V: Det naturvidenskabelige Fakultet
Det har ikke kunnet undgås, at den usikkerhed med
hensyn til de kommende års udvikling vedrørende
penge og personel, der har været et så markant træk
for året 1982, har sat sit præg på forskningen ved
fakultetet, men det må fremhæves, at dette ikke alene
er noget negativt: til trods for de vanskelige forhold
er det særdeles tilfredsstillende at notere, at der
stadig er energi til at starte nye aktiviteter og revidere
gamle strukturer.
Året har især været præget af strukturomlægninger,
de første af en række ændringer, der kan forventes
gennemført i de kommende år. Zoologisk Centralinstitut
har som det første af fakultetets centralinstitutter
gennemført en strukturændring, der har
betydet nedlæggelse af tre gamle institutter og oprettelse
af to nye. Den nødvendige personalemæssige
rokering af såvel VIP som TAP er gennemført efter
aftale med samtlige implicerede og uden problemer.
Ved andre centralinstitutter drøfter man internt tilsvarende
problemer.
I løbet af 1982 er det omsider lykkedes at fa vedtaget
en ny biologisk studieordning.
Nævnes må også den nystartede udvikling indenfor
fagene geofysik/geologi med udgangspunkt i
FLUNA's rapport om undervisning og forskning indenfor
kulbrinteområdet.
Til trods for vanskelighederne må det som sidste
år konstateres, at fakultetet forskningsmæssigt stadig
både har bredde og dybde, men at DVU's planer for
de kommende år vil gøre det vanskeligt fortsat at
komme til en sådan konklusion.
Hans Jørgen Hansen
32*
I
Det naturvidenskabelige Fakultet 491
Fysik
1: Astronomisk Observatorium (observatorierne
i København og Brorfelde og observationsstationen
ved ESO, Cerro La Silla, Chile)
Stab:
Professorer; H.E. Jørgensen og A. Reiz. Lektorer: J.
Andersen, J.V. Clausen, O.H. Einicke, K. Gyldenkerne,
L. Hansen, L. Helmer, B.E. Helt, E. Høg, K.
Johansen, A. Nordlund, B. Nordstrom, HJ. Fogh
Olsen, E. Heyn Olsen, J O. Petersen og P. Kjærgaard
Rasmussen. Kandidatstipendiater: P. Jakobsen,
C. Fabricius og B. Reipurth Jensen. Forskningsrådsstipendiat:
T. Andersen. Stipendiater iøvrigt:
J. Knude, H.U. Nørgaard-Nielsen og C. Petersen.
Teknisk-administrativt personale: 19.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet foregår inden for hovedområderne
astrofysik og astrometri. Der arbejdes
med et bredt spektrum af emner og problemstillinger,
hvori indgår instrumentudvikling, observationer
- primært jordbaserede men også fra satelitter -
samt teoretiske studier og modelberegninger. Det er
kendetegnende, at forskningsprojekter med disse forskellige
angrebsvinkler foregår i nær tilknytning til
hinanden. Forskningen ved instituttet kan desuden
karakteriseres ved at omfattende internationalt samarbejde.
Der samarbejdes inden for European Southern
Observatory (ESO) samt med en række observatorier
i Canada, England, Finland, Frankrig, Schweiz,
Spanien, Sverige og USA og med danske institutter
som Astronomisk Institut, Århus Universitet, Niels
Bohr Institutet, NORDITA, Dansk Rumforskningsinstitut
og Geodætisk Institut.
Danmarks medlemskab af ESO giver adgang til
fremragende og alsidige kikkerter, herunder en 3.6m
kikkert, ved det fælles europæiske observatorium på
Cerro La Silla, Chile, og til Københavns Universitets
egne 1.5m og 50 cm kikkerter placeret i et virkelig
godt klima ved dette observatorium. Disse faciliteter
er af helt afgørende betydning for forskningsvirksomheden
ved instituttet.
Det har herudover været væsentligt også at kunne
foretage observationer ved gode bjergobservatorier
på den nordlige halvkugle, f.eks. ved Kitt Peak National
Observatory, USA. Senest er der opnået adgang
til observatorier i Mexico og Spanien og deltagelse
i det internationale observatorium Roque de
los Muchachos, La Palma, hvortil Brorfelde observatoriets
meridiankreds overflyttes. Dette vil herudover
give en værdifuld forøgelse af observationsmulighederne,
herunder en adgang til meget store kikkerter,
da instituttet er brugerinstitut på Roque de
Los Muchachos observatoriet.
Forskningen er generelt baseret på anvendelsen af
helt moderne apparatur og på højfølsomme detektorsystemer,
og Brorfelde observatoriet og dets værksteder
er her bl.a. center for udvikling, bygning og
afprøvning af hjælpeinstrumenter, f.eks. fotometre og
avanceret elektronisk registreringsudstyr.
En stor del af de seneste årtiers epokegørende opdagelser
inden for astronomien hviler på observationer
foretaget i flere bølgelængdeområder, ofte indbefattende
observationer foretaget fra satellitter. Udnyttelse
af satellitdata, herunder i et samspil med
jordbaserede observationer af høj kvalitet, således
som de f.eks. kan foretages ved den danske 1.5m
kikkert på Cerro La Silla, udgør da også et bemærkelsesværdigt
vækstområde i instituttets forskning.
Danmarks medlemskab af European Space Agency
(ESA) er her afgørende. I 1982 har flere medarbejdere
ved instituttet ofte i samarbejde med forskere i
ind- og udland gennemført observationer med IUE
satellitten og planlagt projekter på EXOSAT og
HIPPARCOS satellitterne, og Space Telescope projektet,
specielt ESA's andel, følges nøje.
I det følgende gives en kort redegørelse for den
instrumentelle udvikling omkring udstyret på observationsstationen
ved ESO, Cerro La Silla, Chile,
(1.5m og 50cm teleskoperne) og i Brorfelde (Meridiankreds,
Schmidt teleskop og fotometriske teleskoper).
Derefter omtales de forskellige forskergruppers
projekter. Mange af disse strækker sig over adskillige
år, og de fleste er nøjere beskrevet i beretningen for
1981, til hvilken der derfor henvises. Den foreliggende
rapport vil bortset fra nye forskningsfelter generelt
indskrænke sig til at omhandle status og nyligt
opnåede delresultater.
1.5 m teleskopet:
Instrumentet har været i rutinemæssig drift hele
1982, og der har ikke været nævneværdige tekniske
problemer. Kikkerten er med sine gode optiske og
mekaniske egenskaber og kraftige biinstrumentelle
udstyr blevet stærkt efterspurgt, og forholdet mellem
ansøgt og tilgængelig observationstid i den halvdel af
året, der er til rådighed for ESO, har været det højeste
af samtlige kikkerter på La Silla. Også i den
danske del af observationstiden har efterspørgslen
langt oversteget udbuddet (med en faktor tre eller
mere).
Fra instituttets side har det tekniske arbejde på La
Silla kunnet indskrænkes til en enkelt inspektions- og
vedligeholdelsesrejse, hvorunder kabelforbindelser,
instrumentadapter, TV-system og biinstrumenter er
blevet efterset og justeret (J. Klougart). Fra ESO's
492 Universitetets årbog 1982
side er der udført forbedringer på kontrolprogrammet
i kikkertens computerstyring, herunder højere
udlæsenøjagtighed for koordinaterne, en model til
korrektion af indstillingsfejl samt begyndende sammenkobling
med og styring fra HP 1000 dataakvisitionscomputersystemet.
ESO har ligeledes installeret et stærkt forbedret
CCD-kamera (bedre detektorarray, nøjagtigere temperaturkontrol
i kryostat) og i forbindelse hermed et
yderst højtudviklet kontrol- og reduktionsprogram,
der tillader observatøren at arbejde med reduktion
og evaluering af tidligere observationer, mens der
integreres på næste objekt.
1.5 m teleskopets danske biinstrumentel omfatter
ikke en spektrograf, idet en af ESO's nyanskalfede
cassegrainspektrografer kan anvendes. Det ved Niels
Bohr Institutet udviklede lineære fotontællende detektorsystem
er i årets løb blevet afprøvet på 1.5 m
teleskopet efter at dette var forsynet med en ESO
spektrograf. (O. Ulfbeck, P. Rex Christensen, E.
Hviid, G. Thomsen, L. Hansen, H.E. Jørgensen).
Det ene billedrør i detektorsystemet voldte nogle
vanskeligheder som følge af spændingssvigt. Prøverne
er siden fortsat på ESO's 3.6 m teleskop, hvor
standardudstyret omfatter en spektrograf.
Tilsynet med kikkerterne er blevet styrket ved tilknytning
af K.S. Jensen som yderligere tilsynsførende
på La Silla; lønudgifter hertil deles ligeligt med
ESO (J. Andersen, P. Bechmann, R. Florentin
Nielsen, J. Klougart, H.H. Larsen).
50 cm teleskopet:
Dette teleskop har ligeledes været i regelmæssig drift
hele 1982 til de fotometriske programmer, som dets
udstyr er beregnet på. Det sidst i 1981 installerede
ny fotontællings- og mikroprocessorbaserede dataopsamlings-
og reduktionsudstyr har været benyttet
hele året til almindelig tilfredshed hos observatørerne,
idet der dog har været mindre stabilitetsproblemer
med disketteenhederne. Forbedringer efter forslag
fra observatørerne er løbende indført i systemet,
og en brugsanvisning er udarbejdet (J. Klougart).
Mekaniske aldersproblemer er blevet stadig mere
generende, og det tidligere af instituttet besluttede
moderniseringsprojekt er blevet ansøgt og bevilget af
Astronomisk Udvalg (se beretning for 1981). Arbejdet
er ved årets slutning vidt fremskredet, idet motorer,
encodere, mikroprocessor-system m.v. er indkøbt,
og fremstilling af mekaniske og elektroniske
komponenter samt programmeludvikling skrider
godt frem. Det tilhørende nye 6-kanal uvby^-fotometer
til 50 cm kikkerten gør også gode fremskridt
og er ved årsskiftet ca. halvt færdigt, både med hensyn
til mekaniske og elektroniske komponenter. Fotomultiplikatorer
er ligeledes anskaffet. Kikkerten
forventes taget ud af drift ca. 1.9. 1983 for forberedende
mekaniske arbejder, og installation af det nye
udstyr planlægges til begyndelsen af 1984. (J. Andersen,
P. Bechmann, R. Florentin Nielsen, J. Klougart,
H.H. Larsen).
Meridiankredsen:
I 1980 blev den omfattende modernisering af den nu
automatiserede meridiankreds afsluttet. Der henvises
endvidere til årsberetningen for 1980 vedrørende
aftalerne om overflytningen af kikkerten til Roque de
los Muchachos observatoriet på La Palma og det
etablerede dansk-engelske-spanske forskningssamarbejde
ved dette projekt.
Meridiankredsen har været i rutinemæssig drift
igennem 1982, hvor TAP medarbejdere i stor udstrækning
har gennemført observationerne. Observationsprojekterne
omtales under astrometriprojektet.
Der er i 1982 gennemført en række mindre forbedringer
især af computerprogrammet til automatisk
udvælgelse af observationsobjekter for de enkelte observationsnætter
fra databasen i systemet og af systemet
til endelig reduktion af observationsdata. Dette
er sket i et snævert samarbejde med meridiankredsastronomer
fra Royal Greenwich Observatory, som
gennem længere perioder har opholdt sig ved Brorfelde
observatoriet. Endvidere har en række spanske
observatører deltaget i observationerne i Brorfelde
for at opnå tilstrækkelig træning i betjening af meridiankredsen.
(O.H. Einicke, C. Fabricius, L. Helmer
(projektleder), samt K. Augustesen, P. Bechmann,
B.Jensen, P.Jensen, H. Hansen, F. Florentin
Nielsen og T. Knudsen).
Da den oprindeligt foreslåede meridiankredsbygning
ikke kunne opføres for de til Royal Greenwich
Observatory bevilgede midler, blev det besluttet at
udføre et fornyet design studium. Dette gennemførtes
af RGO i samarbejde med vor stab og i juni d.å.
godkendtes det nye forslag af Astronomisk Observatorium.
Bygningen bliver en letvægtsbygning med
lav varmekapacitet og lav varmeledningsevne. Grave-
og støbearbejdet på La Palma blev påbegyndt
november d.å. Køresystemet til kuplen vil blive konstrueret
på Brorfelde observatoriets værksted, men
betales af RGO. (P. Bechmann, HJ. Fogh Olsen, L.
Helmer).
Schmidt teleskopet og fotometriske teleskoper i Brorfelde:
Teleskoperne har været i rutinemæssig drift uden
tekniske problemer i 1982 i forbindelse med en række
observationsprojekter og undervisning takket være
nu indførte helt periodiske eftersyn.
Det naturvidenskabelige Fakultet 493
Ekstragalaktisk forskning:
De i sidste årsberetning to omtalte projekter vedrørende
eftersøgning af kvasarer på sydhimlen er begge
fortsat, idet supplerende fotoelektriske sekvenser
har vist sig nødvendige. Fotoelektriske målinger er
påbegyndt i årets sidste del. (K. Gyldenkerne i samarbejde
med R.D. Cannon og M. Hawkins, Edinburgh;
K.T. Johansen og L. Hansen);
Kvasaren QSO 0957 + 561A,B ses som et dobbeltobjekt,
hvor spektrene af de to komponenter A og B
er identiske. To billeder af samme objekt fremkommer
ved en gravitationel linseeffekt fra en galakse
som tilfældigt ligger på forbindelseslinien mellem
kvasaren og observatøren. Der er foretaget 20 fotografiske
optagelser med Schmidt teleskopet af kvasaren
og af et felt, SA51, der indeholder en fotoelektrisk
sekvens. De fotografiske plader er udmålt med
et skanderende mikrodensitometer konstrueret på
Brorfelde observatoriet. Fotometri af de to kvasarbilleder
giver mulighed for en bestemmelse af afstanden
til kvasaren, hvad der er af største værdi for vor
forståelse af kvasarernes natur. (F. Florentin Nielsen
og K. Augustesen).
I de ydre dele af den elliptiske galakse NGC 1199
ses et kompakt objekt, antagelig en kvasar. H. Arp
mener at have observeret en ring med lavere intensitet
uden om kvasaren, hvilket fortolkes som absorption
i dennes omgivelser. Kvasaren, der har større
rødforskydning end NGC 1199, skulle altså ligge foran
galaksen, et argument for ikke-kosmologiske rødforskydninger.
Elektronografiske optagelser i blåt
lys, hvor absorptionen skulle være kraftig, bekræfter
ikke eksistensen af den påståede støvabsorption foran
NGC 1199 og derfor heller ikke den påståede
ikke-kosmologiske rødforskydning. (J. Andersen i
samarbejde med A. Blecha, Geneve, og M. Walker,
Lick observatoriet).
Det er bevilget betydelige mængder observationstid
på ESA-satellitten EXOSAT til undersøgelse af
den bløde røntgenstråling fra galaksehobe. Observationerne
er planlagt i detaljer; men de blev udsat til
1983 som følge af fejl i Ariane raketsystemet. (H.E.
Jørgensen, H.U. Nørgaard-Nielsen i samarbejde
med medarbejdere fra Dansk Rumforskningsinstitut
samt britiske, amerikanske og svenske forskere).
Imidlertid er der gennemført en omfattende serie
optiske undersøgelser af dominerende elliptiske galakser
i de røntgenemitterende galaksehobe. Fra både
teoretisk og observationel side argumenteres der
for, at varm røntgengas i kernerne af galaksehobe
kan afkøles hvorved der kan ophobes gas på den
dominerende galakse midt i hoben. Termiske instabiliteter
i den indstrømmende gas formodes at være
årsag til de koldere tætte emissionslinie-filamenter,
som ses omkring galakserne NGC 1275 og M87. For
nu at undersøge om dette er et alment forekommende
fænomen er der påbegyndt en eftersøgning af filamentstrukturer
i galaksehobe, som vides at indeholde
en »kold« røntgenkomponent med en temperatur
under ca. 40 millioner grader. Centaurus hoben er
en sådan galaksehob, der indeholder en dominerende
elliptisk galakse NGC 4696. Der er udført exponeringer
med det nye højfølsomme CCD kamera på det
danske 1.5 m teleskop på La Silla både i brede spektralbånd
(blåt og rødt) samt i snævre spektralbånd
der indeholder emissionslinierne Ha + [NIIJ6583
og [SH]6717/34. En række meget interessante opdagelser
blev gjort. Der er således fundet et veldefineret
absorptionsbånd henover galaksens centrale dele
samt et udstrakt system af linieemitterende filamenter
med en vis relation til absorptionstrækkene.
Spektre optaget med ESO's 3.6 m teleskop viser
emissionsliniestyrker fra gassen i NGC 4696 som næsten
er identiske med liniestyrker i den elliptiske galakse
M87 i Virgo galaksehoben. Gassen i disse galakser
opvarmes og ioniseres ved chok i småskyer.
Ved supplerende målinger af det ultraviolette spektrum
er der sat snævre grænser for temperaturstigningen
ved chokene. Den efterfølgende afkøling sker
ved udsendelse af rekombinationslys i bestemte
spektrallinier. De tre nævnte galakser er nu veldokumenterede
eksempler på filamentstrukturer i gas i
dominerende elliptiske galakser i galaksehobe.
Observationer i årets løb har ført til opdagelse af
flere lignende galakser med filamentstrukturer ud
over NGC 4696, men endnu er de indsamlede data
ikke bearbejdet. Disse optiske data tyder på, at det
er meget vanskeligt at opretholde hypotesen om indstrømning
af afkølende røntgengas i galakserne, og
undersøgelser af indflydelsen fra centrale meget tunge
energirige objekter i galaksekernerne er påbegyndt.
(H.E. Jørgensen, H.U. Nørgaard-Nielsen og
L. Hansen).
Et samarbejde med astronomer på Royal Greenwich
Observatory er etableret, idet en række observationsprogrammer
er gennemført med et britisk
bygget CCD kamera på det danske 1.5 m teleskop:
(a) Bestemmelse af lysstyrker og farver af et veldefineret
udvalg af radiogalakser med forholdsvis lille
rødforskydning til fastlæggelse af egenskaberne af
nære radiogalakser. Ved sammenligning med et tilsvarende
udvalg af radiogalakser, men med større
rødforskydning vil det være muligt at studere radiogalaksernes
udvikling, (b) En række CCD optagelser
af kvasarer blev udført for at studere eventuelle underliggende
galakser og eventuelle galaksehobe omkring
kvasarerne, (c) Radioemitterende elliptiske
galakser indeholder ofte støv; hvorvidt dette altid er
tilfældet bliver undersøgt ved optagelser af elliptiske
galakser igennem en række bredbånds farvefiltre,
(d) CCD optagelse af elliptiske galakser med filamentstrukturer,
som tidligere beskrevet, blev videreført.
(H.E. Jørgensen i samarbejde med J. Wall, I.
494 Universitetets årbog 1982
van Breda og W. Sparks, Greenwich observatoriet).
Endvidere er der udført CCD observationer til udmåling
af størrelsesklasser og vinkeldiametre af spiralgalakser
i hobe med henblik på at afprøve en metode
til bestemmelse af afstande til spiralgalakser.
(L. Hansen).
Arbejdet med at gennemføre detaljerede populationssynteser
af elliptiske galakser er fortsat, idet både
ultraviolette, optiske og infrarøde observationsdata
vil indgå. Under bearbejdningen af de ultraviolette
data blev der fundet store afvigelser mellem data
fra IUE, TD1, OAO-2 og ANS satellitterne. Årsagen
hertil er blevet påvist, idet afvigelserne kan forklares
som ekstra stor lysspredning især i TD1 men
også i OAO-2 satellitternes instrumenter. Herefter
har det været muligt at fastlægge den ultraviolette
energifordeling i en række elliptiske galakser. Endvidere
er ultraviolette middelspektre for forskellige
stjernegrupper blevet bestemt, hvorefter den nævnte
populationssyntese kan gennemføres. (H.U. Nørgaard-
Nielsen og P. Kjærgaard Rasmussen).
Overfladefotometri af EO galakser med forskellig
rødforskydning giver oplysning om intensitetsfordeling
og karakteristisk radius for denne objekttype.
Udmåling af elektronografiske optagelser af forholdsvis
klare elliptiske galakser ud til rødforskydning
z = 0.2 er nu afsluttet. Måledata er affoldet for
punktspredningsfunktionen (væsentligst seeing) og
de resulterende intensitetsprofiler er sammenlignet
med forskellige modeller. Yderligere observationer er
ønskelige før der drages mere definitive konklusioner
vedrørende eventuelle udviklingseffekter. (K.T. Johansen,
R. Florentin Nielsen i samarbejde med J.
Teuber, NBI).
De Magellanske Skyer er de nærmeste ekstragalaktiske
objekter og derfor af særlig betydning for
den ekstragalaktiske forskning. I 1980 blev der foretaget
en række elektronografiske exponeringer af
stjernehobe i de Magellanske Skyer; udmålingsarbejdet
foretages på Geneve observatoriets automatiske
målemaskine. Der er gjort gode fremskridt på
reduktionsarbejdet på disse observationer såvel ved
Geneve observatoriet som ved Lick observatoriet.
De tidligere antagne fortolkninger med hensyn til de
undersøgte hobes aldre og metalindhold må antagelig
revideres. (J. Andersen i samarbejde med M.
Walker, Lick observatoriet).
En række cepheider i de Magellanske Skyer er
observeret med radialhastighedsskanneren CORAVEL
på 1.5 m teleskopet. Resultaterne er meget lovende.
6-8 cepheider i Den Store Magellanske Sky er
færdigbehandlet, mens andre har vist sig ikke at reproducere
radialhastighedskurven fra periode til periode.
Der er optaget kontakt med David Dunlap
observatoriet i Toronto med henblik på at kombinere
radialhastighedskurverne med nøjagtige infrarøde
lyskurver til bestemmelse af radier og luminositeter
for stjernerne og dermed afstandene til de Magellanske
Skyer. Med det samme udstyr er der indtil nu
foretaget ca. 400 radialhastighedsobservationer af M
superkæmpestjerner i Den Store Magellanske Sky til
fastlæggelse af denne galakses kinematik med stor
nøjagtighed, og der er gjort gode fremskridt på tilsvarende
objekter i Den Lille Magellanske Sky, idet
det nødvendige katalogmateriale er skaffet til veje.
(J. Andersen og B. Nordstrom i samarbejde med M.
Mayor og W. Benz, Geneve; M. Imbert og L. Prévot,
Marseille; samt A. Ardeberg, H. Lindegren og E.
Maurice, ESO).
Mælkevejssystemet:
Studiet af vort Mælkevejssystems tidlige udviklingsfaser
vedrører specielt korrelationer mellem grundstofsammensætningen,
aldre og kinematik af de ældste
stjerner. På grundlag af uvby fotometri af 13000
E stjerner er 2000 E stjerner blevet yderligere observeret
og en liste med ca. 800 metalfattige F stjerner
er opstillet. Et fotometrisk katalog med 14811 sene A
og F stjerner er færdiggjort til publikation (E.H. Olsen
og B. Stromgren).
Der er gjort gode fremskridt med radialhastighedsbestemmelserne
for de nævnte 800 metalfattige
stjerner med CORAVEL radialhastighedsskanneren,
idet der kun mangler ca. 100 observationer på
den sydlige himmel. De nordlige stjerner er også
snart færdigobserveret. Endvidere er der udført talrige
observationer af svage F, G og K metalfattige
stjerner, hvorunder der bl.a. er opdaget en dobbeltstjerne
med en middelhastighed på ca. 300 km/sec.
(J. Andersen og B. Nordstrom i samarbejde med M.
Mayor og W. Benz, Geneve; M. Imbert og L. Prevot,
Marseille; A. Ardeberg, H. Lindegren og E. Maurice,
ESO).
Der er indledt radialhastighedsobservationer med
CORAVEL af ca. 3000 F stjerner fra E.H. Olsens
fotometriske program, for hvilke såvel aldre som metalindhold
m.v. kan afledes fotometrisk. Med ca. 300
stjerner i hver af 10 grupper kan der opnås en god
bestemmelse af hastigheden vinkelret på Mælkevejssystemets
symmetriplan som funktion af tiden og
dermed oplysninger om galaksens kemiske og dynamiske
udvikling. Kombinationen, den nævnte hastighed
og tæthedsforløbet for den samme stjernegruppe
til store afstande fra symmetriplanet, skulle
tillade en betydelig forbedret bestemmelse af kraften
Kz vinkelret på symmetriplanet.
Endvidere er arbejdet på komplettering af fotografiske
radialhastighedsmålinger af sydlige klare B,
A og F stjerner i Bright Star Gatalogue fortsat, og de
to første kataloger er færdiggjort til publikation (B.
Nordstrom og J. Andersen). Ligeledes er der med
CORAVEL radialhastighedsskanneren bestemt radialhastigheder
for ca. 800 sydlige F5-M stjerner til
Det naturvidenskabelige Fakultet 495
komplettering af nævnte Bright Star Catalogue. (J.
Andersen og B. Nordstrom samt tidligere nævnte
medarbejdere).
Eftersøgningen af fjernere population II F stjerner
i høje galaktiske bredder, som har været omtalt i
sidste beretning, er fortsat. Med 1.5 m teleskopet er
der nu fuldført uvby fotometri i tre felter på ialt 45
kvadratgrader, hvor ca. 380 kandidatstjerner i størrelsesklasseintervallet
10.0-15.5 er observeret. Endvidere
er der opnået Hp fotometri for ca. 130 af de
klareste kandidatstjerner i felterne. Nogle foreløbige
resultater om de fundne tætheder af population II
stjernerne har været meddelt tidligere. Medens tætheden
af population I og intermediær population II
stjerner aftager ret hurtigt med afstanden vinkelret
på Mælkevejens symmetriplan, udtyndes stjernerne
af extrem population II meget langsomt, og derfor er
den relative hyppighed af extrem population II stjerner
i forhold til population I meget større i afstande
1-2 kpc fra symmetriplanen end i Solens omegn. En
af de observerede kandidatstjerner har vist sig at
være en hidtil ukendt RRc Lyrae stjerne med en
periode på 0.38 døgn. (T.B. Andersen).
Undersøgelse af den galaktiske halos og skives
struktur er påbegyndt. Der er udført B, V, R, I fotoelektriske
observationer af standardstjerner i størrelsesklasseområdet
13-18. På grund af dårlige klimatiske
betingelser i observationsperioden blev et mindre
antal stjerner gennemmålt end oprindelig planlagt.
Observationsprogrammet vil blive fortsat. (A.
Reiz i samarbejde med R.S. Stobie og G. Gilmore,
Edinburgh).
Eftersøgningen af RR Lyrae stjerner samt undersøgelsen
af en gruppe blå stjerner i Mælkevejssystemets
centrale dele er videreført. De testmålinger af
PDS mikrodensitometret i Lund, som blev foretaget
i 1981 er nu bearbejdet og sammenfattet i en rapport.
I den indgår også resultatet af skandering af en
af de elektronografiske optagelser med et lineært
mikrodensitometer (Joyce Loebl). Det foreløbige resultat,
påvisning af at der findes langt flere variable
stjerner i centralområdet end hidtil identificeret,
blev forelagt ved IAU'S generalforsamling. (B.E.
Helt og H.E. Jørgensen).
Undersøgelsen af strukturen i det interstellare stof
og disse strukturers indflydelse på strålingstransporten
i forskellige frekvensområder er blevet fortsat. (J.
Knude).
De i sidste årsberetning omtalte undersøgelser
over den interstellare polarisation i udvalgte områder
i den nordlige og sydlige polkalot er videreført.
Et katalog over polarisationsmålinger er udarbejdet
til publikation. En bevilling fra Carlsbergfondet har
gjort det muligt at bestille et fem-kanal polarimeterfotometer.
Dette er under bygning ved universitetsobservatoriet
i Turku og forventes at kunne tages i
brug i efteråret 1983. Carlsbergfondet har yderligere
ydet støtte til anskaffelse af et dataakvisitionsudstyr
til polarimetret. (A. Reiz i samarbejde med T. Korhonen,
Turku).
En række arbejder er påbegyndt med henblik på
at forstå dannelse af lette stjerner i de mindste interstellare
skyer. En omfattende undersøgelse af Bok
globuler på den sydlige himmel er resulteret i den
første dokumentation af stjernedannelse i så små
skyer. En model for dannelsen og udviklingen af Bok
globuler er opstillet, hvor sådanne globuler betragtes
som kerner fra molekylære skyer. Under indflydelse
af den ultraviolette stråling fra nærliggende massive
OB stjerner opbrydes skyerne og kernerne frigøres.
Beregning af fordampning fra de nydannede globuler
viser, at de overlever OB stjernerne og at de kan
undergå stjernedannende sammenfald. For at dokumentere
sammenhængen mellem globuler og OB
stjerner er der udført uvby(3 fotometri af 24 stjerner i
4 områder og en sammenhæng er fundet i 3 af områderne.
Endvidere er der foretaget en infrarød gennemmønstring
af områder i mørke skyer omkring 25
sydlige Herbig-Haro objekter for at finde de skjulte
unge stjerner, der er energikilder for objekterne. 48
infrarøde kilder blev fundet og deres tilhørsforhold
til skyerne er diskuteret. En række udvalgte sydlige
Herbig-Haro objekter er studeret spektroskopisk
med ESO's 3.6 m teleskop. Styrken af kontinuet og
emissionslinier er benyttet til diskussion af fysiske
forhold og udviklingstrin af de enkelte objekter.
Kort- og langbølgede ultraviolette spektre er optaget
med IUE satellitten af den unge stjerne Bernes 135,
der er født i en globule, blå coudé spektre er optaget
med ESO's 1.5 m teleskop og røde IDS spektre med
ESO's 3.6 m teleskop og optisk nær og mellem-infrarød
fotometri er udført. Med henblik på en diskussion
af sammenhængen mellem stjernedannelse i
globuler, globulers morfologi og tilstedeværelsen af
lysstærke stjerner er en eftersøgning af Ha emissionslinie-
stjerner indledt baseret på ESO Schmidt
objektivprismeplader. (B. Reipurth i samarbejde
med W. Eichendorf og J. Krauter, ESO; samt W.
Wamsteker, ESA).
Stjernehobe:
Der er indtil nu observeret 300-350 radialhastigheder
af kæmpestjerner både i 47 Tucanae og (o Centauri
med CORAVEL'en på 1.5 m teleskopet. 47
Tue er helt færdigobserveret, mens der endnu mangler
nogle fa observationer af (O Gen stjerner. Der
ønskes desuden en gentagelse af observationerne for
et vist antal stjerner for at kontrollere variabilitet. (J.
Andersen og B. Nordstrom i samarbejde med M.
Mayor og W. Benz, Geneve; M. Imbert og L. Prévot,
Marseille; A. Ardeberg, H. Lindegren og E. Maurice,
ESO).
496 Universitetets årbog 1982
Eftersøgningen og undersøgelsen af svage variable
stjerner i æ Centauri er fortsat, dels ved at genobservere
den tidligere fundne dværgcepheide, NJL 220,
hvor der nu er blevet lagt stor vægt på en nøjagtig
bestemmelse af baggrundsintensiteten. Desuden
blev en ny dværgcepheide E39 fundet, således at
denne nyopdagede gruppe variable stjerner i den
kugleformede stjernehob co Centauri nu omfatter 3
medlemmer. Endvidere er den formørkelsesvariable
stjerne NJL 5, der hidtil har været den eneste rimeligt
»gode« dobbeltstjernekandidat i en kugleformet
stjernehob, blevet observeret spektroskopisk. Det
blev herved påvist, at radialhastigheden inden for
usikkerhedsgrænserne er identisk med radialhastigheden
af o Centauri; NJL 5 kan derfor betragtes
som sikkert medlem af hoben. Både dværgcepheiderne
og den formørkelsesvariable stjerne tilhører kategorien
»blue stragglers« der befinder sig i et udviklingsstadium,
som ikke er foreneligt med standardudviklingsteorien
for stjerner i kugleformede stjernehobe.
(H.E.Jørgensen).
Dobbeltstjerner og cepheider:
Formålet med dobbeltstjerneprogrammet er at tilvejebringe
et stort materiale af nøjagtige lyskurver og
radialhastighedskurver og ud fra en grundig analyse
heraf fastlægge fundamentale parametre især for OG
hovedseriestjerner til senere sammenligning med
resultater fra teoretiske stjerneudviklingsberegninger.
I 1982 er der opnået komplette lyskurver af EM
Car, BF Cen, V760 Sco, AO Vel, TZ Men, VV Pyx,
V103I Ori, GZ CMa, DM Vir og dele aflyskurver af
LZ Cen, V346 Cen, AC Vel, V539 Ara, GL Car,
KM Hya, BW Aqr, TZ For. Coudé-spektre for QX
Car, V539 Ara, 5 Phe, V Pup, VV Pyx, V760 Sco og
PV Pup er udmålt og/eller færdigreducerede. Analysen
af det eccentriske B2V system QX Carinae er
afsluttet, og de herved bestemte masser, radier, luminositeter,
aldre samt specielt absidedrejningsparametre
hører til blandt de nøjagtigste overhovedet for
tidlige stjerner. Komponenternes rotationshastigheder
viser, at rotationen endnu ikke er synkroniseret
med omløbet i banen. Dette er i overensstemmelse
med at den fundne alder af QX Car er mindre end
den teoretisk angivne tidsskala for synkronisering.
Det tidlige B system V Puppis er via en analyse af
nye uvby lyskurver og radialhastighedsmålinger påvist
at være et interessant eksempel på såkaldt case
A masseoverførsel, idet der efter masseoverførslen
ikke er dannet et kontaktsystem. L^ndersøgelsen har
resulteret i nøjagtige masser, radier og luminositeter
for de to komponenter, og V Pup vil derfor være
særdeles velegnet til en sammenligning med teoretiske
udviklingsberegninger, hvor efiekter fra masseoverførsel
og massetab inkluderes. CORAVEL radialhastighedsmålinger
af sekundærstjernerne i SX
Cas og RX Cas har givet nøjagtige bestemmelser af
disse stjerners spektroskopiske baner. Der er hermed
givet et vigtigt bidrag til forståelsen af disse observationelt
vanskelige, men betydningsfulde systemer,
der sandsynligvis befinder sig i den hurtige fase af
masseudveksling. (J. Andersen, J.V. Clausen, B.E.
Helt, K.S. Jensen, B. Nordstrom, B. Reipurth og
L.P Vaz samt A. Giménez, Granada).
Endvidere skal nævnes undersøgelsen af den Algol-
variable RY Aqr. Den endelige reduktion viser,
at lyskurven ændrer sig fra år til år, samt at lyskurven
er svagt, men tydeligt usymmetrisk. Bestemmelsen
af baneelementer er derfor særlig vanskelig. Lysstyrkemålingerne
indeholder et bidrag (tredie lys)
fra en nærliggende stjerne. Dette tredie lys er nu
velbestemt, idet elektronografiske optagelser er
skanderet med et lineært mikrodensitometer. (B.E.
Helt).
Det har igennem de seneste år vist sig, at omkring
25% af alle cepheider er dobbeltstjerner, fortrinsvis
med blå ledsagere. Målinger af en cepheides ultraviolette
spektrum er den eneste måde, hvorpå sådanne
ledsagere med sikkerhed kan detekteres. Det er af
betydning at få et bedre overblik over hyppighed og
type af sådanne ledsagere, da de forventes at påvirke
alle cepheiderelationer og kalibreringer systematisk,
herunder den ekstragalaktiske afstandsskala. Spektre
af 13 cepheider er optaget med IUE satellitten og
i 5 tilfælde er blå ledsagere blevet opdaget. De kortbølgede
spektre er helt domineret af den varme ledsager,
og bestemmelser af spektraltype og luminositetsklasse
har derfor kunnet udføres, og indvirkningen
på den optiske fotometri er vurderet. For ét system,
S Mus, er cepheidens banebevægelse kendt fra
optiske observationer, og ultraviolette spektre med
høj dispersion i forskellige punkter af banen giver
ledsagerens hastighedsamplitude. Heraf bestemmes
masseforholdet, og da massen af ledsageren er kendt
fra dens spektraltype og luminositet fas den første
direkte og nøjagtige massebestemmelse af en cepheide.
Dette resultat er af direkte betydning for uoverensstemmelsen
mellem masser bestemt ved indirekte
metoder. Lavdispersionsspektre af cepheider uden
ledsager er benyttet til en diskussion af kromosfærisk
aktivitet. (B. Reipurth i samarbejde med W. Eichendorf,
ESO; B. Caccin, G. Russo og C. Sollazo,
Neapel).
Fotometri og radialhastighedsmålinger af cepheiden
V810 Cen, der har den længste periode kendt i
vor galakse, er afsluttet. uvbyP fotometri af hoben
Stock 14, hvori V810 Cen er medlem, er opnået (B.
Reipurth i samarbejde med W. Eichendorf, H. Lindgren
og A. Ardeberg, ESO). Langperiodisk mikrovariabilitet
af den tidligere cepheide R Pup er opdaget,
og et program til fotometrisk overvågning af stjernen
er sat igang. (B. Reipurth og andre).
Det naturvidenskabelige Fakultet 497
Beregning af stjerneudvikling og stjernepulsation samt vanabilitetsundersøgelser:
En diskussion af udviklingsberegninger med samtidig
pulsationsanalyse af stjerner med masser mellem
0.8 og 3 solmasser og indhold af tungere grundstoffer
fra solværdien og ned til 2% af solværdien er afsluttet.
Et hovedresultat er, at sammenligninger med
observerede effektive temperaturer og pulsationsperioder
tillader meget nøjagtige bestemmelser af masser
og aldre. For nogle population II stjerner findes
data, der synes uforenelige med de almindeligt accepterede
forestillinger om udviklingen af sådanne
stjerner. En sammenligning med den observerede
periodefordeling for typiske delta Scuti stjerner viser
ligeledes uoverensstemmelse med standardteorien
for stjerneudvikling. (J.O. Petersen i samarbejde
med G.K. Andreasen og P.M. Hejlesen).
En undersøgelse af RV Tauri stjerners pulsationsegenskaber
er afsluttet. Hovedresultatet er, at deres
observerede pulsationsperioder kun kan forklares på
en simpel måde, hvis deres lysstyrke er væsentlig
større end den lysstyrke de ret usikre empiriske bestemmelser
har givet indtil nu. (J.O. Petersen i samarbejde
med M. Takeuti, Japan).
Der er startet et projekt med det formål at diskutere
cepheidevariables pulsationsegenskaber ved sammenligning
af meget nøjagtige observationsdata for
nogle fa udvalgte stjerner med tilsvarende beregnede
data fra pulsationsteorien. UBVRI fotometri af KZ
Centauri, som er en type II cepheide med en periode
på 1.5 døgn, giver næsten symmetriske lyskurver,
hvilket bekræfter at perioden 1.5 døgn adskiller type
II ceptheider med forskellige pulsationsegenskaber.
Der kendes ikke andre feltstjerner, som ligner KZ
Gen. Endvidere er der udført UBVRI observationer
af to RR Lyrae stjerner U Gae og V Gae. (L. Hansen
og J.O. Petersen).
Stjerneatmosfereberegninger og bestemmelse af grundstofhyppigheder:
Hydro- og magnetohydrodynamik af stjerners atmosfærer
studeres ved hjælp af numerisk simulering
i en tre-dimensional model. Modellen indeholder en
detaljeret fysisk beskrivelse af disse lag vedrørende
strålingstransport, tilstandsligning etc. Solen benyttes
som testproblem med det formål at forfine modelprogrammet
og et diagnoseprogram (der beregner
spektrallinier) så meget, at man kan gennemføre
en diagnose af hastighedsfelt og magnetfelt i stjerners
atmosfærer ved hjælp af en analyse af spektrallinieprofiler
(A. Nordlund).
Der udarbejdes metoder til beskrivelse af spektralliniers
dannelse i inhomogene medier - solens fotosfære
og kromosfære. Da spektrallinier typisk dannes
i områder hvor strålingsovergange dominerer over
kollisionsovergange er det et fuldt tre-dimensionalt
problem, med koblinger i alle retninger, som er bestemmende
for kildefunktionen. Problemet er numerisk
set meget omfattende, men to alternative metoder
er under udvikling. (Å. Nordlund i samarbejde
med G. Scharmer, Sverige).
En metode til behandling af et realistisk Fe-modelatom
med ca. 100 niveauer er under udarbejdning.
Metoden bygger på en approximativ og meget
hurtig teknik med konstruktion af en lambdaoperator,
der beskriver relationen mellem kildefunktionen
og middelintensiteten i hver spektrallinie. Denne
operator benyttes iterativt til at finde konsistente befolkningstal
på de niveauer, der indgår i atommodellen.
(A. Nordlund i samarbejde med G. Scharmer og
M. Karlsson, Sverige).
Den drivende kraft til de for tiden meget studerede
solsvingninger er sandsynligvis trykfluktuationer
forårsaget af bevægelser i Solens konvektionszone.
Tidligere formodninger om at disse svingninger er
selv-exiterende har vist sig ikke at holde for en kritisk
undersøgelse. Det er planlagt at benytte resultater
fra numeriske simuleringer af granulær konvektion i
Solens atmosfære til beregning af excitation af solsvingningerne.
(A. Nordlund i samarbejde med J.
Ghristensen-Dalsgaard).
Der beregnes et net af atmosfæremodeller for kulstofstjerner
ved hjælp af de udviklede modelatmosfæreprogrammer
og programmer til beregning af
absorptionen fra GO, GN, G2, HGN og G2H2 samt et
stort antal kontinuumsabsorptionskilder. Syntetiske
spektre beregnede fra disse modeller benyttes derefter
til fortolkning af F Fourier-transformspektre af
bølgelængdeområdet 1.7-2.6 |J,m af kulstofstjerner
observeret på Kitt Peak National Observatory,
USA. (A. Nordlund i samarbejde med B. Gustafsson,
D. Lambert, N. Orlander, U. Graae-Jørgensen
m.fl.).
Med Goude-Echelle Spektrometret (GES) på 1.4
m GAT teleskopet på La Silla er der taget en række
observationsprojekter op, hvor den høje spektroskopiske
opløsning er afgørende. Således er Litium af
central betydning ved undersøgelser af stjernernes
udvikling, idet det let nedbrydes, hvis det fra overfladelagene
i en stjerne blandes ind i lag med en temperatur
på nogle millioner grader. Da det oprindelige
materiale i Universet næsten ikke indeholder bLi,
tydede tidligere observerede store 6Li/7Li forhold på,
at Li også kan dannes på stjerneoverflader. De nye
observationer resulterende i spektre af meget høj
kvalitet afkræfter fuldstændig de tidligere resultater
og sandsynliggør at Li faktisk ikke dannes i stjerner.
Særlig interessant er studiet af Li-hyppigheden i
kæmpestjerner med svage G-bånd, hvor atmosfæren
viser en stofsammensætning, der næsten kun kan fortolkes
som en kraftig opblanding med stof, der har
gennemgået GNO forbrænding i stjernens indre da
498 Universitetets årbog 1982
kulstofindholdet er lavt og l3C/l2C er relativt højt.
Det er derfor en gåde, at visse af disse stjerner tilsyneladende
har bevaret deres normale Li hyppighed.
De gennemførte observationer har fordoblet det eksisterende
observationsmateriale vedrørende Li i disse
stjerner, og en tidligere foreslået korrelation med
kulstofindholdet kan formentlig afkræftes. Ligeledes
er studiet af Mg isotoper lærerigt. Forholdet mellem
de sjældne isotoper 25Mg og 2bMg og den almindeligst
forekommende 24Mg i gamle metalfattige stjerner
giver oplysninger om syntesen af tungere grundstoffer
i de tidligste generationer af stjerner. Det eksisterende
lille materiale herom er udvidet med observationer
af sydlige stjerner. (J. Andersen i samarbejde
med B. Gustafsson, Uppsala, og D.L. Lambert,
Austin, Texas).
Astrometri:
Rutinemæssige observationer med den automatiserede
fotoelektriske meridiankreds er fortsat gennem
året. I maj måned afsluttedes observationer til det
første katalog, som nu er færdigbearbejdet. Kataloget
indeholder positioner af stjerner fra tidligere
Brorfelde kataloger, relativt svage stjerner fra bl.a.
Glieses katalog over nære stjerner, polnære stjerner
samt zenitnære stjerner fra Herstmonceux og Turku
lister. Dette første katalog er baseret på 9500 observationer.
Den opnåede middelfejl i de to koordinater
og størrelsesklasse på en observation er ea-cos6 =
O'0134, e6 = 0'.'214 og em = 0.13. Baseret på erfaringerne
ved reduktion af observationer til det første
katalog er nøjagtigheden ved bestemmelsen af instrumentkonstanterne
nu forbedret, ligesom korrektioner
for tapfejl er påført. Bortset fra en lille nulpunktskorrektion
i deklination samt azimutfejlen,
der begge bestemmes ved en mindste kvadraters udjævning
ud fra de observerede fundamentalstjerner,
er absolutte observationer nu mulige. Ved polstjerneprojektet,
hvor instrumentets azimutfejl ønskes
undersøgt ved kombination af meridiankreds- og
astrografobservationer, fortsættes observationerne.
Chr. de Vegt i Hamborg vil tage de nødvendige
astrografplader. Der er udført forsøg med observationer
af dagstjerner, og det har vist sig muligt at
observere stjerner klarere end størrelsesklasse 4,5 om
dagen med udmærket nøjagtighed. En ny meridiankredsbygning
til placering på La Palma er tegnet og
godkendt, og grave- og støbearbejdet på La Palma er
påbegyndt. Meridiankredsen forventes nedtaget i
første del af 1983 med henblik på overflytning til La
Palma; indtil da fortsættes observationer til det andet
fotoelektriske meridiankredskatalog. (L. Helmer,
O.H. Einicke, C. Fabricius i samarbejde med britiske
og spanske astronomer).
Der er foretaget undersøgelser af nøjagtigheden af
referencestjernepositioner og egenbevægelser med
henblik på observationer med automatiske meridiankredse
og astrometriske satellitter. Endvidere er
der påbegyndt forberedende arbejder i forbindelse
med definition af koordinatsystemet i forhold til extragalaktiske
objekter og solsystemets medlemmer,
herunder observation af disse med meridiankreds. I
den forbindelse foretages observationer af småplaneter
med Schmidtteleskopet med henblik på senere
observationer afokkultationer (HJ. Fogh Olsen).
En teoretisk undersøgelse af en metode til observation
af svage stjerner (ned til visuel størrelsesklasse
12-13) med et fotoelektrisk mikrometer som på
meridiankredsen i Brorfelde er færdig til offentliggørelse
(E. Høg).
Undersøgelsen af det danske 1.5 m teleskops
astrometriske egenskaber er fortsat. De tidligere omtalte
fotografiske optagelser af 14 sydlige åbne stjernehobe,
foretaget dels med ESO Schmidt teleskopet,
dels med 1.5 m teleskopet i kombination med en
feltkorrektor, er nu udmålt med målemaskinen IRIS
ved Kungliga Tekniska Hogskolan, Stockholm, og
færdigreduceret. I gennemsnit for de 14 åbne hobe er
der for 1.5 m pladerne fundet en indre middelfejl i en
pladeposition på 0'.'033 svarende til 2.1|am, hvor bidraget
fra målemaskinen udgør O'.'OIO eller 0.67n-m,
ens i begge koordinater. Resultaterne er under udarbejdelse
til publikation sammen med et katalog med
positioner for 3487 stjerner i de 14 områder. Med
henblik på en gentagelse af observationerne efter en
årrække kan disse positioner tjene som første epoke
for bestemmelse af stjernernes egenbevægelser. Disse
egenbevægelser vil kunne benyttes til at frasortere
stjerner, som ikke er egentlige medlemmer af hobene.
(A. Reiz og T. Andersen).
Instrumentel forskning:
Udviklingen af metoder til undersøgelse af generelle
optiske systemer er fortsat. Der er udviklet et formelsystem
til beregning af de afledede af aberrationskoefficienterne
for et optisk system med hensyn til fladernes
brydningsindekser, hvilket muliggør en beregning
af kromatiske aberrationer (farvefejl).
Ved numerisk strålegennemregning beregnes ofte
en middelradius af spotdiagrammet. Det er her vist,
at grænseværdien af denne billedradius, når antallet
af stråler forøges, afhænger af fordelingen af stråler i
indgangspupillen, og at man kan fa ret fejlagtige resultater
ved uheldige valg af fordelingsmønstre.
Som led i et forstudie til et eventuelt fremtidigt
nordisk spejlteleskop med en spejldiameter på 2.5 m
har de udviklede metoder været anvendt til at undersøge
teleskopets optiske egenskaber, specielt for at
finde størrelsen af det brugbare felt uden korrektor,
og for at bestemme tolerancer for visse af designparametrene.
(T. Andersen).
I sidste årsberetning er der redegjort detaljeret for
Det naturvidenskabelige Fakultet 499
udviklingen af en serie 6 kanal fotometre til måling i
uvby(3 systemet. Fotometret til IAA'S Sierre Nevada
observatorium i Spanien er blevet afprøvet i laboratoriet.
Fotometret til placering på 1.5 m teleskopet
på San Pedro Martir observatoriet i Mexico er nu
fuldt udstyret med det ved Brorfelde observatoriet
udviklede DIXI fotontællingssystem inclusive EXORSET
regnemaskinen. Dette fotometer er prøveopstillet
på Ole Rømer observatoriets 50 cm teleskop i
Århus. (R Bechmann, R. Florentin Nielsen, J. Klougart
og H.H. Larsen).
Tekniske studier af en glasmeridiankreds, hvor
udviklingen er baseret på ønsket om at opnå en bedre
nøjagtighed og bedre økonomi i positionsmålinger,
er blevet fortsat i samarbejde med Hu Ningsheng,
Nanking. Et arbejdsmøde om glasmeridiankredsen
fandt sted i Xian, Kina, i juni med deltagelse
fra en række kinesiske institutter og fra København.
(E. Fløg i samarbejde med Hu Ningsheng,
Kina).
Letvægtskikkertbygninger med lav varmekapacitet
og varmeledningsevne specielt med henblik på
meridiankredsbygning på La Palma er blevet undersøgt.
Sådanne bygninger vil reducere den natlige
varmeafgivelse betydeligt og dermed reducere den
del af lufturoen, som skyldes bygningen. Samtidig er
sådanne bygninger prisbillige. (HJ. Fogh Olsen i
samarbejde med L. Morrison, Greenwich observatoriet).
Almanakudgivelser :
Der er foretaget beregninger i forbindelse med
dansk, færøsk og grønlandsk almanak, og disse er
udgivet efter de sædvanlige retningslinier. (O.H. Einicke).
Publikationer:
Andersen, J., Dravins, D., 1982: Spectrograph Instrument
Profiles: Dependence on Dispersion. —
Publ. Astron. Soc. Pacific, Vol. 94, s. 390-94.
(Reprint No. 444).
- Clausen, J.V., Nordstrom, B., Reipurth, B., 1982:
Four-Colour Photometry of Eclipsing Binaries,
X1VB: Light Curves of QX Carinae. — Astron.
Astrophys. Suppl. Ser. Vol. 49, s. 571-76. (Reprint
No. 447).
- Gahm, G.F., Krellwski, J., 1982: On the Properties
of the Circumstellar Matter Around the
Bright Young Variable Shell Star HR5999. -
Astron. Astrophys., Vol. 113, s. 176-77. (Reprint
No. 453).
- Fabricius, C.V., 1982: Abbe Oscilloscopic Comparator:
User's Manual. — Copenhagen University
Observatory, Internal Report No. 5, s. 1-67.
- Clausen, J.V., Nordstrom, B., 1982: Four Colour
Photometry of the Bright Pre-Main Sequence
Shell Star V856 Sco (HR5999). - Inf. Bull. Var.
Stars. No.2234, s. 1-2.
Andersen, T B,, 1982: PS4452-1347-A New RR Lyr
Variable Star of Bailey Type C. - Inf. Bull. on Var.
Stars, No. 2091. (Reprint No. 433).
- 1982: Evaluating rms Spot Radii by Ray Tracing.
— Applied Optics, Vol. 21, s. 1241-48. (Reprint
No. 440).
- 1982: Optical Aberration Functions: Derivatives
with Respect to Axial Distance for Symmetricai
Systems. - Applied Optics, Vol 21, s. 1817-23.
(Reprint No. 445).
- 1982: An Exact Expression for the Wien Displacement
Constant. — Jour. Quant. Spectrosc. Radiat.
Transfer — Vol 27 s. 663-64. (Reprint No. 437).
- 1982: Evaluating rms Spot Radii by Ray Tracing:
Errata. - Applied Optics, Vol. 21, s. 3237.
- 1982: Optical Aberration Functions: Chromatic
Aberrations and Derivatives with Respect to Refractive
Indices for Symmetricai Systems. — Applied
Optics, Vol. 21, s. 4040-44.
- 1982: Notes on the Optical Characteristics and
Performance of the proposed Nordic Optical Telescope
(NOT). - Report to the NOT Committee,
s. 1-11.
- Høg, E., 1982: Aberrations of the GMC Telescope.
— Scientific Version of Shanxi Observatory, B
Series, Vol. 1, s. 54-58 (på kinesisk)
Andreasen, G.K., Petersen, J.O., 1981: Selected Results
from G.K. Andreasens Thesis: Astrophysical
Model Calculations for Delta Scuti Stars. — Copenhagen
University Observatory, Internal Report
No. 3, s. 1-39.
Claudius, M., 1982: Solution of the Gravitational
Poisson Equation in Spherical Coordinates. -
Computer Phys. Comm., Vol. 27, s. 119-28. (Reprint
No. 452).
Clausen, J.V., Helmer, L., Morrison, L.V., Murray,
C.A., Orte, A., Quijano, L., 1982: The Carlsberg
Automatic Transit Circle on La Palma. - The Observatory,
Vol. 102, s. 9-10.
Eichendorf, W., Reipurth, B., Caccin, B., Russo, G.,
Sollazzo, C., 1982: IUE Observations of Classical
Cepheids. — Proc. of Third European IUE Conf.,
Madrid, s. 129-33. (Reprint No. 449).
Fabricius, C., 1982: The Short Term Stability of the
Brorfelde Transit Circle, — Astron. Astrophys.,
Vol. 105, s. 413-16. (Reprint No. 432).
Helmer, L., Fogh Olsen, HJ., 1982: Meridian Observations
Made in Brorfelde (Copenhagen University
Observatory) 1969-1975. Positions of 6427
Stars Brighter Than 11.00 Vis. Mag. - Astron.
Astrophys Suppl. Ser., Vol, 49, s, 13-60, (Reprint
No. 451).
Helt, B.E., Jørgensen, H.E., 1982: Report of Test
Measurements Using the PDS Microdensitometer
500 Universitetets årbog 1982
at the Lund Observatory During Sep. - Nov.
1981. Copenhagen University Observatory, Internat
Report No. 1, s. 1-26.
Høg, E., Jaschek, C., Lindegren, L., 1982; TYCHO
— A Planned Astrometric and Photometric Survey
from Space. - Proc. International Coll. of the Scientific
Aspects of the Hipparcos Mission, Strasbourg,
s. 21-25. (Reprint No. 441).
- 1982; Proposed Ultraviolet Observations With
TYCHO. - Proc. International Coll. on the Scientific
Aspects of the Hipparcos Mission, Strasbourg,
s. 27-28. (Reprint No. 442).
- NikololT, L, 1982; Perth 75, A Catalogue of Positions
of2589 FK4 and FK4S Stars. - Perth Observatory,
s. 1-71.
- Andersen, T.B., Ningsheng Hu, 1982; Papers on
the Glass Meridian Circle. — Scientific Version of
Shanxi Observatory B Series, Vol. 1, s. 1-79. (på
kinesisk).
Jakobsen, P., 1982; The Correlation Between Diffuse
Far Ultraviolet Background and Line of Sight Hydrogen
Column; Dust Scattering and H2 Flourescense.
— Astron. Astrophys., Vol. 106, s. 375-77.
(Reprint No. 434).
Jørgensen, H.E., 1982; Dwarf Cepheids in Omega
Centauri? - Astrophysical Parameters for Globular
Clusters, s. 581-84. Ed. A.G. Davis Philip &
D.S. Hayes. (Reprint No. 438).
- 1982; The Dwarf Cepheid NJL79 in Omega Centauri.
- Astron. Astrophys., Vol. 108, s. 99-101.
(Reprint No. 439).
- Nørgaard-Nielsen, H.U., 1982; An Absorption
Feature and Filamentary Structures in the Central
Galaxy of the Centaurus Cluster, NGC4696.
The Messenger No. 30, s. 3-4.
Kjærgaard, P., Gustafsson, B., Walker, G.A.H.,
Hultqvist, L., 1982; Carbon, Nitrogen and Oxygen
Abundances in G8-K3 Ciant Stars. - Astron.
Astrophys. Vol. 115, s. 145-63. (Reprint No. 454).
Knude, J. 1982; High Angular Resolution uvbyP
Observations of Stars Earlier Than GO in the
Intermediate and Low Latitude Areas SA128 and
SA156. - Astron. Astrophys. Suppl. Ser., Vol. 49,
s. 69-72. (Reprint No. 450).
Nordlund, A., 1982; Numerical Simulation of the
Solar Granulation I. Basic Equations and Methods.
- Astron Astrophys., Vol. 107, s. 1-10. (Reprint
No. 435).
Olsen, E.H., 1982; uvbyP Photometry of Visual
Double Stars; Absolute Magnitudes of Intrinsically
Bright Stars. - Astron. Astrophys. Suppl. Ser.,
Vol. 48, s. 165-218. (Reprint No. 443).
- 1982; uvbyP. Photometry of Visual Double Stars;
A Comparison With Stellar Models and Isochrones.
- Astron. Astrophys., Vol. 110, s. 215-24.
(Reprint No. 448).
Petersen, J.O., 1981; Simple Models for the Bump
Progression in Type II Cepheids. — Copenhagen
University Observatory, Internal Report No. 4, s.
1-12.
- 1981; Overvejelser vedr. stjerneudviklingsundersøgelser,
specielt teoretiske stjerneudviklingsberegninger
ved Københavns Universitets Astronomiske
Observatorium. - Copenhagen University
Observatory, Internal Report No. 2, s. 1-6.
Scharmer, G.B., Nordlund, Å., 1982; DQPT; A
Computer Program for Solving Non-LTE Problems
for Two-level Atoms in One-dimensional
Semi-infinite Media with Velocity Fields. - Stockholms
Observatorium, Report No. 19 (Reprint
No. 436).
Stromgren, B., Olsen, E.H., Gustafsson, B., 1982;
Evidence of Helium Abundance Difference Between
the Hyades Stars and Field Stars, and Between
Hyades Stars and Coma Cluster Stars. -
Publ. Astron. Soc. Pacific, Vol. 94, s. 5-15 (Reprint
No. 446).
Rekvirerede undersøgelser:
Einicke, O.H., 1982; Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi Fødsel 1983.
- 1982; Færøsk Almanak 1983.
- 1982; Grønlandsk Almanak 1983.
- 1982; Sunrise/Sunset Tables for selected Stations
in Greenland and on the Faroe Islands 1983 —
Luftfartsdirektoratet, Luftfartsinformationstjenesten.
Formidling:
Johansen, K.T., 1982; Stjerners indre struktur, deres
udvikling og endeligt. - Noter til Astronomi 2 kurset,
s. 1-171.
- 1982; Planeterne. - Noter til Fysik 3 kurset, s. 1-
61.4. udgave.
Petersen, J O., Jørgensen, H.E., 1982; Øvelser i Teoretisk
Astrofysik; Stjernemodeller, 1-7.
Rasmussen, P.K., 1982; Stjerneatmosfærer. - Noter
til Astronomi 2 kurset, s. 1-218. 2. udgave, september
1982.
Gæster i forbindelse med forskningsprojekter.
Dr. A. Code, USA; Dr. L. Lindegren, Sverige; Dr. A.
Giménez, Spanien; Dr. V. Costa, Spanien; Dr. S.
Vidal, Spanien; Dr. L. Morrison, England; Dr. C.
Thoburn, England; Dr. F. Cano, Spanien; Dr. J.L.
Muinos, Spanien; Dr. M. Buontempo, England; Dr.
G. Scharmer, Sverige; Dr. R. Swifte, England; Dr. P.
Eldridge, England; Dr. A.H. Batten, Canada, Dr. N.
Zentelis, Sverige.
Det naturvidenskabelige Fakultet 501
Rejser af længere varighed i forbindelse med forskningsprojekter,
fortrinsvis observations projekter.•
A. Reiz til K. Tekniska Hogskolan, Stockholm, Sverige,
2 gange; C. Petersen til ESO, Miinchen, Vesttyskland,
til ESA (NDAC) Leiden, Holland, og til
Herstmonceux (NDAC) Royal Greenwich Observatory,
England; B. Reipurth Jensen til La Silla Observatoriet,
Chile, 2 gange, til University of Toronto og
University of Montreal, Canada, til ESO, Miinchen,
Vesttyskland, 2 gange og til ESA, Villafranca, Spanien;
B.E. Helt til La Silla Observatoriet, Chile;
RK. Rasmussen til Observatoriet i Uppsala, Sverige;
R Jakobsen til Goddard Space Flight Center,
USA og til White Sands Missile Range, USA; J.
Knude til La Silla observatoriet, Chile, til Space Sciences
Laboratory, University of California, Berkeley,
USA, og til Kitt Peak National Observatory, Tucson,
USA; E. Høg til ESTEC, Holland, og MATRA,
Frankrig, flere gange, til Tokyo Astronomicai Observatory,
Japan, og til Nanking og Xian observatorierne,
Kina; J.V. Clausen til La Silla observatoriet,
Chile; HJ. Fogh Olsen til Royal Greenwich Observatory,
England; TB. Andersen til La Silla observatoriet,
Chile; L. Hansen til La Silla observatoriet,
Chile, 2 gange, H.E. Jørgensen til La Silla observatoriet,
Chile, 3 gange, til Roque de los Muchachos
observatoriet, Spanien, til Royal Greenwich Observatory,
England, til det Astronomiske Observatorium,
Helsingfors, Finland; A. Nordlund til Set, Andrews,
Scotland, og til High Altitude Observatory/
National Center for Atmospheric Research, Boulder,
USA; K.Johansen til målecentret. Lunds observatorium,
Sverige, 3 gange; L. Helmer til London, England;
B. Nordstrom til Observatoire de Marseille,
Frankrig, og til Observatoire de Haute Provence,
Frankrig; J. Andersen til La Silla observatoriet, Chile,
2 gange, til Astrofysisk Institut, Bruxelles, Belgien,
til Observatoire de Marseille, Frankrig, til Observatoire
de Geneve, Schweiz, og til Astronomisk
Observatorium, Uppsala, Sverige; R. Florentin
Nielsen til Kitt Peak National Observatory, USA, til
University of California, Berkeley, USA, og til
Stockholms Observatorium, Sverige.
H.E. Jørgensen
2: Fysisk Laboratorium I
Stab:
Professorer: H. Højgaard Jensen, A R. Mackintosh,
Henrik Smith. Lektorer: P. Bak, K. Carneiro, PV.
Christiansen, E B. Hansen, O P Hansen, Jes Henningsen,
A. Hermansen, H.G. Jensen, Jens Jensen,
J. Martin Knudsen, Ulf Larsen, Mogens T. Levinsen,
Poul E. Lindelof, Hans Nielsen, Malte Olsen og
Finn B. Rasmussen. Seniorstipendiat: Jørn Bindslev
Hansen. Kandidatstipendiater: J. Rammer, T. Bohr
og P. Alstrøm Hansen. Forskningsrådsstipendiater:
J B. Nielsen og M. Høgh Jensen. Andre stipendiater;
H.C. Oji, W. Vieira, L. Longtin og Wang Shi-guang.
Teknisk-administrativt personale: 9.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder i hovedsagen
inden for faststoffysik og atomfysik samt en række
tilgrænsende områder. Størsteparten af instituttets
forskningsindsats vedrører et bredt spektrum af
faststoffysiske problemstillinger, som det fremgår af
de følgende beskrivelser af de enkelte emneområder.
Fælles for mange af de faststoffysiske forskningsaktiviteter
er, at de involverer et studium af omdannelsen
af én tilstandsform til en anden, eksempelvist
illustreret gennem smeltningen af fast Helium, ordningen
af de atomare småmagneter i sjældne jordarter,
overgangen fra en ordnet til en uordnet jernnikkel
legering i en meteorit eller omdannelsen af en
normalt ledende til en supraledende organisk krystal.
Ved sådanne faseomdannelser spiller temperaturen
en central rolle, idet en ændring af denne kan
medføre en ændring i stoflernes tilstandsform. Adgangen
til at udføre forsøg ved selv meget lave temperaturer
spiller derfor en central rolle i laboratoriets
forskningsvirksomhed. Instituttets aktivitet på
atomfysikkens område er især samlet omkring studiet
af lasere og deres anvendelse i molekylspektroskopien.
En betydelig del af laboratoriets eksperimentelle
forskning danner baggrund for en række
praktiske anvendelser. Eksempelvist er supraledende
kredsløb af stor interesse i forbindelse med konstruktionen
af datamater, ligesom lasere har omfattende
anvendelsesmuligheder i teknologi og medicin. Laboratoriets
forskning udgør således ikke alene emnemæssigt
et bredt spektrum, men repræsenterer også
en betydelig bredde i henseende til den glidende
overgang mellem udpræget grundvidenskab og mere
anvendelsesorienteret forskning. Desuden omfatter
laboratoriets forskning en række tilgrænsende områder,
som eksempelvis almene problemstillinger inden
for kvantemekanik og statistisk mekanik. En betydelig
del af instituttets forskning foregår i et direkte
samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner
i udlandet, navnlig USA, England, Frankrig
og Vesttyskland. Inden for Danmark arbejder
laboratoriet sammen med flere af universitetets andre
institutter og med NORDITA, Danmarks tekniske
Højskole og Forsøgsanlæg Risø.
502 Universitetets årbog 1982
Supraledning:
(J.B. Hansen, M.T. Levinsen, P.E. Lindelof, J.B.
Nielsen, J. Rammer, H. Smith, Wang Shi-guang og
K. Carneiro).
Ved lave temperaturer, der kun er fa grader over det
absolutte nulpunkt, bliver mange metaller supraledende
og mister deres elektriske modstand. Formålet
med at undersøge metallerne i denne supraledende
tilstand har dels været at opnå en bedre forståelse af
forskellige uligevægtsfænomener, dels bedre at kunne
beskrive og anvende Josephson effekten i supraledende
mikrobroer.
I et supraledende metal er en del af ledningselektronerne
kondenserede som par i en grundtilstand.
Denne grundtilstand er adskilt ved et energigab fra
et kontinuert excitationsspektrum. Excitationernes
fordeling er i ligevægt bestemt af temperaturen og
bestemmer på implicit måde energigabet. Ved at påtrykke
supralederen et elektrisk felt eller en temperaturgradient
vil fordelingen tvinges væk fra den termiske
ligevægt.
Den termiske ledningsevne af supraledende metaller
er behandlet teoretisk ud fra en kinetisk ligning,
der tager hensyn til en række forskellige stødprocesser,
der begrænser excitationernes varmetransport.
Den kinetiske ligning gælder for både
svagt og stærkt koblede supraledere, og beskrivelsen
kan derfor anvendes på så forskellige materialer som
bly og tin. For blys vedkommende er det vist, hvorledes
elektron-fonon stødprocesser ved lave temperaturer
kan give anledning til et maksimum i varmeledningsevnen
som funktion af temperaturen i overensstemmelse
med eksperimentelle iagttagelser. Foruden
varmeledningsevnen er også ladningsrelaksationstiden
bestemt teoretisk og sammenlignet med
eksperimenter på forskellige materialer. Endvidere
er den frekvensafhængige ledningsevne for en supraleder
i et oscillerende elektrisk felt beregnet som
funktion af temperaturen i det frekvensområde, hvori
svingningstiden er sammenlignelig med stødtiden
for elektron-fonon processer.
Josephson effekten i systemer bestående af to supraledere
forbundet af en lille mikrobro har været
studeret i lyset af teorien for uligevægtssupraledning.
Vekselvirkningen mellem to tætliggende mikrobroer
har været studeret, idet uligevægtstilstanden
for den mellemliggende supraleder kan belyses ved
sådanne eksperimenter.
Parametriske effekter i Josephson dioder er gennem
en årrække blevet undersøgt med henblik på
fremstilling af forstærkere med meget ringe egenstøj i
mikrobølge området. Undersøgelserne har på det seneste
koncentreret sig om den fysiske baggrund for
egenstøjen, idet Josephson dioder på dette punkt opfører
sig radikalt forskelligt fra halvlederdioder. Dette
har medført et mere generelt arbejde med den
universelle teori for bifurcationer og kaos i deterministiske
systemer (jvf. afsnittet om Kaotiske Faser).
Denne teori søges anvendt dels på Josephson dioder
dels på mere konventionelle elektroniske kredsløb.
Efter opdagelsen af organiske supraledere baseret
på molekylet TMTSF er der verden over foregået en
intens forskning for at finde andre molekyler, der i
fast stof kan bringes til den supraledende fase. Hidtil
er det kun lykkedes at finde ét, nemlig det såkaldte
BEDT-FTF, der med anionen Re04 giver flere faser,
hvoraf én er supraledende. Samtlige faser søges nu
karakteriseret, blandt andet ved studiet af de magnetiske
egenskaber, som er undersøgt ved hjælp af elektron
spin resonans. Det viser sig, at det er relativt let
at skelne de forskellige faser med elektron spin resonans,
selv om årsagen til dette endnu ikke er fuldt
klarlagt.
Metallers transportegenskaber:
(J.B. Nielsen, H. Oji, J. Rammer og H. Smith).
Interessen for normale metallers transportegenskaber
har i de seneste år især været rettet mod at nå til
en forståelse af, hvorledes ledningselektronerne ved
lave temperaturer vekselvirker med urenheder i metallet
og med hinanden, og hvorledes disse processer
påvirker transportkoefficienternes temperaturafhængighed.
Det har i denne sammenhæng vist sig nødvendigt
at generalisere den sædvanlige Boltzmannligning,
der har dannet udgangspunkt for såvel den
kvalitative som den kvantitative forståelse af metallernes
transportegenskaber.
På basis af sådanne generaliserede Boltzmann-ligninger,
der er udledt ved feltteoretiske metoder, har
betydningen af elektron-fonon vekselvirkningen for
metallernes termoelektriske egenskaber og frekvensafhængige
ledningsevne været undersøgt, og sammenhængen
belyst mellem metallernes termokræfter
i høje magnetfelter og deres termodynamiske egenskaber.
Endvidere er samspillet mellem forskellige
spredningsmekanismer behandlet med henblik på at
bestemme temperaturafhængigheden af den elektriske
og termiske ledningsevne i metaller med vekslende
mængder af urenheder. For en model, der med
god tilnærmelse beskriver alkalimetallernes båndstruktur,
er transportkoefficienterne bestemt som
funktion af magnetfeltets størrelse på basis af den
sædvanlige Boltzmann-ligning i relaksationstidsapproksimationen.
Halvmetaller og smågabshalvledere:
(O.P. Hansen, PA. Hansen og H. Nielsen).
Tidligere udførte målinger på eenkrystallinsk bismuth
tilsat små mængder af tin er blevet analyseret.
Det er fundet, at den ved lave temperaturer kendte
monovalens af tin ændres med stigende temperatur
Det naturvidenskabelige Fakultet 503
således, at tinatomernes evne til at fastholde en ledningselektron
i bismuthkrystallen aftager med stigende
temperatur og næsten er forsvundet ved stuetemperatur.
Den kvantitative beskrivelse er formuleret
ved et energiniveau for elektroner bundet til tinatomer
og dette niveaus position i energibåndstrukturen.
På grundlag heraf er termokraften af bismuth
tilsat tin beregnet i området fra 60 K til 300 K inden
for rammerne af den pseudo-parabolske model.
Overenstemmelsen med eksperimentelle værdier er
god.
Den pseudo-parabolske model kombinerer den ikke-
parabolske båndstruktur med en bestemt energiafhængighed
af elektron-fonon spredningen. Ikkeparabolicitet
af båndstrukturen har i en tidligere
publikation (Arora og Jaafarian 1979) givet anledning
til et udtryk for Hall effekten i stærke magnetfelter,
der afviger fra udtrykket for et parabolsk
bånd. Det er vist, at dette resultat er forkert således,
at ikke-paraboliciteten ingen indflydelse har på udtrykket
for Hall effekten i stærke magnetfelter.
For Hall effekt i stærke magnetfelter henvises iøvrigt
til emnet »To dimensionale elektronsystemer«.
Eksperimentelle undersøgelser af bismuths båndstruktur
er udført i området 4-300 K ved måling af
infrarød transmission og reflektion. Især søges temperaturafhængigheden
af en absorptionskant, der
formodes at give oplysning om summen af energigabet
og Fermi-energien. Som prøver for transmissionsmålingerne
er benyttet tynde skiver af eenkrystallinsk
bismuth, tynde film og valset folie.
Den i forrige årsskrift omtalte undersøgelse af
båndparametrenes temperaturafhængighed for Bi er
afsluttet. Dernæst er påbegyndt en undersøgelse af
elektronvarmefylden for Bi ved lave temperaturer,
ligesom også ladningsbærerantallets temperaturafhængighed
søges forklaret udfra elektronernes vekselvirkning
med gittersvingninger.
Magnetiske excitatwner:
Q. Jensen og A.R. Mackintosh)
Grundstofferne »de sjældne jordarter« er magnetiske
metaller. De magnetiske momenter dannes af elektronerne
i de atomare 4f-skaller, som er tæt tilknyttet
de enkelte kerner. De magnetiske momenter kobler
indbyrdes ved at polarisere de bevægelige ledningselektroners
spin. Denne indirekte vekselvirkning
etableret via ledningselektronerne er af afgørende
betydning for metallernes magnetiske egenskaber.
Koblingen indvirker også på ledningselektronerne,
feks. formindskes deres bevægelighed svarende til at
deres effektive masse bliver større. Disse masseforøgelser
kan vurderes ud fra målinger af metallernes
varmekapacitet ved lave temperaturer. I de Heste af
de sjældne jordarter er forøgelsen af størrelsesordenen
en faktor to. I Pr (Praseodymium) viser målin-
33 Årbog 1982
ger, at den effektive masse er firedoblet, samt at den
reduceres med ca. 25% i et magnetisk felt på 4 Tesla.
I samarbejde med Max-Planck instituttet i Stuttgart
er der udført teoretiske beregninger af, hvor meget
ledningselektronernes masse bliver forøget på grund
af deres vekselvirkning med de magnetiske 4f-elektroner,
og der er opnået en god overensstemmelse
med de eksperimentelle resultater.
Størrelsen og den store feltafhængighed af ledningselektronernes
effektive masse i Pr kan tilskrives
metallets ret enestående magnetiske egenskaber.
Trods en kraftig vekselvirkning mellem de magnetiske
momenter i Pr ordner de først ved en yderst lav
temperatur, ~ 0,05 K. Overgangstemperaturen er så
lav, at 4f-elektronernes svage hyperfine vekselvirkning
med kernernes spin er af afgørende betydning. I
samarbejde med Fysikafdelingen på Forsøgsanlæg
Risø er neutrondiffraktions-undersøgelserne af faseovergangen
i Pr samt i Pr legeret med 2,5% og 5%
Nd blevet fortsat. Tilsætningen af de små mængder
Nd (Neodymium) hæver overgangstemperaturen til
et lettere tilgængeligt temperatur område, 3-5 K,
men ellers er forløbet af faseovergangen nærmest
uændret i forhold til ren Pr. Målingerne viser blandt
andet, at der selv ved temperaturer et godt stykke
over overgangstemperaturen findes større områder i
metallet, hvor momenterne er ordnet et kort øjeblik.
Spin glasser:
(U. Larsen).
Systemer med forskellige former for uorden indefrosset
i deres struktur, og i særdeleshed spin glasser,
som er uordnede magneter, spiller en stadig mere
fremtrædende rolle i moderne fysik. Inden for denne
emnekreds har der fundet en stærk udvikling sted i
løbet af de seneste år, først og fremmest ansporet af
en række eksperimentelle opdagelser og fremkomsten
af adskillige nye materialer, men også af en tilsvarende
udvikling i den teoretiske forståelse af betydningen
af indefrosset uorden. Det er nu klart, at
en egentlig forståelse af disse fænomener vil kræve en
betydelig teoretisk udvikling, men af denne har indtil
videre kun de første dele fundet sted. En beskrivelse
af indefrosset uorden fordrer behandling af væsentlig
større informationsmængder end det er tilfældet
i ordnede strukturer, hvor man kan finde hjælp i
periodiske egenskaber. Dertil kommer, at mange af
de pågældende materialer er helt nye og derfor relativt
ukendte.
Der foretages forskellige teoretiske undersøgelser
af modeller af systemer med indefrossen uorden,
spin glasser i særdeleshed.
Endimensionale ledere:
(K. Carneiro).
Et nyt resultat inden for studiet af de ledende platin504
Universitetets årbog 1982
cyanater er, al det er lykkedes at påvise en sammenhæng
mellem den elektroniske båndstruktur og den
kemiske sammensætning. Ved at sammenligne de
observerede båndfyldninger for en række stoffer med
beregnede værdier kommer man til det resultat, at
antallet af elektroner netop er, hvad der skal til for at
minimalisere energien for en given jon-afstand. Da
båndfyldningen er bestemt af antallet af kationer i
krystallen opnås der herved en sammenhæng mellem
den kemiske sammensætning og båndstrukturen.
Denne er helt fri-elektron lignende i den ledende
retning af krystallerne. Dette nye resultat løser den
hidtidige gåde, hvorfor der er netop 0,3 Br_ i stoffet
K.2[Pt(CN)4]Br0 med 1,7 elektroner pr. jon
og en jonafstand på 2,89 A, samt hvorfor disse værdier
ændrer sig til 1,6 og 2,80 Å for stoffet
Rb2[Pt(CN)4] (FHF)0Som tidligere omtalt
afhænger de fysiske egenskaber markant af båndpåfyldningen,
og med de nye resultater er der altså
opnået en - næsten - første princips forståelse heraf.
To-dimensionale elektronsystemer:
(O.P. Hansen, PE. Lindelof, E B. Hansen og H.
Nielsen).
I tynde metalliske film, hvor elektronernes de Broglie
bølgelængde er sammenlignelig med filmtykkelsen
vil elektrontilstande med forskellig impulsvektor
vinkelret på filmen have forskelle i energi, der kan
blive større end den termiske energi. Dette betyder,
at de elektriske egenskaber for en sådan film afhænger
kritisk af tykkelsen; filmen siges da at udvise
kvantestørrelseseffekter. Eenkrystallinske film af
halvmetaller er fremstillet ved laboratoriet. Disse
film har kileform, idet tykkelsen af filmen varierer fra
den ene ende til den anden (500-3000 Å). 64 kontaktpunkter
langs kilen gør det muligt at måle resistiviteten
som funktion af tykkelsen. Indtil nu har
det været vanskeligt at observere den omtalte kvantestørrelseseffekt.
Metal-isolator-halvleder (MOS)-strukturer danner
i et tyndt lag ved overfladen af halvlederen en
elektrontæthed, der afhænger af spændingsforskellen
mellem metallet og halvlederen. Dette elektronsystem
har ligesom den tynde metalfilm stor energiadskillelse
mellem impulstilstandene vinkelret på overfladen.
Dette system kan derfor også ved tilstrækkelig
lave temperaturer karakteriseres som en to-dimensional
elektrongas.
Der har været udført eksperimenter med MOSstrukturer
(fremstillet ved den Tekniske Højskole,
Helsingfors) i høje magnetfelter (80 kgauss magnet
er udlånt til laboratoriet af Jesper Mygind, DtH). I
disse prøver er den såkaldte kvante-Hall-effekt blevet
observeret, hvorved Plancks konstant divideret
med elektronladningens kvadrat, h/e2, kan bestemmes
med stor præcision, h/e2 fremkommer som forholdet
mellem Hall-spændingen og den påtrykte
elektriske strøm. Et design ved halvlederlaboratoriet,
DtH, vil i nær fremtid gøre det muligt at undersøge
kvante-Hall-effekten under forskellige eksperimentelle
betingelser.
Foruden målingerne på MOS-strukturerne er udført
målinger på tynde film af halvmetallet bismuth.
Kravet om høj bevægelighed af ladningsbærerne betyder,
at filmene skal være — så vidt muligt - eenkrystallinske.
Dette er søgt opnået ved brug af muscovitmica
som underlag for filmene. Filmenes kvalitet
er søgt optimeret ved variation af den hastighed
hvormed de dannes, af underlagets temperatur og af
efterfølgende varmebehandling.
Der er foretaget indledende undersøgelser af teorierne
for kvantiseret Hall-effekt i tilknytning til de
eksperimentelle undersøgelser.
Faseovergange i to-dimensionale systemer:
(Per Bak og Thomas Bohr).
Studiet af faseovergange (kritiske fænomener) har
udviklet sig stærkt i de sidste ti år. Man har nu
meget bedre forståelse for de mange lighedspunkter
(universalitet) mellem faseovergange i meget forskellige
systemer.
Faseovergange i to dimensioner har vist sig interessante
af to grunde: først og fremmest er den kritiske
opførsel i to dimensioner ofte mere varieret end i
tre, eftersom fluktuationer spiller en større rolle i
lavere dimensioner. For det andet kan man i visse
tilfælde give eksakte løsninger af statistiske problemer
i to dimensioner, så man far en enestående mulighed
for at efterprøve de approximationsmetoder
som anvendes overalt.
Mange interessante to dimensionale overgange
kan studeres i én-atomare lag af ædelgasser adsorberet
på et krystallinsk underlag. Sådanne studier udføres
bl.a. på forsøgsanlæg RISØ, som vi har haft et
frugtbart samarbejde med. Ofte optræder inkommensurable
faser, hvori det adsorberede lag har sit
eget krystalgitter, inkommensurabelt med det underliggende.
Sådanne faser kan ofte betragtes som opbygget
af »domænegrænser« p.gr. af den stærkt ulineære
kobling mellem adsorbat og substrat, og faseovergange
hvor en sådan inkommensurabel fase forsvinder
kan enten bestå af en »smeltning« af domænegrænserne
eller en »commensurate-incommensurate
« overgang hvor afstanden mellem domænegrænserne
vokser mod uendelig. Denne type analyse
har vist sig særdeles frugtbar i mange situationer, og
på trods af sin stærkt simplificerede karakter har den
gjort det muligt at analysere ret komplicerede overgange.
Samtidig tydeliggøres de mange analogier til
helt andre systemer såsom magneter (Bloch domæner)
og kvasi-éndimensionale elektronsystemer
(charge-density bølger).
Det naturvidenskabelige Fakultet 505
Kaotiske faser:
(Per Bak, K. Carneiro og M. Høgh Jensen).
Kaotiske tilstande forekommer i faste stoffer som følge
af ikke-lineariteter i det atomare gitter. En kaotisk
tilstand kan f.eks. være en strukturelt eller magnetisk
moduleret fase, hvor modulationen er irregulær, dvs.
al translationssymmetri er brudt. Disse statiske faser
kan undersøges ved at studere diskrete matematiske
afbildinger, der konstrueres ud fra systemets frie
energifunktional. De kaotiske faser må findes ved
lave temperaturer, hvor gitterpotentialet, og dermed
ikke-lineariteten, tiltager i styrke.
Den en-dimensionale leder TTF-TCNQ vil under
19 kbar tryk udvise en strukturel modulation med en
periode på tre gitterlængder. Defekter i strukturen
kan karakteriseres som soliton excitationer, der bærer
en »fraktional« ladning af elementarladningen. I
en model for dette system er det vist, at vekselvirkningen
med nabokæderne kan drive ladningen væk
fra den fraktionale værdi. Samtidig vil gitteret deformere
solitonerne på kaotisk vis.
Den anisotrope Ising model med nærmeste og
næst-nærmeste nabo< vekselvirkninger er blevet studeret
i en middelfeltsapproximation. Tæt ved overgangstemperaturen
er løsningerne modulerede spinstrukturer,
hvor perioden er inkommensurabel, dvs.
modulationen ikke følger gitteret. Når temperaturen
formindskes vil de inkommensurable faser forsvinde
og modulationen bliver enten irregulær (kaotisk) eller
kommensurabel, dvs. perioden er et vist antal
gitterlængder. Ved endnu lavere temperaturer fremkommer
der kun kommensurable strukturer. De kaotiske
løsninger er således relevante i faseovergangen
mellem en inkommensurabel og en kommensurabel
struktur. Bølgevektoren af en kaotisk fase vil variere
gennem fasen, dvs. være fordelt omkring en middelværdi.
En udbredning af Bragg reflektioner efter
nedkøling er observeret i det magnetiske system
CeSb, hvilket kunne være en indikation på en kaotisk
tilstand.
Kaotiske tilstande eksisterer i en række diskrete,
ikke-lineære modeller. Gitterpotentialet kan dog i
nogle tilfælde modificeres, således at de kaotiske
egenskaber forsvinder. Det hænger sammen med at
de pågældende systemer er integrable i modsætning
til systemer med kaotiske tilstande, hvor løsningerne
ikke kan udtrykkes på analytisk vis.
Eksistensen af kaos er påvist i endimensionale ledere
baseret på partielt oxiderede bis-oxalatoplatinater.
Den kaotiske opførsel stammer fra konkurrencen
mellem to ustabiliteter, nemlig kation ordningen
og den elektroniske Peierls ustabilitet. Ved at ændre
kationen og derved de to vekselvirkningers gensidige
styrke kan man observere en enestående udvikling
fry veldefineret opførsel til kaos.
Væsker:
(H H. Jensen, M T. Levinsen, M. Olsen, F.B. Råsmussen
og H. Smith).
Lydudbredelse i kvantevæsker er undersøgt teoretisk
med henblik på at beskrive hastighed og dæmpnirig
af lydsvingninger i et volumen af endelig udstrækning.
Således er dæmpningen af fjerde lyd i 3He beregnet
ved at tage hensyn til partiklernes vekselvirkning
med den væg, der omgiver væsken, ligesom
overgangen mellem første og fjerde lyd er gjort til
genstand for undersøgelse. Eksakte metoder til bestemmelse
af den frekvensafhængige sliplængde og
overfladeimpedans er udviklet og anvendt på situationer,
hvor svingningstid og stødtid er sammenlignelige.
Endvidere er det kernemagnetiske resonansspektrum
i roterende, superflydende ^He beregnet
og vist at være i god overensstemmelse med målinger
foretaget ved Helsinkis Tekniske Universitet.
I samarbejde med Université de Paris-Sud er der
indledt nye eksperimenter med (delvis) spinpolariseret
flydende 'He. Undersøgelserne sigter imod at
klarlægge forholdene i forbindelse med størkning og
smeltning af ^He under en høj grad af spinpolarisation.
Arbejdets nærmeste mål er at finde velegnede
og tilstrækkeligt nøjagtige metoder til måling af tryk,
rumfang, tanperatur, magnetisering og varmetoninger
under de hurtigt varierende betingelser, som disse
eksperimenter indebærer. Det har f.eks. vist sig, at
visse internationale uoverensstemmelser om de opnåede
grader af polarisation primært skyldes forskelle
i de anvendte målesystemer.
I samarbejde med University of California, Berkeley,
er muligheden for Josephson effekt i andre kvantevæsker
end supraledere undersøgt eksperimentelt.
I det pågældende tilfælde er superflydende 4He benyttet.
Da koherenslængden er af størrelsesordenen
10 A, er naturligt forekommende krystaller med periodisk
struktur af forbundne hulrum benyttet som
interferensgitre. Det er hidtil ikke lykkedes at observere
Josephson effekten. Dette skyldes muligvis, at
de foreløbige eksperimenter er foretaget ved temperaturer
over overgangstemperaturen for superflydende
4He indeni hulrummene. I eksperimenterne
er Qerde lyds resonanser observeret og vil blive sammenlignet
med den ovennævnte teori.
Meteoritter:
(H.G. J ensen, J.M. Knudsen, M. Olsen og K.L.
Rasmussen).
Jern er det hyppigste af de tungere grundstoffer i
solsystemet. Det forekommer i følgende oxidationstrin:
Fe0, FeJ + , Fc! + . Gennem hyperfinvekselvirkningen
er Mossbauerspektret af 57Fe en kilde til oplysning
om krystalstrukturen af faste stoffer, der indeholder
jern. De mest primitive meteoritter (de så506
Universitetets årbog 1982
kaldte kulkondritter) er i det væsentlige uforandrede
kondensater fra den sky af gas og støv, der omgav
den nyfødte sol. I disse meteoritter forekommer jern
mest som Fei + , hvorimod jern i de ordinære kondritter
forekommer som metallisk jern (Fe0) og som
Fe2+.
Mossbauer gruppens forskningsprogram omfatter
studiet af de jernholdige stoffer i meteoritter, hvorved
man gennem krystalstruktur og oxidationstrin
far oplysninger om det tidlige solsystems termiske
historie. I indeværende år er arbejder vedrørende
eksperimentelle og teoretiske undersøgelser af kølehastigheder
af meteoritter fortsat (i samarbejde med
Niels Bohr Instituttet). Endvidere er undersøgelser
vedrørende Fe2+ i kondritter og akondritter delvis
afsluttet.
Optik og Laserfysik:
(A. Hermansen).
Undersøgelse af fundamentale optiske spredningsforsøg
ved hjælp af en lille He-Ne laser og ved hjælp
af termiske lyskilder, navnlig halogenlampe (10 Watt
eller sollys). Således en nærmere undersøgelse affarver
frembragt ved spredning (og interferens) i et
tyndt spredende lag anbragt imellem to glasplader.
Dette fundamentale optiske fænomen er beskrevet af
T. Young i 1802, men findes ikke i optik-lærebøger.
En artikel om dette er under udarbejdelse.
Et andet fundamentalt spredningsfænomen, som
undersøges i øjeblikket, er spredning af et rumligt
koherent strålebundt, der rammer en ujævn overflade.
Flerved fremkommer et karakteristisk indviklet
strålingsfelt, de såkaldte »speckle-patterns«. Flere
hundrede afhandlinger har siden laserens fremkomst
(1962) behandlet dette emne for laser-lys, men tilsvarende
fænomener frembragt med termiske lyskilder
(f.eks. halogenlamper eller sollys) er kun meget
lidt behandlet. En artikel er under udarbejdelse om
forsøg, der demonstrerer de fundamentale egenskaber
for speckle pattern i monokromatisk lys og i
hvidt lys.
Endvidere er undersøgelserne af FIe-Cd+ 3-farve
hulkatodelaseren fortsat og konstruktionen forbedret.
Laserspektroskopi:
(J.O. Henningsen).
Spektroskopi er betegnelsen for den fysiske metode,
der sigter mod at undersøge strukturen af stof ved
absorption, emission eller brydning af stråling af forskellige
frekvenser. I denne sammenhæng indtager
elektromagnetisk stråling en central placering, fordi
praktisk taget alt stof indeholder elektrisk ladede
partikler og dermed er modtageligt for elektromagnetisk
påvirkning. Spektroskopiens fundamentale
betydning kan f.eks. illustreres af, at den teoretiske
udvikling af såvel kvantemekanikken som kvanteelektrodynamikken
er baseret på atomar spektroskopi.
Samtidigt er spektroskopien grundlaget for fjernregistrering
af stof, og vor viden om universet er i høj
grad baseret på analyse af den elektromagnetiske
stråling, der udsendes fra astronomiske objekter.
Ved hjælp af lasere kan spektrene for atomer og
molekyler nu studeres i hele det optiske område under
betingelser, der tidligere kun var opfyldt i mikrobølgeområdet,
idet opløsningsevnen kun er begrænset
af det system der undersøges. Man kan med laserspektroskopi
opløse detaljer, der er fra 103 til 106
gange finere end hvad konventionel spektroskopi
muliggør. Den store effekt der er til rådighed i lasersignalet,
tillader spektroskopisk sporing af stoffer i
relative koncentrationer ned til 10-12, og muliggør
samtidig undersøgelser af ulineariteter i vekselvirkningen
mellem stof og stråling for såvel atomer og
molekyler som for faste stoffer. Endelig giver pulsede
lasere mulighed for at studere tidsforløbet for fysiske
processer med en tidsopløsning på ned til 10"13 sek.
Arbejdet med vibrationsexciteret Methanol er
fortsat. De opsamlede eksperimentelle erfaringer er
blevet udmøntet i en ombygning, der har resulteret i
en 5 gange forbedret frekvensstabilitet med samtidig
mulighed for aktiv langtidsstabilisering og præcis
frekvensmåling af laser signalerne. Arbejdet med udvikling
af C02 bølgeleder lasere er fortsat, og der er
ved hjælp af en CO2 laser, stillet til rådighed af SNE,
etableret faciliteter til mætningsspektroskopi. Arbejdet
med katalogisering af optisk pumpede submillimeter
laser linier er i sin afslutningsfase.
Kvantemekanikkens grundlag:
(P.V. Christiansen og E.B. Hansen).
For kvantemekaniske systemer der har vekselvirket,
kan den samlede tilstandsvektor sædvanligvis ikke
faktoriseres. Dette specielle kvantemekaniske træk
vanskeliggør en lukket dynamisk beskrivelse. Et system
siges at være dynamisk lukket, hvis dets tidslige
udvikling kan skildres ved en tilstandsvektor, der
ændrer sig efter Schrodingerligningen. For et dynamisk
lukket system gælder det, at den vekselvirkning
mellem systemets og omverdenens frihedsgrader der
rent faktisk altid foreligger enten er så lille at den
kan negligeres eller også kan tages i betragtning ved
en middelværdidannelse, således at omverdenens
indflydelse beskrives ved hjælp af en potentiel energi,
der alene er en funktion af systemets egne operatorer.
Eksempelvis beskrives den enkelte elektron i
Hartree-Fock approksimationen som et dynamisk
lukket system. For et dynamisk lukket system er entropien
S = - TrølnQ en bevægelseskonstant. Dynamisk
lukkethed er en idealisation, der har en status
Det naturvidenskabelige Fakultet 507
svarende til den begrebet reversibel proces har inden
for termodynamikken.
Karakteristisk for et makroskopisk system er det,
at det under ingen omstændigheder kan tilfredsstille
kriteriet for dynamisk lukkethed. Konsistent anvendelse
af den kvantemekaniske formalisme fører derfor
ikke, som ofte hævdet, til superposition af apparattilstande
og levende og døde katte. Af samme
grund kan det berømte snit mellem objekt og subjekt
ikke flyttes så arbitrært, som det sædvanligvis hævdes.
Det skal lægges sådan, at objektet ikke omfatter
makroskopiske dele af målemidler og iagttager. Ved
hjælp af begrebet dynamisk lukkethed kan der kastes
lys over den rolle makroskopiske systemer spiller for
vores kommunikation med mikroskopiske systemer.
I nogle tilfælde er det afgørende, at det makroskopiske
system ikke bryder den dynamiske lukkethed af
mikrosystemet. Dette gælder for preparation. For
målinger derimod er det en tvingende forudsætning,
at den dynamiske lukkethed af mikrosystemet
brydes.
For tiden undersøges det, om det er muligt at uddybe
forståelsen af kollapsprocessen, der normalt
postuleres som et irreducibelt fænomen, ved mere
detaljeret at studere hvordan vekselvirkningen med
det makroskopiske målemiddel bryder den dynamiske
lukkethed af det mikroskopiske system.
En række eksperimenter i udlandet vedr. to fotoners
korrelerede polarisation (senest Aspect, 1982)
har aktualiseret den gamle debat mellem Einstein og
Bohr om kvantemekanikkens fuldstændighed.
Der arbejdes her med undersøgelser af de generelle
filosofiske forudsætninger for moderne fysik (determinisme,
realisme, lokalitet) og desuden med en
række teorier med »skjulte variable« af forskellig art,
som kan gøres til genstand for en evt. eksperimentel
falsifikation.
Semiotik:
(P.V. Christiansen).
Begreber fra C.S. Peirce's semiotik (tegnteori) benyttes
i forbindelse med netværks-termodynamik i
beskrivelsen af bl.a. væsker og amorfe halvledere. I
forbindelse med generel dynamik og computersimulation
er interessen ledt ind på studier af ligedannethed
(fraktaler) og kaotiske tilstande m.m.
Publikationer:
Alstrøm, P., Hjorth, P. og Mattuck, R.D., 1982: »Paradox
in the Classical Treatment of the Stern-Gerlach
Experiment«. - Am.J. Phys. 50(8), 697.
Axe, J.D. and Bak, P.: »Long-Wavelength Excitations
in Incommensurate Intergrowth Compounds
(Hg3_ftAsF6)«. - Phys. Rev. V>26, 4963.
Bak, P., 1982: »Fractional Charges and Frequency-
Dependent Currents in Charge Density Wave Systems
«. - Phys. Rev.Lett. 48, 692.
- 1982: »Commensurate Phases, Incommensurate
Phases and the Devil's Staircase«. — Rep. Progress
Phys. 45, 587.
- and Bruinsmaa, R., 1982: »One-Dimensional
Ising Model and the Complete Devil's Staircase«.
— Phys.Rev.Lett. 49, 249.
- and Høgh Jensen, M., 1982: »Bifurcations and
Chaos in the (b4 Theory on a Lattice«. - I. Phys.
A75, 1893.
Bechgaard, K., Carneiro, K., Eg, O., Olsen, M.,
Rasmussen, F.B., Jacobsen, C., and Rindorf, G.,
1982: »Superconductivity in (TMTSF^CLO^ at
Zero Pressure«. - J. Molecular Crystals and Liquid
Crystals 79, 627.
Bjerrum Møller, H., Jensen, J.Z., Wulff, M., Mackintosh,
A.R., McMasters, O.D. and Gschneidner,
K.A. Jr., 1982: »Hvperfine Interactions,
Magnetic Impurities and Ordering in Praseodymium
«. - Phys. Rev.Lett. 49, 482-85.
Bohr, T., 1982: »Dislocations in the Commensurate-
Incommensurate Transition«. — Phys.Rev. B25,
6981; E26, 5257.
- and K.B. Efetov, 1982: »Derivation of Green
Function for Disordered Chain by Integrating
over Commuting and Anticommuting Variables«.
-J. Phys. C/5, L249.
- Pokrovskij, V.L. and Talapov, A.L., 1982: »The
Commensurate-Incommensurate Phase Transition
in a Continuous System with Dislocations«. —
Pis'ma Z h.Eksp. Teor. Fiz. 35, 165 (Sov.Phys.
JETP Lett. 35, 203).
Bruinsmaa, R., Bak, P. and Torrance, J.B., 1982:
»Neutral-Ionic Transitions in Organic Mixed-
Stack Compounds«. - Phys.Rev. B26,
Brand, H. and Bak, P., 1982: »On the Hydrodynamics
of the Incommensurate Phases of Smectics E
and Hg3_6AsF6«. - Phys.Rev. A26,
Carneiro, Kim, 1982: »Physics of Conducting Platinum
Chain Compounds«. J. Mol. Cryst.Liq.
C ryst. 81, 163-81.
- Almeida, M., and Alcacer, L., 1982: »Phonons in
the Organic Conductor TEA (TCNQ)2 Studied
by Neutron Inelastic Scattering«. — Solid State
Commun. vol. 44, p. 959-65.
Cvitanovic, P. and Jensen, M. Høgh, 1982: »Universalitet
i overgang til kaos«. — Fys.Tidsskrift 80, 82.
Hansen, J. Bindslev, 1982: »Coherent Arrays of Pianar
dc-SQUID's Based on Thin-Film Josephson
Microbridges«. — Phys.Scripta 25, 844.
Hansen, O.P., 1981: »Velocity Operator and Strong-
Field Hall Effect for Non-Parabolic Bands of the
Type E(l+e/£G)«- -J- Phys. C14, 5501-04.
- Lindelof, P.E. and Heremans, J., 1982: »A Simple
Relation Between Transverse Magnetoresistance
508 Universitetets årbog 1982
and Hall EfTect in Bismuth Lightly Doped with
Tin«. - Solid State Commun. 42, 705-08.
Henningsen, J.O., 1982: »Determination of Dipole
Moments in Vibrationally Excited CH3OH by
Combined Far Infrared Laser Stark EfTect and
Transferred Lamb Dip Spectroscopy«. - J. Molecular
Spectrosc. 91, 430.
- 1982: »Far Infrared Laser Lines in CH3OH, Optically
Pumped to C-O Stretch States and to
Strongly Interacting Vibrational States«. — IEEE
J. Quantum Electron. QE-18, 313.
- 1982: »Molecular Spectroscopy by Far-Infrared
Laser Emission«. - »Infrared and Millimeter Waves
«, vol. 5, Ch. 2 p. 29-128, Ed. KJ. Button,
Academic Press, New York.
- Inguscio, M., Moretti, A., and Strumia, F., 1982:
»Observation and Assignment of Large Offset Far
Infrared Laser Lines in CH3OH, Optically Pumped
by a C02 Waveguide Laser«. — IEEE J.
Quantum Electron. QE-18, 1004.
Høgh Jensen, M. and Lomdahl, P.S., 1982: »Interchain
Interaction and Fractionally Charged Solitons
in a Commensurate C-D-W System«. —
Phys.Rev. K26, 1089.
Højgaard Jensen, H., 1982: »Kvantiseret Hall-Effekt
«. — Fys.Tidsskrift 80, 73.
Jensen, J., 1982: »Spin-Fluctuations in a Spin-I Paramagnet
with Easy-Planar Anisotropy. Application
to Praseodymium«. — J. Phys. C/5, 2403-15.
- 1982: »Magnetic Excitations in Rare-Earth Systems
«. — J. Magn. Magn.Mat 29, 47-58.
Larsen, L., Roy-Poulsen, H., Roy-Poulsen, N.O.,
Vistisen, L., and Knudsen, J.M., 1982: »Order-
Disorder Transition in Iron-Nickel (50%-50%)
Alloys as Studied by Mossbauer Spectroscopy«. -
Phys.Rev.Lett. 48, 1054-56.
Levinsen, M.T., 1982: »Even and Odd Subharmonics
and Chaos in Josephson Junctions; Impact
on Parametric Amplifiers«. — Journ.App.Phys. 53,
4294.
Lindelof, P.E., 1981: »Superconducting Microbridges
with Josephson Properties«. — Reports on Progress
in Physics 44, 949.
- and Hansen, O.P., 1982: »Is the Quantized Hall
Resistance a Macroscopic Quantum Phenomena?
«. — Proc. lOth Nordic Semiconductor Meeting,
9-11 June, C3:1.
- and Hansen, O.P., 1982: »The Quantized Hall Resistance
and the Josephson Effect«. — International
Conference: »The Application of High Magnetic
Fields in Semiconductor Physics«., Grenoble,
13-17. September.
Mackintosh, A.R., 1982: »Conference Summary:
Perspective on Nordic Solid State Physics«. —
Physica Scripta 25, 901-03.
Nielsen, J. Beyer, Pethick, C.J., Rammer ]., and
Smith H., 1982: »Pair Breaking and Charge Relaxation
in Superconductors«. - Journ.Low
Temp. Phys. 46, 565.
- and Smith, H., 1982: »Thermal Conductivity and
Charge Relaxation in Strong-Coupling Superconductors
«. — Phys.Rev.Lett. 49, 689.
Olsen, Malte, 1982: »Varmepumper i skolen«. -
LMFK 11, 127-41.
Pedersen, K. Schou, Carneiro, K., Yssing Hansen,
F., 1982: »Dynamics of Liquid N2 Studied by
Neutron Inelastic Scattering«. - Phys.Rev. A25,
3335.
Roy-Poulsen, H., Andersen, M.-L., Larsen, L., Roy
Poulsen, N.O., Vistisen, L., and Knudsen, J.M.,
1982: »Mossbauer Spectroscopy of Chondrites
and Matrix from a Stony Meteorite (ALHA
77278)«. — Physica Scripta 26, 248-56.
Steigmeier, E.F., Auderset, H., Baeriswyl, D., Underhill,
A.E., and Carneiro, K., 1982: »Observation
of a Mean-Field Transition in Co0 83[Pt(C2O
4)]2-6H20 and Zn0 8| [Pt(C204)]2-6H20«. - Mol.
Cryst.Liq.Cryst. vol. 81, p. 205-16.
Underhill, A.E., Watkins, D.M., Williams, J.M.,
and Carneiro, K., 1982: »Linear Chain Bis (oxalato)
platinate Salts«, in J.S. Miller (ed): Extended
Linear Chain Compounds, vol. 1 p. 119-56.
Williams, J.M., Schultz, A.J., Underhill, A.E., and
Carneiro, K., 1982: »The Synthesis, Structure,
Electrical Conduction Properties and Theory of
Divalent, Tetravalent, and One-Dimensional Partially
Oxidized Tetracyano Platinate Complexes«,
in J.S. Miller (ed): Extended Linear Chain Compounds,
vol. 1, p. 73-118 (Plenum).
Young, A.P., and Bohr, T., 1981: »Cross-over in the
Two-Dimensional Coulomb Gas«. - I.Phys. d4,
2713.
Arbejde af formidlende karakter:
Hansen, O.P., 1982: »Kvantiseret Hall-modstand og
præcisionsbestemmelse af finstrukturkonstanten
«.-Gamma, maj.
Henningsen, J.O., 1982: »Signaler fra Molekylerne«.
- Ingeniøren 35, september.
Larsen, U., 1982: »Spin dasser«. — Gamma No. 50.
Rejser:
Per Bak har besøgt forskellige videnskabelige institutioner
(januar).
K. Carneiro har besøgt Argonne Nat.Lab. og
IBM, San José, California (august-december).
F.B. Rasmussen har besøgt Université de Paris-
Sud, Frankrig, (januar-september).
T. Bohr har været på studieophold ved Landau
Institutet, Moskva, USSR (til april).
Det naturvidenskabelige Fakultet 509
Gaster:
Følgende har været ansat som gæsteprofessorer;
J. Heremans, Université Catholique de Louvain,
Belgien (april).
P. Wolfle, Technische Universitåt Miinchen
(april).
A.E. Underhill, University College of North Wales,
Bangor, Gwynedd (maj).
Andre gæster: R. Chiao, University of California,
Berkeley (til august) A. Moulthrop, University of
California, Berkeley (til november).
Udenlandske stipendiater:
L. Longtin, National Research Council, Canada (til
september).
V.W. Viera, Fortaléza, Brasilien (hele året).
Wang Shi-guang, Peking University, Kina (fra
september).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
A.R. Mackintosh har fortsat været medlem af redaktionen
af Physica Scripta og Journal of Magnetism
and Magnetic Materials.
Henrik Smith
3: Fysisk Laboratorium II
Stab:
Professor: Hans Henrik Andersen. Lektorer: Nils O.
Andersen, Bjarne Andresen, B. Buras, Frits F. Carlsen,
Allan Johansen, Sigfus J. Johnsen, Erik Johnson,
Janus Staun Olsen, Leif Sarholt-Kristensen,
Stig Steenstrup, Erling Veje og James L. Whitton.
Forskningsrådsstipendiater: Muhammed H. Muhammed.
(Sammen med Kemisk Laboratorium
IV). Stipendiater iøvrigt: Alsaleem Abdali og Johnny
W. Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 11.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsvirksomhed er koncentreret
om emnet »strålings vekselvirkning med stof«, og i
lighed med tidligere årsrapporter benyttes også i
denne indberetning den praksis at gennemgå eet enkelt
forskningsområde mere detaljeret. På denne vis
vil årsrapporterne over en kortere årrække give en
samlet, fyldig fremstilling af laboratoriets forskningsvirksomhed.
Excitationer ved atomare kollissioner:
Beam-foil excitationsmekanismen undersøges i samarbejde
med laboratorier i Tuscon og Lund. Ved undersøgelserne
anvendes dels molekylåre projektiler,
dels udmåling af de relative niveaubefolkninger i
højt ioniserede partikler (E. Veje).
Til beskrivelse af de atomare kollissioner er der
udviklet et elektronbølgefunktionsbasissæt, som afhænger
kontinuert af kollissionshastigheden. Disse
dynamiske bølgefunktioner dækker gabet mellem
atomare bølgefunktioner (høje kollissionshastigheder)
og adiabatiske bølgefunktioner (lave kollissionshastigheder).
(B. Andresen).
En semiklassisk metode til inversion af differentielle
spredningstværsnit for uelastiske kollissioner
afprøves. Metoden er mere fuldstændig end andre
metoder, idet man - uden a priori viden - kan uddrage
alle involverede potentialer og koblinger for et
to-tilstandssystem. (B. Andresen).
I samarbejde med Kemisk Laboratorium III,
K.U. og med fysiske institutter i Aarhus og Orsay
foretages såvel teoretiske som eksperimentelle studier
af uelastiske processer i atomare kollissioner.
(N.O. Andersen).
Energitab, rækkevidde, s put tering og strålingsbeskadigelse:
Når faste stoffer beskydes med energirige ioner vil en
større eller mindre del af stoffets atomer udsendes —
enten som neutrale eller som ioniserede atomer
(sputtering).
Excitationstilstanden af de sputterede atomer kan
undersøges gennem det lys de udsender. I forbindelse
med ionbeskydningen optræder også udsendelse
af elektroner (sekundær elektron emission), og også
denne proces undersøges (E. Veje).
Sputteringundersøgelserne ved laboratoriet omfatter
sputtering på såvel polykrystallinske (amorfe)
stoffer som på een-krystallinske stoffer, samt på legeringer.
Ved sputtering på polykrystallinske eller amorfe
stoffer er interessen koncentreret omkring vinkelfordelingen
af det sputterede materiale (H.H. Andersen).
Sputtering på eenkrystallinske materialer har især
til hensigt at klarlægge krystalstrukturens indflydelse
på den af de energirige ioner forårsagede strålingsbeskadigelse.
Strålingsbeskadigelsen vil medføre
ændringer i såvel den forventede vinkelfordeling
af det sputterede materiale som i det forventede
sputteringudbytte. Undersøgelserne er hidtil foretaget
på kobolt ved beskydning med ædelgasioner og
koboltioner, men vil blive udstrakt til sputtering på
andre metalkrystaller. I tilknytning til analyser på
ionacceleratoren (Rutherford tilbagesprednings analyse)
foretages også elektronmikroskopiske undersø510
Universitetets årbog 1982
gelser af den dannede strålingsbeskadigelse (A. Johansen,
L. Sarholt-Kristensen og E.Johnson).
Ved sputtering af metallegeringer (fx. CuPt) med
ædelgasioner sker der både en preferentiel sputtering
af det element, som er løsest bundet, og en samtidig
kraftig udskillelse (segregation) i overfladen ligeledes
af det løsest bundne element. Dette vil bl.a. medføre
ændringer i vinkelfordelingerne, hvilket kan udnyttes
i overfladesegregationsstudier (H.H. Andersen).
Laboratoriets ionaccelerator har gennemgået en
større ombygning og deludskiftning, hvorved accelerationsspændingen
er øget til 250 kV og trykket i
targetkammeret forbedret (A.Johansen).
Overfladestudier:
Introduktion af urenheds- eller legeringsatomer i et
fast stof kan foretages ved indskydning - implantation
— af energirige ioner i stoffets overflade. Nedbremsningen
af ionerne i stoffet resulterer samtidig i
dannelsen af kaskader af løsrevne atomer, hvorved
der dannes store mængder strålingsbeskadigelse.
lonimplantationerne foretages normalt i tungionacceleratorer
ved energier i området fra nogle fa keV
op til nogle hundrede keV, hvorved de implanterede
lag typisk far en tykkelse på nogle fa nm op til nogle
hundrede nm.
Implantationsteknikken, der tidligt blev udviklet
til fremstilling af halvlederkomponenter og integrerede
kredsløb — såkaldte chips —, er i de senere år
forsøgt anvendt til overfladebehandling af metaller
især med henblik på at forbedre deres mekaniske
overfladeegenskaber og at forøge deres korrosionsresistans.
Teknikken er i det væsentlige baseret på det
forhold, at der ved ionimplantation kan dannes overfladelegeringer
af næsten vilkårlig sammensætning
af praktisk taget alle metaller. Da ionimplantationerne
normalt foretages ved stuetemperatur er der samtidig
mulighed for, at der kan dannes metastabile
legeringssystemer, d.v.s. systemer der ikke, eller kun
med vanskelighed, ville kunne fremstilles ved normal
legeringsdannelse. I tilknytning til de praktiske
anvendelser af denne teknik er der for nylig på laboratorier
i England og USA fremstillet prototyper af
acceleratorer til kvælstof implantation af metaloverflader.
Med henblik på at studere de .fysiske processer,
der ligger til grund for legeringsdannelsen, og at undersøge
de derved dannede legeringer, er der foretaget
omfattende undersøgelser af legeringsdannelsen,
strålingsbeskadigelsen og mikrostrukturen for en
række metaller implanteret med forskellige typer
ioner. Bestemmelser af dybdefordelingen og koncentrationen
af de implanterede ioner foretages kvantitativt
ved ionstråleanalyser af implanterede enkeltkrystaller.
