VI: Samarbejde med eksterne institutioner
1: Det kongelige Bibliotek
Torkil Olsen konstituteret som rigsbibliotekar:
Den 31. januar 1982 fratrådte rigsbibliotekar Palle
Birkelund på grund af alder. I en næsten 30-årig
embedsperiode arbejdede han utrætteligt for at gøre
biblioteket åbent for omverdenen, d.v.s. både universitet,
for hvilket det er samfundsvidenskabeligt og
humanistisk hovedbibliotek, og for den bredere offentlighed,
som det skal betjene bl.a. i sin egenskab
af nationalbibliotek.
I stillingen som rigsbibliotekar blev konstitueret
overbibliotekaren ved Odense Universitetsbibliotek,
Torkil Olsen (født 31. marts 1922). Torkil Olsen
arbejdede som biblioteksassistent ved Universitetsbibliotekets
2. afdeling fra 1945, samtidig med at
han læste til cand.mag. i dansk og fransk. Efter sin
eksamen i 1950 blev han bibliotekar ved Universitetsbibliotekets
2. afdeling, hvorfra han i 1951 kom
til atomenergikommissionens bibliotek ved Risø som
ledende bibliotekar. I 1965 blev han udnævnt til
overbibliotekar ved Odense Universitetsbibliotek.
Torkil Olsen var redaktør af Periodicakatalog 1955
og af Libri, Accessionskatalogen 1953-1955. Fra
1950 er han medredaktør af International Library
Review og i perioden 1967-1980 ledede han Odense
Universitetsforlag. Fra 1975-1978 var han formand
for Forening for Boghaandværk,
Samarbejde med Københavns Universitet:
Fællesudvalget til varetagelse af samarbejdet mellem
Københavns Universitet, Det kongelige Bibliotek og
Universitetsbiblioteket har i den forløbne periode fra
universitetssiden bestået af lektor Henrik Bang, afdelingsleder
Arne Brøndsted, lektor Flemming Conrad,
professor Viggo Hansen, professor Egill Snorrason,
professor E. Spang-Hanssen, lektor Hans Keiding,
lektor Martin Schwarz Lausten, lektor John
Strange og lektor Munthe Suenson, og fra bibliotekssiden
af rigsbibliotekar Torkil Olsen, overbibliotekar
Torben Nielsen, overbibliotekar Kell Prehn, kontorchef
Pierre Bigandt og førstebibliotekar Jacob
Thomsen.
Udvalget har på sine møder nr. 16 og 17 (henholdsvis
14. maj og 1. oktober) behandlet forskningsbibliotekernes
to notater af 5. august 1982 til
Ministeriet for Kulturelle Anliggender og forskningsbibliotekernes
overordnede struktur og om biblioteksudvalg,
udkast til skrivelse fra Rigsbibliotekarembedet
til Københavns Universitet om områdestudier
samt rapporter vedr. situationen omkring
bibliotekslovgivningen.
Instituttjenesten har i 1982 katalogiseret 15.675
bøger (bibliografiske enheder) imod 18.298 i 1981.
Der er afholdt undervisning for studerende fra
følgende fag: filosofi, fransk, statsvidenskab, engelsk,
antropologi, psykologi, slavisk, japansk, klassisk og
nærorientalsk arkæologi, forhistorisk arkæologi, teologi,
jura, eskimologi, germansk filologi, samfundsfag,
sociologi, folkemindevidenskab, teatervidenskab.
Hertil kommer undervisning af hold fra RUC
historie, Konservatorskolen, Biblioteksskolen og
Kunstakademiet.
2: Universitetsbibliotekets 1. afdeling
Året 1982 har ikke været præget af store begivenheder,
bortset fra 500-års jubilæet. Vanskelighederne
ved at holde anskaffelserne på et ønskeligt niveau
består, selvom det må erkendes, at der er en positiv
holdning fra myndighedernes side overfor forskningsbibliotekerne.
Anskaffelserne må imidlertid ses
i forhold til den stigende benyttelse, der naturligvis i
sig selv er en tilfredsstillelse, da den er målestok for
bibliotekets nyttevirkning. Det sagte gælder både
biblioteket i Fiolstræde og Filial Amager, hvilken
sidste tegner sig for ca. 60 % af den samlede benyttelse.
