IV: Det humanistiske Fakultet
Forskningens organisering:
Fakultetet har i 1982 afsluttet sine overvejelser over
de historiske institutters arbejdsopgaver og struktur
ved at oprette et centralinstitut med ansvar for en
række nærmere afgrænsede fælles forhold, herunder
varetagelsen af en fælles biblioteksdrift for fagområdet,
medens de tre selvstændige institutter fastholdes
som ramme omkring forskningsaktiviteten. De orientalske
filologier agtes styrket såvel organisatorisk
som fagligt ved fusionering af fire hidtil selvstændige
enheder til ét institut, hvilket i øvrigt er en forudsætning
for gennemførelsen af de ændringer af studieplanerne,
der er omtalt i den almindelige beretning.
På grund af uforudsete personalemæssige vanskeligheder
har det ikke været muligt at nå frem til
en tilsvarende afklaring omkring de sprogvidenskabelige
institutters forhold; drøftelserne herom vil blive
genoptaget medio 1983.
Forskningens vilkår:
Forskningen har været underkastet overordentlig
stramme vilkår både hvad angår personale og hvad
angår bevillinger til bog- og apparaturanskaffelser
m.y. De muligheder, der nu er åbnet for at institutterne
kan påtage sig rekvireret forskningsarbejde, vil
på grund af områdets særlige karakter på ingen måde
kunne opveje det ressourcetab, der er påført
forskningen i forbindelse med rammebesparelser primært
begrundet i kandidatproduktionens tilpasning
til det offentlige arbejdsmarked. Den såkaldte forskerrekrutteringsplan
vil i dens nu kendte udformning
forstærke tendensen til en indskrænkning af den almindelige
personaleramme og dermed yderligere
vanskeliggøre omlægningen af fakultetets samlede
virksomhed.
Som praktisk konsekvens af aktivitetsnedgangen
stilles der nu krav om reduktioner af fakultetets lokalemasse.
I løbet af 1982 er der opstillet foreløbige
skitser til en ændret lokaleudnyttelse, hvor der lægges
vægt på samling af beslægtede funktioner på
Københavns Universitet Amager samt fastholdelse
af sammenhængen mellem de tilbageværende institutter
i Indre By og universitetseksterne institutioner
med faciliteter, der er af betydning for forskningsarbejdet.
De første ombygninger og flytninger af institutter
i medfør af den reviderede lokaleplan kan antagelig
gennemføres i 2. halvår 1983.
Michael Chesnutt
Det humanistiske Fakultet 385
Historie
I 1982 oprettedes et centralinstitut, som omfatter de
efterfølgende 3 institutter: Historisk institut, Institut
for samtidshistorie og Institut for økonomisk historie.
I: Historisk Institut
Stab:
Professorer: Svend Ellehøj, Jens Erik Skydsgaard og
Niels Steensgaard. Lektorer: Esben Albrectsen,
Hans Bagger, Claus Bjørn, Axel Bolvig, Arne Søby
Christensen, Niels Finn Christiansen, Karsten Fledelius,
Karl-Erik Frandsen, Kai Hørby, Johny Leisner,
Niels Lund, Bengt Malcus, Knud Prange, Mogens
Rathsack, Niels M. Saxtorph, Benito Scocozza,
Inge Skovgaard-Petersen, Jørgen Tvevad, Hans N.
Vammen, Alex Wittendorff og Peter Ørsted. Seniorstipendiat:
Carsten Juhl. Kandidatstipendiater:
Hanne W. Caspersen, Mogens Rudiger Hansen,
Grethe Jacobsen, Gunner Engberg Lind, Jens Rahbek
Rasmussen og Therkel Stræde.
Lektorvikarer: 1. Eksterne lektorer: 6. Undervisningsassistenter:
5. Instruktorer: 6. Studievejledere:
1. Teknisk-administrativt personale: 7.
Forskningsoversigt:
Nedenstående oversigt over medarbejdernes forskningsvirksomhed
udviser som tidligere år en meget
betydelig spændvidde, såvel i tidsmæssig og geografisk,
som i emnemæssig og metodisk henseende. For
at give interesserede læsere uden for universitetet et
tydeligere indtryk af instituttets forskningsprofil er
oversigten i modsætning til tidligere år opstillet efter
emner. En sådan oversigt giver imidlertid — som det
nødvendigvis må blive tilfældet i en årbog - kun et
øjebliksbillede. Historieforskningens dynamik, samarbejde
og gensidige inspiration mellem forskere, der
arbejder med makrohistoriske spørgsmål i internationalt
perspektiv, og specialister inden for afgrænsede
emnefelter, såvel som vekselvirkningen hos den
enkelte medarbejder mellem specialstudier og disses
formidling i fremstillinger for et alment historisk interesseret
dansk og udenlandsk publikum, kommer
først frem, når årsberetningerne fra en række foregående
år sammenholdes med den foreliggende. Et vigtigt
led i en sådan dynamik er fremmede forskeres
gæsteforelæsninger ved instituttet og medarbejdernes
gæsteforelæsninger ved andre universiteter, ligesom
deltagelse i redaktionen af danske og udenlandske
fagtidsskrifter, i faglige sammenslutninger og
lærde selskabers virksomhed sikrer instituttets aktive
medvirken til fagets internationale udvikling.
Instituttets medarbejdere deltager i en række
forskningsprojekter, der udføres i samarbejde med
forskere fra andre institutter eller universiteter i indog
udland, finansieret med støtte fra institutioner og
fonds uden for universitetet, specielt Statens humanistiske
Forskningsråd.
Det typiske forskningsprojekt ved instituttet er
dog fortsat det individuelle, den enkelte medarbejders
selvstændige indtrængen i et mere eller mindre
omfattende emne efter eget valg med sigte på monografisk
publikation i artikel eller bogform.
Historisk Institut har iøvrigt udgivet en mere udførlig
beretning for 1982, som kan rekvireres fra instituttet.
Samlede fremstillinger af større tidsafsnits historie:
Verden på opdagelsernes tid, bind 7 i Aschehougs
Verdenshistorie, Oslo, færdiggjort manuskript
(Niels Steensgaard).
Verdensmarked og kulturmøder, bind 9 i Aschehougs
Verdenshistorie, Oslo, manuskript under
udarbejdelse (Niels Steensgaard).
Ruslands historie 1689-1815, bind 2 i Politikens Ruslandshistorie,
under trykning (Hans Bagger).
Bidrag til Lademanns Verdenshistorie, perioden
1500-1700, 12 artikler (Axel Bolvig).
Fortællinger af Danmarks Historie I, 1500-1800, folkeskolebog,
150 s., under trykning (Benito Scocozza).
Danmark ca. 1780-1980, folkeskolebog, 100 s., manuskript
færdiggjort (Benito Scocozza).
Portræt af vor tid - Danmark 23/11 1973 — 28/7
1981, 96 s., under offentliggørelse (Axel Bolvig).
Historieteori, historisk metode og historiografi:
Forholdet mellem virkeliggørelse og tid i de historiske
forløb, artikel, »Too Late«, 40 s. (Carsten
Juhl).
Historie og antropologi, 2 artikler, 38 s. og 25 s.
(Jens Rahbek Rasmussen).
Wilhelm Dilthey som historiker, fortsat udarbejdelse
af monografi (Bernard Eric Jensen).
Faghistoriske positioner i moderne tysk historieforskning,
påbegyndt afhandling (Bernard Eric
Jensen).
Diskussionen om bondesamfund over for engelsk
individualisme, artikel, 40 s. (Jens Rahbek Rasmussen).
Saxos historiesyn, afsluttende studier (Inge Skovgaard-
Petersen).
Studier over C. F. Wegener: Liden Krønike om
Kong Frederik og den danske Bonde, 1843 (Claus
Bjørn).
Den danske historievidenskabs udvikling i mellemkrigstiden,
specielt den socialdemokratiske histo386
Universitetets årbog 1982
rieforskning (Mogens Riidiger Hansen).
Povl Bagges historiebegreb, udarbejdelse af manuskript
til trykning i instituttets skriftrække (Mogens
Riidiger Hansen).
Massekommunikationens historie:
Brugen af historie på film som propaganda (arbejdsgruppen
vedr. audiovisuel historieforskning og
-formidling (leder: Karsten Fledelius).
Middelalderhistorie i moderne propaganda, Eisensteins
film »Alexander Nevskij« (1938), artikel, 50
s. (Karsten Fledelius).
Analyse af naxi-propagandafilmen »Gestern und
Heute« (1938), artikel, 30 s. (Karsten Fledelius).
Nazistisk billedjournalistik beregnet på befolkningerne
i de besatte og neutrale lande, undersøgelse
af det illustrerede blad »Signal« (1940-1945), artikel,
15 s. (Karsten Fledelius).
Filmen »Triumph des Willens« (1935) som kilde til
rigspartidagen i Niirnberg 1934, artikel, 75 s.
(Karsten Fledelius sm. m. Kaare Riibner Jørgensen
og Per Nørgart).
Dagspressens billedbrug 1900-1980, EDB-behandling
af fotografier, type- og indholdsændringer af
illustrationer, forskningsprojekt under medvirken
af magistre under arbejdstilbudsordningen (leder:
Axel Bolvig).
International handelshistorie og udenrigspolitisk historie:
Asiatisk handel og verdensmarkedet i 17. århundrede,
alhandling under offentliggørelse, (Niels Steensgaard).
Omfang og sammensætning af den portugisiske import
fra Asien i det 16. og begyndelsen af det 17.
århundrede, paper til 3. indo-portugisiske seminar,
jan. 1983 (Niels Steensgaard).
Danmark-Norge efter afslutningen af Skånske Krig
1675-1679, bidrag til fællesnordisk værk, 10 s.
(Svend Ellehøj).
Ruslands politik over for de skandinaviske stater
1721-1780, projekt (Hans Bagger).
Afslutningen af neutralitetskonventionen af 1756
mellem Frankrig og de skandinaviske lande, artikel,
26 s. (Gunner Lind).
Bernstorff, Moltke og président Ogier, artikel om
dansk udenrigspolitik i 18. århundrede, 13 s.
(Gunner Lind).
Økonomisk-Social historie og økologihistorie:
Italiens socialhistorie i oldtiden, fortsatte studier
(jens Erik Skydsgaard).
Det offentlige romerske byggeri i oldtiden, afhandling
(Jens Erik Skydsgaard).
Social mobilitet inden for romerrigets frie borgere.
især den militære karrieres betydning, fortsatte
studier (Niels M. Saxtorph).
Økonomiske og sociale konsekvenser af romernes
annektion af Balkanområdet, afsluttende studier
(Peter Ørsted).
Det diokletian-konstantinske økonomiske og sociale
reformprogram, fortsatte studier (Arne Søby
Christensen).
Imperiedannelse og økologisk balance, dynamiske
elementer i det før-kapitalistiske Irans langtidsudvikling,
kandidatstipendieprojekt (Peter Christensen).
Forholdet mellem by og land i det romerske Nordafrika,
tværfagligt forskningsprojekt (Peter
Ørsted).
Danske købmandsgilder i den tidlige middelalder,
foredrag under udgivelse (Kai Hørby).
Det danske bysamfunds økonomiske og sociale
struktur 1400-1550, kandidatstipendieprojekt
(Grethe Jacobsen).
Det danske vejnets historie, artikel, 20 s. (Alex Wittendorff).
Samfærdsel og transport i Danmark, leksikonartikler,
50 s. (Alex Wittendorff).
Landbohistorie:
Det ældste romerske landbrug, artikel (Jens Erik
Skydsgaard).
Statistisk og kartografisk behandling af matriklen
1662 med særligt henblik på de regionale variationer
i sammensætningen af udsæd og landgilde
(projekt under ledelse af Karl-Erik Frandsen).
Vang og Tægt, studier over dyrkningssystemer og
agrarstruktur i Danmarks landsbyer 1682/83, disputats,
under trykning (Karl-Erik Frandsen).
Generel fremstilling af landbrugets andelsbevægelses
historie til 1914 (Claus Bjørn).
»De danske Cahiers«, artikel, 24 s. (Claus Bjørn).
Bonde- og husmandsrøret 1848, artikel, 140 s.
(Claus Bjørn).
Arbejderbevægelsens historie:
Dansk arbejderbevægelse i 19. århundrede, fortsatte
studier (Niels Finn Christiansen).
Arbejderbevægelsen under højkonjunktur og krise
ca. 1958-1980 (Niels Finn Christiansen).
Revolutionær syndikalisme i Danmark ca. 1900-
1940, kandidatstipendieprojekt (Therkel Stræde).
Kvindehistorie:
Kvindens stilling og muligheder i det byzantinske
samfund, med særligt henblik på Leo VI.s love o.
900, 8 s., artikel (Karsten Fledelius).
Den byzantinske kvindes retsstilling med inddragelDet
humanistiske Fakultet 387
se af middelalderlig serbisk ret (Karsten Fledelius).
Kvindens arbejde og kvindens rolle, ideologi og virkelighed
i danske bysamfund 1300-1500, artikel,
30 s. (Grethe Jacobsen).
Den skandinaviske kvindes stilling ved overgangen
til kristendom, foredrag under udg., 20 s. (Grethe
Jacobsen).
Familie, husstand og produktion, en undersøgelse af
landbokvindernes vilkår ca. 1870-1900, projekt
(Bodil K. Hansen).
Moderskabspolitikken i Danmark i mellemkrigstiden,
kandidatstipendieprojekt (Flanne Caspersen).
Socialisering til moderskab i 1930'erne, artikel til
nordisk kvindehistorikermøde (Flanne Caspersen).
Ideologien bag moderskabspolitik i 1930'erne og
idag, artikel, (Hanne Caspersen).
Kulturhistorie og mentalitetshistorie:
Reformationen i Tyskland og Danmark med særligt
henblik på forskningens begrebs- og teoridannelse,
fortsatte studier (Alex Wittendorff).
Forholdet mellem elitekultur og folkekultur i Danmark
1500-1730, kandidatstipendieprojekt (Jens
Rahbek Rasmussen).
Bidrag til (Gyldendals) Dansk Litteraturhistorie,
bd. 2, (1450-1620) (Jens Rahbek Rasmussen).
Ide- og videnskabshistorie:
Københavns Universitets historie 1621-1732, udarbejdelse
af manuskript (Svend Ellehøj).
Politiske totalitarismeteoriers udvikling fra 17. til 20.
århundrede, seniorstipendieprojekt (Carsten
Juhl).
Dansk politisk idehistorie ca. 1750-1850, fortsatte
studier (Hans Vammen).
Det danske borgerskab og marxismen ca. 1870-1900,
bidrag til antologi, 17 s. (Niels Finn Christiansen).
Studier af statsmagtens organisation:
Europæisk militærorganisation 700-1200, fortsatte
studier (Niels Lund).
Biografier af Sven Tveskæg, Ulf Jarl og Sven Estridsen
til Dansk biografisk Leksikon (Niels Lund).
Militærstatsaspektet i den danske enevælde, kandidatstipendieprojekt
(Gunner Lind).
Rets- og forvaltningshistorie:
Retshistorisk analyse af den middelalderlige pavestols
klosterprivilegier indtil ca. 1100 (Mogens
Rathsack).
Middelalderlig kommunalforvaltning i den mellemitalienske
by Gubbio, fortsatte studier (Kai
Hørby).
Kalmarunionens statsret, afhandling (Kai Hørby).
Danske Lov og Kongeloven, bidrag til jubilæumsværk,
»Danske og Norske Lov i 300 år«, 12 s.
(Svend Ellehøj).
Retshistorisk og sociologisk beskrivelse af frimureriet
i de danske stater efter 1730, fortsatte studier
(Jørgen Tvevad).
Topografi:
Arkæologiske udgravninger af etruskisk materiale
fra San Giovenale, Italien, bearbejdning med henblik
på offentliggørelse i det af det svenske institut
i Rom udgivne San Giovenale-værk (Bengt
Malcus).
Historisk-geograflske undersøgelser af byzantinsk
tilstedeværelse i de østlige dele af det nuværende
Jugoslavien ca. 500-1200, del af internationalt
projekt, finansieret af European Science Foundation
(Karsten Fledelius).
To rejseberetninger fra vikingetiden, Ottar og Wulfstan,
kildeudgave med indledning, oversættelse og
noter, (Niels Lund).
Dansk bebyggelseshistorie i vikingetid og tidlig middelalder,
fortsatte studier (Niels Lund).
Atlas over Danmarks administrative inddeling efter
1660, forskningsprojekt Historisk Atlas over Danmark,
delvis finansieret af SHF (Karl-Erik
Frandsen).
Kildeudgaver:
Diplomatarium Danicum, 4. rk. I (1376-1379) og
tilsvarende dansk oversættelse (Danmarks Riges
Breve), under udgivelse (Herluf Nielsen).
Publikationer:
Bagger, Hans, 1982; Stat og samfund i Peter den
Stores Rusland. En kommentar til den nyere
forskning. — Historisk Tidsskrift for Finland, Helsingfors,
1982, hefte I, s. 101-116.
Bjørn, Claus, 1982; Dansk Mejeribrug 1882-2000. —
Redaktør af hele værket, forfatter til s. 1-188.
— 1982; Indledning til; Chr. Mathiesen; Landbrugets
historie i Varde-egnen. — s. 7-10.
— 1982; 33 artikler i Dansk biografisk Leksikon, bd.
10 og 11.
Bolvig, Axel, 1982; Kønsroller i billeder. — i: Levevilkår
og livskvalitet i 80'erne, s. 57-68.
— 1982; Visuelle typologier. - Pressens årbog 1982,
s. 155-161.
Christensen, Peter, 1982; Religion og revolution i
Iran: Ideologiske forudsætninger for Pahlavi-dy388
Universitetets årbog 1982
nastiets fald. - i: Sociale og kulturelle forhold og
folkelige bevægelser i 3. verden, Institut for Kultursociologi,
reproserie, 1, s. 166-196.
- 1982: Et bondesamfund i forfald? Imperiedannelse
og økologisk balance i Iran. - Fortid og Nutid
1982, s. 607-625.
Christiansen, Niels Finn, 1982: artikler i Dansk Biografisk
Leksikon.
Fledelius, Karsten, 1982: Middelalderlig malerkunst
i Makedonien. - Danjug Bulletin (Dansk-jugoslavisk
Forenings Tidsskrift). 16. årg. nr. 2, s. 16-23.
- 1982: Byzantine Monuments in Serbia. — Rapport
til European Science Foundation, København-
/Paris, s. 1-23.
- 1982: A Structural Analysis of the Greenland Documentary
»Sisimiut« (1968) - and the Methodology
behind it. — i: K. F. Reimers & H. Friedrich
(udg.): Zeitgeschichte in Film und Fernsehen
(Studies in History, Film and Society 3), Miinchen
og København, s. 193-247.
- 1982: Comparative Analysis of Television News
from different Countries (sm. m. Erik H. Swiatek
og Mikael Havlykke, ibidem, s. 103-107.
Hansen, Bodil K., 1982: Rural Women in Late Nineteenth-
Century Denmark. — Journal of Peasant
Studies, vol. 9, 2, s. 225-241.
- 1982: Hanne og Rasmus. En brevsamling om arbejdsliv,
højskole og familiedannelse i 1880'ernes
landbosamfund. — København, 205 s.
- 1982: Kvinder i opbrud. En kildesamling om
land- og bykvinder i arbejde og forening omkring
år 1900, (sm. m. Birte Broch, Drude Dahlerup og
Tinne Vammen) — København, 200 s.
Hansen, Mogens Riidiger, 1982: En moderne cocktail,
socialhistorie i 70'erne. — Kritiske Historikere
1982, 2-3, s. 3-11 og 31-41.
Jacobsen, Grethe, 1982: Håndværkets kulturhistorie,
I: tiden før 1550. - København, 264 s.
- 1982: Sexual Irregularities in Medieval Scandinavia.
— kap. 7 af Vern L. Bullough & James Brundage:
Sexual Practices and the Medieval Church,
New York, s. 72-85 og 244-247.
Jørgensen, Kaare Riibner, 1982: Det gælder Din Frihed.
En film om Danmarks besættelse. — Skrifter
udg. af Historisk Institut ved Københavns Universitet,
bd. 14— København, 362 s.
- 1982: Der General, den Niemand kannte. - i: K.
F. Reimers og H. Friedrich: Zeitgeschichte in
Film und Fernsehen, Studies in History, Film and
Society 3. - Miinchen, s. 179-184.
Kristiansen, Kristof K., 1982: Økologisk balance og
historisk forandring, (sammen med Niels Steensgaard).
- Fortid og Nutid 1982, s. 549-555.
Lind, Gunner, 1982: Migration in Schleswig-Holstein,
anmeldelse af: J. Brockstedt (ed.): Regionale
Mobilitåt in Schleswig-Holstein. - Scandinavian
Economic History Review, XXX, 2, s.
Lund, Niels, 1982: Viking Age Society in Denmark:
Evidence and Theories. - i: Niels Skyum-Nielsen
& Niels Lund (ed.): Danish Medieval History —
New Currents, s. 22-35.
- 1982: Svenskevældet i Hedeby. - Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed og Historie 1980 (trykt
1982), s. 114-125.
- 1982: Vikinger og stednavne, filologi og historie. —
i. Hans Bekker-Nielsen og Hans Frede Nielsen
(udg.): Nordboer i Danelagen, Odense, s. 33-42.
Nielsen, Herluf, 1982: (sm.m. C.A. (udg.)) Diplomatarium
Danicum, 3. rk. IX og Danmarks Riges
Breve 3. rk. IX (1371-1375) — København, 540 og
402 s.
Rasmussen, Jens Rahbek, 1982: Universalhistoriske
udviklingsmodeller i det 20. århundrede. - i: Sociale
og kulturelle forhold og folkelige bevægelser i
den 3. verden, Institut for Kultursociologi, reproserie,
1, s. 10-34.
Scocozza, Benito, 1982: Om Historie. - København,
160 s.
Skydsgaard, Jens Erik, 1982: Pompeji, en romersk
Landsortsstad, (bearbejdet svensk udg. af Pompeii,
3. udg., København 1975). — Goteborg,
200 s.
- 1982: Bebyggelseshistoriske undersøgelser nord
for Rom i oldtiden. - Fortid og Nutid 1982, s. 568-
583.
Steensgaard, Niels, 1982: The Dutch East India
Company as an Institutional Innovation. — i:
Maurice Aymard (ed.): Dutch Capitalism and
World Capitalism, Cambridge/Paris, s. 235-258.
Stræde, Therkel, 1982: Registratur over privatarkiv
nr. 60: arbejdsmand, syndikalistisk og antimilitaristisk
aktivist Georg Jensen. — Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkiv, 36 s.
- 1982: Registratur over privatarkiv nr. 64: lektor,
rådskommunist Harald Andersen-Harild jr. — Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkiv, 38 s.
- 1982: Amalthea-manden. Om den svenske revolutionær
Anton Nilson. - Informations kronik 26.
maj 1982.
- 1982: Jeg hader dig samfund. Om den danske anarkist
Sophus Rasmussen. - Informations kronik
20.-21. november 1982.
Tvevad, Jørgen, 1982: Die Hohenzollern und die Oldenburger.
- i: Report of the 14th International
Congress og Genealogical and Heraldic Sciences,
København, s. 182-189.
WittendorlT, Alex, 1982: Historisch-materialistische
Aufiassungen von Luther und der Reformatioo. -
Text und Kontext, Sonderreihe, bd. 13 (Luther
und die Reformation), København/Miinchen, s.
60-81.
Wolter, Hans Chr., 1982: Adel og Embede. - Skrifter
udg. af Historisk Institut ved Københavns
Universitet, bd. 13 - København, 123 s.
Det humanistiske Fakultet 389
Redaktionsvirksomhed:
I det forløbne år har Esben Albrectsen været medredaktør
af Historisk Tidsskrift, Claus Bjørn redaktør
af Fortid og nutid, Svend Ellehøj hovedredaktør af
Københavns Universitet 1479-1979, bd. I-XIV og
medredaktør af Gyldendals Danmarks Historie, bd.
1-10, Karsten Fledelius udgiver af IAMHIST Newsletter,
Kai Hørby redaktør af Danske Magazin, Jens
Erik Skydsgaard redaktør af Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning og Niels Steensgaard dansk redaktør
og hovedredaktør af Scandinavian Journal of
History.
Gæsteforelæsninger:
I det forløbne år har Axel Bolvig forelæst på Danmarks
Journalisthøjskole, Peter Christensen forelæst
ved en international konference på Uppsala Universitet,
Karsten Fledelius forelæst ved Rockefeller
Center, Bellagio, Italien, Kai Hørby og Niels Lund
forelæst ved 8th International Economic History
Congress, Budapest, Niels Lund forelæst ved Odense
Universitet, Bengt Malcus forelæst ved Uppsala
Universitet, Niels M. Saxtorph og Jens Erik Skydsgaard
forelæst ved møde for nordiske oldtidsforskere,
Helsingfors, Jens Erik Skydsgaard forelæst ved
Stockholms og Uppsalas Universiteter og Niels
Steensgaard forelæst ved Uppsala Universitet.
Andet:
I det forløbne år har Claus Bjørn været projektleder
for SHF-projektet Skandinavismen, Svend Ellehøj
medlem af styringsgruppen for SHF-projektet Atlas
til Danmarks historie, Karsten Fledelius formand for
Den danske nationalkomité for byzantinske Studier
og præsident for International Association for
Audio-Visual Media in Historical Research and Education
(IAMHIST) samt deltager i planlægningen
af den internationale historikerkongres i Stuttgart
1985, Jens Erik Skydsgaard formand for Det filologisk-
historiske Samfund, Therkel Stræde medlem af
forretningsudvalget for Selskabet til Forskning af Arbejderbevægelsens
Historie, Niels Steensgaard medlem
af SHF's forretningsudvalg og medlem af Nordisk
samarbejdsnævn for humanistisk Forskning og
Alex WittendorfT været medstifter af og bestyrelsesmedlem
i Dansk Vejhistorisk Selskab.
Alex Wittendorff
Lokalhistorisk Afdeling:
Igangværende forskning (med studentermedhjælp):
1. Metodisk undersøgelse af geografisk mobilitet på
Sjælland omkring 1845.
Ved afdelingens faste personale (1 lektor):
2. Introduktion til arbejdet på landsarkiverne.
3. Studier over udvalgte epitafier og gravsten m.m.
4. Der er leveret mindre bidrag til den nye udgave af
Dansk biografisk Leksikon.
Publikationer:
Prange, Knud: Våbenanetavlen, perspektiver og exempler.
44 s. Serien: Heraldiske Studier 1.
- At gavne og fornøje - lidt om en heraldisk lystvandring
på Kunstindustrimuseet i 1980. (Heraldisk
Tidsskrift bd. 5, 1982, s. 249-60).
— De sidste 25 årgange af Historiske Meddelelser
om København 1957-81. (Historiske Meddelelser
om København, 1982, s. 7-30).
— Jens Engbergs oldeforældre eller slægtshistorie og
Danmarkshistorie. (Personalhistorisk Tidsskrift
årg. 102, 1982:2, s. 213-14).
- Arkivarer og andre historikere. (Mål og midler for
forskningen i arkiverne. Rapport fra Arkivforeningens
seminar 1980, s. 100-101).
Andet:
Prange, Knud: Noter om Lokalhistorisk Afdelings
arbejde i Lokalhistorisk Journal 11. årg., nr. 1-4.
Redaktionsvirksomhed m.m.:
Knud Prange er medlem af Dansk historisk Fællesforenings
styrelse som næstformand (samt formand
for redaktionsudvalget af Dansk kulturhistorisk Opslagsværk),
medlem af Personalhistorisk Samfunds
bestyrelse (samt medlem af skriftudvalget og redaktionen
af Personalhistorisk Tidsskrift), formand for
Societas Heraldica Scandinavica, medlem af bestyrelsen
for Goods Fond, medlem af Landbohistorisk
Selskab, sidder i redaktionen af Festskrift til Poul
Enemark og har været tilsynsførende ved udarbejdelsen
af manuskript til register til Fortid og Nutid
bd. 1-25.
Gæsteforelæsning m.m.:
Afdelingen har arrangeret den danske deltagelse i
det 4. nordiske, lokalhistoriske seminar i Sigtuna 8.-
12. august, og Knud Prange har sammesteds talt
om: Lokalhistorien i dagens kulturliv.
Knud Prange
390 Universitetets årbog 1982
2: Institut for Samtidshistorie
Stab:
Professor: Carl-Axel Gemzell. Lektorer: Carsten
Due-Nielsen, Inga Floto, Hans Kirchhoff, Karl
Christian Lammers, Henrik S. Nissen og Torben
Worre. Kandidatstipendiat: Mette Skakkebæk.
Eksterne lektorer: 3. Teknisk-administrativt personale:
1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere har i 1982 været engageret
i op mod en snes forskellige større eller mindre forskningsprojekter.
Det kan dreje sig om længerevarende
og dybtgående studier i væsentlige samtidshistoriske
emner såvel som om mindre detailstudier eller forsøg
på synteser og oversigter. Projekterne kan være initieret
udefra eller være udformet i samarbejde med
andre institutter og institutioner, men hyppigst udspringer
de af de enkelte medarbejderes egne initiativer
og ideer. Betragtet under ét berører forskningsprojekterne
ganske brede felter inden for samtidshistorien,
selvom området naturligvis ved sin
størrelse unddrager sig en blot nogenlunde udtømmende
dækning. Men ved en specialisering omkring
centrale emner, der kan betragtes ud fra flere
synsvinkler, indgår instituttets forskning i mange
sammenhænge, ofte med tilknytning til løbende internationale
debatter inden for den samtidshistoriske
forskning.
Instituttets forskning har traditionelt omfattet flere
metodiske tilgange til studiet af samtidshistoriske
emner og en særlig interesse for forskningshistoriske
undersøgelser. Ambitionen er ikke blot at bidrage til
udforskningen af samtidshistoriske sammenhænge
men også at udvikle metoderne dertil og til at forstå
de psykologiske og samfundsmæssige mekanismer,
der påvirker og har præget forståelsen heraf. Disse
historiografiske studier har i 1982 omfattet Inga Flotos
fortsatte arbejde med en bog om historievidenskabens
historie i det 20. århundrede (på initiativ af
Det humanistiske Forskningsråd), og Jens Henrik
Tiemroths ledelse af Dansk Historiografisk Projektgruppes
social- og kulturhistorisk anlagte undersøgelse
af dansk historieskrivning for tidsrummet
1880-1980.
