III: Det lægevidenskabelige Fakultet
Som tidligere år udgør de teoretiske institutter og de
kliniske sektioner ved det lægevidenskabelige fakultet
en forskningsmæssig enhed, og forskningsaktiviteten
ved fakultetet er præget af tværfaglige forskningsaktiviteter.
Trods fortsatte reduktioner i ressourcetildelingen
er forskningsaktiviteten fortsat meget
høj, hvilket har været muligt på grund af betydelig
ekstern financiering. Denne eksterne financiering
hidrører dels fra forskningsrådene, dels også i høj
grad fra private fonds.
Der er i det forløbne år forsvaret 63 disputatser og
herudover erhvervet 2 licentiatgrader.
Fakultetet har arbejdet med et nyt studieplanforslag
og i forbindelse med dette forslag blev fakultetet
anmodet om at udarbejde en beregning over de økonomiske
konsekvenser ved indførelse af den nævnte
studieplan. Disse beregninger er tilendebragt og fakultetet
har til Direktoratet for de videregående uddannelser
fremsendt dets beregninger over de økonomiske
konsekvenser af en opdateret studieplan. Foreløbig
er det samlede studieplanforslag med ledsagende
økonomiske konsekvensberegninger nu til behandling
i det faglige landsudvalg, men man håber
snarest at kunne påbegynde den nye studieplan. Det
var vort håb, at denne studieplan kunne eflektueres
fra efteråret 1984, men dette er ikke muligt og fakultetet
har nu det håb at kunne påbegynde det nye
studieforløb efteråret 1985.
Panumbyggeriet udvides fortsat og i det forgangne
år er flere institutter fra det lægevidenskabelige fakultets
I. dels-institutter flyttet ind på Panum Instituttet.
Endvidere er nu teoretiske institutter fra Københavns
Tandlægehøjskole flyttet ind og et vist
samarbejde omkring fællesfaciliteter i Panumbyggeriet
er påbegyndt imellem fakultetet og Københavns
Tandlægehøjskole. Fakultetet håber på fremtidigt
forskningsmæssigt samarbejde med Tandlægehøjskolen
ligesom de efterhånden begrænsede ressourcetilførsler
til dels det lægevidenskabelige fakultet og
dels til Tandlægehøjskolen vil nødvendiggøre undervisningsmæssigt
samarbejde fremover. Et udvalgsarbejde
omkring disse samarbejdsmuligheder er påbegyndt.
Fakultetet har fortsat gennemført de besparelser,
der er os pålagt, men enten må betydelige strukturændringer
etableres eller også forudser fakultetet afskedigelser
af fastansat personale indenfor de nærmeste
år. Da dette vil kunne bringe betydelige tab
for forskningsmiljøer ligesom fakultetets aldersmæssige
struktur vil blive ændret katastrofalt planlægges
et omfattende arbejde omkring strukturændringer
indenfor undervisningsområder med henblik på at
kunne tilbyde erhvervstruede grupper supplerende
uddannelser indenfor områder grænsende til lægelige
arbejdsområder.
Eva Steiness
Det lægevidenskabelige Fakultet 253
Anatomi
1: De medicinsk-anatomiske Institutter
Historie:
Anatomiundervisningen her i landet er blevet givet
siden midten af 1500-tallet; til undervisningen anvendtes
et lokale i Frue Kirke. Det første anatomiske
institut oprettedes ved Københavns Universitet i
året 1645 og lededes af den første egentlige professor
anatomiae Simon Paulli. Bygningen lå ved Frue
Plads, og dens indretning er beskrevet af Thomas
Bartholin. Den kaldtes Domus Anatomica og var
indrettet med Theatrum Anatomicum; den bestod
som det medicinske fakultets undervisningssted for
læger — men ikke for kirurger - indtil 1728, da bygningen
med alt sit indhold ødelagdes ved Københavns
brand. Anatomiprofessoren Georg Detharding
tog initiativ til at fa indrettet et anatomikammer
i den efter branden genopførte kommunitets- og
auditoriebygning ved Nørregade, og undervisningen
blev genoptaget i 1744. Fra 1736 havde kirurgen Simon
Criiger, udgået fra bartskærerfaget, i et eget
institut etableret undervisning af kirurgerne. Instuttet,
Theatrum Anatomico-Chirurgicum, var uafhængigt
af universitetet, og det lå i Købmagergade.
Ved Københavns bombardement i 1807 ødelagdes
for anden gang universitetets Theatrum Anatomicum,
og undervisningen blev henlagt til det hidtidige
kemiske laboratorium i universitetets botaniske have,
der lå langs Krystalgade. Her undervistes i anatomi
indtil 1836. Efter meget langvarige forhandlinger
forenedes i 1842 det medicinske fakultet med
kirurgisk akademi til det lægevidenskabelige fakultet,
der gav fællesundervisning for medicinere og kirurger.
Herefter foregik al anatomiundervisning i
Kirurgisk Akademi, Bredgade 62. Da undervisning i
fysiologi, farmakologi og patologisk anatomi tog sin
begyndelse, kom bygningen også til at rumme denne
undervisning. 1 1897 købtes Tietken's gård, hjørneejendommen
Fredericiagade Bredgade, og her indrettedes
laboratorier bl.a. til antropologi. Desuden
indrettedes studiesal, mikroskopisal, bibliotek,
fakultetskontor m.m. I Bredgade 62 foregik anatomiundervisningen,
indtil man i 1942 kunne flytte ind i
det medicinsk-anatomiske institut i Universitetsparken.
Instituttet havde da en lærerstab på 5 og var
projekteret til en årlig tilgang af ca. 200 studerende.
Instituttet blev imidlertid hurtigt for lille, dels fordi
studentertilgangen til det lægevidenskabelige studium
øgedes voldsomt, og dels fordi undervisningstilbuddet
blev kraftigt udbygget. Hidindtil havde undervisningen
bestået af forelæsninger, dissektionskursus
og et kursus i mikroskopisk anatomi, men nu
indførtes holdundervisning, hvor det fulde anatomipensum
blev gennemgået som en slags klasseundervisning.
Instituttets interne lærere (i 1959 stadig kun
5) kunne ikke magte denne store undervisningsbyrde,
hvorfor et stort antal timelønnede studenterinstruktører
blev ansat. Hovedparten af disse ekstramurale
lærere var lægestuderende, der havde bestået
første del af det lægevidenskabelige studium.
I 1966 blev instituttet opdelt i tre sideordnede institutter
betegnet Medicinsk-anatomisk institut A, B
og C hver med sin bestyrer og stab (professor
dr.med. Erik Andreasen (A), professor dr. med. E.
Landboe-Christensen (B), professor dr. med. H.
Moe (C)). Endvidere etableredes en fællesafdeling,
hvortil antropologisk laboratorium blev knyttet. Ved
opdelingen udgjorde instituttets samlede lærerstab
23 stillinger (3 professorer, 5 afdelingsledere, 15 videnskabelige
assistenter, samt 2 konservatorer, 1
portner, 3 laboratoriebetjente, 20V2 ikke-videnskabelige
assistenter og I medhjælper); hertil kom ca. 30
studenterinstruktører.
Adgangen til universitetsstudierne var fri, og et
meget stort antal studerende søgte ind til det lægevidenskabelige
studium. Således påbegyndte i 1967
550 studenter det lægevidenskabelige studium i København.
Den intensive undervisning, som modtræk
mod den for studenterne dyre privatmanuduktion,
og det store antal studenter skabte alvorlig pladsmangel
på instituttet. Dette løstes delvis ved, at sydfløjen
af bygningskomplekset blev medinddraget i
1966 (institutterne for almen zoologi og sammenlignende
anatomi flyttede fra sydfløjen til det nyopførte
Zoologiske Centralinstitut), og ved at en fabriksejendom
i Rådmandsgade blev indkøbt og indrettet med
undervisningslokaler og laboratorier i 1967. I samme
år indførtes en ny studieordning, og denne studieordnings
forprøveundervisning i anatomi, omfattende
cytologi, almen histologi og almen embryologi,
gennemførtes her. Til at varetage denne undervisning
oprettedes i 1974 et professorat i normal, medicinsk
cytologi, som blev besat med O. Behnke, knyttet
til institut C.
Undervisningsarbejdet inden for anatomifagområdet
var kolossalt og præget af mange nødløsninger.
Væsentlige dele af undervisningen måtte suspenderes,
og kødannelse opstod ved de obligatoriske kurser.
Forholdene var nogenlunde analoge ved de øvrige
lægevidenskabelige teoretiske institutter; forelæsninger
måtte afholdes i en nærliggende biograf.
Planlægning af store udvidelser af de teoretiske institutter
eller flytning til større lokaler med tidssvarende
undervisningsfaciliteter og indrettet med moderne
laboratorier påbegyndtes. Da den traditionelle ret
skarpe opdeling af lægestudiets teoretiske fag var vigende,
såvel inden for forskningen som inden for undervisningen,
besluttedes det at forsøge at samle de
teoretiske fag i ét stort bygningskompleks og helst i
geografisk nærhed af Rigshopitalet, hvor en væsent254
Universitetets årbog 1983
lig del af den efterfølgende kliniske undervisning og
tilhørende forskning var lokaliseret.
I 1970 påbegyndtes opførelsen af et stort institutkompleks
på det nedlagte Blegdamshopitals grund.
Bygningskomplekset skulle indeholde undervisningslokaler
og forskningslokaler for samtlige det lægevidenskabelige
fakultets teoretiske institutter og
var oprindelig beregnet til en årlig optagelse af 750
studerende; dette tal blev senere reduceet til 470.
Institutkomplekset fik navnet Panum instituttet (Peter
Ludvig Panum, 1820-1885, professor i fysiologi
og komparativ anatomi ved Købnhavns Universitet
i 1864-1885). I takt med færdiggørelsen blev bygningen
taget i brug, og de medicinsk-anatomiske institutter
A B og C, antropologisk laboratorium og fællesafdelingen
flyttede ind i årene 1980 til 1983. De
anatomiske institutter blev herved etableret i moderne
og velegnede forskningslaboratorier og undervisningslokaler.
I forbindelse med overflytningen har institutterne
endvidere faet mulighed for at forny nedslidt undervisnings-
og forskningsapparatur. For det anatomiske
fagområde er skabt optimale betingelser for undervisning
og forskning, og det forventede tværfaglige
samarbejde mellem de teoretiske fag er stigende
og befrugtende.
Den i 1977 indførte adgangsregulering ved de videregående
uddannelser kom også til at omfatte det
lægevidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet;
således påbegyndte i 1982 kun 343 studenter
det lægevidenskabelige studium i København.
Det reducerede studentertal medførte en meget kraftig
reduktion i behovet for ekstramural lærerassistance.
Siden 1978 er de medicinsk-anatomiske institutters
stabe blevet reduceret med 5 videnskabelige
stillinger og 15 teknisk-administrative stillinger. På
grund af stillingsstop og indefrysning af ledigblevne
stillinger har institutterne ikke kunnet nyansætte én
eneste yngre forsker siden 1975. Den helt manglende
tilgang af yngre forskere er stærkt foruroligende og er
et truende problem for de medicinsk-anatomiske institutters
fremtid og for fagområdets fortsatte virke
til gavn for dansk lægevidenskab og lægeuddannelse.
Jørgen Rostgaard
De Medicinsk-Anatomiske Institutter består af en
Fællesafdeling herunder Antropologisk Laboratorium
og 3 sideordnede institutter betegnet Medicinsk-
Anatomisk Institut A hhv. B og C, hver med sin
bestyrer og stab og med egne bevillinger. Institutterne
og Fællesafdelingen har lokaler på Panum Instituttet.
Fællesafdelingen:
Afdelingen varetager tekniske og administrative
funktioner, der er fælles for de 3 institutter, og som
påhviler disse i fællesskab, samt forvalter økonomien
i forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner er a) arbejdsopgaver
ved studenterundervisningen, eksaminer
og prøver, b) forvaltning af samlinger, undervisningsmateriel
og undervisningslokaler, c) bygningsmæssige
forhold, dog undtaget indretning og anvendelse
af lokaler, der er tildelt de 3 institutter og Antropologisk
Laboratorium samt d) administrative
forhold i forbindelse med institutternes donationsordning.
Endvidere yder afdelingen visse servicefunktioner
overfor Antropologisk Laboratorium.
Afdelingen ledes af en Fællesbestyrelse på 6 medlemmer:
Een videnskabelig medarbejder fra hvert
instituts bestyrelse (fortrinsvis bestyreren) samt 3 af
Fællesafdelingens teknisk-administrative medarbejdere.
Medlemmerne i 1983 var: lektor, dr.med. lic.-
scient. Bo van Deurs, institut A (formand), afdelingsleder,
cand.med. Frede Bro-Rasmussen, institut
B, og cand.med. Karin Nilausen, institut C, samt
laboratoriebetjent Flemming Grandt, inspektør Else
Fangel og assistent Kirsten Krogh. Studenterobservatører
har deltaget i Fællesbestyrelsens møder i
1983.
Stillinger under Fcellesafdelingen:
1 inspektør, 1 extern lektor i røntgenanatomi. Wi
assistenter, 2 laboranter (heraf 1 deltids), 1 fotograf
(deltids), 1 laboratoriebetjentformand, 3 laboratoriebetjente
og 1 EFG-kontorelev.
Til varetagelsen af den del af studenterundervisningen,
der ikke kunne varetages af de ved de 3 institutter
heltidsansatte videnskabelige medarbejdere,
har der under Fællesafdelingen været ansat et antal
extramurale instruktører (timelønnede undervisningsassistenter)
som følger:
Forårssemesteret 1983:
5 instruktører med embedseksamen
4 studenterinstruktører
Efterårssemesteret 1983:
11 instruktører med embedseksamen
9 studenterinstruktører.
Undervisningsudvalg:
I henhold til bestemmelser i de enkelte medicinskanatomiske
institutters forretningsordener har disse
i fællesskab nedsat et undervisningsudvalg, der under
ansvar overfor de 3 institutråd varetager fælles
undervisningsanliggender. Udvalget er sammensat
af 6 videnskabelige medarbejdere, 2 valgt af og fra
hvert institut, 3 studenterrepræsentanter, 1 fra hvert
institut og 3 af Fællesafdelingens teknisk-administrative
medarbejdere. Udvalgets formand var lektor,
cand.med. Jørgen Tranum-Jensen.
Bo van Deurs
Det lægevidenskabelige Fakultet 255
2: Medicinsk-anatomisk Institut A
Stab:
Lektorer: H. Andersen, fratrådt 1.8.83; K. Borum; F.
von Biilow; M. Claésson; B. van Deurs; C. Garbarsch;
P. E. Høyer; M. E. Matthiessen; K. Møllgaard;
C. Ropke. Adjunkter: S. B. Gjedde, fratrådt
1.2.83. Forskningsstipendiat: O. W. Petersen.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
9. 26% t. ugl.: 1.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed centrerer sig om
cellebiologi, og metoderne omfatter elektronmikroskopi,
frysefraktur, immunocytokemi, kvantitativ enzymcytokemi,
cellulær immunologisk metodik, flow
cytometri og celledyrkning. Metoderne anvendes
ved instituttets 3 afsnit (jf. tidligere årbøger): Elektronmikroskopisk
afsnit (M. E. Matthiessen, K.
Møllgård, B. van Deurs og F. von Biilow), cyto- og
histokemisk afsnit (C. Garbarsch og P. E. Høyer) og
eksperimentel hæmatologisk afsnit (K. Borum, M.
H. Claésson og C. Ropke). Endvidere foregår der
ved instituttet klinisk immunologisk forskning samt
medicinsk kvindeforskning. Instituttets enkelte projekter
er omtalt nedenfor.
I. Eksperimentel hæmatologi og immunologi:
Projekterne inden for dette område har stort set været
en fortsættelse af tidligere projekter som anført i
årbøgerne 1979-82.
a. Cellekloning:
1. Efter fænotypisk karakterisering af de humane T
celletyper, som er i stand til at danne kolonier i agar
(se årbog 1982), er en nøjere karakterisering af disse
celler fortsat. I 1983 afsluttedes undersøgelser af disse
cellers følsomhed for hydrokortison, og suppleredes
med resultater fra undersøgelser af hydrokortison-
følsomheden af T kolonidannende celler fra forskellige
organer i mus (M. H. Claésson og C.
Ropke).
2. For både B og T celler gælder det, at visse faktorer
— dannet af celler - skal være til stede, for at
kolonidannelse skal finde sted. Vi har startet karakterisation
af disse faktorer. Foreløbig har vi fundet
molekylvægten af en faktor, som er nødvendig for T
kolonidannelse i mus og vist, at den svarer til IL-2,
en faktor, som er nødvendig for fortsat vækst af T
celler. Desuden er faktorer, som dels fremmer dels
hæmmer B kolonidannelse i mus, blevet isoleret. Der
fortsættes med forsøg, som skal identificere den/de
celle(r), som producerer den B celle-stimulerende
faktor (M. H. Claésson og C. Ropke i samarbejde
med M. H. Nissen, Finsen Instituttet).
3. Hovedsagelig ved hjælp af fluorescens-aktiveret
celle-sortering, er den celle, som initierer T celle kolonidannelse
i musen, blevet karakteriseret. Denne
celle findes både i thumus og perifere lymfatiske organer.
Af særlig interesse er det, at den sandsynligvis
også findes i thymusbarken, hvor der kun findes ganske
fa funktionelle T celler. Cellen er identificeret
som en relativ moden Lyt-2+ celle, og det foreløbige
skøn er, at celler på forskellige stadier i udviklingen
af cytotoxiske (celledræbende) Lyt-2+ celler kan induceres
til T kolonidannelse. Der arbejdes videre
med nøjere identifikation af denne celle i thy mus og i
milten, samt med undersøgelser af den kolonidannende
celles optræden under den postnatale udvikling
(C. Ropke).
4. Undersøgelser af fænotyper og funktion af cellerne
i T celle kolonierne er fortsat, idet vi hovedsagelig
koncentrerer os om kolonier, som er dannet af
celler fra enten thymusbarken, thymusmarven eller
lymfeknuder. Vi håber herved at kunne belyse udviklingen
af cytotoxiske celler (C. Ropke og M. H.
Claésson).
b. Analyse og sortering med den fluorescens-aktiverede cellesorterer
(FACS):
1. Som i de foregående 2 år bruges FACS til at analysere
immunologisk funktionelle celler og disses forstadier,
dels baseret på deres størrelse og dels baseret
på deres overfladedeterminanter. Disse sidste detekteres
ved hjælp af monoklonale antistoffer, som er
fluorescensmærkede. Da forskellige typer af de immunologisk
aktive celler og deres forstadier har forskellige
typer og/eller forskellige mængder af overfladeterminanter,
har FACS været værdifuld i ovennævnte
kloningsforsøg, dels til karakterisering af kolonidannende
celler og dels til undersøgelse af kolonicellerne.
Af speciel betydning i dette arbejde har
været FACS-apparatets evne til at sortere ønskede
celletyper fra uønskede celler, hvorefter de sorterede
celler kan dyrkes og undersøges funktionelt og fænotypisk
(C. Ropke og M. H. Claésson).
2. Tidligere omtalt samarbejde med klinikere er
fortsat, idet hovedvægten har ligget på undersøgelsen
af blodlymfocyt-subpopulationer hos diabetes
mellitus (type 1) patienter ved hjælp af monoklonale
antistofler og FACS (C. Ropke i samarbejde med K.
Buschard, Patologisk Institut, Kommunehospitalet,
m.fl.).
c. Klinisk immunologiske undersøgelser:
1. Undersøgelse over kvindelige Hodgkin patienters
paritet. Der registreres i Danmark ca. 100 nye tilfælde
af Hodgkin's sygdom hvert år. Ca. 2/3 af tilfa'lde256
Universitetets årbog 1983
ne er mænd, 1/3 kvinder. Hodgkin patienter er
blandt andet karakteriseret ved en nedsat cellulær
immunitet. Fra dyreforsøg ved man, at graviditet og
fødsel kan bringe en eksperimentelt påført immundefekt
tilbage til næsten normale forhold. For at undersøge
om graviditet og børnefødsler i en vis udstrækning
kan beskytte kvinder mod at få Hodgkin's
sygdom, er følgende undersøgelse iværksat; Samtlige
kvindelige Hodgkin patienter, som blev registreret i
10-års perioden september 1971-september 1981 her
i landet er opsporet. Hvor oplysningerne om børnefødslernes
antal og tidspunkterne for disse ikke fremgår
af sygehusenes journaler, er patienternes egen
læge eller pårørende kontaktet. Oplysningerne er nu
indhentet og venter på statistisk bearbejdelse, der
skal indebære en sammenligning mellem patienternes
paritet og den tilsvarende normalbefolknings
(Kirstine Borum i samarbejde med R. B. Andreasen,
Rigshospitalet og A. M. Nordentoft, Århus Kommunehospital).
2. En kontrolleret klinisk undersøgelse over renfremstillet
thymushormons virkning på aktiv arthritis
rheumatoides. Patienter med rheumatoid arthritis
fremviser immunologiske symptomer, der kan tolkes
som en nedsat cellulær immunaktivitet. Ekstrakter
fra thymus kan i dyreforsøg rekonstitutere en
nedsat cellulær immunitet til normale eller subnormale
niveauer.
Dette er baggrunden for i en dobbeltblind randomiseret
undersøgelse, foreløbig omfattende 10 patienter
med aktiv arthritis rheumatoides, at undersøge
effekten af thymushormon, da dette nu foreligger i
renfremstillet form.
Patienterne skal opfylde en række kriterier, og de
indgår i forsøget i løbet af oktober 1983 til januar
1984. Undersøgelsen finder sted på Rheumatologisk
Afdeling, Hvidovre Hospital (Kirstine Borum i samarbejde
med B. Danneskiold-Samsøe og R. Bach Andersen,
Hvidovre Hospital, samt J. Petersen og K.
Bendtzen, Rigshospitalet).
II. Endocytose i dyrkede celler:
Undersøgelser af forskellige former for endocytose,
betydningen af endosomer (endocytosevakuoler) og
membranrecycling fortsætter (jf. årbøgerne for 1981
og 1982).
De seneste års cellebiologiske forskning har vist, at
endocytose er en overmåde væsentlig proces, såvel
med hensyn til cellers optagelse af en lang række
fysiologisk vigtige molekyler (receptormedieret endocytose)
som internalisation af bakterietoksiner og
visse virus. Endvidere er endocytose koblet med exocytose
af stor betydning for regulationen af cellens
overfladeareal og volumen. Der er endvidere i dag
gode holdepunkter for, at endocytosevesikler (uanset
disses »art«, feks. coatede eller glatte) fusionerer
med et surt, prælysosomalt kompartment i cytoplasmaet
(endocytosevakuolen eller endosomet). Endosomet
er det organel, hvori ligander afkobles fra deres
specifikke receptor, hvor toksiner og andre molekyler
translokeres, hvor virus-materiale far adgang
til cytosolen, og hvorfra membran og receptorer »recycles
« tilbage til celleoverfladen.
Der arbejdes for tiden med følgende problemer;
a. En generel strukturel karakterisering af en 2-
kompartment model (endosomer - lysosomer) for
endocytose og membranrecycling (jf Review-artiklen.
Fur. J. Cell Biol., under trykning. B. van Deurs i
samarbejde med E. I. Christensen, Anatomisk Institut,
Aarhus Universitet).
b. Pinocytosekinetik belyst ved flow cytometri.
Ved brug af en fluorescens-aktiveret »cell-sorter«
(FAGS) analyseres pinocytosekinetikken i dyrkede
fibroblaster ved hjælp af FITC-Dextran. Denne metode
er ny og udgør en forbedring i forhold til tidligere
(biokemiske) metoder til kvantitering af pinocytose;
blandt andet kan levende celler analyseres. Det er
vist, at mens optagelsen af FFFC-Dextran er ligefrem
proportional med koncentrationen af dette molekyle,
afviger optagelsen fra linearitet i forhold til
tiden. Dette skyldes, at ca. 50 % af det internaliserede
materiale hurtigt exocyteres fra cellen, hvorefter
det resterende forbliver i cellen. Disse observationer
fortolkes i relation til 2-kompartment-modellen
(først befinder de internaliserede molekyler sig i endosomer,
hvorfra recycling foregår, derefter ender de
resterende molekyler i lysosomer, hvorfra der ikke
sker recycling) (B. van Deurs og C. Ropke i samarbejde
med N. Thorball, Medicinsk-anatomisk Institut
C).
c. Undersøgelser af coatede pits og vesikler ved
hjælp af meget tynde (ca. 20 mm) seriesnit af dyrkede
celler (L-929 og Swiss 3T3 fibroblaster, samt humane
brystkræftceller MCF-7). Baggrunden for undersøgelsen
er en løbende diskussion om, hvorvidt
coatede pits giver ophav til egentlig frie, coatede pinocytosevesikler,
der transporterer deres indhold
(specifikke ligander) til endosomer, eller om coatede
pits repræsenterer permanent overfladeforbundne
strukturer, hvorfra der afsnøres et særligt organel,
receptomet, der derefter i sig selv udgør det sure,
prælysosomale kompartment (jf. Irends. Biochem.
Sci., Vol. 8, No. 11, p. 400, 1983). Vores undersøgelser
har styrket endosom-teorien ved at vise eksistensen
af egentlig frie, coatede pinocytosevesikler, omend
det dog er klart, at et flertal af tilsyneladende
frie, coatede vesikler i et givent snit rent faktisk er
overfladeforbundne (B. van Deurs og O. W. Petersen
i samarbejde med M. Bundgaard, Medicinsk-fysiologisk
Institut A).
d. Pinocytoseaktivitet og membranrecycling undersøges
ved hjælp af elektronmikroskopi og flow cytometri
i dyrkede humane brystkræftceller (jf. proDet
lægevidenskabelige Fakultet 257
jekt III). Det vides, at østrogenpåvirkning af disse
celler inducerer sekretorisk aktivitet, og ud fra teorien
om membranrecycling (kobling af exocytose og
endocytose) søger vi at korrelere den øgede exocytoseaktivitet
(der er svær at påvise) med øget endocytoseaktivitet
(O. W. Petersen, B. van Deurs og C.
Ropke).
III. Dyrkning og karakterisering af humane brystkræftceller:
Etablering af kulturer fra primær human mammacancer
har altid været forbundet med store vanskeligheder,
og længerevarende dyrkning er kun beskrevet
i få tilfælde. Problemer med identifkation af morfologisk
identiske grupper af tumorceller og nonmagline
epitelceller, har yderligere bidraget til en svækkelse
ved fortolkningen af dyrkningsresultater.
Det har således været udgangspunktet i arbejdet
med kulturer fra humane mammacarcinomer at anskue
ovenstående problemer som uadskillelige.
De foreløbige resultater tyder på, at en identifikation
i kulturen af mindst en population af carcinomceller
er mulig. Denne er opnået ved en kombineret
anvendelse af enzymhistokemi (jf. projekt IV, d),
elektronmikroskopi og analyse af DNA-mønstret i én
og samme kultur. Derudover er det for første gang
blevet muligt at etablere monolagskulturer fra humane
mammacarcinomer. En nyudviklet findelingsteknik
har muliggjort et stort udbytte af et varieret
spektrum af forskellige tumorceller. Forbedrede
dyrkningsbetingelser har bevirket, at mammacarcinomceller
i monolagskultur nu kan bringes til at proliferere
uden en samtidig forstyrrende overvækst af
fibroblaster. En fortolkning af dyrkningsresultaterne
har kun været mulig i kraft af den beskrevne metode
til identifikation af i hvert fald én tumorcellepopulation
(O. W. Petersen, B. van Deurs og P. E. Høyer i
samarbejde med P. Briand, Fibiger Laboratoriet).
IV. Kvantitativ og kvalitativ histo- og cytokemi:
a. Prænatal diagnostik:
Der arbejdes med dyrkede humane hudfibroblaster
og fostervandsceller med henblik på at udvikle kvantitative
cytokemiske metoder, der kan tjene til at
nedsætte tidsintervallet mellem amniocentese og
prænatal diagnose af medfødte stofskiftesygdomme
og dermed fremskynde tidspunktet for eventuel legal
abort (P. E. Høyer i samarbejde med T. Lund-Hansen
og N. J. Brandt, Afdelingen for Klinisk Genetik,
Rigshospitalet).
I de seneste år er det lykkedes at standardisere
metoden til dyrkning af celler fra humane hudbiopsier
eller fra amnionvæske således, at det nu er muligt
at anvende disse celler efter kun 5 til 7 dages dyrkning
mod fra 3 til 6 uger ved traditionel biokemisk
analyse. I det forløbne år er det kritiske trin mellem
dyrkningen og den cytokemiske påvisning af arveligt
betingede enzymdefekter blevet nærmere undersøgt.
Det er lykkedes at modificere proceduren til påvisning
af succinat dehydrogenase således, at cytokemiske
og biokemiske undersøgelser giver overensstemmende
resultater (H. Andersen i samarbejde med T.
Lund-Hansen, Rigshospitalet).
Der foretages nu kvantitative cytokemiske undersøgelser
af P-galactosidase i dyrkede humane amnionceller.
Endvidere søges udviklet en kvantitativ cytokemisk
metode til påvisning af a-galactosidase (P.
E. Høyer i samarbejde med T. Lund-Hansen, Rigshospitalet).
b. Endokrinologi og reproduktionsbiologi:
Der søges udviklet kvantitative cytokemiske metoder
til in situ påvisning af enzymers aktivitet, idet maksimal
initial reaktionshastighed tilstræbes. Specielt
undersøges enzymer af direkte eller indirekte betydning
for dannelse, effekt eller nedbrydning af hormoner.
På basis heraf bestemmes disse enzymers aktivitet
i specifikke celletyper under forskellige fysiologiske,
patofysiologiske og eksperimentelle forhold (P.
E. Høyer).
Endvidere foretages lys- og elektronmikroskopiske
undersøgelser af morfologien af kønsceller og somatiske
celler i ovarier og testes fra fetale, juvenile og
mature grise (P. E. Høyer i samarbejde med A. G.
Byskov, Rigshospitalet og N. Bjorkman, Landbohøjskolen).
Igangværende undersøgelser inden for disse
områder har været udførligt omtalt i årbøgerne fra
de sidste to år.
Perfusionsforsøg in vivo og biokemiske in vitro forsøg
foretaget i de seneste år synes at vise, at cancerceller
fra den humane brystkirtel kan syntetisere eller
omsætte steroidhormoner. Imidlertid foreligger
der ingen kvantitative cytokemiske undersøgelser af
de enzymer, som har betydning for steroidhormoners
metabolisme i mammavæv. Enzymet A5, 3(3-
hydroxysteroid dehydrogenase indtager en nøgleposition
ved steroidhormoners syntese. Vi foretager nu
kvantitative cytokemiske undersøgelser af dette enzym
i mammacarcinomer, idet aktiviteten relateres
til koncentrationen af østrogenreceptorer (O. W. Petersen
og P. E. Høyer).
c. Kolloide stabilisatorers anvendelse i EM-cytokemi:
For at undgå fiksering, der ofte udelukker anvendelse
af cytokemiske metoder, anvendes der kryostatsnit
af væv, der er frosset straks efter udtagningen. Efter
udførelsen af den cytokemiske reaktion, indlejres
snittene i plastik (Epon) med henblik på tyndsnitning
til elektronmikroskopi. En sådan fremgangsmå258
Universitetets årbog 1983
de rummer en række problemer, hvoraf et er løst
med anvendelsen af »objektglas« af plastik i stedet
for glas. Der arbejdes nu med en undersøgelse af
hvorvidt kolloide stabilisatorer kan bevare vævets
finstruktur og samtidig forhindre en diffusion af de
stoffer, der ønskes påvist (P. E. Høyer og F. von
Biilow).
d. Effekt på oxygen på aktiviteten af glucose-6-fosfat dehydrogenase
i mammacarcinom, fibroadenomatose og normalt
mammavæv:
Det vides, at aktiviteten af enzymet glucose-6-fosfat
dehydrogenase (G6PDH) findes forhøjet i tumorcellerne
fra ca. 50 % af primære humane mammacinomer.
Aktiviteten er således oftest lavere i epitelceller
fra f.eks. nonmalignt fibroadenomatosevæv. Det vides
ligeledes, at man aldrig finder aktivitet i kar og
stroma. Disse resultater er blevet bekræftet under
det forløbne års undersøgelser på kryostatsnit, med
en inkubationsteknik, som sikrer mod enzymdiffusion
og tager højde for tumorheterogenicitet med
hensyn til lokalisation af NADPH-diaphorase (O.
W. Petersen og B. van Deurs. Da det ikke med
konventionelle lys- og elektronmikroskopiske teknikker
er muligt at skelne normale mammaepitelceller
fra carcinomeller i monolagskulturer, har det været
hensigten at undersøge, om det var muligt at foretage
en identifikation af maligne celler i monolagskulturer
fra humane mammacarcinomer ved hjælpe af
G6PDH. De indledende forsøg har bestået i sammenlignende
undersøgelser af G6PDH aktiviteten i
histologiske snit og primærkulturer fra samme tumor,
såvel fra carcinomer som fra fibroadenomatose.
Ved disse kvalitative undersøgelser blev det med stor
sandsynlighed vist, at i hvert fald celler med høj
G6PDH aktivitet repræsenterer tumorceller, og at
deres forekomst i kulturen modsvarer tilstedeværelsen
i det tilhørende histologiske snit (O. W. Petersen
og B. van Deurs i samarbejde med P. Briand, Fibiger
Laboratoriet).
Vi undersøger nu kvantitativt effekten af ren oxygen
atmosfære på aktiviteten af G6PDH i kryostatsnit
fra mammacarcinomer, fibroadenomatose og
normalt mammavæv. Dette sker i håb om at kunne
bidrage til udviklingen af en test til sikker identifikation
af mammacarcinomceller i kryostatsnit og senere
i vævskulturer (O. W. Petersen og P. E. Høyer).
e. Påvisning af dyrkede mammacancercellers østrogenfølsomhed
ved kvantitativ cytokemisk G6PDH bestemmelse:
Det er ofte forsøgt sandsynliggjort, at G6PDH, som
almindeligt forekommende cytoplasmatisk protein,
er følsomt for østrogen. Først efter de senere års udvikling
- teknisk og histokemisk - er forudsætningerne
til stede for at verificere eller afkræfte denne hypotese
for humane mammacarcinomer. Anvendelsen af
monolagskulturer som model har blandt andet den
fordel, at hormonet ved tilsætning til mediet har en
minimal diffusionsvej til de enkelte celler. De foreløbige
resultater tyder på, at flertallet af tumorceller
fra østrogenreceptorpositive tumorer er følsomme for
østrogenstimulation i monolagskulturer. Vi forventer
ved detailundersøgelser at finde ikke-responderende
cellekloner i flere af kulturerne som udtryk for
tumorheterogenicitet. Det skal her anføres, at primære
kulturer fra humane mammacarcinomer ikke
forventes at repræsentere patientens totale tumormasse
med tilhørende heterogenicitet. Denne betragtning
anlægges primært på trods af, at der ved
en ny findelingsteknik og dyrkningsmetode (jf. projekt
HI) er opnået et relativt højt tumorcelleudbytte
af levende celler. Det skal endvidere anføres, at den
vedholdende interesse for dette emne bunder i en
forestilling om, at der i den selekterede tumorcellepopulation
fra en receptorpositiv primærkultur befinder
sig en eller flere cellekloner, som er resistente
for østrogen eller antagonister hertil. Oplysninger
om tilstedeværelsen af hormon-antihormon resistente
tumorcellekloner i primære monolagskulturer fra
humane mammacarcinomer vil, særlig i lyset af en
stigende opmærksomhed på tumorers heterogenicitet,
udgøre et værdifuldt supplement til de biokemiske
receptoranalyser (O. W. Petersen og P. E.
Høyer).
V. Cellulær neurobiologi og embryologi:
Undersøgelser af den tidlige hjerneudvikling (jf. årbøgerne
for 1981 og 1982) har også i det forløbne år
især været baseret på immunocytokemiske metoder
med anvendelse af en lang række antistoffer rettet
mod forskellige membranproteiner (cellemarkører)
og signalmolekyler (neurotransmittersubstanser),
kombineret med antistoffer rettet mod plasmaproteiner.
Vi har tidligere vist, at den cellulære fordeling af
forskellige plasmaproteiner kan relateres til bestemte
celletyper på forskellige udviklingstrin dels i nervevæv
og dels i en række andre væv og organer. Vi har
for nyligt været i stand til at vise, at nervebaner
under etablering også rummer en karakteristisk fordeling
af plasmaproteiner.
Plasmaproteiner kan også påvises forskellige steder
i fosteranlægget før blodkredsløbet dannes (jf.
Anat. Embryol. 168, 227-240, 1983), og fungerer
muligvis som vækstfaktorer af betydning for den normale
celledifferentiering. Fordelingen af et i humane
sammenhænge nyligt erkendt føtalt plasmaprotein,
fetuin, er i det forløbne år undersøgt og sammenlignet
med fordelingen af andre plasmaproteiner. Fetuin
findes i særlig høj koncentration i urinvejssystemet
hos fostre samt i urinvejstumorer.
Undersøgelserne af degeneration og plasticitet i
Det lægevidenskabelige Fakultet 259
det subcommissurale organ fortsættes. Innervationsforholdene
er netop blevet grundigt belyst (jf. Neuroscience
10, 411-423, 1983).
a. Immunocytokemisk identifikation af forskellige
plasmaproteiner i relation til den celledifferentiering,
der ligger til grund for udviklingen af menneskets
storhjernebark (udviklingen af neocortex) og
lillehjernen under fosterudvikling (K. Møllgård i
samarbejde med M.Jacobsen, Hvidovre Hospital).
b. Immunocytokemiske undersøgelser af fetuin,
transferrin, alphafetoprotein og albumin i relation til
den celledifferentiering, der ligger til grund for udviklingen
af forhjernen hos grise og far (K. Møllgård
i samarbejde med M. Cavanagh og M. Reynolds,
University College London).
c. Immunocytokemiske undersøgelser af udvæksten
af nervebaner i storhjerneanlægget med særligt
henblik på funktionen af fetuin og transferrin (vækst
af dendrittræet og synaptogenese?) (K. Møllgård i
samarbejde med M. Jacobsen, Hvidovre Hospital
samt M. Reynolds og N. R. Saunders, University
College London).
d. Immunocytokemiske undersøgelser af fordelingen
af D2-glykoprotein i nervesystemet hos humane
fostre (K. Møllgård i samarbejde med E. Bock, Proteinlaboratoriet)
.
e. Udarbejdelse af en histokemisk metode til påvisning
af nervegifte, der angriber serotonin-systemet
(K. Møllgård i samarbejde med J. Lundberg,
Rigshospitalet).
f. Fagocytoseaktive gliaceller i rottens subcommissurale
organ (K. Møllgård i samarbejde med M.
Stagaard, Nykøbing F. Sygehus).
g. Sekretionsprocesser i rottens subcommissurale
organ — betydningen af serotonin og GABA (K.
Møllgård i samarbejde med M. Didier, fransk statsstipendiat,
Medicinsk-anatomisk Institut A).
h. Immunokemisk og immunocytokemisk identifikation
af fetuin i en række væv og organer i humane
fostre samt i nogle tumorer (K. Møllgård i samarbejde
med E. Bock, Proteinlaboratoriet, M. Jacobsen,
Hvidovre Hospital og N. R. Saunders, University
College London).
i. Immunocytokemiske undersøgelser af fordelingen
af plasmaproteiner i forskellige endokrine kirtler
under fosterudviklingen (F. von Biilow, P. E. Høyer
og K. Møllgård).
VI. Strukturelle undersøgelser af membraner og membranspecialiseringer
(cellekontakter):
a. Undersøgelser af tight junctions struktur i relation
til paracellulær permeabilitet (jf. tidligere årbøger)
er nu afsluttet (F. von Biilow, K. Møllgård og B. van
Deurs).
b. Undersøgelser af filipin-cholesterol interaktion,
dels i non-cellulære systemer, dels i erythrocytmembraner
(jf. årbog for 1982), nærmer sig sin afslutning.
Det er vist, at den meget anvendte filipin-påvisning
af mængde og fordeling af membrancholesterol
er en overmåde problematisk teknik, og at tidligere
undersøgelsers konklusioner i høj grad bygger
på ukritisk fortolkede resultater (B. van Deurs i samarbejde
med O. Behnke og J. Tranum-Jensen, Medicinsk-
anatomisk Institut C).
c. Undersøgelser af den indre membran i nogle
stammer af E. Coli med overproduktion af ATPsyntase.
Det har blandt andet vist sig, at overproduktionen
af dette protein medfører en forøgelse af
det samlede overfladeareal af den indre membran,
idet der opstår invaginationer af denne (a la mitochondrie-
cristae), der eventuelt afsnøres i cytoplasmaet
(B. van Deurs i samarbejde med K. von
Meyenburg, Mikrobiologisk Afdelingen, DTH).
d. Undersøgelser af membranspecialiseringer
(gap junctions og »strap junctions«) i fosterhjernens
vækstzone samt af hjernebarrieresystemernes struktur
og funktion under fosterudviklingen fortsættes
(jf. årbøgerne for 1981 og 1982) (K. Møllgård i samarbejde
med N. R. Saunders, University College
London).
VII. Kar- og granulationsvæv:
Undersøgelser af kar- og granulationsvæv med særlig
henblik på fysiologiske og pathofysiologiske forhold
samt farmakas indvirkning herpå fortsættes.
a. På tidligere udviklede modeller er man i færd
med at undersøge, hvilken indflydelse immunisering
af kaniner har på karvæggen efter eksperimentel læsion
af denne (C. Garbarsch i samarbejde med 1.
Lorenzen og B. Anker Jensen, Hvidovre Hospital).
b. Histokemiske og morfologiske undersøgelser af
arteritis temporalis foretages, og en eksperiment-model
forsøges etableret med henblik på sammenligning
med den humane karvægslidelse (C. Garbarsch
i samarbejde med B. Collatz Christensen, Odense
Universitet, 1. Lorenzen, Hvidovre Hospital og L.
H. Rasmussen, Amtssygehuset i Gentofte).
c. I fortsættelse af tidligere arbejder undersøges
normalt aortaendothel fra kaniner. Endothelets morfologi
under forskellige trykforhold søges analyseret,
ligesom en forbedring af teknikken til fremstilling af
aortaoverflader i forbindelse med disse undersøgelser
forsøges (C. Garbarsch og B. van Deurs i samarbejde
med N. Thorball ogj. Tranum-Jensen, Medicinsk-
anatomisk Institut C).
VIII. Elektronmikroskopiske undersøgelser af fostervæv:
a. Resultaterne fra tidligere undersøgelser af fostervæv
er brugt til karakterisering af et normalmateriale.
Man har derefter fortsat med undersøgelser af
alkohols og tetracykliners indflydelse på fostervæv
260 Universitetets årbog 1983
og en emaljedannende væv. Som forsøgsdyr anvendes
minipigs, hvis fostres lever og tandanlæg er udtaget
i midten af graviditetsperioden til ultrastrukturelle
undersøgelser, efter at mater har indtaget betydelige
doser alkohol eller tetracyklin i en 2-ugers periode
af graviditeten (M. E. Mathiessen i samarbejde
med P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut
C).
b. Der er påbegyndt elektronmikroskopiske undersøgelser
vedrørende påvisning af mangelfuld mineralisation
af dentin (M. E. Matthiessen i samarbejde
med P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut
C og tandlæge B. Søgård, Haderslev).
IX. Medicinsk kvindeforskning:
a. En undersøgelse af kvindelige og mandlige lægers forskningsmotivation
og forskningsforhold i Danmark:
Der eksisterer ingen nutidig undersøgelse, der belyser
forskningsvilkår og forskningsmotivation for
danske læger.
Da forskningens vilkår er genstand for megen debat,
også på ministerielt plan, med vidtrækkende
konsekvenser, har vi fundet det påkrævet at foretage
en undersøgelse af danske lægers forskningsvilkår.
Undersøgelsen er lagt til rette som en spørgeskemaundersøgelse.
Spørgeskemaet tænkes udsendt til
samtlige kvindelige danske læger, samt til en repræsentativt
udvalgt gruppe mandlige læger. Et 25 sider
stort spørgeskema med detaljerede spørgsmål om
studie- og uddannelsesforløb, om vedkommendes
forskningssituation, herunder forskningsmotivation
og forskningsvalg, samt om arbejdsforhold i hjem og
på arbejdsplads er udarbejdet. Udsendelse af spørgeskemaet
er planlagt at skulle foregå i begyndelsen
af 1984 (Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold-
Samsøe, S. Kroon og S. Mikkelsen, Hvidovre
Hospital, K. Schmidt, K.A.S. Set. Elisabeth og
P. Stage, Kommunehospitalet).
b. En undersøgelse over kvindelige Ugers forskning:
Medicinsk kvindeforskning er opstået i flere lande,
også i Danmark, i de seneste år. En opgave inden for
medicinsk kvindeforskning, som vi finder påkrævet
at udføre, er en registrering af kvindelige lægers
forskning i Danmark. Til det formål er et 5 sider
stort spørgeskema udarbejdet, der tager sigte på at
indhente oplysninger om kvindelige lægers forskning
i øjeblikket, samt om de eventuelle kvinderelaterede
aktiviteter, som disse læger er engageret i. Formålet
er at opbygge et katalog over denne forskning og
disse aktiviteter til støtte for læger og andre, som i
fremtiden vil udføre medicinsk kvindeforskning. Det
er planen, at spørgeskemaet skal udsendes til samtlige
landets kvindelige læger i begyndelsen af 1984
(Kirstine Borum i samarbejde med B. Danneskiold-
Samsøe, S. Kroon og S. Mikkelsen, Hvidovre Hospital,
K. Schmidt, K.A.S. Set. Elisabeth og P. Stage,
Kommunehospitalet).
Redaktionsvirksomhed:
P. E. Høyer er medredaktør af The Histochemical
Journal.
K. Møllgård er medredaktør af Journal ofNeurocytology.
Sarlige hverv:
Kirstine Borum er næstformand i »Danske Læger
mod Kernevåben«.
P. E. Høyer er formand for »Dansk Selskab for
Cyto- og Histokemi«.
K. Møllgård er medlem af det lægevidenskabelige
fakultetsråd.
B. van Deurs er bestyrelsesmedlem i »Skandinavisk
Forening for Elektronmikroskopi«.
Kursusvirksomhed:
Medarbejdere ved instituttet har været medarrangører
og undervisere ved 2 postgraduate kurser ved
Det Lægevidenskabelige Fakultet i henholdsvis immunocytokemi
(K. Møllgård) og elektronmikroskopi
(B. van Deurs og F. von Biilow).
Rejser og gæster:
M. H. Claésson har fra 1.8.1983 arbejdet ved Ontario
Cancer Institute, Toronto, Canada.
Cand.med. J. J. Lundberg, cand.med. M. Stagaard,
cand.med. H. H. Strange-Vognsen og fransk
statsstipendiat M. Didier er medarbejdere ved instituttets
projekter.
Stud.med. O. Terkelsen og stud.med. T N. Dam
har ligeledes været tilknyttet instituttets projekter.
Publikationer:
Bock, E., Møllgård, K.: Immunocytochemical demonstration
of the 'neuronal membrane marker'
the D2—glycoprotein in human embryos. Neuroscience
Letters 38, s. 5-9, Elsevier Scientific Publishers
Ireland L 1983.
Buschard, K., Ropke, C., Madsbad, S., Mehlsen, J.,
Sørensen, T.B., Rygaard, J.: Alterations of peripheral
T-lymphocyte subpopulations in patiens
with insulin-dependent (Type 1) diabetes mellitus.
J. Clin. Lab. Immunol. 10, s. 127-31, U.K.
Teviot Scientific Publications 1983.
- : Ropke, C., Mehlsen, J., Madsbad, S., Birch, K.,
Rygaard, J.: A prospective study of lymphocyte
Det lægevidenskabelige Fakultet 261
subsets in newly diagnosed type 1 (insulin-dependent)
diabetic patients. Diabetologia 25, s. 145,
Vesttyskland 1983.
- , Ropke, C., Mehlsen, J., Birch, K., Madsbad, S.,
Rygaard, J.: A prospective study of lymphocyte
subsets in newly diagnosed type 1 diabetics. Diabetes
32, suppl. 1, s. 153 A, USA 1983.
- , Ropke, C., Madsbad, S., Mehlsen, J., Rygaard,
J.: T-lymphocyte subsets in patients with newly
diagnosed type 1 (insulin-dependent) diabetes
mellitus: A prospective study. Diabetologia 25, s.
247-51, Springer Verlag 1983.
Cavanagh, M., Cornelis, M., Dziegielewska, K.,
Evans, C., Lorscheider, F., Møllgård, K., Reynolds,
M., Saunders, N.: Comparison of proteins
in CSF of lateral and IVth ventricles during early
development of fetal sheep. Developmental Brain
Research II, s. 159-167, Elsevier Science Publishers
B.V. 1983.
Claesson, M., Petersen, J. , Sønderstrup-Hansen,
G., Ropke, C., Sørensen, T.: Colony formation by
subpopulations of human T lymphocytes. III.
Antigenic phenotype and function of colony-forming
cells, colony cells, and their expanded progeny.
Cellular Immunology 81, s. 276-86, Academic
Press 1983.
- , Ropke, C.: Colony formation by subpopulations
ofT lymphocytes. IV. Inhibitory effects of hydrocortisone
on human and murine T cell subsets.
Clin. exp. Immunol. 54, s. 554—60, Blackwell Scientific
Publications 1983.
Gjedde, S.: Correlation of growth morphology and
clonability with malignancy of WEHI-7 T-cell
lymphoma sublines. Cancer Research 43, s.
5360-64, 1983.
- : Host reactivity against clonable tumor cells and
the total tumor cell population, studied in a syngeneic
murine lymphoma system. Acta.Path.Mirobiol.
Immunol.Scand.Sect.C. 91, s. 101-08,
1983.
Hansen, T.L., Andersen, H.: Succinate Dehydrogenase
activity in cultured human skin fibroblasts
and amniotic fluid cells. A Methodological study.
Histochemistry 78, s. 211-25, Springer Verlag
1983.
Hansen, T.M., Garbarsch, C., Helin, G., Kofod, B.,
Lorenzen, I.: Effect of Cyclophosphamide and
Azathioprine on Proteoglycans, DNA and RNA of
Rat Granulation Tissue, Skin and Aorta. Scandinavian
Journal of Rheumatology 12, s. 49-58,
1983.
Jacobsen, M., Møllgård, K.: Intracellular localization
of some plasma proteins in human embryonic
and fetal brain with special reference to the developing
cerebellum. Ann. N.Y.Acad.Sci. vol.417, s.
330-343, 1983.
- , Møllgård, K., Reynolds, M., Saunders, N.: The
choroid plexus in fetal sheep during development
with special reference to intercellular plasma proteins.
Development Brain Research 8, s. 77-88,
1983.
Liger, L., Degueurce, A., Lundberg, }., Pujol, J.,
Møllgård, K.: Origin and influence of the serotoninergic
innervation of the subcommissural organ
in the rat. Neuroscience 10, s. 411-23, Pergamon
Press Ltd. 1983.
Nilsson, J.R., van Deurs, B.: Coated pits and pinocytosis
in Tetrahymena. Journal of Cell Science
vol. 63, s. 209-22, Cambridge 1983.
Petersen, O.W., van Deurs, B.: Serial—section analysis
of coated pits and vesicles involved in adsorptive
pinocytosis in cultured fibroblasts. Journal of
Cell Biology vol. 96, s. 277-81, The Rockefeller
University Press, USA 1983.
Reynolds, M., Møllgård, K., Saunders, N.: The distribution
of plasma proteins during early embryonic
development in the sheep. Anat. Embryol.
vol. 168, s. 227-40, Springer-Verlag 1983.
Rømert, P., Matthiessen, M.E.: The efiect of ethanol
on hepatocyte ultrastructure. J Ultrastruct Res
81, s. 388, Academic Press, New York 1982.
- , Matthiessen, M.E.: Alcohol-induced injury of
mitochondria in hepatocytes of mini-pig fetuses.
Virchows Arch (Pathol Anat) 399, s. 299-305,
1983.
- , Matthiessen, M.E.: Ethanol-induced changes of
granular endoplasmic reticulum in hepatocytes of
mini-pig foetuses. Acta Path. Microbiol. Immunol.
Scand. Sect. A. Vol. 91, s. 413-17, 1983.
van Deurs B., Petersen, O.W., Bundgaard, M.: Do
coated pinocytic vesicles exist? Trends in Biochemical
Sciences Vol. 8 (No. 11), s. 400-01, Elsevier
Science Publ., Amsterdam 1983.
- ; von Bulow, F., Møllgård, K.: Tight junctions: Architecture
of plasma membranes at sites of cellcell
"fusion" in relation to paracellular permeability.
Tokai Journal of Experimental and Clinical
Medicine Vol. 7, s. 197-202, Tokai University, Japan
1983.
- : Endocytose. Naturens Verden 11, s. 423-30, Rhodos,
København 1983.
von Biilow, F., Høyer, P.E.: Use of epoxy resin slides
for handling unfixed cryostat sections intended for
histochemistry at the ultrastructural level. The
Histochemical Journal 15, s. 825—27, London
1983.
Bo van Deurs
18 Årbog 1983
262 Universitetets årbog 1983
3: Medicinsk-anatomisk Institut B
Stab:
Professor: Jørgen Rostgaard. Lektorer: Afdelingsleder
Frede Bro-Rasmussen; afdelingsleder Jørn Carstensen
Egeberg; Knud Mogens Hansen; Morten
Møller; Sosro Parapat; Poul Brix Poulsen, orlov fra
den 15.583-14.11.83; Steen Seier Poulsen og Bente
Wermuth.
Teknisk-administrative personale: Heltidsbeskæftigede:
7, heraf 1 på orlov 1.1.83-30.9.83. 30 t. ugl.: 1.
28.57 t. ugl.: 1. 25 t. ugl.: 1. 20 t. ugl.: 3.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver ligger inden for områderne
embryologi, cytology, histologi, makroskopisk
anatomi og neuroanatomi. Hovedformålet er at beskrive,
at kvantitere, samt at give en visuel fremstilling
af mikroskopiske og makroskopiske strukturer,
som de forekommer hos mennesket og iøvrigt inden
for biologien under normale forhold. Desuden medinddrages
morfologiske studier af celler, væv og organer
under patologiske forhold og efter eksperimentelle
påvirkninger, for herved at belyse kliniske, patofysiologiske
og normal fysiologiske fænomener.
Forskningsvirksomheden løses ofte i samarbejde
med forskere ved andre danske eller udenlandske
institutioner.
I nedenstående summariske beskrivelse af årets
forskningsaktiviteter er for de enkelte projekter anført
den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Den axillære karskede og dens relationer til nerverne i plexus
brachialis:
På grund af det varierende udfald af plexus brachialis
nerveblokader på patienter er der på cadavere
injiceret gelatineopløsninger i den axillære karskede,
og beliggenheden af nervegrenene fra plexus brachialis
i relation til den injicerede og størknede gelatine
er blevet undersøgt. Undersøgelserne har givet en
anatomisk forklaring på det varierende udfald af
plexusblokade. Undersøgelserne, der er gennemført i
samarbejde med T. Vester Andersen og K. Broby
Johansen, Anæstesiologisk afd., Rigshospitalet, er
afsluttet (Frede Bro-Rasmussen).
Embryologi:
Fortsatte eksperimentelle undersøgelser af genitalorganernes
udvikling (Frede Bro-Rasmussen).
Kromosomundersøgelser:
En kortlægning af forskellige forsøgsdyrs, husdyrs og
zoodyrs karyotyper udføres ved anvendelse af båndfarvningsmetoder
med henblik på studier af den cytogenetiske
evolutionsmekanisme. Der er gennemført
en optimering af laboratoriets dyrkningsmetode
for hvide blodlegemer fra hest med henblik på en
undersøgelse af kromosomabnormiteter hos nedsat
frugtbare individer. Desuden er kromosomaberrationen
»bovin autosomal tandem fusion translokation«
undersøgt. Endvidere er udført en histologisk undersøgelse
af tungens slimhinde med henblik på diagnosticering
af pathologiske forandringer (K. M.
Hansen).
Undersøgelser af blodets celler:
T-lymfocytdifferentieringen i thymus og de forskellige
differentierede T-lymfocytters placering og vandring
i thymus undersøges. Ved hjælp af forskellige
monoklonale antistoffer (rettet mod specifikke strukturer
i T-lymfocytters cytoplasmamembraner) kan
forskellige differentieringstrin af T-lymfocytter markeres
i thymus. Til påvisning af de antistofmærkede
T-lymfocytter anvendes dels fluorescensmikroskopi
dels elektronmikroskopi. Ved sidstnævnte metode
anvendes antistoffer, hvortil kolloidalt guld er koblet.
For at opnå kvantitative data over fordelingen af
de forskellige typer T-lymfocytter isoleres cellerne og
sorteres ved hjælp af en FACS cell-sorter. Undersøgelserne
udføres i samarbejde med Carsten Ropke,
Medicinsk-anatomisk Institut A. (Poul Brix Poulsen).
Mikromorfologien af salt- og vandtransporterende epitel:
Korrelerede morfologiske og funktionelle undersøgelser
af nogle typiske salt- og vandtransporterende
epitelier dels absorberende (bl.a. galdeblæreepitel,
tyndtarmsepitel, nyretubuli), dels scecernerende
(bl.a. hepatocyter, plexus choroideusepitel) er udført.
Undersøgelserne har specielt været fokuseret på
en nøjere analyse af morfologien af det endoplasmatiske
reticulum med henblik på dets mulige rolle i en
transcellulær transportvej.
Endvidere er udført metode-kritiske studier af den
elektronmikroskopiske præparationsteknik. Der er
udført forsøg, hvor perfusionsfiksering af forsøgsdyr
udføres med servostyret regulering af det vaskulære
indløbstryk. Endvidere er udført en komparativ undersøgelse
af effekten på cellevolumen og celleultrastrukturen
efter frysetørring og efter kritisk-punkttørring,
og efter en trinvis konventionel dehydreringsprocedure
i forhold til en kontinuerlig procedure.
Som testobjekt har været anvendt isolerede hepaDet
lægevidenskabelige Fakultet 263
tocytter, og undersøgelserne er udført v.h.a. lysmikroskopi,
transmissions- og scanning-elektronmikroskopi
og vurderet v.h.a. morfometri. Disse undersøgelser
er udført i samarbejde med stud.med. Børge
Nordestgaard.
Herudover er gennemført en lysmikroskopisk og
scanning elektronmikroskopisk undersøgelse af biopsier
fra vaginalslimhinden hos unge kvinder før og
efter anvendelse af intravaginal tampon. Disse undersøgelser
er udført i samarbejde med Gorm Wagner,
Medicinsk-fysiologisk Institut B.
Med en afhandling med titlen »Om salt- og vandtransporterende
epitel, en lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse med funktionelle aspekter« erhvervedes
i februar 1983 den medicinske doktorgrad
(J. Rostgaard).
Gastroenterologiske undersøgelser:
Studier over lokalisationen af EGF-hormoner — ved
hjælp af immunhistokemiske metoder undersøges lokalisationen
af epidermal growth factor (EGF) i humant
væv samt i væv og organer fra forsøgsdyr (rotter).
Antistoffet er opnået ved oprensning af EGF fra
henholdsvis spytkirtler fra rotte og urin fra homo.
Hos rotte er der primært fundet positiv immunreaktion
i spytkirtler, i Brunnerkirtler i duodenum samt i
det juxtaglomerulære apparat i nyren. Undersøgelserne
udføres i samarbejde med P. Skov Olsen, P.
Kirkegaard og E. Nexø, Rigshospitalet (Steen Seier
Poulsen).
Undersøgelser af eksperimentelt fremkaldte mavesår
- ved hjælp af cysteamin kan hos rotter induceres
duodenalsår, som penetrerer det ydre muskellag i
tarmvæggen. Disse sår har et meget langvarigt ophelingsforløb,
idet de tidligst er ophelet efter 50 dage,
og der stadig findes rotter med uophelede sår efter
200 dages forløb. Ved hjælp af behandling med cimetidin
eller den nye brint-kalium ATPase hæmmer,
omeprazol, kan ophelingen fremskyldes betydeligt.
Forløbet af ophelingen hos de behandlede rotter studeredes
og adskiller sig på flere punkter fra forløbet
af den spontane opheling. Undersøgelserne udføres i
samarbejde med P. Skov Olsen, P. Kirkegaard og E.
Nexø, Rigshospitalet (Steen Seier Poulsen).
Undersøgelser af Brunnerkirtler — ved hjælp af
elektronmikroskopi undersøges Brunnerkirtlerne i
duodenum hos normale rotter. Desuden studeres de
morfologiske ændringer fremkaldt af VIP, acetylcholin
og cysteamin. Undersøgelserne udføres i samarbejde
med J. Rostgaard (Steen Seier Poulsen).
Diabetes og endocrine pancreas:
Vægtykkelsen i blodkapillærer i muskler hos patienter
med sukkersyge kvantiteres for at undersøge.
hvorvidt optræning af muskulaturen har betydning
for blodgennemstrømningen.
Endvidere undersøges de morfologiske forandringer,
der indtræder i de Langerhan'ske øer i forbindelse
med eksperimentelt fremkaldt sukkersyge hos
forsøgsdyr (Jørn Egeberg).
Undersøgelser over koglekirtlen:
Undersøgelserne med henblik på at kortlægge og karakterisere
de neuroanatomiske baner, der forbinder
retina og corpus pineale, fortsætter.
I et samarbejde med den anatomiske afdeling på
Justus-Liebig-Universitetet i Giessen har vi ved
hjælp af neuroanatomiske læsionsteknikker og neuron
enzym-tracermetoder vist, at corpus pineale hos
ørkenrotten modtager en massiv innervation fra
hjernen gennem stilken (central innervation) fra forskellige
områder, deriblandt corpus geniculatum laterale,
der er en vigtig del af synsbanen. Ved hjælp af
immunhistokemi har vi påvist, at nogle af disse nervetråde
er peptiderge, idet de indeholder vasoaktivt
intestinalt polypeptid (VIP). Det er også lykkedes
ved elektronmikroskopi at demonstrere tilstedeværelsen
af peptiderg-lignende nerveender i kirtlen.
Ved inkubation af hele corpora pinealia eller let
fikserede kryostatsnit af corpora pinealia med J125-
mærket VIP har vi biokemisk kunnet påvise tilstedeværelse
af en receptor for VIP på pinealocyttens cellemembran.
Disse biokemiske undersøgelser er endvidere
fulgt op med en autoradiografisk undersøgelse
for at lokalisere selve receptoren.
Endelig er ti startet på at kortlægge synsbanen
hos ørkenrotten med enzymtracere injiceret i glaslegemet
med henblik på at vise evt. projektioner til
andre neuroendokrine områder.
Udover de nævnte neuroendocrine studier udføres
følgende studier: I samarbejde med Ole Steen Jørgensen
(Psykokemisk institut, RH) udføres undersøgelserne
over D2-proteinets lokalisation. I øjeblikket
forsøger vi at lokalisere proteinet på dyrkede nerveceller
ved hjælp af antistofler mærket med kolloidalt
guld.
I samarbejde med J. Hedemark Poulsen (Medicinsk-
fysiologisk Institut A) og professor L. H. Smaje
(Dept. of Physiol., Charing Cross Hosp. Med.
School, London) studeres lokalisationen af enzymet
Na+K+ATPase i isolerede udførselsgange fra spytkirler
fra kaniner.
I et samarbejde med Ulrik Abildgaard (Kardiologisk
laboratorium, KASG, Hellerup) er nyrens karforsyning
hos hunde blevet undersøgt ved injektion
af plastik i karsystemet og maceration af det omliggende
væv. Blodforsyningen af nyrebarken er endvidere
undersøgt ved injektion af mikrosphærer i karbanen
(Morten Møller).
18'
264 Universitetets årbog 1983
Gæster:
Dr. Horst W. Korf, Instituttet fur Anatomie und Zytobiologie,
Giessen, har været gæst på instituttet i 2
mdr. for at arbejde med peptiderg innervation af
corpus pineale.
Publikationer:
Bro-Rasmussen, F.: Die Anatomie des månnlicken
Orgasmusdes Mannes. Hingabe iiber den Orgasmus
des Mannes, Tor Nørretranders (ed.), s.
83-92, Hamburg 1983.
Danielsen, E.M., Cowells, G.M., Poulsen, S.S.: Biosynthesis
of intestinal microullar proteins. Biochemical
Journal 216, s. 37-42, England 1983.
Jørgensen, O.S., Møller, M.: A testis antigen related
to the brain D2 adhesion protein. Developmental
Biology 100, s. 275-86, 1983.
Kirkegaard, P., Olsen, P.S., Poulsen, S.S., Nexø, E.:
Exocrine secretion of epidermal gorwth factor
from Brunner's glands.Stimulation by VIP and
acetylcholine. Regulatory Peptides 7, s. 367-72,
Amsterdam & New York 1983.
- , Olsen, P.S., Poulsen, S.S., Nexø, E.: Epidermal
Grouth Factor Inhibits Cysteamine—induced Duodenal
ulcer. Gastroenterology 85, s. 1277-83,
Baltimore 1983.
Korf, H., Møller, M,: Zentrale Innervation der
Epiphysis cerebri bei verscheiden Saugetieren.
Verh.Anat.Ges. 77, s. 707-08, Vesttyskland 1983.
Møller, M., Korf, H.: Central innervation of the pineal
organ of the mongolian gerbil.A histochemical
and lesion study. Cell Tissue Research 230, s.
259-72, Berlin 1983.
- , Korf, H.: The origin of central pinealopetal nerve
fibers in the mongolian gerbil as demonstrated by
the retrograde transport of horseradish peroxidase.
Cell Tissue Research 230, s. 273-87, Berlin
1983.
Olsen, P.S., Kirkegaard, P., Poulsen, S.S.; The EfTect
of Ileotransversostomy on Carrageenan-Induced
Colitis in Guinea Pigs. Scand. J. Gastroent erol.
18, s. 407-10, Oslo 1983.
Ottesen, B., Møller, M., Willis, E.: Vasoactive intestinal
polypeptide (VIP) and the urogenital tract.
Systemic role of tegulatory peptides, S.R. Bloom,
J.M. Polak, E. Lindenlaub, s. 365-76, Stuttgart-
New York 1983.
- Møller, M., Willis, E., Fahrenkrug, Vasoactive
intestinal polypeptide (vip) and the urogenital
tract. Systemic role of regulatory peptides, S.R.
Bloom, J.M. Polak, E. Lindenlaub, s. 12, Stuttgart
1983.
Poulsen, S.S., Olsen, P.S., Kirkegaard, P.: The Effect
of Ileotransversostomy on Carrageenan-Induced
Colitis in Guinea Pigs. Scandinavian Journal og
Gastroenterology 18, s. 407-10, Universitetsforlaget,
Oslo 1983.
Rostgaard, J.: Om salt- og vandtransporterende epitel.
En lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse
med funktionelle aspektet. København 1983, 68 s.
J. Rostgaard
4: Medicinsk-anatomisk Institut C
Stab:
Professorer: Olav Behnke og Harald Moe. Lektorer:
Lars Andersen, afdelingsleder Finn Bojsen-Møller,
Harry Jessen, Hanne Mikkelsen, Karin Nilausen,
Paul Rømert, Lars Thuneberg og Jørgen Tranum-
Jensen. Seniorstipendiat: Henrik Winther-Nielsen.
Fondslønnet stipendiat: Niels Thorball.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
8, 25 timer ugentligt: 1, 22,9 timer ugentligt: 2,
20 timer ugentligt: 1, 17,1 time ugentligt: 2, 16 timer
ugentligt: 1.
Lokaleforhold:
Den del af instituttet, som var lokaliseret på medicinsk-
anatomisk institut i Universitetsparken, er nu
flyttet ind på Panum instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver falder indenfor områderne
cytologi, histologi, makroskopisk anatomi og neuroanatomi.
Deres væsentligste sigte er at give en beskrivelse
og en visuel fremstilling af mikroskopiske og
makroskopiske strukturer, som de forekommer hos
mennesket og iøvrigt indenfor biologien under normale
forhold og under sådanne eksperimentelle påvirkninger,
som kan bidrage til at belyse kliniske fænomener.
Nogle af opgaverne løses i samarbejde med forskere
ved andre danske eller udenlandske institutioner.
I den følgende redegørelse for de enkelte projekter er
anført den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Effekten på normale celler af medikamenter, som benyttes
ved behandling af patienter med cancer:
Kemiske stoffer, der hæmmer cellevækst, anvendes
ved behandling af kræft. Stofferne kan på forskellig
måde beskadige legemets normale celler, men vor
viden om arten og graden af sådanne skader er meget
mangelfuld. Rottens fortænder, der vokser livet
igennem, indeholder flere cellepopulationer, der
Det lægevidenskabelige Fakultet 265
hver omfatter umodne, proliferende og differentierende
celler og modne, aktive celler, anordnet på
overskuelig måde. Tidligere undersøgelser på instituttet
tyder på, at disse cellepopulationer, der omfatter
alle stadier i cellernes livscyklus, er velegnede
som testsystem ved in vivo undersøgelse af de skadelige
virkninger af de antineoplastiske midler. Undersøgelser
foretages for tiden med stofferne vinblastin
og adriamycin, og effekten af disses stoffer på tændernes
ameloblastsystem, odontoblaster og blodkarsystem
sammenholdes med virkninger på tarmepitel
og bugspytkirtel (H. Moe og H. Winther-Nielsen).
Undersøgelser af strukturen af arterioler i et system under
stadig vækst og omsætning:
Vækst af arterier og arterioler og strukturel tilpasning
af karrene til ændrede krav frembyder mange
uløste problemer, og en egnet model til studie af
disse forhold under normale betingelser og eksperimentelt
har ofte været efterlyst. Karrene i de kontinuerligt
voksende fortænder hos gnavere synes at
repræsentere en sådan model, og karrenes udvikling,
vækst, remodellering og tilbagedannelse udforskes.
Vi har fundet, at arteriolerne gennemlever en karakteristisk
cyklus, at de enkelte kar kan karakteriseres i
rum og tid, og at der sker en stadig omsætning af
karrenes cellulære komponenter. De videre undersøgelser
sigter mod at klarlægge de intracellulære processer
under karomsætningen og forandringer i arteriesystemet,
som afgiver de pulpale arterioler (H.
Moe, N. Thorball, H. Winther-Nielsen).
Karpermeabilitet, strukturelle og cytostrukturelle ændringer i
arterioler ved forhøjet blodtryk:
Disse undersøgelser fortsættes, idet den experimentelle
model, der anvendes, er kargebetet i tyndtarmsvæggen
hos rotter med angiotensininduceret hypertension.
De videre undersøgelser baseres på resultater vedrørende:
a) karpermeabilitet for FITC-dextraner under
normale forhold (årbog 1982); b) den sequentielle
morfologi af glat muskelcelledegeneration og
celledød i arterioler, der under normale forhold befinder
sig under en stadig omsætning (se ovenfor); c)
tilsvarende forandringer induceret ved inaktivitet i
et traditionelt »stabilt« kargebet; d) endotelcelledød
og -afstødning i arterioler, der under normale forhold
befinder sig under stadig omsætning (se ovenfor);
e) morfologien af endotelcellejunctions i normale
kar som udtryk for størrelsen af intravaskulært
tryk (årbog 1982) (N. Thorball i samarbejde med H.
Moe, H. Winther-Nielsen, C. Garbarsch, J. Tranum-
Jensen, J. Rostgaard, Bo van Deurs).
Med disse udgangspunkter er det muligt at klarlægge
de strukturelle mediaforandringer ved den
eksperimentelle hypertension. Disse omfatter både
akutte læsionelle og degenerative, reaktive forandringer.
Yderligere er det muligt at klarlægge og korrellere
den øgede permeabilitet, der sker både gennem
normale fysiologiske permeabilitetsveje og gennem
endotelåbninger - gaps —, til de strukturelle
mediaforandringer i arteriolerne. Ved undersøgelse
af arterioler fra dyr med hypertension af varierende
sværhedsgrad og varighed bliver det derved muligt
at undersøge sekvensen af permeabilitetsændringer
og strukturelle forandringer. I de seneste år er der
påvist en forbindelse mellem udviklingen af forhøjet
blodtryk og perifer vaskulær natriummetabolisme,
blandt andet indebærende en hæmning af (Na+ +
K + ) ATPase. Der er ligeledes påvist en forbindelse
mellem salt-vand-transport, (Na+ + K + )ATPase og
glat endoplasmatisk reticulum. Disse to forhold i forbindelse
med, at vi nu kan undersøge morfologien af
glat endoplasmatisk reticulum i normalt endotel (årbog
1982), danner grundlag for en morfologisk vurdering
af en eventuel kvantitativt ændret forekomst
af glat endoplasmatisk reticulum i arterielt endotel
fra rotter med spontan hypertension (N. Thorball).
Uden forbindelse med ovennævnte er FITC-dextraner
taget op til anvendelse ved undersøgelse af
cellulær endocytose og membran recirkulation (Bo
van Deurs, Carsten Røpke, N. Thorball).
Cajal's interstitialceller:
På et morfologisk grundlag er det sandsynliggjort (se
tidligere årbøger), at tarmmuskulaturens interstitielle
celler indgår som et vigtigt led i den basale
regulering af tarmens motorik, med tarmens nerver
som overordnede, koordinerende elementer. Som en
arbejdshypotese foreslog vi, at en undertype af de
såkaldte Cajal's interstitialceller, lokaliseret imellem
tyndtarmens to muskellag, er tyndtarmens pacemakerceller,
d.v.s. ophavsceller for tarmens basale elektriske
rytme, oftest benævnt »slow waves«.
Bevisførelsen for denne hypotese vil indebære en
eksperimentel registrering af den elektriske aktivitet
fra netop disse celler. Med dette formål er indledt
forsøg, hvorved den elektriske aktivitet registreres
med mikroelektroder, efterfulgt af lys- og elektronmikroskopisk
identifikation af målcellen. Et indirekte
bevis for hypotesens holdbarhed er opnået ved
mikroelektrodemålinger på tarmsegmenter, hvor
Cajal's celler er selektivt vitalfarvede med methylenblåt.
Der er fundet en entydig korrelation mellem
optagelsen af farvestoffet i Cajal's celler og udviklingen
af en abnorm følsomhed af den registrerbare
elektriske aktivitet (slow waves) for ændringer i ilttension
og for lyspåvirkning.
Med G. Burnstock, University College London, er
indledt et samarbejde med det primære formål at
tilvejebringe celle- og vævskulturer, hvori CajaTs in266
Universitetets årbog 1983
terstitialceller kan identificeres. De foreløbige resultater
er lovende, og disse kulturer vil tillade gennemførelsen
af mere detaljerede undersøgelser af et samspil
mellem Cajal's celler og glatte muskelceller
(Lars Thuneberg, i samarbejde med Vibeke Johansen).
Med det formål at karakterisere andre interstitielle
celler med sandsynlig regulatorisk funktion
gennemføres lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser
af macrophag-lignende celler. Som mulig
funktion af disse celler er hidtil kun foreslået en hypotetisk
rolle ved opretholdelsen af en blod-nervebarriere
i tarmen (i relation til Auerbach's plexus),
medens det vides, at macrophager i andre væv og
organer er funktionelt heterogene. Om der også i
tarmen kan defineres subpopulationer af macrophag-
lignende interstitialceller undersøges ved endocytose-
studier (optagelse af fluorescerende dextran)
og enzymhistokemiske påvisninger (Hanne
Mikkelsen, i samarbejde med Niels Thorball og Lars
Thuneberg).
Elektronmikroskopiske undersøgelser af fostervæv:
Resultaterne fra tidligere undersøgelser af fostervæv
er brugt til karakterisering af et normalmateriale.
Man har derefter fortsat med undersøgelser af alkohols
og tetracykliners indflydelse på fostervæv og
emaljedannende væv. Som forsøgsdyr anvendes minipigs,
hvis fostres lever og tandanlæg er udtaget i
midten af graviditetsperioden til ultrastrukturelle
undersøgelser, efter at mater har indtaget betydelige
doser alkohol eller tetracyklin i en 2-ugers periode af
graviditeten (P. Rømert, i samarbejde med M. E.
Matthiessen, Medicinsk-anatomisk institut A).
Der er påbegyndt elektronmikroskopiske undersøgelser
vedrørende påvisning af mangelfuld mineralisation
af dentin (R Rømert, i samarbejde med M. E.
Matthiessen, Medicinsk-anatomisk institut A, og
tandlæge Bo Søgård, Haderslev).
Morfometrisk undersøgelse af nucleus supraopticus:
Nucleus supraopticus er en gruppe neurosekretoriske
celler i hjernen, hvis væsentligste funktion er
dannelsen af det antidiuretiske hormon. Cellernes
morfologi undersøges elektronmikroskopisk hos rotter,
som er påvirket mindst muligt af ydre stimuli.
Når rotterne tilføres ekstra vand, er det ved morfometri
vist, at antallet af sekretkorn bliver mindre,
medens antallet øges, når rotterne tørstes (Lars Andersen).
Det menneskelige bevægeapparats funktionelle anatomi:
Muskelkoordination og ledbevægelse undersøges
ved nogle af menneskets naturlige bevægelser og
funktioner. Undersøgelserne omfatter bevægelser
som løft med forskellig teknik, gang og løb, og gang
på trappe (F. Bojsen-Møller, i samarbejde med Ella
Kristinsdottir, Island).
Til bevægelsesregistrering er udviklet en lyssporsteknik
med synkronisation mellem bevægelse og muskelkoordination.
Med accelerometer, elektromyografi
og kraftplatform undersøges fodens støddæmpning
og afsæt, herunder støddæmpningen ved forskelligt
udformede hæle på fodtøj. Yderligere undersøges
bækkenets ligamenter og deres funktion i bækkenringen
ved forskellige belastninger (F. Bojsen-
Møller).
Ekspenmentel-morfologiske undersøgelser af cellestruktur:
Filipin, et antibioticum, som danner elektronmikroskopisk
synlige forbindelser (komplexer) med cellemembraners
cholesterol, har fundet stigende anvendelse
i strukturelle undersøgelser af cholesterols lokalisation
og fordeling i cellemembraner. Der er gennemført
en række undersøgelser over filipins virkning
på cholesterolkrystaller og kunstige og naturlige
membraner, og man har draget den - noget nedslående
- konklusion, at metoden er behæftet med så
mange ukontrollerbare parametre, at den må anses
for praktisk uanvendelig. Arbejdet herefter afsluttet
(O. Behnke, J. Tranum-Jensen, i samarbejde med B.
van Deurs, Medicinsk-anatomisk institut A).
Der er fortsat eksperimentel-morfologiske undersøgelser
i gang af en række kræftformer i kultur underkastet
forskellige behandlinger (O. Behnke, i
samarbejde med Lennart Olsson, Rigshospitalets
Medicinsk afdeling A).
Der er ydet bistand ved Rigshospitalets evaluering
af et ny heparin til anvendelse i hjerte-lunge maskine
(O. Behnke, i samarbejde med H. Rahbek Sørensen,
Rigshospitalets afd. R).
Cholesterol- og lipoproteinstofskiftet i humane celler:
Udvikling af åreforkalkning er betinget af cholesterol
deponering i karvæggen. Denne cholesterol stammer
fra et lipoprotein (LDL) i blodet. Jo højere blodets
indhold af LDL er, jo større er risikoen for udvikling
af åreforkalkningssygdomme som blodprop i hjertet,
angina pectoris og pludselig død. LDL-koncentrationen
i blodet afhænger af balancen mellem produktion
og elimination, men hvorledes disse processer
reguleres, er stort set ukendt. LDL elimineres både
via en specifik cellulær LDL-receptor, og via en receptor-
uafhængig proces. Hos individer med normal
LDL-receptor funktion dominerer denne mekanisme,
men hos individer med en arveligt betinget defekt
receptor funktion, dominerer den receptor-uafhængige
pathway. I forsøg på at lære mere om reguDet
lægevidenskabelige Fakultet 267
lationen af såvel den receptor-styrede som den receptor-
uafhængige LDL-elimination har man undersøgt
frisk-isolerede blodceller (monocytter og lymfocytter)
fra patienter med og uden LDL-receptor defekt,
før og efter cholesterolsænkende behandling.
Ved anvendelse af både radioaktiv nativ LDL og
modificeret LDL (som ikke erkendes af LDL-receptoren),
har vi mulighed for direkte at måle den receptor-
styrede og den receptoruafhængige LDL-degradering
(Karin Nilausen, i samarbejde med H.
Meinertz, Lipid- og Ernæringslaboratoriet, Rigshospitalet).
I forbindelse med elektronmikroskopiske undersøgelser
af LDL fra raske individer og fra patienter
med hypercholesterolæmi har vi udført en række metodologiske
undersøgelser til belysning af form- og
størrelsesvariation af de renfremstillede LDL-partikler
(Karin Nilausen og J. Tranum-Jensen, i samarbejde
med H. Meinertz, Lipid- og Ernæringslaboratoriet,
Rigshospitalet).
Røntgenmikroanalyse - Keratinisenngsprocessen:
Røntgenmikroanalyse er en fysisk metode, der kan
anvendes til bestemmelse af grundstofindholdet i
meget små områder af et præparat. Metoden kan
anvendes kvalitativt og kvantitativt. Biologisk røntgenmikroanalyse
udføres på ultratynde snitpræparater
i et elektronmikroskop forsynet med en følsom
røntgendetektor. I detektoren analyseres energiindholdet
i den røntgenstråling, som udsendes, når præparatet
påvirkes af en elektronstråle.
Kvantitative analyser kan udføres på biologiske
præparater men kræver sammenlignelige målinger
på velegnede standardpræparater og kan kun udføres
på ukontrasterede, ikke osmiumfixerede snitpræparater.
Kvantitativ biologisk røntgenmikroanalyse er en
metode under udvikling. Dens værdi består i, at den
tillader korrellering af biokemiske og morfologiske
data. Metoden kan med fordel anvendes i studiet af
keratiniseringsprocessen. Der foreligger en betydelig
biokemisk viden om hårets proteinsammensætning.
Det er almindeligt antaget, at såvel svovlrige som
svovlfattige proteiner indgår i håret under dets dannelse
i hårfolliklen. Det er derimod ikke klarlagt, i
hvilket niveau i hårfolliklen disse proteiner syntetiseres,
eller i hvilken mængde de indgår i forskellige
cellulære strukturer i hårfolliklens celler. Dette søges
belyst ved kvantitativ røntgenmikroanalyse. Specielt
undersøges svovlindholdet i følgende strukturer før
og efter de respektive cellers passage gennem hårfolliklens
keratogene zone: Keratinfibriller i hårets cortex-
celler, granula (med svovlindhold over 10 %) i
hårkutiklens celler og trichohyalin-granula i cellerne
i hårfolliklens indre rodskede (H.Jessen).
Membranbeskadigelse fremkaldt af serum-komplement og af
poredannende bakterietoxiner:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser
over serum-komplementproteinernes cytolytiske
virkningsmekanisme (se årbøgerne 1977-1982) har
man i indeværende år fortsat arbejdet med at karakterisere
strukturen af de membranbundne C5b-7(m)
og C5b-8(m) komplekser, samt de intermediære, ikke
C9-mættede, C5b-9(m) komplekser. Ved kombinerede
biokemiske og elektronmikroskopiske undersøgelser
af sidstnævnte komplekser opdagedes det, at
der ved komplementangreb på cellemembraner dannes
C5b-9(m) komplekser i- forskellige grader af
mætning med hensyn til C9, også når C9 er til stede i
overskud. Som led i disse undersøgelser udførtes en
omfangsrig elektronmikroskopisk kvantitering af fordelingen
og strukturen af komplementlæsioner på
røde blodlegemer. Den opnåede karakterisering af de
ikke C9-mættede komplekser, samt indkredsningen
af deres dannelsesbetingelser, yder bidrag til afklaring
af den gennem mange år uforklarede uoverensstemmelse
mellem målinger af komplementlæsioners
funktionelle og ultrastrukturelle porediametre.
Der er endvidere gennemført en undersøgelse af
C5b-9(m) komplekser dannet fra kanin-serum og
herunder påvist, at dannelsen af kompleksets karakteristiske
hule cylinderstruktur ikke er obligat ledsaget
af dannelsen af et C9 dimer.
For at bidrage til en forståelse af serum-komplements
drabsmekanisme overfor bakterier med to cellemembraner
har vi i indeværende år påbegyndt en
elektronmikroskopisk undersøgelse af komplementlyse
af E. coli. Ved parallelle undersøgelser af colistammer,
der er yderst følsomme for komplement, og
stammer der er næsten resistente, søges samtidigt en
karakterisering af de egenskaber ved bakterierne,
der betinger forskellen i følsomhed.
Vi har endvidere fortsat tidligere rapporterede undersøgelser
af de poredannende bakterielle toxiner
a-staphylolysin og streptolysin-O, bl.a. med henblik
på karakterisering af to mulige undertyper af sidstnævnte
(J. Tranum-Jensen, i samarbejde med S.
Bhakdi, Institut for medicinsk mikrobiologi, Justus
Liebig Universitet, Giessen, Vesttyskland).
Højopløsningselektronmikroskopi:
Under arbejdet med den strukturelle karakterisering
af serum-komplement-komplekserne og af flere andre
proteiner, der arbejdes med i laboratoriet, er kravene
til den elektronmikroskopiske detailopløsning
blevet stedse skærpede. For at imødekomme de stigende
krav har vi i de senere år lagt en betydelig
indsats i forbedring af de elektronmikroskopiske metoder,
bl.a. gennem oparbejdning af metoder til korrektion
af elektronoptiske afbildningsfejl og analyse
268 Universitetets årbog 1983
af elektronmikroskopiske optagelser ved filtrering af
optisk fourier-transformerede fotografiske negativer.
Vi har i det forløbne år for disse formål færdiggjort
opbygningen af en større optisk processor, ligesom vi
udfører en eksperimentel og teoretisk undersøgelse af
grænserne for den svage fase approksimations gyldighed
ved elektronoptisk billeddannelse (J. Tranum-
Jensen, i samarbejde med Finn M. Poulsen).
Opgaver af anatomisk-historisk karakter:
Fortsat registrering og beskrivelse af anatomisk instituts
historiske bogsamling (H. Moe).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
H. Moe og F. Bojsen-Møller er medredaktører af
tidsskriftet Acta Anatomica.
O. Behnke er medredaktør af tidsskifterne European
Journal of Cell Biology og Cell Bwlogy, International
Reports.
Universitetshverv:
H.Jessen er medlem af Forskningsrådenes Elektronmikroskopiudvalg.
Karin Nilausen er efor for universitetskollegiet
Kvinderegensen.
Gæster:
Ella Kristinsdottir, docent ved Anatomisk Institut,
Islands Universitet, Reykjavik, foretager elektromyografiske
undersøgelser af koordinationen af benets
posturale muskler ved forskellige belastninger (i
samarbejde med F. Bojsen-Møller). Gæst fra 1.8.83
til 17.12.83.
Cand.scient. Finn Mølgaard Poulsen har i det forløbne
år været tilknyttet instituttet i forbindelse med
arbejdet med optisk databehandling af elektronmikroskopiske
optagelser, muliggjort gennem bevillinger
fra Statens Teknisk Videnskabelige- og Statens
Lægevidenskabelige Forskningsråd (Arbejdet udføres
i samarbejde med Jørgen Tranum-Jensen).
Stud.med. Vibeke Johansen har i forårssemestret
været tilknyttet instituttet som frivillig, ulønnet medarbejder
(i samarbejde med Lars Thuneberg).
Rejser:
L. Thuneberg har været på studieophold ved University
College London, Department of Anatomy
and Embryology, i oktober 1983.
Publikationer:
Bhakdi, S., Tranum-Jensen, J.: Membrane Damage
by Channel-forming Proteins. Trends in Biochemical
sciences 8, s. 134—36, Elsevier Science Publishers,
Amsterdam 1983.
- , Tranum-Jensen, J., Utermann, G., Fiissle, R.:
Binding and Partial Inactivation of Staphylococcus
Aureus a-Toxin by Human Plasma Low Density
Lipoprotein. Journal of Biological Chemistry
Vol. 258, s. 5899-5904, USA 1983.
- , Tranum-Jensen, J.: On the Cause and Nature of
C9-Related Heterogeneity of C5b-9 Complexes
Generated on Erythrocyte Membranes Through
the Action of Whole Human Serum. Immunobiology
Vol. 164 no. 3—4, s. 212-13, Gustav Fischer
Verlag,Stuttgart,New York 1983.
- , Tranum-Jensen, J.: Molecular Composition of
the Terminal Membrane and Fluid-phase C5b-9
Complexes of Rabbit Complement. Biochemical
Journal 209, s. 753-61, The Biochemical Society,
Great Britain 1983.
- , Tranum-Jensen, J.: Membrane Damage by
Complement. Biochemica et Biophysica Acta 737,
s. 343—72, Elsevier Science Publishers B.V. 1983.
- , Tranum-Jensen, J.: Membrane Damage by
Complement Components C5b-C9: Biochemical
and Ultrastructural Studies. Biologicai Response
Mediators and Modulators, J. Thomas August,
editor, s. 141-62, New York 1983.
Bojsen-Møller, F.: Børnefødder og børnesko. Nordisk
Medicin 98, s. 77-81, Helsingborg 1983.
- : Elementer af en holdningsanalyse. Klinisk Reumatologi,
P. Helby Petersen, R. Bach Andeser, J.
Friis,H. I. Lund og J. Sylvest (redigeret af), s.
245—62, København 1983.
- : Mechanical properties of ligaments and their possible
significance for proprioception, pain and
pain relievement. Annual Meeting, 11-14. maj,
Scandinavian Association for the Study of Pain, s.
43-44, København 1983.
- : Biomechanical efTects of shock absorbing heels in
walking. Biomechanical aspects of sport shoes and
playing surfaces, Nigg, Benno M. and Kerr, Barry
A. (eds.), s. 73-76, Biomechanics Laboratory,
Univ. Calgary, 1983.
Midttun, A., Bojsen T.J., Bojsen-Møller, F.: Syndroma
ligamenti sacrotuberalis - a case for Manuel
Therapy. Annual Meeting, 11.-14. maj, Scandinavian
Association for the Study of Pain, s. 45,
København 1983.
Rømert, P., Matthiessen, M.E.: The eflfect of ethanol
on hepatocyte ultrastructure. J Ultrastruct Res
81, s. 388, Academic Press, New York 1982.
- , Matthiessen, M.E.: Alcohol-induced injury of
mitochondria in hepatocytes of mini-pig fetuses.
Det lægevidenskabelige Fakultet 269
Virchows Arch (Pathol Anat) 399, s. 299-305,
1983.
— , Matthiessen, M.E.: Ethanol-induced changes of
granular endoplasmic reticulum in hepatocytes of
mini-pig foetuses. Acta Path. Microbiol. Immunol.
Scand. Sect. A. Vol. 91, s. 413-17, 1983.
Thorball, N., Tranum-Jensen, J.: Vascular Reactions
to Perfusion Fixation. Journal of Microscopy
129, s. 123-39, The Royal Microscopical Society,
GB 1983.
Thuneberg, L., Johansen, V., Rumessen, J.J., Andersen,
B.G.: Insterstitial cells ofCajal (ICC): Selective
uptake of methylene blue inhibits slow wave
activity. Gastroenterologie clinique et Biologique
Vol. 7, nr. 8-9, s. 718-19, Masson, Paris 1983.
Tranum-Jensen, J., Bjerrum, O.J.: Cellemembraner
og serumkomplementsystemet. Naturens Verden
nr. 3/1983, s. 108-20, Forlaget Rhodos, København
1983.
- , Bhakdi, S.: Freeze-fracture Analysis of the Membrane
Lesion of Human Complement. The Journal
of Cell Biology Vol. 97, s. 618-26, Rockefeller
University Press 1983.
Winther-Nielsen, H.: Preparation of Midsagital Semithin
Epon Sections of the entire Secretory Ameloblast
Population of the Maxillary Rat Incisor.
Scandinavian Journal of Dental Research 91, s.
431-38, Munksgaard, Copenhagen 1983.
Karin Nilausen
Iron Age man in Denmark:
(J. Balslev Jørgensen).
Et meget stort videnskabeligt, monografisk arbejde
omfattende samtlige skeletfund fra jernalderen i
Danmark. Arbejdet er næsten afsluttet og forberedes
nu til trykning.
Danmarks befolkning i ældre Stenalder:
(J. Balslev Jørgensen).
Der forberedes en større gennemgang af fundene fra
ældre stenalder, idet de sidste års udgravninger har
bragt et væsentligt materiale for dagen. Dette arbejde
er i øjeblikket på det forberedende stadium.
Kulturelt samarbejde med Bulgarien:
(J. Balslev Jørgensen).
Et større videnskabeligt projekt udføres i samarbejde
med Universitetet i Plovdiv i Bulgarien, som led i
det kulturelle samarbejde med østlandene. Projektet
omfatter målinger af flere tusinde børn op til 14-års
alderen. Indsamling af materiale i Danmark er godt
i gang og en tilsvarende indsamling foregår i Bulgarien.
Når indsamlingen er afsluttet, vil materialerne
blive sammenarbejdet og sammenlignet.
Cand.mag.scient. Pia Bennike har i årets løb afsluttet
et større arbejde om sygelige forandringer på
skeletdele fra Danmarks Oldtid.
5; Antropologisk laboratorium
Stab:
J. Balslev Jørgensen, dr.med., Ole Vagn Nielsen,
dr.med., odontologisk konsulent, professor emiritus,
dr.odont. P. O. Pedersen.
Laboratoriet er i løbet af 1983 flyttet fra Nørre
Allé 63 til Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200
København N.
Forskningsaktivitet:
Aktiviteten på laboratoriet har omfattet dels løbende
antropologiske undersøgelser af skeletfund, indsendt
af Nationalmuseet og provinsmuseerne i forbindelse
med arkæologiske udgravninger.
Odentologiske undersøgelser af eskimokranier, danske historiske
personer m. v.:
(P. O. Pedersen).
Har siden 1934 været knyttet til antropologisk laboratorium
som (ulønnet) odontologisk medarbejder.
Nuværende undersøgelser angår grønlandske tandforhold
incl. sådanne hos gamle vestgrønlandske
eskimo-mumier samt — i samarbejde med overlæge
Balslev Jørgensen — danske historiske personer bl.a.
konger og dronninger.
Growth pattern of Children from Ancient Nubia:
(Ole Vagn Nielsen).
Projektet omfatter antopometriske undersøgelser af
et stort antal barneskeletter fra Nubien. Skeletterne
dateres til forskellige perioder, lige fra 3000 BC til ca.
500 AD.
Spormetalindhold i skeletter:
(Ole Vagn Nielsen).
Spormetalindhold i skeletter fra forskellige tidsperioder
i både Danmark og Færøerne. Det drejer sig
270 Universitetets årbog 1983
både om sammenligninger af det reelle indhold af
blandt andet bly og cadmium. Endvidere fastlæggelse
af analysernes reproducerbarhed.
Palao-patologiske studier:
(Ole Vagn Nielsen).
Palæo-patologiske studier af de gamle nubiere. Det
drejer sig om detailstudier af visse sygdomme. Endvidere
total gennemgang af hele det meget omfattende
materiale, som dækker et tidsrum på ca. 4000 år.
Rejser:
J. Balslev Jørgensen har i februar og marts 1983
deltaget i University of Connecticut's biologiske ekspedition
til Alaska (Bethel og Kodiak Island), hvor
man har foretaget human biologisk undersøgelse af
den indfødte befolkning. Deltagelsen er sket efter invitation
fra University of Connecticut og udgifterne
afholdt derfra.
J. Balslev Jørgensen
Det lægevidenskabelige Fakultet 271
Fysiologi
1: Medicinsk-fysiologisk Institut A
Historie:
P. L. Panum forlod Kiel med sidste skib i 1864 for at
overtage det københavnske professorat i fysiologi og
sammenlignende anatomi efter Eschricht. Han betingede
sig dog tidssvarende arbejdsforhold. Efter
tegninger af arkitekt Christian Hansen opførtes
1866-67 et 3-etagers Fysiologisk Laboratorium i gården
bag Kirurgisk Akademi (Bredgade 62, indgang
fra porten i Fredericiagade). Christian Bohr var laboratoriets
leder fra Panums død i 1885 til 1911, da
professoratet overtoges af Valdemar Henriques. På
initiativ af dyrefysiologen og Nobelpristageren
August Krogh (elev af Christian Bohr) lod Rockefeller
Foundation opføre en ny laboratoriebygning på
Juliane Mariesvej 28-32, hvor det Medicinsk-fysiologiske
Institut i 1928 fik lokaler side om side med de
zoofysiologiske laboratorier. Einar Lundsgaard overtog
det fysiologiske instituts ledelse i 1934. I 1967
overtog Christian Crone professoratet efter Lundsgaard.
I 1964 oprettedes Fysiologisk Institut B og i
1967 Fysiologisk Institut C, hvor professorater tilfaldt
henholdsvis Poul Kruhøffer og Niels A. Thorn.
Som en udløber af det Gymnastikteoretiske Laboratorium
oprettedes i 1952 Neurofysiologisk Institut
under ledelse af professor Fritz Buchthai (støttet af
Michelsenfonden), der i 1980 efterfulgtes af Hans
Hultborn. Til instituttet knyttedes i 1969 et professorat
i adfærdsfysiologi, der indehaves af A. Mosfeldt
Laursen. I 1976 begyndte den lokalemæssige genforening
af institutterne ved indflytningen i Panum Instituttet
på Blegdamsvej.
Stab:
Professor: C. Crone. Lektorer: N. Bindslev, H. E.
Brøndsted, M. Bundgaard, M. Colding-Jørgensen,
M. Folke, J. Funder, A. Gjedde, B. G. Munck, J.
Hedemark Poulsen, E. Skadhauge (tiltrådt som professor
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
1.4.83), T. Zeuthen. Civilingeniør: O. Christensen.
Seniorstipendiat: M. Lauritzen (kand.stip. indtil
31.8.83). Kandidatstipendiater: J. H. Bærentsen (tiltrådt
1.3.83), J. Gyring, P. Koch Jensen (fratrådt
31.7.83). Niels-Bohr-Stipendiat: J. Frøkjær-Jensen
(seniorstip. indtil 31.8.83). Stipendiat aflønnet af
Vett's fond: S.-P Olesen. Stipendiat afljannet af Weimanns
legat: A. J. Hansen.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
6, 32 t. ugl.: 4, 24 t. ugl.: 2, 22,86 t. ugl.: 1, 20 t.
ugl.: 2, 16 t. ugl.: 3, 15 t. ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er organiseret på
den måde, at flertallet af de videnskabelige medarbejdere
samarbejder i forskergrupper, der koncentrerer
sig om løsning af opgaver indenfor specificerede
felter, således at de enkelte medlemmer af arbejdsgruppen
belyser hovedproblemet fra forskellig side.
Grupperne er ikke hierarkisk opbygget, men forskerne
er sidestillet og forenet i en fælles interesse om et
emne. Til grupperne er der foruden det fastsansatte
videnskabelige personale knyttet gæsteforskere fra
ud- og indland, stipendiater samt studenter.
Hvert år udgiver instituttet en detaljeret intern
årsrapport over det videnskabelige arbejde, hvor
hver enkelt medarbejder redegør for forløbet af sin
forskning. Denne årsrapport kan rekvireres af interesserede
ved henvendelse til instituttets sekretariat.
Som helhed ligger instituttets samlede forskningsemner
indenfor området membrantransport,
der omhandler stofbevægelse over en lang række forskellige
membranfaser i organismen, under såvel
normale som patologiske forhold. Til dette formål
foretages undersøgelser på hele organer, vævsfragmenter,
enkelte cellelag eller enkelte celler. Som det
fremgår af de nedenstående redegørelser er der en
kapillærfysiologisk arbejdsgruppe, foruden en neurobiologisk.
Desuden en gruppe vedr. epitheltransport.
Der arbejdes også med projekter på individuel basis.
De fleste af forskergrupperne har nær kontakt med
forskere indenfor felter i udlandet ganske særlig i
England og USA. Der er afholdt 37 institutseminarer
i årets løb, hvoraf 18 er givet af udenlandske
gæster.
Kapillærfysiologisk arbejdsgruppe:
Kapillærerne eller hårkarrene udgør den mindste
enhed i kredsløbet. Det er i disse mikroskopiske kar,
at næringsstofler samt ilt og kuldioxyd udveksles
mellem blod og celler. Der er altså her tale om vitale
funktioner for organismen. Hårkarrene er ca. 1 mm
lange og nogle fa tusinddele millimeter tykke, således
at undersøgelse af forholdene i et enkelt hårkar
må foregå under mikroskop. Problemerne undersøges
dels ved forsøg på enkelte hårkar, dels ved at
studere den mikroskopiske opbygning af hårkarrenes
væg. Formålet er i sidste instans at forstå udvekslingsprocesserne
i relation til den struktur, som kapillærvæggen
har. I kapillærfysiologien skelnes mellem
transport af »små« molekyler og af »store« molekyler,
hvor grænsen ligger ved en molekylstørrelse på
ca. 30 A. Medens forståelsen af »små« molekylers
passage gennem kapillærvæggen er kommet langt, er
der stadig problemer med at forstå passagen af »store
« molekyler. Dette hænger sammen med, at vi har
272 Universitetets årbog 1983
opnået resultater med elektronmikroskopiske studier
af endothelceller, som tyder på, at de »vesikler«, der
findes i endothelcellerne, ikke er frit mobile. Dette
betyder, at de næppe fungerer som transportenheder,
der medtager makromolekyler. Hvis vort synspunkt
viser sig at være rigtigt, så forestår der en dybtgående
revision af accepterede synspunkter på proteintransport
i kapillærerne.
I betragtning af, at cellemellemrummene mellem endothelcellerne
sandsynligvis er passagevej for diffusionen
af små molekyler fra blod til vævsceller, er der foretaget
en nøjere elektronmikroskopisk analyse af strukturen
af disse »junctions«. Dette er sket ved seriesnitning
af ultratynde snit (ca. 150 Angstrom tykke).
Herved er der påvist en kompliceret tredimensional
opbygning afjunction, der indeholder ribber
og kanaler, der tilsammen lader et labyrintagtigt vejnet
opstå igennem hvilket små molekyler og ioner
kan passere. Dette noget uventede billede bekræfter
poremodellen for kapillærpermeation, men porerne
fremkommer via en anden mekanisme end tidligere
antaget, idet de ligger »gemt« i endothelcellemellemrummenes
detailstruktur. Denne undersøgelse har
været muliggjort p.gr. af en gennem flere år opbygget
ekspertise indenfor ultratynd seriesnitning.
I fortsættelse af undersøgelserne over endothelcellernes
vesiculære struktur er det undersøgt, om invaginationerne
af cellemembranerne kan opfattes som en
membranreserve, der benyttes under forhold, hvor
blodkapillærerne udsættes for forøget tryk eller relaxeres.
Resultaterne har været negative, hvilket har
ført undersøgelserne ind i en anden retning, hvor
tilstedeværelsen af membranspecifikke proteiner i invaginationsmembranerne
undersøges udfra den tanke,
at endothelcellernes »metaboliske« funktion udspilles
her. Dette arbejde foregår i samarbejde med
en amerikansk forskergruppe.
Betændelsesreaktioner i blodkapillærer:
Det er velkendt, at blodkapillærerne dilateres under
betændelse, ligesom de bliver gennemtrængelige for
plasmas æggehvidestoffer. Disse kar-reaktioner har
hidtil været anset for at være uspecifikke, men formentlig
er der tale om meget specifikke processer,
der igangsættes via aktivering af receptorer i endothelcellens
overflade.
På frøhjernens kar er virkningen af en betændelsesmediator,
serotonin, undersøgt. Tidsstudier med
elektrodeteknik har vist, at der i løbet af fa sekunder
sker en åbning af endothelcellemellemrummene,
som klinger af i løbet af en time. Denne åbning kan
elimineres ved indgift af serotoninantagonisten, ketanserin.
Dette fund tyder stærkt på tilstedeværelsen
af meget specifikke receptorer i endothelcellemembranen.
Det har ikke før været kendt, at hjernekapillærerne,
der er særdeles tætte kan åbnes som led i betændelsesreaktioner.
Det har nu vist sig, at åbning af
kraniekaviteten, hvis dette ikke sker yderst forsigtigt,
fører til utætheder i hjernekarrene, hvorved makromolekyler
kan trænge ind i hjernen. Denne åbning af
blodhjerne-barrieren kan have uheldige sygdomsfremkaldende
virkninger. Om der er tale om et system,
der regulerer permeabiliteten, vil blive undersøgt
i det kommende år.
Mekanismen ved ændringer af modstandskarrenes diameter:
Ændringer i modstandskarrenes diameter er den afgørende
parameter, der regulerer blodgennemstrømningen
gennem organerne. Særligt vigtig er muskelvævet
i denne forbindelse, idet der her ses de største
ændringer i blodforsyningen. Trods ihærdig søgen
efter faktorer, der udløser denne kraftige dilatation,
er der endnu ikke klarhed over mekanismerne. Forholdene
er undersøgt ved hjælp af en lille gennemskinnelig
frømuskel, m. cutaneus pectoris, hvis totale
blodforsyning kan observeres i mikroskopet under
naturlige forhold. Det er vist, at adrenalin fremkalder
arteriolekontraktion i koncentrationer på 10
ng/ml. Desuden at adrenalin er den eneste sympatikustransmitter
hos frøen, der synes at være uden
noradrenalin. Dette er vist på mange forskellige væv
fra frøen. Præparatets gennemblødning er maksimal
trods det, at musklen er i hvile. Ukendte forhold
udløst af exponeringen udløser denne vasodilatation,
som også vil blive underkastet nærmere undersøgelse.
Kardilatationer er som bekendt led i betændelsesrekationer,
således, at det kan tænkes, at fremlæggelsen
af musklen starter lignende reaktioner, som
der ses ved inflammation. (M. Bundgaard, C. Crone,
J. Frøkjær-Jensen, S.-P Olesen, Annette Fuglsang).
Neurobiologisk arbejdsgruppe:
Gruppen arbejder indenfor et bredt område af, hvad
vi kalder »humoral neurobiologi«. Hermed menes helheden
af de processer, der knytter sig til nervecellernes
miljø, blodforsyning, tilpasning til forskellige fysiologiske
og patofysiologiske situationer, visse sider
af stofskifteprocesserne, cerebrospinalvæsken o.lign.
Området ligger udenfor det klassiske neurofysiologiske
område, hvor der især arbejdes med elektrofysiologisk
teknik, men ikke mindst gennem SokolofTs
autoradiografiske metode til måling af regionale stofskiftehastigheder
i hjernen er humoral neurobiologi
et område i vækst. Oprindelig er interessen for disse
forhold udsprunget af studierne over blodhjernebarrierens
transportfysiologi, og kendskabet til hvorledes
hjernenes vigtiste næringssubstrat, glukose, passerer
ind i hjernen fra blodet ved en lang række forskellige
tilstande (anæstesi, adaption til sult og forDet
lægevidenskabelige Fakultet 273
højede blodglukose-koncentrationer) er væsentligt
udvidet i de seneste år gennem arbejdsgruppens
indsats.
Passageforholdene over blod-hjernebarrieren:
Såvel i nerveceller som i gliaceller findes specifikke glukosetransportmolekyler
indlejret i cellemembranen.
Da glucosetransporten over blodhjernebarrieren
sker overordentlig hurtigt i modsætning til transporten
af nærtstående hexoser, må lignende specifikke
transportører findes her. I et samarbejde med
Lennart Olsson (Rigshospitalet) arbejdes der på, at
udvikle monoklonale antistofTer rettet mod glukosetransportmolekylet.
Forsøg med immunisering af
mus med hjerne-endothelceller er endnu inkonklusive,
medens immuniseringsforsøg med humane røde
blodlegemer, der også indeholder glucosetransportmolekylet
synes at falde mere positivt ud. Bevis for
at hybridomerne producerer det specifikke antistof
rettet mod glukosetransportmolekylet er endnu ikke
opnået.
Glukosetransportens specificitet er undersøgt i
forsøg, hvor interaktionen med andre sukkerarter er
bestemt. Der er gensidig hæmning mellem glukose,
mannose, galaktose, 3-0-metylglukose og 2-deoxyglukose,
der må antages at transporteres med samme
carriersystem. Udredning af glukosetransporten
over blod-hjernebarrieren kan på længere sigt tænkes
at få betydning for aldersbetingede reduktioner
af hjernens funktion, såfremt disse forudgås eller ledsages
af ændringer af glukosetransporten, evt. i lokaliserede
regioner i hjernen, såvel i perioden efter
fødslen som i alderdommen.
Galaktosæmi:
Galaktosæmi fremkalder hjerneskade hos nyfødte
og børn. Mekanismen er ikke kendt. Det kan tænkes,
at tilstedeværelsen af galaktose hæmmede glukosetransporten
og at hjernen således fik tilført utilstrækkelige
mængder af sit energisubstrat. Der er nu eksperimentelt
påvist en interaktion mellem glukose og
galaktose, således at tilstedeværelse af galaktose i
nogen grad hæmmer glukosetransporten under såvel
akutte som kroniske forhold, men hæmningen er ikke
så betydelig som hos nyfødte. En hæmning af hjernens
glukoseoptagelse er også påvist med røntgenkontraststoffet
metrizamid, som er strukturelt beslægtet
med glukose.
Meningitis:
Alvorlig infektion af hjernehinderne kan fremkalde
svære forstyrrelser af hjernens funktion, antagelig
ved at øge trykket i hjernevæsken. Mekanismen ved
denne trykforøgelse er studeret, og det er fundet at
der sker en hindring af afløbet fra subarachnoidelrummet.
Som led i denne undersøgelse er der udviklet
en ny metode til måling af udløbsmodstanden.
Iltmangel i hjernen:
Det er velkendt, at iltmangel hurtigt fører til irreversible
skader på hjernen. Årsagen hertil er gennem
flere år studeret på laboratoriet. En tilstand, der ligner
hjerneanoxi kan udløses ved punktformede irritationer
af hjernebarken. Disse irritationer giver anledning
til en bølgeformet udbredning af en »lammelse
« af hjerneaktiviteten (»spreading depression
«), hvori indgår en forhøjelse af kaliumkoncentrationen
i hjernevæsken samt forskydninger af dennes
surhedsgrad. Ved hjælp af mikrometoder er det
muligt at måle pH-forskydningerne i lokaliserede
områder af hjernen, hvilket ikke tidligere har kunnet
gøres. Ved den bølgeformede lammelse sker der en
kraftig ændring af pH, der kan forstærkes ved applikation
af et stof, der hæmmer udvekslingen af chlorid
og bikarbonat. Det er sandsynligt, at pH-regulationen
i hjernen omfatter et cellulært udvekslingssystem,
hvor gliacellerne formentlig spiller en hovedrolle.
Som led i de fortsatte undersøgelser udvikles
for øjeblikket en glukosefølsom mikroelektrode, der
såfremt forsøgenes lykkes, vil kunne give vigtige oplysninger
om ændringerne i glukosekoncentrationen
under iltmangel i hjernen.
Migræne:
Som led i studiet af den patogenetiske mekanisme
udforskes ændringerne af blodforsyningen ved den
ovenfor omtalte »spreading depression«. Der er indicier
for at den kan indtræffe hos mennesket ved migræneanfald
og dens udforskning kan derfor få konsekvenser
for behandlingen af denne sygdom. Det er
karakteristisk for hjernen, at dens blodforsyning er
under speciel kontrol (autoregulation). Det viser sig,
at i følgetilstanden efter en »spreading depression«
er autoregulationen normal og den normale pH-følsomhed
nedsat. (L. Bech, H. E. Brøndsted, M.
Bundgaard, C. Crone, J. Frøkjær-Jensen, A. Fuglsang,
A. Gjedde, J. Gyring, A. J. Hansen, M. Lauritzen,
M. Lomholt, A. Mutch, U. Ryan, S.-R Olesen,
L. Olsson, J. O. Wieth).
Arbejdsgruppe vedrørende stoftransport gennem celle- og epitelmembraner:
Alle celler er omgivet af en cellemembran, som besidder
evne til at udføre såvel passiv som aktiv transport
af stoffer. Det drejer sig dels om optagelse af
næringsstoffer og udskillelse af affaldsstoffer og dels
om opretholdelsen af kritiske koncentrationer og
mængder af ioner i cellerne. 1 simple celler som feks.
røde blodlegemer, er de for stoftransport nødvendige
274 Universitetets årbog 1983
specifikke proteinmolekyler fordelt nogenlunde
jævnt over cellemembranen. Derimod foreligger der
i de epitelceller, som findes i organismens slimhinder,
en polarisering, idet naboceller er indbyrdes forbundet
ved hjælp af de såkaldte 'tight junctions', der
opdeler cellemembranen i den mod et hulrum (lumen)
vendende lumenale membran og den mod
blodsiden vendende basolaterale membran. Denne
opbygning af epitelceller - kombineret med en asymetrisk
fordeling af transportproteinmolekyler mellem
de to membraner - muliggør en vektoriel (transepitelial)
transport af stoffer gennem slimhinden.
Mange observationer tyder på, at en række af de
transportsystemer, som er ansvarlige for enkeltcellers
stofudveksling med omgivelserne, også er impliceret
i transepitelial transport f.eks. optagelsen af
aminosyrer, salte og vand gennem tarmepitelet. Derfor
kombinerer gruppen studier af intakte epitelier
med studier af kunstigt isolerede lever- og kirtelceller,
røde blodlegemer samt membranfragmenter.
De anvendte eksperimentelle teknikker er i høj
grad elektrofysiologiske: måling af membranpotentialer
og -modstande med mikroelektroder, måling af
intra- og ekstracellulære ionkoncentrationer ved
hjælp af specifikke, ionfølsomme mikroelektroder,
bestemmelse af spændingsforskelle og kortslutningsstrømme
dels på isolerede epitelier med Ussing-
kammer-teknik og dels på fragmenter af enkelte
cellemembraner ved såkaldt »patch-clamp«-teknik.
Endvidere bestemmes transporthastigheder gennem
celle- og epitelmembraner ved hjælp af radioaktive
isotoper. Ydermere anvendes lysmikroskopi i forbindelse
med autoradiografi og specifikke farvningsmetoder.
Endelig anvendes radioimmunoassay til bestemmelse
af hormoner, som indgår i kontrollen af
transportprocesser. Som et særligt hjælpemiddel er
der udviklet en computeriseret numerisk epitelcellemodel.
Cellers volumenregulation:
Visse fysiologiske såvel som patofysiologiske påvirkninger
kan give anledning til at celler optager osmotisk
aktive stoffer (uorganiske ioner, lavmolekylære
organiske elektrolyter og nonelektrolyter) og som følge
heraf også vand. Forskellige celletyper er ved eksperimenter
i det forløbne år blevet udsat for sådanne
belastninger, hvorefter adaptionsmekanismer, som
skal forhindre at cellerne forstørres i faretruende
grad, er blevet undersøgt. På galdeblæreepitelceller er
den aktive transport af natrium og kalium blevet
hæmmet med den specifikke inhibitor ouabain. Dette
har medført en nettoptagelse af natrium, klorid og
vand gennem den luminale cellemembran via et
transportsystem, som er følsomt for det vanddrivende
stof bumetanid. Sekundært skrumper cellerne
igen, idet de taber kalium, klorid og vand igennem
den basolaterale cellemembran. Røde blodlegemer fra
hunden, der er særegne ved at have en høj intracellulær
natriumkoncentration, er blevet udsat for en volumenformindskelse
ved overførsel til et hypertont
medium (d.v.s. et medium med en højere koncentration
af osmotisk aktive stoffer end blodplasma). Som
reaktion herpå øges cellemembranpermeabiliteten
(gennemtrængeligheden) for natrium- og brintioner.
Ved hæmning af cellernes aniontransportsystem
med stoffet DIDS har det været muligt at demonstrere,
at den observerede transport af natrium og
brintioner ikke er direkte koblet, men må antages at
finde sted via kanaler, som har vist sig at kunne
blokeres med det vanddrivende stof, amilorid. Følgelig
må det antages, at de kationkanaler, der aktiveres
under en volumenformindskelse, kan være af samme
type som dem der findes i frøhud. I isolerede leverceller,
som udsættes for moderat forhøjede koncentrationer
af aminosyren alanin, sker der en opkoncentrering
af alanin sammen med natriumioner. Der trækkes
derfor ved osmose vand ind i cellerne, som derved
primært svulmer. Sekundært udløses bl.a. en forøgelse
af cellemembranens permeabilitet for kalium,
hvorved der sker et nettotab af denne ion samt af
vand, hvorved cellevolumen stabiliseres. (Det ser ud
til, at der foreligger en parallel til dette fænomen in
vivo efter kirurgisk fjernelse af en større del af leveren.
Denne situation medfører en forhøjet plasmakoncentration
af leverens normale substrater - herunder
aminosyrer - hvorved den samme tendens til
svulmen kompensatorisk medfører en forhøjet permeabilitet
af cellemembranerne for kalium).
Støkiometrien (det molekylære regnskab) for iontransport
gennem cellemembraner:
Eksperimenter med ionselektive mikroelektroder har
vist, at den elektroneutrale optagelse af natrium og
klorid gennem galdeblæreepitelcellers luminale membran
(en proces, som ligger til grund for galdeblærens
evne til at reabsorbere vand og derved opkoncentrere
visse gladebestanddele) sker ved hjælp af to
ionudvekslingsmekanismer: en for Na + /H + og en for
Cl~/HCO^. Disse to eksperimenter er afledt af og i
overensstemmelse med en her på instituttet udviklet
numerisk epitelcellemodel.
I et forsøg på at vurdere hvorvidt den co-transport,
som indgår i spytkirtelacinuscellers dannelse af
iosotont primærsekret, har en støkiometri på 1
Na + : 1 Cl- eller 1 Na+:1 K + :2 Cl", er intakte kirtlers
iltoptagelseshastighed blevet sammenholdt med deres
iontransport. Den fundne meget høje effektivitet
- 31 ioner transporteret pr. molekyle ilt - er vanskeligt
at forene med den simple støkiometri, men er i
god overensstemmelse med at co-transportsystemet
under én cyklus transporterer 1 Na + , 1 K/ og 2 Cl .
Et vigtigt led i spytdannelsen er en forøgelse af kloDet
lægevidenskabelige Fakultet 275
ridpermeabiliteten i acinuscellernes luminale membraner.
Da den sekretionsudløsende neurotransmitter
acetylcholin påvirker receptorer lokaliseret til
cellernes basolaterale membraner, er der behov for
en intracellulær transmitter. Forsøg med bl.a. et stof
som øger cellemembraners permeabilitet for calcium,
tyder på, at denne ion medvirker ved kontrollen
af den luminale cellemembrans kloridpermeabilitet.
I fragmenter af den luminale cellemembran i plexus
choroideus (der er dannelsesstedet for cerebrospinalvæsken)
er der ved »patch-clamp«-teknik påvist
tilstedeværelsen af en ionkanal med en meget høj
ledningsevne for specielt kalium. Muligvis indgår
calcium også i kontrollen af denne kanals funktion.
Transport af aminosyrer og uorganiske ioner gennem celle- og
epitelmembraner:
Undersøgelser af levercellers optagelse af aminosyren
alanin er beskrevet ovenfor. Optagelsen af aminosyrer
i tyndtarmen er blevet undersøgt i isolerede
epitelier fra forskellige dyrearter. I kaninen er der
påvist et hidtil ukendt transportsystem, hvorved der
nu kan beskrives i alt 6 forskellige systemer for aminosyretransport
i dette dyrs tarm, hvor der i øvrigt
synes at gøre sig betydelige topografiske forskelle pågældende.
Det konkluderes, at der eksisterer betydelige,
hidtil upåagtede forskelle i bestykningen med
aminosyretransportsystemer mellem de mest anvendte
forsøgsdyr: kanin, rotte og marsvin. Ved
hjælp af lysmikroskopisk autoradiografi er transporten
af radioaktivt mærkede aminosyrer blevet karakteriseret
i intakte spytkirtler. Optagelsen af fenylalanin
i én celletype (de centrale acinusceller) reduceres
under fravær af natrium i ekstracellulærvæsken,
hvorimod optagelsen i en anden celletype (de serøse
halvmåneceller) forøges under disse betingelser,
hvilket viser, at det er helt forskellige transportsystemer,
der er ansvarlige for optagelsen af fenylalanin i
de to celletyper.
Elektrofysiologiske og lysmikroskopiske studier af
hud fra amfibier (frø m.fl.) tyder på at den transepiteliale
transport af klorid finder sted via en særlig celletype
(de mitokondrierige celler), hvorimod den
velkarakteriserede transport af natrium sker via de
mere talrige granulosumceller.
Regulationen af salt- og vandtransport i tarmen hos fugle:
Hos fugle føres urinen fra nyrerne gennem urinlederne
til bagtarmen. Blandt andet af denne grund er
transporten af salte og vand gennem tarmepitelet af
særlig stor betydning for denne dyregruppe. Transporten
står under hormonal kontrol, og det er ved
undersøgelser af hønens coprodeum demonstreret, at
der findes intracellulære receptorer for hormonet aldosteron.
Under saltbelastning øges receptorernes
affinitet for aldosteron samtidig med at bindingskapaciteten
fordobles. Forsøg udført på californiske
spurves kloak viser, at dette epitel besidder en usædvanlig
lav osmotisk vandpermeabilitet, hvilket er
hensigtsmæssigt, eftersom den stærkt hypertone urin
ellers ville kunne fremkalde et tab af vand. Det er
påvist, at hønens blindtarme (coeca) udfører en meget
betydelig reabsorption af salt og vand. Absorptionshastigheden
er afhængig af saltindtagelsens størrelse,
og der er holdepunkter for, at hormonet aldosteron
formidler effekten. (S. S. Arnason, N. Bindslev,
J. FF Bærentsen, O. Christensen, M. Folke, J. Funder,
P. Koch Jensen, L. Østergaard Kristensen, T.
Machen, G. Mann, B. G. Munck, M. Møller, B.
Nauntofte, J. Hedemark Poulsen, E. Skadhauge, L.
H. Smaje, H. H. Ussing,J. O. Wieth, N. Willumsen
og T. Zeuthen).
Calciumioners betydning for nervecellens impulsudsendelse:
Det er tidligere vist, at der under en nervecelles aktivitet
(kæmpenerveceller fra vinbjergsnegle) sker en
indstrømning af calciumioner gennem cellemembranen,
og at koncentrationen af calciumioner lige indenfor
membranen har en stor indflydelse på impulsudsendelsen.
Koncentrationen kan tænkes at afhænge
af mindst følgende fire forhold:
1. Indstrømningen af calciumioner gennem særlige
kanaler, hvis åbning er potential- og tidsafhængig.
2. En diffusion af calciumioner ind mod cellens
centrum som følge af de opståede koncentrationsforskelle.
3. En fjernelse af calcium som frie ioner, enten ved
at de optages i visse organeller (mitochondrier, cisterner),
eller ved at de bindes til proteiner i cytoplasmaet.
4. En mere eller mindre aktiv udpumpning af calciumioner
over cellemembranen som modvægt mod
indstrømningen.
Det første forhold er belyst gennem en række eksperimenter,
der dog endnu er ufuldstændige, hvorimod
det andet forhold er vanskeligt at belyse - i det
mindste ved direkte målinger. En matematisk model
over dilTusionen er under opstilling, og det er muligt,
at denne kan give et fingerpeg om, hvilken betydning
selve dilTusionen har for impulsudsendelsen. Modellen
kompliceres af, at der ikke alene sker en tidsafhængig
indstrømning af calciumioner, men at også
bindingen til organeller og udpumpningen øver en
betydelig indflydelse på dilTusionen.
Med hensyn til de to sidste forhold, der begge
bidrager til at mindske koncentrationen af calciumioner,
ser det ud til at være muligt at skille dem ad,
så de kan studeres hver for sig. Det har kunnet vises,
at fjernelsen af calciumionerne afhænger af membranpotentialet,
hvilket tyder på en proces, der foregår
over cellemembranen. Antages det, at den
276 Universitetets årbog 1983
potentialafhængige del af fjernelsen skyldes transporten
over membranen, vil den resterende del skyldes
fjernelsen ind i organellerne. Det ser dog ud til,
at adsorptionen til proteiner i cytoplasmaet sker så
hurtigt, at den nuværende metode ikke slår til, Andre
metoder til adskillelse af de to forhold vil blive
forsøgt, herunder temperaturændringer, hæmning af
pumpen med giftstoffer o.lign., men foreløbige forsøg
har ikke været lovende (M. Colding-Jørgensen).
Leverens glykogensynle.se hos normale og sukkersyge rotter:
Glykoenomsætningen i leveren er et vigtigt led i
blodsukkerregulationen og styres af to enzymer: en
synthase som virker opbyggende, og en phosphorylase
som virker nedbrydende på leverglykogenet.
Aktiviteten af af de to enzymer styres igen på kompleks
måde af næringsstoffer og hormoner. Vi har
undersøgt forholdene i de første 4 timer under genfodring,
dvs. fodring af rotter som forud havde næsten
glykogentom lever efter faste. Det viste sig, at
opbygningen af leverglykogenet under genfodring af
normale rotter udelukkende beror på en inaktivering
af det nedbrydende enzym, hvilket ikke tidligere har
været erkendt. Diabetiske rotter reagerede omvendt,
dvs. med aktivering af det opbyggende enzym. Diabetiske
rotter i insulinbehandling reagerede noget
overraskende ikke som normale, men med voldsomme
ændringer efter det diabetiske mønster. Overført
til mennesker kan disse resultater måske øge forståelsen
af den ustabile stofskiftemæssige situation hos
insulinbehandlede diabetikere (M. Folke, L. Sestoft
og L. 0. Kristensen i samarbejde med G. van de
Werve, Ph. D., Geneve).
Udgivervirksomhed m.m.:
J. Frøkjær-Jensen er »consultant editor« ved tidsskriftet
Tissue & Cell.
A. Gjedde er redaktør ved Journal of Cerebral
Blood & Metabolism.
C. Crone har modtaget NOVO-prisen 1983.
I 1983 forsvarede lektor Albert Gjedde og forskningsstipendiat
Anker Jørn Hansen afhandlinger for
den medicinske doktorgrad (s.d.).
Gæster og rejser:
Dr. C. van den Berg, University of Groningen,
Holland.
Dr. Wolfgang Clauss, Universitåt Hohenheim,
Stuttgart, Vesttyskland.
Prof. Lester Drewes, University of Minnesota,
USA.
Prof. Terry Machen, University of California,
USA.
Dr. G. Mann, University of London, England.
Dr. Alan Mutch, University of Winnipeg, Manitoba,
Canada.
Prof. Laurence Smaje, University of London,
England.
Hanne Blæhr, Rigshospitalet; Morten D. de la
Cour, stud.med.; Anette Fuglsang, stud.med.; Lars
Bech, stud.med.; Peter Koch Jensen, Rigshospitalet;
Lars Østergaard Kristensen, FAC Hillerød; Margrethe
Lomholt, stud.med.; Birgitte Nauntofte, Tandlægehøjskolen;
Leif Sestoft, KAS Herlev; Niels Willumsen,
Zoofysiol. Lab. A., København.
Niels Bindslev: 21/2 årigt studieophold ved Dept.
Physiology, UCLA, USA.
Christian Crone: 21/2 mdr. studieophold ved University
Medical Clinic, Montreal, Canada.
Jørgen Frøkjær-Jensen: påbegyndt 1-årigt studieophold
ved Dept. of Medicine, University of Miami,
USA.
Albert Gjedde: indenfor rammerne af den danskøsttyske
kulturaftale officielt besøg ved Karl-Marx-
Universitåt, Leipzig, Østtyskland i oktober 1983.
Peter Koch Jensen: afsluttet 1-årigt studieophold
ved National fnstitutes of Health, Bethesda, USA.
Gasteforelasninger efter indbydelse:
M. Bundgaard har forelæst ved »Advanced Course
in Microcirculation«, Paris.
C. Crone har tilrettelagt: »Advanced Course in
Microcirculation«, Paris; Symposium on Capillary
Permeability« ved 29. Internationale Fysiologkongres,
Sydney. Været chairman ved Symposium om
Vasomotoriske Mekanismer, HI. Bodensee Conference.
Har forelæst ved Symposium om Tørstregulation,
Evian, Frankrig; ved Dept. of Physiology, Tucson,
Arizone, USA; ved Dept. of Physiology,
McGill University, Montreal, Canada.
A. Gjedde har forelæst ved Tiflis-konference, Tbilisi,
USSR; Nobel-konference, Stockholm, Sverige;
CIRCE-møde, Liege, Frankrig.
J. Frøkjær-Jensen har forelæst ved »Advanced
Course in Microcirculation«, Paris; ved University
of Miami School of Medicine, USA.
P. Koch Jensen har holdt forelæsning ved W.B.
Kinter Memorial Lecture, Jackson Lab., Maine,
USA og har forelæst ved Cornell University, New
York, USA.
S.-P Olesen har forelæst ved »Advanced Course in
Microcirculation«, Paris; ved Symposium om ionfølsomme
elektroder, Erlangen, BRD.
Kollegiale organer:
M. Bundgaard: Formand for Panuminstituttets fotoudvalg.
C. Crone: Formand for Dansk Nationalkomité for
Fysiologi; Vicepræsident i »International Union ol
Det lægevidenskabelige Fakultet 277
Physiological Sciences«; Formand for International
Commission for Microcirculation; Sekretær i Videnskabernes
Selskab.
J. Funder: Bestyrer for Panuminstituttets fællesafdeling.
A. Gjedde: Sekretær i Dansk Selskab for Teoretisk
Medicin; Undervisningskoordinator for faget fysiologi.
J. Hedemark Poulsen: Medlem af det lægevidenskabelige
fakultetsråd og af fakultetsrådets stipendieudvalg.
Publikationer:
Abbott, NJ., Bundgaard, M., Cserr, H.: Evidence
for a glial blood—brain barrier in a cephalopod
mollusc. Proc. Internat. Union Physiol. Sciences,
vol. 15, s. 199, Australien 1983.
Bundgaard, M., Hagman, P., Crone, C.: The threedimensional
organization of plasmalemmal vesicles
in the endothelium of rat heart capillaries.
Microvasc. Res. vol. 25, s. 358—68, USA 1983.
- : Vesicular transport in capillary endothelium —
does it occur? Federation Proceedings vol. 42, s.
2425-30, USA 1983.
- : A critical evalutation of the concept of vesicular
transport across endothelial cells. The Pathogenicity
ofCationic Proteins. Lambert, P.P., Bergman,
P. and Beauwens, R. (ed.), s. 89-99, Råven Press,
New York 1983.
- : Evidence for tortuous pathways accessible to
macromolecules through the junctional region of
capillary endothelium. J. Physiol. vol. 345, 48 s.,
London 1983.
- : Serial sectioning in electron microscopy. Nouvelles
methodes d'etude de la microcirculation, C.
Crone (ed.), s. 56-71, Paris 1983.
Bærentsen, H., Giraldez, F., Zeuthen, T.: Influx
mechanisms for Na+ and Cl- across the brush
border membrane of leaky epithelia: A model and
micro-electrode study. J. Membr. Biol. 75, s.
205-18, New York 1983.
Colding-Jørgensen, M.: The participation of influx,
diffusion, and elimination of calcium ions in the
control of nerve cell firing rythm. Acta physiol.
Scand. vol. 118, s. 4A, Uppsala 1983.
- : A Model for the Firing Pattern of a paced nerve
cell. Journal of Theor. biol. vol. 101, s. 541-68,
Academic press. London 1983.
Crone, C., Frøkjær-Jensen, J.: Permeability of single
capillaries in muscle and mesentery. Proc. Internat.
Union Physiol. Sciences. Vol. XV, s. 112,
Sydney 1983.
Diemer, N.H., Gjedde, A.: Autoradiographic determination
of brain glucose content and visualization
of the regional lumped constant. J. Cerebr.
Blood Flow & Metabol. 3, suppl. 1, s. 79-80, 1983.
Frøkjaer-Jensen, J.: Ion permeability of single capillaries.
Nouvelles methodes d'études de la microcirculation,
C. Crone (ed.), s. 132—50, Inserm Paris
1983.
- : The plasmalemmal vesicular system in capillary
endothelium. Conventional EM thin sections
compared with the picture arising from ultrathin
(140A) serial sectioning. Prog. Appl. Microcirc. 1,
s. 17-34, Karger, Basel 1983.
Gjedde, A., Lassen, N.: Kinetic analysis of the uptake
of glucose and some ofits analogs in the brain
using the single capillary model: Comments on
some points of controversy. Tracer Kinetics and
Physiologic Modeling. Lecture Notes in Biomathematics,
bind 48., redigere* af R.M. Lambrecht
& A. Rescigno, s. 384—407, Berlin 1983.
- , Drewes, L.R., Christensen, B.: Comparison of
flunitrazepam, water, and iodoantipyrine transfer
across the blood—brain barrier. J. Cerebr. Blood
Flow & Metabol. 3, suppl. 1, s. 73-74, Råven
Press, New York 1983.
-, Diemer, N.H.: Autoradiographic determination
of regional brain glucose content. J. Cerebr. Blood
Flow & Metabol. 3, s. 303-10, 1983.
- , Ingvar, M., Nevander, G., Siesjo, B.: Unidirectional
glucose transport into the brain during bicuculine-
induced status epilepticus: Correlation
with local cerebral blood flow and glucose utilization.
J. Cerebr. Blood Flow & Metabol. 3, suppl.
1, s. 240-41, Råven Press, New York 1983.
- , Crone, C.: Biochemical modulation of bloodbrain
barrier permeability. Acta Neuropath.
Suppl. VIII, s. 59-74, Berlin 1983.
- : Modulation of substrate transport to the brain.
Acta Neurol. Scand. 67, s. 3-25, København
1983.
Hansen, A.: lonbevægelser i hjernen ved cerebral
anoxi. Med—fysiol.Inst. A, Københavns Universitet
1983, 62 s.
Hansen, B.A. Sørensen, P.S., Lauritzen, M., Iversen,
J. Laulund, S., Petrera, J.E., Nielsen, J.B.,
Paulson, O.B.: A case of malignant lymphoma
and myasthenia gravis. Scand. J. Haematol. 31, s.
155-60, 1983.
Kristensen, L.Ø., Folke, M.: Coupling ratio of electrogenic
NA+—alanine cotransport in isolated rat
hepatocytes. Biochem. J. 210, s. 621-624, London,
Great Britain 1983.
- , Sestoft, L., Folke, M.: Concentrative uptake of
alanine in hepatocytes from fed and fasted rats.
Am. J. Physiol. (Gastrointestinal and Liver Physiology)
244, s. G491-G500, Washington, D. C.,
USA 1983.
Lauritzen, M.: Cerebral blood flow regulation after
spreading depression. J. Cerebr. Blood Flow &
Metabol. 3, (Suppl. I), s. 254—55, New York 1983.
- , Olsen, T.S., Lassen, N., Paulson, O.: The regula-
19 Årbog 1983
278 Universitetets årbog 1983
tion of regional cerebral blood flow during and
between migraine attacks. Ann. Neurol. 14, s.
569-72, Boston 1983.
Long, S., Skadhauge, E.: The role of urinary precipitates
in the excretion of electrolytes and urate in
the domestic fowl. J. exp. Biol. 104, s. 41-50,
Great Britain 1983.
- , Skadhauge, E.: Renal acid excretion in the domestic
fowl. I. exp. Biol. 104, s. 51-58, Great Britain
1983.
Machen, T., Zeuthen, T.: HC0_3/C02 stimulates
Na+/H+ and Cr/HC03~ exchange in the mucosal
membrane of Necturus gallbladder epithelium. J.
Physiol. Lond. 342, s. 15P-16P, England 1983.
Midtgård, U., Arad, Z., Skadhauge, E.: The rete
ophthalmicum and the relation of its size to the
body-to-brain temperature difference in the fowl
(Gallus domesticus). J. Comp. Physiol. 153, s.
241-46, Tyskland 1983.
Munck, B.: A new carrier of amino acids in distal
rabbit ileum. Gastroenterologie Clin. Biol. 7, s.
509, Frankrig 1983.
— : Comparative aspects of amino acid transport in
guinea pig, rabbit and rat small intestine. Intestinal
transport. Fundamental and comparative
aspects., M. Gilles-Baillien & R. Gilles (eds.), s.
260-83, Springer Verlag, Berlin 1983.
Olesen, S.P., Bundgaard, M.: Permeability of single
microvessels in the frog skin. Acta Physiol. Scand.
118, 8A, Stockholm 1983.
- ; Electrical resistance of capillary walls. Nouvelles
methodes d'etude de la microcirculation., C.
Crone (ed.) s. 151-68, Inserm Paris 1983.
— , Bundgaard, M.: Electrical resistance of brain
postcapillary venular endothelium of known
morphology. The Cerebral Veins, eds. L.M. Auer
and F. Loew, s. 105-09, Wien 1983.
Olesen, S., Crone, C.: Electrical resistance of muscle
capillary endothelium. Biophys. I. 42, s. 31-41,
U.S.A. 1983.
Skadhauge, E., Thomas, D.H., Chadwick, A., Jallageas,
M.: Time course of adaptation to low and
high NaCl diets in the domestic fowl. Effects on
electrolyte excretion and on plasma hormone levels
(aldosterone, corticosterone and prolactin).
Pflugers Arch 396, s. 301-07, Vesttyskland 1983.
van Deurs, B., Petersen, O., Bundgaard, M.: Do
coated pinocytic vesicles exist? Trends in Biochemical
Sciences Vol. 8, s. 400-01, England 1983.
Zeuthen, T.: Ion activities in the lateral intercellular
spaces of gallbladder epithelium trasporting at
low external osmolarities. J. Membr. Biol. 76, s.
113-22, USA 1983.
J. Hedemark Poulsen
2: Medicinsk-fysiologisk Institut B
Historie:
Oprettet 1. august 1964 (med begrænset annuum).
En stab på 1 professor (udnævnt 1. januar 1964)
og 2 videnskabelige assistenter huset midlertidigt i
daværende (eneste) Medicinsk Fysiologisk Institut.
Juni 1965 tildelt midlertidige egne lokaler i Juliane
Mariesvej 26. 1. sal (villaen^ og oktober 1965
permanente lokaler i Juliane Mariesvej 30, stue og
kælder. 1973-74 lokaleudvidelser i Juliane Mariesvej
32, stue og kælder. 1. februar 1980 flyttet til nuværende
lokaler i Panum Instituttet, blok 18, 5. og 6.
sal.
Instituttet kan kun i begrænset forstand siges at
være opstået ved deling af Medicinsk Fysiologisk Institut,
da hovedparten af de medarbejdere, der inden
for fa år blev ansat ved B-Instituttet, ikke havde
været ansat ved Medicinsk Fysiologisk Institut.
Stab:
Professor: Poul W. Kruhøffer. Lektorer: H. Galbo,
Fl. Gjedde, S. Nybo Rasmussen, P. Sejrsen, G. Wagner,
J. Vinten. Kandidatstipendiater: K. Mikines, B.
Sonne. Seniorstipendiat: Erik A. Richter. Fondslønnede
gæsteforskere: B. Ottesen, R. Levin. Begge oktober
måned.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
8. 32 t. ugl.: 1. 22.86 t. ugl.: 1. 20 t. ugl.: 3.
17,14 t. ugl.: 2. EFG-praktikanter: 2.
Instituttets forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter flere
aspekter af fysiologien, såvel af basal som af mere
anvendt art, og falder (hovedsageligt) inden for områderne
arbejdsfysiologi, endokrinologi-stofskifte,
kredsløbsfysiologi, nyrefysiologi og reproduktionsfysiologi.
Som det fremgår nedenfor udføres hovedparten
af arbejdet i forskergrupper, samlede omkring
konkrete projekter. Disse grupper omfatter i næsten
alle tilfælde også adskillige forskere med ansættelse
uden for Instituttet samt videnskabeligt interesserede
studenter.
Hormonal regulation under muskelarbejde:
I forsøg med rotter og mennesker undersøges, hvilke
faktorer, der er ansvarlige for ændringer, der indtræder
med hensyn til hormonsekretion dels under akut
muskelarbejde og dels som følge af fysisk træning.
Det undersøges endvidere, hvilke »stofskifteændringer
« de omtalte ændringer i hormonsekretion foranlediger.
Endelig undersøges regulationen af glukosestofskiftet
efter arbejde.
Det lægevidenskabelige Fakultet 279
a) I forsøg med anvendelse af den isolerede, perfunderede
bagkrop fra rotter, hvis muskler arbejder
in vivo eller in vitro har vi vist, at musklernes glykogenopbygning
efter en arbejdsperiode forløber i to
faser: I fase et er muskelglykogenkoncentrationen
lav, både den insulinstimulerede glukoseoptagelse og
glukoseoptagelsen uden tilstedeværelse af insulin er
øget, hvilket medfører hastig glykogenrepletering.
Den øgede glukoseoptagelse skyldes en øget glukosetransport
over cellemembranen. Det synes således
som om glykogenindholdet i musklerne er af betydning
for cellemembranens permeabilitet for glukose.
I fase to er glykogenniveauet ikke mindre, end det
var før arbejde, og kun øgning i insulinsensitivitet
(og ikke i ustimuleret glukoseoptagelse) persisterer.
Denne fører imidlertid til glykogen-»superkompensation
« (højere glykogenniveau end før arbejde).
Øget insulinsensitivitet er øjensynlig ikke en følge af
øget insulinbinding til muskelcellerne. I modsætning
til den hidtidige opfattelse fandt vi, at virkningen på
hexosetransporten af maximalt stimulerende insulinkoncentrationer
og muskelaktivitet er delvist additive,
tydende på, at disse stimuli påvirker glukosetransporten
via i hvert fald delvist forskellige mekanismer.
Interessant er det også at elektrisk stimulation
af soleus musklen ikke øgede membrantransporten
af hexose, når kontraktion ikke ledsagedes af glykogendepletering.
Det synes derfor som om glukosetransporten
over muskelcellemembranen under såvel
som efter arbejde kun øges såfremt glykogenkoncentrationen
under arbejdsperioden falder. Dette
fund er i modstrid med den tidligere opfattelse, at
muskelkontraktioner uafvendeligt følges af øget glukoseoptagelse.
De påviste arbejdsinducerede ændringer
i glukosemetabolismen skyldes lokale, kontraktionsrelaterede
mekanismer i musklerne og ikke
systemiske (for eksempel hormonale) faktorer. Tilstedeværelse
af insulin er ikke nødvendig under kontraktioner
for at disse kan udløse øget glukosemetabolisme
under og efter kontraktionerne.
b) Ved isotop undersøgelser af rotter før, under og
efter løb af forskellig intensitet foretaget ved forskellige
udgangsglykogenkoncentrationer i leveren fandt
vi, at in vivo er den øgede glukoseoptagelse i arbejdende
muskulatur ikke alene betinget af ændringer i
denne (øget clearance forårsaget af øget membrantransport,
kredsløbsændringer m.m.) men også af
størrelsen af leverens glukoseproduktion, der i modstrid
med den almindelige opfattelse øges primært og
ikke sekundært til den øgede glukoseoptagelse. I
overensstemmelse med vore bagkropsstudier var her
en øget glukoseoptagelse efter arbejde dels overvejende
til stede i det tidsrum, i hvilket glykogenopbygning
fandt sted i musklerne, og dels alene lokaliseret
til de muskler, der havde deltaget i arbejdet.
c) Hos trænede personer er adrenalinkoncentrationen
under et givet arbejde lavere end hos utræne19*
de. Vi har nu ved infusion af 'H-mærket adrenalin
vist, at adrenalinclearance er øget lidt (20 %) ved let
arbejde og er lidt under hvileniveau (20 %) ved
svært arbejde. Dette betyder, at den stigning arbejde
medfører i adrenalinkoncentration (op til ca. 10 gange)
langt overvejende skyldes øget sekretion. Forskelle
i clearance bidrager til de omtalte forskelle i
adrenalinkoncentration mellem trænede og utrænede.
d) K. Mikines har i perioden 1.9.82 til 1.7.83 været
på studieophold (financieret af Rotary Foundation)
i professor Martin Sonenbergs laboratorium
(Membrane regulation). Memorial Sloan-Kettering
Cancer Research Center, New York, USA. Forskellige
teknikker i forbindelse med studier af cellemembranens
signalrespons kobling indlærtes. Herunder:
I. Non-invasive studier af cellemembranpotentialet
med TPMP^ (TriPhenylMethylPhosphonium) i
fedtcelle-»ghosts« (plasmamembranvesikler) og påvirkninger
herpå ved stimulation med hormoner, for
hvilke der vides at være receptorer på cellemembranen
(insulin, adrenalin, væksthormon). 2. Studier
over udvikling af hypersensitivitet i leveren hos rotter
efter overskæring af leverens autonome nerveplexus
ved bestemmelse af antal og affinitet af alphaadrenerge
receptorer på levercellemembraner fra denerverede
dyr.
Fra 1.8.83 har K. Mikines påbegyndt undersøgelser
af levernervernes betydning for regulationen af
leverens glukoseproduktion under arbejde. (H. Galbo,
E. A. Richter, B. Sonne, K. Mikines, M. Kjær, T.
Ploug).
Isolering og karakterisering af det insulinbindende alfa-et
globulin:
Efter injektion af radioaktivt mærket insulin vil omkring
15 % af radioaktiviteten bindes til et alfa-et
serumglobulin, der omsættes langsommere og fordeler
sig anderledes end frit insulin. For at undersøge
den fysiologiske rolle af dette protein er en renfremstilling
nødvendig, dels for at kunne karakterisere
komponenterne efter partiel nedbrydning, og dels for
at kunne fremstille antistoffer mod proteinet med
henblik på bestemmelser af plasmakoncentrationer
under forskellige fysiologiske forhold.
a) For at øge udbyttet og nedsætte denatureringsgraden
af serumproteinet ved isoleringen er en ny
rensningsprocedure udarbejdet (se Årbogen 1982).
Ved denne metode skilles først serumproteinerne efter
størrelse ved gelfiltrering på Sephacryl S 200, og
fraktionen med molekylvægt 80000 til 40000, der indeholder
det eftersøgte alfa-et globulin, isoleres sammen
med adskillige andre proteiner. Fraktionen renses
nu ved to efterfølgende gelfiltreringer gennem
Blue Sepharose og Con A Sepharose fra den største
mængde albumin og glykoproteiner og retineres på
280 Universitetets årbog 1983
en Octyl Sepharose søjle efter tilsætning af ammoniumsulfat.
Efter eluering med etylenglykol indeholder
fraktionen foruden det radioaktive globulin betydelige
mængder albumin, orosomucoid og et ikke identificeret
alfa globulin, som har fælles træk med det
eftersøgte globulin med hensyn til opløselighed, molekylstørrelse
og isoeleketrisk punkt, hvorfor en fuldstændig
adskillelse har været vanskelig.
Det har været forsøgt at opnå en renfremstilling
ved hjælp af en jonbytning med pH og saltgradient
og DEAE Saphacel og med kromatofokusering på
PBE 94 søjle uden tilfredsstillende resultater.
Derimod har det i årets løb vist sig, at kromatografi
af fraktionen på hydroxyapatit a.m. Tiselius
giver en effektiv rensning og et godt udbytte. Den
efterfølgende nødvendige koncentrering ved hjælp af
frysetørring medfører dog betydeligt tab på grund af
denaturering af det labile protein. Det rensede alfaet
globulin synes at være rent bedømt med almindelige
kriterier som immun-, polyacrylamid- og agarelektroforese.
b) Efter immunisering af kaniner med præparationer
af det rensede insulin-bindende globulin er de
opnåede antistoffer anvendt til en immunologisk målemetode.
De hidtil vundne antistofier har dog vist
sig mindre velegnede til måling af plasmakoncentrationer
under normale forhold ved hjælp af raketimmunelektroforese,
på grund af for ringe aviditet.
c) Ved at udsætte det rensede alfa-et protein for
gentagne genfiltreringer har det vist sig, at det er
labilt og spaltes ved opbevaring i saltvand i to til tre
lavmolekylære komponenter, der alle reagerer med
antistoffer mod proteinet. Hvorvidt dette skyldes enzymatisk
virksomhed eller en ustabilitet i strukturen
er ikke afklaret.
Ved hjælp af gradient gelelektroforese i polyakrylamidgel
søges spaltningsprodukterne karakteriseret.
(Fl. Gjedde).
Nyrens rolle i regulationen af den extracellulære væskefases
volumen:
Med udviklingen af en teknik, som tillader direkte og
fortløbende bestemmelse af gennemblødningen i kattenyrens
to venøse drainageområder med nyren in
situ, er vi nu i stand til ved hjælp af den glomerulære
filtrationsfraktion (FF) at beregne den glomerulære
filtrationshastighed (GER) for hvert område.
I det forløbne år har vi afsluttet to undersøgelser
over effekten af intravenøs tilførsel afisosmotisk saltvand
(Ringervæske), som begge demonstrerer de to
drainageområders ulige reaktivitet;
1) Ved infusion af Ringervæske svarende til 2.5 %
af legemsvægten i løbet af 10-15 min. ses i begge
områder en stigning i blodgennemstrømningen.
