B: Almindelig beretning
I. Rektor, dekanerne og de styrende organer
1. Rektors årsberetning
Ved studieårets begyndelse kunne det konstateres,
at der stadig kræves overordentlig gode
studentereksamens-resultater for at fa adgang
til en række af universitetets studier. Uden erhvervserfaring
kræves der således 9,5 i gennemsnit
til det medicinske studium, 9,1 til jura
osv. Universitetet kunne lukke ca. 3.000 ind,
men efter statistikken at dømme må mindst
lige så mange have følt sig afvist.
Man skal ikke have meget kendskab til livet
i gymnasiet for at se absurditeten i en procedure,
der sorterer en ansøger fra med f eks. 9,0 i
studentereksamen ved indgangen til et studium.
Man er kommet i en situation, hvor der
stilles større krav til studentereksamen som
udvælgelses-mekanisme, end man med rimelighed
kan forlange. Universitetet må naturligvis
ønske sig et studenterklientel, der i bred
forstand er studieegnet, men den super-elitære
tendens, som det nuværende system fremelsker,
kan ikke siges at være ønskværdig. En
revurdering af hele adgangsbegrænsningssystemet
og af dets virkninger på kort og langt
sigt er mere påkrævet end nogensinde før.
Årets studiestart var iøvrigt præget af et rekordstort
pres på det indledende datalogistudium
»DAT-O«. Presset var stort, bl.a. fordi
universitetet med et varsel på mindre end et
halvt år var blevet pålagt at optage studerende
på et endnu ikke fastlagt kombinationsstudium
omfattende forvaltning-datalogi, samt at
optage studerende med hovedfagsstudium på
Handelshøjskolen og datalogisk bifagsstudium
ved universitetet. Med sin nuværende lærerkapacitet
kan Dalogisk Institut kun tilbyde forsvarlig
undervisning på DAT-O til omkring
400 studerende. Det sluttelige antal tilmeldte
var 401, men mange af de nyindskrevne studerende
fra de ovennævnte to nye kombinationsstudier
valgte at vente med datalogi til september
1984, også fordi de blev tilrådet dette.
Presset på de indledende datalogistudier kan
altså forudses at blive stort - endda forrygende
stort - også i 1984.
Datalogisk Institut vil i de kommende år blive
udbygget på basis af en i 1983 vedtaget
Finansieringsplan, hvortil Undervisningsministeriet
(Direktoratet for de videregående uddannelse,
DVU) og Det naturvidenskabelige
Fakultet i fællesskab bidrager. Sigtet er at forøge
kandidatproduktionen og gradvis afvikle
den nuværende ophobning af 2. dels studerende
med datalogi som hovedfag.
Udover det naturvidenskabelige område arbejdes
der foreløbig på det samfundsvidenskabelige
og på det humanistiske område med at
indarbejde datalære i studiestrukturen. Tendensen
går i retning af at knytte den indledende
edb-undervisning til de specifikke faglige
forudsætninger, snarere end at stræbe efter et
fælles »datalogikum« for hele universitetet.
Det humanistiske Fakultet genoptog i foråret
1983 debatten omkring de humanistiske
studiers fremtid med henblik på at skabe en
studiestruktur med bredere erhvervssigte uden
at ofre de grundlæggende kvaliteter i et huipa-
Redaktionen af rektors og dekanernes beretninger er afsluttet ca. 1. november 1983.
40 Universitetets årbog 1983
nistisk studium. DVU har senere fremsendt et
udkast til en ny studiebekendtgørelse, som
universitetet er anmodet om at tage stilling til
inden udgangen af 1983.
Universitetet har gennem flere år arbejdet
med forskellige projekter omkring områdestudier.
Det er universitetets håb, at det første af
disse studier kan starte til september 1984,
som en forsøgsordning foreløbig for to år. Det
drejer sig om et Afrika-områdestudium, som
tænkes iværksat i et samarbejde mellem Det
naturvidenskabelige, Det humanistiske og Det
samfundsvidenskabelige Fakultet. Universitetet
har ansøgt DVU om midler til dette formål
fra den såkaldte RUA-pulje. Inden for andre
geografiske områder fortsætter det tværfaglige
arbejde og dette kan forhåbentlig med tiden
udvikle sig til egentlige studieforløb.
Undervisningsministeriet har i efteråret
1983 overdraget et privat firma at gennemføre
en undersøgelse af kapacitetsudnyttelsen ved
forskellige videregående uddannelser landet
over. For Københavns Universitets vedkommende
har ministeriet udpeget fagene fransk,
historie, statsvidenskab, fysik, kemi og matematik.
Undersøgelsen er et led i ministeriets
forarbejde vedrørende fastlæggelsen af optagelsesan
tal for 1984 og den skal derfor være
afsluttet inden udgangen af 1983.
På foranledning af Undervisningsministeriet
har styrelsesloven været til udtalelse i de
kollegiale organer i de første måneder af 1983.
Ved høringsfristens afslutning den 1. marts afleverede
universitetet en samlet besvarelse for
Københavns Universitet, der var vedtaget af
Konsistorium, og hvoraf det fremgår, at universitetet
finder at styrelsesloven i det store og
hele har fungeret tilfredsstillende. Til universitetets
besvarelse knyttede sig en mindretalsudtalelse
fra Moderate Studenters to repræsentanter
i Konsistorium, ligesom der forelå særudtalelser
om enkelte punkter fra to af Det lægevidenskabelige
Fakultets lærerrepræsentanter
i Konsistorium samt fra en repræsentant
fra Det naturvidenskabelige Fakultet.
Ved modtagelsen i marts 1983 af Undervisningsministeriets
budgetrammer for finansåret
1984 kunne universitetet konstatere, at budgettet
for 1984 var beskåret med 26 mill.kr.
(1983-niveau) i forhold til 1983. For fællesområdets
vedkommende kommer denne beskæring
særlig til at ramme kontoen for bygningsvedligeholdelse,
hvad universitetet stærkt må
beklage. Behovet er i forvejen stort for reparationer
og for vedligeholdelse af universitetets
vidt spredte og uensartede bygningsmasse, og
fortsatte besparelser på denne konto kan på
blot få år fa bekostelige konsekvenser.
For fakulteterne udløste 1984-budgetrammerne
særlige alvorlige overvejelser på det humanistiske
og på det naturvidenskabelige område.
Det naturvidenskabelige Fakultetsråd
måtte konstatere, at en fortsat reduktion af
driftbudgettet ikke kunne forsvares af hensyn
til forskningens og undervisningens standard.
I konsekvens heraf måtte fakultetet se i øjnene,
at afskedigelser kunne blive nødvendige i 1984.
Spørgsmålet om universitetets fremtid set i lyset
af Undervisningsministeriets langsigtede
budgetprognose blev i de følgende måneder
genstand for en intens debat både indenfor og
udenfor universitetet. Den 11. marts fremlagde
universitetet ved et møde i Undervisningsministeriet
sine synspunkter overfor undervisningsministeren
og ministeriets øverste embedsmænd.
Universitetets forhold blev også
genstand for en diskussion under en forespørgselsdebat
om universiteternes forhold den 19.
april i Folketinget. Den 28. april orienterede
rektor medlemmerne af Konsistorium og af
samtlige fakultetsråd om udsigterne på det
korte og lange sigt ved et fællesmøde i universitetets
festsal. Rektor fik desuden lejlighed til at
redegøre for universitetets forhold og usikre
fremtidsperspektiver ved foretræder den 25.
maj i Folketingets uddannelsesudvalg og i dets
forskningsudvalg. Konsistoriums medlemmer
havde endvidere lejlighed til at deltage i en
drøftelse med undervisningsministeren den 8.
juni, hvor ministeren efter invitation fra universitetet
deltog i et ekstraordinært konsistoriemøde.