Hovedparten af forskningsprojekterne drejer sig
om forskellige sider af den politiske, økonomiske, sociale
og kulturelle udvikling. Geografisk omfatter de
studier i dansk og nordisk historie, i vesteuropæisk -
ikke mindst tysk - historie, i amerikansk historie og i
sydamerikansk historie. Kronologisk strækker de sig
fra studier i hele samtidshistorien, opfattet som de
sidste 100 års historie, til afgrænsede studier, ikke
mindst i mellemkrigstidens og 2. verdenskrigs historie,
men også i efterkrigstidens udvikling.
Inspiration med hensyn til metoder og data fra de
generaliserende samfundsvidenskaber præger studierne
af vælgernes adfærd, således Torben Worres
undersøgelser over meningsdannelsen i Danmark
omkring EF og beslutningsprocessen ved folkeafstemningen
i 1972 (støttet af midler fra Dansk
Udenrigspolitisk Institut), og Mette Skakkebæks socialhistoriske
studie af det amerikanske socialistparti
og dets vælgere 1900-1932 især i Illinois. Også Tom
Buhls undersøgelse af den brasilianske industrialiseringsproces
1930-1981, der er godkendt som licentiatafhandling,
er påvirket af samfundsvidenskabelige
problemstillinger og metoder.
Med mere traditionel samtidshistorisk tilgang er
projekterne vedrørende grænseområdet mellem inden-
og udenrigspolitik, som instituttets medarbejdere
ofte har beskæftiget sig med. Hans Kirchhoffs
fortsatte undersøgelser fra perioden 1939-1945 koncentrerer
sig om temaet kollaboration og modstand,
om det danske socialdemokratis overlevelsesstrategi
under besættelsen med udgangspunkt i tolkningen af
Hans Hedtofts tale i februar 1941, og om indsamling
af materiale til en biografi om Frihedsrådets gesandt
i Moskva, Thomas Døssing. Hans Kirchhoff har tillige
påbegyndt arbejdet med en kildesamling omhandlende
samarbejde og modstand under besættelsen.
Også Carsten Due-Nielsens fortsatte arbejde
med den tyske indenrigs- og udenrigspolitik efter afslutningen
af 1. verdenskrig hører til i denne gruppe.
Med overvejende indenrigspolitisk emne er Karl
Christian Lammers studier over den fascistiske styre-
og herskabsform i Tyskland 1933-1945 og hans
arbejde med en fremstilling af fascismens historie i
Tyskland og Italien 1919-1945. Karl Christian Lammers
viderefører derudover instituttets tradition for
beskæftigelse med arbejderbevægelsens historie med
sit projekt om arbejderbevægelsen og fascismen
1920-1933, og han inddrager endnu en social gruppe
med studierne i det danske borgerskab og dets holdning
til arbejderbevægelsen ca. 1918-1940.
Flere af de foregående emner har haft tilknytning
til den økonomiske, sociale og kulturelle historie.
Med direkte sigte herpå er Carl Axel Gemzells projekter
om velfærdsstatens udvikling 1870-1980 og om
de økonomiske relationer mellem Skandinavien og
Vesteuropa 1870-1945. Kultur- og ideologihistorisk
orienteret er Henrik S. Nissens arbejde med redaktion
af og bidrag til en bog om den grundtvigske
kulturs betydning.
Hovedparten af de hidtil nævnte studier har været
koncentreret om enkelte aspekter eller problemstillinger,
idet flere projekter dog arbejder med ganske
brede områder. Ved siden af disse skal afslutningsvis
anføres de egentlige synteser og oversigtsværker. Det
drejer sig om Henrik S. Nissens arbejde med bogen
Det humanistiske Fakultet 391
»Scandinavia During World War II« og Henrik S.
Nissens udarbejdelse af manuskriptet til afsnittet om
perioden 1930-1945 i Gyldendals Danmarkshistorie.
Redaktionsvirksomhed:
Inga Floto har sammen med E. Ladewig Petersen,
Odense Universitet, redigeret Historisk Tidsskrift i
størstedelen af 1982. Redaktionen er derefter overtaget
af Hans Kirchhoff sammen med Esben Albrectsen,
Historisk Institut. Karl Christian Lammers har
indtil september 1982 været medlem af redaktionen
for Historievidenskab.
Inga Floto har sammen med Kristian Hvidt, Folketingets
Bibliotek, varetaget redaktionen af det
danske bidrag til den internationale bibliografi: The
Study of American History Outside the United States
1945-1980.
Publikationer:
Floto, Inga, 1982: Formes et problemes de la paix
dans l'histoire — Actes IV (1), Editura Academiei
Republicii Socialiste Romania, 1982, s. 130-136.
— 1982: Woodrow Wilson: War Aims, Peace Strategy
and the European Left. — Arthur S. Link (ed.):
Woodrow Wilson and a Revolutionary World.
Supplementary Volume to The Papers of Woodrow
Wilson, Chapel Hill 1982, s. 127-145.
— 1982: De seneste års danske historiografiske debat.
- Scandia, Tidsskrift for historisk forskning.
Band 47, Årgang 1981, Håfte 2, Lund 1982, s.
245-254.
Lammers, Karl Christian, 1982: Antifascismen i
SPD. Facismeopfattelse og imødegåelse af den tyske
fascisme op til 1933. - Håkon Loé & Jan Kristensen
(udg.): Kritisk fascismeforskning, Ålborg
1982. s. 313-344.
— 1982: De fascistiske regimer i mellemkrigstiden.
Teser om den fascistiske styre- og regimeform. —
Uffe Østergård (udg.): Fascisme i går - i dag - i
morgen?, Århus 1982, s. 12-22.
Worre, Torben, 1982: Det politiske system i Danmark,
Akademisk Forlag, København 1982. (4.
udg.). 118 s.
Gæsteforelæsninger:
Hans Kirchhoff har forelæst om emnet »Danish Resistance
Movement 1941-1945« på en af Comité
d'Historie de la Deuxiéme Guerre Mondiale arrangeret
konference om komparative studier i europæisk
modstandsbevægelse 1939-1945 i Amsterdam. Hans
Kirchhoff og Henrik S. Nissen har forelæst på Danmarks
Biblioteksskole og Henrik S. Nissen tillige i
Folkeuniversitetet.
Inga Floto har forelæst ved forskerseminaret på
Historiska Institutionen, Lunds Universitet.
Andet:
Jens Henrik Tiemroth er sekretær for Dansk Historiografisk
Projektgruppe.
Carsten Due-Nielsen
3: Institut for Økonomisk Historie
Stab:
Professorer: Ole Feldbæk og Niels Thomsen. Lektorer:
Ove Hornby, Ole Hyldtoft, Ole Justesen, Carl-
Axel Nilsson og Erik Helmer Pedersen. Forskningsrådsstipendiater:
Carl Erik Andresen, Birte
Broch og Anders Monrad Møller. Fondsaflønnede
stipendiater: Hannelene Toft Jensen, Hans Kryger
Larsen, Erik Oxenbøll og Richard Willerslev.
Eksterne lektorer: 6. Undervisningsassistenter: 1.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet drives der forskning i såvel økonomisk
som social historie.
Økonomisk historie:
Økonomisk historie kan defineres som studiet af den
fortidige fremstilling, fordeling og forbrug af varer og
tjenester med fremdragelse af de bestemmende faktorer
og disses relative betydning og indbyrdes forhold.
Medarbejdernes igangværende forskning inden
for feltet har tidsmæssigt tyngdepunkt i 1700- og
1800-tallet, men emnerne hentes også i stigende grad
fra vort eget århundrede. Undersøgelserne samler
sig normalt om Danmarks historie, vel at mærke i et
større perspektiv. Udenlandske kildegrupper og
forskningsresultater inddrages derfor i arbejdet,
hvor det er økonomisk muligt og synes fagligt frugtbart.
Richard Willerslev har med støtte fra Carlsbergfondet
i indeværende år fortrinsvis været beskæftiget
med arkivstudier til belysning af de københavnske
boligforhold.i første halvdel af 1800-tallet.
Yderligere har Richard Willerslev fuldført sine studier
over den svenske indvandring til Danmark mellem
1850 og 1914. Disse studier har resulteret i en
bog med titlen »Den glemte indvandring«, som publiceres
i januar 1983, samt i en mindre artikel som
kommer i tidsskriftet Via.
Vedrørende den danske oversøiske udvandring i
det 19.-20. århundrede et det Erik Helmer Pedersens
hensigt at fa etableret en samlet oversigt over den
danske udvandring, specielt fra landdistrikterne, til
26 Årbog 1982
392 Universitetets årbog 1982
USA og andre oversøiske områder. Den udvandringshistoriske
studiegruppe ved instituttet vil
iværksætte en bredere anlagt forskning over det samlede
udvandringsforløb i Danmark til bosættelser i
Amerika.
Endvidere er Erik Helmer Pedersen i gang med
færdiggørelsen af et manuskript til en engelsksproget
publikation om dansk prishistorie 1660-1800. Erik
Helmer Pedersen har desuden færdiggjort en artikel
til Landbohistorisk Tidsskrift, 1982, »Dansk landbrugsøkonomi
i 1700-tallet«.
Ole Hyldtoft arbejder fortsat med »Hovedstadens
industrialisering 1840-1914«. Første del, der består
af en systematisk undersøgelse af den københavnske
industris struktur og udvikling i perioden, står umiddelbart
foran sin afslutning. Anden del behandler
industriens lokalisering og industrialiseringens
følger for den københavnske byudvikling. Til offentliggørelse
i 1983 har Ole Hyldtoft udarbejdet en artikel
»Urbanisering i Danmark 1914-1970«. Desuden
har Ole Hyldtoft indledt arbejdet med en oversigt
»Om Industrialismens Bygninger og Boliger«.
Hannelene Toft Jensen har afleveret et afsnit om
befolkningsudviklingen i 1930'rne til et emnehæfte
om demografi.
Ove Hornby har sammen med Carl-Axel Nilsson
fortsat studierne over den danske handelsflådes udvikling
i nyere tid, p.t. specielt tankskibsflådens opkomst
i det 20. århundrede samt skibsfartsstatistikkens
karakter.
Carl-Axel Nilsson arbejder fortsat med studier om
arbejdskraftproblemer i forbindelse med overgangen
til ny teknik i handelsflåden, specielt vedrørende rekrutteringsmønster,
uddannelseskrav, lønudvikling
m.v.
Med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
arbejder Anders Monrad Møller på et projekt
vedrørende »Baggrunden for den sene sejlskibstid
— en økonomisk historisk analyse af årsagerne til
opsvinget i midten af det 19. århundrede«.
Med fortsat støtte fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd har Birte Broch videreført projektet
om »Arbejderkvinder i hovedstad og provins:
dagligdag, fællesskab og organisering 1900-1940«.
Projektet er et af de tre danske bidrag til det nordiske
forskningsprojekt »Kvinders arbejde i samfund og
familie i de nordiske 1870-1970«.
Gennem Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser
i Brede har Birte Broch foretaget en landsdækkende
indsamling af skriftlige og mundtlige beretninger
fra arbejderkvinder og har udarbejdet et
arbejdspapir om kvindernes placering inden for
håndværk og industri i Slagelse.
Med støtte fra henholdsvis Kulturministeriet og
Statens samfundsvidenskabelige og humanistiske
Forskningsråd har Carl-Erik Andresen videreført
undersøgelsen af danske bygningshåndværkeres arbejds-
og levevilkår 1900-1950, herunder indsamling
af erindringer gennem Nationalmuseets Etnologiske
Undersøgelser.
Ole Feldbæk arbejder fortsat med udgivelsen af
»Danske handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og
interne ledelsesregler« for Selskabet til Udgivelse af
Kilder til Danske Historie.
Med støtte fra Carlsbergfondet har Hans Kryger
Larsen fortsat arbejdet med et teorihistorisk projekt
»Social-økonomiske strømninger i Danmark omkring
1900«. Undersøgelsen sigter mod at belyse de
to økonomer Arnold Fraenkel og Jak. Lindberg's forfatterskaber
i relation til den danske industrielle og
sociale udvikling i relation til den internationale teoridebat.
Et foreløbigt resultat af undersøgelsen foreligger
i artiklen »Materialistisk historieskrivning i
Danmark«, der vil blive publiceret i antologien
»Marx i Danmark« (SFAH, 1983). Endvidere har
Hans Kryger Larsen i årets løb deltaget i arbejdet i
Dansk historiografisk Projektgruppe, der stiler mod
en samlet fremstilling af dansk historiografi, og på
det 3. historiografiske seminar i Korinth har han
sammen med Henrik Poulsen fremlagt et paper om
historievidenskaben 1880-1930.
Sammen med Kristof Glamann har Erik Oxenbøll
færdiggjort et manuskript »Studier i dansk merkantilisme.
Omkring tekster af Thott«.
Niels Thomsen arbejder på et projekt vedrørende
»Vælgeradfærd på Christianshavn 1890« og har foreløbigt
udarbejdet en 65 siders rapport over en dataanalyse.
Endvidere har Niels Thomsen skrevet en artikel til
Pressens Årbog 1982 med titlen »Rids af avisernes
typologi«.
Sammen med Carl-Axel Nilsson har Niels Thomsen
deltaget i et seminar under Carlsbergfondet
vedrørende »Linier af dansk industrihistorie«.
Desuden fortsætter Niels Thomsen sit arbejde
med »Københavns Universitets almindelige historie
1936-1966«.
Erik Oxenbøll har forestået programudvikling til
følgende projekter: 1) Billedbrug i dagspressen i det
20. århundrede (Axel Bolvig). 2) Mortalitet på Frederiksberg
1881-1911 (Henrik Hauge Mortensen).
3) Udvandrere til Amerika 1850-1900 (Erik Helmer
Pedersen). 4) Vælgeradfærd i Storkøbenhavn 1880-
1914 (Niels Thomsen). Systemplanlægning foretages
for tiden for projektet »Dansk skibsfart og rederivirksomhed
1880-1930« (Ove Hornby). Endvidere har
Erik Oxenbøll fra juli 1982 arbejdet med systemplanlægning
til projektet »EDB-registrering af Folketællingen
1901«.
Oversøisk historie:
Studiet af de tidligere danske oversøiske besiddelser
optager fortsat flere medarbejdere, men derudover
Det humanistiske Fakultet 393
har instituttets beskedne bemanding nødvendiggjort
en koncentration om Syd- og Sydøstasien.
Ole Justesen har fortsat sine undersøgelser over de
danske mulatters forhold og placering i de danske
etablissementer på Guldkysten i det 19. århundrede
samt over forhandlingerne om en fredsaftale med
Asante 1826-31.
Niels Kastfelt arbejder med en undersøgelse af religiøse,
sociale og politiske ændringer i to samfund i
Nordnigeria, Bachama og Mbula i det 20. århundrede.
Den nuværende del af undersøgelsen, som er finansieret
af Statens humanistiske Forskningsråd,
koncentrerer sig om forholdet mellem religion, etnicitet
og politiske forandring mellem 1945 og 1960.
Benedicte Hjejle arbejder på et projekt vedrørende
den økonomiske og sociale udvikling i et risdyrkende
bondesamfund i Sydindien. Undersøgelsen
forsøger at analysere produktionsforholdene og fordelingsproblemerne
i rislandbruget. Tiden er det 18.
og 19. århundrede, hvor betydelige ændringer fandt
sted, og hvor konturerne af nutidens sydindiske
landbosamfund blev til. Den empiriske basis for undersøgelsen
er skatteregnskaber og erhvervsstatistikker
fra ca. 200 landsbyer i Vizagapatam-distriktet i
delstaten Andhra Pradesh, suppleret med et større
historisk kildemateriale. Indsamlingen har fundet
sted fra regeringsarkiverne i Madras, Hyderabad og
London.
Irene Nørlund arbejder på et projekt om tekstilindustrien
i Vietnam. Håndværk og industri fra kolonial
til socialistisk produktion.
Flere af instituttets medarbejdere er engageret i
forskningsstyrende organer uden for Københavns
Universitet. Erik Helmer Pedersen er formand for
Landbohistorisk Selskab og næstformand i Landbohistorisk
Støttekreds. Erik Helmer Pedersen har afholdt
gæsteforelæsning på Udvandrerarkivet i
Aalborg over emnet »Danske landmænd i USA«.
Ove Hornby er medlem af Rådet for Nordisk Forening
for ekonomisk och social Historia samt Historisk
Geografi. Endvidere er Ove Hornby dansk redaktør
for The Scandinavian Economic History Review
og har i denne egenskab udarbejdet det danske
bidrag til årsbibliografien for året 1981. Birte Broch
og Hannelene Toft Jensen er medlem af bestyrelsen
for Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens
Historie. Birte Broch har efter invitation fra Folkeuniversitetskomiteen
i Horsens holdt foredrag om
»Arbejderkvinder i hovedstad og provins 1900-
1940«. Endvidere har hun på Holmegård Bibliotek
holdt foredrag om indsamlingen af arbejderkvinders
erindringer. Ole Justesen er medlem af styringsgruppen
for det af Statens humanistiske Forskningsråd
oprettede prioritetsområde: Dansk Mission og Kulturpolitik,
1800-1970, og er indtrådt i den danske
nationalkomité for Fontes Historiae Africanae.
Ole Hyldtoft er medlem af styringsgrupperne for
26*
et arbejdermuseum i København, Fabriksboliger i
Danmark og Arbejdererindringer. Endvidere er Ole
Hyldtoft medlem af bestyrelsen for Selskabet til bevaring
af industrimiljøer. Ole Hyldtoft har afholdt to
efteruddannelseskurser for historielærere i gymnasiet
og HF. Udover medlemskab af Kildeskriftselskabet
og Dansk militærhistorisk Kommission er
Ole Feldbæk i 1982 blevet indvalgt i Det kgl. Selskab
for Fædrelandets Historie. Ole Feldbæk har deltaget
i the Nordic History Group's halvårsmøde, Edinburgh
University, og dér forelæst over emnet »Danish
Eighteenth Century Neutrality: Its Diplomacy,
Economics and Laws«. I Historisk Samfund har Ole
Feldbæk holdt foredrag om »Slaget på Reden den 2.
april 1801«, og på de nordiske maritime museers
årsmøde i Svendborg har han holdt foredrag om
»Det 17. og 18. århundredes danske handelskompagnier
«.
Erik Oxenbøll, Carl-Axel Nilsson og Ove Hornby
har deltaget i den 8. internationale kongres for økonomisk
historie, Budapest, hvor Erik Oxenbøll fremlagde
og forelæste over et paper om Protoindustrialiseringen
i Danmark. På samme kongres fremlagde
Carl-Axel Nilsson og Ove Hornby et paper om
dieselmotoren i den danske handelsflåde.
Erik Oxenbøll har sammen med Niels Thomsen
deltaget i et seminar om historiske databaser i Norden
på Sandbjerg Slot, hvor Erik Oxenbøll fremlagde
et paper om »Projekt Folketælling 1901, etablering
af et forskningsinstrument«.
Carl Erik Andresen er medlem af SID's udvalg
vedrørende arbejdsmandens historie.
Redaktionsvirksomhed:
Birte Broch og Hannelene Toft Jensen er medredaktører
af Årbog for Arbejderbevægelsens historie. Ove
Hornby er dansk redaktør af The Scandinavian Economic
History Review. Ole Hyldtoft er medredaktør
af tidsskriftet Fabrik og Bolig. Erik Helmer Pedersen
er sammen med arkivar Michael Hertz redaktør af
Landbohistorisk Tidsskrift. Niels Thomsen er dansk
redaktør af Pressens Årbog.
Publikationer:
Broch, Birte, 1982: »Kvinder i opbrud. En kildesamling
om land- og bykvinder i arbejde og forening
omkring år 1900«. Gyldendal.
Feldbæk, Ole, 1982: »The Foreign Policy of Tsar
Paul I, 1800-1801: An Interpretation«. — Jahrbiicher
fur Geschichte Osteuropas, 30:1, s. 16-36.
- 1982: »Danmark 1730-1814«. — Bind 4 af Gyldendals
Danmarkshistorie.
Hornby, Ove og Carl-Axel Nilsson, 1982: »The Introduction
and Diffusion of Motor Power in the
Danish Merchant Fleet 1912-1939«. — I Technical
394 Universitetets årbog 1982
Change, Employment and Investment, (L. Jorberg
og N. Rosenberg, eds.). Lund, pp. 123-135.
- og Erik Oxenbøll, 1982: »Proto-Industrialisation
before Industrialisation? - The Danish Case«. —
The Scandinavian Economic History Review,
XXX, 1, pp. 3-33.
Hyldtoft, Ole, 1982: »Moderniseringen af Burmeister
& Wain 1898-1914«. - Fabrik og Bolig, nr. 2,
16 s.
Jensen, Hannelene Toft og Per Axelsen, 1982: Fabriksboliger
i Danmark. — Lolland-Falster. Maribo
Amt, 70 s.
Nørlund, Irene, 1982: »Industripolitikken i den
vietnamesiske udviklingsstrategi — et eksempel på
en ikke-kapitalistisk udviklingsvej«. — I Gorm Rye
Olsen (red.): Industripolitik og industriudvikling
i den tredje verden. Århus, s. 273-296.
Oxenbøll, Erik, 1982: »Proto-industrialization in
Denmark«. - VIIIC Congres International D'Histoire
Economique Budapest 16-22 Aout 1982,
Section A2: La protoindustralisation: Theorie et
Realite, Rapports, tome II, nr. 33, 28 s.
Pedersen, Erik Helmer, 1982: »The New Agricultural
History. American Prairie Agriculture in a Wider
Context«. I American Studies in Scandinavian,
vol. 14, pp. 71-79.
- 1982: »Danish Farmers in the Middle West«. - I
The Bridge, vol. 8, pp. 51-72.
Thomsen, Niels, 1982: »Politics and the Development
of Mass Communication«. — I Allardt m.f.:
Nordic Democracy, p. 517-52.
- 1982: »Redaktøravisen, dagbladsfabrikken og den
selvbærende kommunikationsanstalt«. — I Pressens
Årbog, 1981/82, p. 34-52.
- 1982: Anmeldelse af Ole Langes doktordisputats
»Finansmænd, stråmænd og mandariner. C. F.
Tietgen...«. - I Dansk Historisk Tidsskrift, 2, s.
471-85.
- 1982: »Why Study Press History? A reexamination
of its purpose and of Danish Contributions«.
— Scandinavian Journal of History, 7, 1, p. 1-13.
- 1982: »Pressen under forvandling«. - I Andrew og
Reskesen (eds.): Medier og Politik, København, s.
15-27.
Gæster og rejser:
Klaus Greve, studerende ved Hamborgs Universitet,
fortsatte sit studieophold ved instituttet i de
første fire måneder af 1982. Han foretog i perioden
undersøgelser over centralplace-strukturens udvikling
i Hertugdømmet Slesvig 1800-1860.
Dr. Irene Odotei, Institute of African Studies,
University of Ghana, Accra, har i perioden 1. april
til 31. oktober 1982 været tilknyttet instituttet som
»visiting research fellow«. Irene Odotei arbejdede
med indsamling af dansk kildemateriale vedrørende
Guldkysten, dækkende perioden 1807-1850, med det
formål at færdiggøre de sidste dele af en bog om Gafolkets
historie 1600-1874.
Carl-Axel Nilsson
Det humanistiske Fakultet 395
Samfunds- og kulturhistoriske orienterede
fag
1: Carsten Niebuhr Instituttet
Stab:
Professorer. Jørgen Læssøe ogjiirgen Osing. Lektorer:
Paul Frandsen, Mogens Trolle Larsen, Ebba
Kerrn Lillesø, Evelyn Oldenburg, Karl-G. Prasse,
Aage Westenholz og Eva Richter Ærøe. Kandidatstipendiater;
Katarzyna Grosz, Allan Philips og
Torben Holm Rasmussen. Seniorstipendiat: Marie-
Louise Thomsen.
Eksterne lektorer: 2. Teknisk-administrativt personale:
4.
Carsten Niebuhr Instituttet er oprettet den 1. september
1982 ved en sammenlægning af Ægyptologisk
Institut, Assyriologisk Institut og faget Nærorientalsk
Arkæologi (tidligere en del af Institut for
Klassisk og Nærorientalsk Arkæologi). Instituttet
dækker derfor flere forskningsområder: Ægyptologisk
afdeling varetager udforskningen af det førislamiske
Ægyptens sprog og kultur med hovedvægt på den
førkristne tid. Nærorientalsk arkæologisk afdeling beskæftiger
sig med arkæologien i hele det nærorientalske
område fra forhistorisk tid til Senantikken. Assyriologisk
afdeling varetager udforskningen af Mesopotamiens,
Levantens og Anatoliens historie og kultur i den
førhellenistiske oldtid og af det sumeriske og det akkadiske
sprog. Afrikansk afdeling beskæftiger sig med
forskning i berbersprog og nordvestafrikansk kultur,
lejlighedsvis også arabisk folkemål (Kairo-dialekt,
marokkansk arabisk): hovedvægten ligger på tuaregisk
(berbersprog i Niger og Mali m.v.).
Forskningsvirksomhed:
Ægyptologisk afdeling har arbejdet med følgende projekter:
Dakhla-oasen, monumenter: (Jiirgen Osing). I årene
1968-72 fandt A. Fakhry i Dakhla-oasen et stort antal
monumenter fra faraonisk tid. J, Osing har sammen
med flere udenlandske kolleger foranstaltet en
udgivelse på basis af A. Fakhrys efterladte optegnelser
om disse fund. Endnu et bind til serien »The
Oases of Egypt«, nemlig »The Oases of Dakhla and
Kharga« forberedes af J. Osing.
Forberedelse af udgivelse af Carlsberg-samlingens hieratiske
papyri: (Eva Richter Ærøe, Paul J. Frandsen, Jiirgen
Osing). Den store samling af hieratiske, demotiske,
koptiske og græske Carlsberg-papyri, som findes på
Ægyptologisk Institut, er hidtil kun offentliggjort i
meget begrænset omfang. 1 1982 har flere af Instituttets
medarbejdere deltaget i restaurering, bearbejdning
og forberedelse til udgivelse af: en fuldstændigt
bevaret »Dødebog« fra 21. dynasti (E. Richter
Ærøe), to medicinske tekster fra ramessidisk tid
(Paul J. Frandsen) og et omfattende, men nu fragmentarisk
bevaret onomastikon fra romersk tid (J.
Osing).
Rundskulpturer i Ægypten: (E. Kerrn Lillesø). Videregående
undersøgelser. Færdiggjort manuskript vedrørende
Borgia-samlingen i Neapel.
30. dynastis kongelige monumenter: (Torben Holm-Rasmussen).
Udarbejdelse af en catalogue raisonné, hvoraf
første del (282 sider) er oversat til engelsk. Torben
Holm-Rasmussen har desuden arbejdet med privatindskrifter
fra Sentiden til belysning af periodens sociale
forhold (specielt den ægyptiske kollaborationspolitik),
og indsamlet materiale til en bibliografi
over dansk ægyptologi, demotistik og koptologi.
Besøgendes graffiti fra Det nye Rige: (Allan K. Philips).
Som led i en fortsat behandling af de ægyptiske besøgendes
graffiti fra 18.-20. dynasti er upublicerede
kopier af indskrifter blevet indsamlet og behandlet.
Epigrafisk arbejde i forbindelse med dette projekt er
blevet udført på 9 lokaliteter i Ægypten i oktober og
november, og nye belæg for denne gruppe af tekster
er fundet.
Tabu-forestillinger: (Paul John Frandsen). Med udgangspunkt
i udarbejdelsen af en artikel »Tabu« til
Lexikon der Agyptologie arbejdes der generelt med
en undersøgelse af tabu-forestillinger i det gamle
Ægypten. I forbindelse hermed har Paul John
Frandsen været på en uges studieophold ved Akademie
der Wissenschaften i Øst-Berlin.
Nærorientalsk arkæologisk afdeling:
Te11 Sukas, Syrien:
(Evelyn Oldenburg).
Publikation af fund af Carlsbergfondets udgravninger
på Tall Sukas i Nordsyrien. Der arbejdes med
materiale fra Chalcholithicum og Tidlig Bronzealder.
Tel Akko Udgravningerne:
(Michal Artzy og Aage Westenholz).
Den 8. udgravningssæson ved Tel Akko under ledelse
af professor Moshc Dothan og Michal Artzy, hvor
studenter fra instituttet deltog i juli og august 1982.
396 Universitetets årbog 1982
Skibe i det østlige Middelhav:
(Micha! Artzy).
Udgravninger af havneanlæg er foretaget i samarbejde
med dr. A. Raban fra Center for Maritime
Studies i Haifa ved Dor Yam.
Skibsgraffiti fra Tel Akko og Kition:
(Michal Artzy).
Skal publiceres i henholdsvis Mariner's Mirror og
Kition IV (i samarbejde med dr. Lucien Basch fra
Bruxelles).
Tinbarrer:
(Michal Artzy).
To store tinbarrer fundet i Middelhavet af fiskere
studeres med henblik på at finde frem til en datering
og deres oprindelse, og hvor de stammer fra.
Assyriologisk afdeling:
Tekster fra Tell Shemshara:
(Jørgen Læssøe).
I samarbejde med stud.mag. Jesper Eidem arbejdes
på en analyse af de administrative dokumenter fra
provinsguvernøren Kuwari's palads i Tell Shemshara,
udgravet af den danske Dokan-ekspedition i
1957, sammen med et tilsvarende arkivmateriale udgravet
samme sted af den iraqiske antikvitetstjeneste
i 1958. Under et ophold i New Hampshire, USA, har
Jørgen Læssøe i månederne september-oktober foretaget
en kritisk gennemgang af de ovenfor omtalte
tekster, herunder også de fundne breve. Dette skete i
samarbejde med professor Thorkild Jacobsen.
Tekster fra Nippur:
(Aage Westenholz).'
Der arbejdes fortsat på udgivelsen af det omfattende
tekstmateriale fra Nippur fra det tredje årtusinde.
