I I I . Personaleforhold
1. Videnskabeligt personale pr. 1. januar 1983
Professorer og
direktører
Adjunkter/
lektorer
Eksterne
lektorer
Kandidat- og
seniorstipendiater
Det teologiske Fakultet 11 14 0 5
Det samfundsvidenskabelige
Fakultet 31 86 74 41
Det lægevidenskabelige
Fakultet 85* 191 65 63
Det humanistiske Fakultet 55 359 65 64
Det naturvidenskabelige
Fakultet 55 436 18 42
* inklusive 28 honorarlønnede professorer.
2. Professorer, afgået ved døden i 1983
Professor, dr.jur. Oscar A. Borum 88 år gammel.
Han var professor i retsvidenskab fra
1930 til 1964.
Professor dr.phil. Tyge Wittrock Bøcher 73
år gammel. Han var professor i botanik fra
1954 til 1979.
Professor dr.theol. Torben Christensen 62 år
gammel. Han var professor i teologi med kirke-
og dogmehistorie som hovedfag fra 1954 til
sin død.
Professor, dr.med. Peter Arne Gammelgaard
70 år gammel. Han var professor i kirurgi fra
1958 til 1982.
Professor, dr.med. Erik Skinhøj 64 år gammel.
Han var professor i neuromedicin fra
1971 til sin død.
Almindelig beretning 63
3. Professorer, fratrådt i 1983
Den 31. december 1982 fratrådte professor,
dr.phil. Børge Nielsen Bak på grund af alder.
Han var professor i kemi fra 1957.
Den 31. august 1983 fratrådte professor,
dr.phil. Viggo Olav Hansen på grund af alder.
Han var professor i kulturgeografi fra 1966.
Den 31. januar 1983 fratrådte professor,
dr.phil. Hans Frederik Hendriksen på grund af
alder. Han var professor i indisk-østerlandsk
filologi fra 1951.
Den 31. december 1982 fratrådte professor,
dr.phil. Erik Gotfred Jørgensen på grund af
alder. Han var professor i plantefysiologi fra
1969.
Den 31. januar 1983 fratrådte professor.
mag.art. Robert Karl Frederik Petersen på
grund af anden ansættelse. Han var professor i
eskimologi fra 1975.
Den 31. august 1983 fratrådte professor,
cand.odont. et med. Henning Moritz Ruben
på grund af alder. Han var professor i anæstesiologi
fra 1975.
Den 31. juli 1983 fratrådte professor, dr.phil.
Olaf Henri Schmidt på grund af alder. Han
var professor i de eksakte videnskabers historie
fra 1959.
Den 30. september 1983 fratrådte professor
dr.med. Mogens Ditlef Heinrich Volkert på
grund af alder. Han var professor i almindelig
patolæogi fra 1965.
4. Professorer udnævnt i 1983
B. Det samfundsvidenskabelige fakultet:
Dr.jur. Henrik Zahle, professor i retsvidenskab
med særligt henblik på undervisning og forskning
i offentlig ret især vedrørende særlige reguleringsområder,
fra 1. januar 1983. (Det
retsvidenskabelige institut A).
Dr.jur. Henning Skovgaard, professor i retsvidenskab
med særligt henblik på undervisning
og forskning i formueret, fra 1. november
1983. (Det retsvidenskabelige institut C).
C. Det lægevidenskabelige fakultet:
Dr.med. Flemming Walther Stadil, professor i
kirurgi, fra 1. april 1983, (tillige overlæge ved
Rigshospitalet).
Dr.med. Per Christoffersen, honorarlønnet
professor i patologisk anatomi, fra 1. juni 1983,
(tillige overlæge ved Københavns kommunes
hospital i Hvidovre).
Dr.med. Preben Geertinger, vicestatsobducent
fra 1. april 1983. (Retspatologisk institut).