Der anvendes først og fremmest Rutherford
tilbagespredningsanalyser med højenergi helium
ioner, og - i forbindelse med kvælstofimplantationer
- desuden kernereaktionsanalyser. Fra disse
undersøgelser fas samtidigt information om den ved
implantationerne inducerede strålingsbeskadigelse,
samt om hvordan de implanterede ioner indkorporeres
i metallernes krystalgitre. En del af Rutherford
tilbagespredningsanalyserne foretages »in situ« på
laboratoriets isotopseparator (modificeret til at kunne
frembringe en 500 keV He++ analysestråle), således
at Rutherford analyserne kan udføres direkte på
de implanterede krystaller i temperaturområdet fra
- 120oC til 600oC.
De fleste undersøgelser er koncentreret om ionimplantation
af grundstofferne kvælstof, antimon og
vismuth i nikkel og i en række rustfri ståltyper. Ionbeskydningerne
foretages for det meste med så stor
fluence, at der introduceres op mod 10-20 at.% implanterede
atomer i de bestrålede overfladelag.
Resultaterne viser store forskelle i den måde hvorpå
de implanterede atomer indlejres i det implanterede
lags krystalstruktur. Kvælstof implanteret i nikkel
eller rustfrit stål indkorporeres i octaheder positioner
i krystalgitteret, hvorved der dannes en form
for nitrider (i rustfrit stål kromnitrid), og formodentlig
er denne nitrideringsproces en væsentlig årsag til
den forøgede mekaniske styrke, der ofte ses i forbindelse
med kvælstofimplantationer. Derimod indlejres
fosfor fuldstændigt uregelmæssigt i implantationslaget
både i nikkel og rustfrit stål, og det samme
er tilfældet med antimon implanteret i rustfrit stål.
For antimon implanteret i nikkel er der imidlertid
observeret en meget stor grad af substitutionalitet,
svarende til at antimonatomerne indkorporeres på
normale krystalgitterpositioner, hvorved der dannes
en fast opløsning af antimon i nikkel. Beskydninger
ved lave temperaturer, viser at dannelsen af den faste
opløsning kun i mindre grad er temperaturbestemt,
i overensstemmelse med at det har været muligt
at danne stærkt overmættede antimon-nikkel legeringer.
De parallelt løbende undersøgelser af den ved
implantationerne inducerede strålingsbeskadigelse
og af prøvernes mikrostruktur foretages på laboratoriets
transmissions- og scanningselektronmikroskoper.
De fleste af disse undersøgelser foretages på
implanterede polykrystaller, hvor der især lægges
vægt på detailstudier af defektstrukturer og forekomsten
af strålingsinducerede strukturelle faseændringer.
I såvel nikkel som rustfrit stål medfører implantationerne
en meget stor tæthed af krystaldefekter, og
ofte ses der strukturelle faseomdannelser. Amorfe
metalglasfaser kan dannes ved tilstrækkeligt høje legeringskoncentrationer
(omkring 20 at.%) når det
implanterede materiale forbliver dispergeret i implantationslaget.
Ved lavere koncentrationer af imI
Det naturvidenskabelige Fakultet 511
planteret materiale kan der induceres stabile såvel
som metastabile krystallinske faser.
De nye krystallinske fasers strukturelle egenskaber,
og specielt deres veldefinerede orienteringsforhold,
sammenholdt med den kendsgerning, at de
dannes under betingelser, hvor der kan ses bort fra
termisk diffusion, er karakteristika, der kendes fra
martensittransformationer. Disse faser klassificeres
derfor som martensitlignende, og de dannes formodentlig
ved udløsning af de meget store indre spændinger,
der akkumuleres i implantationslaget under
implantationerne. I den sammenhæng må de strålingsinducerede
martensitlignende faseomdannelser
ses som en analog til konventionelle martensittransformationer
frembragt ved plastisk deformation.
Det er ikke umiddelbart muligt i detaljer at forudsige
de observerede martensitlignende transformationer
ud fra kendskabet til konventionelle fasediagrammer.
De ved ionimplantationerne dannede legeringer
med op til 20 at.% indhold af implanteret
materiale er ofte metastabile, og deres fysiske parametre
er derfor ukendte.
De nuværende undersøgelser tager derfor sigte på
at etablere empiriske regelsæt til brug ved mere detaljerede
klassifikationer af de ved ionimplantationerne
frembragte legeringstyper. (E. Johnson, J.L.
Whitton, A.Johansen og L. Sarholt-Kristensen).
Ved at beskyde kobber med ædelgasioner, kvælstofioner
og kobberioner i bestemte krystallografiske
retninger kan man - ved passende valg af beamparametre
— opnå drastiske ændringer af overfladetopografien
(hele overfladen dækkes af pyramideformede
strukturer). Studiet af mekanismen bag disse fænomener
fortsættes. (J.L. Whitton).
Ved hjælp af totalstrømsspektroskopi-metoden
(TCS) undersøges hvorledes oxygen og nitrogen
vekselvirker med overfladen af metaller. (M.H. Mohamed
i samarbejde med Kemisk Laboratorium IV,
K.U.).
Krystalstrukturer:
I samarbejde med synchrotronlaboratoriet i Hamburg
og med DTH undersøges faseomdannelser og
valensfluktuationer i lanthanider og actinider ved
høje tryk og temperaturer. Tillige udføres målinger
af indre elasticitet i eenkrystaller (J. Staun Olsen, S.
Steenstrup).
Ved laboratoriet er opbygget en diamanthøjtrykscelle,
der kan benyttes ved temperaturer op til
500oC. (J. Staun Olsen). Desuden er der bygget nyt
dilTraktionsudstyr med automatisk styring (J. Staun
Olsen, S. Steenstrup).
Der udføres i samarbejde med Risø neutronspredningsforsøg
på Cd|_x MnxTe og både neutronspredningsforsøg
og røntgendilTraktionsstudier på metalliske
glasser. I forbindelse med anvendelse af synkrotronstråling
udføres metodologiske og instrumentelle
studier. (B. Buras).
Endelig-tids termodynamik:
Arbejdet fortsættes med at udvide den klassiske termodynamiske
teori til at tage hensyn til de tab, der
uundgåeligt ledsager enhver proces. Potentialer og
energi er blevet generaliserede til at omfatte endelig
procestid og der arbejdes med fysiske og kemiske
anvendelser. Der udføres analyser af en irreversibel,
men forbavsende effektiv, varmepumpe. (B. Andresen).
Grænseområder:
Ved brug af acceleratorer kan man gennem en samtidig
bestemmelse af antal kerner og aktivitet finde
halveringstiden for nuklider, hvis halveringstid ikke
eller kun indirekte lader sig bestemme. Denne metode
søges udnyttet til at bestemme halveringstiden af
Si-32. (H.H. Andersen).
Anvendelser af acceleratorteknik og kernereaktionsprofilering
af vandindholdet benyttes til undersøgelser
af slidmærker på flintredskaber. Den brunlige
patinering, der ofte optræder på denne slags redskaber
undersøges med overfladeanalysemetoder
som sekundær ion massespektrometri (SIMS), proton
induceret røntgenemission (PIXE) og elektronmikrosonde
(H.H. Andersen).
Ved en elektromikroskopisk undersøgelse forsøges
foretaget tredimensional rekonstruktion af myeliniserede
nervefibre fra det perifere nervesystem. (F.
Carlsen). Ved elektronmikroskopet arbejdes desuden
med material-analyser af forkalkninger i hud.
(E. Johnson).
Redaktion af videnskabelige tidssknjter:
H.H. Andersen er co-editor af Applied Physics A,
Springer og er medlem af redaktionskommiteen for
Nucl. Instr. & Meth., North Holland.
J.L, Whitton er medlem af redaktionskommiteen
for Radiation EfTects, Gordon and Breach.
Gæster:
Prof. C.S. Cousins, University of Exeter, England,
maj-juni.
Prof. C. Prewitt, New York University of Stony
Brook, U.S.A. September-oktober.
Lic.scient. M.H. Mohammed, Kemisk Laboratorium
IV, K.U. lønnet af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd, juni-december.
512 Universitetets årbog 1982
Studieophold:
N.O. Andersen har i september-december været på
studieophold ved Det Fysiske Institut, Aarhus Universitet.
Udenlandske stipendiater:
Salim M. Abdali fra januar 1982.
M.H. Mohamed til maj 1982.
Publikationer:
Andersen, H.H., Chernysh V., Stenum, B., Sørensen,
T. and Whitlow, H.J., 1982; Measurements of
angular distributions of sputtered material as a
new tool for surfaoe-segregation studies; Segregation
in CuPt alloys. - Surface Science, 123, 8 sider.
- 1982; A study of water uptake in flint. - PACT 7,
s. 447-58.
- Andersen, N.H., Carneiro, K., Christensen, N.E.,
Hvam, J., Kjems J.K., (eds), 1982; Proc. Nordic
Solid State Physics Conf. 1981. — Physica Scripta
25, s. 665-902.
Andersen, N., Andresen, B. and Veje, E. 1982; Atomic
excitations in sputtering processes. - Rad. Eff.
60, s. 119-27.
Andersen, N.O., 1982; Collision studies of quasione-
electron systems. - Disputats, 142 sider.
— and Nielsen, S.E., 1982; Direct excitation in atomic
collisions; Studies of quasi-one-electron systems,
Advances in Atomic and Molecular Physics.
— (D. Bates and B. Bederson, eds), vol. 18,
Academic Press, p. 265-308.
Astner, G., Mannervik, S. and Veje, E., 1982; Study
of molecular efiects in atom-solid interactions. -
Nucl. Inst. and Meth. 194, 319-22.
- Mannervik, S. and Veje, E., 1982; Molecular effects
in optical beamfoil spectroscopy. — Phys.
Rev. A 25, 828-33.
— Mannervik. S. and Veje, E., 1982; Study of molecular
effects in optical beam-foil spectroscopy. —
Nucl. Inst. and Meth. 202, 259-64.
Bashkin, S., Oona, H. and Veje, E. 1982; Experimental
study of relative level populations in beam-
foil excited Ar and Kr.-Nucl. Inst. and Meth.
194, 369-72.
— Oona, H. and Veje, E., 1982; Experimental study
of relative level populations in beam-foil excited
Ar VIII and Kr VIII. - Phys. Rev. A 25, 417-25.
Berry, R.S. and Andresen, B., 1982; Thermodynamic
constraints in economic analysis, in W.C.
Schieve and P.M. Allen (eds); Selforganization
and dissipative structures; applications in the
physical and social sciences. - (Univ. Texas Press,
Austin, Texas), s. 323-38.
Carter, G., Nobes, M.J., Lewis, G.W. and Whitton,
J.L., 1982; The effect of incident angle on ion
bombardment induced surface topography development
on single crystal copper. - Nucl. Instr.
and Meth. 194, s. 509-14.
Chernysh V.S., Johansen, A. and Sarholt-Kristensen,
L., 1982; Sputtering yield measurements on
single crystal cobalt. - Nucl. Instr. and Meth. 191,
s. 253-58.
Cousins, C S.G., Gerward, I,., Nielsen, K., Olsen,
j.S., Selsmark. B.. Sheldon, B.G. and Webster,
G.E., 1982; Determination of the internal strain
tensor of germanium. - J. Phys. C., Solid State
Phys. 15, L651-L654.
— Gerward, L., Olsen, J.S., Selsmark, B. and Sheldon,
BJ-, 1982; Internal strain of silicon studied
by x-ray energy-dispersive diffraction. — Physica
Scripta. 25, s. 871-72.
— Gerward, L., Olsen, J.S., Selsmark, B. and Sheldon,
BJ., 1982; Determination of internal strain
tensors by energydispersive x-ray diffraction; results
for Si using the 006 forbidden reflection. — J.
Appl. Cryst. 15, s. 154-59.
Denne, B., Ekberg, J.O., Jupen, C., Engstrom, L.,
Litzen, U., Martinson, I., Tai-Meng, W., Trigueiros
A. and Veje, E., 1982; Study of the beam-foil
excitation mechanism using chlorine projectiles;
2-10 MeV. - Nucl. Inst. and Meth. 202, 265-71.
Giebultowicz, T., Minor, W., Buras, B., Lebech, B.
and Galazka, R.R., 1982; Neutron scattering studies
of the »antiferromagnetic phase« of Cd^x
Mnx Te. - Physica Scripta. 25, s. 731-34.
Hallin, R., Leavitt, J., Lindgård, A., Rathmann, P.,
Vach, H. and Veje, E., 1982; Beam-foil excitation
of xenon, 4 MeV.-Nucl. Inst. and Meth. 202, 381-
86.
Jelenkovic, B., Mannervik, S., Lindgård. A. and Veje,
E., 1982; Study of beam-foil excitations ofgallium
and thallium. - Nucl. Inst. and Meth. 194,
373-75.
Johnson, E., Littmark, U., Johansen, A. and Christodoulides,
C., 1982; Martensite transformation
in antimony implanted stainless steel. — Phil.
Mag. A 45, s. 803-21.
— A. Johansen and Sarholt-Kristensen, L., 1982;
Ion implantation induced martensite in metals. -
Proc. lOth Congress on Electron Microscopy,
Hamburg p. 195-96.
Jupen, C., Denne, B., Ekberg, J.O., Engstrom, L.,
Litzen, U., Martinson, L, Tai-Meng, W., Trigueiros,
A. and Veje, E., 1982; Study of the beam-foil
excitation mechanism using chlorine projectiles,
2-10 MeV. - Phys. Rev. A 26, 2468-75.
Karismark, T., Danielsen, L., Thomsen, H.K.,
Aalund, O., Nielsen, O., Nielsen, K.G., Johnson,
E. and Genefke, I.K., 1982; Electrically induced
calification of collagen in pig skin. - Proc. lOth.
Det naturvidenskabelige Fakultet 513
Congress on Electron Microscopy, Hamburg, s.
382-84.
Kepa, H., Giebultowicz, T., Buras, B., Lebeck B.
and Clausen, K., 1982: A neutron scattering study
of lattice dynamics of HgTe and HgSe. - Physica
Scripta 25, s. 807-09.
Lindgård, A., Mannervik, S., Jelenkovic, B. and Veje,
E., 1982: A beam-foil study of lifetimes in Ga I,
Ga III, TI I, and TI III. - Nucl. Inst. and Meth.
202, 59-66.
- and Veje, E., 1982: Synthesization of the Ar VIII
3s-3p beam-foil decay curve. — Nucl. Inst. and
Meth. 202, 377-80.
Mohamed, M.H. and Møller, P.J., 1982: A study of
the energy dependence of the integrated yield of
lT-ZrS2 crystals. - Physica Scripta 25, 765-67.
- Møller, PJ. and Chadderton, L.T., 1982: An experimental
investigation of low energy electrons
from basal surfaces of 2H-NbSe2. - J. Phys. C:
Solid State Phys., 15, 2269-73.
Møller, PJ. and Mohamed, M.H., 1982; A study of
the reflection of low energy electrons from polycrystalline
and from basal plane surfaces of graphite.
- L. Phys. C. Solid State Phys. 15, 6457-62.
Rubin, M.H. and Andresen, B., 1982: Optimal staging
of endoreversible heat engines. — J. Appl.
Phys. 53, s. 1-7.
Veje, E., 1982: Secondary electron emission from
gold bombarded with H + , Hl> , H 3 , He+, and
HeH + . - Nucl. Inst. and Meth. 194, 433-36.
- 1982: Atomic excitations in sputtering studies
with group two element targets. - Nucl. Inst. and
Meth. 194, 593-95.
Whitton, J.L., Ferguson, M.M., Ewan, G.T., Mitchell,
I.V. and Platner, H.H., 1982: Rutherford
backscattering, nuclear reaction and channeling
studies of nitrogen implanted single crystal stainless
steel. - Appl. Phys. Lett. 41, s. 150-52.
Formidling:
Andresen, B.: Endelig-tids termodynamik. Gamma
nr. 51; s. 21-32.
Carlsen, F., F. Buchthai og J. Nielsson; Elektriske
strømme i nerven fremkaldt ved berøring af huden.
Overfladebølgens betydning for den sensoriske
oplevelse. Fysisk Tidsskrift 80, s. 145-62.
Rekvirering:
Andersen, N.O. og J.P. Steffensen: Kandidater i fysikfagene:
Hvor gik de hen?; En kortlægning af
produktion og beskæftigelse i tiåret 1971-81, Fysisk
Laboratorium 11, 48 sider.
Leif Sarholt-Kristensen
4: Institut for Fysisk Oceanografi
Stab:
Professor: Gunnar B. Kullenberg. Lektorer: Kjell
Nygård, N.K. Højerslev og S.A. Kitaigorodskii.
Kandidatstipendiat: Erik Buch. Nordiske Stipendiater:
Tommy G. Jensen og Jørgen Holm. Japansk stipendiat:
Tomohoki Oishi.
Teknisk-administrativt personale: 5.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Institut for Fysisk Oceanografi er
gået videre inden for de områder, der er gjort rede
for i tidligere årbøger. Udviklingen inden for elektroteknikken
har gjort det muligt at bygge instrumenter,
der med større sikkerhed kan måle de forskellige
fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. De
projekter, som er omtalt i årbogen for 1981, hvor
optiske metoder tages i anvendelse i forbindelse med
målinger af strøm og lagdeling samt vekselvirkningen
mellem hav og atmosfære, er fortsat, og nye optiske
undersøgelser er udført i Gulf of Maine og ved
Georges Bank samt mellem U.S.A.'s østkyst og Golfstrømmen.
Samarbejde er i gang med flere institutioner
i U.S.A. Her i Danmark er et projekt Jyllandsstrømmen'
udviklet i samarbejde med Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser og er påbegyndt
i 1982. Dette projekt omfatter undersøgelser af de
oceanografiske forhold og materiale-transporten i
strømmen langs den jyske vestkyst ind i Skagerrak
og Kattegat og de dermed følgende konsekvenser for
de biologiske forhold. Endnu et projekt drejer sig om
forbindelsen mellem fødeforsyningen til fiskelarver
og de fysiske forhold. I dette projekt indgår også
udvikling af udstyr til partikelmålinger i havet. Endvidere
samarbejdes med Danmarks tekniske Højskole,
Grønlands Fiskeriundersøgelser samt Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium og flere institutter
ved Københavns Universitet.
Emnekredse:
I perioden 15/2-15/6 har professor G. Kullenberg
haft orlov uden løn. Opholdt sig da i U.S.A. som
Fulbright professor og arbejdede i tiden 1/2-1/8 ved
Bigelow Laboratory for Ocean Sciences, Boothbay
Harbor, Maine. Programmet omfattede gæsteforelæsninger
og besøg ved mange institutioner i U.S.A.
og Canada samt initiering af og deltagelse i forskningsprogrammer
ved værtsinstituttet. Kullenbergs
forskning her er fortsat inden for de emner, som er
nævnt i årbogen for 1981. Dertil er kommet det oven
for omtalte projekt Jyllandsstrømmen'. Har deltaget
i 3 togter med forskningsfartøjer fra U.S.A. Afholdt
15 gæsteforelæsninger i U.S.A. og Canada
514 Universitetets årbog 1982
samt holdt en offentlig forelæsning i serien Jordklodens
Fysik, arrangeret af Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab. Er medlem af editorial board
for 'Tellus' og for 'Marine Pollution Bulletin' samt af
et antal arbejdsgrupper og komitéer på nationalt og
internationalt plan (nævnt i årbogen for 1981).
Lektor N.K. Højerslev:
Højerslev viderefører sine projekter vedrørende telemetriske
målinger af klorofyl, som beskrevet i årbogen
for 1981. Er inviteret til Woods Hole Oceanograpbic
Institution for sammen med forskere der at
drøfte, hvordan der kan skabes større sikkerhed om,
hvorledes man ud fra fly- og satellitmålinger kan
bestemme havets indhold af planktonpigmenter, såsom
klorofyl og feofytin. Forskere verden over er
endnu ikke enige herom. Har deltaget i et togt i den
Mexikanske Havbugt ombord på det amerikanske
forskningsskib R/V Gyre i samarbejde med NASA
og Land Bureau Management under det amerikanske
indenrigsministerium samt Skidaway Institute,
Georgia, vedrørende projektet Remote sensing of
Mexican Gulf properties' og 'Sea truth measurements
of optical properties in the Mexican Gulf.
Arbejder endvidere med projektet 'Visibility in the
marine environment'. Har i november gæsteforelæst
på Florida University, Set. Petersburg. Er medlem af
ICES, NKFO, IAPSO og MIZEX (Marginal Ice
Zone Experiment).
Lektor .S'./L. Kitaigorodskii:
Kitaigorodskii har i løbet af året periodisk haft orlov
uden løn for at kunne fortsætte sit samarbejde med
amerikanske forskere. Han arbejder med to projekter
I) 'Oceanic turbulence' i samarbejde med professor
J. Eumley, Cornell University, U.S.A. og 2) 'Surface
wave phenomena related to remote sensing' i
samarbejde med professor O. Phillips, The Johns
Hopkins University, U.S.A. Har holdt 6 inviterede
forelæsninger i henholdsvis England, Sverige, Tyskland
og U.S.A. Samarbejdet med de amerikanske
forskere er stadig i gang.
Kandidatstipendiat Erik Buch:
Buch har fortsat sin forskning vedrørende fjorde og
estuarine områder, navnlig med henblik på grønlandske
farvande. Deltog i foråret i et togt i samarbejde
med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.
Togtet gik til Østersøen. Formålet var at undersøge
den rumlige fordeling af plankton og dennes sammenhæng
med de fysiske og kemiske parametre.
Endvidere har han i samarbejde med Grønlands Fiskeriundersøgelser
indledt studier af hydrografiske
forhold ved den grønlandske vestkyst. Også Disko
Bugt, hvor han har været på togt, er omfattet af disse
studier. Hertil har Forskningsrådet ydet støtte. Samarbejdet
med G.F. førte til, at Buch den 1. juni blev
ansat der for at varetage de pågående undersøgelser
i de grønlandske farvande. Buch afleverede i august
sin licentiatafhandling, som er blevet godkendt.
Nordiske stipendiater:
Jørgen Holm har fortsat arbejdet på sit speciale som
hovedfagsstuderende. Har i sidste halvdel af året opholdt
sig på Geofysisk Institutt ved Bergen Universitet.
Tommy G. Jensen har indledt et samarbejde med
forskere fra Institut for Teoretisk Meteorologi og har
en stor del af året foretaget litteraturstudier vedrørende
ocean modellering og ocean variabilitet med
henblik på at udvikle en dynamisk klimamodel til
brug på RECKU. Studierne skal endvidere føre frem
til en licentiatafhandling med titlen: Storskala temperaturvariationer
i Nordatlanten. - En undersøgelse
af anomaliers årsager og dynamik samt mulige
klimatiske konsekvenser. Tommy Jensen er i november
blevet godkendt som licentiatstuderende. Han
har deltaget i en række togter og er bl.a. medvirkende
i projektet 'Jyllandsstrømmen'. På togter har han
været vejleder for hovedfagsstuderende.
Vor japanske stipendiat Tomohoki Oishi er blevet
immatrikuleret ved Københavns Universitet som licentiatstuderende.
I maj-juni deltog han i et 2 måneders
togt til Ishavet med det tyske forskningsskib
'Meteor' af Kiel. Her udførte han optiske studier
med brug af vort specialudstyr. Disse studier indgår
i hans licentiatstudium.
Publikationer:
Buch, Erik, 1982: On entrainment observed in laboratory
and field experiments. — Tellus, 34, p. 307-
I I .
Højerslev, N.K., 1982: Yellow substance in the sea.
In: The Role of Solar Ultraviolet Radiation in
Marine Ecosystems, Editor: John Calkins. - Plenum
Press, New York and London, p. 263-81.
- 1982: Bio-optical properties of the Fladen
Ground: »Meteor« - FLEX-75 and FLEX-76. -J.
Conc. int. Explor. Mer, 40, 16 pp.
- 1982: Optical properties of ocean water. - Proc. of
The Symposium on Radiation Transfer in the
Oceans and Remote Sensing of Ocean Properties,
IAMAP third Scientific Assembly, p. 3-9.
Kitaigorodskii, S.A., Donelan, M.A., Eumley, J.L.
and Terroy, E.A. 1982: A case study of wave-turbulence
interactions in the marine surface layer. -
Proc. of IH Conference of American Met.Soc. on
Atmospheric Turbulence and Diffusion, Boston,
Mass. U.S.A.
Det naturvidenskabelige Fakultet 515
Kullenberg, G., 1982: Pollutant transier and transport
in the sea, Vol. I og II. - CRC Press Inc.,
Boca Raton, Florida, 227 and 237 p.
- 1982: Mixing in the Baltic Sea and Implications
for the environmental conditions. In: Hydrodynamics
of Semi-Enclosed Seas, Editor J.C J. Nihoul.
— Elsevier, Amsterdam, p. 399-418.
- 1982: Aspects of the distribution and dispersion of
suspended matter in the sea. In: Seminari internazionali
sull'inquinamento marino. Editor: N. Della
Croce. - Instituto Scienze Ambientali Marine,
Universitå di Genova, p. 37-52.
- 1982: Note on the role of vertical mixing in relation
to effects of UV radiation on the marine environment.
In: The Role of Solar Ultraviolet Radiation
in Marine Ecosystems, Editor: John Calkins.
— Plenum Press, New York, p. 283-92.
- 1982: The Baltic Sea. In: Estuaries and Enclosed
Seas, Editor: B.H. Ketchum. - Elsevier, Amsterdam,
27 pp.
- 1982: Bottniska Vikens fororeningstillstånd — en
oversikt. — Statens Naturvårdsverk PM Serie/Proceedings
of Luleå Seminar 1981.
- Owens, R., Buch, E., Eilertsen, Chr., 1982: Tracing
internal layers of plankton. — ICES:C.M.
1982/L: 18, København, 11 s.
Nielsen, Gunni Æ., Jacobsen, Torben S., Gargas,
Eivind, Buch, E., 1982: Evaluation of the Physical,
Chemical and Biologicai measurements. -
The Belt Project, The National Agency of Environmental
Protection, Denmark. 122 p.
J. Holck
5: Institut for Geofysik
Stab:
Professor: Prem Vallabh Sharma. Lektor: Torben
Risbo.
Externe lektorer: 2. Teknisk-administrativt personale:
2 1/2.
Forskningsvirksomhed:
Geomagnetiske feltmodeller:
Jordens magnetfelt er undersøgt på kerne-kappe
grænsen ved hjælp af MAGSAT-data. Sfæriske harmoniske
modeller af feltet gengiver hidtil usete detaljer
i fordelingen af flux fra kernen. Jordfeltet vises at
stamme fra 4 hovedpoler, der er stationære i forhold
til kappen. To ækvatoriale bælter af modsat polaritet
gør rede for vestdriften, der er så stor som 0.5° per år.
Historiske data passer på en naturlig måde ind i
billedet. En fortolkning i form af en dynamomodel
kan gives: Jordfeltet genereres af to dynamoer, hvis
akser er parallelle med rotationsaksen. Flux fra en af
disse fraspaltes periodisk og driver vestpå som boblepar
af modsat polaritet, lignende solplet par.
Modellen sammenfatter og forklarer på en smuk
måde impulser i sekularvariationen, den astronomiske
kurve over variationen i jordens rotationshastighed
og tillader en fortolkning af det ækvatoriale
bånd som en magnetisk registrering af disse fænomener
ca. 400 år tilbage.
Videnskabeligt personale: Lektor Torben Risbo.
Kølehastigheder af jernmeteoritter:
Mikrosonde målinger af variationen af nikkel indholdet
i jernmeteoritternes Widmanståtten-struktur
er blevet anvendt til bestemmelse af meteoritternes
kølehastigheder. Der er i det forløbne år blevet bestemt
kølehastigheder af en serie gruppe IVA jernmeteoritter.
I samarbejde med University of California.
Los Angeles er nu indledt et program til bestemmelse
af kølehastighederne for gruppe IIIAB jernmeteoritter,
den talrigeste af jernmeteorit grupperne.
Videnskabeligt personale: Kaare Lund Rasmussen.
Palaeomagnetisme og anvendt geofysik:
I de senere år har palaeomagnetiske undersøgelser
været koncentreret om historiske studier af jordens
magnetiske felt i palaeozoiske tider, samt registrering
af polaritetsomvendinger af magnetfelt i tertiærtiden.
Målinger af remanent magnetisering på orthocerit
kalk fra Bornholm er afsluttet og resultater om det
Baltiske skjolds placering i forhold til den eurasiatiske
plade er under forberedelse til publikation. Studie
af magnetostratigrafi af eocenaskelag fra Limfjordsområdet
er fortsat med termisk behandling af
askelagprøver ved det palaeomagnetiske laboratorium
i Bergen. Foreløbige resultater viser tre polaritetsskift
i nedre eocen, og en af disse tæt ved eocenpalæocengrænsen.
Der er udviklet en afmagnetiseringsprocedure
(d.c. demagnetization of rock specimens) til undersøgelse
af magnetisk stabilitet af bjergartsprøver. De
første resultater af denne nye metode var præsenteret
ved EGS møde i Leeds i august 1982.
I samarbejde med Assuit Universitetet, Egypten
indgår tolkning af tyngdemålinger fra Nildelta-området,
hvis foreløbige resultater viser et ret kompliceret
forhold af et forkastningssystem i dybsedimentær
strukturer. DANIDA stipendiat Dr. F. Mahmoud arbejder
på dette projekt.
Videnskabeligt personale: Professor PV Sharma,
Danidastipendiat A. Farouk Mahmoud.
516 Universitetets årbog 1982
Teknisk personale: Ole Kristensen og Margit
Sloth Petersen.
Publikationer:
Bungum, H., Hjortenberg, E. and Risbo, T., 1981:
Precise continuous monitoring of seismic velocity
variation using vibration from a hydroelectric power
plant (in russian). - pp, 248-59 In: Issledovanie
Zemli nevryvnymi seismitjeskimi istotjnikami,
Nikolajev, editor, Moscow.
Kyte, F.T. and Rasmussen, K.L., 1982: Sanidine
spherules in a pacific KT boundary. — (Abstract).
Meteoritics, vol. 17, s. 239-40.
Rasmussen, K.L. 1982: Determination of the cooling
rates and nucleation histories of eight group IVA
iron meteorites using local bulk Ni and P variation.
- learus, vol. 52, s. 444-53.
- 1982: The early impact histories of iron meteorite
parent bodies. — (Abstract). Meteoritics, vol. 17,
s. 272-73.
Sharma, P.V., 1982: The Fennoscandian Uplift and
Glacial Isostasy. — Tectonophysics, vol. 52 (under
trykning).
Wasson, J.T,, Rasmussen, K.L. and Grossman, J.N.,
1982: A new model for chondrule origin. - (Abstract).
Meteoritics, vol. 17, 294-95.
Formidling:
Risbo, T., 1982: Jordens Magnetfelt. - Gamma no.
50, pp. 21-38.
Udenlandske stipendiater:
DANIDA stipendiat Dr. A. Farouk Mahmoud har
opholdt sig ved instituttet i 1982 for at studere palaeomagnetisme
af bjergarter fra Bornholm i forbindelse
med palaeozoisk palaeomagnetismeprojekt.
Særbevilling:
Fælles med Geologisk Centralinstitut er der anskaffet
et ABEM Terraloc 24 kanals digitalt seismisk
udstyr: Universitetet har på grund af det milde vejr
sparet varmepenge, ryk frem til start, modtag
400,000 kr. og en billet til Stockholm, køb et seismisk
udstyr og invester i uddannelse af geofysikere til olieefterforskning.
Torben Risbo
6: Geofysisk Isotoplaboratorium
Stab:
Professor: W. Dansgaard. Lektor: H.B. Clausen. Licentiat:
C.U. Hammer. Civilingeniører: N.S. Gundestrup
og N. Reeh.
Teknisk-administrativt personale: 5.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsaktiviteten har hovedsageligt været koncentreret
om behandling og tolkning af de store
mængder af data, der stammer fra den grønlandske
dybdeboring ved DYE-3 i Sydøst-Grønland.
Af resultater, der indtil nu er opnået kan nævnes:
De fleste af de drastiske å(180) variationer (om 6-
funktionen se årbogen 1978), der er målt i dybdekernen
fra Camp Century (Nordvest-Grønland), er
genfundet i iskernen fra DYE-3. Begge kerner viser
den sidste istids klimatiske variationer, og de klimatiske
variationer, der er bestemt ved hjælp af dybhavskerner
er genfundet. Specielt er den klimatiske
svingning kaldet Bølling-Allerød-Yngre Dryas fundet
at variere parallelt i S.Ø. Grønland og Europa.
Generelt for istiden varierer 6(180) i modfase med
støvindholdet og pH. Tolkning af disse lange tidsserier
nødvendiggør kendskab til isens flydemønster,
f.eks. stammer en 10.000 år gammel iskerneprøve fra
sne der faldt ca. 50 km længere inde på isen. Til
beregning af en realistisk flydemodel kræves kendskab
til bl.a. akkumulation, istykkelse, bundtopografi
og ishastigheder i områderne isen gennemflyder
fra akkumulationsområdet til borestedet. I DYE-3
området, hvor bundtopografien er meget ujævn er
der indsamlet korte snekerner (~ 20 m) til akkumulationsbestemmelser
og i samarbejde med Elektromagnetisk
Institut, DtH og Ohio State University,
USA, er ved hjælp af radarmålinger bestemt istykkelser,
bundtopografier og overfladehastigheder.
I samarbejde med State University of New York
at Buflalo gennemførtes en registrering af syreindholdet
(ved måling af isens overfladeledningsevne)
både i dybdekernen fra Byrd-stationen i Vestantarktis
og i en 115 m kerne fra Sydpols-stationen. Registreringen
i dybdekernen er kontinuert gennem sidste
istid tilbage til ca. 60.000 år før nu. Da syreindholdet
fra istiden i denne kerne, til forskel fra de
grønlandske, kan måles v.h.a. overfladeledningsevnen,
giver dette en mulighed for dels at datere isen
ved hjælp af syresignalets sæsonmæssige variation og
dels at registrere den del af den sydlige halvkugles
vulkanisme, der har mærket isen med et forhøjet indhold
af stærke syrer.
I
Det naturvidenskabelige Fakultet 517
Publikationer:
Dansgaard, W., Clausen, H.B., Gundestrup, N.,
Hammer, C.U., Johnsen, SJ., Kristinsdottir,
P.M., Reeh, N., 1982: A new Greenland Deep Ice
Core.-Science, Vol. 218, no. 4579, p. 1273-77.
Hammer, C.U., 1982: The history of atmospheric
composition as revealed in Ice Sheets. - Atmospheric
Chemistry, ed. E.D. Goldberg, Dahlem
Konferenzen 1982. Berlin, Heidelberg, New York:
Springer Verlag, p. 119-34.
Hooke, R. LeB., Clausen, H.B., 1982: Wisconsin
and Holocene å(l80) variations, Barnes Ice Cap,
Canada. - Geologicai Society of America Bulletin,
Vol. 93, p. 784-89.
Peel, D.A., Clausen, H.B., 1982: Oxygen-isotope
and total beta-radioactivity measurements on 10
m ice cores from the Antarctic Peninsula. — Journal
of Glaciology, Vol. 28, No. 98, p. 43-55.
Formidling:
Dansgaard, W.: Isforskning i Grønland. — Skrive- og
Rejsekalenderen 1982, p. 131-39.
H.B. Clausen
7: Niels Bohr Instituttet
Blegdamsvej:
Professorer: Aage Bohr, Torben Huus, Niels Ove
Lassen, Ove Nathan (orlov) og Aage Winther. Lektorer:
Marie-Louise Andersen, Jens M. Bang, Sven
Bjørnholm, Jakob Bondorf, Niels Brene, Ricardo A.
Broglia, Hans Bøggild, Erik Dahl-Jensen, Gunnar
Damgaard, Jørn Dines-Hansen, Knud H. Hansen,
Sven Holm, John E. Hooper, Jørgen Kalckar, Benny
Lautrup, Erling Riis Lohse, Børge S. Madsen, Ragnar
Møllerud, Holger F. Bech Nielsen, Ole Bent
Nielsen, Bjørn S. Nilsson, Poul Olesen, Jens Lyng
Petersen, Niels Ove Roy-Poulsen, Ole Ulfbeck og
Lise Vistisen. Seniorstipendiat: Bjørn Felsager.
Kandidatstipendiat: Marja Leena Larsen. Forskningsrådstipendiater:
Peter Henrik Hansen, Rasmus
Møller, Gert Petersen og Olga Botner. Andre stipendiater:
Erik Riidinger og Mikael Jensen.
Teknikum ingeniører: 6. Teknisk-administrativt
personale: 48.
Tandem Accelerator Laboratoriet:
Professor: Bent Elbek. Lektorer: Jørgen H. Bjerregaard,
Jørn Borggreen, Per Rex Christensen, Clive
Ellegaard, Carl C. Gaarde, Jerry Garrett, Gudrun
B. Hagemann, Bent Herskind, Anders Holm, Per
Høj-Christensen, Jens Syrak Larsen, Jørgen Pedersen,
Geirr Sletten og Flemming Videbæk. Seniorstipendiat:
Ole Andersen. Kandidatstipendiat: Jens
Jørgen Gaardhøje. Andre stipendiater: Jan Teuber.
Teknikumingeniører: 4. Teknisk-administrativt
personale: 25.
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke mindst
kendetegnet ved dens stadigt videre rækkende sammenhæng
og fastere vævede enhed, der så at sige
spænder over hele naturens register fra atomkernepartiklernes
(nukleonernes) indre struktur over
makroskopiske stofformer til selv opbygningen og
udviklingen af universet som helhed. Niels Bohr Institutet
må i overensstemmelse med sin særlige position
og sine traditioner føle det på én gang som en
naturlig forpligtelse og som en inspirerende udfordring
at søge at bidrage til den videnskabelige udvikling
over den størst mulige del af hele dette spektrum.
- Det siger sig selv, at de følgende linier, hvori
situationen søges malet med bred pensel, ikke kan
yde retfærdighed mod de mange separate fremskridt
og detaljer, hvoraf helheden til syvende og sidst bygges
op. I så henseende henvises den interesserede
læser til Instituttets årlige forskningsrapport. (Research
Activity at the Niels Bohr Institute and Nordita,
seneste udg.: Januar 1983. Fås ved henvendelse
til Instituttet.)
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette,
at den rum-tidslige udstrækning af de strukturer,
som man kan undersøge med en given stråle af atomare
partikler, varierer i omvendt forhold til energien
af de anvendte partikler. Dette træk — som direkte
afspejler bølgeaspektet af de atomare objekter
— er ansvarligt for, at udforskningen af nukleonernes
(protonens og neutronens) indre struktur kræver anvendelsen
af uhyre store acceleratorer til frembringelse
af høj-energetiske partikel stråler. Sådanne anlæg
overstiger et enkelt lands ressourcer (undtagen
for de allerstørstes vedkommende), men takket være
Danmarks medlemskab af den inter-europæiske organisation
CERN, er Institutet i stand til at bidrage
til den eksperimentelle højenergifysik ved hjælp af
acceleratorerne i Geneve. Her studeres processer,
hvor høj energetiske protoner skydes ind mod andre
protoner (brint) og dels spredes, dels omdannes til
andre kernepartikler samt mesoner (der kan anskues
som »kvanter« i de kraftfelter, der formidler de stærke
kernekræfter). De eksperimenter ved CERN, som
Niels Bohr Institutets højenergiafdeling har deltaget
i, har særlig drejet sig om undersøgelser af strukturen
af den partikelstråling, der er resultatet af et
518 Universitetets årbog 1982
sammenstød mellem to protoner, hvorfra der udsendes
en partikel med stor hastighed vinkelret på den
indfaldende stråles retning (stor transversal-impuls).
Ideen, som her forfølges, er den, at sådanne
stød repræsenterer hårde kollisioner mellem enkelte
bestanddele af protonerne (Quarks? Se nedenfor).
De pågældende eksperimenter udføres ved CERN's
lagerringe i et samarbejde mellem grupper fra Skandinavien,
England og Frankrig. Hovedvægten i det
arbejde, der foregår lokalt på Institutet i København,
ligger på analysen af de eksperimentelle data
ved udstrakt brug af elektroniske regnemaskiner.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den kompleksitet,
der er et resultat af forsøgene på at indbygge
relativitetsteoriens krav i en konsekvent kvanteteoretisk
beskrivelse. Lovende fremskridt er opnået
ved studiet af én-dimensionale modeller (»tråde«)
for elementår »partiklerne« i forbindelse med forestillinger
om nukleonerne som værende selv opbygget
af en triade af elementarstrukturer, såkaldte
»quarks«. Særlig må nævnes de interessante udviklinger,
der er forbundet med en felt-beskrivelse af
elementår-vekselvirkningerne (»gauge-fields«) og
med udforskningen af mulige mekanismer, der kan
holde quark-objekterne sammen (»quark-confinement
«).
En hovedaktivitet på Niels Bohr Institutet er den
teoretiske og eksperimentelle udforskning af atomkernernes
struktur og egenskaber. Med undtagelser
af kernerne af de letteste grundstoffer, er atomkernerne
jo sammensat af et stort antal nukleoner. Sådanne
mange-partikel kvantesystemer opviser træk,
der er helt forskellige fra de enkelte bestanddeles
egenskaber, såkaldte »kollektive effekter«. Et ledemotiv
i kernefysikkens udvikling gennem de sidste
tyve år har været samspillet mellem enkeltpartikelegenskaber
og kollektive egenskaber. I den forløbne
periode er et rigt nuanceret billede af kernestoffets
egenskaber under normale forhold tonet frem. Uanset
detaljer, der endnu måtte mangle, turde en vis
foreløbig afslutning være nået i denne henseende.
For en nøjere efterprøvelse af de stadig, mere forfinede
teoretiske forestillinger er det nu af største interesse
at studere kernerne under forhold, der afviger
stærkt fra de normale. Af særlig betydning i denne
henseende er situationer, hvor kernerne er i hastig
rotation, hvorved indflydelsen af den sædvanligvis
ganske svage centrifugalkraft nu bliver særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse nye forhold involverer
sammenstød mellem ioner af tunge kerner.
Alt efter hvor tæt kernerne passerer forbi hinanden,
kan der i sådanne processer ske en hel række reaktioner,
lige fra rent elektromagnetisk anslag (når kernerne
passerer langt fra hinanden), overførsel af
nogle fa nukleoner (når kernerne akkurat kommer
inde for kernekræfternes rækkevidde) til såkaldte
dybt inelastiske kollisioner og fusions-reaktioner, i
hvilke de to kerner smelter sammen til én kerne. I
det sidste tilfælde er det netop at denne ved fusionen
frembragte »compound«-kerne udmærker sig ved
meget høje rotationshastigheder (store impulsmomenter),
der rækker helt op til den grænse, hinsides
hvilken kernen ikke længere er stabil.
Forskningen indenfor høj-spin området foregår i
samarbejde med forskere fra andre lande og forsøgene
finder sted dels ved NBI's tandemaccelerator dels
ved de udenlandske tungionlaboratorier i Berkeley,
Oak Ridge, Argonna (USA) og Daresbury (UK).
Indenfor studiet af reaktions mekanismer har en
række forskere ved NBI foretaget målinger ved
Brookhaven (USA) af elastisk og uelastisk spredning
samt overførsel af fa nukleoner ved sammenstød mellem
tunge ioner. Gennem disse målinger opnår man
en bedre forståelse af overgangen mellem næsten elastiske
reaktioner og dybt-uelastiske reaktioner. Et
andet område af kernefysikken, hvor samspillet mellem
enkeltpartikel bevægelse og kollektiv er særlig
karakteristisk, er kæmperesonanserne.
En gruppe fysikere fra instituttet deltager i studier
af disse reaktioner dels ved University of Indiana og
dels ved Laboratorie National Saturne i Paris. Databehandlingen
foregår på Tamdem laboratoriets regneanlæg.
I året 1982 blev der afholdt to større konferencer.
I foråret 1982 »Workshop on Nuclear Structure at
High Spin« på tamdemlaboratoriet med deltagelse
af 40 fysikere, og i august 1982 blev der afholdt et
»Nordic Meeting on Nuclear Physics« i Fuglsø på
Djursland med deltagelse af 170 fysikere.
Ligesom det som nævnt er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber resulterende
ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og flydende tilstandsform
egenskaber, som må fortolkes som typiske
kollektive effekter (et eksempel herpå er den såkaldte
supraledning). Faststof-fysikken, der især
dyrkes i gruppen ved Nordita, har berøringsflader
både til astrofysikken (stoffets tilstandsformer under
ekstremt høje tryk, som inde i stjernerne) og til kernefysikken
og endda højenergifysikken, hvor man i
den formelle beskrivelse støder på problemstillinger,
der er analoge til dem, man møder ved karakteriseringen
af faseovergange (f.eks, overgang fra fast til
flydende eller fra supraledende til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelig små til det uendelig
store, tilstræber tillige i mange henseender en syntese
af samtlige fysikkens discipliner. Det eksperimentelle
grundlag er naturligvis astronomiske observationer
af optiske- (synligt lys) eller radiokilder. Instituttet
kan i disse år glæde sig ved en løfterig udvikling
såvel af kontakten til den observerende astronoDet
naturvidenskabelige Fakultet 519
mi som af opbygningen af en teoretisk astrofysikgruppe
i samarbejde med Nordita. - Overmåde indtryksfuld
er den indsigt, at universet ikke er et statisk
system - en teaterscene - men et system i en dynamisk
udvikling, om hvis faser vi gennem astrofysikken
far stadigt mere pålidelige vidnesbyrd. Den foreløbige
eksperimentelle indsigt er i overensstemmelse
med den antagelse, at universet — i skikkelse af et
uhyre lille punkt med overmåde høj tæthed og temperatur
- er opstået i et »big bang« for 10-20 milliarder
år siden. Siden da er temperaturen og tætheden
aftaget som følge af en stadig kosmisk udvidelse, om
hvilken rød-forskydningen af spektrallinierne fra
fjerne galakser (mælkevejs-systemer) bringer os bud.
- Blandt de emner, som hidtil har været studeret,
kan især nævnes supernova-eksplosioner, der antages
at spille en vigtig rolle for forekomsten af tunge
grundstoffer i rummet. Netop nu er en perspektivrig
udvidelse af studiefeltet imidlertid i sigte, som vil
komme til at omfatte de tidlige stadier af den kosmologiske
udvikling, der rummer helt uafklarede problemer
vedrørende forholdet mellem gravitationen
(der ifølge den generelle relativitetsteori bestemmer
rum-tids-strukturen på kosmisk skala) og de øvrige
vekselvirkninger (kvanteteorien).
Der er al mulig grund til at tro, at fysikken også i
fremtiden inden for forskellige områder af det samlede
register vil give anledning til ny dybtgående belæring
med hensyn til rækkevidden og foreneligheden
af fundamentale dagligdags begreber inden for et
stadig udvidet erfaringsområde. Som det allerede
blev erkendt efter udviklingen af relativitetsteorien
og kvanteteorien har denne belæring en meget generel
karakter, idet den øger vor indsigt i vilkårene for
gensidig menneskelig meddelelse og beskrivelse af
erfaringer overhovedet.
Internationalt samarbejde:
I løbet af det akademiske år 81/82, har 45 udenlandske
fysikere opholdt sig ved Niels Bohr Instituttet og
Nordita i mere end tre måneder. De fordelte sig på
følgende lande:
Argentina 1
Bulgarien 1
Brasilien 1
Finland 6
Frankrig 2
Indien 1
Island 1
Israel 1
Italien 3
Japan 5
Jugoslavien 2
Norge 2
Polen 2
Portugal 2
Rumænien 1
Sverige 3
Ungarn 1
USA 7
USSR 2
Endvidere har der været ca. 350 gæster på kortere
besøg. Hertil kommer et stort antal gæster, der har
deltaget i symposier ved NBI og Nordita.
Publikationer:
Andersen, J.U., Elbek, B., Knudsen, P., Pedersen, J.
samt 8 andre, 1982: A limit on the mass of the
electron neutrino: The case of 163 Ho. - Phys.
Lett. 113B: 72-76.
Aratyn, H., 1982: Dirac string rotations as a key to
spin and Statistics of dyons. — Z. Phys. C12: 361-
65.
Arodz, H., 1982: Colored, spinning classical particle
in an external non-abelian gauge field. — Phys.
Lett. 116B: 251-54.
- 1982: A remark on the classical mechanics of colored
particles. - Phys. Lett. 116B: 255-58.
- 1982: On classical Yang-Mills equations with
weak external sources. — Nucl.Phys. B207: 288-
300.
Asa'd, Z., Bugge, J., Hansen, J.D., Møllerud, R ,
Myrheim, J., samt 30 andre, 1982: Observation of
a dip at /t/= 1.5(GeV/c) in pp elastic scattering at
50 GeV/c. - Phys.Lett. 108B: 51-54.
- Hansen, J.D., Myrheim J. samt 31 andre, 1982:
Pionproton elastic scattering at 20 and 50 GeV/c
incident momenta in the momentum transfer
range 0.7 </t/< 8.0. GeV/c. - Phys. Lett. 118B:
442-46.
Bakander, O., Baktush, C., Borggreen, J., Jensen,
J.B. Kovvnaski, K., Pedersen, J., Sletten, G. samt
5 andre, 1982: Goexistence of spherical and oblate
configurations in 147Gd. - Nucl. Phys. A389: 93-
119.
Banner, M., Dines-Hansen, J., Hansen, P., Kofoed-
Hansen, O., Madsen, B., Møllerud, R., Nilsson,
B. samt 47 andre, 1982: Inclusive production at
the CERN pp collider. - Phys.Lett. 115B: 59-64.
- Dines-Hansen, J., Hansen, P., Kofoed-Hansen,
O.,Madsen, B., Møllerud, R., Nielsson B. samt 47
andre, 1982: Observation of very large transverse
jets at the CERN pp collider. Phys.Lett., 118B:
203-10.
Bes, D.R., Broglia, R.A., Maglione E. og Vitturi, A.
1982: Nilsson and interacting-boson-model pictures
of deformed nuclei. P.R.L. 48: 1001-04.
Bjørnholm, S., 1982: Sammensmeltning af tunge
atomkerner. - Fysisk Tidsskrift 80: 106-20.
- 1982: Heavy ion fusion reactions. - In »Nuclear
Physics« (ed. Dasso et al.) North Holland, Amsterdam:
521-42.
34 Årbog 1982
520 Universitetets årbog 1982
- 1982: Fusion of very heavy nuclei. - Nucl.Phys.
A387: 5lc-64c.
- 1982: Relaxation of mass asymmetry observed in
heavy ion reactions. — Comments on Nuclear and
Particle Physics, XI: 9-24.
Bock, R., Bjørnholm, S., Esbensen H. samt 11 andre,
1982: Dynamics of the fusion process. -
Nucl.Phys. A388: 334-80.
Bohr, A., Hamamoto, I. og Mottelson, B.R., 1982:
Pseudospin in rotating nuclear potentials. - Physica
Scripta 26: 267-72.
- og Mottelson, B.R. 1982: On the spectrum of
168Er. - Physica Scripta 25: 28-36.
- og Mottelson, B.R., 1982: On the ability of the
interacting boson model to describe nuclear deformation
effects. Physica Scripta 25: 915-16.
Bond, P.D., Christensen, P.R., Pontoppidan, S., Videbæk
F. samt 5 andre, 1982: Mutual inelastic
excitation of 28Si-l-60Ni. - Phys.Lett. 114B: 423-
26.
Bondorf, J.P., 1982: Chaotic fragmentation of nuclei.
- Nucl. Phys. A387: 25c-35c.
- Mishtustin FN., og Pethick, C., 1982: Multifragmentation
of Nuclei (in Russian). - Proc. Int.
Conf. on Nucleus-nucleus collisions, Dubna,
USSR.
Bortignon, P.F., Broglia, R.A., Dasso C H. og Fu
De-Ji, 1982: Microscopic calculation of the energy
dependence of the effective mass in 208Pb. -
Phys.Lett. 108B: 247-50.
Botner, O., Bøggild, FL, Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen,
L, Dam, Ph., Damgaard, G., Hansen, K.H.,
Hooper, J., Møller, R., Nielsen, S.Ø., Olsen, L.,
Schistad B. samt 44 andre, 1982: Performance of
the AFS vertex detector at the CERN ISR., -
Nucl. Instr. and Methods 196: 315-18.
Britt, H.C., Christensen, P.R., Hansen, O., Pontoppidan,
S., Videbæk F. samt 9 andre, 1982: Correlated
charge and mass distributions from reactions
of 56Fe with 58Ni, 64Ni and 122Sn. - Phys.-
Rev. C26: 1999-2006.
Broglia, R.A., 1982: Dynamics of collective nuclear
motion. — In »Nuclear Physics«, (ed. Dasso
et.al.), North Holland, Amsterdam: 15-27.
- og Maglione, E. 1982: The nucleus as a condensate
of monopøle and quadrupole pairing vibrations.
- Nucl.Phys. A375: 217-37.
- Maglione E., og Vitturi, A., 1982: Particle-pairing
vibration coupling description of strongly anharmonic
odd-A spectra. - Nucl.Phys. A376: 45-60.
Buenard, M., Bondorf, J.P., Nielsen O.B., samt 20
andre, 1982: Observation of rainbow scattering in
the 12C + I2C system at Ecm:=:508 MeV. -
Phys.Rev. C26: 1299-1301.
Carlen, L, Hagemann, G.B., Herskind, B. samt 7
andre, 1982: High-spin states and yrast isomerism
in 153 Er. - Nucl.Phys. A38I: 155-72.
Christensen, P.R., Hansen, Ole, Nathan, O., Videbæk
F. samt 3 andre, 1982: Bombarding energy
dependence of angular momentum transfer in
deep inelastic collisions. — Nucl.Phys. A390: 336-
50.
Dasso, C.H., 1982: Introduction to coherent surface
excitations. In »Nuclear Physics«, (ed. Dasso
et.al.), North Holland, Amsterdam: 565-82.
- Dumitrescu, T.S., Landowne, S. og Wolter, H.H.
1982: Microscopic calculation of heavy ion inelastic
scattering. - Phys.Lett. 108B: 164-68.
- Dumitrescu, T.S., og Vitturi, A. 1982: Microscopic
form factors for inelastic excitation of isovector
modes in heavy-ion reactions. - Nucl.Phys. A378:
100-10.
- Døssing, T., Landowne, S., Broglia R.A. og Winther,
A. 1982: Exploring the surface of deformed
nuclei with heavy ion reactions: Classical treatment.
- Nucl.Phys. A389: 191-204.
Dhar, A.K., Prakash, M., Davies, K.T.R., Bondorf,
J.P., Nilsson B.S., og Shlomo, S. 1982: Prlibrium
emission of particles in time-dependent Hartee-
Fock calculations of 160-93Nb collisions. —
Phys.Rev., C25: 1432-35.
di Vecchia, P., Durhuus, B., Olesen P., og Petersen,
J.L. 1982: Fermion strings with boundary terms. -
Nucl.Phys. B207: 77-95.
Doss, K.G.R., Ellegaard C. samt 6 andre, 1982: (ji + ,
p) and (ji+, d) reactions on light nuclei. -
Phys.Rev., C25: 962-78.
Dumitrescu, T.S. og Hamamoto, I. 1982: Anharmonic
gamma vibrations in 168Er. - Proc. Nuclear
Physics Workshop, Trieste, Italy, 1981: 79-90.
- og Hamamoto, 1. 1982: Macroscopic and microscopic
analysis of gamma motion in 168Er. -
Nucl.Phys. A383: 205-23.
Durhuus, B., Nielsen, H.B., Olesen, P., og Petersen,
J.L. 1982: Dual models as saddle point approximations
to Polyakov's quantized string. - Nucl.Phys.
Bl96: 498-508.
- Olesen P., og Petersen, J.L. 1982: Polyakov's
quantized string with boundary terms. -
Nucl.Phys. B198: 157-88.
- Olesen P. og Petersen, J.L. 1982: Polyakov's quantized
string with boundary terms (II). - Nucl.
Phys. B201: 176-88.
Eeg, J O. og Picek, 1. 1982: Relevance of the 3qannihilation
and the radiative proton decay. -
Phys.Lett. 112B: 59-62.
Ellegaard, C., Deleplanque, M.A., Andersen, O.,
Herskind, B. samt 6 andre, 1982: Alignment effects
in correlation spectra. - P.R.L. 48: 670-73.
Felsager, B. 1982: Geometry, Particles and Fields. -
Odense Univ.Press. (630 s.).
Fields, C.A., Borggreen, J. samt 5 andre, 1982: A
study of the rotational side-bands in 162 DY. -
nucl.Phys. A 389: 218-46.
Det naturvidenskabelige Fakultet 521
Flyvbjerg, H., Lautrup B., og Zuber, J.B. 1982:
Mean field with corrections in lattice gauge theory.
- Phys.Lett. 110B: 279-83.
Gaarde, C., 1982: Gamov-Teller resonances. - in
'Nuclear Physics', (Ed. Dasso et al.), North Holland,
Amsterdam: 347-59.
Gapnov, Yu. V., Shulgina N.B., og Vladimirov,
D.M. 1982: Wigner SU(4) symmetry restoration
in heavy nuclei and the many-body forces problem.
- Nucl.Phys. A391: 93-117.
Garrett, J.D. og Frauendorf, S. 1982: Systematics of
the 1/2+ quasineutron configuration in 176-1860s
as determined from band-crossing frequencies. —
Phys.Lett. 1C8B: 77-82.
— Hagemann, G.B., Herskind B. samt 7 andre,
1982: Configuration dependent pairing from band
crossing frequencies. - Phys.Lett. 118B: 297-302.
Gordon,H., Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen,
L, Dam, Ph., Damgaard, G., Hansen, K.H.,
Hooper, J., Møller, R., Nielsen, S.Ø., Olsen, L.H.,
Schistad, B. samt 52 andre, 1982: The axial field
Spectrometer at the CERN ISR. - Nucl. Instr.
and Methods 196: 303-13.
Hagemann, G.B., Garrett, J.D., Herskind, B., Sletten,
G., Tjøm P.O. samt 5 andre, 1982: Evidence
for signature dependent transition rates at large
rotational frequencies. Phys.Rev., C25: 3224-27.
Hansen, J., Dines, Hansen J. Renner og Hansen, P.,
Kofoed-Hansen, O., Madsen, B., Møllerud R. og
Nilsson, B. 1982: Om UA2 eksperimentet ved
CERN, Geneve, Schweiz. - Fysisk Tidsskrift BO:
34-59.
Hari Dass, N.D. 1982: On the theory of pair production
by accelerated charges. - Nucl.Phys. B197:
399-412.
— og Lauwers, P.G. 1982: Some approximate calculations
in SU(2) lattice mean field theory. - Nucl.Phys.
B210: 388-406.
— og Patkos, A. 1982: Variation study of critical properties.
- The spectrum and structure of the XY
model. - Nucl.Phys., B210: 529-52.
— Patkos, A. og Deak, F. 1982: The phase structure
of SU(n)/ZnxSU(n)/Zn spin systems in two dimensions.
Nucl.Phys. B205: 414-32.
— og Soni, V. 1982: Feynman graph derivation of the
Einstein quadrupole formula. - J.Phys. A: Math.
Gen. 15: 473-92.
Horowitz, CJ. 1982: The imaginary part of the relativistic
nucleon-nucleus optical potential at 50-
200 MeV. - Phys.Lett. 117B: 153-56.
Hiibel, H., Ellegaard C. samt 8 andre, 1982: Lifetimes
of unresolved transitions from very high spin
states in nuclei near N = 82. - Z. Physik, A304:
225-30.
Huus, T. 1982: Hvorfor er grundstofferne 43Tc og
61 Pm ustabile?. Fysisk Tidsskrift 80: 121-28.
Johansson, T., Bondorf, J.P., Nielsen O.-B. samt 19
andre, 1982: Subthreshold pion production in heavy-
ion collisions at 85 A MeV. — P.R.L. 48: 732-
35.
Kalckar, J., Lindhard J., og Ulfbeck, Ole 1982: Selfmass
and equivalence in special relativity. —
Dan.Mat.Fys.Medd. 40, 11. (42 s.).
Karp, J.S., Videbæk F. samt 3 andre, 1982: Statistical
behaviour of nucleon transfer to highly excited
states in heavy-ion collisions. — Phys.Rev., C25:
1838-64.
Kataev, A.L., Krasnikov N.V. og Pivovarov, A.A.,
1982: Two-loop calculations for the propagators
of gluonic currents. — Nucl.Phys. 508-18.
Kawamoto, N. og Shigemoto, K., 1982: A trial for
the analytic calculation of the meson spectrum in
SU(3) lattice QCD. - Phys.Lett. 114B: 42-48.
Kunz, P.D., Vaagen, J.S., Bang J.M., og Nilsson,
B.S. 1982: Comments on unhappiness factors in
simultaneous transfer DWBA description of (t,p)
and (p,t) reactions. - Phys.Lett. 112B: 5-9.
Larsen, L., Roy-Poulsen, H., Roy-Poulsen, N.O.,
Vistisen L., og Knudsen, J.M. 1982: Order-disorder
transitions in Iron-Nickel (50%-50%) alloys
from iron meteorites as studied by Mossbauer
Spectroscopy. - P.R.L. 48: 1054-56.
Lassen, N.O., 1982: Pendulbetragtninger. — Fysisk
Tidskrift 80: 129-39.
Lehto, M., Nielsen, H.B. og Ninomiya, M., 1982:
Dynamical stability of massless Kalb-Ramond
particles. - Phys.Lett. 115B: 129-33.
Lieder, R.M., Sletten, G., Borggreen J., og Pedersen,
J. 1982: Study of band crossings in 182 Os. -
Nucl.Phys. A375: 291-324.
Lindhard, J., og Kalckar, J., 1982: Ubestemthed i
energi og temperatur. — Fysisk Tidsskrift 80: 60-
72. ^
Linn, S.L., Hamsen, P.H. samt 13 andre, 1982: Measurements
of spin parameters in pp elastic scattering
at 6 GeV/c. - Phys.Rev., D26: 550-56.
Marshalek, E.R., 1982: Quantization in the highspin
RPA. - Nucl.Phys. A381: 240-52.
Myhrer, F. og Z.Xu, 1982: Baryon masses in the
broken chiral quark bag. — Phys.Lett. 108B: 372-
76.
Neskakis, A., Lieder, R.M., Sletten G., and Garrett,
J.D., 1982: Alignment of 1/2 541 quasiprotons in
180 Os. - Phys. Lett. 118B: 49-54.
— Sletten G. samt 5 andre, 1982: Properties of side
bands observed in 180 Os. - Z. Phys. A304: 277-
78.
Nielsen, H.B. og Patkos, A., 1982: Effective dielectric
theory from QCD. - Nucl.Phys. Bl95: 137-56.
- and Picek, 1. 1982: The Redei-like model and testing
Lorentz invariance. — Phys.Lett. 114B: 141-
46.
Nolan, PJ-, Andersen, O., Garrett, J.D., Hagemann
G.B., og Herskind, B. samt 4 andre, 1982: The
34*
522 Universitetets årbog 1982
influence of the h,^ protons in the first backbends
in 130, 131 Ce. — Phys.Lett. 108B: 269-73.
Olesen, P., 1982: Confinement and random fluxes. —
Nuci.Phys. B200: 381-90.
Osterfeid, F., Krewaid, S., Speth J. og Suzuki, Toru,
1982: Efiect of the (1232) isobar in 48 Ca(p, n)
cross sections. — P.R.L. 49: 11-14.
Pakkanen, A., Borggreen J. samt 10 andre, 1982:
Transition from collective to aligned-particle configurations
at high spin in 154 Dy. - P.R.L. 48:
1530-33.
Patkos, A., 1982: Variational estimation of the mass
gap in U(l) and SU(2) gauge theories in 2+1
dimensions. - Phys. Lett. 110B: 391-94.
Pollarolo, G., 1982: Absorptive potential in heavy
ion scattering. — in 'Nuclear Physics' (Ed. Dasso
et al.), North Holland, Amsterdam: 435-50.
Praharaj, C.R., 1982: Study of roational alignment
in the backbend region by angular momentum
projection. - Phys.Lett., 119B: 17-20.
Prakash, M., Shlomo, S., Nilsson, B.S., Bondorf, ].P.
og Serr, F.E., 1982: Matter, momentum and energy
flow in heavy-ion collisions. — Nuci.Phys.
A385: 483-504.
Rapaport, J., Gaarde, C., Larsen J. samt 10 andre,
1982: Excitation of Gamov-Teller resonances in
A —58 Nuclei. - Phys.Lett., 119B: 61-64.
Ropke, G., Miinchow, L., og Schultz, H., 1982: Particle
clustering and Mott transitions in nuclear
matter at finite temperature. (I) Method and general
aspects. - Nucl. Phys. A379: 536-52.
Roy, N., Jonsson, S., Ryde, H., Walus, W., Gaardhøje,
JJ, Garrett, J.D., Hagemann G.B., og Herskind,
B., 1982: Near-Yrast spectroscopy of 165-
167 Yb. - Nuci.Phys. A382: 125-28.
Roy-Poulsen, H., Andersen, M.-L., Larsen, L., Roy-
Poulsen, N.O., Vistisen, L., og Knudsen, J.M.,
1982: Mossbauer spectroscopy of chondrules and
matrix from a stony meteorite (ALHA 77278). -
Physica Scripta, 26: 248-56.
Schultz, H., Miinchow, L., Ropke G., og Schmidt,
M., 1982: The disassembly of hot nuclear matter
and the appearance of a first order phase transition.
— Phys.Lett., 119B, 12-16.
Sletten, G., 1982: Potassium targets from KL -
Nucl. Instr. and Methods 200: 19-20.
— 1982: Preparation of Barium and Uranium targets
on thick backings. - Nucl. Instr. and Methods
200: 21-25.
Suzuki, T., Gaarde C. og Sagawa, H., 1982: On the
quenching of spin-pole transition strength due to
isobar-hole mixings: - Phys.Lett. 116B, 91-94.
Taddeucci, T.N., Gaarde, C., Larsen ].S. samt 8 andre,
1982: Energy dependence of the ratio of isovector
effective interaction strengths J /J from zero
degree (p, n) cross sections. — Phys.Rev., G25:
1094-97.
Teuber, Jan og Hjorth, Poul 1982: Om inerti, gravitation
og kosmologi. - Astrononisk Tidsskrift, No.
3.: 116-21.
Young, G.R., Videbæk F. samt 3 andre, 1982: Deexcitation
of fragments produced in deeply inelastic
collisions of 100 MeV. 16 O with 27 Al. -
Phys.Rev., C25: 1304-24.
Jing-Ye Zhang og Åberg, S. 1982: A microscopic
analysis of moments of inertia. - Nuci.Phys. A390:
314-35.
Zhukov, M.V., GomezJ.M.G. og Bang, J. 1982: A
model of closed shell plus two particle nuclei. -
Physica Scripta 25: 522-26.
Åberg, R., Bengtsson, R., Ragnarsson 1. og Zhang,
Jing-ye 1982: On the analogy between the quadruple
and pairing fieids: Backbending in ordinary
space and in gauge space. - In »Nuclear Physics
«, (ed. Dasso et.al.), North Holland, Amsterdam:
1-12.
Åkesson, T., Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-
Jensen, L, Dam, P., Damgaard, G., Hansen,
K.H., Hooper, J.E., Lohse, E., Møller, R,,
Nielsen, S.Ø., Olsen, L.H., Schistad, B. samt 47
andre, 1982: A comparison of pp and pp interactions
in the central region at Vs = 53 GeV. —
Phys.Lett. 108B: 58-62.
- Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, L,
Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper, J.E., Møller,
R., Olsen, L.H., Schistad B. samt 42 andre,
1982: Very high multiplicity 63GeV-63GeV aa
interactions. - Phys.Lett. HOB: 344-48.
- Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, L,
Dam., P., Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper,
J.E., Lohse, E., Møller,R., Nielsen, S.Ø.,
Schistad B. samt 52 andre, 1982: Inclusive vector-
meson production in the central region of pp
collisions at Vs=63 GeV. - Nuci.Phys. B203: 27-
39.
- Bøggild. H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen,L,
Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper, J.E.,
Møller, R., Schistad B. samt 55 andre, 1982: A
study of charged particles associated with high-
P, photons and pions. - Phys.Lett. 118B: 178-
84.
- Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen,L,
Damgaard, G., Hansen, K.H., HooperJ.E.,
Møller, R., Schistad B. samt 44 andre, 1982::
Direct evidence for the emergence of jets in
events triggered on large transvers energy in pp
collisions at Vs=63 GeV. - Phys.Lett. 118B:
185-92.
- Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, L,
Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper, J.E.,
Møller, R., Schistad B. samt 44 andre, 1982:
Further evidence for jet production from the
charged particles produced in pp collisions at
Vs=63 GeV. - Phys.Lett. I18B: 193-98.
Det naturvidenskabelige Fakultet 523
- Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, I.,
Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper, J.E.,
Møller, R., Schistad B. samt 43 andre, 1982:
Large transverse momentum particle production
in aa and pp collisions at the CERN ISR. -
Nucl.Phys. B209: 309-20.
- Bøggild, H., Dahl-Jensen, E., Dahl-Jensen, I.,
Damgaard, G., Hansen, K.H., Hooper, J.E., Møller,
R., Schistad B. samt 44 andre, 1982: Hadronization
of excited nucleons in nuclear collisions at
ISR energies. - Nucl.Phys., B209: 321-35.
Samt adskillige andre trykte forelæsninger ved kongresser,
sommerskoler o.L. I løbet af 1982 blev 4
numre af de fysikstuderendes tidsskrift »Gamma«
udgivet.
Rejser:
R.A. Broglia til Oak Ridge Nat. Lab., Tennessee,
USA i tiden maj-juni 1982.
C. Gaarde til Laboratoire Nationale Saturne, Paris,
Frankrig, i tiden juni-juli 1982.
B. Lautrup til Munchen i tiden april-maj 1982.
B. Lautrup til Marseille i tiden juni-juli 1982.
B. Lautrup til Santa Barbara i tiden august-september
1982.
ISOLDE-projektet ved CERN gennemførtes i
samarbejde med en række laboratorier i de andre
nordiske lande, Frankrig og Tyskland. Det eksperimentelle
tungions-program udførtes for en stor del
ved tungion acceleratoren ved GSI i Darmstadt.
Høj energigruppen deltager i to eksperimentelle
projekter ved CERN. ISR projektet er foregået i
samarbejde med grupper fra de skandinaviske lande,
Storbrittanien og grupper fra Israel, Sverige, Storbrittanien,
USA, samt CERN, mens SPS-projektet
er foregået i samarbejde med grupper fra Norge.
Storbrittanien, Frankrig, Italien og CERN. I forbindelse
med disse forsøg har to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker været permanent
udstationeret ved CERN. Den øvrige deltagelse er
foregået ved arbejde på Instituttet og delvis ved
medarbejdernes rejser til CERN.
Knud Hansen
Institut for Teoretisk Meteorologi
Stab:
Professor: Erik Eliasen. Lektorer: Bennert Machenhauer,
Erik Rasmussen og Aksel Walløe Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 2V2.
Forskningsvirksomhed:
Der arbejdes ved instituttet fortrinsvis indenfor dynamisk
meteorologi (dvs. studiet af årsagerne til og
naturen af bevægelsessystemerne i atmosfæren). I
dette studie anvendes matematiske atmosfæremodeller,
såkaldte numeriske modeller, hvis resultater
sammenholdes med observerede forhold i atmosfæren.
De numeriske modeller er EDB-modeller, som
ud fra en given begyndelsestilstand beregner tilstanden
til et senere tidspunkt. Modellerne bygger på de
termo- og hydrodynamiske love, formuleret som partielle
differentialligninger, som kan opstilles for atmosfæren,
og der anvendes (tilnærmede) numeriske
metoder (jvf. Årbog 1975/76). I modellerne kan inkluderes
effekten af relevante fysiske processer så
som stråling, fordampning og kondensation af vand,
turbulent diffusion af varme og bevægelsesmængde.
De numeriske modeller har ud over anvendelsen indenfor
den dynamiske meteorologi også stor praktisk
betydning gennem deres anvendelse til kort- og mellemfristede
vejrprognoser (dvs. op til en uge frem i
tiden) og deres anvendelse søges i disse år også udstrakt
til simulering af klimavariationer. I det forløbne
år er videreført tidligere påbegyndte projekter
vedrørende formulering og udvikling af klimamodeller,
lange of ultra-lange bølgers forudsigelse med numeriske
modeller, intense vejrsystemer af lille skala
og lokalcirkulationer, som nærmere beskrevet i det
følgende.
Klimamodeller:
Erik Eliasen har sammen med Leif Laursen videreført
udviklingen af en energibalancemodel af klimaet
til brug for studier af langperiodiske klimasvingninger,
herunder specielt hvilken rolle oceanerne og
havisen spiller. Projektet støttes af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Aksel Walløe Hansen har sammen med repræsentanter
fra meteorologisektionen på Forsøgsanlæg RISØ
samt Institut for Fysisk Oceanografi, KU beskrevet
mulighederne for opbygning af en klimacirkulationsmodel,
som i detaljeret form beskriver de
dynamiske og termodynamiske processer, der antages
bestemmende for klimasystemets korttidsudsving
(måneder til år). Den foreslåede model, hvis
opbygning påbegyndes ved årsskiftet, vil specielt fokusere
på koblingsprocesserne mellem atmosfæren
og oceanerne.
Lange og ultra-lange bølgers forudsigelse:
I det forløbne år er studiet af de atmosfæriske ultralange
og lange bølgers forudsigelse fortsat. Resultatet
af en 50 døgns prognose og de tilsvarende observerede
data er opløst på modellens »normal modes«
524 Universitetets årbog 1982
dvs. egenløsninger til en lineariseret version af modellen.
De opnåede tidsserier for normal mode-komponenterne
analyseres med henblik på en identifikation
af systematiske fejl og udvikling af metoder til
en elimination af disse. Projektet støttes af Statens
Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Intense vejrsystemer af lille skala:
Erik Rasmussen har fortsat sine studier af polare
lavtryk og andre småskalafænomener, der findes i
kolde luftmasser. En meget væsentlig datakilde til
disse studier er data taget ned fra satelitter, herunder
specielt de polkredsende amerikanske vejrsatellitter.
Publikationer:
Eliasen, E., 1982: Climate Modeling using an equivalent
meridional circulation. - Tellus, 34, No. 3,
s. 228-44.
- Laursen L., 1982: A seasonal global climate model
with an equivalent meridional atmospheric circulation.
- Tellus, 34, No. 6, s. 514-25.
Machenhauer, B., 1983: Fundamentals of nonlinear
normal mode initialization. — Proceedings of the
1982 Stanstead Seminar, Lennoxville, Quebec,
Canada. McGill University/NCAR, s. 1-30.
Rasmussen, E., 1982: Sea Breeze Systems in a
Complex Coastal Zone. - Proceedings from First
International Conference on Meteorology and
Air/Sea Interaction of the Coastal Zone, Haag
1982, (4 pp.).
- 1983: A Review of Mesoscale Disturbances in
Cold Air Masses. - Proceedings of the Advanced
Study Institute on Mesoscale Meteorology, Bonas
France 1982 (37 pp.). Reidel Publishing Company
1983.
- 1983: Examples of Sea Breeze Systems over
Southern Scandinavia as seen from satellites. —
Contributions to Atmospheric Physics, Bonn
1983.
Rekvireret arbejde:
Machenhauer, B., 1982: Promis 90. Et resumé til
brug for »Udvalget vedrørende sammenlægning
af de danske vejrtjenester«. Københavns Universitet,
april 1982, (30 pp.).
Formidling:
Rasmussen, Erik, 1982: Polare Lavtryk, Tropiske
cykloner over Polarhavet. Naturens Verden, 1982,
Nr. 10(12 pp.).
Rejser som gasteforsker og -forelæser:
Bennert Machenhauer, 1/5-31/8 1982, til NCAR,
Boulder, USA.
Erik Eliasen, november 1982, til GFDL, Princeton,
USA.
Erik Rasmussen til ECMWF, Reading, England,
marts 1982, og til Freie Universitåt Berlin i oktober
1982.
Ekspertbistand:
Erik Rasmussen fungerede som konsulent ved planlægningen
af »Project for development of operational
system for prediction of polar lows«, Trondhjem,
august 1982.
Aksel Walløe Hansen
Det naturvidenskabelige Fakultet 525
Kemi
1: Kemisk Laboratorium I, Uorganisk Kemi
Stab:
Professorer: Jannik Bjerrum (emeritus) og Claus
Erik SchåfTer. Lektorer: Peter Andersen, Eva Bang,
Frode Galsbøl, Jørgen Glerup, Sven E. Harnung,
Kirsten Michelsen, Ole Mønsted, Gwyneth Nord og
Erik Pedersen. Forskningsrådsstipendiat: Ture
Damhus.
Teknisk-administrativt personale: 8%.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets hovedforskningsområde inden for den
uorganiske kemi er først og fremmest kemien af metalforbindelser.
For tiden undersøges eksperimentelt
og teoretisk de elektroniske og strukturelle og kinetiske
forhold for forbindelser af især chrom, jern, cobalt,
nikkel, kobber, molybdæn samt de seks platinmetaller.
I denne sammenhæng er det navnlig spektroskopiske
metoder, røntgendiffraktion samt forskellige
kinetiske og magnetiske undersøgelsesmetoder,
der tages i anvendelse, og fremstilling af nye forbindelser
spiller for alle projekter en helt væsentlig rolle.
I det efterfølgende gives i overskrifter nogle eksempler
på igangværende forskningsopgaver. En beskrives
mere udførligt, medens baggrunden for andre
har været beskrevet i tidligere årbøger.
Strukturopklaring ved hjælp af røntgendiffraktion. (Peter
Andersen, Eva Bang, Ole Mønsted).
Ligevægts for hold i opløsning. (Jannik Bjerrum).
Magnetisk og naturlig cirkulardichroisme. (Sven Harnung).
Fremstilling af nye forbindelser og karakterisering af deres
struktur og reaktivitet. (Frode Galsbøl, Kirsten Michelsen).
Magnetiske egenskaber af to- og flerkernede chrom (III)
komplekser set i sammenhæng med deres struktur. (Jørgen
Glerup, Kirsten Michelsen, Erik Pedersen).
Udvikling af Wigner-Racah-algebra - et gruppeteoretisk
redskab til brug ved beregninger baseret på symmetrimodeller.
(Ture Damhus, Sven Harnung, Claus Schåffer).
Ligandfeltmodellen. (Claus SchåfTer).
Metalkompleksers termiske og fotokemiske reaktioner: (Ole
Mønsted, Gwyneth Nord).
De kemiske reaktioner af metalkomplekser inddeles
traditionelt i to hovedgrupper, afhængigt af, hvorvidt
metallet ændrer oxidationstrin ved den undersøgte
proces eller ej, og man taler om henholdsvis redoxog
substitutionsreaktioner. Mange vigtige processer
er imidlertid komplicerede kombinationer af adskillige
sådanne elementære reaktioner, og det kan hyppigt
være vanskeligt blot støkiometrisk at karakterisere
de enkelte trin i et samlet reaktionsforløb.
Dannelse af dioxygen fra vand ved oxidation med
jern(III) komplekser koordineret med heteroaromatiske
iminligander har været undersøgt ved dette laboratorium.
Disse processer er typiske eksempler på
komplicerede reaktionsforløb, hvor det hidtil kun
har været muligt at opnå en virkelig detaljeret information
om enkelte af de mange trin ved den totale
reaktion. Vigtigheden af den her beskrevne proces,
blandt andet som sidste trin ved den fotokemiske
vandsønderdeling, et emne, der har været undersøgt
intensivt de seneste år, gør imidlertid en detaljeret
forståelse af alle de indgående enkelte reaktioner betydningsfuld.
I forbindelse hermed undersøges reaktioner af såkaldt
robuste metalioner, d.v.s. metalioner, hvor ligander
kun relativt langsomt udskiftes. Sådanne systemer
muliggør en langt mere detaljeret karakterisering
af reaktanter og reaktionsprodukter end det
sædvanligvis er muligt for labile metalioners vedkommende,
og det kan eksempelvis således nævnes,
at det på dette laboratorium gennem en række reaktionskinetiske
undersøgelser af robuste chrom (III)
komplekser har været muligt at formulere en detaljeret
mekanisme for isomeriserings- og ligandudvekslingsreaktioner,
hvoraf vigtige træk er gældende for
oktaedrisk koordinerede metalforbindelser i al almindelighed.
Den ovenfor skitserede type af kemisk forskning er
helt afhængig af en række meget forskellige og i mange
tilfælde højt specialiserede instrumentelle metoder
til karakterisering af de undersøgte reaktioner og
gennemføres derfor ofte i samarbejde med specialister
i sådanne metoder. Det skal sluttelig nævnes, at
alle igangværende projekter af den ovenfor beskrevne
type primært gennemføres for at opnå ny grundlæggende
kemisk information, men naturligvis ikke
er upåvirkede af den stadigt stigende interesse i og
forståelse af metalioners deltagelse i en række teknologisk
og biologisk betydningsfulde processer.
Publikationer:
Agarwala, Badri Vishal, Bjerrum, Jannik, 1982: Metal
Ammine Formation in Solution. XXII. The
Nickel (II) Triethanolamine System. - Acta
Chem.Scand. A 36: 459-64.
Andersen, Peter, Petersen, Asbjørn, 1982: New Hydroxo-
Bridged Polynuclear Ammine Chromium
526 Universitetets årbog 1982
(III) Complexes. Preparation, Structure and
Aqueous Chemistry. - Proceedings of the XXII
International Conference on Coordination Chemistry,
Budapest, Hungary, August 23-27, 1982,
p. 796.
Bang, E., Eriksen, J., Mønsted, L., Mønsted, O.,
1982: Structure and Reactivity ofChromium (III)
Complexes of Rac-5,5,7,12,I2,14-Hexamethyl-
1,4,8,11-Tetraazacyclotetradecane. — Proceedings
of the XXII International Conference on Coordination
Chemistry, Budapest, Hungary, August
23-27, 1982, p. 407.
- Mønsted, ()., 1982: Chromium (HI) Complexes of
Macrocyclic Ligands. I. Crystal Structure of trans-
Bis(O-carbamato) - (1,4,8,11-tetraazacyclotetradecane)
chromium (HI) Perchlorate Sesquihydrate.
- Acta Chem. Scand. A 36: 353-59.
Bjerrum, Jannik, Wilgocki, Michal, 1982: On the
Necessity ofTaking into Account the Protonated
Non-Chelate Species in Metal-Ion 1,2-ethanediamine
Systems. - Proceedings of the XXII International
Conference on Coordination Chemistry,
Budapest, Hungary, August 23-27, 1982, p. 42.
Bjerrum, Morten, Larsen, Erik, 1982: Bis (Aminoethylaminopropylsulfide)
Cobalt (HI). — Proceedings
of the XXII International Conference on
Coordination Chemistry, Budapest, Hungary,
August 23-27, 1982, p. 394.
Eehrmann, Rasmus, Bjerrum, Niels J., Pedersen,
Erik, 1982: Lower Oxidation States of Sulfur. 2.
Spectrophotometric, Potentiometric and ESR
Study of the Sulfur-Chlorine System in Molten
NaCl-AlCls (37:63 mol %) at 150oC. - Inorganic
Chemistry 21: 1497-1504.
Fischer, Helen R., Glerup, Jørgen, Hodgson, Derek
J., Pedersen, Erik, 1982: Structural and Magnetic
Characterization of the Alkoxo-Bridged Chromium
(HI) Dimer Bis(n-methoxo) bis(bis(2,4-pentanedionato)
chromium (III)], ((acac)2
Cr(OCH3)]2. - Inorganic Chemistry 21: 3063-66.
Ford, Peter C., 1982: The Ligand Field Photosubstitution
Reactions of d6 Hexacoordinate Metal
Complexes. — Coordination Chemistry Reviews
44: 61-82.
Galsbøl, Frode, Rasmussen, Birgitte S., 1982: The
Preparation, Resolution and Characterization of
Tris (l,2-ethanediamine)-Iridium (HI) Complexes.
- Acta Chem.Scand. A 36: 83-87.
- Rasmussen, Birgitte S., 1982: The Preparation
and Characterization of Some Chloro(l,2-ethanediamine)
iridium (HI) Species. — Acta Chem.
Scand. A 36: 439-44.
Hodgson, Derek J., Pedersen, Erik, 1982: Magnetic
Properties of the Dimeric Complex Di-n-chlorobis[
bis(benzotriazole)chlorocopper( 11)] Monohydrate.
- Acta Chem.Scand. A 36: 281-82.
Michelsen, Kirsten, Pedersen, Erik, Wilson, Scott
R., Hodgson, Derek J., 1982: Synthesis and Magnetic
Characterization of the Dioxo- and Oxohydroxobridged
Dimeric Chromium(HI) Cations
Di-|i-oxobisf bis{ 1-(2-pyridyl)ethylamine} chromium
(HI)] and n-oxo-|a-hydroxobis[bis{ l-(2-
pyridyl)ethylamine}chromium(HI)], and Structure
of the Bromide Salt of the Oxohydroxo
Complex. - Inorganica Chimica Acta 63: 141-50.
Mønsted, L., Mønsted, O., 1982: Reaction Rate Studies
of the Acid Hydrolysis of Some Chromium
(HI) Complexes. XII. Water Exchange of cw-Diamminetetraaquachromium
(HI) in Aqueous
Perchloric Acid. — Acta Chem. Scand. A 36: 365-
70.
Mønsted, O., 1982: Kinetic m-Effect of Coordinated
Water vs. Ammonia in Chromium(HI) Substitution
Reactions. — Abstracts of the Third International
Conference on The Mechanisms of Reactions
in Solution, University of Kent at Canterbury,
5-9 July 1982, C 6.
- 1982: Kinetic m-Effect of Coordinated Water vs.
Ammonia in Chromium(HI) Substitution Reactions.
— Proceedings of the XXII International
Conference on Coordination Chemistry, Budapest,
Hungary, August 23-27, 1982, p. 183.
— 1982: Reaction Rate Studies of the Acid Hydrolysis
of Some Chromium(HI) Complexes. XIII.
Water Exchange of m^r-Triamminetriaqua- and
Amminepentaaquachromium(HI). Kinetic cis Effect
of Ammonia vs. Water. — Acta Chem.Scand. A
36: 555-61.
Nord, Gwyneth, Pedersen, Britta, Floryan-Løvborg,
Eva, Pagsberg, Palle, 1982: Outer-Sphere Oxidation.
2.' Pulse-Radiolysis Study of the Rates of
Reaction of the 1^ . and (SCN)"^ . Radical Anions
with the Tris (2,2'-bipyridyl)2 Complexes of
Os(H) and Os(HI). - Inorganic Chemistry 21:
2327-30.
Rasmussen, Birgitte S., Galsbøl, Frode, 1982: Preparation
and Characterization of Bis^^-ethanediamine^
ridiuir^HI) Complexes. - Proceedings of
the XXII International Conference on Coordination
Chemistry, Budapest, Hungary, August 23-
27, 1982, p. 666.
Schåffer, Claus E., 1982: The Overlap Concept of
Clebsch-Gordan CoefTicients and Racah Lemma
Constants. - Physica 114 A: 28-49.
Gæster, rejser m.m.:
Professor Hans V. Giidel, Bern Universitet, har fra
august til oktober beklædt Centralinstituttets gæsteprofessorat
2 måneder ved laboratoriet. Dr. Predrag
Djurdjevic, Svetozar Markovic Universitetet,
Jugoslavien, afsluttede i april et i 1981 påbegyndt
studieophold ved laboratoriet. Lektor Gwyneth
Det naturvidenskabelige Fakultet 527
Nord afholdt i februar forelæsninger ved Leeds og
Oxford Universiteterne.
Lektor Sven Harnung er medlem af bestyrelsen
for Acta Chemica Scandinavica, Den danske Nationalkomité
for Kemi samt ICSU Nationalkomitéens
forretningsudvalg. Lektor Erik Pedersen er medlem
af Energiministeriets styregruppe for forskning i solenergi
m.m.
Ole Mønsted
2: Kemisk laboratorium II, Almen og Organisk
Kemi
Stab:
Professorer: Ole Buchardt og K.A. Jensen (emeritus).
Lektorer: Uffe Anthoni, Klaus Bechgaard, Carsten
Christophersen, Otto Dahl, Hanne Eggert,
Martin G. Ettlinger, Ole Hammerich, Steen Hammerum,
Niels Harrit, Lars Henriksen, Ulla Henriksen,
Arne Holm, Roald Boe Jensen, Charles Larsen,
Nils Sandnes Moe, Per Halfdan Nielsen, Gustav
Schroll og Bo Svensmark. Senorstipendiat: Peter E.
Nielsen. Forskningsstipendiater: John Bondo Hansen
og Flemming S. Jørgensen. Kandidatstipendiat:
Leif Nørskov-Lauritsen.
Teknisk-administrativt personale: 21.
Forskningsprojekter:
I Årbogen 1981 er der givet en udførlig oversigt over
laboratoriets forskningsprojekter. Disse er stort set
fortsat efter de angivne retningslinier. Idet der henvises
til 1981-beretningen, skal der her kort gives
nogle supplerende oplysninger om enkelte af projekterne.
Kemisk økologi:
(Uffe Anthoni, Carsten Christophersen samt stud.-
scient.'erne: Christian Grøn, Klaus Haahr Jørgensen,
Elisabeth Gade Nielsen, Lene Smith-Hansen,
Lene Teuber og Marianne Wellis).
Kemisk økologi er et ret nyt interdisciplinært forskningsområde
som primært omfatter læren om kemisk
interaktion mellem levende organismer. Der er
her tale om et uhyre komplekst område der omfatter
studiet af de kemiske relationer mellem dyr-dyr,
plante-dyr, plante-plante i deres naturlige omgivelser.
På grund af emnets tværfaglige karakter er et samarbejde
med biologer, zoologer, læger m.v. en nødvendighed.
a. Ferskvandsplanter. Planterne undersøges for forbindelser,
der påvirker andre organismer og resulterer
i en fordel for den producerende organisme, såsom
toxiner, repellenter, lokkestoffer, kampstoffer
m.v. Foruden de grundvidenskabelige aspekter giver
disse undersøgelser også muligheder for at finde ny
information om stoffer til skadedyrsbekæmpelse,
stoffer med antibiotisk virkning samt stoffer der regulerer
den økologiske ligevægt.
b. Marine organismer. De marine mosdyr undersøges
både med henblik på studiet af nye haptener og
for at finde nye forbindelser med biologisk aktivitet,
specielt med virkning hos insekter og de organismer
der begror genstande i kontakt med vand.
Endvidere undersøges marine svampe for at klargøre
systematiske spørgsmål indenfor denne gruppe.
lonkemi i gasfase (massespektrometn):
(Steen Hammerum og Peder Wolkoff).
Ved massespektrometri undersøges organiske molekylers
kemiske reaktioner efter ionisering i gasfase.
Metoden sætter os i stand til at studere isolerede
ioners reaktioner og til at analysere og identificere
yderst små stofmængder på baggrund af deres reaktioner.
De igangværende projekter søger at belyse
følgende problemstillinger:
a. Beholder de fragmenterende ioner deres struktur,
eller isomeriserer de før nedbrydning, og da
hvordan.
b. Beholder hydrogenatomerne deres .oprindeligeplads
i molekylet, eller udveksler de med hinanden,
og hvorledes gør de det.
c. Hvordan er de thermokemiske og energetiske
forhold ved nedbrydningsreaktionerne. Her på laboratoriet
undersøges i særlig grad langt-levende (»metastabile
«) ioner. Ioner med kortere eller længere levetider
studeres også i samarbejde med inden- og
udenlandske forskere. Mange af de undersøgte molekyler
har været isotopmærkede, fortrinsvis med deuterium,
hvilket kan give væsentlige oplysninger om
de mekaniske, strukturmæssige og energetiske forhold.
Modeller der korrelerer funktionelle gruppers aktivitet med
fysisk-kemiske egenskaber:
(Lars Henriksen, Uffe Anthoni og Per Halfdan
Nielsen).
Thiamider er en stofgruppe, hvis anvendelse spænder
over så forskellige områder som forhindring af
korrosion af metaller, fotosensitivisering i farvefotografien
og katalyse af polymerisationsprocesser.
Imidlertid er der iagttaget lever- og nyreskader hos
personer der jævnligt arbejder med disse stoffer, ligesom
de vides at være carcinogene. Disse virkninger
kan kun forstås ved et nøje kendskab til thiamidgruppens
struktur og fysisk-kemiske egenskaber.
528 Universitetets årbog 1982
Da laboratoriet har tradition for forskning indenfor
svovlkemien har det været naturligt at bidrage til
løsningen af dette problem med en model, der kan
tilpasses og fortolkes i konkrete anvendelsessammenhænge.
Thioacetamid er valgt som modelsubstans,
idet det både afspejler gruppens generelle egenskaber
og samtidig er enkelt nok til at kunne underkastes
en intensiv og udtømmende udforskning. Dette
har imidlertid involveret et vidtgående tværfagligt
samarbejde og er kun muliggjort v.h.a. økonomisk
bistand fra SNF.
De foreløbige undersøgelser indbefatter præparation
af isotopmærkede derivater (2H, 13C og 15Nmærkede)
og en tolkning af disses infrarød-, Raman
og mikrobølgespektre i samarbejde med Daniel H.
Christensen, Flemming M. Nicolaisen, Ole Faurskov
Nielsen, J. Tormod Nielsen og Thorvald Pedersen
ved Kemisk Laboratorium V og professor P.
Klæboe ved Oslo Universitet. Stoffet undersøges såvel
i fast tilstand (polariserede spektre på eenkrystaller),
i opløsning og i gasfase, hvorved der kan drages
konklusioner om hydrogenbindingernes art, styrke
og indflydelse på stoffets egenskaber. Den teoretiske
model opstilles i samarbejde med Gunner Borch,
Kemisk Laboratorium A, DTH, og er baseret på ab
initio beregninger (Gauss 80) der korrelerer med
normalcoordinatanalyser og PES-resultater.
Udenlandske gæster:
DANIDA-stipendiat; Lakshmi Muthusubramanian,
Indien, fra februar til november 1982. Dr. Christo
Angelov, Bulgarien fra 4. okt. til 4. dec. 1982. Professor
Norman L. Allinger, University of Georgia, 6.
sept. til 5. okt. 1982.
Rejser:
Klaus Bechgaard har fra 7. jan. 1982 til 1. jan. 1983
været på studieophold ved Université Paris-Sud.
Publikationer:
Albini, A., Fasani, E. & Buchardt, O., 1982: Radicaloid
Intermediates in the Photochemistry 6f 6-Cyanophenanthridine
N-Oxide. — Tetr. Lett. 23:
4849-52.
Allinger, N.L., Gorden, BJ., Newton, M.G., Nørskov-
Lauritsen, L. & Profeta, S. Jr., 1982: The
Structure of the Cyclooctadecane Ring System.
1,10-Cyclooctadecanedione.-T etrahedron, 38:
2905-09.
Andersen, J.R., Bechgaard, K., Pedersen, H.J.,
Chasseau, D. & Gauthier, J., 1982: DEDMTSFTCNQ
Revisited. - Mol. Cryst. Liq. Cryst. 85:
187-93.
Anderson, J.E., Jørgensen, F.S. & Thomsen, T.,
1982: Ring Inversion of CH2-X-CH2-bridged pen-
Naphthalenes. A Dynamic NMR Study. - J.
Chem. Soc., Chem. Commun.: 333-34.
Anthoni, U., Borch, G., Klæboe, P. & Nielsen, P.H.,
1982: Tentative Assignments of Fundamental Vibrations
of Thio and Selenohydrazides. VIII. 1,2-
Dimethyl-3-pyrazolidineselone, a Cyclic Selenohydrazide.
Selenation of the Thioamide Group in
Theory and Practice. - Acta Chem. Scand. A36:
69-77.
— Christophersen, C., Jacobsen, N. & Svendsen, A.,
1982: Synthesis of 4-Methylthio-l,2-dithiolane
and 5-Methy!thio-l,2,3-trithiane. Two Naturally
Occurring Bioactive Compounds. - Tetrahedron,
38: 2425-27.
Bechgaard, K., 1982: TMTSF2X Salts. Preparation,
Structure and Effect of the Anions. - Mol. Cryst.-
Liq. Cryst. 79: 1-13.
— Carneiro, K., Eg. O., Olsen, M., Rasmussen,
F.B., Jacobsen, C.S. & Rindorf, G., 1982: Superconductivity
of TMTSF2CIO4 at Zero Pressure. -
Mol. Cryst. Liq. Cryst. 79: 271-75.
— Carneiro, K., Jacobsen, C.S., Olsen, M., Rasmussen,
F.B., & Rindorf, G., 1981: Superconductivity
in an Organic Solid at Zero Pressure:
(TMTSF)2C104. - Physica B + C, 108: 1193-94.
— & Jérome, D., 1982: Organic Superconductors. —
Scientific American, 247: 52-61.
Beno, M.A., Blackman, G.S., Williams, J.M. &
Bechgaard, K., 1982: Synthetic Metals Based on
Tetramethyltetraselenafulvalene (TMTSF): Synthesis,
Structure (T = 298 at 125 K) and Novel
Properties of (TMTSF^FLFs. — Inorg. Chem.,
21: 3860-62.
Berg, U., Henriksen, L., Lerstrup, K.A. & Sandstr6m,
J., 1982: The Torsional Barrier of the Dimethylamino
Group in N,N-Dimethyltellurobenzamide.
— Acta Chem. Scand. B36: 19-21.
Boufiard, S., Ribault, M., Brusetti, R., Jérome, D.,
& Bechgaard, K., 1982: Low Temperature Metallic
State and Superconductivity in Quasi-One Dimensional
Organic Conductors, Pressure and Irradiation
Investigation. — J. Phys. C, 15: 2951-64.
Bozio, R., Pecile, C., Bechgaard, K., Wudl, F., &
Nalewajek, D., 1982: Infrared Study of the Formation
of CDW's in TMTSF2PF6 and
TMTSF2Re04 at Atmospheric Pressure. - Solid
State Commun., 41: 905-10.
Brock, W.H., Jensen, K.A., Jørgensen, C.K. &
Kaufmann, G.B., 1982: Searching the Literature
to Learn how the Term »Ligand« Became a Part
of the Chemical Language. - J. Chem. Inf. Comput.
Sci. 22: 125-29.
— Jensen, K.A., Jørgensen, C.K. & Kaufmann,
G.B., 1982: Ligand: Origin and Dissemination. -
J. Coord. Chem., 11: 261-63.
Brusetti, R., Ribault, M., Jérome, D., & Bechgaard,
J
Det naturvidenskabelige Fakultet 529
K., 1982: Insulating, Conducting and Superconducting
States of TMTSF2AsF6 under Pressure
and Magnetic Field. - J. Phys., 43: 801-08.
Buschek.J.M., Jørgensen, F.S. & Brown, R.S., 1982:
Correlations between Core Photoionization Energies
(EB IS) and Gas-Phase Basicity. A General
Method for Determining Sites of Protonation and
Intramolecular Ion Reorganization Energies. - J.
Arner. Chem. Soc., 104: 5019-25.
Carlé, J.S. & Christophersen, C., 1982: Dogger
Bank Itch. 4. An Eczema-Causing Sulfoxonium
Ion from the Marine Animal Alcyonidium gelatinosum
(Bryozoa). — Toxicon, 20: 307-10.
- Thybo, H. & Christophersen, C., 1982: Dogger
Bank Itch. 3. Isolation, Structure Determination
and Synthesis of a Hapten. — Contact Dermatitis,
8: 43-47.
Christensen, S.B., Larsen, I.K., Rasmussen, U. &
Christophersen, C., 1982: Thapsigargin and
Thapsigargicin, Two Histamine Liberating Sesquiterpene
Lactones from Thapsia garganica. XRay
Analysis of the 7,11-Epoxide of Thapsigargin.
-J. Org. Chem., 47: 649-52.
Chung, S.-K. & Hansen, J.B., 1982: Synthesis of
0,S-Diethyl 2-(Bromomethyl-1 iC)-2-methyithiomalonate,
A Model Substrate for Methylmalonyl-
COA Mutase Reactions. - J.Lab. Compounds,
Radiopharm.: 151-53.
Dahl, O., 1982: Reactions of Aminophosphines with
Trifluormethanesulfonic Acid. - Tetr. Lett., 23:
1493-96.
Djurek, D., Prester, M., Jérome, D., & Bechgaard,
K., 1982: Magnetic Field Dependent Thermal
Conductivity in the Organic Superconductor
TMTSF2CI04. - J. Phys. C, 15: L-669-L-674.
Eggert, H. & Djerassi, C., 1981: Carbon-13 Nuclear
Magnetic Resonance Spectra of monounsaturated
Steroids. Evaluation of Rules for Predicting Their
Chemical Shifts. - J. Org. Chem. 46: 5399-5401.
Forro, L., Janossy, A., Zupirolli, L., & Bechgaard,
K., 1982: The Metallic Phase of the Organic Conductor
TMTSF-DMTCNQ Stabilized by a Weak
Irradiation Disorder. -J. Phys., 43: 977-81.
Garoche, P., Brusetti, R., & Bechgaard, K., 1982:
Influence of the Cooling Rate on the Superconducting
Properties of the Organic Solid
(TMTSF)2C104. - Phys. Rev. Lett., 49: 1346-49.
- Brusetti, R., Jérome, D., & Bechgaard, K., 1982:
Specific Heat Measurements of Organic Superconductivity
in TMTSF2CIO4. - J. Phys. Lett.
(Paris), 43: L-147-L-152.
Guy, D.R.P., Marseglia, E.A., Parkin, S.S.P.,
Friend, R.H., & Bechgaard, K., 1982: Thermal
Expansion in TMTSF-DMTCNQ and
TMTSF2PF6. - Mol. Cryt. Liq. Cryst., 79: 33 7-
41.
Hammerich, O. & Parker, V.D., 1982: On the Mechanism
of the Hydroxylation of the Thianthrene
Gation Radical in Acetonitrile and Dichloromethane.
- Acta Chem. Scand. B36: 43-46.
- 1982: The Mechanism of the Decomposition of
Chlorpromazine Gation Radical in Aqueous Buffers.
— Acta Chem. Scand. B36: 59-60.
- 1982: The Oxidation of Hydroquinone by Protonated
Quinone. - Acta Chem. Scand. B36: 63-64.
- 1982: The Hydroxylation of Thianthrene Gation
Radical in BufTered Acetonitrile. The Final Word
on the Mechanism? - Acta Chem. Scand. B36:
421-33.
- 1982: The Multiplicity of Reaction Pathways of
Gation Radicals Derived from Anthracene Derivatives
in Solvents of Low Nucleophilicity. — Acta
Chem. Scand. B36: 519-27.
Hansen, J.B., Nielsen, M.C., Ehrbar, U. & Buchardt.
O., 1982: Partially Protected Polyamines.
- Synthesis: 404-05.
Henriksen, L., 1982: Preparation of Bis(N,N-dialkylselenocarbamoyl)
selenides and Bis(N,N-dialkyldiselenocarbamato)
selenium(n) — Synthesis:
771-73.
- 1982: Preparation of Tetrasubstituted Selenoureas
and Pentasubstituted Selenosemicarbazides from
Carbon Diselenide. — Synthesis: 773-76.
Jacobsen, C.S., Pedersen, H.J., Mortensen, K., Rindorf.
G., Thorup, N., Torrance, J.B., & Bechgaard
K., 1982: An Unusual Metal-Insulator
Transition: TMTSF2Re04. — J. Phys. G, 15: 2651-
63.
- Tanner, D.B., & Bechgaard, K., 1982: Optical
Properties of Some TMTSF2X Salts. - Mol.
Cryst. Liq. Cryst., 79: 25-38.
Jaroszewski, J.W. & Ettlinger, M.G., 1982: Synthesis
of Simple Derivatives of (2Z,4Z)-3-Methyl-2,4-
hexadienedioic Acid. — J. Org. Chem. 47: 1212-15.
- & Ettlinger, M.G., 1982: l,3-Butadiene-l,l,4-tricarboxylic
Acids. - J. Org. Chem., 47: 3974-76.
Jørgensen, F.S., Brown, R.S., Carlsen, L. & Duus,
F., 1982: X-ray Photoelectron Spectroscopic Study
of the Enol-Enethiol Tautomerism of Thioacetylacetone
and Related (3-Thioxoketones. — J.
Amer, Chem. Soc. 104: 5922-26.
- & Nørskov-Lauritsen, L., 1982: And, anti Acetals.
Photoelectron Spectroscopy of <ra/u-l,8-Dioxadecalins.
- Tetr. Lett. 23: 5221-24.
Korin, B., Cooper, J.R., Miljak, M., Hamzic, A., &
Bechgaard, K., 1981: Magnetoresistance Studies
of HMTSF-TGNQ. - Chem. Ser., 17: 45-46.
Mailly, D., Ribault, M., Bechgaard, K., Fabre,
J.M., & Giral, L., 1982: Anisotropy of the Meissner
Effect and the Diamagnetic Shielding in
(TMTSF)2C104. - J. Phys. Lett., 43: L-711-L-
717.
Moret, R., Pouget, J.P., Comés, R., & Bechgaard,
K., 1982: X-Ray Scattering Evidence for Anion
530 Universitetets årbog 1982
Ordering and Structural Distortions in the Low
Temperature Phase of TMTSF2Re04. - Phys.
Rev. Lett., 49: 1008-12.
Mortensen, H.B. & Christophersen, C., 1982: Glycosylation
of Human Hemoglobin A. Kinetics and
Mechanisms Studied by Isoelectric Focusing. -
Biochem. Biophys. Acta, 707: 154-63.
Mortensen, K., Tomkiewicz, Y., & Bechgaard, K.,
1982: Antiferromagnetism in the Organic Conductor
TMTSF2AsF6: Static Magnetic Susceptibility.
- Phys. Rev. B 25: 3319-25.
Newton, M.G., King, R.B., Lee, T.-W., Nørskov-
Lauritsen, L. & Kumar, V., 1982: Symmetricai
and Unsymmetrical Bridging Carbonyl Groups in
Dinuclear Molybdenum Carbonyl Complexes of
Alkylaminobis (difluorophosphines); X-ray Crystal
Structure of Two of the Complexes. — J.Chem.
Soc., Chem. Commun.: 201-03.
Ng, H.K., Timusk, T., Delrieu, J.M., Jérome, D.,
Bechgaard, K., & Fabre, J.M., 1982: Observation
of a Gap in the Far Infrared Magneto Absorption
of TMTSF2CIO4: Possibility of One Dimensional
Fluctuating Superconductivity. - J. Phys. Lett.:
L-513-L-519.
Nielsen, P.E., 1982: Photoafiinity Labeling of Chromatin.
Synthesis and Properties of Aryl Azido
Derivatives of 9-Aminoacridine: Potential Photolabels
for Chromatin Studies. — Fur. J. Biochem.
122: 283-89.
- 1982: Photoaffinity Labeling of Chromatin: Nuclease
Sensitive Chromatin Shows Preferential
Labeling of H,. - FFBS Letters, 135: 173-76.
- & Buchardt, O., 1982: Aryl Azides as Photoaffinity
Labels. A Photochemical Study of Some 4-Substituted
Aryl Azides. — Photochem. Photobiol. 35:
317-23.
- & Leick, V., 1982: Specific Photoreactions Between
Psoralens and Yeast-tRNAPhe. — Biochem.
Biophys. Res. Comm. 106: 179-85.
Nielsen, P.G., Carlé, J.S. & Christophersen, C.,
1982: Final Structure of Caulerpicin, a Toxin
Mixture from the Green Alga Caulerpa racemosa. -
Phytochemistry, 21: 1643-45.
Parker, V.D. & Hammerich, O., 1982: The Correlation
of Kinetic Isotope Effects with Reaction Orders
to Establish the Mechanism of the Hydroxylation
of Thianthrene Gation Radical in Acetonitrile.
- Acta Chem. Scand. B36: 133-34.
Parkin, S.S.P, Creuzet, F, Ribault, M., Jérome,
D., Bechgaard, K., & Fabre, J.M., 1982: Superconductivity
in the Organic Charge Transfer Salts
TMTSF2X and TMTTFoX. - Mol. Cryst. Liq.
C ryst., 79: 249-59.
- Jérome, D., & Bechgaard, K., 1982: Pressure Dependence
of the Metal to Insulator Transition in
TMTSF2Re04. - Mol. Cryst. Liq. Cryst., 79: 213-
24.
Pedersen, H.J., Scott, J.C., & Bechgaard, K., 1982:
The Properties of the Series of Organic Conductors
TMTSF2X: Spin Density Waves and Charge
Density Waves. - Phys. Scripta, 25: 849-53.
Takahashi, T., Jérome, D., & Bechgaard, K., 1982:
Observation of a Magnetic State in the Organic
Superconductor TMTSF2CIO4: Influence of the
Cooling Rate. -J. Phys. Lett., 43: L-565-L-573.
Tomic, S., Jérome, D., Monod, P., & Bechgaard, K.,
1982: FPR and Flectrical Conductivity of the Organic
Superconductor Di-Tetramethyltetraselenafulvalenium-
perchlorate, (TMTSF)2C104 and a
Metastable Magnetic State Obtained by Fast
Cooling. - J. Phys. Lett., 43: L-839-L-844.
Torrance, J.B., Pedersen, H.J., & Bechgaard, K.,
1982: Observation of Antiferromagnetic Resonance
in an Organic Superconductor. — Phys. Rev.
Lett., 49: 881-84.
- Tomkiewicz, ¥., Bozio, R., Pecile, C., Wolke,
C.R., & Bechgaard, K., 1982: Magnetic Properties
of an Organic Mott Insulator. Separate Donor
and Acceptor Phase Transitions in HMTTFTCNQF4.
- Phys. Rev. B 26: 2267-70.
Weyl, C., Jérome, D., Chaikin, P.M., & Bechgaard,
K., 1982: Pressure Dependence of the Thermoelectric
Power of TTF-TCNQ. - J. Phys., 43 1167-
72.
Wium-Andersen, S., Anthoni, U., Christophersen,
C. & Houen, G., 1982: Allelopathic Effect on Phytoplankton
by Substances Isolated from the
Aquatic Macrophytes (Charales). — Oikos, 39:
187-90.
Wulff, P., Carlé, J.S. & Christophersen, C., 1982:
Marine Alkaloids. 5. Flustramide A and 6-Bromo-
Nb-methyl-Nb-formyltryptamine from the Marine
Bryozoan Flustra foliacea. — Comp. Biochem. Physiol.
71B: 523-24.
- Carlé, J.C., & Christophersen, C., 1982: Marine
Alkaloids. 6. The First Naturally Occurring Bromo-
Substituted Quinoline from Flustra foliacea. -
Comp. Biochem. Physiol., 71B: 525-26.
Wåtjen, F., Buchardt, O. & Langvad, E., 1982: Affinity
Therapeutics. 1. Selective Incorporation of 2-
Thiouracil Derivatives in Murine Melanoms. Cytostatic
Activity of 2-Thiouracil Arotinoids, 2-
Thiouracil Retinoids, Arotinoids and Retinoids. -
J. Med. Chem. 25: 956-60.
- Dahl, O. & Buchardt, O., 1982: Selective Reactions
of a-Aryl Wittig Reagents with the Formyl
Moiety of 4-FormyIbenzoyl Chloride. - Tetr. Lett.
23: 4741-44.
Otto Dahl
Det naturvidenskabelige Fakultet 531
3: Kemisk Laboratorium III, Almen og Teoretisk
Kemi
Stab:
Professor: Thor A. Bak. Lektorer: Knud Andersen,
J.V. Bertelsen, Ole J. Heilmann, Aase Hvidt, Finn
Hynne, Ole Kramer, René Moss, Svend Erik
Nielsen, Carl Nyeland, Jens Styrup Rotne og Preben
Graae Sørensen.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
12.
Forskningsvirksomhed:
Ved Kemisk Laboratorium III arbejdes der med
eksperimentelle og teoretiske forskningsprojekter inden
for fysisk kemi. De teoretiske emnekredse omfatter
følgende: Klassiske og kvantemekaniske beregninger
af molekyldynamik, specielt med henblik på
energiudveksling mellem molekyler i gasfase. Kemisk
kinetik for polymerisationsmodeller. Datasimulering
af et makromolekyles bevægelse i opløsning.
Statistisk mekaniske modeller for væsker og flydende
krystaller og for faseovergange. Mangelegemeteori
for lysspredning i væsker. De eksperimentelle projekter
falder inden for fire hovedområder: Kemiske reaktioner,
som udviser oscillerende koncentrationer.
Studier af proceskontrolsystemer. Termodynamik for
vandige opløsninger, herunder opløsninger af proteiner
og andre molekyler. Stoffers egenskaber som
funktion af molekylernes rumlige struktur.
Inden for de enkelte emnekredse har forskningsvirksomheden
været knyttet til følgende projekter:
Molekylær energiudveksling og reaktionskinetik:
Transport af energi fra molekyle til molekyle ved
sammenstød har betydning for mange fysiske og kemiske
fænomener, og såvel de grundlæggende stødprocesser
som nogle af de afledede fænomener studeres
ved laboratoriet.
Kollisioner mellem atomer i grundtilstanden kan
resultere i dannelse af energirige (exciterede) elektron-
tilstande, som under udsendelse af stråling henfalder
til grundtilstanden. På Fysisk Institut, Aarhus
Universitet, udføres coincidensmålinger af intensitet
og polarisation af den udsendte stråling samt måling
af excitationstværsnit specielt for Li(2s)-Na(3s) kollisioner.
