G: Universitetets institutter,
museer m.v.
å
I: Det teologiske Fakultet
Al undervisning og forskning inden for det teologiske
hovedområde er karakteristisk ved at have to fortidige
tekster: Det gamle og Det ny Testamente som
fælles udgangspunkt. Hvad står der i disse tekster?
Hvordan skal de oversættes og fortolkes? Hvorledes
er de blevet fortolket gennem tiderne, og hvordan
har mennesker reageret på disse tolkninger? Hvorledes
kan og bør de fortolkes i dag?
På forskellig måde beskæftiger de teologiske fag og
discipliner sig med disse spørgsmål og indgår her i et
nødvendigt samspil og samarbejde med en lang række
discipliner inden for de øvrige hovedområder.
Den omstændighed, at det store flertal af de teologiske
kandidater bliver præster, gør det naturligt at
disciplinen praktisk teologi (med religionssociologi)
påkalder sig stigende interesse.
Studiet kræver i sin nuværende udformning ganske
omfattende sprogkundskaber - Det gamle Testamente
studeres på hebraisk og Det ny Testamente på
græsk — og en stor del af forstudiet bruges på sprogundervisning.
Men det moderne traditionstab bevirker
også, at der må sættes bredt ind på at oparbejde
kendskab hos de studerende til den kristne kulturelle
arv. Begge dele er - set fra lærerside — ressource-krævende,
og der er ikke noget rimeligt forhold mellem
det stigende studentertal og antallet af faste lærere
ved fakultetet. Undervisningsbyrden for den enkelte
lærer er derfor ofte for stor, hvad der naturligvis igen
går ud over hans eller hendes forskning.
Alligevel kan forskningen, som den udfolder sig
inden for hvert af de tre institutter, stå mål med det
internationale niveau. Der har da også været bud
efter fakultetets lærere i mange udenlandske sammenhænge:
gæsteforelæsninger, bedømmelses- og redaktionsarbejde
m.v. Det er iøvrigt værd at bemærke,
at både fakultetets forskning og undervisning er
begyndt at overskride de traditionelle grænser mellem
disciplinerne og mere og mere fremstår som resultat
af et samarbejde mellem lærerne.
Ved Institut for bibelsk eksegese står oversættelsesproblematikken
fortsat i centrum. Alle instituttets
lærere i Det gamle Testamente er inddraget i arbejdet
med en nyoversættelse sammen med kollegerne
fra Århus universitet. Der arbejdes med udforskningen
af den paulinske teologi, og flere lærere forsker i
den israelitisk-jødiske religions kvindesyn. Igen i
samarbejde med søsterfakultetet i Århus arbejdes
der på en oversættelse af de tidligt-kristne forfattere,
»de apostolske fædre«.
Under Institut for kirkehistorie udgør oldtid og
højmiddelalder stadig væsentlige forskningsområder.
En væsentlig del af instituttets forskning er helliget
reformationstiden, herunder også dens salmer.
Et særligt område udgøres af middelalderens kalkmaleri.
I jubilæumsåret har instituttets lærere publiceret
adskillige Luther- og Grundtvig-studier.
Institut for systematisk teologi er delt op i en række
underafdelinger, hvoriblandt Søren Kierkegaardbiblioteket,
som er rammen om en intensiv beskæftigelse
med vor største danske religionsfilosof, og hvor
forskere fra udlandet jævnligt kommer på besøg i
kortere eller længere perioder. Ved de øvrige afdelinger
lægges vægten på udforskningen af kristendommens
betydning i det moderne samfund, selv om
heller ikke det historiske aspekt glemmes. Konkret
har det også her givet sig udtryk i fortsat beskæftigelse
med Luthers og Grundtvigs tanker og teologi. Der
forskes endvidere i andre kirkesamfund og andre,
især 3. verdens, kulturer. Og også her arbejdes der
med emner inden for den feministiske forskning.
Fakultetets arrangementer i 1983:
Gæsteforelæsninger:
Louis Marin, Paris, Jaroslav Pelikan, New Haven,
Basil Mitchell, Oxford, Gerhard Ebeling, Ziirich,
Milan Opo^ensky, Praha, Preben Wernberg-Møller,
Oxford.
Et tværfakultært Grundtvig-seminar blev afholdt
16.-20.5. med støtte fra undervisningsministeriets
tipsmidler.
I anledning af Luther-jubilæet afholdt fakultetet
15.9. et åbent-hus-arrangement, som afsluttedes
med en koncert i Helligåndskirken.
Jens Glebe-Møller
Å
Det teologiske Fakultet 179
1: Institut for Bibelsk Eksegese
Historie:
Instituttet blev oprettet i efteråret 1968 og havde det
første år til huse i Linnégade 22.
Fra oktober 1969 til oktober 1971: LI. Kirkestræde
I. Fra oktober 1971: Købmagergade 44-46, 2. sal.
Der har ikke været tale om deling eller sammenlægning.