Denne er mere udtalt i det dybe end i det overfladiske
område. Ved kombination med tidligere resultater
vedrørende filtrationsfraktionen opnået under tilsvarende
omstændigheder finder vi, at saltvandsinfusionen
medfører en stigning i GFR, som er mere
udtalt i det overfladiske end i det dybe område.
2) Ved infusion af Ringervæske med konstant, beskeden
hastighed (1-2 ml. pr. min) ses tilsvarende
ændringer i både blodgennemstrømningen og den
glomerulære filtrationshastighed, som her bestemtes
samtidigt. Virkningen af saltvand på gennemblødningen
er uafhængig af, om infusionen sker direkte i
nyrearterien eller systemisk via en vene, hvorfor der
ikke kan være tale om en direkte effekt af saltvand på
den regionale gennemblødning. Den i tidligere undersøgelser
over filtrationsfraktionen påviste direkte
effekt af saltvand må således være resultatet af en
virkning på GFR. (S. Nybo Rasmussesn, O. I. Nissen
og J. S. Andersen).
Undersøgelser over blodgennemstrømning, kapillærpermeahilitet
og diffusion:
1) I samarbejde med William Paaske og Ole Henriksen
er udført undersøgelser over kapillærpermeabilitet
i skeletmuskulatur for 131 I-albumin på gastrocnemius
muskler perfunderet med Ringervæske tilsat
albumin (5 %). Forsøgene er udført på kattegastrocnemius.
2) Undersøgelser over nogle indikatorstoffers fri
diffusion i vand (agargel) er blevet udført. Stoffernes
renhed er ligeledes bestemt ved disse undersøgelser.
Der er desuden udført bestemmelser af diffusionskoefficienter
for indikatorerne i væskerummet mellem
cellerne i muskelvæv og hjertemuskulatur. Disse undersøgelser
er udført i samarbejde med Stig Haunsø.
3) I samarbejde med Poul Jaszczak er udført en
række målinger med henblik på at vise, at epidermismembranen
har betydning ved måling med en CV
elektrode til transcutan O2 måling.
4) I samarbejde med Jørgen Bojsen, Klaus Kølendorft
og Bent Staberg er udført en sammenligning af
udvaksningshastigheder for 133Xe fra muskelvæv på
mennesker målt med en Cadmium-tel lurid detektor
og en scintillationsdetektor.
5) I samarbejde med William Paaske og Ole Henriksen
er udført undersøgelser over kapillærpermeabilitet
i skeletmuskulatur for l-'5I-fibrinogen og M'Ialbumin
på underarmen på mennesker på Klinisk-
Fysiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. (P.
Sejrsen).
Reproduktionsfysiologiske undersøgelser:
I 1983 har studier af vaginas aminosyreindhold, mobilitet
og ilttension under forskellige faser af menstruationscyklus
været undersøgt. Vi har demonstreret
en kraftig stigning i ilttension ved indsættelse af
pessar og er gået videre i teorien om, at oxygen kan
Det lægevidenskabelige Fakultet 281
være medvirkende til toxinproduktion og dermed
udvikling af toxic shock syndrom (TSS). Elektronmikroskopiske
undersøgelser af vaginalvæggen under
menstruation med og uden tamponanvendelse er
udført i samarbejde med professor Rostgaard, Medicinsk
Anatomisk Institut B. Undersøgelser af IgAindhold
og IgAse aktivitet foregår i samarbejde med
professor Kilian, Mikrobiologisk afdeling, Tandlægehøjskolen,
Århus.
Sammen med R. Virag, Paris er foretaget undersøgelser
af vasoaktiv polypeptids indvirken på blodgennemstrømning
af penis hos normale og impotente
mænd. En primær øgning i flow og volumenøgning
blev påvist i begge grupper. Dette underbygger
vor teori om VIP's medvirken ved den normale peniserektion.
Lene Bohr, B. Ottesen, R. Levin og P.
Wagner har været medarbejdere.
G. Wagner er blevet udnævnt til præsident for International
Academy of Sex Research, desuden associeret
fakultetsmedlem og professor i Clinical Sexology
ved Institute for Advanced Study of Human
Sexuality, San Francisco, USA. Har fremstillet filmen:
»Diagnostic methods in male impotence«, farve,
16 mm, 15 min. Med Ole Vedel Rasmussen som
medforfatter udgivet »Om Tortur«. Hans Reitzels
Forlag, København. Har under orlov i september og
oktober været på rundrejse i Australien, Filipinerne,
Indonesien, Japan og USA, herunder FN, for at foredrage
og vise film om det globale fænomen tortur
og dets mulige bekæmpelse. (G. Wagner).
Insulinfølsom sukkertransport i fedtceller:
1) Ved undersøgelser i 1982 af sukkertransport i
fedtceller lykkedes det at påvise asymmetri af transportmekanismen.
I fortsættelse af dette arbejdes på
at karakterisere asymmetriens temperaturafhængighed.
2) Tidligere undersøgelser har vist, at insulineffekten
på sukkertransport i fedtceller fra trænede rotter
er større end effekten på sukkertransport i fedtceller
fra utrænede rotter. Ved måling af indholdet af
glukose-transport-protein (identificeres ved hæmning
af cytochalasin B-binding med glucose) i subcellulære
fraktioner fra trænede rotters fedtceller er
det lykkedes at vise, at ikke-insulinstimulerede fedtceller
har et forøget intracellulært depot af glucosetransport-
protein, og at dette forøgede depot mobiliseres
til plasmamembranfraktionen ved insulinstimulation.
Denne, af fysisk træning fremkaldte, adaptive
ændring i fedtcellerne må antages at bidrage til
den forebyggende og helbredende virkning, som fysisk
træning udøver overfor visse sygelige ændringer
af organismens fedt- og kulhydratstofskifte.
3) I samarbejde med Lennart Olsson, Rigshospitalet,
forsøges det ved hjælp af monoklonale antistoffer
at identificere fedtcelleoverffadeantigener med relation
til glucosetransportmekanismen. (J. Vinten,
Lone Nørgaard Petersen).
Udgivervirksomhed:
H. Galbo: Co-editor; International Journal of Sports
Medicine.
E.A. Richter: Co-editor: Clinical Endocrinology
and Metabolism.
G. Wagner: Co-editor: European Journal of Obstetrics,
Gynecology and Reproductive Bioiogy. Archives
of Sexual Behaviour. Neurourology, British
Journal of Sexual Medicine. Journal of Sexual and
Marital Therapy. Nordisk Sexologi.
Gæsteforelæsninger:
H. Galbo: American Diabetes Association, Vermont,
Int. Union of Physiological Sciences, Sydney, Garvan
Institute of Medical Research, Sydney.
P. Sejrsen: Universitetet i Linnkoping, Sverige.
Århus Universitet.
G. Wagner: Université de Geneve, Georgetown,
Washington, Université de Paris, University Perth,
Sydney, Melbourne. University of Tohu, Tokio, Japan.
Columbia University, USA Riksståmmen,
Stockholm, Sverige.
Publikationer:
Abildgaard, U., Amtorp, O., Haunsø, S., Rosenkilde,
P., Sejrsen, P.: The local xenon washout method
applidd to the study of blood flow in subcapsular
cortex of the canine kidney. Pffygers archiv
396, s. 182-83, Berlin, Heidelberg 1983.
Allenberg, K., Holmquist, N., Johnsen, S., Bennett,
P., Nielsen, J., Galbo, H.: Effect of exercise and
testosterone on the active form of glycogen synthase
in human skeletal muscle. Biochemistry of
Exercise V, Knuttgen, H.G., Vogel, J A, s.
625-30, Champaign, Illinois 1983.
Fahrenkrug, J., Gammeltoft, S., Staun-Olsen, P.,
Ottesen, B., Stjernquist, A.: Multiplicity of Receptors
for vasoactive intestinal polypeptide
(VIP): Differential effects of apamin on binding in
brain, uterus and liver. Peptides 4, s. 133—36,
USA 1983.
Galbo, H., Kjær, M., Mikines, KJ., Christensen,
N.J., Tronier, B., Sonne, B., Hilsted, J., Richter,
E.A.: The influence of physical training on glucose
turnover and hormonal responses in insulin-induced
hypoglycemia. Biochemistry of exercise V.,
Knuttgen, H.G., Vogel, J.A., s. 675—80, Champaign,
Illinois 1983.
-, Christensen, N.: Sympathetic nervous activity
during exerise. Ann. Rev. Physiol. 45, s. 139-53,
USA 1983.
282 Universitetets årbog 1983
- : Hormonal and metabolic adaptation to exercise.
Stuttgart-New York 1983, 116 s.
Garetto, L.P., Richter, E.A., Goodman, M.N., Ruderman,
N.B.: Enchanced insulin sensitivity of
skeletal muscle following exercise. Biochemistry of
Exercise Eds: Howard G. Knuttgen, James A. Vogel
and Jaques Poortmans, s. 681-87, Champaign,
Illinois 1983.
Henriksen, O., Sejrsen, P., Paaske, W., EickhofT, J.:
Eflect of chronic sympathetic denervation upon
the transcapillary filtration rate induced by venous
stasis. Acta Physiol. Scand. 117, s. 171-76,
Stockholm 1983.
Jensen, S.B., Colstrup, H., Wagner, G.; Erektiv dysfunktion.
Ugeskrift for læger 145, s. 158-62, København
1983.
- , Colstrup, H., Wagner, G., Nystrup, J., Hertoft,
P.: Erektiv dysfunktion,En evaluering af et screeningsprogram
for undersøgelser med særlig henblik
på urodynamiske og hormonelle faktorers betydning.
Ugeskrift for læger. vol. 145, s. 158—62,
København 1983.
Kjær, M., Christensen, N.L., Galbo, H.: Epinephrine
clearance at resA and during exercise, Acta
Physiol. Scand. vol. 118, s. 19A, 1983.
Kruhøffer, P.W.: Handling of inspired vaporized ethanol
in the airways and lungs (with comments
on forensic aspects). Forensic Science International
VOL. 21, s. 1-17, Dublin 1983.
- : Einar Lundsgaard. Ugeskrift for Læger Nr. 10, s.
717-22, København 1983.
Lassen, N.A., Henriksen, O., Sejrsen, P.: Indicator
methods for measurement of organ and tissue
blood flow. Handbook of physiology section:2 The
Cardiovascular system.Volume HI periferal circulation
and organ blood flow part 1., John, T.
Shepherd, Francois M. Abboud, American Physiological
Society., s. 21—63, Baltimore 1983.
Lebech, P., Ottesen, B.: Sex hormones and related
compounds, including oral contraceptives. Side
effects of drugs. Annual 7, Eds. MNG Duhes, s.
382-96, Amsterdam 1983.
Levin, R.J., Wagner, G.: Quantitative analysis of
amino acids in human vaginal fluid during the
menstrual cycle. J. Physiol 343, s. 87, London
1983.
- , Wagner, G.: Human vaginal motility during the
menstrual cycle. J. Physiol 342, s. 24—25, London
1983.
Metz, P., Ebbehøj, J., Uhrenholdt, A., Wagner, G.:
Peyronie's disease and erectile failure. J. Urol.
1983, s. 1103-104, 1983.
Ottesen, B., Møller, M., Willis, E., Fahrenkrug, J.:
Vasoactive intestinal polypeptide (vip) and the
urogenital tract. Systemic role of regulatory peptides,
S.R. Bloom, J.M. Polak, E. Lindenlaub, s. 12,
Stuttgart 1983.
- , Einer-Jensen, N., Carter, A.: Vasoactive intestinal
polypeptide and endometrial blood flow in the
goat. Animal Reproduction Science 6, s. 217-21,
Nederlandene 1983.
- , Gram, B.R., Fahrenkrug, J.; Neuropeptides in
the female genital tract: Efiect on vascular and
non-vascular smooth muscle. Peptides 4, s.
387-92, USA 1983.
- : Vasoactive Intestinal polypeptide as a neurotransmitter
in the female genital tract. Am. J. Obstet
Gynec 147, s. 208-24, New York 1983.
Ploug, T., Galbo, H., Sonne, B., Richter, E.A.:
Muscle glucose metabolism following exercise:
Increased sensitivity to insulinin diabetic rats. Acta
Physiol. Scand. 118, s. 18A, Stockholm 1983.
Rasmussen, S.N., Andersen, J.S., Nissen, O.L: Direct
recording of blood flow in the superficial and
deep venous drainage area of the cat kidney. Acta
physiologica Scandinavica 118, s. D38, Stockholm
1983.
Richter, E.A., Garetto, L.P., Goodman, M.M., Ruderman,
N.B.: Muscle glucose metabolism following
exercise: Relationship to glycogen depletion.
Acta physiol. Scand. 118, s. 12a, Stockholm 1983.
- , Ruderman, N.B., Galbo, H.: Alpha and beta
adrenergic effects on muscle metabolism in contracting,
perfused muscle. Biochemistry of Exercise,
Eds: Howard G. Knuttgen, James A. Vogel
and Jaques Poortmans, s. 766-72, Champaign, Illinois
1983.
Sonne, B., Galbo, H.: Glucose turnover in rats at
rest, during and after running. Acta Physiol.
Scand 118, s. 18 A, Sverige, (Stockholm) 1983.
Søndergaard, F., Ottesen, B., Detlefsen, G., Pedersen,
S., Schierup, L., Lebech, P.: Treatment with
progesterone in threatened abortion and low level
of serum progesterone. Sterility Fertility ??, s. 3,
U.S.A. 1983.
Vinten, J., Galbo, H.: Effect of physical training on
transport and metabolism of glucose in adipocytes.
American Journal of Physiology 244, s.
El29-34, U.S.A. 1983.
Virag, R., Wagner, G.: Comment comprendre Térection.
Gazette Medicale de France 90, s. 1995-98,
Paris 1983.
Wagner, G., Rasmussen, O.V.: Om 'Fortur. København
1983, 167 s.
- , Rasmussen, O.V.: Torturudøvere. Månedsskrift
for praktisk lægegerning 61, s. 167-78, København
1983.
- , Ottesen, B., Fahrenkrug, J.. Vasoactive intestinal
polypeptide (VIP) increases vaginal blood flow
and inhibits uterine smooth muscle activity in women.
Eur. J. Clin. Invest 13, s. 321-24, København
1983.
- : Sexologiserie 1-32. Notabene, Ugeskrift for Læger,
København 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 283
Willis, E.A., Ottesen, B., Wagner, G.: Vasoactive
intestinal polypeptide (VlP)as a putative neurotransmitter
in penile erection. Life Sciences 33, s.
383-91, Dallas 1983.
Jørgen Vinten
Afdelingen Medicinsk-Fysiologisk Institut B,
Juliane Maries Vej 30:
Stab:
Lektor: afdelingsleder Poul-Erik Paulev.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Dermal eskretion af jern:
Sammen med Robert Jordal og Nils Strandberg Pedersen
er der foretaget målinger på sved fra arbejdende
mennesker. I to grupper å 10 distanceløbere
har vi målt jernkoncentrationen i sved og i serum
sammen med relaterede variable (transferrin, ferritin,
m.v.). I den første gruppe samledes uklar sved
fra atleternes dorsalregion under cykling. Jernkoncentrationen
var (x ± SEM) 5,2 ± 1,0 |imol/l i sveden.
I den anden gruppe blev første svedprøve elimineret,
hvorpå 3 konsekutive prøver blev opsamlet:
3,6 ± 1,1 — 2,3 ± 0,2 og 2,4 ± 0,3 |xmol/l. Disse resultater
er i overensstemmelse med de laveste resultater
i den øvrige litteratur. Der fandtes ingen korrelation
mellem jernkoncentrationen i sved og i serum
hos de 20 personer, hvoraf 7 (iflg. transferrin- og
ferritin-koncentrationerne) havde jernmangel. Et
dagligt tab i sved af mere end 18 |imol (1 mg) jern er
mulig hos disse løbere, der træner 125-350 km/uge
hele året rundt. Det dominerende jerntab hos mandlige
distanceløbere sker sandsynligvis gennem sveden,
medens kvinde-atleter mere end fordobler jerntabet
i menstruationsperioden.
Muskelcelle-lækage ved distancetræning:
Sammen med Jens Bjerre-Knudsen, Uffe Brodthagen,
Robert Jordal og Knud Nørregaard Hansen har
vi fundet overraskende permeabilitetsændringer under
human muskelaktivitet først i røde blodlegemer's
membran og senere i membranen omkring muskelceller
og myokardieceller.
Frit hæmoglobin og abnorm myoglobinæmi (over
77 [J.g/1) fandtes i plasma hos 16 løbere og hos ni
ikke-løbere umiddelbart efter distanceløb. Samme
abnormiteter fandtes hos seks elite-roere efter roning.
Sammen med stigningen i fri hæmoglobin og i
myoglobin fandtes en stigning i serum-koncentrationerne
af celle-enzymer (LDH, CK, ASAT, alkalisk
fosfatase) og af forskellige metabolitter. Kompetitive
løb fremkaldte stigning i serum-koncentrationer af
den myokardie-specifikke fraktion af kreatinkinase
hos syv af ni (sunde) eliteløbere. De abnorme fund er
kun forklarlige på basis af protein-lækage fra muskelcellerne
til blodet hos iøvrigt sunde og veltrænede
personer. Myoglobinæmi og en transient rhabdomyolysis
er et alment fænomen ved distanceløb, men
det findes også hos roere. Tidligere hypoteser om
mekanisk celletraume gr. føddernes anslag mod underlaget
holder ikke, da såvel roere som svømmere
udviser samme fænomen som løbere. Tre måneders
løbetræning forhindrede størstedelen af muskellækagen
efter afslappet jogging hos tidligere ikke-løbere.
Hverken den observerede myoglobinæmi eller hæmoglobinæmi
resulterede i noget signifikant jerntab i
urinen.
BJodpladefunktion, fibrinolytisk aktivitet og faktor VIII efter
distance-løb:
Jens Bjerre-Knudsen, Ufie Brodthagen, J. Gormsen,
Robert Jordal, Knud Nørregaard Hansen og undertegnede
har undersøgt 6 løbere fra den danske marathon-
elite og 6 ikke-løbere i forbindelse med testløb
på 28 og på 12 km, respektive. Alle personer
havde samme principielle ændring af blodpladefunktionen.
Vi fandt en signifikant sænkning af den
ADP-inducerede plade-aggregabilitet, en nedsat serotonin-
frigørelse fra pladerne induceret af ADP og
kollagen og en forøgelse af blodplade-faktor 4 straks
efter løb. Antithrombin IH-koncentrationen forblev
konstant. Euglobulin-lysis-tiden blev reduceret med
ca. 50 % og plasminogen-koncentrationen steg signifikant.
De sidste 2 fund angiver en ligelig forøgelse af den
fibrinolytiske aktivitet under distanceløb i de 2
grupper.
Selv om kortvarig, anstrengende muskelaktivitet
af anaerob karakter inducerer blodplade-hyperaggregation,
så synes distanceløb (af aerob karakter) at
inducere en tilstand, hvor plade-aggregationskapaciteten
udmattes.
Der er rapporteret en stigning i faktor VIII prokoagulant-
aktiviteten ved muskelaktivitet. Stigningen
skyldes enten aktivering af allerede cirkulerende faktor
VIII fra en inaktiv form eller forøget syntese.
»Exercise hyperæmi« og terapeutisk motion ved essentiel kyper
tensio arterialis:
Undersøgelsen er udført af Robert Jordal, Ole Kristensen,
Jørgen Ladefoged og undertegnede.
Hos 10 kvinder med marginal hypertension har vi
284 Universitetets årbog 1983
fundet cn gunstig virkning på middelblodtryk og
estimeret total perifer resistance. Virkningen holder
sig i mindst 4 timer efter 20 minutters let muskelaktivitet
(arbejdspuls 130).
Den påviste reduktion af den totale, perifere resistance
er et væsentligt naturfænomen, som kan udnyttes
direkte.
Forklaringen på den klassiske »exercise hyperæmi
« med nedsat modstand synes inden for rækkevidde
alene på basis af klassiske, fysiologiske mekanismer,
hvis eksistens er alment accepterede.
Rejser:
Poul-Erik Paulev har været på rejse til Institute of
Naval Medicine, Kronshagen, Kiel.
Publikationer:
Døssing, M., Paulev, P.: Blood-and air-lead concentrations
during five years of occupational exposure:
The effectiveness of an occupational hygiene
program and problems due to welding operations:.
Ann. Occup. Hyg. 27 (4), s. 367-72, GB.
1983.
Krebs, H.J., Paulev, P.: "Løsningsforslag til essayog
spørgsmålseksamen i skriftlig fysiologi
1980-1983". Værløse 1983, 63 s.
Paulev, P.E.: "Kroppen - sådan fungerer den". København
1983, 148 s.
-, Hunding, A.: Måling af den maximale iltoptagelse
ud fra hastigheden ved stabilt løb. Focus. Idræt nr
5-7. Årgang, s. 201-03, Risskov 1983.
- , Jordal, R., Pedersen, N.S.: "Dermal excretion oi
iron in intensely training athletes". Clinica Chimica
Acta 127 19-27, s. 19-27, Holland 1983.
Poul-Erik Paulev
3: Medicinsk-fysiologisk Institut C
Historie:
Instituttet blev oprettet 1. september 1967 i midlertidige
lokaler i Juliane Mariesvej 28. Februar 1968
flyttede man ind i lokalerne i Rådmandsgade komplekset,
hvis planlægning og indretning professor N.
A. Thorn havde deltaget i.
September 1976 overflyttede man til lokalerne i
Panuminstituttets bygning 12, etage 2 og 3.
Stab:
Professor: Niels Anker Thorn. Lektorer: Peter Bie,
Jens Juul Holst, afdelingsleder Joop Madsen, Hans
Vilhardt, Jørgen Warberg og Marek Treiman (orlov).
Kandidatstipendiater: Arne Astrup, Thure
Krarup og Torben Særmark.
Teknisk-administrativt personale: 11 4/10 (heraf 1
orlov).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hovedforskningsområde er regulationsfunktioner,
udøvet af signalstoffer af polypeptidnatur,
især sådanne hormoner, som frigøres fra hjernens
hypothalamusdel eller fra mavetarmkanalen.
Man studerer, hvorledes stoffernes frigørelse sker,
herunder processer på nervecellelegems- og dendritniveau
og på intracellulært niveau ved selve frigørelsesstedet
i nerveenderne (stimulus-sekretionskobling).
For visse hormoner eller analoge heraf undersøges
yderligere disses cirkulerende tilstandsform,
deres omsætning og virkninger under forskellige
forhold.
Desuden arbejdes der med problemer omkring regulation
af fedtsyremobiliseringen samt med dykkermedicin.
En bredere baggrund for de enkelte grene af forskningsvirksomheden
er beskrevet i tidligere udgaver
af årbogen (se f.eks. 1977-udgaven, side 110-112).
Her skal derfor kun gives en summarisk beskrivelse
af årets aktiviteter.
/. Mekanismen ved stimuleret frigørelse af polypeptid signalmolekyler
fra celler:
Det antidiuretiske hormon (vasopressin), som er det
længst kendte signa\peptid i nerver, anvendes som
model. Det søges klarlagt, i hvilken form signalpeptidet
dannes og oplagres. Stoffet forlader oplagringskornene
og frigøres til blodbanen ved stimulation.
Herved spiller calciumionen og calmodulin, et specifikt
calciumbindende regulationsprotein, en væsentlig
rolle. Mekanismerne herved undersøges. Årets
arbejde kan resumeres på følgende måde.
1.1 Studier over naturen af calmodulinbindende proteiner på
cytoplasmasiden af neurosekretoriske oplagringskorn:
Tilstedeværelsen af sådanne proteiner, som tidligere
er påvist af gruppen, kan være væsentlig i frigørelsesmekanismen.
Karakteristika for 2 klasser af bindingsproteiner
er undersøgt i årets løb. Undersøgelserne
fortsættes (J. Slaninova, stud.med. H.-L. Chenoufi
og N. A. Thorn).
1.2 Studier over Ca2+IMg?+ ATPaser i sekretkorn og mikrovesikler:
I samarbejde med professor M. Gratzl, Universitåt
Ulm, er det vist, at der i mikrovesikler findes en
Det lægevidenskabelige Fakultet 285
CA2+\lg2+ ATPase, der synes at spille en væsentlig
rolle for disse organellers funktion i CaJ+ regulationen.
Derimod har sekretkorn meget ringe ATPase
aktivitet. lonudvekslinger over deres membran kan
forklares uden tilstedeværelse af dette system. En
række undersøgelser herover er foretaget i årets løb
(T. Særmark og N. A. Thorn).
1.3 Udvikling af radioimmunologisk metode til måling af
calmodulin:
Ved hjælp af en ny type antigen konjugering til Nacetyl-
muramyl-L-alanyl-D-isoglutamin (som bindes
til aminogrupperne og kun ændrer calmodulinets
native struktur lidt) har vi, i samarbejde med en
gruppe ved Inst. Organ. Chemistry og Biochemistry,
Nat. Acad. Sci., Prag, fremstillet et antisof mod calmodulin,
som selv er en svag antistofdanner. Antistoffet
kan anvendes til en sensitiv analyse for calmodulin
(J. Slaninova og N. A. Thorn).
IA Studier over den eventuelle betydning af proteinkinase C
systemet i frigørtelsesmekanismen for vasopressin:
Vor hidtidige opfattelse: at Ca2+/calmodulin er det
dominerende regulationssystem, er bekræftet af, at
vi ikke har fundet nogen hormonfrigørende effekt af
en forbolester, som stimulerer proteinkinase C
(stud.med. M. Tiefenthal og N. A. Thorn).
1.5 Karakterisering af »færdiggørelsessenzymer« i neurosekretoriske
sekretkorn:
Vi har fortsat samarbejdet med Dr. Derek Smyth,
Nat. Inst. f. Med. Res., London, især om karakterisering
af en endoaminooxydase i disse sekretkorn.
1.6 Forekomst og evt. funktionel betydning af gastrin og
cholecystokinin i hypofyseneuroner:
I et samarbejde med J. Fr. Rehfeld, L.-I. Larsson
m.fl. er det med anvendelse af en række metodikker,
påvist, at gastrin findes i hypothalamus-hypofyse
neuroner i næsten ens koncentration hos mennesker,
køer, svin, kat og mus, medens cholecystokinin findes
i høj koncentration hos køer, men meget lav koncentration
hos gris og kat. Denne forskel kunne være
forbundet med væsentlig forskellig funktion for de 2
polypeptider. Dette undersøges nærmere.
1.8 Studier over præterminal dopaminregulation af sekretion
af vasopresswn og oxytocin:
Der har været en række meddelelser om en sådan
regulation, men den har aldrig kunnet påvises på
andet end intakte dyr. Vi har påvist, at isolerede
neurosekretosomer stimuleret med K + , frigør langt
mere hormon, hvis stimulationen sker i tilstedeværelse
af propranolol. Herved blokeres sandsynligvis
hæmmende dopaminerge synapser. Det skal yderligere
klarlægges, hvilke andre præterminale regulationer,
der findes i dette system (J. Slaninova og N. A.
Thorn).
2. Perifere effekter af vasopressin og oxytocin:
2.1 Myometriets biokemi:
I forbindelse med studiet af oxytocins binding til
isolerede plasmamembraner fra myometrieceller har
vi indledt studier af membranernes ATPase aktivitet.
Især calciumaktiveret ATPase forekommer med
en meget høj specifik aktivitet (A. Atke og H. Vilhardt).
2.2 Gastrointestinal absorption af vasopressin:
I samarbejde med lektor Peter Bie har vi tidligere
påvist, at vasopressin og analoger kan absorberes fra
tarmkanalen hos hunde. Disse forsøg er nu udvidet
til mennesker. Hydrerede normalpersoner har faet
indgivet den syntetiske vasopression analog DDAVP
opløst i drikkevand og har reageret med et dosisrelateret
antidiuretisk respons. I samarbejde med dr.
Mogens Hammer, med. afd. P, Rigshospitalet er
nogle fa patienter med diabetes insipidus (mangel på
vasopressin) blevet behandlet med peroral DDAVP
med lovende resultater (H. Vilhardt).
2.3 Oxytocins effekt på blodsukkeret:
I samarbejde med lektor Jens J. Holst, lektor Peter
Bie og dr. Thure Krarup har fortsatte undersøgelser
på hunde vist, at oxytocins blodsukkerøgende virkning
primært skyldes en frigørelse af glucagon fra
bugspytkirtel og tarm. Det er ved infusionsforsøg
med oxytocin vist, at plasmakoncentrationer af dette
peptid indenfor det fysiologiske område er i stand til
at øge blodsukkerkoncentrationen.
1.7 Påvisning af at en kemiosmotisk mekanisme næppe forekommer
i frigørelsen af vasopressin:
Stud.med.'erne E. Lund og M. Axelsen har sammen
med N. A. Fhorn i en række eksperimenter vist, at
stærk hyperosmolaritet i mediet har ringe effekt på
en kaliuminduceret hormonfrigørelse.
2.4 Vasopression og blodhjernebarrieren:
I samarbejde med dr. Per Soelberg Sørensen og
overlæge Flemming Gjerris, neurokir. afd., Rigshospitalet
har vi hos patienter med normaltrykshydrocephalus
undersøgt, om vasopressin analogen
DDAVP passerer fra blodet over i cerebrospinalvæ286
Universitetets årbog 1983
sken i lateralventriklerne. Dette viste sig ikke at være
tilfældet selv ved meget høje plasmakoncentrationer
afDDAVP (H. Vilhardt ogj. Warberg).
2.5 Vasopressins virkning på koagulations systemet:
I samarbejde med professor Inga Marie Nilsson,
Malmø Almånna Sjukhuset og lektor Peter Bie, er en
række pilotforsøg udført for at afgøre om en ny og
enklere substratmetode til bestemmelse af koagulationsfaktor
VIII kan anvendes på hundeplasma. Resultatet
af disse forsøg vil være afgørende for, om vi
fremover kan anvende hunde til koagulationsstudier
(H. Vilhardt).
2.6 Indgift af en vasopressin-antagonist til kvinder med
mens truationssmer ter:
I samarbejde med docent Mats Akerlund, Kvinnokliniken.
Lunds Lazarett, har vi vist, at infusion af
små mængder vasopressin til normale kvinder fremkalder
livmoderkontraktioner ledsaget af smerter.
Disse elfekter kan blokeres ved samtidig indgift af en
vasopressin antagonist. Da det har vist sig, at kvinder
med menstruationssmerter har forhøjede plasmakoncentrationer
af vasopressin (selv når de behandles
med smertestillende midler), er det tanken
at afprøve antagonisten på sådanne patienter med
henblik på at opnå smertelindring (H. Vilhardt).
3. Sekretionsmekanismen for hypothalamushormoner:
Sekretionen af hormoner fra hypofysens kirteldel styres
af polypeptider og aminer, der afgives fra nerveender
i hypothalamusdelen af storhjernen og føres til
hypofysen via et specielt karsystem (hypofysens portale
kar). Gennem vore undersøgelser ønsker vi at
belyse hvilke faktorer, der betinger en afgift af disse
hypothalamushormoner samt mekanismen herved.
Årets arbejde har centreret sig omkring følgende
projekter:
3.1 Histaminerg regulation af hypothalamus- og hypofysehormonsekretionen:
Ved indsprøjtning af histamin (en neurotransmitter i
centralnervesystemet (CNS)) i hjernens cerebrospinalvæske
hos bedøvede rotter har vi fundet en dosisafhængig
stimulation af prolaktin (PRL) frigørelsen.
Denne effekt varierer med det anvendte anæsteticum,
men kun i ringe grad med histamins ionisering.
Foreløbige undersøgelser med selektiv stimulation
eller blokering af histamin "1 (H,) eller Hj receptorer
tyder på, at histamin-induceret PRL frigørelse
medieres gennem L^-receptorer. Vi har desuden påbegyndt
forsøg til belysning af histamins mulige effekt
på dopaminsekretionen til hypofysens portale
blod og har i forbindelse hermed etableret en målemetode
for katecholaminer. Der er endvidere udført
forsøg med histamin på ubedøvede rotter (U. Knigge,
S. Matzen og J. Warberg).
3.2 Mekanismen ved prostaglandin-induceret frigørelse af
hypothalamus- og hypofysehormoner:
Ved indgift af naloxone, der blokerer opiatreceptorer,
har vi fundet, at prostaglandin E2 (PGE2)-stimuleret
frigørelse af LH hos rotter næppe medieres af
endogene opiater, medens disse måske spiller en rolle
for PGE2-induceret PRL frigørelse. Vi har studeret
den thermogene effekt af PGE2 med henblik på
en belysning af dennes mulige rolle for hormonfrigørelsen
under PG stimulation. Påbegyndt studier af
PGD2's effekt på LH og PRL sekretionen hos kastrerede
og intakte hanrotter (L. Wogensen og J. Warberg).
3.3 Virkningen af bedøvelse på LH og PRL sekretionen:
Bedøvelse af rotter med 4 forskellige anæstetica
(urethan, pentobarbital, ketamin og althesin) har
vist, at PRL sekretionen hæmmes kraftigt under bedøvelse,
mens effekten på LH er mindre udtalt (S.
Matzen og J. Warberg).
3.4 Virkningen af simulerede G-påvirkninger på endokrine
funktioner hos mennesket:
I samarbejde med F. Bonde-Petersen, P. Norsk og N.
H. Secher har vi fortsat studierne af vasopressin og
aldosteron sekretionen under simuleret vægtløshed
og forøget gravitation (P. Bie, J. Warberg).
4. Renal osmo- og volumenregulation:
Legemets indhold af vand og salt er reguleret overordentligt
nøjagtigt ved et kompliceret samspil mellem
mange regulationssystemer. Nyrernes ekskretion af
vand og natrium-ioner styres hovedsageligt via koncentrationerne
af en række hormoner i plasma og via
aktiviteten i de efferente nyrenerver. Disse mekanismer
påvirkes dog af variationer i det arterielle blodtryk.
Det har i mange år stået klar, at vasopressin er
langt den vigtigste faktor i styringen af vandudskillelsen.
Derimod har det ikke været muligt at opnå en
tilfredsstillende forklaring på mekanismen bag en
række af de ændringer i Na+ udskillelsen, som ses
specielt under eksperimentelle forhold, omend det
længe har været åbenbart, at de mineralocorticoide
hormoner spiller en væsentlig rolle for disse regulatoriske
processer. 1 1983 er udført en række forskelligartede
undersøgelser på mennesker og på hunde
med det overordnede formål at udfylde de største
huller i vor viden vedrørende de kontrolsystemer,
Det lægevidenskabelige Fakultet 287
som via ændringer i hormonkoncentrationer i plasma
styrer nyrernes udskillelse af vand og natriumioner.
4.1 Ved anvendelse af trænede hunde er med eller
uden moderat vandbelastning blevet demonstreret,
at udskillelseshastigheden for natrium-ioner falder
markant og kontinuerligt gennem de første 2-3 timer
efter undersøgelsernes påbegyndelse om morgenen.
Faldet sker også under omstændigheder, hvor der
ikke kan konstateres målelige ændringer i plasmaets
sammensætning med hensyn til osmolalitet, elektrolytkoncentrationer,
renin-aktivitet, aldosteronkoncentration
eller i den glomerulære filtrationshastighed.
Denne 'spontant' udviklede antinatriuretiske
tilstand, som altså optræder uafhængigt af hydreringstilstanden,
er nu genstand for nærmere undersøgelser
udfra den arbejdshypotese, at der er tale om
et catecholaminudløst respons i forbindelse med et
beskedent fald i legemstemperaturen på grund af
den relative immobilisation (M. Munksdorf og P.
Bie).
4.2 Undersøgelserne af virkningerne af hypofysære
peptider på den trænede, vanddiuretiske hunds nyrefunktion
er blevet fortsat. Det er bl.a. vist, at selv i
et meget lavt dosisområde (10 pg/min per kg, som
øger plasmavasopressin med ca. 0.25 pg/ml) udøver
vasopressin en kraftig virkning på den renale vandudskillelse.
Det fandtes endvidere, at sådanne små
doser, i modsætning til større, men dog stadigt submaksimale
doser (se årbogen 1982), virker selektivt
på vandudskillelsen, idet der ikke konstateredes en
samtidig natriurese. En større systematisk undersøgelse
er netop afsluttet for så vidt angår den eksperimentelle
del, men de mange analyser af plasma og
urin er endnu ikke udført (J. Warberg og P. Bie).
4.3 Gennem de seneste år har en hidtil hypotetisk
natriuretisk faktor tiltrukket sig stadigt stigende international
interesse, særligt p gr.a. en række canadiske
arbejder udført på rotter. Vore fortsatte undersøgelser
har koncentreret sig om atrieekstrakter fra rotte
og hund og på det seneste også fra kvæg. Ekstrakterne
er blevet oprensede under vejledning af bioassays
for natriuretisk aktivitet udført såvel på bedøvede
rotter som på trænede hunde. Det er ved årets
slutning lykkedes at nå frem til ekstrakter med betydelig
natriuretisk aktivitet foreløbigt dog under
ukontrollerede omstændigheder. Der foregår et betydeligt
og ressourcekrævende arbejde før den fortsatte
oprensning resulterer i et materiale, som er egnet
som grundlag for en biokemisk og fysiologisk karakteristik
(Chr. Torp Pedersen, M. Munksdorf, H. Vilhardt
og P. Bie).
4.4 Ved anvendelse af raske forsøgspersoner er gennemført
flere serier af undersøgelser over stillingsbetingede
ændringer i karsengens vandindhold, intrathorakale
blodtryk og plasmakoncentrationer af angiotensin,
aldosteron, vasopressin og pankreatisk polypeptid.
Det er vist, at angiotensin-aldosteron systemet
responderer på beskedne intravaskulære tryk/
volumen forskydninger, medens vasopressin sekretionen
kun i ringe omfang forøges. Påvirkninger, som
medfører fald i det arterielle middelblodtryk, er derimod
ledsaget af meget markante stigninger i plasmas
vasopressinkoncentration. Det er karakteristisk,
at såfremt fald i arterietrykket forekommer, da er det
ledsaget af et fald i hjertefrekvensen. Preliminære
resultater af samtidig måling af koncentrationen af
pankreatisk polypeptid antyder, at bradykardien forekommer
samtidigt med en pludselig, kraftig aktivitetsforøgelse
i det parasympatiske nervesystem. En
lang række forsøg, herunder en serie i hvilke der blev
infunderet angiotensin II intravenøst med tre forskellige
hastigheder, er afsluttede men ikke gennemanalyserede.
Disse undersøgelser er gennemført i
samarbejde med reservelæge Niels H. Secher, reservelæge
Kåre Sander Jensen, klinisk assistent Thue
Schwartz, overlæge Jørn Giese samt overlæge Niels
Juel Christensen (A. Astrup, J. Warberg og P. Bie).
5.1 Peptider i den nervøse og parakrine styring af mavetarmkanalens
funktion:
De seneste års forskning har vist, at regulatoriske
peptider, foruden at deltage i den hormonale regulation
af en lang række organers funktion, også udøver
effekt som henholdsvis parakrine transmittorer
(virkning på naboceller efter lokal difTusion) og
egentlige neurotransmittorer (neuromodulatorer).
Afgrænsningen af den fysiologiske betydning af disse
sidste peptid-effekter overfor »etablerede« kontrolsystemer
frembyder store tekniske problemer.
Ud fra resultater af arbejdet med forskellige eksperimentelle
modeller til belysning af især ventriklens
og pankreas' funktion har vi kunnet redegøre for
følgende systemer (hos svinet): 1) den parakrine
funktion af og styringen af somatostatin-sekretionen
i ventrikel og pankreas, 2) betydningen af neuropeptidet
VIP for pankreas væske- og bikarbonat-sekretion,
3) betydningen af neuropeptidet (GRP (Gastrin
Releasing Polypeptide — »mammalian bombesin
«) for ventrikel- og pankreas-funktion. Det har
herigennem vist sig, at peptiderg transmission dels
ligger bag en række, tidligere observerede, »uforklarede
fænomener« (feks. atropinresistens af den nervøse
styring af gastrin-sekretionen og den eksokrine
pankreas-sekretion), dels indgår i styringen af en
række sekretoriske processer, hvor et sådant bidrag
ikke var forudset. (J. J. Holst, S. L. Jensen, O. V.
Nielsen, og S. Knuhtsen).
288 Universitetets årbog 1983
5.2 Den fysiologiske betydning af »intervening peptide sequences
« (resipeptider i hormonforstadier):
Det er vist, at de regulatoriske peptider, og herunder
pankreashormonerne glucagon og somatostatin
samt neuropeptidet VIP, i organismen syntetiseres
via højmolekylære forstadier, de såkaldte (pre)prohormoner,
hvorfra de senere fraspaltes. »Resterne«
af propeptidet udskilles sammen med hormonet,
men herudover kendes intet til betydningen af restpeptiderne,
de såkaldte »intervening sequences«. Ud
fra kendskabet til strukturen af det for de nævnte tre
peptider kodende genetiske materiale (mRNA,
cDNA eller genet) og syntetiske peptider fremstillet
på basis heraf, udvikler vi målemetoder for dele af
disse »intervening sequences«, og vi undersøger med
dette værktøj den faktiske forekomst af peptiderne i
ekstrakter af tarmslimhinde og pankreas fra menneske
og svin. Ved hjælp af analyserne undersøger vi
sekretionen af de identificerede peptider fra egnede
fysiologiske modeller, f.eks. den isolerede perfunderede
svinepankreas. Endvidere undersøger vi effekten
af nye peptider dels på pankreas, dels på den
intakte organisme ved infusion på grise. Vi har foreløbig
studeret proglucagon 1-30 (GRPP), proglucagon
50-65, humant proglucagon 15-40; endvidere arbejder
vi med peptiderne GLP-1 (proglucagon 72-
108) og GLP-2 (proglucagon 126-158); Prosomatostatin
63-80 (somatostatin-28) prosomatostatin 63-
77, og prosomatostatin 1-77. Og endelig pre-pro-
VIP 81-108, som formentlig er identisk med peptidet
PH1. (J. Holst, F. Baldissera, Sheikh, og Fahrenkrug).
6. Heterogeniteten af »gastnc inhibitory polypep tide
(GIP)« specielt med henblik på forholdene ved diabetes
mellitus:
Gastric Inbibitory Polypeptide (GIP) er et tarmpeptid,
der potenserer glucoseinduceret insulinfrisætning.
Nyopdagede Diabetikere har et nedsat GIPresponse
efter måltider, hvilket kan være en medvirkende
årsag til deres nedsatte insulinsekretion. Efter
6-9 måneders insulinbehandling normaliseres GIPresponset.
GIP synes dog ikke i denne situation at
spille en regulatorisk rolle for insulin-sekretionen,
idet GIP-niveauet i plasma ikke ændres ved ændret
metabolisk kontrol.
GIP måles ved radioimmun-analyse. Ved hjælp af
5 forskellige antisera, der anvendes i de forskellige
GIP-laboratorier i verden, har vi undersøgt heterogeniteten
af GIP i menneske- og svine-tarm, samt i
perifert plasma. Herved er en ny immunoreaktiv
GIP-komponent blevet identificeret, og vi har vist at
porcint og humant GIP ikke er identiske. En karakterisering
af de cirkulerende former hos diabetikere
pågår i øjeblikket. Virkningen af GIP på insulinsekretionen
hos diabetikere er undersøgt ved infusion
af højtrenset porcint GIP på insulin-krævende og
ikke-insulinkrævende diabetikere. Analysearbejdet
er under afslutning (T. Krarup).
7. Faktorer af betydning for mobiliseringen af fedtsyrer fra
depotfedt og for deres videre transport:
Under længerevarende muskelarbejde stiger arterieblodets
koncentration af frie fedtsyrer, som udtryk
for at mobiliseringen overstiger forbruget. Ved kunstig
gennemblødning af hundens underhudsfedt er
det under stimuleret lipolyse (nedbrydning af depotfedt)
vist, at en stigning i arterieblodes fedtsyrekoncentration
hæmmer fedtsyremobiliseringen fra vævet
uden at påvirke lipolysen, idet genindbygningen af
frigjorte fedtsyrer i depotfedtet fremmes. I samme
system øges kredsløbsmodstanden betydeligt, når
forholdet mellem fedtsyre- og albuminkoncentrationerne
i arterieblodet overstiger ca. 3. Disse fund demonstrerer
funktionen af 2 feed-back mekanismer i
fedtvævet, der begge regulerer fedtsyremobiliseringen
efter forbruget (J. Madsen, J. Biilow og N. E.
Nielsen).
Også i intakte hundes fedtdepoter er en stigning i
kredsløbsmodstanden påvist, når forholdet mellem
fedtsyre- og albuminkoncentrationen øges (J. Biilow
og A. Astrup).
Det er fundet, at hvilende skeletmuskulatur optager
ca. 20 % af den fedtsyremængde, som blodet
transporterer til muskelen. Undersøgelserne fortsættes
med målinger under forskellige grader af muskelaktivitet
(J. Biilow, J. Madsen og O. Henriksen).
u,Xe-udvaskningsteknikken er i brunt fedtvæv
sammenlignet med microsphere metoden under 60
fold variation af gennemblødningen. En god korrelation
er fundet i hele intervallet (A. Astrup, J. Biilow
ogj. Madsen).
En forsøgsserie til belysning af forskellige anæstesiformers
indflydelse på vasomotorikken er i årets
løb afsluttet (J. Biilow og O. Henriksen).
8. Undersøgelser over lokalisation og mekanisme ved nonshivering
thermogenese:
Det er vist, at efedrin-induceret thermogenese ikke
kan henføres til et øget stofskifte i det formodede
interskapulære brune fedtvæv (BAT), idet undersøgelser
har vist, at de efedrin-fremkaldte høje interskapulære
hudtemperaturer skyldtes en kombination
af dels en øgning af den subkutane gennemblødning,
dels at hudens isolationsværdi interskapulært
er lav. Biopsier udtaget fra de undersøgte områder
indeholdt ikke BAT (A. Astrup, J. Biilow, N. J. Christensen
og J. Madsen).
Retsmedicinske undersøgelser har bekræftet, at
interskapulært BAT er sjældent hos voksne personer.
Det lægevidenskabelige Fakultet 289
hvorimod perirenalt BAT fandtes at være til stede
hos majoriteten (A. Astrup).
Igangværende undersøgelser af gennemblødning
og varmeproduktion i perirenalt BAT under efedrinstimulation
tyder ikke på, at dette væv hos mennesker
har nogen kvantitativ betydning ved nonshivering
thermogenese. Samtidige undersøgelser viser
derimod, at muskelvæv spiller en væsentligere rolle
(A. Astrup, J. Biilow, N. J. Christensen og J.
Madsen).
Indgift gennem 3 måneder af efedrin til let adipøse
viser, at den thermogene effekt af efedrin forøges betydeligt
under behandlingen, medens der for bivirkningerne
er toleranceudvikling. I et andet arbejde er
effekten af efedrinbehandling på den glucose-inducerede
thermogenese undersøgt (A. Astrup, K. Lundsgaard,
N. J. Christensen ogj. Madsen).
En forsøgsrække er indledt, i hvilken man ved kateterisation
af forskellige organer samt ved arteriovenøse
differensmålinger på bedøvede dyr vil søge at
lokalisere organer og væv i hvilke den efedrin-inducerede
thermogenese er særligt udtalt (A. Astrup, J.
Biilow og J. Madsen).
En metode til kontinuerlig måling af gennemblødning
i rotters interskapulære BAT er blevet udviklet.
9. Dykkermedicin:
J. Madsen deltager i Søværnets dykkermedicinske
arbejdsgruppe og har ydet konsulenttjeneste i direktoratet
for statens skibstilsyn samt for Søværnets
dykkerskole. Der foretages fortsat en registrering og
opgørelse af dykkerulykker i Danmark.
J. Madsen har efter invitation holdt foredrag ved
et Nordic Council for Arctic Medical Research Symposium
i Reykjavik.
Gæsteforelæsninger:
N. A. Thorn har holdt gæsteforelæsning ved Sydneys
Universitet, Uppsala Universitet og Universitåt
Ulm.
R Bie har holdt gæsteforelæsninger ved University
of Kansas, University of Tennessee og University of
Wisconsin.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
N. A. Thorn er dansk redaktør af Acta Physiologica
Scandinavica. Har en del af året været dansk redaktør
af Acta Endocrinologica og er medlem af redaktionskomiteen
af andre faglige tidsskrifter.
Gæster:
J. Biilow, N. H. Secher, Chr. Torp Pedersen, K. Sander
Jensen, U. Knigge.
Publikationer:
Biilow, J., Madsen, J.: Denervation and dog subcutaneous
adipose tissue blood flow during exercise.
Acta Physiol. Scand. vol. 118, s. 20A, Stockholm
1983.
- : Adipose Tissue Blood Flow during Exercise. Dan.
Med. Bull. 30, s. 85-100, København 1983.
Biinger, C., Hjermind, J., Biilow, J.: Hemodynamics
of the juvenile knee in relation to increasing intra-
articular pressure. Acta orthop. scand. 54, s.
80-87, København 1983.
- , Biilow, J., Hjermind, J., Harving, S.; Hemodynamics
of the juvenile dog knee in relation to increased
venous outlet resistance. Pffugers Arch 399, s.
129-33, Berlin, Heidelberg 1983.
Baldiserra, F., Munoz—Perez, A., Holst, JJ .: Somatostatin
1-28 is circulating in human plasma. Regulatory
Peptides vol.6, s. 63—69, Amsterdam
1983.
Bie, P., Warberg, J.: Effects on intravascular pressures
of vasopressin and angiotensin II in dogs.
American Journal of Physiology (Regulatory Integrative
Comp. Physiol.) Vol.: 245 (14), s.
R906-I4, Bethesda, MD, USA 1983.
- , Warberg, J., Secher, N.H.; Slow passive tilting in
normal man: Cardiovascular and hormonal responses.
Acta Physiologica Scandinavica Vol.:
118, s. 1 IA, Stockholm 1983.
- : Regulation af nyrernes ekskretoriske funktion på
basis af ekstracellulærvæskens indhold af vand og
natrium-ioner. Disputats. Gentofte 1983, 41 s.
- , Lund, Y., Warberg, J.: Effects of vasopressin and
angiotensin II on vascular pressures in conscious
dogs. Acta Medica Scandinavica Suppl. 677, s.
48-51, Stockholm 1983.
El-Munshid, H., Holst, JJ., Lundquist, L, Lundquist,
G., Schaffalitzky—de-Muckadell, O.B., Håkanson,
R.: Role of the kidney in elimination of
glucagon, secretin and somatostatin in the rat.
Acta Physiol Scand. 117, s. 27-32, Stockholm
1983.
Gale, E.A.M., Bennet, T., MacDonald, LA., Holst,
JJ, Mathews, J.A.: Insulin-induced hypoglycemia:
responses at different levels of severity in
man. Clinical Science 65, s. 263-71, Oxford 1983.
Gratzl, M., Russell, J., Thorn, N.A.: Stimulation-
—dependent uptake of an extracellular marker to
subcellular fractions of isolated neurohypophysial
tissue. Experientia 39, s. 1007-9, Basel 1983.
Grønholt, R., Holst, J.: Stripping of endogenous ligands
from antisera against glucagon. J. Immunol
Meth. vol. 58, s. 83-91, Amsterdam 1983.
Holst, J.J.: Molecular heterogeneity of glucagon in
normal subejcts and in patients with glucagonproducing
tumours. Diabetologia vol. 24, s.
359—65, Springer-Verlag Berlin 1983.
290 Universitetets årbog 1983
— ; Radioreceptorassays for glucagon. Handbook of
Experimental Pharmacology vol 66/1: Glucagon,
ed; Lefebvre PJ., s. 245-61, Berlin 1983.
— ; Glucagon in obesity. Handbook of Experimental
Pharmacology vol 66/2; Glucagon, Ed; Lefebvre,
P.J., s. 507-22, Berlin 1983.
— , Pedersen, J.H., Baldissera, F., Stadil, F.; Circulating
glucagons after total pancreatectomy in man.
Diabetologia vol.25, s. 396-99, Springer-verlag
Berlin 1983.
— , Aggestrup, S., Loud, F., Olesen, M.; Somatostatin-
and glucagon-like immunoreactivity in fundic
mucosa. J.Clin Endocrinol Metab. vol.56, s.
729-32, The Endrocrinol Society 1983.
— , Jensen, S.L., Knuhtsen, S., Nielsen, O.V., Rehfeld,
J.F.; Effect of vagus, gastric inhibitory polypeptide,
and HCL on gastrin and somatostatin
release from perfused pig antrum. Am J Physiol
244, s. G515-22, Washington 1983.
— , Schwartz, T.W., Løvgreen, N.A.; Diurnal profile
of Pancreatic Polypeptide, pancreatic glucagon,
gut glucagon and insulin in human morbid obesity.
Int. J. Obesity vol.7(6), s. 529-38, London
1983.
— , Jensen, S.L., Knuhtsen, S., Nielsen, O.V.; Autonomic
nervous Control of pancreatic somatostatin
secretion. Am.J.Physiol 245, s. E542-48, Washington
1983.
— ; Glucagon - how to prove its role in amino acid
metabolism. Eur. J. Clin.Invest vol. 13, s. 107—08,
1983.
— : Gut glucagon, enteroglucagon, gut GLI, glicentin
— current status. Progress article. Gastroenterology
84, s. 1602-13, Elsevier, New York 1983.
— , Knuhtsen, S., Jensen, S.L., Fahrenkrug, J., Larsson,
L.L, Nielsen, O.V.; Interrelation of nerves
and hormones in stomach and pancreas. Scand. J.
astroenterol vol. 18 (suppl. 82), s. 85-99, 1983.
Jensen, S.L., Christiansen, L., Holst, J J., Oxholm,
A.M.: Duodenal som atostatinoma. Brit.J.Surg
71, s. 159-60, 1983.
Knigge, U., Knuhtsen, S., Holst, JJ., Christiansen,
P.M.: The effect of the peptides THR and GRP on
gastric acid secretion in normal man. Scand J.
Gastroenterol. vol. 18 (suppl. 82), s. 183, Oslo
1983.
Krarup, T., Madsbad, S., Moody, A.J., Regeur, L.,
Faber, O.K., Holst, J J., Sestoft, L.; Diminished
Gastric Inhibitory Polypeptide (GIP) response to
a meal in newly diagnosed type I (insulin dependent)
diabetics. J.Clin.Endocrinol.Metab vol. 56,
s. 1306-12, 1983.
Kiihl, C., Holst, J.J.; Glucagon and Pregnancy.
Handbook of Experimental Pharmacology vol 66;
Glucagon, Lefebvre, PJ. (ed.), s. 239-50, Berlin
1983.1
Madsen, J., Malchow—Møller, A.; Effects of glucose,
insulin and nicotinic acid on adipose tissue blood
flow in rats. Acta Physiol. Scand. vol. 118, s.
175-80, Stockholm 1983.
Munksdorf, M., Warberg, J., Bie, P.; Effects of AVP
on renal function in hydrated conscious dogs. Acta
Physiologica Scandinavica Vol.; 118, s. 37A,
Stockholm 1983.
Olsen, F.S., Slaninova, J., Treiman, M., Særmark,
T., Thorn, N.A.; Calmodulin binding to secretory
granules isolated from bovine neurohypophyses.
Acta physiol scand. 118, s. 355-59, Stockholm
1983.
Slaninova, J., Thorn, N.A.; Production of a high
afilnity antibody specific to the calcium-free form
of calmodulin, using N—acetyl—muramyl-L-alanyl-
D-isoglutamine-calmodulin conjugate. J.
Immunoassay 4, s. 395—406, New York 1983.
Særmark, T., Thorn, N.A., Gratzl, M.; Calcium/Sodium
exchange in purified secretory vesicles from
bovine neurohypophyses. Cell Calcium 4, s.
151-70, Edinburgh 1983.
- , Krieger-Brauer, H., Thorn, N.A., Gratzl, M.;
Ca2+ uptake to purified secretory vesicles from
bovine neurohypophyses. Biochim, Biophys, Acta.
727, s. 239-45, Amsterdam 1983.
Sørensen, T.I.A., Andersen , A.N., Lauritsen, K.B.,
Holst, J.J., Stadil, F., Andersen, B.; Gut hormone
profile after jejunoileal bypass with 3;1 or 1:3 jejunoileal
ratio. Digestion 26, s. 137—45, Basel 1983.
Treiman, M., Weber, W., Gratzl, M.: cAMP-and
Ca2+ calmodulin-dependent endogenous phosphorylation
activity in chromaffin secretory vesicle
membranes; Identification of two phosphorylated
components as tyrosine hydroxylase and protei. J.
Neurochemistry. 40, s. 661-69, New York 1983.
Tøndevold, E., Biilow, J.; Bone Blood flow is cascious
dogs at rest and during exercise. Acta orthop.
scand. 54, s. 53-57, København 1983.
Vilhardt, H., Bie, P.: Antidiuretic response in conscious
dogs following peroral administration of arginine
vasopressin and its analogues. Eur. J. pharmacol.
93, s. 201—04, Holland 1983.
Åkerlund, M., Strømberg, P., Forsling, M., Melin,
P., Vilhardt, H.; Inhibition of vasopressin eflects
on the human uterus by an oxytocin analogue.
Obsterics and gynecology 62, s. 309-12, USA
1983.
- , Kostrezewska, A., Laudanski, T., Melin P., Vilhardt,
H.; Vasopressin eflects on isolated nonpregnant
myometrium and uterine arteries and
their inhibition by deamino-ethyl-lysine-vasopressin
and deamino—ethyl—oxytocin. Brit, J. obstet.
gyaecol. 90, s. 732-38, U.K. 1983.
Niels Anker Thorn
Det lægevidenskabelige Fakultet 291
4: Neurofysiologisk Institut
Historie:
Neurofysiologi omhandler funktionen af centralnervesystemet,
perifere nerver og muskler. I Danmark
voksede forskningsfeltet frem omkring Fritz Buchthai
i årene efter 1933 med tilknytning til Universitetets
gymnastikteoretiske Laboratorium og Rigshospitalets
neuromedicinske Afdeling. Fagets selvstændige
status ved universitetet anerkendes officielt med
oprettelsen af Neurofysiologisk Institut 1. april 1946
og udnævnelsen af Fritz Buchthai som direktør. Fra
spredte lokaler udlånt af Gymnastikteoretisk Laboratorium
og Medicinsk-Fysiologisk Institut samledes
instituttets aktivitet i 1952 på Michaelsen Instituttet
opført med støtte fra Michaelsen Fonden,
Carlsbergfondet og The Rockefeller Foundation. I
1955 blev Fritz Buchthai udnævnt til professor for et
forskningsområde i stadig vækst. Relationen til tilgrænsende
kliniske områder blev formaliseret og
styrket i 1965 med udnævnelsen af Fritz Buchthai til
overlæge ved Rigshospitalets Laboratorium for klinisk
Neurofysiologi. Den voksende interesse for centralnervesystemets
funktion udmøntedes i 1969 i oprettelsen
af et ekstraordinært professorat i adfærdsfysiologi
til A. Mosfeldt Laursen og videreførtes ved
Fritz Buchthais afgang på grund af alder med udnævnelsen
i 1980 af Hans Hultborn som efterfølger.
Samtidig flyttedes instituttet, som nu er en del af
Panum Instituttet.
Udviklingen af det neurofysiologiske forskningsfelt
har været præget af en bevidst satsen på at fastholde
kontinuiteten samtidig med at nye områder
blev inddraget. Instituttets arbejde nåede tidligt international
status inden for basal muskelfysiologi og
perifere nervers og muskulaturens patofysiologi. Disse
områder er fortsat en vital del af Instituttets aktivitet.
Centralnervesystemets fysiologi blev tidligst
inddraget ved studier af synsbarkens cellulære mekanismer
og yderligere forstærket gennem udviklingen
af adfærdsfysiologien. Disse udviklingslinier har
i de seneste år bidraget væsentligt til at muliggøre en
koncentreret indsats på områderne motorisk funktion,
cellulær neurofysiologi og centralnervesystemets
udvikling. Den metodologiske bredde giver instituttet
særlige muligheder for at yde et aktivt bidrag
til den hurtige udvikling inden for neurobiologien,
som i disse år er igang. Metodeudvikling har
historiske traditioner på Neurofysiologisk Institut.
Instituttets stimulator og forstærkerdesign blev udnyttet
på hospitaler og af den medicotekniske industri.
Man var blandt de første til at udnytte elektronmikroskopi
og computerteknik i praktisk forskning.
Fra instituttets start har forskningsaktiviteten haft
stor betydning for undervisning og uddannelse. Neurofysiologisk
Institut var således igangsætter for
kompetanceopbygningen inden for klinisk neurofysiologi
ved danske hospitaler og instituttet har haft
en tæt relation til den kliniske forskning inden for
neurologi og klinisk neurofysiologi, som blandt andet
afspejler sig i, at en lang række kliniske læger har
udført deres disputatsarbejde ved instituttet.
I de senere år har instituttet i stigende grad også
varetaget undervisningen i neurofysiologi for lægestuderende.
Endvidere får mange studerende idag
på frivillig basis deres første forskningsintroduktion
på instituttets laboratorier.
Stab:
Professorer: Hans Hultborn og A. Mosfeldt Laursen.
Lektorer: Ivan Divac, P. Dyhre-Poulsen, Chn. Guld,
Jørn Hounsgaard, Z. Kamieniecka og afdelingsleder
H. Schmalbruch. Seniorstipendiat: Henrik Jahnsen.
Scholarstipendiat: Dan Nielsen.
Teknisk-administrativt personale: 13, heraf fuldtidsbeskæftigede:
7, 34 t. ugl.: 1, 32 t. ugl.: 1, 28 t. ugl.: I,
22 t. ugl.: I, 17 t. ugl.: 1, 16 t. ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning belyser centralnervesystemets
funktion ved at fokusere på nogle la hovedemner, der
angribes fra forskellige synsvinkler i en række delprojekter.
Motorisk funktion belyses i projekter, der omhandler:
de motoriske kontrolsystemers funktion under
bevægelser, den cellulære organisation og cellulære
mekanismer i rygmarvens motoriske system,
celledød og mulighederne for reinnervation under
udviklingen af det neuromuskulære system hos nyfødte
rotter samt morfologisk og histokemisk analyse
af perifere nerver og muskler ved patologiske tilstande
hos mennesket.
Hjernebarkens funktion undersøges i projekter,
der omhandler aktivitetsmønstre hos enkeltceller i
synsbarken ved belysning af øjet med lys af forskellige
bølgelængder, infratemporallappens betydning
for form- og ansigtsdiskrimination, samt kortikale og
subkortikale hjerneområders anatomiske og funktionelle
interaktion.
Hjernecellers membranegenskaber undersøges i
projekter, der omhandler cellespecifikke impulsmønstre,
synaptisk transmission og virkningen af transmitterstoffer
på enkeltceller i centralnervesystemet
samt differentiation af cellespecifikke membranegenskaber
og synaptiske forbindelser i hjernetransplantater.
I det følgende gives en kort oversigt over aktuelle
forskningsprojekter ved instituttet.
292 Universitetets årbog 1983
Motorisk funktion:
Undersøgelse af kontrollen af bevægelser hos vågne dyr og
hos mennesker:
Når et individ lander fra et spring skal bevægelsesenergien
absorberes for at opnå en optimal opbremsning
af faldet. Vi er igang med at undersøge styringen
af landingsmekanismen hos aber. Aktiviteten i
de muskler omkring albueleddet, der deltager i kontrollen
af landingen er meget præcist styret efter et
program, der er fastlagt allerede, når aben sætter af.
Den nervøse aktivering af musklerne sker i kortvarige
byger alternerende mellem bøje- og strækmusklerne
og timingen til landingsøjeblikket er meget
præcis. Længden af albueleddets muskler under
landingen er målt og drejningsmomentet i albueleddet
beregnet. Dernæst blev stivheden af albueleddets
strækmuskel beregnet. Den viste sig at stige lige efter
landingen for dernæst at falde og blive negativ ved
afslutningen af landingsbevægelsen, hvor musklen
stadig var aktiv. På grund af den negative stivhed
resterer kun ringe kraft i strækmusklen som skal udbalancere
bøjemusklen efter landingen. Vi mener, at
den negative stivhed er meget vigtig for en glat landing
og at denne negative stivhed er forårsaget af
den ekstremt hurtige bevægelse i forbindelse med det
specielle aktiveringsmønster i musklen lige efter
landingstidspunktet.
Vi er i gang med at udrede hvilke områder i centralnervesystemet,
der har betydning for styringen af
aktivitetsmønstret, foreløbig ser det ud til at hverken
pyramidebanerne eller den primære motoriske cortex
har betydning for initieringen eller vedligeholdelsen
af mønstret. (Poul Dyhre-Poulsen og Arne Mosfeldt
Laursen).
For at undersøge, om en nøjagtig styring af muskelaktivitet
skyldes øvelse eller anlæg er muskelaktiviteten
under spagatspring undersøgt hos gymnaster
af varierende dygtighed og talent. Jo længere gymnasterne
havde trænet jo bedre blev deres spagatspring,
men der var ingen sammenhæng mellem
præcisionen i styringen af muskelaktiviteten og udførelsen
af springet. Derimod havde talentfulde gymnaster,
d.v.s. de bedste gymnaster og gymnaster, der
hurtigt havde opnået gode resultater trods kort træning
et mere ensartigt og præcist styret aktivitetsmønster
i underbenets muskler. Der er således sammenfald
mellem en træner og dommers bedømmelse
af gymnasternes talent og den fysiologiske målte styring
af muskelbevægelsen. (Poul Dyhre-Poulsen).
Styringen af følgebevægelser undersøges hos aber
og mennesker, der er trænet til at holde konstant tryk
mod et håndtag, der kan bevæges op og ned af en
motor. I modsætning til springforsøgene, hvor opgaven
er den samme fra gang til gang, og derfor kan
indlæres, skal individet her styre sine bevægelser efter
trykket mod hånden for at kompensere håndtagets
bevægelse. Formålet er at udvikle en følsom metode
til at kvantitere udførelsen af bevægelser. (Poul
Dyhre-Poulsen).
Det motoriske systems neuronale organisation i »udgangstrinet
« i medulla spinalis«:
Motorneuroners axoner afgiver i rygmarven kollateraler,
som aktiverer en speciel type interneuron
(Renshawceller). Disse projicerer tilbage til og inhiberer
motorneuroner (og visse interneuroner). Vi
har i dette år fortsat studierne af denne rekurrente
inhibition, som jo giver en negativ tilbagekobling i
selve »udgangstrinet« fra rygmarven. Vi har fundet,
at distributionen af rekurrent inhibition mellem tidligt
og sent rekrutterede motorenheder (langsomme
»røde«, respektive hurtige »hvide«) er betydeligt
mere homogen og gensidig end tidligere antaget.
Delprojektet vedrørende distributionen af rekurrent
inhibition er nu afsluttet og en serie afhandlinger er
ved at blive færdiggjort. Projektet blev beskrevet i
detaljer i sidste års rapport. (H. Hultborn, R. Katz
og R. Mackel).
Langvarig excitabilitetsøgning af motorneuroner fra muskeltenenes
la afferenter:
Man har i lang tid ment, at la afferenternes væsentligste
effekt på motorneuronerne bestod i den direkte
monosynaptiske forbindelse, som bl.a. formidler de
velkendte »senereflekser«. For ca. 6 år siden opdagede
vi, at en kortvarig aktivitetsbølge i la afferenterne
hos ubedøvede, decerebrerede dyr kunne medføre en
meget langvarig excitabilitetsøgning, som vilkårligt
kunne ophæves ved stimulering af visse andre fibergrupper
(gr. II og III-aflerenter). Dette tolkedes
som en polysynaptisk la excitation og den langvarige
effekt forklaredes hypotetisk med en reverberende
aktivitet i lukkede interneuronkredse. I årets løb har
en analyse med intracellular afledning vist, at de
individuelle motorneuroners interne egenskaber er
ansvarlige for den langvarige excitabilitetsøgning.
Med stor forbavselse har vi konstateret, at motorneuronet
- the final common pathway - har bistabile
egenskaber, således at en kortvarig depolarisation
igangsætter en vedvarende plateaudepolarisering,
som kan ophæves ved en kortvarig hyperpolarisering
hvorefter det oprindelige membranpotential atter
nås. Endvidere har vi påvist, at den bistabile
egenskab afhænger af tilstedeværelse af transmitterstoffet
serotonin. Det kan forudses, at sådanne regulerbare
bistabile egenskaber hos spinale neuroner vil
være en afgørende mekanisme i den neuronale kontrol
af visse basale bevægelsesmønstre (»pattern generators
«), (J. Hounsgaard, H. Hultborn, B. Jespersen
og O. Kiehn).
Det lægevidenskabelige Fakultet 293
Sen-forandringer af rygmarvsreflekser efter spinale skader:
Beskadigelser af de såkaldte »øvre motorneuroner« i
storhjernen og hjernestammen eller deres baner ned
gennem rygmarven fører ikke kun til nedsat eller
manglende evne til at udføre voluntære bevægelser
(parese eller paralyse), men også til udvikling af spasticitet
og øget muskeltonus. I det aktuelle projekt
har vi på forsøgsdyr undersøgt, hvorledes reflekser
fra muskel- og hudafferenter forandres efter kroniske
rygmarvslæsioner. Projektet belyser den neuronale
plasticitet efter læsioner, og især deres betydning for
spasticitetens genese og patofysiologi. Projektet er
foreløbig afsluttet med en serie afhandlinger. (H.
Hultborn og J. Malmsten).
Analyse af en aktivitetsafhængig retrograd transsynaptisk
transport af wheat-germ-agglutinin horseradish peroxidase:
Retograd transsynaptisk transport af tracers er anvendt
i et metodeudviklingsarbejde for at lokalisere
specifikke grupper af interneuroner, som projicerer
til en defineret motorneurongruppe. Vi har påvist
retrograd transsynaptisk mærkning af indskudsneuroner
efter injektion af wheat-germ-agglutinin horseradish
peroxidase i perifere motoriske nerver. Efter
selektiv aktivering af en specifik refleksbane, hvor
interneuronens lokalisation på forhånd var kendt,
fandtes at disse viste en meget stærkere peroxidasereaktion
end de, som ikke blev aktiverede. Den retrograde
transsynaptiske transport synes altså at være
aktivitetsafhængig. (H. Hultborn, E. lankowska og
B. Storai).
Celledød i en kritisk fase i det neuromuskulære systems udvikitng:
Den første del af en eksperimentel undersøgelse, som
viser at alle motoriske nerveceller hos rotter dør hvis
ischiasnerven overskæres kort efter fødslen, er afsluttet.
Denne iagttagelse viser, at en bestemt fase i muskulaturens
udvikling har afgørende betydning for
nervesystemets modning. Denne »følsomme« fase
falder sammen med den »naturlige« nervecelledød
under udviklingen. Man har kendt fænomenet fra
amfibier og kyllingeembryoner, men antaget af denne
periode hos rotter lå i fostertiden. Den anden del
af forsøgene skal vise, hvilken rolle den »naturlige«
nervecelledød har ved de motoriske enheders udvikling
som hos rotter foregår i samme tidsrum, d.v.s.
kort efter fødslen. Fordelen ved nyfødte rotter som
undersøgelsesobjekt er at disse med hensyn til udvikling
af det neuromuskulære system svarer til menneskefostre.
Vi håber at kunne bidrage til forståelsen af
den infantile spinale muskelatrofi Werdnig-HofTmann,
som begynder i fostertiden med tab af motoriske
nerveceller og i de fleste tilfælde fører til barnets
død i det første leveår.
Histokemisk og ultrastrukturel analyse af humane muskelsygdomme:
To undersøgelser af henholdsvis den tredimensionale
struktur af muskelfibre hos patienter med muskelsvind
af typen Duchenne, og af en hidtil ukendt muskelsygdom
hos ældre kvinder med abnorme muskelmitokondrier
og øjenmuskellammelser (i samarbejdet
med O. Sjo, Rigshospitalets øjenafdeling) er afsluttet.
Materiale fra omkring 500 muskelbiopsier fra patienter
er ved at blive bearbejdet med henblik på at
afgøre, hvilke sygdomme der specifikt angriber hurtige
eller langsomme muskelfibre. (FI. Schmalbruch
og Z. Kamieniecka).
Afdeling for histokemi og elektronmikroskopi har
fortsat stillet sine tekniske muligheder og ekspertise
til rådighed for neurologiske og pædiatriske hospitalsafdelinger
og har undersøgt muskel- og nervebiopsier
fra patienter med neuromuskulære sygdomme
som ikke kunne diagnosticeres ved hjælp af rutinemetoder.
H. Schmalbruch er blevet sagkyndigt medlem
af »Referenzzentrum fur neuromuskulare
Krankheiten« som er grundlagt af det tyske selskab
for neuropatologi for at bistå med bedømmelsen af
muskelbiopsier i særligt vanskelige tilfælde.
H. Schmalbruch er på opfordring af Springer-Verlag
i gang med at skrive en ny udgave af muskelbindet
til håndbogen for mikroskopisk anatomi. Forfatteren
til de to første udgaver i 1931 og 1956 var
Håggquist. (Z. Kamieniecka, H. Schmalbruch).
Hjernebarkens Funktion:
Undersøgelse af synsbarkens funktion ved opfattelse af
farver:
Vi har fortsat undersøgelsen af, om sekundær synsbark
hos aber kan opdeles i underområder, i hvilke
cellerne kun behandler enkelte af de stimulusparametre,
der er virksomme for nærtliggende celler i de
mere perifere centre for synsopfattelsen. Specielt undersøger
vi, om en videre behandling af farveindtryk
i særlig grad er knyttet til området V4.
Foruden områderne V2, V3 og V4A (se årsrapport
1982) har vi i år undersøgt området V4B, der
ligger i gyrus prælunatus inden for ca. 1 cm fra afslutningen
af sulcus occipitalis. Vi har i V4B fundet
celler, der må karakteriseres som farvespecifikke,
idet de kun reagerede inden for et snævert bølgelængdeområde
(< 10 % af området for synligt lys).
Desuden kunne de påvirkes af bølgelængden af den
adapterende baggrund, mens orientering og form af
lysglimt samt retning af bevægelse ikke kunne ændre
spektralsvaret. Det er endvidere sandsynligt, at cellerne
har modtagefelter, som dækker en hel synsfeltkvadrant,
idet vi for en del celler har fundet samme
20 Årbog 1983
294 Universitetets årbog 1983
spektralsvar nær fovea og op til 10 grader fra denne.
Begge øjne viste samme reaktionsmønster.
Det er fornyligt blevet hævdet fra andre forskergrupper,
at V4 ikke har større betydning for farveopfattelsen
end f.eks. den primære synsbark (VI), fordi
man i begge områder finder celler med snæver spektralfølsomhed.
For VI har vi selv tidligere vist, at
der er en sammenhæng mellem orientering og farve,
og C. R. Michael har beskrevet farvefølsomme underfelter,
der især nær fovea er forholdsvis små. De
farvefølsomme celler, vi nu har fundet i V4B, er derfor
kvalitativt helt forskellige fra de farvefølsomme
celler i VI. (V. O. Andersen, C. Guld, D. Nielsen, O.
Sjo).
Komplekse synsfunktioner i temporallappen:
De fleste neuroner i temporallappens gyrus og sulcus
temporalis superior samt i infratemporal cortex
(area 21) har tilsyneladende en visuel funktion da de
aktiveres som svar på visuelle stimuli. Neuronerne
har meget store synsfelter og det har ikke været muligt
at fastslå hvilken synsfunktion disse neuroner
har ved registreringsforsøg. Fjernelse af infratemporal
cortex på begge sider fremkalder hos aber langsom
indlæring af opgaver, der kræver visuel skelnen
mellem objekter. Visuel skelneevne er imidlertid kun
påvirket i let grad i direkte prøver (se tidligere årsrapporter).
Et spor viste sig for nogle år siden, da man i elektrofysiologiske
undersøgelser fandt at neuroner i
bunden af sulcus temporalis superior svarede selektivt,
når aben blev præsenteret for ansigter. Det kunne
enten være virkelige ansigter fra aber eller mennesker
eller billeder.
Jeg har undersøgt lokalisation og udbredning af
disse neuroner med C14 mærket 2-deoxyglucose og
autoradiografi, som beskrevet i sidste års rapport.
Jeg har bekræftet, at der findes neuroner i sulcus
temporalis superior som aktiveres, når aben har været
intens beskæftiget med at skelne ansigter. Overraskende
viste det sig, at disse neuroner forekom
samlet i klynger. Tilsvarende klynger var ikke til stede
i hjernen fra kontrolaberne.
Jeg har dernæst undersøgt om skelneevnen for ansigter
påvirkes, når væv fra temporallappen Qernes
på begge sider. Fjernelse af det oprindeligt beskrevne
område i bunden af sulcus temporalis sup. havde
ingen virkning. Heller ikke ablationer, som strakte
sig frem mod temporalpolen havde nogen indflydelse
på skelneevnen for ansigter. I den sidst opererede
abe med en ablation, der medinddrager infratemporal
cortex helt frem til temporalpolen, er der imidlertid
en skelnedefekt. Samtidig er der som ventet en
forringet tærskel for skelnen mellem cirkler og ellipser.
Manglende skelneevne mellem kendte ansigter
findes hos visse neurologiske patienter og symptomer
betegnes aprosopagnosia. Det strukturelle
grundlag for denne lidelse er ikke klarlagt. Denne
undersøgelse på aber kan belyse problemet og den er
således motiveret af både teoretiske og praktiske interesser.
(A. Mosfeldt Laursen).
Prosencephaliske systemers kemi, struktur og funktion:
Dele af vort hidtidige arbejde synes at vise, at prosencephalon
kan inddeles i »systemer«. Disse »systemer
« er en »vertikal« inddeling, som består af et
corticalt område og dets associerede dele af thalamus
og neostriatum. »Systemerne« menes at være
anatomisk-funktionelle realiteter i lige så høj grad
som de prosencephaliske »lag«: thalamus, neostriatum
og cerebral cortex. Relationen mellem »systemerne
« og »lagene« i prosencephalon minder om
forholdet mellem »søjlerne« og lagene i cortex.
Vort igangværende arbejde søger at belyse disse
»systemers« kemi, struktur og funktion - vor største
indsats er koncentreret omkring det præfrontale system
(som består af den mediodorsale thalamiske
kerne, præfrontal cortex og den tilhørende del af neostriatum).
Blandt vore nyeste resultater kan nævnes; (1) epileptisk
aktivitet i et cbrticalt område spredes i visse
tilfælde ikke straks til hele den tilhørende del af neostriatum,
men derimod først til visse »moduler« inden
for dét neostriatale »område« — til tider derefter
til resten af »området«, (2) vedvarende epileptisk
aktivitet i et cortialt område blokerer (eller reducerer
betydeligt) både den anterograde og retrograde axonale
transport af horseradish peroxidase i de neuroner,
som er reciprokt forbundne med det aktive område,
(3) det auditive system - som hos alle undersøgte
non-humane arter er »overaktivt« (i forhold til
andre sensoriske systemer) i det normale individ - er
hos rotten fundet at bevare »overaktiviteten« selv i
dyr, som er fuldt habituerede til undersøgelsessituationen,
(4) hos rotter med læsioner af redefinerede
subdivisioner af præfrontal cortex er det fundet, at
en ny test, som måler evnen til at udføre en given
adfærdssekvens, er følsom for læsion af »orbital« og
(i mindre grad) dorsomedial præfrontal cortex, (5)
to varianter af »delayed alternation«-testen er fundet
ikke at være ækvivalente for rotter med læsion af
»præfrontal neostriatum« — dyrets mulighed for at
opbygge »kompenserende adfærd« i den ene variant
synes at eliminere det »præfrontale symptom« i denne
test, (6) ved undersøgelse af indlæring og genkaldelse
af en »præfrontal opgave« (»delayed alternation
«) før og efter læsion af præfrontal cortex hos
unge og »midaldrende« rotter er det fundet, at alderen
svækker genkaldelsen, men ikke indlæringen, (7)
i en ny indlæringstest til undersøgelse af engangsbetingning
og generalisering er virkning af d-amfetaDet
lægevidenskabelige Fakultet 295
min undersøgt, og det er fundet, at både de i testen
undersøgte »rumlige« og »temporale« adfærdsmønstre
bliver dosisrelateret modificeret af d-amfetamin.
(Ivan Divac og Jesper Mogensen).
Hjernecellers membranegenskaber:
Nervecellers elektrofysiologi i thalamus og substantia nigra:
Introduktionen af in vitro metoder, specielt slice-teknikken,
har betydet, at man er blevet klar over, at
cellerne i pattedyrs centralnervesystem har forskellige
elektriske egenskaber. Dette betyder bl.a., at synaptiske
potentialer integreres forskelligt i de forskellige
celletyper. F.eks. kan et givet aktivitetsmønster i
en gruppe afferente fibre til to forskellige cellegrupper
udløse helt forskellige svar fra de to populationer.
I årets første halvdel har jeg arbejdet på Department
of Physiology & Biophysics, New York University
Medical Center og færdiggjort et studie af thalamiske
neuroners membranegenskaber. De tids- og
spændingsafhængige membrankonduktanser sætter
cellerne i stand til at svare på stimulation med enten
en kort og hurtig byge af aktionspotentialer eller
med repetitiv fyring, der varer lige så længe som
stimulationen. Det er det initiale membranpotential,
der afgør om den ene eller den anden type af svar
udløses. Under visse omstændigheder kan neuronerne
endvidere give sig til at oscillere, d.v.s. fyre spontant
med en bestemt frekvens. De dominerende frekvenser
ser ud til at falde sammen med frekvensen af
alfa- og theta rytmen i EEG-et. De thalamiske neuroners
membranegenskaber kan således indgå i en
forklaring af EEG-ets opståen. Det viste sig endvidere
noget uventet, at alle celler i thalamus synes at
have de samme egenskaber (H. Jahnsen sammen
med R. Elinas, New York).
Cellerne i substantia nigra er ligeledes blevet undersøgt
ved hjælp af slice-teknikken. Disse celler viser
sig at kunne generere forskellige typer af Ca+ +
aktionspotentialer i dendritterne foruden de sædvanlige
Na++ aktionspotentialer i soma og axon. Ca++-
aktionspotentialerne spiller muligvis en rolle for differentiel
transmitterfrigørelse for dendritterne - en
mulighed, der i øjeblikket undersøges (H. Jahnsen
sammen med R. Elinas, New York og S. Greenfield,
Oxford).
Analyse af nervecellers membranegenskaber i de dybe cerebellarkerner:
På Neurofysiologisk Institut har jeg i efteråret startet
en forsøgsserie, der skal klarlægge membranegenskaberne
af celler i de dybe cerebellarkerner, neuroner,
hvorom der vides meget lidt, fordi deres beliggenhed
i CNS gør det vanskeligt at registrere fra dem. Cellerne
er interessante, fordi de generer cerebellums
eneste efferente aktivitet og fordi de har et massivt
GABA-ergt input for cerebellar cortex. Studiet af
GABA-erge transmissionsmekanismer er et fortløbende
projekt på Neurofysiologisk Institut (se tidl.
årsrapporter). Foreløbige resultater har vist, at neuronerne
i de dybe cerebellarkerner har egenskaber,
der minder om dem, man finder hos Purkinje-celler i
cerebellar cortex. I denne forbindelse er det interessant,
at de to celletyper ontologisk er nært knyttet til
hinanden (H.Jahnsen).
Elektrisk kobling mellem pyramideceller i hippocampus:
I tidligere arbejder (se bl.a. H. Schmalbruch og H.
Jahnsen, årbog for 1981) er det vist, at visse pyramideceller
er koblet via gap-junctions. Endvidere kan
flere celler farves ved at injicere farvestof i en enkelt
celle gennem en mikropipette. Dette antages at ske
ved at farvestoffet spredes via gap-junctions fra celle
til celle (dye-coupling). I en 'follow-up' undersøgelse
testes om dye-coupling kan forhindres ved at acidificere
cellernes cytoplasma. Dette vides at nedsætte
permeabiliteten af gap-junctions. Mod forventning
var frekvensen af dye-couplede celler lavere end den
der er publiceret af andre laboratorier. Det ser ud
som om acidificering giver en vis reduktion af dyecouplingen
i hippocampus (H. Jahnsen og B. Mac-
Vicar, Calgary, Canada).
Intakte nervenetværk in vitro:
Mange aspekter af hjernens fysiologi kan med fordel
studeres in vitro. Vi har fundet at større isolerede
hjerneområder fra koldblodede hvirveldyr er funktionelt
intakte in vitro og har således undgået de
drastiske tab af synaptiske forbindelser, der er forbundet
med anvendelse af snitpræparater fra pattedyr.
I et præparat fra skildpadder bestående af hjernestammen
og cerebellum en bloc undersøges Purkinje-
cellernes membranegenskaber og disse egenskabers
betydning for synaptisk integration. Desuden
er der udviklet et præparat bestående af flere
rygmarvssegmenter med tilhørende for- og bagrødder
(J. Hounsgaard og J. Midtgaard).
Komplexe transmittervirkninger i centralnervesystemet:
Synaptiske transmitterstoffer kan påvirke postsynaptiske
cellers aktivitet ved en lokaliseret membrankonduktans
ændring (der som regel ændrer membranpotentialet).
Der er dog god grund til at antage,
at nogle transmitterstoffer også har en række metaboliske,
trophiske og 'modulerende' virkninger. I forsøg
omtalt andetsteds i denne årsrapport fandtes en
serotoninafhængig bistabilitet for motorneuronets
membranpotential, som bedst kan forklares ved at
20*
296 Universitetets årbog 1983
serotonin, uden at påvirke membranpotentialet, reducerer
en spændingsafhængig kaliumkonduktans
over en stor del af motorneuronets membran (muligvis
via cyclisk AMP). For nøjere at klarlægge den
cellulære virkningsmekanisme forsøges i en række af
ovennævnte in vitro præparater at finde en egnet
celletype for nærmere analyse. (J. Hounsgaard, H.
Jahnsen ogj. Midtgaard).
Synaptiske forbindelser og cellespecifikke membranegenskaber
i hjernetransplantater:
Som omtalt i sidste årsrapport undersøges transplanterede
nerveceller med henblik på at klarlægge
hvilke faktorer, der påvirker udviklingen af cellespecifikke
membranegenskaber og synaptiske forbindelser.
Vi har vist, at ikke blot umodne nerveceller i
transplantatet, men også celler, der dannes fra stamceller
efter transplantationen, udvikler membranegenskaber,
der ikke kan skelnes fra de egenskaber
disse celletyper har i den normale hjerne. Da vi har
vist, at de transplanterede celler synaptisk er i kontakt
med helt andre celler end i den normale hjerne
må det antages, at membranegenskaberne udvikles
uafhængigt af de synaptiske forbindelsers identitet.
I de fortsatte forsøg undersøges sammenhængen
mellem de transplanterede cellers morfologiske og
fysiologiske udvikling, specificiteten og omfanget af
synaptisk interaktion mellem værtshjernen og transplantatet
samt hvilke af de normale funktionelle interaktioner
mellem nerveceller, der reproduceres i
transplanteret hjernevæv. (J. Hounsgaard, J. Midtgaard
og Y. Yarom).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
H. Hultborn, coeditor for Exp. Brain Res.
J. Hounsgaard: Editorial Board for Neuroscience.
I. Divac: Editorial Board for Acta Neurobiologia Experimentalis.
Gaster og rejser:
Brian MacVicar. Ph.D. (Calgary). Y. Yarom. Ph.L).
(Jerusalem). R. Katz, Ph.D. (Paris). S. Marinkovic,
docent (Beograd). B. Jespersen, stud.med. O.
Kiehn, stud med. J. Midtgaard, stud.med. J. Mogensen,
stud.mag.art. H. Jahnsen, New York University
(6 mdr.). J. Hounsgaard, Hebrew University,
Jerusalem (2 mdr.).
Gæsteforelæsninger:
H. Hultborn: Brain Research Institute, Ziirich.
I. Divac: EU.PS. Satellit Symposium, Lorne,
Australien; Conference Ganglions de la Base, Marseille;
CIBA Foundation Symposium om basalganglierne,
London.
H. Jahnsen, European Neuroscience Congress,
Hamburg.
Andet:
Et blandingsapparat til toxiske stoffer er blevet udviklet
på instituttets værksted.
Publikationer:
Alheid, G.F., Mogensen, J., Divac, L, Heimer, L.:
Aphagia after unilateral microinjections of a retrograde
fluorescent tracer in rat hypothalamus or
globus pallidus. Society for Neuroscience Abstracts,
Volume 9. Part 1, Society for Neuroscience,
s. 189-89, Bethesda, Maryland, USA 1983.
Andersen, V., Guld, C., Sjo, O.: Colour processing
in prestriate cortex of vervet monkey. Colour Vision
Physiology and Psychophysies, J.D. Molion
and L.T. Sharpe, The Psyachological Laboratory,
Univ. of Cambridge, s. 5, 24/28 Oval Road, London
NWI 1983.
Crone, C., Hultborn, H.: Spinal pathophysiology of
spasticity. Actual Problems in Multiple Sclerosis
Research, Ejner Pedersen, Jørgen Clausen & Lis
Oades, s. 87-95, København, Århus, Odense.
1983.
- , Hultborn, H., Malmsten, J., Mazieres, L.: Tonic
stretch reflexes and their dependence of polysynaptic
excitation from muscle spindle la afferents.
Actual Problems in Multiple Sclerosis Research,
Ejner Pedersen, Jørgen Clausen & Lis Oa des, s.
99-105, København, Århus, Odense 1983.
Divac, L: Two levels of functional heterogeneity of
the neostriatum. Neuroscience Vol. 10, s.
1151-55, Great Britain 1983.
Dyhre-Poulsen, P., Laursen, A.M.: Negative Stiffness
of the elbow joint in monkeys landing from a
leap. Neuroscience Letter Supplement 14, s.
101-02, Elsevier, Holland 1983.
Gobel, H., Schmalbruch, H., Schroder, J.: Die diagnostische
Muskelbiopsie. Aktuelle Neurologie 3, s.
104—05, Stuttgart-New York 1983.
Hounsgaard, J., Nicholson, C.: Potassium accumulation
around individual Purkinje cells in cerebellar
slices from the guinea-pig. Journal of Physiolo
gy 340, s. 359-88, London 1983.
- , Nicholson, C.: Diffusion in the slice microenvironment
and implications for physiological studies.
Federation Proceedings 42, s. 2865—68, USA
1983.
- , Yarom, Y., Midtgaard, J.: Functional properties
of neurons in brain transplants. Neuroscience Letters
Supplementum 14, s. 172, Elsevier, Holland
1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 297
Hultborn, H., Malmsten, J.: Changes in seqmental
reflexes following spinal cord hemisection in the
cat. Acta Physiol Scand 119, s. 423—33, 1983.
- , Malmsten, J.: Changes in segmental reflexes following
chronic spinal cord hemisection in the cat.
Acta Physiol Scand 119, s. 405-22, 1983.
- , Malmsten, J.: Changes in segmental reflex transmission
following chronic spinal hemisection in
the cat and the rat. Actual Problems in Multiple
Sclerosis Research, Ejner Pedersen, Jørgen
Clausen & Lis Oades, s. 96-98, København, Arhus,
Odense. 1983.
- , Katz, R.: Amount of recurrent inhibition in type-
-identified motoneurones. Acta physiol. Scand.
Vol . 118,, s. 31A, Stockholm 1983.
- , Malmsten, J.: Changes in segmental reflexes following
chronic spinal cord hemisection in the cat.
I. Increased monosynaptic and polysynaptic ventral
root discharges. Acta Physiologica Scandinavica
119, s. 405-22, Stockholm 1983.
- , Malmsten, J.: Changes in segmental reflexes following
chronic spinal cord hemisection in the cat.
II. Conditioned monosynaptic test reflexes. Acta
Physiologica Scandinavica 119, s. 423—33, Stockholm
1983.
Jahnsen, H., Laursen, A.M.: Brain slices. Current
methods in cellular neurobiology. Vol. 3: Electrophysiological
and optical recording techniques
(chapter 7: Brain Slices), Editors: J.L. Barker &
J.F. McKelvy, s. 190-224, New York 1983.
Kamieniecka, Z.: Ptosis, ophthalmoplegia and mitochondrial
abnormality: clinical, morphological
and electrophysiological fmdings in 46 patients.
Mitochondrial Pathology in Muscle Diseases, G.
Scarlato, C. Cerri (Eds.), s. 71-85, Piccin Medical
Books, Padua, Italy 1983.
Laursen, A.M.: Discrimination of familiar faces studied
with C 14 2—DOG and with temporal lesions
in monkeys. Proceedings of the European Brain
and Behaviour Society. s. 63, Marseille 1983 1983.
- : Choosing between COj and electrical stunning of
pigs a preliminary examination of stress and ethics.
Stunning of animals for slaughter., s. 64—72,
Boston, The Hague, Dordrecht, Lancaster 1983.
Malmsten, J.: Time course of segmental reflex changes
after chronic spinal cord hemisection in the
rat. Acta Physiol.Scand. 119, s. 435—443, Stockholm
1983.
Mogensen, J., Williams, G., Divac, L: Activity of the
auditory system in rats habituated to a test chamber;
A 2-deoxyglucose study. Acta Neurobiologiae
Experimentalis Vol. 43, nr. 4—5, s. 283-90,
Warszawa 1983.
Nielsen, D.E.: A functional model of the wiring of
the simple cells of visual cotex. Biologicai Cybernetics
47, s. 213-22, Berlin 1983.
Pierrot-Deseilligny, E., Katz, R., Hultborn, H.:
Functiqmal Organization of Recurrent Inhibition
in Man: Changes preceding and accompanying
voluntary movements. Advances in Neurology,
vol. 39 Motor Control Mechanisms in health and
disease, John E. Desmedt, s. 443-57, New York
1983.
Schmalbruch, H., Kamieniecka, Z.: Zur morphologischen
Differentialdiagnose nekrotisieren der
Myopathien. Aktuelle Neurologie 3, s. 83-88,
Stuttgart-New York 1983.
— ; Nekrose und Regeneration von Skelettmuskelfasern
bei myogenen Erkrankungen. Wiss. Ztschr.
Friedrich-Schiller-Univ. Jena, Math.-Naturwiss.
R., 2. Jg (1983), H. 4/5.
— ; Freeze-fracture studies of experimentally damaged
skeletal muscle fibers. Disorders of the Motor
Unit. D.L. Schotland (Ed.) John Wiley &
Sons.
— : The fine structure of mitochondrial abnormalities
in muscle diseases. Mitochondrial Pathology in
Muscle Diseases, G. Scarlato, C. Cerri, s. 39-56,
Piccin Medical Books, Padua, Italy 1983.
Jørn Hounsgaard
5: Institut for Biofysik
Historie:
Inden for de sidste 30 år har faget biofysik udviklet
sig som en selvstændig disciplin inden for den almene
fysiologi. I Danmark etableredes faget biofysik
som led i opbygningen af studieplanen af 1967 for de
lægevidenskabelige fakulteter under Københavns og
Århus universiteter. Ved denne omlægning og fornyelse
af fysiologiundervisningen — som var et af studieplanens
resultater — pålagdes det et Institut for
Biofysik at tilrettelægge og varetage et biofysisk orienteret
kursus i almen cellefysiologi som introduktion
til den efterfølgende mere organ- og organisme
orienterede fysiologiundervisning.
Det første professorat i biofysik besattes i 1965
med Ove Sten-Knudsen (1919-), som samtidig pålagdes
opgaven at planlægge indretningen af Institut
for Biofysik i de lokaler på 2. salen af Rockefellerinstituttets
sydfløj (Juliane Mariesvej 28), der blev tilgængelige
ved nedlæggelsen af gæsteværelser og en
embedsbolig. En endnu ikke fuldtallig stab tog instituttet
i brug i februar 1967 og iværksatte i den følgende
tid instituttets forskningsopgaver og forberedte
den kommende studenterundervisning - herunder
en omfattende opbygning af øvelsesapparatur. Ved
studenterundervisningens begyndelse til september
1969 var staben næsten fuldtallig.
298 Universitetets årbog 1983
1 december 1976 overflyttedes instituttet til de nye
lokaler på Panuminstituttet.
Stab:
Professor: Ove Sten-Knudsen. Lektorer: Jesper
Brahm, afdelingsleder Jens Jensen-Holm, H. P. Nissen-
Petersen (ingenør), Jørgen Skydsgaard, Munthe
Suenson og afdelingsleder Jens Otto Wieth. Kandidatstipendiat:
Karen G. Eskesen. Forskningsstipendiater:
P. J. Bjerrum og P. Haugen (fondslønnede).
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
5. 17,14 t. ugl.: 1. 20 t. ugl.: 2. 24 t. ugl.: 2.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats er rettet mod at redegøre
for de fysiske og kemiske betingelser ved nogle
elementære livsprocesser som kontraktilitet, excitabilitet
og stoftransport gennem biologiske membraner,
hovedsageligt gennem undersøgelser af egenskaberne
hos isolerede celler. Undersøgelserne falder i
følgende grupper:
I. Tværstribet muskulaturs mekaniske egenskaber:
En muskels evne til at forkorte sig og til at udvikle
kraft, muskelkontraktionen, såvel som visse typer ikke-
muskulær cellemotilitet, skyldes en vekselvirkning
mellem de to proteinmolekyler actin og myosin.
I skeletmuskel (tværstribet muskulatur) er disse to
typer proteiner regelmæssigt organiseret i de tykke,
1,6 Jim lange, myosinholdige A-filamenter og de tynde,
1,0 |xm lange, actinholdige I-filamenter. Filamenterne
er orienteret parallelt med muskelfiberens
længderetning og er arrangeret i identiske enheder,
sarcomerer (længde 2-3.6 ^im), der gentages i hele muskelfiberens
længde. De tykke filamenter befinder sig
i sarcomerets midte, mens de tynde filamenter er
fæstet i Z-skiverne, der er tværgående strukturer,
som udgør sarcomerets afgrænsning mod de tilstødende
sarcomerer. Ved normale sarcomerlængder
overlapper de to typer filamenter hinanden. Graden
af overlapning afhænger af muskelfiberens udstrækningsgrad,
idet filamenterne selv ikke ændrer længde.
Det er en nu almindeligt accepteret hypotese, at
muskelkontraktionen tilvejebringes ved, at dele af
myosinmolekylerne (såkaldte myosinhoveder), der
stikker ud fra de tykke filamenter, danner tværbroer
med de tynde filamenter i overlapningszonen. Under
kontraktionsprocessen antages disse tværbroer at
gennemløbe tilstandsændringer, hvorved de søger at
trække de to typer filamenter længere ind mellem
hinanden. Vekselvirkningen mellem de to filamentsystemer
styres af den sarcoplasmatiske koncentration
af calciumioner. Da de to filamentsystemer udviser
forskelligt brydningsindeks, fremkommer den
tværstribning, der kan iagttages under mikroskop.
Af samme årsag virker muskelen som et optisk bøjningsgitter.
Dette forhold udnyttes i en laser diffraktionsteknik,
udviklet ved instituttet (Haugen &
Sten-Knudsen, 1976, jfr. Årbogen 1975-76). Ved
hjælp af denne teknik kan sarcomerlængden (2-3,6
^im) bestemmes og sarcomerlængdeændringer ned
til 0,2 A kan måles.
Det primære sigte med de igangværende undersøgelser
er at belyse dynamikken ved tværbrotilhæftningen
gennem at påvirke muskelfiberen med små
længdeændringer under kontraktionsforløbets forskellige
faser.
a. Kraftudviklingens afhængighed af sarcomerlængdeændringer
under kontraktionsforløbet:
Kraftudviklingen under kontraktionen i en muskelfiber
afhænger af hastigheden af den relative forskydning
mellem A- og I-filamenterne. Kontraktionen,
som ikke er ledsaget af nogen forskydning mellem
filamenterne, er af særlig interesse, fordi den kraft,
som udvises under denne situation, vil være et udtryk
for den maximale translatoriske kraftudvikling i
tværbroerne. Denne kraft svarer til intensiteten af
active state, således som defineret af A. V. Hill
(1949). Under isometriske betingelser, dvs. når muskelfiberens
sener fastholdes under kontraktionen,
vil kraftudviklingen føre til en forlængelse af elastiske
elementer (sener, ophængning), der er i serie med
sarcomererne og derved til en tilsvarende forkortning
af sarcomererne. For at intensiteten af active
state skulle kunne måles direkte, ville det derfor være
nødvendigt at strække muskelfiberen ved senen med
et bidrag, der netop svarer til forlængelsen af de
serieelastiske elementer. Eksperimentelt har denne
forsøgsbetingelse hidtil ikke kunnet realiseres fuldt
ud. De tidligere opnåede active state kurver har da
også været genstand for megen diskussion og kritik,
bl.a. fordi målemetoderne indebar ukontrollerede
ændringer af sarcomerlængden.
I Årbogen for 1982 omtalte vi en teknik, hvormed
ændringer i sarcomerlængden under et kontraktionsforløb
kan reduceres væsentligt. Denne teknik udnytter
laser diflraktion til opnåelse af et elektrisk signal,
der varierer analogt med ændringer i sarcomerlængden.
Dette signal anvendes til at styre en elektromekanisk
længdetransducer, hvortil muskelfiberens
ene sene er fæstet, således at en forkortning af
sarcomererne medfører et tilsvarende træk i muskelfiberens
sene, som modvirker denne forkortning.
Teknikken indebar imidlertid i sin oprindelige form
muligheden for fremkomsten af visse fejlkilder. Dette
er der nu taget højde for. Dertil er der foretaget nogle
yderligere forbedringer i tilbagekoblingssystemet. Vi
er således i stand til at fastholde sarcomerlængden
mere pålideligt og med større præcision end tidligeDet
lægevidenskabelige Fakultet 299
re. Endvidere kan vi nu også foretage små kontrollerede
sarcomerlængdeændringer. Ved hjælp af den
forbedrede teknik har vi kunnet bedømme effekten af
de ovenfor omtalte fejlkilder. Det har vist sig, at disse
har været af så lille betydning, at pålideligheden af
de tidligere rapporterede resultater (Årbogen 1982)
er bekræftet: Kraftudviklingen under en enkeltkontraktion
ved fastholdt sarcomerlængde er kun lidt
hurtigere end ved den sædvanlige isometriske kontraktion
og når kun en lidt højere maksimalværdi.
Den active state kurve, der registreres under fastholdt
sarcomerlængde, adskiller sig således væsentligt
fra de active state kurver, der har været opnået
ved tidligere målemetoder, og som findes i de fleste
lærebøger. En tidsskriftsartikel er under udarbejdelse.
(P. Haugen & O. Sten-Knudsen).
b. Tidsafhængigheden for relationen mellem isotonisk forkortningshastighed
og belastning:
For den isotoniske kontraktion (forkortning mod en
konstant belastning) gælder, at forkortningshastighedens
afhængighed af belastningen kan beskrives
ved en simpel relation (Hill's ligning). Den isotoniske
kontraktion er karakteriseret ved, at muskelen
først udvikler kraft under isometriske betingelser,
indtil den netop kan bære den givne belastning,
hvorpå muskelen derefter forkorter sig mod denne
belastning. Da muskelens kraftudvikling tager tid,
vil den initiale forkortningshastighed for forskellige
belastninger derfor skulle måles på forskellige tidspunkter.
I de foreliggende undersøgelser er måleteknikken
blevet modificeret, således at man lader muskelen
kontrahere sig isometrisk til et givet tidspunkt,
hvorefter muskelen tillades at forkorte sig
mod forskellige belastninger, som enten er identiske
med eller mindre end den isometriske kraft, der er
udviklet umiddelbart inden forkortningen. Derved
er det muligt at opnå en belastning-forkortningshastigheds
relation for et givet tidspunkt. Man kan derefter
sammenholde sådanne relationer opnået til forskellige
tidspunkter under forløbet af en kontraktion.
Fremstilles forkortningshastigheden ved en given belastning
som funktion af tiden efter stimulationen,
viser det sig, at den når sin maksimale værdi på et
tidspunkt omtrent svarende til, at den isometriske
kraft vokser hurtigst. Derefter falder forkortningshastigheden
næsten lineært med tiden, således at den
bliver nul svarende omtrent til det tidspunkt, hvor
den isometriske kraft begynder at falde eksponentielt
med tiden. På dette tidspunkt bærer muskelfiberen
under isometriske betingelser en betragtelig del af
den maksimale kraft, den udviklede under kontraktionen.
Forløbet af forkortningshastigheden svarer nogenlunde
til tidsforløbet for den Sarcoplasmatiske
koncentration af calciumioner, der har været studeret
ved andre laboratorier. Ved forsøg under de
ovenfor beskrevne modificerede isotoniske betingelser
kan man også undersøge, hvilken belastning muskelfiberen
netop kan bære, når den har været udsat
for en hurtig længdeændring. Foreløbige forsøg viser,
at denne kritiske belastning følger et tidsforløb, der
ligner forløbet for den initiale forkortningshastighed.
Den kritiske kraft afviger således væsentligt fra den
kraft, muskelfiberen bærer, når sarcomerlængden
holdes konstant under hele kontraktionsforløbet.
Forkortningshastigheden ved nul belastning måles
ved en anden teknik (slack test). Denne hastighed
kan godt variere noget fra fiber til fiber, men den
synes at være uafhængig af tidspunktet efter stimulationen.
Foreløbige forsøg viser, at fremstilles forkortningshastigheden
som funktion af belastningen udtrykt
i forhold til den kritiske belastning på det givne
tidspunkt, så er denne funktion uafhængig af tiden
efter stimulationen. Disse resultater er forenelige
med den hypotese, at den calciumafhængige regulation
kun styrer antallet af tværbroer, der gennemløber
kontraktionscyklus og ikke de individuelle tværbroers
dynamiske egenskaber. (P. Haugen).
II. Hjertemuskulaturens elektriske egenskaber og intracellulære
pH:
Den i årsberetningen for 1982 omtalte undersøgelse
af vekselvirkningen mellem hjertemuskelceller under
den initiale aktivering er blevet afsluttet. I dette arbejde
forudsattes koblingen mellem de enkelte hjertemuskelceller
konstant i undersøgelsesperioden.
Denne sammenkobling, der befordrer elektrisk og
metabolisk koordinering mellem cellerne, knytter sig
til specialiserede cellekontakter (gap junctions).
Undersøgelser af andre væv samt af pattedyrhjertets
Purkinjefibre har vist, at ledningsevnen af gap
junctions varierer med den intracellulære calciumkoncentration
og/eller med det intracellulære pH,
mens tilsvarende undersøgelser ikke foreligger for
egentligt hjertemuskelvæv. Etablering af første led i
en sådan undersøgelse omfattende indarbejdning af
den fra andre laboratorier kendte dobbeltløbende
pH-mikroelektrodeteknik er afsluttet og giver iøvrigt
grundlag for undersøgelser af myokardiets pH-regulation.
Den hvilende hjertemuskelcelles (marsvin)
indre pH er mellem 7.1 og 7.2 ved et ekstracellulært
pH på 7.4. Ved at ændre ekstracellulærvæskens sammensætning
(e.g. NH4CI tilsætning og fjcmdsc)
forskydes det intracellulære pH forbigående op til
0.25 pH-enhed i henholdsvis basisk og sur retning.
Andet led af undersøgelserne vil tilstræbe samtidigt
udførte målinger af det intracellulære pH og ledningsevnen
mellem myokardiets celler, omend de
hermed forbundne tekniske vanskeligheder er betydelige.
(M. Suenson).
300 Universitetets årbog 1983
III. Kemisk impulstransmission:
Overførsel af en nerveimpuls (et aktionspotential)
fra en nervefiber til et neuron eller til et organ formidles
almindeligvis via frigørelsen af en kemisk forbindelse,
der er oplagret i præformerede blærer (vesikler).
En af disse substanser er acetylcholin.
a. Kvantitativ bestemmelse af acetylcholin:
Selv om den kemiske metode, der bygger på udfældning
af acetylcholin-polyjodid og katalyse af et ceriarseno
redox-system, er afsluttet, resterer stadig
vanskeligheder med kvantitativt at isolere små
mængder af biologisk forekommende acetylcholin.
(J. Jensen-Holm).
b. Enzymatisk hydrolyse af suksame ton og succinylmonochohnester:
Det er i årets løb bekræftet, at uspecifik cholinesterase
spalter dicholinesteren med en hastighed, der er
langt større end hydrolysen af monocholinesteren.
Ved aftagende substratkoncentration øges forholdet
betydeligt som udtryk for, at dicholinesteren hæmmer
sin egen spaltning.
Specifik cholinesterase spalter kun i meget beskedent
omfang dicholinesteren, medens den er i stand
til at varetage hydrolysen af monocholinesteren.
Alle de omtalte hydrolysehastigheder er dog langt
lavere sammenlignet med hastigheden, når acetylcholin
er substratet. (J. Jensen-Holm).
c. Tubokurarin:
I forbindelse med et bedømmelsesarbejde er der foretaget
en titrimetrisk måling af d-tubokurarins pkværdier.
Ved lav saltkoncentration fandtes for den
tertiære ammgruppe og for de to fenolgrupper henholdsvis
7.6-8.3 og 8.8. Ved en saltkoncentration
sv.t. 0.9 % NaCI fandtes 7.7-8.0 og 8.5. Tilsvarende
værdier er i litteraturen, med andre metoder, angivet
til 8.0-8.0 og 9.3. Den lave værdi på 7.6-7.7 af amingruppen
er af biologisk betydning. (J. Jensen-
Holm).
d. Ende plade potentialer:
I nogle lå forsøg er der foretaget måling af endepladepotentialer
med varierende koncentrationer af
acetylcholin, suksameton og succinylmonocholin.
Ved lave koncentrationer af de to første stoffer fandtes
en langsom, men persisterende depolarisering,
medens høje koncentrationer medførte en hurtig depolarisering,
fulgt af en spontan repolarisering. Dette
kan delvis forklares med den meget korte åbningstid
af et fuldt aktiveret receptorkompleks' ionofore
komponent, fulgt af desensibilisering.
Med hensyn til succinylmonocholin ser det ud til,
at den svage virkning har identitet med en kompetitiv
blokade. (J.Jensen-Holm ogj. Skydsgaard).
IV. Undersøgelser af erythrocytmembranens gennemtrængelighed
for opløste stoffer:
a. Den molekylære mekanisme ved transport af klorid og
bikarbonat gennem det røde blodlegemes cellemembran:
Enhver af organismens celler er omgivet af en tynd
hinde, cellemembranen, der er opbygget af lipid og
protein. Cellemembranens transportfunktioner er afgørende
for optagelse af næringsstoffer, udskillelse af
affaldsstoffer og for en nøje afstemt regulation af cellens
salt- og hydrogenionmiljø. Transporten af vandopløselige
molekyler og ioner varetages af specifikke
aktive og passive transportsystemer. Transportfunktionerne
er lokaliseret til en særlig type membranproteiner,
der er indlejret i cellemembranens fedtfase.
I de senere år er det lykkedes at identificere enkelte
af disse transportsystemer, og det er derfor nu
muligt at supplere kendskabet til transportprocessers
kinetik med studier af transportsystemernes molekylære
egenskaber. Da membrantransportproteinerne
er opbygget efter ensartede grundprincipper,
er det rimeligt at antage, at undersøgelser af
udvalgte modelsystemer vil frembringe viden om
grundlæggende træk, der er fælles for de aktive og
passive transportsystemers opbygning og funktion.
Erythrocytmembranens aniontrans portprotein:
Klorid/bikarbonat udvekslingen over blodlegememembranen
er en vigtig delproces i transporten af
kuldioxid fra væv og lunger. Transporten, der er en
faciliteret diffusionsproces, formidles af et stort glycosyleret
membranprotein, der er indlejret i membranens
lipidfase. Fordi proteinmolekylet let kan isoleres,
er transportsystemet velegnet til korrelerede
proteinkemiske og transportfysiologiske undersøgelser.
Det hidtidige arbejde har ført til identifikation af
nogle funktionelt essentielle aminosyre-sidekæder i
transportsystemet. Ved kemisk modifikation af
transportsystemet har vi kunnet vise, at både positivt
ladede guanidino-grupper samt negativt ladede
carboxylgrupper er vigtige for transportfunktionen.
I disse undersøgelser, (der er detaljeret omtalt i Arbogen
for 1982, og publiceret i 1983), har vi demonstreret,
at modifikation af en enkelt af proteinmolekylets
44 arginingrupper er tilstrækkelig til at ophæve
transportfunktionen. Denne argininsidekæde, der
indeholder en positiv guanidinogruppe, er sammen
med en negativt ladet carboxylgruppe lokaliseret til
cellemembranens udside og indgår formentlig i
transportsystemets ydre munding. Undersøgelser foDet
lægevidenskabelige Fakultet 301
retaget i det forløbne år har vist, at en eller liere
tilsvarende guanidino-grupper kan identificeres svarende
til membranens indside.
Transportproteinet kan ved hjælp af proteolytiske
enzymer spaltes i en række mindre fragmenter, og
det er lykkedes at identificere større peptidfragmenter,
der indeholder de kemisk modificerede sidekæder.
I arbejdets nyeste fase har vi påbegyndt en yderligere
karakterisering af de modificerede gruppers
placering i transportproteinet efter nedspaltning af
proteinet til mindre peptidfragmenter. Disse peptidfragmenter
vil efter oprensning være velegnede til
aminosyre-sekvensbestemmelse. Isoleringsarbejdet
har været vanskeligt, fordi transportproteinet er et
glycoprotein med en kulhydratdel, der varierer i opbygning
og molekylvægt. Peptider, der indeholder
transportproteinets kulhydratdel, har derfor kun
vanskeligt kunnet identificeres og oprenses.
De metodologiske problemer er blevet løst ved
hjælp af et specifikt enzym, der fjerner kulhydratdelen
fra transportproteinet. Metoden, der vil la generel
betydning for undersøgelser af kulhydratbærende
membranproteiner, har givet værdifulde resultater.
Under arbejdet med identifikation af essentielle
carboxylgrupper i transportproteinet har vi fundet,
at transportsystemet kan hæmmes ved modifikation
af en enkelt carboxylgruppe, der er lokaliseret til
membranens udside. Lokalisationen af den modificerede
gruppe er blevet yderligere undersøgt efter
spaltning af proteinet med det proteolytiske enzym
papain. Ved papain-behandling fjernes et segment af
proteinet med en molekylvægt på ca. 4000, samtidig
med at proteinets transportfunktion ændres. De foreløbige
kinetiske og proteinkemiske undersøgelser tyder
på, at den modificerede carboxylgruppe findes
inden for det omtalte segment af proteinet. Resultatet
er under udarbejdelse til en artikel.
De her beskrevne resultater vedrørende transportproteinet,
der viser, at både positive og negative
carboxylgrupper indgår i transportvejen, har ført til
den arbejdshypotese, at transportsystemets specielle
kinetiske egenskaber skyldes, at anioner under deres
passage gennem transportproteinet bryder en række
intramolekylære saltbroer og hydrogenbindinger,
som etablerer en tæt tillukning af transportvejen, når
denne er tom for ioner. Med baggrund i arbejdshypotesen
har vi opstillet en kinetisk model for aniontransporten,
der samtidig redegør for de ændringer
af transportfunktionen, som observeres ved sure og
basiske pH-værdier i den extracellulære væske. Denne
model afprøves ved transportkinetiske forsøg. (P.
J. Bjerrum og J. O. Wieth).
Reversibel hæmning af aniontransport:
Anvendelse af kemiske forbindelser, der hæmmer
transportfunktionen specifikt og komplet, er et nyttigt
redskab ved karakterisering af membranens
transportproteiner. Vi har undersøgt den specifikke,
reversible binding af en stilbenforbindelse, der har
en særlig høj afiinitet til aniontransportproteinet.
DIDS (di-isothiocyano-stilbendisulfonat) hæmmer
transportproteinets funktion komplet. Tidligere undersøgere
har foreslået, at den høje bindingsafiinitet
skyldes, at DIDS-molekylet låses fast inde i membranproteinmolekylet,
fordi bindingen udløser en
langsom konformationsændring, der forhindrer fraspaltning
af DIDS. Vore undersøgelser viser, at der
er tale om en simpel bimolekylær bindingsreaktion,
hvor ligevægtsbindingen er en simpel funktion af de
hastigheder, hvormed DIDS-molekylet bindes til og
dissocieres fra proteinmolekylet. Bestemmelsen af
hastighedskonstanterne er udført af vor polske udvekslingsstipendiat
T. Broda, der nu bearbejder undersøgelserne
med henblik på forsvar for doktorgraden
ved Universitetet i Wroclaw. (T. Broda og T. O.
Wieth).
b. Transport af nonelektrolytter og vand gennem blodlegememembranen:
Transportvejen for vand gennem blodlegememembranen:
For mere end 20 år siden blev det vist, at erythrocytmembranens
gennemtrængelighed (permeabilitet)
for vand var større i tilstedeværelse af osmotisk uligevægt
(osmotisk vandpermeabilitet, Pf) end under
osmotisk ligevægt (difiusionsvandpermeabilitet, Pd)
bestemt med radioaktivt mærket vand. Det blev senere
foreslået, at forskellen mellem Pf og Pd var en
følge af vandtransport gennem porer i membranen,
og at porestørrelsen med visse antagelser kunne beregnes
ud fra forholdet Pf/Pd (»den ækvivalente poreteori
«). Porerne med den beregnede diameter på 9
A = 9 X 10~8 cm formodedes også at kunne transportere
små nonelektrolytter, som f.eks. urinstof,
med molekyldiametre mindre end porediameteren.
For nyligt er det desuden blevet postuleret, at det
integrale membranprotein, som findes i et antal på
ca. 1 million pr. erythrocytmembran, og som formidler
udveksling af klorid og bikarbonat (se Årbogen
for 1982), danner disse porer og dermed skaber en
fælles transportvej for såvel anionerne som vand og
små nonelektrolytter. Såfremt dette er tilfældet, skal
permeabiliteten for disse anioner og nonelektrolytter
variere afhængigt af, om der foregår en samtidig osmotisk
betinget transport af vand eller ej.
Vi har foretaget en fornyet vurdering af de tidligere
bestemmelser af P, og Ph og sammenholdt dem
med senere undersøgelser af Pf og P(j foretaget
blandt andre af os. Forbedrede teknikker har medført,
at de nyere bestemmelser af Pf er fordoblet,
medens Pd er halveret, således at forholdet P(/Pd er
blevet firedoblet. Fornyede beregninger af porestør302
Universitetets årbog 1983
reisen baseret på den ækvivalente poreteori giver en
porediameter på 18-25 A. Vi konkluderer, at porer af
denne størrelse ikke er forenelige med den humane
erythrocytmembrans morfologi og permeabilitet for
ioner og nonelektrolytter. Den ækvivalente poreteori
må derfor anses for uanvendelig til beregning af porestørrelser
i isolerede cellers membraner. Resultatet
og konklusionen af vort litteraturstudium er sammenskrevet
i artikelform og indsendt til publikation.
Vore eksperimentelle undersøgelser havde til hensigt
at vise, om erythrocytmembranens permeabilitet
for klorid og urinstof var påvirkelig af osmotisk
vandtransport. Vore resultater viser, at gennemtrængeligheden
for klorid og urinstof ikke ændres som
følge af osmotisk vandtransport. Dette taler imod en
vekselvirkning mellem klorid eller urinstof og vand
under deres passage gennem membranen. Ligeledes
taler det imod, at stofferne benytter en fælles transportvej.
Resultaterne er under sammenskrivning i
artikelform. (J. Brahm i samarbejde med gæsteforskeren
W. R. Galey, University of New Mexico, Albuquerque,
USA).
Glukosetransport gennem blodlegememembranen:
Glukose er et sukkermolekyle, der spiller en afgørende
rolle for energiomsætningen i organismens celler.
Røde blodlegemer er velegnede til studiet af den molekylære
mekanisme ved den specifikke transportproces,
der tillader glukosemolekylets passage
gennem cellemembranen ved såkaldt faciliteret diffusion.
Transportsystemet besidder alle de specielle
egenskaber, som man har fundet ved undersøgelser
af talrige andre vandopløselige molekylers transport
gennem cellemembraner. Undersøgelser af glukosetransport
vil derfor kunne give almene oplysninger
om de faciliterende transportsystemers struktur og
funktion. Vore undersøgelser omfatter karakterisering
af transportprocessens kinetik, kemisk modifikation
og isolation af transportmolekylet, samt udarbejdelse
af en modelbeskrivelse, der kvantitativt kan
redegøre for transportprocessens specielle egenskaber.
(P. J. Bjerrum, J. Brahm, O. Sten-Knudsen og
J. O. Wieth).
c. Udveksling af natrium og brintioner gennem blodlegememembraner:
Organismens celler er i stand til at regulere deres
volumen. Hundeblodlegemer, der bringes til at
skrumpe i en koncentreret saltopløsning, svulmer
hurtigt igen ved hjælp af en reguleret transportmekanisme,
som tillader indløb af natrium-ioner. Foreløbige
undersøgelser viser, at denne natriumoptagelse
ofte ledsages af et tab af brintioner fra cellerne.
John Parker (University of North Carolina) har foreslået,
at ionbevægelserne skyldes en tæt koblet udvekslingsdiffusion
af natrium- og brintioner. Vore
undersøgelser viser, at brintiontransporten ikke er
nødvendig for natriumoptagelsen. Resultaterne af
vore hidtidige undersøgelser er forenelige med en
hypotese, der antager, at transporten skyldes elektrodiffusion
af Na+ og H+ gennem kanaler i cellemembranen,
der er selektivt gennemtrængelige for
natrium- og brintioner. (J. O. Wieth i samarbejde
med J. Funder, Medicinsk Fysiologisk Institut A og
John Parker, University of North Carolina).
V. Undersøgelser af kloridtransport gennem skeletmuskelfiberens
membran:
Kloridtransport gennem muskelfiberens membran
formidles af mindst to mekanismer hver med sin fysiologiske
betydning: (i) en nettotransport af CPioner,
som bærer en elektrisk strøm, og som er af
betydning for en tilstrækkelig hurtig afvikling af det
elektriske signal (aktionspotentialet) på cellens overflade,
der udløser kontraktion: (ii) en CU/FICO^
»udvekslingsdiffusion«, som ikke bærer elektrisk
strøm, men som medvirker til regulationen af surhedsgraden
(pH) i cellens indre. De to transportmekanismer
er formentlig knyttet til samme transportsystem.
Den - eller de - membranstrukturer,
som betinger og kontrollerer membranens gennemtrængelighed
for kloridioner, er ikke identificeret.
Det har imidlertid længe været kendt, at surgøring af
den omgivende væske nedsætter gennemtrængeligheden
for klorid således, at transportfunktionen synes
afhængig af en titrerbar gruppe (pK nær 7) i et
membranprotein. Hidtil har den hypotese været
fremherskende, at klorid transporteres af et system
med positivt ladede grupper, som reversibelt binder
kloridioner under membranpassagen, og som ved
forøgelse af den positive ladning under binding af
H + -ioner i surt medium far større affinitet til klorid
og derved forsinker kloridpassagen. Undersøgelser
udført i dette laboratorium (jf. Årbogen 1981 og
1982) vedrørende kloridudvekslingens koncentrations*
og pH-afhængighed viser imidlertid, at denne
hypotese ikke kan opretholdes. Resultaterne har vist,
at kloridudvekslingen under kloridligevægt har et
pH-optimum omkring pH 8.5, og at en alkalisk
gruppe (pK over 10, sandsynligvis en guanidinsidekæde
fra arginin) skal være positivt ladet (protoneret),
for at transporten kan foregå, mens protonering
af »pK-7-gruppen« sandsynligvis blokerer dannelsen
af det klorid-protein-kompleks, som må antages
at være forudsætningen for transport. Der er grundlag
for en alternativ hypotese, hvor transportprocessen
i lighed med en række enzymatiske processer og
med aniontranslokation i røde blodlegemer antages
at blive katalyseret af et titrerbart »aktivt center« i
transportproteinet. Denne hypotese er blevet beskreDet
lægevidenskabelige Fakultet 303
vet i tre arbejder, som er færdige til indsendelse til
publikation.
Den strømbærende nettotransport af klodrid gennem
skeletmuskelfiberens membran adskiller sig fra
kloridudvekslingen under kloridligevægt ved bl.a. ikke
at vise mætningskinetik. Under visse omstændigheder
(stationær tilstand ved neutralt ydre pH) ligner
nettotransporten simpel elektrodiffusion. Der er
ingen grund til at antage, at ligevægtsudveksling og
nettotransport af klorid formidles af adskilte transportsystemer.
Begge transportformer hæmmes ved
mediets surgøring, og det er i det forløbne år ved
hjælp af en mikroelektrodeteknik vist, at stilbendisulfonaterne
SITS og DNDS (kompetitive hæmmere
af kloridudvekslingen) begge hæmmer nettotransporten
af klorid. Det er imidlertid stadig et ubesvaret
spørgsmål, om positivt ladede argininsidekæder i
membranen er essentielle også for nettotransport af
klorid. Der er med nævnte mikroelektrodeteknik udført
forsøg for at undersøge virkningerne på nettotransporten
af (i) deprotonering af arginin-sidekæder
ved alkalisering af mediet, og (ii) modifikation af
membranerne med det arginin-specifikke reagens
phenylglyoxal. Der er påvist en tendens til, at begge
påvirkninger nedsætter membrankonduktansen,
men der er endnu uløste problemer med hensyn til at
etablere specifikke virkninger på kloridkonduktansen
af både alkalinisering og phenyiglyoxalering. (J.
Skydsgaard).
VI. Non steady state flux ratio målinger til undersøgelse af
transportveje for ioner over epitheler:
Teoretisk analyse af flux ratio under non steady state
forhold har vist, at såfremt en transepithelial flux af
ioner går over mere end een transportvej, for hvilke
flux ratio og middelgennemstrømningshastighed for
den pågældende ion er forskellige, vil den sammensatte
flux ratio variere med tiden (Sten-Knudsen og
Ussing, 1981). Dette forhold er blevet benyttet til
analyse af den transepitheliale transport af natrium
og bromid over frøskind. I det forløbne år er metoden
anvendt til undersøgelse af bromid fluxen over
tudseskind. Som for frøskindet fandtes en tidsinvariant
flux ratio, hvilket viser, at der kun er een transportvej
for bromid, subsidiært at øvrige transportveje
er kvantitativt betydningsløse. Desuden er metoden
søgt anvendt til undersøgelse af transportveje for
natrium fluxen over et læk epithel. Lække epitheler
(som galdeblære) adskiller sig fra tætte epitheler
(som frøskind), idet passiv transport over den paracellulære
shunt vej dominerer den transepitheliale
ion permeabilitet. I projektet indgår at finde et velegnet
læk epithel og at afpasse metoden, således at
det bliver muligt at følge tidsafhængige fluxe og dermed
flux ratio. Primært er flux ratio for Na+ over
galdeblæren fra R. Esculenta blevet beregnet. Med de
anvendte forsøgsbetingelser er det ikke lykkedes endeligt
at vise, om flux ratio er tids-invariant eller
varierende. (K. Eskesen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J. O. Wieth er medlem af redaktionskomiteen for
The Journal of General Physiology, samt for European
Journal of Clinical Investigation.
J. O. Wieth er fra 1.10. 1983 medlem af Det Lægevidenskabelige
Forskningsråd.
G/ester:
T. Broda, Department of Biophysics, Agricultural
University of Wroclaw, (udvekslingsstipendiat fra
undervisningsministeriet 1.9.1982-28.2.1983).
William R. Galey, Jr., Department of Physiology,
University of New Mexico, School of Medicine, Albuquerque,
New Mexico, U.S.A. (27.7.-20.12.1983).
Publikationer:
Bjerrum, O.J., Bjerrum, PJ., Larsen, K.P., Norrild,
B., Bhakdi, S.: Immunoprecipitable protein antigens
of the human erythrocyte membrane. Electroimmunochemical
Analysis of Membrane Proteins,
Bjerrum, Ole J., s. 173-200, Amsterdam
1983.
Bjerrum, P.J.: Identification and location of amino
acid residues essential for anion transport in red
cell membranes. Structure and Function of Membrane
Proteins, E. Quagliariello and F. Palmieri,
s. 107-15, Amsterdam 1983.
— , Wieth, J.O., Borders, C.J.: Selective phenylglyoxalation
of functionally essential arginyl residues in
the erythrocyte anion transport protein. J. Gen.
Physiol. vol. 81, s. 453-84, The Rockefeller University
Press 1983.
Brahm, J.: Permeability of human red cells to a homologous
series of aliphatic alcohols. Limitations
of the continous flow tube method. J. General
Physiology vol. 81, s. 283—304, New York 1983.
— : Kinetics of glucose transport in human erythrocytes.
J. Physiology 339, s. 1-16, London 1983.
— : Urea permeability of human red cells. J. General
Physiology vol. 82, s. 1-23, New York 1983.
— : Water transport through the red cell membrane.
Periodicum Biologorum vol. 85, No. 2, s. 109-15,
Yugoslavia 1983.
Haugen, P.: Latency relaxation and short-range elasticity
in single muscle fibres of the frog. Acta
Physiologica Scandinavica Supplementum 519., s.
1-48, København 1983.
— : The stiffness of isolated frog muscle fibres during
single contraction after a quick stretch as compared
with isometric conditions. Acta Physiologica
304 Universitetets årbog 1983
Scandinavica vol. 118, s. HA, Stockholm 1983.
Jensen-Holm, J.: Baseose efter større indtagelse af
acetylsalicylsyre—brusetabletter (Albyl—Selters).
Ugeskrift for Læger 145, s. 2868-69, København
1983.
Wieth, J.O., Bjerrum, PJ.: Transport and modifier
sites in capnophorin, the anion transport protein
of the erythrocyte membrane. Structure and
Function of Membrane Proteins, E. Quagliariello
and F. Palmieri, s. 95-106, Amsterdam 1983.
Jens Jensen-Holm
Det lægevidenskabelige Fakultet 305
Kemi og biokemi
1: Biokemisk Institut A
Historie:
Det biokemiske institut blev oprettet i 1928 og havde
frem til 1975 til huse i Rockefeller komplekset, Juliane
Maries Vej 28-30. I 1965 blev instituttet delt i to
selvstændige afdelinger, A og B, idet de tidligere boliger
for professorerne i biokemi og fysik blev indrettet
til midlertidigt at huse biokemisk institut B, samtidig
med en udvidelse af biokemisk institut A. Denne
udvidelse omfattede væsentligst øvelseslokaler,
der blev taget i brug i september 1965. I februar
1968 blev et tredie biokemisk institut (C) taget i
brug. Dette institut havde til huse i Universitetets
bygning i Rådmandsgade.
Ved efterårssemestrets start i 1974 var undervisningen
i biokemi flyttet til Panum Instituttet og i
løbet af efteråret 1974 og begyndelsen af 1975 blev
de tre biokemiske institutter samlet på Panum Instituttet.
Stab:
Professor: Frank Lundquist. Afdelingsledere: John
Dich, Carl Jørgen Hedeskov. Lektorer: Kirsten Capito;
Stig E. Damgaard (indtil 30/7); Hans Flodgaard;
Bent Formby, fratrådt 15.6.83; Niels Grunnet;
Svend E. Hansen; Bjørn QuistorIT; Inger Rubin;
Arne Schousboe; Herluf Thieden. Seniorstipendiater:
Eddi Meier; Constance Vind. Kandidatstipendiater:
Henning L. Iversen; Peter Thams. Forskningsrådsstipendiater:
Arne A. Olsen, 1.2. til
30.9.83; Jørgen Drejer, fratrådt 30.9.83. Andre stipendiater:
Arne A. Olsen, til 31.1.83 (Vett's fond),
1.10. til 30.11.83 (F. L. Schmidt's fond). Specialestuderende:
3.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
11, heraf 1 tilbage fra orlov 1.12.83. 32 timer
ugentlig: 3. 30 timer ugentlig: 1, 28 timer ugentlig: 3.
23 timer ugentlig: 1. 20 timer ugentlig: 1. 17 timer
ugentlig: 1.
Fondslønnet teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
2. 20 timer ugentlig: 1 tiltrådt
1.5.83. 6 timer ugentlig: 1. Efg-elever: 2, heraf 1 tiltrådt
3.10.83.
Fo rskningsvi rksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder indenfor
områderne: Neurokemi (A), leverstofskifte (B-G),
alkohols farmakokinetik (H), vækstfaktorer og nucleotider
i blodplader (I), blodtryksregulation (J),
insulinsekretion i isolerede Langerhanske øers betaceller
(K), histaminbestemmelse (L) og eksamensevaluering
(M).
A. Undersøgelser af neuroners og astrogliacellers betydning
for receptor-binding, transport og omsætning af aminosyrer
med neurotransmitter funktion:
Hjernens cellulært heterogene opbygning nødvendiggør
eksperimentel anvendelse af isolerede celle-
(type)r for opnåelse af forståelse af organets samlede
integrerede funktion. Vi er interesseret i interaktionen
mellem neuroner og gliaceller (specielt astrocytter)
i en række biokemisk-fysiologiske processer i
hjernen. Eksperimentelt anvendes primærkulturer af
astrogliaceller, der synes at være en brugbar model
for astrocytter in vivo, samt primærkulturer af neuroner
fra forhjernens cortex eller fra cerebellum (granulaceller),
idet disse kulturer har vist sig at kunne
bruges som eksperimentelle modeller for neuroner,
som benytter henholdsvis gamma-aminobutyrat
(GABA) og glutamat som neurotransmittorer.
I. Karakterisering af GA BA-transportmekanismen i neuroner
og astrocytter:
(A. Schousboe i samarbejde med P. Krogsgaard-
Larsen, Kemisk Institut BC, Farmaceutisk Højskole,
O. M. Larsson, Nuclearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet,
samt L. Hertz, Department of Pharmacology,
University of Saskatchewan, Canada).
Ved brug af radioaktivt mærkede GABA-analoger
såsom RS-nipecotinsyre og cis-4-hydroxynipecotinsyre
til at studere GABA-transport mekanismen i
dyrkede neuroner (fra forhjerne-cortex) og astrocytter
er det lykkedes at sandsynliggøre, at ikke alene er
der afgørende forskelle mellem neuroner og astrocytter
for såvidt angår substratsspecificitet i GABAtransportmekanismen,
men der er også en vis heterogenitet
i GABA-transportmekanismerne indenfor
hver enkelt celletype. Således transporteres cis-4-hydroxynipecotinsyre,
RS-nipecotinsyre og GABA
med forskellig intensitet i neuroner. Ligeledes opfører
astrocytterne sig forskelligt med hensyn til at
transportere disse tre stoffer. Det er tidligere vist, at
GABA-analogen THPO (4,5,6,7-tetrahydroisoxazolo[
4,5-c]pyridin-3-ol), som selektivt hæmmer GABA
optagelse i astrocytter, virker som et krampe-dæmpende
middel. Vi har i årets løb faet dette stof radioaktivt
mærket (med tritium) og kan nu starte undersøgelser
af korrelation mellem stofkoncentration i
hjernen og anti-konvulsiv virkning.
II. Biokemisk og fysiologisk karakterisering af GABA-binding
til dyrkede granulaceller fra cerebellum:
(E. Meier, J. Drejer og A. Schousboe).
Vi har tidligere vist, at tilstæning af GABA til dyrk306
Universitetets årbog 1983
ningsmediet for disse neuronkulturer fører til dannelse
af lavaffinitive GABA-receptorer på granulacellerne.
Disse undersøgelser er blevet fortsat med
studier af den fysiologiske funktion afbøj- og lavalfinitive
GABA-receptorer i dyrkede granulaceller.
Granulaceller er karakteriseret ved at være glutamaterge,
d.v.s. er i stand til at frigøre glutamat ved
stimulation med høje koncentrationer af kalium.
Dette benyttes til at undersøge, hvorvidt tilstedeværelsen
af GABA-receptorer kan modificere en stimulus-
koblet glutamatfrigørelse fra disse celler. Det har
vist sig, at tilsætning af GABA under stimulering
fører til en hæmning af den stimulerede glutamatfrigørelse
under betingelser, hvor cellerne har lavaffinitive
GABA-receptorer, og kun hvis de har disse receptorer.
De farmakologiske egenskaber af GABA's
hæmning af stimuleret glutamatfrigørelse er blevet
undersøgt. Det har vist sig, at stoffet bicucullin blokerer
effekten af GABA samt en GABA analogerne
muscimol og THIP (4,5,6,7-tetrahydroisoxazolo[
5,4-c]pyridin-3-ol) har samme effekt som GABAPå
den anden side har stoffet Baclofen ingen effekt.
Dette klassificerer GABA-receptorerne som såkaldte
GABAA-receptorer.
III. Fremstilling af monoclone antistoffer mod GABA-bindende
overflademembranproteiner:
(E. Meier og A. Schousboe).
Neurotransmitteren GABA, som findes i 40-50 % af
hjernens synapser har påkaldt sig særlig interesse i
forbindelse med epileptiske sygdomme, skizofreni og
ekstrapyrimidale sygdomme, som Huntington's chorea
og Parkinsonisme. Undersøgelser af GABA-neurotransmittersystemet
antyder, at der findes forskellige
typer af GABA-bindende proteiner knyttet til
GABA-receptorer. De hidtil anvendte metoder har
ikke muliggjort en detaljeret karakterisering af de
forskellige GABA-bindende proteiner, da dette vil
kræve en oprensning af disse proteiner, hvilket ikke
har været muligt. Ved at producere monoklone antistoffer
mod disse proteiner vil man være i stand til at
skelne mellem de GABA-bindende proteiner og karakterisere
dem individuelt samt studere disse proteiners
betydning for hjernens funktion og udvikling af
sygelige tilstande i dette organ. Ved at immunisere
mus med delvist oprenset GABA-receptor protein
isoleret fra dyrkede granulaceller er det lykkedes at
fremstille cloner som tilsyneladende producerer antistof
mod det GABA-bindende protein. Det er dog
nødvendigt med en yderligere karakterisering af disses
cloner før det med sikkerhed kan siges, at der er
produceret antistof direkte mod GABA-receptoren.
Som et bi-produkt af disse bestræbelser kan det nævnes,
at der er opnået cloner, som producerer antistof
mod overflade komponenter af granulaceller.
IV. Undersøgelse af glutamat!glutaminstofskiftet i dyrkede
neuroner og astrocytter:
(J. Drejer og A. Schousboe i samarbejde med E.
Kvamme og G. Svenneby, Neurokemisk Laboratorium,
Oslo Universitet, og L. Hertz og A. C. H. Yu,
Department of Pharmacology, University of Saskatchewan,
Canada).
Glutamat/glutaminstofskiftet er overordentligt betydningsfuldt
i hjernen, idet glutamat foruden at deltage
i det intermediære stofskifte antages at være en
excitatorisk neurotransmittor. Man forestiller sig, at
glutamat som frigøres fra neuroner under transmissionsprocessen,
fortrinsvis optages i gliaceller, hvor
det efter at være blevet omdannet til glutamin v.h.a.
enzymet glutaminsyntetase igen frigøres og transporteres
tilbage til neuronerne (den såkaldte glutamat-
giutamincyclus). Undersøgelser af aktiviteterne
af glutamat/glutamin metaboliserende enzymer i
neuroner og astrocytter sammenholdt med undersøgelser
af omsætning af l4C-mærket glutamat i astrocytter
og neuroner har vist, at en sådan glutamat/
glutamincyclus næppe fungerer på støkiometrisk facon.
Det vil sige, at der næppe er et kompensatorisk
»flow« af glutamin fra astrocytter til neuroner i en
mængde støkiometrisk med den mængde glutamat
(og GABA), som tabes fra neuronerne. Dette betyder,
at der vil være et tab af intermediære fra neuronernes
tricarboxylsyrecylus. Følgelig må der være en
mekanisme, som kan sørge for at neuronernes tricarboxylsyrecyclus
fyldes op med disse intermediære.
En sådan mekanisme kunne være en CCVfixering
ved hjælp af enzymet pyruvatcarboxylase. Det er
imidlertid blevet vist, at pyruvatcarboxylase ikke er
aktiv i neuroner, men kun i astrocytter.
I relation til denne problemstilling er betydningen
af ammoniak for glutamatomsætningen i astrocytter
undersøgt. Ammoniak's neurotoxicitet taget i betragtning
var det overraskende, at astrocytternes
glutamatstofskifte og især deres glutaminsyntese kun
i ringe grad var påvirket af ammoniak i patologiske
koncentrationer (1-3 mM).
V. Undersøgelser af årsager til neuron-død, induceret af
kortvarig ischemi:
(J. Drejer og A. Schousboe i samarbejde med H.
Benveniste og N. H. Diemer, Neuropatologisk Institut,
Teilum-bygningen).
Det er kendt, at kortvarig ischemi fører til død af
visse neurontyper som feks. pyramideceller i hippocampus.
For at undersøge, hvilke faktorer som kunne
være involveret i induktionen af denne neurondød,
har vi ved hjælp af en tynd dialyseslange anbragt
gennem hippocampus på bedøvede rotter kunnet
bestemme hvilke aminosyrer, som frigøres til extracellulærrummet
under ischemi. Det har vist sig.
Det lægevidenskabelige Fakultet 307
at specielt store mængder glutamat frigøres. Dette er
interessant, idet glutamat, som er en excitatorisk
neurotransmitter, vides at være neurotoxisk, hvis
stoffet forekommer i for høje koncentrationer.
VI. GABA som neuron-trophisk faktor:
(E. Meier, G. H. Hansen og A. Schousboe).
Vi observerede sidste år, at tilsætning af små mængder
GABA til dyrkningsmediet virkede fremmende
på den morfologiske udvikling af cerebellare granulaceller
i kultur. Disse undersøgelser er i årets løb
udvidet til at omfatte en elektronmikroskopisk karakterisering
af cellerne. Det er påvist, at GABA stimulerer
dannelsen af ultrastrukturer som Golgi apparat,
neurotubuli, ru endoplasmatisk reticulum og
'coated vesicles'. Dette er strukturer, som formodes
at være af betydning for syntese og intracellulær
transport af membranproteiner. Fundene passer altså
med observationen, at GABA fremmer dannelse
af GAB A-receptorer på disse celler (II).
VII. Specifikke GABA-transaminase hæmmere som antiepileptica:
(A. Schousboe i samarbejde med O. M. Larsson, Nudearmedicinsk
Afd., Rigshospitalet og L. Gram, Neurologisk Afd.,
Bispebjerg Hospital).
Kliniske undersøgelser har vist, at de to GABAtransaminasehæmmere
valproat (VPA) og gammavinyl-
GABA (GVG) har anti-epileptisk virkning. I
forbindelse hermed er vi i færd med at undersøge
akut- såvel som langtids-virkning af disse stofler på
GABA-transaminase i neuroner og astrocytter. I
overensstemmelse med, at disse stoffer in vivo tilsyneladende
fortrinsvis påvirker den neuronale GABAomsætning,
har det vist sig, at neuronerne er lidt
mere følsomme end astrocytterne overfor GVG.
B. Vekselvirkning mellem cytoplasmatiske dehydrogenaser:
(I. C. Vind og N. Grunnet).
Det er ofte beskrevet, at der eksisterer en vekselvirkning
mellem ethanol og andre hepatotoksiske stoffer.
Denne vekselvirkning kan skyldes påvirkninger af
det mikrosomale elektrontransporterende system i
levercellernes cytoplasma, idet dette er ansvarlig for
omsætningen af mange farmaka. I den hensigt at
belyse den mekanisme, som er ansvarlig for ethanols
virkning på det mikrosomale system, har vi fulgt
omsætningen af ethanol i leverceller med og uden
tilsætning af andre substrater, der kan omsættes af
levercellens cytoplasmatiske dehydrogenaser.
Vi har fulgt omsætningen af [2-; ,H]Xylitol, (IR)
[l-'Hj-ethanol eller [2-iH]laktat i isolerede hepatocytter
fra fodrede, ubehandlede og trijodthyroninbehandlede
rotter. Omsætningen af de tritium-mærkede
hydrogenatomer følges ved isolering af forskellige
stofskifteprodukter (vand, glukose og laktat) ved
hjælp af ionbytterchromatografi med efterfølgende
bestemmelse af radioaktiviteten i de forskellige produkter.
Koncentrationen af de forskellige stofskifteprodukter
bestemmes enzymatisk.
På grundlag af det relative indhold af tritium i
vand, glukose og laktat samt laktats specifikke radioaktivitet
efter omsætningen af mærkede substrater
har vi opstillet en model for omsætningen af reduktionsækvivalenter
i leverceller.
Resultaterne viser;
1. Den laktat dehydrogenase katalyserede oxidation
af NADH (1-6 ^mol/min g wet wt.) er kun få
procent af den maksimale aktivitet af enzymet
(200 ^mol/min g wet wt.).
2. Xylitol dehydrogenase, ethanol dehydrogenase og
laktat dehydrogenase er i ligevægt med den samme
cytoplasmatiske NAD(H) pool.
3. Endvidere har vi opnået resultater, der kunne tyde
på, at der foregår en overførsel af reduktionsækvivalenter
fra NADH til O2 via det mikrosomale
elektrontransporterende system og at denne
overførsel aktiveres af et højt NADH/NAD+ forhold,
når der samtidig er substrat for hydroxyleringsreaktionen
såsom ethanol.
Hvor stor en del af ethanol, der omsættes via det
mikrosomale farmaka metaboliserende system har vi
undersøgt ved parallel forsøg med sammenligning af
omsætningen [2-fH]xylitol og (IR)[ 1-'Hjethanol i
leverceller fra samme rotte. Da xylitol kun kan omsættes
via den NAD+ afhængige xylitoldehydrogenase,
mens ethanol både kan omsættes via den NAD+-
afhængige alkoholdehydrogenase og det mikrosomale
farmaka metaboliserende system, vil dette give os
oplysninger om hvor stor en del af ethanol, der omsættes
af de forskellige veje.
Det er endvidere vor hensigt at underbygge modellen
ved bestemmelse af frit cytoplasmatisk
NADH efter omsætning af tritieret ethanol, xylitol
eller laktat samt undersøge virkningen af forskellige
NADH/NAD^ forhold på aktiviteten af en isoleret
mikrosomal fraktion fra leverceller.
C. Alkohol dehydrogenase kinetik i leverceller:
(I. C. Vind og N. Grunnet).
Kinetiken for isoleret dehydrogenase er grundig studeret
og beskrevet, men kendskabet til dehydrogenasen's
kinetik i den intakte levercelle er mangelfuld.
Ved at følge omsætningen af [2-3H]laktat i isolerede
leverceller har vi fundet, at tritium foruden at
genfindes i vand og glukose også indgår i ethanol,
som resultat af en reduktion af acetaldehyd med
NAD'H. Ved at beregne den specifikke radioaktivitet
af NADH efter omsætningen af [2- ,H]laktat kan
vi udfra mærkningen i ethanol bestemme oxidations308
Universitetets årbog 1983
hastigheden af NADH katalyseret af alkohol dehydrogenase.
Vi er nu ved at fa etableret et computerprogram
til beregning af den specifikke radioaktivitet af
NADH og dennes flux udfra vore måleresultater
(specifikke radioaktiviteter i afhængighed af tiden)
og en simpel model for omsætningen af NADH i
leverceller.
Med denne metode er vi igang med at undersøge
hvilke faktorer, som har indflydelse på hastigheden
af acetaldehyde reduktion (f.eks. acetaldehydkoncentrationen,
NADH/NAD+ forholdet, fruktose omsætning).
D. Undersøgelser af isotop-effekter ved forskellige enzymsystemers
omsatning af alkohol, anvendelse af sådanne målinger
til bestemmelse af alkohols omsætningsveje i organismen
og studier over acetaldehyd- og acetatstofskifte.
(S. E. Damgaard, H. L. Iversen og F. Lundquist).
Studierne over den kinetiske isotop-efTekt ved oxidation
af ethanol (almindelig alkohol) til acetaldehyd
er fortsat også efter Stig Damgaards død 30/7 83.
»Isotop-efTekten« viser sig ved, at alkoholomsætningens
hastighed afhænger af hvilken hydrogen isotop
(»almindelig« hydrogen, deuterium eller tritium),
der er anbragt i alkohol molekylet i den stilling, som
reagerer ved oxidationen, således at den pågældende
isotop fraspaltes. Isotopeffekt måles som den faktor,
hvormed hastigheden nedsættes, når almindelig hydrogen
erstattes af hydrogen isotoper (deuterium eller
tritium). Størrelsen af efickten afhænger af, hvilket
enzym der katalyserer alkoholoxidationen. Det af
Stig Damgaard udviklede princip i målemetoden er
beskrevet i Universitets årbog 1982. Studier med isolerede
leverceller fra grise, rotter og kyllinger har
muliggjort en nøjere kvantitativ beskrivelse af det
fænomen, at den tilsyneladende isotop-effekt sommetider
falder med tiden, medens den i andre tilfælde
holder sig fuldstændig konstant. Årsagen hertil
har vist sig at være ophobning af acetetaldehyd,
hvorved den tilbagegående reaktion forløber med
øget hastighed. Med den anvendte teknik giver dette
sig udslag som et tilsyneladende fald i den målte
isotop-effekt. Dette fænomen ses kun for den ene af
de tre oxidationsenzymer, der kan omsætte alkohol i
leverceller. Det har vist sig ved hjælp af den af Iversen
udviklede metode til bestemmelse af acetaldehyd,
at den tilbagegående hastighed er proportional
med acetaldehydkoncentrationen indenfor et betydeligt
koncentrationsområde. Undersøgelserne har
vist, at der sker en hurtig udveksling af alkohol og
acetaldehyd, også selvom processen foregår ganske
langt fra ligevægt. Under betingelser hvor aldehydkoncentrationen
er lav i blod og celler er det muligt
at bestemme bidraget fra de tre enzymsystemer til
den samlede alkoholoxidation. De anvendte teknikker
åbner mulighed for en indirekte bestemmelse af
acetaldehydkoncentrationen i leveren in vivo.