Et for Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket,
1. afd. fælles periodicaråd arbejder fortløbende
666 Universitetets årbog 1982
på at sikre den bedst mulige dækning indenfor de
bestående rammer, men det kan dog ikke undgås, at
en del desiderata står i venteposition.
Det store behov for reproduktionsmaterial har også
været føleligt i 1982, og det er lykkedes at forbedre
disse faciliteter på biblioteket i Fiolstræde, hvor materiellet
var mest nedslidt, og hvor en 20 procents
stigning" i avissamlingens benyttelse accentuerede
behovet.
Totalrevisionen, der blev midlertidigt afbrudt ved
udgangen af 1981, havde forskellige virkninger udover
den rent revisionsmæssige; således udtoges alle
bøger (indtil nu 243 bind), der hørte til den boggave,
biblioteket modtog i 1774 fra den danske konsul i
Bordeaux, Frederik Hansen de Lilliendahl. Det er en
dannet og velorienteret mands bibliotek i gode samtidige
bind; en særbevilling til bogkonservering blev
da også hovedsagelig benyttet til den liliendahlske
samling, der vil blive opstillet separat i biblioteket.
I biblioteket i Fiolstræde er der i årets løb vist 4
udstillinger: en i anledning af 100-året for Johan
Wilhelm Snellmans død (med støtte fra den finske
ambassade m.fl.), en i anledning af 100-året for James
Joyces fødsel (ved James Joyce Society of Copenhagen).
Sommeren bød på en jubilæumsudstilling,
udvalgte danske bøger gennem 500 år, og ved
juletid vistes i forbindelse med udgivelsen af Jens
Sigsgaard og Ib Varnilds bog »Det legede vi med«
en udstilling af legebøger og legetøj 1850-1950, alt
fra personalets familieeje. James Joyce-udstillingen
vistes også på Filial Amager.
Universitetsbiblioteket står som udgiver af bind
14 i Universitetets jubilæumsskrift, der skal indeholde
en bibliografi over Københavns Universitets og
dansk videnskabs historie. Arbejdet er hidtil blevet
udført af skiftende medarbejdere under tilsyn af
forskningsbibliotekar J. Thorning Sørensen. I december
måned indløb imidlertid den glædelige meddelelse,
at 4 forskningsråd i fællesskab havde bevilget
en lønsum, der tillod at fastholde cand.mag. Dorte
Don ved arbejdet indtil medio januar 1984, hvorved
betydelige fremskridt vil kunne gøres.
500-års jubilæet den 28. juni 1982:
Jubilæet indledtes for 1. afdelings vedkommende
med en uformel sammenkomst på Filial Amager,
hvor der var åbent hus og morgenkaffe. Den mere
officielle del fandt sted kl. 11 i Fiolstræde. Her fremførtes
hilsener fra Ministeriet for kulturelle anliggender
ved departementchef J. Harder Rasmussen, fra
Universitetet ved rektor, professor, dr.phil. Ove
Nathan, der overrakte Universitetets jubilæumsfad.
Rigsbibliotekarembedets hilsen fremførtes af førstebibliotekar
Jacob Thomsen, og på Det kgl. danske
Videnskabernes Selskabs vegne overrakte administrator,
dr.phil. Erik Dal og professor, dr.phil. Henrik
Glahn den samme dag udgivne Remigius, Schleswig
1486, A Latin grammar in facsimile edition with
a postscript by Jan Pinborg; bogen er forsynet med
dedikationen Bibliothecae Universitatis Hafniensis e
quinto suo saeculo exeunti Regia Academia Scientiarum
Danica hane editionem dedicat. Fra Det danske
Sprog- og Litteraturselskab, der på forskellig vis
har et nært forhold til biblioteket, overrakte formanden,
universitetslektor Iver Kjær, et af Erik Larsen
indbundet eksemplar af Selskabets netop udsendte
udgave af Christian Falsters satirer.
Derefter overraktes præmien i den bogbinderkonkurrence,
der i anledning af jubilæet var udskrevet.