Stab:
Professorer: Niels Flyldahl; Mogens Muller; Eduard
Nielsen; Svend Holm-Nielsen. Lektorer: Martha Byskov;
Lone Fatum; Arne Munk; John Strange. Adjunkt:
Geert Hallbåck. Ekstern lektor: Kjeld
Nielsen, tiltrådt 1.9.1983. Kandidatstipendiat: Karin
Friis Plum, fratrådt 7.12.1983; Anne Schmidt.
Teknisk-administrativt personale: deltidsbeskæftigede:
2, heraf 1 fratrådt 1.2.1983, 1 tiltrådt 7.3.1983.
Forskningsvirksomhed:
Nyoversættelsen af Det gamle Testamente, iværksat
af Det danske Bibelselskab, som har været omtalt i
flere udgaver af årbogen, fortsætter under redaktion
af Svend Holm-Nielsen og lektor Hans Gottlieb fra
Århus, og med en række medarbejdere fra den gammeltestamentlige
afdeling ved Institut for bibelsk
Eksegese og Institut for Gammel Testamente, Arhus.
I løbet af 1983 er oversættelsen af tolvprofetbogen
og Genesis tilnærmelsesvis færdiggjort.
I oktober og november 1983 ledede Svend Holm-
Nielsen den fjerde og afsluttende udgravningskampagne
i Umm Qeis (oldtidens Gadara) i Jordan
sammen med en række medarbejdere, bl.a. John
Strange fra instituttet. En endelig rapport om udgravningen
er under udarbejdelse.
I rækken af kommentarer til Det danske Bibelselskabs
kommentarserie arbejder Martha Byskov på
en kommentar til Jakobs Brev og John Strange på en
kommentar til Kongebøgerne.
Med Det danske Bibelselskab som udgiver udarbejdes
en oversættelse til dansk af De apostolske
Fædre med indledninger og noter; redaktionen består
af biskop Bertil Wiberg, generalsekretær Niels
Jørgen Gappelørn og professor Niels Hyldahl, og
blandt medarbejderne kan nævnes lektor Martha
Byskov, adjunkt Geert Hallbåck og professor Mogens
Muller. Værket påregnes færdigt og udgivet i to
bind i april 1985.
Det gammeltestamentlige fagområde:
John Strange arbejder på nogle artikler om 'Salomons
tempel' og 'Overgangen fra Bronze- til Jernalder
i det østlige Middelhavsområde', samt et arbejde
om forholdet mellem Gammel og Ny Testamente.
Et projekt, ved Anne Schmidt, 'Det elohistiske
fortællestof i Pentateuken', vil søge at besvare
spørgsmål som 1) Eksisterer Elohisten som en selvstændig
kilde, sådan som den klassiske kildedelingshypotese
antager det? og 2) Hvordan skal man datere
og stedfæste det materiale, der tillægges Elohisten?
Det nytestamentlige fagområde:
Inden for det nytestamentlige fagområde beskæftiger
Geert Hallbåck sig med tekstteoretiske og metodeteoretiske
studier, især med henblik på forholdet mellem
samfundssituation, tekst og bevidsthed. Geert
Hallbåck arbejder desuden med en oversættelse af
'Hermas Hyrde' som led i en samlet oversættelse af
'De apostoliske Fædre' ved bl.a. lærere fra fakulteterne
i København og Århus.
Martha Byskov arbejder med et projekt om 'Skabelsesteologi
og hermeneutik', hvori hun undersøger
skabelsestroens betydning for den paulinske hermeneutik
og for den bibelske eksegese med sigte på den
kristne prædiken; desuden arbejder Martha Byskov
med en oversættelse af Andet Klemensbrev. Lone
Fatum fortsætter sine Paulusstudier, som indbefatter
arbejde med oversættelse.
Der arbejdes med emner inden for kvindeforskningen
(Lone Fatum og Karin Friis Plum), specielt
en undersøgelse af 'Kvinder og kvindesyn i israelitisk-
jødisk religion'.
Redaktionshverv:
Niels Hyldahl og Mogens Muller er medlemmer af
redaktionen for Dansk Teologisk Tidsskrift.
Eduard Nielsen er medlem af The Editorial Board
of Vetus Testamentum og medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd.
Gæster og rejser:
I det forløbne år har Lone Fatum og Geert Hallbåck
holdt gæsteforelæsninger i Oslo.
Svend Holm-Nielsen har gæsteforelæst ved
Goetheinstituttet i Amman, Jordan.
Instituttet afholdt 4, oktober en temadag over emnet
»Tekst og tolkning i kvindeteologisk regi« med
støtte fra SHF
Arbejde i kollegiale organer:
Medlemmer af det teologiske fakultetsråd: Martha
Byskov og Eduard Nielsen (indtil 1.12., sidstnævnte
som dekan fra 21.9.-1.12.). John Strange, Lone Fa180
Universitetets årbog 1983
tum og Niels Hyldahl fra 1.12., sidstnævnte tillige
medlem af konsistorium.