Damgaard har sammen med Ochs udarbejdet en
metode til bestemmelse af forholdet mellem frit
NAD og NADH i levervæv ved hjælp af radioaktivt
cyclohexanol. Han har endvidere under sit Amerikaophold
forsøgt at udarbejde en metode til måling af
bidraget fra glycerolfosfat til transporten af reduktionsequivalenter
fra cytoplasma til mitochondrier.
Metoden bygger på måling af isotopefTekter.
Henning Iversen har udover de nævnte opgaver
arbejdet med opklaring af fruktosens virkning på
acetaldehydkoncentrationen under alkoholomsætning
i leverceller.
E. Den alkohol-inducerede fedtlever. En in vitro model:
(John Dich, Niels Grunnet, Flemming Jensen i samarbejde
med Jens Kondrup, Medicinsk Afd. A, Rigshospitalet).
Indtagelse af en enkelt større dosis alkohol eller indtagelse
af moderate doser gennem længere tid medfører
ophobning af fedt i leveren såvel hos mennesker
som hos forsøgsdyr. Fedtophobningen sker i form af
cytoplasmatiske fedtdråber, der hovedsagelig består
af triacylglycerol (triglycerid). Udfra danske undersøgelser
kan det skønnes, at mellem 140.000 og
280.000 danskere har et alkoholforbrug, som kan give
anledning til fedtophobning i leveren.
Fedtophobningen efter indtagelse af en enkelt
større mængde alkohol synes hovedsageligt at være
forårsaget af en hormon-medieret perifer fedtsyre frigørelse,
som herefter øger leverens optagelse af fedtsyre
og dermed akkumulationen. En direkte virkning
af alkohol på leverstofskiftet som medvirkende årsag
til fedtophobningen kan dog ikke udelukkes. Årsagen
til fedtophobningen efter langvarig mere moderat
alkoholindtagelse er derimod uafklaret. Således
er fedtophobningen i denne situation ikke korreleret
til et øget fedtsyretilbud til leveren, men kan med en
vis sandsynlighed antages at være en følge af en direkte
virkning af alkohol på leverstofskiftet. Denne
antagelse er bekræftet af forsøg med levercellekulturer,
hvor det er lykkedes at opnå alkohol-induceret
fedtophobning under veldefinerede in vitro betingelser.
Efter 1-4 døgns alkohol exposition fandtes således
en øgning på 90 % i ophobningen af triglycerid,
og foreløbige resultater synes at vise, at 3-6 timers
exposition for alkohol er nødvendig, før denne øger
ophobningen af triglycerid. Dette sidstnævnte resultat
forklarer også, at korttids forsøg med perfunderet
rottelever eller isolerede leverceller ikke har givet resultater,
der kvantitativt har kunnet forklare den
fedtophobning, der ses in vivo efter længerevarende
alkoholindtagelse.
En konstatering af at alkohol øger ophobningen af
triacylglycerol siger intet om, hvorledes alkohol forDet
lægevidenskabelige Fakultet 309
årsager denne ophobning. Forsøgsopstillingen med
dyrkede leverceller muliggør imidlertid en afklaring
heraf. Preliminære undersøgelser tyder på, at den
cellulære optagelse af fedtsyrer, såvel som de novo
syntesen af fedtsyrer er upåvirket af alkohol. Undersøgelserne
har endvidere vist, at alkohol hæmmer
sekretionen af triglycerid fra levercellerne. Denne
hæmning kan forklare ca. 40-50 % af ophobningen
af triglycerid i cellerne. Fortsatte undersøgelser har
endvidere vist, at alkohol hæmmer syntesen af det
protein (VLDL-apoprotein), der transporter triglycerid
ud af levercellerne, hvilket er i overensstemmelse
med den observerede hæmning af triglyceridsekretionen.
Herudover synes alkohol at hæmme
oxidationen af fedtsyre.
De videre undersøgelser med radioaktivt mærket
fedtsyre skal i parallelle forsøg søge at redegøre for
alkohols indvirkning på følgende parametre; Fedtsyreoptagelse,
fedtsyresyntese, fedtsyreforbrænding,
fedtsyreesterifikation og sekretion af triacylglycerol.
Samtidig vil man søge at måle syntesen af det nævnte
VLDL-apoprotein ved inkubering med radioaktivt
mærket aminosyre.
F. Metabolisk zonering i pattedyrlever:
Stofskifteaktiviteten i et organ som f.eks. lever vil
give anledning til, at der langs det enkelte kapillær i
leveren opstår koncentrationsgradienter af hormoner
såvel som substrater og produkter af organets
samlede stofskifte. Sådanne gradienter vil påvirke
den metaboliske aktivitet i cellerne langs kapillæret
og vil under visse omstændigheder kunne forårsage
en kvalitativ ændring af stofskiftet langs kapillæret.
En sådan stofskiftemæssig opdeling i et organ benævnes
metabolsk Zonering. I organer som f.eks.
muskel og hjerne er kapillær-nettet indrettet således,
at den zonerende effekt minimeres ved, at parallelle
kapillærer typisk er perfunderet i modsat retning. I
pattedyrleveren derimod synes microcirkulationen
at være organiseret på en sådan måde, at den longitudinelle
koncentrationsgradient i kapillærerne opnår
maximal zonerende virkning. Parallelle nabokapillærer
er således typisk perfunderet i samme retning,
yderligere er den lineære strømningshastighed
lav, samtidig med at stofskifteaktiviteten er relativ
høj. Mens man længe har været klar over, at patologiske
processer har en nøje relation til leverens microcirculatoriske
organisation, er erkendelsen af en
mulig metabolisk zonering som årsag hertil først
kommet meget senere. Først inden for de seneste 5-6
år er der ved hjælp af kvantitative histokemiske metoder
demonstreret betydelige aktivitetsforskelle for
en række nøgle enzymer i forskellige stofskifteveje.
Disse resultater tyder således på en metabolisk zonering
under normale fysiologiske forhold. F.eks. antages
det at hepatocytter i den periportale del af sinusoidet
fortrinsvis varetager gluconeogenese og
urinstofsyntese mens processer som glycolyse og
fedtsyresyntese fortrinsvis foregår i perivenøse hepatocytter.
De fleste spørgsmål vedr. metabolisk zonering er
imidlertid stadig ubesvarede, bl.a. zoneringens rolle
ved udviklingen af alkoholiske leverskader.
En af vanskelighederne ved at undersøge metabolisk
zonering er, at de gængse biokemiske undersøgelsesmetoder
integrerer det stofskiftemæssige respons
fra samtlige celler i leveren og derfor normalt
ikke tillader en isoleret undersøgelse af forskellige
populationer af leverceller. Bortset fra den kvantitative
histokemiske metode, han der ikke foreligget egnede
experimentelle muligheder til at undersøge
denne problematik. En væsentlig del af projektet har
derfor været koncentreret om udvikling af metoder
som tillader biokemiske studier af forskellige cellepopulationer
i leveren.
Der arbejdes med følgende del-projekter, alle indenfor
emnekredsen metabolisk zonering:
I. 3-1) redox-ratio scanning:
(B. Quistorff i samarbejde med B. Chance, University
of Pennsylvania, USA).
Der er udviklet en computerstyret mekanisk-optisk
scanning-teknik, som muliggør 3-dimensional udlæsning
af intracellulære redox potentialer i lever In
Vivo med en rumlig opløsning på 2 X 106 ml væv.
D.v.s. scanning af 1 g lever vil involvere måling af
redox-parametre i 5 X 10b enkeltpunkter. Scanningen
foregår ved —200 C på biopsier opnået ved In
Situ freeze-clamping.
Det er muligt, at rekonstruere redax målingerne
rumligt og derved opbygge en 3-D metabolisk model
af den pågældende biopsi. Vore resultater har demonstreret,
at leverens stofskifte er organiseret rumligt
svarende til den acinære microcirculatoriske organisation,
og støtter således antagelsen af en metabolisk
zonering af leverens normale stofskifte samt
en 3-D stofskiftemæssig organisation.
II. Undersøgelse af metablisk zonering ved hjælp af 31-P
NMR:
(B. Quistorff i samarbejde med E. J. Petersen, Kemisk
Lab. V, HCØ Inst.).
Foruden den ovenfor beskrevne redox-ratio scanning
teknik har vi anvendt 31-P NMR til at undersøge
metabolisk zonering In Vivo i lever, specielt m.h.p.
at belyse en eventuel zonering af leverens alkohol
oxidation. NMR er i de senere år i stigende grad
blevet anvendt til undersøgelser af biokemiske forhold
i intakte organismer, isolerede, perfunderede
organer eller cellesuspensioner, idet man med denne
21 Årbog 1983
310 Universitetets årbog 1983
teknik kan måle uorganisk fosfat og en lang række
organiske fosfatforbindelser uden at gribe ind i organismens
eller det isolerede organs metabolisme. Da
NMR signalet for et givet fosforatom er afhængig af
dets kemiske omgivelser, såsom naboatomer, pH,
ionmiljø etc., kan man omvendt i et spektrum optaget
In Vivo la oplysning om disse forhold i den levende
celle, ved at analysere signalets frekvens og
udseende.
Et problem i forbindelse med NMR spektroskopi
af et organ som lever In Vivo, er at undgå kontamination
med signal fra det omgivende væv. Den tilgængelige
overfladespole teknologi giver ikke en tilstrækkelig
god rumlig opløsning hos forsøgsdyr som
rotter og mus. Desuden er signal/støj forholdet for
disse spoler for lavt til kortvarige In Vivo forsøg. Vi
arbejder derfor med at udvikle NMR spoler, som
kan implanteres i leveren. Hermed elimineres organspecificitet
problemet, samtidig har det vist sig, at
disse spoler giver et væsentligt bedre signal/støj forhold
end overfladespolerne. Foreløbige resultater
med implanterede spoler i leveren, har vist, at der
under visse forhold tilsyneladende kan iagttages 2
pools af uorganisk fosfat (P,) af nogenlunde samme
størrelse, men med forskelligt kemisk skift (0.3-0.7
ppm), svarende til en pH forskel på ca. 0.5 pH enh.
Det er imidlertid ikke lykkedes at identificere disse
Pi pools. En mulighed er, at de to pools repræsenterer
to intracellulære compartments (cytoplasmatisk
og mitochondrielt Pi), en anden er, at to cellepopulationer
observeres. Et andet interessant resultat er at
ethanol synes at ændre resonansfrekvensen for b-
ATP. Da en pH eflekt kan udelukkes i disse forsøg
kunne resultatet tyde på, at alkohol oxidation medfører
et fald i den intracellulære magnesium koncentration,
idet b-ATP netop er følsom for magnesium
koncentrationen. En ændring af det kemiske skift af
de to Pi pools ses derimod ikke under ethanol oxidation.
Disse forhold undersøges nu på perfunderet lever,
hvor de fysiologiske forhold lettere lader sig kontrollere
og manipulere.
III. Undersøgelse af oxygengradientens betydning for zonering
i leveren ved hjælp af en lever-sinusoid model:
(B. Quistorff, C. Bisgaard, M. Høst-Rasmussen).
Med det formål at opnå en detaljeret analyse af bl.a.
oxygengradientens betydning for levercellernes metaboliske
funktion, har vi udviklet en macro-model
af et enkelt leversinusoid: Hepatocytter isoleres fra
rottelever med collagenaseteknik og pakkes på en
polyacrylamid søjle, hvorved cellerne fixeres og muliggør
perifusion under perfusion af søjlen. Modellen
tillader udtagning af celle og/eller perfusat prøver
fra forskellige afsnit af søjlen under perfusionen med
henblik på måling af enzymaktiviteter og metabolitkoncentrationer
samt histologisk undersøgelse. Med
passende valg af substrater, cellekoncentration, samt
perfusions hastighed er det muligt at simulere både
normale og patologiske forhold i et leversinusoid. De
foreløbige resultater viser, at modellen fungerer med
samme metaboliske kapacitet som en perfunderet lever
hvad angår iltoptagelse, gluconeogenese, glycogensyntese
og alkoholoxidation. Desuden observeres
en zonering af glycogensyntesen efter 1-2 timers perfusion
afhængig af oxygengradienten over søjlen. For
to inducerbare enzymer glucokinase> (GK) og ornithin
decarboxylase (ODC), har vi vist at der under
tilsvarende forsøgsbetingelser kan etableres en aktivitetsgradient
over søjlen som ligeledes er afhængig
af oxygengradienten. For ODC med højst aktivitet i
den periportale ende, mens GK aktivitetsgradienten
har modsat retning. Det er interessant, at man i den
intakte lever kan måle en tilsvarende perivenøs-periportal
aktivitetsgradient for GK. Den fysiologiske
betydning heraf er ikke kendt.
Toxiciteten af en række chlorerede carbohydrider
har vist sig at være stærkt zonerede in Vivo. Feks.
ses nekroser efter carbontetrachlorid primært i den
perivenøse del af sinusoidet. Det undersøges om denne
zonering In Vivo kan reproduceres på sinusoid
modellen.
IV. Regulation af glucokinase aktivitet i lever:
(B. QuistorfTog J. Dich).
I dette projekt undersøges mekanismen for induktion
af glucokinase (GK) i lever. Forsøgene udføres
på primærkulturer af isolerede rottelever hepatocytter.
Leverens blodsukkerregulerende funktion afhænger
bl.a. af organets samlede glucosefosforylerende,
i.e. hexokinase aktivitet. Der er ialt 4 forskellige
isoenzymer af hexokinase hvor Km for glucose for
de 3 er lavt sammrnlignet med normal plasma glucosekoncentration;
mens Km for hexokinase IV (glucokinase)
er ca. 5 mM. Aktiviteten af GK er reguleret
ved nysyntese, styret af en komplex mekanisme
som involverer både insulin og glucose. I foetale leverceller
er glucoseeffekten, men ikke insulineffekten
hæmmet af actinomycin D. Insulineffekten derimod
hæmmes af cyclohexemid. Man kan således forestille
sig, at glucose regulerer transcriptionsprocessen eller
en anden prætranslatorisk proces i GK syntesen,
mens insulin er nødvendig for selve translationen.
Vores hidtidige resultater tyder på, at denne mekanisme
kan være operationel også i 'voksne' hepatocytter,
idet vi finder at GK induktionen i cellekulturerne
er en 2-faset proces, hvor glucose, men ikke
insulin stimulerer den første fase med et maximum
efter 2-3 timer, mens insulin men ikke glucose er
nødvendig for den sekundære fase af GK induktionen.
Der arbejdes for tiden med at klarlægge glucosestimulationens
mekanisme nøjere.
Det lægevidenskabelige Fakultet 311
V. Frigørelse af intracellulært materiale fra specifikke microcirculatoriske
zoner i den intakte lever, ved hjalp af digitonin
perfiision:
(B. QuistorfT, N. Grunnet i samarbejde med N. Cornell,
Laboratory of metabolism NIAAA, Washington
USA).
Det har længe været kendt at man med stofTet digitonin,
kan gøre cellemembraner permeable, formentlig
p.g.a. stoffets evne til at binde cholesterol. Metoden
har især været anvendt på isolerede leverceller, med
det formål at studere intracellulær compartmentering
af enzymer og metabolitter. Vi har i det forløbne
år udviklet en teknik hvor vi ved hjælp af digitonin
perfusion af den intakte lever kan frigøre intracellulært
materiale fra forskellige cellepopulationer i leveren.
Vores resultater viser at det, ved at variere perfusionsretning,
digitonin koncentration og perfusionstid
er muligt at opnå cytoplasmafraktioner fra
periportale og perivenøse hepatocytter med mindre
end 10 % kontamination af cytoplasma fra den modsatte
celle population. Det har desuden vist sig muligt,
at isolere en periportal mitochondriel fraktion
som indeholder mindre end 10-20 % af cytoplasmatisk
materiale. Der arbejdes i øjeblikket med at fastlægge
experimentelle betingelser, hvorved man kan
opnå separate og rene fraktioner af cytoplasmatiskeog
mitochondrielle compartments fra både periportale
og perivenøse hepatocytter fra én og samme
lever.
G. Undersøgelser over reguleringen af glucosefrigørelse udført
på leverceller fra trænede dyr:
(Herluf I. D. Thieden i samarbejde med Erik Richter,
Medicinsk-fysiologisk Institut B).
Trænede mennesker (og dyr) omsætter mindre glucose
end utrænede. Formålet med disse forsøg er at
undersøge, om leverceller, der er fremstillet fra trænede
rotter, har glycogenolytiske mekanismer, der
kan forklare dette forhold.
H. Undersøgelser over alkohols farmakokinetik:
(Flerluf I. D. Thieden i samarbejde med Jens Aas
Jansen, Farmakologisk Institut, og Kirstine Miinster.
Med. Afd. B, Frederiksberg Hospital).
Man mener i almindelighed, at alkohol fordeles hurtigt
i organismens vandfase, og at omsætningen sker
med en konstant hastighed. Alkohols fordelingsvolumen
er således blevet brugt af forskellige forskere
som et mål for organismens vandfase. Imidlertid finder
andre forskere forhold, der tyder på, at ekstrapolation
af clearancekurver for alkohol giver helt urealistiske
værdier for legemets vandfase. Dette, sammenholdt
med iagttagelser, der tyder på, at alkoholomsætningen
i den dyriske og menneskelige organisme
bedst kan beskrives ved en flercompartment model,
har givet anledning til, at vi har undersøgt alkohols
fordeling og farmakokinetik. De hidtidige resultater
heraf tyder på, at intravernøst injiceret alkohol
straks fordeler sig i ekstracellulærfasen. Fordelingen
derfra til resten af organismen sker ved en 1. ordens
kinetik med en halveringstid på mellem 'Z? og 1 time.
Dette fund bryder på en ret afgørende måde med
den hidtidige opfattelse af alkohols fordeling og elimination.
Undersøgelserne fortsættes med det formål
dels at karakterisere alkohols sekundære fordelingsrum,
dels at finde frem til metoder, som kan
anvendes til at bestemme alkohols eliminationshastighed
hos mennesker.
I. Blodpladers indhold af vækstfaktorer og af ribonucleotider:
(Hans Flodgaard i samarbejde med Hans Klenow,
Biokemisk Institut B).
1. Det har i mere end et halvt århundrede været
kendt, at vækst og DNA-syntese i de fleste dyreceller
i kultur kræver tilstedeværelse af serum. I de senere
år har man erkendt, at én eller flere af vækstfaktorerne
i serum stammer fra blodpladerne. Under serumdannelsen
udtømmes indholdet af forskellige typer
granula fra blodpladerne. En af de udtømte faktorer
er for nylig i andre laboratorier blevet renfremstillet
og vist at være et protein med en molekylvægt på ca.
30.000. Dette protein (platelet derived growth factor,
PDGF) er i stand til sammen med en hidtil ukendt
komponent fra serum at inducere DNA syntese i serum-
sultede celler i kultur.
I vore forsøg er det blevet vist, at igangsætning af
DNA syntese i serum-sultede fibroblaster kan ske
ved tilsætning af ufraktioneret extrakt af blodplader.
Ved anvendelse af relativt lave koncentrationer af
extrakt sker der næsten en fordobling af DNAmængden
i cellekulturerne. Denne effekt udebliver,
hvis lavmolekylære forbindelser fjernes ved dialyse.
DNA-syntesen restituteres imidlertid ved tilsætning
af hypoxanthin eller adenosin til det dialyserede extrakt.
Ved enkelt-celle analyser foretaget ved hjælp
af en fluoruescence-aktiveret cellesorteringsmaskine
er det i samarbejde med prof. Lennart Olsson blevet
vist, at en overvejende del af cellepopulationen under
disse omstændigheder fordobler DNA-mængden
og passerer fra den såkaldte G^fase igennem S-fasen
og over i G2-fasen. Analyse af inkorporeringen af Anmærket
thymidin i DNA har sandsynliggjort, at
virkningen af de højmolekylære komponenter i
blodpladeextrakt skyldes PDGF alene eller et samspil
mellem PDGF og et eller flere andre proteiner.
For at fa belyst hvilke mekanismer der ligger bag
effekten af adenosin og hypoxanthin, er de ovennævnte
forsøg med 'H-thymidin blevet gentaget
med en mutant af fibroblaster. Mutanten mangler
21
312 Universitetets årbog 1983
den enzymaktivitet, som er ansvarlig for indbygning
af hypoxanthin i nucleotid-puljen. Disse forsøg har
vist, at medens adenosin i tilstedeværelse af PDGF
stimulerer 'H-thymidin-inkorporering i DNA har
hypoxanthin i disse celler ingen effekt. Denne iagttagelse
har sandsynliggjort, at hypoxanthinets effekt
skyldes, at det fungerer som et direkte forstadium til
en pulje af nucleotider, som er specifikt relateret til
syntesen af DNA. De fleste celler har enzymaktiviteter,
som kan katalysere nedbrydningen af ATP til
adenosin og hypoxanthin. Et muligt fravær af en
eller flere af disse aktiviteter i serum-sultede celler vil
i forbindelse med induktion af DNA syntese kunne
forklare kravet om tilstedeværelse af adenosin eller
hypoxanthin i sådanne celler, der er behandlet med
PDGF.
2. Analyser af blodpladers indhold af det regulatoriske
ribonucleotid diadenosintetraphosphat (AP4A)
er blevet fortsat og udbygget gennem et samarbejde
med dr. Paul Zamecnik, Worchester, USA. Analyserne
foretoges dels ved højtrykschromatografi dels
ved enzymatiske målinger. De har vist, at blodplader
ikke kun fra mennesker, men også fra andre pattedyr
indeholder betydelig større mængder AP4A, end
man normalt finder i celler. Undersøgelse af katte,
der lider af Chediak-Higashi's sygdom, viste, at disses
blodplader ikke indeholder påviselige mængder
af AP4A. Da denne sygdom bl.a. er karakteriseret
ved, at blodpladerne mangler tætte granula, støtter
dette fund vore tidligere fremsatte formodninger om,
at AP4A i blodplader udelukkende findes i de tætte
granula. Måling af AP4A i blodplader vil blive søgt
anvendt ved diagnosen af Chediak-Higashi's sygdom
og evt. andre blodpladeanomalier.
En strukturanalog af AP4A (3', 3"'-dideoxyAp4A)
er ved at blive fremstillet ved enzymatisk og kemisk
syntese.
J. Undersøgelser over renin-angiotensin-systemet:
(Inger Rubin, Arne Agerlin Olsen i samarbejde med
Stig Lykkegaard, Rigshospitalet og Edgar Lauritzen,
Statens Seruminstitut).
Det overordnede formål med projektet er at bidrage
til opklaring af blodtrykkets regulation og nyrernes
opretholdelse af organismens vand- og saltbalance
ved undersøgelser af enzym-hormon-systemet, e.i.
renin-angiotensin-systemet. Udforskningen af reninangiotensin-
systemets biokemi er centralt for arbejdet
med diagnostik og behandling af forhøjet blodtryk,
hvis årsag er ukendt i 85 % af sygdomstilfældene.
Renin-angiotensin-systemet har ved de senere års
undersøgelser vist, at systemet er komplekst med flere
former for aktivt og inaktivt renin i plasma og i
nyrevæv samt flere former af aktivt angiotensinogen.
renin substrat, i plasma. Disse former, de aktive og
inaktive reninformer samt angiotensinogenformerne
agter vi at isolere med henblik på at undersøge deres
fysiologiske betydning for blodtrykkets hormonale
regulation.
1. Formålet med arbejdet er at anvende den monoklone
antistofteknik til fremstilling af monoklont
antistof til immunoaffinitetskromatografisk oprensning
og præparation af de heterogene renin- og angiotensinogenformer.
Der er fremstillet monoklont
antistof mod humant angiotensinogen. Blod fra
kvinder, der tager P-piller, er anvendt til præparation
af angiotensinogen. Denne præparation, der er
20-30 % rent antigen, er blevet anvendt til immunisering.
Balb/c mus er blevet immuniseret i 3 måneder
med antigen og Freunds incomplette adjuvans,
1:1. Een uge før hybridisering blev musene hyperimmuniseret
i fem dage med antigen og Freunds complette
adjuvans, 1:1. Monoclone antistoffer, rettet
mod humant angiotensinogen, er blevet identificeret
ved hjælp af natriumdodecylsulfat polyacrylamid
gelelektroforese (SDS-PAGE) og immunoblotting
teknikken.
2. Undersøgelser har vist, at den enzymatiske reninaktivitet
i nyrevæv fra rotte og menneske forekommer
i 2-5 isoformer, karakteriseret ved forskellige
molekylvægte i området 40-85 kD. Den fysiologiske
betydning af disse isoformer er ukendt, men det
er vist, at høj- og lavmolekylær renin i rottenyrevæv
har samme Km-værdi. Idet vi har vist, at den observerede
heterogenitet ikke er en følge af proteolyse
under præprationen af rotterenin, kan heterogeniteten
afspejle at renin syntetiseres i forskellige former
eller at der posttranslatorisk sker ændringer i reninmolekylet.
De aktive reninformer i humant serum
har molekylvægte på 40-52 kD, den inaktive form
har en molekylvægt på ca. 60 kD. Det inaktive højmolekylære
renin er aktiverbart in vitro og udgør 60-
90 % af den totale reninaktivitet i normalt plasma.
Rotterenin og humant renin er anvendt til opimmunisering
af Balb/c mus, og efter samme procedure
som nævnt i pkt. 1, er der fremstillet antistoffer mod
disse reninformer. De kloner, der producerer antistoffer
er under testning for specificitet og antistofform.
3. Angiotensinogen, renin substrat, bliver spaltet
af det proteolytiske nyreenzym renin til angiotensin
I (AI), et decapeptid med molekylvægt 1 300 Dalton.
Angiotensinogen er et o^-globulin, der findes i
blodet. Ved udarbejdning af radioimmunoassay for
AI har man kunnet vise at der i plasma findes protein,
der interfererer med kvantiteringen af AL
Vi har vist, at der findes to AI immunoreaktive
proteiner, udover AI i sig selv, med molekylvægten
25 000 Dalton og 60 000 Dalton. Disse to proteiner
har kunnet isoleres fra rotte- og humant plasma. De
AI immunoaktive proteiner er blevet separeret ved
Det lægevidenskabelige Fakultet 313
hjælp af polyacrylamid gelelektroforese, med natriumdodecylsulfat
(SDS), under denaturerende og reducerende
omstændigheder. Proteinet med molekylvægt
60 000 Dalton findes ikke i behandlet plasma,
mens 25 000 Dalton proteinet blev dannet efter inkubation
i 1-3 timer ved 240C og neutralt pH (AI-
25 000). Dette protein er blevet identificeret af to
forskellige antisera mod AI og l25J-AI. Disse forsøg
viser, at AI reagerer med et serum protein og danner
et stabilt kompleks med høj molekylvægt 25 000 Dalton,
hvor AI i sig selv har en molekylvægt på 1 300
Dalton. Forsøg med radioaktivt mærket angiotensin
I, mærket med 123Jod og 3H viser, at højmolekylært
AI, AI-25 000, ligeledes kan isoleres efter søjlekromatografi
på G-100 Sephadex.
K. Undersøgelser over stimulus-sekretionskoblingen i isolerede
Langerhansske øers [^-celler:
I. Insulinsekretionens afhængighed af de frie koncentrationer
af nikotinamid-adenin-dinukleotider i ^-cellernes cytoplasma:
(C. J. Hedeskov i samarbejde med Peter Thams og
Kirsten Capito).
De frie koncentrationer af disse nikotinamid-adenindinukleotider
i isolerede Langerhansske øers cytoplasmatiske
fraktion er blevet beregnet udfra målinger
af malat/pyruvat forhold samt laktat/pyruvat
forhold i øerne, efter at vi har vist, at enzymerne
laktat dehydrogenase og 'malic'enzyme hovedsageligt
er lokaliserede til cytoplasma. Stimulation af
øernes insulin sekretion med 20 mM glucose er ledsaget
af en 115 % stigning i NADPH/NADP+ forholdet
men ikke af nogen stigning i NADH/NAD +
forholdet. En øgning af den extracellulære glucose
koncentration fra 3 mM til 7 mM, hvilket udløser
depolarisering af (i-cellens plasma-membran og giver
en kraftigt øget insulin biosyntese, er ledsaget af
en stigning i NADPH/NADP4 forholdet på 29 %.
Man må derfor konkludere, at en stigning i (B-cellernes
cytoplasma af forholdet mellem de frie nikotinamid-
adenin-dinukleotid fosfater NADPH/NADP+
muligt kan være involveret i koblingen mellem (3-
cellens glucose stofskifte og insulin sekretion/insulin
biosyntese. Vore undersøgelser har også vist, at en
stigning i det cytosolære forhold mellem frit
NADPH/NADP+ eller NADH/NAD+ ikke er en
nødvendig forudsætning for stimulation af insulin sekretion
med 10 mM leucin eller med (3mM glucose
+ 20 mM fruktose). Man må derfor antage, at fremkaldelse
af depolarisering med følgende stigning i
koncentrationen af frit ioniseret Ca++ i (i-cellernes
cytoplasma er en multifaktoriel proces og kan udløses
ved liere forskellige mekanismer. Det er da også
for ganske nylig af andre vist, at f.eks. cyklisk AMP
kan påvirke øernes elektriske aktivitet og give anledning
til øget influx af Ca4 *.
II. Insulinseskretionens relation til phosphatidyl-inositol omsætning
og Ca+ + -calmodulin og Ca+ + -phospholipid stimuleret
protein kinase aktivitet:
(Peter Thams i samarbejde med Kirsten Capito og
Carl Jørgen Hedeskov).
Forsøgene er udført på fuld-homogenater af Langerhansske
øer samt på en cytosolær fraktion og en
membran fraktion opnået ved centrifugering ved
27.000 X g. Vi har vist, at Ca + + -calmodulin stimulerer
fosforyleringen af især 2 endogene proteiner
med molekylvægte på henholdsvis 53.000 og 100.000
dalton. Proteinet med molekylvægt på 100.000 fandtes
i den cytoplasmatiske fraktion, mens fosfo-proteinet
på 53.000 dalton var lokaliseret til cellens membran
fraktion. En Ca+ + -phospholipid (især af
phosphatidylserin) stimuleret protein kinase kunne
også påvises i øerne. I nærvær af Ca++ stimulerede
phosphatidylserin phosphorylering af 15 endogene
proteiner, alle lokaliserede i cytoplasmaet og med
molekylvægte spændende fra 17.000 til 190.000 dalton.
Undersøgelse af cyklisk AMP stimuleret protein
phosphorylering viste, at der i den cytoplasmatiske
fraktion fandtes 5 endogene substrat proteiner med
molekylvægte fra 23.000 til 72.000 dalton. Ca+^calmodulin
stimuleret protein kinase havde ingen protein
substrater fælles med Ca + + -phospholipid stimuleret
protein kinase. Sidstnævnte protein kinase aktivitet
potenseredes af diacylglycerol, som dannes ved
stimulation af phosphatidyl-inositol omsætningen.
Koncentrationen af frit ioniseret Ca++ og af cyklisk
AMP i cytoplasma stiger, når (3-cellerne stimuleres
til insulin sekretion, og det må derfor antages, at
ovennævnte phosphorylerings-systemer spiller en
central rolle i regulationen af insulin sekretionen. Vi
ønsker at fortsætte disse undersøgelser med studier
over protein phosphoryleringen i intakte Langerhansske
øer samt ved forsøg på at identificere protein-
substraterne for disse Ca+ + -stimulerede og cyklisk
AMP-stimulerede proteinkinaser.
III. Virkningen af aminosyre-O-metylestre og dipeptider på
insulin sekretionen og på glutamatdehydrogenasen i de Langerhansske
øer:
(C. J. Hedeskov i samarbejde med H. Kofod, P.
Knudsen og A. Lernmark, Hagedorn Forskningslaboratorium,
Gentofte).
Der er fremsat den hypotese, at den ikke-metaboliserbare
leucin-analog, BCH, (bicycloheptancarboxylsyre)
stimulerer insulin sekretionen ved at aktivere
P-cellernes glutamatdehydrogenase og herved
øge NAD(P)H/NAD(P)+ forholdet i |3-cellerne. Vi
har tidligere vist, at også leucin-O-metyl ester stimu314
Universitetets årbog 1983
lerer både insulin sekretionen og glutamat dehydrogenasen.
Undersøgelser i år har vist, at phenylalanin-
O-metyl ester samt gly-leu-O-metyl ester også
stimulerer insulin sekretionen og samtidig har en aktiverende
effekt på glutamat dehydrogenase aktiviteten.
Effekten er dog mindre udtalt end for leucin-Ometyl
ester. Et peptid, G 39, samt serin-O-metyl
ester har ingen effekt på hverken insulin sekretionen
eller på glutamatdehydrogenasen. Resultaterne støtter
således hypotesen om, at BCH's effekt på insulin
sekretionen afspiller sig over en effekt på glutamat
dehydrogenasen, men om ændringer i glutamat dehydrogenase
aktiviteten fører til ændringer i P-cellernes
redoxforhold må siges at være et åbent spørgsmål,
idet vi som tidligere omtalt ikke har været i
stand til at påvise nogen effekt af glutamat dehydrogenase
aktivatoren leucin på forholdet mellem de frie
koncentrationer af nikotinamid-adenin-dinukleotiderne
NADPH/NADP+ eller NADH/NAD+ i de
Langerhansske øers cytoplasma.
IV. ATP - pyrophosphohydrolase aktivitet i langerhanske
øer:
(Kirsten Capito i samarbejde med C. J. Hedeskov og
P. Thams).
Koncentrationen af calciumioner i (3-cellens cytosol
anses for at være bestemmende for den hastighed
hvormed insulin udskilles. Fordelingen af calciumioner
i cellen er derfor af afgørende betydning for regulationen
af insulinsekretionen. Det er stadig ikke
kendt hvorledes denne fordeling foregår ligesom det
ikke er kendt hvorledes calciumionerne udøver deres
virkning. Som led i en række undersøgelser over disse
problemer undersøger vi fortiden regulationen af
enzymet ATP-pyrophosphydrolase. Aktiviteten af
dette enzym i de langerhansske øer er af samme størrelsesorden
som feks. de glucosephosphorylerende
enzymer. Enzymets funktion er ikke kendt. Et lignende
enzym er beskrevet i tarmepithelceller, hvor
det antages at medvirke ved fordøjelsen. I de langerhansske
øer findes enzymet med størst specifik aktivitet
i insulin granula. Enzymet er Zn2 +-krævende
og aktiveres af Ca2+, Mn2+ og Ni2 + , hvorimod
Mg2+, Na+ og K+ ingen effekt har. Præliminære forsøg
antyder endvidere at cAMP og IBMX, der potenserer
insulinsekretionen, aktiviterer enzymet. Det
calciumbindende protein calmodulin, der antages at
formidle en række af calciums funktioner påvirker
tilsyneladende ikke enzymet. Det er tanken at vurdere
enzymets eventuelle betydning for regulationen af
insulinsekretionen ved at undersøge om der er nogen
korrelation mellem regulationen af enzymets aktivitet
og regulationen af insulinsekretionen, subsidiært
mellem regulationen af enzymets aktivitet og optagelsen
af 4;'Ca~>+ i insulingranula. Sidstnævnte forsøg
er udført tidligere.
V. Regulationen af cAMP-phosphodiesterase aktivitet i Langerhansske
øer:
(Kirsten Capito i samarbejde med C. J. Hedeskov og
P. Thams).
Cyklisk AMP antages at have en regulerende virkning
på den hastighed hvormed insulin udskilles fra
de Langerhansske øer. Koncentrationen af dette stof
i cellerne reguleres af 2 enzymer, adenylat cyclase og
phosphodiesterase (PDE). Vi har tidligere undersøgt
egenskaberne af førstnævnte enzym og har nu
afsluttet en række undersøgelser om regulationen af
PDE. Dette enzym aktiveres af calciumioner og det
calciumbindende protein, calmodulin. I modsætning
til hvad der er fundet i en række andre væv, hæmmes
enzymet af en række phospholipider, bl.a. phosphatidylserin.
Effekten af en række stoffer, der påvirker
insulinsekretionen (bl.a. nucleosidtriphosphater,
glucose, insulin) er ligeledes undersøgt, men ingen af
disse påvirker PDE. Det kan konkluderes, at PDE
har egenskaber, der muliggør, at enzymet via påvirkning
af kendte intracellulære regulatorer af insulinsekretionen
har en aktiv funktion i regulationen af
insulinsekretionen.
L. Undersøgelser over histamin i plasma:
(Svend Erik Hansen i samarbejde med Peter Albeck,
Statens Seruminstitut og Allan Bundgaard, Respirationsfysiologisk
Laboratorium, Medicinsk Afdeling
B, Rigshospitalet).
Histamin spiller en meget stor rolle i forbindelse
med asthma og andre allergisk betingede sygdomme.
Der knytter sig derfor en betydelig interesse til
muligheden for kvantitativ bestemmelse af dette stof.
De metoder, man hidtil har anvendt, er imidlertid
ikke følsomme nok til at være velegnede ved målingerne
af koncentrationerne i plasma (derimod nok i
fuldblod og væv). Specielt ved bestemmelse i plasma
hos asthmatikere er følsomhedskravet stort, idet der
i anfaldsfrie perioder må forventes at kunne forekomme
endnu lavere værdier end hos normale og
ofte kun forhøjede værdier i tilslutning til selve anfaldene.
På denne baggrund besluttedes det at udvikle en
dobbelt isotopderivatmetode analogt med en tidligere,
her på instituttet udviklet, metode til bestemmelse
af andre biogene aminer.
Metoden beror på, at histamin extraheres og opkoncentreres
fra plasma med organiske opløsningsmidler
under pH-skift. Det overføres til et ringe volumen
saltsyre, der inddampes, og det inddampede
materiale dansyleres med (H-mærket dansylchlorid.
Som intern standard anvendes l4C-mærket histamin.
Dansylhistamin isoleres ved tyndtlagschromatografi
på polyamid-coatede plader, og ,H/'4C-forholdet
bestemmes ved væskescintillationstælling af
Det lægevidenskabelige Fakultet 315
de afskrabede pletter. Herudfra beregnes concentrationen
på basis af en standard-kurve.
Metoden er færdigudarbejdet for rene histaminopløsninger
og den resulterende artikel accepteret for
publikation. Ekstraktionsproceduren er derimod
endnu ikke færdig-indkørt, idet spredningen stadig
skønnes for stor.
M. Arbejdsgruppe vedr. anvendelse af videnskabelig metodik
i evaluering af eksamenspræstationer:
(Herluf I. D. Thieden og Joan Conrad, Institut for
pædagogik).
Arbejdsgruppen har beskæftiget sig med muligheden
af at anvende videnskabelig metodik i ovenstående
sammenhæng. Det foreliggende arbejde er endnu
upubliceret, men vil blive inddraget i en mere overordnet
sammenhæng.
Redaktionsvirksomhed:
Arne Schousboe er Co-editor af Experimental Brain
Research samt medlem af Editorial Board på International
Journal of Developmental Neuroscience.
Endvidere har A. Schousboe været med-redaktør af
bogen: Glutamine, Glutamate and GABA in the
Central Nervous System (L. Hertz, E. Kvamme, E.
G. McGeer & A. Schousboe, eds.). Alan R. Liss,
Inc., New York, 1983.
Andet:
Frank Lundquist har indtil 1.10.1983 været medlem
af Statens lægevidenskabelige forskningsråd og desuden
af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet
vedrørende dansk ernæringsforsknings
status og fremtid.
Rejser:
Hans Flodgaard har i perioden 12.9. til 11.10.1983
været gæsteforsker ved Worchester Foundation for
Experimental Biology, USA.
Bjørn Quistorff har i perioden 22.7. til 13.8.1983
været gæsteforsker ved Johnson Research Foundation,
University of Pennsylvania, USA og i perioden
30.11. til 24.12 1983 ved Flinders University of
South Australia. Han har endvidere holdt gæsteforelæsning
de to nævnte steder.
Arne Schousboe har gæsteforelæst følgende steder:
European Science Foundation Training Course in
Neurotransmission, Strasbourg samt Department of
Physiology, University of Basel.
Gaster:
Dr. M. Lopes-Cardozo, Laboratory of Veterinary
Biochemistry, University of Utrecht, Holland har
været gæst ved instituttet i maj-juni, 1983.
Dr, J. S. Wassenaar, University of Groningen, Laboratory
of Animal Physiology, Groningen, Holland
har været gæst ved instituttet i perioden 3.11-
26.11.1983.
Dr. Neal Cornell, Laboratory of Metabolism,
NIAAA, Washington, USA har været gæst på instituttet
i perioden 11.4. til 22.5.1983.
Publikationer:
Dich, J., Grunnet, N., Jensen, F., Kondrup, J.: Ethanol-
induced fatty liver in cultured rat hepatocytes:
Its relation to fatty acid synthesis, VLDL production,
glycerol 3-phosphate, lactate and glycogen.
Acta Pharmacologica et Toxicologica 53,
suppl. IL, s. 1, København 1983.
— , Bro, B., Grunnet, N., Jensen, F., Kondrup, J.:
Accumulation of triacylglycerol in cultured rat hepatocytes
is increased by ethanol and by insulin
and dexamethasone. Biochemical Journal 212, s.
617-23, London, England 1983.
— : Eflect of ethanol and oleate on protein metabolism
in cultured hepatocytes. Acta Pharmacologica
et Toxicologica 53, suppl. II,, s. 1, København
1983.
Diemer, N.H., von-Lubitz, D.K.J., Johansen, F.F.,
Jørgensen, M.B., Benveniste, H., Drejer, J.,
Schousboe, A.: Ischemic damage of hippocampal
CA-1 neurons. Possible neurotoxicity of glutamate
released during ischemia. Acta Neurol Scand
67, s. 200, København 1983.
Drejer, J., Larsson, O., Schousboe, A.: Characterization
of uptake and release processes for D- and
L-aspartate in primary cultures of astrocytes and
cerebellar granule cells. Neurochemical Research
8, s. 231-43, USA 1983.
— , Meier, E., Schousboe, A.: Novel neuron-related
regulatory mechanisms for astrocytic glutamate
and GABA high aflinitive uptake. Neuroscience
Letters 37, s. 301-06, Holland 1983.
Flodgaard, H., Klenow, H.: Abundant amounts of
diadenosine 5',5"'-Pl,P4-tetraphosphate are present
and releasable, but metabolically inactive, in
human platelets. Biochem J. 208, s. 737-42, London
1982.
Grunnet, N.: a-adrenergic stimulation of hepatocytes
prevents inhibition of gluconeogenesis by ethanol.
Acta Pharmacologica et Toxicologica 53,
suppl. II, s. 29, Danmark 1983.
— , Kondrup, J., Vind, C.: The use of 14C-labelled
fatty acids to determine the rate of fi-oxidation
and of 3H-labelled substrates to elucidate NADH
compartmentation in hepatocytes. Isolation, Charaterization
and Use of Hepatocytes, Harris, R.A.
316 Universitetets årbog 1983
& Cornell, N.W, s. 531-36, New York 1983.
— , Kondrup, J .: Efiect of ethanol, noradrenalin and
3',5'-cyclic AMP on oxidation of fatty acids and
lipolysis in isolated rat hepatocytes. Pharmacol.
Biochem. Behav. 18, suppl. 1, s. 245—50, USA
1983.
Hedeskov, C.J., Capito, K., Thams, P.; EfTects of
glucose and other secretagogues on the cytosolic
ratios of free NADH/NAD+ and free NADPH/
NADP+ in mouse pancreatic islets. Diabetologia
25, s. 163, 1983.
Hertz, L., Yu, A.C., Potter, R.L., Fisher, T E.,
Schousboe, A.: Metabolic fluxes from glutamate
and towards glutamate in neurons and astrocytes
in primary cultures. Glutamine, Glutamate, and
GABA in the Central Nervous System, L. Hertz,
E. Kvamme, E.G. McGeer & A. Schousboe, s.
327-42, New York 1983.
Iversen, H.L., Damgaard, S.E.: Determination of
acetaldehyde in human blood using thiourea to
inhibit ethanol interference. Clin. Chem. Acta,
135, s. 151-58, Holland 1983.
Keiding, S., Christensen, N.J., Damgaard, S., Dejgård,
A., Iversen, H.L., Jacobsen, A., Johansen,
S., Lundquist, F., Rubinstein, E., Winkler, K.: Ethanol
metabolism in heavy drinkers after massive
and moderate alcohol intake. Biochemical Pharmacology
s. 6, Great Britain 1983.
Klenow, H., Flodgaard, H.: Both hypoxanthine and
adenosine stimulate DNA synthesis independently
in serum-starved L cells treated with platelet
protein. Proc. Natl. Acad. Sci USA 80, s. 7420-23,
Washington DC 1983.
Knudsen, P., Kofod, H., Lernmark, A., Hedeskov,
CJ.; L-Leucine methyl ester stimulates insulin
secretion and islet glutamate dehydrogenase.
Am.J.Physiol. 245, s. E338-46, 1983.
Larsson, O., Johnston, G., Schousboe, A.: Differences
in uptake kinetics of cis—3—aminocyclohexane
carboxylic acid into neurons and astrocytes in primary
cultures. Brain Research 260, s. 279-85,
Holland 1983.
— , Drejer, J., Schousboe, A., Hertz, L.: Ion dependency
of uptake and release of GABA and
(RS)-nipecotic acid studied in cultured mouse
brain cortex neurons. Journal of Neuroscience Research
9, s. 291-302, USA 1983.
Lauritzen, E., Rubin, i.: An angiotensin I-protein
complex isolated by SDS—polyacrylamide gel electrophoresis
from rat serum incubated with angioteusin
I. Scandinavian Journal ofClinical and Laboratory
Investigation 43, s. 715-21, Oslo 1983.
— , Rubin, L; A high mo lecular weight form of an
giotensin I is generated in rat serum incubated
with synthetic and native angiotensin I. Acta Medica
Scandinavia Suppl. 677, s. 76-79, Stockholm
1983.
Meier, E., Drejer, J., Schousboe, A.: Inhibition by
GABA of evoked glutamate release from cultured
cerebellar granule cells. Glutamine, Glutamate
and GABA in the Central Nervous System, L.
Hertz, E. Kvamme, E.G. McGeer & A. Schousboe,
s. 509-16, New York 1983.
- , Drejer, J., Schousboe, A.; Trophic actions of GABA
on the development of physiologically active
GABA receptors. CNS Receptors: From Molecular
Pharmacology to Behavior. Advances in Biochemical
Psychopharmacology vol. 37, P. Mandel
and F.V. DeFeudis, s. 47-58, New York 1983.
Quistorff, B., Dich, J.: Induction of glucokinase in
cultures rat hepatocytes. Effect of ethanol. Acta
Pharmacologica et Toxicologica Vol 53, Suppl. II,
s. 28, Copenhagen, Munksgaard 1983.
- : The use of a hepatocyte column in the study of
metalbolic zonation in the liver . Isolation, characterization
and use of hepacytes.. Eds: R.A.
Harris & N.W. Cornell, s. 131-38, New York
1983.
- , Engkagul, A., Chance, B.: 31-P NMR in the
study of liver metabolism In Vivo. Pharmacol.
Biochemistry & Behavior Vol. 18, Suppl. 1, s.
241-44, New York 1983.
- , Schaumburg, K.: Forskningen på vippen. Kronik
i Politiken d. 28.3.83.
- : Styrelsesloven — og den ny studieplan for det lægevidenskabelige
studium ved Københavns Universitet.
Ugeskrift for Læger 145(51), 4043-44,
1983.
Rubin, L, Lauritzen, E.: Enzyme Inhibitors are not
helpful in preserving big Renin in the rat kidney.
Hypertension, udgives i 1983 som bog Vol. A4, s.
2107-20, New York 1982.
Schousboe, A., Hertz, L.: Regulation of glutamatergic
and GABAergic neuronal activity by astroglial
cells. Dale's Principle and Communication Between
Neurones, Osborne, N.N, s. 113-41, England
1983.
- , Larsson, O., Krogsgaard-Larsen, P., Wood, J.:
Transport and metabolism of a-aminobutyric
acid in neurons and glia: Implications for epilepsy.
Epilepsia 24, s. 531—38, USA 1983.
Larsson, O.M., Drejer, J., Krogsgaard-Larsen,
P., Hertz, L.: Uptake and release processes for
glutamine, glutamate and GABA in cultured neurons
and astrocytes. Glutamine, Glutamate and
GABA in the Central Nervous System, L. Hertz,
E. Kvamme, E.G. McGeer & A. Schousboe, s.
297-315, USA 1983.
Thams, P., Capito, K., Hedeskov, C J.: Calcium-dependent
stimulation of protein phosphorylation
by calmodulin and phosphatidylserine in mouse
pancreatic islets. Diabetologia 25, s. 198, 1983.
Vind, C., Grunnet, N.: Interaction of cytoplasmic
dehydrogenases. Quantitation of pathways of etDet
lægevidenskabelige Fakultet 317
hanol metaboiism. Pharmacol.Biochem.Behav 18,
suppl. 1, s. 209-13, 1983.
— , Grunnet, N.: Interaction of cytoplasmic dehydrogenase
systems. Acta Pharmacol. et Toxicol. 53
suppl.II, s. 16, Danmark 1983.
Wood, J., Johnson, D., Krogsgaard-Larsen, P.,
Schousboe, A.: Anticonvulsant activity of the glial-
selective GABA uptake Inhibitor, THPO. Neuropharmacology
22, s. 139-42, England 1983.
Yu, A.C., Drejer, J., Hertz, L., Schousboe, A.: Pyruvate
carboxylase activity in primary cultures of
astrocytes and neurons. J. Neurochem. 41, s.
1484-87, USA 1983.
John Dich
2: Biokemisk Institut B
Historie:
Biokemisk Institut B oprettedes i 1964 og fik samme
år lokaler på Juliane Maries Vej nr. 30, II.
I 1974 flyttede instituttet til Panum Instituttet,
Blegdamsvej 3C.
Stab:
Professor: Hans Klenow. Afdelingsleder: Sune Frederiksen.
Lektorer: Jan Engberg. Per Hellung-Larsen
og Vagn Leick. Gæsterforsker: Helge Andersen.
Seniorstipendiat: Vilhelm Bohr. Niels Bohr-stipendiat:
Peter Nielsen. Forskningsrådsstipendiat: Nina
Pedersen.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
7. 25 t. ugl.: 1. 17 t. ugl.: 1 (fratrådt 1.9.83).
Forskningsvirksomhed:
Hovedparten af instituttets aktivitet er centreret omkring
studiet af, hvordan biosyntesen af en række
makromoleculer reguleres. Dette foregår dels ved
studiet af hele celler, dels ved analyser foretaget på
chromatin- eller på genniveau. Før hver celledeling
sker der inden for en nøje afgrænset tidsperiode (i Sfasen
af cellens livscyklus) en fordobling af mængden
af cellekernens totale indhold af genetisk materiale,
deoxyribonucleinsyrer (DNA); denne proces betegnes
DNA replikation. Den genetiske information
som specificeres af sekvensen af nucleotider i en celles
DNA, afgives ved, at der sker en enzymatisk syntese
af kopier af bestemte områder af DNA svarende
til bestemte gener. Processen betegnes ofte transcription
og er karakteriseret ved, at der i en given celle i
en given del af cellecyklus kun sker kopiering af bestemte
gener med en bestemt hastighed. Produktet
af transcriptionsaktiviteten er ribonucleinsyrer
(RNA). Nogle typer af RNA-moleculer har i sig selv
regulatorisk funktion, medens andre direkte eller
indirekte deltager i synstesen af proteiner, en proces
der ofte betegnes som translation. Ved instituttet foregår
der desuden undersøgelse af, hvorledes forskellige
kemiske forbindelser påvirker cellers evne til at
bevæge sig i en bestemt retning; fænomenet betegnes
kemotaksi.
Faktorer der regulerer transcriptionen i eukaryote celler:
Det er velkendt, at transcriptionen af gener i højere
celler reguleres af en række extra- og intracellulære
faktorer, men de regulatoriske mekanismer er stort
set ukendte. Forskellige grupper i udiandet har i disse
år haft held til at konstruere in vitro transcriptionssystemer,
der kan benyttes til at studere og karakterisere
de proteiner og peptider, der er nødvendige
faktorer i transcriptionsprocessen, og blandt hvilke
det vil være nærliggende at søge de intra- og måske
også intercellulære regulatorer, som de intakte celler
benytter sig af. Der er imidlertid lang vej, før vi får et
klart billede af, hvordan reguleringen finder sted.
Som værktøj i undersøgelser af disse problemer
har den éncellede organisme Tetrahymena iøjnefaldende
fordele. Blandt disse kan nævnes, at næppe nogen
anden eukaryot celle kan vise større variationer i
transcriptionshastigheden, når den vokser med konstant
formeringshastighed. Vi har således fundet, at
den hastighed, hvormed de ribosomale gener i Tetrahymena
transcriberes kan variere med en faktor 10,
både når dette måles i intakte celler eller i isolerede
nucleoler, in vitro. Vi ved, at det vækstmedium på
hvilket cellerne dyrkes har en afgørende indflydelse
på transcriptionshastigheden, eller for at være mere
præcis, vi ved, at peptider i vækstmediet virker meget
kraftigt stimulerende på cellernes RNA syntese.
Når cellerne podes på et peptidholdigt medium
(f.eks. proteose-pepton) vil der initialt ske en stærk
stigning i RNA syntesen. Efter en vis periode vil
cellerne regulere transcriptionshastigheden ned, og i
forbindelse hermed akkumuleres extracellulært i kulturen
et eller flere peptider, der virker hæmmende på
transcriptionen. Vi har søgt at isolere det transcriptionshæmmende
peptid for nærmere karakterisering.
Med henblik på isolering har vi benyttet os af, at
cellerne også efter overførsel fra vækstmediet til et
uorganisk medium udskiller hæmmerpeptider, der
nu er fri for vækstmediets høje indhold af andre peptider.
Imidlertid udskiller cellerne efter overførsel til
uorganisk medium en slim (mucos), som binder
hæmmerpeptidet, og fra hvilket vi ikke har kunnet
frigøre aktiviteten. For at undgå dette problem har
vi benyttet en mutant af Tetrahymena, der ikke kan
danne mucos ved 370C. Fra denne mutant, som vi
318 Universitetets årbog 1983
har faet fra lektor P. Suhr-Jessen, Odense Universitet,
kan vi opsamle langt mere hæmmer end fra tidligere
benyttede vild-type celler, og vi har derfor nu
god mulighed for at isolere hæmmeren til en nærmere
karakterisering. (Helge A. Andersen).
Transcription af gener i eukaryote organismer:
Projektet har til formål at belyse nogle af de moleculære
mekanismer, som medvirker ved korrekt udtrykkelse
af gener fra eukaryote organismer. Det biologiske
modelsystem er de extrachromosomale ribosom
RNA gener fra protozoen Tetrahymena. Disse gener
kan renfremstilles, og vi har lokaliseret områderne
for initiering og terminering af transkriptionen
samt bestemt den primære DNA sekvens af områderne.
Dette muliggør, at vi ved hjælp af gen-teknologiske
metoder er i stand til at undersøge, hvilke
sekvenselementer, der er nødvendige for korrekt
transkriptions-initiering og -terminering. (Stud.
scient. Claus Jeppesen og Jan Engberg).
I lighed med størsteparten af de undersøgte eukaryote
gener er generne for rRNA fra Tetrahymena opbygget
af kodende regioner (exons) afbrudt af ikke-kodende
regioner (introns). RNA sekvensen svarende
til intronregionen bliver elimineret fra det primære
transkriptionsprodukt i en proces, som kaldes RNA
splejsning. Det er muligt at fa denne proces til at
foregå i et reagensglas, hvilket muliggør en detaljeret
undersøgelse af reaktionsmekanismen. (Jan Engberg
i samarbejde med Dr. Tom Cech, USA).
Påvisningen af konjugerbare Tetrahymena stammer,
som enten indeholder eller ikke indeholder en intron
i deres rRNA gener har muliggjort undersøgelser af
arvegangen af dette specifikke genelement på det
moleculære plan. Det har endvidere været muligt at
anvende disse stammer til undersøgelse af fænomenet
»allel udsortering«, som er et biologisk fænomen,
som finder sted under a-mitotisk kernedeling. Vi er i
gang med at bestemme den primære DNA sekvens af
intronregionen i forskellige Tetrahymena stammer med
henblik på at fa et indtryk af graden af deres evolutionsmæssige
divergens. De ovenstående undersøgelser
har til fælles at skaffe informationer, som vil give
indblik i funktionen af intronregionen. (Stud.scient.
Henrik Nielsen og Jan Engberg i samarbejde med
Dr. Ellen Simon, USA).
Funktion af lavmoleculere RNA komponenter:
Eukaryote celler indeholder foruden ribosom RNA,
transfer RNA og messenger RNA også 10-15 lavmoleculære
RNA komponenter (LMW RA), med kædelængde
på 80-300 nucleotider. Komponenterne har
forskellige funktioner. En er involveret i RNA splejsning,
en anden er nødvendig for korrekt binding og
aflæsning af messenger RNA og for transport af det
syntetiserede protein ind i det endoplasmatiske reticulum.
Et tredie er af betydning for normal funktion
af nucleoli. Funktionen af de øvrige er ukendt.
Vore projekter sigter på at fa en forståelse af funktionen
af LMW RNA. Følgende undersøgelser foretages:
1. Fordelingen af generne for LMW RNA komponent
U3 mellem nucleolerne og nucleoplasmaet. Fra
isolerede cellekerner adskilles nucleoler og nucleoplasma
ved differentialcentrifugering. DNA fra de to
fraktioner bindes til filtre på hvilke der foretages
DNA:RNA hybridisering. Hertil anvendes dels U3
LMW RNA, dels ribosomalt RNA som begge ved
enzymatiske metoder er blevet mærket med radioaktivt
phosphat.
2. Metafasekromosomers indhold af LMW RNA.
Nogle typer af LMW RNA er muligvis medvirkende
ved den kraftige kondensering af kromatinet, som
foregår under dannelsen af metafasekromosomer.
Krosomer fra colchicin behandlede celler bliver derfor
isoleret og deres indhold af RNA analyseret.
RNA er i forvejen blevet radioaktivt mærket.
3. Kloning og karakterisering af 5S gener i mus.
5S genernes struktur i højerestående eukaryote celler
har ikke før været karakteriseret i detaljer. Med henblik
på en karakterisering er oprenset muse DNA
blevet behandlet med restriktionsenzymet E. co RI
og DNA fragmenterne klonet i E. coli ved hjælp af
lambda bacteriophager. Recombinant bacteriophager
findes ved hybridisering med radioaktivt 5S
RNA, og recombinant-DNA nedbrydes ved hjælp af
forskellige restriktionsenzymer. DNA fragmenterne
analyseres ved gelelektroforese og 5S genstrukturen
er blevet karakteriseret ved restriktionskort og ved
bestemmelse af nucleotidsekvens (samarbejde med
Jan Engberg). Resultaterne tyder på, at 5S generne i
mus findes som enkelte gener og ikke som tandem
repeterede enheder af gener og pseudogener. 5S gener,
som er karakteriseret på denne måde, er anvendt
ved undersøgelser af kromosomtranslokation
som omtalt nedenfor.
4. Undersøgelse af translokation mellem chromosom
nr. 1 og nr. 7 i humane celler. Det er på Kennedy
Instituttet blevet vist, at der hos visse personer kan
ske en flytning (translokering) af den distale del af
chromosom nr. 1 til chromosom nr. 7. Det pågældende
område af chromosom nr. I er karakteriseret ved
at indeholde ca. 2000 kopier af genet for 5S RNA.
Ved hjælp af DNA:DNA hybridiseringsteknik er det
hensigten med de igangværende forsøg at bestemme
hvorledes 5S RNA-generne er fordelt på de to chromosomer
efter translokering. Hybridiseringen foretages
på fixerede celler i metafase under anvendelse
af 5S DNA, som er blevet klonet og radioaktivt mærket.
(Samarbejde med cand.med. Niels Fommerup,
Kennedy Instituttet).
Det lægevidenskabelige Fakultet 319
5. Indhold af generne for LMW RNA i minichromosomer
i visse typer af cancerceller. Cancerceller
kan ved lang tids behandling med lave doser af cancerkemoterapeutika
blive resistente over for de pågældende
stofier. I visse tilfælde skyldes resistensen,
at der er opstået mange kopier af et gen, som koder
for et bestemt enzym. Dette enzym kan f.eks. katalysere
inaktivering af det pågældende kemoterapeutikum.
Vi har isoleret sådanne minichromosomer og
er i samarbejde med dr. G. Levan, Goteborg i færd
med at undersøge, om de også indeholder flere kopier
af generne for LMW RNA. (Stud.scient. Elisabeth
Gottschalck, stud.scient. Pernille Sørensen,
stud.scient. Robert Leah og Sune Frederiksen).
6. Transportfunktionen for nucleoproteiner indeholdende
LMW RNA? Ifølge litteraturen er det
sandsynligt, at nogle LMW RNA-komponenter
transporteres mellem cellekernen og cytoplasmaet i
form af nucleoproteiner. Forsøg er derfor blevet udført
med cellekerner isolerede fra Ehrlich ascites tumor
celler og fra Tetrahymena pigmentosa for at måle,
om der sker en preferentiel hurtig eluering af visse
LMW RNA i proteinbundet form. Foreløbige resultater
viser, at dette er tilfældet for komponent U4 fra
Ehrlich cellekerner og formentlig komponent KF fra
Tetrahymena. Den preferentielle eluering synes at være
afhængig af tilstedeværelse af ATR Denne type forsøg
er teknisk vanskelige at udføre, dels fordi den
enkelte LMW RNA-komponent kun udgør ca. 1 %
af kernens samlede mængde RNA, dels fordi der under
forsøgene maximalt elueres ca. 10 % af den hurtigst
eluerende LMW RNA-komponent. (Stud.
scient. Anders Christensen og Per Hellung-Larsen).
7. LMW RNA i Tetrahymena. I protozoen Tetrahymena
pigmentosa er der udover tRNA, 5S rRNA og
5.8s rRNA blevet påvist to cytoplasmatiske og 11
nucleære typer af LMW RNA. Af de to sidstnævnte
er 4 eller måske 5 fundet at være lokaliseret i nucleolerne.
Den enkelte type af LMW RNA er blevet karakteriseret
med hensyn til størrelse og med hensyn
til, om de indeholder en speciel struktur i 5'-endegruppen
(en såkaldt »capstruktur«). De sidstnævnte
undersøgelser er foretaget ved hjælp af affinitetschromatografi.
For at undersøge om der kodes for
nogle typer af LMW RNA inden for gen-områderne
for rRNA, er der i samarbejde med Jan Engberg
indledt hybridiseringsforsøg. Hertil anvendes dels
specifikke fragmenter af rDNA-generne, som er radioaktivt
mærkede, dels forskellige typer af LMW
RNA. Det er herved blevet påvist, at genet for en af
de nucleolære typer LMW RNA er lokaliseret i et af
de såkaldte intronsegmenter i det DNA-område, der
indeholder generne for ribosomalt RNA.
Med henblik på at påvise om en type LMW RNA
kan omdannes til en anden type, er Tetrahymena blevet
behandlet i varierende, korte tidsperioder med
radioaktive forstadier til RNA. De hidtidige resultater
tyder på, at komponent Kj-] er et forstadium til
5.8S rRNA, medens forstadier til de øvrige komponenter
endnu ikke har kunnet påvises.
I håb om at kunne fastlægge om generne for de
forskellige typer af LMW RNA er væsentlig længere
end de endelige genprodukter er følgende forsøg udført.
Tetrahymena-kuhuvtr er blevet bestrålet med ultraviolet
lys i korte tidsrum og derefter behandlet
med radioaktive forstadier til RNA. Analyse af det
dannede RNA viser, at ultraviolet belysning resulterer
i en uspecifik reduktion af syntesehastigheden for
alle typer RNA. (Nina Pedersen og Per Hellung-
Larsen).
Blodpladers indhold af vækstfaktorer og af ribonucleotider:
1. Det har i mere end et halvt århundrede været
kendt, at vækst og DNA-syntese i de fleste dyreceller
i kultur kræver tilstedeværelse af serum. I de senere
år har man erkendt, at én eller flere afvækstfaktorerne
i serum stammer fra blodpladerne. Under serumdannelsen
udtømmes indholdet af forskellige typer
granula fra blodpladerne. En af de udtømte faktorer
er fornylig i andre laboratorier blevet renfremstillet
og vist at være et protein m^d en moleculvægt på ca.
30.000. Dette protein (platelet derived growth factor,
PDGF) er i stand til sammen med en hidtil ukendt
komponent fra serum at inducere DNA syntese i serum-
sultede celler i kultur.
I vore forsøg er det blevet vist, at igangsætning af
DNA syntese i serum-sultede fibroblaster kan ske
ved tilsætning af ufraktioneret extrakt af blodplader.
Ved anvendelse af relativt lave koncentrationer af
extrakt sker der næsten en fordobling af DNAmængden
i cellekulturerne. Denne effekt udebliver,
hvis de lavmolekylære forbindelser er fjernet ved dialyse.
DNA-syntesen restituteres imidlertid ved tilsætning
af hypoxanthin eller adenosin til det dialyserede
ekstrakt. Ved enkelt-celle analyser foretaget ved
hjælp af en fluoroescence-aktiveret cellesorteringsmaskine
er det i samarbejde med prof. Lennart Olsson
blevet vist, at en overvejende del af cellepopulationen
under disse omstændigheder fordobler DNAmængden
og passerer fra den såkaldte G)-fase igennem
S-fasen og over i G2-fasesn. Analyse af inkorporeringen
af 3H-mærket thymidin i DNA har sandsynliggjort,
at virkningen af de højmoleculære komponenter
i blodplade-ekstrakt skyldes PDGF alene
eller et samspil mellem PDGF og et eller flere andre
proteiner. For at fa oplyst om hvilke mekanismer der
ligger bag effekten af adenosin og hypoxanthin, er de
ovennævnte forsøg med 'H-thymidin blevet gentaget
med en mutant af fibroblaster. Mutanten mangler
den enzymaktivitet, som er ansvarlig for indbygning
af hypoxanthin i nucleotid-puljen. Disse forsøg har
vist, at medens adenosin i tilstedeværelse af PDGF
stimulerer 'H-thymidin-inkorporering i DNA har
320 Universitetets årbog 1983
hypoxanthin i disse celler ingen effekt. Denne iagttagelse
har sandsynliggjort, at hypoxanthinets efTekt
skyldes, at det fungerer som et direkte forstadium til
en pulje af nucleotider, som er specifikt relateret til
syntesen af DNA. De fleste celler har enzymativiteter,
som kan katalysere nedbrydningen af ATP til
adenosin og hypoxanthin. Et muligt fravær af én af
disse aktivieter i serumsultede celler vil i forbindelse
med induktion af DNA syntese kunne forklare kravet
om tilstedeværelse af adenosin eller hypoxanhin i
sådanne celler, der er behandlet med PDGF.
2. Analyser af blodpladers indhold af det regulatoriske
ribonucleotid diadenosintetraphosphat (AP4A)
er blevet fortsat og udbygget gennem et samarbejde
med dr. Paul Zamecnik, Worchester, USA. Analyserne
foretages dels ved højtrykschromatografi dels
ved enzymatiske målinger. De har vist, at blodplader
ikke kun fra mennesker, men også fra andre pattedyr
indeholder betydelig større mængder AP4A, end
man normalt finder i celler.
Undersøgelse af katte, der lider af Chediak-Higashi's
sygdom, viste, at disse blodplader ikke indeholder
påviselige mængder af AP4A. Da denne sygdom
bl.a. er karakteriseret ved, at blodpladerne mangler
tætte granula, støtter dette fund vore tidligere fremsatte
formodninger om, at AP4A i blodplader udelukkende
findes i de tætte granula. Måling af AP4A i
blodplader vil blive søgt anvendt ved diagnosen af
Chediak-Higashi's sygdom og evt. andre blodpladeanomalier.
En strukturanalog af AP4A (3',3"'-dideoxyAp4A)
er ved at blive fremstillet ved enzynmatisk og kemisk
syntese. (Hans Klenow i samarbejde med Hans
Flodgaard, Biokemisk Institut A).
Kemotaksi hos ciliater:
Kemotaksi er en ændret induceret adfærd hos celler,
der bevirker, at cellerne enten bevæger sig i retning
af højere koncentrationer af et stof (attractant) eller
mod lavere koncentrationer af et stof (repellant).
Kemotaksi har i mikroorganismer først og fremmest
været studeret hos bakterier, mens kemotaksi hos
eukaryote mikroorganismer (som f.eks. ciliater) er
langt mindre undersøgt.
En simpel kvantitativ metode til måling af kemotaksi
hos ciliaten Tetrahymena er blevet udviklet og
har vist at forskellige stofgrupper har en effekt. Specielt
proteiner og peptider, som stimulerer væksten
af Tetrahymena har en positiv kemotaktisk effekt. Således
har muskelproteinhydrolysat (»Proteose pepton
«) en kraftig tiltrækkende virkning på sultede Tetrahymena
celler. Det kemotaktiske respons kan hæmmes
med antibiotikummet cycloheximid. Dette gælder
dog ikke i stammer, der er cycloheximidresistente;
hvilket kunne tyde på, at der er en vis sammenhæng
mellem cellevækst og kemotaksi.
Endvidere er det fundet, at et væksthormon udvundet
fra blodplader (PDGF) har en kraftig kemotaktisk
effekt i pikomolære koncentrationer. Også
dette kunne tyde på en vis sammenhæng mellem
processer i cellen, der leder til ændret adfærd (kemotaksi)
og processer, der leder til en forøget genaktivitet
og dermed cellevækst. (Vagn Leick).
Reparation af psoralen inducerede DNA skader i eukaryote
celler:
Psoralener er phototoksiske forbindelser, som bl.a.
anvendes i photokemoterapien (PUVA-behandlingen)
af hudlidelser, såsom psoriasis og mycosis fungoides.
Disse forbindelser photoreagerer med cellens
DNA og kan derved virke lethalt, mutagent og sandsynligvis
også carcinogent. Cellens muligheder for at
undgå disse effekter består i reparation af de opståede
skader på DNA'et. Som modelsystem til undersøgelse
af psoralen inducerede DNA skader i eukaryote
celler anvender vi ciliaten Tetrahymena thermophila
samt kulturer af museleukæmiceller L1210. Vi har
fundet, at de inducerede skader bl.a. forårsager brud
på DNA-kæderne. Reparationsprocesserne måles
ved hastigheden hvormed de fremkomne DNA-fragmenter
knyttes sammen igen. På grundlag af de foreløbige
resultater har vi kunnet opstille en model for
reparationen i Tetrahymena, og vi forsøger nu at udvide
den til også at omfatte højere eukaryote celler.
(Vilhelm Bohr og Peter Nielsen).
Undersøgelse af struktur/funktions relationer for chromatin:
Strukturen af chromatin, det genetiske materiale i
eukaryote celler, er efterhånden yderst velbeskrevet.
Imidlertid bruges kun en mindre del af dette chromatin
i de cellulære processer i individuelle celler og
hvilken del er afhængig af celletypen (differentieringen)
og tidspunktet i cellens livscyclus. Det vides, at
chromatinets aktivitet som template for RNA-transcriptionen
afspejles i dets struktur; men de moleculære
mekanismer bag denne struktur-funktions sammenhæng
er stadig meget ufuldstændigt belyst. Ved
hjælp af to nyere teknikker, dels photoaffinitetsmærkning,
som giver oplysninger om protein-DNA
vekselvirkningen, dels flow linear dichroisme, som
bruges til analyse af DNA conformationen, forsøger
vi at bidrage til besvarelsen af disse grundlæggende
spørgsmål vedrørende det genetiske materiales funktion.
Foreløbig har vi opnået resultater, der viser, at
de to teknikker kan bruges i analysen af chromatinstrukturer,
og som også antyder, at forskellig chromatinfraktion
ikke har samme struktur. Tydningen
af målingerne på moleculært plan af disse forskelle er
imidlertid endnu ikke mulig. (Peter Nielsen i samarbejde
med prof. Bengt Nordén, Chalmers Tekniske
Hokskola, Goteborg, Sverige).
Det lægevidenskabelige Fakultet 321
Rejser:
Seniorstipendiat Vilhelm Bohr har i hele året arbejdet
ved Stanford University, USA.
Publikationer:
Bohr, V., Køber, L.: The efTect of Aphidicolin on
DNA repairin resting and mitogen stimulated human
lymphocytes. Biochemical and Biopsysical
Research Commun Vol. 108 no. 2, s. 6, USA 1982.
Engberg, J.: Strong sequence conservation ofa 38 bp
region near the center of the extrachromosomal
rDNA palindrome in different Tetrahymena species.
Nucl. Acids. Res. 11, no. 14, s. 4939-46,
1983.
Ferral, N.: Undersøgelser over RNA-syntesehæmmende
stoffer fra ciliaten Tetrahymena pyriformis.
Specialerapport ved Det naturvidenskabelige
Fakultet 1983, 115 s.
Flodgaard, H., Klenow, H.: Abundant amounts of
diadenosine 5',5"'-Pl,P4-tetraphosphate are present
and releasable, but metabolically inactive, in
human platelets . Biochem J. 208, s. 737—42, London
1982.
Frederiksen, S., Hellung-Larsen, P., Leah, R.: Dimers
of 5S RNA and 5.8S RNA in low molecular
weight RNA preparations. Biochim. Biophys. Acta
761, s. 204-07, 1983.
Hansen, J.B., Koch, T., Buchardt, O., Nielsen, P.E.,
Wirth, M., Norden, B.: Acridin—Psoralen amines
and their interaction with DNA. Biochemistry 22,
s. 4878, American Chemical Society 1983.
Hellung-Larsen, P., Helleberg, L., Hansen, M.: Biokemisk
Terminologi. FADL's Forlag, København
1983, 168 s.
- , Lundgren, J., Helleberg, L., Hansen, M.S.: Det
humane stofskifte - en planchesamling. Akademisk
Forlag, København 1983, 24 s.
Klenow, H., Flodgaard, H.: Both hypoxanthine and
adenosine stimulate DNA synthesis independently
in serum-starved L cells treated with platelet
protein. Proc. Natl. Acad. Sci USA 80, s. 7420-23,
Washington DC 1983.
Kramhøft, B., Andersen, H.A.: The effect of transcription
inhibitors on uptake of uracil and uridine
by Schizosaccharomyces pombe. Carlsberg Res.
Commun. 48, s. 345-49, Carlsberg Laboratoriet
1983.
Leah, R.: Karakterisering af generne til lavmolekylære
RNA komponenter i eukaryote celler. Specialerapport
ved Det naturvidenskabelige Fakultet
1983, 55 s.
Leick, V., Helle, J.: A quantitative assay for ciliate
chemotaxis. Anal. Biochem. 135, s. 466-69, Academic
Press, N.Y 1983.
Nielsen, H.: Intron+ og intron rDNA i Tetrahymena
pigmentosa. Specialerapport ved Det naturvidenskabelige
Fakultet 1983, 128 s.
Nielsen, P.E., Linnane—HI, W.P.: Differentiated inhibition
of DNA, RNA and protein synthesis in
L1210 cells by 8-methoxypsoralen. Biochem. Biophys.
Res. Comm 112, s. 965—71, Academic Press,
New York 1983.
- , Bohr, V.: Phototoxic effects of four psoralens
onL1210 cells. The correlation with DNA interstrand
cross—linking. Photochem. Photobiol 38, s.
653-57, Pergamon Press Oxford 1983.
- , Hansen, J.B., Thomsen, T., Buchardt, O.: Reagents
for photoafTinity labeling. 1 .Photobinding
efficiency of aryl azido-, diazocyclopentadienyl—
and ethyl diazomalonyl derivatives of 9-aminoacridine.
Experientia 39, s. 1063—72, Birkhauser
Verlag, Basel 1983.
Hans Klenow
3: Biokemisk Institut C
Historie:
Instituttet er oprettet i 1968 som led i udbygningen
af det lægevidenskabelige fakultets teoretiske institutter.
Det fik midlertidigt til huse i Rådmandsgade
71, og som instituttets første professor udpegedes
phil.dr. Herrick Baltscheffsky, Stockholm, som imidlertid
i december 1968 meddelte, at han alligevel
ikke ønskede at påtage sig hvervet. Efter fornyet opslag
ansattes fra 1.8.1969 med.dr. Lars Josefsson
som professor og bestyrer. I 1974 flyttedes instituttet
sammen med fakultetets to andre biokemiske institutter
til Panum Instituttet.
Stab:
Professor: L. Josefsson. Lektorer: J. Carlsen, K.
Christiansen, N. Højring, P. K. Jensen, O. Norén,
K. Overgaard-Hansen, 1. Schousboe, H. Sjostrom,
O. Svensmark og G. Tyrsted. Gæsteforskere: H.
Skovbjerg, M. Staun og N. Horn. Seniorstipendiat:
M. Danielsen. Kandidatstipendiat: K. R. Svendsen.
Forskningsstipendiater: E. Demant og Gillian Cowell.
Andre stipendiater: S. U. Friis og G. Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 23.
Fo rskn i ngsv i rksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet omfatter studier af
normale og patologiske processer, knyttet til biologiske
membraner samt undersøgelser af molekylære
forandringer, især med henblik på studier af nucleo322
Universitetets årbog 1983
tidstofskiftet, der opstår ved stimulering og hæmning
af cellevækst. Sigtet med en del af instituttets forskning
er at belyse basale cellebiologiske fænomener,
som vedrører biosyntese og intracellulær transport af
membranlipider, membranproteiner og pigmenter
samt interaktion mellem serum proteiner og lipidmembraner.
En sådan forøget viden er af betydning
for forståelsen af opståeisen af normale og patologiske
cellers fenotype samt vil kunne bidrage til forståelsen
af serumproteiners funktion. Instituttets forskningsaktivitet
kræver udvikling af målemetoder og
disse vil også kunne bruges som grundlag for diagnostik
og udforskning af patogenetiske mekanismer. Instituttets
grundforskning indenfor områderne proteinkemi,
lipidkemi og enzymologi er således relateret
til forskningsfelter, som ernæringsforskning, koagulationsforskning
og cancerforskning.
Studier over indsætningen af nysyntetiserede proteiner i membranen:
Der er i de seneste år gjort mange fremskridt der har
ført til en bedre forståelse af den biologiske membrans
struktur. Hvordan membraner syntetiseres er
derimod mindre vel forstået, selvom membransyntese
er af overordentlig stor betydning ved en række
processer i cellen.
Vi har i en årrække beskæftiget os med membraners
struktur og biosyntese og har udviklet en metode
til indsætning af proteiner i en kunstig fremstillet
membran (rekonstitution), nemlig fusion mellem
protein-lyso-phospholipid miceller og lipid vesicler
(liposomer). Denne metode anvendes nu i studiet
over hvorledes nysyntetiseret protein, specielt fra det
endoplasmatiske reticulum, indsættes i denne
membran.
Cytochrome bs og cytochrome b5-NADH-reduktase
er proteiner, der sammen med enzymet desaturase
indgår i en elektrontransportkæde i det endoplasmatiske
reticulum og er involveret i indførelsen
af dobbeltbindinger i fedtsyrer. Cytochrome bs og
cytochrome b5-reductase syntetiseres på frie polysomer
og skal herfra transporteres til det endoplasmatiske
reticulum, hvor de associeres med membranen.
Vi antager at der sammen med protein syntesen foregår
en lyso-phospholipid syntese. Lysophospholipider,
der både er vand-opløselige og membran-opløselige
forbindelser, vil i cytoplasmaet kunne beskytte
de hydrophile dele af et amphiphilt protein og
derved forhindre aggregering.
Disse protein-lipid miceller vil herefter kunne fusionere
med membranen, hvorved proteinet bliver
indsat i membranen. Det af membranen optagne
lyso-phospholipid vil kunne acyleres og derved omdannes
til phospholipid af de phospholipid syntetiserende
enzymer i det endoplasmatiske reticulum.
Amphiphilt cytochrome b^ er blevet oprenset fra
svinelever. Fjernes detergentet vil proteinet aggregere
til en octamer, men i modsætning til de fleste
andre amphiphile proteiner forblive i opløsning. Vi
har vist, at det er muligt at danne cytochrome bslyso-
phospholipid miceller med mol forholdet 1;180
ved behandling af detergent fri cytochrome bs med
overskud af lyso-phospholipid. Cytochrome bs kan
rekonstitueres efter vor metode ved fusion af cytochrome
bs-miceller og liposomer, fremstillet udfra
den naturlige lipidblanding fra det endoplasmatiske
reticulum. Forsøg har vist at cytochrome bs associeres
med liposomerne, og at inkorporering af cytochrome
bs-lyso-phospholipid miceller i det endoplasmatiske
reticulum fører til acylering af lysophospholipidet
og omdannelse af dette til phosphatidylcholine.
Vi forsøger i øjeblikket at vise at det således
indsatte cytochrome bs er forankret i liposomerne
på samme måde som i den native membran, dvs.
på en form, der ikke er transferabel og hvor ankerdelens
C-terminale peptidkæde ikke er tilgængelig på
membranens overflade.
For at lette oprensningen og detergent skift til lysophospholipider
arbejder vi på at fremstille antistoffer,
der skal bruges til at udvikle en immunoadsorbant
teknik. Cytochrome bs er et ringe antigen på
grund af dets strukturelle konservatisme under evolutionen
og det er da heller ikke lykkedes os at rejse
antistoffer mod det i kanin. Vi forsøger i stedet at
rejse antistoffer i en phylogenetisk fjernere dyreart
nemlig høne, hvorfra eventuelle antistoffer let kan
udvindes fra æg. Som antigen benyttes den hydrophile
del af cytochrome bs dels alene dels konjugeret
til muramyldipeptid for at forøge cytochromets antigenitet.
(Jens Carlsen & Kirsten Christiansen).
Studier på tarmepitelceller især med henblik på disse cellers
biosyntese og ekspression af mikrovillusmembranproteiner:
Tyndtarmsepitelcellen (enterocytten) danner fordøjelses
og absorptionsoverfladen i tyndtarmen. Mikrovillusmembranen,
der er denne celles luminale
flade, deltager i assimilationen af næringsstoffer.
Epitelcellen transporterer og nedbryder yderligere
de over mikrovillusmembranen transporterede forbindelser.
Tyndtarmsepitelcellen er en højt organiseret
celle, idet cellens plasmamembran er delt op i
specialiserede domæner. Den luminale mikrovillusmembran
indeholder disakkaridaser og peptidaser,
der deltager i fordøjelsen. Den basolaterale membran
indeholder blandt andet Na/K-A'FPase, der er
af betydning for transporten ind i cellen af næringsstoffer.
Ved at tyndtarmsepitelcellen har denne organisation
er den en egnet model for studier af mekanismerne
bag dannelsen af specialiserede celler, et
fundamentalt problem indenfor cellebiologien.
Følgende delprojekter indgår i studierne af enterocytten:
Det lægevidenskabelige Fakultet 323
1. Fortsatte studier over mikrovillusmembran proteinernes
biosyntese med tyngdepunktet på deres
intracellulære transport og sortering.
2. Fortsatte strukturelle studier på udvalgte mikrovillusmembran
enzymer for at studere disse enzymers
kvaternære struktur og relation til membranen.
3. Fortsatte studier på identificeringen af den neutrale
aminosyre carrier.
4. Indledende forsøg på at tage DNA-rekombinant
teknikken i brug for at fa yderligere oplysninger
om mikrovillusmembran proteinernes struktur
men også for på længere sigt at skabe muligheder
for at studere mekanismerne for reguleringen af
deres ekspression.
5. Indledende forsøg på at studere de patogenetiske
mekanismer ved coeliaci.
6. Undersøgelser af kromosomlokalisation af peptidase
gener.
7. Undersøgelser af Maillard produkters indflydelse
på enterocyttens fordøjelsesenzymer.
(G. Cowell, M. Danielsen, S. U. Friis, S. U. Gorr, O.
Norén, H. Sjostrom og H. Skovbjerg).
Ad 1:
Pulsmærkningsforsøg på dyrkede explanter af tarmmukosa
har i det forløbne år givet yderligere information
om mekanismerne bag den intracellulære
transport og modificering af mikrovillusmembranens
proteiner. Forsøg med mannosidase hæmmeren
swainsonine (i samarbejde med Dr. Peter Dorling,
Murdoch University, Australien) er blevet afsluttet.
De har godtgjort, at den N-bundne glycosylering,
som finder sted i Golgi apparatet, ikke er af afgørende
betydning for den korrekte sortering og transport
til mikrovillus membranen. Det er endvidere blevet
sandsynliggjort, at en anden type af post-translationel
modifikation, O-buden glycosylering, også finder
sted i Golgi apparatet, hvorimod acylering, dvs. kovalent
binding af fedtsyrer ikke forekommer.
Ved brug af proteolysehæmmeren leupeptin er
mekanismen for syntese og transport af lactase-phlorizin
hydrolase yderligere blevet studeret. Enzymet
syntetiseres som en stor peptidkæde, der glycosyleres,
ligesom de tidligere studerede mikrovillus hydrolaser.
Imidlertid spaltes enzymet proteolytisk intracellulært,
sandsynligvis sent i Golgi apparatet, således
at den modne dimerstruktur dannes.
Leupeptin er også blevet brugt i kombination med
tunikamycin, der hæmmer al N-glycosylering. Det er
herved lykkedes at påvise non-glycosylerede former.
Da tilstedeværelsen af leupeptin er nødvendig for at
genfinde disse, tyder resultatet på at cellen normalt
har et nedbrydningssystem for proteiner med unormal
glycosylering.
Gennem sekventiel frysesnitning af pulsmærkede
tarm eksplanter er det blevet muligt at sammenligne
biosyntesen af aminopeptidase i kryptor og villi. Undersøgelserne
har vist at fraværet af enzym i krypterne
skyldes manglende biosyntese snarere end hurtig
nedbrydning af nysyntetiseret protein, en mekanisme
som er blevet påvist for andre typer af mikrovillus
proteiner.
Undersøgelser over den enzymatiske aktivitet af
intracellulære pro-former er vanskeliggjorte af problemet
med separation af intracellulære high-mannose
former fra intracellulære komplex-glycosylerede
former. Ved behandling af en intracellulær membranpræparation
med papain kunne high-mannose
formerne imidlertid oprenses. Ved sammenligning af
enzymatisk og immunologisk aktivitet er det vist at
high-mannose formerne af maltase-glucoamylase og
aminopeptidase N har samme specifikke aktivitet
som de tilsvarende modne mikrovillus enzymer,
hvorimod tilsvarende sucrase-isomaltase har tre
gange lavere specifik aktivitet. Således synes glycosyleringen
at påvirke dette enzyms aktivitet.
Forsøg på at isolere coated vesicies fra tyndtarm
er fortsat. Projektet sigter på at demonstrere disse
vesiklers betydning for transporten af nysyntetiseret
protein til mikrovillus membranen. Et antistof overfor
clathrin er blevet fremstillet, men den oprindeligt
planlagte immunologiske oprensning har vist sig
vanskelig at gennemføre. Vi har i stedet udviklet en
alternativ oprensningsmetode, der efter centrifugering
og detergent behandling består af kromatografi
på Sephacryl S-1000. Herved fas præparationer der,
bedømt ved elektronmikroskopi, er 95-99 % rene.
Forsøg er i gang med henblik på at karakterisere
præparationens indhold af mikrovillus hydrolaser.
I det forløbne år er det også forsøgt at påvise en
intracellulær receptor, der binder intracellulære proformer
og som kunne have betydning (eventuelt i
kombination med coated vesicies) for den intracellulære
transport og sortering. Udfra en sådan hypotese
har vi etableret en experimentel angrebsvinkel, der
sigter mod at påvise alle bindinger mellem intracellulære
former af mikrovillusmembranens proteiner
og andre intracellulære membranbundne proteiner.
Vi har således bundet et antiserum overfor mikrovillusmembran
proteinerne til Sepharose. Solubiliserede
intracellulære membranproteiner er blevet kromatograferet
på en sådan kolonne. Herved bindes
intracellulære former af mikrovillus proteinerne immunologisk.
Proteiner, der interakterer med disse vil
herved bindes. Systematisk variation af betingelserne
for binding og eluering er blevet udført. Et protein
med en molekylvægt på 80 000 dalton, der lader
sig eluere med galactose er blevet isoleret. Det er
blevet sandsynliggjort, at proteinet ikke bindes til
uderivatiseret Sepharose, men bindes via proteiner,
bundet til det koblede antiserum. Specificiteten i
desorptionen understøttes yderligere af at den fore324
Universitetets årbog 1983
tages uden skift i hverken jonstyrke, pH, temperatur,
osmolaritet eller detergent koncentration, samt at
proteinet i den applicerede prøve forekommer i lav
koncentration. Et antiserum er blevet fremstillet og
vi arbejder nu ved hjælp af afhnitetskromatografi
med at oprense proteinet for nærmere at karakterisere
dette.
Ad 2:
De strukturelle studier af mikrovillusmembran enzymerne
er fortsat med det sigte at klarlægge deres
relation til membranen samt at fastlægge den kvaternære
struktur i membranen. Arbejdsgruppen har
tidligere undersøgt primærstrukturen af den N-terminale
membran bindende del af sukrase-isomaltase.
Herved har vi fundet en interessant analogi med
tilsvarende del af et erythrocyt membranprotein
(glycophorin). Dette segment kunne udgøre en sorteringssignal
af betydning for den intracellulære
transport af mikrovillusmembran proteiner til mikrovillusmembranen.
I det forløbne år har arbejdet med at undersøge
også andre mikrovillusmembran proteiners N-terminale
primærstruktur været koncentreret omkring
maltase-glucoamylase og aminopeptidase N for at
undersøge generaliteten af ovennævnte homologi
samt for det førstnævnte enzyms vedkommende, at
fastlægge hvilken del der er associeret til membranen.
Indledningsvis er disse enzymer forsøgt sekveneret
med Edman-teknik i en 'Spinning cup' sekvenator,
dels i samarbejde med Dr. E. Rickli, Institut
fur Biochemie, Bern, og dels i samarbejde med dr. J.
Stenflo, Malmo Allmånna Sjukhus, Malmo. På
grund af bl.a. opløsningsvanskeligheder måtte denne
teknik opgives og erstattes med Edman Sekvenering
i 'Gas-fase' sekvenator. I samarbejde med Dr. Johan
Sundelin, Wallenberglaboratoriet, Uppsala, er det
lykkedes at bestemme primærstrukturen i den Nterminale
del af maltase-glucoamylase (23 aminosyrer).
I denne del findes ikke noget homologt afsnit til
sukrase isomaltase/glycophorin afsnittet, hvorfor
tankegangen om dette afsnits betydning for den intracellulære
sortering er mindre sandsynlig. Der arbejdes
nu med at fastlægge at det er den N-terminale
del af maltase-glucoamylase, der binder enzymet til
membranen. Dette forudsætter fremstilling af enzymet
på hydrofil - 'en-polypeptid-kæde-form'. En sådan
metode er blevet udviklet og oprenset hydrofilt
enzym skal sekveneres.
Studierne over mikrovillusmembran enzymernes
kvaternære struktur i membranen er fortsat i samarbejde
med lektor Jørgen Tranum Jensen, Medicinsk
Anatomisk Institut C og Dr. Hans Wacker, ETH,
Ziirich. For sukrase-isomaltases vedkommende er
det fastlagt, ved hjælp af gelfiltration, rekonstitution
og elektronmikroskopi, at dette enzym foreligger i
membranen som et kompleks med en molekylvægt
på ca. 500 000 bestående af to sukrase-isomaltase
enheder. Arbejdet med at fotomærke de(n) intramembranelle
del(en) af pro-sukrase-isomaltase og
færdigt sukrase-isomaltase med et hydrophobt probe
(TID) har vist at pro-sukrase-isomaltase indeholder
et ekstra hydrophobt segment, der ikke findes i det
færdigprocessede enzym. Undersøgelser foregår nu
med at fastlægge placeringen af dette hydrophobe
segment.
For maltase-glycoamylases vedkommende har
yderligere studier ved hjælp af rekonstitution og
elektronmikroskopi vist at også dette enzym foreligger
som et 500 000 molekylvægts kompleks i membranen;
det vil sige som en dimer af to peptidkæder.
Ad 3:
Forsøg på at identificere den neutrale aminosyre carrier
i mikrovillusmembranen er tidligere blevet udført
med et fotoreaktivt aminosyrederivat (azidophenylalanin).
Herved blev et 10-tal protein komponenter
mærket. For at komme videre med identificeringsarbejdet
forsøges også en immunologisk angrebsvinkel
med immunisering af kaniner med forskellige
fraktioner af mikrovillusmembran proteiner.
IgG fraktionen isoleres og der fremstilles Fab-fragmenter
og disses påvirkning på aminosyreoptagelsen
undersøges. Der er hidtil studeret forskellige anti sera
hvoraf et har en stimulerende effekt på aminosyretransporten.
Denne effekt skal nærmere undersøges
og forsøg på at identificere de involverede proteiner
skal udføres med elektroimmunoblotting.
Ad 4:
Et langsigtet arbejde med mere dybtgående studier
over mikrovillusmembran proteinernes struktur og
studier over reguleringsmekanismerne bag disse proteiners
ekspression er påbegyndt. Her er det nødvendigt
at anvende gensplejsningsteknologi. I samarbejde
med lektor Jan Engberg, Biokemisk Institut B,
arbejdes der på i første omgang at fremskaffe specifikke
cDNA for de seks mikrovillusmembran enzymer,
som gruppen tidligere har oprenset og karakteriseret.
I arbejdsplanen indgår tre muligheder som
hver for sig eller i kombination kan føre til specifikke
cDNA for enzymerne;
1. Preparation og cloning af cDNA fra immunooprenset
intestinalt mRNA.
2. 'Oligo-nucleotide-primed'-cDNA syntese med
partielt oprenset intestinalt cDNA efterfulgt af
cloning.
3. Cloning af cDNA til partielt oprenset intestinalt
mRNA ved hjælp af ekspressionsvektor.
Arbejdsgruppen er i de seneste måneder startet på at
etablere den delvis ny metodologi. Projektet må anDet
lægevidenskabelige Fakultet 325
ses for at være lovende, da gruppen behersker isoleringen
af translaterbart intestinalt mRNA, disponerer
over specifikke antistoffer, har delvise primær
strukturer på to proteiner og disponerer over to forskellige
ekspressionsvektorer.
Ad 5:
Gluten-sensitiv enteropati (coeliaci), der karakteriseres
af en avilløs tyndtarmsslimhinde, udløses af
visse kornproteiner (s.k. gliadiner). Sygdomsudredningen
vanskeliggøres af en manglende diagnostisk
in vitro metode. Der vides meget lidt om gliadins
omsætning under normale forhold og om patogenesen
for udviklingen af det fulminante sygdomsbillede.
Tre forskellige hypoteser, enzym mangel hypotesen,
den immunologiske hypotese og den cytotoksiske
hypotese, er blevet fremsat for at forklare sygdommens
opståen. Den første må anses for afkræftet
og den anden for mindre sandsynlig. Patienter med
sygdommen har cirkulerende antistoffer overfor gliadin,
og på basis af en nærmere karakterisering af
disse vil en diagnostisk in vitro metode søges etableret.
Projektet sigter endvidere mod at belyse især
muligheden for den cytotoksiske hypotese, idet gliadins
eventuelle binding til celleoverfladen og/eller
optagelse i cellen skal studeres. Optages gliadin vil
dets relation til intracellulære strukturer blive undersøgt.
Gliadin er uopløseligt i vand med neutralt pH og
derfor vanskeligt at arbejde med udfra gængs proteinkemisk
metodik. Der er i samarbejde med læge
Claus Schåfer Nielsen, Proteinlaboratoriet, udviklet
et gelelektroforetisk diskontinuerligt system ved pH
3, hvor gliadinerne er vandopløselige. Antistoffer
overfor gliadin er blevet rejst og et elektroforetisk
blottingssystem, egnet til karakterisering af forskellige
patientsera er udarbejdet. Endvidere er en let modificeret,
vandopløselig form af gliadin blevet fremstillet
ved forsigtig behandling med pepsin ved lavt
pH. Vi har således etableret nødvendig metodologi
og forsøg på at studere gliadins binding til mikrovillusmembranen
er blevet indledt.
Ad6:
Arbejdsgruppen har gennem en årrække oprenset og
karakteriseret fem peptidaser (to cytosolære og tre
microvillus-lokaliseréde). Der er ikke kendt noget
om disse enzymers genlokalisation på kromosomer.
Imidlertid er flere peptidaser fra humane erytrocytter
velkarakteriserede med henblik på kromosomlokalisation.
Da der findes god grund til at antage at
forskellige væv har overlappende peptidasetyper, er
peptidaseanalyser på kromosomdeletioner motiverede.
Sådanne analyser er blevet foretaget i samarbejde
med klinisk genetisk afdeling, Lasarettet i Lund.
Analyserne er blevet udført på dyrkede fibroblaster.
Vi har herved fundet at deletion af kromosom 18,
der er blevet rapporteret at nedsætte aktiviteten af
peptidase A i erytrocytter, også har nedsat aktivitet i
fibroblaster, og at peptidase A i erytrocytter sandsynligvis
svarer til det af os tidligere karakteriserede
glycyl-leucin dipeptidaset i tyndtarm.
Ad 7;
Det er blevet demonstreret ved Institutionen for Nåringslåra
ved Lunds Universitet att Maillard-produkter
(polymerisationsprodukter af kulhydrat og
protein som opstår ved varmebehandling, f.eks. stegning)
virker nedsættende på proteinassimilationen. I
et samarbejde med dette institut har vi i det forløbne
år undersøgt indvirkningen af sådanne produkter på
forskellige enzymer, der deltager i proteinfordøjelsen.
Maillardprodukter fremstillet ved kogning af en
blanding af glucose og lysin er blevet oprensede ved
gelfiltration og tyndtlagtskromatografi, og fraktionerne
testet for eventuel hæmmende virkning. Vi har
indtil nu fundet hæmning i nogle fraktioner især
aminopeptidase N, der er en af tarmens vigtigste
peptidaser. Strukturel identifikation og sammenligning
med kendte forbindelser har vist at især (2-
formyl-5-hydroxyetyl)-pyrrol-l-norleucin, dimetylpyrrol-
eddikesyre og pyrrol-eddikesyre er kompetitive
hæmmere med et Kj i størrelsesorden 1 mM.
Undersøgelse af anti-turmorstofjet adriamycins virkning på
cardiolipinholdige cellemembraners struktur og funktion:
Vi har tidligere vist, at komplekser bestående af
adriamycin og ferri-ioner (adriamycin-Fe (HI)) er i
stand til at igangsætte fri-radikal kædereaktioner i
hjertemitochondrier, og at disse reaktioner kan føre
til destruktion af lipidkomponenter i mitochondriernes
membraner.
Ved anvendelse af et hexan-vand tofasesystem har
vi kunnet vise, at adriamycin-Fe (HI) binder sig
kraftigt til mitochondrielipidet cardiolipin. Vi har
også kunnet vise, at tilstedeværelse af cardiolipin i
liposommembraner fremkalder en kraftig øgning af
deres kapacitet for binding af adriamycin-Fe (IH).
Vi foreslår på baggrund af disse resultater en mulig
rolle for cardiolipin som receptor ved binding af
adriamycin-Fe (HI) til mitochondriemembraner.
Jern-ioner (Fe (HI)) findes lagret i hjertemuskelceller
bl.a. bundet til proteinet ferritin, hvorfra de
kan mobiliseres til brug ved syntese af mitochondriernes
jernholdige respirationskædeenzymer. Vi
har kunnet vise, at adriamycin fremkalder oxidativ
destruktion af hjertemitochondriemembraner under
inkubation med ferritin, og at adriamycin-Fe (HI)
dannes i det pågældende system. (Erland J. F. Demand
& Poul K.Jensen).
22 Årbog 1983
326 Universitetets årbog 1983
Undersøgelse af den transiente kinetik for cyanidhæmning af
iltoptagelse i isolerede hjertemitochondrier og E. Coli. Membranvesikler:
Det er undersøgelsens formål at belyse reguleringen
af cellers iltoptagelse (respiration) og specielt den
del af reguleringen, som antages at være knyttet til
enzymet cytochromoxidase. Dette enzym er sidste
led i en række respirationsenzymer (respirationskæden),
der medvirker ved cellernes forbrænding af
næringsstoffer og den dermed forbundne energiproduktion.
Det er cytochromoxidasens funktion at
overføre elektroner fra respirationskæden til ilt, der
derved reduceres og med brintioner danner vand.
Cyanid formodes at blive bundet til cytochromoxidasen
på en sådan måde, at elektronoverførslen til ilt
ikke kan finde sted, og cellernes iltoptagelse derfor
hæmmes.
Respirationsenzymerne er i cellerne bundet til
membraner. I højere organismer findes disse membraner
i specielle cellestrukturer, mitochondrier,
mens de i bakterier udgør den membran, som indenfor
bakterievæggen omslutter hele bakteriens cytoplasma.
Når suspensioner af mitochondrier eller
membranvesikler fra bakterier far tilført bestemte
stoffer (substrater), optager de ilt med en hastighed,
der afhænger af forsøgsomstændighederne. Ved at
måle hvor hurtigt denne hastighed aftager som følge
af cyanidtilsætning, kan man fa et mål (hastighedskonstanten)
for cyanids reaktion med cytochromoxidasen.
Ved at variere forsøgsomstændighederne systematisk
(bl.a. substrat- og cyanidkoncentrationer)
kan man ved sådanne målinger af den transiente
kinetik for cyanidhæmning af iltoptagelsen opnå resultater,
der kan belyse mekanismen ved cytochromoxidasens
funktion og dennes regulering.
I det forløbne år er det bl.a. blevet forsøgt at klarlægge,
hvilken indflydelse mitochondriernes funktionstilstand
har på den transiente kinetik for cyanidhæmningen.
Sættes stoffet ADP til en suspension
af mitochondrier, der i forvejen er forsynet med substrat,
sker der en energiproduktion ved omdannelse
af ADP til stoffet ATP og herunder optages ilt med
forøget hastighed. Resultaterne viser, at cyanidhæmningen
under disse omstændigheder indtræder hurtigere
end når der ikke finder nogen energiproduktion
sted. Iltoptagelseshastigheden før cyanidtilsætning
er et mål for den hastighed, hvormed elektroner
overføres fra substrat til ilt gennem respirationskæden
(elektronflux) og det viser sig altså, at denne er
bestemmende for hastighedskonstanten for den reaktion
mellem cyanid og cytochromoxidase, der fører
til, at iltoptagelsen hæmmes. Disse resultater er således
helt i overensstemmelse med hvad der tidligere
er vist for cyanidhæmningen af iltoptagelse i suspensioner
af E. Coli membranvesikler, hvor der fandtes
at være proportionalitet mellem hastighedskonstant
for cyanidhæmning og elektronflux.
Resultaterne tyder på, at der som led i cytochromoxidasens
funktion sker en ændring af enzymet, som
foruden en reduktion af enzymet på grund af elektrontilførsel,
tillige omfatter en ændring af enzymets
struktur (konformation), og at det er denne ændrede
form af enzymet, som cyanid bindes til. Dertil kommer,
at omfanget af denne konformationsændring synes
bestemt af den hastighed, hvormed cytochromoxidasen
får tilbudt elektroner gennem respirationskæden.
Resultaterne støtter således hypoteser, der til
dels er udviklet udfra helt andre typer af undersøgelser,
men som også antager at konformationsændringer
indgår i cytochromoxidasernes reaktionsmekanisme.
(Poul K.Jensen).
Studier over en carboxylesterase fra humane røde blodlegemer:
Røde blodlegemer indeholder forskelligartede carboxylesteraser,
hvis fysiologiske funktion man ikke
kender. Som tidligere beskrevet har vi oprenset og
karakteriseret en butyrylesterase fra humane røde
blodlegemer. Det er påvist at enzymet er en serinesterase,
hvilket betyder, at det indeholder aktive
OH-grupper, som deltager i enzymets katalytiske
proces. Enzymet indeholder desuden essentielle
sulphydrylgrupper, hvilket er ukarakteristisk for serin-
carboxylesteraser. Vi har påvist, at kun ganske fa
af enzymets mange SH-grupper er essentielle for den
katalytiske funktion. Meget tyder dog på, at de essentielle
SH-grupper ikke direkte deltager i enzymets
katalytiske reaktion, men evt. har betydning for
strukturen i enzymets aktive område.
I serin-hydrolaser påvises der ofte histidin-grupper,
som har betydning for enzymernes katalytiske
funktion. Ved reaktion med diethylpyrocarbonat
(DEP), som reagerer irreversibelt med histidingrupper
i proteiner ved pH 6, inaktiveres butyrylesterasen
ved en meget hurtig reaktion, men reaktiveres
ved henstand i kortere tid. Selv om reaktiveringshastigheden
øges kraftigt med hydroxylamin, er dette
reaktionsmønster ikke typisk for reaktionen mellem
DEP og histidin-grupper.
Tilsvarende resultater opnås ved reaktion mellem
DEP og et para-mercuribenzoat blokeret enzym.
Dette udelukker, at inaktivering med DEP skyldes
en reaktion med essentielle SH-grupper. Ligeledes
udelukkes muligheden af en reaktion med aktive seringrupper,
da disse er inaktiveret i et para-mercuribenzoat
blokeret enzym.
Hvorvidt inaktivering af butyrylesterasen med
DEP kan forklares ved en reaktion med histidingrupper
i enzymets aktive område vil blive undersøgt
nøjere.
Ved fotooxidation med Rose Bengal inaktiveres
enzymet ved en første ordens reaktion. Da enzymets
Det lægevidenskabelige Fakultet 327
essentielle SH-grupper holdes reduceret ved hjælp af
dithiotreitol, og da det er påvist, at mængden af frie
SH-grupper i enzymet før og efter fotooxidationen er
identisk, tyder den fotooxidative inaktivering på forekomsten
af histidin i enzymets aktive område (Nina
Højring).
Neurosekreterede peptidhormoner:
Undersøgelserne af vore tidligere oprensede og karakteriserede
neuropeptid hormoner fra forskellige
krebsdyr og insekter er fortsat og har i det forløbne
år været fokuseret på en kortlægning af hormonernes
effekt på forskellige target celle systemer.
Vi har derved kunnet vise, at den af os tidligere
opdagede antagonistiske virkning mellem det pigment-
koncentrerende hormon og det pigment-disperserende
hormon på transporten af de røde pigmenter
i tangrejens kromatoforceller også er til stede
hos mange andre krebsdyr, og at den er uafhængig af
typen af kromatoforpigment. Det er derfor nu muligt
at konkludere, at disse to hormoner udgør det generelle
reguleringssystem for krebsdyrenes adaptation
til baggrunden.
Det er tidligere vist, at det pigment-disperserende
hormon også regulerer pigmenttransporten i rejernes
øjenceller og derved svarer for dyrenes adaptering
til lys, medens man trods mange forsøg ikke
kunne påvise noget neurohormon, der regulerer
transporten af dette pigment i den modsatte retning,
dvs. eksistensen af et mørkeadapterende hormon.
Med vore rene hormoner har vi imidlertid nu kunnet
vise, at det pigment-koncentrerende hormon også i
dette target system fungerer som en antagonist til
det lysadapterende hormon, og derved foruden sin
effekt på kromatoforpigmenter, også svarer for dyrenes
mørkeadaptation ved at transportere øjenpigmentet
i en proximal retning. De to neurohormoner
svarer således for reguleringen af krebsdyrenes begge
pigmentstyrede adaptive systemer. (Lars Josefsson).
Karakterisering og funktion af serumproteinet firglycoprotein
I:
Karakteriseringen af proteinet her i laboratoriet fortsætter
med henblik på at beskrive proteinets glycanstruktur/
er. Interessen for at undersøge denne er baseret
på den observation at den relative kulhydrat
sammensætning i P2"glycoProtein I er anderledes
end kulhydratsammensætningen i andre serumproteiner,
hvis glycan struktur for en stor dels vedkommende
allerede er undersøgt og fundet relativ konservativ.
Undersøgelsen af p2-glycoprotein I's glycanstruktur
forudsætter disposition af temmelig store
mængder oprenset protein. Denne oprensning er
blevet påbegyndt. Det oprensede protein vil blive
spaltet i peptider, glycopeptiderne vil blive isoleret
og separareret og kulhydratsekvensen bestemt ved
NMR-spektrometri. (Arbejdet foretages i samarbejde
med lic.tech. Klaus Bock, Organisk Kemisk Inst.
Polyteknisk Læreanstalt).
I forsøg på at finde ud af hvilken funktion P2-
glycoprotein I har i blodbanen har vi igennem flere
år undersøgt proteinets bindingsegenskaber, for ad
den vej at forsøge at indsnævre funktionsmulighederne.
f^-Glycoprotein I kan inducere mitochondrier
til at sedimentere. Bortset fra visse patologiske
tilstande, hvor mitochondrier fra ødelagt væv kan
forekomme i blodbanen, må interaktionen mellem
(32-glycoprotein I og mitochondrier betegnes som
værende ufysiologisk. En undersøgelse af interaktionen
mellem mitochondrier og proteinet på molekylært
niveau har imidlertid givet nogle værdifulde oplysninger
om proteinets egenskaber. Disse undersøgelser
har vist, at proteinets histidingrupper bindes
til negativt ladede komponenter (phospholipider) i
membranen ved en ionisk binding.
Denne bindingstype synes også at være ansvarlig
for bindingen af (32-glycoprotein I til galdesalte, til
aktiverede blodplader, til IntralipidR, og til DNA og
phosphocellulose. Desuden bindes (32"g'ycoProtein
som de fleste complementfaktorer, som nogle af proteaseinhibitorerne
og som fa af transport- og celleoverflade
proteinerne til heparin. Disse egenskaber
giver grundlag for at undersøge om (32-glycoprotein
I's biologiske funktion skulle være at »neutralisere«
alle negativt ladede makromolekylære overflader,
der måtte være eller som ved forskellige patologiske
tilstande opstår i blodbanen, eller som tilføres kunstigt
i form af forskellige farmaka. Undersøgelser er
derfor påbegyndt med henblik på at undersøge om
f32-glycoprotein I skulle interferere med initieringen
af complementreaktionerne og med initieringen af
»the intrinsic pathway« i blodkoagulationen. (Inger
Schousboe).
Studier af proteinsammensætningen i colon microvillusmembranen:
Overfladeepithelcellerne i colon har ligesom de tilsvarende
tyndtarmsceller en veludviklet microvillusmembran.
Proteinsammensætningen af colons microvillusmembran
er ikke kendt. Det er almindeligt
antaget, at der foregår vand- og salttransport over
epithelcellerne. Et kendskab til mængden af forskellige
proteiner i membranen vil give mulighed for at
bedømme mangfoldigheden af dens funktion og dermed
skabe et molekylært grundlag for en forståelse
af colons patologi.
I det forløbne år har projektet især været koncentreret
om etablering af en reproducerbar metode til
oprensning af colon cellernes microvillus membran.
Arbejdet vanskeliggøres af at specifikke markørenzy22'
328 Universitetets årbog 1983
mer ikke findes. Oprensningen følges med elektronmikroskopi
(samarbejde med Gert Hansen) og det er
lykkedes at fremstille præparationer med relativt
ensartede membran vesikler. Antistoffer rejst overfor
disse reagerer kraftigt med børstesømmembranen
bedømt ved immunofluorescensmikroskopi, men også
med cellernes basolateralmembran. Arbejdet koncentreres
nu om at finde en mere effektiv og specifik
oprensningsmetode.
Det metodologiske udviklingsarbejde foretages på
grisetarm, men når det er etableret, skal erfaringerne
overføres på human tarm med det formål at studere
proteinsammensætningen også ved patologiske tilstande.
(Hanne Skovbjerg, Hans Sjostrom, Ove
Norén).
Udvikling af immunologisk metode til måling af humant intestinalt
calciumbindende protein (CaBP):
Stimulation med den aktive D-vitamin metabolit
1,25 (OH)2D3 medfører stigning i den intestinale
calciumtransport hos individer med vitamin D mangel.
Dette fænomen er baseret på flere ændringer på
molekylært niveau i tyndtarmsepithel cellen, herunder
syntesen af et specifikt calciumbindende protein
(CaBP), som menes at spille en central rolle i den
aktive transport af calcium. Hos de fleste pattedyr er
der påvist 2 vitamin-D inducerede caliumbindende
proteiner med forskellig vævsdistribution. Et intestinalt
CaBP med en molvægt på 10 000 og et CaBP,
som findes i nyre og CNS med en molvægt på
28 000. Det intestinale CaBP er i immunologisk henseende
forskelligt hos de undersøgte dyrearter, hvorimod
der for det større renale CaBP er påvist immunologisk
krydsreaktion arterne imellem.
For at etablere en immunologisk assay for det humane
intestinale CaBP er dette protein oprenset og
et specifikt antistof er fremstillet. To forskellige oprensningsprocedurer
er etableret. Den første involverer
ammoniumsulfatfældning af den cytosolære fraktion
efterfulgt af gel filtrering og kromatofocusing.
Oprensningsproceduren afsluttes med preparativ
agarose gel elektroforese. Alternativt kan CaBP isoleres
ved gentagne DEAE-cellulose kromatografier.
Det oprensede CaBP er homogent bedømt ved
SDS/polyacrylamid gel elektroforese, idet proteinet
vandrer som et bånd med en molvægt på 10 000.
Proteinet binder calcium med høj affinitet og har en
for calciumbindende proteiner karakteristisk calcium
afhængig elektroforetisk mobilitet i agarose gel
elektroforese, således at CaBP vandrer hurtigere når
elektroforesen udføres i tilstedeværelse af kompleksbinderen
EDTA. Ved immunisering af kaniner
med delvis oprenset CaPB er et polyvalent antistof
fremstillet. Dette antistof danner ikke precipitater
med CaBP i immunelektroforese, men kan detekteres
i immunoblotting. Specifikt anti-CaBP antistof er
nu fremstillet ved at absorbere det polyvalente antistof.
For at udnytte de ikke precipiterende antistoffer
i et immunologisk assay er udvikling af ELISA-teknik
til måling af CaBP startet. Det er hensigten med
dette assay at belyse betydningen af CaBP for calciumabsorptionen
hos patienter med kronisk malabsorption
og negativ calciumbalance. (Michael
Staun, Ove Norén og Hans Sjostrom i samarbejde
med dr.med. Stig Jarnum, Med.afd. P, Rigshospitalet).
Undersøgelse af S'-deoxyadenosin-n-oxids virkning på vaksten
af planocellulære lungetumor celler:
Formålet med undersøgelsen er at belyse effekten af
3'-deoxyadenosin-l-N-oxid på væksten, dels af humane
planocellulære lungetumor celler i kultur, dels
af humant planocellulært lungetumor væv indplanteret
på nøgne mus.
3'-deoxyadenosin-l-N-oxid er en adenosin analog,
som let passerer cellemembranen og derefter reduceres
til 3'-deoxyadenosin i cellen. 3'-deoxyadenosin
phosphoryleres derefter til 3'-deoxyadenosin triphosphat,
som udøver sin væksthæmmende virkning
ved at indbygges i cellens RNA og derved blokere
syntesen af RNA.
De fleste væv, især de hurtigt proliferende væv
som knoglemarv og tarmepithel, indeholder betydelige
mængder af enzymet adenosindeaminase, der
kan inaktivere 3'-deoxyadenosin inden de bliver
phosphoryleret og derved beskytte vævene mod 3'-
deoxyadenosinets væksthæmmende virkning. Humane
planocellulære lungetumor celler indeholder
mindre mængder af dette enzym, hvilket medfører at
disse celler vil være mere udsat for 3'-deoxyadenosinets
væksthæmmende effekt. I igangværende forsøg
er det lykkedes at overføre lungecancervæv fra patienter
med planocellulære lungetumorer til nøgne
mus og påvise en klar signifikant antitumor effekt
efter injektion af 3'-deoxyadenosin-l-N-oxid. (Karsten
R. Svendsen & Kay Overgaard-Hansen).
Undersøgelse af 5-fluoro-2,-deoxyuridins virkning på thymidin
kinasens enzymatiske egenskaber i stimulerede lymfocyter:
Thymidin kinase katalyserer fosforyleringen af thymidin
til thymidylat-monofosfat (dTMP), som er en
essentiel precursor for DNA-thymin. Gennem de
sidste år viser talrige observationer, at thymidin kinasen
optræder i multiple former, og at disse isoenzymer
næsten udelukkende findes i celler, som er i
proliferationsfasen.
Vi har tidligere vist, at humane lymfocyter stimuleret
med phytohemagglutinin (PHA) inducerer en
ny type thymidin kinase (TKI), der efter oprensning
har andre kinetiske egenskaber end enzymet, oprenDet
lægevidenskabelige Fakultet 329
set fra ustimulerede lymfocyter (TK.II). Induktion
af TKI i PHA-stimulerede celler hæmmes af såvel
hydroxyurinstof som af S-fluoro^'-deoxyuridin, der
er specifikke hæmmere af henholdsvis ribonukleosiddiphosphat
reduktasen og dTMP-synthetasen. For
at belyse om inhibitorerne påvirkede de enzymatiske
egenskaber, er thymidin kinasen blevet isoleret fra
stimulerede celler, dyrket i tilstedeværelse af 5-fluoro-
2'-deoxyuridin, svarende til ca. 60 % hæmning af
enzymaktiviteten. Isoenzymet (TKI) er blevet oprenset
ved hjælp af afiinitetschromatografi, hvorved
en oprensningsgrad på 10-20.000 gange er opnået.
Thymidin kinase er et to-substrat enzym, idet både
thymidin og adenosin-triphosphat (ATP) er substrater.
Med thymidin som variabel substrat og ATP
som fikseret substrat, viste TKI induceret i fravær af
inhibitor en Miachelis-Menten kinetik. I modsætning
hertil viste enzymet fra de inhibitor behandlede
celler en bifasisk kinetik. Dette kan betyde, at de
celler, der er dyrket i tilstedeværelse af 5-fluoro 2'-
deoxyuridin, har syntetiseret et enzymprotein, der
har andre egenskaber. Med hensyn til effekten af
ATP og thymidin-triphosphat, sidstnævnte er en
kooperativ hæmmer af TKI, var de kinetiske egenskaber
for de inhibitor behandlede cellers enzym
identisk med kontrol enzymet og K50 var af samme
størrelsesorden. For at belyse, ved hjælp af andre
metoder, om der induceres et andet isoenzym i 5-
fluoro-2'deoxyuridin behandlede celler, er en karakterisering
ved hjælp af polyacrylamid gelelektroforese
ved at blive indarbejdet. (Gerda Tyrsted).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Lars Josefsson: Redaktør af Journal of Applied Biochemistry.
Medlem af IUB Committee on Education
og IUPAC Commission on Teaching in Clinical
Chemistry.
Gæsteforelæsninger m.m.:
Lars Josefsson: 5 ugers forskningsophold ved Kristinebergs
Marinbiologiske Station, Fiskebåckskil,
Sverige.
Inviteret som foredragsholder ved Annual Meeting
of American Society of Zoologists, Philadelphia,
USA.
Ove Norén og Hans Sjostrom har på invitation
forelæst ved CNRS Marseille.
Publikationer:
Carlsen, J., Christiansen, K., Bro, B.: Purification of
microvillus membrane vesicles from pig small intestine
by adsorption chromatography on sepharose.
Biochim. Biophys. Acta 727, s. 412-15, 1983.
Christiansen, K., Carlsen, J.: Reconstitution of the
microvillus enzyme animopeptidase into lipid vesicles
using lysophospholipids as natural detergents.
Membrane Lipids. Structure, Functions,
Applications. R. Marcuse (ed.), s. 67—75, 1983.
- , Carlsen, J.: Reconstitution of a protein into lipid
vesicles using natural detergents. Biochim. Biophys.
Acta 735, s. 225-33, 1983.
Danielsen, E.M.: Preparation of immunoadsorbents
and their use in membrane protein purification.
Electroimmunochemical analysis of membrane
proteins, Bjerrum. OJ. (ed.), s. 157-69, Elsevier,
Amsterdam 1983.
- , Norén, O., Sjostrom, H.: Biosynthesis of intestinal
microvillar proteins. Processing of aminopeptidase
N by microsomal membranes. Biochem. J.
212, s. 161-65, 1983.
- , Sjostrom, H., Norén, O.: Biosynthesis of intestinal
microvillar proteins. Pulse-chase labelling
studies on maltase—glucoamylase, aminopeptidase
A and dipeptidyl peptidase IV. Biochem. J.
210, s. 389-93, 1983.
- , Cowell, G.M., Poulsen, S.S.; Biosynthesis ofintestinal
microvillar proteins.Role of the Golgi complex
and microtubules. Biochem. J. 216, s. 37-42,
1983.
- , Cowell, G.M.: Microscale purification of proteins
by line immunoelectrophoresis; Application of the
technique in protein biogenesis studies. J. Biochem.
Biophys. Methods 8, s. 41-47, 1983.
Demant, E.J.F., Jensen, P.K.: Destruction of phospholipids
and respiratory-chain activity in pigheart
submitochondrial particles induced by an
adriamycin—iron complex. Eur. J. Biochem. 132,
s. 551-56, 1983.
-, Jensen, P.K.: NADH oxidation in phospholipidenriched
cytoplasmic membrane vesicles from
Escherichia coli. FEBS Let. 155, s. 197-200, 1983.
- : Kinetics of phosphatidylglycerol synthesis in isolated
membrane vesicles from Escherichia coli
containing difTerent amounts of membranebound
phosphatidic acid. Eur. J. Biochem. 129, s.
409-14, 1982.
- : NADH oxidation in submitochondrial particles
protects respiratory chain activity against damage
by adriamycin-Fe3+. Eur. J. Biochem. 137, s.
113-18, 1983.
Hansen, M.S., Schousboe, L: A pathological fibrinogen
with a high sialic acid content associated with
a thrombotic tendency. Thrombos. Haemostas.
50, s. 202, 1983.
Josefsson, L.: Invertebrate Neuropeptide Hormones.
Int. J. Peptide Protein Res 21, s. 459-70, 1983.
- ; Chemical Properties and Physiological Actions of
Crustacean Chromatophorotropins. American
Zoologist 23, s. 507-15, 1983.
Norén, O., Sjostrom, H., Larsen, P.: NA + -dependent
uptake of 4—azidophenylalanine by pig inte330
Universitetets årbog 1983
stinal microvillus vesicles. Interaction with neutral
amino acid uptake and labelling pattern. Eur.
J. Biochem. 134, s. 71-76, 1983.
Schousboe, I.: Characterization of subfractions of
P^g'ycoprotein I: Evidence for sialic acid microheterogeneity.
Int. J. Biochem. 15, s. 35-44, 1983.
- : Characterization of the interaction between
Pz-g'ycoProte'n I ancl mitochondria, platelets, liposomes
and bile acids. Int. J. Biochem. 15, s.
1393-1401, 1983.
— ; EfTect of P2 _ glycoprotein I on the activity of
adenylase cyclate in platelet membranes. Throm.
Res. 32, s. 291-99, 1983.
Sjostrom, H., Norén, O., Danielsen, E.M., Skovbjerg,
H.; Structure of microvillar enzymes in different
phases of their life cycles. Brush border
membranes. CIBA Foundation symposium 95,
Ruth Porter og Geralyn M. Collins (eds.), s.
50-69, London 1983.
—, Norén, O.; Microvillus membrane of intestine
and kidney. Electroimmunochemical analysis of
membrane proteins, O.J. Bjerrum (ed.), s.
243-54, 1983.
Skovbjerg, H.: Electroimmunochemical quantification
of membrane antigens in tissue biopsies.
Electroimmunochemical analysis of membrane
proteins, O.J, Bjerrum (ed.), s. 117-25, 1983.
Ove Norén
4: Medicinsk-kemisk Institut
Historie:
Medicinsk-Kemisk Institut fik de første VlP-stillinger
og en sekretærstilling og begyndte indflytningen i
lokaler i Rådmandsgade 71 1967-12-01. Instituttet
fik annum fra 1968-01-01. Øvelseskurset for førsteårs
lægestuderende afholdtes fortsat i lokaler på H. C.
Ørstedinstituttet indtil sommeren 1976. Fra sommeren
1970 og til sommeren 1975 afholdtes desuden
øvelser i Odensegade 14. I Rådmandsgade 71 afholdtes
øvelser fra februar 1968 og til sommeren
1982. Overflytningen af øvelseskurset til Panuminstituttet
begyndte med efterårssemestret 1981 og var
gennemført fra efterårssemestret 1982. Instituttets
stab flyttede fra Rådmandsgade 71 til Panuminstituttet
i august måned 1983.
Arne E. Nielsen
Stab:
Professor: Arne E. Nielsen. Lektorer: Flemming A.
Andersen, Gert Due Billing, Bodil Boserup (orlov),
Jørgen Christoffersen, Margaret R. Christoffersen,
Axel Hunding, Palle Jakobsen, Lise Lotte Poulsen,
Jens Toft, Søren Toxværd, Svend Treppendahl (orlov
fra 01.09.83) og Jan Wieczorkowski.
Ekstramurale lektorer: 3. Undervisningsassistenter:
11. Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
7 (heraf 1 reallokeret fra og 1 reallokeret
til instituttet pr. 15.08.83). H'A time ugentlig: 1.
Elever: 5.
Lokaleforhold:
Instituttet flyttede i løbet af august måned 1983 fra
Rådmandsgadekomplekset til nyindrettede lokaler i
Panumkomplekset, hvor instituttets øvelseslokaler
har været i brug siden efteråret 1981.
Forskningsvirksomhed:
Som et kemisk institut under det lægevidenskabelige
fakultet er det instituttets opgave at studere kemiske
forbindelser, strukturer og reaktioner i systemer, der
er enklere end biologiske systemer og dermed bedre
egnet til studiet af de elementære fænomener, som
ligger til grund for og forklarer hovedparten af »livsprocesserne
«. Efterhånden som de biologiske fænomener
analyseres stadig mere detaljeret far de mere
og mere karakter af kemiske fænomener - biologien
er på dette niveau molekylær, og det har efterhånden
vist sig så mange gange, at det ser ud som en regel,
at det kun er ved at søge helt ned til molekylernes
opbygning og elektronstrukturer, at man kan redegøre
tilfredsstillende for de iagttagne biologiske fænomener.
Det gælder for eksempel fænomener som
stofskifte, reproduktion, arvelighed, vævsforligelighed,
immunitet, organudvikling, muskelkontraktion
og sansning, samt informationstransport fra celle til
celle og fra organ til organ ved hjælp af hormoner
eller nerveimpulser.
Også i det omgivende miljø - såvel det naturlige
som det af mennesket påvirkede - er det i høj grad
kemiske faktorer, der er af betydning for livets opretholdelse
og for individernes trivsel.
Ovennævnte emner kræver for at kunne behandles
helt ned til det kemiske grundlag bidrag fra alle kemiens
hovedområder.
Instituttets nuværende medarbejderstab har specialiseret
sig i enkelte emner indenfor fysisk, organisk
og teoretisk kemi. Indenfor den fysiske kemi
arbejdes der eksperimentelt og teoretisk med faseomdannelseskinetik
- specielt vækst og opløsning af
elektrolytkrystaller - med beregninger over grænselags
molekylære struktur, med infrarødspektroskopisk
bestemmelse af molekylstruktur og med kemisk
kybernetik.
Indenfor den organiske kemi arbejdes der med
syntese af nye typer af organiske forbindelser og med
Det lægevidenskabelige Fakultet 331
at undersøge disse forbindelsers struktur og kemiske
egenskaber, med isolering og renfremstilling af stoffer
af biologisk betydning fra fx plantemateriale,
samt med udarbejdelse af analysemetoder for organiske
forbindelser.
Studierne indenfor teoretisk kemi beskæftiger sig
med de finere detaljer i struktur og energifænomener
under kollision mellem to reagerende molekyler.
1. Fysisk kemi:
a) Faseomdannelses kinetik :
Mange vigtige processer i naturen, i industrien og i
biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi har
specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser har
forskellige kemiske sammensætninger — udfældnings*
og opløsningsprocesser (i modsætning til
smeltning og krystallisation fra smelte, hvor faserne
har samme sammensætning). Eksempler på udfældninger
er: udskillelse af kalk og siliciumforbindelser
fra vand i naturen, udskillelse af fedtstofdråber i en
vandig opløsning, dannelse af krystaller bestående af
calciumfosfat i knogler og tænder, calciumfosfat, calciumoxalat
m.m. i nyresten og galdesten, størkning
og hærdning af cement. Desuden benyttes udfældninger
ved fremstillingen af en lang række produkter
i den kemiske industri, og i et stort antal kemiske
processer på laboratoriet i forbindelse med fremstilling,
rensning, identifikation og analyse af stoffer. I
næsten alle tilfælde har også de modsatte af de her
nævnte processer, nemlig opløsningsprocesserne,
stor betydning.
Visse fundamentale fænomener er fælles for alle
udfældninger, nemlig 1) kimdannelsen (dvs. dannelsen
af den første submikroskopiske del af den nye
fase med dennes karakteristiske struktur), 2) transporten
- helt eller delvis ved diffusion - af materialet
gennem den omgivende fase hen til voksende partikel
(dråbe eller krystal) og 3) tillejringen af materialet
til partiklerne, så disse vokser videre med samme
struktur.
Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning
af calciumfosfat og calciumoxalat, samt en del andre
stoffer. Det har vist sig, at ved at undersøge et større
antal forskellige stoffers fældnings- og opløsningskinetik
fas erfaringer, der støtter hinanden således, at
opklaringen af det ene stofs kimdannelses- eller
vækstmekanisme er til hjælp ved opklaringen af de
øvrige fældningsmekanismer. Det er normalt umuligt
at måle den enkelte partikels vækst- eller opløsningshastighed;
i reglen må man måle ændringer i
tiden af egenskaberne i en opslemning af millioner af
partikler. Undertiden kan man fremstille monodisperse
opslemninger (dvs. alle partiklerne er lige store),
men for det meste må man arbejde med heterodisperse
systemer. Det komplicerer beregningen, at
partiklerne er forskellige, og at koncentrationerne
ændres under forsøgene. Vi har udarbejdet metoder,
hvorved det er muligt ud fra forløbet af en serie forsøg
med heterodisperse opslemninger at drage slutninger
om partiklernes vækst- eller opløsningshastigheder
som funktion af koncentrationen af det opløste
stof og af partikelstørrelsen. Metoden udarbejdes
ved forsøg med calciumsulfatkrystaller, og er nu anvendt
ved undersøgelse af opløsningskinetikken for
calciumhydroxylapatit (HAP), der udgør en væsentlig
bestanddel af knogle- og tandmaterialet.
Elektrolytters opløsnings- og udfældningskinetik
er næsten kun undersøgt i opløsninger, hvor ionerne
findes i ækvivalente koncentrationer; men ved at undersøge
virkningen af uafhængig variation af de individuelle
ionkoncentrationer far' man et langt mere
detaljeret billede af processerne. Vi arbejder med at
trænge ind i dette nye forskningsområde, såvel teoretisk
som eksperimentelt.
Projekter:
1. Undersøgelse af vækst- og opløsningskinetikken for krystaller
af calciumhydroxylapatit (HAP):
(J. C. og M. R. C. i samarbejde med blandt andre G.
H. Nancollas, Buffalo, USA).
Der fremstilles særligt rene HAP-krystaller til brug
ved undersøgelsen af, hvordan opløsnings- og væksthastigheden
påvirkes af små mængder af carbonat
og difosfat samt organiske stoffer, hvor molekylerne
indeholder fosfat-, oxalat-, ammonium- eller hydroxylgrupper.
2. Undersøgelse af optagelsen af radioaktive knoglesøgende
komplekser (af tecnetium 9m og methylendifosfonat):
(J. C. og M. R. C. i samarbejde med Steen Bach
Christensen og Hans Christian Tyregod, Rigshospitalet).
Det har vist sig, at de knoglesøgende komplekser,
som (pruges til klinisk undersøgelse af skeletsystemet
ved den knoglescintigrafiske undersøgelse har øget
optagelse i aktive områder, hvor der sker nydannelse
eller resorption (opløsning) af knoglemateriale,
mens optagelse af knoglesøgende komplekser er mindre
på modne, mindre aktive knogleoverflader. Denne
forskel kan til dels tænkes at bero på, at den fri
krystaloverflade i aktive knogleområder er større end
i modne, mindre aktive områder på grund af kollagenblokering.
Det specifikke overfladeareal bestemmes
på pulveriseret knoglevæv ved gasadsorption,
før og efter at kollagenet er fjernet ved ekstraktion
med ethylendiamin. Forskellen i frit krystaloverfladeareal
sammenlignes med forskellen i optagelse af
technetium-99m-methylendifosfonat.
332 Universitetets årbog 1983
3. In-vitro-undersøgelser af de- og re-mineralisering af tandemalje:
(J. C. og M. R. C. i samarbejde med J. Arends,
Tandlægehøjskolen i Groningen, Holland).
Der er opstillet en modelbeskrivelse af udviklingen i
tid af kunstigt fremkaldte »caries«-læsioner. Modellen
sammenlignes med eksperimentelle resultater.
Der er også opstillet en model for remineralisation af
carieslæsioner. Her undersøges specielt fluoridioners
hæmmende virkning på carieslæsioners udvikling,
og fremmende virkning på læsionernes remineralisation.
4. Adsorption af proteiner på HAP-krystaller:
(J. C. og M. R. C. i samarbejde med Hans Henrik
Ipsen, Proteinlaboratoriet og Per Ibsen, Bispebjerg
Hospital).
Det undersøges, hvordan bindingen af ovalbumin til
HAP-krystaller med kendt overfladeareal afhænger
af ovalbuminkoncentrationen. Desuden undersøges
krystallernes depot-adjuvans-eflekt (evne til at påvirke
immunsystemet fra et indsprøjtet depot) på
hyposensibiliseringen (modvirkning af overfølsomhed)
af marsvin, der er overfølsomme overfor ovalbumin.
Derudover undersøges krystallernes skadelige
virkning (necroseeflekten) på injektionsstedet.
5. Opløsnings kinetiske undersøgelser af calaumjluondkrystaller
og calciumhy drogenfo s fa tdihydrat krystaller:
(J. C. og M. R. C.).
Mange krystallers opløsningshastighed er diflusionsbestemt,
også når krystallerne er mindre end 1 ^im.
Dette synes ikke at være tilfældet med de ovennævnte
krystaller. Der er en mulighed for, at man gennem
kendskabet til den proces, der sker i krystaloverfladen
under opløsningsprocessen kan få oplysninger
om blandt andet bindingsenergien af ioner i krystaloverfladen.
De nævnte krystallinske stofler er valgt,
fordi et resultat for netop disse to vil være af betydning
i forbindelse med andre projekter.
6. Undersøgelse af faseovergangen mellem calciumhydroxylapatit
og calciumfluoridkrystaller:
(J. C. og M. R. C. i samarbejde med J. Arends,
Tandlægehøjskolen i Groningen, Holland).
Når man til en suspension af HAP-krystaller tilsætter
fluoridioner i omtrent samme koncentration, som
den der er tilladt i tandpasta, opløses HAP-krystallerne
helt eller delvis (afhængigt af mængdeforholdene)
samtidig med at der udfældes andre krystaller,
der i det væsentlige består af calciumfluorid. Dette
projekt søges videreført med undersøgelsen af, om
der også udfældes calciumfluorid i carieslæsioner,
som forsøges remineraliseret.
7. Den hastighedsbestemmende mekanisme ved udfældning af
elektrolytkrystaller i vandis opløsning:
(A. E. N. ogj. T).
Vi har for nylig vist, at den hastighedsbestemmende
molekylære mekanisme ved udfældning af krystaller
af moderatopløselige og tungtopløselige elektrolytkrystaller
(»saltkrystaller«) sandsynligvis er afvandingen
af de positivt ladede ioner i det øjeblik, hvor
de »hopper« ind på den »fremtidige« plads i krystallen.
Ved letopløselige elektrolytter synes det at være
andre fænomener, der er hastighedsbestemmende.
Vi vil prøve, om en nærmere undersøgelse af disse
salttypers udfældning kan afsløre mekanismen.
8. Calciumoxalatkrystallers vækstkinetik:
(A. E. N.)
Vi er for tiden ved at starte et projekt, hvor vi vil
undersøge calciumoxalatkrystallers vækstkinetik —
både i »rene« opløsninger og ved tilstedeværelse af
inhibitorer. Emnet er af stor biologisk interesse, men
trods mange undersøgelser i forskellige laboratorier
verden over er det overraskende lidt, man har fundet
ud af.
9. Rytmiske fældninger
(A. E. N.)
I dette projekt vil vi undersøge årsagen til, at nogle
elektrolytter ved udfældning i en gel kan danne rytmiske
figurer, mens andre tilsyneladende ikke kan.
Fænomenerne i sig selv har måske ikke nogen praktisk
anvendelse, men er en udfordring, når man arbejder
med fældningskinetik - og dækker højst sandsynligt
over vigtige detaljer, som endnu ikke er opklaret.
b) Grænselags molekylære struktur:
Strukturen i grænsen mellem to faser - for eksempel
væske-gas, væske-fast stof, eller væske-cellevæg — er
helt anderledes end strukturen i det homogene indre
af en fase. Mange kemiske reaktioner foregår netop
på grænsen mellem to faser, for eksempel på overfladen
af en katalysator eller et enzym - eller ved en
cellevæg. Derfor er studiet af grænsefladers struktur
og egenskaber af stor betydning for forståelsen og
udnyttelsen af disse.
Ved hjælp af store datamater er det muligt at beregne
molekylernes bevægelser. Derved bliver det
muligt at bestemme den molekylære struktur i grænselag
samt disses termodynamiske og kinetiske egenskaber
(bl.a. diffusion). I indeværende år har denne
metode været benyttet til at undersøge strukturen og
termodynamikken af en væske i kontakt med en
overflade med forskellig krystalstruktur. Herved beDet
lægevidenskabelige Fakultet 333
stemtes krystalstrukturens indflydelse på væsken.
Analysen viste, at selve væske strukturen ikke var
særlig følsom overfor krystalstrukturen i overfladen i
modsætning til termodynamiske grænselagsfunktioner
(overfladespænding, etc.). Desuden er der i indeværende
år foretaget en analyse af fasediagrammet
for et todimensionalt stof. (S. Toxværd).
c) Infrarød spektroskopi:
Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk
forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysninger
om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser
i molekylerne, og gør det muligt at drage
slutninger vedrørende molekylernes symmetri og
struktur, samt at bestemme støT'Jsen af de kræfter,
som virker mellem atomerne i det pågældende molekyle.
Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde
absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation)
for simple organiske molekyler i gasfasen giver oplysninger
om bl.a. molekylernes inertimomenter (afhænger
af bindingslængder og af vinkler mellem bindingerne)
og størrelsen af deres centrifugaldeformation
(afhænger af kræfterne mellem atomerne i molekylerne).
For selv de simpleste organiske molekyler, fx methan,
kan opbygningen (konfigurationen) og de molekylære
data som fx. bindingslængder og vinkler
mellem bindingerne samt atomernes svingningsfrekvenser
endnu ikke beregnes tilstrækkeligt nøjagtigt
ved hjælp af kvantemekanikken, men inertimomenter
og svingningsfrekvenser kan bestemmes eksperimentelt
med stor nøjagtighed ved hjælp af spektroskopiske
metoder. De nævnte størrelser er af betydning
for molekylets øvrige fysiske egenskaber og for
dets evne til at reagere kemisk, og kendskabet til
dem har betydning som en kontrol af de kvantemekaniske
beregninger.
Ved at foretage målinger på molekyler, hvor ét
eller flere atomer er ombyttet med andre isotoper, fx
hydrogenatomer (brintatomer) med deuteriumatomer
(tunge brintatomer), l4N-atomer med ^N-atomer,
12C-atomer med 13C-atomer og 54Fe-atomer
med 37Fe-atomer, far vi supplerende oplysninger,
som er nødvendige for en nøjagtig bestemmelse af de
molekylære data.
For tiden undersøges triformaldehydoxim og dettes
hydrochlorid samt koordinationsforbindelser af
nikkel, jern, mangan og vanadium (alle med valensen
4) med triformaldehydoxim. (Fl. A. Andersen).
d) Kemisk kybernetik:
Et af biologiens vigtigste uløste problemer er levende
systemers evne til spontant at opbygge høj organisation,
samt systemets selvstyring af disse processer.
Turing viste imidlertid i 1952, at selv simple (bio)-
kemiske vækstsystemer (autokatalytiske kemiske reaktioner)
koblet til diffusion, spontant kan opbygge
veldefinerede koncentrationsmønstre (»prepatterns
«), der kan tænkes at danne basis for den differentierede
videre udfoldelse af cellernes arveegenskaber:
Når parametre som størrelsen af en celle eller
en cellekoloni (en blastula), eller en enzymkoncentration,
vokser ud over veldefinerede grænser, vil
systemet automatisk danne sådanne inhomogene
stabile koncentrationsgradienter, uden nogen form
for ydre styring heraf.
Opbygningen af stabile rumlige morfogen gradienter,
tilsyneladende 'ud af den blå luft', kan være
svær at acceptere for den uindviede. Imidlertid er
tilsvarende fænomener velkendte eksperimentelt i
andre grene af videnskaben. Eksempler er overgang
fra laminar strømning til turbulens ved øgning af
gennemstrømningshastigheden, eller den såkaldte
Benard-efTekt, hvor et tyndt lag væske, der opvarmes
jævnt nedefra, bryder op i 'bikube-lignende' konvektionsmønstre.
Demonstrationen af at bl.a. 'Turing
strukturer' i kemiske systemer er i overensstemmelse
med thermodynamikkens love førte i 1977 til J. Prigogines
tildeling af Nobelprisen i kemi. (Se Nicolis,
G., Prigogine, I.: Self-organisation in nonequilibrium
systems, New York - London - Sydney - Toronto:
Wiley 1977). Tillige er den matematiske behandling
af selv-organisation inden for en række områder
af fysik, kemi og biologi behandlet i Springer Series
on Synergetics. (Se Flaken, H.: Advanced Synergetics.
Berlin — Heidelberg - New York: Springer
1983).
Vi har vist analytisk matematisk (bifurcation theory),
at Turing strukturer i en kugle (en celle, en
blastula) kan give anledning til spontan morfogen
gradient dannelse fra den ene (spontant dannede)
pol til den anden, samt til dannelse af et bipolært
'prepattern' med to poler og en koncentrationsring
langs ækvator, et mønster der er foreslået som et
muligt prepattern under celledelingsprocessen. Til
EDB-simulering af de beskrivende ikke-lineære partielle
differentialligninger har vi udviklet et program,
der er 470 gange hurtigere end andre internationalt
brugte metoder, hvorved studiet af tredimensional
mønsterdannelse er muliggjort. De fundne mønstersekvenser
i et kugleformet område er vist at svare
nøje til kromosomfordelinger i en planktonart (radiolaren
Aulacantha Scolymantha), hvilket kan være
en demonstration af, at de teoretisk forudberegnede
mønstre faktisk spiller en rolle under celledeling.
Fornylig er det lykkedes at gennemføre tilsvarende
beregninger for langstrakte celler (prolat sphæroide
koordinater), hvorved cellens opførsel under anaphase
kan studeres. Disse studier kan forhåbentlig
kaste nyt lys over celledelingens rumlige organisationsmekanisme.
(A. Hunding).
334 Universitetets årbog 1983
2. Organisk kemi:
a) Forbindelser af typen amider, amidiner, hydrazidiner
og triazener danner grundstammen i mange
forbindelser, der benyttes i medicinen og til bekæmpelse
af skadedyr. Vi har især arbejdet med acyl-,
sulfonyl- og phosphorylderivater af nævnte stoftyper.
Vore undersøgelser går ud på at fremstille nye forbindelser
i disse stofgrupper, undersøge reaktiviteten
overfor andre stofgrupper og fastlægge strukturen
ved hjælp af spektroskopiske metoder. De fundne resultater
kan danne grundlag for struktur-aktivitetsundersøgelser
af farmaka og bekæmpelsesmidler,
samt tjene som modeller for undersøgelser af metaboliske
processer. Nogle af de fremstillede stoffer har
potentiel antitumor effekt efter potentiel agrokemisk
virkning.
b) Podophyllin indholdsstoffer har stigende interesse
ved undersøgelser af mitosehæmmere, og anvendes
i medicinen blandt andet som vortemiddel.
Vi har arbejdet med renfremstilling af de aktive
komponenter fra podophyllin og bestemmer deres
struktur ved hjælp af spektroskopiske metoder. Dette
kan danne grundlag for undersøgelser af sammenhængen
mellem struktur og aktivitet for disse stoftyper.
c) Histokemisk anvendte farvestoffer giver erfaringsmæssigt
ofte ureproducerbare farveresultater
på grund af urenheder i de kommercielt tilgængelige
farvestoffer. Vi arbejder, sammen med en gruppe på
Hvidovre Hospital, på renfremstilling, strukturbestemmelse
og opstilling af renhedskriterier for farvestoffet
pyronin Y. Endvidere undersøger vi elektrolytters
indvirkning på farvestoffets binding til væv,
hvilket kan føre til en opklaring af mekanismen, der
ligger til grund for farvestoffets binding til vævet. (P.
Jakobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski).
3. Teoretisk kemi:
En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske
egenskaber er de kræfter, hvormed atomer og molekyler
påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer,
hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og
reagerer, når de kolliderer. Beskrivelsen af disse
kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel
teknik, såsom lasere og (beam)apparater, der
producerer stråler af molekyler, tillader målinger af
resultatet af kollisioner mellem molekyler i nøje specificerede
tilstande, hvilket har ført til resultater af
hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk
databehandling muliggjort udvikling af detaljerede
og præcise beregninger af kollisionsforløbet.
Samspillet mellem teori og eksperiment har ført
til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve
forløbet af kollisionerne.
Konkrete eksempler på forskningsemner er kemiske
processer af betydning for konstruktion af lasere,
reaktioner i atmosfæren, adsorption på metaloverflader,
katalytiske reaktioner, energitransport og kollision
mellem »interstellare molekyler«, kemisk reaktionskinetik
samt matematiske og numeriske
metoder.
Instituttets personale arbejder på visse områder
sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat
ved Københavns Universitet og andre i udlandet.
Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på
konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten,
og den videre udvikling af beregningsmetoderne.
(G. D. Billing, L. L. Poulsen).
4. Forgiftningsmaterialet indlagt i Forgiftningscentralen.
En socialmedicinsk, toksikologisk og terapeutisk vurdering:
En retrospektiv undersøgelse over ca. 1260 patienter
indlagt i Forgiftningscentralen (Bispebjerg Hospital)
med bevidste selvforgiftninger er foretaget. Undersøgelsen
har haft til hensigt at afdække blandt
andet forgiftningens sammensætning, sværhedsgrad,
behandling, forløb og komplikationer tilligemed social-
medicinske aspekter.
Patienter med egentlige psykiatriske afvigelser er
klassificeret og den af hospitalet foranstaltede efterbehandling
undersøgt. Undersøgelsen er primær
deskriptiv, men det er håbet at den kan afdække
social-medicinske og toksikologiske risiko-grupper/
faktorer, evt. forårsage ændringer i den etablerede
forgiftningsbehandling og initiere forskning
m.h.p. nye behandlingsprincipper. Patientmaterialet
er analyseret datamatisk på RECKU af A. Hunding.
Den kliniske vurdering af materialet er varetaget af
P. Bjældager et al., Medicinsk Afd. C, Bispebjerg
Hospital. (A. Hunding i samarbejde med P. A. L.
Bjældager, L. Breum, L. K. Munck og A. Nordestgård).
Rejser:
Gert Due Billing har i perioden 8. maj til 1. august
henlagt sin forskning til Faculté des Sciences et des
Techniques, Laboratoire de Physique Moleculaire,
La Bouloie, Beancon, Frankrig.
Publikationer:
Arends, J., Christoffersen, J., Christoffersen, M.R.,
Schuthof, J.: Influence of Fluoride Cencentration
on the Progress of Demineralization in Bovine
Enamel at pH 4.5. Caries Research 17, s. 455—57,
S. Karger AG, Basel 1983.
Billing, G.D., Poulsen, L.: Differential cross sections
for rotational excitation in CO + D2 collisions at
87.2 me V. Chem.Phys.Lett. 99, s. 368-71, North-
Holland Publ. Co. 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 335
- : Semiclassical Theory for diatom-diatom collisions.
