IV: Det humanistiske Fakultet
Forskningens organisering:
Det humanistiske fakultet ved Københavns universitet
omfatter en meget bred vifte af fag, der til dels
lapper ind over hinanden i henseende til metodik
eller genstandsområde, og hvis formelle instituttilhørsforhold
derfor ikke giver et præcist billede af
strukturen og sammenhængene i fakultetets samlede
forskningsaktivitet. Man kan skelne mellem historisk,
musisk/litterært/æstetisk, sprogligt/filologisk,
filosofisk, psykologisk og pædagogisk orienterede
discipliner, og visse institutters forskningsaktivitet
lader sig temmelig entydigt placere inden for den ene
eller den anden af disse grupper; men for andre institutters
vedkommende er billedet meget komplekst.
Dette gælder ikke mindst de mange sprogfag, som
tilsammen udgør hovedmassen af fakultetet.
Der har i 1983 været arbejdet på forskellige felter
med etablering af formelle rammer om aktiviteter på
tværs af de formelle institutgrænser (jf. den igangværende
forsøgsvirksomhed med en række centre).
Endvidere er en række orientalske filologier ved en
institutfusion kommet til at høre under ét Institut for
orientalsk filologi. Dette kompleks af fag er flyttet til
Amager-byggeriet som led i en almindelig koncentration
af størstedelen af fakultetet i dette bygningskompleks.
Der har tillige været arbejdet med planer
om en styrkelse af fakultetets leksikologisk-leksikografiske
potentiel ved en form for formaliseret samarbejde
mellem eksisterende ordbogsredaktioner,
evt. i en afdeling under (eller et center i tilknytning
til) et af de lingvistiske institutter; disse overvejelser
afventer imidlertid en afklaring af bemandingssituationen
på Institut for lingvistik.
Der er i 1983 indhentet et omfattende materiale
om forskningsaktiviteterne under fakultetet og om de
ønsker, der inden for de forskellige fag ligger om at
opprioritere bestemte områder eller tilgodese nye
initiativområder. Fakultetet har udgivet rapporten
»Hvad sker der i elfenbenstårnet?« på grundlag af
dette materiale, og man har arbejdet med mere konkrete
forskningspolitiske overvejelser, end det tidligere
har været tilfældet.
Forskningens vilkår:
Forskningen har ligesom i de nærmest foregående år
været underkastet meget stramme ressourcemæssige
vilkår. De manglende muligheder for at genbesætte
selv de mest nødvendige stillinger inden for den eksisterende
personaleramme giver særdeles alvorlige
problemer inden for visse »små« fag (og specielle
discipliner inden for de store fag). Det er inden for
nogle af disse områder af vital betydning for kontinuiteten
i forskningen og undervisningen, at der bliver
mulighed for ansættelse af erfarne forskere i faste
stillinger, og fakultetet imødeser betydelige problemer,
hvis der ved den såkaldte forskerrekruttering
ikke skelnes mellem dette behov og det generelle behov
for ny-rekruttering af unge forskere til dansk
videnskab og for styrkelse af hidtil forsømte forskningsområder.
Der er i 1983 gennemført enkelte interne reallokeringer
af personale inden for fakultetet, ligesom der
på undervisningssiden er sket en stærk opblødning af
institutgrænserne og også iværksat samarbejde med
andre institutioner, noget der naturligvis også påvirker
forskningens vilkår inden for de enkelte institutter.
Fakultetets overordnede planer om ressourceudnyttelsen
set i forhold til det spektrum af fag, der
findes under fakultetet, må imidlertid koordineres
med de forhandlinger, der er ved at blive påbegyndt
på landsplan, om hvilke specifikke forpligtelser det
enkelte universitet påtager sig.
Michael Chesnutt
Det humanistiske Fakultet 481
Historie
1: Historisk Institut
Historie:
Historisk Instituts historie kan med rimelighed føres
tilbage til 1895, hvor professor Kristian Erslev blev
forstander for det nyetablerede filologisk-historiske
laboratorium. Faget Historie havde i disse år til huse
i kommunitetsbygningen ud mod Nørregade og betjentes
her sammen med andre fag som nordisk, latin,
græsk, romansk og tysk og engelsk filologi. I
1938 udskilles Historisk laboratorium herfra som
selvstændigt område for sidst i 1950'erne og først i
1960'erne at blive opdelt i 3 institutter; Institut for
økonomisk historie. Institut for samtidshistorie og
endelig Historisk institut. Efter i en periode at have
rådighed over lokaler i Studiegården (fra 1916) flyttede
Instituttet i 1963 over i Bispetorvsbygningen for
sluttelig i 1979 at blive placeret i det ny universitetskompleks
på Amager. De tre nævnte historiske institutter
blev umiddelbart derefter — i 1982 — samlet i et
centralinstitut for Historie.
Stab:
Professorer: Svend Ellehøj; Jens Erik Skydsgaard og
Niels Steensgaard. Lektorer: Esben Albrectsen;
Hans Bach Bagger; Claus Bjørn; Axel Bolvig; Arne
Søby Christensen; Niels Finn Christiansen, Karsten
Fledelius; Karl-Erik Frandsen; Kai Hørby; Johny
Leisner; Niels Lund; Bengt Malcus; Knud Prange;
Mogens Rathsack; Niels Saxtorph; Benito Scocozza;
Inge Skovgaard-Petersen; Jørgen Tvevad, Hans
Vammen, Alex Wittendorff og Peter Ørsted. Seniorstipendiater:
Peter Christensen; Bodil K. Hansen;
Jens Chr. Vesterskov Johansen og Carsten Juhl.
Kandidatstipendiater: Hanne Caspersen, fratrådt
6.12.83; Mogens Riidiger Hansen; Grethe Jacobsen;
Gunner Engberg Lind; Therkel Stræde. Forskningsrådsstipendiater:
Cand.mag. Niels Clemmensen.
Privatdocent: fil.dr. Olafia Einarsdottir.
Eksterne lektorer: 3. Teknisk-administrativt personale:
Heltidsbeskæftigede: 2. 23 timer: 2. 17 timer: 1.
Forskningsoversigt:
Historisk Institut er ikke en isoleret enhed. Det er en
del af et fakultet, som igen er en del af et miversitas, et
universitet i ordets egentlige betydning, d.v.s. en helhed
omfattende alle fag og videnskaber. I dette universitet,
som er vokset frem gennem et halvt årtusinde,
har faget historie tidligt indtaget sin plads som et
af de store humanistiske fag med berøringsflader og
tilknytningspunkter til mange andre fag, emnemæssigt
eller metodisk. Denne sammenhæng med et
bredt forskningsmiljø, dette tilhørsforhold til en videnskabernes
familie med gensidig inspiration er en
af forudsætningerne for den betydelige spændvidde
såvel i tidsmæssig og geografisk som i emnemæssig
og metodisk henseende, som kendetegner den forskning,
der omtales på de følgende sider.
I internationale fagkredse foregår der en livlig diskussion
om det, man kunne kalde den faglige selvforståelse
— forestillingerne om hvad historie og historieforskning
er og fagets forhold til det enkelte individ
og til samfundet. Denne debat foregår også hos
os, og man vil i den beskrevne forskning finde flere
tendenser repræsenteret. En går, i forlængelse af fagets
videnskabelige tradition, i retning af kronologisk
og emnemæssigt begrænsede empiriske undersøgelser,
hvor hovedvægten lægges på erkendelsens
sikkerhed. Heroverfor kan peges på forskning, hvor
de konkrete, empiriske undersøgelser i højere grad er
styret af en samfundshistorisk eller universalhistorisk
problematik, der spænder over længere, eventuelt
meget lange, tidsrum. En tredje tendens orienterer
sig imod en mere omfattende historieteori og søger
i højere grad at overskride den klassiske kildekritiks
opfattelse af kildernes natur og forskerens stilling
til dem, og tillige at genoplive den historiefilosofiske
debat om historiens drivkræfter. Det skal dog
understreges, at der mellem disse tendenser ofte er
tale om frugtbare blandformer og gensidig inspiration,
der som forudsætning har instituttets kronologiske
og emnemæssige spændvidde. De interne diskussioner
om faget har i øvrigt i de senere år i høj
grad været præget af den internationale debat om
nye metodisk-teoretiske tilgangsvinkler til skabelse
af historisk viden, til dels udviklet ved nedbrydning
af traditionelle faggrænser og sammenlignende studier
af forskellige samfund. Det er baggrunden for, at
man på de følgende sider vil finde forskning, der har
karakter af mentalitetshistorie, kvindehistorie eller
økologihistorie.
En meget betydelig del af forskningen ved instituttet
er grundforskning inden for Danmarks historie,
til hvilket der påhviler os en særlig forpligtelse, fordi
andre landes historikere så godt som ikke beskæftiger
sig med Danmark. Det er en af vores væsentligste
opgaver at videreudvikle og forny den solide tradition
for studiet af landets historie, bl.a. ved at anvende
de nævnte nye tilgangsvinkler her. Vi anser det
for betydningsfuldt, at den nationale selvforståelse
ikke forringes i en tid, da det synes vigtigere endnogen
sinde, at Danmark kan hævde sig i kraft af sit
særpræg og sine traditioner.
Nedenfor er en mere detaljeret oversigt over den
igangværende forskning ved Historisk Institut forsøgt.
Den tematisering, som findes der, må nødven482
Universitetets årbog 1983
digvis være meget bred og har primært til formål at
lede læseren frem til de emner, som måtte have særskilt
interesse. I praksis vil yderligere oplysninger
om det enkelte forskningsprojekt afsløre, at den givne
problemstilling, emne og kildemateriale ikke kan
omfattes af et enkelt tema alene. Der eksisterer således
et dilemma mellem et ønske om en mere dybtgående
beskrivelse og de relativt snævre rammer, som
denne årbog må have. I et forsøg på at løse dette
dilemma har Historisk Institut udarbejdet en bred
og udadvendt oversigt over den forskning, som er
omtalt nedenfor. Oversigten 'Forskning ved Historisk
Institut' Københavns Universitet 1982 (75 s.)
kan rekvireres ved henvendelse til Historisk Institut.
Samlede fremstillinger af større tidsafsnits historie:
Verden på opdagelsernes tid, bind 7 i Aschehougs
Verdenshistorie, Oslo, færdiggjort manuskript (Niels
Steensgaard).
Verdensmarked og kulturmøder, bind 9 i Aschehougs
Verdenshistorie, Oslo, manuskript under udarbejdelse
(Niels Steensgaard).
Danmarks Historie 1648-1730 (Gyldendals Danmarks
historie) (Svend Ellehøj).
Historieteori, historisk metode og historiografi:
Ældre islamisk historiografi (Johny Leisner).
Saxos historiesyn, afsluttende studier (Inge Skovgaard-
Petersen).
Studier over C.F. Wegener: Liden Krønike om
Kong Frederik og den danske Bonde, 1843 (Claus
Bjørn).
Den danske historievidenskabs udvikling i mellemkrigstiden,
specielt den socialdemokratiske historieforskning
(Mogens Riidiger Hansen).
Povl Bagges historiebegreb, udarbejdelse af manuskript
til trykning i instituttets skriftrække (Mogens
Riidiger Hansen).
Dansk forskning i Asiens historie siden 1960, rapport
til det nordiske historikermøde i Odense 1984
(Niels Steensgaard).
Politisk historie:
Graden af byzantinsk kontrol over det centrale Balkan
i det 6.-12. århundrede (Karsten Fledelius).
Konstantinopels overgang fra byzantinsk til osmannisk
herredømme (Karsten Fledelius).
Forholdet mellem Danmark, Slesvig og Holsten i
det 15. århundrede (Esben Albrectsen).
Europas historie 1835-1854 (Johny Leisner).
Studier til politisk biografi over Gerson Trier
(Niels Finn Christiansen).
Massekommunikationens historie:
Film og fjernsyn i historieforskning og -formidling.
Historiens semiotik, d.v.s. historievidenskaben set
som et system af tegnprocesser (Karsten Fledelius).
Dagspressens billedbrug 1900-1980, EDB-behandling
af fotografier, type og indholdændringer af
illustrationer, leder Axel Bolvig.
Feudal billedproduktion (Axel Bolvig).
International handelshistorie og udenrigspolitisk historie:
Overlandshandelen mellem Iran og Indien i det 17.
århundrede, afhandling under udarbejdelse (Niels
Steensgaard).
Det indiske Ocean i det 16.-19. årh., rapport til
den internationale historikerkongres i Stuttgart
1985. (Niels Steensgaard).
Ruslands politik overfor de skandinaviske stater
1721-1780 (Hans Bagger).
Økonomisk-social historie og økologihistorie:
Italiens socialhistorie i oldtiden, fortsatte studier
(Jens Erik Skydsgaard).
Social mobilitet inden for romerrigets frie borgere,
især den militære karrieres betydning (Niels M. Saxtorph).
Økonomiske og sociale konsekvenser af romernes
annektion af Balkanområdet (Peter Ørsted).
Studier i sammenhængen mellem ejendomsret,
borgerret og beskatning i de romerske provinser (Peter
Ørsted).
Forholdet mellem by og land i det romerske Nordafrika,
tværfagligt forskningsprojekt (Arne Søby
Christensen, Peter Ørsted).
De Diokletian-Konstantinske økonomiske, sociale
og administrative reformer med særligt henblik på
deres gennemførelse i Rhin-, Øvre Donau provinserne
(Arne Søby Christensen).
Imperiedannelse og økologisk balance, dynamiske
elementer i det før-kapitalistiske Irans langtidsudvikling,
kandidatstipendieprojekt (Peter Christensen).
Det danske bysamfunds økonomiske og sociale
struktur 1400-1550, kandidatstipendieprojekt (Grethejacobsen).
De danske færgesteders historie, artikel, 27 s.
(Alex WittendorfT).
Forstudier til en biografi over Christian den 4.
(Benito Scocozza).
Trolddomsprocessernes ophør i det 17. århundredes
Danmark, seniorstipendieprojekt (Jens Chr. Vesterskov
Johansen).
Foreningsdannelsen i Danmark frem til ca. 1870,
forskningsrådsstipendieprojekt (Niels Clemmensen).
Det humanistiske Fakultet 483
Patriotisme og protest. Bonde- og husmandsurolighederne
på Sjælland i året 1848 (Claus Bjørn).
Landbohistorie:
Græsk og romersk landbrug, fortsatte studier (Jens
Erik Skydsgaard).
Statistisk og kartografisk behandling af matriklen
1662 med særligt henblik på de regionale variationer
i sammensætningen af udsæd og landgilde (projekt
under ledelse af Karl-Erik Frandsen).
Generel fremstilling af landbrugets andelsbevægelses
historie til 1914 (Claus Bjørn).
Arbejderbevægelsens historie:
Dansk arbejderbevægelse i det 19. århundrede, fortsatte
studier (Niels Finn Christiansen).
Arbejderbevægelsen under højkonjunktur og krise
ca. 1958-1980 (Niels Finn Christiansen).
Revolutionær syndikalisme i Danmark ca. 1900-
1940, kandidatstipendieprojekt (Therkel Stræde).
Kvindehistorie:
Kvindens stilling og muligheder i det byzantinske
samfund (Karsten Fledelius).
Familie, husstand og produktion, en undersøgelse
af landbokvindernes vilkår ca. 1870-1900, seniorstipendieprojekt
(Bodil K. Hansen).
Moderskabspolitikken i Danmark i mellemkrigstiden,
kandidatstipendieprojekt (Hanne Caspersen).
Kulturhistorie og mentalitetshistorie:
Reformationen i Tyskland og Danmark med særligt
henblik på forskningens begrebs- og teoridannelse,
fortsatte studier (Alex WittendorlT).
Ide- og videnskabshistorie:
Københavns Universitets historie 1621-1732, udarbejdelse
af manuskript (Svend Ellehøj).
Dansk politisk idehistorie ca. 1750-1850 (Hans
Vammen).
Politiske totalitarismeteoriers udvikling i Danmark
og Frankrig i 1970'erne (Carsten Juhl).
De politiske filosofiers udvikling med særligt henblik
på de åndspolitiske forhold i Frankrig og Italien
de sidste ca. 30 år (Carsten Juhl).
Studier i statsmagtens organisation:
Europæisk militærorganisation 700-1200, fortsatte
studier (Niels Lund).
Militærstatsaspektet i den danske enevælde, kandidatstipendieprojekt
(Gunner Lind).
Rets- og forvaltningshistorie:
Retshistorisk analyse af den middelalderlige pavestols
klosterprivilegier indtil ca. 1100 (Mogens Rathsack).
Middelalderlig kommunalforvaltning i Mellemitalien,
fortsatte studier (Kai Hørby).
Retshistorisk og sociologisk beskrivelse af frimureriet
i de danske stater efter 1730, fortsatte studier
(Jørgen Tvevad).
Topografi og historisk geografi:
Arkæologiske udgravninger af etruskisk materiale
fra San Giovenale, Italien, bearbejdning med henblik
på udgivelse i det af det svenske institut i Rom
udgivne San Giovenale-værk (Bengt Malcus).
Dansk bebyggelseshistorie i vikingetid og tidlig
middelalder, fortsatte studier (Niels Lund).
Atlas over Danmarks administrative inddeling efter
1660, forskningsprojekt Historisk Atlas over
Danmark, delvis finansieret af SHF (Karl-Erik
Frandsen).
Lokalhistorisk A/deling:
Undersøgelserne af geografisk mobilitet på Sjælland
er fortsat — i det forløbne år navnlig med henblik på
byernes befolkningsudvikling fra ca. 1650 til ca.
1850. En artikel herom fremkommer i et svensk værk
i 1984.
Bestræbelserne på at orientere om — og lette arbejdet
med — lokalhistoriske kilder har resulteret i et
manuskript, som i 1984 vil indgå i en håndbog for
lokalhistorikere.
Også de genealogisk-heraldiske studier over lokale,
heraldiske kilder er udmøntet i nogle artikler,
hvoraf et par er ofientliggjort i år.
Afdelingen har traditionelt ydet lokalhistorisk service
over for en bred kreds af foreninger, institutioner
og enkeltpersoner. En ansøgning om øgede bevillinger
til denne virksomhed har medført, at det humanistiske
fakultet har bevilget Karl-Erik Frandsen
undervisningsfrihed i 2 semestre for at han kan indgå
i dette arbejde. Der er herefter planlagt et projekt,
som skal resultere i udarbejdelsen af en kulturhistorisk
håndbog for Falster. Håndbogen, der tænkes udgivet
i ét bind for hver af de 4 kommuner på Falster
samt et fælles bind for hele øen med generelle oplysninger,
vil bestå af to hoveddele:
1. En redegørelse for elementer i det nuværende
landskab, der ud fra en kulturhistorisk betragtning
må anses for at være særligt værdifulde, og
2. En oversigt over de administrative enheders skiftende
tilhørsforhold og dermed for placeringen af
deres arkivalier.
484 Universitetets årbog 1983
Planerne er drøftet indgående med det lokale
Amtsmuseumsråd og Amtsfredningsinspektorat
samt med museet Falsters Minder. Arbejdet udføres
af Karl-Erik Frandsen i samarbejde med Knud
Prange.
Redaktionsvirksomhed:
Esben Albrectsen er medredaktør af Historisk Tidsskrift
(bd. 82, hefte 2 og bd. 83, hefte 1-2), Claus
Bjørn redaktør af Fortid og Nutid, Svend Ellehøj
hovedredaktør af Københavns Universitet 1479-
1979 (bd. I-XIV) og medredaktør af Gyldendals
Danmarks Historie (bd. I-X), Karsten Fledelius udgiver
IAMHIST Newsletter (International Association
for Audio-Visual Media in Historical Research
and Education), Kai Hørby redaktør af Dansk Magazin,
Jens Erik Skydsgaard redaktør af Studier fra
Sprog og Oldtidsforskning og medredaktør af Classica
et Mediaevalia, Niels Steensgaard redaktør af
Scandinavian Journal of History. Knud Prange har
været med til at redigere: Profiler i nordisk senmiddelalder
og renaissance — Festskrift til Poul
Enemark.
Publikationer:
Albrectsen, E.: Historisk Tidsskrift (redaktion sammen
med Hans Kirchhoff). Historisk Tidsskrift
Bind 82 - hæfte 2 og bind 83 hæfte 1-2, s.
229-446, København 1983.
- : Anmeldelse af Aksel E. Christensen: Kalmarunionen
og nordisk politik 1319-1439.Gyldendal
1980. Historisk Tidsskrift 83: 1-2, s. 245-48, København
1983.
Bagger, H., Nørretranders, B.: Reformer og revolution.
Politikens Ruslandshistorie bd. II. København
1983, 264 s.
- : Anmeldelse af bogen "Denmark and the Armed
Neutrality 1800-1801. Historisk Tidsskrift Bd. 82,
Hæfte 2, 1983, s. 386-98, København 1983.
- : Politikens Ruslandshistorie 1689-1917. Reformer
og revolution. Politikens Ruslandshistorie
1689-1917. Reformer og revolution., Hans Bagger
(sammen med Bjarne Nørretranders), s. 1-138,
København 1983.
Bolvig, A.: Visuelle typologier. Pressens årbog 1982,
s. 95-103, Odense 1983.
- : Fotografi og maleri som virkelighedsafspejling.
Elendighedens univers - Peter Sabroe og samfundet,
Axel Bolvig, red. GI. Holtegaard, Søllerød
kommune, s. 24-29, Søllerød 1983.
- : Billedanalyse. Billeder, billedanalyse, billedkommunikation,
Axel bolvig, Knud Heundahl, Per
Olsen, Jørgen Stengade. Voksenpædagogisk Center,
Fyn, s. 19-29, 1983.
Christiansen, N.F.: Den borgelige politiske økonomi
og marxismen i Danmark 1870-1900. Marx i
Danmark. Historiske bidrag., Gerd Callesen m.fl.
(udg.), s. 167-84, København 1983.
Ellehøj, S.: Danske Lov og Kongeloven. Danske og
Norske Lov i 300 år Redigeret af Ditlev Tamm,
København 1983.
- : Danmark-Norge efter fredsslutningerne. Kampen
om Skåne, Redaktion — Finn Askgaard og
Arne Stade, København 1983.
Frandsen, K., Kampp, A.H., Larsen, K.A.: Valby.
Nabo til kongens København. København 1983,
44 s.
- : VANG OG TÆGT. Studier over dyrkningssystemer
og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer
1682/83. Esbjerg 1983, 296 s.
Hørby, K.: Grundtvig og universitetet. Efterklangeet
Grundtvig—seminar, red. Jørgen I. Jensen og
Erik A. Nielsen, s. 52-63, Århus 1983.
- : Kalmarunionens statsret. Profiler i nordisk senmiddelalder
og renæssance. Festskrift til Poul
Enemark 13. april 1983, s. 1-9, Århus 1983.
- : Aksel E. Christensen 11.9.1906-15.12.1981. Historisk
Tidsskrift bind 82, s. 334-42, København
1900.
Jacobsen, G.: Ændrede kvinders stilling sig ved
overgangen til kristendom i Norden? En komparativ
analyse. Foråndringar i kvinnors villkor under
medeltiden. Uppsatser framlagda vid ett kvinnohistoriskt
symposium i Skålholt, Island, 22-25 juni,
1981, Silja Adalsteinsdottir, Helgi Torlaksson,
s. 26—40, Reykjavik 1983.
- : Women's Work and Women's Role: Ideology and
Reality in Danish Urban Society, 1300-1550.
Scandinavian Economic History Review vol. 30,
nr. 1, s. 3—20, Bergen 1983.
Jensen, B.E.: Tysk faghistorie i dag. Frontlinjer i
historiefaget - moderne historieskrivning i internasjonalt
perspektiv, Nils Johan Ringdal, s.
59-85, Oslo 1983.
Johansen, J.C.V., Stevnsborg, H.: "Herom findes intet
i Danske Lov..." Om brugen af Danske Lov på
Falster og i Helsingør. Danske og norske lov i 300
år, Ditlev Tamm, s. 179—205, København 1983.
- : Als die Fischer den Teufel ins Netz bekamen...
Eine Analyse der Zeugenaussagen aus Stådten
und Landbezirken in den jutischen Zaubereiprozessen
des 17. Jahrhunderts. Hexenprozesse.
Deutsche und skandinavische Beitrage. Herausgegeben
von Christian degn, Hartmut Lehmann
und Dagmar Unverhau, Herausgegeben
von Christian Degn, Hartmut Lehmann und Dagmar
Unverhau, s. 159-66, Neumiinster 1983.
Lind, G.: Bernstorff, Moltke og president Ogier. Historisk
Tidsskrift 1982/2, s. 291—99, Kbh. 1983.
- : Anmeldelse af : G. Arteus, Krigsmakt och samhalle.
Historisk Tidsskrift 83, s. 275-76, København
1983.
Prange, K.: Lavadelsskæbner i senmiddelalder og
Det humanistiske Fakultet 485
renaissance. Profiler i nordisk senmiddelalder og
renaissance - Festkrift til Poul Enemark, Svend E.
Green - Pedersen, Jens Villiam Jensen og Knud
Prange, s. 219-32, Aarhus 1983.
- : Adelsårbogens fremtid. Personalhistorisk Tidsskrift
Aarg. 103, 1, s. 75-81, København 1983.
- : Adelsmanden med de 2 gravsten. Heraldisk Tidsskrift
Bd. 5, nr. 48, s. 358-64, København 1983.
- : Prægtig billedbog - og nogle betragtninger over
nyere dansk kommunal heraldik =anmeldelse af
Sven Tito Achen; Danmarkskommunevåbener
samt Grønlands og Færøernes. Fleraldisk Tidsskrift
Bd. 5, nr. 48, s. 389-92, København 1983.
- : Anm. af Birgitta Ericsson m.fl.: Stadsadministration
i Norden på 1700-talet. Historiske Meddelelser
om København 1983, s. 178-82, København
1983.
- : Anmeldelse af: Rigsarkivet og hjælpemidlerne til
dets benyttelse. Landsarkivet for Nørrejylland og
hjælpemidlerne til det benyttelse samt Grethe IIsøe:
Dansk arkivbibliografi. Personalhistorisk
Tidsskrift Aarg. 103, 2, s. 202-04, København
1983.
Riidiger, M.: Ideologi og materialitet. En diskussion
af Sven-Eric Liedmans idehistoriske projekt. Kritiske
Historikere 2, s. 32-54, København 1983.
- : Paradigmeteori og traditionskritik. Historisk
Tidsskrift Bind 83, hæfte 1-2, s. 119-35, København
1983.
Scocozza, B.: Nogle problemer i den aktuelle historieteoretiske
debat. Kritiske Historikere 1, s.
83-97, København 1983.
- : Fortællinger om bønder og godsejere. Danmark
1500-1800. København 1983, 176 s.
Skovgaard-Petersen, L: Sivard den digre. Dansk
biografisk leksikon bd. 13, Sv. Cedergreen Bech, s.
624, København 1983.
- : Anmeldelse af Gillian Fellows Jensen: Scandinavian
Settlement in the East Midlands. Fortid og
Nutid Bind XXX, hefte 2, s. 129-31, København
1983.
Skydsgaard, J.E.: Public Building and Society in
Ancient Rome. Gitta e Architettura nella Roma
Imperiale, Analecta Romana Instituti Danici
supplementum X, Udg.: Accademia di Danimarca,
Roma v. K de Fine Licht, s. 223-27, Odense
1983.
Steensgaard, N.: Asian Tråde and World Market:
Orders of Magnitude in "the Long Seventeenth
Gentury". L'histoire a Nice. Actes du colloque
Franco-polonais d'histoire, t. HI, da Silva, Jose
Gentil, s. 1-20, Antibes 1983.
- : Undervejs til et overblik. Nogle betragtninger
over den sidste menneskealders studier i asiatisk
handelshistorie. Festskrift til Kristof Glamann,
Ole Feldbæk og Niels Thomsen, s. 14, Odense
1983.
Stræde, T.: Rolf Hammer. Anarchistischer Arzt in
Kopenhagen (1865-1910) Kbh. 1983, 16 s.
- : Anmeldelse af Ghr. Tortzen: Søfolk og skibe. Den
danske handelsflådes historie under 2. Verdenskrig.
Bd. 2. Arbejderhistorie 20, s. 81-82, Kbh.
1983.
Wittendorfi", A.: Da al Ribe blev skrevet i mandtal.
Om tal, trolddom og kapitalisme i danske bysamfund
i det 16. og 17. århundrede. Fortid og Nutid
XXX, hefte 4, s. 308-22, København 1983.
Johny Leisner
2: Institut for Samtidshistorie
Historie:
Da det i 1927 oprettede Institut for Historie og Samfundsøkonomi
i 1959 afvikledes og deltes, dannedes
Institut for Samtidshistorie og Statskundskab. I
1971 deltes dette i Institut for Samfundsfag og Institut
for Samtidshistorie, idet dog begge institutter forblev
i lokalerne i Rosenborggade 15 og videreførte et
fælles bibliotek. I 1979 flyttedes Institut for Samtidshistorie
til Københavns Universitet, Amager.
Stab:
Professor: Garl-Axel Gemzell. Lektorer: Carsten
Due-Nielsen, Inga Floto, Hans Kirchhoff, Karl
Christian Lammers, Henrik S. Nissen, Torben
Worre.
Eksterne lektorer: 2. Teknisk-administrativt personale:
1 heltidsbeskæftiget
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere har i 1982 forsket indenfor
flere forskellige samtidshistoriske emnekredse, hvoraf
adskillige dog, i dansk og international historie,
koncentrerer sig om perioden 1914-1945. Instituttets
forskning foregår med inspiration fra flere forskellige
metodiske tilgange, ligesom metodiske spørgsmål og
fagets selvforståelse er genstand for videnskabelig
bearbejdning.
Indenfor Statens humanistiske forskningsråds
projekt om videnskabernes historie har Inga Floto
opnået fondsstøtte til færdiggørelse af en bog om den
internationale historieskrivnings historie i det 20.
årh.
Carsten Due-Nielsen har arbejdet med en oversigt
over den hidtidige forskning vedr. Danmarks
udenrigspolitik under 1. verdenskrig.
Nogle af instituttets forskningsprojekter forsøger
32 Årbog 1983
486 Universitetets årbog 1983
at belyse større sammenhængende tidsforløb, men
afgrænses da emnemæssigt til relativt la, men betydningsfulde
aspekter af samfundsudviklingen. Dette
gælder »Velfærdsstaten 1870-1980«, der behandler
problemer vedr. velfærdsstatens udvikling i Europa,
USA og i den tredje verden, derunder betydningen
for politiske processer af grupper og gruppeinteresser.
Det gælder også »Stormagterne og Skandinavien
1870-1945« hvor de sikkerhedspolitiske og især de
økonomiske relationer behandles bl.a. med henblik
på at belyse samspillet mellem staten, organisationerne
og erhvervene og mellem den indre og den
ydre politik (begge projekter Carl-Axel Gemzell).
Henrik S. Nissen har redigeret og bidraget til en essaysamling
om betydningen af det grundtvigske miljø
for den danske samfundsudvikling.
Til samme kategori henregnes »Fascismens historie
i Italien og Tyskland 1919-1945« (Karl Christian
Lammers). Mere specifikt, men til samme problemkreds
hører »SPD overfor fascisme og nazisme 1920-
1933« og »Demokrati- og diktaturdiskussionen i
SPD ca. 1920-1933«, hvor Karl Chr. Lammers samarbejder
med forskere fra Aarhus Universitet. Hans
Kirchhoff har fortsat sine komparative studier over
temaet kollaboration og modstand under den 2. verdenskrig,
der også har resulteret i et kildehæfte til
undervisningen i gymnasiet/HF. Henrik S. Nissen
har afsluttet arbejdet med en engelsksproget fremstilling
af de skandinaviske lande under 2. verdenskrig.
Hans arbejde med tidsafsnittet 1930-45 til Gyldendals
Danmarkshistorie er fortsat. Indenfor samme
geografiske og tidsmæssige horisont ligger også
projektet »Det danske borgerskab og dets politik
overfor arbejderbevægelsen ca. 1918-1940« (Karl
Chr. Lammers).
I fortsættelse af instituttets mangeårige arbejde
med Versailles-fredsafslutningen ligger Carsten
Due-Nielsens arbejde med Tysklands udenrigspolitik
efter 1. verdenskrig, hvor sigtet også er at belyse
sammenhængen mellem indenrigs- og udenrigspolitikken.
Hans Kirchhoff har fortsat arbejdet med indsamling
af materiale til en biografi af Frihedsrådets gesandt
i Moskva, Thomas Døssing, og har publiceret
en artikel om ham.
Torben Worre deltager i det danske valgforskningsprojekt
og har arbejdet med vælgeradfærd på
grundlag af surveyundersøgelser og med en undersøgelse
af udenrigspolitisk meningsdannelse og holdninger
til EF på grundlag af interviewsundersøgelser.
Han har hertil oppebåret støtte fra Dansk
Udenrigspolitisk Selskab.
Redaktionsvirksomhed:
Hans Kirchhoff redigerer sammen med Esben Albrechtsen
(Historisk Institut) Historisk Tidsskrift.
Karl Chr. Lammers er medlem af redaktionen for
Den jyske Historiker.
Rejser:
Karl Chr. Lammers har efter invitation fra DAAD
været på studieophold i Vesttyskland, september-oktober.
Inga Floto har været på studieophold i USA i
marts og oktober-november.
Publikationer:
Due-Nielsen, C.: Sven Henningsen. Nekrolog. Historisk
Tidsskrift Bind 83 (14. rk. bd, IV), s.
211-22, København 1983.
Kirchhoff, H.: Hans Hedtofts tale februar 1941.
Samarbejde eller brud? Et studie i Socialdemokratiets
overlevelsesstrategi under besættelsen. Historisk
Tidsskrift Bind 82, s. 229-90, København
1983.
— : Thomas Døssing: Amatøren og systemet. Det
kompromisløse frisind. Et skrift om Thomas Døssing,
bibliotek 70 (udgivere), s. 21-25, København
1983.
Lammers, K.C.: 1933: Erfaring eller legitimering?
Den jyske Historiker Særnummer december, s. 12,
Årh us 1983.
- : Totalitarismeopfattelsen' og nationalsocialismen.
Historisk Tidsskrift 82, s. 329-33, København
1983.
Nissen, H., og 6 andre: Scandinavia during the Second
World War. Oslo / Minnesota, Minneapolis
1983, 407 s.
Nissen, H.S., og 1 anden: Efter Grundtvig. Hans
betydning i dag. Essays redigeret af Henrik S.
Nissen. København 1983, 204 s.
Worre, T.: Vælgeradfærd 1971-81. Økonomi og Politik
57.årgang 1983, nr.4, s. 263-73, Odense 1983.
Henrik S. Nissen
3: Institut for Økonomisk Historie
Historie:
Disciplinen 'økonomisk historie' indførtes ved Københavns
Universitet i 1960 med oprettelsen af det
af Kristof Glamann beklædte professorat i økonomisk
historie ved faget historie og med det i 1966 af
Svend Aage Hansen beklædte professorat i Danmarks
Statistik og dansk økonomisk historie ved
økonomistudiet.
De to professorer tog i 1967 initiativ til oprettelsen
af et Institut for økonomisk historie med et direkte
Det humanistiske Fakultet 487
samarbejde mellem de to fagområder og ikke upåvirket
af de positive erfaringer for tværfagligt videnskabeligt
samarbejde fra det gamle Institut for Historie
og Samfundsøkonomi, der var blevet nedlagt i 1958.
Institut for økonomisk historie er stadig det eneste
institut af sin art her i landet.
Hovedformålet med etableringen var, at instituttet
skulle fungere som et forskningsinstitut, som desuden
skulle tjene uddannelses- og undervisningsmæssige
formål især i forbindelse med historiestuderendes
specialeskrivning og 2. dels økonomistuderendes
store opgaveskrivning, samt ikke mindst den
videreuddannelse, som kunne forventes med indførelsen
af licentiatstudiet. En af instituttets hovedopgaver
skulle fra starten være udforskning af den
danske økonomiske historie i nyere og nyeste tid.
Instituttet, der fra starten til 1970 lededes af Kristof
Glamann, hvorefter Svend Aage Hansen var forstander
frem til ændringen af universitetsstrukturen
i 1972, var først beliggende på Bispetorvet 3, København
K., senere i Frederiksholms Kanal 4, København
K. Som et led i ændringerne i universiteternes
struktur og styrelsesforhold indførtes i 1972 de nye
regler om institutters ledelse, som vanskeliggjorde
tværfaglige institutters arbejdsvilkår. Instituttet har
siden formelt været tilknyttet Det humanistiske fakultet,
men de til instituttet knyttede lærerkræfter
har til stadighed undervist i økonomisk historie på
politstudiet, medens det forskningsmæssige samarbejde
har fortsat på et uformelt plan.
Forskningsmæssigt må instituttet uden tvivl kunne
siges at have opfyldt formålene i vidt omfang,
både med hensyn til forskningens omfang, der har
været meget betydelig, og med hensyn til forskningens
tværfaglige karakter.
Undervisningsmæssigt må man stort set også bedømme
udviklingen siden instituttets oprettelse således,
at formålet at give en omfattende og kvalificeret
undervisning i økonomisk historie i vidt omfang har
kunnet opfyldes.
Denne målsætning kunne så meget lettere opfyldes,
da instituttet i foråret 1973 flyttede til Nørregade
7 C, København K., der lå i nærheden af undervisningslokalerne
for såvel historie som økonomi. Siden
instituttets udflytning til Amager i 1979 har det
vist sig vanskeligere at fastholde den forskningsmæssige
og undervisningsmæssige forbindelse med økonomistudiet.
Stab:
Professorer: Ole Feldbæk, Niels Thomsen. Lektorer:
Ove Hornby, Ole Hyldtoft, Ole Justesen, Carl-Axel
Nilsson, Erik Helmer Pedersen. Kandidatstipendiater:
Finn Waage Borgen, Peter Bøegh Nielsen, Per
Bro tiltrådt 1.8. 1983. Fondsaflønnede stipendiater:
Carl Erik Andresen, Birte Broch, Benedicte Hjejle,
Hans Kryger Larsen, Irene Nørlund, Richard Willerslev.
Eksterne lektorer; 2. Teknisk-administrativt personale:
2 heltidsbeskæftigede.
Lokaleforhold:
Institut for økonomisk historie flyttede i august 1983
til nye lokaler inden for KUA.
Instituttets forskningsvirksomhed:
Institut for økonomisk histories forskningsmæssige
hovedområde er den økonomiske historie i nyere og
nyeste tid, d.v.s. i perioden fra det 17. til det 20.
århundrede.
Den generelle definition af disciplinen økonomisk
historie dækker over mange måder at arbejde på og
over flere centrale elementer. De såkaldte makrostudier
hvor den økonomiske udvikling på et aggregeret
niveau analyseres på grundlag af de variable, der
normalt fremdrages i den økonomiske og samfundsvidenskabelige
analyse af de moderne samfund,
f.eks. de enheder der anvendes i nationalindkomstberegninger,
og som er grundlag for undersøgelser af
eksempelvis konjunktursvingninger, økonomisk
vækst, udvikling og underudvikling. De mere konkrete
analyser af samfundet på det såkaldte mikroniveau
som har stået i centrum for instituttets forskning
i 1983, inddrager et bredt spektrum af aspekter
eller analyser af enkelte elementer i samfundet og
dets udvikling. I studier af de primære erhverv, som i
Danmark ©vervejende er landbruget, samt i studier
af det industrielle milieu og af hahdel — og øvrige
tertiære erhverv — behandles således f.eks. produktionsforhold,
priser, teknologisk udvikling, virksomheds-
og foretagerhistorie, indkomstfordeling og sociale
grupperinger, arbejdskraftens lokalisering, uddannelse
og levevilkår.
Herudover behandles den mængdemæssige og
prismæssige udvikling i den interne og eksterne handel
samt koloniernes forhold og tilpasning i koloniperioden
og i de nu selvstændige Tredie Verdens
Landes sociale og økonomiske historie set i lyset af
den internationale økonomi.
Endelig gælder det egentlig økonomisk politik og
anden indenrigs- og udenrigspolitik, som er afledt af
økonomiske hensyn samt de økonomiske teoriers historie
samt indsamlingen og behandlingen af de ofte
meget omfangsrige kilder eller data som - jo længere
frem i tid man kommer — bliver et centralt element i
disciplinen.
Landbrug og industri:
Erik Helmer Pedersen er i gang med en udforskning
af bøndernes vilkår i Søllerød sogn i 1700-tallet med
488 Universitetets årbog 1983
særligt henblik på den udskiftning af landsbyfællesskabet,
som finder sted her så tidligt som i årene
efter 1770. Resultatet vil blive ofientliggjort i Søllerødbogen
for 1984 og evt. følgende årgange.
I projektet »Linjer i dansk industrihistorie« under
Statens humanistiske forskningsråd og Carlsbergfondet
har såvel Carl-Axel Nilsson som Niels
Thomsen deltaget. Til dette projekt har Hans Kryger
Larsen været knyttet som fast sekretær, og har i
forbindelse hermed udarbejdet en forskningsoversigt.
Som led i projektet har Carl-Axel Nilsson sammen
med Hans Kryger Larsen påbegyndt en kvantitativ
oversigt over den danske industris udvikling
efter 1870. Peter Bøegh Nielsen arbejder på et projekt
med titlen »Finansieringen af den danske industri
i perioden 1840 til 1914«. Projektets formål er at
undersøge den i industrien investerede kapitals form
og oprindelse i perioden fra 1840 til 1914. Projektet
skal belyse investeringerne i det indsatte kapitalapparat
og kapitalens oprindelse i form af en undersøgelse
af tobaksindustrien som repræsentant for en
kapitalekstensiv industri samt af jernstøberier og
maskinfabrikker som repræsentant for en kapitalintensiv
industri og af virksomheder, der fremstiller
elektriske maskiner og udstyr, som repræsenterer en
branche, der primært er baseret på højteknologiske
produktionsformer og nye produkter. Første del af
projektet »Hovedstadens industrialisering 1840-
1914« er af Ole Hyldtoft afsluttet med et manuskript
om Faser i Københavns industrielle udvikling 1840-
1914. En artikel med nogle hovedpunkter fra denne
undersøgelse er under udarbejdelse til Scandinavian
Economic History Review. Projektets anden del behandler
industriens lokalisering og industrialiseringens
følger for den københavnske byudvikling. Dele
af denne undersøgelse fremlægges i november 1984
på en konference i Miinster ved et indlæg om The
Changing Location of Manufacturing in Copenhagen
1840-1916. Endvidere har Ole Hyldtoft arbejdet
videre med den danske industrialiserings fysiske sider.
I fortsættelse af en konference i Miinster i maj
1983 er en artikel om Working-Class Housing in Copenhagen
1800-1914 under ofientliggørelse. Desuden
publiceres en artikel om Arbejdernes boligstandard
i København 1800-1914 i det førstkommende
nummer af Bebyggelsehistorisk tidsskrift. Richard
Willerslev har med støtte fra Carlsbergfondet i
indeværende år fortrinsvis været beskæftiget med
Studier til belysning af boligforholdene i København
fra o. 1800-1860. Projektets tyngdepunkt er en redegørelse
for boligforholdene o. 1800 med særligt henblik
på boligforholdene for de mindre bemidlede.
Denne del af undersøgelsen er stort set afsluttet. Tilbage
står en redegørelse i store linier for udviklingen
mellem 1800 og 1860.
Yderligere har Ole Hyldtoft udarbejdet en oversigt
over danske projekter om industrialiseringens
fysiske, økonomiske og sociale sider, der er publiceret
i instituttets memorandaserie. Under offentliggørelse
er desuden en artikel om Urbanisering i Danmark
1914-1970 samt forskellige bidrag til Kulturhistorisk
Leksikon bl.a. om håndværks- og industristatistik.
Med støtte fra henholdsvis Kulturministeriet og
private fonde har Carl Erik Andresen videreført undersøgelsen
omkring danske bygningshåndværkeres
arbejds- og levevilkår 1900-1950, herOnder indsamling
af erindringer gennem Nationalmuseets Etnologiske
Undersøgelse. Birte Broch har med støtte fra
Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd fortsat
arbejdet med projektet om »Arbejderkvinder i
hovedstad og provins: dagligdag, fællesskab og organisering
1900-1940«. Indsamlingen af erindringer
fra arbejderkvinder blev afsluttet i løbet af foråret
1983. Materialet fylder knapt 8.000 sider og består af
97 skriftlige beretninger fra hele landet og 60 interviews
fra kvinder i Slagelse og København. Efter en
bearbejdelse af det samlede materiale påbegyndtes
udarbejdelsen af den afsluttende afhandling, som vil
udkomme på Nationalmuseets Forlag i 1985. Undersøgelsen
er et bidrag til det fælles nordiske projekt
»Kvinders arbejde i samfund og familie i de nordiske
lande 1870-1970«.
Handel, transport og pengevæsen:
Ole Feldbæk arbejder fortsat med udgivelsen af
»Danske handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og
interne ledelsesregler« for Selskabet til Udgivelse af
Kilder til dansk Historie samt på en bog om Slaget
på Reden 2. april 1801.
Udforskningen af den danske handelsflådes og
skibsfarts historie i nyere og nyeste tid er fortsat af
Ove Hornby og Carl-Axel Nilsson. Carl-Axel Nilsson
koncentrerer sig om problemer i forbindelse med
arbejdskraften, medens Ove Hornby har udarbejdet
en foreløbig oversigt over det danske rederierhvervs
struktur og strategi i perioden ca. 1866-1939 og herefter
vil uddybe studierne over redernes beslutningstagning
og »igangsætter-kapacitet«.
Per Bros projekt har titlen »Harald Plums rolle i
og betydning for det danske samfunds og erhvervslivs
udvikling, og især for Landmandsbankens stilling
i 1922«. Målet er en samlet beskrivelse og analyse
af Harald Plums og de af ham og hans kreds
ledede (eller inspirerede) selskabers virke fra I he
(Crown) Butter Export Co.'s stiftelse i 1907, til man
var færdig med oprydningen efter hans selvmord i
oktober 1929. Herunder vil Den danske Landmandsbanks
engagement med den transatlantiske
koncern samt koncernens betydning for bankens stilling
i 1922 og den efterfølgende rekonstruktion blive
behandlet. Herved vil han opnå, at Transatlantisk
Kompagni's rekonstruktion og Landmandsbankens
Det humanistiske Fakultet 489
krak vil fremstå som afgørende faser midt i to fortsatte
levnedsløb: Harald Plums forretningskarriere og
Den Danske (Landmands-) Banks virksomhed.
En videreførelse af det prishistoriske publiceringsarbejde
omkring bind II i serien »A History of Prices
and Wages in Denmark, 1660-1800« foretages af
Erik Helmer Pedersen.
Oversøiske emner:
Vedrørende den danske oversøiske udvandring i det
19. århundrede har Erik Helmer Pedersen arbejdet
med en klarlæggelse af den tids- og stedsmæssige
rytme i udvandringen fra Danmark til Nordamerika.
Ole Justesen har fortsat sine undersøgelser over
de danske mulatters forhold og placering i de danske
etablissementer på Guldkysten i det 19. århundrede.
Et delresultat heraf er publiceret i »Festskrift til Kristof
Glamann«. Endvidere fortsætter Ole Justesen
undersøgelsen over forhandlingerne om en fredsaftale
med Asante 1826-31. Niels Kastfelt har i det forløbne
år arbejdet på et projekt med titlen Bachamafolkets
(Nordnigeria) historie i det 19. og 20. århundrede.
Projektet rummer en bred undersøgelse af
Bachamafolkets historie i det 19. og 20. århundrede.
Hovedvægten ligger på en analyse af social, religiøs
og politisk forandring i perioden 1880-1960. I den
nuværende fase af undersøgelsen afslutter han manuskriptet
til en bog om etnicitet og politisk kultur i
Bachamasamfundet mellem 1945 og 1960.
Benedicte Hjejle arbejder på et projekt vedrørende
»Den økonomiske og sociale udvikling i et risdyrkende
bondesamfund i Sydindien«. Undersøgelsen,
der støttes af Statens humanistiske forskningsråd,
forsøger at analysere produktionsforholdene og fordelingsproblemerne
i rislandbruget. Tiden er det 18.
og 19. århundrede, hvor betydelige ændringer fandt
sted, og hvor konturerne af nutidens sydindiske
landbosamfund blev til. Formålet med afhandlingen
er at påvise sammenhængen mellem ændringer i
produktionsforholdene og karakteren af de sociale
strukturer, der udkrystalliserer sig. Med støtte af
Carlsbergfondet arbejder Irene Nørlund på et projekt
om »Tekstilindustrien i Vietnam fra 1880 til
1980. Håndværk og industri fra kolonial til socialistisk
produktion«, der har det formål at undersøge
tekstilindustrien i Vietnam under tre forskellige faser
i landets historie: kolonitiden, den post-koloniale periode,
hvor udviklingen i en del af landet gik i kapitalistisk
retning, og den nuværende socialistiske periode.
Undersøgelsen er en analyse af tekstilindustriens
økonomiske placring i de tre faser, og den vil fokusere
på tre forskellige produktionsformer i hjemmeindustri,
håndværk og fabriksfremstilling.
Økonomisk politik og økonomiske teorier:
Finn Waage Borgen arbejder med et projekt betitlet
»Krise og statsinterventionisme. En analyse af valutacentralens
mål og udvikling under 1930'ernes økonomiske
krise«. Valutacentralens omfattende kontrol
med importen i 30'erne betød et dybtgående indgreb
i erhvervenes vilkår med mulighed for statslig styring
af erhvervsudviklingen. Projektet sigter på en
afklaring af de mål, der søgtes opnået, udviklingen i
prioriteringer af målene og deres praktiske gennemførelse.
Projektet omfatter en analyse af rammerne
for valutacentralen, som de fastlagdes gennem lovgivningen
og den administrative gennemførelse i
samspillet mellem handelsministeriet, valutacentralens
ledelse og erhvervsorganisationerne. Med støtte
fra Carlsbergfondet har Hans Kryger Larsen i første
del af året fortsat arbejdet med et teorihistorisk projekt
»Socialøkonomiske strømninger i Danmark omkring
1900«. Undersøgelsen sigter mod at belyse de
to økonomer Arnold Fraenkel og Jak. Lindberg's forfatterskaber
i relation til den danske industrielle og
sociale udvikling i relation til den internationale teoridebat.
Edb-analyser:
Niels Thomsen har videreført undersøgelsen af vælgeradfærd
i Storkøbenhavn på datamateriale for 8.
kreds (Nyboder) 1890. Han fortsætter i øvrigt arbejdet
med Københavns Universitets historie 1936-
1966.
Redaktionsvirksomhed:
Niels Thomsen og Ole Feldbæk har redigeret Festskrift
til Kristof Glamann 26. august 1983. Erik Helmer
Pedersen redigerer sammen med Michael Hertz
tidsskriftet Landbohistorisk Tidsskrift. Birte Broch
er medredaktør af Årbog for Arbejderbevægelsens
Historie. Ole Hyldtoft er medredaktør af tidsskriftet
Fabrik og Bolig.
Rejser:
Niels Kastfelt har haft en måneds ophold i England
(juli) med arkivarbejde og interviewing af tidligere
engelske koloniofiicerer i Nigeria. Irene Nørlund har
været på forskningsophold i Vietnam i tiden 17. januar
til 3. marts 1983.
Publikationer:
Feldbæk, O.: Danmarks Historie 4. 1730-1814. København
1983, 383 s.
— : Eighteenth—Century Danish Neutrality: Its Diplomacy,
Economics and Law. Scandinavian Journal
of History 8-1, s. 3-21, Stockholm 1983.
- : Historikeren og tiden. Eller: Hvad var klokken
den 2. april 1801? Festskrift til Kristof Glamann,
490 Universitetets årbog 1983
Ole Feldbæk og Niels Thomsen, s. 33—49, Odense
1983.
- : De danske søofilcerer og "dolkestødslegenden"
om slaget på Reden. Fortid og Nutid 1, s. 27-42,
København 1983.
Glamann, K., Oxenbøll, E.: Studier i dansk merkantilisme.
Omkring tekster af Otto Thott. Institut
for Økonomisk Historie / KU 1983, 246 s.
Hjejle, B.: Kipling, Britisk Indien og Mowglihistorierne.
Festskrift til Kristof Glamann, Ole Feldbæk
& Niels Thomsen, s. 87-114, Odense 1983.
Hornby, O., Nilsson, C.: Den danske tankskibsflåde.
Festskrift til Kristof Glamann, Ole Feldbæk og
Niels Thomsen, s. 149-67, Odense 1983.
- ; Die Fruhindustrialisierung in Danemark (ca.
1830-1870). Fruhindustrialisierung in Schleswig-
-Holstein, anderen norddeutschen Låndern und
Danemark, Jiirgen Brockstedt, s. 345-63, Neumiinster
1983.
Hyldtoft, O., (red.): Det industrielle miljø. Projekter
om industrialiseringens fysiske, økonomiske og sociale
sider. København 1983, 53 s.
- : Urbaniseringen i Danmark 1914—1970. Studia
Historica Jyvæsylæensia 27. Historica IV. Foredrag
vid det XVIII Nordiska Historikermøtet J,
s. 177-94, Jyvaskyla 1983.
Justesen, O.C.: Henrich Richter. En afro-europæisk
mellemhandler og foretager i de danske etablissementer
på Guldkysten i det 19. århundrede. Festskrift
til Kristof Glamann, Ole Feldbæk & Niels
Thomsen, s. 187-212, Odense 1983.
Larsen, H.K.: Merkantilismen i dansk historievidenskab
1890-1940. En historiografisk undersøgelse
af Albert Olsens forfatterskab og hans placering
i forskersamfundet. København 1983, 152 s.
Møller, A.M.: Baggrunden for den sene sejlskibstid.
Humaniora 5, s. 124—27, København 1983.
- : "Her er intet skibsværft...." Skibsbygningen i industristatistikken
1823—1855. Handels- og Søfartsmuseets
Årbog 1983, s. 130-48, Helsingør
1983.
- : København-Kristiania. Fra sejlpaket til konferenceskib.
Maritim Kontakt 6, s. 115-32, København
1983.
- : Economic Relations and Economic Cooperation
between the Nordic Countries in the Nineteenth
Century. Scandinavian Journal of History 1983.
Vol 8. No 1, s. 37-62, Stockholm 1983.
- , Lorentzen, J.: Sejlskibe; Nordiske fartøjer opmålt,
tegnet og fotograferet af Jens Friis-Pedersen.
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Søhistoriske
Skrifter XL København 1983, 96 s.
- ; Frederik den Fjerdes kommercekollegium og
Kongelige Danske Rigers Inderlige Styrke og
Magt. Københavns Universitet 1983, 239 s.
- , Johansen, H.C., Boje, P.: Fabrik og bolig. Det
industrielle miljø i Odense 1840-1940. Odense
1983, 358 s.
- : Etatsjubilæum og toldhistorie. Fortid og Nutid
Bind XXX Hefte 4, s. 324—28, København 1983.
Nielsen, P.B.: Aspects of Industrial Financing in
Denmark 1840-1914. Scandinavian Economic History
Review Vol. XXXI, Bo. 2, 1983, s. 7&-108,
Bergen 1983.
Pedersen, E.H.: Dansk landbrugsudvikling i det 18.
århundrede. En oversigt. Landbohistorisk Tidsskrift
Bol og By, 2. række nr. 5, s. 43-75, København
1983.
- : Romantik og politik. Til de agrare bevægelsers
historie i Festskrift til Kristof Glamann, redigeret
af Ole Feldbæk og Niels Thomsen. Odense 1983.
- : Svenske og danske andelsorganisationer og deres
virksomhed til 1930'ernes begyndelse. Historisk
Tidsskrift Bind 82, hæfte 2, s. 305-21, København
1983.
Thomsen, N., Lund, E.: Dansk avistypologi. Pressens
årbog 1982, s. 26-43, København-Frederiksstad
1983.
- : Rids af avisernes typologi. Pressens årbog. Nordisk
forum for forskning og debat om massemedier.
1982, s. 9-25, København-Frederiksstad
1983.
- : På sporet af foretagerne i dansk dagspresses udvikling.
Festskrift til Kristof Glamann, Ole Feldbæk
og Niels Thomsen(red.), s. 359-82, Odense
1983.
Willerslev, R.: Skåninger i Danmark. Mad, kost og
brændevin i Skånsk kalender. Skånsk Almanak ?,
s. 10, Lund 1983.
- : Den glemte indvandring. Den svenske indvandring
til Danmark 1850-1940. København 1983,
225 s.
- : Beboelsestætheden i København o. 1800. Festskrift
til Kristof Glaman, Ole Feldbæk og Niels
Thomsen (red.), s. 395-410, Odense 1983.
- : Boligforhold og befolkningsstruktur i København
o. 1800. Historiske Meddelelser om København,
s. 55-80, København 1983.
- : Boligforhold i 1800-tallet belyst ved Thomas
Overskous erindringer. Carlsbergfondens Årbog,
s. 10, København 1983.
Ole Justesen
Det humanistiske Fakultet 491
Samfunds- og kulturhistorisk
orienterede fag
1: Carsten Niebuhr Instituttet
Historie:
Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske oldtidskulturer
oprettedes den 1.9.1982 ved en sammenlægning
af ægyptologisk institut, assyriologisk
institut og faget nærorientalsk arkæologi (tidligere
en del af institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi).
Denne sammenlægning begrundedes i ønsket
om at udvikle samarbejdet mellem fag der fra forskellige
udgangspunkter arbejder med kildemateriale
fra et fælles område; oldtidskulturerne i den nære
Orient. Ægyptologi og assyriologi har begge eksisteret
ved Københavns universitet i mere end 50 år.
Fagene fik eksamensordninger i 1926. Assyriologisk
laboratorium havde oprindeligt til huse i St. Peders
Stræde 19. Ægyptologisk laboratorium havde i en
årrække lokaler i kælderen under universitetets hovedbygning
på Frue Plads. Begge disse institutter
flyttedes til Kejsergade 2 i 1959 som et led i samlingen
af universitetets orientalistiske institutter i et enkelt
hus. Faget nærorientalsk arkæologi oprettedes
med selvstændig eksamensordning i 1968 ved institut
for klassisk og nærorientalsk arkæologi og havde
følgelig til huse på Vandkunsten 5 inden overflytningen
til Carsten Niebuhr Instituttet i september 1982.
Instituttet er derfor i sin struktur en tværfaglig
konstruktion og dækker flere forskningsområder;
Ægyptologisk afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt
på den førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk
afdeling beskæftiger sig med arkæologien i hele
det nærorientalske område fra forhistorisk tid til
Senantikken. Assyriologisk afdeling varetager udforskningen
af Mesopotamiens, Levantens og Anatoliens
historie og kultur i den førhellenistiske oldtid og
af det sumeriske og det akkadiske sprog. Afrikansk
afdeling beskæftiger sig med forskning i berbersprog
og nordvestafrikansk kultur, lejlighedsvis også arabisk
folkemål (Kairo-dialekt, marokkansk arabisk);
hovedvægten ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger
og Mali m.v.).
Stab:
Professor; Jørgen Læssøe. Lektorer; Paul John
Frandsen, Mogens Trolle Larsen, Ebba Kerrn Lillesø,
Evelyn Oldenburg, Karl-G. Prasse, Aage Westenholz
og Eva Richter Ærøe. Kandidatstipendiater;
Katarzyna Grosz, Allan Philips. Seniorstipendiat;
Marie-Louise Thomsen. Fondsstipendiat; Bendt
Aister.
Eksterne lektorer; 2. Teknisk-administrativt personale;
3.
Forskningsvirksomhed:
Ægyptologisk afdeling:
Forberedelse af udgivelse af Carlsberg-samlingens
hieratiske papyri; Den store samling af hieratiske,
demotiske, koptiske og græske Carlsberg-papyri,
som findes på Ægyptologisk Institut, er hidtil kun
offentliggjort i meget begrænset omfang. I 1983 har
nogle af instituttets medarbejdere deltaget i restaurering,
bearbejdning og forberedelse til udgivelse
af; en fuldstændigt bevaret »Dødebog fra 21. dynasti
(E. Richter Ærøe) og to medicinske tekster fra
ramessidisk tid (Paul J. Frandsen).
Besøgendes graffiti fra Det nye Rige:
Der er som led i en fortsat behandling af de ægyptiske
'visitors' graffiti' fra det 18.-20. dynasti blevet
arbejdet med klargørelsen af teksterne til publikation
på engelsk, samt med den tekstmæssige og historiske
analyse af materialet. Efter epigrafisk arbejde
udført ved Metropolitan Museum of Art, New
York, i september, betragtes den projekterede indskriftsindsamling
og kollationering som afsluttet.
(Allan K. Philips).
Tabu-forestillinger:
Med udgangspunkt i udarbejdelsen af en artikel »Tabu
« til Lexicon der Agyptologie arbejdes der generelt
med en undersøgelse af tabu-forestillinger i det
gamle Ægypten (Paul J. Frandsen).
Nærorientalsk arkæologisk afdeling:
Tall Sukas, Syrien:
Færdiggørelse af manuskript vedrørende fund fra
Carlsbergfondets udgravninger på Tall Sukas i
Nordsyrien. Manuskriptet behandler arkitekturrester
og småfund fra chalkolitisk periode og tidlig
bronzealder fra den sondage, som blev gravet på
byhøjen (Evely Oldenburg).
To ante-templer i Ægypten:
En artikel, som behandler muligheden af levantinsk
indflydelse på ægyptisk arkitektur (Evelyn Oldenburg).
Tel Akko Udgravningerne:
Den 9. udgravningssæson ved Tel Akko under ledelse
af Professor Moshe Dothan og Michal Artzy med
deltagelse af en gruppe danske studerende og af ekstern
lektor Bendt Aister. Der gravedes hovedsageligt
492 Universitetets årbog 1983
i et område, hvor byens omfattende befæstningsanlæg
kan frilægges og studeres. To betydningsfulde
grave blev afdækket. Den ene rummede fund af keramik,
smykker og elfenbensgenstande, der viser forbindelser
med Ægypten, mens den anden rummede
keramik med association til Nordsyrien og Anatolien.
Disse fund markerer oldtidsbyens position som
internationalt handelscenter (Michal Artzy).
Skibsgraffiti fra Tel Akko og Kition:
Skal publiceres i henholdsvis Mariner's Mirror og
Kition IV (i samarbejde med dr. Lucien Basch fra
Bruxelles) (Michal Artzy).
Tinbarrer:
To store tinbarrer fundet i Middelhavet af fiskere
studeres med henblik på at finde frem til en datering
og deres oprindelse (Michal Artzy).
Assyriologisk afdeling:
The Shemshara Archives:
Tekstudgave med oversættelse, kommentar, stednavneregistre,
personnavneregistre, komplet glossar,
etc. (Kileskrifttekster udgravet i iraqisk Kurdistan i
1957 og 1958, dels af en dansk, dels af en iraqisk
arkæologisk ekspedition (Jørgen Læssøe).
Tekster fra Nippur:
Udgivelsen af tekster fra Nippur fra det 3. årtusinde.
Bind II i serien Old Sumerian and Old Akkadian Texts in
Philadelphia er afsluttet i manuskript og forventes at
udkomme i 1984 (Aage Westenholz).
Udgivelse af de oldassyriske breve:
Det forberedende arbejde med registreringen og katalogiseringen
af det samlede oldassyriske tekstmateriale
er nu nær sin afslutning. Næste fase af projektet
sigter på en rekonstruktion af de oprindelige arkiver,
som teksterne kommer fra, og dette må ske på
grundlag af prosopografiske analyser og retablering
af de vigtigste store familier. Samtidig er det systematiske
oversættelsesarbejde begyndt. Projektet
støttes fortsat af Carlsbergfondet, og det gennemføres
i samarbejde med professor K.R. Veenhof, Leiden
(Mogens Trolle Larsen).
Skrift og Videnskab:
Med udgangspunkt i en undersøgelse af den mesopotamiske
varselstradition og dennes relation til dels
etnografiske eksempler og dels den tidlige græske videnskab
arbejdes der videre med en analyse af forholdet
mellem skrift og videnskab i bredeste forstand
i Mesopotamien (Mogens Trolle Larsen).
Sumerisk grammatik:
Et manuskript til en sumerisk grammatik, den første
der er skrevet siden 1923, er udarbejdet, og bogen
forventes at udkomme i instituttets skriftserie »Mesopotamia
« i løbet af 1984 (Marie-Louise
Thomsen).
Magiske ritualer:
Studiet af de magiske ritualer fra Mesopotamien
fortsætter. Det har vist sig hensigtsmæssigt at inddele
det meget omfattende materiale i emnegrupper.
En undersøgelse af besværgelsesritualer mod onde
øjne er udarbejdet (i trykken), og en analyse af ritualer,
der har forbindelse med trolddom og sort magi
(akkadisk; kispu) er nu næsten afsluttet. Desuden
arbejdes der med en undersøgelse af ritualer, som
udføres under svangerskab og fødsel. Da magi og
medicin i Mesopotamien ikke kan adskilles skarpt
fra hinanden, er det nødvendigt i sammenhæng med
de magiske ritualer at inddrage medicinske tekster i
undersøgelsen; recepter, diagnostiske serier og lignende.
I forbindelse med ritualerne behandles således
også emner som magisk medicin, trylleplanter
etc. Endelig tilstræbes det at belyse den sene fase af
de magiske teksters overlevering og deres indflydelse
på den antikke magi og dæmonologi. En oversigt
over dette emne er udarbejdet (Marie-Louise
Thomsen).
Forestillinger om Mesopotamien:
En omfattende undersøgelse af fremstillinger af Mesopotamiens
historie og kultur fra antikken til vore
dage. Hertil hører: (a) en systematisk undersøgelse
af de antikke kilder (Herodot, Berossus, Plinius,
etc.) og af middelalderlig og senere rejselitteratur
(Schiltberger, Benjamin af Tudela, Pietro della Valle,
etc.); (b) en undersøgelse af billedlige fremstillinger,
både højkulturelle og populære, og af disses inddragelse
i den nyere tids symbolske verdensopfattelse
(f.eks. hos Athanasius Kircher); (c) en undersøgelse
af de forestillinger om den mesopotamiske kultur,
som formidledes f.eks. i populære teologiske værker,
i historiebøger til undervisningsbrug eller i børnebøger
i tiden før de første egentlige udgravninger i
Mesopotamien begyndte, og før den moderne videnskab
assyriologi blev grundlagt. I sammenhæng hermed
forberedes en udstilling af udvalgte genstande,
bøger og billeder, som skal belyse de ovennævnte
emner. Desuden er en foreløbig oversigtsartikel under
udarbejdelse (Marie-Louise Thomsen).
Det humanistiske Fakultet 493
Tekster fra Nuzi:
Der arbejdes med kandidatstipendie-projektet »Women
in Nuzi«, en generel analyse af kvindens stilling
i et hurritisk-akkadisk samfund fra midten af det
andet årtusinde f.v.t.
Der forberedes en udgivelse af ca. 100 kileskrifttavler
og fragmenter fra Nuzi, der nu befinder sig i
Museet ved The Oriental Institute of The University
of Chicago. Katarzyna Grosz deltager desuden i
arbejdet med at publicere ca. 650 tekster fra Nuzi,
der nu befinder sig på Harvard Semitic Museum
(Katarzyna Grosz).
Et familiearkiv:
Der forberedes en bog med titlen »The Archive of the
Family of Wullu from Al ilani«. På grundlag af studiet
af ca. 80 dokumenter, der repræsenterer en bestemt
families arkiver gennem en periode, der dækkes
af 4 generationer, forberedes en analyse af en
families sociale og økonomiske aktiviteter, slægtskabssystemet
og dettes sammenhæng med ejendomsforhold
til jord, arv, adoption, ægteskab o.s.v.
(Katarzyna Grosz).
Guden Dumuzi:
Der forberedes en udgivelse af en religionshistorisk
afhandling om guden Dumuzi (Bendt Aister).
Afrikansk afdeling:
Revision og klargøring til udgivelse af tekstsamlinger på
tuaregisk:
Materialet tilsendes løbende fra meddelere i Niger
og Mali, hvorefter det revideres og oversættes til
fransk i København og udgives med støtte fra Statens
humanistiske Forskningsråd m.fl. Det består
mest af overleverede digte og folkeeventyr. Nærmest
foran udgivelser står en samling på Ayr-dialekt, tilsendt
af Ghabdouane Mohamed (Niger) (Karl-G.
Prasse).
Revision af Ghoubeid Alojaly: Lexique touareg-francais:
Denne tuaregiske ordbog over dialekterne i Niger er
udgivet med støtte af Forskningsrådet i 1981. Den
revideres løbende pr. korrespondance og ved sammenligning
med nye tekstsamlinger og påtænkes genudgivet
i revideret udgave ca. 1985-86 (Karl-G.
Prasse).
Grammatisk skizze af Adghagh-dialekten (tuaregisk):
I samarbejde med Ekhya å-Sidiyån (Mali), der har
opholdt sig på Ægyptologisk Institut i 3 mdr. i vinteren
1981-82 med støtte fra Forskningsrådet, udarbejdes
ca. 40 grammatiske tavler over Adghagh-dialekten
med henblik på udgivelse (Karl-G. Prasse).
Klargøring af: Manuel de grammaire touarégue VI11-IX
(syntaxe):
Dette 4. bind af forfatterens håndbog i tuaregisk
grammatik, bygget på Ahaggardialekten, behandler
alle aspekter af den tuaregiske syntaks og skal fuldende
de tre tidligere bind omhandlende fonetikken,
pronominalsystemet, nominet og verbet (Karl-G.
Prasse).
Grammatisk skitse over kabylisk:
I samarbejde med Abdel-Madjid Allaoua, der for
tiden studerer ved instituttet, udarbejdes 50-60
grammatiske tavler for kabylisk (en berberisk dialekt
i Algeriet) efter samme system som for tuaregisk
med henblik på senere udgivelse) (Karl-G. Prasse).
Tuaregisk-tysk og tysk-tuaregisk ordbog (Jlerdialektal) :
En »etnografisk« ordbog udarbejdet af Dr. Hans Ritter,
Miinchen, hvortil Karl-G. Prasse reviderer
transskriptionen og udarbejder tuaregiske bøjningstavler
og grammatisk indledning (Karl-G. Prasse).