Medlem af det teologiske studienævn; Mogens
Muller.
Publikationer:
Hallbåck, G.: Bibeltime om Markus 2,1 - 12. Præsteforeningens
Blad 24, 1983, s. 413-19, Skjern
1983.
- : Strukturalisme og eksegese. Modelanalyser af
Markus 5,21-43. København 1983, 165 s.
Muller, M.: Olof Linton - bibliografi. Dansk Teologisk
Tidsskrift 1, 46. årgang, s. 59-65, København
1983.
- : Bibelsk eksegese. Fønix 2, (7. årgang), s. 93—105,
København 1983.
- : Jesu brug af udtrykket "menneskesønnen".
Dansk Teologisk Tidsskrift 3, (46. årgang), s.
201-20, København 1983.
Nielsen, E.: Law, History and Tradition, Selected
Essays by Eduard Nielsen. København 1983, 179
s.
Plum, K.F.: Kvindehistorie og kvindehistorier - i det
gamle testamente. København 1983, 144 s.
Schmidt, A.: Udviklingen i Israel og Juda 841-35
f.Kr. Dansk teologisk Tidsskrift 1, 1983, s. 1-21,
København 1983.
John Strange
2: Institut for Kirkehistorie
Historie:
Institut for Kirkehistorie er opstået ved en sammenlægning
af Institut for dansk Kirkehistorie, indrettet
i 1956 i villaen Vodroffsvej 8, og Institut for Kirkeog
Missionshistorie, oprettet 1967.
Ved det teologiske fakultets indflytning i Købmagergade
44-46 i 1971 samledes de to institutter.
Stab:
Professorer: Torben Christensen, (død 8.9.83), Leif
Gråne og Niels Knud Andersen. Lektorer: Knud
Banning, Jørgen Pedersen, Martin Schwarz Lausten
og Jørgen 1. Jensen. Seniorstipendiater: Age Rydstrøm-
Poulsen og Lauge Olaf Nielsen. Ekstern lektor:
Peter Balslev-Clausen.
Teknisk-administrativt personale: 20 t.ugl.: 3.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet omfatter oldtidens og
højmiddelalderens kirkehistorie, reformationstidens
teologi og hymnologi, kirken i Danmark i begyndelsen
af det 19. årh., specielt Grundtvigs betydning.
Særlige forskningsområder er fortsat middelalderlige
kalkmalerier og salmeforskningen.
»Studier i Eusebs h.e. VIII-X og Rufins latinske
oversættelse« vil til sin tid blive publiceret i Videnskabernes
Selskabs Skrifter. (Torben Christensen).
Der arbejdes fortsat med reformationstidens salmehistorie,
og der foreligger nu to artikler med emne
fra Hans Thomissens Salmebog (1569). En større
samlet fremstilling vedr. de ældste danske salmebøger
er planlagt. Niels Knud Andersen forbereder
desuden en afhandling om Bugenhagens indflydelse
ved reformationens indførelse i Danmark.
En langsigtet studieplan vedr. den tidlige reformatoriske
prædiken med særligt henblik på Luther, omfattende
den senmiddelalderlige prædiken i Tyskland,
humanismens indflydelse, Luthers tidlige (opr.
utrykte) prædikener, samtidig reformatorisk publistik,
mundede ud i en analyse af Luthers såkaldte
Wartburgpostille. I en artikel skal Hviids liv som
orientalist og som regensprovst skildres, og en undersøgelse
af Kommunitetsformuens forvaltning i de
sidste 150 år ofientliggøres i »Kommunitetets historie
ca. 1830 til i dag«. (Leif Gråne).
Billedprogrammerne i dansk senmiddelalderligt
kalkmaleri er under udarbejdelse, og udvalget og
placeringen af motiverne i 1400-tallets kirkelige
kunst undersøges for at finde frem til grundlæggende
forestillinger om tilværelsens udvikling og indretning,
især hvad angår forbindelsen mellem skabelse
og dommedag ved Knud Banning, som også arbejder
med emnet Religion og politik i den politiske
bondebevægelse i 1840'erne.
Deltagelse i »Sunesønsprojektet« på Institut for
græsk og latinsk middelalderfilologi vil resultere i en
udgivelse i bogform i 1985 af en række afhandlinger
til belysning af ærkebiskop Anders Sunesøn (d.