Teorien for excitation i sådanne quasi-toelektron
atomare kollisioner er for tiden under udarbejdelse
på laboratoriet under anvendelse af modelpotentialer
for vekselvirkningen mellem valens- og
core-elektroner. Desuden gennemføres en teoretisk
analyse af polarisationen af D-P emission efter coherent
S-D excitation i atomare kollisioner. Der er udviklet
en generel metode til at uddrage information
om de kvantemekaniske amplituder for en D-tilstands
excitation ud fra det målte strålingsbillede, og
denne metode kan udvides til at gælde også for tilstande
med L > 2. Projektet er specielt rettet mod
fortolkningen af nye eksperimentelle data (også fra
Fysisk Institut, Aarhus Universitet) baseret på photon-
partikel coincidensmålinger for Li(2s-3d) excitation
i kollisioner med He. Endelig arbejdes der med
teorien for laser-assisteret chemiionisation. Det har
vist sig, at anvendelse af laser-stråling under molekylære
kollisionsforløb har åbnet nye muligheder for
specifik selektion af reaktionsprodukter i kemiske reaktioner.
Semiklassiske og kvantemekaniske teorier
for laser-induceret chemiionisation studeres (i samarbejde
med John S. Dahler, University of Minnesota),
specielt med henblik på betydningen af laserstrålingens
polarisation. (Svend Erik Nielsen).
For at undersøge hvordan energioverførslen i en
kollision, der består af flere diskrete sammenstød,
påvirkes af antallet af sammenstød, er en simpel model
(lineært stød mellem en oscillator og en hård
kugle) blevet undersøgt såvel klassisk som kvantemekanisk.
(Gan You-ping, René Moss og Thor A.
Bak).
Inden for termisk kinetik er et arbejde om den
molekylære glory sprednings værdi for fastlæggelse
af intermolekylære potentialer blevet færdiggjort.
Undersøgelsen viste, at omhyggelige beregninger
kan give værdifuld viden om intermolekylære potentialer,
når de sammenholdes med molekylstråleeksperimenter
af stor nøjagtighed. Et arbejde om energifordeling
for reaktionsprodukter efter en stokastisk
metode er ved at blive publiceret. Detaljerede beregninger
af relaxation- og transportkoefficienter for toatomige
molekyler er under udarbejdelse. Undersøgelsen,
der også gælder liniebredder for depolariserede
Rayleighspektre baseres på de mest detaljerede
intermolekylære potentialer, der er kendskab til. Disse
arbejder udføres sammen med grupper ved
McGill universitetet, Montreal, Leiden universitetet,
Holland, og Medicinsk-Kemisk Institut, Københavns
Universitet. (Carl Nyeland).
Kemiske reaktioner langt fra ligevægt undersøges
i åbne systemer ved hjælp af datamatkontrolleret tilførsel
af reaktanter. Arbejdet er centreret om Belousov-
Zhabotinsky reaktionen, som under sådanne forhold
har strukturerende egenskaber, der kan fremtræde
som periodiske koncentrationssvingninger,
multistabilitet eller forstærket følsomhed overfor
små ydre påvirkninger. I 1982 har arbejdet været
koncentreret om en undersøgelse af Feigenbaum bifurkation
i denne reaktion. Efter vanskeligheder med
at reproducere de resultater, der er rapporteret fra
anden side, har vi i årets løb prøvet en lang række
variationer i de eksperimentelle betingelser for at lokalisere
eventuelle systematiske fejl i opstillingen,
532 Universitetets årbog 1982
men alle forsøg har hidtil vist, at tidligere målinger
er internt konsistente.
I årets løb er en del beregningsprogrammer til
behandling af data fra de eksperimentelle undersøgelser
overført fra RC4000 til RC8000 for at kunne
udnytte dennes større kapacitet til mere detaljerede
beregninger, men processen er blevet forsinket af de
tekniske vanskeligheder med at få RC8000 til at fungere
tilfredsstillende. (Preben Graae Sørensen).
Statistisk mekanik og termodynamik:
For at belyse begrebet diffusionskontrol på et mikroskopisk
niveau studeres en een-dimensional gittermodel
for kemisk reaktion med diffusion. Det mest
spændende resultat er, at eksistensen af diffusion indebærer
en »hukommelses«-effekt, d.v.s. selv om
man starter med en jævn stoffordeling, er systemets
tidsudvikling ikke bestemt af startkoncentrationen
alene. (OleJ. Heilmann).
Arbejdet med teorien for væskers og gassers
dielektriske og optiske egenskaber er blevet fortsat.
Teorien sigter på at forklare makroskopiske egenskaber
som f.eks. lysets brydning ved en væskes overflade
på grundlag af de enkelte molekylers vekselvirkning
med elektromagnetiske felter samt væskens statistiske
mekanik. (Finn Flynne).
Arbejdet med at finde egnede numeriske metoder
til beregning af termodynamiske funktioner er fortsat.
Arbejdet med algolprogrammet »Planckfit« til
beregning af standard termodynamiske funktioners
temperaturafhængighed er blevet udvidet til at omfatte
flere typer input-data. En række programmer
til brug ved fysisk-kemiske beregninger er desuden
blevet udarbejdet. (Knud Andersen).
Automatisk dataopsamling og processtyring:
Et antal eksperimentelle opstillinger er tilsluttet
H.C. Ørsted Institutets datamat, der opsamler og
analyserer data. I dette indgår et antal mikrodatamater
som mellemled mellem nogle af eksperimenterne
og hoveddatamaten. Den tidligere omtalte titreringsopstilling
er yderligere blevet udbygget.
(Preben Graae Sørensen og Ole J. Heilmann).
Makromolekylære systemer:
Makromolekylære stoffers egenskaber afhænger i høj
grad af molekylernes rumlige struktur, og denne
sammenhæng undersøges eksperimentelt for rene
makromolekyler og for opløsninger af sådanne. Den
sammen med W. Batsberg, Risø, udviklede to-netværks
spændings-relaxationsmodel, der meget overbevisende
har demonstreret kædeindviklingernes dominerende
rolle i krydsbundne elastomere er yderligere
udbygget og anvendes til undersøgelser af molekylbevægelser
i gummiplateauzonen. I forbindelse
med Risø og Polymergruppen er der startet en undersøgelse
af polymerindustriens behov for, og mulighed
for, at udnytte den viden, der findes på de
højere læreanstalter. (Ole Kramer).
Udvekslingen af hydrogenatomer i opløsninger af
globulære proteiner mellem proteinmolekylerne og
solventet belyser de fluktuationer af proteinernes
konformationer, hvorved de indre områder i proteinmolekylerne
bringes i kontakt med solventet. Fortolkningen
af målinger udført på proteinopløsninger
hviler på kendskabet til mekanismen for selve udvekslingsreaktionen,
og denne mekanisme undersøges
i samarbejde med Kemisk Laboratorium V.
(Aase Hvidt).
Væsker og opløsninger:
Vandige opløsninger af stoffer, som indeholder alkylgrupper,
udmærker sig ved store afvigelser fra idealitet,
og de såkaldt »hydrofobe effekter« kan tilskrives
ændringer i solventets struktur. Målinger af varmekapacitet
og densitet af vandige opløsninger af ikkeelektrolytter
viser, at tilstedeværelsen af upolære
stoffer i vandig opløsning begunstiger vandstrukturer
med lav energi, lav entropi og stort volumen. På
dette grundlag forsøges en vurdering af hydrofobe
effekters bidrag til makromolekylære systemers termodynamiske
egenskaber, f.eks. deres bidrag til stabiliteten
af globulære proteiners konformationer, og
til elastins termoelastiske egenskaber. (Aase Hvidt).
Undersøgelsen over løsningerne til en een-dimensional
integrodifferentialligning, som stammer fra
Percus-Yevick ligningen, fortsætter. (J.V. Bertelsen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Thor A. Bak er medlem af redaktionskomitéen ved
tidsskrifterne: Advances in Molecular Relaxation og
Chemical Physics.
Publikationer:
Andersen, N. og Nielsen, Sv.E., 1982: »Direct Excitation
in Atomic Collisions: Studies of Quasi-
One-Electron Systems«. - Adv.Atom. Mol. Phys.
18, 265-08.
Batsberg, W., Hvidt, S. og Kramer, O., 1982: »Swelling
and Elastic Anisotropies of an Amorphous
Elastomer Crosslinked in the Strained State. 1,2
Polybutadiene«. - J. Polymer Sci.: Polymer Letters
Ed. 20, 341-46.
- og Kramer, O., 1982: »A Direct Experimental Determination
of the Elastic Contribution of the
Chain Entangling in a Tightly Crosslinked Elastomer
«. - Rubber Chemistry and Technology 54,
62-65.
2
Det naturvidenskabelige Fakultet 533
- og Kramer, O. 1982: »Recent Two-Network Results
on the EfTect of Cain Entangling in Crosslinked
Elastomers«. - Elastomers and Rubber
Elasticity (ACS Symposium Series No 193), 439-
52.
Dahler, J.S., Turner, R.E. og Nielsen, Sv.E., 1982: »A
Classical Path Theory of Laser-Induced Chemiionization
«. - J. Phys. Chem. 86, 1065-72.
Heilmann, O.J. og Rotne, J.S., 1982: »Exact and
Monte Carlo Computations on a Lattice Model
for Change of Conformation of a Polymer«, - J.
Stat.Phys. 27, 19-35.
Hynne, F., 1982: »The population structure of an
ideal boson gas«. - Am.J.Phys. 50, 806-7.
— og Bullough, R.K., 1982: »Microscopic theory of
macroscopic multiple light scattering«. — Phys.
Lett. 92A, 23-26.
Kramer, O., 1982: »Stress Relaxation and Molecular
Motions in the Plateau and Terminal Zones«.
— Proc. 3rd Int.Sem. on Polymer Physics, 49-55.
Mason, E.A., Nyeland, C., van der Biesen, J.J.H. og
van den Meijdenberg, C.J.N., 1982: »Improved
Calculation of Total Scattering Cross Sections in
the Glory Region«. - Physica II6A, 133-54.
Nyeland, C., Eu, B.C. og Billing, G.D., 1982: »Stochastic
Collision Complex Calculations: Vibrational
Distributions from Chemical Reactions«. —
Ber. Bunsen-Gesellschaft Phys. Chem. 86, 466.
Gæster:
Gan You-ping, Den kinesiske Folkerepublik, har været
på studieophold ved laboratoriet (DANIDA-stipendiat)
indtil 1/11. Joel Lebowitz (Rutgers), Douglas
B. Abraham (Oxford), Matthieu Ernst
(Utrecht), Michael Hoare (London) og John S.
Dahler (Minneapolis) har forelæst på laboratoriet og
besøgt os i korte tidsrum (1-2 uger).
Rejser og studieophold:
Thor A. Bak var på et studieophold i Bruxelles i
februar, deltog i en »Workshop« om statistisk mekanik
i Austin 14.-18. marts med støtte fra SNE samt
forelæste senere i måneden i Minneapolis og på Princeton
University, gav en forelæsning i Cambridge i
oktober og i Trondheim i november. Endelig deltog
han, sammen med Ole J. Heilmann, Svend Erik
Nielsen, Jens Rotne og Preben Graae Sørensen i et
møde »Stochastic Processes in Physics and Chemistry
« i Odense 29. april.
J.V. Bertelsen deltog, sammen med Thor A. Bak
og Preben Graae Sørensen i Norditas sommerskole
om Kaos 21.-23. juni.
Aase Hvidt deltog sammen med Thor A. Bak og
Ole Kramer i et møde om Hydrofile Polymerer på
DTH 8. september.
Ole Kramer deltog i »3rd International Seminar
on Polymer Physics: Molecular Mobility and Energy
Transfer in Polymer Systems« Czekoslovakiet 25.
april-1. maj.
Carl Nyeland deltog i 7. International Symposium
on Gas Kinetics 23.-27. august i Gottingen og i
4. European Conference on Low Energy Molecular
Collisions, 6.-10. september, Nijmegen, (begge med
støtte fra SNE).
Thor A. Bak
4: Kemisk Laboratorium IV, Fysisk Kemi
Stab:
Professor: CJ. Ballhausen. Lektorer: Bjørn Andersen,
John Scales Avery, Ulla Christensen, Finn
Grønlund, Aage E. Hansen, Sine Larsen, Preben
Juul Møller, Sten Rettrup og Ib Trabjerg. Forskningsstipendiater:
Mohamed H. Mohamed. Stipendiater
iøvrigt: Wen Zhen Yi.
Teknisk-administrativt personale: 8.
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet udføres såvel teoretisk som eksperimentel
forskning i det fysisk-kemiske fagområde.
I det følgende er forskningsaktiviteten beskrevet
opdelt i emnegrupper, idet der dog udføres adskillige
arbejder, der falder indenfor mere end en af disse
grupper.
Teoretiske og eksperimentelle studier af elektronstrukturer af
molekyler og ioner:
Teoretiske undersøgelser har omfattet krystal orbital
beregninger og spin-bane koblingsundersøgelser
(John Avery) samt koblinger mellem elektroner og
kerners bevægelser (CJ. Ballhausen). Beregning af
molekylære elektroniske intensiteter samt cirkulær
dikroisme (Aage Hansen). Spin-frie metoder til bestemmelse
af korrelerede bølgefunktioner (Sten Rettrup).
Eksperimentelt er der foretaget undersøgelser
af molekylers Rydberg spektra og vakuumultraviolette
cirkulære dikroismespektre, samt energioverførsel
i, og Zeemanspektre af organiske og uorganiske
krystaller (Ib Trabjerg).
Strukturkemi:
Strukturkemiske undersøgelser af krystallinske stoffer.
Ved laboratoriet udføres en række strukturkemiske
undersøgelser af krystallinske stofTer ved hjælp af
røntgendiffraktionsdata, der måles på et automatisk
diffraktometer (Sine Larsen). Studierne over sam534
Universitetets årbog 1982
menhængen mellem stoffers pakningsforhold og deres
fysisk-kemiske egenskaber er blevet fortsat.
Faste stoffers overflader:
Der udføres reaktionskinetiske og termodynamiske
studier af reaktionen mellem hydrogen og jern-titanlegeringer
og herunder forhold vedr. energilagring.
Der er endvidere foretaget eksperimentelle undersøgelser
af reaktioner på overflader af grafit og en række
dichalcogenider ved hjælp af lav-energi totalstrøms
spektroskopiske eksperimenter. Der er desuden
foretaget undersøgelser vedr. ændringer af lysgennemtrængningsforhold
for kontraktlinseoverflader
(PJ. Møller). Indenfor det elektrokemiske område
udføres undersøgelser af opløseligheden af kobber
i kviksølv (F. Grønlund).
Enzymkinetik:
Mekanismerne for reaktioner mellem serin proteinaser
og (*2 — makroglobulin undersøges af U. Christensen.
Reaktionskinetik under høje tryk:
Undersøgelserne over den aminkatalyserede dealdolisering
fortsættes (B. Andersen, F. Grønlund) samt
undersøgelser over Brønstedligningens gyldighed for
fruktosens mutarotation (B. Andersen).
Publikationer:
Avery, John, Ørmen, Per-Johan and Chatterjee, Ibha,
1982: Transferable Integrals in a Deformation
Density. Approach to Crystal Calculations. I.
Crystal Harmonics and their Properties. - Int. J.
Quant. Chem. 21, 515-42.
— og Wen, Zhen-yi, 1982: Angular Integrations in
m-Dimensional Spaces and Hyperspherical Harmonics
- Int. J. Quant. Chem. 22, 717-38.
Ballhausen, C.J., 1982: A variational Treatment of
Some excited Exe Jahn-Teller States-Chem.-
Phys.Lett. 93, 407-09.
- 1982: Aksel Tovborg Jensen. - Kgl.D.Vid.Selsk.
Oversigt. 133-46.
Christensen, Ulla, Holmberg, L., Bladh, B., og
Åstedt, B., 1982: Kinetics of the Reaction Between
Urokinase and an Inhibitor of Fibrinolysis
from Placental Tissue-Thromb. Haemostas. 48,
24-26.
Dinestra, K.Y, Sarma, C.R., and Rettrup, S., 1981:
Group Theoretical Techniques and the Many-
Electron Problem - Ad.Quant.Chem. 14, 125-68.
Grønlund, Finn, 1982: Direct Reacting, Noise Immune
Resistance Comparator for Measurement of
Temperature and Pressure - Rev.Sci.Instr. 53,
1604.
Hansen, Aa.E., 1982: Interference Effects in Molecular
Circular Dichroisme spectra - Intramolecular
Dynamics, 15lh Jerusalem Symposium. D.
Reidel and Co. 89-96.
Mohamed, M.H, Møller, P.J., og Chadderton, L.T.,
1982: An experimental investigation of the reflection
of low-energy electrons from basal surfaces of
2H-NbSe2 - J.Phys. C: Solid State Phys. 15, 2269-
73.
- og Møller, P.J., 1982: A study of the energy dependence
of the Integrated yield from surfaces of 1TZrS2
crystals — Physica Scripta 25, 765-67.
Møller, PJ. og Mohamed M.H., 1982: An experimental
Study of the energy dependence of the total
yield due to the incidence of low-energy electrons
onto graphite surfaces - J. Phys. C: Solid
State Phys. 15, 6457-62.
Nørskov-Lauritzen, Leif, Larsen, Sine, Etlinger,
Martin, og Jaroszewski, Jerzy W., 1982: 3,3,6,6-
T etramethoxy-1,2,4,5-tetramethyl-1,4-cydohexadine.
Acta Cryst. B. 38.
Rettrup, S., 1982: Extreme Eigensolutions of Large
Real Matrix Eigenvalue Problems. - Quarterly
Newsletter 9, 26-29. (Daresbury Lab., England)
Rettrup, S, Sarma, C.R., og Dahl, J.P., 1982: Molecular
point Group Adaption of Spin-Free Configurations
— Inter.J.Quant. Chem. 22, 127-48.
Wen, Zhen-yi, 1982: Particles and Holes in the Unitary
Group Method. — Theoret.Chim.Acta (Berl.)
61, 335-42.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J. Avery er medlem af redaktionsudvalget ved Journal
of Bioenergetics and Bioembranes.
CJ. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalget
ved følgende tidsskrifter: Chemical Physics Letters,
Molecular Physics, International Journal of Quantum
Chemistry og Advances in Chemical Physics.
Aa. E. Hansen er medlem af redaktionsudvalget
ved Physiological Chemistry and Physics.
Gaster:
Lektor Wen Zhen-Yi, Mining Institute of Xi'an,
Den kinesiske Folkerepublik, hele året på et stipendium
givet af Undervisningsministeriet under den
dansk-kinesiske kulturaftale. Professor Michael Kasha,
Florida State University, 2 måneder.
Rejser:
J. Avery har i april forelæst ved University of 1 lorida
at Gainesville samt i juni ved Uppsala Universitet,
Sverige.
Det naturvidenskabelige Fakultet 535
C.J. Ballhausen har i september, oktober og november
forelæst ved University of Lousiana, Baton
Rouge, University of Texas, Austin, Texas A&M
University, College Station samt California Institute
of Technology, Pasadena.
Ulla Christensen har i august måned opholdt sig
ved Department of Physiology, University of Western
Australia, Perth.
Aage E. Hansen forelæste ved »Intramolecular
Dynamics, 15th Jerusalem Symposium« i marts samt
opholdt sig i august ved Southern Illinois University,
Edwardsville. En forelæsning blev givet ved Syracuse
University, New York.
Preben Juul Møller har i august besøgt Forskningsinstituttet
for Fysik, Leningrad Statsuniversitet.
Sten Rettrup har besøgt NATO Advanced Study
Institute, Bad Windsheim, Tyskland i august.
C.J. Ballhausen
Ustabile molekyler dannet ved pyrolyse:
Mange af de molekyler, som undersøges ved laboratoriet,
er vanskeligt tilgængelige eller har ikke tidligere
været fremstillet, og der foregår derfor samtidig
en omfattende forskning i syntesemetoder til fremstilling
af disse. Herunder hører også fremstillingen
af ustabile molekyler ved pyrolyse, hvor reaktionsprodukterne
i en fortyndet gasstrøm straks efter deres
dannelse kan identificeres spektroskopisk. (B.
Bak).
Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrobølgespektroskopi:
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse af gasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger
om konformationsforhold, medens mere
detaljerede spektre af flere isotopsubstituerede species
(se nedenfor) fører til strukturbestemmelse af
meget høj præcision. (N.W. Larsen, L. Nygaard, T.
Pedersen og G.O. Sørensen).
5: Kemisk Laboratorium V. Molekylspektroskopi
Stab:
Professor: Børge Bak. Lektorer: Daniel Højgaard
Christensen, Niels Wessel Larsen, Jens Jørgen Led,
Flemming M. Nicolaisen, Jørgen Tormod Nielsen,
Ole Faurskov Nielsen, Lise Nygaard, Erik Jonas Pedersen,
Thorvald Pedersen, Kjeld Schaumburg og
G. Ole Sørensen.
Teknisk-administrativt personale: 11.
Forskningsvirksomhed:
For kemikere i almindelighed er spektroskopi et
hjælpemiddel, der kan løse en lang række analysemæssige
opgaver. Forskningen på Kemisk Laboratorium
V kan tjene til at videreudvikle spektroskopiens
generelle anvendelighed, men er først og fremmest
knyttet til specielle anvendelser, især med det grundvidenskabelige
formål at studere molekylers struktur
og bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur for optagelse af
mikrobølgespektre, infrarødspektre (IR), Ramanspektre
og kernemagnetiske resonansspektre
(NMR).
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser
arbejdes der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel
under de forskellige strålingspåvirkninger.
Laboratoriet opretholder en bred kontakt til
udenlandske forskere samt danske virksomheder og
offentlige institutioner, der anvender spektroskopi.
Undersøgelse af strukturforhold ved NMR-spektroskopi:
Information om molekylstruktur kan også opnås ud
fra NMR-spektre af væskeformige prøver. Kvælstofholdige
heteroaromatiske forbindelser, organiske
fluorforbindelser samt større molekyler af biologisk
interesse, såsom paramagnetiske metalkomplekser af
aminosyrer, proteiner og enzymer undersøges på
denne måde. Herved har man også kunnet studere
disse molekylers sekundære struktur, dvs. den måde
forskellige løst sammenknyttede molekylfragmenter
er beliggende i forhold til hinanden.
Visse polysaccharider danner i vandige opløsninger
gelfaser. Den struktur, der ligger til grund for
gelfasen, har været undersøgt på samme måde.
Strukturerede væskefaser, de såkaldte flydende krystaller
udgør et lignende forskningsområde. (JJ.
Led, F.M. Nicolaisen, E. Jonas Pedersen og K.
Schaumburg).
Studier over molekylers indre bevægelse:
Atomerne i et molekyle er ikke i ro, men bevæger sig
altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan beskrives
som kollektive vibrationer (normalvibrationer)
af atomerne og/eller som indre rotation af dele af
molekylet i forhold til resten. Ved hjælp af IR, Raman
og mikrobølgespektroskopi kan molekylernes
indre bevægelse studeres, og man kan opnå kendskab
til de kræfter, der holder atomerne sammen til
et molekyle.
Molekyler med indre bevægelser med store amplituder
har interesse såvel ud fra et eksperimentelt
som et teoretisk synspunkt. (N.W. Larsen, F.M. Nicolaisen,
T. Pedersen og G.O. Sørensen).
35 Årbog 1982
536 Universitetets årbog 1982
Studier af molekylers struktur og dynamik i rene væsker,
opløsninger og geler:
Molekylers rotation, vibration og difiusion i væskefasen
kan studeres ved hjælp af infrarødabsorptionsspektre
og lysspredning (Rayleigh- og Raman-spektre).
Undersøgelserne koncentreres i øjeblikket særligt
om det lavfrekvente Raman-spektrum, hvor den
såkaldte R(v) repræsentation anvendes. Veldefinerede
lavfrekvente vibrationer er observeret for tRNA i
vandig opløsning. Det er indenfor de sidste fa år
sandsynliggjort, at sådanne vibrationer kan være
vigtige for forståelsen af biologiske processer. En vigtig
ting er at fa fastslået svingningsbilleder for disse
vibrationer, hvorfor en intensiv undersøgelse af
forskellige modelstoffer foretages. Dette arbejde foretages
delvist i samarbejde med en gruppe biokemikere
ved Universitetet i Paris (D.H. Christensen og O.
Faurskov Nielsen).
Også udfra kernemagnetiske relaksationsmålinger
er det muligt at bestemme rotations- og diffusionsbevægelse
af molekyler. Bevægelighed og dannelsesmekanismer
for paramagnetiske metalkomplekser af
aminosyrer og enzymer i vandig opløsning studeres
bl.a. ved hjælp af denne metode. (J.J. Led, E.Jonas
Pedersen og K. Schaumburg).
Isotopsynteser:
I forbindelse med mange af de ovenfor skitserede
problemer er det af betydning at kunne studere molekyler,
hvori bestemte enkelte atomer er udskiftet
med en tungere isotop. Ud fra masseændringens effekt
på spektrene kan uddrages mange vigtige oplysninger.
Afdelingens syntetiske arbejde tager derfor
især sigte på at udvikle metoder for specifik isotopberigelse
i højt udbytte. De mikrosynteser, der her gennemføres,
betjener sig i udstrakt grad af vakuumteknik.
(J. Tormod Nielsen).
Herudover studeres forløbet af kemiske reaktioner
ved hjælp af isotopmærkning. (J. Tormod Nielsen og
FM. Nicolaisen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Børge Bak er medlem af redaktionsudvalget ved
tidsskrifterne Journal of Molecular Spectroscopy og
Journal of Molecular Structure.
Publikationer:
Bak, B., Kristiansen, N.A. og Svanholt, H., 1982:
Microwave spectrum of alleged P4O7. - J. Mol.
Structure 78, 63-67.
- Kristiansen, N.A. og Svanholt, H., 1982; Microwave
spectra and structure of six isotopic species
of 1-chlorophosphaethene, CF^^PCl. - Acta
Chem. Scand. A36, 1-5.
- Nielsen, O., Svanholt, H., Almenningen, A., Bastiansen,
O., Braathen, G., Fernholt, L., Gundersen,
G., Nielsen, CJ. (Oslo Univ.), Cyvin, B.N.
og Cyvin, SJ. (Trondheim Univ.), 1982; The molecular
structure of gaseous 5-methyl-l,3,4-oxathiazol-
2-one, CH^C^N-S-CO-O. - Acta Chem.
Scand. A36. 283-95' '
Brown, J.M. og Jørgensen, F. (Univ. of Southampton),
1982; Anharmonic corrections for linear triatomic
molecules subject to the Renner-Teller effect.
- Mol. Phys. 47, 1065-86.
Delepierre, M. (Harvard Univ.), Dobson, C.M.
(Oxford Univ.) og Poulsen, F.M., 1982; Studies of
(3-sheet structure in lysozyme by proton nuclear
magnetic resonance. Assignments and analysis of
spin-spin coupling constants. - Biochemistry 21,
4756-61.
Led, J.J. og Gesmar, H., 1982; The applicability of
the magnetization-transfer NMR-technique to determine
chemical exchange rates in extreme cases.
The importance of complementary experiments. -
J. Magn. Resonance 49, 444-63.
- Neesgaard, E. (her) og Johansen, J.T. (Carlsberg
Lab.), 1982; Carbon dioxide hydration activity
and metal-substrate distances of manganese (II)
human carbonic anhydrase B determined by 13C
magnetization-transfer NMR. - FEBS Lett. 147,
74-80.
Nielsen, O. Faurskov, Lindstrom, T. (STFI, Stockholm)
og Lund, P.-A. (Arbejdsmiljøinst.), 1982;
Low frequency (30-400 cm-1) Raman spectra of
water in cellulose gels. - Acta Chem. Scand. A36,
623-25.
- Lund, P.-A. og Petersen, S.B., 1982; Studies of
hydrogen-bonded 5'-guanosine monophosphate
self-associates using low-frequency Raman scattering.
- J.Am. Chem. Soc. 104, 1991-1995. erratum
ibid. (1991-1995); 104, 5004.
- Lund, P.-A. (Arbejdsmiljøinst.) og Præstgaard, E.
(RUC), 1982; Hydrogen bonding in liquid formamide.
A low frequency Raman study. - J.
Chem.Phys. 77, 3878-83.
- Lund, P.-A. og Præstgaard, E., 1982; Hydrogen
bonding in liquids and solutions. R(v)-representation
of the low frequency Raman spectrum. I »Raman
Spectroscopy Linear and Nonlinear«. (Eds.
Lascombe, J. og Huong, P.V.). - Wiley 619-20.
Petersen, S.B., Led, J.J. (her), Johnston, E.R. og
Grant, D.M. (Univ. of Utah), 1982; NMR studies
of self-association of disodium guanosine 5'-monophosphate.
- J. Am. Chem. Soc. 104, 5007-15.
Publikationer af formidlende karakter:
Larsen, N. Wessel og Schaumburg, K., 1982; Molekylspektroskopi.
En kvantitativ beskrivelse med
henblik på forståelse af spektre. (Noter til Kemi
61), Kemisk Laboratorium V, 352 s.
Niels Wessel Larsen
A
Det naturvidenskabelige Fakultet 537
Matematik
1: Forsikringsmatematisk Laboratorium
Stab:
Adjunkter: Per Linnemann og Henrik Ramlau-Hansen.
Eksterne lektorer: 1. Instruktorer: 1. Teknisk-administrativt
personale: 4.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik
(med rentesregning), skadeforsikringsmatematik,
finansmatematik, generel risikoteori,
forsikringsrelevante statistiske metoder og dele af
operationsanalyse, numerisk matematik og matematisk
økonomi. Forskningen ved laboratoriet har i beretningsperioden
særligt koncentreret sig om anvendelser
af teori fra matematisk statistik og sandsynlighedsregning
inden for forsikring.
Erstatningsreserver:
Dette projekt som har løbet over flere år blev afsluttet
i 1982. Det er udført i samarbejde med alle landets
større skadeforsikringsselskaber (Per Linnemann,
Peter Rytgaard, Jan Erik Steen Petersen og
andre).
Fluktuationsreserver:
Dette projekt, der som erstatningsreserveprojektet er
et samarbejdsprojekt med landets større skadeforsikringsselskaber,
blev påbegyndt sidste år. Der studeres
en konkret forsikringsbestand af villa- og ejendomsforsikringer
med henblik på bestemmelse af det
nødvendige kapitalgrundlag ved driften af den pågældende
branche. Materialet er inddelt i forskellige
risikogrupper og skadetyper, og skadeindtræffelsen
og størrelsen af de enkelte erstatninger studeres. Også
behovet for genforsikring vil blive studeret. (Henrik
Ramlau-Hansen og Frank Cederby).
Demografi:
Studiet af de statistiske egenskaber ved kumulative
incidensrater har resulteret i en bedre forståelse af
intensitetsestimaters opførsel i situationer med
ufuldstændig information. (Ørnulf Borgan og Henrik
Ramlau-Hansen).
Finansmatematik:
Ved hjælp af metoder fra sandsynlighedsregningen
er de stokastiske egenskaber ved den efiektive rente
ved investering i obligationer, der udtrækkes, blevet
studeret. Det er blevet vist, at den effektive rente ved
investering i obligationer, der udtrækkes, er asymptotisk
normalfordelt. (Henrik Ramlau-Hansen).
Gasteforelæsninger:
Per Linnemann holdt forelæsning ved XVIth
ASTIN Colloquium i Liege, Belgien, den 27. september
1982; i Dansk Selskab for Operationsanalyse,
København, den 17. november 1982; ved Heriot-
Watt University, Edinburgh, Skotland, den 24. november
1982.
Henrik Ramlau-Hansen holdt forelæsning ved
Heriot-Watt University, Edinburgh, Skotland, den
22. januar 1982; 2 forelæsninger ved den 9. Nordiske
Konference i Matematisk Statistik i Aalborg den 6.-
10. juni 1982 samt en forelæsning den 21. september
1982 i Oberwolfach, Vesttyskland, ved et ugelangt
seminar i risikoteori.
Tidsskriftredaktion:
Laboratoriet udgiver sin egen serie arbejdsrapporter.
I 1982 er numrene 44 til 50 udkommet.
Publikationer:
Hoem, Jan, 1982: The reticent trio: Some littleknown
early discoveries in insurance mathematics
by Oppermann, Thiele, and Gram. (W.P.47). —
International Statistical Review, to appear.
Linnemann, Per, 1982: Fremdriftsrapporter fra erstatningsreserveprojektet:
- Prediktion af antal udbetalinger (4/1-82, 62 s.).
- En multiplikativ model til beregning af erstatningsreserver
(30/3-82, 13 s.).
- Empirisk udprøvning af den multiplikative models
prediktive egenskaber (1/4-82, 26 s.).
- Generel beskrivelse af problemstillingen vedrørende
afsætning af erstatningsreserver i skadeforsikring
og baggrunden for samarbejdsprojektet (6/4-
82, 18 s.).
- Modeltilpasningstest og beregning af estimationsusikkerheder.
Matematisk del. (4/6-82, 11 s.).
- Modeltilpasningstest og beregning af estimationsusikkerheder.
Empirisk del. (27/7-82, 43 s.).
- Betydningen af at regulere for store skader (30/7-
82, 22 s.).
- Valg af vægte ved estimation af parametrene i den
multiplikative model (12/10-82, 10 s.).
- Fastsættelse af variansen for den fremtidige udbetaling
(12/10-82, 4 s.).
- Sammenfatning og diskussion (12/10-82, 14 s.).
- 1982: A multiplicative model of loss reserves: A
stochastic process approach. - Theory. Presented
to the XVIth ASTIN Colloquium, Liege, Belgium,
September 1982.
35'
538 Universitetets årbog 1982
Ramlau-Hansen, Henrik, 1982: An appiication of
credibility theory to solvency margins; Some comments
on a paper by G.W. de Wit and W.M. Kastelijn.
Astin Bulletin 13, 37-45.
- 1982: Udtrækningschancens indflydelse på den effektive
rente ved investering i annuitetsobligationer.
W.P. 48. Nationaløkonomisk Tidsskrift,
120(3), 361-78, med ændret titel: Udtrækningschance
og effektiv rente for obligationer.
- 1982: Fremdriftsrapporter fra fluktuationsreserveprojektet:
- Opdeling på risikogrupper og skadetyper. - Empiriske
resultater. 17/8-82, 39 s..
- Metoder til beskrivelse af skadeindtræffelsen for
villaforsikring 25/10-82, 17 s..
Rejser:
Per Linnemann besøgte forskellige forsikringsinstitutioner
i USA i Juni 1982, og i England og Skotland
i november 1982.
Per Linnemann
Talteori og gruppeteori:
Teorien for regulære kæder videreføres for kvarternionlegemet.
Et grundlæggende arbejde om ergodeteori
for komplekse kædebrøker agtes fulgt op af spektralteoretiske
undersøgelser (A. Schmidt, til dels i
samarbejde med P. Szusz, Stony Brook).
Undersøgelsen af problemer i forbindelse med irrationaliteten
af zetafunktionens værdi i 3 fortsættes
(E. Sparre Andersen og A. Schmidt).
Arbejdet på en monografi om teorien for diskontinuerte
grupper videreføres (W. Fenchel og A.
Schmidt i samarbejde med S. Siebeneicher, Bielefeld).
Der arbejdes på en systematisk fremstilling af problemer
vedr. Mennickes thetafunktion; betydelige
simplifikationer og nye formler for antalsfunktionen i
forbindelse hermed er opnået (A. Schmidt og A.
Thorup).
Studiet af endelige abelske gruppers differensmængder
er videreført, og adskillige positive delresultater
er opnået (Th. Bang).
Der arbejdes med anvendelser af endelige grupper
bl.a. på tolvtonemusik (M. Esrom Larsen i samarbejde
med P. Brask, R.U.C.).
2: Matematisk Institut
Stab:
Matematik:
Professorer: Erik Sparre Andersen, Thøger Bang,
Christian Berg, Bent Fuglede, Christian U. Jensen,
Gert Kjærgård Pedersen og Hans Tornehave. Lektorer:
Arne Brøndsted, Erik Christensen, Jens Peter
Reus Christensen, George A. Elliott, Gunnar Forst,
Hans-Bjørn Foxby, Karsten Grove, Gerd Grubb,
Anton Jensen, Søren Jøndrup, Esben Kehlet, Mogens
Esrom Larsen, Kjeld Bagger Laursen, Lars-
Erik Lundberg, Knud Lønsted, Tage Gutmann
Madsen, Dorte Olesen, Asmus L. Schmidt, Andrzej
Szankowski, Anders Thorup og Flemming Topsøe.
Seniorstipendiater: Frank Hansen og Hans Plesner
Jakobsen. Kandidatstipendiater: Jens Gravesen og
Jesper Michael Møller. Forskningsrådsstipendiater:
Niels Toft Andersen og Henrik Schlichtkrull.
Externe lektorer: 4. Instruktorer: 16. Teknisk-administrativt
personale: 7.
Eksakte videnskabers historie: Professor: Olaf
Schmidt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner.
Algebraisk geometri:
Studiet af ækvivariant K-teori for kurver er fortsat,
og der er opnået eksakte formler, både generelt og i
konkret tilfælde (K. Lønsted).
Ring- og modulteori:
Studiet af K-teori for visse kategorier af komplekser
er blevet videreført (H.-B. Foxby i samarbejde med
R. Fossum, Illinois).
Det er blevet bevist, at den globale dimension af
ringen af hele funktioner ikke kan bestemmes ud fra
de sædvanlige aksiomer for mængdelæren (C.U.
Jensen).
En ny klasse af eksplicitte legemer med uafgørlig
elementær teori er konstrueret (C.U.Jensen).
Arbejdet med en mere omfattende fremstilling af
anvendelser af modelteori inden for ring- og modulteorien
fortsættes (C.U. Jensen i samarbejde med H.
Lenzing, Paderborn).
Der er indledt en undersøgelse af grupper virkende
på visse arvelige PL algebraer, og resultater er
opnået i tilfældet, hvor algebraen er uden nilpotente
idealer (S. Jøndrup).
Arbejdet med deriverede funktorer og polytopalgebraen
er fortsat (A. Thorup).
Generel topologi, målteori og sandsynlighedsregning:
Arbejdet på monografien »Topologi, mål og BorelDet
naturvidenskabelige Fakultet 539
struktur« er fortsat (J.P. Reus Christensen og F. Topsøe
i samarbejde med J. Floffmann-Jørgensen, Aarhus),
og ligeledes arbejdet på en samlet fremstilling
af teorien for fluktuationer af summer af stokastiske
variable (E. Sparre Andersen).
Studiet af ikke-lineær automatisk kontinuitet fortsætter;
der er opnået resultater vedrørende automatisk
kontinuitet af afbildninger ind i rum med Radon-
Nikodym egenskaben (J.P. Reus Christensen).
Der er opnået et resultat om Fréchet differentiabilitet
af en konveks funktion på et dualt Banach rum
under en vis kontinuitetsforudsætning (J.P. Reus
Christensen i samarbejde med PS. Kenderov,
Sofia).
Der er arbejdet med selvdekomposable sandsynlighedsmål
på den reelle akse og på de hele tal (G.
Forst). Der er opnået nye resultater om multipelt
selvdekomposable mål på den positive halvakse og
på de positive hele tal (C. Berg og G. Forst).
Potentialteori:
Den lokaliseringsproces, der tillader at rekonstruere
de superharmoniske funktioner på en åben mængde
ud fra de lokalt begrænsede potentialer på hele rummet,
er udstrakt til også at reproducere de fint superharmoniske
funktioner på en fint åben mængde (B.
Fuglede).
Differentialligninger og matematisk fysik:
Der er opnået nye resultater om sporklasse-egenskaber
ved operatorer, der optræder i den akustiske
spredningsteori (G. Grubb).
Den asymptotiske egenværdifordeling er bestemt
for vilkårlige kompakte singulære Green operatorer
(G. Grubb).
Det er blevet bevist, at bølgeligningen med data
på en lyskegle (dobbeltkeglen) har en entydig løsning
af endelig energi og at samtlige løsninger af
endelig energi fremkommer på denne måde; resultatet
generaliserer det klassiske resultat af M. Riesz
om løsningen inden i keglen (L.-E. Lundberg).
I arbejdet på en relativistisk lyskegle-kvanteteori
med »elektromagnetisk« og »gravitationel« vekselvirkning
er der opnået et gennembrud ved konstruktionen
af en Lorentz-invariant »masseoperator«,
som frembringer egentidsdynamikken (L.-E. Lundberg).
Der er opnået en fuldstændig beskrivelse af de
»masse 0 — spin n/2« differentialoperatorer, der kan
optræde som koblingsoperatorer mellem unitære
repræsentationer af den konforme gruppe (H. Plesner
Jakobsen i samarbejde med M. Harris, Brandeis
Univ.).
Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk analyse:
Studiet af Connes spektrets betydning for C*-dynamiske
systemer er blevet fortsat (D. Olesen og G.
Kjærgård Pedersen, til dels i samarbejde med E.
Gootman, Georgia).
En undersøgelse af relationerne mellem Kadison's
diagonaliseringsegenskab og topologisk dimensionsteori
er påbegyndt (K. Grove og G. Kjærgård Pedersen).
Under arbejdet med den matematiske beskrivelse
af kvantemekanikken er der opnået resultater om
linearitet af såkaldte fysiske tilstande (E. Christensen).
Der arbejdes fortsat med lokalkompakte grupper
og Lie grupper samt med operatoralgebra (E.
Kehlet).
Der arbejdes med rumlige repræsentationer af karakterer
på operatoralgebraer og deres vekselvirkninger
(N. Toft Andersen).
Med henblik bl.a. på en undersøgelse af, hvorvidt
visse familier af singulære repræsentationer af semisimple
Lie grupper er unitære, er et studium af kovariante
differentialoperatorer blevet videreført i generaliseret
form (FF Plesner Jakobsen).
For eksponentielle opløselige Lie grupper er der
opnået en meget explicit karakterformel hvori bl.a.
indgår visse differentialoperatorer. Arbejdet med at
udbygge de hidtil opnåede resultater vedrørende infinitesimale
og globale karakterer fortsættes. (N. Vigand
Pedersen.)
Der er arbejdet med unitære repræsentationer af
semisimple Lie grupper på L2-vektorbundter over
afTint symmetriske rum (H. Schlichtkrull).
Der er arbejdet med teorien for Sato's hyperfunktioner
og mikrolokal analyse af partielle differentialligninger
med henblik på anvendelser inden for Lie
grupper (FF Schlichtkrull).
Funktionalanalyse og analyse i øvrigt:
Kontinuitetsforholdene for algebrahomomorfier defineret
på C*-algebraer er undersøgt (K. Bagger
Laursen).
Under det fortsatte arbejde med konveksitet og
operatorteori er gennemsnit for positive operatorer
karakteriseret ved simple algebraiske egenskaber, og
en ny klasse af såkaldt konkave produkter for positive
matricer er afgrænset og beskrevet (F. Flansen).
Undersøgelserne over positivt definitte funktioner
på semigrupper er fortsat, og der er opnået flere nye
resultater, som tænkes publiceret i en samlet fremstilling
af teorien, der er under udarbejdelse (C. Berg
og J.P. Reus Christensen i samarbejde med P. Ressel,
Eichstått).
En klassisk integralfremstilling af Schoenberg
vedr. Hilbertrum er udstrakt til uendeligdimensio540
Universitetets årbog 1982
nåle Banachrum (J.P. Reus Christensen i samarbejde
med P. Ressel, Eichstått).
Studiet af ikke-negative matricers permanentfunktion
og de dermed forbundne vurderingsspørgsmål
for informationsfunktioner og for kombinatorik
er fortsat (Th. Bang).
Under studiet af vilkårligt ofte differentiable funktioner
er der opnået nogle simplifikationer af de
summationsmetoder, som kan anvendes til bestemmelse
af værdierne for quasi-analytiske funktioner
(Th. Bang).
Et studium af hypergeometriske funktioner i to
variable er indledt (H. Tornehave).
Geometri:
Der har fortsat været arbejdet på en monografi om
konvekse polytoper; monografien er nu under udgivelse
(A. Brøndsted).
Differentialgeometri og algebraisk topologi:
En opdeling af klassen af enkelt sammenhængende
kompakte mangfoldigheder i to delklasser - de rationalt
elliptiske, henh. rationalt hyperbolske - har kastet
nyt lys over teorien for isometri-invariante geodætiske
kurver. For de rationalt hyperbolske mangfoldigheder
er det således vist, at enhver isometri har
uendelig mange invariante geodætiske kurver; og de
mulige elliptiske mangfoldigheder, der eventuelt tillader
isometrier uden invariante geodætiske kurver,
indskrænker sig til at ligne »kvadrater«. (K. Grove i
samarbejde med S. Halperin, Toronto.)
Undersøgelsen af ikke-negativt krummede mangfoldigheders
topologi fortsættes, og det er i den forbindelse
vist, at mangfoldigheder af cohomogenitet 1
er rationalt elliptiske, i lighed med en række andre
kandidater til ikke-negativt krummede mangfoldigheder
(K. Grove).
I fortsættelse af klassifikationen af Riemannske fibreringer
fra den n-dimensionale Euklidiske kugleflade
er der indledt et arbejde på mere generelt at
klassificere Riemannske folieringer på kuglefladen
(K. Grove i samarbejde med D. Gromoll, Stony
Brook).
Under studiet af virkningen af gauge transformationer
på rummet af sammenhænge i et principalt
fiberbundt er opnået et generelt resultat vedr. eksistensen
af skiver for virkningen af uendeligdimensionale
grupper (J. Gravesen).
Komponenterne af rummet af afbildninger af en
lukket orienterbar flade ind i det n-dimensionale
komplekse projektive rum undersøges med henblik
på at vise, at kun komponenter hørende til numerisk
ens afbildningsgrader har samme homotopitype (J.
Michael Møller).
Logik, kombinatorik og datalogi:
Arbejdet på en logisk beskrivelse af anvendt matematik
fortsættes (M. Esrom Larsen).
Der er arbejdet med implementeringen af det i fjor
beskrevne programmeringssystem (A.Jensen).
Eksakte videnskabers historie:
Inden for den babylonske matematik er en speciel
tekst indeholdende ca. 150 par af reciprokke tal undersøgt
nøjere, og der er givet et matematisk bevis
for rigtigheden af en tidligere af E.M. Bruins omtalt
metode til beregning af tekstens talpar (O.
Schmidt).
Der er foretaget undersøgelser omkring regning
med imaginære rødder i ligninger før indførelsen af
de komplekse tal (H. Tornehave).
Der er arbejdet med diophantiske ligningers historie
fra Fermat til algebraisk geometri i nutiden (M.
Esrom Larsen).
Publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter:
Berg, C. & Maserick, P.H., 1982: Polynomially positive
definite sequences. — Math. Ann. 259, s. 487-
95.
Brøndsted, A., 1982: A dual proof of the upper
bound theorem. - Convexity and Related Combinatorial
Geometry. Proc. 2nd Univ. Oklahoma
Conference 1980, s. 39-43.
Christensen, E., 1982: Extensions of derivations II. -
Math. Scand. 50, s. 111-22.
- 1982: Derivations and their relation to perturbations
of operator algebras. - Operator Algebras
and Applications. Proc. Symposia Pure Mathematics
38.2., s. 261-73. Arner. Math. Soc., Providence,
R.I.
- 1982: Measures on projections and physical states.
Commun. Math. Phys. 86, s. 529-38.
Elliott, G.A., 1982: On the K-theory of the C*-algebra
generated by a projective representation of Zn.
— Operator Algebras and Applications. Proc.
Symposia Pure Mathematics 38.1, s. 177-80.
Amer.Math. Soc., Providence, R.I.
- 1982: Gaps in the spectrum of an almost periodic
Schrodinger operator. - Math. Rep. Acad. Sci.
Canada 4, s. 255-59.
- & Handelman, D., 1981: Extending traces to factorial
traces. — Math. Scand. 49, s. 95-98.
- & Brown, L.G., 1982: Extensions of AF-algebras
are determined by K0. — Math. Rep. Acad. Sci.
Canada 4, s. 15-19.
- & Zsido, L., 1982: Almost uniformly continuous
one-parameter automorphism groups of operator
algebras. - J. Operator Theory 8, s. 227-77.
Fuglede, B., 1982: A criterion of non-vanishing difleDet
naturvidenskabelige Fakultet 541
rential of a smooth map. - Bull. London Math.
Soc. 14, s. 98-102.
- 1982: Conditions for two self-adjoint operators to
commute or to satisfy the Weyl relation. - Math.
Scand. 51, s. 163-78.
- 1982: Localization in fine potential theory and
uniform approximation by subharmonic functions.
— J. Functional Analysis 49, s. 57-72.
Grove, K. & Halperin, S., 1982: Contributions of
rational homotopy theory to global problems in
geometry. - Publications Mathématiques
FH.E.S. n0 56, s. 379-85.
Hansen, F. & Pedersen, G.K., 1982: Jensen's inequality
for operators and Lowner's theorem. -
Math. Ann. 258, s. 229-41.
Jakobsen, H.P., 1982: Group theoretical aspects of
the chronometric theory. - Differential Geometric
Methods in Mathematical Physics. Proceedings,
Clausthal 1980, s. 165-69. Lecture Notes in Mathematics
905. Springer, Berlin-Heidelberg-New
York.
Jensen, C.U., 1982: Applications logiques en théorie
des anneaux et des modules. - Colloque d'Algébre,
s. 29-39. Univ. de Rennes.
- 1982: La dimension globale de l'anneau des fonctions
entieres. - C.R. Acad. Sci., Paris 294, s. 385-
86.
- 1982: Sur une clase de corps indécidables. - C.R.
Acad. Sci., Paris 295, s. 507-09.
- & Lenzing, FL, 1982: Homological dimension and
representation type of algebras under base field
extension. - Manuscripta Math. 39, s. 1-13.
- & Yui, N., 1982: Polynomials with Dp as Galois
group. — J. Number Theory 15, s. 347-75.
Jøndrup, S. & Simson, D., 1981: Indecomposable
modules over semiperfect rings. — J. Algebra 73, s.
23-29.
Olesen, D. & Gootman, E.C., 1982: Minimal abelian
group actions on type I C*-algebras. - Operator
Algebras and Applications. Proc. Symposia
Pure Math. 38.1, s. 323-25. Amer. Math. Soc.,
Providence, R.I.
- & Pedersen, G.K., 1982: Applications of the Connes
spectrum to C*-dynamical systems, III. — J.
Functional Analysis 45, s. 357-90.
Pedersen, G.K., 1982: Dynamical systems and crossed
products. - Proc. Symposia Pure Math. 38.1, s.
271-83. Amer. Math. Soc., Providence, R.I.
- & Akemann, C.A. & Anderson, J., 1982: Triangle
inequalities in operator algebras. - Linear and
Multilinear Algebra II, s. 167-78.
- & Hansen, F., 1982: Se under Hansen.
- & Olesen, D., 1982: Se under Olesen.
- & Størmer, E., 1982: Traces on Jordan algebras.—
Gan.J. Math. 34, s. 370-73.
Pedersen, N.V., 1981: Semicharacters on connected
Lie groups. - Duke Math. J. 48, s. 699-724.
- 1982: On certain KMS-weights on C*-crossed
products. - Proc. London Math. Soc. 44, s. 445-
72.
- 1982: Gharacters and semicharacters on connected
Lie groups. - Operator Algebras and Applications.
Proc. Symposia Pure Math. 38.1, s. 467-76.
Amer. Math. Soc., Providence, R.I.
Schlichtkrull, H., 1982: A series of unitary irreducible
representations induced from a symmetric
subgroup of a semisimple Lie group. - Inventiones
Math. 68, s. 497-516.
Schmidt, A.L., 1982: Ergodic theory for complex
continued fractions. — Monatsh. f. Math. 93, s. 39-
62.
Terp, M., 1982: Interpolation spaces between a von
Neumann algebra and its predual. — J. Operator
Theory 8, s. 327-60.
Topsøe, F., 1982: The Souslin operation in topology
and measure theory, selected topics. — Wissenschaftliche
Beitråge der Ernst-Moritz-Arndt-Universitåt
Greifswald.
Publikationer i øvrigt:
Bang, Th., 1982: Niels Erik Nørlund. Årbog for Københavns
Universitet 1981, s. 26-31.
- 1982: A proof for and an extension of Gerber's
theorem on additive zero Utility premiums. - Forsikringsmatematisk
Laboratoriums Working Paper
No. 46.
Larsen, M.E., 1982: Gruppeteori. — Arnold Busck,
København.
Pedersen, N.V., 1982: Semikarakterer på sammenhængende
Lie grupper. (Disputats.) — København,
1982.
Udenlandske gaster:
Professor J. Mennicke, Bielefeld afsluttede med februar
1982 sit ophold ved instituttet. Dr. A. Kumjian,
Berkeley afsluttede med maj 1982 sit ophold ved
instituttet. Professor K. Okamoto, Hiroshima, besøgte
instituttet i månederne april — juli. Professor E.
Briem, Reykjavik i juni og M. Pesonen, Joensuu i
september 1982. Professor S.L. Kleimann, Massachusetts
Institute of Technology besøger instituttet i
det akademiske år 1982/83 ledsaget af A. Hefez, Rio
de Janeiro og G. Ferrarese, Torino. Forskningsstipendiat
T. Natsume, Saitama, opholder sig ligeledes
ved instituttet i det akademiske år 1982/83.
Rejser:
Lektor G.A. Elliott besøgte University of Warwick i
månederne januar-juli og var i resten af 1982 knyttet
til University of Ottawa.
542 Universitetets årbog 1982
Kandidatstipendiat J. Gravesen opholder sig siden
1. oktober 1982 ved Oxford University.
Lektor K. Grove besøgte i tidsrummet 1. juli-12.
august fire universiteter i U.S.A.
Lektor G. Grubb opholdt sig i juni i Japan, især
ved universitetet i Kyoto, og i juli 1982 ved Stanford
University, California.
Seniorstipendiat F. Hansen opholdt sig ved universitetet
i Kyoto, Japan, i månederne marts-juni
1982.
Professor C.U.Jensen opholdt sig i efteråret 1982
i seks uger ved Queen's University, Kingston, Canada
og holdt derefter foredrag ved fire universiteter i
U.S.A.
Lektor K. Lønsted opholdt sig i juni 1982 i Japan
og holdt herunder foredrag ved fire japanske universiteter.
Lektor A. Szankowski har i hele 1982 fortsat opholdt
sig ved Hebrew University, Jerusalem.
Tage Gutmann Madsen
de enkelte anvendelser [Statistisk inferens i stokastiske
processer].
Sandsynlighedsregningen dyrkes dels som matematisk
disciplin (med betydning for udformningen
af statistikkens teori og metodik) [Markovprocesser,
Centrale grænseværdisætninger], dels med henblik
på anvendelse af modeller i teknik og videnskab
[Tælleprocesser, Forgreningsprocesser, Ekstremumsværdier.
Anvendt sandsynlighedsregning. Kø- og risikoteori].
Statistiske metoder anvendes inden for de fleste af
samfundets områder. Instituttet har i beretningsrådet
navnlig arbejdet inden for biologiske og tekniske
anvendelser.
Instituttet har et nært samarbejde med den af Statens
lægevidenskabelige og Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd oprettede Statistisk Forskningsenhed.
Flerdimensionale normale statistiske modeller:
Arbejdet med en samlet fremstilling af teorien for
normale statistiske modeller er fortsat. (Steen Andersson,
Hans Brøns, Søren Tolver Jensen).
3: Institut for Matematisk Statitik
Stab:
Professor: Hans Brøns. Lektorer: Steen Andersson,
Søren Asmussen, Inge Henningsen, Martin Jacobsen,
Søren Tolver Jensen, Søren Johansen, Niels
Keiding (orlov), Holger Rootzén og Tue Tjur. Forskningsrådsstipendiat:
Philip Hougaard.
Eksterne lektorer: 1. Instruktorer: 4. Teknisk-administrativt
personale: 5.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Matematisk Statistik har ansvaret for
forskning i statistikkens teori og metodik samt i
sandsynlighedsteori (sandsynlighedsregning). Disse
områder er derfor i centrum for instituttets forskningsvirksomhed,
og det er desuden vigtigt at have
kontakt med og indsigt i de matematiske og datalogiske
hjælpemidler såvel som indsigt i forskellige anvendelsesfelter
og konkret erfaring med anvendelser.
Statistikkens teori angiver de almindelige principper
for at drage slutninger om generelle sammenhænge
ud fra konkrete observationer. Statistikkens
metodik udmønter disse principper i de forskellige
statistiske modeller, hvoraf nogle har bred anvendelse
til beskrivelse af strukturelle sammenhænge [Varianskomponentmodeller.
Regressionsanalyse, Flerdimensionale
normale statistiske modeller. Kontingenstabeller],
mens andre mere specifikt retter sig mod
Varianskomponentmodeller:
Et arbejde vedrørende faktorstrukturer (designs) og
explicit løsbare varianskomponentmodeller er afsluttet.
Der arbejdes videre med en geometrisk og algebraisk
karakterisering af en noget bredere klasse af
designs, omfattende bl.a. balancerede ufuldstændige
blokforsøg. (Tue Tjur).
Kontingenstabeller:
En undersøgelse af kollapsibilitetsbegrebet for kontingenstabeller
er afsluttet og resultaterne anvendt
på og sat i relation til tabeller med responsvariable.
(Søren Asmussen og David Edwards, Recku).
Regressionsanalyse:
En monografi om regressionsanalyse og en artikel
om stokastiske regressionskoeflicienter er færdiggjort.
(Søren Johansen).
Statistisk inferens i stokastiske processer:
Et arbejde om maksimaliseringsestimation i multiplikative
intensitetsmodeller for tælleprocesser er
færdiggjort. (Martin Jacobsen).
Beslutningsteori:
Et arbejde vedrørende beslutningsteoretiske klassifikationer
af middelværdihypoteser i den flerdimensiDet
naturvidenskabelige Fakultet 543
onale normale fordeling er påbegyndt (Steen Andersson,
M.D. Perlman, Seattle, USA ogj.l. Marden,
Urbana-Champaign, USA).
Statistikkens teori:
Der arbejdes med konstruktion af letfortolkelige
adækvate endimensionale omparametriseringer i
flerparametermodeller. (Philip Hougaard).
Markovprocesser:
Som et led i den fortsatte udvikling af en teori, der
sammenkæder dualitet af Markovprocesser, dualitet
af stokastiske tider og tidsomvending, er et arbejde
om karakteriseringer af cooptionelle tider afsluttet.
(Martin Jacobsen).
Kø- og risikoteori:
En større numerisk undersøgelse af approksimationer
for systemsandsynlighederne i endelig tid er afsluttet
og forskellige nye approksimationer, med til
dels meget høj nøjagtighed, udledt. (Søren Asmussen).
Ekstremumsværdier og ordnede observationer:
Arbejder om konvergenshastighed af ekstremumsværdier
for stationære stokastiske processer, om ekstremumsværdier
af processer med kontinuerte parametre
og om grænsefordelinger af ordnede observationer
er afsluttet. Ekstremumsværdier for glidende
gennemsnit undersøges. (Holger Rootzén).
Centrale grænseværdisætninger:
Et arbejde om invariansprincippet for Martingaler
er i gang. (Holger Rootzén).
Sandsynlighedsregningens historie:
Studiet af sandsynlighedsregningens historie i det
18. århundrede er fortsat. De Moivre angav som den
første (uden bevis) en rekursionsformel til beregning
af sandsynlighederne for varigheden af en random
walk med absorberende vægge (varigheden af spil
som fører til ruin). Laplace beviste de Moivre's resultat
ved løsning af en differensligning. En analyse
af dette problem og dets løsning har ført til et nyt
bevis ved hjælp af kombinatoriske metoder (Anders
Hald og Søren Johansen).
Et studium af korrespondancen mellem Montmort
og Nicholas Bernoulli har ført til fremhævelsen
af Nicholas Bernoulli's bevis af James Bernoulli's
sætning som et væsentligt skridt på vejen til den
normale fordeling. Et studium af forsikringsmatematikkens
tidlige historie er påbegyndt. (Anders Hald).
Et arbejde om de Moivre's grænsesætninger er
afsluttet. (Holger Rootzén og E. Lykke Jensen, Handelshøjskolen).
Tekniske anvendelser:
Et arbejde om mindste kvadraters estimation i dynamiske
systemer er færdiggjort. Der arbejdes med numerisk
løsning af stokastiske differentialligninger og
rekursiv estimation. (Holger Rootzén).
Biologiske anvendelser:
Arbejdet med at undersøge metabolismen af alkohol
og galactose i leverceller er fortsat. (Søren Johansen,
Susanne Keiding, Frederiksborgs Amtssygehus, Hillerød
og Niels Tygstrup, Rigshospitalet).
Et arbejde om modeller for informationsoverførsel
i sensoriske nerveceller er afsluttet. (Inge Henningsen
og Knut Liestøl, Oslo).
Ligeledes er et arbejde om reinnervation i autonome
ganglieceller i pattedyr afsluttet. (Inge Henningsen,
Knut Liestøl, Oslo, Jan Måhlen, Oslo og
Arild Njå, Oslo).
Der arbejdes videre med statistiske modeller for
konkurrence ved reinnervation. (Inge Henningsen).
Et arbejde om statistisk analyse af heterogene populationer
er afsluttet. (Philip Hougaard).
Publikationer:
Andersson, S., 1982: Distributions of maximal invariants
using quotient measures. — Ann.Statists. 10,
s. 955-61.
Annual Report 1981, 1982. - Inst. Mat. Statist.,
Univ. Copenhagen.
Asmussen, S., 1982: Approximations for the probability
of ruin within finite time. — Inst. Math. Statist.,
Univ. Copenhagen, Prepr. 9.
- 1982: Branching processes. - Encyclopedia of Statistical
Sciences (Kotz-Johnson ed.), I, s. 316-19.
John Wiley & Sons.
- 1982; Conditioned limit theorems relating a random
walk to its associate, with applications to risk
reserve processes and the GI/GI queue. — Adv.
Appl. Prob. 14, s. 143-70.
- 1982: Contributions to the theory of branching
processes. (Disputats).
- 1982: On the role of a certain eigenvalue in estimating
the growth rate of a branching process. —
Austral. J. Statist. 24, s. 151-59.
- & D. Edwards, 1982: Collapsibility and response
variables in contingency tables. — Inst. Math. Statist.,
Univ. Copenhagen, Prepr. 7.
Hald, A. & S. Johansen, 1982: On de Moivre's recursion
formulae for the duration of play. - Inst.
544 Universitetets årbog 1982
Math. Statist., Univ. Copenhagen, Prepr. 8.
Henningsen, I. & K. Liestøl, 1982: A model of neurons
with pacemaker behaviour receiving strong
synaptic input. — Inst. Math. Statist., Univ. Copenhagen,
Prepr. 6.
Hougaard, P., 1982: Life table methods for heterogeneous
populations. Distributions describing the
heterogeneity. — Statist. Forskningsenhed, Prepr.
82/5.
Jacobsen, M., 1982; Maximum-likelihood estimation
in the multiplicative intensity model. - Inst.
Math. Statist., Univ. Copenhagen, Prepr. 4.
- 1982: Statistical analysis of counting processes.
Lecture Notes in Statistics. - Springer, New York,
226 s.
- & N. Keiding, 1982: Markovkæder, 2. udgave. -
Inst. Mat. Statist., Kbhvns Univ., 192 s.
Johansen, S., 1982: Asymptotic inference in random
coefiicient regression models. — Scand. J. Statist.
9, s". 201-07.
- 1982: Some topics in regression. 9. Nordiske konference
i matematisk statistik, Aalborg. Aalborg
Universitetsforlag, s. 49-166.
- Keiding, S. & K. Winkler, 1982: Hepatic galactose
elimination kinetics in the intact pig. — Scand.
J. Clin. Invest. 42, s. 253-59.
Lauritzen, S.L., 1982: Statistical models as extremal
families. (Disputats).
Leadbetter, M.R., 1982: Extremes and local dependence
in stationary sequences. — Inst. Math. Statist.,
Univ. Copenhagen, Prepr. 5.
- & H. Rootzén, 1982: Extreme value theory for
continuous parameter stationary processes. - Z.
Wahrsch. Verw. Gebiete 60, s. 1-20.
Owens, D.R., Jones, M.K., Birthwell, A.J., Jones,
I.R., Hayes, T.M., Heding, L.G., Vølund, Aa.,
Alberti, K.G.M.M., & Home, P.D., 1982: A study
of the comparative safety and efilcacy of neutral
soluble human (semi-synthetic) and porcine monocomponent
insulin in non-diabetic subjects. —
Diabete & Metabolisme, Paris, 2, s. 155-58.
Robinson, J.W.L., van Melle, G. & Johansen, S.,
1982: Statistical analysis of solute influx kinetics.
- Hopital Cantonal Universitaire, Lausanne, 22 s.
Sestoft, L., Vølund, Aa., Gammeltoft, S., Birch, K.,
& Hildebrandt, P., 1982: The biological properties
of human insulin. — Acta Med. Scand. 212, s.
21-28.
Tjur, T., 1982: A connection between Rasch's item
analysis model and a multiplicative Poisson model.
- Scandinavian J. Statist. 9, s. 23-30.
- 1982: Variance component models in orthogonal
designs. 9. Nordiske konference i matematisk statistik,
Aalborg. - Aalborg Universitetsforlag, s.
167-216.
Vølund, Aa., 1982: Combination of multivariate bioassay
results. - Biometrics 38, s. 181-90.
Watts, V., Rootzén, H. & M.R. Leadbetter, 1982:
On limiting distributions of intermediate order
statistics from stationary sequences. - Ann. Prob.
10, s. 653-62.
Rejser:
Steen Andersson besøgte i juli måned 1982 Department
of Statistics, University of Washington, Seattle.
Philip Hougaard har siden 20. august 1982 opholdt
sig på Department of Statistics, Stanford University,
USA, og har under sit ophold i USA holdt
foredrag på en række amerikanske universiteter.
Martin Jacobsen har siden 1. august 1982 besøgt
Department of Mathematics, University of California,
San Diego (Lajolla), USA.
Inge Henningsen
Datalogisk Institut
Stab:
Professorer: Peter Johansen og Peter Naur. Lektorer;
Nils Andersen, Ole Caprani, Jens Clausen, Niel Jones,
Gregers Koch, Jakob Krarup, Kaj Madsen,
Bent Pedersen, A.P. Ravn, Stig Skelboe, Jørgen
Steensgaard-Madsen, Edda Sveinsdottir og Torben
U. Zahle. Adjunkter: Hasse Clausen og Klaus Hansen.
Kandidatstipendiater; Anker Helms Jørgensen
og Pawel Winter. Forskningsstipendiat; Lars Møller
Olsen.
Eksterne lektorer; 9. Undervisningsassistenter; 4.
Studenterinstruktorer; 49. Teknisk-administrativt
personale: 7.
Datalogisk Instituts Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved DIKU har i de senere år været
koncentreret om hovedemnerne programmel, matematiske
aspekter af informationsbehandling og teknologiske,
videnskabelige og administrative anvendelser.
Instituttets aktivitet har gennem årene været særlig
rettet mod programmering og programmeringssprog,
et område som stadig er centralt for datalogien.
Selv om det er blevet teknisk muligt at løse meget
komplicerede problemer med anvendelse af datamaskiner,
er der i praksis forekommet mange fejl. Et
vigtigt formål for datalogisk videnskab er da at analysere
årsagerne til den udeblevne succes og besinde
sig på de mere grundlæggende principper. Det aktualiserer
undersøgelser af programmeringsmetodik.
Det naturvidenskabelige Fakultet 545
herunder programanalyse og programverifikation
samt arbejdsformer ved systemudvikling.
Hvor datamaskiner skal aflaste mennesker, kan
man være interesseret i at fa maskinerne til at reagere
mest muligt »intelligent«. Den gren af datalogien,
der undersøger mulighederne for at fa maskiner til at
forstå sædvanligt sprog, at drage slutninger, at svare
på spørgsmål og lign., kaldes »artificiel intelligens«.
Det fremgår, at datalogi ud over specifikt at beskæftige
sig med datamaskiner (»computer science«)
inddrager områder fra erkendelsesteori, logik, lingvistik,
matematik og statistik.
Gennemgang af de enkelte områder:
En orientering om forskningen ved datalogisk institut
findes nedenfor samlet i en række punkter. Beskrivelsen
er ikke ajour på alle punkter.
Databehandlingens tidlige historie:
Der har vist sig stigende interesse for fagets tidligste
historie. En af instituttets medarbejdere deltog i definitionen
af algol 60 og beskriver denne og udviklingen
1945-60.
Materiel:
Ved instituttet har der været arbejdet med utraditionelle
anvendelser af mikroprocessorer: Flere sådanne
har som centralenheder været koblet til et fælles
lager, og vi søger at udvikle programmeringsmetoder
til anvendelse af mikrodatamater i formålsbunden
drift. Disse metoder bygger på, at et højere programmeringssprog
implementeres på en udbredt mikrodatamat.
Til brug i den videregående undervisning har instituttet
udviklet en afprøvekuffert til brug ved opbygning
af digitale elektroniske kredsløb, herunder
mikrodatamater. Denne aktivitet foregår i »mikroværkstedet
«.
Programmeringssprog og sprogelementer:
Et af hovedområderne i instituttets forskning er forbedring
af de måder, hvorpå brugere skal udtrykke
deres problemer over for en datamat. En side af dette
arbejde har været udvikling af materiale til undervisning
i datalære i gymnasiet. En anden side har
været undersøgelser af funktionsorienterede programmeringssprog,
specielt ud fra didaktiske hensyn,
og af mulighederne for at indføre det fysiske
dimensionsbegreb i programmeringssprog.
Ved instituttet er udviklet en oversætter for programmeringssproget
»Pascal«, en videreudvikling af
algol, der har vundet lavineagtig udbredelse. Byggende
på denne oversætter er i samarbejde med
RECKU (KUs regionale edb-center) konstrueret et
tekstbehandlingssystem, der blandt andre anvendes
af Danmarks Statistik og af Det økonomiske Råd.
Selve oversætteren bruges af omkring 25 universiteter
verden over. Pascal-projektet har dannet et godt
udgangspunkt for praktisk afprøvning af ideer om
nye sprogfaciliteter. Eksempler herpå er: implementering
af klasse- eller modulbegrebet ved hjælp af
underprogrammer og begrebet abstrakte datatyper.
Instituttet følger også det internationale arbejde
med udvidelser og med standardisering af Pascal.
Et centralt uafklaret spørgsmål er, hvorledes sideløbende
afvikling og synkronisering skal beskrives.
To aktuelle programmeringssprog, der forsøger at
løse dette problem: Concurrent Pascal og De forenede
Staters Forsvarsministeriums »Ada«, har været
behandlet kritisk og indgående.
Programmeringsstil og -metodik.
Gennem kritiske og konstruktive detaljerede studier
af foreliggende programmers stil og egenskaber søges
den mentale programudviklingsproces afklaret.
En medarbejder er medlem af den internationale arbejdsgruppe
IFIP WG 2.3 (Programming Methodo-
'ogy).
Operativsystemer:
En datamaskines operativsystem sørger for, at flere
jobs (programmer) kan udføres parallelt, er beskyttet
mod hinanden, kan nedlægges (programmet fjernes),
og kan kommunikere med hinanden (for eksempel
gennem et fil- eller databasesystem, eller ved
hjælp af »meddelelser«). Parallel udførelse og kommunikation
er delvist afklarede i litteraturen, mens
beskyttelse og nedlæggelse (specielt deres samspil
med kommunikation) er temmelig uudforskede.
Et løbende projekt afklarer begreberne beskyttelse
og nedlæggelse. Målet er at definere en »kærne« (et
sæt grundoperationer til opbygning af operativsystemer),
der kan bruges til at implementere systemer
med beskyttelse og nedlæggelse.
Et andet projekt arbejder med grænsefladen imellem
programmellet og de ydre enheder, så begrebet
»device monitor« kan forstås inden for gængs multiprogrammering.
Ved instituttet er udviklet en praktisk anvendelig
algoritme til udelelighed og synkronisering under et
kommercielt operativsystem.
Inden for operativsystem-udvikling har der været
samarbejdet med Ingeniørforeningen, ligesom et
samarbejde inden for mikrodatamat brugergruppen
under Dansk Automations Selskab, som består af
elektronikudviklingsingeniører i dansk industri, har
medført anvendelse af det ved DIKU udviklede
MIK-system i adskillige mikrodatamatbaserede sy546
Universitetets årbog 1982
stemer. MIK har været udgangspunkt for det ved
firmaet Dansk Data Elektronik A/S udviklede operativsystem
Mikados.
Filer og databaser:
Studier af filorganiseringsmetoder er foretaget med
henblik på optimal reorganisering og hurtig søgning.
Der opstår stadig større behov for at opsamle og
strukturere store datamængder — i de såkaldte databaser.
I den forbindelse har vi koncentreret os om at
finde metoder til at udtrykke forespørgsler til et relationsdatabasesystem,
således at disse er lette at forstå
for mennesket og samtidig kan udføres effektivt af
maskinen. En prototype »SCAN systemet« er udviklet
og afprøvet ved DIKU.
Numerisk analyse:
Som et særligt interessefelt inden for numerisk analyse
undersøges intervalmetoder til løsning af integralligninger.
Ved metoder fra intervalanalyse nås
sikre øvre og nedre grænser for løsningen til visse
typer af integralligninger.
Programanalyse og programverifikation:
Det teoretiske tidsforbrug for en algoritme til at finde
det største af en række tal er analyseret, og der er
arbejdet med en algebraisk metode til at bestemme
et programs virkning. Metoden tillader i almindelighed
opstilling af et system af differensligninger, hvis
løsning giver programmets semantik. Undersøgelse
af formelle metoder til beskrivelse af programsemantik,
specielt med henblik på en verifikationsregel for
kombinatorisk søgning.
Matematisk optimering:
også kaldet matematisk programmering. Med fælles
rod i den klassiske teori for lineær programmering
fordeler metoderne sig i de to hovedgrupper ikkelineær
optimering med nær forbindelse til numerisk
analyse og diskret optimering, hvor nogle eller alle
variable er heltallige (ofte binære). Især diskret optimering
med udløbere inden for grafteori, matroideteori,
beregningskompleksitet og kombinatorik har i
årenes løb været dyrket ved DIKU, både på det teoretiske
og det praktiske plan.
Af praktiske optimeringsproblemer, som DIKU
har deltaget i løsningen af, kan nævnes planlægning
og dimensionering af vandledningsnet i Ungarn,
planlægning af gymnasieplacering i Århus Amt og
udarbejdelse af skemalægningsprogrammer for
Kommunedata. Nogle af disse projekter er udført i
samarbejde med økonomisk institut, KU. Emnerne
for de teoretiske studier har især været lokaliseringsproblemer,
optimeringsproblemer på matroider og
Simplex-algoritmens opførsel.
Lokaliseringsproblemer beskæftiger sig med optimal
placering af faciliteter i forhold til kunder (største
afstande mindst, (vægtede) sum af afstande
mindst, osv.). Eksperimenter med en generel algoritme
til placering af én facilitet, og afklaring af betydningen
af afstandsmål, zonestørrelse, omkostningsstruktur,
problemrepræsentation.
Matroider er abstrakte modeller af systemer med
»uafhængighedsstrukturer«. Ved hjælp af disse er
det muligt at give generelle formuleringer af en række
heltalsprogrammeringsproblemer, og der er udviklet
gode algoritmer til at løse en række af disse
matroideoptimeringsproblemer. Dette kan så anvendes
i løsningen af »nye« heltalsprogrammeringsproblemer,
hvis disse kan identificeres som specialtilfælde
af matroideoptimeringsproblemer.
Den mest anvendte algoritme til løsning af lineære
programmeringsproblemer er Simplex-algoritmen,
og det er derfor af væsentlig betydning at kende dennes
ressourceforbrug specielt med hensyn til regnetid,
både i gennemsnit og i værste tilfælde. Begge
dele er undersøgt. I denne forbindelse udarbejdes
også en lærebog i lineær programmering.
Billedbehandling:
I mange år har instituttet beskæftiget sig med medicinsk
billedbehandling gennem udvikling af billeddannende
datamatiske systemer til brug for medicinske
målinger, specielt målinger af hjernens blodgennemstrømning.
Med støtte fra 3 forskningsråd (ialt
cirka 1 million kroner) er der udviklet en enkeltfoton
dynamisk gammatomograf (eng. DECAT:
»dynamic emission computer assisted tomograph«)
til afbildning af hjernens funktion i 3 dimensioner (3
tværsnit). Anledningen til projektet har bl.a. været
fremkomsten i 1972 af den første transmissions-CAT
baseret på brug af røntgenstråler og udviklet af
Hounsfield hos EMI Ltd. i England, et samarbejde
han sammen med McCormack modtog nobelprisen
for i 1980 og som har ført til et markant fremskridt
inden for medicinsk diagnostik. Ved rotation af måleudstyret
omkring patientens hoved opsamles et antal
projektioner. Udfra projektionerne rekonstrueres
på datamaskine det pågældende tværsnit. Transmissions-
CAT viser anatomiske strukturer, men kun
indirekte funktion. Emissions-CAT tillader ved brug
af radioaktiv mærkning at udføre fysiologiske undersøgelser.
Vægten især i USA har inden for emissionstomografien
været lagt på udstyr, som udnytter positronudsendende
radioaktive stoffer, hvilket nødvendiggør
tilstedeværelsen af en cyclotron i umiddelbar
nærhed af udstyret. Vort udstyr til enkelt-foton måling
benytter mere tilgængelige radioaktive stoffer i
lighed med, hvad man arbejder med nogle fa steder i
Det naturvidenskabelige Fakultet 547
verden. Udstyr som er hurtigt nok til at afbilde et
dynamisk forløb i tværsnit fandtes dog ikke, og det er
baggrunden for vor udvikling, som er sket på tværvidenskabelig
basis i samarbejde med afdelingen for
Klinisk Fysiologi ved Bispebjerg Hospital og Neuromedicinsk
Afdeling på Rigshospitalet. Udviklingen
er desuden foregået i nært samarbejde med kolleger
specielt i USA, Sverige og Japan, og tomografen produceres
nu kommercielt i Danmark.
Ved DIKU er der herudover arbejdet med opbygningen
af et programsystem i Pascal til digital billedbehandling.
Heri samarbejdes med Grønlands Geologiske
undersøgelse. Laboratorium for Akustik,
DTH og Carlsbergs Forskningslaboratorier. Udover
anvendelser af billedbehandling er aktiviteten rettet
mod at undersøge hvilke egenskaber operativsystemer
og programmeringssprog skal besidde for at
støtte disse anvendelser. Også brug af farvekodning
undersøges.
Artificiel intelligens:
Automatisk repræsentation af meningen med sætninger
i naturlige sprog. Især har der været arbejdet
med repræsentationer i form af visse grafer (semantiske
net). Instituttet deltager aktivt i de nationale og
de nordiske arbejdsmøder om simuleret intelligens
(AIW) og om sproglig databehandling.
En heuristisk søgemetode har vist sig lovende ved
at være blevet afprøvet i et program, der vandt verdensmesterskabet
1977 i »fem-på-rad« for datamater.
Præstationsvurdering:
Undersøgelse af datamatiske systemers præstationsog
ydeevne er genstand for stadig større interesse. Af
essentiel betydning herfor er systemets hårdest belastede
komponenter og dets flaskehalse. Det undersøges,
i hvilket omfang de hårdest belastede komponenter
i et system også er flaskehalse.
Systemarbejde:
Systemarbejde er en forholdsvis ny disciplin ved instituttet
og omfatter arbejdet med udvikling, vedligeholdelse
og brug af edb-teknologi. Et centralt tema
er samspillet mellem menneske og teknologi. I teoriopbygningen
på området er et udgangspunkt, at
systemarbejde ikke er en disciplin knyttet til datalogi
alene. Inspiration må tillige hentes fra andre fagområder
som organisationsteori, psykologi, sociologi og
filosofi. En ledesnor i arbejdet er at finde metoder til
systemudvikling, som kan understøtte en mere brugertilpasset
og demokratisk udformning af edb-systemer.
Problemer omkring forskningen:
I 1970 blev afdelingen for informationsbehandling
ved Matematisk Institut udskilt som et selvstændigt
Datalogisk Institut, det første af sin art i Danmark. I
den forløbne tiårsperiode har instituttet udviklet sig
hurtigt - også forskningsmæssigt. Den hastige udvikling
i faget medfører, at datalogiske forskningsområder
opstår langt hurtigere end forskningsområder inden
for veletablerede fag. Et institut med 17 medarbejdere
kan naturligvis kun dække en del af de eksisterende
områder og har forholdsvis ringe muligheder
for at opdyrke nye. En forøgelse af forskningskapaciteten
ved datalogisk institut i løbet af 1980'erne
er derfor en betingelse for at sikre fagets fortsatte
udvikling.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
O. Caprani er medredaktør af EUROMICRO
JOURNAL.
P. Naur er redaktør af området »computer science
« i BIT, Nordisk tidsskrift for informationsbehandling.
Publikationer:
Christiansen, H. & Jones, N., 1982: Control Flow
Treatment in a Simple Semantics-Directed Compiler
Generator. DIKU-rapport 82/4.
Clausen, H., 1982: Morgendagens teknologi - morgendagens
samfund — morgendagens menneske.
Nyt for hospitalslaboranter nr. 7, s. 13-17,
— 1982: Teknologivurdering i statsadministrationen.
Norddata 82 og Data, vol. 10, s. 32-34.
Clausen, J., 1982: Worst-case Behaviour of Simplex
Algorithms: From Theory to Numerical Examples.
DIKU-rapport 82/1.
Flensholt, j., 1982: Conceptual Graphs - A Denotational
Semantics Approach. DIKU-rapport
82/10.
Hald, J. & Madsen, K., 1982: Combined LP and
Quasi-Newton Methods for Nonlinear LI Optimization.
DIKU-rapport 82/13.
Hansson, H., 1982: Automatisk orddeling. DIKUrapport
82/8.
Johansen, P., 1982: »Digital billedbehandling ved
DIKU«, Elektronik 1982, hefte 4.
Jul, E., 1982: Structuring of Dedicated Concurrent
Programs Using Adaptable I/O Interfaces. DIKU-
rapport 82/3
Krarup, J. 1982: Discrete optimization and locational
decisions. — Disputats (sammenfattende afhandling,
ledsaget af 20 tidligere offentliggjorte
afhandlinger), Københavns Universitet.
— 1982: Trækning i en overgangsperiode af registrerede
og ikke-registrerede obligationer. — Realkre548
Universitetets årbog 1982
ditrådets arbejdsgruppe vedr. Værdipapircentralen.
ll.s.
- Burkard, R.E., Pruzan, P.M. 1982: Efficiency and
optimality in minisum, minimax 0-1 programming
problems. - J. Opnl. Res. Soc. 33, 137-151.
- Pruzan, P.M., 1982: UNILOC - a uni-location
model. - J. Regional Science and Urban Economics
12, 547-78.
- de Werra, D. 1982: Chromatic Optimisation. -
Invited review, Europ. J. Opnl. Res. 11, 1-19.
Lund, J. & Lund Hansen, L. 1982: Definition af
Concurrent Pascal-maskinen og dokumentation af
CP-maskinsimulatoren på DIKU's PDP-11/45
anlæg. DIKU-rapport 82/6.
Nielsen, E. R. 1982: A Survey of Literature on Modularization
and Abstraction in Programming.
DIKU-rapport 82/7.
Olsen, L.M, 1982: Brugervejledning for Pascal
Class. DIKU-rapport 82/11.
Pedersen, E.R. 1982: Edb-helhedsplanlægning. DIKU-
rapport 82/5.
Skelboe, S. 1982: Conditions for quadratic convergence
of quick periodic steady- Circuits and Systems,
vol. CAS-29, pp. 234-39.
- 1982: Time-domain steady-state analysis of nonlinear
electrical systems. Proceedings of the IEEE,
vol. 70, pp. 1210-28.
Steensgaard-Madsen, J., 1982: A module development
discipline. - DIKU Rapport 82/12, 34 S.
- 1982: KWIC-index generation. - Lecture Notes in
Computer Science, 134, s. 48-62.
- Program specification by module trees. - Lecture
Notes in Computer Science, 134, s. 294-321.
Sveinsdottir, E. & Frøkjær, E. 1982: Sagen om superdatamaten
- anden runde. DIKU-rapport 82/9.
Yu, Y.S. & Johansen, P. 1982: An Experimental Pattern
Recognition System. DIKU-rapport 82/2.
Edda Sveinsdottir
Det naturvidenskabelige Fakultet 549
Biologi
1: Institut for Biologisk Kemi B, Enzymafdelingen
Stab:
Professor: Agnete Munch-Petersen. Lektorer: Jan
Neuhard, Bente Mygind, Per Nygaard, Karin Hammer-
Jespersen, Jesper Hoffmeyer og Kaj Frank Jensen.
Kandidatstipendiat: Bjarne Hove-Jensen.
Teknisk-administrativt personale: 12.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets samlede forskning har et overordnet formål:
en kortlægning af cellernes nukleosid- og nukleotidstofskijie.
Nukleotiderne er forstadier til cellens nukleinsyrer,
DNA og RNA. Kendskabet til biosyntesen,
omdannelsen og udnyttelsen af disse forbindelser er
et væsentligt element for forståelsen af, hvordan cellen
regulerer sin egen vækst. Viden om dette område
af cellens stofskifte bliver bl.a. anvendt inden for
cancerterapien og til behandling af virussygdomme,
hvor der anvendes en række analoger til de naturligt
forekommende nukleobaser og nukleosider. I de senere
år har det vist sig, at nukleosider spiller en rolle
som neurotransmitorer og som stoffer, der har en
hormonlignende aktivitet. Videre er det fundet, at
genetisk betingede ændringer i nukleosidstofskiftet
hos mennesket medfører enten gigt, nyresten, hjerneskader
eller en immundefekt tilstand afhængig af
hvilket enzym der er defekt.
Til instituttets forskning anvendes hovedsagelig
bakterier {Escherichia coli, Salmonella typhimunum, Bacillus
subtilis) samt forskellige bakteriofager. Endvidere
anvendes humane lymphocyter fra normale og fra
patienter med lymphoide sygdomme.
Denne kortlægning omfatter oprensning og karakterisering
af en række af de involverede proteiner
samt undersøgelse af de cellulære kontrolmekanismer,
hvorigennem syntesen og aktiviteten af disse
proteiner reguleres. De sidstnævnte undersøgelser
gennemføres ved isolering og fysiologiske studier af
bakteriestammer med mutationer i de regulatoriske
gener, samt ved kloning og detaljeret analyse på
DNA niveau af de involverede strukturelle og regulatoriske
gener.
1) Pyrimidin nukleotid biosyntesens regulation hos
S. typhimurium og E. coli. Pyrimidin nukleotid biosyntesen
katalyseres af seks enzymer, der kodes for af
generne pyrA,B,C,D,E og F. Syntesen af hvert af de
seks enzymer er reguleret af den intracellulære koncentration
af pyrimidin nukleotider.
a. Undersøgelser over transkriptionskinetikken af
en muteret RNA polymerase, som afficerer pyr gen
ekspressionen. (Kaj Frank Jensen).
Vi har isoleret en rpoBC mutation i S. typhimurium,
som medfører høj, konstitutiv ekspression af pyrB og
pyrE. Den muterede RNA polymerase er blevet oprenset.
Den er blevet vist at have forhøjede Km værdier
for UTP og ATP, medens K,^ værdierne for
GTP og CTP er normale. Kinetikken for initiering
ved T7 promotorer og terminering ved T7 terminator
er normale med mutant enzymet. Sammenholdt
med fænotypen af stammer, som indeholder denne
mutation, antyder ovenstående, at pyr genernes aktivitet
reguleres gennem RNA polymerasens mætningsgrad
med UTP.
b. Selektion Salmonella mutanter der udviser forøget
expression af individuelle pyr gener (Jan Neuhard,
R.A. Kelln og Michael Theisen).
Disse selektioner er baseret på isolering af stammer,
hvor lacZ genet er fuseret til de individuelle pyrgeners
promotorer, hvorved P-galactosidase syntesen
kommer under pyrimidin kontrol. I sådanne fusionsstammer
kan man selektere promotermutanter,
der udviser forøget expression af pyr genet ved at
selektere stammer med forhøjet fJ-galactosidase niveau
under betingelser, hvor pyr generne burde være
represserede. Vi har indtil nu isoleret stammer, hvor
/acZ-genet er fuseret til pyrA, pyrB, pyrC, pyrD og
pyrE. I pyrC, pyrD og pyrE /ac- fu s i o ns s t a m m e r n e har
vi isoleret regulatoriske mutanter, hvori pyr genernes
og dermed lacZ genets expression er forøgede som.
følge af mutationen i pyr genernes regulatoriske områder.
c. E. coli stammer, i hvilke pyr generne er fusionerede
til lacZ genet, er blevet isoleret og karakteriseret
(Kaj Frank Jensen).
d. Kloning af de individuelle pyr gener fra E. coli
på multikopiplasmidet pBR322 (Kaj Frank Jensen
og Jørgen Larsen).
Det er lykkedes at klone generne pyrC, pyrD og
pyrE fra E. coli på pBR322. Restriktionsmapning åf
plasmiderne er i gang.
e. Karakterisering af pyrE genet fra E. coli (Kaj
Frank Jensen og Peter Poulsen).
OMPppasens {E. coli) NH2 - og COOH - termini
er bestemt ved proteinsekventering. Sekvensen af
nukleotidrester i det kodende gen {pyrE) samt i genets
regulatoriske region er blevet bestemt, i samarbejde
med Lennart Lundberg (Goteborg) og Poul
Valentin-Hansen (Odense). Fra sekvensen ser det
ud til, at pyrE genet transskriberes med en (ca. 100
residue lang) leader, der indeholder en translateret
rho-uafhængig transskriptionsterminator, foran hvilken
der er en meget U-rig region.
f. PyrC, pyrD og pyrE generne fra S. typhimurium er
blevet klonede på pBR322 i E. coli. Restriktionsanalyse
af disse gener er gennemført (Jan Neuhard og
R.A. Kelln).
550 Universitetets årbog 1982
2) Purin nukleotid biosyntesen.
a. Karakterisering af E. coli mutanter, der udviser
forøget vækst på guanosin som purinkilde (Bjarne
Hove-Jensen og Per Nygaard).
b. Genetisk og biokemisk karakterisering af purin
de novo mutanter fra Bacillus subtilis (Per Nygaard og
Hans Henrik Saxild).
3) Den genetiske kontrol af syntesen af fosforibosylpyrofosfat
(PRPP) i Escherichia coli og Salmonella typhimurium
(Bjarne Hove-Jensen).
Forbindelsen fosforibosylpyrofosfat (PRPP) indtager
en central rolle i stofskiftet, idet den indgår
som precursor i cellens syntese af purin- og pyrimidinnukleotider
og i syntesen af aminosyrerne histidin
og tryptofan, samt i co-enzymerne NAD og
NADP. Syntesen af PRPP katalyseres af enzymet
PRPP synthetase. Dette enzym er under metabolisk
kontrol, idet enzymaktiviteten reguleres af purinnukleotidkoncentrationen,
mens syntesen reguleres
af cellens forsyning af pyrimidinnukleotider. Regulationen
af PRPP synthetase undersøges dels ved isolering
af mutanter med ændret PRPP synthetase, dels
ved kloning af genet {prs), der koder for enzymet.
a. En Escherichia coli mutant med defekt PRPP
synthetase (prs-1) er karakteriseret, fysiologisk såvel
som genetisk, prs genet er lokaliseret nøjagtig på kromosomet
hos E. coli. Endvidere er en ny mutant med
thermo-labil-PRPP synthetase (prs-2) under karakterisering.
b. prs genet, der koder for PRPP synthetase er klonet
på en bakteriofag lambda vektor, samt reklonet
på multi-copy plasmidet pBR322. Et restriktionskort
over det klonede fragment er etableret. Bakteriestammer,
der indeholder sådanne /)r5+-bærende
plasmider, udviser 10-20 gange forøget syntese af
PRPP synthetase.
c. Det strukturelle gen for PRPP synthetase er ligeledes
mappet i Salmonella typhimurium. Positionen
her er analog med prs genet i Escherichia coli. Lokaliseret
mutagenisering af prs genet i S. typhimurium resulterede
i isolering af 15 PRPP synthetase mutanter,
varmesensitive såvel som kuldesensitive. Karakterisering
åf disse mutanter fortsætter.
4) Regulation af syntesen af nukleosidkataboliserende
enzymer i E. coli (Karin Hammer-Jespersen).
Generne, der koder for fire af de nukleosidkataboliserende
enzymer, ligger ved siden af hinanden på
E. coli's genom. Regulationsmæssigt udgør de den
såkaldte deo-operon. Den komplekse regulation af
expressionen af disse gener er hovedsagelig blevet
klarlagt ved arbejde, der er udført på instituttet gennem
de sidste 10 år, hvor det er vist, at udtryk af deooperon
er under kontrol af mindst 2 regulatoriske
proteiner, deoR og cytR proteinerne. Yderligere 2 enzymer,
cytidin deaminase og uridin phosphorylase,
kodet for af generne cdd og udp, er involverede i nukleosid
katabolismen. Transkriptioner fra disse gener
kontrolleres af cytR proteinet, cyklisk AMP-bindingsproteinet
og cyklisk AMP.
De to vicinale rfé'o-promotorer PI og P2 er blevet
klonet foran galK genet på et plasmid. Der arbejdes
på ligeledes at klone PI og P2 hver for sig foran galK;
herved kan promoter styrken sammenlignes. Promoitr-
galK fusionerne skal anvendes til isolering af operator
og promoter mutationer i PI og P2 regionerne.
Under kloningsarbejdet med det 852 basepar store
DNA fragment, der indeholder både PI og P2 har vi
fundet, at dette DNA stykke også indeholder to promotorer,
der læser væk fra ^eo-operon'en (modsat PI
og P2). Den ene af disse findes i nærheden af P2,
altså mellem PI og P2, og denne promoter er afhængig
af cAMP. Den anden nye promoter synes at være
i nærheden af PI.
5) Nukleosidtransportsystemet i E. coli.
To transportsystemer medvirker sammen med en
række kataboliske enzymer ved enteriske bakteriers
udnyttelse af exogene nukleosider. Både transportsystemer
og enzymer er underkastet en effektiv kontrol
fra cellens side. For regulering af enzymsyntesen er
der påvist fem forskellige kontrolsystemer, hvoraf de
tre delvis overlapper hverandre. Disse tre systemer
har vist sig at kontrollere både enzymer og transportsystemer.
a. Karakterisering af transportsystemerne (Agnete
Munch-Petersen).
I arbejdet med de klonede nukleosidtransport gener
er det specielt reguleringen af disse gener, der er
undersøgt og udnyttet til identifikation af enkeltkomponenter
i transportsystemet. Reguleringen sker
gennem de i forvejen kendte cytR og deoR gener, og
indførsel af de klonede gener i miniceller og påfølgende
proteinsyntese med S-35 methionin har vist,
at 2-3 proteiner responderer med induktion ved tilsætning
af cytidin eller thymidin. Den kvantitative
forøgelse af enzymsyntesen er dog ret lav, og i øjeblikket
konstrueres der plasmidbærende miniceller
med cytR og deoR mutationer for om muligt at opnå
et kvantitativt bedre response.
I en anden forsøgsrække er lacZ genet fuseret med
mpG operon, hvorved (i-galaktosidase er kommet
under nupG's promoter kontrol og nu responderer
kraftigt på cytR og deoR mutationer.
X-fagen, der bærer denne fusion, er isoleret, og det
relevante DNA-fragment er herfra klonet på en lille
plasmid vektor. Herfra er det hensigten at konstruere
en genfusion med påfølgende analyse af (3-galaktosidasens
lokalisation i cellerne.
b. I E. coli mutanter defekte i de to ovenfor omtalte
nukleosid transportsystemer er et tredie transportsystem,
tilsyneladende specifikt for purin nukleosider,
fundet. En karakterisering af dette transDet
naturvidenskabelige Fakultet 551
portsystem pågår. Yderligere er det lykkedes at isolere
stammer, i hvilke lacZ genet er fuseret til mpC
genet (Bente Mygind og Jesper Rasmussen).
6) Purin enzymer i humane celler (Per Nygaard).
Aktiviteten af purin-metaboliserende enzymer er
ændret hos visse cancerpatienter. I samarbejde med
Dr. C. Sundstrom, Uppsala Universitetet, undersøges
indholdet af disse enzymer i leukemiske cellelinier.
Der kendes en række arvelige sygdomme, hvor
mangelen på visse purin-metaboliserende enzymer
medfører alvorlige immundefekter hos bærerne. I
samarbejde med Dr. Johannes Mejer og læger ved
Epidemiafdelingen på Rigshospitalet undersøges
indholdet af disse enzymer i immundeficiente patienter.
7) Glycyl tRNA synthetase fra E. coli (Kaj Frank
Jensen, JJ. Led og Werner Switon, Kemisk Lab. V,
H.C. Ørsted Inst.)
Reaktionsmekanismen for enzymet undersøges
ved hjælp af NMR spektroskopi. Det har vist sig, at
enzymet i fravær af tRNA katalyserer en fosforolyse
af det aktiverede glycyl-AMP kompleks.
8) Bioteknikkerne og samfundets naturgrundlag.
De moderne biologiske teknikker kan anskues som
informationsteknikker, baseret på manipulation med
den arvelige information oplagret i DNA-molekylerne.
Derved udviser disse teknikker nogle grundlæggende
lighedspunkter med de nye informationsteknikker
baseret på mikroelektronikken. Med udgangspunkt
i de foregående års analyse af samfundets
naturgrundlag i et historisk perspektiv er det
blevet undersøgt, om disse lighedspunkter kan begrunde
særlige forventninger til bioteknikkernes
samfundsmæssige virkninger. I den udstrækning sådanne
forventninger synes begrundede, undersøges
det, om der kan uddrages videnskabsteoretiske og
forskningspolitiske indsigter heraf (Jesper Hoffmeyer).
9) Evolutionsteoriens rækkevidde og videnskabelige
status. I de seneste 10 år er den moderne evolutionsteori,
neodarwinismen (den syntetiske teori om
organisk evolution) blevet udsat for en stigende kritik.
Mest fundamentalt angår denne kritik spørgsmålet
om, hvorvidt makroevolutionen kan reduceres
til en ekstrapolation af mikroevolutionen, om — med
andre ord - selektionen på individniveau og den dermed
forbundne gradvise og adaptive udvikling inden
for populationer slår til som forklaring på evolutionen
af biosfærens mangfoldige dyre- og planteliv.
Denne kritik har gjort det relevant at undersøge den
reduktionistiske tradition i evolutionsbiologien. I
forlængelse heraf er påbegyndt en undersøgelse af
Lamarcks evolutionstænkning, idet den nuværende
krise i evolutionsbiologien på overraskende vis synes
at kaste et nyt lys over den gamle strid mellem darwinisme
og lamarckisme (Jesper Hoffmeyer).
Publikationer:
Hoffmeyer, J., 1982: Samfundets naturhistorie. — Rosinante.
295 sider.
Hove-Jensen, B. & Nygaard, P., 1982: Phosphoribosylpyrophosphate
synthetase of Escherichia coli.
Identification of a mutant enzyme. - Eur. J. Biochem.
126: 327-32.
Jensen, K.F., Neuhard, J., & Schack, L., 1982: RNA
polymerase involvement in the regulation of expression
of Salmonella typhimurium pyr genes. Isolation
and characterization of a fluorouracil-resistant
mutant with high, constitutive expression of
the pyrB and pyrE genes due to a mutation in
rpoBC. - The EMBO Journ. vol. 1: 69-74.
Neuhard, J., Jensen, K.F., Stauning, E., 1982: Salmonella
typhimurium mutants with altered expression
of the pyrA gene due to changes in RNA polymerase.
- The EMBO Journ. vol. I; 1141-45.
Valentin-Hansen, P., Boétius, F., Hammer-Jespersen,
K. & Svendsen, L, 1982: The primary structure
of Escherichia coli K-12 2-deoxyribose 5-phosphate
aldolase. Nucleotide sequence of the deoC
gene and the amino acid sequence of the enzyme.
- Eur. J. Biochem. 125: 561-66.
- Aiba, H., & Schiimperli, D., 1982: The structure
of tandem regulatory regions in the deo operon of
Escherichia coli KI2. - The EMBO Journ. vol 1:
317-22.
Ab stråets:
Mejer, J., Nygaard, P., Cohn, J., Gadebjerg, O. &
Faber, V. 1982: Adenosine deaminase, purine nucleoside
phosphorylase and S'-nucleotidase activities
in infectious monomucleosis. J. Clin. Chem.
Clin. Biochem. 20, p. 396.
Formidling:
Hoffmeyer, J., 1982: Ratten till mångfald - månsklig
råttighet. I Bioteknik — vår skona nya vårld? udgivet
af LO og TCO på Tidens forlag, Stockholm, s.
89-95.
Rejser og studieophold:
Lektor Karin Hammer-Jespersen var indtil 1. september
1982 på studieophold på NIH, Bethesda,
USA, hos professor Max Gottesman, med støtte fra
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.
Lektor Kaj Frank Jensen har i januar 1983 arbej36
Årbog 1982
552 Universitetets årbog 1982
det på Molekylårbiologiska Institutionen, Uppsala
Universitet, støttet af EMBO.
Stud. lic. scient. Bjarne Hove-Jensen deltog i juni
i Paris i EMBO kurset: DNA nucleotide sequencing
techniques.
Gæster:
Prof. Rodney A. Kelln, University of Regina, Canada,
har fra 1. juli virket som gæsteprofessor, støttet af
Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.
Jan Neuhard
2; Genetisk Institut A
Stab:
Professor: R. Egel. Lektorer: E. Bahn, A. Kahn, T.
Nilsson-Tillgren, L.W. Olson, K. Sick, L. Søndergaard
og P. von Wettstein-Knowles. Ingeniør: C.
Barr. Stipendiater: S. Aastrup, T.A.B. Nielsen, J.
Dalgaard Mikkelsen, I. Jonassen og S. Holmberg.
Teknisk-administrativt personale: 10.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning dækker flere områder inden for
genetikken og har det overordnede mål at beskrive i
detaljer den arvelige styring af de basale livsprocesser,
der er fælles for alle celler. Et arbejde, som vil
give en basisviden, der er af stor betydning ved en
lang række biologiske/medicinske problemstillinger.
Instituttet lægger et betydeligt arbejde inden for
gærgenetikken, hvor der arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces (gær) (R.
Egel, Michiko Egel-Mitani, T. Nilsson-Tillgren, M.
Kielland-Brandt, J. Litske Petersen, S. Holmberg og
C. Gjermansen).
Parringstypeskift mellem de to parringstyper ( + )
og ( —) hos spaltegær {Schizosaccharomyces pombe) bestemmes
af en gruppe af gener ved det komplekse
parringstype locus, hvor P gener bestemmer ( + ) typen,
og M gener giver ( —) typen. Såvel P gener som
M gener aktiveres ved overflytning fra to tavse, inaktive
cassetter mat2-P og mat3-M til det eneste sted,
matl, , hvor det kan udtrykkes. Skiftet mellem M og
P information ved matl, segmentet optræder hyppigst
i den homothalliske stamme h90, hvor det forekommer
ved næsten hver eneste celledeling. Sådanne
parringstypeskift forekommer meget sjældent i de
heterothalliske stammer h*N og h~u. Det er lykkedes
at isolere dele af dette parringstype locus ved genkloning.
Det bedst karakteriserede plasmid pDB248-
MT3.2 gør transformanter af de heterothalliske
stammer h~s og h~u \ stand til at sporulere. Disse
transformanter har imidlertid vist sig ustabile, idet
plasmidet ofte tabes. Forsøg har indiceret, at kun P
information er til stede på plasmidet. Ved hjælp af
restriktionsenzymer søges en kortlægning og en placering
af de forskellige subfunktioner til en molekylær
karakterisering af selve skiftemekanismen.
Endvidere arbejdes intenst med gær {Saccharomyces)
i et samarbejde med Carlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling. Hovedvægten er i disse projekter
lagt på udviklingen af systemer til kloning af gærgener
i E.coli, og det er håbet at finde frem til et rent
gærsystem for transformation af gær.
Hybrid DNA bestående af E.coli plasmider og/eller
2 n DNA fra gær ligeres til gær DNA restriktionsenzym-
fragmenter. Betingelserne for transformation
af gær med disse hybrid DNA molekyler og transformanternes
egenskaber undersøges. I et rent gærsystem
ved hjælp af karyogami negative stammer overføres
enkelte kromosomer fra en gærstamme til en
anden. Denne metode tillader en genetisk analyse af
dårligt karakteriserede gærarter, feks. bryggerigær
{S. carlsbergemis).
Det er endvidere håbet at kunne gennemføre en
detaljeret kortlægning af isoleucin-valin syntesevejen
i gær. Til dette formål er flere nye mutanter isoleret.
Disse kortlægges, karakteriseres og bruges som recipienter
ved molekylære forsøg på — ved hjælp af
transformation - at isolere de gener, der er involveret
i syntesevejen.
Inden for svampegenetikken er instituttets indsats
især koncentreret omrking vandsvampen Allomyces.
Der søges her en forståelse af kønsbestemmelsens
genetik, idet kønnet hos disse svampe tilsyneladende
bestemmes af faktorer i såvel kernen som cytoplasmaet.
I forbindelse hermed pågår en isolering og
karakterisering af en lang række auxotrofe og sex
mutanter hos Allomyces macrogynus. Som et led i instituttets
interesser for meiosens ultrastruktur undersøges
denne også hos Aspergillus nidulans (Michiko
Egel-Mitani, L.W. Olson, R. Egel og Lene Lange).
I en elektronmikroskopisk undersøgelse af den
meiotiske profase hos Aspergillus nidulans fandtes ingen
synaptonemale komplekser, som for de fleste eukaryote
organismers vedkommende er det mest karakteristiske
kendetegn for kromosomparringen. En
lignende undtagelse er tidligere konstateret for spaltegær.
Da netop disse to organismer er særpræget i
endnu en henseende, idet de ikke viser det ellers
almindelige fænomen af overkrydsningsinterferens,
men til gengæld har betydeligt flere overkrydsninger
pr. kromatidtetrade end andre organismer, er den
antagelse nærliggende, at den normale opgave for
det synaptonemale kompleks er nærmere tilknyttet
interferensfænomenet end selve rekombinationsproDet
naturvidenskabelige Fakultet 553
cessen. Interferensmekanismen synes at have betydning
for at »aftælle« chiasmata til sikring af, at der
mindst dannes ét, hvad der er en forudsætning for
den regulære halvering af kromosomtallet under
meiosen.
Endvidere studeres spiringen og sporogenesen hos
Allomyces ved hjælp af særlige temperaturfølsomme
mutanter. I et samarbejde med EMBL, Heidelberg
(B. Borkhardt) er det lykkedes at klone og analysere
det mitokondrielle genom hos Allomyces macrogynus.
I samarbejde med Statens Plantepatologiske Forsøgslaboratorium
fortsættes undersøgelserne over de
første stadier af Plasmodiophora brassicae på rodhårene
af kinakål og studiet af zoosporedannelsen hos Pearl
millet downy mildew.
I plantegenetikken søges en forståelse af planternes
grønkornsudvikling specielt med henblik på den
genetiske regulation af klorofylsyntesen. Trods en
ihærdig indsats i mange laboratorier er dette vigtige
felt endnu ikke fuldt belyst. Ligeledes inden for plantegenetikken
er arbejdet fortsat med undersøgelser
over plantens »regnfrakke«, det vokslag, som afsondres
på plantens overflade og beskytter mod vejrliget.
Mere end 50 forskellige mutanter hos den betydningsfulde
kornsort, byg, er inddraget i undersøgelsen,
der omfatter såvel kemiske, cytogenetiske og
eksperimentelt økologiske analyser. Desuden undersøges
virkningen af en række blokerende stoflfer på
vokssyntesen på bygblade under udvikling. Dette arbejde
foregår i samarbejde med Carlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling, og Skogshogskolans
fytotron i Stockholm (Penny v. Wettstein-
Knowles, A. Kahn, J. Dalgaard Mikkelsen, Bodil
Søgaard, C.G. Kannangara, Pinarosa Avato, P. Bordier
Høj og T. Nilsson-Tiligren).
Kloroplasternes udvikling, specielt klorofylsyntesens
genetiske regulation, undersøges ved brug af
enkelt- og dobbeltgenmutanter. Mutanternes fysiologiske
egenskaber studeres ved hjælp af biokemiske
og biofysiske metoder.
Syntesen og sekretionen af overfladevokset på
planterne studeres ved hjælp af eceriferum mutanter i
50 forskellige gener af byg. Ligesom lipidbiosyntesen
i kloroplaster isoleret fra epidermisceller studeres.
Ved hjælp af molekylær kloning af generne for ribosomalt
RNA forsøges det at skafie et overblik over
genomets molekylære organisation hos slægten
Carex.
Non-disjunction, som medfører trisomi og bl.a.
hos mennesket forårsager mongolisme, undersøges
hos Drosophila under forskellige betingelser, hvor
miljøet, den genetiske baggrund og organismens alder
varieres.
I en forsøgsopstilling undersøges parringseffektivitetens
rolle som selektionsparameter dels i Droso-
/»foYa-populationskasser og dels i enkelt par forsøg
med den blinde mutant ebony og dens vildtype allel i
lys og mørke, idet miljøet her synes at have stor
betydning for ebony genets hyppighed i populationen
(E. Bahn, L. Søndergaard).
Ved hjælp af en lang række kendte mutanter inden
for pyrimidinsyntesevejen og induktion af nye mutanter
studeres regulationen af denne syntesevej hos
bananfluen. Særligt har black-mutanten tiltrukket
sig opmærksomhed i denne forbindelse, idet enzymanalyser,
og fodring med intermediære stofskifteprodukter
og specifikke inhibitorer synes at vise, at
mutantens fænotype skyldes en blokade af et af de
sidste trin i nedbrydningen af pyrimidin til fi-alanin.
En meget spændende udvikling har i de senere år
fundet sted inden for adfærdsgenetikken. Laboratoriet
har ved studiet af en temperaturfølsom adfærdsmutant
kunnet konstatere, at den meget komplicerede
adfærd hos denne mutant skyldes en mutation i et
gen, som koder for et mitokondriemembranbundet
enzym. Den biokemiske baggrund for den afvigende
opførsel hos denne temperaturfølsomme adfærdsmutant
karakteriseres. Ved hjælp af todimensional elektroforese,
hvorved proteinerne adskilles gennem isoelektrisk
fokusering i første dimension og gradient
elektroforese i den anden dimension, studeres forskelle
i mitokondriemembranproteiner mellem mutant
og vildtype. Med et kemisk mutagen (EMS)
induceres nye dominante adfærdsmutationer.
Endelig har laboratoriet foretaget en række undersøgelser
af forskellige stoffers mutagene virkning hos
Drosophila bl.a. malakitgrønt.
Med henblik på at finde venstredrejede individer
til avl af sneglen Cepaea nemoralis har en medarbejder
(K. Sick) foretaget eftersøgning i naturen. Højrevenstre
problematikken har tidligere været genetisk
undersøgt hos vandsneglen Limnaea og har vist sig
mere kompliceret end først antaget. Cepaea ville være
et velegnet materiale, da der i forvejen er kendt et
stort antal genetiske markører for farver og båndmønstre
og en lang række proteiner.
Laboratorium og værksted:
(C. Barr).
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskoper
og klimakamre samt den øvrige instrumentelle
udrustning på instituttet. Der er blevet konstrueret
og bygget et stort antal instrumenter til forsøgene
i et tæt samarbejde med de forskellige forskningsgrupper.
Blandt andet bør nævnes konstruktionen
af en automatisk fluetæller og opstillingen af et
æterbedøvelsesapparatur, som helt udelukker udslip
af æter i laboratoriet.
Som tidligere har Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling, stillet laboratorier, instrumenter,
udstyr og teknisk assistance til rådighed i et værdifuldt
samarbejde.
36*
554 Universitetets årbog 1982
Redaktionsarbejde:
Lektor Erik Bahn, dansk medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet Hereditas.
Professor Richard Egel har foretaget review af
manuskripter for tidsskriftet Nature.
Arbejde inden for kollegiale organer:
Erik Bahn har siden 1974 fungeret som institutbestyrer.
Han er medlem af Det Naturvidenskabelige Fakultetsråd
samt medlem af Biologisk Centralinstitutråd.
Han har desuden i indeværende periode fungeret
som formand for fakultetets censurbesparelsesudvalg.
Richard Egel har siden 1981 fungeret som centralinstitutbestyrer
for Biologisk Centralinstitut. Han er
desuden medlem af Genetisk Instituts bestyrelse.
Torsten Nilsson-Tillgren er medlem af Styringsgruppen
vedr. Genetic Engineering under Teknologistyrelsen.
Leif Søndergaard er medlem af Biologisk Studienævn
(pr. dec. 1982 formand) samt tillidsmand ved
Biologisk Centralinstitut.