Chem.Phys.Lett. 97, s. 188-92, North-Holland
Publ.Co. 1983.
- : Semiclassical Calculations of Energy Transfer in
Polyatomic Molecules. VIII. Theory for atom +
nonlinear triatom. Chem.Phys. 76, s. 315-29,
North Holland Publ. Co 1983.
- : Semiclassical Theory for Atom-surface Scattering:
Calculations on Ar+W(110). Chem.Phys.
74, s. 143—52, North-Holland Publ.Co. 1983.
- , Cacciatore, M.; On the Importance of Multiquantum
VV transitions in CO. Chem.Phys.Lett.
94, s. 218-21, North-Holland Publ. Co. 1983.
- , Nyeland, C., Eu, B.: Mixed Stochastic-Collision
Complex/Franck—condon Model: Vibrational distributions
from simple chemical reactions. J.-
Phys.Chem 87, s. 488-93, American Chemical Society
1983.
- : Semiclassical calculations of energy transfer in
polyatomic molecules. X. Energy transfer in Ar +
SF6 collisions at 1 eV. Chem.Phys. 79, s. 179-88,
North-Holland Publ . Co. 1983.
- , Clary, D.: Semiclassical Calculation of Energy
Transfer in Polyatomic Molecules. IX. CrossSections
for M+C02(000)-M+C02(nml) (M = He
and Ar). Chemical Physics 80, s. 213-19, North-
Holland Publ.Co. 1983.
- : On the use of Ehrenfest's theorem in molecular
scattering. Chemical Physics Letters vol. 100, no.
6, s. 535-39, North-HollandPubl. Co 1983.
- , Price, R., Clary, D.: Validity of the rotational
sudden approximation for vibrational relaxation
in He+CO. Chemical Physics Letters Vol. 101,
no. 3, s. 269-73, North-Holland 1983.
- , Cacciatore, M., Capitelli, M.: Vibrational Energy
Relaxation in Exited CO Molecules in 4He-
—CO Collisions: A Semiclassical Study. Chemical
Physics vol 82, s. 1-10, North-Holland Publ. Co.
1983.
- , Jolicard, G.: The Linearly Forced Morse Oscillator.
Chemical Physics Letters Vol. 102, number 6,
s. 491-500, Amsterdam 1983.
Bjældager, P., Breum, L., Munck, L.K., Nordestgård,
A., Hunding, A.: Salicylatforgiftninger i forgiftningscentralen
i 1980. Ugeskrift for Læger 145
(1983), s. 2833-37, Lægeforeningens Forlag, Kbh.
1983.
Christoffersen, J., Christoffersen, M.R., Christensen,
S.B., Nancollas, G.: Kinetics of Dissolution of
Calcium Hydroxyapatite VI. The effects of adsorption
of methylene diphosphonate, stannous
ions and partly-peptized collagen. Journal of Crystal
Growth 62, s. 254—64, North Holland Publishing
Co., Amsterdam 1983.
- , Christoffersen, M.R., Arends, J.; Dissolution of
Calcium Hydroxylapatite and its Application to
Biological Demineralization. Croatica Chemica
Acta 56 (4), s. 769-77, Yugoslavia 1983.
Hunding, A.: Bifurcations of Nonlinear Reaction-
-Diffusion Systems in Prolate Spheroids. Journal
of Mathematical Biology 17 (1983), s. 223—39,
Springer Verlag 1983.
Jakobsen, P., Andersen, A., Lyon, H., Treppendahl,
S.: Preparation and Characterisation of Pyronin
Y. Microscopica Acta 87 (1), s. 41-47, S.Hirzel
Verlag Stuttgart 1983.
Lyon, H., Jakobsen, P., Clausen, P.P., Andersen,
A.P.: Methyl-Green-Py ronin Staining with pure
Pyronin Y. Histochem. J. 15, s. 605—06, Chapmann
and Hall Ltd. 1983.
Nielsen, A.E.: Precipitates: Formation, coprecipitation,
and aging. Treatise on analytical chemistry,
2nd Edition, Part I: Theory and Practise, vol. 3,
Section D: Solution Equilibria and Chemistry, udgivere:
l.M. Kolthoff & Philip J. Elving, s.
269-347, New York 1983.
Toxværd, S., Rull, L.F.: The Structure and Thermodynamics
of a Solid-Fluid Interface IL Journal of
Chemical Physics 78, s. 3273—78, New York 1983.
- : Size-Dependent Properties of a Two-Dimensional
Solid near Melting. Physical Review Letters
51, s. 1971-74, New York 1983.
- : Energy Conservation in Molecular Dynamics.
Journal of Computational Physics 52, s. 214—16,
New York 1983.
Treppendahl, S., Jakobsen, P., Wieczorkowski, J.:
3—Acyl-l-aryltriazenes. Preparation and Structure.
Acta Chemica Scandinavica B 37 (1983) nr. 2,
s. 155-56, Stockholm 1983.
— ,Jacobsen, P.,Berg, C.: The Structure of the Stereoisomeric
3-Amino-2,4-diphenyl-2-botene-nitriles.
Acta Chemica Scandinavica B37 nr. 7, s. 645-
46, Stockholm 1983.
— , Jakobsen, P.: The Reaction between Acetic Formie
Anhydride and Salicy lamide. Acta Chemica
Scandinavica B 37, s. 953-58, Stockholm 1983.
White, D., Christoffersen, J., Herman, T., Lanzalaco,
A., Nancollas, G.: Effects of Urine Pretreatment
on Calcium Oxalate Crystallization Inhibition
Potentials. The Journal of Urology 129, s.
175-79, The Williams and Wilkins Co., USA
1983.
Wieczorkowski, J., Jakobsen, P., Treppendahl, S.:
Synthesis of N-Phosphorylated Dimethylsulfoximides.
Acta Chemica Scandinavica B 37 (1983)
nr.l, s. 27-30, Stockholm 1983.
Lise Lotte Poulsen
336 Universitetets årbog 1983
5: Psykokemisk Institut
Historie:
I 1898 oprettedes Københavns Universitets Psykiatriske
Laboratorium under det fungerende professorat
i psykiatri. Dette havde overlæge Alexander Friedenreich
overtaget i 1897 efter Knud Pontoppidan,
og Københavns Universitets Psykiatriske Laboratorium
blev derfor placeret på Københavns Kommunehospitals
6. afdeling.
I 1919 blev Friedenreich afløst af August Wimmer,
og i 1933 flyttede Wimmer (og herved professoratet)
til den nyopførte Psykiatriske Klinik på Rigshospitalet,
der blev indviet den 26. januar 1934.
Københavns Universitets Psykiatriske Laboratorium
fik nu til huse i en trediedel af stueetagen i
Rigshospitalets Psykiatriske Klinik, hvor der under
dr. Axel Neels ledelse var indrettet tidsvarende laboratoriefaciliteter.
Dr. Neel beskæftigede sig fortrinsvis med proteinstudier
i spinalvæsken ved centralnervesystem-syfilis.
Senere, under dr. Erna Christensens ledeise, blev
laboratoriets hovedinteresse neuropatologi i samarbejde
med neuromedicin og neurokirurgi.
I 1968 blev Københavns Universitets Psykiatriske
Laboratorium delt, således at neuropatologien vendte
tilbage til en placering nær den patologiske anatomi
under navnet Neuropatologisk Laboratorium, senere
Neuropatologisk Institut.
I laboratorierne på Psykiatrisk Afdeling O oprettedes
i 1968 Københavns Universitets Psykokemiske
Institut under ledelse af Ole J. Rafaelsen, der i 1972
blev første indehaver af et nyoprettet professorat i
psykiatri med særligt henblik på biokemisk-farmakologisk
psykiatri (og hvortil er knyttet en stilling som
overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling).
Stab:
Professor: Ole J. Rafaelsen. Lektorer: Erling T. Mellerup;
Ole Steen Jørgensen; Per K. Plenge; Råben
Rosenberg (orlov).
Sekretær: 2 deltidsbeskæftigede. 23 t. ugl.: 1. 17 t.
ugl.: 1. Laboranter: 2 deltidsbeskæftigede, fondslønnede
31 t. ugl.: 2.
Forskningsvirksomhed:
Emnet for instituttets forskning er dels de biologiske
og farmakologiske aspekter ved psykiske lidelser,
dels mere basale neurobiologiske problemer. Undersøgelserne
i relation til psykisk sygdom er betinget
af, at instituttet, siden det blev oprettet i 1898 (Universitetets
psykiatriske laboratorium), har været placeret
på en psykiatrisk afdeling, først på Kommunehospitalets
og siden 1934 på Rigshospitalets psykiatriske
afdeling.
I en årrække har hovedparten af de undersøgelser,
der er udført på instituttet, drejet sig om de affektive
sygdomme, idet depressioner er en af de hyppigst
forekommende psykiske lidelser. Det er stadig et aktuelt
stridsspørgsmål, om hovedparten af depressioner
er forårsaget af ugunstige livsvilkår, eller om de
fortrinsvis skyldes biologiske faktorer. Disse forskellige
opfattelser afspejler sig også i holdningen til behandling
af depressioner, idet man på den ene side
hævder, at mange patienter far for meget medicin og
for lidt social og psykologisk støtte; på den anden
side fremføres det synspunkt, at for mange patienter
går for længe med deres depression uden at fa en
psykofarmakologisk behandling.
For at fa mere klarhed over disse problemer er det
af betydning at kunne påvise relevante biologiske
ændringer hos de patienter, hos hvem sådanne ændringer
antages at være af betydning for deres depressions
opståen. I overensstemmelse hermed drejer
to af de aktuelle undersøgelser sig om ændringer
hos depressive patienter, dels en nedsættelse af neurotransmitteren
adrenalin i spinalvæsken, dels om
en nedsættelse af serotonintransportkapaciteten.
Endvidere undersøges antidepressivas indflydelse på
adrenalin i hjerne og spinalvæske. Endelig undersøges
også de mere biokemiske spørgsmål omkring serotonin
transporten.
Inden for de basale neurobiologiske problemstillinger
arbejder vi fortsat med studier af det neuronale
adhæsionsprotein kaldet D2. Da adhæsion mellem
nerveudløbere antages at spille en væsentlig rolle for
den kontinuerlige omsætning og fornyelse af synapser
i den voksne hjerne, har disse undersøgelser også
potentiel betydning for klinisk/psykiatrisk forskning.
I relation til instituttets forskning afholdes hvert
år 12 psykokemiske seminarer; i år er de ni givet af
gæster, heraf tre fra udlandet.
Undersøgelse af D2-proteinet og dets rolle i adhæsion under
nervesystemets differentiering og kontinuerte remodellering:
I løbet af nervesystemets udvikling dannes forskellige
anatomiske kærneområder, der er i stand til at
modtage, bearbejde og afsende impulser til hverandre
og til at afsende og modtage budskaber fra kroppens
øvrige organer. For at fungere i en sådan integreret
struktur må de enkelte nerveceller være koblet
sammen på en meget specifik og reproducerbar måde.
Der er fremsat to fundamentalt forskellige antagelser
om, hvorledes vore ca. ti milliarder nerveceller
bevæger sig fra deres dannelsessted til deres blivende
position, og hvorledes hver enkelt nervecelle bliver
forbundet med gennemsnitligt mere end ti tusinde
andre nerveceller. Den ene fremsatte hypotese er
Sperry's kemoaffinitets hypotese, der antager, at speDet
lægevidenskabelige Fakultet 337
cificiteten er resultatet af tilstedeværelsen af uhyre
mange forskellige og komplementære adhæsionsproteiner
på neuronernes overflade. Den anden hypotese
er fremsat i forskellige varianter af flere forskere
og går fundamentalt ud på, at højst nogle få adhæsionsproteiner
formidler den neuronale specificitet
på den måde, at de kun er til stede i en reaktionsdygtig
form i en kortere tidsperiode i hver enkelt lille
gruppe af nerveceller.
Vi har opdaget et sådant adhæsionsmolekyle, der
tilsyneladende er til stede i tidsmæssigt varierende
koncentration på alle typer af nerveceller, og som
spiller en rolle i rumlig og tidsmæssig adhæsion imellem
nerveceller, både under deres vandringer i hjernen,
under udsendelsen af udløbere og under synapsedannelsen
som forberedelse til neurotransmission.
Vi kalder det D2-protein; andre kalder det CAM
eller BSP-2. Vi har gennem adskillige år arbejdet på
at karakterisere D2-proteins egenskaber, og vi har
herunder fundet beviser for, at et nedbrydningsprodukt
af det kan måles i cerebrospinalvæske. Vi har
vist, at koncentrationen af nedbrydningsproduktet
er nedsat i cerebrospinalvæsken fra deprimerede patienter.
Vore målinger af også andre spinalvæskeproteiner
peger på, at årsagen til de nedsatte tilførsler af
D2-protein fra hjernen til cerebrospinalvæsken må
søges i en forøget produktion af spinalvæske i plexus
choroideus, der herved giver en fortynding.
Naturligvis har vi været meget interesseret i af
afsløre den molekylære mekanisme for D2-proteins
funktion som adhæsionsmolekyle. Det forløbne års
indsats har været koncentreret om dette emne. Vi
har nu påvist, at D2-protein kan bindes til GQIC
gangliosid strukturer på glycolipider (gangliosider)
og muligvis på et tilsvarende glycoprotein. Vi har
faktisk oprenset D2-protein til renhed ved affinitetskromatografi
mod specifikt bundet Gqic gangliosidgrupper.
Endvidere kan monoklonalt antistof mod
Gqic bringes til specifikt at reagere med D2-protein
ved immunoelektroforese. Gqic er et tetrasialogangliosid,
der hovedsageligt findes på overfladen af neuroner,
og det er derfor rimeligt at antage, at D2-
protein i hjernen virker som adhæsionsmolekyle mellem
neuroner ved at bindes til gangliosider.
Vi har etableret kulturer af udplantet nervevæv
fra rottefoster sympatetiske ganglier, fra øjets retina
og fra hjernens diencephalon. Disse nervevæv kan
bringes til at udsende udløbere i bundter, der kan
benyttes som en slags modeller for nerver. Tilsætning
af antistof mod D2-protein hæmmer nervebundtdannelsen,
hvorimod tilsætning af gangliosider
kan fremme den. Det kan således tænkes, at den
stimulerende effekt af gangliosidinjektioner observeret
ved behandlingen af regenererende nerver (efter
trafikskader og lignende), skyldes påvirkning af D2-
proteinets evne til at fungere som adhæsionsprotein.
Vi vil undersøge denne mulighed nøjere ved yderligere
forsøg med dyrkning af udplantet nervevæv, og
vi håber herigennem at kunne bidrage til en forbedret
behandling af nervelæsioner. (O. S. Jørgensen).
Binding af antidepressive farmaka til thrombocyt- og nervecellemembraner:
Kliniske undersøgelser:
En række undersøgelser har vist, at imipramin og
hermed beslægtede tricykliske antidepressiva bindes
til et specifikt højaffinnitetsbindingssted på en serotonintransportmekanisme,
som er lokaliseret i
thrombocyt- og nervecellemembraner.
Da serotonin er en af de neurotransmittere, der
menes at spille en rolle for visse endogene depressioners
opståen, har man været interesseret i at måle
serotonins transport over cellemembranerne og sammenligne
størrelsen af dene funktion hos raske kontrolpersoner
og deprimerede patienter. Et udtryk for
serotonintransporten kan opnås ved at bestemme
antallet af serotonintransportproteiner, som vil være
identisk med eller proportionalt med antallet af bindingssteder
for imipramin. Endvidere betyder tilstedeværelsen
af serotonintransport i thrombocytmembranen,
at man blot ved at isolere thrombocytterne
fra en blodprøve bliver i stand til at vurdere transportfunktionen
hos den enkelte person.
Flere undersøgelser har vist, at der blandt depressive
patienter findes en subgruppe, som har nedsat
imipraminbinding på deres thrombocytmebraner i
forhold til kontrolpersoner. Der findes imidlertid også
undersøgelser, som ikke kan påvise denne forskel
mellem patienter og kontrolpersoner. Da imipraminbinding
til thrombocytmembraner kan være af potentiel
interesse for den psykiatriske diagnostik, har
man fra WHO's side startet en international multicenter
undersøgelse af dette spørgsmål. Undersøgelsen
ledes af Psykokemisk Institut, og der deltager
ialt ti psykiatriske afdelinger, heraf en fra Japan, en
fra Sovjetunionen, to fra USA og seks fra Europa.
Et andet aspekt ved bestemmelse af imipraminbindingen
(og andre markører for endogen depression)
er muligheden for at afsløre de såkaldte skjulte
eller maskerede depressioner. F.eks. findes der en
gruppe patienter, der gennnem længere tid har smerter,
for hvilke der tilsyneladende ikke findes noget
somatisk grundlag. Disse patienter kan af og til hjælpes
med antidepressiv medicin, hvilket kunne tyde
på, at de - biologisk set - ligner depressive patienter.
I samarbejde med Per Bech, Frederiksborg amts sygehus,
og afdelinger på Rigshospitalet, Frederiksberg
hospital og Gentofte amts sygehus undersøger
vi nu et stort antal patienter med smerter af ukendt
oprindelse, og de hidtidige resultater tyder på, at vi
blandt disse patienter finder nogle, som har meget
lave værdier for imipraminbinding til thrombocyt338
Universitetets årbog 1983
membranen. I tidligere undersøgelser på Psykokemisk
Institut har vi ikke fundet sådanne lave værdier
hos de depressive patienter, og det er derfor muligt,
at en given biologisk dysfunktion — i dette tilfælde en
lav imipraminbinding - hos visse patienter ikke fører
til endogen depression, men derimod til en kronisk
smertetilstand.
Biokemiske undersøgelser:
Den specifikke højafllnitets imipraminbinding er i
hjernen lokaliseret til de neuroner, der har serotonin
som neurotransmitter; uden for centralnervesystemet
findes imipraminbindingen kun på thrombocytterne,
hvor der ligeledes findes et serotonintransportsystem.
Endvidere hæmmes imipraminbindingen med
samme relative styrke af de stolfer, som hæmmer
serotonintransporten. Et af disse stoffer er paroxetin,
som er udviklet på medicinalfabrikken Ferrosan, og
som er den stærkeste og en af de mest specifikke
hæmmere af serotonintransporten. I samarbejde
med Claus Bræstrup og Mogens Engelstoft fra Ferrosan
har vi undersøgt paroxetins binding til thrombocytmembraner
og fundet, at antallet af paroxetinbindingssteder
er identisk med antallet af imipraminbindingssteder.
Dette tyder på, at både paroxetin
og imipramin bindes til serotonintransportkomplexet;
derimod kan resultaterne ikke udsige noget
om, hvor på transportkomplexet imipramin bindes,
samt på hvilken måde imipramin påvirker serotonintransporten.
Ved at sammenligne temperaturafhængigheden
(van't Holf plot) for bindingen af henholdsvis imipramin
og paroxetin viste det sig, at disse to farmaka
tilsyneladende bandt sig til to forskellige proteinstoffer,
omend de begge bandt sig til serotonintransportkomplexet.
Dette komplex må altså mindst bestå af
to proteinmolekyler (hvilket iøvrigt er et generelt fænomen
ved transportproteiner). Bestrålingsinaktivering
(udført på Risø i samarbejde med Mogens
Nielsen, Skt. Hans Hospital) har i overensstemmelse
hermed vist, at molekylvægtene for de proteinmolekyler,
der binder imipramin og paroxetin, er forskellige.
Måling af imipraminbindingen i fravær eller nærvær
af serotonin har endvidere vist, at serotonintransportkomplexet
muligvis kan eksistere i to forskellige
former karakteriseret ved, at de udviser
forskellig affinitet for imipramin. Paradoksalt nok
bevirker tilstedeværelsen af serotonin, som i sig selv
fortrænger imipramin fra det specifikke bindingssted,
at imipramin bindes med større styrke, hvilket
kan betyde, at uden serotonin findes transportkomplexet
i en form, der binder imipramin relativt svagt,
men i nærvær af serotonin sker der en allosterisk
ændring af transportkomplexet, som bl.a. bevirker.
at imipramin bindes stærkere. (E. T. Mellerup, P.
Plenge).
Antidepressivas indflydelse på adrenalin og noradrenalin:
Ved medikamentel (reserpin-) udtømning af amindepoterne
i hjernen fremkaldes i nogle tilfælde depressive
tilstande, som klinisk er uskelnelige fra den
klassiske endogene depression (= melankoli). Ud fra
dette har man opstillet aminhypotesen, som i sin
enkleste udformning antager, at aminfunktionen i
hjernen er nedsat ved depression.
Hypotesen understøttes af, at antidepressiva øger
mængden af amin i synapsespalten. Talrige forsøg på
at finde biokemiske forandringer i aminsystemet ved
depression har hidtil ikke ført til entydige resultater.
De aminer, der her er tale om, hører til gruppen af
neurotransmittere, der i synapserne fører nerveimpulserne
fra celle til celle. Man har hidtil især undersøgt
serotonin, noradrenalin og dopamin og disses
metabolitter.
Imidlertid har vi nu i to undersøgelser i samarbejde
med Niels Juel Christensen, Med. endokrinol.
afd., Københavns amts sygehus, Herlev, påvist nedsat
adrenalin i spinalvæsken hos patienter med depression.
Adrenalinindholdet normaliseres efter klinisk
helbredelse.
Ud fra ovenstående finder vi, at en undersøgelse af
antidepressivas indflydelse på adrenalin i hjerne og
spinalvæske er nærliggende og væsentlig i forsøget
på at udrede aminforholdene ved depression. Undersøgelserne
foretages på rotter, som over længere
tid (6 uger) behandles med antidepressiva af forskellig
type.
Undersøgelsen er delt op i to afsnit. I de første har
vi koncentreret os om monoaminoxidasehæmmernes
indvirkning på adrenalin. Denne gruppe aflægemidler
behandles særskilt, idet disse præparater dels påvirker
aminsystemet på en måde, der er forskellig fra
de øvrige antidepressiva, og dels fordi deres antidepressive
effekt er mest udtalt ved behandling af mere
atypiske depressionsformer. Monoaminoxidasehæmmerne
forekommer i tre forskellige former: type A,
type B og en blandet form af A + B.
Vi har foreløbig resultater fra A-formen (moclobemid)
og A + B-formen (isocarboxazid), som viser, at
adrenalin procentvis påvirkes i langt højere grad end
noradrenalin. Disse ændringer ses såvel i hjerne (hypothalamus)
som i spinalvæsken.
I den anden del af undersøgelsen indgår de mere
klassiske antidepressive lægemidler, som menes hovedsagelig
at påvirke noradrenalin, serotonin eller
begge dele.
Ud over disse dyreeksperimentelle undersøgelser
pågår i samarbejde med F. Gjerris, Neurokir. afd.,
Københavns amts sygehus, Glostrup, humane undersøgelser
til afklaring af adrenalins/nordadrenaDet
lægevidenskabelige Fakultet 339
lins evne til at bevæge sig fra blodbanen over i væsken
omkring hjerne og rygmarv, samt eventuelle
døgnsvingninger i indholdet af disse neurotransmittere.
Hvad angår de kliniske aspekter af dette projekt,
henvises til omtalen under Rigshospitalet, Psykiatrisk
afd. O. (A. Gjerris, O. J. Rafaelsen).
Publikationer:
Bech, P., Gjerris, A., Andersen, J., Bøjholm, S.,
Kramp, P., Bolwig, T.G., Kastrup, M., Clemmesen,
L., Rafaelsen, O.J.; The Melancholia Scale
and the NewcastleScales Item-combinations and
Inter-observer Reliability. Brit.J.Psychiat. 143, s.
58-63, The Royal Coll. of Psychiatrists, London
1983.
Gjerris, A., Bech, P., Bøjholm, S., Bolwig, T.G.,
Kramp, P., Clemmesen, L., Andersen, J., Jensen,
E., Rafaelsen, O.J.: The Hamilton Anxiety Scale.
Evaluation of Homogeneity and Inter—observer
Reliability in patients with Depressive Disorders.
Journal of Affective Disorders 5, s. 163-70, Elsevier
Biomedical Press, Amsterdam 1983.
Jepsen, P.W., Jensen, E., Plenge, P., Rafaelsen, O.J.;
Peptic ulcer complaints in lithium-treated and
non—lithium-treated manic-depressive patients.
Acta Psychiatr Scand 67, s. 358-60, 1983.
Jørgensen, O.S.: D2-protein and D3-protein as
markers for synaptic turnover and concentration.
J. Neural Transmission Suppl. 18, s. 245—55,
1983.
- , Møller, M.: A testis antigen related to the brain
D2 adhesion protein. Developmental Biology 100,
s. 275-86, 1983.
- , Richter-Landsberg, C.; D2-protein in PC 12 Pheochromocytoma
cells after nerve growth factor stimulation.
Ncuroscience 9, s. 665-72, 1983.
- , Honegger, P.: A neuronal adhesion molecule in
the central nervous system. The D2-protein. Prot.
Biol. Fluids 30, s. 79-82, 1983.
Mellerup, E.T., Dam, H., Wildschiødtz, G., Rafaelsen,
O.J.; Diurnal Variation of Blood Glucose during
Lithium Treatment. Journal of AfTective Disorders
5, s. 341-47, Elsevier Biomedical Press,
Amsterdam 1983.
- , Plenge, P., Engelstoft, M.: High afTinty binding
'H Paroxetine and of 'H imipramine to human
platelets membranes. European Jorunal of Pharmacology
96, s. 303-09, Elsevier 1983.
Nystrup, J., Rafaelsen, O.J.: Undergraduate Medical
Students in Denmark. Brit.J.Psychiat. 142 , s.
340-44, The Royal Col. of Psychiatrists, London
1983.
Plenge, P.: Administrationsmådens betydning for lithiums
virkninger belyst ved eksempler fra energistofskiftet
elektrolyt- og vandstofskiftet, (disputats).
Søborg 1983, 54 s.
- , Mellerup, E.T.; Temperature dependence of the
Binding of 3H—labelled imipramine and 3H—labelled
paroxetine to human platelet membrane. Biochimica
et Biophysica Acta 770, s. 22-28, Elsevier
1984.
Rafaelsen, O.J.: Report of International Activities.
Current Research in Denmark. Psychopharmacology
Bullentin 19, s. 247-54, National Inst. of
Mental Health, U.S.A 1983.
- , Lund, Y., Wilki, L., Larsen, J.K., Bech, P.: Nonmedical
aspects of out—patient treatment of manic—
melancholic patients. Nord.Psykiatr.Tidsskrift
37, s. 315-20, Universitetsforlaget, Oslo
1983.
Rosenberg, R.: Om transport af aminosyrer i den
humane erythrocyt (disputats). Psykokemisk Institut
1983, 57 s.
Ole J. Rafaelsen
Det lægevidenskabelige Fakultet 341
Patologi
1: Neuropatologisk Institut
Historie:
I 1898 oprettedes et psykiatrisk laboratorium i tilslutning
til Kommunehospitalets 6. afdeling. Laboratoriet
flyttede i 1934 sammen med professor Wimmer
til Rigshospitalet, afdeling O, hvor det har haft
lokaler til 1968. Laboratoriet blev på dette tidspunkt
delt i et psykokemisk institut og et neuropatologisk
laboratorium, der fik lokaler i den tidligere professorvilla
ved Universitetets Patologisk-Anatomiske
Institut. I 1972 ændredes laboratoriets betegnelse til
Neuropatologisk Institut, og siden 1976 har instituttet
haft lokaler i Teilumbygningen.
Stab:
Direktør: L. Klinken. Lektorer: H. Laursen (tiltrådt
1.12. efter orlov) og N. H. Diemer. Kandidatstipendiat:
D. Ekstrom von Lubitz (indtil 1.8.). Gæsteforskere:
8.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
6 (heraf 4 aflønnet af Rigshospitalet). 32 timer
ugl.: 2 (heraf 1 aflønnet af Rigshospitalet). 20 timer
ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk
neuropatologisk forskning. En del af forskningen
foregår på basis af instituttets servicevirksomhed
overfor Rigshospitalet og Retsmedicinsk institut.
Der foretages histologiske, kvantitative morfologiske,
immunhistokemiske, autoradiografiske og
ultrastrukturelle undersøgelser. Instituttet er center
for kvantitative autoradiografiske og morfologiske
undersøgelser af patologisk hjernevæv og har i 1983
faet udbygget et datamatstyret billedanalyseanlæg
til disse undersøgelser.
Følgende projekter er udført eller under gennemførelse:
a) Immunhistokemiske undersøgelser af cerebral
proteinnedbrydning efter iskæmisk vasogent hjerneødem.
De lysmikroskopiske undersøgelser er afsluttet.
Intracellulær lokalisation forsøges nu bestemt
ved elektronmikroskopisk immunhistokemisk teknik.
(H. Laursen i samarbejde med Laboratory of Neuropathology
and Neuroanatomicai Sciences,
NINCDS, Bethesda, Maryland, USA og Tokyo Medical
and Dental University, Japan).
b) Blod-hjerne barrierens selektive vulnerabilitet
overfor proteinstofler undersøges hos dyr med eksperimentel
allergisk encefalomyelit. Med immunhistokemisk
teknik påvises specifikke proteiner i centralnervesystemet
på histologiske snit. Forekomsten af
permeabilitetsændringer relateres til udvikling af
myelitiske forandringer (H. Laursen i samarbejde
med Marianne Juhler og David Barry, Rigshospitalet).
c) Permeabilitetsforhold i hjernen ved spreading
depression undersøges hos rotter. Preliminære undersøgelser
viser normale permeabilitetsforhold for
makromolekyler (H. Laursen i samarbejde med
Christian Titlow, NINCDS, Bethesda, Maryland og
Martin Lauritzen, Medicinsk Fysiologisk Institut A,
Panum instituttet).
d) Blod-hjerne barrierens permeabilitet for serumproteiner
er blevet undersøgt efter extracorporal
cirkulation hos grise og permeabilitetsforandringer
søges korreleret med udviklingen af hjernødem. Den
eksperimentelle del af arbejdet er nu afsluttet (H.
Laursen i samarbejde med thoraxkirurgisk afdeling
og anæstesiafdelingen, Rigshospitalet).
e) Undersøgelser over intrakranielle svulsters
morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse fortsættes
med en undersøgelse over sammenhængen
mellem oligodendrogliomers kvantitative morfologi
og overlevelsessandsynligheden efter operation. (L.
Klinken og H. Laursen).
f) Ultrastrukturelle undersøgelser over hypofysesvulster
og immunhistokemisk påvisning af hormonindholdet
i granula fortsættes (Susanne Holck, Rigshospitalets
afdeling for Patologi i samarbejde med
H. Laursen og L. Klinken).
g) I samarbejde med J. Vraa Jensen, Frederiksborg
Amts Centralsygehus og Cancerregistret er der
indledt en undersøgelse over hjernesvulsters epidemiologi
i Danmark (L. Klinken).
h) Autoradiografiske bestemmelse af rottehjernens
regionale glukosekoncentration og »lumped
constant« ved hjælp af traceren 3-0-methylglucose.
Hos rotter med kainsyreinducerede kramper har vi
fundet ændringer af disse variable i det limbiske system.
Undersøgelserne fortsætter med autoradiografisk
bestemmelse af Kt og Tmax for glukosetransporten
i områderne med »limbiske kramper«, der har en
stærkt øget fosforylering af glukose (N. H. Diemer i
samarbejde med A. Gjedde, Medicinsk Fysiologisk
Institut A, Panum instituttet).
i) Undersøgelser af rottehjernens regionale glukoseomsætning
og blodgennemstrømning efter global
cerebral iskæmi er afsluttet. Samtidig anvendelse af
glukosefosforyleringstraceren 2-deoxy-glucose og
glukosekoncentrationstraceren 3-0-met hylglukose
har vist, at der op til 30 min. efter iskæmiperioden
forekommer en stærkt øget glukosefosforylering i de
iskæmivulnerable områder (hippocampus, Purkinjecelle-
laget, substantia nigra). (N. H. Diemer i samarbejde
med E. Siemkowicz og A. Gjedde, Medicinsk
fysiologisk institut A, Panum instituttet).
23 Årbog 1983
342 Universitetets årbog 1983
j) Undersøgelser over den primære og sekundære
virkning af lokal injektion i hjernen af glutamatagonisten
ibotensyre fortsættes. I de injicerede områder
er der fundet øget glukosefosforylering på trods af et
udtalt nervecelletab. Undersøgelserne fortsætter
med klarlæggelse, af om der er tale om anaerob glykolyse,
og om forandringerne kan forklares ved øget
gliacelle-stofskifte. (N. H. Diemer i samarbejde med
K. Fuxe, C. Owman og J. Andersson, Histologisk
afdeling. Lund).
k) Autoradiografisk undersøgelse af rottehjernens
regionale blodgennemstrømning og glukose-fosforylering
efter subaraknoidalblødning. Hos disse dyr forekommer
pletvise områder med forøget glukosefosforylering
og nedsat gennemblødning. Undersøgelserne
fortsætter med klarlæggelse af biogene aminsystemers
betydning for opståeisen af disse forandringer
(N. H. Diemer i samarbejde med N. A. Svendgaard,
J. Brismar og Tia Delgado, Neurokirurgisk
afdeling. Lund).
1) Hjernespateltryks betydning for fremkomsten af
infarkter hos rotten undersøges histologisk og autoradiografisk.
Der foretages sammenligning mellem
vævsskaden ved konstant og ved intermitterende
spateltryk Q. Rosenørn, Neurokirurgisk afdeling,
KAS-Glostrup i samarbejde med N. H. Diemer).
m) Undersøgelse af den regionale cerebrale glukosefosforylering
hos rotter med spreading depression
(s.d.). Tidligere undersøgelser har vist nedsat gennemblødning
i nogen tid efter induktionen af s.d.
(M. Lauritzen, Medicinsk fysiologisk institut A, Panum
instituttet, i samarbejde med N. H. Diemer).
n) Ultrastrukturel og stereologisk undersøgelse af
hippocampus CA-1 neuronerne efter global cerebral
iskæmi har vist, at de tidligeste forandringer sker i
disse neuroners dendritfelter, blandt andet ses en
umiddelbar øgning af dendritmembranens permeabilitet
for traceren horseradish peroxidase. Undersøgelser
af om denne permeabilitet ændres i dagene
efter iskæmiperioden fortsættes i samarbejde mellem
N. H. Diemer og H. Laursen.
o) Undersøgelser af neurotransmitteren glutamats
betydning for nervecelletabet i hippocampus efter
cerebral iskæmi hos rotten. Elektronmikroskopiske
og autoradiografiske undersøgelser af den vulnerable
CA-I region's stratum radiatum har vist, at der på
trods af totalt CA-1 pyramidecelletab forbliver morfologisk
intakte terminaler i området, som også bibeholder
en intakt høj-affinitetsoptagelse af glutamat.
Forsøgene fortsætter med at klarlægge, hvornår den
postsynaptiske receptorbinding af glutamat forsvinder
efter iskæmiperioden (N. H. Diemer i samarbejde
med M. Balslev Jørgensen og F. Fryd Johansen).
p) Golgi- og kvantitative lysmikroskopiske undersøgelser
af interneuronerne i hippocampus CA-1 regionen
hos rotten efter iskæmi har vist at disse nerveceller
kan overleve mindst 20 min. global iskæmi.
Immunhistokemisk undersøgelse af glutamat-decarboxylase
(GAD) positive neuroners iskæmifølsomhed
i andre af hippocampus regioner fortsætter (F.
Fryd Johansen og M. Balslev Jørgensen i samarbejde
med N. H. Diemer).
q) Til bestemmelse af hjerneregioners extracellulærvæske
indhold af transmittere etc. har vi etableret
mikrodialyseteknikken. Ved hjælp af en 300 um fiber
indsat i rottens hippocampus har vi vist, at der i
forbindelse global iskæmi forekommer 8 fold stigning
af glutamat og 3 fold stigning af aspartat og taurin
koncentrationen. Arbejdet fortsætter ud fra den hypotese
at glutamat og/eller aspartat-frigørelse under
iskæmi har en »toksisk« virkning på dendritmembranen
i de vulnerable CA-1 celler i hippocampus.
Ved hjælp af fiberteknikken kan det undersøges om
glutamatantagonister og calcium-»blokkere« har en
beskyttende virkning på de neuroner, der ellers ødelægges
efter iskæmi. (N. H. Diemer i samarbejde
med H. Benveniste, M. Balslev Jørgensen samt J.
Drejer og A. Schousboe, Biokemisk Institut A, Panum
instituttet).
r) Autoradiografiske og histologiske undersøgelser
af infarkter efter tillukning af a. cerebri media hos
rotten. Vi har fundet nedsat gennemblødning og
øget glukosefosforylering i infarktets randzone, hvor
der forekommer subtotalt neurontab. Undersøgelserne
fortsætter med klarlæggelse af de tidsmæssige
ændringer af gennemblødningen og glukosefosforyleringen
umiddelbart efter tillukningen af arterien,
idet de histologiske forandringer tyder på, at iskæmizonen
varierer. (M. Nedergaard i samarbejde med
A. Gjedde og N. H. Diemer).
s) Kvantitative morfologiske studier af randzonen
omkring hjerneinfarkter hos mennesker har vist, at
der forekommer et neurontab i en ca. 0.5 cm bred
zone. Disse undersøgelser fortsættes (M. Nedergaard
i samarbejde med J. Astrup og L. Klinken).
Inviterede foredragsholdere:
Lektor N. H. Diemer har gæsteforelæst ved Karl
Marx Universitetet, Leipzig, oktober 1983.
Publikationer:
von Lubitz, D.K.J., Diemer, N.H.: Cerebral ischemia
in the rat: Ultrastructural and morphometric
analysis of synapses in stratum radiatum of the
hippocampal CA-1 region. Acta Neuropathol
(Berlin) 61, s. 52-60, Berlin 1983.
Christensen, D., Laursen, H., Klinken, L.: Prediction
of recurrence in meningiomas after surgical
treatment. A quantitative approach. Acta Neuropathol
61, s. 130-34, Berlin 1983.
Daugaard, S.: Ectopic meningioma of a finger. J.
Det lægevidenskabelige Fakultet 343
Neurosurg 58, s. 778-80, Washington 1983.
Diemer, N.H.: Computerized image analysis of
brain capillary network. Proceedings of the Colloquium
on Mathematical Morphology, Stereology
and Image Analysis, Diemer, N.H., s. 153-56,
Praque, Czechoslovakia 1983.
- , von Lubitz, D.K.J.: Cerebral ischaemia in the
rat: Increased permeability of post-synaptic
membranes to horseradish peroxidase in the early
postischaemic period. Neuropathology and Applied
Neurobiology 9, s. 403—14, Blackwell Scientific
Publications,London 1983.
- , von Lubitz, D.K.J., Johansen, F.F., Jørgensen,
M.B., Benveniste, FL, Drejer, J., Schousboe, A.:
Ischemic damage of hippocampal CA-1 neurons.
Possible neurotoxicity of glutamate released during
ischemia. Acta Neurol Scand 67, s. 200, København
1983.
- : Cerebrovascular Diseases. 13th Princeton/Williamsburg
Conference. Eds.: M. Reivich & H L
Hurtig, N.H. Diemer, s. 199-212, New York 1983.
Holck, S., Laursen, H.: Prolactinoma Coexistent
with Granulomatous Hypophysitis. Acta Neuropathol.
61, s. 253-57, Berlin 1983.
Johansen, F.F., Jørgensen, M.B., Diemer, N.H.: Resistance
of hippocampal CA-1 interneurons to 20
min of transient cerebral ischemia in the rat. Acta
Neuropathol. (Berlin) 61, s. 135-40, Berlin 1983.
Juhler, M., Biasberg, R.G., Barry, D L, Klinken, L.,
Fenstermacher, J.D., Paulson, O.B.: Temporal
and spatial relationships between blood-brain
barrier damage and perivascular inflammation in
experimental allergic encephalomyelitis. J. Cerebr.
Blood Flow Metab. 3, suppl. 1, s. 441—42,
New York 1983.
- , Barry, D L, Oflher, H., Konat, G., Klinken, L.,
Paulson, O.B.: Blood-Brain and -Spinal Cord
Barrier Permeability in Experimental Alergic Encephalomyelitis.
Europ. Journ. Clin . Invest. 13, s.
A22, 1983.
Kjer, P., Jensen, O.A., Klinken, L.: Histopathology
of eye, optic nerve and brain in a case of dominant
optic atrophy. Acta Ophthalmologica 61, 1983, s.
300-12, København 1983.
Laursen, H., Suzuki, R., Kuroiwa, T., Fenton, L,
Klatzo, L: Changes of cerebrovascular permeability
in middle cerebral artery occlusion. Advances
in the Biosciences, Ed. V. Stefanovich, s. 13-25,
Oxford og New York 1982.
Nedergaard, M., Klinken, L., Paulson, O.B.: Secondary
brain stem hemorrhage in stroke. Stroke 14,
s. 501-06, Dallas 1983.
Owman, C., Andersson, J., Diemer, N.H., Fuxe, K.:
Effect of ibotenic acid stereotactically injected into
striatum of hippocampus on local blood flow and
glucose utilization in rats. Wenner-Gren Center -
International Symposium 39, Excitotoxins, Kj.
Fuxe, Peter Roberts and Robert Schwarcz, Oxford
1983.
- , Andersson, J., Diemer, N.H., Fuxe, K., Hardeboe,
J.E.: Effect of ibotenic acid stereotactically
injected into striatum or hippocampus on local
blood flow and glucose utilization in rats. J. Cerebr.
Blood Flow Metabol. 3, s. 236-37, New York
1983.
Svendgaard, N.A., Brismar, J., Delgado, T., Diemer,
N.H.: The influence of the monoamine systems on
the development of experimental cerebrovascular
spasm in rats: An angiographical-, CBF- and metabolic
study. J. Cerebr. Blood Flow Metab. 3, s.
55-56, New York 1983.
Sørensen, S.A., Jensen, O.A., Klinken, L.: Familial
aggregation of neuroectodermal and gastrointestinal
tumors. Cancer 52, s. 1977-80, USA 1983.
N. H. Diemer
2: Øjenpatologisk Institut
Historie:
Siden september 1941 har al øjenpatologi i Danmark
været centraliseret, i begyndelsen på Rigshospitalets
øjenafdelings laboratorium.
Den 1. oktober 1946 fandt den 1. lægeansættelse
sted ved laboratoriet. Laboratoriet blev selvstændigt
i 1959 med eget annuum, men lokalerne forblev på
Rigshospitalets øjenafdeling, til det i 1966 overflyttedes
til lokaler på Rigshospitalet, Tagensvej.
I 1972 fik laboratoriet institutstatus. I 1977 overflyttedes
det til de nuværende lokaler i Teilum-Bygningen,
Frederik V's Vej 11.
I 1978 oprettedes ved Københavns Universitet et
ordinært professorat i øjenpatologi, der trådte i funktion
d, 1.4.79.
Instituttet er ikke opstået hverken ved deling af et
institut eller ved sammenlægning af flere institutter.
Stab:
Professor: O. A. Jensen. Lektor: J. U. Prause (tiltrådt
1.7.83). Konsulent: S. Ry Andersen (fratrådt
30.6.83).
Teknisk-administrativt personale: 4 heltidsbeskæftigede.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter omfatter hovedsagelig
okulær onkologi, hornhindelidelser og histopatologisk
specialmetodik. Som eksempler på Institut23*
344 Universitetets årbog 1983
tets forskning skal nedennævnte emnegrupper
anføres:
Okular onkologi:
Vore onkologiske arbejder er baseret på, at Instituttet
er center for histopatologiske undersøgelser af øjne
og væv fra øjne og øjenomgivelser fra hele landet.
Instituttet koordinerer diagnostikken af alle danske
tilfælde af maligne melanomer (pigmenterede kræftsvulster
i øjet). Patienter, der er suspekte for sådanne
svulster, undersøges på Instituttets tumorstation (O.
A.Jensen, J. U. Prause & S. Ry Andersen).
Siden 1942 er disse tilfælde registreret i et manuelt
register og fra 1980 registreres alle tilfælde på EDB
(O. A. Jensen, J. U. Prause & Margit Johannessen).
Baseret på det indkomne materiale fra fjernede øjne
undersøges tumorer løbende histopatologisk, histokemisk
og elektronmikroskopisk (O. A. Jensen & J.
U. Prause).
Da steroidreceptorer, specielt østrogenreceptorer,
er fundet i maligne hudmelanomer, er en undersøgelse,
biokemisk og immun-histokemisk, i samarbejde
med Fibigerlaboratoriet (Per Briand, Susan
Thorpe) af sådanne receptorers mulige tilstedeværelse
i øjenmelanomer påbegyndt (O. A.Jensen).
Sammen med Institut for Neurobiologi, Gøteborgs
Universitet (Sven-Olov Molin, Lars Rosengren)
er en immun-histokemisk undersøgelse påbegyndt
af eventuelt indhold af S-100 protein i maligne
øjenmelanomer og andre øjentumorer (O. A.
Jensen).
Hornhinde lidelser:
Undersøgelse af polymorjnukleære leukocyters betydning for
humane, hensmeltende, centrale hornhindesår:
En særlig type hornhindesår kan opstå hos patienter,
der lider af kroniske bindevævslideiser, recidiverende
viruskeratiter eller kemiske ætsskader. Sårene er
karakteriseret ved en fremadskridende hensmelten af
hornhindens væv, hvilket forårsager et smertende,
blindt øje. Behandlingen af disse sår har længe været
et alvorligt problem, idet gængs terapi er uden virkning.
Den normale hornhinde (cornea) er karløs (avaskulær),
ligesom de centrale skader i cornea i lang
tid forbliver karløse. Dette har til følge, at betændelsesceller
fx. de polymorfnukleære leukocyter kun når
frem til cornea via tårefilmen. Nået til det centrale
sår, kan cellerne frigøre vævsnedbrydende enzymer,
ligesom de gør i normale betændelsesreaktioner. På
grund af corneas avaskulære tilstand er mængden af
enzymhæmmere, specielt ct-l-antitrypsin og a-2-
macroglobulin imidlertid ikke altid tilstrækkelig høj
til at forhindre en for stærk, uønsket enzymvirkning.
Der er derfor mulighed for, at enzymerne »løber
løbsk« i disse specielle sår, og at cornea derved sættes
i en hensmeltende tilstand udover den nedbrydning,
som var nødvendig for at rense den initiale
sårregion.
På Øjenpatologisk Institut har vi studeret samspillet
mellem granulocytenzymet og serumantiproteaserne
a-l-antitrypsin og a-2-macroglobulin. Ved
hjælp af microimmun-electroforetiske målemetoder
sammenholdt med histologiske og elektronmikroskopiske
studier af hornhinden (O. A. Jensen & J. U.
Prause) med centrale hensmeltende sår, har vi færdiggjort
et arbejde, i hvilket det har været muligt at
vise dele af samspillet mellem de vævsnedbrydende
enzymer og serumantiproteaserne.
På projektets nuværende stadie har man kunnet
anvise nye terapeutiske metoder, og de indtil nu opnåede
resultater udgør basalmaterialet for et i 1983
indleveret disputatsarbejde (J. U. Prause).
Sj'ogren 's syndrom:
Den næsthyppigste bindevævslidelse er Sjogren's
syndrom. Lidelsen er karakteriseret ved en generaliseret
kirteldysfunktion på autoimmunbasis. Lidelsen
karakteriseres som primær mb. Sjogren, hvis man
initialt finder tørre øjne (keratoconjunctivitis sicca)
og tør mund (xerostomi). Lidelsen betegnes som sekundær,
hvis en af de før omtalt tilstande findes,
enten sammen eller hver for sig, sammen med en
systemisk bindevævslidelse.
På Øjenpatologisk Institut (J. U. Prause) har vi
gennem flere år studeret patienter med keratoconjunctivitis
sicca. For tiden undersøges forskellige medicaminas
indflydelse på tåresekretionen målt ved
dels kliniske tests, såsom tårers stabilitet, dels ved
biokemiske undersøgelser over tårefilmens indhold
af bakterienedbrydende enzymer (lysozym) og proteiner.
Disse undersøgelser sker i samarbejde med
medicinsk afdeling Ta (R. Manthorpe) og øjenafdelingen
på Rigshospitalet.
I samarbejde med Kirsten Marner, Hvidovre hospital,
studerer O. A. Jensen og J. U. Prause, fortsat
de histologiske forandringer hos patienter med mb.
Sjogren.
En speciel musestamme med spontant opstående
Sjogren-lignende sygdom (NZW-NZB-F, mus) er
genstand for klinisk experimentelle undersøgelser,
specielt af Bromhexin's (Boehringer Ingelheim) mulige
terapeutiske virkning (H. L. Iversen, O. A.Jensen,
J. U. Prause).
Engangs-kontaktlinser:
Bløde kontaktlinser har været i brug i mange år. Det
er karakteristisk for bløde kontaktlinser, at de, uanset
at de bæres som daglinser eller som døgnlinser.
Det lægevidenskabelige Fakultet 345
skal steriliseres hver gang linserne har været taget ud
af øjet. I forbindelse med disse sterilisationer sker
der ofte en denaturering af tåreproteiner, og der opbygges
efterhånden belægninger på kontaktlinserne.
Der er mange undersøgelser, som tyder på, at netop
indholdet af denaturerede egen-proteiner forårsager
de komplikationer i form af allergiske øjenreaktioner,
som ses i forbindelse med længere tids kontaktlinsebæring.
Fornylig er der udviklet en dansk engangslinse,
der kan bæres døgnet rundt i 14 dage, hvorefter
den bortsmides. Herved undgår man i teorien, at
patienten får forurenet øjet, og at der opbygges belægninger
indeholdende denaturerede egen-proteiner.
På Øjenpatologisk Institut (H. Iversen, O. A.Jensen,
J. U. Prause) har vi undersøgt belægningen på
de første klinisk benyttede kontaktlinser og har kunnet
vise, at belægningerne ikke morfologisk adskiller
sig fra kendte belægninger, og at de synes hovedsageligt
at være opbygget af tårefilmens eget slimlag.
Instituttet er p.t. igang med en større klinisk afprøvning
af kontaktlinserne i samarbejde med Rigshospitalet
og Frederiksberg hospital.
Conjunctival forurening hos Stålvalseværks-arbejdere:
Instituttet (O. A. Jensen, Helle Poulsen, J. U.
Prause) foretager i samarbejde med J. Lundh (Det
Danske Stålvalseværk) og O. Winding (Hygiejnisk
Institut) undersøgelser over Stålvalseværks-arbejderes
slimhindebelastning ved kliniske tests, biokemiske
undersøgelser af tårefilmen og scanning-elektronmikroskopiske
undersøgelser af tåreprøvers partikelindhold
og deres indhold af tungmetaller.
Undersøgelse af vitrectorm-materiale:
Vicrectomi er en ret ny operationsmetode til fjernelse
af uklarheder i øjets glaslegeme. Det drejer sig
særligt om følgetilstande ved sukkersyge og efter
øjenlæsioner. Siden denne operations indførelse har
instituttet (O. A. Jensen & J. U Prause) undersøgt
løbende det fjernede materiale med henblik på dettes
natur, dels histokemisk, dels scanning-elektronmikroskopisk.
Da fiksering af materialet er afgørende,
er en speciel metodik til fiksering og videre præparering
under udarbejdelse. Arbejdet foretages i samarbejde
med H. Scherfig, Rigshospitalets øjenafdeling
og O. Winding, Hygiejnisk Institut.
Histopatologiske undersøgelser af mumificeret humant væv:
Instituttet har gennem flere år undersøgt humant
væv fra arkæologiske fund af såvel mumier som moselig.
Ved undersøgelserne har man søgt at finde optimale
metoder til rekonditionering, fiksering og
farvning af det mumificerede væv.
Undersøgelserne har foreløbig ført til forbedrede
metoder, og med disse undersøges for tiden (Ry Andersen,
J. U. Prause) mumificerede grønlandske øjne
i samarbejde med J. Hart Hansen, Københavns
Amts Sygehus i Gentofte.
Veterinær øjenpatologi:
Histopatologiske undersøgelser af øjensygdomme
hos danske husdyr er meget begrænsede. Instituttet
har derfor gennem en årrække haft samarbejde med
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Dette har i
det forløbne år resulteret i, at dyrlæge H. H. Dietz
fra februar har studeret øjenpatologisk teknik ved
Instituttet med henblik på erhvervelse af licentiatgraden.
Publikationer:
Andersen, S.R.; Vikaroplevelser i jysk landpraksis i
1944. Oftalmolog 3, s. 16-17, København 1983.
— , Wilke, K.: Histopathology in botryomycosis—like
panophthalmitis due to staphylococcus aureus. A
light microscopic and electron microscopic study.
Acta Ophthalmologica 61, s. 292-99, København
1983.
— , Geertinger, P.: Moselig i retsmedicinsk belysning.
Dansk medicinhistorisk årbog 1982, Dansk medicinsk-
historisk Selskab, Med.histor.Selskab på
Fyn og Jydsk med—historisk Selskab, s. 23—42,
Herning 1983.
Ehlers, N., Jensen, O.A.: Juxtapapillary retinal hemangioblastoma
(angiomatosis retinae) in an infant:
Light microscopical and ultrastructural examination.
Ultrastructural Pathology Vol. 3, s.
325-33, 1982.
Eisgart, F., Gregersen, E., Prause, J.U.: Korttids
corneabank a.m. Mc Carey-Kaufman. Ugeskrift
for Læger vol. 145, s. 1224—28, København 1983.
Jensen, J.E.: Localized amyloidosis in relation to
conjunctival haemorrhagic lymphangiectasia and
occlusion of the orbital veins. Acta Ophthalmologica
61, s. 254-60, København 1983.
Jensen, O.A.; Malignant melanomas of the human
uvea: 25-year follow-up. Ophthalmology Digest,
International synopses September 1983, s. 15,
Princeton 1983.
— , Prause, J.U.: Malignant melanomas of the human
uvea in Denmark. Incidence and a 25-year
follow-up of cases diagnosed between 1943 and
1952. Intraocular Tumors, P.K. Lommatzsch &
F.C. Blodi, s. 85-92, Akademie-Verlag, Berlin
1983.
Kjer, P., Jensen, O.A., Klinken, L.: Histopathology
of eye, optic nerve and brain in a case of dominant
optic atrophy. Acta Ophthalmologica 61, s.
300-12, København 1983.
346 Universitetets årbog 1983
Magid, E., Frost-Larsen, K., Isager, H., Manthorpe,
R., Prause, J.U.: Serum isoamylases in Sjøgren's
syndrome. Scand. J. Rheumatology 12, s.
129-32, 1983.
Prause, J.U.: Electroimmunoassay in a micromodification.
Handbook of Immunoprecipitation-inGel
Techniques, Nils H. Axelsen, s. 209-12, Blackwell
Scient. Publ. Oxford London Edinburgh Boston
Melbourne 1983.
- : Serum albumin, serum antiproteases and polymorponuclear
leucocyte neutral collagenolytic
protease in the tear fluid of normal healthy persons.
Acta Ophthalmologica 61, s. 261-71, København
1983.
- : Serum albumin, serum antiproteases and polymorphonuclear
leucocyte neutral collagenolytic
protease in the tear fluid of patients with corneal
ulcers. Acta Ophthalmologica 61, s. 272-82, København
1983.
- : Serum antiproteases and polymorphonuclear leucocyte
neutral collagenolytic protease in the tear
fluid of patients with corneal ulcers treated with
n-butylcyano acrylate glue. Acta Ophthalmologica
61, s. 283-91, København 1983.
- , Jensen, O.A.: Organization of the Danish centralized
centre for patients with malignant choroidal
melanomas. Intraocular Tumors, P.K. Lommatzsch,
F.C. Blodi, s. 93-99, Akademie-Verlag,
Berlin 1983.
Sørensen, S.A., Jensen, O.A., Klinken, L.: Familial
aggregation of neuroectodermal and gastrointestinal
tumors. Cancer 52, s. 1977-80, 1983.
Vangsted, P., Limpaphayom, P.: Dermoid of the cornea
in association with congenital generalized fibromatosis.
A case report. Acta Ophthalmologica
61, s. 927-32, København 1983.
O. A. Jensen
3: Patologisk-Anatomisk Institut
Historie:
En selvstændig lærestol i almindelig patologi og patologisk
anatomi ved Københavns Universitet blev
oprettet i 1843, og året efter blev mundtlig eksamination
i disse fag indført ved lægeeksamen. Samtidig
deltes Universitetets anatomiske samlinger i et normal-
anatomisk og et patolog-anatomisk museum.
Dette sidste kom til at danne udgangspunkt for det
langt senere (1897) oprettede Patologisk-Anatomiske
Institut.
Det patologisk-anatomiske museum var installeret
i lokaler på det tidligere Kirurgiske Akademi. Forelæsningerne
i patologisk anatomi blev holdt i et
auditorium, der var fælles for alle de lægevidenskabelige
fag. Præparationer måtte ligeledes foretages i
lokaler, der var fælles med andre fag. Præparater til
undervisning og museum sendtes fra det Kgl. Frederiks
Hospital, idet der ikke til lektoratet var knyttet
retmæssig adkomst til autopsimateriale. Disse hårde
vilkår blev bragt til ophør i 1863, da lektoren i patologisk
anatomi opnåede tilladelse til at udføre sektioner
på Frederiks Hospital, hvorom der-1873 blev
truffet en fast ordning. I dette og andre teoretiske
medicinske fag arbejdede man dog stadig hen imod
en forbedring af de for undervisningen ganske utilfredsstillende
forhold. Først i 1897 lykkedes det at fa
de mest påtrængende ønsker opfyldt, idet der indrettedes
lokaler for teoretisk undervisning i et par
gamle privathuse (Fredericiagade 18), der stødte op
til det tidligere Kirurgiske Akademi. I forbindelse
med dette oprettedes da det første institut for patologisk
anatomi.
Dette bestod af 3 laboratorier, 4 små arbejdsrum
for professoren og assistenter, et kontor og et bibliotek
og 3 arbejdsrum for præparation. De systematiske
forelæsninger var dog stadig henvist til det fælles
auditorium, ligesom det gamle museum forblev i sin
hidtidige form. Autopsierne udførtes i et lokale i det
nærliggende Frederiks Hospital, idet professoren i
patologisk anatomi fungerede som prosektor ved
dette hospital, bistået af sine assistenter.
Udvidelsen havde dog kun i ringe udstrækning
afhjulpet pladsmangelen. Laboratorierne var små og
på grund af installationen i et gammelt privathus
meget primitivt udstyrede. Auditorium og museum
var beliggende langt fra laboratorierne, og sektionsstuens
beliggenhed på det Kgl. Frederiks Hospital i
stedet for på selve instituttet vanskeliggjorde arbejdet.
Ønsket om et moderne patologisk-anatomisk institut
trængte sig derfor stadig på. Lederen af det
midlertidige institut, professor Carl Lange, havde
gennem flere år arbejdet for en fælles flytning og
fornyelse af institutterne og hospitalet og ligesom efterfølgeren,
professor Johannes Fibiger, udarbejdet
skitser.
Den 10. marts 1903 vedtog rigsdagen forslag om
oprettelse af et statshospital (Rigshospitalet) og nye
lægevidenskabelige institutter, bl.a for patologisk
anatomi. Dette nye institut fuldførtes i 1910 i det
nordøstlige hjørne af den grund, der optages af Rigshospitalet,
med hovedindgang fra Frederik den Femtes
vej.
I takt med udviklingen, såvel af den eksperimentelle
patologiske anatomi som af de diagnostiske pato-
anatomiske serviceydelser over for Rigshospitalet,
blev pladsen på instituttet efterhånden for trang, og i
forbindelse med bygningen af det nye Rigshospital
blev det besluttet at lade opføre en ny bygning til de
pato-anatomiske institutter og retsmedicinsk institut.
Det lægevidenskabelige Fakultet 347
Byggeriet påbegyndtes i august 1973, og da byggegrunden
omfattede det gamle institut, blev det
nødvendigt midlertidigt at flytte til andre lokaliteter,
den gamle fødselsstiftelse, hvor institutterne havde
til huse fra 1972-76.
Indflytningen i den nye institutbygning, som senere
fik navnet »Teilum-Bygningen«, foregik omkring
årsskiftet 1976-77, og den officielle indvielse fandt
sted den 23. september 1977. Kort efter indflytningen
blev de diagnostiske funktioner udskilt fra Universitetets
patologisk-anatomiske institut, og de er
siden varetaget af Rigshospitalets afdeling for patologi,
som har til huse på 4. etage i »Teilum-Bygningen
«.
Torben Schiødt
Stab:
Professorer: Torben Schiødt, Jakob Visfeldt. Forskningsprofessor:
Lars-Inge Larsson. Lektorer: Ole
Werdelin, Poul Faarup, Tove Nørgaard (orlov), Reidar
Albrechtsen, Mogens Spang-Thomsen, Folmer
Elling, Morten Nielsen, Keld Danø (orlov). Klinisk
assistent: Svend Aage Engelholm (fratrådt 1.10.83).
Seniorstipendiat: Lars Søegaard Nielsen. Kandidatstipendiater:
Søren Buus, Peter Kristensen, Ulla
Wewer, David Hougaard. Fondslønnede forskningsstipendiater:
Nils Briinner, Lars Skriver, Jan
Grøndahl Hansen, Peter A. Andreasen. Scholarstipendiat:
Ellen Friche Nielsen. Tandlægestuderende:
Peter Boy Andresen.
Teknisk-administrativt personale ansat ved Københavns
Universitet: Heltidsbeskæftigede: 15. 22,86 t.
ugl.: 3. 20 t. ugl.: 3. 17,14 t. ugl.: 2.
Teknisk-administrativt personale (lønnet af fonds
m.m.): Heltidsbeskæftigede: 12. 30 t. ugl.: I. 20 t.
ugl.: 3. 16 t. ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet omfatter fortsat hovedsageligt
krteftforskning, immunologisk forskning, undersøgelser
af nyresygdomme samt ultrastrukturelle undersøgelser.
Kræftforskningen omfatter dels eksperimentelle undersøgelser
og dels kliniske undersøgelser. Den eksperimentelle
kræftforskning, der er den mest omfattende,
kan deles op i tre områder.
For det første undersøges proteinnedbrydende enzymers
betydning for kræftcellers evne til at vokse
ind i og nedbryde omliggende væv. Disse undersøgelser,
der foretages i samarbejde med en række inden-
og udenlandske forskere, omfatter biokemisk
karakterisering af enzymerne, lokalisationsundersøgelser
og undersøgelser af deres syntese i kræftceller.
For det andet undersøges effekten af stråle-, hormon-
og kemoterapeutisk behandling på humane
kræftsvulster, der er transplanteret til nøgne mus'
inkompetente immunapparat. Endvidere undersøges
mekanismerne for kræftsvulsters resistens imod
visse kemoterapeutica. Der gennemføres desuden
kliniske studier af stråleinduceret cancer.
For det tredie foretages morfologiske immunhistokemiske
undersøgelser af blommesæktumorer fra
mennesker og dyr med henblik på belysning af hæmatopoiese
og dannelse af basalmembranmateriale.
Resultaterne af disse undersøgelser kan anvendes direkte
i tumordiagnostikken og som vejledning ved
behandlingen af blommesæktumorer. Disse undersøgelser
foretages i samarbejde med inden- og udenlandske
forskere. Undersøgelser har vist, at rottens
blommesækceller på bestemte tidspunkter af embryogenesen
kan danne tumorer svarende til dem, der
ses at udgå fra germinale celler. Fortsatte undersøgelser
går ud på at afklare, om disse tumorer udgår
direkte fra endodermale blommesækceller, tilbageblivende
germinale celler i blommesækken eller, som
beskrevet hos mennesker, ved en embryologisk differentiering
af primitive multipotente embryonale carcinomceller.
Ved instituttet foretages tillige undersøgelser over
ACTH-relaterede og opioide peptider samt polyaminer,
bl.a. med henblik på den kliniske anvendelighed
af specielle polyaminer ved cancerdiagnostik.
Den kliniske kræftforskning omfatter hovedsageligt
studier af brystkræft. Med henblik på bedre at
kunne vurdere prognosen for kræftgruppen sarkomer
i brystet foretages en klassifikation af et større
antal tilfælde. Endvidere foretages en malignitetsgradering
af kræftgruppen carcinomer i brystet baseret
på en 20 års observationstid.
Den immunologiske forskning koncentrerer sig om den
arvelige styring af immunologiske reaktioner. Forsøgene,
der udføres på vævskulturer, søger at klarlægge
om de pågældende gener manifesterer sig under
makrofagers bearbejdelse af fremmede proteiner
(antigener). Endvidere undersøges makrofagers enzymatiske
nedbrydning af forskellige antigener. Undersøgelserne
udføres i samarbejde med inden- og
udenlandske forskere.
Den nefropatologiske forskning omfatter dels eksperimentelle
undersøgelser af en immunologisk nyrelidelses
årsag og udvikling, idet baggrunden for en
ernæringsbetinget nekrotiserende glomerulonefritis
undersøges på grise. Herudover foretages undersøgelser
over nyrens lymfedrænage under eksperimentelle
ødemtilstande. Tillige foretages lokalisationsundersøgelser
over et enzym i nyren, kallikrein, der
med enzym-histokemiske og immunologiske undersøgelser
lokaliseres i såvel humane nyrer som i dyreeksperimentelle
forsøg. Endelig foretages ultrastrukturelle
undersøgelser af den initiale udvikling af ochratoxin
A-induceret porcin nephropathi. Disse undersøgelser
har komparativ betydning, idet ochra348
Universitetets årbog 1983
toxin, der er varmestabilt, forekommer i den humane
fødekæde.
Ultrastrukturelle undersøgelser foretages i samarbejde
med eksperimentelt arbejdende patologer og klinikere.
Undersøgelserne omfatter dels ultrastrukturen af
ciliebærende celler fra luftvejene hos patienter med
nedsat ciliefunktion, dels undersøges urinvejsepithelets
optagelse af jodholdige røntgenkontrastmidler
ved hjælp af røntgenanalyse på elektronmikroskopisk
niveau og dels den immun-histokemiske lokalisation
af murin plasminogen aktivator under anvendelse
af cryoultramikroteknik. Endvidere foretages
elektronmikroskopiske undersøgelser af de abnorme
celler i carcinoma in situ testis hos mennesker.
Der udføres elektronmikroskopiske og immunhistokemiske
undersøgelser af toksinogen Pasteurella
multocida-induceret atrofisk rhinitis hos svin med
henblik på at belyse ætiologi og patogenese. 1 den
anvendte eksperimentelle model viser det sig, at der
på trods af, at der ikke kan konstateres en infektiøs
betinget inflammation af conchae, sker en aktivering
af osteoklaster med en knogle resorption til følge
samtidig med en hæmning af osteoid syntesen.
Ved infektion med leverikter (Fasciola hepatica)
hos kvæg ses en udvikling afbindevæv i leveren, selv
om det fibroserende område ikke har været i kontakt
med ikter. Udviklingen afbindevæv skyldes muligvis
en påvirkning af vævet med prolin. Der foretages
ultrastrukturelle undersøgelser af collagen syntese i
de tidlige stadier af F. hapatica infektion i et modelsystem,
hvor også biokemiske parametre søges
belyst.
Andre undersøgelser. Disse er omtalt sidst i det følgende
afsnit, hvortil henvises.
A. Kræftforskning:
Ekstracellulær proteolyse og vævsdestruktion ved cancer.
(P. A. Andreasen, P. B. Andresen, K. Danø, J. G.
Hansen, J.-Y. Huang, P. Kristensen, L. S. Nielsen,
L. Skriver).
Proteolytiske enzymer, der nedbryder den ekstracellulære
matrix, synes at spille en central rolle for
vævsdestruktion både i den normale organisme og i
forbindelse med cancer. Bedst undersøgt er i denne
sammenhæng de processer, der leder til dannelsen af
det trypsinlignende enzym plasmin. Dets inaktive
forstadium plasminogen udgør et reservoir af proteolytisk
aktivitet, der kan mobiliseres lokalt, ved at
cellerne udskiller aktivatorer, som ligeledes er proteolytiske
enzymer. Tumorbiologisk laboratoriums arbejde
har især drejet sig om undersøgelser af plasminogenaktivatorer
udskilt fra cancerceller. For en mere
detaljeret beskrivelse af baggrunden for arbejdet
henvises til årbogen for 1982.
Undersøgelser, der viste, at en murin plasminogen
aktivator af urokinasetypen udskilles fra sarcom-virus
transformerede celler som et inaktivt proenzym,
er videreført, og det er påvist, at det samme er tilfældet
for to typer af humane plasminogen aktivatorer
(urokinase-typen og vævsaktivator), der udskilles fra
henholdsvis glioblastom- og melanomceller. I alle
tilfælde består det inaktive proenzym af én peptidkæde,
der ved begrænset proteolyse med plasmin
omdannes til den aktive form, der består af to peptidkæder,
der holdes sammen af én eller flere disulfidbroer.
Disse fund peger på, at plasminogen aktivatorer
generelt udskilles som inaktive proenzymer,
således at de processer, der leder til plasminmedieret
ekstracellulær proteolyse, har karakter af kaskadereaktioner
med mindst tre trin. Påvisningen af proenzymerne
kan fa central betydning for forståelse af,
hvordan den plasminmedierede proteolyse reguleres.
Endnu ukendte initierede faktorer må være nødvendige
for at sætte processerne i gang, og man søger
nu at identificere sådanne faktorer. Metodologisk
har påvisningen af proaktivatorerne haft den betydning,
at modstridende resultater har kunnet forklares
ved, at aktivering af proaktivatorerne på en hidtil
ukontrolleret måde har influeret på måleresultaterne.
Ved SDS-polyakrylamid gel elektroforese efterfulgt
af immunblotting er det vist, at de énkædede
proenzym er den form, hvori plasminogenaktivatorerne
som regel findes i vævene, intracellulært såvel
som ekstracellulært.
En udvikling af monoklonale antistoffer imod human
plasminogenaktivator af urokinase-typen er videreført,
således at der nu er udviklet 5 forskellige
antistoffer, der har forskellige egenskaber med hensyn
til affinitet, enzymhæmning og anvendelighed til
enzymoprensning og immuncytokemi. Vi har endvidere
udviklet og karakteriseret monoklonale antistoffer
imod human vævsaktivator. For begge typer af
aktivatorer har dette ledt til aflmitetsoprensningsprocedurer,
der både er meget enkle, giver et højt
udbytte og er skånsomme. Sidstnævnte har været af
afgørende betydning for den nævnte påvisning af
proenzymer. Med anvendelse af de monoklonale antistoffer
er der ved hjælp af ELISA princippet udarbejdet
meget følsomme målemetoder for begge de to
typer af aktivatorer. Dette er af speciel betydning,
fordi det muliggør en samtidig og nøjagtig måling af
både proenzym og aktivt enzym.
De monoklonale antistoffer imod human plasminogenaktivator
af urokinasetypen har vist sig velegnede
til immunhistokemisk påvisning af enzymet i
ikke-fikserede dyrkede celler. De hidtil udviklede
monoklonale antistoffer viste sig derimod uegnede til
at farve fikserede vævssnit. Ved immunisering af kaniner
med enzympræprationer, der var højt oprensede
ved affinitetskromatografi med de monoklonale
antistoffer, er der derfor udviklet polyklonale antistoffer.
Disse antistoffer har vist sig velegnede til imDet
lægevidenskabelige Fakultet 349
munocytokemisk farvning af fikserede vævssnit, hvilket
foreløbig har ledt til påvisning af, at endothelceller
i humane vener og mindre arterier indeholder
vævsplaminogenaktivatorer, men ikke urokinase-type
plasminogenaktivator. Med anvendelse af tidligere
udviklede polyklonale antistoffer imod murin urokinase-
type plasminogenaktivator er forekomsten af
dette enzym kortlagt i den normale mus. Enzymet
findes i en række veldefinerede celletyper, og dets
lokalisation er i flere tilfælde forenelig med den antagelse,
at enzymet deltager i vævsdestruktion, medens
den i andre tilfælde peger på, at det formentlig også
har andre funktioner. Det er bemærkelsesværdigt, at
heller ikke i musen findes urokinase-type enzymet i
endothel. Immunocytokemiske undersøgelser af den
stærkt invasivt voksende murine Lewis lung tumor
har vist, at urokinase-type aktivatorer findes i denne
tumor ekstracellulært såvel som i tumorcellerne, at
enzymmængden specielt er stor de steder i tumorer,
hvor der ud fra morfologiske kriterier tilsyneladende
sker en aktiv vævsdestruktion.
Dele af arbejdet er foregået i samarbejde med Jesper
Zeuthen, Novo Forskningscenter, K. Kaitoft, Institut
for Fluman Genetik, Århus Universitet, L.-F
Larsson, histopatologisk afdeling, E. Dabeisteen,
Københavns Tandlægehøjskole, H. Birkedal-Hansen,
University of Ålabama, og L. Wilson, University
of Cape Town.
Eksperimentel resistensudvikling mod cancer kemoterapeutika:
(Ellen Friche, Keld Danø).
Eksperimentelle undersøgelser af mekanismerne ved
resistensudvikling imod nogle af de mest anvendte
cancer kemoterapeutika (anthracykliner og vinca alkaloider)
har indiceret, at der sker en udskillelse af
disse stoffer fra resistente cancerceller. Der er blevet
identificeret en række stoffer, der i eksperimentelle
systemer kan modvirke udskillelsen og derved resistensen,
således at de kan anvendes som »chemosensitizers
«. Desuden er der blevet identificeret analoger
til anthracykliner, der ikke udskilles eller udskilles
i lavere grad og derfor kan forventes også at hæmme
væksten af resistente tumorceller.
Dette arbejde er udført i samarbejde med Torben
Skovsgaard og Nis I. Nissen, Finseninstituttet, og Å.
DiMarco, Istituto Nazionale per lo Studio e la Cura
dei Tumori, Milano.
Strålepatologisk laboratorium:
(M. Spang-Thomsen, J. Visfeldt, Sv. Åa. Engelholm
og Nils Briinner).
1 dette laboratorium foretages eksperimentelle undersøgelser
af effekten af stråle-, kemo- og hormonterapi
på heterotransplantercde humane maligne tumorer.
Endvidere udføres kliniskpatologiske studier i
samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet.
H umane maligne tumorer transplanteres til thymus-
aplastiske og dermed immuno-inkompetente
»nude mus«. I samarbejde med cand.act. Å.
Nielsen, Institut for Human Genetik, karakteriseres
tumorernes makroskopiske vækst matematisk på basis
af Gompertz funktion. Denne vækstbeskrivelse
har vist sig velegnet til hurtig kontrol af tumorernes
vækststabilitet under serietransplantation i modelsystemet
og som reference i terapiforsøg. Endvidere
simplificeres beregning af terapi-induceret vækstforsinkelse
(growth delay), der er et mål for behandlingseffekt.
Tumorernes cellekinetik studeres med flow-cytometrisk
DNA analyse, som udføres i samarbejde
med dr. Lars V. Vindeløv, Medicinsk afdelings laboratorium,
Finseninstituttet. Denne metode giver meget
hurtigt statistisk signifikante oplysninger om tumorcellernes
DNÅ-indhold og om cellernes procentuelle
fordeling på cellecyklus faserne. For behandlede
tumore giver sekventielle flow-cytometriske analyser
endvidere værdifulde oplysninger om terapiinducerede
ændringer i tumorernes cellekinetik. Det
statistiske arbejde, som er forbundet med den flowcytometriske
metode, forestås af cand.stat. 1. J.
Christensen, Finsenlaboratoriet.
Tumorernes cellekinetik studeres endvidere med
procentmærket mitose teknik efter inkorporering af
JH-mærket thymidin. Denne metode supplerer denflow-
cytometriske DNÅ-analyse, idet den giver oplysning
om cellegenerationstid og varigheden af de
enkelte cellecyklus faser, samt de nøvendige oplysninger
for beregning af celletab og vækstfraktion.
Computerbehandling af disse data udføres i samarbejde
med G. G. Steel, Institute of Cancer Research,
London.
Som led i karakteriseringen af småcellede anaplastiske
lungecarcinomer, som stilles til rådighed af
overlæge, dr.med. H. H. Hansen, Radiumstationen,
Finseninstituttet, udføres elektronmikroskopiske studier
med henblik på at påvise neurosekretoriske granula,
som er karakteristiske for denne tumortype.
Disse undersøgelser foretages i instituttets elektronmikroskopiske
afdeling i samarbejde med lektor,
dr.med. M. H. Nielsen. Lungetumorerne karakteriseres
endvidere histologisk af cand.med. F. R.
Hirsch.
De heterotransplanterede tumorer underkastes regelmæssigt
kromosomanalyse for at sikre, at tumorerne
i modelsystemet har bevaret deres humane
kromosom konstitution. Kromosomanalyse anvendes
endvidere som et væsentligt led i karakteriseringen
af tumorerne. Ånalyserne udføres af dr. N. Tommerup,
Kennedy-instituttet.
Humane brystcancere er etableret på nude mus
350 Universitetets årbog 1983
med henblik på hormonterapeutiske studier. Disse
tumorers steroidhormon receptorer (østrogen og
progesteron) undersøges i samarbejde med dr. Hans
Skovgaard Poulsen, Kræftforskningsinstituttet,
Århus.
Foruden at studere tumorerne in vivo på nude mus
er en række af tumorerne etableret som vævskulturer
in vitro. I terapiundersøgelser anvendes in vitro teknikken
i kvantitativ bestemmelse af det terapi-inducerede
celledrab (clonogenic assay). Til denne metode
er udviklet en teknik, med hvilken solide tumorer
disaggregeres til monocellulære suspensioner. Teknikken
sikrer et konstant, højt og repræsentativt celleudbytte,
hvilket er en væsentlig forudsætning for
pålideligheden af resultaterne af den efterfølgende in
vitro dyrkning.
I kemoterapeutiske studier anvendes in vitro teknik
til udvikling af en korttids sensitivitetstest baseret på
flowcytometrisk DNA-analyse.
De stråleterapeutiske studier (M. Spang-Thomsen)
er udført på et malignt melanom, på et koloncarcinom
samt på småcellede anaplastiske lungecarciomer.
Dosimetriske målinger og beregninger udføres
af civilingeniør A. Nybo, Radiofysisk afdeling.
Finseninstituttet.
Resultaterne har vist, at anvendelse af vækstkurver,
flow-cytometrisk DNA-analyse og procent mærket
mitose teknik er komplementære i beskrivelsen af
den terapeutiske effekt. Gompertz vækstkurverne er
velegnede til beregning af bestrålingsefTekt på
growth delay og på vækstraten under genvækst.
Flow-cytometrisk DNA-analyse kræver ingen tumorgenvækst
og giver en hurtig beskrivelse af bestrålings
effekt på det cellulære niveau, specielt om
eventuel stråle-induceret cellulær synkronisering og
om den cellulære redistributionstid (den tid, der går
indtil de stråle-inducerede cellekinetiske forandringer
er klinget af). Disse parametre kan ikke opnås in
vivo ved nogen anden teknik og kan begge anvendes i
planlægningen af rationel terapi for individuelle
tumorer.
De kemoterapeutiske studier (Svend Aage Engelholm)
udføres fortrinsvis på småcellede anaplastiske
lungecarcinomer. En række tumorer er etableret in
vivo og in vitro, og effekten af forskellige kemoterapeutica
beskrives på basis af vækstkurver, flow-cytometrisk
DNA analyse samt ved clonogenic assay. Resultaterne
anvendes i udviklingsarbejde med den omtalte
in vitro sensitivitetstest. De hidtidige resultater
indikerer, at metoden kan udvikles til en klinisk anvendelig
kemosensitivitetstest.
Hormonterapi eksperimenter (Niels Briinner) udføres
på mammacarcinomer. For at kunne dosere de
anvendte hormoner nøjagtigt transplanteres tumorerne
til kastrerede hanmus, som herefter hormonsubstitueres
med de ønskede doser. Serum-hormonkoncentrationen
under behandling kontrolleres ved
radio-immunoassay, der foretages i samarbejde med
cand.scient. B. Svenstrup, Seruminstituttet. Resultaterne
har vist, at østrogenbehandling i følsomme
tumorer inducerer specifikke cellekinetiske ændringer,
som kan demonstreres med flow-cytometrisk
DNA analyse fa dage efter behandlingens start. Disse
resultater indikerer, at flow-cytometrisk DNA
analyse kan være et værdifuldt supplement til receptoranalyse
som metode til udvælgelse af brystkræftpatienter
til hormonterapi.
Basalmembrankomponenten laminin:
(R. Albrechtsen og U. Wewer).
Basalmembranen (BM) er en ekstracellulær matrixstruktur,
der bl.a. adskiller en række forskellige epiteliale,
mesoteliale og endoteliale celler fra det underliggende
bindevæv. Forskellige undersøgelser har
vist, at BM er opbygget af kollagener, non-kollagener
og proteoglykaner. Traditionelt har det imidlertid
været vanskeligt at studere dens enkelte komponenter
i detaljer - bl.a. på grund af dens uopløselighed.
Anvendelse af eksperimentelle tumorer hos mus
og rotter har været overordentlig nyttig, og nye basalmembrankomponenter
er på denne baggrund blevet
identificeret og isoleret. Blandt de non-kollagene
BM-komponenter er laminin bedst karakteriseret.
Dette højmolekylære glycoprotein Mr = 950 kDa
blev først isoleret fra mus af Chung et al. 1977-1979
fra en teratocarcinom-deriveret cellelinje, af Timpl
et al. 1979 fra EHS-tumoren og senere bl.a. af forfatterne
et al. fra vor experimentelt inducerede yolk sac
carcinom L2 i rotter (1981-1983).
Laminin har en karakteristisk mobilitet ved SDSpolyacrylamid
gel elektroforese med et øvre bånd,
MW 400 kDa og et nedre dobbelt bånd, MW 200
kDa. Kulhydratdelen udgør 13 %. Elektronmikroskopisk
ses »rotary shaddowed« laminin udbygget
som et kors, med flere globulære domæner, hvortil
forskellige funktioner menes lokaliseret. Forfatterne
et al. har nyligt med anvendelse af monoklonale antistoffer
isoleret den humane ækvivalent. De isolerede
polypeptider udviste stor lighed med laminin fra
mus- og rottetumorerne bl.a. vurderet ved deres
aminostyresammensætning og ultrastrukturelt ved
»rotary shaddowing«. Laminins biologiske funktion
er ikke endelig klarlagt. Flere undersøgelser indicerer,
at laminin er et adhæsions-protein. For tiden
arbejdes der på at påvise tilstedeværelse af laminin/
lamininfragmenter ved forskellige sygdomme.
Det forventes, at undersøgelser af laminin og andre
basalmembrankomponenter (type IV kollagen, heparan
sulfat proteoglykan, entactin) vil bidrage til
yderligere forståelse af de processer, der udskiller sig
i basalmembranområdet under normale og patologiske
tilstande.
Det lægevidenskabelige Fakultet 351
Mammasarkomer:
(T. Schiødt).
Som led i en større klinisk-patoanatomisk undersøgelse
mikroskoperes uden forhåndskendskab til de
kliniske forhold ca. 100 tilfælde af mammasarkom
(en ondartet bindevævstumor) væsentligst fra cancerregistret.
Klassifikation volder problemer og søges
klarere belyst med henblik på prognosen.
Retroperitoneal fibrose (bindevævsdannelse bagtil i
buehulen med indvirkning på nyrefunktionen):
(T. Schiødt).
Der foretages en klinisk-patologisk-immunologisk
undersøgelse af ca. 25 tilfælde fra Rigshospitalet.
Medarbejder: N. Tinggaard Pedersen.
Medullære mammakaranomer:
(S. Holck og T. Schiødt).
Formålet med undersøgelsen er at definere de morfologiske
kriterier for det medullære mammakarcinom
samt at afgrænse de mange atypiske former. Via
DBCG-protokollen (Danish Breast Cancer Group)
bliver de som medullært karcinom rubricerede tilfælde
indkaldt til reklassifikation. Variation inden for
denne gruppe bestemmes, tumorernes anaplasi graderes
og lymfocyt/plasmacelle-infiltrationens betydning
for diagnosen og især for patientens prognose
vurderes.
B. Immunologi:
(O. Werdelin og S. Buus).
Evnen til at udføre et immunsvar på almindeligt forekommende
antigener er arveligt styret. De pågældende
gener benævnes immunresponsgener, og er
identiske med generne, der koder for individdets
vævstype. Formålet med laboratoriets indsats er at
klarlægge hvordan immunresponsgenerne kontrollerer
immunsvaret. Arbejdshypotensen er, at dette
sker ved at immunresponsgenerne styrer makrofagers
og makrofag-lignende cellers nedbrydning af
fremmede antigener. Vi forestiller os, at immunresponsgenernes
genprodukter, la molekylerne, fungerer
som primitive receptorer over for fragmenter af
antigener, og beskytter disse fragmenter imod proteolytisk
nedbrydning. Resultatet heraf er, at makrofagen
efter optagelse af et antigen beholder visse af
antigenets determinanter, men ikke andre. De beskyttede
determinanter »præsenteres« af makrofagen
til immunsystemets T lymfocytter, hvorefter
immunsvaret kan gå sin gang.
Vi har tidligere vist, at kemisk nært beslægtede
antigener konkurrerer om et receptorlignende molekyle
i makrofagen, og dette er nu bekræftet af andre.
I det forløbne år har vi vist, at inhibitorer af makrofagens
proteolytiske enzymer blokerer immunsvaret
over for proteinantigener. Dette bekræfter resultater
opnået af andre i løbet af det sidste år. I fortsatte
undersøgelser af konkurrence mellem kemisk beslægtede
antigener om receptorlignende molekyler i
makrofager har vi fundet evidens for, at sådan konkurrence
optræder mellem andre antigener end de
oprindeligt undersøgte. Dette kan tages til indtægt
for, at antigen konkurrence på makrofagniveau er et
almindeligt fænomen.
Tilbage står at undersøge nedbrydningsmønstret
for et veldefineret proteinantigen i makrofager af
forskellig immunrespons genotype. Vor arbejdshypotese
postulerer, at nedbrydningsmønstret vil være
forskelligt. Disse forsøg er påbegyndt. Indtil nu har
vi ikke fundet sådanne forskelle. I det kommende år
agter laboratoriet at udvide sit arbejdsområde med
undersøgelser af immunregulation i vævskultur, specielt
den rolle som T suppressor celler spiller for
antistofproduktion.
Vor udforskning af immunresponsgenernes grundlæggende
funktion skal ses på baggrund af disse geners
dybtgående kontrol af immunreaktioner. En
indsigt i naturen af denne kontrolmekanisme vil give
os mulighed for at manipulere immunreaktioner efter
vore formål. Dette vil kunne fa betydning for
forebyggelse og behandling af en række sygdomme
og transplantationsreaktioner, som vides også at være
under kontrol af immunresponsgener.
C. Nefrologi:
Eksperimentelle undersøgelser over nyrens lymfedrænage:
(R Faarup og M. Kennedy).
Undersøgelserne omfatter en vurdering af lymfekarrenes
forløb i nyrebarken hos rotter. Dette forløb er i
høj grad ukendt, da man tidligere har manglet eget
teknik til fremstilling af disse kar. Med en ny teknik
er det lykkedes systemtisk at fremstille disse kar i
vævet, hvorved forløbet af karrene kan vurderes. Betydningen
af en forståelse af nyrens lymfedrænage
ligger bl.a. i, at et blodtryksforhøjende stof (renin),
som dannes i nyren, delvis afgives til lymfen, og herigennem
har indvirkning på nyrefunktionen.
Histokemiske og immunologiske lokalisations-undersøgelser
over kallikrein i nyrevæv:
(K. Kimura).
Undersøgelserne omfatter dels en morfologisk lokalisationundersøgelse
af et nyt enzym, kallikrein, i nyrevæv
fra dyr og mennesker, dels eksperimentelle undersøgelser
over variation i aktiviteten af dette enzym
i relation til variationer i elektrolytstofskifte og
kredsløbsforandringer. De foreliggende korrelerede
352 Universitetets årbog 1983
enzymologisk-immunologiske undersøgelser synes at
give en betydelig sikkerhed i vurderingen af dette
enzymsystems cellulære lokalisation og aktivitet.
Mykotoxiner:
(F. Elling).
Mykotoxiner producereres af skimmelsvampe.
Skimmelsvampene kan vokse på korn- og madprodukter,
som derved kontamineres med disse giftstoffer.
Ochratoxin A er et mykotoxin med en kraftig
nyrebeskadigende effekt. Dette toxin forekommer
jævnligt i dansk byg og dermed i danske svin. Da
toxinet ikke nedbrydes ved varmebehandling, vil det
optræde i den humane fødekæde. I samarbejde med
dr. E. Lillehøj, New Orleans, USA, dr. F. Størmer og
dr. M. S. Thomassen, Oslo, Norge, foretages der
undersøgelser med henblik på at belyse de tidlige
ultrastrukturelle nyreskader hos svin, samt at vurdere
levers og nyrers evne til at nedbryde toxinet.
D. Vltraslrukturelle undersøgelser:
Kollagendannelse:
(F. Elling).
Ehlers-Danlos syndromet er en sygdom, der er karakteriseret
ved en arvelig betinget forkert udvikling
af kollagen i bindevævet. Fluden får øget strækbarhed,
og der er en dårlig sårheling. Denne sygdom er
også konstateret i mink, som anvendes i modelforsøg.
Dette arbejde udføres i samarbejde med Statens
Husdyrbrugsforsøg, Landbohøjskolen og Dansk
Pelsdyravlerforening.
Foreløbige undersøgelser har vist, at leverikter
kan stimulere bindevævsdannelse, selvom ikterne ikke
fysisk er tilstede i leveren. Dette tyder på, at leverikterne
producerer et stof, der stimulerer bindevævsdannelsen.
Det eksperimentelle arbejde udføres
i samarbejde med lektor, dr.med.vet. E. Bindseil,
Landbohøjskolen og overlæge, dr.med. F. Rank,
Amtssygehuset, Herlev.
Elektronmikroskopisk run Igen rn i k ro analyse af intracellulære
melaller og andre grundstoffer:
(M. H. Nielsen i samarbejde med forskellige patologiske
afdelinger).
Undersøgelsen er en fortsættelse af tidligere års undersøgelser
af bl.a. metalsaltes betydning for patologiske
forandringer i bindevævet omkring kunstige
hofteled hos patienter med invaliderende ledfibrose,
og af intracellulære metalsalte i granulomer udviklede
i huden som følge af gentagne injektioner i forbindelse
med immunologisk desensibilisering. Det er
uvist hvorfor disse forandringer kun optræder hos en
del af patienterne, som er udsat for normalt vævsvenlige
metalforbindelser.
Røntgenmikroanalyse er også brugt til at påvise
intracellulært jern - som ferritinpartikler - i den maternelle
del af svinets placenta (samarbejde med
cand.med.vet. Vibeke Dantzer, Anatomisk afdeling.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Hos svinet
secerneres dele af det maternelle uterusepithel et
jernholdigt sekret, som benævnes uteroferrin.
Røntgenmikroanalyse bestemmelse af den intracellulære
lokalisation af jern, støtter de histokemiske
og elektronmikroskopisk morfologiske fund af ferritin
i celler med hormonal reguleret jerntransport,
idet ferritin optræder i de strukturer, som vides i
andre secernerende celler at tilhøre det endocytotiske-
lysosomale system.
Elektronmikroskopisk undersøgelse af humant endometrium
omkring implantations tids punktet in vivo og in vitro:
(M. H. Nielsen i samarbejde med Svend Lindenberg
og dr.med. Jørgen Glenn Lauridsen, Gynækologisk
afdeling, RH, professor, dr.med. Jørgen Falck-Larsen,
Gynækologisk afdeling, KAS Herlev, overlæge,
dr.med. Fritz Rank og overlæge Bo Hainau, patologisk
afdeling, KAS, Herlev).
Undersøgelsen indgår som et led i et større projekt,
der har til formål at øge det nuværende beskedne
kendskab til implantationsprocessen hos mennesket.
Dette skal ses i lyset af den voksende brug af in vitro
befrugtning og embryo-overførsel også i behandlingen
af infertilitet og at problemer af ukendt art ofte
forhindrer at det extrauterint befrugtede æg kan
implanteres i den pågældende kvindes uterinslimhinde.
De elektronmikroskopiske undersøgelser har
indtil nu været brugt til at karakterisere de normale
ændringer af uterin slimhinden samtidig med ægløsning
og normal implantation, ligeledes ved kontrol
og karakterisationen af endometrievævskulturer i
forbindelse med in vitro befrugtning af de humane
æg.
Elektronmikroskopisk undersøgelse af kapillær permeabiliteter
i meninges og cortex cerebri hos mus med lymfocytter
choriomeningitis virus infektion:
(M. H. Nielsen i samarbejde med lektor, dr.med. O.
Marker, Medicinsk Mikrobiologisk Institut, og lektor,
dr.med. N. H. Diemer, Neuropataologisk Institut,
Københavns Universitet).
Intracerebral infektion med LCM virus hos mus giver
anledning til en dødelig forløbende infektion,
som bl.a. er karakteriseret ved voldsomme krampeanfald.
Årsagen til disse har været tilskrevet cerebralt
ødem. Ved hjælp af peroxydase injiceret i karbanen
har vi vist, at der kun er øget karpermeabilitet
og ødem i en smal bræmme svarende til meninges og
Det lægevidenskabelige Fakultet 353
chorioidea, medens hovedparten af cerebrum ikke er
ødematøs. Undersøgelse lader formode, at den øgede
karpermeabilitet skyldes »utætte« junctions mellem
endothelcellerne, selvom sådanne ikke direkte er
iagttaget.
E. Hormonforskning m.v.:
Cyberninforskning:
Biosyntese, sekretion og fysiologisk betydning af ACTHrelaterede
opioide peptider:
(L.-I. Larsson, K. Stengaard-Pedersen, B. Gesser).
Studierne udgør en fortsættelse af vort tidligere fund
af ekstrahypofysært ACTH. I såvel hypofyse som i
hjerne, maveslimhinde og tyndtarm biosyntetiseres
ACTH i form af en 31.000 d precursor, der udover
ACTH også indeholder multiple andre biologisk aktive
peptidsekvenser (yMSH, (3lipotropin, aendorfin,
aMSH og CLIP). Den intracellulære proteolytiske
spaltning og enzymatiske derivatisering af denne
store precursor er imidlertid forskellig fra væv til
væv, således at forskellige peptider med forskellige
funktioner dannes. Vi arbejder med ved biokemiske,
histokemiske og fysiologiske studier at optrævle disse
peptiers dannelse, lokalisation og funktion.
I mavetarmkanalen coeksisterer ACTH- og P-endorfinrelaterede
peptider med grastrin i de såkaldte
G-celler og type III-celler. Vore biokemiske undersøgelser
har påvist, at den fælles ACTH-precursor i
disse celler omdannes til små biologisk aktive peptider,
der mangler binyrebarkstimulerende evner men
i stedet besidder lipotrope, melanotrope og ø-cellestimulerende
funktioner. Af særlig interesse er forekomsten
af disse celler af lav-molekylære (iendorfinfragmenter,
der har udtalte opioide virkninger, og
der eventuelt kan udgøre en del i et indre »feedingreward
« system.
Coeksistens af gastrin og ACTH-Pendorfin er ikke
begrænset til mave-tarmkanalen men ses også i hypofysen.
I studier i samarbejde med professor Jens
Rehfeld (klinisk-kemisk afd., CL, Rigshospitalet) og
professor Niels Thorn (Medicinsk-Fysiologisk Institut
C) er det lykkes os at påvise forekomst af gastrin i
såvel hypofyselappens ACTH-celler som i hypofysemellemlappens
MSH-celler. I såvel hypofysen som i
mave-tarmkanalen synes en parallelisme mellem
den proteolytiske processing af gastrin- og ACHTprecursorerne
af foreligge. Således dannes udfra begge
precursorer store og uderivatiserede fragmenter i
hypofyseforlappen (ACTH (1-9), (ilipotropin, fkndorfin,
gastrin-34, usulfateret gastrin-17), mindre og
derivatiserede fragmenter i mellemlappen (aMSH,
CLIP, N-acetyleret (3endorfin og fragmenter heraf,
sulfateret gastrin-17) og endnu mindre derivatiserede
fragmenter i maveslimhinden (CLAP, småmolekylære
endorfin-fragmenter og N-terminale ACTHfragmenter,
gastrin-17, gastrin-14, gastrin-6/4). Om
denne parallelisme skyldes separate eller fælles enzymsystemer
er endnu ukendt. Af interesse er dog, at
såvel gastrin- som (Bendorfm-komponenter i maveslimhinden
frekvent er sulfaterede.
Disse studier, sammenholdt med resultater fra andre
peptid-hormonsystemer, peger på, at kroppen
udnytter det samme startmateriale (precursoren) til
multiple funktioner. Dette fænomen er velkendt indenfor
steroid- og aminhormonforskningen, hvor
forskellige enzymsystemer i forskellige celletyper
omdanner det samme precursormateriale til sekretoriske
slutprodukter med vidt forskellige fysiologiske
funktioner. Påvisningen af, at denne mekanisme også
forefindes i peptidhormonsystemet, vil muliggøre
dels en bedre forståelse af kroppens basale regulationsmekanismer
og dels tilbyde nye terapeutiske
midler, der kan udvindes ved spaltning/derivatisering
af velkendte hormoner.
Distribution og karakteristika af opioide peptider (enkefaliner,
endorfiner) i det centrale og perifere nervesystem:
(K. Stengaard-Pedersen, D. Theodosis, L.-I.
Larsson).
Ved hjælp af velkarakteriserede antistoffer mod metenkefalin,
leu-enkefalin, (3endorfin og relaterede peptider
har vi kortlagt distribution af fire typer opioide
nerver i det centrale og perifere nervesystem. Der
foretages nu dybtgående studier af disse nerver dels i
hjernens hippocampusdel, hvor de opioide peptider
og cholecystokinin, bl.a. genfindes i mossy fiber-systemet
og i neurohypofysen, hvor opioide peptider
og cholecystokinin coeksisterer med de kendte baglapshormoner,
oxytocin og vasopressin. Hypofysestudierne,
der foretages i samarbejde med professor
N. Thorn (Medicinsk-Fysiologisk Institut C), involverer
især genetisk vasopressin-deficiente Brattleboro
rotter og subcellulær lokalisation ved immunelektronmikroskopi.
Polyaminer og y-aminosmørsyre:
(D. M. Hougard, L.-I. Larsson, B, Gesser).
Ved hjælp af to nyudviklede cytokemiske metoder for
påvisning af polyaminerne spermidine og spermine
er det lykkes os at detektere høje koncentrationer af
disse molekyler i cancerceller og i mange normale
sekretoriske cellesystemer (neuroner, eksokrine, endokrine
celler). De fluorescens-cytokemiske studier
kombineres med autoradiografiske undersøgelser efter
tilførsel af polyamin-precursoren 'H-putrescine
og med biokemiske polyamin-analyser. I øjeblikket
undersøges metodernes anvendelighed i cancer-diagnostikken.
Herudover undersøges en relativ nyopdaget
biosyntetisk pathway fra polyaminer til y-ami354
Universitetets årbog 1983
nosmørsyre (GABA). Det er muligt, at polyaminer
ikke alene har intracellulære virkninger på proteinsyntese
og DNA syntese, men også besidder intercellulære
virkninger bl.a. i kraft af de novo-syntese af
GABA.
F. Andre undersøgelser:
Knoglenedbrydning:
(F. Elling i samarbejde med afdelingsleder dr.med.
vet. K. B. Pedersen, Statens Veterinære Serumlaboratorium).
Atrofisk rhinitis hos svin har været kendt siden 1830,
og er karakteriseret ved at muslingebenene i næsen
forsvinder, samt ved at dyrene vokser langsommere.
Sygdommen optræder overalt i svineproducerende
lande og har påført svineproducenterne store økonomiske
tab. Årsagsforholdene ved sygdommen har
indtil fornylig været ukendte.
I 1981 blev det imidlertid vist, at toxin-producerende
Pasteurella multocida stammer kan reproducere
sygdommen. Vi har vist, at muslingebenene kan forsvinde
i løbet af 14 dage efter inokulation med P.
Multocida-sta.mmeT i nyfødte grises næsebor. Nedbrydningen
af muslingebenene sker ved en øget aktivitet
at osteoclaster uden andre beskadigelser af
muslingebenet. Regulationen af osteoclast-aktivitet
er generelt set ikke klarlagt. Vort modelsystem tillader
imidlertid undersøgelser af P. Multocida toxiners
evne til osteoclastaktivering under kontrollerede betingelser.
P. Multocida toxiners »toxicitet« undersøges
ved en hudprøve i marsvin. Toxinernes styrke udtrykkes
i evnen til at fremkalde nekrose. Ved inddrypning
i næsebor ses der imidlertid ingen nekrose,
men udelukkende en aktivering af osteoclast-aktiviteten.
Dette kunne tyde på, at der er tale om flere
toxiner med forskellig effekt. Dette søges opklaret
ved hjælp af immunhistokemiske og elektronmikroskopiske
undersøgelser. Knoglenedbrydningen med
ukendt årsagsforhold ses ved flere sygdomme hos
mennesker, hvorfor undersøgelserne også har komparativ
betydning.
Experimentel reproduktion af rheumatoid pleuritis hos mus:
(P. Faarup, P. Faurschou, O. Winding, V. Hegediis,
K. Kimura, B. Federspiel og M. H. Nielsen).
Undersøgelserne omfatter den første experimentelle
reproduktion af rheumatoid pleuritis, som tidligere
kun er iagttaget hos patienter, og har til formål at
belyse mekanismen bag denne sygdom, specielt graden
af humoral, respektive cellulær immunologi ved
denne lidelse. Undersøgelserne fortsættes på større
dyr med henblik på at belyse klinisk experimentelle
relationer.
Variationer i glucose koncentrationen i pleurale e/fusioner
indeholdende Rheumatoid Arthritis-celler:
(P Faurschou).
Undersøgelsen foretages på patienter med rheumatoid
pleuritis, lungetuberkulose og lungecancer, hvor
der ud fra de foreløbige resultater synes at forekomme
en relation mellem en reduceret glucosekoncentrationen
i pleuravæsken (tidl. opfattet som specifik
for pleural tuberkulose), øget LDH-aktivitet og øget
proteinkoncentraion i pleuravæsken, korreleret til en
speciel morfologi af de neutrofile granulocytter
(fremkomst af såkaldte rheumatoid arthritis-celler).
Arbejdet er en fortsættelse af tidligere arbejder, hvor
denne celletype blev påvist ved forskellige lidelser,
og tentativt opfattes forandringerne som indicerende
en ændret metabolisme intrapleuralt, fælles for de
iøvrigt meget forskellige tilgrundliggende lidelser.
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr.med. Jakob Visfeldt er managing editor
ved Acta Path. Microbiol. Scandinavica.
Lektor, dr.med. Morten Nielsen har været medredaktør
ved udgivelsen af abstracts fra et symposium
holdt i København om »Kartageners Syndrome and
Abnormal cilia« maj 1982.
Gæster:
Dr. Kenjiro Kimura, 2. dept. Int. Med. University
Hospital, Tokyo, har været gæst ved instituttet indtil
1.9.1983.
Dr. Maurizia Clerici, Osp. S. Carlo Borromeo,
Milano, har været gæst ved instituttet fra 1.9.1983.
Publikationer:
Andreasen, P.A.: Aqueous two-phase partition studies
of glucocorticoid receptors exposed to limited
trypsination. Molecular and Cellular Endocrinology
30, s. 229-39, London 1983.
Andreasson, B., Bock, J.E., Strøm, K.V., Visfeldt,
J.: Verrucous carcinoma of the vulval region. Acta
Obstet Gynecol Scand 62 (1983), s. 183—86, København
1983.
Bertheussen, KJ., Holck, S., Schiødt, T.: giant cell
lesion of bone of the hand with particular emphasis
on giant cell reparative granuloma. The Journal
of Hand Surgery Vol. 8, No. 1, s. 46-49, The
C.V. Mosby Company, U.S.A. 1983.
Brunner, N., Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L.L.,
Nielsen, A.: Effect of 17P-estradiol on growth curves
and flow cytometric DNA distribution of two
human breast carcinomas grown in nude mice.
Br.J.Cancer 47, s. 641-4 7, London 1983.
— , Spang—Thomsen, M., Vindeløv, L.L., Nielsen,
A., Engelholm, S.A.: Detection of endocrine responsiveness
by flow cytometric DNA analysis in
Det lægevidenskabelige Fakultet 355
experimental human breast cancer. Recent Results
in Cancer Research Volume 90. Eds. S.Brunner,
B.Langfeldt &, s. 200-04, Springer-Verlag.
Berlin, Heidelberg, New 1984.
Buus, S., Werdelin, O.; Competition of chemically
related antigens for presentation by accessory
cells to T cells requires expenditure of metabolic
energy by the accessory cells. Scand. j. Immunol.
18, s. 561-66, 1983.
Cetti, R., Reuther, K., Hansen, J.P.H., Schiødt, T.:
Amyloid Tumor of the Breast. Danish Medical
Bulletin Vol. 30, No. 1., s. 34—35, København
1983.
Danielsen, E.M., Cowell, G.M., Poulsen, S.S.; Biosynthesis
of intestinal microvillar proteins.Role of
the Golgi complex and microtubules. Biochemical
Journal 216, s. 37-42, London 1983.
Danø, K,, Skovsgaard, T., Nissen, N.I., Friche, E.,
Di M.A.: Mechanism of resistance to anthracyclines
an d vinca alkaloids. 13th International Cancer
Congress, Part C. Biology of Cancer (2), s.
231-46, New York 1983.
— ; Acquired cellular resistance to anthracyclines in
experimental systems: a review. Anthracyclines
and Cancer Therapy, H.H. Hansen, s. 26-36,
Amsterdam 1983.
Elling, F., Lillehoj, E.B.: Environmental conditions
that facilitate ochratoxin contamination of agricultural
commodities. Acta Agriculturæ Scandinavica
33, s. 113—128, Stockholm Sverige 1983.
— : Feeding experiments with ochratoxin a - contaminated
barley to bacon pigs.IV renal lesions. Acta
Agriculturæ Scandinavica 33, s. 153-159,
Stockholm Sverige 1983.
— , Pedersen, K.B.: Atrophic rhinitis in pigs induced
by a dermonecrotic type a strain of pasteurella
multocida. Atrophic Rhinitis in Pigs, Eds. K.B.
Pedersen & N.C NielsenCommiss ion of European
Communities, s. 123-36, Bruxelles 1983.
— , Laulund, S., Saemundsen, A.: A danish adult
case of ebv - positive burkitt's lymphoma. Acta
pathologica, microbiologica imm unologica scadinavica,
section A 91, s. 77-80, Danmark 1983.
— , Pedersen, K.B.: Atrofisk rhinitis hos svin forårsagewt
af toxsin-producerende pasteurella multocida.
Suomen Elinlkrilehti 89, s. 6, Finland 1983.
Engelholm, S.A., Spang—Thomsen, M., Vindeløv,
L.L.: A short-term in vitro test for tumor sensitivity
to adriamycin based on flow cytometric DNA
analysis. Br. J. Cancer 47, s. 497-502, London
1983.
Engvall, E., Krusius , Wewer, U., Ruoslahti : Laminin
frm Rat Yolk Sac Tumor; Isolation, Partial
Characterization, and Comparison with Mouse
Laminin. Archives of Biochemistry and Biophysics
Vol. 222, No. 2, April 15., s. 649-56, 1983.
Faarup, P., Winding, O., Pilapil, A., Hegedus, V.,
Grønvall, J.: Reversibility of renal infarcts caused
by angiography. ANGIOLOGY; New Developments
s. 507-10, New York 1983.
Friche, E., Skovsgaard, T., Nissen, N., Di M.A., Danø,
K.: Accumulation of daunorubicin analogues
in daunorubicin-resistant cells and their eflect on
accumulation of (3H)dau norubicin. Anthracyclines
and Cancer Therapy, H.H. Hansen, s. 49-55,
Amsterdam 1983.
Holst, JJ., Knuhtsen, S., Jensen, S.L., Fahrenkrug,
J., Larsson, L.L, Nielsen, O.V.: Interrelation of
nerves and hormones in stomach and pancreas.
Scand J.Gastroenterol vol. 18 (suppl. 82), s.
85-99, 1983.
Kimura, K.: Variations in Lallikrein-Like Esterase
activity in DifTerent Segments of the Rat Nephron
during Salt-load and Salt-depletion. Acta PAth.
Microbiol. Immunil. Scand. Sect. A. 91, s. 43—51,
1983.
- : Segmental Localization of Kallikrein-Like Pro.
Phe- Arg-Naphty— lester in the Rat Nephron. Acta
PAth. Microbiol. Immunol. Scand, Sect. A: 91,
s. 35-42, 1983.
Larsson, L.L: Methods for immunocytochemistry of
neurohormonal peptides. Handbook of Chemical
Neuroanatomyvol. 1: Methods in Chemical Neuroanatomy,
A. Bjørklund, T. Høkfelt, eds, s.
147-209, Amsterdam 1983.
- : Cyberniner og Cancer. Boehringer Ingelheim,
København 1983, 42 s.
Milman, N., Bangsbøll, S., Ped ersen, N.S., Visfeldt,
J.: Serum Ferritin in Non-Dialysis Patients with
Chronic Renal Failure: Relation to Bone Marrow
Iron Stores. Scand J Haematol 30 (1983), s.
337-44, København 1983.
- , Pedersen, N.S., Visfeldt, J.: Serum Ferritin in
Healthy Dånes: Relation to Marrow Haemosiderin
Iron Stores. Danish Medical Bulletin Vol. 30,
No. 2 (1983), s. 115-20, København 1983.
Mygind, N., Nielsen, M.H., Pedersen, M.: Kartagener's
syndrome and abnormal cilia. Kartagener's
Syndrome and Abnormal Cilia, Mygind, Niels,
Nielsen, M.H., Pedersen, Mogens, s. 1-167, Copenhagen
1983.
- , Nielsen, M.H., Pedersen, M.: Kartagener's syndrome
and abnormal cilia. København 1983, 167
s.
Nielsen, L.S., Hansen, J.G., Andreasen, P.A., Skriver,
L., Danø, K., Zeuthen, J.: Monocional antibody
to human 66 000 molecular weight plasminogen
activator from melanoma cells. Specific enzyme
inhibition and one-step affinity purification.
The EMBO Journal 1983, vol. 2 no. I., s. 115-19,
IRL Limited, Oxford 1983.
Nielsen, M., Christensen, L., Albrechtsen, R.: The
basement membrane component laminin in
breast carcinomas and axillary lymph node meta356
Universitetets årbog 1983
stases. Acta path. microbiol. imunol.scand. Sect A
A91, s. 257-64, 1983.
Nielsen, M.H., Pedersen, M., Mygind, N.: Blindquantitative
electromicroscopy of cilia from patients
with primary ciliary dyskinesia and from normal
subjects. European journ. of respiratory diseases
64 (Suppl. 127), s. 19-30, 1983.
Rehnberg, O., Larsson, L.I., Olbe, L.: Acid Secretory
Characteristics in Patients with and without
Recurrence after Antrectomy for Juxtapyloric Ulcer
Disease. Antrectomy and Gastroduodenostomy
with or without Vagotomy in peptic Ulcer Disease,
Rehnberg, O. (ed.), s. 21-27, xxxx 1983.
Richelsen, B., Rehfeld, J., Larsson, L.L: Antral
Gland Cell Columm: A method for studying release
of gastric hormones. American Jorunal og Physiology
vol.245, s. G463—69, Baltimore 1983.
Skriver, L.; Vævsdestruktion og Cancer. Bioke miske
mekanismer ved ekstracellulær proteolyse. Nordisk
Medicin Vol. 98(10) 1983, s. 238-41, 1983.
Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L.L., Nielsen, A.:
Effect of x irradiation on a heterotransplanted human
colonic carcinoma before and after a change
in the cellular DNA content. Radiation Research
93, s. 299-311, Academic Press. New York 1983.
Vindeløv, L.L., Christensen, I.J., Keiding, N.,
Spang-Thomsen, M., Nissen, N.I.: Long-Term
storage of samples for flow cytometric DNA analysis.
Cytometry 3, s. 317-22, USA 1983.
Wewer, U., Albrechtsen, R., Manthorpe, M., Varon,
S., Engvall, E., Ruoslahti, E.: Human Laminin
Isolated in a Nearly Intact, Biologically Active
Form from Placenta by Limited Proteolysis. The
Journal of Biologicai Chemistry Vol.258, s.
12654-60, 1983.
Poul Faarup
Det lægevidenskabelige Fakultet 357
Farmakologi:
1; Farmakologisk Institut
Historie:
Indtil 1842 hørte den farmakologiske samling under
Kirurgisk Akademi. Herefter overførtes den til universitetet
og anbragtes i 1869 i Panums værelser
mellem festsalen og Konsistoriums forsamlingssal. I
1889 blev samlingen flyttet til et nyoprettet Farmakologisk
Institut, der Omfattede 6 værelser i hjørneejendommen
Bredgade-Fredericia. I 1910 åbnede
det nuværende Farmakologiske Institut (med ca.
1500 m2).
Den 15. februar 1965 flyttede instituttets retskemiske
afdeling ind i en nyopført bygning (med ca. 1200
m2) alene for retskemi. En ny staldbygning, der forbinder
de to bygninger, blev samtidigt opført.
(Litteratur: S. A. Gammeltoft: Den farmakologiske
Undervisnings Historie, København 1952, 116
sider).
I 1973 overflyttedes den retskemiske afdeling til
Retsmedicinsk Institut, og lokalerne blev inddraget i
instituttet. Den tidligere professorvilla benyttes for
tiden af Institut for Almen Medicin.
Faget blev indtil 1868 doceret sammen med retsmedicin
og hygiejne. Dette år oprettedes et selvstændigt
docentur i farmakologi, som i 1872 omdannedes
til et ordinært professorat. I 1971 oprettedes endnu
et ordinært professorat og i 1978 et professorat i klinisk
farmakologi.
(Litteratur: Københavns Universitet 1479-1979,
Bind VII. Jens Schou: Farmakologi, København
1979, s. 315-333).
Stab:
Professorer: Bertil Diamant, tiltrådt efter orlov
1.10.83, Figill Hvidberg og Jens Schou. Lektorer:
Chr. Broen Christensen, Sten Christensen, Sven
Edelfors, Arne Geisler, Nina Grosman, Jens Jansen
(orlov), H. H. Lausen, Niels Lomholt, Svend Norn,
Andree Ravn-Jonsen, Per Stahl Skov og Eva Steiness.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
11. 24 t. ugl.: 3. 20 t. ugl.: 1. 16 t. ugl.: 4 (heraf
I fratrådt 31.3.83).
Fondslønnede laboranter: Heltidsbeskæftigede: 2. 24
t. ugl.: 1. 8 t. ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Farmakologien kan deles i flere discipliner. Basalfarmakologien
omhandler lægemidlers effekter på organismen
(farmakodynamik), d.v.s. terapeutiske effekter
og bivirkninger og organismens indflydelse på
lægemidler (farmakokinetik), d.v.s. optagelse, vævsfordeling,
omdannelse og udskillelse. Denne basale
viden er af betydning for klinisk farmakologi, d.v.s.
farmakologiske og kliniske forhold af betydning for
optimal klinisk anvendelse. Disse discipliner skal øge
vor forståelse af farmakas egenskaber og anvendelse,
men også fremme udviklingen af nye lægemidler
samt belyse sygdommes opståen og patogenese.
I slægt med farmakologien er toksikologien, læren
om skadevirkninger af kemikalier og naturprodukter.
I de senere år er interessen rettet mod langtidsvirkninger
udløst af mindre, symptomgivende, påvirkninger
gennem lang tid, og som kan vise sig efter
kontakt med et stof. Toksikologien vurderer ricisi
ved stofler vi udsættes for (kosttilsætningsmidler,
kosmetik, lægemidler, rengørings- og plantebeskyttelsesmidler).
Toksikologien har relation til arbejdsog
miljømedicin.
Før omtalen af igangværende forskningsprojekter
gives en kort omtale af disse m.h.p. relationen til
farmakologiens hovedområder.
Flere studier belyser histaminfrigørelse fra mastceller
samt patofysiologien ved allergiske/inflammatoriske
sygdomme. Indsigt i mastcellens betydning
ved astma, høsnue, lægemiddel- og erhvervsbetinget
allergi, kræves for at udvikle bedre lægemidler mod
disse tilstande. Studierne øger forståelsen af antiallergiske
medikamenters virkningsmekanismer og
disse lidelsers patogenese og behandling. Desuden
undersøges en række stoflers allergene egenskaber og
betydningen af prædiktive hudtests.
Flere undersøgelser er af neurofarmakologisk art.
Et nyt område er neuropeptider, som frigøres fra
nerveceller, bindes til receptorer og modificerer aktiviteten
i synapser fremkaldt af de klassiske neurotransmittere.
Neuropeptidforskningen øger forståelsen
af appetit- og temperaturregulation, smerteopfattelse,
hukommelse samt psykiske lidelser (ungdomssløvsind).
Smertebehandling er et stort problem. Undersøgelser
af smertestillende lægemidlers farmakokinetik
(morfin) kan bedre behandlingen af patienter med
smerter. Morfms farmakokinetik ved injektion nær
rygmarvshinden er et nyt forskningsområde, idet
morfin anvendt på denne måde lindrer smerter i små
doser. Morfin og lignende stofler udøver deres effekt
via specifikke bindingssteder (opiatreceptorer), som
måske også påvirkes af antidepressiva og lithium,
som tillægges en vis analgetisk eflekt.
Lithium anvendes mod mani og kan forebygge
manier og depressioner. Virkningsmekanismen er
ukendt, men undersøges intensivt, idet opklaringen
heraf vil bidrage til at belyse manio-depressive tilstandes
biologi. Flere observationer støtter den hypotese,
at lithium »stabiliserer« nervecellemembranen,
hvilket belyses ved studier af lithiums og anti-
24 Årbog 1983
358 Universitetets årbog 1983
depressivas indflydelse på enzymet adenylat cyklase,
som er knyttet til neurohormonreceptorer.
Andre undersøgelser belyser neurotoksiteten af organiske
opløsningsmidler (toluen og ekstraktionsbenzin),
der kan give neurologiske skader. Studierne
udføres på nerveender fra hjerne og perifere nerver,
hvor ændringer i cellemembranens fedtstoffer og
energibehov søges påvist. Samtidigt udvikles en metode,
som hurtigt og billigt kan afgøre om et stof er
neurotoksisk.
Studier af et lægemiddels bivirkninger, kan belyse
dets virkningsmekanisme. Dette gælder f.eks. for lithium.
Lithium øger urinudskillelsen og nedsætter
nyrens koncentreringsevne, p g a. nedsat efTekt af
det antidiuretiske hormon (ADH), idet lithium
hæmmer den ADH aktiverede adenylat cyklase i nyren.
Andre studier af lithiums virkninger på nyrens
funktion og struktur omfatter histokemiske og morfologiske
ændringer efter kronisk behandling, som
kan fremkaldes hos rotter og belyse forandringerne
ved nyreinsufficiens.
Flere undersøgelser belyser de farmakodynamiske
effekter af lægemidler mod hjerte-karsygdomme. Digitalisglykosidernes
virkningsmekanisme studeres i
relation til deres receptorbinding og indflydelse på
hjertecellernes kontraktion samt for at påvise endogene
substanser, der øger digitalis' effekter. Endvidere
undersøges den kardiotoksiske effekt af adriamycin,
der anvendes ved kræftsygdomme, men som kan
give hjerteinsufficiens. Endvidere undersøges betablokkeres
indflydelse på kaliumbalancen samt om
propranol påvirker skjoldbruskkirtlen.
Den klinisk-farmakologiske forskning omfatter kliniske
og farmakokinetiske forhold ved brugen af 5-
aminosalicylsyre (5-ASA) mod colitis ulcerosa og
mb. Crohn; anvendelsen af 5-ASA er fordelagtig
p.g.a. færre bivirkninger. I andre projekter undersøges
pyridostigmins optimale anvendelse ved myastenia
gravis, ligesom prednisolons omsætning studeres
hos nyretransplanterede patienter.
Farmakologiske undersøgelser over allergiske lidelser:
Mastcellen er funktionelt af betydning ved allergiske
og inflammatoriske reaktioner, og mediatorer dannet
af og frigjort fra mastcellen menes at være årsag til
symptomerne ved allergiske lidelser af type I (f.eks.
høfeber, nældefeber og astma). Med henblik på optimal
behandling af disse sygdomme - herunder udvikling
af nye lægemidler og behandlingsprincipper
— er det af vigtighed at have kendskab til de mekanismer,
der medvirker i mastcelle-reaktionen samt disses
påvirkelighed af lægemidler og eksperimentelle
stoffer.
En klarlægning af subcellulære mekanismer nødvendiggør
anvendelse af rene cellepræparationer, og
peritonale mastceller, som kan isoleres til en næsten
homogen cellepopulation, er derfor en velegnet model
til dette formål. Ved stimulation af mastceller
frigøres bl.a. histamin, som patofysiologisk er af betydning
ved de allergiske sygdomme. Calcium vides
at være af betydning for histaminfrigørelse fra mastceller,
og mekanismer for calciums effekt undersøges.
Endvidere undersøges omsætningen af membranfosfolipider
og flerumættede fedtsyrer med henblik
på en afklaring af de aktive lipid-mediatorers betydning
ved mastcelle-stimulation. (N. Grosman).
Andre undersøgelser sigter også på at klarlægge
de grundlæggende mekanismer ved allergiske lidelser
som astma, høsnue og anafylaktisk shock. En
bedre forståelse af disse mekanismer vil kunne føre
til nye behandlingsmuligheder og mere effektive diagnostiske
målemetoder. Erhvervsbetinget allergi
udgør et stigende problem, og disse lidelser vil også
blive inkluderet i vore undersøgelser.
Hos den allergiske person vil cellerne frigøre histamin
og lignende stoffer, som er ansvarlige for symptomerne.
Denne frigørelse er således af væsentlig betydning
for sygdommens opståen. Hos yngre personer
skyldes frigørelsen hovedsageligt IgE-antistoffer,
medens årsagen oftest er ukendt hos voksne. Det er
vigtigt at opklare mekanismen ved voksen-astmaen,
da disse lidelser kan være vanskelige at behandle.
Astmaen opstår ofte i tilslutning til infektioner.
Vi har fundet, at forskellige bakterier frigør histamin,
og at man ikke behøver at være allergisk over
for bakterien for at frigøre histamin. Dette er vigtigt,
fordi det betyder, at infektioner med vidt forskellige
stammer vil kunne forårsage histaminfrigørelse og
hermed være ansvarlige for symptomerne.
Vi mener her at være på sporet af en ny patogen
mekanisme. Eksperimenter med lektin-bindende
sukkerarter antyder, at bakterier stimulerer cellerne
til histaminfrigørelse ved lektin-medierede reaktioner.
Disse reaktioner undersøges nærmere med henblik
på nye behandlingsmuligheder, men også fordi
de måske kan fa generel betydning for forståelsen af
cellebiologiske reaktioner som inflammation, cellecelle
interaktion og forsvarsmekanismer.
En terapeutiske mulighed ligger i at nedsætte cellernes
optagelse af kalcium. Det er kendt, at kalciumantagonister
har en sådan effekt på hjerte- og
karmuskulatur. En analog virkning på mastceller må
kunne resultere i nedsat histaminfrigørelse. Verapamil
og de nye stoffer nimodipin og nifedipen viste en
let nedsættelse, men mere potente stoffer bør kreeres.
Et væsentligt problem for bekæmpelse af erhvervsbetinget
astma er, at de grundlæggende mekanismer
bag disse lidelser er lidet kendte. Vi har fundet, at
visse smags- og tilsætningsstoffer, som benyttes i penicillinpræparater,
frigør histamin ved /^-allergiske
mekanismer (histaminliberator effekt). Denne effekt
kan forklare de sporadiske astmalignende tilfælde,
som ses hos arbejdere beskæftiget med påfyldning af
Det lægevidenskabelige Fakultet 359
penicillinpræparater, hvor det ikke har været muligt
at påvise penicillinallergi. Da histaminliberator effekten
er ret harmløs, er det vigtigt at afsløre, om
arbejdsbetinget astma skyldes denne effekt og ikke
allergi.
En ny og enkel metode er under udvikling på laboratoriet
til afsløring af, hvilke stoffer patienten er
overfølsom overfor. Det kan være traditionelle antigener
som pollen, husstøv og dyrehår, men også visse
fødemidler (fødemiddelallergikere, som ikke tåler
farvestoffer, konserveringsmidler og lignende), lægemidler
(visse patienter tåler ikke penicillin eller medikamenter,
som bruges i forbindelse med narkose
og røntgenundersøgelse, idet disse stoffer kan fremkalde
en livstruende shocktilstand), skimmelsvampe
(disse svampe trives i befugtningsanlæg, som ikke
renses tilstrækkeligt, hvorfra de spredes og udvikler
astma hos følsomme patienter. Denne arbejdsbetingede
astma kendes bl.a. fra trykkerier) og bakterier
(bakteriel betinget astma hvor infektionen har udviklet
en svær form for astma - »intrinsic asthma« —
som er vanskelig at diagnosticere og behandle og
som kræver langvarig indlæggelse).
Metoden er baseret på hurtig analyse af en blodprøve
fra patienten og søges udviklet til hospitalsvenlig
kitmetode.
Sammenlignende undersøgelser har vist, at vor
nye undersøgelsesmetode må antages at indebære
fordele frem for RAST metoden ved større følsomhed
og specificitet. Det er derfor muligt, at måling af
allergi i fremtiden vil blive baseret på denne nye
metode. (S. Norn og P. Stahl Skov).
Centralnervesystemets farmakologi:
Neuro peptider:
Ved siden af de klassiske neurogene transmittere
som acetylkolin, noradrenalin, dopamin og serotonin
er et stadigt større antal peptider oplagret i nerveendeterminaler
identificeret i centralnervesystemet.
Disse nervepeptider er også påvist i perifere og
autonome nerveendeterminaler. Ved siden af association
til nervevæv forekommer de samtidig i hormonale
(exokrine og endokrine) cellesystemer og i specifikke,
men diffuse celler i mave-tarmkanalen, respirations-
og urinveje. Disse peptider har ofte potente
farmakologiske effekter på nervetransmission, glat
muskel og exokrine såvel som endokrine funktioner.
Ved fremkomsten af moderne oprensningsmetoder
og andre fremskridt inden for peptidkemien har nervepeptider
kunnet isoleres, sekveneres og syntetiseres,
såvel som strukturanaloger er fremdraget i et
stedse stigende antal. Nervepeptider forekommer i
alle dele af hjernen. For identifikation og kvantitering
har tilkomsten og videreudviklingen af radioimmunologiske
og neurocytokemiske metoder været af
24*
afgørende betydning. Hjernens cortex (barken) indeholder
således hovedsageligt kolecystokinin
(CCK) og vasoaktiv intestinal polypeptid (VIP).
Subkortikale strukturer specielt hypothalamus, mesencephalon,
det limbiske system og medulla oblongata
er også rigeligt forsynet med peptidholdige nerver.
For eksempel indeholder spinale sensoriske
ganglieneuroner substans P, somatostatin, VIP,
CCK og angiotensin, medens spinale interneuroner i
de dorsale horn indeholder substans P og neurotensin.
Peptidernes distribution indicerer en kompleks
mekanisme for nociceptive impulser. Den centrale
proces for at bearbejde sådanne impulser er endnu
mere kompleks og involverer bl.a. basale ganglier og
substantia nigra; disse områder er også rigt forsynet
med peptidholdige neuroner.
Opdagelsen af endogene opiater af peptidnatur i
hjernen har givet anledning til nye ideer om behandling
af smerte og narkotikaafhængighed. Inden for
psykiatrien har den lange række af hjernepeptider
givet anledning til nytænkning og nye eksperimentelle
muligheder for at påvirke adfærdsmønstre. Specifik
lokalisation af hjernepeptider antyder deres
mulige rolle i kontrol af adfærd, emotioner, seksualitet
og søvn. For visse peptider gælder, at specifikke
hjernefunktioner allerede har kunnet konstateres — i
hvert fald i dyreforsøg. CCK giver anledning til
mæthedsfølelse, neurotensin og bombesin regulerer
legemstemperaturen, og vasopressin, kortikotropin,
alfa-melancocytstimulerende hormon og beta-lipoprotein
påvirker indlærings- og hukommelsesfunktionen.
Dertil kommer, at CCK i humankliniske forsøg
hævdes at påvirke schizofreni i positiv retning,
noget som dog stadig afventer verifikation i et større
blindt klinisk forsøg.
Den farmakodynamiske virkning af disse hjernepeptider
er stort set ukendt. Deres tilstedeværelse i
nerveterminaler, deres frigørelse gennem nervestimulering,
deres effekter (aktiverende alternativt
hæmmende) på neuronal aktivitet taler for, at de
bindes til specifikke receptorer i de post- eller præsynaptiske
nervemembraner. Herigennem fremkalder
de en ændret nerveaktivitet (præ- eller postsynaptisk),
hvorigennem specifikke (ofte exitatoriske)
effekter opstår. Meget taler også for, at de virker
neuromodulatorisk, d.v.s. modificerer effekten af de
klassiske neurogene transmittere. Samtidig oplagring
af de samme neuroner af noradrenalin og somastotatin
eller neurotensin, acetylkolin og VIP, dopamin
og CCK samt serotonin og TRH eller substans
P taler for en interaktion mellem de klassiske transmittere
og de nyopdagede hjernepeptider.
Den biokemiske effekt på cellulært plan samt identifikationen
af specifikke peptidreceptorer i CNS forventes
at udgøre et fundamentalt forskningsområde
inden for de næste 10 år, hvor biokemi receptorim360
Universitetets årbog 1983
munologi og farmakologi tilsammen kan forventes at
give nye afgørende kundskaber inden for neurofarmakologi
og psykiatri, hvilket igen kan forventes at
føre til udnyttelsen af peptider som potentielle lægemidler
i forskellige kliniske sammenhænge. (B. Diamant).
Smertestillende lægemidlers farmakologi:
Studiet af de smertestillende lægemidlers farmakologi
har til formål at forbedre behandlingen af patienter
med akutte og kroniske smerter.
Kliniske undersøgelser har vist, at man ved indsprøjtning
af en lille dosis morfin epiduralt, d.v.s. i
vævet umiddelbart uden for rygmarvshinden, kan
fremkalde effektiv, langvarig smertelindring. Igangværende
undersøgelser på forsøgsdyr belyser morfins
skæbne i organismen med denne administrationsform
ved hjælp af analyse af stoffets koncentrationsforløb
i væsken omkring rygmarven og i blodet (C.
Broen Christensen og J. Aas Jansen i samarbejde
med H. B. Andersen, KAS Glostrup).
Antidepressive lægemidler og lithium har terapeutisk
effekt ved visse kroniske smertetilstande. Man
kunne derfor forestille sig, at disse stoffers virkning
bl.a. bestod i påvirkning af opiatreceptorer, d.v.s.
funktionelle bindingssteder i centralnervesystemet,
hvortil morfinlignende stoffer skal bindes for at udøve
smertestillende effekt.
Hypotesen afprøves ved undersøgelse af opiatreceptorer
i hjernedele fra rotter, der er behandlet med
et antidepressivt middel (nomifensin) og/eller lithium
(C. Broen Christensen, R. Klysner og A. Geisler).
Lithiums og antidepressive Ugemidlers virkningsmekanismer:
Lithiums og antidepressive medikamenters forebyggende
og terapeutiske effekter ved behandling af manio-
depressive tilstande er ikke kun af stor betydning
i den psykiatriske klinik. Farmakologiske undersøgelser
af disse stoffer må også tillægges stor værdi,
idet klarlæggelse af deres virkningsmekanismer vil
give os indsigt i de biologiske forstyrrelser, der ligger
til grund for de abnorme stemningsændringer: mani
og depression.
Lithium og antidepressiva har mange farmakologiske
effekter, hvilket — i forbindelse med hjernens
anatomiske og funktionelle kompleksitet — gør det
overordentlig vanskeligt at opnå sikre konklusioner
og bekræftelse respektive afkræftelse af de mange teorier
inden for dette forskningsområde. En forskningsstrategi
er at undersøge de hjernefunktioner,
der påvirkes af såvel lithium som antidepressiva og
som iøvrigt tillægges betydning for regulation af
stemningslejet. En dominerende hypotese inden for
dette forskningsområde er, at ændringer i og påvirkninger
af det noradrenalin-følsomme (beta-adrenerge)
enzym adenylat cyklase, som er lokaliseret postsynaptisk,
d.v.s på den modtagende celle i spalten
mellem to kommunikerende nerveceller, er af central
betydning for udvikling af abnorme stemningstilstande
og deres medikamentelle behandling. En
række undersøgelser har vist, at kronisk behandling
med antidepressiva og lithium modificerer (hæmmer)
funktionen af hjernens beta-adrenerge adenylat
cyklase system, men de involverede molekylære mekanismer
er kun ufuldstændigt opklaret. De følgende
undersøgelser har til formål at belyse disse mekanismer,
som synes at omfatte ændringer i antal og/eller
funktion af beta-adrenerge receptorer (specifikke
bindingssteder for noradrenalin på nervecellens
overflade) eller i de processer, der overfører receptorpåvirkninger
fra cellemembranens udside til cellens
indre funktioner.
I igangværende undersøgelser på dyrkede neuroner
(nerveceller) og gliaceller (støtteceller i centralnervesystemet)
karakteriseres disse cellers beta-adrenerge
receptorer systemer i undertyper (betai- og
beta2-receptorer) og deres påvirkelighed af lithium
og antidepressiva vurderes ved at bestemme cyklisk
AMP, som er adenylat cyklasens produkt (A. Geisler
i samarbejde med R. Klysner og A. Schousboe, Biokemisk
afd. A, Panum Instituttet).
Lithiums angrebspunkt på selve adenylat cyklase
systemet søges klarlagt ved sammenlignende undersøgelser
af lithiums og rubidiums indflydelse på adenylat
cyklase aktiviteten i intakt hjernevæv (slices)
fra rotter. Rubidium har teoretisk og måske også
klinisk betydning. Rubidium er som lithium en monovalent
ion, men i modsætning til lithium, som har
en antimanisk effekt, er der initiale observationer,
der tyder på, at rubidium kan forværre en mani og
besidder antidepressive egenskaber. Det er derfor af
interesse, at nylige undersøgelser har vist, at rubidium
øger den hormon-stimulerede cyklisk AMP syntese
i modsætning til lithium, som hæmmer denne.
Kronisk behandling af rotter med en række psykoaktive
stoffer medfører adaptive ændringer i rottehjernens
noradrenalin-sensitive adenylat cyklase systems
komponenter. En undersøgelse har til formål
at belyse ændringer i selve enzymet (den katalytiske
subunit), som kan aktiveres selektivt med stoffet
forskolin, der i årtusinder har været anvendt i indisk
folkemedicin. Vore foreløbige undersøgelser synes at
vise, at kronisk lithiumbehandling hæmmer den
forskolin-stimulerede enzymaktivitet (A. Geisler i
samarbejde med cand.scient. P. H. Hansen).
Hormonal aktivering af adenylat cyklasen reguleres
bifasisk af kalcium ligesom GTP (guanosintrifosfat)
har afgørende betydning for den hormonale stimulation
af enzymet. To sideløbende projekter undersøger
lithiums indflydelse på disse regulatoriske
Det lægevidenskabelige Fakultet 361
processer (A. Geisler i samarbejde med stud.med.
C.-J. Arum og stud.scient. A. Mørch).
Visse undersøgelser tyder på, at lithium »stabiliserer
« cellemembranens flydende egenskaber (fluiditet).
For at belyse denne teori undersøges om lithium
kan modvirke alkohols evne til at øge membranens
fluiditet. Dette kan vises ved, at alkohol potenserer
den hormon-stimulerede cyklisk AMP syntese. Som
modelsystem anvendes humane neutrofile leukocytter
(hvide blodlegemer), idet det undersøges om alkohols
virkninger på cellernes membranegenskaber
modvirkes af lithium (A. Geisler i samarbejde med
stud. med. I. Bjørnholm).
Organiske opløsningsmidlers neurotoksiske effekt:
Som følge af det store forbrug af organiske opløsningsmidler
og den stigende erkendelse af deres neurotoksiske
effekt, sigter projektet mod
1) at finde de biokemiske ændringer, som kan forklare
de neurologiske symptomer, der observeres efter
erhvervsmæssig anvendelse af organiske opløsningsmidler.
2) at udvikle en metode, hvormed man på kort tid og
med lille ressourceforbrug, kan afgøre om et stof
har neurotoksisk effekt.
Som modelsystemer anvendes synaptosomer (udpræparerede
nerveender fra centralnervesystemet)
til undersøgelse af centrale effekter og ischiasnerver
til undersøgelse af perifere effekter. Som forsøgsdyr
anvendes rotter.
I kroniske forsøg med bedøvelsesmidler til indånding
(inhalationsanæstetika) har man iagttaget ændringer
i cellemembranens lipidsammensætning,
d.v.s. ændret forhold mellem cholesterol og phosporlipider
og ændret fedtsyresammensætning i sidstnævnte.
Lipidsammensætningen har betydning for
membranens fysisk-kemiske egenskaber og dermed
for den biologiske funktion. For at undersøge om
organiske opløsningsmidler har samme effekt, udsættes
rotter dagligt i tolv timer for en atmosfære
indeholdende 5 gange den hygiejniske grænseværdi
af toluen. Efter perioder på 2 uger til halvandet års
påvirkning undersøges for mulig fremkomst af ændringer
i lipidfraktionen ved hjælp af tyndtlags- og
gaskromatografi.
Fra undersøgelser med inhalationsanæstetika ved
man, at disse opløses i nervecellemembranen og deres
virkning antages at skyldes en ændring af membranens
funktion som følge af denne indlejring. Da
organiske opløsningsmidler virker bedøvende i høje
koncentrationer (f.eks. ved sniffing), må det antages,
at virkningsmekanismen er den samme. I fysisk-kemisk
henseende har inhalationsanæstetika og organiske
opløsningermidler da også mange lighedspunkter.
Da undersøgelsen af toluens indflydelse på calciumtransporten
over nervecellemembranen ikke gav
noget entydigt billede af en mulig effekt, er undersøgelsen
udvidet til også at omfatte toluens indflydelse
på cellemembranens energiproducerende system.
Membranens energibehov dækkes ved spaltning af
energirigt adenosintrifosfat (ATP) under indvirkning
af enzymet ATPase.
Visse opløsningsmidler, f.eks. ekstraktionsbenzin,
medfører perifere nerveskader, der kan føre til lammelser.
Anatomisk ytrer skaderne sig ved degenerering
af nervefibrene og funktionelt ved nedsat transport
af vigtige substanser i nerverne. Transporten
foregår langs rørformede strukturer (mikrotubuli) og
kræver tilførelse af energi i form af ATP. Hvis ATPase-
aktiviteten påvirkes af organiske opløsningsmidler,
hæmmes transporten som følge af manglende
energitilførsel.
ATPase-aktiviteten over for tilsat ATP undersøges
for ekstraktionsbenzins (hexandions) vedkommende
i ischiasnerver og for toluens vedkommende såvel i
synaptosomer som ischiasnerver. ATPase-projektet
gennemføres i delvist samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet.
(S. Edelfors og A. Ravn-Jonsen).
Lithiums virkninger på nyrernes funktion og struktur:
Lithium (Li) anvendes ved behandling af maniodepressiv
psykose. Lithiumbehandlingen strækker
sig altid over adskillige år og er ofte livslang behandling.
Derfor er langtidsvirkningerne på vitale organsystemer
af stor interesse. Projektet tager sigte på at
belyse virkningerne på nyrefunktionen ved kronisk
indgift af Li til rotter.
1. Mekanismen ved Li-induceret polyuri:
En hyppig bivirkning er polyuri og nedsat evne til at
koncentrere urinen som følge af nedsat følsomhed for
antidiuretisk hormon (ADH). Denne effekt er ledsaget
af enzymhistokemiske forandringer i samlerørene,
hvorimod der ikke er nogen direkte sammenhæng
med de morfologiske forandringer. Behandling
med neuroleptika reducerer både de funktionelle og
de histokemiske forandringer (S. Christensen i samarbejde
med T. Nørgaard, KAS Glostrup).
Li's cellulære virkningsmekanisme er under et
halvt års ophold ved Mayo Clinic, USA, blevet belyst
ved undersøgelser på samlerør isoleret ved mikrodissektion.
Forsøgene viste, at Li hæmmer dannelsen
af cyklisk AMP, som er den intracellulære
mediator for ADH's virkning på vandreabsorptionen.
Dette sker ved hæmning af den katalytiske del
af adenylat cyklasen, det enzym som omdanner ATP
til cyklisk AMP. Samtidig ses en forøgelse af samlerørenes
proteinindhold og diameter samt i aktiviteten
af mitokondrieenzymer. Li nedsætter også urinstofkoncentrationen
i nyrernes papil, hvilket kan
362 Universitetets årbog 1983
medvirke til den nedsatte evne til at koncentrere urinen
(S. Christensen i samarbejde med T. P. Dousa,
Mayo Clinic, USA).
2. Lithium-induceret kronisk uræmi:
Ved behandling af rotter fra fødselen fremkalder Li
svære morfologiske nyreforandringer (»Li-induceret
nefropati«) ledsaget af kronisk uræmi, som er irreversibel
efter ophør af Li-behandlingen.
Denne model benyttes til kvantitative studier over
relationen mellem funktionsnedsættelse og morfologiske
forandringer. Det er vist, at uræmien er korreleret
til graden af interstitiel fibrose og til en reduktion
af mængden af proksimale tubuli. Modellen anses
for velegnet til belysning af patofysiologien ved
kronisk nyreinsufilciens (S. Christensen i samarbejde
med P. D. Ottosen og S. Olsen, Århus Kommunehospital.
Digitalisglykosiders virkning og receptorkinetik:
Digitalisglykosiderne antages at have mindst to myokardielle
virkningsmekanismer - én der fremmer
calciumtransporten ind i cellen - en anden der via en
påvirkning af Na-K-ATPasen reducerer calciumtransporten
ud af cellen.
For at belyse disse mekanismer foretages receptorkinetiske
undersøgelser på isolerede myokardieceller,
idet bindingsforholdene for digitalisglykosider og
disses interaktioner med nærtstående steroider studeres
med henblik på receptor-kinetiske karakteristika.
Disse bindingskinetiske forhold sammenlignes
med farmakodynamiske påvirkninger ved måling af
myokardiecellers kontraktionshastighed ved forskellige
påvirkninger.
Virkningen af digitalisglykosider og interaktionen
med dels beslægtede steroider dels andre lægemidler,
der påvirker cellemembranens kationtransport, undersøges
på isoleret human atriemuskulatur. Tillige
undersøges evt. endogene substanser med enten
egen inotrop effekt eller med egenskaber, der faciliterer
digitalisbindingen. Dette arbejde foregår i samarbejde
med thoraxkirurgisk afdeling på Rigshospitalet
(E. Steiness, S. WaldorfTog E. Hjelms).
Kardiotoksicitet ved cancerterapi:
Adriamycin og beslægtede kemoterapeutika har foruden
generelle celletoksiske virkninger også en specifik
myokardiecelletoksisk effekt, som medfører udvikling
af svær og muligvis dødelig hjerteinsufficiens.
Virkningsmekanismen for denne toksiske efTekt på
myokardieceller er ukendt. På myokardiecellekulturer
studeres dels bindingskinetiske forhold for adriamycin
og dels dets effekt på forskellige metaboliske
processer med henblik på at vurdere muligheder for
at beskytte myokardiecellen mod adriamycins toksiske
effekter. (E. Steiness og stud.lic.pharm. K. Wassermann).
Beta-blokkere og hypertension:
Beta-receptorblokerende farmaka anvendes i betydeligt
omfang til behandling af patienter med forhøjet
blodtryk. Undersøgelser har vist, at hypertensionspatienter
under denne behandling udvikler negativ
kaliumbalance uden samtidige ændringer i
plasmakaliumkoncentrationen. Beta-blokkernes påvirkning
af organismens kaliumhomøostase studeres
i korttidsstudier på mennesker med henblik på at
afklare, om denne virkning er korreleret til blokeringen
af beta)-receptorer eller af beta2-receptorer. Det
er endvidere hensigten at afklare, om det alene er
den renale behandling af kalium, der ændres ved
beta-blokkerbehandling eller om også den cellulære
deponering af kalium påvirkes under beta-blokkerbehandlingen.
Dette arbejde udføres i samarbejde
med medicinsk afdeling B, Rigshospitalet (E. Steiness,
S. WaldorfT og P. B. Hansen).
Herudover studeres propranolols og hovedmetabolitten
4-OH-propranolols indflydelse på tyreoideastofskiftet
hos patienter med forhøjet blodtryk i
samarbejde med medicinsk afdeling M, Frederiksberg
Hospital (H. H. Lausen, E. Steiness og B.
Lumholtz).
Klinisk farmakologi:
5-aminosalicylsyre (5-ASA) ved kronisk inflammatoriske
tarmlidelser: Udviklingsarbejdet med dette
stof, som er den aktive del af salazopyrin (SASP),
fortsætter med undersøgelser på både colitis ulcerosa
og mb. Crohn patienter. De kinetiske forhold ved
applikation med såvel en »slow release« tablet som
rektal instillation viser, at 5-ASA befinder sig på
virkningsstedet (tarmslimhinden) i passende koncentration.
Parallelle undersøgelser over SASP viser,
at de benyttede 5-ASA præparationer opfører sig i
organismen, som var 5-ASA indgivet i form af SASP,
og at der er forskel i acetyleringskapaciteten mellem
voksne og børn. En lang række undersøgelser er i
gang vedrørende den kliniske brugbarhed af 5-ASA
præparationer, men allerede nu synes fordelene
(bl.a. langt færre bivirkninger end SASP) at være
klare (E. Hvidberg i samarbejde med bl.a. Rigshospitalet
afd. P, KAS Herlev afd. C, KAS Glostrup
afd. F, Danmarks Farmaceutiske Højskole).
Pyridostigmins kinetik hos patienter med myastenia
gravis: Undersøgelserne har klart vist, at variationen
mellem patienterne m.h.t. den nødvendige dosisstørrelse
kun i ringe grad afhænger af forskelle i kinetikken,
men derimod af stoflets virkningsgrad (farmakodynamikken)
hos den enkelte patient. Fortsatte
Det lægevidenskabelige Fakultet 363
undersøgelser skal yderligere forbedre mulighederne
for optimal dosering. (E. Hvidberg i samarbejde
med Rigshospitalet neuromed.afd. og klinisk-kemisk
afd.).
Prednisolons omsætning hos nyretransplanterede
patienter: Resultaterne viser en betydelig konstans
hos den enkelte patient selv under mange måneders
behandling. Fortsatte undersøgelser går ud på afsløring
af interaktioner med tuberkulostatika, immunosuppresive
midler m.fl. (E. Hvidberg i samarbejde
med Rigshospitalet med.afd. P og Vævstypelaboratoriet).
Antibiotisk profylakse ved shuntoperation (neurokirurgi);
Et flerårigt projekt er ved at være afsluttet.
Det viser, at under forudsætning af omhyggelig operationsteknik
er yderligere antibiotisk profylakse ikke
nogen fordel. (E. Hvidberg i samarbejde med
Rigshospitalet neurokir. afd. og klinisk-bakteriologisk
afd., Hvidovre Hospital, neurokir. afd.).
Toksikologiske undersøgelser:
Projekterne vedrørende dextropropoxifen og borsyres
farmakokinetik og toksikologiske virkningsmekanismer
(J. Schou i samarbejde med L. F. Gram, J.
Aas Jansen, K. Brøsen, B. Aggerbeck m.fl.) er nu
afsluttede. Flere artikler er antaget til publikation og
et par er under færdiggørelse.
Med en samarbejdskontrakt med Miljøstyrelsen
udføres undersøgelser over kemiske stoflers allergene
egenskaber og prædiktive hudtests betydning af 1.
reservelæge K. E. Andersen i samarbejde med J.
Schou.
Under planlægning er et projekt vedrørende de
toksikologiske egenskaber af blandinger af bekæmpelsesmidler
med forskellig eller lignende toksikologisk
virkningsmekanisme (J. Schou).
Medico-tekniske undersøgelser:
Ved anæstesi anvendes ofte intubation af luftrøret og
tætning mellem luftrøret og tuben med en cuff. Der
er foretaget sammenlignende undersøgelser af læsioner
af trachea efter intubation, om cuflen tætner effektivt
mod aspiration til lungerne, undersøgelse af
lungefunktionen før og efter anæstesi samt af de subjektive
gener. Undersøgelserne foretages bl.a. med
fleksibelt fiberbronkoskop og omfatter to konventionelle
tuber og den nyudviklede NL tube med automatisk
cufltrykregulation. (N. Lomholt i samarbejde
med O. Petring, B. Adelhøj, N. O. Pedersen og M.