1227) og hans centrale placering i forhold til samtidens
europæiske åndsstrømninger. (Hovedværket er
her det store episk-didaktiske digt Hexaémeron). Inden
for dansk og nordisk samfunds- og kirkeliv bidrages
med en artikel om »Hexaémeron som kristent
digterværk.« I en indledning til H. D. Schepelerns
udgivelse af sin metriske oversættelse af Anders Sunesøns
Hexaémeron behandles digtes indhold og
dets baggrund i »det 12.årh.s renaissance« og i den
tidlige skolastik. Der forberedes en kommenteret
oversættelse af fire skrifter af Bonaventura (franciskansk
skolastiker og mystiker af Augustins skole, ordensleder
og kardinal, d. 1274). Der fortsættes med
studier af romantikken og dens religiøse tænkning
med særligt henblik på Franz von Baaders og Schellings
forhold til Grundtvig, Peder Hjort, Martensen
og Kierkegaard (Jørgen Pedersen).
Der arbejdes med en monografi over Peder Palladius
i to dele. Første del beskæftiger sig med hans
Det teologiske Fakultet 181
embede som den første lutherske biskop over Sjællands
stift og angår forholdet tii kongen og til den
øvrige gejstlighed. Anden del angår hans teologi
(Martin Schwarz Lausten).
Den kunstneriske og religiøse mentalitetsændring
omkring 1. verdenskrig, Grundtvigs historiesyn og i
forbindelse hermed mere generelle studier i forholdet
mellem romantik og religion behandles tilligemed
studier i Augustins forfatterskab (Jørgen I. Jensen).
På Baggrund af en historisk redegørelse for udviklingen
af Grundtvigs syn på poesi, sang og salmesang,
søges en bestemmelse af dets kirke- og teologihistoriske
betydning (Peter Balslev-Clausen).
Baggrunden for den revolutionerende og for nyere
tids tænkning så betydningsfulde forlæggelse af Gud
og den fysiske verden til to fra hinanden isolerede
sfærer, som i det 18. årh. blev fuldbyrdet hos tidens
mest indflydelsesrige tænkere; er det overordnede
mål for en undersøgelse, som er i gang ved Lauge
Olaf Nielsen.
Der foretages en undersøgelse af den teologiske
metode i dele af den monastiske og tidlige skolastiske
teologi i 12. årh., hvor væsentlige sider af den
vesterlandske traditions Gudsbegreb er blevet fastlagt
med kærlighedserfaringens intensive udnyttelse
i forståelsen af læren om Helligånden og Treenigheden
(Age Rydstrøm-Poulsen).
Udgivervirksomhed m.v.:
Acta Theologica Danica (Torben Christensen), Archiv
fur Reformationsgeschichte (Leif Gråne, Martin
Schwarz Lausten), Classica et mediavalia (Torben
Christensen), Dansk Teologisk Tidsskrift (Torben
Christensen, Martin Schwarz Lausten), Fønix
(Leif Gråne, Jørgen 1. Jensen, Steffen Kjeldgaard-
Pedersen), Hymnologiske Meddelelser (Peter Balslev-
Clausen), ICO-ikonografisk Post (Knud Banning).
Kirkehistoriske Samlinger (Knud Banning),
Studia Theologica (Leif Gråne).
Leif Gråne er medlem af »Die Kommission zur
Herausgabe der Werke Martin Luthers« og regensprovst.
Knud Banning er formand for Selskabet for
dansk Kirkehistorie. Niels Knud Andersen er medlem
af den østtyske komité til forberedelse af Bugenhagen-
jubilæet i 1985. Jørgen 1. Jensen er medlem af
styrelsen for Præstehøjskolen.
Arbejde i kollegiale organer: H
Medlemmer af det teologiske fakultetsråd: Torben
Christensen (dekan), Martin Schwarz Lausten (indtil
1.12.), Leif Gråne (fra 1.12.), Jørgen Pedersen.
Medlem af konsistorium: Leif Gråne (indtil 1.12.)
Medlemmer af det teologiske studienævn: Jørgen
1. Jensen (indtil 1.12.), Martin Schwarz Lausten (fra
1.12.).
Rejser:
Torben Christensen har holdt gæsteforelæsning i
Heidelberg, Leif Gråne gæsteforelæsninger i Uppsala,
Lund, Oslo, Erfurt og Washington D. C., Jørgen
1. Jensen har holdt foredrag ved Løgstrup-seminar
på Odense Universitet samt en del foredrag om Luther
og særlig Grundtvig i Jubilæumsåret, bl.a. på
efteruddannelseskurser på Præstehøjskolen og ved et
Stiftskursus. Age Rydstrøm-Poulsen har været på
studierejse til Rom 1982-1983.
Publikationer:
Andersen, N.K.: Breengaards mur om Israels hus.
Fønix nr. 1 1983, s. 49—57, København 1983.
— : Noter til Hans Thomissens Salmebog. Hymnologiske
Meddelelser nr. 2 1983, s. 68—85, København
1983.
Balslev—Clausen, P.: Du, som går ud fra den levende
Gud. En fortolkning. Grundtvig—Studier 1983, s.
42-68, København 1983.