Udgivelse af de oldassyriske breve:
(Mogens Trolle Larsen).
Det forberedende arbejde med registreringen og katalogiseringen
af det samlede oldassyriske tekstmateriale
er nu nær sin afslutning. Næste fase af projektet
sigter på en rekonstruktion af de oprindelige arkiver,
som teksterne kommer fra, og dette må ske på
grundlag af prosopografiske analyser og retablering
af de vigtigste store familier. Samtidig er det systematiske
oversættelsesarbejde begyndt. Projektet
støttes fortsat af Carlsbergfondet, og det gennemføres
i samarbejde med professor K. R. Veenhof,
Leiden.
Skrift og Videnskab:
(Mogens Trolle Larsen).
Med udgangspunkt i en undersøgelse af den mesopotamiske
varselstradition og dennes relation til dels
etnografiske eksempler og dels den tidlige græske videnskab
arbejdes der videre med en analyse af forholdet
mellem skrift og videnskab i bredeste forstand
i Mesopotamien.
Sumerisk grammatik:
(Marie-Louise Thomsen).
Et manuskript til en sumerisk grammatik, den første
der er skrevet siden 1923, er udarbejdet, og bogen
forventes at udkomme i instituttets skriftserie »Mesopotamia
« i løbet af 1983.
Magiske ritualer:
(Marie-Louise Thomsen).
Som projekt til seniorstipendium er påbegyndt et
studium af de magiske ritualer fra Mesopotamien. I
denne forbindelse er skrevet en artikel »Vorlåufer
der abendlåndischen Magie« til encyklopædien »Der
Mensch« (Kindler Verlag).
Tekster fra Nuzi:
(Katarzyna Grosz).
Fra 1. oktober kandidatstipendium til projektet
»Women in Nuzi«, en generel analyse af kvindens
stilling i et hurro-akkadisk samfund omkring midten
af andet årtusinde fvt.
Afrikansk afdeling:
Revision og klargøring til udgivelse af tekstsamlinger på
tuaregisk:
(Karl-G. Prasse).
Materialet tilsendes løbende fra meddelere i Niger
og Mali, hvorefter det revideres og oversættes til
fransk i København og udgives med støtte fra Statens
humanistiske Forskningsråd m.fl. Det består
mest af overleverede digte og folkeeventyr. Nærmest
foran udgivelser står en samling på Ayr-dialekt, tilsendt
af Ghabdouane Mohamed (Niger).
Revision af Ghoubeid Alojaly: Lexique touareg-frangais:
(Karl-G. Prasse).
Denne tuaregiske ordbog over dialekterne i Niger er
udgivet med støtte af Forskningsrådet i 1981. Den
revideres løbende pr. korrespondance og ved sammenligning
med nye tekstsamlinger og påtænkes
genudgivet i revideret udgave ca. 1985-86.
Det humanistiske Fakultet 397
Grammatisk skizze af Adghagh-dialekten (tuaregisk):
(Karl-G. Prasse).
I samarbejde med Ekhya å-Sidiyågn (Mali), der har
opholdt sig på Ægyptologisk Institut i 3 mdr. i vinteren
1981-82 med støtte fra Forskningsrådet, udarbejdes
ca. 40 grammatiske tavler over Adghagh-dialekten
med henblik på udgivelse.
Klargøring af: Manuel de grammaire touaregue VI11-IX
(syntaxe):
(Karl-G. Prasse).
Dette 4. bind af forfatterens håndbog i tuaregisk
grammatik, bygget på Ahaggardialekten, behandler
alle aspekter af den tuaregiske syntaks og skal fuldende
de tre tidligere bind omhandlende fonetikken,
pronominalsystemet, nominet og verbet.
Grammatisk skitse over kabylisk:
(Karl-G. Prasse).
I samarbejde med Abdel-Madjid Allaoua, der for
tiden studerer ved instituttet, udarbejdes 50-60
grammatiske tavler for kabylisk (en berberisk dialekt
i Algeriet) efter samme system som for tuaregisk
med henblik på senere udgivelse.
Redaktionsarbejde:
Mogens Trolle Larsen har redigeret festskriftet til
Igor Diakonoff, »Societies and Languages of the Ancient
Near East«, Warminster 1982, sammen med
M. A. Dandamayev, I. Gershevitch, H. Klengel, G.
Komoråczy og J. N. Postgate.
Publikationer:
Aister, Bendt, 1982: Emesal in Early Dynastic Sumerian?
- Acta Sumerologica, 4, Hiroshima, s. 1-
6.
Artzy, Michal, 1981: Cypriote Pottery Imports at
Ras Shamra.
Israel Exploration Journal, 1981, with Z. Perlman
og F. Asaro. (Udkommet 82).
— 1982: Prelim. Report on Dor Yam, 1981, Israel
Exploration Society, 1982, with R. Raban.
— 1981: Persian Stonejar Flandles. Bulletin of the
American Oriental Society, 1981. (Udkommet
82).
— 1982: Vessel Stabilizing Stones. Report of the Department
of Antiquities of Cyprus, 1982.
Grosz, Katarzyna, 1982: Dowry and Brideprice in
Nuzi. - Studies on the Civilization and Culture of
Nuzi and the Hurrians in Honor of E. R. Eacheman,
edited by M. A. Morrison and 1). Owen,
Eisenbrauns, Indiana, s. 161-182.
Holm-Rasmussen, Torben, 1982: Fremmedhad i
Sentidens Ægypten. - Sfinx, 5, nr. 3, s. 123-126.
- 1982: artikler til Dansk Biografisk Leksikon om
danske ægyptologer (Otto Koefoed-Petersen, H.
O. Lange, C. E. Sander-Hansen, Hans Schack og
Valdemar Schmidt).
Larsen, Mogens Trolle, 1982: Your Money or Your
Life! A portrait of an Assyrian businessman. —
Societies and Languages of the Ancient Near
East, Warminster, s. 214-245.
- 1982: The Polanyi Paradigm and a Dynamic Analysis
of Archaic States. - Med John Gledhill. Theory
and Explanation in Archaeology, edited by C.
Renfrew, B. Seagraves and M. 1. Rowlands, New
York, s. 197-229.
- 1982: Caravans and Tråde in Ancient Mesopotamia
and Asia Minor. - Bulletin of the Society for
Mesopotamian Studies, Toronto, s. 33-45.
Oldenburg, Evelyn, 1982: Late Nubian Cemeteries.
Edited by Torgny Såve-Soderbergh in collaboration
with Gertie Englund and Hans Ake Nordstrom.
The Scandinavian Joint Expedition to Sudanese
Nubia, vol. 6. — På grundlag af manuskript
af Evelyn Oldenburg og Odmund Møllerop.
Osing, Jiirgen, 1981: Zu einer Fremdvolkerkachel
aus Medinet Habu. - Mitteilungen des Deutschen
Archåologischen Instituts, Abteilung Kairo, 37, s.
389-391.
- 1982: Strukturen in Fremdlånderlisten. — Journal
of Egyptian Archaeology, 68, s. 77-80.
- 1982: Pharao. - Artikel i Lexikon der Agyptologie.
Thomsen, Marie-Louise, 1982: Bildzauber im Alten
Mesopotamien. — Med Christoph Daxelmuller.
Anthropos, 77, s. 27-64.
Forskningsrejser:
Udover det allerede anførte kan nævnes at Jiirgen
Osing ved to lejligheder har kopieret papyrusfragmenter
i Berlin og ligeledes har arbejdet med papyri
i Firenze. Aage Westenholz og Michal Artsy har i
juli og august deltaget i udgravningerne af Tell Akko
i Israel. I forbindelse med forelæsninger i Canada og
USA har Mogens Trolle Larsen arbejdet med tekster
til publikation i Metropolitan Museum of Art i
New York. Michal Artzy deltog i et Symposium med
temaet »Pottery in Tråde«, afholdt ved det årlige
møde i American Institute of Archaeology i Californien,
hvor hun holdt en forelæsning med titlen: »Demand
and Supply of Cyptiote Ceramics in the
Levant«.
Gæsteforelæsninger:
Efter invitation fra projektet Royal Inscriptions of
Mesopotamia og The Society for Mesopotamian
398 Universitetets årbog 1982
Studies i Toronto tilbragte Mogens Trolle Larsen 14
dage i april i Toronto. Han holdt her en række forelæsninger
med følgende temaer: Caravans and Tråde;
Karl Polanyi and the study of the economic history
of ancient Mesopotamia; Literacy and Rationality;
og An Old Assyrian Businessman. Han medvirkede
desuden som konsulent ved redaktionen af
de ældste assyriske kongeindskrifter. Trolle Larsen
fortsatte derefter til Chicago, hvor han holdt en forelæsning
om den oldassyriske handel ved Oriental
Institute og forelagde et foredrag med titlen Lévi-
Strauss in Babylonia for det fælles historisk-antropologiske
seminar ved universitetet. I Philadelphia ved
University of Pennsylvania forelæste han over temaet
»The Domestication of the Babylonian Mind«.
Katarzyna Grosz holdt efter invitation fra University
College, London, en forelæsning med titlen Bridewealth
and Dowry in Nuzi; dette var et led i en
seminarrække med temaet Images of Women in Antiquity,
arrangeret af A. Cameron og Fergus Millar.
Øvrige aktiviteter:
Mogens Trolle Larsen har deltaget i arbejdet med at
forberede dannelsen af et Center for sammenlignende
kulturforskning, og han har i efterårssemestret
været koordinator for seminarrækken Tradition og
modernitet, arrangeret af Laboratoriet for sammenlignende
kulturforskning.
Mogens Trolle Larsen
2: Institut for Eskimologi
Stab:
Professor: Robert Petersen. Lektorer: Jens Dahl,
Helge Kleivan og Inge Kleivan. Seniorstipendiat:
Hans Christian Gulløv. Forskningsrådsstipendiater:
Jens Brøsted og Michael Fortescue. Andre stipendiater:
Eileen McLean.
Eksterne lektorer: 1. Undervisningsassistenter: 1.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed dækker sproglige,
kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Regionalt
set handler det meste om de grønlandske forhold
i og uden for Grønland. Men eskimoer uden for
Grønland er også inddraget i en væsentlig grad. Den
ramme, som makrosamfundet danner for eskimoernes
situation, set historisk og nutidigt, indgår også i
komparative studier med lignende minoriteters situation
og bestræbelser på at sikre sig kulturel og
politisk selvbestemmelse.
En stor del af instituttets forskningsvirksomhed
har anvendt perspektiv. Instituttet modtager også
mange henvendelser fra adskillige lande fra folk som
ønsker oplysninger, dels om eskimoiske emner i almindelighed,
dels om forskning inden for eskimologien.
Enkelte forskningsemner:
Christian Berthelsen arbejder videre med udgivelsen
af en antologi over grønlandsk litteratur.
Jens Brøsted arbejder med igangsættelsen af et
fællesnordisk forskningsprojekt over »Urfolksret i
nordisk retsteori og praksis - en komparativ undersøgelse
med særligt hensyn til samernes retsinstitutter
og restlige stilling«. Han virker der som kontaktmand.
Jens Dahl fortsætter sine undersøgelser af forholdet
mellem lønarbejde, indhandling og subsistens i
en grønlandsk bygd, og desuden historiske forudsætninger
for den grønlandske hjemmestyre.
Michael Fortescue arbejder med »lingua-descriptive
studies« beskrivelse af vestgrønlandsk syntaks
og morfologi.
H. C. Gulløv er i gang med etnohistoriske studier
af mødet mellem eskimoisk og europæisk kultur i
Vestgrønland i 1600- og 1 700-tallet.
H. Kleivan deltager i projektet »Advocacy and
Anthropology«, som under R. Paines ledelse vil være
tema for konference ved Memorial University, St.
John's, Newfoundland i august 1983. En kritisk diskussion
om samfundsforskernes dokumentation af og
deltagelse i kampen for etniske gruppers rettigheder.
Desuden: Den herrnhutiske missions arbejde i det
19. århundrede blandt Miskituindianerne på Nicaraguas
Atlantkyst.
!. Kleivan analyserer grønlandske skolebøger og
fortsætter kulturhistoriske undersøgelser af grønlændernes
forhold i Danmark.
Robert Petersen arbejder med studiet af forhistorisk
ressourceudnyttelse, dels generelt, dels specielt i
Nordøstgrønland. Endvidere studerer han dialekter
og disses relation til vandringsteorierne i Grønland.
Regitze Margrethe Søby er i gang med studiet af
bygdeliv i Savissivik, Thule Kommune, hvori nogle
symbolske riter indgår som et specielt emne.
Redaktionsvirksomhed o.L:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende nyoversættelsen af Det Gamle Testamente
til grønlandsk og formand for Det
grønlandske Selskab. Jens Brøsted arrangerede et
nordisk arbejdsseminar »Urfolksretten, skandinavisk
retsteori og praksis«, i Hornbæk i januar 1982.
Det humanistiske Fakultet 399
Jens Dahl er Institut for eskimologis repræsentant i
Udvalget vedrørende Grønlandsforskning under
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Michael Fortescue er Associate of »The Behavioral
and Brain Sciences«. H. C. Gulløv er medredaktør
af Tidsskriftet »Grønland« og medlem af Det
grønlandske Selskabs bestyrelse.
Helge Kleivan er efter opfordring fra IUEAS (International
Union of Ethnological and Anthropological
Sciences) medlem af et 10 personers internationalt
panel »on ethnocide and genocide«, hvis undersøgelser
skal foregå under UNU (De forenede nationers
universitet).
R. Petersen er Grønlands Hjemmestyres repræsentant
i Udvalget vedrørende Grønlandsforskning,
dansk medlem i styret af Nordisk Samisk Institut,
medlem af Kommissionen for videnskabelige undersøgelser
i Grønland og er medredaktør af bogen fra
Symposiet »Vort sprog — vor kultur«, Nuuk 1981.
Regitze Margrethe Søby er udgiver af Knud Rasmussens
samlinger af grønlandske sagn, på grønlandsk
udkom sagn fra Sydøstgrønland og Thule.
Publikationer:
Berthelsen, C., 1982: »Nyere grønlandsk litteratur«.
- Kronik i Politiken den 25. september 1982.
Brøsted, J., 1982: »Forskningsprojekt om urfolksret i
Norden« - Juristkontakt, nr. 7, oktober 1982, s.
303. Oslo.
Dahl, J., 1982: »The Social and Historical Basis of
Politicai Self-Government«. - Paper presented at
3rd Inuit Studies Conference. London, Ontario,
oktober 1982.
Fortescue, M., 1982: »The Degree of Interrelatedness
between Inuit Dialects as Reflected at Percentages
of Shared Affixes«. — Paper presented at
3rd Inuit Studies Conference, London, Ontario,
oktober 1982.
Anmeldelse: I Kalmar's »Case and Context in Inuktitut
«, og K. Harper's: »Suffixes of the Eskimo
Dialects of Cumberland Peninsula and North Baffin
Island«. - International Journal of American
Linguistics, vol. 48, no 1, s. 91-101.
Gulløv, H. C., 1982: »Udvekslingssystemer i det
eskimoiske arktis — belyst ved etnohistoriske undersøgelser
i Grønland«. — Kontaktstencil 21, Institut
for forhistorisk arkæologi, KU, s. 47-58.
- 1982: »En ten fra Håbets 0 - den grønlandske
håndten i kulturhistorisk lys«. - »Grønland« nr. 3,
pp. 73-81.
— 1982: »Eskimoens syn på europæeren — de såkaldte
nordbodukker og andre tvivlsomme udskæringer
«. »Grønland«, nr. 5-6-7, s. 226-234.
Kleivan, H., 1982: A Commission to inquire into the
present conflict between Miskitu Indians and
Sandinist Government of Nicaragua. Stenciltryk
den 5. maj 1982. - En oversigt over den kolonihistoriske
og etnopolitiske baggrund for konflikten
samt den planlagte kommissions arbejdsplan og
budget. Til udenrigsministrene i Norden samt
Holland og Vesttyskland, 11 p.
Kleivan, L, 1982: »Kvinder og børn i Grønland«. -
Kulubladet udgivet af Kvindernes U-landsudvalg,
nr. 7-8, 1980 (1982) s. 5-9.
- 1982: »Grønlandske sagn om nordboerne«. -
»Grønland«, nr. 8-9, s. 314-329.
Petersen, R., 1982: »On the Possibility of Minority
Groups to Use Alternative Expertise«. — N. Dittmar
& P. Koniger (ed.): Proceedings of the Second
Scandinavian-German Symposium of the
Language of Immigrant Workers and their Children
in West Berlin, September 1980. Linguistischen
Arbeiten und Berichten, Freie Universitåt
Berlin, p. 19-29.
- 1982: »Some Ethical Questions in Connection
with Research Activity in an Assymmetrical Ethnic
Situation«. — Hussein Fahim (ed.): Indigenous
Anthropology in Non-Western Countries. Burg
Wartenstein Symposium no. 78. — Carolina University
Press, p. 223-241.
- 1982: »Vilkår og drømme. Den grønlandske litteratur
I«. — Kronik i Politiken, 24. september 1982.
Petersen, R., & L. Rix, 1982: »Klimasvingninger og
grønlændernes forhistorie«. — »Grønland« nr. 3,
pp. 82-100.
Petersen, R., & F. O. Kapel, 1982: »Subsistence
Hunting, the Greenland Case«. — G. P! Donovan
(ed.): Aboriginal/Subsistence Whaling. International
Whaling Commission. Special Issue 4.
Cambridge.
Rejser:
Robert Petersen deltog i Umeå i maj måned og i
Kautokeino i oktober ved mødet i Styret for Nordisk
Samisk Institut. Endvidere deltog han i januar i to
kurser, som Grønlands Hjemmestyre arrangerede
for ansøgerne til lærerstillinger i Grønland.
Han deltog iøvrigt i arbejdsmøde i januar for Nordisk
studium af urfolksret i teori og praksis i Hornbæk.
Desuden i et møde i Abo/Turku i juni arrangeret
af Nordisk råd for menneskerettighederne.
Robert Petersen og Christian Berthelsen deltog
som foredragsholdere i dansk-grønlandsk forfattermøde
i Sisimiut i den første uge i august.
Regitze Søby var i sommermånederne på feltarbejde
i Savissivik, Thule kommune.
Jens Dahl og Michael Fortescue deltog i et møde i
London, Ontario, arrangeret af Etudes/Inuit/Studies
gruppen, Université Laval, Québec.
Michael Fortescue holdt gæsteforelæsning for The
Linguistic Circle of Victoria, University of Victoria,
400 Universitetets årbog 1982
B. C. over emnet »The degree of interrelatedness
between Inuit dialects as reflected by percentage of
shared affixes.«
Gæster:
Lingvisten, dr. Michael Fortescue, har med støtte
fra det humanistiske Forskningsråd fortsat arbejdet
på Institut for eskimologi i 1982.
Vigdis Stordahl, magister i samiske studier, etniske
relationer, fra Tromsø universitet, var med norsk
statstipendium på instituttet i efterårssemestret
1982, hvor hun gjorde komparative studier,
Jens Dahl
3: Institut for Europæisk Folkelivsforskning
Stab:
Professor: Bjarne Stoklund. Lektorer: Palle Christiansen,
Poul H. Moustgaard og Poul Balle-Petersen.
Kandidatstipendiater: Thomas Højrup og Karen
Schousboe. Forskningsrådsstipendiat: Margaretha
Balle-Petersen.
Eksterne lektorer: 2. Undervisningsassistenter: 2.
Teknisk-administrativt personale: 1.
Forskningsvirksomhed:
Etnologiens forskningsområde er almindelige menneskers
dagligliv såvel i nutidige som i historiske
samfund. Det er etnologens opgave at beskrive og
kortlægge hverdagslivets mønstre, som de tegner sig
i samspillet mellem mennesker, i de ting de omgiver
sig med og i deres forestillinger om, hvad der er
rigtigt og forkert, godt og ondt, smukt og grimt. Etnologen
må søge at forstå karakteren af disse
mønstre, dechifrere den kode, som de udgør. Han
må analysere, hvorledes kulturelle forskelle etableres
og kommunikeres og søge at forklare, hvorfor de kulturelle
mønstre viser så store variationer i, tid og
rum.
Vi bruger begreber som livsform og kultur til at
referere til de komplekse helheder, som mønstrene i
den menneskelige hverdag udgør. Men disse begreber
er ikke særlig veldefinerede og bruges ofte nærmest
som deskriptive samlekasser, hvilket må ses i
sammenhæng med, at faget længe har haft en overvejende
beskrivende og dokumenterende karakter. I
de seneste år er der imidlertid for alvor kommet gang
i en systematisk udvikling af en etnologisk metodik,
som søger at præcisere begreber som livsform og kultur
og gøre dem operationalisérbare. Centralt i instituttets
forskningsvirksomhed i 1982 står netop sådanne
bestræbelser for at udvikle det teoretiske livsformsbegreb
og den historiske kulturanalyse.
Thomas Højrup har som kandidatstipendiat ved
instituttet fået mulighed for at videreføre sine studier
over livsformer og deres eksistensbetingelser og dermed
yde et bidrag til det metodiske arbejde med at forene
struktur- og transformations-analyserne i etnologien.
Arbejdet blev indledt med en empirisk undersøgelse
i Salling af sammenhænge mellem det planlagte
fysiske miljø og befolkningens livsformer, en
undersøgelse som Statens Byggeforskningsinstitut
lod foretage i samarbejde med Institut for europæisk
folkelivsforskning. Undersøgelsen har i første række
resulteret i afhandlingen »Det glemte folk. Livsformer
og centraldirigering«, som de to institutioner
udsender i fællesskab i 1983.
Ligesom Thomas Højrups livsformsanalyse tager
sit udgangspunkt i nutidige livssituationer, så har
Palle Christiansen i »En livsform på tvangsauktion? En
bog om landbrug og mennesker i dagens Danmark» taget
den aktuelle landbrugskrise op til behandling, men
forsøgt at se den som andet og mere end et økonomisk
problem. Der er lagt vægt på at vise landmands-
livsformens særlige arbejdsmæssige og kulturelle
dimensioner, og den særlige landbokultur søges
afgrænset i forhold til træk i andre livsformer.
Efter afslutningen af bogen om landbrugskrisen
har Palle Christiansen genoptaget sine studier over
Giesegård godsområde o. 1750-1975 og har navnlig beskæftiget
sig med arbejde og mentalitet samt med
analyse af forandringer i husholdsøkonomi i familiebaserede
brug fra 1700-tallet og frem.
Historisk materiale ligger ligeledes til grund for
Karen Schousboes studier af ændringer i livsformer og
livsstil på overgangen fra senmiddelalder til nyere tid, som
er blevet videreført i 1982. Hun arbejder i øjeblikket
på en sammenskrivning af en del af undersøgelsens
resultater under arbejdstitlen: »De hjemløse - senmiddelalderens
livsformer i Danmark«.
De gennemgribende ændringer af livsform og kultur
fra midten af forrige århundrede er emnet for
Margaretha Balle-Petersens projekt om De danske
forsamlingshuses baggrund, etablering og funktion i lokalsamfundet,
som hun i 1982 har arbejdet med som stipendiat
under forskningsrådet, tilknyttet Institut for
europæisk folkelivsforskning. Hun har sideløbende
hermed beskæftiget sig med Livsform og kulturel
identitet i idébestemte kulturmiljøer, et delprojekt
under det nordiske projekt »Tradition og kulturel
identitet i Norden«.
I samme tidsperiode vokser en ny befolkningsgruppe,
arbejderklassen, frem. Poul Balle-Petersen
har arbejdet med studiet af arbejderkulturen, som
man ikke umiddelbart må opfatte som en enhedskultur.
Der er feks. stor forskel på hvordan industriarbejderen
i byen og skovarbejderen på et gods indretter
sig, og hvordan de selv opfatter deres tilværelDet
humanistiske Fakultet 401
se. Arbejderen på landet var og er endnu præget af
»almuekulturen«, mens byarbejderens livsform er
helt urban.
Instituttet har tidligere gjort et arbejde for at
fremdrage forskellige »kilder til dagliglivets historie
«, hvilket for et par år siden førte til publicering af
en registrant over danske bondedagbøger. I naturlig
fortsættelse heraf har Karen Schousboe arbejdet
med publicering af en meget væsentlig kilde til forståelse
af de økonomiske, sociale og kulturelle ændringer
i tiden omkring de store landboreformer. Det
drejer sig om de meget udførlige optegnelser, som er
nedskrevet af fæstebonde, senere selvejer og sognefoged Søren
Pedersen Havrebjerg 1776-1838. Optegnelserne er planlagt
til udgivelse af Landbohistorisk Selskab i 1983.
Etnologien er i mange henseender en videreførelse
af den kulturhistorie, som i Danmark har været flittigt
dyrket siden slutningen af det 19. årh., vel at
mærke i miljøer uden for universitetet. Bjarne Stoklund
har studeret den kulturhistoriske forskningstradition
i Danmark og dens europæiske baggrund og
har endvidere beskæftiget sig med anvendelsen af
tingbøger som etnologisk kildemateriale.
Med den voksende interesse for kultur- og socialhistorie
og for studiet af dagliglivets strukturer,
som kan spores i næsten alle fag ved det humanistiske
fakultet, er etnologien kommet til at indtage en
ret fremskudt position. Det er blandt andet kommet
til udtryk i, at instituttets medarbejdere — på trods af
deres såre beskedne antal - har medvirket aktivt ved
en række af de nye centerdannelser og andre tværfaglige
aktiviteter, som prægede fakultetets arbejde i
1982. Poul Balle-Petersen medvirkede ved oprettelsen
af Center for arbejderkulturstudier og tilrettelæggelsen
af dets aktiviteter, ligesom han har været formand
for centerstyrelsen. Palle Christiansen og Karen
Schousboe har været aktive ved skabelsen af det
Laboratorium for sammenlignende kulturforskning, som
lagde ud i efteråret 1982 med en tværfaglig seminarrække.
Margaretha Balle-Petersen har været en af de
drivende kræfter ved arbejdet med en evt. etablering
af et Center for minoritetsforhold, og Bjarne Stoklund er
medlem af en arbejdsgruppe, som planlægger et bifag
i nordiske studier.
Hertil kommer en lang række aktiviteter uden for
universitetets rammer. Bjarne Stoklund har været
medlem af Fortidsminderådet og af styringsgruppen
for projekt Stationsbyen under det humanistiske
forskningsråd. Endvidere er han medlem af en historisk-
antropologisk arbejdsgruppe, nedsat af det
svenske forskningsråd, og var i den forbindelse med
til at arrangere et tværfagligt seminar om »Kultur i
kontinuitet och forandring«.
Flere af instituttets medarbejdere har deltaget i
forberedelsen til den 23. nordiske etnolog- og folkloristkongres,
som afholdes i Danmark i 1983.
Margaretha Balle-Petersen er medlem af en arbejdsgruppe,
som planlægger en Grundtvig-udstilling
på Frederiksborg-museet i 200-året for hans
fødsel. Flun har for Sammenslutningen af Lokalhistoriske
Foreninger tilrettelagt et kursus om »Mennesker
i landsbyer«, hvor også Poul Balle-Petersen
og Lilian Hovman deltog som lærere.
Palle Christiansen har fungeret som medlem af
redaktionen af »Fortid og Nutid« og Poul Moustgaard
af redaktionen af »Folk og Kultur«.
Det hører med i billedet af den udadvendte aktivitet,
af instituttets medarbejdere i det forløbne år har
holdt en lang række forelæsninger og foredrag i mange
forskellige sammenhænge. Den akademiske del af
denne virksomhed er medtaget i nedenstående fortegnelse
over gæsteforelæsninger m.v.
Hertil kommer imidlertid ca. 25 foredrag holdt af
instituttets medarbejdere i foreninger og forsamlingshuse,
på højskoler og kurser. Vi anser denne
formidlingsvirksomhed for uadskillelig fra og frugtbar
for den forskningsaktivitet, som er beskrevet
ovenfor.
Gæsteforelæsninger m.v.:
Margaretha Balle-Petersen forelæste på Religionshistorisk
Forenings symposium om divination om »Den
brede og den smalle vej. Nogle eksempler på brugen
af divination i indre missionske miljøer i Danmark«,
- på Historisk institut, Århus Universitet, om »Studiet
af folkelige bevægelser i etnologisk perspektiv« —
og på den 7. nordiske religionssociologiske konference
på Vårdinge folkehøjskole, Sverige, om »Det andliga
storskiftet. Några etnologiska synspunkter på religionen
i lokalsamhållet«.
Poul Balle-Petersen og Annette Vasstr'dm talte på et
seminar arrangeret af Centret for Arbejderkulturstudier
om »Arbejderkultur i et etnologisk perspektiv«.
Palle Christiansen forelæste på Institut for folklivsforskning,
Stockholms universitet, om »En livsform
på tvångsauktion. Lantbrukets omvandling«, — på et
seminar om historisk antropologi, arrangeret af
HSFR, på Bjårsjolagård, Sverige, om »Historie +
antropologi = historisk antropologi?« - på tværfagskursus
under humanistisk fakultet, Århus universitet,
om specificerende kulturanalyse og landsbyer.
Thomas Højrup forelæste på Socialforskningsinstituttet
om »Videnskabsteoretiske problemer i forbindelse
med anvendelsen af kvalitative metoder inden
for den planlægningsrelevante samfundsforskning«,
- på et seminar, arrangeret af Laboratoriet for sammenlignende
kulturforskning, om analysemåder inden
for den strukturelle dialektik.
Karen Schousboe forelæste på Institutionen for folklivsforskning,
Lunds universitet, om »Kulturel kommunikation
og dynamik - symbolanalysens betydning
for det etnologiske studium af kulturel forandring
«, - på et seminar med temaet »Erfassung und
402 Universitetets årbog 1982
Auswertung historischer Quellen zur Volkskunde«,
arrangeret af Seminar fur Volkskunde, Hamburgs
universitet, om »Quellenauswertung zum Alltagsleben
im Spåtmittelalter«, - på et seminar i Førslev
præstegård, arrangeret af en gruppe middelalderhistorikere,
med temaet »Land og by i middelalderen
«, om »Studiet af livsformer i senmiddelalderen«,
- og på et seminar, arrangeret af Laboratoriet for
sammenlignende kulturforskning, om »At tænke i
slægt - fupgenealogier, heraldik og andre taktiske
manøvrer blandt adel og borgerskab i dansk senmiddelalder
og renæssance«.