Lundberg, Anæstesiafdelingen, Kommunehospitalet,
København).
Ved kirurgiske operationer anvendes engangssugekatetre,
som ofte ikke virker tilfredsstillende. Der
er foretaget undersøgelser af sammenhængen mellem
udformning og effektivitet samt vævsbeskadigelse
med henblik på udformning af en mere hensigtsmæssig
konstruktion.
CO2 anvendes som anæstesimiddel før slagtning
på de fleste danske slagterier. Der er foretaget litteraturgennemgang
og publiceret oversigtsartikler om
emnet.
Undersøgelse af det implanterbare og resorberbare
polyglactins (vicryls) virkning på væv ved implantation
på kaniner (N. Lomholt i samarbejde med C.
Frimodt-Møller, KAS Gentofte).
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr.med. Jens Schou er hovedredaktør for
Acta pharmacologica et toxicologica.
Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er chefredaktør
for Lægeforeningens Medicinfortegnelse og i redaktionskomiteerne
for Acta pharmacologica et toxicologica,
European Journal of Clinical Pharmacology
og Core Journals in Clinical Pharmacology.
Anden virksomhed:
Lektor, dr.med. Eva Steiness er dekan for det lægevidenskabelige
fakultet og medlem af det faglige landsudvalg
for sundhedsuddannelser.
Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er medlem af
Sundhedsstyrelsens Registreringsnævn, Medicinudvalg,
Informationsnævn, Lægeforeningens lægemiddeludvalg
og formand, Rigshospitalets lægemiddelkomité.
Rejser:
Lektor, dr. pharm. Sten Christensen har været gæsteforsker
fra 14.2.83-20.8.83 ved The Department of
Physiology (Professor Dousa), Mayo Clinic, Rochester,
USA.
Publikationer:
Andersen, P.H., Geisler, A.: Characterization of and
drug influence on a calmodulin-sensitive phosphodiesterase
purifled from bovine brain. Acta
pharmacol et toxicol 53, s. 49-56, København
1983.
— , Klysner, R., Geisler, A.: Cyclic AMP Phosphodiesterase
Activity in Rat Brain Following Chronic
Treatment with Lithium, Imipramine, Reserpine,
and Combination s of Lithium with Imipramine
or Reserpine. Acta pharmacol et toxicol 53,
s. 337-43, København 1983.
Bjældager, P.A.L.,Jensen,J.B., Nielsen, L.P., Larsen,
N.-E., Hvidberg, E.F.: Pharmacokinetics ofCimetidine
in Patients Undergoing Hemodialysis. Nephron
34: 159-63, 1983.
364 Universitetets årbog 1983
Christensen, C.B., Henriksen, H.: Behandling af
cancersmerter med orale opiater. Præparatvalg og
dosering. Ugeskrift for Læger 25 (volumen 145), s.
1962-64, København 1983.
Christensen, S., Mærkedahl, H., Boss, K.H., Demant,
P.H.: Diuretika og nyreinsufficiens. Ugeskrift
for Læger 145, s. 2075-80, København 1983.
- : Effects of lithium on water intake and renal concentrating
ability in rats with vasopressin-deficient
diabetes insipidus (Brattleboro strain). Pfliigers
Archiv 396, s. 106—09, Springer Verlag, Vesttyskland
1983.
- , Ottosen, P.D.; Lithium-induced uremia in rats -
a new model of chronic renal failure. Pfliigers Archiv
399, s. 208-12, Springer-Verlag, Vesttyskland
1983.
Diamant, B., Rehfeld, J.F.: Peptider-fremtidige muligheder
i diagnostik og terapi. Patientbehandling
år 2000., A. Harrestrup Andersen, B. Mannor &
G. Myhre (Eds.), s. 77-94, København 1983.
Edelfor s. S.: The Effect of Long-term Lithium Treatment
on the Incorporation and Distribution of
"P-Orthosphoshpate into the Phospholipids from
Rat Synaptosomes. Acta pharmacol et toxicol 53,
s. 320-24, 1983.
Geisler, A.: Beta-adrenerg receptorfunktion efter behandling
med Antidepressiva. Biokemiske aspekter
ved depression, Arne Geisler, s. 20, København
1983.
- , Andersen, P., Klysner, R.: Cyclic AMP phosphodiesterase
acticity in rat brain following chronic
treatment with lithium, imipramine, reserpine
and combination of lithium with imipramine or
reserpine. Acta pharmacol et toxicol 53, s. 337-43,
København 1983.
Hvidberg, E.F.; Active metabolites in antiepileptic
therapy. Reflections on a pharmacological joker.
Acta Neurol Scand, suppl. 94: 9-13, 1983.
- : Multipraksisundersøgelser og behovsvurdering.
Ugeskrift for Læger, 145; 1067-68, 1983.
- , Juul, P.; Placebo ved klinisk lægemiddelvurdering,
I: Klinisk låkemedelsprovning. Nordiskt
Symposium Goteborg 1982. (Eds.: Gillis Johnsson
og Niels Svedmyr), s. 81-95. AB Håssle, Molndal,
Sverige, 1983.
Jensen, C., Skov, P.S., Norn, S.: Inhibitory effect of
calcium antagonists on histamine release from human
leukocytes. Allergy 38, s. 233-37, Munksgård,
København 1983.
- , Skov, P.S., Koch, C., Permin, H., Bøg-Hansen,
T.C., Løwenstein, H., Høiby, N., Norn, S.: Intrinsic
asthma and bacterial histamine release. Possible
role of bacterial surface lectins. Eur. J. Resp.
Dis. v ol. 64 suppl. 128 part II, s. 391—93, Munksgaard,
København 1983.
Lomholt, V.N.F.: CO2 Betåubung von Schlachttieren,
Behauptungen und Realiteten. Deutsche
Tieraerztliche Wochenschrift 2, bind 90, s. 66-68,
Hannover 1983.
Nielsen, O.H., Bondesen, S.: Kinetics of 5-Aminosalicylic
Acid afterjejunal Instillation in man. Br.J.
clin. Pharmac., 16: 738-40, 1983.
Norn, S., Skov, P.S., Jensen, C., Koch, C., Permin,
H., Bøg-Hansen, T., Løwenstein, H., Høiby, N.:
Intrinsic asthma and bacterial histamine release
via lectin effect. Agents and Actions 13, s. 210-12,
Birkhauser Verlag, Basel 1983.
- , Jensen, C., Skov, P.S.: In vivo arkl in vitro inhibition
of histamine release by calcium antagonist.
Eur. J. Respir. Dis. vol. 64 suppl. 128 part II, s.
394-97, 1983.
Permin, H., Skov, P.S., Norn, S.: Basophil histamine
release induced by leukocyte nuclei in patients
with rheumatoid arthritis. Allergy 38, s. 273—81,
Munksgaard, København 1983.
Rasmussen, S.N., Binder, V., Maier, K., Bondesen,
S., Fischer, C., Klotz, U., Hansen, S.H., Hvidberg,
E.F.: Treatment of Crohn's Disease With
Peroral 5-Aminosalicylic Acid. Gastroenterology
85: 1350-53, 1983.
Schou, J.S., Theilade, P.: Orto-klorbenzyliden-malonodinitril.
Det aktive stof i C S—tåregas. Ugeskrift
for Læger 145/12, s. 883—88, København
1983.
- : Nomifensin (Alival) og amning. Ugeskrift for Læger
145/3, s. 1, København 1983.
- : On the occasion of the 80th birthday of Erik
Jacobsen on July 10, 1983. Acta pharmacol et toxicol
53, s. 1-2, København 1983.
- : Alkohol, lægemidler og trafik. Alkoholdebat 12, s.
2, København 1983.
Schou, J., Theilade, P.: Orto-klorbenzylidenmalononitril
(korrespondance). Ugeskrift for Læger
145/19, s. 1462, København 1983.
Skov, P.S., Jensen, C., Norn, S., Bøg-Hansen, T.C.,
Løwenstein, H., Koch, C., Permin, H., Høiby, N.:
Possible involement of lectins in bacteria-induced
histamine release in intrinsec asthma. Lectins-
-Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry 3,
s. 27-36, W. de Gruyter, Berlin 1983.
Skov, P.S.: The allergic type 1 reaction in vitro studies
on human basophil leukocytes and rat mast
cells. København 1983, 28 s.
- , Norn, S., Weeke, B.: A rapid basophil histamine
release method. Eur.J.Respir.Dis. 64: suppl. 128,
part II, s. 387-90, Munksgaard, København
1983.
Waldorff, S., Hansen, P.B., Egeblad, J., Berning, J.,
Birch, Kjærgaard, H., Steiness, E.: Interactions
between digoxin and potassium sparring diretics.
Clinical Pharmacology and Therapetics 33,
s. 418-23, CV Mosby Company 1983.
Arne Geisler
Det lægevidenskabelige Fakultet 365
Almen medicin, hygiejne, retsmedicin
og socialmedicin
1. Institut for almen medicin
Historie:
Institut for almen medicin ved Københavns universitet
blev etableret i 1973 i en af de gamle professorvillaer.
Instituttets stab fra starten var professor +
en halvdagssekretær. Undervisningen i almen medicin
begyndte i efterårssemestret 1974. Instituttets
stab er i de forløbne 10 år udvidet med en heldagsstilling
og et eksternt lektorat. Heldagsstillingen er
forsøgsvis blevet opdelt i en halvdagsstilling og to
lektorvikariater. Instituttets lægelige stab har alle
funktion som alment praktiserende læger ved siden
af deres institutfunktion. I sidste halvdel af 70'erne
og første halvdel afSO'erne har et større antal stipendiater,
fondsaflønnede videnskabelige medarbejdere
m.v. haft tilknytning til instituttet. På nuværende
tidspunkt udgør disse medarbejdere et antal på 6.
Videreuddannelsen i almen medicin, der startede
i 1970, har til huse på 1. sal i instituttet.
Siden 1978 har den af Statens lægevidenskabelige
forskningsråd oprettede forskningsenhed haft til
huse i instituttet. Der er tale om et fælles forskningsmiljø,
med adskilt økonomi og administration.
Pr. 01.02.84 er forskningsenheden overgået i Sygesikringens
og Praktiserende lægers organisations regie.
Forskningsenhedens stab udgøres af en forskningsleder,
en videnskabelig medarbejder og en sekretær.
Det er tanken, at Institut for almen medicin i
1985/86 overflyttes til Panum Instituttet, sektion V.
Paul Backer
Stab:
Professor; Paul Backer, Lektor: Hanne Hollnagel.
Universitetsstipendiater: Lene Lier. Forskningsstipendiater:
Birthe Frimodt-Møller, Jørn Heldrup,
Finn Børlum Kristensen, Carsten Hendriksen, Kirsten
Hjort Sørensen og Lene Hollånder. Eksterne
lektorer: 3. Kliniske lektorer: 48.
Teknisk-administrativt personale: 20 timer ugl.: 2.
Central forskningsenhed for almen praksis (oprettet
af Statens lægevidenskabelige forskningsråd) har til
huse i instituttet. Dennes stab består af: Forskningsleder:
Poul A. Pedersen. Forskningsassistent
Dorte Gannik.
Teknisk-administrativt personale: 281/2 time ugl.: 1.
11 V2 time ugl.: 1.
Videreuddannelsen i almen medicin ved Københavns
universitet: Kursusleder: Nils Nørskov Andersen.
Teknisk-administrativt personale: 24 timer ugl.: 1.
16 timer ugl.: 1.
Forskningsvirksomhed:
Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbehandlingen/-
bekæmpelsen i befolkningen. Den praktiserende
læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen
både med hensyn til afsluttende behandling
af hovedparten af lidelser og med hensyn til
visitering til andre dele af sundhedsvæsenet. 60-
70 % af befolkningen har mindst én årlig kontakt
med egen læge, og den praktiserende læge har vigtige
funktioner i forhold til sundhedsvæsenet og tildeling
af sociale ydelser.
Forskningsområderne kommer derfor naturligt til
at omhandle såvel befolkningsproblemer, spørgsmål
omkring den primære sundhedstjeneste og problemer
i forbindelse med det indbyrdes samspil mellem
den primære sundhedstjeneste og andre sektorer.
Systematiseringen af forskningen er her udført på
samme måde som i betænkningen »Forskning og forsøgsvirksomhed
i den primære sundhedstjeneste« afgivet
af en arbejdsgruppe under Statens lægevidenskabelige
forskningsråd, januar 1976. I denne betænkning
er de enkelte forskningsområder beskrevet
nærmere. En del projekter løber over flere år. Hvis
projektet derfor er grundigt beskrevet i årbog 1982,
omtales kun projektets udvikling i det forløbne år.
1. Undersøgelser vedrørende befolkningens forhold:
1.1. Kortlægning af befolkningens helbredsproblemer (data
indsamlet fra selve befolkningen):
Befolkningsundersøgelsen af 1936-populationen i Glostrup:
Dette er en longitudinel epidemiologisk undersøgelse
af en totalpopulation født i 1936 og boende i Glostrup-
området. Ved første tværsnitsundersøgelse
blev 1052 mænd og kvinder, svarende til 88 % af
totalpopulationen helbredsundersøgt i ca. 7 timer.
Dataindsamlingen fandt sted på Københavns amts
sygehus i Glostrup fra 01.04.76-01.07.77. Datamaterialet
består af 1) omfattende spørgeskemamateriale
vedrørende symptomer, dagligdagsvaner, kontakter
med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug og psykosociale
forhold, 2) lægeundersøgelse, 3) parakliniske
tests (blodprøver, ekg., lungefunktion o.l.).
Formålet er:
l . A t b e s k r i v e s o m a t i s k e h e l b r e d s f o r h o l d , s å v e l
selvrapporteret helbred, kliniske tests samt lægevurderet
helbred.
366 Universitetets årbog 1983
2. At beskrive forbrug af sundhedsvæsen.
3. At beskrive forbrug af lægemidler.
4. At relatere de hyppigste symptomer og fund
samt forbrug af sundhedsvæsen og af lægemidler til
sociale forhold (køn, civilstand, social status og fag)
og til levevaner (rygevaner, alkoholvaner og
motion).
Befolkningsgruppen følges ved hjælp af følgende
registre: Hjerteregister, Dødsregister og Landspatientregister
for hospitalsindlæggelser.
3 års efterundersøgelse ved udsendelse af spørgeskema
er afsluttet.
Ny helbredsundersøgelse efter 5 år er afsluttet
01.09.82 — 92 % af de tidligere undersøgte deltog.
Resultater fra undersøgelsen publiceres løbende.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem
Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Medicinsk
afdeling C, Københavns amts sygehus i Glostrup og
Institut for almen medicin og ledes af Hanne Hollnagel
og Lisbeth Hedegaard.
Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en
undersøgelse af udvalgte aldersgrupper:
En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle
adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at
belyse: 1) den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og
holdning, 2) ovennævntes relation til social baggrund,
3) behovet for oplysning og rådgivning vedrørende
sexuelle spørgsmål, 4) hyppigheden af sexuel
dysfunktion og behov for behandling heraf, 5)
hvilke ændringer der måtte være sket i sexuel adfærd
i løbet af de sidste 30 år, samt 6) undersøge hvilke
forskelle der måtte være i sexuel adfærd, oplevelse,
viden og holdning mellem 22-, 40- og 70-årige kvinder.
Probanderne udtrækkes fra CPR-registret i et
afgrænset geografisk område. Probanderne indbydes
skriftligt, egen læge er så vidt muligt medunderskriver
af indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse.
Institut for almen medicin vil formidle kontakt til
praktiserende læger. Metoden er et struktureret interview,
foretaget af en kvindelig læge efter prækodet
skema. Optages på bånd. Informationer indlæses i
datamaskine og bearbejdes.
Projektet påbegyndt 01.03.80. I løbet af de første 6
måneder er der indhentet tilladelse til at fa udskrift
fra CPR-registret, opgørelser fra Danmarks Statistik,
der er foretaget sampling i samarbejde med Sociologisk
institut. Sagen har været i Københavns
amtsråd og to gange i Registertilsynet, før den endelige
tilladelse blev givet til, at udtrækket kunne køres
gennem Sygesikringsregistret med henblik på oplysning
om probandernes egen læge. Efter udsendt informationsbrev
til 204 læger i udvalgte kommuner i
Københavns amt blev dataindsamlingen (interviews)
påbegyndt 29.09.80 og afsluttet 31.09.82. 1 alt
155 læger blev opfordret til at medunderskrive indbydelser
til kvinderne. I alt 400 kvinder har deltaget.
Data er overført til kodeark og indtalt på bånd. Behandling
af data pågår p.t. (Inge Lunde, Gunvor
Kramshøj Larsen, Eva Fog, Karin Garde, Jytte
Madsen og Jørgen Kelstrup).
1.2. Kortlægning af kontaktbefolkningens helbredsproblemer
(data indsamlet via almen praksis):
Klage- og diagnosemønster i almen praksis. Projektet er
baseret på datamateriale, der er videreført fra Undersøgelse
i den primære sundhedstjeneste, som blev udført i
samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet og
Institut for almen medicin. Materialet omfatter ca.
500 praktiserende lægers én-dags registrering afhenvendelsesklager
og diagnoser i tre geografiske områder.
Til klassificering er anvendt en international
sygdomsklassifikation til brug i almen praksis (International
Classification of Health Problems in Primary
Care). Central forskningsenhed for almen
praksis og Institut for almen medicin. (Birthe Frimodt-
Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og
Poul A. Pedersen).
Arbejdsprocessen i almen praksis:
Der er i dag et stort behov for kendskab til almen
praksis' arbejdsopgaver og den måde, hvorpå de løses
i den eksisterende primære sundhedstjeneste.
Undersøgelsens formål er derfor en analyse af arbejdsprocessen
i almen praksis. Undersøgelsen udføres
i samarbejde mellem Central forskningsenhed for
almen praksis, Institut for almen medicin, Københavns
universitet. (Arbejdsgruppen består af Birthe
Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Jørn Heldrup, Hanne
Hollnagel og Poul A. Pedersen).
Forskningsprojektet er delt op i fire sammenhængende
delprojekter:
Delprojekt 1 - Forløbet af enkeltkontakter i almen praksis:
Beskrives på basis af foreliggende praksisundersøgelser
af nyere data, nemlig i den primære sundhedstjeneste
(se denne) og fra undersøgelsen »Sygdomsmønstret
i almen praksis«, foretaget af Århus amts
lægekredsforening. Materialet omfatter henholdsvis
500 og 200 praktiserende lægers 1-dags registrering
af henvendelsesklager og diagnoser i fire geografiske
områder. Formålet er at belyse forløbet af enkeltkontakter
ved at sammenholde givne klager med diagnose,
ydelser og eventuelt henvisninger. Analyserne
kan tegne et groft billede af arbejdsprocessen i almen
praksis ved enkeltkontakter og belyse sygdomsmønstret
i almen praksis, sådan som det tegner sig ved
brug af de forhåndenværende sygdomsklassifikationer
til brug i almen praksis: Knud Jacobsens symptomliste,
Poul Krogh-Jensens Praksis Sygdoms
Det lægevidenskabelige Fakultet 367
Klassifikation og International Classification of
Health Problems in Primary Care (ICHPPC 1. udgave).
Data er ved at blive analyseret.
Delprojekt 2 - Der voksne befolknings brug af ydelser hos
praktiserende læge i Københavns amt 1977-1979, belyst ved
en epidemiologisk undersøgelse via Sygesikringsregistret:
Ca. 92 % af den danske befolkning er tilknyttet en
almen lægepraksis som medlemmer af Sygesikringens
gruppe 1. Den øvrige del tilhører gruppe 2.
Sygesikringens afregningssystem med lægerne giver
mulighed for identifikation af a) patient, b) yderpraksis,
c) ydelsens art. Sygesikringssystemet giver
således mulighed for at kortlægge befolkningens forbrug
af ydelser via almen praksis. Der er planlagt en
række analyser. Den første vedrører den del af befolkningen
over 15 år i Københavns amt, som har
haft mindst en kontakt med almen praksis i perioden
01.01.77-01.11.79. Denne andel kaldes kontaktpopulation,
og den beskrives i forhold til køn, alder, sygesikringsgruppe,
gennemsnitsindkomsten i praksis'
hjemstedskommune, lægekøn og alder. Baggrundsbefolkningen
udgjordes af en stikprøve i befolkningen
over 15 år karakteriseret ved fødselsdato den 13.
august, bolig i Københavns amt i mere end en dag i
perioden, og — for gruppe 1 sikrede — tilknytning til
en praksis i amtet i mindst en dag i perioden. Stikprøven
omfattede 1250 personer. For disse personer
kendes antallet af dage, hvor de har været i stikprøven,
og »personer« gange »dage« indgår i nævneren i
den epidemiologiske rate i de følgende opgørelser.
Stikprøven var repræsentativ for den voksne befolkning
i Københavns amt.
Kontakterne omfatter konsultationer, sygebesøg i
hjemmet, telefonkonsultationer og receptfornyelser.
I løbet af det første år havde 82 % af kvinderne og
61 % af mændene haft mindst en kontakt med almen
praksis. I løbet af 3 år gjaldt dette 94 % af kvinderne
og 87 % af mændene.
For gruppe 1 sikrede mænd steg kontaktpopulationen
med stigende alder, for kvinder var der en anden
sammenhæng med alder, idet aldersgruppen 20-
44 havde den største kontaktpopulation.
Den andel af mændene henholdsvis kvinderne, der
havde mindst en kontakt med almen praksis, viste
ingen sammenhæng med lægernes alder og køn eller
med kommunernes gennemsnitsindkomst. De fundne
resultater ses i relation til nogle metodeproblemer.
Delprojekt 3 - En epidemiologisk undersøgelse af kontaktforløb
over 3 måneder i almen praksis:
En tilfældig stikprøve på 100 almene lægepraksis i
København blev udtaget. 54 praksis med ca. 77.000
voksne gruppe 1 patienter meldte sig. 1/30 af deres
patienter, svarende til 2.600, blev udvalgt og fulgt
gennem 3 måneder. Disse personer havde i alt 2800
kontakter, der fordelte sig således, at V2 af personerne
havde 0 kontakter, 1/4 havde 1 kontakt, og 1/4
havde mere end 1 kontakt.
Vi har indsamlet oplysninger om følgende:
Praksis/læge: Praksisstørrelse, praksisform, lægens
holdninger til almenmedicinske sygdomsbegreber
m.m.
Patienten: Køn, alder, tidligere kontakter med
praksis, lægernes baggrundskendskab til patienten
angående sociale forhold, helbredsforhold og psykiske
forhold. Patienten er anonymiseret.
Kontakter: Ved hver kontakt med de udvalgte personer
udfyldte lægen et skema angående personens
helbredsproblem, personens ønsker til lægen, lægens
opfattelse af helbredsproblemer, lægens handlinger,
tidligere og planlagte kontakter angående helbredsproblemer
og evt. diagnose. For hvert helbredsproblem
ved samme kontakt blev der udfyldt et nyt
skema.
Dataindsamlingen er afsluttet, og analyserne er
under udførelse.
Delprojekt 4 - Kontaktforløb belyst intensivt sociologisk:
Denne undersøgelse supplerer delprojekt 3, idet den
inddrager patientens sygdomsforståelse og forventninger
til lægen, samt lægens forventninger til kontakten.
Undersøgelsen giver derfor mulighed for at
sammenholde patientens og lægens sygdomsforståelse
og adfærd og kan dermed udbygge og fortolke
præmisserne for lægens beslutninger i udredningsforløbet.
Endelig skal undersøgelsen belyse, om kontaktforløb
kan identificeres meningsfuldt ved andre
kriterier end diagnosen. Undersøgelsen finder sted
ved observation og interview i 2 praksis (case studies)
i henholdsvis Københavns kommune og Frederiksborg
amt. Rapport fra den første praksis (pilotundersøgelse)
foreligger i stencil. Rapport fra den
anden praksis er under udarbejdelse.
1.3. Beskrivelse af symptomatologi, forløb, diagnose af visse
udvalgte tilstande i almen praksis:
Astma og allergisk rhinitis i almen praksis:
a) Debutalder ved astma og allergisk rhinitis.
Debutalderen ved de to sygdomme beskrives ved
anamnestisk debutalder, debutalder i en kohorte
korrigeret for død af anden årsag samt ved debutalder
i en kohorte uden hensyn til død af anden årsag.
Endelig kan debutalder beskrives ved faktisk debut
eller første kontakt til praksis i en undersøgelsesperiode.
Et arbejde herom er under udarbejdelse. Det
behandler debutalderproblemet med astma og allergisk
rhinitis som eksempler. Central forskningsenhed
368 Universitetets årbog 1983
for almen praksis (Poul A. Pedersen, Eva Rung Weeke,
Svend Kreiner).
b) Varighed af allergisk rhinitis.
Varigheden af allergisk rhinitis kan beregnes ud fra
oplysninger om incidens og prævalens. Et arbejde
herom er under udarbejdelse. Central forskningsenhed
for almen praksis (Poul A. Pedersen, Eva Rung
Weeke, Svend Kreiner).
c) Fem års prognosen ved astma og allergisk rhinitis.
Af et praksismateriale omfattende ca. 3000 astmaog
ca. 5000 allergisk rhinitis-patienter er udtrukket
en stikprøve bestående af mere end halvdelen. Der
søges oplysninger om disse personers sygdomsbillede
gennem 3-6 år ved kontakt gennem den indrapporterende
læge. Dataindsamling iværksat. Central
forskningsenhed for almen praksis (Peder Jelding-
Dannemand, Susanne Rygner, Eva Rung Weeke,
Poul A. Pedersen).
d) Høfeber og høfeberlignende sygdomme.
På grundlag af en række artikler om allergisk rhinitis
hos ca. 5000 personer registreret gennem et år i 153
almene lægepraksis i 1977-78 gives en oversigt over
høfeber og høfeberlignende sygdommes forekomst,
ætiologi, sæsonvariation, fødselsmånedsfordeling,
varighed m.v. Det er hensigten at søge frem til en
vurdering af fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder
over for denne sygdomsgruppe m.h.t.
forebyggelse og systematisk behandling. Central
forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen).
Betydningen af symptomet hæmaturi i almen praksis:
Patienter med hæmaturi følges i en prospektiv undersøgelse
over ét år med henblik på at vurdere den
prognostiske betydning af hæmaturi, specielt med
henblik på cancer, samt at forsøge at opstille et rationelt
undersøgelsesprogram ved hæmaturi i almen
praksis.
Dataindsamling startede maj 1982. Der er indgået
2000 personer i løbet af ét år. Spørgeskemabesvarelser
indhentes fra den praktiserende læge efter 3, 6 og
12 måneder. Central forskningsenhed for almen
praksis (Valdemar Hvidt, Christian Pedersen, Poul
A. Pedersen og Lars Bo Svendsen).
2. Metodologiske studier, herunder klassifikationer:
Hvordan får almen praksis oplysninger om patienterne?
Gennem et år registreres alle lejligheder, hvorved
der tilgår information om patienter til praksis (i konsultation,
ved sygebesøg, per telefon samt per korrespondance,
derimod ikke ved tilfældige oplysninger
fra familie m.v.). Oplysningerne fordeles på informationsvej,
uge, diagnose(r), køn, alder, individ, sygesikringsydelse
og andre diagnoser. Efter en omfattende
pilotundersøgelse er selve dataindsamlingen
startet den I. oktober 1983. Herved vil det være muligt
at relatere oplysninger til relativt veldefineret
basispopulation samt til årsopgørelser fra Sygesikringen
af praksis' ydelser i samme tidsrum. Central
forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen).
3. Den primære sundhedstjenestes forhold (funktioner, organisation
m.v.):
Etiske dimensioner i læge-patientforholdet:
Beskrivelse af læge-patientforholdets etiske dimensioner
specielt om patientens integritet og selvbestemmelse,
det informerede samtykke og etiske regler i
forbindelse med undersøgelse og behandling, ansvarlighed
og engagement, empatibegrebet og forudsætningen
for opbyggelsen af tillidsforholdet mellem
patient og læge. Institut for almen medicin (Axel
Engberg Pallesen og Frode Cam).
Kvindelige alment praktiserende lægers arbejdsforhold:
Undersøgelse af kvinders brug af primær lægetjeneste
og hermed kvantitativ og semi-kvalitativ analyse
af kvindelige praktiserende lægers kontakt- og henvendelsesmønster
sammenlignet med deres mandlige
kollegers.
Hypotesen er, at med samme patienttal har kvindelige
praktiserende læger en større arbejdsbyrde i
deres praksis end deres mandlige kolleger. De har
flere kvinder tilmeldt og hermed flere kontakter per
patient per dag. Endvidere at patientunderlaget m/k
for kvindelige practici ændres ved praksisalder i
modsætning til i mandspraksis.
Undersøgelsen er startet med en analyse af kvindelige
lægers placering i geografiske områder, praksisform
og -størrelse m.m. samt for Københavns vedkommende
forskelle i patienternes fordeling på køn
og alder ud fra eksisterende registre. Undersøgelsen
vil blive offentliggjort i delprojekter - 1. delprojekt i
løbet af 1984. Institut for almen medicin (Kirsten
Andersen, Gydde Asnæs, Aggi Kjær).
4. Samspillet mellem befolkningen og den primære sundhedstjeneste:
4.1. Befolkningens sundhedsnormer og dens sundheds- og sygdomsadfærd:
Der er betydelige forskelle mellem de enkelte menneskers
og forskellige gruppers tilbøjelighed til at søge
læge og til at udføre selvbehandling. Tilrettelæggelsen
af sundhedstjenesten forudsætter et kendskab til
de faktorer, der ligger bagved.
Det lægevidenskabelige Fakultet 369
Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet
af sygdom.
En undersøgelse af ryglidelser:
Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. 1) En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter
og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af sygeligheden,
herunder sygdommens udbredelse og former
hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre,
tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder
i Næstved kommune, henholdsvis et landsbyområde
og et nyere boligkvarter i Næstved by med henblik
på at belyse former og betydning af de informelle
sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser)
i forskellige typer af bolignetværk. 3) En forløbsundersøgelse
bestående af gentagne interviews (bånd, skemaer,
telefoninterviews) med 60 personer udvalgt
ved stratificeret sampling af personer indgående i
spørgeskemaundersøgelsen samt oplysninger vedrørende
disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen
indhentet fra behandlere. Forløbsundersøgelsen
strækker sig over et år. 4) En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion hos
to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen
og arten af sygdomsadfærd hos personer med
ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for
forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen
af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer
og ofientlige ressourcer under sygdomsforløbet,
særligt i forbindelse med ryglidelse.
Der foreligger rapport fra forundersøgelsen, delresultater
fra spørgeskemafasen er publiceret i Nordisk
Medicin samt i kongrespapirer. Resultatet fra spørgeskemafase,
forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase
planlægges samlet publiceret i løbet af 1984. Central
forskningsenhed for almen praksis og Institut for social
medicin (Dorte Gannik & Marianne Jespersen).
4.2. Forskning og forsøg med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
sigte:
Projekter omkring forebyggelse i særligt udsatte aldersgrupper
prioriteres højt, fx småbørn, skolebørn,
gravide og ældre.
4.2.1. Børn:
Profylakse i småbørnsalderen:
13 delprojekter om sundhedspleje, lægeundersøgelse
af småbørn og samarbejdsrelationer. Sundhedsplejerskerne
Eillian Faxholm, Jonna Lyster Petersen og
Helga Teilman, sygeplejerske Jette Petersen, sociolog
Bjørn E. Holstein og lægerne Per Hors, Niels
Michelsen, Nils Nørskov Andersen, Inge Born Rasmussen
og Hanne Risør. Gruppen har udgjort en
planlægnings- og forskergruppe under Det lægevidenskabelige
forskningsråd. Delprojekterne omfatter:
1) Beskrivelse af sundhedsplejerskernes arbejde
og 2) hjemmebesøg, 3) de alment praktiserende lægers
børneundersøgelser og 4) service og tilbud omkring
børneundersøgelser, 5) beslutningsprocesserne
omkring udvælgelse af børn til behovssundhedspleje,
6) intensive interviews af læger og forældre efter børneundersøgelser
og 7) intensive interviews af sundhedsplejersker
og forældre efter hjemmebesøg. 8)
Samarbejdsrelationer og faktorer, som er bestemmende
for samarbejdet mellem praktiserende læger
og sundhedsplejersker. 9) Beskrivelser af samarbejdsmodeller
i fire lokalsamfund omkring småbørn.
Enqueteundersøgelse blandt forældre om 10) småbørnsundersøgelser,
11) sundhedsplejerskebesøg og
12) pasningsmulighed for syge småbørn. 13) Enqueteundersøgelse
blandt forældre, som ikke benytter
børneundersøgelser. Samtlige projekter er afsluttet
og resultater publiceret. Sidst er i 1983 publiceret en
sammenfattende og konkluderende artikel, bl.a. omfattende
fremtidsperspektiver. (Gert Almind som
formand for planlægningsgruppen).
4.2.2. Gravide:
Forebyggelsen i svangerskabet med særligt henblik på almen
praksis:
Formålet er I) at belyse faktorer af betydning for
tidspunktet for I. vederlagsfri svangerskabsundersøgelse
hos egen læge, som markerer den gravides start
inden for den organiserede svangerskabshygiejne og
2) at belyse den specifikke effekt af sen indgang i
svangerskabshygiejnen, idet andre faktorer af betydning
for svangerskabets resultat i projektdesignet søges
udskilt. Det primære efiektmål er barnets fødselsvægt.
Materialet stammer dels fra et til formålet
oprettet forskningsregister byggende på oplysninger
fra indsendelsessedlen, som følger med den blodprøve,
der tages ved I. vederlagsfrie forebyggende undersøgelse
hos egen læge og dels fra »Det medicinske
Fødselsregister« i Danmarks statistik. Fødselsregistret
indeholder oplysninger om svangerskabets forløb,
fødslen, barnet og visse demografiske oplysninger
fra CPR-registret. Institut for almen medicin og
Statens seruminstitut (Finn Børlum Kristensen).
En screeningsundersøgelse af Diabetes Mellitus opstået i
svangerskabet:
Risikograviditeterne blandt de 2500 gravide kvinder
i Københavns kommune er blevet fulgt gennem hele
svangerskabet med faste-blodsukker, oral glucosetoleranstest
og hæmoglobin Alr-bestemmelser. Data370
Universitetets årbog 1983
indsamlingen for projektet er nu afsluttet og delartikler
under udarbejdelse. Institut for almen medicin
(Henrik Bindesbøl Mortensen).
En undersøgelse af den gravide!nyblevne barnefamilies problemer
og behov m.h.p. profylakse under 1. graviditet, ved
fødslen og i barnets første leveår:
I flere, gensidigt supplerende arbejder belyses den
normalpsykologiske, den emotionelt kriseprægede og
den psykisk syge reaktion på moderskabet. Mandens
oplevelser og reaktion på graviditet, fødsel, faderskab
samt vanskeligheder i parforhold og samliv belyses.
Hertil kommer en omfattende udviklingsbeskrivelse
af børnene i de første 10 mdr. Projektet kan
beskrives inden for 4 hovedområder: a) Den gravide-
/nyblevne barnefamilies problemer og behov m.h.p.
psykoprofylakse under 1. graviditet, fødslen i det hele
taget og i barnets første leveår. Herunder såvel
normalpsykologiske som kriseprægede forløb hos
den enkelte og i parforholdet, b) Spædbarnets udvikling
og dets samspil med forældrene, c) Fødslens
forløb og den tidligste kontakt med barnet, set i relation
til kvindens psykiske tilstand før og efter fødslen
og til mor-barn forholdets udvikling, d) En epidemiologisk
undersøgelse af indlæggelse på psykiatrisk
institution i forbindelse med graviditet, fødsel og puerperium.
Delundersøgelse d) udføres i samarbejde
med læge Marianne Kastrup og professor, dr. med
Ole Rafaelsen. Institut for almen medicin (Lene
Lier).
4.2.3. Fødende:
Nutidens hjemmefødsler:
En undersøgelse af forekomst og forløb af hjemmefødsler
i Storstrøms amt. Undersøgelsens formål er
bl.a. at registrere, hvor mange gravide der ønsker at
føde hjemme, når oplysning til befolkningen intensiveres,
at undersøge, hvem der ønsker at føde hjemme
og med hvilken motivation samt at beskrive og vurdere
forløbet af et antal hjemmefødsler i amtet i perioden
november 1980-april 1981, herunder betydningen
af hjemmefødslen for tilknytningsprocesser
til familien. Undersøgelsen omfatter 12 hjemmefødsler.
Familierne er interviewet ca. 3 uger før og ca. 2
uger efter fødslen ved hjælp af båndoptager. I datamaterialet
indgår tillige journaloplysninger. Undersøgelsen
tilsigter at give grundlag for en fornyet debat
om hjemmefødsel samt en nyvurdering af fødselsmiljøet
på institutionerne. Rapport om undersøgelsens
første fase udsendtes december 1982. Undersøgelsens
2. fase omfatter interviews med familierne
ca. 1 år efter fødslen. Her er bearbejdelse af data i
gang.
Undersøgelsen gennemførtes af jordemødrene Jytte
Møller og Susanne Houd samt psykolog Ulla
Markussen, læge Helga Wolff og sociolog Dorte
Gannik, Central forskningsenhed for almen praksis.
Undersøgelsen finansieres af Storstrøms amt, WHO
og Statens lægevidenskabelige forskningsråd.
4.2.4. Ældre:
Arbejdsgruppe vedrørende den praktiserende Uges opgaver
over for hjemmeboende ældre, et led i Kellog International
Scholarship Program on Health and Aging 1981-84.
Arbejdsgruppen består af Gert Almind (Institut for
almen medicin, København), Charles B. Freer (University
of Michigan Medical School, USA), J.A.M.
Gray (Community Health Office, Oxford, U.K.) og
Gregg Warskaw (Duke-Walls Family Medicine Center,
North Carolina, USA).
Gruppen har udarbejdet en rapport, som beskriver
nye former og erfaringer inden for praktiserende
lægers opgaver, specielt i forbindelse med at støtte
ældre hjemmeboendes muligheder for at undgå eller
reducere institutionsanbringelse. Materialet er indsamlet
gennem besøg og kontakter i Holland, Skandinavien,
Storbritannien og USA. En foreløbig rapport
blev indsendt i januar 1983. På basis af et meget
stort antal reaktioner fra institutter, organisationer
og enkeltpersoner i gruppemedlemmernes hjemlande
er den endelige rapport udarbejdet. Denne omfatter
forslag til forskning, serviceanordninger og uddannelse
inden for området. Endelig er udarbejdet
en kommenteret litteraturgennemgang. Rapporten
har siden november 1983 kunnet rekvireres hos forfatterne.
Gamle i København 78179:
En epidemiologisk, socialmedicinsk interventionsundersøgelse,
hvor 585 mænd og kvinder i aldersklasserne
75, 80 og 85 år er blevet interviewet af en
socialrådgiver og en læge samt helbredsundersøgt af
en læge i deres hjem ved et ca. 2 timer langt besøg.
Deltagerne samt en lige så stor kontrolgruppe er udvalgt
ved stratificeret random sampling. Data er indsamlet
fra november 1978 til december 1979 og består
af oplysning om: 1) sociale forhold (civilstand,
tidligere erhverv, boligforhold, økonomi, kontaktforhold,
hjælp via sygesikringskontorerne, ønsker med
hensyn til hjælp), 2) funktions status, 3) data indhentet
ved almindelig objektiv helbredsundersøgelse incl.
BT-måling, puls og peak-flow-rate samt 4) anamnestiske
oplysninger om eventuelle sygdomme, tidligere
indlæggelse, medicinforbrug og kostvaner. De deltagere,
der fandtes at have behov for hjælp via sygesikringskontorerne
eller brug for lægehjælp via egen læge
fik formidlet kontakten til de pågældende instanser
via interviewernes konklusion, fremsendt efter
Det lægevidenskabelige Fakultet 371
besøget. Effekten af denne intervention efter 3 år
(november 1981) er ved at blive beregnet ved at
sammenligne deltagergruppen med kontrolgruppen
på bl.a. følgende områder: 1) antal plejehjemsanbringelser,
2) antal hospitalsindlæggelser og -dage
og 3) antal dødsfald. Der er i den forbindelse indsamlet
spørgeskemaer fra deltagergruppe, kontrolgruppe
og nægtergruppe. Desuden er der indsamlet
oplysninger om hospitalsindlæggelser fra Landspatientregistret,
og der er indsamlet oplysninger om psykiatriske
indlæggelser fra Institut for psykiatrisk demografi
i Århus. Oplysninger om dødsfald er indhentet
fra CPR-registrét hver 1. november i årene
1979-80-81-82 og 83. Data fra base-line undersøgelsen
er indlæst på magnetbånd og bliver fortsat bearbejdet.
Metodeartikel samt artikel om boligforhold
og funktionstilstand er publiceret. Et arbejde om
gamle københavneres sociale netværk er under udarbejdelse.
Undersøgelsen er udgået fra Medicinsk afdeling
C, Bispebjerg hospital, og behandling af data
og arbejdet med publicering foregår på Institut for
almen medicin. (Kirsten Hjort Sørensen, Jan Sivertsen,
Marianne Schroll, Steffen Gjørup & Henning
Kirk).
Funktionsskemaundersøgelse på to langtidsmedicinske afdelinger:
Der er udarbejdet et aktivitetsskema på baggrund af
et udvidet funktionsskema, der er anvendt i undersøgelsen
»Gamle i København«.
Det nye skema er anvendt på 50 konsekutivt indlagte
patienter på henholdsvis langtidsmedicinsk afdeling
XC, Bispebjerg hospital, og 48 patienter indlagt
på langtidsmedicinsk afdeling C, K.A.S., Glostrup.
Det nye funktionsskema er sammenlignet med
det for øjeblikket anvendte plejepoint-skema med
hensyn til informationsmængde kontra anvendelighed
i den daglige rutine. Desuden er der foretaget en
sammenligning af funktionsstatus hos patient-klientellet
på de to afdelinger, og endelig er ændringen i
funktionsniveau i løbet af indlæggelsen ved at blive
beregnet. To artikler om beskrivelsen af det nye skema
samt dets anvendelse ved indlæggelsen på de
langtidsmedicinske afdelinger er publiceret. Et arbejde
om anvendeligheden er under udarbejdelse.
Arbejderne udgår fra Medicinsk afdeling C, K.A.S.,
Glostrup, Medicinsk afdeling XC, Bispebjerg hospital
og Institut for almen medicin. (Kirsten Hjort
Sørensen, Ulla Jørgensen, Elsebeth Tjalve, Marianne
KirkhoiTog Dorte Froberg).
Socialmedicinsk opsøgende forskningsprojekt blandt ældre i
Rødovre kommune:
Formålet med dette projekt er en prospektiv kontrolleret
undersøgelse af, om et opsøgende arbejde efterfulgt
af opfølgende hjælpeforanstaltninger hos ældre
over 75 år i Rødovre kommune har forebyggende
virkning på antallet af plejehjemsanbringelser, hospitalsindlæggelser
og kontakter med primær lægetjeneste.
Det er hensigten at belyse sociale, psykiske og
medicinske forhold, der har betydning for de ældres
forbliven i deres eget hjem, og som det i undersøgelsen
bliver muligt at sætte ind overfor. Desuden ønsker
man at tilvejebringe et traditionelt grundlag for
at vurdere behovet for socialmedicinske foranstaltninger
i såvel behandling som i forebyggende arbejde
med ældre og belyse det nuværende sociale apparats
funktion og behov for ændringer og udbygning.
En randomiseret gruppe på 600 blandt beboere i
Rødovre kommune og over 74 år indgik i undersøgelsen.
De udvalgte deltes ligeligt i en interventions
og kontrolgruppe. Interventionsgruppen opsøgtes
hver 3. måned i egen bolig af een af de tre projektdeltagere.
Ud fra et spørgeskema interviewedes de ældre.
Blev der konstateret behov for sociale og/eller
medicinske hjælpeforanstaltninger, søgtes disse afhjulpet
med hjælp fra Rødovre kommunes social- og
sundhedsforvaltning og praktiserende læger. Projektets
varighed var planlagt til 3 år, og den praktiske
udførelse er påbegyndt oktober 1980. Kontrolgruppen
blev ikke opsøgt, men understøttedes fuldstændig
som andre beboere i kommunen. For alle, der
indgik i projektet, registreredes løbende hjælp fra
Rødovre kommune, Københavns amts sygehusvæsen,
praktiserende læger i kommunen og vagtlægetjenesten,
antal plejehjemsanbringelser, antal kontakter
ved praktiserende læge (årsag til henvendelsen
og hvad der iværksættes), kontakter med vagtlægetjenesten
samt hospitalsindlæggelser. Undersøgelsens
praktiske del er afsluttet til tiden - 30. september
1983. Afslutning af dataindsamling samt statistisk
bearbejdning er nu (december 1983) i fuld
gang. Resultaterne af undersøgelsen vil dels blive
statistiske opgørelser af helbredsmæssige og sociale
forhold i en ældrebefolkning, dels en dynamisk beskrivelse
af disse menneskers tilværelse i en 3-årig
periode, samt endelig en vurdering af opsøgende arbejde
og opfølgende arbejdes konsekvenser for de
ældre mennesker og for social- og sundhedsvæsenet
(økonomi medregnet). Medicinsk afdeling C,
K.A.S., Herlev og Institut for almen medicin. (Carsten
Hendiksen, hjemmesygeplejerske Edith Strømgaard,
hjemmesygeplejerske Ellinor Lund, Axel
Engberg Pallesen & Frode Gam).
Omsorgen for ældregruppen i praksis:
Medical auditanalyse af ældrepopulationen i almen
praksis med henblik på identifikation af truede gamle
og påvisning af skjulte behov. (»Isbjergsundersøgelse
af gamle«).
I gerontologisk praksis vil holdningen til ældre pa372
Universitetets årbog 1983
tienters klager og behov være præget af lægens gerontologiske
viden/uddannelse og interesse. Spændvidden
i indsatsen er således bestemt af viden om,
hvad der opfattes som sygelige processer hos en aldrende
organisme og hvad der er led i de normale
aldersforandringer. De særlige farmakologiske forhold
hos ældre har en række konsekvenser for behandlingens
efTektivitet og risici, som langtfra er alment
kendte. Disse forhold bestemmer, om ældre patienter
under- eller overbehandles.
Det er forfatterens opfattelse, at omsorgen for ældregruppen
og især de gamle kronisk syge patienter
med dårligt definerede og derfor også dårligt kendte
behov er præget af en punktformet indsats og mangel
på konstruktivt samarbejde mellem de mange led
i servicekæden. En praksisanalyse vil kunne give
værdifulde oplysninger om en række forhold, der
præger denne sårbare gruppe af vore patienter.
Det er forfatterens hensigt at inddrage et antal
praksis i kommunen med særlig interesse for gerontologisk
indsats og herunder på basis af et struktureret
interview af særligt truede gamle at identificere
en række af de skjulte behov hos gruppen. Denne
såkaldte »isbjergsundersøgelse« vil kunne give værdifuld
viden af betydning for en nødvendig koordineret
indsats over for kronisk syge gamle patienter.
På basis af en medical auditanalyse af ældrepopulationen
i almen praksis kan opnås en betydelig viden
om ældregruppens kontaktårsager, forbrug af
lægeydelser, den iværksatte behandling, herunder viden
om henvisningsmønstret, forbrug af lægemidler,
specielt psykofarmaka og hypnotika, som det er nødvendigt
at kende til ved en evt. opsøgende og intervenerende
indsats.
Projektet er derfor et forsøgsprojekt, der som led i
et epidemiologisk studium i ældregruppen i almen
praksis kan pege på en række forhold, som hensigtsmæssigt
bør inddrages i en almenmedicinsk forskningsindsats.
Institut for almen medicin (Axel Engberg
Pallesen).
Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste
vedrørende forløbet af sygdom blandt ældre:
Projektet omfatter tre grupper: A) hjemmeboende
ældre, som bliver akut syge, B) ældre, som udskrives
fra sygehus, og C) ældre, som er på venteliste til
sygehusindlæggelse.
Projektets formål er 1) at belyse, hvordan ældre
klarer ovennævnte situationer, herunder belysningen
af det informelle sociale netværk og det formelle
sundhedssystem. På basis af disse oplysninger 2)
iværksættes forsøg med forbedret service og undervisningstilbud.
Disse forsøg 3) evalueres videnskabeligt.
Metoden er interviews med jævne mellemrum af
hjemmesygeplejerske, indtil de syge er raske, eller
situationen er stabiliseret. Desuden indhentes oplysninger
fra social- og sundhedsvæsenet med kortlægning
af samarbejde for øje.
Delprojekt A omfatter 278 75-årige, som er indrapporteret
af læger, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere
og andre efter ét døgns sygdom eller anden
svækkelse. Delrapport foreligger. Artikler og bog
er under udarbejdelse.
Delprojekt B omfatter 227 70-årige, som er nyudskrevet
fra sygehus. Desuden enquete-undersøgelse
blandt praktiserende læger, hjemmesygeplejersker
og hjemmehjælpere om samarbejde efter udskrivelse.
Delrapport foreligger, og artikler og bog er under
udarbejdelse.
Delprojekt C er i slutfasen. Det omfatter 70-årige
på venteliste til sygehusindlæggelse. Projektet er påbegyndt
1981, forventes afsluttet 1984. Finansieres
af Sygekassernes Helsefond og MOMS-fonden. Udføres
i samarbejde mellem Institut for almen medicin
(Gert Almind), Institut for social medicin (Bjørn
Holstein), København, Centralsygehuset, Holbæk
(Jørn Eisbo) og Holbæk kommunes hjemmesygepleje
(Gudrun Schoubye og Birgit Skovgaard Larsen).
4.3. Studier over behandlingseffekt:
Effektundersøgelse af gruppeterapeutisk arbejde i forbindelse
med almen praksis:
Interview med 38 patienter, som i årene 1978-80 deltog
i samtalegrupper, henvist dertil af lægens praksis.
Interviewene belyser patientens almene tilstand
og sociale netværk før, under og efter gruppedeltagelse.
Desuden vurderes lægeforbruget i samme periode.
Interviewfasen er afsluttet. (Jan-Helge Larsen,
mag. art. Anne-Marie Palm, Mette Ulsø og
Karsten Holm).
Behandling af nykturi med diuretikum:
Klinisk kontrolleret undersøgelse af et diuretikums
virkning ved nykturi givet 4 timer før sovetid. Dataindsamling
fortsætter. Central forskningsenhed for
almen praksis (Poul A. Pedersen).
Surmælkprodukters effekt på udflod:
En undersøgelse fra almen praksis.
Surmælksprodukter anbefales til selvbehandling
af udflod, men der foreligger ingen undersøgelse af
virkningen. Undersøgelsen tænkes udført som en
multipraksis-undersøgelse. Institut for almen medicin
(Jan-Helge Larsen & Marie Vittrup).
Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer:
En kontrolleret undersøgelse af Dydrogesteron i behandling
af præmenstruelle symptomer er under udDet
lægevidenskabelige Fakultet 373
førelse i 70 praksis landet over. Dataindsamling startede
maj 1982 og fortsætter. Central forskningsenhed
for almen praksis. (V. Hofimann, Poul A. Pedersen
og John Philip).
5. Samspillet mellem den primære sundhedstjeneste og andre
sektorer:
Udskrivelse af patienter fra hospital:
Der udskrives årligt ca. 1.000.000 mennesker fra
hospital her i landet. En stor del heraf er ældre mennesker.
En del af de udskrevne patienter henvises til
hjemmepleje - andre ikke. Med henblik på i fremtiden
at sikre større koordinering og dermed kontinuitet
i pleje og behandling imellem den sekundære og
primære sundhedstjeneste udføres i øjeblikket flere
delundersøgelser vedrørende udskrivelsesprocessen
for patienter på 65 år og derover i Københavns kommune.
Målet med undersøgelsen er at påpege uheldige
omstændigheder ved udskrivelsesprocessen i
både primær og sekundær sundhedstjeneste. Socialog
sundhedsforvaltningen i København og Institut
for almen medicin (Oversygeplejerske ved hjemmesygeplejen
Lene Hollånder).
6. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske
funktioner:
6.1. Udvalgs funktioner:
Opprioritering af forskning i den primære sundhedstjeneste
har betydet, at instituttets medarbejdere har
en del forskningsadministrative funktioner og offentlige
udvalgsfunktioner.
Gert Almind er medlem af Forebyggelsesrådet, af
Fagrådet for Dansk sygehus institut, af Det sagkyndige
udvalg ved Komiteen for sundhedsoplysning og
af Lægeforeningens forskningspolitiske udvalg.
Nils Nørskov Andersen er medlem af Efteruddannelsesudvalget
i Københavns amts lægekredsforening,
medlem af P.L.O.'s støtteudvalg under Uddannelsesfagligt
udvalg samt medlem af Dansk selskab
for almen medicins uddannelsesudvalg.
Paul Backer er medlem af Statens lægevidenskabelige
forskningsråd og repræsenterer dette i Sygekassernes
helsefond, i fortsættelsessygekassen Danmarks
sundhedsfond samt i Lægeforeningens fond;
endvidere medlem af Det lægevidenskabelige forskningsråds
styringsgruppe vedrørende forsknings- og
forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste
(PRIMST-gruppe) samt repræsentant for Statens
lægevidenskabelige forskningsråd i EF's forskningsråd
(CRM) og siden 1983 formartd for dette;
endvidere medlem af Statens lægevidenskabelige
forskningsråds udvalg vedrørende alkoholforskning,
medlem af Nordisk helsetjenesteforsknings planlægningsgruppe
og samarbejdsgruppe, formand for styringsgruppen
vedrørende »Basse«-kursus (se 6.2.),
medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråds
udvalg vedrørende sygeplejeforskning; redaktør
af Ugeskrift for lægers uddannelsesnumre og
hovedredaktør af Scandinavian Journal of Primary
Health Care (et tidsskrift for primær sundhedstjeneste).
Dorte Gannik er referent for Scandinavian Journal
of Primary Health Care.
Hanne Hollnagel er medlem af PRIMST-gruppen,
af Lægeforeningens hygiejnekomité, særligt sagkyndigt
medlem af forskningsudvalget ved fakultetsrådet,
Det lægevidenskabelige fakultet; endvidere
medlem af forskningsgruppen ved Befolkningsundersøgelserne
i Glostrup og af medicinsk kvindeforskningsgruppe.
Lene Hollånder er medlem af PRIMST-gruppen.
Inge Lunde er medlem af Redaktionel komite ved
tidsskriftet Nordisk Sexologi.
Axel Engberg Pallesen er redaktør af Månedsskrift
for praktisk lægegerning og i redaktionskomiteen
for Nordisk gerontologisk tidsskrift; medlem af
Lægeforeningens gerontologiudvalg, af Udvalget
vedrørende Statens seruminstituts diagnostiske
funktioner (Sundhedsstyrelsen) og af bestyrelsen for
Det medicinske selskab i København.
Poul A. Pedersen er medlem af PRIMST-gruppen,
af Planlægningsgruppen vedr. lægemiddelkomiteer
under PRIMST-gruppen, af forskningsudvalget
og det internationale udvalg i Dansk selskab for almen
medicin, af Det lægelige råd til rådgivning af
sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende udnyttelse
af Landspatientregistret, af European General
Practice Research workshop samt af repræsentantskabet
i Dansk medicinsk selskab; endvidere
dansk redaktør af Scandinavian Journal of Primary
Health Care og i redaktionskomiteen for Schultz
Medicinalbibliotek.
6.2. Postgraduat kursus i primærsundhedstjeneste-forskning:
I perioden 1. november 1983 til 30. april 1984 afholdes
i Institut for almen medicin et postgraduat kursus
i primærsundhedstjeneste-forskning (»Basse«-
kursus). Kurset er tværfagligt og søger at imødekomme
behovet for mere avanceret uddannelse af personer
inden for den primære sundhedstjeneste.
Kursets overordnede formål er at fremme forskningsaktiviteter
i den primære sundhedstjeneste ved
på tværfaglig basis at videreuddanne sundhedspersonale
til selvstændigt at planlægge og gennemføre
forskning inden for denne del af sundhedstjenesten.
Kurset tilsigter, at kursusdeltagerne fremover kan
fungere som nøglepersoner, dels som selvstændige
forskere og dels som vejledere for andre inden for
den primære sundhedstjeneste.
25 Årbog 1983
374 Universitetets årbog 1983
Kurset omfatter 27 deltagere: 2 ergoterapeuter, 3
farmaceuter, 3 fysioterapeuter, 2 jordemødre, 5 læger,
1 psykolog, 7 sygeplejersker/sundhedsplejersker,
3 tandlæger og 1 tandplejer.
Planlægning og gennemførelsen af kurset varetages
af en styringsgruppe under Statens lægevidenskabelige
forskningsråd i samarbejde med Københavns
universitet. Kursusleder, lektor, dr. odont.
Poul Erik Petersen, Københavns tandlægehøjskole,
varetager den daglige ledelse af kurset.
Hanne Hollnagel, Institut for almen medicin,
Dorte Gannik og Poul A. Pedersen, Central forskningsenhed
for almen praksis, deltager som undervisere
i delkurser af det postgraduate kursus.
Gaster og rejser:
Gæster ved Institut for almen medicin: Charles D.
Freer, Dept. of Family Practice, University of Michigan,
USA; J.A. Muir Gray, Community Health Ofiicer,
the Radclifie Infirmary, Oxford, UK; Gregg
Warshaw, Duke-Watts Family Medicine Center,
Durham, North Carolina, USA.
Gert Almind: foredrag ved C.E.C.-symposium,
WHO, København marts 1983, emne: Evaluation of
preventive pre-school health programmes.
Foredrag ved 6. Nordiske kongres i gerontologi,
København april 1983, emne: Koordineret indsats
ved sygdom i hjemmet (med B.E. Holstein).
Foredrag ved Interregional Workshop on Self-care
and Health Promotion among Elderly, WHO, København
august 1983, emne: Health care of the
elderly.
Foredrag ved 1. Nordic Seminar on Child Abuse,
Helsingør august 1983, emne: Prevention of child
abuse.
Foredrag ved 31. International Congress on General
Practice, Østrig september 1983, emne: Health
for all by the year 2000 - medical care of the elderly.
Foredrag ved WHO and Kellogg Foundation
Conference, København november 1983, emne: The
general practitioner and the patient with Alzheimer's
disease.
Paul Backer: månedlige rejser til møder i Bruxelles/
EF's forskningsråd.
Deltaget i 3. Nordiske kongres i almen medicin
15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland.
Birthe Frimodt-Møller: deltaget i 3. Nordiske kongres
i almen medicin 15.-18. juni 1983 i Tammerfors,
Finland; medforfatter på foredrag, se Heldrup, Hollnagel
og Pedersen.
Dorte Gannik: foredrag ved 3. Nordiske kongres i
almen medicin 15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland,
emne: Sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd
blandt mennesker med rygbesvær (med Marianne
Jespersen); medforfatter på foredrag, se Heldrup,
Hollnagel og Pedersen.
Foredrag ved 8. International Conference on the
Social Sciences and Medicine 22.-26. august 1983 i
Stirling, Scotland, emne: Eay concepts and strategies
for handling symptoms of disease (med Marianne
Jespersen).
Foredrag ved møde i Foreningen af yngre almenmedicinere,
Institut for almen medicin november
1983, emne: Konsultationsprocessen i almen praksis
(med Marianne Davidsen-Nielsen).
Deltaget i 3. Danske seminar for medicinsk kvindeforskning
28.-30. september 1983, Hindsgaul.
Jørn Heldrup: foredrag ved 3. Nordiske kongres i
almen medicin 15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland,
emne; Arbejdsprocessen i almen praksis. Et
case-study fra en gruppepraksis (med Birthe Frimodt-
Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og
Poul A. Pedersen).
Hanne Hollnagel; indbudt som sektionsleder ved
1. Nordiske medicinske kvindeforskningsseminar
14.-16. april 1983 i Gram, Norge.
Foredrag ved 3. Nordiske kongres i almen medicin
15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland, emne; En
epidemiologisk undersøgelse af kontaktforløb over 3
måneder i almen praksis (med Birthe Frimodt-Møller,
Dorte Gannik, Jørn Heldrup og Poul A. Pedersen).
Indbudt som sektionsleder ved 3. Danske seminar
for medicinsk kvindeforskning 28.-30. september
1983, Hindsgaul.
Finn Børlum Kristensen; Foredrag ved European
General Practice Workshop, Stockholm april 1983,
emne; Antenatal care in general practice: Do all
pregnant women enter the prophylactic scheme
early?
Foredrag ved 3. Nordiske kongres i almen medicin
15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland, emne:
Svangerskabshygiejnen i almen praksis — kommer
alle gravide tidligt nok?
Deltaget i International Avanced Course in Epidemiologic
Data Analysis and Inference, Helsingfors
22.8.-2.9.1983.
Deltaget i Metodekurs i case-kontroll undersøkeiser,
Røros, Norge 26.9.-30.9.1983.
Gæsteforelæsning ved Socialmedicinsk institut,
Århus universitet, november 1983, emne; Metodeproblemer
i prædiktor analyse eksemplificert ved
sent fremmøde til 1. svangerskabsundersøgelse.
Jan-Helge Larsen: studierejse maj 1983 til universiteter
i Los Angeles, Santa Cruz og San Francisco,
Californien, USA.
Foredrag ved San Francisco General Hospital,
Family Practice and Community Medicine, emne;
Children examination in groups with their parents
and the district nurse.
Lene Lier: foredrag ved 2. World Congress of Infant
Psychiatry, Cannes marts 1983, emne; I he patDet
lægevidenskabelige Fakultet 375
tern of interactive behaviour in normal and »difiicult
« babies.
Forelæsning ved Institute of Psychiatry, Mandsley
Hospital, London maj 1983, emne; Interaction between
0-3 month old infants and their mothers, and
possibilities for early intervention.
Axel Engberg Pallesen: foredrag ved 6. Nordiske
kongres i gerontologi, København april 1983, emne;
Sorgbehandling af ældre pårørende i almen praksis.
Gæsteforelæser ved 3. Nordiske kongres i almen
medicin 15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland,
emne: Den gamle patient i almenlægens klinik.
Poul A. Pedersen: gæsteforelæser ved 10. World
Conference on Family Medicine, Singapore maj
1983, emne: The global pattern of research in general
practice/family medicine, its impact in raising
the standard of general practice/family medicine.
Foredrag ved 3. Nordiske kongres i almen medicin
15.-18. juni 1983 i Tammerfors, Finland, emne: Den
voksne befolknings brug af ydelser hos praktiserende
læge i Københavns amt 1977-1979, belyst ved en
epidemiologisk undersøgelse via Sygesikringsregistret
(med Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik,
Jørn Heldrup og Hanne Hollnagel). Deltaget i European
General Practice Research Workshop 20.-22.
oktober 1983 i Rheinfelden, Schweiz.
Kirsten Hjort Sørensen: foredrag ved 6. Nordiske
kongres i gerontologi, København april 1983, emne:
Boligforholdene for ældre københavnere.
Publikationer:
Almind, G., Holstein, B., Pedersen, J., Rasmussen,
I.B.: Pasning af syge småbørn i 1981. Sygeplejersken
47, s. 16-18, København 1982.
- , Holstein, B.: Kan småbørnsprofylaksen overleve
bureaukratiet? Månedsskr. prakt. lægegern. 61, s.
569-77, København 1983.
- , Freer, C., Gray, J., Warshaw, G.: The contribution
of the primary care Doctor to the medical
care of the elderly in the community. Ann Arbor,
Michigan, USA 1983, 88 s.
- : Belastede familiers vurdering af profylaktiske
ydelser. Sygeplejersken 46, s. 4-8, København
1982.
Almind, G.: Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
X fremtidsperspektiver. Ugeskr. Læger
145, s. 2111-17, København 1983.
Backer, P.: Decentraliceret videnskabelig aktivitet i
dansk almen praksis. København 1983, 10 s.
- : Family Practice on international perspective in
developed countries. Family practice, John P.
Geymann, John Fry., s. xx-16, New York 1983.
- : Research in and on primary health care. Stockholm
/ København 1983, 3 s.
Frimodt-Møller, B.: Undersøgelse i den primære
sundhedstjeneste IH. Alment praktiserende læger.
Organisation, funktioner og samarbejde. Socialforskningsinstituttet
1983, 449 s.
Gannik, D., Jespersen, M.: Sygdomsopfattelse og
sygdomsadfærd blandt mennesker med rygbesvær.
Institutpublikation 1 983, 7 s.
- : Socialmedicin som videnskabeligt fag, en diskussion
om teori og metode. Ugeskrift for Læger 13, s.
1016-20, København 1983.
- , Jespersen, M.: Lay concepts and strategies for
handling symptoms of disease. Institutpublikation
1983, 26 s.
- : Community Health. Scandinavian Journal of Primary
Health Care Vol. 1 no. 1, s. 8-9, Stockholm
1983.
Hansen, T.M., Pedersen, C., Pedersen, P.A., Halberg,
P., Frølund, F., Lorenzen, L: Reumatiske
sygdomme i almen praksis 1. Forekomst af syv
inflammatoriske reumatiske sygdomme i almen
praksis og på sygehuse. Ugeskrift for Læger 15, s.
1169-74, København 1983.
Hendriksen, C., Lund, E., Strømgård, E.: Intake of
drugs among elderly people in a Danish municipality,
Rødovre. Acta med. scand. 214:, s. 67-71,
1983.
- : Hvordan behandler vi de ældre? Social- og sundhedsvæsenets
indsats over for ældrebefolkningen i
Danmark. Nordisk Medicin 98, s. 150-53, Stockholm
1983.
Hollnagel, H., Madsen, F.: Lungesymptomer, lungefunktionstests,
rygevaner og erhvervseksponering
blandt 40-årige mænd og kvinder. 1. Fordelinger
og relation til sociale forhold. Ugeskrift for Læger
145: 2, s. 113—18, København 1983.
- , Madsen, F., Larsen, S.: Lungesymptomer, lungefunktionstests,
rygevaner og erhvervseksponering
blandt 40-årige mænd og kvinder i Glostrup. IL
Indbyrdes relationer. Ugeskrift for Læger 145: 2,
s. 118-24, København 1983.
Holstein, B.E., Almind, G.: "Kan småbørnsprofylaksen
overleve bureaukratiet?". Mdskr prakt lægeg
61, s. 569—77, København 1983.
Kristensen, F.B.: No effect of early antenatal care on
classical measures of pregnancy outcome? medical
hypothesis. Scandinavian journal of primary
health care Vol. l,ko. 1:, s. 19, Stockholm 1983.
Larsen, J.: Besværlige patienter ? Månedsskrift for
praktisk lægegerning 61:, s. 473-84, København
1983.
- , Iversen, L.: Bliv "Langvarigt syge" og undgå
karensdag. Social revy 1:, s. 24—26, København
1983.
- , Reintoft, H.: Man kan fa en pl2-aftale men aldrig
blive af med den. Ugeskr. Læger 145:, s.
2893-94, København 1983.
- , Reintoft, H.: thi de vide ikke, hvad de gøre?
Ugeskr. Læger 145:, s. 778-79, København 1983.
Pallesen, A.E.: Telling the truth the whole truth and
25'
376 Universitetets årbog 1983
nothing butthe truth. Common dilemmas in family
medicine, John Fry (Ed), s. 13, Lancaster 1983.
- , Backer, P.: Almen praksis anno 1983. Månedsskr.
Prakt. Lægegerning Jan, s. 19—27, København
1983.
- , Backer, P.: Decentrale videnskabelige aktiviteter i
dansk almen praksis. Månedsskr. Prakt. Lægegerning
Maj:, s. 307-16, København 1983.
Pedersen, C., Hansen, T.M., Pedersen, P.A., Halberg,
P., Frølund, F., Lorenzen, L; Reumatiske
sygdomme i almen praksis IL Behandlingstilbud
med særligt henblik på arthritis rheumatoides.
Ugeskrift for Læger 15, s. 1 174—77, København
1983.
Pedersen, P.A., Weeke, E.R.: Asthma og allergisk
rhinitis i dansk almen praksis. Prævalens og kontakthyppighed.
Ugeskrift for Læger 10, s. 730-33,
København 1983.
- , Weeke, E.R.: Asthma and Allergic Rhinitis in t he
Same Patients. Allergy 38, s. 25-29, København
1983.
- : Howie JGR. Research in general practice, 2. udg.
Ugeskrift for Læger 39, s. 3062, København 1983.
-: The Global Patterns of Research in General
Practice / Family Medicine, its Impact on raising
the standard of General Practice / Family Medicine.
Conference Proceedings lOth Wonca World
Conference on Family Medicine, Eds.: Goh Lee
Gan & Patrick Kee Chin Wah, s. 519, Singapore
1983.
Sørensen, K.H.: Funktionstilstanden hos ældre københavnere.
Ugeskr. Læger 145:, s. 3853—58, København
1983.
- , Jørgensen, U., Tjalve, E., Kurdehof, M., Froberg,
K.: Nyt funktionsskema 1. Ugeskrift for Læger
145, s. 447-50, København 1983.
- , Jørgensen, U., Kirdehof, M., Tjalve, E., Froberg,
K.; Nyt funktionsskema IL Ugeskrift for Læger
145, s. 451-54, København 1983.
Hanne Hollnagel
2: Hygiejnisk Institut
Historie:
Det vides med sikkerhed, at det ved kongelig resolution
af 3. april 1840 bestemtes, at hygiejne (Politica
Medica) skulle doceres ved det medicinske fakultet.
Beslutningen forsinkedes og først den 8. februar 1842
udnævntes reservelæge ved det Kirurgiske Akademi,
A.G. Sommer (1804-1871) til lektor og kort derefter
til professor; blandt andet med den opgave at forelæse
over offentlig sundhedspleje, hvilket skete hvert
andet år fra 1845 til dr. Sommer i 1852 overtog professoratet
i almen patologi og patologisk anatomi.
Hygiejneundervisningen udgik derefter fra undervisningsfagene
til trods for bestemmelserne i den kongelige
resolution.
Fakultetet søgte ivrigt efter en løsning. Blandt andet
prøvede man at stimulere unge forskere, eksempelvis
ved i 1854 at udsætte den første prisopgave i
hygiejne. Fakultetet krævede også en fast embedsstilling
til faget. Straks efter koleraepidemien foreslog
Sundhedskollegiet - forløberen for vor nuværende
Sundhedsstyrelse - endvidere, at lægerne skulle
have uddannelse i offentlig hygiejne med statistik og
medicinallovgivning. Der krævedes dog 16 års forhandlinger
og undervisningen kom først i stand i
1869 og da ved, at retslægen C.G. Gædeken (1832-
1900) blev beskikket til docent i retslægevidenskab
samt i offentlig hygiejne. Kort efter udnævntes han
til lektor. Undervisningen med kun 1-2 timer ugentlig
pr. semester kunne kun opretholdes i perioder, for
helt at ophøre i 1874.
Fire år senere begyndte undervisningen på ny under
betegnelsen ætiologi og hygiejne med velbesøgte
forelæsninger 2 timer ugentlig pr. semester.
I 1898 etablerede Københavns Universitet et eget
Hygiejnisk Institut uden hensyntagen til Vilhelm
Buddes testamente. Personalet bestod af en assistent
og en betjent.
Fakultetet anmodede ministeriet om et nyt professorat
i hygiejne, og den 18. juni 1901 udnævntes K.
Pontoppidan (1853-1916) til professor i retslægevidenskab
og offentlig hygiejne.
Efter Schierbeks død 1909, fik A.W. Erlandsen
(1878-1918) docenturet i hygiejne. Året efter flyttede
instituttet fra lokalerne i Krystalgade, hvor det i
1910 fik nye lokaler i Ny Vestergade 11.
Det lykkedes docent Erlandsen at fa fakultetet til
at godkende, at hygiejneundervisningen blev et obligatorisk
undervisningskursus på 40-50 timer.
Ved kongelig anordning af 18. november 1912
blev det bestemt, at man for opnåelse af embedseksamen
med attest måtte godtgøre at have gennemgået
et halvårligt kursus i hygiejne.
Professor L.S. Fridericia (1881-1947) havde embedet
i perioden 1918-1947. Det lykkedes ham at
højne faget. Han fik Københavns Universitet til at
benytte sig af Vilhelm Buddes testamente, for hvilke
midler den nuværende institutbygning på Blegdamsvej
21 opførtes i 1931 med en bolig for professoren
og en for betjenten. Siden da har instituttets
navn været: Universitetets Hygiejniske Institut og
Budde Laboratoriet.
Statens Vitaminlaboratorium, statens praktiske
og sundhedsmæssige undersøgelser under Sundhedsstyrelsen
og Indenrigsministeriet og Fabriksdirektoratets
erhvervshygiejniske undersøgelser under
Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet og SoDet
lægevidenskabelige Fakultet 377
cialministeriet - alle disse institutioner, der udvikledes
på Universitetets Hygiejniske Institut og Budde
Laboratoriet, blev derefter administrativt frigjort fra
universitetet, men forblev lokalemæssigt i Universitetets
Hygiejniske Institut og Budde Laboratoriets
bygning indtil omkring 1970.
Stab:
Professor: Bo Holma. Lektorer: Tage Egsmose, Jørgen
Mørkholdt Andersen, Finn Christian Olsen og
Ole Winding. Adjunkt: Sven Thorén. Kandidatstipendiat:
Eva Støttrup Hansen (indtil 31/1-83). Udover
denne faste stab: 1 limnolog.
Teknisk-administrativt personale: 40 t ugl. 6, 24 t
ugl. 1, 22.86 t ugl. 2, 20 t ugl. 2, 16 t ugl. 2 og 15 t
ugl. 1. Fondsansatte: 24 t ugl. 2. Langtidsledige: 40 t
ugl. 2, 30 t ugl. 1, 24 t ugl. 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed tager sit udgangspunkt
i såvel eksperimentelle som kliniske og epidemiologiske
undersøgelsesmetoder. Hovedsigtet med
forskningsaktiviteterne er primært den forebyggende
hygiejne, men også den promotive, dvs. sundhedsfremmende
hygiejne, idet Hygiejnisk Institut som
det eneste under det lægevidenskabelige hovedområde
har dette vigtige område blandt sine aktiviteter i
modsætning til hele den øvrige lægevidenskabelige
forskning, der sigter primært på erkendelse af sygelige
forandringer, og metoder til at udbedre sådanne
forhold.
Den eksperimentelle og kliniske hygiejniske forskning
er rettet mod følgende hovedområder:
I : Immunpatogenesen ved arteriel hypertension.
II : Partikulær forurening af indåndingsluften, specielt
med henblik på metalpartiklers toksikologi
(giftvirkning) efter indånding.
III : Partikulær forurening af øjenkirurgiske indgreb
samt histopatologisk præparationsteknik
ved vitrectomi (glaslegemekirurgi).
IV : Undersøgelse af prostaglandin endoproxiderne
Thromboxan og Prostacyclins effekt sammenlignet
med Heparin ved arterielle kateterisationer.
V : Undersøgelse af røntgenkontraststoffers toksikologi
(giftvirkning).
VI : Embolisering af inoperable tumorer.
Den epidemiologiske forskning er rettet mod:
I : De i arbejds- og omgivelsesmiljøet forekommende
sundhedsskadende påvirkninger, bl.a.
ved kloakarbejdernes arbejdsforhold.
II : Alkohol og tobaksproblematikken og trafikmedicinske
problemer samt international
sundhed.
III : Overdødelighed afkræft hos skorstensfejere.
Igangværende forskningsaktiviteter:
Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning
vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet,
trafikmedicinske problemer, arbejdsmedicin
og -hygiejne) og forhold vedrørende den internationale
sundhed (U-landsmedicinske problemer).
(Tage Egsmose).
Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater
(bl.a. kommentarer, debatindlæg, kronikker,
interviews, foredrag m.v.) af væsentlig betydning for
befolkningens sundhedstilstand til massemedier,
fagblade og tidsskrifter samt opfølgning af, i hvilken
udstrækning sådan oplysning kan appliceres og bliver
accepteret af brugerne. (Tage Egsmose).
En follow-up undersøgelse af arbejdsmiljøets betydning
for kloakarbejderes helbred er publiceret
dette år. Af rapporten fremgår, at kloakarbejdere har
en signifikant højere dødelighed end den mandlige
befolkning i hele landet såvel som i hovedstaden.
Tilsvarende forhold er observeret for udvalgte befolkningsgrupper
såsom funktionærer (grupper IH
og IV) og ikke-faglærte arbejdere. Denne observation
er bemærkelsesværdig, da flere forhold tyder på,
at kloakarbejderne ved ansættelsen er sunde og raske
og har en god konstitution. (Tage og Lisbeth Egsmose).
Kombinationseffekter af metalpartikler:
Fortsat metodeudvikling for studier af forskellige respirable
metalpartikler på lungemakrofager, in vitro.
Metaboliske og toksikologiske effekter måles ved
mikrokalorimetri, enzymeffekter ved spektrofotometri,
cellernes vitalitet ved semi-automatisk imageanalyse
udstyr, cellernes morfologi og indhold af
partikler ved scanning-elektronmikroskopi kombineret
med energy-dispersive X-ray analyse (Bo Holma
og Sv. Thorén).
Undersøgelse af kloakarbejderes arbejdsforhold:
Forsøg på sanering af kloakarbejderes arbejdsmiljø.
En saneringsplan er opstillet: Vurdering af helbredsforhold
blandt kloakarbejdere. Undervisning som forebyggende
foranstaltning mod belastninger af arbejdernes
helbred. Arbejdshygiejnisk vurdering af
københavnske kloakarbejderes arbejdsforhold. Årsager
til vanskeligheder med miljøarbejdets effektivitet
analyseres. Efter litteratursøgning gennemføres en
analyse af litteratur vedrørende sygefraværets relation
til arbejdsmiljøforhold. (Jørgen Mørkholdt Andersen).
Udvikling af autoimmunitet af delayed type imod arterielle
karvægge efter akut hypertensiv beskadigelse af disse:
Idet der henvises til tidligere universitetsårbøger,
378 Universitetets årbog 1983
kan det oplyses, at de videnskabelige undersøgelser
over udvikling af autoimmunitet imod karvægsantigener
har været videreført i det forløbne år. I samarbejde
med to lægestuderende har det i dyreeksperimentet
ved hjælp af leukocytmigrationshæmningsteknikken
været muligt yderligere at dokumentere,
at der udvikles en autoimmunitet af delayed type
efter hypertensiv beskadigelse af arterielle karvægge.
De humane undersøgelser over samme emne har været
fortsat i samarbejde med Rigshospitalet. (Finn
Olsen).
Kontaminering af ejenkirurgi:
Fortsatte undersøgelser af lægemidler og diagnostika's
partikulære forurening og dennes betydning,
specielt for væsker og utensilier til øjenkirurgi. Dette
arbejde foretages i samarbejde med Rigshospitalets
øjenafdeling v/E. Gregersen. (Ole Winding).
Histologisk præparationsmetode ved vitrektomi:
Udbygning af en metode til optimal reproducerbar
præparation af væv fra øjeæblets indre, (jernet ved
vitrektomi (glaslegemekirurgi) til histologisk vurdering.
Dette arbejde er i et samarbejde med universitetets
øjenpatologiske institut v/O.A. Jensen og J.
Prause. (Ole Winding).
Prostaglandiner og endothelskader:
Undersøgelser over visse prostaglandin-endoperoxiders
(thrombozan, prostacyclin) medvirken ved endothelskader
som følge af kateterisering, specielt i
forbindelse med diagnostiske undersøgelser som arteriografier.
(Ole Winding).
Inhalation af forbrændingsprodukter - medvirkende årsag til
cancer og atherosclerotisk sygdom?
Sod fra forbrænding af træ og fossilt brændsel indeholder
en række stoffer og forbindelser, hvis kræftfremkaldende
effekter er velkendte. Enkelte af disse
forbindelser har tillige vist sig at kunne fremkalde
atherosclerose hos forsøgsdyr.
På denne baggrund undersøges, hvordan en befolknings
risiko for henholdsvis kræft og karsygdom
afhænger af dens udsættelse for forbrændingsprodukter.
Bortset fra tobaksrygning, forekommer de mest
ekstreme udsættelser for forbrændingsprodukter i arbejdsmiljøet.
Den igangværende undersøgelse har
derfor taget udgangspunkt i erhvervsbetinget udsættelse
for forbrændingsprodukter. Ni erhvervsgrupper,
hvis eksponering er høj og relativ homogen, bliver
sammenlignet med tilsvarende, men ikke-eksponerede
erhvervsgrupper. Sammenligningerne omfatter
dødelighed og cancerincidens 1970-1980. Udover
sammenligninger mellem eksponerede omfatter undersøgelsen
en række sammenligninger mellem de
eksponerede grupper indbyrdes, med henblik på
indkredsning af eksponeringstyper med særlig markant
helbredsskadende effekt. Tillige tilstræbes en
klarlæggelse af, hvorledes effektmodifikation spiller
ind. (Eva Støttrup Hansen).
Algestudier, specielt vedrørende blågrønalger. (Ejner
Fjerdingstad).
Rejser:
Tage Egsmose har foretaget studierejse til USA's federale
Center for Disease Control, Atlanta, 20.-22.
juli 1983.
Tage Egsmose deltog i den 5. verdenskonference
»On Smoking and Health« i Winnipeg, Canada, 10.-
15. juli 1983.
Gæsteforelæsninger:
Tage Egsmose indbudt som den danske repræsentant
til en gæsteforelæsning ved det Norske Landslaget
mot Tobakksskaderne's årsmøde i Oslo, 26. september
1983. Emne: Tobakssituationen i Danmark.
Eva Støttrup Hansen har gæsteforelæst ved Århus
Universitet, Postgraduat kursus i teoretisk og eksperimentel
onkologi; Planlægning og vurdering af
cancerepidemiologisk forskning«.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Medlem af DANIDAs sagkyndige panel vedr. sundhedsforhold.
Medlem af Special Programme for Research
and Training in Tropical Disease, (TDR) varetaget
af Verdenssundhedsorganisationen. (Tage
Egsmose).
Formand for Landsforeningen »Røgfrit miljø« og
fungerer således som faglig konsulent for de lokale
foreninger i landet. (Tage Egsmose).
Bo Holma har været medlem af Arbejdsgruppe 4
ved Forureningsudvalget nedsat af Miljøstyrelsen.
Kursusvirksomhed:
Instituttet varetager under Det lægevidenskabelige
fakultets Kursusudvalg for International sundhed
(Tropemedicin og hygiejne) det årlige 140 timers
kursus i international sundhed (præ- og postgraduat).
Kurset afholdtes 1.-26. august. Der optages læger,
dyrlæger, tandlæger, syge- og sundhedsplejersker,
ældre medicinske studerende samt studerende
og kandidater fra Det samfundsvidenskabelige fakultet.
110 personer søgte optagelse, 84 blev optaget,
mens 79 fik udstedt certifikat efter tilfredsstillende
gennemførsel. (Tage Egsmose).
Det lægevidenskabelige Fakultet 379
Publikationer:
Andersen, J.M.: Kloakarbejderes Arbejdsforhold.
Rapport om et undervisningseksperiment. Hygiejnisk
Institut, København 1983, 24 s.
- ; Kloakarbejderes Arbejdsforhold. Arbejdshygiejnisk
vurdering af arbejdsforhold for ansatte
ved rense-og reparationsholdet. Hygiejnisk Institut,
København 1983, 14 s.
Egsmose, L., Egsmose, T.: Kloakarbejderes Dødelighed
- en follow-up undersøgelse af arbejdsmiljøets
betydning for kloakarbejderes helbred. Hygiejnisk
Institut 1983, 31 s.
- , Egsmose, T.: Nu bør de have nedsat arbejdstiden
- Kloakarbejdernes arbejdsmiljø og deres dødelighed.
Fagbladet 15, s. 36-38, København 1983.
Egsmose, T., Otto, I.: Hvem risikerer mest ved rygning?
Berlingske Tidende 4. juli 1983 - kronik, s.
9, København 1983.
- : Tobakken i arbejdsmiljøet. Fagbladet 6, s. 20-21,
København 1983.
- : Tobakssituationen i Danmark 1983. Tobakken og
Vi 4, s. 37-40, Oslo 1983.
Faarup, P., Winding, O., Pilapil, A., Hegedus, V.,
Grønvall, J.: Reversibility of renal infarcts caused
by angiography. Angiology; New Developments s.
507-10, New York 1983.
Hansen, E.S.: Mortality from cancer and ischemic
heart disease in Danish chimney sweeps: a fiveyear
follow-up. American Journal of Epidemiology
117:2, s. 160-64, USA 1983.
Thoren, S., Holma, B., Monti, M., Wadsø, I.: Microcalorimetric
measurements of heat production
in rabbit alveolar macrophages. Thermochimica
Acta (Elsevier) vol. 72, s. 117-22, Amsterdam
1984.
Thoren, S.A., Holma, B.: Identification of Viable
and Nonviable cells in Scanning Electron Microscopy.
The Journal ofToxicology and Environmental
Health 12, s. 21-25, Washington 1983.
Winding, O., Grønvall, J., Faarup, P., Hegedus, V.,
Pilapil, A.: Particle-induced renal infarction at
angiography. Angiology; New Developments, s.
501-07, New York 1983.
Ole Winding
3: Institut for Social Medicin
Institut for social medicin
Med studieplanen af 1967 blev faget social medicin
indført som selvstændig disciplin i lægestudiet. Social
medicin som akademisk disciplin er defineret
som studiet af sygdommenes sociale årsager og sociale
konsekvenser samt studiet af samfundets indsats
til bekæmpelse af sygdom og fremme af
sundhed.
Undervisningen i social medicin kom fra starten
til at omfatte epidemiologiske, administrativ-medicinske,
præventiv-medicinske og klinisk-socialmedicinske
emneområder, der hidtil i et vist omfang havde
været doceret under faget hygiejne. Derudover
overtog socialmedicinen undervisningen i sundhedsog
sociallovgivning, som i et vist omfang hidtil havde
været doceret under faget retsmedicin.
Udskillelsen af social medicin som selvstændigt
undervisningsfag blev markeret først ved etablering
af et lektorat i social medicin (Erik Holst (1929-),
1968) og dernæst ved etablering af et professorat i
social medicin (Poul Bonnevie, (1907-), 1969). Efter
professor Bonnevies afgang på grund af alder 1977
varetages professoratet fra 1978 af Erik Holst
(1929-).
Undervisningen i social medicin startede som
ugentlige forelæsninger i 6. og 7. semester på 2. del
afsluttet med mundtlig eksamen, som gennemførtes
alternativt med eksamen i retsmedicin. Fra 1972 afholdes
undervisningen som et hovedkursus i social
medicin i 4. semester af 2. del givet som holdundervisning
over 8 eftermiddage afsluttet med en symposierække
over aktuelle socialmedicinske problemstillinger.
Siden 1975 er der afholdt skriftlig eksamen i
social medicin ved afslutningen af 4. semester, 2. del.
Alternativt har de medicinske studerende siden
1974 kunnet udarbejde afløsningsopgaver i social
medicin, afsluttet med et mundtligt forsvar af afløsningsopgaven.
Postgraduat har Institut for social medicin siden
1976 haft ansvaret for det socialmedicinske delkursus
af kursus i samfundsmedicin.
Fra 1977 afholdes 4 x årlig skriftlig tentamen for
udenlandske læger, der ønsker dansk autorisation.
Undervisningen gives dels af instituttets faste og
midlertidige videnskabelige medarbejdere og dels af
udefra kommende lærere til sikring af den nødvendige
faglige bredde.
Allerede på tidspunktet for Institut for social medicins
etablering som selvstændigt institut var stabsudbygningen
standset ved en fast stab på 4 videnskabelige
medarbejdere, som i det følgende årti mellem
sig skulle dele ansvaret for den videnskabelige
udvikling ved Københavns universitet af et så påkrævet,
dynamisk og mangefacetteret fag som social
medicin.
Men Institut for social medicin har stedse lagt
vægt på at have en tilstrækkelig lokalekapacitet til at
modtage senior-, kandidat- og scholarstipendiater,
forskningsstipendiater, særligt interesserede medicinske
studenter, bifags- og specialestuderende fra
samfunds- og adfærdsfagene samt udenlandske
forskere. Denne institutpolitik blev af afgørende be380
Universitetets årbog 1983
tydning for den videnskabelige udvikling al låget social
medicin i en periode, hvor hele den forventede
udvikling i antallet af faste medarbejdere ved Institut
for social medicin udeblev.
Den faglige baggrund for undervisningen blev tilvejebragt
først ved etablering af en afdeling for social
medicin ved Universitetets hygiejniske institut, senere
ved oprettelsen af et selvstændigt institut pr. 1.
november 1969. I starten etableredes afdelingen og
senere det selvstændige Institut for social medicin i
lokaler på Universitetets hygiejniske institut, Blegdamsvej
21, der blev ledige ved udflytning først af
Statens institut for arbejdshygiejne og senere af Statens
vitaminlaboratorium. Derefter overtog socialmedicinen
midlertidigt. 1. sal af bygningen Blegdamsvej
19, indtil etableringen af Det regionale
EDB-center ved Københavns universitet (RECKU)
i denne bygning nødvendiggjorde tilvejebringelse af
en mere solid løsning på Institut for social medicins
lokaleproblem. Ved rektors mellemkomst (Mogens
Fog) fik Institut for social medicin 1972-73 stillet
stueetagen i en tidligere støvsugerfabrik på Nørrebro
(Hermodsgade 28) til rådighed. Denne bygning,
som ejedes af Undervisningsministeriet, husede i forvejen
Danmarks Pædagogiske Institut. En større
ombygningsplan blev udarbejdet og godkendt, men
derefter ramt af statsligt byggestop. I mellemtiden
fik og modtog Institut for social medicin tilbud om
arealmæssigt tilsvarende plads i Rockefellerinstituttet,
Juliane Maries vej 32, som blev til rådighed ved
den gradvise overflytning af institutter til Panuminstituttets
nye bygning. Overflytning af Institut for
social medicin fra Hermodsgade til Juliane Maries
vej fandt sted ved årsskiftet 1974/75. Efter de foreliggende
planer skal Institut for social medicin senere
flytte til Panum-instituttet med henblik på at indgå i
en tværfaglig samfundsmedicinsk blok.
Stab:
Professorer: E. Holst. Lektorer: L. Iversen, K. Kjærbye
Kristensen, J. Mathiesen. Seniorstipendiater: T.
Folmer Andersen, T. Søndergaard Kristensen. Kandidatstipendiater:
M. Jespersen, M. Kringelbach, P.
Sohl. Videnskabelige medarbejdere i øvrigt (fondslønnede):
heltidsbeskæftigede: M. Groth, B.E. Holstein,
E. Jensen, O. Lyngenbo, F. Lønnberg Christensen,
L. Shore Paludan, M. Trab Damsgaard, P.
Uldall. Deltidsbeskæftigede: T. Brendstrup, B. Danneskiold-
Samsøe, K. Dean, H. Ito, S. Mikkelsen, A.
Raikes, H. Sælan.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
6, deltidsbeskæftigede: 3. EFG-elever: 2.
Forskningsvirksomhed:
Trods den økonomiske stramning har Institut for social
medicin i året 1983 kunnet opretholde en stor
stab af eksterne forskere aflønnet over forskningsbevillinger
fra de statslige forskningsråd, Sygekassernes
Helsefond, Momsfond, Egmont H. Petersens
fond og Arbejdsmiljøfondet. Kun derved har det været
muligt at fastholde og videreudvikle forskningsaktiviteten
inden for de områder, hvor Institut
for social medicin gennem år har udviklet forskningsekspertise,
og som Institut for social medicin
vurderer som specielt væsentlige socialmedicinske
forskningsområder. Stabsopbygningen anskuet over
den sidste 5-års periode viser dog klart en større
afgang end tilgang af eksterne forskere og afspejler
derved de unge socialmedicinske forskeres vanskelige
finansieringssituation. Afgangen af kvalificerede
eksterne seniorforskere til andre samfundsmedicinske
forskningscentre, ofte uden for universitets regie,
er naturligvis et tab for Institut for social medicin,
men medfører også, at samarbejdet med disse forskningsmiljøer
udvikles og styrkes. Også for rekrutteringen
af yngre forskere til Institut for social medicin
har disse alternative karrieremuligheder betydning
under de usikre ansættelsesvilkår som åremåls- og
projektfinansierede forskere ved Institut for social
medicin.
Aktuelt består instituttets forskerstab af 9 interne
og 9 eksterne fuldtidsbeskæftigede forskere. En opbygning
og et antal, vi vil forsøge at fastholde i de
kommende år.
Instituttets hidtidige forskningsindsats har været
centreret omkring følgende områder: 1) sundhedsvæsenets
organisation og funktion, herunder specielt
helsetjenesteforskning, sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenets
funktion i forhold til særlige risikogrupper,
f.eks. børn og ældre, 2) forskning i levevilkår
og helbredsforhold, herunder specielt i forhold til
arbejdsmiljø, arbejdsløshed og arbejdsophør, men
også i forhold til specielle befolkningsgrupper: børn,
indvandrere, ældrebefolkningen. 3) Sundhedspædagogik
og 4) sundheds- og sygdomsadfærd, specielt i
forhold til børn og unge.
Institut for social medicin vurderer fortsat disse
områder som specielt væsentlige socialmedicinske
forskningsområder og ønsker at styrke og videreudvikle
forskningsaktiviteter inden for disse områder i
de nærmeste år. Dette kan ske gennem en fortsat
udbygning af det tværfaglige samarbejde med andre
teoretiske og kliniske forskningscentre på nationalt,
nordisk og internationalt plan. For 1983 har dette
manifesteret sig gennem et udbygget samarbejde
med de øvrige danske socialmedicinske institutter,
med danske samfundsvidenskabelige forskningscentre,
f.eks. Handelshøjskolen i København, Amtskommunernes
og Kommunernes forskningsinstitut
(AKF) og Socialforskningsinstituttet. På nordisk
plan er under Nordisk Ministerråd indledt et nordisk
samarbejde omkring sundhedspædagogik i NorDet
lægevidenskabelige Fakultet 381
den. Internationalt fortsættes og udbygges instituttets
samarbejde med forskningscentre i USA og
Storbritannien: University of Michigan, Institute of
Gerontology, Ann Arbor, Harvard University, School
of Public Health, USA og University of Aberdeen,
Medical Sociology Unit, Scotland.
Nye store projekter er startet i EF-regie inden for
ældreforskningsområdet i form af et comparativt studie
af sundhedsmæssige og sociale ydelser vedrørende
ældre, formuleret som en række delprojekter over
et tidsforløb på 3-5 år. Også inden for instituttets
arbejdsløshedsforskning er — i samarbejde med Socialmedicinsk
Institut, Aarhus universitet, — startet
en stor forløbsundersøgelse af værftsarbejdere, afskediget
i forbindelse med virksomhedslukning. Undersøgelsen
vil belyse de akutte og langsigtede sociale
og helbredsmæssige følger af afskedigelsen.
Helt centralt i instituttets forskning og forskningsmål
i disse år står studier af befolkningens
sundheds- og sygdomsadfærd samt evaluering af
sundhedspædagogiske interventionsprogrammer.
1. Sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi:
1.1. Helsetjenesteforskning:
Hysterektomi i Danmark og Massachusetts - i sundheds- og
samfundsvidenskabelig belysning:
Projektets formål: at analysere de vigtigste helbredsog
ressourcemæssige konsekvenser af hysterektomiens
anvendelse i Danmark og Massachusetts samt
de nationale forskelle i denne kliniske praksis.
Projektet er etableret som et forskningssamarbejde
mellem Institut for social medicin, Københavns
universitet. Dansk institut for klinisk epidemiologi
(DIKE), Rigshospitalets gynækologiske afdeling YA
samt Harvard University.
Materiale og metoder: De regionale og temporale
variationer i anvendelsen af hysterektomi undersøges
parallelt i Danmark og Massachusetts. De
danske undersøgelser baserer sig på oplysninger fra
Landspatientregisteret, og data analyseres for perioden
1977-81. Variationer i operationshyppigheden
samt diagnostiske indikationer undersøges. Forekomsten
af tidligere opererede personer i befolkningen
er undersøgt i samarbejde med Socialforskningsinstituttet.
I Danmark gennemføres undersøgelser af hospitaliseringsforløb
blandt hysterektomerede og cholecystectomerede
kvinder samt i en befolkningsstikprøve.
Med udgangspunkt i de registerbaserede undersøgelser
iværksættes dernæst en række mere klinisk
orienterede undersøgelser. Gennem projektet tilstræbes
det at tilvejebringe et evalueringsgrundlag for en
klinisk praksis, hvis samlede helbredsmæssige konsekvenser
er usikre, og som gennemføres med anselige
omkostninger til følge. Resultaterne vil kunne få betydning
for såvel kliniske som sundhedspolitiske beslutninger
fremover.
Projektansvarlig er Tavs Folmer Andersen. Projektgruppe:
Professor Erik Holst, Institut for social
medicin, Kbh. univ., Direktør Finn Kamper-Jørgensen,
forskningsassistent Mette Madsen, DIKE, Professor,
dr.med. John Philip, Rigshospitalet. Projektet
finansieres af Statens lægevidenskabelige forskningsråd,
Københavns universitet og Sygekassernes
Helsefond. (Tavs Folmer Andersen).
1.2 Ældreomsorg:
Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste
vedrørende forløbet af sygdom blandt ældre i egen bolig:
Projektet omfatter tre populationer, 1) 75-årige som
bliver akut syge, 2) 70-årige som udskrives fra sygehus
og 3) 70-årige på venteliste til sygehus. Hver af
disse personer besøges mindst to gange med henblik
på interview om sygdomsforløb m.v. Projektet gennemføres
i tre faser, først en undersøgelse, dernæst
en forsøgsvirksomhed på basis af undersøgelsens resultater,
og endelig en ny undersøgelse til evaluering
af forsøgsvirksomheden. Gennemføres som lokalsamfundsprojekt
i Holbæk kommune.
Projektet ledes af forskningsmedarbejder, sociolog
Bjørn E. Holstein, Institut for social medicin og
praktiserende læge, lektor Gert Almind, Institut for
almen medicin. Øvrige medarbejdere er hjemmesygeplejerskerne
Birgit Skovgaard Larsen og Gudrun
Schoubye, Holbæk kommune.
Der er udarbejdet interne rapporter samt seks artikler
fra projektet i 1983 og flere artikler og rapporter
er planlagt for 1984. Projektet er finansieret af
Det kommunale Momsfond. (Bjørn Holstein og Gert
Almind).
Komparativ undersøgelse afforløbet af sygdom blandt ældre i
Michigan og Danmark:
Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvorledes
sygdom blandt hjemmeboende ældre forløber i
to industrialiserede samfund med lorskellige ældreomsorgssystemer.
Det er blandt andet hensigten at
beskrive den rolle, det uformelle sociale netværk og
det formelle sundheds- og socialvæsen spiller for
hjælpen til syge ældre i de to samfund.
Undersøgelsen gennemføres sammen med læge
Gert Almind, Institut for almen medicin ved Københavns
universitet og professor Tom Hickey, School of
Public Health, University of Michigan, Ann Arbor.
(Bjørn Holstein).
382 Universitetets årbog 1983
The Kellogg International Scholarship Program on Health
and Aging:
Formålet med dette internationale projekt er at
fremme autonomi og uafhængighed blandt ældre.
Metoden er at danne internationale og tværfaglige
grupper af ældreeksperter inden for snævert afgrænsede
felter og finansiere disse gruppers møder. Hver
gruppe forventes at frembringe et produkt, som bidrager
til fornyelse inden for det helbredsrelaterede
emne, den arbejder med. Produktet kan være artikler,
en rapport, et internationalt symposium, konsulentvirksomhed,
undervisningsmateriale eller undervisningsprogrammer.
Projektet ledes af professor Erik Holst, Institut for
social medicin og Harold Johnson, dean, School of
Social Work, University of Michigan i Ann Arbor.
Den faglige koordinering og de administrative funktioner
varetages af Bjørn E. Holstein, Institut for
social medicin.
Hidtil er dannet elleve projektgrupper, heraf følgende
syv med dansk deltagelse:
a) The role of Professionals in Improving Late-life
Health behavior. Gruppens formål er at tilpasse bestående
viden om ældres sundheds- og sygdomsadfærd
til praktisk anvendelse i forskning, undervisning og
praksis. Fra dansk side deltager forskningsmedarbejderne
Kay Dean og Bjørn E. Holstein, Institut for
social medicin, og fra USA deltager professor Tom
Hickey, School of Public Health, University of Michigan,
Ann Arbor. Gruppen har i 1983 udarbejdet
en bog og flere artikler som publiceres i 1984. Desuden
har gruppen afholdt et internationalt symposium
over emnet i Oxford, England, maj 1983.
b) Promoting Independence among Elderly Persons »At
Risk« of Institutionalization: The Role of Family Physicians
and General Practitioners. Formålet med denne
gruppe er at undersøge familielægens rolle med hensyn
til at hjælpe gamle med at bevare deres uafhængighed.
Fra dansk side deltager praktiserende læge,
lektor Gert Almind, Institut for almen medicin, fra
USA deltager Charles B. Freer, M.D., assistant professor,
Dept. of Family Practice, Medical School,
University of Michigan, Ann Arbor, samt professor
Greg Warshaw, University of Rochester. Fra Storbritanien
deltager J.A. Muir Gray, medical officer, Oxford.
Gruppen har publiceret en bog i 1983 og forventer
at publicere en del artikler fra projektet i
1984.
c) Alzheimer's Disease: Diagnosis, Treatment and Supporting
of the Family. Denne gruppe har som formål at
gennemgå og vurdere den eksisterende viden om
Alzheimers sygdom og andre former for tidlig demens,
samt at vurdere den kliniske praksis og øvrige
serviceydelser til patienter og deres pårørende i en
række forskellige lande. På denne baggrund vil man
undersøge, hvorledes denne viden kan komme patienter,
pårørende og professionelle til gode.
Fra dansk side deltager overlæge Vagn Aage Porsman,
Tranehaven, Gentofte, og fra amerikansk side,
Roger M. Morell, M.D., PhD, Veterans Administration
Medical Center, Allen Park, Michigan. Gruppen
har bl.a. afholdt en international konference
over emnet i København i november i samarbejde
med WHO, København.
d) Hearing Aids: Formålet med denne gruppes arbejde
er at udvikle nye metoder til at bestemme konsekvenserne
af høretab for ældres velbefindende og
funktionsevne og derefter at anvende denne viden i
det kliniske arbejde. Gruppen arbejder især med at
fastslå psykologiske mekanismers kompenserende eller
forværrende virkning på objektiv hørehandicap.
Fra danske side deltager overlæge, dr.med. Gerhard
Salomon samt psykologerne Marianne Jagd og Vibeke
Vestager, Københavns amts syhgehus Gentofte,
samt overlæge, dr.med. Agnete Parving, Københavns
amts sygehus Glostrup.
e) Prevention of Falls: Gruppen har sat sig for at
vurdere forskellige strategier for forebyggelse af fald
med deraf følgende cullum femuris fraktur. På baggrund
af denne vurdering vil gruppen fremkomme
med anbefalinger til fremtidig forskning og praksis.
Fra dansk side deltager overlæge, dr.med. Jørgen
Worm Petersen, Københavns amts sygehus Gentofte,
fra England professor Bernard Isaacs, Birmingham,
og fra USA Dr. Robert Andrus, University of
Michigan, Ann Arbor.
f) Dental Care for the Elderly: Gruppen undersøger
behov og muligheder for at styrke ældretandplejen,
herunder forskellige organisatoriske modeller. Fra
dansk side deltager afdelingsleder Mogens Skovgaard,
Københavns Tandlægehøjskole.
g) Elderly Policy, Ethical Aspects: Kandidatstipendiat,
læge Patricia Sohl, Institut for social medicin,
arbejder med at etablere en international gruppe til
udveksling af informationer om etiske problemer og
etiske forudsætninger for ældrepolitikken. Projektet
er finansieret af midler fra The Kellogg Foundation,
U.S.A. (Erik Holst, Bjørn Holstein).
EF-projekt om et comparativt studie af sundhedsmæssige og
sociale ydelser vedrerende de ældre (forstudie):
Projektet, der er kommet i stand på foranledning af
Europakommissionens Direktorat for videnskab,
forskning og udvikling, er et 1-års forberedelsesprogram
med henblik på udarbejdelse af et comparativt
studie inden for ældreforskningen i EF-regie.
Projektet har til formål at kortlægge tidligere gennemførte
eller igangværende forskningsprojekter her
i landet, som har relevans for det planlagte forskningsprojekt,
således at man undgår unødig dobbeltindsats.
Dernæst skal der formuleres udkast til forskningsprojekter
på de områder, som det skønnes henDet
lægevidenskabelige Fakultet 383
sigtsmæssigt at inddrage i det danske delstudium. På
basis heraf skal der etableres kontakt med potentielle
danske forskningsinstitutioner, der kan tænkes interesseret
i at deltage i studiet med henblik på en endelig
formulering af de konkrete forskningsprojekter i
EF-regie. Det er hensigten, at det samlede projekt
kan iværksættes i de enkelte EF-lande primo 1985.
Forstudiet er finansieret af Statens lægevidenskabelige
forskningsråd. (Erik Holst, Bjørn Holstein, Hirobumi
Ito).
1.3. Sundhedsprofessionerne:
1. En undersøgelse af kvindelige og mandlige lægers
forskningsmotivation og forskningsvilkår i
Danmark.
2. En kvalitativ og kvantitativ analyse af kvindelige
lægers forskning.
Projektgruppen vil med en spørgeskemaundersøgelse
beskrive kvindelige lægers forskningsmotivation
og forskningsvilkår sammenlignet med en mandlig
kontrolgruppe. Desuden vil der blive foretaget en
kvalitativ og kvantitativ analyse af kvindelige lægers
forskning i Danmark. Specielt indsamles data vedrørende
medicinsk kvindeforskning med henblik på en
analyse, emneinddeling og indlægning i tilgængelige
databaser. Gruppen har udarbejdet et omfattende
spørgeskema, som er blevet afprøvet ved en pilotundersøgelse
og derefter revideret. Endelig udsendelse
af spørgeskema påregnes i begyndelsen af 1984 og
rapportering i løbet af 1985.
Projektet er delvis finansieret af Statens lægevidenskabelige
forskningsråd. (Registreringsgruppen
for medicinsk kvindeforskning; Bente Danneskiold,
Susanne Kroon, Susy Mikkelsen, Pernille Stage,
Kirsten Schmidt, Kirstine Borum).
1.4. Medicinsk etik:
Etiske aspekter i medicinsk forskning: Undersøgelsen baseres
på et spørgeskema, som er tilsendt 200 forskere,
og en follow-up fase med interviews af visse forskere.
Foreløbige resultater har været præsenteret i
foredragsform. (Patricia Sohl).
Etik i den primære sundhedstjeneste:
Formålet med projektet er at opnå en større indsigt i
danske alment praktiserende lægers og deres patienters
forståelse for - og forvaltning af - etiske problemer
i diagnostik og behandling. Undersøgelsen gennemføres
som et kombineret spørgeskema/interviewstudie
i samarbejde med Skt. Jørgens Lægecenter
i Næstved. (Patricia Sohl).
Medicinsk etik og terapeutisk privilegium:
Projektet søger at tilvejebringe empiriske data til systematisk
beskrivelse af administrationen af det terapeutiske
privilegium og opstille enklere beslutningsværktøjer
for behandlingsetik. Projektet er delvis finansieret
af Lundbeckfonden. (Patricia Sohl).
1.5. Lokalsamfundsmedicin:
Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet
af sygdom - en undersøgelse af ryglidelser:
Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. 1. En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med 14
rygpatienter og disses 22 behandlere. 2. En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af
sygelighedens, herunder rygsygdommenes, udbredelse
og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere
en mindre, tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i
2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et
landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved
by med henblik på at belyse former og betydning af
de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom
(ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3. En
forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews
(bånd, skemaer, telefoninterviews) med en
stratificeret stikprøve af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen
samt oplysninger vedrørende
disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen
indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen
strakte sig over 1 år. 4. En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og
funktion hos to aldersmatchede grupper med og
uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen
og arten af sygdomsadfærd hos personer med
ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for
forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen
af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer
og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet
særligt i forbindelse med risiko for udstødelse
fra arbejdsmarkedet og ved revalidering i
forbindelse med ryglidelse. Der foreligger rapport fra
forundersøgelsen, enkelte resultater fra spørgeskemafasen
og forløbsfasen er publiceret i Nordisk Medicin
samt i kongrespapirer. Resultatet fra spørgeskemafase,
forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase
vil blive publiceret samlet i løbet af 1984.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med
Dorte Gannik, Central forskningsenhed for almen
praksis. (Marianne Jespersen og Dorte Gannik).
Udvikling af trivielt rygbesvær til invaliderende kronisk ryglidelse
- en socialmedicinsk undersøgelse:
I 1981 igangsattes en opfølgende undersøgelse om
rygproblemer med henblik på at tilvejebringe pro384
Universitetets årbog 1983
spektive forløbsdata til belysning af: a) langtidsforløbet
af rygbesvær, b) hvilke personer i gruppen med
trivielt rygbesvær, der over et åremål udvikler kronisk
invaliderende ryglidelse, c) socialmedicinske
forholds værdi som indikatorer for prognosen d) om
ændringer i sociale forhold kan have modificerende
eller ændrende indvirkning på prognosen.
Undersøgelsens population er identisk med det
ovenfor nævnte projekt. 4-års opfølgningsspørgeskema
udsendtes april 1983, således at der er etableret
mulighed for beskrivelse af langtidsforløbet af rygbesvær
samt mulighed for at vurdere udvalgte rygfaktorers
og prognoseændrende begivenheders betydning.
Besvarelsesprocenten er 82. Datamaterialet
er oparbejdet og analysearbejdet påbegyndt. (Marianne
Jespersen).
Formidling af forskningsresultater vedrørende social- og
sundhedsarbejde i Næstved:
På baggrund af erfaringer fra 3 forskningsprojekter
udført i Næstved kommune: 1) Forsøgsvirksomhed i
sundheds- og skolesystemet. 2) Sygdomsforløb, - bevidsthed
og - adfærd i befolkningen. 3) Analyse af
autoriseret og ikke-autoriseret sundhedsarbejde i
Næstved kommune er der arbejdet med formidlingsaktiviteter,
der primært omfatter udarbejdelse af en
pjece i samarbejde med en journalist og afholdelse af
et seminar for professionelle sundhedsarbejdere i
Næstved kommune. Seminaret blev afholdt i marts
82.
En pjece om problemerne i den primære sundhedstjeneste
udkommer i foråret 1984. Projektet er
finansieret af Sygekassernes Helsefond. (Laila
Launsø, Henrik Sælan, Dorte Gannik, Marianne Jespersen
og Allan Krasnik).
2. Miljø og helbred:
2.1 Arbejdsmiljø og helbred:
Erhvervsfordelingen blandt forældre til børn med medfødte
hjertemisdannelser i Danmark:
Ved et case-referentstudie bedømmes efickten af forældrenes
erhverv, og andre faktorer på risikoen for
medfødte hjertemisdannelser hos børnene. Undersøgelsen
gennemføres blandt børn født i Danmark i
perioden 1975-1979. Tilfældene er diagnosticerede i
perioden 1975-1980 ved hjertekateterisation, kirurgisk
indgreb eller autopsi. Referencegruppen består
af børn, som ikke har faet konstateret medfødt hjertemisdannelse
i den nævnte periode. En spørgeskemaundersøgelse
blandt forældrene blev gennemført i
maj/juni måned 1981. 85 % besvarede spørgeskemaet,
som indeholdt spørgsmål om erhvervsforhold
og andre faktorer af mulig årsagsmæssig betydning.
Projektet afsluttes i 1984. (Mette Kringelbach).
Reproduktionsforhold hos mandlige opløsmngsmiddelekspanerede
arbejdere:
På baggrund af rapporter om øget spontan abort,
misdannelser og cancer hos børn af opløsningsmiddel-
eksponerede mandlige arbejdere, undersøges reproduktionsforholdene
hos malere. Kontrolgruppen
er elektrikere. Undersøgelsen er en register-undersøgelse
som er afsluttet i 1982. Der er i undersøgelsen
ikke fundet holdepunkter for at antage en sammenhæng
mellem faderens sag og risikoen for medfødte
misdannelser, præmaturitet, øget hyppighed af aborter
eller øget spædbørnsdødelighed. Der er fundet en
øget risiko for børnecancer hos børn af malere, men
forskellen er ikke statistisk signifikant. Resultaterne
er publiceret i »Børn af malere«. Arbejdsmiljøfondet,
København 1983. Undersøgelsen er finansieret
af Arbejdsmiljøfondet. (Sigurd Mikkelsen, Henrik
Haxholdt, Merete Jørgensen).
Helbredsundersøgelse af malere og murere:
Undersøgelsens formål er gennem en kemisk kontrolleret
undersøgelse nærmest at vurdere risikoen
for hjerneskader hos malere og rygskader hos murere.
Undersøgelsen omfatter ca. 1.000 malere og
1.000 murere. På baggrund af svarene i en spørgeskemaenquete
udvælges ca. 150 malere og 150 murere
til klinisk undersøgelse.
Undersøgelsen er påbegyndt i juni 1982 og forventes
afsluttet april 1985. Undersøgelsen finansieres af
bevilling fra Arbejdsmiljøfondet og udgår fra Arbejdsmedicinsk
Klinik på Rigshospitalet. Databehandling
finder sted i samarbejde med Institut for
social medicin. (Sigurd Mikkelsen).
Svejsernes arbejdsmiljø og helbred:
Hovedundersøgelsen er afsluttet, men i øjeblikket
analyseres del-resultater for en gruppe på 142 svejsere,
som har forladt deres erhverv efter tidspunktet
for hovedundersøgelsen. Formålet er at afgøre, om
der findes en »healthy-worker« effekt inden for svejserfaget,
således at de, der forlader erhvervet, er mere
syge end de, der forbliver i erhverv. Specielt har
det i relation til undersøgelsens hovedproblemstilling
interesse at undersøge, hvorvidt de ophørte svejsere
tæller liere med lungesymptomer end andre.
Derudover formidles undersøgelsens hovedresultater
i øjeblikket dels gennem personlige møder i fagforeninger,
dels gennem udarbejdelse af en pjece og artikler
til lægevidenskabelige tidsskrifter. Projektet er
finansieret af Arbejdsmiljøfondet. (Margit Groth og
Ole Lyngenbo).
Det lægevidenskabelige Fakultet 385
Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen:
Projektets formål er at belyse sammenhængen mellem
arbejdsmiljø og helbredsforhold blandt danske
slagteriarbejdere. Blandt arbejdsmiljøfaktorerne
lægges der specielt vægt på arbejdstempo, monotoni,
maskinstyring, klima og støj. De helbredsforhold,
der belyses, er først og fremmest symptomer i bevægeapparatet
samt psykiske og psykosomatiske symptomer.
Undersøgelsen benytter sig af forskellige metoder,
herunder spørgeskemametode, deltagerobservation,
litteraturgennemgang og analyser af dokumentarmateriale.
Den vigtigste del af undersøgelsen er
spørgeskemaundersøgelsen, som baseres på besvarelser
fra 4.828 arbejdere. (Svarprocent: 83 %).
Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om arbejdsforhold,
familieforhold og helbredsforhold. Undersøgelsens
samlede resultater er rapporteret i bogen
»Slagteriarbejde« samt den populære udgave »Fokus
på slagteriarbejderne.« Datamaterialet vil blive
genstand for yderligere analyser, og resultaterne vil
blive publiceret i diverse tidsskrifter. Projektet er finansieret
af Arbejdsmiljøfondet. (Tage Søndergaard
Kristensen og Frank Lønnberg Christensen).
Bevægeapparatsymptomer blandt personalet på døgninstitutioner
for personer med vidtgående fysiske og psykiske
handicap
I 1980-82 gennemførtes ved Institut for social medicin
en undersøgelse af arbejdsmiljøet på 122 døgninstitutioner
med ca. 3.000 medarbejdere. Undersøgelsen
blev gennemført som en enqueteundersøgelse og
omhandlede arbejdsmiljøproblemer i forbindelse
med bevægeapparatsbelastninger, stress, smitte,
ulykker, indeklima og arbejdstider.
I samarbejde med cand.med. Elisabeth Borch,
Roskilde Amts Sygehus og lektor, cand.med. Svend
Sabroe, Socialmedicinsk Institut, Århus universitet,
udføres en række statistiske detailanalyser vedrørende
sammenhæng mellem en række bevægeapparatsymptomer
hos personalet og beboernes plejebehov
for de forskellige institutioner. (Lars Iversen).
Gaffeltruckføreres arbejdsmiljø og helbred:
1. En epidemiologisk undersøgelse af 211 gaffeltruckførere
om arbejdsmiljø- og helbredsproblemer.
Specielt fokuseres på lænderygbesvær.
2. En ergonomisk undersøgelse af fem gaffeltrucks
samt af bevægemønstret i lænderyggen under gaffeltruckkørsel.
Projektets resultater er offentliggjort i rapporten
»Gaffeltruckføreres arbejdsmiljø og helbred,« Arbejdsmiljøfondet,
foråret 1983. Opgaven er indleveret
til Det lægevidenskabelige fakultet som licentiatopgave.
Derudover vil der blive udarbejdet artikler
til videnskabelige tidsskrifter. (Thora Brendstrup).
Helbredsundersøgelse af sygeplejepersonale:
Projektets formål er at beskrive helbredstilstanden
specielt med henblik på lænderygbesvær og øvrige
bevægeapparatgener hos plejepersonale på kirurgiske
og medicinske sengeafdelinger. For personer, der
har eller har haft lænderygbesvær, søges de subjektive
symptomer vurderet foruden konsekvenserne i
form af kontakt til sundhedsvæsenet, sygefravær og
eventuelt arbejdsskift. Man vil sammenligne resultaterne
fra undersøgelse af normalbefolkningen. Derudover
vil man sammenligne forekomsten af hepatitis
A, antistoffer.
Materiale og metode: 182 sygehjælpere, 196 sygeplejersker,
186 portører har deltaget i helbredsundersøgelsen
samt udfyldt spørgeskema ved undersøgelsestidspunktet.
98 % har derudover udfyldt et opfølgende
skema udsendt et år efter undersøgelsen.
Spørgeskema 1 omfattede spørgsmål om arbejdsforhold,
symptomer fra bevægeapparatet, særligt lænderyggen,
kontakt med sundhedsvæsen, sygedage og
arbejdsskader. Helbredsundersøgelsen omfattede:
registrering af EKG, blodprøver med henblik på
analyse af sænkningsreaktion, hæmoglobin, leucocytter
og differentialtælling, hepatitis A og B antistof.
Blodtryksprøvekonditest, måling, muskelstyrke,
bugmuskelstyrke, rygstrækkeres udholdenhed, knæbøjning,
Schobers mål, bækkenstand.
Undersøgelsen udføres i samarbejde med læge
Henrik Vinterberg, Fysiurgisk afdeling, Frederiksborg
amts centralsygehus, Hillerød og finansieres af
Arbejdsmiljøfondet. (Ester Jensen).
2.2 Arbejdsløshed og helbred:
Helbredsforhold blandt afskedigede værftsarbejdere, - en follow-
up undersøgelse:
I samarbejde med Socialmedicinsk Institut, Århus
universitet, gennemføres en undersøgelse, der har til
formål at belyse sociale og helbredsmæssige følger af
arbejdsløshed i forbindelse med lukningen af nybygningsafdelingen
på Helsingør Værft. De helbredsmæssige
følger, der vil blive undersøgt, er først og
fremmest hjerte-karsygdomme, psykiske symptomer/
lidelser samt familiemæssige problemer. Endvidere
vil beskæftigelsen for den enkelte medarbejder
blive kortlagt.
Samtlige time- og månedslønnede medarbejdere
(ca. 3.000), som var ansat ved værftet i 1982, indgår
i undersøgelsen. Hver enkelt vil fa tilsendt et spørgeskema
om beskæftigelsesforhold, helbred m.v., november
1983. Undersøgelsen gentages november
1984 og november 1985 for herigennem at belyse
386 Universitetets årbog 1983
udviklingen i helbredsforholdene i op til 3 år efter
lukningen.
Medarbejderne vil endvidere blive fulgt med hensyn
til beskæftigelse, hospitalsindlæggelser, førtidspensionering
og dødelighed i perioden for 1979-85.
Som sammenligningsgruppe indgår 600 medarbejdere
fra Dannebrog Værft i Århus.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med
lektor, cand.med. Svend Sabroe, Socialmedicinsk
Institut, Århus universitet. Undersøgelsen vil være
afsluttet i 1986, og der vil blive afgivet årlige rapporter
om undersøgelsens forløb indtil 1986.
Der er endvidere indledt et samarbejde med Centret
for tværfaglige Studier, Handelshøjskolen i København,
som ønsker at gennemføre en undersøgelse
af Helsingørregionens arbejdsmarked og erhvervsstruktur
med henblik på at analysere muligheder for
industriel omstilling og fornyelse.
Undersøgelsen finansieres af Statens lægevidenskabelige
og samfundsvidenskabelige forskningsråd
samt Københavns og Århus universitet. (Lars Iversen
og Svend Sabroe).
Bibliografi om arbejdsløshedens sociale, psykologiske og helbredsmæssige
konsekvenser:
Formålet med bibliografien er at etablere en oversigt
over forskning om arbejdsløshedens sociale, psykologiske
og helbredsmæssige følger. Via UB II er der
løbende overvågning vedrørende følgende databaser:
Psychological Abstracts, Social Science Citation
Index, Government Reports Announcements
(USA), Science Citation Index Source Data Tape,
Medlars.
Bibliografien er ved at blive overført til edb, således
at den vil kunne fungere som en selvstændig
database. Bibliografien vil kunne bruges af andre
efter aftale. (Lars Iversen).
Arbejdsophør og helbred, en 17-års forløbsundersøgelse aj
1914-populationen i Glostrup:
Projektets formål er at belyse sammenhænge mellem
helbred og tidspunkt for arbejdsophør. Er der ophobning
af dårligt helbred i visse sociale lag eller
blandt visse faggrupper? Er efterlønsmodtagernes
helbred anderledes end en sammenlignelig gruppe
inden for materialet?
Materiale og metode: I 1964 dannedes en kohorte
af 1000 50-årige mænd og kvinder fra en række kommuner
omkring Københavns amts sygehus i Glostrup.
Der blev gennemført en helbreds- og spørgeskemaundersøgelse
på denne population i 1964 og i
1974 (som 50- og som 60-årige). Disse data er analyseret
for risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Men
der er mange uudnyttede sociale data. Til dette projekt
gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse i
1981, da populationen var 67 år gammel.
Undersøgelsen udførtes i samarbejde med medicinsk
afdeling C, Københavns amts sygehus i Glostrup.
Projektet finansieres af Statens lægevidenskabelige
forskningsråd. (Thora Brendstrup).
2.3 Levevilkår og helbred:
Socialmedicinsk analyse af reduktionen af spædbørnsdødelighed
i Danmark, Sverige og udvalgte vesteuropæiske lande
siden 1850:
Reduktionen af spædbørnsdødeligheden i vesteuropæiske
lande siden 1850 følger to forskellige typiske
forløb: 1) En stabil spædbørnsdødelighed i den sidste
halvdel af det 19. århundrede, som først begynder
at falde omkring århundredskiftet. (Danmark,
Østrig, England, Frankrig) og 2) Et næsten konstant
fald i spædbørnsdødeligheden fra midten af det 19.
århundrede (Sverige, Italien, Holland). Både epidemiologiske,
medicinske og sociologiske forklaringer
må overvejes, eksisterende teorier kan ikke forklare
de fundne forskelle. I projektet undersøges amningsvaner
og anden mødreadfærd. (Hirobumi Ito).
En epidemiologisk undersøgelse af småbørns almindelige sygelighed
og den sociale konsekvens:
Baggrund: Almindelige sygdomme (overvejende
luftvejsinfektioner) blandt småbørn, er et af de væsentligste
sundhedsproblemer for småbørnsfamilier.
Dette skyldes især sygdommenes store hyppighed
og pasningsproblemer for de mange dobbelt udearbejdende
forældre. Disse sygdommes forekomst i
hjemmet, recidivhyppighed, konsekvenser for børnefamilien
og forældrenes helbredsrelaterede adfærd,
er ikke opgjort eller er utilstrækkeligt belyst i de
skandinaviske lande.
Formål og betydning: Projektets formål er at kortlægge
sygdommenes forekomst og sygdommenes
konsekvenser for småbørnsfamilien, karakterisere
særlig belastede familier og børn med recidiverende
sygdomme, analysere forældrenes helbredsrelaterede
adfærd og ønsker ved disse sygdommes pasningsproblemer.
Det er hensigten at fremskaffe eksakt dokumentation
for størrelsesordenen af småbørns sygelighed
som et social belastende problem. Herved skabes der
bedre grundlag for eventuelle politiske initiativer til
forbedring af småbørnsfamiliernes situation. Endvidere
er de basale epidemiologiske oplysninger en
nødvendig baggrund for iværksættelse af en målrettet
forebyggende og sundhedspædagogisk indsats.
Metode: Undersøgelsen er gennemført som en
postomdelt spørgeskemaundersøgelse til ca. 4000 tilfældig
udvalgte forældre med børn i alderen 10 mdr..
Det lægevidenskabelige Fakultet 387
2 år og 4 år. Hovedparten af spørgeskemaerne er
udsendt med en besvarelsesprocent på omkring 85.
Projektet forventes afsluttet medio 1984 og er finansieret
af Statens lægevidenskabelige forskningsråd og
Sygekassernes Helsefond. Projektet indgår som en
del af et licentiatstudie. (Peter Uldall).
Varig hjælp - velfærdssamfundets fattighjælp:
Varig hjælp efter bistandsloven blev ved lovens vedtagelse
forudsat anvendt i meget sjældne tilfælde,
men antallet af modtagere af varig hjælp har vist en
eksplosiv stigning i de senere år. Varig hjælp er tilsyneladende
ved at overtage samme funktion som tidligere
tiders fattighjælp. Danmarks statistik har i sit
bistandslovsystem en række oplysninger om udbredelsen
og fordelingen af varig hjælp samt om modtagerne
af varig hjælp.
Formålet med projektet er, gennem anvendelse af
oplysninger i Danmarks Statistik, at skabe en platform
af statistisk basisviden om denne socialpolitiske
foranstaltning med henblik på en socialmedicinsk
beskrivelse og vurdering. Projektet gennemføres af
forskningsmedarbejder, sociolog Bjørn Holstein, Institut
for social medicin og lektor, læge Bernard Jeune.
Socialmedicinsk afdeling. Institut for samfundsmedicin,
Odense universitet. Projektet financieres af
frie forskningsmidler fra Københavns universitet og
afsluttes i 1984. (Bjørn Holstein og Bernard Jeune).
Studenterrådgivning på Handelshøjskolen, København:
Lokal studenterrådgivning, åben for alle studerende
ved Handelshøjskolen, men specielt rettet mod studiestartere
på HA og HD studiet ved det økonomiske
fakultet. Rådgivningsarbejdet, der er tilrettelagt
i tæt samarbejde med den eksisterende studievejledning,
er koordineret med en studentersocial undersøgelse
af HA og HD studiestartere efterår 1982.
Projektet, der strækker sig over studieårene
1982/83 og 1983/84, skal belyse årsager til studiefrafald,
specielt det store studiefrafald på 40-45 % ved
studiestart, med det formål at iværksætte forebyggende
foranstaltninger over for risikogrupper. Men
undersøgelsen vil også på det generelle plan belyse
Handelshøjskolens studiemiljø med henblik på identificering
af specielt belastende faktorer ved Handelshøjskolens
studier og studiemiljø.
Til den tværfaglige projektgruppe er knyttet sociolog,
socialrådgiver, psykolog, sociallæge cg sekretær.
Fra Institut for social medicin deltager Ketty Kjærbye
Kristensen i projektet.
August 1983 er udgivet en rapport om »Studenterrådgivningen
1 år efter,« der redegør dels for rådgivningens
første år på Handelshøjskolen i forhold til
rådgivningssøgende studenter, dels beskriver et opsøgende
initiativ i form af en gruppeinterviewundersøgelse
af 1.-års HA-studerende juni 1983. Gruppeinterviewmaterialet
belyser kvalitativt de HA-studerendes
egen opfattelse af situationen omkring Handelshøjskolens
studiemiljø, risikogrupper og årsager
til frafald fra studiet.
På baggrund af dette materiale har rådgivningen i
samarbejde med HA og HD-introvejledere i efterårssemestret
1983 gennemført en forløbsundersøgelse
omkring opfølgning af introvejledningen i forhold til
udvalgte HA- og HD-hold og under supervision af
studenterrådgivningen. Denne forløbsundersøgelse
afsluttes januar 1984 med evaluerende gruppeinterviews
af de medvirkende hold samt kontrolhold.
Arbejdet med rådgivningssøgende studenter fortsætter
i året 1983-84 med stigende tilgang. Herudover
er for foråret 84 planlagt opsøgende initiativer i
form af tilbud om rådgivningsgrupper for forskellige
grupper af studerende, herunder tilbud specielt rettet
mod specialestuderende. Forskningsprojektet forventes
afsluttet efterår 1984 med afgivelse af rapport,
idet studenterrådgivningen derefter forventes videreført
på linje med studenterrådgivningen i København,
Knabrostræde, og ved Danmarks tekniske
Højskole. Projektet er finansieret af Egmont H. Petersens
Fond. (Ketty Kjærbye Kristensen).
3. Sygdomsforebyggelse:
Epidemiologisk metode i forebyggelse af sygdom:
Projektet epidemiologisk metode i forebyggelse af
sygdom er nu afsluttet. Projektets intention var at
sammenfatte en række epidemiologiske erfaringer
vedrørende forebyggelse af to projekter, nemlig lægecenterprojektet
i Næstved og 40-års undersøgelsen i
Glostrup. Alkohol og alkoholisme, en beskrivelse af
en 40-årig dansk befolkningsgruppe, er godkendt
som licentiatafhandling i november. Forelæsning
endnu ikke afholdt. (Henrik Sælan).
Sundhedskommunikation i Danmark:
Fra sygdomslære og sundhedsoplysning til sundhedspædagogik
og sundhedsformidling - en analyse
af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved
hjælp af information, oplysning og pædagogik i
Danmark.
Formålet med projektet er i første omgang at tilvejebringe
en oversigt over sundhedsoplysningens udvikling
og nuværende stade i Danmark. På baggrund
af denne oversigt søges dernæst udarbejdet en teoretisk
forståelsesramme for sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende kommunikationsprocesser.
Endelig søges konstrueret praktisk anvendelige modeller
for iværksættelse af evaluerbare sundhedsformidlende
projekter. (Jens Mathiesen).
388 Universitetets årbog 1983
Evaluering af nordisk sundhedspædagogisk projekt:
Under Nordisk Ministerråd er i 1983 etableret et
fællesnordisk projekt, Sundhedspædagogik i Norden,
hvis formål er at udvikle og afprøve en model for
fælles nordisk udvikling af sundhedspædagogik i
grundskolen i form af nationale kurser for personer
involverede i børns skoleforløb. Projektet administreres
i Danmark under Forebyggelsesrådet med en
fællesnordisk styringsgruppe som overordnet ledelse
og konsulent Thomas Hauger som administrativ leder.
Projektets første fase, afholdelsen af et nordisk
seminar med nedsættelse af nationale projektgrupper,
blev afviklet i april. I projektets anden fase er
udarbejdet en fælles nordisk ramme for de nationale
kurser, og kursusmodeller er med udgangen af 1983
under konstruktion i de fem deltagende lande. Tredje
fase består i afprøvning af de nationale kurser og
forventes afsluttet i 1984, hvorefter det samlede projekt
evalueres i fase fire i 1985. Jens Mathiesen er
tilknyttet det samlede nordiske projekt som evaluator,
og herudover er tilknyttet nationale evaluatorer i
hvert land. (Jens Mathiesen).
4. Sundheds- og sygdoms adfærd:
Sygdomsadfærd i den danske befolkning:
De statistiske analyser af datasættet vedrørende selvbehandling
af almindelige sygdomme er afsluttet.
Der er udarbejdet flere artikler, som er blevet publiceret
i 1983.
I projektets anden fase blev der indsamlet detaljeret
information om mængden af sygdomme for en 6
måneders periode. Disse data blev indsamlet ved interviews
med 450 personer og er arrangeret i form af
et datasæt, der kan analysere indflydelsen af stress,
måder at reducere stress på, sociale netværk og holdninger
til sygdom, medicinsk behandling og den enkeltes
rolle i varetagelsen af helbredet, på befolkningens
faktiske adfærd under sygdom.
I løbet af året blev der udført et antal detailjerede
subanalyser for at teste hypoteser baseret på resultaterne
af den første multivariate analyse af datasættet.
Projektet afsluttet i 1984 med publicering af artikler
baseret på disse subanalyser. Projektet er finansieret
af Sygekassernes Helsefond. (Kathryn
Dean).
Egenomsorg, helbred og social støtte:
Dette projekt er en gerontologisk undersøgelse i et
lokalsamfund. Formålet med projektet er at beskrive
sundhedsvaner og reaktioner på sygdom hos personer
over 45 år i forhold til deres livssituation med
speciel henblik på deres sociale støtte og selvopfattede
problemer. Data er indsamlet med interviews af
en tilfældig stikprøve i Holbæk kommune. Indsamlingen
af data er i sidste stadie. Projektet er finansieret
af Sygekassernes Helsefond og Det kommunale
Momsfond. (Kathryn Dean, Institut for social medicin,
og praktiserende læge, lektor Gert Almind,
Institut for almen medicin).
Seksualoplysning blandt unge:
Det er ikke altid ukendskab til antikonceptionsmetoder,
der afholder de unge fra anvendelse af disse eller
som er årsag til inadekvat brug. Det må derfor være
vigtigt at forstå, hvilke holdninger de unge har, og
evt. hvilke barrierer der hindrer, at de hensigtsmæssigt
udnytter den viden, de har om antikonception.
Spørgeskemaundersøgelsen er udført blandt 8. og
9. klasses elever i fire kommuner på Vestlolland, ialt
knapt 800 elever. Der undersøges bl.a. de unges viden
om og holdning til seksuelle spørgsmål, samt
deres vurdering af forskellige former for modtaget
oplysning, herunder skolens seksualundervisning,
evt. kontakt til praktiserende læge, og Storstrøms
amts oplysningsvirksomhed om samlivsspørgsmål
og svangerskabsforebyggelse (Vestlollandsprojektet).
Indsamlingen af kvalitative data fra klasselærerne
og praktiserende læger i de fire kommuner vedrørende
disse vurderinger af de eksisterende oplysningstilbud
og de unges vidensniveau og holdninger er nu
afsluttet.
Resultater fra forundersøgelsen tyder på, at de unge
forholder sig kritisk til den nuværende undervisningsform,
som hovedsageligt indeholder de mere
tekniske (fysiologiske/anatomiske) forhold, hvor de
snarere efterlyser behandling af de emotionelle
aspekter af pubertetsudviklingen. Endvidere gives
der udtryk for, at samtaler om seksuelle emner burde
foregå i mindre grupper af hensyn til elevernes blufærdighed.
Gruppearbejde omhandlende puberteten
og dens emotionelle aspekter kan formentlig øge de
unges forståelse af og motivation for at benytte sig af
den konkrete viden, de har om antikonceptionsbrug.
Undersøgelsen videreføres nu i Ribe amt med
samme antal elever. Projektet er finansieret af Egmont
H. Petersens Fond. (Lisbeth Shore Paludan).
Gæster:
Nikolaos G. Sideris, gæstestipendiat (Grækenland).
Steven D. Spanner, Ph.D., University of Missouri,
St. Louis, U.S.A. (juni-juli).
Rejser:
Tavs Folmer Andersen: 7. nordiske kongres i social
medicin, Reykjavik, Island, 2.-4.06.
Thora Brendstrup: 7. nordiske kongres i social
medicin, Reykjavik, Island, 2.-4.06.
Det lægevidenskabelige Fakultet 389
Kathryn Dean: »International Symposium on
Health and Ageing: North American and European
Perspectives on Health Behavior and Self-Care«,
Oxford, England 18.-20.05. 8th International Conference
on Social Science & Medicine, University of
Stirling, Scotland, 22.-26.08.
Erik Holst: »International Symposium on Health
and Ageing: North American and European Perspectives
on Health Behaviour and Self-Care«, Oxford,
England, 18.-20.05. 7. nordiske kongres i social
medicin, Reykjavik, Island, 2.-4.06. 8th International
Conference on Social Science & Medicine, University
of Stirling, Scotland, 22.-26.08. 2. nordiske
seminar i medicinsk etik, Oslo, 22.-23.09. »The Physician
and Human Rights«, (WMA), Venedig,
27.10.-2.11.
Bjørn Holstein: »International Symposium on
Health and Ageing: North American and European
Perspectives on Health Behaviour and Self-Care«,
Oxford, England 18.-20.05.
Lars Iversen: »Unemployment and Health, New
approaches in research and social action«, »Stockholm/
Lindingo, 5.-7.12.
Tage Søndergaard Kristensen: 7. nordiske kongres
i social medicin, Island, 2.-4.06.
Lisbeth Paludan Shore: 8th International Conference
on Social Science & Medicine, University of
Stirling, Scotland, 22.-26.08.
Patricia Sohl: »Human Rights in Law and Medicine
«, European Association of Legal Medicine, Geneve,
30.05. 8th International Conference on Social
Science & Medicine, University of Stirling, Scotland,
22.-26.08. 2. nordiske kongres i nordisk etik,
Oslo, 22.-23.09. »The Physician and Human
Rights«, (WMA), Venedig, 27.10.-2.11.
Gæsteforelæsninger:
Tavs Folmer Andersen: Harvard University, Boston,
og Dartmouth, U.S.A., november.
Kathryn Dean: »A Study of Medication Behavior
in the Danish Population«, College of Pharmacy,
University of Minnesota, januar. »Issues in reorienting
the health system for more eflective self-care«,
indledningsforelæsning ved International Workshop
on Self-Care and Health Promotion among the Elderly,
WHO, København, 5.-9.08. »Scope and Determinants
of Self-Care in Health«, indledningsforelæsning
ved »Scientific Meeting on Health Education
in Self-Care: Possibilities and Limitations,
WHO, Geneva, 21.-25.11. Gæsteforedragsholder om
»Use of Non-Prescription Medicines to Treat Episodes
of Illness« ved symposium om egenomsorg/selvmedicinering
arrangeret af Det svenske akademi for
de farmaceutiske videnskaber (farmaceutisk forening),
Stockholm, 9.-11,11. Foredragsholder om
forskning omkring social integration, det sociale netværk
og sundhedstjenesten ved Lund universitet,
9.09.
Bjørn E. Holstein: »Extended home care for the
elderly - some Danish experiences« ved den af the
European Science Foundation arrangerede workshop
»Innovative Health Services for the Elderly«,
14.-16.12., Groningens universitet, Holland. »Koordineret
indsats ved sygdom i hjemmet«, indledningsforelæsning
ved den 6. nordiske kongres i gerontologi,
11.-13.04. Inviteret foredragsholder om »Self-Care
and Health Care for the Elderly - Results form a
Research and Demonstration Project in Holbæk«
ved den af WHO arrangerede »Interregional Workshop
on Self-Care and Health Promotion among the
Elderly«, København 5.-9.08.
Erik Holst: indledningsforelæsning om »Bolig og
sundhed« ved Nordiska Hålsovårdhogskolan-kurset:
»Planera och bygga for hålsa och vålbefinnande«,
september.
Jens Mathiesen: gæsteforelæsning ved kurserne
»Alkohol och samhålle« og »Social och preventiv
medicin« på Nordiska Hålsovårdhogskolan i Goteborg.
Patricia Sohl: udnævnt til visiting lecturer i
Health Policy and Medical Ethics, Harvard University,
School of Public Health, akademiske år 83/84.
Redaktionshverv af videnskabelige tidsskrifter m.v.:
Erik Holst: Regional editor for »International Journal
of Social Science and Medicine«. Medlem af redaktionskomité
for Scandinavian Journal of Social
Medicine.
Patricia Sohl: Advisory Editor, International
Journal of Social Science and Medicine (Medical
Ethics).
Henrik Sælan: medredaktør ved Ugeskrift for læger
(pr. 1.10.) og medredaktør ved det nordiske tidsskrift
Alkoholpolitik.
Arbejde inden for kollegiale organer, m.v.:
Thora Bredstrup har været sekretær i »Epidemiologisk
Forskningsgruppe«.
Kathryn Dean har sammen med Bjørn E. Holstein
og Tom Hickey (Professor of Gerontology, University
of Michigan) arrangeret »International Symposium
on Health and Ageing: North American and
European Perspectives on Health Behavior and Self-
Care« afholdt i Oxford, England 18.-20.05.83 med
34 deltagere fra 10 nationer. Kathryn Dean har sammen
med Mathilda White Riley (Director of Behavioral
Sciences Division, U.S. National Institute on
Aging, Washington D.C.) og Larry Coppard (Institute
of Gerontology, University of Michigan) arrangeret
en af WHO afholdt »International Workshop
on Self-Care and Health Promotion Among the El-
26 Årbog 1983
390 Universitetets årbog 1983
derly« i København, 5.-9.08. med 39 deltagere fra 16
nationer. Kathryn Dean er medlem af arbejdsgruppen
nedsat af WHO til identifikation af vigtige forsknings-
og udviklingsområder til fremme af adfærd,
der er gavnlige for helbredet.
Erik Holst har været medlem af det lægevidenskabelige
fakultetsråd, af fakultetets forskningsudvalg,
stipendieudvalg, studieplanudvalget og formand for
dettes teoriudvalg, af lokaleudvalget (formand), af
bestyrelsen for Dansk selskab for social medicin og
efter dettets sammenslutning med Dansk selskab for
samfundsmedicin af bestyrelsen for Dansk selskab
for social og administrativ medicin (formand), af Registerrådet,
af Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende
det samfundsmedicinske speciale, af bestyrelsen
for Kræftens Bekæmpelse, og for Cancerregisteret, af
»National Advisory Board«, WHO Collaborating
Centre, v/Aarhus psykiatriske hospital. Derudover
er Erik Holst medlem af Det centrale råd for lægers
videreuddannelse og af Det rådgivende udvalg for
lægeuddannelsen under Rådet for de europæiske fællesskaber,
Brussels, samt national coordinator udpeget
af Forskningsrådet (SLF) for planlægningen af et
EF-studie »Health Care Delivering Systems for the
Elderly«. Erik Holst er tillige co-director ved samarbejdsprojektet
mellem University of Michigan, Institute
of Gerontology, og Institut for social medicin,
Københavns universitet, »The Kellogg International
Scholarship Program on Health and Aging, University
of Michigan.
Bjørn Holstein har været medlem af den af Statens
lægevidenskabelige forskningsråd nedsatte »styringsgruppe
vedrørende forskning og forsøgsvirksomhed
i den primære sundhedstjeneste« (siden
1979), af den af Statens lægevidenskabelige forsknignsråd
nedsatte forbehandlergruppe vedrørende
social medicin (siden oktober 1983), af den af Sundhedsstyrelsens
specialistnævn nedsatte »arbejdsgruppe
vedrørende den teoretiske videreuddannelse
i samfundsmedicin« (fra foråret 1983), af »Initiativog
koordinationsgruppen vedrørende postgraduat
kursus i primærsundhedstjeneste-forskning under
Statens lægevidenskabelige forskningsråd«, (siden
1982), af den af Indenrigsministeriets embedslægeudvalg
nedsatte underudvalg vedrørende embedslægevæsenets
socialmedicinske opgaver, august 82-
august 83 samt af Det centrale sundhedspædagogiske
udvalg nedsatte arbejdsgruppe om sundhedspædagogik
blandt ældre. Derudover har Bjørn E. Holstein
sammen med Kathryn Dean og Tom Hickey
(professor of gerontology, University of Michigan)
arangeret »International Symposium on Health and
Ageing: North American and European Perspectives
on Health Behaviour and Self-Care« afholdt i Oxford,
England 18.-20.05.83 med 34 deltagere fra 10
nationer. Bjørn E. Holstein er tillige dansk repræsentant
i den nordiske styringsgruppe for det af Nordisk
Ministerråd finansierede udviklingsprojekt »Sundhedspædagogik
i Norden« (siden 1982).
Ketty Kjærbye Kristensen har været medlem af
fagstudienævn 2 ved Det lægevidenskabelige fakultet,
af nævnet vedrørende kursus i samfundsmedicin,
af den af Sundhedsstyrelsens specialistnævn nedsatte
arbejdsgruppe vedrørende den teoretiske videreuddannelse
i samfundsmedicin (fra foråret 1983) og
har været delkoordinator i social medicin ved postgraduat
kursus i samfundsmedicin. Ketty Kjærbye
Kristensen har været medlem af det af fakultetsrådet
nedsatte vejledende udvalg vedrørende PANUM-Instituttet
(VEPA) og har derudover været institutbestyrer
i 1983 (siden 1982).
Jens Mathiesen har deltaget i planlægningen og
gennemførelsen af 1. Nordiske seminar om børnemishandling,
Helsingør i august; været medlem af
arbejdsgruppe under Komiteen for Sundhedsoplysning
med henblik på nystrukturering af Komitéens
interne og eksterne funktion og har været kursusleder
på det af Komiteen for Sundhedsoplysning afholdte
sundhedspædagogiske instruktørkursus
»Sundhedspædagogik og ældres liv« samt været formand
for Ruskursusudvalget under Det lægevidenskabelige
fakultetsstudienævn.
Patricia Sohl har været medlem af planlægningsgruppe
for det 2. nordiske seminar om medicinsk
etik afholdt i Oslo, oktober, bg af arbejdsgruppe vedrørende
undervisning af medicinske studenter om
menneskerettigheder (Europarådsprojekt).
Henrik Sælan har været medlem af forskningsudvalget
under det af Socialministeren nedsatte alkohol-
og narkotikaråd.
Publikationer:
Andersen, T.F., Balvig, F.: Kriminalitet, arbejdsløshed
og sygdom blandt voksne mennesker med en
belastet opvækstbaggrund. En dansk forløbsundersøgelse
fra 1948 til 1979 (I). Nordisk tidsskrift
for Kriminalvidenskab Okt. 1983, 20. årg. nr. 4, s.
209-15, København 1983.
Brendstrup, T.: GafTeltruckføreres arbejdsmiljø og
helbred. København 1983, 196 s.
Christensen, F.L., Kristensen, T.S.: Fokus på slagteriarbejderne.
København 1983, 41 s.
— , Kristensen, T.S.: "Slagteriarbejde" En undersøgelse
af arbejdsmiljø og helbred i slagteri- og kødindustrien.
København 1983, 258 s.
Dean, K.: Scope and Determinants of Self-Care in
Illness: Methodological Issues and Weaknesses in
the Available Data. Institutpublikation 1983, 11
s.
— : Use of Non-Prescription Medicines to Treat Episodes
of Illness. Institutpublikation 1983, 8 s.
— , Holstein, B.E.: Sygdomsadfærd blandt ældre, II:
Selvbehandling og søgning af hjælp. Ugeskrift for
Det lægevidenskabelige Fakultet 391
læger 145, s. 687-89, København 1983.
- , Holstein, B.E.; Sygdomsadfærd blandt ældre, I:
Beslutningen om at reagere på sygdomstegn. Ugeskrift
for Læger 145, s. 593-96, København 1983.
- , Hickey, T., Holstein, B.E.; Late Life Health Behaviour
and Self—Care: A Conceptual and Empiricai
Framework. Institutpublikation 1983, 87 s.
- , Holst, E., Wagner, M.G.: Self-care of Common
Illness in Denmark. Medical Care 21, s. 1012-32,
Philadelphia 1983.
- , Holstein, B.E., Hickey, T.: The Role of Professionals
in Improving Late Life Health Behavior: Recommendations
for Education and Practice, Policy
and Research. School of Public Health, University
of Michigan, Ann Arbor, USA, 1983, 60 s.
Espeland, A., Kristensen, K.K., Modvig, J.; Studenterrådgivningen
1 år efter Handelshøjskolen i København.
København 1983, 80 s.
Gannik, D., Jespersen, M.: Sygdomsopfattelse og
sygdomsadfærd blandt mennesker med rygbesvær.
Institutpublikation 1983, 7 s.
- , Jespersen, M.: Lay concepts and strategies for
handling symptoms of disease. Institutpublikation
1983, 26 s.
Groth, M.V., Lyngenbo, O.B.: Svejsernes arbejdsmiljø
og helbred. Ugeskrift for Læger 145/4, s.
269-77, København 1983.
Holstein, B.E., Almind, G.: "Kan småbørnsprofylaksen
overleve bureaukratiet?". Mdskr prakt lægegern
61, s. 569-77, København 1983.
Ito, H.: Science in National and International Perspectived:
How to learn from others. What can
sociology contribute? International Scientific Cooperation
and its Effect on Society., Gyorgy Davas
(ed.) Institute for Research Organization, Budapest.,
s. 170-88, Ungarn 1983.
Iversen, L.: Fra arbejderbeskyttelse til arbejdsmiljø.
Farmaceutisk Tidende 25/26, 93. årgang, s.