5. Lektorer udnævnt i 1983
B. Det samfundsvidenskabelige fakultet:
Lic.polit. Thorbjørn Waagstein, lektor 1/10-83
ved Økonomisk institut.
E. Det naturvidenskabelige fakultet
Lic.scient. Kjeld Rasmussen, lektor 1/1-83 ved
Geografisk institut.
Lic.scient. Henrik B. Madsen, ansat 1/3-83
ved Geografisk institut.
Cand.scient. Morten Johnsen, lektor 1/10-
83 ved Mikrobiologisk institut.
i
64 Universitetets årbog 1983
6. Personaleforhold iøvrigt
Der blev i løbet af året indført formelt ansættelsesstop
for TAP-personale. Det skulle medvirke
til, at de ledige stillinger, som der nødvendigvis
skal ske ansættelser i, besættes ved
intern reallokering, således at evt. senere afskedigelsesbehov
bliver af mindre omfang.
Ansættelsesstoppet havde dog i realiten allerede
været i anvendelse indenfor fællesområdet
og det naturvidenskabelige, det humanistiske
og det lægevidenskabelige fakultet gennem
længere tid, og man havde allerede indenfor de
forskellige områder søgt at afbøde de værste
følger af nedskæringerne ved interne reallokeringer.
Imidlertid er bevægeligheden blandt de ansatte
meget beskeden. Mulighederne for ansættelser
udenfor universitetet synes små, og
aldersprofilen for de universitetsansatte er således,
at kun en meget beskeden afgang sker på
grund af alder, uanset muligheden for overgang
til efterløn ved det fyldte 60 år står åben
for en del.
Samarbejdsudvalget for Københavns Universitet
(hovedudvalget) vedtog ny retningslinier
vedr. afskedigelser begrundet i generelle
rammenedskæringer samt regler om afhjælpeforanstaltninger
specielt for teknisk og administrativt
personale.
Før den endelige vedtagelse skal retningslinierne
dog forelægges fakulteterne til vedtagelse
for så vidt angår det videnskabelige personale.
Retningslinierne fastslår i modsætning til
de tidligere, at de områder, hvor indskrænkningerne
skal ske, skal udpeges udfra en faglig
vurdering af, hvorledes fakultetet/den centrale
administration aktuelt og på længere sigt bedst
varetager sine opgaver med hensyn til undervisning
og forskning/administration med en
reduceret medarbejderstab.
Når områderne er udpeget, skal evt. afskedigelser
ske ud fra anciennitetsberegninger, der
er forskellige for AC-medarbejdere og andre,
men hvis hovedprincip er, at de, der er sidst
ansat, skal afskediges først.
De gennem flere år omtalte forskerrekrutteringsstillinger
blev fortsat ikke etableret, og
presset på såvel universitetets egne som forskningsrådenes
kandidat- og seniorstipendier
var meget stort.
De eneste konkrete resultater, der kom ud af
de mange overvejelser om, hvorledes problemerne
i forbindelse med forskerpuklen skal løses,
var, at et antal stipendier (og stillinger) til
Datalogisk institut blev særskilt bevilget, ligesom
der blev foretaget opslag vedr. de første af
25 ekstraordinært bevilgede forskningsprofessorater.
De skal administreres af planlægningsrådet
for forskningen og de seks forskningsråd
som led i regeringens program til investeringsfremme
med henblik på at fastholde særlig
kvalificerede forskere i Danmark indenfor
forskningsområder, der anses for perspektivrige
for forskningsudviklingen og dermed på
længere sigt for dansk erhvervsliv.
Det må forventes, at en del af de forskningsprofessorer,
der ansættes, vil fa arbejdssted
på Københavns universitet. Dermed vil
de yderligere forøge den del af personalet, der
har arbejdssted på universitetet og som får
lønnen administreret herfra, uden at være ansat
af universitetets midler.
Denne personaledel er stigende. Det afspejler
universitetets forsøg på - på mange måder
— selv at skaffe eksterne midler og ekstern arbejdskraft.
