IV. De studerende
1. Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i oktober
1983 var ialt 25.048, hvilket er en stigTeologiske
fakultet
Samfundsvidensk. fakultet
Lægevidensk. fakultet
Humanistisk fakultet
Naturvidensk. fakultet
Universitetet i alt
A dgangs begrænsning
I 1977 indførtes adgangsregulering til de videregående
uddannelser. Reguleringen omfatter
alle uddannelser på Københavns Universitet.
Adgangen til uddannelserne sker ved optagelse
til et optagelsesområde, der kan omfatte en
ning på godt 350 personer i forhold til bestanden
i oktober sidste år. Der har i 1983 været en
svag stigning i såvel antallet af nyimmatrikulerede
som antallet af studieskiftere. Bestanden
af studerende fordelte sig på de enkelte fakulteter
som vist nedenfor;
eller flere udannelser. Direktoratet for de videregående
Uddannelser fastsætter hvert år antallet
af optagelsespladser på hvert enkelt optagelsesområde.
Følgende oversigt viser antallet af optagelsespladser
i 1983 på optagelsesområderne indenfor
Københavns Universitet (tallene er
excl. overbookingpladser):
Bestand Studiestartere Heraf nyimm.
721 119 98
6067 1106 980
3152 349 309
10041 1109 842
5067 1074 747
25048 3757 2976
Almindelig beretning 67
Optagelsesområde Antal pladser
Lægevidenskab 340
Naturvidenskab 440
Biologi 110
Datalogi/matematik 130
Datalogi/andet 70
Exam.scient. datalogi/HD 60
Legemsøvelser 20
Teologi 105
Humaniora 710
Audiologopædi 20
Jura 535
Samfundsfag/forvaltning 65
Forvaltning/datalogi 50
Statsvidenskab 320
Sociologi m.v. 60
Psykologi/pædagogik 170
Hvis der er flere ansøgere end der er pladser til se i forvaltning og datalogi, hvor der ved optade
enkelte optagelsesområder, begrænses adgelsens
afslutning endnu var ledige pladser. I
gangen efter de regler, der er fastlagt i »Beden
følgende oversigt er vist grænsekvotienten
kendtgørelse om optagelse ved uddannelserne for de enkelte optagelsesområder. Den under
på København, Århus og Odense universigruppe
II anførte kvotient er den laveste eksateter
«. menskvotient, der i forbindelse med 18 mdr.s
I 1983 var der adgangsbegrænsning på alle godkendt erhvervserfaring gav adgang til det
uddannelser på Københavns Universitet med pågældende optagelsesområde.
undtagelse af den nye kombinationsuddannel-
Optagelsesområde Gruppe I kvotient Gruppe II kvotient
Lægevidenskab 9,6 8,5
Naturvidenskab 7,0 alle opt.
Biologi 8,8 8,0
Datalogi/matematik 8,2 6,6
Datalogi/andet 8,6 7,5
Datalogi/HD 8,3 7,2
Legemsøvelser 9,0 8,2
Teologi 7,9 alle opt.
Humaniora 8,6 7,5
Audiologopædi 9,6 9,0
Jura 9,1 8,1
Samfundsfag/forvaltning 9,2 8,2
Forvaltning/datalogi -
Statsvidenskab 8,4 6,7
Sociologi m.v. 9,4 8,7
Psykologi/pædagogik 9,2 7 points
De 20 ledige pladser på forvaltning/datalogisig
omkring 50 ansøgere, måtte de 30 yngste
uddannelsen blev efter optagelsesreglerne udansøgere
afvises.
budt i en »2. optagelsesrunde«. Da der meldte
68 Universitetets årbog 1983
Tilsagnsordning
Efter en ændring i optagelsesbekendtgørelsen
åbnedes i 1983 mulighed for at søge og opnå
tilsagn om optagelse på en uddannelse til næste
år. Tilsagn gives til de ansøgere, der ved
optagelsen var tættest på at komme ind og i et
antal, der svarer til ialt halvdelen af de pladser,
der er til rådighed på det enkelte optagelsesområde
i gruppe II.