14 bogbindere var indbudt til at levere hvert et halvbind
til et bind af Oehlenschlåger-Selskabets jubilæumsudgave,
og fra Den danske Bank, Haandværkerbank
afdeling, havde biblioteket modtaget 6000 kroner
som 1. præmie, for hvilke vinderen skulle udføre
et helbind til biblioteket. En dommerkomité (dr.
phil. Erik Dal, bogbindermester Knud Erik Larsen,
overbibliotekar Torben Nielsen og bibliotekar Vibeke
Hove Nielsen) besluttede at give præmien til bogbindermester
Bent Andrée, medens en tillægspræmie
tilfaldt bogbindermester Ib Psilander.
Højtideligheden foregik i den smukt pyntede bogsal,
hvorefter en frokostreception fandt sted i andre
af bibliotekets lokaler.
Universitetsbibliotekets to afdelinger markerede i
fællesskab jubilæet overfor offentligheden ved en
festkoncert i Trinitatis kirke samme dags eftermiddag.
Programmet, der var sammensat af professor
Henrik Glahn, bestod af dansk orgel- og kormusik
fra fire århundreder: koncerten indledtes med J. P.
E. Hartmanns »Festklange« fra Universitetets jubelfest
i 1879 for blæsere, pauker og orgel, og den sluttedes
med Leif Thybos koralfantasi »Nu fryde sig hver
kristen mand«, hvoraf dele var opført ved det teologiske
fakultets festgudstjeneste i 1979, og som nu
uropførtes i sin helhed.
Medvirkende ved koncerten var organist Inge
Bønnerup, universitetskoret »Lille Muko«, dirigeret
af Kaare Hansen, samt messingblæsere og pauker
fra Danmarks Radios symfoniorkester.
Postvæsenet markerede om ikke dagen, så året,
med et vellykket frimærke, der udkom den 4. november.
Motivet er K. V. Engelhardts segl, og frimærket
er tegnet af Lisbeth Gasparski.
3: Universitetsbibliotekets 2. afdeling
Byggesagen:
Ansøgning om bevilling til projektering og gennemførelse
af en bygningsmæssig udvidelse af UniversiSamarbejde
med eksterne institutioner 667
tetsbibliotekets 2. afdeling blev ikke som ventet forelagt
de bevilgende myndigheder i 1982, men bliver
forelagt i foråret 1983, således at projekteringen, hvis
bevilling gives, kan gennemføres i 1983.
Publikumsafdelingen:
Antallet af indgåede bestillinger i 1982 var 319.900
og lå dermed ca. 6 % over tallet for 1981. Den samlede
ekspeditionstid er fortsat mellem 2 og 8 dage.
For hastende bestillinger kan der træffes aftale om
ekspedition til afhentning den følgende dag efter kl.
12. Yderligere er der fra den 1. september indført
den faste rutine, at et begrænset antal bestillinger
kan ekspederes, mens låneren venter. Denne ordning
er gennemsnitligt blevet benyttet af 7 lånere med ialt
14 bestillinger pr. dag. Hermed er vilkårene for lånerne
bragt op på et under de givne forhold antageligt
niveau, hvilket også fremgår af positive tilkendegivelser
fra vore lånere og det ringe antal reklamationer.
Der er i perioden modtaget og behandlet 90
egentlige emnebestillinger.
EDB-terminal i udlånet:
Siden sommeren 1981 har der været opstillet en edbterminal
som et led i et forsøg med anvendelse af
edb-teknikken i udlånet. Det er nu besluttet at forlænge
forsøget frem til udgangen af 1986.
Terminalen anvendes til afsøgning af bibliografiske
databaser og skal også kunne anvendes til afsøgning
af UB2's egne katalog-poster, når de bliver genindlagt
i Danmarks Tekniske Biblioteks (DTB)
system.
De bibliografiske databaser, først og fremmest
MEDLINE, der rummer medicinske tidsskriftartikler,
og de danske baser SAMKAT og ALBA bruges
som et led i udlånets bestræbelser på at finde frem til
søgte publikationer.