Bjarne Stoklund holdt festforelæsning i anledning af
75-året for grundlæggelsen af det walisiske nationalmuseum
i Cardiff om »Folk Life Research Between
History and Anthropology«, - på et seminar om historisk
antropologi på Bjårsjolagård, Sverige, om
»Kultur i forandring og kontinuitet: en etnologisk
synsvinkel«, — på et seminar med temaet »Erfassung
und Auswertung historischer Quellen zur Volkskunde
«, arrangeret af Seminar fur Volkskunde, Hamburgs
universitet, om »Gerichtsprotokolle als ethnologische
Quellen«, — og sammenfattede diskussionen
på et symposium om »Gårdens udvikling fra jernalderen
til nyere tid«, arrangeret af Fyns Stiftsmuseum/
Odense Universitet.
Publikationer:
Balle-Petersen, Margaretha, 1982: Folkforskning eller
forskarforskning? Om nya hållningar till arkivens
och museernas insamlingsarbete: några exempel
på lokalhistoriskt arbete i Danmark. — I:
Aili Nenola-Kallio red.: Folktradition och regional
identitet i Norden. Åbo, s. 61-76.
- 1982: Den brede og den smalle vej. Nogle eksempler
på brugen af divination i indremissionske miljøer
i Danmark. — I: CHAOS (særnummer om
divination udg. af Religionhistorisk forening).
København, s. 77-91.
- 1982: Forsamlingshuskulturen - oprør og tradition.
- I: Sprogforeningens almanak 1983, s. 60-
68.
Balle-Petersen, Poul, 1982: Kontinuitåt und Verånderung
in der dånischen Bauerngesellschaft im
19. Jahrhundert. - 1: H. Ottenjann u. Giinter
Wiegelmann ed.: Alte Tagebiicher und Anschreibebiicher.
Quellen zum Alltag der låndlichen Bevolkerung
in Nordwesteuropa. Miinster, s. 141-
150.
Christiansen, Palle O., 1982: En livsform på tvangsauktion?
En bog om landbrug og mennesker i dagens
Danmark. København, 198 s.
Schousboe, Karen, 1982: Båuerliche Anschreibebiicher
des 18. Jahrhunderts aus Danemark. - I: H.
Ottenjann u. Giinter Wiegelmann ed.: Alte Tagebiicher
und Anschreibebiicher. Miinster, s. 25-38.
- 1982: Progression eller ulighed? - I: Futuriblerne.
Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning. Arg.
1982 nr. 1-3, s. 15-16.
Stoklund, Bjarne, 1981: Europåische Ethnologie. —
I: Chr. Daxelmiiller ed.: Ethnologia Bavarica
Heft 9. Wiirzburg-Miinchen, s. 1-36.
- 1982: Båuerliche Tagebiicher aus Danemark als
ethnologische Quelle. — I: H. Ottenjann u. G.
Wiegelmann ed.: Alte Tagebiicher und Anschreibebiicher.
Miinster, s. 3-24.
Poul Balle-Petersen
4: Institut for Folkemindevidenskab
Stab:
Lektorer: Karsten Biering, Bengt Holbek og Birgitte
Rørbye. Kandidatstipendiat: Steen Ove Christensen.
Teknisk-administrativt personale: 1.
Fagets centrale problemområder er folkelig social organisation
og adfærd, folkelig viden og forestillingsverden,
folkelige kunstneriske udtryksformer o.l.,
dvs. de ikke-materielle sider af folkekulturen, som
kommer til udtryk i skikke, riter, fortælling, sang
osv. Inden for disse vide rammer er medarbejderne
engageret i yderst forskellige emner; der findes ikke
noget fælles institutprojekt.
Forskningsvirksomhed:
I 1982 var forskningen koncentreret om: teglværksindustriens
forhold på Broagerland med særligt henblik
på produktionsforhold og daglige levekår blandt
teglværksarbejderne i perioden ca. 1880-1940. Indsamlingsvirksomheden
har resulteret i et betydeligt
- og stadigt voksende — arkivmateriale i form aflydbåndinterviews,
fotos m.v., som bl.a. er udnyttet i en
serie radioudsendelser og i »Teglværksspillet - Til
arbejdet - liv eller død«. (Karsten Biering & Steen
Ove Christensen).
Undersøgelsen af danske trylleeventyr er blevet
fortsat. Studiet har ført til udviklingen af en ny metode
til fortolkning. Fremstillingen er under udarbejdelse
og den vil blive publiceret under titlen »Interpretation
of Fairy Tales«. (Bengt Holbek).
Et forsøg på folkloristisk teoriudvikling er blevet
gennemført ud fra et videnskabssyn, der er udsprunget
af tankegange inden for hermeneutisk filosofi og
kritisk humanisme. De teoretiske overvejelser indgår
i Instituttets årbog UNIFOL 1981. I øvrigt er der
blevet foretaget fortsatte folkemedicinske studier.
(Birgitte Rørbye).
Det humanistiske Fakultet 403
Redaktionsvirksomhed:
Bengt Holbek er medlem af redaktionen for tidsskriftet
»Folk og Kultur« og medlem af styrelsen og forretningsudvalget
for Nordic Institute of Folklore,
Turku. Finland.
Publikationer
Biering, Karsten, 1982: Teglværksprojektet i
Sønderjylland. - Troels Engberg-Pedersen (red.):
Rapport fra Folkeuniversitetets 6. landsmøde.
Odense, s. 31-40.
- 1982: (Sammen med Adriansen, Inge & Christensen,
Steen Ove) Teglværksprojektet. — Et undervisningstilbud
med udgangspunkt i Teglværksudstillingen
på Sønderborg Slot. Åbenrå. 22 s. + 13
s. plancher.
- 1982: Rapport om det folkloristiske arbejde. - Arne
Aabenhus (red.): Midtvejsevaluering. Gråsten,
s. 6-8.
Christensen, Steen Ove, 1982: Arbejderboligerne.
Ved teglværkerne omkring Nybør Nor og i Egernsund.
- Pluk fra forskning i Sønderjylland 1982,
nr. 2, s. 2-7.
Holbek, Bengt, 1982: Tacit Assumptions. — Folklore
Forum 14:2, s. 121-40.
- 1982: Epische Gesetze. Enzyklopådie des Marchens
bd. 4, sp. 58-68.
Rørbye, Birgitte, 1982: Folkloristiske Horisonter. —
København, 201 s. (= UNIFOE 1982, s. 1-201).
- 1982: Ethnomedicine. - Ethnologia Scandinavica
1982, s. 53-85.
- 1982: Mine ugifte søstre — om jomfru Fanny og
andre enlige kvinder i 1800-tallet. - »Jomfru Fannys
kongerige«, Åbenrå museum, 1982, s. 13-20.
- 1982: Spådomskunstens gåde — tilfældighedernes
spil eller upåagtet videnskab? — »Jomfru Fannys
Kongerige«, Åbenrå museum, 1982, s. 21-29.
Rejser:
Birgitte Rørbye har efter indbydelse holdt 3 gæsteforelæsninger
ved universitetet i Oslo, institut for folkeminnevitskap.
Birgitte Rørbye
5: Institut for Forhistorisk Arkæologi
Stab:
Professor: C. J. Becker. Eektorer: Klaus Ebbesen,
Ulla Lund Hansen, Erik Brinch Petersen og Klavs
Randsborg. Seniorstipendiat: Lise Bender Jørgensen.
Forskningsrådsstipendiater: Peter Vang Petersen
og Margrethe Watt.
Undervisningsassistenter: 2. Teknisk-administrativt
personale: I.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hele forskningsaktivitet har traditionelt
været individuelt præget, dvs. at institutrådet ikke
har kunnet iværksætte større projekter, hvor en eller
flere medarbejdere deltager, og med mulighed for at
finansiere arbejdet. Der er i det følgende redegjort
for de enkelte medarbejderes vigtigere projekter. Alle
medarbejdere er desuden i kortere eller længere
tid beskæftiget med anden videnskabelig virksomhed,
ofte som resultat af tidligere forskning; der kan
nævnes deltagelse i nordiske eller internationale
symposier, hvor den pågældende er inviteret på
grund af sin særlige viden på det pågældende felt.
Samarbejdet mellem Nationalmuseet og instituttet
har på det videnskabelige område altid været
særdeles nært, således at f.eks. medarbejdernes udgravninger
i marken i reglen udføres for Nationalmuseet.
Dette samarbejde har kunnet opretholdes
også efter instituttets flytning til Vandkunsten og
har fortsat vist sig at være en rationel og økonomisk
måde at arbejde på for begge institutioner.
I den forbindelse bør det også nævnes, at en række
ældre studerende er beskæftiget ved videnskabeligt
arbejde andetsteds, f.eks. som selvstændige ledere af
større eller mindre udgravninger for enten Nationalmuseet,
andre museer eller Fredningsstyrelsen. Selv
om denne aktivitet ikke afspejles i instituttets rapport,
betyder den en ikke uvæsentlig forøgelse af den
samlede videnskabelige indsats fra instituttets side.
Landsbysamfund i dansk bronze- og jernalder belyst
ved omfattende udgravninger i Vest- og Midtjylland.
I 1969-76 blev under Statens Humanistiske
Forskningsråd nedsat »Det arkæologiske Bopladsudvalg
«. Ved anvendelse af delvis nye udgravningsmetoder
blev de forhistoriske boligformer og samfundsstrukturer
belyst på en helt ny måde, idet f.eks.
hele landsbyer kunne afdækkes. Mange udgravninger
er allerede blevet publiceret i foreløbig eller endelig
form, men der arbejdes fortsat på bearbejdelsen
af det meget omfattende fundstof. - Samtidig
arbejdes der med de specielle udgravninger, som
med hovedvægt på bronzealder og tidlig førromersk
tid blev ledet direkte af undertegnede. Der er publiceret
en større oversigt over projektet i et tysk tidsskrift.
(C. J. Becker).
Danske udmøntninger i sen vikingetid (ca. 1020 —
ca. 1050). Gennem de seneste år har der været arbejdet
med forsøg på at belyse dansk mønthistorie fra
nævnte tidsrum med anvendelse af nyere metoder i
international numismatisk forskning. Takket være
studier af de enkelte mønt-stempler og deres kombi404
Universitetets årbog 1982
nationer er der med hensyn til udmøntningen i Lund
opnået ganske overraskende resultater for perioden
ca. 1040 - ca. 1046. Det i litteraturlisten opførte arbejde
indeholder resultater af betydning for numismatisk
og historisk opfattelse af politiske og økonomiske
forhold under især Magnus den Gode. (C. J.
Becker).
Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger for
Nationalmuseet og Søllerød Museum og gennem behandling
af tidligere fremgravet materiale studerer
man en jægerbefolknings tilværelse omkring en
nordsjællandsk fjord gennem Atlantisk tid (ca. 5500
- ca. 3000 f.Kr.). I et stort anlagt tværvidenskabeligt
samarbejde undersøges bopladserne for at belyse jægerbefolkningens
tilpasning til skiftende naturmiljøer
og for at fastslå bopladsernes karakter og varighed.
- I 1982 afsluttede mag.art. Peter Vang Petersen
en udgravning (for Nationalmuseet og Fortidsmindeforvaltningen)
på bopladsen under Stationsvej
9-11. Udgravningen på bopladsen Vænget Nord
fortsatte. I denne deltog efter indbydelse og med
støtte fra National Science Foundation også Prof. dr.
Douglas T. Price sammen med et hold studenter fra
University of Wisconsin-Madison, USA. Undersøgelsen
blev foretaget som en kombineret forsknings*
og seminarudgravning og strakte sig over
godt 2 måneder. - Registrering, bearbejdning og databehandling
af det allerede udgravne materiale fra
Vedbæk udføres af Peter Vang Petersen (som stipendiat
betalt af Statens Humanistiske Forskningsråd)
og Erik Brinch Petersen.
Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur
i Nordeuropa, d.v.s. den ældste nordiske bondekultur
fra ca. 4000-2200 f.Kr. Projektet omfatter primærforskning
over alle fundkategorier (bopladser,
grave, dysser, jættestuer og enkle jordgrave samt offerfund).
Også skeletmaterialet samt det zoologiske
materiale fra stenalderen er inddraget. Der sigtes
mod en almindelig kulturhistorisk skildring af samfundsforholdene,
så vidt de kan belyses med et arkæologisk
materiale og med bidrag fra en række naturvidenskaber.
Studier over især keramikken har givet
anledning til en fornyet behandling af det samlede
syddanske materiale fra første fase af mellemneolitisk
tid og dets forhold til beslægtede kulturgrupper
syd for Østersøen. Flere større manuskripter er under
udarbejdelse. (Klaus Ebbesen).
Yngre neolitisk tid i Danmark. Tidligere troede
man, at de forskellige arkæologiske komplekser repræsenterede
folkestammer, som havde levet side
om side i Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige
dateringer samt nye arkæologiske fund har imidlertid
vist, at de i stedet repræsenterer forskellige kronologiske
stadier i det danske samfunds udvikling.
Navnlig udviklingen i det 3. årtusind f.v.t. må som
følge heraf nyvurderes.
Projektets formål er ved anvendelsen af en evolutionistisk
tolkningsmodel og på grundlag af omfattende
kildestudier at beskrive samfundets struktur og
udvikling i yngre neolitisk tid eller enkeltgravstid
(ca. 2200-1900 f.v.t.). (Klaus Ebbesen).
Nationalmuseets sognebeskrivelse, en analyse.
Registreringen af de danske fortidsminder foregik
1873-1935, idet hvert enkelt sogn blev berejst af en
arkæolog eller en arkæologisk interesseret. Dette materiale
opbevares i dag på Nationalmuseet under betegnelsen
»Sognebeskrivelsen«. Det er af stærkt svingende
kvalitet og er i perioder enten slet ikke eller
kun sporadisk blevet ajourført. Europæisk set er der
imidlertid tale om et enestående arkæologisk kildestof;
tillige et vigtigt grundlag for administrationen
af den antikvariske lovgivning herhjemme. - Efter
aftale med Fredningsstyrelsen har Klaus Ebbesen
påtaget sig en analyse af dette register over danske
oldtidsminder (i alt godt 100.000 anlæg) for at afklare
dets videnskabelige og administrative værdi. Projektet
er afsluttet; en bog og en mindre artikel er i
tryk.
Romersk jernalder i Danmark (dvs. tiden fra Kr.f.
til ca. 400 e.Kr.). Projekt vedrørende romersk jernalders
udenlandsforbindelser og disses betydning for
det hjemlige samfund. Kronologiske og demografiske
analyser af det danske importmateriale vil, sammenholdt
med analyser af importens tidsmæssige
stilling og forhold til det hjemlige materiale, beskrive
og forklare en række fænomener som: Importens specielle
udbredelsesmønster, dens ujævne tidsmæssige
fordeling og dens relationer til andre nordiske områder.
Derigennem kan problemer som handelsveje,
distributionsmønstre og årsager til kontakterne med
især provinsialromersk område belyses. På basis af
analyser af hjemligt og fremmed materiale sigter
projektet således mod forståelse af Skandinaviens
(især Danmarks) baggrund for den kontakt, der
klart har eksisteret til provinsialromersk område. -
Som led i projektet foretages bearbejdning og publikation
af den østsjællandske romertidsgravplads
Himlingøje.
Delvis som led i ovennævnte arbejde indgår et
stort tværvidenskabeligt projekt, hvis formål er undersøgelse
og publikation af det omfattende fysiskantropologiske
materiale fra Danmarks jernalder;
arbejdet ledes af Institut for fysisk antropologi. (Ulla
Lund Hansen).
Samfundsændringer i Vesteuropa i 1. årt. e.Kr.
med særlig henblik på bosætning, økonomi, socialstruktur
og overregionale forhold, herunder en
række detailstudier samt problemer omkring teori og
metode, bl.a. brugen af analogier (f.eks. ved studiet
af gravlæggelser). Der er i det forløbne år færdiggjort
et større manuskript vedrørende romerske glas, deres
sociale og symbolske kontext i og uden for det
vestromerske rige samt et manuskript vedrørende
subsistensøkonomi. (Klavs Randsborg).
-
Det humanistiske Fakultet 405
Regionalundersøgelse i mindre område på Østfyn
af det arkæologisk-historiske kildemateriale fra museer,
arkiver etc. under særlig hensyntagen til problemer
omkring materialets repræsentativitetsgrad
og relevans for studiet af en række arkæologiske forhold
gennem alle perioder. Der er i det forløbne år
foruden arkivstudier især foretaget rekognosceringer
og mindre prøvegravninger. (Klavs Randsborg).
Redaktionel virksomhed:
C. J. Becker er hovedredaktør af »Acta Archaeologica
« (vol. 52 udsendt) samt dansk redaktør af »Hoops
Reallexikon der Germanischen Altertumskunde«.
Ulla Lund Hansen er medredaktør af »Studien
zur Sachsen-Forschung« (Hannover).
Lise Bender Jørgensen har (sammen med K. Tidow)
redigeret symposieberetningen »Archåologische
Textilfunde« (Neumiinster 1982).
Publikationer:
Becker, C. J., 1982; Siedlungen der Bronzezeit und
der vorromischen Eisenzeit in Danemark. - Offa,
Berichte und Mitteilungen zur Urgeschichte u.
Friihgeschichte, Bd. 39. (Neumiinster), s. 53-71.
- 1982; Huse fra vikingetid i Danmark, belyst af nye
fund. - Vestnordisk byggeskikk gjennom to tusen
år. Arkeol. Mus. i Stavanger, Skrifter 7 (Stavanger),
s. 146-49.
- 1982; Om grubekeramisk kultur i Danmark —
Korte bidrag til en lang diskussion (1950-80). -
Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
1980 (1982), s. 13-33.
- 1982; Danemark, Archåologisches. — HOOPS Reallexikon
der Germanischen Altertumskunde, Bd,
5, 1/2 (Berlin), s. 155-69.
- 1982; Danemark, Wikingerzeit. - HOOPS Reallexikon
der Germanischen Altertumskunde, Bd.
5, 1/2 (Berlin), s. 169-74.
- 1982; Johannes Nicolaisen 27. maj 1921 - 2. februar
1980. - Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Oversigt over Selskabets Virksomhed 1981-
1982, s. 119-29.
- 1982; Nogle danske imitationer med elementer fra
Knud den Stores engelske type »Short Cross«. -
Nordisk Numismatisk Årsskrift 1979/80 (Oslo
1982), s. 81-92.
Ebbesen, K., 1982; Offerlundet fra Suldrup i Himmerland.
— Fra Himmerland og Kjær Herred
1981, s. 91-109.
- 1982; Enkeltgravskulturen - 100 år efter opdagelsen.
- Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie
1980, s. 52-72.
- 1982; En »kobberøkse« af grønsten. - Historisk
Forening for Værløse Kommune, Årsskrift 1981,
s. 16-21.
- 1982; Yngre stenalders depotfund som bebyggelseshistorisk
kildemateriale. - H. Thrane (ed.),
Om yngre stenalders bebyggelseshistorie. Odense,
s. 60-79.
- 1982; St. Aldrup-fundet. Et offerfund fra enkeltgravstid.
- Historisk Årbog for Thy, Mors og
Vester Han Herred 1981, s. 17-22.
- 1982; Jættestuen på Brandsbjerg ved Tjæreby. —
Historisk Samfund for Sorø Amt. Årbog, s. 33-56.
- 1982; Flintflækker som offergave. — Fra Holbæk
Amt, s. 7-26.
- 1982; Stenaldergrave ved Sjælsø. - Fra Frederiksborg
Amt, s. 77-91.
Hansen, Ulla Lund, 1982; Die skandinavischen Terra
Sigillata Funde. Zu ihrer Herkunft, Datierung
und Relationen zu den iibrigen Romischen Importen
der jiingere Kaiserzeit. - Studien zu Sachsenforschung,
3. Hannover, s. 75-99.
- 1982; anmeldelse af; »U. Nåsman, E. Wegraeus
(red.), Eketorp. Fortification and Settlement on
Oland, Sweden. The Setting.« Stockholm 1979 —
Journal of Danish Archaeology 1. København, s.
160-163.
Jørgensen, Lise Bender, 1982; En affaldsgrube fra
Humble Præstemark. Antikvariske Studier 5, s.
257-62.
- og K. Tidow (red.), 1982; A New Textile Material
from Danish Iron Age Graves. — Textilsymposium
Neumiinster 1981. Archåologische Textilfunde.
Neumiinster, s. 25-40.
Petersen, Erik Brinch, 1982; Skørbrændte sten og
tilspidsede pæle. — Vedbækprojektet. Under mosen
og byen. Søllerødbogen, s. 117-125.
- 1982; Jæger og bytte - et 8-9000 år gammelt billede
fra Åmosen. - Museet for Holbæk og Omegn.
Årsberetning 1981, s. 47-54.
Petersen, Peter Vang, 1982; Stenalderbopladser under
Vedbæk by. - Vedbækprojektet. Under mosen
og byen. Søllerødbogen, s. 139-152.
- 1982; Jægerfolket og Vedbækbopladserne. Kulturudviklingen
i Kongemose — og Ertebølletid. - Nationalmuseets
Arbejdsmark, s. 179-189.
Randsborg, Klavs, 1982; The Viking Age State Formation
in Denmark. OFFA 38 (Struve-
Festschrift, Neumiinster 1981), s. 259-276.
- 1982; Rank, Rights and Resources. An Archaeological
Perspective from Denmark. — C. Renfrew &
S. Shennan (eds.); Ranking, Resource and Exchange,
Aspects of Early European Society, New
Directions in Archaeology. (Cambridge), s. 132-
139.
- 1982; Theoretical Approaches to Social Change;
An Archaeological Viewpoint. - C. Renfrew, M.
J. Rowlands & B. A. Seagraves (eds.); Theory
and Explanation in Archaeology, The Southampton
Conference. (London), s. 423-430.
- 1982; Complexity; Archaeological Data, Social
406 Universitetets årbog 1982
Equalities and Cultural Diversity. - S. E. van der
Leeuw (ed.): Archaeological Approaches to the
Study of Complexity. Cingula 5 (Amsterdam), s.
38-53.
- 1982: Gensyn med Gudme. — Årbog for Svendborg
og Omegns Museum 1981, s. 12-20.
Randsborg, K. og J. Lavrsen, 1982: Italien på Tåsinge
— omkring en fibula fra 6. årh. f.Kr. — Årbog
for Svendborg & Omegns Museum 1981, s. 6-11.
Gæster og rejser:
Klavs Randsborg har efter indbydelse holdt forelæsninger
ved universiteterne i Glasgow og Sheffield
samt Michigan (Ann Arbor). I forbindelse hermed
er foretaget studierejser i England og USA samt i
Holland, Tyskland og Italien.
Ulla Lund Hansen har foretaget studierejser til
Oslo samt en række museer og samlinger i Vesttyskland
og Belgien.
Lise Bender Jørgensen har foretaget omfattende
studierejser til svenske, norske samt nordtyske
musser.
Dr. Emma Sprincz, Budapest, har opholdt sig ca.
to måneder ved instituttet, bl.a. for at studere danske
ravfund.
C. J. Becker
6: Institut for Klassisk Arkæologi
Stab:
Lektorer: Jytte Lavrsen og Ingrid Strøm.
Eksterne lektorer: 2. Tegnere: 1. Teknisk-administrativt
personale: 1/2.
Årsberetning for Institut for klassisk arkæologi
I løbet af 1982 blev faget nærorientalsk arkæologi
overført fra Institut for klassisk- og nærorientalsk
arkæologi til Carsten Niebuhrinstituttet for nærorientalske
oldtidskulturer.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er Middelhavslandenes
arkæologi fra forhistorisk tid til senantik samt
arkæologi i de øvrige områder, som beherskedes af
græsk-hellenistisk eller romersk kultur.
I forbindelse med publikationen af Grækenlands
forhistoriske kulturer 11 har Ingrid Strøm nærmere
undersøgt forskellige aspekter af det minoiske Kretas
handelsmæssige og kulturelle relationer med andre
Middclhavsegne i første halvdel af andet årtusind
f.Kr. Ved Third International Symposium at the
Swedish Institute in Athens har hun i juni 1982
holdt et foredrag med titlen: Aspects of Minoan Foreign
Relations, EM 1 - EM II (9 s. I trykken), som
specielt omhandler de diplomatiske forbindelser til
Ægypten under Pharaoh Thutmosis IH's tid (1504-
1450 f.Kr.), spørgsmålet om den minoiske og mykenske
udenrigshandels afhængighed af Ægypten og
dette lands eventuelle indgriben i stridigheder mellem
de to ægæiske kulturer under den nævnte
Pharaoh.
Ingrid Strøm arbejder med publikation af udgravningerne
på den etruskiske beboelseshøj Monte Becco
i Mellemitalien og er begyndt en større undersøgelse
af den nordetruskiske by Chiusis bronzereliefproduktion
i den sen-orientaliserende periode,
det sene 7.-6. årh. f.Kr. Udgangspunktet er en reliefdekoreret
bronzestol fra Chiusi i Britisk Museum,
der viser stærk kunstnerisk indflydelse fra det sydetruskiske
Cerveteri. Til Sixth British Museum Classical
Colloquium i december 1982 har Ingrid Strøm
indgivet et bidrag med titlen: Decorated Bronze Sheets
from a Ghair. British Museum Gatalogue of
Bronzes, No. 600 (15 s. + 6 pis. I trykken).
Publikationer:
Strøm, Ingrid, 1982: Rec. af Tom B. Rasmussen,
Bucchero Pottery from Southern Etruria. — Gnomon
LUI, s. 789-792.
- 1982: Grækenlands Forhistoriske Kulturer IL Minoisk
og tidlig mykensk kultur. København 1982
(Reitzel). 413 s., ill.
Lavrsen, Jytte, 1982: Montefortino. - Notizie dal
Chiostro del monastero maggiore. Rassegna di
studi del Civico Museo Archaeologico e del Givico
Gabinetto Numismatico di Milano anno 1981
facs. XXVH-XXVHI p. 5-26, tav. HI-1X.
Gaster og rejser:
Ingrid Strøm og tegner Poul Ghristensen har opholdt
sig på Det danske Institut i Rom i september
1982 for at bearbejde materiale fra Monte Beccoudgravningen.
Ingrid Strøm har som repræsentant for Danmark
deltaget i Terza Riunione del Gomitato Scientifico
Internazionale per il Gorpus degli Specchi Etruschi i
Firenze i november 1982.
Ingrid Strøm har afholdt gæsteforelæsning på The
Manchester Museum 4/12 1982 over Some Etruscan
Gontacts and their influence on the Early Etruscans,
og på Manchester University, Department of Art
History, over Geometric-Orientalizing Stamped
Jewelling Reliefs Found in Italy, Greek or Etruscan?
Jytte Lavrsen
Det humanistiske Fakultet 407
7: Institut for Religionshistorie
Stab:
Professor: Arild Hvidtfeldt. Lektorer: Carsten Breengaard,
Una Ganger, Vagn Duekilde, Jørgen Skafte
Jensen, Lars Kruse-Blinkenberg og Paul Muller.
Adjunkt: Tove Tybjerg. Kandidatstipendiater: Inge
Schjellerup, Merete Sundby-Sørensen og Margit
Warburg.
Eksterne lektorer: 4. Undervisningsassistenter: 2.
Teknisk-administrativt personale: 3.
De to tidligere selvstændige institutter. Institut for
Religionshistorie og Institut for Religionssociologi
med Indianske Sprog og Kulturer, blev i 1982 lagt
sammen i Institut for Religionshistorie. Instituttet
består af fire afdelinger, nemlig Kristendomskundskab,
Religionshistorie, Religionssociologi og Indianske
sprog og kulturer. Instituttet rummer fire fagstudier
med forskningsområder inden for et bredt
religionsvidenskabeligt spektrum. Sammenføringen
af fakultetets religionsvidenskabelige institutter må
betragtes som et tiltrængt forsøg på bedre at udnytte
de begrænsede ressourcer, der er stillet til rådighed
for dette centrale kulturhistoriske forskningsområde.
Igangværende forskning:
Carsten Breengaard har fortsat sine studier over Danmarks
kirke i den begyndende højmiddelalder. Jørgen
Skafte Jensen har (sammen med ekstern lektor Karin
Weinholt) påbegyndt udarbejdelse af en oversigt over
jødedommens historie i den hellenistiske periode og
kristendommens opkomst. Lars Kruse-Blinkenberg har
fortsat sine studier over dansk bibelsprog i 18.-20.
århundrede. Paul Muller har fortsat sine studier i
Søren Kierkegaards forfatterskab. Vagn Duekilde har
udarbejdet afsnittet vedr. græsk religion til en ny
samling religionshistoriske tekster og har endvidere
arbejdet med oversættelse af Mircea Eliade: De religiøse
ideers historie, bd. 2. Arild Hvidtfeldt har fortsat
sit arbejde med indisk religionssociologi og religionshistorie.
Inge Schjellerup har arbejdet med emner inden
for Inka-kulturen. Merete Sundby-Sørensen har arbejdet
med mellemamerikanske religioner (bl.a. Aztekerne)
og Una Canger med Aztekisk dialektologi.
Tove Tybjerg har arbejdet med forskellige nordamerikanske
indianske stammers religion. Margit Warburg
har fortsat sine studier over Bahai-sekten i Danmark.
Publikationer:
Breengaard, Carsten, 1982: Muren om Israels hus.
Regnum og sacerdotium i Danmark 1050-1170. —
Gad, København, 341 s. + 24 plancher. (Disputats).
Hvidtfeldt, Arild, 1982: Buddhismen (Indiske religioner
1.). — Politikens forlag, København, 306 s.
Kruse-Blinkenberg, Lars, 1982: Dansk Bibelsprog
1740-1842. - Skrifter udgivet af Københavns Universitets
Institut for Religionshistorie, 6, 155 s.
Muller, Paul, 1982: Søren Kierkegaard. Et tekstudvalg
med indledninger og kommentarer. — Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 175 s.
— 1982: Endelig Kierkegaards endeligt? — Kierkegaardiana
XII, København, 10 s.