I 1983 søgte 1377 af de ansøgere, der havde
en uddannelse på Københavns Universitet
som 1. prioritet om tilsagn, hvis de ikke kunne
optages i år. 522 opnåede tilsagn om optagelse
næste år, de fleste på betingelse af, at de inden
optagelsen i 1984 havde faet godkendt et bestemt
antal måneders erhvervserfaring.
Dispensater og udenlandske studerende
Dispensater
Fra 1. juli 1982 til 1. juli 1983 har Konsistoriums
Dispensationsudvalg behandlet 415 ansøgninger
om optagelse ved særlig tilladelse.
Af disse er 21 bevilget umiddelbart, 309 betinget
bevilget og 85 ikke bevilget men henvist til
at tage eller afslutte en adgangsgivende eksamen.
De tilsvarende tal for 1981-1982 var 433
ansøgere (hhv. 40, 297, 96).
Jura, psykologi og humaniora er uændret de
mest søgte fag. Til optagelse 1983 indsendte
dispensater 157 (1982: 161) immatrikulationsansøgninger.
Af disse er 111 (1982: 104) indstillet
til en studieplads. Da nogle dispensater
søger flere optagelsesområder eller andre institutioner,
er det endelige antal, der optages på
dispensation, lidt mindre.
Siden 1980 har antallet af primære dispensationsansøgninger
og immatrikulationsansøgninger
ligget ret stabilt.
Udenlandske studerende
Til optagelse 1983 modtog man 165 immatrikulationsansøgninger
fra udenlandske studenter,
der rettidigt inden 15. marts fristen havde
indsendt en foreløbig ansøgning om optagelse.
Af disse blev 82 indstillet til optagelse. Ligesom
dispensaterne blev nogle optaget på andre
prioriteter.
Som i 1982 var konkurrencen hård især til
humaniora, idet kun 21 af 70 ansøgere kunne
optages. Faktisk er optagelseskvotienten, hvis
den blev omregnet til den danske 13-skala, højere
end for danske studenter i Gruppe I/II.
Som gæstestuderende er optaget 51 i 1982,
hvoraf de fleste er tilknyttet Institut for nordisk
filologi.
En del af de afviste udenlandske studerende,
som i virkeligheden kun ønsker et kortere studieophold
som led i igangværende studier i
hjemlandet, henvises til denne ordning.
2. Studievejledningen
Studievejledningen vejleder og informerer såvel
de studerende, der er indskrevet ved universitetet
som den store gruppe unge, der er i
færd med at vælge uddannelse. I det forløbne
år har der været en mærkbar stigning i antallet
af henvendelser til Studievejledningen. De
skærpede regler om adgangen til orlov og genindtegning
sammenkædet med de snævre økonomiske
betingelser for unge under uddannelse,
har skabt et stort behov for råd og vejledning
blandt de universitetsstuderende. Også
det stadig mere komplicerede optagelsessyAlmindelig
beretning 69
stem - såvel til universitetsstudierne som til de
øvrige videregående uddannelser har medført
en større efterspørgsel efter informationsmateriale
og bistand i forbindelse med valg af uddannelse.
Studievejledningen modtager endvidere et
stort antal henvendelser fra udlændinge, der
ønsker nærmere oplysninger om uddannelsesmulighederne
i Danmark.
Derudover deltager studievejledningen i forskellige
former for samarbejde med andre rådgivnings-
og vejledningsinstanser, og der udarbejdes
løbende studie-statistikker, undersøgelser
m.v.
Endelig er studievejledningen indgået i forskellige
kursusaktiviteter.
Vejledningen af de indskrevne studerende
ved universitetet har i det forløbne år primært
været præget af problemer omkring studieskift
og orlov samt om økonomiske og socialt betingede
forhold. Stadig flere studerende fanges i
»en ond cirkel«, fordi den eksisterende studiestøtteordning
er utilstrækkelig. De studerende
nødsages derfor til at supplere studiestøtten
med sideløbende indtægter fra erhvervsarbejde
allerede fra begyndelsen af studietiden.