Efter forårets drøftelser om universitetets
fremtid tegner der sig følgende billede: Københavns
Universitet står i de ministerielle prognoser
til en fortsat økonomisk nedtur gennem
resten af dette årti. Dette skal ske indenfor en
samlet budgetramme for Direktoratet for de
videregående uddannelser, der forudses at forblive
konstant eller evt. stige svagt. Københavns
Universiteter med andre ord udpeget til
at skulle klare en helt speciel budgetmæssig
Almindelig beretning 41
situation indenfor det samlede system af institutioner
for videregående uddannelser.
Det er det lægevidenskabelige, det naturvidenskabelige
og det humanistiske hovedområde,
der står overfor de største vanskeligheder.
For Det lægevidenskabelige Fakultets vedkommende
vil den økonomiske udvikling i de kommende
år være tæt knyttet til optagelsestallene
for lægevidenskabelige studerende. Der kan
forudses yderligere reduktioner i optagelsestallene
for 1984, og dette kan efter budgetmodellens
beregningsmetodik føre fakultetet ud i en
kritisk situation. Et afgørende punkt er tempoet
i den økonomiske nedtur. En strækning af
besparelserne over en længere årrække end forudset
i modellen vil være af betydning for at
skabe ro for Det lægevidenskabelige Fakultets
dispositioner.
For de humanistiske og naturvidenskabelige
fakulteters vedkommende har der i løbet af
sommeren og efteråret 1983 været gennemført
et analysearbejde i forbindelse med direktoratets
landsdækkende besøgsrunder omfattende
særlig disse to hovedområder. Besøgsrunderne
har været gennemført af embedsmænd fra direktoratet
sammen med bisiddere fra forskningsråd
og faglige landsudvalg. For begge de
to fakulteters vedkommende har direktoratet i
sine skriftlige oplæg af henholdsvis 25. august
og 12. september givet udtryk for, at en planlægning
burde kunne etableres således, at afskedigelser
undgås. I forårets debatter har det
fra universitetets side været fremført, at en besparelsesprocedure,
som gennem en årrække
fører til fortsatte afskedigelser indenfor et fakultets
stab vil kunne give anledning til så stor
uro og mismod i forskningsmiljøerne, at fakultetets
samlede videnskabelige indsats kunne risikere
at blive alvorligt svækket. Direktoratet
synes gennem sine ovennævnte to udspil at have
vist forståelse for dette synspunkt.
Den endelige afklaring af omfanget af omstruktureringen
m.v. ved de to fakulteter henstår
endnu. Der skal således på landsplan taget
stilling til de humanistiske »småfags« fremtid
og deres fordeling på institutionerne, herunder
en stillingtagen til hvilke forskningsforpligtelser
der fremover vil påhvile Københavns
Universitet på dette område. Der skal
for begge fakulteters vedkommende tages konkrete
skridt til en videre udbygning af samarbejdet
med andre institutioner i hovedstadsområdet
både med hensyn til forskning og undervisning.
DVU har bl.a. peget på muligheden
af en overftytning af forskergrupper indenfor
fagene kemi og fysik fra Københavns Universitet
til Roskilde Universitetscenter. Hvad
angår den fælles ressourceudnyttelse indenfor
universitetets egne rammer peges der bl.a. på
en udbygning af mikrobiologisk og biokemisk
forskning og undervisning i et tæt samarbejde
mellem det naturvidenskabelige og det lægevidenskabelige
fakultet.
I diskussionen om det humanistiske og'det
naturvidenskabelige fakultets fremtid er
spørgsmålet om budgetteringen af forskningen
et centralt punkt. Fra de to fakulteters side har
man især peget på de budgetmæssige problemer
omkring henholdsvis de humanistiske
småfag og Niels Bohr Institutet. Begge steder
afviger den faktiske fordeling af forskning og
undervisning betydeligt fra budgetmodellens
skematiske forudsætninger. For Niels Bohr Institutets
vedkommende har fakultetet foreslået
en særbudgettering af det antal forskningsårsværk,
som Niels Bohr Institutet faktisk præsterer.
Direktoratet har i sit andet besøgsrundeoplæg,
med en række præciserende betingelser,
tilsluttet sig dette forslag, der kan få virkning
fra 1. januar 1985. På baggrund heraf har fakultetet
derefter kunnet disponere, således at
afskedigelser kan undgås i 1984.
Modsat de tre nævnte fakulteter står det
samfundsvidenskabelige ikke over for generelle
rammenedskæringer. Fakultetets optagelsestal
er imidlertid gennem de seneste år gradvis blevet
forøget, uden tilsvarende ressourcetilførsel.
Dette gælder specielt jura og statsvidenskab,
sidstnævnte med en forøgelse af optagelsestallet
på mere end halvtreds procent i løbet af to
år. Resultatet er blevet en uholdbar belastning
af fagenes kapacitet med stærkt stigende holdstørrelser
og beskæring af undervisningstilbud.
Fakultetet må derfor imødese betydelige planlægnings-
og omstruktureringsproblemer i de
kommende år.
Sideløbende med den almindelige diskussion
om universitetets fremtid har universitetets
hovedsamarbejdsudvalg arbejdet med en
ændring af de retningslinier, som udvalget i
1977 vedtog, vedrørende proceduren omkring
afskedigelser, der måtte være begrundet i genei
42 Universitetets årbog 1983
relle rammenedskæringer eller påtvungne
funktionsomlægninger. Retningslinierne fra
1977 er blevet kommenteret fra Undervisningsministeriet,
som har givet udtryk for at
der ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyn til
de i styrelsesloven forudsatte faglige synspunkter.
Den 24. juni 1983 vedtog hovedsamarbejdsudvalget
et ændret sæt retningslinier, som
også vedrører regler om afhjælpeforanstaltninger
for teknisk og administrativt personale. I
retningslinierne af juni 1983 er det udtrykkeligt
fastslået, at det påhviler fakultetet at foretage
en faglig vurdering af, hvorledes området
aktuelt og på længere sigt bedst varetager sine
opgaver med hensyn til forskning og undervisning
med en reduceret medarbejderstab. Retningslinierne
lægger med andre ord vægt på,
at en evt. beslutning om afskedigelser først kan
ske, efter at der er foregået en faglig behovsvurdering
på fakultetsplan. Efter at en sådan
vurdering er foretaget, og efter at der er truffet
beslutning om, hvilke personalekategorier der
skal berøres, fastslår retningslinierne af afskedigelserne
skal ske på anciennitetsgrundlag,
således at medarbejdere med kortest anciennitet
afskediges først.
De af hovedsamarbejdsudvalget vedtagne
retningslinier er i efterårets løb blevet behandlet
af fakultetsrådene og af Konsistorium og
dets forretningsudvalg, og samtlige disse kompetente
organer har tiltrådt retningslinierne.
Alternativet til et sådant sæt afskedigelsesregler
ville have været en procedure, hvorefter
samtlige videnskabelige medarbejdere ved et
fakultet skulle underkastes en faglig bedømmelse
af deres indsats indenfor forskning, undervisning
og administration, med påfølgende
udskillelse af et antal bedømte. Det er universitetets
opfattelse af en individuel bedømmelsesprocedure
af denne art med evt. afskedigelse
til følge ville efterlade et fakultet i en sådan
tilstand af uro og splittelse, at kvaliteten af
fakultetets fortsatte faglige arbejde ville blive
stærkt truet.