UB2's egne katalogposter — bøger trykt 1979 ff. og
tidsskrifttitler - lægges ind i DTB's ALIS-system.
Derved kan udlånet søge i UB2's egne poster på
terminalen, ligesom brugerne af ALIS iøvrigt vil være
i stand til det.
Instituttjenesten:
UB2 udfører ved sin instituttjeneste biblioteksfagligt
arbejde for institutter inden for fagområderne matematik,
naturvidenskab og medicin.
Siden 1939-40 har UB2 haft samarbejde med nogle
institutter og laboratorier under Københavns
Universitet. Samarbejdet betod frem til 1.4.1973 i, at
UB2 indkøbte og katalogiserede de bøger og tidsskrifter,
der indgik i de enkelte bibliotekers biblioteker.
Fra april 1973 ændredes ordningen, så institutterne
selv indkøbte den ønskede litteratur og selv
sørgede for betaling m.m., idet der også på det bevillingsmæssige
område skete en ændring, således at
institutterne selv måtte afse midler til indkøb af
bøger og tidsskrifter af deres annuum.
I dag foretager UB2's instituttjeneste, som er oprettet
sommeren 1973, den deskriptive katalogisering
for institutterne og sikrer derved, at de bøger
UB2 ikke har, men som indkøbes på et institut, bliver
gjort tilgængelige for lånerne via UB2's alfabetiske
og systematiske kataloger.
Foruden de oprindelige 25 institutbiblioteker, der
fra gammel tid har haft en samarbejdsordning med
UB2, er der kommet nye til, og i dag deltager følgende
biblioteker i ordningen: Astronomisk Observatorium
Kbh. og Brorfelde, Danmarks Højskole for Legemsøvelser,
Danmarks Sygeplejerske Højskole,
Kbh. afdelingen, Dansk Institut for Sundheds- og
Sygeplejeforskning, Farmakologisk Institut, Forsikringsmatematisk
Laboratorium, HCØ., Genetisk
Institut og Mikrobiologisk Institut, Hygiejnisk Institut,
Institut for Almen Medicin, Institut for biologisk
Kemi A, Institut for matematisk Statistik, Institut
for sammenlignende Anatomi, Institut for social
Medicin, Medicinsk-anatomiske Institutter, Mineralogisk
Museum (Geologisk Museum), Panum,
Fællesbiblioteket, (tidl. Medicinsk Fysiologisk Inst.
+ Neurofysiologisk inst. + Inst. for medicinsk anatomi
F m.fl.), Rigshospitals-området (ca. 15 mindre
institutter). Zoologisk Museum.
Det skal bemærkes, at enkelte af disse institutter
deskriptivt katalogiserer til egne kataloger. Instituttjenesten
sørger blot for en evt. registrering af materialet
i UB2's kataloger.
Instituttjenesten varetager for disse ca. 32 institutter
også inddateringen til SAMKAT/Accessionskatalog-
basen.
Foruden katalogisering er det også afdelingens opgave,
at yde hjælp i biblioteks-tekniske spørgsmål og
søge at være bindeled mellem UB2 og institutterne.
Dokumentations afdelingen:
Antallet af foretagne edb-litteratursøgninger i afdelingen
har for de medicinskes vedkommende været
praktisk taget uændret, for de øvriges vedkommende
markant faldende, som det vil ses af nedenstående
tal. Der erikke sket ændringer i prispolitikken i det
forløbne år, men de høje dollarkurser har naturligvis
gjort netop de »øvrige« kørsler dyrere end tidligere.
Mange af dem, der har opsagt løbende abonnementer,
har angivet den økonomiske stramning på institutterne
som årsag, så vi må formode, at også de
»udeblevne« kunder må skyldes den stramme økonomi.
Vi har i det forløbne år nærmest haft mere PR
for vore tjenester end sædvanligt. Igen har et par af
vore store industrikunder i årets løb oprettet egne
dokumentationstjenester, hvilket også bidrager til
668 Universitetets årbog 1982
stagnationen, og vi har en klar fornemmelse af, at de
spørgsmål, vi nu får, gennemgående er besværligere
end for nogle år siden.