Publikationer:
Avato, P., Mikkelsen, J.D., Wettstein-Knowles, P.
von, 1982: Synthesis of epicuticular primary alcohols
and intracellular fatty acids by tissue slices
from cer-j59 barley leaves. - Carlsberg Res. Commun.,
47, s. 377-90.
Barr, C., Pedersen, M.B., 1982: Photometric measurement
of the reflectance from Drosophila cuticles.
— Carlsberg Res. Commun., 47, s. 401-03.
Beach, D., Nurse, P., Egel, R., 1982: Molecular rearrangement
of mating-type genes in fission yeast. —
Nature (Lond.), 296, s. 682-83.
Egel-Mitani, M., Olson, L.W., Egel, R., 1982: Meiosis
in Aspergillus nidulans: Another example for
lacking synaptonemal complexes in the absence of
crossover interference. — Hereditas, 97, s. 179-87.
Holmberg, S., Nilsson-Tillgren, T., Kielland-
Brandt, M.C., Petersen, J.G.L., 1982: Chromosome
breakage in yeast caused by sisterchromatid
recombination in an Integrated 2-micron plasmid.
- Carlsberg Res. Commun., 47, s. 355-69.
Høj, P.B., Mikkelsen, J.D., 1982: Partial separation
af individual enzyme activities of an ACP-dependent
fatty acid synthetase from barley chloroplast.
— Carlsberg Res. Commun., 47, s. 119-41.
- Mikkelsen, J.D., 1982: Partial purification and
characterization of fatty acid synthetase from barley
chloroplasts. — In »Biochemistry and Metabolism
in Plant Lipids«. Eds.: J.F.G.M. Wintermans
& PJ.C. Kuiper, Elsevier Biomedical Press B.V.,
s. 69-78.
Kahn, A., Sick, K., 1982: Gene conversion in the
shibire" locus of Drosophila melanogaster. — Hereditas,
97, s. 59-63.
Kielland-Brandt, M.C., Nilsson-Tillgren, T., Petersen,
J.G.L., Holmberg, S., Gjermansen, C., 1982:
Approaches to the genetic analysis and breeding
of brewers yeast. — In »Advances in Yeast Genetics
«. Ed.: J.E.T. Spencer, Springer Verlag, s.
Lange, L., Olson, L.W., 1982: The fungal zoosporeits
structure and biological significance. — In
»Zoosporic Plant Pathogens«. Ed.: S.T. Buczacki,
Academic Press, s.
Lundqvist, U., Wettstein-Knowles, P. von, 1982:
Dominant mutations at Cer-yy change barley spike
wax into leaf blade wax. — Carlsberg Res. Commun.,
47, s. 29-43.
Mikkelsen, J.D., Høj, P.B., 1982: Separation of component
enzyme activities of fatty acid synthetase
from barley chloroplasts. — In »Biochemistry and
Metabolism in Plant Lipids«. Ed.: J.F.G.M. Wintermans
& PJ.C. Kuiper, Elsevier Biomedical
Press B.V., s. 13-16.
Nielsen, T.A.B., 1982: Comparative studies of the
physioloery oiAllomyces species. - Trans. Br. mycol.
Soc., 78, s. 83-88.
- 1982: Enrichment of auxotrophic mutants of Allomyces
macrogynus by a sticky technique. — Mycologia,
74, s. 668-70.
- Olson, L.W., 1982: Mendelian mutants o{ Allomyces
macrogynus. - Trans. Br. mycol. Soc., 78, s. 11-
19.
- Olson, L.W., 1982: Nuclear control of sexual differentiation
in Allomyces macrogynus. — Mycologia, 74,
s. 303-12.
Olson, L.W., Nielsen, T.A.B., Heldt-Hansen, H.P.,
Grant, N.G., 1982: Maleness, its inheritance and
control in the aquatic phycomycete Allomyces macrogynus.
— Trans. Br. mycol. Soc., 78, 331-36.
Pedersen, M.B., 1982: Characterization of an X-linked
semi-dominant suppressor of black Su(b) (1-
55.5) in Drosophila melanogaster. — Carlsberg
Res. Commun., 47, s. 391-400.
Wettstein-Knowles, P.von, 1982: Elongases and epicuticular
wax biosynthesis. - Physiol. Veg., 20, s.
797-809.
- 1982: Biosynthesis of epicuticular lipids as analyzed
with the aid of gene mutations in barley. —
In »Biochemistry and Metabolism in Plant Lipids
«. Eds.: J.F.G.M. Wintermans & PJ.C. Kuiper,
Elsevier Biomedical Press B.V., s. 69-78.
Formidling:
Bahn, E., Søndergaard, L., 1982: Bananfluen. - Naturens
Verden, nr. 8, s. 289-95.
Egel, R., 1982: Gener, der vippes - eller Hyttes efter
behov. — Naturens Verden, nr. 3, s. 90-98.
Det naturvidenskabelige Fakultet 555
Ab s tråds:
Egel, R., Egel-Mitani, M., Olson, L.W., 1982: Meiosis
in Schizosaccharomyces pombe and Aspergillus nidu-
Ians: Two examples lacking synaptonemal complexes
in the absence of crossover interference.
Abstr. lOth Meeting of the Scandinavian Association
of Geneticists, June 8-10, 1982, Køge, Denmark.
- Hereditas, 97, s. 316.
Gjermansen, C., Nilsson-Tiligren, T., Holmberg, S.,
Petersen, J.G.L., Kielland-Brandt, M.C., 1982:
Genetic analysis for a brewer's yeast. Abstr. lOth
Meeting of the Scandinavian Association of Geneticists,
June 8-10, 1982, Køge, Denmark. - Hereditas,
97, s. 318.
Holmberg, S., Kielland-Brandt, M.C., Petersen,
J.G.L., Nilsson-Tillgren, T., 1982: Structural analysis
of MA T and HM loci in S. carlsbergensis. Abstr.
1 Ith Intern. Conf. on Yeast Genetics and Molecular
Biology, Sept. 13-17, 1982, Montpellier, France,
s. 138.
- Nilsson-Tillgren, T., Gjermansen, C., Kielland-
Brandt, M.C., Petersen, J.G.L., 1982: Recombination
and nucleotide sequence homology. Abstr.
1 Ith Intern. Conf. on Yeast Genetics and Molecular
Biology, Sept. 13-17, 1982, Montpellier, France,
s. 168.
Nilsson-Tillgren, T., Holmberg, S., Kielland-Brandt,
M.C., Petersen, J.G.L., 1982: Repair of extensive
chromosome damage caused by integrated 2-micron
DNA. Abstr. 1 Ith Intern. Conf. on Yeast Genetics
and Molecular Biology, Sept. 13-17, 1982.
Montpellier, France, s. 169.
- Kielland-Brandt, M.C., Holmberg, S., Petersen,
J.G.L., Gjermansen, C., 1982: Is lager yeast a species
hybrid? Utilization of intrinsic genetic variation
in breeding. — In Proc. 4th Intern. Symp. on
Genetics of Industrial Microorganisms, June 6-
11, 1982, Kyoto, Japan, s. 143-47.
Petersen, J.G.L., Holmberg, S., Nilsson-Tillgren, T.,
Kielland-Brandt, M.C., 1982: ILV1 in Saccharomyces
cerevisiae and S. carlsbergensis. Abstr. 1 Ith Intern.
Conf. on Yeast Genetics and Molecular Biology,
Sept. 13-17, 1982, Montpellier, France, s. 73.
- Kielland-Brandt, M.C., Bank, G., Holmberg, S.,
Nilsson-Tillgren, T., 1982: Mapping and characterization
of ilv2 and ilv5 mutations in yeast.
Abstr. Uth Intern. Conf. on Yeast Genetics and
Molecular Biology, Sept. 13-17, 1982, Montpellier,
France, s. 73.
Pedersen, M.B., 1982: Enhancement and suppression
of the black mutant and induction of black phenocopies
in Drosophila melanogaster. Abstr. lOth Meeting
of the Scandinavian Association of Geneticists,
June 8-10, 1982, Køge, Denmark. — Hereditas,
97, s. 329.
Gæster:
Dr. Gareth Jones, Dept. of Genetics, Univ. of Birmingham,
England, Prof. Edward B. Lewis, California
Inst. of Technology, Pasadena, Californien, og
Prof. Fritz K. Zimmermann, Inst. f. Mikrobiologie,
Technische Hoch-Schule, Darmstadt, BRD, har
været gæsteprofessorer ved Genetisk Institut i juni
måned.
Herudover har dr. Michiko Egel-Mitani og
cand.scient. Bernhard Borkhardt arbejdet ved instituttet
i længere tid.
Endvidere har Genetisk Institut modtaget to erhvervspraktikanter
samt stået for planlægning og arrangement
af Det 10. Nordiske Genetikermøde i Køge
d. 8.-10. juni.
Rejser:
Professor Richard Egel har efter invitation gæsteforelæst
ved Zoologisches Inst. der Universitåt Ziirich,
Schweiz, over »Mating-type switching in yeast«;
desuden i Mendelska Sålskapet, Lund, Sverige, over
»Pivotal jumping genes in higher organisms« og ved
Fachberich Biologie/Chemie, Universitåt Osnabriick,
BRD, over »Genetische und molekulare Untersuchungen-
zum Paarungstyp-Wechsel bei der
Spalthefe Schizosaccharomyces pombe - ein Beispiel fiir
Genregulation mit beweglichen DNA-Elementen«.
Lektor Albert Kahn har i december måned været
på forskningsophold hos drs. René Matagne, Cyrille
Sironval og Esther Dujardin, Dept. of Botany, Univ.
of Liége, Belgien, for studiet af genetikken hos Chlamydomonas
rheinhardii.
Lektor Torsten Nilsson-Tillgren har som inviteret
foredragsholder forelæst ved European Brewing
Conventions Subgroup Meeting i København i maj
måned; desuden har han som inviteret foredragsholder
deltaget i 4th Intern. Symposium on Genetics of
Industrial Microorganisms i Kyoto, Japan, i juni
måned, og endelig gæsteforelæst om ny genetisk teknik
ved Nord Forsks møde i Uppsala, Sverige, i november.
Lektor Lauritz W. Olson har været på forskningsophold
ved EMBL, Heidelberg, BRD, for studiet
af det mitokondrielle genom hos Allomyces.
Lektor Penny v. Wettstein-Knowles har som inviteret
foredragsholder gæsteforelæst over
»Elongases and epicuticular wax biosynthesis«
ved Société Francaise de Physiologie Végétale, Bordeaux,
France;
»Genetics and biosynthesis of plant epicuticular
lipids« ved ARCO Plant Cell Research Institute,
Dublin, Calif, USA;
»Biosynthesis of epicuticular lipids as analyzed
with the aid of gene mutants in barley« i forbindelse
med Rick Symposium: Perspectives in Plant Gene556
Universitetets årbog 1982
tics, i Davis, Calif, USA, samt i forbindelse med 5th
Intern. Symposium on Plant Lipids, i Groningen,
Holland;
»Epicuticular wax biosynthesis« ved Ciba-Geigy
AG, Basel, Schweiz, hvor hun iøvrigt har assisteret
The Agrochemical Division med analyse af den epicuticulære
vokssammensætning af Sorghum voks.
Penny v. Wettstein har endvidere været rådgiver ved
starten af et projekt ved Utsådesfbreningen, Svalof,
Sverige, med titlen: »The importance of epicuticular
waxes for the resistance to insects, diseases and
drought«.
Erik Bahn
3: Genetisk Institut B, Biokemisk Genetik
Stab:
Professor: Bent Foltmann. Lektorer: Vibeke Barkholt
og Karen Gjesing Welinder. Kursusstipendiat:
Pal Bela Szecsi.
Teknisk-admnistrativt personale: 6.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning drejer sig om sammenhæng
mellem biologisk funktion og struktur af proteiner.
Analyser af proteiners struktur foretages med kemiske,
enzymatiske og immunkemiske metoder. Den
primære struktur fastlægges ved proteinsekventering,
mens immunkemiske metoder anvendes til
sammenligning og identifikation af proteiner. Et proteins
primærstruktur bestemmer dets rumlige foldning
til et biologisk aktivt molekyle. Bestemmelse af
primærstrukturen er nødvendig for en fortolkning af
de røntgenkrystallografiske analyser, der normalt
anvendes til bestemmelse af proteinets rumlige
struktur.
Sure proteinaser (pepsiner) og disse enzymers uaktive forstadier:
De proteolytiske enzymer i pattedyrenes mavesaft
kan inddeles i fire hovedgrupper: pepsin, gastricsin,
chymosin og en gruppe mindre kendte enzymer, som
betegnes electrophoretically 51ow AToving Proteases
(SMP). De tre første hovedgrupper syntetiseres og
udskilles som uaktive forstadier (proenzymer), der
under indvirkning af syre undergår en begrænset
proteolyse, hvorved de aktive enzymer dannes. Humant
progastricsin har aldrig tidligere været isoleret,
men det er nu blevet renfremstillet her, og aktiveringsprocessen
er blevet kortlagt. Ved pH 2 består
det første trin af en ændring af proenzymets rumlige
struktur (konformationsændring), således at det aktive
center dannes inden der sker spaltninger af peptidbindinger
(begrænset proteolyse). Derpå sker der
en spaltning efter aminosyre nr. 26, dette mellemtrin
betegnes pseudo-gastricsin. Senere dannes gastricsin
ved spaltning efter aminosyre nr. 43. Aktiveringsforløbet
blev fulgt ved ionbytterkromatografi og elektroforese.
Ved at sammenholde resultaterne fra disse
forsøg med strukturbestemmelserne kunne det vises,
at propart peptidet (aminosyre nr. 1 - nr. 26) danner
associations produkter både med pseudo-gastricsin
og med gastricsin, således at frit gastricsin først optræder
når propart peptidet er hydrolyseret til mindre
brudstykker.
Med henblik på histologisk lokalisering af sure
proteaser er inhibitoren pepstatin via en dextrankæde
koblet til peroxidase, således at en aktiv protease
indirekte kan ses ved en peroxidasereaktion. (Niels
Behrendt, Bent Foltmann, Erik Møller Smidt & Pal
Szecsi).
Aminosyresekvensen af den sure protease fra Endothia
parasitica er nær sin afslutning. Ved et møde på
Birkbeck College i London fik vi sammenholdt de
røntgenkrystallografiske data for den rumlige struktur
med de foreliggende sekventerings-resultater.
Samarbejdet var overordentlig effektivt for alle parter,
og vi forventer snart at have en fuldt færdig tredimensional
struktur. (Vibeke Barkholt).
Det humane komplementsystem:
For at undersøge struktur-funktion sammenhænge i
den humane komplement komponent C3, må vi råde
over dette protein i funktionel form. C3 taber meget
let sin aktivitet, og den almindeligt anvendte immunologiske
metode til at identificere og kvantificere
skelner ikke mellem aktivt og ikke-aktivt C3. Vi har
derfor udarbejdet en metode til kvantificering af C3
aktivitet: 1) Normal human plasma indeholder alle
nødvendige faktorer til at lysere kaninerythrocytter
via den såkaldte alternative aktiveringsvej (se årbog
1980), 2) vi kan selektivt inaktivere alt C3 i en plasmaprøve,
3) vi har vist, at når vi derefter tilsætter
oprenset C3 eller plasma indholdende C3, er mængden
af lyserede kaninerythrocytter et udtryk for den
tilsatte mængde funktionelt C3. (Torben E. Jessen,
Karen G. Welinder, Vibeke Barkholt).
Forudsigelse af proteiners egenskaber:
Aminosyresekvenser af proteiner analyseres med
henblik på at forudsige proteinets egenskaber, herunder
sekundær struktur, vandforligelighed (hydropati),
hæmbindende sekvenser og calciumbindende
sekvenser. Vi råder over tre datamatbaserede metoder
til forudsigelse af sekundær struktur og en datamatbaseret
afbildningsmetode for hydropati. En
Det naturvidenskabelige Fakultet 557
kombination af sådanne metoder tillader, at der opstilles
testbare rumlige modeller for et protein baseret
på dets aminosyresekvens. (Lars Mikkelsen og
Karen G. Welinder).
Brand:
Selvantændelse i computerdelen af instituttets Durrum
D-500 aminosyreanalysator natten til den 3. december
har medført omfattende sodskader på instituttet
og forhindret al forskningsaktivitet i december
måned.
Publikationer:
Behrendt, N., Foltmann, B. & Clausen, P.P., 1982:
Pepstatin - Dextran - Peroxidase Conjugate: A
selective marker for aspartic proteases in active
conformation. — Hoppe-Seyler's Z. Physiol.
Chem. 363, s. 977. ABSTRACT.
Foltmann, B. & Jensen, A.L., 1982: Human Progastricsin
- Analysis of intermediates during activation
into gastricsin and determination of the amino
acid sequence of the propart. - Eur. J. Biochem.
128, s. 63-70.
Jensen, T., Axelsen, N. & Foltmann, B., 1982: Isolation
and partial characterization of prochymosin
and chymosin from cat. - Biochim. Biophys. Acta.
705, s. 249-56.
Jessen, T.E., Barkholt, V. & Welinder, K.G., 1982:
An alternative pathway hemolytic assay of complement
component C3. - Hoppe-Seyler's Z. Physiol.
Chem. 363, s. 1011. ABSTRACT.
Klemm, P., 1982: Primary structure of the CFA1
fimbrial protein from human enterotoxigenic
Escherichia coli strains. — Eur. J. Biochem. 124, s.
339-48.
- Ørskov, I. & Ørskov, F., 1982: F7 and type 1-like
fimbriae from three Escherichia coli strains isolated
from urinary tract infections: Protein chemical
and immunological aspects. - Infect. Immun. 36,
s. 462-68.
- & Mikkelsen, L., 1982: Prediction of antigenic determinants
and secondary structures of the K88
and CFAI fimbrial proteins from enteropathogenic
Escherichia coli. - Infect. Immun. 38, s. 41-45.
Formidling:
Foltmann, B., 1982: Hvordan udvikles nye enzymer?
- Naturens Verden, s. 176-83.
Vibeke Barkholt
4: Mikrobiologisk Institut
Stab:
Professor: Ole Maaløe. Lektorer: Niels Fiil (orlov),
Olle Karlstrom, Steen Pedersen og Knud V. Rasmussen.
Adjunkt: Morten Johnsen. Seniorstipendiat:
Tove Atlung. Kandidatstipendiat: Tove Christensen.
Teknisk-administrativt personale: 8.
Reception:
Den 29. oktober tog vi afsked med fuldmægtig Ole
Rostock, der fyldte 70 år den 31. oktober og derfor
måtte holde op med sit arbejde her. Omkring 80
personer deltog i receptionen i kantinen i Biologisk
Institut.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets samlede forskningsaktivitet.
Mikrobiologisk Institut har siden oprettelsen i 1958
koncentreret sig om studier af bakteriers vækst og de
mekanismer, der styrer den. Mulighederne for at
analysere de enkelte mekanismer på det molekylære
niveau er blevet yderligere udviklet, og vi deltager
stadig aktivt i denne udvikling. Escherichia coli egner
sig bedst til vækstfysiologiske og genetiske studier,
fordi kortlægningen af generne i E. coli er mere omfattende
og præcis end i nogen anden organisme, og
fordi mange yderst følsomme biokemiske analysemetoder
står til rådighed.
Forskningen på Mikrobiologisk Institut er fordelt på to
hovedemner:
Undersøgelser af nbosomsyntesen:
Ribosomprojektet er i 1982 blevet fortsat med en
række arbejder, udført af Tove Christensen, Niels
Fiil, Morten Johnsen, Olle Karlstrom og Steen Pedersen
sammen med instituttets gæster i 1982 (P.P.
Dennis, Jim Friesen, Claudette Gardel, Lasse Lindahl,
M. Nomura og Janice Zengel). Niels Fiil har
haft orlov siden 1/12 1980, men deltager stadig i
projektet som vejleder for lic. stud. Tove Christensen.
Et ribosom er det organel, som, styret af cellens
gener, syntetiserer alt protein. Det består af een kopi
af hvert af ca. 50 forskellige proteiner samt 3 RNA
molekyler; og de tilsvarende gener er ordnet i ca. 20
grupper. Syntesen af ribosomets komponenter er nøje
kontrolleret, og ingen af dem laves i overskud. Vi
undersøger de mekanismer, der sikrer denne koordination
og som justerer ribosomantallet til cellens
vækstbetingelser. Generne for RNA polymerasens
558 Universitetets årbog 1982
subunits og elongeringsfaktorer befinder sig i dc ribosomale
protein operons, og vi undersøger derfor
disse geners regulering. Vi mener, cellen har mekanismer,
der kan regulere et gen i en operon uden at
andre gener i samme operon berøres. Disse undersøges
dels ved måling af syntesehastighederne for individuelle
proteiner og deres mRNA in vivo, dels ved
proteinsyntese in vitro fra plasmider, der bærer de
enkelte gener. Da de ribosomale gener er uundværlige
for cellen, kan deres regulation ikke undersøges
med traditionelle genetiske metoder.
Kloningsteknik bruges til at fremstille plasmider,
hvor genet for enzymet p-galaktosidase er »smeltet
sammen med« forskellige ribosomale kontrolområder.
Aktiviteten af kontrolområdet kan følges ved at
måle galaktosidase aktiviteten, der giver en karakteristisk
farvereaktion. Disse plasmider anvendes til at
konstruere mutanter med defekt i kontrolmekanismerne
og til at undersøge in vitro hvilke regulator
proteiner, der kan bindes til kontrolområderne.
Følgende delprojekter er ført videre eller påbegyndt i det
forløbne år:
Terminering af RNA syntese:
(Stanley Brown, Bjarne Albrechtsen, Steen Pedersen).
Reguleringsmekanismerne for termineringsfaktor rho
genet er undersøgt, og det er påvist, at en formentlig
Rho-afhængig attenuator er ansvarlig for rho's regulation.
Påvisning af multiple promotorer for rpsA:
(Steen Pedersen, Akira Ishihama).
DNA sekvensen for rpsA, genet for ribosomalt protein
SI, er bestemt, og SI genet er vist at blive transskriberet
fra 3 promotorer, både in vivo og in vitro.
Betydningen af »codon usage« for ribosomets step tid:
(Steen Pedersen).
Proteiner anvender forskellige klasser af codons i deres
mRNA. Det undersøges, om dette giver sig udslag
i en langsommere translation af »sjældne« codons.
Bindingsområder for kontrolproteiner:
(Tove Christensen, Niels Fiil, Morten Johnsen).
To af de ribosomale proteiner regulerer deres egen
syntese ved at binde til et område på mRNA umiddelbart
foran de pågældende gener. Der er homologi
mellem dele af dette område og områder på det ribosomale
RNA, 23S; og et kompleks af de to proteiner
binder specifikt til RNA, der indeholder de homologe
sekvenser. Vi undersøger nu mutanters effekt på
udtrykkelsen samt reguleringen af ribosomale proteiner.
Identifikation af re IB generne i E. coli:
(Olle Karlstrom sammen med Børge Diderichsen,
Novo).
Arbejdet med det ene af de to gener, der identificerer
Re IB fænotypen (C-genet) er fortsat, og det andet
gen (B) er nu komplet sekventeret, og dets fysiologiske
aktivitet er verificeret in vivo.
Analyse af promotorer:
(Olle Karlstrom).
Promotorområdet til nrd generne er analyseret, og
der er fundet en signifikant homologi mellem sekvensen
i dette område og en stærkt konserveret sekvens i
oriC området.
Computeranalyse af DNA og RNA sekvenser:
(Morten Johnsen).
I samarbejde med lærere og specialestuderende på
Datalogisk Institut er der ved at blive udviklet avancerede
programmer til simulation af »genetic engineering
« og til analyse af primære og sekundære
strukturer af DNA og RNA.
Regulatoriske områder i L10 operonen:
(Tove Christensen, Niels Fiil, Jim Friesen, Morten
Johnsen).
LIO operonen indeholder mindst 3 regulatoriske områder,
hvor sekvensen/strukturen af det transskriberede
RNA har betydning. Disse er I) 300 baser leader
sekvens foran rpl] genet, 2) 80 baser intergenic
space mellem rplj og rplL, 3) 300 baser intergenic
space mellem rplL og rpoB.
I hvert af disse områder er der isoleret deletion
mutanter på plasmider. Disse deletioners fænotype
studeres i stammer, hvor der er blevet fusioneret til
lacZ genet. Desuden er de regulatoriske områder blevet
klonet ind efter inducible promotorer {lacp og
X.pL) for at undersøge cellernes reaktioner efter overproduktion
af regulatoriske stykker RNA og proteiner.
Det andet hovedemne for forskningen på Mikrobiologisk
Institut er:
Initiering af DNA syntesen:
(Tove Atlung, Knud V. Rasmussen).
DNA syntesen reguleres udelukkende ved initieringskontrol.
Cellens DNA mængde holdes konDet
naturvidenskabelige Fakultet 559
stant ved at replikation af kromosom DNA'et initieres
i takt med celledelingen. De mekanismer, der
kontrollerer initieringen undersøges med genetisk
teknik.
Der arbejdes særligt med temperatur-sensitive
dnaA mutanter, som akkumulerer betydelige mængder
initieringskapacitet, når de vokser ved en mellemtemperatur.
Der er isoleret dnaA suppressor mutanter,
og betingelserne for produktion og udnyttelse
af initieringskapaciteten undersøges i stammer med
eller uden suppressorer samt i stammer, der indeholder
oriC plasmider. Endvidere arbejdes der med
dnaA produktets funktion i terminering af transskription.
Delprojekter:
Analyse af dnaA suppression:
Nogle suppressor mutanter er lokaliseret til (3-enheden
i RNA polymerasen, og stammen, der bærer
denne mutation, viser sig at have nedsat attenuering
af tryptofan operonen. Precipitation med antistof
har vist, at dnaA produktet bindes specifikt til RNA
polymerasen.
Identifikation af et ribosomprotein gen:
Som biprodukt af sekventering i og omkring dnaA
genet dukkede genet for ribosomal protein L34 op,
og flere mulige promotorer for begge gener blev
identificeret. Disse observationer bliver nu fulgt op.
Lærebog i bakteriernes vækstjysiologi:
Arbejdet på manuskriptet er nu afsluttet, og bogen
ventes at foreligge i foråret 1983. De kapitler, Ole
Maaløe har skrevet, er et forsøg på at integrere de
resultater, der er nået her på instituttet og i visse
andre laboratorier de sidste 20-30 år. Som konklusion
præsenteres en model, der viser, at paralleliteten
mellem ribosomtal og væksthastighed kan forklares
(helt eller delvis) ud fra betragtninger baseret på
konkurrence mellem stærke og svage promotorer.
M., Fiil, N., 1982: Ribosomal protein LIO and SI
control their own synthesis. I »Interaction of
Translational and Transcriptional Controls in the
Regulation of Gene Expression« (eds. M. Grunberg-
Manago, B. Safer). — Elsevier Biomedical,
New York, s. 119-28.
Gaster:
P.P. Dennis, Department of Biochemistry, The University
of British Columbia, Vancouver, Canada
18/5-26/6.
Claudette Gardel, Harvard University, Cambridge,
Mass. 1/3-21/7.
Lasse Lindahl, The University of Rochester, Rochester,
N.Y. 16/5-28/6.
Julia og Richard Wolf Jr. ankom fra University of
Maryland Baltimore County, Catonsville, Maryland
11/8.
Janice Zengel, The University of Rochester, Rochester,
N.Y. 16/5-28/6.
Rejser:
O. Maaløe — forelæsning på University of California
Davis.
Maj 1982 forelæsning på University of Oregon,
Eugene.
Juni 1982 forelæsning på Genetisk Institut, Koln
Universitet, december 1982.
Steen Pedersen — inviteret taler ved »Fogarity
Conference«, NIH, Washington, Maryland, april
1982.
Forelæsning på Brown University, Providence,
RL 14/4-82.
Forelæsning på University of Rochester, New
York 15/4-82.
O. Maaløe
Publikationer:
Hansen, Flemming G., Hansen, Egon B., Atlung,
Tove, 1982: The nucleotide sequence of the dnaA
gene promoter and of the adjacent rpmH gene,
coding for the ribosomal protein L34, of Escherichia
coli. - The EMBO Journal 1, s. 1043-48.
Johnsen, M., Christensen, T., Dennis, P.P., Fiil,
N.P., 1982: Autogenous control: ribosomal protein
L10-LI2 complex binds to the leader sequence of
its mRNA. - The EMBO Journal I, s. 999-1004.
Pedersen, S., Skouv, J., Christensen, T., Johnsen,
5: Plantefysiologisk Institut
Stab:
Professor: Erik G. Jørgensen. Lektorer: Knud Allermann,
Franz Floto, Henning Frost-Christensen,
Erik Bille Hansen, Erika Lohr, Frederick Nartey,
Jørgen Olsen og Michael Willemoes. Forskningsassistent:
Susan Anne Fogh.
Teknisk-administrativt personale: 12.
560 Universitetets årbog 1982
Fotosyntese og algefysiologi:
(Henning Frost-Christensen og Michael Willemoes).
Der arbejdes især med diatomeer, og der er i årets
løb påbegyndt indledende studier over diatoméernes
osmotiske forhold.
De fysiologiske virkninger af jernmangel undersøges
fortsat. Ved jernmangel hæmmes klorofylsyntesen
hos diatomeen Nitzschia palea og dens væksthastighed
lige meget, mens karotenoidsyntesen hæmmes
i mindre grad. Den lysafhængige fotosyntese pr.
klorofylmængde er uændret ved jernmangel, og nu
undersøges ændringen i indhold af de enkelte karotenoider.
Der udvikles to testsystemer for forurening
med herbicider i marine områder, begge med diatomeen
Phaeodactylum tricomutum som forsøgsorganisme:
Et for sådanne herbicider, som medfører tab af
pigment, og hvor ændringen i pigmentering, vækst
og fotosyntese følges, og et for herbicider som først
og fremmest hæmmer elektrontransporten, og hvor
ændringen i algens fluorescens følges.
Algers påvirkning af makronæringsstoffer følges i
to projekter. Et med grønalgen Cladophora fracta,
hvor tre enzymreaktioner, der har forbindelse med
optagelsen af fosfat og nitrat, bruges til at bedømme
vandløbs belastning med disse stoffer, og et med gulalgen
Monochrysis lutherii, hvor nitratoptagelsens indflydelse
på væksthastigheden undersøges i kemostat-"
kulturer.
Den iltende side af fotosystem 2, særligt det Mnholdige
enzym, undersøges med henblik på oprensning
m.v., og med Phaeodactylum tricornutum som forsøgsorganisme.
I samarbejde med Institut for Sporeplanter er der
blevet isoleret alger i renkultur fra en række laver.
Algen fra Umbilicaria pustulata er blevet undersøgt
fysiologisk, især med henblik på dens reaktion overfor
orcellinsyre, et stof som i bunden form forekommer
i stor mængde i den pågældende lav. Desuden er
rendyrkede lavalgers affinitet til proteiner fra egne
og fremmede laver undersøgt.
Vækst og differentiering hos mælkeskimmel:
(K. Allermann, F. Floto, J. Olsen).
Den grundlæggende vegetative struktur i myceliesvampe
er de mikroskopiske, trådformede hyfer,
som forsyner svampen med en stor overflade, gennem
hvilken udveksling af stoffer med omgivelserne
finder sted. Nødvendige materialer til de biosyntetiske
processer optages og affaldsprodukter udskilles
over hyfernes overflade. Efter en periode med vegetativ
vækst finder der normalt en formering sted ved
dannelse af seksuelle eller aseksuelle sporer, som frigøres
og som under gunstige betingelser kan udvikle
sig til nye individer. En udvidelse af kendskabet til
disse processer, herunder til de mekanismer hvorved
de styres, vil ikke blot være af grundvidenskabelig
betydning, men vil også være vigtig for styringen af
industrielle processer med disse organismer.
Som modelsystem til undersøgelse af hyfevækst og
differentiering har en gruppe på instituttet gennem
en årrække især benyttet Geotrichum candidum (mælkeskimmel)
idet denne svamp bl.a. på grund af simple
vækstkrav, et enkelt differenteringsmønster og høj
væksthastighed har vist sig velegnet til fysiologiske
undersøgelser. Følgende delprojekter er ført videre
eller påbegyndt i det forløbne år;
a) Ændringer i endogene reserver under sporespiring
og sporedannelse.
b) Undersøgelser af vækst og differentiering når
svampen dyrkes med ethanol og acetat som eneste
kulstofkilde.
c) Relationen mellem mængden og sammensætningen
af uorganisk næring og tørvægtsudbyttet.
d) Undersøgelse af ydre faktorers indflydelse på sporuleringen
hos mælkeskimmel.
e) Protoplastdannelse.
f) Vækst på lipider og dannelse af lipaser.
Bioteknologisk anvendelse af skimmelsvampe:
(K. Allermann, S. Fogh, J. Olsen).
Sideløbende med grundvidenskabelige undersøgelser
foregår med støtte fra Teknologirådet arbejde
med svampe og andre mikroorganismer indenfor følgende
projekter:
a) Biologisk rensning af svært nedbrydeligt spildevand
i kombination med fremstilling af biomasse
til foderbrug (i samarbejde med I. Kriiger A/S og
Akts. Dansk Gæringsindustri).
b) Anvendelse af skivefermentor som dyrkningssystem
for myceliesvampe med henblik på spildevandsrensning
og produktion af enzymer og metabolitter
(i samarbejde med Akts. Dansk Gæringsindustri).
Storsvampefysiologi:
(E. Bille Hansen).
Undersøgelser over Marasmius oreades' (Elledans
Bruskhat) vækstkrav er blevet fortsat. Forskellige semisyntetiske
og syntetiske medier er blevet sammenlignet
med henblik på god tilvækst i biomasse. En
blanding af aminosyrer er den bedste nitrogenkilde.
Nitrat-N kunne ikke udnyttes, og ammonium-N kun
med meget ringe udbytte. Glucose var en velegnet
carbonkilde, når aminosyrer var N-kilde. Desuden
kan stivelse, cellobiose og cellulose udnyttes som
carbonkilde. M. oreades kan anvende hvedehalm som
eneste substrat, idet den kan nedbryde lignin. Denne
proces nedsættes væsentligt ved tilsætning af ammoniumnitrat.
Det naturvidenskabelige Fakultet 561
Studier af Pholiota mutabilis (Foranderlig Skælhat)
er fortsat med hensyn til vækst og frugtlegemdannelse,
dels i laboratoriet, dels i felten. Der foretages nu
sammenligninger mellem P. mutabilis og dens giftige,
phalloidin-producerende dobbeltgænger Galerina
marginata (Randbæltet Hjælmhat).
Den finske svampegenetiker K. Korhonen har opdelt
Armillariella mellea (Honningsvamp) i fem intersterile,
morfologisk og biologisk adskillelige typer,
som lektor Poul Printz nu har påvist i Danmark. Et
samarbejde med hensyn til deres biokemiske forskelligheder
især proteasetyper er påbegyndt.
Træboende patogene svampes fysiologi:
(Erika Lohr).
Rodfordærveren {Fornes annosus) — en af de mest skadelige
svampe verden over (skaden i Danmark udgør
årligt adskillige mill. kr.) - undersøges fortsat med
hensyn til vækst, udvikling og bekæmpelse.
a) Forbedret og helt naturlig fruktifikation er opnået
ved fortsat forandring af vækstmedierne og vækstbetingelserne.
b) Indvundne erfaringer og resultater med henblik
på bekæmpelsen af Fornes annosus — opnået ved
hjælp af laboratorieforsøg — er nu søgt anvendt i
naturen. Flere forskellige stofTer med kraftig eller
total væksthæmmende virkning på Fornes annosus
og som også opfylder skovvæsnets krav: at være
billige, at være let nedbrydelige og ikke at være
giftige, er nu under afprøvning i et skovdistrikt,
der er kraftigt angrebet af svampen. Bekæmpelsen
gælder foreløbig kun hæmning af svampesporernes
spiring på stubfladerne.
Biokemiske studier over cyanogenese m.m. hos tropiske planter
med næringsværdi:
(Frederick Nartey).
Arbejdet med maniok {Manihot esculenta), den mest
betydningsfulde næringsplante i troperne, er udvidet
med andre planter som cocoyams {Colocasia, Alocasia),
yams {Dioscorea), hirse {Pennisetum), sorghum
{Sorghum vulgare) og nogle uidentificerede slyngplanter
(de såkaldte »goat killers«), der bruges som hovedernæringskilde,
lægemidler og foder i troperne.
Forskningsområdet omfatter stadig: a) Precursorstudier
for biosyntese samt nedbrydning af proteiner,
lipider og cyanogene glykosider, b) cyanogene
glykosiders toksikologi, c) isolering og oprensning
samt strukturopklaring af allelopatisk virkende naturstofler
såsom alkaloider, terpener og steroider,
d) oprensning og karakterisering af (3-glucosidaser,
PEP-carboxylaser og ribulose-l,5-bisfosfat carboxylaser.
De cyanogene glycosiders biosyntese og nedbrydning
er højt prioriteret, da de har vist sig at spille en
stor rolle i ernærings- og sundhedstilstanden i troperne,
hvor høje koncentrationer af disse naturligt
forekommende stoffer i kosten medfører akut og kronisk
cyanidforgiftning og fremkalder sygdomstilfælde
som tropisk ataksisk neuropati og struma. Derfor
indgår cyanidets omsætning i cellevæv og dets påvirkning
af forskellige enzymprocesser (f.eks. peroxidase
aktivitet) som et vigtigt led i forskningen.
Undersøgelse af det fylogenetiske slægtskab af dyrkede og
vild-type Mamhot-arter:
I samarbejde med professor N.W.A. Nasser, Universidade
de Brasilia, Brasilien, og Ib Søndergaard,
Rigshospitalet, undersøges de fylogenetiske slægtskab
af 4 dyrkede og 14 vild-type Manihot-arter ved
elektroforese og immunoelektroforese af frøenes proteiner.
Der er foreløbig konstateret en række forskelle
i de elektroforetiske og immunoelektroforetiske
mønstre.
Cyanogene glykosider og disses biosyntesevej i afrikanske og
australske arter af slægten Acacia:
(Frederick Nartey og Leon Brimer).
Som det er tilfældet med Manihot arter, har Acaciaarters
cyanogenecitet toxicologiske aspekter, idet
disse benyttes såvel til fødevarer som til foder i Afrika
og Australien. Dødsfald blandt husdyr som følge
af cyanidforgiftning efter fouragering på Acacia er
rapporteret adskillige gange fra begge områder. Der
er isoleret og strukturopklaret et cyanogent glykosid
med aromatisk aglykon fra australske arter og fire
med aliphatiske aglykoner fra afrikanske arter. De
afrikanske og australske Acacia-arter udgør derfor
morfologisk og kemotaxonomisk adskilte grupper. Vi
har fundet 8 cyanogene glycosider i afrikanske Acana-
arter og 2 i australske Acacia-arter. Biosyntesevejen
for disse glykosider søges opklaret ved precursorstudier
med forskellige aminosyrer.
Der arbejdes videre med strukturopklaring og biosyntetiske
studier af de to ustabile cyanogene stoffer,
der foreløbig er placeret indenfor gruppen cyanohydriner.
Forgæring af Manihot esculenta m.m.:
Undersøgelse af vækstkinetik og substratkrav for
mikroorganismer der deltager i forgæring af plantefødevarer
i troperne fortsættes. Af særlig interesse er
et isolat af en Pseudomonas art der syntetiserer HCN
fra glycin og methionin. Mekanismen og enzymologien
ved HCN dannelsen undersøges videre med
henblik på at finde hæmmere af HCN-dannelsen hos
organismen.
562 Universitetets årbog 1982
Biokemisk undersøgelse af mekanismen for patogenecitet af
Xanthomonas manihotis, Phenococcus mamhoti, Mononychellus
tonajoa og l'seudornonas arter over for nytteplanter i
troperne:
I de senere år har det vist sig, at disse organismers
angreb på nytteplanter i troperne, især Manihot esculenta,
gør stor skade, der somme tider medfører ca.
80% tab af høstudbyttet. Deres angreb viser sig bl.a.
ved, at planternes internodier bliver forkortet, der
udvikles klorotiske og nekrotiske pletter på bladene,
bladene gennemblødes og visner. Ved en undersøgelse
af X. manihotis har det vist sig, at organismen syntetiserer
både lav- og høj-molekylære toksiske stoffer
samt extracellulære polysaccharider (Xanthan gum)
og enzymer, der kan være involveret i dens patogenecitet
og som modificerer cellevæggen med død til
følge. Det er sandsynligt, at Pseudomonas-angrth foregår
på lignende måde. Phenococcus-zngrth, der medfører
forkortede internodier skyldes sandsynligvis, at
bakterien elier planten udskiller nogle toksiske stoffer,
der forstyrrer den hormonkontrollerede vækst af
planten. Det er derfor hensigten at isolere, oprense
og karakterisere de toksiske stoffer, polysaccharider
og enzymer m.m. med henblik på in vitro og in vivo
studier for at finde resistente arter af de forskellige
nytteplanter. Endvidere søges der effektive biologiske
og kemiske bekæmpelsesmidler mod disse organismer.
Undersøgelse af de ekstracellulære ft-glucanaser og amylaser
hos Cellulomonas flavigena:
Ved de indledende forsøg med Cellulomonas flavigena,
Cytophaga sp. og to Pseudomonas arter, der alle er beskrevet
som cellulolytiske, gav Cellulomonas den højeste
væksthastighed og produktion af ekstracellulære
P-glucanaser og amylaser ved vækst på mikrokrystallinsk
cellulose. Vækstkinetikken og produktionen
af hydrolytiske enzymer som funktion af tiden er undersøgt
for Cellulomonas dyrket på forskellige kulstofkilder.
Videre undersøgelser og oprensning af de ekstracellulære
hydrolytiske enzymer viser, at Cellulomonas
producerer a) (5-1,4-glucanglucanohydrolase
(endoglucanase) b) (3-1,4-glucancellobiohydrolase
(exoglucanase) c) a-amylase, d) xylanase og e) protease.
Ved krydset immunoelektroforese og isoelektrisk
fokusering viser enzymprofilerne et typisk isoenzymmønster,
hvorfor alle 5 hydrolytiske enzymer
kan være repræsenteret af flere isoenzymer. Oprensning
af nogle af disse enzymer med henblik på karakterisering
fortsættes.
Publikationer:
Brimer, L., Christensen, S.B., and Nartey, F. 1982:
2-(3-D-Glucopyranosyloxy-2-methylpropanol in
Acacia sieberiana var. woodii. — Phytochemistry 21:
s. 2005-07.
Christensen, S.B., Brimer, L. and Nartey, F. 1982: 1-
(3-Vicianosyl-(S)-2-methylbutyrate, a 1-0-Acylglycoside
from Acacia sieberiana var. woodii. — Phytochemistry
21: s. 2683-85.
Olsen, J. and Allermann, K. 1982: SCP from organic
waste waters from Danish food and drink processing
Industries. - COST 83/84 Newsletter 4: 9-10.
Abstracts:
Blahaut, B.M., 1982: The effect of SAN-9789 on the
diatom Phaeodactylum tricormtum. III OIKOS Conference
on »Ecotoxicology«, p. 41.
— 1982: The influence of pyridazinones on the diatom
Phaeodactylum tricornutum. SPPS XIII Nordiske
Kongres for Plantefysiologi. Aarhus, p. 11.
Fogh, S., Strube, R., Allermann, K. and Olsen, J.,
1982: Immobilization of mycelial fungi in a rotating
disc fermenter. Poster at the Annual Meeting
of Society of Chemical Engineers. Lyngby, Denmark,
November 17-18, 1982.
Frost-Christensen, H. and Willemoes, M., 1982:
Iron-limited growth of the diatom Nitzschia palea
in batch and chemostat cultures. SPPS XIII Nordiske
Kongres for Plantefysiologi. Aarhus, p. 23.
Hersoug, L.G. The physiology of the phycobiont
from the lichen Umbilicaria pustulata (L.) Hoff, and
its possible influence by orcellinic acid. SPPS
XIII Nordiske Kongres for Plantefysiologi. Aarhus.
p. 30.
Madsen, L., 1982: Some problems concerned with
the use of screeningstests on algae in ecotoxicological
connections. III OIKOS Conference on
»Ecotoxicology«, p. 53.
- 1982: The toxicity of 4-nitrophenol on growth and
photosynthesis of the marine diatom Phaeodactylum
tricornutum. SPPS XIII Nordiske Kongres for
Plantefysiologi. Aarhus, p. 64.
Norsker, N.H., 1982: The nitrate uptake in a marine
Chrysophycean in continuous culture during unbalanced
growth. SPPS XIII Nordiske Kongres
for Plantefysiologi. Aarhus, p. 80.
Norup, B., Strube, R., Reesen, L., Allermann, K.
and Olsen, J. 1982: Purification of waste water
from Danish food processing Industries and production
of SCP. Poster at the Annual Meeting of
Society of Chemical Engineers. Lyngby, Denmark.
November 17-18, 1982.
Olsen, J. and Allermann, K. 1982: Clycogen reserves
during germination of arthroconidia from Geotrichum
candidum. SPPS XIII Nordiske Kongres for
Plantefysiologi. Aarhus, p. 85.
Rye, C. 1982: Estimation of eutrofication with the
green macroalga cladophora fracta. SPPS XIII Nordiske
Kongres for Plantefysiologi. Aarhus, p. 100.
Det naturvidenskabelige Fakultet 563
Forskningsudvalg:
Knud Allermann og Jørgen Olsen er i forvaltningskomiteen
for COST-Project 83/84 »Production and
Feeding of Single Cell Protein«. (COST = European
Cooperation in the Field of Scientific and Technical
Research).
Knud Allermann og Jørgen Olsen er medlemmer
af en projektstyregruppe under Teknologirådet for
projektet: Biologisk rensning af svært nedbrydeligt
organisk spildevand i kombination med fremstilling
af biomasse til foderbrug.
Knud Allermann er leder af og Jørgen Olsen medlem
af en projektstyregruppe under Teknologirådet
for projektet: Skivefermentor som dyrkningssystem
for myceliesvampe.
Knud Allermann er styregruppemedlem af UBE-
82 (Undersøgelse af biologers erhvervsfunktioner).
Københavns og Århus' universiteter.
Jørgen Olsen er medlem af Teknologirådets styregruppe
vedrørende generel mikrobiologi.
Michael Willemoes er medlem af en styregruppe
for akvakultur under Teknologirådet,
Gaster:
Leon Brimer har fortsat sit licentiatprojekt ved Danmarks
Farmaceutiske Højskole: »Den cyanogene karakter
af arter indenfor slægten Acacia«. Arbejdet
udføres på instituttet under vejledning af F. Nartey.
N.T.A. Bangu, University of Dar Es Salaam, Tanzania,
er med støtte fra Danida på instituttet for at
færdiggøre sin Ph.D. afhandling: »The Effect of
Sulphur Amino Acids on Cyanogenesis in Manihot
esculenta«, under vejledning af F. Nartey.
Rejser:
F. Nartey foretog fra 28. maj til 9. september og fra 5.
december til 21. december rejser til Nigeria, hvor
han deltog i forskningsaktiviteter vedrørende dyrkning
af maniok og andre føde- og foderplanter. Derudover
blev der indsamlet planter, som ved »screening
« havde vist sig at være cyanogene. Han deltog i
tre workshops og møder om »The place of the Nigerian
farmers in the National Agricultural Development
Programmes«, »Farming Systems in the Tropics
« og »Biologicai Control and Host Plant Resistance
« in Calabar og Ibadan.
Henning Frost-Christensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 565
Zoologi
1; Institut for Almen Zoologi
Stab:
Professor: Chr. Overgaard Nielsen. Lektorer: Peter
Holter, Poul Vagn Jensen, Mikael Miinster-Swendsen,
Jytte R. Nilsson, Tom Chr. Normann, KJ. Pedersen
og Poul Prentø. Forskningsrådsstipendiat:
Ellen Thomsen. Andre stipendiater: Cicily Chapman-
Andresen og Ilona Krypsin Sørensen.
Teknisk-administrativt personale: 6.
Forskningsvirksomhed:
To fagområder er repræsenteret på Institut for Almen
Zoologi: celle-vævsbiologi og økologi.
Inden for den celle-vævsbiologiske sektor undersøges
et bredt spektrum af emner. Forskningen er
generelt centreret om undersøgelser af cellers og
vævs normale funktion, dennes afhængighed af fysiologiske
tilstande og ydre faktorer og det strukturelle
grundlag herfor. I forbindelse med det sidstnævnte
indgår elektronmikroskopi som et vigtigt led. En væsentlig
del af forskningen angår insekthormoner og
deres virkning, idet undersøgelser foretages af de
hormonproducerende celler samt af de celler og væv,
der påvirkes af hormonerne. Hos regnorme undersøges
chloragocyter, celler der danner et iøjnefaldende
væv omkring tarmen. Funktionen af dette ret gådefulde
væv søges opklaret. Problemer omkring vævsregeneration
og bindevævsstruktur undersøges hos
planarier (fladorme). Endvidere undersøges cellulære
funktioner som celledeling (cellevækst) og fødeoptagelse
(endocytose) under benyttelse af encellede
dyr (protozoer). Undersøgelserne med protozoer
omfatter også forsøg, hvor effekten af tungmetaller,
stofskiftehæmmere (bl.a. methotrexat, der anvendes
i visse former for cancerterapi), samt vægtløshed
(»lav-g«) forekommer.
Inden for den økologiske sektor vedrører forskningen
det terrestriske miljø. Forskningen indebærer
feltarbejde, der nødvendigvis strækker sig over flere
år. Objekterne er en lille sommerfugleart, grannålevikleren,
der optræder som skadedyr i granskove, og
gødningsbiller, der er talrige i kokasser, og som er
vigtige for omsætningen af gødningen. Den rolle,
som regnorme spiller i omsætningen af gødningen i
kokasser, undersøges også. Endvidere er en undersøgelse
over den røde skovsnegls populationsbiologi
påbegyndt.
De enkelte forskningsprojekter omtales nærmere i
det følgende.
Celle-vævs b iologi :
1. Den hormonale regulering af udviklingen af fedtlegemet
hos den voksne spyflue Calliphora og dets produktion af
blommeprotein. (I samarbejde med B.L. Hansen, Institut
for Medicinsk Mikrobiologi, og G.N. Hansen,
Institut for Sammenlignende Anatomi). Hos spyfluen
Calliphora reguleres ægmodningen og i forbindelse
hermed udviklingen af fedtlegemet og dets dannelse
af blommeprotein af hormoner, dels fra nerveceller i
hjernen (de mediale neurosekretoriske celler), dels af
juvenilhormon fra corpus allatum. Det vides endnu
ikke om virkningen af de mediale neurosekretoriske
celler (m.n.c.) er direkte eller indirekte, via en aktivering
af corpus allatum. Dette problem studeres
ved immunelektronmikroskopiske undersøgelser af
fedtlegemet hos hunner, der har faet fjernet deres
m.n.c., og som er blevet behandlet med juvenilhormon
analogen Altosid. (E. Thomsen og I.K. Sørensen).
2. Spiser fluer uden m.n.c. lige så meget som normale fluer?
Forsøg med fjernelse af m.n.c. kompliceres ved at
fluer, der har faet fjernet disse celler, har en væsentlig
mindre produktion af proteinspaltende fordøjelsesenzymer.
De kan derfor antagelig kun fordøje en del
af det kød, de spiser, hvorfor der opstår proteinmangel,
som kunne forhindre udviklingen af fedtlegemet
og ovarierne.
Det har været diskuteret i litteraturen, om den
lavere proteaseaktivitet hos fluer uden m.n.c. kunne
skyldes, at disse fluer måske spiser mindre end normale
fluer. Hos myggen Aedes aegypti er der således
påvist en korrelation imellem den mængde blod, den
suger, og størrelsen af proteaseaktiviteten. Vi har
derfor fodret fluer uden m.n.c. — og kontrolopererede
fluer - igennem kapillærrør for at måle, hvor meget
de spiser. De foreløbige forsøg peger i retning af, at
fluer uden m.n.c. og deres kontroller spiser lige meget.
Forsøgene fortsættes. (E. Thomsen og I.K. Sørensen).
3. Corpus allatums ultrastruktur hos spyfluen Calliphora. I
forbindelse med samme problemstilling som nævnt i
første afsnit: direkte eller indirekte aktivering af ovarieudviklingen
på grund af de mediale neurosekretoriske
cellers aktivitet, undersøges ultrastrukturen af
corpus allatum hos normale fluer på forskellige stadier
i I. ægmodningscyklus. Corpus allatum fra fluer
i slutningen af denne cyklus har således vist tegn på
degeneration. Corpus allatum fra fluer, der har faet
fjernet deres m.n.c., er ved at blive undersøgt. Foreløbige
resultater viser, at corpus allatums ultrastruktur
her er anderledes end hos de normale fluer. Ligeledes
er blodprøver fra fluer, der har fået fjernet deres
m.n.c., blevet undersøgt for deres indhold af
566 Universitetets årbog 1982
blommeprotein, der er her anvendt immunologisk
teknik. I modsætning til blod fra normale fluer indeholder
blodet fra disse fluer ikke blommeprotein.
(I.K. Sørensen).
4. Er virkningen af ecdysteron på fedtlegemets syntese af
blommeprotein specifik? Vores tidligere ultrastrukturelle,
immunocytokemiske undersøgelser har vist, at
ovariet har en virkning på fedtlegemets syntese af
blommeprotein, og at denne virkning kan erstattes af
hormonet ecdysteron.
I undersøgelser over specificiteten af ecdysteron er
der anvendt en lavere, mere fysiologisk hormonkoncentration
end i tidligere undersøgelser. Ved anvendelse
af raket-immunelektroforese har vi fundet, at
blod fra ovariectomerede fluer injiceret med 200 ng
ecdysteron har et højt indhold af blommeprotein,
hvorimod blommeprotein ikke kunne påvises i kontrolfluernes
blod. Som test for specificiteten har vi
rried samme teknik afprøvet virkningen af et andet
steroid, cortisol, som ikke er påvist hos invertebrater.
Injektion af 200 ng cortisol i ovariectomerede fluer
gav et negativt resultat. Disse forsøg peger i retning
af, at virkningen af ecdysteron er specifik. (E. Thomsen
og I.K. Sørensen).
5. Ecdysteroider i blodet hos normale og ovariectomerede Calliphora.
Hos myggen Aedes aegypti er det sandsynliggjort,
at ecdyson produceret af ovariet stimulerer
fedtlegemet til at syntetisere blommeprotein. Da såvel
blodet som ovariet hos Calliphora indeholder ecdysteroider,
kan den faktor fra ovariet, der stimulerer
fedtlegemet til at producere blommeprotein, måske
være ecdyson. Derfor undersøger vi ecdysteroidindholdet
i blod fra ovariectomerede fluer, der tilsyneladende
ikke kan syntetisere blommeprotein, til
sammenligning med blod fra hunner, der syntetiserer
blommeprotein. Desuden undersøger vi, om der
er en korrelation imellem mængden af ecdysteroid i
blodet, og udviklingen af ovarierne i den første ægmodningscyklus.
(E. Thomsen og Jan Koolman,
Physiol. - Chem. Institut, Marburg).
6. Blommeproteinets sammensætning og dannelsessted hos
Calliphora. Blommeproteinet hos Calliphora er sammensat
af tre hovedkomponenter. Den ene af disse
findes i fluer, der har laet fjernet ovarierne, mens de
to andre ikke kan påvises. Dets dannelse synes derfor
at være reguleret på anden måde end de to andre
komponenter. Reguleringsmekanismen for denne
blommeproteinkomponent søges derfor klarlagt ved
hjælp af antistoffer rettet specifikt imod denne. Arbejdet
udføres parallelt med fremstilling af renere
antistofler imod alle tre blommeproteinkomponenter.
Antistoflerne bruges til at spore blommeprotein i
forskellige organer af Calliphora under naturlige og
eksperimentelle betingelser. (P.V. Jensen).
7. Virkningen af hormoner på blommeproteinmængde og -
sammensætning i blodet hos Calliphora. En undersøgelse
af blommeproteinmængden i blodet under første ægmodning
er publiceret. Der fortsættes med bestemmelser
af blommeproteinmængde og -sammensætning
hos fluer, hvor det hormonale system er påvirket,
enten ved fjernelse af hormonproducerende organer,
og/eller ved behandling med kunstige hormoner.
(I.K. Sørensen og P.V.Jensen).
8. Organkultur af Calliphora fedtlegeme. Fedtlegeme af
Calliphora kan holdes i kultur i et passende næringsmedium.
Dette giver mulighed for at afgøre, om den
ecdysteron-inducerede syntese af blommeprotein i
fedtlegemet hos ovariectomerede fluer - der ellers
ikke syntetiserer blommeprotein — skyldes en direkte
virkning af ecdyson på fedtlegemet. (E. Thomsen og
P.V Jensen).
9. Induktion af produktion af blommeprotein hos Calliphora
hanner. (I samarbejde med B.L. Hansen, Institut for
Medicinsk Mikrobiologi, og G.N. Hansen, Institut
for Sammenlignende Anatomi). Ovarier implanteret
i Calliphora hanner kan udvikle modne æg. Ved hjælp
af immunologisk teknik har vi vist, at disse æg indeholder
det samme blommeprotein som normale æg.
Calliphora hanner producerer normalt ikke blommeprotein,
men ved immunologisk teknik har vi vist,
at ecdysteron kan stimulere hanner til at danne
blommeprotein. Det undersøges nu med immunelektronmikroskopi
af fedtlegemet hos disse behandlede
hanner, om blommeproteinet forekommer i lignende
sekretionsgranula som hos hunner. (E. Thomsen).
10. Identificering af »dense bodies« og deres skæbne i fedtlegemet
hos Calliphora hunner under den første ægmodmngscyklus.
I løbet af de første 5 dage efter klækningen
gennemgår cellerne i fedtlegemet en meget hurtig
udvikling, hvor der bl.a. dannes et stort antal forskelligartede,
membranbundne mere eller mindre elektrontætte
organeller, der optræder i en bestemt rækkefølge
som tidligere beskrevet. Lysosomer (organeller
indeholdende hydrolytiske enzymer, heriblandt
»markørenzymet« sur phosphatase) er tidligere blevet
påvist i 1 dag gamle fluer. Et vigtigt spørgsmål er,
hvor lysosomernes hydrolytiske enzymer benyttes:
inden for celler, ved modning af de såkaldte »sammensatte
sekretionsgranula« eller i forbindelse med
autolytiske vakuoler, eller uden for cellen, d.v.s. ved
nedbrydning af proteiner i blodet. Fil belysning af
disse problemer benyttes sur phosphatase som
»markør-enzym« for lysosomer, og tilknytningen af
dettes aktivitet til forskellige typer af elektrontætte
organeller undersøges elektronmikroskopisk i fedtceller
fra 1 til 4 dage gamle fluer. I blodet fra de
samme fluer bestemmes mængden af enzym i forhold
til proteinkoncentrationen. (C. Chapman-Andresen
og E. Thomsen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 567
1 1 . E l e k t r o n m i k r o s k o p i s k e og h i s t o k e m i s k e u n d e r s ø g e l s e r a j
tarmen hos spyfluen Calliphora. Tarmen af normale og
eksperimentelt behandlede spyfluer undersøges med
henblik på at påvise ændringer eller tilpasninger i
cellestrukturen i forbindelse med ægmodningscyklus
hos kødfodrede fluer. (T.C. Normann).
12. Undersøgelser over histokemiske reaktionsmekanismer.
Forskningsarbejde udføres over farvning af vævspolyanioner
og proteiner, samt metoder til påvisning af
lipider i væv. Projektet er opstået i forbindelse med
udarbejdelsen af en håndbog i histo- og cytokemi i
samarbejde med FL Lyon (Hvidovre Hospital), B.v.
Deurs, M. Møller og P.E. Høyer (Panum Instituttet).
(P. Prentø).
13. Regnormes chloragocyter. Regnormes tarmkanal er
omgivet af et lag gule celler - chloragocyter. Mellem
tarm og chloragocyter findes et veludviklet karnet.
Man har tidligere ment, at chloragocyterne fungerede
som regnormenes »lever«, men cellernes struktur
og enzymbesætning gør antagelsen usandsynlig. I
stedet arbejdes der ud fra den antagelse, at chloragocyterne
medvirker ved stabilisering af blodets pH og
har fysiologiske red/ox funktioner. Chloragocyterne
har vist sig at indeholde store mængder porphyriner
(forstadier ved dannelsen af hæmoglobin), riboflavin
og katalase, mens aktiviteten af oxiderende enzymer
er meget lav. Katalasen kan tænkes at have betydning
for nedbrydning af H2O2 dannet ved porphyriners
og reduceret riboflavins reaktion med molekylær
ilt. For tiden arbejdes der med isolering og nøjere
karakterisering af regnormens katalase samt med intracellulær
lokalisering af katalase og blodprotein
(erythrocruorin). (P. Prentø).
14. Regeneration hos planarier (fladorme). Planarier har
en udtalt regenerationsevne, hvis baggrund stadig er
dårligt forstået. Således hævdes det, at fænomenet er
baseret på tilstedeværelsen af stamceller (neoblaster).
Andre mener, at celler med en speciel funktion,
f.eks. tarm- eller muskelceller, kan »tilbagedannes«,
derefter dele sig og endelig omdannes til nye celler
med en speciel funktion. I denne forbindelse følges
forholdene hos en såkaldt myofibroblastceile, d.v.s.
en celle, der på én gang fungerer som muskelcelle og
som bindevævscelle. Undersøgelser af, om denne
celletype kan danne bindevævsmaterialet kollagen
vil kunne afsløre, om den er under specialisering eller
under »tilbagedannelse«. Under langvarig sult
(op til 1 år) undersøges planarier elektronmikroskopisk
for at fastslå, om dyrenes celler - som det er
blevet hævdet - smelter sammen. Processerne i forbindelse
med sårhelingen undersøges, bl.a. ved anvendelse
af stoflet cytochalasin B. (K. J. Pedersen).
15. Bindevævets struktur hos primitive fimreorme undersøges
elektronmikroskopisk hos to arter: Stenostomum og
Microstomum. Iagttagelserne her uddyber tidligere
undersøgelser over andre fimreorme. Bindevævssystemerne
kan nu ordnes i et system, der belyser dyrenes
slægtskab og udvikling. (K. J. Pedersen).
16. Mosdyrs struktur. I samarbejde med Claus Nielsen
(Zoologisk Museum) fortsættes undersøgelserne
over marine mosdyrs funktionelle anatomi med en
lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse over polypidets
(»forkroppens«) struktur hos Crisia. (K. J. Pedersen).
17. Studier over struktur og fysiologi hos store ferskvandsamøber.
Undersøgelser over livscyklus af den store
delvis anaerobe art Pelomyxa palustris fortsættes. Stadier
opstået i isolerede kulturer sammenlignes med
tilsvarende individer fundet i den udendørsdam,
hvor stamkulturen holdes. Sammenligningen af disse
stadier med beskrivelser af andre Pelomyxa arter
fra litteraturen fører til den opfattelse, at slægten
Pelomyxa kun indeholder een art, d.v.s. P. palustris, da
nogle af de beskrevne »arter« svarer meget nøje til
stadier i P. palustris' livscyklus, og andre afviger for
lidt til at det er berettiget at bevare dem som selvstændige
arter.
Under cytologiske studier af slægten Chaos - der er
store, flerkernede, helt aerobe amøber — sammenlignes
den nordamerikanske C. carolinense og den mindre
C. nobile med en ny dansk art, C. zoochlorellae.
Den sidstnævnte art, som indeholder symbiontiske
grønalger, blev fundet på Fyn af dr. med. Niels B.S.
Willumsen, som samarbejder i disse studier. (C.
Chapman-Andresen).
18. Undersøgelser over endocytose (optagelse af næring i
membranbundne vakuoler) i eiliaten Tetrahymena pyriformis.
Endocytose foregår i »mundregionen« hos dette encellede
dyr under dannelse af fødevakuoler. Experimentelt
kan processen undersøges ved optagelse af
farvede (karmin) partikler (phagocytose). Fysiologiske
forsøg udføres med forskellige stofler, der virker
hæmmende eller fremmende på den endocytiske optagelse,
som mål herfor tælles antallet af karminholdige
vakuoler dannet pr. tidsenhed. Formålet er at
klarlægge hvilke faktorer der spiller en rolle for induktionen
af endocytose, fordøjelsen af det optagne
materiale, og for udstødningen af ufordøjeligt materiale.
I forbindelse med optagelsesmekanismen undersøges
bl.a. om den specifikke ladning af partiklerne
spiller en rolle for denne. Undersøgelserne omfatter
lys- og elektronmikroskopiske observationer.
(Jytte R. Nilsson).
19. Kan endocytose foregå på anden måde i Tetrahymena
end under dannelse af fødevakuoler? Teoretisk kunne dette
foregå på cellens overflade ved de såkaldte paraso-
37 Årbog 1982
568 Universitetets årbog 1982
male sække (1000), hvor plasmamembranen gennemtrænger
den underliggende cortexstruktur.
Spørgsmålet er undersøgt ved eksponering af celler i
sultemedium (ingen fødevakuoledannelse) til kationiseret
ferritin, der bindes til plasmamembranen af
celler og bliver optaget ved pinocytose i små »coatede
« vesikler. Bindingen af ferritinet til Tetrahyrnena's
overflade foregår på samme måde som i pattedyrceller,
endvidere optages stoffet også i små »coatede«
vesikler dannet ved de parasomale sække. At de ferritinmærkede
vesikler er frie i cytoplasmaet, er blevet
godtgjort ved seriesnitning. Endocytose (pinocytose)
kan således foregå i Tetrahjmena uden om fødevakuoledannelsen
(phatocytose); men den totale volumenoptagelse
via de parasomale sække er begrænset,
da dannelsen af en vesikel pr. parasomal sæk
giver et volumen svarende til kun 6% af volurfienet
af en enkelt fødevakuole og under et stort membranforbrug.
I de elektronmikroskopiske undersøgelser er
den intracellulære transport af det optagne ferritin
blevet klarlagt tidsmæssigt. En afhandling om arbejdet
er under udarbejdelse. (I samarbejde med Bo
van Deurs, Panuminstituttet). (Jytte R. Nilsson).
20. Virkningen af tungmetaller på ciliaten Tetrahymena pyriformis.
Formålet med undersøgelserne er at bestemme
en dosisafhængig virkning af tungmetaller på cellernes
fysiologi og at klargøre den intracellulære mekanisme,
der tillader cellerne at trives i lave koncentrationer
af disse metaller. Virkningen af bly og kobber
er publiceret, og en afhandling om virkningen af
nikkel er under udarbejdelse i samarbejde med Jørgen
Larsen. De undersøgte metaller er valgt som
repræsentanter for et fysiologisk ikke-essentielt (bly),
et fysiologisk essentielt metal (kobber) og et overgangsmetal
(nikkel), hvis fysiologiske virkning er
omdiskuteret. Alle undersøgelser har vist, at virkningen
af metallerne afhænger af tilstedeværelse af organisk
materiale, der binder metallerne og således nedsætter
deres toksiske virkning, mens andre virkninger
er afhængige af det pågældende metal. Tetrahymena's
tolerance overfor lave koncentrationer af tungmetaller
skyldes tilsyneladende en »afgiftningsmekanisme
«, hvorved den intracellulære koncentration
nedsættes. Elektronmikroskopiske undersøgelser er
centreret om karakteriseringen af denne »afgiftningsmekanisme
«, mens fysiologiske undersøgelser
af virkningen af andre tungmetaller fortsættes. (Jytte
R. Nilsson).
21. Rumfartsrelaterede undersøgelser af ciliaten Tetrahymena.
Med støtte fra Det danske Rumudvalg er startet
et rumforskningsprojekt med henblik på at undersøge
virkningen af vægtløshed (lav-g tilstand) på enkelte
cellers vækst og finstruktur. Forudsætningen
for undersøgelsen er at sikre cellerne optimale vækstbetingelser
under en eventuel rumflyvning, da celler
i almindelighed er mest følsomme overfor ydre påvirkninger
i den aktive vækstfase, og fordi hidtidige
rumflyvninger med enkelte celler er foretaget under
suboptimale betingelser. Til de specielle forhold i
vægtløs tilstand er konstrueret en lukket kulturopstilling,
der tillader tilstrækkelig iltforsyning til cellerne,
og hvorfra en automatisk prøveudtagning kan
foretages på indkodede tidspunkter. Cellerne vil blive
karakteriseret under disse ændrede dyrkningsforhold,
hvorefter de vil blive undersøgt under simuleret
lav-g tilstand. (Jytte R. Nilsson og Jørgen
Larsen).
22. Virkningen af antimetabolitter på ciliaten Tetrahymena.
I en forsøgsrække undersøges virkningen af stoffer,
der hæmmer cellers metabolisme på et eller andet
niveau. Den dosisafhængige virkning af stofferne undersøges
på cellernes væksthastighed, på deres evne
til at danne fødevakuoler (endocytose), og i enkelte
tilfælde på deres syntesehastighed af DNA, RNA og
protein. Endvidere undersøges cellerne elektronmikroskopisk
for at klargøre om ændringer i celleorganellernes
finstruktur skulle kunne forklare den specifikke
virkning af stofferne. En undersøgelse over
virkningen af actinomycin D (støttet af Novo's fond)
er ved at være afsluttet. En anden undersøgelse over
virkningen af methotrexat (støttet af Dr, phil. Ragna
Rask-Nielsens fond) er afsluttet. Stoffet anvendes i
cancerkemoterapi, og det har helt usædvanlige virkninger
på Tetrahymena, idet disse først ses efter én
normal cellegeneration og derefter fører til en gradvis
forlængelse af de efterfølgende cellegenerationer.
Selv én kort eksponering (under en cellegeneration)
til methotrexat resulterer i langvarige virkninger,
hvor cellevæksten først bliver normal efter en periode
svarende til 16 normale cellegenerationer. Elektronmikroskopiske
undersøgelser viste ændringer i
mitochondrierne (respiratoriske celleorganeller),
med gradvist tab af (gradvis formindskelse af) det
indre membransystem, tilsyneladende korreleret
med delinger af celleorganellerne. Denne ændring af
mitochondriernes finstruktur formodes at være korreleret
med en yderst reduceret funktion, hvilket ville
kunne forklare de alvorlige og meget tidsforsinkede
bivirkninger af den kemoterapeutiske behandling
med methotrexat. (Jytte R. Nilsson).
Økologi:
1. En langtidsundersøgelse af grannålevikleren Epinotia tedella
(skadeinsekt på rødgran). Undersøgelsen (i Gribskov)
blev påbegyndt i 1970 og videreføres ved omfattende
prøvetagninger året igennem, analyse af resultaterne
og opstilling af matematiske modeller for
samspillet mellem skadedyrbestanden og dens omgivelser
(parasitter, predatorer, pathogener samt vejrog
bevoksningsforhold). Formålet er at forklare og —
Det naturvidenskabelige Fakultet
om muligt - at forudsige svingningerne i bestandsstørrelse
samt at påvise de mekanismer, der samtidig
virker regulerende på bestanden. Foruden de mere
teoretiske aspekter lægges der også vægt på forhold
af mere praktisk betydning for skovbruget. I det forløbne
år er arbejdet omkring skadedyrefs parasitter
blevet færdiggjort og til dels publiceret. Undersøgelser
over betydningen af de forstlige forhold, såsom
jordbund og behandlingsmetoder, er blevet intensiveret
og vil fortsætte igennem de næste år. (M. Miinster-
Swendsen).
2. Gødningsfaunaens betydning for nedbrydning af kokasser.
Der er påvist en positiv korrelation mellem kokassers
forsvindingshastighed og den mængde (biomasse) af
regnorme, der findes i - og især lige under - disse
kokasser. Dette kan skyldes, at regnorme simpelthen
fjerner gødningen, og/eller at de stimulerer den mikrobielle
nedbrydning. Ved undersøgelsen heraf benyttes
nedsættelse i brudstyrken af bomuldsstrimler
udlagt i gødningen som et indeks for mikrobiel nedbrydningshastighed.
Merlewood Research Station,
ITE, England, har ydet uvurderlig hjælp i dette arbejde.
De foreløbige resultater tyder på en forbløffende
ringe nedbrydning i selve gødningen, mens aktiviteten
i jorden lige under gødningen er meget høj.
Undersøgelserne fortsættes og udbygges. Herudover
er der udført forsøg som viser, at tilstedeværelsen af
gødningsbiller (Aphodius) i friske kokasser fremmer
den senere indvandring af regnorme. (P. Holter).
3. Skovsnegles populationsbiologi. Den røde skovsnegl
{Arion rufus) er indført til Danmark fra Mellemeuropa
og udsat i områder, der i forvejen var optaget af
den, oprindeligt danske, sorte skovsnegl {Arion ater).
Da de to arter er hinanden meget lig i biologisk
henseende, udløser de to snegles tilstedeværelse interessante
økologiske samspil mellem populationer
af to arter med næsten samme biologi. En igangværende
kortlægning af den røde skovsnegls udbredelse
i Nordsjælland vil kunne afsluttes i 1983. I 1982 er
desuden gennemført orienterende analyser af de to
arters genetiske konstitution i rene og blandede bestande
samt af de to arters væksthastigheder. (C.
Overgaard Nielsen og Bent Christensen, Zoologisk
Laboratorium).
Redaktionsarbejde:
J.R. Nilsson er officiel referee for Journal of Protozoology,
P. Prentø er medredaktør og -forfatter af
»Håndbog i histo- og cytokemi« (forventes klar til
udgivelse i 1983). Endelig har P. Holter udført referee
arbejde for tidsskriftet Oikos, og M. Miinster-
Swendsen for tidsskriftet Ecological Entomology.
569
Publikationer:
Chapman-Andresen, C., 1982: Identification of Pelomyxa
binucleata as a stage in the life cycle of P.
palustris. — J. Protozoology, 29, abstr. 106.
Holter, P., 1982: Resource utilization and local coexistence
in a guild of scarabaeid dung beetles
(Aphodius spp.). - Oikos 39, s. 213-27.
Miinster-Swendsen, M., 1982: Interactions within a
one-host-two-parasitoids system, studied by simulations
of spatial patterning. — I. of Animal Ecology,
51, 97-110.
Nilsson, J.R., 1982: Effects of methotrexate on Tetrahymena.
-J. Protozool. 29, 500. (Abstract).
- 1982: Methotrexate permits a limited number of
cell doublings and affects mitochondrial substructure.
- Biology of the Cell 45, 220. (Abstract).
Sørensen, I.K. & P.V.Jensen, 1982: Correlation between
ovarian growth, vitellogenin titer and yolk
polypeptide pattern in the haemolymph of Calliphora
vicina. — Experientia 38, 365-67.
Arbejder af formidlende karakter:
Pedersen, KJ., 1982: Fra celler til væv. - F.A.D.L.'s
forlag, 315 s.
Gæster og rejser:
Instituttet har 3 gæsteforskere: C. Chapman-Andresen
og I.K. Sørensen (støttet af Carlsbergfondet) og
E. Thomsen (støttet af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd).
M. Miinster-Swendsen har holdt forelæsning på
Sveriges Lantbruksuniversitet.
P.V Jensen
2: Institut for Sammenlignende Anatomi og
Zoologisk Teknik
Stab:
Professor: K.G. Wingstrand. Lektorer: J. Dyck, G.
Nørgård Hansen, A. Jespersen, J. Liitzen, O. Munk,
A. Nørrevang, U. Røen og B. Theisen. Seniorstipendiater:
R.M. Kristensen og U. Midtgård. Kandidatstipendiat:
J. Høeg. Carlsberg-stipendiat: M.L. de
Saint-Aubain.
Teknisk-administrativt personale: 9.
Instituttets forskningsvirksomhed:
På instituttet foretages funktionelle strukturundersøgelser
indenfor såvel hvirveldyr som hvirvelløse dyr,
37*
570 Universitetets årbog 1982
livscyklestudiers faunistiske undersøgelser, miljøforureningsundersøgelser
og immuncytokemiske undersøgelser.
Undersøgelserne kan have fylogenetisk sigte,
d.v.s. belyse slægtskabsforhold mellem dyrene og deres
placering i dyreriget, eller funktionelt sigte og
således medvirke til at belyse sammenhænge mellem
strukturer og funktion.
Strukturundersøgelser:
En undersøgelse af lugteorganets funktionelle morfologi
hos tangsnarre, Spinachia spinachia (Gasterosteidae)
er afsluttet. Der arbejdes videre med undersøgelsen
over lugteorganets udvikling hos forskellige
benfisk med kun en enkelt næseåbning i hver side.
Sammen med dr. Haide Breucker, dr. Reinhard Melinkat
og dr. Eckart Zeiske, Hamburg undersøges
næseåbningernes dannelse hos atheriniforme fisk og
arbejdet med degenerationsfænomener i lugteslimhinden
er fortsat. (B. Theisen).
De lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af
øjne og lysorganer hos dybhavsbenfisk og tilhæftningen
mellem snyltende dværghanner og hunnen
hos dybhavs-tudsefisk er fortsat. En del af undersøgelserne
er publiceret. Endvidere arbejdes der med
lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af øjet
hos stør. (O. Munk).
Fortsatte studier af tilpasninger i blodkarsystemet
til temperaturregulering hos fugle har centreret sig
om den funktionelle anatomi af vidundernettet rete
ophthalmicum, der fungerer som varmeveksler. En histokemisk-
og elektronmikroskopisk undersøgelse af
nerveforsyningen til retet antyder, at blodcirkulationen
gennem dette system er under elfektiv kontrol. I
samarbejde med en israelsk udvekslingsstipendiat og
dr. E. Skadhauge, Medicinsk fysiologisk Institut A,
er der foretaget undersøgelser, der viser, at høns' evne
til at køle hjernen dels afhænger af retets størrelse
og dels af om de har adgang til drikkevand. Dette
støttes endvidere af, at retet er specielt veludviklet
hos en særlig varmetolerant race af tamhønen (Sinai
høns), der er tilpasset ørkenforhold. (U. Midtgård).
I fortsættelse af tidligere undersøgelser er lungearteriens
funktionelle anatomi undersøgt hos et bredt
udvalg af amfibier, fisk og amnioter, specielt forekomsten
af sphinctermuskulatur i lungearterien,
dennes placering og innervering.
Undersøgelsen har vist, at sphinctermuskulatur i
lungearterien er en konstant karakter hos amfibier
uanset disses levevis og fysiologiske specialiseringer
iøvrigt. Det er desuden sandsynliggjort, at karakteren
er fylogenetisk meget gammel, d.v.s. at de fiskelignende
former, der har givet ophav til moderne
fisk, lungefisk og tetrapoder, havde sphinctermuskulatur
i lungearterien til regulering af blodflow. Hos
de specialiserede fisk er lungearterien reduceret, da
lungen er blevet til et rent hydrostatisk organ (svømmeblæren)
og blodforsyningen er varetaget af andre
arterier; derimod har brachiopterygier, lungefisk og
tetrapoder bibeholdt den primitive lungefunktion og
blodforsyning af lungen. Foruden amfibier har skildpadder
og firben den oprindelige udformning af lungearterien,
mens der hos slanger, fugle og pattedyr er
sket senere specialiseringer. (M.E. de Saint-Aubain).
Bjørnedyrenes (Tardigradernes) placering i det
zoologiske system er blevet fastlagt. Ved hjælp af
transmission elektronmikroskopiske undersøgelser
er det blevet påvist, at bjørnedyrene har en tre-delt
hjerne, som kun er kendt hos arthropoder (leddyr).
Stiletter og stiletholder bliver dannet på samme måde
som den distale del af fødderne og kløerne, munddelene
kan således homologiseres med arthropodernes
mundlemmer. Hos en slægt af marine bjørnedyr
er der for første gang påvist segmentalkirtler udmundende
på coxa, disse kirtler postuleres at være homologe
med arthropodernes coxalkirtler. Hos en ny
slægt af marine bjørnedyr er der blevet fundet segmentalplader
på bugen, svarende til stergitter hos
leddyr. Konklusionen af de ultrastrukturelle undersøgelser
er, at bjørnedyrene er leddyr. (R.M. Kristensen).
Sammen med dr. Claus Nielsen et kompilatorisk
arbejde over dyrerigets storfylogeni.
Undersøgelse af krophulen hos Priapulus med
henblik på gruppens fylogenetiske placering. Forstudier
til monografi over Phylum Priapulida i samarbejde
med dr. J. van der Land, Leiden. (A. Nørrevang).
Der er foretaget en kritisk gennemgang af de nulevende
Monoplacophorers anatomi og deres fylogenetiske
stilling. (K.G. Wingstrand):
Ultrastrukturelle studier af krebsdyr-spermier er
fortsat med henblik på belysning af befrugtningsforhold
og en eventuel bedre klassificering. (K.G.
Wingstrand og A. Jespersen).
Immuncytokemi (Celle- og vævsbiologi):
Immuncytokemisk undersøgelse af gastrin og cholecystokinin:
De humane gastrointestinale peptider,
gastrin og cholecystokinin (CCK) har en række
strukturelle og funktionelle ligheder, hvorfor de antages
at være udviklet fra et fælles urmolekyle, tilstede
hos en primitiv (hypotetisk) forfader. Desuden er
det hos nogle fa pattedyr vist, at den fælles del af
gastrin og CCK molekylet findes i hypofyseceller
som også indeholder ACTH og MSH, en iagttagelse
der bl.a. støtter formodningen om multipel hormonproduktion
i hypofysecellerne. Yderligere er det
bemærkelsesværdigt, at disse peptider hos enkelte
vertebrater og invertebrater ved hjælp af immuncytokemiske
metoder har kunne lokaliseres i nervesyDet
naturvidenskabelige Fakultet 571
stemet, en iagttagelse, der støtter antagelsen om at
endokrine produkter hos vertebrater kan være opstået
som transmittorer, modulatorer eller neuropeptider
i primitive nerveceller. For at belyse disse hypoteser,
den differentiale distribution, samt phylogenesen
af gastrin og CCK inden for vertebraterne er der
påbegyndt en region-specifik immuncytokemisk undersøgelse
af disse gastrointestinale peptiders tilstedeværelse
i: 1) hypofysesystemet hos en række vertebrater
og 2) de neurosekretoriske celler hos kakerlakken
Leucophaea maderae. (G.N. Hansen i samarbejde
med B.L. Hansen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi,
K.U., J.F Rehfeld, Rigshospitalet samt B.
Scharrer, Albert Einstein College of Medicine,
Bronx, N.Y., USA).
Immuncytokemisk undersøgelse af patientsera:
En immuncytokemisk undersøgelse af sera fra patienter
med dessimineret sclerose (DS) for IgG antistoffer
rettede mod hopofysepeptider er gennemført.
Sammenlignet med sera fra bloddonorer er der signifikant
forskel på tilstedeværelse og titer af disse antipeptid
antistoffer.
Lignende antistoffer er i en anden undersøgelse
også blevet påvist hos patienter med forskellige former
for cancer. (G.N. Hansen i samarbejde med
B.L. Hansen og læger i de kliniske sektioner; C. Hagen,
M. Hansen, L. Hummer, P. Brodersen).
Arktisk Limnologi:
I samarbejde med Risø og Grønlands Geologiske
Undersøgelser er den naturlige radioaktivitet i de
varme kilder på Disko, Vest Grønland, blevet målt
med en Mc Phar-scintillometer. I de såkaldte Fluorid-
helium kilder blev der påvist en gamma-radiation
fra 500-1500 over baggrunden, alle andre kilder
(20) uanset temperatur havde kun baggrundsstråling.
Den forhøjede mutationsrate hos bjørnedyrene
(tardigrada) i de radioaktive kilder vil blive sat i
relation til både den forhøjede gamma-radiation, fluorid-
indhold og thermogenesen i kilderne. (R.M.
Kristensen).
Undersøgelser over krebsdyrenes indvandring er
især udført ved fortsat gennemgang af boreprøver fra
Godthåbområdet, ligesom undersøgelsen over krebsdyrenes
geografiske udbredelse i dette område er
blevet fortsat. Materialet viser tydeligt, at mens der i
søer og damme helt ude ved kysten mod Davis Strædet
ikke er nogen væsentlig forskel på faunaen i højtliggende
og lavtliggende lokaliteter, er der i området
i bunden af Godthåbsfjorden en lav- til subarktisk
fauna i de lavtliggende lokaliteter, mens faunaen i
højtliggende lokaliteter er højarktisk præget.
Har sammen med R.M. Kristensen ledet et kursus
for studerende i Arktisk Biologi på Arktisk Station,
Godhavn, og benyttede herunder lejligheden til
at foretage indsamlinger i kilder af forskellig tvpe
med henblik på undersøgelser af deres fauna af Muslingekrebs
og Harpacticider. (U. Røen).
Biologi hos rodkrebs:
Rodkrebsene (Rhizocephala) er en gruppe stærkt
omdannede parasitiske krebsdyr, hvis værter er
krabber, rejer, o.a. større krebsdyr. Biologien af denne
gruppe undersøges ved en kombination af indsamlinger
og observationer i felten, kultur af larver i
laboratoriet, samt lys- og elektronmikroskopiske
metoder.
a) Et specialeprojekt over adfærden hos strandkrabber
parasiteret af Sacculina carcini er afsluttet.
(A.-M. Schrøder)
b) I et elektronmikroskopisk specialeprojekt studeres,
hvorledes parasitten bryder frem af værtsdyret.
(R Duckert)
c) Larveudviklingen og metamorfosen hos han- og
hunlarver er genstand for et detailleret TEM elektronmikroskopisk
studie. Teknikken har vist sig at
være vanskelig og tidskrævende, idet det er nødvendigt
at fremstille helt komplette serier af ultratynde
snit gennem de 50-300 ^im store larvestadier. Detaljerne
i metamorfosen og hvilket cellemateriale, der
overføres fra henholdsvis hunlarven til værtsdyret og
hanlarven til nyfrembrudte parasitter er genstand
for special interesse. I fortsættelse af tidligere studier
(Høeg, 1982) lykkedes det under et fire måneders
ophold på Kristinebergs Marinbiologiske Station,
Sverige, at vise, at hanlarven af den afvigende rodkrebs
Clistosaccus trænger ind i parasitten endnu før
denne er brudt frem fra sit værtsdyr (en eremitkrebs).
Elektronmikroskopien afslørede at larvens
antenne trænger gennem eremitkrebsens egen cuticula
og hypodermis før den når parasitten. Analysen
af han- og hunlarver af Lernaeodiscus porcellanae har, i
modstrid med tidligere antagelser, vist at der er adskillige
bygningsmæssige forskelle, og at disse skal
ses i sammenhæng med de to larvekøns afvigende
metamorfose. Forløbet af hunlarvens invasion af
værtsdyret viser talrige adaptationer til at omgå værtens
renseforsvar mod parasitisme. (J. Høeg).
d) Undersøgelser over livscyclus og forplantningsstrategi
hos Sacculina carcini (en alm. snylter på
strandkrabber) er afsluttet i danske farvande, og der
fortsættes med studie af larvemateriale dyrket i Roscoff,
Frankrig, i sommeren 1982. (J. Liitzen og J.
Høeg).
e) Materiale af rodkrebs fra de nordiske museer er
bearbejdet med henblik på en samlet fremstilling af
gruppens udbredelse og biologi i serien Marine Invertebrates
of Scandinavia. (J. Høeg og J. Liitzen).
Miljøgifte i fugleæg fra Østersøen:
Siden 1971 er æg af en fiskeædende fugl blevet sam572
Universitetets årbog 1982
let i en koloni på Christiansø og deres indhold af
miljøgifte er blevet bestemt. Udover at vurdere eventuelle
ændringer i miljøgiftindhold gennem årene er
skalfortyndingen også blevet undersøgt. Til trods for
at indholdet af DDT's omdannelsesprodukt DDE er
meget stort, er der ingen korrelation mellem graden
af skalfortynding og koncentration af DDE i det enkelte
æg. Derimod er skalfortyndingen negativt korreleret
med havvandets saltholdighed ved æglægningens
begyndelse. En mulig forklaring på dette er, at
der er en fysiologisk kobling mellem funktionen af
fuglens saltkirtel og dens skalkirtel. Er saltholdigheden
i en periode høj, er saltkirtlens aktivitet det også,
og æg med tyk skal produceres. Der er flere analogier
i de to kirtlers funktion, analogier som gør det til en
rimelig hypotese, at funktionerne er koblede. Den
foreløbige konklusion bliver så, at DDE faktisk forårsager
tyndere æggeskaller, men at korrelationen sløres
af de variationer i havvandets saltholdighed fra
år til år som betinges af klimavariationer den forudgående
vinter. (J. Dyck).
Redaktionsvirksomhed:
A. Nørrevang er redaktør for Zoologischer Anzeiger
(Jena) og i redaktionskomité for Acta Zoologica
(Stockholm).
Publikationer:
de Saint-Aubain, M.L., 1982: Vagal control of pulmonary
blood flow in Ambystoma mexicanum. - J.
exp. Zool. 221: 155-58.
— 1982: The morphology of amphibian skin vascularization
before and after metamorphosis. — Zoomorphology
100: 55-63.
Dyck, J., Birkholm-Clausen, F., Bomholt, P., Kraul,
I. og Schelde, O.S., 1981: Greifvogel und Pestiziden
- die Situation in Danemark mit besonderer
Beriicksichtigung des Sperbers. — Okol. Vogel
(Ecol. Birds) 3, 1981, Sonderheft: 197-206.
Fredskild, B. og Røen, U., 1982: Macrofossils in an
interglacial peat deposit at Kap København,
North Greenland. - Boreas. 11: 181-85.
Hallas, T. E. and Kristensen, R.M., 1982: Two New
Species of the Tidal Genus Echiniscoides from Rhode
Island, U.S.A. (Echiniscididae Heterotardigrada).
— Proc. Third Int. Symp. Tardigrada: 179-
92.
Hansen, B.L. og Hansen, G.N., 1982: Immuncytochemical
demonstration of somatropin-like and
prolactin-like activity in the brain of Calamoichthys
calabaricus (Actinopterygii). - Cell Tissue Res.
222: 615-27.
- Hansen, G.N., Hagen C., 1982: Immunoreactive
material resembling ovine prolactin in perikarya
and nerve terminals of the rat hypothalamus. -
Cell Tissue Res., 226: 121-31.
— Hansen, G.N., Scharrer, B., 1982: Immunoreactive
material resembling vertebrate neuropeptides
in corpus cardiacum and corpus allatum of the
insect Leucophaea maderae. - Celle Tissue Res., 225:
319-29.
Høeg, J., 1982: The anatomy and development of
the rhizocephalan barnacle Clistosaccus paguri Lilljeborg
and relation to its host Pagurus bernhar dus
(L.). — J. exp. mar. Biol. Ecol., 58: 87-125.
Kristensen, R.M. and Niilonen, T., 1982: Structural
Studies on Diurodrilus Remane (Diurodrilidae
fam.n.) with Description of Diurodrilus westheidei
sp. n. from the Arctic Interstitial Meiobenthos, W.
Greenland. - Zool. Scripta. Vol. 11: 1-12.
- 1982: New Aberrant Eutardigrades from Homothermic
Springs on Disko Island, West Greenland.
- Proc. Third Int. Symp. Tardigrada: 203-
20.
— and Nørrevang, A., 1983: Description of Psammodrilus
aedificator sp. n. (Polychaeta) with notes on
the Arctic Interstitial Fauna of Disko Island, West
Greenland. - Zoologica Scripta. 11.
Midtgård, U., 1982: Patterns in the blood vascular
system in the pelvic limb of birds. — J. Zool.,
Lond. 196: 545-67.
- 1983: Scaling of the brain and the eye cooling system
in birds: A morphometric analysis of the rete
ophthalmicum. -J. Exp. Zool. (in press).
Munk, O., 1982: Cones in the eye of the deep-sea
teleost Diretmus argenteus. - Vision Res. 22: 179-81.
— and E. Bertelsen, 1983: Histology of the attachment
between the parasitic male and the female in
the deep-sea anglerfish Haplophryne mollis (Brauer,
1902) (Pisces, Ceratioidei). — Vidensk. Meddr.
dansk naturh. Foren. 144.
— and J. Mørup Jørgensen, 1983: Mitoses in the retina
of two deep sea teleosts. - Vidensk. Meddr.
dansk naturh. Foren. 144.
Svane, I., 1982: Possible ascidian counterpart to the
vertebrate saccuc vasculosus with reference to Pyura
tessellata (Forbes) and Boltenia echinata (L.). —
Acta Zool., 63: 85-89.
- and Lundålv, T., 1982: Persistence stability in ascidian
populations: Long-term population dynamics
and reproductive pattern of Pyura tessellata
(Forbes) in Gullmarsfjorden on the Swedish west
coast. - Sarsia, 67: 245-53.
- and Lundålv, T., 1982: Population dynamics and
reproductive patterns of Boltenia echinata (Asicidiacea)
on the swedish west coast. — Neth. J. Sea
Research (in press).
Theisen, B., 1982: Functional Morphology of the Olfactory
Organ in Spinachia spinachia (L.) (Teleostei,
Gasterosteidae). — Acta Zool. (Stockh.) 63
(3): 133-46.
Det naturvidenskabelige Fakultet 573
Gaster og rejser:
Studieophold på Færøerne 2.2-6.4.1982. (A. Nørrevang).
Deltager i CANCAP-ekspedition VI til de
Kapverdiske Øer i tiden 30.5-7.7. 1982.
Ole Munk
3: Zoologisk Laboratorium og Studiesamling
Stab:
Professor: Bent Christensen. Lektorer: Jørn Andreassen,
Ole Hindsbo, Flans Dreisig Jensen, Leif Lau
Jeppesen, Hans Lind, Costa Nachman, Bo Vest Pedersen,
Jørgen Rabøl, Ole Tendal og Bent Theisen.
Seniorstipendiat: Knud Erik Heller. Kandidatstipendiat:
Margit Hvilsom. Andre stipendiater: Torben
Dabeisteen.
Teknisk-administrativt personale: 7.
Forskningsvirksomhed:
Zoologisk Laboratoriums stab driver forskningsvirksomhed
inden for et bredt og varieret spektrum af
zoologiske discipliner. Disse dækker i særlig grad
områder af populationsbiologien, og som hovedpunkter
kan her nævnes:
a. Cytotaxonomi og taxonorm:
Studier over de kromosomale forhold hos annelider
og crustaceer fortsættes. Triploide og diploide former
af bænkebideren Trichoniscus pusillus undersøges med
henblik på forskellige genotypers mulige forskellige
nichevalg, undersøgelsen er udvidet med visse sexuelle
bænkebiderarter. Der er igangsat studier over
kønsdimorfi i proteinmønstret hos laera albifrons. Arbejdet
med udvikling af »søsterkromatid-udvekslingsteknik
« til et økotoksikologisk felttest er fortsat.
Fortsat bearbejdelse af verdensomfattende samlinger
af dybhavsrhizopoder fra grupperne Xenophyophorea
og Komokiacea som grundlag for monografiske
behandlinger. Gennemgang af fotografier af
dybhavsbunden med henblik på indsamling af generelle
biologiske data om arter af Xenophyophorea.
Inden for forskellige grupper af svampe i den nordatlantiske
og specielt den skandinaviske fauna arbejdes
med udredning af forplantningsbiologien og systematikken.
(B. Christensen, O. Tendal).
b. Intraspecifik variation:
Intraspecifik variation, d.v.s. individuelle forskelle
inden for samme art med hensyn til f.eks. bygningstræk,
kromosomforhold og variation i forskellige enzymsystemer,
er genstand for en række omfattende
studier, såvel med hensyn til mekanismerne bag variationen
som med hensyn til de forskellige varianters
tilpasning til forskellige miljøforhold.
Enzymforskelle belyses i undersøgelser over forureningsbestemte
ændringer i allelfrekvenser hos blåmuslinger
{Aiytilus edulis) fra grønlandske og danske
populationer. Undersøgelser over den genetiske variation
inden for dansemyggen Chironomus plumosus er
fortsat. Ved studier over kromosompolymorfien belyses
variationen dels inden for samme population i
en enkelt sø, dels mellem populationer i et større
antal søer. Mikromiljøets indflydelse på fæno- og genotyper
hos forskellige arter græshopper undersøges
med særligt henblik på reproduktive forskelle inden
for og imellem populationer. Ved sammenlignende
studier over diploide og triploide Trichoniscus pusillus
søges enzympolymorfiers mulige adaptive værdi belyst.
Danske kommercielle ørredbestande undersøges
med hensyn til kromosomal og enzymatisk variation.
(B. Christensen, M.M. Hvilsom, H. Noer, B.V.
Pedersen, B. Theisen).
c. Bestandsregulering og interspecijikke relationer:
I det videre arbejde med en model for biologisk bekæmpelse
af væksthusspindemiden Tetranychus urticae
ved hjælp af rovmiden Phytoseiulus persimilis arbejdes
på en prognosemodel baseret på en forenklet prøvetagningsteknik.
Stokastiske simulationsmodeller for
prædatOrbyttedyr interaktioner i heterogene miljøer
er under udvikling. Aspekter af konkurrence og sameksistens
mellem sangfugle søges belyst ved undersøgelser
over overvintrende fugles forhold til lokale arter
i Kenya. Symbioseforhold mellem myrer og bladlus
undersøges. Undersøgelser over populationsdynamik
og spredningsforhold hos Mytilicola intestinalis
fortsættes. (H. Dreisig, G. Nachman, J. Rabøl, B.
Theisen).
d. Adferdsøkologi:
Temperaturregulering hos vekselvarme dyr søges belyst
ved studier over fysiologisk temperaturregulering
i forbindelse med flyvning hos visse insekter.
Endvidere er udarbejdet en model for adfærdsmæssig
temperaturregulering. Modellen afprøves ved
forsøg med sandspringere og markfirben. Undersøgelser
over døgnrytmen hos nataktive insekter fortsætter,
især med henblik på temperaturens betydning
for det biologiske ur hos kakerlakker. Optimale
fourageringsstrategier og tids- og energibudget studeres
hos Humlesværmeren {Hemaris Juciformis). Undersøgelser
over orienteringsmekanismen hos trækfugle
og brevduer fortsætter. (H. Dreisig, J. Rabøl).
574 Universitetets årbog 1982
e. A dfæ rdsmekan is mer og social adfærd:
Vinbjergsneglen Helix pomatia studeres med henblik
på dens adfærd i en naturlig habitat i Strødam reservatet.
Sneglens homing- og orienteringsevne undersøges.
Ved laboratorieforsøg undersøges den fotoperiodiske
tidsmåling hos vinbjergsneglen. Hos mus
studeres centralnervøse faktorers betydning for virkningerne
af stress på kampadfærd samt den sociale
struktur. Hos svaner foretages en kausal og evolutionær
analyse af territorial adfærd. Sangen hos solsort
studeres med henblik på dens korttidsefiekt over for
hanner og dens kort- og langtidsefTekt over for hunner,
og det undersøges, om sangen filtreres efter de
samme principper ved disse tre effektformer. Undersøgelser
over lydkommunikation hos nogle cichlidearter
fortsætter. (H. Lind, T. Dabeisten, K.E. Heller,
L.L. Jeppesen).
f. Anvendt etologi:
I Zoologisk Have studeres fangenskabsbetinget adfærd
med henblik på i videst muligt omfang at kunne
tilpasse dyreanlæggene til arternes naturlige adfærdsbehov
og at kunne vise den naturlige adfærd i
anlæggene. Et studium af Zoologisk Haves historie
er under afslutning. Gennem kontakter til Veterinær-
og Landbohøjskolen og i specialeprojekter med
høns, kvæg og svin arbejdes for fremme af den etologiske
forsknings anvendelse i relation til husdyrproduktionen.
Københavns Lufthavnsvæsen rådgives
med hensyn til udvikling og anvendelse af økologisketologiske
metoder til reduktion af fuglekollisionsrisikoen
i lufthavnen. (H. Poulsen, L.L. Jeppesen, H.
Lind).
g. Parasit-vært relationer:
Undersøgelser af populationsreguleringer ved helminth-
infektioner, specielt resistens-mekanismer ved
infektioner med tarm-helminther og disses indflydelse
på værtens trivsel. Som modeller for de meget
udbredte sygdoms- og tabsvoldende infektioner hos
mennesker og husdyr anvendes mus og rotter inficeret
med ikten Echinostoma revolutum, bændelormen
Hymenole pis dimimta, kradseren Moniliformis moniliformis
og rundormen Nippostrongylus brasiliensis. Med H.
dimimta og E. revolutum undersøges betydningen af
stress hos hanmus for musenes trivsel og deres reaktion
hos ormene. Med H. diminuta indgår undersøgelser
over effekten af eksisterende orm på nyinfektioner
hos medfødt thymusdefekte (nøgne) mus. Med
E. revolutum undersøges immunisering, overlevelse og
tolerance hos normale og nøgne mus. Produktionen
af overfølsomhedsantistof (IgE) ved forskellige sensibiliseringer
undersøges hos rotter inficeret med N.
brasiliensis, //. diminuta og M. moniliformis. Endvidere
foretage« undersøgelser over overlevelsestid for intlevende
larver af N. brasiliensis. Den adfærdsmæssige
ændring hos ravsnegle, som forårsages af infektion
med ikten Leucochloridium paradoxum, undersøges. (J.
Andreassen, O. Hindsbo).
Publikationer:
Andreassen, J., Hindsbo, O., Vienberg, S., 1982:
Responsiveness of congenitally thymus deficient
nude mice to the intestinal cestode, Hymenolepis
diminuta. - International journal for Parasitoloarv,
12, s. 215-19.
Dabeisteen, T., 1982: Variation in the response of
freeliving blackbirds Turdus merula to playback of
song: 1. Effect of continuous stimulation and predictability
of the response. - Z. Tierpsychol., 58,
s. 311-28.
Hermann, E., Stenum, N., 1982: Mother-calf behaviour
during the first six hours after parturition. -
Welfare and Husbandry of Caives (ed : J.P. Signoret),
s. 3-23.
Hindsbo, O., Andreassen, J., Ruitenberg, J., 1982:
Immunologicai and histopathological reactions of
the rat against the tapeworm Hymenolepis diminuta
and the eflects of anti-thymocyte serum. — Parasite
Immunology, 4, s. 59-76.
Jørgensen, R.J., Rønne, H., Helsted, C., Iskander,
A.R., 1982: Spread of infective Dictyocaulus viviparus
larvae in pasture and to grazing cattle: Experimental
evidence of the role of Pilobolus fungi. -
Veterinary Parasitology, 10, s. 331-39.
Lauritzen, M., 1982: Q- and G-band identification
of two chromosomal rearrangements in peach-potato
aphids, Myzus persicae (Sulzer), resistant to
insecticides. - Hereditas, 97, p. 95-102.
Pedersen, E.M., Christensen, N.Ø., Frandsen, F.,
1982: Reduction in the severity of hepatosplenic
schistosomiasis mansoni in mice by previous exposure
to cercariae of the bird schistosome Trichobilhartzia
szidati. - Journal of Helminthology, 56, s.
1-3.
Rabøl, }., 1981: Preliminary Experiments on the
Orientation of Nocturnal Migrants under an Artificial
Starry Sky. — Dansk Ornith. Foren. Tidsskr.,
75, s. 97-104.
RoepstorlT, A., Andreassen, J., 1982: Course of heavy
primary infections and earlier immunologically
mediated rejection of secondary infections of Hymenolepis
diminuta in mice. - International Journal
for Parasitology, 12, s. 23-28.
Tendal, O., 1982: New records of xenophyophores
from the upper slope around New Zealand.
N.Z.J. Mar. Freshw. Res. 15, 285-87.
- 1982: A new infaunal xenophyophore (Xenophyophores,
Protozoa) with notes on its ecology and
Det naturvidenskabelige Fakultet 575
possible trace fossil analogues. - Oceanologica
Acta, 5, s. 325-29.
Theisen, B., 1982: Variation in size of gills, labial
palps, and adductor muscle in Mytilus edulis L.
(Bivalvia) from Danish Waters. - Ophelia, 21, s.
49-63.
Rekvireret undersøgelse:
Lind, H., Petersen, B.S., Christensen, N.D., Jensen,
A, 1982: Sølvmågebekæmpelsen på Saltholm
1969-81 og dens indflydelse på den lokale sølvmågepopulation,
Saltholms øvrige ynglefugle og fuglekollisionsrisikoen
i Københavns Lufthavn. -
Rapp. til Landbrugsministeriets Vildtforvaltning
for Københavns Lufthavnsvæsen, s. 1-193 og appendix
s. 1-75.
Formidling:
Christensen, B., 1982: »Evolution og samspil«. Biologisk
Forskning Al, 2. opl., Gyldendal, København,
180 s.
- 1982: »Økologi«, Biologisk Forskning B5, 2. opl.,
Gyldendal, København, 80 s.
- 1982: Afsnit i »Forplantning og arv«. Biologisk
Forskning A4, 2. opl., Gyldendal, København, 65
s.
- Nachman, G., 1982: Afsnit i »Højere organisationsniveauer
«, Biologisk Forskning A5, Gyldendal,
København, 65 s.
Lind, FF, 1982: Die Vogelschlagsituation auf dem
Flughafen Kopenhagen und ihr okologischer Hintergrund.
- Vogel und Luftverkehr 2, s. 102-08.
Poulsen, FF, 1982: Træk af etologiens historie. - Naturens
Verden, ll,s.411-19.
Bent Theisen
4: Zoologisk Museum
Stab:
Professor: Bent Muus. Lektorer: Kim Aaris-Sørensen.
Nils Møller Andersen, Flans Baagøe, Flenrik
EnghofT, Jon Fjeldså, Tove Hatting, Jean Just, Jørgen
Kirkegaard, Jørgen Knudsen, Niels Peder Kristensen,
Ole Lomholdt, Leif Lyneborg, Fritz Jensenius
Madsen, Ole E. Meyer, Claus Nielsen, Jørgen
Nielsen, Børge Petersen, G. Høpner Petersen, Kay
W. Petersen, Niels Otto Preuss, Erik Rasmussen,
Jens B. Rasmussen, Ingrid Sørensen, Christian Vibe
og Torben Wolff. Forskningsrådsstipendiat: Verner
Michelsen.
Teknisk-administrativt personale: 125.
Forskningsvirksomhed:
Museets primære forskningsområder er zoologisk systematik
og zoogeografi. Forskningen koncentreres
om udvalgte dyregruppers taxonomi (beskrivelse,
navngivning, klassifikation), fylogeni (slægtskabsforhold)
og evolution belyst ved sammenlignende morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser. Desuden arbejdes der med udvalgte
regioners faunistik, herunder den danske dyreverdens
sammensætning og udvikling. Museets
forskning tager først og fremmest udgangspunkt i de
omfattende videnskabelige samlinger og deres bearbejdelse.
Da museets videnskabelige stab langt fra er
i stand til at dække alle dyregrupper, er forskningen i
høj grad baseret på et internationalt samarbejde.
Museet har således i 1982 haft 51 gæsteforskere fra
mange lande, de fleste i kortere tidsrum. Foruden de
ansattes egne publikationer er der i 1982 registreret
ca. 100 afhandlinger, der helt eller delvist er baseret
på museets materiale.
Museet har pr. 1. april 1982 gennemført en reorganisering
af de videnskabelige afdelinger, således at
den ornitologiske afdeling (4. afd.) er blevet sammenlagt
med afdelingen for øvrige hvirveldyr (1.
afd.) og den malakologiske afdeling (5. afd.) er blevet
sammenlagt med afdelingen for marine invertebrater
(2. afd.).
livirveldyra/delingen:
Nogle af afdelingens dyregrupper, som krybdyr, fugle
og pattedyr, er taxonomisk så velkendte, at forskningen
især er foregået inden for fylogeni, zoogeografi
og generel biologi, i modsætning til fisk og padder,
hvor slægtsrevisioner med tilhørende nybeskrivelser
stadig udgør den væsentligste del af forskningen.
Hertil kommer så den kvartærzoologiske forskning,
der bl.a. på grundlag af pollenanalyser og kulstof-14
dateringer har drejet sig om danske pattedyrs indvandringshistorie
og domesticerede dyrs tidligste historie.
Dybhavsfisk:
(E. Bertelsen, Jørgen Nielsen).
Fortsatte studier af dybhavsfisk af underordenen Ceratioidei.
Igangværende studier: Revisioner af familien
Himantolophidae og slægterne Lasiognathus og
Rhynchactis. Elektron- og lysmikroskopiske studier af
lysorganer (i samarbejde med Ole Munk). Afsnit om
Ceratioidei til »Ontogeny and Systematics of Fishes
« (Memorial Symposium to A.E. Ahlstrom). Afsluttede
studier: Osteologiske undersøgelser af repræsentanter
for en række familier inden for Ceratioidei.
I samarbejde med Ole Munk en histologisk undersøgelse
af fasthæftningen mellem den parasitiske
576 Universitetets årbog 1982
han og hunnen hos Haplophryne mollis (E. Bertelsen).
Fortsatte studier af dybhavsfisk tilhørende ordenerne
Ophidiiformes og Anguilliformes. Igangværende
studier: Revision med tilhørende nybeskrivelser
af slægter inden for familierne Aphyonidae og
Ophidiidae. Revision af familien Saccopharyngidae
(sammen med E. Bertelsen). Afsluttede studier: Bidrag
til »Sea Fishes of Southern Africa« omfattende
3 familier af ovennævnte orden med ialt 40 arter
(sammen med D.M. Cohen, Los Angeles) (Jørgen
Nielsen).
Slanger:
(Jens B. Rasmussen).
Har i det forløbne år afsluttet arbejde om den sjældne
Usambara træhugorm (sammen med Kim Howell,
Dar es Salaam). Har udvidet det igangværende
arbejde om slangeretina'er samt fortsat revisionen
over de afrikanske slangeslægter Crotaphopeltis og
Dipsa'doboa.
Fugle-taxonomi:
(Jon Fjeldså, Finn Salomonsen).
Bearbejdelse af data fra lappedykker-undersøgelser i
Australien og Sydamerika. Arbejder (sammen med
Niels Krabbe) på en håndbog over Andesbjergenes
fuglefauna. Økomorfologisk arbejde over Podiceps
grisegena (J. Fjeldså). Undersøgelser over de melanesiske
og indonesiske Apodes er nu afsluttet (F. Salomonsen).
Fugle-økologi:
(Jon Fjeldså, Flemming Pagh Jensen, Jesper Madsen,
Hans Meltofte, Niels Otto Preuss).
Biologisk undersøgelse af Utterslev Mose for Hovedstadsrådet
(J. Fjeldså, F.P. Jensen, J. Madsen). Har
afsluttet et arbejde om populationer og yngletidsforløb
af vadefugle i højarktisk Grønland samt et arbejde
om ankomst- og føryngleperioden hos snespurv i
Østgrønland (H. Meltofte). Diverse mindre artikler
om sydamerikanske fugles biologi og systematiske
forhold (J. Fjeldså). Har fortsat og delvis bearbejdet
undersøgelser over grågåsens ynglebiologi samt undersøgt
strandfugles ynglebiologi (N.O. Preuss).
Fugle-ringmærkning:
(Pelle Andersen-Harild, Niels Otto Preuss).
Såvel i Danmark som på Grønland og Færøerne
ringmærkes der især ved hjælp af frivillige medarbejdere
(ialt ca. 150) ca. 100.000 fugle, de Heste i forbindelse
med diverse projekter.
Flagermus:
(Hans J. Baagøe).
Har i hele sommerhalvåret været beskæftiget med
feltarbejde i forbindelse med et større, flerårigt projekt,
støttet apparaturmæssigt af Forskningsrådet:
Analyse og sammenligning af insektædende flagermusfaunaer,
hvad angår diversitet i vingemorfologi,
flugtstilarter og habitatvalg, suppleret med faunistiske
undersøgelser. Fortsat sammenskrivning af 1. del
af dette: Wing morphology and flight styles of Scandinavian
bats (baseret på museumsmateriale og feltstudier).
Fortsat en lignende undersøgelse af den afrikanske
flagermusfauna (baseret på museumsmateriale).
Fortsat sammenskrivning af: Departure dynamics
of Myotis daubentoni (Chiroptera) leaving a large
hibernaculum (med HJ. Degn og Peter Nielsen).
Fortsat bearbejdelse af observationer vedr. skimmelflagermusens
udbredelse (med Birger Jensen,
Peter Nielsen og Mogens Andersen). Fortsat automatisk
registrering af flagermusenes ud- og indflyvningsaktivitet
i Mønsted Kalkmine (med B. Bach
Andersen og HJ. Degn).
Isbjørneundersøgelser:
(Erik Born, Christian Vibe).
Bearbejdet resultaterne af »De danske isbjørne-ekspeditioner
« (Chr. Vibe). Som led i disse undersøgelser
og i samarbejde mellem Zoologisk Museum,
Grønlands Fiskeriundersøgelser og Norsk Polarinstitutt
foretaget rejse af 1 måneds varighed (august) til
farvandet og drivisen omkring Svalbard for fangst og
mærkning af isbjørne og påsætning af radiohalsbånd
til satellitkommunikation (Erik Born).
Danske pattedyrs sen- og postglaciale historie:
(Kim Aaris-Sørensen).
Fortsat større oversigtsarbejde over den geografiske
og kronologiske udbredelse af danske sen- og postglaciale
pattedyr.
Danske pleistocæne elejantfund:
(Kim Aaris-Sørensen).