— : Mindes vi en fuldtro ven. Om en Grundtvig—salmes
kirkelige og folkelige sammenhæng. Hymnologiske
Meddelelser 1983 / 3, s. 151-80, Institut
for Kirkehistorie, København 1983.
— : Salmebog og salmesang. Grundtvigs anmeldelser
af Ingemanns Høimesse—Psalmer (1825) og P.A.
Fengers udgave af Kingos salmer (1827). Hymnologiske
Meddelelser 1983 / 1, s. 3-56, Institut for
Kirkehistorie, København 1983.
— : Salmerne i skolens sangbøger. Hymnologiske
Meddelelser 1982 / 4 (udkommet januar I983-), s.
193-292, Institut for Kirkehistorie, København
1983.
— : Rejs op dit hoved, al kristenhed. Organist-Bladet
1983 / 12, s. 484-94, København 1983.
— : Skyerne gråner og løvet falder. Organist-Bladet
1983 / 11, s. 437-47, København 1983.
—Døden er den sidste fjende. Organist—Bladet 1983
/ 10, s. 390-95, København 1983.
— : Herren han har besøgt sit folk. Organist-Bladet
1983 / 9, s. 364—69, København 1983.
— : Trods længselens smerte. Organist-Bladet 1983 /
8, s. 303—11, København 1983.
— : Øer hører! Organist-Bladet 1983 / 7, s. 273-81,
København 1983.
— : Hyggelig, rolig. Organist-Bladet 1983 / 6, s.
243-249, København 1983.
— : Kom, Gud Faders And fuldgod. Organist—Bladet
1983 / 5, s. 183-89, København 1983.
— : Tag det sorte kors fra graven. Organist-Bladet
1983 / 4, s. 137-43, København 1983.
— : Mindes vi en fuldtro ven. Organist—Bladet 1983 /
3, s. 99-104, København 1983.
— : Guds menighed, syng for vor skaber i løn. Organist-
Bladet 1983 / 2, s. 61-67, København 1983.
13 Årbog 1983
182 Universitetets årbog 1983
Ebbesen, S., Fredborg, K.M., Nielsen, L.O.; Compendium
logicae Porretanum ex codice Oxoniensi
Collegii Corporis Christi 250: A Manual of Porretan
Doctrine by a Pupil of Gilbert's. Cahiers de
l'Institut du Moyen-Age grec et latin, Université
de Copenhague 46, s. XV & 1-113, København
1983.
Gråne, L.: Luther og den tyske humanisme. Kyrkohistorisk
årsskrift, unummereret, s. 21-29, Uppsala
1983.
- : Historien om Martin Luther. Århus 1983, 72 s.
- : Evangeliet for folket. Drøm og virkelighed i Martin
Luthers liv. København 1983, 285 s.
- : Luther og Agricola. Fønix 7. årg. nr. 3, s. 185-95,
København 1983.
- ; Grundtvigs kirkelige anskuelse. Efterklange, et
Grundtvig—seminar, Jørgen I. Jensen / Erik A.
Nielsen, s. 137-44, Århus 1983.
- : The image of Myth and Reality. Seven-headed
Luther. Essays in Commemoration of a Quincentenary
1483—1983, Peter Newman Brooks, s.
231-53, Oxford 1983.
- : Luther In Danemark. Luther in der Neuzeit.
(Schriften des Vereins fur Reformationsgeschichte,
Band 192), Bernd Moeller, s. 135-50, Giitersloh
1983.
Jensen, J.L: Grundtvig og nutidens problemer med
historien. Københavns Universitets Almanak,
Københavns Universitet, s. 119-27, København
1983.
- , sammen med en gruppe studerende: Historie og
Kristen dom. En Grundtvig-Antologi. Haarby
1983, 237 s.
- : Universitetet synger. Fremtidens Videnskab. En
debatbog om Grundtvigs videnskab og vor tid,
Per Warming(red.), s. 126-41, København 1983.
- : Hvad skal vi stille op med læren om Kristi to
naturet*. Debat med Jens Glebe Møller. Kredsen
1983 3—4, s. 68-76, København 1983.
- : A Brief Survey of Grundtvig Literature. N.F.S.
Grundtvig, Tradition and Renewal, Anders Pontoppidan
Thyssen og Chr. Thodberg(red.), s.
395—411, København 1983.
- : Fantasier om den almindelige eksistens. Ballade
1, s. 24-31, Oslo 1983.
- : Tolvtonemusik i Sidegaden. I anledning af J.M.
Hausers 100 års-dag. Dansk Musiktidsskrift nr. 1,
s. 22-32, København 1983.
- : Luthers musikalske evangelium. Dansk Kirketidende
23, s. 370-73, Kolding 1983.
- : Hinsides jugendstil-guden. (Om F. Ebner og J.
Knudsen). På fortællingens grænse, studenterkredsens
50-års jubilæumsbog, s. 108-28, Århus
1983.