551-57, København 1983.
- , Borch, E.: Arbejdsmiljø på døgninstitution. PAS
PÅ $ 9, 1983, s. 14-17, København 1900.
Jensen, E., Hansen, K.S.: Sygehuspersonalets arbejdsmiljø.
En kortlægning ar arbejdsmiljø og helbredsforhold
blandt sygehjælpere, sygeplejersker,
portører, læger, husassistenter, sygepleje- og lægesekretærer.
København 1983, 157 s.
Kristensen, T.S.: Arbejdsfravær forårsaget af psykosociale
arbejdsmiljøfaktorer. Institutpublikation
1983, 19 s.
- : Kvinders arbejdsmiljø. Erfaringer fra formidlingen
af et forskningsprojekt. Formidling og anvendelse
af samfundsforskningen, Krarup, K. og
Rieper, O., s. 157-71, København 1983.
- , Lynge, E., Andersen, O.: Lung Cancer in Danish
Butchers. The Lancet March 5, 1983, s. 527-28,
London 1983.
Rasmussen, N.K.; Abort - et Valg? Fødsler, fødselsbegrænsning
og svangerskabsafbrydelse. Baggrund
og årsager til udviklingen i aborttallet. København
1983, 150 s.
- , Sidenius, K., Boesen, E.M., Pedersen, H.; Valg af
abort. Demografiske og sociale forholds betydning.
Ugeskr læger 145, s. 3758-64, København
1983.
- : Hvem vælger at fa et svangerskab afbrudt? Månedsskr
prakt lægegern bind 61, hæfte 10., s.
615-22 , 1983.
Sidenius, K., Rasmussen, N.K., Boesen, E.M., Pedersen,
H.: Abortsøgende kvinders kontraceptionsvaner.
Ugeskr læger 145, s.'3721-24, København
1983.
Ketty Kjærbye Kristensen
26*
Det lægevidenskabelige Fakultet 393
Retsmedicin
1: Det retsmedicinske Centralinstitut
Historie:
Københavns Universitets retsmedicinske institut
blev oprettet i 1910 i egen bygning, Frederik den
Femtesvej 9. I 1953 oprettedes på instituttet tre afdelinger,
nemlig en retspatologisk afdeling, en retsserologisk
afdeling og en retskemisk afdeling og i 1958
yderligere en retsantropologisk afdeling.
Siden 1976 har det retsmedicinske institut været
placeret i Teilumbygningen, Frederik den Femtesvej
11.
Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse
nr. 64 af 24. februar 1982 etableredes ved Københavns
Universitet følgende retsmedicinske institutter:
Institut for Retspatologi,
Institut for Retsgenetik og
Institut for Retskemi.
Institutterne har til opgave inden for deres fagområde
at give undervisning, drive forskning og udføre de
særlige opgaver for retsvæsenet m.v., som er pålagt
dem.
De tre institutter danner tilsammen Det retsmedicinske
centralinstitut ved Københavns Universitet.
Administrativ stab:
Teknisk-administrativt personale: 2 heltidsbeskæftigede.
2: Retspatologisk Institut
Stab:
Professor, statsobducent Jørgen A. Voigt, lektor, vicestatsobducent
Preben Geertinger (udnævnt 1/4-
1983). Lektorer: Stig Asnæs, Birgitte Kringsholm,
Nils B. Højgaard Nielsen og Jørgen Lange Thomsen.
Adjunkter: Karin Helweg-Larsen og Peter
Theilade (tiltrådt 1/11-1983).
Teknisk-administrativt personale: 10 heltidsansatte,
2 deltidsansatte.
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Retslægelige ligsyn: 1982
Retslægelige obduktioner: 847
Andre obduktioner:
1) Interne obduktioner: 87
2) Forsikringsobduktioner: 70
Obduktioner ialt: 1004
Retslægelige personundersøgelser
(klinisk retsmedicin): 265
Retslægelige findestedsundersøgelser: 8
Retslægelige fertilitetsundersøgelser: 3
Histologiske undersøgelser i relation til
retslægelige obduktioner: 3045 (447 sager)
Forskningsvirksomhed:
Forskningsopgaverne udspringer først og fremmest
af det meget store rutinemateriale, som retslægelige
ligsyn og obduktioner samt de klinisk retsmedicinske
undersøgelser stiller til vor disposition.
Af videnskabelige undersøgelser, som har løbet
over en årrække, og som - allerede af hensyn til
oflentligheden — nødvendigvis må fortsættes, kan
nævnes pludselig spædbarnsdød (for tiden først og
fremmest varetaget af Karin Helweg-Larsen), narkomandødsfald
(Birgitte Kringsholm), forgiftningsdødsfald,
herunder først og fremmest Abalgin (Peter
Theilade og Preben Geertinger), ligesom en undersøgelse
vedrørende obduktionsresultaternes sikkerhed,
strækkende sig over en årrække, er ved at være
afsluttet (Stig Asnæs).
Af større arbejder — hvilende på en allerede publiceret
række af artikler — kan nævnes påvisning af Ykromosom
i cellekerner med henblik på retsmedicinsk
kønsbestemmelse (Jørgen L. Thomsen) samt
undersøgelser over Epstein-Barr virus og forskellige
cancerformer hos den grønlandske befolkning (Nils
Højgaard).
Endvidere foregår undersøgelser vedrørende påvisning
af CEA (carcinoembryonic antigen) i hud og
mammavæv, tumor-associerede antigener i primære
levertumorer samt patologiske fund ved pludselig
hjertedød (Birgitte Kringsholm). Undersøgelser
over læsionstyper ved fald fra stor højde, sporstoffer i
den menneskelige organisme, patologiske forandringer
i kaninlevere efter underbinding af arteria hepatica
(Stig Asnæs), ketonstofdannelsens betydning for
dødsmåder ved dødelige alkoholforgiftninger (Peter
Theilade), effekten af silikoneproteser i mamma,
prospektivt studium af forekomsten af mammalidelser
i befolkningen samt »jogging«-dødsfald (Jørgen
L. Thomsen).
Undersøgelser vedrørende personundcrsøgelser i
forbindelse med voldtægt m.v. samt vedrørende anti394
Universitetets årbog 1983
konceptionsmidlers eventuelle bivirkninger foregår
løbende (Karin Helweg-Larsen).
Undersøgelser vedrørende moselig er foretaget i
samarbejde med Nationalmuseet og andre (Preben
Geertinger).
Professor emer. Harald Gormsen har (i samarbejde
med dr. phil. Alf Lund) foretaget omfattende opgørelser
vedrørende dødsårsagen hos brandofre. Harald
Gormsen har endvidere bearbejdet et gennem
mange år indsamlet materiale vedrørende syfilitisk
aortitis (i samarbejde med Statens Seruminstitut).
Instituttet har således som helhed lagt vægt på, at
instituttets undersøgelsesresultater ikke alene far betydning
i retslig sammenhæng, men også udnyttes i
bredere samfundsmedicinsk forstand, ikke mindst
med henblik på de mulige profylaktiske foranstaltninger,
der kunne udledes af erfaringerne. Mange af
undersøgelserne er selvsagt foretaget i samarbejde
med videnskabelige medarbejdere ved en lang række
andre institutter, ligesom instituttet har leveret betydelige
mængder af forskningsmaterialer fra obduktionerne
til andre institutters forskningstiltag, herunder
til Tandlægehøjskolen.
Til spørgsmålet om farligheden af skydevåben -
specielt med henblik på ønskeligheden af en ændring
af våbenloven - har Jørgen Voigt og Preben Geertinger
ydet bidrag.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Jørgen Voigt er Editor-in-Chief for Forensic Science
International.
Jørgen Voigt er medlem af Sundhedsstyrelsens
Udvalg til Fastsættelse af Gennemførelsesbestemmelser
vedr. Ligsynsloven og Indenrigsministeriets
Embedslægeudvalg, Underudvalget for Retsmedicin
og af Rigspolitichefens Identificeringsgruppe.
Jørgen Voigt er formand for Retslægerådet.
Jørgen Voigt har holdt gæsteforelæsning ved Helsingfors
Universitet om Retslægerådet.
Preben Geertinger er medicinsk sekretær i Retslægerådet.
Jørgen L. Thomsen har været Chairman ved Ist
Asian-Pacific Congress on Legal Medicine & Forensic
Sciences, Singapore 18.-22. sept. 1983.
Karin Helweg-Larsen har afsluttet redaktionen af
»Kvinden set som patient« til udgivelse februar
1984, og hun har været arrangør af 3 seminarer vedrørende
medicinsk kvindeforskning.
Karin Helweg-Larsen er medlem af bestyrelsen
for Dansk Selskab for Socialmedicin og Administrativ
Medicin samt medlem af Foreningen af Yngre
Lægers og Den Danske Almindelige Lægeforenings
repræsentantskab.
Stig Asnæs er formand for fagstudienævn II, Det
lægevidenskabelige Fakultet.
Stig Asnæs er medlem af arbejdsgruppen Truede
børn i Københavns kommune i samarbejde med politi,
socialforvaltning m.v. med henblik på at klarlægge
risikomomenter i forbindelse med vanrøgt og
mishandling af børn.
Nils Højgaard er medlem af WHO-arbejdsgruppen
vedrørende cancerforskning i de arktiske
områder.
Gæster:
Overlæge Erik Engebjerg, Molde, Norge, har studeret
retspatologi for anden gang ved vort institut i
juni og juli 1983.
Undervisning:
Udover den obligatoriske studenterundervisning varetager
instituttet (Jørgen Voigt) undervisningen i
retsmedicin ved Kursus i Samfundsmedicin, og instituttets
læger har i vidt omfang varetaget undervisning
af Paramedicinske grupper m.v. (sygeplejeelever,
Politiskolens elever, Brandskolens elever, Kriminalforsorgen
m.v.).
Publikationer:
Albrektsen, S.B., Thomsen, J.L.: Ulykkes tilfælde
blandt buspassagerer på Frederiksberg. Ugeskrift
for læger Vol.145 nr.3, s. 198-201, Danmark 1983.
- , Thomsen, J.L.: A casualty ward analysis of bus
passenger accidents. Med. Sci. Law. Medicine,
Science and the Law Vol.23 nr.2, s. 102-05, London
1983.
Asnæs, S.: The value of the hospital autopsy. Forensic
Science Int. 21, 1983.
- ; The importance of Medico-Legal Antopsies. An
analysis of the Complex of problems regarding
Damages. F. Science Int. 23, s. 123-27, 1983.
Geertinger, P.: Urokseknoglen fra Reymarksgaard.
Medicinsk Forum 5, s. 105—08, København 1983.
- ; Drukning som dødsårsag. Dansk Svømmebadsteknisk
forenings publikation 13/1983, s. 31—35,
København 1983.
- , Theilade, P.: Dødsmåder ved dekstropropoksifenforgiftning
(korrespondance). Ugeskrift for Læger
145/33, s. 2530-31, København 1983.
- , Theilade, P.: Dødsmåder ved dekstropropoksifenforgiftning
(korrespondance). Ugeskrift for Læger
145/24, s. 1872-73, København 1983.
- , Theilade, P.: Dødsmåder ved dekstropropoksifenforgiftning.
Ugeskrift for Læger 145/17, s.
1294—97, København 1983.
Hansen, J.H., Nielsen, N.H.: Breast Cancer and gynecological
cancer in Greenland. Nordic Council
Artic Med. Res. Rep. 36, s. 49-50, Oulu 1983.
Jensen, G., Thomsen, J.L.; Cytogenetik-kromosomundersøgelser
IV. Kønskromosomafvigelser.
Det lægevidenskabelige Fakultet 395
Farmaceutisk Fidende Vol.93 nr.29/30, s. 633—38,
Danmark 1983.
Kromann, N., Nielsen, N.H., Hansen, J.H.: Skin
Cancer in Greenland. J. Cancer Reg. Clin. Oncol.
104, s. 295-305, 1983.
-, Nielsen, N.H., Hansen, J.H.: Skin Cancer in
Greenland 195 1974. J. Cancer Res. Clin. Oncol.
105, s. 76-78, 1983.
Lisse, FM., Hollander, N.H., Thomsen, J.L.: Nuclear
Fluorescing Particles (F-Bodies) in Lymphocytes
in Chronic Lymphocytic Leukaemia. Scand. J.
Haematol Vol.30, s. 374—78, Skandinavien 1983.
Nielsen, M., Lykke, J., Thomsen, J.L.: Endometriosis
of the vermiform appendix. Acta path. microbiol.
immu nol. scand. Sect. A Vol. 91, s. 253—56,
Skandinavien 1983.
Nielsen, N.H.; Breast Cancer and Gynecological
Cancer in Greenland. Nordic Council ARct.
Med.Res.Rep. 36, s. 49-50, 1983.
— : Skin Cancer in Greenland 1955—1974. J Cancer
Res Clin Oncol 105, s. 76-78, Springer verlag,
Vesttyskland 1983.
Schou, J., Theilade, P.: ORto-klorbenzylidenmalononitril
(korrespondance). Ugeskrift for Læger
145/19, s. 1462, København 1983.
Thomsen, J.L.: Ist Asian-Pacific Congress on Legal
Medicine & Forensic Sciences. Ugeskrift for læger.
Kongresberetning Vol. 145, nr. 49, s. 3869,
Danmark 1983.
- , Kardel, T.; Ulykker forårsaget af gasvandvarmere.
Ugeskrift for Læger vol 145 nr.46, s.
3598-3600, Danmark 1983.
Voigt, J., Pakkenberg, H.: Brain Weight of Danish
Children. Acta Anatomica Vol. 116, s. 290-301,
Basel 1983.
- : Begæring af retslægelig undersøgelse af iatrogene
dødsfald i henhold til ligsynsloven. Ugeskrift for
Læger vol. 145 (49), København 1983.
— ; Victimology and Forensic medicine. Nederlands
Forensisch Tijdschrift vol. 3, nr. 3, s. 2, Bunschoten,
Holland 1983.
3: Retsgenetisk institut
Stab:
Lektorer: Jørgen Dissing, Birthe Eriksen, Hans
Giirtler, Hanna E. Hansen, Klavs Henningsen og
Mariann Thymann.
Teknisk-administrativt personale: 9 heltidsbeskæftigede
og 10 deltidsbeskæftigede.
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Instituttet er centrallaboratorium for Danmark,
Færøerne og Grønland for retslige blodtypebestemmelser
og andre arvebiologiske undersøgelser i faderskabssager
samt for undersøgelse og typebestemmelse
af biologiske spor i kriminalsager. Aktiviteten i
1983 har omfattet:
Standardblodtypebestemmelser: 6672
Udvidede blodtypebestemmelser: 2070
Sporundersøgelser: 1472
Antropologiske undersøgelser: 321
Forskningsvirksomhed:
I den retsantropologiske afdeling har forskningsaktiviteten
specielt vedrørt instituttets kvantitative vurdering
af serologiske typeresultater i faderskabssager
(H. Giirtler), hvilket emne på internationalt plan er
genstand for betydelig interesse.
Undersøgelsen af HLA-DR antistoffer hos gravide
og af HLA-DR antigeners forekomst og arvegang er
fortsat. Der er i 1983 undersøgt sera fra 1624 gravide
kvinder fra Ribe amt (H.E. Hansen i samarbejde
med overlæge F. Gundolf, blodtypeserologisk afdeling,
Centralsygehuset, Esbjerg).
Der er indledningsvis foretaget undersøgelse af forekomsten
af HLA-antigener i 10 cellekulturer og
hos 41 personer fra tilfælde af mola hydatidosa (en
form for fosterdegeneration) (H.E. Hansen i samarbejde
med læge Lars Vejerslev, Kromosomlaboratoriet,
J.F Kennedy Instituttet).
Ved den fortsatte indsamling af HLA-antistoffer
er tilvejebragt testsera, som tillader vævstypebestemmelse
ved absorptionsteknik, således at det nu
er muligt at foretage vævstypebestemmelse af svært
beskadigede lig, hvilket kan bidrage til identifikation
af afdøde personer (Hanne E. Hansen).
Den retsserologiske afdelings videnskabelige aktiviteter
har som tidligere koncentreret sig om blod-,
serum- og enzymtypesystemernes påvisning, genetik
og biokemiske forhold med specielt henblik på disse
egenskabers anvendelse i retslige faderskabssager og
sporundersøgelser i kriminalsager.
Undersøgelserne i forbindelse med forskere
udenfor instituttet vedrørende forskellige sygdommes
genetik og association til blod-, serum- og enzymtypemarkører
er fortsat.
Af instituttets igangværende forskningsprojekter
skal iøvrigt nævnes:
Fortsatte undersøgelser vedrørende serumtyperne
oii-antitrypsin, transferrin og properdinfaktor Bf
samt specielt undersøgelser vedrørende to genetisk
betingede Gc-varianters biokemiske struktur (M.
Thymann).
Undersøgelser med henblik på udarbejdelse af
metoder til påvisning på celluloseacetat af enzymty396
Universitetets årbog 1983
pesystemerne EsD og GLO i sporundersøgelser samt
subtypebestemmelser af EsD systemet ved isoelektrisk
focusering. Undersøgelser for PGM-aktiviteten
i spyt specielt med henblik på den aktiverende effekt
af andre vævsvæsker. Undersøgelser vedrørende typebestemmelse
af hår efter ABO-typesystemet (B.
Eriksen).
Fortsatte undersøgelser over erythrocytfosfatasens
biokemi, herunder især undersøgelser vedrørende
højtrensede, rene enzymer udvundet fra de forskellige
normaltyper og varianter indenfor det pågældende
genetiske system. Undersøgelser over den sure
prostatafosfatase, herunder fremstilling af specifikt
antistof til påvisning af sæd i sædpletter, i hvilken
der ikke findes sædlegemer (f.eks. efter sterilisation).
Undersøgelser vedrørende metodikken til typebestemmelse
af enzymerne PGM og GPT i den retsmedicinske
typediagnostik (J. Dissing).
trophoresis by the Method of O'Farrell of 125I-Labelled
Antigens Isolated by Means ofCrossed Immunoelectrophoresis.
Scand. J. Immunol. 17,
suppl. 10, s. 283-87, 1983.
4: Retskemisk institut
Stab:
Lektorer; Hanne Christensen, Søren Felby, Erik
Nielsen, Anni Steentoft og Karen Worm. Adjunkt;
Lissi Rose Pedersen (fratrådt 30/6-1983).
Teknisk-administrativt personale; 8 heltidsbeskæftigede
og 10 deltidsbeskæftigede.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
K. Henningsen er medlem af redaktionsudvalget for
Human Heredity.
K. Henningsen er valgt til præsident for den 11.
internationale kongres i Forensic Hemogenetics, der
skal afholdes i København sommeren 1985.
Birthe Eriksen har afholdt forelæsninger for kriminalassistenter
og politifuldmægtige m.v.
Jørgen Dissing har efter indbydelse holdt foredrag
ved Metropolitan Police Forensic Science Laboratory
i London.
S pedals tuder ende:
Stud. scient. Bjarne Rangaard arbejder på specialopgave
(erythrocytenzymet sur fosfatase).
Publikationer:
Bar, W., Dissing, J.: Subtyping of human red cell
phosphoglucomutase (PGM) using conventional
agarosegel electrophoresis. Electrophoresis 4, s.
282-83, Verlag Ghemie Gmbh Weinheim V-Tyskland
1983.
Gonstans, J., Gleve, H., Dykes, D., Fischer, M.,
Kirk, R., Papiha, S., Scheffran, W., Scherz, R.,
Thymann, M., Weber, W.; The polymorpism of
the vitamin D-bindingprotein (Gc); Isoelectric focusing
in 3M urea as additionel method for Identification
of genetic Variants. Human Genetics 65,
s. 176—80, Springer Verlag 1983.
Hansen, H.E., Gurtler, H.; HLA Types of Mummified
Eskimo Bodies from the 15th Gentury. American
Journal of Physical Anthropology. 61, s.
447-52, Alan R. Liss ING, New York 1983.
Pødenphant, J., Bock, E., Thymann, M., Gozes, L;
Isoelectric Focusing and Two-Dimensional Elec-
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Instituttet har til opgave at udføre undersøgelser på
prøvematerialer modtaget fra politiet, hvor resultatet
tænkes anvendt i retslig sammenhæng. Der udføres
således et betydeligt antal alkoholbestemmelser
samt undersøgelser for lægemidler, gifte og narkotika
i biologisk materiale både fra levende og døde (trafiksager
og obduktioner). Herudover udføres tillige
narkotikaundersøgelser på effekter beslaglagt af politiet.
Det samlede antal undersøgelser er i 1983 opgjort
til;
Alkoholbestemmelser; 29.197
Retskemiske undersøgelser; 6.769
Narkotika-effektundersøgelser; 1.199
Instituttet skal fortolke sine analyseresultater samt
afgive sagkyndig vurdering til retsvæsenet i retstoksikologiske
spørgsmål.
Instituttet skal endvidere udføre metodologisk
forskning.
Fo rskn ingsvirksomhed:
Alkoholsektionen:
I alkoholsektionen arbejdes med udvikling af metoder
til screening og kvantitativ bestemmelse af andre
fiygtige stoffer i blodet end alkohol (S. Felby og E.
Nielsen).
I samarbejde med politiet er der foretaget en undersøgelse
under praktiske forhold af to typer alkometres
anvendelighed som screeningsapparatur for
alkohol ved trafikkontrol (S. Felby og E. Nielsen).
Retskemisektionen:
Retskemisektionen fortsætter med udvikling af isolerings-
og analysemetoder til bestemmelse af lægeDet
lægevidenskabelige Fakultet 397
midler og disses metabolitter i organer ved dødelige
forgiftninger. Endvidere søges udviklet metoder af
retslig værdi til kvantitativ undersøgelser for lægemidler
og narkotika samt disses metabolitter i små
blodmængder udtaget fra trafikanter (Hanne Christensen,
Anni Stentoft og Karen Worm).
Specielt er gas- og højtryksvæskekromatografiske
metoder til bestemmelse af markedsførte danske
benzodiazepiner i levende og døde under udvikling
(Karen Worm). Indenfor narkotikagruppen har der
især været lagt vægt på morfinbestemmelser i terapeutiske
koncentrationer (Anni Steentoft), samt forekomsten
af Methadon hos narkomaner. (Karen
Worm). Indenfor de tekniske gifte har der været lagt
vægt på analysemetoder til kvantitativ bestemmelse
af cholinesterasehæmmende insekticider i blod og
organer udtaget ved dødelige forgiftningstilfælde
(Anni Steen toft).
En radioreceptormetodes anvendelighed til screening
for benzodiazepiner i obduktionsmateriale undersøges.
Med samme metode er screenet for benzodiazepiner
hos trafikanter, hvorudfra en vurdering af
benzodiazepiners betydning for trafiksikkerheden vil
forsøges belyst (Hanne Christensen, Anni Steentoft
og Karen Worm).
Toksiske lægemiddelkoncentrationer opnået på
muskelmateriale fra obduktioner bearbejdes med
henblik på anvendeligheden som retsligt bevismiddel,
herunder vurdering af de opnåede resultater
sammenlignet med blodkoncentrationer (Hanne
Christensen, Anni Steentoft og Karen Worm).
EDB-programmer til behandling af analytiske data
er under udarbejdelse (Hanne Christensen, Anni
Steentoft og Karen Worm).
Metodeudvikling med henblik på retskemisk bestemmelse
af paraquat og diquat samt visse sympatomimetiske
aminer som terbutalin og salbutamol i
biologisk materiale (Anni Steentoft).
Der er igangsat undersøgelse for vurdering af muskel-
og lever-safts anvendelighed som direkte screeningsmateriale
ved lægemiddelforgiftninger med dødeligt
forløb (Karen Worm, Hanne Christnesen og
Anni Steen toft).
Narkotikasektionen:
I narkotikasektionen er automatiske metoder med
databehandling til analyse af effekter for indhold af
narkotika som heroin, morfin og cocain under udvikling
(S. Felby og E. Nielsen). Ved udviklingen lægges
vægt på identifikation og kvantitering af såvel de
forskellige narkotika som deres følgestofier, idet det
fra praksis har vist sig, at politiet er meget interesseret
i sammenlignende undersøgelser af f.eks. heroinprøver
for konstatering af, om de stammer fra samme
kilde.
Der er udviklet en gaskromatografisk metode til
kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af indholdsstofferne
cannabinol, cannabidiol og tetrahydrocannabinol
i plantemateriale (S. Felby og E. Nielsen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
E. Nielsen har med støtte fra Rigspolitichefen deltaget
i Eigth International Forensic Chemist Seminar
ved U.S. Department of Justice, Drug Enforcement
Administration, OfTice of Science and
Technology, Mc Lean, Virginia, USA.
Publikationer:
Worm, K., Steentoft, A., Christensen, H.: Experiences
in Interpretation with Exhumed Material Illustrated
by a Sin gie Case of Morphine Intoxication.
Journal of the Forensic Science Society VOLUME
23 No. 3, s. 209-212, Harrogate, North
Yorkshire, England 1983.
Hans Gurtler
Det lægevidenskabelige Fakultet 399
Eksperimentelle områder
1: Institut for Eksperimentel Immunologi
Historie:
Instituttet er oprettet i 1967 efter 10 års langvarige
og indviklede forhandlinger, der tog udgangspunkt i
en fakultetsbeslutning fra 1957 om anvendelsen af en
på det tidspunkt tom etage på 2. sal i den nyopførte
bygning Nørre Allé 71, der tidligere samme år var
overdraget K.U.s lægevidenskabelige fakultet til eksperimentel
medicinsk og kirurgisk forskning. Giverne
var Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952
under direktør Frederik Crones ledelse. En detailleret
gennemgang af faserne i Instituttets lange tilblivelseshistorie
er publiceret i Ugeskrift for Læger
1964 i en artikel af Simonsen, M: Historien om en
tom etage, pp. 1590-1597.
Instituttets sluttelige oprettelse i 1967 var knyttet
til et nyoprettet, ordinært professorat i »Experimentel
transplantations- og immunbiologi«, hvortil
dr.med. Morten Simonsen (der på det tidspunkt
havde været direktør for et forskningsinstitut i England
igennem 6 år) blev kaldet. Som en af sine første
embedshandlinger fik han professoratets og instituttets
navn forkortet til det nuværende »Eksperimentel
immunologi«. Instituttet var planlagt og oprettet
som et forskningsinstitut uden forpligtelser overfor
den præ-graduate undervisning. Siden 1980 har det
kombineret sin forskningsvirksomhed med den prægraduate
undervisning i immunologi for det naturvidenskabelige
hovedområdes biologi- og biokemistuderende.
Administrativt sorterer det fortsat under
det lægevidenskabelige fakultet, hvor det ikke er pålagt
undervisning.
Stab:
Professor: Morten Simonsen. Lektorer: Monna drone,
Robin J. Hill, Claus Koch (sidstnævnte fratrådt
pr. 1. marts og ansat som overlæge på Statens Seruminstitut).
Kandidatstipendiat: Karsten Skjødt.
Forskningsrådsstipendiat: Peter Kaastrup (fra 1. juli
1983). Stud. lic. scient.: Else Marie Nicolaisen.
Specialestuderende: Peter Kaastrup, Leif Kongerslev,
Lars Bjarne Nielsen, Carsten Schou, (har alle 4
fuldført specialet og bestået eksamen i 1983). Lisbet
Jensen og Inga Laursen (er flyttet med lektor Claus
Koch til (Seruminstituttet). Aase Johansen, Oluf
Nielsen og Sten Verland.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
3 (stald), 1 (væksted), 3 (rengøring). Deltidsbeskæftigede:
28 t. ugtl.: 1 (laborant), 24 t. ugtl.: 1
(laborant). 35 t. ugtl.: 1 (laborant), orlov uden løn
fra 1/4, 24 t. KU, 11 t. fonds lønnet. 8 t. ugtl.: 1
(laborant, fondslønnet). Laborantelev: 1. Langtidsledige:
2 (kontor og stald).
Forskning og undervisning:
Instituttet har i 1983 (i lighed med de 3 foregående
år) forestået undervisningen i immunologi for det
naturvidenskabelige fakultets biokemi- og biologistuderende.
Lærerkræfter fra Genetisk institut B ved
det naturvidenskabelige hovedområde har medvirket
ved den immunkemiske del af undervisningen.
Undervisningen har ialt omfattet 45 timers teori i
form af forelæsninger og studenterkollokvier og 80
timers øvelseskursus for hver studerende. Undervisningen
er ydet i efterårssemesteret og har været fulgt
af 62 studerende. Desuden har 9 ovennævnte studerende
modtaget vejledning som specialestuderende,
idet de 8 har arbejdet eksperimentelt med projekter
inden for instituttets forskningsområde, mens 1 har
påbegyndt et »litteraturspeciale«.
Det overordnede tema for Instituttets forskning
har fortsat været immunsystemets fylogenese med
særlig vægt på molekyler og funktioner, der kontrolleres
af MHC (major histocompatibility complex). I
dette arbejde har vi fortsat anvendt høns som vort
hovedsagelige forsøgsdyr, men vi har i 1983 tillige
udbygget vore muligheder for at arbejde med fisk,
især regnbueørreder.
Størsteparten af den forskning, der vedrørte
komplementsystemet, er med lektor C. Koch's ansættelse
ved Statens Seruminstitut forlagt dertil.
Vævstyper og landbrugsforskning:
De vævstyper, der er tale om, tilhører det ovennævnte
MHC-system af tæt koblede gener, der bestemmer
strukturen af visse glykoproteiner i cellemembranerne.
De nedarvede forskelle i disse glykoproteiners
finstruktur er de såkaldte typeforskelle, der udviser
en større mangfoldighed i variationerne over samme
biokemiske grundtema end noget andet kendt genetisk
system hos højerestående dyr. Det er disse vævstyper
man interesserer sig så meget for hos mennesket
i forbindelse med f.eks. transplantationsbehandling,
men også i andre sammenhænge, fordi den genetisk
bestemte variation (polymorfien) er fundet at
være forbundet på endnu ukendt vis med en lang
række sygdomme (MHC-koblet sygdomsassociation).
Det er sandsynligt, at MHC-koblede sygdomsassociationer
forekommer hos alle dyrearter, der besidder
et MHC-system (hvad formentlig alle hvirveldyr
med tiden vil vise sig at gøre). Af praktisk og
økonomisk betydning uden for lægevidenskaben er
naturligvis især den betydning MHC polymorfi har
for trivsel og produktion hos de fa arter af hvirveldyr,
som mennesket har tæmmet og forædlet med det ret
bastante formål for øje at fortære dem. Disse hoved400
Universitetets årbog 1983
kilder til animalske fødemidler er i Danmark lette at
identificere som koen, svinet og hønen. MHC-systemerne
hos koen og svinet studeres her i landet på
Landbohøjskolen, mens vort Institut er det eneste i
Danmark - og blandt de la i verden - der foretager
MHC-typning af høns. Denne virksomhed kræver et
ganske betydeligt hønsehold og avlsarbejde i tilgift
til talrige immuniseringer og absorptioner og ville
ikke idag være gennemførligt uden økonomisk støtte
fra de jordbrugsvidenskabelige forskningsråd i de
nordiske lande. Denne støtte ydes rent konkret i forbindelse
med et fællesnordisk projekt, der er anbefalet
overfor de jordbrugsvidenskabelige forskningsråd
af Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning
(NKJ). Dette fællesnordiske projekt, der omhandler
undersøgelser af MHC-polymorfien hos høns i relation
til æglægning, er nu omtrent midtvejs i sit forløb,
og definitive analyser i prospektive undersøgelser
af de foreløbigt antagne sammenhænge kan tidligst
ventes i slutningen af 1984.
I 1983 har vi tillige foretaget nogle retrospektive
typninger for avisgenetikere under det jordbrugsvidenskabelige
forskningsråd i Kanada. Dr. Jan Gavora
og medarbejdere ved The Canadian Animal Research
Centre i Ottawa sendte med luftpost ialt ca.
400 blodprøver fra høns, der tilhørte et selektionsforsøg,
der allerede havde strakt sig over mange år
uden samtidig MHC kontrol. I forsøget indgik selekterede
høns såvel som uselekterede kontroller med
fælles oprindelse i en population af Hvide Italienere,
der var etableret i 1950'erne. Fra 1968 pågik en selektion
på basis af præstation i æglægningen og senere
tillige for resistens mod hønselammelse (Mareks
sygdom), der er en virusbetinget og meget smitsom
sygdom med høj dødelighed hos uvaccinerede dyr.
Vore typninger, der foregik blindt, viste efter afkodning
af resultaterne, at den uselektionerede kontrolpopulation
indeholdt 6 velkendte MHC haplotyper,
der i internationale nomenklaturvedtægter benævnes:
B2, B12, BI3, B15, B19 og B2I. Disse udgjorde
94 % af genpuljen, mens de resterende 6 % af generne
efter serologiske krydsreaktioner at dømme tilhørte
forskellige, endnu ikke veldefinerede haplotyper.
De ovennævnte selekterede høns viste i sammenligning
en dramatisk forskydning, der praktisk talt havde
elimineret alle gener undtagen de, der tilhørte B2
og B2I, som nu alene udgjorde næsten 100% af
genpuljen. Dette resultat forekommer på følgende
baggrund at være af betydelig interesse: For det
første har det i flere år været kendt, at B2I er en
MHC haplotype, som er associeret med relativ resistens
mod Mareks' sygdom. For det andet er det
fornylig vist af Briles og medarbejdere i USA (Poultry
Science 61:205-211, 1982), at B2/B21 heterozygoter
er langt mere resistente i kontrollerede infektionsforsøg
med Marek virus end andre heterozygoter
med B2I, såsom B15/B2I og BI9/B21. De mulige,
praktiske implikationer af disse forsøg er ikke
vanskelige at se.
De teoretiske problemer, der knytter sig til MHCassocierede
sammenhænge er derimod langtfra klarlagte.
De omfatter, men er ikke begrænsede til de
mekanismer, der fører til MHC molekylernes afgørende
rolle i samspil og funktion af immunsystemets
forskellige celletyper, hvorved tænkes især på lymfocytter
og makrofager. Det er i stigende grad blevet
sandsynligt, at MHC tillige udøver fysiologiske
funktioner, der rækker langt ud over immunsystemet.
Det har f.eks. været kendt i flere år fra talrige
observationer foretaget med indavlede musestammer
(Ivanyi, P: Some aspects of the H-2 system of
the mouse. Proc. Roy. Soc. London, B. 202:117-158,
1978), at der er sammenhænge mellem forskellige
kvantitative egenskaber af en vis heritabilitet, såsom
testisvægt, legemsvægt m.m. og de forskellige vævstyper
af musens MHC-system. Hertil kommer, at
peptidhormoner som insulin, der har et bredt spektrum
af forskellige regulatoriske funktioner og kan
indvirke på mange forskellige slags væv, synes at
være afhængige af MC systemets glykoproteiner i
deres binding til cellemembranen. Dette er et meget
nyt forskningsområde, hvor tidlige (og endnu ikke
fuldt publicerede) forsøg af professor Lennart Olsson
og medarbejdere har spillet en meget vigtig rolle.
Disse undersøgelser fortsættes i et samarbejde mellem
Instituttet og Lennart Olsson's gruppe. De mest
lovende monoklonale museantistofler til studiet af
insulinbinding til humane cellelinier er interessant
nok hidtil fremstillet ved immunisering med MHCmolekyler
fra høns. Det er formentlig således, at disse
antistofler er rettede mod strukturelt velbevarede
områder af MHC molekylerne, og ikke mod de områder
af samme molekyler, der er bærere af den genetiske
polymorfi.
Spørgsmålet om, hvorvidt associationen til MHC
af forskellige produktionsegenskaber af landbrugsmæssig
relevans i virkeligheden har sine rødder i
immunologiske eller ikke-immunologiske mekanismer,
har både praktisk og teoretisk interesse. Hvis
immunologiske mekanismer dominerer (f.eks. i form
af MHC-koblet resistens mod subklinisk forløbne infektioner)
er det forventeligt, at de mest favorable
MHC-koblede gener vil variere i betydelig grad med
det mikrobielle miljø, og dermed med lokaliteten.
Hvis det derimod drejer sig om fysiologiske sammenhæng
(f.eks. i form af bedre binding eller effekt af et
givet hormon i forbindelse med nogle MHC gener
end med andre), er det forventeligt, at MHC-associationen
vil være mere generel. (M. Simonsen i samarbejde
med P. Sørensen og Aa. Petersen, (Statens
Husdyrbrugsforsøg, Danmark), N. Kolstad og H.
Bendsen (Norges Landbrugsuniversitet), L.-E. Liljedahl
og A. Lunden (Sveriges landbrugsuniversitet),
K. Maijala og M. Markkula (Finlands landDet
lægevidenskabelige Fakultet 401
brugsuniversitet), J. Gavora (Canadian Animal Research
Centre)).
Immunkemiske undersøgelser af MHC antigener og antistoffer:
I Årbog 1982 blev beskrevet fremstilling, screening
og anvendelse til afTinitetskromatografi af monoklonale
antistoffer rettet mod glykoproteiner tilhørende
hønsenes MHC. Der erindres om, at dette i international
nomenklatur benævnes B-komplekset, og det
bestemmer i hvert fald 3 forskellige klasser af glykoproteiner,
nemlig B-F (klasse I), B-L (klasse II), og
B-G (klasse IV), mens MHC-koblede komplementfaktorer
(klasse III) ikke er påvist. Arbejdet med
denne emnekreds er fortsat i samarbejde med Lennart
Olssons gruppe og har bl.a. medført nye monoklonale
antistoffer såvel som nye anvendelser for
disse.
Karsten Skjødt, Carsten Schou og Claus Koch har
udarbejdet en metode, der kombinerer krydset immunelektroforese
med efterfølgende behandling af
gelen med monoklonale antistoffer og påvisning af
disses specifikke binding til bestemte præcipitationsbuer
ved hjælp af et enzymkoblet sekundært antistof
mod museimmunglobulin. Det har således været
muligt at identificere MHC klasse I (B-F) præcipitationsbuen
blandt de mange buer, som ved proteinfarvning
med Coomassie Brilliant Blue kan ses i
krydset immunelektroforese af detergent-ekstraheret
erytrocytmembran fra hønseblod. Metoden har været
særdeles nyttig i fylogenetiske studier af beta2-
mikroglobulin (se senere).
Monna Crone har i indirekte immunfluorescens
grundigt undersøgt den genetiske specificitet af forskellige
monoklonale antistoffer produceret af K.
Linnet og har verificeret deres MHC klassespecificitet
ved immunpræcipitation og analyse i SDS-PAGE.
Fem monoklonale antistoffer mod MHC, klasse II
(B-L) reagerede - omend med noget varierende styrke
- med alle genetiske varianter i ca. 20 forskellige
haplotyper fra tamhøns og junglefugle (den vilde
stamform af høns). Desuden reagerede 3 af anstistofferne
med celler fra kalkun og påfugl, men ikke med
fjernere beslægtede fuglesorter, eller med mennesker
eller fisk. Disse antistoffer må altså karakteriseres
som rettede mod en eller flere monomorfe determinanter
i hønse MHC produktet, der krydsreagerer
med beslægtede fuglearter.
Blandt 6 monoklonale antistoffer mod MHC, klasse
I (B-F) reagerede eet (2-39-40) med en udpræget
polymorf determinant, som er fælles for BI5 og BI9,
men mangler i alle de andre haplotyper. De andre 5
antistoffer reagerede med varierende styrke med de
fleste, men ikke alle haplotyper, hvad der i sig selv er
et vægtigt argument for at antage, at de er rettede
mod den tunge kæde af klasse I molekylet snarere
end mod den lette (beta2-mikroglobulin), idet sidstnævnte
i både mus og menneske er notorisk for sin
næsten totale mangel på polymorfi.
Sekventiel præcipitation af detergent-solubiliseret
miltcellemembran med forskellige monoklonale antistoffer
mod B-F tyder på, at der er mere end eet
locus af MHC klasse I hos høns i lighed med forholdene
hos både mus, menneske og flere andre pattedyrarter.
(M. Crone, C. Koch, C. Schou, M. Simonsen,
K. Skjødt samt L. Olsson og K. Linnet).
Beta2-mikroglobulin hos høns og mennesker:
Det er allerede velkendt, at Beta2-mikroglobulin
(beta2-m), som er den lette kæde i MHC, klasse I
molekylet, er så reversibel i sin non-kovalente binding
til den tunge kæde, at udskiftning let lader sig
påvise med isotop-mærket beta2-m både i solubiliserede
og i intakte cellemembraner. Det er ligeledes
kendt, at en sådan udskiftning lader sig påvise med
celler fra een dyreart og med beta2-m fra en anden
inden for pattedyrene. I samarbejde med Dr. Arnold
Sanderson fra Guys Hospital Medical School, London,
fra hvem vi har modtaget oprenset humant beta2-
m såvel som 2 forskellige monoklonale museantistoffer
mod humant beta2-m, har vi udført udskiftningsforsøg
med dette og de tilsvarende molekyler
fra høns.
Ved inkubation af hønsemiltceller eller hønseerytrocytter
med l25I-mærket humant beta2-m og påfølgende
solubilisering af cellemembranerne var det
muligt at præcipitere radioaktiviteten med et af de
førnævnte monoklonale museantistoffer mod den
tunge kæde af hønsemolekylet (B-F), samt at påvise
ved SDS-PAGE og autoradiografi, at radioaktiviteten
var knyttet til beta2-m båndet.
Ligeledes var det muligt at påvise udskiftning ved
først at solubilisere hønsecellerne, inkubere med
'25I-mærket humant beta2-m og dernæst køre præparatet
i krydset immunelektroforese. Ved kombination
af autoradiografi, identifikation af B-F buen
med monoklonalt antistof og enzymkoblet anti-antistof
som ovenfor beskrevet, var det tydeligt, at radioaktiviteten
var lokaliseret til samme præcipitationsbue
som det monoklonale antistof.
Disse forsøg viser, at beta2-m molekylet er tilstrækkelig
godt konserveret gennem udviklingen til
at tillade association med den tunge kæde af MHC
klasse I molekylet over meget store fylogenetiske afstande.
Vi har påbegyndt forsøg på at undersøge,
om en lignende association kan foregå med cellemembraner
fra fisk, hvad der i såfald kunne hjælpe
til at identificere MHC molekyler i fiskearter. (M.
Crone, M. Simonsen, K. Skjødt og A. Sanderson
(London)).
402 Universitetets årbog 1983
MHC hos fisk:
Ukendskabet til MHC hos fisk er næsten absolut.
Man ved egentlig kun, at de udviser visse reaktioner,
som man også ville forvente at finde, hvis de besad et
MHC, men som ikke nødvendiggør antagelsen af
dettes eksistens. De kan således afstøde skæl og finner
transplanterede fra andre fisk, og det er muligt at
etablere MLR (mixed lymphocyte reaction) ved
samdyrkning i vævskultur af hvide blodlegemer fra 2
forskellige karper eller 2 forskellige ørreder. Ingen
har påvist, at disse eller andre uforligelighedsreaktioner
hos fisk er betinget af eller blot korreleret til en
genetisk polymorfi knyttet til molekyler, der ligner
de MHC glykoproteiner, som nu kendes fra adskillige
pattedyr, samt fugle (høns), og padder (tudser).
Det er ikke uforklarligt, at immunologiske reaktioner
hos fisk, i det beskedne omfang de studeres, er
bedst kendt hos de fa arter som karpe og regnbueørred,
der dyrkes kommercielt i dam og/eller havbrug.
Det er da også netop disse arter, der nu er en spirende
interesse for med hensyn til deres MHCs formodede
eksistens og dernæst indflydelse på sygdomsresistens
og andre produktionsegenskaber. En gruppe i
Holland, som vi har forbindelse med, har påbegyndt
MHC studier hos karper, mens vi selv er begyndt
med regnbueørreder.
Peter Kaastrup, der i 1983 afsluttede sit biologistudium
ved Instituttet med speciale inden for
komplementsystemet hos karper og karudser, har fra
juli 1983 været støttet af SJVF til fremme af et projekt,
der sigter mod MHC studier af regnbueørred i
danske dambrug. Projektet kræver etablering af ørredfamilier
med I far og 1 mor, og man stiler mod ca.
100 afkom per familie. Denne del af projektet startes
i begyndelsen af 1984 ved forsøgsdambruget i Brøns,
mens de serologiske og immunkemiske undersøgelser
skal foregå ved Instituttet, der til formålet har
etableret akvariefaciliteter til et mindre antal forsøgsdyr.
Præliminære undersøgelser er indledt over
immuniseringsprocedurer, serologiske og immunkemiske
metoder, der alle kræver visse modifikationer
for at fungere med fiskemateriale. (Peter Kaastrup,
Aa. Johansen, samt M. Crone, M. Simonsen og K.
Skjødt).
Morten Simonsen
RJ. Hill opfylder fuld undervisningsforpligtelse ved
kemiundervisning ved Medicinsk-Kemisk Institut.
Forskningsvirksomhed:
Menbranfunkturner i ciliaten Tetrahymena thermophila
Målet ved de sidste flere års arbejde har været at
studere, hvordan den kemiske sammensætning af en
biologisk membran kan påvirke en række membranfunktioner.
Til dette formål blev der i 1977-78 fremstillet
en mutant af ciliaten Tetrahymena, som har
en defekt i fedtsyre syntesen således at det er nødvendigt
at tilsætte umættede fedtsyrer til mediet for
at opnå vækst. P.g.a. denne defekt, kan membranens
kemiske sammensætning ændres vilkårligt ved at
supplere en kultur af mutanten med fedtsyrer af forskellige
kædelængder og antal af dobbeltbindinger.
Der har tidligere været publiceret afhandlinger, som
bl.a. viser, at membranens »fluiditet« ændres væsentligt
når fedtsyresupplementet ændres. I en af de
afhandlinger som bliver trykt i år, har vi beskrevet
den biokemiske defekt som gør mutanten ude af
stand til selv at syntesisere umættede fedtsyrer. (RJ.
Hill og DJ. Prescott, R L. Conner, Bryn Mawr, Pa.
og S.L. Spence, University of Cornell).
Nu, hvor mutanten er blevet godt karakteriseret
fra både et morfologisk og kemisk synspunkt, er der
undersøgelser i gang, som søger at beskrive sammenhængen
mellem forskellige cellefunktioner og membransammensætning.
På grund af de tidligere undersøgelser
med den normale (vild-stamme) af Tetrahymena,
ved vi, at i mutanten er både svømmehastigheden
og fødevacuole dannelsen meget forskellig
fra det normale. På nuværende tidspunkt er vi
ved at undersøge helt nøjagtigt, hvordan svømmehastigheden
i Tetrahymena er afhængig af cilia membranens
sammensætning og fysisk-kemiske tilstand.
Dette arbejde er af ret grundliggende karakter, idet
det må formodes, at de membran-associerede pumper
og kanaler som kontrollerer svømmehastigheden,
påvirkes af ændringer i membranens fysisk-kemiske
tilstand. Næsten intet er kendt om, hvordan
disse kanaler og pumper (som begge er proteiner), er
påvirket af de omkringliggende lipide-komponenter,
som danner membranen. Det burde tilføjes, at lignende
kanaler og pumper til denne, som findes i
Tetrahymena, har været karakteriseret i en lang række
af andre celler, og kan betragtes som essentielle
komponenter af de fleste celler i dyreriget. (RJ. Hill,
M. Hill og M.H. Nielsen).
Rejser og studieophold:
RJ. Hill var fra 1. august 1982 indtil 15. april 1983
på orlov ved afdeling for Molecular Biofysik ved National
Research Councils Laboratorium i Ottawa,
Canada. Under dette ophold blev der foretaget "P
NMR-undersøgelser over de strukturelle ændringer
som fremkommer i Tetrahymena cilia membraner,
når temperaturen er hævet eller sænket under den
normale væksttemperatur. En afhandling herom er
blevet indsendt i efteråret 1983. (RJ. Hill, R. Deslauriers,
K.W. Butler, R. Colvin og I.C.P Smith).
Siden 1. juli 1983 har RJ. Hill været gæst på Kemisk
Laboratorium V, H.C. Ørsted Institutet.
Det lægevidenskabelige Fakultet 403
Gæsteforelæsning:
Den 8. og 9. februar 1982 var R.J, Hill, efter invitation,
på besøg ved Department of Biochemistry, State
University of New York, Bufialo, U.S.A., for at
forelæse over emnet »Thermotropic processes in the
ciliate T. thermophilia«.
Robin Hill
Publikationer:
Berjonneau, C., Brogren, C.; Partial purification
and characterization of chicken immune-associated
antigen in serum coded for by the major histocompatibility
complex. Immunology Letters 6, s.
115-21, Elsevier Science Publishers. Amsterdam
1983.
Bøg-Hansen, T., Brogren, C.: Enzyme Characterization
in Quantitative Immunoelectrophoresis —
some potentialities and some pitfalls. Scand. J.
Immunol. Vol. 17, suppl. 10, s. 325-30, Blackwell
Scientific Publications 1983.
Hill, RJ., Prescott, DJ., Spence, S.L., Conner,
R.L.: Characterization of an Unsaturated Fatty
Acid Auxotroph of Tetrahymena Thermophila.
Biochimica et Biophysica Acta 754, s. 150-58, Elsevier,
Holland 1983.
- : Thermotropic Changes Occur At Fixed Temperatures
In Tetrahymena In Spite Of Variations In
Culture Temperature. Biochimica et Biophysica
Acta 732, s. 11-23, Elsevier, Holland 1983.
- : The Temperature-Dependent Emission of Low
Frequency Sound by Motile Cultures of the Ciliate
Tetrahymena Thermophila. Biochemical &
Biophysical Research Communications 117, no. I,
s. 190-95, Academic Press, California 1983.
Kaastrup, P., Koch, C.: Complement in the Carp
Fish. Developmental and Comparative Immunology.
7, s. 781-82, Pergamon Press, Oxford. 1983.
Koch, C., Skjødt, K, Toivanen, A.&.P.: New recombinants
within the MHC ( B-complex ) of the
chicken . Tissue Antigens 21, s. 129-37, København
1983.
- , Nielsen, H.E.: Activation of Vertebrate Complement
by Helix Pomatia Haemolymph. Developmental
and Comparative Immunology Vol. 7(4),
Pergamon Press, USA 1983.
Nicolaisen, E.M.: Activation of Mammalian Complement
by Chicken Clq. Protein Conformation as
an immunological signal., F. Celada, V.N. Schumaker,
E.E. Sercarz (eds.), s. 149-54, Plenum
Press, New York 1983.
Nielsen, H.E., Koch, C., Drachman, O.: Non-Respiratory
Haemolymph Protein in the Vineyard
Snail Helix Pomatia. Changes after Phagocytosis
in Vivo. Developmental and Comparative Immunology
7, s. 413—22, Pergamon Press, Ltd. U.S.A.
1983.
Simonsen, M., Olsson, L.: Possible roles of compound
membrane receptors in the immune system.
Ann. Immunol. (Inst. Pasteur) 134 D, s.
85-92, Paris 1983.
Vainio, O., Peck, R., Koch, C., Toivanen, A.: Origin
of Peripheral Blood Macrophages in Bursa-Cell-
Reconstituted Chickens. - Further Evidence of
MHC-Restricted Interactions between T and B
Lymphocytes. Scandinavian Journal of Immunology
17, s. 193-99, Blackweel Scientific Publ., Oxford
1983.
2: Institut for Eksperimentel Kirurgisk Forskning
Historie:
Der har helt fra begyndelsen af dette århundrede
været fremsat tanker om at oprette et laboratorium
for eksperimentel kirurgi. Således i 1913 blev det
foreslået oprettet i forbindelse med professoratet i
operativ kirurgi, men sagen nød ikke fremme i fakultetet.
Eksperimentel kirurgisk forskning var således
henvist til at foregå på Universitetets eksisterende
institutter og på de enkelte hospitaler.
Først med Danske Forsikringsselskabers Fond af
1952s tilbud om at financiere opførelsen af en bygning
til at huse et institut for eksperimentel medicinsk
og kirurgisk forskning mod, at Staten indvilligede
i at stille grund til rådighed og at påtage sig
udgifterne ved drift og aflønning af personale, var
vejen banet for oprettelsen af et eksperimentelt kirurgisk
forskningsinstitut. Tilbudet blev accepteret,
og i foråret 1957 stod bygningen på Nørre Alle 71
færdig til officiel indvielse.
Institut for eksperimentel kirurgisk forskning fik
til huse på 1. sal og rådighed over værksteds- og
staldfaciliteter i de tilhørende annexbygninger.
Til dets leder udnævntes Dr. med. H.H. Wandall
1. april 1957. Instituttets formål var foruden at drive
selvstændig forskning at bistå og samarbejde med
kirurgiske afdelinger tilknyttet fakultetet med eksperimentelle
undersøgelser på dyr.
I Instituttets første år var thorax- og transplantationskirurgiske
emner dominerende. I de senere år
har gastroenterologiske, koagulationsfysiologiske og
mikrokirurgiske undersøgelser og eksperimenter haft
en central plads i Instituttets forskning.
Stab:
Direktør: H.H. Wandall, fratrådt 28.2.83. Lektorer:
404 Universitetets årbog 1983
H.P. Olesen; Ulla Sivertsen Weis-Fogh. Adjunkt: E.
Sjøntoft.
Teknisk-administrativt personale: heltidsbeskæftigede:
10, heraf 1 udlånt fuldtids til andet institut; 36 t.
ugl.: 1. 22 t. ugl.: I. 20 t. ugl.: 1. Laborantelev: 1.
Forskningsvirksomhed:
Malign hyperthermi:
Evnen til at udvikle malign hyperthermi er en arvelig
disposition hos bl.a. mennesker og grise. Tilstanden
ses som en alvorlig komplikation ved universel
anæstesi. Det fuldt udviklede syndrom er karakteriseret
ved hurtigt udviklet høj temperaturstigning hos
patienten på grund af øget metabolisme i skeletmuskulaturen.
Dette medfører svære respiratoriske og
metabolske forstyrrelser og ændring i permeabilitetsforhold,
der ubehandlet fører til patientens død. Syndromet
provokeres frem hos disponerede individer af
potente inhalationsanæstetica og/eller det muskelafslappende
lægemiddel, Succinylcholin. På trods af
den bedst mulige kendte behandling er letaliteten
fortsat over 20 % ved det fuldt udviklede syndrom.
I forsøg på at fastlægge hvilke af de nævnte forstyrrelser,
der alene skyldes den høje legemstemperatur,
og hvilke der skyldes den ændrede metabolik,
er der gennemført en række dyreeksperimentelle undersøgelser
på normale og halothanfølsomme grise.
Dyrene blev passivt opvarmet til et temperaturområde,
som er karakteristisk for grise, der har udviklet
malign hyperthermi, hvorfter der måltes en
række hæmodynamiske, hæmatologiske og respiratoriske
parametre.
Undersøgelsen viser, at passiv opvarmning af normale
grise ikke giver væsentlige forskydninger i de
målte parametre, hvorimod passiv opvarmning af
halothanfølsomme grise udløser hyperthermi-syndromet.
(1. reservelæge A. Hald, Anæstesiafd., Finseninstituttet,
kursusreservelæge Flelle Ørding,
Anæstesiafdelingerne, Københavns Amt og E. Sjøntoft,
H.P. Olesen, U. Sivertsen Weis-Fogh).
Kirurgisk sårinfektion i en standardiseret dyremodel til evaluering
af antibiotikaprofylakse:
Sårinfektion efter gastrointestinale indgreb skyldes
spredning af bakterier fra bakterieholdige organer til
peritoneum og såret. Det drejer sig oftest om aerobe
og anaerobe bakterier. Trods atraumatisk teknik og
korrekt antibiotikaprofylakse er frekvensen af sårinfektioner
fortsat for høj efter disse indgreb.
Dyreeksperimentelle undersøgelser udført på
marsvin tager sigte på 1) at udvikle en dyremodel,
hvor applikation af aerobe og anaerobe bakterier i
sår giver makroskopisk absces hos et flertal af dyrene,
2) den postoperative letalitet skal være ringe og
3) antibiotikaprofylakse skal nedsætte frekvensen af
sårinfektioner signifikant. Forskellige antibiotikaregimer
bliver afprøvet med henblik på den største
reduktion af sårinfektion sammenlignet med kontroldyr.
(Fl. Moesgaard, M. Lykkegaard Nielsen, Kirurgisk
Afd. C RH, T.Justesen, Institut for klinisk mikrobiologi,
Københavns Universitet i samarbejde
med Instituttets personale).
Den peritoneale adherence:
På baggrund af en dyre-eksperimentel model og efterfølgende
afprøvninger af resultaterne i humane
studier undersøges patogenese, patofysiologi og mulige
behandlinger af den postoperative peritoneale
adherencedannelse.
Specielt arbejdes der med mulige peroperative og
postoperative korttidsbehandlinger, der kan appliceres
i gastroenterologien og ved den gynækologiske
mikrokirurgi. (Svend Lindenberg, Gynækologisk
afd. Y Rigshospitalet i samarbejde med Instituttets
personale).
Tubaanas tomoser:
Et stigende antal kvinder ønsker sig steriliseret i kontraceptivt
øjemed. Dette har selvsagt til følge, at et
stigende antal steriliserede kvinder også ønsker refertiliseringsoperation.
En reanastomosering af overskårne
æggeledere (tubae uterinae) var tidligere et
indgreb, der ikke blev levnet store chancer for succes.
De senere års indførelse af den mikrokirurgiske
teknik og anvendelse af nyudviklede suturmaterialer
og vævslim giver disse indgreb bedre muligheder. De
eksperimentelle kirurgiske undersøgelser foretages
på hunkaniner, som reanastomoseres på begge tubae.
Dyrenes fertilitetsprocent efter indgrebet fastlægges,
ligesom passageforholdene i tubae og de histopatologiske
ændringer undersøges. (Overlæge E.
Schroeder, Luftværnsgruppen, Flyvestation Skalstrup,
1. reservelæge S. Stampe Sørensen, Gynækologisk
Afd. Y RH., H.P. Olesen).
Adipositasbehandling:
I erkendelse af at den diætetiske og medicinske behandling
af adipositas (fedme) i mange tilfælde er
utilstrækkelig, har der gennem årene været forsøgt
kirurgiske indgreb på mavetarmkanalen med det
formål at reducere disse patienters fødeindtagelse og
ændre deres spisemønster samt at nedsætte absorptionen
af næringsstoffer fra tarmen. Disse behandlingsmetoder
har ikke været uden bivirkninger og
komplikationer.
På denne baggrund har der ved Instituttet været
gennemført en forsøgsserie på grise gående ud på
ved et operativt indgreb at bandagere den øverste
Det lægevidenskabelige Fakultet 405
del af spiserøret for derved at hindre dette i på normal
vis at udvide sig under fødens passage.
Resultatet af undersøgelserne viser, at det er muligt
gennem indgreb af nævnte type at ændre grisenes
spisemønster og derved reducere tilvæksten sammenlignet
med kontroldyr, til trods for at alle dyrene
har lige adgang til foder. Efter operativ fjernelse af
bandageringen steg dyrenes tilvækst straks til det
normale. (Professor, dr. med. Flemming Quaade,
Overlæge, dr. med. Erik Peitersen, Hvidovre Hospital
og H.P. Olesen).
Det endostale response på marvhule-udrømning i rørknogle:
Det antages, at knoglecement, ligesom intramedullært
osteosyntese materiale giver anledning til en
fibrøs reaktion mellem knogle og intramedullært introduceret
materiale. Imidlertid kan forstyrrelser i
den endostale ossification som følge af udrømningen
være den egentlige årsag til dette fænomen.
For at belyse disse forhold er der foretaget dyreeksperimentelle
undersøgelser på rotte-tibia, hvor
der dels er anvendt intramedullære søm, dels intramedullær
knoglecement og blot udrømning af marvhulen.
Resultaterne evalueres ved dobbelt knoglemærkning
med calcein og tetracyclin, mikroangiografi og
knoglehistologi. (H. Kofoed, Ortopædkirurgisk Afd.
RH, Sv. Lindenberg, Kirurgisk Afd. D, KAS Herlev
og E. Svalastoga, Institut for kirurgi. Den Kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole i samarbejde med Instituttets
personale).
Fleksible kulfibertråde som ligament erstatning:
Det er kendt, at kulfiber er særdeles egnet som ligamentsubstitut
og at de kun giver anledning til ringe
reaktion i det omgivende væv. Materialets volumen
og formstabilitet, dets indheling i knoglevæv og dets
fibrose fremkaldelse på længere sigt er mangelfuldt
undersøgt.
Igangværende dyreeksperimentelle undersøgelser
på geder går ud på at erstatte de bagre ligamentøse
strukturer mellem craniets basis og de 2 første halshvirvler
med fleksible kulfibre. Dyrene observeres i
6-10 måneder, hvorefter materialets egnethed vurderes
gennem kliniske, radiologiske og histologiske undersøgelser.
(H. Kofoed, Ortopædkirurgisk Afd.
RH, B. Levander, Karolinska Institut, Stockholm,
Sv. Lindenberg, Gynækologisk afd. Y, RH., E. Svalastoga,
Institut for kirurgi, Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, H.P. Olesen).
Eksperimentel spondylose:
Lumbago er et udbredt symptom hos mange mennesker
og kan bl.a. være forårsaget af degenerative forandringer
i rygsøjlen og dens led specielt i disci intervertebrales.
De patofysiologiske sammenhænge
vedrørende degenerative tilstande i disci og tilstødende
hvirvellegemer er kun sparsomt afklaret.
Undersøgelser på udvoksede geder tager sigte på
ved et operativt indgreb på lændehvirvelsøjlen at gøre
denne instabil og derved fremprovokere forandringer,
der svarer til disc degeneration hos mennesket.
Metabolske ændringer i forbindelse med udviklingen
af tilstanden vurderes ved massespektrometisk
registrering af ilt, kuldioxydtension og pH lokalt
i afficerede disci og "ilgrænsende hvirvellegemer,
sammenholdt med tilsvarende parametre målt i
blod. (H. Kofoed, Ortopædkirurgisk Afd. RH., Sv.
Lindenberg, Gynækologisk afd. Y] RH., E. Svalastoga,
Institut for kirurgi. Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, U. Sivertsen Weis-Fogh).
Pacemaker:
Brug af pacemaker ved visse lidelser i hjertets ledningssystem
har været en tilgængelig behandlingsform
i mere end 20 år. Der er dog stadig problemer,
som skal finde sin løsning, inden den ideelle pulsgenerator
er til rådighed for patienterne.
Igangværende eksperimentelle undersøgelser udført
på kaniner og hunde tager sigte på at studere
forskellige isolationsmaterialers (plastiklegeringer)
vævsforligelighed og stabilitet i organismen, at belyse
nyudviklede kulelektroders egnethed til cardial
pacing, at afprøve multiprogrammerbare atrio-ventrikulære
pulsgeneratorers (A-V sequentielle pulsgeneratorer)
pålidelighed samt at vurdere værdien af
telemetripacemakeren anvendt som diagnostisk pacemaker.
(1. reservelæge P. Bech-Jansen, Thoraxkirurgisk
Afd. RH, i samarbejde med civilingeniør
Sv.E. Volfram Hansen, Siemens A/S og Instituttets
personale).
Epistaxis behandling:
Behandling af epistaxis (næseblødning) med varmtvandsskylning
har været kendt som alternativ behandlingsmåde
i mere end 100 år, specielt hos patienter,
hvor anden behandling har svigtet.
For at belyse varmtvandsskylningernes hæmostatiske
effekt, forandringerne i næseslimhinder og reversibiliteten
af disse er der gennemført en række
skylninger af næsecaviteten på bedøvede kaniner
med varmt vand i temperaturområdet 40°-60o C.
Forandringerne på næseslimhinden vurderes gennem
histologiske undersøgelser. (Klinisk assistent
cand. med. Sv.-E. Stangerup, Øreafd. KAS Gentofte,
Overlæge H. Klem Thomsen, Patologisk Institut,
Roskilde, i samarbejde med Instituttets personale).
27 Årbog 1983
406 Universitetets årbog 1983
Undersøgelse af mavesækkens funktion:
Der er ved instituttet udviklet en metode til vurdering
af mavesækkens tømningsforhold på hunde (årbog
1981). Disse undersøgelser har ført til en forbedret
forståelse af mavetømningsforhold hos normale
mennesker og patienter med sygdomme i mavetarm-
kanalen.
Ved en videre anvendelse af nævnte metode undersøges
mavefunktionen efter kirurgisk overskæring
af nerver til de enkelte anatomiske afsnit af mavesækken.
(O. Lawaetz, Gynækologisk afd. Bispebjerg
Hospital, H P. Olesen, U. Sivertsen Weis-Fogh).
Diagnosticering af akutte intraabdominale infektioner:
Ved en række betændelsestilstande i abdomen, er der
betydelige differentialdiagnostiske vanskeligheder,
dette gælder bl.a. ved den tidlige diagnose af blindtarmsbetændelse.
På denne baggrund er der ved igangværende undersøgelser
på Instituttet vist, at man med afklemning
af appendix på kaniner kan fremkalde appendicitis
hos dyrene. Til at påvise den akutte inflammatoriske
tilstand introduceres en procedure gående ud
på at indsprøjte radioaktivt mærkede hvide blodlegemer
isoleret fra det afficerede dyrs eget blod i blodbanen
på dette, og i de nærmeste timer herefter at
påvise disses fordeling i blod, inflammeret og normalt
væv ved hjælp af Gammatæller og autoradiografi.
(1. reservelæge Vilh. Møller Pedersen, Kirurgisk
afd. D. KAS Gentofte og H.P Olesen).
Nyrebarkens gennemblødning og glomerulære filtrationshastighed
under øget nyrevenetryk:
Ved måling af den totale nyregennemblødning og
den glomerulære filtrationshastighed under akut
samt gradvist øget venetryk til 60 mm Hg er der
fundet holdepunkter for eksistensen af en sympatisk
vaso-konstriktor reflex fra strækreceptorer i nyrekapslen
over medulla spinalis til afferente og/eller
efferente arterioler.
Igangværende eksperimentelle undersøgelser på
hunde tager sigte på at bestemme gennemblødningen
og den glomerulære filtrationshastighed på den
akut denerverede og dekapsulerede nyre samt undersøge
samme parametre på den kronisk denerverede
og dekapsulerede nyre. (Stipendiat cand. med. U.
Abildgård, Cardiologisk lab. KAS Gentofte, E. Sjøntoft).
In vitro opbevaring af blodplader:
Behovet for blodplade transfusion er i de senere år
steget, og som en naturlig følge heraf er behovet for
in vitro opbevaring med mindst mulig tab af pladernes
funktionsevne blevet mere påtrængende. I debatten
vedr. pladeopbevaring er der focuseret på flere
afhængige variable, herunder den anvendte anticoagulans
og pH værdien under opbevaring.
Tidligere arbejder (jfr. årbog 1981) har vist at pH
under opbevaring har betydning for bevarelse af pladernes
aggregeringsevne og for K +-transporten over
plademembranen. Som andre celler har blodpladerne
en stor K+ concentrations gradient over membranen.
Opretholdelsen af denne gradient er af vital
betydning for deres evne til at aggregere og hermed
til in vivo at stoppe blødninger. Citrat anvendes normalt
som anticoagulans ved blodtapninger, og oftest
tilsættes extra citrat når blodpladerne skal fracentrifugeres
og opbevares til transfusion. Forsøg udført
på Instituttet har vist, at denne extra tilsætning af
citrat kan virke reducerende på pladernes K+ indhold.
Derfor startedes en forsøgsserie for at klarlægge
betydningen af citratconcentrationen og tilstedeværelsen
af Ca2+ og Mg2+ for den aktive K+-influx
og den passive K+-efTlux over plademembranen.
Pladerne incuberes in vitro i plasma ved 370C med
pH værdier fra 5,5 til 7,9. Forsøgene tyder på, at
citrat, Ca'^ og MgJ+ kun har ringe effekt ved pH 5,5
til 6,2. Ved pH 7,1 til 7,9 reducerer Ca2+ og Mg2+
den passive K+-einux, hvorimod tilstedeværelsen af
citrat resulterer i stærkt forøget passiv K^-efilux, og
ved det høje pH nedsat aktiv K ^-influx. Skal blodplader
under opbevaring opretholde den høje K +
concentrationsgradient over membranen, bør man
nok i højere grad focusere ikke alene på pH, men
også på concentrationen af den anvendte citratmængde.
(Ulla Sivertsen Weis-Fogh).
Synkronisering af enkeltsignaler ved averaging:
Averaging som signalbehandlingsteknik har inden
for lægevidenskab sin største anvendelse ved EEG og
EMG. Specielt ved disse anvendelser er det ofte et
problem, at enkelt signalerne ikke er synkrone. Dette
medfører at signaltransienter udviskes, hvorved fortolkning
af det averagede signal kan vanskeliggøres i
betydelig grad. De sædvanlige metoder til synkronisering
af signaler er ofte uanvendelige på grund af
signalets støjindhold samt på grund af signalets matematiske
karakter.
Der er udviklet en signalbehandlingsmetode, som
selv ved et relativt stort støjniveau muliggør en kraftig
synkronisering af de nævnte signaltyper. (E.
Sjøntoft).
Metode til løsning af foldnings problemer for anvendelse i
små computersystemer:
Beregningsmetoder, som ud fra kendskab til en fordelingsfunktion
og et observeret signal kan bestemme
det oprindelige signal, kaldes udfoldningsmetoDet
lægevidenskabelige Fakultet 407
der. Som oftest er udfoldningsmetoder beregningsmæssigt
meget omstændelige og kræver ret stor computerfaciliteter.
En simplere metode til udfoldning af
en-dimensionale signaler udarbejdedes som del af et
licentiatarbejde ved Fysisk Laboratorium II (KU).
Metoden er nu videreudviklet, således at blot
kendskab til fordelingsfunktionens lavere ordens momenter
er nødvendigt for at muliggøre udfoldning.
I forbindelse med denne udfoldningsmetode er der
udviklet en simpel numerisk metode til differentiation
af støjfyldte data. (E. Sjøntoft).
En matematisk-fysisk model for samvariationen mellem corneas
form, tykkelses profil og elastiske egenskaber:
I samarbejde med cand. med. Carsten Edmund,
Gentofte er en matematisk-fysisk model opstillet,
som beskriver relationen mellem de målelige corneaparametre:
form, tykkelse og elasticitetskoefiicient.
Ideen bag modellen er, at man forestiller sig hornhinden
som værende en del af en ellipsoide med
vekslende vægtykkelse, tyndest ved apex og med
gradvis tiltagende tykkelse mod periferien. Ellipsoidens
matematiske formel kan bestemmes ud fra fotokeratometriske
målinger, og vægtykkelsens variationer
kan bestemmes ved pachymetriske målinger. Inde
i ellipsoiden er der et tryk, som medfører en udspilning
af corneavævet, hvorved dette opnår en indre
energi.
Der er udviklet en computerberegningsmodel,
som har muliggjort in vivo bestemmelse af Youngs
modul for corneas stroma. Med henblik på at studere
mekanismerne bag keratoconus er modellen afprøvet
på en række forsøgspersoner uden øjensygdomme
samt på en række personer med keratoconus.
De elastiske egenskaber for øjne med keratoconus
er særdeles forskellige fra normale øjne. (E.
Sjøntoft og Carsten Edmund, Gentofte).
Fotokeratometrisk beregningsmodel:
Da det er essentielt for bestemmelse af de elastiske
egenskaber af cornea at kende formen af cornea, har
det været nødvendigt at udvikle en beregningsmodel
for billeddannelse i ellipsoide spejle. Ved hjælp af
denne beregningsmodel kan parametre for corneas
centrale krumning, formfaktor og apexforskydning
estimeres. Hovedsigtet med modellen er at muliggøre
en nøjagtig og patientvenlig måleprocedure. (E.
Sjøntoft og Carsten Edmund, Gentofte).
Bestemmelse af højre hjertekammers slut-diastohske volumen
ud fra thermodilution kurve:
En parameter, som der vil være væsentlig betydning
at kunne bestemme for patienter under intensiv
overvågning og behandling, er volumenet af hjertekamrene.
De modeller, som hidtil har muliggjort en
sådan bestemmelse, har enten været for omstændelige
eller for kostbare til, at en rutinemæssig anvendelse
har været mulig. En metode baserer sig på thermodilution
(eller farvefortynding) cardiac output
kurver og kunne være klinisk anvendelig, hvis ikke
en af metodens forudsætninger (instantan bolus injektion)
i praksis var uopnåelig.
Det har været muligt at udvikle en matematisk/fysisk
model, som tager hensyn til, at bolus injiceres i
et endeligt tidsrum. Modellen er testet såvel på en
mekanisk model som på større forsøgsdyr. (E. Sjøntoft
og A. Hald).
Røntgenbilleder i farve:
Ved traditionelle røntgenbilleder er det ofte problemfyldt
at skelne mellem tynde absorbere med
højt atomnummer og tykke absorbere med lavt
atomnummer. Der er udviklet en teknik til at frembringe
røntgenbilleder i farve, således at absorbere
med højere atomnummer gengives i blå farve og absorbere
med lavere atomnummer gengives med rød
farve. Desuden gengives tynde absorbere som lyse og
tykke absorberede som mørke. Der er således ikke
tale om en pseudo-colourteknik.
Metoden er udviklet som en fotografisk metode,
men vil med fordel kunne videreudvikles elektronisk.
(E. Sjøntoft).
Postgraduat kursusvirksomhed:
Instituttet arrangerede, 24.-25. februar 1983, A kursus
i gynækologisk mikrokirurgi i samarbejde med 1.
reservelæge Glen Lauritsen, Gynækologisk Afd. Y
RH
Publikationer:
Lawaetz, O.; Gut hormone profile and gastric emptying
in the dumping syndrome - A hypothesis
concerning the pathogenesis. Scand. J. Gastroent.
18, s. 73-80, Oslo 1983.
- : Effect of pectin on gastric emptying and gut hormone
release in the dumping syndrome. Scand. J.
Gastroent. 18, s. 327-36, Oslo 1983.
Lindenberg, S.: Aspirin prevents peritoneal adhesion
fromation in a standardized rat model. Scand.
J. Clin. Lab. Invest. Suppl. 164, 1983.
- : A standardized model for the study of peritoneal
adhesion formation in rats. Scand. J. Clin. Lab.
Invest. Suppl. 164, 1983.
Moesgaard, F.: Experimental animal model of surgical
wound infection applicable to antibiotic prophylaxis.
Eur. J. Clin. Microbiol. 2, s. 459-62,
1983.
Olesen, H.P., Weis-Fogh, U.S., Sjøntoft, E.: Anest408
Universitetets årbog 1983
hesia for pigs extended over 6 hours: Comparison
of Halothane, Barbiturate, and Metomidate.
Scand. J. Clin. Lab. Invest Suppl. 164, s. 57-58,
Oslo 1983.
Sjøntoft, E.: Deconvolution when only the lower order
moments of the convolution are known. Nucl.
Inst. and Meth. 206, s. 199-202, Holland 1983.
- : Digital filters for differentiating signals of low
accuracy. Neuvieme Colloque sur le Traitement
du Signal et ses Applications. Nice du 16 au 20
Mai 1983., Societe des Electriciens, des Electroniciens
et des Radioelectriciens., s. 385—90, Nice
1983.
- : A mathematical model for description of the thermodilution
curve in cardiac output determination
- use of the model for estimation of ventricular
volumes. Scand. J. Clin. Lab. Invest. Suppl. 164,
1983.
- : Deconvolution when only the lower order moments
of the convolution are known. Nucl.Inst.
and Meth 206, s. 199-202, Holland 1983.
H. P. Olesen
3: Institut for Eksperimentel Medicin
Historie:
Det første laboratorium for eksperimentel medicin
blev oprettet af professor Carl J. Salomonsen i begyndelsen
af dette århundrede, og blev i 1910 videreført
som en mindre afdeling for patologisk fysiologi
ved indflytningen i Institut for Almindelig Patologi
på Juliane Mariesvej. En betydelig udvidelse af den
videnskabelige indsats indenfor patofysiologien blev
muliggjort da »Forsikringsselskabernes Fond af
1952« for at styrke forskningen i 1955 donerede bygningen
Institut for Eksperimentel Medicin og Kirurgi,
Nørre Alle 71 som rent forskningsinstitut til Københavns
Universitet, som universitetet til gengæld
forpligtigede sig til at drive. Siden den oflicielle indvielse
d. 25. april 1957 har Institut for Eksperimentel
Medicin haft til huse i denne bygnings 3. sal og de
tre andre eksperimentelle institutter i de øvrige etager.
Som instituttets første leder i perioden 1955-77
skabte Jens Bing skole og en tradition indenfor den
basale udforskning af reninsystemet og den eksperimentelle
hypertension, og udforskningen af årsagerne
til og følgerne af forhøjet blodtryk er fortsat instituttets
hovedformål, som omtalt nedenfor.
Stab:
Lektorer: P. Christensen, O. Frederiksen, og afdelingsleder
P.P. Leyssac. Kandidat-stipendiater: N.-
H. Holstein-Ratlou (fra 1/10-83) og O. Skøtt.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
1 (laboratoriebetjent). 32 timer ugl.: 2 (heraf 1
fratrådt 1/11-83). 24 timer ugl.: 1. 20 timer ugl.: 1
(sekretær fratrådt 15/9-83). 16 timer ugl.: 2.
Fondslønnet TAP-personale:
16 timer ugl.: 2.
Forskningsvirksomhed:
Alment:
Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er
mere detailleret beskrevet i Universitetets årbog
1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen
af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens
andel i hypertensions-sygdommen (forhøjet blodtryk).
Vi har i disse år lagt hovedvægten på undersøgelser
over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende
(renin-angiotensin), og kardilaterende
(prostaglandiner og kallikrein-kinin), og virkningen
af disse stoffer i selve nyren med særlig henblik på
nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen (intrarenale
reguleringsmekanismer).
Nyrevævets væsentligste arbejde er aktivt at tilbageresorbere
det glomerulære ultrafiltrats salte og
vand fra nyregangene (tubuli) tilbage til blodbanen.
Langt størstedelen af ultrafiltratet reabsorberes som
isosmotisk væske over de proximale (øvre) tubulusafsnits
epithel. Et meget væsentligt projekt for den
dybere indsigt i de processer, som ligger til grund
bl.a. for nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen
er derfor undersøgelserne over den isosmotiske
transepitheliale transportmekanisme, som vi foretager
på isoleret kaningaldeblære in vitro.
Igangværende projekter:
I) Intrarenale reguleringsmekanismer med særligt henblik
på reguleringen af salt- og vandudskillelsen:
a) Vi har de forudgående år vist, at de i nyren dannede
prostaglandiner øger salt- og vandudskillelsen
både på normalt hydrerede, bedøvede rotter og på
bedøvede rotter belastet med en moderat mængde
isotont saltvand. Det er påvist, at der findes en omvendt
hyperbolsk sammenhæng mellem urinens
dannelseshastighed (diuresen) og prostaglandinernes
udskillelseshastighed i urinen, som tyder på, at
prostaglandinsynthesen i nyremarven er led i en
feedback mekanisme, der skal forhindre, at nyrens
urindannelse går i stå under særligt belastende situationer
som f.eks. operation og anæsthesi. Tilsvarende
resultater er opnåede på normale ubedøvede rotter.
De vil i det fortsatte arbejde tjene som referenceramme
for tilsvarende forsøg på rotter med forskelliDet
lægevidenskabelige Fakultet 409
ge former for hypertension, hvor vi håber at kunne
afsløre mulige ændringer i dette og andre hormonsystemer
og deres indbyrdes og/eller lokale virkning.
b) I samarbejde med Århus kommunehospital,
med. afd.C., (Dr. E. Bjerregaard Pedersen) har vi
undersøgt prostaglandinudskillelsen i urinen hos
normale gravide kvinder med præeclampsi (graviditets
forgiftning). Resultaterne viste, at PGF2a-udskillelsen
stiger som under normal graviditet, hvorimod
forøgelsen af PGE2-udskillelsen udebliver ved præeclampsi.
Dette i forbindelse med andres fund i andre
væv kunne tyde på, at der ved præeclampsi er en
generel PGE2-syntesedefekt, som kunne være af betydning
for opståen af det forhøjede blodtryk ved
denne sygdom. (P.P. Leyssac og P. Christensen). En
artikel herom er publiceret i 1983.
c) Vi har i år i fortsat samarbejde med Dr. E.
Bjerregaard Pedersen (Århus kommunehospital) påbegyndt
en undersøgelse over prostaglandinudskillelsen
i urin på patienter før og efter nyretransplantation.
2) En eksperimentel analyse af den fraktionelle lithium-excretions
relation til den proximale tubulære saltvands-reabsorption:
Baggrunden for undersøgelsen er omtalt nøjere i årbogen
for 1979 og 1980. Resultaterne har vist, at
lithium udelukkende reabsorberes proximalt, og at
lithium-clearance metoden giver lige så korrekte og
præcise resultater som mikropunkturmetoden, når
denne udføres med intratubulær trykkontrol. Den
konventionelle mikropunktur-teknik giver derimod
mindre pålidelige resultater under vore forsøgsbetingelser.
Lithium-metoden har den fordel, at den kun
kræver opsamling af urin og et par blodprøver. Den
kan således anvendes til selektiv analyse af tubulusfunktionen
(proximale og nedenforliggende tubulusafsnit)
på ubedøvede forsøgsdyr og patienter, hvilket
ikke tidligere har været muligt.
K. Thomsen har tidligere sandsynliggjort, at ved
svær saltmangel kan lithium hos ubedøvede rotter
tillige reabsorberes i et vist omfang i distale (nedre)
tubulusafsnit. Noget tilsvarende kan ikke udelukkes
at kunne forekomme hos visse patientgrupper. Lithium-
clearance metoden vil i så fald overvurdere den
proximale tubulusfunktion. Vi har derfor gennemført
forsøgsserier på saltdepleterede rotter, (vågne og
bedøvede), for med lithium-metoden og en direkte
metode, at vurdere, dels i hvilken grad lithium kan
reabsorberes distalt, dels om den distale lithiumabsorption
selektivt kan blokeres med et af de vanddrivende
midler (diuretica) med distalt angrebspunkt
(Amilorid). Dette ser ud til at være tilfældet hos rotter.
Ved at måle den fraktionelle lithium clearance
før og efter indgift af Amilorid, kan man fa et mål for
den distale komponent og dermed et korrekt mål for
den proximale tubulusfunktion også under disse forhold.
Et manuskript herom er under udarbejdelse
(P.P. Leyssac i samarbejde med K. Thomsen, Statshospitalet
i Risskov).
Et særligt problem har været, at rotter selv med
svær saltmangel (depletering) under barbiturat-bedøvelse
og operation ikke kan holde salt tilbage, men
far et salttab (NaCI-tab) i urinen, som i sig selv
blokerer den distale lithium absorption, som derfor
ikke kan måles (påvises) i denne situation. Forsøgene
har vist, at Halotan-kvælstofTorilte anæsthesi i
langt mindre grad blokerer den distale natrium- og
lithium absorption, som dermed har kunnet påvises
og undersøges på bedøvede, opererede dyr, af interesse
også for andre, som ønsker at undersøge nyrefunktion
på rotter med saltmangel. Disse undersøgelser
forventes afsluttet i 1984. (P.P. Leyssac i samarbejde
med dr.med. K. Thomsen, Statshospitalet i
Risskov).
3) En klinisk undersøgelse med lithium-metoden af nyre- og
tubulus funktionen på normalpersoner og patienter med essentiel
hypertension:
a) Formålet med den gennemførte undersøgelse var
at lå tilvejebragt en patofysiologisk dybere indsigt i
de forandringer i nyrefunktionen, som er karakteristiske
for patienter med essentiel hypertension, og
som ligger til grund for det hos disse patienter karakteristiske
excretionsmønster, der er bestemt som »exaggerated
natriuresis« efter akut saltvandsbelastning.
Ved undersøgelsen anvender vi den under pkt.
2 omtalte lithium-clearance metode før og efter saltvandsbelSstning.
Undersøgelsen har vist, at den øgede
saltudskillelse (natriurese) ved essentiel hypertension
skyldes et øget output fra det øverste tubulusafsnit,
og at der ikke, som tidligere antaget, er tale
om en defekt i de nedre afsnits evne til at tilbageresorbere
salt (natrium). Resultatet antyder, at der
snarere er tale om en ændring i nyrens kredsløbsreaktion
på saltvandsbelastninger, måske en ændring i
den tubulo-glomerulære feedback mekanisme, som
kun vil kunne undersøges dyreeksperimentelt. (P.P.
Leyssac i samarbejde med dr. med. U. Gerner
Svendsen, KAS, Gentofte, Med.afd.C. og N.-H.
Holstein-Rathlou). En artikel herom er publiceret i
1983.
b) En tilsvarende dyreeksperimentel undersøgelse
med lithium-metoden, og mikropunkturmetoden er
derfor påbegyndt på Halotan-bedøvede rotter med
spontan hypertension (SHR) og kontrolrotter (Wistar
Kyoto stammen) (N.-H. Holstein-Rathlou).
4) Tilsvarende undersøgelser med lithium-metoden af nyreog
tubulusfunktionen hos forskellige patientkategorier:
a) Disse undersøgelser er påbegyndt i samarbejde
410 Universitetets årbog 1983
med kliniske afdelinger ved KAS, Glostrup (Steen
Rasmussen) og KAS, Herlev (S. Strandgaard).
b) En dyreeksperimentel undersøgelse er i gang
med samme metode, til vurdering af den nyretoxiske
effekt af cyclosporin A, som anvendes som immuno
suppresiv behandling bl.a. ved nyretransplantationer.
De foreløbige resultater, som blev fremlagt ved
et cyclosporin-symposium i Houston, Texas i maj 83
har sandsynliggjort, at nyrefunktionsnedsættelsen
ikke som formodet er en tubulusvævsbeskadigelse,
men snarere er en (overvejende) funktionel forandring
i nyrekredsløbet, der medfører nedsat filtrationstryk.
Dette resultat åbner mulighed for, at den
nyretoxiske effekt af cyclosporin vil kunne klarlægges
og muligvis også imødegås med passende medikamentel
behandling. (P.P. Leyssac i fortsat samarbejde
med Dr. H. Dieperink, nefrologisk afdeling,
Odense Sygehus.)
5) Undersøgelser over betydningen af thymus-afhængige immunreaktioner
for forløbet af eksperimentel hypertension hos
rotter:
Projektet er en videreførelse af dr. Gerner Svendsens
her i instituttet gennemførte disputatsarbejde, som
gav eksperimentelle gode holdepunkter for, at en
thymus-afhængig immumreaktion er involveret i den
hypertensive karsygdoms udvikling og desuden synes
at spille en endnu uafklaret rolle for vedligeholdelsen
i den kroniske fase af det forhøjede blodtryk
hos mus. Vi har afsluttet en første serie forsøg med
henholdsvis hårede normale rotter og en mutant
stamme »nøgne rotter«, der medfødt mangler thymus
(brislen). Resultaterne af forsøg med en eksperimentelt
fremkaldt hypertension bekræfter de tidligere
på nøgne og hårede mus gjorte iagttagelser. Det
ser således ud til, at vi med den nøgne rotte kan fa en
velegnet model til videre forsøg på at afsløre den
eller de faktorer af nyren, som kunne spille en rolle
for den immunbetingede hypertensionssygdoms udvikling
og forløb. En artikel herom er publiceret i
1983. (P.P. Leyssac i samarbejde med dr.med. U.
Gerner Svendsen, KAS Gentofte, dr.med. S. Strandgaard,
K.H., dr.med. O. Brændstrup, Frb.Hospital,
og stud.med. P. Christiansen.).
Til videreførelse af disse og andre undersøgelser er
vi i gang med at udvikle et servo-kontrol system til
ublodig måling af systolisk og diastolisk blodtryk på
halen af vågne rotter. (P.P. Leyssac og N.-H. Holstein-
Rathlou).
6) In vivo-undersøgelser over renin-systemet og det tubuloglomerulære
feedback response:
a) Det er kendt, at en stigning i tubulusvæskens
strømningshastighed udløser et fald i fødetrykket i
nyren (det glomerulære filtrationstryk) som udtryk
for en lokalt virkende negativ feedback-mekanisme i
det enkelte nefron. Der er også i litteraturen indirekte
holdepunkter for, at reninsystemet er involveret i
denne reguleringsmekanisme via det distale tubulusafsnit
(macula densa-området). Da der her i instituttet
tidligere af S. Lykkegård og K. Poulsen er udviklet
en ultramicro-radioimmunoassay, som kan måle
renin i fa nanoliter (10'91) plasma og tubulusvæske,
gennemfører vi mikropunkturundersøgelser for direkte
at måle, om der faktisk sker ændringer i det
enkelte nefrons reninfrigørelse, når strømningshastigheden
i den nedre del af det enkelte nefrons tubulusafsnit
ændres artificielt ved microperfusion og udløser
feedback response. Forsøget kræver, at der
samtidig med microperfusionen opsamles blod eller
tubulusvæske fra samme nefron uden at denne opsamling
påvirker systemet. Opsamlingen af feks. tubulusvæske
må derfor ske under kontinuerlig kontrol
af trykket i det pågældende nefronafsnit, som ikke
må ændres. Den første del af undersøgelsen er afsluttet,
og har vist, at renin-koncentrationen i ultrafiltratet
falder akut, når tubulusvæskens strømning øges.
Dette tyder på, at renin-frigørelsen falder, når strømningshastigheden
stiger. Et mere direkte bevis herfor
finder vi i igangværende forsøg, hvor vi måler ændringer
i renin i det blod, der forlader det pågældende
nefrons fraførende arteriole.
b) Under forberedelserne til disse forsøg gjorde vi
den nye og væsentlige iagttagelse, at en isoton saltvandsinfusion
(2,5 ml over 2,5 min til en rotte), som
forårsager en beskeden men sikker stigning i strømningshastigheden
gennem distale tubuli og et klart
fald i reninsekretionen, udløser et initialt oscillerende,
gradvis aftagende intratubulært trykresponse.
Fourier-transform-analyse af samtidig registrerede
intratubulære tryksvingninger og system-arterietryk
har vist, at de tubulære tryksvingninger (2 cycler pr.
min) ikke forekommer i systemkredsløbet og derfor
må være af lokal oprindelse. Vi har vist, at det oscillatoriske
trykresponse forsvinder efter moderat extracellular
volumenexpansion med isotont saltvand
svarende til 5 % af legemsvægt. Oscillationerne kan
også udløses af angiotensin. Dette oscillatoriske response
kan udløses i det enkelte nefron ved microperfusion
af de nedre dele af nyregangene (Henles
slynge), som kun ændrer strømningshastigheden
med 3 nanoliter pr. min. d.v.s. indenfor det fysiologiske
variationsområde. Blokade af reninsystemet ophæver
dette oscillerende tubuloglomerulære feedback
response. Disse første resultater er publiceret i
1983. (P.P. Leyssac og L. Baumbach).
Det har siden kunnet vises, at hvert nefron oscillerer
med sin egen individuelle rytme; at provokeret
oscillation ophæves ved microperfusion med Furosemid,
et diureticum, der blokerer tilbageresorption af
salt i den del af nedre tubulusgang, der har relation
til macula densa-området (ascenderende Henles
Det lægevidenskabelige Fakultet 411
slynge), hvilket tages som holdepunkt for, at signalet
til feedback mekanismen overføres fra nyregangene
til karsystemet via macula densas resorptive funktion.
Et diureticum med angrebspunkt i proximale
tubuli (Diamox) ser ikke ud til (umiddelbart) at have
anden virkning end højere perfusionshastighed
med saltvand. Yderligere er det vist ved samtidige
målinger af trykkene i øvre nyregang og den fraførende
arteriole, at karsystemet oscillerer i fase med
tubulus-tryksvingningerne, men med større amplitude,
tydende på, at oscillationerne har deres oprindelse
i det kargebet, der ligger efter glomerulus. Ved
meget høje (patofysiologiske) strømningshastigheder,
som af andre er vist at fremkalde karkontraktion
i den tilførende arteriole, udløses en hurtig oscillation
(10-12 cycler pr. min.). Resultaterne giver således
holdepunkt for den nye opfattelse, at der er 2
særskilte tubulo-glomerulære feedback mekanismer,
som overlejrer hinanden og som begge har til formål
at sikre, at nefronets tryk- og strømningsforhold holdes
stabile, selv under extreme forhold. (P.P. Leyssac).
Vi har nu påbegyndt en undersøgelse over mulige
ændringer i disse kontrolmekanismer ved spontan og
andre former for hypertension på rotter. (N.-H. Holstein-
Ratlou og P.P. Leyssac).
Vi har i år anskaffet dataudstyr til en mere detaljeret
analyse af disse trykoscillationer.
7) Undersøgelser over reninfrigørelsen fra det juxtaglomerulere
apparat in vitro:
Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli
(Hårkarnøgler) isoleres og reninfrigørelsen fra de renindannende
celler i den vedhængende stump af det
tilførende blodkar studeres. Denne teknik giver den
renest opnåelige præparation af reninholdige celler
uden brug af cellenedbrydende enzymer. Fordelen
med denne præparation er fraværet af ydre påvirkninger
(nervøse, signalmolekyler i blodet), som vides
at påvirke reninfrigørelsen in vivo, og der skulle således
være mulighed for at kunne studere frigørelsesmekanismen(
erne) uden disse faktorers indblanding.
Ved at overskylle sådanne isolerede glomeruli med
saltvandsmedier af forskellig sammensætning og
derefter måle den pr. tidsenhed frigjorte reninmængde
har vi tidligere vist, at reninfrigørelsen in vitro på
en række punkter adskiller sig fra den klassiske hormon/
enzym-frigørelsesproces (exocytose). Reninfrigørelsen
fra isolerede glomeruli synes snarere at være
en passiv proces, koblet til cellernes aktive volumenregulering.
Ved hjælp af en radiokemisk enzymanalyse, har vi
kunnet godtgøre, at reninfrigørelsen fra isolerede
glomeruli er specifik i den forstand, at den klart adskiller
sig fra frigørelsen af enzymet adenylat kinase
(myokinase), som findes såvel frit i cellevæsken som
bundet til intracellulære organeller. Disse resultater
taler (^erfor imod, at renin findes frit i cellevæsken,
og at reninfrigørelsen er et resultat af cellenedbrydning.
Vi har tidligere vist, at den glomerulus-nære del af
det tilhørende (renin-producerende) kar er ufølsomt
for beta-adrenerg stimulation, men er væsentlig mere
følsom for osmotisk stimulering end den fjernere
del af karret. En forsøgsrække med brug af det
blodklarsammentrækkende stof adenosin har nu
yderligere understreget denne forskel, idet kun den
glomerulus-fjerne del af det tilførende kar er følsom
for påvirkning. Disse observationer, samt andre med
andre kar-aktive stoffer har givet formodning om, at
de glomerulus-nære celler ikke besidder glatte muskelcellers
karakteristika.
Virkningen af forskellige blokkere af calciumkanaler-
og pumper støtter en sådan formodning. Vi antager
nu, at den reninfrigørelsesproces, vi studerer
på de glomerulus-nære celler, afspejler en fysiologisk
proces af betydning for reguleringen af reninfrigørelsen
in vivo (»macula densa receptoren«). Forsøg med
forskellige buffersubstanser, pH-ændringer, cyclisk
AMP og calcium har sandsynliggjort, at renin findes
oplagret intracellulært i et område med nær forbindelse
med cellemembranen. Yderligere forsøg, som
kan teste forskelle mellem reninfrigivende celler i forskellige
dele af arteriolen er nu igang.
Vi har nu udviklet en teknik, som muliggør undersøgelse
af reninfrigivelsen fra enkelte mikrodissekerede
blodkar med en tidsopløsning på 20 sekunder.
Denne teknik, som har krævet optimering af målemetoden
for renin, gør det muligt nu at studere detaljer
i tidsforløbet af frigørelsesprocessen, idet målemetodens
følsomhed er så stor, at en reninmængde
svarende til indholdet i et enkelt granulum fra en
celle vil kunne måles. (Ole Skøtt).
8) Isosmotisk transepithelial vand- og salttransport:
Isolerede præparater af galdeblærer (især fra kaniner)
anvendes til disse undersøgelser. Galdeblærens
epithel, der består af et enkelt lag af celler, hører
ligesom epithelet i tyndtarm og nyrens proximale
tubuli til de såkaldte lavmodstandsepithelier. Disse
epithelier udviser isosmotisk transport af vand og
salt (hovedsagelig NaCI) fra lumensiden til blodsiden.
Epithelet indeholder i princippet to transportveje:
en paracellulær (mellem cellerne), der betinger
den lave modstand, og en transcellulær (gennem
cellerne). De her beskrevne undersøgelser tager
sigte på at belyse transportvejenes relative betydning,
samt en nærmere karakterisering af mekanismen
for den transcellulære transport.
Vi har tidligere vist (jfr. årbogen 1980-1982), at
den isosmotisk koblede transport af salt og vand ikke
synes at foregå ved en aktiv membranlokaliseret
412 Universitetets årbog 1983
transport afNa-ioner med passiv efterfølgen afvand,
men snarere ved en transport af isosmotiske væskevolumina
igennem et sekvestreret kompartment i
cellerne involverende kontraktile elementer i cytoplasma.
Den cellulære transport af salt og vand kan
hæmmes af ganske små hydrostatiske tryk fra epithelets
blodside. Yderligere har vore forsøg vist, at den
paracellulære passagevej spiller en yderst ringe rolle
som transportvej for nettotransporten af salt og
vand.
a) Sucrose-Jluxer over galdeblareepithelet:
Der er i litteraturen i de sidste par år fremkommet
meddelelser om nettotransport af non-elektrolytter
fra lumensiden til blodsiden i in vitro præparater af
galdeblærer. Denne nettotransport er blevet tilskrevet
en bevægelse ved solvent-drag som følge af en
paracellulær netto vandtransport. Disse resultater
stemmer ikke overens med vore tidligere undersøgelser.
Vi har derfor fortsat nogle igangværende studier
over unidirektionale sucrosefluxer over galdeblæreepithelet
under forskellige forsøgsbetingelser. Resultaterne
viser, at tight junctions i den paracellulære
passagevej er næsten impermeable for sucrose, men
at der i fravær af koncentrationsgradienter alligevel
foregår en netto sekretion (blod- til lumenside) af
sucrose afhængig af samtidig væske-absorption (lumen-
til blodside).
Vi har kunnet vise, at sucrose-sekretionen må
skyldes en konvektiv bevægelse betinget af ganske
små hydrostatiske tryk, der opstår i bindevævet på
epithelets blodside som følge af væskeabsorption.
Igangværende forsøg skal forsøge endeligt at klarlægge,
om denne konvektive bevægelse sker gennem
normalt forekommende porer i epithelets tight junctions,
eller — som det snarere synes at være tilfældet —
om den sker gennem nogle fa, spredte defekter i epithelet.
Resultaterne er meddelt ved den 29. internationale
fysiologikongres i Sydney i år, og er nu under
sammenfatning. (O. Frederiksen og E. Eldrup).
b) Urinstof-transport over galdeblæreepithelet:
I modsætning til sucrose udviser urinstof i betydelig
grad en vandreabsorptionsafhængig netto transport
fra lumen- til blodsiden. Denne netto transport foregår
igennem og ikke mellem epithelcellerne. Transporten
er ligesom den cellulære netto vand- og salttransport
følsom for ganske små hydrostatiske tryk
fra blodsiden. Netto transporten af urinstof og af
natrium hæmmes parallelt og blokeres af 5xlO'+M
phloretin på lumensiden, hvorimod transporten af
vand ser ud til at hæmmes i langt mindre grad. Resultaterne
understøtter den mulighed, at transporten
af vand og soluter (NaCl, urinstof) foregår igennem
et sekvestreret kompartment i cellerne. De foreløbige
data er meddelt ved den 29. internationale fysiologikongres
i Sydney i år. (O. Frederiksen).
c) Na-Jluxer over galdeblæreepithelet:
NaCl- og vandtransport over galdeblæreepithelet fra
et pattedyr (som f.eks. kaniner) er langt højere end i
galdeblærer fra mere lavtstående dyr (f.eks. salamandere),
som andre hovedsagelig benytter. Således
finder vi, at ratio mellem Na-fluxer i de to retninger
gennem epithelcellelaget er meget høj (ca. 3,5) hos
kaniner; og yderligere er den cellulære netto transport
uafhængig af ydre mindre elektriske spændingsforskelle.
Begge dele i modsætning til andres fund i
salamandergaldeblærer. Den mulighed foreligger, at
de cellulære mekanismer involveret i vand- og salttransport
hos pattedyr og hos laverestående forsøgsdyr
er forskellige. Dette støttes også af nogle af vore
seneste fund, der viser at visse stoffer, der hæmmer
galdeblærens salt- og vandtransport hos salamandere
(f.eks. Bumetanid) ikke hæmmer hos kaniner, eller
omvendt (som f.eks. Amilorid). En artikel om Amilorid-
efTekten i kaninens galdeblærer er publiceret i
år, mens øvrige resultater er under sammenfatning.
(O. Frederiksen).
d) Struktur-funktion relation:
En undersøgelse af tight junctions ultrastruktur ved
påvirkning af epithelet med hydrostatiske trykgradienter
(jfr. årbogen 1981) er afsluttet, og resultaterne
under opgørelse. (K. Møllgård, B.van Deurs, E. Eldrup
og O. Frederiksen).
Vi har påbegyndt en undersøgelse af elektrontætte
stoffers lokalisering i galdeblæreepithelet med henblik
på at visualisere forskellige transportveje i epithelet.
(J. Rostgaard, O. Frederiksen).
e) Calciums rolle i kontrollen af salt- og vandtransport i
kaningaldeblærer:
Skønt ændringer i lumensidens Ca-koncentration (i
området 0-2mM) medfører ændringer i epithelets
(tight junctions) ledningsevne, ledsages dette ikke af
ændringer i salt- og vandtransporten. Ca er således
uden betydning for den luminale optagelse af salt og
vand; og resultaterne støtter yderligere vor tidligere
konklusion, at den paracellulære transportvej er
uden betydning for netto salt- og vandtransporten.
Forsøg på at ændre den intracellulære Ca-koncentration
ved hjælp af Ca-ionoforen A23187 og variationer
i den luminale Ca-koncentration har vist, at
stigninger og fald i cellernes Ca fører til henholdsvis
et kraftigt fald og en svag stimulation af epithelets
salt- og vandtransport. Yderligere har det vist sig, at
den regulatoriske effekt af cellernes Ca-koncentration
muligvis sker via interaktion med calmoduhn.
Det lægevidenskabelige Fakultet 413
idet calmodulin-hæmmeren trifluoperazine forårsager
en transient kraftig stimulation og en efterfølgende
hæmning af både Na og vandtransport. Disse foreløbige
resultater er meddelt ved et symposium under
den 29. internationale fysiologikongres i Australien
i år, og yderligere er en publikation i trykken.
(O. Frederiksen, P.P. Leyssac).
Johannesen, P., Kornerup, H.J., Kristensen, S.,
Lauritsen, J.G., Leyssac, P.P., Rasmussen, A.,
Wohlert, M.: Preeclampsia - a state of prostaglandin
deficiency? Hypertension Vol. 5, nr. 1, s.
105-11, USA 1983.
Paul P. Leyssac
Publikationer:
Christensen, P., Green, K., Leyssac, P.; The relationship
between urinary prostaglandin excretion
rates and urine flow in conscious rats. Evaluation
of the radioimmunoassay by gas chromatography-
mass spectrometry. Acta physiol.scand. vol.
117, s. 41-47, Stockholm 1983.
Christiansen, P., Brændstrup, O., Leyssac, P.P.,
Strandgaard, S., Svendsen, U.G.: Infarct-Kidney
Hypertension in the Rat Mutant Nude. Acta
Path.Microbiol.Immunol.Scand. Sect.C, vol. 91,
s. 335-39, København 1983.
Dieperink, H., Starklint, H., Leyssac, P.P.: Nephrotoxicity
of Cyclosporine - An Animal Model: Study
of the Nephrotoxic Effect of Cyclosporine on
Overall Renal and Tubular Function in Conscious
Rats. Transplantation Proceedings Vol. XV, nr. 4,
suppl. 1, s. 2736-41, New York 1983.
Frederiksen, O.: Coupling of urea absorption to fluid
absorption in rabbit gali-bladders. Proc. Int.
Union Physiol. Sci. Vol. 15, s. 359, Sydney,
Australia 1983.
— : Effect of amiloride on sodium and water reabsorption
in the rabbit gall-bladder. Journal of
Physiology (London) Vol.335, s. 75-88, Cambridge,
England 1983.
— , Eldrup, E.: Sucrose secretion and sodium transport
self-inhibition in fluid absorbing rabbit gallbladders
in vitro. Proc. Int. Union Physiol. Sci.
Vol. 15, s. 359, Sydney L983.
Klarskov, P., Gerstenberg, T., Ramirez, D., Christensen,
P., Hald, T.: Prostaglandin type activity
dominates in urinary tract smooth muscle in vitro.
The Journal ofUrology Vol. 129, s. 1071-74, USA
1983.
Levssac, P., Baumbach, L.: Intrarenal pressure oscillations:
A sensitive feedback response to changes
in tubular flow rate. Proc.int.Union Physiol.
sci. vol. XV. abstract 338.17., s. 318, Sydney 1983.
— , Baumbach, L.: An oscillating intratubular pressure
response to alterations in Henle loop flow in
the rat kidney. Acta physiologica scand vol. 117, s.
415-19, Stockholm 1983.
Nielsen, I.L., Rasmussen, S., Petersen, J., Christensen,
P., Hilden, T.: Acetylsalicylsyre og nyrefunktion.
Ugeskrift for Læger 145/5, s. 312-15, Danmark
1983.
Pedersen, E.B., Christensen, N.J., Christensen, P.,
4: Institut for Eksperimentel Hormonforskning
Historie:
Ved Institut for eksperimentel Medicin blev der ved
oprettelsen i 1957 indrettet en endokrinologisk afdeling
med eget annuum og med en afdelingsleder som
chef. Det var dengang en ny stillingskategori ved
universitetet. I 1972 fik afdelingen status som institut,
med navnet Institut for eksperimentel Hormonforskning.
I al den tid afdelingen har bestået, har den haft til
huse i de lokaler der blev den tildelt ved opførelsen af
Nørre Allé 71, en nybygning der blev skænket universitetet
af De Danske Forsikringsselskabers Fond
af 1952. Ved overgang til institutstatus blev der ikke
foretaget ændringer i de laboratoriemæssige forhold.
Ved nedlæggelse af direktørboligen i 1977 fik instituttet
rådighed over et speciallaboratorium og en
stue der blev indrettet til bibliotek og frokoststue.
Stab:
Lektorer: E. Bojesen; I.N. Bojesen; M. Engelhardt.
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
1 (Hospitalslaborant). 35 t. ugl.: 2 (Rengøringsassistenter).
24 t. ugl.: I (Laboratorietekniker,
pr. 1/9-83 heltidsbeskæftiget). 20 t. ugl.: 3 (I hospitalslaborant,
I laborant, 1 dyrepasser, fælles med
Institut for eksperimentel Medicin).
Forskningsvirksomhed:
I det forløbne år har vi hovedsageligt fortsat de projekter
der er beskrevet i forrige årsberetning. Det har
dog været nødvendigt og hensigtsmæssigt at ændre
planerne noget.
Projekterne har i første række teoretisk sigte, idet
vi dog naturligivs håber at vore resultater med tiden
vil berige medicinsk praksis. Det gælder både studierne
over hvordan det medicinsk meget anvendte
binyrebarkhormon cortisol udøver sine virkninger i
cellekerner af hormonfølsomme celler og vort arbejde
med cellemembraners fedtstoffer. Omsætninger af
cellemembraners lipider og deres udveksling med
blodplasmas fedt diskuteres således meget i relation
414 Universitetets årbog 1983
til åreforkalkning og ernæring, felter hvor det har
vist sig uhyre vanskeligt at bringe forskningen fra
rene, og lidet konklusive empiriske relationer over på
et rimeligt sikkert teoretisk grundlag. Det må desuden
nævnes at arbejdet med at forstå hvordan dannelsen
af prostaglandiner i nyremarven stimuleres
ikke blot vil sige noget om prostaglandin i dette væv,
men om den udbredte aspirinfølsomme prostaglandindannelse
i det hele taget.
Blodets choksterolaktnntet:
Som nævnt tidligere har vi udarbejdet en metode til
måling af den hastighed hvormed serums fedtpartikler
og de røde blodlegemer afgiver cholesterol til
vand. Vi gik derefter igang med at undersøge, hver
for sig, de tunge og de lette fedtpartikler, idet man på
basis af erfaring fra ernæringsforskning har formodet
at de tunge partikler især bortfjerner overskydende
cholesterol i celler og kar.
Det viste sig betydeligt vanskeligere at udføre pålidelige
målinger i et system af røde blodlegemer og
rene partikler end i det naturlige system af celler i
serum. Men i den sidste måned synes det at være
lykkedes at finde frem til det rigtige medium. Foreløbig
viser tallene at cholesterolafgift til vand, og dermed
også cholesteroloptagelse er to til tre gange så
hurtig for de tunge som for de lette partikler, medens
afgiften fra de røde blodlegemer er ens og ganske
som i serum. Dersom dette holder i flere forsøg er
opgaven derefter gennem målinger af temperaturfølsomheden
at beregne den energi hvormed cholesterol
er bundet i de to typer partikler og sammenholde
det med vore resultater for blandingen i serum. (Eigil
Bojesen, laborant Aase Frederiksen).
Beregning af kemiske parametre i radioimmunoassay:
Under arbejde med analyser af nyremarvens prostaglandiner
blev vi klare over at man næsten har
opgivet håbet om at kunne beregne entydigt de konstanter,
der bestemmer udfaldet af målingerne med
den uhyre anvendte radioimmunoligsk teknik.
I stedet anvendes en procedure hvor resultaterne
af analyser af ukendte direkte sammenlignes med
resultatet af analyser af kendte med brug af en række
interpolationsprocedurer. Trods disses mangler er
teoribaserede beregninger blevet opgivet da de i virkeligheden
ikke sikkert yder mere.
På basis af et nyt beregningsprincip har vi udarbejdet
nogle computerprogrammer for oversættelse
af standard data til kemiske parametre af relevante
modeller af forskellige assay systemer. Vi har dels
brugt egne data fra analyser af prostaglandiner og
dels data indsamlet af andre (Prof. dr.med. Knud
Poulsen, Tandlægehøjskolen og dr.med. Jørgen Warberg,
Panuminstituttet). Det har vist sig at beregningsmetoden
giver forudsigelige og rimelige parametre
trods varierende betingelser for en bestemt
type assay.
Arbejdet agter vi at publicere snarest muligt, da
det vil betyde, at talrige metoder baseret på den
teknik vil kunne udføres nemmere og sikrere ved
brug af vores beregningsprincip. (Inge N. Bojesen,
Eigil Bojesen, laborant Irene Jørgensen).
Bestemmer nyremarvens kapacitet for glycerolipidsyntese
urins indhold af prostaglandin PGE, og F^GFIQ?
I tidligere årsberetninger har jeg omtalt in vitro forsøg
over fedtomsætningen i rotters indre nyremarv.
Resultaterne af disse forsøg har ført til en hypotese
om oprindelsen af urinens prostaglandiner, der står i
modsætning til den af andre forskere fremsatte »vasopressinhypotese
«. Denne sidste hypotese går ud
på, at det diuresehæmmende hormon, vasopressin,
direkte stimulerer prostaglandindannelsen i hormonfølsomme
celler. På basis af mine in vitro forsøg
mener jeg, at vasopressin virker indirekte ved at betinge
en så høj urinstofkoncentration i den indre nyremarv,
at syntesen af glycerolipider (neutralt fedt
og fosforlipider) blokeres. Derved bliver koncentrationen
af arakidonsyre i cellerne så høj, at syren partielt
omdannes til prostaglandiner.
In vivo forsøg med vanddiuretiske, normale og
kortvarigt tørstede rotter har vist en højst signifikant
positiv korrelation mellem urinstofkoncentrationen i
den interstitielle væske fra den indre nyremarv og
udskillelseshastigheden af prostaglandin PGE2 og
PGF^q. Derimod var der ingen korrelation mellem
udskillelseshastigheden og vævsvæskens koncentrationer
af natrium og kalium. Disse iagttagelser forklares
af begge hypoteser, hvorfor jeg undersøgte effekten
af en 1.5 % saltvandsbelastning af rotter. Derved
fik dyrene meget højt indhold af vasopressin i
blodet og lav urinstofkoncentration i nyremarven
takket være den store væskeindtagelse. I disse forsøg
var udskillelseshastigheden af PGE2 ligeså lav som
hos vanddiuretiske rotter uden vasopressin i blodet,
mens udskillelseshastigheden af PGF.^ var noget
højere nærmest som hos normalt hydrerede rotter.
Denne iagttagelse afkræfter »vasopressinhypotesen«
i nogen grad og støtter min opfattelse. Dog er det
nødvendigt for PGF2a's vedkommende at udføre det
»omvendte« eksperiment, altså at måle PGFjq udskillelsen
hos rotter med høj urinstofkoncentration i
nyremarven uden vasopressin i blodet. Det vil muligvis
kunne lade sig gøre i forsøg med en rottestamme,
der mangler evnen til at danne vasopressin.
Analyserne af prostaglandiner er udført med radioimmunologisk
teknik i begyndelsen af lektor P.
Christensen (Institut for eksperimentel Medicin) og
siden af os efter hans metode og med hans antistof.
Det lægevidenskabelige Fakultet 415
velvilligst stillet til vor rådighed. Vasopressin analyser
er velvilligst udført af dr.med. Jørgen Warberg
(Panuminstituttet).
Undersøgelser af thymus cellekerner specielt med hensyn til
tidlige og sene virkninger af cortisol:
Steroidhormoner, herunder glucocorticoider (f.eks.
cortisol) udøver deres virkning gennem en regulering
af aktiviteten af et større eller mindre antal gener
i steroidfølsomme celler. Dette sker gennem en
binding af steroiderne til cytoplasmatiske proteiner
(receptorer), som efter en aktiveringsproces udøver
deres virkning i cellekernen. Resultater fra udenlandske
laboratorier opnået gennem forsøg med nogle
fa velkarakteriserede gener har vist, at evnen til at
reagere på en steroidpåvirkning er knyttet til strukturen
af det DNA, som ligger foran disse steroidfølsomme
gener, idet steroidreceptorkomplexerne kan
bindes hertil med en noget højere affinitet end til det
omgivende DNA. Det står samtidig klart, at dette
ikke alene kan redegøre for steroidernes virkningsmekanisme,
idet også andre faktorer må betinge steroidfølsomheden
af disse gener. Der knytter sig derfor
betydelig interesse til steroidernes mulige tidlige
virkninger på cellens DNA i den proteinbundne
form (chromatin), hvori det befinder sig i cellekernen.
Det forløbne års arbejde falder i tre dele:
1) Som led i forsøg på at karakterisere glucocorticoid
inducerede ændringer i cellekernen, er der foretaget
undersøgelser af isolerede thymus cellekerner,
specielt med sigte på virkningen af mono- og divalente
metalioner, hvis tilstedeværelse er af betydning
for kernens struktur og stabilitet. Dette skyldes, at
chromatinets vandbindende evne formindskes ved
komplexdannelse mellem disse ioner og phosphatgrupperne
i DNA, og cellekerner kan således eksistere
i en relativt hydreret tilstand ved lav ionkoncentration
og en relativt dehydreret tilstand ved højere
ionkoncentration. Der er gjort to nye iagttagelser; a)
Displacering af Mg2+ med Na+ i lave koncentrationer
bevirker en hydrering af kernerne, formentlig
som følge af Na + -ionens meget stærkere vandbindende
evne sammenlignet med Mg2+-ionen. b) Hydrering
af kernerne forøger nedbrydningshastigheden
og bevirker dannelse af intermediære (internucleosomale)
DNA fragmenter ved fordøjelse med
DNase I. Dette gælder også nysyntetiseret DNA.
Ved fordøjelse med Micrococcus nuclease ses derimod
kun en yderst beskeden stimulation af nedbrydningshastigheden.
Sammenholdt med de to enzymers
forskellige virkningsmekanisme tyder resultaterne
på at den rumlige struktur omkring visse
dele af chromatinet (nucleosomernes core region)
ændres mere ved hydrering end andre (linker regionerne).
2) Enzymatisk nedbrydning af thymocytkerner fra
cortisolbehandlede cellekulturer har vist, at chromatinets
følsomhed for DNase I øges betydeligt efter 20
min. hormonpåvirkning, mens følsomheden for Micrococcus
nuclease er uforandret. Dette kunne tyde
på en hormoninduceret ændring af chromatinets
hydreringsgrad, f.eks. gennem en acetylering af
chromatinets basiske proteiner (histoner). Desværre
observeres denne hormoneffekt kun i halvdelen af
forsøgene, og der arbejdes derfor på ændringer i analysemetoderne,
som forhåbentlig vil muliggøre en
mere detaljeret undersøgelse af dette fænomen.
3) Påvirkning af thymusceller med cortisol medfører
i løbet af nogle timer en stærkt fremskyndet celledød,
som ellers sker spontant. På et tidligt tidspunkt
af denne proces sker der en fragmentering af cellekernernes
chromatin, katalyseret af endogene nucleaser
(såkaldt pycnotisk chromatin), og dette gør det
muligt at ekstrahere det pycnotiske chromatin fra
cellekernerne under ionbetingelser, der bevirker en
hydrering af chromatinet. Det har herved vist sig, at
pycnotisk chromatin fra cortisolbehandlede cellekulturer
ekstraheres ved lavere ionkoncentrationer end
fra ubehandlede kulturer, og elektroforetisk analyse
har foreløbig afsløret tydelige cortisolinducerede ændringer
i proteinsammensætningen af det pycnotiske
chromatin. Interessen knytter sig nu især til på hvilket
tidspunkt disse ændringer i kerneproteinerne
indtræder. (Mogens Engelhardt, laborant Hanne
Hegelund).
Publikationer:
Engelhardt, M.: Quantitative analysis of mRNA
synthesis during early cortisol action on rat thymocytes:
Restricted size of a possible hormone response.
Molecular and Cellular Endocrinology
29, s. 309-33, Irland 1983.
Eigil Bojesen
5: Proteinlaboratoriet
Historie:
Analyse af serumproteiner med elektroforetiske metoder
påbegyndtes ved Københavns Universitet i
1949 på initiativ af Niels Harboe, daværende assistent
ved Institut for Almen Patologi. Det voksende
antal undersøgelser, bestilt og betalt af landets hospitaler,
nødvendiggjorde ansættelse af flere medarbejdere
ved Proteinlaboratoriet, som dette selvfinancierede
laboratorium kom til at hedde, og som havde
til huse i kælderen til Institut for Almen Patologi,
Juliane Mariesvej 22. Her voksede et frugtbart vi416
Universitetets årbog 1983
denskabeligt miljø op omkring Niels Harboe. I 1964
fik laboratoriet selvstændigt annuum. I 1967 blev
Proteinlaboratoriets lokaler inddraget til studenterundervisning,
og instituttet overflyttedes til Ryesgade
27 o.g., hvor midlertidige lokaler var blevet indrettet
af instituttets medarbejdere. I 1970 fik laboratoriet
sin endelige placering i stuen og 1. sal af Sigurdsgade
34. Ved blodtypeserologisk afdelings fraflytning
i 1977 overtog Proteinlaboratoriet hele
huset.
Stab:
1. Videnskabeligt personale:
Universitetsansatte:
Lektorer: OleJ. Bjerrum, Elisabeth Bock, Thorkild
C. Bøg-Hansen. Seniorstipendiat Claus Schåfer-
Nielsen (indtil 1/2-83).
Stipendiater lønnet af offentlige fonde:
Cand.scient. Ole Nybroe (projektgruppe ansat under
Undervisningsministeriet indtil 1/10-83). Joan
M. Lyles, Ph.D. (Statens naturvidenskabelige forskningsråd).
Cand.scient. Kai S. Danielsen (Arbejdsmiljøfonden).
Mag.scient. Birgitte Gjesing (Statens
lægevidenskabelige forskningsråd og Statens jordbrugs-
og veterinærvidenskabelige forskningsråd,
halv tid, tiltrådt 1/7-83).
Stipendiater lønnet af private fonde og industri:
Cand.scient. Merete Albrechtsen. Lic.med.vet. S.
Blirup-Jensen (fratrådt 13/9-83). Mag.scient. B.
Gjesing, halv tid. Cand. scient. H. Ipsen. Cand.scient.
P. Lind. Mag.scient., dr.med. H. Løwenstein.
Cand.scient. L. Nyholm. Cand.pharm. K. Pluzek
(fratrådt 13/9-83). Cand.med. C. Schåfer-Nielsen
(1/2-31/10-83).
Emeritus:
Tidligere afdelingsleder N. Harboe (fratrådt 1/10-
83).
II. Studerende:
/. Specialestuderende, scholarstipendiater:
Stud.scient. O.C. Hansen, stud.scient. H. Rohde.
2. Scholarstipendiater iøvrigt:
Stud.med. D. Linnemann, stud.med S. Naaby Hansen,
stud.med. J.E.S. Hansen, stud.med. M. Søndergaard,
stud.med. N. Heegaard.
3. Surnumerære:
Ingeniørstud. H. Bisgard-Frantzen, stud.med. J.
Dahlin, stud.med. K. Edvardsen, stud.med. K.
Hebsgaard, stud.scient. P. Heegaard, stud.scient.
S.P Jensen, stud.scient. A. Lihme, stud.med. C.
Møller, stud.med. K.A. Nielsen, stud.scient. O.
Vang.
Teknisk-administrativt personale:
Universitetsansatte:
Heltidsansatte laboratorieteknikere og laboranter; 3.
Deltidsansatte laboratorieteknikere og laboranter: 1
(17 t.). Assistenter: 3 (hhv. 23 t. 17 t. og 17 t.).
Laborantelever: 8. Kontorelev: 1. Langtidsledig betjent:
1. På orlov: 4.
Eksternt lønnede:
Laboranter: 11, heraf 6 fratrådt pr. 13/9 83. Sekretærer:
2, heraf 1 fratrådt pr. 31/12 83.
Forskningsvirksomhed:
Som det vil fremgå af ovenfor anførte stabsopgørelse,
er kun en ringe del af Proteinlaboratoriets stab aflønnet
af Universitetet. Laboratoriets medarbejdere er
grupperet omkring nedenstående fire forskningsområder:
Molekylær neurobiologi (v. lektor Elisabeth
Bock); Membranproteinkemi (v. lektor OleJ. Bjerrum);
Glykokonjugater, specielt glykoproteiner (v.
lektor TC. Bøg-Hansen); Allergene proteiner (v.
mag.scient., dr.med. Henning Løwenstein).
Desuden støtter Arbejdsmiljøfonden stipendiat
Kai S. Danielsens studier over industrielle haptene
allergener.
Laboratoriets fagområde er moderne medicinsk
bioteknologi, specielt proteinkemisk metodologi
appliceret på kliniske problemstillinger. Som eksempler
på projekter udført på Proteinlaboratoriet
kan nævnes: Studier af proteiner - herunder immunglobuliner
- i serum, urin, amnionvæske, spinalvæske,
erythocytter, leukocytter og blodplader
ved en række sygdomme; isolering og karakterisering
af allergene proteiner med henblik på hyposensibilisering;
undersøgelser af patientantistofler mod mikroorganismer.
Laboratoriets bioteknologiske ekspertise
dækker områderne immunkemi, herunder
produktion af monoklonale antistofler, cellebiologi,
herunder membranproteinanalyse inkl. receptoranalyse,
studier af celleinteraktioner af betydning for
celledifferentiering og organdannelse (celleadhæsion
og -aggregation), og endelig molekylær-biologiske
teknikker, såsom in vitro translation, teknikker til
Det lægevidenskabelige Fakultet 417
studier af post-translatoriske modifikationer og intracellulær
proteintransport. P.t. etableres metoder
til kloning af komplementært DNA.
Molekylær neurobiologi:
Den Neurobiologiske gruppe på Proteinlaboratoriet
arbejder med følgende projekter:
1. Biosyntese af et celleadhæsionsmolekyle fra hjerne:
Det overordnede formål med dette arbejde er at studere
de molekylære mekanismer bag celleinteraktioner
af betydning for organdannelse og kræftudvikling.
Genkendelse mellem celler, som tilhører samme
væv, synes at være af afgørende betydning for normal
differentiering og organdannelse. Celleadhæsion
formidles af vævsspecifikke overflademolekyler (celleadhæsionsmolekyler,
CAM), hvis forekomst på celleoverfladen
under normale forhold varierer afhængig
af alder og celletype. Cancerceller udviser afvigende
overfladekarakteristika, som f.eks. giver sig
udtryk i manglende kontakthæmning og ved evne til
at migrere frit i organismen. Det er således sandsynligt,
at også disse cellers adhæsionsmekanismer er
forskellige fra normale cellers. Det er lykkedes at
isolere celleadhæsionsmolekyler fra henholdsvis lever
og hjerne fra pattedyr. Vi har valgt at arbejde
med et celleadhæsionsmolekyle fra hjerne, D2-celleadhæsionsmolekylet,
som er immunkemisk identisk
med det neurale celleadhæsionsmolekyle beskrevet i
G.M. Edelmans laboratorium, Rockefeller University.
Vi undersøger nu biosyntesen af D2-celleadhæsionsmolekylet
fra hjerne for at fa oplysninger om
translationen af messenger RNA populationer, posttranslatoriske
modifikationer og intracellulær transport.
Endvidere ønsker vi at korrelere proteinets biosyntese
til dets funktion i håb om at opnå øget forståelse
for molekylets rolle både under normale forhold
og ved kræftudvikling.
Der er på nuværende tidspunkt ingen adækvat
dækkende teori for histogenesen og organogenesen.
Dette er ikke overraskende på baggrund af emnets
komplekse og biologiske natur. De primære processer
som celledeling, migration, cellegenkendelse og
adhæsion, differentiering og celledød, må nødvendigvis
udforskes på molekylært niveau. Celleadhæsionen
er sandsynligvis den første primære proces,
hvis afklaring vil kunne danne baggrund for en
adækvat teori om vævsudviklingen.
2. Immunkvantitering af glial fibrillary acidic protein:
Fibrøse astrogliaceller forekommer i særligt stort antal
ved visse neuropatologiske tilstande og udgør tillige
arvæv, når dette er tilstede i centralnervesystemet.
I 1971 isolerede Eng og medarbejdere et protein
fra sclerose-plaques. Proteinet var meget immunogent,
og tilsyneladende blev fibrøse astrocytters
fibriller selektivt visualiseret ved immunfluorescens
med specifikt antistof rejst mod det pågældende protein.
Derefter blev proteinet kaldt det gliale fibrillære
sure protein (glial fibrillary acidic protein). Det har
vist sig, at glial fibrillary acidic protein er hovedkomponenten
i astrocytters intermediære filamenter,
de såkaldte gliofilamenter. Intermediære filamenter
er trådformede cytoplasmatiske strukturer med en
diameter på 8-10 nm. Intermediære filamenters tilstedeværelse
er beskrevet i en lang række celletyper:
Neuroner, fibroblaster, epiteliale celler, muskelceller,
endothelceller, og som tidligere nævnt, astrogliaceller.
Man regner i dag med, at der findes fem hovedtyper
af intermediær filament komponenter: Glial fibrillary
acidic protein, vimentin, desmin, keratin og
neurofilamentproteinerne. Disse proteiner er immunkemisk
forskellige, men der er dog påvist en
række antigene determinanter, som er fælles for to
eller flere af filamentproteinerne.
Ved fremstilling af polyklonale kaninantistoffer
mod glial fibrillary acidic protein fas i reglen antistoffer,
der overvejende reagerer med astrogliaceller,
dog ofte med en svag binding også til neuroner og
deres axoner. Dette skyldes formentlig krydsreaktion
med neurofilamentproteinerne. Denne krydsreaktivitet
gør det meget vanskeligt at opstille et specifikt
kvantiteringsassay for glial fibrillary acidic protein,
idet man ikke kan vide sig sikker for, om man kvantiterer
selve glial fibrillary acidic protein eller andre
krydsreagerende intermediær filamentkomponenter.
Disse problemer har vi imidlertid løst, idet vi har
fremstillet et monoklonalt antistof, som reagerer
med en for proteinet specifik antigen determinant.
Vi har derefter etableret et enzyme-linked immunosorbent
assay for proteinet, baseret på dette monoklonale
antistof. Metoden har vist sig anvendelig til
påvisning af neuralrørsdefekter ved analyse af proteinet
i amnionvæsker, og for øjeblikket foregår der
analyser af spinalvæsker fra en lang række neuromedicinske
patienter samt af ekstrakter fra humane
hjernetumorer. (E. Bock, M. Albrechtsen, J. Lyles,
O. Nybroe, O.C. Hansen, H. Rohde, D. Linnemann,
C. Møller, K. Edvardsen, M. Søndergaard og
J. Dahlin).
Membranproteiner fra blodceller:
Ved at benytte membranproteiner fra thrombocyter
(blodplader), røde og hvide blodlegemer som modelsystemer
er en række immunkemiske teknikker blevet
udviklet til karakterisering af sådanne proteiner.
Specielt arbejdes der for tiden med protein-protein
vekselvirkning og receptor-ligand binding i membranerne.
Membranernes ordnede struktur er direkte
418 Universitetets årbog 1983
afhængig af disse bindinger, der med fordel kan studeres
med immunelektroforetiske teknikker.
Således studeres i humane erythrocyter komplekser
af spektrin, ankyrin, bånd 3 og bånd 4.1,
Komplekserne kan irreversibelt stabiliseres med kovalente
peptidbindinger induceret af membranenzymet
transglutaminase, der aktiveres af calcium.
Kompleksets dannelse og nedbrydning undersøges.
Den molekylære opbygning af overfladeenzymet
acetylcholinesterase søges klarlagt. Nye fraktioneringsprincipper
afprøves på dette enzym. Enzymet
er isoleret med nye metoder; Faseseparation med
Triton X-114 og immunosorbent kromatografi med
monoklonale museantistofTer. På grund af krydsreaktion
kan antistoffer mod dette enzym også benyttes
til måling af hjerne-acetylcholinesterase i fostervandsprøver,
hvor enzymet er forøget ved rygmarvsdefekter.
Der arbejdes på en kvantitering af enzymet
med ELISA baseret på monoklonale antistoffer.
Fordelingen af blodtypeantigener mellem erythrocytmembraner
og membranderiverede vesikler undersøges.
Den antigene struktur af kyllingeerythrocyters
membraner undersøges og sammenlignes ved hjælp
afkrydset immunelektroforese og immunoblotting.
Humane thrombocyters overfladeantigener undersøges
med henblik på receptorfunktion og variation
ved visse knoglemarvssygdomme.
Overfladeantigener på hvide blodlegemer kortlægges
og karakteriseres og søges relateret til blodsygdomme.
Til brug i immunfluorescens søges fremstillet
specifikke antistoffer, poly- såvel som monoklonale.
Fælles proteinantigener mellem thrombocyter
og leukocyter undersøges specielt, da sådanne
har betydning for klassificering af visse former for
leukæmi og lymfomer og dermed også for den rette
behandling, idet de responderer forskelligt på kemoterapi.
Karakterisering af immunglobuliner i leukæmiceller
studeres af samme grund. En ny radioimmunelektroforetisk
metode er udviklet til at skelne
mellem membranbundet og cytoplasmatisk immunglobulin.
Cellemembran proteinforandringer hos uræmikere
herunder specielt carbamylering undersøges. Specielt
erythrocytens proteiner kan tænkes at udvise
forandringer på grund af deres lange eksponeringstid
i blodbanen. (OJ. Bjerrum, D. Berild, S. Avnstrøm,
H. Hasselbalch, H H. Heegaard, A. Juhl, L.
Lorand, L.B. Nielsen, M. Nissen, B. Nørgaard-Pedersen,
T. Plesner, J. Selmer, M. Thomsen).
Undersøgelse af den antigene membranproteinstruktur hos
humane spermatozoer med henblik på udvikling af en antikonceptiv
vaccine:
Humane sera med auto-antistoffer mod spermatozoer
benyttes i immunoblotting-teknik til identifikation
af antigene proteiner i spermatozomembranen. Teknikker
til isolering af denne er udarbejdet. Relevante
antigener søges molekylært karakteriseret med 2 D
IFF-SDS-PAGE elektroforese, lektiner og kaninantistoffer
og monoklonale museantistoffer med endelig
renfremstilling for øje.
Et prospektivt studium af spermatozo autoantistofudviklingen
hos vasectomerede patienter med
immunoblotting teknikken er etableret. (S. Naaby
Hansen og OJ. Bjerrum).
Immunoblotting:
Efter elektroforetisk adskillelse af proteinblandinger
i geler (SDS-Polyacrylamid gelelektroforese) kan
disse elektroforetisk overføres til nitrocellulose papir.
Til de således immobiliserede proteiner kan der bindes
feks. antistoffer, hvis tilstedeværelse derefter
fremkaldes med et enzymmærket (peberrodsperoxidase)
anti-antistof. Metoden kan anvendes til identifikation
og karakterisering af proteiner i komplekse
blandinger, idet andre ligander end antistoffer også
kan bindes.
Metodologiske parametre undersøges systematisk
og metoden benyttes løbende til membranproteinundersøgelser.
(OJ. Bjerrum).
Konformationsændring i serum albumin:
Bindingen af albumin til fenylgrupper koblet på agarose
er afhængig af dets binding af bilirubin, fede
syrer og en række medikamina. De tilgrundliggende
konformationsændringer studeres med CD-spektroskopi.
(OJ. Bjerrum, H.H. Heegaard og MJ.
Bjerrum).
Kulhydrat-konjugater, lektiner og teknologi for biologiske affinitets
systemer :
Under en lang række inflammatoriske tilstande hos
mennesket og hos en del andre pattedyr ses en række
serumproteiner, benævnt akut-fase proteiner, at stige
i koncentration og udvise ændret kulhydratsammensætning,
også kaldet glykosylering.
Feks. ses en dramatisk øgning af CRP (C-reaktivt
protein), mindre stigninger ses for a^antitrypsin og
orosomucoid (AGP). Funktionen af akut-fase-reaktanterne
er ikke entydigt fastlagt; en del af dem er
hæmmere for enzymer; om funktionen af orosomucoid
er fastlagt, er tvivlsomt, idet der for dette protein
er postuleret en immunregulatorisk funktion, der
næppe kan siges at være bevist, trods meget intense
studier i alle aspekter af dets natur. Generelt er det
ukendt, dels hvorledes koncentrations- og glykosylerings-
ændringerne induceres og kontrolleres, og dels
til hvilke formål disse fænomener tjener i fysiologisk
sammenhæng.
Det lægevidenskabelige Fakultet 419
Vi har nu, på basis af tidligere undersøgelser over
akut-fase-responset i forbindelse med den molekylære
afgiftning af bakterielt endotoxin, interesseret os
for biosyntesen af akut-fase-reaktanterne i leveren.
Vi har identificeret og karakteriseret akut-fase-proteiner
i serum og leverhomogenater fra mus under
normale og inflammatoriske betingelser med specielt
hensyn til proteinbundet carbohydrat og dets variation
i struktur fra normale til mus under inflammation.
Orosomucoid og c^-makroglobulin er identificeret
og karakteriseret som akut-fase-proteiner i
mus, og orosomucoid er beskrevet med hensyn til
inflammations-kinetik for serum koncentrationen.
Begge de nævnte proteiner er oprensede, og antistoffer
er under produktion. Karakterisering af nativt og
desialyleret muse-serum-orosomucoid er påbegyndt
m.h.t. sukkerstruktur ved aflinitetselektroforese og
affinitetskromatografi med en række lektiner (se nedenfor).
Den post-translatoriske modifikation af akut-faseproteinerne
såvel som deres koncentration i cirkulation,
er således betinget af organismens normale/patologiske
tilstand. Vi undersøger fortsat humant orosomucoids
mikroheterogenitet i forskellige benigne,
maligne eller normale omstændigheder, for derigennem
at fa et muligt fingerpeg om funktionen af dette
protein. Dette sker ved affinitets-immunelektroforese,
der tidligere er udviklet her. Orosomucoid har
herved vist sig at bestå af flere mikroheterogene
komponenter, der er indbyrdes forskellige m.h.t. kulhydratgrupper.
Vore undersøgelser har nu også vist
forskelle i orosomucoids komponentsammensætning
ved benign og malign lungesygdom. Andre igangværende
undersøgelser beskæftiger sig med mikroheterogeniteten
af orosomucoid ved colorectal cancer og
af ferritin ved nyre-cancer. Den diagnostiske værdi af
de parametre, der kan bestemmes for mikroheterogeniteten
med krydset affinitets-immunelektroforese,
vurderes.
Ved sammenligning af forskellige dyrs akut-fasereaktioner,
synes det, som om akut-fase-reaktanterne
har et genetisk betinget mønster og kan erstatte hinanden
i en vis udstrækning. Dette belyses nu ved
relationerne mellem akut-fase-reaktanter i dyr og
menneske. Vi har hidtil brugt polyklonale antistoffer
fremstillet i kaniner og geder, som giver antistoffer af
høj arts-specificitet sammenlignet med antistoffer fra
f.eks. høns. Derfor har vi sammen med en international
gruppe forskere startet immunisering med oprensede
akut-fase-proteiner i høns for at fa multispecies-
protein-specifikke reagenser, der er egnede
til identifikation og korrelation af akut-fase-responset
i dyr og menneske.
Velkendte generelle ændringer af cellers overfladekulhydrat
er specielt vist for keratinocytens plasmamembran
i normal epidermis og basocellulært carcinom.
Denne ændring er også fundet med lektiner,
som ved mærkning med fluorescein og enzymer anvendes
histokemisk. Den diagnostiske værdi undersøges
i samarbejde med Københavns Kommunehospitals
patologiske afdeling.
På baggrund af misteltens anvendelse i naturmedicin
med påstået anti-cancer aktivitet, undersøger
vi mistelten-lektinet med henblik på binding og
funktion på normale og maligne celler. Vi har oprenset
og karakteriseret mistelten-lektinet immunkemisk
som første trin i beskrivelsen af misteltenens
cytotoxiske egenskaber på molekylært plan.
For bl.a. at gennemføre de her nævnte undersøgelser
har vi arbejdet med aspekter af den teknologi,
der er nødvendig for at studere biologiske affinitetssystemer:
Affinitetskromatografi; immunsorption,
aktivering og gelpartikler til immobilisering af proteiner
og kulhydrater; affinitetsoprensning af lektinerne
conA, LCA, WGA, FNA, SBA. m.fl.; immobilisering
af lektiner, proteinfraktioner og rene proteiner;
affinitetskromatografi af serumproteiner på lektiner;
oprensning af humant serum ferritin ved immunsorption
af affinitetskromatografi; syntese af affinitetsmatrice
til oprensning af acetylcholinesterase fra
røde blodceller; syntetiseret kulhydrat-partikler til
studier af lektin medieret histamin-frigørelse fra
mastceller; derivatiseret oprensede lektiner og andre
proteiner med FiTC og HRP med anvendelse i elektroblotting,
histokemi og serologiske tests; elektroforetisk
desorption af affinitetsmatricer og immunsorption.
(M.M. Andersen, J. Albrectsen, H. Bisgaard-
Frantzen, T.C. Bøg-Hansen, N. Græm, J.E.S.
Flansen, J. Hau, M.B. Jensen, V.A. Larsen, A. Lihme,
K. Anker Nielsen, O. Vang).
Allergene proteiner undersøges med henblik på en forbedret
diagnostik og terapi af allergiske sygdomme:
Dette projekt består i at identificere, oprense og karakterisere
de proteiner i allergenekstrakter (dyrehår,
pollen, husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse
allergiske reaktioner hos overfølsomme patienter.
I forlængelse heraf er et antal kliniske afprøvninger
af den kliniske effekt ved hyposensibilisering med
forskellige varianter af allergenekstrakter igangsat.
Endelig opstilles og undersøges metoder, der er
relevante for detektion af allergene komponenter i
miljøet, såvel som in vitro metoder til at diagnosticere
allergier samt karakterisere allergiske patienters immunrespons
som følge af en hyposensibiliserende behandling.
De igangværende undersøgelser omfatter:
Opstilling af radioimmunkemiske og enzym-immunkemiske
teknikker til bestemmelse af »blokerende«
(IgG-) antistoffer hos allergiske patienter under hyposensibiliseringsbehandling.
420 Universitetets årbog 1983
Oprensning af allergener fra mikrosvampene Alternaria
og Cladosporium, husstøvsmiderne Dermatophagoides
microceras ogfarinae, el- og gråbynkepollen.
Karakterisering af den immumkemiske partielle
identitet mellem allergenerne fra husstøvsmiderne
D. pteronyssinus, D. farinae og D. microceras.
Partielle identiteter mellem majorallergener fra el,
birk og hassel; mellem nærtbeslægtede mikrosvampe;
mellem Parietaria officinalis og judaica. Karakterisering
af et Bermuda græs pollen ekstrakt.
Peptid-kortlægning af oprensede allergener ved
hjælp af HPLC til belysning af allergene epitoper.
Græspollen-allergiske patienters respons på behandling
med græspollen fra en enkelt græsart og fra
en blanding af fem græsarter. Træpollen-allergiske
patienters kliniske respons på behandling med ekstrakter
udvalgt på grundlag af patienters overfølsomhedsreaktioner
overfor pollenekstrakters enkeltkomponenter.
Husstøvsmide-allergiske patienters kliniske respons
på behandling med ekstrakter af henholdsvis
mide-helkultur og midekroppe. Kortlægning af forekomster
af tre husstøvsmide-arter (D. pteronyssinus, -
farinae, -microceras) med allerede opstillede enzymimmunkemiske
teknikker (ELISA).
Karakterisering af artsspecifik sensibilisering hos
husstøvsmideallergiske patienter. (H. Løwenstein, P.
Lind, H. Ipsen og L. Nyholm).
Mælkeallergi og produktionen af et hypoallergent fødemiddel
til spædbørn:
Dette mælkeallergiprojekt er en udløber af den generelle
diskussion omkring levnedsmiddel intolerans,
som Sundhedsstyrelsen og Miljøministeriet startede
i 1979. Projektet er organiseret som et tværfagligt
samarbejde mellem professor, dr.agro. E.G. Samuelsson
fra Mejeriafdelingen på Den kgl. Veterinærog
Landbohøjskole, overlæge, dr.med. Ole Østerballe,
Børneambulatoriet, Viborg Sygehus, og Henning
Løwenstein og Birgitte Gjesing, Proteinlaboratoriet.
Mellem en og to procent af alle danske spædbørn
bliver komælksallergikere. Der findes ikke nogen virkelig
alternativ modermælkserstatning til de normale,
komælksbaserede mælkepulvere, idet sojaprotein
efterhånden viser sig at være lige så allergent som
mælkeprotein. Projektet blev startet medio 1983 med
et litteraturstudie støttet af det lægevidenskabelige
og det jordbrugs-veterinære forskningsråd. (H. Løwenstein
og B. Gjesing).
Præparativ og analytisk elektroforese:
Elektroforeseprocessen studeres ved hjælp af kvantitative
computermodeller og nyudviklet præparativt
elektroforeseudstyr. Specielt søges der en forbedring
af det teoretiske og praktiske grundlag for præparativ
elektroforese af makromolekyler i syntetiske polyamfolytblandinger.
Det er til dette formål lykkedes
os at indkøre en syntese ved hjælp af hvilken, der kan
fremstilles store mængder polyamfolytter af høj teknisk
kvalitet. Der arbejdes endvidere med elektroforetisk
adskillelse af makromolekyler over amfotere
ion-selektive membraner, der udfra en analogi med
elektroforese i gel-matricer med kemisk immobiliserede
amfolytter kan tænkes at repræsentere et alternativ
til klassisk isoelektrisk fokusering i frie amfolytter.
(C. Schåfer-Nielsen).
Reagenser og metoder opstilles til in vitro diagnose af allergi
induceret af isocyanater og syreanhydrider:
Humane serumproteiner modificeres med forskellige
kemikalier. Graden af modifikation bestemmes. Modificerede
proteiner anvendes som reagenser i gængse
in vitro tests og i nye opstillede metoder til kvantativ
bestemmelse af allergiantistoffer og præcipiterende
antistoffer i serum fra patienter med en allergi
induceret af kemikalier. Derforuden foretages luftanalyser
på arbejdspladser og arbejdshygiejniske målinger.
Sammenhængen mellem indholdet af kemikalier
i luften, kliniske symptomer og blodanalyser undersøges.
(K.S. Danielsen).
Renfremstilling af antigener og antistoffer ved hjælp af immunadsorptions
teknik:
Ved immunadsorptionsteknik kobles enten antigen
eller antistof til en fast fase, efter en kemisk aktivering
af denne. Senere bindes det modsvarende antistof
eller antigen og dissocieres igen (oprenset) ved
hjælp af forskellige dissociationsmidler.
Materialet af den faste fase og aktiveringsmetoden
påvirker bindingen og dissociationen af antistof og
antigen (udbytte, kvalitet). Indflydelsen af disse parametre
undersøges med henblik på at optimere metoderne.
Ved at benytte denne form for affinitetskromatografi
udnyttes proteinernes biologiske egenskaber.
F.eks. er det muligt at fremstille særligt rene
antistoffer, som er specielt egnede til histologisk påvisning
af proteiner og til oprensning af proteiner
ved immunadsorptionsteknikken. (K. Pluzek).
ELISA (Enzyme-Linked-Immuno-Sorbent-Assay):
ELISA udnytter en enzymatisk aktivitet til at forstærke
antigen-antistof reaktionerne. ELISA sammenlignes
ofte med RIA (Radio-Immuno-Assay),
som den på visse områder har erstattet på grund af
lige så stor følsomhed og mindre farlighed (ingen
brug af isotoper). Begge metoder benyttes til kvalitative
og kvantitative bestemmelser af biologisk materiale.
Forskellige faktorers indflydelse på optimeringen
undersøges. Holdbarheden af præfremstillede
Det lægevidenskabelige Fakultet 421
materialer/reagenser til teknikken undersøges med
henblik på at reducere analysetiden, hvilket kan have
stor betydning for en hurtig diagnose. (K.
Pluzek).
Karakterisering af antistoffer:
Antistoffers kvalitet undersøges ved hjælp af en række
immunkemiske metoder. Specielt undersøges
sammenhængen mellem koncentrationen (titeren)
bestemt ved de forskellige metoder. Desuden undersøge
hvorledes antistoffets evne til at binde sig med
antigen (aviditeten) kommer til udtryk ved brug af
de forskellige immunkemiske metoder. (K. Pluzek).
Renfremstilling af rotteserumproteiner:
Rotter benyttes til forskellige biologiske/toxikologiske
forsøg, hvorfor kendskab til rotteserumproteiner
er vigtigt.
Ved hjælp af forskellige fraktioneringsteknikker
renfremstilles en række rotteserumproteiner, som benyttes
til bl.a. immunisering med henblik på at fa
dannet monospecifikke antistoffer. Rotteserumproteinerne
søges karakteriseret ved bl.a. krydsreagerende
anti-human serumproteiner. (K. Pluzek).
Proteinfraktionering:
Fortsatte undersøgelser/udvikling omkring basale og
nyere proteinseparationsprincipper:
Metalchelatkromatografi. Proteiners evne til at danne
komplekser med visse metalioner er udnyttet som
fraktioneringsprincip. Absorptions- og elueringsbetingelserne
er systematisk undersøgt og forbedret betydeligt
i forhold til tidligere undersøgelser.
Protein-A kromatografi. Protein-A er et protein, der
er lokaliseret til visse bakteriers membran. Protein-A
har en specifik affinitet til immunglobuliner og er i
stand til at adsorbere disse. Affiniteten af forskellige
dyrearters immunglobuliner til Protein-A er undersøgt.
Proteinfoldning og proteindenaturering. Proteiners udfældning
med forskellige uorganiske anioner og kationer
undersøges. Fældningsbetingelserne (pH, temperatur
og tid) på ammoniumssulfatfældningen af
serumprotein undersøges. Ligeledes studeres den selektive
udfældning af proteiner med visse kationer.
lonbytning. Det undersøges, om proteinernes forskellige
bindingskapacitet til en ionbytter kan udnyttes
fraktioneringsmæssigt. (S. Blirup-Jensen og P.
Larsen).
Serviceaktiviteter:
Der er løbende udført rekvirerede undersøgelser på
serum/urin fra patienter med visse knoglemarvssygdomme
(M-komponent-diagnostik). Derudover bistås
hospitalerne med evaluering og fortolkning af
komplicerede analyseresultater. (P. Larsen, S. Blirup-
Jensen og N. Harboe).
Lektinstandar disering:
Lektor T.C. Bøg-Hansen er sekretær for WHO-underkomiteen
for standardisering af lektiner til diagnose
under IUIS (International Union of Immunologicai
Societies.
T.C. Bøg-Hansen er formand for den internationale
komité for afholdelse af 'INTERLEC lektinmøder.
T.C. Bøg-Hansen er udpeget til rådet for GERMI
(Groupe d'Etude et de Recherche sur les Marquers
de rinflamation).