Trods nedgangen er afdelingen dog vist stadig den
største dokumentationsafdeling i Danmark hvad angår
antallet af udførte edb-litteratursøgninger.
Tallene for brugen af de medicinske systemer i
1982 ser således ud: 683 MEDLINE-søgninger (mod
667 i 1981); 216 MEDLARS-back søgninger (mod
159); 9 CANCERLlNE-søgninger (mod 15); 12
TOXLINE-søgninger (mod 41) og 2 TOXBACKsøgninger
(mod 2) samt 4 andre søgninger (mod 23).
Antallet af de månedlige SDI søgninger på MEDLARS
(SDI-Selective Dissemination of Information)
var ved udgangen af 1982 112 profiler (mod
106).
For EPOS/VIRA-søgningernes vedkommende
administrerede afdelingen pr. december 1982 88
SDI-abonnementer (mod 98). De 88 abonnementer
afsøges mod 22 forskellige databaser (mod 21) og
indeholder ialt 234 søgeprofiler (mod 256) et gennemsnit
på 2,6 database pr. abonnement (mod 2,6).
Til de øvrige retrospektive systemer, ud over de
under medicinen nævnte, har der været ialt 98
spørgsmål (mod 131). De resulterede i ialt 198 databasesøgninger
(mod 346), der fordeler sig på de
forskellige systemer med 183 søgninger (mod 317) i
DIALOG i 45 (mod 40) forskellige databaser; 6 søgninger
i 5 databaser på DIMDI (ny aktivitet); 7
søgninger (mod 19) i ESA/IRS i 7 databser (mod 6)
og 2 søgninger (mod 10) i SDC/ORBIT i 2 databser
(mod 6). Hvert af disse ovennævnte 98 spørgsmål
har således i gennemsnit været søgt i 2,0 databaser
(mod 2,6).
Udover disse søgninger er der foretaget en del opslag,
verifikationer og mindre demonstrationer, bl.a.
som led i undervisningen.
I fortsættelse af Universitetsbibliotekets 500 års
jubilæum holdt Dokumentationsafdelingen åbent
hus ved terminalen i Udlånet, hvor man gav gratis
demonstrationskørsler på edb-litteratursøgningssystemerne
i dagene 29.6-2.7. incl. Der var trods ferietiden
god tilstrømning til demonstrationerne, og
der blev i løbet af de 4 dage foretaget ialt 45 søgninger.
Heraf blev de 10 foretaget i forskellige databaser
på DIALOG (på Dok.afd.'s password), medens de
resterende 35 blev foretaget på MEDLINE ved
MIC, der i anledning af jubilæumsdemonstrationen
havde stillet et demonstrationspassword gratis til
vor rådighed (1 blev dog kørt på Dok.afd.'s og 2 på
Udlånets password; det drejede sig om kørsler til
personer, der dukkede op udenfor den egentlige demonstrationstid).
Emnemæssigt gik spørgsmålene
fra Medicinmænd i Ghana og Ildslugeres erhvervssygdomme
til Indhold i fiskemaver og Lavarters
temperaturalhængighed. Selv om man nok i nogen
grad kan sige, at der har været tale om afvikling af en
»pukkel«, har det åbne hus-arrangement dog vist, at
der er stor interesse for edb-baserede litteratursøgninger,
og at vi ville fa betydeligt flere kunder, hvis
vi gik over til gratisprincippet. (Disse 45 søgninger
er ikke medregnet i ovenstående årsstatistik).
Af andre større arrangementer i årets løb kan desuden
nævnes, at Dokumentationsafdelingen medvirkede
ved afholdelsen af et MEDLARS kursus her d.
24.-29.5.1982. Endvidere er der som sædvanligt givet
en række kortere introduktioner, foredrag og forelæsninger
om afdelingens dokumentationstjenester.
500 års jubilæum:
På jubilæumsdagen den 28. juni 1982 blev afholdt
reception i Nørre Allé. Den begyndte, som havde det
været slutningen af 1400-tallet, med festlig messingblæsermusik
afjosquin des Prés (ca, 1440-1521): Vive
le Roy/Baisés moy. De to stykker var arrangeret
af Bo Holten og blev spillet af fem messingblæsere
fra Det kongelige Kapel.