Fortsat med bearbejdning, datering og tolkning af
danske mammutfund i samarbejde med Kaj Strand
Petersen (DGU) og Henrik Tauber (Kulstof-14 dateringslaboratoriet)
,
Domesticerede dyrearter i Norden:
(Tove Hatting).
Videreførelse af undersøgelse over domesticerede
dyrearters tidligste historie i Norden i tilknytning til
undersøgelser over recente primitive husdyrracer,
specielt med hensyn til får og hund. Påbegyndt specielle
undersøgelser af de sidste rester af den gamle
larerace på Færøerne.
Klima- og vegetationsudvikling:
(Ingrid Sørensen).
Fortsat bearbejdning af grønlandsk materiale Ira
Det naturvidenskabelige Fakultet 577
Vesterbygden (Godthåbs-området) til belysning af
vegetationen før, under og efter Nordbotiden, herunder
kulturpåvirkningen på og direkte menneskelige
indgreb i vegetationen (løvfodring etc.).
Pollenanalytiske undersøgelser i forbindelse med
dateringer af husdyr fra subboreal tid til belysning af
lokale forskelle i vegetationen og i forskelle i bondesamfundets
indgreb i vegetationen. Kendskab til disse
lokale forskelle har stor betydning for fmdatering
inden for subboreal tid og derfor for de zoologiske
undersøgelser af det ældste kvæghold og de ældste
husdyrracer i Danmark,
Øvrige projekter:
Sammen med A. Wheeler, British Museum, foretaget
en undersøgelse af fisk fra Gronov's museum,
indkøbt af prof. Briinnich i 1778 (Christian Frandsen).
Registrering af padde- og krybdyrlokaliteter i
hovedstadsområdet samt undersøgelser af løvfrølokaliteter
på Vestlolland (Erich Wederkinch). Har arbejdet
med optællingsmetoder af strandfugle på
Raagø (N.O. Preuss). Jagtlige forstyrrelser af andeog
vadefugle. Vadefuglepopulationen ved Ny Ålesund,
Spitsbergen (1982). Vandfugleoptællinger i
det dansk-tysk-hollandske vadehav (1980-82).
Ilanddrevne fugle på nordkysten af Nordsjælland —
ugentlige optællinger (Hans Meltofte). Populationsdynamiske
aspekter i forbindelse med de baltiske bestande
af knopsvane (Pelle Andersen-Harild). Registrering
af hasselmusens udbredelse på Sjælland
samt undersøgelse af dens levevis (Helle Vilhelmsen,
specialeprojekt). Afrikanske næsehorn i fangenskab
(Hanne Lindemann, specialeprojekt). Fortsat arbejdet
med en sammenfattende fremstilling af evolutionære
og zoogeografiske problemer. Sammen med
Birger Jensen arbejdet på et bidrag om danske pattedyrforskere
til amerikansk videnskabshistorisk værk.
Arbejder med bidrag til populært værk om »Evolutionstankens
udvikling« (adfærd og evolution — zoogeografiens
ældre' historie) (Fritz W. Bræstrup).
Fortsat indsamling af materiale til belysning af hvalluffers
partielle bevægelighed samt til undersøgelse
over marvindholdet i fugles knogler (Ulrik Møhl).
Størrelsesfordeling af torsk og hvilling fra en mesolitisk
boplads, Vedbæk, Atlantisk tid (Inge Bødker
Enghoff, specialeprojekt). En osteologisk undersøgelse
af skovmåren i forhistorisk tid og sammenligning
med recente skov- og husmår (Inger-Lise Ingemann
Hansen). Ressourcesvingninger og forhistoriske
ressourceudnyttelser i Vestgrønland (Morten
Meldgaard).
Den marine invertebratafdelmg:
Afdelingens arbejdsområde omfatter de hvirvelløse
dyr med undtagelse af insekter, tusindben og spindlere.
Forskningen her har i det forløbne år især drejet
sig om studier af slægtskabsforhold og udvikling inden
for de dyregrupper, der hører under afdelingen
samt om disse dyrs faunistik og klassifikation, herunder
nybeskrivelse og revision af forskellige arter.
Hydrozoernes livscyklus og evolution:
(Kay W. Petersen).
Arbejdet med hydrozo-bindet i Linnean Society's
»Synopsis of the British Fauna« er fortsat og en revision
af overfamilien Tubularioidea er afsluttet.
Børsteormenes systematik og zoogeografi:
(Jørgen B. Kirkegaard, Mary E. Petersen, Martha
Weis Clausen).
Manuskriptet til en afhandling om 10 errante familier
af polychaeter fra Atlantide- og Gaiathea Ekspeditionernes
indsamlinger fra Vestafrika er færdiggjort.
Bearbejdelsen af de resterende polychaetfamilier
fra Vestafrika er påbegyndt (J.B. Kirkegaard).
Vor gæst på afdelingen, Martha Weis Clausen, har
arbejdet med danske oligochaeters udbredelse og systematik.
Vor anden gæst på afdelingen, Mary E.
Petersen, har fortsat revisionen af polychaetfamilien
Cirratulidae og skælrygslægten Pholoe. Et manuskript
over slægten Pseudocirratulus er næsten færdigt
og et andet om identiteten af nogle tvivlsomme cirratulideslægter
og arter er under forberedelse. Der arbejdes
også fortsat med en undersøgelse af artsudviklingen
inden for slægten Chaetozone. Type-arten
Pholoe møTTM/a Johnston, 1839 er ved at blive genbeskrevet
og den faktiske udbredelse af den såkaldte
kosmopolitiske P minuta ved at blive undersøgt.
Bryozoer, brachiopoder og metazoernes fylogeni:
(Claus Nielsen (fra 1.9. 1982), Karen Bille Hansen).
Der er lavet studier over struktur og funktion af forskellige
invertebratlarvers ciliebånd (Claus Nielsen).
Disse studier indgår i en større behandling af samtlige
dyrerækkers slægtskabsforhold ud fra funktionelmorfologiske
synspunkter. Et større manuskript herom
nærmer sig færdiggørelse (Claus Nielsen sammen
med Arne Nørrevang, Inst. f. sammenl. anatomi).
Endvidere er der arbejdet med larveudvikling
og metamorfose hos brachiopoden Crania, med oricel-
og aviculariedannelse hos bryozoer i Friday
Harbor, USA, og med muslingefamilien Galeommatidae
i Phuket, Thailand (Claus Nielsen). Gæst på
afdelingen, Karen Bille Hansen, har fortsat bearbejdelsen
af Islands bryozoer.
Amphipodernes systematik, fylogeni og zoogeografi:
(Jean Just).
Arbejdet med Amphipoda fra Grønland og Bcaufort-
havet er fortsat, herunder påbegyndelsen af be578
Universitetets årbog 1982
arbejdning af et omfattende materiale fra Melville
Bugt. Endvidere er der arbejdet med en revision af i rige projekter.
de siphonectide amphipoder på verdensbasis, bl.a. Sneglen Lacuna pallidulas vækst, reproduktion, udved
indsamlinger i Phuket, Thailand og Cebu, Phi- bredelse og økologiske forhold i Isefjorden (Janne
lippinerne. Et manuskript om siphonoecetidernes Christiansen og Jens Chr. Thomsen, specialeprooverordnede
systematik er færdiggjort; et manu- jekt). Svampespikler i nøgensneglene Archidoris pseuskript
om slægten Coboldus er færdiggjort; en revision doargus og A. argus (Hanne Just sammen med Ole
af slægten Megaluropus er påbegyndt. Tendal, Zoologisk Laboratorium).
Artsproblematik og biologisk tilpasning i brakvandsområder:
(Erik Rasmussen).
Bearbejdelsen af et stort materiale, indsamlet i Georgia,
USA, i 1971-72 og 1976, er fortsat. Biologien af
den kommensale krabbe, Dissodactylus mellita Rathbun,
er studeret og et manuskript herom ventes snarest
afsluttet.
Bløddyrs taxonomi, zoogeografi og økologi:
(Jørgen Knudsen, G. Høpner Petersen, Bent Muus).
Studier over Vestafrikas marine mollusker er fortsat
og et manuskript om Nassariidae er under arbejde
(Jørgen Knudsen sammen med W. Adam, Bruxelles).
Desuden er studier over dybhavsmollusker fortsat,
især på grundlag af materiale fra 'Porcupine Sea
Bight' (Jørgen Knudsen). Der er endvidere arbejdet
med den geologiske udvikling af arktiske og tropiske
økosystemer i shelf-områder (G. Høpner Petersen).
Et gammelt amerikansk materiale af typer inden for
slægterne Benthoctopus og Bathypolypus er blevet genbeskrevet
og sammenholdt med islandsk, færøsk og
portugisisk materiale, med henblik på færdiggørelsen
af en monografi om de nordatlantiske arter (Bent
Muus).
Pighudenes fylogeni, systematik og zoogeografi:
(Fritz Jensenius Madsen, Bent Hansen, Margit
Jensen).
Arbejdet med de nordatlantiske søstjerner er fortsat
(E. Jensenius Madsen) og ligeledes arbejdet på søpølsebindet
til Marine Invertebrates of Scandinavia
(Bent Hansen). Den sammenlignende undersøgelse
af tænder, lygte, lygtestøtter og skalskelet hos juvenile
Echinoneus cyclostomus H.L. Clark, Cassidulus cariboearum
Lamarck og Psammechinus miliaris (Gmelin) er
afsluttet af vor gæst Margit Jensen. I forbindelse
hermed er foretaget en diskussion af slægtskabsforholdene
mellem familierne i Clypeasteroida og Eaganoida
(ny orden, Jensen 1981) og et manuskript
herom er færdiggjort. Endvidere er der påbegyndt en
undersøgelse over morfologi og klassifikation af slægterne
i Echinothurioida Claus, 1880 (Margit
Jensen).
Den entomologiske afdeling:
Samlingerne omfatter hovedsagelig insekter, men
også tusindben, spindlere og bjørnedyr (tardigrader).
Afdelingens forskning består i taxonomiske, fylogenetiske
og faunistiske studier. Taxonomiske studier
omfatter beskrivelse af nye arter, revision af utilstrækkeligt
kendte arter, klassifikation samt udarbejdelse
af bestemmelsesnøgler. Fylogenetiske studier
sigter mod en opklaring af arters, slægters, familiers
osv. indbyrdes slægtskabsforhold og bygger på de
oplysninger, som erhverves ved de grundlæggende
taxonomiske studier. Ofte foretages der udvidede
morfologiske undersøgelser til belysning af slægtskabsforholdene
og evolutionen. Faunistiske studier
(dvs. studier af arternes udbredelse) danner grundlaget
for belysning af biogeografiske problemer og
bygger ligeledes på de grundlæggende taxonomiske
arbejder.
Semiakvatiske tægers systematik:
(Nils Møller Andersen).
Revisioner af gerride-underfamilien Eotrechinae
(delvis sammen med J.T Polhemus, Colorado) og af
de orientalske Pseudovelia-arter er afsluttet.
Tusindben-ordenen Julida's systematik:
(Henrik EnghofT).
En revision af slægten Acipes, en beskrivelse af en ny
nemasomatideslægt samt en analyse af habitatfordelingen
blandt endemiske Cylindroiulus- og Acipes-arier
fra Madeira er afsluttet. Revisioner af blaniulideunderfamilien
Nopoiulinae og af slægten Choneiulus
er påbegyndt.
Primitive sommerfugles anatomi, fylogeni og systematik:
(Niels Peder Kristensen, Ebbe Schmidt Nielsen).
Studier over micropterigide-slægten Epimartyrias
hanlige genitalsegmenter, respirationssystemet hos
Micropterix, den prægenitale bagkrop hos Zeugloptera
samt (sammen med Ebbe Schmidt Nielsen) sydamerikanske
micropterigiders taxonomi og heterobathmiidernes
ungdomsstadier (sidstnævnte studium
præliminært) er afsluttet. Studier over sommerfuglenes
grundplan samt over Agatiphagas anatomi er
Det naturvidenskabelige Fakultet 579
fortsat (under sidstnævnte er delundersøgelser over
larvehovedet og de hanlige genitalier afsluttet). Studier
over New Zealandske micropterigider og mnesarchaeider
er påbegyndt (Niels Peder Kristensen).
Revisioner af samtlige småsommerfugle beskrevet
af C. Linnaeus og C. Clerck og af det sydlige Sydamerikas
Hepialidae (»rodædere«) (begge sammen
med G.S. Robinson, British Museum), samt en oversigt
over neopseustide-slægten Apoplania (sammen
med D.R. Davis, US National Museum) er afsluttet.
Arbejdet med en monografisk bearbejdelse af verdens
Incurvarioidea (herunder revisionsarbejde over
udvalgte palæarktiske grupper), studier over primitive
heteroneure sommerfugles storsystematik samt
arbejdet med en monografisk bearbejdelse af Nordvesteuropas
Nepticulidae (sidstnævnte sammen med
4 andre) er fortsat. Studier over sydamerikanske
Heliozelidae og Prodoxidae (de første fundet på den
sydlige halvkugle) er påbegyndt. Se også ovenfor under
Niels Peder Kristensen (Ebbe Schmidt Nielsen).
Aculeate hvepses systematik:
(Ole Lomholdt, Børge Petersen).
Revisionsarbejdet med den store og vanskelige
australske gravehvepseslægt Sericophorus er fortsat,
herunder beskrivelse af et stort antal nye arter og
analyse af fylogenien (Ole Lomholdt).
Arbejdet med en taxonomisk revision af familien
Mutillidae fra den orientalske region er fortsat, herunder
er relationerne til faunaen i tilstødende områder
undersøgt, især på grundlag af materiale fra Kina,
Taiwan, Afghanistan og Iran, og et stor materiale
fra Sri Lanka er gennemgået. Revisionen af fabriciske
mutillid-typer er blevet forsinket, da den viste
sig at kræve omfattende undersøgelser af den palæarktiske
mutillidefauna (Børge Petersen).
Fluers systematik:
(Leif Lyneborg, Verner Michelsen).
Studier over palæarktiske og afrotropiske stiletfluer
(Therevidae) er fortsat, herunder er en revision af
slægten Chrysanthemyia afsluttet (Leif Lyneborg).
En morfologisk undersøgelse over han-terminalierne
hos de højere fluer (Cyclorrhapha) er afsluttet.
Arbejdet med en revision af Danmarks og Fennoskandiens
Anthomyiidae med henblik på udarbejdelse
af et bind i serien Fauna entomologica scandinavica
er fortsat (Verner Michelsen).
Proturers systematik:
(S.L. Tuxen).
Arbejdet med New Zealands proturer er fortsat. Studier
over australske og argentinske proturer er påbegyndt.
Øvrige projekter:
Danske skolopendre (Henrik Enghoff). Morfologisk
variation hos tusindbenet Orthoporus antillanus (Flenrik
Enghoff sammen med E. Krabbe, Hamburg).
Larver af mecopter-familien Nannochoristidae
(Niels Peder Kristensen). Oversigt over danske frøhvepse
(Ole Lomholdt sammen med C. Jespersen,
Landbohøjskolen). Entomologiens historie (S.L.
Tuxen). Nordeuropas stængelmøl (Ochsenheimeriidae)
(Ebbe Schmidt Nielsen og Ole Karsholt). C.P
Thunbergs sommerfugletyper (Ebbe Schmidt
Nielsen og Ole Karsholt). Danske småsommerfugles
udbredelse (Ole Karsholt sammen med andre). Løbebillernes
udbredelse i Danmark (Frits Bangsholt).
Adephage vandbiller, med henblik på udarbejdelse
af et bind i serien Fauna entomologica scandinavica
(Mogens Holmen, specialeprojekt). Guldsmedeoverfamilien
Coenagrionoideas fylogeni (Peter Nielsen,
specialeprojekt). Skadeinsekter på græs til fåre-vinterfoder
i Grønland (Peter Nielsen). Storsystematik
af Polyommatini (blåfugle) baseret på hun-genitalier;
revision af notodontide-slægten Harpyia (Bjarne
Skule, specialeprojekt).
Redaktion:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
medarbejdere som redaktører eller redaktionsmedlemmer
(redaktøren nævnt først): Steenstrupia (indtil
1. maj Niels Peder Kristensen, herefter Henrik
Enghoff, Jean Just, Jens B. Rasmussen og Nils Møller
Andersen); Atlantide Report (Jørgen Knudsen);
Gaiathea Report — The Natural History of Renneil
Island (Torben Wolff); Dana Reports (E. Bertelsen).
Følgende medarbejdere er redaktører af fremmede
tidsskrifter; Jon Fjeldså (Proc. 3rd Nordic Ornithological
Congress); Jean Just (Meddelelser om Grønland,
Bioscience); Kay W. Petersen (Videnskabelige
Meddelelser fra dansk naturhistorisk Forening);
Claus Nielsen (Bryozoa); Henrik Enghoff og Ole
Lomholdt, hhv. indtil og efter 1. maj (Entomologiske
Meddelelser); Leif Lyneborg (Fauna entomologica
scandinavica - Dansk faunistisk Bibliotek - Entomonographs
— A Monograph of the Birdwing Butterflies);
S.L. Tuxen (The Zoology of Iceland), medredaktør
(Zeitschrift fur zoologische Systematik und
Evolutionsforschung).
Følgende medarbejdere er redaktionsmedlemmer:
Jon Fjeldså (Dansk Ornithologisk Forenings tidsskrift
— Skarvs ornithologiske serie); Tove Hatting
(Museumsmagasinet); Jean Just (Astarte); Bent
Muus (Ophelia); Nils Møller Andersen (Entomologiske
Meddelelser — Entomologica scandinavica);
Niels Peder Kristensen (Zeitschrift fur zoologische
Systematik und Evolutionsforschung - Systematic
Entomology — Zoomorphology); Leif Lyneborg (En580
Universitetets årbog 1982
tomologiske Meddelelser); S.L. Tuxen (Revue d'Ecologie
et de Biologie du Sol - Bollettino del Laboratorio
di Entomologia agraria Filippo Silvestri, Portici
- Entomotaxonomia, Wugong, Kina); Ebbe
Schmidt Nielsen (Fauna entomologica scandinavica);
Ole Karsholt (Entomologiske Meddelelser);
Frits Bangsholt (Entomologiske Meddelelser).
Følgende medarbejdere har været referent for diverse
tidsskrifter: Jørgen Nielsen (Cybium); Jean
Just (Sarsia); Ole Lomholdt (Entomologiske Meddelelser);
Ebbe Schmidt Nielsen (Entomologica
scandinavica).
De videnskabelige samlinger:
18 af museets ansatte, stipendiater og specialestuderende
har i årets løb deltaget i ekspeditioner eller
indsamlingsrejser i Danmark, Grønland, Grækenland,
Pyrenæerne, Argentina/Chile, Tanzania, Thailand
og Philippinerne bekostet af universitetet samt
diverse fonds. Museet har desuden modtaget et større
antal gaver. Samlingerne er derved blevet forøget
med følgende materiale: Ca. 3.100 fisk, heraf omkring
400 dybhavsfisk fra Atlanten indsamlet af E.
Bertelsen og Jørgen Nielsen ombord på det vesttyske
havundersøgelsesskib »Walther Herwig«, og 37 dybhavstudsefisk
modtaget som gave (fra Th. Pietsch,
Seattle). Padde- og krybdyrsamlingen forøgedes
med 70 eksemplarer, fuglesamlingen med 225, heraf
34 fra Eritrea (E. Krabbe), 32 fra Colombia (Jon
Fjeldså og Ole Høegh Post) og 51 fra Chile/Argentina
(Jon Fjeldså og David Boertmann). Pattedyrsamlingen
modtog ca. 100 eksemplarer. De kvartærzoologiske
samlinger forøgedes med 103 subfossile fund
og 19 skeletter af recente dyr. Diverse marine invertebrater
er tilgået (indsamlingerne fra afdelingens
ekspedition til Philippinerne er endnu ikke registreret).
Insektsamlingen har haft en tilgang på over
80.000 eksemplarer fordelt på 84 større eller mindre
samlinger, heraf 47.000 sommerfugle, mest danske
(skænket af E. Christoffersen, Ebbe Schmidt Nielsen
og E. Traugott-Olsen), 15.000 insekter fra Grækenland
(indsamlet af Søren Langemark og Bjarne Skule),
ca. 7.000 insekter, mest dipterer, fra Pyrenæerne
(Leif Lyneborg, Verner Michelsen og S. Andersen),
30.000 insekter, mest sommerfugle, fra Argentina og
Chile (Ebbe Schmidt Nielsen og Ole Karsholt) samt
en stor og værdifuld samling af oribatider (gave fra
Marie Hammer).
Museets ansatte har ekspederet 329 udlån og 160
indlån. Endvidere er der registreret 96 afhandlinger
publiceret af fremmede forskere og baseret på museets
samlinger.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Museets udstillings- og værkstedsafdeling, ledet af
henholdsvis Ole E. Meyer og Hans Madsen, har
arbejdet med den fortsatte opbygning af basisudstillinger
samt skiftende særudstillinger.
239.421 besøgende er blevet registreret på udstillingerne.
Heraf var 60.424 børn, der benyttede museet
i forbindelse med deres undervisning. Besøgstallets
stigning med 32.563 fra sidste år er en konsekvens
dels af genåbning af udstillingsarealerne fra kl.
16.00 til kl. 17.00 fra d. 8. februar, dels af åbning af
en ny særudstilling (finansieret af Egmont H. Petersens
Fond).
Særudstillingen »SANS — se, føl og hør« blev åbnet
fredag d. 25. juni for pressen og for ca. 200 gæster
inkl. rektor. Administratoren for Egmont Fonden,
den fungerende museumsbestyrer og udstillingslederen
bød velkommen i forhallen, hvorefter man gik
udstillingen igennem og sluttede i museets cafeteria.
For publikum åbnede særudstillingen dagen efter, og
den har siden været godt besøgt. Pressedækningen
har været meget tilfredsstillende, idet SANS bl.a.
har faet 37 avisomtaler og 2 radioomtaler. En grundig
reportage i TV-avisen d. 3. juli (første gang i
udstillingernes 13-årige historie) bragte i de følgende
døgn en kolossal stigning i de daglige besøgstal.
Mens egentlig avisannoncering ikke har været brugt,
blev en iøjnefaldende plakat til særudstillingen opsat
på Københavns plakatsøjler (47 stk.) i 4 uger begyndende
d. 4. september, og opsætningen resulterede
bl.a. i den ene af radioudsendelserne. Udstillingen er
i øvrigt blevet positivt omtalt i tidsskrifterne »Nyt fra
Muskelsvindfonden« og »Dansk Blindesamfund«.
I slutningen af april blev den gamle særudstilling
»Brasiliens knoglehuler og deres udforskning i forrige
århundrede« demonteret for at give plads til opbygningen
af SANS.
De forskellige arbejder med oceanhallen er videreført.
Og inspireret af sanse-udstillingen bliver det nu
muligt også at høre om dyrene i selve hallen. Rækværk/
afskærmninger er blevet indrettet, så telefoner
kan monteres.
På Københavns Rundskuedag d. 4. september
deltog hhv. 18 og 23 tilmeldte personer i 2 omvisninger,
hvor værkstederne og oceanhallen begge gange
blev forevist.
Bortset fra filmforevisninger og tegnemuligheder
blev der i efterårsferien holdt lav profil (hverken
selvstændig annoncering eller særlige forberedelser i
foredragssalen). Men konservatorerne havde indvilliget
i mandag og tirsdag at arbejde med forskellige
dyr i forbindelse med et Politiken Plus-arrangement,
hvor børn gennem tilmelding kunne fa mulighed for
at opleve disse aktiviteter. Ca. 100 børn deltog. Efterårsferiens
besøg blev på 18.900 (stigning på ca.
3000 i forhold til 1981), og Museumsrådet for København
og Frederiksberg supplerede også i år de
enkelte museers PR-arbejde.
Lørdag d. 6. november opførte Jytte Abildstrøms
Det naturvidenskabelige Fakultet 581
Teater to gange forestillingen »Splejsen« på museet.
Samme dag var der bioteknologikonference på
August Krogh Instituttet.
»Aktualitetshjørnet« har ikke budt på noget, grundet
arbejdet med SANS, kioskflytning m.m. Til gengæld
har et »miniudstillingsudvalg« debuteret med
miniudstillingen »GALATHEA-ekspeditionen - i år
er det 30 år siden, den kom hjem«. Den blev opsat d.
19. november. Et »rundvisningsudvalg« har foranlediget,
at der er blevet trykt en folder om rundvisninger
og foredrag, og de første fandt sted søndag d. 21.
november. Emnet var »Ekspeditioner på verdenshavene
« og rundvisningerne gik til relevante magasiner.
Godt 140 udenlandske og 6 danske museumsfolk
har aflagt besøg på afdelingen for at drøfte udstillingsmæssige
og/eller pædagogiske spørgsmål.
25 biologistuderende studenterkustoder har vejledt
publikum, givet oplæg for besøgende grupper og
medvirket ved udvikling af undervisningsmaterialer
i forbindelse med skoletjenesten.
Fire aftenarrangementer blev forestået af bl.a. 4
kustoder og arrangementerne havde tilsammen ca.
140 deltagere.
Publikationer:
Hvirveldyra/delingen:
Andersen-Harild, P., 1982; Colonial breeding swans
in Denmark. - Anima 1982, 11: 29-34, 8 fig.
- 1982: Pibesvaner. Farvemærkede Pibesvaner i
Danmark. - Vågen 10: 10-12.
- Clausen, B., Elvestad, K. & Preuss, N.O., 1982:
Lead pellets in tissues of Mute Swans {Cygnus o/or)
from Denmark. — Danish Rev. Game Biol. 12(2):
1-12, 5 fig.
Bertelsen, E., 1982: Notes on Linophrynidae VIII.
A revision of the genus Linophryne, with new records
and descriptions of two new species (Pisces,
Ceratioidei). - Steenstrupia 8: 51-104, 18 fig.
- & Quero, J.-C., 1981: Capture au large du Maroc
de Centrophryne spinulosa Regan & Trewavas, 1932
(Pisces, Lophiiformes, Centrophrynidae), espéce
nouvelle pour l'Atlantique nordest. - Cybium,
Ser. 3, 5: 89-90, 2 fig.
Cohen, D.M. & Nielsen, J.G., 1982: Spottobrotula
amaculata, a new ophidiid fish from the Philippines.
- Copeia 1982(3): 497-500, 1 fig.
Fjeldså, J., 1982: Biology and systematic relations of
the Andean coot »Fulica americana ardesiaca«. —
Steenstrupia 8: 21, 3 fig.
- 1982: Comparative ecology of Peruvian grebes. A
study in mechanisms for evolution of ecological
segregation. - Vidensk. Meddr. dansk naturh.
Foren. 143: 125-246, 37 fig.
- 1982: Some behaviour patterns of four closely related
grebes, Podiceps nigrkollis, P. gallardoi, P. ocapitalis
and P. taczanowskii, with reflections on phylogeny
and adaptive aspects of the evolution of
displays. - Dansk orn. Foren. Tidsskr. 76: 37-68,
12 fig.
- 1982: The adaptive significance of local variations
in the bill and jaw anatomy in North European
Red-necked Grebes Podiceps grisegena. - Orn.
Fenn. 59: 3 fig.
Frandsen, C. & Jensen, P.H.,1982: Fiskepredation
på fugle i Vesteuropa. - Flora og Fauna 88: 18-20.
Hatting, T., 1982: Knoglefund. - Pp. 79-80 i: Køge
Torv (Ulla Fraes Rasmussen). Køge Museum
1978-82.
- 1982: Nordboernes husdyr. - Tidsskr. Grønland 5-
7: 252-57.
- & Pedersen, L., 1982: Knoglefund fra Vestergade
24. Vidnesbyrd om ernæringen i middelalderen i
Køge. - Køge Museum 1978-82: 57-60.
Jensen, F.P. & Stuart, S.N., 1982: New subspecies of
forest birds from Tanzania. — Bull. Brit. Orn. Cl.
102: 95-99.
Kampp, K., 1982: Perleugle Aegolius fmereus som
predator på fugle. — Vår Fågelvårld 41: 29.
- & Kristensen, R.M., 1980: Ross' Gull Rhodosthethia
rosea breeding in Disko Bay, West Greenland,
1979. - Dansk orn. Foren. Tidsskr. 74: 65-74.
Meltofte, H., 1982: Jagtlige forstyrrelser af svømmeog
vadefugle. - Dansk orn. Foren. Tidsskr. 76: 21-
35.
- Laursen, K., Poulsen, B.O., & Frikke J., 1982:
Vandfugletællinger i hele Vadehavet 1980-1981. —
Dansk orn. Foren. Tidsskr. 76: 82-83.
Møhl, J., 1982: Ressourceudnyttelse fra norrøne og
eskimoiske aflaldslag belyst gennem knoglematerialet.
— Tidsskr. Grønland 8-9: 286-95.
Nielsen, J.G., 1981: FAO species Identification
sheets for fishery purposes. Eastern Central Atlantic.
Fishing areas 34, 47 (in part). Ophidiidae,
Citharidae, Psettodidae, Scophthalmidae. - FAO,
Rome.
Preuss, N.O., 1982: Kun unge skovhornugler trækker.
- Fugle 2: 13.
- & Aaris-Sørensen, K., 1982: Nyt fra Zoologisk
Museum. Tilvækst i museets recente og kvartærzoologiske
fuglesamlinger. - Dansk orn. Foren.
Tidsskr. 75: 131-38.
Rasmussen, J.B., 1981: The snakes from the rainforest
of the Usambara Mountains, Tanzania: a
checklist and key. — Salamandra 17: 173-88.
- 1982: A new record of the rare Opisthotropis praemaxillaris
(Serpentes: Colubridae). - Amphibia-
Reptilia 3: 279-80.
- & Howell, K.M., 1982: The current status of the
rare Usambara Mountain Forest-Viper, Alheris. ceratophorus
Werner, 1895, including a probably new
record of A. nitschei rungweensis Bogert, 1940, and a
582 Universitetets årbog 1982
discussion of its validity (Reptilia, Serpentes, Viperidae).
- Amphibia-Reptilia 3: 269-77, 3 fig.
Richter, J., 1982: Faunal remains from Ulkestrup
Lyng Øst. A hunters dwellingplace. — Pp. 141-77,
39 fig. i: Maglemosehytterne ved Ulkestrup Lyng
(K. Andersen, S.Jørgensen & J. Richter). Nord.
Fortidsminder (ser. B) 7.
Salomonsen, F., 1982: The Waterbirds of Greenland.
— Canadian Wildlife Service, Dartmouth, Canada.
98 pp., 14 fig.
ScharlT, N., Stoltze, M., & Jensen, F.P., 1982: The
Uluguru Mts., Tanzania — report of a study tour,
1981. - København, pp. 1-51, 4 fig.
Secher, H. & Fjeldså, J., 1981: Order Strigiformes.
Identification manual volume 2: Aves. — Convention
on Internation Tråde in Endangered Species
of Wild Fauna and Flora, Gland, Switzerland. 60
pp., 172 fig.
Stuart, S.N. & Jensen, F.P., 1982: Further range extensions
and other notable records of forest birds
from Tanzania. - Scopus 5: 106-15, 3 fig.
Sørensen, I., 1982: Pollenundersøgelser i møddingen
på Niaqussat. - Tidsskr. Grønland 8-9: 296-302, 5
flg-
Vibe, Chr., 1982: Animals, Climate, Hunters and
Whales. - Prod. Intern. Symp. Early Eur. Exploit.
North Atl. 800-1700. Arctic Centre, Groeningen
1981: 203-18.
- 1982: Thule-folkenes isbjørnejagter. — Pp. 1-12, 7
fig. i: Nyt og gammelt om Grønland, Pilersuiffik
1982.
Aaris-Sørensen, K. 1980: Osteologisk analys. - Pp.
51-53 i: Delundersokning av aldre jårnåldersgravfålt
och medeltida boplatslåmninger, Fornlåmning
19, Blajesta, Såttersta sn, Sodermanland (P.-
O. Ringquist & H. Wigertz). Riksantikvarieåmbetet
och Statens Historiska Museer Rapport
1980, 58.
Formidling:
Andersen-Harild, P., 1982: Hvad er polske svaner. -
Fugle 1982: 31-32, 2 fig.
Bertelsen, E.,.1982: 50 års »DANA«-beretninger.
Åleundersøgelsen, der blev til oceanforskning. -
Pp. 18-24, 5 fig. i: Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet,
Ny Carlsbergfondet. Årsskrift 1982.
Fjeldså, J., 1982: Om jagt som høst. - Ugeskrift for
Jordbrug 127: 353-54. (Også bragt som kronik i
Berlingske Tidende, Viborg Stifts Folkeblad, Fyns
Stiftstidende, Herning Folkeblad, Morsø Folkeblad.)
Jensen, F.P., Stoltze, M., & Scharlf, N., 1982: Tanzania.
Project 3024 — Contribution to Uluguru
Mountains Study. - WWF Yearbook 1982, pp.
108-10. WWF International, Switzerland.
Kampp, K., 1981: Anm. af F. Salomonsen: Ornithological
and ecological studies in S.W. Greenland
N.LAT.). Meddr. Grønland 204(6),
København 1979. - Dansk orn. Foren. Tidsskr.
75: 93-94.
- 1981: Havfugle. - Pp. 327-41 i: Danmarks Natur
(3. udg.), bd. 11. Politiken, København.
- & Kristensen, R.M., 1981: Fuglene i lavarktisk
Grønland. - Pp. 499-525 i: Danmarks Natur (3.
udg.), bd. 11. Politiken, København.
Rasmussen, J.B., 1982: Om giftige bid af »ugiftige«
snoge. — Naturens Verd. 8: 279-286, 6 fig.
Salomonsen, F., 1982: Oskar i Ornithologiens Verden.
- Festskrift for HRS Oskar Bondo Svane.
G.E.C. Gad, København, pp. 81-89.
Vibe, Chr., 1982: Grønlands Fauna (nyt oplag): 364-
464.
- Grønlands hvide bjørne. - Naturens Verd. 2: 41-
56, 26 fig.
- Mikro-istider. - Naturens Verd. 9: 297-320, 31 fig.
Aaris-Sørensen, K., 1982: Jæger og bytte. - Pp. 131-
38 i: Vedbækprojektet. Under mosen og byen (E.
Brinch Petersen et al.). Søllerødbogen 1982.
Rekvirerede undersøgelser m. v.:
Fjeldså, J., Jensen, F.P. & Olesen, M., 1982: Biologiske
undersøgelser 1981 i Utterslev Mose, København,
med henblik specielt på vegetation, invertebrater
og fisk. — Miljøovervågning i Hovedstadsregionen,
København. 47 pp., 4 fig.
- Jensen, F.P. & Stoltze, M., 1982: Den biologiske
udvikling i Utterslev Mose, København. Limnologiske
undersøgelser 1982. — Zoologisk Museum
og Hovedstadsrådet, København. 48 pp., 10 fig.
Jensen, F.P., 1982: Den biologiske udvikling i året
1981 i Utterslev Mose, København, med henblik
specielt på fuglebestandene. - Zoologisk Museum
og Hovedstadsrådet, København. 17 pp., 3 fig.
Larsen, A. Hastrup, 1982: Ynglefugle ved Gundsømagle
Sø 1981. - Miljøovervågning i Hovedstadsregionen,
København. 59 pp., 13 fig.
Den marine invertebratafdeling:
Billett, D.S.M. & Hansen, B., 1982: Abyssal aggregations
of Kolga hyalina Danielssen and Koren
(Echinodermata: Holothurioidea) in the northeast
Atlantic Ocean: a preliminary report. -
Deep-Sea Res. 29: 799-818, 8 fig.
Just,J., 1981: Tiron bellairsi sp.n. (Amphipoda, Synopiidae)
from coral sand in Barbados, with notes
on behaviour. — Zool. Ser. 10: 259-63, 4 fig.
Kirkegaard, J.B., 1982: Abyssal benthic polychaetes
from the Polar Sea. - Steenstrupia 8: 253-60, 2 fig.
Knudsen, J., 1982: Mollusca. — Pp. 3/57-3/67 i:
Code List Ol, Baltic Invertebrates (G. Zetterberg,
ed.). Naturvårdsverket Meddelande, Stockholm.
Det naturvidenskabelige Fakultet 583
Kristensen, T.K., 1982; Multivariate statistical analysis
of geographic variation in the squid Gomtus
fabricii (Lichtenstein, 1818) (Mollusca: Cephalopoda).
- Malacologia 22: 581-86, 1 fig.
Madsen, F.J., 1982: Echinodermata. - Pp. 3/71-3/73
i: Code List Ol, Baltic Invertebrates (G. Zetterberg,
ed.). Naturvårdsverket Meddelande. Stockholm.
Petersen, G.H., 1982; Energy flow in comparable
aquatic ecosystems from different climatic zones.
- ICES Symposium on biological productivity on
continental shelves, Kiel 1982, No. 18: 1-13, 4 fig.
Petersen, K.W., 1982: Cnidaria. — Pp. 3/6-3/9 i:
Code List Ol, Baltic Invertebrates (G. Zetterberg,
ed.). — Naturvårdsverket Meddelande. Stockholm.
Stroud, D.A. & Knudsen, J., 1982: The demography
and reproduction of Littorina rudis Maton, 1797. —
Pp. 257-67 i: Report of the 1979 Greenland Whitefronted
Goose Study Expedition to Equalunmiut
Nunat, West Greenland (A.D. Fox & D.A.
Stroud, eds.). Aberystwyth.
Formidling:
Wollf, T.: Artikler i Dansk Biografisk Leksikon, bd.
10 om H.Chr.C. Mortensen, Th. Mortensen, Bent
Muus, Ulrik Møhl, J. Møller Christensen, O.A.L.
Mørch, Carsten Niebuhr. Smst. bd. 11 om C.
Overgaard Nielsen, K. Paludan, C.G. Joh. Petersen,
E.M. Poulsen, H. Poulsen.
Den entomologiske afdeling:
Andersen, N.M., 1982: The first species of Heterocleptes
Villiers from the Oriental region (Hemiptera:
Hydrometridae). - Ent. scand. 13: 105-08, 5 fig.
- 1982: A fossil water measurer (Insecta, Flemiptera,
Hydrometridae) from the Paleocene/Eocene of
Denmark and its phylogenetic relationships. -
Bull. geol. Soc. Denmark 30: 91-96, 12 fig.
- 1982: The Semiaquatic Bugs (Hemiptera, Gerromorpha).
Phylogeny, adaptations, biogeography
and classification. - Entomonograph 3: 1-455, 638
fig-
- 1982: Semiterrestrial water striders of the genera
Eotrechus Kirkaldy and Chimarrometra Bianchi (Insecta,
Hemiptera, Gerridae). - Steenstrupia 9: 1-
25, 39 fig.
Andersen, S., 1982: Revision of European species of
Siphona Meigen (Diptera: Tachinidae). — Ent.
scand. 13: 149-72, 38 fig.
Bameul, F., Forster, G. & Holmen, M., 1982: Donnée
recentes sur la géonémie et l'ccologie de Agabus
(Gaurodytes) melanarius (Col. Dytiscidae) en
France, au Danemark, et en Grande-Bretagne. —
L'Entoiriyiogiste 38: 159-72, 8 fig.
Buhl, O., Karsholt, O., Larsen, K., Nielsen, E.S.,
Pallesen, G., Palm, E., & Schnack, K.: 1982:
Fund af småsommerfugle i Danmark i 1980 (Lepidoptera).
— Ent. Meddr. 49: 49-57, 5 fig.
Engholf, H., 1981: A cladistic analysis and classification
of the millipede order Julida. - Z. zool. Syst.
& Evoiutionsforsch. 19: 285-319, 13 fig.
- 1982: The millipede genus Cylindroiulus on Madeira
- an insular species swarm (Diplopoda, Julida;
Julidae). - Ent. scand. Suppl. 18; 1-142, 243 fig.
- 1982; An extraordinary new genus of the millipede
family Nemasomatidae (Diplopoda: Julida). -
Myriapodologica I: 69-80, 17 fig.
- 1982; Millipedes (Diplopoda) from the Cape Verde
Islands. — Cour. Forsch. Inst. Senckenberg 52:
137-38.
Henriksen, HJ. & Kristensen, N.P., 1982: Dagsommerfugle
Colias alfacariensis, en nyopdaget strejfgæst
i Danmark. - Ent. Meddr. 49; 123-31, 13 fig.
Holmen, M., 1982: Methles cribratellus (Fairmaire) recorded
from Sardinia (Coleoptera: Dytiscidae). —
Boll. Soc. ent. ital., Genova 113: 147-48, 1 fig.
Lomholdt, O., 1982: On the origin of the bees (Hymenoptera;
Apidae, Sphecidae). - Ent. scand. 13;
185-90, 2 fig.
Nielsen, E.S., 1982; The maple leaf-cutter moth and
its allies; a revision of Paraclemensia (Incurvariidae
s.str.). - Syst. ent. 7; 217-38, 49 fig.
- 1982; Incurvariidae and Prodoxidae from the Himalayan
area (Lepidoptera; Incurvarioidea). —
Ins. matsum n.s. 26: 187-200, 26 fig.
- 1982: Review of the higher classification of the
Lepidoptera, with special reference to lower heteroneurans.
— Buttfl. Moths. (Tyo To Ga) 33; 98-
101, 2 fig.
- & Traugott-Olsen, E., 1981; A new species and a
new combination in the genus Stephensia Stainton,
1858 (Lepidoptera: Elachistidae). — Entomologist's
Gaz. 32; 245-50, I pi., 5 fig.
ScharfT, N., Stoltze, M. & Jensen, F.P., 1982; The
Uluguru Mts., Tanzania — report of a study tour,
1981: - København pp. 1-51, 4 fig.
Tuxen, S.L., 1982: The Protura (Insecta) of Madeira.
- Bocagiana No. 65, 20 pp., 31 fig.
- 1982; Kongelig embedsmand og flue-forsker, R.C.
Stæger.' - Ent. Meddr. 49: 97-106, 6 fig.
- & Paik, W.H., 1982; A species of Sinentomon (Insecta;
Protura) from Korea. - Rev. Ecol. Biol. Sol
19: 121-27, 5 fig.
- & Wen-ying, Yin, 1982: A revised subfamily classification
of the genera of Protentomidae (Insecta;
Protura) with description of a new genus and a
new species. - Steenstrupia 8; 229-49, 18 fig.
Formidling:
Jensen, F.P., Stoltze, M. & Scharff, N., 1982: Tanza38
Årbog I9(i2
584 Universitetets årbog 1982
nia. Project 3024- Contribution to Uluguru Mountains
Study. - WWF Yearbook 1982, pp. 108-10.
WWF International, Switzerland.
Karsholt, O., 1982: Sommerfugle fra Ertholmene. —
Fjældstaunijn 2/81 og Kaskelot 53: 20-21, 3 fig.
Stoltze, M., 1982: Bornholms slørvinger. - Fjældstaunijn
2/82: 32-34, 2 fig.
Tuxen, S.L., 1982: E.W. Kaiser, 14. juni 1913- 30.
maj 1981. - Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren.
143: 251-55, 1 fig.
- Artikler om entomologer i Dansk Biografisk Leksikon
3. udg.
Udstillingsa[delingen:
Hjortaa, H., 1981: Plyvinylacetat-dispersion som afstøbningsmateriale.
- Diorama 3: 41-48.
- 1982: PVA Dispersion as Casting Medium. -
Newsletter 1982, Guild of Taxidermists, 4 s.
- 1982: PVA Dispersion Glue as Casting Medium. -
Taxidermy Review 4: 38-42.
Olesen, J. (redaktør), 1982: SANS din omverden. -
Zoologisk Museum, København, 63 s., 31 figs.
Meyer, O.E., 1982: Formidlingens svære kunst. —
Berlingske Tidende, Kronik 4. januar.
- 1982: SANS - en særudstilling. - I SANS din omverden,
s. 5-7.
Rejser:
E. Bertelsen foretog studier ved diverse californiske
museer (15. okt. - 18 nov.). Morten Meldgaard foretog
palæoøkologiske og zooarkæologiske registreringer
i Sydvestgrønland (juli-aug.). Jeppe Møhl deltog
i udgravning af en 4000 år gammel eskimoboplads i
Nordvestgrønland (juli-aug.). Bent Hansen har besøgt
Phuket Marine Biological Center, Thailand,
med henblik på, i samarbejde med 2 thailandske
zoologer, at udarbejde en illustreret bestemmelsesnøgle
over områdets holothuriefauna (24. okt.-28.
nov.). Jean Just har sammen med Hanne Just og
Mogens Andersen foretaget en indsamlingsrejse til
Phuket Marine Biologicai Center, Thailand (9. febr.-
9. marts); endvidere, sammen med Hanne Just og
Tom Schiøtte, indsamlet på øen Cebu, Philippinerne
(6. nov.-7. dec.). Niels Peder Kristensen foretog
forskningsrejse til Victoria University, Wellington og
Canterbury University, Christchurch, New Zealand
(23. sept.-året ud). Søren Langemark og Bjarne Skule
var på indsamlingsrejse (insekter m.v., især sommerfugle)
til Grækenland (10. juni-27. juli). Nikolaj
Scharff, Flemming P. Jensen og Michael Stoltze var
på indsamlingsrejse til Tanzania (juli-sept.).
Gaster:
Emma Karmowskaya, Institute of Oceanology,
Moskva (fisk).
Desuden har 100 gæsteforskere besøgt museet i
perioder under 1 måned.
Nils Møller Andersen
5: Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Stab:
Professor: P.M.Jonasson. Lektorer: Suzanne Bosselmann,
Torben Moth Iversen, Kaj Sand Jensen,
Claus Lindegaard, Lars Kamp Nielsen, Bo
Riemann, Jens Thorup og Søren Wium-Andersen.
Kandidatstipendiat: Jens Borum. Seniorstipendiat:
Erik Jeppesen.
Teknisk-administrativt personale: 22.
Forskningsvirksomhed:
Ferskvandsbiologien omfatter de ferske vandes økologi
og har til opgave at klarlægge økosystemers
struktur og funktion i alle former for ferskvand, som
f.eks. søer, damme og vandløb. Denne målsætning
indebærer en syntese af integrerede studier af organismer
og miljø, baseret både på feltstudier og laboratorieforsøg.
Endvidere indgår studier af de økologiske
effekter af forskellige former for kulturpåvirkning
som eutrofiering, organisk stof- og
tungmetalforurening, vandindvinding og vandløbspleje
og -regulering i ferskvandsbiologiens arbejdsområde.
Som højeste synteseniveau arbejdes med
matematisk-økologiske modeller omkring søeutrofiering,
tungmetalforurening og omkring organisk
stof og ilt i vandløb. Inden for denne emnekreds
centrerer laboratoriets forskningsindsats sig om en
række hovedtemaer, hvoraf de vigtigste for øjeblikket
er:
- Procesdynamiske undersøgelser af stof- og energiudveksling
mellem alger, bakterier og zooplankton
i søer og brakvand med forskellig organisk stof- og
næringsbelastning. Detailbeskrivelse af algers udskillelse
af organisk stof, bakteriers produktion og
optagelse af opløst stof samt zooplanktonets produktion
og græsning af såvel bakterier som alger.
- Validering af opstillede søeutrofieringsmodeller
med baggrund i konkrete rensningsindgreb i søer,
hvor der tidligere er lavet undersøgelser og opstillet
modeller.
- Vurdering af de økologiske konsekvenser af
vandindvinding i vandløb. Detailbeskrivelse af den
naturlige dynamik og virkningerne på: iltforholdene,
stofakkumuleringen, de autotrofe komponenter
(mikrobenthos, makrofyter, biologiske film), invertebratfaunaen
på bunden og i vegetationen samt fiskene.
Arbejdet involverer samtidig beskrivelser af årsDet
naturvidenskabelige Fakultet 585
dynamik i forekomst og produktion af de biologiske
komponenter, d.v.s. alle primærproducenter og invertebrater.
- I tilknytning til ovenstående arbejdes der med
procesdynamiske aspekter: den overordnede ilt- og
kvælstofbalance, fotosyntese-respirationsforholdene
samt nitrifikationsprocesser på vandløbsbunden, på
makrofyterne og i vandfasen.
Med henblik på bl.a. arbejdets generelle administrative
anvendelse arbejdes der med overordnede
iltmodeller for en række vandløbsstrækninger i Susåsystemet
og Gudenå-systemet.
- Økosystemanalyser af søer, hvori indgår kemiske
stofbalancer, primærproduktionsbestemmelser af
såvel fasthæftede organismer som fytoplankton og
populationsdynamik, produktionsstudier og energetik
af både invertebrater og fisk.
De konkrete systemer, som undersøges, er:
a) Thingvallavatn, Islands største sø, med henblik
på senere sammenligning af en dyb, subarktisk
sø med velundersøgte subarktiske og tempererede,
dybe og lavvandede søer.
b) Esrom Søs littoralzone med henblik på afklaring
af energiomsætningen og for senere sammenligning
med de velundersøgte forhold i Esrom Søs frie
vandmasser og på barbunden.
- Identifikation, forekomst samt økologisk betydning
af kampstoffer hos submerse vandplanter.
- Brug af det på ålegræs voksende epifytsamfund
som monitor for eutrofiering i brakvandsområder.
- Intern ilt- og kuldioxid-recirkulation og ekstern
udveksling hos vandplanter med henblik på vurdering
af planternes rolle i omsætning af organisk stof
og ilt i de frie vandmasser og i sedimentet.
Omsætning af kulstof og bakteriel omsætning i søer og kystnære
områder:
I samarbejde med Morten Søndergaard og Niels
O.G. Jørgensen, Århus Universitet, er undersøgelserne
fortsat af akvatiske bakteriers biomasse og produktionsforhold
i søer og kystnære områder. Bakteriernes
vækst relateres til phytoplankton primærproduktion,
zooplankton, græsning samt effekt af spildevand.
Undersøgelserne har i 1982 omfattet døgnundersøgelser
i både ferske og marine recipienter, og
med teknikere og specialestuderende har gruppen i
1982 omfattet 15-20 personer. Undersøgelserne fortsætter
til juni 1985. (Bo Riemann og Suzanne Bosselmann).
Simuleringsmodel for aftagende spildevandsbelastning i
Glumsø:
I tidligere undersøgelser af Glumsø er der opstillet
en række simuleringsmodeller, som bl.a. har været
anvendt til at forudsige effekterne af nedsættelse af
spildevandsbelastningen til søen. Denne aflastning
med spildevand er nu sket, og der er indledt et nyt
undersøgelsesprogram for at vurdere, hvilke opstillede
modeller, der bedst kan forudsige de faktiske ændringer.
I samarbejde med Sv. E. Jørgensen, Danmarks
Farmaceutiske Højskole, L.A. Jørgensen, International
Society of Ecological Modelling og H. Mejer,
Københavns Teknikum, er der i 1981-82 med vekslende
frekvens indsamlet data for næringssalte og
biomasse. En række modeller er under afprøvning
med speciel interesse knyttet til sedimentudveksling
og respirationsforhold. (L. Kamp-Nielsen).
Fordeling af tungmetaller i partikel/vand-systemer:
I samarbejde med Sv. E. Jørgensen, Danmarks Farmaceutiske
Højskole, er det eksperimentelle arbejde
fortsat med bestemmelse af tungmetalligevægte i
partikel/vand-systemer under varierende redox- og
pH-forhold. På grundlag af resultaterne er der opstillet
tungmetalmodeller for de østafrikanske søer L.
Victoria, L. Kyoga og L. Albert. (L. Kamp Nielsen).
Energiomsætningen i Esrom Søs bredzone:
I samarbejde med P.C. Dall, E. Jånsson og G. St.
Jonsson er projektet vedrørende energiomsætningen
i Esrom Søs bredzone fortsat. På grundlag af de gennem
1979/80 indsamlede faunaprøver er der arbejdet
med fastlæggelse af livscyklus, abundans og produktion
hos de vigtigste primær- og sekundærkonsumenter
{Oligochaeta (børsteorme), Hirudinea (igler),
Ephemeroptera (døgnfluer), Trichoptera (vårfluer), Chironomidae
(dansemyg) og Gastropoda (snegle)). Der er
endvidere i 1980/81 foretaget kontinuerlig indsamling
af voksne insekter, indsamlet fiskeyngel og foretaget
registreringer af ilt- og temperaturforhold samt
indledt undersøgelser af substratsammensætning og
bestemmelse af de bundlevende algers produktion.
Der pågår således undersøgelser på alle primære fødekædeniveauer.
Projektet skal indgå som led i en
generel vurdering af energiomsætningen i næringsrige
søer. Specielt skal sekundærproduktionen i littoralzonen
vurderes i forhold til sekundærproduktionen
i profundalzonen og i de frie vandmasser. (P.M.
Jonasson og C. Lindegaard).
Eutrofienngseffekten på bundfaunaen i Hjarbæk Fjord:
I et samarbejde mellem E. Jonsson, Vandkvalitetsinstituttet
og Viborg Amt er undersøgelsen af bundfaunaen
i Hjarbæk Fjord fortsat. Efter at Virksunddæmningen
etableredes i 1966, er Hjarbæk Fjord
blevet en ferskvandssø, hvortil der - via en række
åsystemer - ledes større mængder næringssalte. Disse
to forhold har bevirket en markant ændring i
38*
586 Universitetets årbog 1982
bundfaunaen, der i dag domineres af børsteorme
(Oligochaeta) og dansemyg {Chironomidae). De sidstnævnte
forårsager store gener for brugere af fjorden
og omegnen. Ved hjælp af faunaprøver taget fire
gange siden dæmningens etablering søges faunaændringen
klarlagt. Endvidere søges de genevoldende
mygs økologi klarlagt med henblik på at finde en
metode til formindskelse af myggeplagen. Kvantitative
indsamlinger af bundfaunaen i 1981-82 skal
danne grundlag for en populationsdynamisk undersøgelse
af chironomidefaunaen (C. Lindegaard).
Invertebratfaumen i Narssaq Elv:
I samarbejde med J. Skriver og Grønlands Fiskeriundersøgelser,
Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium
og Bioconsult er undersøgelsen af fiske- og invertebratfaunaen
i Narssaq Elv systemet ved KvaneQeld
i Sydgrønland fortsat. I anledning af en eventuel
etablering af et vandkraftværk i elvsystemet er
ønsket en vurdering af de mulige, uheldige konsekvenser
for bestanden af Qeldørred. Inden for dette
projekt undersøger FBL invertebraternes sammensætning
og fordeling i elvsystemet, den organiske
drifts størrelse, fjeldørredens fødevalg og de indbyrdes
relationer mellem disse parametre. (C. Lindegaard).
Omsætning af organisk stof i Thingvallavatn:
I samarbejde med Islands Alting, Islands Universitet,
Uppsala Universitet, Fiskeristyrelsens Sotvattenslaboratorium,
Drottningholm, Joensuu Universitet
og Oslos Universitet er undersøgelsen af Thingvallavatn
fortsat. Formålet er at klarlægge det organiske
stofs opbygning og nedbrydning på alle niveauer.
Undersøgelsen, som startede i 1975, har foreløbig
omfattet: temperaturforhold, kemiske forhold
(især næringssaltbalancen), det organiske stofs
sedimentationsforhold, plante- og dyreplanktonets
sammensætning og produktion, plante- og dyresamfundenes
sammensætning og produktion på sten,
sandbund og klippekyst (der udgør ca. 40% af søens
areal) samt dyresamfundet på de bløde sedimentationsområder.
Fiskepopulationernes biologi og kvantitative
betydning i økosystemet undersøges også.
Thingvallavatn har en stor fjeldørredbestand og er
den eneste kendte sø, hvor der er fundet 4 varianter
af denne fisk. En særlig undersøgelse er derfor sat
ind på at undersøge disse varianters genetiske forhold
indbyrdes. Med inddragelsen af undersøgelser
af fiskebestandens artssammensætning, størrelse og
aldersfordeling, fødevalg, vækst, dødelighed og det
nuværende fiskeris indflydelse på bestandens størrelse
får projektet også en almennyttig betydning. Projektet
forventes at udmunde i et sammenfattende
økosystemstudie og vil være den første undersøgelse
af en dyb fjeldørredsø i Norden. (P.M. Jonasson og
C. Lindegaard).
Epifytiske algers kvantitative udvikling på ålegræs i Roskilde
Ej ord:
Projektet, der gennemføres i samarbejde med Hovedstadsrådet
og Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium,
søger at beskrive forholdet mellem epifytsamfundets
biomasseudvikling og de fysiske, kemiske
og biologiske omgivelsesfaktorer, herunder
især effekten af en humant betinget næringsstofberigelse
af de kystnære områder. Det vil, ud fra denne
beskrivelse, blive vurderet, hvorvidt epifytsamfundet
kan anvendes til biologisk monitering af næringsstofforholdene
til brug for de recipientansvarlige myndigheders
overvågningsarbejde. Undersøgelsen vil
endvidere bidrage med informationer om græsning
på epifytsamfundet, interaktioner mellem epifytsamfund
og værtsplante samt balancen mellem de autotrofe
komponenter under forskellige næringsstofforhold.
(J. Borum).
Kampstoffer hos undervands planter:
I samarbejde med U. Anthoni og C. Christophersen,
Kemisk Laboratorium 2, er en undersøgelse over
kampstoffer (antibiotika) fra vandplanter fortsat.
Kampstofferne er lavmolekylære, labile svovlforbindelser,
som nu er kunstigt syntetiserede. Kampstofferne
hæmmer algers fotosyntese og bakteriers stofoptagelse,
og det undersøges nu, hvorledes de påvirker
højere vandplanter, herunder de planter, hvori
de først er konstateret (S. Wium Andersen).
Mangrovens udbredelse på Galapagosøerne:
I foråret 1981 er gennemført en undersøgelse af mangrovens
kvalitative og kvantitative udbredelse på
Galapagosøerne. (S. Wium Andersen).
Økologiske effekter af vandindvinding i Susåen:
1 samarbejde med Det danske Hedeselskab og Vandkvalitetsinstituttet
har Ferskvandsbiologisk laboratorium
deltaget i Suså-projektet: Med baggrund i
samfundets øgede krav om vand er vandindvindingen
i de senere år tiltaget stærkt, og mange steder
reduceres vandløbenes sommervandføring betydeligt.
De økologiske effekter, dette har på vandløbenes
tilstand, er ukendt. Susåprojektets formål er derfor
at opstille empiriske/kausale sammenhænge og modeller,
således at de økologiske konsekvenser af reduceret
vandføring kan forudsiges. Undersøgelsen vil
dække de væsentligste fysiske, kemiske og biologiske
processer og foregår derfor på mange niveauer. Undersøgelsen
startede i sommeren 1979. og fellarbejDet
naturvidenskabelige Fakultet 587
det afsluttedes i marts 1982. Projektet er nu i rapporteringsfasen.
(T. Moth Iversen, J. Thorup, E. Jeppesen
og K. Sand Jensen).
Krav til iltmodellers komplek.ntetsgrad:
For Miljøstyrelsen er der i samarbejde med Niels
Thyssen og Mogens Erlandsen (Miljøstyrelsens
Ferskvandslaboratorium) påbegyndt en analyse af
iltmodeller af forskellig kompleksitetsgrad med henblik
på at opstille kriterier for databehov og modelvalg
ved vurderinger af konsekvenser for iltforholdene
og den biologiske struktur af ændringer i spildevandsforhold
og vandindvinding i forskellige vandløbstyper.
Til støtte for vurderingen er der efter
Susåskabelonen i 1982 indsamlet data i Gryde A,
som ligger i et sandområde og derfor hovedsageligt
er grundvandsfødt, hvorfor der kun er en ringe sæsonvariation
i vandføringen. Desuden anvendes datamaterialet
fra Susåen, der ligger i et morænelersområde
og derfor udviser store sæsonvariationer i
vandføringen og dermed betydelige variationer i de
biologiske strukturforhold og proceshastigheder (E.
Jeppesen).
Invertebratjaunaem biomasse, livscyklus, produktion og respiration:
I samarbejde med specialestuderende er bearbejdelsen
af faunaprøver fra vegetationen i Susåen fortsat.
Hovedvægten lægges på insektlarvernes individantal,
biomasse og produktion på udvalgte stationer.
(J. Thorup, T. Moth Iversen).
Baetis-arter fra forskellige vandløbslokaliteter:
Materiale fra 3 vandløbslokaliteter (Rold Kilde,
Fønstrup Bæk og Suså) er under bearbejdelse med
henblik på at belyse livscyklus, vækst og drift hos
forskellige 5a^u-arter under varierende miljøforhold
(J. Thorup og T. Moth Iversen).
Vandplanters udnyttelse af HC0~3 :
Under normale pH-forhold i alkalisk vand findes det
meste uorganiske kulstof som HCO^ . En række
vandplanter udnytter udover fri CO2 også HCO^ -
ionen som kulstofkilde ved fotosyntesen. Man har
hidtil troet, at HCO"^ udnyttelsen skete ved en direkte
aktiv optagelse af HCO^ . En række eksperimenter
med forskellige arter viser imidlertid, at
HCO^ udnyttelsen sker på basis af aktiv H + -udskillelse
fra bladene. H +-udskillelsen fører til lokale, sure
områder ved bladoverfladen, hvor HCO~5 omdannes
til fri CO2, som herefter diffunderer ind i
bladet og udnyttes. (K. Sand Jensen).
Balance mellem HCO 3 - og CO^optagelsen hos vandplanter:
Yderligere forsøg har til formål at fastlægge, hvilken
betydning balancen mellem HCO^ og fri CO2 i bestemte
vandmiljøer har for forskellige arters og individers
effektivitet i udnyttelsen af de to kulstofkilder.
Tilgængeligheden af fri CO2 er gennemgående god i
vandløb på grund af strømmen, udvekslingen med
atmosfæren og eventuel tilledning af CC^-rigt
grundvand. En række rene CO2 forbrugere klarer sig
i konkurrence med HCO^ forbrugere i vandløb.
Omvendt er havet karakteriseret af lav tilgængelighed
af fri CO2 sammenlignet med HCO"^ . Eksperimenter
med en række havalger og blomsterplanter i
havet har vist, at de alle besidder en usædvanlig stor
effektivitet i udnyttelse af HCO^ . (K. Sand Jensen
og D. Gordon).
Eutrofieringens indflydelse på balancen mellem plantekomponenter:
Øget næringssalttilførsel i søer stimulerer væksten af
planktonalger og fasthæftede alger, herunder epifytiske
alger på vandplanterne. Betydningen af øgede
mængder af epifytiske alger for udvalgte vandplanters
tilvækst og fotosyntese er undersøgt i en jysk sø.
Det overordnede formål er at klarlægge og vurdere
årsagssammenhængene ved forskydningerne mellem
de forskellige plantekomponenter, når søerne påvirkes.
(K. Sand Jensen egj. Borum).
Deponering af stormfaldstræ i Esrom Sø:
I forbindelse med udlægning af 10.000 m3 råtræ i
Esrom Sø er der i samarbejde med Hovedstadsrådet
og fem specialestuderende lavet en undersøgelse omkring
udsivning af organisk stof fra det udlagte trædepot.
Undersøgelsen strakte sig fra april-oktober
1982, og afrapporteringen er ved at være tilendebragt.
(B. Riemann og RM. Jonasson).
Publikationer:
Dall, P., 1982; Diversity in reproduction and general
morphology between two Glossiphonia species {Hirudinea)
in Lake Esrom, Denmark. - Zool. Scripta
11: 127-33.
Jeppesen, E., 1982: Diurnal variation in the oxygen
uptake of river sediments in vitro by use of continuous
flow-through systems. - Hydrobiologia 91:
189-95.
Jonasson, P.M., 1980: Energy flow in Lake Myvatn.
- Nord Ecol 12, p. 3.
Jørgensen, S.E., Kamp-Nielsen, L. & Mejer, H.F.,
1982: Comparison of a simple and a complex sedi588
Universitetets årbog 1982
ment phosphorus model. - Ecol. Modelling 16:
99-124.
Kamp-Nielsen, L., Mejer, H. & Jørgensen, S.E.,
1982: Modelling the influence of bioturbation on
the vertical distribution of sedimentary phosphorus
in L. Esrom. - Hydrobiologia 91: 197-206.
Mæhl, P., 1982: Phytoplankton production in relation
to physicochemical conditions in a small, oligotrophic
subartic lake in South Greenland. - Holarctic
Ecology 5: 420-27.
Riemann, B., 1982: Measurement of chlorophyll a
and its degradation products: a comparison of
methods. — Arch. Hydrobiol. Beih. Ergebn. Limnol.
16: 19-24.
- & Ernst, D., 1982: Extraction of chiorophylls a
and b from phytoplankton using standard extraction
techniques. - Ereshwat. Biol. 12: 217-23.
- Euhrman, J. & Azam, E., 1982: Bacterial secondary
production in freshwater measured by 3H-thymidine
incorporation method. - Microbiol. Ecol.
8: 101-14.
- Søndergaard, M., Schierup, H.-H., Bosselmann,
S., Christensen, G., Hansen, J. & Nielsen, B.,
1982: Carbon metabolism during a spring diatom
bloom in the eutrophic Lake Mossø. - Int. Revue
ges. Hydrobiol. 67: 145-85.
- & Wium-Andersen, S., 1982: Predictive value of
adenylate energy charge for metabolic and growth
states of planktonic communities in lakes. — Oikos
39: 256-60.
Sand-Jensen, K., Prahl, C. & Stockholm, H., 1982:
Oxygen release from roots of submerged aquatic
macrophytes. — Oikos 38: 349-54.
- & Prahl, C., 1982: Oxygen exchange with the lacunae
and across leaves and roots of the submerged
vascular macrophyte Lobelia dortmanna L. -
New Phytol. 91: 103-20.
Whiteside, M.C. & Lindegaard, C., 1982: Summer
distribution of zoobenthos in Gråne Langsø, Denmark.
— Freshwat. Invertebr. Biol. 5: 2-16.
Wium-Andersen, S., Anthoni, U., Christophersen,
C., Houen, G., 1982: Allelopathic effects on phytoplankton
by substances isolated from aquatic
macrophytes. {Charales). - Oikos 39: 187-90.
Rekvirerede arbejder eller rapporter:
Kristiansen, K., Riemann, B., Jacobsen, B.A., Madsen,
O.S. & Sørensen, A., 1982: Tystrup Sø 1979-
81. Næringssalte — primærproduktion — phytoplankton.
- Rapport til Miljøstyrelsen. 91 pp.
Lindegaard, C. & Jonsson, E., 1982: Bundfaunaen i
Hjarbæk Fjord 1968-81 med særlig vægt på dansemyggene
(Chironomidae) og deres populationsdynamiske
forhold 1981. - Rapport til Viborg amtskommune
udført for VKI (sags nr. 81 639) 52 pp.
Riemann, B., 1982: Et notat vedrørende klorofylbestemmelse
og standardisering. - Nyt fra Miljøstyrelsens
referencelaboratorium 14: 14-19.
Gaster og rejser:
Graga Cabecados og Maria José Brogueira, Inst.
Nacional de Investigagao dos Pescas, Lisbon, Portugal,
arbejdede i perioden 1.5.-15.6. med sedimentkemiske
metoder.
Nsubuga Ssenfuma Hydromet, Entebbe, Uganda
og Rutagenwa Katunzi, Hydromet, Bukoba, Tanzania,
har siden 1.11.82 deltaget i kalibreringen af eutrofieringsmodeller
for L. Victoria, L. Kyoga og L.
Albert.
David Gordon, University of Western Australia,
Perth, Australien, har siden 1.5. arbejdet med epilitisk
produktion og makrofyters C02-optagelse i Esrom
Sø's littoralzone.
S. Wium Andersen var i perioden marts til maj på
Galapagosøerne for at kartere mangrovernes udbredelse.
Lars Kamp Nielsen
6: Marinbiologisk Laboratorium
Stab:
Lektorer: Aage Møllér Christensen, Grete Møller
Christensen, Hans Christensen, Lars Anders Hagerman,
Ebbe KanneworfT, Marianne Køie, Kirsten
Muus, Willy Nicolaisen og Kurt Wolfgang Ockelmann.
Teknisk-administrativt personale: 11.
Forskningsvirksomhed:
Marinbiologien dækker, med havet som fællesnævner,
et bredt spektrum af deldiscipliner indenfor zoologi
og botanik. Arbejdsområdet for Marinbiologisk
Laboratorium har pr. tradition hovedsageligt omfattet
zoologiske aspekter, men gennem de senere år er
mere tværvidenskabelige projekter startet, projekter
der således inddrager mere end den klassiske zoologi.
Marin økologi og fysiologi (økofysiologi) og marin
parasitologi er således nu laboratoriets vigtiste
forskningsområder. Marinbiologien henter i stigende
grad assistance fra andre videnskaber, feks. kemi,
fysik og oceanografi, en nødvendighed for at forstå
samspillet mellem havets organismer og de processer,
der foregår i havet. Laboratorieeksperimenter
med levende organismer i kombination med analytiske
feltstudier er laboratoriets sædvanlige arbejdsDet
naturvidenskabelige Fakultet 589
form. Laboratoriet har et omfattende samarbejde
med andre forskere og institutter, indenlandske såvel
som udenlandske.
Systematik, faunistik og almen biologi:
Aage Møller Christensen har udført en række observationer
og eksperimenter på en ny art af den parasitiske
turbelarieslægt Kronborgia, herunder også larvens
opsøgning af værtsdyret, senere cystedannelse
og indtrængning i værten, en reje {Heptacarpus kincaidi)
der lever i det nordøstlige Stillehav. Andre relationer
mellem værtsdyr og parasit, såsom infestationsrater
og indflydelse på værtens reproduktionsevne,
er også studeret. Endvidere er det på baggrund af en
række snitserier lykkedes at finde frem til nye væsentlige
detaljer vedrørende slægten Kronborgia's reproduktionsapparat
og tilhørende kirtelsystem. Arbejdet
er delvis udført ved Friday Harbor Laboratories,
Univ. of Washington, i samarbejde med George
Shinn.
Grete Møller Christensen har fortsat sit arbejde
med den encellede alge Phaeodactylum tricornutum. Arbejdet
har omfattet identifikation af i alt fald fire
morfologisk forskellige typer, hvoraf i hvert fald den
ene må udskilles som selvstændig art. Den er nu
under varierende betingelser blevet holdt isoleret i
kultur gennem mere end 2 år uden ændringer af
nogen art. Arbejdet omfatter også undersøgelse af
Ph. tricormtums udbredelse ved hjælp af planktonprøver
fra Østersøen, Øresund og Kattegat.
Kurt W. Ockelmanns omfattende arbejde med en
revision af systematikken og økologien indenfor muslingefamilien
Mytiliidae fortsætter. Delprojekter er
her bl.a. studiet af den ontogenetiske udvikling af
hængselsregionen hos hele familien, den funktionelle
morfologi og dens betydning for nedgravning i substratet
hos mytiliden Crenella. Under det store revisionsarbejde,
som omfatter mytilider fra hele verden,
er flere for videnskaben ukendte mytilid-arter blevet
opdaget.
Kirsten Muus' arbejde skal gøre det muligt for
andre europæiske marinbiologer at identificere juvenile
muslinger. Indsamling af nybundfældte muslinger
er foretaget både fra Helsingør og fra Frederikshavn.
Ca. halvdelen af de ca. 70 arter, som arbejdet
gerne skulle omfatte, er nu identificerede og dokumenterede.
Resten findes sandsynligvis i de endnu
usorterede prøver fra efterårets bundfældning.
Ebbe Kanneworfl har påbegyndt en undersøgelse
over fødeoptagelsen hos amphipoder, specielt hos
slægten Bathyporeia, ved hjælp af fluorescensteknik.
Ved at videreudvikle denne teknik er det muligt at
bestemme fødeindtagelsens størrelse og sætte den i
forhold til variationen i fødetilbudet. Dette vil kunne
forklare tilpasningen af de forskellige afsnit af livscyklus
til variationen i kårforholdene og arternes
muligheder for at kunne kolonisere et bundområde.
Marianne Køie har i det forløbne år arbejdet eksperimentelt
med Aporocotyle simplex's livscyklus. A.
simplex er en op til 1 cm lang blod-ikte (digen trematod)
der lever i hjertet og gællearterierne hos fladfisk
(ising, rødspætte, håising). Den er meget almindelig
i Øresund og kan hos meget inficerede fisk være dødelig.
Larvestadierne blev fundet i december 1981.
Iktens cerkarier udvikles i redier i børsteormen Artacama
proboscidea. Det er første fund af larvestadier af
ikter i en børsteorm i Europa, idet ikternes larvestadier
normalt udvikles i snegle og muslinger. Det er
første kendte livscyklus af en marin fiskeblod-ikte.
Cerkarierne borer sig ind gennem fladfiskenes hud
og starter udviklingen i lymfesystemet. Efter et par
måneders forløb findes de første ikter i blodkarrene i
gællerne. Et halvt år efter infektionen er ikterne
kønsmodne, uafhængigt af om de stadig findes i lymfesystemet
eller er kommet ud i blodsystemet.
Populationsanalyser, synøkologi:
Hans Christensen og Willy Nicolaisen har fortsat
studiet af dynamik og sammensætning af det organiske
materiale i Øresunds frie vandmasser. Det har
herved vist sig, at kun lige efter algernes forårsmaksimum
er næringssaltene (kvælstof) begrænsende for
planktonalgernes delingshastighed. På alle andre
årstider synes planktonalgernes delingshastighed
primært at være afhængig af lysintensiteten. Om
sommeren deler planktonalgerne sig i overfladelagene
med en hastighed, der er nær den maksimalt opnåelige
trods lave næringssaltkoncentrationer. På
denne årstid styrer zooplanktongræsning og udsynkning
af alger planktonalgernes biomasse.
Økofysiologi:
Lars Hagerman har, i samarbejde med R. Uglow,
University of Hull, arbejdet med brakvandsrejen Palaemonetes
varians. Denne reje lever i de indre dele af
bl.a. Ise- og Roskilde fjord, gerne i tilslutning til
ferskvandsudløb. Rejen er derfor udsat for store
svingninger i f.eks. saltholdighed og temperatur.
Som en følge af den tiltagende eutrofiering af vore
{jordområder forekommer perioder med kraftig iltsvind
og dermed følgende såkaldte bundvendinger i
de indre dele af fjordene. Palaemonetes varians blev
testet dels for tolerancegrænser for den enkelte abiotiske
faktor, dels for en kombination af disse. Det har
vist sig, at arten er ekstremt tolerant, også sammenlignet
med andre brakvandskrebsdyr; en temperatur
på +30oC i kombination med en saltholdighed på
0.5%o eller 40%o giver ingen dødelighed indenfor et
rimeligt tidsinterval. Observationer af blodets ind590
Universitetets årbog 1982
hold af salte viste en perfekt regulering fra ferskvand
til det helt marine miljø. Denne regulering ændres
først, når rejen udsættes for meget lave iltspændinger
(mindre end 5% mætning) i lang tid. Hjerte-, ventilationsrytmik
og aktivitetsniveauer ved forskellige
iltspændinger er også blevet undersøgt.
Hos hummer, Homarus gammarus, har Lars Hagerman
undersøgt blodpigmentets (hæmocyanin)
mængde og karakteristika dels under sult og dels ved
forskellige typer af føde. Hos hummere med rig og
varieret kost viser hæmocyaninmængden et markant
minimum straks efter hudskiftet for siden at stige til
et maksimum straks før det næste hudskifte. Hos
hummere, der kun er fodret med rejer, er mønstret
og niveauet det samme, medens hummere, der kun
er fodret med muslinger har et lavere hæmocyanin
niveau. Sultede dyr viser et meget lavt hæmocyanin
niveau gennem hele hudskiftecyklus og har desuden
et lavere respirations- og aktivitetsniveau. Også
hjerte- og ventilationsrytmikken påvirkes af føde
/sult forholdet. Mængden af hæmocyanin kan være
udslagsgivende for individets evne til at klare stresssituationer
i form af f.eks. iltmangel og under flugt
fra et rovdyr.
Forandringer i blodets pH og lactatindhold ved
lav iltspænding og evnen til efter en kortere eller
længere periode med lav iltspænding at regulere
blodkoncentrationen tilbage til normale værdier er
undersøgt hos hesterejen, Crangon crangon, af Marjatta
Oksama (nordisk stipendiat). Hos den samme art
har hun også analyseret mængden af forskellige aminosyrer
i blodet ved forskellige niveauer af iltmangel.
Akkumulering af tungmetallet cadmium i strandkrabben
Carcinus maenas undersøges af Jørn Bo Larsen.
Optagelse af metallet via vand eller via føde og
dets fordeling i forskellige organer i kroppen analyseres.
Et vigtigt aspekt i dette projekt er spørgsmålet
om, hvordan cadmium i lave doser påvirker processer
i dyret, f.eks. blodcirkulationen.
Udslip af phenol forekommer ofte i kemisk industrialiserede
områder. Phenolniveauet i havvand,
optagelse og eventuel akkumulering og fysiologiske
effekter hos hesterejen Crangon er et andet aktuelt
projekt. Rejer fra en phenolbelastet lokalitet sammenlignes
med rejer fra en ikke forurenet lokalitet.
Projektet udføres af Christian A. Jensen.
Redaktionsarbejde, m.v.:
Laboratoriets internationale tidsskrift »OPHELIA«
udkom i 1982 med ialt 16 engelsksprogede afhandlinger
på tilsammen 235 sider og med Aage Møller
Christensen som redaktør.
Kurt W. Ockelmann var dansk repræsentant i
Nordisk Kollegium for Marinbiologi.
Gæster og rejser:
Dr. Roger Uglow, University of Hull, England, har
arbejdet med økofysiologiske problemstillinger på
brakvandsrejer.
Dr. John McDermott, Franklin and Marshall College,
Pa., USA har undersøgt nemertinen Amphiporus
predation på den rørbyggende amphipode Haploops.
Aage Møller Christensen arbejdede med parasitiske
turbellariers økologi og anatomi ved Friday Harbor
Laboratory i USA.
Claus Nielsen var som Danida-ekspert udsendt til
Phuket, Thailand.
Øresundsakvariet:
Øresundsakvariet har i 1982 haft et samlet besøgstal
på 20.195. Af disse var 9.785 skoleelever og medfølgende
lærere. De fordelte sig med 1.756 fra Helsingør,
6.664 fra det øvrige land og 1.365 fra svenske
skoler.
Til trods for den meget varme sommer, som ikke
direkte inviterede til indendørs museumsbesøg, har
Øresundsakvariet således haft et meget godt besøgstal
i 1982. Akvariet drives i samarbejde med Helsingør
Kommune.
Publikationer:
Baden, S., 1982: Impaired osmoregulation in the
shrimp Palaemon adspersus exposed to crude oil extract.
- Mar. Poll. Bull., 13: 208-10.
- 1982: Oxygen consumption rate of shrimps exposed
to crude oil extract. - Mar. Poll. Bull., 13: 230-
33.
Decraemer, W. & Jensen, P., 1982: Meyliidae (Nematoda-
Desmoscolecoidea) with four new species
and two new genera. — Bull. Instr. r. Sci. nat.
Belg., 53: 1-18.
- 1982: Revision of the subfamily Meyliinae DeConinck,
1965 (Nematoda: Desmoscolecoidea) with
a discussion of its systematic position. - Zool. J.
Linn. Soc., 75: 317-25.
Hagerman, L. & Uglow, R., 1982: Effects of hypoxia
on osmotic and ionic regulation in the brown
shrimp Crangon crangon (L.) from brackish water. -
J. exp. mar. Biol. Ecol. 63: 93-104.
- 1982: Heart rate and ventilatory behaviour of
young lobsters, Homarus gammarus L., during hypoxia.
- Ophelia, 21: 223-30.
Jensen, P., 1982: Reproductive behaviour of the freeliving
marine nematode Chromadorita tennis. -
Mar.Ecol. Prog. Ser., 10: 89-95.
Kiørboe, T., Møhlenberg, F. & Nicolajsen, H., 1982:
Ingestion rate and gut clearance in the planctonic
copepod Centropages hamatus (Lilljeborg) in relaDet
naturvidenskabelige Fakultet 591
tion to food concentration and temperature. —
Ophelia, 21: 81-94.
Køie, M., 1982; The redia, cercaria and young stages
of Aporocotyle simplex Odhner, 1900 (Sanguinicolidae)
- a digenetic trematode which has an annelid
polychaete as the only intermediate host. —
Ophelia 21; 115-45.
McLusky, D., Hagerman, L. & Mitchell, P., 1982;
Efiect of Salinity acclimation on osmoregulation
in Crangon Crangon and Fraunus Jlexuosus. - Ophelia,
21; 89-100.
Nielsen, C., 1982; Entoprocta. - In. S.P. Parker
(ed.); Synopsis and classification of living organisms.
pp. 771-72. McGraw-Hill. N.Y.
Weber, R.E. & Hagerman, L., 1982; Oxygen and
carbon dioxide transporting qualities of hemocyanin
in the hemolymph of a natant decapod Palaemon
adspersus. — J. comp. Physiol., 145;21-27.
Lars Hagerman
Det naturvidenskabelige Fakultet 593
Zoofysiologisk Centralinstitut
I: Zoofysiologisk Laboratorium A
Stab:
Professor: C. Barker Jørgensen. Lektorer: Povl E.
Budtz, Jørgen Gomme, Erik Hviid Larsen, Lis Olesen
Larsen, Per Rosenkilde og Ingrid Spies. Kandidatstipendiat:
Jørgen Riis-Vestergård. Forskningsrådsstipendiat:
Niels Willumsen.
Teknisk-administrativt personale: 9.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er dyrefysiologien
med særligt henblik på sammenlignende fysiologi og
almen fysiologi. De fysiologiske fænomener studeres
på celle-, organ- eller organismeniveau, men hovedsigtet
er en forståelse af det intakte dyrs funktion i sit
naturlige miljø. Vi studerer emner med relation til
fødeoptagelse, energiomsætning, vækst, udvikling og
forplantning samt regulering af vand- og saltbalance.
Laboratoriets grundforskning har naturlige berøringsflader
med mange institutioner, hvor der foregår
anvendt forskning. Laboratoriet har i 1982 ydet
vejledning i forbindelse med 12 specialestudier, ved
Miljøstyrelsens havforureningslaboratorium; Helsefysikafdelingen,
Risø; Vandkvalitetsinstitutet; Fysiologisk
Laboratorium, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
og Finsenlaboratoriet.
Nedenfor præsenteres de forskellige forskningsprojekter
og deres øjeblikkelige status.
Fødeindtagelse, individudvikling, vakst og forplantning:
C. Barker Jørgensen studerer fortsat de årlige forplantningscykler
hos en række paddearter fra forskellige
dele af deres udbredelsesområde, baseret på
analyser af gonaderne (æggestokke og testikler) fra
friskfangede dyr til forskellige årstider. Disse studier
tjener til at belyse forplantningscyklernes tilpasning
til de forskellige klimatiske betingelser, der kan herske
indenfor den enkelte paddearts udbredelsesområde.
- Vækst og vækstmønstre samt kontrollerende
faktorer studeres hos skrubtudsen. I den sæsonbestemte
vækst synes at indgå en indre rytme, der regulerer
fødeindtagelse og fordeling til egentlig vækst
og til deponering af fedt.
Laboratoriets interesse for vækst og forplantning
har medført, at vi (C. Barker Jørgensen og Lis Olesen
Earsen) er blevet vejledere for en del specialestuderende
beskæftiget med at løse praktiske problemer
i forbindelse med akvakultur.
Erik Jessen Jurgensen og Leif Højvang Nielsen
har på Vandkvalitetsinstitutet gennemført en analyse
af juvenile åls vækst. De har studeret væksten ved
forskellige fodringsintensiteter og -mønstre og foretaget
en grundig analyse af de forskellige poster på
energibudgettet ved hjælp af måling af fødeindtagelse,
iltoptagelse, kvælstofudskillelse og absorptionseffektivitet.
Konklusionen er, at man kan bruge ørredfoder
og opnå god vækst samt at de ret store stofskifteudgifter
måske kan nedsættes ved at man ændrer
på fødens sammensætning eller ved at man fodrer
om natten i stedet for om dagen. — Samme sted undersøger
Torben Juhl en hypotese om, at fødens
sammensætning har afgørende betydning for normal
udfarvning af pighvar i en kritisk periode tidligt i
individudviklingen.
I sidste årbog omtaltes et symposiebidrag af Lis
Olesen Larsen om »programmeret« død efter gydning
hos lampretter, ål og laks. Det førte til information
om upublicerede forsøg fra en gruppe i Paris,
hvilket igen inspirerede til et specialestudium, udført
af Chr. Graver og Jens Dollerup hos Inge og Jan
Boétius, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser. Al
kønsmodnes ikke, hvis de holdes under laboratoriebetingelser,
men kønsmodningen kan udløses med
hormon (humant choriongonadotropin) hos hanner.
Sådanne hanner dør ikke efter gydningen som ventet,
og det er nu yderligere vist, at de far appetitten
igen, vokser og far regenereret deres stærkt reducerede
tarmkanal samt delvis genvinder gulålekarakterer.
I øjeblikket er de ved at gennemløbe endnu en
hormonalt udløst kønsmodning. Studier af åls vækst,
udvikling og forplantning er et skridt på vejen til at
kunne opdrætte ål i fangenskab; et vigtigt led i rationel
akvakultur. Fundene kan måske også kaste lys
over de mange gådefulde punkter i ålenes vandringer
og forplantning.
Per Rosenkilde studerer reguleringssystemer hos
padder med skjoldbruskkirtlen som udgangspunkt.
Reguleringen af denne kirtels funktion foregår efter
et rimeligt overskueligt system, der er velegnet som
typeeksempel, og den regulering, skjoldbruskkirtlen
udøver, sker i samarbejde med andre regulerende
faktorer på en måde, der egner sig til analyse både
hos voksne padder, hvor den ofte har en beskeden
rolle, og i forvandlingen, metamorfosen, hvor den
har en hovedrolle.
I samarbejde med E. Kiihn og N. Delmotte, Leuven,
Belgien, undersøges virkningen af TRH-infusion
på skjoldbruskkirtlens hormonsekretion på
skrubtudser. Hos skrubtudsen skal hypofysen stimuleres
med TRH (thyrotropin-releasing hormone) fra
hjernen for at kunne stimulere skjoldbruskkirtlen.
Heri afviger skrubtudsen fra alle andre undersøgte
paddearter, mens den ligner de højere hvirveldyr.
Undersøgelserne over skjoldbruskkirtelhormons
rolle i metamorfosen (se årbog, 1981) er udvidet til
reguleringen af vækst og udvikling hos paddelarver.
594 Universitetets årbog 1982
Hos axolotllarver udebliver metamorfosen normalt,
men den kan udløses med skjoldbruskkirtelhormon
med forskellig hastighed (ved forskellig dosering) og
på forskellige udviklingstrin. Forsøgene viser, at metamorfosen
kan opfattes som sammensat af et antal
udviklingsforløb, der forløber delvis samtidigt, f.eks.
svind af gæller og halebræmme, differentiering af
lemmer. Heraf kan nogle foregå uden skjoldbruskkirtelhormons
tilstedeværelse. Hormonet kan dog evt.
udløse eller accelerere dem.
Væksten går normalt i stå under metamorfosen.
Man har ment, at vækst var uforenelig med den differentiering,
der foregår under metamorfosen. Med
lave koncentrationer af skjoldbruskkirtelhormon kan
man dog fremkalde metamorfose uden vækststandsning,
mens højere hormonkoncentrationer giver metamorfose
med vækststandsning. Væksthæmning synes
således at være en art naturlig bivirkning af
skjoldbruskkirtelhormon hos paddelarver.
Udviklingen af nerveforbindelser (synapser) hos
paddelarver følges fortsat i samarbejde med O.S.
Jørgensen, Psykokemisk Institut. Der er stor variation
i forekomsten af dette udviklingstræk, både med
hensyn til tid og trin i larveudviklingen.
Hjertemuslingens Jiltrationsaktivitet:
Ingrid Spies fortsætter sine undersøgelser af hjertemuslingens
{Cardium glaucum) filtrationsaktivitet og
de faktorer, der påvirker denne. Specielt følges ændringer
af filtrationsaktiviteten i relation til årstid og
temperatur.
Muslingegællens fluidmekanik:
C. Barker Jørgensen fortsætter undersøgelser af
muslingegællens fluidmekanik til belysning af de mekanismer,
hvormed gællen transporterer vand og tilbageholder
opslemmede partikler, inklusive fødepartikler.
Undersøgelserne foregår i samarbejde med
Fluidmekanisk afdeling ved DTH.
Vækst og differentiering i paddehuden:
Povl Budtz fortsætter studiet af paddehudens vævsog
cellekinetik med en karakteristik afde(n) vævshomeostatiske
mekanisme(r). Som omtalt i årbog 1979
indicerede en tidligere undersøgelse, at celledelingsaktiviteten
i skrubtudseepidermis kunne være forøget
efter fjernelse af hypofyseforlappen. En forsøgsserie
udført med henblik på en karakteristik af proliferationen
efter fjernelse af hypofyseforlappen ved indbygning
af 'H-thymidin i hudcellernes DNA gav
imidlertid ikke belæg for en øget proliferation (se
årbog 1981). I det forløbne år er udført en serie
stathmokinetiske forsøg til yderligere belysning af
problemet. I sådanne forsøg standses celledelingerne
i metafase ved hjælp af vinblastin. Ved at bestemme
den hastighed, hvormed blokerede metafaser akkumuleres,
kan celledelingshastigheden bestemmes.
Forsøg udført på normale og hypofyseopererede dyr
viste, at celledelingshastigheden op til 24 timer efter
operationen var uændret, men 3, 7 og 14 dage efter
operationen var signifikant formindsket, hvilket underbygger
konklusionen draget efter 3H-thymidinforsøgene.
Beregninger baseret på celleantal i epidermis,
influx til denne »pool« (vinblastin) og efflux
(celletab ved hamafkastninger) synes imidlertid at
vise, at celleproduktionen hos normale tudser er ca.
3 gange større end nødvendig for at erstatte antallet
af celler tabt ved hamafkastninger. »Overskuddet«
antages at elimineres ved autofagi eller celledød med
efterfølgende fagocytose (»apoptosis«). De tidligere
resultater af Qernelse af hypofyseforlappen (samme
antal celler i epidermis på trods af øget efflux) kunne
således tænkes at skyldes en reduceret apoptose-hastighed.
Beregningen hviler imidlertid på den forudsætning,
at den anvendte metafaseakkumuleringsperiode
på 3 timer kan ekstrapoleres til en 24 timers
periode, d.v.s. at der ikke er nogen væsentlig forskel i
celledelingshastigheden gennem en 24-timers periode.
En forsøgsserie med henblik på efterprøvning af
denne præmis er derfor påbegyndt.
Udveksling af stof mellem organismen og omgivelserne, herunder
epitheltransport:
Jørgen Gomme studerer integumentets fysiologi med
særligt henblik på de mekanismer, der betinger integumentets
og specialiserede epidermale strukturers
rolle som barriere mod samt transportvej og kommunikationsvej
til omgivelserne. Som et led i denne
problemstilling har interessen især været rettet mod
den epidermale optagelse af opløst organisk stof hos
marine invertebrater, samt den mulige ernæringsmæssige
betydning heraf.
JG har i det forløbne år afrundet arbejdet med
den i sidste årbog omtalte computermodel, der tillader
en analyse af aminosyretransport og -recykling i
muslingegællen. Modellens forudsigelser gør det
muligt at foretage en syntese af de ofte stærkt modstridende
litteraturdata inden for dette område, og
desuden giver den et bedre grundlag for vurdering af
den biologiske betydning af de specifikke transportsystemer
i gællefilamenternes epitel. Der er nu et
godt grundlag for at antage, at den Na-afhængige
(Na-koblede?) transport af neutrale aminosyrer bl.a.
kan ses som et middel til at begrænse diffusionstabet
af aminosyrer over det meget store eksponerede gælleareal,
samt at recykling mellem filamentoverfladen
og den laminære vandstrøm er af væsentlig betydning
herfor. Der er imidlertid stadig adskillige uafklarede
forhold vedrørende muslingegællens aminosyretransport,
herunder spørgsmålet om transDet
naturvidenskabelige Fakultet 595
portsystemernes regulering og størrelsen af den
trans-epidermale aminosyretransport. Disse problemer
vil blive taget op i 1983, delvis i samarbejde med
udenlandske kolleger.
En fortsat undersøgelse af aminosyretransporten i
Nereis-integumentet har sandsynliggjort, at et lille
epidermalt subcompartement udveksler aminosyrer
med omgivelserne med en hastighed, der langt overstiger
tidligere skøn. Stofudvekslingen i grænsefladen
mellem epidermis og kutikula synes derfor mere
kompleks end hidtil antaget; en fuld forståelse af disse
forhold kræver dels et bedre kendskab til fordelingen
af de tidligere identificerede transportsystemer
og permeabilitetsegenskaber, dels en mere detaljeret
modelanalyse af det pågældende system. Arbejde er i
1982 igangsat af JG med henblik på løsning af disse
opgaver.
Nereis-epidermis udgør også et vigtigt forsøgsobjekt
i de fortsatte undersøgelser af reguleringen af
monosaccharid- og aminosyretransporten. Med henblik
på en analyse af samspillet mellem transporten
af uorganiske ioner og organiske stoffer er der i samarbejde
med specialestuderende Poul Fredriksen påbegyndt
undersøgelser over mekanismen bag den
epidermale Na- og Cl-transport.
Jørgen Gomme har endvidere afsluttet det i sidste
årbog omtalte arbejde over urinstoftransporten 1 den
isolerede bughud fra den grønbrogede tudse, og materialet
er ved at blive forberedt til publikation. Endvidere
har han bidraget med en computeranalyse af
tracerkinetiske data i forbindelse med en undersøgelse
af Ca-transportpn i humane erythrocyter (se under
Zoofysiologisk laboratorium B).
I et specialeprojekt studerer stud.scient. Grete
Christiansen og stud. scient. Klaus Pallesen optagelse
af radionukleider i blåmuslingen Mytilus edulis under
laboratoriebetingelser. Det er undersøgelsernes
primære formål at udrede nogle af de metodologiske
problemer, der er forbundet med tracerkinetiske
analyser af tungmetalomsætning i marine organismer.
Det eksperimentelle arbejde finder sted på Flelsefysik-
afdelingen, Risø (Eic.scient. Henning Dahlgaard,
Risø og Erik Flviid Earsen er vejledere).
JJ. Riis-Vestergård har påbegyndt licentiatstudiet
med et projekt vedrørende osmoregulering hos
marine fiskeæg og -larver. I den indledende fase undersøges
især nettoændringer i indholdet af FI/),
Na+, K 1, Cl og aminosyrer hos æg, der udvikler sig
under forskellige betingelser m.h.t. temperatur og
saltholdighed. Også forskelle i mortalitet og tørvægt
/vådvægt har været inddraget. Det er tidligere vist
(årbog 1981, under Zoofysiologisk Eaboratorium C),
at æggene kan opretholde en konstant lav osmolaritet
i et stærkt hyperosmntisk medium, og at det osmotiske
vandtab begrænses af en ekstremt lav vandpermeabilitet.
Undersøgelse af saltbalancen viser, at
nettooptagelsen af \a+ er meget lille trods en stor
elektrokemisk gradient, og at nettoafgivelse af K+ er
vigtig for den osmotiske kompensering af H2O- og
Na+-transporten. Aminosyrer under ét er den vigtigste
osmotiske effektor i fiskeægget, men det kan endnu
ikke siges, om de er involveret i en aktiv regulering.
Epitelcellerne i padders overhud har udviklet specifikke
transportsystemer for natrium og klorid. De
er herved i stand til at transportere NaCI fra hudens
yderside til indersiden. Transportsystemerne i paddehuden
har væsentlige træk fælles med transportsystemerne
i andre organer, der er specialiseret til
transport af salte (f.eks. nyre, gæller, spytkirtler og
tarm). Disse væv er alle asymmetriske i den forstand,
at salttransporten kun finder sted i den ene
retning, hvilket har givet anledning til benævnelserne
absorberende, henholdsvis secernerende epitelvæv.
Som redegjort for i tidligere årsberetninger studerer
Erik Hviid Earsen kloridtransporten i tudsehud,
der tilhører gruppen af absorberende epiteler. Undersøgelserne
sigter mod at udrede de egenskaber
ved transportsystemet, der bevirker at kloridtransporten
praktisk taget kun finder sted i retning mod
hudens inderside. Man har længe været klar over, at
den passive optagelse af klorid beror på, at der som
følge af den aktive natriumtransport opbygges en
elektrisk potentialeforskel over epitelet, der driver
kloridionerne i indadgående retning. Vores undersøgelser
har vist, at epitelets ledningsevne tillige er en
funktion af potentialeforskellen. Dette viser sig ved
at ledningsevnen for klorid, men ikke for natrium,
bliver praktisk taget nul, såfremt den elektriske potentialeforskel
vendes. Vævet er således en »perfekt
ensretter« af kloridstrømmen. Vi har tillige sandsynliggjort,
at ledningsevnens potentialeafhængighed
beror på, at kloridpermeabiliteten 1 epitelcellernes
udadvendende membran styres af membranpotentialet
ved en mekanisme, der har træk fælles med de
velundersøgte potentialeafhængige permeabiliteter i
nerve- og muskelceller. I disse væv undersøges permeabiliteternes
åbne-lukke mekanisme ved, at man
analyserer tidsforløbet af membranstrømmen under
aktivering eller deaktivering af permeabiliteten. Anvendt
på epiteler er denne metode behæftet med betydelige
fejlkilder, fortrinsvis beroende på, at tidsafhængige
strømme tillige skyldes ionforskydninger
mellem det intracellulære og de to ekstracellulære
kompartementer. Med henblik på at udrede disse
meget komplekse forhold har vi i samarbejde med
cand.scient. Bjørn E. Rasmussen udviklet en computermodel
af vævet til analyse af strømforløb og
strøm-spændingsrelationer. Hvad angår alle væsentlige
træk simulerer modellen nøje vævets transportegenskaber.
I vores eksperimentelle og teoretiske undersøgelser,
der er publiceret i indeværende år, konkluderes,
at kloridpermeabiiitetens åbne-lukke tue596
Universitetets årbog 1982
kanisme ikke kan beskrives ud fra den simple antagelse,
at det enkelte transportsystem kun kan forefindes
i to tilstande (én lukket og én åben). Endvidere
konkluderes, at kloridtransporten gennem det åbne
transportsystem ikke lader sig beskrive ved hjælp af
en simpel elektrodiffusionsteori. I indeværende år
har vi endvidere afsluttet undersøgelser af kloridfluxenes
potentialeafhængighed under eksperimentelle
omstændigheder, hvor den aktive transport af natrium
har været fuldstændig undertrykt. Undersøgelserne
har ført til en nøjere karakterisering af kloridfluxene
gennem det aktiverede og ikke-aktiverede
transportsystem (netto-fluxen gennem det ikke-aktiverede
transportsystem er nul, men de unidirektionale
fluxe er store). Resultaterne, der udbygger tidligere
foretagne strømmålinger, bearbejdes nu med
henblik på publicering. I år afsluttes tillige undersøgelser
af kloridtransporten i huden hos den euryhaline
tudseart, Bufo viridis. Transportsystemerne er karakteriseret
før og efter saltadaptation. Undersøgelserne
er gennemført sammen med Dr. Uri Katz,
Technion, Haifa, Israel.
I et specialeprojekt undersøger Anders Harck kloridpermeabilitetens
anionspecificitet og koncentrationsafhængighed.
Den eksperimentelle fase er afsluttet.
I et licentiatprojekt studerer cand.scient. Niels
Willumsen intracellulære potentialer og kloridionaktiviteter
i tudsehudens epitelceller. Der anvendes
dobbeltløbede mikropipetter, hvilket gør det muligt
at måle disse parametre samtidigt i samme celle.
Formålet med undersøgelserne er dels direkte ad
eksperimentel vej at følge koncentrations- og potentialeændringer
under kloridpermeabilitetsaktivering,
dels at lokalisere og karakterisere de kloridtransporterende
celler i huden. Undersøgelserne finder
indledningsvis sted på Medicinsk-fysiologisk institut
A, Panum Instituttet (Erik Hviid Larsen og
lektor Thomas Zeuthen er vejledere).
Publikationer:
Albrechtsen, S. og Gomme, J., 1982: Specificity of
D-glucose transport by the apical membrane of
Nereis diversicolor epidermis. - Acta Physiol. Scand.
114: 29A.
Budtz, P.E., 1982: Time-dependent effects of removal
of the pars distalis of the pituitary gland on
toad epidermal cell and tissue kinetic parameters.
- Cell Tissue Kinet. 15, 507-19.
Gomme, J., 1982: Epidermal nutrient absorption in
marine invertebrates: A comparative analysis. -
Arner. Zool. 22, 691-708.
- 1982: Urea recycling in the skin and stratum corneum
of the green toad, Bufo viridis. - Acta Physiol.
Scand. 114: 5A.
- 1982: Laminar water flow, amino acid absorption,
and amino acid recycling in the mussel gill. -
Amer. Zool. 22, 691-708.
Jørgensen, C.B., 1982: Fluid mechanics of the mussel
gill: The lateral cilia. - Mar. Biol. 70, 275-81.
- 1982: Uptake of dissolved amino acids from natural
sea water in the mussel Mutilus edulis L.-Ophelia
21, 215-21.
- 1982: Factors controlling the ovarian cycle in a
temperate zone anuran, the toad Bufo bufo: Food
uptake, nutritional state, and gonadotropin. J.
Exp. Zool. 224, 437-43.
- & Billeter, E., 1982: Growth, differentiation and
function of the testes in the toad Bufo bufo bufo
(L.), with special reference to regulatory capacities.
- J. Exp. Zool. 221, 225-36.
Larsen, E.H., 1982: Chloride current rectification in
toad skin epithelium. In: Chloride Transport in
Biologicai Membranes, J. Zadunaisky (ed.). —
Academic Press, pp. 333-64, New York,
- & Rasmussen, B., 1982: Chloride channels in
toad skin. Phil. Trans. - R. Soc. London B 299,
413-34.
Larsen, L.O., 1982: The role of hormones in control
of reproduction in vertebrates. Case stories and
generalizations. - Pergamon Press, Oxford, 153-
63.
- og Pedersen, J. Nyholm, 1982: The snapping response
of the toad Bufo bufo towards prey dummies
at very low light intensities. - Amphibia-
Reptilia 2, 321-27.
Levi, H. og Nielsen, A., 1982: Cell kinetics in the
epidermis of the toad Bufo bufo: An autoradiographic
study. — J. Invest. Dermatol. 79, 292-96.
Moksness, E., Riis-Vestergaard, J., 1982: Spawning
of haddock (Melanogrammus aeglefinus) in captivity.
- Int. Counc. Explor. Sea C.M. 1982/G: 30
(mimeo).
Nielsen, H L & Bereiter-Hahn, J., 1982: Hormone
induced chromatophore changes in the European
tree frog, Hyla arborea, in vitro. J. Zool., Lond. 198,
363-81.
Riis-Vestergaard, J.J., 1982: 2 afhandlinger; se Zoofysiologisk
Laboratorium C.
Rosenkilde, P., 1982: The role of thyroid hormone in
adult amphibians. In: Phylogenic Aspects of Thyroid
Hormone Actions, S. Suzuki (ed.), Gunma
Symp. on Endocrinology, Vol. 19, pp. 91-106,
Tokyo.
- Mogensen, E., Centervall, G. og Jørgensen, O.S.,
1982: Peaks of neuronal antigen and thyroxine in
larval development of the Mexican axolotl. — Gen.
Comp. Endocrinol. 48, 504-14.
Simonsen, L.O., Gomme, J. and Lew, V.L., 1982:
Uniform ionophore A23I87 distribution and cytoplasmic
calcium buffering in intact human red
cells. — Biochem. Biophys. Acta 692. 431-40.
Det naturvidenskabelige Fakultet 597
Arbejder af formidlende karakter:
Jørgensen, C.B., 1982: Chapter 2 »Nutrition«, chapter
12 »Hormonal and other chemical coordination
«, chapter 13 »Reproduction«, i »Animal Physiology:
Principles and Adaptations«, ed. M.S.
Gordon, 4. udg., pp. 13-45, 547-85, 586-613,
McMillan, New York.
Larsen, L.O., 1982: 20 års kamp mod havlampretten
i De øvre store søer. Naturens Verden, 401-08.
- 1982: Sport og menstruation. Dansk Atletik No.
11, p. 33.
Rejser og gæsteforelæsninger:
JJ. Riis-Vestergård har opholdt sig 2 måneder ved
Statens Biologiske Stasjon Flødevigen, Arendal,
Norge.
Povl Budtz har gæsteforelæst ved Finseninstitutet,
Erik Hviid Larsen ved Technion i Haifa, Israel og i
The Royal Society, London, og Lis Olesen Larsen
ved Lunds Universitet. 5 fra laboratoriet deltog med
foredrag ved Nordisk Symposium i Organismbiologi
på Tjårno marinbiologiske station (Goteborg Universitet
organiserede).
Anni Vennick Olsen
2: Zoofysiologisk Laboratorium B
Stab:
Professor: Ulrik V. Lassen (orlov). Lektorer: G.R.J.
ChristofTersen, Berit I. Kristensen, Leon Pape, Lars
Ole Simonsen og Bent Vestergaard-Bogind. Seniorstipendiat:
Giinther Momsen. Forskningsrådsstipendiat:
Carsten Juel.
Teknikumingeniører: 1 (orlov). Teknisk-administrativt
personale: 9.
I januar 1982 flyttede muskelfibergruppen (professor
B. Saltin, 2 stipendiater og 3 T.A.P.) fra Gymnastikteoretisk
laboratorium B til lokaler på Zoofysiologisk
laboratorium B, og et nærmere samarbejde
mellem dele af vort laboratoriums stab og denne
gruppe blev indledt. Dette medførte flere lokalemæssige
omrokeringer, der søgtes koordineret med de
ændringer der måtte forudses i forbindelse med nedlæggelsen
af Zoofysiologisk laboratorium C som
selvstændigt institut. 3 lektorer og 2 T.A.P. overflyttes
i den anledning til vort laboratorium, ligesom en
del af det på 6. sal frigjorte areal samtidigt bliver
overført til laboratoriet. Disse strukturændringer,
der påregnes helt gennemført først i 1983, har været
ret tidsskrævende, såvel forhandlingsmæssigt som i
praktisk henseende.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsmæssigt er laboratoriets arbejde fortsat
centreret om cellemembranens funktioner. Med humane
røde blodlegemer og store nerveceller hos
snegle som de vigtigste forsøgspræparater studeres
specielt mekanismer, der ligger bag forskellige former
for styrede ændringer af transporten af f.eks.
natrium-, kalium-, calcium- og kloridioner over
membraner. Desuden er, som omtalt ovenfor, et nærmere
samarbejde indledt med professor B. Saltins
muskelfibergruppe specielt med henblik på opklaringen
af nogle regulationsmekanismer indenfor muskelcellens
stofskifte.
Studiet af den i membranen af røde blodlegemer
indbyggede calciumaktiverede kaliumion-kanal er
blevet fortsat planmæssigt og med gode resultater.
Den calciumsensitive kaliumkanal i blodlegememembranen
er sandsynligvis af samme type som de
kanaler der er blevet påvist i nerveceller, muskelceller,
pankreasceller o.s.v.. Denne ionkanals regulerende
effekt på en række fysiologisk set væsentlige processer
er i stigende grad blevet klarlagt, og i den
videnskabelige litteratur er antallet af artikler der
behandler den calcium-sensitive kaliumion-kanal da
også stærkt stigende. Specielt synes samspillet mellem
den transmitter- og spændingsfølsomme calcium-
kanal, den calciumsensitive kaliumion-kanal,
calciumpumpen og calmodulin og andre calciumbindende
proteiner at være af fundamental fysiologisk
betydning.
Calmodulinstynng af den calciumafhangige kaliumkanal:
»Inside-out« vesikler af humane røde blodlegemer
anvendes som modelmembransystem til undersøgelser
af sammenhængen mellem aktiveringen af membranens
aktive calciumtransport og calciumfølsomheden
af membranens kaliumkanaler. Aktivatorproteinet
calmodulins rolle som regulerende faktor for
åbning og lukning af kaliumkanaler undersøges. En
calciumafhængig binding af calmodulin til membranen
blev undersøgt v.hj.a. radioaktivt mærket calmodulin
(fremstillet her på laboratoriet), og der blev
påvist to højafTmitets bindings »sites«, (^H Calmodulin
Binding to Inside-out Vesicles of Human Red
Cell Membranes, Molecular Physiology, 2 (1982)
99-106). På basis af disse resultater undersøges videre
disse to »sites« som mulige regulatorer af calciumpumpen
henholdsvis den passive kaliumpermeabilitet.
Undersøgelserne indebærer fluxmålinger af '"'K
og 4C>Ca på »inside-out« vesikler. Det har været nødvendigt
nøje at undersøge og udføre fluxmålinger
under forskellige fastlagte standardbetingelser, da
598 Universitetets årbog 1982
vesikleme er meget følsomme overfor ændringer i
ionmillieu. Undersøgelser med ionoforer for calcium
og kalium viser, at vesiklerne i lighed med intakte
erythrocytter er tætte for disse ioner. Resultaterne af
disse undersøgelser blev forelagt som foredrag på et
møde 1-4. juni 1982 arrangeret af »European Red
Cell Club« i Bern, Schweiz. (Berit Kristensen, Leon
Pape)
Åbning af den calciumafhængige kaliumkanal ved øgning i
den extracellulare calciumkoncentration:
Den calciumafhængige kaliumkanal i humane erythrocytter
undersøgtes ved anvendelse af membranpotentialfølsomme
fluorescerende prober. I modsætning
til de tidligere undersøgelser af røde blodlegemer
fra kæmpesalamanderen, Amphiuma means, viste
de humane røde ctller, at en forøgelse af ekstracellulær
calcium kun medfører en åbning af kaliumkanaler
og en hyperpolarisering af membranen såfremt
ekstracellulært pH samtidigt er forhøjet. (Effect
of Extracellular Ca2+, K+ and OH on Erythrocyte
Membrane Potential as Monitored by the Fluorescent
Probe 3,3'-Dipropylthiodicarbocyanine, Biochim.
Biophys. Acta, 686 (1982) 225-32).
Endvidere har foreløbige undersøgelser vist, at
der i de humane røde blodlegemer findes en temperaturfaseovergang
ved 25CC i aktiveringen af den
calciumafhængige kaliumkanal. Dette fænomen undersøges
fortsat som led i forklaringen af åbning og
lukning af membranens kaliumkanaler. (Leon
Pape).
Calciumtransport i røde blodlegemer:
Undersøgelserne over virkningsmekanismen for den
Ca, Mg-selektive ionofor, A23187 er fortsat. Det har
kunnet vises, at ionoforen fordeles ensartet i en population
af røde blodlegemer og inducerer en ensartet
stigning i Ca permeabiliteten. Det har endvidere
kunnet vises, at Ca bindingen i cytoplasma er ensartet
i cellepopulationen. Den homogene ionofor-virkning
er vist at fremkomme ved en hurtig dynamisk
refordeling af ionoforen i cellesuspensionen. De opnåede
resultater viser, at anvendelsen af ionoforen
ikke, som det har været hævdet, medfører et artelact
i form af en lille fraktion af celler med en høj ionoforinduceret
Ca-permeabilitet og derfor med et højt Caindhold.
Undersøgelserne er foretaget ved statistisk
analyse af dels et stort antal eksperimentelle 'Ca
tracer llux kurver og dels simulerede (luxkurver indeholdende
et lille, hurtigt kompartement samt et
stokastisk element. Beregningerne er foretaget ved
EDB-behandling på RECKU. Undersøgelserne er
foretaget i samarbejde med lektor Jørgen Gomme,
Zoofysiologisk laboratorium A, og Dr. V.L. Lew,
Phvsiological Laboratorv. Cambridge Universilv.
U.K. Undersøgelserne er forelagt ved et møde i European
Red Cell Club i Bern, Schweiz, i juni 1982 og
er senere publiceret.
EDB-beregningerne og den statistiske analyse af
de eksperimentelle 4SCa flux kurver er fortsat i samarbejde
med Giinther Momsen og Jørgen Gomme
(Zoofysiologisk laboratorium A) med henblik på en
vurdering af betydningen af den biologiske variation
af areal/volumen forholdet i en population af normale
røde blodlegemer. (Lars Ole Simonsen).
Oscillerende konduktans i den calciumsensitive kaliumkanal
af røde blodlegemer:
Oscillationer kan, som tidligere meddelt, induceres i
røde blodlegemers kaliumkanal ved hjælp afionoformedieret
calciuminflux. Studiet af disse oscillationer
er blevet fortsat, bl.a. er størrelserne af den ionoformedierede
influx og den calciumpumpe-medierede
efilux blevet bestemt via 45 Ca-undersøgelser og deres
tolkning er tilsendt Biochim. Biophys.Acta.
Den oscillerende konduktans undersøges nu nærmere
med henblik på at fastslå om kaliumkanalens
konduktans er spændingsafhængig. Desuden studeres
calciumaktiveringens pH-afhængighed (specialestuderende
Per Stampe).
Det er planen sammen med dr. Ole Scharff, (Finseninstitutet),
nærmere at undersøge de kvantitative
sammenhænge mellem den calciumsensitive kaliumkanal
og calciumpumpen; en sammenhæng der kan
vise sig at være meget betydningsfuld for en forståelse
af bl.a. pacemaker-neutroners periodiske styring.