Sundby-Sørensen, Merete, 1982: Hvad tror vi på. —
Politikens Hvem Hvad Hvor 1983, København,
7 s.
Tybjerg, Tove, 1982: Nordvestkystens tlingit-indianere.
— i: Aase Koefoed, Birgitte Sonne, Merete
Sundby og Tove Tybjerg: Fire folk - religioner og
kulturer i Nord- og Mesoamerika, Gad, København,
28 s.
Warburg, Margit, 1982: De forfulgte bahå'i i Iran. -
Dansk Missionsblad, 149. årg., nr. 8 og nr. 9, aug.
og sept. 1982, pp. 3-6 og pp. 3-8.
— 1982: Bahå'i. — i: Aagaard, J. (red): Håndbog i
verdens religioner. Politikens forlag, København,
9 s.
Rejser:
Inge Schjellerup har foretaget arkæologisk/etnohistorisk
feltarbejde i Peru april-september 1982.
Carsten Breengaard
27 Årbog 1982
Det humanistiske Fakultet 409
Kunstfag m.v.
1: Institut for Filmvidenskab
Stab:
Lektorer: Martin Drouzy, Marguerite Engberg,
Frank Henriksen, Peter Schepelern og Kaare
Schmidt. Kandidatstipendiat: Lone Backe.
Eksterne lektorer: 2. Undervisningsassistenter: 5.
Teknisk-administrativt personale: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning inden for området dansk film og
TV er centreret om følgende emner: Dansk stumfilm
- en registrant over dansk stumfilm 1915-1930 er
under udgivelse (Marguerite Engberg), dansk kortfilm
og film om Grønland (Carl Nørrested), dansk
filmproduktion og danske biografTorhold i 1970erne
(Frank Henriksen), dansk TV-teater (Marguerite
Engberg), lokal-Ty og -radio i Danmark (Frank
Henriksen, Kaare Schmidt), dansk TV-historie
(Kaare Schmidt), samt video-mediet i dets forskellige
aspekter såvel i dansk som udenlandsk sammenhæng
(Carl Nørrested, Peter Schepelern, Kaare
Schmidt).
Inden for området udenlandsk filmhistorie forskes der
i det amerikanske genre-system og dets konsekvenser
for amerikansk filmproduktion (Peter Schepelern)
samt produktionsforhold og udbud i nutidig amerikansk
film og TV (Kaare Schmidt).
Inden for området filmteori forskes der i kvindefilmæstetik
(Lone Backe), filmpsykologiske teorier,
specielt dybdepsykologiens anvendelsesmuligheder i
filmanalysen (Martin Drouzy) og institutionsanalytiske
metoder (Frank Henriksen).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver skriftrækken Sekvens, der udkommer
med en filmvidenskabelig årbog. Frank
Henriksen varetager manuskriptserien Analecta Filmologica.
Marguerite Engberg sidder i redaktionen
af Historical Journal of Film, Radio and Television
(Oxford).
Publikationer:
Drouzy, Martin, 1982: Carl Th. Dreyer født Nilsson.
- Gyldendal, København, 136 + 291 s.
- 1982: Carl Th. Dreyer né Nilsson. - Ed. du Cerf,
Paris, 411 s.
- 1982: Kildemateriale til en biografi om Carl Th.
11*
Dreyer. -Sekvens særrække, C. A. Reitzel, København,
128 s. (udg.).
Engberg, Marguerite, 1982: »'Studenten fra Prag' og
den gådefulde Stellan Rye«. — Sekvens Filmvidenskabelig
årbog 1982, C. A. Reitzel, København,
25 s.
Henriksen, Frank, 1982: »Opsatser om filmforhold i
Danmark«. - Analecta Filmologica nr. 10, 23 s.
- 1982: »Sælges: Biografstole - Købes: Biografsale.
Om udviklinger i den danske biografbranche«. —
Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1982, C. A.
Reitzel, København, 70 s.
- 1982: Idéhåndbog. Biografen i 80'erne. Red. Micha
Fabjancic og Mona Jensen. - Det danske
Filminstitut. Bidraget (sammen med Micha Fabjancic)
s. 5-119.
- 1982: »Morten Giersing: TV i USA« (anmeldelse).
- Sociolog-Nyt nr. 79, s. 20-24.
- 1982: »TV-kronikker«. — Analecta Filmologica nr.
11, 35 s.
Nørrested, Carl, 1982: »Oplysningsfilmens institutioner
internationalt og nationalt — et historisk
overblik«. — Sekvens Filmvidenskabelig årbog
1982. C. A. Reitzel, København, 83 s.
Schepelern, Peter, 1982: Tommen. Carl Th. Dreyers
filmjournalistiske virksomhed. — Sekvens særrække.
C. A. Reitzel, København, 153 s. (udg.).
- 1982: »Den djævelske kunst. Klaus Mann, Gustaf
Griindgens, Istvån Szabo og 'Mephisto'«. — Kosmorama
nr. 157, s. 17-21.
- 1982: »Milos Forman og autoriteternes krise«. -
Kosmorama nr. 158, s. 46-55.
- 1982: »Gensyn med Brideshead«. - Kosmorama
nr. 159/160, s. 124-125.
- 1982: »Fra Monterey til Hollywood. John Steinbeck
og filmen«. - Kosmorama nr. 161, s. 162-
165.
- 1982: »Ørneflugt« (anmeldelse af Troells Ingenjor
Andrées luftfård). - Kosmorama 162, s. 184-186.
Schmidt, Kaare, 1982: »Opgør med western-genrens
mytologi«. - Kosmorama nr. 157, s. 26-31.
- 1982: »Film pr. computer«. - Kosmorama nr. 162,
s. 195-197.
- 1982: »Television in Denmark«. — International
TV and Video Guide 1983. Tantivy Press, London,
s. 27-33.
- 1982: »Video in Denmark«. — International TV
and Video Guide 1983. Tantivy Press, London, s.
33-36.
Gæsteforelæsninger:
Peter Schepelern har i oktober forelæst ved Lunds
universitet samt ved Nordisk Kultursekretariats seminar
om kulturindustri og nordisk kulturpolitik.
Peter Schepelern
410 Universitetets årbog 1982
2: Institut for Kunsthistorie
Stab:
Professor: Teddy Brunius. Lektorer: Mirjam Gelfer-
Jørgensen, Øystein Hjort, Hannemarie Ragn Jensen
og Marianne Marcussen. Kandidatstipendiater:
Chris Fischer, Keld Folsach og Søren Kaspersen.
Eksterne lektorer: 4. Undervisningsassistenter: 21.
Teknisk-administrativt personale: 3.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets faste, videnskabelige medarbejdere
forsker indenfor vidt spredte områder og har også —
fagets karakter in mente — en del udadvendt virksomhed,
der er et direkte resultat af forskningen ved
instituttet, således f.eks.: artikler i kataloger, arbejde
med udstillinger, fotografering og registrering af bevaringsværdige
kunstgenstande og arkitektur (i 1982
for fondsmidler fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond
af 1968 og Viggo Jarls Fond), således
som det klart vil fremgå af publikationslisten.
Instituttets forskningsfelt er først og fremmest
vesteuropæisk kunst, derunder især maleri, skulptur
og arkitektur. Forskningsfelterne fordeler sig over
størstedelen af instituttets kronologisk afgrænsede
arbejdsområde, nemlig fra antikken til i dag.
Medarbejdernes forskningsfelter: æstetik (Teddy
Brunius), arkitektur, kunsthåndværk og islamisk
kunst (Mirjam Gelfer-Jørgensen), byzantinistik,
middelalder samt helt moderne kunst (Øystein
Hjort), dansk maleri i det 19. århundrede, italiensk
kunst og massekommunikation (Hannemarie Ragn
Jensen), metode, teori og fransk kunst (Marianne
Marcussen). Desuden har instituttet temporært tilknyttet
3 forskningsområder gennem stipendiater:
italiensk tegnekunst og maleri i renæssancen (Chris
Fischer), birgittinsk kunst i Norden (Søren Kaspersen),
den tidlige historisme i Danmark (Kjeld Folsach).
I indeværende år har følgende projekter været
genstand for særlig indsats: Moderne amerikansk
Kunst (Øystein Hjort ved stipendium ved Yale University),
maleren Constantin Hansen. Universitetets
vestibule og forhal (under publikation), Billedbeskrivelse
(under publikation s. m. Marianne Marcussen)
(Hannemarie Ragn Jensen). Islamisk ikonografi
med henblik på en placering af loftsmalerierne i
domkirken i Cefalu (Sicilien), Den klassiske tradition
i Danmark i det 19. århundrede frem til ca. 1930
(Mirjam Gelfer-Jørgensen). Linearperspektivets historie
(250 sider, under publikation i samarbejde
med redaktør, mag. art. Birgitte Bøggild Johannsen),
Videnskabsteori og tværfaglige forklaringsmodeller
i kunsthistorien (10 s. ms. + 60 s. ms., under
publikation) og bibliografi over franske perspektivtraktater
(Marianne Marcussen). Malere og romanske
kalkmalerier i Jelling og Tamdrup (ekstern lektor
Ulla Haastrup). Den tidligere historisme i Danmark,
begreb, opståen og udtryk. Lorenz Frolichs
møbler (under publikation). Fra Nyklassicisme til
historicisme. Arkitekten G. F. Hetsch (Kjeld Folsach),
Birgittinsk kunst i Norden med særligt henblik
på vægmaleriet (Søren Kaspersen).
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art (red. Mirjam Gelfer-Jørgensen).
Teddy Brunius sidder i redaktionen af Journal of
Aesthetics and Art Criticism, er medlem af CIHA
(Comité international d'histoire de l'art), medlem af
bestyrelsen for Den internationale komite for studier
i æstetik, medlem af bestyrelsen for Det danske Institut
i Rom (Accademia di Danimarca), samt medlem
af Braunschweigische Wissenschaftliche Gesellschaft.
Mirjam Gelfer-Jørgensen er medlem af Nationalkomiteen
for Index of Jewish Art under Videnskabernes
Selskab og Marianne Marcussen er medlem
af internordisk forskningsgruppe om grundlagsproblemer
i æstetik (Støttet af NOHS).
Gasteforelæsninger:
Kjeld Folsach holdt forelæsning om »Christiansborginteriørerne
« (C. F. Hansen Symposium,
Schloss Gottorf), Ulla Haastrup gæsteforelæste ved
Oslo Universitet om »Claus Bergs værksted, brugen
af grafiske forlæg«, Marianne Marcussen holdt tre
forelæsninger: Lunds Universitet: Billedbeskrivelse
og pædagogik, RUC: Principper i rumgengivelsen i
kunsten fra ca. 1400 — ca. 1650 (For Nationalkomiteen
for filosofiens og videnskabernes historie), Bergen:
Klassifikationer og forklaringsmodeller i kunsthistorien
(ved 3. internordiske filosofiske symposium).
Publikationer:
Brunius, Teddy, 1982: Konsten i Amerika fore den
europeiska koloniseringen, i Konstens vårldshistoria.
- (red. Gregor Paulsson og Mirjam Gelfer-
Jørgensen). Natur og Kultur, s. 328-423, Stockholm.
- og Staffan Ostlund, 1982: Teamwork. — Uppsala,
- 1982: Violet Tengbergs målninger (och mysterier
på det inre plan) i Violet Tengberg. — Målninger,
teckningar, grafik, poem. Goteborg.
- 1982: Hommage a Max Walter Svanberg i Max
Walter Svanberg och forvandlingen. — (Helmer
Lång red.). Uddevalla.
- 1982: Jack London, Varg-Larsen, forord af Teddy
Brunius. Bra klassiker, Hoganås.
Det humanistiske Fakultet 411
- 1982: Francois Voltaire, Candide eller optimismen,
forord af Teddy Brunius. - Bra klassiker,
Hoganås.
- 1982: Systerkonsterna, Musik. - Norrkopings
Konstmuseum.
- 1982: Japanska perspektiv. - Insikt och handling,
årg. 1, nr. 2.
- 1982: Musikalske oplevelser - beskrevet i ord. -
Dansk Musiktidsskrift, nr. 4.
- 1982: Over grånserna. - Konkret konstruktivism i
Skåne, Sveagalleriet, november.
- 1982: Bildningens minimum. - Applet 1-2.
Folsach, Kjeld, 1982: Maleren og byen - omkring et
motiv og dets historie. — Sophienholmkatalog Bybilleder,
s. 6-33.
- 1982: Arkitekten Karl Friedrich Schinkel og hans
tid. — Udstillingskatalog, 5 s.
Gelfer-Jørgensen, Mirjam, 1982: Dansk Kunsthåndværk,
fra 1850 til vor tid. - Nyt nordisk forlag
Arnold Busck, 308 s.
- 1982: Parthisk och Sasanidisk konst. Islamisk
konst. - Konstens Vårldshistoria. Utomeuropeisk
konst (red. Gregor Paulsson og Mirjam Gelfer-
Jørgensen), Natur och kultur, Stockholm, s. 13-
131.
Hjort, Øystein 1982: The First Portrait of St Benedict?
Another look at the frescoes of Sant'Ermete
in Rome and the development of a 12th Century
facial type. — HAFNIA, Copenhagen Papers in
the History of Art, vol. 8, - s. 72-82.
- 1982: Mellem idyllen og dæmonien. — Tidstegn.
En bog om Ole Sarvigs forfatterskab (red. Iben
Holk), s. 99-115.
- 1982: Det ny maleri. — Louisiana Revy, 22. årg.,
nr. 2, s. 24-25.
- 1982: Eva Sørensen: sculture/disegni. — Katalog
til Biennale de Venezia (ital. og eng. tekst).
- 1982: Hornung. - 116 s. ill. (da.-eng. tekst)
København.
- 1982: Torben Ebbesen. Arbeiten 1980-82. - Katalog
Regensburg/København, (tysk-dansk tekst).
- 1982: Making Art. Making a Living. - The Artist's
Role in Scandinavia. - Sleeping Beauty-Art
Now. Scandinavia Today, The Solomon R. Guggenheim
Museum, New York, s. 12-30.
Haastrup, Ulla, 1981/82: Byzantine Elements in
Frescoes in Zealand from the Middle of the 12th
Century. - Les Pays du Nord et Byzance. Actes
du Colloque nordique et international de byzantinologie,
Uppsala 20-22 avril 1979. (red. Rudolf
Zeitler) Uppsala.
- 1982: Dansk kirkekunst med trykte forlæg. — Bogvennen.
- 1982: Skrift, Bog og Billede - Senmiddelalderens
Danmark. - (red. Chr. Ejlers og E. C. Lindgren)
København.
[ensen. Hannemarie Ragn, 1982: Christian Ellings
fotografiske optagelser. - CRAS. Tidsskrift for
kunst og kultur, XXX, s. 31-44.
Kaspersen, Søren, 1981: Majestas Domini -Regnum
et Sacerdotium. Zu Entstehung und Leben des
Motivs bis zum Investiturstreit. — HAFNIA, Copenhagen
Papers in the History of Art, vol. 8, s.
83-146.
Marcussen, Marianne, 1982: Billede, »virkelighed«
og forklaring. - Om en mulig sammenhæng mellem
en virkelighedsopfattelse, videnskabshistorie
og kunstneriske udtryksformer, belyst ved impressionismen.
- Tekst og virkelighed (red. Steen Jansen,
Jonna Kjær, Hilde Olrik, John Pedersen).
Romansk Bibliotek, København, s. 81-81.
Marianne Marcussen
3: Institut for Litteraturvidenskab
Stab:
Professor: Peter Madsen. Lektorer: Jørgen Egebak,
Torben Kragh Grodal, Lars Peter Rømhild, Morten
Giersing og Ralf Pittelkow. Adjunkt: Marie-Louise
Svane. Seniorstipendiat: Martin Zerlang. Kandidatstipendiater:
Lise Busk-Jensen og Ole Thomsen.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
3.
Forskningsvirksomhed:
I det forløbne år har instituttets forskningsaktiviteter
drejet sig om en lang række emner inden for litteraturhistorie
og -teori, massekommunikation, kvindelitteratur
og bevidsthedshistorie. Medarbejderne
mærker imidlertid i stigende grad, hvordan manglende
ressourcer vanskeliggør instituttets deltagelse i
den nødvendige oparbejdelse og videreudvikling af
emneområder, som indgår i internationale forskningssammenhænge.
Samtidig kan det konstateres,
at medarbejderne i voksende omfang beskæftiger sig
med at formidle arbejdsresultaterne til kredse uden
for universitetet. På længere sigt kan hverken denne
tendens eller kvaliteten i den forskningsmæssige indsats
fastholdes medmindre ressourcerne forøges.
Litteraturhistorie og -teori:
Inden for dansk litteraturhistorie har Lars Peter
Rømhild afsluttet monografiske studier i Thorkild
Hansens og Palle Fischers forfatterskaber; han har
fortsat sine studier i dansk-svenske relationer og her
færdiggjort et arbejde om Georg Brandes og Esaias
412 Universitetets årbog 1982
Tegner. Rømhiid beskæftiger sig desuden med et
projekt om genreteori med henblik på dele af fortællingstypologi;
hans foredrag om de nonfiktionale
kortprosagenrer er udsprunget heraf. Uden for det
danske kulturområde har Torben Grodal færdiggjort
et arbejde om Sherlock Holmes' kriminalromaner,
som publiceres i 1983, og Jørgen Egebak har afsluttet
en studie i John Miltons maskespil, som i det
kommende år bliver trykt på engelsk, samt på tysk
udsendt en artikel om Goethe og den borgerlige
kunstinstitution. Egebak fortsætter sine Goethe-studier,
samlet om forholdet til den tysk-klassiske æstetik
efter ca. 1805. Martin Zerlang fortsætter sit projekt
om indføjningen af folkelig fortælletradition i
moderne latinamerikansk litteratur, og endelig er
Ole Thomsen medforfatter til et arbejde om Schillers
'Die Råuber' fra psykoanalytisk synsvinkel.
Flere af instituttets faste videnskabelige medarbejdere
og stipendiater er sammen med andre danske
universitetsforskere engagerede i det af Forskningsrådet
støttede projekt om en socialhistorisk
funderet dansk litteraturhistorie (Projekt Dansk Litteraturhistorie).
Peter Larsen, Peter Madsen og Karen
Syberg bidrager med afsnit om efterkrigstidens
litteratur, mens Lise Busk-Jensen, Torben Grodal,
Marie-Louise Svane og Martin Zerlang behandler
emner inden for litteraturen i tidligere perioder.
Massekommunikation:
En af de faste videnskabelige medarbejdere er ansat
til særligt at beskæftige sig med dette område, men
flere af de andre medarbejdere har i lighed med tidligere
år også ydet en væsentlig indsats inden for rammerne
af instituttets Afdeling for Massekommunikation.
Forsøget på at etablere nye uddannelser i massekommunikation
og deltagelsen i drøftelser af de
nye medier, satellit-TV, kabel-TV, video, teledata
og deres betydning i det fremtidige samfund præger
fortsat arbejdet her.
Morten Giersing beskæftiger sig med de nye mediers
kultur- og kommunikationsmæssige konsekvenser
og muligheder i Danmark og Norden og desuden
med de nye medier i USA. Han har i det forløbne
år publiceret et omfattende arbejde om TV i
USA. Avismediet er behandlet af Ralf Pittelkow i et
større, nu publiceret arbejde om socialisme og
ytringsfrihed. Han fortsætter sine studier i den politiske
offentlighed og de nye medier, således om politisk
kommunikation i både de trykte og de elektroniske
medier; han har udsendt en artikel om den franske
venstreregerings radio/TV-reform. Peter Larsen
beskæftiger sig med massemedier og behov, herunder
bl.a. spørgsmålet om psykoanalysens anvendelighed
ved bestemmelsen af billedmediernes fascinationskraft.
Han er medforfatter til en nu udgivet bog
om billedhistorie og -analyse.
Kvindelitteratur:
En del af dette arbejde indgår i Projekt Dansk Litteraturhistorie.
Det gælder Marie-Louise Svanes studier
i familie-, seksualitets- og kønsrollemønstre hos
det danske borgerskab i det 19. århundredes første
halvdel og de kvindelige forfatteres produktion i
samme tidsrum. Tilsvarende gælder for Lise Busk-
Jensens studier i intimsfærekulturen og i kvindelighedens
emancipation og sammenbrud, der tilsammen
dækker perioden ca. 1850-1900. Lise Busk-Jensen
arbejder desuden med den humanistiske kvindeforsknings
videnskabsteori og har i forlængelse af sit
sidste år offentliggjorte skrift om George Sands forfatterskab
publiceret en artikel om to af forfatterens
udviklingsromaner.
Bevidstheds historie:
Martin Zerlang har med to publikationer fortsat sine
studier i folkelighedsfænomener og i dag- og erindringsbøger.
Peter Larsen har afsluttet en artikel om
Francastel og mentalitetshistorien, mens Ole Thomsen
studerer religion og moral i den franske oplysningstid.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
I redaktionen for instituttets skriftrække (SIL) sidder
Lars Peter Rømhiid og Marie-Louise Svane.
Sidstnævnte er desuden medredaktør af tidsskriftet
Kontext. Følgende af instituttets medarbejdere er i
redaktionen for tidsskriftet Kultur & Klasse: Lise
Busk-Jensen, Morten Giersing, Torben Grodal, Peter
Larsen, Peter Madsen, Marie-Louise Svane,
Martin Zerlang. - Morten Giersing er medlem af
Mediekommissionen.
Publikationer:
Busk-Jensen, Lise, 1982: George Sands Consuelo og
La comtesse de Rudolstadt. — T. Jensen, C. Nicolaisen
(red.): Udviklingsromanen — en genres historie,
Odense Universitetsforlag, Odense, 27 s.
Egebak, Jørgen, 1982: Goethes Experiment mit dem
Roman: Die Wahlverwandtschaften (1809). - Klaus
Bohnen, Sven-Aage Jørgensen, Friedrich Schmoe
(Hrg.): Dånische 'Guldalder'-literatur und Goethezeit.
Vortråge des Kolloqviums am 29. und 30.
April 1982 = Kopenhagener Kolloqvien zur deutschen
Literatur, Bd. 16 = Text und Kontext, Sonderreihe,
Bd. 14, Kopenhagen u, Miinchen s. 60-
89.
Giersing, Morten, 1982: TV i USA. — Gyldendal,
København, 400 s.
- 1982: Intentioner og kritik: Kolonihaven som TV.
- B&U: Research, reflections and preparation:
Det humanistiske Fakultet 413
Kolonihaven - The Allotment, DR, Copenhagen,
55 s.
- 1982: Nordisk projekt om forbrugerprogrammer i
radio/TV: Rapport om produktion og eksperimentprogram
og publikumskonfrontation. - Forbrugerrådet,
København, 40 s.
- 1982: Hvis medier? Brugernes! — Ny Politik 8,
København, 6 s.
- 1982: New Media Technology: Proposals for Regulation
and Opposition. - Critical Communication
Review, Ablex New York, 20 s.
- 1982: Satelitter går i kabler. — Audhumla 8,
København, 4 s.
- Frands Mortensen, Preben Sepstrup, 1982: Bredbåndsnettet
- det vigtigste kommunikationspolitiske
spørgsmål i 1980erne. — Levende Billeder, nr.
8, København, 6 s.
Larsen, Peter, 1982: Erfaring, indlæring og fascination.
Overvejelser omkring børn og TV. - Massekultur
og medier, nr. 4, Odense, 22 s.
- Bent Fausing, 1982: Billeder - historie og analyse.
- København, 155 s.
Pittelkow, Ralf, 1982: Karl Marx og ytringsfriheden.
Omkring Rheinische Zeitung 1842-43. — Skriftrække
fra Institut for Litteraturvidenskab, C. A.
Reitzels forlag, København, 223 s.
- 1982: Frihedens time? Den franske venstreregerings
radio/TV-reform. - Massekultur og medier,
nr. 6, Odense, 26 s.
Rømhild, Lars Peter, 1982: Thorkild Hansen. - Torben
Brostrøm, Mette Winge (red.): Danske digtere
i det 20. århundrede 4, København, s. 29-42.
- 1982: Palle Fischer. - smst. 5, s. 237-43.
Thomsen, Ole, Carsten Jensen, Benny Warning,
1982: Faderautoritet i Schillers Die Råuber. - Alfons
Hoger, Søren Schou, Klaus Schulte (red.):
Analyser af tysk litteratur - Beitråge zur Literaturvermittlung
im Fremdsprachenunterricht Bd.
2, Text und Kontext, Kopenhagen, s. 61-75.
Zerlang, Martin, 1982: Thors hammer og Triers højskole.
- Kritik 58, København, s. 66-82.
- 1982: Lis Toft Andersen, Bjarne Thorup Thomsen,
1982: En selvskreven historie. Om dagbøger
og erindringsbøger af bønder, håndværkere og arbejdere
i Danmark. — Samlerens forlag, København,
290 s.
Gæsteforelæsninger og foredrag:
Egebak, Jørgen: foredrag om J. W. Goethe ved Det
tyske Kulturinstitut i København og ved Folkeuniversitetet
i København.
Giersing, Morten; Danmarks Radio og de nye medier,
ved Kontaktudvalget i Danmarks Radios årsmøde.
-: De centraleuropæiske satelitter, ved SFOFs
nordiske seminar, Vallekilde Højskole.
—: Medier og holdningspåvirkning, ved Krogerupseminaret,
Krogerup Højskole.
-: TV som objekt for forskning og formidling, ved
Biblioteksskolens efteruddannelse.
-: Voksenundervisning i radio/TV i 80erne, ved
Undervisningsafdelingen, Danmarks Radio.
—: Analyse af TV, ved seminarielærere i dansk's
efteruddannelse, Snoghøj Folkehøjskole.
-: 80ernes kultur- og kommunikationspolitik, ved
Filmlærerforeningens kursus, Rødovre Statsskole.
-: Fremtidens medier, ved Biblioteksskolens efteruddannelse.
Larsen, Peter: Videoekspansionen, ved efteruddannelseskursus
for engelsklærere ved gymnasieskolerne
og HF.
-: Film- og billedanalyse, ved voksenpædagogisk
kursus for lærere i dansk ved fritidsundervisningen.
—: Reklame og reklameanalyse, ved specialkursus
for husholdningslærere.
Madsen, Peter: 'Det gode liv', ved kulturpolitisk
seminar, Rogaland Distriktshøjskole, Stavanger.
Rømhild, Lars Peter: Brandes' Tegnér-billede,
ved Lunds Universitet (p.gr.a. sygdom oplæst af
Flemming Conrad).
—: De nonfiktionale kortprosagenrer i forhold til
andre genrer: nogle typologiske og litteraturhistoriske
overvejelser, ved IASS XIV, Odense Universitetscenter.
Zerlang, Martin: Magt og magi i latinamerikansk
litteratur, ved Vestjyllands Højskole.
—: Erindringer som kilde til bevidsthedshistorie,
ved Biblioteksskolen.
Jørgen Egebak
4: Musikvidenskabeligt Institut
Stab:
Professorer: John Bergsagel, Henrik Glahn og Jan
Maegaard. Lektorer: Jens Brincker, Niels Brincker,
\ ibeke Brincker, Inge Bruland, Carsten E. Hatting,
Sten Høgel, Niels Martin Jensen, Bendt Kallenbach,
Gunver Krabbe, Niels Krabbe, Jens Westergaard
Madsen, Kristian Riis, Gunner Rischel, Elisabeth
Schouenborg, Torben Schousboe, Randi Teglbjærg,
Morten Fopp, Birthe Trærup, Chr. Vestergaard-Pedersen
og Erik Wiedemann. Kandidatstipendiater:
Peter Woetmann Christoffersen, Jens Henrik Koudal
og Ulrik Skouenborg.
Eksterne lektorer: 4. Undervisningsassistenter: 22.
Teknisk-administrativt personale: 4.
414 Universitetets årbog 1982
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed bestemmes af at
faget både indeholder videnskabelige og kunstnerisk/
håndværksmæssige elementer. Nogle af de discipliner
der undervises i, er fortrinsvis videnskabelige,
mens andre hovedsagelig skal meddele færdigheder
af kunstnerisk og håndværksmæssig art. For disse
forhold er der gjort nærmere rede i Universitetets
Årbog for 1977.
Forskningsaktiviteten ved instituttet har derfor såvel
en traditionel historisk og teoretisk del som en
mere eksperimenterende, der ikke mindst sigter på
at fastlægge de tekniske krav, som udviklingen i opførelsespraksis
medfører. På det sidste område har
den rytmiske musik og brugen af elektrisk forstærket
fremførelse, der har gjort sig almindeligt gældende
siden 2. verdenskrig, en central placering. Mens den
historiske og teoretiske forskning er af bred karakter
og omfatter både ældre og nyere områder med særlig
vægt på det danske stof, er den kunstnerisk og håndværksmæssigt
bestemte forskning følgelig i højere
grad speciel og eksperimenterende.
I det følgende er redegjort for de væsentligste
forskningsprojekter inden for deldisciplinerne musikhistorie,
musikteori, musiketnologi, opførelsespraksis
og sang og tale. Den forskning der foregår i
deldisciplinerne musiksociologi og musikæstetik er
blevet varetaget af eksterne lektorer, hvis tilknytning
til instituttet er af rent undervisningsmæssig art.
Denne forskning ligger altså uden for instituttets regi,
selv om den befrugter og muliggør den undervisning
som instituttet meddeler.
Musikhistorie - generelt:
(Jens Brincker, Carsten Hatting, Niels Krabbe, Jan
Maegaard, Ulrik Skouenborg).
Fortsat udarbejdelse af trebindsværk om den europæiske
musiks socialhistorie; udarbejdelse af bog om
Wagners indflydelse i England; udarbejdelse af bog
om wienerskolens komponister (Schonberg, Berg,
Webern); udgivelse af to Schonberg-operaer i serien
Såmtliche Werke.
Musikhistorie - ældre:
(John Bergsagel, Peter Woetmann ChristolTersen,
Henrik Glahn, Niels Martin Jensen, Gunver
Krabbe).
Monografi over Johannes Tinctoris og det 15. årh.s
musik; studier i fransk musik i det 15. og 16. årh.;
musikkens funktion i det elisabethanske drama; studier
i 1600-tallets italienske instrumentalmusik; udgivelse
af Ofiicium Sancti Kanuti ducis; udgivelse af
nederlandsk, nordtysk og skandinavisk orgelmusik
fra det 17. årh.; udgivelse af Melchior Borchgrevincks
Giardino novo 1605/06.