På et særligt område har universitetet i løbet
af 1983 med stor beklagelse været nødt til at
reducere sin stab. Universitetet fik i maj 1983
meddelelse fra DVU om at det disponible antal
årsværk for 1984 ville blive reduceret med
ca. 30. Direktoratet har tilkendegivet, at man
ønskede årsværksreduktionen placeret indenfor
fællesområdet og har særlig peget på rengøringen.
Direktoratet meddelte, at universitetet
i de følgende år måtte imødese yderligere reduktioner
i antallet af årsværk indenfor fællesområdet,
således at universitetets rengøring
gradvis vil overgå fra rengøring ved eget personale
til rengøring ved private selskaber. Universitetet
har kommenteret dette krav overfor
direktoratet, og understreget, at en sådan ændring
hverken ville være en hensigtsmæssig eller
økonomisk fordelagtig foranstaltning. Universitetet
har bl.a. peget på, at en række særlige
rengøringsfunktioner ved universitetet forudsætter
tilstedeværelsen af stedkendt rengøringspersonale,
som er fortroligt med de lokale
instrukser for arbejdets udførelse. Universitetet
er imidlertid bundet af det finanslovsforslag,
som det har faet oversendt fra Undervisningsministeriet,
hvoraf det fremgår, at ca. 30
rengøringsårsværk pr. 1. januar 1984 skal overgå
til privat rengøring.
Universitetet har på forskellig måde søgt at
udbygge sin udadrettede kontaktvirksomhed i
løbet af 1983. Et led heri er udgivelsen af endnu
et særnummer af Universitetsavisen med
en række beskrivelser af forskningsvirksomheden
ved universitetet, samlet under temaet Ar
2001. Særnummeret er udgivet i et stort oplag
og er distribueret til en bred kreds af aftagere
bl.a. indenfor skolesystemet. Universitetet har
desuden foranstaltet afholdt en række offentlige
foredrag i 1983 med bidrag fra videnskabsmænd
ved universiteter i England, Norge,
Vesttyskland og Holland, hvori internationale
sikkerhedsproblemer og det nukleare våbenkapløb
har været belyst på forskellig måde.
Universitetet har fortsat sin formidlingsvirksomhed
overfor medierne ved at gennemføre
møder med journalister fra uddannelses- og
forskningssektoren, dels om universitetets almindelige
situation, og dels om en række udvalgte
emner fra forskellige fakulteters forskningsvirksomhedf
(EF-relateret forskning.
Grundtvigforskning, cancerforskning m.v. og
arktisk forskning). Disse møder med journalister
agtes fortsat i 1984.
Endvidere har universitetet efter vedtagelse
i Konsistorium og med start i 1983 oprettet et
publikationsregister på edb-basis, der skal indeholde
samtlige afsluttede forskningspublikationer
fra universitetet. Formålet med publikaAlmindelig
beretning 43
tionsregisteret er dels at opnå en forenkling og
effektivisering ved udarbejdelsen af universitetets
årbog, dels at etablere et serviceorgan
overfor brugere indenfor og udenfor universitetet.
Brugere vil i fremtiden kunne tilbydes et
anderledes og hurtigere indblik i universitetets
offentliggjorte forskningsarbejde og vil hermed
få et udgangspunkt for at kunne foretage analyser
af universitetsforskningen udfra en række
forskellige indfaldsvinkler. Det ligger i universitetsforskningens
natur, at den er åben og offentlig
tilgængelig, og det må være universitetets
opgave at udnytte teknologiens muligheder
til at gøre resultatet af denne virksomhed
så transparent som muligt.
Der står skrevet over Københavns Universitets
dør i dette tiår, at universitetet skal spare
hårdt og samtidig forny hurtigt. Spare på ressourcer
af samme slags, reducere sin stab indenfor
mange fagområder og bygge andre områder
ud. Foretage yderligere rationaliseringer
og omstruktureringer. Udbygge sit samarbejde
med andre højere uddannelsesinstitutioner i
hovedstadsområdet. I alle sine led og på alle
niveauer vil universitetet mærke følgerne af de
omformninger, det pålægges. En krisetilstand
kan man vel kalde det, men lad os hellere bruge
det mere optimistiske ord: udfordring.
Under omformningsprocessen må universitetet
fastholde som et overordnet sigte, at kvaliteten
af forskning og undervisning ikke ofres
for kortsigtede sparehensyn. Universitetet må
derfor understrege overfor de bevilgende myndigheder,
at ikke blot omfanget, men også tempoet
af de bebudede, fremtidige nedskæringer må
overvejes nøje, før de sættes i værk. -I modsat
fald risikerer man at ødelægge de store samfundsværdier,
der er knyttet til Københavns
Universitet, hvilken ingen kan være tjent med.
Og så må man iøvrigt håbe, at der er nogen
sandhed i H. G. Well's ord: »The crisis of yesterday
is the joke of tomorrow«.
44 Universitetets årbog 1983
2. Dekanernes årsberetninger
A. Det teologiske Fakultet
Den mest markante sag, det teologiske fakultet
i det forløbne år har beskæftiget sig med, er
Kirkeministeriets »7. Maj-udvalgs« betænkning
om adgang til præsteembeder i folkekirken.
7. maj-udvalget, bestående af 6 af kirkeministeriet
udpegede medlemmer, med Århusbispen
Herluf Eriksen som formand, havde efter
to års arbejde fremlagt en betænkning, der
dels skulle tjene som revision af den såkaldte
akademiker-paragraf (lov af 16. juni 1962, der
på visse nærmere angivne betingelser gav andre
akademikere end teologiske kandidater adgang
til at søge præsteembeder i den danske
folkekirke), dels skulle indeholde forslag om en
præsteuddannelse, der kunne være et alternativ
til de teologiske eksamensstudier ved Københavns
og Århus' universiteter.
Efter offentliggørelsen af denne betænkning
ifjor indledte de to teologiske fakulteter et tæt
samarbejde for i fællesskab at markere deres
holdning til betænkningens forslag, der - kort
fortalt - gik ud på, at cand.pæd.'er i kristendomskundskab
og cand.mag.'er med kristendomskundskab
som hovedfag efter en prøve i
fagene Ny Testamente, systematisk teologi og
pastoralteologi kunne søge præsteembede på
lige fod med teologiske kandidater. Endvidere
skulle kandidater pg magistre, uddanede ved
universiteter eller højere læreanstalter her i
landet i helt andre fag end de teologiske, efter
en forprøve, omfattende de bibelske fag og den
danske folkekirkes lære, indstille sig i de følgende
år til en afsluttende prøve i samtlige teologiske
fag (Gammel Testamente dog læst
uden kendskab til hebraisk), og dermed kvalificere
sig til at kunne søge præsteembede. En
forudsætning var dog, at de var mindst 35 år,
når de søgte stilling. Den samme mulighed
skulle stå åben for seminarieuddannede lærere
med linjefag i kristendomskundskab og for studenter
og H.E.'ere, der dog skulle gennemføre
en teologisk uddannelse af mindst tre års varighed.
Et særligt udvalg skulle administrere
en kvoteringsordning og derved drage omsorg
for, at benyttelsen af disse nye tilgangsveje til
præsteembedet blev reguleret efter det aktuelle
behov for præster. I en præstemangelsituation
ville disse nye adgangsveje være særlig farbare,
mens omvendt et rigeligt udbud af teologiske
kandidater ville virke som en bremse.
Fakulteterne har taget kritisk stilling til dele
af denne betænkning. Dels var man overbevist
om, at der ikke i nærmeste tid ville opstå præstemangel,
dels fandt man, at betænkningens
forslag ville afføde et urimeligt stort administrationsapparat,
men isæi^ måtte den brede
åbning for studenter og H.E.'ere kunne befrygtes
at ville medføre en niveau-sænkning og virke
»demoraliserende« på de teologistuderende
ved fakulterne: hvorfor anvende 6-10 år på en
teologisk akademisk uddannelse, når man, ved
at begynde lidt senere, måske kunne nøjes med
3-4 år?