Redaktionsvirksomhed:
Paul John Frandsen og Jørgen Læssøe har redigeret
bogen »Mellem Nilen og Tigris. Festskrift for Carsten
Niebuhr Instituttet«, der forventes at udkomme
i begyndelsen af 1984.
Mogens Trolle Larsen er indtrådt i redaktionskomiteen
for tidsskriftet »History and Anthropology«
(Paris og New York).
Gaster og rejser:
Renate Wernisch fra Universitetet i Wien opholdt
sig i 1983 i 6 uger på instituttet for at arbejde med
Mogens Trolle Larsen med henblik på studiet af oldassyriske
juridiske forhold.
Professor Cathcart fra Universitetet i Dublin har
arbejdet ved instituttet i efterårssemesteret med henblik
på at skrive en afhandling om tydningen af kileskriften.
Katarzyna Grosz foretog i efteråret 1983 en rejse
til USA, hvor hun i 6 uger arbejdede i Boston og
Chicago med forberedelse af udgivelsen af et stort
antal tekster fra Nuzi, tekster, der nu befinder sig i
Harvard Semitic Museum og The Oriental Institute
of the University of Chicago.
Mogens Trolle Larsen tilbragte en måned i forårssemestret
som gæsteprofessor ved Instituto di Palet494
Universitetets årbog 1983
nologia, Universitå di Studi, Roma. Han holdt forelæsninger
og seminarer over temaerne »Skrift og
Samfund«, »Oldtidens Handelssystemer« og de oldassyriske
privatarkiver.
Øvrige aktiviteter:
Pr. 1.2. 1983 oprettede Det humanistiske Fakultet et
Center for sammenlignende kulturforskning i tilknytning
til Carsten Niebuhr Instituttet. Repræsentanter
for instituttet fungerer som medlemmer af
Centerets styrelse.
I samarbejde med Paul Kjærum og Flemming
Højlund fra Moesgaard forberedes udgivelsen af det
samlede tekstmateriale fra de danske udgravninger
på Bahrain og Failaka.
Mogens Trolle Larsen er Honorary Research Fellow
ved Department of Anthropology, University
College, London.
Publikationer:
Aister, B.: The Mythology of Mourning. Acta Sumerologica
5, s. 1—16, Hiroshima 1983.
- ; Mark E.Cohen, Sumerian Hymnology; The ersemma
(review). Bibliotheca Orientalis 40, No.
1/2, s. 89-92, Leiden 1983.
- : Recent editions of Sumerian Literary Texts. Notes
breves. Revue d'assyriologie 76 (1982), s. 191,
1983.
- : Dilmun, Bahrain, and the Alleged Paradise in
Sumerian Myth and Literature. Dilmun, New
Studies in the Archaeology and early History of
Bahrain.Berliner Beitrage zum Vorderen Orient
2, Potts, Daniel T. (ed), s. 39-74, Berlin 1983.
Artzy, M.: The Kition Ship Graffiti. Kition IV, Nicosia
1983.
Eidem, J.; Baked clay cones. The West Mound Surface
Clearance. Abu Salabikh-Excavations volume
L, By J.N.Postgate with contributions by
E.Mc Adam, J. Eidem and J. Crowfoot Payne s.
87-88, Hertford, England 1983.
- : Clay Sickles. The West Mound Surface Clearance.
Abu Salabikh-Excavations volume I, By J.N.
Postgate with contributions by E.Mc Adam J.Eidem
and J. Crowfoot Payne, s. 88-90, Hertfort,
England 1983.
- : The ground and polished stone industry. The
West Mound Surfarce Clearance. Abu Salabikh
Excavations volume I, By J.N. Postgate with contributions
by E.Mc Adam, J.Eidem and J. Crowfoot
Payne., s. 94-99, Herfort England 1983.
Crosz, K.: The Rural Landscape of the land of Arraphe.
Journal of Near Eastern Studies. Chicago
1983 Vol. 42 no. 4, s. 304-07, Chigaco 1983.
- : Bridewealth and Dowry in Nuzi. Images og Women
in Antiquity, A. Cameron, A. Kuhrt (eds.), s.
193-206, London 1983.
Læssøe, J.: Bibliographie Hans Helbæk. Archiv fur
Orientforschung XXVIII 1981/82, s. 411-12,
Graz 1983.
- : Hans Helbæk (1907-1982) In Memoriam. Archiv
fur Orientforschung XXVIII 1981/82, s. 276-78,
Graz 1983.
Thomsen, M.: Die Vorlåufer der abendlandischen
Magie. Kindlers Enzyklopådie Der Mensch - Bd.
VI: Sprache, Kunst und Religion, s. 688-90, Ziirich-
Miinchen 1983.
Mogens Trolle Larsen
2: Institut for Eskimologi
Historie:
Efter at der i 1920 var blevet oprettet en lærestol i
»Grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur« blev der
opstillet et meget lille udvalg af litteratur, som var
relevant for faget, på Universitetets filologiske læsesal.
Undervisningen blev senere henlagt til Nationalmuseets
etnografiske samlings øvelsessal, hvor udvalgte
bøger og lydbånd til brug ved undervisningen
blev opbevaret i et kinesisk lakskab.
Faget fik først egne lokaler, da Institut for Eskimologi
blev oprettet i 1967. Et meget lille og et lidt
større lokale i Købmagergade 52 udgjorde de første
år de fysiske rammer. Det ene var på skift kontor for
lærerne, mens det andet fungerede som en kombination
af bibliotek, undervisningslokale, læsesal, kontorplads
for den deltidsansatte sekretær og frokoststue.
I efteråret 1970 blev det pålagt instituttet at flytte
til Frimands annexets forhus, Købmagergade 19, til
endnu mere utilfredsstillende forhold, for først i løbet
af foråret 1971 kunne alle lokalerne tages i brug efter
at være blevet sat i stand. Herved fik både lærere,
studenter og sekretæren betydeligt bedre pladsforhold,
men allerede i 1974 måtte instituttet flytte til
noget trangere forhold i Nørregade 20. I 1980 blev
det pålagt instituttet at flytte endnu en gang, denne
gang til Fiolstræde 10. Alle disse flytninger har været
belastende og tidskrævende, men det er dog en trøst,
at de lokaler, som instituttet har i dag, fungeret nogenlunde
tilfredsstillende.
Inge Kleivan
Stab:
Lektorer: Jens Dahl, Helge Kleivan (fratrådt) og Inge
Kleivan. Seniorstipendiat; Hans Christian GulDet
humanistiske Fakultet 495
løv. Forskningsrådsstipendiater: Jens Brøsted og Michael
Fortescue (fratrådt).
Eksterne lektorer: 2. Undervisningsassistenter: 1.
Teknisk-administrativt personale: 1, 20 t/ugl.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Regionalt
set handler det meste om de grønlandske forhold
i og uden for Grønland. Men inuit (eskimoer)
uden for Grønland er også inddraget i væsentlig
grad. Den ramme, som makrosamfundet danner for
eskimoernes situation, set historisk og nutidigt, indgår
også i komparative studier med lignende minoriteters
situation og bestræbelser på at sikre sig kulturel
og politisk selvbestemmelse.
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed
har anvendt perspektiv. Instituttet modtager da også
mange henvendelser fra adskillige lande fra folk som
ønsker oplysninger, dels om eksimoiske emner i almindelighed,
dels om forskning inden for eskimologien.
Enkelte forskningsemner:
Christian Berthelsen har færdiggjort arbejdet med
udgivelsen af en antologi over grønlandsk litteratur.
Jens Brøsted har fortsat arbejdet med det danskgrønlandske
retsforhold som deltager i det fællesnordiske
forskningsprojekt: »Urfolksret i nordisk retsteori
og praksis — en komparativ undersøgelse med
særligt hensyn til samernes og grønlændernes retsinstitutter
og retslige stilling«. Jens Brøsted fungerer
som kontaktmand for projektet.
Jens Dahl fortsætter sine undersøgelser af forholdene
mellem lønarbejde, indhandling og subsistens i
en grønlandsk bygd, og arbejder desuden med de
historiske forudsætninger for det grønlandske hjemmestyre.
Michael Fortescue fortsætter sin beskrivelse af
vestgrønlandsk syntaks og morfologi i Linguaserien.
Endvidere arbejder han på dialektforholdene indenfor
Grønland og i inuitområderne af Canada og Alaska
(med særlig hensyn til intonationsforskelle).
Hans Christian Gulløv arbejder med en etnohistorisk
dokumentation af kulturmødet mellem eskimoisk
og europæisk kultur i 1600- og 1700-tallet ud
fra tyske, norske og nederlandske kilder samt arkæologiske
data.
Helge Kleivan har udarbejdet et oplæg til en kritisk
diskussion af samfundsforskeres deltagelse i
kampen for etniske gruppers rettigheder i forbindelse
med projektet »Advocacy and Anthropology« ved
Memorial University, Canada. Han har endvidere
fortsat sine studier af moderniseringsproblematikken
i Grønland.
Inge Kleivan har i forbindelse med en undersøgelse
af den herrnhutiske missions indflydelse i Grønland
udarbejdet en annoteret bibliografi. Hun har
endvidere på grundlag af arkivundersøgelser afsluttet
en undersøgelse af en »sværmerisk« bevægelse i
Grønland med jomfru Maria fra Tasiussaq i centrum,
som er analyseret ud fra synsvinklen: en kvindes
protest mod socioøkonomisk undertrykkelse.
Redaktionsvirksomhed o.l.:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende nyoversættelsen af Det Gamle Testamente
til grønlandsk, og formand for Det grønlandske
Selskab.
Jens Brøsted og Jens Dahl har for DJØF arrangeret
efteruddannelseskursus om »Det grønlandske
Hjemmestyre«.
Jens Dahl sidder i redaktionen for »STOFSKIFTE
— tidsskrift for antropologi«.
Jens Dahl er Institut for Eskimologis repræsentant
i Udvalget vedrørende Grønlandsforskning under
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Michael Fortescue er medlem af »Associate Council
of Inuksiutiit Katimajiit« (Canada) og Associate
of »The Behavioral and Brain Sciences«. Han fungerede
som sproglig konsulent i forbindelse med et nyt
grønlandsk skoleatlas over Arktis.
Hans Christian Gulløv er medredaktør af tidsskriftet
»Grønland« og medlem af Det grønlandske
Selskabs bestyrelse.
Hans Christian Gulløv er redaktør af et temanummer
af »Arctic Anthropology« med emnet: »Anthropology
in Greenland today«.
Inge Kleivan er medlem af redaktionen for Meddelelser
om Grønland, serien Man & Society, og hun
har været gæsteredaktør af et temanummer af tidsskriftet
»Grønland« om herrnhutterne i Grønland.
Der er i årets løb udgivet to publikationer i Institut
for Eskimologis skriftserie, no. 10 + 11.
Andre aktiviteter:
Instituttets medarbejdere har i årets løb besvaret et
stort antal henvendelser fra offentligheden vedrørende
spørgsmål af kulturel og samfundsmæssig art,
især hvad angår Grønland.
I samarbejde med offentlige institutioner og interesseorganisationer
har instituttets medarbejdere udført
adskillige mindre opgaver — alle som følge af
instituttets arbejde med etniske minoriteter generelt
og det arktiske område specifikt.
Publikationer:
Berthelsen, C., Langgård, P.: Chr. Berthelsen. Grønlandsk
litteratur, kommenteret antologi. Redak496
Universitetets årbog 1983
tion og oversættelse: Chr. Berthelsen og Per Langgård.
Århus 1983, 304 s.
Brøsted, J.: Grønlands urfolksretslige status-belyst
gennem dansk retskilder. Urfolksret i Norden — en
rapport fra et forskningsseminar: Urfolksretten i
skandinavisk retspraksis og teori, Hornbækhus,
Hornbæk den 12.-15. januar 1982, Jens Brøsted
m.fl, s. 15-16, København 1983.
—: Urfolksret i Norden-Indledning, s. 5-11, København
1983.
- : Grønlænderne mellem magten og retten. (Amerikanske
forsvarsanlæg på grønlandsk jord.). Kronik
i Politiken 16.9.1983, København 1983.
Dahl, J.: Det grønlandske hjemmestyre. En kommenteret
bibliografi. København 1983, 38 s.
- : Hjemmestyre med udviklingsproblemer. Kontakt
3, s. 1-6, København 1983.
- , Odgaard, G.M.: Grønlandske Bygdekvinder i en
økonomisk forandringsproces. De n Ny Verden
no. 4, s. 33—46, Center for Udviklingsforskning,
Københav 1983.
Fortescue, M.: A Comparative Manual of Affixes for
the Inuit Dialects of Greenland, Canada and Alaska.
København 1983, 130 s.
- : Det vestgrønlandske sprog. Humaniora 5, Statens
Humanistiske Forskningsråd, s. 5, København
1983.
Grønnow, B., Meldgaard, M., Nielsen, J.B.: Aasivissuit
- The Great Summer camp. Archaeological,
ethnographical and zoo-archaeological studies of
a caribou-hunting site in West Greenland. Meddelelser
om Grønland, Man and Society. 5, s.
1-97, København 1983.
Gulløv, H.C.: Nuup kommuneani qangarnitsanik
eqqaassutit inuit-kulturip nunaqarfii. Fortidsminder
i Nuuk kommune — inuit—kulturens bopladser.
Nuuk/Godthåb 1983, 240 s.
- : Migration et diffusion - peuplement inuit de l'ouest
du Groenland a l'epoque post—medievale. Etudes/
Inuit/Studies Vol. 6, No 2, s. 3-20, Quebec
1982.
Kleivan, I.: Biography of bibliographies on the inuit.
Colloques Internationaux du Centre National de
la reche rche scientifique 585, s. 39-41, Paris
1982.
- : William Thalbitzer, his main works, publications
and biographies. Colloques internationaux du
centre national de la recherche scientifique 585, s.
233-36, Paris 1982.
- : Såmi instituhtta - Nordisk samisk institut. Institut-
nyt - fra Institut for Eskimologi Nr. 20, s.
3-10, København 1983.
- : Eskimos. Enzyklopådie des Marchens. Handworterbuch
zur historischen und vergleichenden Erzåhlforschung.
Band 4. Lieferung 2/3, Udgiver:
Kurt Ranke, s. 457-65, Berlin, New York 1983.
- : Herrnhuterne eller brødremenigheden i Grønland
1733-1900. Grønland 8-9-10, s. 221-35,
Charlottenlund 1983.
- : Annoteret bibliografi: Herrnhuterne eller brødremenigheden
i Grønland. Grønland 8-9-10, s.
304—39, Charlottenlund 1983.
Jens Dahl
3: Institut for Europæisk Folkelivsforskning
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1960. Indtil maj 1968 havde
det til huse i Nationalmuseets bygninger i Brede,
hvorefter det flyttede til den nuværende adresse på
Brede Alle 69.
Stab:
Professor: Bjarne Stoklund. Lektorer: Poul Balle-Petersen
og Palle Ove Christiansen. Kandidatstipendiater:
Thomas Højrup og Karen Schousboe (indtil
31/7-83).
Eksterne lektorer: 2. Undervisningsassistenter: 3.
Teknisk-administrativt personale: 1.
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er dagliglivet såvel i
nutidige som i historiske samfund. Det er etnologens
opgave at beskrive og analysere hverdagslivets mønstre,
som de tegner sig i samspillet mellem mennesker,
i de ting de omgiver sig med og i deres forestillinger
om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og
ondt, smukt og grimt. Etnologen må søge at forstå
karakteren af disse mønstre, dechifrere den kode,
som de udgør. Han må analysere, hvorledes kulturelle
og sociale forskelle etableres og kommunikeres
og søge at forklare, hvorfor de kulturelle mønstre
viser så store variationer i tid og rum.
Vi bruger ofte i vor hverdag begreber som livsform
og kultur til at referere til de komplekse helheder, som
mønstrene i den menneskelige hverdag udgør. Disse
begreber har ofte været brugt nærmest som deskriptive
samlekasser, hvilket må ses i sammenhæng med,
at faget længe har haft en overvejende beskrivende
og dokumenterende karakter. I de seneste år er der
imidlertid for alvor kommet gang i en systematisk
udvikling af en etnologisk metodik, som søger at
præcisere begreber som livsform, ideologi og kultur
og gøre dem operationalisérbare.
Centralt i instituttets forskningsvirksomhed i disse
år står netop sådanne bestræbelser for at udvikle det
teoretiske livsformsbegreb. Thomas Højrup har i 1983
Det humanistiske Fakultet 497
som kandidatstipendiat arbejdet med livsformsanalysens
videnskabsteoretiske forudsætninger og den
teoretiske sammenkædning af struktur- og transformationsanalyse.
Der er særlig lagt vægt på en undersøgelse
af det klassiske praksisbegreb og dets betydning
i den specificerende analyse, som er forudsætningen
for de nye livsformsstudier.
Dette arbejde har faet en foreløbig præsentation i
bogen »Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering
«, som i foråret 1983 blev udgivet af instituttet i
samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut.
Argumentationen i Højrups omfattende afhandling
er med hensyn til begrebet arbejde samt forandringsspørgsmålet
drevet endnu et skridt videre i
hans artikel om »The Concept of Life-Mode« i Ethnologia
Scandinavica. Han har endvidere i et indlæg
ved et nordisk fiskeriseminar eksemplificeret livsformsanalysen
i et erhverv, som i stor udstrækning er
karakteriseret af korporative arbejdsgrupper og en
ressource (fisken), som principielt er juridisk »fri«.
Selvom det er helt andre vilkår, der eksisterer inden
for landbruget, er produktionsenhederne i deres
livsform imidlertid bundet op i den samme struktur.
På en kongres for rural sociologi i Budapest har Palle
Christiansen bl.a. taget dette forhold op i et foredrag,
hvor han søger at vise, hvorledes det ofte anvendte
begrebspar peasant/farmer er udtryk for et
problematisk evolutionistisk synspunkt, og hvorledes
bondebrugene i EF ikke kun kan forstås ud fra en
konventionel økonomisk analyse. For at fa hold på
den livsform, som strukturerer deres aktiviteter og
kalkuler, er det nødvendigt at inddrage et ideologisk
og kulturelt aspekt. Denne kulturelle bevidsthed er
én af denne livsforms eksistensbetingelser, og kan
ikke - som det ofte påstås i peasantforskningen —
betragtes som en såkaldt usamtidig størrelse eller
opfattes som »traditionel kultur«.
Margaretha Balle-Petersen har fortsat sine studier
over de gennemgribende ændringer i livsform og kultur fra
midten af forrige århundrede, som navnlig er koncentreret
omkring hendes projekt om »De danske forsamlingshuses
baggrund, etablering og funktion«. Hun
har endvidere arbejdet med problemerne omkring
»Livsform og kulturel identitet i idébestemte kulturmiljøer
«, et delprojekt under det nordiske projekt
»Tradition og kulturel identitet i Norden«. I dette
delprojekt behandles den form for kulturel variation,
der udspringer af religiøse, politiske eller andre ideologisk
bestemte holdninger eller gruppetilhørsforhold.
Hovedvægten ligger på de religiøse vækkelsesbevægelsers
kulturmiljøer i fortid og nutid.
Poul Balle-Petersen har fortsat de studier over arbejderklassens
livsformer før og nu, som finder sted inden
for rammerne af Center for Arbejderkulturstudier
(se det). Der er gennemført en række interviews
blandt arbejdere på land og i by, efterhånden koncentrerende
sig om arbejdere i København. Undersøgelserne
peger frem mod et tværfagligt projekt om
arbejderklassen i mellemkrigstiden, som Center for
Arbejderkulturstudier vil igangsætte i foråret 1984 i
samarbejde med bl.a. Arbejdermuseet i København.
Poul Balle-Petersen arbejder i øjeblikket på en artikel
om arbejderkulturen og hvordan dette begreb
opfattes og er blevet anvendt inden for forskellige
fagtraditioner.
Karen Schousboe har i løbet af året arbejdet videre
på det manuskript, som sammenfatter hendes studier
af ændringer i livsform og livsstil på overgangen fra
senmiddelalder til nyere tid.
Det vigtigste resultat af arbejdet med bondedagbøger
som kilde til dagliglivets historie var i 1983 publicering af
Søren Pedersen Havrebjergs optegnelser 1776-1838.
Disse utroligt omfattende og detaillerede optegnelser
er udgivet for Landbohistorisk Selskab af Karen
Schousboe, som desuden har skrevet en fyldig indledning.
Bjarne Stoklund har fungeret som tilsynsførende
ved udgivelsen. Stoklund har endvidere på et
internationalt etnologisk arbejdsmøde i Budapest
diskuteret ændringerne i dansk bondekultur på landboreformtiden
ud fra disse og et par andre bondeoptegnelser.
I foråret 1983 var arbejdet på instituttet præget af
forberedelserne til den 23. nordiske etnolog- og folkloristkongres
med temaet »Nye veje, nye horisonter, nye
arbejdsmarker«, som blev afholdt på Fuglsøcentret
30. maj- 3. juni. Alle instituttets medarbejdere var
engageret i kongressen, enten som medlemmer af
organisationskomitéen eller som foredragsholdere.
Redaktionsvirksomhed:
Palle Christiansen er medlem af redaktionskomitéen
for Fortid og Nytid, og Bjarne Stoklund af the editorial
board for tidsskriftet Ethnologia Europaea.
Publikationer:
Balle—Petersen, M.: Menneskelivet. Grundtvig og
Danmark, Povl Eller, s. 64—71, Hillerød 1983.
— ; Folkelivet. Grundtvig o g Danmark, Povl Eller, s.
56-63, Hillerød 1983.
— : Grundtvig og Momsen. Om det folkelige og folket
i forsamlingshusene. Efter Grundtvig. Hans betydning
i dag., Henrik S. Nissen, s. 136-54, København
1983.
— : Grundtvigske kulturmiljøer. Efterklange — et
Grundtvig-seminar, Jørgen 1. Jensen & Erik A.
Nielsen, s. 64—79, Århus 1983.
Balle-Petersen, P.; Social Organisation. Social
Groups as a Research Object. Studia Fennica 27,
s. 65-71, Helsingfors 1983.
— : Tendenser i undervisning og forskning i arbejderkultur
i Danmark o. 1980. Indlæg ved 1. nordiske
seminar om arbejderkultur og arbejderfolklore
498 Universitetets årbog 1983
22-24 aug. 1983., institut for nordisk folkemindevidenskab,
s. 47-60, Institut for nordisk Folkemindevidenskab
1983.
Christiansen, P.O.: Historie + antropologi = historisk
antropologi? Et etnologisk argument. Fortid
og nutid nr. 1, 18 s., DK 1983.
- ; Håndværkeren i bådebyggeren. En skitse af arbejde
og mentalitet. Handels— og søfartsmuseets
årbog, H&S, Kronborg, 32 s., Helsingør 1983.
Højrup, T.: Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering.
København 1983, 543 s.
- : The Concept of Life-Mode. A Form-Specifying
Mode of Analysis Applied to Contemporary Western
Europe. Ethnologia Scandinavica. A Journal
for Nordic Ethonology 1983, s. 15-50, Lund
1983.
Schousboe, K.; En fæstebondes liv. Erindringer og
optegnelser af gårdfæster og sognefoged Søren Pedersen,
Havrebjerg (1776-1839). Landbohistorisk
Selskab. København 1983, 372 s.
Stoklund, B.: Folklife Research Between History and
Anthropology. A 75th Anniversary Lecture. Cardiff
1983, 27 s.
- : Comments on Material Folk Culture. Trends in
Nordic Tradition Research Studia Fennica 27, s.
54-59, Helsinki 1983.
- : Sammenfatning. Gårdens udvikling fra jernalderen
til nyere tid. Beretning fra symposium i Odense
28.-30. april., Thrane og Grøngaard Jeppesen
ed., s. 228-31, Odense 1983.
Vasstrom, A.; Nyboder - træk af livsformen i en
etatskultur. 1066. Tidsskrift for historisk forskning
nr.6, 12. årgang, s. 9-17, Historisk institut, Njalsgade
102 1983.
- : Arbejderfamilier i et totalt samfund. 1. nordiske
seminar om arbejderkultur og arbejderfolklore 22-
24 aug. 1983, Institut f. folkemindevidenskab, s.
50-71, København 1983.
Bjarne Stoklund
4: Institut for Folkemindevidenskab
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967 som ramme om den i
1961 indførte undervisning i folkemindevidenskab,
som indtil da ikke havde haft tilhørsforhold til noget
institut. Ved oprettelsen fik instituttet lokaler i Købmagergade
46. Det flyttede i 1969 til Torvegade 47
og i 1979 til Njalsgade 76.
Stab:
Lektorer: Karsten Biering, Michael Chesnutt (tiltrådt
1.9.), Bengt Holbek, Birgitte Rørbye, Michele
Simonsen (tiltrådt 1.9.). Kandidatstipendiat: Steen
Ove Christensen.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er baseret på de
enkelte medarbejderes projekter. At aktuelle projekter
kan nævnes: folkloristiske, etnologiske og historiske
undersøgelser af teglværksindustrien ved Flensborg
Fjord og tilsvarende undersøgelser af Kastrup
Glasværk, begge projekter omfatter tidsrummet fra
slutningen af forrige århundrede og frem til nutiden.
Endvidere aspekter af folkedigtningen i Danmark og
i Frankrig samt af den britiske og islandske folketradition
i middelalderen. Endelig skal nævnes et projekt
om folkelige vilkår og handlemuligheder i forbindelse
med sundhed og sygdom særligt i
Danmark.
Teglværks projektet ved Flensborg Fjord:
Fortsættelse af erindringsindsamling ved hjælp af
lydbåndinterviews, fotos og videooptagelser hovedsageligt
koncentreret til perioden fra århundredeskiftet
og til 1940'erne i samarbejde med Museet på
Sønderborg Slot, med henblik på publicering af de
første resultater i 1984. (Karsten Biering).
Endvidere er der fortsat indsamlet materiale til en
beskrivelse af teglværksbranchens forhold i den tyske
tid. Begyndelsen blev gjort med en undersøgelse af
arbejdernes boligvilkår, men herefter har det været
nødvendigt med et studie af de økonomiske forhold i
teglindustrien, og der har været indsamlet arbejdskraftstatistikker
og beskrivelser af de industrielle anlæg,
og undersøgelsen er nu midt i en kortlægning af
betydningen af de skiftende ejerforhold - under indtryk
af behovet for investeringer. Projektet har krævet
en del opsøgende virksomhed på Landsarkivet i
Åbenrå og blandt private på Broagerland. (Steen
Ove Christensen).
Glasværks projektet:
Der er indsamlet og bearbejdet et større materiale til
belysning af Kastrup Glasværks historie og arbejdernes
vilkår på arbejdspladsen og i hjemmet, og en del
af dette stof er dels udnyttet i et skuespilmanuskript
ved forfatteren Finn Vadmand og dels i en omfattende
særudstilling på Tårnby Råddhus i november.
(Margrethe Rønne i samarbejde med to magisterstuderende).
Tolkning af trylleeventyr:
Udvikling af ny fortolkningsmetodc. Ligesom i 1982
har arbejdet koncentreret sig om en omfattende, kritisk
gennemgang og fremstilling af den internatioDet
humanistiske Fakultet 499
nåle forskning på området. Denne fremstilling er nu
næsten afsluttet. (Bengt Holbek).
Folkedigtning i Frankrig i nutiden:
Har fortsat bearbejdelse af lydbåndsarkiver fra Poitou
om lokale traditionsbærere i 20. årh. og har i årsærligt
arbejdet på en analyse af fortælleren Marie
Prieur's (1893-1973) forestillingsverden og fortællekunst
ud fra 24 lydbånd, optaget af Michel Valeriére
i perioden 1967-73. Forberedte kommende feltarbejde
i landsbyen Marnay i Poitou med det formål at
indsamle alt, hvad der i dag kendes af eventyr, sagn
og andet traditionelt mundtligt stof blandt Marnay's
nuværende befolkning samt at indsamle og studere
de fortællinger, som spiller en aktiv rolle i Marnay's
sociale liv i dag: skræmteeventyr, løgnehistorier, gåder,
vitser, lokale og personlige anekdoter, børnefolklore.
Ved hvilke lejligheder optræder disse genrer,
og hvad er deres funktion i Marnay's sociale liv?
(Michéle Simonsen).
Norrøn-britisk folkedigtning i middelalderen:
I nær fremtid påregnes afsluttet et manuskript, hvori
Propps eventyrteori søges udnyttet i forbindelse med
en kildekritisk analyse af islandske prosafortællinger
fra senmiddelalderen. Af mindre, løbende projekter
kan nævnes videreførelsen af den såkaldte norrønkeltiske
bibliografi (se Mediaeval Scandinavia
1/1968(1) samt en undersøgelse af eventyrtypen AT
924 (»Zeichendisput«). Et større projekt om senmiddelengelsk
spillemandsdigtning har i det forløbne år
måttet stilles i bero på grund af omfattende administrative
forpligtelser som dekan. (Michael Chesnutt).
Forholdet til sygdomme:
Lidelse og håb. En folkloristisk analyse af folkelige
vilkår og handlemuligheder i forbindelse med sygdom
og sundhed med særligt henblik på Danmark:
Hensigten er at studere spændingsfelterne i forbindelse
med sygdom og sundhed. To spørgsmål er
særligt vigtige: 1) tendenserne til at ordne, styre og
systematisere sundhedssektoren slår igennem i løbet
af 1800- og 1900-tallet via lovgivning, institutioner,
uddannelser, foreninger etc. Men i hvilken grad,
hvornår og hvorfor? 2) Kan vi pege på mere skjulte,
usynliggjorte eller protesterende handlemuligheder
og erfaringsdannelser blandt folk? Er de affødt af de
samfundsmæssige struktureringsforsøg, har de overlevet
dem eller er de udtryk for en folkelig krativitet?
Efter de hidtil gennemførte studier bliver hovedperioderne
tiden o. 1800, slutningen af 1800-tallet
samt de seneste 20 år.
Studiet af de kreative folkelige erfaringsdannelser
i forbindelse med sygdom og sundhed vil indgå i et
nordisk samarbejde med Wigdis Espeland, Bergen
og Barbro Klein, Stockholm. Nordiska samarbetsnåmnden
(br humanistisk forskning har ydet projektforberedende
støtte i 1984. Projektets titel er
»Det dagliga livets estetik i etno-folkloristisk belysning.
« (Birgitte Rørbye).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver årsberetningen UNIFOL (red.
Birgitte Rørbye). Bengt Holbek er medredaktør af
den etnologisk-folkloristiske årbog »Folk og Kultur«.
Publikationer:
Biering, K.: Teglværksprojektet i Sønderjylland.
Nordisk seminar om arbejderkultur og arbejderfolklore
22.-24. aug. 1983. Vol 3, Flemming Hemmersam
(red.), s. 75—88, København 1983.
- : Skal vi forske i amatørteater? Amatørteater -
folkekultur. Festskrift til Arne Aabenhus 18.10.
1983., Karsten Biering, Bruno Gaston, Asger
Hulgaard, Henrik Sommer., s. 35—38, Gråsten
1983.
- : Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord. Amatørteater
- folkekultur. Festskrift til Arne Aabenhus
18.10. 1983., Karsten Biering, Bruno Gaston, Asger
Hulgaard, Henrik Sommer., s. 114—23, Gråsten
1983.
- : Sangaktivitet som folkloristisk forskningsobjekt.
Sumlen 1982, s. 115-23, Uppsala 1983.
Chesnutt, M.: Exempelsammlungen im Mittelalter.
Enzyklopådie des Marchens, bd. 4:2/3, Kurt Ranke
m.fl. (udg.), s. 593-604, Berlin 1983.
Christensen, S.O.: Indsamling og formidling i dagens
Danmark — eller når man søger tilværelsens
rødder i historien. Fortid og Nutid XXX hft. 2, s.
116-20, Odense 1983.
Holbek, B.: Kunsten at hente prinsesser ned fra
glasbjerge. Folksagor och barnlitteratur, Albjerg,
Asger, s. 24—43, Biskops-Arnø, S-19800 Bålsta
1983.
- : Nordic research in popular prose narrative. Studia
Fennica 27, s. 145-62, Helsinki 1983.
- , Fellows-Jensen, G.: Hvad sker der i elfenbenstårnet?
Humanistiske forskningsrapporter 1983. København
1983, XXIH-247 s.
Rørbye, B.: Kvindetid. Traditionsvetenskaplig
Kvinnoforskning, Nordic Institute of Folklore, s.
42-43, Åbo 1983.
- : Peder Kragsig. Parantamisen Taitajat, B.G. Alver,
B, af Klintberg, B. Rørbye, A.-L. Siikala, s.
83-116, Helsinki 1983.
- : Yleiskatsaus etnomedisiinaan. Parantamisen Taitajat,
B.G. Alver, B. af Klintberg, B. Rørbye,
A.-L. Siikala, s. 155-210, Helsinki 1983.
Bengt Holbek
500 Universitetets årbog 1983
5: Forhistorisk-arkæologisk institut
Historie:
Forhistorisk-arkæologisk institut er i realiteten
grundlagt i 1947, da Nationalmuseet stillede et større
lokale til rådighed for undervisning og bibliotek,
men først i 1949 godkender fakultetet institutionen
som »Universitetets forhistoriske Læsesal«. Allerede
før 1947 havde museet også stillet et kontor til rådighed
for fagets professor. I 1955 far instituttet nye
lokaler, ligeledes på Nationalmuseet, idet man mere
regulært far tildelt tre kontorer i museets forbygning
(adresse fortsat Frederiksholms Kanal 12).
Da de nævnte lokaler efterhånden var ganske utilstrækkelige,
og da museet samtidig havde behov for
mere plads, erhvervede universitetet ca. 1969 ejendommen
Vandkunsten 5 (og Frederiksholms Kanal
4). I Vandkunsten 5 skulle alle de arkæologiske fag
have institutter. Overflytningen skete gradvis, men
Forhistorisk-arkæologisk institut havde i 1976 etableret
sig i nye og nuværende lokaler.
Det kan nævnes, at instituttet ikke tidligere har
været sammenlagt med andre institutter.
Stab:
Professor: CJ. Becker. Lektorer: Klaus Ebbesen, Ulla
Lund Hansen, Erik Brinch Petersen og Klavs
Randsborg. Seniorstipendiat: Lise Bender Jørgensen.
Kandidatstipendiat: Leif Chr. Nielsen.
Undervisningsassistenter: 2. Teknisk-administrativt
personale: I.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er primært dansk kulturhistorie
og historie i den forhistoriske tid, d.v.s.
fra ca. 15.000 f.Kr. til ca. 1050 e.Kr. Dansk arkæologi
forstås kun på baggrund af kulturudviklingen i den
øvrige del af Europa, efterhånden også i resten af
verden. Forskningsområdet er så stort, at instituttet
kun har mulighed for at gøre en indsats i nært samarbejde
med andre danske institutioner, først og
fremmest Nationalmuseet, dernæst med udenlandske
— fortrinsvis europæiske — universitetsinstitutter
og museer. Instituttets arbejde er også præget af, at
man pr. tradition ikke har (økonomisk) mulighed for
selv at iværksætte og finansiere større forskningsprojekter.
Instituttets forskningsaktivitet er afhængig af
et nært samarbejde med Nationalmuseet og andre
institutioner. Medarbejdernes forskning far derfor et
mere individuelt præg, uden at dette behøver at reducere
muligheden for positive resultater.
Det nævnte samarbejde med Nationalmuseet er
helt afgørende for instituttets virksomhed. Museets
samlinger og arkiver er nødvendige for al arkæologisk
forskning her i landet. I den forbindelse bør det
nævnes, at en række ældre studerende også er beskæftiget
med videnskabeligt arbejde, f.eks. som ledere
af eller deltagere i arkæologiske udgravninger
for Nationalmuseet, rigsantikvaren eller lokale institutioner.
Selv om denne virksomhed ikke afspejles i
instituttets rapport, betyder den en ikke uvæsentlig
forøgelse af den samlede videnskabelige indsats fra
instituttets side.
Landsbysamfund i dansk bronze- og jernalder belyst
ved omfattende udgravninger i Vest- og Midtjylland.
I 1969-76 blev under Statens Humanistiske Forskningsråd
nedsat »Det arkæologiske Bopladsudvalg«.
Ved anvendelse af delvis nye udgravningsmetoder
blev de forhistoriske boligformer og samfundsstrukturer
belyst på en helt ny måde, idet f.eks. hele
landsbyer kunne afdækkes. Mange udgravninger er
allerede blevet publiceret i foreløbig eller endelig
form, men der arbejdes fortsat på bearbejdelse af det
meget omfattende fundstof. I 1983 har museumsinspektør
Steen Hvass, Vejle (tidligere ansat ved instituttet),
indleveret et stort manuskript med endelig
publikation af en landsby fra tidlig jernalder ved
Hodde i Vestjylland, udgravet som led i projektet.
Manuskriptet søges publiceret af instituttet. - Samtidig
arbejdes der med de specielle udgravninger,
som med hovedvægt på bronzealder og tidlig førromersk
tid blev ledet direkte af undertegnede. (CJ.
Becker).
Danske udmøntninger i sen vikingetid (ca. 1020-ca.
1050). Gennem de seneste år har der været arbejdet
med forsøg på at belyse dansk mønthistorie fra
nævnte tidsrum med anvendelse af nyere metoder i
international numismatisk forskning. Takket være
studier af de enkelte mønt-stempler er der med hensyn
til udmøntningen i Lund og Odense opnået ganske
overraskende resultater for perioden ca. 1040-ca.
1046. De i litteraturlisten opførte arbejder indeholder
resultater af betydning for numismatisk og historisk
opfattelse af politiske og økonomiske forhold under
især Magnus den Gode. (CJ. Becker).
Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger fra Nationalmuseet
og Søllerød Museum og gennem behandling
af tidligere fremgravet materiale studerer
man en jægerbefolknings tilværelse omkring en
nordsjællandsk fjord gennem Atlantisk tid (ca. 5500-
ca. 3000 f.Kr.). I et stort anlagt tværvidenskabeligt
samarbejde undersøges bopladserne for at belyse jægerbefolkningens
tilpasning til skiftende naturmiljøer
og for at fastslå bopladsernes karakter og varighed.
- I 1983 afsluttedes udgravningen på bopladsen
Vænget Nord. I denne deltog efter indbydelse og
med støtte fra National Science Foundation også
Prof. dr. Douglas T. Price med et hold studenter fra
Det humanistiske Fakultet 501
University of Wisconsin-Madison, USA. Undersøgelsen
blev foretaget som en kombineret forskningsog
seminargravning og strakte sig over knap to måneder.
- Helle Juel Jensen, Aarhus Universitet, har
foretaget slidsporsanalyser; og registrering, bearbejdning
og databehandling af det allerede udgravne
materiale fra Vedbæk er blevet udført af Peter Vang
Petersen (som stipendiat betalt af Statens humanistiske
Forskningsråd), Douglas T. Price samt Erik
Brinch Petersen. (Erik Brinch Petersen).
Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i
Nordeuropa, dvs. den ældste nordiske bondekultur
fra ca. 4000-2200 f.Kr. Projektet omfatter primærforskning
over alle fundkategorier (bopladser, grave,
dysser, jættestuer og enkle jordgrave samt ofierfund).
Også skeletmaterialet samt det zoologiske
materiale fra stenalderen er inddraget. Der sigtes
mod en almindelig kulturhistorisk skildring af samfundsforholdene,
så vidt de kan belyses med et arkæologisk
materiale og med bidrag fra en række naturvidenskaber.
Studier over- især keramikken har givet
anledning til en fornyet behandling af det samlede
syddanske materiale fra første fase af mellemneolitisk
tid og dets forhold til beslægtede kulturgrupper
syd for Østersøen. Flere større manuskripter er under
udarbejdelse. (Klaus Ebbesen).
Yngre neolitisk tid i Danmark. Tidligere troede man,
at de forskellige arkæologiske komplekser repræsenterede
folkestammer, som havde levet side om side i
Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige dateringer
samt nye arkæologiske fund har imidlertid vist,
at de i stedet repræsenterer forskellige kronologiske
stadier i det danske samfunds udvikling. Navnlig udviklingen
i det 3. årtusind f.v.t. må som følge heraf
nyvurderes. Projektets formål er ved anvendelse af
en evolutionistisk tolkningsmodel og på grundlag af
omfattende kildestudier at beskrive samfundets
struktur og udvikling i yngre neolitisk tid eller enkeltgravstid
(ca. 2200-1900 f.Kr.). (Klaus Ebbesen).
Romersk jernalder i Danmark (dvs. tiden fra Kr.f. til
ca. 400 e.Kr.). Projekt vedrørende romersk jernalders
udenlandsforbindelser og disses betydning for
det hjemlige samfund. Kronologiske og demografiske
analyser af det danske importmateriale vil, sammenholdt
med analyser af importens tidsmæssige
stilling og forhold til det hjemlige materiale, beskrive
og forklare en række fænomener som; importens specielle
udbredelsesmønster, dens ujævne tidsmæssige
fordeling og dens relationer til andre nordiske områder.
Derigennem kan problemer som handelsveje,
distributionsmønstre og årsager til kontakterne med
især provinsialromersk område belyses. På basis af
analyser af hjemligt og fremmed materiale sigter
projektet således mod forståelse af Skandinaviens
(især Danmarks) baggrund for den kontakt, der
klart har eksisteret til provinsialromersk område. -
Som led i projektet foretages bearbejdning og publikation
af den østsjællandske romertidsgravplads
Himlingøje. (Ulla Lund Hansen).
I samarbejde med Antropologisk Laboratorium (under
det lægevidenskabelige fakultet) er afsluttet et
større projekt med publikation af det bevarede skeletmateriale
fra hele Danmarks jernalder. Projektet
udgør en fortsættelse af de for 25 år siden publicerede
antropologiske fund fra stenalderen og bronzealderen.
Ved den nye publikation tages der såvel hensyn
til de fysisk-antropologiske studier som kulturhistoriske
forhold, dvs. de slutninger, der kan drages
med hensyn til oldtidsbefolkhingens sociale forhold.
(Ulla Lund Hansen i samarbejde med antropologerne
overlæge, dr.med. J. Balslev Jørgensen og forskningsstipendiat
Berit Sellevold).
Samfundsændringer i Vesteuropa i I. årtusind e.Kr.
Primært studeres bosættelsesformer, samfundsøkonomi
og sociale strukturer. Der lægges vægt på nyere
teoretiske studiemodeller, og en række enkeltstudier
udføres, f.eks. af forskellige former for gravlæggelse
samt udvalgte områder indenfor den materielle kultur.
I det forløbne år har arbejdet været koncentreret
om Middelhavsegnene. Hele projektet sigter mod en
større monografisk fremstilling. (Klavs Randsborg).
Regional undersøgelse i et mindre område på Østfyn.
Det arkæologiske og historiske kildemateriale
fra museer, arkiver etc. undersøges med særligt henblik
på en vurdering af de enkelte materialers mulighed
for på arkæologisk baggrund at studere samfundsudviklingen
gennem forhistoriske og historiske
tidsafsnit. Et afgørende formål er at undersøge,, i
hvilken grad de enkelte grupper af fund af materialer
er repræsentative. I det forløbne år er studierne fortsat
såvel ved rekognosceringer i marken som ved
arkivarbejde. (Klavs Randsborg).
Undersøgelse af oldtidens, især jernalderens tekstiler.
I forhistoriske gravfund findes ofte små rester af
tøj bevaret (især hvor de har ligget op ad metalsager).
Dette materiale har hidtil kun været udnyttet
tilfældigt, men gennem projektet søges en indsamling
af materiale fra samtlige nordiske museer. Herved
har det vist sig, at der kan skaffes interessante
oplysninger om både hjemlig produktion og handel
med tekstilvarer gennem hele jernalderen. Sidste år
blev størsteparten af det nordiske materiale indsamlet
og bearbejdet, således at der foreligger et manuskript
med katalog over ca. 1320 gravfund samt en
første ordning af dette meget store materiale. I 1983
er næste etape blevet påbegyndt, nemlig primærstudier
af tilsvarende materiale fra vore nabolande for
33 Årbog 1983
502 Universitetets årbog 1983
at studere det nordiske stof i større sammenhæng.
Således er undersøgt tekstilrester fra ca. 700 gravfund
fra Holland, Nordvesttyskland og De britiske
øer. Arbejdet håbes at kunne afsluttes efter en yderligere
indsamling af materiale fra det østlige Mellemeuropa
og Finland i 1984. (Lise Bender Jørgensen).
Vikingetids bebyggelse i Danmark. Med udgangspunkt
i omfattende udgravninger (1975-78) af en
stormandsgård ved Omme mellem Ringkøbing og
Holstebro er foretaget og delvis afsluttet en gennemgang
af samtlige danske bopladsfund fra vikingetiden.
Sammenholdt med oplysninger fra andet arkæologisk
materiale (gravfund, skattefund etc.) er undersøgelsen
derefter udvidet til et større projekt omkring
samfundsforhold i vikingetiden, dens forudsætninger
og forbindelse med tilsvarende forhold i tidligste
middelalder. Også andre fags materiale søges
udnyttet, f.eks. skriftlige kilder, kirkeanlæg og stednavne.
Der tegner sig allerede nu store forandringer i
hele bosættelsen ved overgangen mellem vikingetid
og middelalder. Indenfor projektet er desuden foretaget
en mere indgående analyse af Ribe-områdets
bebyggelsesmæssige udvikling gennem det meste af
jernalder og hele vikingetid. Der er her opnået interessante
resultater, dels af lokalhistorisk betydning og
dels af værdi for det samlede projekt. Indenfor Ribeområdet
er et katalog over materialet og et foreløbigt
manuskript udarbejdet. — Endelig kan anføres, at
den i indledningen omtalte udgravning af vikingetidsbopladsen
ved Omgaard er blevet fortsat 1983 i
samarbejde med Nationalmuseet og med særlig støtte
fra Novo's Fond. (Leif Chr. Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
CJ. Becker er hovedredaktør af »Acta Archaeologica
« (vol 53-udsendt) samt dansk redaktør af »Hoops
Reallexikon der Germanischen Altertumskunde«
samt af det internationale »Inventaria Archaeologica
«. Af det sidstnævnte er i 1983 udsendt 3 hæfter
med materiale fra yngre bronzealder, forfattet af dr.
Henrik Thrane, Odense.
Ulla Lund Hansen er medredaktør af »Studien
zur Sachsen-Forschung« (Hannover).
Rejser og gaster:
Klavs Randsborg har som led i de ovenfor nævnte
projekter i oktober og november foretaget studierejse
til Holland og Vesttyskland samt Italien. Desuden
har Randsborg i England lavet et program for »London
Weekend Television« indenfor deres serie »The
Making of Britain« med emne »The Viking Raiders
«.
Erik Brinch Petersen har foretaget studierejser til
en række universiteter og samlinger i forbindelse
med sine mesolitiske projekter; det drejer sig om universiteterne
i Potsdam, Warszawa og Poznan.
Lise Bender Jørgensen har i forbindelse med sit
projekt foretaget omfattende studierejser til England,
Irland, Holland og Vesttyskland.
Professor Douglas Price, University of Wisconsin,
USA, har ved instituttet fortsat sine mesolitiske studier
i tiden marts-juni og har herved deltaget i det
ovenfor nævnte Vedbæk-projekt med en gruppe
amerikanske studerende.
Eva Hiibner, Universitetet i Berlin (Vest) har i
oktober-december opholdt sig i DanrrTkrk og ved instituttet
samt Nationalmuseet studeret dansk neolitikum.
Publikationer:
Becker, CJ.: Jule gjorde mig (Magnus den Godes
mønter). Skalk 4, 1983, s. 11-15, Højbjerg (Århus)
1983.
- : Magnus den Godes Hedeby—mønter. Nordisk
Numismatisk Unions Medlemsblad 3, 1983, s.
42-47, København 1983.
- : Odense som møntsted i den sene vikingetid. Fynske
Minder 1982, s. 43—60, Odense 1983.
- : Enkeltgård og landsby i Danmarks ældre jernalder.
Gårdens udvikling fra jernalderen til nyere
tid. Beretning fra 7. Odense-symposium 1982,
red. H. Thrane og T. Grøngaard-Jeppesen.Historisk
institut, Odense universitet, s. 5—16, Odense
1983.
Ebbesen, K.: Et offerfund fra Lomborg. Hardsyssels
Årbogs. 117-22, Holstebro 1983.
- : Indledning til en arkæologisk kildekritik. Aarbøger
for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1981, s.
160-81, København 1983.
- : Stenalderkar til dødsriget. Århus Stifts Årbøger
1981-82, s. 3, Århus 1983.
- : Fortidsminderegistreringen. Fortid og Nutid
XXX, 3, s. 173-90, København 1983.
- ; Indledning til en arkæologisk kildekritik. Aarbøger
for nordisk oldkyndighed og historie 1981: s.
160-81, København 1983.
Grønnow, B., Meldgaard, M., Nielsen, J.B.: Aasivissuit
- The Great Summer camp. Archaeological,
ethnographical and zoo-archaeological studies of
a caribou—hunting site in West Greenland. Meddelelser
om Grønland, Man and Society. 5, s.
1-97, København 1983.
Hansen, U.L.: En romersk kasserolle fra Ollerup,
Fyn. Årbog for Svendborg og Omegns Museum
1982, s. 25-30, Svendborg 1983.
- : Nordic Archaeological Abstracts 1974—1981,anmeldelse
af. Museums Magasinet.Meddelelser fra
Danmarks museer nr.25. dec. 83, s. I, København
1983.
- : Dankirke. Glas. Reallexikon der germanischen
Det humanistiske Fakultet 503
Altertumskunde, s. 249-52, Berlin, New York
1983.
Jørgensen, L.B,: Et textilfragment fra Dalagergård-
-graven. KUML 1981, s. 183-85, Højbjerg 1983.
- ; En oversigt over keramikken fra Sandhagen. Hikuin
8, s. 59-70, Højbjerg 1982.
- , Skov, T.: Kokhoimfundet. Et gravfund fra yngre
romersk jernalder. FRAM (Fra Ringkøbing Amts
Museer) 1983. nr. 2, 1983, s. 50-59, Struer 1983.
Petersen, E.B.: Stenalderboplads i Vedbæk. Humaniora
K. 1981-82, Statens humanistiske Forskningsråd,
s. 128-34, København 1983.
Randsborg, K.: Anmeldelse af 0. Johansen: Metallfunnene
i østnorsk bronsealder. Kulturtilknytning
og forutsetninger for en marginalekspansjon =
Universitetets Oldsaksamlings Skrifter. Ny rekke
4. Oslo 1981. Norwegian Archaeological Review
16;1 (1983), s. 60-61, Oslo 1983.
- : Vikingesamfundet. Viking 1982, s. 72-84, Oslo
1983.
C.J. Becker
6: Institut for Klassisk Arkæologi
Historie:
Institutet blev grundlagt 1890 (på professor J.L. Ussings
initiativ) som »Universitetets archæologiske
Apparat« i Universitetsannex D. Efter opførelsen af
Studiegaarden i 1916 overførtes det til 2 selvstændige
lokaler i denne bygning og betegnedes som »Archæologisk
Studiesal«, indtil det i 1938 flyttedes til
lokaler i Nationalmuseet med tilknytning til Antiksamlingen,
idet de to institutioners biblioteker forenedes.
Samtidig blev det officielle navn »Universitets
arkæologiske Laboratorium«. I 1963 ændredes
navnet i overensstemmelse med arbejdsområdet til
»Universitetets Institut for Klassisk og Nærorientalsk
Arkæologi«. I 1975 flyttede instituttet til egne
lokaler i universitetets bygning, Vandkunsten 5.
Samtidig udskiltes institutets bibliotek fra Antiksamlingens.
I slutningen af 1982 blev det ene af instituttets
to fag, nærorientalsk arkæologi, udskilt og
lagt sammen med de to filologiske fag, assyriologi og
ægyptologi, til et nyt institut. Nærværende institut
hedder herefter »Institut for klassisk arkæologi«.
Professor i græsk og latinsk Filologi og Arkæologi
J.L. Ussing blev forstander for Universitetets archæologiske
Apparat ved oprettelsen i 1890. Indtil 1956
blev fagets professorer benævnt professorer i arkæologi,
siden professorer i klassisk arkæologi.
Stab:
Lektorer: Jytte Lavrsen, Ingrid Strøm. Kandidatstipendiat:
Nanna Westergaard-Nielsen, tiltrådt 1/8
1983 (orlov fra 29/11 1983).
Eksterne lektorer: 2 (1 orlov i efterårssemesteret 83).
Teknisk-administrativt personale: 2 (I tegner, 40
t./ugl. og 1 sekretær 20 t./ugl.).
Bibliotek:
Institut for klassisk arkæologi har i 1983 afgivet ca.
300 bind bøger, tidsskrifter og særtryk vedr. faget
nærorientalsk arkæologi til Carsten Niebuhrinstitutet
for nærorientalske oldtidskulturer.
Fo rskningsvi rksomhed:
Instituttets forskningsområde er Middelhavslandenes
arkæologi fra forhistorisk tid til senantik, samt
arkæologi i de øvrige områder, som beherskedes af
græsk-hellenistisk eller romersk kultur.
Ingrid Strøm udarbejder, i forbindelse med sine
undersøgelser af Aspekter af det minoiske Kretas og
det mykenske fastlands kultur i første halvdel af 2.
årt. f.Kr., en artikel om gravkulten i Mykenes skaktgravcirkel
A.
Ingrid Strøm arbejder fortsat med publikationen
af udgravningerne på den etruskiske beboelseshøj
Monte Becco i Mellemitalien, og med sine undersøgelser
af bronzereliefproduktionen i den nordetruskiske
by Chiusi i den sen-orientaliserende periode, 7.-
6. årh. f. Kr.
I forbindelse med undersøgelser af bykulturens
udvikling i Grækenland og Italien i 7.-6. årh. f.Kr.
har Ingrid Strøm udarbejdet en artikel omhandlende
Middelhavslandenes indflydelse og aristokratiets
rolle ved bydannelsen i Etrurien.
I fortsættelse af arbejdet med vandofferfund i Italien
indsamler Jytte Lavrsen materiale vedr. vandofferfund
også udenfor Italien, især fra jernalder og fra
romersk tid, med henblik på en undersøgelse af denne
forhistoriske oflerskiks videreleven i oldtidens senere
del.
Nanna Westergaard-Nielsen arbejder med en analyse
af makedonske metalværksteders produktion og
deres rolle for kunstformidlingen i det tidlige hellenistiske
Middelhavsområde. I de makedonske museer
ligger en række ubearbejdede fund fra tidlig hellenistisk
tid, d.v.s. 4.-3. årh. f.Kr., fortrinsvis smykker,
metalkar og keramik. Disse har i de senere år været
genstand for mindre opmærksomhed fra forskningens
side, fordi interessen i høj grad - siden opdagelsen
af den såkaldte Filip den Andens grav i 1977 -
har været rettet mod det makedonske kongehus.
Men de pågældende fund er betydningsfulde fordi
de, i højere grad end de kongelige skatte, kan belyse
33*
504 Universitetets årbog 1983
den almindelige makedonske kultur. Hensigten med
analysen af makedonske metalvarer og keramik er at
fastslå eksistensen af makedonske værksteder, og at
fa udvidet kendskab til makedonernes tekniske viden.
Et videre perspektiv med undersøgelsen er muligheden
for at skabe klarhed over Makedoniens betydning
for udbredelsen af den hellenistiske kultur i
Middelhavsområdet. I øjeblikket foregår indsamling
af materiale.
Rejser:
Nanna Westergaard-Nielsen opholdt sig fra maj til 1.
september i Grækenland, for at undersøge metal- og
keramikproduktion i Makedonien.
Redaktionsvirksomhed:
Ingrid Strøm er redaktør for den danske afdeling af
Comitato Scientifico Internazionale per il Corpus
degli Specchi Etruschi.
Publikationer:
Lavrsen, J.: Weapons in Water. A European Sacrificial
Rite in Italy. Analecta Romana Instituti Danici
XI, s. 7-25, Odense 1982.
Strøm, I.: Grækenlands forhistoriske kulturer II.
København 1982, 411 s.
Jytte Lavrsen
7: Institut for Religionshistorie
Historie:
Institut for Religionshistorie består af fire afdelinger,
nemlig afd. for Religionshistorie, afd. for Kristendomskundskab,
afd. for Religionssociologi samt afd.
for Indianske sprog og kulturer.
Instituttet er i sin nuværende form opstået ved en
sammenlægning pr 1. oktober 1982 af det hidtidige
institut for Religionshistorie (med afdelingerne Religionshistorie
og Kristendomskundskab), med institut
for Religionssociologi med Indianske sprog og
kulturer.
Det oprindelige Institut for Religionshistorie (da
uden Kristendomskundskab) blev oprettet i 1969 i
første omgang uden lokaler, men fra 1970 med to
små lokaler i Skindergade 15. I september 1971 flyttede
instituttet til de nuværende lokaler i Købmagergade
44-46, hvor forholdene stadig må karakteriseres
som værende udmærkede.
Faget kristendomskundskab var i en lang årrække
administreret af Det teologiske Fakultet, og fagets
lærere havde indtil begyndelsen af 1970'erne sæde i
det teologiske institutråd. Lærerne havde da også
kontorer under de teologiske institutter i Købmagergade
44-46. I december 1973 blev faget, efter at et
ønske om selvstændigt institut var blevet nedstemt i
konsistorium, placeret som en afdeling under Institut
for Religionshistorie.
Institut for Religionssociologi med Indianske
sprog og kulturer blev oprettet i 1972. I de første år
havde det til huse som gæst hos Institut for iransk
filologi, men fra 1975 fik det egne lokaler på hjørnet
af Niels Hemmingsensgade og Skindergade. Allerede
samme år flyttedes (pga. sammenstyrtningsfare)
til Skindergade 3 indtil instituttet i 1979 flyttede til
St. Kannikestræde 11, hvor det endnu har til huse.
Ved oprettelsen af det nye Institut for Religionshistorie
skete der ingen lokalemæssige ændringer.
Stab:
Professor: Arild Hvidtfeldt. Lektorer: Carsten
Breengaard, Una Ganger, Vagn Duekilde, Jørgen
Skafte Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg og Paul
Muller. Adjunkt: Tove Tybjerg. Kandidatstipendiater:
Erik Sand, Merete Sundby-Sørensen og Hanne
Trautner-Kromann.
Teknisk-administrativt personale: 24 timer: 1, 20 timer:
2.
Lokaleforhold:
Instituttet er fortsat placeret på to forskellige adresser,
idet afdelingerne for Religionshistorie og Kristendomskundskab
har til huse i Købmagergade 44-
46, mens afdelingerne for Religionssociologi og Indianske
sprog og kulturer bebor St. Kannikestræde 11.
Instituttets forskningsvirksomhed:
Instituttets fire afdelinger dækker tilsammen et
bredt kulturhistorisk felt, primært af religionsvidenskabelig
karakter, men også inden for centrale sprogvidenskabelige/
lingvistiske områder.
Religionshistorie:
Vagn Duekilde har foretaget studier i nordisk mytologi
med særligt henblik på temaerne mjødens tilblivelse
og erobring og udødelighedsæblerne. Duekilde har
yderligere fortsat arbejdet med oversættelse af Mircea
Eliade's Histoire des Groyances et des Idées Religieuses.
Erik Sand har påbegyndt sit projekt. Omkring pilgrimsfarden
til guden Vithoba i Pandharpur, Indien, der
tager sigte på at give en beskrivelse og en analyse af
forholdene omkring et af de mest fremtrædende religiøse
fænomener i den indiske delstat Maharashtra,
Det humanistiske Fakultet 505
dels ved en analyse af hidtil ubehandlet og upubliceret
sanskrit-materiale, som viser Pandharpur-brahminernes
tekstmæssige legitimering af Pandharpur
som helligsted, og deis ved en beskrivelse og analyse
af selve den store, årlige pilgrimsfærd fra Alandi til
Pandharpur i juni-juli.
K ristendomskundskab:
Carsten Breengaard har fortsat sine studier inden for
problemkomplekset kristendom/kirke og politisk
magt. Studierne vedrørende kongemagt og kirke i
Danmarks begyndende højmiddelalder (1050-1170)
er blevet afsluttet og afløst af studier over de juridiske,
religionshistoriske og politiske aspekter ved
samt etiske og kristologiske konsekvenser af konflikten
mellem kirken og romerøvrigheden i oldtiden
(indtil 312).
Jørgen Skafte Jensen har (sammen med ekstern
lektor Karin Weinholt) fortsat udarbejdelse af en
oversigt over jødedommens historie i den hellenistiske
periode og kristendommens opkomst.
Lars Kruse-Blinkenberg har beskæftiget sig med
dansk bibelsprog i perioden fra 1800 til 1920. Undersøgelserne,
der begynder med romantikken og slutter
med mellemkrigstiden, har til formål at belyse
forholdet mellem bibelsprogets ordforråd og ordforrådet
i på den ene side periodens prædikensamlinger
og på den anden side dens skønlitteratur. Undersøgelserne
koncentrerer sig om nogle ord, der er centrale
i såvel den israelitisk-jødiske religion som i kristendommen.
Disse ord anvendes tillige i skønlitteraturen,
men ofte i andre betydninger end i Bibelen
og prædikensamlingerne.
Paul Muller har gennemført studier over Søren
Kierkegaards kommunikationsteori med henblik på
en indledt og kommenteret udgivelse af hans forelæsningsudkast
om »Meddelelsens Dialektik« fra 1847.
Religions sociologi:
Arild Hvidtfeldt har gennemført studier i forbindelse
med udarbejdelse af sine bidrag til Politikens Verdenshistorie
(bd. 7. Kulturernes korsvej) og Indiens
religioner bd 2., hinduismen.
Merete Sundby-Sørensen har arbejdet med en religionssociologisk
beskrivelse af rituel årscyklus i en
mexicansk landsby med særstudier af udvalgte acculturationstræk,
og foretaget indsamling, bearbejdning
og systematisk beskrivelse af tre centrale ritualperioder
i en aztekisktalende landsby i Guerrero. Beskrivelsen
skal danne udgangspunkt for en nærmere
analyse af kulturmødet mellem præcolumbiansk og
spansk-katolsk kultur.
Hanne Trautner-Kromann har indledt arbejdet
med sit projekt, jødernes opfattelse af kristendommen
i Spanien og Frankrig i senmiddelalderen, idet
hun med jødiske skrifter af apologetisk, polemisk og
homiletisk art fra omkring 1100-1600 som kildemateriale
vil undersøge jødernes sociale og kulturelle
forhold, specielt med henblik på holdningen til de
kristne.
Tove Tybjerg har fortsat sine studier over religiøse
organisationer hos de centrale nordvestkyst-indianere.
Projektet er en undersøgelse af de såkaldte vinterdanse
hos de nootka- og kwakiutltalende indianere
på den amerikanske Nordvestkyst og et forsøg på en
nærmere analyse af vinterdansenes religiøse organisationer,
der ofte karakteriseres som hemmelige selskaber.
Indianske sprog og kulturer:
Una Ganger har undersøgt et moderne aztekisk dialektområde
fra et socio-lingvistisk synspunkt med
det formål at placere det i en større historisk sammenhæng,
og fortsat studiet over aztekisk dialektologi
i det 15-16 århundrede på grundlag af klassisk
aztekiske tekster og moderne aztekiske dialektområder.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det religionshistoriske tidsskrift
Chaos, i hvis redaktion Erik Sand har sæde.
Garsten Breengaard er medlem af redaktionen for
Kirkehistoriske Samlinger udgivet af Selskabet for Danmarks
Kirkehf^torie.
Arild Hvidtfeldt er medlem af Editorial Board for
Temenos (Helsinki).
Rejser:
Merete Sundby-Sørensen har foretaget feltstudier i
Mexico i marts-april-maj 1983.
Publikationer:
Breengaard, G.: Kongemagt og Præstestand i Danmarks
Middelalder. Humaniora 5, 1981-82, s.
149-52, København 1983.
- : Folkets voldsmagt og kirkens frihed. Et opgør
med Erik Årups og Hal Kochs opfattelse af Dansk
højmiddelalder. Tidehverv 2, 57.Årgang, s. 15-22,
Silkeborg 1983.
- : Israels mur-form og funktion. En replik. Fønix 1,
7.Årgang, s. 58-61, København 1983.
Ganger, U.; Anmeldelse af Ulrich Køhler: Grundformen
Mesoamerikanischer Kosmologie und Religion
in einem Gebetstext auf Maya-Tzotzil. International
Journal of American Linqvisti cs 49, s.
334-337, The University of Ghicago Press 1983.
506 Universitetets årbog 1983
Hvidtfeldt, A.: Kulturernes korsvej. Politikens Verdenshistorie(
bind 7), 336 s., København 1983.
Sand, E.R.: Asketen og forfædrene; Et indisk fortællingsmotiv.
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift. Nr.
2, Marts 1983., s. 103-23, Århus 1983.
- : Pilgrimsfærden til Pandharpur. Jordens folk, Etnografisk
Revy. 18.årg. Nr. 2., 1983, s. 52-58, København
1983.
- : pilgrimsfærd, liminalitet og communitas: Nogle
kritiske bemærkninger til VictorTurner og hans
benyttelse af Pandharpur-pilgrimsfærden. CHAOS.
Dansk tidsskrift for religionshistoriske studier.
nr. 2, s. 74-78, København 1983.
Sundby-Sørensen, M.: Aztec'erne. Fire Folk-, religioner
og kulturer i Nord-og Mesoamerika, Aa.
Koefoed, B. Sonne, M. Sundby, T. Tybjerg, s.
97-128, København 1983.
Trautner—Kromann, H.: Jødedommen. København
1983, 320 s.
- : The History of the JEws in Denmark 1622-1940.
Kings and Citizens; The History of the Jews in
Denm ark 1622-1983. Volume I, The Jewish Museum,
New York, s. 12-23, New York 1983.
Tybjerg, T.; Nordvestkystens tlingit-indianere. Fire
folk - religioner og kulturer i Nord- og Mesoamerika.,
Koefoed, Aase, Birgitte Sonne, Merethe
Sundby og Tove Tybjerg., s. 41-68, København
1983.
Warburg, M.; Formidling som en~ del af forskningsprocessen.
Om et religionssociologisk forskningprojekt;
Bahå'i i Danmark. Formidling og anvendelse
af samfundsforskning., Karl Krarup
Olaf Rieper (red.), s. 129-41, Inst f Org. og Arbejdssociologi,
Kbh 1983.
Weinholt, K.; Et afTorahs ansigter. Om Bent Melchiors
oversættelse af mosebøgerne. Dansk teologisk
Tidsskrift 3, 1983, s. S. 178-200, Gads Forlag
København 1983.
Carsten Breengaard
Det humanistiske Fakultet 507
Kunstfag m.v.
1; Institut for Filmvidenskab
Historie:
Faget filmvidenskab blev efteråret 1967 oprettet som
et selvstændigt fag - med bifagsstatus ved Københavns
universitet. Dets navn var dengang: filmens
æstetik og historie.
Indtil 1.7. 1970 havde faget ingen lokaler. Denne
dato fik det lokaler på Vesterbrogade 23, over gården.
Efteråret 1970 skiftede faget navn til Institut for
filmvidenskab og udvidedes samtidig til at være et
konferensfag. Januar 1978 flyttede faget ud til Njalsgade
78.
Stab:
Lektorer: Martin Drouzy, Marguerite Engberg,
Frank Henriksen, Peter Schepelern og Kaare
Schmidt. Kandidatstipendiater: Lone Backe og Lene
Nordin.
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter: 3.
Teknisk-administrativt personale: 11/2.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde dækker såvel dansk
som udenlandsk film, video og TV. Inden for filmområdet
arbejder Marguerite Engberg i forbindelse med
den udgivne registrant over danske stumfilm fra
1915-1930 med en fremstilling af dansk stumfilms
historie i den nævnte periode. Martin Drouzy er
igang med en række undersøgelser af Carl Th. Dreyers
filmprojekter og -produktioner, herunder især en
undersøgelse af de historiske omstændigheder omkring
Jesus fra Nazareth. Peter Schepelern viderefører
sine undersøgelser af filmgenrer, specielt i amerikansk
film, og han opholder sig i den anledning i Los
Angeles. Frank Henriksen har (sammen med Micha
Fabjancic) arbejdet med en vurdering af Det danske
Filminstituts Filmklub Fyn-forsøg og med analyser
af faktorer, som øver indflydelse på danske films indtjeningsevne.
Ligeledes sammen med Micha Fabjancic
arbejder Frank Henriksen desuden på en kortlægning
af distributionsmønstre for biografillm i
Danmark, samt på en videreførsel af Sandfelds biografhistorie.
Med støtte fra det humanistiske forskningsråd
gennemfører Christian Alsted (undervisningsassistent)
undersøgelse af besættelsestidens
danske film. Inden for videoområdet samarbejder Peter
Schepelern og Kaare Schmidt på analyser af video
som hjemmemedium. Frank Henriksen har arbejdet
med scenarier for hjemmevideo og planlagt
sekundær-analyser af foreliggende video-undersøgelser.
Desuden er to af fagets eksterne lektorer engageret
i undersøgelser på videoområdet, henholdsvis af
børn og video (Lennard Højbjerg) og dansk videoproduktion
(Carl Nørrested).
Inden for TV-området arbejder Marguerite Engberg
på en fremstilling af dansk TV-teaters historie.
Sammen med Lennard Højbjerg og med støtte fra
det humanistiske forskningsråd gennemfører Kaare
Schmidt en analyse af udbudet af underholdning,
fiktion og musik i dansk TV siden 1951. Sammen
med Frank Henriksen har Kaare Schmidt desuden
vedligeholdt et følgeforskningsprojekt vedrørende de
danske forsøg med lokal-TV, samt indledt undersøgelser
af den nye danske TV-ordning. Som led i projekt
MEDIAN har Frank Henriksen endelig arbejdet
med udvikling af seer-statistiske analysemåder.
Mere tværgående arbejder Kaare Schmidt med
undersøgelser af organisation og udbud i film, TV og
de nye elektroniske medier i USA, og Frank Henriksen
arbejder med analyser af seer-vaner og forbrugsforløb
med hensyn til audiovisuelle medier.
Redaktionsvirksomhed:
Marguerite Engberg er medlem af redaktionen for
Historical Journal of Film, Radio, and Televison (Oxford).