International allergenstandardisering:
Under International Union of Immunological Societies
(IUIS) og WHO er igangsat et internationalt
samarbejde til allergenstandardisering. Det har til
formål at udvikle og fremstille 15 allergenekstraktstandarder,
at anbefale metoder, der er velegnede til
kontrol af allergenekstrakter, samt at angive internationale
arbitrære enheder for allergenekstrakter. Arbejdet
sker som et samarbejde mellem nationale
kontrolmyndigheder, allergenekstraktproducenter,
kliniske allergologer og allergenekstraktspecialister.
Proteinlaboratoriet er det internationale koordineringscenter
for disse standardiseringsbestræbelser.
(H. Løwenstein, B, Gjesing).
H. Løwenstein er formand for Subkomité for allergenstandardisering
under IUIS/WHO, samt formand
for Subkomité for allergenstandardisering under
International Association of Allergology and Clinical
Immunology.
Redaktørvirksomhed:
Lektor OJ. Bjerrum er redaktør ved Journal of Biochemical
and Biophysical Methods. Lektor Elisabeth
Bock er redaktør ved Journal of Neurochemistry
og ved Ugeskrift for Læger.
Postgraduat kursusvirksomhed:
Elisabeth Bock har forestået afholdelsen af fakultetets
9. postgraduate kursus i de for medicinen basale
videnskaber, 1982-1983.
Laboratoriet har afholdt følgende kurser:
Kursus i Membranproteinkemi I, 21.-25. marts,
16 deltagere, 4 observatører (arrangør Ole J.
Bjerrum).
Kursus i Proteinbestemmelse med Enzyme Lin-
28 Årbog 1983
422 Universitetets årbog 1983
ked Immunosorbent Assay, 16.-19. maj, 16 deltagere,
5 observatører (arrangør K. Pluzek).
T.C. Bøg-Hansen har været chief Organizer af et
internationalt kursus i elektroforese: Laboratory
Workshop on Electrophoresis of Glycoconjugates, 50
deltagere.
Administrativt arbejde:
Elisabeth Bock er medlem af det lægevidenskabelige
fakultetsråd, og herunder sekretær for fakultetets
forskningsudvalg.
Inviterede foredragsholdere og mødeledelse:
Lektor Ole Bjerrum har gæsteforelæst ved Symposium
om Biotekniske Processer, afholdt af Stiftelsen
for Bioteknisk Forskning, Tekniska Hogskolan,
Stockholm.
Lektor Elisabeth Bock har forelæst ved Biomedicinsk
Seminar ved Uppsala Universitet, Biomedicinsk
Centrum, og for Norsk Biokemisk Forening,
Oslo. Endvidere har Elisabeth Bock deltaget som
forelæser ved Workshop: The role of Cell Interaction
and Early Neurogenesis, Korsika, maj 1983, arrangeret
af NATO, og endelig har Elisabeth Bock talt
ved Plenary Session ved Second International Symposium:
Monoclonal Antibodies and Inborn Errors
of Metabolism, arrangeret af Societc Beige de Chimie
Clinique, Briigge, oktober 1983.
Lektor T.C. Bøg-Hansen har forelæst ved det naturvidenskabelige
fakultets kursus i proteinfraktionering.
Endvidere har T.C. Bøg-Hansen forelæst ved
2e Symposium sur les Marqueurs de ITnflammation,
Lyon; ved Polymorfien, Statens Seruminstitut,
København; ved Biokemiska Institutionen, Uppsala
Universitet, Uppsala; ved Electrophoresis '83, Tokyo,
hvor han også var leder af plenarmøde og rundbordsdiskussion;
ved Yamaguchi Universitet, Ube,
Japan.
Seniorstipendiat, cand.med. Claus Schåfer-
Nielsen har forelæst ved Biokemisk Forenings
årsmøde.
Dr.med., mag.scient. H. Løwenstein har forelæst
ved det årlige møde i Society for Clinical and Experimental
Immunology of the GDR, Erfurt; ved det 19.
internationale møde om pediatrisk immunallergi,
Barcelona; ved det 3. internationale Paul-Ehrlich
Seminar, Louvain; ved den 12. kongres afholdt af
European Academy of Allergology and Clinical Immunology,
Rom. H. Løwenstein har arrangeret og
ledet møder om allergenstandardisering under IUIS
og IAACI'S auspicier (International Union of Immunologicai
Societies og International Association
of Allergology and Clinical Immunology) i Geneve
og Louvain.
Mag.scient. Birgitte Gjesing har forelæst ved
Nestlé Foundation Workshop »Food Allergies and
Intolerances«, Lausanne.
Cand.scient. Merete Albrechtsen har forelæst ved
Svenska Neurologforeningens forårsmøde, Huddinge
Sjukhus, Sverige.
Gaster og rejser:
WHO stipendiat Dr. Hanan Fakir, Damascus, Syrien
(4 måneder).
Dr. Domenico Geraci, Istituto di Biologia dello
Sviluppo del Consiglio Nazionale delle Ricerche, Palermo,
Italien (1 måned.).
Nordisk Forskerstipendiat Liisa Halmepuro, Universitetscentralsjukhuset,
Helsingfors (5 måneder).
Publikationer:
Albeck, M., Rasmussen, S., Sensenbrenner, M.,
Pettmann, B., Louis, J., Bock, E.: Developmental
study of chick D2. Protides of the Bio logicai
Fluids, vol. 30, Peeters, H., s. 87-90, Oxford 1983.
Albrechtsen, M., Gerstenberg, A.C., Bock, E.: Monoclonal
antibodies against glial fibrillary acidic
protein. Protides of the Biological Fluids, vol. 30,
Peeters, H., s. 539-42, Oxford 1983.
Albrectsen, J., Græm, N., Lihme, A., Bøg-Hansen,
T.C.: Lectin-binding sites in normal human epidermis
and basal cell carcinomas. Glycoconjugates
Proceedings of the 7th International Symposium
on Glycoconjugates, Lund-Ronneby, July
17-23, 1983, M.A. Chester, D. Heinegård, A.
Lundblad, S. Svensson, eds, s. 359, Lund 1983.
Axelsen, N.H., Bock, E.: Comparison of antisera.
Scandinavia Journal of Immunology vol. 17,
suppl. 10, s. 189-95, Oxford 1983.
Bock, E.: Antigenic identity. Scandinavian Journal
of Immunology suppl. 10 Vol. 17, s. 177-82,
Oxford 1983.
- , Bock, E.: Rocket immunoelectrophoresis. Scandinavian
Jorunal of Immunology Suppl. 10 Vol. 17,
s. 103-06, Oxford 1983.
- , Bock, E., Larsen, P., Blirup-Jensen, S., Svend
sen, P., Pluzek, K., Bjerrum, O., Bøg-Hansen, T.,
Ramlau, J.: Immunopreciptitation in an electric
field. Scandinavian Journal of Immunology suppl.
10 Vol. 17, s. 87-96, Oxford 1983.
Berezin, V., Rasmussen, S., Bock, E.: Purification of
a membrane glycoprotein from fetal human brain.
Protides of the Biological Fluids,vol. 30., Peeters,
H., s. 127-30, Oxford 1983.
Berild, D., Hasselbalch, H., Bjerrum, O.J., Hippe,
E.: Glanzmann's trombasteni. En oversigt illustreret
med en sygehistorie. Ugeskrift for Læger
145, 1983, s. 2584-86, København 1983.
Bhakdi, S., Bjerrum, O.J.: Detection of detergentDet
lægevidenskabelige Fakultet 423
binding to amphiphilic protein in complex mixtures.
Charge-shift crossed immunoelectrophoresis
and autoradiographic detection of detergent-binding
to proteins in crossed immunoelectrophoresis.
Scand. J. Immunol. Suppl. 10 Vol. 17, s.
313-23, Blackwell Scientific Publications, Oxford
1983.
Bjerrum, O.J.: Electroimmunochemical Analysis of
Membrane Proteins. Amsterdam 1983, 480 s.
- , Bjerrum, PJ., Larsen, K.P., Norrild, B., Bhakdi,
S.: Immunoprecipitable protein antigens of the
human erythrocyte membrane. Electroimmunochemical
Analysis of Membrane Proteins, Bjerrum,
OleJ., s. 173-200, Amsterdam 1983.
- , Gerlach, J.: Rocket immunoelectrophoresis of antigenic
glycolipids in Triton X-100 micelles.
Membrane Lipids. Structure, Functions Applications,
ed. R. Marcuse, s. 7-15, Gøteborg 1983.
- , Hagen, L: Biomolecular characterization of
membrane antigens. Electroimmunochemical Analysis
of Membrane Proteins, Ole J. Bjerrum, s.
77-117, Amsterdam 1983.
- , Larsen, K.P., Wilken, M.: Some recent developments
of the electroimmunochemical analysis of
membrane proteins. Application of zwittergent.
Triton X—114 and Western blotting technique.
Modern Methods in Protein Chemistry - Review
Articles, ed. H. Tschesche, s. 79-124, Berlin 1983.
- , Løwenstein, H.: Immunoelectrophoresis utilizing
carbamylated antibodies. Scand.J.Immunol.
Suppl. 10 Vol. 17, s. 225-32, Blackwell Scientific
Publications, Oxford 1983.
- : Electroimmunoprecipitation artefacts. Scand. J.
Immunol.Suppl. 10 Vol. 17, 1983, s. 333-42,
Blackwell Scientific Publications, Oxford 1983.
- : Crossed hydrophobic interaction immunoelectrophoresis.
Scand.J.Immunol.Suppl. 10 Vol. 17,
1983, s. 303-12, Blackwell Scientific Publications,
Oxford 1983.
- : Detergent—immunoelectrophoresis. General principles
and methodology. Electroimmunochemical
analysis of membrane proteins, Ole J. Bjerrum.
Elsevier, s. 1-41, Amsterdam 1983.
- , Bhakdi, S.: Detergent immunoelectrophoresis of
membrane proteins — general principles. Scand. J.
Immunol vol 17, suppl. 10, s. 289-301, Blackwell
Scientific Publications, Oxford 1983.
- , Gianazza, E.; Membrane protein fractionation.
Planning and monitoring by me ans of electroimmunoprecipitation
methods. Electroimmunochemical
Analysis of Membrane Proteins, Ole J.
Bjerrum, s. 127-57, Amsterdam 1983.
Bock, E.: The neuronal membrane proteins: Synaptin.
Dl and D3. Electroimmunochemical Analysis
of Membrane Proteins., Bjerrum, OJ., s. 267-73,
Amsterdam 1983.
- , Axelsen, N.H.: Partial antigenic identity. Scandinavian
Journal of Immunology vol. 17, suppl. 10,
s. 183-87, Oxford 1983.
- , Berezin, V., Rasmussen, S.: Characterization of
the D2-cell adhesion molecule. Protides of the
Biological Fluids,vol.30, Peeters, FL, s. 75-78,
Oxford 1983.
- , Møllgård, K.: Immunocytochemical demonstration
of the "neuronal membrane marker" the
D2-glycoprotein in human embryos. Neuroscience
Letters Vol. 38, s. 5-9, Elsevier Scientific Publishers
Ireland L 1983.
- , Rasmussen, S., Albeck, M., Sensenbrenner, M.,
Pettmann, B., Louis, J.: D2-cell adhesion molecule.
Electroimmunochemcial Analysis of Membrane
Proteins, Bjerrum, O.T., s. 275—86, Amsterdam
1983.
Bøg-Hansen, T.C., Brogren, C.: Enzyme Charaeterization
in Quantitative Immunoelectrophoresis -
some potentialities and some pitfalls. Scand. J.
Immunol. Vol. 17, suppl. 10, s. 325—30, Blackwell
Scientific Publications 1983.
- : AfTinity electrophoresis with lectins for study of
glycoproteins. A Manual of Immunoprecipitation
in Gel, N. Axelsen (ed.), s. xx. Universitetsforlaget,
Oslo 1983.
- : Enzyme Characterization in quantitative immunoelectrophoresis.
Some advantages and some
pitfalls. A Manual of immunoprecipitation in Gel,
N. Axelsen (ed.), Universitetsforlaget, Oslo 1983.
- , Teisner, B., Hau, J.: Affinity electrophoresis with
special reference to the microheterogeneity of glycoproteins
and Identification of ligand—binding
proteins. Modern Methods in Protein Chemistry,
H. Tschesche (ed.), s. 124—48, W. de Gruyter,
Berlin 1983.
- , Breborowicz, J.: Demonstration and quantification
of microheterogeneity forms. Lectin affinity
electrophoresis of human a—fetopro tein. Electrophoresis
'82, D. Statachos (ed.), W. de Gruyter,
Berlin 1983.
- : Report on the third session of the international
working party on standardization of lectins for diagnosis.
Lectins, Biology, Biochemistry, Clinical
Biochemistry, T.C. Bøg-Hansen, W. de Gruyter,
s. 661-62, Berlin 1983.
- : Affinity electrophoresis of glycoproteins. Solid
Phase Biochemistry: Analytical and Synthetic
Aspects, W.H. Scouten (ed.), s. 223-52, John Wiley
and Sons, Inc. 1983.
- , Spengler, G.: Lectins, Biology, Biochemistry, Clinical
Biochemistry. W. de Gruyter, Berlin 1983,
705 s.
- : Affinity Electrophoresis with Special Reference to
the Microheterogeneity of Glycoproteins and
Identification of Ligand-Binding Proteins. Modern
Methods in Protein Chemistry, editor H.
Tschesche, s. 125-48, Berlin-New York 1983.
28'
424 Universitetets årbog 1983
Dziegielewska, K., Bock, E., Corneiis, M., Møllgård,
K., New, H., Saunders, N.; Fetuin: Identification
in human and rat fetuses. J. Comp.Biochem.
Phys iol. Vol. 76A no. 2, s. 241-45, Gt.Britain
1983.
Gerstenberg, A.C., Ramlau, J., Nyholm, L., Torp-
-Pedersen, C., Bock, E.: Antigenic proteins of
Torpedo electroplax membranes. Electroimmunochemical
Analysis of Membrane Proteins., Bjerrum,
OJ., s. 287-99, Amsterdam 1983.
Hau, J., Larsen, P., Bøg-Hansen, T.C., Teisner, B.,
Nilsson, M.; Affinity electrophoretic systems compared
with the corresponding afilnity column systems
- general principles. Electrophoresis '82, D.
Statachos (ed.), W. de Gruyter, Berlin 1983.
Heegaard, N.H., Christensen, U., Bjerrum, O.J.:
WGA Affinity Immunoelectrophoresis of Glycophorin
from Human Erythrocyte Membranes:
Capacity Measurements of WGA Gel and Binding
Constant Determination. Lectins, Biology,
Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol. III,
T.G. Bøg-Hansen and G.A. Spengler (eds.) W. de
Gruyter, Berlin, s. 387-89, 1983.
Heegaard, P.M.H., Bøg-Hansen, T.C.; The identification,
characterization and purification of mouse
serum oti-acid glycoprotein (orosomucoid). Glycoconjugates
Proceedings of the 7th International
Symposium on Glycoconjugates, Lund-Ronneby,
July 17-23, 1983, M.A. Chester, D. Heinegård, A.
Lundblad, S. Svensson, eds, s. 190-91, Lund
1983.
Heilmann, C., Petersen, J., Bjerrum, O.J., Andersen,
V.: Secret ion of IgM-Rheumatoid factor and
IgM by blood lymphocytes in rheumatoid arthritis.
Acta path. Microbiol. immunol.scand.Sect. C,
91, s. 27-33, København 1983.
Hinnerfeldt, F.R., Albrectsen, J.M., Bøg-Hansen,
T.C.: The microcheterogeneity forms of human
serum proteins are remarkably constant. A systematic
study of reaction with con A during electrophoresis.
Electrophoresis '82, D. Statachos
(ed.), W. de Gruyter, Berlin 1983.
Ibsen, S., Berezin, V., Nørgaard-Pedersen, B., Bock,
E.; Quantification of the D2-glycoprotein in amniotic
fluid and serum from pregnancies with fetal
neural tube defects. Journal of Neurochemistry
Vol. 41 no. 2, s. 363-66, 1983.
— , Berezin, V., Nørgaard-Pedersen, B., Bock, E.:
Enzyme linked immunosorbent assay of the
D2-glycoprotein. Journal of Neurochemistry Vol.
41 no. 2, s. 356-62, 1983.
Ipsen, H., Løwenstein, H.; Isolation and immunochemical
characterization of the major allergen of
Birch pollen {Betula verrucosa). Journal of Al lergy
and Clinical Immunology 72, s. 150-59, Mosby,
New York 1983.
Jensen, C., Skov, P.S., Koch, C., Permin, H., Bøg-
Hansen, T.C., Løwenstein, H., Høiby, N., Norn,
S.: Intrinsic asthma and bacterial histamine release.
Possible role of bacterial surface lectins. Eur. J.
Resp. Dis. vol. 64 suppl. 128 part II, s. 391-93,
Munksgaard, København 1983.
Lihme, A., Andersen, M.M., Bøg-Hansen, T.C.;
Ferritin - further characterization. Glycoconjugates
Proceedings of the 7th International Symposium
on Glycoconjugates, Lund-Ronneby, July
17-23, 1983, M.A. Chester, D. Heinegård, A.
Lundblad, S. Svensson, eds, s. 360-61, Lund
1983.
Lind, P., Løwenstein, H.: Identification of Allergens
in Dermatophagoides pteronyssinus Mite Body Extract
by Crossed Radioimmunoelectrophoresis with
Two DifTerent Rabbit Antibody Pools. Scandinavian
Journal of Immunology vol. 17, suppl. 10, s.
263-73, 1983.
Lorand, L., Bjerrum, O.J., Hawkins, M., Lowe-
Krentz, L., Siefring, J.E. G.: Degradation of
transmembrane proteins in Ca2+—enriched human
erythrocytes. The journal of Biological Chemistry
vol. 258, no. 8, Issue of April 25, s.
5300-05, 1983.
Løwenstein, H.: Domestic animal allergens. Proceedings
of Invited Symposia XI International
Congress of Allergology and Clinical Immunology.,
J.W. Kerr and M.A. Ganderton, s. 545—48,
London 1983.
- , Lind, P., Billesbølle, K.B.: Immunochemical methods
for source materials. Arbeiten aus dem
Paul-Ehrlich-Institut 78, s. 141-47, Gustav Fischer
Verlag,Stuttgart/New York 1983.
- : Report on behalf of the International Union of
Immunologicai Societies (IUIS) Allergen Standardization
Subcommittee. Arbeiten aus dem
Paul-Ehrlich-Institut 78, s. 41-48, Gustav Fischer
Verlag,Stuttgart/New York 1983.
- , Marsh, D.G.: Antigens of Ambrosia elatior (short
ragweed) pollen. HL Crossed radioimmunoelectrophoresis
of ragweed allergic patients' sera with
special attention to quantification of IgE responses.
Journal of Immu nology 130, s. 727-31, 1983.
- : Progress in international allergen standardization.
Proceedings of Invited Symposia XI International
Congress of Allergology and Clinical Immunology.,
J.W. Kerr and M.A. Ganderton, s.
549-51, London 1983.
- , Eriksson, N.E.; Hypersensitivity to foods among
birch pollen allergic patients; immunochemical
inhibition studies for evaluation of possible mechanisms.
Allergy 38, s. 577-87, Munksgaard,
København 1983.
Maflei, J., Soszynski, M., Bøg-Hansen, T.C.; Immunoelectropboretic
study of the eflect of radiation
of protein mixtures. Int. J. Rad. Biol 43(5), s.
541-50, 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 425
Norn, S., Skov, P.S., Jensen, C., Koch, C., Permin,
H., Bøg-Hansen, T.C., Løwenstein, H., Høiby,
N.; Intrinsic asthma and bacterial histamine release
via lectin eflect. Agents and Actions 13, s.
210-12, 1983.
Nyholm, L., Løwenstein, H., Yunginger, J.W.: Immunochemical
partial identity between two independently
identified and isolated major allergens
from Alternaria alternata (Alt-I and Ag 1). The
Journal of Allergy and Clinical Immunology 5, s.
461-67, U.S.A. 1983.
Nørgaard-Pedersen, B., Hangaard, J., Bjerrum,
O.J.: Quantitative enzyme antigen immunoassay
of acetylcholinesterase in amniotic fluid. Clinical
Chemistry vol 29, no. 6, s. 1061-64, 1983.
Petersen, J., Heilmann, C., Bjerrum, OJ., Ingemann-
Hansen, T., Halkjær-Kristensen : IgG rheumatoid
factor-secreting lymphocytes in rheumatoid
arthritis: Evaluation of a haemolytic plaqueforming
cell technique. Scand.J.Immunol vol. 17,
suppl. 10, s. 471-78, Oxford 1983.
Pødenphant, J., Bock, E., Thyman, M., Gozes, I.:
Isolectric focusing and two dimensional electrophoresis
a.m. O'Farrell of l25I-labelled antigens
isolated by means of crossed immunoelectrophoresis.
Scandinavian Journal of immunology suppl.
10 vol. 17, s. 283-87, Oxford 1983.
Rasmussen, S., Berezin, V., Nørgaard—Pedersen, B.,
Bock, E.: Purification of the glycoprotein D2 from
fetal and adult human brain. Protides of the Biologicai
Fluids, vol. 30, Peeters, H., s. 83-86, Oxford
1983.
Schafer-Nielsen, C., Svendsen, P.J.: Quantitative
Models for the Migration of Electrolyte Gradients
in an Electric Field. Electrophoresis '82, D. Statachos
(editor), s. 91-102, New York 1983.
Skov, P.S., Jensen, C., Norn, S., Bøg-Hansen, T.C.,
Løwenstein, H., Koch, C., Permin, H., Høiby, N.:
Possible involement of lectins in bacteria-induced
histamine release in intrinsec asthma. Lectins,
Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry 3, s.
27-36, W. de Gruyter, Berlin 1983.
Svendsen, PJ-, Schafer-Nielsen, C.: Computer Simulation
of Model Isoelectric Focusing Experiments.
Electrophoresis '82, D. Statachos (editor),
s. 83—89, W. de Gruyter, Berlin 1983.
Sørensen, P.S., Gjerris, F., Ibsen, S., Bock, E.: Low
cerebrospinal fluid concentration of brain-specific
protein D2 in patients with normal pressure hydrocephalus.
Journal of the Neurological Sciences
Vol 62, s. 59-65, 1983.
Tranum-Jensen, J., Bjerrum, O.J.: Cellemembraner
og serumkomplementsystemet. Naturens Verden
nr. 3/1983, s. 108-20, 1983.
Wilken, M., Plesner, T., Geisler, C., Bjerrum, O.J.:
Demonstration and partial characterization of
chronic lymphocytic leukemia lymphocyte associated
antigens by crossed immunolectrophoresis of
Triton X-100 extracts. Acta path, microbiol.immunol.
scand.sect.C. 91, s. 237-44, 1983.
T.C. Bøg-Hansen
Det lægevidenskabelige Fakultet 42-7
Øvrige lægevidenskabelige områder
1: Arvebiologisk Institut
Historie:
Institut for human arvebiologi og eugenik blev indviet
14. oktober 1938, i en bygning rejst ved midler
fra The Rockefeller Foundation, på en byggegrund
(Tagensvej 14), ydet af den danske stat. Den danske
stat påtog sig også at bekoste personale- og driftsudgifter.
Oprettelsen af instituttet var foranlediget af et andragende
af 16. februar 1935 fra professor i almindelig
patologi, Oluf Thomsen (1878-1940). Her foreslås
oprettelse af en lærepost i menneskets arvebiologi
og eugenik under det lægevidenskabelige fakultet
ved Københavns Universitet, samtidig med oprettelse
af et »institut eller laboratorium for human arvebiologi
og eugenik«, for at muliggøre forskningsarbejde
på disse områder.
I motiveringen for instituttets oprettelse lægges
der bl.a. vægt på, at man kun kan vente resultater af
arvebiologiske familie-undersøgelser, når de udføres
på meget lang sigt, og at sådanne undersøgelser derfor
kun kan udføres i større omfang ved en dertil
indrettet institution, hvor der er mulighed for, at det
indsamlede materiale kan opbevares og bearbejdes
over et længere tidsrum.
Ved instituttets grundlæggelse i 1938 disponeredes
over et honorar til lederen, dr.med. Tage Kemp, honorar
til 2 videnskabelige assistenter, til en ikke-videnskabelig
assistent og til en laboratoriebetjent. Da
Tage Kemp, som fra 1941 var normeret som professor
i human arvebiologi og eugenik ved Københavns
Universitet, i 1962 afgik, var denne stab vokset fra
de i alt 5 stillinger ved grundlæggelsen til i alt 18 1/2
stillinger.
Den 9. april 1964 blev Jan F. Mohr udpeget som
professor i human arvebiologi og eugenik og leder af
instituttet. I tilknytning hertil blev personalet forøget
og omstruktureret indtil det i 1964/65 i alt omfattede
40 personer. Forøgelsen er fortsat sammen med
en vis omstrukturering i forbindelse med den nye
styrelseslov af 1972, men en nedskæring fulgte som
led i statens besparelsesforanstaltninger under den
økonomiske krise (således blev 10 undervisningsassistenter
skåret bort), og i 1978 omfattede staben 1
professor, 10 lektorer, 1 adjunkt, 1 ekstern lektor, 3
lægelige assistenter, 4 undervisningsassistenter og 26
TAP-er. Idag (1984) er staben, som følge af yderligere
nedskæringer, begrænset til at omfatte i alt 41
personer (hvoriblandt mange deltidsansatte).
Under instituttets ca. 46-årige virksomhed har
forskningsaktiviteterne stort set svaret til den oprindelige
motivering, at bidrage til forebyggelse af arvelige
sygdomme via undersøgelser, af dels basale normalgenetiske
forhold hos mennesket, dels arvelige
sygdomme. Der er i årenes løb udgået en lang række
publikationer vedr. sådanne sygdomme og om normale
humane egenskaber, og parallelt hermed er der,
med støtte i forskningsresultaterne, ydet genetisk
rådgivning.
Forskningsarbejderne blev gennem en lang periode
offentliggjort i en serie »Opera ex Domo Biologiae
Hereditariae Humanae Universitatis Hafniensis«,
som efterhånden kom til at omfatte 42 bind. Efter J.
Mohr's overtagelse af professoratet blev denne serie
afløst af tidsskriftet »Clinical Genetics«: An international
Journal of Genetics in Medicine«.
I forbindelse med overflytningen til Panuminstituttet
(1983) blev det institutnavn som gennem en
årrække havde været »daglignavnet«, nemlig »Arvebiologisk
Institut«, gjort til det=oflicielle navn.
Stab:
Professor: Jan Mohr. Lektorer: Hans Eiberg, Kirsten
Fenger, Lis Hasholt, Jørgen Hilden, Bodil Lomholt,
Erik Niebuhr, Arne Nielsen, Søren Nørby, Jørgen
Schultz-Larsen, Sven Asger Sørensen og Annelise
Wandall. Lægelig assistent: Lillian Staub Nielsen.
Teknisk-administrativt personale: 31.
Lokaler:
I løbet af 1983 er instituttet flyttet til Panum Instituttet,
hvorved den mere end 15 år gamle geografiske
opdeling på Tagensvej 14 og Rådmandsgade 71
er tilendebragt.
Instituttets opgaver:
Humangenetikken omfatter læren om de biologiske
variationer hos mennesket og det arvelige grundlag
herfor. Den medicinske genetik beskæftiger sig dels
med årsagen til og virkningen af ændringer i arveanlæg
og kromosomer, som kan medføre sygdom, dels
med forebyggelse af genetisk betingede sygdomme.
En af forudsætningerne for forståelse og forebyggelse
af arvelige sygdomme er kendskab til den normale
genetiske variation. Instituttets forskningsprojekter
drejer sig derfor om såvel normale egenskaber
som om sygdomme hos mennesket. Fælles for flere af
disse projekter er bestræbelsen på at karakterisere
den sygelige proces på celleniveau og muliggøre diagnose
på celler hentet f.eks. fra fostervand (prænatal
diagnose). Instituttets forskning har derfor såvel
et teoretisk som et praktisk sigte.
En sådan kombination af teoretisk og anvendt
forskning er af fundamental betydning for den undervisning,
der gives ved instituttet. Den humane,
herunder den medicinske, genetik repræsenterer en
nøgle til mange andre medicinske fag, og er samtidig
428 Universitetets årbog 1983
i stigende grad et alment orienteringsfag med relevans
for bl.a. de forskellige socialt prægede adfærdsfag.
Da genetikken er et fag i voldsom ekspansion,
kan den nødvendige stadige ajourføring af undervisningens
indhold kun sikres ved den intime forbindelse
med instituttets opgaver i teoretisk og anvendt
forskning.
Forskningen har endvidere betydning for instituttets
andre udadrettede funktioner, den genetiske
rådgivning og kromosomundersøgelserne. Gennem
disse servicefunktioner opnås værdifulde kontakter
med praktiserende læger og hospitalsafdelinger samt
med patienter. Dette er væsentligt for undervisningen
og medvirker til at integrere den teoretiske og
den mere klinisk relaterede genetik.
Som det videre fremgår af det følgende, har instituttet
endnu en væsentlig udadrettet funktion, nemlig
rådgivning til myndighederne. Her kan især peges
på bistand til Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen
angående kvantitativ bedømmelse af farerne ved
mutagene påvirkninger fra kemikalier og ioniserende
stråling, samt overvejelser angående sikkerhedskrav
ved »genetic engineering«. Endelig huser instituttet
en statistisk afdeling.
Forskning:
Arvematerialets finstruktur:
De fleste diploide organismer har under kønscelledelingen
(meiosen) en obligat parring af de homologe
kromosomer. Herunder dannes en speciel parringsstruktur,
det synaptonemale kompleks. Hos enkelte
organismer findes også i interfasen en tæt kromosomparring,
en somatisk parring, som tilsyneladende
opretholdes uden dannelse af specielle strukturer.
Overgangen fra somatisk til meiotisk parring
undersøges ved hjælp af elektronmikroskopiske metoder
(Annelise Wandall).
Kromosomanalyser anvendt i forskellig sammenhæng:
Kromosomvarianter:
Fortsatte undersøgelser af sølvfordelingen som funktion
af pH (surhedsgraden) i området fra pH 2 til 13
i de såkaldte NOR-regioner på menneskets kromosomer
har vist, at sølvreaktionen er pH-afhængig, og
der er påvist to reproducerbare pH-optima for denne
reaktion. Dette arbejde er under offentliggørelse.
(Bodil Lomholt, Erik Niebuhr og Jens Toft).
I fortsættelse af dette arbejde er der påbegyndt
undersøgelser over NOR fordelingen i en normal befolkning.
Formålet er at undersøge, hvorvidt antallet
af NOR både er betinget af en Mendelsk udspaltning
og af den givne cellepopulations proteinsyntese
m.h.p. en eventuel anvendelse i retsmedicin (Hans
Giirtler) og til koblingsundersøgelser (Bodil Lomholt,
Erik Niebuhr, Hans Eiberg og Jan Mohr).
Søster-kromatid udvekslinger (SCE):
Undersøgelserne er koncentreret om den mulige skadelige
virkning af anæstesigasser og forskellige tobaksprodukter,
samt en statistisk vurdering af normalmaterialet.
(Hans C. Wulf, Bent Husum, Erik
Niebuhr).
Diagnose af cri du chat patienter ved hjælp af fodaftryksmønstre:
En diskriminantanalyse af fodaftryksmønstre (dermatoglyfimønstre)
hos cri du chat patienter og raske
kontrolpersoner er afsluttet med det resultat, at de
fire mønstre, som man kalder I, HI, IV og z" kan
benyttes til at skelne mellem syge og raske. Afhængigt
af hvilke a priori sandsynligheder der er for de to
grupper i den population, hvorfra personer udvælges,
vil færre end ca. 13 % raske men flere end ca.
21 % patienter fejlplaceres (Kirsten Fenger og Erik
Niebuhr).
Kromosomkortlægning:
En central humangenetisk forskningsopgave er kortlægningen
af menneskets arvestof. Herved forstås, at
man lokaliserer genetiske systemer til bestemte kromosomer
og bestemmer systemernes afstande inden
for kromosomerne. Opdagelsen af talrige nye genetiske
systemer har givet nye muligheder for kortlægningen
ved de klassiske metoder, d.v.s. ved familieog
slægtsundersøgelser, hvor det størst mulige antal
systemer tages i betragtning inden for de samme familier.
Der er indsamlet blodprøver etc. fra ca. 1.000
familier og dette materiale er lagret i flydende nitrogen.
Ved på denne måde at have en »familiebank« i
huset, kan vi komme tilbage til materialet, når der er
opdaget et nyt genetisk system, som da hurtigt kan
undersøges i hele materialet og sættes i relation til
alle de systemer, som tidligere er undersøgt i de samme
familier. I det forløbne år er materialet blevet
EDB indtastet, samt programmer udarbejdet til analyse
af dette materiale. Ved koblingsanalyser med
disse programmer er det lykkedes at tilordne det genetiske
system for serumproteinet alfa-2-HS glycoprotein
til kromosom nr. 3 (Hans Eiberg, Jan Mohr
og Lillian Staub Nielsen).
Læbe-ganes pal te-koblingsanalyse:
I en række danske familier, undersøgt af Dr. Bixler
og Dr. Fogh Andersen, hvor ganespalte forekommer,
er der indsamlet blodprøver. Det umiddelbare formål
med projektet er, gennem koblingsundersøgelser
Det lægevidenskabelige Fakultet 429
i udvalgte familier at identificere en »major gene
influence« vedrørende denne anomali (Hans Eiberg,
Jan Mohr, Lillian Staub Nielsen og Erik Niebuhr).
HLA og P:
Ved analyse af 140 familier, informative for HLA og
P-systemerne, har vi ikke kunnet bekræfte den tidligere
beskrevne kobling (Lillian Staub Nielsen, Hans
Eiberg og Jan Mohr).
Etablering og udnyttelse af RFLP-systemer (DNA polymorfier)
for genetisk kortlægning hos mennesket:
Der er nu tilgængeligt et betydeligt antal DNA-prober,
dvs. DNA præparater som hver for sig definerer
en ganske lille kromosomregion. En betydelig del af
disse regioner er restriktionsenzym-polymorfe, dvs.
at et restriktionsenzym, på grund af »bogstav-forskelle
« i kromosom-DNA-strengen, kommer til at afskære
denne streng på noget forskellige steder. Dette
manifesteres som RFLP-systemer, eller restriktionsfragmentlængde
polymorfier. Disse systemer fremtræder
formalgenetisk som regulære Mendelske systemer,
på linie med f.eks. blodtypesystemer, enzymtypesystemer,
serumtypesystemer osv., og kan på
samme måde som disse udnyttes som genetiske markørsystemer
i den genetiske kortlægning. Da RFLPsystemerne
synes at være talrige og godt spredt over
genomet, og da de for en stor del er højpolymorfe,
betyder de en ny dimension i den humangenetiske
kortlægning.
Den »familiebank« som er omtalt ovenfor i afsnittet
om kromosomkortlægning, giver særdeles gode
muligheder for udnyttelse af RFLP-systemerne. Det
er hensigten, at undersøge et betydeligt antal RFLPsystemer
i denne familiebank, for derved at sætte de
nyetablerede RFLP-systemer i genetisk relation til
de mange, tidligere undersøgte, klassiske systemer,
herunder såvel normale polymorfe systemer, som
forskellige sygdomssystemer. Derved kan opnåes en
mere præcis lokalisation af disse klassiske systemer
og sygdomssystemer, hvilket ved siden af den teoretiske
interesse, har betydning ved potentielt at muliggøre
mere effektive arveprognoser med dertil svarende
forbedrede muligheder for forebyggelse (Jan
Mohr).
Genetisk kortlægning af den arvelige sygdom Cystenyrer:
Det umiddelbare formål med projektet er, gennem
koblingsundersøgelser i udvalgte familier, at søge
kortlagt hvor genet for den autosomalt dominant
nedarvede sygdom Cystenyrer (polycystisk nyresygdom,
voksen form) har sit locus. Projektet har som
overordnet formål at søge den genetiske rådgivning
af cystenyrefamilier bedret bl.a. gennem etablering
af prænataldiagnostiske muligheder evt. ved udnyttelse
af koblingsundersøgelser. I forbindelse med
projektet er et landsdækkende register over cystenyrefamilier
i Danmark under opbygning (Søren Nørby,
Hans Eiberg, Erik Niebuhr, Jan Mohr).
Undersøgelse af mitochondrie-DNA fra patienter med Lebers
hereditære opticus atrofi:
Lebers sygdom (L.s) er en arveligt betinget synsnedsættelse,
der især rammer centralsynet og derfor er
stærkt invaliderende. Synsnedsættelsen indtræder
ganske pludseligt, sædvanligvis i 15-25 års alderen,
og er formentlig en følge af degenerative processer i
nethinde og synsnerve. Den rammer begge køn, i
vestlige befolkninger dog hyppigst mænd.
Det arvemæssige grundlag for L.s. er stærkt omdiskuteret,
idet nedarvningsmønstret ikke er i overensstemmelse
med normal, mendelsk arvegang. Sygdomsanlægget
føres ikke videre fra mænd med L.s.,
men kun fra kvinder der enten har sygdommen eller
er raske anlægsbærere.
Der er således sandsynligvis tale om cytoplasmatisk
arv, dvs. at arveanlægget er beliggende uden for
cellekernen og derfor ikke underkastet de mendelske
love.
Opmærksomheden må derfor rette sig mod den
beskedne del af menneskets arvemasse, som vides at
befinde sig i cellernes mitochondrier, som er de cytoplasmatiske
strukturer, der bl.a. producerer cellernes
kemiske energi.
Formålet med nærværende projekt er, gennem
analyse af mitochondrie-DNA fra patienter med
L.s., at søge at be- eller afkræfte den hypotese, at det
genetiske grundlag for L.s. er en forandring i et eller
fiere arveanlæg i mitochondrierne (Claus Christiansen,
Jane Frydenberg, Søren Nørby, Tove Seedorff).
Analyse af arvegang for paraoxonaseaktivitet:
Undersøgelsen påbegyndt i 1981, se årbog 1981, foreligger
nu i 2 færdige manuskripter. I det første
manuskript vises det, ved maximum-likelihood metoden,
at arveligheden af høj og lav paraoxonaseaktivitet
med »høj« dominerende over »lav« må skønnes
at være betinget af gener på et enkelt locus. I det
andet manuskript vises det, hovedsagelig ved variansanalyse,
at arvegangen kan forklares med tilstedeværelsen
af to »høje« alleler, og frekvensen af disse
bestemmes. Antallet af »lave« alleler lader sig ikke
fastslå med de anvendte metoder (Arne Nielsen, H.
Eiberg, J. Mohr, Kirsten Fenger).
Neurofibromatosis Recklinghausen:
Sammenligninger af dødelighed og cancerhyppighed
i det indsamlede materiale, se årbog 1982, over for
430 Universitetets årbog 1983
dødelighed og cancerhyppighed i befolkningen er foretaget.
Den afsluttende diskussion og udarbejdelsen
af artikel vil formentlig finde sted i begyndelsen af
1984 (S.A. Sørensen, Arne Nielsen).
Sjøgrens Syndrom (SS):
For at afgøre om de fundne afvigelser fra den normale
fordeling af ABO- og Lewistyperne hos en gruppe
på 40 patienter, var reelle, er der i år igen i samarbejde
med dr. Manthorpe, undersøgt en tilsvarende
gruppe patienter med SS. Desuden blev de undersøgt
for Rhesus, P, MNS, Kell, DufTy og Lutheran
systemerne. Af blodtyperne var kun Lewistyperne
signifikant forskellige fra normalmaterialet, idet
hyppigheden af Le(a-b-) var forøget. Hyppigheden
af vævstypen HLA-DR3 var i begge grupper signifikant
forøget, medens hyppigheden af HLA-DR7
fandtes nedsat, dog ikke signifikant (Lillian Staub
Nielsen).
Systemisk Lupus Erythematosus (SLE):
Denne sygdom er ligesom Sjøgrens Syndrom en
autoimmun sygdom, hvor man har fundet association
til HLA-DR3. Man kender ikke årsagen til, at
disse sygdomme opstår. Medvirkende er formentlig
en genetisk faktor. I samarbejde med dr. R. Manthorpe,
afdeling TA, Rigshospitalet, er nu startet en
undersøgelse hos en gruppe patienter med SLE, om
andre systemer end HLA spiller en rolle, for eksempel
Lewistyperne (Lillian Staub Nielsen).
Fahry's sygdom:
In vitro studier af mulighederne for enzymterapi ved
denne lysosomale enzymmangelsygdom fortsættes.
Patienter, hemizygote for Fabry's sygdom, danner
ikke enzymet a-galaktosidase A, men dyrkede fibroblaster
kan optage dette enzym oprenset fra normalt
placentavæv. Concanavalin A (con A) formidler
optagelsen, idet det bindes til receptorer på celleoverfladen,
hvorefter enzymet bindes til con A og
komplekset kan optages ved endocytose. Desuden
har denne kompleksdannelse en stabiliserende virkning
på det ellers labile enzym, som giver mulighed
for et studium af dets intracellulære effekt. Der er
således påbegyndt elektronmikroskopiske undersøgelser
som skal belyse om det abnorme cytologiske
billede vi kender for patientceller kan normaliseres
ved tilførsel af a-galactosidase A.
Der findes en mindre mængde af et isoenzym der
indeholder en markør for direkte receptorbinding og
optagelse i fibroblaster. Vi har påbegyndt en isolering
af dette isoenzym.
Den mikrofluorometriske metode har vist sig mere
fordelagtig ved kvantitative bestemmelser i de ovenfor
beskrevne forsøg, og den har desuden været anvendt
til diagnose af sygdommen prænatalt. Metoden
søges nu videreudviklet til en dobbeltfluorescensfarvning,
der vil tillade bestemmelser af lysosomale
enzymer på et endnu færre antal celler, hvilket
vil give mulighed for en hurtigere og bedre diagnostik.
(Lis Hasholt, Sven Asger Sørensen og Annelise
Wandall).
Dementia præsemhs:
Der er foretaget kliniske undersøgelser af såvel patienter
som 1. grads slægtninge. Undersøgelser over
blodgennemstrømning i hjernen har vist et mønster
hos patienterne, der klart er forskellig fra det, man
ser ved Mb. Alzheimer og Mb. Pick. Hos nogle af
slægtningene, der ikke frembyder kliniske symptomer,
er der fundet forandringer, som muligvis er udtryk
for, at de har arvet anlægget for præsenil demens
(Susanne Gydesen, Stig Hagen, Johannes
Abelskov og Sven Asger Sørensen).
Andre genetiske sygdomme:
Der er indledt et samarbejde med kliniske afdelinger
angående undersøgelser af X-bunden retinitis pigmentosa,
det tricho-rhino-phalangeale syndrom,
EEC-syndromet, Riegers syndrom og hemokromatose
(S.A. Sørensen, for sidstnævnte tillige Lillian
Staub Nielsen og Hans Eiberg).
Den udadrettede genetiske virksomhed:
Den klinisk orienterede genetiske rådgivning:
Genetisk rådgivning ydes til enkeltpersoner og familier,
der henvises til instituttet fra alment praktiserende
læger og speciallæger samt hospitalsafdelinger.
Endvidere foretager instituttet i stigende grad
opsøgende genetisk rådgivning; denne gives til personer,
som p.g.a. slægtskab med en patient med en
arvelig sygdom har en øget risiko for at besidde det
pågældende sygdomsanlæg. Vedrørende kromosomsygdomme
er der i det væsentlige tale om rekvireret
rådgivning, der ydes som kromosomundersøgelser
for bl.a. praktiserende læger og hospitalsafdelinger.
I forbindelse med overflytningen til Panum Instituttet
er der påbegyndt en overførsel af det manuelle
patientregister til EDB under navnet det medicinskgenetiske
centralregister.
Den sagkyndige bistand til anden offentlig instans:
Den rådgivende virksomhed vedr. strålebiologiske
problemer i forbindelse med anvendelse af ioniserende
stråling er i 1983 fortsat i samme omfang som
tidligere. Ud over løbende konsulentvirksomhed
Det lægevidenskabelige Fakultet 431
over for Sundhedsstyrelsen og som medlem af det af
Miljøstyrelsens nedsatte sagkyndige rådgivende organ
for beredskabsledelsen (J. Schultz-Larsen) skal
specielt nævnes følgende:
1. Undersøgelser over reduktion af indåndingsdosis
ved indendørs ophold efter udslip af radioaktive
stoffer som følge af uheld på kernekraftværker (i
samarbejde med Teknologisk Institut, Helsefysisk
afdeling, Risø og Statens Institut for Strålehygiejne).
Arbejdet omfatter reduktion af indåndingsdosis, såvel
fra aerosoler som fra luftarter, reaktive og ikkereaktive.
Der er foretaget bestemmelse af reduktionsfaktorer
som følge af huskonstruktionernes filtervirkning,
af luftskiftets størrelse, af depositionen indendørs
og af en aktiv rensning af indeluften ved hjælp
af en almindelig husholdningsstøvsuger, i et repræsentativt
udsnit af den danske boligmasse. Resultaterne
giver grundlag for en differentieret beskyttelsesstrategi,
der under hensyntagen til fordele, ulemper
og gennemførlighed i en given uheldssituation
kan tages i anvendelse af Miljøstyrelsens beredskabsledelse.
En rapport vil i den nærmeste fremtid
blive overleveret miljøministeren (J. Schultz-Larsen).
2. Til brug for Miljøministeriet som led i udarbejdelsen
af en samlet sikkerhedsredegørelse for drift af
kernekraftværker med vandkølede reaktorer er under
udarbejdelse en samlet redegørelse for ioniserende
strålers biologiske virkninger, - akutte virkninger
på knoglemarv, lunger, mave-tarmkanal, centralnervesystem,
reproduktionsorganer m.v., — den teratogene
virkning, — den cancerinducerende virkning, —
den genetiske virkning. Redegørelsen vil blive formuleret
generelt, således at den kan anvendes i enhver
sammenhæng, hvor ioniserende stråler indgår.
Den samlede sikkerhedsredegørelse vil blive overleveret
Miljøministeren inden for et par måneder og
det planlægges at offentliggøre den biologiske del
som særskilt publikation fra Sundhedsstyrelsen (J.
Schultz-Larsen).
Desuden har J. Schultz-Larsen, som tidligere år,
været medlem af det af forskningsrådene nedsatte
registreringsudvalg vedrørende »Genetic engineering
«. Udvalget har til opgave at registrere forsknings-
og andre aktiviteter inden for området, at
fastsætte krav til sådanne aktiviteter med henblik på
at forhindre utilsigtede virkninger for de beskæftigede,
for befolkningen og for biosfæren, og at kontrollere
at givne krav overholdes.
Statistiske metoder i klinisk og biologisk forskning:
Vækstkurver for tumorer transplanteret på nøgne
mus: Samarbejdet med M. Spang-Thomsen, N.
Briinner og S.A. Engelholm, Patologisk-Anatomisk
institut, er fortsat, idet beregning og vurdering af
vækstkurverne er foretaget af Arne Nielsen, og resultaterne
heraf er belyst og fortolket under et med resultaterne
fra andre målinger og beregninger udført
af ovennævnte eventuelt i samarbejde med andre institutter
(A. Nielsen).
Bente Beck (Rigshospitalet) har undersøgt 48
danske patienter med Cornelia de Langes syndrom.
Årsagen til denne medfødte sygdom, som bl.a. medfører,
at patienterne er mentalt retarderede, er
ukendt. Som et led i sygdomsbeskrivelsen er der beregnet
mortalitetsrater - som er fundet højere end i
den almindelige befolkning og der er lavet overlevelseskurver
— som er fundet lavere end for den almindelige
befolkning (Kirsten Fenger).
I forbindelse med en undersøgelse af lænderygsbesvær
hos 1000 Glostrup-borgere er en analyse under
offentliggørelse, hvori spørgeskemasvarenes inkonsistenser
og ciffer-præferencer kortlægges og forsøges
forklaret (F. Biering-Sørensen, J. Hilden).
For COMIK-gruppen, der undersøger muligheden
for at diagnosticere årsager til gulsot på grundlag
af enkle kliniske data, har 1983 været et travlt år.
Vi har indsendt en hovedartikel, der på grundlag af
1100 gulsottilfælde opstiller og afprøver et sæt simple
regler til at skelne mellem galdesten, levernær cancer,
kroniske leverlidelser og akutte leverpåvirkninger;
reglerne, der bygger på den såkaldte logistiske
diskriminantanalyse, rummes på et lille kort i lommebogsformat.
Det vil nu blive afprøvet i praksis og i
studenterundervisningen. Metoden er omtalt ved
flere internationale møder og ved postgraduate kurser.
Formålet er at bruge disse diagnoseregler til en
præliminær opdeling af gulsotpatienter med henblik
på den mest hensigtsmæssige videre diagnostiske undersøgelse
med ultralyd og røntgenfremstilling af
galdegangssystemet (PTC, ERCP). Sideløbende har
gruppen på Hvidovre Hospital undersøgt disse undersøgelsesteknikkers
ydeevne og risici, og syntesen
af overvejelserne er emne for en disputats under udarbejdelse.
Vi har indledt et samarbejde med en
svensk hepatolog (G. Lindberg, Stockholm), der har
arbejdet med de samme spørgsmål, og planlægger et
fælles møde med flere tilsvarende europæiske grupper
i april 1984 (koord. R. Knill-Jones, Glasgow).
Vore erfaringer vil også blive fremlagt i Medicinsk
Årbog for 1984. Spørgsmålet om, i hvor høj grad
vore regler til præliminær gulsotdiagnose står og falder
med kvaliteten af den klinisk-kemiske service, er
blevet drøftet ved et internationalt møde for kliniskkemikere
i Uppsala: konklusionen er, at selv grove
fejl ikke har nogen uønsket virkning i form af en
øgning af antallet af patienter med forkert eller usikker
præliminær diagnose. Endelig er de 1000 patienters
overlevelse i de første 7 år efter gulsotepisoden
blevet analyseret. De principielle aspekter af COMIK-
projektet omtales i næste afsnit (Erik Juhl, Petqr
Matzen, Axel Malchow Møller, m.fl.; J. Hilden,
Carsten Thomsen).
432 Universitetets årbog 1983
Overvejelserne over de principielle aspekter af diagnostik,
prognostik og medicinsk beslutningsteori
fortsætter, stadig med J.D.F. Habbema, Rotterdam
som primær udenlandsk medarbejder. Artiklen om
den rolle, forudsætningen om betinget uafhængighed
spiller i forbindelse med brugen af Bayes' formel til
sandsynlighedsdiagnostik, er under ofientliggørelse.
Et kritisk indlæg er holdt ved et internationalt møde
om beslutningstagning (Groningen) under titlen
»Conflicts and Contradictions in Normative Medical
Utilistics«, og et af de heri nævnte paradokser,
nemlig, at en stor del af litteraturen om medicinsk
beslutningstagning bygger på forudsætningen om, at
du og jeg kan måle hinandens sygdomsubehag, samtidig
med at dette anses for principielt umuligt, er
gjort til genstand for en nærmere analyse i en rapport,
som adskillige udenlandske eksperter har kommenteret.
Gruppens arbejde i de sidste små 10 år er
resumeret i en oversigt, der er rundsendt globalt;
den omfatter 20 offentliggjorte og 8 endnu ikke offentliggjorte
engelsksprogede artikler samt 5 under
udarbejdelse; hertil kommer COMIK-projektets
planlagte publikationer (J. Hilden).
Et af ovl. J. Bock, Rigshospitalet, ledet projekt
vedrørende tilrådeligheden af mindre omfattende kirurgiske
indgreb mod carcinoma in situ vulvae fortsætter.
En redegørelse for de menneskelige gevinster,
som den benyttede forsøgsplan indebærer, sammenlignet
med gængse kontrollerede kliniske forsøgsplaner
i de kirurgiske specialer, er under revision (J.
Hilden).
Vi har indledt lidt af en kampagne for at udrydde
visse misforståelser af statistiske begreber og forbedre
kvaliteten af de statistiske overvejelser i medicinske
originalarbejder. En første kommentarartikel har
allerede set dagens lys, og et par mere er på vej
(Niels Keiding, J. Hilden).
Debutalderen for den recessivt arvelige sygdom
ceroid lipofuscinose (Mb. Spielmeyer-Vogt-Batten)
er undersøgt i et landsdækkende søskendemateriale,
og ved hjælp af varianskomponentanalyse er det påvist,
at søskendeligheden i henseende til debutalderen
for synssvækkelse, kramper, hallucinationer, talebesvær
og gangændring er stor, tydende på genetiske
determinanter. Dog er ligheden ikke med sikkerhed
så stor, at man kan slutte, at selve sygdomsgenet
varierer fra søskendeflok til søskendeflok. Det ville
ellers være af interesse at påvise en eventuel heterogenitet
af sygdommen, idet det biokemiske grundlag
for aflejring af lipofuscin i nervesystemet er ukendt
og således kan være heterogent (Hans Lou, Kirsten
Kristenen, J. Hilden).
Herudover er der ydet konsultativ bistand (af fa
timers varighed) til forskellige læger i forbindelse
med deres forskningsprojekter (Arne Nielsen, Jørgen
Hilden, Kirsten Fenger).
Redaktionsvirksomhed:
Jan Mohr har redigeret »Clinical Genetics, An International
Journal of Genetics in Medicine«
Munksgaards Forlag.
J. Hilden er tilknyttet redaktionen af »Medical
Decision Making«.
Publikationer:
Biering-Sørensen, F., Hilden, J., Biering-Sørensen,
K.: Breast-feeding and infant health in Copenhagen
1941-1972. Danish Medical Bulletin 30/1, s.
36-41, København 1983.
- , Thomsen, C.E.: Lænderygbesvær blandt hospitalsportører.
Ugeskrift for Læger 145(37), s.
2884—88, København 1983.
Briinner, N., Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L.L.,
Nielsen, A.: Effect of 17(i-estradiol on growth curves
and flow cytometric DNA distribution of two
human breast carcinomas grown in nude mice.
Br.J.Cancer 47, s. 641-47, London 1983.
Clemmensen, O.J., Bendtzen, K., Andersen, V.,
Wulf, H.C., Niebuhr, E., Thompsen, K, Bendixen,
G.: Lymphocyte function and chromosome
aberrations in patients with early mycosis fungoides
and parapsoriasis en plaques. The Journal of
Investigative Dermatologi 81, s. 308-13, U.S.A.
1983.
Eiberg, H., Mohr, J., Nielsen, L.S.; Aminolevulinatedehydrase:
Synteny with ABO-AK1-ORM
(and assignment to chromosome9). Clinical Genetics
23, s. 150-54, København 1983.
- , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Indication of linkage
between the PEPD locus and the C3-Le-DM-Se-
-Lu linkage group (and support for assignment of
this group to chromosome nr. 19). Clinical Genetics
23, s. 228, København 1983.
- , Mohr, J., Nielsen, L.S.: Genetics and linkage
relationships of the C3 polymorphism: Discovery
of C3-Se linkage and assignment of LES-C3-DM-
Se-PEPD-Lu synteny to chromosome 19. Clinical
Genetics 24, s. 159-70, København 1983.
Gelpke, G.J., Braakman, R., Habbema, J.D.F., Hi
Iden, J.: Comparison of outcome in two series of
patients with severe head injuries. J. Neurosurg
59, s. 745-50, Hanover, New Hampshire 1983.
Habib, Z., Eiberg, H.: Determination of common
haptoglobin phenotypes in Egyptians and Dånes
by means of non-carcinogenic stain reagents.
Hereditas 98, s. 219-23, Landskrona 1983.
Hasholt, L., Sørensen, S.A.: Microfluorometric measurements
of alfa-galactosidase in fibroblast microcultures
from Fabry hemi- and heterozygotes.
Clinical Genetics 23/3, s. 232, København 1983.
- , Sørensen, S.A.: Con - A - mediated binding and
Det lægevidenskabelige Fakultet 433
uptake of purified a-galactosidase A in Fabry fibroblasts.
Experimental Cell Research 148, s.
405-11, Academic Press 1983.
Hilden, J., Biering-Sørensen, K., Biering-Sørensen,
F.: Contraceptives and the new trend in breast-feeding
- a causal connection? Journal of tropical
pediatrics 29, s. 40—44, Oxford 1983.
- , Keiding, N., Christensen, E., Juhl, E., Tygstrup,
N.: Negative randomiserede kliniske undersøgelser
og foltolkningen af sikkerhedsintervaller. Ugeskrift
for Læger 145, s. 2443-45, København 1983.
Husum, B., Niebuhr, E., Wulf, H.C., Nørgaard, I.:
Sister chromatid exchanges and structural chromosome
aberrations in lymphocytes in operating
room personnel. Acta Anaesthesiol, Scand. 27, s.
262-65, Sverige 1983.
- , Wulf, H.C., Niebuhr, E.: Sister chromatid exchanges
in humans exposed to inhalation anaesthetics.
Mutagens in our environment, Vainio, H.
and Sorsa, M., s. 465-70, USA 1982.
Jersild, C., Nielsen, L.S., Svejgaard, A.; HLA and
IGA Deficiency in Blood Donors. Tissue Antigens
Vol. 21, s. 80, Munksgaard, København 1983.
Levi, H., Nielsen, A., Ursin, C.: Cell Kinetics in the
Epidermis of the Toad Bufo bufo bufo (L) after
Partial Hypophysectomy followed by Corticotrophin
Treatment (an Autoradiographic Study).
Comp. Biochem. Physiol 75A, s. 51-55, Great Britain
1983.
Madsen, H., Nielsen, L.S., Sørensen, S.A.: An association
study of Huntingtons disease and HLA.
Journal of Medical Genetic s 19/6, s. 452-54, London
1982.
- , Nielsen, L.S., Sørensen, S.A.: Genetic markers in
Huntigton's disease.An association study on Danish
patients. Hereditas 99/2, s. 305-07, Sverige
1983.
Niebuhr, E.: Cri du chat syndromet. Bidrag til belysning
af epidemiologiske, symptomatologiske og
cytogenetiske forhold med henblik på diagnose og
profylakse. Danmark 1982, 92 s.
Nielsen, L.S., Eiberg, H., Mohr, J.: Another case of
a lymphocytotoxic antibody with blood group
A^e15 b and A Led associated specificity. Tissue
Antigens vol 21:3, s. 177-83, Munksgaard, København
1983.
Spang-Thomsen, M., Vindeløv, L.L., Nielsen, A.:
Effect of x irradiation on a heterotransplanted human
colonic carcinoma before and after a change
in the cellular DNA content. Radiation Research
93, s. 299-311, Academic Press. New York 1983.
Sørensen, S.A., Hasholt, L.: Attitudes of persons at
risk for Fabry's disease towards predictive tests
and genetic counselling. J. Biosoc. Sci. 15, s.
89-94, London 1983.
- , Hansen, M.S.; Carrier detection and genetic couselling
in a family with a case of Wiskott-Aldrichs
syndrome. Clinical Genetics 23/3, s. 247, København
1983.
- , Jensen, O.A., Klinken, L.: Familial aggregation
of neuroectodermal and gastrointestinal tumors.
Cancer 52, s. 1977-80, USA 1983.
Tabor, A., Andersen, O., Lundsteen, C., Niebuhr,
E., Sardemann, H.: Interstitial deletion in the
"Critical Region" of the Long Arm of the X chromosome
in a mentally retarded boy and his normal
mother. Human genetics. 64, s. 196-99, Berlin-
Heidelberg 1983.
Wandall, A., Svendsen, A.: The Synaptonemal
Complex Karyotype from spread Spermatocytes
of a Dipteran. Can. J. Genet. Cytol. 25, s. 361-69,
Canada 1983.
Wulf, H.C., Husum, B., Niebuhr, E.: Sister chromatid
exchanges in smokers of high-tar cigarettes,
low-tar cigarettes, cheroots and pipe tobacco.
Hereditas 98, s. 225-28, Sverige 1983.
Kirsten Fenger
2: Institut for Medicinsk Mikrobiologi
Historie:
I 1883 blev verdens første lærestol i bakteriologi oprettet
ved Københavns Universitet. Æren for denne
nyskabelse inden for det medicinske fakultet må i høj
grad tilskrives bakteriologen Carl Julius Salomonsen
(1847-1924), der havde ydet en stor og original indsats
inden for den gryende medicinske bakteriologi.
Det var derfor naturligt, at han fik tildelt professoratet,
da der i 1893 ved Københavns Universitet blev
oprettet et professorat i almindelig patologi, som fik
til huse i det gamle kemiske laboratorium i Ny Vestergade
11.
CJ. Salomonsen havde i høj grad øje for det nye
fag i alle dets aspekter og ønskede det placeret som et
hovedfag, der foruden bakteriologi skulle omfatte
parasitologi og ikke mindst patologisk fysiologi. Dette
kom til at afspejle sig i undervisningen, hvori der
foruden kurser i bakteriologi og parasitologi fra 1898
indgik et eksperimentelt kursus i patologisk fysiologi
omhandlende bl.a. emner fra blodets og kredsløbets
patologi og betændelsesreaktioner.
I begyndelsen af90'erne påvistes difteritoksinet og
den beskyttende effekt af antitoksisk serum, og CJ.
Salomonsen fulgte disse banebrydende iagttagelser
op. I sit laboratorium i Ny Vestergade indrettede
han i 1895 to små lokaler til en serumterapeutisk
afdeling, som fik til opgave dels at fremstille antidifteritisk
serum til gratis brug for danske sygehuse og
læger, dels at igangsætte undersøgelser over den nye
434 Universitetets årbog 1983
immunitetslære. Denne afdeling udskiltes i 1902 som
et selvstændigt institut, Statens Seruminstitut. I
1910 flyttede CJ. Salomonsen med sit universitetsinstitut
til en ny opført bygning på Juliane Maries
Vej, hvor instituttet stadig har til huse.
I 1920 blev professoratet overtaget af Oluf Thomsen
(1878-1940). O. Thomsens serologiske kundskaber
blev en vigtig faktor i den betydelige videnskabelige
aktivitet, som udfoldedes på instituttet i de følgende
år, og som gav sig udslag i en imponerende
række artikler og afhandlinger. O. Thomsens serologiske
blodtypeforskning omfattede metodologiske
studier, påvisning af blodtyper, samt store undersøgelser
over blodtypernes arvelighed, og sammen
med sine medarbejdere bidrog han med værdifulde
arbejder inden for mikrobiologi, arvepatologi, endokrinologi
og vævsdyrkning.
Den arvebiologiske forskning på Institut for almindelig
patologi kom til at danne grundlaget for
universitetets institut for human arvebiologi og eugenetik.
Efter O. Thomsens død overtog Kai Adolf Jensen
(1894-1971) i 1941 professoratet i almindelig patologi.
K. A.Jensen var først og fremmest bakteriolog, og
især tuberkulosen var genstand for hans videnskabelige
interesse. Han nåede frem til at sammensætte et
substrat, der viste sig særdeles velegnet til dyrkning
af tuberkelbaciller, ikke mindst fordi det muliggjorde
en vigtig diagnostisk skelnen mellem forskellige typer
af disse bakterier. Dette fik bl.a. betydning for de
landsomfattende undersøgelser, der blev iværksat for
at udrede tuberkulosens epidemiologi. Hans meget
store viden om denne sygdom blev både her i landet
og på internationalt plan udnyttet i bekæmpelsen af
tuberkulosen.
Også inden for et andet felt, fremstillingen af penicillin,
formåede K.A. Jensen at omsætte laboratoriemæssige
erfaringer til frugtbar praksis. Under den
anden verdenskrig, da Danmark var afskåret fra at
fa forsyninger af det nye uovertrufne antibakterielle
middel, lykkedes det K.A. Jensen, at isolere en penicillinproducerende
skimmelsvamp i sit laboratorium,
og efter et vanskeligt oprensningsarbejde foretaget
i samarbejde med Løvens kemiske Fabrik, kunne
det danske penicillinpræparat frigives til brug i 1943.
Med baggrund i den forskning, der i de næste to
dekader blev udført på institut for almindelig patologi,
oprettedes i 1956 Institut for eksperimentel medicin
og i 1964 Proteinlaboratoriet.
Som følge af oprettelsen af datterinstitutterne og
den kraftige vækst i det mikrobiologiske fagområde,
specielt inden for den kliniske bakteriologi, virologien,
herunder den kliniske virologi, immunologien og
immunpatologien, blev moderinstituttets arbejdsområde,
kort efter Mogens Volkerts (I913-) overtagelse
af professoratet i 1965, begrænset til medicinsk
mikrobiologi og fik derfor i 1967 sit navn ændret til
det nuværende.
Instituttet undergik i slutningen af 60'erne en omfattende
modernisering; apparaturparken blev fornyet
og medarbejderstaben udvidet, og i de følgende
15 år har instituttet inden for de nævnte grenspecialer
formået at skabe en forskning, der har påkaldt
betydelig international anerkendelse. Fra instituttet
er der i dette tidsrum udgået 12 disputatser, og 9
videnskabelige medarbejdere har fået chefstillinger
ved andre laboratorier.
Udover at arbejde som et forsknings- og undervisningsinstitut,
har Institut for Medicinsk Mikrobiologi
indtil 30. juni også haft som opgave at fungere
som et klinisk mikrobiologisk serviceinstitut for
Rigshospitalet m.fl. Som følge af vanskeligheder med
at fa denne funktion indpasset i universitetsregi, blev
den pr. 1. juli 1983 overdraget til Statens Seruminstitut.
Stab:
Professor: Mogens Volkert (afgået). Lektorer: K.
Bro-Jørgensen (fratrådt), P. C. Grauballe, Bente
Langvad Hansen, Jette Hesse (fratrådt), afd.leder
Allan Hornsleth, Niels Husby (fratrådt), Tagejustesen
(fratrådt), Lise Lundberg, Ole Marker, Bodil
Norrild, afd.leder Ib Rode Pedersen, Jens Scheibel
(orlov), O.P. Settnes, Vibeke Thamdrup Rosdahl,
René Vejlsgaard (orlov). Adjunkter: Henrik Friis
(fratrådt). Forskningsstipendiat: Allan Randrup
Thomsen (fratrådt). Kandidatstipendiat: Steen
Hoffmann (fratrådt).
Teknisk-administrativt personale: Heltidsbeskæftigede:
24 (heraf 5 fratrådt); 32 timer: 3 (1 tiltrådt
15/9); 30 timer: 3; 24 timer: I; 20 timer: 5; 17, 14
timer: 2. Praktikanter: 2.
Indledning:
Medicinsk mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende
mikroorganismer, organismens
naturlige og erhvervede forsvar mod disse mikrobers
angreb, og selve infektionsprocesserne.
Faget har tre hoveddiscipliner: Bakteriologi, virologi
og immunologi, og herunder er der en række
mindre specialer så som mykologi (læren om patogene
svampe), parasitologi (læren om patogene orme
og andre parasitter, f.eks. malariaparasitten), infektionskemi
incl. molekylærbiologi (læren om de molekylære
processer i såvel mikroorganismerne som
værtsorganismen), og endelig som en del af immunologien:
Blodtypeserologi, transplantationsimmunologi
og tumorimmunologi. Hver af disciplinerne er
så omfattende, at de i størrelse kan sammenlignes
med fag, der i udlandet forlængst har faet selvstændige
institutter; også de mindre specialer inden for
Det lægevidenskabelige Fakultet 435
det mikrobiologiske fagområde kan fuldtud sidestilles
med andre selvstændige fag.
Som følge af sit store omfang er mikrobiologien -
især i de senere år - blevet af fundamental betydning
ikke alene for bekæmpelsen af infektionssygdomme
men også for behandlingen af en lang række andre
alvorlige sygdomme. Både danske og udenlandske
undersøgelser har vist, at ca. 25 % af de patienter,
der søger de praktiserende læger, lider af sygdomme,
der helt eller delvist har en mikrobiologisk årsag, og
infektionernes betydning for hospitalspatienter er
velkendt.
Forskningen inden for disciplinen blodtypeserologi
og transplantationsimmunologi foregår på Rigshospitalet.
På Institut for Medicinsk Mikrobiologi er forskningsaktiviteterne
først og fremmest koncentreret
om fagets tre hoveddiscipliner. Inden for disse - og
også inden for de mindre specialer — vil hovedvægten
variere fra at være rettet mod rent kliniske opgaver
til basale, rent teoretiske problemer, men oftest vil
forskningen være en naturlig blanding af både klinisk
og teoretisk forskning. Dette sidste betragter instituttet
som en meget væsentlig baggrund for undervisningen.
Instituttet har i de senere år haft en betydelig afgang
af videnskabelige medarbejdere, alene i år har
10 forladt instituttet (2 heraf har orlov men forventes
ikke at komme tilbage), således at staben er reduceret
fra 21 til nu 9. Denne store afgang har naturligvis
ikke kunnet undgå at influere på instituttets forskningsaktiviteter,
idet der ikke samtidig er sket nogen
reduktion i omfanget af undervisning og administration.
Forskning:
Bakteriologi:
Penicillinase produktion hos Staphylococcus aureus:
Penicillin resistens hos Staph. aureus skyldes oftest, at
bakterien danner et beta-laktamase enzym, der nedbryder
penicillin. Denne egenskab kan bestemmes
dels af ekstra kromosomale stykker DNA, plasmider,
dels af det kromosomale DNA. Der er foretaget en
undersøgelse af denne egenskabs lokalisation i et
større antal stafylokokker med forskellig fag-type, og
resistens over for tunge metaller. Det har vist sig, at
der er tæt korrelation mellem fag-typen og lokalisationen.
Alle stammer af fag-type 95, og komplekserne
83A og 94, 96, der producerer store mængder penicillinase,
har plasmid lokaliseret enzymproduktion,
medens stammer af gruppe II, der producerer små
mængder penicillinase, har fortrinsvis kromosomal
lokalisation.
Der er stor forskel på penicillinase plasmidernes
stabilitet. Stammer af fag-komplekset 94,96 har meget
stabile plasmider, medens stammer af fag-type
95 er meget ustabile. Der er foretaget sammenligninger
mellem disse to plasmidtyper (mag. scient Vibeke
Thamdrup Rosdahl).
Barerfrekvens for beta-hæmolytiske streptokokker gruppe A i
almen praksis:
I en etårig multipraksisundersøgelse foretages svælgpodning
på ca. 2.000 personer, der ikke aktuelt har
eller for nylig har haft halsbetændelse. Hyppigheden
af asymptomatisk bærertilstand med beta-hæmolytiske
streptokokker gruppe A sættes i relation til køn,
alder og årstid (kandidatstipendiat, cand. med.
Steen Hoffmann).
Halsbetændelse i almen praksis. Henvendelseshyppighed og -
mønster, undersøgelse, diagnose og behandling:
I en etårig multipraksisundersøgelse foretages registrering
af halsbetændelsesbetingede henvendelser i
almen praksis. Ugentligt opfordres 10 tilfældige
praktiserende læger til at deltage. Formålet med undersøgelsen
er dels at estimere antallet af henvendelser
på lands- og årsplan, dels at analysere sammenhængen
mellem klinisk diagnose, anvendelsen af
svælgpodning, og ordination af antibiotika ved halsbetændelse
sat i relation til variabler, der karakteriserer
den enkelte læge (kandidatstipendiat, cand.
med. Steen Hoffmann).
Virologi:
Klinisk virologisk afdeling:
Afdelingen har i indeværende år koncentreret sin
indsats dels om udvikling og indarbejdning af nye
virologiske diagnostiske metoder, dels om forskellige
epidemiologiske undersøgelser. Dette arbejde har
medført et nært samarbejde med kliniske afdelinger,
først og fremmest børneafdelingerne på Københavns
amts sygehus Gentofte og Frederiksborg amts centralsygehus
i Hillerød.
Undersøgelser over immunologiske parametre ved Respiratorisk
Syncytial Virusinfektionen (RSV):
Dette projekt er netop afsluttet og resultaterne offentliggøres
i J. med. Virology (in press). Ved hjælp
af nye enzymimmunologiske metoder har undersøgelserne
anvist supplerende måder til vurdering af
denne virusinfektion ved påvisning af IgM antistoffer
i nasalsekret og serum, og ved påvisning af IgA
antistoffer i nasalsekret (dr. med. Allan Hornsleth).
436 Universitetets årbog 1983
Påvisning af IgG subklasse-speafikke antistoffer ved RSV
infektioner hos mindre børn:
Ved hjælp af monoklonale antistoffer rettet imod de
fire forskellige IgG subklasser er det nu muligt at
påvise RSV-antistoffer inden for disse subklasser ved
hjælp af ELISA metoder (dr. med. Allan Hornsleth i
samarbejde med læge Birgitte Friis, børneafdelingen
i Hillerød).
Undersøgelse over værdien af antibiotisk behandling ved
akutte pneumoni- og bronchitistilfelde hos mindre børn:
Dette projekt, der er udført som en randomiseret
undersøgelse hos ca. 130 mindre børn indlagt med
nævnte sygdomme, er afsluttet. Resultaterne, der nu
vil blive offentliggjort, viser en meget begrænset værdi
af behandling med antibiotika hos nævnte patientgrupper,
hvor sygdomstilfældene ofte er virusbetingede
(dr. med. Allan Hornsleth).
Undersøgelser over rotavirus immunitet og epidemiologi hos
børn og voksne:
Disse undersøgelser er i 1983 under afslutning, og
resultaterne publiceres i samarbejde med cand. med.
Karsten Hjelt, Børneafdelingen, Københavns amts
sygehus, Gentofte (lic. med. vet. Per Grauballe).
Karakterisering af rotavirus antigener:
Efter at det i år er lykkedes at adaptere flere humane
rotavirus isolater til vævskulturer, vil det nu være
muligt at fortsætte arbejdet med karakterisering af
rotavirus antigener ved anvendelse af veldefinerede
laboratoriestammer til undersøgelser bl.a. ved hjælp
af krydset immunelektroforese og ELISA. Sådanne
undersøgelser vil have betydning, bl.a. når og hvis
der skal tages stilling til vaccination mod rotavirus
betingede diarreer hos børn (lic. med. vet. Per
Grauballe).
Udvikling af antistoffer mod gruppeantigenet hos adenovirus:
Idet det har vist sig, at op til 5 % af akutte diarreer
hos børn og unge voksne kan være forårsaget af adenovirus,
har det været naturligt at videreføre rotavirus
undersøgelserne i forbindelse med denne sygdom
til også at omfatte adenovirus. I 1983 er kaniner
blevet immuniseret med præcipitater af adenovirus,
og gruppespecifikke antisera produceret. Det vil således
blive muligt at udvide ELISA diagnostikken
ved diarre sygdomme til også at omfatte adenovirus
(lic. med. vet. Per Grauballe).
Biokemisk virologisk afdeling:
Maslingevirusinfektioner:
Projektets hovedformål er at undersøge persisterende
infektioner med mæslingevirus. Persisterende virusinfektioner
er karakteriseret ved, at virus efter en
primærinfektion formår at forblive permanent i en
celle eller i en organisme uden at destruere cellen
men med eventuelle celleforandringer til følge. Celleforandringerne
kan medføre, at organismen med sit
immunforsvar udrydder de inficerede celler med velkendte
sygdomme til følge. Disse sygdomme er ofte
lokaliseret til centralnervesystemet og kan være
mange år om at udvikle sig. De persisterende mæslingevirusinfektioner
udforskes ved hjælp af biokemiske
og immunologiske metoder for at klarlægge,
hvordan den persisterende infektion etableres og reguleres.
Mæslingeinfektion i vævskulturer følges ved at
måle den virale proteinsyntese med immunpræcipitation
af virusprotein kombineret med acrylamidgelelektroforese,
immunoblotting, og ELISA antigen/
antistof målinger. Til brug for disse målinger i
en mere specifik form har vi fremstillet monoklonale
antistoffer mod de forskellige mæslingevirus' strukturelle
komponenter. Desuden har vi startet med
genkloningsforsøg for at fremstille DNA probes, der
bruges til at følge den virale RNA syntese. På længere
sigt vil vi også kunne fremstille de forskellige virusproteiner
i bakterier.
Genkloningsforsøg udføres af dr. scient. Ib Rode
Pedersen i samarbejde med en forskergruppe i University
of Alberta, Edmonton, Canada, og med Teknologirådets
genkloningsgruppe DTH. I samarbejde
med overlæge C. H. Mordhorst, ornithoseafd.. Statens
Seruminstitut udføres IgG, IgM og IgA ELISA
antistof undersøgelser af patientsera. Mæslingeantistoffer
hos vaccinerede grønlændere måles for at bedømme
vaccinens effektivitet over en længere periode
med henblik på en snarlig indførelse af en generel
mæslingevaccination i Danmark. Endelig udføres
der undersøgelser af en eventuel sammenhæng mellem
mæslinger og dissemineret sclerose i samarbejde
med 1. reservelæge Ib Zeeberg, neurologisk afd.,
Rigshospitalet.
Analyse af Herpes simplex virus glykoproteiners syntese,
transport og antigenicitet:
Det overordnede mål er at opnå en detaljeret forståelse
af virus morfogenesen, dvs. de processer, der
fører til produktion af nye viruspartikler i en inficeret
celle. En sådan forståelse er nødvendig, før det bliver
muligt at forebygge eller behandle herpesinfektioner.
Projektet omfatter en detaljeret analyse af de posttranslationelle
modifikationer af glykoproteinerne.
Det lægevidenskabelige Fakultet 437
samt en analyse af glykoproteinernes transport i inficerede
celler og integration i disses plasmamembran.
Dette søges belyst i forskellige celletyper, humane
fibroblaster, neuroner, epitelceller m.m. Desuden vil
dette projekt søge at belyse, hvilke interaktioner der
finder sted mellem HSV eller HSV-inducerede produkter
og inficerede cellers cytotoskelet. Sådanne
oplysninger vil være af betydning for at forstå de
cellebiologiske aspekter nemlig, hvilke forandringer
der fører til, at celler ændrer morfologi efter infektion
eller transformation med HSV (dr. scient. Bodil
Norrild).
Herpes simplex virus type 2's betydning for udvikling aj
cervix cancer:
Undersøgelsen er koncentreret omkring påvisningen
af HSV-2 proteiner og nukleinsyre i biopsimateriale
fra patienter med cervix cancer. Samtidig søger vi
ved analyse af humane seras indhold af antistoffer
rettet mod HSV-2 proteinerne at få oplysninger om,
hvilke af HSV-2 proteinerne der er de stærkeste antigener
i den menneskelige organisme (dr. scient. Bodil
Norrild i samarbejde med cand. med. Poul Andersen,
Fibigerlaboratoriet, og cand. med. Christense
Stubbe-Teglbjerg).
Karakterisering af Herpes simplex virus-specifikke antistoffer
i tårer hos patienter med herpes keratitis:
Vi har vist, at patienter med herpes keratitis producerer
HSV-specifikke antistoffer, som sekreteres i tårevæsken.
Antistofferne tilhører en speciel sekretorisk
gruppe (sekretorisk IgA), og påvisningen af disse
antistoffer er muligvis af betydning ved diagnostisering
af herpes keratitis, specielt i de tilfælde hvor
øjenlæsionerne er atypiske. Det er således det første
eksempel på, at HSV-1 stimulerer produktionen af
specifikke sekretoriske antistoffer. Det er vigtigt at
udforske betydningen af denne type antistoffer for
eliminering af virus fra en aktiv læsion, hvilket
igangværende studier af herpes keratitis i kaniner
søger at belyse (dr. scient. Bodil Norrild).
Infektionsimmunologi og immunopatologi:
Den eksperimentelle LCM (lymfocytisk choriomeningitis)
virusinfektion har gennem en årrække tjent
som en overordentlig værdifuld forsøgsmodel til belysning
af en række væsentlige infektionsimmunologiske
spørgsmål. Det kan således nævnes, at vore
iagttagelser fra LCM virusinfektionen har bidraget
til 1) forståelsen af kroniske immuntolerante virusinfektioner,
2) indsigten i T lymfocytternes helt afgørende
betydning for patogenese og forsvar ved virusinfektioner,
samt 3) afklaring af årsagerne til den
generelle immunsuppression, der ledsager virusinfektioner.
Undersøgelser af 7 lymfocytters funktioner i den LCM virusinficerede
organisme:
Formålet med gruppens hovedprojekt er fortsat at
videreføre studiet af T lymfocytternes funktioner i
den virusinficerede organisme i lyset af de seneste
års betydelige fremskridt i udforskningen af disse
celler. T lymfocytterne opfattes i dag som bestående
af flere forskellige subpopulationer med vidt forskellige
delfunktioner: T-celle forstadier, cytotoksiske T
celler, lymfokinproducerende DTH T celler, hjælper
T celler og suppressor T celler. Med vort kendskab til
T lymfocytternes helt afgørende rolle i det antivirale
immunsvar og i den virale immunsuppression finder
vi det særdeles relevant at søge at kortlægge disse
forskellige T celle subpopulationers funktioner i den
LCM virusinficerede organisme (cand. med. Allan
Randrup Thomsen, dr. med. Ole Marker, professor,
dr. med. Mogens Volkert i samarbejde med overlæge,
dr.med. Klaus Bro-Jørgensen, Statens Seruminstitut).
Studier af NK cellers funktion i den LCM virusinficerede
organisme:
Undersøgelser af de såkaldte NK (naturlige dræber)
cellers aktiviteter under forløbet af LCM virusinfektionen.
Resultaterne heraf synes at kunne give mulighed
for forståelse af 1) virusinducerede hæmatologiske
forstyrrelser, 2) den virusinducerede generelle
immunsuppression, samt 3) den virusinducerede
svækkelse af forsvaret mod allogene og syngene tumortransplantater
(cand. med. Allan Randrup
Thomsen i samarbejde med overlæge, dr. med.
Klaus Bro-Jørgensen, Statens Seruminstitut).
Immunbiologiske og patofysiologiske undersøgelser af mus
med fatal LCM virusinduceret meningitis:
Projektets formål er nærmere at analysere de immunologiske
mekanismer, der fører til den LCM virusinducerede
fatale meningitis, der er resultatet af intracerebral
injektion i mus med det pågældende
virus.
Den virusinducerede skade, der fremkaldes på
centralnervesystemet, undersøges nøjere. I disse undersøgelser
indgår tracerteknik til belysning af skader
på blod/hjernebarrierens normale funktion,
samt elektronmikroskopiske og immuncytokemiske
undersøgelser til belysning af T cellernes forekomst
og endotelets tilstand i den fatalt syge mus. Det er
med disse teknikker for første gang vist, at blod/hjernebarrieren
for så vidt angår karrene i meninges og
plexus choriodeus er stærkt patologisk ændret i sin
funktion ved LCM sygdommen. Den heraf følgende
ændrede sammensætning af cerebrospinalvæsken er
formentlig en afgørende faktor i den fatale virusin29
Årbog 1983
438 Universitetets årbog 1983
fektion i centralnervesystemet (dr. med. Ole Marker
i samarbejde med dr. med. Morten Nielsen Patologisk-
Anatomisk Institut, og dr. med. N. H. Diemer,
Neuropatologisk Institut).
Immuncytokemiske undersøgelser:
Hovedvægten har i det forløbne år været lagt på at
videreføre tidligere påbegyndte undersøgelser af
autoantistofTer (autoantistofTer er antistofTer, som er
rettede mod individets egne vævskomponenter (antigener),
og som er potentielt skadelige) hos patienter
med 1) dissemineret sclerose og 2) cancer.
Sammenlignet med sera fra bloddonorer indeholder
sera fra sclerosepatienter hyppigere antistofTer,
som er rettede mod komponenter beliggende i de
hypofyseceller, som vides at producere enten væksthormon
eller prolaktin. Kun fremtidig forskning kan
afgøre, om dette fænomen har nogen betydning for
sygdommens udvikling, men en mulighed er, at antistofTer,
som reagerer med hormoner, der foruden at
forekomme i hypofysen også forekommer i hjernen,
af ukendte årsager finder vej til hjernen og her via
reaktion med disse hormoner foranlediger den destruktion
af hjernevæv, som er karakteristisk for dissemineret
sclerose.
AutoantistofTer mod hypofysecellekomponenter
har ligeledes kunnet påvises hos enkelte patienter
med lungecancer. Her er det dog endnu ikke lykkedes
at identificere den celletype, antistofierne reagerer
med. Kun for en enkelt patients vedkommende er
det vist, at det drejer sig om ACTH celler, og at
antistofferne er rettet mod ACTH.
Sammenholdt med de resultater, andre forskere i
disse år fremviser i basal cancerforskning (vedr. oncogener),
er det vanskeligt at se, hvilken eventuel
primær rolle, i relation til cancer, autoantistoffer
mod regulatoriske hormoner kan spille. Der er dog
mange aspekter i autoimmunitet, som ikke forstås,
og der er vide kliniske perspektiver i det fænomen, at
der kan forekomme autoimmunitet imod regulatoriske
principper (cand. scient. Bente Langvad Hansen
i samarbejde med Georg Nørgaard Hansen, Claus
Hagen, Mogens Hansen, Lotte Hummer, Poul Brodersen
og Arne Møller).
Allergi:
Indavlen af de gennem en årrække udviklede marsvinestammer
(int.reg. IMM/S og IMM/R) med
henholdsvis højt og lavt niveau af astmatisk respons
ved inhalation af ovalbumin er videreført. De avlede
marsvin har været anvendt i nedennævnte projekter:
Immungenetiske undersøgelser på indavlede marsvin:
Korrelationen mellem vævstype, astmatisk respons.
antistofdannelse, samt immunrespons på de syntetiske
polypeptider GA, GT og DNP-PLL hos marsvin
fra de to parentalstammer IMM/S og IMM/R, hos
F)- og F2-hybriderne, samt hos afkommet fra tilbagekrydsningsavlen
til begge parentalstammerne er
undersøgt.
Til brug for disse undersøgelser er udarbejdet et
mikrocytotoksisk assay til typning af klasse I og II
vævstype-antigener, samt fremstillet alloantisera såvel
mellem IMM/S og IMM/R som mellem disse og
de kendte marsvinestammer 2 og 13. Disse alloantisera
anvendes ved denne typning.
Til den mere detaljerede beskrivelse af marsvinets
vævstypesystem er der fremstillet murine monoklonale
antistofTer mod klasse I og klasse II antigener.
Der er påvist forskelle i det specifikke immunrespons
over for polypeptider hos de to indavlede marsvinestammer
(cand. pharm. Lise Lundberg i samarbejde
med civilingeniør M. Magnusson og cand.
med. C. Koch, Statens Seruminstitut, og C. Bertelsen).
Ved de omfattende krydsningsforsøg er der fastslået
dels sammenhæng mellem vævstype og specifikt
immunrespons, dels arvemæssig kobling mellem disse
markører og astmaegenskaben (cand. pharm. Lise
Lundberg i samarbejde med cand. scient. J. Thorn
Clausen, dr. phil. J. V. Spårck, Statens Seruminstitut,
og dr. med. O. Werdelin, Patologisk-anatomisk
Institut).
Undersøgelser over det immunologiske grundlag for eksperimentel
astma hos indavlede marsvin med sårligt henblik på
det cellulære immunapparats regulerende funktion:
Disse undersøgelser fortsætter, og der er yderligere
iværksat et samarbejde med en forskergruppe i Uppsala
ved professor B. Bjorksten med særligt henblik
på studiet af lymfocytfunktion, mastcelleproliferation
og indvirkningen af delayed-type-hypersensitivity
på udviklingen af lungeatopien i de forskellige
marsvinestarhmer (cand. pharm. Lise Lundberg i
samarbejde med cand. scient. J. Thorn Clausen, dr.
phil. J. V. Spårck, Statens seruminstitut, og dr. med.
O. Werdelin, Patologisk-anatomisk Institut).
Endelig skal nævnes pilotforsøg med ovalbuminsensibiliserede
marsvin med henblik på anvendelse
af disse til undersøgelse af stofier med (mulig) antiastma-
virkning (cand. pharm. Lise Lundberg).
Parasitologi:
Forekomst af Pneumocystis carinii:
Indsamling og undersøgelse af et humant materiale
er afsluttet, og en foreløbig rapport afgivet ved »8.
Scottish-Scandinavian Conference on Infectious Diseases
« i Tammerfors, Finland, juni 1983 (cand.
Det lægevidenskabelige Fakultet 439
med. vet. O. Settness i samarbejde med cand. med.
Jørgen Genner).
Seroepidemiologiske undersøgelser er påbegyndt.
Genetisk resistens mod Marek 's Disease:
Undersøgelserne er fortsat (cand. med. vet. O. Settness
i samarbejde med professor, dr. med. Morten
Simonsen, Institut for eksperimentel immunologi).
Rejser:
Dr. scient. Bodil Norrild har været inviteret gæsteforelæser
ved International Conference on immunobiology
and prophylaxis of human herpes virus infections.
Fort Lauderdale, USA.
Dr. scient. Ib Rode Pedersen har været på studieophold
juli-sept. ved Dept. of Medicine, University
of Alberta, Edmonton, Canada.
Mag. scient. Vibeke Thamdrup Rosdahl har i 14
dage i sept./okt. undervist i klinisk mikrobiologi ved
et WHO/DANIDA kursus afholdt i Kunmin, Kina.
Gæster:
Cand. med. Allan Randrup Thomsen har arbejdet
på instituttet som forskerstipendiat betalt af Michaelsen
Fonden.
Andet:
Dr. scient. Bodil Norrild har været officiel opponent
ved dr. med. Niels Strandberg Pedersens forsvar af
sin disputats: Treponemal antigens and their use in
syphilis serologicai tests.
Dr. scient. Bodil Norrild er medlem af Det videnskabelige
Udvalg, Kræftens Bekæmpelse.
Publikationer:
Bjerrum, O.J., Bjerrum, PJ., Larsen, K.P., Norrild,
B., Bhakdi, S.: Immunoprecipitable protein antigens
of the human erythrocyte membrane. Electroimmunochemical
Analysis of Membrane Proteins,
Bjerrum, Ole J., s. 173-200, Amsterdam
1983.
Braun, D., Pereira, L., Norrild, B., Roizman, B.:
Application of denatured,electrophoretically separated,
and immobilized lysates of herpes simplex
virus-infected cells for detection of monoclonal
antibodies and for studies of the properties of viral.
J. Virol 46, s. 103-12, 1983.
Clausen, J.T., Lundberg, L., Sparck, J.V.: Characterization
of two strains of selectively bred guinea
pigs 3. Homocytotropic antibodies in guinea pig
lines with high or low susceptibility to respiratory
anaphylaxis. Acta path. microbiol immunol.
scand. Sect. C 91, s. 377-82, København 1983.
Friis, H., Scheibel,J., Justesen, T., Plesner, A., Lind,
K.: Mycoplasma hominis septicaemia. British
Medical Journal 286, s. 2013-14, 1983.
Hansen, B.L., Hansen, G.N., Hagen, C., Brodersen,
P.: Autoantibodies against pituitary peptides in
sera from patients with multiple sclerosis. Journal
of Neuroimmunology 5 nr. 2, s. 171-83, Elsevier
1983.
- , Hansen, M., Hansen, G.N., Hummer, L.: Demonstration
of autoantibodies against ACTH in
serum from a patient with cancer of unknown origin.
Acta path. microbiol. immunol. Scand. Sect.
A 91, s. 489-91, Munksgaard 1983.
Hesse, J., Ibsen, K.K., Krabbe, S., Uldall, P.: Prevalence
of Antibodies to Epstein-Barr Virus
(EBV) in Childhood and Adolescence in Denmark.
Scand J. Infect Dis 15, s. 335-38, Stockholm
1983.
Krebs, H.J., Norrild, B.: Quantitation and estimation
of cooperation between target-binding sites
in natural and antibodydependent cell-mediatedcytotoxicity
by use of a mathematical transformation.
Scand. J. Immunol. 17, s. 123—28, 1983.
Meignier, B., Norrild, B., Roizman, B.: Colonization
of murine ganglia by a superinfecting strain of
herpes simplex virus. Infect Immunity 41, s.
702-08, 1983.
Moesgaard, F., Nielsen, M.L., Justesen, T.: Experimental
Animal Model of Surgical Wound Infection
Applicable to Antibiotic Prophylaxis. Eur. J.
Clin. Microbiol. No. 5, s. 459-62, 1983.
Nielsen, O.H., Hjelt, K., Krasilnikoff, P., Justesen,
T., Rasmussen, S.N.: Pediatric Tube Sy stem for
Collection of Uncomtaminated Jejunal Juice.
Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition
2, s. 483-86, 1983.
Olofsson, S., Norrild, B., Andersen, A., Pereira, L.,
Jeansson, S., Lycke, E.: Populations of herpes
simplex virus glycoproteins gC with and without
affinity for the N—acetyl-galactosamine specific
lectin of helix pomatica. Arch of Virology 76, s.
25-38, 1983.
Pedersen, I.R.: Crossed immunoelectrophoresis of
measles virus proteins. Electroimmunochemical
Analysis of Membrane Proteins, OJ. Bjerrum, s.
409-18, Amsterdam, New York, Oxford 1983.
Rasmussen, S.N., Nielsen, O.H., Justesen, T., Jacobsen,
L, Lave, J., Magid, E.; Comparison of an
Open and a Closed Tube System for Collection of
Jejunal Juice. Scand. J. Gastroenterol 18, s.
353-57, 1983.
- , Nielsen, O.H., Jacobsen, L, Lave, J., Justesen,
T.: Tube for Sampling of Uncontaminated Small-
Bowel Juice. Scand. J. Gastroenterol 18, s.
359-63, 1983.
Rosdahl, V.T., Rosendal, K.: Correlation of penicil-
29'
440 Universitetets årbog 1983
linase production with phage type and susceptibility
to antibiotics and heavy metals in Staphylococcus
aureus. Journal of Medical Microbiology
Vol 16 no 4, s. 391-99, Oxford 1983.
— : Antimicrobial Susceptibility Testing. Manual for
Laboratory Investigations of Acute Enteric Infections,
World Health Organization, s. 24—31, Geneve
1983.
Sørensen, M., Jørgensen, P.N., Lundberg, L.: Characterization
of two strains of selectively bred guinea
pigs. 1. Skin transplantation experiments and
screening for erythrocyte enzyme polymorphism.
Acta path. microbiol. immonol. scand. Sect. C 91,
s. 181-85, København 1983.
Ole Marker
Forskning:
Behandling af generaliseret sklerodermi med hæmmere af
bindevæv sny dannelse:
Patienter lidende af bindevævssystemsygdommen
sklerodermi fra Danmark, Belgien, Italien, Jugoslavien,
Norge, Singapore, Sverige, Tyskland, USA
indlægges med regelmæssige, overvejende halvårlige
mellemrum til kontrol med kvantitative og semikvantitative,
kliniske, fysiske og kemiske målemetoder,
som oplyser om sygdomsaktivitet, prognose og
resultat af behandling med hæmmere af bindevævsnydannelse
(S. Aggestrup, T. Ammitzbøll, G. Asboe-
Hansen, B. Brun, K.-L. Dirksen, H.K. Hagdrup,
L. Hendel, T. Kobayasi, J.K. Kristensen, R.
Møller, H.V. Nielsen, J. Serup, L. Serup).
3: Den dermatologiske Samling
Historie:
Instituttet er oprettet 1939 ved testamentarisk gave
efter professor i dermatologi og venerologi ved Københavns
universitet, dr.med. Carl Rasch.
Stab:
Professor: Gustav Asboe-Hansen. Eksterne lektorer:
Susanne Ullman, Johannes Kjeldstrup Kristensen.
Kliniske lektorer: L. Secher, T. Mortensen, J. Verdich,
T. Karismark. Kliniske assistenter: J. Serup, L.
Hendel, M. Engelhart. Kandidatstipendiat: G. Lykkesfeldt.
Gæsteforsker: Motoi Oguchi, Japan.
Afdelingens ansatte har i nogen udstrækning holdt
foredrag ved hospitaler og institutter i ind- og
udland.
Medarbejderne har videnskabeligt behandlet og
publiceret emner indenfor klinisk dermatologi og venerologi,
mesenkymologi, dermatopatologi, elektronmikroskopi,
biokemi, immunologi, endokrinologi,
infektionsdermatologi og mykologi.
Forskerne har stadigt samarbejde med universiteter
og forskningscentre i udlandet.
Professor G. Asboe-Hansen har været medarbejder
ved redaktionen af følgende videnskabelige tidsskrifter:
Acta endocrinologica. Acta morphologica
neerlando-scandinavica. Acta dermato-venereologica,
Dermatologica, International Journal of Dermatology.
Der Hautarzt, Dermatologische Monatschrift,
International Psoriasis News Bulletin, Journal
of Cutaneous Pathology, Metabolic, Pediatric
and Systemic Ophthalmology.
Lokaliseret sklerodermi (Morphæa):
Projektet har til formål at beskrive morfæa klinisk,
strukturelt og biokemisk samt undersøge sygdommen
ved en række fysiske målemetoder potentielt
egnede til kvantitering af sklerodermi. Undersøgelserne
skal tillige give mulighed for en diskussion af
patogenesen.
Følgende delundersøgelser indgår: Biokemisk
analyse af kollagen i huden. Analyse af kollagenudskillelsen
i urinen. Analyse af glykosaminoglykaner i
huden. Ultrastrukturen af nerver. Ultrastrukturen af
blodkar. Måling af hornhindens tykkelse. Måling af
blodflow. Måling af tykkelsen af skierotiske plaques
med højfrekvent ultralyd. Måling af tykkelsen af pigmenterede
hudområder ved morfæa med samme.
Måling af svedkirtelfunktion, dels kvantitativt, dels
ved aftryksteknik og tælling af »porer«. Klinisk opgørelse
af patienter med forskellige former for lokaliseret
sklerodermi: lineære, plaques inkl. generaliserede.
(J. Serup, T. Ammitzbøll, R. Møller, T. Kobayasi,
J.K. Kristensen).
Raynaud's syndrom: Patofysiologi, diagnose og behandling:
Patofysiologien er uafklaret, men hos flertallet er der
en associeret sygdom, oftest bindevævssygdom. For
at komme patofysiologien nærmere og kunne registrere
en behandlingseffekt er det nødvendigt med en
standardiseret kuldeprovokation under samtidig registrering
af distal gennemblødning.
Et laboratorium til dette formål er opbygget. Man
er i stand til, under standardiseret kuldepåvirkning,
at undersøge den distale cirkulation ved hjælp af
blodtryksmåling, Laser-Doppler flowmetri og Xenon133
udvaskning. Præliminære behandlingsforsøg
med nifedipin har været lovende og andre nyere vasodilatatorer
afprøves. (M. Engelhart, J.K. Kristensen).
Det lægevidenskabelige Fakultet 441
Leukotriener og den allergiske inflammation:
Under anvendelse af 2 simultant applicerede metoder
til måling af hudens gennemblødning undersøges
den lokale effekt af prostaglandinerne og leukotrienerne
hos normale samt patienter med allergiske
sygdomme. Specielt har undersøgelserne i 1983 drejet
sig om at finde frem til medikamenter, der hæmmer
den målte reaktion. (J.K. Kristensen, H. Bisgaard).
Mave/tarmkanalens forhold ved progressiv systemisk sklerose
(PSS):
Undersøgelser af bindevævsindholdet i mave/tarmkanalens
slimhinder. Optagelsen (absorptionen) af
penicillamin fra mave/tarmkanalen hos PSS-patienter.
Cellefornyelse i tyndtarmsslimhinden hos PSSpatienter.
Spiserørsfunktioner hos PSS-patienter.
Mave/tarmhormonernes forhold hos PSS-patienter.
Elektronmikroskopi af tyndtarmsslimhinden hos
PSS-patienter. Elektronmikroskopi af tyndtarmsslimhinden
hos PSS-patienter. Bugspytkirtlens funktion
hos PSS-patienter. (L. Hendel, T. Ammitzbøll,
S. Aggestrup, T. Kobayasi, M. Petri, J. Fahrenkrug,
K. Dirksen).
Ehlers-Danlos' syndrom:
Biopsier fra patienter med cutis hyperelastica af otte
forskellige varianter studeres biokemisk og elektronmikroskopisk.
Indtil nu er ingen diagnostiske biokemiske
abnormiteter fundet. Ultrastrukturen har ikke
vist patognomoniske forandringer, men taget som
helhed kan forandringerne støtte eller udelukke en
klinisk mistanke om diagnosen. Ultrastrukturen kan
ikke alene dilferentialdiagnosticere kliniske varianter.
(T. Kobayasi, M. Oguchi, G. Asboe-Hansen).
Steroidsulfatase og recessiv X-hunden ichthyosis:
Biokemiske, genetiske, endokrinologiske og kliniske
studier vedrørende dette enzym gennemføres. Mangel
på enzymet forårsager sygdommen recessiv Xbunden
ichthyosis (en form for fiskehud). Man har
udviklet metoder til prænatal diagnostik, afsløring af
de anlægsbærende kvinder, og til differentialdiagnostik
af selve sygdommen overfor andre lidelser med
lignende karakteristika. Man har udviklet en ny behandlingsform,
en kræm med 10 % kolesterol, som
har god behandlingsmæssig effekt mod den skældannelse,
som patienterne lider af ved denne hudsygdom.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af huden
studeres. (G. Lykkesfeldt, H. Høyer, M. Damkjær
Nielsen, P. Bennett, B. Svenstrup, A. Lykkesfeldt,
N.E. Skakkebæk, F. Brandrup, H. Ibsen, T. Kobayasi).
Behandling af prurigo nodularis Hyde med talidomid:
Talidomid er fundet særdeles effektivt i behandlingen
af hudsygdommen prurigo nodularis Hyde, en
overordentlig stærkt kløende hudsygdom. Ved neurologiske
og neorofysiologiske undersøgelser er fundet
tegn på begyndende polyneuropati ved totaldoser
over 50 g, hvorfor behandlingen indtil videre har
måttet opgives. (H. Høyer, G. Asboe-Hansen, C.
Hertel Wulff, H. Brodthagen).
Det humorale immunrespons på ringorm i hårbunden hos
børn:
Ringorm i hårbunden (tinea capitis) forekommer
overvejende hos børn og forårsages af zoofile dermatofyter
(kalve- og katteringorm).
Undersøgelser af serum fra nu ca. 30 børn ved
hjælp af krydset immunelektroforese (GIE) med intermediær
gel har vist, at IgG antistoffer produceres
i de fleste tilfælde af tinea capitis, specielt de stærkt
inflammatoriske (Kerion Celsi). IgG antistoffer kan
være en medvirkende årsag til den spontane opheling
ved disse follikulære affektioner.
Krydset radio-immunelektroforese (CRIE) anvendes
til undersøgelse for IgE antistoffer overfor
zoofile dermatofyter. Der er indtil nu undersøgt 10
børn med tinea capitis med negativt resultat. (E.
Svejgaard, N. Veien, K. Kaaber, A. Otkjær Nielsen,
H. Løwenstein).
Antigene strukturer i pityrosporum ovale, orbiculare og pachydermatis:
Pityrosporum orbiculare er en gærsvamp, der menes
at være årsagen til pityriasis versicolor. Morfologisk
er P. orbiculare og P. ovale nært beslægtede og findes
begge som saprofytter på seborrhoisk hud. Spørgsmålet
er om deres antigene strukturer overlapper
hinanden så meget, at der er tale om den samme
svamp.
Ved hjælp af antigenekstrakter, specifikke immunsera
fra kaniner og GIE, linie- og tandemelektroforese
er der påvist et udtalt antigent fællesskab mellem
alle tre pityrosporum species. Dog er det også muligt
at påvise enkelte individuelle antigener. Yderligere
undersøgelser med forskellige stammer fra hver species
er planlagt. (E. Svejgaard, J. Færgemann).
Antimykotisk sensibilitetsundersøgelse af dermatofytter ved
behandlingsresistent dermatofytose:
Med en mikrokultur-metode under anvendelse af
flydende medium og spektrofotometrisk defineret
inoculum vil det være muligt at relatere in vivo og in
vitro resistens overfor et antimykotikum. Metoden er
under udarbejdelse. (E. Svejgaard).
442 Universitetets årbog 1983
Forekomsten af fodsvamp hos unge mænd før og efter militærtjeneste:
Formålet er at undersøge 1) hyppigheden af fodsvamp
før og efter militærtjeneste og 2) om der er en
sammenhæng mellem atopi og fodsvamp. 700 unge
mænd, der i henholdsvis august 1982 og januar 1983
påbegyndte uddannelse til Livgarden i Sandholmlejren,
er indgået i undersøgelsen, som omfatter anamnestiske
oplysninger vedrørende atopi og fodsvamp,
objektiv vurdering og mykologisk undersøgelse. (E.
Svejgaard, J. Christoffersen, H.M. Jelsdorfi).
Elektroepilationsbehandling af overflødig hårvækst hos
kvinder:
Otte kvinder har faet foretaget hårfjernelse i ansigtet
ved hjælp af elektrisk pincet. De fjernede hår blev
talt, og ca. 6 måneder senere blev hårene i samme
hudområde fjernet med pincetten. Antallet af fjernede
hår var det samme ved de to behandlinger, og
metoden derfor fundet uegnet til permanent hårfjernelse.
(J. Verdich).
Diprolenebehandling af psoriasis:
Tres patienter med psoriasis er blevet behandlet med
enten diprolenecreme eller dermovatcreme i en dobbelt-
blind undersøgelse over 14 dage. Diprolenecreme
og dermovatcreme blev fundet lige effektive og
sikre til behandling af psoriasis med moderat udbredning.
(J. Verdich, T. Karismark).
Diagnosticering af gonorrhoe ved hjælp af Gonozyme Test:
For at undersøge sensitiviteten af specificiteten af en
enzym-immunoassay til påvisning af gonokok-antigen
blev 1588 prøver taget fra urethra eller cervix
hos patienter, der henvendte sig til undersøgelse for
venerea, testet. 2 % af prøverne gav et resultat afvigende
fra den almindelige dyrkning for gonokokker.
Sensitiviteten og specificiteten af Gonozyme testen
er således vurderet som tilfredsstillende. (J. Verdich,
1. Lind, L. Bertelsen, O. Birkov, T. Karismark, K.
Weismann).
Human syfilis belyst ved elektronmikroskopi:
Projektet bygger på hudbiopsier fra patienter med
klinisk forskellige former for syfilis i 1. og 2. stadium.
Der tilstræbes en karakteristik af de ultrastrukturelle
forandringer i den syfilitiske vævsreaktion, herunder
fagocytose, samt undersøgelse af treponemernes relation
til specielt kar- og nervevæv. Desuden arbejdes
med T. pallidum isoleret fra humane væv med
henblik på belysning af ultrastrukturen og sammenligning
med ultrastrukturen hos apatogene treponem-
stammer. (L. Secher, T. Kobayasi).
Ultrastrukturelle forandringer i lokaliseret sklerodermi
(morphæa). (T. Kobayasi, J. Serup, G. Asboe-Hansen).
Ultrastrukturen ved Pseudo-Kaposi sarkom. (L. Secher,
K. Weismann, T. Kobayasi).
Huden hos grønlandske mumier. (T. Kobayasi, T. Ammitzbøll,
G. Asboe-Hansen.
Juvenilt xanthogranulom. Elektronmikroskopiske undersøgelser.
(T. Mortensen, K. Weismann, T. Kobayasi).
Leucoderma syphiliticum. (L. Secher, K. Weismann, T.
Kobayasi).
Erythromelanosis follicularis. (B. Hansted, T. Kobayasi,
G. Asboe-Hansen).
Basallamina i basocellulære carcinomer. (M. Petri, T. Kobayasi,
G. Asboe-Hansen).
Effekten af A-vitaminsyre (Tigason) på hud. Undersøgelser
af ultrastruktur. (C. Graudal, T. Kobayasi).
Dermale ændringer ved necrobiosis lipoidica. (C. Graudal,
T. Kobayasi).
Immunhistokemiske undersøgelser af forskellige typer af kollagen
ved bindevævssygdomme. (T. Karismark, M. Oguchi,
C. Graudal).
Anti type IV kollagen i sklerodermisk hud. (T. Kobayasi,
G. Asboe-Hansen).
Dannelsen af basallamina i hudorgankulturer. (M. Oguchi,
T. Kobayasi).
Påvirkning af keratinocytter med epidermal growth factor.
Studier med EGF-antiserum og elektronmikroskopi. E.
Nexø, T. Kobayasi).
Publikationer:
Bisgaard, H., Kristensen, J.K., Søndergaard, J.:
The effect of leukotrienes C4 and D4 on microcirculatory
flow in humans. British Journal of Dermatology
109, Suppl. 25, s. 124—25, Sverige 1983.
Brun, B., Serup, J., Hagdrup, H.: Radiological
changes of the hånds in progressive systemic. sclerosis.
Acta derm.-venereol (Stockh.) vol.63, s.
34^-52, Sverige 1983.
Dahl, M.V., Ullman, S., et a.: Usefulness of direct
immunofluorescence in patients with lupus erythematosus.
Archives of Dermatology 119, s.
1010-15, USA 1983.
Engelhart, M., Kristensen, J.K.: Evaluation of cutaneous
blood flow responses by 133 xenon washout
and a laser-doppler flowmeter. Journal of investigative
Dermatology vol. 80, s. 12-15, USA 1983.
Foged, E., Ullman, S., et a.: A randomized trial of
etretinate (Tigason tR)) in palmoplantar pustulosis.
Dermatologica 166, s. 220-23, Schweiz 1983.
Hagdrup, H.K., Serup, J., Tvedegaard, E.: Does
long -term treatment with D-penicillamine alter
calcium and phosphorus metabolism in patients
with systemic sclerosis. Acta dermato-venereologica
63, s. 447-49, Sverige 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 443
Hansted, B., Reymann, F.: Antiandrogenbehandling
af terapiresistent acne vulgaris hos kvinder. Månedsskrift
for praktisk lægegerning vol. 61, s. 97-
102, Danmark 1983.
Henriksen, O., Biilow, J., Kristensen, J.K.: Local
tissue temperature: An important factor for regulation
of blood flow in peripheral tissue during
indirectly induced hyperthermia. Thermal Regulation,
1983.
Heyn, J., Hey, H., Jans, H., Baek, L., Ullman, S.,
Halberg, P.: Episodic arthritis, skin manifestations
and immune complexes following intestinal
by-pass operations for morbid obesity. Scand. J.
Rheumatology vol. 12, s. 257-59, Helsinki 1983.
Høyer, H., Wulff, C.H., Asboe-Hansen, G.: Behandling
af prurigo nodularis Hyde med talidomid.
Ugeskrift for Læger 145, s. 3243-45, København
1983.
Kobayasi, T., Serup, J.; Nerve changes in morphea.
Acta dermato-venerologica vol. 63, s. 321-27,
Sverige 1983.
- : A simple staining divice for grids. Royal Microscopical
Society Proceedings 18, s. 220, England
1983.
Kristensen, J.K.: Microcirculation and lymphatics.
Proceedings of the 15. International Congress of
Dermatology, Kukita, A. & Seiji, M., s. 609-11,
Tokyo 1983.
Kristensen, J.K., Engelhart, M., Nielsen, T.: Laser
-Doppler measurement of digital blood flow in
normals and in patients with Raynaud's phenomenon.
Acta dermato—venereologica vol.63, s.
43-47, Sverige 1983.
Lykkesfeldt, G., Høyer, H.: Topical cholesterol treatment
of recessive X-linked ichthyosis. Lancet II,
s. 1337-38, England 1983.
Mortensen, T., Weismann, K., Kobayasi, T.; Xanthogranuloma
juvenile: A case report. Acta dermato-
venereologica vol.63, s. 79-81, Sverige
1983.
Secher, L., Kobayasi, T.: Elektronmikroskopiske undersøgelser
af treponema pallidum ved human
syphilis. Abstraktbok XXIII Nordiske Dermatologkongres,
s. 116, 1983.
Serup, J., Hagdrup, H.K., Tvedegaard, E.: Bone mineral
content in systemic sclerosis measured by
photonabsorptiometry. Acta dermato-venereologica
vol. 63, s. 235-35, Sverige 1983.
- , Aisbirk, P.H.: Localized sclerooderma "en coup
de sabre" and iridopalbebral atrophy at the same
line. Acta dermato-venereologica vol.63, s. 75—77,
Sverige 1983.
- : Punch biopsy of the skin: Effect of temperature
and local anaestesia with chloraethyl freezing.
Journal of Dermatologic Surgery and Oncology
vol. 9, s. 558, USA 1983.
- : Measurement of contractures of the dieits in svstemic
sclerosis. Dermatologica vol. 167, s.
250-55, Schweiz 1983.
- , Hagdrup, H.K.: Age at menopause of females
with systemic sclerosis. Acta dermo-venereologica
vol.63, s. 71-73, Sverige 1983.
Stenderup, A., Svejgaard, E., Mataika, J.: Dermatomycosis
and other skin deseases in a Fijian village.
Fiji Medical Journal vol. 2, s. 18-21, Fiji 1983.
Svejgaard, E., Jakobsen, B., Svejgaard, A.: HLA
studies in chronic dermatophytosis caused by trichophyton
rubrum. Acta dermato-venereologica
vol. 63, s. 254—55, Sverige 1983.
- : Double blind comparison of ketoconazole and
griseofulvin in the treatment of dermatophyte infections.
Proceedings of the VIII. Congress of the
International Society for Human and Animal Mycology
1982, s. 332-35, Massey University, New
Zealand 1983.
- , Albrechtsen, B., Baastrup, N.: The occurrence of
tinea of the feet in 15-year-old school children.
Mykosen 26, s. 450-54, Tyskland 1983.
Ullman, S., Halberg, P.: Lupusbånd- testen. Ugeskrift
for Læger vol. 145, nr. 44, s. 3389-92, Den
Almindelige Danske Lægeforening 1983.
- , Halberg, P., Stahl, D., Veien, N.: Cutaneous sarcoidosis:
An immunofluorescence study. Acta dermato-
venereologica vol. 63, s. 343-46, Sverige
1983.
Weismann, K., Kvist, N., Kobayasi, T.: Bullous acrodermatitis
due to zinc defiency during total parenteral
nutrition: An ultrastructural study of the
epidermal changes. Acta dermato-venereologica
Vol. 63, s. 143-46, Sverige 1983.
- , Asboe-Hansen, G.: Normal plasma zinc levels in
multiple sclerosis. Actual Problems in multiple
sclerosis, Pedersen, E., Clausen, J. & Oades, L., s.
403-05, København 1983.
Winkel, P., Ammitzbøll, T., et a.: The value of routine
biochemical and surgical pathology quantities
in predicting recurrence in high-risk patients following
surgery for primary breast cancer. American
Journal of Clinical Pathology 80, s. 822-27,
USA 1983.
G. Asboe-Hansen
4: Medicinsk-historisk Museum
Historie:
Museet blev stiftet som en privat institution i anledning
af Den danske Lægeforenings 60 års jubilæum.
I 1910 fik museet egne lokaler i det tidligere Kgl.
Frederiks Hospital i Bredgade, og i 1917 overtog
444 Universitetets årbog 1983
Københavns Universitet samlingerne. Fire år senere
måtte man forlade lokalerne i det gamle hospital til
fordel for Kunstindustrimuseet, og efter en omflakkende
tilværelse tilkendtes museet i 1929 det tidligere
fysiologiske institut i gården til Bredgade 62. I
1946 lykkedes det at få overdraget resten af bygningskomplekset
Bredgade 60-62, omfattende Det
kgl. kirurgiske Akademi (opført 1786), Titkens
Gaard (opført 1754) og det omtalte fysiologiske institut
(opført 1867).
Her blev genstandene opstillet som studiesamlinger,
ordnet efter emne, men i slutningen af 1960erne
opstod ønsket om at åbne museet mere for et alment
interesseret publikum. Samlingerne blev herefter
delt i en oflentlig tilgængelig, permanent udstilling
og studiesamlinger med bibliotek og arkiv. Samtidig
oprettedes et egentligt konservatorværksted, fotoatelier
og alment værksted. I de senere år er desuden
indrettet et mindre område til skiftende særudstillinger.
pågældende genstande. Røntgensamlingen er fortsat
under genopstilling i forbindelse med nyregistrering,
hvorunder oplysninger søges både i ind- og udland.
Museet har i beretningsperioden haft følgende tilvækst
af videnskabeligt materiale: 192 genstande,
1078 billeder og 914 bøger.
Forskning:
Anna-Elisabeth Bråde: Hverdagens medicin.
Anna-Elisabeth Bråde: Homøopatien i Danmark.
Jørgen Koch: Kirurgisk Akademi's instrumentsamling.
Jørgen Koch: Danske instrumentmagere.
Redaktionsvirksomhed:
Anna-Elisabeth Bråde har virket som redaktionssekretær
af Dansk medicinhistorisk Årbog.
Anna-Elisabeth Bråde
Stab:
Lektorer: Anna-Elisabeth Bråde og Jørgen Koch
(fratrådt). Teknisk-administrativ personale: heltidsbeskæftigede:
8. 18. t. ugentl.: 1. 16 t. ugentl.: 1.
Museet, der omfatter de videnskabelige samlinger
af medicinsk-historisk karakter ved Københavns
Universitet, omfatter en offentlig udstilling til belysning
af lægevidenskabens udvikling med hovedvægten
lagt på danske forhold. Hertil kommer typeordnede
studiesamlinger, billedsamling, arkiv og bibliotek.
Den offentlige udstilling:
I beretningsperioden har museet udarbejdet en større
udstilling om uroskopi i forbindelse med den 9.
nordiske medicinsk-historiske kongres i Odense. Senere
blev denne udstilling opstillet på Rigshospitalet,
hvor museet tillige arrangerede en udstilling om
emnet: therapia antiqua.
I anledning af Sorø Apoteks jubilæum arrangeredes
en farmaceutisk udstilling på Sorø Museum.
Endvidere har museet bidraget med genstande til
Handels- og Søfartsmuseets sommerudstilling om
både.
Endelig har museet med genstande, billeder og
rådgivning hjulpet Hvidovre Teater med en forestilling
i foråret samt Nordisk Film med optagelsen af
Soya's: Fra min farmors hus.
Museets ofTentlig tilgængelige udstillinger med faste
åbningstider tirsd., torsd. og sønd. har i 1983 haft
8.885 besøgende.
Internt er museets opstilling af instrumenter og
apparatur i typeordnede studiesamlinger fortsat,
hvortil kommer registrering og konservering af de
5: Panum Instituttets Fællesafdeling
Til Panum Instituttet, Rådmandsgadekomplekset
og Rockefellerkomplekset er knyttet en række virksomheder,
der er fælles for "følgende institutter:
Panum Instituttet:
Biokemisk Institut A., Biokemisk Institut B., Biokemisk
Institut C., Medicinsk-Fysiologisk Institut A,
Medicinsk-Fysiologisk Institut B, Medicinsk-Fysiologisk
Institut C, Institut for Biofysik, Medicinskanatomisk
Institut A, Medicinsk-anatomisk Institut
B, Medicinsk-anatomisk Institut C, Neurofysiologisk
Institut, Arvebiologisk Institut, Medicinsk-Kemisk
Institut.
Rådmandsgadekomplekset:
Proteinlaboratoriet.
Stab:
Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, 1 '/i
dyrlæge, 51/2 kontorstillinger, fordelt på 2 heltidsstillinger
og 7 deltidsstillinger, 1 rengøringsleder, 99
rengøringsassistenter, fordelt på 12 heltidsstillinger
og 87 deltidsstillinger, 1 varmemester (Rockefellerkomplekset),
1 varmemesterassistent (Rockefellerkomplekset),
26 dyrepassere, 2 langtidsledige dyrepassere,
4 dyrepasserelever, 2 dyrepassermedhjælpeDet
lægevidenskabelige Fakultet 445
re på deltid, 9 betjente, 1 fotograf, 1 deltidsbibliotekar.
Til drift og vedligeholdelse af Panum Instituttets
bygninger findes en driftsafdeling, hørende under
Universitetets tekniske forvaltning.
Fællesafdelingens arbejdsområder:
Administrationskontor, herunder lokalereservation
og regnskabsafdeling. Centralværksted. Dyreafdeling.
EDB-faciliteter. Elektronikværksted. Fotografisk
atelier. Fælles præsensbibliotek. Omstillingsbord.
Rengøring. Tjenestekørsel. Teknisk tegning.
Trykkeri. Varemodtagelse og intern transport.
I løbet af 1983 er en del af Københavns Tandlægehøjskole
flyttet til Panum Instituttet, herunder hele
det odontologiske bibliotek.
En række nye undervisningslokaler og auditorier
er blevet afleveret. I forbindelse hermed har tandlægehøjskolen
stillet arbejdskraft til rådighed for fællesafdelingen,
således at tandlægehøjskolen indgår i
afdelingens arbejdsområde.
Fællesafdelingens bestyrelse:
Lektor Jørgen Funder (formand), Medicinsk-fysiologisk
Institut A; cand.med. Erik Niebuhr, Arvebiologisk
Institut; lektor Hans Flodgaard, Biokemisk Institut
A; professor Hans Klenow, Biokemisk Institut
B; lektor Nina Højring, Biokemisk Institut C; lektor
J.O. Wieth, Institut for Biofysik; lektor C. Garbarsch,
Medicinsk-anatomisk Institut A; lektor
Morten Møller, Medicinsk-anatomisk Institut B;
lektor Paul Rømert, Medicinsk anatomisk Institut
C; ingeniør Flemming Neumann, Medicinsk-fysiologisk
Institut B; professor N.A. Thorn, Medicinskfysiologisk
Institut C; lektor Poul Dyhre Poulsen,
Neurofysiologisk Institut; lektor Palle Jakobsen, Medicinsk-
kemisk Institut; lektor T.C. Bøg-Hansen,
Proteinlaboratoriet; rengøringsassistent Addi Hansen,
dyrepasser Palle Thomsen, dyrepasser Anne-
Marie Johansen, auditoriebetjent Bjarne Eriksen,
dyrepasser Preben Hansen, betjent René Junnov,
betjent H.W. Poulsen, rengøringsassistent Birgit
Jansen, rengøringsassistent Harald Viken, rengøringsassistent
Per Fiedel, rengøringsassistent Connie
Sørensen, assistent Benny Kolind, dyrepasser Holger
Havmand, fotograf Michael Charewicz. Københavns
Tandlægehøjskole: lektor, lic.odont. Poul Vedtofte.
J. Funder
Det lægevidenskabelige Fakultet 447
De kliniske sektioner
1: Klinisk sektion III, Rigshospitalet
A næslhesia/delingen :
Publikationer:
Husum, B., Vester-Andersen, T., Buchmann, G.,
Bolwig, T.: Electroconvulsive Therapy and Intracranial
aneurysm. Anaesthesia vol. 38, s.
1205-07, England 1983.
Bømea/delingen :
Publikationer:
Ved en fejltagelse blev publikationerne fra Rigshospitalets
børneafdeling for 1982 ikke medtaget i årbogen
1982. De bringes derfor her:
Andersen GE, Hejl M, Christensen NC, Bott-Petersen
H. Lous P, Friis-Hansen B.: Forekomst af hyperlipæmi
blandt 1407 danske børn og unge voksne
hvis fædre er døde af iskæmisk hjertesygdom
før 45. leveår. Ugeskr Læg 1982; 144: 926.
Beck B, Brandt NJ, Christensen E.: Cysteamine
treatment of cystinosis. i: Crawfurd, Gibbs &
Watts (eds.): Advances in the Treatment of Inborn
Errors of Metabolism. John Wiley & Sons,
Chichester 1982.
Borregaard N, Bang J, Berthelsen JG.: Johansen
KS, Koch C, Philip J, Rasmussen K, Schwartz
M, Therkelsen AJ, Valerius NH. Prenatal diagnosis
of chronic granulomatous disease. Lancet
1982; I: 100.
Brandt NJ, Jacobsen BB, Hummer L, Munkner T,
Sørensen SS: Screening for kongenit hypothyreose
i Danmark. Kliniske fund hos nyfødte diagnosticeret
i en 2-årig periode. Ugeskr Læg 1982; 144:
1004.
Brandt JH.: Cystisk fibrose syndromet (leder).
Ugeskr Læg 1982; 144: 3760.
Brodersen R, Andersen S, Jacobsen C, Sønderskov
O, Ebbesen F, Cashore WJ, Larsen S.: Determination
af reserve albumin-equivalent for ligand
binding, probing two distinct binding functions of
the protein. Analyt Biochem 1982; 121: 395.
Christensen E, Brandt NJ, Hansen FJ.: Carnitine
treatment of a patient sufiering from myopathic
carnitine deficiency. i: Crawfurd, Gibbs & Watts
(eds.): Advances in the Treatment of Inborn Errors
of Metabolism. John Wiley & Sons, Chrichester
1982.
Gregersen N, Wintzensen H, Køvraa S, Christensen
E, Christensen MF, Brandt NJ, Rasmussen K.:
Cg-Cio-Dicarboxylic Aciduria: Investigations of a
patient with Riboflavine responsive multiple acyl-
CoA dehydrotjenation defects. Pediatr Res 1982;
16: 861.
Greisen G, Petersen MB.: Ultralydscanning af kraniet
hos præmature nyfødte med henblik på intraventrikulær
blødning. Dansk Pædiatrisk Selskab,
marts 1982.
Hansen TL, Christensen E, Brandt NJ.: Studies on
pyruvate carboxylase, pyruvate decarboxylase
and lipoamide dehydrogenase in subacute necrotizing
encephalomvelopathy. Acta Pædiatr Scand
1982; 71: 263.
Hertel J, Andersen GE, Brandt NJ, Christensen E,
Kiihl C, Mølsted-Pedersen L.: Metabolic events
in infants of diabetic mothers during first 24 hours
after birth. Changes in plasma amino acids. Acta
Pædiatr Scand 1982; 71: 33.
Hummer L, Munkner I, Sørensen SS, Brandt NJ,
Jacobsen BB.: Screening for kongenit hypothyreose
i Danmark. TSH-bestemmelse på alle landets
nyfødte i en 2 årig periode. Ugeskr Læg 1982; 144:
1001.
- , Munkner T, Sørensen SS, Brandt NJ, Jacobsen
BB.: Nation-wide TSH-screening with low recal
rate. Laboratory results of a two-year study.
Scand J Clin Lab Invest 1982; 42: 49.
Ibsen KK, Hansen B, Jensen J, Klebak S, Merrick
J. Michelsen N, Poulsen JP, Uldall P, Zachau-
Christiansen B: Socialpædiatrien i Danmark i
dag. Ugeskr Læg 1982; 144: 48.
Jacobsen BB, Brandt NJ, Svejgaard A.: Congenital
primary hypoghyroidism and HLA. Acta Pædiatr
Scand 1982; 71: 919.
Kølvraa S, Brandt NJ, Christensen E: Therapeutic
trials in a patient with D-glycerie acidemia and
hyerglycinemia. i: Crawfurd, Gibbs & Wats
(eds.): Advances in the Treatment of Inborn Errors
of Meabolism. John Wiley & Sons, Chichester
1982.
Melchior JC.: Carl Friderichsen, 5. VI. 1886-14. IV.
1982. (Nekrolog). Ugeskr Læg 1982; 14: 1733.
Melchior JX.: Det syge Barn. (Leder).
Ugeskr Læg 1982; 144.
Nørgaard-Pedersen B, Kamper J, Erichsen G, Hertz
H, Nielsen ES, Sell A, Søgaard H, Tygstrup I,
Yssing M.: Alfa-føtopretein som markør ved infantile
germinalcelletumorer. Ugeskr Læg 1982;
144: 1291.
Pedersen H, Taudorf K, Melchior JX.: Computed
Tomography in Spastic Cerebral Palsy. Neuroradiology
1982; 23: 275.
Ryssing E.: Historien om Børnehospitalet i Rigensgade
og Dronning Louises Børnehospital. Dansk
Medicinhistorisk Årbog 1981; pp. 58-92.
Scheibel E, Rechnitzer C, Fahrenkrug J, Hertz H.:
Vasoactive intestinal polypeptide (VIP) in chil448
Universitetets årbog 1983
dren with neural crest tumours. Acta Pædiatr
Scand 1982; 71: 721.
Skakkebæk NE, Berthelsen JG. Muller J.: Carcinoma-
in-situ of the undescended testis. Urol Clin N
Am 1982; 9; 377.
Zachau-Christiansen B.; Kvalte Brn. Ugeskr Læg
1982; 144: 1237.
Børneafdelingen:
Publikationer:
Beck, B., Brandt, N., Christensen, E., Niederwieser,
A., Pedersen, P.: diagnostic and therapeutic
aspects of dihydrobiopterin deficiency. Acta Pædiatr
Scand Vol. 82, s. 221-25, 1983.
Brandt, N.J.: International meeting on neonatal
screening. Ugeskrift for Læger Vol. 145, s.
2607-08, København 1983.
Kølvraa, S., Rosleff, F., Brandt, N.: Normal glycine
transport in cultured diploid fibroblasts from hyperelycinaemia
subiects. J Inher Metab Dis Vol.
6, s. 82-84, 1983.
Muller, J.R., Skakkebæk, N.E.: Quantification of
germ cells and seminiferous tubules by stereological
examination of testicles from 50 boys who suffered
from sudden death. International Journal of
Andrology 6, s. 143-56, København 1983.
Melchior, J.C.: Feberkramper hos børn. Hvad er det
og hvem skal behandles, hvornår og hvordan?
Månedsskrift for praktisk lægegerning August
1983, s. 511-18, København 1983.
- : Barnets tidligste ernæring (leder). Ugeskrift for
Læger vol. 145 , nr. 22, s. 1701-02, København
1983.
Pedersen, P., Christensen, E., Brandt, N.: Prolidase
deficiency. Acta Pædiatr Scnad. Vol. 72, s.
785-88, 1983.
Petersen, S., Christensen, N.C., Lauridsen, P., Pedersen,
S.A., Ryssing, E.: Indimetacinbehandling
af persisterende duetus arteriosus hos præmature
børn. Ugeskrift for Læger. 145. årgang, nr. 46, s.
3564-67, København 1983.
- , Christensen, N.C., Lauridsen, P., Pedersen, S.A.,
Ryssing, E.: Persisterende ductus arteriosus hos
præmature børn. Ugeskrift for Læger 145. årgang,
nr. 46, s. 3560-63, København 1983.
Ryssing, E.: M-mode ekkokardiografi af præmature
med åben ductus arteriosus og idiopatisk respiratorisk
distress-syndrom. Ugeskrift for Læger. 145.
årgang, nr. 46, s. 3567-71, København 1983.
Føde- og gynækologisk afdeling Y:
Publikationer:
Andersen, A.N., Starup, }., Tabor, A , Jensen, H.K.,
Westergaard, J.G.: The possible prognostic value
of serum prolactin increment during pregnancy in
hyperprolactinaemic patients. Acta Endocrinol
(Copenhagen) vol. 102, s. 1-5, København 1983.
Andersen, O., Jacobsen, B.B.: The renin-aldosterone
system in nephrogenic diabetes insipidus and
the influence of hydrochlorothiazide and indomethacin.
Acta pædiatrica scandinavica. 72, s.
717-20, Stockholm 1983.
Lykkesfeldt, G., Høyer, H.: Topical cholesterol treatment
of recessive x-linked ichthyosis. The La ncet
II, s. 1337-38, London 1983.
- , Høyer, H., Lykkesfeldt, A.E., Skakkebæk, N.E.:
Steroid sulphatase deficiency associated with testes
cancer. The Lancet II, s. 1456, London 1983.
- , Høyer, H.: Topical cholesterol treatment of recessive
X-linked ichthyosis. Lancet II, s. 1337-38,
England 1983.
- , et a.: Steroid sulphatase deficiency associated
with testis cancer. Lancet II, s. 1456, England
1983.
Tabor, A., Andersen, O., Lundsteen, C., Niebuhr,
E., Sardemann, H.: Interstitial deletion in the
"Critical Region" of the Long Arm of the X chromosome
in a mentally retarded boy and his normal
mother. Human genetics. 64, s. 196-99, Berlin-
Heidelberg 1983.
Kirurgisk afdeling C:
Publikationer:
Andersen, B.N., Stadil, F.W.: Sulfation of gastrin in
Zollinger-Ellison sera;Evidence for association
betweensulfation and proteolytic procesing. Regulatory
Peptides 6, s. 231-39, Elsevier Science Publisjers
B.V. 1983.
Holst, J.J., Pedersen, J.H., Baldissera, F., Stadil, F.:
Circulating glucagons after total pancreatectomy
in man. Diabetologia vol.25, s. 396-99, Springerverlag
Berlin 1983.
- , Jensen, S.L., Knuhtsen, S., Nielsen, O.V., Rehfeld,
J.F.: Eflect of vagus' gastric inhibitory polypeptide,
and HCL on gastrin and somatost atin
release from perfused pig antrum. Am J Physiol
244, s. G515-22, Washington 1983.
- , Jensen, S.L., Knuhtsen, S., Nielsen, O.V.: Autonomic
nervous control of pancreatic somatostatin
secretion. AmJ.Physiol 245, s. E542-48, Washington
1983.
- , Knuhtsen, S., Jensen, S.L., Fahrenkrug, J., Larsson,
L.L, Nielsen, O.V.: Interrelation of nerves
and hormones in stomach and pancreas. Scand. J.
Gastroenterol vol. 18 (suppl. 82), s. 85—99, 1983.
Kirkegaard, P., Olsen, P.S., Poulsen, S.S., Nexø, E.:
Exocrine secretion of epidermal gorwth factor
from Brunner's glands.Stimulation by \ IP and
acetylcholine. Regulatory Peptides 7, s. 367-72,
Amsterdam & New York 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 449
- , Madsen, P.V.: Perineal Sinus after removal of the
rectum. The American Journal og Surgery 145, s.
791-94, New York 1983.
- , Raskov, H.H,: Gasproducernede infektioner på
abdomen. Ugeskrift for Læger. 15, s. 2087-90,
København 1983.
- , Olsen, P.S., Poulsen, S.S., Nexø, E.: Epidermal
Grouth Factor Inhibits Cysteamine-induced Duodenal
ulcer. Gastroenterology 85, s. 1277-83,
Baltimore 1983.
- : The Zollinger-Ellison syndrome - Danish experiences.
Glicentin: its structure and possible function
as an enterogastrone (The Zollinger-Ellison
syndrome - Danish experiences, Miyoshi, Akima,
s. 20-26, Tokyo 1983.
- : Scientific Workshop -82. Treatment of Postoperative
Fistulae with the Fibrin-Adhesion-System
Tisseel. (Scientific Workshop .82), H. Skjoldborg,
s. 25-33, Wien 1983.
- ; Scientific Workshop -82. Treatment of Postoperative
Fistulae with the Fibrin-Adhesion-System
Tisseel (Scientific Workshop .82), H. Skjoldborg,
s. 25-33, Wien 1983.
Larsen, P.N., Larsen, T., Moesgaard, F., Lykkegaard-
Nielsen, M.C.: Klindamycin ved primær
sutur af subkutane abscesser. Ugeskrift for Læger
145/41, s. 3162-64, København 1983.
Madsen, P.V., Lykkegaard-Nielsen, M.C., Nielsen,
O.V.: Ceruletide reduces postoperative intestinal
Paralysis. Diseases of the Colon and Rectum 26,
no. 3, s. 159-60, Philadelphia 1983.
Moesgaard, F. , Lykkegaard-Nielsen, M.C., Justesen,
T.: Experimental animal model of Surgical
Wound infection Applicable to antibiotic Prophylaxis.
Eur. Journal of Clinical Microbiology 2, no.
5, s. 459-62, Wiesbaden 1983.
- , Larsen, P.N., Lykkegaard—Nielsen, M.C., Hjortrup,
A.: Behandling af svær sårinfektion efter laparotomi
med tidlig resuturering. Ugeskrift for
Læger 145/45, s. 3160-62, København 1983.
- , Larsen, P.N., Lykkegaard—Nielsen, M.C.: New
approach to treatment of severe incisional anscesses
following laparotomy. Diseases of the Colon
and Rectum 26, s. 701-02, Philadelphia 1983.
Nielsen, M.C.L., Moesgaard, F., Scheibel, J.H.: Antibiotikaprofylakse
i kirurgisk gastroenterologi.
Ugeskrift for Læger. 145/25, s. 1925-28, København
1983.
Olsen, P.S., Pedersen, J.H., Kirkegaard, P., Stadil,
F.W., Fahrenkrug, J., Christiansen, J.; Neurotensin
inhibits meal-stimulated gastric acid sectretion
in man. Scand. J. Gastroent. 18, s. 1073-76,
Oslo 1983.
- , Kirkegaard, P., Poulsen, S.S.: The EfTect of Ileotransversostomy
on Carrageenan-Induced Colitis
in Guinea Pigs. Scand. J. Gastroenterol. 18, s.
407-10, Oslo 1983.
Pedersen, J.H., Stadil, F.W., Fahrenkrug, J.: Preparation
of l25I-(tyr 3)- and l25I-(Tyr ll)-neurotensin
for radioimmunoassay. Scand. J. Clin.
LAb. Invest 43, s. 483-91, Oslo 1983.
Rehfeld, J.F., Andersen, B.N., Petersen, B.,
Raaberg, L., Schwartz, T.W., Stadil, F.: Misuse of
gastrin radioimmunoassay kits. The Lancet, Engeland
II, s. 338, The Lancet, England 1983.
Stadil, F.W.: Intestinal stomas. Danish Medical Bulletin
30,suppl. no. 2, s. 35-37, København 1983.
- : Gastrointestinal endocrine tumours. Annales
Chirugiae et Gynaecologiae. 72, s. 177-81, Helsingfors
1983.
- , Stage, J.G.: The Zollinger-Ellison syndrome -
Danish experiences. Gut peptides and ulcer, Miyoshi,
Akima, s. 221-25, Tokyo 1983.
Sørensen, M.R., Bækgaard, N., Kirkegaard, P.: Pyogenic
liver abscess. Acta Chir. scand. 149, s.
437-39, Stockholm 1983.
Kirurgisk afdeling D, urologisk afsnit:
Publikationer:
Colstrup, H., Mortensen, S., Kristensen, J.: A Probe
for Measurements of related Values of Cross-sectional
Area and Pressure in the Resting Female
Urethra. Urol. Res. 11, s. 139-43, 1983.
- , Mortensen, S.O., Kristensen, J.K.: A New Method
for the Investigation of the Closure Function
of the Resting Female Urethra. The Journal of
Urology vol. 130, s. 507-11, 1983.
Hjortrup, A., Walter, S., Kristensen, J., Bilde, T.:
Urethrastriktur behandlet med intern uretrotomi
a.m. Sachse. Ugeskr. Læger 145/10, s. 732-36,
1983.
Holck, S., Jørgensen, L.: Verrucous carcinoma of
urinary bladder. Urology XXII, nr.4, s. 435-37,
1983.
Løkkegaard, H., Bilde, T.: Preselection and Pretreatment
of Donor Kidneys. Preselection and
Pretreatment of Donor Kidneys., s. 164—76, Baltimore/
London 1983.
Mortensen, S., Djurhuus, J., Andersen, H.R.: A system
for measurements of micturition urethral
cross-sectional areas and pressures. Med. & Biol.
Eng. & Comput. 21, s. 482-88, 1983.
Nymark, J., Kristensen, J.K.: Fracture of the Penis
with Urethral Rupture. The Journal of Urology
vol. 129, s. 147-48, 1983.
Scheibel, J.H., Andersen, J.T., Brandenhoff, P., Geerdsen,
J.P., Bay-Nielsen, A., Schultz, B.A., Walter,
S.: Chlamydia Trachomatis in Acute Epididymitis.
Scand. J. Urol. Nephrol. 17, s . 47-50, 1983.
Schroeder, T., Kristensen, J.K.: A Case ofVesicouterine
Fistula after Cesarean Section with Delivery
through the Bladder. The Journal of Urolooy
vol.129, s. 371, 1983.
450 Universitetets årbog 1983
Walter, S., Colstrup, H., Kristensen, J.K.: Adult
Enuresis and Hyperthydoidism. Urology volutne
XXII, Number 2, s. 151-52, 1983.
Kirurgisk afdeling RE:
Publikationer:
Geerdsen, J.P.; Thyreoideacancer. Evaluering, kirurgisk
behandling og prognose. Ugeskrift for Læger
145:42, s. 3240, København 1983.
Hasner, E.; Indications for adrenal surgery in cushing's
syndrome. Indication for adrenal surgery in
Cushing's syndrome, s. 160—61, Annales Chirurgia
et Gynaecologiae 1983.
Hjortrup, A., Kehlet, H., Lockwood, K., Hasner, E.;
Long-term clinical effects of ovarian wedge resection
in polycystic ovarian syndrome. Acta Obstet
gynecol Scand. 62, s. 55-58, Stockholm 1983.
Lillquist, K., Illum, N., Jacobsen, B.B., Lockwood,
K.: Primary hyperparathyroidism in infanoy associated
with familial hypocalciurie hypercalcemia .
Acta Poediatr. Scand. 72, s. 625-29, Stockholm
1983.
Solgaard, S., Mollerup, C., Hjuler, L: Secretion of
parathyroid hormone after surgial trauma. Acta
Corthop SCand. 24, s. 459-61, Stockholm 1983.
Klinisk-farmakologisk afdeling:
Publikationer:
Bjældager, P.A., Jensen, J.B., Nielsen, L.P., Larsen,
N., Hvidberg, E.F.: Pharmacokinetics of cimetidine
in patients undergoing hemodialysis. Nephron
34, s. 159-63, Basel 1983.
Dam, M., Hvidberg, E.F.; Recently reported side
effect of antiepileptic drugs. British Journal of Clinical
Practice. Supplement 18, s. 164—67, London
1982.
Hvidberg, E.F.: Active metabolites in antiepileptic
therapy. Reflections on a pharmacological joker.
Acta Neurologica Scandinavica. Supplement 94,
s. 9-13, Copenhagen 1983.
- ; Multipraksisundersøgelser og behovsvudering.
Ugeskrift for Læger. 145, s. 1067—68, København
1983.
— , Juul, P.; Placebo ved klinisk lægemiddelvurdering.
Klinisk låkemedelsprovning. Nordiskt Symposium,
Goteborg 1982, Gillis Johnson og Niels
Svedmyr., s. 81-95, Molndal 1983.
— : Medikamentel behandling af smertetilstande i
bevægeapparatet. Smerter i bevægeapparare tet.
Symposium, Thomas Aaboe, s. 271—85, København
1982.
- , Dam, M.: Pharmacokinetic studies and implications
for the management of patients with epilepsy.
British Journal of Clinical practice Supplement
18, s. 168-71, London 1982.
- , Dam, M.; Pharmacockinetic studies and implications
for the management of patients with epilepsy.
British Journal of Clinical Practice Supplement
18, s. 168-71, London 1982.
Rasmussen, S.N., Binder, V., Maier, K., Bondesen,
S., Fischer, C., Klotz, U., Hansen, S.H., Hvidberg,
E.F.: Treatment of Chrohn's Disease with
Peroral 5-amino—salicylic Acid. Gastroenterology
85, s. 1350-53, New York 1983.
Waldorff, S., Hansen, P.B., Egeblad, J., Berning, J.,
Birch, J., Kjærgaard, H., Steiness, E.: Interachions
between digoxin and potassium sparring
diretics. Climical Pharmacology and Therapentics
33, s. 418-23, CV Mosby Company 1983.
Klinisk-kemisk afdeling:
Publikationer:
Andersen, B.N., Magistris, L.d., Rehfeld, J.F.; Radioimmunochemical
quantitation of sulfated and
non—sulfated gastrins in serum. Clinica Chimia
Acta 127, s. 29-39, Elsevier Biomedial Press 1983.
- , Stadil, F.W.: Sulfation of gastrin in Zollinger-Ellison
sera:Evidence for association betweensulfation
and proteolytic procesing. Regulatory Peptides
6, s. 231-39, Elsevier Science Publisjers B.V.
1983.
- , Petersen, B., Borch, K., Rehfeld, J.F.; Variations
in the sulfation of circulating gastrins in gastrointestinal
diseases. Scandinavian Journal of Gastroenterology
18, s. 565-69, Universitetsforlaget,
Norge 1983.
- , Hagen, C., Faber, O.K., Lindholm, J., Boisen, P.,
Worning, H.: Glucose tolerance and- B-cell function
in chronic alcoholism.Its relation to hepatic
histology and exorine pancreatic function. Metabolism
32, s. 1029-32, Grune & Stratton, Inc.,
England 1983.
Boel, E., Vuust, J., Norris, F., Norris, K., Wind, A.,
Rehfeld, J.F., Marcker, K.A.: Molecular cloning
of human gastrin cDNA: Evidence for evolution of
gastrin by gene duplication. Proceedings of National
Academ y of Science USA 80, s. 2866-69, National
Academy of Science USA 1983.
- , Rehfeld, J.F.: GAstrin, et regulatorisk peptid. Naturens
Verden 6, s. 226-32, Rhodos, København
1983.
Cantor, P., Christensen, SJ., Thomasen, K.: Korrelation
mellem klinisk og radiologisk diagnose af
frakturer i skadestue. Ugeskrift for Læger 40, s.
3082-85, Den danske lægeforening, København
1983.
Diamant, B., Rehfeld, J.F.; Peptider-fremtidige muligheder
i diagnostik og terapi. Patientbehandling
Det lægevidenskabelige Fakultet 451
år 2000., A. Harrestrup Andersen, B. Mannor &
G. Myhre (Eds.), s. 77-94, København 1983.
Holm-Bentzen, M., Christiansen, J., Kirkegaard,
P., Skov O.P., Petersen, B., Fahrenkrug, J.: The
effect of vasoactive intestinal polypeptide on
meal-stimulated gastric acid secretion in man.
Scandinavian Journal of GAstroenterology 18, s.
659-61, Universitetsforlaget, Norge 1983.
Olsen, P.S., Kirkegaard, P., Poulsen, S.S.: The EfTect
of Ileotransversostomy on Carrageenan-Induced
Colitis in Guinea Pigs. Scand. J. Gastroenterol.
18, s. 407-10, Oslo 1983.
Petersen, B.: Metabolism of the NHz-terminal tridecapeptide
ofgastrin-17 in normal subject and duodenal
ulcer patients. Scandinavian Journal of
Gastroenterology 18, s. 613-17, Universitetsforlaget,
Norge 1983.
- , Andersen, B.N.; Incrased concentrations of the
NHz-terminal fragment of gastrin-17 in acuteduodenal
ulcer and acute gastritis. Scandinavian
Journal of Gastroenterology 18, s. 635—41, Universitetsforlaget,
Norge 1983.
Rehfeld, J.F.: The reactivity of mononucleotides
with cholecystokinin/gastrin antisera. Regulatory
Peptides 6, s. 33-41, Elsevier Science Pub. B.V.
Amsterdam 1983.
- , Lundberg, J.M.: Cholecystokinin in feline vagal
and sciatic nerves: Concentration molecular form
and transport velocity. Brain Research 275, s.
341-47, Elsevier, Amsterdam 1983.
- , Morley, J.S.: Residue-specific radioimmunoanalysis
- a novel analytical tool:Application to the
C-terminal tetrapeptide of CCK and gastrin.
Journal of biochemical and Biophysical Methods
7, s. 161-70, Elsevier Biomedical Press Amsterdam
1983.
- : Demise of radioimmunoassay unlikely. Trends In
Biochemical Science 8, s. 82-83, Elsevier Science
Publ. B.V.Amsterdam 1983.
- , Andersen, B.N., Petersen, B.: Gastrin-banebryder
inden for den gastrointestinale endokrinologi.
Nordisk Medicin 98, s. 210-12, Lægeforeningens
forlag,København 1983.
- , Andersen, B.N., Petersen, B., Raaberg, L.,
Schwartz, T.W., Stadil, F.: Misuse of gastrin radioimmunoassay
kits. The Lancet, Engeland II, s.
338, The Lancet, England 1983.
- , Andersen, B.N., Petersen, B.; Significance of the
molecular heterogeneity of regulatory peptides.
Gut Hormones in Health and disease. Polak J. &
Bloom, S.R. (eds), s. 19-24, 1983.
- , Lundberg, J.M.: Cholecystokinin in feline vagal
and sciatic nerves: Concentration, molecular form
and transport velocity. Brain Research 275, s.
341-47, Elsevier Science Publ. B.V. Amsterdam
1983.
- : Gastrin and cholecystokinin in the vagus. Journal
of the Autonimic Ne rvous System. 9, s. 113-18,
Elsevier Science Publ. B.V.Amsterdam 1983.
- : Posttranslational processing of gastrin/CCK peptides
in the nervous system. Biochemical and Clinical
Aspects of Beuropeptides: Synthesis, Pricessing
and Gene structure., G. Koch & D. Richter
(editors), s. 151-60, London and New York 1983.
Vallgren, S., El M.H., Hedenbro, J., Rehfeld, J.F.,
Håkanson, R.: Mechanism of gastric response to
pylorus ligationÆffects of nephrectomy. Scandinavian
Journal of Gastroenterology 18, s. 491-96,
Universitetsforlaget, Norge 1983.
Widerlov, E., Agren, H., Wahlstrom, A., Rehfeld,
J.F., Breese, G.R.: Lack of interactions between
cholecystokinin and dopamine in the central nervous
system of rats and humans. Psychopharmacology
Bulletin. 19, s. 355-60, USA 1983.