Musikhistorie - dansk:
(Inge Bruland, Henrik Glahn, Carsten Hatting,
Niels Martin Jensen, Jens Henrik Koudal, Niels
Krabbe, Torben Schousboe, Chr. Vestergaard-Pedersen).
Folkeviseindsamlingerne i Danmark ca. 1840-1900;
temastof og -bearbejdelse i Heises opera Drot og
Marsk; undersøgelser omkring kvindelige danske
komponister og omkring komponisten George Gerson;
tematisk fortegnelse over Carl Nielsens kompositioner;
udgivelse af musik fra Chr. His tid; udgivelse
af et bind danske symfonier fra det 18. og det
tidlige 19. årh.; udgivelse af Peter Heises sange; udgivelse
af Carl Nielsens dagbøger og brevveksling
med Anne Marie Carl-Nielsen.
Musikhistorie - jazz:
(Erik Wiedemann).
Studier i ældre dansk jazzhistorie og fortsat udbygning
af Arkiv for dansk jazzhistorie; studier i Duke
Ellingtons værkbegreb og -kronologi.
Musikteori:
(Bendt Kallenbach, Gunver Krabbe, Jens Westergaard
Madsen, Jan Maegaard, Gunner Rischel).
Undersøgelse af sekvensdannelse og modulation i
Bachs og Håndels polyfone musik; undersøgelse af
tonale/harmoniske virkemidler i den wienerklassiske
sonatestil; analyser af romantisk harmonik; udarbejdelse
af lærebog om harmonilære, kontrapunkt og
brugsklaver; udarbejdelse af lærebog om jazzimprovisation;
teknisk-analytiske undersøgelser af big
band musik og nyere dansk jazz; metriske og rytmiske
studier i forholdet mellem tekst og musik.
Musiketnologi:
(Birthe Trærup).
Undersøgelser af jugoslavisk folkemusik; udgivelse
af makedonske folkesange.
Opførelses praksis:
(Morten Topp).
Undersøgelser af obostemmerne i Håndels Messias,
af orkesterretoucher i Beethovens symfonier og af
orkesterstrøget som musikalsk konstituterende element;
udarbejdelse af etude-samling for dirigenter.
Det humanistiske Fakultet 415
Sang og tale, stemmeteknik:
(Niels Brincker, Vibeke Brincker, Sten Høgel, Kristian
Riis, Elisabeth Schouenborg, Randi Teglbjærg).
Studier i sangpædagogisk metodik; studier i registerproblemer
og stemmefunktion; udarbejdelse af
kompendium om sangteknik; udarbejdelse af lærebog
i stemmedannelse.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver en publikation, Musik & Forskning,
der redigeres af et udvalg bestående af Gunver
Krabbe, Chr. Vestergaard-Pedersen og Erik Wiedemann;
bind 8 udsendtes i 1982.
Følgende medarbejdere medvirker ved udgivelsen
af videnskabelige tidsskrifter:
Bergsagel, John: Early English Church Music,
udgivet af The British Academy, London.
Glahn, Henrik: Monumenta Musicae Byzantinae;
Dansk Kirkesangs Årsskrift.
Schousboe, Torben: Redaktion af danske bidrag
til RILM abstracts, New York.
Publikationer:
M & F = Musik & Forskning, København.
Bergsagel, John, 1982: Remarks Concerning Some
Tropes in Scandinavian Manuscripts. — Rapport
fra Nordisk Kollokvium V for Latinsk Liturgiforskning,
Århus, s. 187-205.
- 1982: Music, a Science and an Art: The 18th-
Century Parting of the Ways. - Dansk Årbog for
Musikforskning XII 1981, s. 5-18.
- 1982: Music in Oxford in Holberg's Time. — Festskrift
Erik Dal, Herning, s. 34-61.
Brincker, Jens, Finn Gravesen, Carsten E. Hatting,
Niels Krabbe, 1982: Gyldendals Musikhistorie.
Den europæiske musikkulturs historie bd. 1. Indtil
1740. - Gyldendal, København, 370 s.
Glahn, Henrik, 1982: Nogle genudgivelser fra ældre
dansk salmesang: a. Melodistolfet i »Pontoppidan
« 1740/42, b. Udvalgte Psalmer - en anonym
samling 1738. — Dansk Kirkesangs Årsskrift 1981-
82, s. 9-81.
- 1982: Hans Chr. Sthens brudesang som musikalsk
kilde — om det tidligst kendte danske polyfone nodetryk.
- Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 105-
110.
- 1982: Et håndskrift-fragment fra den sene middelalder
- tre kirkelige sange med folkelige træk. —
Festskrift Erik Dal, Herning, s. 150-70.
Hatting, Carsten E., 1981: Dånische Singspiele des
18. Jahrhunderts im Spiegel der zeitgenossischen
politischen HolTnungen und Enttåuschungen. -
Beitråge zur Musikwissenschaft 1981/4, s. 318-25.
- 1982: se Brincker, Jens.
Høgel, Sten, 1982: Niels Hansen og det danske syngespils
opkomst - »Musikens første Grundsætninger
anvendte paa Syngekonsten i Særdeleshed«
1777. - M & F 8 1982, s. 80-129.
Jensen, Niels Martin, 1982: The Performance of Corclli's
Chamber Music Reconsidered. - Nuovissimi
Studi Corelliani, Firenze, s. 241-49.
- 1982: Die italienische Triosonate und Buxtehude.
Beobachtungen zu Gattungsnorm und Individualstil.
- Gattung und Werk in der Musikgeschichte
Norddeutschlands (Kieler Schriften zur Musikwissenschaft
XXVI), Kassel, s. 107-13.
- 1982: Samuel Simon Weisse og Det danske Syngende
Nymphechor. - Festskrift Erik Dal, Herning,
s. 195-220.
- 1982: Niels W. Gade und seine Bedeutung lur die
Herausbildung eines Nationalbewusstseins in der
dånischen Musik. — Publikationen der Hochschule
lur Musik, Dresden.
Koudal, Jens Henrik, 1982: Socialrealistisk dokument
over dansk folkekultur. - Modspil nr. 18, s.
31-34.
- 1982: Hvem er Evald Tang Kristensen? - Modspil
nr. 19, s. 44-47.
- 1982: Rasmus Nyerups visearbejde og folkeviseindsamlingen
1809-21. - M & F 8 1982, s. 5-79.
Krabbe, Niels, 1982: se Brincker, Jens.
Maegaard, Jan, 1982: Finn Mortensen. — Ballade V,
2, s. 14-17.
- 1982: Valens 3. symfoni. - Nutida musik XXV, 2,
s. 4-5.
- 1982: D. Jarman: The Music of Alban Berg. -
Dansk Musiktidsskrift LVI, 4, s. 189.
- 1982: C. Floros: Brahms und Bruckner. — Dansk
Mutiktidsskrift LVH, 1, s. 43-44.
- 1982: F. Benestad & D. Schjelderup-Ebbe: Edvard
Grieg. - Studia musicologica norwegica 8.
Trærup, Birthe, 1982: K. Szymanowski. - Horizonto
7, 42 (6), s. 157-61.
- 1982: Karol Szymanowski i København i 30'erne.
— Dansk Musiktidsskrift LVII, 2, s. 74-78.
Wiedemann, Erik, 1982: Jazz i Danmark - i tyverne,
trediverne og fyrrerne 1-3 (disputats). - Gyldendal,
København, 467 s. + 277 s. + bind m. 3
kassettebånd.
Gæsteforelæsninger:
Niels Martin Jensen om »Buxtehudes vokale und
instrumentale Kammermusik« i Liibeck, marts
1982, og om »Fine dånische nationalromantische
Oper am Scheideweg: Peter Heises »Konig und
Marschall«« ved Hochschule lur Musik Dresden,
maj 1982. Jens Henrik Koudal om »Poetisk historie«
på Historisk Institut, 28/10-1982.
Erik Wiedemann
416 Universitetets årbog 1982
5: Teatervidenskabeligt Institut
Stab:
Professor: Kela Kvam. Lektorer: Svend Christiansen,
Klaus Neiiendam, Meir Stein og Jytte Wiingaard.
Seniorstipendiat: Katrin Kroll.
Eksterne lektorer: 4. Undervisningsassistenter: 3.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Igangværende forskning:
Der forskes ved instituttet indenfor følgende områder:
Skuespilkunst: Det komiske på teatret (Svend Christiansen).
Instruktion: Om Holberg-iscenesættelser (Jytte Wiingaard).
Mediekommunikation: Teater og kommunikation (Jytte
Wiingaard).
Gruppe- og egnsteatre, folkeligt teater: Folkelige teaterformer
- sammenlignende undersøgelse af teatret i
Danmark, Tyskland og Italien (Katrin Kroll).
Kvinderne og teatret: Kvinderollerne i Strindbergs dramatik
og deres tolkning på scenen (Kela Kvam),
Ligestilling af kvindelige kunstnere (Jytte Wiingaard),
En undersøgelse af kvindelige dramatikeres
tematik og æstetik med særligt henblik på perioden
1945-80 (Britta Lundqvist).
Dansk teater: Dansk teater i mellemkrigstiden (Kela
Kvam), Holbergs teatersyn (Kela Kvam), Dansk
guldalderteater belyst gennem Edvard Lehmanns
scenebilleder (Klaus Neiiendam), Projekt »Dansk
Litteraturhistorie« bd. 8, Teatret 1945-80 (Britta
Lundqvist).
Nordisk teater: Henrik Ibsen og teatrets konventioner
(Svend Christiansen). Ms. antaget til trykning c. 230
s. (Gyldendal).
Europæisk teater: Fransk teater i det 17. årh. set i
relation til den samtidige kunst (Meir Stein).
TV: Undersøgelser af TV's implikationer på færøske
børns fritid (Peter Duelund).
Kunsthistorie: Fortsatte ikonologiske studier i hofkunsten
under Christian IV (Meir Stein).
Redaktionel virksomhed:
Teatervidenskabelige Studier IX - Holberg på scenen
(Kela Kvam, Klaus Neiiendam, Mette Borg)
medarbejdere ved Dansk Biografisk Leksikon
(Klaus Neiiendam og Jytte Wiingaard).
Publikationer:
Teatervidenskabelige Studier VIII - Dansk teater i 60erne
og 70erne. Borgens Forlag 1982. (Red.: Stig
Jarl Jensen, Ulla Strømberg, Kela Kvam):
Fra værkstedsteater til gruppe- og egnsteater (30 s.)
v/ Kela Kvam.
Institutionsteatrets veje v/ Jytte Wiingaard.
Hvor gik dramatikeren hen i 60erne og 70erne? v/
Britta Lundqvist
Strukturelle træk i dansk teater i 1960- og 70. v/
Henrik Brøndsted.
Meir Stein: Christian IV's program for udsmykningen
af Rosenborgs riddersal 1618-1624 (1631?).
Forsøg på rekonstruktion. ICO. Iconografisk
post. Nordisk tidsskrift for ikonografi (Stockholm).
2. 1982, s. 1-15 (ill.)
Klaus Neiiendam: Scenebillederne i Publius Casca
Longus' Hus i Analecta Romana institut Danici,
Rom.
- afsnittet: Den italienske perspektivscene i Europæiske
Teaterbilleder - Middelalderen og Renaissancen.
Det teatervidenskabelige Institut. KU.
- Hofteatret og teatermuseet ved Christiansborg,
Teatermuseet.
Peter Duelund: Tilskuer eller deltager? Nordisk Ministerråd.
NORD, Kbh. 108 s.
- Børn og teater i norden. NORD, Kbh. 198 s.
- Kulturprojekter for børn. NORD, Kbh. 76 s.
- Medieteknologiens konsekvenser til folkelig debat,
Audholm 2/3-82, s. 30-31.
Gæsteforelæsninger:
Jytte Wiingaard: Gæsteseminar om forestillingsanalyse
ved Institut for Dramaturgi, Århus Universitet.
Kela Kvam: Forelæsning om dansk teaterpolitik.
Afholdt på et fællesmøde for de nordiske teaterråd i
Oslo, 25-27/8-1982.
Peter Duelund: Egmont H. Petersen fond - fremtidsmedium:
kollektive minoriteter.
De kommunale samråd i DK, Haderslev, juni
1982: De nye elektroniske medier og hverdagskulturen,
Nordisk Ministerråd, Orenæs Slott, okt. 1982:
Nye kulturpolitiske modeller, Lepakko, Helsingfors,
nov. 1982: Græsrodsbevægelser i Danmark. Danmarks
biblioteksforening, Lyngby, okt. 82: De nye
medier og børn.
Arbejde indenfor kollegiale organer:
Kela Kvam: Medlem af exekutivkommitteen for
FIRT/Féderation International de Rechérche Théåtrale.
Kela Kvam
Det humanistiske Fakultet 417
Sprogvidenskab
I 1981 oprettedes som forsøgsordning et centralinstitut,
som omfatter de efterfølgende 3 institutter; Institut
for anvendt og matematisk lingvistik. Institut for
fonetik og Institut for lingvistik.
1: Institut for Anvendt og Matematisk Lingvistik
Stab:
Professor: Henning Spang-Hanssen. Lektorer: Esther
Glahn, Jesper Hermann og Bente Maegaard.
Seniorstipendiat: Jan Katlev. Kandidatstipendiat:
Ole Ravnholt.
Undervisningsassistenter; 2. Teknisk-administrativt
personale: 5.
Forskningsvirksomhed:
Indenfor den datamatiske lingvistik har Bente Maegaard
(i samarbejde med Hanne Ruus, institut for
Nordisk Filologi) fortsat arbejdet med DANwORD,
hyppighedsundersøgelser i moderne dansk. I dette
projekt indlæses tekster tilhørende 5 forskellige tekstarter
(voksenfiktion, børnebøger, aviser, ugeblade,
faglitteratur) til en datamat. Indtastning af ugebladstekstarten
er færdig, og indtastning af faglitterære
tekster er påbegyndt. DANwORD's materiale
har dannet grundlag for besvarelse af forskellige
spørgsmål udefra, bl.a. er en ordliste til brug for
automatisk orddeling leveret til Det Berlingske OfTicin
efter reglerne om rekvireret arbejde.
Det europæiske maskinoversættelsesprojekt EUROTRA
er nu vedtaget og påbegyndt. Bente Maegaard
har deltaget i software-arbejdet (d.v.s. i arbejdet
med at definere det datamatiske værktøj, der skal
bruges i projektet), især med henblik på regelformalismen
(d.v.s. det sprog som man skal formulere sine
grammatik- og ordbogsregler i). Jens Erlandsen,
som er en af de to fondslønnede datamatiske lingvister,
der er knyttet til instituttet, har sammen med
en international gruppe udarbejdet en rapport om
udførelsen af ordbøgerne i projektet.
Jens Erlandsen arbejder endvidere med at udvikle
og implementere et datamatisk system til analyse af
naturlige sprog. Systemet er ikke bundet til analyse
af et bestemt sprog og har derfor mange anvendelsesmuligheder,
f.eks. i forbindelse med udvikling af
grammatikker, informationssøgning, maskinoversættelse,
sprogstatistiske undersøgelser og avanceret
tekstbehandling.
Henrik Rue (ligeledes fondsstipendiat) har arbejdet
med et projekt til automatisk fremstilling af »diagonallæsninger
« (d.v.s. orienteringsgennemlæsning)
af russisk tekst. Der er udarbejdet en datastruktur,
der tillader samme ordbog at håndtere enkeltord,
ordgrupper og hele syntaktiske strukturbeskrivelser.
I samarbejde med Rolf Christensen (Slavisk Institut)
vil der blive opbygget en automatisk russisk ordbog,
hvortil der er udarbejdet et programmel, der
tillader at anvende systemet som den specifikt russiskorienterede
del af et tekstbehandlingssystem (det
indeholder bl.a. et translitterationssystem, der tillader
indskrivning af russisk tekst uden parallelkodning).
Henning Spang-Hanssen har undersøgt utraditionelle
orddannelser (kunstord, initialord, etc.) samt
arbejdet med BDI-terminologi (biblioteksvæsen, dokumentation
og information); der udarbejdes en
ordbog i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole,
Dansk Standardiseringsråd m.fl.
Indenfor den fremmedsprogspædagogiske forskning
er der løbende indsamlet data til det igangværende
testningsprojekt (Esther Glahn i samarbejde
med Cay Dollerup, Engelsk Institut og Carsten Rosenberg
Hansen), der måler forståelse af engelske
tekster hos 1. års studerende, der bruger engelsksprogede
lærebøger. Esther Glahn har endvidere
fortsat arbejdet med undersøgelser af strukturen i
samtaler mellem danske elever og indfødte engelsktalende,
specielt med henblik på de signaler, der tilkendegiver
samtalepartnerens ønske om at tage, beholde
eller afgive ordet.
Jan Katlev arbejder med en opstilling af et lingvistisk
hierarki for tilnærmelse af den bestående danske
retskrivning til forskellige hypotetiske grader af
lydrethed. Fremmedord som ikke strider i deres opbygning
mod dansk fonotaks vil også blive inddraget.
Beskrivelsesapparatet i denne undersøgelse bygger
på licentiatafhandlingen »Det segmentale udtrykssystem
i Hanodialekten«. Dette arbejde er under
udbygning. Det danske rigsmålstalesprog, som
undersøgelsen af retskrivning er relateret til, forstås
som et bredt sociofonetisk variationsspektrum. Det
københavnske talesprog, som traditionelt regnes for
den umiddelbare talesprogskilde til dette rigsmålstalesprog,
forsøges indsat i en egentligt dialektgeografisk
sammenhæng gennem undersøgelse og optegnelser
af dialektrester i Københavns umiddelbare omgivelser,
nemlig Dragør, Skovshoved og visse nordsjællandske
lokaliteter.
Kirsten Larsen arbejder (for Statens humanistiske
forskningsråd i samarbejde med Harriet Bjerrum
Nielsen) med projektet Piger og Drenge i skolen.
Dets overordnede problemstillinger har taget sit udgangspunkt
i det paradoks, at pigerne klarer sig godt
i skolen og dårligt på arbejdsmarkedet, mens det -
groft set - forholder sig modsat med drengene: det er
418 Universitetets årbog 1982
dem, der er skolens problembørn, men de har større
chancer end pigerne for at finde et job. Dette paradoks
hænger sammen med skolens modsætningsfyldte
krav, som igen hænger sammen med dens selekteringsfunktion:
eleverne skal underordne sig disciplinen,
men de skal også udvikle sig til aktive og selvstændige
mennesker. Pigerne lever op til det første
sæt af krav, drengene til det sidste. Projektet gennemføres
ved deltagerobservationer og båndudskrifter
fra bl.a. projekt Skolesprog.
Ole Ravnholt arbejder med en undersøgelse af
sammenhængen mellem den sproglige udvikling og
erfaringsdannelsen hos børnehavebørn. Udgangspunktet
er en kritik af de gængse lingvistisk og kognitionspsykologisk
orienterede opfattelser af den
sproglige udvikling og af de pædagogiske metoder,
der udspringer af dem. Hensigten med projektet er
at bidrage til en forståelse af den sproglige udvikling
med udgangspunkt i, at sproget er kommunikativt
og hænger sammen med andre aspekter af den psykiske
udvikling end det intellektuelle.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om anvendt og matematisk lingvistik), red.
Bente Maegaard og Henning Spang-Hanssen.
Esther Glahn har fungeret som reader for tidsskriftet
Language Learning.
Jesper Hermann sidder i redaktionen af Gyldendals
sprogbibliotek.
Henning Spang-Hanssen er consultant editor af
tidsskriftet MULTILINGUA.
Publikationer:
Katlev, Jan, 1982: Fra /-Vb/- til /-VbC.Cj/- strukturer
som genstand for ortografireform-metodiske
overvejelser og materialeafgrænsning. - SAML 9,
IAML, KUA, s. 125-146.
Maegaard, Bente, 1982: The Transfer of Finite Verb
Forms in a Machine Translation System. — Eva
Hajicova (ed.): COL1NG 82 Abstracts, Univerzita
Karlova, Praha, s. 190-195.
- 1982: Maskinoversættelse, historie og problematik.
- ComputerWorld Danmark nr. 19, s. 8-9.
- 1982: Kontrol af stavning - kontrol af sproget. -
ComputerWorld Danmark nr. 6, s. 6.
- Dieter Maas, Rod Johnson, Steven Krauwer,
1982: ET-9, Eurotra Software Specification. -
University of Manchester. 75 s. Rapport til EFkommissionen.
- Hanne Ruus, 1982: Multilingual Syntax and
Morphology for Machine Translation. - Maegaard
and Hyldgaard-Jensen (eds.): Machine
t ranslation and Computational Lexicography, s.
26-34.
- K. Hyldgaard-Jensen (eds.), 1982: Machine
Translation and Computational Lexicography. -
University of Copenhagen.
Spang-Hanssen, Henning, Andersen, Ejvind, Winkel,
Annette, 1982: UDK - en indføring. - Dansk
Central for Dokumentation, DTB, Lyngby, 77 s.
Forsøgsvirksomhed:
Instituttet fik i sommer tilladelse af ministeriet til i
en toårig periode at oprette et overbygningsbifag i
Anvendt Sprogvidenskab med linierne datamatisk
lingvistik, loDs sproglige aspekter, sproglig rådgivning,
modersmålspædagogik og fremmedsprogspædagogik.
Foredrag:
Bente Maegaard har holdt et foredrag om maskinoversættelse
ved Statens humanistiske forskningsråds
seminar på Krogerup i juni 1982: Edb for
tekst, tale og ordbøger.
Henning Spang-Hanssen har holdt foredraget:
Fagsprog og kommunikation ved Nordisk Forskerkursus
om fagsprog og terminologi, Vasa, Finland,
august 1982.
Esther Glahn
2: Institut for Fonetik
Stab:
Professor: Jørgen Rischel. Lektorer; Peter Holtse,
Birgit Hutters, Niels Reinholt Petersen, Nina Thorsen
og Oluf Thorsen.
Undervisningsassistenter: 3. Ingeniører: 2. Ingeniørassistenter:
1. Teknisk-administrativt personale:
1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed lægger hovedvægten
på grundforskningen: analyser og beskrivelser af
talt sprog, fortrinsvis - men ikke udelukkende - med
udgangspunkt i dansk. Desuden arbejdes der med
fonologisk analyse (dvs. analyse af sproglydenes
funktion i sproget) og beskrivelse af dansk og fremmedsprog.
Stemmelæbefunktionen, særlig ved danske konsonanter, tryk
og stød:
(Birgit Hutters).
Behandlingen af elektromyografiske registreringer af
Det humanistiske Fakultet 419
strubemuskulaturen er fortsat. Ved elektromyografi
registreres de små elektriske spændinger som opstår
når en muskel sammentrækkes. Når elektromyografiske
registreringer sammenholdes med andre fysiologiske
optagelser, får man indtryk af hvilke muskler,
der styrer stemmelæbernes stilling og bevægelse
og den tidsmæssige relation i denne aktivitet. I det
forløbne år har Birgit Hutters arbejdet med midiinger
af elektromyografiske data.
Ganeundersøgelse:
(Birgit Hutters).
Indledende undersøgelser synes at vise, at registreringer
af luftstrøm gennem næsen alene kan give nyttig
information om ganesejlsfunktionen under tale.
Der arbejdes for øjeblikket med udvikling af hensigtsmæssigt
udstyr til måling af luftstrøm gennem
næsen, hvorefter egentlige undersøgelser af personer
med normal og insufficient ganesejlsfunktion vil blive
påbegyndt.
Undersøgelse af grundtoneforløb i dansk:
(Niels Reinholt Petersen og Nina Thorsen).
Niels Reinholt Petersen har fortsat undersøgelsen af
strubens vertikale bevægelse under tale ved hjælp af
enkeltbilledanalyse af Video-optagelser. Formålet er
at konstatere, om der er nogen sammenhæng mellem
strubens stilling og a) foranstående konsonants indvirkning
på følgende vokals grundtone, hhv. b) den
konstaterede forskel mellem vokalers iboende grundtonehøjde.
Resultaterne vil kunne inddrages i diskussionen
af de fysiologiske årsager til denne variation.
Nina Thorsen har foretaget undersøgelser vedrørende
perceptionen af grundtoneforløb: I akustiske
registreringer kan man ofte iagttage en art tonal dissociering
mellem den betonede vokal og dens omgivende
stemte konsonanter, sådan at forstå at hvis
f.eks. den betonede vokal har en lavere grundtone
end omgivende svagtryksstavelser, så vil præ- og
postvokaliske stemte konsonanter, uanset at de i enhver
anden henseende må siges at høre til den betonede
stavelse, ikke desto mindre ligge på samme niveau
som de omgivende svagtryksstavelser. For at
undersøge om denne tonale dissociering kan have en
perceptuel virkning fremstilledes en række syntetiske
ord af typen 'billigst-bilist' med grundtoneforløb der
varierer systematisk i en række henseender. Ordene
er præsenteret til identifikation i en lyttetest for syv
forsøgspersoner, og resultaterne er under bearbejdning
for tiden. Ligeledes i akustiske registreringer vil
man se, at ord af typen 'kulde-kugle' (når svagtryksvokalen
falder bort) blandt andet adskiller sig ved at
grundtonestigningen fra den betonede stavelse begynder
tidligere relativt til /'ets begyndelse i 'kugle'
end i 'kulde'. For at undersøge den perceptuelle effekt
af denne forskel i grundtonestigningens timing,
fremstilledes en række syntetiske ord af typen 'kuldekugle',
hvis grundtoneforløb varierer systematisk i
flere henseender. I en lyttetest er ordene præsenteret
til identifikation for femogtyve forsøgspersoner, og
resultaterne er under behandling for øjeblikket. Den
foreløbige behandling af data fra begge tests synes at
vise klart, at disse (små) forskelle i 'timing'en af
grundtoneforløb kan have en betydning for opfattelsen,
alt andet lige, i hvert fald i den specielle situation,
hvor ord præsenteres enkeltvis og uden for enhver
kontekst.
Syntese af tale:
(Peter Holtse og Jørgen Rischel).
Projektet, som har modtaget støtte fra Tuborgfondet
og Thomas B. Thriges fond, involverer også personer
uden for Institut for Fonetik, hvoraf specielt skal
nævnes Peter Molbæk Hansen, Teleteknisk Forskningslaboratorium,
endvidere er der etableret samarbejde
med Taletransmissionslaboratoriet ved
Kungliga Tekniska Hogskolan i Stockholm. Under
projektet, som på længere sigt har til formål at udvikle
et computerbaseret system, der ved hjælp af
regler kan omdanne skriftlig information til sammenhængende
tale, arbejder Peter Holtse for tiden
med udviklingen af et særligt programmeringssprog
til brug for arbejdet med sådanne regler, og Peter
Molbæk Hansen med udarbejdelsen af en algoritme
til konvertering af dansk ortografi til lydskrift.
Endvidere har Peter Holtse ydet konsulentbistand
til et projekt vedrørende automatisk genkendelse af
dansk tale ved Aalborg Universitetscenter.
Grønlandsk fonologi og syntaks:
(Jørgen Rischel).
Jørgen Rischel har (sammen med Knut Bergsland,
Oslo) arbejdet med udgivelse af de ældste manuskripter
om grønlandsk sprog (fra 1720'erne) med
særlig vægt på problemer vedrørende tolkning af tidlig
grønlandsk ortografi. Dette arbejde er under afslutning.
Jørgen Rischel arbejder med en undersøgelse af
grønlandske dialekter i et lydhistorisk perspektiv.
Det drejer sig her specielt om de nordligste og sydligste
dialekter af vestgrønlandsk og om en eventuel
østgrønlandsk indflydelse i disse områder. De sproglige
data søges kombineret med den nyeste arkæologiske
og historiske evidens for migrationer i Grønland
i århundrederne før kolonisationen.
420 Universitetets årbog 1982
Undersøgelse aj Mlabri sproget:
(Jørgen Rischel).
Jørgen Rischel har (sammen med Søren Egerod og
Therapan L. Thongkum) udført feltarbejde vedrørende
sproget Mlabri, der tales af et folk (»de gule
blades ånder«) i Thailand. Projektet fortsættes med
blandt andet en fonologisk beskrivelse af materialet.
Udgivelse:
Instituttet udgiver en årsrapport: Annual Report of
the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
(ARIPUC); bind 16 (264 sider) er udkommet i 1982.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Jørgen Rischel er medredaktør af Acta Lingvistica
Hafniensia og medlem af redaktionen af International
Journal of American Linguistics.
Jørgen Rischel er formand for Lingvistkredsen i
København.
Publikationer:
Andersen, Franfoise i samarbejde med Oluf Thorsen,
1982: La prononciation en chansons. — Samfundslitteratur,
70 sider.
Dømler, Preben og Bertelsen, Otto 1982: The new
computer for the speech synthesis group. - ARIPUC
16, s. 113-116.
Fischer-Jørgensen, Eli, 1982: Segment duration in
Danish words in dependency on higher level phonological
units, - ARIPUC 16, s. 137-190.
Frøkjær-Jensen, Børge, 1982: Interpretation of electroglottographic
recordings. — ARIPUC 16, s.
241-246.
Greiffenberg, Mette og Reinholt Petersen, Niels
1982: The effect of high and low vowels on the
fundamental frequency in singing: Some preliminary
observations. - ARIPUC 16, s. 101-112.
Hansen, Peter Molbæk, 1982: The construction of a
grapheme-to-phone algorithm for Danish. — ARIPUC
16, s. 127-136.
Holtse, Peter, 1982: Speech synthesis at the Institute
of Phonetics. - ARIPUC 16, s. 117-126.
Hutters, Birgit, 1982: Næseflow til vurdering afvelofaryngal
insufficiens - nogle foreløbige iagttagelser.
- Nordisk Tidsskrift for Logopædi og Foniatri.
September 1982, s. 135-146.
Rischel, Jørgen, 1982: Greenlandic as a three-vowellanguage.
— The language of the Inuit (Inuit Studies),
s. 71-80.
- 1982: A note on diachronic data, universals, and
research strategies. - Phonologica 1980, s. 365-
371.