- : Salmesang - gådesang. Modersmålselskabets Arbog,
Modersmål selskabet(red.), s. 92-101, København
1983.
- : Luther og Grundtvig. Dansk Kirkeliv, Sigfred
Pedersen(red.), s. 31-64, Århus 1983.
Kjeldgaard-Pedersen, S.: Gesetz, Evangelium und
Busse. Theologiegeschichtliche Studien zum Verhåltnis
zwischen dem jungen Johann Agricola
(Eisleben) und Martin Luther. Leiden 1983, 394
s.
- : Martin Luther 1483-1546. Dronningmølle 1983,
99 s.
- : Luther, Skriften og Ordet. Haderslev stiftsbog 18.
årgang, s. 5-17, Haderslev 1983. v
- : Indledning til Martin Luther: Om den trælbundne
vilje. Luthers skrifter i udvalg bind V: Om den
trælbundne vilje., s. 7-12, Aarhus 1983.
Lausten, M.S.: Luthers Beziehungen zu Skandinavien.
Leben und Werk Martin Luthers von 1526 bis
1546, Helmar Junghans (Herausgeber), s. 12,
Berlin (DDR) 1983.
- : Luther og Danmark. Dansk Kirkeliv 1983/84, s.
12-30, Århus 1983.
- ; Luther and the Princes. Seven—Headed Luther.
Essays in Commemoration of a Quincentenary
1483-1983, Peter Newman Brooks (Ed.), s. 51-76,
Oxford 1983.
- : Jørgen Skodborg. Dansk biografisk leksikon, Sv.
Cedergren Bech, s. 446-48, København 1983.
- : Hans Olufsen Spandemager. Dansk Biografisk
Leksikon, Sv. Cedergren Bech, s. 578—79, København
1983.
- : Danmarks kirkehistorie. København 1983, 352 s.
Nielsen, L.O.: Gud og det uendelige rum. Udviklingen
af det moderne verdensbillede. Fønix 7. årgang
nr. 3, 1983, s. 162-84, København 1983.
- : Teologi og filosofi i 1100-tallet. Humaniora 5,
1981-82, s. 153-57, København 1983.
Pedersen, J.E.: Den dybe sammenhæng. Om
Grundtvigs salme "Hil dig, Frelser og Forsoner"
som gengivelse af den cisterciensiske "Salve, mundi
salutare" set på baggrund af hans forhold til
den middelalderlige hymnedigtning Hymnologiske
meddelelser 12. årg. nr. 4, s. 194—239, København
1983.
- : Bekræftelsen i det indvortes menneske. En opbyggelig
tale af Søren Kierkegaard belyst ved grundtræk
i hans tænkning. Fønix 7. årgang nr. 4, s.
225-51, København 1983.
Niels Knud Andersen
3: Institut for Systematisk Teologi
Historie:
Institut for Systematisk Teologi (IST) blev oprettet i
juni 1970, men det fik først rådighed over lokaler, da
Det teologiske Fakultet som helhed i oktober 1971
Det teologiske Fakultet 183
flyttede ind i ejendommen Købmagergade 44-46. Instituttet
dækkede fra begyndelsen fagene dogmatik,
etik og religionsfilosofi, der er sammensluttet i den
egentlige hovedafdeling. 1. april 1972 blev Økumenisk
Institut, der siden sin grundlæggelse i 1956 og
indtil 1971 havde haft til huse på Vodroflsvej 8, integreret
i IST som Afdeling for økumenisk Teologi.
1974 blev Søren Kierkegaard Instituttet (før 1969
det såkaldte Søren Kierkegaard Bibliotek), der fra
1964 til 1971 havde lokaler i Set. Pedersstræde 5,
indlemmet i IST og blev til Afdeling for Søren
Kierkegaard Forskning. 1975 integreredes endelig
Instituttet for religionsvidenskab og praktisk Teologi,
der oprindeligt og indtil 1974 havde været Afdeling
for Religionssociologi under Institut for dansk
Kirkehistorie, i IST som Afdelingen for praktisk teologi
og Religionsvidenskab. IST består i dag således
af i alt 4 afdelinger.
Stab:
Professorer: Urban Forell, Jens Glebe-Møller, Theodor
Jørgensen, Niels Thulstrup. Lektorer: Svend
Bjerg, Bent Hahn, Mogens Lindhardt, Peder Nørgaard-
Højen, Hans Raun Iversen (vikar), Jacques
Blum (orlov). Kandidatstipendiater: Anders Pedersen,
Lene Sjørup.
Undervisningsassistenter: 8. Teknisk-administrativt
personale: Halvtidsbeskæftigede: 3, heraf 1 fratrådt
28.2.83: 1 tiltrådt 1.3.83.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er knyttet til disciplinerne:
dogmatik med konfessionskundskab, religionsfilosofi,
etik samt praktisk teologi og religionssociologi.