Klinisk-psykologisk afsnit:
Publikationer:
Schiavi, R., Theilgaard, A., Owen, D.: Sex chromosomes
anomalities, hormones andaggression. Psychosomatic
Medicine Vol. 45, No. 1 March 83, s.
86, 1983.
Laboratoriet for medicinsk allergologi:
Publikationer:
Djurup, R.B., Søndergaard, L, Minuva, U., Weeke,
B.: A nylon ball solid—phase radioimmunoassay
for specific antibodies in human sera. Application
to measurement of IqG antibodies to pollen allergens.
J. Immunologicai Methods 62, s. 283-96,
Holland (Elsevier) 1983.
- , Magnusson, C.G.M., Minuva, U., Søndergaard,
L, Østerballe, O., Weeke, B.: An Automated particle
counting immunoassay (PACIA) for determination
of blocking antibodies against timtohy
grass pollen in sera from desensitized allergics.
Allergy 38, s. 173-82, København 1983.
Laursen, L.C., Johannesson, N., Dirksen, A., Djurup,
R.B., Munch, E., Taudorff, E., Weeke, B,:
Enprofylline - effects of a new bronchodilating
xanthine derivative in asthmatic patients. Allergy
38, s. 75—79, Munksgaard, København 1983.
Magnusson, C.G.M., Djurup, R.B., Weeke, B.,
Masson, P.L.: The use of particle counting immunoassay
(PACIA) for the titration of specific antibodies.
Application to sera from honeybee venomdesensitized
patients. Int. Archs. Allergy appl.
Immun 71, s. 144—50, S. Karger, Basel 1983.
452 Universitetets årbog 1983
Medicinsk afdeling A:
Publikationer:
Bechgaard, E., Keiding, S., Lund, J., Christiansen,
L.: Hepatic elimination of femoxetine in pig. cand
pharm ferrosan. Acta pharmacol. et Toxicol. 52, s.
1-7, 1983.
Bendtzen, K.; What is relevant to assess in clinical
trials in R.A.? Scand. J. Rheumatol Suppl. 51, s.
70-72, Stockholm 1983.
- , Petersen, J.: Role of monocytes I macrophages
and interleukin 1 in antigen induced human
lymphokine production. Cell. Immunol. 83, s.
101-06, New York 1983.
- : Biologicai properties of interleukins. Allergy 38, s.
219-26, KBH. 1983.
Bremmelgaard, A., Ranek, L., Bahnsen, M., Andreasen,
P.B., Christensen, E.: Cholic acid cinjugation
test and Ouantitative Live r function in acute
Liver Failure. Scandinavian Journal of Gatroenterology
18, s. 797-802, Oslo 1983.
Brodin, T., Olsson, L., Sjøgren, H.: Cloning of human
hybridoma, myeloma and lymphoma cell lines
using enriched human monocytes as feeder
layer. Journal of Immunologicai Methods. 60, s.
1-7, Elsevier Sience Publishers 1983.
Cambon-de M.A., Olsson, L.: Human monoclonal
antibodies (HuMABs) against cell membrane antigens.
Transpl. Proc. 15, s. 220-24, Grune &
Stratton, Inc. 1983.
Dich, J., Bro, B., Grunnet, N., Jensen, F., Kondrup,
J.: Accumulation of triacylglycerol in cultured rat
hepatocytes is increased by ethanol and by insulin
and dexamethasone. Biochem.Journal 212, s.
617-23, Great Britain 1983.
Døssing, M.: Antipyrine clearance during occupational
exposure to styrene. British Journal of Industrial
Medicine. 40, s. 224-28, London 1983.
- , Baelum, J.B., Lundqvist, G R.; Antipyrine clearance
during experimental and occupational exposure
to toluene. Brit J Industr Med 40, s.
466-69, London 1983.
- , Baelum, J.B., Hansen, S.H., Lundqvist, G.R.,
Andersen, N.T.: Urinary hippuric acid and orthocresol
excretion in man during experimental exposure
to toluene. British Journal of Industrial Medicine
40, s. 470-73, London 1983.
—, Vølund, A., Enghusen-Poulsen, H.: Optimal
sampling times for mininum variance of clearance
determination. British Journal of Clinical Pharmacology
15, s. 231-35, England 1983.
- , Hårdt, E.: Hvad ved vi om arbejdsbetingede sygdomme
i lever og bugspytkitel? Ugeskrift for læger.
145/25, s. 1951-54, København 1983.
- , Pilsgaard, H., Rasmussen, B., Enghusen-Poulsen,
H.; Time course of phenobarbital and cimetidine
mediated changes in hepatic drug metabolism.
European Journal of Clinical Pharmacology
25, s. 215-22, Vesttyskland 1983.
- , Arlien-Søborg, P., Milling P.L., Ranek, L.; Liver
damage associated with occupational exposure to
roganic solvents in house painters. European
Journal of Clinial Investigation, 13, s. 151-57,
1983.
Fauerholdt, L., Schlichting, P., Christensen, E.,
Poulsen, H., Tygstrup, N., Juhl, E.; Conversion of
micronodular cirrhosis into macronodular cirrhosis.
Hepatology 3, s. 928-31, 1983.
Gammeltoft, S., Tygstrup, N.: Carbohydrate metabolism
in relation to liver physiology and sisease.
The Liver Annual, Arias, I.M. Frenkel, M. WilsonJHP
(eds), s. 1-32, 1983.
Grunnet, N., Kondrup, J., Vind, C.: The use of
14C—labelled fatty acids to determine the rate of
fi-oxidation and of 3H-labelled substrates to elucidate
NADH compartmentation in hetatocytes.
Isolation, characterization, and use of hepatocytes,
Robert A. Harris and Neal W. Cornell (eds.),
s. 531-36, 1983.
Hansen, B.A., Sørensen, P.S., Lauritzen, M., Iversen,
J., Laulund, S., Petrera, J., Nielsen, J.B.,
Paulson, O.B.; A case of malignant lymphoma
and myasthenia gravis. Scand J Haematol 31, s.
155-60, 1983.
Jørgensen, L., Ranek, L.: Systemisk lupus erythematosus
klinisk debuterende som hepatitis. Ugeskrift
for læger. 145/8, s. 578-79, København 1983.
Keiding, S., Mengel, H., Lund, J.: Hepatic elimination
of femoxetine in pig during intravenous infusion.
Acta pharmacol. et Toxicol. 52, s. 234-37,
1983.
Lindskov, J., Ranek, L., Tygstrup, N., Winkler, K.:
Splanchnic galactose uptake in patients with cirrhosis
during continuos infusion. Clinical Physiology
3, s. 179-85, 1983.
Olesen, K.H., Damgaard-Andersen, J., Rygg, I.H.:
Haemolysis and hyposideraemia in patients with
lillehei—kaster prosthetic heart valved; A long
-term follow-up. Life Support Systems I, s.
247-54, Sheffield 1983.
Olsson, L.: Monoklonale antistoffer. Medicinsk Arbog
s. 193-98, Munksgaard, København 1983.
- , Kronstrøm, H., Cambon—de M.A., Honsik, C.,
Brodin, T., Jacobsen, B.: Antibody producing Human-
Human Hyridomas. 1. Technical Aspects.
Journal of Immunological Methods. 61, s. 17-32,
Elsevier Science Publishers 1983.
- : Monoclonal antibodies in clinical immunobiology:
Derivation, potential and limitations. Allergy
38, s. 145-54, 1983.
- , Andreasen, R.B., Killmann, S.; Antigenic heterogeneity
of acute myeloid leukemia cell populations.
In: Proceedings of the 18th Alfred Benzon's
Det lægevidenskabelige Fakultet 453
symposium on "Hemopoietic Stem Cells s.
205-13, Munksgaard, København 1983.
- : Intratumoral atigenic diversity in human myeloid
leukemias: Implications for the future of monoclonal
antibodies in cancer diagnosis and therapy.
In: Proceedings of the 14th Miles Symposium on
"Cell Fusion", s. 395—403, Råven Press 1983.
- : Phenotypic Diversity in Leukemia Cell Populations.
Cancer Metastasis Reviews 2, s. 153—63,
Martins Niijhoff Publishers, Netherlands 1983.
- , Kapian, H.S.: Human-human monoclonal antibody-
producing hybridomas.Technical Aspects.
Methods in Enzymology 92, s. 3-16, Academic
Press, Inc. 1983.
- : Fænotypisk diversitet af maligne tumorer: Nogle
konsekvenser for den eksperimentelle cancerbiologi.
Nord. Med. 98, s. 99-102, Nordisk Medicin,
Danmark 1983.
Pilsgaard, H.: Omsætningen af antipyrin i r ottelever,
der regenererer efter 70% partiel hepatectomi.
1983, 93 s.
Poulsen, H.E.: A pocket calculator program to sort
data. Computers in Biology and Medicine 13, s.
299-301, Pergamon Press, Great Britain 1983.
Ranek, L., Lindskov, J., Tygstrup, N.: Splanchnic
galactose uptake in patients with cirrhosis following
single injection. Clinical Physiology 3, s.
173-78, 1983.
Schlichting, P., Christensen, E., Fauerholdt, L.,
Poulsen, H., Juhl, E., Tygstrup, N.: Main causes
of death in cirrhosis. Scandinavian J Gastroenterol
18, s. 881-88, 1983.
- , Christensen, E., Andersen, P., Fauerholdt, L.,
Juhl, E., Poulsen, H., Tygstrup, N.: Prognostic
factors in cirrhosis identified by Cox's regression
model. Hepatology 3, s. 889-95, 1983.
Simonsen, M., Olsson, L.: Possible roles of compound
membrane receptors in the immune system.
Ann. Immunol. (inst. Pasteur) 134 D, s.
85-92, 1983.
Tygstrup, N.: The treatment of hepatic coma. Current
Therapy of Gastrointerstinal disorders, Dobrilla,
G. Ligu ory, C. Missiewicz, G. (eds.), s.
145—47, Verona 1983.
- , Vilstrup, H.: Functional evaluation of the hepatocyte.
Diagnostic Procedures in the evaluation of
hepatic diseases., Simon Beker (ed.), s. 17-41,
New York 1983.
Vilstrup, H., Keiding, S., Vendsborg, P.B.: Kinetics
of galactose uptake by perfused rat livers: Applicability
of a family of models. J. Theor Biol 101, s.
335-44, London 1983.
- : EfTect of acute carbon tetrachloride intoxication
on kinetics of galactose elimination by perfused
rat livers. Scand J. Clin Lab Invest. 43, s. 127-31,
1983.
Winkler, K., Bass, L., Henriksen, J., Larsen, O.A
Ring, P., Tygstrup, N.: Heterogeneity of splanchnic
vascular transit times in man. Clin.Physiol. 3,
s. 537-44, 1983.
Medicinsk afdeling 7.4.
Publikationer:
Agger, R., Petersen, J., Andersen, V.: Storage of protein
A-conjugated sheep erythrocytes for use in
plaque—forming cell (PFC) assays. J. Immunol.
Meth. vol.60., s. 167-72, Amsterdam 1983.
Andersen, V.: Immunsuppression: Nye udviklinger.
Ugeskrift for Læger Vol. 145, s. 2775-76, København
1983.
Bendixen, G.: Allergies and intolerances caused by
exposure to chemicals: Immunologicai mechanisms.
Health aspects of chemical safety. Interim
document 12. Allergy and hypersensitivity to chemicals,
J.F. Greally & V. Silano, s. 30-66, Copenhagen
1983.
- : Theoretical and clinical aspects of delayed hypersensitivity.
Theoretical and clinical aspects of allergic
diseases, H. Bostrom & N. Ljungstedt, s.
91-101, Stockholm 1983.
- , Felle, D.: Aktuelni problemi immunoloske karakteristike
zapaljenjskih oboljenja vezivnog tkiva.
Medicinski Pregled 5-6, s. 227-32, Novi Sad,
Yougoslavia 1983.
Bendtzen, K.: Cyclosporin A. Et anderledes immuno-
suppressivum. Ugeskrift for Læger Vol. 145, s.
2745-48, København 1983.
- : Regulation of the immune response (editorial).
Allergy Vol.38, s. 217, Copenhagen 1983.
- , Petersen, J.: EfTect of cyclosporin A (CyA) on the
immune response. CyA competitively inhibits the
function of monocyte/macrophage-derived
T-lymphocyte-activating factor(S). Immunol
Letters Vol.5, s. 331-36, Amsterdam 1982.
- , Enk, C.: Chelating property od D—penicillamine
as a mechanism of immunosuppression in vitro.
IRCS Medical Science Vol. 10, s. 815-16, London
1982.
- , Petersen, J., Søeberg, B.: EfTects oTcyclosporin A
(CyA) and methylprednisolone (MP) on the immune
response. Acta Path Microbiol Immunol
Scand.Sect.C Vol.91, s. 159-68, Copenhagen
1983.
- : Pathophysiological assessment-macrophages.
Gold in rheumatoid arthritis. The past, present
and furute, O. Lovgren & B. Olhagen, s. 70-72,
Stockholm 1983.
Christensen, K., Manthorpe, R.: Alkaptonuria and
ochronosis. A survey and 5 cases. Hum.Hered.
Vol.33, s., 140-44, Basel 1983.
Christensen, P., Brynskov, J., Petersen, J., et al: Vitamin
B^ binding proteins (transcobalamin and
30 Årbog 1983
454 Universitetets årbog 1983
haptocorrin) in serum and synovial fluid of patients
with rheumatoid arthritis and traumatic synovitis.
Scand. J. Rheumatol Vol. 12, s. 268-72,
Stockholm 1983.
Christensen, T., Andersen, V., et al: Familial myoglobinuria.
A study of muscle and kidney pathophysiology
in three brothers. Dan Med Bull
Vol.30, s. 112-15, København 1983.
Christiansen, P., Hansen, U., Svendsen, U., et al:
Necrotizing vasculitis in athymic rats with infarct
kidney hypertension. J. Hypertension Vol.l. nr.3,
s. 285-89, 1983.
— , Brændstrup, O., Svendsen, U., et al: Infarct—kidney
hypertension in the rat mutant nude. Acta
path microbiol scand sect c Vol. 91, s. 335—39,
København 1983.
Claesson, M., Petersen, J., Sønderstrup-Hansen,
G., et al: Colony formation by subpopulations of
humat T lymphocytes. Cell Immunol Vol.81, s.
276-86, New York 198 3.
Clemmensen, O., Bendtzen, K., Andersen, V., et al:
Lymphocyte function and chromosome aberrations
in patients with early mycosis fungoides and
parapsoriasis en plaques. J. Invest Dermatology
Vol.81, s. 308-13, USA 1983.
Djurup, R., Søndergaard, I., Minuva, U., et al: A
nylon ball solid-phase radio-immunoassay for
specific antibodies in human sera. Application to
measurement of IgG antibodies to pollen allergens.
J. Immunol. Meth. Vol.62, s. 283-96, Amsterdam
1983.
— , Magnusson, C., Minuva, U., et al: An automated
particle counting immunoassay (PACIA) for determination
of blocking anitbodies against timothy
grass pollen in sera form desensitized allergics.
Allergy Vol.38, s. 173-82, København 1983.
Falus, A., Wiik, A., Permin, H., et al: High serum
beta-2-microglobulin (beta2M) level and circulating
immune complexes in felty-syndrome containing
beta2M and anti-beta2M and anti-beta2M
antibodies. Arthritis Rheum Vol.26, s. 721, Atlanta
1983.
Feldt-Rasmussen, U., Kappelgaard, E., Nielsen,
H., et al: Autoantibodies, immune complexes and
HLA-D in thyrogastric autoimmunity. Tissue
Antigens Vol.22, s. 342-47, København 1983.
Friis, B., Pedersen, F.K., Schiødt, M., et al: Immunopathology
of recurrent parotitis in childhood. A
study of two cases. Acta Pæd. Scand. Vol.72, s.
265, Stockholm 1983.
Gjedde, S.: Correlation of growth morphology and
clonability with malignancy of WEH1-7 T-cell
lymphoma sublines. Cancer Research Vol.43, s.
5360-64, Baltimore 1983.
Heilmann, C., Petersen, J., Andersen, V., et al: Secretion
of IgM-rheumatoid factor ang IgM by
blood lymphocytes in rheumatoud arthritis. Acta
Path. Microbiol Immunol. Scand. Vol.91, s.
27-33, København 1983.
Jensen, J., Manthorpe, R.: Kronisk leddegigt. Sygehjælperen
Vol. 10, oct. 1983, s. 8-15, København
1983.
Kappelgaard, E., Nielsen, H., Bech, K., et al: Circulating
immune complexes in Hashimoto's thyroiditis.
Allergy Vol.38, s. 433-39, København 1983.
Laursen, L., Taudorf, E., Weeke, B., et al: High-dose
inhaled budesonide in treatment of severe steroid-
dependant asthmatics. Lancet II, s. 1305,
London 1983.
- , Johannessen, N., Dirksen, A., et al: Enprofyllineeflects
of a new brochodilating xanthine derivative
in asthmatic patients. Allergy Vol.38, s. 75-79,
København 1983.
- , Johannesson, N., Weeke, B., et al: Intravenous
administration of enprofylline to asthmatic patients.
Eur. J. Clin. Pharmacol Vol. 24, s. 323-27,
Berlin 1983.
- , Munch, E., Weeke, E., et al: Comparison ofa 750
ml spacer and a neubilizer in domiciliary treatment
of severe chronic asthma with terbutaline.
Eur. J. Respir Dis. Vol.64, s. 498-503, 1983.
Magid, E., Frost-Larsen, K., Manthorpe, R., et al:
Serum isoamylases in Sjogren's syndrome. Scand.
J. Rheumatol Vol.12, s. 129-32, Stockholm 1983.
Manthorpe, R.: Glucocorticosteroid efiect on vascular
connective tissue. Biochemical investigations
of the metabolism of collagen and glycosaminoglycans
and the amount of DNA, RNA, protein,
fat and wate r. Compariso. Acta Endocrinol. Vol.
103 suppl. 259, s. 1-40, København 1983.
- , Teppo, A., Bendixen, G., et al: Antibodies to
SS-B in chronic inflammatory connective tissue
diseases. Relationship with HLA -Dw2 and
HLA—Dw3 antigens in primary Sjogren's syndrome.
Arthritis and Rheumatism Vol.25 no.6, s.
662-67, Atlanta 1982.
- : Hypertrofisk osteoartropati. Klinisk reumatologi,
P H. Petersen, R B. Andersen, J. Friis, Lund H.I,
J. Sylvest, s. 894—95, København 1983.
- : Hereditære bindevævssygdomme. Klinisk reumatologi,
P.H. Petersen, R B. Andersen, J. Friis, H.I.
Lund & J. Sylvest, s. 896-98, København 1983.
- : Hyperlipoproteinæmi. Klinisk reumatologi, P.H.
Petersen, R B. Andersen, J. Friis, H.I. Lund & J.
Sylvest, s. 899-901, København 1983.
- : Hypogammaglobulinaemia. Klinisk reumatologi,
P.H. Petersen, R B. Andersen, J. Friis, H.I. Lund
& J. Sylvest, s. 902, København 1983.
Mosbech, H.: Overfølsomhed for bigift. Tidsskrift
for biavl Vol.9, s. 230-32, 1983.
- : Allergologisk Laboratoriums jubilæumssymposium.
Ugeskrift for Læger Vol. 146, s. 34—35, København
1983.
Munkgaard, S.: The prevalence and incidence of inDet
lægevidenskabelige Fakultet 455
trathoracic sarcoidosis. Sarcoidosis and other granulomatous
disorders, Chretien, J., Marsag, J. &
Saltiel, s. 245-52, New York 1981.
Nielsen, I., Rasmussen, S., Petersen, J., et al: Acetylsalicylsyre
og nyrefunktion. Ugeskrift for Læger
Vol. 145, s. 312-15, København 1983.
Pedersen, S., Petersen, J., Andersen, V.: Suppression
of B lymphocytes in mature newborn infants. Acta
pædiatr Scand. Vol.72, s. 441-47, Stockholm
1983.
Petersen, J., Andersen, V., Ingemann-Hansen, T., et
al: Synovial fluid and blood monocyte influence
on lymphocyte proliferation in rheumatoid arthritis
and traumatic synovitis. Scand. J. Rheumatol
Vol. 12, s. 299-304, Stockholm 1983.
- , Wiik, A., Bjerrum, O., et al; Lack of evidence for
granulocyte specific membrane-directed autoantibodies
in neutropenic cases of theumatoid arthritis
and in autoimmune nautropenia. Acta
Path. Microbiol Immunol Scand. Sect. C. Vol.91,
s. 471-78, Oslo 1983.
- , Bendtzen, K.: Involvement of monokines in antigen-
and lectin-induced human lymphokine production.
Acta Path Microbiol Immunol Scand
Sect. C. Vol. 90, s. 229-35, København 1982.
- , Bendtzen, K.: Immunosuppressive Actions of
Gold Salts. Gold in rheumatoid arthritis. The past
present and future. Lovgren, O, & olhagen, B., s.
28-35, Stockholm 1983.
- : Pathophysiological assessment: Lymphocytes.
Gold in rheumatoid arthritis. The past present
and future, Lovgren, O. & Olhagen, B., s. 68—78,
Stockholm 1983.
Rasmussen, N., Bendtzen, K., Thomsen, J., et al:
Patient-specific cell-mediated immunityagainst
human acoustic neuroma extract. Acta Otolaryngol
Vol.94, s. 261-65, Stockholm 1982.
- , Bendtzen, K., Thomsen, J., et al: Specific cellular
immunity in acoustic neuroma patients. Otolaryngol
Head Nech Surg. Vol. 91, s. 532-36, Rochester
MN 1983.
Schiødt, M., Permin, H., Wiik, A.: Autoantibodies
in patients with oral lu pus erythematosus, lichen
pianus and leukoplakia. An aid in diagnosis. Acta
Path Microbiol Immunol Scand. Sect. C. Vol.91,
s. 59—63, København 1983.
Taudorf, E., Weeke, B.: Orally administered grass
pollen. Allergy Vol.38, s. 561—65, København
1983.
Tvede, N., Strandberg, B.: The effect of auranofin
compared with myocrisin in the treatment of the
umatoid arthritis. Current Clinical practise series
7: Auranofin. Excerpta Medica 1982, Excerpta
Medica, s. 442-52, Amsterdam 1982.
Uitto, V.J., Manthorpe, R.: Selective inhibition of
collagen biosynthesis in the dental pulps of glucocorticoid-
treated rabbits. Archs. Oral Biol.
Vol.28, s. 241-46, Oxford 1983.
Weeke, B.: International kongres om bronkial hyperreaktivitet.
(Holland, maj 1982). Ugeskrift for
Læger Vol. 145, s. 747-48, København 1983.
- : Allergen standardization: Motive and method.
Allergy Vol.38, s. 52^33, København 1983.
Wiik, A., Hansen, T., Halkjær-Kristensen, J., et al:
Immunfluorescensundersøgelse af muskulaturen
ved inflammatorisk reumatisk sygdom. Ryg- og
muskelforskning, I.-T. Bendix, F. Biering Sørensen,
R. Donde, T.I. Hansen & J. Sylvest, s.
349-64, 1983.
Østerballe, O., Ipsen, H., Weeke, B., et al: Specific
IgE response towards allergenic moiecules during
perennial hyposensitization: A three-year prospective
doubleblind study. J. Allergy Clin. Immunol
Vol.71, s. 40-46, St, Louis 1983.
Neonatalafdeling GN:
Publikationer:
Cruz, C., Wimberley, P., Johansen, K., Friis-Hansen,
B.: The effect of vitamin E om erythrocyte
hemolysis and lipid peroxidation in newborn infants.
Acta Pædiatr Scand 72, s. 823-26, Stockholm
1983.
Frederiksen, P., Wimberley , P., Melberg, S., Witt
—Hansen, J., Friis-Hansen, B.: Transcutaneous
Pco2 at difierent temperatures in newborns with
respiratory insufliciency: Comparison with arterial
Pco2. Continuous transcutaneous blood gas
monitorinjj, Huch, R. & Huch, A. (eds.), s.
233-39, Basel 1983.
Friis-Hansen, B., Andersen, G., Bucher, D., Nexø,
E., Olesen, H.: Plasma amino acid concentrations
in newborn infants during parenteral nutrion.
Journal of parenteral and enteral nutrition. 7, s.
369-73, 1983.
- , Brodersen, R., Stern, L.: Drug induced dipcacement
of bilirubin from albumin in the Newborn.
Dev pharmacol ther 6, s. 217-29, Sweitz 1983.
- : Water distribution in the foetus and Newborn
infant. Acta paediatr scand suppl. 305, s. 7-11,
Stockholm 1983.
- , Christensen, N., Greisen, G., Petersen, A.: 159
børn med fødselsvægt under 1250 gr. Ugeskrift for
læger 145, s. 2296—2301, København 1983.
- , Olofsson, M., Buckley, W., Andersen, G.E.: Investigation
of 89 children born by drug-dep endent
mothers. II follow-up 1-10 years after birth. Acta
pædiatr. scand. 72, s. 407-10, Stockholm 1983.
- , Olofsson, M., Buckley, W., Andersen, G.E.: Investigation
of 89 chrildren born by drugdependent
mothers. I Neonatal cource. Acta Pædiatr Scand
72, s. 403—06, Stockholm 1983.
- , Olofsson, M., Buckley, W., Andersen, G.E.: Til30*
456 Universitetets årbog 1983
standen i neonatal perioden hos 89 børn født af
stofmisbrugende mødre. Ugeskrift for Læger 145,
s. 563-68, København 1983.
- , Olofsson, M., Buckley, W., Andersen, G.E.: Efterundersøgelse
af 89 børn født af stofmisbrugende
mødre. Ugeskrift for Læger. 145, s. 570-67,
København 1983.
- , (Editor) : Intensive care in the Newborn IV.
Intensive care in the newborn IV., Friis-Hansen,
B., Stern, L., Bard, H., s. 1-258, New York 1983.
- : Bilirubin. Ugeskrift for Læger 145, s. 3507-08,
København 1983.
Greisen, G , Jacobsen, J., Ulrichsen, H., Nyboe, J.:
Method of delivery of low birth weight infants. A
retrospective analysis. J Perinat Med 11, s.
162-68, 1983.
- , Petersen, M.B.: Intra-ventricular hemorrhage
and method of delivery of very low birth weight
infants. J Perinat Med 11, s. 67-73, 1983.
Kjer, J., Verder, H., Gildsig, K., Hess, J.: Målinger
af kranieomfanget på fødselstidspunktet. Ugeskrift
for Læger 143, s. 3728-31, København 1983.
Verder, H.: Temadag om "salt i svømmebade" erfaringer
fra hospitalsbehandling ved drukneulykker.
København 1983, 6 s.
- , Kjer, J., Hess, J., Gildsig, K.: Occipitofrontal
circumference in newborns of betamethasone treated
mothers. J Perinat Med 11, s. 265-71, Berlin
-New York 1983.
Neurokirurgisk afdeling:
Publikationer:
Astrup, J.: Membrane stabilization and Protection
of the ischemic brain. Brain Protection, s. 31-37,
Wien 1983.
Bjerre, P., Riishede, J., Lindholm, J.: Pitutary Abscess.
Acta Neurochirurgica vol. 68, s. 187-93,
Wien 1983.
Hansen, B.A., Sørensen, P.S., Lauritzen, M., Iversen,
J., Laulund, S., Petrera, J.E., Nielsen, J.B.,
Paulson, O.: A case of malignant lymphoma and
myas thenia gravis. Scandinavian Journal of Hæmatology
Vol. 31 1983, s. 155-60, Copenhagen
1983.
Henriksen, L., Hjelms, E., Lindeburgh, T.: Cerebral
blood flow measured in man by intraarterially injected
Xe-133: Evidence suggestive of intraoperative
microembolism. Journal ofThoracic and Cardiovascular
Surgery 86, s. 202-08, USA 1983.
- , Paulson, O.B.: The effect of sodium nitroprusside
on cerebral blood flow in man. Journal of Cerebral
Blood Flow and Metabolism 3, suppl 1, s.
S666-67, Råven Press, NY 1983.
Hjortrup, A., Kehlet, H., Lindholm, J., Stentoft, P.:
Value of the 30-minute adrenocorticotropin
(ACTH) test in demonstrating hypothalamic-pituitary
adrenocortical insuffificiency after acute
ACTH deprivation. Journal of Clinical Endocrinology
and Metabolism. vol. 57, s. 668-71, Philadelphia
1983.
Krabbe, A.Æ., Henriksen, L., Olesen, J.: Regional
cerebral flood flow during attacks of Cluster headache.
Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism
3, suppl 1, s. S61-62, Råven Press, NY
1983.
Kristensen, M.Ø.: Increased Incidence of Bleeding
Intracranial aneurysms in Greenlandic Eskimos.
Acta Neurochirurgica. 67, s. 37-43, Østrig 1983.
Kruse, A., Bendtsen, A., Madsen, J., Rosenørn, J.,
Cold, G., Astrup, J.; "Protective" neuroanesthesia:
Althesin induced very low blood flow and metabolism
in the brain measured during craniotomy
by Kety & Schmidt Technique. Journal og
cerenral blood flow and metabolism., Andre Bes,
Eric T. Mac Kenzie, Jacques Seylaz, s. 540-41,
Ney York 1983.
Lassen, N.A., Henriksen, L., Holm, S., et a.: Cerebral
blood flow tomography by SPECT (single
photon emission computorized tomography):
Xe-133 compared to isopropyl-amphetamine-iodine-
123. Annals of Radiology 26, s. 53-58, Paris
1983.
- , Henriksen, L., Holm, S., et a.: Xenon-133 and
isopropyl-amphetamine-iodine-123 studies of
brain blood flow in man by single photon tomography.
Cerebral Vascular Disease 4., Meyer J.S.,
Lechner H., Ott E.O., s. 81-85, Amsterdam 1983.
- , Henriksen, L., Ho Im, S.: Cerebral blood flow
tomography: Xe-133 compared to isopropyl-
amphetamine-iodine-123L Concise communication.
Journal of Nuclear Medicine 24, s.
17-21, USA 1983.
Lindholm, J., Bjerre, P., Riishede, J., Gyldensted,
C., Hagen, C.: Pituitary function in patients with
evidence of spontaneous disappearance of a pituitary
adenpma. Clinical Endocrinology. Vol. 18, s.
599-603, Oxford 1983.
Paulson, O.B., Lassen, N.A., Henriksen, L., et al:
Regional cerebral blood flow distribution evaluated
by emission computor tomography with
Xe-133 and I-123-isopropylamphetamine. Journal
of Cerebral Blood Flow and Metabolism 3,
suppl 1, s. S162-63, Råven PRess, NY 1983.
Sørensen, P.S., Pedersen, H., Marquardsen, J., Petersson,
H., Heltberg, A., Simonsen, N., Munck,
O., Andersen, L.A.: Acetylsalicylic acid in the
prevention of stroke in patients with reversible cerebral
ischemic attacks. A Danish cooperative study.
Stroke Vol. 14 no. 1 1983, s. 15-22, U.S.A.
1983.
- , Hammer, M., Vorstrup, S., Gjer ris, F.: CSF and
plasma vasopressin concentrations in dementia.
Det lægevidenskabelige Fakultet 457
Journal of Neurology Nerosurgery and Psychiatry.
46, s. 911-16, London 1983.
- , Hammer, M., Vorstrup, S., Gjerris, F.: CSF and
plasma vasopressin concentrations in dementia.
Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry
46, s. 911-16, London 1983.
Vorstrup, S., Hemmingsen, R., Henriksen, L., et a.:
Cerebral blood flow before and after reconstructive
vascular surgery in patients with TIA by
Xe-133 inhalation tomography. Cerebral Vascular
Disease 4., Meyer J.S., Lechner H., reivich
M., Ott E.O., s. 177-81, Amsterdam 1983.
- , Hemmingsen, R., Henriksen, L., et a.; Cerebral
blood flow in patients with transient ischemic attacks
(TIA) studied with Xe-133 inhalation and
emission tomography before and after reconstructive
vascular surgery. Journal of Cerebral Blood
Flow and Metabolism 3, suppl. 1, s. S592-93, Råven
Press, NY 1983.
Værnet, K.: Temporal lobotomy in children and
young adults. Advances in Epileptology, Edi tors:
Maurice Parsonageet.al, s. 255-361, New York
1983.
Neuromedicinsk afdeling:
Publikationer:
Boysen, G., Hemmingsen, R., Mejsholm, B,: Cerebral
Blood Flow and Intellectual Function Before
and After Carotid Endarterectomy. Journal of Cerebral
Blood Flow and Metabolism Vol. 3, Suppl.
1, s. 272-73, New York 1983.
- , Bøttcher, J., Olsen, J.S.: Minimal dosage of acetylsalicylic
acid needed for platelet inhibition in
patients with cerebrovascular disease. Cerebral
Vascular Disease 4. Proceedings of the World Federation
of Neurology Uth International Salzburg
Confer ence, Sept.23-25,1982, J.S. Meyer,
H. Lechner, M. Reivic and E.O. Ott, s. 131-33,
Amsterdam-Oxford-Princeton 1983.
Ekbom, K., Krabbe, A., Paalzow, G., Paalzow, L.,
Tfelt-Hansen, P.: Optimal routes of administration
of ergotamine tartrate in cluster geadache patients.
A pharmacokinetic study. Cephalalgia 3, s.
15-20, 1983.
Hansen, B., Sørensen, P., Lauritzen, M., Iversen, J.,
Laulund, S., Petrera,J., Nielsen, J., Paulson, O.:
A case of malignant lymphoma and myasthenia
gravis. Scand J Haematol 31, s. 155-60, 1983.
Henriksen, L., Thorshauge, C., Harmsen, A., Christensen,
P., Sørensen, M., Lester, J., Paulson, O.:
Controlled hypotension with sodium nitroprusside:
Eflects cerebral blood flow and cerebral venous
blood gases in patients operated for cerebral
aneurysms. Acta Anaesthesiol Scand. 27, s.
62-67, 1983.
- , Paulson, O,: The effect of sodium nitroprusside
on cerebral blood flow in man. J Cereb Blood
Flow Metabol 3:Suppl 1, s. 666-67, 1983.
- , Paulson, O.: The effects of sodi um nitroprusside
on cerebral blood flow and cerebral venous blood
gases in man. Acta Med Scand Suppl 678, s.
91-96, 1983.
Hertz, M., Paulson, O.: Glucose transfer across the
blood-brain barrier. CNS regulation of carbohydrate
metabolism. Vol 10 of advances in metabolic
disorders., Szabo A.J., s. 177-92, New York 1983.
- , Paulson, O.: Capillary recruitment in the human
brain. J Cereb Blood Flow Metabol 3;Suppl 1, s.
664-65, 1983.
Hirsch, F., Paulson, O., Hansen, H., Larsen, S.O.:
Intracranial metastases in small cell carcinoma of
the lung. Cancer 51, s. 529-33, 1983.
Ibraheem, J., Palzow, L., Tfelt-Hansen, P.: Lov biovailability
of ergotamine tartrate after oral and
rectal administration in migraine suflerers. Br J
clin Pharmac 16, s. 695-99, 1983.
Juhler, M., Biasberg, R., Barry, D., Klinken, L.,
Fenstermacher, D., Paulson, O.: Temporal and
spatial relationships between bloodbrain barrier
damage and perivascular inflammation in experimental
allergic ancephalomyelitis. J C ereb Blood
Flow Metabol 3:Suppl 1, s. 441-42, 1983.
Lassen, N., Henriksen, L., Holm, S., Barry, D.,
Paulson, O., Vorstrup, S., Rapin, J., Poncin-Lafltte,
M.I., Moretti, J., Askienazy, S.: Cerebral
blood flow tomography by SPECT (single photon
emission computerized tomography); Xenon-133
compared to Isopropyl-Amphetamine-Iodine-
123. Ann Radiol 26, s. 53-58, 1983.
- , Henriksen, L., Holm, S., Barry, D., Paulson, O.,
Vorstrup, S., Rapin, J., le P.M., Moretti, J.; Xenon-
133 and isopropyl-amphetamine iodine-123
studies of brain blood flow in man by single photon
tomography. Cerebral vascular disease 4.,
Meyer J.S., Lechner H., Reivich M., Ott E.O., s.
81-85, Amsterdam 1983.
- , Henriksen, L., Holm, S., Barry, D., Paulson, O.,
Vorstrup, S., Rapin, J., Poncin-Lafitte, M.I., Moretti,
J., Askienazy, S.: Cerebral blood-flow tomography;
Xenon-133 compared with Isopropyl—
Amphetamine-Iodine—123: Concise Communication.
J Nucl Med 24, s. 17-21, 1983.
Lauritzen, M., Olesen, J.: Regional c erebral blood
flow by 133—xenon inhalation and emission computerized
tomography during common and classical
migraine attacks. Cerebral Vascular Disease 4,
Meyer J.S., Lechner H., Reivich M., Ott E., s.
270-73, Amsterdam 1983.
- , Olsen, T.S., Olesen, J., Paulson, O., Lassen, N.:
Cerebral blood flow in migraine. Journal of Cerebral
Blood Flow and Metabolism Vol. 3, (Suppl.
1), s. 63—64, New York 1983.
458 Universitetets årbog 1983
- , Olsen, T.S., Paulson, O.: The spreading reduction
of regional cerebral blood flow in classical
migraine. Cerebral Vascular Disease 4, Meyer
J.S., Lechner H., Reivich M., Ott E., s. 278-81,
Amsterdam 1983.
- , Olsen, T.S., Lassen, N., Paulson, O.: The changes
of regional cerebral blood flow during the
course of classical migraine attacks. Annals of
Neurology 13, s. 633-41, Boston 1983.
- , Olsen, T.S., Lassen, N., Paulson, O.; The regulation
of regional cerebral blood flow during and
between migraine attacks. Annals of Neurology
14, s. 569-72, Boston 1983.
Lidegaard, 0., Gyldenste d. C., Juhler, M., Zeeberg,
L: Consistency of computertomographic findings
in multiple sclerosis. Acta Neurol Scand 68, s.
77-83, 1983.
Nedergaard, M., Klinken, L., Paulson, O.: Secondary
brain stem hemorrhage in stroke. Stroke 14, s.
501-05, 1983.
Paalzow, L., Tfelt-Hansen, P.: Biologisk tillganglighet
og farmakologisk effekt av ergotamin. Lakartidningen
80, s. 2019-20, 1983.
Paulson, O., Hertz, M.: The indicator dilution method:
Assumptions and applications and applications
tobrain uptake. Lecture notes in biomathematics.
Tracer kinetics and physiologic modelling.,
Lambrecht R.M., Rescigno A., s. 429-44,
Berlin 1983.
- , Gjerris, F.: Klinisk neurologi og neurokirurgi.
København 1983, 400 s.
- , Gyory, A., Hertz, M.: Cerebral uptake of drugs. J
Cereb Blood Flow Metabol 3;Suppl 1, s. 433-34,
1983.
- , Lassen, N., Henriksen, L., Holm, S., Barry, D.,
Vorstrup, S., Rapin,J., Poncin-Lafitte, M.I., Moretti,
J.: Regional cerebral blood flow distribution
evaluated by emission compu ter tomography
with l33Xenon and l23I-Isopropyl-Amphetamine.
J Cereb Blood Flow Metabol 3:Suppl 1, s. 162-63,
1983.
Paulson, O.B., Lassen, N.A., Henriksen, L., et a.:
Regional cerebral blood flow distribution evaluated
by emission computor tomography with
Xe-133 and I-123-isopropylamphetamine. Journal
of Cerebral Blood Flow and Metabolism 3,
suppl 1, s. S162-63, Råven PRess, NY 1983.
Pedersen, A.G., Karle, A., Boysen, G.: Brain
CT-scanning and neurologicai examination in
small cell bronchogenic carcinoma. Journal of
Neuro-Oncology 1, s. 197-202, Holland 1983.
Strange, P , Juhler, M.; De elektrokardiografiske forandringers
patogenese ved stroke - en oversigt.
Ugeskrift for Læger 145, s. 2071-75, 1983.
Tfelt-Hansen, P., Standnes, B., Kangasneimi, P.,
Olesen, J.: Timolol vs propranolol vs placebo in
common migraine prophylaxis: a double-blind
multicenter trial. Acta Neurol Scand 69, s. 1-8,
1983.
- , Kanstrup, L, Christensen, N., Winkler, K.: General
and regional haemod ynamic efTects ofintravenous
ergotamine in man. s. 599-604, 1983.
Vorstrup, S., Hemmingsen, R., Henriksen, L., Lindewald,
H., Boysen, G., Paulson, O., Lassen, N.:
Cerebral blood flow in patients with transient
ischemic attacks. (TIA) studied with Xenon-133
inhalation and emission tomography before and
after reconstructive vascular surgery. J Cereb
Blood Flow Metabol l:Suppl 1, s. 592-93, 1983.
- , Hemmingsen, R., Henriksen, L., Lindewald, H.,
Lassen, N.: Cerebral blood flow before and after
reconstructive vascular surgery in patients with
TIA by mXenon inhalation tomography. Cerebral
vascular disease 4., Meyer J.S., Lechner H.,
Reivich M., Ott E.O., s. 177-81, Amsterdam
1983.
Vorstrup, S., Hemmingsen, R., Henriksen, L.; Cerebral
Blood Flow in Patients with Transient Ischemic
Attacks (TIA) Studied with Xenon-133 Inhalation
end Emission Tomography Before and
After Reconstructive Vascular Surgery. Journal of
Cerebral Blood Flow and Metabolism Vol. 3,
Suppl. 1, s. 592-93 , New York 1983.
Plastikkirurgisk afdeling S:
Publikationer:
Pers, M.: Brystrekonstruktion efter mastektomi? Lederartikel.
Ugeskrift for Læger. 145, s. 2108, København
1983.
- , Krag, C.; Pectus excavatum: Correction by Thoracic
surgery or camouflage? Transactions of the
VIII Internationale Congress of plastic and reconstructive
surgery, (p.795), H. Bruce Williams
(ed.), s. 652-53, Montreal 1983.
- : Some general surgical principles as applied to
aesthetic surgery. Scand. I. Plast. Surg. 17, s.
187-90, 1983.
- , Krag, C.: Pectus Excavatum: Correction by Thoracic
Surgey or Camouflage? Translations Intern.
Congr. Plast. Surg VIII, s. 652-53, Montreal
1983.
Psykiatrisk afdeling O
Stab:
(Videnskabeligt aktive):
Professorer: Ole J. Rafaelsen, Tom G. Bolwig. Lektorer:
Alice Theilgaard, Preben Hertoft, Thorkil Sørensen.
Kandidat stipendiat: Søren Buus Jensen. Sekretærer:
2. Vi deltidsbeskæftigede. Laboranter: 2 (1
deltidsbeskæftiget, 1 fondslønnet)
Det lægevidenskabelige Fakultet 459
Forskningsvirksomhed:
I psykiatrisk afdeling O har der igennem en årrække
været udført forskning indenfor en række delområder:
Affektive tilstande, hvor forskningen væsentligst
er foregået i psykokemisk sengeafsnit, forskning indenfor
sexologi, som er foregået i sexologisk forskningsafsnit,
klinisk psykologisk forskning samt neurobiologisk
eksperimentel forskning.
Det vil af det følgende fremgå, at der for nogen af
de beskrevne projekters vedkommende også er bragt
en omtale af disse under indberetningen fra psykokemisk
institut.
A. Affektive tilstande:
Studiet af de affektive lidelser omfatter både kliniske
og eksperimentelle undersøgelser. Målet er dels en
udforskning af selve sygdommenes patofysiologiske
grundlag, som det vil fremgå af beskrivelsen af undersøgelsen
af markører for psykiatriske sygdomme,
dels undersøgelser rettet mod forbedring og standardisering
af den kliniske undersøgelsesprocedure med
bedømmelsesskalaer, dels udforskning af psykofarmakas
effekt i antidepressiv og antimanisk terapi
samt endelig studier af elektrostimulations virkemåde
på dybtliggende hjernestrukturer.
B. Psykofarmakologi:
Blandt en række psykofarmakologiske projekter er der
studier over den antipsykotiske medikamentelle behandling
af såvel maniske som skizofrene tilstande.
C. Neurobiologi:
Neurobiologisk forskningsgruppe som arbejder overvejende
dyreeksperimentelt har igennem en årrække
udforsket forskellige cerebrale mekanismer i forbindelse
med epileptisk aktivitet, herunder elektrostimulation,
ligesom der i flere år har været udført undersøgelser
med henblik på at belyse nogle patofysiologiske
problemer i forbindelse med alkoholintoksikation
og -abstinens. Medlemmerne af denne arbejdsgruppe
har endvidere etableret et samarbejde
med neuromedicinsk afdeling, Rigshospitalet, i studier
over hjernens regionale gennemblødning, dels
ved elektrostimulationsbehandling af depressive patienter,
dels hos patienter under og efter delirium
tremens. Endelig arbejdes der i forskningsgruppens
laboratorium med studier over hjernens cirkulatoriske
autoregulation ved hypertension og ved farmakologisk
behandling af denne tilstand.
D. Psykoterapi:
(Thorkil Sørensen, Gerda Winther).
Ved en klinisk prospektiv undersøgelse søges udspecificering
af psykoterapeutiske principper ved psykotiske
tilstande. Undersøgelsens første etape omhandler
behandlingen af manio-depressive tilstande. Ved
prospektive studier af et gruppeterapeutisk behandlet
patientmateriale beskrives dels specifikke psykopatologiske
principper ved manio depressivitet, og
dels forsøger man at udfinde nye gruppeterapeutiske
behandlingsmæssige principper, der skal støtte og
minimere den hidtidige anvendte medikamentelle
behandling.
E. Sexologi:
Den sexologiske forskning foregår i et forskningsafsnit,
som blev oprettet i 1970 ved psykiatrisk afdeling
O. Der er igennem en årrække udført en række
undersøgelser; for tiden beskæftiger det sexologiske
forskningsafnsit sig med følgende emner:
1. Kønsidentitetsproblemer, især transsexualitet.
2. Sexuelle afvigelser.
3. Behandling af psykogene sexuelle dysfunktioner.
4. Diagnostiske metoder i sexologien.
5. Kronisk sygdomsrolle og sexuel dysfunktion.
6. Evaluering af sexologisk undervisning.
7. Klinisk sexologi almen praksis m.m.
8. Sexologisk historie.
F. Klinisk psykologi:
Klinisk psykologisk afsnit har igennem en årrække
beskæftiget sig med sex-kromosomabnormiteter og
neuropsykologiske problemstillinger. Afdelingens
psykologiske medarbejdere deltager løbende i afdeling
O's kliniske forskningsaktivitet, ligesom de har
et betydeligt samarbejde med andre grupper, herunder
også udenlandske.
I det følgende er omtalt nogle væsentlige projekter
der udføres i afdelingen.
Standadisering af klinisk undersøgelsesprocedure
Bedømmelsesskalaer:
(Ole J. Rafaelsen, Per Bech, Annette Gjerris, John
Andersen, Lars Clemesen. Psykiatrisk Afdeling,
Rigshospitalet).
Overensstemelse af diagnoser mellem forskellige undersøgere
er ofte utilfredsstillende lav, hvilket medfører,
at sammenligning af forskningsresultater ikke
umiddelbart kan foretages. Herved opstår et behov
for standardiserede kliniske undersøgelsesmetoder.
Imidlertid har også operationel — kvantitativ såvel
som kvalitativ — vurdering af psykiske sygdomme i
mange undersøgelser vist sig at være problematisk.
Bedømmelsesskalaer (rating scales) er i første
række konstruerede som videnskabelige hjælpemidler
til at standardisere opsamling af kliniske variable.
Det tilstræbes herigennem at reducere de subjek460
Universitetets årbog 1983
tive elementer i undersøgelsessituationen. Disse rating
scales er opbygget af flere 'items', som hver repræsenterer
en klinisk variabel. Ved anvendelsen af
bedømmelsesskalaer anvendes oftest en samlet 'skala-
værdi', d.v.s. en summering af point fra hvert
item. For at vurdere en skalas bonitet er det nødvendigt
at teste;
1) reliabiliteten d.v.s. overensstemmelsen mellem
forskellige observatørers resultater ved anvendelsen
af samme skala til samme patient.
2) validiteten af en skala, d.v.s. i hvilken grad skalaen
er brugbar til det formål, hvortil den er konstrueret.
3) homogeniteten-transferebiliteten, d.v.s. i hvilken
grad summen af de enkelte items er en dækkende
reduktion af den i skalaen indeholdte information.
I Rishospitalets Psykiatriske Afdeling O pågår en
stadig evaluering af de internationalt anvendte psykiatriske
bedømmelsesskalaer. Karakteristisk er
nemlig, at kun fa af disse skalaer trods udbredt anvendelse
er testet for ovennævnte faktorer. I 1983 har
vi testet Hamilton Anziety Scale (HAS) og Bech-
Rafaelsen Melancholia Scale (BREMES). Denne
undersøgelse har vist, at HAS som hyppigt anvendes
til måling af angst ved depressive tilstande ikke
umiddelbart kan transfereres til denne sygdomsgruppe,
men udelukkende bør anvendes til vurdering
af neurotisk angst.
Desuden har vi sammenlignet forskellige diagnostiske
depressionsskalaer og systemer (Newcastle
1965, Newcastle 1971, Eight Edition of International
Classification of Disease (ICD-8), Diagnostic and
statistical Manual (DSM IH), Multi-Axial Classification
System for AfTective Disorders (MUETICLAG).
Vore undersøgelser peger på en acceptabel
overensstemmelse mellem de anvende diagnostiske
systemer.
Markører for psykiatriske sygdomme:
(Annette Gjeris, Ole J. Rafaelsen. Psykiatrisk Afdeling,
Rigshospitalet).
Aminer:
Eserpin er et lægemiddel, som udtømmer aminerne
{— neurotransmitterne noradrenalin, adrenalin, serotonin
og dopoamin) fra nervecellerne. Denne udtømning
af aminer kan fremkalde depressive tilstande,
der klinisk er uskelnelige fra den klassiske endognene
depression (= melankoli). Antidepressive midler
øger mængden af amin i spalten mellem nervecellerne,
hvilket støtter hypotesen om, at aminfunktionen
er nedsat ved depression. Betinget af aminernes
indbyrdes mængdeforhold og analysetekniske problemer,
har man koncentreret sig om noradrenalin,
dopamin, serotonin og disses metaboliter. Imidlertid
ser det ud til, at adrenalin spiller en væsentlig rolle
ved depression, idet vi nu i to undersøgelser i samarbejde
med Niels Juel Christensen, Medicinsk Endokrinologisk
afdeling, Københavns Amts Sygehus i
Herlev har påvist nedsat adrenalinindhold i væsken
omkring rygmarven hos depressive patienter, en
nedsættelse som normaliseres efter klinisk helbredelse.
Dette understøttes af dyreeksperimentelle undersøgelser,
(se under afsnittet Psykokemisk Institut),
hvor vi har påvist, at nogle antidepressiva procentvis
øger adrenalinindholdet i hjernen i langt højere grad
end noradrenalinindholdet. Relevansen af at undersøge
aminindholdet i væsken omkring hjerne og rygmarv
belyses yderligere i et samarbejde med Flemming
Gjerris, Neurokirurgisk Afdeling, Københavns
Amts Sygehus i Glostrup. Eventuelle døgnvariationer
i adrenalin/noradrenalin koncentrationen samt
disse aminers evne til at trænge fra blod over i væsken
omkring hjerne og rygmarv undersøges. Desuden
undersøges adrenalin og noradrenalin i væsken
omkring rygmarv hos patienter med andre psykiske
lidelser end depression, f.eks. mani og skizofreni, og
den kliniske effekt af antidepressiv behandling sammenholdes
med adrenalin og noradrenalinøgningen.
Peptider:
En påvisning af sikre biologiske markører til støtte af
den kliniske diagnose ved de enkelte depressionstyper
vil være af største betydning både prognostisk og
ved valg af behandling.
I samarbejde med Jan Fahrenkrug, Klinisk-Kemisk
Afdeling, Frederiksborg Amts Centralsygehus,
Hillerød, har vi påvist, at en subgruppe af depressive
patienter har et signifikant lavere indhold af vasoaktivt
intestinalt polypeptid (— et neurohormon) i væsken
omkring hjerne og rygmarven sammenlignet
med patienter med klassisk endogen depression og
med en kontrolgruppe. Denne ændring synes at være
uafhængig af stemningssvingningerne, hvorfor vi undersøger,
om denne nedsatte neurohormonkoncentration
har relation til bestemte personlighedstræk.
Koncentrationen af neurohormonet cholecystokinin
undersøges i samarbejde med Jens Rehfeld. Klinisk-
Kemisk Afdeling, Rigshospitalet. Ud fra dopoaminhypotesen
i forbindelse med skizofreni kunne
cholecystokinin forventes nedsat ved denne lidelse,
men er foreløbig fundet normal i væsken omkring
rygmarven hos en gruppe skizofrene patienter undersøgt
her i afdelingen.
Skizofreni og antipsykotisk behandling:
(John Andersen, Annette Gjerris, Ole }. Rafaelsen.
Psykiatrisk afdeling. Rigshospitalet).
Formålet med undersøgelsen er at undersøge mulighederne
for en forbedring af skizofrenibehandlingen
Det lægevidenskabelige Fakultet 461
ved at sammenligne klinisk efiekt, psykologiske tests
og radioreceptor assay.
Der åbnes, hvis der påvises overensstemmelse
mellem de psykokemiske og psykiatriske/psykologiske
mål, mulighed for effektivt at optimere effekten
at antipsykotisk medikamentel behandling.
Hovedbehandlingen af denne sygdomsgruppe udføres
med medicin med antipsykotisk virkning (neuroleptika),
- og i den foreliggende litteratur beskrives
neuroleptikas virkning at være relateret til en
hæmning (antagonisme) af dopmin — aktiviteten i
bestemte hjernereceptorer. Nogle undersøgelser tyder
på overensstemmelse mellem antipsykotisk virkning
og radioreceptor assay.
På en gruppe indlagte skizofrene patienter foretages
i en 3 ugers undersøgelse i et enkelt blindt design
sammenlignende psykiatriske/psykologiske målinger
af antipsykotisk effekt af neuroleptisk behandling.
Sammenligningen omfatter en psykokemisk målemetode,
radioreceptor assay og en klinisk psykiatrisk
målemetode, The Brief Psychiatric Rating Scale, og
en psykologisk målemetode, Bannister - Fransella
Grid test til måling af tankeforstyrrelser.
Gruppen af indlagte skizofrene patienter skal opofylde
mindst 3 af 5 af Schneider's »First Rank Symptoms
for Schizophrenia« (tankeførlighed, akustiske
hallucinationer, influens fænomener, tanketyveri, oplevelse
af styring af tanke og handling) for at indgå i
undersøgelsen.
I forbindelse med undersøgelsen behandles hver
patient i 21 dage med haloperidol eller cis-sordinol.
Dag 1, 7, 14 og 21 tages blodprøver til radioreceptor
assey måling. Dag 1 og 21 rates patienterne med The
Brief Psychiatric Rating Scale til bedømmelse af psykosegrad,
og testes psykologisk for at bedømme graden
af tankeforstyrrelser.
Mani og antipsykotiske behandling:
(John Andersen & Annette Gjerris. Psykiatrisk afdeling,
Rigshospitalet).
Formålet med undersøgelsen er at undersøge mulighederne
for en forbedring af manibehandlingen ved
at sammenligne klinisk effekt og side-effects (uønskede
virkninger) med S-niveaubestemmelser og radioreceptor
assay målinger.
Hovedbehandlingen af denne tilstand er medicin
med antipsykotisk virkning (neuroleptika). Et hyppigt
foretrukket middel har været haleoperidol doseret
efter varierende principper. Den fremtrædende
placering af haloperidol savner imidlertid videnskabelig
begrundelse, og behandlingen er hyppigt ledsaget
af generende bivirkninger (fx. stivhed i muskler,
uro i benene). I følge kliniske erfaringer har andre
antipsykotiske midler fx. cis-klopenthixol vist sig lige
så effektiv, medens bivirkningerne synes mindre
udtalte.
Nogle undersøgelser tyder på, at dosis af de antipsykotiske
medikamina med fordel kan styres ud fra
måling af indholdet i blodet og ud fra indirekte måling
af hæmning af dopaminreceptorerne i hjernen.
Undersøgelsen angår behandlingen af patienter
indlagt i psykiatrisk afdeling på grund af mani som
led i den stemningssvingende sindssygdom maniodepressiv
psykose og udføres som en kontrolleret klinisk
sammenlignende undersøgelse af antimanisk effekt
af halopoeridol og cis-klopenthizol bestemt ved
radioreceptor assay målinger og S-niveaubestemmelser.
I forbindelsen af undersøgelsen behandles hver
patient i 10 dage med enten haloperidol eller cis(Z)-
klopenthixol efter en forudbestemt kode, som er
skjult for såvel patienten som den behandlende læge.
I undersøgelsesforløbet tages blodprøver til bestemmelse
af S-niveau af neuroleptika og radioreceptor
assay samt en standardiseret registrering af patienternes
sindstilstand med Bech-Rafaelsens maniskala
og bedømmelse af uønskede virkninger med Simpson-
Angus scale hver 2. dag.
Neurobiologi:
1) Cerebrale virkninger med multiple episoder og alkoholforgiftning
og -abstinens:
(Lars Clemmesen, Ralf Hemmingsen, TG. Bolwig).
Dyreeksperimentelle modeller for alkoholintoksikation
og -abstinens har eksisteret igennem adskillige
år, men har næsten udelukkende været benyttet til
studier af enkelt-episoder af intoksikation og abstinens.
Hvis man vil nærme den dyreeksperimentele
model til den kliniske situation, er det nødvendigt at
etablere en model der tillader gennemførelse af talrige
forgiftning- og abstinensepisoder hos forsøgsdyrene.
Gennem de seneste 3 år har vi udviklet en sådan
teknik, der bygger på princippet med indgift af alkohol
i ventriklen. Der arbejdes med en cyklus bestående
af 2-døgnsintoksikation efterfulgt af 5 døgns alkoholpause,
hvorunder dyrene frembyder en karakteristisk
og reproducerbar abstinensreaktion. Denne
teknik tillader multiple intoksikations og abstinensfaser.
Vore foreløbige undersøgelser tyder på, at der sker
en accenturering af abstinensreaktionen ved multiple
episoder. De parametre der undersøges er udover
en kvantitativ adfærdsbeskrivelse (TV-optagelser)
undersøgelser over hjernens regionale glucosemetabolisme
med henblik på at klarlægge metaboliske
ændringer, såvel globalt som regionalt i hjernen.
Yderliere foretages der neutropoatologiske undersøgelser
af dyrenes hjerner under de samme omstændigheder
med henblik på at påvise eventuelle strukturelle
forandringer med særlig henblik på de små
inhibitoriske neuroner. Der foretages yderligere elek462
Universitetets årbog 1983
trofysiologiske undersøgelser (EEG) over lokalisation
og omfang af forandringer i samme situationer
som ovenfor anført. Der vil blive gennemført undersøgelser
af såvel overfladeaktivitet som fra dybere
lokaliserede strukturer, idet der vil blive anvendt stereotaktiske
indgreb. Slutteligt foretages der undersøgelser
af specifikke hjerneproteiner i de samme situationer
som foran nævnt. Den etablerede dyremodel
tilsigter således at nærme de dyreeksperimentelle
omstændigheder til den kliniske situation for dermed
at søge at kaste lys over de funktions- og strukturforstyrrelser
der finder sted ved massiv alkoholindtagelse.
De omtalte undersøgelser foregår i et samarbejde
med brain research laboratory Lunds Universitet og
neuropatologisk institut, Københavns Universitet.
2) El-stimulation og neuropeptider:
(R. Hemmingsen, D.I. Barry, T.G. Bolwig).
Tidligere undersøgelser udført i laboratoriet har vist
at de hjernespecifikke proteiner synaptin og D2 findes
øget før en serie el-stimulationer som er rimeligt
sammenlignelige med el-behandling i klinikken. De
omtalte proteiner er knyttet til synapserne (nervekontaktpunkterne)
og de fremkaldte forandringer
som pegede på en stimulatorisk effekt på centralnervesystemet
søges nu yderligere belyst gennem studiet
af neuropeptidet VIP (vaso-aktivt intestinalt
polypeptid).
Undersøgelserne af dette polypeptid vil blive foretaget
regionalt og målingerne af koncentrationerne i
såvel væv som spinalvæske fra dyrene foretages under
ledelse af Jan Fahrenkrug, Hillerød.
3) Regional hjerne gennemblødning hos patienter i el-stimulationsbehandling:
(R. Rosenberg, Sissel Vorstrup, T.G. Bolwig).
Et samarbejde med Rigshospitalets neuromedicinske
afdeling, hvor man udfører undersøgelser af hjernens
regionale gennemblødning (rCBF) ved hjælp af
en enkelt foton emissionsteknik efter inhalation af
133 xenon.
Patienterne undersøges før og efter remission af
deres depressive tilstand som behandles med el-stimulation.
Da der eksisterer en sammenhæng imellem
fordelingen af hjernens regionale gennemblødning
og dens metabolisme og funktion, vil en ændring
i gennemblødningsfordelingen i forbindelse
med el-stimulation kunne belyse eventuelle funktionsændringer
i forbindelse med el-stimulationsbehandling.
4) Delirium tremens og regional hjernegennemblødning:
(R. Hemmingsen, Sissel Vorstrup, T.G Bolwig).
Med samme teknik som ovenfor beskrevet undersøges
patienter med delirium tremens vurderet efter en
kvantitativ vurderingsskala. Patienterne undersøges
atter efter endt behandling med fenobarbital.
De første resultater peger på, at der hos patienter
med hallucinationer synes at være en øget hjernegennemblødning
i dybere strukturer svarene til de
områder, hvor man formoder at visse abnorme oplevelsers
biologi udspiller sig.
5) Blod-hjerne barriererens regionale permeabilitet og hjernens
regionale gennemblødning og glucosemetabolisme ved
eksperimentel allergisk encefalopati.
(Marianne Juhler, Olaf B. Paulson).
Eksperimentel allergisk encefalopati (EAE) har været
anvendt som dyr-eksperimentel analog til dissemineret
sclerose hos patienter. Der påtænkes en
samlet analyse af regionale blod-hjerne barriere permeabilitet,
hjernegennemblødning og metabolisme
ved hjælp af autoradiografiske metoder. Autoradiografi
indebærer indgift af radioaktive stoffer med forskellige
egenskaber, og ved hjælp af disses fordeling i
hjernen kan forstyrrelser i fysiologiske forhold i selv
meget små hjernedele vurderes. Studierne tænkes
primært gennemført på en rottemodel. Disse studier
vil danne et eksperimentelfysiologisk grundlag for
senere kliniske studier med avanceret billeddiagnostisk
teknik.
Sexologi:
Kønsidentitets problemer, især transsexualitet:
Det transseksuelle syndrom. Afgrænsning og behandling:
(Thorkil Sørensen).
Vurdering og behandling af transsexuelle er i Østdanmark
foregået ved Rigshospitalets psykiatriske
afdeling. Siden 1951 er et stort patientmateriale blevet
samlet der, og det er undersøgt meget omfattende
og på en standardiseret måde. Dette materiale er
retrospektivt blevet vurderet nærmere ved hjælp af
psykodynamiske teorier om kønsidentitetsforstyrrelser.
Via en efterundersøgelse af opererede transsexuelle
er der opstillet snævrere kriterier for operation af
fremtidige ansøgere, og det har været muligt at aftegne
en klinisk gruppe af kønsskifteansøgere, hvor
prognosen efter operation er optimal.
Sexuelle afvigelser:
Sadomasochistisk organisation:
(Thorkil Sørensen og Preben Hertoft).
Undersøgelsernes mål er en teoretisk og klinisk afgrænsning
af perversionsbegrebet. Via beskrivelse af
et patientmateriale med sexuelle afvigelser defineres
Det lægevidenskabelige Fakultet 463
den forskelligartede personlighedsorganisation ved
neurotiske, psykotiske og perverse tilstande. Via et
retsmedicinsk materiale belyses specielt de komplicerede
forhold ved sadomasochistiske tilstande.
Behandling af psykogene sexuelle dysfunktioner:
Nogle udvalgte faktorers betydning for sexologisk rådgivning
og terapi:
(Gerd Winther, Søren Buus Jensen og Preben Hertoft).
Sexologisk forskningsafsnit ser i samarbejde med
psykiatrisk poliklinik et stort antal patienter, henvist
for sexuelle problemer. Materialet omfatter dels sexuelle
dysfunktioner, dels sexuelle afvigelser og dels
en række andre patientgrupper, se bl.a. pkt. 5.
Det er vigtigt, at det sexologiske patientmateriale
til stadighed analyseres med henblik på vurdering af
patientkategorier, diagnoser, behandling og behandlingsresultater.
Ovennævnte projekt omfatter knap 600 personer,
der i årene 1974-79 blev henvist hertil med klager
over psykogene sexuelle dysfunktioner. En retrospektiv
undersøgelse omfatter de knap 400 personer,
der mødte op til første samtale i afdelingen. Heraf
kom godt 200 i egentlig samlivsterapi, gennemsnitligt
13 konsultationer, mens de øvrige efter 1-3 konsultationer
kunne afsluttes eller viderevisiteres til andre
instanser.
Tre fjerdedele af de personer, der kom i egentlig
samlivsterapi, fik løst eller væsentligt bedret det sexuelle
problem, de henvistes for, ligesom en række
andre sociale problemer og samlivsproblemer bedredes.
Undersøgelsen er den første af en række undersøgelser
og vil blive offentliggjort i Ugeskrift for Læger
primo 1984. Disse undersøgelser vil danne udgangspunkt
for fremtidige prospektive opgørelser af patienter
med psykogene sexuelle dysfunktioner.
Diagnostiske metoder i sexologien:
Multiaksial diagnostik af seksuelle dysfunktioner. En ny
model:
(Søren Buus Jensen og Preben Hertoft).
Med udgangspunkt i amerikanske erfaringer er der
opstillet en ny model for sexologiske problemstillinger.
Systemet er baseret på brug af nedenfor nævnte
spørgeskemaer og synes at kunne nuancere og præcisere
den kliniske beskrivelse - som et supplement til
det kliniske interview - af seksuelle problemer.
Erektiv dysfunktion belyst ved multiaksial diagnostik:
(Søren Buus Jensen og Preben Hertoft).
Ovenstående model er anvendt til belysning af en
gruppe konsekutivt henviste erektivt dysfungerende
mænd og deres partnere. Det bekræftes, at erektiv
dysfunktions-diagnosen rummer en række forskelligartede
kliniske billeder - et forhold, der yderligere
nuanceres ved partnerens svar.
Sexologiske data belyst ved brug af standard-spørgeskemaer:
(Søren Buus Jensen, Birgit Meidahl og Kerstin
Sjogren).
I samarbjde med medarbejder fra Umeå Universitet
har man belyst anvendeligheden af danske sexologiske
spørgeskemaer som supplement til det kliniske
interview. Undersøgelsen har dannet grundlag for
videregående arbejde med nye, forbedrede diagnostiske
skemaer og vil være med i baggrundsmaterialet
for opbygning af et nyt sexologisk journalsystem.
117 personer konsekutivt henvist til en sexologisk klinik:
(Søren Buus Jensen, Kerstin Sjogren og Birgit Meidahl).
Konsekutivt henviste patienter til sexologisk klinik
er beskrevet i forhold til en referencegruppe. Der er
anvendt de ovenfor nævnte spørgeskemaer, klinisk
interview samt valuering af metoden.
Erektiv dysfunktion. En evaluering af et screeningsprogram
for undersøgelser med sårligt henblik på urodynamiske og
hormonale faktorers betydning:
(Søren Buus Jensen, Hans Colstrup, Gorm Wagner,
Jørgen Nystrup og Preben Hertoft).
50 konsekutivt henviste erektivt dysfungerende
mænd gennemgik et større screeningsprogram med
henblik på evaluering af mulige organiske faktorers
betydning for ætiologien. Undersøgelsen blev foretaget
i samarbejde med Urodynamisk Laboratorium,
Rigshospitalet og Medicinsk-fysiologisk Institut B,
Københavns Universitet. Undersøgelsen viste, at
der sjældent var organisk betydende faktorer involveret
- og at den væsentligste diagnostiske indsats
syntes at være en god sexologisk anamnese - og samtale
med partneren.
Kronisk sygdomsrolle og sexuel dysfunktion:
Diabetes mellitus og seksuel dysfunktion. En genundersøgelse
efter 6 år:
(Søren Buus Jensen).
6 år efter et tidligere guldmedaljeprojekt er en gruppe
insulinbehandlede diabetikere interviewet med
henblik på forekomsten af sexuel dysfunktion. Undersøgelsen
er desuden suppleret med kvantitative
data vedr. diabetes, socialpsykiatriske forhold og
sexologiske forhold. Yderligere har man denne gang
464 Universitetets årbog 1983
interviewet en række partnere/par og sat særlig fokus
på somatopsykiske reaktioner på sygdom og disses
betydning for behandlingskontakt og forløb, herunder
sygdomsaccept-begrebet. Undersøgelsen er foregået
i samarbejde med Hvidovre Hospital. Herunder
har man videreudviklet målinger for autonom
neuropati (beat-to-beat variation) i samarbejde med
Jesper Mehlsen, Klinisk-fysiologisk afd., Frederiksberg
Hospital.
Seksuelle konsekvenser og samlivsproblemer hos patienter med
kronisk nyresygdom:
(Pierre Bouchelouche, P. Bartram og Søren Buus
Jensen).
I samarbejde med medicinsk afd. P, Rigshospitalet
har man undersøgt disse forhold gennem interviews
og spørgeskema-svar.
Seksuel dysfunktion hos mænd med alkoholisk levercirrhose:
(Søren Buus Jensen og Chr. Glud).
I samarbejde med CSL-gruppen (Copenhagen Study
Group of Liver Disease har man belyst forekomsen
af sexuel dysfunktion blandt cirrhosepatienter og
deres partnere ved inerview og spørgeskema.
Seksuel dysfunktion og samlivsproblemer efter vulvectomi:
(Inge Moth, Benny Andreasson, Søren Buus Jensen
ogjohs. Bock).
I samarbejde med gynækologisk afd. Y har man belyst
forholdene hos vulvectomerede kvinder = 60 år
med henblik på bedre rådgivning og prospektivt anlagt
ny rådgivningsprocedure.
Seksuel dysfunktion hos samlevende alkoholister:
(Søren Buus Jensen).
I forlængelse af tidligere arbejder og ovenstående
har man sammenlignet svar fra en gruppe samlevende
alkoholister og en kontrolgruppe med heblik på
sexuel dysfunktion.
Seksuel dysfunktion og medicin:
(Søren Buus Jensen).
Igangværende undersøgelse over medicaminas indflydelse
på sexualfunktionen.
Somatopsykiske og seksuelle reaktioner ved insulinbehandlet
diabetes melhtus:
(Søren Buus Jensen).
I samarbejde med patientforeningen »STIK« har
man belyst forholdene hos en gruppe yngre diabetespatienter
som et integreret aspekt af undervisning,
pilotforsøg og ovenstående efterundersøgelsesprojekt.
Evaluering af sexologisk undervisning:
Der ydes en omfattende undrvisningsfunktion fra
sexologisk forskningsafsnit, dels i form af individuel
supervison og gruppesupervision af samlivsterapeuter,
dels i form af såvel præ- som postgraduat undervisning.
Der er tidligere fra forskningsafsnittet udgået
en række arbejder herom og der indsamles fortsat
meteriale m.h.p. yderligere publicering.
Klinisk sexologi i almen praksis m.m.:
Klinisk sexologi i almen praksis:
(Søren Buus Jensen).
I samarbejde med 36 almen praksis har man belyst
hyppigheden af sexologiske konsultationer i almen
praksis, herunder kortlagt hvorledes denne hyppighed
er afhængig af faktorer hos lægen, praksiskarakteristika
og desuden hvilke symptombilleder der var
almindeligst, sammen holdt med forholdene i en sexologisk
klinik.
I et særskilt arbejde er det belyst i detaljer, hvilke
typiske sexuelle klager almen praktikeren møder —
og der er skitseret model for en behandlingsmodel
med almen-praktikeren i centrum for den primære
sexologiske rådgivning.
6 aspekter af seksualitet:
(Elsa Almås og Søren Buus Jensen).
I samarbejde med norsk psykolog er der udviklet ny
teoretisk model for systembeskrivelse af sexuel udvikling
med udgangspunkt i teoretisk og kliniske forhold
med henblik på at se sexuel dysfunktion i sammenhæng
med den almene personlighedsudvikling
og struktur.
Sexologisk historie:
Det er måske en galskab, om sexualreformbevtegelsen i Danmark:
(Gyldendal 1983, 170 sider. Preben Hertoft).
Sexologisk historie er et meget forsømt område. Der
har imidlertid i de senere år været en stigende interesse
for dete område og er publiceret en række undersøgelser
herom. Fra forskningsafsnittet er i 1983
publiceret ovenstående større undersøgelse om sexualreformbevægelsen
i Danmark. Derudover er publiceret
en række artikler om den sexologiske pioner,
J.H. Leunbach, b.a. i Ugeskrift for Læger nr.
48/1983.
Forskningsafsnittet har kontakt med flere internaDet
lægevidenskabelige Fakultet 465
tionale historikere, der beskæftiger sig med sexologisk
historie, og har arrangeret seminarer med disse.
En udstilling af prænazistisk, tysk sexologi er under
forberedelse og vil blive afholdt primo 1984. Andre
sexologiske emner vil blive taget op i den udstrækning,
det bliver muligt, tidsmæssigt og økonomisk.
Psykiatrisk afdeling 0:
Publikationer:
Almås, E., Jensen, S.B.: 6 aspekter av seksualitet.
Nordisk Sexologi vol. 1, nr. 2, s. 104—17, Munksgaard
Forlag, København 1983.
Barry, D., Svendsen, U., Vorstrup, S., Jarden, J.,
Braendstrup, Q., Graham, D., Strandgaard, S.;
The efiect of chronic hypertension and antihypertensive
drugs on the cerebral circulation. Acta
Med. Scandinavica Supplementum 678, s. 37-42,
1983.
- , Vorstrup, S., Jarden, J., Graham, D., Svendsen,
U., Braendstrup, O., Strandgaard, S.; Chronic
antihypertensive treatment normalises autoregulation
of cerebral blood flow in hypertension. J.
Cereb. Blood Flow Metabol. 3.supplement 1, s.
656-57, 1983.
- , Strandgaard, S., Graham, D., Braendstrup, O.,
Svendsen, U., Bolwig, T.G.; Effect of diazoide-induced
hypontension on cerebral blood flow in hypertensive
rats. European Journal of Clinicial Investigation
13, s. 201-07, 1983.
Bech, P., Clemmesen, L.: The diagnosis of depression:
20 years later. Acta Pscyhiatrica Scandinavica
Supplementum 310, vol. 68, s. 9-30, Munksgaard,
Copenhagen 1983.
- , Gjerris, A., Andersen, J., Bøjholm, S., Kramp, ?.,
Bolwig, T.G., Kastrup, M., Clemmesen, L., Rafaelsen,
O.J.: The Melancholia Scale and the Newcastle
Scales.Item-combinations and Inter-observer
Reliability. Brit. J. Psychiatr. 143, s. 58-63,
1983.
Bolwig, T.G.: Treatment approaches in depression.
Acta Psychiatrica Scandinavica Supplementum
302, s. 52-58, København 1983.
- : Grænseområdet mellem soma og psyke. WORKSHOP
om psykosomatiske lidelser s. 7-18, Lundbeck
A/S, København 1983.
Gjerris, A., Bech, P., Andersen, J., Bøjholm, S.,
Kramp, P., Bolwig, T.G., Kastrup, M., Clemmesen,
L., Rafaelsen, O.J.: The Melancholia Scale,
the Newcastle Scales, and the Fight International
Classification of Disease: inter-observer reliability
and diagnostic validity. Biological Psychiatry; Recent
Studies, C.B. Burrows, s. 121-25, 1983.
- , Bech, P., Andersen, J., Bøjho Im, S., Kramp, P.,
Bolwig, T.G., Kastrup, M., Clemmensen, L., Rafaelsen,
O.J.: The Melancholia Scale, the Newcastle
Scales, and the Fight International Classification
of Disease: inter-observer realibility and
diagnostic validity. Biological Psychiatry: Recent
Studies, C.D. Burrows, s. 121-25, London 1983.
- , Bech, P., Bøjholm, S., Bolwig, T.G., Kramp, P.,
Clemmesen, L., Andersen, J., Jensen, E., Rafaelsen,
O.J.: The Hamilton Anxiety Scale. Evaluation
of Homogeneity and Inter-observer Reliability
in Patients with Depressive Disordes. Journal
of AfTective Disorders 5, s. 163-70, Elsevier Science
Publishers 1983.
Hemmingsen, R., Kramp, P., Rafaelsen, O.J.: Organic
cerebral reactions in alcoholism: Psychobiological
aspects of treatment. Substance and Alcohol
Actions/Misuse 4, s. 225—34, Pergamon Press Ltd.
1983.
- , Kramp, P., Rafaelsen, O.J.: Organic cerebral reactions
in alcoholism: Psychobiological aspects of
treatment. Substance and Alcohol Actions/Misuse
Vol. 4, s. 225—3 4, Pergamon Press U.S.A. 1983.
Hertoft, P.: Jonathan Høegh Von Leunbach
(1884—1955). Nordisk Sexologi. I, s. 5—20,
Munksgaard, København 1983.
- : To be unreserved. Danish Medical Bulletin, vol.
30, suppl. no. 2, s. 2-4, Trondhjemsgade 9, 2100
København 0. 1983.
- : Rør ved mig. Mænd om mænd — medaljens anden
side. Kvindestudier 7, Nynne Koch, red, s.
119-30, København 1983.
- : Orgasmus und Nåher. Hingabe - iiber den Orgasmus
des Mannes, Tor Nørretranders, s. 69-82,
Reinbek bei Hamburg 1983.
- : Sexual life in childhood. Adolescent sexuality.
Knowledge, Attitude, Behaviour, The Danish Family
Planning Association, s. 19—27, København
1983.
- : Sexuelle afvigelser. Medicinsk Årbog, Lektor,
dr.med. Rene Vejlsgaard, red., s. 181-91, København
1983.
- : Den kætterske og forkætrede Leunbach. Ugeskrift
for Læger 48, s. 3765-74, DADL. København
1983.
- : Det er måske en galskab. Om sexualreformbevægelsen
i Danmark. København 1983, 170 s.
Husum, B., Vester—Andersen, T., Buchmann, G. ,
Bolwig, T.: Electroconvulsive Therapy and Intracranial
aneurysm. Anaesthesia vol. 38, s.
1205—07, England 1983.
Jensen, S.B.: Fra patient til handicappet. Nogle
forskersynspunkter. Handicapforskning i Danmark.
Rapport fra et symposium om "Fra patient
til handicappet., Marianne Melchior, (red.), s.
10-26, København 1983.
- : Sexologiske symptombilleder i almen praksis. En
opgørelse af 194 sexologiske konsultationer i 36
almen praksis. Nordisk SExologi vol.l, nr. I, s.
466 Universitetets årbog 1983
21-34, Munksgaard Forlag, København 1983.
- : Seksuel dysfunktion og den kroniske sygdomsrolle.
Månedskrift for Praktisk Lægegerning vol. 61,
nr. 10, s. 633-41, København 1983.
- ; SEksuel dysfunktion som medikamentel bivirkning.
Månedskrift for Praktisk Lægergerning vol.
61, nr. 10, s. 643-48, København 1983.
- , Colstrup, H., Wagner, G., Nystrup, J., Hertoft,
P.: Erektiv dysfunktion,En evaluering af et screeningsprogram
for undersøgelser med særlig henblik
på urodynamiske og hormonelle faktorers betydning.
Ugeskrift for læger. vol. 145, s. 158-62,
København 1983.
- : Somatopsykiske reaktioners betydning for seksualitet
og samliv hos insulinbehandlede diabetikere.
Ugeskrift for Læger vol. 145, s. 1327-31, København
1983.
Jepsen, P.W., Jensen, E., Plenge, P., Rafaelsen, O.J.:
Peptic ulcer complaints in lithium-treated and
non-lithium-treated manic—depressive patients.
Acta Psychiatr Scand 67, s. 358—60, 1983.
Larsen, J.K., Lund, Y., Wilki, L., Bech, P., Rafaelsen,
O.J.: Non-medical aspects of out-patient
treatment of manic-melancholic patients. Nord
Psykiatr. Tidsskr. s. 315-20, 1983.
Moth, L, Andreasson, B., Jensen, S.B., Bock, J.E.:
Sexual function and somatopsychic reachtions after
vulvectomy. A preliminary report. Danish Medical
Bulletin vol. 30,suppl. no. 2, s. 27-30, København
1983.
Nystrup, J., Rafaelsen, O.J.: Undergraduate Medicial
Students in Denmark. Brit. J. Psychiatry 142,
s. 340-44, 1983.
Rafaelsen, O.J., Andersen, J., Bech, P., Clemmensen,
L., Gjerris, A., Kastrup, M., Kramp, P.:
Multi-Axial Classification of Depression: MULTI-
CLAD 2 Case Record System. Acta Psychiatrica
Scandinavica Suppl. 310, Vol. 68, s. 85—102,
Munksgaard Copenhagen 1983.
- : Report of International Activities. Current Research
in Denmark. Psychopharmacology Bulletin
19, no. 2, s. 247-53, 1983.
- , Andersen, J., Bech, P., Clemmesen, L., Gjerris,
A., Kastrup, M., Kramp, P.; Multi-Axial Classification
of depression: MULTI—GLAD 2 Case Record
System. Acta Psychiatrica Scandinavica
Supplementum 310, vol. 68, s. 85-102, Munksgaard,
Copenhagen 1983.
Thcilgaard, A., Schiavi, R., Owen, D., White, D.:
Sex chromosome anomalies, hormones and aggression
abstract. Pschyhosomatic Medicine Vol.
45, no. 1, s. 86, USA 1983.
Ole J. Rafaelsen
Thoraxkirurgisk afdeling:
Publikationer:
Olesen, K.H., Damgaard-Andersen, J., Rygg, I.H.:
Haemolysis and hyposideraemia in patients with
lillehei-kaster prosthetic heart valved: A longterm
follow-up. Life Support Systems I, s.
247-54, Sheffield 1983.
Øjenafdeling E:
Publikationer:
Eisgart, F., Gregersen, E., Prause, J.U.: Korttids
corneabank a.m. Mc Carey-Kaufman. Ugeskrift
for Læger vol. 145, s. 1224-28, København 1983.
Fledelius, H.C., Krogsaa, B., Lund-Andersen, FL:
Comparison of axial oculmetry by ultrasound and
by slit-lamp photometry, a new measuring method.
Ophthalmic Ultrasonography, Eds: Hillmann
JS & LE May MM, s. 303-09, The Hauge
Boston 1983.
Krogsaa, B., Larsen, J., Lund-Andersen, H.: Transient
transport across the blood-retinal barrier.
Bulletin of Mathematical Biology. vol. 45, no. 5, s.
749-58, Great Britain 1983.
- , Lund-Andersen, H., Parving, H.: The blood-retinal
barrier permeability in essential hypertension.
Acta Ophthalmologica vol. 61, s. 541-44,
Stockholm 1983.
Lund—Andersen, H., Krogsaa, B., Larsen, J.: Computerized
calculation of the blook-retinal barrier
permeabulty and vitreous body diffusion coefficient
for fluorescein in man. ACTA: XXIV international
congress of Opthalmology, San Francosco
1982., Ed. Paul Hen kind, s. 458-62, Philadelphia,
London 1983.
Øre-næse-halsa[delingen:
Publikationer:
Mygind, N., Pedersen, M., Nielsen, M.H.: Primary
and secundary ciliary dyskinesia. Acta Otolaryngology
volumen 95, s. 688-94, Stockholm 1983.
- , Pedersen, M., Toremalm, N.: Lazy cilia make the
otologist busy. Clinical Otolaryngology volumen
8, s. 148-50, Oxford 1983.
- , Weeke, B.: Allergic and nonallergic rhinitis. Allergy:
principles and practive, 2nd ed., Middleton
E, Reed Ce, Ellis Ef, s. 1101-17, Saint Louis
1983.
- , Borum, P.: Nasal provocation tests. Proceeding
from the XI International Congress of Allergoloy
and clinical immunology., Kerr JW. Ganderton
MA„ s. 207-12, London 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 467
- , Grønborg, H., Winther, B.: EfTects of oral norephedrine
on common cold symtons. Rhinology Volumen
21, s. 3-12, Utrecht 1983.
- , Kirkegaard, J., Secher, C.: Inhibition of histamine-
induced nasal symptoms by the Hl antihistamine
chlorpheniramine maleate: Demonstration
of topical effect. British Journal of Dise ases of the
Chest. volumen 77, s. 113-22, London 1983.
- , Meistrup-Larsen, K., Thomsen, J.: Pencillinbehandling
af akut mellemørebetændelse hos børn.
Hvor længe skal der behandles. Ugeskrift for Læger
Volumen 145, s. 1201-04, København 1983.
- , Sørensen, H., Tos, M.: Behandling af acut mellemørebetændelse
i almen praksis. Ugeskrift for
læger volumen 145, s. 1238-39, København 1983.
- , Meistrup-Larsen, K., Sørensen, H.: Two versus
seven days penicillin treatment for acute otitis media.
Acta Otolaryngologica volumen 96, s.
99-104, Stockholm 1983.
- , Mogensen, C., Pedersen, M.: Quantitative estimation
of goblet cell density of the nose in patients
with Kartagener's syndrom ( primary cilliary dyskinesia).
European Journal of Respiratory Diseases.
volumen 64, supplementum 128, s. 464—65,
Munksgaard, København 1983.
- , Winther, B., Brofeldt, S.: Lack of effect of nasal
discharge from a vasoconstrictor spray in common
cold. European Journal of Respiratory Diseases.
volumen 64, suppl ementum 128, s. 447—48,
Munskgaard, København 1983.
- , Grønborg, H., Borum, P.; Nasal methacholine
and histamine reactivity during a common cold.
European Journal of Respiratory Diseases volumen
64, suppl. 128, s. 406-08, Munksgaard, København
1983.
- , Wihl, J., Brofeldt, S.; Blind study of basophillic
cells in nasal smears from patients with grass pollen
Bay fever. Europian Journal of Respiratory
Diseases. volumen 64, suppl. 128, s. 383-86,
Munksgaard, København 1983.
- , Groth, S., Dirksen, H.: The absence of systemic
side-effects from high dosis of ipratropium in the
nose. European Journal of Respiratory Diseases
volumen 64. suppl. 128, s. 490-93, Munksgaard,
København 1983.
- , Brofeldt, S., Secher, C.: Biophysical characteristics
of nasal secretions. European Journal of Respiratory
Diseases volumen 64, suppl. 128, s.
436-40, Munskgaard, København 1983.
- , Pedersen, M.: Nose—sinus-and ear-symtoms in
27 patients with primary ciliary dyskinesia. European
Journal of Respirato ry Diseases. volumen
64, suppl. 127, s. 96-101, Munksgaard, København
1983.
- , Nielsen, M.H., Pedersen, M.: Quantitative electron
microscopy of cilia from patients with primary
ciliary dyskinesia and normal subjects. European
Journal of Respiratory Diseases volumen
64, suppl. 127, s. 19-30, Munksgaard, København
1983.
- , Pedersen, M., Sakakura, Y.: Nasal mucociliary
transport, number of ciliated cells, and beating
pattern in naturally acquired colds. European
Journal of Respiratory Diseases. volumen 64.
suppl, 128, s. 355—65, Munksgaard, København
1983.
- , Winther, B., Brofeldt, S.: Pathology of naturally
occuring colds. European Jorunal of Respiratory
Diseases volumen 64, suppl. 128, s. 345—47,
Munksgaard, København 1983.
- , Borum, P.: EfTects of a cholino-ceptor antagonist
in the nose. European Journal of Respiratory Diseases.
volumen 64, suppl. 128, s. 167—74, Munksgaard,
København 1983.
- , Kirkegaard, J., Secher, C.: Role of histamine and
antihistamine in the nose. Europ ean Journal of
Respiratory Diseases. volumen 64, suppl. 128, s.
16-20, Munksgaard, København 1983.
- , Dirksen, H., Groth, S.: Bronchodilating effect of
fenoterol as a nasal spray. European Journal of
Respiratory Diseases. volumen 64, suppl. 128, s.
116-19, Munksgaard, København 1983.
- , Borum, P., Grønborg, H.; Nasal reactivity in rhinitis.
European Journal of Respiratory Diseases.
volumen 64, suppl. 128, s. 65—71, Munksgaard,
København 1983.
- , Larsen, E.; Anti-allergic efTect of the beta-adrenergic
agent fenoterol in the nose. European Journal
of Respiratory Diseases. volumen 64, suppl,
128, s. 44—49, Munksgaard, København 1983.
- , Rasmussen, F.V., Mølgaard, F.: Cellular and neurogenic
mechanisms in nose and bronchi. København
1983, 557 s.
- , Nielsen, M.H., Pedersen, M.: Kartagener's syndrome
and abnormal cilia. København 1983, 167
s.
- , Borum, P., Larsen, F.: Ipratropium treatment for
rhinorrhoea in patients with perennial rhinitis. An
open follow-up study of efficacy a nd safety. Clinical
Otolaryngology volumen 8, s. 267-72, Oxford
1983.
2: Klinisk sektion IV: Bispebjerg Hospital
Publikationer:
Darre, E., Vedel, P., Kassis, V.: forebyggelse af kontaktdermatitis
forårsaget af metylmetakrylat.
Ugeskrift for Læger 145, s. I, København 1983.
Hansen, T., Kassis, V., Lerche, A.: Treatment of
468 Universitetets årbog 1983
rheumatoid arthritis with prostaglandin E| precursor
— Linolic acid and gamma linolenic acid.
Scan. J. Rheumatol. 12, s. 3, Stockholm 1983.
Kassis, V., Klem-Thomsen, H., Søndergaard, J.:
Nodulær subkutan fedtnekrose som klinisk manifestation
af pancreassygdom. Ugeskrift for Læger
145, s. 2, Lægeforeningens Forlag, København
1983.
- : The prostaglandinsystem in human skin. København
1983, 79 s.
- , Søndergaar d, J.: Progstaglandin E, in normal
human skin, methodoiogical evaluation, topographical
distribution and data related to sex and
age. s. 5, Berlin 1983.
Søndergaard, J., Kassis, V.: Inflammatory Mediators.
Methods in skin Research, Skarrow D. and
Skarrow C., s. 26, Edinborough 1983.
Vedel, ?., Kassis, V., Bjerg—Nielsen, A.; Kontaktdermatitis
fra metylmetakrylat-monomer hos operationspersonale.
Ugeskrift for Læger 145/23, s. 2,
Lægeforeningens Forlag, København 1983.
3: Klinisk sektion IV: Børnehospitalet på Fuglebakken
Publikationer:
Christiansen, S., Ørskov, H., Binder, C., Kastrup,
K.W.: Imitation of normal plasma growth hormone
profile by subcu taneous administration of human
growth hormone to growth hormone deficient
chrildren. Acta Endocrinologica vol. 102, s.
6-10, Sverige 1983.
Gondos, B., Berthelsen, J.G., Skakkcbæk, N.E.: Intratubular
Germ Cell Neoplasia (Carcinoma In
Situ): A Preinvasive Lesion of the Testis. Annals
of Clinical and Laboratory Science vol. 13, no. 3, s.
185-92, 1983.
Hansen, M.S., Ibsen, K.K.: Thrombosis and Haemostasis.
Journal of the International Society on
Thrombosis and Haemostasis 50, s. 49, 1983.
Hesse, J., Ibsen, K.K., Krabbe, S., Uldall, P.: Prevalence
of Antibodies to Epstein—Barr Virus
(EBV) in Childhood and Adolescence in Denmark.
Scand J. Infect Dis 15, s. 335-38, Stockholm
1983.
Ibsen, K.K., Rotne, H., Hougaard, P.: Tracking of
Blood Pressures in Diabetic Children. Acta Pædiatr
Scand 72, s. 495—98, Stockholm 1983.
- , Rotne, H., Hougaard, P.: Blood Pressure in
Children with Diabetes Mellitus. Acta Pædiatr
Scand 72, s. 191-96, Stockholm 1983.
Kastrup, K.W., Christiansen, SJ., Anders en J.K.,
Ørskov, H.: Increased growth rate following
transfer to daily sc administration from three
weekly im injections of hGH in growth hormone
deficient chrildren. Acta Endocrinologica vol. 104,
s. 148-52, Sverige 1983.
Lykkesfeldt, G., Høyer, H., Lykkesfeldt, A.E., Skakkebæk,
N.E.: Steroid sulphatase deficiency associated
with testes cancer. The Lancet II, s. 1456,
London 1983.
Muller, J.R., Skakkebæk, N.E.: Quantification of
germ cells and seminiferous tubules by stereological
examination of testicles from 50 boys who suffered
from sudden death. International Journal of
Andrology 6, s. 143-56, København 1983.
Merrick, J.: Børnemishandling. En efterundersøgelse.
Børnemishandling i Norden, Joaw Merrick 1.
Nordiske Seminar om børnemishandliong, s. 105,
København 1983.
— , Sørensen, L.: Arbejdsgruppe vedr. truede børn i
Københavns Kommune. Børnemishandling i
Norden. 1. Nordiske Seminar om børnemishandling,
Joav Merrick, s. 65, Københvn 1983.
- , Pedersen-Bjergaard, L.: Børn af stofmisbrugende
forældre. Børnemishandling i Norden, Joav Merrick
1. Nordiske Seminar om Børnemishandling,
s. 94, København 1983.
— : Børn af psykisk syge forældre. Børnemishandling
i Norden, Joav Merrick 1. nordiske seminar om
børnemishandling, s. 45, København 1983.
Michaeisen, K.F., Taudorf, K.: Kulilteforgiftning
hos børn. En årsag til anfaldsfænomener. Ugeskrift
for læger nr. 145, s. 3600—02, København
1983.
- , Taudrof, K.: Danger of Gas Water Heaters. Lancet
(korrespondance) vol 2, s. 229, England 1983.
Nielsen, C.T., Olesen, J.L., Olsen, P.G., Barteis,
P.D.: Forgiftning med ætylenglykol. Ugeskrift for
Læger Vol. 145, nr. 26, s. 2026-28, København
1983,
Pedersen-Bjergaard, L., Merrick, J.: Forebyggelse
af omsorgssvigt-Arbejdet omkring truede gravide
og deres børn. Børnemishandling i Norden, Joav
Merrick 1. Nordiske Seminar om Børnemishandling,
s. 66, København 1983.
Taudorf, K., Michaelsen, K.F.: Kulilteforgiftningsfaren
ved bygasvandsvarmere. En undersøgelse af
124 anlæg og deres brugere. Ugeskrift for læger nr.
145, s. 3593-98, København 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 469
4: Klinisk sektion IV: Københavns kommunes
hospital i Hvidovre
Afdelingen for medicinsk reumatologi/immunologi:
Publikationer:
Hansen, T.M., Pedersen, C., Pedersen, P.A., Halberg,
P., Frølund, F., Lorenzen, I.: Reumatiske
sygdomme i almen praksis, I. Forekomst af syv
inflammatoriske reumatiske sygdomme i almen
praksis og på sygehuse. Ugeskrift for Læger vol.
145, nr. 15, s. 1169—74, Den Danske Almindelige
Lægeforening 1983.
- , Egsmose, C., Bush, L.: Tre nyere non-steroide
anti—inflammatoriske stoffer (bexopron, cinopal,
felden). Ugeskrift for Læger (Videnskab og Praksis).
vol. 145, nr. 1, s. 39—41, Den Danske Almindelige
Lægeforening 1983.
- , Lerche, A., Kassis, V., Lorenzen, L, Søndergaard,^:
Treatment of rheumatoid arthritis with
prostaglandin ei precursors CIS-linoleic acid and
-linolenic acid. Scand J. Rheumatology. 12, s.
85-88, Helsinki 1983.
- , Hansen, N.E., Birgens, H., Hølund, B., Lorenzen,
L: Serum ferritin and the assessment of iron
deficiency in rheumatoid arthritis. Scand. J.
Rheumatologi 12, s. 7, Stockholm 1983.
Heyn, J., Hey, H., Jans, H., Baek, L ., Ullamn, S.,
Halberg, P.: Episodic arthritis, skin manifestations
and immune complexes following intestinal
by-pass operations for morbid obesity. Scand. J.
Rheumatology vol. 12, s. 257-59, Helsinki 1983.
Ingeman-Nielsen, M., Halskov, O., Hansen, T.M.,
Halberg, P., Stage, P., Lorenzen, L: Clinical synovitis
and radiological lesions in rheumatoid arthritis
during treatment with remissioninducing
drugs. A prospective study of hånds and feet in 25
patients. Scand. J. Rheumatology vol. 12, s.
237-40, Helsinki 1983.
Jans, H., Halberg, P., Lorenzen, L; Circulating immune
complexes in rheumatoid arthritis with extra-
articular manifestations. Scand. J. Rheumatology
vol. 12, s. 215-18, 1983.
Jensen, B A./Hølund, B., Clemmensen, L: Demonstration
of Fibronectin in Normal and Injured
Aorta by an Indirect Immunoperoxidase Technique.
Histochemistry 77, s. 395-403, Springer-
Verlag 1983.
- , Chemnitz, J., Christensen, B.C., Junker, P., Lorenzen,
L; D-Penicillamine-Induced Angiopathy
in Rat s. The Effect of High Dose D—penicillamine
Treatment on Aortic Permeability toAlbumin and
on the Ultrastructure of the Vessel. Acta path.
microbiol. immunol scand. Sect. A Vol. 91, s.
403—11, København 1983.
- , Chemnitz, J., Christensen, B.C., Junker, P., Lorenzen,
I.: D-Penicillamine-Induced Angiopathy
in Rats. The Effect ofHigh Dose D-penicillamine
Treatment on Aortic Permeability toAlbumin and
on the Ultrastructure of the Vessel. Acta path.
microbiol. immunol scand. Sect. A Vol. 91, s.
403—11, København 1983.
Junker, P., Lorenzen, L: Reversibility of D-penicillamine
induced collagen alterations in rat skin and
granulation tissue. Biochemical Phramacology
vol.32, nr. 11, s. 1753—57, Pergamon Press Ltd.
1983.
— , Lorense, L: Bindevæv og bindevævssygdomme.
Patient Behandlingen år 2000, MEFA - Foreningen
af Danske Medicinfabrikker, s. 145-55,
København 1983.
Lorenzen, L: Treatment of severe rheumatoid arthritis.
Annals of Ckinical Research 15, s. 80-87,
1983.
Manthorpe, R.; G lucocorticosteroid effect on vascular
connective tissue. Acta Endocrinologica, supplementum
259 103, s. 1-40, Copenhagen 1983.
Pedersen, C., Hansen, T.M., Pedersen, P.A., Halberg,
P., Frølund, F., Lorenzen, L: Reumatiske
sygdomme i almen praksis II. Behandlingstilbud
med særligt henblik på arthritis rheumatoides.
Ugeskrift for Læger vol. 145, nr. 15, s. 1 174—77,
Den Danske Almindelige Lægeforening 1983.
Ullman, S., Halberg, P.: Lupusbånd- testen. Ugeskrift
for Læger vol. 145, nr. 44, s. 3389-92, Den
Danske Almindelige Lægeforening 1983.
Afdelingen for plastkirurgi og brandsårs behandling:
Publikationer:
Aisbjørn, B.: Langerhans Cell Depleted Allograft
Skin on Excised Burns. The Lancet vol.l for 1983
nr 8333 (letter to the ed, s. 1106, England 1983.
Lyngdorf, P., Metz, P., Ebbehøj, J.: Ubehandlet Peyronie's
sygdom. Ugeskrift for læger 145., s.
3489-91, København 1983.
Metz,, P., Frimodt—Møller, C.: Epigastrico-cavernous
anastromosis in the treatment of arteriogenic
impotence. Scand. J. Urol. Nephrol. 1 7., s.
271-75, 1983.
— : Erectile function in men with occlusive arterial
disease in the legs. Danish Medical bulletin 30, s.
185—89, København 1983.
— , Ebbehøj, J., Uhrenholdt, A., Wagner, G.: Peyronie's
disease and erectile failure. J. Urol. 1983, s.
1103-104, 1983.
Micheels, J., Sørensen, B.: Water and sodium balance;
the eflect of the air-fluidized bed on burned
patients. "Burns" 9, s. 305-11, England 1983.
— , Aisbjørn, B., Sørensen, B.: Laser Doppler Flowmetry.
A new non-invasive measurement of microcirculation
in intensive cate? Proceeding from
31 Årbog 1983
470 Universitetets årbog 1983
the Third International Symposium on Intensive
Care and Emergenc y Medicine, s. 64—67, Bruxelles
1983.
- , Sørensen, B.: The physiology of a healthy normal
person in the air-fluidized bed. "Burns" vol.9, s.
168-68, England 1983.
Steen, J.: GAstrin and Gastrointestinal Dyspepsia in
Pregnancy. Acta Obstet.Gynecol.Scand. 62., s.
155-156, 1983.
Sørensen, B.: Brandskader forårsaget af have—grill
(ute-grill) kan forebygges. Nordisk Med icin 9,
6-7/1983, s. 163-64, 1983.
- : Medicinsk forskning i EF (leder). Ugeskrift for
læger 145/9, s. 681-82, Køenhavn 1983.
- , Muchardt, O.: Fugasit: A New Topical Agent.
Panminerva Medica Vol. 25. No. 3, s. 147-49,
Italien 1983.
Medicinsk afdeling:
Publikationer:
Juhl, E.: Statistisk forskningsenhed - et forskningsråds
initiativ. Ugeskrift for Læger 145, s.
267, København 1983.
- : The Accuracy of the Clinical Diagnosis in Acute
Hepatitis and Alcoholic Liver Disease. Scand J
Gastroenterol 18, s. 691-96, Oslo 1983.
- ; Ultrasonography, Computed Tomography, and
Cholescintigraphy in Suspected Obstructive
Jaundice - A Prospektive Comparative Study.
Gastroenterology 84, s. 1492-97, Baltimore 1983.
- : The Long-Term Prognosis of Non—Transfusion—
Associated Non-A, Non-B Hepatitis. A Clinical,
Epidemiologicai, and Histologicai Investigation.
Scand J Gastroenterol 18, s. 519-27, Oslo 1983.
- : Oral Testosterone Load Related to Liver Function
in Men with Alcoholic Liver Cirrhosi s.
Scand J Gastroenterol 18, s. 391-96, Oslo 1983.
—; Peritoneovenous Shunt in Treatment of Ascites in
Patients with Cirrhosis. A Preliminary Report
with Special Reference to Pathophysiology. Scand
J Gastroenterol 18, s. 529-35, Oslo 1983.
- ; The Significance of the HBe System in an Area
Highly Endemic for Hapatitis B Virus. Infection
11, s. 13-16, Munchen 1983.
- : Negative randomiserede kliniske undersøgelser
og fortolkninger af sikkerhedsintervaller. Ugeskrift
for Læger 145, s. 2443-45, København 1983.
- : Main Causes of Death in Cirrhosis. Scand J Gastroenterol
18, s. 881—88, Oslo 1983.
- : Conversion of Micronodular Cirrhosis into Macronodular
Cirrhosis. Hepatology 3, s. 928—31,
USA 1983.
- : Prognostic Factors in Cirrhosis Identified by
Cox's Regression Model. Hepatology 3, s. 889-95,
USA 1983.
Larsen, H.R.: Hepatic necropathy, related to haemodynamics.
Disputats. Liver 3, s. 265-89,
Munksgaard 1983.
Medicinsk-hcematologisk afdeling:
Publikationer:
Birgens, H.S., Hansen, N.E., Karle, H., Kristensen,
L.Ø.: Receptor binding of lactoferrin by human
monocytes. British Journal of Haematology 54, s.
383-91, Blackwell, Oxford 1983. N
- , Espersen, F., Hertz, J.B., Pedersen, F.K., Drivsholm,
A.: Antibody Response to Pneumococcal
Vaccination in Patients with Myelomatosis.
Scand J Haematol 30, s. 324—30, Munksgaard,
København 1983.
Hansen, N.E., Karle, H., Jensen, O.M.: Trends in
the Incidence of Leukemia in Denmark 1943-77:
An Epidemiologic Study of 14.000 Patients. JNCI
71, s. 697-701, Bethesda, M.D. USA 1983.
Neurokirurgisk afdeling:
Publikationer:
Thornval, G., Trolle, V., Nielsen, C.J.: Perkutan
gradueret termokoagulation af ganglion gasseri
ved trigeminusneuralgi. Ugeskrift for Læger 145
årg. nr. 18, s. 6, København 1983.
Neuromedicinsk afdeling:
Publikationer:
Andersen, E.B., Boesen, F., Hesse, B., Hansen, I.K.,
Marving, J., Christensen, N.J.: Treatment of orthostatic
hypotension with pindolol and prenalterol.
Sandoz Tidsskrift. Særnummer/maj 1983, s.
27-28, København 1983.
- , Philbert, A., Klee, J.G.: Carbamazepine monotherapy
in epileptic out-patients. Acta Neurol.
Scand. Supplementum 94, s. 29-34, København
1983.
Boesen, F., Andersen, E.B., Jensen, E.K., Ladefoged,
S.D.; Cardiac conduction disturbances during
carbamazepine therapy. Acta Neurol. Scand.
Vol. 68, s. 49-52, København 1983.
Fog, R., Pakkenberg, H.: Mitotic Activity in the
Mouse Brain after Cortical and Striatal Lesions.
Journal fur Hirnforschung Vol. 24, s. 341-43, Berlin
1983.
Jensen, J.P., Grøn, U., Pakkenberg, H.: Comparison
of three primitive reflexes in neurologicai patients
and in normal individuals. Journal of Neurology,
Neurosurgery, and Psychiatry. Vol. 46., s. 162—67,
London 1983.
Det lægevidenskabelige Fakultet 471
Pakkenberg, H., Jensen, I.: Treatment of parkinsons
desease with the ergoline derivatives (Q 32084
andCV 32085). Experimental Therapeutics of
Movement Disorders, S. Fahn, D.BN. Calne, I.
Shoulson, s. 151-57, New York 1983.
- , Fog, R.: Uridine uptake by nerve cells of the
grivet monkey and its relation to cytoplasmic nibomicleic
acid concentration. Neurachemistry International
Vol. 5, nr. 5, s. 553-57, England 1983.
Petersen, J., Andersen, E.B., Dige-Petersen, H.,
Ahlgren, P., Mortensen, E.L.; Intravenous radionuclide
angioscintigraphy and computer tomography
in cerebral arteriovenous malformations.
Acta Neurol. Scand. Supplementum 94., s. 49-56,
København 1983.
Voigt, J., Pakkenberg, H.: Brain Weight of Danish
Children. Acta Anatomica Vol. 116, s. 290-301,
Basel 1983.
Patologisk afdeling:
Publikationer:
Francis, D., Jacobsen, M.: Pulmonary Blastoma.
Current Topics in Pathology volumen 73, s.
265—94, Springer-Verlag, Berlin 1983.
Jacobsen, G.K., Jacobsen, M.: Immunohistochemical
Demonstration of Hemoglobin F (HbF) in Testicular
Germ Cell Tumors. Oncodevelopmental
Biology and Medicine 4, s. C45— 51, Elsevier, Amsterdam
1983.
Jacobsen, M.: Ferritin (Fer) in testicular germ
cell tumours. Acta path. microbiol. scand. Section
A 91, s. 177-81, Munksgaard 1983.
- , Jacobsen, M.: Alpha-fetoprotein (AFP) and chorionic
gonadotropin (HCG) in testicular germ cell
tumours.A Prospektive Immunohistochemical
Study. Acta path. microbiol. immunol. scand.
Section A 91, s. 165-76, Munksgaard 1983.
- , Jacobsen, M.: Possible liver cell differentiation in
testicular germ cell tumours. Histopathology 7, s.
537-48, Blackwell scinetific publications 1983.
Jacobsen, M., Clausen, P.P., Jacobsen, G.K.; The
influence of fixation on the antigenicity of different
plasma proteins and oncofoetal proteins in paraffin
embedded material. Immunoenzymatic Techniques,
Avrameas, S. Druet, P. MasseyefT, R.
Feldmann G., s. 17-20, Amsterdam 1983.
- , Møllgaard, K., Reynolds, M., Saunders, N.: The
choroid plexus in fetal sheep during development
with special reference to intercellular plasma proteins.
Development Brain Research 8, s. 77—88,
1983.
Jensen, B.A., Hølund, B., Clemmensen, I.: Demonstration
of Fibronectin in Normal and Injured
Aorta by an Indirect Immunoperoxidase Technique.
Histochemistry 77, s. 395-403, Springer-
Verlag 1983.
Røntgenafdelingen:
Publikationer:
Bollinger, B., Widding, A.: Isotopscintigrafi og
CT-scanning ved diagnostisering af intrakranielle
lidelser. Ugeskrift for Læger, København 1983.
Eliasen, B., Hørup, A., Jensen, A.R.: Thrombosis
Following Phlebography with Highosmolar and
low-osmolar Contrast Media. Europ J Radiol 3, s.
2, Georg Thieme Verlag, Stuttgart, New York
1983.
Hansen, E.B.: Den diagnostiske betydning af dobbeltkentureret
nyreskygge ved intravenus urografi
(Renal fascia sign). Ugeskrift for Læger s.
1536-38, København 1983.
Øjena/delingen:
Publikationer:
Jensen, K.B., Movin, M., Eisgart, F., Pugesgaard,
T.: Absorbable intracutaneous skin closure after
skin resection in entrppionoperations. Acta Ophthalmologica
61, s. 947, København 1983.
Mølgaard, L, Nielsen, P.B., Kærn, J.: A stury of
inclusion conjunctivitis in newborn and young
adults. Acta Opthalmologica 61, s. 969-84, København
1983.
Norn, M.S.: Grå stær. København 1983, 84 s.
- : External Eye, Methods of examination. København
1983, 200 s.
- : Glaucoma simplex. Månedsskrift for praktisk lægegerning.
61, s. 151-56, København 1983.
- : Episcleral lipid deposits and scleral plaques in
Japan (Kyoto). Acta Opthalmologica 61, s.
981-90, København 1983.
- : Prevalence of lipid deposits in Eskimos. Acta
Opthalmologica 61, s. 487-92, København 1983.
- : Episcleral lipid deposits. One year follow up.
Acta Opthalmologica. 61, s. 481-86, København
1983.
- , Hansen, T., Larsen, J., Lorenzen, T., Pociot, F.,
Rathcke, M., Kristensen, J., Kiehn, O.: Schirmers
tåretest. Ugeskr. f. Læg. 145, s. 2573-75, København
1983.
- : Hvad ved vi om arbejdsbetingede øjensygdomme?
Ugeskr. f. Læg. 145, s. 2160-62, København
1983.
- ; Det tørre øje. Ugeskr. f. Læg. 145, s. 2613—14,
København 1983.
- : Lipid deposits subconjunctivally and episclerally.
Acta Opthalmologica 61, s. 141-49, København
1983.
31*
472 Universitetets årbog 1983
5: Klinisk sektion IV: Kommunehospitalet
Publikationer:
Buschard, K., Ropke, C., Mehlsen, J., Madsbad, S.,
Birch, K., Rygaard, J.: A prospective study of
lymphocyte subsets in newly diagnosed type 1 (insulin-
dependent) diabetic patients. Diabetologia
25, s. 145, Vesttyskland 1983.
- , Ropke, C., Mehlsen, J., Birch, K., Madsbad, S.,
Rygaard, J.: A prospective study of lymphocyte
subsets in newly diagnosed type 1 diabetics. Diabetes
32, suppl. 1, s. 153 A, USA 1983.
- , Ropke, C., Madsbad, S., Mehlsen, J., Rygaard,
J.: T-lymphocyte subsets in patients with newly
diagnosed type 1 (insulin-dependent) diabetes
mellitus: A prospective study. Diabetologia 25, s.
247-51, Vesttyskland 1983.
- , Madsbad, S., Rygaard, J.: Plasma from insulindependent
diabetics inhibits theophylline sensitive
T-lymphocytes demonstrated in E-rosette assay.
Journal of Clinical and Laboratory Immunology
11, s. 123-28, United Kingdom 1983.
- , Hastrup, N., Rygaard, J.: Virus-induced diabetes
mellitus in mice and the thymus—dependent
immune system. Diabetologia 24, s. 42-46, Vesttyskland
1983.
- , Ropke, C., Madsbad, S., Mehlsen, J., Sørensen,
B.T., Rygaard, J.: Alterations of peripheral
T-lymphocyte subpopulations in patients with insulin-
dependent (type 1) diabetes mellitus. Journal
of Clinical and Laboratory Immunology 10, s.
127-31, United Kingdom 1983.
Kiihl, C., Buschard, K., Pedersen, L.M.: Study of
newly developed insulin—dependent diabetes mellitus
in pregnancy. Diabetes 32, suppl. 1, s. 109 A,
USA 1983.
6: Klinisk sektion V: Københavns amts sygehus
i Gentofte
Dermatologisk afdeling:
Publikationer:
van der Mark, S.: Contact Urticaria from horse saliva.
Contact Dermal, 1983.
Andersen, K.E.: Diethylthiou re contact dermatitis
from an acidic detergent. Contact dermatitis 9, s.
146, København 1983.
- , Bundgaard, H., Johansen, M.; Allergic contact
dermatitis from formaldehyde in Fucidin ointement.
Contact Dermatitis 9, s. 78-79, Copenhagen
1983.
- , Nielsen, G.D., Fregert, S.: Nickel in tap water.
Contact Dermatitis 9, s. 140-43, København
1983.
- : Is Cytox 3522 (10% methylene-bis-thiocyanate)
a human skin sensitizer? Contact Dermatitis 9, s.
186-89, København 1983.
- : Allergitestet - hvad betyder det? Archiv for Pharmaci
og Chemi 90, s. 537-44, København 1983.
- ; Predictive skin and mucosa testing methods.
Health Aspects of Chemical Safety. Interim Document
12, WHO/CEC, s. 243—75, Copenhagen
1983.
- , Kvorning, S.A.: Medical Aspects. The Deculitus
Ulcer, U.C. Parish, J A. Witkowski, J.T. Crissey,
s. 93-100, New York 1973.
- , Hjorth, N., Bundgaard, H.; Formaldehyde in a
hypoallergenic non-woven textile acrylate tape.
Contact Dermatitis 9, s. 228, København 1983.
Bachmann, E. , Clemmensen, O.J., Dyrbye, M.,
Larsen, K.: Joint involvement in psoriasis: Scintigraphic,
radiologic and clinical fmdings. Dermatologica
166, s. 250-54, Basel 1983.
Berger, B.W., Clemmensen, O.J., Ackerman, B,: Lyme
disease is a spirochetosis. American Journal of
Dermatopathology 5, s. 111-23, New York 1983.
Clemmensen, O.J., Jørgensen, J., Jøns, O., Menne,
T., Jørgensen, S.E.: Exposure to chromium from
hospital cleaning. Dermatosen in Beruf und Umwelt
31, s. 54-57, Berlin 1983.
- , Andresen, R., Andersen, E.: Plasmapheresis in
the treatment of psoriasis. A controlled clinical
study. Journal of the American Academy of Dermatology
8, s. 190-94, St. Louis, Missouri 1983.
- : Topical treatment of hidradenitis suppurativa
with clindamycin. International Journal of Dermatology
22, s. 325-28, Philadelphia 1983.
- , Hjorth, N.: Treatment of dermatitis of the head
andneck with Ketoconazole in patients withtype I
sensitivity to Pityrosporon Orbiculare. Seminous
in Dermatology 2, s. 26—2 9, New York 1983.
Halvorsen, S., Jørgensen, J., Skousig, O.B.; A-vitaminoser,
glemte sygdomme i Norden. Medicinsk
Årbog 1983, Sverre Halvorsen, Jørgen Jørgensen
& Ole Bjørn Skousig. Redaktion: Rene Vejlsgaard,
s. 111-20, København 1983.
Hjorth, N., Andersen, K.E.: Irritant allergic and
photosensitivity reactions from topical drugs. Acta
Pharmaceutica Suecica 2:1, s. 66-67, Stockholm
1983.
Jørgensen, J.: Allergologisk undersøgelse af urticariapatienter.
En udgift-udbytte-undersøgelse. Ugeskrift
for Læger 145. årg. nr. 37, s. 282^-33, København
1983.
Kieffer, M., Barnetson, R.S.: Increased gliadin antibodies
in dermatitis herpetiformis and pemphiDet
lægevidenskabelige Fakultet 473
goid. British Journal of Dermatology 108, s.
673-78, England 1983.
- , Coombs, R., Fraser, D., Frazier, P.: Naturally
developing antibodies to wheat gliadin fractions
and to other cereal antigens in rabbits, rats ang
guinea pigs on normal laboratory diets. International
Archives of Allergy and Applied Immunology
70, s. 200-04, England 1983.
Kromann, N.P., Jørgensen, J., Poulsen, A.: Scurvywhy
danish brewery workers get it, and why eskimo
sealers in Greenland do not. British Journal of
Dermatology Volume 109, supplement 24, s. 45,
Oxford 1983.
Kroon, S.; Standard photopatch testing with Musk
Ambrette. Contact Dermatitis 9, s. 1-4, København
1983.
- : Standard photopatch testing with WaxtarR; para-
amino-benzoic acid, potassium dichromate
and balsam of Peru. Contact Dermatitis 9, s. 5—9,
Munksgaard, Copenhagen 1983.
Menne, T., Hjorth, N.: Pompholyx — Dyshideotic
Eczema. Seminars in Dermatology Vol. 2, No. 1,
s. 5, New York 1983.
— : Reactions to Systemic Exposure to Contact Allergeus.
Dermatotoxicology, F.N. Marzulli, H.I.
Maibach, s. 17, New York 1983.
— : Nickel Allergy. The genetic and eidemiological
aspects. Relation between nichel allergy and hand
eczema. København 1983, 72 s.
- , Holm, N.: Hand eczena in nickel-sensitive female
twins. Contact Dermatitis s. 7, København 1983.
— , Holm, N.: Nickel allergy in a female twin population.
International J. of Dermatology s. 6, USA
1983.
Patologisk-anatomisk Institut:
Publikationer:
Cetti, R., Reuther, K., Hansen, J.H., Schiødt, T.;
Amyloid tumor of the breast. Dan. Med. Bull. 30,
s. 34—35, København 1983.
Hansen, J.H., Nielsen, N.H.: Breast Cancer and gynecological
cancer in Greenland. Nordic Council
Artic Med. Res. Rep. 36, s. 49-50, Oulu 1983.
Kromann, N.P., Nielsen, N.H., Hansen, J.H.: Skin
Cancer in Greenland. J. Cancer Reg. Clin. Oncol.
104, s. 295-305, 1983.
—, Nielsen, N.H., Hansen, J.H.: Skin Cancer in
Greenland 195 1974. J. Cancer Res. Clin. Oncol.
105, s. 76-78, 1983.
Urologisk afdeling:
Publikationer:
Metz, P., Frimodt-Møller, C., Mathiesen, F.R.:
Erectile function before and after reconstructive
arterial surgery in men with occlusive arterial leg
disease. Scand J Thor Cadiovasc Surg 17, s.
45-50, Stockholm 1983.
Øjenafdehngen:
Publikationer:
Frost-Larsen, K., Larsen, H.: Nyctometry — a new
screening method for selection of patients with
simple diabetic retinopathy who are at risk of developing
proliferative retinopathy. Results of a
3-year follow-up. Acta Ophthal 61, s. 353-61,
1983.
7: Klinisk sektion V: Københavns amts sygehus
i Glostrup
Klinisk-kemisk afdeling:
Publikationer:
Christiansen, C., Tjellesen, L.: Anticonvulsiv osteomalacia
and vitamin D metabolism. Antiepileptic
therapy: Chronic Toxicity of antiepileptic drugs.,
J. Oxley et al., s. 209-18, New York 1983.
- , Rødbro, P., Tjellesen, L.; Pathophysiology behind
anticonvulsant osteomalacia. Acta Neurol
Scand. Suppl. 94, s. 21-28, København 1983.
- , Rødbro, P., Tjellesen, L.: A model for establishing
optimal prophylaxis and treatment in postmenopausal
osteoporosis. Clinical disorders of
bone and mineral metabolism.. Frame B. & Potts
J.T., s. 349-52, Amsterdam—Oxford—Princeton
1983.
Gotfredsen, A., Als, O., Tjellesen, L., Nilas, L.,
Borg, J., C hristiansen, C.; Clinical applicability
of in vivo estimation of total body bone mineral by
dual photon absorptiometry. Measurements on
normals and osteopenic patients. J Comput. Assist.
Tomogr. Vol. 7, No. 3., s. 558-59, New York
1983.
Tjellesen, L., Christiansen, C.: Vitamin D metabolites
in normal subjects during one year. A longitudinal
study. Scand. J. clin. Lab Invest. 43, s.
85-89, Oslo 1983.
- , Christiansen, C., Hummer, L., Larsen, N.: Unchanged
biochemical indices of bone turnover
despite fluctuations in 1,25—dihydroxyvitamin D
during the menstrual cycle. Acta Endocrinologica
102, s. 476-80, København 1983.
- , Gotfredsen, A., Borg, J., Christiansen, C.: Relationship
between local and total body bone mine474
Universitetets årbog 1983
ral in epileptic patients and normal subjects. Clinical
Physiology 3, s. 359-64, Oxford 1983.
- , Nilas, L., Christiansen, C.: Does carbamazepine
cause disturbances in calcium metabolism in epileptic
patients? Acta Neurol. Scand. 68, s. 13-19,
København 1983.
- , Nilas, L., Christiansen, C.: Does carbamazepine
cause disturbances in calcium metabolism in epileptic
patients? Acta Neurol Scand. 68, s. 13-19,
København 1983.
- , Gotfredsen, A., Christiansen, C.: Elfect of vitamin
d2 and D3 on bone-mineral content in earbamazepine-
treated epileptic patients. Acta Neurol.
Scand 68, s. 424—28, København 1983.
8: Klinisk sektion V: Københavns amts sygehus
i Herlev
A næsthesiafdel ingen:
Publikationer:
Agoston, S., Viby-Mogensen, J., Engbæk, J.: Clinical
pharmacology of vecuronium. A preliminary
report on a multicenter study in 800 patients. Clinical
Experiences with Norcuron (R). 1983, Holland
1983.
Brynjolf, I., Qvist, J., Mygind, T., Jordening, H.,
Dorph, S., Munck, O.: Measurement of right and
left ventricular ejection fraction in dogs. Clinical
physiology 3, s. 335-48, England 1983.
— , Qvist, J., Munck, O., Klausen, N.: The effect of
dopamine on right ventricular ejection fraction in
patients with chronic obstructive pulmonary disease.
Dan Med Bull vol 30, no 3, s. 129-204, Danmark
1983.
Crawford, M.C., Andersen, H., Johansen, S.H.: Pain
treatment on outpatient basis utilizing extradural
opiates. A Danish multicenter study comprising
105 patients. Pain no 1, May, s. 7-13, Amerika
1983.
Engbæk, J., Ørding, H., Viby—Mogensen, J.: Neuromuscular
blocking efiects of vecuronium and pancuronium
during halothane anaesthesia. Br J Anaesth
55, s. 497-500, England 1983.
— , Ørding, H., Sørensen, B., Viby-Mogensen, J.:
Cardiac efTects of vecuronium and pancuronium
during Halothane anaesthesia. Br J Anaesth 55, s.
501-05, England 1983.
Janstrup, F., Dragsted, L., Johansen, S.H., Engquist,
A.; Anergy as an early indicator of survival in
critically ill patients. Shock Research, Eds. D.H.
Eewis & U. Haglund, Elsevier Science Publishers
B.V., s. 289-96, England 1983.
Jørgensen, J., Jansen, E.: Hypotermi ved transuretral
kirurgi. Ugeskrift for Læger 145, s. 2311-12,
Danmark 1983.
Klausen, N., Wiberg-Jørgensen, F., Chræmmer-
-Jørgensen, B.: Psychomimetic reactions after
low-dose ketamine infusion. Comparison with neurolent
anaesthesia. Br J Anaesth 55, s. 297-301,
England 1983.
Pedersen, T.: Etomidat, et nyt anæstesimiddel til intravenøs
anvendelse. Ugeskrift for Læger 145, 17
s. 92-93, Danmark 1983.
- , Cleemann-Rasmussen, K., Brynjolf, L, Ørding,
H., Nielsen, P., Rasmussen, K.; Effects of prenalterol
on cardiac performance and transmural myocardial
perfusion in patients with chronic renal
failure. Eur J Clin Pharmacol 25, s. 287-92,
Springer Verlag, Tyskland 1983.
- , Rasmussen, K., Cleemann-Rasmussen, K.: Effect
of hemodialysis on cardiac performance and
transmural myocardial perfusion. Clinical Nephrology
vol 19, no 1, s. 31-36, Tyskland 1983.
Qvist, J., Andersen, J.B.: High-level PEEP in severe
asthma (Letter to the editor). New Engl. J Med
Vol 308(12), s. 726, Amerika 1983.
- , Dragsted, L.: Resultats a long terme selon la
gravite cas. Med et Hyg 41, s. 2096-97, Frankrig
1983.
Viby-Mogensen, J., Engbæk, J., Kann, T., Fries, B.;
New developments in clinical monitoring of neuromuscular
transmission; Measuring the mechanical
response. Clinical esperiences with bNorcuron
(R). Exerpta Medica 1983, Holland 1983.
- , Engbæk, ]., Jense n, N.H., Jørgensen, B.C., Ørding,
H.: New developments in clinical monitoring
of neuromuscular transmission: Monitoring
without equipment. Clinical Experiences with
Norcuron (R). 1983, Holland 1983.
Wiberg-Jørgensen, F., Klausen, N., Hald, A., Qvist,
J., Giese, J., Nielsen, M.D.: Pulmonary angiotensin
II production in respiratory failure. Clinical
Physiology 3, s. 59—67, England 1983.
Kirurgisk afdeling D:
Publikationer:
Miskowiak, J.: Closure ofcolostomy using CIA stapler.
A modification of Paul-Mikulicz procedure.
Diseases of Colon and Rectum 26, s. 550-51, USA
1983.
- , Olsen, O., Fogh, J.: Traumatisk miltlæsion behandlet
med resektion. Ugeskrift for Læger 145, s.
1454—55, Danmark 1983.
- , Munck, O., Nielsen, S.L.: An advance in identification
and localization of gastrointestinal hemorrhage.
Gastroenterology 84, s. 668—69, USA 1983.
- , Andersen, B.: Intestinal adaptation after jejunoiDet
lægevidenskabelige Fakultet 475
teal bypass for morbid obesity. A possible explanation
for inadeguate weight loss. Bri tish Journal
of Surgery 70, s. 27-28, England 1983.
Klinisk-kemisk afdeling:
Publikationer:
Fogh-Andersen, N., Thode, J., Siggaard-Andersen,
O.: lonized calcium during dialysis and ultrafiltration.
The Scandinavian Journal of Clinical &
Laboratory Investigation Vol. 43, supplement
165, s. 39, Blackwell Scientific Publications,Oxford
1983.
Hansen, H.H., Uldall, A.: sikkerhed i laboratoriet.
Klinisk kemisk teknologi, B.S.C. Heilskov, R. Jordal,
K.Jørgensen, s. 19, København 1983.
Siggaard-Andersen, O., Thode, J., Fogh-Andersen,
N.: Nomograms for calculating the conce ntration
of ionised calcium of human blood plasma from
total calcium total protein and/or albumin, and
pH. The Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory
Investigation Vol. 43, supplement 165, s.
57-63, Blackwell scientific Publications 1983.
- , Thode, J., Fogh-Andersen, N.: What is ionized
calcium? The Scandinavian Journal of Clinical &
Laboratory Investigation Vol 43. Supplement
165, s. 11—16, Blackwell Scientific Publications
1983.
- , Fogh-Andersen, N., Thode, J.: Elimination of the
erythrocyte effect on the liquid junction potential
in potentiometric measurements on whole blood
using mixed salt bridge solutions. The Scandinavian
Journal of Clinical & Laboratory Investigation
Vol. 43 - supplement 165, s. 43-46, Blackwell
Scientific Publications 1983.
Thode, J., Fogh-Andersen, N., Wimberley, P.D.,
Siggaard-Andersen, O., Sørensen, A.M.: Relation
between pH and ionized calcium in vitro and
in vivo in man. The Scandinavian Journal of Clinical
and Laboratory Investigation 43, supplementum
165, s. 79, Blackwell Scientific Publications
1983.
Wimberley, P.D.: Transcutaneous and Capillary
pC02 and p02 Measurements in Healthy Adults.
Clinical Chemistry 8, s. 1471-73, American Association
for Clinical Chemis 1983.
Medicinsk-gastroenterologisk afdeling:
Publikationer:
ArfTmann, S., Højgaard, L., Giese, B., Krag, E.: Effect
of Oat Bran on Lithogenic Index of Bile and
Bile Acid Metabolism. Digestion 28, s. 197-200,
Vesttyskland 1983.
Bech, K., Hovendal, C., Bukhave, K.: Indomethacin
Enchances Gastric Antral Motility by Inhibition
of Prostaglandin E2 in Beagle Dogs. Gastrointestinal
Motility, G. Labo and M. Bortolotti., s.
47-49, Verona 1983.
Bukhave, K., Green, K., Rask-Madsen, Comparison
of Radioimmunological Determinations
with Gas Chromatography Mass Spectrometry
Dosage. A study of PGE2 and PGF2a in Gastrointestinal
Fluids. Biomed Mass Spectrom vol. 10,
NO. 4, s. 265-68, Wiley Heyden Lt d. 1983.
- , og medarbejdere: Colonic Transport of water and
Electrolytes in a Patient with Secretory Diarrhea
due to Collagenous Colitis. Digestive Diseases
and Sciences bind 28, s. 1141-46, USA 1983.
Elmgreen, J., Berkowicz, A., Sørensen, H.: Defective
release of C5a related chemo-attractant activity
from complement in Chrohn's disease. Gut 24, s.
525—31, England 1983.
- , Berkowicz, A., Sørensen, H.: Hypercatabolism of
complement in Crohn's disease - assessment of
circulating C3c. Acta Medica Scandinavica 214,
s. 403—07, Sverige 1983.
- , Nielsen, H., Wiik, A.: Granulocyte specific antinuclear
antibodies in ulcerative colitis. Aid in differential
diagnosis in inflammatory bowel desease.
Acta Pathologica, Microbiologica et Immunologica
Scandinavica 91, s. 23-26, Danmark 1983.
Rask-Madsen, J., Bukhave, K., Rørbæk-Madsen,
P.: Effect of carbenoxolone on gastric prostaglandin
E2 levels in patients with peptic ulcer disease
following vagal and pentagastrin stimulation. E
ur J Clin Invest 13, s. 351-56, Blackwell scientific
Publications 1983.
- , Grove, O., Hansen, M., Bukhave, K.: Colonic
and jejunal water and electrolyte transport in a
patient with secretory diarrhoea due to collagenous
colitis. Dig Dis Sci 28, s. 1141-46, Plenum
publishing cooperation 1983.
- , Bukhave, K.; Prostaglandins and intestinal secretion.
Proceedings of the third British Society of
Gastroenterology — SK&F International Workshop
1982., L.A. Turnberg, s. 76-83, Welwyn
Garden City 1983.
Riis, P.: Etiske konventioner og deklarationer.
Umenneskelighedens ansigter. Temabog om tortur,
Søren Ganes, Inge Kemp Genefke, Henrik
Marcussen, Fini Schulsinger, s. 202, København
1983.
- ; Experiences with commitees and councils for research
ethics in Scandinavia. Research ethics. Kåre
Berg, Knut Erik Tranøy, s. 413, New York
1983.
- : De forenede nationers "Principper for medicinsk
etik". Ugeskrift for Læger 145, s. 2379 + 2393, København
1983.
- : Den nye teknologi og de videnskabelige publikati476
Universitetets årbog 1983
oner. Ugeskrift for Læger 145, s. 2110, København
1983.
— : Den uafhængige konsuientvurering. Ugeskrift for
læger 145, s. 3114, København 1983.
— : Den videnskabelige litteraturs uhæmmede vækst.
Ugeskrift for Læger 145, s. 1340, København
1983.
— : Patientens virkelighed og lægernes. Ugeskrift for
Læger 145, s. 2950, København 1983.
— , Jensen, J., Saurbrey, N., et al: Danske patienters
indstilling til videnskabsetiske spørgsmål. Ugeskrift
for Læger 145, s. 3171, København 1983.
— , Marques, B., Tolbod, M., et al: Effekten af naproksen
sammenlignet med stræk hos patienter
med hofteosteoartrose. Ugeskrift for Læger 145, s.
2840, København 1983.
— : Therapy of Ulcerative Colitis - A Critical Evaluadon.
Scandinavian Journal of Gastroenterology
Volumen 18/supplementum 88, s. 24—29, Oslo
1983.
— : Videnskabsetiske komiteer — behov og organisation.
Læknabladid 69 (2),, s. 44—46, Reykjavik
1983.
— : Den forskningspolitiske situation i de nordiske
lande. Nordisk Medie in 98, s. 66-67, Stockholm
1983.
— : Ringslutningen eller cirkelbeviset. Nordisk Medicin
98, s. 24-25, Stockholm 1983.
— : Nyt fra Vancouver-gruppen. Ugeskrift for læger
145, s. 265-66, København 1983.
— : Etiske spørgsmål i akutte livstruende situationer.
Ugeskrift for læger 145, s. 511—12, København
1983.
— : Hvordan defineres en forfatter? Ugeskrift for læger
145, s. 591-92, København 1983.
Medicinsk-endokrinologisk afdeling F:
Publikationer:
Barteis, P., Sestoft, L.: Korrektion af metabolisk acidose
med bikarbonat? Ugeskrift for læger vol. 145,
s. 441-42, København 1983.
Bartram, R., Kastrup, J., Petersen, P.: Trimetoprim.
Ugeskrift for Læger 145, s. 2283-86, Danmark
1983.
Bech, K,: sease and impotance of thyroid stimulating
immunglobulins.Thesis. Acta Endocrinol.
Suppl.254, s. 1-40, Copenhagen 1983.
Berning, J., Godtfredsen, J., Efsen, F., Andersen, E.,
Andersen, J.: Hjertefunktionsundersøgelse med
kvantiterende angiokardiografi. Ugeskrift for læger
vol. 144, s. 2841-45, Viby 1982.
Bliddal, H., Bech, K., Siersbæk-Nielsen, K., Friis,
T.: The prognostic value of parallel measurements
of thyrotropin binding inhibitingimmunoglobulins
(TBII) and thyroid adenylate cyclase stimulating
antibodies (TSAB) in Graves" disease alter
longterm a. J. Endocrinol. Invest, vol.6, s. 259-62,
1983.
Bonde-Petersen, F., Hesse, B., Rasmussen, S., Christensen,
N., Giese, J., Nielsen, M., Warberg, J.:
Cardiovascular and endocrine effects ofgravitational
stresses (LBNP).The influence of angiotensinconverting
enzyme inhibition with captopril. The
Physiologist vol. 25, suppl., s. S73-74, 1982.
- , Suzuki, Y., Sadamoto, T., Christensen, N.: Cardiovascular
efiects of simulated zero-gravity in
humans. Atca Astronautica vol.10, s. 657—61,
1983.
Christensen, N., Galbo, H.: Sympathetic nervous
activity during exercise. Ann. Rev. Physiol. vol.
45, s. 139-53, 1983.
- : Catecholamines and sympathetic nervous activty
in the elderly. Acta Med. Scand. Suppl. 676, s.
52-63, 1983.
- : Acute efiects of insulin on cardiovascular function
and noradrenaline uptake and release. Diabetologia
vol.25, s. 377-81, 1983.
Feldt-Rasmussen, U.: Serum thyroglobulin and thyroglobulin
autoantibodies in thyroid diseases.
Pathogenic and diagnotic aspects, Thesis. Allergy
Vol. 38, s. 369-87, København 1983.
- , Hansen, H.S., Rasmusson, B.: Serum-tyreoglobulin
bestemmelse ved difierentieret thyreoideakarcinom.
Ugeskrift for læger vol.145, s. 1132-36,
1983.
- , Bech, K., Bliddal, H., Høier-Madsen, M., Jørgensen,
F., Kappelgaard, E., Nielsen, H., Nielsen,
J.L., Ryder, L., Thomsen, M.: Autoantibodies,
immune complexes and HLA-D in thyrogastric
autoimmunity. Tissue Antigens vol.22, s. 342-47,
København 1983.
- , Perrild, H., Bech, K., Bliddal, H., Date, J., Høier
M.M., Nordfang, O., Ryder, L., Thomsen, M.,
Kappelgaard, E.: Discrepancy between Haemagglutination
and radioimmunological Techniques
for Measurement of Serum Thyroglobulin
Autoantibodies. Allergy vol.38, s. 49-56, København
1983.
—, Holten, L, Hansen, H.S.: Influence of Thyroid
Substitution Therapy and Thyroid Autoantibodies
on the Value of Serum Thyroglobulin in Recurring
Thyroid Cancer. Cancer vol.51, s.
2240-44, USA 1983.
Frost-Larsen, K., Christiansen, J., Parving, H.: The
effect of short-term strict metabolic control on retinal
nervous system abnormalities in newly diagnosed
insulin—dependent diabetics. Diabetologia
vol.24, s. 207-09, WEmding, Germany 1983.
Galbo, H., Kjær, M., Mikines, K., Christensen, N.,
Tronier, B., Sonne, B., Hilsted, J., Richter, E.:
The influence of physical training on glucose turDet
lægevidenskabelige Fakultet 477
nover and hormonal responses in insulin-induced
hypoglycemia. International Series on Sport Sciences
vol. 13, s. 675—80, 1983.
Godfredsen, J., Egeblad, H., Berning, J.: Echocardiography
in lone atrial fibrillation. Acta Med.
Scandinavica vol.213, s. 111-13, Stockholm 1983.
- : Noninvasiv hjertediagnostik. Medicinsk Årbog
1983, s. 119-29, København 1983.
Hagen, C., Djursing, H., Petersen, K.: Do pamin og
ovulation Fysiologi og patofyiologi. Ugeskrift for
læger vol.45, s. 3555—60, Viby 1983.
Hansen, J.M., Kampmann, J.: Interaktioner mellem
alkohol og lægemidler. Løvens Litteratur Information
vol. 15, s. 97-102, København 1983.
Hegedus, L., Christensen, N.J., Sestoft, L.: Abnormal
Regulation of sympathetic Nervous Activity
and Heart Rate After Oral Glucose in Type 1 (Insulin-
Dependent) Diabetic Patients. Diabetologia
vol.25, s. 242-46, Wemding, W Germany 1983.
- , Hansen, J.E.M., Karstrup, S.: High incidence of
normal thyroid gland volume in patients with
Graves' disease. Clinical Endocrinology vol. 19, s.
603-07, Oxford 1983.
- , Feldt-Rasmussen, U., Kastrup, J.: Serum Thyroglobulin
In Acute And Chronic Liver Disease.
Clinical Endocrinology vol. 19, s. 231-37, Oxford
1983.
- , Perrild, H., Poulsen, L.R., Andersen, J.R., Holm,
B., Schnohr, P., Jensen, G., Hansen, J.M.: The
Determination of Thyroid Volume by Ultrasound
and Its Relationship to Body Weight, Age and sex
in Normal Subjects. Journal of Clinical Endocrinology
and Metabolism vol.56, s. 260-63, Baltimore
1983.
Hilsted, J., Christensen, N., Madsbad, S.: Whole
body clearance of norepinephrine; The significance
of arterial sampling and of surgical stress.
J.Clin. Invest, vol.71, s. 500-05, 1983.
Høilund—CArlsen, P., Rasmussen, S., Hesse, B., Dige-
Petersen, H., Folke, K., Godtfredsen, J., Jensen,
G., Fabricius, J.: Måling af venstre ventrikels
uddrivningsfraktion (ejection fraction) med isotopangiokardiogrefi.
Ugeskrift for læger vol.44, s.
3234-39, Viby 1983.
Jensen, G., Sigurd, B.: Profylaktisk Betablokade efter
akut myokardienfarkt. Ugeskrift for læger
vol. 145, s. 3034-40, Viby 1983.
Kampmann, J., Hansen, J.M.: Serum protein binding
og propylthiouracil. British J. Clin. Pharmacol.
vol. 16, s. 549-52, London 1983.
Kappelgaard, E., Nielsen, H., Bech, K., Bliddal, H.,
Feldt-Rasmussen, U., Thomsen, M.; Characterization
of circulating Immune complexes in Hashimoto's
thyroiditis, correlation th HLA a nd auto
antibodies. Allergy vol.38, s. 433-39, 1983.
Karstrup, S., Hegedus, L.: Præoperativ lokalisation
af parathyroideatumorer. Ugeskrift for læger
vol. 145, s. 723-27, Viby 1983.
Kastrup, }., Bartram, R., Petersen, P,, Hansen,
J.M.: Trimetrorpims indflydelse på serum digoxin
og serum kreatinin. Ugeskrift for læger 145, s.
2286-88, Danmark 1983.
Keiding, S., Christensen, N., Damgaard, S., Dejgård,
A., Iversen, H., Jacobsen, A., Johansen, S.,
Lundquist, F., Rubinstein, E., Winkler, K.: Ethanol
metabolism in heavy drinkers after massive
and moderate alcohol intake. Biochemical Pharmacology
vol.32, s. 3097-3102, 1983.
Krarup, T., Madsbad, S., Hilsted, J., Christensen,
N., Sestoft, L., C.hwartz, T.: Responce of pancreatic
polypeptide to hypoglycaemia in insulin-dependent
diabetics with and without residual betacell
function. clin. Endocrinol. vol. 18, s. 31—36,
London 1983.
Lauridsen, U., Christensen, N., Lyngsøe, J.: Elfects
of nonselective and beta-l-selective blockade on
glucose metabolism and hormone responses during
insulin-inducedhypoglycemia in normal
man. J. Clin. Endocrin. Metab. vol.56, s. 876-82,
1983.
Lindholm, J., Winkel, P., Brodthagen, U., Gyntelberg,
F.: Coronary Risk FActors and Plasma Sex
Hormones. American J. Medicine vol.73, s.
648-51, New York 1982.
Parving, H., Andersen, A., Smidt, U., Svendsen, P.:
Early aggressive antihypertensive treatment reduces
rate of decline in kidney function in diabetic
nephropathy. Lancet vol.l, s. 1 175-79, London
1983.
- , Andersen, A., Smidt, U., Oxenbøll, B., Edsberg,
B., Christiansen, J.: Diabetic nephropathy and arterial
hypertension. Diabetologia vol.24, s. 10-12,
Wemding, Germany 1983.
- , Andersen, A., Smidt, U., Christiansen, J., Oxenbøll,
B., Svendsen, P.; Diabetic Nephropathy and
aterial hypertension: the effect of antihypertensive
treatment. Diabetes Suppl. 2, vol. 32, s. 83-87,
1983.
- , Viberti, G., Keen, H., Christiansen, J., Lassen,
N.: HEmodynamic factors in the genesis of diabetic
microang iopathy. Metabolism vol.32, s.
943-49, 1983.
Pedersen, E., Christensen, N., Christensen, P., Johannesen,
P., Kornerup, H., Kristensen, S.,
Lauritsen, J., Leyssac, P., Rasmussen, A., Wohlert,
M.: Preeclampsia - A state of prostaglandin
deficiency? Urinary prostaglandin excretion, the
renin-aldosterone system and circulating catecholaimes
in preeclampsia. Hypertension vol.5, s.
105-11, 1983.
Perrild, H., Hansen, J.M., Skovsted, L., Simonsen,
K., Hegedus, L., Christensen, L.K.; Lack of stimulation
of antipyrine and phenytoin metabolism
by lithium catbonate in man. Acta Pharmacologi478
Universitetets årbog 1983
ca et Toxicologica vol.52, s. 315-17, Copenhagen
1983.
- , Hansen, J.M., Skovsted, L., Christensen, L.K.:
DifTerent effects of propranolol, alprenolol, sotalol,
atenolol, and metoprololon serum ts and serum
rts in hyperthyroidism. Clinical Endocrinology
vol. 18, s. 139-42, Oxford 1983.
Petersen, P., KAstrup, J., Bartram, R.: ælde forårsaget
af sulfametoksazol med trimetoprin. Ugeskrift
for læger 145, s. 3345—46, Danmark 1983.
Sehested, J., Kornerup, H., Pedersen, E., Christensen,
N.: Effects of exercise on plasma renin, aldosterone
and catecholamines before and after surgery
for aortic coarctation. European Heart J.
vol.4, s. 52-58, 1983.
Sestoft, L.: Fructose and Health. Nutrition update
Chapter 3, Eds. Jean Weininger and George M.
Briggs, s. 39-54, New York 1983.
Sigurd, B.: Plasma drug concentrations and drug
efficacy of Quinidine, Metoprolol, and Tocainide
in a two dose regime in the treatment of ventricular
extrasystoles. DAnish Medical Bulletin Suppl.
1 vol. 30, s. 1, Copenhagen 1983.
Tfelt-Hansen, P., Kanstrup, I., Christensen, N.,
Winkler, K.: General and regional haemodynamic
eflects of intravenous ergotamine in man. Clinical
Science vol.65, s. 599-604, 1983.
Thomsen, M., Ryder, L., Bech, K., Bliddal, H.,
Eeldt-Rasmussen, U., Hansen, J., Kappelgaard,
E., Nielsen, H.: HLA-D in Hashimoto's Thyroiditis.
Tissue Antigens vol.21, s. 173-75, 1983.
Thomsen, H.S.: Refluksnefropati på basis af vesikoureteral
refluks. Ugeskrift for Læger 145. årgang
nr. 43, s. 333 4—38, København 1983.
- , Larsen, S.: Refluks nefropati. Ugeskrift for Læger
145. årgang nr. 43, s. 3339-40, København 1983.
Thomsen, H.S., Larsen, S.; Intrarenal backflow during
retrograde pyelography with graded intrapelvic
pressure: A pathoanatomic study. Acta Pathology
Microbiology Immunology Scandinavian
Section A 1982, vol. 91, s. 245-52, Munksgård,
København 1983.
- , Hartelius, H., Jensen, R., Flindt-Nielsen, N.,
Ohhues, L.; Excretory urography with glucagon:
A randomized trial. Radiology. 1983, vol. 147, no.
2, s. 335-38, The radiological society of North
Americ 1983.
- , Larsen, S., Talner, L.B.: Papillary morphology in
adult human kidneys and in baby and adult pig
kidneys. European Urology 1983, vol. 9, no. 3, s.
170-80, S. Karger, Basel 1983.
- , Talner, L.B., Higgins, C.B.: Intraenal backflow
during retrograde pyelography with graded intrapelvic
pressure.A radiologic study. Investigative
Radiology. 1982, vol. 17, no. 6, s. 593-603, J.B.
Lippencott Co., Philadelphia, U SA 1982.
- : Pressures during retrograde pyelography. Acta
Radiologica Diagnosis. 1983, vol. 24, No.2, s.
171-75, Almqvist & Wiksell, Stockholm 1983.
Røntgenafdelingen:
Publikationer:
Dorph, S.: Measurements of right and left ventricular
ejection fraction in dogs. Clinical Physiology s.
14, Blackwell Scientific Publications 1983.
Mygind, T.: Measurements of right and left ventricular
ejection fraction in dogs. Clinical Physiology
3, s. 14, Blackwell Scientific Publications 1983.
Olsen, H.R.: Billeddannelse - ved hjælp af nuklear
magnetisk resonans. Ugeskrift for Læger 145. årgang
nr. 14, s. 1074—76, København 1983.
Thaysen, J.H., Thomsen, H.S.: Involution of polycystic
kidneys duringreplacement therapy of terminal
renal failure. Acta Medica Scandinavica
1982, vol. 212, no. 6, s. 389-94, Almqvist & Wiksell,
Stockholm 1982.
Thomsen, H.S., Dorph, S., Larsen, S., Talner, L.B.:
Intrarenal backflow and renal perfusion during
increased intrapelvic pressure in excised porcine
kidneys. Acta Radiologica Diagnosis Vol. 24, nr.
4, s. 327-36, Stockholm 1983.
9: Klinisk sektion V: Københavns amts sygehus
Nordvang
Psykiatrisk afdeling R:
Publikationer:
Knudsen, P., Mellergård, M.: Sygdomsbegreber.
Ugeskrift for Læger 145. Årg. NR. 41, s. 3155—60,
København 1983.
- : Sygdomsbegreb systemteori og forskningens forudsætninger.
Ugeskr. Læger 145, s. 947-49, København
1983.
- , Mellergård, M.: Psykiatrisk nosografi. Ugeskr.
Læger 145, s. 3155—60, København 1983.
- , Mellergård, M.: Sygdomsbegreber i praxis.
Agrippa - Psy. Texter 5, s. 156-65, København
1983.