(Bent Vestergaard-Bogind).
lontransport i Ehrlich ascites celler:
I samarbejde med lektor Else K. Hoffmann, Institut
for biologisk kemi A, er foretaget undersøgelser over
aktiveringen af ion-transport systemer i Ehrlich ascites
tumor celler i relation til volumenregulering. Der
er tale om dels et anion-kation co-transport system
og dels en Ca2+ afhængig K+ kanal og en separat
CI kanal. Disse undersøgelser er under publikation.
(Lars Ole Simonsen).
Styring af energistofskiftet i skeletmuskel:
1 skeletmuskler er forholdet mellem ATP- og ADPkoncentrationerne
holdt meget stramt på et højt niveau,
selv ved høj aktivitet. Enzymaktiviteterne i
glvkolysen og mitokondrierne er så høje, at mellemprodukterne
holdes på et niveau langt under KNr
værdierne for de respektive enzymer. Styringen al
disse enzymer ønskes undersøgt specielt med henblik
på NADH's og NAD + 's indflydelse på Pasteur-elTekten
ved hårdt arbejde. Undersøgelsen skal foretages
på forskellige muskelmodeller dels langsomme og
Det naturvidenskabelige Fakultet 599
hurtige fibertyper - dels muskelceller i vævskultur.
(Giinther Momsen).
Neurofysiologi:
Måling af transporttal ud fra membranpotentialers
ionafhængighed er en grundliggende metode i elektrofysiologien.
Metodens teoretiske grundlag (udvidet,
Christoffersen, 1973) baseres på konstans af intracellulært
ionindhold under extracellulær variation.
Forudsætningen er afprøvet og bekræftet for
K+ i neuroner, ved hjælp af en intracellulært målende
K+ elektrode (Christoffersen & Simonsen).
Samme synapse, hvis funktionelle foranderlighed
(depression) er beskrevet tidligere, er nu fulgt gennem
længere perioder (timer). Synapsepotentialer
har vist cykliske forandringer., som søges relateret til
cellens cAMP-Ca'1 indhold (G. Christoffersen).
Dopaminerge synapser:
Det er fundet at præsynaptiske dopaminreceptorer
på identificerede dopaminerge synapser modulerer
synapsernes funktion. Denne effekt er blevet karakteriseret
ved brug af dopaminagonister. Ved hjælp af
en lang række dopaminantagonister er de præsynaptiske
dopaminreceptorer blevet karakteriseret og
sammenlignet med postsynaptiske dopaminreceptorer,
der medfører enten en depolarisering eller en
hyperpolarisering. Forsøgene har vist, at de præsynaptiske
receptorer må opfattes som en særlig klasse
af receptorer, der ikke svarer til de almindelige dopamin-
receptor typer. (Carsten Juel).
Publikationer:
Christoffersen, G.R.J. & Simonsen, L., 1982; Test of
assumptions behind derivation of transport number
for K+ from measurements of membrane potential.
- Acta physiol.scand. 114: A 31
Cornelius, F. & Simonsen, L.O., 1982: Exchangeability
of chloride in connective tissue in normal and
estradiol-treated mice. - Acta physiol. scand. 114:
27 A.
Johansen, J., Jensen, L.H. & Holm., Chr., 1982;
Morphological and electrophysiologic mapping of
giant neurons in the suboesophageal ganglia of
Helix pomatia. — Comp. Biochem. Physiol. 71A:
283-91.
Juel, C., 1982; Evidence for the existence of dopaminergic
autoreceptors in Helix pomatia. - Comp.
Biochem. Physiol. 73C: 157-60.
- 1982; Enkephalin increases the efficacy of dopaminergic
transmission in Helix pomatia. - Neuropharmacology
21: 1301-03.
Kristensen, B.F & Pape, L., 1982; 4H-calmodulin
binding to two calcium dependent high affinity
binding sites on human erythrocytes IOV. - Acta
physiol. scand 114: p 6A.
- & Pape, L., 1982; ('H) calmodulin binding to inside-
out vesicles of human red cell membranes. —
Molecular Physiology 2: 99-106.
Pape, L., 1982; Efiect of extracellular Ca' + , and
OH on erythrocyte membrane potential as monitored
by the fluorescent probe 3,3'-dipropylthiodicarbocyanine.
— Biochem. Biophys. Acta 686:
225-32.
Simonsen, L. & Christoffersen, G.R.J., 1982; Intracellular
Ca++ activity is transientlylenhanced during
slow synaptic hyperpolarizations in neurons
of Helix pomatia. - Acta physiol.scand 114: A 32.
- & Christoffersen, G.R.J., 1982; Synaptic dopaminergic
increase of intracellular Ca2+, evidence
for coupling with cAMP. — Neuroscience lett
suppl. 10: S451.
Simonsen, L.O., Gomme, J. & Lew, V.L., 1982;
Uniform ionophore A23187 distribution and cytoplasmic
calcium buffering in intact human red
cells. - Biochim. Biophys. Acta 692: 431-40.
Vestergaard-Bogind, B. & Bennekou, P,, 1982; Calcium-
induced oscillations in K+ conductance and
membrane potential of human erythrocytes mediated
by the ionophore A23187. - Biochim. Biophy
Acta 688: 37-44.
Bent Vestergaard-Bogind
3: Zoofysiologisk Laboratorium C
Stab:
Lektorer; Klavs B. Hendil, Niels-Christian Jørgensen,
Lis Engdahl Nielsen og Grith Bacher Wybrandt.
Teknisk-administrativt personale; 4.
Professor S.O. Andersen fratrådte den 1. juli 1982 sit
professorat i zoofysiologi ved sin udnævnelse til professor
i biokemi. Som led i centralinstituttets omstrukturering
er der indsendt ansøgning om, at Zoofysiologisk
laboratorium C nedlægges med udgangen
af dette år. Medarbejderne overflyttes til Zoofysiologisk
laboratorium B og Institut for Biologisk kemi A,
der i 1982 er blevet overflyttet til Zoofysiologisk Centralinstitut.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har til formål at bidrage til
forståelsen af det molekylære grundlag for en række
livsprocesser. Vi beskæftiger os især med nogle biologiske
systemer, hvor samspillet mellem systemernes
39 Årbog 1982
600 Universitetets årbog 1982
strukturer på det molekylære plan og deres funktion
kan forventes at være af særlig interessie. Vi undersøger
bl.a. strukturproteiner, d.v.s. ekstracellulære proteiner,
hvis væsentligste funktion er rent mekanisk,
idet de kan støtte og beskytte væv og organer, overføre
trækkræfter mellem forskellige dele af organismen
o.l. Disse funktioner kræver specielle egenskaber af
proteinerne, og vi undersøger, hvad der er det biokemiske
grundlag for disse egenskaber, og hvorledes de
kan ændres under dyrets udvikling. Som en prototype
for strukturproteiner bruger vi insekters hudskelet,
kutikulaen, hvor proteinerne bliver nedlagt uden
for cellerne som en blød, let formbar masse, som på
et givet tidspunkt bliver omdannet til en hård og
beskyttende skal. Denne ændring foregår ved hjælp
af biokemiske reaktioner, som styres af cellerne, selvom
de foregår udenfor dem.
Et andet område for vor forskning er studiet af
forskellige subcellulære strukturer, bl.a. cellemembran
og intracellulære filamentsystemer hos fiskeæg
og kontraktile elementer hos ciliater, for at opnå en
bedre forståelse af, hvorledes funktionen afhænger af
den molekylære struktur. Desuden undersøger vi
problemerne vedrørende cellernes omsætning af proteiner,
og hvorledes nedbrydningen af proteiner inde
i cellerne er reguleret.
Tværbinding i kutikula:
(G.B. Wybrandt).
Hærdning af insektkutikula sker i løbet af et par
timer og efterlader proteinerne meget vanskeligt opløselige.
Hærdning af græshoppekutikula menes at
skyldes tværbinding mellem N-acetyldopamin og
proteiner, men bindingens karakter er endnu ikke
klarlagt. Jeg forsøger at løse dette problem ved at
anvende kendte peptider i stedet for de vanskeligt
tilgængelige kutikulaproteiner. N-acetyldopamin
kan af enzymer i kutikulaen aktiveres, så det bindes
covalent til peptider, også uden for kutikulaen, og
det ser ud til at være den samme binding, der etableres.
Ved anvendelse af radioaktivt mærket N-acetyldopamin
kan de peptider, der har reageret, isoleres.
Peptiderne bliver herefter yderligere spaltet og produktet
adskilt ved gelfiltrering, hvorefter aminosyreindholdet
kan bestemmes med højtryksvæskekromatografi.
Det har endnu ikke været muligt at identificere
den eller de involverede aminosyrer, men arbejdet
med dette fortsættes.
Cellemembran og intracellulære filamenter hos fiskeæg:
(N.-C. Jørgensen).
Mit eksperimentelle arbejde i 1982 har været en fortsat
undersøgelse af fiskeægcellemembranen og det
hertil knyttede intracellulære filamentsystem.
Jeg har i 1982 fortsat målingerne af ægcellemembranens
elektriske egenskaber hos Epiplatys dageti.
Medens denne cellemembran viste sig at have en
usædvanlig høj transversal elektrisk modstand, gennemsnitligt
17 MQ svarende til omkring 500 k Qcm2
(målt med positiv strømpuls fra inderside til yderside),
så var membrankapaciteten i middel 0,7
|xF/cm2, hvilket er nær de ca. 1 ^F/cm2, der udvises
af de fleste cellemembraner. Membranpotentialet
var i middel -30 mV i Ringer. Den meget lave ionpermeabilitet
er formentlig af stor betydning ved opretholdelsen
af den store forskel i osmolaritet mellem
fiskeæggets intracellulære væske og ferskvand. Ægcellerne
viste sig at kunne opretholde deres volumen
ved 0oC i damvand og dest. vand i mange timer,
hvorefter de disintegreredes uden at være svulmet.
En hovedlinie i dette projekt har været en elektronmikroskopisk
undersøgelse af fiskeægcellen med
særligt henblik på beskrivelse af cytoplasmaets
struktur. Mine SEM-undersøgelser af frysetørrede
ægceller havde vist tilstedeværelse af en intracellulær
filamentstruktur i ægcellen, der ikke kunne genfindes
på snit af ægceller efter sædvanlig præparationsprocedure.
Her var der tomt eller tåget mellem organellerne.
Mit elektronmikroskopiske arbejde måtte derfor
gå ud på at opnå overensstemmelse mellem de to
teknikkers billede af ægcellen, idet spørgsmålet blev,
om cellers grundcytoplasma har en struktur, tidligere
EM-undersøgelser var gået glip af på grund af
utilstrækkelig præparationsteknik. Fiskeægceller viste
sig meget vanskelige at fixere. Efter gennemprøvning
af varierende procedurer lykkedes det trinvist
at opnå en acceptabel præparation af fiskeægcellen
vurderet ud fra sædvanlige kriterier, først og fremmest
udseendet af mitochondrier. Der var nu dukket
filamenter op mellem organellerne, men det sammenhængende
rigt udviklede filamentsystem, jeg på
grundlag af SEM-undersøgelsen mente måtte være
der, var endnu ikke tydeliggjort. Efter yderligere arbejde
med systematisk forbedring af præparationsteknikken
er der nu opnået en TEM-beskrivelse af
fiskeægcellens intracellulære filamentsystem, som
også omfatter den struktur, SEM-billederne viste.
Fiskeægcellens grundcytoplasma udviser en tæt
sammenhængende filamentstruktur. Ved cellens periferi
findes et særlig tæt netværk af filamenter med
diametre omkring 10-20 Å og 50 Å. 50 A — filamenterne
har tit et hult udseende både i tværsnit og
længdesnit. Det tætte netværk har en meget varierende
tykkelse og findes ikke langs hele cellens
periferi. Denne struktur fortsætter ind i cellen i et
mindre tæt og meget labilt netværk af filamenter
med diametre omkring 50 A og 100 A. Filamenterne
har her et meget bugtet forløb med en afstand mellem
nabofilamenter ned til et par hundrede A. De
har tit et hult udseende både i tværsnit og længdesnit.
De hæfter tilsyneladende til membransystemer
og organeller. Disse filamenter findes også i cellens
Det naturvidenskabelige Fakultet 601
periferi. Begge filamentsystemer har morfologisk
kontakt med cellemembranen. Foruden filamentsystemet
udviser fiskeægcellen flere andre interessante
morfologiske træk.
Temperatureffekter på kontraktion og genudstrækning hos
Stentor coeruleus:
(L.E. Nielsen).
Protozoen Stentor coeruleus kan antage to forskellige
rumlige former: trompetform i uforstyrret tilstand
med udstrakt stilkende og udbredt oralfelt, kuglerund
efter en elektrisk eller mekanisk påvirkning.
Kontraktionen fra trompetformet til kuglerund udmærker
sig ved at forløbe med så stor hastighed, at
den er tilendebragt inden for 10 ms. Genudstrækningen
er derimod en relativ langsom proces, idet det
varer flere minutter, før dyret efter en kontraktion
igen er fuldt udstrakt. Forløbet af den hurtige kontraktion
synes relativt lidt påvirket af temperaturændringer,
mens genudstrækningen forløber betydeligt
langsommere ved de lave end ved de højere temperaturer
(temp. interval 12-32°C).
Dyrenes formændringer formodes at være baseret
på kraftudvikling i to længdeforløbende, antagonistisk
virkende filamentsystemer, hvis aktivitetstilstand
reguleres af den intracellulære Ca2+-konc.
Ca2+ antages at frigives ved stimulering fra vesikler
tæt ved filamentsystemerne og hurtigt derefter at
pumpes tilbage igen til disse lagre.
Det ene længdeforløbende filamentsystem er kmfibrene,
som findes yderst under pelliklen som plader
af mikrotubuli. De forskydes i forhold til hinanden
under dyrenes længdeændringer og antages at være
aktive under strækningen i forbindelse med den lave
Ca2+-konc. Bevægelsen fremkommer ved at dyneinlignende
»arme« fra en af de yderste mikrotubuli i en
plade forbinder sig med mikrotubuli i nabopladen og
forskyder den under ATP-forbrug i analogi med
forskydningsmekanismen i flageller og cilier.
Det andet længdeforløbende filamentsystem er
myonemerne, der i de udstrakte dyr indeholder lange
strakte proteinfilamenter i dyrenes længderetning.
Vi forestiller os, at disse virker som fjedre i
nærvær afCa2+; Ca2+ frigjort ved stimulering bindes
til proteinfilamenterne, som omlejres til den spirallignende
konformation; dyret må derved indtage sin
kugleform, idet den højere Ca2+-konc. samtidig inhiberer
km-ATPasen og ophæver tværbroerne mellem
km-pladerne, således at disse glider tilbage over hinanden.
Ved beregninger i samarbejde med Jens Rotne,
Kemisk laboratorium 3, K.U. er det nu påvist, at
kontraktionerne følger en første ordens kinetik. Der
er beregnet hastighedskonstanter og latenstider for
processerne, og herudfra er AH4= og AS+ værdierne
bestemt, mecj det formål at sammenligne med de
tilsvarende for den beslægtede protozoo Spirostomum
og med cilie- og flagelbevægelse hos andre protozoer.
Vi håber fra denne vinkel at nærme os en beskrivelse
af de involverede processer på det molekylære plan.
Effekt af Charatoxin på transmissionen i muskelende plade i
frø satorius muskel:
(L.E. Nielsen).
I samarbejde med Lars-Erik Kruse Pedersen, A/S
Cheminova, har jeg udført en undersøgelse over effekten
af det naturligt forekommende insekticid,
Charatoxin, med det formål at belyse virkningsmekanismen
for stoffet. Charatoxin blokerer transmissionen
i frømuskelendepladen, men påvirker kun ubetydeligt
aktionspotentialet i frønerven eller den direkte
udløste enkeltkontraktion i musklen. Det konkluderes,
at Charatoxin sandsynligvis virker ved at
reagere med receptorsites for acetylcholin. De effektive
doser er af samme størrelsesorden som er fundet
for et andet naturligt forekommende insekticid, Nereistoxin.
Neurografisk undersøgelse over synapse- og aktions potentialplasticitet
i centralnervesystemet hos Helix pomatia:
(L.E. Nieken).
Neuroplastiske processer som »synapse depression«
og »aktionspotential dekrement« indgår på det cellulære
plan i adfærdsændringer hos dyr og mennesker.
Både intra- og extracellulære faktorer er involveret i
funktionsændringerne og specielt for forandringerne
1 synapserne har neurotransmittere i gruppen »biogene
aminer« betydning.
Synapse- og aktionspotentialplasticitet er velundersøgt
i enkelte let genkendelige celler i centralnervesystemet
hos forskellige snegle. I Helix pomatia er
synapsedepressionen undersøgt gennemgribende for
2 karakteristiske cellers vedkommende (RPas,
LPa^, og det påbegyndte arbejde har som formål at
gøre kendskabet til synapsedepression og aktionspotentialdekrement
bredere med andre, specielt dopaminfølsomme,
celler i CNS hos Helix.
Omsætning og nedbrydning af intracellulære proteiner:
(K B. Hendil).
Disse undersøgelser har indtil juni 1982 foregået ved
Department of Biology, University of Utah, Salt
Lake City, Utah, U.S.A. Vi har oprenset en Ca2+-
aktiveret protease fra kalvenyrer og udviklet 4 hybridom
cellestammer, som udskiller monoklonale antistoffer
med proteasen. De monoklonale antistoffer er
blevet anvendt til at lokalisere proteasen i cellekulturer
med immuncytokemisk teknik. Proteasen er
jævnt fordelt i cytoplasma, men den bindes til fibre i
cellerne, hvis disse ikke fixeres tilstrækkelig hurtigt.
39*
602 Universitetets årbog 1982
Fibrene, som proteasen må have stor affinitet for, er
identificeret som intermediære cytoskelet-fibre af vimentin-
typen.
De 4 monoklonale antistoffer reagerer med Ca2 + -
aktiveret protease fra en række celletyper fra oxe,
hamster, mus, marekat, menneske og høne. Proteasens
vævsspecifitet og artsspecifitet er derfor ringe.
Proteasens fysiologiske betydning er endnu ikke
afklaret.
Publikationer:
Andersen, S.O., 1982: Sclerotization ofinsect cuticle
— III. An unsaturated derivative of N-acetyldopamine
and its role in sclerotization. - Insect Biochem.
12, s. 269-76.
- in press: Sclerotization and tanning of the cuticle.
- I »Comprehensive Insect Physiology, Biochemistry
and Pharmacology«, 3, kapitel 2.
Riis-Vestergaard, J., 1982: Water permeation in
plaice eggs {Pleuronectes platessa L.). — Acta Physiol.
Scand., 114, 26A. (Abstract).
- 1982: Water and salt balance of halibut eggs and
larvae [Hippoglossus hippoglossus). - Marine Biology,
70, s. 135-39.
Grith Wybrandt
4: Gymnastikteoretisk Laboratorium A & B
STAB;
Professor: Bengt Saltin. Lektorer: Kurt Jørgensen,
Flemming Bonde-Petersen, Klaus Klausen, Bodil
Nielsen, Birger Rasmussen, Else Nygaard (kombinationsstilling)
og Gisela Sjøgaard (lektorvikar).
Kandidatstipendiater: Bente Kiens og Per Andersen.
Forskningsrådsstipendiat: Ruth Nielsen.
Undervisningsassistenter: 7. Teknisk-administrativt
personale: 15.
Forskningsvirksomhed:
Generel oversigt:
Forskningsarbejdet ved laboratoriet har en basal såvel
som en anvendt fysiologisk retning. Forskningen
omfatter organsystemer og processer, der er led i
ilttransporten (respiration, muskelstofskifte), varmeregulering,
vand- og ionbalance samt direkte arbejds-
og idrætsorienterede studier.
Studier af den lokale effekt af muskelarbejde hos
mennesker fortsættes med anvendelse af en tidligere
beskrevet model, hvor der arbejdes med en stor veldefineret
muskelgruppe, nemlig knæets strækkemuskler.
Der forskes omkring problemer som lokalt
muskelstofskifte, lokale ion-vandbalanceproblemer
og lokalt kredsløb. Metoder til studiet af kredsløb er
baseret på en nyere teknik, og denne metode anvendes
også i et samarbejde med et klinisk-fysiologisk
laboratorium, hvor der sigtes mod at fa kvantitative
målinger af blodgennemstrømningen gennem armene
under armarbejde såvel før som efter en træningsperiode.
På grund af metodevanskeligheder med
ældre metoder findes ikke pålidelige data af denne
art.
Gennem de sidste 4 år har det forberedende arbejde
til definition af fysiologiske problemer indenfor
rumfysiologien fundet sted. Instituttets »Rumlaboratorium
« er i denne periode blevet bragt op på et
teknisk niveau, der har muliggjort udvikling af metoder
med henblik på at løse den vanskelige opgave at
gennemføre forsøg på mennesket i rummet. I samme
periode har der foregået et intenst samarbejde af
international europæisk art, som for nærværende er
ved at gøre det organisatorisk muligt for de europæiske
nationer at foretage videnskabelig og teknologisk
udvikling på lige fod med de amerikanske og russiske
rumfartsorganisationer.
Undersøgelsen for Post- og Telegrafvæsenet, der
som tidligere nævnt har koncentreret sig om den arbejdsfysiologiske
belastning hos brevbærere, er under
endelig færdigbehandling. Projektet har medført
forskellige delprojekter, som enten er nylig afsluttet
eller stadig igangværende.
Direkte idrætsrelaterede projekter er til stadighed
i gang. Et projekt på skolebørn, der far øget antal
idrætstimer, er nu i gang på tredie år, og det påregnes,
at projektet skal afsluttes i juni 1983. Dette projekt
har også givet og giver stadig anledning til nødvendige
delprojekter for at sikre det optimale udbytte
af vurderingen af det indsamlede datamateriale.
For nøjere beskrivelse af de mere idrætsrelevante
projekter henvises til publikationslisten samt den årlige
rapport i Tidsskrift for Idræt.
Emneområder:
Åndedrætsregulering:
Elektromyografiske (EMG) registreringer fra diafragma
sammenholdes tidsmæssigt og med undersøgelser
af flow under normal åndedræt og åndedræt
med ændret sammensætning af inspirationsluft og
desuden kombineret med forskellig modstand under
inspiration og/eller expiration. Kvantitative og kvalitative
vurderinger af EMG vil blive foretaget og
bl.a. relateret til transdiafragmalt tryk, der også bestemmes
simultant med EMG. Målinger af occlusionstryk
ved begyndelse af inspiration registreres
også for bedre at kunne vurdere åndedrættets kvaliDet
naturvidenskabelige Fakultet 603
tet og kvantitet. (Lektor B. Rasmussen og Th. Barnett
(gæsteforsker)).
Stofskifteforhold og ændringer i musklernes stofskifte og morfologi
som følge af træning:
En undersøgelse af PC02-virkning på mælkesyrekoncentrationen
i blod og muskler ved moderat, dynamisk
arbejde under henholdsvis normoxi og hypoxi
er afsluttet, og licentiatafhandling er under udarbejdelse.
Som en udløber af projektet er PC02-virkning
på kredsløbet under de nævnte forhold blevet undersøgt,
og foreløbig rapport foreligger. (Cand.scient.,
stud.lic. Bente Schibye, lektor K.Klausen og lektor
B. Rasmussen).
Ilt og kuldioxyd i hud og muskulatur hos mennesket:
Der henvises til Årbogen 1981. I årets løb er der
indkøbt og opstillet apparatur (et massespektrometer)
til måling af gastensioner i hud og muskulatur.
Apparaturet er blevet tilpasset og afprøvet af energilaboratoriet
Odense Universitet og er under endelig
afprøvning her i laboratoriet, hvor det skal køre
on-line på datamaskine PDP11/34, således at korrigerede
værdier for gastensioner løbende kan udregnes.
Periodiske fejl i apparaturet har forsinket gennemførelse
af forsøgene. Fejlene er udbedret (apparaturet
delvis udskiftet) og forsøgene ventes igang i
1983. (Lektor dr. med. F. Bonde-Petersen).
Skeletmuskulatur og energistofskifte hos kvinder:
Tidligere studier af skeletmuskulaturens histologiske
og enzymatiske karakteristika pegede på en favorisering
af fedt som substrat hos kvinder sammenlignet
med mænd. Tre forsøgsserier omfattende ialt 70
kvinder og 117 mænd har bekræftet den opstillede
hypotese. Bestemmelse af den respiratoriske kvotient
(volumen COj udskilt/volumen O2 optaget) på 2-3
forskellige relative belastninger (50-90% af maksimal
iltoptagelseskapacitet) på henholdsvis cykelergometer
og gangbånd viste, at værdierne for kvinder
ligger signifikant under værdierne for mænd, svarende
til en relativ større fedtomsætning. Endvidere peger
et af studierne på en accentuering af denne substratfavorisering
hos kvinder efter en træningsperiode
på 2 måneder. Bestemmelse af den relative pulsbelastning
på mænd og kvinder ved udførelse af
samme aktivitet (fællesundervisning på Danmarks
Højskole for Legemsøvelser) antydede, at kvinder
gennemgående ligger på et lavere aktivitetsniveau
end mænd, hvilket kunne være en del af forklaringen
på en større fedtomsætning.
Der arbejdes videre med studiet af kvalitative
forskelle på kvinders og mænds energistofskifte med
undersøgelse af hormonelle status ved accentueret
stofskifte, af lipolytisk aktivitet i perifere fedtvæv ved
sympatisk aktivering, samt af kapillariserings- og
gennemblødningsgrad af perifere fedtvæv. Dele af
undersøgelsen er gennemført som specialeopgaver,
og der har desuden været samarbejde med flere læger
på københavnske hospitaler. (Lektor E. Nygaard).
Skeletmuskulaturen, fysisk aktivitet og glukosetolerance:
I det fortsatte arbejde med glukoseintolerante og
diabetiske patienter er en ny linje taget op. Den går
ud på, at man i visse dyrearter har fundet, at det
intracellulære K-indhold er lavt hos fede eller diabetiske
dyr. Årsagen kan være en nedsat funktion af det
enzym i cellevæggen, som bidrager til at opretholde
normal Na/K balance i cellerne og deres omgivelser.
Indledende forsøg viser, at den overvægtige har lavt
K-indhold i muskelvævene. Årsagen til dette er nu
formål for studier. (Professor B. Saltin).
Vand- og elektrolytbalance, væskerum:
Organismens vand- og elektrolytbalance spiller en
væsentlig rolle for den fysiske præstationsevne og for
visse former for træthed som følge af langvarige fysiske
præstationer.
Ændringer i muskelvævets vand- og elektrolytindhold
som følge af dynamiske kontraktioner er undersøgt.
Der er påvist en netto flux af vand fra kapillær
til muskel, hvor der sker en stigning i såvel intracellulært
som interstitielt vand. Samtidig tabes K fra
det intracellulære rum såvel under kortvarigt maximalt
arbejde (la minutter) som under langvarigt arbejde
(flere timer). I begge tilfælde var den intra-/
extracellulære K gradient faldet fra ca. 40 i hvile til
omkring 20 ved udmattelse. Dette indebærer sandsynligvis,
at hvilemembranpotentialet er reduceret,
hvilket igen kan være årsagen til muskeltræthed. For
at undersøge sammenhængen mellem nedsat spændingsudvikling,
K forskydninger og membranpotentiale
arbejdes nu med en in vitro muskelmodel hvor
sammenhørende målinger foretages med mikroelektroder
og atomabsorption. (Professor B. Saltin og
lic.scient G. Sjøgaard).
Helkropsvandbalance er målt under langvarig
svømning og cycling (2 timer), hvor vandtabet på
grund af termoregulatorisk svedning er forskellig.
Væskeforskydninger fra plasma til de arbejdende
muskler blev også målt samt forskydninger i kalium.
Under svømning vises minutvolumen relativ til iltoptagelsen
at være større, men faldet i plasmavolumen
var ens efter 20 min. svømning henholdsvis cykling.
I begge tilfælde steg de arbejdende musklers
vandindhold, medens muskel K blev afgivet til plas604
Universitetets årbog 1982
maet. Disse ændringer var størst under cykling.
(Lektor Bodil Nielsen, lic.scient. Gisela Sjøgaard,
lektor F. Bonde-Petersen).
Restitutionen med hensyn til muskelvand og elektrolytter
er undersøgt op til V2 time efter arbejdets ophør,
og der er påvist en øjeblikkelig optagelse af K i
musklerne ved arbejdets ophør. Endvidere ses en
nedgang i intra- såvel som extracellulært muskelvand.
Det undersøges nu, hvorledes drikke med
forskellige Na, K og sukkerkoncentrationer påvirker
genoprettelsen af vand- og saltbalancen. (Lic.scient.
Gisela Sjøgaard, lektor Bodil Nielsen og professor
Bengt Saltin).
Kredsløb:
I årets løb er elfekten af specielt a-blokade blevet
undersøgt. Den maximale blodgennemstrømning
ved arbejde forhøjes ved a-blokade, hvilket viser, at
en vis konstriktoraktivitet formentlig findes, selv ved
maximalt muskelarbejde med en begrænset muskelmasse
involveret i arbejdet. Denne vasokonstriktion
er afgørende for at opretholde blodtrykket selv i situationer
med hårdt muskelarbejde. I det fortsatte
arbejde fokuseres på, hvilke mekanismer som regulerer
graden af vasokonstriktionen ved forskellige niveauer
af arbejde. (Cand.scient., stud.lic. Per Andersen,
professor B. Saltin, cand.scient. B. Kiens,
Dr. Andrew Galfney, Dallas, USA).
Kredsløb under vægtløshed:
Vandimmersion har været anvendt til at simulere
vægtløshed. Et nyt fund her er at blodets indhold af
adrenalin og noradrenalin aftager som tegn på en
aflastning af kartonus, og måske også som en følge af
den centrale ophobning af blod i de store vener i
brysthulen.
Som et led i undersøgelserne har en forøgelse af gpåvirkningen
også været inddraget. Denne virkning
er blevet undersøgt under simuleret g-påvirkning
ved at anbringe forsøgspersonen i en cylinder med
benene og underlivet. Der lukkes lufttæt omkring
livet således at man kan anlægge undertryk. Herved
suges blodet væk fra kroppen og ned i benene. Dette
nedsætter hjertets pumpefunktion og stresser de
blodtryksregulerende systemer. I samarbejde med
klinisk fysiologiske og medicinske afdelinger på sygehusene
Herlev, Glostrup og Hvidovre har virkningen
af det blodtryksnedsættende stof Captopril været undersøgt.
Herved kunne samspillet mellem adrenalinnoradrenalin
systemet på den ene side og renin-angiotensin
systemet på den anden side studeres. Når
renin-systemet blev sat ud af spillet med Captopril
øgedes adrenalin-systemets funktion. Der er altså vikarierende
blodtryksregulerende systemer.
Som forberedelse til egentlige rumflyvninger er
der udviklet programmer til on-line målinger af fysiologiske
parametre som hjertets minutvolumen og
lungernes iltoptagelses hastighed. Der er desuden
blevet konstrueret en mekanisk afbremset ergometercykel
som ved hjælp af en elektrisk udlæsning af
spændingen og en servomotor kan styres via computer
enten efter visse forud fastlagte programmer, eller
ud fra forsøgspersonens hjertefrekvens. (Lektor dr.
med. F. Bonde-Petersen).
Undersøgelsen af det lokale kredsløb under arbejde
fortsætter i samarbejde med Frederiksberg Hospital.
Der er i årets løb gennemført et metodestudie over
thermodilution-metodens anvendelighed til bestemmelse
af flow, når der anvendes enkelt infusion af en
kendt mængde vand med temperaturen 0oC. Der er
desuden i årets løb blevet gennemført en række forsøg,
hvor den lokale gennemblødning af armene under
armarbejde blev undersøgt med forskellige belastninger.
Undersøgelsen vil senere komme til at
omfatte en analyse af effekten af armtræning på det
lokale og systemiske kredsløb og er således en fortsættelse
af de træningsfysiologiske undersøgelser, der
har været udført i samarbejde mellem GLA&B og
ovennævnte laboratorium i de sidste 11 år. (Lektor
K. Klausen og lektor B. Rasmussen).
Hjertets reaktion på fysisk arbejde hos børn:
I årets løb er der gennemført undersøgelser på ca 60
børn ud af de planlagte 220 (se årbogen 1981). En
foreløbig opgørelse viser at de yngre aldersgrupper
(<10 år) reagerer med et indledende blodtryksfald
under arbejde for senere at stige men ikke så højt
som de ældre aldersgrupper. Dette kunne tyde på at
der sker en tilpasning til blodtryksregulerende reflexer
under opvæksten. Undersøgelser er planlagt
på børn med hypertension og som er arveligt belastede
for at se om disse adskiller sig signifikant fra
kontrolgruppen som nu er under måling. (Lektor, dr.
med. F. Bonde-Petersen).
Pulsregulerende rejlexer fra arbejdende muskulatur:
Efter sprintløb på 100 eller 400 m blev muskelgennemblødningen
og hjertets frekvens målt med et
bærbart udstyr. Der var signifikant korrelation mellem
de to parametre. Hældningskoefficienten var
større for restitutionen efter 100 m sammenlignet
med 400 m løbene, således at muskelkredsløbet var
større (mere end fordoblet) ved samme hjertefrekvens
i forhold til restitutionen efter 100 m løb. Dette
bekræfter den opfattelse at der ophobes metabolitter
i den arbejdende muskulatur som regulerer hjertefrekvensen
og at disse metabolitter også styrer det
lokale kredsløb. Under det længerevarende løb på
Det naturvidenskabelige Fakultet 605
400 m (ca 85 sek. mod 16 sek.) tilkommer en faktor
der yderligere øger det lokale kredsløb. (Lektor, dr.
med. F. Bonde-Petersen, lektor Masayasu Suzuki,
Tokyo, gæsteforsker).
Regulationen af hudkredsløb:
Ved lejeændringer undersøgtes hydrostatiske trykgradienters
indflydelse på det lokale kredsløb i huden
(arm og fod). Derefter blev forsøgspersonen vippet
med hovedet opad, således at den generelle kartonus
forøgedes. Når disse situationer kombineredes
med lokalbedøvelse for at forhindre de lokale hydrostatiske
reflexer, der tenderer til at nedsætte kredsløbet,
så man stadig en vis sænkning af kredsløbet,
hvilket tyder på at den lokale regulation er underkastet
både lokale og globale kredsløbsregulerende mekanismer.
(Lektor, dr.med. F. Bonde-Petersen, læge
Knud Skagen, gæsteforsker).
Ergonomi - biomekanik:
Forskningsarbejdet har i dette år koncentreret sig
om de to tidligere beskrevne projekter, der omhandler
rygbelastning og lændesmerter på danske arbejdspladser
samt arbejdsfysiologisk analyse af brevomdelingstjenesten
i Post- og Telegrafvæsenet. Dataindsamlingen
er nu afsluttet, og bearbejdning og
rapportering vil ske i den nærmeste fremtid. (Lektor
K. Jørgensen, lektor E. Nygaard og professor B.
Saltin).
Fysisk arbejdsbelastning:
Der har været arbejdet intensivt med udvikling og
forbedring af elektromyografisk undersøgelses- og
analyseteknik. Fast Fourier analyse udføres nu på
EMG'er optaget både under laboratorieforsøg og
feltforsøg, idet EMG'ernes power spektrum og frekvenstyngdepunkt
bestemmes (HSF). Metoderne
anvendes dels til studier af træthedsudvikling i
musklerne under langvarige kontraktioner med relativt
lav belastning samt til konsekvenserne heraf på
kredsløbet (blodtryk og pulsfrekvens). Dels indgår
EMG-analyserne i kvantificeringen af muskelbelastning,
især rygmuskelbelastning indenfor forskellige
erhverv. (Lektor K. Jørgensen).
Den tidligere beskrevne undersøgelse af hudtemperaturfordelingen
ved central og perifer beklædning
og dens betydning for subjektiv opfattelse af temperaturpåvirkningen
er afsluttet, og rapport er under
udarbejdelse. Som udløbere af dette projekt er en
undersøgelse af termisk miljø, varmepåvirkning og
skifteholdsarbejde udført på Frederiksværk Stålvalseværk,
fuldført, og en undersøgelse af arbejdsbelastning
og termisk påvirkning ved kedelrensning (skorstensfejerarbejde)
er i gang. (Cand.scient., stud.lic.
R. Nielsen og lektor B. Nielsen).
Kølehusarbejderens arbejdsmiljø - en undersøgelse
med henblik på forbedringer i arbejdsbeklædningen.
Gennem feltundersøgelse af 5-10 kølehuse (rumtemperatur
mellem 0 og 10oC) er indhentet oplysninger
om arbejdsproces, arbejdsmiljøet — specielt
det termiske, beklædningsvaner og fysiologiske reaktioner
hos arbejderne. Dette er sket ved hjælp af en
spørgeskemaundersøgelse, fysiske og fysiologiske
målinger, subjektive iagttagelser og filmoptagelser.
På baggrund af disse oplysninger vurderes, hvilke
krav der må stilles til arbejdsbeklædningen på disse
arbejdspladser. Desuden vurderes den nuværende
beklædning med hensyn til dens muligheder for at
skabe termisk komfort hos arbejderen. Desuden skal
projektets resultater med hensyn til krav til beklædning
danne basis for videre forskning omkring testning
af eksisterende og udvikling af fremtidig beklædning
til disse arbejdspladser. Dataindsamlingen
er afsluttet og analyse af resultaterne pågår.
(Cand.scient. stud.lic. R. Nielsen).
I drat og træning:
Delresultater fra de første to års testninger er bearbejdet
og præsenteret ved internationale symposier.
Som udløber af projektet er en undersøgelse af nyttevirkningen
under cykelarbejde hos børn afsluttet og
en undersøgelse af den fysiske anstrengelsesgrad hos
børn i skoleidrætstimerne, vurderet udfra telemetrisk
pulsregistrering er i gang. (Lektor K. Klausen
og lektor B. Rasmussen).
Behandlingen af muskelbiopsimaterialet fra en styrketræningsundersøgelse
foretaget i samarbejde med
flere institutioner i Århus er næsten afsluttet, og resultatbehandlingen
og rapporteringen er i gang.
(Lektor K. Klausen, lektor B. Rasmussen, cand.scient,
stud.lic. B. Schibye og cand.scient. P. Flenckel).
Fysisk aktivitet og lipoproteiner:
Lipoproteinsammensætningen hos det fysisk aktive
individ inkluderer i de typiske tilfælde en lav very
low density lipoprotein' (VLDL) fraktion, en normal
til lav low density lipoprotein (LDL) fraktion og en
kolesterolrig, triglycerid-fattig high density lipoprotein
(HDL) fraktion. Sidstnævnte fraktion er forbundet
med et højt apo lipoprotein A-l niveau. Vore
undersøgelser tyder på, at træningen er en medbestemmende
faktor for opnåelsen af denne lipoproteinsammensætning.
Undersøgelser til belysning af de mekanismer,
som er ansvarlige for dette lipoproteinmønster, fort606
Universitetets årbog 1982
sætter og uddybes yderligere ved at fokusere på koblingen
til muskelcellens fedtmetaboliske kapacitet.
(Cand.scient., stud.lic. B. Kiens).
Redaktionshverv:
Human cardiovascular adaptation to zero gravity,
1982. (ed. lektor, dr.med. F. Bonde-Petersen).
Tidsskrift for Idræt (lektor K. Klausen, lektor B.
Rasmussen).
Clinical Physiology. (Ed. professor B. Saltin).
Lokal Træthed, 1982. (Ed. lektor, dr. med. F. Bonde-
Petersen).
Gæsteforelæsninger:
Tokyo Women's Christian University, Laboratory of
human physiology, Japan. (Lektor Kurt Jørgensen).
Kyoto Prefectional University of Medicine and Osaka
University School of Medicine, Dept. of Physiology,
Japan. (Lektor B. Nielsen).
Norges fysiologiske forenings vintermøde, University
of Texas in Dallas. (Professor B. Saltin).
Tokyo's Tekniske Højskole (Rikadai), Afdelingen for
Fysik, Japan, Lektor, dr. med. F. Bonde-Petersen.
Kollegiale organer:
Medlem af ESA Life Sciences Working Group. Medstifter
og vicepræsident i European Low Gravity Research
Association. (Lektor, dr.med. F. Bonde-Petersen).
Formand for FUN fra 1.6. 1982 (professor B, Saltin).
Gæster:
Masao Mizuno og Masayasu Suzuki, Japan. Thomas
Barnett, USA. Nicolas Torredos, Spanien.
Publikationer:
Bonde-Petersen, F. and Suzuki, Y., 1982: Heart contractility
at pressure loads induced by ischemia of
exercised muscle in man. — J. Appl. Physiol.: Respirat.
Environ. Exercise Physiol. 52(2): 340-45.
- Hinghofer-Szalkay, H., and Hordinsky, J., 1982:
Microgravity as an additional tool for research in
human physiology. - ESA BR-()9: 53pp. ESA Scientific
& Technical Publications Branch, c/o
ESTEC, Noordwijk, Netherlands.
- Hesse, B., Rasmussen, S., Christensen, N.J.,
Nielsen, M.D., Giese, J., and Warberg, J., 1982:
Cardiovascular and endocrine elfects of gravitational
stresses (LBNP). The influence of angiotensin-
converting enzyme inhibition by captopril. —
Physiologist. 25, suppl. S73-74.
- 1982: Muskelkredsløb og træthed. - I: Lokal træthed.
- F. Bonde-Petersen (ed.) FADL's forlag København,
Århus, Odense, pp. 4-13.
Gollnick, Ph.D and Saltin, B., 1982: Hypothesis:
Significance of Sceletal muscle oxidative enzyme
enhancement with endurance training. - Clinical
Physiology 2, 1-12.
Grimby, G., Danneskiold-Samsøe, B., Hvid, K., and
Saltin, B., 1982: Morphology and enzymatic capacity
in arm and leg muscles in 78-81 year old
men. - Acta Physiol. Scand. 115, 125-34.
Jørgensen, K., 1982: Lænderyggens belastninger under
pålæsning af trykflasker. - I: Lokal træthed
(red. F. Bonde-Petersen), FADL's forlag, København,
Århus, Odense, p. 95-105.
- Christensen, H., Daltorn, E. and Nicolaisen, T.,
1982: Physiological load on the back of postmen
during letter distribution in urban districts. - In
Proceedings from the 8th Congress of the International
Ergonomics Association, Tokyo, Japan (ed.
K. Noro) pp. 714-15.
Klausen, K., Hemmingsen, L, Rasmussen, B., 1982:
Basic Sport Science. - Movement Publications,
Ithaca, N.Y.
- Secher, N.H., Clausen, J.P., Hartling, O. and
Trap-Jensen, J., 1982: Central and regional circulatory
adaptations to one-leg training. — J. Appl.
Physiol. Respirat. Environ. Exercise Physiol. 52
(4), 976-83.
Lindgårde, F., Eriksson, K.-F., Lithell, H., and Saltin,
B., 1982: Coupling between dietary changes,
reduced body weight, muscle fibre size and improved
glucose tolerance in middle-aged men with
impaired glucose tolerance. - Acta Med. Scand.
212: 99-106.
Nielsen, B., 1982: Biological adaptation - Physical
work and therm'oregulation. Biological Adaption,
Internat. Symposium Marburg/Lahn. - Eds. G.
Hildebrandt & Helsel, H. Thieme (Stuttgart/New
York) p. 166-78.
- 1982: Menneskets temperaturregulering, med hovedvægt
på forholdene under kolde omgivelser. -
Arbete og Halse. Vetenskaplig skriftserie (1982:1)
Arbetarskyddsverket. Red. Holmér, 1. og Sundell,
J
- Olesen, B.W., 1982: Radiant spot cooling of hot
working piaces. - ASHRAE Trans., 87 (1).
Nygaard, E., 1982: Nålebiopsiens repræsentativitet.
Metodestudier af fibertypedistribution, sarkomerlængde
og kapillarisering i menneskets skeletmuskulatur.
- Proc. Nordisk Symposium i Fysiurgi
og Rehabilitering, København.
- Jørgensen, K., Jensen, G. and Schnohr, P., 1982:
The participation of fat versus carbohydrates in
the work metabolism of women. — Proc. Symp.
Physical Exercise and Cardiovascular Disease,
Kuopio, pp. 36-37.
- and Sanchez, J., 1982: Intramuscular Variation of
Det naturvidenskabelige Fakultet 607
Fiber Types in the Brachial Biceps and the Lateral
Vastus Muscles of Elderly Men: Flow Representative
is a small biopsy sample? - Anat. Rec.
203, 451-59.
Rasmussen, B. and Klausen, K., 1982: The influence
of some physiological parameters on the reliability
of a run test as a determination of endurance
(cardiorespiratory fitness). — In report from
»4th European Research Seminar on Testing Physical
Fitness«, Committee for Development of
Sport, Strassbourg.
Saltin, B., 1982: Muskelfiber rekruttering og stofskifte
ved anstrengende dynamisk arbejde af længere
varighed. - I: Lokal træthed, F. Bonde-Petersen
(ed.) FADL's forlag København, Århus, Odense,
pp. 14-27.
Secher, N.H., Espersen, M., Binkhorst, R.A., Andersen,
P.A., and Rube, N., 1982: Aerobic power
at the onset of maximal exercise. — Scand. J.
Sports Sci. 4(1): 12-16.
- Vaage, O., and Jackson, R.C., 1982: Rowing performance
and maximal aerobic power of oarsmen.
- Scand. J. Sports Sci. (4)1: 12-16.
Sjøgaard, G., 1982: Capillary supply and cross-sectional
area of slow and fast twitch muscle fibres in
man. - Histochemistry 76, p. 547-55.
- 1982: lon-ændnnger i trætte muskler. — I: Lokal
træthed, p. 65-69. Ed. F. Bonde-Petersen, FADL's
Forlag, København.
- Nielsen, B., Mikkelsen, F., Saltin, B., 1982: Etude
Physiologique du cyclisme - Colloques Medico-
Sportifs de Saint-Etienne.
- and Saltin, B., 1982: Extra- and intracellular water
spaces in muscles of man at rest and with dynamic
exercise. - Am. J. Physiol 243 (Regulatory
Integrative Comp. Physiol. 12): R271-R280.
Skagen, K., Bonde-Petersen, F., 1982: Regulation of
subcutaneous blood flow during head-up tilt (45')
in normal man. - Acta Physiol. Scand., 114: 31-
35.
Rekvireret undersøgelse:
Termisk belastning/stålvalseværk. Termisk belastning/
skorstensfejerarbejde. (B. Nielsen).
Formidlende virksomhed:
Nielsen, B., 1982: Kropstemperatur og fysisk præstation.
Tidsskrift for Idræt, 5, p. 182-200.
- Thomsen, J., 1982: Opvarmning til svømning.
Tidsskrift for Idræt, 5, p. 200-03.
Nygaard, E., 1982: Kvinder og idræt - et fysiologisk
perspektiv. Proc. Kvinder og Idræt, København.
Klausen, K., Andersen, C. og Nandrup, S., 1982:
Akut virkning af cigaretrygning og kulilteånding
på den maksimale arbejdsevne. Focus Idræt 4, pp.
164-67.
Saltin, B., 1982: Fysisk vedligeholdelse hos ældre. I.
Aerob arbejdsevne. Arkiv for Praktisk Lægegerning,
København, pp. 177-200.
- 1982: Fysisk vedligeholdelse hos ældre. IL Muskelstyrke
og muskulær træthed. Arkiv for Praktisk
Lægegerning, København, pp. 201-15.
Klaus Klausen
5: Institut for Biologisk Kemi A
Stab:
Professor: Svend Olav Andersen. Lektorer: Else Kay
Hoffmann, Valborg Koefoed-Johnsen, Poul Kristensen,
Signe Nielsen Nedergaard, Hans Rasmussen,
Ulla F. Rasmussen, Wolfgang Uerkvitz og Karl Zerahn.
Kandidatstipendiat: Ian Henry Lambert.
Forskningsrådsstipendiat: Bo Jørgensen.
Teknisk-administrativt personale: 12.
Pr. 1. juli overførtes Institut for Biologisk Kemi A fra
Biologisk Centralinstitut til August Krogh Instituttet.
Professor S.O. Andersen (Zoofysiologisk Laboratorium
C) blev kaldet til at overtage det efter professor
H H. Ussings afgang (1/1-1982) ledige professorat
i biokemi. Dr. Phil. K. Zerahn gik af på grund
af alder 1/11-1982. Omorganiseringerne på August
Krogh Instituttet, der sigter på at koncentrere hovedparten
af biokemisk forskning ved centralinstituttet
på nærværende institut, forventes afsluttet i
1983.
Forskningsvirksomhed:
Med nævnte overflytning og omorganisering er der
sket en udvidelse i antallet af forskningsområder ved
instituttet. Disse omfatter nu: Mekanismer for stoftransport
gennem epitheler og enkeltcellemembraner
og disse processers molekylære grundlag. Stofskifteprocesser
i isolerede mitochondrier med dertil
hørende udviklingsarbejde indenfor biokemisk analyseteknik.
Proteinkemi med hovedvægten lagt på
strukturproteiner samt undersøgelse af visse bakterieenzymer.
Transport af stoffer gennem epitheler:
(V. Koefoed-Johnsen, R. Nielsen, P. Kristensen, S,
Nedergaard med teknisk assistance af P. Hansen, B.
Hasman, S. Jensen og P. Korsgaard).
I årbogen for 1981 er der mere detaljeret redegjort
for begrebsdannelsen og det teoretiske grundlag for
608 Universitetets årbog 1982
instituttets arbejde indenfor dette felt, og den interesserede
læser henvises dertil.
I det forløbne år har der været arbejdet med at
undersøge den passive K-transport i epitheler. Det
er tidligere vist, at en stigning i den cellulære Ca+ +
koncentration forøger K-permeabiliteten af den basolaterale
membran i frøskind. To-membran hypotesen
forudsiger, at en total hæmning af K+ kanalerne
initialt vil resultere i et fald i kortslutningsstrømmen
(SCC) på 66.6% efterfulgt af et langsomt fald i SCC;
desuden skulle cellerne, hvis epithelet er badet i en
Cl-holdig Ringer opløsning, accumulere KC1 og
svulme. Forsøgene viser, at cellerne ikke svulmer og
optagelsen af KC1 er meget mindre, end man ville
forvente ifølge modellen. Andre forsøg viser, at hæmning
af K + -kanalerne (ved tilsætning af Ba++ til den
opløsning, der bader den basolaterale side af epithelet)
ikke har nogen effekt på Na-K pumpens koblingsratio.
Man kan derfor konkludere, at hæmning
af K+-kanalerne ved tilsætning af Ba++ resulterer i,
at der dannes K + -»kanaler«, der er ufølsomme for
Ba+ + . Undersøgelserne har vist, at denne nye »Kkanal
« er permeabel for både K+ og Rb+, medens
den K + -kanal, der er virksom i den normale transportsituation,
ikke er permeabel for Rb + . Elektrofysiologiske
målinger er påbegyndt med det formål at
kunne karakterisere disse forskellige transportveje
for K +.
I en Ringer-opløsning, hvor alt CP er erstattet af
den impermeable anion gluconat, ville man ved
maximal hæmning af K-kanalerne (ved tilsætning af
Ba + + ) forvente et initialt fald på 66.6% i kortslutningsstrømmen
efterfulgt af et langsommere fald i
kortslutningsstrømmen indtil strømmen bliver 0
(det, der bør ske, er, at cellernes Na+ udskiftes med
K + , indtil celle-potentialet er lig med Na+ reverseringspotentialet,
en situation, hvor netto Na + -fluxen
over cellemembranen er 0).
Forsøgene har vist, at maximal hæmning af K+-
kanalerne (i den basolaterale membran) af frøskind
inkuberet i gluconat Ringer kun resulterer i 28,2%
hæmning af SCC. I Cl-Ringer er netto Na + -fluxen
lig med SCC, men når der skiftes fra Cl-Ringer til
gluconat-Ringer bliver netto Na+-fluxen signifikant
højere end SCC. Det er vist, at denne forskel skyldes,
at der i denne situation foregår en aktiv udadgående
K+-transport. Denne aktive K+-transport kan hæmmes
af amilorid og ved tilsætning af Ba 1 * til den
opløsning, der bader den apicale membran. Fra disse
forsøg kan det konkluderes, at man kan »inducere
« dannelsen af specifikke K + -kanaler i den apicale
membran, hvilket åbner det interessante perspektiv,
at tætte epitheler som skind, blære, tyktarm og nyrernes
samlerør deltager i regulationen af organismens
K-homeostase ved at regulere K + -permeabiliteten
af den apicale membran af disse epitheler (R.
Nielsen).
Arbejdet med den transcellulære, passive transport
af kloridioner gennem frøskindsepithelet er fortsat.
En detaljeret undersøgelse af variationen af fluxratio
med den pålagte spændingsdifferens har vist, at
kloridtransporten ved spændingsdifferenser med
samme polaritet som skindets spontane potentialdifferens
kan forklares som elektrodilfusion. Ved reverserede
spændingsdifferenser er der i en del skind holdepunkter
for den antagelse, at en del af den med
radioaktivt klorid målte ionbevægelse foregår ved en
exchangereaktion, d.v.s. en ombytning af en kloridion
i ydervæsken med en i indervæsken. De udførte
experimenter tillader endvidere en udregning af nettotransporten,
som viste sig at være udpræget spændingsafhængig
med den største nettotransport forekommende
ved hyperpolarisering. Dette viser, at frøskindet
er ensrettende med hensyn til transport af
kloridioner, og måling af kloridstrømmens spændingsafhængighed
i amiloridbehandlede skind bekræftede
dette. Undersøgelse af vævskonduktansens
variation med tiden efter en pludselig ændring af
spændingsdifferensen fra det reverserede til det normale
område har givet holdepunkter for den antagelse,
at ændringen af konduktansen skyldes, at kloridpermeabiliteten
er spændingsafhængig. Kloridpermeabiliteten
afhænger af en del andre faktorer som
ikke er undersøgt til bunds endnu. Således aktiveres
transporten af kloridioner i ydermediet, ligesom den
stimuleres af theophyllin, hvilket sidste antyder muligheden
af, at kloridtransporten styres af en stimulus,
som virker via en forøgelse i den cellulære koncentration
af cyklisk AMP (R Kristensen).
Som omtalt i sidste års rapport inducerer reduktionsmidler
(som feks. dithiothreitol) en netto Kefflux
i det isolerede frøskind af Rana temporaria. Både
in- og efflux forøges ved denne behandling, men
virkningen er langt den største på efllux. Effekten
kunne i denne henseende minde om en slags adrenalineffekt,
men adskiller sig herfra ved, at den dels
ikke hæmmes af betaadrenergiske blockere, dels ved
ikke at fremkalde den kraftige efflux of Cl-ioner, som
er karakteristisk for adrenalin.
En nærmere undersøgelse af adrenalins og noradrenalins
virkning på K-fluxene har nu vist, at disse
hormoner også forøger K eller Rb influx 2-3 gange
udgangsværdien med en tilsvarende forøgelse af sulfat-
influx, medens K-effekten øges voldsomt, op til
30-40 gange udgangsværdien i den første time efter
tilsætning af adrenalin, hvor effekten på Cl-efllux
også er maximal.
Adrenalin åbner altså to shuntveje (målt som sulfat-
influx); en meget stor, antageligt gennem kirtlerne,
og en mindre paracellulær (interspace). Det er
tidligere vist, at adrenalin fremkalder en udadrettet
transport af Cl-ioner. Også i disse forsøg var der en
forøget influx afCP, der altså passende kan henlægges
til den paracellulære shuntvej.
Det naturvidenskabelige Fakultet 609
Cl-ioners tilstedeværelse i mediet er iøvrigt ikke
nødvendig for adrenalins virkning på K-fluxene, idet
effekten også udløses i sulfat-Ringer. Derimod er den
forøgelse i kortslutningsstrømmen, der følger efter
adrenalintilsætning naturligvis meget mindre end i
Cl-Ringer skind.
Det er tidligere vist, at varmeadapterede brune
frøer (Rana temporaria) er karakteriseret ved en høj
SCVpermeabilitet (åben shuntvej). Undersøgelse af
skindet fra »varme« grønne frøer (Rana esculenta)
viste da også, at disse skind havde højere basale sulfat-
og K-fluxe end tilfældet var for de kolde brune
frøer. Adrenalineffekten på K-efflux i de »varme«
frøer var imidlertid ligeså kraftig, men langt mere
kortvarig end i de kolde (V. Koefoed-Johnsen).
Epithelet fra midttarmen af larven af den store,
amerikanske silkesommerfugl (Hyalophora cecropia)
transporterer kalium aktivt fra blod til lumen og
optager aminosyrer i den modsatte retning. En cotransport
mellem aminosyre og kalium i retning lumen
til blod er en af de mulige forklaringer på aminosyretransporten.
At der kunne være en sådan sammenhæng
ses af, at aminosyreoptagelsen er afhængig
af den elektriske potentialforskel over epithelet. En
måde at teste hypothesen vedr. en co-transport på,
er at måle aminosyretransporten uden kalium i lumen.
Sådanne forsøg er gjort og viser ganske vist et
fald i aminosyretransport, men ikke en total hæmning.
Vanskeligheden består i, at den aktive kaliumtransport
fra blod til lumen bevirker, at det er umuligt
at holde kaliumconcentrationen på nul i lumen.
Kun under kortslutningsbetingelser er der konstant
forhold mellem kaliumflux og aminosyretransport.
Dette forhold kunne måske tyde på, at den spændingsafhængige
aminosyretransport foregår ved
elektroosmose, medens den ikke-spændingsafhængige
del skyldes en co-transport med kalium. Der arbejdes
videre med at undersøge denne mulighed (S.
Nedergaard).
Volumenregulering og transport af stoffer gennem overflademembranen
af Ehrlich ascites tumor celler:
(Else K. Hoffmann, I. Lambert og Marianne
Schiødt).
Som beskrevet i sidste års bidrag er det vist, at der i
Ehrlich celler er et membrantransport system for
koblet optagelse af natrium og klorid. Dette transportsystem
aktiveres, hvis cellen tabler klorid eller
vand, og det synes også at være under hormonal
kontrol. Systemet hæmmes specifikt af diuretikaet
bumetanid. Cellens overflademembran har også adskilte
kanaler, hvorigennem der foregår transport af
dels kalium dels klorid, og det er vist, at hvis cellen
svulmer, aktiveres kalium- og klorid-kanalen, hvorved
cellen taber KCI og vand. Aktiveringen af kaliumkanalen
hæmmes af quinin og quinidine og både
kalium- og kloridkanalen hæmmes af neuroleptiske
stoffer af phenothiazin-typen i et koncentrationsområde
og med en speficitet, der svarer til, hvad man
finder ved andre processer, hvor proteinet calmodulin
er indvolveret i reguleringen af processen. (I samarbejde
med Lars Ole Simonsen, Zoofysiol. Lab. B).
Aminosyrer spiller også en stor rolle i volumenreguleringen
hos Ehrlich ascites celler. I et netop accepteret
arbejde er det vist, at concentrationen af
taurin og non-essentielle aminosyrer stiger i ydermediet,
når Ehrlich celler udsættes for et hypotont
chok. Dette er for taurin og glycin vist at være en
følge af en nedsat aktiv optagelse samt en volumenafhængig
stigning i den passive permeabilitet. Et andet
arbejde, der nærmer sig sin afslutning, viser, at
taurinoptagelsen ved fysiologiske taurin-koncentrationer
foregår ved en carriermedieret, Na+-afhængig,
sekundær aktiv proces. Kapaciteten og affiniteten
for dette transport-system er vist at falde med
faldende Na+ koncentration i det extracellulære miljø
(1. Lambert og E.K. Hoffmann).
Forsøg med effekten af tungmetaller på volumenreguleringen
er indledt i samarbejde med cand.-
pharm. Birthe Kramhøft (Carlsbergfondens biologiske
institut). Et netop afsluttet arbejde viser, at
Cu + + blokerer tilbagereguleringen efter svulmen i
hypotont miljø. Ved anion- og kationsubstitutionsforsøg
er det vist, at Cu++ øger cellernes permeabilitet
for Na+, således at Na+ under tilbagereguleringen
løber ind i cellerne og derved erstatter det K + , er
løber ud af cellerne som følge af det hypotone chok
(E.K. Hoffmann).
Strukturproteiner:
(S.O. Andersen).
Projektets formål er at klarlægge de biokemiske reaktioner,
som bevirker, at insekters hudskelet, kutikulaen,
kan omdannes fra en blød til en hård struktur
umiddelbart efter et hudskifte. Det er tidligere vist,
at denne hærdning involverer en tværbinding af kutikulaens
proteiner ved hjælp af iltningsprodukter af
N-acetyldopamin. I løbet af 1982 er i samarbejde
med lektor P. Roepstorff, Odense Universitet, afsluttet
en række undersøgelser, der viser, at et væsentligt
mellemprodukt ved hærdningen er N-acetyl-dehydrodopamin,
der dannes enzymatisk i kutikulaen.
Efter iltning til kinon bliver denne forbindelse indbygget
i de tilstedeværende proteiner, som derved
bliver uopløselige og danner en mekanisk meget stabil
struktur (S.O. Andersen).
I samarbejde med P. Roepstorff og P. Højrup,
Odense Universitet, er startet et projekt gående ud
på at isolere og karakterisere de enkelte kutikulaproteiner.
I vandregræshoppens kutikula er der et stort
antal (mindst 50) forskellige proteiner til stede. De
adskiller sig bl.a. ved forskellig størrelse og forskel610
Universitetets årbog 1982
ligt isoelektrisk punkt, men de har også en lang række
ligheder, som f.eks. et højt indhold af alanin, og de
mangler alle både tryptophan, methionin, cystein og
cystin. De er udtalt hydrophobe og har derfor en
udtalt tendens til at aggregere, hvad der vanskeliggør
deres oprensning. I det forløbne år er et par af
dem oprenset i tilstrækkelige mængder til at påbegynde
en sekvensbestemmelse, og vi har nu laet fastlagt
to N-terminale sekvenser på hver 30 aminosyrerester.
De to sekvenser viser udprægede homologier
og er bemærkelsesværdige ved, at ingen af dem indeholder
ladede aminosyrerester. Sekvenserne understøtter
hypotesen, at der er stærke interaktioner af
ikke-kovalent karakter mellem proteinmolekylerne i
kutikulaen, inden hærdningsprocesser påbegyndes
(S.O. Andersen).
Studiet af mitochondnestofskiftet:
(U.F. Rasmussen, H.N. Rasmussen, B.M.Jørgensen
med teknisk assistance af I.L. Føhns, H. Lauritzen
og R Korsgaard).
Fotometrisk måling af cytochromer i intakte mitochondrier
ved flydende kvælstofs temperatur er fordelagtig,
fordi de enkelte absorptionsbånd ved denne
temperatur er smalle og sammenfald af bånd mindre
udtalt end ved stuetemperatur. Datamatisk behandling
af spektrene forbedrer yderligere mulighederne
for opløsning. Der har hidtil været anvendt 4. derivativ
detektion efter Butlers metode. I det forløbne
år har der været arbejdet med en række alternative
procedurer, dels for at kunne kontrollere de enkelte
metoders mulige fejlkilder, og dels for som endeligt
mål at nå frem til en metode, der muliggør objektiv
bestemmelse af redoxgraden af det enkelte cytochrom.
Ved at variere mitochondriernes stofskiftetilstand,
og tildels også præparationsmetoden, kan der
opnås spektre, som i særlig grad er indikative for de
datamatiske metoders formåen. Et foreløbigt resultat
af dette arbejde er, at der i et område af kun 20
nm af spektret med stor sandsynlighed befinder sig 8
absorptionsbånd, hvoraf ét ikke er beskrevet tidligere,
og et andet først entydigt blev påvist af gruppen
sidste år.
Den eksperimentelle teknik til målingen af spektrene
er blevet yderligere forbedret, og der er udviklet
en metodik, som tillader, at lavtemperatursspektrene
kan benyttes til måling af tidsmæssige ændringer
i redoxgraden af cytochromerne i forsøg, hvor
respirationskædens samlede funktion kan følges.
Denne metodik er anvendt til undersøgelser af bl.a.
sekvensen af de forskellige b-cytochromer og virkningen
af hæmmere. I dette arbejde er det blevet
påvist, at flere af cytochromerne forekommer i funktionelt
forskellige pools i mitochondrierne.
Der har desuden været arbejdet med den endelige
færdiggørelse af nogle projekter, som var meget
fremskredne på det tidspunkt, de tekniske muligheder
for cytochromforsøgene forelå. Disse projekter
vedrører oxidationen af cytoplasmatisk NADH.
Bakterielle enzymer:
(W. Uerkvitz med teknisk assistance af M. Schiødt).
Der er påvist to nukleosid-deoxyribosyltransferaser i
Lactobacillus helveticus, type I og II. En tidligere krystalliseret
enzympræparation er blevet identificeret
som type II, Undersøgelser af dets molekylære
struktur viste, at det native enzym er en tetramer,
bestående af en større inaktiv enhed og tre identiske,
inaktive og mindre enheder.De tre inaktive enheder
er dog under specielle betingelser isoleret fra det native
enzym som en enzymatisk aktiv trimer, dog med
ændrede enzymkinetiske parametre sammenlignet
med det native enzym. Den større inaktive enhed
kan derfor med stor sandsynlighed tillægges regulatorisk
betydning, hvilket er i overensstemmelse med
andre egne resultater og litteraturen (W. Uerkvitz).
Der er påvist to periplasmatiske uspecifikke sure
phosphataser (NAP I og II) i Salmonella typhimurium.
NAP II er isoleret fra en mutant, der overproducerer
enzymet 25-30 gange. Dets fysiologiske funktion for
bl.a. optagelse af exogene nukleotider er iøvrigt tidligere
vist ved hjælp af mutanter. Enzymet er renset til
homogenitet i præparativ skala. Dets molekylære
struktur er analyseret ved hjælp af forskellige detergenter.
Proteinkemiske og enzymkinetiske undersøgelser
fortsættes (W. Uerkvitz).
Rejser:
Lektor Hans Rasmussen gæsteforelæste over »Instrumental
techniques for study of mitochondrial
metabolism« ved J.E. Purkyné universitetet, Brno,
Tjekkoslovakiet, 23.-29. november 1982 (dansk/tjekkisk
kulturaftaleprogram).
Professor S.O. Andersen var inviteret som gæsteforelæser
ved Ernst-Moritz-Arndt universitetet,
Greifswald, DDR, 4.-9. oktober 1982.
Redaktionsarbejde:
Professor S.O. Andersen er medlem af redaktionskommitéerne
for »Insect Biochemistry« og »Carlsberg
Research Communications«. Lektor E.K. Holfmann
er medlem af redaktionskommitéen for »Journal
of Molecular Physiology«.
Publikationer:
Andersen, S.O. & Roepstorff, P., 1982: Sclerotization
of insect cuticle - III. An unsaturated derivative
of N-acetyldopamine and its role in sclerotization.
- Insect Biochem. 12, 269-76.
Det naturvidenskabelige Fakultet 611
Dalmark, M. & HofTmann, E.K., 1982: Doxorubicin
(adriamycin) transport in nucleated and non-nucleated
cells shows features of a simple diffusion
transport process. — Proc. Am. Ass. Cancer Rec.
23, 4.
Hoffmann, E.K., 1982: Volume regulation by animal
cells. In: Cellular acclimatisation to environmental
change. - Soc. Exptl. Biol. Seminar Series 18,
55-79.
- 1982: Anion exchange and anion-cation co-transport
systems in mammalian cells. - Phil. Trans. R.
Soc. London, B. 299, 519-39.
Johnsen, A.H. & Nielsen R., 1982: Enhanced sensitivity
to stimulation of sodium transport and cyclic
AMP by antidiuretic hormone after Ca2+ depletion
ofisolated frog skin epithelium. -J. Membrane
Biol. 69, 137-43.
Jørgensen, B.M. & Rasmussen, H.N., 1982: Chemical
determination of ubiquinone redox level in mitochondria.
Abstract. — Special FEBS Meeting,
Athen.
Koefoed, B.M. & Zerahn, K., 1982: Transport of
sodium and potassium across the isolated midgut
of the larvae of Tenebrio molitor related to the fine
structure of the epithelium. - J. exp. Biol. 98, 459-
63.
Koefoed-Johnsen, V. & Zerahn, K., 1982: Short-circuit
techniques for epithelia. - Techniques in Cellular
Physiology, part IH, 1-10.
Kristensen, P., 1982: Chloride transport in frog skin.
— Chloride Transport in Biological Membranes,
319-32. Academic Press.
Lambert, 1. & Hoffmann, E.K., 1982: Amino acid
metabolism and protein turnover under different
osmotic conditions in Ehrlich ascites tumor cells.
- J. Molecular Physiology 2, 273-87.
Lim,J.J. & Ussing, H.H., 1982: Analysis of presteady-
state Na+ fluxes across the rabbit corneal endothelium.
— J. Membrane Biol. 65, 197-204.
Nedergaard, S., 1982: Transport of ions and amino
acids in the midgut of some lepidopteran larvae. —
Intestinal Transport, Fundamentals and Comparative
Aspects, p. 145. (Abstract).
Nielsen, R., 1982: Effect of ouabain, amiloride and
antidiuretic hormone on the sodium-transport
pool in isolated epithelia from frog skin (Rana
temporaria). - J. Membrane Biol. 65, 221-26.
— 1982: A coupled electrogenic Na + -K+ pump for
mediating transepithelial sodium transport in frog
skin. - Current Topics in Membranes and Transport
16, 87-108.
— 1982: Effect of amiloride, ouabain and Ba++ on
the nonsteady-state Na-K pump flux and shortcircuit
current in isolated frog skin epithelia. — J.
Membrane Biol. 65, 227-34.
Rasmussen, U.F., Rasmussen, H.N. & Jørgensen,
B.M., 1982: Three functionally different cytochrome
b redox centres in pigeon heart mitochondria.
- Biochem. J. 201, 31 1-20.
Uerkvitz, W., 1982: Nucleoside deoxyribosyltransferases
in Lactobacillus helveticus. - 12th IUB Congress,
Perth, Australien, 313 (abstract).
Ussing, H.H., 1982: Volume regulation of frog skin
epithelium. - Acta Physiol. Scand. 114, 363.
— 1982: Pathways for transport in epithelia. - Functional
Regulation at the Cellular and Molecular
Levels, 285-97 Elsevier.
— 1982: Nature of frog skin potential. — Membranes
and Transport 2 Plenum.
Zerahn, K., 1982: Inhibition of active K transport in
the isolated midgut of Hyalophora cecropia by Tl+. -
J. exp. Biol. 96, 307-13.
Poul Kristensen
Det naturvidenskabelige Fakultet 613
Botanik
1: Botanisk Have
Stab:
Lektorer: Folmer Arnklit, Knud Dahl, J.P. Hjerting,
Olaf Olsen, Knud Rahn og N.G. Treschow. Hortonom:
Marianne Lollesgaard.
Teknisk-administrativt personale: 58.
Nye anlæg og tekniske forbedringer:
Botanisk Haves aktiviteter i størstedelen af 1982 var
koncentreret om indretning og beplantning af Palmehuskomplekset,
samtidig med at væksthusene
blev færdigmonteret med el- og vandinstallationer,
skyggegardiner, plantebelysning og ventilationssystemer.
I Palmehuset installeredes under midterkuplen
en manøvrebar stige til brug ved beskæring af
planterne og reparation af væksthustaget.
Efter færdiggørelsen af det omfattende jordflytningsarbejde
i de 4 af 5 væksthusafdelinger påbegyndtes
lægning af fliser (hovedsagelig 2B-fliser 15
X 30 cm), samt kantsætning af bedene. Terrænforskelle
i væksthusene blev klaret med anlæg af ramper
af hensyn til gangbesværede og mindre arbejdskørsel.
For Havens regning opsattes planteborde af aluminium
i 3 afdelinger og flade borde til potteplanter
i én afdeling.
De udstationerede væksthusplanter blev flyttet fra
Johs. Larsens gartneri i Herlev til Haven i lukkede
biler ad 2 gange, i marts og i maj. Praktisk taget alle
omflyttede planter havde klaret de I '/z års ophold i
gartneriet. De færdigt tilberedte plantebede blev tilplantet
i løbet af sommeren og efteråret. Væksthusafdeling
nr. 2 vil som tidligere rumme et udvalg af
vigtige, subtropiske nytteplanter; det nytilkomne
nordbed er beplantet med Bregner fra tempererede
zoner, og til sydbedet har man flyttet samlingen af
Acantfiaceae. I Palmehuset (nr. 3) udplantedes de store
baljeplanter, som på stedet havde klaret byggeperioden
i et opvarmet plasttelt og kun med tab af enkelte
arter. Nogle af de store baljeplanter krævede
flere dages forberedelse under sikkerhedsforanstaltninger,
før de var plantet på deres nye voksested,
bl.a. den store Koglepalme, Cycas circinalis, oprindelig
sået i 1824 i Charlottenborg-Haven.
Midterbedet i væksthusafdeling nr. 4 blev udnyttet
til udplantning af størsteparten af de gamle potteplanter,
hvoraf mange er hjemmehørende i tropiske
skovområder, som et udsnit af en tropisk skovvegetation.
De nye, nordvendte bede er plantet til med
tropiske Bregne-zritx og bl.a. arter fra /Vi^r-familien.
Den midterste plads i væksthusafdeling nr. 5 er
hovedsagelig beplantet med arter af Gymnospermae fra
tempererede områder og med nogle af de større baljeplanter,
som tidligere blev flyttet ud om sommeren.
Udplantningen af disse store, tunge planter og placeringen
af de øvrige udflytningsplanter i de to sammenbyggede
Standardvæksthuse (nr. II) vil begrænse
den fremtidige sommerudflytning og vil sikre en
mere kontinuerlig kultur af de omtalte planter under
helårsdyrkning i væksthus.
Endnu mangler størstedelen af tilplantningen af
de nye planteborde og bunddækning på udplantningsbedene,
men det vil blive løst i den kommende
tid.
En af de sidste byggeopgaver i forbindelse med
det renoverede Palmehuskompleks var istandsættelsen
af perronen, og dermed blev et længe næret ønske
opfyldt, at sikre lager- og arbejdsrum med diverse
installationer under perronen mod alvorlige fugtskader.
Et af kælderrummene er i 1982 udbygget
med 3 regnvandsbassiner, der hver rummer 3 m3.
Regnvandsanlægget forventes i henhold til byggeprogrammet
installeret og tilsluttet et afkalkningsanlæg,
hvorfra vandet via sit eget rørsystem skal bruges
dels til vanding, dels til forstøvning fra dyserne i
toppen af væksthuset.
I den nyopførte værkstedsbygning blev arbejdsrummene
for gartnerne og for varmecentralen monteret,
og i den tilhørende kælderetage er opsætningen
af forsyningsrørene til varme og vand røed pumper
og tilhørende kontrolpanel opsat. Den lange kanal
under Palmehuset, der fører alle hovedrørledninger
til væksthusene, er renset og nu forsynet med passende
arbejdsbelysning. I tilslutning til værkstedsbygning
indrettedes rum for offentlige toiletter incl. handicap-
toilet.
Den overordentlig påkrævede fornyelse af kompressorerne
og alle køleanlæg i Arktisk Væksthus
blev gennemført i marts/april, kort forinden de arktiske
planter skulle flyttes op til væksthuset. Samtidig
udførtes nye rør- og kabelføringer.
Gangarealerne imellem formeringsvæksthusene
og det nye forsøgsvæksthus blev reguleret og flisebelagt,
bl.a. med henblik på forlængelse af pergolagangen.
Den store midterhal i maskinhallen ved Sølvtorvskomplekset
er efter forhandling indtil videre delt op
imellem Botanisk Museum og Botanisk Have og
skilt med et trådhegn. I Botanisk Haves afdeling er
der indrettet et værksted til vinter- og regnvejrsarbejde
for gartnere, den første og længe ventede erstatning
for de mistede lokaler i den i 1970 nedbrændte
barak. I maskinhallens nordfløj har Bot.
Museum afgivet 2 lokaler til Haven, og her er indrettet
rum til frøarbejde, etiketskrivning m.m., i stedet
for de lokaler, der har været lånt efter barakbranden.
614 Universitetets årbog 1982
Træhegnet ved Observatoriet, som var meget
medtaget og helt utilstrækkeligt, blev erstattet af et 2
m højt trådhegn med pigtrådsafslutning. På friland
har der kun været gennemført mindre forandringer,
bl.a. med en ny, mere hensigtsmæssig trappe/gangføring
på stenhøj 1. Efter stormfaldene i 1981 har
man omlagt et mindre parti bag ved Davidia involucrata.
Stormfaldene medførte ligeledes i løbet af vinteren
større oprydninger og opretninger i arboretet.
I Botanisk Haves afdelinger i Sorø har Sorø Akademis
Skovdistrikt for regning udført bearbejdning
af arealerne i arboreterne. I Christiansminde-arboretet
har Haven desuden fjernet de af stormen væltede
Popler samt fjernet grene m.v., hvor skovdistriktets
traktor havde vanskeligt ved at passere imellem
rækkerne. Skovdistriktet har i Feldskov-arboretet foretaget
sprøjtninger med »Roundup« og »Atrazin« i
forbindelse med bekæmpelse af selvsået opvækst. De
sædvanlige afmærkninger har fundet sted i såvel arboreterne
som i pinetet ved Filosofgangen. Også i år
har spareforanstaltninger hindret gennemførelsen af
ønskede arbejder i forbindeise med den delvise forandring
af Feldskov-arboretet til pinet.
Den 11. september 1982 blev det renoverede Palmehuskompleks
genindviet af Dronning Ingrid i
nærværelse af rektor Ove Nathan og ca. 350 indbudte
gæster og personalet fra Haven og de botaniske
institutter. Indvielsen blev gennemført, takket være
en lang række sponsorer, der på forskellig måde bi:
drog til et vellykket arrangement. Til festligheden
udsendtes et mindre Festskrift, udgivet med støtte
fra Carlsberg Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen,
og Københavns Turistforening bidrog med trykning
af en plakat med en tegning fra 1872 fra Havens
arkiv, som giver udtryk for et fremtidssyn på Palmehusets
indretning. En særlig stor glæde var det for
Haven og alle implicerede parter i renoveringen, at
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse diplomerede
Palmehuskomplekset den 2. september 1982
som et udtryk for et vellykket og smukt resultat af
den gennemførte renovering. Entreprenørfirmaet A.
Jespersen & Søn, der var hovedentreprenør for byggearbejdet,
skænkede fliser til Palmehuset. Såvel A.
Jespersen &" Søn som underleverandøren Anders
Christensen & Søn forærede desuden hver en udstillingsmontre
til de fremtidige udstillinger, der skal
afholdes i glas-mellemgangen, der forbinder Palmehuset
med værkstedsbygningen. Ny Carlsbergfondet
fulgte i brygger J.C.Jacobsens gamle spor og forærede
Haven en maskeskulptur i bronce, udført af billedhuggeren
Sonja Ferlov Mancoba. Til det botaniske
forskningsarbejde skænkede Novo's Fond en
pengegave til det nye forsøgsvæksthus' indvendige
installationer. Søndag den 12. september var der
'Åbent Hus' i Haven, samtidig med at Palmehuset
åbnedes for publikum. I den anledning var nogle af
de ellers ikke tilgængelige væksthuse åbne for Havens
gæster. Havens personale havde stillet sig til
rådighed for rundvisninger med vejledning, og det
samme var tilfældet med personale fra de botaniske
institutter. Desuden var udenrigsråd G. Seidenfaden
vært for egne OrcfoW-indsamlinger fra Thailand.
Med hjælp fra Haven og de botaniske institutter var
der i glas-mellemgangen, i væksthusene og i forsøgshusene
opstillet vejledende tavler med tekst og billeder.
Særlig opmærksomhed vakte den omfattende
opstilling ved de insektædende planter og den jævnligt
fornyede svampeudstilling, der var lagt frem på
græsset ved Crato^zw-plantningen.
Med Folmer Arnklit som kontaktperson og assisteret
af Tove Hovgaard har Botanisk Have truffet
en aftale med RECKU om et pilotprojekt til registrering
af Havens plantebestand, og til arbejdet er der
afsat 2 personmåneder. Opgaven omfatter en udbygning
og opdeling af den samlede registrering, til bl.a.
udnyttelse ved trykning af arbejdsbøger og Havens
årlige Index Seminum.
Havens åbningstid i 1982 kunne igen forlænges til
kl. 18.00 i månederne juni, juli og august, idet en af
de ansatte langtidsledige kunne varetage 3 måneders
opsynstjeneste i h.t. beskæftigelsesaftalen.
Serviceopgaver med henblik på undervisning og forskning
samt forskningsvirksomhed:
Institut - for planteanatomi og cytologi: Professor
T.W. Bocher har fortsat analysen af den triploide og
den tetraploide Saxifraga nathorstii's oprindelse — og
desuden arbejdet videre med den ontogenetiske undersøgelse
af Prosopis kuntzei's assimilerende dele.
Begge undersøgelser nærmer sig afslutning. Kirsten
Engell har fortsat indsamlinger af Compositae i Botanisk
Have til embryologiske undersøgelser, ligesom
der såvel i Arktisk Hus som på forsøgsmarken i Tåstrup
dyrkes arter af slægterne Arnica og Erigeron til
ontogenetiske undersøgelser af kimsæk og kim. Både
i Tåstrup og i Arktisk Hus dyrkes fortsat Polygonum
viviparum, indsamlet fra forskellige europæiske lokaliteter.
Dette materiale anvendes til en undersøgelse af
planternes morfologi, sammenholdt med deres kromosomtal,
idet planterne udgør en polyploid serie.
Henning Heide-Jørgensen's undersøgelser af anatomiske
og ultrastrukturelle forhold hos kødædende
planter er udvidet til at omfatte flere arter af Sarraceniaceae
og af slægten Utricularia, takket være de forbedrede
dyrkningsmuligheder og en øget plantesamling
i hus 17. En udstilling om emnet kunne beses i
ugerne omkring indvielsen af Palmehuset. Desuden
er der foretaget ultrastrukturelle undersøgelser af
haustorier hos Viscum minimum og flere Cujcuto-arter,
dyrket i hus 4, 14 og 21 samt cuticula hos en række
arter, indsamlet i Haven. Lise Bolt Jørgensen dyrker
i det nye forsøgsvæksthus planter fra familier, som
Det naturvidenskabelige Fakultet 615
indeholder sennepsolieglucosider, bl.a, Capparaceae,
Resedaceae, Tropaeolaceae og Cancaceae. Planterne er
benyttet til sammenlignende anatomiske undersøgelser
over proteinholdige celler og organeller. Disse
planter samt udvalgte arter fra Botanisk Haves bestand
er desuden benyttet til kemiske undersøgelser
over sennepsolieglucosidspaltende enzymer, et samarbejdsprojekt,
der udføres på Kemisk Laboratorium
II, H.C. Ørsted Instituttet, K.U.. Nogle arter af
Capparaceae er dyrket med henblik på analyse af
kønsfordeling i blomsterstanden, et samarbejde med
Marianne Philipp, IPC. Marianne Philipp dyrker
Geranium sessilijlora på forsøgsmarken i Tåstrup for at
undersøge denne new zealandske art morfologisk, og
desuden skal den anvendes til krydsningsforsøg, der
udføres i det nye forsøgsvæksthus i Botanisk Have. I
samarbejde med Ole Schou benyttes forsøgsmarken
i Tåstrup til dyrkning af Anchusa officinalis i forbindelse
med undersøgelser af heterostyli og populationsstruktur
hos denne art. Ole Schou har benyttet
forsøgsvæksthusets kolde afdeling til kultur af Primula
obconica samt hus 21 til kultur af Anchusa officinalis
og Linum grandiflorum. Disse arter indgår i et nybegyndt
projekt, der vedrører ultrastrukturelle og cytokemiske
dimorfier ved støvfang og pollen hos planter
med et heteromorft uforenelighedssystem. Ole Mattsson
har et større antal enkeltplanter af Tripogandra
amplexicaulis og T.amplexans i kultur i væksthusene i
forbindelse med en undersøgelse over pollen- og
støvfangsdimorfi indenfor slægten Tripogandra (Commelinaceae).
Forskellige arter af familien anvendes ligeledes
i øvelsesundervisning. Til undersøgelser over
samspillet mellem pollen og støvfang dyrkes Armeria
maritima i bænk og A.scabra i Arktisk Hus samt enkeltplanter
fra frøprøver af Melandrium album. Peter
Olesen har benyttet væksthusfaciliteter i forbindelse
med undersøgelser af ultrastruktur og cytokemi af
saltkirtler i Frankenia pauciflora, ultrastruktur af plasmodesmata
i Abutilon spp. (nektarier), samt fysiologiske
studier af plasmodesmata i Salsola kali. Hanne
Rasmussen har benyttet Botanisk Haves plantesamling,
fortrinsvis Thailand-orkidésamlingen, til ontogenetiske
og strukturelle studier, herunder en sammenlignende
undersøgelse i Or/:^'-familien af silicium-
legemer i de vegetative dele. Projektet udføres i
samarbejde med Jette Dahl Møller, IPC og involverer
Thai-samlingen såvel som den generelle orkidésamling.
Desuden studeres koordineret hår- og spalteåbningsudvikling
i arter af Bulbophyllum {Orkidéfamilien.
Thai-samlingen) og bladudviklingen hos
arter Alo'é (hus 10).
Institut for systematisk botanik: A. Strid, P. Hartvig
og C. Baden har i lighed med tidligere år dyrket
omfattende samlinger af græske planter i forsøgsmarken
i Tåstrup i forbindelse med projektet
»Græsk bjergflora«. I efteråret 1982 omfattede samlingen
ca. 2.200 numre (skønsmæssigt 7.000-8.000
planter). Fiksering, fotografering, presning m.v. er
foregået i hele vegetationsperioden. På stenhøjen i
den alpine afdl. er der 350 arter af græske bjergplanter,
og et mindre antal dyrkes i de nærliggende
væksthuse. Claus Baden har fortsat de eksperimentelle
studier med licentiatprojektet »En biosystematisk
undersøgelse af Nepeta sibthorpii-gruppen«. I løbet
af sommeren 1982 er der blevet udført 280 nye
krydsningsforsøg, 275 F) selvbestøvninger samt udført
pollenfertilitets-målinger på alt F] materiale, p!
frø fremkommet fra de nye krydsningsforsøg og F2
frø er blevet udsået i december 1982 i Tåstrup sammen
med supplerende frøindsamlinger. Rikke B.Jørgensen
har sammen med R. von Bothmer (Sveriges
Lantbruksuniversitet, Svalov) og N. Jacobsen
(Landbohøjskolen) fortsat arbejdet med slægten
Hordeum (Byg). De syd- og nordamerikanske indsamlinger
er færdigbearbejdede med henblik på det systematiske
arbejde. De afsluttende krydsninger er
udført, og materialet er sendt til Svalov til færdigbearbejdelse.
En del af det samlede materiale har været
dyrket i Tåstrup med henblik på opformering. En
dyrkning af dele af materialet er fortsat med henblik
på biokemiske undersøgelser og mere forædlingsmæssige
aspekter. Niels Jacobsen har fortsat dyrkningen
af vandplanteslægten Cryptocoryne (Araceae).
Programmet vedrørende de interspecifikke krydsninger
er fortsat: forrige års krydsninger har blomstret,
og dette års krydsninger er spiret. Dyrkningstekniske
undersøgelser af surbundsarterne fra Malaysia
og Indonesien er fortsat. Vilhelm Dalgaard har fortsat
de cytotaxonomiske undersøgelser i Makaronesiens
flora. Finn Rasmussen foretager fortsat en morfologisk
og anatomisk undersøgelse af Thailand-orchidésamlingen
med det formål at belyse evolution og
slægtskabsforhold indenfor Orchidaceae. Signe Frederiksen
har påbegyndt en undersøgelse af andre slægter
fra tribus Triticeae. I det forløbne år er slægten
Taeniatherum blevet dyrket med henblik på en revision.
En oparbejdelse af levende materiale af andre
slægter i tribus er påbegyndt f.eks. Elymus (Marehalm),
Agropyron (Kvik) og Secale (Rug). Undersøgelsen
foregår i samarbejde med R. von Bothmer (Svalov)
og N. Jacobsen (Landbohøjskolen). Signe Frederiksen
har fortsat arbejdet med slægten Festuca
(Svingel), især med henblik på studiet af de vivipare
former. Enkelte frøplanter, fremkommet ved åben
pollination, er under dyrkning. Dyrkning af danske
græsarter er fortsat med det formål at fa belyst danske
populationers kromosomtalsforhold. Stud.scient.
Inger Tommerup Jensen har fortsat de eksperimentelt
taxonomiske studier over vilde Kartofler (Solanum)
tilhørende serien Megistacroloba. Projektet blev
startet i 1980. I forbindelse med dette blev der i løbet
af sommeren 1982 dyrket ca. 650 planter i væksthus i
Tåstrup. Disse består dels af 44 Fj numre og 13 F]
numre fra krydsninger udført i 1981 (ca. 450 plan40
Årbog 1982
616 Universitetets årbog 1982
ter), dels af de anvendte forældreplanter og p! generationen
fra 1980 (ca. 200 planter). En del af materialet
er blevet presset og fikseret. Alle forældreplanter,
F| planter og en del F2 planter er tillige blevet
dyrket på friland. Stud.scient. Minna Møller har
fortsat sine cytotaxonomiske studier over glatskulpet
Draba (Draba glabella) med plantematerialet dels fra
Arktisk Væksthus' samlinger fra Grønland og arktisk
Canada og Skandinavien, dels med nyindsamlet materiale
fra Vest-Grønland. Knud Rahn har gennemført
undersøgelser af sydamerikanske Plantago sect.
Oliganthos. De videreførte undersøgelser af herbariemateriale,
lånt fra mange herbarier, forventes
snart afsluttet. De tidligere dyrkningsforsøg vil blive
suppleret med krydsninger af dyrkede arter i foråret
1983. Som resultat af arbejdet er 2 afhandlinger antaget
til trykning i Nord. J.Bot., formentlig i 1983:
1) Phenetic and phylogenetic studies based on measurements
of Plantago ser. Brasiliensis; og
2) Plantago ser. Brasiliensis, a taxonomic revision.
J.P. Hjerting har videreført krydsningsarbejdet
med bolivianske arter af indsamlede Kartofler for at
undersøge slægtstalsforholdene i de udspaltende generationer.
Det foreliggende arbejde med vilde Kartofler
fra Syd-Amerika gennemføres i samarbejde
med prof. J.G. Hawkes, University of Birmingham,
og i den anledning besøgte J.G. Hawkes Botanisk
Have i juli måned, medens J.P. Hjerting i november/
december udførte sit forskningsarbejde i Birmingham,
bl.a. som grundlag for en kommende fælles
publikation. Som et af grundlagene for Solanumarbejdet
er der opklæbet et omfattende herbarium af
blomster fra Kartojfel-arttr.
Olaf Olsen har som indvalgt medlem af »Projektgruppen
for Kvalitetsforbedring gennem styret frøavl
« udført en række krydsninger i foråret 1982 imellem
Helleborus-arter, og mellem to varianter af Rosa
multijlora. - Desuden er der gennemført en række
artskrydsninger med Begonia i det af J.P. Hjerting
indsamlede eller formidlede vildt indsamlede Begoma-
materiale fra Syd-Amerika.
Undervisningsplanter (v. Bodil Lange).
Fra forsøgsmarken i Tåstrup er der i 1982 leveret
følgende planter til botanik I-undervisningen: ca.
115 urteagtige - alle i rigelige klassesæt — og 35 portioner
afskårne grene. Totalforbruget til undervisningen
var henholdsvis ca. 150 og 40, resten leveredes fra
Botanisk Have, kun ganske enkelte arter fra naturen.
Eksperimenter med førsteårsblomstring af flerårige
og toårige arter blev gennemført.
Til undervisning og øvelser er der leveret følgende
plantemateriale, hovedsagelig i afskåret tilstand:
antal arter
Inst.f.syst.botanik, øvelser 2,690 97
Inst.f.syst.botanik, eksamen 428 108
Bot.Museum, eksamen 30 30
Inst.planteanatomi & cytologi.
øvelser 282 26
Farmaceutisk Højskole, øvelser 1.346 63
Kgl.Vet. & Landbohøjskole,
eksamen 17 17
Anden botanikundervisning:
Folkeuniversitetet og
Hellerup Gymn. 462 32
Til tegneundervisning for B. Johnsen er leveret ialt 8
buketter.
Publikationer:
Rahn, Knud, 1982: Plantago ser. Hispidulae, a taxinomic
revision. - Nord.J. Bot. 2, 1982: 29-39, ill.
Rekvirerede undersøgelser:
Olsen, Olaf, 1982: Helleborus arter og sorter med
særlig vægt på de forædlingsmæssige aspekter. -
Dansk Staudegartnerforening. 1-31.
Formidling:
Arnklit, Folmer, 1982: Index Seminum, Hortus Universitatis
Hauniensis, A. 1982, København 1982:
1-56, 2 kort.
- 1981: Erfahrungen mit einer Samenbank im Botanischen
Garten Kopenhagen. Aus Liebe zur Natur.
Stiftung zum Schutze gefårdeter Pflanzen. -
Schriftenreihe Heft 2, 1981: 8-10.
Bate, Keith, 1982: The Bond Between Kew Botanical
Gardens And The Botanical Garden Of The
University of Copenhagen Up To 1981. - The
Journal of the Kew Guild. Vol. 10, N. 86, 1982:
41-43, ill.
Nilaus Jensen, Jørgen, 1982: Aeonium - en rejsesouvenir.
- Haven Nr. 6, 1982: 343-45, ill.
Olsen, Olaf & Treschow, N.G., 1981: Verfasser der
Geholzliste des Botanischen Gartens Kopenhagens
p. 333-41. - In Mitteilungen der Deutschen
Dendrologischen Gesellschaft Nr. 73. Erhebung
iiber das Vorkommen winterharter Freilandgeholze.
I. Die Garten und Parks mit ihrem Geholzbestand.
(Von H. Barteis, A. Bårtels, F.-G. Schoeder,
G. Seehann). Fugen Ulmer. 1981: 1-468,
Stuttgart.
- 1982: Blomstrende Bambus. Haven Nr. 7/8, 1982:
394-97, ill.
- 1982: Botanischer Garten der Universitåt KopenDet
naturvidenskabelige Fakultet 617
hagen. Gårtnerisch-Botanischer Brief Nr. 71,
1982, 8-10.
- 1982: Botanischer Garten der Universitåt Kopenhagen.
Orientierung fur die Ezkursions-Teilnehmer
der Arbeitstagung in Hamburg 29. August-6.
September 1982: 1-13, dpi.
- 1982: Festskrift, i anledning af Palmehusets indvielse
den 11. september 1982, med følgende bidrag:
O.Olsen, Væksthusbyggeriets stadier i europæisk
sammenhæng i relation til Københavns
Universitets botaniske haver igennem de sidste
200 år frem til det renoverede Palmehuskompleks.
1-9, ill.
- Planterne i det renoverede Palmehuskompleks.
10-13, ill. Eva Koppel, Nogle arkitekttanker om
restaureringen. 14-16, ill. Hans Rosager, Tekniske
overvejelser ved Palmehusets renovering. 17-19,
ill.
Ørum-Larsen, Asger, 1982: Om botaniske haver og
de truede planter. - Urt 2, 1982: 39-44, ill.
- 1982: Historien om Kew.-Urt 3, 1982: 67-71, ill,
- 1982: Hvor er ældre tiders haveplanter? — Landskab
5, 1982: 119.
Gaster og rejser:
I 1982 har Botanisk Have haft et stigende antal
rundvisninger, bl.a. af skoleklasser og en- til flerdages
besøg af inden- og udenlandske gæster. Det nyrenoverede
Palmehuskompleks har i særlig grad vakt
interesse hos interesserede personer og instanser.
Det kan fremhæves, at Aluminiumsrådet holdt et
tema-møde den 10. maj med rundvisning i de nye
væksthuse over: »Aluminium i Glastage og Glasfacader
«. Fra Haven deltog K. Dahl, K. Kenting og O.
Olsen. Havebrugshistorisk Selskab besøgte den 25.
maj de nyrenoverede væksthuse, og med besøget var
der tilrettelagt en gennemgang af Havens arkiver
over væksthusbyggeriet i Botanisk Have. Den 5. september
besøgtes Haven af 38 tekniske ledere af Botaniske
Haver i tilslutning til foreningens kongres i
Hamburg, med rundgang i Haven og med særlig
vagt på det nyrenoverede Palmehuskompleks og
fremlægning af en række materialer til belysning af
Havens drift m.m. I forbindelse med Palmehusets
indvielse den 11. september holdtes »Åbent Hus«
den 12. september med en række rundvisninger i de
fleste af Havens væksthuse. Af længere varighed var
dr. Butlers (plantebestemmer i Marburg) besøg i januar
som medarbejder ved projektet Græske Bjergplanter
med speciale Draba, og hvor han under opholdet
informerede sig om Havens indretning og om
plantesamlingen. Fra Institut for Væksthuskulturer
besøgtes Haven af Niels Bredmose og Anders Pilgaard
for at udvælge nye, egnede planter til afprøvning
for afskærings- og potteplantekulturer. Til den
ovenfor omtalte kongres i Hamburg for tekniske ledere
af botaniske haver i tiden 29. aug. - 2. sept. med
efterfølgende ekskursion til Århus, Goteborg og København
deltog Folmer Arnklit, medens O. Olsen
kun deltog i kongressens indledning. F. Arnklit fulgte
med ekskursionen fra Hamburg til København som
faglig leder. Til deltagerne var der udarbejdet et særtryk
med oplysninger om specielle forhold i Københavns
Botaniske Have. Til den årlige udveksling
med Kew Gardens sendtes gartner G. Schwab i
tiden 5.-30. april til Kew som volontør for at arbejde
i den alpine afdeling.
Olaf Olsen
2: Botanisk Museum
Stab:
Professor: Rolf M. Dahlgren. Lektorer: Anne Fox
Maule, Bent Fredskild, Alfred Hansen, Bertel Hansen,
Carlo Hansen, Eric Steen Hansen, Jørgen
Benth Hansen, Henning Knudsen, Jette Lewinsky
og Gert Steen Mogensen. Forskningsrådsstipendiat:
Jette Baagøe.
Teknisk-administrativt personale: 20.
Lokaler:
Museumsbygningen er ved at gennemgå en reparation,
der vil afhjælpe den træk, der har viferet en
plage for personalet. Maskinhallen ved Sølvtorvet er
blevet opdelt i sektioner, hvoraf Botanisk Have har
én del, museet en anden. Der er nu givet bevilling til
indretningen af auditoriefløjen i Sølvtorvskomplekset
til herbariemagasin. Denne ombygning vil begynde
til maj 1983.
Museumsvirksomhed:
Der er i årets løb indgået 40.852 planter. Heraf udgør
museets egne indsamlinger 5.689 planter, mens
23.413 er modtaget som gaver, og 10.377 er erhvervet
ved bytte med udenlandske institutioner. Endvidere
er indkøbt 1.373 planter, især fra Sydamerika.
Museet har fra udenlandske herbarier til danske
forskere indlånt ialt 11.483 planter fordelt på 183
lån. Overvejende til udenlandske institutioners
forskere er der af museets samlinger udlånt 12.915
planter fordelt på 193 lån.
Forskning:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af botanisk
karakter ved Københavns Universitet, og dets
forskning har derfor sit tyngdepunkt i taxonomi på
40'
618 Universitetets årbog 1982
grundlag af eget og indlånt materiale. Plantegeografi,
floristik, floraens indvandringshistorie, bibliografi
og de gamle samlingers historie udgør resten af området.
Taxonomi, Floristik, Plantegeografi og Økologi:
Angiospermer (dakfwede blomsterplanter):
Jette Baagøe arbejder med revision af slægten Conyza
(Compositae) for Flora of Ethiopia (et internationalt
samarbejdsprojekt). R. Dahlgren fortsætter sine
specialstudier indenfor visse een- og tokimbladede
planter samt arbejdet med værket »The Monocotyledons
«. Alfred Hansen bearbejder materiale fra
visse græske øer samt materiale fra Azorerne, Madeira
og Kanariske Øer. Har desuden leveret bidrag
til tidsskrifter om Middelhavsflora, til »Atlas Florae
Europaea« samt til »Flora Macaronesia Project«.
Endvidere fortsættes arbejdet sammen med A. Pedersen
på oversigten over de fra Møen kendte, højere
planter. B. Hansen fortsætter sit arbejde med Acanthaceae,
specielt med henblik på Sydøstasien-Malesien,
desuden er artikler om Ecuador og Nicaraguas
Balanophoraceer færdiggjort, og arbejdet med Afrikas
Balanophoraceer fortsættes. Yderligere undersøges
Thailands Rutaceer i samarbejde med B.C.
Steve, Kuala Lumpur og TG. Harley, Canberra.
Carlo Hansen arbejder videre med Melastomataceer.
B. Fredskild har færdiggjort forskellige arbejder
om den holocæne udvikling i områder i Grønland
samt pollenanalyse af borekerner fra en sø på øen
Qeqertat i Inglefield Bredning, Nordgrønland og
har påbegyndt bestemmelsen af makroskopisk plantemateriale
i denne og i 2 borekerner fra Tugtulissuaq,
Melville Bugt. Endvidere er påbegyndt pollenanalyser
i humøse jordlag under nogle vegetationer
ved Sdr. Strømfjord for at registrere ændringer i vegetationens
sammensætning i relation til klimaændringer.
Orchidé-slægterne Cymbidium og Dendrobium
i Thailand bearbejdes af G. Seidenfaden, som
også har samarbejde med The Rabinat Herbarium,
Indien, om orchidéfloraen i Tamil Nadu Carnetics,
Indien.
Bryophyta (Mosser):
D. Boesen (stipendiat) har afsluttet en monografi
over slægten Psiloclada. Lilli Humle (specialestuderende)
har arbejdet med Sphagnum fra Grønland og
fundet en ikke tidligere kendt art, nemlig Sphagnum
wulfianum Girg. Desuden har hun i samarbejde med
Susanne Henriksen (specialestuderende) undersøgt
udbredelsen af Orthodontium lineare Schwaegr. i
Danmark og studeret Varangers bladmosser (Norge).
J. Lewinsky har foretaget en lectotypificering af
Orthotrichum rupestre, ligesom slægten Orthotrichum
i Australasien har været genstand for en taxonomisk
revision og chromosomstudier. Revisionen af
denne slægt fortsættes med de arter, der forekommer
i Syd- og Mellemamerika. Efter revisionen af de hidtil
behandlede arter anerkendes 15 arter, heraf 2 nybeskrevne.
40 arter resterer til behandling. Herudover
bidrages til »Moss Flora of Arctic North America
and Greenland« med familierne Leskeaceae og
Orthotrichaceae, ligesom afsnit til Færøernes mosser
er udarbejdet til »Danmarks Natur« bd. 12. Afsnittet
om Sphagnum bearbejdes til »Den danske Mosflora
« bd. 2, og der gøres forstudier til udarbejdelse
af en færøsk mosflora. G.S. Mogensen arbejder på
»Moss Flora of Arctic North America and Greenland
«, har foretaget bestemmelse af fossile mosser i
tørvelag fra Kap København, Grønland og sammen
med J. Lewinsky udarbejdet kort over mossernes udbredelse
i Grønland. Endvidere studerer han mossporen
og undersøger sammen med P Olesen kriterierne
for dennes spiring. Sammen med P. Milan
Petersen foretages vegetationsanalyser i det fredede
område af Maglemose.
Fungi (Svampe):
H. Knudsen fortsætter arbejdet med den nordiske
svampeflora »Nordic Macromycetes«. Nøglen til
Russula er færdig (102 arter), og der arbejdes videre
med slægterne Boletus, Agaricus, Psathyrella samt
familien Clavariaceae.
Lichener (Laver):
Arbejdet med en checkliste over Grønlands lichener
fortsættes af E.S. Hansen med såvel oplysning om
alle fra Grønland hidtil kendte arter som deres typiske
voksesteder og udbredelse. Desuden fortsættes
arbejdet med egne kollektioner fra Grønland og Norge.
Sammen med Roland Moberg (Uppsala) arbejdes
med slægten Physcias taxonomi og udbredelse i
Grønland.
Botanikkens historie, bibliografi etc.:
A. Fox Maule fortsætter i samarbejde med Hans
Tybjerg arbejdet med Joachim Bursers danske herbarium.
A. Hansen leverer bidrag til ny udgave af
»Draft Index of Authors Abbreviations«, som udarbejdes
af Herbarium, Royal Gardens Kew, London,
samt bibliografiske bidrag til EA. Stafleu & R.S.
Cowan: »Taxonomic Literature«, der udgives i
Utrecht, Holland.
Redaktion og internationale hverv:
Jette Baagøe er managing editor ved »Nordic Journal
of Botany« og redaktionsmedlem af Dansk TidsDet
naturvidenskabelige Fakultet 619
skrift for Museumsformidling samt medlem af
Dansk Botanisk Forenings bestyrelse og af redaktionskomiteen
for URT. R. Dahlgren er managing
editor for »Families and Genera of Vascular Piants«,
endvidere medlem af Advisory Board ved »CRC
Critical Reviews in Plant Sciences« (Florida, USA).
A. Hansen er medlem af »Advisory Committee of the
Flora Iberica Project«, Real Jardin Botanica, Madrid
(floraværk for Spanien og Portugal). B. Hansen
er assistant editor ved »Flora of Thailand«. E.S.
Hansen er kontaktmand mellem danske lichenologer
og Nordisk lichenologisk forening. Henning Knudsen
er medredaktør af tidsskriftet »Svampe« og sammen
med Lise Hansen, ISp., redaktør af floraen
»Nordic Macromycetes«. G.S. Mogensen er overredaktør
af mostidsskriftet »Lindbergia«, koordinerende
redaktør af »Moss Flora of Arctic North America
and Greenland« og af »Meddelelser om Grønland,
Bioscience«. Endvidere er han sammen med W.C.
Steere, New York Botanical Garden, redaktør af
»Bryophyta Arctica Exsiccata«. Han er formand for
Int.Ass. of Bryologists Constitution Committee og
præsident for Nordisk Bryologisk Forening.
Gaster:
32 udenlandske gæster har studeret ved museet i
kortere eller længere tid. De kom fra Australien, Canada,
England, Filippinerne, Finland, Holland, Indien,
Kenya, Norge, Polen, Schweiz, Sverige, Sydafrika,
Thailand, Togo, Tyskland og U.S.A.
Rejser:
R. Dahlgren har været i Bayreuth, Tyskland som
deltager i sympodiet »Proteins and Nucleic acids in
Plant Systematics« samt i Pretoria, Sydafrika til
AETFAT-kongres og holdt forelæsninger begge steder.
B. Fredskild har ledet botaniske undersøgelser
på Jameson Land, Østgrønland for Grønlands Fiskeriundersøgelser
med henblik på kommende
olieboringer og indsamlede meget materiale her. A.
Hansen har været på indsamlingsrejser til Corfu og i
Danmark. G.S. Mogensen og Jette Lewinsky har været
i Fairbanks, Alaska, til »The Moss Flora of Arctic
North America« Workshop & Excursions og hjembragt
materiale herfra. J. Lewinsky har endvidere
været i St. John's, Canada og i New York. B. Hansen
har været på studieophold i Kew og Leiden. E.S.
Hansen og Jette Baagøe har gæsteforelæst i Lund,
Sverige.
Lærebøger:
R. Dahlgren arbejder med en engelsk tekstbog over
Angiospermerne, J. Lewinsky har udarbejdet afsnit
om Færøernes mosser til »Danmarks Natur« og om
Sphagnum til »Den danske Mosflora«. H. Knudsen
udarbejder nøgler til den nordiske svampeflora
»Nordic Macromycetes«.
Andet:
Jette Baagøe har arbejdet med opstilling af botaniske
lysbilledserier i museets kældervinduer og lavet
montreudstillinger i Botanisk Have i forbindelse
med Palmehusets indvielse. Desuden forberedes en
bogserie med forslag til botanisk interessante spadsereture
i og omkring København. A. Fox Maule er
medlem af Museumsrådet for København og Frederiksberg.
Publikationer:
Boesen, Dorthe F., 1982: The Taxonomy of Drucella
Hodgs. and Drucellaea trib.nov. and their position
within Lepidozioideae Limpr. — Lindbergia 8:
77-88.
Dahlgren, R. & Goldblatt, P., 1981: A note on Argyrolobium
involucratum (Thunb.) Harv. and the
generic borderline between Argyrolobium and
Melolobium (Fabaceae-Crotalarieae). - Ann.
Missouri Bot.Gard. 68: 558-61.
- & Cliflbcd, H.T., 1982: The monocotyledons: a
comparative study. — Academic Press, London,
New York, Paris, etc., 378 pp.
Fredskild, B., 1981: The natural environment of the
Norse settlers in Greenland. — Proceedings of the
international symposium Early European Expioitation
of the Northern Atlantic 800-1700, s. 27-42.
Univ. of Groningen, Netherlands.
- 1982: Nogle pollenanalyser fra prøvegravningen
på stenalderbopladsen Bonderup. - Antikvariske
studier 5, s. 100-03, Fredningsstyrelsen, København.
- 1982: Vegetationen i norrøn tid. — Tidsskriftet
Grønland, 30, s. 189-96.
- & Røen, U., 1982: Macrofossils in an interglacial
peat deposit at Kap København, North Greenland.
- Boreas, 11, s. 181-85.
- & Møller, M., 1981: Grønlands Botaniske Undersøgelser
1980 og 1981. — Duplikeret rapport, 31 s.
Botanisk Museum.
- & Bay, C., Holt, S., 1982: Botaniske undersøgelser
på Jameson Land 1982. — Off-set rapport, 37 s.,
Botanisk Museum.
Hansen, A., 1982: Floristiske meddelelser. - URT
1982 (2 og 3): 44-48, 91-93.
- 1982: List of higher piants from the Isle of Corfu
(lonian Islands, Greece). — Dupl. 42 pp., København.
Hansen, B., 1982: The Balanophoraceae of the Pacific.
- Acta Phytotax. Geobot. 33: 52-102.
Hansen, C., 1982: A revision of Biastus Lour. (Mela620
Universitetets årbog 1982
stomataceae). — Bull.Mus.His. Nat. 44, Adansonia
1-2: 43-77.
Hansen, E.S., 1982: Lichens from Central East
Greenland. - Meddelelser om Grønland, Bioscience
9: 1-33.
Læssøe, T., 1982: Snyltekølle (Cordyceps (Fr.) Link)
i Danmark. — Svampe 6:73-83.
— & Elborne, S.A., 1982: Huesvampe (Mycena) —
nye eller lidet kendte danske arter. — Svampe 6:96-
102.
Mogensen, G.S., Lewinsky, J., 1982: Distribution
maps of bryophytes in Greenland 8. — Lindbergia
8:125-28.
- & Damsholt, K., 1981: The Nordic Bryological
Soc.Excursion. 1979. — Lindbergia 7:142-44.
Seidenfaden, G., 1982: Orchid Genera in Thailand
X: Trichotosia Bl. & Eria Lindl. — Opera Botanica
62: 1-157.
- 1982: Contributions to the orchid flora of Thailand
X. - Nord.J,Bot.2: 193-218.
— & Arora, C.M., 1982: An enumeration of the orchids
of Northwestern Himalaya. — Nord. J. Bot.
2: 7-27.
Formidling:
Fox Maule, A., 1982: Biografier i Dansk biografisk
Leksikon, 3. udg. — Gyldendals Forlag.
Lewinsky, J., 1982: Mosser. — Danmarks Natur bd.
12: 60-62. 3. udg.
j.B. Hansen
3: Botanisk Centralbibliotek
Stab:
Lektorer: M. Skytte Christiansen, Annelise Hartmann
og Peter Wagner.
Teknisk-administrativt personale: 7.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1982 har der været udleveret til hjemlån
9.184 bind, og der har været fremtaget yderligere
4.615 bind til brug for vore lånere på bibliotekets
læsesal. I samme tidsrum har biblioteket haft 3.011
besøg af lånere.
Bibliotekets tilvækst har været på 537 bøger, 1.641
særtryk og 800 årgange af tidsskrifter, således at bogbestanden
nu er på ca. 106.000 bibliografiske
enheder.
Til bibliotekets bytteforbindelser er i året 1982
udsendt følgende tidsskrift-hæfter: »Lindbergia« vol.
7, no. 2 og vol. 8, no. 1.
Foruden hvad der erhverves ved køb og udveksling
har biblioteket modtaget bøger og særtryk som
gave fra talrige institutioner, foreninger og privatpersoner
i ind- og udland. I denne forbindelse bør
nævnes, at biblioteket i lighed med tidligere år også i
1982 har faet en boggave fra den franske stat, formidlet
gennem direktøren for Institut Frangais de
Copenhague, M. Jean-Claude Terrac. Boggaven bestod
af franske bøger efter eget valg indenfor vort
biblioteks fagområde til en værdi af 2.000 franske
francs.
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, der er udført af bibliotekets
videnskabelige medarbejdere, har dels vedrørt bibliotekets
generelle opgave; botanisk bibliografisk
virksomhed, dels de enkelte medarbejderes specielle
fagområde, nemlig henholdsvis lichenernes og de lichenophile
svampes økologi og systematik, jordbundens
mikroorganismer og vedanatomi.