Alle disciplinerne har såvel en historisk som en aktuel,
normativ side, og instituttets medarbejdere orienterer
sig i deres forskning til begge sider. Dog lægges
hovedvægten på udforskningen af kristendommens
betydning i det moderne samfund, nationalt og internationalt.
Herved indgår instituttets forskning i
samspil med anden forskning inden for humaniora,
medicin og samfundsvidenskaberne. Det betyder, at
emner som sækularisering, socialisation, videnskabsteori,
kultursammenstød, freds- og konfliktforskning
og temaer fra socialetikken (herunder medicinsk
etik) tages op i stigende grad.
Dogmatik med konfessionskundskab:
Inden for denne disciplin er der blevet forsket i nadverteologi
i reformatorisk og nutidig sammenhæng
samt i dogmatiske prolegomenaproblemer (Theodor
Jørgensen), i K. E. Løgstrups teologi (Aanders Pedersen)
og i økumenisk teologi, herunder med henblik
på udarbejdelse af lærebøger og internationale
publikationer (Peder Nørgaard-Højen). Grundlaget
for en moderne kristologi er søgt udarbejdet (Jens
Glebe-Møller). Endelig har flere medarbejdere beskæftiget
sig med Grundtvigs tænkning (Theodor
Jørgensen, Svend Bjerg, Hans Raun Iversen).
Religionsfilosofi:
Der er fortsat blevet forsket, principielt og historisk, i
Kierkegaards forfatterskab (Niels Thulstrup), og der
arbejdes på lærebøger i disciplinen (Bent Hahn). Et
projekt om kvinders religiøse erfaringer er under udarbejdelse
(Lene Sjørup).
Etik:
Et interdisciplinært samarbejde mellem læger, teologer,
jurister og biologer om dødskvalitet og medicinsk
teknologi er bragt til afslutning (Peder Nørgaard-
Højen). Der arbejdes på en lærebog i medicinsk
etik (Svend Bjerg) og med »kærlighedens former
og motivstrukturer« (Urban Forell).
Praktisk teologi og religionssociologi:
Der forskes i prædikenens problemer i sprogfilosofisk
og kultursociologisk belysning og i den praktiske teologis
videnskabsteoretiske status (Mogens Lindhardt).
Et projekt omkring storbyforhold og ungdomskulturer
med henblik på kirkens arbejdsvilkår
er under opstartning (Hans Raun Iversen). I instituttets
regi arbejdes der endvidere med indvandrerproblematik
under planlægningsrådet for forskning
(Jacques Blum, p.t. orlov). Endelig forskes der i
religion og kirke i Tanzania (Håns Raun Iversen).
Udgivervirksomhed:
Peder Nørgaard-Højen er medredaktør af Lutherische
Monatshefte, Hannover. Niels Thulstrup er
medredaktør af serien Bibliotheca Kierkegaardiana
samt redaktør af Kierkegaard Akademiets årbog.
Mogens Lindhardt og Hans Raun Iversen er medlemmer
af redaktionen for Kritisk Forum for Praktisk
Teologi og Hans Raun Iversen desuden for Nyt
Synspunkt. Bent Hahn er medudgiver af det teologiske
tidsskrift Fønix. Theodor Jørgensen er udgiver af
Mosaik-serien samt medudgiver af det teologiske
tidsskrift Kerygma und Dogma, Gottingen.
Gæster og rejser:
Søren Kierkegaard Biblioteket har været besøgt af
Alastair McKinnon (Canada), Steven Emanuel,
Habib Charles Malik (USA), Julia Watkin (England),
Makoto Mizuta, Satoshi Nakazato (Japan),
13*
184 Universitetets årbog 1983
Angelo Papi (Italien), Michael Margaliot (Israel),
Karl Scheidhauer (Tyskland).
Instituttet var 18.-19. november vært for den 7.
nordiske systematikerkonference (afholdt med støtte
fra SHF og Nordiska Forskarkurser) med ca. 40 deltagere.
Fra instituttet forelæste Hans Raun Iversen,
Theodor Jørgensen og Jens Glebe-Møller.
Lene Sjørup har bl.a. holdt foredrag på AU, Niels
Thulstrup har gæsteforelæst i Florida, Svend Bjerg
har holdt foredrag ved skandinavisk historikerkonference
i Norge, Theodor Jørgensen har gæsteforelæst
i Oslo og Trondheim, og Jens Glebe-Møller har været
på et 3 mdrs. studieophold ved McGill University
i Montreal og holdt foredrag på LWF-konference i
Tampere.
Arbejde i kollegiale organer:
Medlemmer af det teologiske fakultetsråd: Urban
Foreli (indtil 30.11.83), Mogens Lindhardt, Jens
Glebe-Møller (dekan). Formand for det teologiske
studienævn: Theodor Jørgensen.