Kaare Schmidt er dansk redaktør af The International
TV and Video Guide (London). Instituttet udgiver
skriftrækken SEKVENS, der udkommer som årbog
og lejlighedsvise særnumre, samt forskellige manuskriptserier,
i 'uutiKatwner:
Alsted, C,: Filmanalyse - en vejledning. Institutpublikation
1983, 31 s.
— : Forbrugerne er i lommen på videobranchen (Reglerne
ved benyttelse af videofilm). Tv Årbogen,
1983/84, Kaare Schmidt, (red.), s. 126-28, København
1983.
- : Hjemmebio'ens heldige helte (Redegørelse for
den danske videomarkedsstruktur). TÆNK nr. 9
(november 1983), s. 3-7, Forbrugerrådet, Købmagergade
7, 1150 København 1983.
- : Bag om Baggården - en analyse af sprogbrug og
nye udtryksformer i en serie TV—ungdomsprogrammer.
Sekvens - Filmvidenskabelig Årbog
1983, Institut for filmvidenskab, s. 69-93, København
1983.
Drouzy, M.: Exposition Carl Th. Dreyer. (Catalogue).
Det danske Filmmuseum. Institutpublikation
1983, 20 s.
— : Carl Th. Dreyer: Réflexions sur mon métier. Paris
1983, 155 s.
— : Carl Th. Dreyer: Oeuvres cinématographiques,
1926-1934. Paris 1983, 269 s.
- : For og imod psykobiografien. Filmvidenskabelig
årbog 1983, Institut for Filmvidenskab, s. 1-14,
København 1983.
508 Universitetets årbog 1983
Engberg, M.: Registrant over danske film
1915—1930. København 1983, 892 s.
Henriksen, F.: Hvem skal nu betale? Scenarier for
den danske filmbranche. Institutionsanalytiske
arbejdspapirer 1983:1. Institutpublikation 1983,
32 s.
— : Synsvinkler på hjemmevideo.Gim-notat 83:7:1.
Institutpublikation 1983, 34 s.
— : "Fade out? The mixed fortunes of cinemas in
Denmark". Intermedia 11, 4—5, 1983, s. 87-89,
London 1983.
— : "Threats to cinema". Intermedia 11, 4—5, 1983, s.
47, London 1983.
— , Fabjancic, M.: Uden for fokus. En institutionsanalytisk
beskrivelse af dansk filmproduktion med
særlig henblik på de støttede film fra 1974—1980.
Institutpublikation 1983, VI+107 s.
— : En dyr affære. TV Årbogen 1983/84, Kaare
Schmidt (red.), s. 91-92, København 1983.
Lindboe, O., Alsted, C.: Da mormor og morfar sad i
den kolde biograf og så En Søndag Paa Amager.
Forskningen og Samfundet nr. 5 , september,
1983, s. 3—6, Forskningssekretariatet, Holmens
Kanal 7 1983.
Schmidt, K.: Channel Four. AudioVisuelle Media
april 1983 - 2. årgang nr. 4, s. 1, København 1983.
— : Nu skal vi have TV-2, men hvordan skal det se
ud? AudioVisuelle Media marts 1983 - 2.årgang
nr. 3, s. 2, København 1983.
— : Bille Augusts tabere. Kosmorama 164 - 29.årgang,
juni 1983, s. 5, København 1983.
Marguerite Engberg
2: Institut for Kunsthistorie
Historie:
Universitetets kunsthistoriske Laboratorium blev
oprettet 1935 af Christian Elling. Det fik lokaler i en
fløj af det gamle Frederiks Hospital, ud mod Amaliegade.
Fra 1949 havde laboratoriet egne lokaler i
en sidebygning til Chirurgisk Akademi i Bredgade
62. Laboratoriet ændrede navn til Institut for kunsthistorie
og fik som følge af voksende studentertilgang
nye lokaler i Grønningen 1. Dette blev på grund af
lejeforholdene en midlertidig løsning, og efter et par
år flyttede instituttet til Esplanaden 34, som har været
instituttets faste adresse siden 1975.
Stab:
Professor: Teddy Brunius. Lektorer: Mirjam Gelfer-
Jørgensen, Øystein Hjort, Hannemarie Ragn Jensen
og Marianne Marcussen. Kandidatstipendiater:
Chris Fischer, Søren Kaspersen.
Eksterne lektorer: 4. Undervisningsassistenter: 12.
Teknisk-administrativt personale: 3.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets centrale forskningsområde er den vesteuropæiske
kunsts historie fra antikken til i dag, men
det udvides af enkelte medarbejderes forskning inden
for områder som byzantinistik, islamisk kunst og
præcolumbiansk kunst. Med den voksende tværfagsundervisning
følger naturligt at fagets traditionelle
grænser overskrides.
Inden for det bredt definerede forskningsområde
fordeler medarbejdernes forskning sig på en række
perioder. Inden for senantik og middelalder arbejdes der
med portalsymbolikken i oldkristen og tidligbyzantinsk
tid, romerske mosaikkers ikonografi i det 12!
århundrede (Hjort), middelalderskulpturens placering
og funktion i miljøet (Brunius), islamisk ikonografi
og metodiske problemer i forbindelse med motivvandring
mellem forskellige religioner og kulturer
(Gelfer-Jørgensen), samt med den birgittinske kunst
i Norden med særligt henblik på vægmaleriet, hvor
materialet åbner for en forbindelse på det politiskteologiske
plan mellem billedmæssig forkyndelse og
den nordiske unions opståen og forløb (Kaspersen).
Inden for remssancen pågår der forskning i italiensk
tegnekunst og maleri (Fischer) og i Rembrandts
selvportrætter (Brunius). 1 det 19. og 20. århundrede
arbejdes der med den danske maler Constantin
Hansens oeuvre, en undersøgelse der bl.a. søger at
fastslå i hvor høj grad hans værker afspejler samtidige
bevægelser inden for kunst, videnskab og politik;
desuden er der i samarbejde med Kunstakademiets
Konservatorskole en undersøgelse i gang af Universitetets
hovedbygnings arkitektur og udsmykning af
maleri og skulptur (Ragn Jensen). Med henblik på
en publikation om den klassiske tradition inden for
det 19. og 20. århundredes »kunstnermøbler« i Danmark
(Gelfer-Jørgensen) har der været foretaget en
materialeindsamling. Den er nu så godt som afsluttet;
en række kulturhistorisk værdifulde møbler er
blevet fundet, katalogiseret og fotograferet (med
støtte fra Kulturministeriet og Viggo Jarls Fond). I
samarbejde med Nationalmuseet og cand.phil. Jørn
Schmidt (jobtilbud) er foretaget en registrering af
udvalgte møbler på Det kgl. Teaters møbelmagasin.
Inden for den moderne kunst er der studier i skulptur,
hvis udtryk og æstetik er betinget af ny teknologi,
som f.eks. armeret beton (Brunius), og i amerikansk
kunst efter 1945 med særligt henblik på forholdet
mellem kunst og samfund (Hjort).
Inden for æstetik og videnskabsteori pågår der undersøgelser
af det æstetiske vokabulars historik og begrebernes
definitionsegenskaber (Brunius), og af farDet
humanistiske Fakultet 509
veteorier og farveordningssystemer i romantikken
(Marcussen). Marcussen har også fortsat sine studier
i det 19. århundredes videnskabsteori og linearperspektivets
historie i Danmark. I fortsættelse af
bogen »Biiledbeskrivelse, et redskab til billedanalyse
«, udgivet af instituttet i 1983, bearbejdes i tilknytning
til undervisningen en række eksempler på forholdet
mellem biiledbeskrivelse og billedanalyse
(Ragn Jensen).
I tværfaglig sammenhæng deltager instituttets
medarbejdere i forskning og planlagte publikationer
om det romantiske kvindeportræt (Ragn Jensen) og
om kunstpædagogikkens udvikling og nuværende
status i Danmark (Ragn Jensen).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art. Redaktør er Mirjam Gelfer-Jørgensen.
Teddy Brunius sidder i redaktionen af Journal
of Aesthetics and Art Criticism.
Publikationer:
Gelfer-Jørgensen, M.: Alhambra. Sfinx 6 årg.nr.2, s.
53-60, Aarhus Universitet 1983.
- : En romersk stol på scenen eller hvordan Abildgaard
kom til teatret. Nationalmuseets Arbejdsmark,
Nationalmuseet, s. 122-34, København
1983.
Hjort, 0.; Ny international kunst - New Painting.
3-year Art Book 1983, s. 66-100, København
1983.
- : Anmeldelse af; Norges kunsthistorie, bind 7,
Kunst og Kultur nr. 4, Oslo 1983, 4 s.
Kaspersen, S.: Kains og Abels offer i dansk, romansk
Vægmaleri. Imagines Medievales- Studier
i medeltida ikonografi, arkitektur, skulptur, måleri
och konsthantverk (Acta UniversitatisUpsaliensis—
Ars Suetica 7), Rudolf Zeitler och Jan O.M.
Karlsson (redaktører), s. 211-60, Uppsala 1983.
- : Ørkenvandring - anmeldelse af H. P. Rohde:
Danske kunstnere i Rom — Studier omkring et
guldaldermaleri. Bulletinen - Meddelelser fra
Foreningen af danske kunsthistorikere 4, s. 24-28,
København 1983.
- : A Catalogue of Wall-Paintings in the Churches of
Medieval Denmark 1100-1600 Scania Halland
Blekinge, IV; Art-Historical Survey. København
1982, 125 s.
Marcussen, M.; Beskrivelse, analyse, pædagogik.
Motivanalystiske metoder i den pædagogiske situation.
Bulletinen 5, s. 7, København 1983.
- : Perspective, science et sens l'art, la loi et l'ordre.
HAFNIA, Copenhagen Papers in the History of
Art 22, s. 22, København 1983.
Øystein Hjort
3: Institut for Litteraturvidenskab
Historie:
Institut for Litteraturvidenskab blev oprettet som
sådant i 1967, men dets historie går tilbage til den
lærestol i Æstetik, der oprettedes i 1788, men som
først i 1790 blev besat med K.L. Rahbek, og ikke,
som nogen havde håbet, med Jens Baggesen. Lidt
inde i det 19. århundrede blev Adam Oehlenschlåger
professor i faget og ved dets midte overtog Carsten
Hauch lærestolen, der så ved århundredets slutning,
efter berømte stridigheder, i 1892 gik til Julius
Paludan, og ikke til Georg Brandes. I 1918 overtog
Valdemar Vedel professoratet, der samtidigt omdøbtes
til Almindelig Litteraturvidenskab, og Vedel afløstes
i 1933 af Paul V. Rubow. Mens Hans Sørensen
var professor, fra 1966 til 1976, blev faget til det
nuværende Institut, fik tilknyttet flere lærere og forkortede
navnet til Litteraturvidenskab.
Instituttet havde oprindeligt til huse i Købmagergade
44, flyttede derfra til Metro-annexet og siden til
Dyrkøb. I midten af 70'erne flyttede Instituttet som
et af de første til Amager.
Stab:
Professor; Peter Madsen. Lektorer; Jørgen Egebak,
Morten Giersing, Torben Kragh Grodal, Peter Larsen,
Ralf Pittelkow, Lars Peter Rømhild. Adjunkt;
Marie-Louise Svane. Seniorstipendiat; Martin Zerlang
(fratrådt pr. 1.8. 1983). Kandidatstipendiater;
Lis Møller (tiltrådt 1.9. 83, Flemming Mortensen
(tiltrådt 1.6. 83).
Teknisk-administrativt personale; 1 heltids, 2 halvtids.
Forskningsvirksomhed:
Affattelsen af en ny dansk litteraturhistorie har også
i 1983 været det centrale forskningsområde ved instituttet.
Dette arbejde, der er døbt Projekt Dansk Litteraturhistorie,
er et fællesprojekt for en række universitetsinstitutter
og det første bind i den nye litteraturhistorie
udkom i 1983.
Indenfor det litteraturvidenskabelige felt er der
iøvrigt arbejdet med genreforskning, nordisk kritikhistorie,
psykoanalytisk litteraturanalyse og Goethe.
På massekommunikationsområdet har forskningen
især koncentreret sig om de såkaldte nye mediers
udvikling og konsekvenser, såvel i Danmark
som i udlandet.
Arbejdet med en ny dansk litteraturhistorie har
på instituttet omfattet perioderne 1807-49 (Svane),
1870-1900 (Grodal) og 1945-56 (Madsen), idet Marie-
Louise Svane koncentrerer sig om periodens
kvindeforfattere og socialisations- og familieforhold.
510 Universitetets årbog 1983
Martin Zerlang beskæftiger sig med Grundtvig og
bøndernes litteratur i forhold til litteraturhistorien
og Peter Larsen arbejder med medieudviklingen efter
krigen.
Lars Peter Rømhild har fortsat beskæftiget sig
med genreteori og har tillige foretaget monografiske
studier i den skandinaviske kritikhistorie i det 19. og
20. årh. På det teoretiske felt arbejder Lis Møller
med en revidering af den hidtige anvendelse af
Freud i litteraturanalysen i sammenhæng med en
konkret analyse af Wordsworth. Jørgen Egebak, der
har haft orlov i en del af perioden, arbejder fortsat
med Goethe, samlet omkring forholdet til den tyskklassiske
æstetik efter ca. 1805.
På massekommunikationsområdet er der arbejdet
med de nye medier (satellitter, kabler, video, teledata
m.v.) på forskellig måde. Morten Giersing har
undersøgt de nye mediers udvikling i USA og i Norden,
Ralf Pittelkow har særligt interesseret sig for
udviklingen i Frankrig og Vesttyskland, mens Peter
Larsen især har beskæftiget sig med video. I fortsættelse
af dette arbejde planlægges et bredt forskningsprojekt
om betydningen af overgangen fra trykte
til elektroniske medier.
Der er iøvrigt afsluttet et større projekt om forbrugeroplysning
i radio og fjernsyn (Giersing), et projekt
om de nye mediers betydning for de demokratiske
processer (Pittelkow) og om psykoanalyse og
billedmedier (Larsen). Endelig har Flemming Mortensen
færdiggjort en afhandling om Bild-Zeitung
med henblik på publikation i instituttets skriftrække
og påbegyndt et projekt om Magasinpressen i Vesttyskland.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttets skriftrække SIL redigeres af Lars Peter
Rømhild og Marie-Louise Svane. I redaktionen for
tidsskriftet Kultur og Klasse sidder Morten
Giersing, Torben Grodal, Peter Larsen, Peter Madsen,
Marie-Louise Svane samt Martin Zerlang.
Morten Giersing har været på studieophold i USA
sommeren 1983 med støtte fra Statens Humanistiske
Forskningsråd.
Publikationer:
Giersing, M.: Konsumentprogram i radio og TV i
nordiska landerna. Oslo 1983, 390 s.
- : Kultur og medier: Fremtidens udfordring. Forbrug
på mange måder. Festskrift til Helle Munch-
Petersen, Mette Kofoed Bjørnsen et al, s.
193-202, København 1983.
— : NORDIC TELEVISION - between commercialism
an paternalism. Institutpublikation 1983, 35
s.
Larsen, P.: Lørdag i TV. TV Årbogen 83/84, Kaare
Schmidt (ed), s. 39-47, København 1983.
- : Den plastiske tanke. Om Pierre Francastels kunstsociologi.
Kultur og Klasse 48, s. 58-89, København
1983.
- : Video Video Video. TeleVisioner - fremtidens
mediesamfund, Anker Brink Lund, Jørgen Poulsen,
Ole Prehn, s. 87-101, København 1983.
Madsen, P.: Musikrorelsen i Sverige. 33 sange. Udvalg
og præsentation P.M. og Kjerstin Norén. København
1983, 80 s.
- : Letteratura postbe llica di alcuni scrittori del
periodo interbellico. La letteratura dei paesi scandinavi
nel periode fra le due guerre. Atti del VI
convegno italiano di studi scandinavi, J. Stender
Clausen(ed.), s. 185-99, Pisa Italien 1983.
- ; History and consciousness: Cultural studies between
reification and hegemony. Thesis Eleven
5/6, s. 204-14, Australien 1982.
Møller, L.: "Der Sandmann" og Freuds analyse af
fortællingen i "Das Unheimliche" — et essay om
psykoanalyse og tekstanalyse. Kultur & Klasse
47, s. 73-89, København 1983.
Pittelkow, R.: Frankrigs spring ind i kabelfremtiden.
Massekultur & Medier 8 1983, s. 69-88, København
1983.
- : En politik for mediefremtiden, praksis 2, 13. årgang
1983, s. 24-29, Århus 1983.
- : Fra klasse-vælger til kanal-vælger. TeleVisioner.
Fremtidens mediesamfund, Anker Brink Lunddørgen
Poulsen/Ole Prehn, s. 175, København
1983.
- : Kommercialisering af TV og de demokratiske
processer. Institutpublikation 1983, 21 s.
Rømhild, L.P.: Georg Brandes' Tegner- billede +
ekskurs: Dansk Tegner-kritik. Tegnerbildens forvandlingar.
Tegnersamfundet, s. 56-82, Lund
1983.
- : Børge Houmann,Martin Andersen Nexø,!.
Danske Studier 1983, s. 154-56, Kbh. 1983.
- : De nonfiktionale kortprosagenrer i forhold til andre
genrer: Nogle typologiske og litteraturhistoriske
overvejelser. Kortprosa i Norden. Akter fra
den XIV studiekonference for skandinavisk litteratur
i Odense 1982, s. 51-63, Odense 1983 1983.
^iu,ten Giersing
4: Musikvidenskabeligt Institut
Historie:
Instituttet (som indtil 1950'erne hed Musikvidenskabeligt
Laboratorium) er oprettet i 1925 og havde
fra starten til huse i »Panums værelse« i hovedbygningen
på Frue Plads. I efteråret 1935 flyttede det til
J
Det humanistiske Fakultet 511
Amaliegade 29 A (Kunstindustrimuseets bygning).
Fra 1962 udvidedes gradvis med undervisningslokaler
mange steder i den indre by, og i 1969 flyttede
instituttets administration til Adelgade 17. Siden
1973 har alle aktiviteter været samlet i den gamle
frimurerloge, Klerkegade 2.
Stab:
Professorer: John Bergsagel; Henrik Glahn; Jan
Maegaard. Lektorer: Jens Brincker; Niels Brincker,
Vibeke Brincker, Inge Bruland, Carsten E. Hatting,
Sten Høgel, Niels Martin Jensen, Bendt Kallenbach,
Gunver Krabbe, Niels Krabbe, Jens Westergaard
Madsen, Kristian Riis, Gunner Rischel, Elisabeth
Schouenborg, Torben Schousboe, Randi Teglbjærg,
Morten Topp, Birthe Trærup, Christian Vestergaard-
Pedersen, fratrådt 31.8.83, Erik Wiedemann.
Kandidatstipendiater: Peter Woetmann Christoffersen,
fratrådt 28.2. 83, Jens Henrik Koudal, fratrådt
31.7.83, Ulrik Skouenborg.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
3.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er bestemt af at
faget både indeholder videnskabelige og kunstnerisk/
håndværksmæssige elementer. Nogle af de discipliner
der undervises i, er fortrinsvis videnskabelige,
mens andre hovedsagelig skal meddele færdigheder
af kunstnerisk og håndværksmæssig art. For disse
forhold er der gjort nærmere rede i Universitetets
Årbog for 1977.
Forskningsaktiviteten ved instituttet har derfor såvel
en traditionel historisk og teoretisk del som en
mere eksperimenterende, der ikke mindst sigter på
at fastlægge de tekniske krav, som udviklingen i opførelsespraksis
medfører. På det sidste område har
den rytmiske musik og brugen af elektrisk forstærket
fremførelse, der har gjort sig almindeligt gældende
siden 2. verdenskrig, en central placering. Mens den
historiske og teoretiske forskning er af bred karakter
og både omfatter ældre og nyere områder med særlig
vægt på det danske stof, er den kunstnerisk og håndværksmæssigt
bestemte forskning følgelig i højere
grad speciel og eksperimenterende.
I det følgende er der redegjort for de væsentligste
forskningsprojekter inden for deldisciplinerne musikhistorie,
musikteori, musiketnologi, opførelsespraksis
og sang og tale.
Musikhistorie - generelt:
(Jens Brincker, Carsten E. Hatting, Niels Krabbe,
Jan Maegaard, Ulrik Skouenborg, Randi Teglbjærg,
Birthe Trærup).
Afsluttende udarbejdelse af firebindsværk om den
europæiske musiks socialhistorie; undersøgelse af
den franske chanson gennem tiderne; udarbejdelse
af bog om Wagners indflydelse i England; udarbejdelse
af bog om Arnold Schønberg og Anton Webern-
bibliografi; udgivelse af to Schonberg-operaer i
serien Såmtliche Werke; undersøgelse omkring Karol
Szymanowski og Danmark.
Musikhistorie - aldre:
(John Bergsagel, Peter Woetmann Christoffersen,
Henrik Glahn, Niels Martin Jensen).
Monografi over Johannes Tinctoris og det 15. årh.s
musik; studier i fransk musik i det 15. og 16. årh.;
studier i 1600-tallets italienske instrumentalmusik;
udgivelse af Officium Sancti Kanuti ducis; udgivelse
af nederlandsk og nordtysk orgelmusik fra det 17.
årh.
Musikhistorie - dansk:
(Jens Brincker, Inge Bruland, Henrik Glahn, Niels
Martin Jensen, Jens Henrik Koudal, Torben
Schousboe).
Folkeviseindsamlingerne i Danmark ca. 1840-1900,
specielt Evand Tang Kristensens arbejde; undersøgelser
omkring tre kvindelige danske komponister og
omkring komponisten Georg Gerson; tematisk fortegnelse
over Carl Nielsens kompositioner; kommenterede
udgivelser af Carl Nielsens artikler og af hans
breve til andre end hustruen; studier i ny dansk musik
med særligt henblik på relationerne til nordisk
musik; udgivelse af musik fra Chr. His tid og af
Peter Heises sange.
Musikhistorie - jazz:
(Erik Wiedemann).
Studier i ældre dansk jazzhistorie og fortsat udbygning
af Arkiv for dansk jazzhistorie; studier i Duke
Ellingtons værkbegreb og -kronologi.
Musikteori:
(Bendt Kallenbach, Gunver Krabbe, Jens Westergaard
Madsen, Jan Maegaard, Gunner Rischel).
Undersøgelse af den melodiske og harmoniske sekvens'
betydning for formdannelsen i J.S. Bachs klaver-
og orgelværker og i Vivaldis koncerter; undersøgelse
af den funktionsharmoniske analyses principper
og af wienerklassisk og romantisk harmonik og
tonalitet; analyser af romantisk harmonik; udarbejdelse
af lærebog i jazzimprovisation; teknisk-analytiske
undersøgelser af big band musik; bearbejdelse af
principper og erfaringer vedrørende auditiv analyse.
512 Universitetets årbog 1983
Musiketnologi:
(Birthe Trærup).
Undersøgelser af albansk folkesang og af folkemusikken
i Prizrenska Gora, Jugoslavien.
Opførelsespraksis :
(Randi Teglbjærg).
Undersøgelse af opførelsespraksis i forbindelse med
den såkaldte »Brunette« omkring 1700.
Sang og tale, stemmetekmk:
(Niels Brincker, Vibeke Brincker, Sten Høgel, Kristian
Riis, Elisabeth Schouenborg).
Studier i sangpædagogisk metodik; studier i registerproblemer
og stemmefunktion; intonationsproblemer
og stemmeplacering; studier af voix-mixte
funktionen.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver en publikation, Musik & Forskning,
der redigeres af et udvalg bestående af Jan
Maegaard, Gunver Krabbe og Erik Wiedemann;
bind 9 1983/84 udkommer i foråret 1984.
Følgende medarbejdere medvirker ved udgivelsen
af videnskabelige tidsskrifter:
Bergsagel, John: Early English Church Music,
udgivet af The British Academy, London.
Glahn, Henrik: Monumenta Musicae Byzantinae;
Dansk Kirkesangs Årsskrift.
Schousboe, Torben: Redaktion af danske bidrag
til RILM abstracts, New York.
Rejser:
John Bergsagel: forskningsrejser til Rom i martsmaj.
Publikationer:
Brincker, J.: Efterskrift Theodor W. Adorno: Den Ny
Musiks Filosofi. Theodor W. Adorno: Den Ny
Musiks Filosofi. Oversat af Henning Goldbæk og
Arno V. Nielsen, s. 214-22, København 1983.
Glahn, H., Lindhardt, P.: Christian Thodberg.
Dansk biografisk Leksikon Bd. 14, s. 461-63, København
1983.
- : Melodierne i "En Ny Psalmebog" 1553 Udg. af
Univ-Jubilæets danske Samfund ved N.K. Andersen.
En Ny Psalmebog 1553 II, Niels Knud
Andersen Universitets-jubliæets danske Samfund,
s. 252-63, København 1983.
- : J.W. Horsner og H.F. Nørfelt: 69 Melodier til
Grundtvig-salmer i Den danske Salmebog. Dansk
Kirkemusikertidende 12, s. 19-22, Kolding 1983.
Glahn, H.i.s.m.7.s.: 20 Madrigaler fra Giardino Novo,
København 1605/06. Musikvidenskabeligt Institut
Købe nhavn 1983, 210 s.
Hatting, C.E., Brincker, J., Gravesen, F., Krabbe,
N.: Gyldendals Musikhistorie, bd. 2. Den europæiske
musikkulturs historie 1740-1914. København
1983, 368 s.
- , Brincker, J., Gravesen, F., Krabbe, N.: Gyldendals
Musikhistorie, bd. 3. Den europæiske musikkulturs
historie fra 1914. København 1983, 366 s.
-, Krabbe, N., Schiødt, N.: The symphony
1720-1840.Series F.Vol.VI.The symphony in
Denmark.Seven symphonies./The symphony
1720-1840.A comprehensive collection of full scores
in sixty volumes.Editor in chief:Barry S.Brook.
New York & London 1983, XLVI + 378 s.
Jensen, N.M.: Buxtehudes vokale und instrumentale
Ensemblemusik. 800 Jahre Musik in Liibeck,
Herausgegeb. von Arnfried Edler, Werner Neugebauer
und Heinrich W. Schwab, s. 53-62, Lubeck
1983.
The New Grove. Dansk Årbog for Musikforskning
1982 XIII, s. 136-48, København 1983.
- : Grundtvig-sangen igår, idag og imorgen. Modersmål-
Selskabets årbog 1983 (årbog), s. 82-91,
København (C.A. Reitzels forlag) 1983.
Schousboe, T.: "Dit syngende folk..." Om melodierne
til Grundtvigs salmer og sange. Grundtvig
og Danmark. Udstillingskatalog, Povl Eller, s.
96-100, Frederiksborg Slot 1983.
- : Carl Nielsen: Dagbøger og brevveksling med Anne
Marie Carl-Nielsen. I-II Udgivet i udvalg og
med kommentarer ... København 1983, 706 s.
Skouenborg, U.: Von Wagner zu Pfitzner. Tutzing
1983, 194 s.
Trærup, B.: Makedonske Folkesange optegnet efter
mundtlig tradition i Bulgarien og Jugoslavien og
oversat til dansk af Birthe Trærup. Århus 1983,
122 s.
Erik Wiedemann
5: Teatervidenskabeligt Institut
Historie:
Faget Teatervidenskab eller som det dengang hed
Teatrets æstetik og historie, blev oprettet ved Kbh.'s
universitet 1953, men først i 1962 fik det sit eget
institut med lokaler i Det kgl. teaters bibliotek. Tordenskjoldsgade
3, og med dets første professor Torben
Krogh som bestyrer. Skønt instituttets administrations-
og undervisningslokaler siden af pladsDet
humanistiske Fakultet 513
mangel flyttede andetsteds hen, er dette bofællesskab
som dengang blev oprettet med Det kgl. teater
blevet fortsat til i dag, idet instituttets og teatrets
bibliotek stadig udgør en enhed, til uvurderlig gavn
for fagets lærere og studerende, ikke mindst pga teatrets
enestående arkiv med godt to hundrede års regi-
og scenografimateriale.
I 1970 flyttede instituttet (-i- bibliotek) til lokaler i
Grønnegade 22, med lektor Svend Christiansen som
bestyrer. Her arrangeredes der 1971 international
kongres for teaterforskning.
Seks år senere, i 1976, holdt instituttet påny flyttedag;
dennegang blev adressen dets nuværende: Fredericiagade
18. Her fik faget hvad det længe havde
savnet: egen teatersal, hvor den praktiske undervisning
kunne foregå. Stillingen som bestyrer går nu på
omgang mellem fagets faste lærere.
Stab:
Professor: Kela Kvam. Lektorer: Svend Christiansen,
Klaus Neiiendam, Meir Stein og Jytte Wiingaard.
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter: 5.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Der forskes ved instituttet indenfor følgende
områder:
Skuespilkunst: Det komiske på teatret (Svend Christiansen).
Mediekommunikation: Teater og kommunikation
(Jytte Wiingaard).
Dansk teater: Betty Nansen - Myter og virkelighed.
En analyse af Betty Nansen som menneske, skuespiller,
teaterleder og instruktør (Kela Kvam). Mellemkrigstidens
danske teater. En analyse af mellemkrigstidens
danske teater med særlig vægt på fremadpegende
eksperimenter og fornyelser (Kela
Kvam). Dansk guldalderteater belyst gennem Edvard
Lehmanns tegninger. Et langsigtet projekt der
undersøger den sceniske aktion indenfor skuespil,
opera og ballet i det danske guldalderteater (Klaus
Neiiendam). Scenebilleder fra Holbergs tid. En analyse
af kendte og ukendte billeder til belysning af
Holbergs skuepladser og den sceniske aktion på hans
tid (Klaus Neiiendam). Holberg-studier. En undersøgelse
af Holberg-traditionen på Det kgl. teater
(Jytte Wiingaard).
Europteisk teater: Den franske harlekinade. En undersøgelse
af to billeder med scenisk aktion til en
dybere forståelse af forestillingerne i »Le Théåtre
Italien» (Klaus Neiiendam).
TV: TV-specifikke aspekter. Med udgangspunkt i
henholdsvis danske og udenlandske tv-produktioner
er hensigten at indkredse eventuelle bevidsthedsmæssige
forskelle hos det danske tv-publikum
(Jytte Wiingaard).
Kunsthistorie: Fortsatte ikonologiske studier i hofkunsten
under Christian IV (Meir Stein).
Redaktionsvirksomhed:
Teatervidenskabelige studier IX, »Holberg på scenen
«, der udgives som festskrift i anledning af Ludvig
Holbergs 300 årsdag 3.12.1984 (red.: Kela
Kvam, Klaus Neiiendam o.a.).
Publikationer:
Brøndsted, H.: TV-Teatret i 1960'erne og 70'erne
-nogle strukturelle træk. Dansk teater i 60'erne og
70'erne, Stig Jarl Jensen, Kela Kvam, Ulla
Strømberg, s. 192-205, København 1983.
Christiansen, S.: Henrik Ibsen og teatrets konventioner.
København 1983, 234 s.
Jensen, SJ.: Kære herr politimester....Gade og aktionsteater
fra slutningen af 60erne til begyndelsen
af 80erne. Dansk Teater i 60erne og 70eme,
Stig Jarl Jensen, Kela Kvam og Ulla Strømberg,
s. 106-39, København 1983.
Kvam, K.: Dansk teater i 60erne og 70erne Borgens
forlag. Teatro Danese del Novecento, Karen Ascani,
Steen Jansen, Jørgen Stender Clausen, Daniela
Quarta, s. 125, Rom 1983.
- : Dansk teater i 60erne og 70erne (Borgens forlag).
Dansk teater i 60erne og 70erne, Kela Kvam, Stig
Jarl Jense n, Ulla Strømberg., s. 30, København
1983.
- : Strindberg on stage. Strindberg on Stage (175s)
(Symposium-antalap), s. 16, Stockholm 1983.
Neiiendam, K.: Theatrical Murals at the House of
Publius Casca longus. Analecta Romana. Instituti
Danici. XII XII., s. 71-80, Det danske Institut i
Rom. 1983.
- : Caroline Walter. Personlighed og skuespilkunst.
København 1983, 172 s.
- : Europæiske teaterbilleder.Middelalderen og renaissancen.
Europæiske teaterbilleder. Middelalderen
og renaissancen., Klaus Neiiendam., s. 136,
Det teatervidenskabelige Institut. 1983.
Stein, M.: Publications de la societe des Amis de
l'art Francsais.Vol 1. Idee et forme dans l'art francais.
Du baroque a l'impressoonnisme sommaire.
Fransk resume af bog ugivet på dansk København
1981. København 1983, 5 s.
Wiingaard, J.: Institutionsteatrets veje. Dansk Teater
i 60erne og 70erne, red. Stig Jarl Jensen, Kela
Kvam og Ulla Strømberg, s. 42-61, København
1983.
Wiingaard, J.: Teater og kommunikation. København
1983, 206 s.
- : Illustration og teaterkritik. Teatrets tegninger s.
13—19, Søllerød 1983.
Svend Christiansen
Det humanistiske Fakultet 515
Sprogvidenskab
1: Institut for Anvendt og Matematisk Lingvistik
Historie:
Instituttet blev oprettet i 1967, under navnet Sproglaboratoriet
ved Københavns Universitet. Oktober
1970 ændredes navnet til det nuværende, svarende
til et bredere fagområde. Ved sin oprettelse havde
instituttet (sproglaboratoriet) lokaler i Købmagergade
44-46, 4. sal; september 1969 flyttede instituttet
til Nørre Voldgade 96, og fra 1973 til 1978 eksisterede
der en filial i Østervoldkomplekset (Øster Voldgade
10). Siden 1975 er instituttets (hoved)adresse
Njalsgade 96.
Stab:
Professor: Henning Spang-Hanssen. Lektorer; Esther
Glahn, Jesper Hermann, Bente Maegaard. Adjunktvikar:
Jens Erlandsen, tiltrådt 1.2.83. Seniorstipendiat:
Jan Katlev. Kandidatstipendiater: Elisabeth
Engberg-Pedersen, tiltrådt 1.3.83; Anne Holmen,
tiltrådt 1.9.83; Ole Ravnholt.
Ekstern lektor: 1. Teknisk-administrativt personale:
Heltidsbeskæftigede: 3,.35 t.ugl.: 1, 20 t.ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Anvendt lingvistik er forskning, der sigter på at besvare
sproglige spørgsmål eller at løse sproglige opgaver,
som er stillet uden for forskningen selv. Opgaverne
kan have meget forskellig baggrund, fx i fremmedsprogsundervisning,
i staveproblemer, i brug af
fagsprog, i tekstbehandling med edb, osv., men visse
træk er typiske for arbejde med anvendt lingvistik.
De faktiske opgaver angår som regel store mængder
af sproglige data - mange menneskers sprogbrug,
store ordforråd, lange tekster, masseproduktion
af tekster — og dette fører til at inddrage statistiske
og andre matematiske metoder og til at gøre
brug af teknisk udstyr, såsom sproglaboratorier og
edb-udstyr. Samtidig indgår det menneskelige moment
meget stærkt, da man ikke reelt har løst stillede
sproglige spørgsmål eller opgaver medmindre løsningerne
faktisk godtages af sprogets brugere; derfor
kræver fx arbejde med at foreslå danske ord for fremmede
fagord sprogpsykologisk viden om, hvordan
nye ord slår an. Også mere almene sprogpsykologiske
spørgsmål, såsom barnets sproglige udvikling i
afhængighed af omgivelserne, hører til instituttets
forskningsområde.
Særlig aktuelt er forholdet mellem menneske og
maskine, dvs. hvordan automatiserede systemer kan
udformes efter brugernes behov og muligheder. Således
kræver sprogundervisning ved hjælp af edb mere
viden om, hvordan mennesker tilegner sig et fremmed
sprog; at udvikle maskinoversættelsessystemer
kræver nye undersøgelser af, hvad det vil sige at en
oversættelse er god; at finde bøger eller artikler om et
vist emne i et bibliotek eller dokumentationssystem
kræver ny viden om, hvordan brugerne afgør, hvorvidt
en bestemt bog eller artikel handler om det de
søger.
Da sproget og sprogene er afgørende elementer i
information og kommunikation, stiller informationsteknologien
på mange måder nye opgaver for anvendt
lingvistik og gør det samtidig klart, at forskning
vedrørende edb på sproglige områder — datamatisk
lingvistik - er sammenvævet med anvendt
lingvistik. Dette afspejler sig i institutnavnet: anvendt
og matematisk lingvistik.
Bl.a. ved midler, som er stillet til rådighed for en
overbygningsuddannelse (Anvendt Sprogvidenskab)
hvori edb på sproglige områder indgår som et meget
betydeligt element, har instituttet i 1983 kunnet anskaffe
en del edb-udstyr egnet til såvel undervisning
som forskning vedrørende tekstbehandling, automatisk
analyse, datamatstøttet undervisning m.m.
Det ligger i anvendt forsknings natur, at forskerne
som regel er i nær kontakt på det praktiske plan med
en institution, en erhvervsvirksomhed, en personkreds
osv., der er interesseret i forskningens resultat
og måske har foranlediget opgaven taget op. Men
også i forskningsmæssig henseende arbejder instituttets
medarbejdere typisk sammen med forskere fra
andre institutter og institutioner, hvilket mere detaljeret
fremgår af den følgende redegørelse for de enkelte
emnekredse.
Fremmedsprogs tilegnelse:
Danske skoleelevers brug af engelsk i samtaler med
indfødte engelsktalende vurderes på grundlag af et
betydeligt materiale, som er indhentet ved det såkaldte
PIF-projekt, der har haft hovedsted ved Engelsk
institut. Især undersøges samtalestrukturen,
hvad angår ytringernes længde og afsluttethed,
hvem der tager initiativ, osv., og en samlet fremstilling
af sådanne diskursanalyser er under redaktion
(Esther Glahn, Anne Holmen). Danskeres forståelse
af fremmedsprogede tekster, specielt på fransk, søges
belyst som led i datamatstøttet undervisning, hvorved
læseren via dataskærmen kan »slå op i« en ordbog,
som er tilpasset netop den pågældende tekst
(Esther Glahn).
Dansk som fremmedsprog er blevet et både teoretisk
og praktisk vigtigt område. Meget oplysende er
det at foretage længdeundersøgelser, dvs. at følge
forløbet i tilegnelse hos et antal bestemte indvandrede,
og der er påbegyndt et sådant projekt med sær516
Universitetets årbog 1983
ligt henblik på ordstilling og andre syntaktiske forhold
(Anne Holmen).
Sproget og individets udvikling:
Børns sproglige udvikling er forskningsmæssigt et
grænseområde mellem sprogvidenskab og psykologi
(især kognitiv psykologi), og der er fremsat en række
teorier, hvoraf der er udsprunget forskellige pædagogiske
metoder. Behovet for både kritisk sammenligning
af teorierne og flere empiriske undersøgeler har
foranlediget et projekt, hvis dataindsamling har fundet
sted i en børnehave, og som skal belyse, hvilke
temaer der er væsentlige for børnenes opfattelse af
deres hverdag i børnehaven, og hvordan de bruger
sproget (samtalen) til at opbygge og vedligeholde
deres leg (Ole Ravnholt).
Voksnes selvoplevelse er snævert knyttet til sproget,
hvilket undersøges ved interview, og til at studere
sprogets rolle i videnerhvervelse under brug af
informationsteknologi er der iværksat et tværfagligt
udviklingsarbejde (med hovedsted på Psykologisk
laboratorium) om informationsbearbejdning i hjemmet
(Jesper Hermann).
Skriftsprogets betydning og udformning:
Almen adgang til at kunne læse og skrive - den såkaldte
alfabetiseringsproces - har haft umådelig betydning
i vor del af verden, både for den enkeltes
udvikling og samfundsmæssigt. Den har bl.a. været
afgørende for massekommunikation via skriftsprog.
Ved at undersøge, hvorledes alfabetiseringsprocessen
er forløbet i vore samfund kan man bidrage til at
planlægge alfabetisering i den tredje verden (Elisabeth
Engberg-Pedersen).
Også udviklede skriftsprog som det danske står i
afhængighed af anden sproglig udvikling, såsom udtaleændringer
og tilkomst af nye ord, fx nye forkortelsestyper
og indlånte fagord. Som led i udarbejdelsen
af ny udgave af Dansk Sprognævns retskrivningsordbog
vurderes og nyformuleres de almene
principper for dansk skriftsprog (Henning Spang-
Hanssen). Et mere langsigtet projekt er at opstille et
sæt af muligheder for i større eller mindre grad at
tilnærme dansk retskrivning til nutidig udtale. Denne
undersøgelse er nu udført for centrale ordtypers
vedkommende. Projektet indbefatter overvejelser
vedrørende låneord, forældede ord, navne m.m., og
det indebærer studier af rigsmålstalesproget som et
produkt af dialektforhold og skriftsprogspåvirkning
(Jan Katlev).
Ords brug i tekster:
I mange år var Noesgaards tællinger fra 1930'erne
den eneste væsentlige kilde til viden om ordhyppigheder
i danske tekster. De mangeartede behov for en
sådan viden, kombineret med adgang til - og viden
om - datamater, samt erfaringerne fra udenlandske
hyppighedsundersøgelser har været baggrunden for
DANwORD-projektet, der nu nærmer sig sin fuldførelse
(jf. omtale i tidligere årbøger). Af de fem opstillede
tekstarter (skønlitteratur (for voksne), børnebøger,
aviser, ugeblade, saglitteratur (fortrinsvis fagtidsskrifter))
er også den sidste nu indlæst til den
datamatiske behandling. Arbejdet indbefatter automatisk
ordbestemmelse, bl.a. vedrørende forkortelser,
som er et hyppigt fænomen i flere af tekstarterne.
DANwORD's resultater er tilgængelige delvis
som trykte ordlister, men i øvrigt som dataudskrift
eller via online-søgning, og de benyttes af en række
forskningsinstitutioner og i erhvervslivet; i 1983 er
der efter reglerne for rekvireret arbejde indgået aftale
med Morgenavisen Jyllands-Posten herom (Bente
Maegaard, i samarbejde med Hanne Ruus, Institut
for nordisk filologi).
Den omstændighed, at ords hyppighed er stærkt
afhængig af tekstart og af den enkelte teksts emne,
åbner mulighed for at fremfinde litteratur om bestemte
emner ud fra visse emneord, hvilket praktiseres
i biblioteker og dokumentationscentre, i nutiden
ikke mindst som online-søgninger i bibliografiske databaser.
Men ords flertydighed, deres betydningssammenhænge,
sammenhænge, samt flersprogsproblemer
(fx søgning af engelsk litteratur udfra
danske emneord) er forhold der peger på nødvendigheden
af en vis standardisering af emneordene, fx at
organisere dem i en såkaldt tesaurus, som evt. er
flersproget. Foranlediget af praktiske problemer inden
for såvel folkebiblioteks- som forskningsbibliotekssektoren
studeres de sproglige betingelser for
standardisering af terminologi, og der udarbejdes
forslag til standarder og terminologiske ordbøger
(Henning Spang-Hanssen, i samarbejde med bl.a.
Handelshøjskolen i København).
Automatisk analyse og maskinoversættelse:
I sammenhæng med vurdering af egnetheden til
sproglige opgaver af det edb-udstyr (materiel og programmel),
der findes på markedet (jf. tidligere om
instituttets anskaflelse af edb-udstyr), er der udviklet
nogle forbedringer af foreliggende tekstbehandlingsprogrammel,
og der er ydet konsulentbistand til
Det Danske Bibelselskab vedrørende tekstbehandling
(Jens Erlandsen).
Mere avancerede sproglige opgaver med edb forudsætter
som regel automatisk analyse af naturlige
sprog, en proces der kaldes parsing. Et projekt, der
ved sin begyndelse i 1982 blev støttet af Statens Humanistiske
Forskningsråd, sigter på at skabe et alment
værktøj, som både forskere og studerende kan
anvende til sproglige undersøgelser og til sprogbeDet
humanistiske Fakultet 517
skrivelser, der er nødvendige i fx maskinoversættelse,
spørgsmålsbesvarende systemer og datamatstøttet
undervisning. Der er nu færdigudviklet en såkaldt
oversætter fra grammatikker og ordbøger til en kode
der består af instruktioner til selve parseren om,
hvad den skal udføre under analysen af det sproglige
materiale. (Jens Erlandsen).
Arbejdet med maskinoversættelsesprojektet EUROTRA,
der omfatter EF-landenes sprog, udføres
fortsat som enkeltkontrakter med forskere og forskergrupper,
men der regnes med snarlig oprettelse af
egentlige forskningsenheder i hvert af landene; Statens
Humanistiske Forskningsråd har peget på Københavns
universitet som hjemsted for den danske
forskningsenhed. Den forskningsmæssige koordinering
af arbejdet i de enkelte lande varetages for Danmarks
vedkommende af Bente Maegaard og Hanne
Ruus (Institut for nordisk filologi). EUROTRA-projektet
omfatter dels lingvistisk indsats, dels udvikling
af programmel. Som bindeled derimellem er i 1983
etableret en specialistgruppe, der bl.a. har udarbejdet
første udgave af en manual over programmellet,
til brug for projektets lingvister; Bente Maegaard er
medlem af denne specialistgruppe.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om anvendt og matematisk lingvistik), red.
Bente Maegaard og Henning Spang-Hanssen.
Ole Ravnholt sidder i redaktionen af tidsskriftet
KONTEXT.
Henning Spang-Hanssen er consultant editor af
tidsskriftet MULTILINGUA.
Publikationer:
Dollerup, C. , Glahn, E., Hansen, C.R.; Reading
strategies and testsolving techniques in an EFLreading
comprehension test: A preliminary report.
Journal of Applied Language Study Nr. 1,
Bd 1, s. 93-98, Oxford 1982.
Engberg-Pedersen, E.: Sprog og begreber. Sprog/økonomikonference:
Videnskab og metode, red. af
J. Schramm Nielsen, S. Rem, C. Werther, s.
19-29, København 1983.
-, Hansen, B.: Tosprogethed: Dansk - Tegnsprog.
Dansk Audiologopædi: Fagblad for Høre- og Talepædagoger
3. september 1983, 19. årgang, s.
118-26, Varde 1983.
Erlandsen, J.: En introduktion til parsing og parseren
GESA. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik 10, s. 101—57, Københavns Universitet
1983.
Hermann, J.: Sociolinguistische Beschreibung des
Sprachgebrauchs im Klassenzimmer. Kommunikation
in Schule und Hochschule, Konrad Fhlich
34 Årbog 1983
/Jochen Rehbein (Hrsg.), s. 533, Tiibingen, Tyskland
(BRD) 1983.
- : Nogle overvejelser om den nye informationsteknologi
og sprog. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik (SAML) 10, s. 162, Københavns
Universitet 1983.
Hyldgaard-Jensen, K., Maegaard, B. (eds.); Machine
Translation and Computational Lexicography.
Copenhagen 1982, 109 s.
Katlev, J.L.: Regiolect or sociolect? Papers from the
Seventh Scandinavian Conference of Linguistics
I-II, ed. Fred Karlsson, s. 605—21, Helsinki, Finland
1983.
Maegaard, B.: The Meaning of Derivations. Nordisk
Forskerkursus om Datamatstøttet Leksikografi,
Henrik Holmboe (ed.), s. 94—102, Århus Universitet
1983.
Ravnholt, O.: "Ad usum delphini" - Om børnekultur
og børneoflentlighed. Kontext 44, s. 7—27, Politisk
Revy, København 1983.
- : Sprog og erfaring. En diskussion af tre teorier om
den sproglige udvikling. SAML 10, s. 5-37,
IAML, Københavns Universitet 1983.
- : Begrebsforvirring - Om det "videnskabelige
sprog" i den strukturerede pædagogik. Kontext
44, s. 51-75, Politisk Revy, København 1983.
Rue, H.: Partial Syntactial & Communicative Analysis
of Russian. Mezhdunarodnyj seminar po mashinnomu
perevodu, Moskva 1983, Tezisy dokladov,
Vsesojuznyj centr perevodov nauchno-tekhnicheskoj
literatury i dokumentacii: red: Ju.N.
Marchuk, Moskva 1983.
- , Maegaard, B.: Hyppighedsundersøgelser i moderne
dansk. Humaniora 5, 1981-1982, s. 102-06,
København, Forskningssekretariatet 1983.
- , Maegaard, B.: Multilingual Syntax and Morphology
for Machine Translation. Machine Translation
and Computational Lexicography, ed, Karl
Hyldgaard-Jensen and Bente Maegaard, s.
26-34, København 1982.
Spang—Hanssen, H.: Fagsprog og almensprog.
SAML (Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik) 10, s. 85-100, Københavns universitet
1983.
- : Kommunikation og fagsprog. Sprog i Norden
(Nordisk Språksekretariats skrifter 2) 1983 (som
årsskrift), s. 25—38, Oslo og København 1983.
- : BDI-ordbog (DS/Inf. 27). Dansk Standardiseringsråds
underudvalg for terminologi- og tesaurusområdet
(S 24u3), 115 s. København 1983.
Henning Spang-Hanssen
518 Universitetets årbog 1983
2: Institut for Fonetik
Historie:
1956 oprettedes Institut for lingvistik og fonetik med
lokaler i St. Kannikestræde 13. 1966 blev instituttet
delt i to adskilte institutter: Institut for lingvistik og
Institut for fonetik. 1971 flyttede Eksperimentalfonetisk
Laboratorium fra kælderen i St. Kannikestræde
13 til Skindergade 3. 1975 flyttede instituttet (og laboratoriet)
til Njalsgade 96.
Stab:
Professor: Jørgen Rischel. Lektorer: Peter Holtse,
Birgit Hutters, Niels Reinholt Petersen, Nina Thorsen,
Oluf Thorsen.
Ingeniører: 2. Ingeniørassistenter: 1. Teknisk-administrativt
personale: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed lægger hovedvægten
på grundforskningen: analyser og beskrivelser af
talt sprog, fortrinsvis — men ikke udelukkende - med
udgangspunkt i dansk. Desuden arbejdes der med
fonologisk analyse (dvs. analyse af sproglydenes
funktion i sproget) og beskrivelser af dansk og fremmedsprog.
Stemmelæbefunktionen i de danske ustemte konsonanter:
(Birgit Hutters).
Nogle talelyde kræver at der er en relativt stor åbning
mellem stemmelæberne, andre at der blot er en
lille eller slet ingen åbning. Dette bevirker at stemmelæberne
under tale skiftevis bevæger sig udad og
indad — afbrudt af mere statiske perioder. Projektets
formål har været at undersøge disse stemmelæbebevægelser
- stemmelæbeartikulationen - i de danske
ustemte konsonanter samt den aktivitet i strubemuskulaturen,
der ligger bag disse bevægelser. Undersøgelsen
er baseret dels på kurver og billeder der
viser stemmelæbeartikulationen (glottografi og fiberskopi),
dels på kurver der viser den elektriske aktivitet
i muskulaturen (elektromyografi).
Hovedresultatet er, at ud over de forskelle i stemmelæbeartikulationen
og i den muskulære kontrol,
der kan siges at være nødvendig for at kunne producere
de forskellige konsonanttyper (dvs. ptk fsh der
kræver en relativt stor åbning mellem stemmelæberne
versus bdg der produceres med en lille åbning
mellem stemmelæberne), ses en række mindre forskelle,
dels i selve stemmelæbeartikulationen, dels i
timing'en mellem stemmelæbeartikulationen og artikulationen
i de øvre taleorganer. Disse mindre forskelle
hænger sammen med en forskel dels i artikulationsmåden
[ptk versus fsh), dels i artikulationssted.
Resultaterne viser endvidere at forholdet mellem
stemmelæbeartikulationen og aktiviteten i strubemuskulaturen
er mere kompliceret end det ofte er
blevet antaget.
Akustisk og auditiv analyse af dansk intonation:
(Nina Thorsen).
1) Ved lytteforsøg med syntetiske stimuli viser det
sig, at ganske små forskelle i timing'en af ændringer i
grundtoneforløbet, under bestemte betingelser, alene
kan forårsage en ændring i opfattelsen af et ords
betoning, som f.eks. 'billigst' versus 'bilist'. Grundtonestigning
efter den intervokaliske konsonant fører
— alt andet lige — snarest til, at ordet opfattes som
'bilist', dvs. med tryk på anden stavelse. Dette støtter
tidligere iagttagelser i akustiske analyser, at en
initial konsonant i en betonet stavelse tonalt dissocieres
fra den betonede vokal, således at man, forsåvidt
angår det tonale forløb, kan sige at trykket først
begynder i og med den betonede stavelses vokal.
2) En akustisk analyse af forskellige fænomener
vedrørende den prosodiske trykgruppe viser klar evidens
for, at grundtoneforløbet i kortere prosodiske
trykgrupper kan betragtes som afskårede udgaver af
forløbet i længere trykgrupp.er. Det er desuden muligt
at betragte grundtonemønstret som basalt set
invariant (for en given dialekt og taler) og uafhængigt
af de enkeltlyde trykgruppen er sammensat af. I
ekstremt lange trykgrupper får det faldende grundtoneforløb
enten en »resetting« på samme måde som
intonationskonturen i meget lange ytringer, eller forløbet
som helhed bliver faldende-stigende-faldende.
I begge tilfælde er mønstret underlagt en mere aktiv
talerkontrol end tidligere antaget.
3) Analyse af den prosodiske sammenkobling af
sætninger eller ytringer i længere tekster viser, at
hver fremsættende ytring i en (kort) tekst har sin
egen faldende intonationskontur, men sammen beskriver
to eller tre sådanne konturer et overordnet
fald. Den enkelte ytrings hældning er stejlere i en
sekvens af afsluttede deklarative ytringer end i en
kæde af tilsvarende sideordnede hovedsætninger forbundet
med 'og'. Dvs. den tættere syntaktiske sammenhæng
i det sidste tilfælde afspejles i en mere
sammenhængende intonationsstruktur. Resultaterne
vidner om en ret høj grad af forudplanlægning (lookahead)
i produktionen af intonation.
Strubens vertikale bevægelse under tale:
(Niels Reinholt Petersen).
Niels Reinholt Petersen har fortsat undersøgelsen af
strubens vertikale bevægelse under tale ved hjælp af
Det humanistiske Fakultet 519
enkeltbilledanalyse af video-optagelser. Formålet er
at konstatere, om der er nogen sammenhæng mellem
strubens stilling og a) foranstående konsonants indvirkning
på følgende vokals grundtone, hhv. b) den
konstaterede forskel mellem vokalers iboende grundtonehøjde.
Arbejdet med det under punkt a) nævnte spørgsmål
er afsluttet. Resultaterne sætter i nogen grad
spørgsmålstegn ved hidtidige hypoteser til forklaring
af konsonanters indflydelse på grundtonen i følgende
vokal. Det er hensigten at arbejde videre med både
dette problem og spørgsmålet om årsagerne til vokalernes
iboende tonehøjde med anvendelse af andre
eksperimentelle metoder. Der er endvidere foretaget
en mindre undersøgelse af forholdet mellem det
gradvise grundtonefald, der observeres i fremsættende
ytringer, og strubehøjden, og af forholdet mellem
den lokale tonehøjdestigning, der i moderne københavnsk
rigsmål ses fra en trykstærk stavelse til den
følgende tryksvage, og larynxhøjden. Det gradvise
grundtonefald gennem ytringen er ledsaget af et tilsvarende
larynxhøjdefald, hvorimod den lokale stigning
af grundtonen fra trykstærk til tryksvag stavelse
ikke kan associeres med et entydigt larynxhøjdemønster.
Med sigte på at opnå en større forståelse af de
fysiologiske forhold, der ligger til grund for de nævnte
grundtonefænomener, er et større materiale i øjeblikket
under behandling.
Talesyntese:
(Peter Holtse og Jørgen Rischel).
Projektet har til formål at udvikle et system der kan
omsætte en vilkårlig dansk tekst, skrevet i almindelig
retskrivning, til syntetisk tale. Projektet udføres i
samarbejde med Teleteknisk Forskningslaboratorium
(TFL).
Til brug for projektet er udviklet et særligt programmeringssprog,
kaldet SPL, der via en almindeligt
kendt fonetisk notationsform kan programmere
en datamaskine til at genkende sproglige enheder og
på grundlag heraf producere styreinstruktioner til en
talesyntesemaskine. En oversætter er implementeret
i en forsøgsversion.
I forbindelse hermed har Peter Molbæk Hansen,
TFL, udviklet et program der kan omsætte dansk
retskrivning til en mere konsekvent notation der tillader
at al indlæst tekst behandles af SPL-programmet.
Endvidere er en simpel syntesemaskine nu koblet
sammen med projektets udviklingsdatamat via en
mikroprocessor. Hertil er udviklet en del hjælpeprogrammel
til styring af syntesemaskinen. Det er planen
at koble en række forskellige syntesemaskiner til
anlægget således at forskellige syntesestrategier
umiddelbart kan sammenlignes.
Talegenkendelse:
(Peter Holtse).
Projektet har til formål at fremstille en prototype til
et system der kan genkende et begrænset antal talte
danske ord med henblik på at betjene f.eks. en telefonterminal
via talte kommandoer. Projektet foregår
på AUC i samarbejde med Jydsk Telefon A/S. Der
er indtil videre udviklet et system der kan beregne
tonehøjde, formanter m.m. i sand tid. Genkendelsen
vil blive baseret på en slags »ekspert system« der
tolker spektrogrammer af talen.
Fransk:
(Oluf Thorsen).
Undersøgelserne af liaison i fransk er fortsat. Har
medvirket ved udviklingen af tekst-til-tale syntese af
fransk ved Taletransmissionslaboratoriet, Kungliga
Tekniska Hogskolan, Stockholm.
Grønlandsk:
(Jørgen Rischel).
Udgivelse af de ældste grammatiske beskrivelser af
grønlandsk (sammen med Kn. Bergsland). Projektet
er nær færdiggørelse.
Thai:
(Jørgen Rachel).
Undersøgelser over lukkelydenes artikulationsmåde
i I hai med særligt henblik på sekundære artikulationer
i de ustemte uaspirerede typer (sammen med
Amon Thavisak, M.A., Bangkok).
Mlab ri:
(Jørgen Rischel).
Fonetisk-fonologisk beskrivelse af mlabri-sproget i
Nord-Thailand. Der er tale om et delprojekt som
indgår i et større forskningsprojekt hvori også deltager
professor, dr. Søren Egerod (Østasiatisk Institut)
og professor Theraphan L. Thongkum (Bangkok),
og som foreløbig har omfattet to forskningsrejser
med feltarbejde i Nan-provinsen i Thailand.
Udgivervi rksomhed:
Instituttet udgiver en årsrapport: Annual Report of
the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
(ARIPUC); bind 17 (150 sider) er udkommet i 1983.
34*
520 Universitetets årbog 1983
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Jørgen Rischel er medredaktør af Acta Linguistica
Hafniensia og af International Journal of American
Linguistics.
Gaster:
Eli Fischer-Jørgensen, professor, dr.phil.h.c.
Peter Molbæk Hansen, cand.mag., ansat som fonetisk
konsulent ved Teleteknisk Forskningslaboratorium
med arbejdsplads ved Institut for Fonetik.
Amon Thavisak, M.A., Mahidol University,
Bangkok; statsstipendiat (indtil juni).
Chalida Rojanawathanavuthi, M.A., Chulalongkorn
University, Bangkok; statsstipendiat (indtil juni,
og oktober-december).
Theraphan L. Thongkum, Ph.D., Chulalongkorn
University, Bangkok; betalt af Undervisningsministeriet
og CINA (oktober).
Antonella Fava, Universitetet i Pisa; statsstipendiat
(september-december).
Rejser og gæster:
Jørgen Rischel foretog en forskningsrejse i Thailand
juli-august og holdt gæsteforelæsninger om aktuelle
fonetiske problemstillinger med særligt henblik på
sammenhængen mellem konsonantartikulation og
tone, ved Mahidol- og Chulalongkorn-universiteterne
i Bangkok.
Publikationer
Petersen, N.R.: The EfTect of Consonant Type on
Fundamental Frequency and Larynx Height in
Danish. Annual Report of the Institute of Phonetics
University of Copenhagen (ARIPUC) 17, s.
55-86, København 1983.
Rischel, J.: On Unit Accentuation in Danish - and
the Distinction Between Deep and Surface Phonology.
Folia Linguistica XVII, s. 51—97, Mouton
Publishers 1983.
- : Linguistics, Phonetics, and Field-Work. ARIPUC
(Annual Report of the Institute of Phonetics
University of Copenhagen) 17, s. 125—44, Københavns
Universitet 1983.
Thorsen, N.: Review of; M. Rossi, A. Di Cristo, D.
Hirst, Y. Nishinuma L'INTONATION - DE
L'ACOUSTIQUE A LA SEMANTIQUE. Etudes
Linguistiques 25. Klincksieck Paris 1981.
Phonetica 40, s. 86-87, Basel 1983.
- : Two issues in the prosody of Standard Danish.
Prosody: Models and Measurements, Edited by
A. Cutler and D.R. Ladd, s. 27-38, Berlin 1983.
- : "Two experiments in the perception of Fø timing
in Danish". Annual Report of the Institute of Phonetics,
University of Copenhagen 17, s. 1-20, Institut
for Fonetik, København 1983.
- : Standard Danish Sentence Intonation - Phonetic
Data and their Representation. Folia Linguistica
XVII/1-2, s. 187-220, The Hague (Mouton)
1983.
Oluf M. Thorsen
3: Institut for Lingvistik
Historie:
I 1956 oprettedes Institut for Lingvistik og Fonetik,
som fik lokaler i en tidligere professorbolig i Store
Kannikestræde 13. I 1966 udskiltes et særligt Institut
for Fonetik. I 1975 flyttede begge disse institutter
til Amager, hvor de sammen med Institut for Anvendt
og Matematisk Lingvistik driver Lingvistisk
Bibliotek, ligesom der også på undervisningens område
er et vist samarbejde mellem institutterne.
Stab:
Lektorer: Henning Andersen; Jens Juhl Jensen; Olli
Nuutinen. Seniorstipendiat: Jens Elmegård Rasmussen
(tiltrådt 1.9.83).
Teknisk-administrativt personale: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter den generelle
sprogvidenskab samt studiet af visse sprog og
sprogfamilier, der ikke naturligt er hjemmehørende
ved andre institutter.
H. Andersen har foretaget en undersøgelse af ikoniske
relationer i sproget, dels inden for sprogbygningens
enkelte systemer (automorfisme) og mellem
disse (isomorfisme), dels mellem sprogbygningen og
sproglige ytringer og den meningssubstans disse afspejler.
Grundlaget for undersøgelsen er C.S. Peirces
almene semiotik. Han har desuden udarbejdet en
oversigt over sætningsfonetiske fænomener i de østog
vestslaviske sprog, samt redigeret et bind med
bidrag om sandhi-fænomener i de europæiske sprog.
J. Juhl Jensen har fortsat sine undersøgelser af
talkomposition i tekster fra oldtid og middelalder.
O. Nuutinen har hovedsagelig beskæftiget sig med
oversættelseslån i finsk samt låneforbindelser med
baltiske sprog samt med finskundervisningens metodik.
Hans nuværende forskning koncentrerer sig om
finsk fraseologi; under udarbejdelse er en publikation
med ordsprog og talemåder på finsk og svensk (i
samarbejde med lektor Seija Tiisala, Helsingfors
universitet). Under forberedelse er desuden en unDet
humanistiske Fakultet 521
dersøgelse om bandeord og deres rolle i sproget på
grundlag af finsk materiale, samt en antologi med
finske noveller i dansk oversættelse.
J. Elmegård Rasmussen er beskæftiget med et stipendieprojekt
om indoeuropæiske vokalalternationer.
En række forarbejder (bl.a. om grundsproglige
sonorant- og laryngalforbindelser, om tematisk fleksion
og om grundreglerne for den indoeuropæiske
aflyd) er under bearbejdning med henblik på samlet
publikation, evt. dog i flere tempi. Han arbejder desuden
med problemer angående det ur-indoeuropæiske
fonationssystem (specielt »tenues aspiratae«),
med kronologiske problemer i udviklingen af urgermansk
samt med diverse morfologiske ordstudier i
indoeuropæiske oldsprog. Desuden efterprøvning af
tidligere publicerede teorier om eskimoisk lydudvikling
i lyset af nyt materiale.
Svend Erik Rosenberg har i forårssemestret 1983
været tilknyttet Institut for Lingvistik som undervisningsassistent
og har i nævnte periode forsket i
sproglige universalier og syntaktisk typologi.
Redaktionsvirksomhed:
Under produktion er Arbejdspapirer 3, et duplikeret
hefte indeholdende bidrag af personer med forskellig
tilknytning til instituttet (red.: J. Elmegård Rasmussen).
H. Andersen er (med)redaktør af en række
sprogvidenskabelige tidsskrifter: Acta Linguistica
Hafniensia, Slavica, Nowele, Current Issues in Linguistic
Theory, Language and Communication, Diachronica.
Publikationer:
Jensen, JJ: Das Bibelgedicht des Eupolemius und
die mittelalterliche Zahlenkomposition. Mittellateinisches
Jahrbuch Vol. 18, s. 121-27, Stuttgart
(Anton Hiersemann Verlag) 1983.
Nuutinen, O., Hållstrom, S.: Nordisk skoleterminologi.
København 1983, 319 s.
- : Suomen opettaminen muunkielisille. Aidinkielen
opettajain liiton vuosikirja 30, 1983, s. 275, Helsinki
1983.
- : Norjan kielimuotojen nimitykset. Kielikello 1,
1983, s. 22, Helsinki 1983.
Rasmussen, J.E.: Review article, W.R. Schmalstieg:
Indo-European Linguistics, a new synthesis. Acta
Linguistica Hafniensia 17, s. 169-87, København
1983.
- : Determining proto-phonetics by circumstantial
evidence: the case of the Indo—European laryngeals.
Papers from the Seventh Scandinavian Conference
of Linguistics, Helsinki 1983, Fred Karlsson,
udg., s. 371-84, Helsinki 1983.
Jens Juhl Jensen
Det humanistiske Fakultet 523
Nordiske sprog
1: Institut for Nordisk Filologi
Historie:
Institut for nordisk filologi, der hverken er opstået
ved nogen deling eller sammenlægning, er oprettet
ved Konsistoriums beslutning af 5.4.1967. Fra april
1967 til juni 1970 havde Instituttet til huse i Købmagergade
44, 1150 København K. Fra juni 1970 til 31.
januar 1977 havde Instituttet lokaler Nørre Voldgade
80, 1358 København K, først på 5. sal siden (fra
15. marts 1971) på 1. 2. og 3. sal.
Instituttet har siden 31. januar 1977 været placeret
på Københavns Universitet Amager, Njalsgade
80, 2300 København S.
Stab:
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel og Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer: Jens Kr. Andersen, John Edelsgaard Andersen
(orlov), Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul
Behrendt, Ib Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil
Dahlerup, Bent Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen,
Steffen Heger, Tage Hind, Anne E. Jensen,
Jørgen Bonde Jensen, John Chr. Jørgensen, Iver
Kjær, Klaus Kjøller, Poul Levin (119. april 1983),
Jette Lundbo Levy, Flemming Lundgreen-Nielsen,
Mogens Løj, Klaus P. Mortensen, Leif Nedergaard-
Hansen (fratrådt 31. august 1983), Erik A. Nielsen,
Stig Orjan Ohlsson, Thorkil Damsgaard Olsen, Ib
Poulsen, Hanne Ruus, Harald Steensig, Erik Sønderholm,
Ole Togeby, Knud Wentzel og Keld Zeruneith.
Nordiske lektorer: Olaug Kristine Bringager og Per
Erik Ljung.
Seniorstipendiater: Else Cederborg, Anne-Marie Søderberg
og Morten Thing.
Kandidatstipendiater: Dorthe Sondrup Andersen,
Jesper Højberg Christensen, Stig Dalager, Inger Jacobsen,
Johnny Kondrup Johansen, May Schack,
Karen Thusen, Georg Warming (fratrådt 31. juli
1983) og Peter Widell (fratrådt 28. febr. 1983).
Eksterne lektorer: 8.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
3 (1 fratrådt 31. marts 1983), 32 t. ugl.: 1, 30 t.
ugl.: 1, 28 t. ugl.: 1, 25 t. ugl.: 2, 20 t. ugl.: 2.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan bredt, men også
meget forenklet beskrives som studiet af det danske/-
nordiske kulturområdes tradition inden for sprog og
forskellige tekstformer. Op til slutningen af 1960'erne
foregik denne forskning ved en ret håndfast opdeling
i et litterært og et sprogligt studiefelt. I de sidste
10-15 år har faget undergået en kraftig fornyelse. Det
skyldes dels store ændringer i uddannelsessystemet,
som faget leverer lærerkræfter til, dels den rivende
udvikling i medieverdenen. Instituttet videreudvikler
således de felter, der oprindelig definerede faget,
men har tillige inddraget nye, store forskningsområder,
der afspejles i nutidens tekst- og sprogformer, set
i lyset af kulturelle konflikter og normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og stærkt nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfattere/værker til analytiske
undersøgelser af de omformninger, der finder
sted i det moderne bevidsthedsliv, som det lader sig
beskrive ud fra litteratur, kommunikationsformer,
ideologidannelser og danskfagets egen formidlingshistorie
og praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af forskellige
fagdiscipliner og i vidt forskellige metoder og
publikationstyper, fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detaljeundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom forfattere, genrer
o.lign., hvortil skal lægges de mange forsøg på at
udmønte forskningsresultaterne i lærebogsmateriale
til brug i eksempelvis gymnasieundervisningen.
At faget en årrække har haft en del friholdte forskerstillinger
har naturligvis været et stort handicap
såvel for den kontinuerlige udvikling som for integreringen
af nye, centrale stofområder. Ikke desto mindre
har instituttet fremlagt en større statusopgørelse:
Dansk 1983-90, hvori der gøres rede for en række konkrete
ekspansionsfelter, til styrkelse af fagets forskning,
samt differentiering af uddannelsesmulighederne
for de studerende. Det gælder områder som:
kritisk litteraturformidling, ordbogsarbejde, dansk
som fremmedsprog og andet sprog, plus et egentlig
nordisk områdestudium. Imidlertid vil disse aktiviteter
først for alvor kunne igangsættes i takt med, at
fagets nuværende meget store studentertal begynder
at falde i slutningen af 1980'erne.