Fakulteterne udarbejdede derfor i febr. 83 en
fællesskrivelse, der gav udtryk for vore betænkeligheder,
og efter et fællesmøde i maj 83,
hvori også landets biskopper deltog, vedtog
man at udarbejde et lovforslag som alternativ
til 7. maj-udvalgets. Dette alternativ kunne vi
den 3. oktober afsende, således at det lå på
kirkeministerens bord ved folketingets åbning.
Det bygger på 7. maj-udvalgets betænkning,
men inddrager på konstruktiv vis de to fakulteter
som de instanser, der har forudsætninger
(-ne) for at evaluere de uddannelseselementer,
der måtte indgå i den alternative uddannelse
og for at kunne tilbyde supplerende undervisning,
bl.a. efter bestemmelserne om rekvireret
undervisning. Fakulteterne ville derigennem
kunne drage omsorg for, at den alternative uddannelse
stort set kom på niveau med den teologiske
kandidateksamen og således undgik
mistanken for at fungere som en »genvej« til
præsteembedet. Manden fra ploven skal - naturligvis
- have lige så gode muligheder for at
blive præst som f.eks. akademikerbarnet. Men
han/hun skulle også lige så gerne have et fond
af viden og intellektuel træning at tære på.
B. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
For det samfundsvidenskabelige fakultet har
1983 været præget af en betydelig og i perioder
nærmest hektisk aktivitet.
Ved et tilbageblik på det forløbne år kan det
først konstateres, at såvel fakultetets økonomiAlmindelig
beretning 45
ske vilkår som de givne betingelser for budgetlægning
og for en sammenhængende faglig og
økonomisk planlægning stort set hair været ligeså
ringe som i de foregående år. For en nærmere
omtale heraf kan derfor henvises til tidligere
årsberetninger.
Et par afvigelser fra tidligere år skal dog
noteres. I sidste årsberetning fremhævedes
problemet om forskellen mellem den af DVU
normalt i begyndelsen af december meddelte
foreløbige økonomiske ramme og den i midten
af februar meddelte endelige ramme. Dette
problem fandt i år ved udarbejdelsen af budgettet
for det kommende finansår en enkel løsning
- ikke således at der blev tilvejebragt bedre
overensstemmelse mellem de to sæt oplysninger,
men således at DVU undlod at give
oplysninger om foreløbige rammer. Herved
undgik fakultetet naturligvis at blive ledt på
vildspor og at blive tvunget til at udarbejde to
forskellige budgetter. Til gengæld måtte så udarbejdelsen
af budgettet i alt væsentligt foregå
inden for godt og vel 15 dage. Det er en tid,
hvor administrationen og de styrende organer
må sætte andre aktiviteter til side for i det beskedne
dagslys og især ved natlampernes skær
at prøve at gennemskue DVU's og andres seneste
påfund.
Nyskabelserne var i år ændrede beregningsmåder,
uigennemskuelige optagelsestal, årsværksloft,
indplacering af forskerrekrutstillinger
og fortsat ufuldstændig P/L-regulering.
Det er alarmerende, at anvendelsen af betydelige
millionbeløb skal planlægges i detaljer
under et så voldsomt tidspres.
Og det er ikke et liv for svage sjæle. Med
tvivl om hvorvidt det nu er lykkedes at gennemskue
modelberegningerne, med usikkerhed
om hvorvidt rammen senere vil blive ændret
ved nye nedskæringer eller tilskud fra øremærkede
bevillinger, og med visheden om at i
den sidste ende står rigsrevisionen parat med
en ufølsom eksamination af resultatet af mørkets
gerninger, så kan hånden godt ryste, når
de sidste tal føres ind i de dertil indrettede
skemaer.
De økonomiske problemer har m.a.o. også i
1983 krævet fakultetets usvækkede opmærksomhed
og indsats. Hertil er i det forløbne år
føjet et ganske omfattende arbejde med faglige
problemer, faglig planlægning inden for fakultetet
og et intensiveret samarbejde med de øvrige
fakulteter og inden for Københavns universitet
som helhed. Trods den dermed forøgede
belastning af de styrende organer m.fl.
har det været et mere tilfredsstillende arbejde.
Nogle eksempler herpå skal nævnes.
Efter rektors opfordring til fakulteterne har
det samfundsvidenskabelige fakultet i andet
halvår arbejdet med visioner om fakultetets
fremtid og en skitse til plan for fakultetets faglige
udvikling i den nærmeste årrække. Fakultetsrådets
behandling af den faglige plan har
været baseret på redegørelser fra de 4 fagråd
og vil resultere i en oversigtsmæssig fremstilling
af nogle tendenser i fakultetets udvikling
og forslag til initiativer inden for forskning og
undervisning. Materialet, der foreligger inden
udgangen af november, vil blive fremsendt dels
til rektor og de andre fakulteter, dels til de styrende
organer inden for fakultetet, som oplæg
til videre drøftelser og arbejde med den faglige
planlægning inden for fakultetet.
Året har som nævnt været præget af et intensiveret
samarbejde inden for Københavns
universitet.
Det samfundsvidenskabelige fakultet har således
været involveret i det videre arbejde med
områdestudier både i de tværfaglige arbejdsgrupper,
som har gennemført det faglige planlægningsarbejde,
og i de tværfakultære styringsorganer,
områdestudieråd og -nævn. I
årets begyndelsen afsluttedes foreløbigt det
faglige planlægningsarbejde med fremsendelse
i marts til DVU af rapporter for arbejdet med
de enkelte områdestudier, herunder skitser til
studiernes indhold og opbygning. Efter udtalelser
fra landsudvalgene gav DVU i juli tilladelse
til igangsætning af forsøg ved Københavns
universitet med et områdestudium vedr.
Afrika, men uden ressourcer til den humanistiske
del og uden sikkert tilsagn om ressourcer
til andre fakulteters bidrag. Trods denne tvivlsomme
situation er der - med det samfundsvidenskabelige
fakultets støtte - vedtaget en
plan for det fortsatte arbejde med områdestudierne
ved Københavns universitet, omfattende
dels igangsætning af forsøg med områdestudiet
vedr. Afrika, dels forsøgsvis etablering af 2
centre for koordination af undervisning m.m.
vedr. Østasien og vedr. Vesteuropa.
Også det samfundsvidenskabelige fakultets
i
46 Universitetets årbog 1983
og andre fakulteters initiativer med henblik på
udbygning af datalogien, inddragelse af datalogiundervisning
i fagstudierne og planlægning
af kombinationsuddannelser har givet anledning
til tværfakulært samarbejde.
Det i beretningen for 1982 omtalte samarbejde
mellem de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige
fakulteter om en bred undersøgelse
af mulighederne for at kombinere
datalogistudier med samfundsvidenskabelige
studier afsluttedes i januar med afgivelsen af
en rapport, Dat-Sam undersøgelsen til de styrende
organer.
Som det senere skal omtales, har dette arbejde
allerede i september 1983 noget overraskende
resulteret i igangsætning af en ny uddannelse
ved det samfundsvidenskabelige fakultet,
hvor forvaltning/samfundsfag kombineres
med datalogi. Endvidere er inden for den
retsvidenskabelige faggruppe udviklet et kursustilbud
i dataret. Og endelig foregår i fortsættelse
af Dat-Sam rapporten med RUA-tilskud
for 1983 en række udviklingsarbejder på
dette område. Det drejer sig om en undersøgelse
af behovet for en ny planlægningsuddannelse,
som gennemføres af medarbejderne ved
Økonomisk Institut og ved Datalogisk Institut,
om udvikling af en specialeretning eller ny
udannelse i informatik og samfundsanalyse,
som kombinerer dele af kultursociologistudiet
med datalogi, og som planlægning af bifag i
sociologi bl.a. med henblik på kombination
med et hovedfags studium i datalogi.