Publikationer:
Bjerg, S.: Manifest 83. Historie i folkeskole. Manifest'
83. Historie i Folkeskolen, Svend Bjerg, Knud
Jørgensen, B.B. Lillelund, Jan Lindhardt, Palle
H. StefTensen, Finn Sørensen., s. 92, Århus 1983.
- : Luthers retoriske teologi. Præsteforeningens Blad
1983/ Nr. 23, s. 4, Skjern (Trykkeri) 1983.
- : Teologi og erfaring. Præsteforeningens Blad 1983/
Nr. 14, s. 9, Skjern (Trykkeri) 1983.
- : Selvbiografien. Selvbiografien, Lise Bek, Svend
Bjerg, Lars Bo Bojesen, Jan Lindhardt., s. 160,
Århus 1983.
- : I begyndelsen var fortællingen. Det levende ord.,
Modersmål-selskabets Årbog 1983, s. 102-11,
København 1983.
- : Fortællingen om den fortabte søn. På fortællingens
grænse. Jubilæumsskrift i anledning af kredsens
50. årgang 1983, Hans Hauge og Kjeld
Holm, s. 10, Århus 1983.
Forell, O.U.: Recension of: Jan Løfberg: spiritual or
Human value? An evaluation-systematical reconstruction
and analysis of the preaching of jesus in
the synoptical gospels. Lu nd 1982. Svensk Teologisk
Kvartalsskrift 4, s. 173-77, Sverige 1983.
Glebe-Møller, J.: Politisk dogmatik - en replik til
Theodor Jørgensens anmeldelse i Fønix 1983/1.
Fønix 1983/2, s. 136-41, København 1983.
- : Nationalstaten og indvandrerproblemet. Uddannelse
1983/2, s. 130-38, Kbh. 1983.
- : Anfragen von Karl Marx. Lutherische Monatshefte
Mrz 1983, s. 107-10, Hannover 1983.
: Filosofi og religion. Præsteforeningens Blad
1983/11, s. 181-88, 1983.
- : Kristologi fra neden. Korshærsbladet 10, s.
66-68, Kbh. 1983.
Iversen, H.R.: København og sækulariseringen i
Grundtvigs perspektiv. København 1983, 21 s.
- : Grundtvig, socialpolitikken og sognemedhjælperordningen.
Præsteforeningens blad 33 + 36, s.
537-92, København 1983.
- : Noter om Grundtvigs menighedserfaring. Kritisk
forum for praktisk Teologi 14, s. 19—26, Århus
1983.
- : Grundtvig som inspiration til mission. Nordisk
Missionstidsskrift 3, s. 94-115, København 1983.
- : Bollmann, K.: Om sækulariseringsbe grebets
(rette) brug. Præsteforeningens blad. 22, s.
383-91, København 1983.
Lindhardt, M.: Skal der overhovedet tales om Gud?
Kritisk Forum for Praktisk teologi nr. 13—1983, s.
13, Århus 1983.
- : Nutidige udfordringer til den kirkelige anskuelse.
Folkets Genmæle., Dansk Kirkeskoleudvalg og
Den grundtvigske Kirkeskole., s. 22, København
1983.
- : Fred som homiletisk og socialetisk tema. Freden
og nedrustning - Kirkens ansvar ?, Peder Nørgaard-
Højen, s. 22, Århus 1983.
Nørgaard—Højen, P.: Die Suche nach dem gnådigen
Gott. Uberlegungen zur Aktualitåt einer beriihmten
Frage. Evangelische Kommentare 4, April
1983, s. 185-88, Stuttgart 1983.
- : Taufe und Kirchenzugehorigkeit. Hat die christliche
Volkskirche noch Uberlebenschancen? Lutherische
Monatshefte 5, Maj 1983, s. 211-13, Hannover
1983.
- : Fred og Nedrustning — Kirkens Ansvar? Århus
1983, 169 s.
Sjørup, L.: Du er gudinden. Religiøsitet og teologi
hinsides Gud fader. København 1983, 188 s.
- : Du er gudinden. Forum for Kvindeforskning 3.
årg. nr. I, 1983, s. 5-12, København 1983.
- : Naiv begejstring eller åndløshed. Forum for
Kvindeforskning 3. årg. nr. 3, 1983, s. 53-56, København
1983.
Thulstrup, N.: Bibliotheca Kierkegaardiana, bd. 12.
Kierkegaard as a Person. Heri følgende artikler af
Niels Thulstrup: The Brother Peter Christian,
The Borgerdyd School, The University, His Library.
Bibliotheca Kierkegaardiana, bd. 12.
Kierkegaard as a Person., Niels Thulstrup og Marie
Mikulova Thulstrup(red.), s. 194, Copenhagen
1983.
- : Søren Kierkegaard. Frygt og Bæven, udgivet med
Indledning og noter af Niels Thulstrup. København
1983, 184 s.
Peder Nørgaard-Højen