- 1982: Review article: Quantity in historical phonology.
- Nordic Journal of Linguistics 5, s. 163-
171.
- 1982: On unit accentuation in Danish — and the
distinction between deep and surface phonology.
- ARIPUC 16, s. 191-239.
- 1982: Fieldwork on the Mlabri language: A preliminary
sketch of its phonetics. — ARIPUC 16, s.
247-255.
Thorsen, Nina, 1982: Sentence intonation in Danish.
- Preprints of Papers for the Working Group on
Intonation, The XIHth International Congress of
Linguistics, Tokyo, s. 47-56.
- 1982: On the variability in Fo patterning and the
function of Fo timing in languages where pitch
cues stress. - Phonetica 39, s. 302-316. (Også i:
ARIPUC 16, s. 1-17).
- 1982: Two issues in the prosody of standard Danish:
The lack of sentence accent and the representation
of sentence intonation. - ARIPUC 16, s.
19-36.
- 1982: Selected problems in the tonal manifestation
of words containing assimilated or elided schwa. —
ARIPUC 16, s. 37-100.
- 1982: Beskrivelsen af dansk ytringsprosodi - en
statusrapport. - Dansk Audiologopædi 18, 3, s.
104-111.
- og Oluf Thorsen, 1982: Fonetik for Sprogstuderende.
3. udgave, 5. oplag. Institut for Fonetik.
170 sider.
Gæsteforelæsninger:
Birgit Hutters har holdt to gæsteforelæsninger ved
Uppsala Universitet.
Jørgen Rischel har holdt gæsteforelæsninger ved
Chulalongkorn Universitetet i Bangkok og ved Phonetisches
Institut, Hamburg.
Niels Reinholt Petersen
3: Institut for Lingvistik
Stab:
Lektorer: Henning Andersen, Jens Juhl Jensen og
Olavi Nuutinen.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Instituttets bemandingssituation har ændret sig
kraftigt i løbet af 1982, dels ved nogle videnskabelige
medarbejderes fratræden, dels ved udskiftning. Fakultetet
besluttede at nedlægge fagene finsk-ugrisk,
sammenlignende sprogvidenskab og ungarsk på
Det humanistiske Fakultet 421
grund af personalereduktion. De nuværende forskningsmedarbejderes
videnskabelige aktivitet koncentrerer
sig om historisk fonologi (Henning Andersen),
finsk-undervisningens metodik (Olari Nuutinen),
talkomposition i latinske tekster (Jens Juhl
Jensen). Den planlagte forskning omfatter emner
som sandhi-fænomener i slaviske sprog og tempusbrug
i russisk (Andersen), oversættelseslån i finsk
(Nuutinen). Henning Andersen forbereder en arbejdsgruppe
»Sandhi phenomena in the languages of
Europe« under lOth International Congress of Phonetic
Sciences (Utrecht, august 1983) samt et tobindsværk
om sandhifænomener i samarbejde med
dr. J. Gvozdanovic (Amsterdam). Olavi Nuutinen
har under offentliggørelse en artikel om »Suomen
opettaminen muunkielisille. Oppimateriaalin hahmottelukysymyksiå
« (finskundervisning af fremmedsprogede
elever; aspekter vedrørende struktureringen
af undervisningsmaterialer). Af Henning Andersen
er et bidrag i trykken om »Scribal Practice and
Historical Phonology« i Historical Linguistics. Proceedings
of the 5th International Conference on Historical
Linguistics, afjens Juhl Jensen en artikel om
den middelalderlige latindigter Eupolemius, i Mittellateinisches
Jahrbuch.
Redaktionsvirksomhed:
Henning Andersen er medlem af redaktionskomiteerne
for Language and Communication, Folia Slavica,
Current Issues in Linguistic Theory, Nowela.
Jens Juhl Jensen redigerer serien Tolkeordlister for
Indvandrere, hvori der i 1982 er udkommet en
dansk-serbokroatisk ordliste.
Gæsteforelæsninger:
Henning Andersen har i maj 1982 holdt en gæsteforelæsning
om »Language change: necessity and
chance« ved UCLA Conference on Language Change
and Causality (Los Angeles).
Publikationer:
Andersen, Henning, 1982: »On the causes of linguistic
change« by J. H. Bredsdorff. English translation
with commentary and an essay on J. H.
Bredsdorff. — Historiographia Linguistica 9, s. 1-
41.
Juhl Jensen, Jens, 1982: Som en mis. - Mål & Mæle
8, s. 26-27.
Jens Juhl Jensen
Det humanistiske Fakultet 423
Nordiske sprog
1: Institut for Nordisk Filologi
Stab:
Professorer: Thomas Bredsdorff, Erik Hansen, Aage
Henriksen, Hans Hertel og Poul Lindegård Hjorth.
Lektorer; Jens Kr. Andersen, John Edeisgaard Andersen
(orlov), Lars Arild, Erik Aschengreen, Poul
Behrendt, Ib Bondebjerg, Flemming Conrad, Pil
Dahlerup, Bent Fausing, Otto Glismann, Frans Gregersen,
Steffen Heger, Tage Hind, Anne E. Jensen,
Jørgen Bonde Jensen (orlov), John Chr. Jørgensen,
Iver Kjær, Klaus Kjøller, Poul Levin, Jette Lundbo
Levy, Flemming Lundgreen-Nielsen, Mogens Løj,
Klaus P. Mortensen, Leif Nedergaard-Hansen, Erik
A. Nielsen, Stig Orjan Ohlsson, Thorkil Damsgaard
Olsen, Ib Poulsen, Hanne Ruus, Harald Steensig,
Erik Sønderholm, Ole Togeby, Knud Wentzel og
Keld Zeruneith. Nordiske lektorer: Olaug Kristine
Bringager og Per Erik Ljung. Seniorstipendiater: Else
Cederborg, Hans Erik Avlund Frandsen, Erik
Skyum-Nielsen, Anne-Marie Søderberg og Morten
Thing. Kandidatstipendiater: Jesper Højberg Christensen,
Stig Dalager, Inger Jacobsen, Johnny Kondrupjohansen,
Georg Warming og Peter Widell.
Eksterne lektorer: 8. Undervisningsassistenter: 38.
Teknisk-administrativt personale: 14.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde kan bredt, men også
meget forenklet beskrives som studiet af det danske/-
nordiske kulturområdes tradition inden for sprog og
forskellige tekstformer. Op til slutningen af I960'erne
foregik denne forskning ved en ret håndfast opdeling
i et litterært og et sprogligt studiefelt. I de sidste
10-15 år har faget undergået en kraftig fornyelse. Det
skyldes dels kraftige ændringer i uddannelsessystemet,
som faget leverer lærerkræfter til, dels den rivende
udvikling i medieverdenen. Instituttet videreudvikler
således de felter, der oprindelig definerede
faget, men har tillige inddraget nye, store forskningsområder,
der afspejles i nutidens tekst- og
sprogformer, set i lyset af kulturelle konflikter og
normer.
Vekselvirkningen mellem disse forskellige tendenser
skaber et frugtbart og uhyre nuanceret forskningsmiljø,
der på den ene side spænder fra tekstkritiske
udgivelser af ældre forfattere/værker til analytiske
undersøgelser af de omformninger, der finder
sted i det moderne bevidsthedsliv, som det lader sig
beskrive ud fra litteratur, kommunikationsformer,
ideologidannelser og danskfagets egen formidlingshistorie
og praksis.
På den anden side arbejdes der på tværs af forskellige
fagdiscipliner og i vidt forskellige metoder og
publikationstyper, fra store litteraturhistoriske oversigtsværker
til indgående detaljeundersøgelser af enkelte
fagrelevante fænomener såsom enkelte forfattere,
genrer o.lign., hvortil skal lægges de mange
forsøg på at udmønte forskningsresultaterne 1 lærebogsmateriale
til brug i eksempelvis gymnasieundervisningen.
Af faget en årrække har haft en del friholdte forskerstillinger
har naturligvis været et stort handicap
såvel for den kontinuerlige udvikling som for integreringen
af nye, centrale stofområder.
Tekstudgivelser:
Instituttets forskere medvirker ved en række tekstkritiske
udgaver af ældre danske tekster, i samarbejde
med forskere udenfor instituttet. Det er dog ikke
instituttet som sådant, der har det økonomiske og
faglige ansvar, men udgivelsesselskaber som: Det
danske Sprog- og Litteraturselskab og Universitets-
Jubilæets danske Samfund.
Disse udgaver er: Den danske Rimkrønike (Thorkil
Damsgaard Olsen), Niels Hemmingsens Danske
Skrifter (Thorkil Damsgaard Olsen og Hanne
Ruus), Danmarks gamle Ordsprog (Iver Kjær), Ove
Malling: Store og gode Handlinger (Erik Hansen),
Claus Christoffersens Lyschanders Digtning (Flemming
Lundgreen-Nielsen), Oehlenschlågers prosa
(Flemming Lundgreen-Nielsen og Mogens Løj), Anders
Bordings Samlede Værker (Erik Sønderholm).
Sprogforskning:
En række projekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for syntaks, morfologi, fonologi og semantik:
Erik Hansen har (sammen med Jørn Lund, Danmarks
Lærerhøjskole) færdiggjort en bog om syntaktisk
tryk i dansk og en artikel om det pleonastiske at.
Otto Glismann arbejder med en (fænomenologisk)
undersøgelse af de verbale tempusformers betydning
og Poul Levin behandler problemer omkring derkonstruktioner.
Det fortsatte arbejde med sproglydsproblematikken
vil bl.a. resultere i en artikel om
kommunikationsprøvens teoretiske betydning for bestemmelsen
af fonembegrebet fra Steffen Hegers
hånd.
Flere af instituttets medarbejdere beskæftiger sig
med teoretisk sprogbrugsforskning:
Otto Glismann fortsætter sit arbejde med en semantisk
grammatik, og Poul Levin foretager en afgrænsning
og bestemmelse af pragmatisk analyse af
tekster, mens Ib Poulsen arbejder med interaktionsanalytiske
studier af samtaleformer.
Med et videnskabsteoretisk perspektiv behandles
sprogforskning og litteraturvidenskab af Peter Wi-
28 Årbog 1982
424 Universitetets årbog 1982
dell, hvis projekt har problemformuleringen: »Konstruktiv
sproghandlingsteori, logisk semantik og argumentation
- om den nyere internationale sprogforsknings,
og her især sprogfilosofis, relevans for
danskfagets og humanioras videnskabsteori; specielt
demonstreret ved en sprogkritisk analyse af den
æstetisk psykologiske argumentation i litteraturvidenskaben.
«
Inden for området argumentationsanalyse forbereder
Klaus Kjøller en fortsættelse af sine hidtidige arbejder
med opstillingen af en egentlig argumentationsteori.
En del af sprogforskningen på instituttet tager sit
udgangspunkt i overvejelser om produktion og analyse
af skrevne tekster. Således fortsætter Mogens Løj arbejdet
med at opstille en tekstgrammatik, men har også
indledt en undersøgelse af vejledning i skolen om
skrivetræning. Ole Togeby arbejder fortsat med anvendelsen
af retorikkens begreber på skriftlig fremstilling,
nu koncentreret om begreberne topos og inventio,
dvs. de spørgehorisonter man kan bruge når
man skal organisere sit stof på skrift.
Af direkte anvendt lingvistisk karakter er Stig Orjan
Ohlssons arbejde med en lærebog i svensk, Erik
Hansens arbejde med den ny retskrivningsordbog og
det projekt om ordhyppigheder i moderne dansk
som Hanne Ruus leder sammen med Bente Maegaard,
Institut for anvendt og matematisk lingvistik.
I tilknytning til dette projekt har instituttet i samarbejde
med Institut for anvendt og matematisk lingvistik
udført rekvireret arbejde for Det Berlingske Officin.
Hanne Ruus deltager fortsat i planlægningen af
EUROTRA, EF-kommissionens projekt til udvikling
af et avanceret maskinoversættelsessystem. Inden
for området sociolingvistik ligger Iver Kjærs samarbejde
med Mogens Baumann Larsen, Ålborg Universitetscenter,
om dansk sprog i Amerika, Erik
Hansens arbejde med dansk som fremmedsprog og
Inger Jacobsens projekt med titlen »Indvandrerdansk
— studier i voksne indvandreres tilegnelse af
dansk«. Titlen dækker over en undersøgelse af
dansk, som det tales af voksne indvandrere, der har
lært sproget uden at have modtaget formel undervisning.
Projektets datamateriale er båndoptagelser af
spontan tale.
Frans Gregersens projekt om sammenhængen
mellem massealfabetiseringen i Danmark og retskrivningsnormens
etablering i løbet af det 19. århundrede
kan karakteriseres som historisk sociolingvistik.
Som sådan ligger dette projekt på grænsen til
den egentlige sproghistorie, som i form af et projekt om
problemet gammelt langt a i ældre nordisk drives af
Stig Orjan Ohlsson.
Litteratur- og teksthistorie:
Litteraturforskningen ved instituttet spænder fra udgivelse
og redigering af store litteraturhistorier til en
mere afgrænset forskning i enkelte forfatterskaber og
genrer, og denne forskning rækker i tid fra middelalderen
til i dag.
Ib Bondebjerg er ved at lægge sidste hånd på sit
bidrag (1901-45) til Projekt dansk litteraturhistorie i
9 bind, skrevet på et materialhistorisk grundlag.
Hans Hertel fungerer som hovedredaktør af en Verdenslitteraturhistorie
i 6 bind, der skal udgives i
Danmark, Norge og Sverige, og som har bidragydere
fra de øvrige skandinaviske lande. Af andre omfattende
projekter kan nævnes Tage Hinds dramaturgiske
undersøgelse af bruddet med enhedsdramaet
1800-1970, Pil Dahlerups næsten færdiggjorte undersøgelse
af kvindelige forfattere i tiden 1871-90,
Erik Skyum-Nielsens projekt vedrørende dansk lyrik
1960-80, Klaus P. Mortensens: Individualismens historie,
Poul Behrendt: Tekst, historie og samfund,
Morten Thing: Dansk arbejderbevægelse 1920-1945.
Inden for den ældre teksthistorie arbejder Thorkil
Damsgaard Olsen med en retshistorisk undersøgelse
af landskabslovene — og i samarbejde med Hanne
Ruus - på en datamatunderstøttet indholdsanalyse
af ældre nordiske tekster. Poul Lindegård Hjorth er
ved at fuldføre sin kildekritiske behandling af Moths
Ovid-oversættelse, mens Iver Kjær forsker i ordsprogsgenrens
oprindelse og udbredelse i Danmark.
I teksthistorien efter ca. 1700 er en del projekter
henvendt på enkelte forfattere: Ludvig Holberg (Jens
Kr. Andersen og Erik A. Nielsen), Johs. Ewald
(Keld Zeruneith), Karen Blixen (Else Cederborg),
Stig Dagerman (Per Erik Ljung), Paal Helge
Haugen (Olaug Kristine 0. Bringager).
De fleste af disse biografiundersøgelser har involveret
bredere genre- og erkendelsesmæssige ryrejvinkler.
Disse problemstillinger far mere direkte udtryk i
Erik A. Nielsens undersøgelse af salmedigtningen,
Erik Aschengreens arbejde om forholdet mellem
Jean Cocteau og hans ballet, Lars Arilds næsten færdigredigerede
genreantologi vedr. novellen og Olaug
Bringagers forskning i lyrikkens særlige udtryksform.
Under den fortolkningsteoretiske og kritikhistoriske
forskning kan nævnes, at Aage Henriksen er ved at
færdiggøre en bog, der samler sig om forholdet mellem
videnskabelig og litterær erkendelse.
Johnny Kondrup undersøger den biografiske litteraturforskning
med hovedvægt på Brandes og Vilh.
Andersen, mens Flemming Conrad fortsætter sin undersøgelse
af dansk litteraturhistoriskrivnings historie
1800-1850. Henhørende til det litteratursociologiske
emneområde undersøger John Chr. Jørgensen, Thomas
Bredsdorff og Finn Klysner (jobtilbudsansat),
hvordan teater og litteratur er blevet anmeldt i tiden
fra 1880 til 1980. Hans Hertel fortsætter sine litteratursociologiske
studier i dansk mellem- og efterkrigstidsrealisme
og beskriver samtidig i et andet projekt
Det humanistiske Fakultet 425
forholdet mellem bogkultur og samfundsformer
igennem 500 år.
I de senere år har en kraftig forskningsindsats
samlet sig om socialiseringsforhold, kønspolitiske
aspekter og utopiske løsningsmodeller. Således undersøgerjette
Lundbo Levy det særlige forhold mellem
kvindelighed og æstetik. En del andre projekter
samler sig derimod om det modsatte køn, dvs. omkring
de mandebilleder man træffer på i moderne
medier og litteratur. Forskerne på dette felt er: Bent
Fausing, Stig Dalager og John Chr. Jørgensen.
Ungdommens socialiseringsteorier er emnet for en
psykoanalytisk undersøgelse og teoridannelse, foretaget
af Georg Warming, mens Jesper Højbjerg
Christensen og Knud Wentzel forsker i litteraturens
utopiske og alternative bevidsthedsformer.
Inden for medieforskningen arbejder Thorkild
Damsgaard Olsen med et bidrag om medierne i middelalderen.
Og i den modsatte ende af det historiske
spektrum undersøger Bent Fausing billed- og symboldannelsen
ud fra relationerne mellem verbaltekst
og billedvirkning.
Endelig forskes der i faghistoriske og fagdidaktiske
problemstillinger: Mens Flemming Conrad og Frans
Gregersen samarbejder på et større projekt omkring
danskfagets universitetshistorie (lærestole, disputatser,
studieordninger), studerer Flarald Steensig og
Anne-Marie Søderberg, hvordan danskundervisningen
rent praktisk og pædagogisk former sig på forskellige
undervisningsniveauer.
Redaktions-og foredragsvirksomhed:
Medarbejderne ved instituttet har i årets løb haft en
lang række udadvendte aktiviteter. Som gæsteforelæsere
har de i ind- og udland fortalt om resultaterne af
deres forskning. De har deltaget i redaktionen af
følgende tidsskrifter: Kritik, Mål & Mæle, Acta Philologica
Scandinavica, Danske Studier, Semiotik.
Desuden redaktionsarbejde på Dansk Udtaleordbog,
bestyrelsesposter for bl.a. Det danske Sprog- og
Litteraturselskab og Universitets-Jubilæets danske
Samfund, samt medlemskab af Dansk Sprognævn og
koordinationsvirksomhed inden for Nordisk
Sommeruniversitet.
Publikationer:
Aschengreen, Erik, 1982: Balletbogen. - 443 s.
København.
- 1982: Tradition og kamp for fornyelse. Dans i
Danmark i 60"erne og 70'erne. - Dansk Teater i
60'erne og 70'erne, red. af Stig Jarl Jensen, Kela
Kvam og Ulla Strømberg: s. 178-93. København.
Bondebjerg, Ib og A. Gemzøe, 1982 (red.): Arbejderlitteratur
i Skandinavien. - Kultur og Klasse
42: 143 s. København.
- og A. Gemzøe, 1982: Arbejderlitteratur, proletarisk
litteratur, socialistisk litteratur. — Kultur og
Klasse 42: 5-11.
Bredsdorff, Thomas, 1982: Tristans Børn. Angående
digtning om kærlighed og ægteskab i den borgerlige
epoke. - 228 s. København.
- 1982: New Journalism - A3IA Fagkritisk hæfte.
Journalisthøjskolen. Århus.
- 1982: Hvad skal vi med litteraturvidenskab?. —
Litteraturforskning og litteraturformidling, red. af
A. Kittang og U. Lie: s. 13-23. Bergen.
Cederborg, Else, 1982: Anm. af Marianne Juhl og
Bo Hakon Jørgensen: En besnærende fortolkning
af Karen Blixens kvindesyn: Dianas Hævn. To
spor i Karen Blixens forfatterskab. - Edda 2: s.
113-16.
Christensen, Jesper Højberg og Carsten Jensen,
1982: Blichers ansigter. — Kronik i Information
15.10.1982.
Conrad, Flemming, 1982: Der BegrifT »Nationalliteratur
« in der dånischen Literaturgeschichtsschreibung.
— Die nordischen Literaturen als Gegenstand
der Literaturgeschichtsschreibung, red. af
Horst Bien: s. 183-189. Rostock.
Dahlerup, Pil, 1982: »Der kan ogsaa være Humør i
et Pigebarn«. Om psykiske og litterære morskabsteknikker
med særligt henblik på Freud og Emma
Gad. - Vinduet 1: s. 36-45.
Dalager, Stig og Anne-Marie Mai, 1982: Danske
kvindelige forfattere, bd. 1-2. — 451 s. København.
- og Anne-Marie Mai, 1982: Den kvindelitterære
tradition. Et rids i forlængelse af en større undersøgelse.
- Kritik 61: s. 75-90.
Fausing, Bent, 1982: Kilden empiri. Anm. af Mariann
Brandt m.fl.: Socialdemokratiets agitation
og propaganda i mellemkrigstiden. — Kultur og
Klasse 42: s. 133-38.
- og Peter Larsen, 1982: Billeder - analyse og historie.
— 160 s. København.
Gregersen, Frans, 1981: Fear of flying. Randnoter til
humanistisk forsknings vilkår. - Kritik 58: s. 119-
32.
- 1982: Anm. af Bo Jacobsen: De højere uddannelser
mellem teknologi og humanisme. — Danske
Studier 1982: s. 131-42.
- 1982: Anm. af Erik Hansen: Skrift, stavning og
retskrivning og Ulf Teleman: Ret og rimeligt. -
NyS 13: s. 75-95.
Hansen, Erik, 1982: Sprogfællesskabet i Norden. —
Audhumla 1 (udg. af Nordisk Ministerråd): s. 4-6.
Henriksen, Aage, 1982: Wilhelm Meister i fugleperspektiv.
— Bogens Verden 7: s. 348-54.
Hertel, Hans, 1982: Formidling som kulturhistorisk
program. - Kritik 59: s. 82-110.
- 1982: Dansk realisme mellem »den store krig« og
den kolde krig. - Mellemkrigstid. Litterære og
sproglige essays, red. af E. Johns, A. Malling og
28'
426 Universitetets årbog 1982
T. Petersen. - Tidjschrift voor Skandinavistik II:
s. 7-56. Utrecht 1981.
- 1982: Champion Readers and Cultural Apartheid.
— Denmarkings. Danish Literature Today, publ.
by Ministry of Foreign Afiairs: 17.
- 1982: Fra Diderot og Salmonsen til Lademann og
Hvem Hvad Hvor. - Information 6.8.1982.
- 1982: Jeppe Aakjær: forgudet, fortærsket, forvansket
— og fornyet. - Information 13.8.1982.
- 1982: Bent William Rasmussen. — Danske digtere
i det 20. århundrede V: s. 52-65.
- 1982: Se på litteraturen! En billedbog om det litterære
liv fra Homer til Sartre. Billedredaktion: Bodil
Bierring og Hans Hertel. - 176 s. København.
Hind, Tage, 1982: Om ISTA - International skole
for teaterantropologi. — Tusind Øjne 55: s. 6-7.
Hjorth, Poul Lindegård, 1982: Matthias Moths aleksandriner-
syntaks. - Festskrift til Erik Dal: s. 181-
94. Herning.
Jørgensen, John Chr., 1982: Kulturopbruddets år.
Essays og reportager om forfatterne og kulturen i
1970'erne og 80'erne. — 152 s. Varde.
- 1982 (red.): Bankkuppet og andre noveller fra arbejdslivet.
Efterskrift: s. 151-57. Viborg.
- 1982: Christian Kampmann. — Danske digtere i
det 20. århundrede V: s. 13-28.
- 1982: Arbejderforfattere. — Danske digtere i det
20. århundrede V: s. 113-39.
Kjær, Iver, 1982: Udvandrernes breve. - Kristelig
Dagblads kronik 6.3.1982.
Kjøller, Klaus, 1982: Sprogets Vej til Sindets Fred. -
127 s. København.
Kondrup, Johnny, 1982: Levned og tolkninger. Studier
i nordisk biografi. — 308 s. Odense.
Ljung, Per Erik, 1982: Kring Vilhelm Ekelund och
arbetarrorelsen. - Vetenskapssocieteten i Lund.
Årsbok 1982.
Lundbo Levy, Jette, 1982: Lessing-Perspektiver - 96
s. København.
1982: Den dubbla blicken. Hammarstrom och
Åberg (svensk overs, af arbejde fra 1980).
- 1982: Anm. af Birgitta Holm: Frederika Bremer
och den borgerliga fodelse. - Kvinnovetenskapelig
Tidsskrift 1. 5 s.
Lundgreen-Nielsen, Flemming, 1982: Rød og hvid i
billedsalen. Grundtvigs døds- og mindedigte IL
Grundtvig-Studier 1981: s. 47-83.
- 1982: Anm. af Petter Dass: Samlede verker I-HI.
- Danske Studier 1982: s. 147-51.
- 1982: Anm. af Keld Zeruneith: Den frigjorte. -
Danske Studier 1982: s. 55-160.
Mortensen, Klaus P., 1982: Ironi og utopi. En bog
om Henrik Pontoppidan. — 294 s. København.
- 1982: Asger og telefonboksen. - Kritik 60: s. 69-
78.
- 1982: Den almægtige fortællers almagt. - Kritik
61: s. I 12-17.
Nedergaard, Leif, 1982: Kierkegaard & Bayle. -
Bibliotheca Kierkegaardiana 1981, vol 9: s. 154-
57.
- 1982: Kritisk analyse af »Den politiske Kandestøber
« og dets antidemokratiske Tendens. — Edda
1981: s. 77-92.
Nielsen, Erik A., 1982: Ivan Malinovski. - Danske
digtere i det 20. århundrede IV: s. 184-98.
- 1982: Søvnløshed. Modernisme i digtning, maleri
og musik. — 188 s. Århus.
- 1982: Forhænget. Et ikonologisk forsøg. - Kritik
62: s. 36-63.
- 1982: En dråbe stærk. Om Grundtvigs Paaske-
Lilien. - Festskrift til Erik Dal: s. 334-350.
Herning.
- 1982: Den utidssvarende exegese. Eller Jonas, Jonas,
nok en gang! — Fønix 1982, 4: s. 260-73.
Ohlsson, Stig Orjan, 1982: Massmedierna och
grannspråksfbrståelsens villkor. - Audhumla 1
(udg. af Nordisk Ministerråd): 5.9-10.
Ruus, Hanne og E. Spang-Hanssen, 1982: Argument
Relations and Predicate Types for EUROTRA.
- 128 s.
Skyum-Nielsen, E., 1982: Historiebogen. - Historie
og genre, red. J. A.Jørgensen, K. Michelsen og K.
Wentzel: s. 41-81 og 160-64. København.
- 1982: Kærlighedspassionen som vrangforestilling.
- Luftskibet 1: s. 88-96.
- 1982: Cover-tekst til Per Højholt: Gittes monologer.
- Edition After Hand, Ringkøbing/Olga Production.
- 1982: Anm. af Lise Loesch: Tamme fugle længes -
vilde flyver. — Danske Studier 1982: s. 170-73.
- 1982: Magtsprog og modsprog. Så meget at svare
igen på. - Og verden kan ikke erobres bagfra. En
arbejdsbog om Marianne Larsen og hendes forfatterskab,
red. Barlby: s. 76-79. København.
- 1982: Hvad kan digtningen? Dansk litteratur
1981. - Nordisk Tidsskrift 3: s. 97-115.
- 1982: Hinsides realismen. - Luftskibet 3: s. 12-27.
- 1982: Kritisk Manifest 1982: - Luftskibet 3: s. 28-
29.
- 1982: Subkulturelle stemmer. Om brugslyrik,
sanglyrik og rock-inspireret poesi. - Danske digtere
i det 20. århundrede V: s. 351-88.
- 1982: Marianne Larsen. - Danske digtere i det 20.
århundrede V: s. 389-96.
- 1982: Lysten ved de tvende tal 1 og 0. - Litteratur
83: s. 71-74.
- 1982: Elske sin hverdag, forstå sin historie. - Litteratur
83: s. 129-32.
- 1982: Modsprogets proces. Poesi - fiktion - psyke
- samfund. Essays og interviews om moderne
dansk litteratur. - 344 s. Viborg.
Søderberg, Anne-Marie, 1982: Dansk som dannelsesfag
- utopi eller pædagogisk realitet? - Begynderundervisning
i dansk, red. af Jørgen KuhlDet
humanistiske Fakultet 427
mann og Marianne Jelved: s. 7-29. København.
- 1982: Anti-patriarkalsk passions-skrift - en diskussion
af Rakel Nordseths »Kvinneinteriør«. -
Nordisk Forum 31: s. 120-27.
Sønderholm, Erik, 1982: Nogle folkevisebetragtninger
eller en norsk quijotiade. — Danske Studier
1982: s. 114-23.
- 1982 (udg.): H. A. Brorson. Op al den ting, som
Gud har gjort. Udvalgte digte, med et efterskrift.
108 s. København.
- 1982: Spagfærdige bemærkninger om Hagbard og
Signe. »Hvad fatter gjør«. — Festskrift til Erik Dal:
s. 421-28. Herning.
Thing, Morten og Henning Grelle, 1982: I arbejdernes
Rusland. Kobbersmed Niels Johnsens Moskvarejser
til Komintern og Profitern 1921 og 1922.
- 87 s. København.
- 1982: Kvindebevægelse og mandeseksualitet. Tor
Nørretranders: Hengivelse: s. 32-44. København.
- 1982: Arbejderkultur. En forskningsoversigt. - Arbog
for arbejderbevægelsens historie 11: s. 214-19.
Togeby, Ole, 1982: The Structure of the News Story
- Papers from the Sixth Scandinavian Conference
of Linguistics, ed. .Thorstein Fretheim and Lars
Hellan: s. 236-44.
- 1982: Haivs man havde tid. Om metoder i stileretning
— Skriftlig kommunikations placering i
danskundervisningen. - Sammenslutningen af
Prøveforberedende Dansklærere, VPC Århus
Amt: s. 22-53.
Warming, Georg, 1982: Livet er en subway. S-togssystemet
som kulturelt fænomen. — Litteratur og
samfund 34: 8 s.