Tekstudgivelser:
I samarbejde med forskere udenfor instituttet medvirker
instituttets medarbejdere ved tekstkritiske udgaver
af ældre danske tekster. Det økonomiske og
faglige ansvar for disse udgaver varetages stort set af
udgivelsesselskaber som: Det danske Sprog- og Litteraturselskab
og Universitets-Jubilæets danske
Samfund. Det ligger i sagens natur, at denne virksomhed
for den enkelte forsker strækker sig over adskillige
år. Flere af nedennævnte titler er dog under
trykning. Udgaverne er: Den danske Rimkrønike
(Thorkil Damsgaard Olsen i samarbejde med Hanne
Regnar), Niels Hemmingsens Danske Skrifter
( Thorkil Damsgaard Olsen og Hanne Ruus), Dan524
Universitetets årbog 1983
marks gamle Ordsprog (Iver Kjær og John Kousgård,
Institut for Navneforskning), Ove Malling;
Store og gode handlinger (Erik Hansen), Anders
Bordings digte (Erik Sønderholm), C.C. Lyschanders
digtning (Flemming Eundgreen-Nielsen). Oehlenschlægers
prosa i udvalg (Flemming Lundgreen-
Nielsen og Mogens Løj), Grundtvigmanuskriptet:
»Blik paa Poesiens Historie og B.S. Ingemann«
(Flemming Lundgreen-Nielsen).
Sprogforskning og sproghistorie:
Nogle projekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for morfologi, synlaks og semantik: Otto Glismann
arbejder med en fænomenologisk analyse af tempusformernes
betydning i dansk, Steffen Heger er i gang
med en analyse af grundlæggende lingvistiske begreber
(subjekt, kerneled, fonem) og Mogens Løj undersøger
(sammen med Niels Erik Wille fra RUC)
passivens brug og deltager i et projekt om dybdekasus
på dansk.
Under projekter om sprogbrugsforskning hører
Klaus Kjøllers om opstilling af en teori om ofientlig
politisk argumentation og Ole Togebys om tekstpragmatik
dvs. læren om især ikke-fiktive teksters
tolkning og sociale sammenhæng.
Af sprogpædagogisk karakter er Erik Hansens udarbejdelse
af undervisningsmateriale i dansk for udlændinge,
Klaus Kjøllers fremstilling af en lærebog i
nudansk fremstilling og Ole Togebys bog om den
klassiske retoriks brugbarhed i undervisningen i
skriftlig fremstilling. Ole Togeby har deltaget i udgivelsen
af en bog om formålsparagraflen for dansk i
folkeskolen.
Flere beskæftiger sig med ordbogsarbejde: Erik Hansen
deltager i redaktionen og udarbejdelsen af den
nye udgave, af Retskrivningsordbogen (Dansk
Sprognævn), Poul Lindegård Hjorth har til »Betænkning
afgivet af det af Ministeriet for kulturelle
anliggender nedsatte ordbogsudvalg. Betænkning
nr. 967, 1982 »skrevet om »Danske ordbøgers historie
« (side 23-50) og Hanne Ruus fortsætter (sammen
med Bente Maegaard) med DANwORD, hyppighedsundersøgelser
i moderne dansk, og er (i ordbogsgruppen
under ETTO, det humanistiske forskningsråds
initiativområde for edb til tekst, tale og
ordbøger) med til at udvikle en taksonomi for ordbøger.
Under sociolingvistik hører Inger Jacobsens projekt
om indvandrerdansk — spontan sprogtilegnelse hos
voksne indvandrere. Iver Kjærs (sammen med Mogens
Baumann Larsen, AUC) om dansk sprog i
Amerika og Ole Togebys om forskellen på sprog hos
kvinder og mænd.
En del forskningsprojekter er filologisk sproghistorisk
orienterede: Frans Gregersen; den danske skriftnorms
fastlæggelse set på baggrund af massealfabetiseringen
af den danske befolkning i løbet af det 19.
århundrede, Poul Lindegård Hjorth; Moths Ovidoversættelse
- kildeforhold, datering sprogform, Stig
Orjan Ohlsson; de ældste danske og svenske grammatikker,
Thorkil Damsgaard Olsen og Hanne
Ruus; datamatunderstøttede semantiske undersøgelser
i ældre nordiske tekster, Thorkil Damsgaard Olsen;
sproglige retshistoriske undersøgelser af middelalderens
nordiske landskabslove, og Karen Thuesen;
formelsproget i den ældste østnordiske folkevise i
middelalderens litterære digtning.
Hanne Ruus deltager (sammen med E. Spang-
Hanssen, H. Prebensen og Bente Maegaard) i koordinationsarbejdet
omkring EF-kommissionens maskinoversættelsesprojekt
EUROTRA.
Litteratur- og teksthistorie:
Flere af instituttets medarbejdere (Tage Hind, Ib
Bondebjerg og Thorkil Damsgaard Olsen) er bidragydere
til den hidtil største danske litteraturhistorie;
Projekt dansk litteraturhistorie, skrevet på et
overvejende materialhistorisk grundlag. Hans Hertel
fungerer som hovedredaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie
i 6 bind.
I forbindelse med fagets nye 1. del, hvor teksthistorie
er blevet obligatorisk genstandsområde, arbejder
forskellige forskergrupper på etablering af teksthistoriske
materialesamlinger. Tekst, historie og
samfund er den overordnede betegnelse for to af
Poul Behrendts forskningsemner. Hans undersøgelse
af ændringer i selvforståelse og familieformer gennem
den sidste menneskealder udgives næste år.
Klaus P. Mortensens analyse; faderautoriteten i
teksthistorisk perspektiv søger at kortlægge nogle
forudsætninger for nutidens kønsrolledebat.
Arbejderkulturens bevidsthedsudtryk behandles
dels af Ib Bondebjerg i antologien; Arbejderkultur
1948-75 (sm.m. historikeren Niels Finn Christensen),
dels af Morten Thing i hans stipendieprojekt;
Dansk kommunistisk åndsliv 1918-1956.
Enkelte forfattere - som ud fra forskellige synsvinkler g
og metoder - er genstand for forskning; Kingo (Erik
Sønderholm), Ludvig Holberg (Dorthe Sondrup Andersen,
Jens Kr. Andersen, Anne E. Jensen og Erik
A. Nielsen), Bellman (Thornas Bredsdorff), Johs.
Ewald (Keld Zeruneith), Grundtvig (Thomas
Bredsdorfl), Søren Kierkegaard (Jørgen Bonde Jensen),
Sophus Claussen (Keld Zeruneith), Karen
Blixen (Else Cederborg) og Morten Nielsen (Thomas
Bredsdorfl).
Genrehistorie:
Iver Kjær har i forbindelse med sin større undersøgelse
af ordsprogenes oprindelse og udbredelse færDet
humanistiske Fakultet 525
diggjort en afhandling om forholdet mellem ordsprog
og salmedigtning. Salmens stil og sammenhæng
med middelalderens teologiudlægning, er emne
for en genreundersøgelse ved Erik A. Nielsen.
Et særligt genreaspekt gælder forholdet mellem to
kunstarter, og i den forbindelse har Erik Aschengreen
redegjort for digteren Jean Cocteaus' forhold
til balletten, og sideløbende hermed forbereder
Aschengreen en europæisk ballethistorie fra 1581 til i
dag. Lars Arild er ved at udforme en antologi over
novellegenren. Knud Wentzel undersøger den lyriske
genre, ud fra utopiske digte, mens Jesper Højberg
Christensen mere generelt forsker i utopiens
litteraturhistorie fra antikken til i dag.
Fortolkningsteori - kritikhistorie:
I samarbejde med en forsker fra psykologisk laboratorium
søger Frans Gregersen at udforme en overordnet
model for humanioras videnskabsteori og -
historie.
Aage Henriksen har afsluttet sit værk om forholdet
mellem videnskabelig og litterær erkendelse,
hvori der indgår analyser af Henrik Ibsen og Karen
Blixen. Johnny Kondrup fortsætter sin undersøgelse:
biografisk tænkning i Danmark efter 1870, mens
Klaus P. Mortensen beskæftiger sig med moderne
læseres oplevelse og udlægning af ældre tekster. May
Schack undersøger skønlitteraturens læserpsykologiske
funktioner, Stig Orjan Ohlsson foretager en metaforisk
analyse af C.L. Almquists roman »Det går
an«. Flemming Conrad viderefører sin undersøgelse
af dansk litteraturhistorie 1800-1850 (bl.a. Chr.
Molbeck, B.S. Ingemann). Et større projekt omkring
danske dagbladskritik 1880-1980 — hvor lærere
(Thomas Bredsdorff og John Chr. Jørgensen) og studerende
har samarbejdet - er udgivet under titlen:
Anmelderi.
Litteratursociologi og medieforskning:
Hans Hertel har afsluttet sit værk om bogens historie
i Danmark gennem 500 år, han fortsætter desuden
sine studier i det danske bogmarkeds udvikling. Lars
Arild og Poul Behrendt undersøger i fællesskab forlaget
Wivels fusion med Gyldendal. Inden for medieforskningen
arbejder Thorkil Damsgaard Olsen
med et projekt om medieudviklingen i Danmark i
middelalderen, Hans Hertel undersøger omtalen af
den spanske borgerkrig i litteratur og massemedier,
Ib Bondebjerg er i gang med en kvalitativ/kvantitativ
analyse af parti- og magasinpresse 1870-1914.
Bent Fausing uddyber sine undersøgelser af den
bevidsthed, der er til stede i alle de billedformer, vi
mere eller mindre bevidst opfanger og danner i hverdagen.
Kvinde- og kønsrolleforskning:
En særlig side af teksthistorien er rettet mod udforskningen
af den kønsbestemte æstetik og socialisering.
Pil Dahlerup har her afsluttet sin disputats om kvindelige
forfattere i det moderne genrebrud. Titlen på
Jette Lundbo Levys forskningsprojekt lyder: Historieopfattelse
og æstetik - især med henblik på kvindelige
forfatteres historieopfattelse og udtryksformer.
John Chr. Jørgensen og Stig Dalager har samtidig
lagt sidste hånd på hver sin afhandling om mandebilleder
i nyere dansk litteratur.
Faghistorie - fagdidaktik:
Frans Gregersen og Flemming Conrad har nu næsten
afsluttet deres: Projekt Danskfagets Universitetshistorie
— en materialesamling til belysning af
fagets lærestole/stillinger, disputatser og studieordninger.
Tre forskere (Ib Poulsen, Harald Steensig og Anne-
Marie Søderberg) arbejder hver for sig på projekter,
der drejer sig om danskfagets pædagogiske dimensioner
og muligheder på såvel gymnasie- som
universitetsniveau. I tilknytning til dette interesseområde
er Forum for humanistisk fagdidaktik
opstået.
Redaktions- og foredragsvirksomhed:
Næsten alle instituttets forskere har i det forløbne år
været involveret i udadvendte aktiviteter, i radio,
fjernsyn, aviser o.lign. - og virket som foredragsholdere
og gæsteforelæsere i ind- og udland. De har
deltaget i redaktionen af følgende tidsskrifter: Kritik,
Mål & Mæle, Acta Philogica Scandinavica, Danske
Studier, Semiotik. Desuden redaktionsarbejde på
Dansk Udtaleordbog.
Publikationer:
Andersen, J.K.: Schack, Hans Egede. Dansk Biografisk
Leksikon, XIII, Sv. Cedergreen Bech(red.), s.
18-22, København 1983.
Andersen, J.E.: Praesuppositionsstrukturen im Danischen.
Akten der Fiinften Arbeitstagung der
Skandinavisten des deutschen Sprachgebiets.,
Hrsg. Heiko Uecker, s. 67-79, St. Augustin 1983.
Aschengreen, E.: Tradition og kamp for fornyelse.
Dans i Danmark i 60'erne og 70'erne. Dansk Teater
i 60'erne og 70'erne, Stig Jarl Jensen, Kela
Kvam,Ulla Strømberg (redaktører), s. 176—92,
København 1983.
- : Tradizione Si'.... Ma Quale ? Balletto n.15. Sept.
1983, s. 44-45, Milano 1983.
- : Margrethe Schanne, Peter Schaufuss, Kirsten Si526
Universitetets årbog 1983
mone. Dansk Biografisk Leksikon Bind 13, Sv. Cedergreen
Bech (redaktør), s. 39f,54f,82, København
1983.
- : Nini Theilade. Dansk Biografisk Leksikon Bind
14, Sv. Cedergreen Bech (redaktør), s. 434 f, København
1983.
- : Den Kongelige Danske Ballet (The Royal Danish
Ballet.), Alvin Ailey, Roland Petit. Ballet i Tivoli,
John R. Johnsen, Erik Aschengreen, Niels—Jørgen
Kaiser, Ebbe Mørk, s. 71f,79f,99, København
1983.
- : Forord til Fjernt fra Danmark. Fjernt fra Danmark,
Peter Martins, s. 7-11, København 1983.
Behrendt, P.: Den medieskabte generation. Kritik
63, s. 12, 1983.
Bondebjerg, L: En moderne intellektuel på pinebænken.
Johs. V. Jensen og hans digt "Interferens".
Litteratur og Samfund 36, s. 127—34, København
1983.
- : Litteratur, kreativitet og teknologi. Dansk Pædagogisk
Tidsskrift 31. årgang nr. 7, s. 316-23, København
1983.
- : Musikkens kultur- og socialhistorie. Dansk Musik
Tidsskrift 4 1982/83, s. 203-07, København
1983.
Bredsdorff, T.: Tristans Børn. Angående digtning
om kærlighed og ægteskab i den borgerlige epoke.
København 1983, 228 s.
- , Jørgensen, J.C., Klysner, F. og 35 studerende:
Anmelderi. Teater og litteratur i pressen siden
1880. Fremad, København 1983, 186 s.
- : Mytologier. Efter Grundtvig, Henrik S. Nissen, s.
155-67, København 1983.
- : Forord til Morten Nielsens saml. digte. Morten
Nielsens Digte, Thomas Bredsdorff, s. 9-14, 139f,
København 1983.
Cederborg, E.: Anmeldelse af Stig Dalagers og Anne—
Marie Mais "Danske kvindelige forfattere"
Bd. I-II, Gyldendal, 1982. EDDA 6, s. 373-74,
Norge 1982.
- : Estrid. En biografi over Estrid Bannister Good,
København 1983, 266 s.
- : Karoline Graves, Almuekonen samt Marie Bregendahl.
Madmoderen. Heltindehistorier, Else
Sandvad, Else Cederborg, Kika Mølgaard, Hanne
Marie Svendsen, Jytte Borberg, Eva Bendix:
redigeret af Ritt Bjerregaard, s. 43-86, København
1983.
- : Blixeniana 1983. Karen Blixen Selskabets årbog:
Blixeniana s. 11-320, Gyldendahl, København
1983.
- : Faet sheet om Karen Blixen og hendes forfatterskab.
København 1983, 4 s.
Christensen, M., Frederiksen, J., Roth, P.: Ungdom,
medier og pædagogik. Ung Nu, Rolf Bostrom,
Johs. Nørregaard Frandsen, Erling Petersen, s.
211-67, Odense 1983.
Conrad, F., Gregersen, F.: Projekt danskfagets universitetshistorie,
materialesamling: sektion a/aa
bd. I-IV, sektion b/bb bd. I-II, sektion d/dd, bd.
I-IV, foreløbig præsentation. Institut for Nordisk
Filologi 1983, 1200 s.
- : Knud Lyne Rahbek. Dansk biografisk leksikon
bd. 11, Sv. Cedergreen Bech (red.), s. 581-84, København
1982.
- : P. O. Brøndsteds danske litteraturhistorie. Hvad
Fatter gjør...: Boghistoriske, litterære og musikalske
essays tilegnet Erik Dal, Henrik Glahn et al.-
(red.), s. 118-29, Herning 1982.
- : Prosateksterne i Johannes Jørgensens "Stemninger".
Kortprosa i Norden : fra H.C. Andersens
eventyr til den moderne novelle.Akter fra den
XIV studiekonference for Skandinavisk litteratur
i Odense 1982, (red) Mogens Brøndsted, s.
301-05, Odense 1983.
Hansen, E.: Language and Identity in Scandinavia.
Scandinavian Public Library Quarterly Vol. 16,
no. 2, s. 46-48, København 1983.
- , Lund, J.: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk.
København 1983, 105 s.
- : Det pleonastiske at. En grammatik-kritisk undersøgelse.
Danske Studier 1983, s. 61-80, København
1983.
Henriksen, A.S.: Fra digter til reformator. Efterklange
- et Grundtvig-seminar, Redaktører Jørgen
1. Jensen og Erik A. Nielsen, s. 80-92, Aarhus
1983.
Hertel, H.: Bøger i Danmark Bogudvalgets betækning.
Betækning nr. 969,1983. København 1983,
230 s.
- : Den daglige bog. Bøger, formidlere og læsere i
Danmark gennem 500 år. København 1983 1983,
84 s.
- : Bogen i vinden - eller borte med blæsten. Litteratur/
84 - en almanak årgang 1984, s. 68-71, København
1983.
- : Litteraturen mellem bogdroppere og sparepolitikere.
Samtiden (Oslo) Ekstranummer 1983, s.
76-83, Oslo 1983.
- , Bang, J., Kunøe, M.: Danske kvindelige forfattere
I-IL Danske Studier Årg. 1983, s. 144—52, København
1983.
Hjorth, P.L.: Danske ordbøgers historie. København
1983, 32 s.
- : Optegnelser fra Holmen ca. 1785. Språk och tradition.
Festskrift till Sven Benson, Udg.: Sture Allen
m.fl, s. 124—34, Uppsala 1983.
- : Erik Rehling. Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave,
bind 12, Sv. Cedergreen Bech (red.), s.
111-12, København 1982.
Jacobsen, L: Alfabetisering = infantilisering? - om
valg af indhold i alfabetiseringsundervisningen.
Text och bild i låromedel : Sju analyser av svenska
som andraspråk, Lennart Gustavsson & Håkan
Det humanistiske Fakultet 527
Hult (utg.), s. 39-57, Universitetet i Linkoping
1983.
Jørgensen, J.C.: Mandens seksualitet som problem i
ny nordisk litteratur. Mænd om mænd - medaljens
anden side Kvindestudier 7, Nynne Koch
m.fl. Nynne Koch, s. 184—213, MS—offset Aps,
Hvidovre/Delta, København 1983.
- : At være eller blive voksen. Velkommen i de voksnes
rækker - en antologi, Finn Hirshals, John Chr.
Jørgensen og Erik Olesen, s. 7—12, AIO Tryk as,
Odense/Gyldendal København 1983.
- : Teater og litteratur i pressen siden 1880. Anmelderi,
Dorthe Andersen m.fl. Thomas Bredsdorff,
John Chr. Jørgensen og Finn Klysner, s. 7-186,
Special-Trykkeriet Viborg/Fremad Kbh 1983.
Kjær, I., Sørensen, J.K.: Peder Syv Danske Ordsproge
I, Kiøbenhafn 1682 (Danmarks gamle
Ordsprog VII:1). København 1983, 632 s.
- : Udvandrernes breve. Kirke og Folk XXXI no.l 1,
s. 2-4, Askov Minnesota 55704 USA 1982.
- : Ordsprog og salmer og ordsprogssalmen. Hvad
fatter gjør... Boghistoriske, litterære og musikalske
essays tilegnet ErikDal, Henrik Glahn o.a, s.
221-52, Herning 1982.
- : Sørensen, John Kousgård. Dansk Biografisk Leksikon
3. udgave, bind 14, Red. Sv. Cedergreen
Bech, s. 323-24, København 1983.
- , Larsen, M.B.: Danish in Dakota (translated by
prof. Donald K. Watkins). The Bridge Volume
VI, Number 1, s. 5—19, Askov, Minnesota 55704,
USA 1983.
Kondrup, J.: Om erindringens forvandling. Et udkast.
Bogens Verden nr. 9, november 1983, s.
508-11, København 1983.
Levy, J.L.: Kvindeæstetik - kvindelighed - helliggørelse.
Forum for kvindeforskning 1, s. 26-34, København
1983.
- : Kritik af inderligheden. Tegnverden. Om Inger
Christensens forfatterskab., red. af Iben Holk, s.
65-79, Aarhus 1983.
Lundgreen-Nielsen, F.: Mellem romantik og oplysningstid
- Grundtvig i litteraturhistorisk perspektiv.
Efterklange — et Grundtvig—seminar, red. af
Jørgen I. Jensen og Erik A. Nielsen, s. 93-103,
Århus 1983.
- : Grundtvig og Det litterære Selskab 1805-1822.
Grundtvig-Studier Årgang 1982, s. 63-73, København
1982.
- : N.F.S. Grundtvigs Auffassung der nordischen
Mythen in seiner Forschung und Dichtung. Dånische
'Guldalder'-literatur und Goethezeit (= text
und kontext, sonderreihe,band 14), Klaus Bohnen,
Sven-Aage Jørgensen, Friedrich Schme, s.
160-91, Kopenhagen-Miinchen 1982.
- : Grundtvig and romanticism. N.F.S. Grundtvig.
Tradition and Renewal, s. 19-43, København
1983.
- : Grundtvig og romantikken. Grundtvig og grundtvigianismen
i nyt lys. Hovedtanker og Udviklingslinier
fra de senere års grundtvigforskning, Christian
Thodberg og Anders Pontoppidan Thyssen,
s. 19-42, Århus 1983.
Mortensen, K.P.: Psykologi og Litteratur - Litterært
set. Dansk-Noter Særnummer 6, s. 10, København
1982.
- : Om fiktion og erfaring. Dansk—Noter 2, s. 9, København
1983.
Nielsen, E.A.: Efterklange. Et Grundtvig- Seminar,
red. af Erik A. Nielsen og JJ. Jensen, s. 1-187,
Århus 1983.
—: Hjertets søde morgendrøm. Dansk Kirkeliv
1983-84, s. 123-31, Århus 1983.
- : Levende råd. Fremtidens Videnskab. En debatbog
om Grundtvigs videnskabssyn og vor tid., redaktion
Per Warming, s. 218-34, København
1983.
- ; Danish literature after 1945. Die danische Literatur
nach 1945. La litterature danoise apres
1945Fact Sheet, Udenrigsministeriet. Institutpublikation
1983, 8 s.
- : Grundtvigs humor. Forskningen og samfundet
1983,5, s. 7-11, København 1983.
- : Forhænget, et ikonologisk forsøg. Kritik 62, s.
36-63, København 1983.
Poulsen, L: Danskfag og fagligt udviklingsarbejde -
principper, vanskeligheder og foreløbig status.
Fagdiaktikken i norskstudiet, Anton Fjeldstad
(red), s. 162-76, Tromsø 1983.
Roth, P.: Triviallitteratur og ungdomskultur. Børn
og Bøger, 36. årg nr. 1, s. 11—19, København 1983.
Ruus, H., Maegaard, B.: Hyppighedsundersøgelser i
moderne dansk. Humaniora 5, 1981-1982, s.
102—06, København, Forskningssekretariatet
1983.
- , Jensen, H.: Investigation of Structural Problems.
Danish EUROTRA report 1983, ETL1-DK part
I. Institutpublikation 1983, 46 s.
- : A Case for Formal Descriptions of Dictionary
Data. Sprog og Mennesker 3, s. 85—93, Institut for
lingvistik, Århus Universit 1983.
- , Maegaard, B.: Multilingual Syntax and Morphology
for Machine Translation. Machine Translation
and Computational Lexicography ed. by
Karl Hyldgaard-Jensen and Bente Maegaard, s.
26-34, København 1982.
Schack, M.; Om behov - eller det mangelfulde. Temarapport
om uddannelsesforskning vedrørende
voksenundervisning og folkeoplysning (2). Fra
Udvalget vedrørende uddannelsesforskning Publikation
nr. 6, s. 23—29, København 1983.
- : Sandheden bag bekendelsen — om bøger af Henrik
og Marta Tikkanen. Bogens Verden 9, s.
500-07, København 1983.
Søderberg, A.: Når skolen har mistet sin 'aura'. In528
Universitetets årbog 1983
troduktion til Thomas Ziehc & Herbert Stubenrauchs
'Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser',
Kbh. 1983. Politisk Revy 446, s. 18-19,
København 1983.
- : De stille piger. Om piger i gymnasiet og på HF.
Politisk Revy 443, s. 20-22, København 1983.
Sønderholm, E.: Der enttåuschte Philet. Ein Wendepunktim
leben Johannes Ewalds. Aufklårung und
Pietismus im dånischen Gesamtstaat 1770-1820,
( = Kieler Studien zur Deutschen Literaturgeschichte),
Hartmut Lehmann und Dieter Lohmeier,
s. 191-215, Neumunster 1983.
- ; Deutsche Barockliteratur in Danemark. Studien
zur europåischen Rezeption deutscher Barockliteratur
= Wofienbiitteler Arbeiten zur Barockforschung.
Band XI, Herausgegeben Leonard Forster,
s. 129-42, Wiesbaden 1983.
- : William Heinesens forfatterskab. William Heinesen:
Vinter—drøm. Digte i udvalg 1920-30. Med
efterskrift af Erik Sønderholm, Erik Sønderholm,
s. 94-105, København 1983.
- : Halldor Laxness og det selvbiografiske. Halldor
Laxness: Mit græske år. Med en efterskrift af Erik
Sønderholm, Erik Sønd erholm, s. 209-27, København
1983.
Thing, M.: Helvedsmaskinen eller historien om en
provokatør. Arbejderhistorie 21, s. 4—11, København
1983.
- ; Politisk revy i tyve år. København 1983, 160 s.
Togeby, O.: The Structure of the Joke. Papers from
the seventh Scandinavian conference of Linguistics,
Ed. by Fred Karlsson, s. 350-64, Helsinki
1983.
- : Mål og midler i modersmålsundervisningen. Humaniora
5, 1981-82, s. 81-84, København 1983.
- : Hvis man havde tid. Om metoder i stilretning.
Kursiv 2/1983, s. 28-52, København 1983.
Zeruneith, K.; Alfabetisk entropi. Tegnverden, En
bog om Inger Christensens forfatterskab, Red. af
Iben Holk, s. 179-92, Århus 1983.
- : Emil Aarestrup — den frigjorte. Humaniora 5,
1981-82, s. 165-68, København 1983.
Keld Zeruneith
2: Institut for Metrik og Foredragslære
Historie:
Instituttet er grundlagt af professor, dr.phil. Arthur
Arnholtz (1901-1973). Officielt fik det institutstatus i
1958, i hvilket år det fik tillagt sit første annuum. Det
blev navngivet: »Laboratoriet for metrik og foredragslære
«. Sine første lokaler fik laboratoriet i det
gamle fonetiske øvelsesrum og det tilstødende værelse
i Studiegårdens anneksbygning ud mod Set. Pederstræde.
I 1967 fik det rådighed over det tredje
rum mod gaden og i 1968 yderligere et rum mod
gården samt de to kælderauditorier C og D, der i
årene derefter blev lydisoleret. Desuden benyttedes
de store anneksauditorier A og B, der kunne rumme
de undertiden ret store hold dansk- (og musik-) studerende,
der her modtog undervisning i vers- og prosalæsning
m.v. En meget omfattende opgave havde
laboratoriet desuden i varetagelsen af den undervisning
i stemmebrug og mundtlig udtryksfærdighed,
der blev givet som tilbud til studerende fra alle fakulteter.
Denne aktivitet måtte afvikles i slutningen af
tredserne på grund af den økonomiske afmatning. I
1970 blev retorikstudiet etableret som instituttets
kommende forsknings- og undervisningsopgave og
tiden siden da har herefter helt været helliget udviklingen
af dette fag. Der er i årene fra 1971 til nu
uddannet et lille halvhundrede kandidater med retorik
som bifag, der er kommet en forskning i gang, og
der er sluttet kontakter til udenlandsk, ny-retorisk
forskning. I 1979 flyttede instituttet ind i det nye
byggeri på Amager, men flyttede af faglige grunde
tilbage til den indre by i 1983, til ejendommen Klerkegade
2, hvor man i dag bor under tag med institut
for musikvidenskab.
Instituttet er som varetager af moderne retorikforskning
det eneste af sin art i Skandinavien.
Stab:
Professor: Jørgen Fafner. Lektorer: Sten Høgel,
Christian Kock, Lone Rørbech.
Teknisk-administrativt personale: én halvtidsansat
kontorassistent.
Instituttets mangeårige medarbejder, lektor Hans
Voigt fratrådte pr. 31. januar 1983. Da lektor Voigt
havde virket som ren »undervisningslektor«, blev
der, for at bringe instituttet op på en forsvarlig bemanding,
foretaget to reallokeringer (overflytninger
fra andre institutter). Efter indstilling fra det humanistiske
fakultet blev lektor Sten Høgel fra musikvidenskabeligt
institut overflyttet med halv tjenestetid
til institut for metrik og foredragslære fra 1. september
1983 at regne, og lektor Christian Kock overført
fra engelsk institut, ligeledes med halv tjenestetid og
ligeledes fra 1. september 83. Med virkning fra 1.
september 1984 vil Christian Kock overgå til fuld
tjenestetid hos os.
Fra teatervidenskabeligt institut har lektor,
dr.phil. Svend Christiansen gæsteforelæst to ugentlige
timer i efterårssemestret 83 over emnet dramalæsning.
Lokaler:
I august 1983 flyttede instituttet som nævnt fra
Det humanistiske Fakultet 529
Amageruniversitetet til musikvidenskabeligt instituts
bygning, Klerkegade 2. Ved flytningen er tidligere
faglige forbindelser mellem musik og retorik
blevet styrket påny. Forskningsområder, hvor de to
institutter kan have gavn af hinanden, er sanghistorien,
hvor det litterære, det musikalske og det fremførelsesmæssige
mødes, og stemmebrugslæren, der
bl.a. tager sig af de teoretiske og praktiske (herunder
også undervisningsmæssige) forhold omkring stemmens
funktion ved tale og sang.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets to sammenhængende forskningsområder
er (1) retorikkens teori, historie og praksis samt (2)
dansk verslære.
Hvad angår »retorikken«, så er den i nutidig sammenhæng
en lære om sproglig formidling. Hermed
menes en færdighed i at udtrykke sig mundtligt eller
skriftligt, så man bliver forstået og - ikke mindst — så
man vinder gehør.
Det drejer sig m.a.o. særdeles livsnært om, hvordan
det enkelte menneske kan formidle sine tanker
og følelser i en given sammenhæng i samfundet - på
sine personlige præmisser. Der er følgelig lang afstand
til forne tiders idealer om »smukt sprog«, »tale(
r)kunst«, eller til smart kommerciel overtalelsesteknik.
Læren om sproglig fremstilling på modersmålet er
derfor i dybeste forstand et »humanistisk« anliggende
og den er rodfæstet i problemerne omkring vores
erkendelse og vores forståelse af tilværelsen, som vi
fatter den gennem sproget. Det medfører igen en
forpligtelse på ikke at skille teori og praksis.
I vor generation er der vokset en stor, international
forskning op omkring denne nye retorik. Denne
forskning følger i grove træk to linjer: en filosofisk
orienteret (med praktiske konsekvenser for argumentation
og fremstilling i f.eks. politisk, juridisk
eller anden sammenhæng) og en (litterær-)historisk
(med lige så praktiske konsekvenser for synet på litteratur-
oplevelse og -formidling).
For tiden er følgende forskningsprojekter i gang
ved instituttet:
Retorik:
Lone Rørbech undersøger skolebørns oplæsning
med henblik på at opklare, hvilke momenter (f.eks.
stemmebrug, læseindlæringsmetode, oplevelse af litteratur),
der indvirker på børnenes evne til at formidle
et indhold i bunden form. Projektet har ligget
stille hele 1983 p.gr.a. udgivelse af bogen »Tal rigtigt
- syng godt« (sammen med Sten Høgel, se publikationslisten)
samt p.gr.a. arbejde omkring instituttets
flytning.
Christian Kock beskæftiger sig - i samarbejde
med en forsker med tilknytning til gymnasieskolen -
med skriftlig fremstilling med henblik på udvikling
af praktiske forskrifter og undervisningsmetoder.
Han er desuden sammen med en anden forfatter ved
at afslutte en bog, beregnet på gymnasium og tilsvarende
niveau, hvor der lægges vægt på den litterærtmusiske
oplevelse og på aktivt »medskabende« elevarbejde
med tekster. En grundidé i Christian Kocks
forskning er, at sprogets funktioner, både i praktisk
brug og i litteratur ikke kan beskrives fyldestgørende
som dette at kommunikere meddelelser, men at andre,
mere dækkende funktionsbegreber må udvikles.
Hermed fortsætter han en hovedlinje fra sine tidligere
arbejder inden for poetik, litteraturpædagogik og
lingvistisk pragmatik.
Vershistorie:
Jørgen Fafner fortsætter det af andre tjenestepligter
ofte afbrudte arbejde på en større fremstilling af nyere
dansk vershistorie (tidsrummet fra 1620'erne til
mellemkrigstiden). Vershistorien hviler for det ældre
stofs vedkommende på en (i 1979 afsluttet og renskrevet)
strofekatalog, der registrerer den klassiske
formtradition fra 1623 til modernismen samt - for
det nyere stofs vedkommende - på studier af de såkaldte
»frie rytmer« og deres forbindelse med skriftbilledet
og med nyere billedkunst.
Bogen bliver den første samlede vershistorie på
dansk. Den skal bl.a. tjene som arbejdsredskab for
litteratur- og sanghistorikere, men den søges også
holdt i en fremstillingsform, der, uden at gå på akkord
med videnskabelig præcision, kan læses af den
interesserede oflentlighed. I 1983 har der været foretaget
statistiske undersøgelser indenfor det store materiale
(m.h.t. versformernes relative hyppighed og
deres vandringer). Desuden er der færdigskrevet
mindre afsnit om nyklassicismens og romantikkens
versdigtning. Nogle resultater af sidstnævnte er —
værdig ihukommelse! — udmøntet i en lille Grundtvigafhandling
(se publikationsliste).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver skriftserien »Retorik Studier«,
red. af Lone Rørbech, Inge Persson og Jørgen Fafner.
Sidstnævnte er desuden medredaktør (revieweditor)
ved det internationale tidsskrift »Rhetorica«,
udgivet af University of California Press for The International
Society for the History of Rhetoric.
Publikationer:
Fafner, J.: Om genrejsningen af et humanistisk
grundfag. Humaniora 5, 1981-82, s. 75—80, København
1983.
- : Et skær af fortrolighed - Grundtvigs folkelige
530 Universitetets årbog 1983
verskunst. Modersmål-Selskabets årbog 1983:
"Det levende Ord" s. 66-81, København 1983.
Kock, C., Tandrup, B.: Medproducerende litteraturlæsning
i engelskundervisningen. Sproglæreren
15. årgang, nr. I, s. 38-42, 8420 Knebel 1984.
— : The Poetics of Poe's Last Poems. The Romantic
Heritage, Karsten Engelberg (Udg.), s. 105-22,
København 1983.
Rørbech, L., Høgel, S.: Tal rigtigt - syng godt. København
1983, 80 s.
Jørgen Fafner
Stab:
Professor: Jonna Louis-Jensen. Lektorer: Eyvindur
Einksson (islandsk lektor), Davi5 Erlingsson (orlov),
Helle Jensen, Agnete Loth, Mariane Overgaard,
Peter Springborg.
Teknisk-administrativt personale: 4.
Færøsk afdeling:
Lektor: Napoleon Djurhuus, fratrådt d. 1.8.83.
3: Det arnamagnæanske Institut
Historie:
Det arnamagnæanske Institut blev oprettet i 1956
med det formål at skabe et forskningsmiljø, der sikrer
den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling. Denne samling, der består
af ca. 2800 håndskrifter, testamenterede Arni
Magnusson, tillige med sin formue, ved sin død i
1730 til Københavns Universitet. Håndskriftsamlingen
og formuen dannede grundlaget for oprettelsen
af Den arnamagnæanske Stiftelse, der siden 1772 har
været bestyret af Den arnamagnæanske Kommission.
Samlingen opbevaredes efter 1730 i Universitetsbiblioteket,
indtil 1861 på loftet afTrinitatis Kirke,
derefter i Fiolstræde. I 1957 blev samlingen overført
til det nyoprettede instituts lokaler i Proviantgården,
Christians Brygge 8. I 1976 flyttede instituttet
til Københavns Universitet Amager, Njalsgade
76.
Den del af håndskriftsamlingen, som i henhold til
lov af 26.5.1965 overgives til Islands Universitet, opbevares
på Stofnun Arna Magnussonar å Islandi,
Reykjavik.
Instituttet omfatter også en Færøsk Afdeling, indtil
1982 et selvstændigt institut med navnet »Færøsk
Laboratorium«. Laboratoriet var oprindeligt et lokale
i universitetets ejendom i Sankt Peders Stræde
19, der i 1942 blev indrettet til studiet af færøsk
sprog og kultur, først og fremmest for at skabe arbejdsmuligheder
for udarbejdelsen af en videnskabelig
færøsk-dansk ordbog og en tekstudgave af de færøske
folkeviser. Fra 1954 havde laboratoriet til huse i
Store Kannikestræde 13 og fra 1965 i Dyrkøb 3. I
1977 flyttede det til Københavns Universitet Amager,
Njalsgade 76. Den 1. januar 1982 blev Færøsk
Laboratorium lagt sammen med Det arnamagnæanske
Institut.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere professor Jon Helgason, samt forskere ansat
ved andre institutioner i ind- og udland. Dertil
kommer Den arnamagnæanske Kommissions Ordbog
med en stab på fire redaktører (ikke universitetsansatte).
Projektet tager sigte på udgivelsen af en
videnskabelig ordbog over det norsk-islandske middelaldersprog;
Ordbog over det norrøne prosasprog/
A Dictionary of Old Norse Prose. Et prøvehæfte
er udkommet i 1983.
Forskningsvirksomhed:
Tekstudgivelse:
Instituttets forskningsområde er islandsk, færøsk og
ældre norsk sprog og litteratur med særligt henblik
på den videnskabelige udnyttelse af Den arnamagnæanske
Håndskriftsamling.
En af instituttets vigtigste opgaver er at udarbejde
tekstkritiske udgaver af den islandske og norske middelalderlitteratur
og af den senere islandske og færøske
litteratur. Denne litteratur, hvoraf en del er
oversat fra latin, fransk, tysk, dansk m.m., er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Meget fa værker er bevaret i originalmanuskriptet,
de fleste er overleveret i et ofte betydeligt antal
afskrifter fra forskellige tider og i forskellige versioner.
Grundlaget for en tekstkritisk udgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I
udgaverne aftrykkes den eller de tekster, der har vist
sig at repræsentere det originale værk bedst, med et
variantapparat, der leverer det tekstmateriale fra andre
håndskrifter, som er relevant ved vurdering og
rettelse af den aftrykte tekst. En udgave omfatter dog
ikke altid hele håndskriftoverleveringen af et værk,
den kan f.eks. begrænses ti! en enkelt redaktion eller
til et fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i reglen foretages omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg eller
kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og
man vil derved ofte nå til en præcisere placering af
værker og håndskrifter i en sproglig og kulturel samDet
humanistiske Fakultet 531
menhæng. For oversatte værkers vedkommende fører
forsøgene på at finde de udenlandske forlæg ikke
sjældent til en påvisning af, at der i islandsk og norsk
overlevering er bevaret tekster, hvis udenlandske original
helt eller delvis er gået tabt.
På instituttet arbejdes der for tiden med følgende
større udgivelsesprojekter af nævnte art: Sagan af
Tryggva karlssyni og kongsbornum Siguråi og
Signyju, Sagan af Artiis kongssyni (David Erlingsson),
Eiriks saga viQftprla (udkommer i 1983, Helle
Jensen), Hulda-Hrokkinskinna, Breta spgur, Hænsa-
J^oris saga (Jonna Louis-Jensen), Saga af Assenath,
Saga af GycMngnum gangandi (Mariane Overgaard),
Hrafnkels saga Freysgoda (Peter Springborg).
På Færøsk Afdeling har der været arbejdet på et
registerbind til den store udgave af færøske folkeviser,
Føroya kvæ5i/Corpus Carminum Færøensium
og på en udgave afjåkup Nolsøes færøske grammatik
fra 1820'erne (Napoleon Djurhuus).
Specialundersøgelser:
Instituttets øvrige forskning er gennemgående snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, f.eks. en genre eller en periode,
vil således kunne resultere i kritiske tekstudgaver af
den undersøgte litteratur eller i afhandlinger, der på
forskellige måder søger at perspektivere denne litteratur.
Men omvendt er det også almindeligt, at det
er arbejdet med den kritiske udgave, der giver anledning
til videregående undersøgelser. For tiden arbejdes
der bl.a. med følgende emner;
Engelsk sprogindflydelse i islandsk. Der indsamles
materiale til morfologiske, fonologiske og semantiske
studier af engelske låneord i islandsk i nyere tid
(Eyvindur Ein'ksson).
Fornaldarsagaer, eventyrsågaer og eventyr, specielt
med henblik på deres anvendelse af motiver og
fortællestof. To udgaver og en registrant over efterreformatorisk
schwanklitteratur på Island er under
forberedelse (Davi5 Erlingsson).
Islandske og norske håndskrifter fra middelalderen
og senere. Under forberedelse er artikler om en
tidlig 1600-talsafskrift (Marshall 114 i Oxford) af
den såkaldte Uppsalaedda (David Erlingsson), et
helgensagafragment i samlingshåndskriftet AM 921
4to (Agnete Loth) og et nylig fundet fragment af den
ældre Gulatingslov fra o. 1200 (Mariane Overgaard).
Fortsættelse af refererende bibliografi til Acta Philologica
Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk
filologi for perioden 1961 IT (Agnete Loth i samarbejde
med Jørgen Larsen, Institut for Dansk Dialektforskning).
En undersøgelse i de islandske bibeloversættelsers
historie fra middelalderen til det 18. årh. En artikel
er under udarbejdelse (Jonna Louis-Jensen).
Færdiggørelse af en udgave af Speculum penitentis,
en traktat om synder og forskellige klassifikationer
af disse (Jonna Louis-Jensen).
EDB-behandling af islandske tekster. En KWICkonkordans
til Antonius Corvinus' Passio i islandsk
oversættelse 1559 er under forberedelse (Jonna
Louis-Jensen).
Islandske skrivere i 1600-tallet og den kulturhistoriske
baggrund for deres virksomhed. En artikel er
under forberedelse (Peter Springborg).
Oversættelser:
Instituttet medvirker ved udgivelsen af en serie af
nyoversættelser af sagaer. Oversættelserne foretages
på et videnskabeligt forsvarligt tekstgrundlag og forsynes
med indledninger og noter. Seriens redaktør er
Peter Springborg. Oversættere er dels instituttets videnskabelige
medarbejdere, dels medarbejdere uden
for instituttet med institutmedarbejdere som konsulenter.
Under forberedelse er udgaver af Fostbrødrenes
saga ved Peter Springborg og Egil Skallagrimssons
saga ved Helle Jensen. I år har der desuden
været arbejdet på Skjoldungernes saga, oversat af
Claus Lund (under udgivelse, konsulent DaviQ Erlingsson),
og på en oversættelse af tyve J)ættir ved
Margit Lave Rønsholdt (konsulent Helle Jensen).
Jonna Louis-Jensen har oversat og kommenteret
den islandske Physiologus (udkommer i 1984 i Romanske
stenarbejder II, Højbjerg).
Redaktionsvirksomhed m.v.
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Helle Jensen
og Peter Springborg er medredaktører af Den arnamagnæanske
Kommissions skriftserier, Bibliotheca
Arnamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ. Instituttets
videnskabelige medarbejdere medvirker
som konsulenter ved udgivelse af de bind i de to
skriftserier, der udarbejdes af forskere, som ikke er
ansat ved et af de to arnamagnæanske institutter i
København og Reykjavik. I det forløbne år har der
været arbejdet på EinvaldsåSur, udg. Robert Cook
(konsulent Jonna Louis-Jensen), Eyrbyggja saga,
udg. Forrest Scott (konsulenter David Erlingsson og
Jonna Louis-Jensen), Guåmundar sogur biskups I,
udg. Stefan Karlsson (udkommer i 1983), Håkonar
j^åttr Hårekssonar, udg. Mirjam Lanjala (konsulent
Mariane Overgaard), Mpttuls saga, udg. Marianne
Kalinke (konsulent Peter Springborg), Olafs saga
Tryggvasonar, udg. Olafur Halldorsson, Parcevals
saga, udg. Helen Maclean (konsulent Helle Jensen),
Partalopa saga, udg. Lise Præstgaard Andersen (udkommer
i 1983, konsulent Jonna Louis-Jensen), lomas
saga erkibiskups, udg. John Simpson (konsulent
532 Universitetets årbog 1983
Agnete Loth), Tiodels [jåttr, udg. Tove Houen Ohlsson
(konsulent Jonna Louis-Jensen).
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta
Philologica Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor af Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies.
Peter Springborg er redaktør for en oversættelsesserie
(se ovenfor).
Publikationer:
Einksson, E.P.: Et levende kultursprog. Audhumla.
Nordisk Kulturtidsskrift 4, 1983, s. 12-14, København
1983.
Jensen, H.: Einks saga vidfgrla, udgivet af Helle
Jensen (Editiones Arnamagnæanæ, ser. B, vol. 29,
red. Jonna Louis-Jensen). København 1983,
CCLIV +147 s.
Loth, A.: Utroskabs hævn. Motivet Stith Thompson
Q 478.1.4. i nogle islandske kilder. Gripla V, s.
216-56, Reykjavik 1983.
Louis-Jensen, J.(red.), Andersen, L.P.: Partalopa
saga, edited by Lise Præstgaard Andersen (Editiones
Arnamagnæanæ, ser. B, vol. 28). (Indledn. s.
LXXIII-LXXXIX og CI-CIII: Jonna Louis-
Jensen). København 1983, CIV-t-201 s.
Louis-Jensen, J. (red.), Karlsson, S.: Guåmundar
sogur biskups 1. Ævi Guåmundar biskups, Gu5-
mundar saga A. Stefan Karlsson bjo til prentunar
(Editiones Arnamagnæanæ, ser. B, vol. 6). København
1983, CCVI-l-262 s.
Overgaard, M.(red.): The Arnamagnæan Institute
and Dictionary, Bulletin 14 1981-83 (udarbejdet
af medarbejderne ved Det arnamagnæanske Institut
og Den arnamagnæanske Kommissions Ordbog).
København 1983, 31 s.
Mariane Overgaard
4: Institut for Dansk Dialektforskning
Historie:
1909: Udvalg for Folkcmaal nedsættes af foreningen
Danmarks Folkeminder. 1922: Udvalg for Folkcmaal
etableres som permanent arkiv og forskningsinstitution
med faste medarbejdere. Adresse:
Tøjhusgade 9. 1939: Udvalg for Folkcmaal flytter til
Universitetsbiblioteket, Fiolstræde 1 1960: Udvalg
for Folkcmaal knyttes til Københavns universitet
som Institut fordansk Dialektforskning. Adresse: St.
Kannikestræde 13. 1977: Instituttet flytter til KUA,
Njalsgade 80.
Stab:
Professor: Inger Ejskjær. Lektorer: Inger Bévort,
Marie Bjerrum, Britta Olrik Frederiksen, Finn Køster,
Jørgen Larsen, Bent Jul Nielsen, Magda Nyberg,
Inge Lise Pedersen og Karen Margrethe Pedersen.
Teknisk-administrativt personale: 35 t. ugl.: 1, 25 t.
ugl.: 1, 20 t. ugl.: 2.
Forskningsvirksomhed:
De danske dialekter, som sprogformer og som kulturelt
og socialt udtryk, er instituttets centrale forskningsområde.
Instituttet, der som institution har bestået siden
1922, har med sine betydelige samlinger en funktion
som landsdækkende arkiv (i samarbejde med Institut
for jysk Sprog- og Kulturforskning, AU) for indsamlet
dialektmateriale (optegnelser og båndoptagelser).
Der foregår stadig indsamling ved instituttets
medarbejdere, ligesom der indsendes materiale
fra interesserede, herunder en kreds på ca. 100 lokale
medarbejdere ud over østifterne.
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af
båndoptagelser. De aflyttede båndtekster lagres i et
vist omfang ved hjælp af EDB.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder:
lyd- og bøjningsforhold, lydlige og syntaktiske
strukturer osv., eller mod det mere indholdsmæssige:
ordforrådet, ordbetydningerne, den kulturelle
baggrund osv. I begge tilfælde kan forskellige
synspunkter være fremherskende: det geografiske,
det historiske og andre faktorer, der er af betydning
for forekomsten.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes
rolle i forskellige sociale sammenhænge og i denne
forbindelse også med det komplicerede samspil mellem
dialekter og rigsmål i det moderne samfund.
Ordbogsarbejder:
Ordbog over de danske ømål. Dette omfattende projekt
kan efter sin indretning betegnes som en ordbog,
men har et langt videre sigte end ordbøger i almindelighed.
Ordbogen dækker hele ordforrådet (altså
ikke kun de dialektale særord) i dialekterne på Sjælland,
Sydøerne og Fyn (med tilhørende småøer).
Der redegøres for ordenes udtale, bøjning og betydning.
I artiklernes udtaleafsnit anføres lydskriftformer
der er normaliseret på grundlag af foncmatiske
analyser af cnkeltdialekterne. Der gøres rede for ordenes
bøjning, enten ved opstillede paradigmer eller
ved angivelse af hvilke bøjningsklasser ordene tilhøDet
humanistiske Fakultet 533
rer. Betydningsafsnittene indeholder udover definitionen
et ofte fyldigt citatafsnit hvor ordenes anvendelse
eksemplificeres. Da dialekterne fortrinsvis har
været talt i bondesamfund, og da ordbogens materiale
i saglig henseende fortrinsvis dækker perioden
1800-1920, indtager det 19. århundredes bondekultur
en central plads i ordbogen. Redskaber, arbejdsprocesser
m.m. der tilhører denne kultur beskrives
udførligt, idet det tilstræbes at klarlægge forbindelsen
mellem sagforhold og sprogligt udtryk. Projektet
befinder sig i redaktionsfasen, og i 1983 er redaktionen
og gennemlæsningen fortsat med en række afsnit
af bogstav E og F. Der foreligger nu ca. 3100 A4-
sider trykfærdigt manuskript foruden indledning og
kilde- og forkortelseslister. Der foretages i begrænset
omfang løbende supplering af ordbogssamlingerne
ved direkte optegnelser, udsendelse af spørgelister,
ekscerpering af litteratur og båndoptagelser samt
EDB-søgning i transskriberede båndoptagelser. Aktive
ved ordbogsredaktionen er syv af instituttets
medarbejdere, de fleste af disse i hovedparten af arbejdstiden
(Inger Bévort, Marie Bjerrum, Britta Olrik
Frederiksen, Finn Køster, Jørgen Larsen, Inge
Lise Pedersen, Karen Margrethe Pedersen).
Igangværende ordbogsarbejder, der dækker mindre
områder, vedrører dialekten på Sydsamsø (Inger
Ejskjær i samarbejde med prof. emer. Poul Andersen)
og den i 1930'erne uddøde danske dialekt i Angel
(Magda Nyberg og Bent Jul Nielsen). I begge
tilfælde ledsages den leksikografiske fremstilling af
en redegørelse for den pågældende dialekts lydsystem.
En artikel om Angeldialekten og det nævnte
ordbogsprojekt vil blive trykt i Kopenhagener Beitråge
zur germanistischen Linguistik 1984.
Lydlige og fonologiske undersøgelser:
Marie Bjerrum undersøger udbredelsen af lydændringen
u > ø \ sjællandsk.
Inge Lise Pedersen har som led i sit arbejde med
emnet sprog og urbanisering på grundlag af en række
båndoptagelser med (især ældre) indfødte odenseanere,
hovedsagelig fra arbejder- og håndværkermilieu,
undersøgt, hvilke fynske dialekttræk der genfindes
i bysproget, og hvilke nyudviklede regionalsprogstræk
der hører hjemme i dette sprog. Formålet
har været at indkredse en eventuel regional norm
mellem rigsmålsnormen og de mere dialektnære varianter
af fynsk.
Bent Jul Nielsen har fortsat sin analyse af lydsystemet
i nogle vendelbodialekter. I manuskript foreligger
første del, der på grundlag af optegnelser i
Tornby behandler forholdene i nordvendsysselsk.
Der redegøres her bl.a. for det meget komplicerede
vokalsystem, der m.h.t. antallet af distinktive enheder
næppe har sit sidestykke. Et særligt problemkompleks
udgør de også meget specielle kvantitative
forhold, der bl.a. består i, at der både findes vokaler
med obligatorisk længde og vokaler med skiftende
længde. Inden for konsonantsystemet findes en række
gamle træk, der inden for det danske sprogområde
kun har deres sidestykke i bornholmsk.
Grammatisk-stilistiske undersøgelser:
Nær afslutning er en undersøgelse af sproget i et
tekstcorpus bestående af EDB-lagrede lydbåndsaflæsninger.
Der er konstateret visse signifikante frekvensforskelle
(m.h.t. ordklasser, sætningskategorier
m.m.) mellem saglige og anekdotiske tekster og (i
mindre omfang) mellem mænds og kvinders tekster.
Der er foretaget en fortolkning af resultaterne og en
sammenligning med tilsvarende norske og svenske
undersøgelsesresultater (Magda Nyberg og Karen
Margrethe Pedersen).
Ord-, orddannelses- og ordforrådsundersøgelser:
Specialundersøgelser i forbindelse med arbejdet ved
Ømålsordbogen vedrørende ord (grupper) og betydningsområder
samt visse adjektivsufiikser foretages
af Marie Bjerrum, Britta Olrik Frederiksen og Inge
Lise Pedersen. Ordforrådet i nogle jyske dialekter
inden for betydningsfeltet 'for lidt saltet' undersøges
af Inger Ejskjær, der endvidere har skrevet en afhandling
om dialektale adjektiver på -let(t)I-løddet og
-lagt (ofientliggøres i Festskrift til Sigurd Fries). Endelig
er der arbejdet videre med en undersøgelse af
udbredelsen i danske dialekter af bestemte grupper
af tyske låneord (Magda Nyberg).
Dialektgeografi:
I arbejdet med det fælleseuropæiske sprogatlas (Atlas
Linguarum Europae) har Inger Ejskjær medvirket
i samarbejde med Poul Andersen. Atlasværket
dækker alle sprog og hoveddialekter vest for Ural.
ALE-arbejdet indledtes med besvarelser fra de nationale
komitéer af 546 leksikalske spørgsmål om ord
fra forskellige betydningsområder; navne for himmel,
jord, måne, for hvilke der findes ord i alle sprog,
ord for vejrlig, talord, slægtskabsbetegnelser, ord for
visse dyr, træer og planter. - Den første publikation,
der står umiddelbart foran udgivelse, vil indeholde
indledning og en serie kort med legender og kommentarer
og vil illustrere nogle af hovedtankerne bag
værket; ALE skal fremlægge forskningsresultater i
form af kartografiske ordundersøgelser, men skal også
tjene som forskningsinstrument ved at bringe
grundmateriale, der kan anvendes til afdækning af
f.eks. låneords veje på kontinentet og dermed af vigtige
kulturstrømninger, endvidere til såkaldt substratforskning,
f.eks. ved opsporing af keltiske ord,
som kan have overlevet på germansk eller romansk
35 Årbog 1983
534 Universitetets årbog 1983
område. Kortene vil også kunne vise de sproglige
barrierer mellem forskellige sprogfamilier, og hvordan
sådanne barrierer overskrides, hvordan den
samme billeddannelse eller metaforik kan ligge bag
navnet på f.eks. 'istap' i forskellige sprog, hvordan
forskellige kulturområders tro/overtro kan afspejles i
navne på f.eks. 'regnbue' og 'torden'.
I beretningsåret har Inger Ejskjær foretaget en
ordhistorisk (etymologisk) gennemgang af atlasmaterialet
fra alle de germanske dialekter til værkets
emnegruppe 4 (nr. 106-137) samt en kritisk gennemgang
af en række kort med tilhørende kommentarer
til emner fra de ældre grupper. Der er endelig arbejdet
med det danske ordstof til de kommende kort.
Studier i ældre sprog:
1 en næsten afsluttet afhandling diskuteres på ordgeografisk
og tekstfilologisk grundlag, hvorvidt man
i Danmark har kendt og på egen hånd oversat dele af
Mechtild von Hackeborns Liber specialis gratiae, eller
om de danske Mechtild-tekster er antologistykker,
der fortrinsvis er indkommet fra svensk (Britta
Olrik Frederiksen).
I forbindelse med en ligeledes omtrent tilendebragt
undersøgelse af dansk sprog ca. 1350-1400
fremlægges en principiel drøftelse af forholdet mellem
(det overleverede) skriftsprog og (det ikke-overleverede)
talesprog fra middelalderen; der gives en
udførlig beskrivelse af tolkning af skriftsproget i periodens
største dansksprogede kilde AM 26,8° og en
vurdering af dens betydning for diskussionen af de
gammeldanske dialektkriterier (samme).
Bibliografi og biografi:
Indsamling og bearbejdelse af materiale til den refererende
Bibliography of Scandinavian Philology
(Jørgen Larsen).
Biografiske studier vedrørende danske sprogforskere
med henblik på bidrag til Dansk biografisk
leksikon (Marie Bjerrum).
Sprogsociologiske undersøgelser:
Fortsat deltagelse (i samrbejde med prof. M.
Baumann Larsen, AUC) i projektet Sproglig urbanisering
— normkonflikt eller tilpasning. Delprojektet
sigter mod at beskrive de sproglige virkninger af urbanisering
i en fynsk oplandskommune. I det forløbne
år er der sammen med førsteamanuensis jo Kleiven.
Lillehammer, der fungerer som socialpsykologisk
konsulent for projektet, arbejdet med at finde
egnede lokale indikatorer til at kvantificere de sociale
netværks styrke og tæthed, og der er arbejdet på at
fremstille et testbånd med sprogprøver spændende
fra lokal dialekt til rigsmål; jf. iøvrigt ovenfor under
lydlige undersøgelser (Inge Lise Pedersen).
Samlinger:
Ømålssamlingerne er forøget med ca. 6000 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 8000. Manuskriptsamlingen
er forøget med 2 numre. Der er overspillet
en række båndoptagelser foretaget af Institut for jysk
Sprog- og Kulturforskning i årene 1937-61 (spilletid;
104 timer). Der er foretaget 33 båndoptagelser å ca.
45 min., heraf 18 fra Øerne, 15 fra Jylland. Desuden
er der indgået 12 optagelser fra Øerne, foretaget af
regionalrarioen i Næstved i forbindelse med en serie
dialektudsendelser i 1981.
Information m. v.:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektale spørgsmål samt efter
anmodning leveret overspilninger af dialektprøver
og undervisningsmateriale til en række institutioner,
herunder bl.a. universiteter i udlandet. Gæsteforskere
har laet vejledning i og hjælp til udnyttelse af
instituttets samlinger. Konsulenttjeneste er ydet i
forskellig sammenhæng, bl.a. til TV's kulturafdeling
og til Institut for Grænseregionsforskning.
Der er af medarbejdere ved instituttet holdt en
række foredrag om danske dialekter efter henvendelse
fra lokale foreninger, ligesom medarbejdere har
medvirket i en serie fjernsynsudsendelser, der beskæftigede
sig med sprog og dialekter.
Redaktionsvirksomhed m.m.:
Instituttets tidsskrift, Danske Folkemål, redigeres af
instituttets publikationsudvalg, p.t. Magda Nyberg,
Inger Ejskjær og Finn Køster. Britta Olrik Frederiksen
redigerer Årsberetning for Selskab for nordisk
Filologi. Inger Ejskjær er medlem af hovedredaktionen
af Atlas Linguarum Europae. Jørgen Larsen er
redaktionssekretær for Acta Philologica Scandinavica.
Marie Bjerrum er medlem af Dansk Sprognævn
samt nævpets arbejdsudvalg og dets tremandsudvalg
vedrørende den nye udgave af Retskrivningsordbogen.
Publikationer:
Bjerrum, M.: Peter Skautrup. Dansk biografisk Leksikon
13, Sv. Cedergreen Bech, s. 416-17, Københa
vn 1983.
- : Peter Skautrup 21/1 1896 - 5/8 1982. Danske
Folkemål 25, s. 75-80, København 1983.
Ejskjær, L: Suffikset -laden i danske dialekter.
Danske Folkemål 25, s. 15-73, København 1983.
Køster, F., Pedersen, I.L., Pedersen, K.M.; Om udbredelsen
af det sjællandske kortvokalstød.
Danske Folkemål 25, s. 9-14, København 1983.
Larsen, J.: Nogle nordiske dialektordbøger og deres
Det humanistiske Fakultet 535
holdning til det ældre kildemateriale. Folkmålsstudier
28, s. 111-19, Åbo 1983.
Nielsen, B.J., Nyberg, M.: Tilrettelæggelse af en notation
for og editering af båndoptagne sangtekster
i dialektal sprogform. Æ har høør... Sønderjyder
synger. Et visehæfte., Kirsten Sass Bak, Elsemarie
Dam-Jensen, Birgit Lauritsen, s. 16—82, Aabenraa
1983.
Nyberg, M., Larsen, M.B.: Elevsproget. Skolen og
Dialekten, Hirtshals Kommune samt Elisabeth
Hansen og Jørn Lund, Danmarks Lærerhøjskole,
s. 19-24, Frederikshavn 1983.
- , Larsen, M.B.: Elevernes opfattelse af eget sprog.
Skolen, Samfundet og Dialekten, Elisabeth Hansen
og Jørn Lund, s. 107—51, Frederikshavn 1983.
Pedersen, I.L.: Optegnelser fra Holevadgården (anmeldelse).
Fortid og Nutid 30,3, s. 254—55, København
1983.
— : Sproglig urbanisering - normkonflikt eller tilpasning.
Folkmålsstudier 28, s. 199-204, Åbo 1983.
Pedersen, K.M.: Om transskription of båndoptagelser
og anvendelse af teksterne til leksikografiske og
syntaktiske undersøgelser. Et EDB-projekt. Folkmålsstudier
28, s. 131-38, Åbo 1983.
Bent Jul Nielsen
5: Institut for Navneforskning
Historie:
Institut for Navneforskning er oprettet 13. juli 1910
som kontor for et dette år af ministeriet for kirke- og
undervisningsvæsen nedsat Stednavneudvalg. Dets
videnskabelige virksomhed var indtil 30. september
1960 samlet i et selvstændigt institut under henholdsvis
kultur- og undervisningsministeriet. 1. oktober
1960 blev dette institut omdannet til et institut
for navneforskning under Københavns Universitet.
Instituttet havde fra 1917 til 1939 lokaler i Rigsarkivet,
Rigsdagsgården, fra 1939 til 1966 i Universitetsbiblioteket,
Fiolstræde og fra 1966 til 1977 i Rosenborgannekset,
Rosenborggade. Fra 1977 har instituttet
haft til huse på Københavns Universitet
Amager, Njalsgade 80.
Opdeling af instituttet eller sammenlægning med
andre institutter har ikke fundet sted.
Stab:
Professor: John Kousgård Sørensen. Lektorer: Gordon
Albøge, Vibeke Dalberg, Gillian Fellows-Jensen,
Bent Jørgensen, Eva Meldgaard, Birte Hjorth
Pedersen, Lis Weise.
Teknisk-administrativt personale: 32 t.ugl.: 1. 24 t.
ugl.: 2.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforskning er landets eneste stedog
personnavnearkiv. De store samlinger, som udgør
det nødvendige fundament for videnskabelig udforskning
af dansk navneforråd, er opbygget gennem
de sidste 70 år og suppleres og revideres til stadighed.
Instituttets centrale forskningsområde: danske
proprier, specielt stednavne og personnavne er tæt
forbundet med udnyttelsen af data fra disse samlinger.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet består
hovedsageligt i I) historisk baserede analyser af
proprier, med henblik på udvidelse af vort kendskab
til feks. sproghistorie, religionshistorie o.s.v. 2) lingvistiske
analyser, hvor proprierne anskues som
sproglige størrelser og 3) sociologisk orienterede
analyser, hvor blandt andet navnenes samfundsmæssige
funktioner søges belyst.
Stednavne:
Indenfor stednavneforskningen er udgivelsen af serien
Danmarks Stednavne en hovedopgave. Serien er påbegyndt
i 1922 og er en amtsvis ordnet udgave af
bebyggelses- og naturnavne. Hovedformålet med serien
er at meddele filologisk baserede tolkninger af
navne fra hele landet. Den etymologiske navneanalyse
bygger i denne serie på et udtømmende middelalderligt
navnestof. Der gives for hvert amt en samlet
oversigt over de hyppigst forekommende stednavneefterled
og -endelser samt en indledning om bebyggelsens
historie. Seriens brugere skal derfor ikke
blot søges inden for en snæver onomastisk interesseret
kreds, men omfatter feks. også arkæologer, topografer,
geografer og historikere, herunder også
landbrugshistorikere og lokalhistorikere. Hidtil er
udkommet 18 bind i serien. Under udarbejdelse er
Stednavne i Københavns amt (ved Bent Jørgensen)
Stednavne i Sorø amt (ved Lis Weise) og Svendborg
amts naturnavne (ved Birte Hjorth Pedersen).
Sagligt afgrænsede stednavnegrupper analyseres i flere
igangværende forskningsprojekter. Etymologisk behandling
af det alfabetisk ordnede materiale til
Danske Sø- og Ånavne er fortsat. Hidtil er udkommet 4
bind (fra A-L) og bind 5 (fra M-R) er trykklart
(John Kousgård Sørensen). Fortsatte undersøgelser
pågår ligeledes af stednavneefterleddet -by (Birte
Hjorth Pedersen) og suffikset -inge, og 1 bind om
indbyggernavne på -inge er udgivet (Lis Weise).
Navne på gårde i landsbyer er en undersøgelse af navnenes
art og kontinuitet siden middelalderen. Gadenavne
og gadebenævnelser skal vise udviklingen fra tilfældig,
spredt omtale til obligatorisk navnebrug i et københavnsk
materiale (Bent Jørgensen).
Populære fremstillinger af stednavneundersøgelser
inden for et lokalt afgrænset område er projekter som
35*
536 Universitetets årbog 1983
hyppigt tages op hos instituttets medarbejdere. I
dette år er stednavne fra Grindsted-Billund egnen og
på Midtsjælland blevet bearbejdet til fremlæggelse
for et ikke-fagkyndigt publikum (Gordon Albøge og
Lis Weise).
Instituttets store Danelagssamling udnyttes som kilde
til vidnesbyrd om vikingetidsbosættelse i England.
En undersøgelse over nordiske stednavne i
Nordengland og Sydvestskotland er snart afsluttet,
og herefter påbegyndes analyse af nordiske stednavne
i East Anglia. (Gillian Fellows-Jensen).
Stednavne som sproglige størrelser indgår i fiere aktuelle
forskningsprojekter. En undersøgelse af komposilas,
herunder sammensatte stednavnes semantiske
og syntaktiske forhold er blevet fortsat, og en undersøgelse
af bestemthedsformer i danske stednavne er påbegyndt.
(Gordon Albøge). Under udarbejdelse er
endvidere analyse af simplekse (usammensatte) appellativer
(f.eks. Lund, Ris) i funktion som stednavne, hvor
materialet er begrænset til danske sognenavne (Lis
Weise) og en undersøgelse af topografiske navne i
funktion som bebyggelsesnavne (Gillian Fellows-
Jensen).
Stednavnes samfundsmæssige funktion er et af hovedformålene
med analysen af Stednavneskijle i Danmark.
Fænomenet epexegetisk tilføjelse (f.eks. Valløby)
er blevet undersøgt i forbindelse med et forsøg på
afgrænsning af begrebet stednavneskifte over for andre
navneændringer. (Vibeke Dalberg).
Personnavne i stednavne:
De personnavne, der indgår i stednavne er genstand
for analyse i flere projekter; Personnavne som forled
i bebyggelsesnavne som kilde til den historiske udvikling
af den nordiske bosættelse i England (Gillian
Fellows-Jensen) og Personnavne i danske sognenavne
med hensyntagen til fordeling af typer og sammensætninger
(Birte Hjorth Pedersen). Undersøgelsen:
Slægtsnavnet og dets former i danske herregårdsnavne
angår først og fremmest slægtsnavnets
morfologiske form. Tre typer er repræsenteret i det
danske herregårdsmateriale: former på -s, på -(e)n
samt stamform. Især problemer i forbindelse med de
to sidste former behandles, herunder den udenlandske
indflydelse som utvivlsomt gør sig gældende.
(Vibeke Dalberg).
Personnavne:
Den stigende interesse for forskning inden for personnavne
som har kunnet iagttages i de senere år
synes at fortsætte og giver sig i 1983 blandt andet
udtryk i udsendelsen af første nummer af et nordisk
personnavnetidsskrift: Studia anthroponymica
Scandinavica.
Patronymer i Danmark. Runetid og middelalder, er
nu færdigbehandlet og klar til udgivelse, mens fortsættelsen:
Patronymer i nyere tid er under udarbejdelse.
Projektet er en diakronisk redegørelse for de
forskellige patronymtypers oprindelse, udvikling og
anvendelsesområder. (John Kousgård Sørensen).
Studier i københavnske fornavne 1650-1950 udnytter
materiale fra navne på børn døbt eller navngivet i
Vor Frue sogn i København. Materialet skønnes velegnet
til at belyse en række aktuelle problemer inden
for personnavneforskningen således f.eks.: »Idolnavne
« gennem tiderne; Fænomenet flere fornavne;
Mandsnavne: kvindenavne. Får kvinderne flere fornavne
end mændene og far de flere forskellige fornavne;
Navnesociologi. En frekvenstabel skal opstilles
for det samlede materiale. I undersøgelsen: Moderne
dansk personnavneskik - fornavne, mellemnavne,
slægtsnavne forsøges givet en definition af de tre navnetyper
og en beskrivelse af brugen af dem fremlægges.
Regionale og sociale aspekter på dansk fornavneskik i København
over for Sydvestjylland omkring år 1900 er en
sammenligning af navnene på 400 københavnske og
400 jyske dåbsbørn. Der konkluderes at københavnerne
har forkærlighed for at give deres børn mere
end ét navn, og at det totale antal af fornavne såvel
som antallet af forskellige fornavne følgelig er størst i
hovedstaden. (Disse 3 undersøgelser udføres af Eva
Meldgaard).