Som andre eksempler på tværfakultært samarbejde
kan nævnes, at der i 1983 er nedat et
fællesudvalg med det teologiske fakultet til undersøgelse
af mulighederne for en forøget indsats
i undervisning og forskning inden for kirkeret.
Med det naturvidenskabelige fakultet er
indledt et samarbejde om koordination af undervisningsplanlægning
og -tilbud inden for
kulturgeografi og fagene inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet.
Fakultetsrådet og andre styrende organer
inden for fakultetet har i lighed med tidligere
år behandlet og afgivet udtalelse om en række
sager vedrørende styrelses-, uddannelses- og
forskningsforhold. I årets første måneder afsluttedes
således arbejdet med fakultetets bidrag
til høringen om styrelsesloven. Tillige er
der afgivet udtalelser bl.a. om udkast til betænkning
om samarbejde mellem det Kgl. bibliotek
og universitetsbiblioteket, om retningslinier
for afskedigelser begrundet i rammenedskæringer
m.m., om evaluering af forsøg med
edbkurser, om ledige færdiguddannede, om informatikudvalgets
notat, om udkast til bekendtgørelse
om de humanistiske kandidatuddannelser
og om optagelsestal.
Fra de enkelte faggrupper kan nævnes, at
optagelsen til jurastudiet fra efteråret 1983
blev forøget med yderligere 35 til ialt 535 nye
studerende pr. år.
Inden for den statsvidenskabelige faggruppe
har man efter anmodning fra DVU overvejet
mulighederne for at etablere et bifag i økonomi,
som peger mod ansættelse i den private
sektor, og for at styrke den del af det statsvidenskabelige
studium, som peger i retning af
virksomhedsledelse og erhvervsøkonomi. Repræsentanter
for fakultetet og fagråd var i april
på et møde i DVU blevet orienteret om, at en
henvendelse var under overvejelse. DVU's anmodning
kom den 1. juli med svarfrist inden 1.
oktober. Fagrådet afgav inden fristens udløb
en redegørelse, hvor de nævnte faglige problemer
behandles i en bredere sammenhæng.
Med den korte frist kunne en fuldstændig og
endelig redegørelse ikke udarbejdes, hvorfor
den har en foreløbig karakter og er tænkt som
et oplæg til et videre arbejde.
Undervisningsministeriet meddelte i august,
at man havde besluttet at engagere et
konsulentfirma til at gennemføre en undersøgelse
af kapacitetsudnyttelsen ved udvalgte
uddannelser med henblik på at belyse de kapacitetsmæssige
muligheder og barrierer for udvidelse
af optagelsen med eller uden ressourcetilførsel.
Og i midten af september blev det
meddelt, at statsvidenskab var et af de fag, der
skulle indgå i undersøgelsen, som iøvrigt skal
være afsluttet inden årets udgang.
I årsberetningen for 1982 er omtalt afslutningen
i marts 1982 af et udvalgsarbejde under
FLUSA om de antropologiske, kultursociologiske
og sociologiske uddannelser ved Københavns
universitet. Som ligeledes nævnt havde
DVU foreslået og fakultetet og fagråd ønsket
en forhandling som afslutning på arbejdet.
Denne forhandling fandt sted i april 1983.
Det fremgik herunder, at det var DVU's opfattelse,
at arbejdsgruppens rapport og FLUAlmindelig
beretning 47
SA's indstilling hverken kunne danne grundlag
for ændringer i fagenes struktur og indhold
eller for en forøgelse af optagelsestallene. Sagen
kunne således betragtes som afsluttet uden
ændringer for fagene. Såfremt fagene fortsat
ønskede en forøgelse af tilgangen, måtte det
overvejes på et nyt grundlag i form af indstillinger
fra fagråd og fag om faglige planer og
initiativer. Fagråd og fag besluttede at gennemføre
dette arbejde og i begyndelsen af oktober
fremsendte det antropologisk-sociologiske
fagråd en redegørelse herom til DVU.
Faggruppen for samfundsfag fik med virkning
fra efterårssemestret 1983 forøget optagelsen
med 65 nye studerende, heraf 15 ved de
eksisterende studier i samfundsfag og forvaltning
og 50 ved den ny uddannelse i forvaltning/
datalogi.
Den anvendte procedure ved oprettelsen af
denne nye uddannelse var noget usædvanlig
og har givet anledning til mange, unødigt vanskelige
og langvarige forhandlinger inden for
faget, fakultetet og universitetet. Sagen betegner
vel et af årets højdepunkter i uhensigtsmæssig
og tidsrøvende styring.
På grundlag af den førnævnte arbejdsgruppes
rapport, Dat-Sam undersøgelsen, indeholdende
forskellige ideer og anlæg til fakultetets
og fagenes styrende organer traf DVU i marts
beslutning om oprettelse af et nyt optagelsesområde
for et kombinationsuddannelse i forvaltning/
datalogi. Dette skete med virkning allerede
fra september 1983 trods fagets, fakultetets
og universitetets indtrægende anmodning
om, at det måtte blive udsat til efteråret 1984.
Tilmeldingen til den ny uddannelse skete herefter
uden nærmere kendskab til uddannelsens
indhold og struktur. Også studiestarten for de
nye studerende er sket uden information og
vejledning om den nye uddannelse, idet det
som forventet viste sig umuligt at afslutte arbejdet
med udarbejdelsen af en studieordning
før efterårssemestrets start.
Hertil kom så særlige igangsætningsvanskeligheder
som følge af en så stor tilgang til begynderundervisningen
i datalogi, at undervisningskapaciteten
langt blev overskredet. I
denne situation blev det besluttet at tilråde
studerende ved den ny uddannelse i forvaltning/
datalogi at udsætte deltagelse i datalogiundervisningen
til efteråret 1984 og således i
det første studieår alene at følge undervisningen
i samfundsfag. For de studerende fik denne
løsning den fordel, at de kunne gå i gang
med et tilrettelagt, afprøvet og kendt undervisningsforløb.
Arbejdet med udarbejdelse af studieordning,
studie- og undervisningsplan for den ny
uddannelse pågår nu i et udvalg under studienævnet
for samfundsfag og forvaltning og forventes
afsluttet i februar 1984.
Det er svært at vurdere årets livlige aktivitet.
For fakultetet har det være tilfredsstillende,
at det er lykkedes i hovedtræk at skabe en
vis indbyrdes sammenhæng mellem fakultetets
faglige planlægning, budgetlægning og lokaleplanlægning
samt en sammenhæng mellem
disse bredere overvejelser og fakultetsrådets
beslutninger i enkeltstående sager, udtalelser,
ansøgninger om RUA-tilskud m.m.
Set fra universitetets samfundsvidenskabelige
hjørne er der fortsat grund til at nære dyb
bekymring for Københavns universitets fremtid.
Den voldsomme nedtur i økonomiske ressourcer,
personale m.v., som 2-3 af universitetets
5 fakulteter skal gennemleve inden for en
kort årrække, er ikke kun et anliggende for disse
fakulteter, men vedrører hele universitetet.
Også for det samfundsvidenskabelige fakultet
vil denne nedtur betyde rystelser og indskrænkede
muligheder feks. for fornyelsen i uddannelse
og forskning på fællesområder og grænseområder
mellem fakulteterne.
På denne baggrund er det opmuntrende, at
Københavns universitet som institution synes
at være på vej til at overvinde de seneste års
handlingslammelse.