Læsesalen var delvis rømmet til formålet, så der
blev plads til både Carlsbergs fadølboder og et bredt
udsnit af bibliotekets lånere, foruden de specielt inviterede
gæster.
Overbibliotekar Kell Prehn bød velkommen og
gav ordet til kulturminister Lise Østergaard, der
mindedes den tid, hvor hun selv havde sin regelmæssige
gang på UB2, og udtrykte håbet om at ministeriet
inden længe kunne fremkomme med en løsning
på UB2's forskellige problemer.
Derefter overbragte prorektor, professor, dr.phil.
Eric Jacobsen universitetets hilsen i form af et fad og
en vittig tale, hvori han omtalte de for UB2 nødvendige
P'er: Penge, Personale og Plads. Specielt for
UB2 udtrykte professor E. Jacobsen ønsket om, at
foreliggende udbygningsplaner vil blive realiseret
snarest muligt, så det igen kan fungere så godt, som
både bibliotek og brugere drømmer om.
Kst. rigsbibliotekar Torkil Olsen mindedes sine
12 år på UB2 og håbede, at fremtiden ville bringe
biblioteket ind på linie med andre selvstændige
forskningsbiblioteker, idet han erkendte, at der i
Rigsbibliotekarembedets tid var sket en skæv udvikling
på UB2's bekostning med hensyn til personalefordeling.
Samtidig måtte man forstå, at denne tilstand
ikke kunne justeres med eet slag.
Efter disse velmente ord blev der dekreteret 10
minutters pause til mere substantielle formål: Fadøl,
håndmadder og varme frikadeller.
Overbibliotekar Kell Prehn skitserede derefter
UBs's omskiftelige historie og fortsatte med at omtale
UB2's nutidige opgaver overfor forskning, industri
og øvrige lånere over hele landet. Opgaver hvis løsning
nu har bragt UB2 frem som det danske videnskabelige
bibliotek, der har det største udlån på årsSamarbejde
med eksterne institutioner 669
basis (ca. 265.000). Opgaver hvis løsning til landets
bedste fremover kræver realisering af Programoplæg
1981 til en bygningsmæssig udvidelse af Universitetsbiblioteket
2. afdeling, april 1981.
Bibliotekar Julie Boehm talte på medarbejdernes
vegne og nævnte, at den eneste bygningsmæssige
nødløsnings-forbedring, der var sket på UB2 siden
1938, var opførelsen af den såkaldte barak i 1975.
Formanden for Den almindelige danske Lægeforening,
professor dr.med. Erik Holst takkede på lægestandens
vegne UB2 for at være med til at sikre, at
den enkelte læge kan følge med i den nye medicinske
litteratur, og at biblioteket - trods forskellige vanskeligheder
- stadig er med til at sikre den lægevidenskabelige
forskning her i landet. Erik Holst sluttede
med at lykønske og takkede for indsatsen ved at
overrække et eksemplar af UB"s festskrift, som er bekostet
af Den almindelige danske Lægeforening.
Professor V. Gaunø Jensen lykønskede og overrakte
på Dansk farmacihistorisk Selskabs vegne et
eksemplar af Poul Hauberg; Lærebøger med tilknytning
til Henrik Harpestræng, som Selskabet har dediceret
Universitetsbiblioteket i anledning af dets
500 års jubilæum.
Endnu en bog var dediceret UB: Thomas Bartholins
Cista Medica i facsimile med oversættelse, kommentarer
og illustrationer udgivet af Dansk Farmaceutforening.
Novos laboratoriechef, Finn Hjort Lorenzen, talte
om dansk industris behov for teknisk viden fra centre
som UB2 for at klare sig i konkurrencen, nationalt
og internationalt, og understregede, at strømmen af
bestillinger, kravene til deres højaktualitet, den professionelle
bearbejdelse og den hurtige formidling vil
være klart stigende i tiden fremover. Det blev understreget,
at UB's ønsker om bygningsmæssig udvidelse
snarest burde imødekommes. Som en hilsen til
biblioteket og dets personale overraktes en check på
10.000 kr. til personalet at anvende på studierejser
og lignende.