Moderne navngivning behandles i undersøgelsen:
Sociale aspekter på moderne danske fornavne set gennem
ansøgninger om tilladelse fra Kirke- og Justitsministerierne
til at måtte benytte sig af ikke-autoriserede
navne. Materialet, der indtastes på en terminal og
lagres til videre forarbejdning, analyseres ud fra
blandt andet følgende kriterier: Påvirker forskelle i
forældrenes sociale eller familiære status navnevalget?
Er alle befolkningslag repræsenteret i undersøgelsen?
Er der forskel i navnevalget med og uden
kirkelig handling? (Birte Hjorth Pedersen). Denne
undersøgelse er direkte affødt af instituttets rådgivende
funktion over for Justits- og Kirkeministerierne
med hensyn til personnavne.
Retskrivning:
Også instituttets udarbejdelse af en retskrivningsliste
for stednavne i Jylland er affødt af instituttets udadvendte
virksomhed, nemlig som rådgiver for Kulturministeriet
i retskrivningsanliggender om stednavne.
Materialet til listen indtastes fra en skærmterminal
og trykning af manuskriptet skal ske ved hjælp af
Reckus fotosætter Photodoc. (Birte Hjorth Pedersen).
EDB:
EDB-behandlingen af navnematerialet er fortsat og
EDB er, foruden i de ovenfor omtalte projekter, taget
Det humanistiske Fakultet 537
i brug i f.eks. undersøgelserne af stednavnetyperne: -
by og -inge, plus flere. Interessen for EDB-behandling
af navnemateriale er tiltagende, og instituttet
har flere planer om indkodning af såvel person- som
stednavnemateriale, f.eks. navne til en eftermiddelalderlig
ordbog. På grund af manglende ressourcer
vil dog kun de allerede igangværende projekter blive
fortsat. (Birte Hjorth Pedersen og Lis Weise).
Samlinger:
I 1983 er instituttets samlinger forøget med optegnelser
af stednavne og personnavne i Frederiksborg,
Holbæk, Københavns og Sorø amter samt i Hanherrederne.
Endvidere er marknavnesamlingerne og
personnavnesamlingerne forøget med udskrifter fra
markbøger fra 1680'erne, men navnetilvæksten er i
1983 mindre end sædvanlig, fortrinsvis på grund af
den forringede medhjælpsbevilling til aflønning af
studenter. For de kommende år planlægger instituttet
en landsdækkende indsamling af navne på gårde,
huse, sommerboliger m.v., idet der har kunnet konstateres
en øget brugerinteresse inden for disse navnekategorier,
og det forhåndenværende navnemateriales
utilstrækkelighed er herved blevet klart dokumenteret.
Da den gennemførte adressering ved hjælp
af gadenavn + nummer fjerner det nødvendige identifikationsbehov,
som gård- og husnavnene hidtil har
opfyldt, er det efter instituttets vurdering også af den
grund påkrævet, at indsamlingsarbejdet sættes i
gang nu. Arbejdet tænkes i første omgang organiseret
som en indberetningsindsamling, der ved bistand
fra Post- og telegrafvæsenet sigter mod at fa alle landets
postbude som meddelere.
Studier i aldre sprog:
Enkelte projekter har ikke specielt onomastisk sigte,
men er mere alment sprogligt orienterede mod udforskning
af det ældre danske sprog. Der arbejdes på
sagregistre til Sokkelund herreds tingbøger (John
Kousgård Sørensen og ordbogsredaktør Ebba
Hjorth) og en 8 binds udgave af Danmarks gamle
ordsprog er under forberedelse. Hidtil er udkommet
4 bind (John Kousgård Sørensen og lektor Iver
Kjær). En landbohistorisk læsebog, som indeholder
oversættelse/modernisering af ældre tekster er under
udarbejdelse (ved Bent Jørgensen og lektor Erik
Helmer Pedersen).
Redaktionsvirksomhed:
Vibeke Dalberg er formand og Bent Jørgensen er
sekretær for Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning
(NORNA) Disse to redigerer publikationen:
Navne i Norden, mens NORNA-rapporten: Bebyggelsers
og bebyggelsesnavnes alder redigeres af
Vibeke Dalberg, Gillian Fellows-Jensen, Bent Jørgensen
og John Kousgård Sørensen.
Gillian Fellows-Jensen har sammen med lektor
Bengt Holbek redigeret det humanistiske fakultets
forskningsrapporter, publiceret i: Hvad sker der i
elfenbenstårnet?
Bent Jørgensen står som redaktør af en publikation,
der skal udsendes i anledning af Stednavneudvalgets
75 års jubilæum i 1984. Eva Meldgaard er
medredaktør af personnavnetidsskriftet Studia anthroponymica
Scandinavica og John Kousgård Sørensen
er medredaktør af tidsskriftet Namn och
Bygd.
Gaster:
Drs. R. Rentenaar, PJ. Meertens-Instituut voor Dialektologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam,
har arbejdet på instituttet i flere perioder.
Lindsay J. Macgregor, B.A., University of Set.
Andrews, der studerer bosættelse på Shetlandsøerne
og Færøerne, har siden september arbejdet med materiale
fra instituttets færøske navnesamling.
Publikationer:
Dalberg, V.: Nordisk namnforskning 1982 (Afsnittene
om Danmark). NORNA—rapporter 24, s.
157-68, Uppsala 1983.
— , Jørgensen, B.: Navne i Norden. Oversigt over
nordiske navneinstitutioner og navnesamlinger.
NORNA-rapporter 25. Uppsala 1983, 224 s.
Fellows-Jensen, G.: Lancashire and Yorkshire names.
Northern History XIX, s. 231-37, Leeds
1983.
— : Et forsigtigt forslag til klassifikation af fornavne
efter navngivningsprincipper. NORNA-rapporter
23, s. 50-63, Uppsala 1983.
— : Anthroponymical specifics in place—names in -by
in the British Isles. Studia Anthroponymica Scandinavica.
Tidskrift for nordisk personnamnsforskning
1, s. 45-60, Uppsala 1983.
— : Scandinavian settlement in the Isle of Man and
Northwest England: the place-name evidence.
The Viking Age In The Isle of Man. Select papers
from The Ninth Viking Congress, Isle of Man,
4-14July 1981., Udg. C. Fell,P. FooteJ. Graham-
Campbell, R. Thomson, s. 37-52, London 1983.
— : Stednavnenes vidnesbyrd om nordisk bosættelse i
Nordvestengland og Sydvestskotland. Selskab for
nordisk filologi. Årsberetning 1981—1982, s.
39-47, København 1983.
Jørgensen, B.: Dansk stednavneleksikon - Jylland
sydlige del. Fyn med omliggende øer. København
1983, 156 s.
Kjær, L, Sørensen, J.K.: Peder Syv Danske Ord538
Universitetets årbog 1983
sproge I, Kiøbenhafn 1682 (Danmarks gamle
Ordsprog VII:1). København 1983, 632 s.
Meldgaard, E.V.: Diminutiv, hypokorisme, kortnavn
og kortform. Personnamnsterminologi.
NORNA-rapporter 23, s. 98-108, Uppsala 1983.
- : Moderne dansk personnavnestatistik. Den 2. nasjonale
konferansen i namnegransking, s. 46-48,
Oslo 1983.
- : Moderne dansk personnavneskik - fornavne, mellemnavne,
slægtsnavne. Studia anthroponymica
Scandinavica. Tidskrift for nordisk personnamnsforskning
1, s. 107-22, Uppsala 1983.
Pedersen, B.H.: Retskrivningsliste for jyske stednavne
fremstillet ved hjælp af EDB. Den 2. nasjonale
konferansen i namnegransking, Institutt for namnegransking,
redaktør: Botolv Helleland, s. 28-31,
Universitetet i Oslo 1983.
- : Hvad forstås der ved termen mellemnavn? Personnamnsterminologi.
NORNA—rapporter 23, Redigerad:
Goran Hallberg, Stig Isaksson, Bengt
Pamp, s. 78-86, Uppsala 1983.
Sørensen, J.K.: Institut for Navneforskning. Navne i
Norden. Oversigt over nordiske navneinstitutioner
og navnesamlinger. NORNA-rapporter 25,
Vibeke Dalberg, Bent Jørgensen, s. 9-26, Uppsala
1983.
- : Patronym. Term og begreb. Personnamnsterminologi.
NORNA-rapporter 23, Goran Hallberg,
Stig Isaksson, Bengt Pamp, s. 139-44, Uppsala
1983.
- : Patronymics in Denmark and England. London
1983, 24 s.
Weise, L.: Stednavnetolkning og EDB. Den 2. nasjonale
konferansen i namnegransking udg. Botolv
Helleland, s. 22-27, Oslo 1983.
- ; Danske indbyggernavne på-inge. København
1983, 191 s.
Lis Weise
Det humanistiske Fakultet 539
Øvrige europæiske sprog
1: Engelsk Institut
Historie:
I sommeren 1966 fik faget engelsk indrettet institut i
Store Kannikestræde 18, men instituttet fik først tillagt
annuum i finansåret 1966/67. Pr. 1. februar
1970 flyttede Engelsk Institut til Højbro Plads 7 og
fik derudover i januar 1972 tildelt lokaler i Lille Kirkestræde
I og i januar 1974 i Købmagergade 52,
hvor studienævnet fik kontor. Undervisningen fandt
fortsat sted i universitetets bygninger i den indre by,
medens instituttets øvrige funktioner var fordelt på
de nævnte tre adresser med administrationen placeret
i Lille Kirkestræde indtil udflytningen til Njalsgade
i januar 1976. På dette tidspunkt var Amagerbyggeriet
langtfra afsluttet, og først efter et års tid
var samtlige de instituttet tiltænkte lokaler disponible.
Stab:
Professorer: Eric Jacobsen (prorektor indtil 31.5.83),
Paul Levine, Bent Nordhjem, Holger Steen Sørensen
og Arne Zettersten (institutbestyrer). Gæsteprofessor:
Richard Pells. Lektorer: H.E. Andersen, Grå
Borup-Nielsen, Graham Caie, Anne Clauss (orlov),
Bent Conrad, Niels Davidsen-Nielsen, Cay Dollerup,
Jan Ulrik Dyrkjøb, Dorrit Einersen, Else
Fausbøll, Allan Findlay, Claus Færch, Niels Bugge
Hansen, Arnt Lykke Jakobsen, Inge Kabell, Christian
Kock (stedfortræder for bestyrer), Hanne Lauridsen,
H.O. Marquardsen, Jørgen Erik Nielsen, Ingeborg
Nixon, Holger Nørgaard, Viggo Hjørnager Pedersen,
Gorm Schou Rode, Henrik Rosenmeier, Bruce
Clunies Ross, Steen Schousboe, Jørgen Sevaldsen,
Niels Jørgen Skydsgaard, James Stewart, Henrik
Strandgaard, Niels Thorsen, Torben Thrane og
Henning Ørum.
Seniorstipendiater: Kirsten Haastrup og Henrik
Specht. Kandidatstipendiater: Jørgen Christian
Hansen og Jørgen Staun.
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter i forårssemesteret:
3, efterårssemesteret: II. Teknisk-administrativt
personale: fuldtid: 3, 37 t. ugl.: I, 32
t.ugl.: I, 31 t.ugl.: I, 20 t.ugl.: I. EFG-elever: I.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er det engelske sprog
og den kultur, der bæres af sproget og omfatter stort
set alle områder inden for sprog, kultur og litteratur i
hele den engelsksprogede verden - ud over Storbritannien
først og fremmest USA og dele af Commonwealth.
Hertil kommer, at engelsk i dag er det internationale
kommunikationssprog par excellence.
Genstandsområdet for instituttets forskning er således
karakteriseret ved sit enorme omfang, hvortil
kommer, at vi inden for fagets forskellige områder i
vid udstrækning tilgodeser såvel teoretiske og metodiske
som praktiske forskningsinteresser.
Forskningsaktiviteten udøves inden for følgende
tre hovedområder:
a) Selve det engelske sprog. Forskningen vedrører
det engelske sprogs historie samt moderne former for
engelsk talesprog, primært britisk og amerikansk
engelsk.
b) Den engelsksprogede litteratur og kultur. Igen
ligger hovedvægten på Storbritannien og USA; men
i ikke ringe omfang forskes der desuden i litteratur
fra andre engelsksprogede områder (Australien, Afrika,
Canada samt anglokeltisk litteratur).
c) De samfundsforhold der eksisterer eller har eksisteret
i de engelske sprogområder (navnlig Storbritannien
og USA).
Inden for alle tre områder konstateres en stigende
interesse for at behandle forskningsgenstanden ud
fra en kontrastiv synsvinkel (jfr. den nedenstående
specifikation) med særligt henblik på det danske udgangspunkt.
Instituttet lægger i denne sammenhæng
vægt på skabelsen af et forskningsmiljø, der står i
frugtbar vekselvirkning med den internationale
forskning på området og instituttets danske omgivelser.
I. Sprogforskning:
Fremmedsprogsindlæring:
Projekt i fremmedsprogspædagogik (PIF) udføres i samarbejde
med forskere fra andre institutter og institutioner.
Projektet ledes af Claus Færch. En gruppe
medarbejdere ved projektet har i 1983 afsluttet en
større monografi, der dels formidler en række forskningsresultater
fra projektets elevsprogsundersøgelser,
dels kan tjene som indførende lærebog i fremmedsprogspædagogik.
Endvidere er afsluttet manuskriptet
til en artikelsamling omhandlende diskursanalyse,
ligeledes på basis af PIFs elevsprogskorpus
(redigeret af Esther Glahn og Anne Holmen). Af de i
1982 igangsatte delprojekter er to blevet fortsat i
1983:
1. »Interaktionelle og sprogpsykologiske aspekter
i fremmedsprogsindlæring og -kommunikation«
(samarbejde mellem Institut for Lingvistik, Aarhus
Universitet, og PIF). Projektet, der støttes af Statens
humanistiske Forskningsråd, har i 1983 indsamlet ti
timers videooptagelser af engelsk- og tyskundervisning
i gymnasiet samt udført en række pilotundersøgelser
med henblik på anvendelsen af introspektive
metoder.
540 Universitetets årbog 1983
2. »Cross-cultural Speech Aet Realization Project
« (i samarbejde med Institut for Lingvistik,
Aarhus Universitet, samt forskere i Australien, Canada,
Israel, Storbritannien, USA og Vesttyskland).
Projektet har i 1983 indsamlet data fra 200 forsøgspersoner
(omhandlende »at opfordre« og »at undskylde
«) samt påbegyndt kodningen heraf. Det
danske delprojekt deltog i et projektmøde i Toronto i
marts måned.
Endvidere har Kirsten Haastrup i forbindelse
med sit seniorstipendium tilbragt tre måneder ved
Ontario Institute for Studies in Education, Toronto,
Canada, med henblik på litteratursøgning og udvikling
af forsøgsmetoder. I efteråret er udført fortestning
af 500 folkeskole- og gymnasieelever.
I tilknytning til PIF-projektet er Kirsten
Haastrup i færd med at foretage en undersøgelse af
danske gymnasieelevers strategi ved tilegnelse af et
engelsk ordforråd, med særligt henblik på reception.
I undersøgelsen medvirker 300 gymnasieelever fra
forskellige trin, idet der fokuseres på forholdet mellem
de strategier der anvendes af elever med et højt
sprogfærdighedsniveau (3.g.nysproglig), og dem,
der anvendes af elever med et lavt sprogfærdighedsniveau
(1 .g.matematisk).
Ligeledes i tilknytning til PIF-projektet fortsætter
Hanne Lauridsen på basis af det af PIF indsamlede
elevmateriale sine undersøgelser over danskeres udtale
af engelsk.
Også Arne Zettersten forsker i nye metoder i engelsk
sprogpædagogik, bl.a. med aktiv anvendelse af
videoproduktion.
I tilknytning til projektet Sprogtest, der er udviklet
ved Engelsk Institut i samarbejde med Institut for
matematisk og anvendt Lingvistik, og som med støtte
fra Tuborgfondet tilbyder engelskprøver for nyimmatrikulerede
studerende fra forskellige fag ved alle
videregående uddannelsesinstitutioner, arbejder
Cay Dollerup på at fa forbedret tilbagemeldingen til
de enkelte deltagere. Arbejdet tilsigter endvidere at
give lærere tilbagemelding om, hvilken sproglig
sværhedsgrad i engelsksproget faglitteratur, eleverne
kan forventes at klare.
Leksikografi:
DEMEF betyder 'Dictionary of Early Modern English
Pronunciation' og er et internationalt leksikografisk
forskningsprojekt, som involverer forskere fra
USA, England, Tyskland og Skandinavien. Dette
leksikon, som kommer til at behandle moderne engelsk
udtale fra bogtrykkerkunstens indførelse i England
1477 og fremefter, har siden 1. februar 79 haft
sit administrative centrum på Engelsk Institut, Københavns
Universitet. Her excerperes tekster og
overføres informationer om udtale på såkaldte input
slips.
Parallelt med arbejdet på 'Dictionary of Early
Modern English Pronunciation' udfører medarbejderne
forskning inden for tidlig nyengelsk. I perioden
1500-1800 (det tidsrum DEMEP skal dække) er
der op til 1700 skrevet meget lidt i Danmark om det
engelske sprog, hvorefter der i 1700-tallet er skrevet
en del, afspejlende den stigende interesse for engelsk
i Danmark. To medarbejdere - Inge Kabell og Hanne
Lauridsen - har ønsket at behandle forfatterne af
disse første danske værker om engelsk udtale og er
derfor startet med de tidligste tre, der tidsmæssigt
(1650-1700) udgør en gruppe for sig: Frederik Rolling,
Henrik Gerner og Christian Lauridsen Nyborg.
I gennemgangen af de tre forfatteres udtaleanvisninger
søger de at fortolke de transskriptioner der foreslås
og vurdere udtaleanvisningernes rimelighed i
forhold til den faktiske engelske (og danske) udtale
på den tid, dvs. der foretages dels en fonetisk, dels en
sproghistorisk vurdering af værkerne. Dette arbejde
tænkes senere fulgt op af en lignende undersøgelse
over værker fra det 18. århundrede.
Det første resultat af denne forskning, 'On the
evidence of the earliest Danish works on English
pronunciation, Part I: Consonants', udkommer i et
DEMEP-skrift, som projektet har afsluttet i 1983.
En undersøgelse over vokaler og accentforhold er
under udarbejdelse.
I tilknytning til DEMEP-projektet arbejder Else
Fausbøll med en undersøgelse over John Skeltons
rim.
Engelsk Instituts ordbogsprojekt indsamler fortsat
dansk/engelsk og engelsk/dansk ordbogsmateriale i
det omfang, de vanskelige økonomiske forhold muliggør.
Det har været en stor hjælp, at projektet trods
tidernes ugunst har faet en mindre ekstrabevilling
fra Fakultetet, samt er blevet støttet med private
fondsmidler. Endvidere har projektet faet et par private
seddelsamlinger stillet til rådighed. Kartoteket,
som nu er på godt 40.000 kort, hvoraf en del dog ikke
er færdigbehandlede, er i årets løb blevet stillet til
rådighed for revisionen al Kjærulff Nielsens engelsk/
danske ordbog, som Instituttet herudover ikke
er involveret i.
Arbejdet med færdiggørelsen af manuskriptet til
3. udgave af Vinterberg og Bodelsens dansk/engelske
ordbog er beklageligvis fortsat hæmmet af ressourceknaphed
og af EDB-tekniske vanskeligheder
på forlaget. Desuagtet nærmer dette arbejde sig nu
sin afslutning, og man er i ordbogsgruppen begyndt
at gøre sig en række mere langsigtede overvejelser
vedrørende revisionen af ordbogens semantiske og
grammatiske system. En sådan revision, der ville
kunne gøre ordbogen mere brugervenlig, vil omgående
blive iværksat, hvis Fakultetets planer om en
bemandingsmæssig styrkelse af arbejdet med tosprogsordbøger
realiseres.
Som deltager i den leksikografiske forskningsgrupDet
humanistiske Fakultet 541
pe behandler Grå Borup-Nielsen såkaldte problemkort,
dvs. kartotekskort med oplæg til ordbogsartikler,
som har vist sig problematiske ved første behandling.
Oplysningerne ved denne anden behandling
kan ofte ikke findes ved opslag, men nødvendiggør
skriftlig eller telefonisk henvendelse til diverse
organisationer og institutioner.
Sproglig grundforskning:
Bent Conrad skriver på en bog med arbejdstitlen
Reference without Meaning. Traditionelt har man regnet
med, at reference nødvendigvis må foregå via
begreber (eller betydninger). Efter den lingvistiske
pragmatiks fremkomst er det imidlertid blevet klart,
at der er områder inden for sproget, hvor reference
uden begreber er mulig, og det er disse områder
bogen beskæftiger sig med. Holger Steen Sørensen
arbejder med en analyse og heraf resulterende definition
af kasusbegrebet. Analysen tager sit udgangspunkt
i en sammenligning mellem det oldengelske og
det moderne engelske kasussystem. Også Jørgen
Staun forsker i kasus. Hans kandidatstipendiumsprojekt
har til hensigt at opstille de nødvendige kasusrelationer
til brug ved en beskrivelse af sætningskerner,
at indkredse de nødvendige transformationer
der skal knyttes til en kasusbaseret grammatik og
specifikt at beskrive upersonlige passivkonstruktioner
og nominaliseringer. Torben Thrane arbejder
fortsat med en beskrivelse af især den engelske grammatik
fra et referentielt-semantisk synspunkt. En
større artikel om verbalkategoriernes syntaks og semantik
udkommer inden årets udgang, og en artikel
af tilsvarende omfang og metodisk observans om
verbalkomplementeringsforhold er under udarbejdelse.
Henning Ørum beskæftiger sig i sin forskning
med kategorierne genus og kasus, dels i almindelighed,
dels som de realiseres i engelsk. Et afsnit om
genus foreligger i første redaktion, og et afsnit om
kasus forventes afsluttet i foråret 1984. Steen
Schousboe forsker fortsat i adjektivers og adverbiers
syntaks og semantik og i den grammatiske kategori
aspekt. Han arbejder tillige med moderne reklamesprog.
Kontrastiv grammatik:
Niels Davidsen-Nielsen arbejder på en bog om
grammatiske kategorier i moderne engelsk og dansk.
Heri foretages en sammenlignende analyse om
sprogbrugsbeskrivelse af kategorier, der knytter sig
til verbet. Et større kapitel om tempus (tid) er afsluttet,
og et kapitel om modus (måde) forventes afsluttet
i løbet af et par måneder.
Torben Thrane søger at udmønte resultaterne fra
sin sprogteoretiske grundforskning mere alment tilgængeligt
i form af en lærebog i moderne engelsk
syntaks med særligt henblik på de strukturelle ligheder
og forskelle mellem engelsk og dansk. Også i
Jørgen Stauns lingvistiske forskning indgår et kontrastivt
element, idet kasusgrammatikken anvendes
til en sammenlignende analyse af engelsk og dansk.
Ældre sprog:
H ans Erik Andersen viderefører sit arbejde med en
sproglig kommentar til »The Battle of Maldon«, med
en revaluering af det oldengelske digt og med stillingtagen
til den om digtet publicerede faglitteratur.
I dette kommenteringsarbejde indgår en introduktion,
hvori anvendte termer forklares, og hvori der
gives en kritisk gennemgang af termernes behandling
i den nyere faglitteratur. Dorrit Einersen, Else
Eausbøll og Inge Kabell har i fortsættelse af deres
udgivelse af kommentarer til old- og middelengelske
tekststykker påbegyndt arbejdet med en sproglig
kommentar til en samling tidligt nyengelske tekster.
Endvidere arbejder Dorrit Einersen på en kontrastivt
orienteret undersøgelse af syntaks, stilistik og
semantik i den sen-middelengelske periode.
II. Litteratur- og kulturforskning:
Engelske middelalderstudier:
En forskningsgruppe bestående af Graham Caie,
Dorrit Einersen og Henrik Specht arbejder med et
projekt med den overordnede titel Engelsk middelalderlitteratur.
Tekst og kontekst. Der planlægges i første
omgang udgivelse af en antologi om holdningsdannelse
i senmiddelalderen bestående af udvalgte tekster
med kommentarer og baggrundsmateriale. Dorrit
Einersens bidrag vil dreje sig om holdningen til
kvinder, Henrik Specht vil fokusere på holdningen til
bønder og hyrder, og Graham Caies emne er holdningen
til Bibelen.
Henrik Specht arbejder på en større undersøgelse
af det rustikke tema i den engelske middelalderlitteratur
og foretager desuden studier i den retoriske
indflydelse på personbeskrivelsen i middelalderens
litteratur.
En række udgivelser af middelaldertekster er undervejs.
Graham Caie forbereder en tekstkritisk udgave
af det oldengelske digt Judgment Day II samt af
digtets latinske kilde, Bedas De die iudicii. Desuden
forbereder han sammen med Ulla Haastrup, Institut
for Kunsthistorie, en dansk udgave af engelske mysteriespil
illustreret med danske kalkmalerier. Else
Fausbøll arbejder på en udgivelse af de i Rigsarkivet
fundne fragmenter af et oldengelsk håndskrift indeholdende
dele af Ælfrics Catholic Homilies: Fifty-six
Ælfric Fragments. Sammen med Michael Chesnutt,
Institut for Folkemindevidenskab, forbereder Henrik
Specht en udgivelse og oversættelse af en hånd542
Universitetets årbog 1983
bog på latin i digtekunstens teori, en ars poetica fra
Det 12. århundredes håndskrift.
Ingeborg Nixon er ved at færdiggøre andet bind af
en kommenteret udgave af middelalderromancen
»Thomas of Erceldoune«.
Engelsk i Danmark:
Inden for projektet Engelsk i Danmark undersøges den
engelsksprogede verden som den manifesterer sig i
Danmark Projektet omfatter studier i nogle af de
kommunikationsstrukturer, som forbinder de engelsktalende
lande og deres kulturer med det danske
samfund.
Delprojektet Engelsk og amerikansk prosafiktion på
dansk 1950-1959 ledes af Arnt Lykke Jakobsen. Efter
at registreringen af primærmaterialet er afsluttet,
undersøges dagbladsanmeldelser af engelske romaner
oversat til dansk inden for perioden. Undersøgelsen
af oversættelser til dansk af engelske romaner
fortsætter.
Delprojektet Engelskundervisning som kulturformidling
og -påvirkning ledes af Niels Jørgen Skydsgaard. Efter
afslutningen af en diakron og synkron (1980) undersøgelse
af pensum i det nysproglige gymnasium foretages
en parallel synkron analyse af pensa i gymnasiets
samfunds- og musiksproglige linie. Endvidere
foretages udførligere tematiske og pædagogiske undersøgelser
i forbindelse med dele af pensa.
Individuelle forskningsprojekter:
Holger Nørgaard arbejder fortsat med tidlige oversættelser
til engelsk af klassiske (latinske) forfattere,
herunder en udgave af Caxton's Ovid-oversættelse
for The Early English Text Society.
Inden for området engelsk renæssance har Allan
Eindlay en tekstkritisk udgave af Thomas Lodges
William Longbeard under udgivelse. Desuden fortsætter
han arbejdet med en større afhandling med arbejdstitlen
»London og det engelske renæssancedrama
«, en diskussion af tre former for drama, deres
oprindelse og betydning socialt og æstetisk set. Hanne
Carlsen er i færd med at undersøge, hvorledes
samtidens opfattelse af Ovid og Vergil kan spores
som en holdning til universelle problemer i Shakespeares
komedier og historiske skuespil.
Inden for området det 19. århundredes litteratur
har Jørgen Erik Nielsen arbejdet med emnet Charles
Dickens i Danmark. Et mindre arbejde på engelsk
om emnet er under udgivelse og en bredere fremstilling
på dansk er påbegyndt. Jørgen Erik Nielsen forbereder
desuden en artikel om Byrons The Giaour og
Mazeppa som udtryk for to tendenser i den engelske
romantik og arbejder på et bibliografisk og receptionshistorisk
værk om den russiske litteratur i Danmark
i det 19. århundrede. Gorm Schou Rode arbejder
fortsat med udgivelse af P.O. Brøndsteds rejsedagbøger
fra årene 1807-11.
En række medarbejdere beskæftiger sig med emner
inden for det 20. århundredes engelske litteratur.
Jørgen Christian Hansens projekt har overskriften
»Palimpsest-teknik i den moderne engelske roman«.
Der er tale om en undersøgelse af kompositionsteknik,
teksternes lagdelte struktur og litterære perspektiver
i James Joyces, Virginia Woolfs, Doris Lessings
og Lawrence Durrells forfatterskaber. Fran Hopenwasser
undersøger skabelsesmyter og myter om
kvindens kreativitet i nutidig anglo-amerikansk
kvindelitteratur. Formålet med undersøgelsen er at
forstå mytens betydning i denne litteratur ud fra og
som en reaktion imod mytiske forestillinger i romantikken.
Arnt Lykke Jakobsen er i gang med en undersøgelse
af fundamentale begreber i D.H. Lawrences
tankeverden. H.O. Marquardsen arbejder på
ideologikritiske undersøgelser inden for nyere britisk
litteratur, herunder særligt Graham Greenes forfatterskab.
Henrik Strandgaard undersøger forholdet
mellem form og virkelighedsfremstilling i engelsk
billedkunst og litteratur, med specielt henblik på
Wyndham Lewis og Auden gruppen. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i Clive Bells, Roger Frys og Edward
Bulloughs æstetiske teorier.
Inden for studiet af litteratur og kultur i Commonwealth-
landene arbejder Bruce Clunies Ross
fortsat med en udgivelse af den australske komponist
Percy Graingers skrifter. Manuskriptet til første bind
af udgivelsen står foran færdiggørelse. Bruce Clunies
Ross forbereder endvidere en artikel om det australske
maleris kulturelle og politiske kontekst i 30'erne
og 40'erne og beskæftiger sig i øvrigt med en række
emner inden for moderne australsk litteratur og kultur.
Allan Eindlay, der deltager i arbejdet med udviklingen
af afrikastudier ved Københavns Universitet,
forbereder en antologi af afrikansk litteratur på
engelsk. Arne Zettersten fortsætter sin forskning inden
for østafrikansk litteratur, bl.a. vedrørende
mundtlig tradition i Tanzania.
Inden for forskningen i amerikansk litteratur er
følgende projekter i gang: Paul Levine er i færd med
at udarbejde den første længere afhandling om E.L.
Doctorows forfatterskab. Endvidere udarbejder han
en kritisk gennemgang af jødisk-amerikansk fiktion
fra tiden efter 2. Verdenskrig samt en oversigt over
kulturelle strømninger i 60'erne og deres indflydelse
på filmatiseringen af Frank Stocktons novelle »Ihe
Lady; or the Tiger«. Endvidere fortsætter Paul Levine
sit arbejde med en afhandling om amerikansk
efterkrigslitteratur under titlen »The Intemperate
Zone«. Henrik Rosenmeier forbereder en større artikel
om allusioner og citatbrug i Robert Lowells digtning.
Inden for anglo-keltiske studier arbejder James
Stewart med følgende emner: En undersøgelse af kilDet
humanistiske Fakultet 543
derne til Giraldus Cambrensis' skrift Topographia Hiberniae
fra det 12. århundrede; en sammenligning af
hestebeskrivelser i latinske, svenske, engelske og keltiske
kilder; emner inden for keltisk folklore. James
Stewart deltager desuden i udgivelsen af samlinger
af irske folkesagn og irske ordsprog.
Flere medarbejdere beskæftiger sig med litteraturteoretiske
og generelle litteraturhistoriske emner;
Bent Nordhjem har lagt sidste hånd på en afhandling
med titlen »What Fiction Means: An Inquiry into the
Truth of Fiction«. Der er tale om et romanteoretisk
arbejde, der tager sigte på at bestemme forskellen
mellem fiktive og faktuelle tekster. De teoretiske
overvejelser følges op af en analyse af tre romaner i
den komiske genre; Sternes Tristram Shandy, Austens
Mansjield Park og Sparks Loitering with Intent. Niels
Bugge Hansen beskæftiger sig med komedieteori og
-praksis med særligt henblik på komediegenrens udvikling
i engelsk drama i dette århundrede. Cay Dollerup
deltager fortsat i et tværdisciplinært og tværkulturelt
forskningsprojekt, der igennem en række
delprojekter søger at afklare ligheder og forskelle i
læseroplevelsen hos læsere med forskellig kulturel
baggrund. Christian Kock beskæftiger sig med »litteraturens
interessemomenter« med det formål at
opnå en klarere forståelse af litteraturens funktioner,
dvs. hvad litteratur er »godt for« og kan »bruges til«,
og hvorledes denne forståelse kan omsættes til litteraturundervisning,
der sætter fokus på, hvad litteratur
er godt for frem for blot at se den som analysegenstand.
Jan Ulrik Dyrkjøb beskæftiger sig med de teologiske
og bibelkritiske implikationer i den form for litteraturteori
og -kritik, der bl.a. repræsenteres af canadieren
Northrop Frye. Dette arbejde indgår i en mere
generel og omfattende kulturkritisk bestræbelse.
Niels Jørgen Skydsgaard er i gang med et projekt
med arbejdstitlen »Tematiske strukturer i den engelske
roman«. Som led i projektet undersøges det europæiske
kærlighedsbegreb med særligt henblik på debatten
efter Freud. I forbindelse med undervisning i
litteraturpædagogik arbejder Niels Jørgen Skydsgaard
med emner inden for litteratursociologi, læserpsykologi
og hermeneutik.
///. Forskning i Historie og Samfundsforhold:
Forskningen inden for den samfundsfaglige faggruppe
på instituttet har samlet sig om amerikanske og
britiske politiske traditioner og ideologier i de sidste
100 år. Niels Thorsen undersøger de ændringer i den
amerikanske politiske tradition, som førte fra folkestyre
til en administrativ opfattelse af den føderale
stat. Hovedvægten ligger på en analyse af den politiske
økonomi som findes i Woodrow Wilsons tidlige
statsteoretiske og økonomiske forfatterskab. Jørgen
Sevaldsen beskæftiger sig med politiske ændringer
og ideologiske udviklinger i det moderne Storbritannien
med særligt henblik på en sammenligning med
skandinaviske forhold. Lene Koch forbereder udgivelse
af en antologi om amerikansk kvindehistorie.
Gæsteforelæsninger m.m.:
Kirsten Haastrup har været på et længere studieophold
ved Ontario Institute for Studies in Education,
Toronto, Canada.
Mitsunori Imai fra Japan og Sophie Zavitsanou
fra Grækenland har været på længere studieophold
ved instituttet.
Den i 1982 oprettede afdeling for humanistisk service-
virksomhed er fortsat med daglig ledelse af Arnt
Lykke Jakobsen.
Redaktion:
Redaktionen af Publications of the Department of English
bestod pr. 31.12. 1983 af Torben Thrane, Christian
Kock og Holger Nørgaard.
Redaktionen af Anglica et Americana bestod af Arnt
Lykke Jakobsen, Steen Schousboe og Niels Thorsen.
Torben Thrane er administrerende redaktør af Acta
Linguistica Hafniensia, Niels Jørgen Skydsgaard er
engelsk redaktør af Orbis Litterarum, Bruce Cl. Ross
er medlem af redaktionskomiteen for the Grainger
Journal, London. Claus Færch er redaktionsrådgiver
ved Scandinavian Work in g Papers on Bilingualism.
Institutpublikationer:
I 1983 er i serien Anglica et Americana udkommet
Henrik Specht; Poetry and the Iconography of the
Peasant. The Atitude to the Peasant in Late Medieval
English Litterature and in Contemporary Calendar
Illustration.
I serien Publications of the Department of English udkom
tre nye bind; Ingeborg Nixon; Thomas of Erceldoune.
Part 2; Introduction, Notes and Commentary;
Karsten Klejs Engelberg (red.); The Romantic
Heritage; Allan H. Findlay; Thomas Lodge, The Life
and Death of William Longbeard.
Publikationer:
Caie, G.D.; Beowulf. London 1983, 96 s.
Davidsen-Nielsen, N.; Engelsk Udtale i Hovedtræk.
(2. reviderede udgave). København 1983, 160 s.
- ; The Danish Learner 'Revisited'. Self 1-1983, s.
19-25, København 1983.
Dollerup, C.; Principielle og praktiske problemer
ved oversættelsesdisciplinen i gymnasiet. Meddelser
for gymnasieskolernes engelsklærerforening
93, s. 69-75, København 1983.
- ; Et eksempel på systematiseret tilbagemelding på
544 Universitetets årbog 1983
oversættelser. Meddelser for gymnasieskolernes
engelsklærerforening 93, s. 76-77, København
1983.
- ; An Analysis of Some Mechanisms and Strategies
in the Translation Process Based on a Study of
Translation between Danish and English,. Meddelser
for gymnasieskolernes engelsklærerforening
93, s. 44—68, København 1983.
- , Reventlow, I., Hansen, C.R.: Report no 15: The
studies of readers' responses to THE SNAKE,
THE GOLD APPLE, and PER SMED'S WHIP.
Institutpublikation 1983, 81 s.
- , Reventlow, L, Hansen, C.R.: Report no 11 " The
three tales chosen the establishment of the texts
and the charting of deviations, with a collation.
Institutpublikation 1983, 183 s.
- , Glahn, E., Hansen, C.R.: Reading strategies and
testsolving techniques in an ELF-reading comprehension
test; A preliminary report. Journal of
Applied Language Study Nr. 1, Bd I, s. 93-98,
Oxford 1982.
- : On the complexity of interlingual transmission
and its influence on target languages. Multilingua
2-3 (1983), s. 133-37, Amsterdam, Berlin, New
York 1983.
- , Reventlow, L, Hansen, C.R.: Methodological and
practical considerations in setting up an interdisciplinary,
cross-cultural study of experience of literature
in Dånes and Turks. Adjoining cultures as
reflected in literature and language. Proceedings
of the xvth congress of film, Evans, John et al., s.
216-18, Tempe, Arizona. 1983.
Dyrkjøb, J.U.; Magtens sprog og kærlighedens
sprog: Nogle teologiske perspektiver i Northrop
Fryes forfatterskab. På fortællingens grænse. Jubilæumsskrift
i anledning af kredsens 50.årgang,
Kjeld Holm, Hans Hauge, Jes Nysten, Elmo Due,
s. 1-16, Risskov 1983.
Einersen, D., Jakobsen, A.L.: Sex, Love, and Bliss.
Contributions to the D.H.Lawrence seminar held
at Copenhagen University, Amager, 7 May 1983.
Collected by Dorrit Einersen and Arnt Lykke Jakobsen.
Institutpublikation 1983, 77 s.
Findlay, A.H.: Rapport fra projektgruppen til udvikling
af et områdestudium vedrørende Afrika på
Københavns Universitet samt forslag til studieordning
og eksamensordning. Buch-Hansen, Poul
og Jørgen P. Christensen, Allan Findlay, Holger
Bernth Hansen, Henrik Jeppesen, O. Justesen og
M.Whyte, s. 42, København 1983.
Færch, C., Kasper, G., (red.): Strategies in Interlanguage
Communication. London 1983, 253 s.
- , Kasper, G.: Introduction. Strategies in interlanguage
communication, Færch, Claus / Kasper,
Gabriele(red.), s. XV-XXIV, London 1983.
- , Kasper, G.: Plans and strategies in interlanguage
communication. Strategies in interlanguage communication,
Færch, Claus / Kasper, Gabriele, s.
20-60, London 1983.
- , Kasper, G.: On Identifying Communication Strategies
in Interlanguage Production. Strategies in
Interlanguage Communication, Færch, Claus /
Kasper, Gabriele, s . 210-38, London 1983.
- : kommunikationsstrategier. Pædagogik 83, Pia
Håkansson, Finn Bræstrup Karlsen, Ole-Peter
Petersen(red.), s. 125-30, København 1983.
Haastrup, K., Brick-Hansen, A,, Gregersen, J.: Forsøg
med mundtlige prøver i engelsk. Pædagogisk
Central Brøndby Kommune - Kbh. 1983, 175 s.
- , Phillipson, R.: Achievement strategies in learnerative
speaker interaction. Strategies in Interlanguage
Communication, Claus Færch / Gabriele
Kasper (redaktører), s. 140-58, London 1983.
Hyldgaard-Jensen, K., Zettersten, A.: Symposium
zur Lexikographie Kopenhagen 1982. Germanistische
Linguistik 1983, s. 1-228, Hildesheim,
Georg Olms Verlag 1983.
Koch, L., Frastein, S.: Ravnemødre. Et opgør med
modermyten. Tiderne skifter. København 1983.
- ; Uddannelser i Kvindestudier. Bidrag om Kvindecentret,
Københavns universitet. Kvindeforskningspolitik.
En rapport fra et landsmøde for
danske kvindeforskere, (red.) Nina Lykke & Jette
Gade Madsen, s. 1 32-43, Odense Universitet
1983.
Kock, C.: "Litterær kompetens" og "receptionsæstetik":
Nogle nyere litteraturkritiske begrebsdannelser.
Meddelelser fra Gymnasieskolernes Engelsklærerforening
93, s. 3-20, Gyldendal, København
1983.
- : Litteraturens værdi. Om Morten Kyndrup: Æstetik
og litteratur. SILAU (Skrifter fra institut for
litteraturhistorie, Aarhus Universitet) 13, s.
138-41, Aarhus 1983.
Lauridsen, H., Kabell, L: On the evidence of the
earliest Danish grammars of English. Germanistische
Linguistik 5—6, s. 131-45, Heidelberg 1983.
Lundskær-Nielsen, J., Sevaldsen, J., Vadmand, O.:
Contemporary British Society I-IL København
1983, 153+156 s.
Martinet, H., Pedersen, V.H., Quistgaard, J.: ASc-
LA - Symposiet. Oversættelse og tolkning. København
1983, 246 s.
Nielsen, J.E.: Sir Walter Scott's Reception in Nineteenth
Century Denmark. Scott and His Influence.
The Papers of the Aberdeen Scott Conference,
1982, J.H. Alexander and David Hewitt, s.
467-74, Aberdeen 1983.
- : Myth and Reality in Early Danish Byron Criticism.
The Romantic Heritage: a Collection of Critical
Essays (Publications of the Department of
English vol. 12), Karsten Engelberg, s. 173-84,
København 1983.
Pedersen, V.H., Andersen, L.: Oversættelsesteori.
Det humanistiske Fakultet 545
Sprint 3, s. 8-11, København 1982.
- : Translation and linguistic change as Exemplified
in a Number of Translations in Danish within the
EEC. Cebal 6, s. 7-27, København 1983.
- ; The Concept of Text Type, with Special Reference
to Literature. AScLA - Symposiet oversættelse
og tolkning, Hanne Martinet, V. Hjørnager Pedersen,
Jacques Quistgaard, s. 35-46, København
1983.
- , Manley, J.: Words, Words, Words - om ord og
ordbøger. Beretning for året 1982 fra Engelsk Institut,
Københavns universitet, Engelsk Institut,
s. 18-26, København 1983.
Ross, B.A.C.; Review-article on Susan Dermody, et
al. (Eds) Nellie Melba, Ginger Meggs and friends,
essays in Australiancultural history. Malmsbury
(Vie) 1982. Australian literary studies. Volume
II, nr . 1, 1983, s. xx-6, St Lucia, Queensland
4067, Australia 1983.
- : A new version of pastoral: Some developments in
Michael Wilding's fiction. Australian literary studies.
Volume 11, nr. 2, 1983., s. xx-12, St Lucia,
Queensland 4067, Australia 1983.
The American model? American writing and
Australian poetry. Overland 92, s. xx-9, Melbourne,
Australia. 1983.
Sevaldsen, J., Vadmand, O.; British Society. København
1983, 96 s.
Specht, H.: Poetry and the iconography of the peasant;
The attitude to the peasant in late medieval
english literature and in contemporary calendar
illustration. Department of English, University of
Cop 1983, 103 s.
Staun, J.: The Old English Obstruent System and
its History: A Dependency Account. Studia Linguistica
37:1, s. 20, Lund 1983.
- : Retraction of Old English (ææ) and bifurcation of
Danish (a) and the articulatory gesture in dependency
phonology. Lingua 59, s. 18, Holland 1983.
Stewart, J.: Uomo Universale. Institutpublikation
1983, 2 s.
Thorsen, N.: The Search for Power, Inc.: Robert
Wiebe and Alan Trachtenberg on the Gilded Age.
American Studies in Scandinavia, vol. 15, 1983, s.
69-78, Oslo 1983.
Thrane, T.: On some assumptions and principles of
contrastive grammar illustrated from the area of
reflexivity in Danish and English. Papers and studies
in contrastive linguistics vol. 17, s. 1-15, Poznan
1983.
- : On the universality of AUX. Acta Linguistica
Hafniensia 18.2, s. 154-200, København 1983.
Zettersten, A.: Engelsk grammatik. Del I-VI. Programvara
for mikrodator. Engelsk grammatik, Arne
Zettersten - Stig Lundman, s. 1-1840, Malmø
1983.
- : Research in progress 1983. A supplement to
R.I.P. 1980. A survey of research projects on English
language, Literature and Civilization in Denmark,
Finland,Iceland, Norway, and Sweden. Edited
by A.Z. København 1983, 93 s.
- : Experiment med nya teknologier i språkundervisningen:
Mikrodator, teledata, text-tv och video.
Lingva Oktober 1983, s. 124—29, Stockholm 1983.
- : Testing oral proficiency. Thai Tesol Bulletin Vol.
3 No. 3, s. 14—15, Bangkok 1983.
—: "A renaissance of research on Early Modem
English". Proceedings of the Ist International
Symposum on Lexicography in Copenhagen
(September, 1-2, 1982), K. Hyldgaard-Jensen &
A. Zettersten, s. 9-23, Hildesheim & New York
1983.
- : The pre—history of English studies at Swedish
Universities. Towards a History of English Studies
in Europe, Proceedings of the Wildsteig-Symposium.
April 30-May 3, 1982, Finkenstaedt,
Thomas & Gertrud Scholtes, s. 41-48, Augsburg
1983.
- : Fast African literature. An anthology edited by
Arne Zettersten. Longman, London 1983, 256 s.
- , Hyldgaard-Jensen, K.: Ist International Symposium
on Lexicography. Proceedings of the Ist International
Symposium on Lexicography in Copenhagen
(September, 1—2, 1982), Udgivere: K.
Hyldgaard-Jensen & A. Zettersten, s. 1-280, Hildesheim
& New York 1983.
Christian Kock
2: Institut for Germansk Filologi
Historie:
Institut for germansk filologi blev oprettet den 1. juli
1967 med adresse: Købmagergade 44-46. København
K., indtil 1970. Fra 1. aug. 1970 - 1973 var
instituttets adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København
V. Fra 1. sep. 1973-jan. 1979 havde instituttet
til huse: Øster Voldgade 10 e., 1. sal, 1350 København
K. Siden 1. feb. 1979 er instituttets adresse:
Njalsgade 80, Trappe 16, IL 2300 København S.
(KUA.) Før 1967 virkede instituttet under Det Filosofiske
Fakultet.
Stab:
Professorer: Karl Hyldgaard-Jensen, Sven-Aage Jørgensen
og Per Øhrgaard. Afdelingsledere og docenter:
Mogens Wied Jørgensen (allokeret til Handelshøjskolen
København) og Helge Hultberg. Lektorer:
Arne P. Dittmer, Mogens Dyhr, Bjørn Ekmann, N.A.
Grossert, Uffe Hansen, Alfons Hoger, Lisbeth Fal546
Universitetets årbog 1983
ster Jakobsen, Børge Kristiansen, Elisabeth Møller,
Birgit Nielsen, Jørgen Olsen, Geerte de Vries, Monika
Wesemann (allokeret til Handelshøjskolen København),
Rolf Wiecker, Vibeke Winge og Ingeborg
Zint. Kandidatstipendiat: Niels Erik Larsen. Seniorstipendiat:
Ruth Dinesen.
Esterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
3.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter de vigtigste
felter inden for faget, som ud over ældre og nyere
sprog og litteratur også omfatter hollandsk, frisisk,
nedertysk samt jiddisch. Forskningsvirksomheden
har — traditionelt — været præget af en blanding af
individuel forskning og projekter, hvori også deltager
forskere fra andre institutter og universiteter. Instituttet
har gennemført et symposium »Aspekte der
Romantik« i samarbejde med Tysk Kulturinstitut.
Ud over den lingvistiske og litteraturvidenskabelige
forskning, som behandler disciplinernes centrale
problemer, har instituttet i de senere år tematiseret
kontakten mellem dansk og tysk i en række projekter
strækkende sig fra mødet mellem dansk, nedertysk
og frisisk i Slesvig over kontrastiv grammatik til arbejdet
med en stor dansk-tysk ordbog, jvf. projektbeskrivelserne
nedenfor.
Instituttet har også i det forløbne år haft gode
kontakter med tysk forskning.
Fremmedsprogsindlæring:
SHF-projektet »De samfundsmæssige behov for anvendelsen
af fremmedsprog i Danmark« under ledelse
af Karl Hyldgaard-Jensen fortsætter.
Ansvarlig leder for UNESCO-projektet »Fremdsprachenunterricht
Deutsch im Dienst der Volkerverståndigung,
dargestellt am Beispiel der Auswahl
und Behandlung literarischer Texte« er Karl Hyldgaard-
Jensen. Projektet omfatter tre problemkredse
under inddragelse af tyskundervisningen på universitets-
og gymnasieniveau.
Kontrastiv Lingvistik:
Projektet »Dånisch-deutsche kontrastive Grammatik
« er beskrevet i årbog 1975/76. Projektgruppen
består af Mogens Dyhr, Cathrine Fabricius-Hansen
(Oslo), Erik Hansen (Nordisk filologi, KU), Lisbeth
Falster Jakobsen, Jørgen Olsen, Monika Wesemann.
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Der foreligger foreløbigt 6 publikationer i serien.
Jørgen Olsen er ansvarlig for det maskinskrevne
korpus.
Der arbejdes for tiden især på verbalsyntaksen i
dansk og tysk. Således er C. Fabricius-Hansen, L.F.
Jakobsen og J. Olsen i færd med at afslutte arbejdet
med problemet valens, sætningsled og sætningsmønster
(Satzbauplån). M. Dyhr arbejder med »Funktionsverbgefuge
im Dånischen und Deutschen« og
har forelagt delresultater inden for diatese i KONTRA
6.
E. Hansen beskæftiger sig med trykforhold på
dansk. Endvidere arbejder L.F. Jakobsen med sætningsknuder
og sammen med J. Olsen i forbindelse
med spørgsmålet tertium comparationis. M. Wesemanns
forskning drejer sig om passiv og »Modalpartikler
i dansk og tysk«, en leksikalsk pragmatisk beskrivelse
samt om »Ækvivalensbegrebet i en
oversættelsesteori«.
I tilknytning til Kontragruppen og dens koncept
har Hans Basbøll (Nordisk Filologi, Odense U.) og
Johannes Wagner (Germansk Filologi, Odense U.)
udarbejdet en afhandling »Dånisch-deutsche Phonologie.
Segmentale Wortphonologie« (arbejdstitel).
Endelig har L.F.Jakobsen i forlængelse af en tidligere
artikel (1981) om regelformuleringer i pædagogiske
grammatikker om tysk og i tilknytning til et 2.
dels-emne foretaget yderligere analyser af grammatikker
beregnet for det danske gymnasium og udmøntet
dette i en artikel.
Grænseregions forskning:
Projektet »Mødet mellem sprogene i det dansk-tyske
grænseområde i fortid og nutid, herunder også tosprogethedsproblematikken
i skoleundervisningen«
(Karl Hyldgaard-Jensen) fortsætter. Første rapport
om de hidtil gennemførte undersøgelser er fremlagt
på Institut flir Deutsch als Fremdsprache der Universitåt
Miinchen. De fortsatte undersøgelser vil blive
refereret på symposiet »Zur Sprachvariation mit
besonderer Beriicksichtigung des deutsch-dånischen
Grenzgebiets« 1984 i København.
Niels Erik Larsen arbejder med sprogsociologiske
undersøgelser af flersprogetheden i Rodenås, Nordfriesland.
Flere artikler er færdiggjort til publikation
i danske og udenlandske tidsskrifter.
Mogens Dyhr og Ingeborg Zint arbejder med projektet:
»Den sproglige variation i Flensborg«.
Leksikografi:
Projektet »Dansk-Tysk Ordbog« (DFO) har til formål
at skabe en større dansk-tysk ordbog på videnskabeligt
grundlag. Der er udarbejdet semantiske
operationsmodeller, der anvendes i det videre leksikografiske
arbejde, som foregår på kontrastiv-semantisk
basis. Gruppen består af Elisabeth Møller,
Mogens Wied Jørgensen, Arne Dittmer, Karl Hyldgaard-
Jensen samt et antal studerende. Gruppens
videnskabelige medarbejdere vil fortsat udarbejde
Det humanistiske Fakultet 547
artikler og foredrag om leksikografiske emner. Udarbejdelsen
af de enkelte ordbogsartikler fortsætter.
Fonetik:
Mogens Wied Jørgensen fortsætter arbejdet med en
lærebog i tysk fonetik (se årbogen 1981). Udarbejdelsen
er tilknyttet undervisningen i fonetik og forventes
at strække sig over et par år.
Tekstlingvistik:
Siden 1975 har Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen arbejdet med begrebet tekstkohærens, idet de
ved konkrete tekstundersøgelser forsøger at eftervise,
at tekstkohærens ikke - som tidligere antaget - kan
bero på eksplicitte morfosyntaktiske størrelser alene,
men at kohærens er afhængig af et sammenspil mellem
eksplicitte og implicitte faktorer i teksten. Heraf
anses de fleste implicitte for at kunne afledes (involveres)
af de konkrete sætninger, der indgår i teksten,
og projektet tager sigte på at eftervise lovmæssigheder
for disse involveringer ved inddragelse af semantiske
aspekter af morfosyntaksen (fx. valens, »aktionsarter
«) og aspekter af semantisk-pragmatisk art
(fx. præsuppositionSlære og argumentationsmønstre).
Et sigte med projektet er at bidrage til en almen
tekstforståelseslære. En del af indsigten i tekstopbygningen
stammer fra arbejdet med tertium
comparationis inden for kontrastiv lingvistik.
Ældre sprog og dialektologi:
Tysk i Danmark:
(Vibeke Winge).
Inden for det danske kongerige har det tyske sprog i
perioder haft status på linie med dansk. Mange kilder
til Danmarkshistorien er affattet på tysk, og der
findes talrige vidnesbyrd i litteraturen om, at store
dele af befolkningen uden videre forstod tysk.
Der er publiceret artikler om kancelisproget i Det
tyske Kancelli, om tyske salmebøger udkommet i
Danmark og om tyske figurer på scenen i det 18. årh.
I øjeblikket færdiggøres en tekstudgave af en middelnedertysk
salmebog, et håndskrift fra Det kongelige
Bibliotek i København, skrevet til Kong Frederik I.
Eksillitteratur:
Det af prof. Steffen Steffensen påbegyndte projekt
videreføres. Birgit Nielsen (BN) har koncentreret sig
om den rolle, som Karin Michaélis har spillet for de
tyske emigranter i Danmark. BN er igang med at
udarbejde en større biografi om Karin Michaélis og
har planlagt at udgive breve fra hendes efterladte
papirer. Færdigt foreligger en undersøgelse af hendes
forhold til Bert Brecht og Helene Weigel. Birgit
Nielsen har endvidere afsluttet en undersøgelse af
den østrigske eksilforfatter Maria Lazar og hendes
liv i Danmark samt en bredere undersøgelse af skolen
Walkemiihle i Danmark (Østrupgaard). Sammen
med Hans Deichmann (Milano) udgiver BN en
række breve og artikler af Genia Schwarzwald. BN
har desuden virket som konsulent vedrørende en
publikation om Brechts liv i Danmark, der udgives
af byen Svendborg og Brecht-Zentrum Berlin. Ruth
Dinesen (RD) har fortsat arbejdet med et brevregister
over ca. 3000 breve fra Nelly Sachs. Ved hjælp af
et spørgeskema for hvert brev systematiseres oplysninger
om adressat, datering, materialets opbevaringssted,
samt visse dele af brevindholdet, der angår
værkgenese og -kommentar, samt biografi. Gennem
inddatering og behandling på et dataprogram
produceres ud over det kronologiske brevregister forskellige
indices og registerindgange til materialet.
Registret forventes udgivet 1984 i »Stuttgarter Arbeiten
zur Germanistik«. Endvidere udgiver Ruth
Dinesen sammen med docent Helmut Miissener
(Universitetet i Stockholm) et udvalg af breve fra
Nelly Sachs, med biografi, tidstavle, værk- og personregister
samt anmærkninger. I løbet af det kommende
år kan der forventes genudgivelse af flere tidlige
Nelly Sachs-publikationer, hvoraf flere ikke tidligere
er bibliograferet. Arbejdet har derfor krævet udstrakt
søgning i periodika fra perioden 1930 til 1940.
En efterskrift vil behandle teksterne stilistiskt og
fremstille publiceringskonteksten, teksternes genese
samt deres relevans for digterens senere værk.
Litteraturvidenskab:
Instituttet har traditionelt haft et forskningstyngdepunkt
i det 18. og tidlige 19. århundrede, dvs. den
tyske præromantik, klassik og romantik, hvor vekselvirkningen
med den danske litteratur var særlig intensiv.
Sammen med Klaus Bohnen (AUC) arbejder
Sven-Aage Jørgensen (SAJ) og Per Øhrgaard fortsat
med revisionen af de Boor-Newald: »Geschichte der
deutschen Literatur« Bd. VI, I (1750-89). Ved siden
af denne ret omfangsrige litteraturhistorie, ca. 500
sider, arbejder Sven-Aage Jørgensen med en kommenteret
udgave af Hamanns »Aesthetica in nuce«
(sammen med K. Grunder og K. Lohrer), som SAJ
håber at afslutte i løbet af 1984. Endvidere har SAJ
planlagt udgivelsen af kommenterede værker af
Wieland i »Verlag deutscher Klassiker«; det drejer
sig om den »komiske« roman »Don Silvio«, utopierne
»Der goldene Spiegel« og »Diogenes von Sinope.
« Forlaget Reclam har anmodet SAJ om at udgive
Wielands »Oberon«. SAJ har afsluttet en kortere
undersøgelse af Wielands reception i Danmark og
planlægger sammen med tyske og amerikanske
forskere en arbejdsbog om Wieland til brug for uni548
Universitetets årbog 1983
versitetsundervisningcn i Tyskland. Per Øhrgaard
har til en større dansksproget litteraturhistorie udarbejdet
en fremstilling af den tyske romantik og Helge
Hultberg arbejder med en fremstilling af humoren
hos Schleiermacher, Kierkegaard og den danske romantik.
I anledning af Lessing og Grundtvig-årene
har Sven-Aage Jørgensen beskæftiget sig med den
tyske romantiks betydning for Grundtvig og Lessings
indflydelse på Kierkegaard og Grundtvig.
Bjørn Ekman har afsluttet og publiceret en kommenteret
udgave af Novalis »Hymnen an die Nacht«,
som også N.A. Grossert (NAG) har beskæftiget sig
med i forbindelse med en psykologisk orienteret undersøgelse
af romantikken.
I forlængelse af sin disputats har Børge Kristiansen
(BK) arbejdet videre med Schopenhauer-receptionen
i Thomas Manns roman »Der Zauberberg.«
BK er desuden gået igang med en bredt anlagt undersøgelse
af de idéhistoriske konceptioner, som ligger
til grund for Max Frischs forfatterskab i dets
forskellige udviklingsfaser. Alfons Hoger har påbegyndt
en bredt anlagt undersøgelse af den nyere bayerske
litteratur med tyngdepunkt i Ludwig Thoma,
Lena Ghrist, Oskar Maria Graf og Karl Valentin.
Bjørn Ekmann (BE) fortsætter sin tværfaglige undersøgelse
af latterkulturen, dvs. humoristisk, spøgefuld,
satirisk, komisk, ironisk og vittig kommunikation.
BE leder et internationalt arbejdsfællesskab der
løbende publicerer i >Jahrbuch fur Internationale
Germanistik.« BE fungerer som redaktør af »Rahmenthema
Lachkultur« i dette tidsskrift. Helge
Hultberg og Per Øhrgaard anmelder løbende den
nyeste tyske litteratur i danske tidsskrifter og aviser.
Historie og samfundsforhold:
Bjørn Ekmann arbejder med historietolkning og historieformidling
i DDR og BRD som udtryk for de
forskellige tysksprogede samfunds selvforståelse og
forhold til den tyske tradition. I tilslutning til undervisning
i emnet har BE holdt en række foredrag i
ind- og udland samt publiceret tidsskriftsartikler.
Nederlandsk:
Geerte de Vries har studeret relationerne mellem
den danske forfatter-maler Carel van Mander og den
hollandske digter Joost v.d. Vondel og i tilknytning
dertil den historiske rigtighed i Vondels digte: »Parnassus
aan de Belt«. Desuden er revisionen af anden
udg. af »Nederlandsk Grammatik« afsluttet.
Redaktionsvirksomhed:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
Bd. 21, udgivet af Mogens Dyhr, Karl Hyldgaard-
Jensen og Jørgen Olsen.
KON1RA Bd. 6 udgivet af forskningsgruppen
»Kontrastive Dånisch-Deutsche Grammatik«.
Kopenhagener germanistische Studien, red. Karl
Hyldgaard-Jensen. IDV-Rundbriefe, red. Karl
Hyldgaard-Jensen.
Deutsche Sprache, Berlin. Medudgiver: Karl
Hyldgaard-Jensen.
Text & Kontext, Bd. 11,1 og 11,2 udgivet af Klaus
Bohnen, Conny Bauer og Uffe Hansen.
Text & Kontext Sonderreihe, Bd. 16. Literatur
und Philosophie. Udgivet af Bjørn Ekkmann, Børge
Kristiansen og Friedrich Schmoe.
Aspekte der Romantik, Bd. 17. Udgivet af Sven-
Aage Jørgensen, Per Øhrgaard og Friedrich
Schmoe.
Helge Hultberg er redaktør af »Kierkegaardiana.
«
Publikationer:
Dinesen, R.: Brevregistratur. DDA-Nyt (Dansk Data
Arkiv) Nr. 25 Forår 1983, s. 78-81, Odense
Universitet 1983.
Dittmer, A.P.: Partizipien im Danisch-Deutschen
Worterbuch. Germanistische Linguistik 5—6/82, s.
189-97, Olms Verlag, Hildesheim 1983.
Dyhr, M.: Zwei beitråge zur untersuchung der valenzklassen
und satzbauplåne im Dånischen und
Deutschen (= kontra 6). København 1983, 72 s.
- , Zint, L: Pragmatik in der grammatik. Zeitschrift
fur Germanistische Linguistik 11 (1983), s.
341-46, Berlin 1983.
- : Funktionsverbgefuge und Textkonstitution. Languages
in Function. Materials of the XHIth Annual
Conference of the Societas Linguistica Europaea
held in Budapest 3.-6.IX1980, ROT, Sandor,
s. 85-92, Budapest 1983.
Ekmann, B.: Inhaltliche und sprachliche Kriterien
fur die Auswahl von Themenbereichen auf der
Fortgeschrittenenstufe. Glottodidactica 15, s.
113-30, Poznan, Polen 1983.
- : Novalis: Hymnen an die Nacht. Kommentierte
Studienausgabe. Beide Textfassungen, Materialien,
Erlåuterungen, Einfuhrung, erlåuterte Literaturhinweise,
Register. København 1983, 212 s.
- , Kristiansen, B.: Literatur und Philosophie - Forord.
Literatur und Philosophie. Vortråge des kolleguium
am 11. und 12. Oktober 1982.Kopenhagener
kolloguien zur Deutchen literatur bd. 8.,
Bjørn Ekmann, B. Kristiansen m. fl., s. 7-8, København
& Miinchen 1983.
- : "Hvorfor ler vi? - Om humor, spøg og latter".
Dansk i dag 8, s. 4-5, Munksgaard, København
1983.
Grosset, N.A.: Zu einer psychologischen Betrachtung
der Romantik. Text og Kontext, Sonderreihe
Det humanistiske Fakultet 549
Band 18, s. 67-106, Kopenhagen, Miinchen 1983.
Hoger, A.G.: "Das Parkleben. Darstellung und Analyse
von Frank Wedekinds Fragment "Das Sonnenspektrum"".
Text & Kontext 11.1, s. 35—55,
København — Miinchen 1983.
Hultberg, H.; Der Wanderer. Uber Franz Boni. Text
& Kontext 11.2, s. 370-81, Kopenhagen, Miinchen
1983.
Hyldgaard-Jensen, K., Maegaard, B.: Machine
Translation and Computational Lexicography.
Copenhagen 1983, 109 s.
- : Der Einsatz des Computers in dånischen-deutschen
Wørterbiichern. Symposium zur Lexikographie
Kopenhagen 1982, Hyldgaard-Jensen,
Karl, s. 6, Hildesheim 1983.
- , Zettersten, A.; Symposium zur Lexikographie
Kopenhagen 1982. Germanistische Linguistik
1983, s. 1-228, Hildesheim, Georg Olms Verlag
1983.
- : Probleme des modemen Fremdsprachenunterrichts.
Germanistisches jahrbuch DDR-UVR
1982-1983, s. 190-200, Budapest 1982.
- : 1) Introduction to Symposium on Lexicography,
September 1-2, 1982 Copenhagen. 2) Der Einsatz
des Computers in danisch—deutschen Worterbuchern.
Symposium zur Lexikographie — Symposium
on Lexicography. Proceedings of the Symposium
on Lexiocography September 1-2, 1982 at the
University of Copenhagen., ed. Karl Hyldegaard-
Jensen, Arne Zettersten, s. 5-7 + 207-09, Hildesheim
1983.
- ; Die 'erlebte Rede' im deutschsprachigen Schrifttum
Ende des 19. Jahrhunderts. Entwicklungstendenzen
der deutschen Sprache, seit dem 18. Jahrhundert,
Akademie der Wissenschaften der DDR,
Dieter Nerius ( = Linguistische Studien Nr. 111),
s. 207-13, Berlin (Ost) 1983.
Jørgensen, M.W.; Die grammatischen Informationen
in Bezug auf die Danischen Lemmata im
DTO (Danisch-Deutsches Warterbuch). Germanistische
Linguistik 5-6/82, s. 199-206, Hildesheim-
Ziirich-New York 1983.
Jørgensen, S.: Utopisches Potential in der Bibel.
Mythos, Eschatologie und sækularisation. Utopieforschung.
Interdisziplinære Studen zur neuzeitlichen
Utopie. I—HI, Vosskamp, Wilhelm, s.
375-401, Stuttgart 1983.
- ; Grundtvig og Tyskland - dialogen, der blev væk.
Efterklange. Et Grundtvig—seminar., Jørgen 1.
Jensen og Erik A. Nielsen, s. 34—43, Aarhus 1983.
- : Skandinavische utopien. Literarische Utopien
von Morus bis zur Gegenwart, Klaus L. Berghahn
og Hans LHrich Seeber, s. 265-74, Konigstein/
Taunus 1983.
- : Johann Georg Hamann "Schriftsteller und Kunstrichter".
Johann Georg Hamann, Acta des zweiten
Internationalen Hamnn—Colloquiums im
Herder-Institut zu Marburg/Lahn 1980, Herausgegeben
von Bernhard Gaiek, s. 77-99, Marburg
1983.
- : Mythologie und Mythisierung in Romantik und
Pråromantik. Aspekte der Romantik. Text &
Kontext. Sonderreihe Bd. 18, Sven-Aage Jørgensen,
Per Øhrgaard og Fr. Schmoe, s. 16-29, København
1983.
Kristiansen, B.: Max Frisch und Friedrich Nietzche.
Zur Bedeutung und Funktion Lebensphilosophischer
Orientierung im Friiwerk Frischs. Literatur
u n d P h i l o s o p h i e . V o r t r å g e d e s k o l l o q u i u m am I I .
und 12. Oktober l982.Kopenhagener Kolloquien
zur Deutchen Literatur bd.8.. Udgivere: Bjørn
Ekmann, B. Kristiansen m.fl, s. 164—205, København
& Munchen 1983.
Larsen, N.: Das Niederdeutsche und die Entwicklung
der Mehrsprachigkeitsverhåltnisse im nordfriesischen
Dorf Rodenås (Schleswig). Jahrbuch
des Vereins fur niederdeutsche Sprachforschung
105, s. 140-43, Neumunster 1982.
- : A North Frisian Case of So-called Language
Death and the Consequences for Multilingualism
in the Community. Friserstudier HI, Udg.: Niels
Danielsen, Erik Hansen, Hans Frede Nielsen,
Hans Bekker—Nielsen, s. 25—36, Odense 1983.
Møller, E.: Homonymie bzw. Polysemie. Kriterien
fur die Ansetzung des Lemmas im Dånisch-Deutchen
Worterbuch (DTO). Germanistische lingui-^
stik, Olms Verlag . 5-6/82, s. 169-88, Hildesheim-
Ziirich-New York 1983.
Nielsen, B.S.: Maria Lazar. Eine Exilschriftstellerin
aus Wien. Text u. Kontext. Zeitschrift flir germanistische
Literaturforschung in Skandinavi II I,
s. 138-194, København/Mnchen 1983.
- : Karin Michaelis' hjælp til tyske emigranter. Humaniora
5 (1981-82), s. 14—17, København 1983.
Winge, V.: Zum Projekt Hochdeutsch-Niederdeutsch
in der danischen Konigskanzlei des 16.
Jahrhunderts. Korrespondenzblatt des Vereins
fur niederdeutsche Sprachforschung 1982, Heft
89, s. 50-52, Neumnster Karl Wachholz Verlag
1982.
- ; Hochdeutsch und Niederdeutsch in der danischen
Konigskanzlei des 16. Jahrhunderts.
Niederdeutsches Jahrbuch, Dr. Joachim Hartig,
Kiel, s. 144—48, Neumunster 1983.
- : Niederdeutsche Luthertexte in Danemark. Der
Ginkgobaum. Germanistisches Jahrbuch fur
Nordeuropa. Zweite Folge, s. 40-46, Helsinki
1983.
- : Der komische Deutsche. Deutsche und Deutsch
auf der danischen Biihne zwischen I 720 und 1850.