M. Skytte Christiansen har i samarbejde med professor
Francis Rose, King's College, University of
London, fortsat undersøgelserne over epifytiske laver
i danske skovområder, har tillige fortsat studiet
af danske lichenophile svampe i samarbejde med Dr.
D. Hawksworth, Commonwealth Agricultural Bureaux,
U.K., og Dr. Roger Rosentreter, University of
Montana, U.S.A., har afsluttet bearbejdelsen af en
samling Verrucariaceer, indsamlet i Nordnorge af
professor G. Degelius, Goteborgs Universitet, og har
leveret materiale til følgende exsiccat-værker: »Caliciales
Exsiccatae«, udgivet af L. Tibell, Uppsala
Universitets Institut for Systematisk Botanik, »Lichenes
Exsiccati Selecti«, udgivet af G. Follmann,
Botanisches Institut der Universitåt, Koln (tidligere
Berlin og Kassel), og »Lichenes Selecti Exsiccati«,
udgivet af A. Vezda, Det Tjekkoslovakiske Videnskabsakademis
Botaniske Institut, Brno.
Annelise Hartmann har fortsat revisionen af bibliotekets
tidsskrift-bestand og forestået reorganiseringen
af bibliotekets tidsskrift-hold og udvekslingen
af tidsskrifter med udenlandske botaniske institutioner
og videnskabelige selskaber.
Peter Wagner har fuldført translittereringen af en
del arkivalier vedrørende »Flora Danica«, der blev
fremdraget ved bibliotekets flytning, og påbegyndt
en registrering af disse. Vedbestemmelser af fundene
fra Illerup Ådal er fortsat i samarbejde med Forhistorisk
Museum, Moesgaard. I samarbejde med Vikingeskibsmuseet
i Roskilde er en række fund af harpiks
blevet undersøgt for træ-aftryk. Harpiksklumperne,
der har været anvendt ved tætningen af både
(som nu er totalt forsvundet), er fundet ved Slusegaard,
Bornholm. Desværre er aftrykkene så grove,
at egentlig bestemmelse af træet kun i ganske fa tilfælde
har kunnet gennemføres. Der er i øvrigt udført
Det naturvidenskabelige Fakultet 621
vedbestemmelser for Fyns Stiftsmuseum og Kunstakademiets
Arkitektskole. I samarbejde med lektor
Anne Fox Maule, Botanisk Museum, København, er
et afsnit om perioden 1500-1788 under udarbejdelse
til værket »Evolutionstankens udviklings- og kulturhistorie
« (under redaktion af Henrik Stangerup og
Niels Bonde). Værket forventes udsendt på Gads
Forlag i 1983.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
M. Skytte Christiansen har fungeret som medredaktør
af »Nordic Journal of Botany« og arbejdet som
referent for »Excerpta Botanica«.
Annelise Hartmann har forestået redaktionen af
»Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek«.
Peter Wagner har siddet som medlem af forretningsudvalget
i »Fonden for Træer og Miljø« og som
medlem i styrelsen for »Plant et Træ«.
Publikationer og formidlingsvirksomhed:
Christiansen, M. Skytte, 1982: Flora i farver. 9. udgave.
240 p. Illustrationer: Henning Anthon. Politikens
Forlag, København.
- & Annelise Hartmann, 1982: Fortegnelse over nyerhvervet
botanisk litteratur (fortsat). - Meddelelser
fra Botanisk Centralbibliotek, årg. 19, p. 1-
115 (duplikeret). København.
Gravesen, Palle & Peter Wagner, 1982: Græs-urtefloraen
på Kastelsvolden i København. En floristisk-
historisk undersøgelse. Dansk Natur - Dansk
Skole. Årsskrift 1981, p. 65-109.
Rejser:
M. Skytte Christiansen har foretaget botaniske indsamlingsrejser
i Danmark, Frankrig og Norge.
M. Skytte Christiansen
4: Institut for Planteanatomi og Cytologi
Stab:
Lektorer: Kirsten Engell, Henning Heide-Jørgensen,
Lise Bolt Jørgensen, Jørgen Kristiansen, Ole Mattsson,
Jette Dahl Møller, Marianne Philipp og Hans
Tybjerg. Seniorstipendiat: Hanne Rasmussen. Kandidatstipendiat:
Ole Schou. Forskningsrådsstipendiat:
Peter Olesen.
Teknisk-administrativt personale: 9.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter emner inden
for den almene botanik. Undersøgelserne omfatter
strukturer på et eller flere niveauer - fra en hel plante
til ultrastrukturer. Der anvendes flere forskellige
synsvinkler, e.g. differentiering, funktion, miljø, forplantning
og taxonomi.
Forskningsprojekter inden for emnekredsen populationsbiologi
omhandler opgaver som registrering
af individantal under forskellige kår og på forskellige
tidspunkter samt aldersfordeling og forplantningskapacitet.
Da mange af instituttets forskningsprojekter naturligt
kunne placeres inden for flere områder, vil
den følgende inddeling kun være en af flere muligheder.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturers udviklingsforløb
(differentiering):
I fortsættelse af en undersøgelse af spalteåbninger
hos Liliiflorae (liljeblomstrede) udfører H. Rasmussen
en kvantitativ undersøgelse af protodermis hos
en art Aloé. Formålet er at studere koordineringen
af spalteåbningsudvikling i relation til bladets udvikling.
I et andet projekt undersøges samspil mellem
udvikling af hår og spalteåbninger i epidermis hos
Bulbophyllum ecornutum (Orchidaceae) (H. Rasmussen).
Ultrastruktur af sekretoriske epidermisceller i
haustorier hos Cuscuta (silke) og Viscum (mistelten)
undersøges for at belyse opbygning af kontaktfladen
til værten, ligesom cuticularkomplekserne sammenlignes
(H. Heide-Jørgensen). Ontogeni og ultrastruktur
af kutikula undersøges også hos andre slægter.
Ligeledes undersøges ontogeni og ultrastruktur
af kirtelcellerne hos den kødædende Sarracenia, hvor
både epidermale og subepidermale lag undersøges
med hensyn til kutinisering-suberinisering (forkorkning)
og evt. lignificering (forvedning) (H. Heide-
Jørgensen). H. Heide-Jørgensen arbejder fortsat på
anatomisk undersøgelse af bladene hos Athanasia parviflora.
Cytokemisk-ultrastrukturelle undersøgelser udføres
på multilamellære fosfolipidlegemer involveret i
syntese og aflejring af polymere, hydrofobe væginkrustationer
i planteceller (P. Olesen). Cytokemiskultrastrukturel
karakterisering af embryodannelse i
somatiske cellelinier af kornarter, med særlig henblik
på protoplaster (nøgne celler), celletyper og intercellulær
kommunikation er ligeledes et af P. Olesens
projekter.
Undersøgelse af vegetative plante struktur er set i relation til
funktion:
Arbejdet med struktur og fysiologi af plasmodesma622
Universitetets årbog 1982
ta i relation til intercellulær, symplastisk transport
imellem planteceller er fortsat (P. Olesen).
En elektronmikroskopisk analyse af protoplaster
bundet til syntetiske microcarriers udføres af P.
Olesen.
Arbejdet med kødædende planters struktur og
funktion er fortsat af H. Heide-Jørgensen, bl.a. undersøges
epitheliet på fangstblærens tærskel hos
Utricularia australis (en art af blærerod). I bladene
hos den xeromorfe (tørkeprægede) Hakea suaveolens
forekommer sclereider. Disse cellers ontogeni, struktur
og funktion søges klarlagt (H. Heide-Jørgensen).
Opbygning og funktion af halve kammerporer i
xylemet i løvtræ, især problematikken omkring poremembranen,
undersøges af J. Dahl Møller.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturer set i relation til
miljø:
Den morfologisk-cytologiske undersøgelse af Polygonum
viviparum (topspirende pileurt) er fortsat på materiale
fra forskellige europæiske lokaliteter med henblik
på relationer mellem kromosomtal og ydre morfologi
(K. Engell).
Undersøgelse af plantestruktur med relation til kønnet forplantning:
Undersøgelse af frøanlæg hos Compositae (kurvblomstrede)
med henblik på problemer omkring
dannelse af næringstilførsel til kimsæk og kim fortsættes
(K. Engell).
Cytokemiske analyser af den zygotiske kimdannelse
i Hordeum (byg) er påbegyndt af P. Olesen, og en
undersøgelse af de tidligste stadier i bygkimens udvikling
fra befrugtningstidspunktet og 8-14 dage
frem udføres af P. Olesen og K. Engell i samarbejde
med C.J.Jensen (Risø).
DifTerentiering af myrosinceller i kimblade under
frøudviklingen er undersøgt hos Tropaeolum. Samtidig
er dannelsen af oplagsnæringen i cellevæggene i
kimbladene, amyloid, en hemicellulosetype, beskrevet
ultrastrukturelt (L. Bolt Jørgensen).
M. Philipp og L. Bolt Jørgensen har undersøgt
Cleome-aTter og andre slægter inden for Capparidaceae
(kapersfamilien) for at klarlægge rytmen i skiftet
mellem han-, hun- og tvekønsblomster inden for
blomsterstandene.
Undersøgelser af vækst og histokemi ved udvikling
af dimorf pollen og støvknapper hos slægten Tripogandra
er udført af O. Mattsson. Ligeledes er de to
bestøvningstyper hos Armeria maritima (engelskgræs)
undersøgt for at klarlægge mekanismen ved fasthæftning
af pollen på støvfang og den initiale hydrering,
der sker. Disse undersøgelser er led i studier over
problematikken omkring pollen-støvfang uforenelighed
(O. Mattsson).
En undersøgelse af morfologiske, ultrastrukturelle
og histokemiske dimorfier i pollen og støvfangspapiller
samt deres betydning hos planter med et heteromorft
uforenelighedssystem er påbegyndt af O.
Schou.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturer set i relation til
taxonomi:
Studiet af plantefamilier som indeholder sennepsolieglucosider
er fortsac af L. Bolt Jørgensen. Der
har været anvendt materiale hovedsageligt dyrket i
Botanisk Haves forsøgsvæksthuse. Undersøgelserne
omfatter lys- og elektronmikroskopiske analyser specielt
af proteinholdige celler og organeller. Ligeledes
er de kemiske analyser af disse planters sennepsolieglucosider
(glucosinolater) og glucosinolatspaltende
enzymer fortsat i samarbejde med M. Ettlinger,
Kem. Lab. II.
Floral morfologisk-embryologisk undersøgelse er
videreført på Sphenostemon comptonii og påbegyndt på
Retzia capensis i forsøg på at fastlægge disse arters
systematiske placering (K. Engell). En tidligere påbegyndt
lignende undersøgelse af forholdene hos
Dialypetalanthus fuscescens har måttet stilles i bero på
grund af materialemangel.
Et arbejde med en monografi over slægten Mallomonas
i samarbejde med B. Asmund er næsten afsluttet
(J. Kristiansen). Ultrastrukturel undersøgelse af
»tndentata«-p'drdsiucn hos Mallomonas teilingii er fortsat
(J. Kristiansen). Som led i J. Kristiansens undersøgelse
af chrysophyceer (gulalger) er arbejdet med
den danske chrysophycé-flora fortsat med henblik på
forekomst og økologi, ligesom et arbejde om chrysophycé-
floraen i New Eoundland er påbegyndt med
materiale indsamlet i forbindelse med First International
Phycological Congress i St. Johns.
Arbejdet på testorganismen Selenastrum (en grønalge)
(i samarbejde med G. Nygaard, J. Komarek,
O. Skulberg) nærmer sig afslutning (J. Kristiansen).
Kisellegemer i de vegetative plantedele i orkidéfamilien
undersøges for at belyse den fylogenetiske udvikling
af denne karakter og dens tilpasningsmæssige
betydning (et samarbejde mellem H. Rasmussen og
J. Dahl Møller).
Populationsbiologiske undersøgelser:
De cytologiske, populationsbiologiske og evolutionære
aspekter vedrørende det specielle heteromorfe
uforenelighedssystem hos Anchusa officinalis (lægeoksetunge)
(Boraginaceae) undersøges af M. Philipp
og O. Schou.
En reproduktionsbiologisk undersøgelse af et antal
grønlandske blomsterplantearter indsamlet ved
feltstudier på øen Disko fortsættes som samarbejde
mellem M. Philipp, O. Mattsson, J. Bocher, T.W.
Bocher og S.R.J. Woodell.
Det naturvidenskabelige Fakultet 623
Geranium sessilijlorutn fra New Zealand undersøges
af M. Philipp for at klarlægge livshistorie, reproduktionskapacitet
og populationsstruktur. Ud fra samme
synspunkter undersøges Viscaria alpina fra Grønland
(i samarbejde med P. Milan Petersen, Inst. f.
økologisk Botanik).
En undersøgelse af bestøvningsbiologien hos Mimulus
repens udføres af M. Philipp i samarbejde med
J. Bocher.
En populationsbiologisk undersøgelse af Cnidium
dubium (brændeskærm) er fortsat (H. Tybjerg), og en
lignende undersøgelse af Ficaria verna (vorterod) er
påbegyndt i samarbejde med C. Humlum.
Anden forskning:
Diagnosticering og registrering af vedtyper brugt i
forbindelse med vognkonstruktioner i oldtid og middelalder
er afsluttet (J. Dahl Møller). Der foretages
en vurdering af de benyttede vedtyper.
En undersøgelse rekvireret af Miljøstyrelsen vedrørende
phytoplankton i Tystrup Sø og konsekvenser
afvandindvinding i Vestsjælland er afsluttet (J. Kristiansen).
Undersøgelsen af Joachim Bursers danske herbarium
og floramanuskript er fortsat, navnlig med hensyn
til en nøjere datering, Bursers hensigt med kombination
af herbarium og manuskript samt forholdene
omkring Bursers kaldelse til professor ved Sorø
Akademi (H. Tybjerg). I samarbejde med A. Fox
Maule, Botanisk Museum, er udarbejdelsen af kommentarer
til de enkelte planter og tekster videreført.
Redaktionsvirksomhed:
J. Kristiansen: Sektionsredaktør (fykologi) ved Nordic
Journal of Botany.
O. Mattsson: Fagredaktør (strukturel botanik)
ved Nordic Journal of Botany.
P. Olesen: Medlem af redaktionen for Lindbergia
(fælles nordisk-hollandsk tidsskrift).
Publikationer:
Bocher, T.W., 1982: A Developmental Analysis of
the Photosynthesizing Organs in Prosopis kuntzei. -
Kgl. Da. Vid. Selsk. Biol. Skr. 23(4), s. 1-50.
Jørgensen, L. Bolt, 1982: Cotyledons of Tropaeolum.
Myrosin cells, aleurone cells and ultrastructure of
the hemicellulose walls. - Abst. s. 11. Proc. Scand.
Soc. Electr. Mier. SCANDEM-82. Jyvåskylå,
Finland.
Kristiansen, J., 1982: Chromophycota/Chrysophyceae.
- In: S.P. Parker (ed.): Synopsis and Classification
of Living Organisms. McGraw-Hill, s. 81-
86.
— 1982: Mallomonas canina sp.nov. (Chrysophyceae),
a new member of sect. Heterospinae. - Nord. J.
Bot. 2, s. 293-96.
- 1982: The »tridentata« parasite in Mallomonas teilingii.
— Abstr. First International Phycological
Congress, s. 27.
- & Takahashi, E., 1982: Introduction and Bibliography
on the Chrysophyceae, — In: J. Rosowski
& B.C. Parker: Selected Papers in Phycology II, s.
698-704.
Mattsson, O., 1982: The morphogenesis of dimorphic
pollen and anthers in Tripogandra amplexicaulis.
Light microscopy and growth analysis. —
Opera Botanica 66, s. 1-46.
Rasmussen, H., 1982: Branching pattern and inflorescence
bud displacement in Flickingeria (Orchidaceae).
- Nord. J. Bot. 2(2), s. 235-48.
- 1982: The architecture of Flickingeria, a genus of
profusely branched epiphytic orchids. - Abstract.
Miscellaneous Series Publication no. 162, s. 21.
Tybjerg, H., 1982: Diskussionen omkring O.F. Miillers
Flora Fridrichsdalina, den første danske florahåndbog.
— Festskrift udgivet i anledning af Universitetsbibliotekets
500 års jubilæum 28. juni
1982, red. P. Aagaard Christiansen et al. (særudg.
af Bibliotek for læger 1982, Suppl. 1, s. 117-49.
Rekvirerede undersøgelser:
Kristiansen, J., Riemann, B., Jacobsen, B.Aa., Sørensen,
A., 1982: Tystrup Sø 1979-81. Næringssalte—
Primærproduktion - Phytoplankton. - Rapp. til Miljøstyrelsen,
s. 1-91.
Formidling:
Heide-Jørgensen, H.S., 1981: Parasitisme og carnivori.
- Komp., Institut for Planteanatomi og Cytologi,
61 s. (trykt 1982).
Gæster:
Susan Lolle, B.Sc. fra Queen's University, Kingston,
Canada, fortsatte sit ophold ved instituttet til 1. maj
1982 for i samarbejde med P. Olesen at videreføre
projektet: Structural and cytochemical characterization
of the scutellum during development of the barley
embryo. (Financieret af et canadisk statsstipendium).
Kirsten Engell
624 Universitetets årbog 1982
5: Institut for Sporeplanter
Stab:
Professor: Knud Morten Lange. Lektorer; Tyge Ahrengot
Christensen, Henry Dissing, Elise Marie
Hansen, Annelise Helene Kjøller, Aase Kristiansen,
Øjvind Moestrup, Helle Nielsen, Ruth Nielsen, Sten
Struwe, Ulrik Søchting og Helge Abildhauge Thomsen.
Kandidatstipendiat: Birgitte Kiær. Forskningsrådsstipendiat:
Hanne Kaas, Claus Koch, Jacob
Larsen og Poul Møller Pedersen.
Teknisk-administrativt personale: 7.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er alger, svampe og
bakterier. Inden for disse grupper arbejdes der især
med finstrukturelle, taksonomiske, økologiske og
biogeografiske projekter.
For en mere generel oversigt henvises til årbog
1981. De vigtigste blandt de løbende forskningsprojekter
gennemgås nedenfor.
Algeafdelingen:
0. Moestrup har i forbindelse med finstrukturelle
undersøgelser af flagellater indsamlet i Danmark og
på New Zealand foreløbig publiceret vedrørende
slægterne Nephroselmis og Mamiella. Samarbejde med
en række personer (R. Norris, Johannesburg; H.
Ettl, Brno; P.L. Walne, Tennessee; B. Pearson, Seattle)
omfatter undersøgelsen af slægten Eutreptiella. I
samarbejde med Aa. Kristiansen og M. Melkonian,
Miinster undersøges og beskrives hos en Pyramimonas
art det formentlig mest komplicerede flagelapparat
der hidtil er kendt hos nogen alge. En brakvandsflagellat,
Pseudopedinella, der skal belyse mulige fylogenetiske
forbindelser mellem soldyr og alger studeres
sammen med B. Zimmermann.
Sammen med J. Larsen undersøges en ubeskrevet
art indenfor furealgeslægten Amphidinium. Den indeholder
helt exceptionelt symbionter i stedet for kloroplaster
og kan muligvis bidrage til forståelsen af
kloroplasternes opståen.
P.M. Pedersen har under en måneds feltarbejde
nær Godthåb, Grønland foretaget supplerende undersøgelser
over biomassen og produktionen af Ascophyllum
nodosum, undersøgt effekten af en høstning
af denne brunalge samt kortlagt dens horisontale og
vertikale udbredelse i Nipisat Sund. I forbindelse
med fortsatte studier over en mulig kommerciel udnyttelse
af den fastsiddende vegetation langs Grønlands
vestkyst er biomassen af den sublittorale vegetation
vurderet. På grundlag af materiale fra New
Zealand og Norge (Bergen) er studier over udvalgte
brunalgers livshistorie fortsat.
H.A. Thomsen har på basis af indsamlinger i Andamanerhavet,
september 1981, planlagt en serie af
publikationer om nanoplankton flora og fauna i denne
del af det Indiske Ocean. Flere choanoflagellatslægter
er bearbejdede. Arbejdet med Isefjordens
nanoplankton, til belysning af især kvalitative og
kvantitative årstidsaspekter, vil blive fortsat i 1983. I
samarbejde med S. Hållfors, Helsinki, beskrives nye
arter af slægten Chrysochromulina. Desuden arbejdes
der med en finstrukturel undersøgelse af Chrysochromulina
birgeri. Sammen med S.M. Pedersen beskrives
en farveløs gulalgeslægt indenfor Pedinallaceae.
I Øresund samt i Roskilde 5or<l har Aa. Kristiansen
fortsat eksperimentelle undersøgelser over brunalgen
Scytosiphon lomentarid's økologi i forbindelse
med transplantations- og koloniseringsforsøg. Koloniseringsforsøgene
i 1982 tjener især til at belyse om
S. lomentaria kan kolonisere såvel under langdagssom
kortdagsbetingelser.
R. Nielsen har på havbiologisk laboratorium i
Frederikshavn fortsat studierne over chaetophoracéernes
forekomst og udbredelse i nordiske farvande.
Specielt har kulturforsøgene været koncentreret omkring
Epicladia Jluslrae's livshistorie.
T. Christensen har fortsat bearbejdelsen af et
Vaucheria-mdiitndAt fra Australien. En revision af
Vaucheria bursata-gruppen er påbegyndt.
H.A. Thomsen og T. Christensen har, i samarbejde
med H. Kaas, C. Koch samt J. Larsen, fortsat
undersøgelserne af algesuccessionen på det kunstigt
anlagte forland foran det fremskudte dige ved Tøndermarsken.
De tre stipendiater arbejder især med blågrønalgefloraen
(H. Kaas), kiselalgefloraen (C. Koch) og
flagellatfloraen (J. Larsen).
Afdelingen for mikrobiel økologi:
Svampes og bakteriers rolle ved kulstof- og kvælstofomsætningen
af organisk materiale er undersøgt månedligt
i en lavning i Strødam-reservatet bevokset
med ask (Fraxinus). Aerobe og anaerobe bakterier er
registreret og forskellige funktionelle grupper er blevet
isoleret. Isolaternes nedbrydningspotentiale er
afprøvet i laboratoriet med rene plantestoffer som
substrater, ligesom forskellige abiotiske parametre
som organisk kvælstof og glødetab er bestemt.
I 1983 måles gaschromatografisk luftformige stofskifteprodukter
fra nitrogenbinding og denitrifikation
for at fa et mål for kvælstofafgivelse og -tilførsel i
naturlige økosystemer: en ellesump ved Mølleåen og
en askesump i Strødam-reservatet (A. Kjøller og S.
Struwe).
Svampeafdelingen:
M. Lange har fortsat undersøgelserne over græsmarkssvampe
på forsøgsfelter ved Dansk PlanteDet
naturvidenskabelige Fakultet 625
værnscenter i Lyngby. Her er nu indledt undersøgelser
af betydningen af ændret kvælstofgødskning. Tilsvarende
undersøgelser er påbegyndt på græsarealer
ved Statens Planteavlsforsøgsgård ved Roskilde, specielt
vedrørende hekseringsdannelse er der påbegyndt
opmålinger af mycelieudviklingen ved tre
ringsystemer på græsmark ved Strødam-reservatet.
Studiet af arktiske storsvampe koncentreres nu
om Gasteromyceter (Støvbolde). Her oparbejdes egne
kollektioner fra Svalbard, Grønland og Island,
suppleret med materiale fra Botanisk Museum.
Indsamling af Sphagmm-grotnåe agaricacéer er
fortsat. I 1982 er der indsamlet et stort materiale på
Svalbard.
L. Hansen har foretaget krydsningsforsøg og hyfeanalyser
af arter i slægten Polyporus.
U. Søchting har fortsat undersøgelserne af lichenvegetationen
på bornholmske kystklipper samt den
til de enkelte arter tilknyttede fauna. Taksonomiske
undersøgelser af Caloplaca yérn^wM-komplekset fortsætter.
Sammen med E.S. Hansen undersøges slægten
Caloplaca fra Grønland.
H. Dissing har fortsat undersøgelserne af Operkulate
Discomyceter fra Grønland, Schweiz og Norge.
Et meget stort materiale er i 1982, sammen med S.
Sivertsen, Trondheim, tilvejebragt i området ved
Mestersvig og på Ella 0 i Østgrønland (over 300
kollektioner med 55 arter), ligesom over 200 kollektioner
er indsamlede i og omkring den alpine schweiziske
nationalpark i Graubiinden (sammen med E.
Horak, Ziirich). Efter publikation af fem afhandlinger
med kritiske eller nye arter søges en samlet afsluttende
oversigt over floraen i Mo i Rana færdiggjort i
1983 (sammen med S. Sivertsen, Trondheim).
Publikationer:
Dissing, H., 1982: Operculate Discomycetes (Fezizales)
from Greenland. — In: Arctic and alpine Mycology.
Froceedings of the First International Symposium
on Arctic Mycology (FISAM), Barrow,
Alaska, August 1980. G.A. Laursen & J.F. Ammirati
(eds.): pp. 56-81.
- 1982: Operculate Discomycetes, Cup-Fungi (order
Fezizales) in Greenland. - Newsletter 6: 8-9.
Kjøller, A. & Struwe, S., 1982: Microfungi in ecosystems.
Fungal occurrence and activity in litter and
soil. - Oikos 39: 389-422.
Kristiansen, Aa., 1982: Experimental field studies
on the ecology of Scytosiphon lomentaria (Lyngbye)
Link. - First International Fhycological Congress,
New Foundland, Canada (abstract): a27.
Lamoure, D., Lange, M. & Pedersen, P. Milan,
1982: Agaricales found in the Godhavn area, W.
Greenland. - Nord. J. Bot. 2: 85-90.
Lange, M. & Lange, B., 1982: Agarics growing in
Sphagnum. Specialization and distribution in arctic
and alpine zones. - In: Arctic and alpine mycology.
Froceedings of the First International Symposium
on Arctic Mycology (FISAM), Barrow, Alaska,
August 1980. G. A. Laursen & J.F. Ammirati
(eds.): pp. 150-63.
- 1982: Fleshy fungi in grass fields. Dependence on
fertilization, grass species and age of field. - Nord.
J. Bot. 2: 131-43.
McFadden, G.E., Moestrup, 0. & Wetherbee, R.,
1982: Pyramimonas gelidicola sp. nov. (Frasinophyceae),
a new species isolated from Antarctic sea
ice. - Fhycologia 21: 103-11.
Moestrup, 0., 1982: Flagellar structure in algae: a
review, with new observations particularly on the
Chrysophyceae, Fhaeophyceae (Fucophyceae),
Euglenophyceae, and Reckertia. — Fhycologia 21:
427-528.
- & R.M. Grawford, 1982: Evolution of the algae:
introduction to selected papers. — In: »Selected Papers
in Phycology II«. J. Rosowski & B. Parker
(eds.), Fhycological society of America, Inc.,
Kansas, p. 563.
Pedersen, P.M., 1982: Possible commercial exploitation
of the marine, benthic algae along the Greenland
Westcoast. — Newsletter 7: 4.
Søchting, U. & Ramkær, K., 1982: The epiphytic
lichen zones in rural Denmark and Schleswig-
Holstein. — Nord. J. Bot. 2: 171-81.
Thomsen, H.A., 1982: On the need for a reevaluation
of the coccolithophorid genera Papposphaera
and Pappomonas. — First International Fhycological
Congress, New Foundland (abstract): a49.
Rekvirerede undersøgelser:
Kristiansen, J., Riemann, B., Jacobsen, B. Aa.,
Madsen, O.S. & Sørensen, A., 1982: Tystrup Sø
1979-81. Næringssalte - Primærproduktion — Phytoplankton.
- Rapport til Miljøstyrelsen: 91 sider
+ 13 tavler.
Formidling og undervisningsmateriale:
Andersen, A., Lykke, S-E., Lange, M. & Bech, K.,
1982: Sporelementer i spiselige svampe. Trace
Elements in Edible Mushrooms. — Publ. Stat.
Levnedsmiddelinst. nr, 68, 30 sider.
Baldursdottir, S., Lauritzen, P., Ostenfeldt, N., Rosendahl,
S. & Søchting, U., 1982: Stjerne-Rensdyrlav
genfundet på Sjælland. - Urt 1982: 15-18.
Christensen, T., 1982: Alger i Naturen og i Laboratoriet.
— Nucleus. 136 sider.
Lange, B. & Lange, M., 1982: Blomsterne i Danmark.
G.E.C. Gad, 128 sider.
Nielsen, R., 1982: Ilanddrevne alger. - Urt 1982,2:
49-52, og Urt 1982,3: 85-90.
Søchting, U., 1982: Laver på Ertholmene. - Kaskelot
53: 64-65.
626 Universitetets årbog 1982
Redaktionsvirksomhed:
M. Lange er chefredaktør for Nordic Journal of Botany
og Opera Botanica. H. Dissing er medredaktør
af den mykologiske sektion, L. Hansen deltager i
redaktionen af Nordic Macromycete Flora.
S. Struwe er formand for FLUNA og medlem af
FUN. 0. Moestrup er medlem af bestyrelsen og initiativgruppen,
som nu har dannet Danmarks Naturvidenskabelige
Akademi.
Rejser:
T. Christensen, Aa. Kristiansen, 0. Moestrup, R.
Nielsen, RM. Pedersen og H.A. Thomsen deltog i 1.
International Phycological Congress i St. John's,
Canada. ØM var inviteret til at holde forelæsningen:
»Algal Phylogeny from the Ultrastructural
Viewpoint«. Følgende deltog i en række tilknyttede
arrangementer: TC besøgte University of Rhode Island,
U.S.A.; AaK studerede havalgevegetationen
på Avalon-halvøen, Canada; RN fortsatte til Halifax,
Canada for at studere chaetophoracéer fra Nova
Scotia indtil januar 1983.
B. Ahring deltog i september i »Advanced course
in Microbial Ecology« på Lake Research Laboratorium
of the Swiss Federal Institute for Water Resources
and Water Pollution Control.
PM. Pedersen arbejdede i Vestgrønland i juli
(Godthåb), H. Dissing i Østgrønland i august (Mestersvig
og Ella 0). M. Lange arbejdede på Svalbard
i august.
Henry Dissing
6: Institut for Systematisk Botanik
Stab:
Professor: Arne Strid. Lektorer: Bodil Lange^ Signe
Frederiksen, Kell Damsholt, Ib Friis, Ole Hamann,
Per Hartvig og Vilhelm Dalgaard. Seniorstipendiat:
Finn Rasmussen. Kandidatstipendiater: Claus Baden
og Rikke Bagger Jørgensen.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
7.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter karplanternes og
mossernes systematik, plantegeografi og floristik.
Gennem klassiske (herbarietaxonomiske) og eksperimentelle
taxonomiske metoder (dyrkningsforsøg,
krydsningsforsøg, kromosomcytologi, morfologiske
og anatomiske studier) tilvejebringes viden om planternes
slægtskab, variation, udbredelse, evolution og
biologi. En del af forskningen udføres direkte med
henblik på naturbevarelse og ressourceevaluering.
Forskningsprojekter inden for eksperimentel systematik:
Med støtte fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd
(SNF) er undersøgelserne af slægten byg
(Hordeum) fortsat, under medvirken af Roland von
Bothmer (Sveriges Lantbruksuniversitet, Svalov),
Niels Jacobsen (fra 1.3. 1982 ansat ved Landbohøjskolen),
Rikke Bagger Jørgensen og Lisbeth Knudsen.
Arbejdet omfatter færdiggørelse af de taxonomiske
og cytologiske undersøgelser samt af krydsningsforsøgene.
Resultaterne af krydsningerne mellem de
vilde byg-arter og dyrket byg er færdigbearbejdede.
Med støtte fra SNF er undersøgelserne fortsat i
projektet »Biokemisk-genetiske undersøgelser af vilde
arter af slægten Hordeum«. Ved anvendelse af enog
to-dimensional elektroforese af proteiner undersøges
slægtskabsforhold i byg-slægten. Plantemateriale
fra 400 populationer, der repræsenterer alle arter, er
undersøgt i 7 enzymsystemer (Rikke Bagger Jørgensen).
Med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige
Forskningsråd (SJVF) er der påbegyndt
et projekt »Eksperimentelle undersøgelser af
tribus Triticeae med specielt henblik på subtribus
Hordeinae (kornarter og deres vilde slægtninge)«. Det
sker under medvirken af Roland von Bothmer, Signe
Frederiksen, Niels Jacobsen og Lisbeth Knudsen
(bevilling fra SJVF). Undersøgelserne omfatter systematiske
og cytologiske forhold hos de slægter, der
er nærmest beslægtet med byg. Ud over de cytologiske
studier af forskellige slægter og arter, har der i
årets løb været dyrket forskellige provenienser af
slægten Taeniatherum med henblik på taxonomiske
undersøgelser (Signe Frederiksen).
Dyrkning af især vivipare svingel {Festuca) er fortsat
med henblik på undersøgelse af frøsætning og
afkom. Enkelte frøplanter, fremkommet ved åben
pollination, er under dyrkning, men har endnu ikke
blomstret. Bearbejdelse af nordamerikansk materiale
af F. brachyphylla har afsløret, at den asiatiske art F.
auriculata formodentlig også findes i Nordamerika,
hvilket nu undersøges nøjere. Undersøgelse af danske
græsser og deres kromosomtalsforhold er fortsat
(Signe Frederiksen).
Decytotaxonomiske studier over sydgrønlandske
hybrider mellem marehalm {Leymus) og hundekvik
(Roegneria) er fortsat (Knud Jakobsen (|), Niels Jacobsen).
De cytotaxonomiske undersøgelser over floraen i
Makaronesien er fortsat. Et stort antal kromosompræparater
er blevet fremstillet, og især er mange
endemiske arters cytologi undersøgt. Et antal europæiske
arter af slægten brunrod (Scrophularia) dyrkes
Det naturvidenskabelige Fakultet 627
i forsøgsmarken i Tåstrup; kromosom-cytologiske
studier er påbegyndt og kemiske undersøgelser er
udført i samarbejde med S. Rosendal Jensen, Danmarks
Tekniske Højskole (Vilhelm Dalgaard).
De eksperimentelt taxonomiske studier af Nepeta
sibthorpii gruppen (Lamiaceae) er fortsat i forbindelse
med licentiatprojektet »En biosystematisk undersøgelse
af Nepeta sibthorpii gruppen«. Over 560 krydsningsforsøg,
inter-, infraspecifikke og reciprokke, er
blevet udført. De intergenetiske relationer mellem
gruppens taxa er blevet belyst ved frøsætningsprocent
efter bestøvning, F] planternes spiringsevne,
udvikling og morfologi samt grad af pollenfertilitet.
Desuden er kontrollerede selvbestøvninger af F \ materialet
udført til udvikling af en F2 generation. De
biokemiske undersøgelser er fortsat, og kromosomcytologiske
studier på forældre- og hybrid-materialet
er under udførelse omhandlende kromosomtal og
morfologi samt meiose (Claus Baden).
Forskningsprojekter inden for klassisk systematik, floristik
og plantegeografi:
Græsk flora:
I projektet »Græsk Bjergflora« er manuskripterne til
1. bind næsten færdiggjort og vil blive leveret til
trykning i 1983. Illustrationerne udføres af kunstmaler
Bent Johnsen for bevilling fra SNE. Opgaverne til
2. og afsluttende bind er uddelt, og arbejdet med
disse påbegyndes i 1983. I alt er omfanget af de to
bind beregnet til ca. 1000 tryksider. Sideløbende hermed
publiceres serien »Materials for the Mountain
Flora of Greece«, hvoraf der foreløbig er udkommet
14 bidrag. Per Hartvig og Knud Ib Christensen har
sammen med Roy Franzén, Lunds Universitet, foretaget
en indsamlingsrejse til Grækenland og Syd-
Jugoslavien (bevilling fra SNE). Bearbejdelsen af det
hjembragte materiale har afsløret flere ubeskrevne
arter og mange plantegeografisk vigtige fund. Dyrkning
af græske planter i forsøgsmarken i Tåstrup og
på forsøgsstenhøjen i Botanisk Have er fortsat og
danner basis for navnlig cytologiske undersøgelser.
Kromosompræparater er blevet undersøgt, og en
kromosomtalsliste er blevet udarbejdet (projektet ledes
af Arne Strid; fra dansk side deltager desuden
Per Hartvig, Claus Baden, Kirsten Bruhn Møller,
Søren G. Christiansen og Knud Ib Christensen).
Sammenlignende undersøgelser af floraen i områder med mediterrant
klima:
Et ophold som Honorary Research Fellow ved Western
Australian Herbarium i Perth benyttes til udfølelse
af sammenlignende undersøgelser af artsdiversitet,
livsformspektra og adaptation i områder
med mediterrant klima (støtte fra SNE). Data fra
Sydvest- og Syd-Australien vil blive sammenlignet
med data fra Kap-provinsen og Middelhavsområdet.
Endvidere arbejdes der på taxonomiske revisioner
af grupper af Rutaceae og Epacridaceae med henblik
på bidrag til sydhemisfærisk plantegeografi (Arne
Strid).
Floraen i tropisk Afrika:
Studiet af flora, plantegeografiske forhold og vegetation
på Imatong Mountains i det sydlige Sudan: I
februar og marts gennemførtes endnu en ekspedition
til området for at studere vegetation og flora under
den sene tørtid og den begyndende regntid. Et specielt
formål med ekspeditionen var at studere successionen
af løg- og knoldbærende urter efter afbrænding
af åbne, græsrige vegetationstyper. Det kunne
konstateres, at denne succession involverer betydeligt
flere arter end hidtil antaget. En række sjældent
observerede arter med denne specielle tilpasning
blev iagttaget. Det indsamlede materiale er i juliaugust
blevet bearbejdet af Ib Friis under et ophold
ved Royal Botanic Gardens, Kew. De foreløbige resultater
er blevet sammenstillet i en rapport til »Sudan
National Research Council« og »Regional Ministry
of Wildlife, Southern Region«, der arbejder på
at etablere en nationalpark i Imatong Mountains.
En samlet bearbejdelse af alt hidtil kendt botanisk
materiale fra Imatong Mountains er påbegyndt (Ib
Friis, Kaj Vollesen (Kew)).
Studiet af Ethiopiens flora og deltagelse i »Flora of
Ethiopia« projektet: Det formaliserede internationale
samarbejde om udarbejdelse og udgivelse af en
håndbog i Ethiopiens flora er blevet videreført og
udvidet ved ansættelse af yderligere en fast medarbejder
(englænder). En ekspedition med danske og
ethiopiske deltagere til provinserne Illubabor og Sidamo
blev gennemført i april og maj, financieret af
projektets midler. Det indsamlede materiale er under
bearbejdelse af de danske medarbejdere. Følgende
familier er i årets løb blevet færdiggjort af de
danske medarbejdere til endelig redigering; Burseraceae
og Vitaceae (Kaj Vollesen) og Urticaceae og Moraceae
(Ib Friis). De nævnte familier indgår i 1. bind af
håndbogen.
Studiet af tropisk afrikanske Urticaceae:
Indlån af forsinket typemateriale fra Sovjetunionen
har nødvendiggjort mindre ændringer af det ellers
afsluttede manuskript til en revision af slægten Pouzolzia
på det afrikanske fastland. Et manuskript, der
behandler en revision af slægten Obetia er antaget til
trykning, og en i 1981 påbegyndt revision af slægten
Pilea i tropisk Afrika er videreført (Ib Friis).
628 Universitetets årbog 1982
Flora og vegetation på Galapdgosøerne:
De hidtil meget lidt kendte mangrovevegetationer på
Galåpagos blev undersøgt under en ekspedition i
marts-april, foretaget sammen med Søren Wium-
Andersen (Ferskvandsbiologisk Laboratorium). Det
indsamlede materiale er under bearbejdning og vil
give nye oplysninger om mangroveøkosystemernes
udbredelse, struktur og diversitet i øgruppen. Under
udarbejdelse er en rapport til det Ecuadorianske
Forsvarsministerium, Nationalparktjenesten Galåpagos,
og Charles Darwin Research Station, som arbejder
på at udforme regler for den planlagte marine
nationalparkzone i øgruppen (Søren Wium-Andersen,
Ole Hamann). Endvidere fortsattes tidligere
iværksatte undersøgelser af udvalgte vedplanters
overlevelsesstrategier, successioner, regenerationer
af vegetation efter ophør af græsning samt af forvildede
planters spredning og etablering i øgruppen.
Projektet blev udført i samarbejde med Verdensnaturfonden
Danmark og med støtte fra Carlsberg's
Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen og Forskningsrådet
for Udviklingsforskning. En nærmere
analyse af udvalgte arter og vegetationstyper er under
bearbejdelse; et væsentligt element heri er vurdering
af vegetationstypernes tilstand, graden af udnyttelse
og »bærekapacitet«, og indvirkning af indførte
eller indslæbte organismer set i relation til øernes
status som nationalpark (Ole Hamann, Søren
Wium-Andersen).
En taxonomisk og biogeografisk bearbejdning af
Galåpagosøernes Acalypha-avter (Euphorbiaceae) er afsluttet
med henblik på publicering (Ole Seberg).
Smålands flora:
Deltagelse i projektet »Smålands Flora« er fortsat.
Formålet er i løbet af en 10-årig periode at fuldføre
indsamlingen af data til udarbejdelsen af en oversigt
over karplanternes udbredelse i landskabet Småland.
Oversigten skal danne grundlag for fremtidige
iagttagelser af ændringer, for vurderinger i forbindelse
med regionsplanlægning, fredninger etc. (Per
Hartvig).
De enkimbladedes systematik:
Undersøgelser af systematiske karakterers fordeling
og homologiforhold med henblik på fylogenetisk rekonstruktion
inden for orkidéfamilien {Orchidaceae)
er blevet fortsat (Finn N. Rasmussen). Et studium af
et stort antal karakterers anvendelsesmuligheder i
forbindelse med kladistiske analyser inden for de enkimbladede
planter [Monocotyledones) er afsluttet
(Finn N. Rasmussen, i samarbejde med Rolf Dahlgren).
Evolutionslære og systematisk teori:
En undersøgelse inden for emnerne evolutionslære
og systematisk teori (analyse af »udviklingstendensers
« værdi i fylogenetisk rekonstruktion og klassifikation)
er afsluttet (Finn N. Rasmussen).
Forskningsprojekter inden for mossernes systematik og floristik:
Udarbejdelsen af en ny udgave af »Illustrated Moss-
Flora of Fennoscandia, I. Hepaticae« er videreført.
Godt halvdelen af de nødvendige illustrationer til
floraen er udført af tegner Anette Pagh, aflønnet af
SNF (Kell Damsholt).
I sommeren 1982 gennemførtes en ekspedition til
det sydligste Grønland. Udgifterne blev afholdt over
en bevilling fra Carlsbergfondet. Formålet var afsluttende
feltarbejde i området. Ekspeditionen gennemførtes
sammen med R. Schuster, Univ. of Massachusetts,
USA. Udarbejdelsen af manuskript til
publikationen »The Hepaticae of South Greenland«
vil finde sted i USA i august-september 1983 (Kell
Damsholt).
Et manuskript omhandlende slægten Sphagnum's
udbredelse i Grønland og tilgrænsende arktiske og
subarktiske områder er under udarbejdelse. Vegetationsanalyser
fra Svalbard er ligeledes under bearbejdelse.
Undersøgelser af gensidig artsspecifikation
mellem Sphagnum-arter og parasitiske og saprofytiske
Agaricaceer er blevet fortsat (i samarbejde med
Morten Lange). Endvidere arbejdes med undersøgelser
over Sphagnum-arternes successive indvandring
på en afbrændt hedeflade i St. Vildmose (i
samarbejde med Jørgen Jensen, KYL) (Bodil
Lange).
Redaktionsvirksomhed og lignende:
Ib Friis: Regional redaktør af den generelt taxonomiske
og holarktiske sektion af Nordic Journal of Botany.
Indvalgt i den internationale nomenklaturkomité
for frøplanter.
Ole Hamann: Tiltrådt som Secretary for Europe i
the Charles Darwin Foundation for the Galåpagos
Islands. Indvalgt i præsidiet for Verdensnaturfonden
Danmark.
Publikationer:
Arends, J.C., Bastmeijer, J.C., Jacobsen, N., 1982:
Chromosome numbers and taxonomy in Cryptocoryne
{Araceae). IL — Nord. J. Bot. 2: 453-64.
Bothmer, R. von, Jacobsen, N., 1981: Utilization of
Wild species af Barley in Plant Breeding? - Grass
Breeders Work Planning Conf., Logan, Utah,
USA, s. 102-04.
Det naturvidenskabelige Fakultet 629
Jacobsen, N., Jørgensen, R.B., 1982: Kornslåktet
och anvånding av vilda kornarter i våxtforådling.
— Sveriges Utsådesfbrenings Tidskrift 92: 93-107.
- 1982: Phylogeny and taxonomy in the genus Hordeum
(barley). - Proc. 4th International Barley
Genetics Symposium, Edinburgh 1981. (in press).
Bothmer, R. von, Jacobsen, N., Jørgensen, R.B., Nicora,
E., 1982: Revision of the Hordeum pusillum
group. - Nord. J. Bot. 2: 307-21.
Christensen, K.I., 1982: A biometric study of some
hybridizing Crataegus populations in Denmark. -
Nord. J. Bot. 2: 537-48.
Damsholt, K. 1982: The Perianth of Tritomaria quinquedentata
var. turgida (Lindb.) Weim. (Hepaticae).
— The Bryologist 85 (1): 96-98.
- Hallingbåck, T., 1982: Beståmningsschema lor alla
Nordens lever- och bladmoss-slåkten. Levermoss-
delen. - I Flallingbåck, T., Holmåsen, I.:
Mosser, en falthandbok. - Stockholm.
Frederiksen, S., 1982: Festuca brachyphylla, F. saximontana
and related species in North America. -
Nord. J. Bot. 2: 12 pp. 525-36.
Friis, I., 1982: The identity of Rumicicarpus ramosissimus
Chiov. (Tiliaceae). - Nord. J. Bot. 2: 111-13.
- 1982: The identity of Urera longifolia and U. oligoloba
- a. supplement to Chew's monograph af Laportea
(Urticaceae). - Nord. J. Bot. 2: 231-33.
- 1982: The typification of Forsskaolea viridis Ehrenb,
ex Webb [Urticaceae). - Taxon 31: 727-29.
- Marais, W., 1982: Name changes for well known
species of Boehmeria (Urticaceae). - Kew Bull. 37:
163-64.
- Rasmussen, F.N., Vollesen, K., 1982: Studies in
the flora and vegetation of southwest Ethiopia. —
Opera Bot. 63: 1-70.
Hamann, O., 1982: Cambios en la vegetacion en las
Islas Galåpagos durante el periodo de 1966-1973.
— En Eberhardt, U. (ed.): Compendio de Ciencia
en Galåpagos: 179-99. - ECCD, Ecuador.
Holt, S., 1982: Vegetation mapping on Caribou summer
range near Søndre Strømfjord, W. Greenland.
-Acta Zool. Fennica 175: 205-06.
Jacobsen, N., 1982: Cryptocoryne from Borneo. — Mededelingen
Werkgroep Aquariumplanten (WAP)
3: 61-76.
Jørgensen, R.B., 1982: Biosystematics of Hordeum
bulbosum L. - Nord. J. Bot. 2: 421-34.
Lange, B., 1982: Key to the northern boreal and
arctic species of Sphagnum, based on characteristics
of the stem leaves. - Eindbergia 8: 1-29.
Rasmussen, F.N., 1982: The Glades of Orchidales
(Abstract). - Bot. Soc. Arner., Misc. publ. 162:
104.
- 1982: The diversity of pollinium stalks in Orchidaceae
(Abstract). - Bot. Soc. Arner., Misc. publ.
162: 104.
- 1982: The gynostemium of the neoltioid orchids. -
Opera Bot. 65: 1-96.
Strid, A., Franzén, R., 1982: New floristic records
from the mountains of Northern Greece. — Wildenowia
12: 9-28.
Vollesen, K., 1981: Catunaregam pygmaea (Rubiaceae) —
a new geoxylic suffrutex from the woodlands of SE
Tanzania. - Nord. J. Bot. 1: 735-40.
- 1982: A new species of Seychellaria (Triuridaceae)
from Tanzania. - Kew Bull. 36: 733-36.
Arbejder af formidlende karakter:
Christensen, K.E, 1982: Vore hvidtjørne — En hybridsværm?
- Dansk Dendr. Arsskr. 5: 131-47.
- Johansen, S.H., 1982: Nordskandinaviens birke. -
I Christensen, S.N., Gøtzsche, H.F. (red.): Varanger
1980: 119-29. - ISB, Kbh.
Damsholt, K., Diemar, S., Henriksen, S., Humle, L.,
1982: Mosser. — I Christensen, S.N., Gøtzsche,
H.F. (red.): Varanger 1980: 131-61. - ISB, Kbh.
Frederiksen, S., 1982: Græsser, der spirer i toppen. -
Urt 81: 11-15.
Hamann, O., 1982: Lexicon: Hvad er en dobbeltkokosnød?
- Nat. Verd. 1: 37.
- 1982: Giftige planter. - Råd og resultater 2: 3-7.
- 1982: Afsnit i Christensen, B. et al. (red.): Biologisk
Forskning, Serie A, Bind 5. Højere Organisationsniveauer.
— Gyldendal.
- Wium-Andersen, S., 1982: I mangroverne på Galåpagos.
- Panda-Nyt 2: 16.
Hartvig, P., 1982: Fund af Ca^-hybrider på Varanger-
halvøen. - I Christensen, S.N., Gøtzsche, H.F.
(red.): Varanger 1980: 113-18. - ISB, Kbh.
Holt, S., 1982: Floraelementer på Varanger. — I
Christensen, S.N., Gøtzsche, H.F. (red.): Varanger
1980: 41-57. - ISB, Kbh.
Jacobsen, N., 1982: Cryptocorynen. - Kernen Verlag,
Stuttgart. (112 s.).
Lange, B., 1982: Levende øvelsesmateriale 2. - Urt
82: 25-30.
- Lange, M., 1982: Blomsterne i Danmark.
G.E C. Gad, Kbh. (128 s.).
- Lange, M., 1982: B. L'rsing: Illustreret Flora,
dansk udg. ved V. Baltzer & M. Lange. 6 udg. -
G.E C. Gad, Kbh.
Møller, K.B., 1982: Palsmoser. — I Christensen,
S.N., Gøtzsche, H.F. (red.): Varanger 1980: 33-40.
- ISB, Kbh.
Petersen, M., 1982: Indvandringsteorier. - I Christensen,
S.N., Gøtzsche, H.F. (red.): Varanger
1980: 59-68. - ISB, Kbh.
Rasmussen, F.N., 1982: Orthogenetik, neodarwinisme
og klassifikations-debatten. - Stencileret, ISB,
Kbh. (31 s.).
Seberg, O., Hamann, O., 1982: Hvorfor behøver vi
Galåpagosøerne? - Panda-Nyt 1: 7-10.
630 Universitetets årbog 1982
Gæster:
I forbindelse med projektet »Græsk Bjergflora« har
følgende medarbejdere været på længere studieophold
på instituttet; Stella Kokkini og Kostas Papanicolaou
(Thessaloniki). Eugenia Zacharov (Thessaloniki)
har ligeledes været på et længere studieophold
med det formål at studere kromosomcytologien i
slægten Fritillaria.
Rejser og gæsteforelæsninger ved fremmede universisteter
o.a.:
Kell Damsholt: Ekspedition til Syd-Grønland i juliaugust
sammen med Rudolf Schuster (Massachussetts).
Ib Friis: Ekspedition til Imatong Mountains, Sudan,
i februar-marfs sammen med Kaj Vollesen
(Kew).
Ekspedition til Ethiopien i april-maj sammen med
Kaj Vollesen.
Gæsteforelæsning efter invitation over ethiopiske
vegetationsforhold, specielt regnskov, ved universitetet
i Addis Abeba.
Ole Hamann: Ekspedition til Galåpagosøerne,
Ecuador, i marts-april sammen med Søren Wium-
Andersen.
Gæsteforelæsning efter invitation ved symposium
over »Organismos Introducidos en Galåpagos« ved
Universidad Catolica, Quito.
Deltagelse i bestyrelsesmøde i The Charles Darwin
Foundation for the Galåpagos Islands (CDF)
afholdt i det Ecuadorianske Udenrigsministerium,
Quito, i marts.
Chairman efter invitation ved symposium over
»Evolution in the Galåpagos Islands« i The Linnean
Society of London. Deltagelse i bestyrelsesmøde i
CDF afholdt i The Royal Society, London, i december.
Per Hartvig og Knud Ib Christensen: Ekspedition
til Grækenland og Syd-Jugoslavien i august-september.
Arne Strid: Honorary Research Fellow ved Western
Australian Herbarium i Perth fra august 1982
til maj 1983.
Ole Hamann
7: Institut for Økologisk Botanik
Stab:
Lektorer: Henning Adsersen, Frode Eckardt, Ib
Johnsen, Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard.
Kandidatstipendiat: Helge Ro-Poulsen. Forskningsrådsstipendiater:
Jørgen Bille-Hansen og Lisbeth
Mortensen. Andre stipendiater: Anna Bodil
Hald.
Teknisk-administrativt personale: 4.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser indenfor
økosystemernes opbygning, fungeren og udbredelse
som funktion af omverdensfaktorerne, herunder
menneskefrembragte faktorer, med særligt henblik
på primærproducenter og dekompositorer.
Indenfor disse rammer er følgende i gang:
Spormetallers kredsløb i vore omgivelser samt biologisk monitering
af luftforurening:
Forskningen vedrørende spormetallers kredsløb i vore
omgivelser tager sigte mod en forståelse af mekanismerne
for tilførsel af tunge metaller fra luft til
planter og jordbund. Tilførslen (depositionen) af
luftbårne spormetaller til især landjordsøkosystemer
søges kvantificeret og effekterne heraf belyst, såsom
akkumulationen i levende organismer og sammenhængen
mellem sur nedbør og spormetal-transport.
Metoder til biologisk monitering af luftforurening
med spormetaller er stadig under udvikling, og her
skal fremhæves et projekt til belysning af langtidstendenser
i baggrunds-luftforureningen ved hjælp af
stofkredsløbs- og vækstparametre i et lavhede-økosystem;
dette sidste er et samarbejdsprojekt med U.
Søchting, Institut for Sporeplanter. (Ib Johnsen).
Forskningen vedrørende betydningen og monitering
af gasformige luftforureningskomponenter (især
SOj, O3 og NO2) er blevet fortsat, nu med hovedvægten
på frøplanter. Sigtet er at bidrage til kendskabet
til effekterne af luftforurening samt mekanismerne
herfor, og udvikle metoder til vurdering af
luftkvalitet på grundlag af effektregistreringer på
planter.
I samarbejde med Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium
er udført forsøg med specielle
halvåbne vækstkamre, »Open Top Chambers«, hvor
vigtige nytteplanter og indikatorplanter dyrkes i
henholdsvis renset luft og udeluft med og uden tilsætning
af kendte mængder pollutanter. Formålet er
dels at udfinde de mest følsomme vækstparametre,
dels at korrelere effekter på indikatorplanter til effekter
på almindelige nytteplanter. Projektet videreføres
i 1983 som EF-projekt, idet hovedvægten lægges på
belysning af effekter på afgrøder og indikatorarter af
kombinationer af O3, NO2 og SO2 i vækstkamrene.
Biologisk monitering af fluorider og kvælstofoxider
i belastede områder ved hjælp af udsatte indikatorplanter
er afsluttet og under publikation.
Ligeledes i samarbejde med Miljøstyrelsens Lultforureningslaboratorium
er en metode til fotografisk
Det naturvidenskabelige Fakultet 631
registrering af bladnekroser ved at være færdigudviklet.
Metoden er anvendt på ozonfølsomme tobaksplanter,
og resultaterne sammenholdes med
målte ozonkoncentrationer. Projektet finansieres af
Miljøstyrelsen. (Ib Johnsen, Helge Ro-Poulsen, Lisbeth
Mortensen).
Svovldioxid-luftforureningsefiekter på epifytiske
laver. Der gives en beskrivelse af den naturligt forekommende
lavvegetation på træer i Københavnsområdet.
Her er tidligere foretaget registreringer af lavvegetationen,
som kan danne grundlag for sammenligning.
Der udvælges og beskrives på en standardiseret
måde 600 fritstående løvtræer af slægterne
Elm, Ask, Lind, Poppel, Pil og Ahorn. Lavvegetationen
på disse træer beskrives kvantitativt. Der bestemmes
endvidere bark pH og bufferkapacitet. Materialet
underkastes statistisk behandling. Herved
skulle det blive muligt at udvikle en metode til kvantitativ
beskrivelse af lavvegetationen, at kortlægge
luftforureningens fordeling i området, at finde toleranceværdier
for lavarter/lavsamfund, at afklare
træslægters og barkforsurings betydning for lavvegetationen
samt lavvegetationens ligevægtsetablering i
relation til svovldioxid-immissionsændringer. (Knud
Ramkær)
Biologisk monitering af bly omkring Bergsøes Fabrikker
i Glostrup.
Som en del af projektet transplanteres lavarter,
Hypogymnia physodes og Cladonia portentosa, fra
et uforurenet baggrundsområde til 10 stationer omkring
virksomheden. På disse stationer undersøges
endvidere græsser, grøntsager og der opsamles nedbør.
Med månedlige intervaller i en étårs periode
indsamles lavprøver og nedbør for at bestemme blyindhold.
Endvidere tilbagetransplanteres lavprøver
hver 3. måned for at belyse eventuelle udvasknings/
retableringseffekter. Der søges foretaget depositionsberegninger.
Der sammenlignes mellem forskellige
plantegruppers blyoptagelse. (Knud Ramkær)
Undersøgelser i Grønland over solenergien og den Jo to syntetiske
produktion:
Gennem en årrække er der blevet foretaget undersøgelser
over primærproduktionen i Grønland baseret
på måling af planternes fotosyntese, respiration og
nitrogenfiksering. I fortsættelse af disse undersøgelser
udførtes i sommeren 1982, på universitetets arktiske
station på Disko, en række nye målinger med
som formål at tillade en bedre økologisk fortolkning
af de hidtidigt opnåede og nu publicerede resultater.
I forbindelse med undersøgelserne over nitrogenfikseringen
bestemtes således vandkapaciteten og udtørringshastigheden
hos enkelte likener, ligesom en
mindre elvs vandføring og nitratindhold blev målt. I
forbindelse med fotosyntese- og respirationsundersøgelserne
bestemtes på blågrå pil (Salix glauca):
1) kulde- og varmeresistensen, 2) kompensationspunktet
for C02-udveksling, 3) transpirationen som
en funktion af spalteåbningernes dilfusionsmodstand,
4) spalteåbningernes reaktionshastighed ved
pludseligt nedsat vandtilførsel, 5) forholdet mellem
transpiration og evaporation og 6) mineralnæringsstofindholdet
i blade fra forskellige miljøer.
Mineralnæringsstofmålinger blev i øvrigt også foretaget
på to særdeles udbredte dværgbuskarter, den
stedsegrønne revling (Empetrum nigrum) og den
løvfældende mosebølle (Vaccinium uliginosum). Levende
materiale af disse arter blev overført til arktisk
drivhus i Botanisk Have. Endelig kan nævnes en
måling af blomsterstandenes transpiration, på den
ene side, og af blomsterstandenes og bladenes apparente
temperatur, på den anden, hos mælkebøtte
(Taraxacum croceum). En metode til måling af jordrespirationen
blev testet i felten.
Planter fra områder med mediterrant, arktisk og
højalpint klima har ofte tilfælles visse morfologiske
træk, hvis fysiologiske betydning er ukendt. Forhandlinger
har derfor været i gang i løbet af året med
franske og østrigske forskere med som formål at etablere
et videnskabeligt samarbejde omkring dette
problem mellem nærværende Institut for økologisk
Botanik, Departementet for fysiologisk Økologi ved
CNRS i Montpellier og det botaniske institut ved
universitetet i Innsbruck. (F.E. Eckardt).
Sammenhæng mellem jordbundsforhold og plantearternes forekomst
og udbredelse:
Mange plantearter har en forekomst og udbredelse,
som sandsynliggør, at jordbundsforhold spiller en afgørende
rolle. For at belyse dette er der i årenes løb
indsamlet et stort antal jordprøver med tilhørende
plantelister fra forskellige geografiske områder og fra
forskellige vegetationstyper. Jordprøverne er analyseret
for et antal (15-25) kemiske og fysiske jordbu
ndsfaktorer.
Ved specielt udarbejdede EDB-programmer beregnes
korrelationen mellem de enkelte plantearter
og kårfaktorerne samt mellem arterne indbyrdes.
Det bliver herved muligt at diskutere og eventuelt
fastslå arternes reaktion på de enkelte kårfaktorer.
Materiale af denne type fra danske skove, fra skræntvegetation
og fra Grønland er under bearbejdelse.
Der er analyseret også for stoffer, som man ikke før
har undersøgt i denne forbindelse, og med overraskende
resultater. Således har det vist sig, at planter
i Danmark fordeler sig lige så skarpt efter lithium
som efter pH. Denne afhængighed er igen stærkt afhængig
af humiditeten; i Grønland er den kun ganske
svag (i manuskript). Mange arter er indkredset
edafologisk, og flere har vist særlig tilknytning til
bestemte grundstoffer, feks. rubidium, mangan,
kobber, kalium. (Mogens Køie).
41 Årbog 1982
632 Universitetets årbog 1982
En revideret og udvidet version af EDB-programmet
er udarbejdet og under indkøring. (Henning
Adsersen).
Populationsdynamik:
I samarbejde med lektor Marianne Philipp, Institut
for Planteanatomi og Cytologi, er udarbejdet et manuskript:
Viscaria alpina L.: Structure and dynamics
of two populations occurring at difierent concentrations
of Cu on the soil at Godhavn, Greenland.
(Peter Milan Petersen).
Et manuskript om dynamikken i en population af
Polygonatum verticillatum (Krans-Konval) er under
udarbejdelse i samarbejde med lektor Hans Tybjerg,
Institut for Planteanatomi og Cytologi. (Peter
Vestergaard).
Succes s wnsundersøgelser:
I den fredede Maglemose i Grib Skov er i samarbejde
med lektor Gert Steen Mogensen, Botanisk Museum,
foretaget en beskrivelse af feltlaget i et antal
permanente prøveflader som basis for fremtidige undersøgelser
af ændringer i mosens vegetation. Derudover
er der foretaget indsamling af jordprøver og
målinger af det lokale grundvandsspejls variation i
årets løb. Feltarbejdet afsluttes med udgangen af
1982. (Peter Milan Petersen).
I de gamle krat omkring Vindekilde i det fredede
område omkring Røsnæsgaard er undersøgelser af
feltlagets sammensætning i relation til træ- og busklagets
sammensætning og struktur fortsat. (Peter
Milan Petersen).
Et af SNF støttet projekt vedrørende den gradvise
etablering af naturlig plantevækst på det kunstige
forland foran det fremskudte dige i Vadehavet er
videreført. I sommerens løb er følgende feltarbejde
udført: analyse af transekter og permanente prøveflader
fordelt på to analyseområder, henholdsvis
nord og syd for Vidå slusen. Kortlægning af vegetationen
på forlandet som helhed til sammenligning
med tilsvarende kortlægning i 1981. På laboratoriet
er et stort antal jord- og sedimentprøver analyseret
for en række faktorer. (Peter Vestergaard).
En undersøgelse af planternes indvandring og vegetationsdækkets
og jordbundens udvikling i et område
i Køge Bugt Strandpark er videreført i samarbejde
med lektor Kjeld Hansen, Botanisk Institut,
Landbohøjskolen. (Peter Milan Petersen og Peter
Vestergaard).
På reservatet Vorsø fortsættes undersøgelserne af
successionen på opgiven landbrugsjord på sit fjerde
år (Hans Peter Lorenzen, SNF-stipendiat, i samarbejde
med lektor Kjeld Hansen, Botanisk Institut,
KYL, og Henning Adsersen). H.P Lorenzens licentiatopgave,
der er baseret på projektet, er afleveret
ultimo december.
Strandengsvegetation :
En regional undersøgelse af strandengsvegetation i
sydøst-Danmark er igangsat. I undersøgelsen indgår
20 lokaliteter, der repræsenterer et bredt spektrum
med hensyn til hydrografi, geomorfologi, jordbund
og kulturpåvirkning. I årets løb er der på 7 af lokaliteterne
udført kortudtegning ud fra luftfotos, vegetationskortlægning,
jordbundsundersøgelser, herunder
udtagning af prøver til jordbundsfysiske og -kemiske
analyser. De resterende lokaliteter skal efter planen
analyseres i løbet af 1983 og 1984. I forbindelse hermed
skal på samtlige lokaliteter udføres nivellement
samt fremskaffes detaljerede oplysninger om driftsformer
m.v. (Peter Vestergaard).
En undersøgelse af vegetationsændringer i forskellige
strandengssamfund på Ølsemagle Revle, Køge
Bugt, som følge af høslæt, er videreført. I alt er udlagt
8 parceller, der hvert år i august måned slås med
le. Undersøgelsen startede sommeren 1979 og tænkes
afsluttet i 1986 med en sammenlignende analyse
af de slåede parceller med ikke-slåede referenceparceller
med hensyn til artssammensætning og strategi
hos udvalgte arter. (Peter Vestergaard).
Lichenøkologi:
De tidligere omtalte projekter vedrørende grønlandske
epilithiske licheners substratøkologi blev afsluttet
med udarbejdelse af licentiatafhandling. For
at sammenligne grønlandske forhold med skandinaviske
er der indsamlet epilithiske lichener på en række
bjergarter omkring Abisko i Nordsverige. (Vagn
Alstrup).
Fugtigbundsvegetation:
Undersøgelser i forbindelse med en vurdering af effekten
af en sænkning af det primære grundvandsspejl
på forskellige typer af fugtigbundsvegetation.
I forbindelse med Suså-Vendebæk-projektets terrestriske
del, som finansieres af Miljøstyrelsen, Statens
Naturvidenskabelige, Jordbundsvidenskabelige
og Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd samt
Fredningsstyrelsen, er feltarbejdet afsluttet, og bearbejdelsen
af det indsamlede materiale i gang. Feltarbejdet
har i 1982 omfattet dyrkningsforsøg - i kar og
i felten - og observationer i felten til belysning af en
række fugtigbundsarters reaktion på variationer i det
lokale grundvandsspejl. Endvidere er der foretaget
målinger af det lokale grundvandsspejl på en række
lokaliteter, ligesom der er målt forskellige jordbundsparametre.
En rapport, herunder en konsekvensanalyse
af vegetationsændringer i de undersøgte moser
Det naturvidenskabelige Fakultet 633
som følge af en sænkning af det primære grundvandsspejl,
forventes færdiggjort i løbet af 1983.
(Anna Bodil Hald, Ib Johnsen, Peer Milan Petersen,
Peter Vestergaard; i samarbejde med Kemisk Institut,
Landbohøjskolen, og Geografisk Institut).
Vegetationsudviklingen på fugtige enge efter ophør
af landbrugsmæssig drift.
Ændringer i landbrugets driftsformer og metoder
har blandt andet medført, at mange af de tidligere
græssede eng- eller mosearealer er blevet afvandet og
eventuelt omdannet til agre. Det ændrede husdyrhold
har medført, at græsningstrykket på andre engeller
mosearealer er nedsat eller eventuelt helt fjernet.
Ophør af græsning fører til successionsforløb fra
lavtvoksende, urterige samfund til højtvoksende
samfund, domineret af store graminoider og/eller tokimbladede
urter. Slutresultatet bliver — efter et
buskrigt stadium - en krat- eller skovbevokset mose.
Projektets formål er at beskrive denne udviklings
tempo og retning og mulighederne for at vende den.
Undersøgelsen foregår på et stort parcelopdelt rigkær.
Formålet søges opfyldt ved sammenligning af
parcellernes nuværende vegetation med oplysninger
om tidligere tiders vegetation, ved at sammenligne
flere parcellers successionstrin, ved undersøgelse af
de forskellige trins mulige reversibilitet betinget af
forskellige indgreb.
Der er udlagt et stort antal permanente prøveflader
fordelt på 6 matrikler. Undersøgelsen af prøvefladernes
vegetation og edafiske kår og og visse arters
populationsdynamik er påbegyndt. I den edafiske
undersøgelse af prøvefladerne lægges vægt på
beliggenheden af den aerobe/anaerobe grænsezone.
Projektet støttes af SNF og Fredningsstyrelsen. (Jørgen
Bille Hansen).
Studier over Galdpagosøernes vegetation:
I forlængelse af Unescoprogrammet »Conservation
of the resources of the Galåpagos Islands«, er projektet
»Plant Ecology Studies in the Galåpagos Islands
«, støttet af Udenrigsministeriets Forskningsråd
for Udviklingsforskning, blevet videreført.
Udarbejdelsen af udbredelseskort for frøplanter er
fortsat.
Ud fra øbiogeografiske udgangspunkter er der foretaget
foreløbige analyser af øgruppens flora. Disse
undersøgelser har dannet grundlag for flere symposiebidrag.
De hidtil næsten ukendte vegetationstyper
på temporær fugtigbund er under floristisk og vegetationsanalytisk
behandling. I den forbindelse er nye
metoder til sammenligning af lokaliteter udviklet og
taget i anvendelse. (Henning Adsersen).
Publikationer:
Alstrup, V., 1982: The epiphytic lichens of Greenland.-
The Bryologist 85(1); 64-73.
Eckardt, F.E., 1982: Climax vegetation and CO2-
exchange. - I: H. Dierschke (ed.) Struktur and
Dynamik von Wåldern. J. Cramer, Vaduz, p. 433-
439.
- Heerfordt, L., Jørgensen, H.M. og Vaag, P., 1982;
Phytosynthetic production in Greenland as related
to climate, plant cover and grazing pressure. -
Photosynthetica 16(1): 71-100.
Mortensen, L., 1982: Faktorer, der styrer planters
gasexchange. — I; Bestemmelse af planters optagelse
af gasformige pollutanter. — Miljøstyrelsens
Luftforureningslaboratorium, MST LUFT - A
61, Risø, p. 1-12.
- 1982: Indikatorplanter. — Nordiske Jordbrugsforskeres
Forenings Tidsskrift nr. 4.
- 1982; The use of indicator piants for photochemical
oxidants in Denmark. — I; Unsworth, M.H. &
D.P. Ormrod (eds.); Eflbrts of gaseous air pollution
in agriculture and horticulture. Buttenworth
Scientific, London, p. 466-69.
og H. Ro-Poulsen, 1982; Projekter på Miljøstyrelsens
Luftforureningslaboratorium. — Nordiske
Jordbrugsforskeres Forenings Tidsskrift, nr. 4.
Petersen, P. Milan, Lamoure, D. og Lange, M.,
1982: Agaricales found in the Godhavn area, W
Greenland. - Nord. J. Bot. 2: 85-90.
- & Korf, R.P., 1982: Some inoperculate Discomycetes
and Plectomycetes from West Greenland. —
Nord. J. Bot. 2; 151-54.
Ro-Poulsen, H., 1982; Bestemmelse af uptake rate i
Open Top Chambers. 1; Bestemmelse af planters
optagelse af gasformige pollutanter. Miljøstyrelsens
luftforurenings laboratorium, MST LUFT —
A 61, Risø, p. 20-23.
Søchting, U. & Ramkær, K., 1982: The epiphytic
lichen zones in rural Denmark and Schleswig-
Holstein. - Nord. J. Bot. 2: 171-81.
Vestergaard, P., 1982: Horizontal variability of some
soil properties within homogeneous stands of Coastal
salt meadow vegetation. — Nord. J. Bot. 2:
343-51.
Rekvirerede undersøgelser:
Pilegaard, K., 1981: Deposition af airborne metals in
the Narssaq area monitored by terrestrial vegetation.
Report to the Ministry of Greenland. — Institut
for økologisk Botanik, Januar 1981. 35 pp.
- 1981: Rapport over pilotundersøgelse med mosposer
som monitorer for luftbåren metalforurening i
Marmorilik. Rapport til Ministeriet for Grønland.
— Institut for økologisk Botanik. Januar 1981.
llpp.
Ramkær, K., Andersen, B. og Moseholm, L., 1982:
Danish Natural Gas Transmission System. Treatment
Plant. Environmental monitoring. Report. —
Dansk Olie & Naturgas A/S, 105 pp. Appendix
41
634 Universitetets årbog 1982
No. 1, 125 pp. Appendix No. 2, 74 photos, 37
colour slides.
Formidling og undervisningsmaterialer:
Fog, Kåre og Johnsen, Ib, 1982: Grundbog i Økologi,
Nucleus 400 pp.
Hansen, J.B. og Ravnsted-Larsen, Lis, 1982; Moser,
søer og naturfredningsloven — en ekskursionsberetning.
Urt 82,1; 3-9.
Vestergaard, P. og Sandermann-Olsen, S.-E., 1982;
Ekskursion til Jægerspris Nordskov, søndag den
24. maj 1981. Ekskursion til Glænø og Holsteinborg
Strandskov, lørdag den 22. august 1981.
Rejser:
Vagn Alstrup foretog en indsamlingsrejse til Sverige
med ophold på Abisko Naturvetenskapliga Station 4
uger i juni-juli.
Gæsteforelæsninger.
F.E. Eckardt; 1) Rubber Research Institute of India,
Kottayam, Kerala State, India (27/8), 2) Botanisches
Institut der Universitåt, Innsbruck, Ostereich.
(1/12).
Peter Vestergaard
Det naturvidenskabelige Fakultet 635
Geologi
1: Institut for Almen Geologi
Stab:
Professor: S.A. Berthelsen. Lektorer: L.B. Clemmensen,
F.M. Ghisler, O. Graversen, B.P. Hageskov, S.
Pedersen, DJ. Postma, T.C.R. Pulvertaft, G. Schonharting,
S. Sjørring, I.L. Skjernaa og H. Stendal.
Seniorstipendiat: S.A.S. Pedersen. Forskningsrådsstipendiat:
M. Houmark-Nielsen. Andre stipendiater:
M. Marker.
Eksterne lektorer: 3. Teknisk-administrativt personale:
10.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Almen Geologi varetager forskning inden
for forskellige grene af den almene og anvendte geologi.
Instituttet består af flere afdelinger med laboratorier,
hvor der inden for disse forskes i følgende
fagområder:
1) GrundQeldsgeologi, strukturgeologi og tektonik
2) Aldersbestemmelse og isotopgeologi
3) Sedimentologi
4) Glacialgeoiogi og strukturanalyse
5) Saltgeologi og salttektonik
6) Malm- og prospekteringsgeologi
7) Anvendt geofysik
Forskningsaktiviteten indenfor de enkelte ovennævnte
fagområder vil i det følgende blive illustreret
af enkeltprojekter:
Grundjjeldsgeologi, strukturgeologi og tektonik:
Forskningsaktiviteten indenfor denne emnekreds er
præget af en udstrakt koordinering af forskellige geologiske
discipliner. Basis for den grundfjeldsgeologiske
forskning, der udføres ved instituttet, er således
strukturgeologiske analyser baseret på geologisk
kortlægning. For yderligere at belyse den geologiske
og strukturelle udvikling i de områder, der undersøges,
samt de processer, der har givet ophav til de
observerede bjergartstyper og deres deformationsmønstre,
inddrages petrologisk og også ofte geokemisk
arbejde i undersøgelserne. På tilsvarende måde
udføres Sr-isotopanalyser og Rb/Sr-aldersbestemmelser
i forbindelse med adskillige af de løbende
forskningsprojekter.
De grundfjeldsgeologiske projekter har relation til
den geologiske og strukturelle udvikling indenfor
den prækambriske (4500-600 mio. år gamle) jordskorpe,
samt de processer, der finder sted i forbindelse
med bjergartens deformation. Et projekt foregår
dog indenfor en yngre bjergkædedannelse, men med
samme generelle problemkredse som de ovennævnte.
Forskningsprojekterne har været centreret om studier
inden for Sverige, Norge og Grønland. Disse
omfatter studier af a) det baltiske skjolds prækambriske
tektonik og skorpeudvikling, b) diabasgangsværmes
metamorfose, geokemi, mineralogi og magnetiske
egenskaber på Kosterøerne, c) shearzoneundersøgelser
i Småland, d) strukturel- og geologisk
udvikling under den yngste prækambriske orogenese
i Skandinavien belyst fra Setesdal, e) strukturel kortlægning
i Mo i Rana, f) strukturel syntese af Rinkide
orogenkompleks (bjergkæde) i Vestgrønland. Desuden
forskes i g) matematisk strukturmodellering
med henblik på tolkning af f.eks. shearzoner.
Ud fra forskningsresultater opstilles teorier og
modeiler for den prækambriske jordskorpes dannelse
i forhold til pladetektonikken. Otte af instituttets
medarbejdere har i årets løb arbejdet med projekter
indenfor grundfjeldsgeologiske projekter.
a) Studierne af det Baltiske skjolds prækambriske tektonik
og skorpeudvikling er blevet videreført (af A.
Berthelsen), bl.a. i forbindelse med feltarbejde (2-
14.8) i Sydvaranger. Et manuskript, »A Tectonic
Model for the Crustal Evolution of the Baltic
Shield«, (45 p., 10 figs) er udarbejdet og sendt til
publikation (University Press). AB har også leveret
bidrag til ESRC's arbejdsgruppe vedrørende EGT
projektets nordlige sektor gennem det Baltiske skjold
og det danske område syd herfor.
b) Kosterøerprojektet: I den 1200-900 mill. år gamle
svekonorvegiske provins inden for det baltiske
grundfjeldsskjold undersøges en meget intens gangsværmszone,
hvor et tusindtals diabasgange er blevet
injiceret i jordskorpen. Disse diabasgange er under
den svekonorvegiske bjergkædedannelse i varierende
grad blevet deformeret og metamorfoseret,
således at man på Kosterøerne i Vestsverige kan følge
gangene fra helt upåvirkede diabaser til meget
stærkt deformerede amfiboliter. Denne variation giver
mulighed for på basis af gangenes oprindelige
mineralogi, kemi, Sr-isotopfordeling og magnetiske
egenskaber, at følge ændringer i disse forhold med
stigende grad af deformation og omkrystallisation.
Samtidig er der meget gunstige forhold for at studere
udviklingen af et »high strain« deformationsbælte.
Feltundersøgelserne af gangsværmszonen er afsluttet
i denne sommer, og det indsamlede materiale er under
analyse. Gangsværmszonen undersøges af B,
Hageskov, S. Pedersen (Sr-isotoper) og Aa. Jensen,
Institut for Mineralogi (Fe-Ti oxider).
c) Smålandsprojektet: På foranledning af stud.scient.
Claus Koch Clausen, Institut for Historisk Geologi
og Palæontologi, som havde observeret nogle øst636
Universitetets årbog 1982
vest gående shearzoner mellem Våxjo og Vetlanda i
Småland i Sverige, foretog L. Skjernaa sammen med
C.K. Clausen en foreløbig rekognosceringsrejse og
prøveindsamling til området den 12-14 november.
Det blev konstateret, at shearzonerne tilsyneladende
skærer småiandsvulkanitterne og muligvis også Våxjogranitterne.
Især det sidste er interessant, da disse
granitter i litteraturen bliver beskrevet som værende
postkinematiske. Det planlægges at foretage en detaljeret
geologisk kortlægning og prøveindsamling af
dele af shearzonerne for at fa fastslået deres forekomstmåde
og kronologiske placering.
d) Setesdalprojektet: De grundfjeldsgeologiske undersøgelser
i Setesdal og nærliggende områder har i år
omfattet en detaljeret kortlægning i målestokken
1:5.000 af udvalgte områder indenfor de regionale
gnejser og yngre intrusive bjergarter.
Formålet med projektet er ved en detaljeret kortlægning
at klarlægge relationer mellem forskellige
gnejsenheder med henblik på at belyse den strukturelle
og geologiske udvikling under den yngste prækambriske
orogenese i Skandinavien (for ca. 1 mia.
år siden). Endvidere søges kendskabet til den geologiske
udvikling umiddelbart efter denne orogenese
uddybet ved undersøgelse af intrusive komplekser
med relation til afslutningen af den orogene udvikling.
Disse intrusive komplekser omfatter enheder,
der sammensætningsmæssigt varierer fra granit over
granodiorit og monzonit til diorit. Fælles for bjergarterne
er en fordeling af grundstoffer, der er meget
speciel og også meget afvigende fra de øvrige bjergarter
i området. Feltundersøgelserne af de intrusive
komplekser danner baggrund for en petrologisk undersøgelse
og en strukturel analyse af de nævnte
bjergarter, og det endelige mål er at fa dem placeret
genetisk og strukturelt i en større regionalgeologisk
sammenhæng. Endelig undersøges et basisk intrusivt
kompleks uden direkte relation til de tidligere
nævnte magmatiske bjergarter, med speciel hensyntagen
til mineraliseringstyper indenfor intrusionen.
Denne undersøgelse forventes endvidere at resultere
i opstillingen af en model for den geologiske og strukturelle
udvikling indenfor komplekset.
I arbejdet deltager S. Pedersen, L. Skjernaa, M.
Ghisler og fire specialestuderende.
e) Mo i Ram projektet: M. Marker har videreført kortlægningen
indenfor Rødingsfjelldækket i den centrale
del af de Norske Kaledonider. Kortlægningen
1982 har været koncentreret til kortbladet Storforshei,
1:50.000, med henblik på at gøre dette færdigt til
publikation (sammen med U. Søvegjarto, Rana
Gruber og S. Gjelle, NGU). Sammentegningen ventes
afsluttet i begyndelsen af 1983.
En særlig analyse er foretaget i den østlige del af
Rana-området for at belyse relationen mellem de
tidligere foldefasers tværretninger (0-V) og retningen
for den sidste, NNØ-SSV orienterede foldefase
(hovedretningen). Analysen har vist, at tværretningerne
og hovedretningen tilhører tidsmæssigt adskilte
foldefaser, idet tværstrukturerne tydeligt genfoldes
i en regional, NNØ-SSV orienteret antiformal struktur
i den østlige del af Rana området (M. Marker og
O. Graversen).
f) Rinkide-projektet: Arbejdet på det prækambriske
Rinkide Orogenkompleks (bjergkæde) i Vestgrønland
er nået så langt frem, at et udkast til I: 100.000-
kortbladet Agpat har kunnet tegnes. Desværre har
det vist sig, at det eksisterende topografiske kort skal
tegnes om, inden det endelige kort kan tegnes. Geokemiske
hoved- og sporelement-analyser fortsættes
af bjergartskomplekset, suppleret med mikrosondeanalyser
af mineraler. Disse data foreligger nu for de
fleste bjergartstyper, navnlig de meget gamle omdannede
sedimentære og magmatiske bjergarter og
de yngre — dog noget omdannede — basiske-ultrabasiske
intrusiver.
I efteråret besøgte J.R. Henderson, Geologicai
Survey of Canada, instituttet for at præsentere de
nyeste resultater og kort fra Baffln Island og Melville
Peninsula, NØ-Canada, og diskutere korrelationen
med Vestgrønland, således at man nu nærmer sig en
syntese af hele det Foxe-Rinkiske Orogenbælte i Canada-
Grønland.
Projektet ledes af T.C.R. Pulvertaft, der står for
kortkompilationen og den strukturelle syntese over
området, mens de geokemiske undersøgelser hovedsageligt
udføres af specialestuderende (C. Knudsen
og L. Schiøtte).
g) Matematisk strukturmodellering: L. Skjernaa arbejder
på opstillingen af en matematisk model til beregning
af størrelsen af det totale (finite) shearstrain og
retning og fortegn af såvel det finite som det øjeblikkelige
(infinite) simple shear (forskydning), der påvirker
tilfældigt orienterede planer i en rotationel deformation.
Arbejdet er en videreførelse af tidligere
opstillede modeller for rotation og deformation af
linier og planer. Arbejdet har til formål at belyse
udviklingen af asymmetriske strukturer og overprægede
strukturer i rotationelle deformationsmiljøer
som f.eks. shearzoner.
Aldersbestemmelse og isotopgeologi:
Indenfor dette fagområde er der foretaget Rb/Sraldersbestemmelser
og Sr-isotopundersøgelser hovedsageligt
på metamorfe prækambriske bjergarter,
dels for at datere bjergarterne og dels for at undersøge
Sr-isotopers mobilitet i forbindelse med geologiske
og tektoniske processer.
Rb/Sr-aldersbestemmelser med baggrund i geoloDet
naturvidenskabelige Fakultet 637
giske og strukturelle undersøgelser af metamorfe
bjergarter i et grundfjeldsområde vil ofte bidrage væsentligt
ved opstillingen af en absolut kronologi over
de intrusive episoders tidsmæssige placering i forhold
til de metamorfe og strukturelle hændelser i
området.
I Sydøstnorge er der således udført undersøgelser
af en granit, hvis alder giver minimumsalderen for
de senprækambriske svekonorvegiske foldninger, ligesom
den indenfor visse grænser fastlægger alderen
af en regional svekonorvegisk overskydning. Sideløbende
med denne datering er der udført andre aldersbestemmelser
af bjergarter fra den svekonorvegiske
overskydningszone, Dalsland Boundary
Thrust (L. Skjernaa og S. Pedersen).
Sr-isotopanalyser er udført på materiale fra metamorfe
basiske gange (S. Pedersen). En undersøgelse
af den radioaktivt dannede isotop 87Sr's mobilitet i
kontaktzone af en basisk gang fra Labrador (i samarbejde
med N. Springer, Institut for Petrologi, D.
Bridgwater, Geologisk Museum og W. Glassley,
Middlebury College, USA) er afsluttet. Arbejdet har
givet oplysninger om diffusionsprocesser i sådanne
kontaktzoner under forskellige geologiske betingelser.
Fra Kosterøprojektet er foretaget en lang række
analyser, der ikke blot har givet oplysninger om den
radioaktivt dannede isotop H7Sr's mobilitet, men også
om grundstofferne Rb og Sr's mobilitet i forbindelse
med processer langs gangkontakter. Det er blevet
vist, at grundstofmigration langs sådanne kontaktzoner
har resulteret i en omfattende påvirkning
af hele Rb/Sr-systemet og dermed også far indflydelse
på Rb/Sr-aldersbestemmelser.
Sedimentologi:
Indenfor sedimentologi undersøger man ved instituttet
fysiske og kemiske dannelsesprocesser i recente
og fossile aflejringsmiljøer.
I den klastiske sedimentologi undersøges sedimenternes
fysiske egenskaber. Fagområdet dækker
en række forskningsfelter, f.eks. sedimentære facies
og aflejringsmiljøer, bassinanalyser samt palæogeografi.
Der lægges størst vægt på studiet af kontinentale
og kystnære marine sedimentære facies. Fagområdet
har stor praktisk betydning indenfor olieefterforskning
og råstofudvinding.
I den kemiske sedimentologi anvender man termodynamik
og reaktionskinetik til studiet af sediment-
og mineraldannelse. Disciplinen er grænseområde
mellem geologi, fysisk kemi og mikrobiologi.
Fagområdet har et direkte praktisk perspektiv, idet
kendskabet til de naturlige processer er forudsætning
for at kunne vurdere menneskelige indgreb i naturen
f.eks. ved forurening af fjorde og grundvand.
Forskningsaktiviteten indenfor klastisk sedimentologi
foregår hovedsagelig med projekter indenfor
landets grænser med undtagelse af et projekt om æoliske
sedimenter i Skotland. Forskningen i kemisk
sedimentologi er centreret om eksperitnentelle laboratorieforsøg.
To af instituttets medarbejdere er beskæftiget
indenfor sedimentologi.
Klastisk sedimentologi: Æoliske ørkenfacies (Perm),
Arran, Skotland: Den sedimentologiske analyse har
til formål at opstille en model for æolisk sedimentation
specielt med henblik på sedimentationsforholdene
i fossile gravsænkninger, hvor marginale wadikonglomerater
og centrale ørkenklitter aflejres samtidigt.
Nye feltdata er indsamlet i september af en
specialestudent.
Fluviatile, æoliske og marginale marine facies (N.
Trias), Tønder: Formålet med den sedimentologiske
analyse er at beskrive faciessekvensen, tolke aflejringsmiljøet
samt rekonstruere palæogeografien i
den sydlige Nordsø. Undersøgelsen er baseret på en
detaljeret faciesopmåling af ca. 50 m borekerner foretaget
i september og oktober.
Subtidale megaribber og associerede facies (N.
Jura), Galløkken, Bornholm: Den sedimentologiske
undersøgelse, som foretages i samarbejde med D.
Postma, har til formål at rekonstruere det tidale
(tidevandszone) mønster i N. Jura samt at belyse
sedimentationshastigheder i fossile subtidale miljøer.
Der er foretaget feltarbejde i juni.
Glaciofluviale og glaciolakustrine facies (Weichsel),
Danmark: Undersøgelserne har til formål at belyse
sedimentationsforholdene i proglaciale miljøer
samt at definere diagnostiske sekvenser. Der er foretaget
kortvarigt feltarbejde i årets løb (L. Clemmensen).
Kemisk sedimentologi: Der foretages undersøgelser af,
ved hvilke processer mangan-rige sedimenter, som
f.eks. Mn-noduler og Mn-rige horisonter i forvitringsprofller,
dannes. Da Mn-indholdet i de fleste
sedimenter er meget lavt, kræver dannelse af Mnrige
sedimenter en meget stor opkoncentrering af
Mn. Det formodes at vekselvirkninger mellem Mn
og Fe forbindelser er en væsentlig årsag til den effektive
opkoncentrering af Mn. Derfor undersøges eksperimentelt
reaktionshastigheder og mekanismer
mellem opløst Fe(II) og Mn-oxider. De foreløbige
resultater synes at bekræfte hypotesens rigtighed
især ved lavt pH.
Ved efterfølgende undersøgelser i naturlige sedimenter
skal det så undersøges, hvilken betydning
sådanne reaktioner har ved den naturlige opkoncentrering
af mangan i sed^enter (D. Postma).
Glacialgeologi:
Den glacialgeologiske forskning ved instituttet omfatter
studiet af Istidens processer i form af istids638
Universitetets årbog 1982
jordlagenes sammensætning, aflcjringsrækkefølge og
strukturer. De forskellige gletscherfremstød inden for
de sidste ca. 500.000 år undersøges i kystprofiler og
råstofgrave. Tre af instituttets medarbejdere er heltidsbeskæftiget
indenfor glacialgeologi.
I 1982 har undersøgelserne omfattet: l)glacialstratigrafiske
og metodiske undersøgelser i et bælte
langs Jyllands østkyst fra Århus i nord til Haderslev
i syd og med vestgrænsen omkring den maksimale
udbredelse for is i den sidste istid samt tilsvarende
undersøgelser på Vestfyn. Feltarbejdet er udført i
regionens centrale dele omfattende optegning af lithologiske
lagsøjleprofiler og systematisk prøvetagning.
2) Glacialstratigrafien af de ældre istidsaflejringer
er undersøgt i Vestjylland (S. Sjørring),
3) kombineret undervisnings- og forskningsprojekt
af Ristinge Klint, Langeland (S. Sjørring m.fl.) er
blevet afsluttet. 4) Et kombineret undervisnings- og
forskningsprojekt er igang over istidsaflejringernes
sammensætning og rækkefølge i det vestlige nordøst-
Sjælland (M. Houmark-Nielsen, S. Sjørring m.fl.).
5) A. Berthelsen har udarbejdet program for den arbejdsgruppe,
som INQUA har nedsat vedrørende
glacial tektonik, og har fortsat sine undersøgelser af
glacialtektoniske strukturer i kystklinterne på Møn.
6) Strukturel analyse af overskydningstektonik i de
kvartært dislocerede (opskudte) sedimenter i det
nordvestlige Jylland: Formålet med undersøgelsen af
dislocerede skiver i nordvest Jylland er at foretage en
sammenligning mellem disse strukturer og overskydningsstrukturer,
som kendes fra egentlige bjergkæder.
Studiet af dislocerede klinter og lokaliteter i
nordvest Jylland er i den første fase koncentreret om
de opskudte skiver af moler med askelag i den vestlige
del af Limfjorden. Folder og overskydningsstrukturer,
som her bl.a. kendes fra Silstrup og Hanklit,
har stor lighed med thrust fault strukturer, som i de
sidste par år er blevet opdaget og beskrevet fra den
sydlige del af det Nordgrønlandske Foldebælte i Peary
Land. Strukturerne i Nordgrønland er blevet tolket
som gravitativt udgledet sedimentpakker. Strukturerne
i den vestlige del af Limfjorden er ca. 5-10
gange mindre, men anses dog for at kunne sammenlignes
m.h.t. visse dele af deres deformationsdynamik.
Ud fra en gravitativ dynamisk tolkning vil det
blive forsøgt at besvare spørgsmålet om, hvorvidt
isostatiske og eustatiske forandringer samt bevægelser
i den dybere undergrund, som f.eks. salthorst
bevægelser, har haft indflydelse på dannelsen af
strukturerne (S.A.S. Pedersen).
Saltgeologi og salttektonik:
Saltforskergruppen ved instituttet består af A. Berthelsen,
M. Ghisler, L. Skjernaa og E. Håkansson
(Institut for Historisk Geologi og Palæontologi). I
samarbejde med Danmarks Geologiske Undersøgelses
»vurderingsgruppe« er gennemført studier af naturlige,
geologiske processer i et salthorstmiljø, baseret
på litteraturen og det af elværkerne fremlagte
materiale fra deres salthorstundersøgelser. Siden 1.
februar har A. Berthelsen — ligesom andre medarbejdere
ved instituttet - efter opfordring fra Miljøstyrelsen
deltaget i DGUs vurderingsarbejde af de af Elsam
og Elkraft udførte geologiske og hydrogeologiske
undersøgelser i forbindelse med fase 2 projektet —
og medvirket ved udarbejdelsen af DGUs vurderingsrapport,
der afleveredes til Miljøstyrelsen den
2.12. L. Skjrnaa deltog i det forberedende arbejde af
rapporten specielt med de strukturelle, deformationelle
og metamorfe forhold i salthorste.
Malm- og prospekteringsgeologi:
Den malmgeologiske forkning undersøger mineralforekomsters
dannelse. Dannelsesprocesserne tolkes
udfra kortlægning af forekomster, petrografiske og
geokemiske undersøgelser. Forskningen af disse processer
skal skabe grundlag for at finde nye forekomster
inden for alle geologiske tidsaldre. Eftersøgning
(prospektering) af nye mineralske råstoffer sker ved
hjælp af geologiske, geokemiske og geofysiske metoder.
To af instituttets medarbejdere forsker indenfor
malmgeologi og geokemisk prospektering. Forskningsprojekterne
er geografisk spredt til Grønland,
Grækenland, Norge og Ny Kaledonien.
Malmgeologi: Undersøgelserne af chromit-forekomsters
dannelse i den øverste del af kappen omkring
spredningszoner er fortsat med feltarbejde i Grækenland,
og yderligere undersøgelser i Ny Kaledonien er
påbegyndt. Undersøgelserne er led i et internationalt
projekt i EF-regi, hvor de danske deltagere M.
Ghisler samt N.Ø. Olesen og FG. Christiansen (Arhus
Universitet) specielt koncentrerer sig om de
strukturelle og metamorfe aspekter af chromit-dannelsen.
De malmmikroskopiske undersøgelser af 590 polerede
tungmineralprøver fra Peary Land, Nordgrønland,
indsamlet af GGU i 1978-1980, er afsluttet (M.
Ghisler).
Prospekteringsgeologi: Geokemiske undersøgelser af
bjergartsprøver (lithogeokemi) fra Tysfjordvinduet
og omgivende bjergarter fra Sørfold, Nordland, Norge
pågår. Prøverne er indsamlet i profiler hen over
kontaktzonen mellem granit/gnejs og overliggende
metasedimenter. Lithogeokemiske analysedata fra
feltsæsonen 1981 foreligger. Prøver fra feltsæsonen
1982 i Nordland er ved at blive klargjorte til analyse.
Formålet med undersøgelsen er et forsøg på at tolke
dannelsen af molybdæn- og uranmineraliseringer i
selve kontaktzonen. Feltarbejdet er udført i samarDet
naturvidenskabelige Fakultet 639
bejde med Norges Geologiske Undersøgelse (H.
Stendal).
Metalfordelingskort over Nordgrønland er tegnet
i skitseform på grundlag af analyser af sand- og siltprøver
fra dræneringssystemer. En vurdering af analyseresultaterne
er påbegyndt med EDB-registrering
i samarbejde med Grønlands Geologiske Undersøgelse
med henblik på opsporing af evt. mineralforekomster
i området (M. Ghisler og H. Stendal).
De geokemiske undersøgelser af metallers kemiske
og fysiske opførsel under arktiske forhold (Østgrønland)
er afsluttet i indeværende år. Ligeledes er analysearbejdet
med 50 granatførende skarnprøver i forbindelse
med scheelitmineraliseringer afsluttet med
undtagelse af kviksølvbestemmelser (H. Stendal).
M. Ghisler deltager desuden i et tværfagligt projekt
i forbindelse med mumiefundet fra Umanak distrikt
i Vestgrønland. De geologiske og mineralogiske
undersøgelser er fortsat med mikroskopering af
prøver fra området omkring gravene. Desuden er i
samarbejde med Nationalmuseet (G. Møller) undersøgt
tungmineralindholdet i sand og grus hidrørende
fra skind og svøb.
Anvendt geofysik:
Laboratoriet har aktiviteter indenfor geoelektrisk
sondering, malmprospektering med elektromagnetiske
metoder og strukturel tolkning ved hjælp af gravimetriske,
magnetiske og reflektions-Zrefraktionsseismiske
metoder. Et af laboratoriets vigtigste forskningsområder
er palæomagnetiske og bjergartsmagnetiske
undersøgelser i forbindelse med udforskningen
af oceanskorpen. Laboratoriet har lige fået et nyt
refraktionsseismisk udstyr sammen med Geofysisk
Centralinstitut. På Institut for Almen Geologi er ansat
en medarbejder i anvendt geofysik, hvis forskningsprojekter
foregår på Island, på Cypern og på
Bornholm.
Island-boreprojektet, inklusive gravimetrisk feltmåling
og fortolkningen deraf er nu afsluttet. Resultaterne
om den islandske skorpes opbygning og udvikling
er blevet fremstillet i et særbind af Journal of
Geophysical Research, august 1982 (G. Schonharting).
Cypern boreproject (ICRDG), et internationalt
samarbejde med dansk deltagelse (G. Schonharting,
K. Brooks og N. Abrahamsen, Århus Universitet) er
nu i sin hovedfase, hvor ca. halvdelen af boreprogrammet
er færdiggjort. Undersøgelsen af den oceaniske
skorpe ved hjælp af boringer i den ophævede
skorpe (såkaldte ofioliter) skal give indblik i processer
ved dannelsen af skorpen. Tre boringer i den
basaltiske del af Cyperns ofioliter har allerede givet
nye oplysninger om dannelsen af kisforekomster ved
rift aksen af spredningszonen. Magnetiske feltmålinger
er gennemført for at støtte tolkningen, hvor et
specialearbejde er under gennemførelse (plus 2 i petrologi/
geologi).
Undersøgelse af den fennoskandiske randzone ved
hjælp af reflektionsseismiske, gravimetriske og magnetiske
data er gennemført på Bornholm. Seismiske
hastighedsmålinger blev målt i sommeren 1982 som
et led i at fortolke seismiske reflektioner (dette indgår
som en del af et specialearbejde).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
S. Sjørring er redaktør for Dansk geologisk Forenings
Årsskrift og medredaktør af tidsskriftet VARV.
A. Berthelsen er også medredaktør af tidsskriftet
VARV og medlem af Editorial Committee, som
»ESRC's Working Group on the European Geotraverse
« har nedsat. T.C.R. Pulvertaft er fagredaktør
for Meddelelser om Grønland og Geoscience. L.
Clemmensen, D. Postma og F. Surlyk (GGU) har
været redaktører for udarbejdelsen af »Abstracts 3rd
European Regional Meeting 1982, IAS, Copenhagen
«. G. Schonharting har været medlem af Redaktionskommiteen
til »Naturens Verden« om Geofysik
i Danmark, der udgives som bog i 1983.
Publikationer:
Berthelsen, A., 1982: Contribution to discussion. In:
»Results of Geologicai Investigations for High-Level
Waste Disposal in the Mors Salt Dome«. — Vol.
II, s. 533-34, 536, 543, 562, publ. by Elsam and
Elkraft.
- 1982: Debatindlæg. I: »Salthorstundersøgelse for
deponering af højaktivt affald«. — ATV publ., s.
105-06, Lyngby.
— 1982: Interrelations between basement and cover
tectonics around the Tornquist line. — Int. rep. to
ESRCs Working Group on the Geotraverse, 9 s., 1
%•
Bleil, U., Hall, J.M., Levi, S. & Schonharting, G.,
1982: The natural magnetization of a 3 km section
of Icelandic crust. - Journ. Geoph. Res. vol. 87,
B8, s. 6569-90.
Friderichsen, J.D., Higgins, A.K., Hurst, J.M., Pedersen,
S.A.S., Soper, NJ. & Surlyk, F., 1982:
Lithostratigraphic framework of the Upper Proterozoic
and Lower Palaeozoic deep water clastic
deposits of North Greenland. - Rapp. Grønlands
geol.Unders. 107, 20 s.
Fridleifsson, I.B., Gibson, L, Hall, J.M., Johnson,
H.P., Christensen, N.I., Schmincke, H.U. &
Schonharting, G., 1982: The Iceland Research
Drilling Project. - Journ. Geoph. Res. vol. 87, B8,
s. 6359-62.
Graversen, O. & Marker, M., 1982: Transverse
structures in the central Scandinavian Caledonides
and their bearing on the orogenic evolution. —
640 Universitetets årbog 1982
Mittcil. Geol.Inst. ETH, Ziirich, Neue Folge
239a, s. 119-22.
Håkansson, E. & Sjørring, S., 1982: Et molerprofil i
kystklinten ved Salger Høj, Mors. - Dansk geol.
Foren., Årsskrift for 1981, s. 131-34.
Johnson, H.P., Karsten, J.L., Vine, EJ., Smith, G.
& Schonharting, G., 1982: A low level magnetic
survey over a massive sulphide ore body in the
Troodos Ophiolite Complex, Cyprus. - Marine
Tech.Soc.J. third quarter, vol. 16, No. 3, s. 76-81.
Postma, D., 1982: Pyrite and siderite formation in
brackish and freshwater swamp sediments. —
Amer. Jour, Sci. v. 282, s. 1151-1183.
- 1982: Pyrite and siderite oxidation in swamp sediment.
- Jour. Soil Sci. v. 33, 21 s.
- Clemmensen, L.B. & Surlyk, E. (Eds), 1982: 3rd
IAS European Meeting. — Abstract Book, 135 s.
Robinson, I.T., Hall, J.M., Christensen, N., Gibson,
E, Eridleifsson, EB., Schmincke, H.U. & Schonharting,
G., 1982: The Iceland Research Drilling
Project: Syntheses and results and implications
for the nature of Icelandic and oceanic crust. —
Journ. Geoph. Res. vol. 87, B8, s. 6657-67.
Schonharting, G. & Ghisler, M., 1982: Zones of polarity
reversal of stable remanent magnetization
within some basaltic flows of the Island research
drilling project core. — Journ. Geoph. Res. vol. 87,
B8, s. 6591-6600.
- & Hall, J.M., 1982: Detailed susceptibility log of
the Iceland Research Drilling Project drill core,
Reydarfjordur, Eastern Iceland. — Journ. Geoph.
Res. vol. 87, B8, s. 6601-04.
- & Palmason, G,, 1982: A gravity survey in the
Reydarfjordur area, Eastern Iceland, with interpretation.
— Journ. Geoph. Res. vol. 87, B8, s.
6419-22.
Sjørring, S., 1982: The Weichselian till stratigraphy
in the southern part of Denmark. - Quaternary
studies in Poland, 3, s. 103-09.
- Nielsen, P.E., Frederiksen, J., Hegner, J., Hyde,
J., Jensen, J,B,, Mogensen, A, & Vortisch, W,,
1982: Observationer fra Ristinge Klint, felt- og
laboratorieundersøgeler, — Dansk geol. Foren,,
Årsskrift for 1981, s, 135-49,
Skjernaa, L, & Pedersen, S,, 1982: The elTects of
penetrative Sveconorwegian deformations on
Rb/Sr isotope systems in the Rømskog - Aurskog-
Hogland area, SE-Norway, - Prec. Res, 17, s, 215-
43,
Stendal, H., 1982: Geochemical trends for metals in
inorganic sediment samples in an Arctic area,
East Greenland, In: Davenport, P H, (Ed,): Prospecting
in areas of glaciated terrain — 1982, — The
Canadian Institute of Mining and Metallurgy,
Geology Division, s, 160-78,
- 1982: Geochemistry and genesis of arsenopyrite
mineralization in late Precambrian sediments in
central East Greenland. - Trans, Instn. Min, Metall,
(Sect. B: Appl, earth sci.), 91, 1982, s. B187-
B191.
Thomassen, B., Clemmensen, L.B, & Schonwandt,
H,K,, 1982: Strata-bound copper-lead-zinc mineralisation
in the Permo-Triassic of central East
Greenland, — Bull, Grønlands geol. Unders,, 143,
42 s,
Wilson, J,R, & Pedersen, S,, 1981: The age of the
synorogenic Fongen-Hyllingen complex, Trondheim
region, Norway, - Geol, Foren, Stockh,
Forh, 103, s. 429-37.
Formidling:
Berthelsen, A., 1982: Tektonik i køkkenet. Varv nr. 1,
s. 14-17.
- (alias Brandbjerg, S.), 1982: Om Runomo-runerne.
Varv nr. 2, s. 42-44.
- 1982: Enkanter og trekanter. Varv nr. 2, s. 55-59.
Pedersen, S., 1981: Kortfattet beskrivelse til kortblad
Evje (1512HI). - Norges geol. Unders.rapp.
nr. 1850/70A.
Pedersen, S.A.S., 1982: Pilespidsstrukturer i Danmark.
- Varv nr. 4, s. 108-11.
Pulvertaft, T.C.R., 1982: The Precambrian -principles
and examples. 88 s. Tryk: Geologisk Centralinstitut.
Sjørring, S., 1982: Råolie og naturgas. — Massey-
Ferguson kalender for 1983. s. 62-72.
Skjernaa, L., 1982: Mylonit - hvad er det? - Varv nr.
3, s. 90-95.
Stendal, H., 1981: Feltundersøgelser af kontaktrelationer
mellem den sydlige del af Tysfjord vinduet
og de overliggende metasedimenter med henblik
på Mo-U mineraliseringer. — Norges geol. Unders.
rapp.nr. 1850/30C.
- 1982: Nye Malmfund. - Varv nr. 2, s. 48-54.
Henrik Stendal
2: Institut for Historisk Geologi og Palæontologi
samt Geologisk Studiesal
Stab:
Professorer: Tove Birkelund og Valdemar Poulsen.
Lektorer: Ulla Asgaard, Merete Bjerreskov, Niels
Bonde, Richard G, Bromley, Bjørn Buchardt Larsen,
Eckart Håkansson, Niels Oluf Jørgensen og
Nanna Noe-Nygaard, Docent: Hans Jørgen Hansen,
Kandidatstipendiat: Marianne Bagge Johansen,
Forskningsrådsstipendiat: Claus Heinberg,
Eksterne lektorer: 1, Teknisk-administrativt personale:
7,
Det naturvidenskabelige Fakultet 641
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter studiet af fossile
dyre- og planterester samt disses relationer til de
omlejrede sedimenter. Hovedformålet med disse undersøgelser
er fastlæggelse af geologiske aflejringers
alder og dannelsesbetingelser i bredeste forstand.
Derudover bidrager instituttes forskning til den generelle
viden om jordens historie gennem de sidste
godt 600 millioner år, især hvad angår udviklingen af
dyr og planter.
Ligesom sidste år har instituttets arbejde specielt
været koncentreret om fire tidsafsnit af jordens historie,
omfattende nedre palæozoikum (kambrium, ordovicium
og silur), jura, kridt/tertiær samt tiden efter
sidste istid. Instituttets medarbejdere har udført
feltarbejde i Danmark, Island, Norge, England, Holland,
Belgien, Frankrig, Italien, Grækenland, Israel
samt i USA, Canada og på Barbados, og materiale
fra disse områder indgår i instituttets forskningsaktivitet.
Derudover er materiale fra Grønland, Sverige,
Tyskland samt andre områder, herunder borekerne
fra Nordsøen, blevet bearbejdet.
I det følgende gives en oversigt over vigtige forskningsprojekter,
der er blevet påbegyndt, videreført
eller bragt til afslutning i det forløbne år. Gennemgangen
følger ligesom sidste år en tidsmæssig ramme
fra nedre palæozoikum til i dag.
Valdemar Poulsen har fortsat bearbejdelsen af
kambriske trilobiter fra Newfoundland og Nordgrønland.
Derudover har han som medlem af »The
Precambrian-Cambrian Boundary Working Group«
besøgt en række lokaliteter i Kina med det formål at
vurdere mulighederne for at fastlægge typelokaliteter
for prækambrium/kambrium grænsen.
Merete Bjerreskov har i samarbejde med Karl
Age Jørgensen færdiggjort en afhandling om silure
graptoliter fra mørke skifre og tufsandsten (vulkanske
askelag) på Bornholm. Efter afslutning af undersøgelserne
af silure graptoliter fra Washington Land
i Nordgrønland har hun videreført bearbejdelsen af
det øvrige store materiale af ordoviciske og silure
graptoliter fra Nordgrønland (indsamlet af Grønlands
Geologiske Undersøgelse) med det formål at
give en samlet systematisk og biostratigrafisk oversigt
over denne vigtige dyregruppes forekomst i
Nordgrønland. Arbejdet er af væsentlig betydning
for den aldersmæssige korrelation af de nordgrønlandske
ordoviciske og silure sedimenter.
Bjørn Buchardt har som led i en større isotopgeokemisk
undersøgelse af danske kalksten påbegyndt
bearbejdelse af nedre palæozoiske kalkbjergarter fra
Bornholm. Disse undersøgelser bekræfter tidligere
oplysninger om den termiske historie for de bornholmske
aflejringer, idet oxygenisotopsammensætningen
viser tydelige tegn på isotopudbytningsprocesser
ved temperaturer på op imod 200° C. Ved så
høje temperaturer er et eventuelt indhold af organisk
materiale ikke længere af interesse i oliegeologisk
sammenhæng. Den observerede kraftige opvarmning
af de nedre palæozoiske bjergarter på Bornholm
må sandsynligvis ses i sammenhæng med påvirkninger
under den kaledonske foldning for godt
400 millioner år siden.
Aflejringer af øvre jura alder omfattes med stor
interesse i NV-Europa, idet en væsentlig del af nordsøolien
formodes at have sin oprindelse i det store
indhold af organiske forbindelser i ler- og skiferbjergarter
af denne alder. Det er til dels i denne
sammenhæng, at instituttets forskningsindsats inden
for jurastratigrafien skal ses. Tove Birkelund har således
videreført sine studier over jura-aflejringer i
Nordsøområdet og på Øst- og Nordgrønland. I samarbejde
med J.H. Callomon, University College
London og en gruppe specialestuderende ved instituttet
har hun afsluttet et arbejde om Kimmeridge
skiferen i England. Dette arbejde behandler stratigrafien
og lithologien omkring et karakteristisk skifte
fra oxiske til anoxiske aflejringsbetingelser i en marin
lagserie. Dette skifte kan genfindes over hele det
nordatlantiske område. Hun har desuden afsluttet et
mindre arbejde vedrørende datering af en nordsøkerne.
I samarbejde med E. Håkansson har hun afsluttet
en bearbejdelse af nye fossilfund fra Peary
Land i Nordgrønland, der viser tilstedeværelsen af
hidtil ukendte aflejringer fra øvre mesozoikum i dette
område. Disse aflejringer har betydning for forståelsen
af dannelsen af det nordatlantiske og det arktiske
ocean.
Set i jura-stratigrafisk sammenhæng skal det også
omtales, at Nanna Noe-Nygaard i samarbejde med
Finn Surlyk, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
har afsluttet sine tektoniske, sedimentære og palæoøkologiske
undersøgelser af de øvre jurassiske og nedre
kretassiske aflejringer på Bornholm. På grundlag
af disse undersøgelser er der opstillet en aflejringsmodel
for området. Denne model vil kunne overføres
til de marine sedimenter i Rønnegraven, hvor muligheden
for at finde olieforekomster i aflejringer af
samme alder vurderes positivt.