Lektor i kunsthistorie og snart mangeårig beboer
af studieværelse på UB2, lektor Marianne Marcussen,
bragte en lykønskning på de individuelle låneres
vegne.
Professor, dr.med. & phil. E. Snorrason skænkede
derefter UB2 et eksemplar af Plinius' naturhistorie
trykt i Venedig 1497, »som en tak af en taknemmelig
bruger af biblioteket og som en hyldest til en institution,
der gennem fem århundreder stedse har støttet
og hjulpet lægevidenskabens forskere og dyrkere«.
Overlæge, dr.med. Mogens Thomsen sluttede talerrækken
med at mindes UB2's gode service i almindelighed
og specielt, da han var provinslåner.
Gavernes antal var stort; 5.000 kr. fra Direktionen
for Det Classenske Fideicommis og et lignede beløb
fra F. L. Smidths bibliotek. Bibliotekarforbundet betænkte
hver medarbejder med en Faxe fadøl, andre
biblioteker og personale med smukke billeder (litografi
og akvarel), bogbindermester J. Ahrenkiel:
bogbind for 1.000 kr. og bogbinder E. Poulsen; konservering
og restaurering af et antal bøger, etc. etc.
Fremhæves bør fhv. overbibliotekar B. Løppenthins
gave bestående af 3 bøger med tilhørende 7 grammofonplader
med fuglestemmer fra midten af 30erne.
Den ene af forfatterne er senere karakteriseret som
»European pioneer of recording of wild birds in the
field«. - Samlingen er således bibliotekets ældste indenfor
emnet.
Receptionen afsluttedes kl. 13.00 med Bo Holtens
komposition Vive les Baisés, 1982 (uropførelse).
Stykket er en parafrase over indledningsmusikken
for fem messingblæsere.
For oplysninger om jubilæets øvrige officielle forløb
henvises til beretningen fra Universitetsbiblioteket
I. afdeling.
Publikationer:
Acta historica scientiarum naturalium et medicinalium.
Edidit Bibliotheca Universitatis Hauniensis.
Vol. 33:
Dyre Trolle: The history of Caesarean section. 1982.
109 s. ill.
Acta historica scientiarum naturalium et medicinalium.
Edidit Bibliotheca Universitatis Hauniensis.
Vol. 34: Georg Mohr: Compendium Euclidis Curiosi:
Dat is, Meetkonstigh Passer-werck etc. Amsterdam
1673. Compendium Euclidis Curiosi: or
geometricai operations. London 1677. Introduction
by Henrik Meyer. 1982. xiv + 24 + 26 s. + 2
tvl. ill.
Universitetsbiblioteket 2. afdeling: Bognyt 1982: 1-
12.
Publikumsorientering nr. I: Edb litteratursøgning
ved Dokumentationsafdelingen. 4. rev. udg. Universitetsbiblioteket
2. afdeling, København, 1982.
18 s.
Publikumsorientering nr. 5: Litteraturliste til Irmas
brune papirbæreposer udgivet i anledning af Universitetsbibliotekets
500 års jubilæum. Udarbejdet
af Gentofte kommunebibliotek. Første del: 1-7
1982. 16 s. ill.
Udsendt i et oplag på 10.000 eksemplarer til modtagerne
af jubilæumsplakaterne (gave til biblioteket
i anledning afjubilæet).
Publikumsorientering nr. 7: Løbende periodica ved
Universitetsbiblioteket 2. afdeling. Fortegnelse pr.
31.12.1981. 1982. 123 s.
Tidsskriftnyt 9. årg. nr. 1-2, 1982.
Festskrift udgivet i anledning af Universitetsbibliotekets
500 års jubilæum 28. juni 1982. Redaktion:
Poul Aagaard Christiansen, Povl Riis og Eskil
670 Universitetets årbog 1982
Hohwy. København 1982. 232 s. ill. Bibliotek for
Læger 1982: Supplement 1.
Festskriftet er bekostet af Den almindelige danske
Lægeforening og udsendt som en hilsen fra Lægeforeningen.
Christiansen, Poul Aagaard: Den danske lægestand,
15. udgave 1982. Et tilbageblik og en anmeldelse.