Herved forsinkes studiet betydeligt
og studietidsgrænserne overskrides med det resultat,
at muligheden for økonomisk støtte helt
bortfalder. Den derved nødvendiggjorte forøgelse
af erhvervsarbejdets omfang falder ofte
sammen med det tidspunkt i studierne hvor
der skal skrives speciale eller udarbejdes større,
selvstændige opgavebesvarelser.
Muligheden for at meddele midlertidigt ophør
eller orlov fra studiet er med en bekendtgørelse
af 9. august 1982 blevet kraftigt begrænset
i forhold til universitetets tidligere praksis.
De studerende er hermed så godt som afskåret
fra muligheden for at søge bistandshjælp. En
del studerende må derfor henvises til at meddele
ophør fra studiet, og kun de færreste vil
være i stand til at blive optaget på et senere
tidspunkt, da optagelse forudsætter, at man
kan klare de meget høje kvotientkrav under
adgangsbegrænsningssystemet.
Mange studerende henvender sig i studievejledningen
med ønsket om råd og vejledning
om valg af bifag i tilknytning til et næsten
gennemført hovedfagsstudium. For disse studerende
er hovedproblemet ofte at finde et bi-
6 Årbog 1983
fag, som kan forventes at give en forbedring af
beskæftigelsesmulighederne efter endt cand.
mag.-studium.
I betragtning af den store arbejdsløshed for
specielt humanistiske og samfundsvidenskabeligt
uddannede er det meget vanskeligt at pege
på bestemte bifagskombinationer, som vil kunne
forbedre ansættelseschancerne efter endt
studieforløb, hvorfor man fra studievejledningens
side meget nøje følger udviklingen i udarbejdelsen
af nye uddannelsestilbud, specialiseringsmuligheder
m.v. Også universitetets erhvervsvejledning
påtager sig i vid udstrækning
vejledningen af studerende, der står i begreb
med at afslutte kandidatstudiet - se nedenfor.
Vejledningen af de unge, der er i færd med
at vælge uddannelse, er fortsat vanskeliggjort
af de begrænsede valgmuligheder. Selv med en
ganske god studentereksamen eller højere forberedelseseksamen
kan det være meget svært -
eller umuligt — at komme i gang med en uddannelse
- specielt en universitetsuddannelse.
Selv om der ved en række uddannelser i
1983 blev merindskrevet med ca. 10 % i forhold
til optagelsestallet i 1982, har denne forøgelse
af studiepladserne ikke kunnet afbøde
virkningerne af det voksende studentertal. Antallet
af afviste ansøgere fra de videregående
uddannelser steg således igen i år, hvilket medførte
en stor opgave for studievejledningen i
vejledningen af de afviste unge. I dette arbejde
bistod erhvervsvejledere fra Arbejdsformidlingerne.
Ofte har det været nødvendigt at tage flere
samtaler med den enkelte klient og i vejledningen
medtage uddannelser, der ikke ligger i feltet
af de uddannelsesønsker, som den uddannelsessøgende
selv kunne tænke sig. I forbindelse
med studiestarten er der ligeledes en
række problemer af såvel studiemæssig som af
social art, hvoraf kan nævnes store problemer
med at finde sig en bolig i nærheden af det
kommende uddannelsessted.
Det kan endvidere nævnes, at vejledningen
om uddannelsesmulighederne inden for datalogi-
uddannelserne optog en meget stor plads
p.g.a. en usikkerhed hos de studerende om studiestart,
studiemønster, eksamen m.v. specielt
hvad angår de nye uddannelseskombinationer.
1 forbindelse med optagelsen i 1983 indførtes
en ny regel om, at man kunne fa tilsagn om
Å
70 Universitetets årbog 1983
en studieplads i 1984, såfremt man var lige ved
at blive optaget og under forudsætning af, at
man forinden 1. juli 1984 har haft et erhvervsarbejde
af et nærmere bestemt omfang. Mange
studerende har været i tvivl om, hvilke reelle
muligheder, der er for at blive sikret studiepladsen
i 1984.