Text & Kontext 11,1, s. 98-118, København-
Mnchen 1983.
- : Sanders, Willy: Sachsensprache, Hansesprache,
Plattdeutsch (anmeldelse). Kopenhagener Beitrå-
36 Årbog 1983
550 Universitetets årbog 1983
ge zur germanistischen Linguistik NR. 21, s.
162-66, København 1983.
Zettersten, A., Hyldgaard-Jensen, K.: Ist International
Symposium on Lexicography. Proceedings
of the Ist International Symposium on Lexicography
in Copenhagen (September, 1-2, 1982),
Udgivere; K. Hyldgaard-Jensen & A. Zettersten,
s. 1-280, Hildesheim & New York 1983.
Øhrgaard, P.: Almendannelsens historiske og aktuelle
situation. Klassikerforeningens meddelelser 86,
oktober 1983, s. 35-50, 1983.
- ; Kulturpolitik i Tyskland. Bogens Verden 1983/5,
s. 320-22, København 1983.
- : He, Butt! Das ist deine andere Wahrheit - Die
Romantik als Bezugspunkt in der deutschen Gegenwarfsliteratur.
Aspekte der Romantik. Vortråge
der Kolloquiums am 25.-26. April 1983, Sven-
Aage Jørgensen, Per Øhrgaard, Friedrich
Schmoe, s. 128—45, Kopenhagen/Miinchen 1983.
Sven Aage Jørgensen
3: Romansk Institut
Historie:
Med enkelte afbrydelser i den første periode har der
siden 1669 været ansat mindst én professor til at
undervise i et eller flere af de romanske sprog ved
KU.
Faget fik først tildelt lokaler i 1966, i ejendommen
Dyrkøb 3. Da disse var blevet udvidet, blev Romansk
Institut oprettet som sådant i 1968.
Romansk Institut Hyttede i 1971 til Østervoldkomplekset
(Østervoldgade 10), og i 1972 videre til
Stokhusfløjen af samme kompleks (Rigensgade 13).
I 1979 overførtes instituttet til KUA.
Stab:
Professorer: Birger Munk Olsen, John Pedersen, Ebbe
Spang-Hanssen og Carl Vikner. Lektorer: José
Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen, Isabelle Durousseau,
Eric Eggli, Merete Gerlach-Nielsen, Harald
Gettrup, Merete Grevlund, Vibeke Grubbe,
Marcel HénalT (orlov), Svend Hendrup, Michael
Herslund, Ole Hjordt-Vetlesen (orlov), Hugo Ibsen,
Steen Jansen, Eva Dam Jensen, Ole Kongsdal Jensen,
Jonna Kjær, Oleg Koefoed, Hanne Korzen (pr.
1.9. ved Handelshøjskolen), Ginette Kryssing-Berg,
Maryse Laffitte, Karen Landschultz, Hanne Lange,
Eugéne Lozovan, Hans Peter Lund, Jules Lund,
John Kuhlmann Madsen, Fran^ois Marchetti, Ghani
Merad, Ole Mørdrup, Annie Noer, Hilde Olrik,
Berta Pallares, Lene Waage Petersen, Henrik Prebensen,
Daniela Quarta (orlov), Poul Bøggild Rasmussen,
Arne Schnack, Gunver Skytte Schmidt, Michéle
Simonsen (pr. 1.9.83 tilknyttet Institut for Folkemindevidenskab),
Nils Soelberg, Luis de Vasconcelos
og Thora Vinther. Kandidatstipendiat: Stefien
Nordahl Lund (indtil d. 31.7.83). Seniorstipendiater:
Henning Nølke (Indtil 30.9.83), Finn Sørensen
(indtil 31.8.83). Udenlandske lektorer: Marie-Anne
Bernard (indtil 31.9.83), Bénédicte Madinier (pr.
1.9.83) og Giovanni Mafera. Undervisningsassistenter:
9.
Teknisk-administrativt personale: 6.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Romansk Institut har i det forløbne
år været koncentreret om en videreførelse af de mange
store projekter, som omtales i årbogen for 1982.
Instituttets forskning inden for de romanske sprog,
fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og spansk,
fordeler sig på de tre hovedfelter, sproglige, litterære
og historisk-samfundsfaglige projekter. Den meste
forskning udmøntes stadig i individuelle arbejder,
men der er grund til at nævne, at der foregår omfattende
samarbejde mellem flere forskere såvel inden
for instituttet, som mellem forskere ved Romansk
Institut og forskere fra andre institutioner i både
ind- og udland. Inden for instituttet fortsætter de
månedlige seminarer, hvor projekter præsenteres og
færdige arbejder »anmeldes«.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af
forskningsaktiviteten i det forløbne år.
Sprogligt område:
På det sproglige område arbejdes der dels på det
teoretiske plan, dels med mere praktisk orienterede
projekter i sprogpædagogik, inden for de to hoveddiscipliner,
fonetik og syntaks-semantik.
Inden for den fonetiske forskning er der blevet
arbejdet med prosodiske problemer på spansk (John
Kuhlmann Madsen) som del af et større arbejde om
spansk fonetik. Også inden for fransk fonetik er intonationsproblemerne
i fokus; her kan nævnes en instrumental
undersøgelse over fransk intonation (Karen
Landschultz) og undersøgelser med sprogpædagogisk
sigte over danskeres intonation, når de taler
fransk (Isabelle Durousseau). Af mere generelle projekter
kan nævnes udarbejdelsen af lærebog i Iransk
fonetik (Karen Landschultz) og et arbejde med opstilling
af ortoepiske og fonologiske regler for fransk
(Ole Kongsdal Jensen). I den mere teoretiske afdeling
er der blevet arbejdet på den franske ortografis
struktur (Ole Kongsdal Jensen) og på nogle af hovedproblemerne
i fransk fonologi, halvvokaler og nasalvokaler
(Michael Herslund).
I den alment sprogpædagogiske forskning indtaDet
humanistiske Fakultet 551
ger anvendelsen af video i undervisningen en fremtrædende
plads. Der arbejdes med udnyttelsen af
videomateriale i undervisningen (Isabelle Durousseau).
Nær afslutning er et helt begyndersystem til
spansk, hvor video spiller en afgørende rolle (Eva
Dam Jensen og Thora Vinther). Video inddrages
også i undersøgelser over elevsprog (Eva Dam Jensen),
ligesom der forberedes en bog om video i sprogundervisningen
(Eva Dam Jensen).
Oversættelsesproblemer, teoretisk og praktisk, og
leksikografisk arbejde har faet en fremtrædende
plads i instituttets forskning. Det skal først og fremmest
nævnes, at to medarbejdere beskæftiger sig
med det europæiske maskinoversættelsesprojekt,
EUROTRA (Ebbe Spang-Hanssen og Henrik Prebensen).
Sammen med Handelshøjskolen i København
arbejdes der på et større værk om oversættelsesteori
med særligt henblik på dansk og italiensk
(Gunver Skytte Schmidt).
På det leksikografiske felt fortsættes udarbejdelsen
af en supplerende ordbog til Blinkenberg & Høybyes
Fransk-dansk ordbog, samt på en nyudgave af samme
(Franfois Marchetti); dette arbejde sker i samarbejde
med forskere ved Handelshøjskolen i København
og ved Odense Universitet. En rumænsk-dansk ordbog
er også under forberedelse (Hugo Ibsen). Se
iøvrigt nedenfor under det historisk-samfundsfaglige
område.
På områderne semantik, syntaks og morfologi
fortsætter udgivelsen af Knud Togebys efterladte
Grammaire Fran^aise (Ebbe Spang-Hanssen og Ghani
Merad i samarbejde med Magnus Berg, Århus Universitet);
bind IV og V, og det komplette værk vil foreligge
i løbet af 1984. Inden for fransk videreføres
undersøgelser af koncessive adverbier (Harald Gettrup
i samarbejde med Henning Nølke, Nancy), en
semantisk undersøgelse af tidsadverbier og aktionsart
(Carl Vikner), samt af dativ inden for en generel
beskrivelse af a N strukturer (Michael Herslund) og
med den valensgrammatiske beskrivelse af fransk
verbalsyntaks (Michael Herslund og Finn Sørensen,
Lyon). Ligeledes fortsættes en dialektologisk - sociolingvistisk
undersøgelse af den occitanske afsmitning,
syntaktisk og leksikalsk, på fransk (Annie Noer).
Inden for rumænsk er et arbejde om verbalmorfologien
blevet fuldført (Carl Vikner), og der planlægges
nu en universitetslærebog i moderne rumænsk
grammatik (Carl Vikner).
Litterært område:
Den litterære forskning dækker alle perioder i de romanske
landes litteraturer. Emnerne strækker sig fra
undersøgelser over enkelte forfatterskaber til teoretiserende
arbejder, der knytter an til almene videnskabsteoretiske
og æstetiske teorier.
Den traditionelle filologiske grunddisciplin, tekstudgivelse
og -kritik, dyrkes stadig ved Romansk Institut.
Der arbejdes med udgivelse af franske middelalderhåndskrifter
fra Det kgl. Bibliotek, i de senere
år koncentreret om franske chansonniers fra 15. og
16. årh. (Svend Hendrup). Undersøgelser af middelalderlige
klassikerhåndskrifter fortsætter; det er
planlagt at skulle omfatte fire bind, hvoraf det første
er udkommet i 1982, mens bind 2 er i trykken (Birger
Munk Olsen). Samtidig arbejdes der med den
middelalderlige florilegielitteratur (Birger Munk Olsen)
og middelalderlig fransk og latinsk talsymbolik,
hvoraf tre bind er udkommet; et fjerde bind vil udkomme
i 1984 (Hanne Lange). Af andre projekter
om middelalderlitteratur kan nævnes: om Saint Bernard
og Chrétien de Troyes (Hanne Lange), om Tristan-
myten (Jonna Kjær), samt om den danske teolog
Anders Sunesens ophold i Paris ca. 1182-1192
(Birger Munk Olsen).
To projekter omhandler den spanske 1600-tals
dramatiker Tirso de Molina; dels udgivelser med
kommentarer af nogle af hans værker, dels udarbejdelse
af ordbog over hans værker (Berta Pallares). Et
værk om det litterære portræt i det 17. århundredes
Frankrig nærmer sig sin afslutning (Merete Gerlach-
Nielsen). Af undersøgelser over det 18. århundredes
franske litteratur kan nævnes studier over rejselitteratur
(Merete Grevlund) og over Diderots tekster
om kvinder (Ginette Kryssing-Berg).
Inden for det 19. århundredes litteratur beskæftiger
man sig med Balzac's »Etudes sur l'Art« (Hans
Peter Lund) og med begreberne 'romantik' og 'realisme'
med særligt henblik på Balzac (Hans Peter
Lund). Efter afholdelsen af et tværfagligt seminar
over europæisk romantik (efterår 1982-forår 1983)
forberedes der en udgivelse af en samling essays om
romantikken (Hans Boll-Johansen). I italiensk litteratur
studeres udviklingen fra novelle over skuespil
til operatekst, Cavalleria rusticana (Hugo Ibsen).
I det 20. århundredes franske litteratur arbejdes
der fortsat med Robbe-Grillets romaner (Nils Soelberg),
med intertekstualitet hos Georges Pérec (John
Pedersen), med den franske forfatter Céline's ophold
i Danmark 1945-50 (Frangois Marchetti) og med
fortæller-jeg'et i fransk kvindelitteratur (Ginette
Kryssing-Berg). I italiensk litteratur med Italo Svevo's
Senilitå (Lene Waage Petersen) og i spansk litteratur
med Dåmaso Alonso's Hijos de la ira (Thora
Vinther) samt med artikler om to latinamerikanske
forfattere (Vibeke Grubbe).
Inden for folkelitteratur har der været foretaget
undersøgelser af den mundtlige overlevering i Poitou
(Frankrig) med særligt henblik på folkeeventyr (Michele
Simonsen, pr. 1. sept. 1983 tilknyttet Institut
for Folkemindevidenskab).
Blandt mere alment teoretiske projekter kan nævnes
en undersøgelse og vurdering af taksonomiske
kriterier i sprog- og litteraturforskning sammenlig36*
552 Universitetets årbog 1983
net med naturvidenskaberne (Arne Schnack). Der
arbejdes videre med teatersemiotik med henblik på
lærebog om emnet (Oleg Koefoed), samt med problemerne
ved udformning af en tekstteori med særligt
henblik på analysen af dramatiske tekster (Steen
Jansen). Et projekt, der bygger bro mellem det litterære
og det samfundsfaglige område, handler om
modernitetens æstetikteorier; efterfølgerne af surrealismen
og deres forhold til politik (Maryse Laffitte).
I de senere år har formidlingen af litteraturforskningen
til et bredere publikum indtaget en større og
større plads i instituttets forskning. Der kan for året
1983 nævnes to sådanne projekter. En medarbejder
skriver bidrag om det 17. århundredes europæiske
litteratur, om romantikken i de romanske lande og
om symbolismen til Gyldendals Verdenslitteratur (Hans
Boll-Johansen). Tre medarbejdere forbereder en bog
på dansk om den latinamerikanske litteratur i de
sidste 50 år med særlig vægt på romanen (Maria
Pilar Lorenzo, Berta Pallares og Thora Vinther).
Historie og samfundsforhold:
Også på dette felt viser instituttets forskningsaktivitet
stor spændvidde, idet emner både fra oldtid, middelalder,
nyere og nyeste tid behandles. Således undersøges
det, hvorledes den romerske digter Ovids
beskrivelser kompletterer de arkæologiske fund, så at
der dannes et billede af Sortehavsregionen i de første
år af romaniseringen (Eugene Lozovan). Et arbejde
om merovinger-tiden i Frankrig indgår i en serie om
den tidlige middelalder (José Alegre). Kortlæggelsen
af de dansk-portugisiske relationer fra 15.-18. århundrede
fortsættes (Luis Vasconcelos). Et værk om
den rumænske fyrste D. Cantemirs rolle i Peter den
Stores felttog i Kaukasus i 1722 fortsætter, som det
niende i rækken (Eugene Lozovan). Den franske revolutions
rolle for historieskrivning og -opfattelse
udforskes i et større arbejde om 'tidsbegrebet' (Eric
EggH).
Inden for samtidshistorie arbejdes der på bøger
om Frankrig og Spanien. Der foretages en undersøgelse
over den demokratiske udvikling i Spanien efter
Franco's død, samt en udgivelse af historiske og
litterære kildetekster til Spaniens historie i det 20.
århundrede (Vibeke Grubbe). Planlægningen af en
bog om det moderne Frankrig for et dansk publikum,
som inddrager væsentlige aspekter af det franske
samfundsliv, videreføres (Ole Mørdrup).
Endelig bør to arbejder af leksikografisk art nævnes,
som sigter på undervisningen i den almene orientering
om samfundsforhold. Som supplement til
de gængse ordbøger arbejdes der med en franskdansk
ordbog over samfundsfaglige termer (Jules
Lund sammen med Handelshøjskolen i København).
En ordbog over de vigtigste termer og begreber
i spansk kultur og samfundsforhold, som skal
omfatte såvel middelalder som nyere og nyeste tid
forberedes i tre bind (José Alegre).
Redaktionsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens Humanistiske
Forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
Revue Romane (redaktion: Nils Soelberg, Harald
Gettrup, Ghani Merad, Hans Boll-Johansen, Ginette
Kryssing-Berg, Hanne Korzen og Hans Peter
Lund).
De ligeledes romansksprogede Etudes Romanes er
særnumre af Revue Romane og rummer større monografier.
Disse særnumre udgives med støtte fra Det
humanistiske Fakultet.
Instituttet har endvidere et samarbejde med Akademisk
Forlag vedrørende dansksprogede udgivelser
i serien Romansk Bibliotek (redaktør Hans Boll-Johansen).
Vedrørende kontakter til udenlandske udgivelser
redigerer og administrerer Jonna Kjær to løbende
middelalderbibliografier Encomia (Bibliography of
the International Courtly Literature Society) og Bulletin
Bibliographique de la Société Internationale A rthuriehne
(BBSIA). Hans Peter Lund er medredaktør af
Revue d'Histoire Littéraire de la Erance og Romantisme,
Revue du Dix-neuviéme Siede, og Birger Munk Olsen er
medredaktør af Classica et Medievalia.
Gæsteforelæsninger:
Lene Waage Petersen har i foråret været gæstelærer
ved universitetet i Napoli.
Publikationer:
Alegre, J.M.: El nacimiento de Espana. RIDS 111.
Københavns Universitet 1983, 46 s.
Boll-Johansen, H.; Efterskrift til Stendahls vandringer
i Rom. Vandringer i Rom, Stendhal., 9 s.,
København 1983.
- : "Introduktion til Sartre" 2. ændrede og reviderede
udgave (red.). Romansk Institut 1983, 147 s.
Grevlund, M.: Du bon usage du récit de voyage:
L'exemple de la Chine (Résumé). Actes du Sixiéme
Congrés des Lumiéres, Bruxelles juli 83, The
Voltaire Foundation, s. 475, Oxford 1983.
Herslund, M.: La construction réfléchie en ancien
fran^ais. Actes du VII le congrés des Romanistes
Scandinaves, Udg.: P. Spore, S. Hanon, E. Barellai,
M. Nøjgaard og L. Schøsler, s. 153—61, Odense
1983.
- : Fransk fonologi. Trondheim 1983, 107 s.
- : Le datif de la possession inaliénable en fran^ais.
Analyses grammaticales du franfais. Etudes Publiées
å l'occasion du 50c anniversaire de Carl VikDet
humanistiske Fakultet 553
ner, Udg.: Herslund, Michael, O. Mørdrup og F,
Sørensen, s. 99-115, København 1983.
- : Anmeldelse af; Douglas C. Walker, An Introduction
to Old French Morphophonology. Revue Romane
18,1, s. 125-27, København 1983.
- : La construction passive en ancien fran^ais. Revue
Romane 18, 2, s. 175-82, København 1983.
Jansen, S.: Fondamenti per una teoria del testo
drammatico. Interazione, dialogo, convenzioni. Il
caso del testo drammatico, Aston Gay m.fl., s.
75-102, Bologna 1983.
- : Due letture di Vestire gli ignudi di Pirandello ad
opera dei registi Mario Missiroli e Massimo Castri,
RIDS 109. Institutpublikation 1983, 44 s.
- : Il dramma danese del Dopoguerra (1945-1960).
Teatro danese del novecento, Karen Ascani, Steen
Jansen, Jørgen Stender Clausen, Daniela Quarta,
s. 49-66, Rom 1983.
Jensen, E.D., Vinther, T.; The Authentic versus Easy
Conflict in Foreign Language Material - A Report
on Experiences with Production and Exploitation
of Video in FLT. System vol. 11, no. 2, pp.
129-141, s. 12, Pergamon Press, England 1983.
Kjær, J.: La mise en fra nfais moderne des textes
médiévaux. Revue Romane XVIII, 1—1983, s.
105-12, København, Munksgaard 1983.
- : Anm. af: Don Alfred Monson; Les "ensenhamens"
occitans. Essai de definition et de delimitation
du genre. Paris, Klincksieck, 1981. 192 pp.
Revue Romane XVIII, 1-1983, s. 132-34, København,
Munksgaard 1983.
- : Alfrun Gunnlaugsdottir; "Tristan en el Norte
(Stofnun Arna Magnussonar a Islandi). Reykjavik
1978.336pp. (Thése soutenue å 1. Université
de Barcelone en 1970). Medieval Scandinavia
11-1978/79, s. 298-304, Odense University Press
1983.
Koefoed, O.: Noget om oversættelsesproblemer. København
1983, 60 s.
Korzen, H., Nølke, H., Prebensen, H., Sørensen, F.:
PC-Grammar: An Alternative? Acta Lingvistica
Vol. 18, nummer 1, s. 5-55, C.A. Reitzel, Copenhagen
1983.
Kryssing-Berg, G.; Problemes de méthode: Compterendu
de "Les Enfants de Jocaste" Christiane Olivier,
Paris 1980. Revue Romane 18,1, s. 155—58,
København 1983.
- : Parole de Femme au XVIIIC siécle. Actes du
VIIIe Congrés des Romanistes Scandinaves, Ouvrage
collectif, s. 201-09, Odense 1983.
Landschultz, K., Noer, A., Séférian, M.: "Le travail
sur projet dans la formation des professeurs de
langues". Le Fran^ais dans le Monde 180, s.
56-62, Hachette/Larousse, Paris 1983.
Lozovan, E.; D. Cantemir: "Monarchiarum physica
examinatio". København 1983, 40 s.
Lund, H.P.; Distance de la poésie. Heine, Nerval et
Gautier en 1848. Orbis Litterarum 38, s. 24—40,
København 1983.
- : Note sur Toast funebre de Mailarmé et la Comédie
de la mort de Gautier. Revue Romane 18,1, s.
73-81, København 1983.
- : Mailarmé - idéen om det rene kunstværk. Billeddfortolkninger.
Billedhuggerskolen Charlottenborg,
s. 119-23, København 1983.
- : Anmeldelse af Gardner Davies: Mallarmé et le
réve d'Hérodiade. Revue Romane 18,1, s. 139-40,
København 1983.
- : Contes pour Fart. La métaphorique picturale et
théåtrale chez Gautier. Revue Romane XVIII, 2,
s. 240-65, København 1983.
- ; Anmeldelse af Alfred de Vigny, Les Destinées, ed.
P. Viallaneix. Revue Romane XVIII, 2, s.
307-09, København 1983.
- : anmeldelse af La petite musique de Verlaine,
Romances sans paroles. Sagesse (coll.). Revue
Romane XVIII, 2, s. 309-11, København 1983.
- : Anmeldelse af Nos ancétres les Gaulois. Revue
Romane XVIII, 2, s. 305-06, København 1983.
Lund, J.: Literatur der Resistance und Kollaboration
in Frankreich. Geschichte und Wirkung I
(1930-1939) und II (1940-1950), HRSG. Karl
Kohut, Compte Rendu. Revue Romane, 18, 1.
Revue Romane 18,1, s. 140—45, Romansk Institut,
KU 1983.
Merad, G., Spang-Hanssen, E., Berg, M.; Knud Togeby:
Grammaire Franfaise. Volume HI: Les
Formes Impersonnelles du verbe et la construction
des verbes. København 1983, 332 s.
Nølke, H.: Les adverbes paradigmatisants: Fonction
et analyse. København 1983, 191 s.
- : Analyse semantique des compléments adverbiaux
contextuels en franfais contemporain. Actes du
VIIIe Congrés des Romanistes Scandinaves, Palle
Spore m.fl., s. 269-80, Odense 1983.
- : Remarques sur la focalisation. Analyses grammaticales
du franfais. Etudes publiees å l'occasion
du 50e anniversaire de Carl Vikner. Michael
Herslund, Ole Mørdrup, Finn Sørensen(udg.), s.
147-65, København 1983.
- : A propos de Marianne Hobæk Haff, "Une approche
de quelques types particuliers de syntagmes
de coordination". Revue romane 18. L, s. 113—19,
København 1983.
- : Quelques réflexions sur la structure sémantique
des phrases clivées en franfais moderne. Modeles
linguistiques Tome V fase. 1, s. 117-40, Lille
1983.
Pallares, M.B.: Forord til "Cuentos asturianos",
Maria Josefa Canellada, s. 9-17, Gijon 1983.
- : Tirso de Molina, La Huerta de Juan Fernåndez
(Edicion Introduccién y Notas). Madrid 1983,
256 s.
Pedersen, J.; Anmeldelse af Lita Lundquist: L'ana554
Universitetets årbog 1983
lyse textuelle. Revue Romane 18 hæfte 2, s.
330-32, København Munksgaard 1983.
- : Anmeldelse af Jean Giraudoux; Théåtre complet
(Pleiade). Revue Romane 18 hæfte 1, s. 145-46,
København Munksgaard 1983.
- : Les yeux de la pensée: A propos d'une métaphore.
Cahiers Tristan L'Hermite V, s. 25—29, Mortemart
1983.
Schnack, A.: Positivisme et structuralisme. Orbis litterarum
38, s. 1-12, København 1983.
- : Efterskrift til Alexandre Dumas: "De tre musketerer".
De tre musketerer, Alexandre Dumas, II s.
387-93, København 1983.
Skytte, G.: L'aver egli scritto questa lettera — Le fait
d'avoir écrit cette lettre; Il valore semantico dell'infinito
sostantivato in italiano, esaminato in
base ad un confronto con il francese. Linguistica
contrastiva. Atti del XIII Congresso internazionale
di studi. Asti Pubbl. della Sociela di Linguistica,
s. 519-26, Bulzoni, Roma 1982.
- : La sintassi dell'infinito in italiano moderno. København
1983, 579 s.
Soelberg, N.: Anmeldelse af; Henrik Veldman: "La
Tentation de l'inaccessible. Structures narratives
chez Simenon. Editions Rodopi, Amsterdam. Revue
Romane 18,2, s. 317-19, Romansk Institut,
KUA 1983.
Spang-Hanssen, E.; Humanisme et sciences humaines.
Actes du Ville congrés des romanistes scandinaves,
Palle Spore, s. 9-17, Odense 1983.
- : La notion de verbe auxiliaire. Analyses grammaticales
du francais, Michael Herslund, Ole Mørdrup,
Finn Sørensen (udg.), s. 5-16, København
1983.
Vikner, C.: Tekster og noter til fransk sætningsanalyse.
Romansk Institut, København 1983, 110 s.
Michael Herslund
4: Slavisk Institut
Historie:
Slavisk Institut blev oprettet i 1955, og havde fra
1958 lokaler i Bispetorvsannekset; i 1971 flyttede instituttet
til Øster Voldkomplekset, og derfra i 1978 til
de nuværende lokaler på KUA i 1978.
Stab:
Professorer: Bjarne Nørretranders, Carl Stief. Lektorer:
Erik Adrian, Jørgen Harrit, Kristine Heltberg,
Christian Hougaard, Per Jacobsen, Peter Alberg
Jensen, (tiltrådt d. 1.10.83), Peter Ulf Møller, Knud
Rasmussen, Niels Erik Rosenfeldt, Jens Skov-Larsen,
Eigil Steffensen, Stig Surland, (død d. 6.7.83).
Russiske lektorer: Vera Barkova, (fratrådt d.
31.8.83), Aleksandr Vasil'evic Sergeev, (tiltrådt d.
1.9.83), Galina Stefanovna Zasinec, (tiltrådt d.
1.2.83). Seniorstipendiater: Helen Krag, (tiltrådt d.
1.9.83), Carsten Pape, (fratrådt d. 31.8.83), Jørn
Qvonje.
Kandidatstipendiat: Per Viggo Durst-Andersen,
(tiltrådt d. 1.9.83). Akademisk medarbejder: Emanuel
Halicz.
Ekstern lektor: 1. Teknisk-administrativt personale:
Deltidsbeskæftigede: 1 (3/7), 1 (4/7), 1 (2/5), 1
(3/5).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning falder inden for tre discipliner
— den lingvistiske, den litteraturvidenskabelige og
den historisk-samfundsvidenskabelige.
Den sproglige forskning ved instituttet har behandlet
emner inden for russisk, polsk, tjekkisk, serbokroatisk
og bulgarsk og har omfattet undersøgelser
af både synkron og diakron art. Herunder også
sammenlignende slaviske arbejder og balkanistik.
Inden for russisk har Jørgen Harrit været beskæftiget
med ordbogsarbejde, herunder revideret og udvidet
sin tidligere udgivne russisk-dansk ordbog på
ca. 70.000 opslagsord og har arbejdet med en danskrussisk
ordbog, der skal indeholde ca. 50.000 opslagsord.
Inden for beskrivelser af moderne russisk er Per
Durst-Andersen fremkommet med en omfortolkning
af aspekt, der viser, at aspekt er en forståelseskategori.
Christian Hougaard har arbejdet med »eenaspektethed
« og »fuldaspektethed« ved det russiske verbum
i en undersøgelse over aspekt og semantik.
Endvidere har han færdiggjort sit arbejde om verber
på -sja i moderne russisk. Aspektbegrebet er også
taget op fra et sammenlignende slavisk-lingvistisk
synspunkt. Således har Kristine Heltberg undersøgt
verbalaspekterne i russisk, polsk, tjekkisk og slovakkisk.
Lighederne mellem aspektsystemerne i disse
sprog er så påfaldende, at man kan operere med ét
fælles system. Der er dog tendenser i retning af forskelle
i udviklingen, og det er disse udviklingstendenser,
der i særlig grad er emne for undersøgelserne.
Jens Skov-Larsen har behandlet aspekt i slavisk
kontrastivt ved hjælp af oversættelsesanalyse med
henblik på etablering af regelsystemer for valg af
slavisk aspekt ved oversættelse fra dansk. Dette projekt
er en del af et større dansk-slavisk kontrastivt
projekt.
Helen Krag har forsket i sprogvidenskabens rolle i
sammenhæng med planlægningen af sproglige/naDet
humanistiske Fakultet 555
tionale minoriteters forhold og på baggrund af den
sovjetiske lingvistiske debat. Dette er et delprojekt
under et nordisk projekt om kontinuitet og forandring
i sovjetisk sprogpolitik.
Inden for sprogpædagogikken har Per Durst-Andersen
beskæftiget sig med produktionsstrategier hos
fremmedsprogselever, og Jørgen Harrit har fortsat
sit arbejde med en formulering af en teori for oversættelse
mellem dansk og russisk.
Inden for polsk har Chr. Hougaard studeret polsk
slang som led i et større arbejde.
I serbokroatisk deltager Per Jacobsen i en nordisk
undersøgelse af jugoslaviske indvandrerbørns modersmålsudvikling
i Danmark, Sverige og Norge.
Endvidere udarbejder Per Jacobsen beskrivelser
af serbokroatisk og makedonsk over for dansk. Dette
er en del af et projekt organiseret af Danmarks lærerhøjskole.
I bulgarsk undersøger Jørn Qvonje det bulgarske
substantivs pluralisdannelse og forholdene omkring
pluralia tantum. Endvidere undersøger han artiklens
brug ved substantiv + enklitisk gen./dat. af det
personlige pronomen.
Jørn Qvonje planlægger en samlet systematisk
fremstilling af Balkansprogenes morfosyntaks, der
også vil være et bidrag til udviklingen af sprog- og
arealtypologien.
I den litterære sektion har man inden for russisk
litteratur hovedsagelig været beskæftiget med litteraturhistoriske
emner.
Lektor, mag. art. Peter Ulf Møller, som har faet
antaget sin afhandling »Efterspil til Kreutzersonaten.
Tolstoj og kønsmoraldebatten i russisk litteratur
i 1890erne« til forsvar for den filosofiske doktorgrad,
har arbejdet med en lærebog i litterær tekstanalyse
på grundlag af russiske tekster og er i forbindelse
hermed ved at udvælge russiske tekster til en antologi
til undervisningsbrug.
Docent, dr.phil. Eigil Steffensen har efter udgivelsen
af sin bog »Tjechov på tærskelen« (1982) fortsat
sine studier over denne forfatter og særlig koncentreret
sig om hans tidlige dramatiske arbejder, de såkaldte
sutki, d.v.s. humoristiske enaktere. Tjechov
har selv ved forskellige lejligheder betegnet dem som
vaudeviller. Undersøgelsen gælder forholdet til denne
genre, til russisk teater, til forfatterens tidlige prosa
og til hans senere dramatik.
Professor, dr.phil. Carl Stief har videreført sine
studier over Maksim Gor'kij med henblik på en monografi
»Liv og værk«.
Uden for russisk har Per Jacobsen deltaget i et
projekt om den serbiske symbolisme, arrangeret af
det serbiske videnskabsakademi. Han udarbejder
dertil konkordanser over Milan Rakic's og VI. Petkovic-
Dis' forfatterskaber. Han deltager videre i et
projekt om de litterære genrer, arrangeret af Institut
for litteratur og kunst i Beograd. Hans bidrag hertil
er en analyse af kunstprosa hos forskellige serbiske
forfattere.
På det historisk-samfundsfaglige område er man
gået videre med serien »Problemer i Ruslands og
Sovjetunionens historie« under hovedredaktion af
Niels Erik Rosenfeldt, og løbende bibliografi vedrørende
østeuropæisk historie og samfundskundskab
»Østindex« under redaktion af Knud Rasmussen og
i samarbejde med universitetsbiblioteket på Amager,
støttet af Nordiska komittén for oststatsforskning.
Individuelt har Bjarne Nørretranders indledt studier
over de sikkerhedspolitiske aspekter af øst-vestforholdet
med særligt henblik på identifikation af
muligheder for gensidig tillidsskabende foranstaltninger.
Knud Rasmussen har skrevet en afhandling
om mindretalsproblemer i Sibirien i historisk perspektiv
og videreført en fremstilling vedrørende det
16. århundrede til »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie«, bd. 4. En oversigtsartikel om aktuel
dansk Østeuropaforskning til Jahrbiicher fur
Geschichte Osteuropas, Miinchen, er under udarbejdelse.
Niels Erik Rosenfeldt har drevet fortsatte
studier over »Stalins system«, samt arbejdet med
afhandlinger vedrørende temaer i sovjetisk udenrigspolitik,
herunder en afhandling om sovjetisk sikkerhedspolitik
og den globale energisituation.
Den historisk-samfundsfaglige gruppe har fortsat
fungeret som administrativt og koordinerende centrum
for det fællesnordiske forskningsprojekt »Kontinuitet
og forandring i Sovjetunionen« inden for
rammerne af Nordiska kommittén for oststatsforskning
under ledelse af Bjarne Nørretranders. Trods
grundige forberedelser til igangsættelse af faget øststatskundskab
i 1983 lykkedes det ikke i dette år at
formå universitetets kompetente organer til at fremme
sagen.
Som gæst ved instituttet har Emanuel Halicz arbejdet
med et projekt vedrørende forholdet mellem
Rusland og de skandinaviske lande.
Redaktionsvirksomhed:
Per Jacobsen, Helen Krag og Eigil Steffensen er
medlemmer af redaktionen af »Svantevit, Dansk
Tidsskrift for Slavistik.« Eigil Steffensen er tillige hovedredaktør
af temanummer om litteratur og biografi.
Kristine Heltberg, Bjarne Nørretranders, Knud
Rasmussen og Carl Stief er medlemmer af redaktionskommiteen
for instituttets skriftrækker.
Knud Rasmussen er redaktør ved »Østindex«,
den løbende bibliografi vedrørende østeuropæisk historie
og samfundsforhold, der videreføres i samarbejde
med Universitetsbiblioteket på KUA.
Kristine Heltberg er medlem af redaktionen af
»Acta Linguistica Hafniensia.«
556 Universitetets årbog 1983
Niels Erik Rosenfeldt er redaktør af serien »Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie«.
Bjarne Nørretranders er formand for Nordisk komité
for øststatsforskning, medlem af bestyrelsen for
International Committee for Soviet and East European
Studies og medlem af programkomiteen for 3.
verdenskongres for øststatsstudier, Washington D.C.
1985.
Rejser:
Helen Krag har opholdt sig ved de lingvistiske institutter
ved videnskabsakademierne i Moskva og Alma-
Ata i 6 uger. Peter Ulf Møller har i jan.-marts
været på studierejse i Leningrad, Moskva og Tartu.
Publikationer:
Bagger, H., Nørretranders, B.: Reformer og revolution.
Politikens Ruslandshistorie bd. II. København
1983, 264 s.
Christensen, R.: Das akzentuelle Zusammenwirken
zwischen dem unbestimmten und den bestimmten
Substantiv im Bulgarischen. Scando-slavica 28, s.
175-99, København 1983.
Durst-Andersen, P.V.: Sovjet-marxistisk videnskabsfilosofi.
Svantevit. Dansk tidsskrift for slavistik.
årgang 8,nr. 1, s. 73-95, (Arkona) Århus
1983.
- : En indføring i studiet af det russiske sprog. Slavisk
Institut 1983, 145 s.
Halicz, E.: Anmeldelse af: E. Ramotowska. Rzad narodowy
polski wlatach 1863—1864. Warszawa
-Lodz, 1978. Zeitschrift fur Ostforschung 81,3, s.
441-44, Marburg/Lahn 1983.
- : Anmeldelse af: Przemiany Spoteczne W Krolestwie
polskim 1815—1864. Udgivet af W. Kula og J.
Leskiewicz, Wroclaw — Warszawa. 1979. Zeitschrift
fur Ostforschung 81, 3, s. 437-39, Marburg/
Lahn 1983.
- ; Anmeldelse af: Hans Werner Rautenberg. Der
polnische Aufstand von 1863 und die europåische
Politik. Im Spiegelder Deutschen Diplomatie und
der ofTentlichen Meinung Europa. Wiesbaden
1979. Zeitschrift fur Ostforschung 81, 3, s.
444—46, Marburg/Lahn 1983.
- : Anmeldelse af: Ostmitteleuropa, Berichte und
Forschungen. Udgivet af: U Haustein, G.W. Strobel
og G. Wagner, Stuttgart, 1981. Historisk Tidsskrift
Bd. 82, H. 2. 1983, s. 411-12, København
1983.
Hougaard, C.: Dansk over for russisk. En kontrastiv
analyse med særligt henblik på verbet. Københavns
universitets Slaviske institut. Rapporter 4 s.
5—116, København 1983.
- : Hvad er skriveskriften lavet af? Mål & Mæle 3. 9.
årg. 1983, s. 26-31, Jul. Gjellerups bogh., København
1983.
- : Uplynulo 70 let od smrti Jaroslava Vrchlickeho.
Institutpublikation 1983, 1 s.
- : Abstract of Danish versus Russian: A Short Contrastive
Analysis of the Verb. - Papers and Studies
in Contrastive Linguistics, 1982,15, 13-54. Language
and Language Behavior Abstract Vol. 17,
No. 4, s. 1038, San Diego 1983.
Jacobsen, P.: Da li su sintagme 'beskrajan plavi
krug' i 'beskrajni plavi krug' ^sinonimne. Naucni
Sastanak Slavista u Vukove Dane, 12,, Medunarodni
Slavisticki Centar, s. 4, Beograd 1983.
- : Knjizevnost, Jezik, Nacija. Oko 286, Zagreb
1983.
- : Jugoslavien efter Tito. Østnyt 4 årg. nr. 2, Århus
1983.
Jensen, P.A.: "Eanden må vide hvordan han båret
sig ad". I anledning af Ljudmila Hellgrens "dialogues
in Turgenev's novels. Svantevit VIII nr.2, s.
39-52, Århus 1983.
- : "Chronicle and Myth in Pil'njak". Studies in 20th
Century Russian Prose acta universitatis Stockholmiensis.
Stockholm studies in Russian literature
14, ED. Nils Åke Nilsson, s. 108-29, Stockholm
1983.
Krag, H.L.: Hvem taler russisk i Sovjetunionen.
Østnyt 4.årg. nr.2, s. 18—26, Århus 1983.
- : Die Sowjetunion - Staat, Nationalitåtenfrage und
Sprachenpolitik. Wien 1983, 108 s.
Møller, P.U.: Censur og kultur i Rusland før 1917.
Kultur og censur i de slaviske lande, Kristine
Heltberg, Jane Kabel, Jiri Lichtenstein, Peter Ulf
Møller, Lene Tybjærg Schacke, Bronislaw Swiderski,
s. 20-48, Århus 1983.
- : Efterspil til Kreutzersonaten. Tolstoj og kønsmoraldebatten
i russisk litteratur i 1890erne. København
1983, 382 s.
Nørretranders, B.: Den sikkerhedspolitiske analyse.
Engergimangel og sårbarhed. BP Energifonds Engergiårbog
1983, bind I-IL, s. 223, København
1983.
- : Sikkerhed for Vest - fred med Øst. Sovjet og
Østeuropa: Udenrigs- og Sikkerhedspolitik., Redaktion:
Kirsten Barker Hansen, Birgit Olsen,
Niels Erik Rosenfeldt., s. 95, København 1983 .
- : Dobbeltbeslutningen. København 1983, 34 s.
Pape, C.: En europæisk landboreform. Rusland
1861. København 1983, 96 s.
Qvonje, J.L: Knigata mi - to biblio mou - cartea
mea - libri im. Zeitschrift fur Balkanologie
XIX/1, s. 18, Wiesbaden 1983.
Rasmussen, K.: Anmeldelse af A.S.Kan: Istorik
G.V.Forsten i nauka ego vremeni. Historisk tidsskrift
83, s. 332-34, København 1983.
- : Politikens Ruslandshistorie indtil 1689: Rigets
Det humanistiske Fakultet 557
oprindelse. Politikens Ruslandshistorie indtil
1689: Rigets oprindelse., Christensen, Svend Aage
og Knud Rasmussen, s. 42-170, København 1983.
- ; Anmeldelse af: England's Baltic Tråde in the
Early Seventeenth Century: A Study in Anglo-
-Polish Commercial Diplomacy. By J.K. Fedorowicz.
Slavic Review Vol. 42, nr. 1, s. 133—34, Stanford,
USA 1983.
Rosenfeldt, N.E.: Anmeldelse af Erik Beukel: Sovjetunionen
og Atomvåben. Indre og ydre forudsætninger
for sovjetisk atomvåbenpolitik, København
1982. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab 15.
årgang, nr. 1 1983, s. 92-95, Århus 1983.
- : Viden om øst - sikkerhed for vest. Sovjet og
Østeuropa: Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. En
bibliografi baseret på samlingerne på Københavns
Universitets Slaviske Institut, Kirsten Barker
Hansen, Birgit Olsen, Niels Erik Rosenfeldt, s.
9-24, København 1983.
- : Udviklingen i øst - udfordringen til vest. Dansk
Udenrigspolitisk Årbog, red. Christian Thune og
Nikolaj Petersen, s. 63-93, Dansk udenrigspol.
Inst. København 1983.
- : Sovjetrusland 1917-1945 samt Sovjet og omverdenen.
Politikens Ruslandshistorie, (bind 3) Sv.
Aage Christensen, Hans Bagger, Knud Rasmussen,
Bjarne Nørretranders, Carsten Pape, N.E.
Rosenfeldt, red: L. Hedegaard Jensen, s. 7-245,
københavn 1983.
- : Stalin Recalled. Problems of Communism vol.
XXXII, luly-August 1983, s. 62-66, Washington,
D.C. 1983.
- : "The Consistory of the Communist Church": The
Origins and Development of Stalin's Secret Chancellery.
Russian History/Histoire russe 9, Pts. 2-3,
s. 308-24, Tempe, Arizona 1983.
- : Problems of Evidence. Slavic Review. American
Qarterly of Soviet and East Europan Stud vol. 42,
no. 1, Spring 1983, s. 85-91, Urbana, Illinois,
USA 1983.
Steffensen, E.: "Interesse og relevans. Om det biografiske
hos Gogol', Cexov og Babel'". Svantevit
(IX) 1. (Temanummer om biografi og værk), s.
125-37, Arkona, Aarhus 1983.
Stief, C.: Dostojevskij und die skandinavische Literatur.
Drei Beispiele. Dostojevskij und die Literatur.
Udgiver Hans Rothe, s. 413-20, Køln-Wien
1983.
Sørensen, B.: Den fjernøstlige republik. Strategi og
konflikt i Sovjetunionens tilblivelsesproces. København
1983, 141 s.
Erik Adrian
Det humanistiske Fakultet 559
Orientalske sprog
1: Institut for Orientalsk Filologi
Historie:
I 1981 blev der oprettet et centralinstitut omfattende
de fire nedenfor omtalte institutter. Året efter blev
centralinstituttet omdannet til det nuværende Institut
for Orientalsk Filologi.
De oprindelige 4 institutters historie:
Det Centralasiatiske Institut er oprettet i 1948. Det
havde oprindeligt til huse i Set. Pederstræde 19, 1.
sal og flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Kejsergade
2, 1. sal og derfra til 2. sal.
Institut for Indisk Filologi er oprettet i 1960 med
lokaler i Kejsergade 2, stuen. I 1968 flyttede instituttet
til 3. sal.
Institut for Iransk Filologi blev oprettet i 1961 i forbindelse
med C.E. Sander-Hansens Kejsergadeprojekt,
og baseret på Arthur Christensens bibliotek.
Derfor også navnet: Bibiiotheca Christenseniana.
Institut for Semitisk Filologi blev oprettet i 1968 og
fik samtidig lokaler i Kejsergade 2, 2. sal.
Det hidtidige centralinstitut bestående af 4 selvstændige
institutter er i juli 1983 blevet sammenlagt
til et fælles Institut for orientalsk Filologi med 4 afdelinger:
en centralasiatisk, en indologisk, en iransk
og en semitisk. Faget tibetansk er samtidig overført
til Østasiatisk institut. Instituttet flyttede i august
1983 fra Kejsergade til KUA Njalsgade.
Stab:
Professorer: Jes P. Asmussen, Hans Hendriksen (fratrådt
31.1.1983), Frede Løkkegaard. Lektorer: Ivo
Fiser, Kåre Thomsen Hansen, Iben Raphael Meyer,
Svend Maan Søndergaard, Fereydun Vahman, Judith
Winther. Adjunkt: Kerstin Eksell.
Seniorstipendiat: Bodil Hjerrild Carlsen (til
31.8.83). Kandidatstipendiater: Christian Lindtner
(til 28.2.83), Ellen Wulff (fra 1.2.83).
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter: 7
(heraf 3 i tibetansk). Teknisk-administrativt personale:
20 timer: 2 (den ene tiltrådt 1.12.83).
Forskningsvirksomhed:
Centralasiatisk afdeling:
Rekonstruktion af cuvassisk på grundlag af en revision
af det foreliggende materiale vedrørende de tidligste
lån i ungarsk.
Fortsatte studier over de omstridte låne- og slægtskabsforbindelser
inden for tyrkisk og mongolsk
(Thomsen Hansen).
Udgivelse af kilder til belysning af den manjuriske
sjamanisme:
a) Det manjuriske »ordspeji« (den første manjurisk-
manjuriske ordbog fra 1708, Han-i araha gisuni
buleku bithe) (i trykken).
b) Den kejserlige ritualbog (Aisin gioro-klanens
officielle ritual fra 1747, der også giver en beskrivelse
af den almindelige sjamanistiske praksis blandt
manjurerne).
c) Diverse håndskrifter indeholdende enkelte klaners
private liturgiske bønnetekster i forbindelse
med ofrene. Udgivelse af forskellige versioner af den
blandt manjurerne så populære fortælling Nisan
saman (tilfældigt overleverede håndskriftlige fixeringer,
tildels af dialektalt præg, af en iøvrigt mundtlig
tradition).
Lærebog i manjurisk. (Et udvalg af moderne tekster
(Sibe fra Østturkestan) med grammatik og ordliste).
Bearbejdelse af indsamlet manjurisk dialektmateriale
(Raphael Meyer).
Indologisk afdeling:
Af fælles forskningsprojekter har afdelingen eet inden
for den ældre kultur og eet inden for den moderne
periode. Det første (med Fiser som leder) er Pali
Tipitakam Concordance udgivet af The Pali Text
Society, London. Det er en konkordans til den buddhistiske
kanoniske litteratur som den er overleveret
på pali; den færdige konkordans vil tjene ikke blot
orientalister, men også befolkningen i de lande, hvor
denne buddhistiske retning er levende religion i dag,
Sri Lanka, Burma, Thailand, Laos og Cambodia.
Resultat af årets forskning: Fascicle IH.6 (i
trykken).
Det andet projekt (med Fiser som vejleder) har
arbejdstitlen »Indiens kultur og samfund som reflekteret
i danske publikationer« og vil udmøntes i en
kritisk annoteret bibliografi, idet man foreløbig behandler
tiden op til 1800. Resultat af årets forskning:
registrering af den videnskabelige litteratur, herunder
den med udspring i kolonien Tranquebar. Med
relation hertil har en medarbejder på projektet udgivet
den diplomatiske korrespondance fra Tanjorekongerne
til guvernørerne over Tranquebar: Elisabeth
Strandberg, The Modi Documents from Tanjore
in Danish Collections. Beitråge zur Siidasien-Forschung,
Siidasien-Institut, Universitåt Heidelberg.
1983, 386 s.
Fiser har to individuelle forskningsprojekter: »The
World of the Vedic Aryans as seen by themselves«,
Handbuch der Orientalistik, IL Abteilung »Indien
«, Bd. 3, Ceschichte, samt »The Kåma-Såstra Literature
«, A History of Indian Literature, ed. by J.
Gonda, som beskriver den oldindiske videnskab
sexuologi, hvorpå den vestlige moderne sexuologiske
videnskab bygger.
560 Universitetets årbog 1983
Rejser:
Med henblik på færdiggørelsen af dette projekt var
Fiser på studierejse til London (British Library og
India Office Library) med støtte fra Det humanistiske
forskningsråd i juni-juli 1983.
Iransk afdeling.
Fortsat arbejde med jødisk-persiske tekster, især jødisk-
persiske oversættelser af bibelsk og talmudisk
stof (en afhandling på dette felt er blevet trykt i årets
løb) (Asmussen).
Afsluttende arbejde med korrektur og endelig tilrettelæggelse
af trykningen af den middelpersiske
Artay Viraz-tekst, der forventes udgivet i begyndelsen
af 1984 (Vahman).
Semitisk afdeling:
Digtningens forhold til statsmagt og samfundsstruktur
hos spansk-arabiske digtere i 10.-11. årh., herunder
reaktioner på samtidige historiske begivenheder
under brydningerne mellem muslimisk og kristen religion.
Der tages bl.a. udgangspunkt i Garcia Gomez
og F. Corrientes forskninger over Ibn Quzmån og de
meget omfattende nyere videnskabelige bidrag i det
sidste tiår, samt i særlig grad Ibn Sa'Id, Kitåb råyat
al-mubarrizin og hans al-Mugrib fi hula 1-Magrib.
Desuden foretaget visse specialundersøgelser af
synspunkter for den arabiske elativ. (Løkkegaard).
En analyse af Naguib Mahfouz' litterære udvikling
i perioden 1947-67 med henblik på strukturelle
elementer i fortælleteknikken. (Eksell).
En komparativ analyse af billedsproget i Diwån
al-Sanawbari og Diwån Ibn Khaladja. (WullI).
Palæstinensisk litteratur - arabisk litteratur i Israel
og på Vestbredden. Krig, besættelse såvelsom ideologi
påvirker de litterære strømninger, som igen virker
tilbage på enkeltindividets og samfundets virkelighed.
Det litterære virkelighedsbillede er både styret
og styrende, både produkt og producerende. Stoffet
hentes fra den palæstinensiske litteratur med det
formål at analysere nogle af de almenmenneskelige
problemer, der opstår, når ideologiske strømninger
konfronteres med besættelsens samfundsnedbrydende
kræfter.
Jødedommen - hovedbegreber og principper. Til
en af Gads forlag planlagt udgivelse af religionshistoriske
tekster. Fortsat arbejde (sammen med Hanne
Friis) med en hebraisk-dansk ordbog.(Winther).
Publikationer:
Asmussen, J.F.: A Zoroastrian "De-Demonization"
in Judaeo-Persian. Irano-Judaica. Studies Relating
to Jewish Contacts with Persian Culture
Throughout the Ages., Edited by Shaul Shaked, s.
112-21, Jerusalem 1983.
- : Acts of Adur-Hormizd and of Anahid kiu. Encyclopædia
Iranica Vol. I, Fase. 4., Ed. by Ehsan
Yarshater, s. 430, London 1983.
- : Chapter 25. Christians in Iran. The History of
Christian Expansion in Iran. The Cambridge History
of Iran Vol. 3 (2). The Seleucid, Parthian
and Sasanian Periods., Edited by Ehsan Yarshater.,
s. 924-1357, Cambridge 1983.
Løkkegaard, F., Riis, P., Søndergaard, S.: Appendix;
Semitic Inscriptions. SUKAS VII, The Near Eastern
Pottery and Objects of Other Materials from
the Upper Strata, Publications of the Carlsberg
Expedition to Phoenicia 9, Det Kgl. dans, Marie-
Louise Buhl, s. 127-31, København 1983.
- : Some Reflexrions on Reading F.O. Hvidberg-
Hansen's Book La Déesse TNT, une etude sur la
religion Canaanéo-Punique I—II Copenhague
1979. Ugaritforschungen 14, Internationales
Jahrbuch fur die Altertumskunde nr. 14, s.
129-40, Fleun-Neukirchen 1983.
Winther, J.: Transvaluering og transformation af
traditionelle jødiske begreber i den socialistiske
zionismes ideologi/ verdslig politiske religion. Zionismen
og Israel. Religion/Ideologi/Stat, belyst
ved det moderne Israel som eksempel., Per Bilde
og Peter Steensgaard(red.), s. 107—21, Århus
1983.
- : I krigens skygge. Israelsk litteraturantologi
1948-1980 med efterskrift. København 1982, 200
s.
Svend M. Søndergaard.
2: Østasiatisk Institut
Historie:
Oprettet 1960 med lokaler i Niels Hemmingsensgade
23, stuen. I 1962 flyttedes til Gråbrødretorv 6, 1.
sal, og i 1968 flyttedes til de nuværende lokaler i
Kejsergade 2, 3. sal. Senere skete udvidelser med
lokaler i Gråbrødretorv 6, stuen, 1. og 2. sal, og St.
Kannikestræde 11, stuen og kælder.
Stab:
Professorer: Søren Egerod, Olof Lidin. Lektorer:
Birthe Arendrup, Viggo Brun, Simon Heilesen,
Mette Laderriére, Leif Littrup, Robert Tung.
Udenlandsk lektor: Yoichi Nagashima. Forskningsrådsstipendiater:
Poul Andersen, Kirsten
Refsing.
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter: 9.
Ansatte på arbejdstilbud og lignende: som videnskaDet
humanistiske Fakultet 561
belige medarbejdere: 6 personer i ialt 23 måneder,
som TAP-medarbejdere: 2 personer i ialt 10 måneder.
Teknisk-administrativt personale: heltidsbeskæftiget:
1, 32 timer ugentlig: 1.
Lokaleforhold:
Instituttet har sammen med Østasiatisk Områdestudieudvalg
faet midlertidig rådighed over de lokaler
der blev ledige efter Institut for Indisk Filologi's udflytning.
Lokalerne bruges bl.a. til bibliotek og undervisning
samt til Koreansk og Tibetansk afdeling.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt; i geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayopolynesiske
i syd og øst til de japanske, kinesiske og
koreanske mod nord og nordøst; med hensyn til emner
både sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og
historiske; og i historisk henseende fra ældste tid og
op til vor tid.
Faget Tibetansk er pr. 1. september 1983 overflyttet
til Østasiatisk Institut fra det tidligere Centralasiatisk
Institut. Som for andre store og vigtige områder
af Østasien er der desværre heller ikke til Tibetansk
knyttet faste forskere.
Igangværende forskning:
Kinesisk afdeling:
Der arbejdes på en beskrivelse af Mlabri-sproget fra
Nordthailand og en analyse af Radé-sproget fra
Vietnam. En artikel om finalpartikler i sydkinesisk
er færdiggjort, og der arbejdes på en lærebog i kantonesisk
(Egerod). Arbejdet med en analyse af Lao She
og hans værker er fortsat, og en artikel om Kinas
nyeste litteratur er færdiggjort (Tung). Studier i moderne
kinesisk grammatik og litteratur og i aspekter
af moderne kinesisk kulturpolitik er suppleret med
studier i kantonesisk og malajisk (Arendrup); og undersøgelsen
af lokaladministration i Shandong provinsen
samt i moderne kinesisk historieskrivning,
særlig med henblik på verdenshistorier, er fortsat
(Littrup). Medarbejderskabet på et deskriptivt katalog
over den taoistiske kanon, Dao-zang, har resulteret
i ca. 20 artikler om enkeltværker, og sideløbende
er der arbejdet på en selvstændig afhandling om religiøse
bevægelser i det nordlige Song dynasti (Andersen).
Arbejdet på en Dansk-Kinesisk ordbog med ca.
17.500 opslag med angivelse af opslagsordets ordklasse
og eventuelle uregelmæssige bøjning, nærmer
sig sin afslutning (Søgaard). En indholdsanalyse og
strukturanalyse af den legalistiske tekst Shang Jun Shu
foretages med henblik på at opstille kriterier for en
vurdering af tekstens autencitet (Lauridsen); og en
bearbejdelse af indsamlet materiale vedrørende
kvindens stilling i Kina foretages for at vurdere tendenser
siden 1976 (Sindbjerg). En registrering og
kortlægning af danske forskningsbibliotekers og
danske erhvervsvirksomheders materiale vedrørende
handel med Kina og Sydøstasien er påbegyndt
(Hemmel), og arbejdet med udviklingen i den moderne
kinesiske økonomi med særligt henblik på
fraktionsdannelsernes betydning for udformningen
af den økonomiske politik i Kina er fortsat (Brødsgaard).
Et katalog over Det kongelige Biblioteks
håndskrifter fra Dunhuang er gjort klart til publikation,
og et arbejde om Han dynastiets samfundsstruktur
og politiske hovedstrømninger set i lyset af
antropologiske teorier om redistributiv økonomi står
foran sin afslutning (Østergaard Petersen).
Japansk afdeling:
Arbejdet med Ogyu Sorai's politiske filosofi er fortsat
med særligt henblik på et socio-politisk studie af
1720-årenes Japan og hans forslag til reformer. Der
arbejdes endvidere på de japansk-danske forbindelser
siden midten af 1800-tallet, baseret på materiale i
Rigsarkivet, ligesom der er færdiggjort en artikel om
Abe Kobo's eksistentielle filosofi (Lidin). Arbejdet
med taj/wfo'-skuespilleren Yoshizawa Ayame er fortsat
med særligt henblik på en analyse af hans betydning
for efterfølgerne, og et kompendium til grammatikundervisningen
nærmer sig sin afslutning (Laderriere).
Der arbejdes fortsat med en analyse af
Iwakura-delegationens rapport fra et besøg i Danmark
i 1873, og med Abe Kobo og Homei Iwano's
forfatterskaber, særlig med henblik på forholdet mellem
romanen og teorien og indflydelsen på jeg-novellen
(Nagashima). Arbejdet med en beskrivelse af
Shizunai dialekten af Ainu sproget er fortsat, baseret
såvel på feltarbejde som på japanske kilder (Refsing).
Afdelingen for Kinesisk Kunst og Kultur:
En større afhandling om moderne kinesisk malerkunst
og kunstpolitik er færdiggjort, og arbejdet forventes
fortsat med afgrænsede studier af brugen af
visse motiver i nutidig kinesisk kunst. Der arbejdes
endvidere med tekster til kinesisk Buddhisme, og
indsamlingen af materiale til bearbejdelse af malerier
over Kangxi kejserens rejser og andre hofværkstedsarbejder
er fortsat (Heilesen).
Thai afdeling:
En større afhandling om lokalmedicinsk tradition i
Nordthailand er afsluttet, og der arbejdes videre på
et manuskript om mundtlig fortællertradition sam562
Universitetets årbog 1983
mesteds, ligesom der foretages fortsatte studier i arbejderbevægelsen
og den socio-økonomiske udvikling
i Thailand (Brun).
Koreansk afdeling:
Der arbejdes fortsat med koreansk shamanisme og
en kulturhistorisk beskrivelse af Korea (Shin).
Tibetansk afdeling:
Der er for tiden ingen forskere tilknyttet afdelingen.
Vietnamesisk afdeling:
Der er for tiden ingen forskere tilknyttet afdelingen.
Afdelingen for Stillehavsforskning:
Fortsatte studier af blodfejder på Bellona, baseret på
indsamlet primærmateriale der strækker sig over 25
generationer (Kuschel).
Servicevirksomhed:
Japansk Informationscenter blev i samarbejde med
Den japanske Ambassade i Danmark åbnet i maj
1983. Centret ledes af Olof Lidin, og den daglige
ledelse er forestået af Yoichi Nagashima.
Det kinesiske bibliotek er ved at blive omlagt til
pinyin transkription og bliver samtidig revideret. Billedsamlingerne
er samtidig blevet stærkt udbygget,
ligesom en ajourføring af artikelkartoteket er påbegyndt
(Brødsgaard, Hemmel, Lauridsen, Sindbjerg,
Sørensen og Østergaard Petersen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Søren Egerod er redaktør af Acta Orientalia (København)
og medredaktør af Acta Linguistica Hafniensis.
Olof Lidin er i redaktionskomiteen for The Journal
of Intercultural Studies (Osaka, Japan).
Birthe Arendrup er medredaktør ved udgivelsen
af forelæsningerne på Sandbjergsymposiet.
Rejser:
Rolf Kuschel opholdt sig på Bellona fra maj til september.
Publikationer:
Brødsgaard, K.E.: Paradigmatic Change: Readjustment
and Reform in the Chinese Economy,
1953-1981, Part 1. Modern China. Intern. Quarterly
of History and Social Science vol. 9, nr. I
(January 1983), s. 37-84, Sage Publications 1983.
- : Paradigmatic Change; Readjustment and Reform
in the Chinese Economy, 1953-1981, Part II. Modern
China vol. 9, nr. 2 (April 1983), s. 253-72,
Sage Publications 1983.
- : Rangforskelle og privilegier i Kina. Danmark-Kina
77/78, s. 19-20, Venskabsforbundet Danmark-
-Kina 1983.
Egerod, S.: The Nan—xiong Dialect. Fang Yan
1983.5, s. 123-42 , Peking 1983.
- ; Differentiation and continuity in Classical Chinese.
The Bulletin of the Institute of History and
Philology, Academia Sinica 53.1.1982, s. 89-112,
Taipei, Republic of China 1982.
- : China: Melting pot of languages or cauldron of
tongues? Hong Kong—Denmark Lectures on Science
and Humanities, Kristof Glamann et alii., s.
37-51, Hong Kong 1983.
Heilesen, S.B.: Buddhisme og kunst. Stupa 6, s.
10-13, København 1983.
- : Kinesisk buddhistisk billedhuggerkunst fra dens
storhedstid, omkring år 300-700. Stupa 6, s.
20-31, København 1983.
Hemmel, V., Sindbjerg, P.: Women in Rural China.
Policy towards women before and after the Cultural
Revolution. London 1983, 200 s.
Laderriere, M.: Dagligdagen. Japan - Brede. Nationalmuseets
sommerudstilling i Brede 1983., Nationalmuseet,
s. 56—65, København 1983.
Lidin, O.G.: Japan. Østerns Storriken, BonnierFakta
Bokførlag AB, s. 61, Stockholm 1983.
- : Japan - Øyene i øst. Østens Storriker, Cappelens
Verdenshistorie, s. 61, Oslo 1983.
- : Furyushishaki kara Kyochukiko e — Ogyu Sorai
no kikobungako. Kokusai Nihon-bungaku kenkyu-
shukai kaigiroku (dairokkai), Kokubungaku
kenkyu shiryokan, s. 12, Tokyo 1983.
- : Ogyu Sorai's Journey to Kai in 1706, With a
Translation of the Kyochukiko. London 1983, 191
s.
- : Religion og etik. Japan — Brede, Nationalmuseet,
s. 10, København 1983.
- : Abe Kobo's Philosophy of the Box. Transcultural
Understanding and Modern Japan, Klaus Kracht
and Helmut Morsbach, s. 8, Bochum 1983.
- ; Japan. Østens Storriger, Politiken, s. 64, København
1983.
- : The 3rd International Conference of the European
Association for Japanese Studies. The Japan
Foundation Newsletter Vol. X No. 5, s. 5, Tokio
1983.
Nagashima, ¥.: "Venner" - en sort komedie af Kobo
Abe.Oversat og med forord af Yoichi Nagashima.
Institutpublikation 1983, 63 s.
- ; "Det specifikt japanske" - Nemawashi-beslutningsprocessen,
livstidsansættelse og robotter. Institutpublikation
1983, 30 s.
Det humanistiske Fakultet 563
- : Gwenn Boardman Petersen: The Moon in the
Water - Understanding Tanizaki, Kawabata and
Mishima. A review. Acta Oreintalia 43, s. 168-71,
Copenhagen 1983.
Refsing, K.: The Ainu Minority in Japan. Transcultural
Understanding and Modern Japan. Fourth
Symposium Sponsored by Tokai University, held
at the Ruhr University, Bochum, Westgermany,
October 1981, Klaus Kracht and Helmut Morsbach,
s. 121-31, Bochum 1983.
- : Lærdom og uddannelse. Japan-Brede, Nationalmuseet,
s. 66-73, København 1983.
- : Ainufolket højt mod nord. Japan-Brede, Nationalmuseet,
s. 80-83, København 1983.
—, Hornby, J.: Landet, folket, sproget. Japan-Brede,
Nationalmuseet, s. 6-11, København 1983.
- : Om at have forkerte briller på. Japan - en kildesamling.
Nationalmuseets skoletjeneste, s. 2-6,
København 1983.
Leif Lit trup
Det humanistiske Fakultet 565
Klassiske sprog
1: Institut for Græsk og Latinsk Middelalderfilologi
Historie:
Instituttet er oprettet i 1958 og fik samme år tildelt
egne lokaler, beliggende Bispetorvet. I 1960 flyttede
instituttet til Gråbrødretorv nr. 6, i 1975 til Store
Kannikestræde 11, og instituttet har siden 1979 haft
til huse i Njalsgade 90.
Stab:
Professor: Birger Munk Olsen (fra 1.5.83 tilknyttet
IGLM med 50% af sin arbejdstid; i øvrigt ved Romansk
Institut). Docent; Jørgen Raasted. Lektorer:
Sten Ebbesen, Brian McGuire. Fondslønnede stipendiater:
Merete Geert Andersen, Finn Collin (fra
1.10.83).
Teknisk-administrativt personale: 32 timer ugentlig:
1.
Forskningsvirksomhed:
Størstedelen af de skriftlige vidnesbyrd om, hvad
danskere og andre europæere i middelalderen gjorde
og tænkte, er affattet på et af tidens to internationale
sprog, græsk eller latin. IGLMs forskning har som
hovedsigte at gøre disse skriftlige kilder tilgængelige
for nutiden. Arbejdet kan groft deles i tre faser. For
det første undersøges, hvilke tekster der er bevaret til
nutiden. Middelalderlige tekster foreligger i form af
håndskrevne bøger. Mange af dem er allerede blevet
undersøgt og udgivet på tryk, men endnu flere er
aldrig blevet trykt, og i mange tilfælde er håndskrifternes
indhold kun blevet overfladisk undersøgt. Der
kan således år efter år fremdrages både værker, hvis
eksistens har været aldeles ukendt for forskningen,
og værker, der har været kendt, men som man ikke
vidste, var bevaret til vor tid. For det andet udarbejdes
der videnskabelige trykudgaver af de middelalderlige
tekster, så de bliver nemmere at bruge for
interesserede. For det tredje undersøges, hvad disse
tekster kan fortælle om fortidens kultur.
I 1983 fejrede IGLM sit 25 års jubilæum; i jubilæumsåret
udkom 3 hæfter, nr. 44-46, af instituttets
tidsskrift Cahiers de l'Institut du moyen-åge grec et
latin (CIMAGL), som startede i 1969. De tre hæfter
tegner ikke noget fuldstændigt billede af IGLMs
forskning, men viser dog nogle væsentlige sider. Et
hæfte indeholder en udgave af en latinsk logisk tekst
fra 12. århundrede. Udgaven og præsentationen af
den er resultatet af et samarbejde mellem en nuværende
stipendiat fra det teologiske fakultet, en tidligere
stipendiat ved IGLM, en lektor sammesteds og
en kollega fra USA. Et andet hæfte bringer en udgave
af en græsk musikteoretisk tekst fra middelalderen.
Udgiveren er docent ved IGLM. Et tredje hæfte
indeholder syv artikler om byzantinsk musik, filosofihistorie
og middelalderlig sprogvidenskab forfattet
af forskere fra Grækenland, Italien, Tyskland, USA
og Japan, som alle inden for de sidste 15 år har
suppleret deres hjemlige uddannelse med et længere
ophold (normalt 1-2 år) ved IGLM, hvor netop studiet
af græske musiktekster og latinsk videnskabelig
- især filosofisk og lingvistisk — litteratur har været
en fast bestanddel af arbejdet gennem alle instituttets
25 år. IGLM har fra sin start været samlingspunkt
for den forskning, der ligger bag Union Académique
Internationale's udgave af byzantinsk musikalsk
litteratur i serien Monumenta Musicae Byzantinae
og for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs
udgave af middelalderlige videnskabelige værker
af danske forfattere i serien Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi. Omkring disse udgiverprojekter
er instituttets tradition for musik- og
filosofi-historisk forskning vokset op, en tradition
hvori megen vægt lægges på udgivelsesarbejdet som
forudsætning for den fortolkende udnyttelse af materialet.
Alt dette illustreres i årets hæfter af instituttidsskriftet,
men nogle betydelige områder mangler. Kristen
tro og kristne institutioner var jo blandt de stærkeste
faktorer i middelalderens kultur. Dogmatiske
tekster behandler IGLMs medarbejdere sjældent,
men der arbejdes meget med tekster vedrørende kirkens
liturgi og med den litteratur, der stammer fra
Vesteuropas klostermiljøer og afspejler munkesamfundenes
liv og idealer. Skrifter fra den hedenske
oldtid var imidlertid også af betydning for de litterært
dannede i tiden. Hvordan præcis denne påvirkning
fra antikken fandt sted, er genstand for forskning
ved IGLM.
Som det vil være fremgået, spiller det internationale
samarbejde en stor rolle for IGLM. At der på
nationalt plan samarbejdes med forskere fra andre
institutioner giver vel sig selv. Men udover hvad deres
egne projekter umiddelbart giver anledning til, er
IGLMs stab stærkt involveret i opsøgende virksomhed
til fremme af samarbejdet mellem danske middelalderforskere
med forskellig fagbaggrund. Denne
virksomhed foregår via det til instituttet knyttede
Center for Europæiske Middelalderstudier, jævnfør
Centrets beretning i denne årbog.
Filosofi og videnskab:
Der blev i 1983 gennemført en større undersøgelse af
Boethius' (ca. år 500) forhold til græske Aristoteles
kommentatorer. (S. Ebbesen). En mindre undersøgelse
af 4. århundredes kirkefædres anvendelse af
37 Årbog 1983
566 Universitetets årbog 1983
aristotelsk logik. (S. Ebbesen). Studier i 12. århundredes
logik (S. Ebbesen i samarbejde med K.M.
Fredborg, L.O. Nielsen, Y. Iwakuma, Chr. J.
Martin).