Planlægningen under ekspansionen i 60'erne
og 70'erne var i høj grad præget af institutionsbetragtninger,
af oprettelse og udbygning
af hele institutioner, og de uddannelsesmæssige
initiativer gik på tværs af fakulteter og fag.
Hovedområde- eller fakultetsbetragtninger
har derimod været dominerende i 80'erne dels
med budgetmodellens hovedområdevise budgettering,
dels med landplanhensyn som vejledende
for administrationen af nedskæringerne.
Disse fakultetsbetragtninger har nok på den
ene side medført en styrkelse af fakulteterne og
deres økonomiske og faglige planlægning. På
den anden side har de betydet en opsplitning
af institutionerne og en heraf følgende handÅ
48 Universitetets årbog 1983
lingslamelse. Lyspunktet er, at Københavns
universitet i det forløbne år bl.a. gennem et
udvidet tværfakultært samarbejde synes at være
ved at overvinde lammelsen og at have fundet
nogle modtræk mod tendenserne til opsplitning.
Og så må man iøvrigt trøste sig med, at
Københavns universitet hidtil har overlevet
brande, bombardementer,tidligere økonomiske
kriser, adskillige regeringer og andre
anslag.
C. Det lægevidenskabelige Fakultet
Det lægevidenskabelige fakultets aktiviteter i
1983 er i forhold til 1982 yderligere præget af
fakultetets reducerede ressourcer og forventning
om yderligere besparelser i de følgende år
på grund af yderligere reduktion i studentertilgang.
Fakultetet har i 1983 følte sig nødsaget til at
genbesætte en enkelt adjunkt/lektorstilling i
medicinsk mikrobiologi for ikke at kvæste dette
fag helt. Bortset herfra har fakultetet som i de
foregående år måttet undlade at genbesætte
ledigtblevne stillinger.
Fakultetet har i 1983 fået ret betydelige
fondsmidler, hvilket har tilladt et fortsat højt
forskningsniveau trods efterhånden negligable
annua.
Fanum-byggeriet forløber planmæssigt, og
de sidste 1. delsfag er nu flyttet ind, således at
al førstedelsundervisning nu er samlet på Panum
Instituttet.
Beregningerne over ressourcekravene til vor
nye studieplansforslag er afsluttet i fakultetet
og venter nu på drøftelsen i Direktoratet for de
videregående uddannelser og undervisningsministeriet,
ligesom en drøftelse i det faglige
landsudvalg for sundhedsuddannelserne er
nødvendig. Fakultetet mener, at man ved begrænsningen
i antallet af hospitaler, der skal
deltage i studenterundervisningen, står overfor
betydelige kapacitetsproblemer, som ikke vil
blive mindre, hvis vort forslag til ny studieplan
indføres, der som et væsentligt element har en
styrkelse og udvidelse af den kliniske uddannelse.
D. Det humanistiske Fakultet
Fakultetets langvarige planlægningskrise kulminerede
i 1. halvår 1983. Tidligt på foråret
modtog de videregående uddannelsesinstitutioner
meddelelse om, at der måtte påregnes
betydelige rammenedskæringer i budgetoverslagsårene
1985-87, og at der i den forbindelse
ville blive anlagt et selektivitetsprincip, således
at beskæftigelsesmæssigt højt prioriterede områder
ville blive skånet og generelle standardforringelser
undgået. Omtrent samtidig fremkom
prognoser af ganske dramatisk karakter i
forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende
beskæftigelsesmuligheder i gymnasieskolen.
For et fakultet, der hidtil fortrinsvis har leveret
kandidater til gymnasiet, blev dette startskuddet
til en planlægningsproces hvis eksplicitte
forudsætning måtte være, at gymnasielæreruddannelsen
ikke vil spille nogen dominerende
rolle fremover, og at de humanistiske uddannede
derfor må finde helt andre beskæftigelsesmuligheder,
ikke mindst uden for den offentlige
sektor.
Medens fakultetet på denne baggrund gennemførte
intensive drøftelser med henblik på
strukturelle og indholdsmæssige ændringer af
studierne, forberedte Direktoratet for de videregående
uddannelser nogle besøgsrunder til
institutionerne, hvor problemerne blev drøftet
såvel principielt som i relation til de ressourcemæssige
forudsætninger for en aktivitetsomlægning.
Den 24. maj vedtog fakultetsrådet -
som optakt til et besøg fra direktoratet, der
fandt sted den 3. juni - en principbeslutning
om den fremtidige studiestruktur, som sidenhen
har dannet grundlag for et mere detaljeret
arbejde sigtende mod reformer af 1. dels-studierne
og indførelsen af alternative hovedfagsgrene
m.m. fra efterårssemestret 1984.
Direktoratet offentliggjorde fa dage efter fakultetets
principbeslutning et bekendtgørelsesforslag,
som på visse punkter viste sammenfald
med fakultetets synspunkter, på andre ganske
betydelige afvigelser. Forslaget er for tiden til
høring på institutionerne, hvor det har fået en
blandet modtagelse. Især dets udsondring af
en særlig gymnasieuddannelse samt dets implikationer
for konferensfagene må give anledning
til kritik, og ændringsforslag må påregnes
fremsat.
Fakultetets udspil fra maj måned blev behandlet
af direktoratet på en sådan måde, at
man efter afholdelsen af et nyt besøg den 7.
Almindelig beretning 49
september kunne konsatere optimisme med
hensyn til mulighederne for at undgå urimeligt
store bevillingsreduktioner. Flere spørgsmål er
imidlertid uafklarede, herunder budgetteringen
af de små fag og disses eventuelle fordeling
på landsplan. Der er aftalt særskilte forhandlinger
herom i løbet af vinteren 1983/84.
Samarbejdsaftalerne med andre institutioner
i hovedstadsområdet blev udmøntet pr. 1.
september i udlånet af lærere i engelsk, tysk og
fransk til Handelshøjskolen i København samt
udvekslingen af lærere i engelsk, almen lingvistik
og tysk med Roskilde Universitetscenter.
Der forestår i øvrigt et særligt udredningsarbejde
om mulighederne for integration mellem
de humanistiske miljøer i København og Roskilde.
I årets løb afsluttedes forhandlingerne
med Handelshøjskolen om oprettelse af en tolkeuddannelse
i græsk med forsøgsstart pr. 1.
februar 1984. Helt nye samarbejdspartnere
kan komme på tale som følge af nye bestemmelser
vedrørende rekvireret arbejde samt en
opfordring fra direktoratet til at gå ind i den
bredere folkeoplysning i et samspil med Folkeuniversitetet.
De udadvendte kontakter søges
stimuleret via fakultetets servicevirksomhed,
feks. Japansk Informationscenter. Endelig har
man indledt sonderinger med henblik på en
eventuel filialundervisning i Storstrøms amt.
Det universitetsinterne samarbejde er videreført
med bl.a. det resultat, at der er truffet
beslutning om et videre arbejde med områdestudier
og nedsat et kontaktudvalg med Datalogisk
institut. I betragtning af, at presset på
universitetsuddannelser p.t. er særlig akut i
Københavnsområdet, må det være en uomgængelig
forpligtelse for universitetet som helhed,
at også de tværfakultære uddannelsesforslag
fremmes.