Ugeskrift for læger. 144. årg. 1982, s. 2606-09.
Friis, Holger: Litteratur. Opsporing og uddrag. Kapitel
13. »Lægevidenskabelig forskning — en introduktion
«. 3. udg. F.a.d.L.'s forlag, København,
1982, s. 313-29.
Thomsen, Jette: Edb-litteratursøgning ved Universitetsbibliotekets
2. afdeling. Urt, 1982, 6:81-84.
4: Folkeuniversitetet
Folkeuniversitetets oprindelige undervisningsform,
forelæsningsrækken, der fra 1899 til omkring 1950
var Folkeuniversitetets eneste, har i nyere tid i perioder
været svigtet af publikum. Kursusformen, med
den mindre holdstørrelse og det længere undervisningsforløb,
med samtale mellem lærer og deltagere
og med benyttelse af tekstmateriale, har tiltrukket en
del af forelæsningsrækkernes publikum. Siden
1976/77 har forelæsningsrækkerne imidlertid haft et
stadig større deltagerantal, samtidig med at kurserne
har kunnet udbygges; det årlige deltagertal er nu
over 3.000.
Fra 50-ernes enkeltstående engangstilbud inden
for vekslende emner er kurserne gennem 60-erne og
70-erne udvidet med tilbud om systemer af enkeltkurser.
Disse systemer udgør nu 25 linjestudier med
knapt 5.000 holddeltagere årligt. I 1982 etableredes
som det 25. et linjestudium i feminologi/kvindeforskning.
I oktober i beretningsåret blev endnu en undervisningsform
indført ved siden af forelæsningsrækkerne
og kurserne: de såkaldte fjernstudier. Hensigten er at
imødekomme et behov hos deltagere, som har vanskeligt
ved at tage hjemmefra, eller som bor langt fra
København, eller som har skiftende arbejdstid. Deltagerne
arbejder selvstændigt hjemme efter en detaljeret
studievejledning; de har telefonisk kontakt til
studielederen og skal på bestemte tidspunkter udarbejde
og indsende opgavebesvarelser til retning og
kommentar; de skal herudover for hvert fjernstudiekursus
deltage i 3 eller 4 kursusmøder med kursuslederen
og de øvrige deltagere. Fjernstudiekurserne
strækker sig over 15 uger, og det forudsættes, at
deltagerne anvender 6-8 timer om ugen på hjemmearbejdet.
Kurserne kan afsluttes med en skriftlig
prøve. De første kurser der blev udbudt var: Filosofi
— argumentationsanalyse. Psykologi - grundbegreber
og metoder. Jura — kriminalret og Engelsk — Shakespeare.
Undervisningens omfang i 1981/82 var: 37 forelæsningsrækker
og 28 orienteringskurser, i alt 694
timer med tilsammen 3.315 holddeltagere (mod 620
timer og 3.230 holddeltagere i 1980/81). 65 grundkurser,
98 emnekurser, 10 seminarkurser og 26 specialkurser,
i alt 6.186 timer med tilsammen 4.390
holddeltagere (mod 5.052 timer og 4.069 holddeltagere
i 1980/81). Den samlede aktivitetsstigning er
dermed 1.208 timer til i alt 6.880 timer og 406 holddeltagere
til i alt 7.705 holddeltagere.
I Folkeuniversitetets styrelse afløstes adjunkt, mag.
art. & cand.mag. Kirsten Weber af stud.mag.art.
Bent H. C. Olsen. Museumsdirektør, mag.art. Flemming
Johansen og lektor, mag.art. Ide Løppenthin
udtrådte af Folkeuniversitetets programråd; som nyt
medlem optoges museumsinspektør, mag.art. Leila
Krogh.
De øvrige folkeuniversitetsafdelinger, folkeuniversiteterne
i Aarhus, Odense og Aalborg samt Folkeuniversitetet
uden for universitetsbyerne har fortsat
deres vækst, især har Folkeuniversitetet i Aalborg og
Folkeuniversitetet uden for universitetsbyerne øget
og forbedret deres undervisningstilbud.
Bjørn Tell Persson