Et oversigtsstudium af problematikken om en særlig
engelsk logiktradition i perioden før ca. 1320 (S,
Ebbesen).
Udgave af Petrus de S. Audomaros astronomiske
værker fra det sene 13. århundrede (F. Saaby Pedersen);
Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi
X; 2, 1984.
Arbejdet med en nyudgave af Anders Sunesens
teologiske læredigt Hexameron fra ca. 1200 er blevet
påbegyndt (S. Ebbesen & NJ. Green-Pedersen med
bistand fra L. Mortensen).
En annoteret udgave af udvalgte artikler af afdøde
prof. J. Pinborg er færdiggjort (S. Ebbesen).
Der er påbegyndt en kritisk undersøgelse af teorier
om, at fuld forståelse af én kulturs sprog og tankegods
er uopnåelig for den der tilhører en anden kultur,
og at sproget i visse henseender er konstitutivt
for tanken (Finn Collin).
En samlet fremstilling af middelalderens filosofihistorie
er påbegyndt (S. Ebbesen).
Byzantinsk musik:
En kommenteret udgave med oversættelse af den
musikteoretiske afhandling Hagiopolites er færdig
(J. Raasted). Undersøgelser af Sticherarieoverleveringen
er fortsat, bl.a. med indsamling af supplerende
materiale på biblioteker i Miinchen, Milano, Modena
og Sofia (J. Raasted sammen med N. Konstantinova
og B. Schartau).
Antik litteratur i middelalderen:
Arbejdet er blevet fortsat på en undersøgelse af brugen
af klassikertekster i 11. og 12. århundrededes
Vesteuropa. Der bygges især på en gennemgang af
de bevarede klassikerhåndskrifter samt oplysninger i
ældre bibliotekskataloger om nu tabte håndskrifter
(B. Munk Olsen i samarbejde med Centre National
de la Recherche Scientifique i Paris).
Der er gennemført en undersøgelse af cisterciencerordenens
holdning til klassisk litteratur i 12. århundrede
(B. Munk Olsen).
Klostrenes kultur og kirkens:
Arbejdet er fortsat på en større undersøgelse af klostervenskaber
som ideal og virkelighed i perioden
350-1350; materialet til ca. 1050 er gennemgået (B.
McGuire).
En undersøgelse af middelaldermunkes vurdering
af gråd er afsluttet (B. McGuire). En række leksikonartikler
om skandinaviske klostre er blevet færdiggjort
(B. McGuire). Tidligere publikationer om
samlinger af moralske fortællinger - exempla - er
blevet fulgt op af undersøgelse af franciscanerne og
dominikanernes overtagelse af genren fra cistercienserne
(B. McGuire). Udgave af Sunesens Hexaemeron;
se afsnittet om filosofi. Cistercienserne og den
antikke litteratur: se afsnittet om antik litteratur. En
undersøgelse af den liturgireform, Absalon gennemførte
i 1187/88, pågår (M. Geert Andersen).
Andet:
B. Munk Olsen har arbejdet på en undersøgelse af
florilegielitteraturens udbredelse og rolle i middelalderens
kulturliv. J. Raasted har fortsat undersøgelser
over blandingshåndskriftet AM 76,8° med henblik
på skriverhændernes relative kronologi. J. Raasted
har fortsat bearbejdelsen af de pergamentfragmenter,
der blev fundet i Compenius-orglets bælge, med
henblik på rekonstruktionen af et officium pro defunctis.
En undersøgelse af værdinormer hos Boccaccio
og hans samtidige er blevet afsluttet (K. Grubb
Jensen under vejledning af B.McGuire). Samtlige
instituttets videnskabelige medarbejdere deltager i
Center for Europæiske Middelalderstudiers projekt
»Anders Sunesen og hans Tid« (under ledelse af S.
Ebbesen).
Redaktionsarbejde m.m.:
»Cahiers de l'Institut du Moyen-Age grec et latin«
(CIMAGL) 44-46 redigeres af S. Ebbesen.
S. Ebbesen har fungeret som redaktør af »Corpus
Philosophorum Danicorum Medii Aevi«, B. McGuire
som medredaktør af »Vox Mediaevalis«, B. Munk
Olsen som medredaktør af »Classica et Mediaevalia
«, J. Raasted som medredaktør af »Monumenta
Musicae Byzantinae« og underserien »Corpus Scriptorum
de Re Musica«.
S. Ebbesen har virket som konsulent for »British
Journal for the History of Science« og »National Endowment
for the Humanities« (USA).
Gæster og rejser:
Nina Konstantinova fra Bulgarien har hele året opholdt
sig ved IGLM for sammen med J. Raasted at
studere byzantinske og slaviske musikhåndskrifter. I
forårssemestret opholdt Alessandro Conti fra Italien
sig ved instituttet for sammen med S. Ebbesen at
studere logiske tekster fra 13.-14. århundrede.
Publikationer:
Ebbesen, S., Pinborg, J.; Thott 581 4 ,or de ente
rationis,de definitione accidentis,de probatione
terminorum. English Logic in Italy in the 14th
Det humanistiske Fakultet 567
and 15th Centuries, Acts of the 5th European
Symposium on Medieval Logic and Semantics =
History of Logic I, ed. Maieru, A., s. 111-46, Napoli
1982.
- : The present king of France wears hypothetical
shoes with categorical laces.Twelfth-century writers
on well-formedness. Medioevo 7, s. 91-113,
Padova 1981.
- , Fredborg, K.M., Nielsen, L.O.; Compendium
logicae Porretanum ex codice Oxoniensi Collegii
Corporis Christi 250: A Manual of Porretan Doctrine
by a Pupil of Gilbert's. Cahiers de l'Institut
du Moyen-Age grec et latin, Université de Copenhague
46, s. III-XVIII & 1-113, København
1983.
- , Iwakuma, Y.: Instantiae and Twelfth—century
"Schools". Cahiers de l'Institut du Moyen-Age
grec et latin, Université de Copenhague 44, s.
81-85, København 1983.
- : Review of; Hans Ruef, Augustin iiber Semiotik
und Sprache. Journal of the History of Philosophy
21, s. 563—65, Claremont, California 1983.
- : The Odyssey of Semantics from the Stoa to Buridan.
Foundations of Semiotics 7, s. 67-85, Amsterdam/
Philadelphia 1983.
McGuire, B.P.: A lost Clairvaux exemplum collection
found: The Iiber visionum et miraculorum
compiled under John of Clairvaux 1171-79. Analecta
Cisterciensia 39, s. 26-62, Rome 1983.
- : The Cistercians in Denmark: Attitudes, roles and
functions in medieval society. Kalamazoo, Michigan
USA 1982, 421 s.
- ; The Cistercians and the rise of the exemplum in
early thirteenth century France: A reevaluation of
Paris BN MS lat. 15912. Classica et Mediaevalia
34, s. 211-67, København 1983.
Raasted, J.: The Hagiopolites. A Byzantine Treatise
on Musical Theory. Cahiers de l'Institut du Moyen-
Age grec et latin 45, s. 1—99, Copenhague 1983.
- : Troping Techniques in Byzantine Chant. Research
on Tropes. Proceedings of a symposium organized
by the Royal Academy of Literature, History
and Antiquities and Corpus Troporum. Stockholm
June 1-3, 1981, G. Iversen, s. 89-98, Stockholm
1983.
- : Traditionens gyldne kæde. Byzantinsk kirkemusik
i fortid og nutid. Bysantinsk konst och kultur 3, s.
3-5, Stockholm 1983.
Sten Ebbesen
2: Institut for Klassisk Filologi
For faget nygræsk henvises til Center for Nygræsk og
Balkanistik.
Stab:
Professorer: Jerker Blomqvist og Johnny Christensen.
Lektorer: Thorkild Breitenstein, Mogens Herman
Hansen, Minna Skafte Jensen, Jørgen Mejer,
Helle Salskov Roberts, Ole Smith og Christian Marinus
Taisbak. Seniorstipendiater: Marianne Alenius
og Patrick Kragelund. Forskningsrådsstipendiater:
Lene Andersen (fratrådt), Adam Biilow-Jacobsen og
Karsten Friis-Jensen (fratrådt).
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
1, 20 t. ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
IKF danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk at beherskelsen af græsk
og/eller latin er en forudsætning for, at man kan
behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere at kyndighed i benyttelse af
håndskrevne bøger er af central betydning — arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger,
der ellers kun eksisterer i form af nogle la middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er og har længe
været, sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse
samt kommentering af tekster, litteratur, filosofi, videnskabshistorie,
historie, arkæologi og kunsthistorie.
Ud over studiet af den klassiske oldtid danner
IKF også rammen om studier af renaissancelatin.
Sprogvidenskab:
Da de klassiske sprogs udvikling kan følges over en
periode af mere end totusinde år, danner de en naturlig
grund for sproghistoriske studier; K. Friis-Jensen
har været beskæftiget med Saxo-studier som
blandt andet vil gøre rede for forholdet mellem Saxos
middelalderlige latin og dens antikke forbilleder.
Århundreders udforskning af det græske og latinske
sprog har givet en mængde empiriske resultater, som
nu er let tilgængelige i lexikalske, grammatiske og
bibliografiske håndbøger; dette materiale analyseres
med den moderne lingvistiks metoder og begrebsapparat
med det formål at sætte beskrivelsen af de klassiske
sprog på et nøjagtigt teoretisk grundlag, f.eks. i
J. Blomqvists studier over græsk orddannelse. En
række sprogvidenskabelige resultater, f.eks. vedrørende
enkelte syntaktiske fænomener og enkelte ords
semantik, fremkommer også ved arbejdet med de
antikke teksters fortolkning, som altid har været den
klassiske filologis hovedopgave.
Christian Marinus Taisbak arbejder med tempus
og aspekt på latin, og i forbindelse med udarbejdelse
af en ny håndbog i latinsk syntaks og stilskrivning
søges det latinske verbalsystem anskuet fra en »geometriserende
« synsvinkel.
37'
568 Universitetets årbog 1983
Kommentering:
Ole L. Smith har arbejdet med de middelalderlige
kommentarer (scholier) til Aischylos og er ved at
udarbejde trykmanuskript til fase. 11,3 af »Scholia
graeca in Aeschylum«. Han har desuden videreført
sine undersøgelser af tekst og scholier til Pindars 6.
nemeiske ode. Thorkild Breitenstein arbejder fortsat
med en tekstkritisk udgave af Archestratos fra Gela.
Christian Marinus Taisbak arbejder med en skandinavisk
udgave af Ptolemæus' Geografi i forbindelse
med en håndbog om »Himmel og Jord i Oldtiden
«.
Græsk pa py ro logi:
Instituttets samling af græske papyri fra Ægypten
har også i år været varetaget af forskerstipendiat A.
Biilow-Jacobsen (Carlsbergfondet og senere Forskningsrådet).
Arbejdet med fascikel IH af Papyri
Graecae Haunienses er afsluttet og man er begyndt
på fascikel IV.
Herudover har der været arbejdet med opløsning
af ægyptisk mumiekartonnage, med samlingen af
orakelsvar fra græsk-romersk Ægypten, med det internationale
fotografiske arkiv for papyri og deltaget
i udgivelsen af »The Rendell Harris Papyri vol II«.
Litterære undersøgelser:
Homer. I forbindelse med genudgivelsen af Chr,
Wilsters danske oversættelse (udsendt 1979) forberedes
to bind med Homerstudier, dels et kommenteret
billedstof til belysning af Homer i billedkunsten
(Helle Salskov Roberts), dels en artikelsamling om
de vigtigste emner i nyere Homerforskning (Lene
Andersen, Johnny Christensen og Minna Skafte Jensen,
i samarbejde med forskere udefra).
Minna Skafte Jensen og Jørgen Mejer er medarbejdere
ved Gyldendals Danske Litteraturhistorie
bind I (Oldtidens litteraturhistorie).
Patrick Kragelund fortsætter sine undersøgelser af
sammenhængen mellem forskellige oflfentlighedssfærer
og forskellige opfattelser af drømmens væsen. En
nytolkning af et upåagtet vidnesbyrd om Epikuræernes
drømmeteori er afsluttet og en samlet afhandling
om Epikurs drømmeteori og om epikuræernes religionskritiske
praksis er under udarbejdelse. Arbejdet
med registrering og tolkning af alle relevante skildringer
og diskussioner af drømme og hallucinationer
i antik fag- og skønlitteratur fortsættes.
Filosofi:
Johnny Christensen arbejder med den latinske filosofiske
terminologi, dens opståen efter græske mønstre
og dens overførsel til den europæiske almene
sprogbrug. Endvidere med den stoiske samfundstænkning
- dens systematiske sammenhæng og dens
eftervirkning, forholdet mellem stoiske og ikke stoiske
kilder.
Jørgen Mejer arbejder med den antikke filosofis
overlevering i oldtiden, med specielt henblik på doxografitraditionen.
Historie:
Mogens Herman Hansen har afsluttet sine undersøgelser
af folkeforsamlingen og af politikerbegrebet i
det athenske demokrati i 4. årh. f.Kr. I begge studier
focuseres på modsætningen mellem direkte og repræsentativt
demokrati. På basis af værket »Det
athenske Demokrati i 4. årh. f.Kr.« 1-6 (København
1977-81) udarbejdes nu en samlet engelsksproget
fremstilling af Athens demokrati. Dette værk er bestilt
af Blackwell i Oxford som afløser for den existerende
engelsksprogede grundbog om emnet, A.H.M.
Jones, Athenian Democracy (Oxford 1957).
Patrick Kragelund fortsætter sine undersøgelser af
sammenhængen mellem politiske propagandasymboler
og litteraturen i perioden efter Nero's fald.
Centralt i undersøgelserne står spørgsmålet om symboliseringsprocessernes
styring, rækkevidde og gennemslagskraft,
geografisk og ideologisk.
Arkæologi og kunsthistorie:
I fortsættelse af Homerstudier HI, hvor Helle Salskov
Roberts (HSR) har behandlet billedstoffet fra
den arkaiske og klassiske periode, arbejder HSR på
at klarlægge forholdet mellem de materielle levn fra
den mykenske periode og den digteriske behandling
fra den arkaiske tid (Homer og skaktgravstiden).
Endvidere med udgivelsen af et videnskabeligt katalog
over Nationalmuseets ca. 2000 bronzer fra den
græsk-romerske oldtid og HSR har i denne forbindelse
i sommeren 1983 studeret bronzesamlinger i
Athens Nationalmuseum og på enkelte lokalmuseer
specielt med henblik på den arkaiske periode.
Nylatin:
Instituttet fortsætter sine bestræbelser på at udvikle
et forskningsmilieu omkring renaissance og humanistlatin,
indtil videre især dansk nylatinpoesi. Renaissancens
latinforfattere så selv deres værker som
en videreudvikling af den antikke litteratur, så området
hører naturligt til inden for instituttets rammer.
Der er indkøbt bøger vedrørende nylatin til institutbiblioteket;
der undervises regelmæssigt i nylatin;
indtil 1. februar havde instituttet et externt lektorat i
emnet; nylatin indgår nu i examensordningerne på
både bifags- og hovedfags-niveau, og den ene af instituttets
seniorstipendiater arbejder inden for
området.
Det humanistiske Fakultet 569
Marianne Alenius har arbejdet med en undersøgelse
af lærde kvinder i Danmark fra 1500 til 1800 og
forbereder en latin-dansk udgave med indledning af
Albert Thura: »Gynæceum Daniæ Literatum«, Altona
1732.
Religion og bibelfortolkning:
Da Det nye Testamente er skrevet på et af de klassiske
sprog, har der altid været mange berøringspunkter
mellem klassisk filologi og bibelfortolkningen.
Også Det gamle Testamentes apokryfe eller anden
rangs skrifter er forfattet eller overleveret på græsk;
for disses overlevering er også de antikke latinske
oversættelser betydningsfulde. I tilknytning til arbejdet
med en nyoversættelse i Den svenske Bibelkommissions
regi planlægger Jerker Blomqvist netop
nogle studier over de apokryfe bøger. Foruden rene
fortolkningsproblemer, især i Visdommens bog, drejer
det sig om en studie over stil og kompositionsteknik
i Anden Makkabæerbog og en sammenligning af
et formodentligt uægte dokument, der citeres i
Første Makkabæerbog, med lignende dokumenter i
indskriftlig overlevering.
Redaktionsvirksomhed m. v.:
Jerker Blomqvist er medlem af Den svenske Bibelkommissions
arbejdsgruppe som oversætter de apokryfe
bøger.
C.M. Taisbak er fast anmelder ved Mathematical
Reviews inden for de exakte videnskabers historie.
Mogens Herman Hansen fungerer som referee for
tidsskrifterne Classical Philology, Greek, Roman
and Byzantine Studies og American Journal of Ancient
History.
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
Tusculum tidsskriftet Museum Tusculanum] til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolaitina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes, Opuscula Byzantina
et Neograeca og Sources for Modem Greek History.
Ole Smith deltager i redaktionen af Classica et Mediaevalia.
Publikationer:
Alenius, M.: Danmarks lærde kvinder. Humaniora
5, s. 51-54, København, Forskningssekretariatet
1983.
- : Seneca-oversætteren Birgitte Thott. Et fagligt
portræt. Danske studier 1983, s. 5-47, København,
Akademisk Forlag 1983.
- : Anmeldelse af; Elisabeth Aasen (red.), Fra gamle
dage. Memoarer, Dagbøker, salmer og dikt av
kvinner ca. 1660-1880. Oslo 1983. Forskningen og
samfundet 7-8, december 1983, s. 51, København,
Forskningssekretariatet. 1983.
- : Thott Birgitte. Dansk Biografisk Lekikon, 3. udg.,
bind 14, Svend Cedergreen Bech, s. 549-51, København
1983.
Blomqvist, J.: Grekiska dialekter i mykensk tid. Museum
Tusculanum 48-51, 1982, s. 5-20, København
1983.
- : Human and Divine Action in Euripides' Hippolytus.
Hermes. Zeitschrift fur klassische Philologie
110, 1982, s. 398-414, Wiesbaden 1983.
Bulow-Jacobsen, A.: Three Ptolemaic Tax-Receipts
from Hawara. Institute of Calssical Studies. Bulletin.
29, s. 12-16, London 1982.
- , Whitehorne, J.; The Oxyrhynchus Papyri, volume
XLIX. British Academy, London 1982,
XIX + 291 s.
- : Karanis - en døende landsby i det romerske
Ægypten. Carlsbergfondet. Årsskrift, s. 30-34,
København 1983.
Christensen, J.C., Hansen, M.H.; What is Syllogos
at Thukydids 2.22.1? Classica et Mediaevalia 34,
s. 17-31, København 1983.
Hansen, M.H.: Graphe or Dike Traumatos? Greek
Roman and Byzantine Studies 24, s. 301-16, Durham
NC. 1983.
- : The Sovereignty of the People's Court in Athens.
The Western Idea of law, s. 304-08, Toronto 1983.
- : Initiative und Entscheidung. - iiberlegungen
iiber die GewalTenteilung im Athen des 4. Jahrhunderts.
Konstanz, Tyskland. 1983, 36 s.
- : Studies in the Athenian Ecclesia. A Collection of
Articles 1976-83. København 1983, 255 s.
- ; Demographic reflections on the number of Athenian
Citizens 451-309. American Journal of Ancient
History 7, 1982, Boston, Mass. 1983.
- : Rhetores and Strategoi in Fourth-Century Athens.
Greek Roman and Byzantine Studies 24, s.
149-77, Durham, NC 1983.
- : Politicai Activity and the Organization of Attica
in the Forth Century. Greek Roman and Byzantine
Studies 24, s. 227-38, Durham, NC 1983.
- : The Athenian "Politicians" 403—322. Greek Roman
and Byzantine Studies 24, s. 33—55, Durham,
NC 1983.
Jensen, M.S., Johansen, H.F.: Vejleder, inspirator,
igangsætter. Ib Magnussen og den klassiske filologi.
- et lys at brænde. En bog om Ib Magnussen.,
Søholm, Ejgil og Karl V. Thomsen, s. 9—16, Århus
1982.
Roberts, H.S.: Later Etruscan Mirrors. Evidence for
Dating from Recent Excavations. Analecta Romana
Instituti Danici XII, s. 31-54, Odense 1983.
Taisbak, C.M., Nielsen, P.W.: Ciceros forsvar for
Murena og Sulla. To taler oversat af C.M.T. med
indledning og noter af P.W.N. København 1983,
125 s.
Mogens Herman Hansen
Det humanistiske Fakultet 571
Filosofi, psykologi og pædagogik
1: Filosofisk Institut
Historie:
Filosofisk Institut oprettedes som Filosofisk Laboratorium
i 1959 med lokaler i øverste etage af Metroannexet,
lokaler, som faktisk havde været anvendt af
faget i nogle år. I sommeren 1969 flyttedes til de
nuværende lokaler, Købmagergade 50. Instituttet er
ikke opstået ved deling af eller sammenlægning med
andre institutter. Navneskiftet skete i 1968.
Stab:
Professorer: Mogens Blegvad, Karsten Friis Johansen,
Svend Erik Stybe. Lektorer: Erik Elten, Jan Riis
Flor, Helmuth Hansen, Peter Kemp, C.H. Koch,
Flemming Steen Nielsen, Kjell Sellin. Seniorstipendiater:
Arne Grøn, Poul Liibcke, Stig A. Rasmussen.
Kandidatstipendiat: Nina Rosenstand.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie
som inden for filosofiens systematiske discipliner. I
overensstemmelse med gammel tradition og med de
undervisningsopgaver over for studerende fra andre
fag, der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer,
der har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som
inden for samfundsvidenskab og humaniora. Der arbejdes
på at udvide bestående internationale kontakter,
både i retning af nordisk, angelsaksisk og kontinentaleuropæisk
filosofi.
Som det fremgår af instituttets årsberetninger for
de sidste par år og af det følgende har flere af de
videnskabelige medarbejdere i nogen tid været engageret
i to filosofihistoriske projekter, dels en to-binds
fremstilling af det 20. århundredes filosofi efterfulgt
af et filosofisk leksikon (fællestitel: Vor tids filosofi),
dels et fire-binds værk om den europæiske filosofi fra
oldtiden til ca. 1900. Mens det første projekt nu er
afsluttet med udgivelsen af det omtalte leksikon under
redaktion af Poul Liibcke og med bidrag fra denne
samt Arne Grøn og Stig A. Rasmussen, er C.H.
Kochs fremstilling af tiden fra reformationen til oplysningstiden
(Den europæiske filosofis historie, bd.
3) det først udkomne af de fire bind.
Instituttet afholdt den 12.-15. maj det 6. polskdanske
filosofiske seminar med 8 deltagere fra det
filosofiske institut ved Warszawa Universitet.
I forbindelse med hundredeåret for N.S.F.
Grundtvigs fødsel arrangerede instituttet en Grundtvig-
kongres den 9.-11. september med deltagelse af
bl.a. professorerne Michael Dummett, Hans-Georg
Gadamer, Justus Hartnack, Jon Hellesnes og Paul
Ricoeur. Kongressen, der havde temaet 'Tale og
skrift', indledtes med et foredrag af P. Kemp om
»Grundtvigs kritik af skriften«.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige
medarbejderes forskningsvirksomhed i året er opdelt
efter emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk
filosofi og praktisk filosofi, der også afspejler sig i
filosofistudiets organisation.
Dansk filosofi- og idéhistorie:
Fortsættelse af arbejdet på 3. del, omfattende tiden
efter 1920, af en samlet fremstilling af dansk idéhistorie
samt påbegyndelse af en fremstilling af Holbergs
idéer og tænkning (Sv.E. Stybe).
Udarbejdelse af biografier over Niels Treschow,
Claudius Wilkens og Johs. Witt-Hansen til 3. udg. af
Dansk Biografisk Leksikon (Mogens Blegvad).
Vedrørende Søren Kierkegaard:
Studier over S.K.'s begreb om selvet, der bl.a. har
alTødt et foredrag om 'Kierkegaard, Sartre og Hegel'
i Kierkegaardselskabet (Arne Grøn).
Studier over S.K.'s begreb om selvet, der bl.a. har
affødt foredrag ved Univ. College, Dublin og det 6.
polsk-danske filosofiske seminar og udformning af en
artikel om 'Det ontologiske program hos Poul Møller
og S.K.' (Poul Liibcke).
Studier over S.K.'s forhold til græsk dialektik, der
har affødt foredrag i Kierkegaardselskabet (Karsten
Friis Johansen).
Udarbejdelse af artikel om S.K. til »Dictionnaire
des philosophes« (Peter Kemp).
Antik filosofi:
I det løbende Aristoteles-seminar har bidrag været
leveret af Arne Grøn (Aristoteles, Hegel og ontoteleologien)
og Karsten Friis Johansen (Aristoteles'
gudsbegreb). Sidstnævnte har desuden beskæftiget
sig med sen-antik og tidlig kristen filosofi (foredrag
om Origenes ved Platonselskabets 7. symposium i
Goteborg) og fortsat arbejdet med første bind af den
ovenfor omtalte 4-binds filosofihistorie, omfattende
den antikke filosofi.
Nyere tids filosofi:
Afslutning af arbejdet på en samlet fremstilling af
filosofiens historie fra ca. 1600-1780 (C.H. Koch).
Fortsættelse af stipendiatprojekt om »Normativitet
og virkelighed hos Hegel«, koncentreret om analysen
af forholdet mellem logik og retsfilosofi hos
Hegel (Arne Grøn).
572 Universitetets årbog 1983
Deltagelse i tværfagligt seminar om romantikken
(Arne Grøn).
Studier over Michel Foucaults filosofi (Peter
Kemp).
Fortsatte studier over tidsbegrebet i den fænomenologiske
tradition, med særligt henblik på Edmund
Husserl og Martin Heidegger (Poul Liibcke).
Studier over Karl Popper's filosofi, der dels har
affødt et foredrag ved det 6. dansk-polske filosofiske
seminar, dels et endnu ikke publiceret arbejde om
Popper som evolutionistisk filosof (Flemming Steen
Nielsen).
Teoretisk filosofi (herunder logik, sprogfilosofi, erkendelsesteori
og videnskabsfilosofi):
Udvikling af et 'intersprog' til brug ved maskinel
oversættelse (Kjell Sellin).
Arbejde på stipendiatprojekt om vage sprogs semantik
og logik (Stig A. Rasmussen).
Fortsatte studier over sprogfilosofi med særligt
henblik på narrativitetens (fortællersprogets) problematik
i formidling af erkendelse og forståelse (Peter
Kemp).
Studier over epistemiske justifikationsteorier, der
har afTødt foredrag ved det 6. dansk-polske filosofiske
seminar og artikel om »Fundamentalisme og kohærentisme
« (Jan Riis Floor).
Påbegyndelse af en afhandling om R. Rorty's kritik
af den filosofiske tradition (Jan Riis Flor).
Udarbejdelse af skitse til lærebog om »Videnskab
som procesvidenskabsteori«, omfattende afsnit om
'strukturel dialektik' og den nationaløkonomiske
Cambridge-skole (Helmuth Hansen).
Fortsat udarbejdelse af en grundbog om humanistisk
videnskabsteori (Sv.E. Stybe).
Studier over forklaringer af sociale fænomener
som ofte uønskede resultater af et samspil mellem
rationelt handlende aktører samt over »Social Choice
Theory«, der bl.a. har affødt en anmeldelse i
American Journal of Sociology og en gæsteforelæsning
ved Universitetet i Oslo (Mogens Blegvad).
Fortsat arbejde på stipendiatprojekt over mytefænomenet
med særligt henblik på myten om Den evige
tilbagekomst (Nina Rosenstand).
Fortsatte studier over forklaringsmønstre i samfundsvidenskaberne,
særligt vedrørende 17.-18. århundrede,
specielt Adam Smith (Mogens Blegvad).
Praktisk filosofi:
Til en foredragsrække om dannelsesbegrebet har Arne
Grøn bidraget med et foredrag om »Dannelse og
selvrealisering« og Karsten Friis Johansen om begrebet
i den græske verden.
Fortsatte studier over det etiske indhold i de nytestamentlige
skrifter, specielt Mattæusevangeliet
(Erik Elten).
Studier over emner i medicinsk etik, feministisk
filosofi og voldsbegrebet i politisk filosofi (Erik
Elten).
Studier over moderne liberalisme (bl.a. Thomas
Sowell) (Flemming Steen Nielsen).
Fortsatte studier over teknologifilosofi, specielt de
eksistentielle og sociale kriser, der opstår ved livet
med moderne teknologier (navnlig informationsteknologien)
og i tilknytning hertil afholdelse af en række
foredrag og kurser (Peter Kemp).
Studier over etikkens historie og over Jean-Paul
Sartres Cahier pour une Morale (Peter Kemp).
Redaktionsvirksomhed:
I instituttets skriftserie Filosofiske Studier udkom i
1983 bind 6 under redaktion afC.H. Koch, Karsten
Friis Johansen og Sv.E. Stybe.
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af
Danish Yearbook of Philosophy.
Poul Liibcke er medredaktør af Kierkegaardiana.
Karsten Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Rejser:
Stig A. Rasmussen har i sin stipendiatptn ^de fra 1/2
opholdt sig ved Wolfson College, Oxford U.Mversity.
Nina Rosenstand har hele året opholdt sig ved
University of California, La Jolla.
Publikationer:
Blegvad, M.: Adam Smith som videnskabsfilosof. Filosofiske
studier 6, s. 7-22, Filosofisk Institut
1983.
- : Bent Schultzer. Dansk Biografisk Leksikon. 3.
udg. Vol. 13, ?, s. 240-41, København 1983.
- : Review of Raymond Boudon: Theory of Social
Action. Translated by David Silverman...Boston
Routledge & Kegan Poul 1982. American Journal
of Sociology Vol. 88, 1983, s. 1288-91, Chicago,
Illinois 1983.
- ; Tilblivelsen af den nye systematiske katalog
(1952-58). Systematisk katalog. Artikler om katalogen
og dens historie, s. 17-34, Det kgl. Bibliotek,
København 1983.
- ; Kaare Svalastoga. Dansk Biografisk Leksikon. 3.
udg Bd. 14, s. 215-16, 1983.
Elten, E.: Det etiske indhold i Markusevangeliet. Filosofiske
Studier Bd. 6., s. 23-39, Filosofisk institut
1983.
- : Hvad skete der med Marx' manuskripter, breve
og bøger kort efter hans død. lOs. Marx i Danmark.
Historiske bidrag., s. 105—15, København
1983 1983.
Flor, J.R.: Fundamentalisme og kohærentisme -
Det humanistiske Fakultet 573
træk af de senere års justifikationsteoretiske debat.
Filosofiske studier 6, s. 39—67, København 1983.
Friis-Johansen, K.: FIo kirkegkor kai he hellenike
dialektike (Kierkegaard og den græske dialektik).
Epopteia 79, s. 431-47, Athen 1983.
- : Platons Sokrates. Filosofiske Studier 6, s. 107-27,
København 1983.
- : Teori og praxis (Systematisk katalog 1958-68).
Det kongelige Bibliotek. Systematisk katalog. Artikler
om katalogen og dens historie, s. 35-48, København
1983.
Grøn, A.: Dialektik og dialogik. Fønix Nr. 4., s.
252-64, København 1983.
- : Artikler til Politikens filosofi leksikon. Politikens
filosofi leksikon., Poul Liibcke (redaktør). Arne
Grøn, Jørgen Husted, Poul Liibcke, Stig Alstrup
Rasmussen, Peter Sandøe, Niels Christian Stefansen,
s. 472, København 1983.
Kemp, P.: "Meningen med ordet Gud". Kritisk Forum
for Praktisk Teologi nr 13-1983, s. 22,
FK-tryk, Postboks 2616, 8200 Århus 1983.
- : "Kan Moral begrundes med Logik?" (2 sider).
"Sprog og virkelighed i moralen" (5 sider), (debat
med Joachim Israel). Philosophia. Tidskrift for
Filosofi årgang 11, nr. 3-4 1983, s. 7, Filosofisk
Institut, Århus Universitet 1983.
- : Narrative Philosophie: Die Geschichten in der
philosophischen Reflexion. Text & Kontext Sonderreihe.
Band 16, Literatur und Phil , s. 22, København-
Miinchen, 1983.
- : Liminaire (forord i samarbejde med George Till)
Education Permanente et Controle de l'Informatique.
Education Permanente et Controle des Technologies
Actes du Cours de l'Inter-University
Centre de Dubrovnik, Janvier 1981., Peter Kemp
et Georges Thill (editeurs), s. 13-34, Namur 1983.
Koch, C.H.: Den europæiske filosofis historie, bind
3: Fra reformationen til oplysningstiden. København
1983, 497 s.
Liibcke, P.O.: Modalitåt und Zeit bei Kierkegaard
und Heidegger. Text & Kontext Sonderreihe
Band 15, s. 114—34, København/Miinchen 1983.
- : Forskellige artikler i: Politikens filosofi leksikon.
Politikens filosofi leksikon, Arne Grøn/Jørgen Husted/
Poul Liibcke/Stig Alstrup Rasmussen/Peter
Sandøe/Niels Christian Stefansen, s. 472, København
1983.
Rosenstand, N.: Mytens Rolle i Dag. HUMANIORA
5 1981-82. Udvalgte forskningsprojekter støttet
af Statens Humanistiske Forskningsråd
1981-82, Statens Humanistiske Forskningsråd, s.
55-59, København 1983.
C.H. Koch
2: Institut for Klinisk Psykologi
Historie:
Institut for Klinisk Psykologi blev oprettet i august
1968 med professoren i klinisk psykologi som bestyrer
og en afdelingsleder for hver af tre afdelinger: en
børneklinik, en voksenklinik og en forskningsafdeling.
Børneklinikken var allerede blevet etableret i september
1950 som Universitetets Børnepsykologiske
Klinik (UBK) og havde hidtil henhørt under Psykologisk
Laboratorium. De to øvrige afdelinger var nyoprettede.
Det nye institut kunne ikke samles på samme adresse.
Børneklinikken fortsatte i de hidtidige lokaler
i Fiolstræde 10. Voksenklinikken fik til at begynde
med lokaler på Gammel Kongevej 10 og siden på
Vodroffsvej 8. Forskningsafdelingen havde dels til
huse i Fiolstræde 10 og udvidede efterhånden i lokaler
i Nørregade 20. Siden 1974 har Institut for Klinisk
Psykologi været samlet i Københavns Universitet
på Amager, Njalsgade 90.
Ved instituttets oprettelse fungerede de tre afdelinger
som selvstændige enheder, men med styrelseslovens
ikrafttræden i 1971 blev strukturen tilpasset
de nye ledelsesregler, således at alle ledelsesfunktioner
blev integreret på institutplan.
Institut for Klinisk Psykologi har sit særpræg ved,
at det ud over undervisning og forskning har et tredie
hovedfunktionsområde, den psykologiske klinik,
som udøves i to arbejdsgrupper svarende til den tidligere
børneklinik og den tidligere voksenklinik. Klinikarbejdet
er underlag for både studenterundervisning
og postgraduat uddannelse i psykoterapi af kliniske
psykologer, ligesom klinikken også danner
grundlag for psykoterapeutisk udviklingsarbejde og
indgår i forskningsprojekter.
Forskningsgruppens arbejde udføres i et vist omfang
i samarbejde med forskere ved Psykologisk Laboratorium.
Undervisningen i faget psykologi varetages i fællesskab
af Psykologisk Laboratorium og Institut for
Klinisk Psykologi under samme studienævn.
Stab:
Professor: Lise Østergaard. Lektorer: Ole Almstrup,
P.V. Bentsen, fratrådt 31.10. 1983, Kirsten Boman,
Annie Darum, Judy Gammelgaard, Ulla Haslund,
Barry Hutchings, Eric Friis Jørgensen, Axel Larsen,
Merete Lenstrup, Ingrid Leth, Lise Lindgaard,
Gretty Mirdal, Vivi Maar, Hanne Schulsinger, Bent
Strandbygaard, Libby Tata, John Smidt Thomsen,
Jytte Vestergaard-Bogind. Forskningsrådsstipendiat:
Hanne Munck. Kandidater: 6.
574 Universitetets årbog 1983
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
12, 32 t.ugl.: 1, 23 t.ugl.: 1, 20 t.ugl.: 1, 17
t.ugl.: 1.
Fra september 1983 er professor, dr.phil. Lise
Østergaards orlov ophørt. Lise Østergaard har i efterårssemesteret
været tilknyttet Københavns Universitet
på halv tid. Professoratets faglige indhold er
blevet udvidet til at omfatte komparative studier i
udviklingslandene. Ved sin tilbagevenden vil Lise
Østergaard både være tilknyttet Institut for klinisk
Psykologi og Center for Kvindeforskning og -undervisning.
Instituttets klinikvirksomhed:
Instituttets klinikvirksomhed er det nødvendige
grundlag for praktisk og teoretisk udforskning af de
basale områder inden for den kliniske psykologi. Det
psykologiske rådgivnings- og behandlingsarbejde integreres
i såvel undervisning som forskning.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet efter en
videnskabelig - professionel model, hvor målsætningen
er, at praksis og teori naturligt indgår i dialog for
den enkelte psykolog under dennes fremtidige virke
inden for faget.
I de senere år har instituttets klinikvirksomhed
gjort det muligt for et voksende antal studerende fra
studiets sidste trin at gøre egne erfaringer med klinisk
psykologisk arbejde, under supervision af de faste
lærere, som er tilknyttet klinikkerne.
De studerende far her ved personlig træning kendskab
til nogle af psykologens undersøgelses- og behandlingsmuligheder,
deres virkning og begrænsning
og høster erfaringer, som ikke ville kunne opnås
alene ved at iagttage eller læse om andres praksis.
Studenterklinikken inddrages i kandidatuddannelsen
i relation til kandidaternes supervisionstræning.
Der skabes gennem studenterklinikken og dens forbindelse
til kandidatuddannelsen en integration
mellem undervisning, teori og klinisk psykologisk
praksis, som tillige støtter udviklings- og forskningsarbejdet
ved instituttet.
Instituttet er ikke bundet af en serviceforpligtelse
f.eks. over for et bestemt geografisk område, men
kan foretage klientudvælgelsen under hensyntagen
til de undervisningsforpligtelser og forskningsformål,
som gælder for instituttet. Ved visitation af klienter
til instituttet foretages ikke blot et skøn over, hvilken
behandlingsform der i det enkelte tilfælde vil være
mest hensigtsmæssig (individuel-, par-, familie- eller
gruppebehandling), men også over hvilken grad af
terapeutisk erfaring som synes påkrævet for gennemførelse
af behandlingen. Således vil de sager, som
behandles af instituttets kandidater og kliniklærere,
gennemgående være længerevarende og mere dybtgående
end de studerendes mere kortvarige behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra
forskellige befolkningsgrupper og med forskellige
former for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation
præget ikke blot af psykologiske, men også af
medicinske og sociale problemstillinger og fordrer
derfor et tæt samarbejde med institutioner inden for
social- og sundhedsvæsenet. I året 1983 har ialt 363
klienter/klientfamilier været i behandling ved instituttets
klinik.
Forskningsaktiviteten ved Institut for klinisk Psykologi
omfatter grundforskning, målforskning og udviklingsarbejde.
Sidstnævnte er ofte direkte knyttet
til klinikfunktionen og omfatter fortrinsvis udvikling
og beskrivelse af nye psykologiske diagnosticeringsog
behandlingsmetoder, en udvikling af den kliniske
psykologis fagområde, som nødvendiggøres af de
stadig nye anvendelsesområder inden for faget.
Instituttets forskningsaktiviteter falder under fem
brede rammeområder, i forhold til hvilke de fleste af
fagets forskningsopgaver og -projekter vil kunne placeres,
idet det dog er vigtigt at fremhæve, at disse
fem områder i den konkrete forskning ofte integreres
og supplerer hinanden:
Studier af psykiske lidelser/problemer hos specielt
afgrænsede befolkningsgrupper - studier af behandlingsmæssige
forløb - forebyggelse af psykiske lidelser
hos børn og voksne - teoretiske og metodiske
overvejelser vedrørende klinikvirksomhed og eksperimentel
psykopatologi.
Studier af psykiske lidelser/problemer hos specielt afgrænsede
befolkningsgrupper:
Et teoretisk studie over hysteri i historisk belysning,
forstået som særlig kvindelig udtryksform. Der arbejdes
med hysteri, dels på grund af hysteriens særlige
affinitet til kvindeligheden, hvorunder der forstås
og fremhæves det forhold, at kvinden udtrykker sig
eller materialiserer sin identitet igennem et kropssprog.
Dels giver hysterien en god indfaldsvinkel til
diskussionen af Freuds syn på kvinden, og endelig er
hysterien en ældgammel kvindelidelse, hvilket lægger
op til en historisk analyse af hysteriens forskellige
former i forskellige perioder. Endvidere arbejdes
med psykoanalysens anvendelighed i tværfaglige
studier. Der tænkes her både på psykoanalysens teori
og metode, som umiddelbart kan ses forbundet
med både litterære og historiske studier. (.Judy Gammelgaard).
Et kvalitativt studium af familiedynamikken i incestuøse
familier, belyst ud fra 6-7 pubertetspigers
livshistorie, sammenstykket ud fra journaler vedrørende
et gruppeterapeutisk forløb med 15-19 årige
Det humanistiske Fakultet 575
piger. Gruppeterapien, der pågår for øjeblikket,
praktiseres ud fra en strukturel familieopfattelse, og
erfaringer fra det gruppeterapeutiske forløb påtænkes
ligeledes beskrevet. (Ingrid Leth).
Et projekt over arbejdsløshedens psykiske følger
befinder sig i sin endelige fase - rapport forventes i
løbet af foråret 1984. (Ingrid Leth).
I 1983 er der foretaget yderligere bearbejdelser af
data vedrørende tyrkiske kvinder i Danmark og rapporteret
herom. Den første rapport, »Tyrkiske kvinder
i Danmark: Deres somatiske og psykiske tilstand
« blev præsenteret i den af forskningsrådene
arrangerede konference i juni 1983. Den anden rapport
blev præsenteret ved den VIII International
Conference on Personality Assessment i København
august 1983. (Gretty Mirdal).
En prospektiv langtidsundersøgelse af skizofrene
mødres børn startede i 1962 og forventes afsluttet
med den sidste follow-up undersøgelse i 1984-85.
Dette follow-up er under forberedelse og planlægning.
I løbet af undersøgelsen er der blevet indvundet
omfattende psykopatologiske data, som i 1983 er
blevet analyseret i sammenhæng med såvel præmorbide
personlighedstræk som psykosociale og neurologiske
faktorer - med henblik på identifikation af
forløbene til skizofrene og grænsepsykotiske tilstande.
Endvidere har der været arbejdet med analyser
og beskrivelser vedrørende kontinuitet/diskontinuitet
af psykopatologiske forløbsmønstre. (Hanne
Schulsinger).
Et intensivt kvalitativt studie af 4 socialrådgiveres
handlemuligheder i socialforvaltningsregi med fokus
på de psykiske problemer, de indskrænkede handlemuligheder
medfører for denne faggruppe, der aktuelt
anses for at være en af de mere udsatte, hvad
psykisk belastning angår. (Libby Arcel Tata).
Et tværkulturelt tværfagligt projekt om 70 kvinders
selvmordsforsøg i to europæiske lande, Grækenland
og Danmark. Projektet udføres i samarbejde
med Athens Universitets Psykiatriske Klinik, og
Odense Sygehus Psykiatriske Institut. Selvmordsforsøg
ses som en kvindelig symptomatologi, og undersøgelsen
søger at forstå dem som et resultat af kvindens
placering i familien og samfundet i de to lande.
(Libby Arcel Tata).
I efterårssemesteret er der udarbejdet en rapport
til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om
kvinders socio-økonomiske status i udviklingslandene
og deres særlige behov i forhold til primær sundhedstjeneste
(PHC). Rapporten vil blive publiceret
af WHO i 1984. (Lise Østergaard).
Studier af behandlingsmæssige forløb:
En undersøgelse af de psykologiske problemstillinger,
der kan belyses gennem psykoterapeutiske forløb
med 30 voksne klienter, der enten er i en skilsmissesituation
eller lider af eftervirkningerne heraf.
Skilsmissen anses som en krisesituation med udviklingsmuligheder,
og de problemstillinger, der søges
belyst, er: Hvilke processer fører til skilsmissen,
hvad sker der med individet i skilsmissesituationen,
hvad kan der gøres for at hjælpe den enkelte til bedst
mulig udvikling efter skilsmissen. (Kirsten Boman).
En beskrivelse af struktureringsmuligheder for
gruppeterapeutiske forløb. Der er særlig sammenhæng
mellem en terapigruppes angstniveau og terapeutens
strukturering af terapien. På baggrund af
gruppeterapeutiske forløb belyses gruppelederens
rolle, og hvorledes han kan styre den terapeutiske
proces ved at iværksætte gruppeeksperimenter i retning
af levendegjorte situationer, formidling af følelser
og styrkelse af gruppemedlemmernes personlige
ansvarliggørelse. (Eric Friis Jørgensen).
Interessen for de narcissistiske personlighedsforstyrrelser
og den narcissistiske personlighedsudvikling
har i løbet af 70'erne givet sig udslag i vigtige
teoretiske nyskabelser og nye terapeutiske tiltag. Kohuts
og Kernbergs divergerende opfattelser af vurderingen
og behandlingen af den narcissistiske personlighed
belyses ud fra en psykoanalytisk orienteret
langtidsbehandling af tre klienter med narcissistiske
personlighedsforstyrrelser, der er under behandling
ved instituttet. (Merete Lenstrup).
Der foretages procesanalyse af længerevarende
forløb i gruppeanalytisk psykoterapi med henblik på
vurdering af denne terapiforms anvendelighed over
for forskellige klientkategorier og forskellige psykologiske
problemstillinger. (Merete Lenstrup og Vivi
Maar).
Afsluttet efiektundersøgelse, hvor virkningen af en
langvarig kropsorienteret gruppeterapi søges belyst
gennem en række målinger af såvel psykologisk som
psykofysiologisk art. (Bent Strandbygaard).
Fortsat arbejde med fænomenologi og eksistensfilosofi
som grundlag for psykoterapi. I det forløbne år
er gennemført et studium af væsentlige aspekter ved
den fænomenologiske metode med det formål generelt
at vurdere metodens betydning i psykoterapi og
specielt at undersøge metoden i praksis som del af en
tentativ model for behandlingen af depressive tilstande.
Noget af materialet har dannet grundlag for
en studiegruppe bestående af erfarne psykoterapeuter
(psykologer, læger m.v.). (John Smidt Thomsen).
Forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og voksne:
I samarbejde med Hvidovre Hospital og i tilknytning
til projektorienteret undervisning er gennemført
en psykologisk rådgivning af gravide. Samtidig
er der sket en foreløbig kvantitativ opgørelse af de
første tyve cases med henblik på at udarbejde en
model for den kvantitative beskrivelse af det samlede
576 Universitetets årbog 1983
materiale. Projektet forventes afsluttet 1984. (Annie
Darum).
I samarbejde med Frederiksborg Amts Central
Sygehus og praktiserende læger i Frederiksborg Amt
gennemføres et epidemiologisk projekt med henblik
på relationen mellem graviditet/fødsel og handicap i
4-års-alderen. (Barry Hutchings).
Projekt Førskole Gladsaxe 76 er en longitudinel
undersøgelse, som har fulgt en gruppe børn fra 4-8
års alderen for på et tidligt tidspunkt at finde frem til
de børn, hvis udvikling af forskellige grunde har syntes
truet. I disse tilfælde er der direkte eller indirekte
formidlet støtte til børn og familie. 60 familier har
siden 1977 deltaget i projektet. Dataindsamlingen er
nu afsluttet. Materialebearbejdningen tilstræber en
belysning af den integrerede sammenhæng mellem
barnets udvikling og vanskeligheder, familiens samværsmønstre
og problemer og de samfundsmæssige
vilkår, familien lever under. Heri indgår en analyse
af barnets/familiens forhold til daginstitution og skole.
Projektet udføres i samarbejde med Danmarks
Lærerhøjskole, Psykologisk Institut ved Århus Universitet,
Socialforskningsinstituttet og Gladsaxe Socialforvaltning
og Skolepsykologiske kontor. (Vivi
Maar).
Teoretiske og metodiske overvejelser vedrørende klinikvirksomhed:
Der udarbejdes en beskrivelse af et tidsbegrænset
handlingsforløb for 10-12-årige børn, hvor individuel
og gruppeterapi kombineres, således at børnene
deltager i begge behandlingsformer, medens deres
forældre deltager i en forældregruppe. Forskellige
konsekvenser af tidsbegrænsningen (som er på 9 måneder)
og den indflydelse, de to behandlingsformer
har på hinanden, undersøges. (Ole Almstrup og pædagog
Helle Dittmann).
Siden 1971 har man i voksenklinikken arbejdet
med psykoterapi af par. De praktiske erfaringer fra
det psykoterapeutiske arbejde er blevet gjort til genstand
for en systematisk analyse med det formål for
øje at udvikle psykoterapeutiske teknikker specielt
for par, altså viden om og forståelse for pardannelsen
- udvikling af parforholdet og de problemer, der kan
opstå. Der er udviklet en korttidsterapimodel for
par, samt foretaget en kategorisering af parproblemer,
der omfatter såvel intra- og interpersonelle faktorer
som udvikhngsbetingede og samfundsmæssige
aspekter. (Kirsten Boman, Eric Friis Jørgensen og
Jytte Vestergaard-Bogind).
Der arbejdes fortsat med formidling af psykologisk
grundviden til andre faggrupper, idet en tidligere
beskrevet model afprøves i såvel generel personaleundervisning
som ved akut opståede situationer på
et større psykiatrisk hospital. (Eric Friis Jørgensen).
Udvikling af en behandlingsmodel vedrørende
samtalebehandling med par, hvor den ene af ægtefællerne
er psykotisk. (Lise Lindgård og Eric Friis
Jørgensen).
Psykoterapi med jeg-svage klienter, d.v.s. mennesker,
hos hvem jeg-funktionerne er forstyrrede eller
svært læderede. Der arbejdes terapeutisk med jegfunktioner,
som f.eks. forholdet til virkeligheden og
forholdet til andre mennesker. Terapien fokuserer på
at fremme og videreudvikle de jeg-funktioner, som i
særlig grad er ødelagte. Et yderligere sigte er stabilisering
af klienternes almene tilstand blandt andet
via bearbejdning af et hyppigt forekommende sygeligt,
destruktivt fantasiliv. Der arbejdes ud fra forskellige
teoretiske referensrammer med deraf følgende
varierende terapeutiske teknikker og angrebsvinkler.
Behandlingsarbejdet foregår i samarbejde
med Set. Hans Hospital. (Lise Lindgård).
Fortsat udviklingsarbejde med dynamisk korttidsterapi,
primært efter en af den amerikanske psykiater
Sifneos udarbejdet model: STAPP (Short Term
Anxiety Provoking Psychotherapy), som søges gennemprøvet
under danske forhold i forskellige rammer.
September 1983 er der oprettet en studiegruppe
af psykoterapeuter til afprøvning af STAPP-modellen.
(Jytte Vestergaard-Bogind).
En analyse af klienttilgangen og klientudvælgelsesproceduren.
Der er især interesse i at sammenholde
de oplysninger og indtryk, man far ved de korte
visiterende samtaler med klienter, med de mere
dybtgående indtryk, man far i et senere terapeutisk
forløb. Analysen har ført til ændringer i visitationsproceduren
og udarbejdelse af et skema til brug for
de første orienterende samtaler. (12 medarbejdere
fra voksenklinikken).
Experimentel psykopatologi:
Grænsen mellem eksperimentel psykopatologi, almen
eksperimentel psykologi og psykofysiologi er i
praksis flydende. I en del projekter har tyngdepunktet
været en overvejende almenpsykologisk belysning
af især kort- og langtidshukommelsens nærmere virkemåde
i forbindelse med visuel mønstergenkendelse
— pattern recognition. Det har været et hovedsigte at
isolere disse hukommelsesprocesser eksperimentelt,
bestemme deres natur samt nå til klarhed over, hvorledes
de kan kædes sammen til programmer for visuel
identifikation af mønstre. (Axel Larsen).
I en anden gruppe af projekter søges sammenhænge
mellem det autonome nervesystems funktion og
indlæring og emotion belyst. I et tværfagligt sammensat
team foretages undersøgelser over psykofarmakas
indvirken på mentale funktioner. Her belyses
især spørgsmålet, om visse typer af psykofarmaka
nedsætter indlæringsevnen - især med hensyn til hukommelse
og emotionelle processer. En forestående
udvikling af denne forskning foretages i samarbejde
Det humanistiske Fakultet 577
med Psykiatrisk Sygehus »Nordvang«. (Barry Hutchings).
Gæster m.v.:
Bent Strandbygaard har i efterårssemesteret været
tilknyttet dr.phil. Jes Bertelsens Center vedrørende
drømmeteorier og personlig udvikling.
Professor John Schneider, Michigan State University,
opholder sig fra september 1983 til juni 1984
som gæsteforsker og -lærer ved instituttet samtidig
med, at han er tilknyttet Landsforeningen til Kræftens
Bekæmpelse.
Publikationer:
Hutchings, B., Mednick, S.A., Gabrielli, W.F.: Genetic
influences in criminal behavior: Evidence
from an adoption cohort. Prospective studies of
crime and delinquency, ed. K. van Dusen & S. A.
Mednick. Boston; Kluwer 1983.
- , Van Dusen, K.T., Mednick, S.A., Gabrielli, W.F.:
Social class and crime in an adoption cohort.;
Journal of criminal law and criminology 1983, 74
s. 249-73.
Jørgensen, E.O.F., Sørensen, L.J.; Oplevelsesorienteret
formidling af psykologisk grundviden til andre
faggrupper. Nordisk Psykologi 35, s. 41-57,
København 1983.
Larsen, A., Farrell, J.E., Bundesen, C.; Short- and
Long-Range Processes in Visual Apparent Movement.
Psychological research 45, s. 11-18, Berlin;
Springer-Verlag 1983.
— , Farrell, J.E., Bundesen, C.; Velocity constraints
on apparent rotational movement. Perception 11,
s. 541-546, London; Pion Limited 1982.
Munck, H.; Spædbarnsforskning — historiske rids
aktuel tænkning og nutidig empiri. Småbørnsforskning
i Danmark VIII, s. 9-29, Udvalget
vedrørende småbørnsforskning 1983.
John Smidt Thomsen
3: Psykologisk Laboratorium
Historie:
Psykologisk Laboratorium er grundlagt under navnet
Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann
i 1886. Det er således et af de ældste psykologiske
laboratorier i verden. Efter en begyndelse under
trange kår i Metropolitanskolens kælder blev det i
1903 overtaget af universitetet og kunne i 1916 rykke
ind i den nyopførte bygning i Studiegården. Med
indførelsen af den psykologiske kandidateksamen i
1944 blev pladsen snart så trang, at en del af forskningen
og undervisningen måtte forlægges til andre
steder. Først oprettedes »Afdeling 2« i Fredericiagade,
senere blev virksomheden spredt til adskillige
lokaliteter rundt om i byen. Med støtte fra Rockefeller
Foundation oprettedes under laboratoriet i 1950
Universitetets Børnepsykologiske Klinik, som blev
begyndelsen til Institut for klinisk Psykologi, der i
1968 udskiltes fra laboratoriet. I april 1975 blev alle
laboratoriets »afdelinger« igen forenede i det nye
byggeri på Amager.
Stab:
Professorer; Martin Johansen, Ib Kristian Moustgaard,
Rolf Willanger. Lektorer; Svend Børge Andersen,
Inger Bernth, Jens Berthelsen, Kresten
Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm Borg, Claus Bundesen,
Ole Dreier, Arne Friemuth Petersen, Age
Haugland, Jørgen Hviid, Torsten Ingemann
Nielsen, Benny Karpatschof, Rolf Kuschel, Melvin
Lyon, Aksel Mortensen, Sven Mørch, Johs. Mørk
Pedersen, Lone Pål, Arne Poulsen, Arne Prahl, Nini
Prætorius, Iven Reventlow, Strange Ross, Ivy
Schousboe, Erik Schultz, Olav Storm Jensen og Poul
Vidriksen. Seniorstipendiater; Simo Køppe, Erik
Bardrum Nielsen, Ole Andkjær Olsen. Kandidatstipendiater;
Helle Andersen, Søren Brier, Torben Elmo
Nielsen, Ole Eistrup Rasmussen, Iver Iversen,
Claus Ljungstrøm, Flemming Vestergaard. Forskningsstipendiat;
Connie Ankjær Jensen.
Eksterne lektorer; 16. Teknisk-administrativt personale;
17.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Københavns Universitets psykologiske
laboratorium dækker såvel psykologiens rent
teoretiske aspekter (grundforskningen) som dens anvendelse
i praksis, og varetages af forskere, der - for
de fastansattes vedkommende - alle har undervisningspligter
med det sigte at uddanne til løsning af
opgaver inden for den anvendte psykologi.
Forskningen har historisk været præget af, at en
enkelt »skole« meget længe har kunnet tjene som
referenceramme for såvel konformister som non-konformister,
og først i årene efter 2. Verdenskrig har
den givet plads for en udtalt pluralisme, hvor man
finder de forskellige skoledannelser repræsenteret
måske mere righoldigt end ved noget andet universitet.
Med denne udvikling i pluralistisk retning nødes
den enkelte forsker til at tage det teoretiske grundlag
med i sit forskningsarbejde, hvilket tilsyneladende
kan føre i vidt forskellige retninger, et forhold som
måske bedst kan illustreres ved psykoanalysen, der
578 Universitetets årbog 1983
lader sig anvende som grundlag for en etableret
praksis, men som ikke desto mindre selv kan gøres til
genstand for studier med vidt forskellige fortegn. Det
gælder for rapporterne i det følgende, at de repræsenterer
et meget stort antal »tilgange« der strækker
sig fra neuropsykologi til kulturhistorie og humanisme.
Med psykologiens vækst er kommunikationsproblemet
kommet i fokus. Den gensidige faglige kommunikation
er i konstruktiv udvikling, men forskningen
ved laboratoriet præges tydeligt af, at de basale
grundproblemer tackles ud fra meget forskellige
præmisser, også hvor de konkrete forskningsprojekter
griber ind i eller supplerer hinanden.
Psykologiens erkendelse formidles bedst i praksis.
Redegørelse for det forløbne års forskning:
Forskellige typer hæmning af følelser er søgt kategoriseret,
navngivet og beskrevet i en tekst, publiceret
1983. (Martin Johansen).
Udarbejdelse af bidrag til en afhandling om basale
beskrivelsesproblemer i psykologien (i samarbejde
med A. Giorgi, Duquesne USA). Arbejdstitel: Det
psykologiske observationsbegreb. - Udarbejdelse af
et manuskript om aspekter af den dialogiske kommunikationssituation:
»Samtalen« (i samarbejde
med H. Vejleskov, DLH).
— Eksperimentelle undersøgelser af visuel lokalisation
med særligt henblik på sondringen mellem egoog
exocentrisk lokalisation og på betydningen af tonusvariable
for disse lokalisationsformer. (Ib Kristian
Moustgaard).
Metodeudviklinger og forskningsprojekter i det
neuropsykologiske område. Udviklingsarbejdet sker
i koordination med tre stipendiater. (Rolf Willanger).
Videreførelse af empiriske undersøgelser på eksistentialistisk-
fænomenologisk-psykologisk grundlag i
angstens erkendelsesmæssige funktioner. (Svend
Børge Andersen).
Videreførelse af undersøgelse af udviklingspsykologiens
mulighed som grundlag for pædagogisk
praksis. Forarbejde til projekt »Forløbsundersøgelse
af individuelle forskelle hos spædbørn« (i samarbejde
med Arne Poulsen og Hanne Munck, IKP). (Inger
Bernth).
Under hovedtemaet professionsudvikling, er 1. fase
afsluttet med rapporten: »Psykologers arbejdsmarked
og funktioner«. I 2. fase omkring »profession
og uddannelse« er arrangeret en række konferencer
om psykologistudiets udvikling. 3. fase om professionsudvikling
lægger op til psykologforeningens årskursus
1984: »Fremtidens psykologarbejde«. - Opgørelse
og prognose vedrørende projektet »Studiebelastning
« udarbejdet maj 83. - Fortsat arbejde med
udvikling af »professionspædagogik«. Nyudgivelse af
bogen »Projektarbejde« forberedt. (Jens Berthelsen).
Inden for området Hjemmelivets Psykologi tematiseres
emnet Hjemmets informationsdynamik, og de
psykosociale konsekvenser af en telematisering og informatisering
af de private hjem. Projektet DIMS
(Domestic Information Manipulation System) er
kommet i stand med støtte fra Teknologirådet. I relation
til området Personlighedspsykologi inkluderer
projektet indtænkning af de relationer der formidles
mellem en husstands hjemmedatamat/multimedie/
massehukommelse og husstandsmedlemmernes
bærbare persondatamater. (I samarbejde med Jesper
Hermann, IAML.) (Kresten Bjerg).
Fortsættelse af teoretisk arbejde med at afklare
udviklingspsykologiske grundbegreber samt i denne
forbindelse kortlægning af dataindsamlingsprocedurer,
der er af speciel relevans i en udviklingspsykologisk
sammenhæng. (Annelise Bom).
Projektet »Visual segretation, selective attention
and pattern recognition« (i samarbejde med cand.
psych. Lisbeth Harms, Rådet f. Trafiksikkerhedsforskning)
er blevet afsluttet med udarbejdelse af en
artikel. Der er endvidere arbejdet med projektet
»Measuring efTiciency of selection from visual displays
« (i samarbejde med Axel Larsen, IKP, mag.
art. Leif F. Pedersen, Sanct Hans Hospital og gæstestuderende
Hitomi Shibuya). (Claus Bundesen).
I samarbejde med kolleger i ind- og udland, fra
den teoretiske og den anvendte psykologi, forsøges
en systematisering af forholdet mellem teori, metode
og anvendelse i psykologien. (Ole Dreier).
Undersøgelsen af kemisk kommunikation fortsat.
Undersøgelsen af interaktionsforhold hos primater
er ført videre med beregninger af adfærdsprofiler for
mor og unge hos en enkelt art, og resultaterne heraf
er foreløbigt nedlagt i en specialeafhandling. Undersøgelsen
af psykotiske og normale børns adfærd, herunder
leg i standardiseret legemiljø, er fortsat med
udskrifter fra videobånd af disse aktiviteters tidsmæssige
fordelinger. En mindre undersøgelse af den
ontogenetiske udvikling af agonistisk adfærd hos en
autistisk dreng er afsluttet i to rapporter. Et arbejde
om problemløsningens teoretiske grundlag er færdiggjort.
(Arne Friemuth Petersen).
Videreførelse af Freud-studier med oversættelse af
og fyldige kommentarer til Freud's formentlig første
egentlige psykoanalytiske skrift, traditionelt dateret
til 1905, men retteligt stammende fra 1890. Arbejdet
er udført i kollokvieform med en gruppe studerende
med henblik på en publikation. (Age Haugland).
Menneskets tilpasning til skole og arbejdsplads er
ikke blot afhængig af intelligens, men nok så meget
af den social-kulturelle udvikling. Med henblik herpå
er der udarbejdet et social-kulturelt observationsskema,
der både tjener et diagnostisk formål og har
et pædagogisk sigte. (Jørgen Hviid).
Det humanistiske Fakultet 579
Med det indledende kapitel i bogen »Fantasirejser
« (Klitrose 1983) - om Eros som formidler mellem
det menneskelige og det guddommelige, i. Platon's
Symposion og i vor tid - afrundes en forskning,
hvis formål har været at afdække nogle træk ved
moderne menneskers mulige møde med den side af
virkeligheden, som i alle historiske epoker er kommet
til syne i myter, i poesi og andre musiske udtryksformer.
(Torsten Ingemann Nielsen).
Færdiggørelse af to artikler inden for psykologiens
hovedforskningsområder. Arrangement af og deltagelse
i en række videnskabelige seminarer, herunder
det månedlige seminar »Informationspsykologisk
Forum«. (Benny Karpatschof).
Fortsat indsamling og bearbejdning af empiriske
data fra det ikke-industrialiserede ø-samfund Bellona
(Salomon øerne) vedrørende de socialpsykologiske
forhold der igangsætter og vedligeholder blodsudgydelser
i et lukket samfund. (Rolf Kuschel).
Fortsat forskning med dyr over virkningen af central-
stimulerende stoffer på hjernen som led i videre
afprøvning af Lyon-Robbins teori fra 1975. Desuden
er et langtidsprojekt i gang vedrørende virkning af
gluten i kosten på betinget og ubetinget adfærd hos
dyr. EDB-arbejde fortsætter omkring langtidsvirkningen
af neuroleptika på cellerne i hjernen. (Melvin
Lyon).
Fortsat udvikling af en kritisk socialpsykologi,
dens metoder og begreber, især i forbindelse med
den socialpsykologiske ungdomsforskning. (Sven
Mørch).
Videreførelse af arbejde med holdninger og påvirkningsstrategier.
Specielt holdninger i og til fredsbevægelser.
En undersøgelse af betingelserne for en
almen psykologi påbegyndt. Deltagelse i HUMTEK-
projektet. (Johs. Mørk Pedersen).
Fortsatte studier over — specielt fransk — magtanalyse.
(Lone Pål).
Minoritetsgrupper og indskoling. — Forberedelse
af empiriske undersøgelser af forskellen mellem morbarn
interaktion ved henholdsvis full-term og præmature
spædbørn. - Forberedelse af tekst om bevidsthedsudviklingen
i de første fire leveår. — Fortsættelse
af tidligere forskning om sammenhæng mellem
kulturform og intelligensform. (Arne Poulsen).
I det fortsatte arbejde med at udvikle en socialpsykologi
på fænomenologisk grundlag har der
især været arbejdet med en analyse af visse af socialpsykologiens
grundlagsteoretiske problemer og
en indplacering af visse etnometodologiske synspunkter
i en bredere teori- og samfundshistorisk
sammenhæng. (Arne Prahl).
Eksperimentelle undersøgelser af design af menneske-
maskine interface systemer, udført under Nordisk
Råd ved OECD Halden Reactor Project, Norge,
i tiden 1.2.-1.6.. Disse undersøgelser er i efteråret
videreført i samarbejde med Risø. (Nini Prætorius).
Litteraturpsykologisk undersøgelse af det kollektive
versus det individuelle i litteraturoplevelsen, i
samarbejde med Cay Dollerup, Engelsk Institut, og
skolepsykolog Carsten Rosenberg Hansen. — Databehandling
af et stort observationsmateriale vedrørende
forskellige primaters adfærd, i samarbejde
med lektor, mag.art. Arne Friemuth Petersen og
stud. psych. Svend Aage Jepsen. (Iven Reventlow).
Videreudvikling af en model for de auditive sansecellers
funktionsmåde fortsætter. (Strange Ross).
Videreførelse af projektet: »Med udgangspunkt i
almindelige småbørns vækstvilkår at søge at indkredse
og begribe centrale forudsætninger for udviklingen
af selvbestemmelse.« Fokus rettes dels mod
forældrenes vilkår, egne livsperspektiver og ønsker
for børnene. Dels undersøges det, hvorledes barnet
opbygger sin erfaringsverden og udvikler sine levemiljøer.
Der er tale om en to-årig forløbsundersøgelse
af 4 børn i 3-årsalderen og deres forældre. Den
teoretiske og metodiske tilgang er kvalitativ og helhedspræget.
(Ivy Schousboe).
Der har været arbejdet med et grundforskningsprojekt
indenfor personlighedspsykologien, nærmere
bestemt; observationsproblemer ved menneskeobservation.
Projektet har som formål at belyse spørgsmålet
om fortolkningssikkerhed når andre menneskers
psykiske forhold beskrives. (Erik Schultz).
Samarbejdet med August Krogh Instituttet om
brevbæreres arbejdsmiljø afsluttet med en rapport.
(Poul Vidriksen).
Psykoanalysens videnskabshistoriske udvikling i
1900-tallet. - Neurosernes socialhistorie i 1700- og
1800-tallet. — Humanioras videnskabsteori. (Simo
Køppe).
Undersøgelse af koblingen mellem hjerne og adfærdsprocesser
mht virkningen af stoffer der fremkalder
psykoser, angst og lignende psykopatologiske
og/eller normale psykobiologiske tilstande. (Erik
Bardrum Nielsen).
Arbejde med emner, der alle belyser psykoanalysens
status som videnskab (tværlæsning af psykoanalytiske
narcissisme-teorier; sammenholdelse af
forskellige psykoanalytiske forskningsprojekter med
de overordnede videnskabsopfattelser, der har været
dominerende i vort århundrede; udgivelse af Freuds
sygehistorier). (Ole Andkjær Olsen).
»Kernefamiliens samfundshistoriske konstituering
som grundlag for udviklingen af den kvindelige
psyke«, et projekt som sigter mod en belysning af de
specifikt kvindelige egenskaber, deres begrænsninger
og styrker. (Helle Andersen).
Med udgangspunkt i påvisningen af nogle afgørende
inkonsistensheder i et ethologisk forskningsparadigme
arbejdes der på en revision af paradigmets
filosofiske grundlag. (Søren Brier).
Videreførelse og afslutning af projektet »Uddannelsesforskningens
teori og praksis«, nye perspekti580
Universitetets årbog 1983
ver på udvalgte linier i den tidlige skolelorskningsteori
og praksis i Danmark set i forhold til strukturelle
ændringer i denne forsknings eget genstandsområde
i perioden 1900-1950'erne. (Claus Ljungstrøm).
Den afatiske sprogproces. Definition og afgrænsning
af de afatiske patienters specifikke temporære
analysesvigt, disses relative faktorer for den auditive
fonemperception og konsekvens for mere generelle
sprogforståelsesvanskeligheder. (Torben Elmo Nielsen).
Empirisk og teoretisk undersøgelse af den tidlige
sprogtilegnelse (1-4 år), især grammatiktilegnelsen,
men således at der sigtes på at forstå cognitive processers
rolle i sprogtilegnelse og sprogproduktion.
(Flemming Vestergaard).
Færdiggørelse af lic.arbejdet »håndskriftforstyrrelser
hos patienter med hjernesvind«. På dette
grundlag er igangsat to projekter med det formål at
lette det fremtidige forskningsmæssige grafometriske
måle- og analysearbejde. - Udvikling af computeriseret
metode til automatisk måling og registrering af
håndskriftvariable samt - Afprøvning af mag.art.