Ved optagelsen i 1983 påbegyndtes endvidere
afviklingen af point-systemet ved optagelse
til psykologi og pædagogik som hovedfag, hvilket
vil sige, at man i såvel 1983 som 1984 har
et optagelsessystem, der kombinerer point-systemet
med det optagelsessystem, der er kendt
fra optagelse til de øvrige universitetsuddannelser,
dvs. kvotient-systemet. Denne ændringer
giver mange problemer for ansøgerne til
psykologi/pædagogik, idet man bl.a. skal vurdere,
om der vil være nogen mulighed for at
blive optaget gennem point-systemet i 1984,
da 1984 er sidste år, dette point-system vil
fungere.
Studievejledningen samarbejder endvidere
med studie- og erhvervsvejledningerne rundt
om i landet, idet det ofte vil være påkrævet at
henviser de studerende til at søge råd og bistand
andre steder. Således henvises en stigende
del af de vejledningssøgende til studenterrådgivningen
samtidig med, at man fra studievejledningens
side har fået pålagt forskellige
koordinerende opgaver efter undervisningsministeriets
cirkulære om uddannelses- og erhvervsvejledning
af 30. april 1982. Endvidere
samarbejder studievejledningen med de decentrale
studievejledere rundt om på de forskellige
fag, idet specielle oplysninger om fagenes
indhold og opbygning må søges decentralt
samtidig med, at studievejlederne dér yder vejledning
om de indskrevne studerendes forhold.
Studievejledningen udarbejder endvidere
forskellige undersøgelser og dokumentationsmateriale
først og fremmest vedr. de studerendes
forhold på og uden for universitetet. Således
udarbejdes i 1981 en undersøgelse over de
studerendes økonomiske og sociale forhold ligesom
der i efteråret 1982 er gennemført en
undersøgelse vedr. overgangen mellem gymnasium/
hf og videregående uddannelser.
I efteråret 1983 er studievejledningen blevet
tilknyttet en undersøgelse over de afviste ansøgere
fra de videregående uddannelser, i hvilken
man søger at belyse de afviste uddannelsesønsker,
placering på arbejdsmarkedet m.v.
Som led i informationen af potentielle og aktuelle
studerende, udarbejder studievejledningen
fortsat skriftligt materiale. En stor del af
dette udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier/
hf-kurser m.v.
De begrænsede muligheder for optagelse og
studieskift i forbindelse med den stadig vanskeligere
beskæftigelsessituation for de langvarigt
uddannede har gjort det nødvendigt i
langt højere grad end før at inddrage spørgsmål
om beskæftigelse efter studiet allerede så
tidligt som under vejledningen i forbindelse
med studievalg. Studievejledningen samarbejder
her med Erhvervsvejledningen, som primært
har til formål at undersøge beskæftigelsessituationen
og beskæftigelsesmulighederne
for universitetskandidater og at vejlede ældre
studerende og ny kandidater herom.
Erhvervsvejledningen har indsamlet og bearbejdet
et stort materiale til brug for vejledningen
og der er udarbejdet en del skriftligt
materiale bl.a. om jobmuligheder for forskellige
typer universitetskandidater. Udfra antallet
af henvendelser kan. det ses, at der er et stort
behov for information og vejledning.
For at imødekomme dette behov har Erhvervsvejledningen
desuden afholdt 8 »udslusningskurser
« for næsten-kandidater i jobsøgning,
beskæftigelsesmuligheder. A-kasseregler
m.v.
Enkeltkurser
I det forløbne år blev der læst ca. 1 100 enkeltkurser
ved Københavns Universitet. Som tidligere
år blev næsten 50 % af kurserne læst ved
det humanistiske fakultet, ca. 30 % ved det
samfundsvidenskabelige fakultet og ca. 20 %
ved det naturvidenskabelige fakultet.
Enkeltkursister medtælles for hvert af de
fag, der er anført på kursuskortet.