Men det afspejler også den udvikling,
der tegner sig mere og mere tydeligt,
nemlig at midlerne til forskning - og i vist omfang
undervisning - dirigeres udefra i et sådant
omfang, at universitetets indflydelse på
det arbejde, der skal udføres, og hvem, der skal
udføre det, svækkes år for år.
I løbet af året fik universitetet bevilling til
oprettelse af 24 nye lære- og praktikpladser.
Universitetet råder herefter over ialt 109 elevstillinger,
som alle fremover kan genbesættes,
efterhånden som eleverne bliver færdige med
deres uddannelse.
Fra institutter, kontorer m.v. har interessen
for at oprette elevpladser imidlertid været så
stor, at man stadig ikke har kunnet imødekomme
alle ønsker.
Københavns universitet er en af de statsinstitutioner,
der uddanner flest lærlinge og
EFG-elever, og universitetet fungerer således
Almindelig beretning 65
som uddannelsessted for et stort antal unge
udenfor den traditionelle studentergruppe.
Der er desuden konstant ansat et antal
langtidsledige på 70-80, ligesom universitetet
beskæftiger revalidenter og andre grupper, der
på en eller anden måde skal i en genoptræningssituation.
Endelig fik universitetet i løbet
af året de første ansatte anvist af midler stillet
til rådighed i forbindelse med den nyligt vedtagne
jobskabelseslov.
Arbejdsmiljøloven
Det i 1982 oprettede hovedsikkerhedsudvalg
afholdt sit konstituterende møde den 21/10
1982. Universitetsdirektøren er formand for
udvalget.
Hovedsikkerhedsudvalget har tilsluttet sig
et forslag fra en arbejdsgruppe til en fælles opsamlings*
og transportordning for afleveringspligtigt
kemikalieaffald. Ordningen er trådt i
kraft fra januar måned 1983. Der er udpeget
ialt 13 opsamlingssteder som indenfor geografisk
afgrænsede områder modtager afleveringspligtigt
kemikalieaffald efter nogle til de enkelte
institutter udsendte retningslinier.
I en række rapporter som siden 1976 er udarbejdet
på grundlag af stedfundne undersøgelser
af indeklimaet på K.U.-Amager nævnes
bl.a. den til gulvbelægning anvendte nålefilt
samt forskellige forhold i forbindelse med kompleksets
ventilations- og befugtningsanlæg som
mulige årsager til opståede gener for det i bygningen
beskæftigede personale.
På opfordring af hovedsikkerhedsudvalget
har universitetet i december måned 1982 rettet
henvendelse til Undervisningsministeriets
Byggedirektorat, som i maj måned 1983 har
meddelt, at man kan støtte universitetets fremsatte
ønske om en etapevis udskiftning af gulvbelægningen,
således at nålefilten udskiftes
med linoleum.
Den 8. juli 1983 er der af kontoen for mindre
byggearbejder bevilget kr. 990.000,- til forsøgsvis
udskiftning af en del af gulvbelægningen i
1. byggeafsnit. Når denne udskiftning er foretaget
vil byggedirektoratet tage kontakt med
universitetets ledelse og sikkerhedsudvalget på
K.U.-Amager, således at man i fællesskab kan
vurdere resultatet.
I det forløbne år har 39 medlemmer af sikkerhedsorganisationerne
gennemført lovpligtige
grundkurser i sikkerhedsarbejde, således at
nu ialt 453 sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanter
har gennemført nævnte grundkursus.
Desuden har et mindre antal medlemmer af
sikkerhedsorganisationerne deltaget i videregående
kurser med arbejdsmiljømæssige relationer.
Der har vist sig at være betydelig interesse
og behov for et i universitetets eget regie i 1982
afholdt kursus i laboratoriesikkerhed. I foråret
1983 er derfor afholdt yderligere et sådant kursus
og der planlægges endnu et som vil blive
afviklet i løbet af efteråret 1983.