De udbredte kalkaflejringer fra øvre kridt og nedre
tertiær i og omkring Danmark har traditionelt
været et af instituttets vigtigste forskningsfelter. De
videnskabelige undersøgelser med relation til disse
aflejringer har i år omfattet biostratigrafi, biogene
strukturer, isotop- og sporelementgeokemi, diagenese
samt magnetostratigrafi. I det følgende gives en
oversigt over nogle af disse projekter;
Richard Bromley har i samarbejde med A.A. Ekdale
(Utah, USA) videreført sine undersøgelser af
vanskeligt identificerbare strukturer i skrivekridt ved
hjælp af oliepræparering. De har afsluttet en afhandling
om sporfossiler og strukturer i Kjølby Gård
mergelen fra Thy. Marianne Bagge Johansen har
642 Universitetets årbog 1982
påbegyndt et projekt om ændringer i sammensætningen
af brachiopodfaunaerne over kridt/tertiærgrænsen
i NV-Europa. Niels Oluf Jørgensens studier
af den øvre kretassiske ostracodfauna er afsluttet
med publikationen af et palæoøkologisk arbejde.
De geokemiske undersøgelser af de øvre kretassiske/
nedre tertiære kalkaflejringer er videreført af
Niels Oluf Jørgensen. Disse undersøgelser har haft
til formål at tilvejebringe en generel forståelse af geokemiske
ændringer under aflejring og diagenese af
den totale bjergartssekvens. Niels Oluf Jørgensens
indsats har været koncentreret om bestemmelser af
magnesium og strontium-koncentrationerne i kalkbjergarterne
samt studier af mikrofacies i scanning
elektron mikroskop. I det forløbne år har han blandt
andet fokuseret på dolomitdannelse i den danske
nordsøkalk.
Arbejdet med udredningen af de globale mønstre i
forbindelse med kridt/tertiær grænsen er fortsat på
flere områder. Hans Jørgen Hansen, Eckart Håkansson
og Niels Oluf Jørgensen har videreført deres palæomagnetiske
undersøgelser, og et biologisk (og
derigennem også biostratigrafisk) uafhængigt magnetostratigrafisk
standardprofil omfattende typelokaliteten
Stevns Klint samt de nærmeste komplette
sekvenser i Thy (Nye Kløv og Kjølby Gård) og i
Israel (Ein Mor og Horhahar i Negev ørkenen) er nu
næsten færdigmålt. Derudover har Niels Oluf Jørgensen
udført analyser af magnesium og strontiumindholdet
samt karbonatkoncentrationerne i en række
tætte prøveserier fra danske kridt/tertiær lokaliteter.
Endelig er oxygen- og kulstofisotopvariationerne
over grænsen blevet undersøgt af Bjørn Buchardt.
Formålet med alle disse undersøgelser er først og
fremmest at opnå en bedre forståelse af årsagerne til
de biologiske ændringer omkring kridt-tertiærgrænsen.
Aflejringer af tertiær alder udgør i Danmark
store dele af den prækvartære overflade. Tilsvarende
aflejringer findes i hele Nordsøbassinet i op til meget
store mægtigheder. Det internationale geologiske
korrelationsprojekt (IGCP) nummer 124, der omhandler
korrelation af disse aflejringer i NV-Europa,
er i løbet af 1982 nået så vidt, at et trykkeklart manuskript
vil ligge klar i foråret 1983. To af instituttets
medarbejdere (Niels Bonde og Bjørn Buchardt) har
deltaget i dette arbejde. Derudover har Niels Bonde
videreført sine studier af vertebrat-materiale fra danske
tertiæraflejringer, herunder et delfinkranium.
Endelig har Bjørn Buchardt i samarbejde med L.
Simonarsson fra Islands universitet videreført sine
studier af de klimatologiske forhold i sen-tertiære aflejringsmiljøer
på Nordisland.
Nanna Noe-Nygaard har videreført sine undersøgelser
af stenaldermenneskets kostvaner, bl.a. i samarbejde
med Henrik Tauber, Nationalmuseets '4Claboratorium.
Sigtet med disse undersøgelser er gennem
en uddvbning af Henrik Taubers kulstofisotopanalyser
af knoglemateriale at forsøge at vurdere
stenaldermenneskenes forbrug af fisk og skaldyr i
forhold til terrestriske fødeemner. Det har vist sig, at
l3C-indholdet i hundeknogler svarer til l3C-indholdet
i menneskeknogler fra samme boplads. Der er i
lyset af disse oplysninger indledt en undersøgelse af
1 ^C-indholdet i et langt større mesolitisk materiale af
hunde.
En vigtig del af instituttets arbejdsområde er bearbejdelse
af recente organismer og aflejringer med
henblik på opnåelse af en større forståelse af fortidige
aflejringsforhold. Det kan i den forbindelse omtales,
at Richard Bromley i samarbejde med N.M. Hanken,
Tromsø Universitet, har indledt et projekt til
undersøgelse af nutidig bioerosion på havbunden ud
for Rhodos. Derudover har Eckart Håkansson videreført
sine studier af fritlevende, cheilostome bryozoers
formeringsformer. Disse bryozoers særlige kolonikonstruktion
har gjort det muligt at bestemme forholdet
mellem sexuelt og asexuelt producerede kolonier
i en række fossile populationer. Indtil nu har
den totale mangel på information om recente formers
populationsstruktur og livshistorie imidlertid
vist sig at være ret hæmmende, og en undersøgelse af
disse forhold er derfor påbegyndt i samarbejde med
J.E. Winston, USA.
Niels Bonde har undersøgt teoretiske aspekter angående
rekonstruktion af hvirveldyrs udviklingshistorie
og den dertil svarende klassifikation (fylogenetisk
systematik). Herunder er behandlet klassifikation
af Homo erectus samt den måde på hvilken ontogenetiske
og funktionelt anatomiske argumenter indgår
i fylogenetiske hypoteser.
Publikationer:
Asgaard, Ulla, 1982: Mier as ter leskei, det flygtige søpindsvin.
- Arsskr. dan. Geol. Foren, for 1981, 83-
90.
Birkelund, Tove, 1982: Maastrichtian Ammonites
from Hemmoor, Niederelbe (NW-Germany). -
Geol. Jb. A61, 13-33.
- & Håkansson, E., 1982: The terminal Cretaceous
extinction in Boreal shelf seas — A multicausal
event. In: Geologicai Implications of Impacts of
Large Asteroids and Comets on the Earth. — GSA
Special Paper 190. 10 pp.
- & Håkansson, E., 1982: The Cretaceous of North
Greenland — a stratigraphic and palaeobiogeographical
analysis. - Abstract, Kreide 2. symposium
Miinchen '82, p. 9-10.
Bonde, Niels, 1982: Teleostei (bony fish) from the
Faleocene of the Norwegian North Sea Drillings. -
Norsk Geol. Tidsskr., 62, 59-65.
- 1982: Classification o[ Homo ereetus: Species, ancestor
or macromvth? - Resumés des comm. 1"
Det naturvidenskabelige Fakultet 643
Congr. Internat. Paléontol. Humaine (Nice), p.
49.
Bromley, R.G. & Ekdale, A.A., 1982: Trace fossils
and ichnofabrics associated with the Cretaceous/
Tertiary transition in Denmark. - I.A.S. 3rd European
Mtg, Copenhagen, Abstract, 114-16.
- & Gale, A.S., 1982: The lithostratigraphy of the
English Chalk Rock. - Cretaceous Research 3,
273-306.
- & Ekdale, A.A., 1982: Ichnofacies and early diagenesis:
examples from Upper Cretaceous chalk,
Denmark. — Geol. Soc. Amer. mtg, Abstracts.
New Orleans, Oct. 1982.
Buchardt, B., 1982: Stable isotope composition of
late Cretaceous and early Tertiary concretions
from Western Greenland. — I.A.S. 3rd Meeting,
Copenhagen, Abstract, 4 pp.
Clausen, Claus Koch, 1982: Wienbergia, new genus
for Barroisia faxensis (Porifera: Demospongia) from
the Middle Danian of Denmark. - Bull. geol. Soc.
Denmark, 30, 111-15.
Ekdale, A.A. & Bromley, R.G., 1982: A worm's eye
view of the Cretaceous-Tertiary boundary: Bioturbation
of the Danish Boundary strata. - Geol.
Soc, Amer. mtg, Abstracts: New Orleans, Oct.
1982.
— & —, 1982: Ichnofabrics and ichnofacies in
Maastrichtian chalk, Denmark. — I.A.S. llth Internatl.
Congr., Hamilton, Aug. 22-27, 1982. Abstract,
29.
Gravesen, P. & Bjerreskov, M., 1982: Guide to excursion
in Bornholm. - IGCP Project no. 86, 8th
annual working meeting in Sweden and Denmark.
Geol. Surv. Denm. 71pp.
Håkansson, E., Heinberg, C. & Stemmerik, L.,
1981: The Wandel Sea Basin from Holm Land to
Lockwood 0, Eastern North Greenland. — Rapp.
Grønlands geol. Unders. 106, 47-63.
— & Sjørring, S., 1982: Et molerprofil i kystklinten
ved Salger Høj, Mors. — Dansk geol. Foren. Arsskrift
f. 1981, 131-34.
Jarvis, I., Bromley, R.G. & Clayton, C., 1982: Sedimentology
of the Suzanne Hardground, northern
France: colonization and diagenesis of an early
Campanian (Upper Cretaceous) seafloor. - I.A.S.
3rd European Mtg, Copenhagen 1982, Abstracts,
15-16.
Johansen, M.B. & Surlyk, F., 1982: The faunal turnover
of the brachipods of Cretaceous-Tertiary
(Maastrichtian-Danian) boundary strata at Nye
Kløv, Northern Jylland, Denmark. — 15th Pacific
Science Congress, University of Otago, Dunedin,
New Zealand, Febr. 1983. Abstract lp.
Jørgensen, K.A. & Bjerreskov, M., 1982: Betydningen
af aske turbiditer i den bornholmske Wenlock
Serie. - 15. Nordiske Vintermøde, abstract, p. 8.
Jørgensen, N.O., 1982: Dolomitization in chalk from
the North Sea Central Graben. — I.A.S. llth Internat!.
Congr. Hamilton, Aug. 22-27, 1982. Abstracts,
183.
— 1982: Paleoecological significance of Maastrichtian
(Upper Cretaceous) ostracodes from Denmark.
— Eighth International symposium on
Ostracoda. University of Houston, Jul. 26-29,
1982. Abstracts, 57-58.
Kolstrup, E. & Buchardt, B., 1982: A pollen analytical
investigation supported by an 18-0-record of a
late Glacial lake deposit at Grænge. — Rev. Palaeobot.
Palynology, 36, 205-30.
Mølgaard, P. & Håkansson, E., 1981: Stream mosses
as a possible tool in geochemical prospecting in
eastern North Greenland. — Rapp. Grønlands
geol. Unders. 106, 89-94.
Noe-Nygaard, Nanna, 1982: Taphonomic analysis of
fishbone accumulation of mixed origin. — In TAG
Meeting, Durham 1982. 2 pp.
Richter, Jane, 1982: Faunal remains from Ulkestrup
Lyng Øst. A hunter's dwellingplace. — Nordiske
Fortidsminder, 7, 141-77.
— 1982: Adult and Juvenile Aurochs, Bos primigenius
Boj. from the Maglemosian Site of Ulkestrup
Lyng Øst, Denmark. - Journal of Archaeological
Science, 9, 247-59.
Rutzler, K. & Bromley, R.G., 1981: Cliona rhodensis,
new species (Porifera: Hadromerida) from the
Mediterranean. — Proc. biol. Soc. Washington 94:
1219-25.
Surlyk, F. & Johansen, M.B., 1982: Extinction pattern
of late Cretaceous brachiopods compatible
with catastrophic change of the marine calcareous
shelled biota. - Abstr. of papers of the 148th National
Mtg. 3-8 Jan. Washington D.C. Amer. Ass.
Advance. Sci. p. 49.
- & Johansen, M.B., 1982: Mass extinction and sedimentological
implications at the Cretaceous-
Tertiary boundary event. — IAS 3rd Europ. Mtg.
Copenhagen. Abstract p. 112-13.
Thomsen, E. & Håkansson, E., 1982: Clones,
growth and reproduction in fossil Bryozoa. — Symposium
on the Population Biology and Evolution
of Clonal Organisms, Yale. Abstract, 3 pp.
Formidling:
Bonde, Niels, 1982: »Kampen om ilden«, en forhistorisk
rekonstruktion. — VARV, nr. 3, 67-73.
- 1982: Nyeste om menneskets udviklingshistorie
(Noter til Palæont. 2, 12 sider)
— 1982: Konsulent på del 1-4 af TV's serie »Menneskets
oprindelse« (Leakey, BBC), sept.-okt. 1982.
- & Brantsen, A., 1982: Kampen om ilden (interview
og anmeldelse). - Levende Billeder, 8 årg. nr.
9, 4-9.
Kompendium i palæontologi og stratigrafi, (ed. M.
644 Universitetets årbog 1982
Bjerreskov, N. Noe-Nygaard & R. Bromley). Institut
for Historisk Geologi og Palæontologi, København.
100 pp.
Noe-Nygaard, N., 1982: De første spor af mennesker
i Danmark. - VARV, nr. 2, 6.
Poulsen, V., 1982; Geostatistik. Programmer til
HP33C, HP34C, HP11C og HP41C. - Geologisk
Centralinstitut. 180 pp.
- 1982: Geostatistik. - Cirkulær normalfordeling.
Geologisk Centralinstitut. 17 sider.
Springer, N. & Poulsen, V., 1982: Geostatistik. Sfæriske
fordelinger (Fisher fordelingen). — Geologisk
Centralinstitut. 21 sider.
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Valdemar Poulsen er redaktør af tidsskriftet 'Varv'
og medlem af Lethaia-styrelsen. Hans Jørgen Hansen
er redaktør af 'Bulletin of the Geologicai Society
of Denmark'. Tove Birkelund er medlem af Editorial
Board of 'Cretaceous Research'.
Gæster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: Tina d'Alessandro, Italien; J.D.
Callomon, London; A.A. Ekdale, Utah; Atle Mørk,
Trondheim; TR Poulton, Calgary; L. Simonarson,
Reykjavik.
Rejser:
Valdemar Poulsen har været på studierejse i Kina
som gæst ved Geological Society of China.
Bjørn Buchardt
3: Institut for Mineralogi
Stab:
Professor: Harry Micheelsen. Lektorer: Aage Jensen,
Ole Jørgensen, Erik Leonardsen, Emil Makovicky
og Jørn Rønsbo.
Teknisk-administrativt personale: 3.
Lokaleforhold:
Instituttet er ved årets slutning midt i en flytning fra
Geologisk Museums bygning, Øster Voldgade 5, til
nyindrettede lokaler i Øster Voldgade 10. Flytningen
har måttet deles, fordi køleanlægget til instrumenterne
endnu ikke kan tages i brug.
Forskningsaktivitet:
Instituttets forskning er fortsat efter de senere års
retningslinier, hvor vægten har været lagt på krystalkemiske
og strukturelle undersøgelser af mineraler
og mineralgrupper, lysoptiske studier af krystaller og
krystalaggregater, paragenetiske undersøgelser samt
udvikling af kemiske og fysiske metoder til analyser
af mineraler og bjergarter.
H. Micheelsen har fortsat de kvantitative analyser
af polarisationsoptiske interferensfigurer. Projektet
går ud på at gøre det muligt at bestemme alle de
almindeligt benyttede optiske egenskaber samt krystallens
orientering på et vilkårligt orienteret korn.
Dette vil være af stor praktisk betydning ved identifikation
af små krystaller. Arbejdet er i årets løb nået
så vidt, at alle monosymmetriske snit nu kan benyttes
kvantitativt.
E. Makovicky har afsluttet studiet af krystalstrukturen
i ramdohrit, PbgSb! 1Ag3S24 i samarbejde med
W.G. Mumme, CSIRO, Melbourne. Manuskriptet
er antaget til publikation i N. Jahrbuch f. Mineralogie,
Abhandlungen. Ramdohrit er medlem af andorit-
fitzelyit gruppen af Pb-Ag-Sb sulfosalte, som løbende
undersøges i samarbejde med S. Karup-Møller,
Danmarks Tekniske Højskole, Lyngby, og Y.
Moélo, Orleans. I denne serie findes udstrakte faste
opløsninger ved udvalgte temperaturer mellem
PbAgS.b3S6 og Pb3Sb2S5, der reduceres til adskillige
skarpt definerede faser ved stuetemperatur: Lexandorit,
tetrandorit, ramdohrit, fitzelyite. Mindst to af
sådanne faser yderligere overlever ikke til stuetemperatur.
Strukturbestemmelse på ramdohrit antyder,
hvordan heterovalente substitutioner foregår i disse
krystaller og i hvilke der findes enlige elektronpar.
Modsigelserne mellem de publicerede strukturer for
zinckenit er også forklaret. Krystallografiske og
strukturelle undersøgelser af jaskolskiit - et nyligt
beskrevet Pb-Bi-Sb sulfosalt - og på et unavngivet
Sb-rigt strukturelt analogt med giessenite er påbegyndt,
delvis i samarbejde med W.G. Mumme, CSIRO,
Melbourne. Modelforsøgene med faseovergange
i Cu3SbS3, skinnerit, og C^BiSs, wittichenit, baseret
på data opnået ved X-ray diffraktion og højopløsningstransmission
elektronmikroskopi fortsættes.
En artikel om ændringerne i symmetri og dimension
ved disse transformationer er sendt til The Journal
of Solid State Chemistry. På området sulfosaltes
systematik, dannelsesprincipper og homologe serier
er under udarbejdelse i detaljer for
1) sulfosalte med strukturer baseret på SnS arketype,
og for
2) cyklisk tvillingdannede og beslægtede strukturer.
J. Rønsbo har påbegyndt en mineralkemisk undersøgelse
af apatit, britholit og beslægtede silicofosfater
og silikater fra Ilimaussaq intrusionen. De foreløbige
resultater viser, at apatiter, hvor indholdet af
Det naturvidenskabelige Fakultet 645
de sjældne jordarter er lavere end ca. 1 1% REE2O3
(ca. 1 atom REE pr. formelenhed) sker den støchiometriske
afbalancering efter følgende koblede substitution:
Ca2+ + P5^REE3+ + Si4+. Da natriumindholdet
i disse apatiter er lavere end 0.2% Na20 repræsenterer
analyserne en lille del af en blandingsrække
mellem apatit (Cal0(PO4)6F2) og lessingit
(Ca4REE6(Si04)6F2). I apatiter, hvor indholdet er
over ca. 11 % REE2O3, sker der en markant forøgelse
af Na-indholdet til 2-3% Na20 (o.8-1.4 Na atomer
pr. formelenhed). Der sker samtidig et equivalent
fald i Si-indholdet. J. Rønsbo har sammen med E.
Leonardsen, O. Johnsen og O.V. Petersen beskrevet
et nyt Na, Ca silikat, kvanefjeldit, fra Ilimaussaq.
Han har endvidere sammen med ovennævnte undersøgt
mineralet vounnemit.
Aa. Jensen har foretaget analyser af pseudobrokit
fra Færø-basalter.
O. Jørgensen har fortsat sine undersøgelser over
de færøske zeoliter. Arbejdet har været koncentreret
om to problemer: 1) Identifikation og kvantitativ bestemmelse
af zeoliter og andre sekundære mineraler i
den 2 km dybe Lopra-boring fra Suderø. Undersøgelsen
viser, at der findes en fossil geothermal gradient
på omkring 650C/km, og at temperaturen har
været ca. 200oC i en dybde af 2 km. Desuden viser
manglen på den såkaldte Chabasit-zone, at der i
Eopra-området er fjernet mellem 500 og 1500 m af
de overliggende basaltlag ved erosion. 2) Undersøgelse
og beskrivelse af overfladereliefiet på tvillingkrystaller
af zeoliten chabasit. Resultatet af denne
undersøgelse viser for det første, at chabasit-rhomboedret
(en 2x6- ling) er opbygget på en ganske
anden måde end antaget af F. Becke i 1880 og af M.
Akizuki i 1981. Studiet af overfladerelieffet viser endvidere,
at tvillingdannelsen foregår som en primær
vækst fra en modificeret dobbeltspiral.
E. Leonardsen har i samarbejde med lektor O.
Johnsen, Geologisk Museum og kolleger ved Lunds
Universitet, Sverige, gennemført en strukturbestemmelse
af et nyt mineral, kvanefjeldit. En rebestemmelse
af strukturen for chiolit er indledt. En røntgenbeskrivelse
af Vuonnemit er gennemført.
Instituttet forestår driften af røntgendiffraktions-,
mikrokemisk- og elektronmikrosondelaboratorierne,
der alle fungerer som servicelaboratorier for Geologisk
Centralinstituts medarbejdere og andre statsinstitutioner,
som f.eks. Grønlands Geologiske Undersøgelse,
Danmarks Geologiske Undersøgelse, Danmarks
Tekniske Højskole m.fl.
Lektor emeritus N. Hansen forbereder publikation
af monografi om bestemmelse af aluminium
med spektrofotometri og fluorimetri. 60 s. samt en
bog med metoder for bestemmelse af 16. grundstoffer.
290 s.
Harry Micheelsen
Rejser:
J. Rønsbo har i perioden 3-5. marts deltaget i LINK
Nordic's kursus i Tyndfilmsrøntgenanalyse i Stockholm.
Deltagelsen var finansieret af SNE. J. Rønsbo
har den I 1-15. oktober besøgt LINK SYSTEM i
England.
Publikationer:
Hall, N., Waagstein, R., Jørgensen, O. et al.: Deep
drilling on the Faroe Island. - Nature 1983.
Hansen, Niels B., 1982: Quantitative Chemical Microdetermination
of Berlyllium with Chrome Azurol
by the Ring-Oven Technique. — Mikrochimica
Acta (Wien) 1982 II, 133-139. Presented at the
8th International Microchemical Symposium,
Graz, August 25-30, 1980.
- 1982: Quantitative chemical Microdetermination
at lithium with 8-hydroxyquinoline by Weisz
Ring-Oven Technique. Separation by ion-exchange
determination by fluorescence. - 15 s. 3 tabeller,
1 tegning.
Jensen, Aa., 1982: The distribution of Cu across
three basaltic lava flows from the Faeroe Islands.
— Bull.geol.Soc. Denmark, vol. 31, pp. 1-10.
- & Ole V. Petersen, 1982: Tugtupite: a gemstone
from Greenland. - Gems & Gemology, vol. 18, pp.
90-94.
Khomyakov, A.P., Pushcharovskyi, D.Yu. & Rønsbo,
J.G., 1982: Clinophosinaite NasCaPSiOy - a
new mineral (in Russ.) - Zap. Vsesoyuz. Mineralog.
Obsch. 110, 351-55.
Lind, LE. & Makovicky, E., 1982: Phase relations in
the system Cu-Sb-S at 200oC, 108 Pa by hydrothermal
synthesis. Microprobe analyses of tetrahedrite—
a warning. — N. Jahrbuch f. Mineralogie,
Abh., in press (32 manuscript pages).
Makovicky, E., 1982: On polymorphism in wittechenite,
CusBiSs, and skinnerite, CusSbSs. — Z. Kristallogr.
158, No 3/4 (abstract).
- & Mumme, W.G., 1982: The crystal structure of
ramdohrite, Pb6Sb| 1Ag3S24, and its implications
for the andorite group and zinckenite accepted by
Neues Jahrbuch f. Mineralogie. - Abh., (35 manuscript
pages).
Micheelsen, H, 1982: Passage extinction II, en krystaloptisk
progress report: Monosymmetriske snit.
— Poster og forevisning på dansk krystallografisk
årsmøde.
Zeck, H.P., Shenouda, H.H., Rønsbo, J.G. & Poorter,
R.P.E., 1982: Hypersthene-ilmenite (/magnetite)
symplectites in coronitic olivin-gabbronorites.
- Lithos, vol. 15, pp. 173-82.
646 Universitetets årbog 1982
4: Institut for Petrologi
Stab:
Professor: Henning Sørensen. Afdelingsleder; John
Rose-Hansen. Lektorer: Steen Andersen (orlov),
John Bailey, Haldis J. Boliingsberg, C. Kent Brooks,
Ole Larsen og Hubert P. Zeck. Kandidatstipendiater:
Raymond Gwozdz og Niels Springer. Forskningsstipendiat:
Paul Martin Holm. Forskningsrådsstipendiater:
Jens Konnerup-Madsen og
Niels Munksgaard.
Eksterne lektorer: 1 (orlov). Teknisk-administrativt
personale: 10.
Lokaleforhold:
Institutet har næsten afsluttet indflytningen i nyindrettede
lokaler i Øster Vold komplekset, område VI.
Større bevillinger:
Institutet har fra SNF faet bevilget en Philips 1400
røntgenspektrograf med microcomputer.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere forsker i de magmatiske,
sedimentære og metamorfe bjergarters petrologi og
geokemi, dvs. en bestemmelse af bjergarternes dannelsesbetingelser
på grundlag af geologiske feltiagttagelser
af mineralogiske og kemiske forhold, eksperimentelle
undersøgelser af kunstige og naturlige mineraler
og bjergarter, gas-væske-indeslutninger i mineraler,
og radiometriske aldersbestemmelser af mineraler
og bjergarter.
Forskningen omfatter således såvel felt- som laboratorieundersøgelser
inden for følgende discipliner:
Petrologi
Mineralogi
Geokemi
Eksperimentel petrologi
Aldersbestemmelse og isotopgeologi
Miljøgeologi
Økonomisk geologi
Institutets forskning har i 1982 været koncentreret
om en fortsættelse af fire store projekter: Ilimaussaq
i Sydgrønland, Dalsland i Sydvestsverige, Kangerdlugssuaq
i Østgrønland samt Troodos komplekset
på Cypern.
Instituttets medarbejdere og specialestuderende
har desuden deltaget i et miljø-geokemisk-økologisk
projekt relateret til uranforekomster omkring Narssaq
i Sydgrønland samt projekter i Nord- og Vestgrønland,
Italien, Norge, Australien og Nordatlanten.
Et miljø-geokemisk projekt, der har været støtte:
økonomisk af EF, afsluttes med udgangen af 1982.
Ilimaussaq projektet:
(En detaljeret beskrivelse af projektet er givet i Universitetets
Årbog for 1981, side 638).
I 1982 har indsatsen været koncentreret om en undersøgelse
af et stort antal grundstoffers fordeling
under intrusionens dannelse.
I projektet har deltaget lektor Steen Andersen,
lektor John Bailey, forskningsstipendiat R. Gwozdz,
forskningsrådsstipendiat Jens Konnerup-Madsen,
afdelingsleder John Rose-Hansen og professor Henning
Sørensen.
Professor Henning Sørensen har i juli besøgt området,
dels med 15 franske mineraloger og petrologer
fra Societé Fran^aise de Minéralogie et Cristallographie
under ledelse af selskabets præsident professor
Robert Brousse, Paris, dels med de tre sovjetiske
forskere L.N. Kogarko, V. Kononova og E.I. Semenov,
alle fra Moskva. I en del af dette program deltog
Dr. L. van Wambeke, Bruxelles. De udenlandske
kolleger fik dels forevist de internationalt berømte
områder, dels diskuteredes fremtidige samarbejdsprojekter.
Det sovjetiske besøg blev muliggjort af bevillinger
fra Carlsbergfondet og Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Institut for Petrologi har haft to EF-forskningskontrakter.
Det ene projekt blev afsluttet med
udgangen af 1981, idet dog slutrapporteringen fandt
sted i foråret 1982. Dette projekt vedrører laboratorieundersøgelser
af de uranholdige mineraler fra
Kvanefjelds-uranforekomsten, først og fremmest mineralet
steenstrupin.
Det andet projekt, som er afsluttet med udgangen
af 1982, men med slutrapportering i foråret 1983,
vedrører en miljøgeokemisk undersøgelse af Narssaq-
området i Sydgrønland, hvor Kvanefjeldsforekomsten
findes.
Baggrunden for det førstnævnte projekt var, at
uranet i Kvanefjeldsmalmen er bundet i silikatmineraler
på en sådan måde, at uranet ikke kan udvindes
med traditionel teknik. Kemiafdelingen på Risø har i
en årrække eksperimenteret med udvindingsprocesser
og har i de seneste år fundet frem til en lovende
metode, udludning med natriumcarbonat-opløsninger
ved høje tryk og temperaturer. Forsøgene på
Risø udføres på prøver af uranmalm med uranindhold
på ca. 0.03%. Vore forsøg er udført på de rene
uranmineraler, først og fremmest steenstrupin, et
kompliceret silikofosfat-mineral med ca. 0.1% uran.
Forsøgene, der er udført ved temperaturer fra 50 til
600oC og tryk op til 2000 atm., har vist, at optimal
udludning opnås ved ca. 200°C og 1000 atm., forhold
der er i overensstemmelse med Risøs resultater.
Det naturvidenskabelige Fakultet 647
Forsøgene med de rene mineraler gav imidlertid lavere
udbytte end Risøs forsøg med malmprøver,
hvilket dels skyldes forskellige forsøgsbetingelser,
dels at malmen har uran i flere faser. Dette er yderligere
demonstreret ved behandling af malmen med
ammonium-oxalat opløsning, hvorved 2-60% af
malmens uran kan udludes.
Da Kvanefjeldsmalmen er ekstremt natrium-rige
nefelin-syeniter, udvidede vi forsøgene til også at
omfatte udludning med ammonium-hydrogen-sulfat.
Disse eksperimenter gav højere udbytte på uranmalm
end natriumcarbonat og ved lavere temperatur.
Det er forsøgt at fastlægge steenstrupins stabilitetsforhold,
hvilket dels har betydning for forståelsen
af udludningen af steenstrupins uranindhold, dels og
navnlig for forståelsen af uranmalmens geologiske
dannelsesbetingelser. Det lykkedes at syntetisere steenstrupin
hydrotermalt ved 400-700oC og ca. 1000
atm.
Det miljøgeokemiske projekt, som har løbet i tre
år, går ud på at opstille en model for spredningen af
uran og ledsagegrundstoffer i det exogene miljø, dvs.
jordbund og forvitringslag, sedimenter i søer, elve og
fjorde samt i vandet i søer, elve og Ijorde. Projektet er
lokaliseret til Narssaq området, hvor Kvanefjeldsmalmen
og andre økonomisk interessante mineralforekomster
er beliggende. Projektet er en opfølgning
af det af SNF i 1974-1978 støttede »Narssaq-projekt
«, som var et økologisk-miljøgeokemisk projekt
rettet mod fastlæggelse af det naturlige økologiske og
geokemiske miljø i et område, hvor minedrift vil
kunne komme på tale.
En del af resultaterne af Narssaq-projektets jordbundsundersøgelser
blev fremlagt i et licentiatarbejde
af Carsten Langtofte-Larsen i 1982: »Udvalgte
lanthaniders exogene kredsløb inden for Ilimaussaq
instrusionen og dele af Julianehåbsgranitten omkring
Narssaq, Sydgrønland.« Bidrag til kvantitative
modeller.
Det EF-støttede projekt er koncentreret til prøver
af jordbund og sedimenter, ialt ca. 300 prøver er
analyseret for ca. 20 grundstofTer ved instrumentel
neutronaktiveringsanalyse, røntgenfluorescensanalyse
og spektralanalyse. Resultaterne af de kemiske
analyser sammenholdes med de mineralogiske data
og underkastes statistisk behandling.
Bearbejdelsen af analysematerialet er ikke afsluttet,
men de foreliggende resultater viser, at den kemiske
sammensætning af sedimenter og jordbund er
præget af de mineraler, som findes i området, idet
den kemiske nedbrydning af mineralerne er meget
langsom i det subarktiske miljø. Det er yderligere
vist, at søsedimenter og elvvand viser forhøjet uranindhold
i uranholdige områder og således kan anvendes
i geokemisk uranprospektering. Som et led i
undersøgelsen af jordbundsprøver og af sedimenter
er udviklet en metode til semikvantitativ bestemmelse
af disse prøvers mineralindhold ved hjælp af røntgendiffraktionsanalyse.
I dette projekt deltager Leo
Ellgaard (indtil 31.03.1982), Paul Martin Holm (fra
01.04. 1982), Raymond Gwozdz, John Rose-Hansen
og Henning Sørensen.
Daliland projektet:
Geologiske, petrologiske, mineralogiske og geokemiske
undersøgelser i Dalsland, Sydsverige.
Projektets formål er at klarlægge den geologiske udvikling
af det Prækambriske grundfjeld i Sydskandinavien,
specielt i Dalsland, Sydsverige. Projektet sigter
på at karakterisere de fysiske og kemiske processer,
som har dannet bjergarterne, der opbygger området.
Tidligere undersøgelser har fastslået, at områdets
nuværende geologi er formgivet i perioden fra
for ca. 1800 til 850 millioner år siden ved dannelse af
magmatiske, sedimentære og metamorfe bjerga, ter,
mens området har gennemgået forskellige faser af
indgående deformation, foldning og knusning. Områdets
magmatiske bjergarter er dannet ved at magmaer,
silikatsmelter med temperaturer fra ca. 700-
1100oC, opstået ca. 20-100 km nede i jordkloden, er
trængt op og størknet. De sedimentære bjergarter er
opstået ved lithificering af sedimenter dannet på jordens
overflade. De metamorfe bjergarter er opstået
ved rekrystallisering og deformation af bjergarter,
som ved store tektoniske bevægelser er bragt 5-20
km ned i jorden, hvor de har været udsat for høje
temperaturer og tryk (flere hundrede grader C og
flere tusinde atmosfærer).
Projektet er opdelt i en række del-projekter. Af
disse kan nævnes: Radiometriske aldersbestemmelser af
bjergarter og mineraler, karakterisering af den Dalslandiske
metamorfoses temperatur og trykforhold, spilitiseringsprocessens
geokemi og spilitiseringsprocessens mineralogi.
Særlig fremgang blev i årets løb opnået i et fire-tal
delprojekter:
1. Ilt-isotopundersøgelser af vulkanske og granitiske
bjergarter af en alder på ca. 1800-1000 millioner år,
er foreløbigt blevet afsluttet med en specialeafhandling
ved N.C. Munksgaard. En nærmere sammenfattende
publikation er under forberedelse. Undersøgelserne
har bl.a. vist, at der er en distinkt gruppering
i ål80 kvarts værdier i de forskellige plutoniske
enheder. Dette medfører, at der ikke kan være tale
om en co-magmatisk serie. Udledte magmatiske
6ihO whole rock værdier på ca. 8-12%o antyder, at
opsmeltet metasedimentært materiale er gået ind i
de fleste granitmagmaer, som har intruderet i området.
2. En kritisk analyse af det såkaldte Ti-Zr-Y diskriminationsdiagram,
som anvendes i litteraturen til at ka42
Årbog 1982
648 Universitetets årbog 1982
rakterisere den pladetektoniske oprindelse af basiske
magmatiske bjergarter, har vist at en serie basiske
gange i det sydlige Vårmland diagnostiseres forkert i
diagrammet, som derved er mindre egnet til sit formål.
Se afhandlingerne i publikationslisten.
3. Undersøgelse af hypersthen-ilmenit (Imagnelit)
symplektiter i coronitiske olivin-gabbronorit fra det
sydlige Vårmland har vist, at disse markante mikrostrukturer
efter al sandsynlighed er opstået som led i
den inherente metamorfose af disse gabbroiske
bjergarter. Se iøvrigt afhandlingen i publikationslisten.
4. Udforskning af den metasomatiske effekt af amfibolit-
facies-metamorfose af gabbroiske gange i det sydlige
Vårmland antyder, at rekrystalliseringen har ført til
en stigning i indholdet af (Mn,) Na, K, H2O, Rb,
(Ba,) (Zn,) Pb, Th, og Cl i de basiske bjergarter,
mens S faldt. En omfattende afhandling er blevet
afsluttet og er nu under trykning i Sveriges Geologiska
Undersoknings rapportserie »Oversiktskartor
med beskrivningar«. Projektet ledes af lektor Hubert
P. Zeck; i projektet deltager desuden forskningsrådsstipendiat
N.C. Munksgaard og stud.scient.'erne
P.R. Andersen, C. Biilow, P.H. Hansen, K. Willadsen,
M. Hjorth, H. Jakobsen, C. Ottesen og K.F.
Iversen. Projektet udføres i samarbejde med Sveriges
Geologiska Undersokning og støttes bl.a. af Statens
Naturvidenskabelige Forskningsråd, Fonden for
dansk-svensk samarbejde og Egmont H. Petersens
Fond.
Kangerdlugssuaq projektet:
Projektets formål er at forklare relationerne mellem
magmatisk aktivitet og den begyndende spredning
mellem Europa og Nordamerika, som førte til dannelsen
af det Nordatlantiske Ocean. Feltarbejdet var
1 år koncentreret om studier på Gardiner Plateau og
Batbjerg komplekserne. Prinsen af Wales nunatakker
og en undersøgelse af sedimenterne med henblik
på at udforske, om en vandring af vertebrater mellem
den gamle og ny verden fandt sted, medens disse
endnu udgjorde én landmasse.
Projektet, der blev ledet af lektor C.K. Brooks og
geolog Troels Nielsen, GGU, var væsentligt udvidet 1
forhold til sidste år (se Københavns Universitets Arbog
1981, side 638). Udover medarbejdere fra de
nævnte institutioner og Toronto Universitet deltog
hold fra universiteterne i Oregon og Arizona, Carnegie
Institution i Washington, American Museum of
Natural History, Geologisk Museum samt Geologisk
Institut, Aarhus. I samarbejde med prospektorer fra
Nordisk Mineselskab og et hold fra Geodætisk Institut
blev den i 1981 fundne molybdænmineralisering
udforsket.
Den danske del af projektet er finansieret af SNF.
Resultatet af arbejdet er publiceret i videnskabelige
artikler og i to populære videnskabelige artikler
på dansk og grønlandsk. Kandidatstipendiat Paul
M. Holm har erhvervet licentiatgrad på afhandling
om K-Ar datering af områdets bjergarter.
Troodos projektet:
Projektet har til formål at undersøge opbygning og
beskaffenhed af den oceaniske skorpe ved hjælp af
dybe boringer på landjorden. Projektet, der er påbegyndt
i 1981 (se Københavns Universitets Årbog
1981), har i 1982 været koncentreret om boringer i
lavaer, en malmforekomst og gabbroer i Troodosmassivet
på Cypern. Den samlede kernemængde er
projekteret til 5.5 km.
Projektet benyttes som træningsprogram for geologer
fra »den tredie verden«. I den danske del af
projektet deltager fra Geologisk Centralinstitut lektor
C.K. Brooks og lektor G. Schonharting, Institut
for Almen Geologi samt stud.scient.'erne Ulrik Andersen
og Jørgen Jensenius. Den danske deltagelse
er finansieret af SNF.
Eksperimentelle pdrologiske undersøgelser:
De eksperimentelle petrologiske undersøgelser omfatter
1. undersøgelser af væske-gas indeslutninger i
mineraler og 2. eksperimentel bestemmelse af mineraler
og bjergarters stabilitet ved høje tryk og temperaturer.
1. Undersøgelser af væske-gas indeslutninger i mineraler
giver oplysninger om de tryk, temperaturer
og kemiske betingelser, hvorunder mineralerne er
dannet. Mikroskopiske undersøgelser, suppleret med
kemisk analyse med gas-kromatograf og massespektrometer
samt Ramanspektrometri på ^im-store væske-
gas indeslutninger i mineraler fra en række alkaline
magmatiske bjergarter fra Sydgrønland har således
vist tilstedeværelsen af CO2 og varierende
mængder kulbrinter (som CH4, C2H6 og C^Hb) under
deres dannelse. Endvidere er mere generelle undersøgelser
af sammensætningen af gasser i jordens
dybe skorpe og kappe fortsat. Disse undersøgelser
baseres på sammensætningerne af væske-gas indeslutninger
i mineraler fra blandt andet fragmenter af
kappe-bjergarter i lavaer. Det er blandt andet vist, at
CO2 er den vigtigste gas i jordens dybere niveauer,
men at CO2 er til stede i meget små mængder. Endelig
er udersøgelser af CO2-CH4 indeslutninger i mineraler
fra Marmorilik Pb-Zn minen, Grønland og
Ivigtut kryolitforekomsten, Sydgrønland, fortsat.
(Forskningsrådsstipendiat Jens Konnerup-Madsen
og afdelingsleder John Rose-Hansen).
2. De eksperimentelle undersøgelser har i 1982
været stoppet på grund af ombygning og flytning af
laboratoriet.
Det naturvidenskabelige Fakultet 649
Isotopgeologi:
Dateringen af vulkanske eruptiver fra Kap Kane og
Kap Washington i Nordgrønland er afsluttet og publiceret
(Lektor Ole Larsen). K/Ar undersøgelser af
intrusiver fra Østgrønlands Tertiær er afsluttet, og
resultaterne foreligger bearbejdet som licentiatafhandling
(lic.scient. Paul Martin Holm). I fortsættelse
af dette projekt har P.M. Holm påbegyndt en
bredere undersøgelse af intrusivernes øvrige isotopsystemer
med henblik på en tolkning af områdets
magmagenese.
Undersøgelsen af lavmetamorfe skifre fra den Palæzoiske
foldekæde i Nordgrønland nærmer sig sin
afslutning. (Kandidatstipendiat Niels Springer).
Miljøgeokemiske undersøgelser af biologisk materiale fra
Marmorilik og andre lokaliteter i Umanak kommune:
Undersøgelsen udføres i samarbejde med Grønlands
Fiskeriundersøgelser. (Lektor Haldis J. Bollingberg).
Projektet har været stoppet i 1982 på grund af
ombygning af laboratoriet.
Forskningslahorato rierne:
De ovennævnte projekter er i stort omfang baseret
på de af instituttet administrerede forskningslaboratorier,
der samtidig i vid udstrækning er servicelaboratorier
for medarbejdere og studerende ved Geologisk
Centralinstitut.
I slibelaboratoriet fremstilles tynde skiver (almindeligvis
30 |xm tykke) af mineraler, bjergarter, dyr og
planter til mikroskopiske undersøgelser, mikrosondeundersøgelser
m.m. (Laboratoriebetjent Viktor
Poulsen og laboratoriebetjent Poul Andersen, sidstnævnte
halvdags).
I laboratoriet for mineralseparation foretages adskillelse
af bjergarternes mineraler med henblik på
specielle undersøgelser. (Leder: lektor Hubert P.
Zeck, laborant Jens Frederiksen).
I isotoplaboratoriet udføres Rb/Sr-dateringer og
Sr-isotopanalyser ved hjælp af laboratoriets fast-stof
massespektrometer af typen Varian MAT TH-5 forsynet
med en PDP 11-03 datamat on-line. K/Ar datering
udføres ved hjælp af et extraktionssystem med
tilknyttet gasmassespektrometer af typen AEI MS-
10. Iltisotopanalyser af silikatbjergarter udføres ved
anvendelse af en fluorinationslinie. De tilhørende
isotopmålinger udføres på et gasmassespektrometer
af typen Varian MAT 250 ved Institut for Historisk
Geologi. Isotoplaboratoriets instrumentel til massespektrometrisk
isotopanalyse i forbindelse med
Rb/Sr og K/Ar datering samt lluorinationslinien til
separation af oxygen fra silikatmineraler er atter i
drift efter mere end I års driftsstandsning på grund
af bygningsarbejder i Østervold-kornplekset. (Lektor
Ole Larsen, kandidatstipendiaterne Paul N . Holm
og Niels Springer, forskningsrådsstipendiat Niels
Munksgaard, laboratorietekniker Peder Blom, sidstnævnte
ansat af GGU).
I røntgenfluorescenslaboratoriet foretages analyse
af sporelementer i bjergarter og mineraler. Laboratoriet
har fra SNF modtaget et fuldautomatisk Philips
PW 1400 røntgenspektrometer med microprocessor
og minicomputer. (Leder: Lektor John Bailey,
laboranter: Jørgen Christensen (ansat af GGU) og
Birthe Møller (halvdags)).
I spektrallaboratoriet, der er udstyret med en
kvarts/glas spektrograf, en gitterspektrograf og en
laser-microprobe, udføres sporelementanalyser på
bjergarter, mineraler og biologisk materiale. (Leder:
lektor Haldis J. Bollingberg, laborant: Inge Vestergaard
(halvdags)).
I Laboratoriet for Eksperimentel Petrologi udføres
eksperimentelle undersøgelser med henblik på
bestemmelse af mineralers og bjergarters dannelsesbetingelser.
Laboratoriet råder over udstyr til
I) smelteforsøg op til 1500oC ved I atm. tryk under
kontrolleret ilttryk, 2) et hydrotermalt apparatur
med arbejdsområde op til 2000 atm. og 900oC og
3) udstyr til studiet af væske-gas-indeslutninger i mineraler.
(Afdelingsleder: John Rose-Hansen, forskningsrådsstipendiat,
lic.scient. Jens Konnerup-
Madsen).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Lektor C. Kent Brooks er redaktør af Journal of Volcanology
and Geothermal Research, der udgives af
Elsevier.
Publikationer:
Bailey, J.C., Morgan, W.R. & Black, L.P., 1982: Geochemical
and isotopic evidence for the age, orogenic
setting and petro-genesis of the Nychum
volcanic association, North Queensland. - J.
Geol. Soc. Austr. 29, 375-93.
Brooks, C.K., 1982: Geologi i sydatlanten. - VARV
(København) 82,3, p. 75-81.
- 1982: Kangerdlugssuak, Tunume Atlantikup
avangnåta pingorneranut påsingnissut. - Tusaut
ilisimatut misigssuinerinik Kalåtdlit Nunåne 82
(2) og 82 (3).
- Engell, John, Larsen, Lotte Melchior & Pedersen,
Asger Ken, 1982: Mineralogy of the Werner Bjerge
alkaline complex, East Greenland. - Meddr.
Grønland Geosci. 7, 1-35.
- & Gill, R.C.O., 1982: Compositional variation in
the pyroxenes and amphiboles of the Kangerdlugssuaq
intrusion, East Greenland: further evidence
for the crustal contamination of syenite
magma. - Mineral. Mag. 45, 1-9.
42*
650 Universitetets årbog 1982
- & Nielsen, T.F.D., 1982: Kangerdlugssuaq, nøglen
til nordatlantens dannelse? - Forskning i
Grønland (København), 82(2) 15 og 82(3) 2.
- & Nielsen, T.F.D., 1982: The E Greenland Continental
margin: a transition between oceanic and
Continental magmatism. — J. Geol. Soc. London
139,3, 265-75.
Fawcett, JJ-, Gittins, J., Rucklidge, J.C. & Brooks,
C.K., 1982: Petrology of Tertiary lavas from the
western Kangerdlugssuaq area, Fast Greenland.
- Mineral. Mag. 45, 211-18.
Funder, S. & Larsen, O., 1982: Implications of volcanic
erratics in Quaternary deposits of North
Greenland. — Bull. geol. Soc. Denmark 31, 57-61.
Gittins, J., Fawcett, J.J., Rucklidge, J.C. & Brooks,
C.K., 1982: An occurrence of the spinel end member,
Mg2Ti04 and related spinel solid solutions. —
Mineral. Mag. 45, 135-37.
Holm, P.E., 1982: Non-recognition of Continental
tholeiites using the Ti-Y-Zr diagram. — Contr.
Min. Petrol. 79,3, 308-10.
Holm, P.M., 1982: Mineral chemistry of perpotassic
lavas of the Vulsinian District, the Roman Province.
— Mineral. Mag. 46, 379-86.
- , Lou, S. & Nielsen, A., 1982: The geochemistry
and petrogenesis of the lavas of the Vulsinian District,
Central Italy. - Contrib. Mineral. Petrol.
80, 367-78.
- & Munksgaard, N.C., 1982: Evidence for mantle
metasomatism: An oxygen and strontium isotope
study of the Vulsinian District, Central Italy. —
Farth Planet. Sci. Lett. 60, 376-88.
Konnerup-Madsen, J. & Rose-Hansen, J., 1982: Volatiles
associated with alkaline igneous rift activity:
fluid inclusions in the Ilimaussaq intrusion
and the Gardar granitic complexes (south Greenland).
- Chemical Geology 37, 79-93.
Larsen, O., 1982: The age of the Kap Washington
Group volcanics, North Greenland. — Bull. geol.
Soc. Denmark 31, 49-55.
Layne, G.D., Rucklidge, J.C. & Brooks, C.K., 1982:
Astrophyllite from Kangerdlugssuaq, Fast Greenland.
- Mineral. Mag. 45, 149-56.
Prægel, N.-O., 1982: Temporal compositional and
petrographic variations of basanitoids from Vulcan
Teneguia, La Palma, Canary Islands: Fractional
crystallisation, assimilation or evidence for
magma mixing? Generation of major basalt types
(abstract) Symp. generation of major basalt types
IAVCFI/IAGC Reykjavik 1982.
Rose-Hansen, J., Sørensen, H., Makovicky, M.,
Konnerup-Madsen, J. & Holm, P.M., 1982: Laboratory
investigations of refractory uranium minerals
from the Kvanefjeld uranium deposit
Greenland. - Institute for Petrology, Københavns
Universitet, 1-56.
- Nielsen, C.O. & Sørensen, H. (ed.) 1982: I he
Narssaq project. A geochemical-ecological research
project. — Progress report no. 2. Limnology
vol. 1 + 2. 76 pp. Institute for Petrology.
Springer, N., 1982: Rb-Sr age determinations on
low-grade metasediments from the North Greenland
fold belt. — Terra Cognita 2, 63.
Zeck, H.P. & Morthorst, J.R., 1982: Continental
tholeiites in the Ti-Zr-Y discrimination diagram.
-Neuesjb. Min., Mh. Jg. 1982, 193-200.
— Shenouda, H.H., Rønsbo, J.G. & Poorter, R.P.E.,
1982: Hypersthene-ilmenite (/magnetite) symplectites
in coronitic olivine-gabbronorites. - Lithos
15, 173-82.
John Rose-Hansen
Geologisk Museum
Stab:
Professor: David Bridgwater. Lektorer: Svend Frik
Bendix-Almgreen, Walter Kegel Christensen, Søren
Floris, Svend Funder, Poul Graff-Petersen, Niels
Hald, Flla Hoch, Frik Schou Jensen, Ole Johnsen,
Gunni Jørgensen, Erik Kristiansen, M. Mouritzen,
Asger Ken Pedersen og Ole V. Petersen.
Teknisk-administrativt personale: 11.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige geologiske samlinger
ved Københavns Universitet, således at samlingerne
er registreret i overensstemmelse med international
sædvane og som forskningsmateriale (bl.a. i
form af typesamlinger) kan stå til rådighed for den
internationale forskning. Der eksisterer en aftale om
deponering af typemateriale mellem Geologisk Institut,
Århus Universitet, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
København og museet.
Museets opgaver omfatter også opretholdelsen af
en offentlig udstilling af geologisk materiale, bl.a. til
belysning af det danske riges geologiske forhold. Til
denne virksomhed over for offentligheden knytter sig
foredrag, publikationer, vejledning af museumspublikum
og samarbejde med andre museer og institutioner
for at udbrede kendskabet til geologi.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske
samling, den stratigrafisk-phytopalæontologiske
samling, den invertebratpalæontologiske samling,
den vertebratpalæontologiske samling samt skolesamlingstjenesten,
kemisk laboratorium og biblioteket.
Det naturvidenskabelige Fakultet 651
Museets udadvendte virksomhed:
Museets udstillinger i Øster Voldgade 5-7 har været
holdt åbne tirsdag til lørdag kl. 13-16, søndag kl. 10-
12. Det samlede besøgstal i åbningstiden har været
21.947, 187 skoleklasser med 4.240 besøgende er blevet
rundvist i museet uden for åbningstiden.
Udstillingen »Menneskets Oprindelse« er i årets
løb blevet ført å jour med hensyn til relevante nye
fund og forskningsresultater (slægtskabsforholdene
for ramapitheciner og australopitheciner; ca. 1,5 mio
år gamle spor af menneskeanvendt ild). TV-optagelser
fra udstillingen, kommenteret ved Svend Erik
Bendix-Almgreen og Niels Bonde, indgik i DR's
præsentationsudsendelse for Richard Leaky's serie
Menneskets oprindelse, der bragtes i dansk udgave i
september-oktober. Udstillingen blev iøvrigt præsenteret
af lektor Niels Bonde ved det internationale
symposium om hominid evolution i Nice i efteråret.
Den 15.3. 1982 lukkede i rotunden Øster Voldgade
10 en særudstilling om »Olie og Naturgas i Nordsøen
« efter at have haft 10.136 besøgende siden åbningen
16.11.1981.
En udstilling med titlen »Hvad er salt i grunden«
er påbegyndt i efteråret 1982 og forventes åbnet ultimo
januar 1983.
Hæftet »Vulkaner på Hawaii«, der blev udarbejdet
i forbindelse med Hawaii-udstillingen, er blevet
færdigtrykt og udleveres gratis til publikum. Det er
tillige efter anmodning sendt til mange biblioteker.
Den 27. januar var mineralsamlingens udstillinger
udsat for tyveri: tyvene slap bort med i alt 12
stykker guld, sølv og kviksølv. Flere af stykkerne
havde en meget stor museal værdi; finansministeriet
har medio september tiltrådt, at der på tillægsbevillingslov
for finansåret 1982 eller senere optages udgifter
til genanskaffelser. Arbejdet med disse anskaffelser
er begyndt og påregnes at pågå i hele 1983 og
dele af 1984.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Midtsønderjyllands Museum, Gram, Møns Museum,
Stege og Stevns Museum, Højerup.
»Populære Geologiske Aktiviteter« omfattende foredrag,
demonstrationer, ekskursioner og laboratorieundervisning,
fortsattes i 1982. lait 250 personer
har deltaget i disse aktiviteter.
Museets populære foredragsrække har i foråret og
efteråret behandlet emnerne: Geologiske råstoffer i
Danmark; Olieefterforskning på Grønland; Danske
jordfund som vidnesbyrd om klimatiske omslag i
Kvartærtiden — Kuldekatastrofer; Grønlands smykkesten;
Cypern, et roteret mikrokontinent opskudt af
havet; Meteoritter, sten og jern fra vort solsystem;
Muslinger: Hvordan lever de, og hvordan har de
udviklet sig gennem tiden?; Var vejret bedre i gamle
dage? - En klimatologisk rejse 70.000.000 år tilbage i
tiden; Mineraleftersøgning i Grønland; Dværgformer
og kæmpeformer i dyrenes udviklingshistorie.
Foredragene havde i gennemsnit 68 tilhørere.
Museet har udført undersøgelser for og afgivet udtalelser
til en lang række institutioner og forskere i
ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Desuden er der deponeret materiale i henhold
til aftalerne med Århus Universitet og Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
Videnskabelige undersøgelser:
Professor David Bridgwater har fortsat sit arbejde
med de tidligste prækambriske bjergarter fra både
Grønland og Labrador. Han har undersøgt sjældne
jordarters fordeling i højmetamorfe arkaiske bjergarter
fra Grønland sammen med dr. Bohr Ming Jahn,
Departement de Geologie, Rennes. Han har endvidere,
under et ophold i Wyoming, USA, deltaget i
U.S. Geological Surveys kortlægningsprogram i
Wind River Range, hvor højmetamorfe arkaiske
bjergarter af samme type som kendt fra Grønland
ved nylige jord-bevægelser er blevet skubbet hen
over tertiære, fladtliggende aflejringer. Han har deltaget
i feltarbejde i Saglek området i det østlige Labrador,
og sammen med stud.scient Lasse Schiotte
har han kortlagt tidlige arkaiske bjergarter på Labrador-
kysten. David Bridgwater og Lasse Schiottes
feltarbejde er en del af et fortsat program, som involverer
Geologisk Museum, Århus Universitet, New
Foundland Department of Mines and Energy samt
Memorial University, New Foundland. I forbindelse
med feltarbejdet er ca. 3 tons materiale indsamlet,
og Geologisk Museum besidder nu en enestående
forskningssamling af tidligt jordskorpemateriale fra
både Grønland og Labrador.
Den mineralogiske samling:
Lektor Ole V. Petersen har i samarbejde med lektor
Aage Jensen afsluttet arbejdet med en artikel om
tugtupit til Gems and Gemology og har i samarbejde
med professor Hans Pauly afsluttet arbejdet med
pachnolit. Han arbejder fortsat, i samarbejde med
andre, med følgende mineraler: Vuonnemit, kvanefjeldit
(et nyt mineral fra Ilimaussaq, godkendt af
I.M.A.'s Commission on New Minerals and Mineral
Names, i december), et nyt mineral fra Långban,
Sverige, synchysit, jarlit, afghanit og et nyt yofortierit-
lignende mineral.
Lektor Ole Johnsen har fortsat sine undersøgelser
(delvis i samarbejde med andre) af mineraler fra
Gardiner Plateau Complex, hvorfra det lykkedes at
652 Universitetets årbog 1982
indsamle nyt materiale i sommeren 1982. Desuden
har han deltaget i arbejdet med vuonnemit fra IIimassaq,
i beskrivelsen af et nyt yofortierit-lignende
mineral, i beskrivelsen af et nyt mineral fra Långban,
Sverige, i opstillingen af et nyt mineral fra IIimaussaq:
KvaneQeldit. Endelig arbejder han, sammen
med andre, på krystalstrukturen af kvane^eld't,
hvor det tyder på, at kvanefjeldit besidder en ny
strukturtype blandt silikater. Et andet projekt, beskrivelsen
af alkaline pegmatiter på Sandoy, ligger
stille indtil feltarbejde kan finde sted sommeren
1983.
Den petrografiske samling:
Lektor Niels Hald har fortsat samarbejdet med lic.
scient Regin Waagstein vedrørende to boringer i de
basaltiske lavaer på Færøerne. Sammen med R.
Waagstein, P. Hedebol Nielsen og S. Fine har han til
Danmarks Geologiske Undersøgelse udarbejdet en
rapport om den seneste af de to boringer, Lopra-1.
Boringen har vist, at den nedre lava serie, der minder
betydeligt om den østgrønlandske plateaubasaltformation,
er mindst 3 km tyk. Forekomsten af subaeriske
lavaer til bunden af boringen i 2200 meters
dybde viser, at der er sket en betydelig nedsynkning
siden disse lavaer kom til udbrud i begyndelsen af
Tertiær-tiden. Sammen med lic.scient Jørgen Gutzon
Larsen, Danmarks Geologiske Undersøgelse,
har han indsendt et manuskript: Early Tertiary, lowpotassium
tholeiites from exploration wells on the
West Greenland shelf.
Lektor Asger Ken Pedersen har i årets løb koncentreret
sit forskningsarbejde omkring tertiære vulkanske
bjergarter fra Disko. Et mindre projekt om
undersøgelse af ædelmetalindholdet i pikritiske
bjergarter er videreført i samarbejde med Dr. R.R.
Keays, University of Melbourne. Et studium af moderat
reducerede vulkanske bjergarter fra Vaigat
Formationen er gennemført, bl.a. med omfattende
brug af mikrosonden ved Institut for Mineralogi og
nye lovmæssigheder omkring krystallisationen af det
vigtige mineral chromit er fremkommet. En større
afhandling er under sammenskrivning. En undersøgelse
af Jordens eneste kendte grafitmættede sure
lavaer og tulfer er videreført. Spor og minor element
analyser af glasser gennemført med mikrosonde har
vist tilstedeværelsen af flere magmatyper og måske
af zonare sure magmakamre. Dette har nødvendiggjort
en udvidelse af projektet, der forventes afsluttet
omkring udgangen af 1983.
Professor Arne Noe-Nygaard har fortsat arbejdet
med stenmaterialet i de danske markstenskirker og
et manuskript til en lille bog med den provisoriske
titel »Kirkekvader og kløvet kamp - en stenverden«
foreligger i første udkast.
Den dynamisk-geologiske samling:
Lektor Poul Graff-Petersen har sammen med lektor
Eric Steen Hansen, Botanisk Museum, videreført
undersøgelserne af lav-bevoksningers afhængighed
af mineralogi og geokemi på meteoritten Ella Island.
Han har endvidere undersøgt lermineraler og sulfater
i kulkondritter, og resultaterne heraf er blevet
fremlagt i to foredrag for nordiske kolleger.
Lektor Gunni Jørgensen har fortsat kortlægningen
af roches moutonnées og skurestriber på Færøerne i
samarbejde med dr.scien'u h.c. Johannes Rasmussen,
Torshavn. Stud.scient. Martin Heinesen var assistent
under feltarbejdet. Arbejdet udføres for Danmarks
Geologiske Undersøgelse, som atter i år stillede
tjenestebil til rådighed. Arbejdet foregik på Vågar,
Streymoy og Eysturoy. En rapport om feltarbejdet
er sendt til museet i Torshavn. Samtlige indtil nu
undersøgte lokaliteter er indført på 1:100.000 kort
for snarlig rentegning.
Den straligrafisk-phytopalæontologiske samling:
Lektor Søren Floris har fortsat sine undersøgelser af
fossile koraller (specielt scleractinier) og andre coelenterater
samt studeret Danien-tidens palæoøkologiske
forhold i Danmark.
Lektor Svend Funder har arbejdet videre med
stratigrafiske undersøgelser og kortlægning af kvartære
aflejringer i forskellige dele af Grønland. Der er
foretaget pollenanalyse fra to søbassiner på Disko;
aflejringerne er af Holocæn alder. I samarbejde med
Dr. L. Simonarson, Reykjavik, arbejder han på en
oversigt over interglaciale aflejringer i Vestgrønland.
Aflejringerne strækker sig over tidsrummet tidlig
Kvartær til Weichsel istiden. I samarbejde med
Grønlands Geologiske Undersøgelse's kortlægningsafdeling
har han afsluttet et langvarigt projekt angående
udtegning af et topografisk og kvartærgeologisk
kort over Jameson Land ved hjælp af stereoplotter.
Desuden har han i samarbejde med lektor Ole Larsen,
Institut for Petrologi, udarbejdet et manuskript
om erratiske blokke på Grønlands nordkyst, og i
samarbejde med Dr. R. Feyling-Hanssen, Århus, og
mag.scient. Kaj Strand Petersen, Danmarks Geologiske
Undersøgelse, et manuskript om en sen-Tertiær
- tidlig-Kvartær aflejring i Østgrønland. Et SEM
billed-katalog over grønlandske pollentyper er under
udarbejdelse.
Den invertebratpalaontologiske samling og laboratorium:
Lektor Walter Kegel Christensen har laet tre afhandlinger
publiceret i årets løb. Han har i samarbejde
med en fransk, en tysk og en russisk kollega
faet publiceret en stratigrafisk oversigt over belemniterne
fra det mellemste Kridt. I samarbejde med tre
Det naturvidenskabelige Fakultet 653
tyske og en engelsk kollega er publiceret et arbejde
vedrørende ratificering af en neotype for Belemnitella
mucronata. Et arbejde med titlen »Late Turonianearly
Coniacian belemnites from western and central
Europe« er blevet afsluttet og trykt. Han har i samarbejde
med Ella Hoch næsten afsluttet et manuskript
med titlen »Actinocamax cf. manitobensis
from East Greenland«. Han har påbegyndt en beskrivelse
og revision af belemniterne fra Vomb-truget
i Skåne og er færdig med slægterne Actinocamax
og Gonioteuthis. Endvidere har han arbejdet med
belemniterne fra »Smectiten« i Belgien og fra Bornholm.
Den vertebratpalæontologiske samling og laboratorium:
Lektor Svend Erik Bendix-Almgreen har videreført
komparative anatomiske, histologiske og ultrastrukturelle
undersøgelser af palæozoiske, mesozoiske og
kænozoiske elasmobranchiomorfer. Han har i forbindelse
hermed færdiggjort to afhandlinger, hvoraf en
foreligger publiceret, medens den anden er afleveret
og accepteret til trykning. Han har været faglig konsulent
på tre af udsendelserne i den danske udgave af
Richard Leaky's TV-serie Menneskets Oprindelse,
der var produceret af BBC og udsendtes af DR's
TV-kul turafdeling.
Lektor Ella Hoch har på baggrund af en invitation
fra Kristeligt Dagblad skrevet om Teilhard de
Chardin, studeret denne interessante personlighed,
som spændte over religion og videnskab og samlede
erfaring på ekspeditioner til vanskeligt tilgængelige
egne af Jorden. Hun deltog i lektor C.K. Brooks'
ekspedition til Østgrønland i juli-august. Der blev
ikke fundet vertebrat-fossiler, men fundet af en belemnit
har vist sig af betydning af dateringen af
Kangerdlugssuaq Seriens sedimenter. Et manuskript
er under udarbejdelse sammen med Walter
Kegel Christensen. Endvidere bidrog hun ved Symposium
Georges Cuvier, afholdt i Cuviers fødeby
Montbéliard, Frankrig, i 150-året for Cuviers død,
med indlægget L'influence de Georges Cuvier sur le
naturaliste danois Peter Wilhelm Lund, le »pére de
la paléontologie brésilienne«. Dette arbejde, som ligger
i forlængelse af tidligere studier af P.W. Lund, er
af såvel videnskabshistorisk som personalhistorisk
relevans.
Konservator Bente Bang har fortsat arbejdet med
undersøgelser over pyritnedbrydning, hvor en sammenhæng
mellem framboidalpyritens ustabilitet og
dens ejendommelige opbygning, meget ofte kombineret
med organisk materiale, synes at kunne påvises.
Problemstillingen er alment berørt i en publiceret
afhandling og er yderligere uddybet blevet fremlagt
ved foredrag på Dansk Kulturhistorisk Museumsforenings
møde i Fuglsø-centret i efteråret. Der
er ligeledes arbejdet videre med emnerne organokemiske
sporstoffer og fossilisationsprocesser.
S kele samlings tjenes ten:
Lektor Erik Schou Jensen har i samarbejde med lektor
Gunther Schonharting, Institut for Almen Geologi,
videreført de seismiske og geomagnetiske undersøgelser
af den centrale del af Oslofjorden under
det internordiske forskningsprojekt OSKAP. Han
deltog endvidere i lektor C.K. Brooks' ekspedition til
Østgrønland i juli-august.
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Professor David Bridgwater er medlem af den redaktionelle
komité for tidsskriftet Precambrian Research.
Lektor Ole Johnsen er dansk redaktør af Mineralogical
Abstracts.
Publikationer:
Bang, B.S., 1982: Fossiler og konserVeringsproblematik.
— Tidens Tand 1, 98-126.
Bendix-Almgreen, S.E., 1982: Stor, større - Carcharodan
megalodon - en ganske særlig haj tand fra
Granleret — Norslesvigske Museer 9, 15-37.
Bridgwater, D. & Pulvertaft, T.C.R., 1982: Subdivision
of Precambrian time — methods and terminology
currently used by Danish geologists. — Bull.
geol. Soc. Denm. 30, 117-18.
Brooks, C.K., Engell, J., Larsen, L.M. & Pedersen,
A.K., 1982: Mineralogy of the Werner Bjerge alkaline
complex, East Greenland. — Meddr. Grønl.
Geosci. 7, 35 pp.
Christensen, W.K., Ernst, G., Schmid, F., Schulz,
M.-G. & Wood, C.J., 1982: Belemnites mucronatus
(Coleoidea): Proposed use of the plenary powers
to attribute this name to Schlotheim, 1813,
and to designate a neotype in conformity with current
usage. — Z.N. (S.) 1160. Bull. zool. Nom. 39,
141-45.
- 1982: Late Turonian-early Coniacian belemnites
from western and central Europe. — Bull. geol.
Soc. Denm. 31, 63-79.
Combémorel, R., Christensen, W.K., Naidin, D.P. &
Spaeth, C., 1981: Les Belemnites. — Cretaceous
Res., 2, 283-86.
Ermanovics, I.F., Korstgård, J.A. & Bridgwater, D.,
1982: Structural and lithological chronology of the
Archean Hopedale block and the adjacent Proterozoic
Makkovik subprovince. — Labrador: report
4. In Current Research, Part B, Geologicai Survey
of Canada, paper 82-Ib, 153-63.
Jensen, Aa. & Petersen, O.V., 1982: Tugtupite: A
gemstone from Greenland. — Gems and Gemology,
XVIII, 90-94.
654 Universitetets årbog 1982
Larsen, L.M. & Pedersen, A.K., 1982: A minoT carbonatite
occurrence in southern West Greenland:
The Tupertalik intrusion. - Rapp. Grønlands
geol. Unders., 110, 38-43.
Noe-Nygaard, A., 1982: A.E. Nordenskiold og Grønland.
Soc. Sci. Fennia. — Arsbok, 58, B. no. 3a.
- & Rasmussen, J., 1982: Um dypdarbori^igina i
Vestmanna og i Lopra. — Frodskaparrit. Torshavn.
Pedersen, A.K., 1982: Andesitiske og dacitiske lavaer
med månemineralet armalcolit og metallisk
jern fra Disko, Vestgrønland. - Abstract. 15. Nordiske
Geologiske Vintermøde 1982. Jardfrædafelag
Islands. Reykjavik.
- & Hald, N., 1982: A cummingtonite-porphyritic
dacite with amphibole-rich xenoliths from the
Tertiary central volcano at Kroksfjørdur, NW Iceland.
- Lithos, 15, 137-59.
Petersen, O.V., 1982: The optical properties of
astrophyllite from Narssårssuk, South Greenland.
— Bull. geol. Soc. Denm., 30, 67-69.
- & McColl, D., 1982: Staurolite trillings from
Cattle Creek, Queensland, Australia. - The Australian
Mineralogist, June, 207-08.
Formidling:
Floris, S., 1982: Fakse Kalkbrud. Kalk og Forsteninger.
- (Fakse geologiske og kulturhistoriske Museum).
2 sider.
Funder, S., 1982: Planterefugierne i Grønland. - Naturens
Verden, 241-255.
Jørgensen, G., 1981: Vulkaner på Hawaii. - Geologisk
Museum, København, 23 sider.
Noe-Nygaard, A., 1982: Afsnittet »En vårld i ståndig
rorelse« i den svenske, naturvidenskabelige antologi:
Hår år vi hemma. - (Red. Rolf. Edberg). Bra
Boker, Hoganås.
Rejser:
Professor David Bridgwater har opholdt sig ca. 5
uger ved Departement de Geologie, Rennes, Frankrig,
for at holde en række forelæsninger om Prækambrium
og for at forske med Dr. Bohr Ming Jahn på
sjældne jordarters fordeling i højmetamorfe bjergarter
fra Grønland. Endvidere tilbragte han ca. to
måneder i USA og Canada, hvor han deltog i kortlægning
af prækambriske bjergarter.
Gæster:
John Winter, Walt Whitman College, Walla Walla,
Washington, USA, opholdt sig ved museet i 6 måneder,
hvor han sammen med professor David Bridgwater
og Kaj Sørensen, Danmarks Tekniske Højskole,
studerede Jordens ældste bjergarter. Desuden underviste
han i termal dynamik.
Niels Hald
Det naturvidenskabelige Fakultet 655
Geografi
1: Geografisk Institut
Stab:
Professorer: Sofus Christiansen, Viggo Hansen,
Niels Kingo Jacobsen og Harald Svensson. Lektorer:
Sten Engelstoft, Steen Folke, Rolf Guttesen, Frank
Hansen, Bent Hasholt, Ole Hebin, Kr. M. Jensen,
Henrik Jeppesen, Margot Jespersen, Johannes Kriiger,
Hans Kuhlman, Jan Magnussen, Christian
Wichmann Matthiessen, Henning Mørch, Bue Nielsen,
Jørgen Nielsen, Niels Nielsen, Erik Rasmussen,
Kjeld Rasmussen, Anette Reenberg og Henrik Søgaard.
Seniorstipendiat; Jesper Bartholdy. Kandidatstipendiater:
Thyge Enevoldsen, Peter Frederiksen,
Peter Strømgaard og Peder Michael Sørensen.
Forskningsrådsstipendiater: Ole Humlum, Morten
Pejrup og Steen Vedby. Ekstern licentiatstuderende:
Bjarne Holm Jakobsen. Forskningsstuderende: Sten
Folving.
Eksterne lektorer: 2. Undervisningsassistenter: 21.
Studenterinstruktorer: 8. Teknisk-administrativt
personale: 20.
Geografisk Centralinstitut omfatter Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk Laboratorium B (bebyggelsesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning).
Kulturgeografisk Laboratorium C (almen kulturgeografi),
Naturgeografisk Laboratorium A (almen naturgeografi),
Naturgeografisk Laboratorium B (geomorfologi).
Under Geografisk Institut bestyres følgende feltstationer:
Skalling-Laboratoriet i Esbjerg, Skalling-Laboratoriet
i Ho, Skalling-Laboratoriet i Tønder samt Sermilik
Stationen ved Angmagssalik, Grønland. Feltstationerne
er åbne for forskere og videregående studerende
efter aftale med centralinstituttets bestyrelse.
Instituttet råder over motorbåden »Skallingen
II«, der har station i Esbjerg. Desuden har instituttet
i perioder kunnet låne motorbåden »Spisula« fra
Marinbiologisk Laboratorium. Instituttet er taknemmelig
for den hjælp til undersøgelserne i østdanske
kystområder, man derved har faet.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Geografisk Institut dækker samlet
et meget stort fagligt spektrum, fra naturvidenskabelige
til samfundsvidenskabelige emner. De fem laboratorier,
instituttet er opdelt i, har derfor naturligt
specialiseret deres forskning betydeligt. Således arbejder
Naturgeografisk laboratorium A især med klimatiske,
hydrologiske og jordbundsmæssige problemer,
mens det tilsvarende laboratorium B arbejder
med geomorfologi.
Inden for kulturgeografi forsker laboratorium A i
økologisk kulturgeografi (især landbrugsgeografi),
laboratorium B i bygeografi og fysisk planlægning og
laboratorium C i almen kulturgeografi ud fra en
marxistisk basisopfattelse. I øvrigt fremgår aktiviteterne
af oversigten over igangværende forskning nedenfor.
Det bør anføres, at forskningsprojekterne ikke
alle er emnemæssigt bundet snævert til laboratoriernes
forskningsområder, og at forskningssamarbejde
over laboratorieafgrænsningerne finder sted.
Alle forskningsprojekterne trækker på instituttets
fællesfaciliteter (fx fotogrammetriske udtegningsfaciliteter,
kortsamlinger og EDB-anlæg).
Forskningsaktiviteten ved instituttet havde i 1982
stadig et meget stort omfang trods en fortsat undervisningsmæssig
overbelastning. Dette skyldes bl.a.,
at der til instituttet var knyttet et ret stort antal
stipendiater. For de ansatte lærere begrænsedes
forskningsmulighederne af de store undervisningsog
administrationsbelastninger. Nogle af projekterne
sigtede direkte mod løsning af praktiske samfundsproblemer,
et forhold, der medførte, at en del forskning
støttedes af utraditionelle kilder.
S
Naturgeografi: Jord -vand - klima:
Vade- og marskundersøgelserne er fortsat med studier
af sedimenttransport og hydrografi i Ho Bugt til
en nyvurdering af sedimenthusholdningen i undersøgelsesområdet.
Der er som grundlag gennemført
metodestudier med opstillede sedimentsamplertårne
(Morten Pejrup, Jesper Bartholdy) samt udført specialestudier
af lo-udviklingen og sedimentaflejringen
i Skalling-marsken i samarbejde med Isotopcentralen
(P.P. Madsen). Herudover er for Ho Bugt foretaget
regelmæssig forskning med økologiske langtidsstudier
(COST 47) samt sedimentkortlægning ved
remote sensing (Sten Folving) i projekt i samarbejde
med Institut for Fysisk Oceanografi og Netherlands
Institute for Sea Research (NIOZ). Udover Ho
Bugt-området er også Lister Dyb-området dækket,
hvor COST 47-projektet ligeledes løber. I marsken
er der for Fredningsstyrelsen påbegyndt kortlægning
af Skallingen ved fotogrammetrisk udtegning. Endvidere
er jordbundsstudier over Margrethekogen,
Tønder-marsken, fortsat (N. Kingo Jacobsen). Endelig
er der gennemført profilstudier af Tønder-lavningen
med henblik på studier af okkerproblematikken
(Bjarne Holm Jakobsen).
Jordbundsforskningen omfatter herudover både
arbejder i Danmark og i udlandet. I samarbejde med
Agrikulturkemisk Laboratorium (Kjeld Rasmussen,
Leif Petersen og P. Møberg) og Arealdatakontoret i
43 Årbog 1982
656 Universitetets årbog 1982
Vejle (H. Breuning-Madsen) har Kingo Jacobsen
stået for jordbundsgeografiske studier af strækningen
Egtved-Nyborg i forbindelse med DONG-gasledningen.
Peter Frederiksen fortsætter studier af
jordbundsforholdene i Andes-regionen (Argentina)
samt specielt Ildlandet. Lavbundsjorde (moseområder)
er undersøgt i forbindelse med det økologiske
undersøgelsesprogram i Susåens opland. I udvalgte
områder registreres jordbunden og de hydrologiske
parametre med henblik på en vurdering af en ændring
af områdernes egenart som følge af menneskelige
indgreb (S. Vedby og B. Hasholt). I tilknytning
hertil er foretaget mikroklimatiske metodestudier af
varme- og vanddampstransport (H. Søgaard og S.
Vedby).
Materialetransporten i rindende vand undersøges
fortsat. International Hydrologiprograms Suså-projekt
er afsluttet (B. Hasholt).
Der er igangsat et kontraktforskningsprojekt for
Sønderjyllands Amt vedrørende tilsandingen af Vidåens
nedre løb (B. Hasholt, M. Pejrup og J. Bartholdy).
I forbindelse med tungmetalforureningen af sedimenterne
i Nissum Bredning er der igangsat et kontraktforskningsprojekt
for Isotopcentralen (J. Bartholdy).
I Grønland er der i et område ved Holsteinsborg
foretaget undersøgelse af snedækkets udbredelse og
dets vandækvivalent, dels i felten og dels ved hjælp
af satellitbilleder, som er analyseret på IDIMS,
Elektromagnetisk Institut (H. Søgaard).
Bent Hasholt har i sommeren 1982 fortsat en hydrologisk
undersøgelse af mulighederne for vandkraft
i et område ved Angmagssalik i tilknytning til
Sermilik-stationen.
Geomorfologi:
Den geomorfologiske forskningsvirksomhed sigter
specielt på recente og tidligere processers arbejde og
forandring af jordoverflade og terrænformer, herunder
også processer betingede af menneskets aktivitet.
Landskabet opfattes som et dynamisk system, i hvilket
erosions-, transport- og akkumulationsprocesser
til stadighed bearbejder og omfordeler materialer.
De indsamlede feltobservationer og måleresultater
bearbejdes kartografisk samt statistisk ved anvendelse
af EDB. Til beskrivelse af landoverfladens
form og ændring benyttes geomorfologisk kortlægning;
denne kortlægningsmetode er udviklet til anvendelse
i både reliefiattige og reliefrige områder
med henblik på videnskabelig brug og fysisk planlægning.
Kortlægning og detaljeret geomorfologisk analyse
af udvalgte områder sker dels gennem direkte undersøgelser
i felten, dels på fotogrammetrisk grundlag.
Forskningsvirksomheden foregår for en stor del i
Danmark, Island, Grønland samt i Sydsverige og
Nordnorge.
På initiativ af laboratoriet arrangeredes i september
1982 et nordisk symposium i periglacial geomorfologi
i Båstad. I forbindelse hermed nedsattes en
nordisk arbejdsgruppe i periglacial geomorfologi.
Nedenfor angives de aktuelle aktivitetsområder
for laboratoriets forskning:
Arktisk og periglacial geomorfologi:
1. Arbejdet med den periglaciale formudvikling ved
arktiske kyster er fortsat, og foreløbige resultater er
fremlagt ved Nordisk symposium i periglacial geomorfologi,
september 1982 (N. Nielsen).
2. I grønlandske permafrostområder forekommer
perennerende flod- og kildeis (naledi) - et fænomen,
som ikke tidligere har været genstand for systematisk
undersøgelse. Ved hjælp af satellitbilleder og flyfotos
kortlægges forekomsten af naledi i tre områder af
Grønland, og dets regionale fordeling undersøges.
En typologisk klassifikation er under udarbejdelse,
og en analyse af udvalgte naledi udføres ved hjælp af
flyfotointerpretation (O. Humlum og H. Svensson).
Foreløbige resultater er fremlagt ved Nordisk symposium
i periglacial geomorfologi, september 1982,
og er i øjeblikket under publicering.
3. Ved flyfotointerpretation er en kortlægning af
blokgletschere og glaciale aflejringer på Disko, Vestgrønland,
under udførelse (O. Humlum). Foreløbige
resultater er i øjeblikket under publicering.
4. Fossile permafrostformer i Jylland, Sydsverige
og Finmark er påvist ved hjælp af flyfotos, og særlig
interessante lokaliteter er udvalgt for nærmere feltundersøgelse.
Det er formålet at få den fossile, periglaciale
formverden belyst så fuldstændigt som muligt
med henblik på en rekonstruktion af det periglaciale
miljø, specielt vedrørende morfogenese og klima
(H. Svensson).
5. I områder under øverste marine grænse i Vestsverige
studeres vindslibningsfænomener på grundfjeld
samt på eratiske blokke. På grundlag af facetdannelser
i stenmaterialet forsøges en rekonstruktion
af fossile vindretninger, og med kendskab til strandliniernes
alder forsøges en kronologi for erosionsperioden
etableret (H. Svensson).
Kystmorfologi:
De kystmorfologiske undersøgelser i Køge Bugt fortsættes
på grundlag af den store datamængde, der
blev indsamlet i forbindelse med det SNF-støttede
projekt 1978-80, suppleret med nye undersøgelser
omfattende formudvikling og sedimentologi på de
dybere dele af havbunden. Den aktuelle forskningsmæssige
indsats centreres omkring følgende
emner: morfodynamisk betingede teksturvariationer
Det naturvidenskabelige Fakultet 657
i strandplanets sedimenter; erosions- og akkumulationszoneringer
i profiljusteringsprocessen; havisen
som kystmorfologisk faktor.
I 1982 er der foretaget undersøgelser også på den
kystnære del af havbunden — ned til ca. 10 m dybde.
Undersøgelser af kystzonen uden for brændingsrevlen
er en naturlig forlængelse af arbejdet på det indre
strandplan og skal belyse bevægelsesmønstre af det
ydre strandplans løse sedimenter.
Rutinemæssige observationer af kystudviklingen
omkring barrieresystemet nord for Køge fortsætter
(J. Nielsen og N. Nielsen).
Vadehavets antropogene geomorfologi:
Projektet omfatter langsigtede undersøgelser af den
geomorfologiske virkning af humane indgreb i vadehavsområdet.
Projektet består af en række delprojekter,
hvoraf kan nævnes: 1) Den morfologisk-sedimentologiske
udvikling af vaderne ved Højer efter bygningen
af det fremskudte dige. 2) Vadehavsdæmningers
morfologiske effekt: a) Rømødæmningen: Juvreprielens
morfologiske udvikling siden dæmningens
bygning og prielens erosion på Rømø's østkyst, b)
Mandøvejen: Den landdannende effekt af en låningsvej
placeret på et vandskel. 3) Kystudviklingen
ved Koldby leje og på Jordsand efter etableringen af
slikgårdsanlæg. 4) Strand- og klitudviklingen på
havsandet på Rømø i relation til bilkørsel på stranden.
Som baggrund for projektet følges den naturlige
marskdannelse ved Råhede og den morfologiske udvikling
af en tidevandsrende på Skallingen. Arbejdet
har i 1982 især været koncentreret om delprojekterne
ved det fremskudte dige. Rømødæmningen, Mandøvejen
og Jordsand. (M.Jespersen og C Rasmussen).
Glacialmorfologi:
1. Ved den islandske iskappe Myrdalsjokull er gennemført
feltundersøgelser af glaciofluviale og glaciolacustrine
processer, sedimenter og former. Undersøgelserne
omfatter iagttagelser ved en avancerende
isrand samt ved en tilbagesmeltende isrand. Glaciofluvial
og glaciolacustrin aktivitet er desuden undersøgt
i et område med areal deglaciation. Hovedvægt
er lagt på procesbeskrivelse, sedimenttype, fabric og
bestemmelse af nettosedimentationshastigheder (O.
Humlum).
2. En fortsættelse af feltundersøgelser af glaciale
processer og sedimentære strukturer i till (moræneaflejringer)
ved Myrdalsjokull (Hofdabrekkujokull
og Sléttjokull), Island, med henblik på tolkning af
glaciale sedimenter i Danmark. (J. Kriiger). I 1982
har feltundersøgelserne omfattet:
a. supraglaciale aflejrings- og sedimentationsprocesser
samt en beskrivelse af formelementer og ter43*
rænudvikling i et område med stærkt differentieret
ablation;
b. stratigrafi og sedimentære karakterer i »sediment
flow deposits«;
c. en undersøgelse af frontal deglaciation og dannelsen
af vintermoræner.
d. drumlin-bakkers form og stratigrafiske opbygning;
e. bundmorænelandskaber og randmoræners stratigrafiske
opbygning.
3. Ved den avancerende rand af den islandske
gletscher Hofdabrekkujokull er dannelsen af en disloceret
randmoræne bestående af ufrosne sedimenter
undersøgt (O. Humlum). Resultaterne er i øjeblikket
under publicering.
Æolisk geomorfologi:
I. Registrering af jordfygning på danske marker er
fortsat i beskedent omfang. Den vedvarende registrering
er nødvendig for at kunne påvise vindens permanente
effekt på vindsorteret jord (H. Kuhlman).
2. Sorteringsprocesserne i flyvesand og snebåret
jord bliver fortsat undersøgt i samarbejde med Laboratoriet
for fysisk Geografi, Aarhus Universitet
(H. Kuhlman).
3. Der er påbegyndt en orienterende undersøgelse
af vindslebne sten på primært leje som indikator for
det geologiske miljø, specielt vindklimaet (H. Kuhlman
og H. Svensson).
Geomorfologisk kortlægning:
1. Et glacialmorfologisk kort (1:100 000) er udarbejdet
over Vestsjælland (O. Humlum). Kortet samt
tilhørende beskrivelse er i øjeblikket under publicering.
2. Der er udarbejdet og publiceret et geomorfologisk
kort fra den indre Varangerfjord, Nordnorge,
(1:10 000) i forbindelse med hovedfagskursus i arktisk
geomorfologi (O. Humlum og H. Svensson).
3. Detailmorfologisk kortlægning af Knudshoved
Odde (1:2 500), Sydsjælland, er afsluttet og materialet
under behandling (J. Kriiger).
4. Geomorfologisk kortlægning (1:25 000) i Nordvestsjælland
er fortsat (J. Kriiger).
Remote sensing:
I. Indenfor et projekt om vurdering af satellitbilleders
potentielle muligheder som datamateriale i naturgeografisk
forskning er en studie af registreringen
af israndslinier ved hjælp af Landsatbilleder gennemført
(H. Svensson).
2. Et projekt vedrørende generel visuel analyse af
satellitbilleder med anvendelse af forskellige lysbølgelængder
er iværksat (O. Humlum).
658 Universitetets årbog 1982
3. To bidrag om anvendelse af flyfototolkning inden
for geomorfologien er udarbejdet til kapitlet
»Geologicai applications« i den nye udgave af »Manual
of Remote Sensing«, udgivet af American Society
of Photogrammetry (H. Svensson).
Økologisk kulturgeografi:
Hovedsigtet for denne del af geografien er analyse af
de humane økosystemer, idet kulturlandskabet opfattes
som et resultat af menneskeformidlede energiog
stofstrømme. De forskellige udnyttelsessystemers
forsyningsevne og stabilitet er nøglebegreber i relation
til nutidens produktionspres på Jordens ressourcer.
Som tidligere er analyser af landbrugssystemer
både i ind- og udland en hovedaktivitet.
Ud over vedligeholdelsesmæssig forskning har laboratoriets
aktiviteter omfattet bl.a. følgende;
1. En undersøgelse af dansk landbrugs regionale
struktur og udvikling 1971-81 (K. M.Jensen & A.
Reenberg).
2. Forskning i remote sensing: udvikling af billedanalysemetoder
til anvendelse ved behandling af digitale
satellitdata, specielt med henblik på afgrødeidentifikation
(K. Rasmussen & A. Reenberg). Projektet,
der bygger på anvendelse af billedbehandlingsanlægget
IDIMS, Elektromagnetisk Institut,
DTH, er støttet af SNE og udføres i samarbejde med
Arealdatakontoret.
3. Løbende forskning i det mediterrane landbrug
og kulturlandskabet i det mediterrane område - relationer
mellem biofysisk landskab og landskabsmæssig
udnyttelse, arealanvendelse, vand som
ressource, afgrødeproduktion ... (H. Mørch). Samme
har fortsat undersøgelser over befolkning og ressourcer
i danske landdistrikter.
4. Undersøgelser af migrationer til Ghanas landdistrikter
— bearbejdning af materiale indsamlet dec.
1981 (H. Jeppesen). Arbejdet har været afbrudt af
sygdom og af deltagelse i tilrettelæggelse af områdestudier
i Afrika.
8. Analyse af ændringer ved modernisering af
'chitimene'-typen af flyttemarksbrug i Zambia (P.
Strømgaard). Arbejdet har været støttet af Forskningsrådet
for udviklingsforskning. Endvidere er der
udført en jordbundskartering i Nigeria for privat
rekvirent.
6. Forberedelse af forskning i 'vådris'-landbrug er
fortsat (S. Christiansen).
7. I forbindelse med laboratoriets forskning (og
instituttets i almindelighed) sker fortsat udvikling af
EDB-programmet (O. Hebin).
By geografi - fysisk planlægning:
Forskningen er koncentreret omkring den fysiske
planlægning med henblik på at fremskafle et brugeligt
redskab for den offentlige planlægning og med
den hensigt at skabe et miljø, der kan tilfredsstille
befolkningens tarv med hensyn til såvel arbejdspladsernes
fordeling som til servicestrukturens indretning.
I forskningen indgår såvel store som små byer
(landsbyer), ligesom omkostningsfaktorerne indgår i
beregningerne. Der lægges vægt på, at byfornyelser
indplaceres lempeligst muligt i de bevaringsværdige
og kulturhistorisk interessante bymiljøer, idet også
studiet af disse indgår i forskningen.
Blandt laboratoriets forskningsprojekter skal følgende
nævnes:
1. Bolig- og erhvervsforhold i Frimands kvarter
(København) i sidste halvdel af 1700-tallet (V.
Hansen).
2. Ændringer i de centrale byområder, et projekt
der beskriver og analyserer udvikling og funktion af
de centrale byområder i middelstore danske købstæder
(St. Engelstoft).
3. Analyse af dimensionen: Stat-region omkring
regionplanlægningen i hovedstadsområdet. Desuden
studier over bypolitik fx i forbindelse med CURBprojektet
og i nordisk samarbejde (NBS-samhållsplanering)
(J. Magnussen).
4. Forskning i storbyproblemer: Cost of Urban
Growth (CURB) - støttet af SSF, Nordiske storbyproblemer
- støttet af Nordisk Kulturfond (Chr.
Wichmann Matthiessen). Samme har endvidere forsket
i emnet kulturgeografi - fredningsplanlægning.
Almen kulturgeografi:
Forskningen centreres om undersøgelser af udviklingsprocessen
internationalt og regionalt med hensyn
til produktionens ressourcemæssige og økonomisk-
sociale side samt deres vekselvirkning. Herunder
hører forholdet mellem produktion og ressourcer,
mellem produktive og ikke-produktive erhverv,
mellem landbrug og industri, mellem land og by
samt sammenhængen mellem økonomisk udvikling
og befolkningsudvikling. Endvidere samspillet mellem
områder domineret af forskellige produktionsmåder
og stående på forskellige udviklingstrin, først
og fremmest de økonomiske relationer, handelen og
kapitalbevægelserne.
Der arbejdes med emner som Teknologi og lokale
erhvervs udvikling i Danmark (P. M. Sørensen), Regional
erhvervsudvikling i EF (Bue Nielsen), Regioy
nal udvikling i Jugoslavien og Sydeuropa i øvrigt
(Frank Hansen) samt Færøernes befolknings-, bebyggelses-
og produktionsgeografi (R. Guttesen).
Desuden arbejdes med teoretisk geografi, navnlig
med historisk materialisme som grundlag for udviklingen
af geografisk teori og med temaet underudvikling
og imperialisme (S. Folke & T. Enevoldsen).
Det naturvidenskabelige Fakultet 659
Publikationer
Anvendte forkortelser;
G.I. = Geografisk Institut
G.S. = Geografisk Selskab
G.T. = Geografisk Tidsskrift
Bartholdy, J., 1982: On Measuring Time-averaged
Velocities in Open Channel Flow. — Sedimentology,
29, s. 91-94.
Enevoldsen, T. og Sørensen, P.M., 1982: Kapitalistisk
underordning af simpel vareproduktion. En
teoretisk analyse. Inst. f. Georg., Samfundsanalyse
og Datalogi, RUC, Forskn.rapp. nr. 21, s. 1-17.
Engelstoft, Sten, 1982: Arealanvendelse og arealklassifikation.
Teori og praksis. - Bygeografiske
arbejdspapirer, København, 31 s.
- 1982: Etagemeterundersøgelser, Slagelse 1970-81
og Herning 1969-81. — Bygeografiske arbejdspapirer,
Kbh., 84 s.
- og H.T. Andersen, 1982: Bykerne og baggårdserhverv
i danske provinsbyer. — Bygeografiske arbejdspapirer,
Kbh., 40 s.
Frederiksen, Peter, 1.982: Climatic influence on
morphology and chemistry of nine loess-profiles.
G.T., bd. 82, s. 16-24.
- Evaluation of Soil Taxonomy and FAO-UNESCO
classification in relation to nine climo-sequence
soils. G.T., bd. 82, s. 11-15.
Guttesen, Rolf, 1982: Bygdeproblematikken på Færøerne
i K. Simonsen et al: Lokalsamfund og sociale
bevægelser. Roskilde Universitetsforlag Geo-
RUG. 14 s.
Hansen, Frank (sammen med Simonsen og Jensen),
1982: Introduktion i Lokalsamfund og Sociale bevægelser.
S. 7-26. - Roskilde Univ.Forl., Geo-
RUG.
Hansen, Viggo, 1982: A Danish land survey from
the seventeenth century. Period and Place. -
Cambridge Univ.Press, s. 281-89.
Hasholt, Bent, 1982: Koncentration og transport af
suspenderet materiale i Susåens opland. - Dansk
Komite for Hydrologi. Rapport nr. Suså H 14/15,
1981, s. 1-95.
Humlum, Ole, 1982: Rock glaciers in northern
Spitsbergen: a discussion. Journal of Geology,
Vol. 90, s. 214-18.
Jacobsen, N.Kingo, 1982: Landskabets indhold, pleje
og forvaltning. I Miljøforvaltning (red. N.
Haarløv) s. 8-30. - DSR Forlag, Kbh.
- 1982: Topografi og aflejringer. Margrethekogen.
Kommissionsarbejde, 14 s.
Jespersen, M. og Rasmussen, E., 1982: Margrethe-
Kog. - En historisk-geografisk beskrivelse. - Skrifter
fra Højer Mølle- og Marskmuseum, Hefte 1,
Højer.
- 1982: Højer forland og vade 1861-1981. Vadeudvikling
og forlandsdannelse foran Højerdiget og
det fremskudte dige. — Vadehavsrapport nr. 1,
Kbh,
Kriiger, J., 1982: Glacial morphology and deposits. I
'Glacial deposits in North-West Europe', (ed.) J.
Ehlers. - A.A. Balkema, Holland. 500 s.
— 1982: Processer og till fabric i et recent dødislandskab
ved Hofdabrekkujokull, Island. - Dansk
Geol.Foren., Årsskrift 1981, s. 45-56.
Kuhlman, H., + fem medforf, 1982: Variation in
particle size distribution over a small dune. — Sedimentology:
29, s. 53-65.
Matthiessen, C.W., 1982: Settlement and politicai
response in Denmark. DISP Nr. 67, Zurich, s. 24-
33.
Nielsen, Bue og Boisen, P., 1982: Årsager til erhvervsskiftet
fra fangst til fiskeri i Vestgrønland. —
GRØNLAND nr. 4, s. 125-39.
Nielsen, Jørgen og Nielsen, N., 1982: Profiludvikling,
sedimentsortering og -omsætning i relation
til den dynamiske påvirkning i den aktive del af
kysten, Køge Bugt. — Rapport til SNE. 57 s.
Nielsen, Niels, 1982: Periglaciale former på kyster
opbygget af løse sedimenter - nogle iagttagelser
fra Disko, Vestgrønland. G.T., bd. 82, s. 126-133.
Rasmussen, Kj., 1982: Digital analysis of Landsatdata
for cmp Identification in Denmark. Preliminary
Report. - G.I., Kbh.
Reenberg, A., 1982: Det katastroferamte Sahel. -
Geografforlaget, 38 s.
Sørensen, P.M., 1982: Den teknologiske udviklings
betydning for den regionale industriudvikling. -
ERU, nr. 18, Stockholm.
Svensson, H., 1982: Recording marginal glacial deposits
by satellite imagery. - Geografiska Annaler,
63 A, s. 175-82.
— 1982: A low-lying polygon locality on the Laholm
plain, the Swedish west coast. - Geologiska Foreningens
i Stockholm Forhandlingar 104, s. 69-73.
— 1982: Periglacialforskning i de nordiska lånderna.
Summary på engelsk. — G.T., bd. 82.
— 1982: Fjårranalys som hjålpmedel i periglacialforskningen.
Abstract på engelsk. — Svensk Geografisk
Årsbok 1982.
— og O. Humlum, 1982: Naledi i Grønland. Flyfotografisk
inventering af perennerende flod- og kildeis
i grønlandske permafrostområder; foreløbige resultater.
Summary på engelsk. - G.T., bd. 82.
Kongres papirer:
Christiansen, S., 1982: Miljøplanlægning i u-lande.
Indlæg i Rapport fra Nordisk Ministerråds Konference
i Helsinki. S. 118-31.
- 1982: Infield-Outfield Systems in Japan. — Essays
Related to the Geography of the Seto Inland Sea.
660 Universitetets årbog 1982
Edited by K. Fujiwara and Keith W. Thomson.
University of Hiroshima. S. 35-38.
Bartholdy, J., 1982: Sediments and Dynamics in a
Salt Marsh Creek. Congress on Sedimentology,
Ontario, Canada.
Humlum, O., 1982: Den holocæne maximaludbredelse
af Merkurjokull, Myrdalsjokull i Island, belyst
ved glacialmorfologiske detailstudier. - 15.
Nordiske Geologiske Vintermøde, Reykjavik, jan.
S. 26-27.
Jacobsen, N. Kingo, 1982: Miljø og vandplanlægning.
NJF Seminar, Riber Kjærgaard, august. —
Nordisk Jordbrugsforskning, nr. 4, s. 519-80.
- 1982: Marsklandskaber i Tønderlavningen, 41 s.
Til ekskursion ved ovennævnte seminar.
— 1982: Vådmarskproblemer, 8 s.
- 1982: Afvandingen ved Schliittsiel, 5 s.
Kriiger, J., 1982: Processer knyttet til frontal og areal
deglaciation: Observationer fra en tempereret
gletscher, Myrdalsjokull, Island. 15. Nordiske Geol.
Vintermøde. Islandsk Geologiske Forening. 26
s.
Pejrup, M. og Folving, S., 1982: Suspended sediment
concentrations over intertidal flåts.
Rasmussen, Kj., 1982: Multitemporal analysis of
Landsat-data for investigations of agricultural
land use - probles and potentials. Proceedings of
an EARSEL-ESA Symposium, Austria, s. 145-51.
Søgaard, H., 1982: Snow-mapping in the Taserssuaq
basin, West Greenland, based on satellite data
and field measurements. Fourth Northern Research
Basin Symposium, Ullensvang. 14 s.
Svensson, H., 1982: Udkast til Nordisk bibliografi i
periglacial geomorfologi. 27 s. — Guide for exkursion
i sodra Halland sept. 6 s. Nordiska symposiet i
Frostmarksmorfologi i Båstad, 7-10 sept.
— Ventifacts as paleo-wind indications in a former
periglacial area of southern Scandinavia. Abstract.
2 s. - 4. Internat. Conf. on Permafrost.
Nielsen, Bue, 1982: Udviklingen i arbejdsløshedens
regionale fordeling i EF 1975-79. Nordisk Symposium
for Kritisk Samfunnsgeografi, Røros. 15 s.
Rekvirerede arbejder:
Engelstoft, S. og Hein Olsen, V., 1982: Probleme der
administrativen Gliederung und der Erfassung
der Urbanisierung in Danemark. Studien zur Ermittlung
von Agglomerationsråumen in ausgewåhlten
europåischen Låndern. - Akademie fur
Raumforschung und Landesplanung, Bd. 58, 26 s.
Guttesen, R., 1982: Natur, ressourcer og produktion
i Sibirien. - SUG Øst-vest skriftserie nr. 5, 13 s.
Hasholt, B., 1982: Vandføring og suspenderet transport
gennem Karlsgårde Sø. - Ribe Amt.
Jensen, K.M., 1982: Tema Kulturgeografi i Fredningsplanorientering
nr. 1.
Kuhlman, H., 1982: Bidrag til Fredningsstyrelsens
Fredningsplanorientering nr. 1.
Matthiessen, C.W., 1982: De kulturhistoriske interesser
i fredningsplanlægningen - tema: Kulturgeografi.
— Fredningsplanorientering nr. 1.
Nielsen, N., 1982: Klassificering af danske kyster:
Pilotprojekt 1981 - delrapport II. Kystmorfologiske
undersøgelser ved Romsø Sund med henblik
på konsekvensvurderinger af kystudviklingen som
følge af råstofudvinding på havbunden. - Rapport
til Fredningssyrelsens 9. kontor, Havbundsundersøgelser,
bd. 2. Tekst s. 1-31 + 21 bilag.
Søgaard, H. og Hasholt, B., 1982: Rapport om snetaksering
i Susåens opland, 8 s.
Arbejder af formidlende karakter:
Christiansen, S., Arn, Ann-Lisbeth og Rahman,
Hussain Zillur 1982: Landbrugsudvikling i Noakhali.
— Den Ny Verden, hæfte 4, s. 35-40.
Enevoldsen, T. (medforf.), 1982: Ressourcer og økonomisk
magt. Udviklingsproblemer i tekst, kort
og tal. Mellemfolkeligt Samvirke, s. 36-41, 68-97
og 136-41.
Engelstoft, S. (red.) og Dreyer, H., 1982: København
- forslag til ekskursioner. — Geografforlaget,
Brenderup. 64 s.
- og Andersen, H.T., 1982: Bykerne og baggårdserhverv.
— Byplan, nr. 6.
Guttesen, R., 1982: Et fiskerikooperativ i Warnemiinde.
- Geografisk Orientering, bd. 6, 5 sider.
Hansen, V., 1982: Tema Kulturgeografi i 'De kulturhistoriske
interesser i fredningsplanlægningen'. —
Fredningsstyrelsen.
Humlum, O., 1982: Glaciologi. Geo-Noter no. 8, 80
s. - GI, Kbh.
- (ed.), 1982: Sammenfatning af den geomorfologiske
udviklingshistorie i Weichsel og Holocæn for
området ved den indre del af Varangerfjord,
Nordnorge. I 'Arktisk Geomorfologi', Geo-Noter
nr. 7, s. 72-74. G.L, Kbh.
- og Svensson, H., 1982: Satellitfoto DANMARK.
Skolebogsforlaget, Kbh.
Jacobsen, N. Kingo, 1982: Det fremskudte dige i
Tønderlavningen, Margrethekogen. - Landmands-
Almanakken.
Jeppesen, H., 1982: Markeder i Ghana. - Geografisk
Magasin nr. 130, s. 4-11.
- 1982: Den belejrede landsby — om moderniseringen
af landbrugssektoren i Tropisk Afrika. — Geografisk
Orientering nr. 3, s. 276-80.
Matthiessen, C.W., 1982: En by i Danmark. Svendborg.
- G.E.C. Gad. 56 s.
Det naturvidenskabelige Fakultet 661
Mørch, H., 1982: Befolkningsbeskrivelse - noter til
befolkningsgeografi. 2. rev.udg. — Geografforlaget,
Brenderup. 160 s.
Nielsen, N. og Nielsen, J., 1982: Køge Bugt Strandpark
- et kunstprodukt, der tilfredsstiller et behov
for natur. - Geografisk Orientering, nr. 2, s. 261-
69.
Søgaard,H., 1982: Snow Hydrology Studies in the
Taserssuaq Basin, West Greenland. Newsletter,
Sc.Resc. in Greenland, s. 15-18.
Rasmussen, E. og Jespersen, M., 1982: Margrethe-
Kog. En historisk-geografisk beskrivelse. - Skrifter
fra Højer Mølle- og Marskmuseum, Kiers
Gaard. Hefte 1, s. 1-24.
Sofus Christiansen
Det naturvidenskabelige Fakultet 663
Øvrige videnskabelige områder
1: Universitetets Arktiske Station, Disko
Stationen ledes af en bestyrelse bestående af lektorerne
G. Høpner Petersen, Bent Fredskild, Niels
Nielsen og Asger Ken Pedersen.
Stab:
1 seniorstipendiat, 1 forvalter (TAP) og 1 skipper
(TAP).
Forskningsvirksomhed:
Den videnskabelige leder, lic. scient. Jon Feilberg,
har fortsat arbejdet med de homotherme (de »varme
«) kilders vegetation. De mikroklimatiske forhold
ved fire kilder på det sydlige Disko bliver målt seks
gange i døgnet af selvregistrerende apparater, der er
bevilget af SNF. På 10 udvalgte områder nær Arktisk
Station bliver vegetationen undersøgt hele året
rundt for at fa et indtryk af arternes og vegetationstypernes
årscyklus, bl.a. i relation til snedækket.
Endvidere har Jon Feilberg, tildels i forbindelse med
sommerens kursus i arktisk biologi og i samarbejde
med Grønlands Botaniske Undersøgelse, foretaget
indsamlinger af højere planter, især på den vestlige
del af Disko.
Lic.scient. R. Møbjerg Kristensen har foretaget
radiologiske undersøgelser over en del »varme« kilder,
hvoraf nogle viste sig stærkt radioaktive, mens
aktiviteten i andre ikke adskilte sig fra baggrundsstrålingen.
Professor J. Poelt, Graz, og dr. H.
Ullrich, Goslar, har studeret og indsamlet lichener
nær Godhavn, og specielt er arternes økologi i et
arktisk miljø sammenlignet med de samme arters
økologi i Alperne. Dr. F. Eckardt, Institut for økologisk
botanik, har under et ophold afsluttet tidligere
års studier over forskellige planters stofproduktion.
Hovedvægten er lagt på blågrå pil.
Et filmhold fra »UV-film og video«, ved L. Stubkjær,
optog i juni en film om angmassatfiskeriet nær
Godhavn. Filmen skal anvendes til undervisningsbrug,
specielt i det grønlandske skolevæsen. Cand.
scient. Erik Born og stud.scient. Mads Peter Heide
Jørgensen, Grønlands Fiskeriundersøgelser, har i to
måneder i foråret studeret bestanden af forskellige
havpattedyr i farvandene ud for Disko i forbindelse
med Arctic Pilot Project.
10.7.-5.8. afholdtes et kursus i arktisk biologi med
14 studerende fra Københavns Universitet som deltagere.
Lærere var, foruden Jon Feilberg, Arktisk
Station, Ulrik Røen og R. Møbjerg Kristensen, Zoologisk
Centralinstitut.
Stationens mere end 20 år gamle kutter »Porsild«
blev i vinterens løb gennemgribende renoveret. Bl.a.
er motor, radio og ekkolod udskiftet, og båden er
blevet forsynet med hydraulisk anker- og lastspil.
Ombygningen af det hus, hvor den videnskabelige
leder normalt har sin bolig, skrider nu godt frem og
forventes afsluttet inden den nye leder tiltræder medio
1983.
Publikationer:
Arktisk Station har i en lang årrække udsendt en
serie »Publications from the Danish Arctic Station«,
idet man indkøbte særtryk af afhandlinger, der var
resultatet af undersøgelser udført i forbindelse med
ophold på stationen. Serien blev udsendt til stationens
bytteforbindelser, og til gengæld modtog biblioteket
en lang række tidsskrifter og afhandlinger. Af
økonomiske grunde er denne serie nu standset, og
biblioteket vil herved lide et føleligt tab. De tidligere
bytteforbindelser vil i fremtiden blot blive orienteret
om publikationerne ved udsendelse af en årlig liste.
I 1982 er i denne serie udkommet:
nr. 82: Bennike, O., Feilberg, 1982: Havørn Haliaetus
albicilla ynglende ved Disko Bugt, Vestgrønland,
1981. — Dansk orn. Foren. Tidsskr. 76,
1-2, s. 73.
- 83: Johannesen, P.N., Nielsen, L.H., 1982: Aflejringer
fra flettede floder, Atane Formationen, Øvre
Kridt, Pingo, øst Disko. — Dansk geol. Foren.,
Årsskrift for 1981, s. 13-27.
- 84: Kristensen, R.M., Niilonen, T., 1982: Structural
studies on Diurodrilus Remane (Diurodrilidae
fam.n.), with description of Diurodrilus westheidei
sp.n. from the arctic interstitial meiobenthos,
W. Greenland. — Zool. Ser. 11, No. 1, s. 1-12.
- 85: Kristensen, R.M., 1982: New aberrant Eutardigrades
from homothermic springs on Disko Island,
West Greenland. — Proceedings of the Third
International Symposium on the Tardigrada
August 3-6, 1980, Johnson City, Tennessee, USA.
East Tennessee State University Press, Johnson
City, Tennessee, s. 203-20.
Endvidere er publiceret:
Kofoed, N.V., 1982: En historisk gennemgang af
Arktisk Station og en skildring af dens grundlægger,
botanikeren Morten P. Porsild samt biliotekets historie
og dets aktualitet. - Danmarks Biblioteksskole,
50 s.
Geologisk Feltkursus, Arktisk Station 1981. - Geologisk
Centralinstitut, 76 s.
Bent Fredskild
664 Universitetets årbog 1982
2: H.C. Ørsted Instituttet
Stab:
Lektorer: Anders Lindgård og Jørgen Oxenbøll.
Teknisk-administrativt personale: 37.
Forskningsvirksomhed:
H.C. Ørsted Institutet huser 5 kemiske laboratorier,
2 fysiske laboratorier og 3 matematiske institutter.
Til H.C. Ørsted Institutet er knyttet en række fællesafdelinger
(trykkeri, centralværksted o.s.v.), hvor
egentlig forskning ikke dyrkes.
Derimod præsterer for eksempel centralværkstedet
højt specialiseret udviklingsarbejde.
En enkelt afdeling, EDB-afdelingen, adskiller sig
herfra, idet den udover sin servicefunktion også- i
kraft af det videnskabeligt ansatte personale - har en
selvstændig forskning.
Forskningsvirksomhed:
Udvikling af datamater og datamatnetværk:
I forbindelse med afdelingens RC 8000 anlæg er et
multimikrodatamatsystem under opbygning. Datamaterne
i systemet udvikles her og udfører RC 8000
instruktioner. Multimikrodatamatsystemet skal set
fra et programmelsynspunkt optræde som en større
maskine, således at det set fra en brugers synspunkt
er uvæsentligt, hvilken datamat programmer faktisk
udføres på.
Der er sket en sammenkobling af en af de af afdelingen
byggede RC 8000-lignende datamater og RC
8000. Basisprogrammellet til denne og til kommunikation
med RC 8000 er under indkøring.
I forbindelse med et til RC 4000 knyttet mikrodatamatnetværk
er der udført en del mindre projekter i
samarbejde med medarbejdere fra Kemisk Centralinstitut.
Levetidsmålinger og beregninger på atomare systemer:
Den systematiske undersøgelse af levetider af anslåede
tilstande i atomare og ioniserede systemer er velegnet
til forudsigelse af levetider i højt ladede systemer.
Dette er af særlig interesse ved undersøgelserne
for anvendelse af kærnefusion til energifremstilling.
Det meste eksperimentelle arbejde til bestemmelse af
levetider anvender en ikke-selektiv eksitation, hvorved
henfaldskurverne far kaskadebidrag. Der arbejdes
med at udvikle simulationsmetoder til at analysere
henfaldskurver.
Foredrag efter invitation:
Lektor Jørgen Oxenbøll har holdt foredrag på Danmarks
Farmaceutiske Højskole.
Lektor Anders Lindgård har holdt foredrag på
Danmarks Farmaceutiske Højskole.
Publikationer:
Broge, J., Nissen, N., Oxenbøll, J., Pind, A. og Schubell,
K., 1982: Mikrodatamater — nu og i morgen.
— Teknisk Forlag.
Hallin, R., Leavitt, J., Lindgård, A., Rathmann, P.,
and Veje, Erling, 1982: Beam-foil excitation af xenon,
4 MeV. - Nucl. Instr. & Methods 202 41-44.
Lindgård, Anders and Veje, Erling 1982: Synthedization
of the Ar VIII 3s-3p beam-foil decay curve.
- Nucl. Instr. & Methods 202 377-80.
- Veje, E., Jelenkovic, B., and Mannervik, S., 1982:
Study of Beam-foil Excitations of Gallium and
Thallium. - Nucl. Instr. & Methods 194 373-75.
- 1982: A Discussion of Mixing CoefTicients obtained
using Many Channel Quantum Defect Theory
in fitting to Atomic Spectra and their use for calculation
of Lifetimes in B I and AL 1. - Phys. Ser.
26 84-88.
- Mannervik, S., Jelenkovic, B. and Veje, E., 1982:
A Beam-foil study of lifetimes in Ga I, Ga IH, TI
I and TI IH. - Nucl. Instru. & Methods 202 59-
65.
Nils Moe