Der er ansøgninger, der ikke kan imødekommes,
idet der til nogle meget søgte kurser melder
sig flere enkeltkursussøgende, end der er
plads til.
Almindelig beretning 71
3. Studenter- og studiestatistik
Vedrørende statistikker henvises til Statistikserien
(Københavns Universitets statistik), udgivet
af Fællessekretariatet, Københavns Universitet.
Der er foreløbig udgivet følgende hæfter
med nedennævnte indhold:
I: Indeholder tabeller dels over bestand,
dels over enkelte immatrikulationsårgange.
II: Indeholder tal for bestand, nyimmatrikulerede
og studiestartere i samtlige fag 9 år
tilbage.
III: Omfatter kandidatstatistikker fra enkelte
fag.
IV: Indeholder en oversigt over tilgangen til
de enkelte fag, fordelt på nyimmatrikulerede
og studieskiftere, de nyimmatrikuleredes
adgangsgrundlag og antal studiestartere
senere end 1. oktober.
Hæfterne ajourføres løbende.
Derudover udsendes årligt specialanalyser
vedr. bl.a. de studerendes sociale og økonomiske
forhold.
4. Statens Uddannelsesstøtte
Stipendiekontoret har i 1982/83 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil 31/7
1983:
Antal ansøgninger
Stipendium alene 3.251
Stipendium og statslån 1.664
Stipendium, statslån og stg. lån 3.533
Statsgaranteret lån alene 2.574
Tildeling ialt 11.022
Stip. kr. Statslån kr. Stg.lån kr.
Stipendium alene
Stipendium og statslån
Stipendium, statslån og stg. lån
Statsgaranteret lån alene
45.835.198
25.745.239
49.756.166
12.763.214
22.507.201 34.196.702
74.373.087
Tildeling ialt 121.336.603 35.270.415 108.569.789
72 Universitetets årbog 1983
5. Kollegieforhold
De gamle kollegier
Under den 21. september 1983 har Dronningen
konfirmeret statutten for »Københavns
Universitets Kollegiesamvirke af 1983«. I henhold
til statuttens § 12 træder denne og dermed
det økonomisk-administrative samarbejde
mellem Regensen, Borchs Kollegium, Elers
Kollegium og Valkendorfs Kollegium i kraft
den 1. januar 1984.
En lang række bygningsforanstaltninger i
kollegierne er gennemført. Støtte til yderligere
bygningsforanstaltninger m.m. søges fra offentlig
og privat side.
De nye kollegier
Universitetet er repræsenteret i bestyrelserne
for en række af de nye kollegier.
Gennem de senere år har det på grund af
den økonomiske udvikling ikke været muligt
for kollegianerne at betale en leje, der skaffer
dækning for kollegiets sædvanlige udgifter,
herunder henlæggelser til vedligeholdelse og
hovedistandsættelser samt afskrivninger etc.
Det har derfor været nødvendigt at gribe ind
med støtteordninger:
I 1982 tiltrådte finansudvalget en støtteordning,
der gik ud på at yde en støtte af en sådan
størrelse, at den leje, kollegianerne skulle betale
for et kollegieværelse - inclusive varme, el og
møblering - maksimeredes til 650 kr./mdl. i
studieåret 1981/82 og til 715 kr./mdl. i studieåret
1982/83.
For studieåret 1983/84 er der ikke som i de 2
foregående studieår fastsat en maksimal leje.
Derimod er statens tilskud til nedbringelse
af lejen for studieåret 1983/84 fastsat ved en
opregulering af tilskuddet for studieåret
1982/83 med 25 %. Ifølge boligstyrelsens beregninger
vil den gennemsnitlige forhøjelse af
lejen fra 1982/83 til 1983/84 derved kunne begrænses
til 4 %. Der er ved beregningen forudsat
en stigning i driftsudgifterne på 6 %.
Lejestigningen på 4 % er imidlertid et gennemsnit,
der ikke gælder for det enkelte kollegium.
På nogle kollegier vil den nødvendige
lejeforhøjelse blive lidt mindre end 4 % og på
andre desværre lidt større.