Magnus S. Magnussons SYNDROME-metode på
en større databank af eksisterende håndskriftdata og
sammenligning med det i licentiatarbejdet fundne
håndskriftsyndrom. (Connie Ankjær Jensen).
Redaktionsvirksomhed:
Benny Karpatschof Ole Andkjær Olsen, Arne Poulsen og
Nini Prætorius er medredaktører af Psyke og Logos.
Sven Mørch er redaktør af Udkast.
Gaster og rejser:
Lektor, mag.art. A. Friemuth Petersen har foretaget
rejse i forbindelse med forskningsprojekt i Montpellier.
25. febr.-15. juni 1983.
Lektor, mag.art. Rolf Kuschel har i forbindelse med
sine studier over blodsudgydelser på den lille polynesiske
ø Bellona i Salomon Øerne opholdt sig på
øen i perioden maj-september 1983.
Lektor, dr.phil. Nini Prætorius har under Nordisk
Råds forskerstipendium ved OECD Halden Reactor
Project, Norge, udført eksperimentelle undersøgelser
af design af menneske-maskine interface systemer. 1,
februar-I. juni 1983.
Publikationer:
Bernth, L, Hjørland, B.: B.B. Wolman (ed.): Handbook
of Developmental Psychology. Anmeldelse i
Dansk Psykolognyt, 36, 332-33, 1983.
Berthelsen, Psykologers arbejdsmarked og funktioner.
Psykologers arbejdsmarked og funktioner.
Jens Berthelsen red. Dansk Psykologlorening, s.
377-407, DP 1983.
— : Fremtidens psykologarbejde. Oplæg til fagligt årskursus
1984. Dansk Psykolognyt nr 18, 10/10-8
3, s. 390-91, Dansk Psykologforening 1983.
— : Frygt og tillid til informationsteknologien. Dansk
Psykolognyt nr 20, s. 364—67, Dansk Psykologforening
1983.
Borg, V., Fssel, L.: Alternativ teknologi. Udkast vol.
11(1) / 1983, s. 54—75, København 1983.
— : Ny teknik og industriarbejde. Teknik - hverdagsliv,
Herman Knudsen (red.), s. 113—42, Aalborg
1983.
Bundesen, C., Harms, L.: Color segregation and selective
attention in a nonsearch task. Perception
& Psychophysics 33, s. 11-19, Austin, Texas; Psychonomic
Society, inc. 1983.
— , Pedersen, L.F.; Color segregation and visual search.
Perception & Psychophysics 33, s. 487-93,
Austin, Texas: Psychonomic Society, inc. 1983.
Dollerup, C., Reventlow, L, Hansen, C.R.: Report
no 15: The studies of readers' responses to The
Snake, The Gold Apple, and Per Smed's Whip.
Institutpublikation 1983, 81 s.
— , Reventlow, L, Hansen, C.R.: Report no 11 " The
three tales chosen ", the establishment of the texts
and thecharting of deviatous, with a collation. Institutpublikation
1983, 183 s.
— , Reventlow, L, Hansen, C.R.: Methodological and
practical considerations in setting up an interdisciplinary,
cross-cultural study of experience of literature
in Dånes and Turks. Adjoining cultures as
reflected in literature and language proceedings of
the xvth congress of fillm, Evans, John et al., s.
216-18, Tempe, Arizona. 1983.
Dreier, O.: Theorie-Praxis Konferenz. Tagungsbericht.
Forum Kritische Psychologie 12, s. 184—88,
Berlin 1983.
— : A.N. Leontjev: Virksomhed og personlighed.
Nordisk Psykologi 35. årg., nr. 4, s. 273-95, København
1983.
— : En kamp for den rigtige teori — Om forholdet
mellem teori, erfaring og terapi i Judy Gammelgaards
caseanalyse. Udkast 11, 1983, nr. 2, s.
182-261, København 1983.
Haugland, Å.: "Freud på Akropolis". Essay. Berlingske
Tidendes Kronik, 17.3.1983.
— : "Den paradoksale Freud" (Om forholdet mellem
Freud og Nietzsche) Essay. Berlingske Tidendes
Kronik, 7.9.1983.
Hviid, J.: De handicappedes plads i kulturlivet. Specialpædagogik,
1983, 6.
Jensen, C.A.: Håndskriftforstyrrelser og hjernesvind.
Humaniora 5, 1981-1982, 1983.
— : Forstyrrelser i håndskriften kan måske afsløre det
tidlige hjernesvind. Forskningen og Samfundet, 9,
4, 1983.
Det humanistiske Fakultet 581
Jensen, O.S.: Resistance and the Logic of Repression.
Energy and Character Vol 14 No.l, s. 59—67,
Abbotsbury 1983.
- : Mænd og kvinder - orgasme og transcendens.
Kvindestudier 7 - Mænd om mænd. Redaktør:
Nynne Koch, s. 244- 64, København 1983.
Johansen, M.V.: Fænomenologiske træk ved hæmning
af følelser og hæmningsfølelser. 2. Psyke &
Logos 1, s. 19, Dansk Psykologisk Forlag 1983.
Karpatschof B.: Samfundets opløsning - og selvets.
Psyke og Logos nr. 1, s. 16, København 1983.
-: Ordinalskalaens dybdegrammatik. Forskningsrapport
nr. 1, Psykologisk Laboratorium
1983.
Koch, L: "Prostitutionsforskning i Norge og Sverige".
Gennemgang og anmeldelser af 6 arbejder i
Nordisk Tidsskrift for kriminalvidenskab. Okt.83.
Nordisk tidsskrift for kriminalvidenskab 4, årg.
70, okt. 83, s. 244, København 1983.
- : "Helt uden kærlighed.." Om en teenageprostiturets
kærlighedssavn. I antrologien "I love you". "I
love you". Red.: Tine Bryld, København 1983.
- : "Kvinder i fængsel". I antologien: Kvinners
Skyld. "Kvinners skyld", Red.: Annika Snare, Cecilie
Højgård, Oslo 1983.
Køppe, S.: Psykologiens udvikling og formidling i
Danmark i perioden 1850-1980. København
1983, 251 s.
- : The psychology of the neuron: Freud, Cajal and
Golgi. Scandinavian Journal of Psychology Bd.
24, nr. 1, s. 1-12, Stockholm 1983.
- : Familiens politik. Kultur og Klasse 47, s. 125-29,
København 1983.
- : Subjektets historie. Psyke og Logos Nr. 2, 1983, s.
308-41, Dansk Psykologisk Forlag, København
1983.
Larsen, A., Farrell, J.E., Bundesen, C.: Short- and
Long-Range Processes in Visual Apparent Movement.
Phychological research 45, s. 11-18, Berlin:
Springer-Verlag 1983.
- , Farrell, J.E., Bundesen, C.: Velocity constraints
on apparent rotational movement. Perception 11,
s. 541-546, London: Pion Limited 1982.
Mørch, S.: Er ungdomsproblemet et socialisationsproblem?
Udkast nr. 2 11. årgang, s. 152-82,
Dansk Psykologisk Forlag. København 1983.
Nielsen, E.B., Eison, M.S., Lyon, M., Iversen, S.D.:
Hallucinatory behaviors in primates produced by
around-the-clock amphetamine treatment for several
days. Primate Ethopharmacology: Models
for neurophsychiatric disorders, K. Miczek, s.
79-100, New York 1983.
- , Appel, J.B.: The effects of drugs on the discrimination
of color following a variable delay period:
A signal detection analysis. Psychopharmacology
vol. 80, s. 24—28, Berlin, W. Germany 1983.
- , Valentine, J.D.. Holohean, A., Appel, J.B.: Benzodiazepine
receptor mediated discriminative
cues: EfTects of GABAergic drugs and inverse agonists.
Life Sciences Vol. 33, no. 22., s. 2213-20,
Arizona 1983.
- , Lyon, M., Ellison, G.D.: Apparent hallucinations
in monkeys during around-the-clock amphetamine
for seven to fourteen days. Journal of Nervous
and Mental Disease Vol. 171, no. 4, s. 222-33,
USA 1983.
- , Nielsen, M., Bræstrup, C.: Reduction of spiroperidol
binding in rat striatum and frontal cortex by
chronic amphetamine: Time course dose-response
and role of sustained dopamine release. Psychopharmacology
vol 81, s. 81-85, Berlin, W. Germany
1983.
- , Lyon, M.: ses. Scandinavian Journal of Behavior
Therapy vol 34, s. 211-20, Uppsala 1983.
- , Lyon, M.: Psychotherapeutic drugs: A brief review
of their effect on psychological processes.
Scandinavian Journal of Behavior Therapy vol.
12, s. 211-20, Uppsala 1983.
- , Rolandi, W. & Appel, J.B.: Drug effects on a
light/darkness discrimination acquired in a
"drug-discrimination" paradigm. First European
Meeting on the experimental Analysis of Behaviour,
Liége, Belgium, July 26-29 (Abstract), 1983.
Nielsen, T.I. et al.: "Fantasirejser". Forlaget Klitrose,
1983.
Olsen, O.A., Karpatschof, B.: Introducerende bemærkninger
om psykens udviklingshistorie. Psyke
& Logos Nr. 2, s. 203-08, København 1983.
- , Kjær, B., Køppe, S.: Sigmund Freud: Metapsykologi
1-2 (2.udg.). Sigmund Freud: Metapsykologi
1-2, Ole Andkjær Olsen, Børge Kjær og Simo
Køppe, s. 262+274, København 1983.
- , Køppe, S.: Sigmund Freud: Lille Hans. Analyse
af en femårig drengs fobi. Lille Hans, Ole Andkjær
Olsen og Simo Køppe, s. 7-20, København
1983.
- : Omkring Lacan/Laplanche-kontroversen. Kultur
& Klasse 47, s. 7-31, København 1983.
- , Køppe, S.: Træk af narcissisme-begrebets historiske
udvikling. Psyke og Logos 1983,1, s. 7-31, København
1983.
Olsen, P., Nielsen, B.S.: Forandring og erkendelse.
Udkast 1, 1983, 11. årgang, s. 76-114, Dansk Psykologisk
Forlag og Psykologisk Laboratorium
1983.
- , Nielsen, B.S.: Fremtidsværksteder. Udkast 1,
1983, 11. årgang, s. 1-23, Dansk Psykologisk forlag
og Psykologisk Laboratorium 1983.
Pål, L.: "Hvis magten ikke må tænkes". Psyke &
Logos 2, 341-61, 1983.
Petersen, A.F.: Komparative synspunkter på kommunikation
hos mennesker og dyr. Institutpublikation
1983, .1-21 s.
- : On Downward Causation in Biological and Beha-
38 Årbog 1983
582 Universitetets årbog 1983
vioural Systems. History and Philosophy of the
Life Sciences vol. 5, No. 1, s. 69-86, Stazione Zoologica,
Napoli 1983.
— , Garrigues, P., de R.G.: Organisation temporelle
de l'activité de jeu et comportements d'agression
chez 1'enfant autiste. Kongresbidrag ved møde i
Societe euripeenne de psychiatrie de l'enfant -, s.
93—94, Montpellier, Frankrig 1983.
— , Garrigues, de R.G.: Aspects ontogénétiques
du comportement agonistique chez l'enfant autiste.
Foredrag ved "Colloque SFECA:Informationsensorielle
et comportement", Paris, s. 82-89,
Montpellier, Frankrig 1983.
— : "Towards a rational theory of the mind". Etcetera,
Journ. of General Semantics, vol. 40. No. 3-4,
42 s., 1983.
Prahl. A.: "Psykologi- og Samfundshistorie". Dansk
Psykolognyt. 14, 381-84, 1983.
Prætorius, N.: Psykologisk-systemorienteret forskning
omkring teknologiudviklingen - og forslag til
uddannelse af psykologisk-systemteoretiske forskere
og eksperter. Institutpublikation 1983, 1-46
s.
— : Procedure for The GNP Pilot Expe riment. Institutpublikation
1983, 1-36 s.
— , Yoshimura, S., Hollnagel, E.: Man—Machine Interface
Design Using Multilevel Flow Modelling.
Halden Work Reports HWR 96, s. 1-13, OECD
Halden Reactor Project, Norge 1983.
Vestergaard, F.; Grammatik for begyndere; Det tidlige
børnesprogs psykologi. Nordisk Psykologi Vol.
35, nr. 3, s. 182-206, København 1983.
— : Det er ikke grammatik altsammen: hukommelsesprocesser
i børns sprogproduktion. I: Småbørnsforskning
i Danmark, vol. X, 1983.
Vidriksen, P.: Psykisk arbejdsmiljø. Farmeceutisk
Tidende 27/28, s. 616-18, Kbhvn 1983.
— : Brevbæreres vurdering af egen arbejdssituation.
Del 3 af Arbejdsfysiologisk analyse i brevomdelingstjenesten.
København Postens Trykkeri 1983,
69 s
Aksel Mortensen
4: Institut for Pædagogik
Historie:
Den 1. oktober 1955 blev dr.phil. Knud Grue-Sørensen
kaldet til det første professorat i pædagogik ved
Københavns universitet. Dermed startedes den udvikling,
der er resulteret i det nu eksisterende Institut
for pædagogik. Den 13. maj 1957 indførtes magisterkonferens
i pædagogik, den 5. december 1960 en
cand.art. prøve i pædagogik. Denne sidste eksamen
blev dog afskaffet i 1971, da fakultetets almene regler
for bifags- og hovedfagsstudier for alle fakultetets fag
også kom til at gælde for pædagogik.
Den 14. april 1968 indviedes Institut for teoretisk
pædagogik i lokaler i Linnésgade 22, 1., 1361 København
K, der udover professoratet fik tilknyttet to
heltidsvidenskabelige medarbejdere. I 1970 flyttede
instituttet til de nuværende lokaler i St. Kannikestræde
18, 1169 København K. Den 1. januar 1970
etableredes Institut for anvendt universitetspædagogik,
Fiolstræde 24, 1171 København K. Instituttet blev
oprettet med det formål at foranstalte universitetspædagogiske
kurser for universitetets lærere, samt i
almindelighed at drive forskning i de højere læreanstalters
pædagogik. Det fik i alt tildelt fem heltidsvidenskabelige
medarbejdere. Dette institut var oprindeligt
placeret direkte under konsistorium, men den
1. april 1974 blev det lagt ind under Det filosofiske
Fakultet.
Fra midten af 1970'erne startede bestræbelser på
at sammenlægge de to pædagogiske institutter og
den 1. april 1979 bar disse anstrengelser frugt med
dannelsen af Institut for pædagogik i dets nuværende
form med i alt 9 heltidsvidenskabelige medarbejdere.
Instituttet skal forestå dels fagstudiet i pædagogik
dels de universitetspædagogiske opgaver.
Stab:
Professor: Staf Gallewaert. Lektorer: Joan Conrad,
Helge Dohn, Bo Jacobsen (orlov), Per Fibæk
Laursen, Lars Jakob Muschinsky, Sven Erik Nordenbo,
Knud D. Wagner, Thyge Winther-Jensen.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
3.
Forskningsvirksomhed:
Staf Gallewaert arbejder med et projekt om den franske
uddannelsessociolog P. Bourdieu med henblik på
bidrag til en afklaring af teoretisk pædagogik som
videnskabeligt fag. Gallewaert arbejder endvidere
med et projekt om universitetsdidaktik, som sigter
mod en afklaring af problemer i forbindelse med traditionelle
og alternative praksisformer.
Joan Conrad har afsluttet en undersøgelse af interessen
for pigernes situation i dansk skolelovgivning.
Hun arbejder fortsat på en større undersøgelse
af den pædagogiske uddannelse af lærere til den højere
skole i Danmark. Joan Conrad har sammen med
Bo Jacobsen, Per Fibæk Laursen og Sven Erik Nordenbo
fra instituttet og adjunkt Hasse Clausen, Datalogisk
Institut startet et projekt om informatikkens
didaktik. Projektet har til formål at undersøge didaktiske
problemer ved indførende undervisning i informatik-
emner for voksne i den almene fritidsundervisning
og i de højere uddannelser.
Helge Dohn arbejder med et projekt om vurdering
af medicinsk curriculum, som indeholder en vurde_
Det humanistiske Fakultet 583
ring aflægeuddannelsens curriculum på baggrund af
en teoretisk og empirisk undersøgelse. Han arbejder
endvidere på en undersøgelse af elevfrafaldet i gymnasiet.
På baggrund af pædagogiske, psykologiske og
sociologiske data søges klarlagt forhold af betydning
for dette frafald.
Per Fibæk Laursen arbejder med et projekt om
gymnasiets samfundsmæssige funktion og undervisningsmæssige
praksis. Den faktiske undervisning i
gymnasiet undersøges ved hjælp af direkte observation
i klasseværelset, og elevers og læreres holdning
til institutionen og dens praksis undersøges ved
hjælp af interviews. Per Fibæk Laursen deltager endvidere
i projektet om informatikkens didaktik.
Lars Jakob Muschinsky arbejder med et projekt
om barndommen som social kategori. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i førskoleopdragelsens institutioner,
og der gennemføres observationer i daginstitutioner
og interviews med forældre og ansatte.
Projektet omfatter også medarbejdernes professionelle
uddannelse.
Sven Erik Nordenbo har afsluttet en historisk undersøgelse
af den danske pædagogiks videnskabelige
etablering. Han arbejder med et projekt om moralundervisningens
teori og praksis, som sigter mod en
afgrænsning af moralundervisningens forudsætninger,
betingelser, natur og grænser. Sven Erik Nordenbo
arbejder endvidere med en normativ undersøgelse
af pædagogisk paternalisme, og han deltager i
projektet om informatikkens didaktik.
Knud D. Wagner har afsluttet udarbejdelse og afprøvning
af en model til uddannelse af lærere til
skoler i flygtningelejre. Projektet er praktisk gennemført
i Somalia i 1981-83. Han arbejder endvidere
med en komparativ undersøgelse af skoleforhold og
læreruddannelse i flygtningelejre i den tredje verden.
Undersøgelsen har som formål at opstille generelle
retningslinjer for iværksættelse af undervisning i
fremtidige flygtningesituationer.
Thyge Winther-Jensen arbejder på en fremstilling
af en række temaer inden for undervisningens teori.
Fremstillingen består dels i en analyse af centrale
begreber fra undervisningen, dels i en efterforskning
af disse i en historisk/social sammenhæng. Winther-
Jensen arbejder endvidere med problemstillinger inden
for det kunstpædagogiske område i tilknytning
til et nyoprettet tværfag.
Redaktionsvirksomhed:
Staf Callewaert er medlem af redaktionen for Scandinavian
Journal of Educational Research.
Sven Erik Nordenbo har redigeret Danish Yearbook
of Philosophy, vol. 20, 1983.
Rejser:
K.D. Wagner har indtil juli 1983 arbejdet med afprøvning
af en model til læreruddannelse i Somalia.
Publikationer:
Callewaert, S.: Samtale med professor Staf Callewaert.
Nyt om uddannelsesforskning, nr. 3, s.
52-60, København 1983.
Conrad, J.: Improving university teaching and learning.
Report on the International Training
Course in Roma/Lesotho, Africa Juli 83, s. 13-34,
German Foundation for International Development
1983.
Dohn, H.: Erfaringer med dataindsamling ved undersøgelse
af frafald i gymnasiet. Publikation fra
Udvalget vedr. Uddannelsesforskning 183, 5, s.
44—57, København 1983.
Kiselberg, S.: Livets trappestige. Dagbladet Information
30.5.83, s. 1, København 1983.
- : Broderskaber, kammeratskaber, venskaber og gode
forbindelser - idehistoriske rids af visse mandlige
fællesskabsformer. Kvindestudier 7, Nynne
Koch, s. 37-63, København 1983.
Laursen, P.F.: Undervisningsform og elevstrategi.
Temarapport om uddannelsesforskning. Gymnasiet.,
Udvalget vedr. uddannelsesforskning, s.
102-17, København 1983.
Nordenbo, S.E.; Wolfgang Klafki - fra åndsvidenskabelig
til kritisk-konstruktiv pædagogik. Kategorial
dannelse og kritisk - konstruktiv pædagogik,
Wolfgang Klafki, ved Sven Erik Nordenbo, s.
7-32, København 1983.
— : Gabriel Sibbern. Dansk biografisk Leksikon, bind
13, (udg.) Sv. Cedergren-Bech, s. 365-66, København
1983.
— : Problemer og Metoder i uddannelseshistorisk
forskning. Årbog for Dansk Skolehistorie 1983, s.
102-06, København 1983.
- : Anton Thomsen. Dansk Biografisk Leksikon,
bind 14, (udg.) Sv. Cedergreen Bech, s. 475—76,
København 1983.
Nystrup, J., Dohn, H.: Nye eksamensformer i lægeuddannelsen.
Ugeskrift for Læger 14542, s.
3296-99, København 1983.
Winther-Jensen, T.: Pædagogikkens Sprog. Uddannelse
3/83, s. 211, Undervisningsministeriet 1983.
Per Fibæk Laursen
38'
Det humanistiske Fakultet 585
Tværfaglige centre
1: Center for Arbejderkulturstudier
Historie:
Center for Arbejderkulturstudier er oprettet 1982
med en forsøgsperiode til foråret 1986. Staben består
af følgende fra andre institutter udlånte personer (faget
anføres i parentes): Professor: Kela Kvam (teatervidenskab)
(fratrådt). Lektorer: Poul Balle-Petersen
(europæisk etnologi), Karsten Biering (folkemindevidenskab),
Ib Bondebjerg (nordisk filologi),
Niels Finn Christiansen (historie), Karl Chr. Lammers
(historie), Alfons Hoger (Germansk Filologi)
(tiltrådt). Stipendiat: Leif Flansen (dansk/sammenlignende
litteraturvidenskab) (tiltrådt). Undervisningsassistenter:
Mette Iversen (dansk/historie),
Jørgen Johansen (dansk/historie), John Kofoed
Meyer (historie). Tap-personale: Birgit Andreasen
plus hjælp fra de institutter, hvor de videnskabelige
medarbejdere kommer fra.
Lokale: Center for arbejderkulturstudier har indtil
videre sine lokaler i tilknytning til Institut for nordisk
Filologi KUA: et kontorlokale (9-2-20), et undervisningslokale
(10-2-53) og et arbejdsrum for stipendiaten
(17-2-31).
Forskning:
Forskningen ved centret falder i to dele, dels forskning
som de tilknyttede lærere beskæftigede sig med
ved deres »moderinstitutter«, dels forskning som kan
siges at være udsprunget af det tværfaglige samarbejde
ved centret. Det anbefales derfor interesserede
at se nærmere efter i vedkommende institutters indberetninger
til årbogen. Det drejer sig feks. om
forskningen omkring arbejderkulturen og fascismen
(Karl Chr. Lammers, Institut for samtidshistorie),
»Teglværksprojektet« om sønderjyske teglværksarbejderes
livsbetingelser og hvordan disses erfaringer
kan formidles lokalt og i større sammenhænge gennem
teater, film etc. (Karsten Biering, Institut for
Folkemindevidenskab), arbejderbevægelse og arbejderklasse
i sin tidligste begyndelse o. 1850 (Niels
Finn Christiansen, Historisk Institut). Arbejdet med
udgivelse af bind 3 af antologien om arbejderkultur
(1948-1980) (Ib Bondebjerg, Institut for nordisk Filologi,
og Niels Finn Christiansen, Historisk Institut)
viser hen til det tværfaglige samarbejde ved centret,
og det samme gælder forskningen om bevidstheds-
og livsformer indenfor arbejderkulturen, her
repræsenterede ved arbejdere fra landet og arbejdere
i byen, hvis forestillingsverden søges klarlagt dels
gennem trykt erindringsstof, dels gennem nye interviews.
(Poul Balle-Petersen, Institut for europæisk
Folkelivsforskning og Leif Hansen, kandidatstipendiat
ved Center for arbejderkulturstudier). Desuden
arbejder stipendiaten med et projekt om arbejderkultur,
arbejderuddannelse og arbejderopbygning,
et projekt som forudsætter tætte kontakter til fagbevægelse,
planlæggere, administratorer og politikere
med henblik på udformning af fremtidens voksenundervisning.
Poul Balle-Petersen
2: Center for Audiologopædi
Historie:
Siden 1971 har der ved Københavns Universitet været
arbejdet på at etablere en uddannelse i Audiologopædi
(pædagogisk behandling af funktionelle høre-
og talelidelser).
Planerne var så langt fremme i juni 1971, da principbeslutningen
om fakultetets udflytning til nye
(midlertidige) bygninger på Amager blev truffet, at
der blev afsat ca. 1000 irr til et Institut for Audiologopædi
i byggeplanerne.
Arbejdsgruppen til etablering af den audiologopædiske
uddannelse, der var nedsat ved Institut for
Fonetik fremlagde i marts 1973 planerne for det humanistiske
fakultetsråd, der nedsatte et fagkyndigt
udvalg til vurdering af sagen. I oktober 1973 kom
fakultetsudvalgets »Betænkning fra udvalget vedr.
forslag om oprettelse af et Institut for Audiologopædi
«. Udvalget anbefalede en 3-årig uddannelse,
mens de oprindelige planer fra 1971 anbefalede en 4-
5 årig uddannelse. Den reducerede uddannelsestid
skyldtes alene ønsket om at billiggøre uddannelsen.
Rektor fremsendte sagen til direktoratet januar
1974 med anbefaling af, at der oprettedes en uddannelse
i audiologopædi ved Københavns Universitet.
I juli 1975 svarede direktoratet, at der gerne måtte
påbegyndes et audiologopædisk forskningsarbejde
ved Københavns Universitet, og hermed var oprettelsen
af Audiologopædisk Forskningsgruppe med
start pr. 1. september 1975 en realitet. Forskningsgruppens
opgave var dels at drive forskning
indenfor det audiologopædiske område og dels at
forberede den kommende audiologopædiske uddannelse
samt opbygge et fagligt miljø. Forskningsgruppen
konstituerede sig med en bestyrelse med repræsentation
fra taleforsorgen, høreforsorgen, fakultetet
og foreningen af potentielle audiologopædistuderende
samt de to faste medarbejdere i forskningsgruppen,
der var overflyttet fra henholdsvis Institut for
Fonetik (lektor Frøkjær-Jensen) og Psykologisk Laboratorium
(lektor Lars von der Lieth).
I februar 1976 optoges kontakt med undervisningsministeriets
specialpædagogiske udvalg. Det
586 Universitetets årbog 1983
konkrete resultat af dette samarbejde kan ses i betænkning
850 (undervisningsministeriet den 4. februar
1978), som i bilag X og XII gengiver udvalgets
udkast til en speciallærereksamen i audiologopædi
ved KU og en kandidateksamen i specialpædagogik
ved KU.
I oktober 1981 optog direktoratet kontakt med fakultetet
og Audiologopædisk Forskningsgruppe med
henblik på en igangsætning af uddannelsen struktureret
i overensstemmelse med »Bekendtgørelse for de
humanistiske uddannelser ved Københavns Universitet
«.
Dette førte til at Center for Audiologopædi oprettedes
og Audiologopædisk Forskningsgruppe nedlagdes
pr. 1. september 1982 samtidig med det første
optag på 21 studerende ved den audiologopædiske
uddannelse. Direktoratet gav tilladelse til en 5-årig
forsøgsordning, hvorefter uddannelsesplanerne skulle
evalueres med henblik på en mere permanent ordning.
I forsøgsperioden etableredes et fagligt rådgivende
organ kaldet Kontaktudvalget med repræsentanter
fra fem institutter ved fakultetet med faglige
berøringer til audiologopædiens område samt observatører
fra det lægevidenskabelige fakultet. Audiologopædisk
Uddannelsesråd og Danmarks Lærerhøjskole.
Kontaktudvalget skulle bistå studienævnet
med udformningen af eksamensordning og studieplaner.
Uddannelsen var nu struktureret med en 1. del,
der gav kompetence som læsepædagog efterfulgt af
en 2. del, der gav kompetence som audiologopæd.
Begge dele af 2 års varighed. Pædagogikum søgtes
erstattet af et specialpædagogisk praktikkursus, som
skulle indbygges i undervisningsforløbet, hvorved
den samlede studietid ville blive 4l/2 år.
I 1983 blev der igen optaget 21 studerende. Det er
uvist på nuværende tidspunkt, om der bliver optaget
studerende i 1984 på grund af fakultetets stramme
økonomi.
I forbindelse med praktikundervisningen har Statens
Institut for Talelidende allokeret fem tale/hørepædagoger
i centrets lokaler. Disse specialpædagoger
skal dække praktikundervisning med patienter
indenfor områderne: stemmelidelser, afasi og stammen.
Den resterende praktikundervisning vil blive
givet på Ordblindeinstituttet, Hovedstadens Ordblindeskole,
Taleinstituttet i Hellerup, Høreinstituttet
og relevante hospitalsafdelinger.
Stab:
2 lektorer Børge Frøkjær-Jensen og Lars von der
Lieth udlånt fra henholdsvis Institut for Fonetik og
Psykologisk Laboratorium og en halvtidsansat TAP.
Udover de ansatte medarbejdere har 3 gæsteforskere
og en gruppe ældre psykologistuderende benyttet sig
af centrets faciliteter.
Forskningsvirksomhed og øvrige aktiviteter:
Forskningsmæssigt har interessen i høj grad været
koncentreret om udnyttelse af computerteknik i forbindelse
med forskellige testprocedurer. Der er dels
tale om videreførelse af større forskningsprojekter,
omkring stemmetræning og kommunikationsprofilen,
dels om færdiggørelsen af den danske manual for
MMPI-testen og endelig om oplæg til et nyt forskningsprojekt
omkring psykotiske unges kommunikative
adfærd med særligt henblik på at udnytte skriftlig
kommunikation bl.a, via computer i tilfælde, hvor
de pågældende unge ikke formår at benytte sig af
talesproglig kommunikation, men kan skrive.
Centeret har medvirket ved afholdelse af to internationale
konferencer om henholdsvis MMPI og
personlighedspsykologiske undersøgelser, hvori
computeren indgår som et hjælpemiddel, ligesom en
TV-udsendelse om computeren i psykologiens tjeneste
er optaget på centeret. Endelig har to psykologistuderende,
med tilknytning til centeret afsluttet deres
magisterkonferens med forlæsninger indenfor
dette tema.
Børge Frøkjær-Jensen har fortsat sine elektroglottografiske
undersøgelser over stemmelæbernes
svingninger. I samarbejde med talepædagog Kirsten
Thyme har Børge Frøkjær-Jensen undersøgt effekten
af intensiv taleterapi efter accentmetoden.
Cand.mag. Anna Guld har fortsat sine undersøgelser
over effekten ved talepædagogisk behandling
af universitetsstuderende med talevanskeligheder.
Fil. & fil.dr. Otto Hansen har med Carlsbergfondets
og Statens medicinske Forskningsråds støtte arbejdet
på sin evolutionsteoretiske hypotese vedrørende
det menneskelige sprogs biologiske grundlag.
I den empiriske del indgår syntaktiske analyser af
hørehæmmede og to-sprogede børns sprogbehandling.
Otto Hansen har på folkeuniversitetet holdt en
forelæsningsrække om samme tema.
Lars von der Lieth har udarbejdet den danske
manual til MMPI (Minnesota Multiphasic Personality
Inventory) samt været ansvarlig for afviklingen
af to internationale konferencer, om MMPI og personlighedspsykologisk
testning. Konferencerne blev
afholdt i august på KAS Nordvang i samarbejde
med University of Minnesota.
Cand.psyk. Dora Skovlund har fortsat sine undersøgelser
over børns sprogudvikling med Reynell-testen
som arbejdsredskab.
Børge Frøkjær-Jensen
Det humanistiske Fakultet 587
3: Center for Europæiske Middelalderstudier
Historie:
Center for europæiske middelalderstudier blev oprettet
af det humanistiske fakultetsråd i 1982 som
efterfølger for den uformelle Middelaldercentral.
Denne opstod i slutningen af 1960'erne i samarbejde
mellem professor i romansk filologi Anker Teilgård
Laugesen og Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi.
Laugesen ønskede at skabe et tværfagligt
miljø for alle der arbejdede med middelalderemner
og/eller middelalderundervisning på Universitetet
og i Københavns-området. Efter Laugesens død i
1974 gik der nogle år inden Middelaldercentralen
atter genoptog sine aktiviteter. Fra 1976 til 1982 blev
den ledet af Brian McGuire, som indførte månedlige
frokostmøder hvor forskere kunne fremlægge deres
arbejde og la kritik og kommentarer af hinanden.
Middelalderundervisningen fik en selvstændig plads
i lektionskatalogen fra efteråret 1979, og samtidig
udgav Middelaldercentralen bogen Kulturblomstring
og samfundskrise i 1300-tallet, der indeholder de tværfaglige
kollokvier, som blev afholdt i 1976-77.
Efter et initiativ fra Professor Jan Pinborg, bestyrer
på Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi,
og lektor Michael Chesnutt, dengang på Engelsk
Institut, blev Middelaldercentret dannet i foråret
1982. Middelaldercentralens virksomhed blev formaliseret.
Fra 1982 til begyndelsen af 1984 delte
Centret lokaler med Institut for græsk og latinsk
middelalderfilologi, bortset fra nogle fa kontorer som
blev overladt Centret i 1983. I februar 1984 fik Centret
sit eget hjørne på Amager, med undervisningsog
mødelokaler samt kontorer. Tilknytningen til Institut
for græsk og latinsk middelalderfilologi opretholdes
gennem en centerstyrelse som er underlagt
institutrådet for Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi.
Centret har intet fastansat personale og
er afhængig af de bidrag til forskningsprojekter og
undervisningssamarbejde som kommer fra næsten
samtlige det humanistiske fakultets institutter. Der
er også etableret et samarbejde med flere af det teologiske
fakultets lærere, og med middelalderforskere
i andre dele af Danmark og i flere europæiske og
oversøiske lande.
Stab:
Styrelsesudvalget: Indtil 1.12. 1983. Ulla Haastrup
(institut for Kunsthistorie); Jonna Kjær (Romansk
Institut), Brian McGuire (Institut for græsk og latinsk
Middelalderfilologi), og Inge Skovgaard-Petersen
(Historisk Institut). Fra 1.12. 83: John Bergsagel
(Musikvidenskabeligt Institut), Graham Caie (Engelsk
Institut) samt Brian McGuire og Inge Skovgaard-
Petersen.
Forskning:
Center for europæiske middelalderstudier har til opgave
at sørge for koordinering af og samarbejde om
tværvidenskabelig forskning inden for europæiske
middelalderstudier. Perioden fra omk. 500 efter Kristi
fødsel frem til reformationen (ca. 1500) kan betragtes
som europæisk middelalder, men Centret har
ingen fast tidsafgrænsning for dets arbejde og er interesseret
både i antikkens og senantikkens bidrag til
middelalderen og i middelalderens indflydelse og påvirkninger
i den moderne verden. Centret er også
interesseret i at fremme kontakter mellem forskere
som beskæftiger sig med Vesteuropa i perioden og
dem som arbejder med Østeuropa, Islam, og de andre
østlige kulturer.
Centret har ingen stab i betydning »ansatte«. Som
institution er centret administrativt knyttet til Institut
for græsk og latinsk Middelalderfilologi. Men de
personer som deltager i arbejdet er medlemmer af
stabene ved en række af det humanistiske fakultets
institutter, i hvis beretning deres forskningsindsats
og publikationer er anført. Centret er også åbent for
forskere fra andre fakulteter som beskæftiger sig med
aspekter af middelalderkultur. Samtidig varetager
centret samarbejde og udvekslinger med middelaldercentrer
overalt i Europa og Nordamerika. I 1983
var hovedkontakterne med York i England, Louvain
i Belgien og Kalamazoo i Michigan, U.S.A.
Centrets forskningsaktiviteter har i 1983 været
koncentreret omkring følgende områder: 1) regelmæssige
foredrags- og diskussionsmøder (middelalderfrokoster),
2) arbejde med et bind Anders Sunesen-
studier (»Anders Sunesen og hans tid«), 3) afholdelsen
af kongressen »The Mind of the Middle
Ages, 1.-3. september 1983 på Københavns Universitet,
Amager, 4) andre aktiviteter, hvor det er svært
at adskille forskning og undervisning.
Frokostmøderne, som centret har arvet fra sin forgænger,
Middelaldercentralen, tiltrækker fortsat lærere,
studerende og almindeligt interesserede fra hele
det humanistiske fakultet og udefra. Følgende emner
har været behandlet: Balladen og narratologi (Sigurd
Kværndrup, Nordisk Filologi), Kromatiske tonearter
i middelalderlig og eftermiddelalderlig byzantinsk
kirkesang (Jørgen Raasted, Institut for
græsk og latinsk Middelalderfilologi), Forandringen
i brug af det fysiske rum fra senmiddelalderen til
renæssancen (Karen Schousboe, Institut for europæisk
Folkelivsforskning), Historie-kirkehistorie (Carsten
Breengaard, Institut for Religionshistorie), Tristanmyten
(Jonna Kjær, Romansk Institut), Brugen
af edb indenfor stednavneforskning (Peter Wahl,
Ringsted kommune). Madonna Oriente: mysteriekult,
heksetro og inkvisition (Gustav Henningsen,
Dansk Folkemindesamling), Slesvig, Holsten og
Danmark i senmiddelalderen (Esben Albrectsen,
588 Universitetets årbog 1983
Historisk Institut), og Dronning Margrethe (Kai
Hørby, Historisk Institut).
Under et af frokostmøderne gav samtlige deltagere
korte beskrivelser af deres igangværende forskning,
med henblik på et bedre samarbejde. Efter
denne »forskningspræsentationsrunde« indsendte
deltagerne korte orienteringsskrivelser om deres arbejde,
og de kom også med forslag om indlæg og
kurser de kunne tænke sig at afholde eller deltage i
under centrets regi. Disse beskrivelser danner
grundlaget for fremtidige forskningsprojekter.
Et hovedresultat af forskningsdiskussionerne i foråret
1983 er projektet »Anders Sunesen og hans tid«.
Anders, som var ærkebiskop af Lund i begyndelsen
af 1200-tallet, var en vigtig person i dansk inden- og
udenrigspolitik og dertil en meget højtuddannet
mand med nær tilknytning til lærdomscentret Paris.
Et af dansk middelalders latinske klenodier er hans
Hexaemeron, et stort teologisk digt om skabelses- og
frelseshistorien. Denne kilde til dansk og europæisk
kulturhistorie omkring 1200 er hverken i Danmark
eller i udlandet blevet tilstrækkelig påagtet, men i
nær fremtid forventes der udgivet en dansk gendigtning
v. dr.phil. H.D. Schepelern og en nyudgave af
den latinske tekst v. Sten Ebbesen (Institut for græsk
og latinsk Middelalderfilologi) og Niels Jørgen
Green-Pedersen. Koordineret hermed agter centret
af offentliggøre et bind artikler på dansk til belysning
af Anders Sunesen, hans værk og hans tid. Bindet vil
bl.a. behandle Anders' sociale baggrund og levnedsløb;
det lærde miljø i Paris, hvor han blev uddannet;
mødet mellem dansk og fælleseuropæisk kultur og
Anders' rolle som formidler mellem de to, herunder
hvordan hans uddannelse i filosofi, klassisk litteratur,
jura, teologi m.m. har sat sig spor i hans Hexaemeron
og i hans latinske gengivelse af Skånske Lov;
eftertidens beskæftigelse med hans værk. Arbejdet
på dette projekt, der ventes afsluttet med publikation
i 1985, foregår under deltagelse af Ivan Boserup
(Kgl. Bibliotek), Tage E. Christiansen (Nationalmuseet),
Thorkil Damsgaard Olsen (Inst. for nordisk
Filologi), Sten Ebbesen (Inst. for græsk og latinsk
Middelalderfilologi), Karsten Friis-Jensen (Thesaurus
Linguae Latinae), Bertil Frosell, Bengt
Hågglund (Lund Universitet), Niels Haastrup
(RUC), Søren Kaspersen (Inst. for Kunsthistorie),
Brian McGuire (Inst. for græsk og latinsk Middelalderfilologi),
Lars Mortensen, Birger Munk Olsen
(Inst. for græsk og latinsk Middelalderfilologi), Jørgen
Pedersen (Inst. for kirkehistorie, teol. fakultet),
Erik Petersen (Kgl. bibliotek), Jørgen Raasted (Inst.
for græsk og latinsk Middelalderfilologi), Inge Skovgaard-
Petersen (Historisk Institut), Fritz Saaby Pedersen
(Odense Univ.).
Kongressen, »The Mind of the Middle Ages/Middelalderens
Andelige Verden«, blev en stor succes,
med over 200 tilmeldte deltagere.
Den første dag under kongressen blev tilegnet
middelalderens klosterverden. Den anden dags tema
var litteratur, kunst og mentalitet i 1300-tallet. Den
tredje dags emne var filosofi og lærdom i senmiddelalderen.
Centrets styrelsesudvalg vedtog i foråret 1983 at
støtte et projekt om Biblen i middelalderens kunst og
litteratur. Dette er kun ved at tage form, men et
seminar i emnet i efteråret 1983 undfr undervisningsassistent
ved Centret, Vivian Etting, fortsætter
i 1984 under Ulla Haastrup (Institut for Kunsthistorie)
og Graham Caie (Engelsk Institut). Centrets
anden undervisningsassistent Kirsten Grubb Jensen
har ledet et seminar i emnet; 1300-tallets kulturblomstring
og samfundskrise, med henblik på udviklingen
i Italien.
Publikationer:
Kaatmann, Christian; Dante og Kejserdømmet; Politiske
symboler og magt i 1300 tallet Europa. København
1983, 109 s.
Brian Patrick McGuire
4: Center for Kvindeforskning og -undervisning
Historie:
Center for kvindeforskning og -undervisning er oprettet
i sept. 82. Ved oprettelsen fik centret tildelt 4
administrationslokaler; lok. 7.3.8 (møderum), lok.
7.3.14 og 7.3.1& (lærerkontorer) og lok. 7.3.18 (sekretærkontor).
Undervisningslokaler far centret tildelt
af den lokale administration på KUA.
Stab:
Eksterne lektorer; Tine Andersen, Tania Ørum.
Kandidatstipendiat; Marie Louise Sodemann.
Forskningsrådsstipendiater; Lise Busk-Jensen (til
sept. 83), Susanne Fabricius.
Udlånte lærere:
Professor; Lise Østergård (Institut for Klinisk Psykologi
- fra sept. 83). Lektorer; Inge Bruland (Musikvidenskabeligt
Institut, til juni 83), Judy Gammelgård
(Institut for Klinisk Psykologi), Hilde Olrik
(Romansk Institut), Marie-Louise Svane (Institut
for Litteraturvidenskab, fra sept. 83), Libby Fata
(Institut for Klinisk Psykologi). Ekstern lektor; Lene
Koch (Engelsk Institut). Kandidatstipendiater; LeDet
humanistiske Fakultet 589
ne Sjørup (Institut for Systematisk Teologi - Det
teologiske fakultet - fra sept. 83).
Teknisk-administrativt personale: 20 t.ugl.: 1.
Center for kvindeforskning og -undervisning blev
oprettet i sept. 82. Oprettelsen af centret har baggrund
i de omfattende nedskæringer, der har ramt og
stadig rammer det humanistiske fakultet.
Center for kvindeforskning og -undervisning er et
forsøg på at bevare kvindeforskningen samt de studerendes
muligheder for at fa undervisning i kvinderelevante
emner på og ved fakultetet.
Oprettelsen af centret skal dog ikke kun ses i lyset
af nedskæringerne ved det humanistiske fakultet.
Den tværfaglige forskning og undervisning, centret
skal være en ramme om, ligger i naturlig forlængelse
af af den tradition, som er blevet udviklet i kvindeforskningen.
Kvindeforskningen forsøger kort fortalt
at se kvinders liv, bevidsthed og historie ud fra et
fø/^f/jsynspunkt, dvs. at undersøgelsen af et enkelt
emne inden for kvindeforskningen altid implicerer
anvendelse af og inspiration fra andre fag-grene end
forskerens egne. Denne tværfaglige dimension, som
altid har kunnet findes i kvindeforskningen, skal centret
forsøge at fremme og udvikle.
Center for kvindeforskning og -undervisning har
kørt på forsøgsbasis indtil november 83. Efter en
vurdering af centrets virksomhed i forsøgsperioden,
blev det i fakultetsrådet besluttet at køre centret videre
som en blivende institution på det humanistiske
fakultet.
Forskningsvirksomhed:
De fleste af centrets lærere er ansat i undervisningsstillinger
(dvs. som deltidsansatte uden betalt forskning)
— alligevel har der på centret været stor aktivitet,
både mht. medarbejdernes individuelle forskning
og i forbindelse med aktiviteter, der vedrører
oplysninger om og formidling af eksisterende kvindeforskning,
indenlandsk som udenlandsk.
I løbet af 1983 har centret haft adskillige udadvendte
arrangementer: en løbende forelæsningsrække
over »Kvindeforskningens metoder og problemer«
med forskellige indenlandske kvindeforskere som forelæsere;
en løbende kvindeæstetik-møderække med forskellige
kvindelige kunstnere som oplægsholdere,
samt diverse åbent-hus-arrangementer med orientering
og debat i forhold til et bredt spektrum af kvinderelevante
emner.
Centret påtog sig, på initiativ af Det Humanistiske
Forskningsråd, planlægningen og afholdelsen af
et landsdækkende forskningsseminar om kvindeæstetik
i september 83.
Et udvalg under centret (Tine Andersen, Inge
Bruland, Lise Busk-Jensen, Judy Gammelgård og
Marie-Louise Svane) har indsamlet og udarbejdet
en rapport over (23) kvindeforskeres igangværende
forskning ved det humanistiske fakultet, samt i en
mere udvidet rapport peget på kommende (ønskelige)
vækstområder i den humanistiske kvindeforskning.
Denne rapport er senere blevet trykt i Københavns
Universitets publikation »Hvad sker der i elfenbenstårnet?
« (Københavns Universitet 1983).
Overordnet kan man placere centrets forskning
inden for følgende kategorier:
1. kvindehistorieforskning: dvs. forskning i kvindesituation,
kvindeliv og kvindebevægelse(r), historisk
og aktuelt; samt forskning i familie-, socialisationsog
mentalitetshistorie.
2. kvindepsykologi: dvs. forskning i kvindeligheden
og kvindelighedsteorier, historisk og aktuelt; samt
forskning i kvindepsykologi og kvindebevidsthed,
teoretisk og sociologisk.
3. kvindeforskningsteori: forskning i kvindeforskningens
metoder, teorier og anvendelse.
4. kvindelige udtryksformer: kvindelig kreativitet og
kvindeligt sprog, analyser af enkeltstående eller flere
historiske og aktuelle kvindelige kunstnere.
Tine Andersen beskæftiger sig med emnet: »Kvindeforskning,
kvindesituation og kvindelighed i 70'erne
« og deltager derudover i »Projekt nordisk kvindelitteraturhistorie
«.
Lise Busk-Jensen har foretaget undersøgelser i den
nyere, humanistiske kvindeforskning med henblik på
spørgsmålet om kvindeforskningens videnskabsteori.
Judy Gammelgård arbejder på et projekt i »Hysteri
— et historisk og feministisk studium i de menneskelige
lidenskabers fortrængning«. Samtidig arbejder
hun med »Psykoanalysen som metode i kvindeforskningen
«.
Fran Hopenwasser arbejder med projektet »Skabelsesmyter
og myter om kvinders kreativitet i nutidig
anglo-amerikansk kvindelitteratur«, hvor hun forsøger
at forstå mytens betydning i nutidig kvindelitteratur
udfra og som en reaktion mod mystiske forestillinger
i romantikken.
Lene Koch beskæftiger sig (sammen med Libby Tata)
med emnet »Kvindelighed og sygelighed«, specifikt
i analyse af C.P Gilmans »The Yellow Wallpaper
«.
Nicole Kristjansen beskæftiger sig med et projekt om
»Svære angsttilstande«, derudover arbejder hun
med en undersøgelse af patomiske (selvbeskadigede)
kvinder og mænd med henblik på et studie af forskelle
i disse ekstreme tilstande, dvs. hvorvidt de udtrykker
mere generelle kønsspecifikke træk.
Lene Sjørup beskæftiger sig med en række interviews
med en gruppe kvinder om deres religiøse og
især mystiske oplevelser.
Marie Louise Sodemann arbejder med et projekt i
»Kønnet skrift — skriftens køn?«, hvor hun forsøger
at yde et bidrag til diskussionen om antagelsen af en
specifik kvindelig skrift.
590 Universitetets årbog 1983
Marie-Louise Svane bidrager og deltager fortsat til
Gyldendals Danske Litteraturhistorie, således beskæftiger
hun sig med »Borgerskabets familiekultur
og socialisationsforhold«.
Libby Tata koordinerer og deltager i en dansk
/græsk empirisk undersøgelse af kvinders selvmordsforsøg
set i relation til deres kønsrolle og sociale situation.
Lise Østergaard har færdiggjort en rapport til Verdenssundhedsorganisationen
(WHO) om kvinders
socio-økonomiske status i udviklingslandene og deres
særlige behov i forhold til primær sundhedstjeneste
(PHC). Rapporten vil blive publiceret af WHO i
1984.
Redaktionsvirksomhed:
Tine Andersen redigerer sammen med Birte Gudiksen
centrets pjece, som udkommer to gange årligt
med orientering om undervisning og andre aktiviteter.
Judy Gammelgård sidder i redaktionen af »Udkast
« - tidskrift for kritisk samfundsvidenskab.
Lene Koch er (sammen med Nynne Koch og
Nanna Damsholt) leder af Folkeuniversitetets linjestudium
i Feminologi.
Marie Louise Sodemann er medlem af redaktionen
af en rapport om et seminar med titlen »At skrive
nordisk kvindelitteraturhistorie«.
Marie-Louise Svane er medredaktør af tidskriftet
»Kultur og klasse«.
Tania Ørum er medredaktør af tidskriftet »Kontext
« samt medredaktør af en publikation med bidrag
fra forskningsrådsseminaret om »Kvindeæstetik
«.
Publikationer:
Hopenwasser, F.: "Oldemor dansede i slangens
bugtninger: Andelighed i Alice Walkers 'meridian'.
Forum for Kvindeforskning nr. 1, 1983, s.
39—43, København 1983.
Kristiansen, N.: Askepotkomplexet - nyt navn til et
gammelt komplex, 1983.
Sodemann, M.L., Palmvig, L.: Fuglene flakser - fuglene
flyver. - En analyse af sorgen og glæden i
Suzanne Brøggers digt "Tone". Karneval 1982, 20
s., Herning 1982.
Ørum, T.; Kvindelitteratur og kvindelæsning. Når
kvinder ser med egne øjne. En antologi om kvindeforskning
og kvindeforskningens metodeproblemer
fra seminaret d.4.og5.okt. 1982, Lone Fatum
og Karin Friis Plun (red.), s. 1-129, København
1983.
Lene Koch
5: Center for Massekommunikation
Historie:
Center for massekommunikation er oprettet i 1982.
Fra starten har centeret haft til huse på Institut for
litteraturvidenskab, Københavns Universitet
Amager.
Centeret er opstået som en overbygning på de institutter
under det humanistiske fakultet, som beskæftiger
sig med massekommunikation. Dets styrende
organer (centerstyrelse og centernævn) er
sammensat af lærere og studerende fra disse forskellige
institutter og fag.
Ressourcer og styring:
Centeret har ikke nogen selvstændig stab.
De involverede lærere og det teknisk-administrative
personale er knyttet til institutter under fakultetet
og ikke til centeret som sådan.
Centeret har til huse på Institut for litteraturvidenskab,
hvis teknisk-administrative personale indtil
videre har fungeret som sekretariat. Hvad de tekniske
ressourcer angår, fungerer fakultetets
AV/ITV-afdeling som serviceorgan for centeret såvel
som for en række enkeltinstitutter.
Centeret ledes af en centerstyrelse med følgende
sammensætning:
Lærere: Ralf Pittelkow, Institut for litteraturvidenskab
(formand), Jens Brincker, Musikvidenskabeligt
Institut, Jan Ulrik Dyrkjøb, Engelsk Institut, Bent
Fausing, Institut for nordisk filologi samt Karsten
Fledelius, Historisk Institut (observatør).
Studenter: Mette Zacho, Filmvidenskab og Liselotte
Havmøller, Filmvidenskab.
Teknisk-administrativt personale: Peder Ellebjerg,
Litteraturvidenskab.
Centerets undervisningsopgaver varetages af et
centermvn med repræsentation fra Litteraturvidenskab,
Dansk, Filmvidenskab, Kunsthistorie, Teatervidenskab,
Psykologi, Historie, Musikvidenskab,
Engelsk.
Formand: Peter Larsen.
Næstformand: Jesper Andersen.
Centerets formål:
På forskningssiden har centeret to overordnede formål:
1. udvikle et tværfagligt forskningsmiljø, 2. forbinde
fakultetets forskning på massekommunikationsområdet
med andre forskningsmiljøer og med den bredere
offentlighed.
På undervisningssiden arbejder centeret fortsat på
etablering af en egentlig massekommunikationsuddannelse.
Derudover foregår der en løbende tværfagsundervisning.
Det humanistiske Fakultet 591
Forskningsvirksomhed og andre aktiviteter:
Der foregår en ganske omfattende forskningsaktivitet
på massekommunikationsområdet under fakultetet.
Den altovervejende del af denne er imidlertid
indtil videre foregået i tilknytning til de enkelte institutter.
Det gælder ikke mindst Institut for filmvidenskab,
Institut for litteraturvidenskab, Historisk Institut,
Musikvidenskabeligt Institut, Institut for
kunsthistorie. Engelsk Institut, Teatervidenskabeligt
Institut og Institut for nordisk filologi.
Nærmere oplysninger om disse forskningsaktiviteter
findes i de enkelte institutters bidrag til årbogen.
Centeret har i 1983 især koncentreret kræfterne
om arbejdet med den aktuelle udvikling i de elektroniske
medier, som er på vej til at ændre såvel det
danske som det internationale mediebillede temmelig
radikalt. Der har været tale om dels mere forskningsbetonede,
dels mere formidlingsbetonede aktiviteter.
Hvad den forskningsbetonede del angår, har det
centrale været centerets arrangement i december
1983 af et internationalt seminar om mediefremtiden
i Vesteuropa. Seminaret havde deltagelse af medieforskere
fra Storbritannien, Frankrig, Vesttyskland,
Norge, Sverige, Finland og Danmark. Der blev
dels tegnet et generelt billede af situationen omkring
den elektroniske medieudvikling i de respektive
lande, dels ført en mere indgående debat omkring en
række tværnationale emner i forbindelse med denne
udvikling. Disse emner var følgende: 1. Den tiltagende
internationalisering af medieområdet, 2. Ejer-, finansierings-
og kontrolforhold i forbindelse med TV
i lyset af de nye medier, 3. De nye mediers betydning
for de demokratiske processer, 4. De nye mediers
betydning for hverdagslivet og kulturmønsteret.
Centeret arbejder nu på at publicere seminarets
resultater i en international sammenhæng.
I den mere formidlingsbetonede afdeling har centeret
arrangeret to - meget velbesøgte - offentlige
møder om henholdsvis kabel- og satellitudviklingens
konsekvenser for TV-mediet og TV-2. Det førstnævnte
møde havde et panel bestående af tre politikere,
en direktør i ét af de store bladhuse samt en
medieforsker. På det andet møde var panelet sammensat
af repræsentanter for de forskellige forslag og
ideer til en TV-2-ordning, der var fremkommet på
dette tidspunkt, mens to journalister og en medieforsker
fungerede som spørgepanel.
I slutningen af 1983 har centeret påbegyndt forberedelsen
af en antologi om tekst-, billed- og lydanalyse,
med bidrag fra forskere ved en række af fakultetets
institutter. Tanken er at give en mere samlet
præsentation af fakultetets stærke tradition for såkaldt
kvalitativ analyse på et humanistisk grundlag i
en form, som har noget at byde på i såvel forskningsmæssige
som undervisningsmæssige anvendelsessammenhænge.
Ralf Pittelkow
6: Center for Nygræsk og Balkanistik
Historie:
Center for nygræsk og balkanistik blev oprettet
1.9.1982, i første omgang for en forsøgsperiode på
1 '/z år. Ved udløbet af denne periode vedtoges det i
Det humanistiske fakultetsråd at søge oprettet et Institut
for nygræsk og balkanistik til afløsning for
Centret. Efter godkendelse i Konsistorium i december
1983 blev sagen videresendt til Undervisningsministeriet,
hvor den beror i øjeblikket.
Centret er dannet ved udskillelse af Nygræsk afdeling,
som indtil da havde hørt under Institut for klassisk
filologi. Udover de medarbejdere, som havde
været knyttet til Nygræsk afdeling, blev en medarbejder
ved Slavisk institut udlånt til Centret; denne
medarbejder er ansvarlig for den balkanlingvistiske
del af Centrets virksomhed.
Nygræsk afdeling blev oprettet i 1968 under Institut
for klassisk filologi og fik egne lokaler i 1969, først
i Skindergade 13 (»Mappehjørnet«), senere i Nørregade
7. I 1979 flyttede afdelingen til Njalsgade sammen
med det øvrige institut, men bibeholdt egne
lokaler. I 1975 oprettedes et studienævn for nygræsk,
og i 1982 et fakultetsstudienævnsudvalg for balkanistik
(FSU/B), der fungerer som studienævn for faget
balkanistik. Begge studienævn hører ind under Center
for nygræsk og balkanistik.
Stab:
Lektorer: Sysse Engberg, Lars Nørgaard.
Udenlandsk lektor (indtil 1.10): Sophia Scopetéa.
Seniorstipendiater: Anne-Mette Gravgaard, Jørn
Qvonje. Eksterne lektorer: Lars Bærentzen, Rolf
Hesse, samt fra 1.11. Sophia Scopetéa. Hertil kommer
lån af lærerkræfter fra Institut for klassisk filologi
(Ole L. Smith), Romansk institut (Eugene Lozovan,
Hugo Ibsen), samt Musikvidenskabeligt institut
(Birthe Trærup).
Forskningsvirksomhed:
Centrets forskning koncentrerer sig om to hovedområder:
Det moderne Grækenlands sprog, litteratur
og historie på den ene side, og Balkanlandenes komparative
sprog og historie i nyere tid på den anden.
Udover de videnskabelige publikationer udmønter
592 Universitetets årbog 1983
denne forskning sig i formidling af viden om Balkan,
især Grækenland og Kypern, ved foredrag, radioudsendelser,
artikler i dagspressen, samt besvarelser af
talrige henvendelser fra enkeltpersoner og institutioner.
Centret opfatter den formidlende side af sin
virksomhed som meget væsentlig og udgiver selv en
publikationsserie på dansk for at imødekomme det
store behov for kvalificeret information om det moderne
Grækenland (»Nygræske studier«).
ske kommunistparti KKE's historie. Han har færdiggjort
en artikel om det græske socialistpartis
kongres i 1918, og har skrevet en bog på dansk om
Grækenlands politiske og økonomiske udvikling efter
juntaens fald i 1974 med titlen »Fra militærdiktatur
til socialisme. Grækenland 1974-1982«. Han har opholdt
sig i Athen i februar og november 1983 med
henblik på arkivstudier og samtaler med græske politikere.
Sprog:
Rolf Hesse og Sysse Engberg fortsætter deres undersøgelser
indenfor græsk sprog og forbereder desuden
oprettelsen af en forsøgsuddannelse i tolkning mellem
græsk og dansk, som vil blive gennemført i samarbejde
med Handelshøjskolen i København. Jørn
Qvonje udarbejder en samlet systematisk fremstilling
af balkansprogenes morfosyntaks, som baserer
sig på en komplet gennemgang af sprogene med henblik
på blotlæggelsen af specielle, overordnede tendenser.
Denne undersøgelse vil ikke - som traditionelt
— være alene internt balkansproglig, men vil også
behandle balkansprogenes morfosyntaks eksternt,
dvs. set i forhold til de tilgrænsende sprog og sprogforbund:
ungarsk, tyrkisk, »Donausprachbund« etc.
Da forskellige sprogforbundskarakteristika ofte kan
afvige mht tidspunktet for deres etablering, tager undersøgelsen
diakrone hensyn og vil således ikke blot
kunne klassificeres som et balkanlingvistisk arbejde,
men lige så vel som et bidrag til udviklingen af
sprog- og arealtypologien.
Litteratur:
Lars Nørgaard forbereder udgivelsen af korrespondancen
mellem Andreas Laskaråtos og Theodor
Hansen, som findes i Hansen-arkivet på Det kgl.
bibliotek. Desuden færdiggør han en artikel om den
græske klassiske filolog I. Sykoutris som eksponent
for den græske højrefløj og dens nederlag i slutningen
af 1930'erne. I forbindelse hermed har han været
på studieophold i Athen og på de joniske øer i perioden
1.5. til 5.9. 1983.
Historie og samfundsforhold:
Lars Bærentzen fortsætter sine studier indenfor Grækenlands
historie ved overgangen mellem besættelse
og borgerkrig (1944-45), og herunder især omstændighederne
omkring den sovjetiske militærmissions
ankomst til Grækenland i juli 1944, samt den militærhistoriske
side af den tyske tilbagetrækning fra de
græske øer i september samme år. I denne forbindelse
har han været i Athen for at interviewe ledende
medlemmer af de græske modstandsorganisationer.
Ole L. Smith har fortsat sin undersøgelse af det græByzantinistik:
Anne-Mette Gravgaard har fortsat sine undersøgelser
over de græske malerhåndbøger »hermeneia tes
zografikes«, som indeholder anvisninger på udsmykningen
af en »ideal« middelbyzantinsk kirke og har
tjent som model for samtidens kirkemalere. Håndbøgerne
er overleveret i græske og rumænske håndskrifter
fra 15.-19. århundrede, en periode hvor den
ortodokse kirke var eneste garant for de nationalsprogede
og religiøse værdier på Balkan. Den senbyzantinske
kirkekunst er således et grundlæggende
element i den politisk-ideologiske helhed, kirken så
som sin opgave at bevare og formidle. Undersøgelsen
har indbefattet færdiggørelse af en konkordans
og et katalog over 48 græske malerbogshåndskrifter,
samt udgivelse af anvisningen på dommedagsscenen
fra det ældste eksisterende håndskrift. I forbindelse
hermed har hun foretaget håndskriftstudier i London
og Thessaloniki.
Sysse Engberg foretager en undersøgelse af håndskrifttraditionen
for Prophetologiet, det græske gammeltestamentlige
lektionar, hvis tekst hun har udgivet
i serien Monumenta Musicae Byzantinae (afsluttet
1981), og har i denne forbindelse været fellow på
Dumbarton Oaks, Center for Byzantine Studies,
Washington D.C. fra 19.6. til 28.8. 1983, samt foretaget
håndskriftstudier ved Patriarchal Institute for
Patristic Studies i Thessaloniki i oktober 1983.
Filosofi:
Sophia Scopetéa fortsætter sin undersøgelse af Søren
Kierkegaards forhold til Aristoteles og den oldgræske
filosofiske tradition.
Redaktionsvirksomhed:
Centret udgiver i samarbejde med Goteborgs universitet
tidskriftet Scandinavian Studies in Modem Greek
(red.: Bo-Lennart Eklund og Sysse Engberg). Lars
Bærentzen og Ole L. Smith redigerer serien Documents
on Modem Greek Historv, og Sysse Engberg er
redaktør for serien Nygræske studier (Melétes jid ti sinchroni
Elldda). Sophia Scopetéa har redigeret et særnummer
af det græske tidskrift Epopteia som handler
om Søren Kierkegaard.
Det humanistiske Fakultet 593
Publikationer:
Bærentzen, L.: The Liberation of Greece 1944: Certainties
and Uncertainties. New Trends in Modem
Greek Historiography, edited by A. Lily
Macrakis and P. Nikiforos Diamandouros, s.
167-89, New Haven, Connecticut 1983.
- : The Liberation of Greece 1944: National and
International Aspects. StafT Paper Series, Center
for Greek Studies 3, s. 1-60, University of Florida,
Gainesville 1983.
Engberg, S.G.: Ekphonetic Chant — the Oral Tradition
and the Manuscripts. Jahrbuch der Osterreichischen
Byzantinistik 32/7, s. 41-47, Wien
1983.
Qvonje, J.L: Knigata Mi - to biblio mou- Cartea
mea — libri im. Zeitschrift Tlir Balkanologie
XIX/1, s. 88-105, Wiesbaden 1983.
Smith, O.L.: The Boycott of the Elections 1946. A
Decisive Mistake? Scandinavian Studies in Modem
Greek, s. 69-88, København 1983.
Sysse Engberg
7: Center for Sammenlignende Kulturforskning
Historie:
Det humanistiske fakultet oprettede pr. 1.2. 1983 et
Center for sammenlignende kulturforskning. Dette
er administrativt knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet
for nærorientalske oldtidskulturer. Centeret ledes
af en styrelse med følgende sammensætning:
Lærerrepræsentanter: Palle Ove Christiansen (Institut
for europæisk folkelivsforskning), Mogens
Trolle Larsen, formand, (Carsten Niebuhr Instituttet),
Niels Steensgaard (Historisk institut) Martin
Zerlang (AUC). Studenterrepræsentanter: Jørgen
Carlsen (Carsten Niebuhr Instituttet), Morten Axelsen
(Historisk institut). TAP-repræsentant: Lis
Skærbo (Carsten Niebuhr Instituttet). Stipendiat:
mag.art. Lotte Hedeager (SHF). Observatører til
styrelsen: Jonathan Friedman, Michael Harbsmeier,
Poul Pedersen og Steven Sampson (alle Institut for
etnologi og antropologi); Jens Rahbek Rasmussen
(Historisk institut); Jonathan Schwarz (Institut for
kultursociologi); Minna Skafte Jensen (Institut for
klassisk filologi).
Centeret er oprettet med henblik på at fremme og
koordinere tværfaglige aktiviteter i udforskningen af
sociale og kulturelle systemer i deres historiske kontekst.
Forskningen skal i vid udstrækning koncentreres
omkring integrerede tværfaglige og komparative
projekter i henhold til en langsigtet forskningsplan.
Centerets undervisning skal koncentrere sig om viderekomne
studerendes behov for vejledning ved
gennemførelsen af tværfaglige projekter, opgaver ved
hovedfagsniveau, og om post-graduat undervisning.
Konferencer:
Der er i 1983 foregået et forberedende arbejde med
henblik på at starte et tværfagligt forskningsprojekt
med temaet »Skrift og Samfund«. Som et led i disse
bestræbelser blev der afholdt en temadag med dette
emne ved KUA, mandag den 5.12. 1983. Ca. 150
mennesker deltog i dette arrangement, hvor en række
danske forskere fremlagde foredrag til diskussion.
Disse foredrag vil blive udgivet i begyndelsen af
1984.
Møder:
Centeret har i efterårsssemesteret 1983 afholdt en
række frokostmøder med fremlæggelse af løbende
forskningsprojekter til diskussion.
Forskning:
Lotte Hedeager er i øjeblikket tilknyttet Centeret
som forskningsstipendiat. Hun gennemfører et forskningsprojekt
med titlen: Fra Stamme til stat - udviklingsprocesser
i det danske samfund fra 500/400 f.
Kr. til 800 efter Kr: Med udgangspunkt i etnografiske
teorier om centraliseringsprocesser og primitive
statsdannelser søges udviklingsprocesserne i det
danske samfund gennem Jernalderens mere end
1000-årige periode belyst på arkæologisk grundlag.
Undersøgelsen er koncentreret om 3 hovedkomponenter:
økonomi og ejendomsforhold, politiske og sociale
systemer samt den ideologiske struktur. Samspillet
mellem disse tre variable tolkes i en sammenfattende
model over samfundsudviklingen i Danmarks
Jernalder.
Mogens Trolle Larsen
8: Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
His tone:
AV/ITV-afdelingen blev oprettet året 1979 i forbindelse
med Københavns Universitets udbygning på
Amager.
Afdelingen havde først til huse i lokaler ved
Audiologopædisk Forskningsgruppe på KUA, og
flyttede i august 1980, i forbindelse med færdiggørelsen
af videostudie m.v., til den nuværende adresse
ved trappe 14.
594 Universitetets årbog 1983
Stab:
G'/z TAP, heraf S'/z elektronikmekaniker, 1 EFGelektronikmekanikerlærling
og 2 ikke faglærte betjente,
hvoraf 1 er udlånt til Institut for Filmvidenskab
og Institut for Klinisk Psykologi.
Fællesa/delingens arbejdsområde:
Afdelingen er - i audiovisuel (AV) henseende - et
fælles serviceorgan for institutterne ved Det Humanistiske
Fakultet.
Funktionerne er udlån, reparation og vedligehold
af AV-apparatur samt AV-teknisk konsulentvirksomhed
i forbindelse med institutternes apparaturindkøb.
(Arne Bøje Hansen, Poul Skovgaard, Jens
Wickmann).
Der ydes teknisk hjælp ved AV-apparatbrug, og
afdelingen giver instruktion og afholder kurser i brug
af AV-apparatur.
Der har således i året været afholdt 12 kurser i
videoproduktion for 9 institutter. (Morten Jønsson).
Afdelingen varetager ombygninger og videreudvikling
af eget og institutternes elektroniske AV-udstyr.
En karaktergenerator til tekstning af videoprogrammer
er under udvikling, projektet regnes afsluttet
medio 84. (Arne Herager, Jens Wichmann).
Forskningsaktiviteterne, der berører afdelingen.
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller
til rådighed.
Videoprogrammer produceret i året:
Jansen, Steen (Romansk Institut): Ascoltare e Capire
- 17 lektioner i lytteforståelse (italiensk) over emner
fra de sidste 100 års italiensk historie.
Jensen, Eva Dam og Thora Vinther (Romansk
Institut): El Camello (15 lektioner spansk begynderundervisning.
Jønsson, Morten og Isabelle Durousseau
(AV/ITV-afdelingen, Romansk Institut): Entretien
Francois-Regis Bastide (interview).
Videooptagede arrangementer:
Tale og Skrift (Grundtvig-Kongres). H.G. Gadamer
(Filosofi). Judith Thurman (Nordisk).
A rrangementer:
Afdelingen har ydet teknisk bistand ved en række
større arrangementer afholdt på KUA.
Morten Jønsson