Strukturreformerne på fakultetet er fortsat;
således godkendtes i juni måned forslaget om
oprettelse af et nyt institut for orientalsk filologi,
og ved efterårssemestrets begyndelse vedtoges
en plan for opfyldning af arealerne på Københavns
Universitet Amager. Der er gennemført
en række interne reallokeringer af videnskabeligt
personale og truffet beslutninger om
etablering dels af en intern studie- og erhvervsvejledningsenhed,
dels af en fælles reprocentral
i Amagerbyggeriet. På trods af de meget
vidtgående beslutninger, der er taget, og de
meget omfattende administrative byrder, som
planlægningsarbejdet har pålagt fakultetets
medarbejdere, har disse været i stand til at
afvikle de normale undervisnings- og forskningsopgaver
som planlagt og at tilrettelægge
en lang række internationale symposier og
kongresser. Fakultetet har med andre ord endnu
en gang vist sin levedygtighed under overordentlig
vanskelige ydre vilkår.
E. Det naturvidenskabelige Fakultet
Det naturvidenskabelige fakultet har i året
1983 gennemført en planlægning af sin stabsmæssige
udvikling de næste fem år. Dette er
nært forbundet med de to besøgsrunder, som
har været afholdt med Direktoratet for de videregående
uddannelser. Fakultetet har fået forelagt
økonomiske rammer for en længere årrække
og har derfor måttet udarbejde planer for de
enkelte fags stabsstørrelser.
Fakultetets foreløbige planer, der kan underkastes
løbende revisioner, medfører en stabstilbagegang
i fysik-kemifagene på 18 forskere
samt nybesættelser af 4 stillinger.
For biologigruppen er der tale om en stabsnedskæring
på 16 samt nybesættelse af 8 stillinger.
Hvad angår Datalogi regnes med en udvidelse
på 7 stillinger, mens matematik ansættes
uændret i forhold til i dag.
Det samme gælder geografi, mens geologi
får en mindre tilbagegang.
Der tegner sig nu en mulighed for fra 1985
at lå en ordning på den specielle, delvist historisk
betingede, situation omkring Niels Bohr
Institutet, således at der vil blive foretaget en
særlig budgettering af de mandskabskrævende
forskningsaktiviteter, såsom f.eks. CERN engagementet.
50 Universitetets årbog 1983
3: Universitetets styrende organer 1983
Oplysninger om sammensætningen af Konsistorium,
Konsistoriums Budget- og forretningsudvalg,
fakultets- og fagråd samt studienævn
findes i »Vejviser for Københavns Universitet
1983«.
Herudover har Konsistorium nedsat følgende
faste udvalg og arbejdsgrupper:
Udvalget for akademiske Anliggender, Arbejdsgruppen
vedrørende Freds- og konfliktforskning,
Konsistoriums Biblioteksudvalg,
Bladuvalget (kommunikationsudvalget) vedrørende
Universitetsavisen, Dispensationsudvalget,
EDB-udvalget, Forskningsudvalget,
Immatrikulationsudvalget, Udvalget vedrørende
Informationsteknologi, Ligestillingsudvalget,
Konsistoriums permanente Museumsudvalg,
Områdestudienævnet, Områdestudiciådet,
Statutudvalget, Konsistoriums Stipendieudvalg,
Uddannelsesudvalget og Konsistoriums
Valgudvalg.
Konsistoriums Budget- og forretningsudvalg
har nedsat følgende faste udvalg og arbejdsgrupper:
Arbejdsgruppen vedrørende etableringen af
et Studenterhus, Udvalget vedrørende de fællestekniske
driftsforhold for bygninger m.v..
Udvalget vedrørende udgifter til den centrale
administration og fælles service, Kantine- og
rengøringsudvalget og Koordinationsudvalget
vedrørende den fysiske Planlægning.
Oplysninger om sammensætningen af ovennævnte
udvalg og arbejdsgrupper fas på Konsistorialkontoret.
Frue Plads, Postboks 2177,
1017 København K.
Almindelig beretning 51
4. Hovedtal om Københavns Universitet i perioden 1980-84
Hovedtal om Københavns Universitet i perioden
1980-84
Efter en næsten eksplosionsagtig vækstperiode
fra slutningen af 50'erne op til midten af 70'erne,
hvori studentertallet 5-dobledes til 30.000
studerende ved Københavns Universitet,
iværksattes en række foranstaltninger til begrænsning
af denne vækst med henblik på, dels
at nedbringe det samlede studenterindtag på
landsplan, blandt andet ved indførelse af adgangsregulering,
dels at omfordele studenterbestandene
og dermed også de økonomiske
ressourcer fra Øst- mod Vestdanmark.
For Københavns Universitets vedkommende
indledtes denne proces først ved en begrænsning
af tilgangen til lægestudiet samt ved
en omlægning af de fysiske udbygningsplaner,
senere ved tilsvarende begrænsninger for de
øvrige fag.
Budgetbegrænsningerne var således allerede
indledt, inden iværksættelsen af den såkaldte
budgetreform. I de følgende oversigter er kun
medtaget udviklingen i de sidste 4 finansår
samt forslaget for det kommende finansår, dvs.
perioden 1980-84.
Studentertal
Efter adgangsreguleringens indførelse, er studenterbestanden,
som det fremgår af Tabel 1,
stabiliseret omkring en årlig tilgang af 1. gangs
immatrikulerede på ca. 2.700. Antallet af »studiestartere
« pr. år, dvs. nyimmatrikulerede
plus studerende, der skifter studium, starter
bifag o.l. er ca. 3.400.
Den samlede bestand omfattende alle indskrevne
studerende ligger herefter på ca.
25.000 studerende. I praksis regner Undervisningsministeriet
ikke alle studerende for værende
ressourcebelastende, således at kun under
halvdelen af det indskrevne studentertal
accepteres som ressourceudløsende i forbindelse
med beregningen af Universitetets økonomiske
rammer. Tabel 2 gengiver de beregnede
ressourcebelastende studenterbestande for
årene i 5-års perioden.
Udfra en opdeling af den samlede forsker-/
lærerstabs arbejdsbyrde i antal forskningsårsværk
og undervisningsårsværk gengiver Tabel
2 endvidere det beregnede antal ressourcebelastende
studerende pr. undervisningsårsværk.
Målsituationens tal indgår som nøgletal ved
de årlige ressourcetildelinger.
Tabel 1. Bestand, nyimmatrikulerede og studiestartere på KU 1979-1982 pr. oktober måned
Teol. Samf. Med. Hum. Nat. lait
Bestand 590 5.144 3.741 12.029 4.857 26.361
1979 Nyimm. 71 647 405 1.013 659 2.795
Studiest. 86 783 475 1.385 841 3.570
Bestand 613 5.077 3.730 11.451 4.486 25.717
1980 Nyimm. 66 633 422 943 690 2.754
Studiest. 91 755 475 1.280 905 3.532
Bestand 637 5.654 3.541 10.335 4.685 24.852
1981 Nyimm. 79 794 302 780 583 2.538
Studiest. 100 944 481 1.098 772 3.265
Bestand 671 5.758 3.373 10.097 4.792 24.691
1982 Nyimm. 87 858 322 804 635 2.706
Studiest. 109 982 351 1.098 864 3.403
52 Universitetets årbog 1983
Tabel 2. Beregnet ressourcebelastende bestand af studerende samt ressourcebelastende studerende
pr. undervisningsårsværk 1980-1984.
Teol. Samf.1 Med.2 Hum. Nat. lait
1980
Ressource bel. stud.
Ress. bel. pr. undervisningsårsværk
220 4.110 1.815 3.570 1.965 11.680
14,5 20,4 11,5 12,3 5,9 11,7
1981
Ressource bel. stud.
Ress. bel. pr. undervisningsårsværk
225 4.080 1.735 3.450 1.995 11.435
14,2 23,7 12,4 13,0 6,2 12,5
1982
Ressource bel. stud.
Ress. bel. pr. undervisningsårsværk
255 3.530 1.645 3.115 1.855 10.400
15,1 19,5 14,8 12,1 6,2 12,1
1983
Ressource bel. stud.
Ress. bel. pr. undervisningsårsværk
265 2.890 1.490 3.105 2.275 10.025
15,1 21,3 14,5 11,5 7,7 12,2
1984
Ressource bel. stud.
Ress. bel. pr. undervisningsårsværk
325 3.005 1.400 3.680 1.840 10.250
17,2 21,7 14,9 15,6 7,2 13,8
Målsituationen (»1990«)
Ressource bel. stud.
Ress. bel. pr. undervisningsårsværk
380 2.996 1.055 2.345 1.670 8.446
15,5 20,0 13,5 14,2 7,5 13,2
1. incl. psykologi
2. excl. klinisk undervisning
Kandidatproduktion m.v.
Den samlede årlige kandidatproduktion udgør
for øjeblikket omkring 1.600 eller knap 50 % af
det nuværende antal studiestartere.
Af andre »produktionstal« kan nævnes, at
der årligt tildeles 50-60 doktorgrader, at der
udnævnes ca. 40 licentiater, og at Universitetets
prisopgaver årligt udløser 25-30 besvarelser,
hvoraf langt de fleste belønnes med guldog
sølvmedaljer.
Den egentlige videnskabelige produktion lader
sig derimod ikke opgøre i tal. Lister over
de videnskabelige afhandlinger, der udgives,
findes imidlertid opført i Universitetets årbøger.
De økonomiske rammer
Københavns Universitets bevillingsrammer,
således som de fordeler sig på forsknings- og
undervisningsbærende aktiviteter = de 5 fakulteter,
og øvrige aktiviteter såsom bygningsudgifter,
renhold, administration m.v. = Fællesområdet,
fremgår af Tabel 3 for 5-års perioden
1980-84.
Tabellens tal er angivet i mio. kr. i januar
1983 pris- og lønniveau, og til højre for kr.-
beløbene angives ved et indextal den pågældende
beløbsrammes størrelse i forhold til udgangssituationen.
I oversigten er dog ikke indregnet
tilskud i form af stipendier samt støtte
fra statslige- og private fonde.
Almindelig beretning 53
Tabel 3. Københavns Universitets bevillingsrammer 1980-1984 i januar 1983 pris- og lønniveau
'Mio.kr.
Teol. Samf. Med. Hum. Nat.
1980 8,6 100 69,9 100 174,8 100 182,5 100 269,1 100
1981 9,1 106 63,1 90 166,5 95 168,9 93 256,9 95
1982 9,1 107 64,0 91 163,0 93 165,5 91 251,9 94
1983 9,3 109 64,2 92 157,6 90 155,8 85 250,2 93
1984 9,6 112 64,8 93 153,6 88 151,8 83 245,0 91
Mål 11,8 138 67,0 96 134,6 77 124,4 68 225,3 84
Fakulteterne ialt Fællesområdet KU total
1980 704,9 100 266,0 100 970,9 100
1981 664,5 94 268,7 101 933,2 96
1982 653,5 93 258,1 97 911,6 94
1983 637,1 90 260,6 98 897,7 92
1984 624,8 89 246,9 93 871,7 90
Mål 563,1 80 254,1 96 817,2 84
Oversigten er excl. stipendier, tilskud fra offentlige og private fonde samt udgifter til klinisk undervisning
(med. s tud.).
Som det fremgår af tabellen, har rammerne
generelt været udsat for en nedskæring, der
totalt andrager 10 %, med udsigt til yderligere
en nedskæring på 6 % i en målsituation
(1990'erne).
Som det endvidere fremgår af Tabel 3, er det
hvoedsageligt de 3 største fakulteter, der må
betale med henholdsvis 23 % for det medicinske
fakultet, 32 % for humaniora og 16 % for
naturvidenskab, medens der ses et mindre fald
for samfundsvidenskab på 4 % og sågar en
stigning for teologi på 38 %.
Den samlede reduktion på forskning og undervisning
i målsituationen er beregnet til
20 %.
Af fakultetsbevillingerne udgør lønandelen
91-93 % for fagene teologi, samfundsvidenskab
og humaniora og 84-87 % for naturvidenskab
og medicin. Resten henholdsvis 9-
7 % og 16-13 % omfatter udgifter til materialer,
bøger, rejser, og apparatur m.v. Igennem
hele perioden følger nedskæringen på materialeudgifterne
stort set det samme mønster som
personalenedskæringen.
Af Tabel 4 fremgår udviklingen af personaletallene
for fakulteterne målt i årsværk, således
som de fordeler sig på heltids- og deltidsansatte
videnskabelige medarbejdere og teknisk-
administrativt personale.
Som det også fremgår af Tabel 3, finder det
største fald sted fra 1980-1981.
1981 var finansåret, hvor Undervisningsministeriet
iværksatte sin længe varslede budgetreform,
og institutionernes rammer er fra da af
beregnet udfra en budgetmodel.
Som det fremgår af Tabel 4 gennemføres der
i 1981 nedskæringer efter nogenlunde samme
mønster - en drastisk nedskæring af deltids
undervisere - en beskeden nedskæring af teknisk
administrativt personale - men ingen reduktion
af den heltids videnskabelige stab.
Først i de følgende år begynder reduktionen af
de heltidsansatte med en projekteret nedskæring
i målsituation for de tre store fag på 16-
20 % på videnskabeligt ansatte og 12-34 % på
teknisk administrativt personale. Deltidslærerstabene
vil i målsituationen efterhånden være
reduceret med 66-76 % for disse fag.
5 Årbog 1983
54 Universitetets årbog 1983
Tabel 4. Udvikling af KU's personaletal 1980-1984 udtrykt i antal årsværk.
VIP: heltidsansatte videnskabelige medarbejdere
DVIP: deltidsansatte undervisere
TAP+D; teknisk-administrativt personale, hel- og deltidsansat
Teol. Samf. Med. Hum. Nat. Fak. ialt
1980 VIP 22,0 100 114,0 100 264,0 100 440,0 100 527,0 100 1367 100
DVIP 2,6 100 95,0 100 46,5 100 99,5 100 47,0 100 2906 100
TAP+D 7,8 100 77,5 100 423,5 100 170,8 100 535,0 100 1214,6 100
1981 VIP 23,0 105 116,0 102 263,4 100 440,2 100 522,5 99 1365,1 100
DVIP 2,4 92 65,1 69 30,9 66 63,8 64 21,0 45 183,2 63
TAP+D 7,3 94 77,5 100 420,9 99 154,2 90 518,3 97 1178,2 97
1982 VIP 23,9 109 117,0 103 253,0 96 438,0 100 510,0 97 1341,1 98
DVIP 2,5 96 70,9 75 29,9 64 63,0 63 22,4 48 188,7 65
TAP+D 7,3 94 70,9 91 399,0 94 144,0 84 519,7 97 1140,9 94
1983 VIP 24,8 113 117,0 103 249,0 94 436,5 99 500,5 95 1327,8 97
DVIP 2,9 112 71,0 75 25,0 54 33,7 34 29,9 64 162,5 56
TAP+D 7,4 95 74,6 96 396,0 94 138,6 81 514,5 96 1131,1 93
1984 VIP 25,0 114 118,5 104 243,5 92 419,8 95 489,5 93 1296,3 95
DVIP 3,6 138 73,0 77 30,5 66 32,2 32 27,2 58 166,5 57
TAP+D 7,3 94 72,2 93 383,3 91 134,8 79 503,1 94 1100,7 91
Mål VIP 32,0 145 151,8 133 221,8 84 350,0 80 445,3 84 1200,9 88
DVIP 1,6 62 49,4 52 12,7 27 23,5 24 16,2 34 103,4 36
TAP+D 11,8 151 62,2 80 350,0 83 112,3 66 471,9 88 1008,2 83