Wentzel, Knud, 1982 (red.): Historie og genre. En
antologi til dansk. — Heri skrevet: Lederen og reportagen:
s. 109-12. København.
- 1982: Modernismen igen? Omkring P. O. Enquists
»Fra Regnormenes liv«. — Informations
kronik 10.2.1982.
Widell, Peter, 1982: Enheden af teori og praksis. Om
Jiirgen Habermas' filosofi. - Vor tids filosofi 1: s.
271-79. København.
Zeruneith, Keld, 1982: En mytisk flodhest går nedenom.
Anm. af Jørgen Gustava Brandt: vente på
et pindsvin. - Kritik 58: s. 89-99.
- 1982:Et pindsvin gik ud af sit gode skind. Replik
til Jørgen Gustava Brandt. - Kritik 59: s. 139-43.
- 1982: Inger Christensen. — Danske digtere i det
20. århundrede IV: s. 229-29.
- 1982: (udg.): Emil Aarestrup: Slangekys. Udvalgte
digte med efterskrift. 191 s. København.
- 1982: Kærlighedens veje - og historiens. - Informations
kronik 4.6.1982.
Keld Zeruneith
2: Institut for Metrik og Foredragslære
Stab:
Professor: Jørgen Fafner. Lektor: Lone Rørbech.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet driver grundforskning inden for områderne
retorik (den sproglige fremstillings teori og praksis)
og dansk verslære. Dele af forskningen er grundlag
for instituttets undervisning, der bl.a. tager sigte
på uddannelse af retoriklærere til lærerseminarierne,
hvor retorik er obligatorisk fag.
I 1983 fortsættes den i 1982 igangværende forskning,
d.e. (1) en undersøgelse af skolebørns oplæsning
med det formål at finde frem til faktorer, der
indvirker på børnenes evne til at give mundtligt udtryk
for indhold i bunden form (Lone Rørbech), (2)
Dansk verskunst fra barok til modernisme (professor,
dr.phil. Jørgen Fafner), se iøvrigt årbogen for
1981, s. 428.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udsender skriftserien »Retorik Studier«
(redigeret af Jørgen Fafner, Inge Persson og Lone
Rørbech), hvoraf nr. 6 er udkommet i 1982. Nummeret
indeholder to afhandlinger af instituttets lærere
(se nedenfor) samt bidrag af Peder Skyum-
Nielsen, Danmarks Lærerhøjskole og Jan Lindhardt,
Århus Universitet.
Derudover har instituttet udgivet »Papers from
the 8th. International Colloquium on Speech Communication,
University of Copenhagen 27-29 July
1982« (1982, 198 s., red. af Jørgen Fafner og Inge
Persson).
Fra 1982 er Jørgen Fafner blevet redaktør for europæiske
anmeldelser ved tidsskriftet »Rhetorica«,
udgivet af University of California Press for The International
Society for the History of Rhetoric. Tidsskriftets
første nummer udkommer i forsommeren
1983.
Publikationer:
Fafner, Jørgen, 1982: Tanke og Tale. Den retoriske
tradition i Vesteuropa. — C. A. Reitzels Forlag,
496 sider.
— 1982: Det gode sprog. — Modersmål-Selskabets årbog
1982, Så tal dog dansk! s. 9-15.
Jørgensen, Charlotte, 1982: Misforståelsens retorik.
En introduktion til 1. A. Richards: The Philosophy
of Rhetoric. — Retorik Studier 6, s. 46-66.
Rørbech, Lone, 1982: Den fremmedgjorte tale.
428 Universitetets årbog 1982
Overvejelser over mundtligheden i ætermediernes
nyhedsoplæsning. - Retorik Studier 6, s. 3-40.
Gæsteforelæsninger:
Jørgen Fafner forelæste d. 17.3. på Odense Universitet.
På Direktoratets efteruddannelseskursus for
Klassikerforeningen blev der holdt forelæsninger af
Jørgen Fafner og Charlotte Jørgensen. Den 16.11.
holdt Jørgen Fafner for Litteraturselskabet Bakkehuset
en festforelæsning på Frederiksberg Slot. Lone
Rørbech forelæste d. 12.10. på Direktoratets efteruddannelseskursus
for talepædagoger.
Instituttet afholdt i dagene d. 27.-29. juli 1982
med deltagelse af en række retorikforskere fra amerikanske
og vesttyske universiteter et kollokvium over
emnet »Rhetoric and Literature«. Forelæsningerne
er blevet udsendt som intern publikation, se ovenfor
under redaktionsvirksomhed.
Jørgen Fafner
3: Det arnamagnæanske Institut
Stab:
Professor: Jonna Louis-Jensen. Islandsk lektor: Eyvindur
Ein'ksson. Lektorer: Davi'5 Erlingsson (orlov),
Helle Jensen, Agnete Loth, Mariane Overgaard,
Peter Springborg.
Teknisk-administrativt personale: 4.
Færøsk afdeling:
Lektor: Napoleon Djurhuus.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere professor Jon Helgasbn, samt forskere ansat
ved andre institutioner i ind- og udland. Dertil
kommer Den arnamagnæanske Kommissions Ordbog
med en stab på fire medarbejdere (ikke universitetsansatte).
Projektet tager sigte på udarbejdelsen
af en videnskabelig ordbog over det norsk-islandske
middelaldersprog.
Med udgangen af 1981 ophørte Færøsk Laboratorium
som selvstændig institutenhed. Fra 1. januar
1982 blev det lagt sammen med Det arnamagnæanske
Institut og udgør nu instituttets Færøske Afdeling.
Forskningsvirksomhed:
Tekstudgivelse:
En hovedopgave for instituttets forskning er udarbejdelsen
af kritiske udgaver af islandsk og norsk
litteratur fra middelalderen og senere islandsk og
færøsk litteratur.
Denne litteratur, hvoraf en del er oversat fra latin,
fransk, tysk, dansk m.m. er overleveret i håndskrifter,
kun undtagelsesvis i trykte bøger. Et værk vil
normalt ikke være bevaret i original, men findes i en
række håndskrifter i mere eller mindre forskellige
versioner.
Grundlaget for en kritisk tekstudgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse
af sammenhængen mellem de forskellige tekster. I
udgaverne aftrykkes den eller de tekster der har vist
sig at repræsentere det originale værk bedst, med et
noteapparat, der leverer det tekstmateriale fra andre
håndskrifter, som er relevant ved vurdering og rettelse
af den aftrykte tekst, et såkaldt variantapparat.
En udgave omfatter dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen
af et værk, den kan fx begrænses til
en enkelt redaktion eller til et fragment.
I forbindelse med tekstundersøgelserne må der i
reglen foretages mere eller mindre omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg
eller kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og
man vil derved ofte nå til en præcisere placering af
værker og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
På instituttet arbejdes der for tiden med følgende
større udgivelsesprojekter af nævnte art: Trojumanna
saga/Dares Phrygius-versionen (udk. 1982), Hulda-
Hrokkinskinna, Bretasggur, Hænsa-Påris saga
(Jonna Louis-Jensen), Einks saga viåfgrla (under
udgivelse, Helle Jensen), Sagan af Tryggva karlssyni
og kongsbornum Sigur5i og Signyju, Sagan af Artus
kongssyni (Davi5 Erlingsson), Saga af Assenath, Saga
af Gydingnum gangandi (Mariane Overgaard),
Hrafnkels saga Freysgoda (Peter Springborg).
På Færøsk Afdeling arbejdes med et registerbind
til den store udgave af færøske folkeviser, Føroya
kvæ5i/Corpus Carminum Færoensium. Endvidere
er en udgave af Jåkup Nolsøes færøske grammatik
fra 1820'erne under forberedelse (Napoleon Djurhuus).
Specialundersøgelser:
Instituttets øvrige forskning er gennemgående snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, fx en genre eller en periode, vil
således kunne resultere i kritiske tekstudgaver af den
undersøgte litteratur eller i afhandlinger, der på
forskellige måder søger at perspektivere denne litteratur.
Men omvendt er det også almindeligt, at det
er arbejdet med den kritiske udgave, der giver anledning
til videregående undersøgelser. For tiden arbejdes
der bl.a. med følgende emner:
Fornaldarsagaer, eventyrsagaer og eventyr, speDet
humanistiske Fakultet 429
cielt med henblik på deres anvendelse al motiver og
fortællestof. To udgaver og en registrant over efterreformatorisk
schwanklitteratur på Island er under
forberedelse (Davi'5 Erlingsson).
En afhandling om motivet Stith Thompson Q
478.1.4. (utroskabs hævn) i ældre og yngre islandske
kilder er udk. 1982 (Agnete Loth).
Islandske og norske håndskrifter fra middelalderen
og senere. Under forberedelse er artikler om: et
fragment af den ældre Gulatingslov fra o. 1200 (Mariane
Overgaard), et helgensagafragment i samlingshåndskriftet
AM 921, 4to (Agnete Loth) og en tidlig
1600-talsafskrift (Marshall 114 i Oxford) af den såkaldte
Uppsalaedda (Davic) Erlingsson).
Islandske skrivere i 1600-tallet og den kulturhistoriske
baggrund for deres virksomhed. En artikel er
under forberedelse (Peter Springborg).
Engelsk sprogindflydelse i islandsk. En artikel om
engelske låneords bøjning i islandsk er udk. 1982
(Eyvindur Eiriksson).
EDB-behandling af islandske tekster. En KWICkonkordans
til Antonius Corvinus' Passio i islandsk
oversættelse 1559 er under forberedelse (Jonna
Louis-Jensen).
Udarbejdelse af refererende bibliografi til Acta
Philologica Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk
filologi for perioden 1961ff (Agnete Loth i
samarbejde med Jørgen Larsen, Institut for Dansk
Dialektforskning).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta Philologica
Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Jon Helgason
og Peter Springborg er medredaktører af Den
arnamagnæanske Kommissions skriftserier, Bibliotheca
Arnamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ.
Jonna Louis-Jensen varetager hvervet som sekretær
for Den arnamagnæanske Kommission.
Jonna Louis-Jensen er Associate Editor af Bibliography
of Old Norse Icelandic Studies.
Instituttets videnskabelige medarbejdere medvirker
som konsulenter ved udgivelse af de bind i de to
skriftserier, der udarbejdes af forskere som ikke er
ansat ved et af de to arnamagnæanske institutter i
København og Reykjavik. I det forløbne år har der
været arbejdet på Håkonar Påttr Hårekssonar, udg.
Mirjam Lanjala (konsulent Mariane Overgaard),
Eyrbyggja saga, udg. Forrest Scott (konsulent Davi'5
Erlingsson) og Partalopa saga, udg. Lise Præstgaard
Andersen (konsulent Jonna Louis-Jensen).
Publikationer:
Element in European Languages. Vol. 2. Edited
by Rudolf Filipovic: s. 266-300. Zagreb.
Loth, Agnete og Jørgen Larsen, 1982: Bibliography
of Scandinavian Philology XXXI-XXXIV 1961-
1969. Part III-IV. - Acta Philologica Scandinavica
33: 156 s. København.
- 1982: Utroskabs hævn. Motivet Stith Thompson
Q 478.1.4, i nogle islandske kilder. - Gripla V; s.
216-256. Reykjavik.
Louis-Jensen, Jonna, 1981 (1982): Trojumanna saga.
The Dåres Phrygius Version. — Editiones Arnamagnæanæ,
ser. A, vol. 9: Ixx + 83 s. København.
I Den arnamagnæanske Kommissions serier er desuden
udkommet:
Helgason, Jon, 1981 (1982): Islenzk fornkvædi. Islandske
Folkeviser, VIII. — Editiones Arnamagnæanæ,
ser. B, vol. 17: x + 280 s. København.
Kalinke, Marianne, 1981 (1982): King Arthur,
North-by-Northwest. The matiére de Bretagne in
Old Norse-Icelandic Romances. - Bibliotheca Arnamagnæana,
vol. XXXVIL xii + 277 s. København.
Gaster og rejser:
Birte Carlé, Groningen. Margaret Cormack, Winchester,
Massachusetts. Fran^ois-Xavier Dillmann,
Paris. Kaaren Grimstad, Minneapolis, Minnesota.
Wilhelm Heizmann, Miinchen. Marianne Kalinke,
Urbana, Illinois. James Knirk, Oslo. Rodney
Maack, Berkeley, California. Forrest Scott,
Auckland, New Zealand. Deborah Scroggins, New
Orleans, Louisiana. George Tate, Provo, Utah. John
Tucker, Victoria, Canada.
Følgende som danske statsstipendiater: Imai Mitsunori,
Hiroshima, Japan. Judith Quinn, Canberra,
Australia.
Følgende som nordiske forskerstipendiater: Stefan
Karlsson, Reykjavik. Mirjam Lanjala, Helsingfors.
Peter Springborg har holdt gæsteforelæsning ved
universitetet i Groningen, maj 1982, og i septemberoktober
været på studieophold i Rom indbudt af
Roms Universitet.
Hæderspris:
Jonna Louis-Jensen har ved Kungl. Gustav Adolfs
Akademiens årsmøde i november 1982 modtaget en
hæderspris fra Dag Strombåcks beloningsfond.
Mariane Overgaard
Eiriksson, Eyvindur, 1982: English Loanwords in
Icelandic - Aspects of Morphology. - The English
430 Universitetets årbog 1982
4: Institut for Dansk Dialektforskning
Stab:
Professor; Inger Ejskjær. Lektorer: Inger Bévort,
Marie Bjerrum, Britta Olrik Frederiksen, Finn
Køster, Jørgen Larsen, Bent Jul Nielsen, Magda Nyberg,
Inge Lise Pedersen og Karen Margrethe Pedersen.
Teknisk-administrative personale; 4.
Forskningsvirksomhed:
De danske dialekter, som sprogformer og som kulturelt
og socialt udtryk, er instituttets centrale forskningsområde.
Instituttet, der som institution har bestået siden
1922, har med sine betydelige samlinger en funktion
som landsdækkende arkiv (i samarbejde med Institut
for jysk Sprog- og Kulturforskning, AU) for indsamlet
dialektmateriale (optegnelser og båndoptagelser).
Der foregår stadig indsamling ved instituttets
medarbejdere, ligesom der indsendes materiale
fra interesserede, herunder en kreds på ca. 100 lokale
medarbejdere ud over østifterne.
Det indsamlede materiale gøres anvendeligt bl.a.
ved udskrivning på ordsedler og ved aflytning af
båndoptagelser. De aflyttede båndtekster lagres i et
vist omfang ved hjælp af EDB.
Den videnskabelige udnyttelse af materialet kan
rette sig mod dialekternes udtryksmæssige ejendommeligheder;
det lydlige, det grammatiske osv., eller
mod det mere indholdsmæssige; ordforrådet, ordbetydningerne,
den kulturelle baggrund osv. I begge
tilfælde kan forskellige synspunkter være fremherskende;
det historiske, det geografiske, det funktionelle
m.v.
Ved siden af den rent sprogbeskrivende virksomhed
arbejdes der med udforskningen af dialekternes
eller de geografisk varierende sprogformers nuværende
rolle i forskellige sociale sammenhænge.
Ordbog over de danske ømål:
Ordbogsformen er hensigtsmæssig når man på én
gang vil give et stort antal forskellige oplysninger om
enkeltord. Projektet Ømålsordbogen er instituttets
mest omfattende arbejdsopgave. Ordbogen dækker
hele ordforrådet i dialekterne på Sjælland, Sydøerne
og Fyn (med tilhørende småøer). Der redegøres for
ordenes udtale, bøjning og betydning. I artiklernes
udtaleafsnit anføres lydskriftformer der er normaliseret
på grundlag af fonematiske analyser af enkeltdialekterne.
Der gøres rede for ordenes bøjning, enten
ved opstillede paradigmer eller ved angivelse af
hvilke bøjningsklasser ordene tilhører. Betydningsafsnittene
indeholder udover definitionen et ofte fyldigt
citatafsnit hvor ordenes anvendelse eksemplificeres.
Da dialekterne fortrinsvis har været talt i bondesamfund,
og da ordbogens materiale i saglig henseende
fortrinsvis dækker perioden 1800-1920, indtager
det 19. århundredes bondekultur en central
plads i ordbogen. Redskaber, arbejdsprocesser m.m.
der tilhører denne kultur beskrives udførligt, idet det
tilstræbes at klarlægge forbindelsen mellem sagforhold
og sprogligt udtryk. Projektet befinder sig i redaktionsfasen,
og i 1982 er redaktionen og gennemlæsningen
fortsat med en række afsnit af bogstav D
og E. Der foreligger nu ca. 2800 A4-sider trykfærdigt
manuskript foruden indledning og kilde-og forkortelseslister.
Der foretages i mindre omfang løbende
supplering af ordbogssamlingerne ved direkte optegnelser,
udsendelse af spørgelister, ekscerpering af litteratur
og båndoptagelser og EDB-søgning i transskriberede
båndoptagelser. (Redaktører; Inger Bévort,
Marie Bjerrum, Britta Olrik Frederiksen, Finn
Køster, Jørgen Larsen, Inge Lise Pedersen, Karen
Margrethe Pedersen. Konsulent; Inger Ejskjær.
Pens. lektor Chr. Lisse har også efter sin fratræden
fortsat arbejdet med gennemlæsning af redigerede
afsnit).
Lydlige undersøgelser:
I forbindelse med arbejdet ved Ømålsordbogen er
der foretaget forskellige lydlige undersøgelser i ømålsområdet
med henblik på opstilling af sikrere
regler for normalisering af ordbogens lydskrift; et af
resultaterne er en kortlægning af udbredelsen af det
sjællandske kortvokalstød, der vil blive publiceret i
Danske Folkemål 1983 (Finn Køster, Inge Lise Pedersen,
Karen Margrethe Pedersen).
Et arbejde af delvis leksikografisk art er en monografi
over dialekten på Sydsamsø der skal indeholde
såvel en beskrivelse af lydsystemet som en alfabetisk
ordsamling. Arbejdet med ordsamlingen er fortsat
med efterhøring på Samsø af de senest tilkomne kilders
nye ordmateriale. Redaktionen er ført frem til
bogstav L. Den systematiske beskrivelse er revideret
og udvidet med nogle afsnit hvori der foretages en
sammenligning af visse accentforhold i dialekten
med tilsvarende forhold i nordsamsisk og norddjurslandsk.
(Inger Ejskjær og profemer. Poul Andersen)
Der arbejdes endvidere fortsat med en beskrivelse
af lydsystemet i nogle vendelbodialekter (Bent Jul
Nielsen).
Grammatisk-stilistiske undersøgelser:
Fortsættelse af en undersøgelse over sproget i de tekster
der efter aflæsning af lydbånd er EDB-lagret.
Der er konstateret visse frekvensforskelle (m.h.t.
ordklasser, sætningskategorier m.m.) mellem saglige
og anekdotiske tekster og mellem mænds og kvinders
Det humanistiske Fakultet 431
tekster. Så vidt muligt foretages en fortolkning af
resultaterne og en sammenligning med tilsvarende
norske og svenske resultater (Magda Nyberg, Karen
Margrethe Pedersen).
Ord-, orddannelses- og ordforrådsundersøgelser:
I tilslutning til arbejdet med Ømålsordbogen er
forskellige specialundersøgelser vedr. ord eller ordgrupper
(udbredelse, alder, etymologi) taget op
(Marie Bjerrum, Britta Olrik Frederiksen).
En undersøgelse af adjektivsuffikset -laden, der i
jysk kan have en speciel graduerende betydning,
f.eks. snæverladen = 'temmelig eller for snæver'. Det
søges påvist, at der bag adjektiver på -laden i jysk og
de danske ømål har ligget participialdannelser på
-lagt, en dannelse som endnu kendes i østdansk
(skånsk og bornholmsk). Publiceres i Danske Folkemål
1983 (Inger Ejskjær).
Fortsættelse af låneordsstudier med udgangspunkt
i materialet af tyske låneord i Ottsens sønderjyske
ordbog: Der er bl.a. foretaget en gennemgang
af materialet til Ømålsordbogen og af samlingerne i
Institut for jysk Sprog- og Kulturforskning (Magda
Nyberg).
Dialektgeografi:
Den geografiske synsvinkel repræsenteres i særlig
grad af arbejdet med det europæiske sprogatlas
(ALE) hvor Inger Ejskjær fortsat har medvirket i
samarbejde med Poul Andersen. Der er forberedt
materiale til et kommende redaktionsmøde og foretaget
revision af fremsendte kort. Der er i april måned
under forsæde af Poul Andersen og Inger Ejskjær
holdt kollokvium i København med deltagelse
af repræsentanter fra et stort antal europæiske lande.
Ved en indledende plenarforsamling på KUA holdtes
forelæsning af bl.a. Inger Ejskjær, og der var
besøg på og forevisning af Institut for dansk dialektforskning.
Studier i ældre sprog:
Studier i ældre dansk sprog, til dels med særligt henblik
på geografiske variationer. Foruden med to næsten
afsluttede arbejder om henh. oversættelsen af
Vulgatas 118. Davidssalme i en gammeldansk
bønnebog (trykkes i Acta Philologica Scandinavica)
og et middelalderligt håndskrift (AM 26,8° af de
sjællandske love) er der arbejdet med en undersøgelse,
til dels på ordgeografisk grundlag, af overleveringen
af de danske bønner der stammer fra Den Hellige
Mechtilds Liber specialis gratiae (Britta Olrik
Frederiksen).
Biografi og bibliografi:
M.h.t. nogle arbejder af biografisk og bibliografisk
art (vedr. nordisk dialektologi og filologi i det hele
taget) kan henvises til litteraturlisten (Marie Bjerrum,
Jørgen Larsen).
Sprogsociologiske undersøgelser:
(Se også ovf. under Grammatiske og stilistiske undersøgelser).
Deltagelse (sammen med prof. M. Baumann Larsen,
AUC) i projektet Sproglig urbanisering — normkonflikt
eller tilpasning. Projektet er en del af nordisk
forskningsprogram »Urbanisering og sprogforandring
i Norden« (støttet af de humanistiske forskningsråd).
I det forløbne år er planlægningsfasen afsluttet,
og man er nået frem til en række vedtagelser
der skulle gøre delprojekterne indbyrdes sammenlignelige.
I første (igangværende) fase af undersøgelsen
der foregår i samarbejde med en socialpsykolog, arbejdes
der med normdannelse og sprogattituder og
attitudernes betydning for den faktiske sproglige adfærd
(Inge Lise Pedersen).
Fortsat deltagelse (i samarbejde med AUC og
DLH) i et projekt, som Hirtshals kommunes kulturudvalg
har taget initiativet til, med det formål at
give et overblik over sprogsituationen og dialektens
stilling i skolerne og i kommunen som helhed. Sammen
med Mogens Baumann Larsen (ALIC) er der
blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse af
5.-10. klasseelevers opfattelse af eget sprog (ud fra
stillingtagen til et testbånd) og deres vurdering af
problemer i forb. med dialekt/rigsmål, som de kan
komme ud for i forskellige kommunikationssituationer.
De indkomne svar er blevet edb-behandlet. En
rapport om undersøgelsens resultater vil blive publiceret
i 1983 (Magda Nyberg).
Samlinger:
Ømålssamlingerne er forøget med ca. 12.000 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 10.400 ordsedler.
Manuskriptsamlingen er forøget med 3 numre. Der
er foretaget 22 båndoptagelser å ca. 45 min., heraf 14
på øerne, 8 i Jylland.
Information m.v.:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektale spørgsmål samt efter
anmodning leveret overspilninger af dialektprøver til
en række institutioner. Gæsteforskere har faet vejledning
i og hjælp til udnyttelse af instituttets samlinger.
Der er af medarbejdere ved instituttet holdt fore432
Universitetets årbog 1982
drag om dialekter i Nykøbing F, Fuglebjerg, Glamsbjerg,
Skive, Nordborg, Jaruplund, Husum.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttets tidsskrift. Danske Folkemål, redigeres af
publikationsudvalget, p.t. Magda Nyberg, Inger
Ejskjær, Inge Lise Pedersen. Britta Olrik Frederiksen
redigerer Årsberetning for Selskab for nordisk
filologi. Marie Bjerrum er medlem af Dansk Sprognævns
tremandsudvalg vedr. den nye udgave af Retskrivningsordbogen.
Publikationer:
Bjerrum, Marie, 1982: En bund og et låg. - Danske
Folkemål 24: s. 1-8.
- 1982: Tilje i de danske ømål. - Danske Folkemål
24: s. 9-18.
- 1982: (sm.m. J. Steen Jensen) Erik Moltke. -
Dansk Biografisk Leksikon, 10: 26-27.
- 1982: Rasmus Rask. — Dansk Biografisk Leksikon,
11: s. 646-51.
Frederiksen, Britta Olrik, 1982: Omøske n-kombinationer.
En materialefremlæggelse. - Danske Folkemål
24: s. 75-99.
Larsen, Jørgen, 1982 (red. sm.m. Agnete Loth): Bibliography
of Scandinavian Philology XXXIXXXIV
1961-1969-Part III-IV. - Acta Philologica
Scandinavica, 33: s. 1-156.
Nielsen, Bent Jul, 1982: Himmerlandske korrespondenser
til nd og nt. - Danske Folkemål 24: s. 53-73.
Nyberg, Magda, 1982: Om nogle særlige stødforhold
i Hadsherreds-, Samsø- og Djursland-dialekterne.
- Danske Folkemål 24: s. 19-51.
Pedersen, Inge Lise, 1982: Fynske j-forbindelser. Palatalisering
eller j-indskud. — Danske Folkemål 24:
s. 123-145.
- 1982: Navlegæslinger. - Årb. Sorø Amt. 1982: s.
102.
Pedersen, Karen Margrethe, 1982: Lollandske rekombinationer.
- Danske Folkemål 24: s. 101-22.
Gaster:
Maj-Len Ronkå, Abo.
Statsstipendiat: Ellen Mooijman, Nijmegen.
Bent Jul Nielsen
5: Institut for Navneforskning
Stab:
Professor: John Kousgård Sørensen. Lektorer: Lis
Weise, Gillian Fellows-Jensen, Gordon Albøge, Vibeke
Dalberg, Eva Meldgaard, Birte Hjorth Pedersen,
Bent Jørgensen.
Teknisk-administrativt personale: 3.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Navneforskning er Danmarks eneste
sted- og personnavnearkiv, med samlinger, der er
opbygget gennem de sidste 70 år, og som til stadighed
suppleres og revideres. I 1982 er der således
optegnet stednavne i Sorø amt, Holbæk amt, Københavns
amt og Han herred, der er optegnet personnavne
på Møn, og marknavne og personnavne er
udskrevet fra markbøger fra 1680'erne fra Københavns
og Holbæk amter. Instituttets forskning er
snævert forbundet med udnyttelsen af data fra disse
unikke samlinger. En udførlig beskrivelse af alle instituttets
samlinger tillige med andre nordiske navnearkivers
samlinger er under udgivelse i publikationen
Navne i Norden (for Danmarks vedkommende
udarbejdet af John Kousgård Sørensen).
Indenfor stednavneforskningen er udgivelsen af serien
Danmarks Stednavne en af de centrale arbejdsopgaver.
Serien, der blev påbegyndt i 1922, er en amtsvis
ordnet udgave af bebyggelses- og naturnavne, og hovedformålet
med serien er at meddele filologisk baserede
tolkninger af stednavne fra hele landet. Navnetolkningerne
bygger på et udtømmende middelalderligt
kildemateriale, og udgaverne anvendes derfor
også - foruden af navneforskere - i stor udstrækning
som håndbøger af arkæologer, historikere (herunder
også landbrugshistorikere og lokalhistorikere), topografer
og geografer. Færdig til udgivelse er tredje og
sidste halvbind af Stednavne i Ringkøbing amt (ved
Gordon Albøge), under forberedelse er Stednavne i
Københavns amt (ved Bent Jørgensen), Stednavne i
Sorø amt (ved Lis Weise) og Svendborg amts naturnavne
(ved Birte Hjorth Pedersen).
Etymologiske analyser af danske bebyggelsesnavne
fra hele landet er også grundlaget for udgivelsen
af Dansk Stednavneleksikon (ved Bent Jørgensen).
Foruden stednavnetolkninger meddeles heri enkelte,
udvalgte navneformer, og serien skrives med henblik
på en forudsætningsløs, men interesseret læserkreds.
Udgivelsen er påbegyndt i 1981 og der er hidtil kommet
2 bind, mens det sidste, der skal behandle navnestofiet
i det sydlige Jylland og på Fyn, foreligger i
manuskript.
Flere igangværende forskningsprojekter tolker og
analyserer sagligt afgrænsede navnegrupper. Bearbejdelsen
af danske sø- og ånavne, der hidtil har resulteret
i fremlæggelse af navne med forbogstaverne A-L, er
fortsat, og et bind med navne med forbogstaverne M
— R er næsten færdigbearbejdet (John Kousgård
Sørensen). Stednavneendelsen -by i Danmark behandles
af Birte Hjorth Pedersen og danske -inge
navne af Lis Weise.
Det humanistiske Fakultet 433
I flere år har Danmark som det eneste nordiske
land haft EDB-behandling af stednavnemateriale som
udvalgt forskningsprojekt, og ud fra de indvundne
erfaringer har det vist sig rimeligt at fortsætte hermed.
Projektet Danske sognenavne tilføres stadig
nye oplysninger, og ajourførte lister er tilgængelige
på instituttet; EDB-behandling af Retskrivningslisten
for Jylland fortsætter, ligesom arbejdet med
utolkede stednavne (disse 3 projekter udføres af Birte
Hjorth Pedersen og Lis Weise). Interessen for
EDB-behandling af navnemateriale er stigende i
Norden, og behovet for fælles retningslinier, der kan
føre til udveksling af materialesamlinger, er stort;
instituttet håber derfor i det kommende år at kunne
fortsætte sin deltagelse i udbygningen af det nordiske
EDB-samarbejde.
Instituttets store samling af Danelagsnavne udnyttes
som kilde til vidnesbyrd om vikingetidsbosættelser
i England. Forskningsområdet i de kommende år
vil være navne i det nordvestlige England og det
sydvestlige Skotland (Gillian Fellows-Jensen).
Stednavne som sproglige størrelser undersøges
blandt andet af Gordon Albøge. Det drejer sig specielt
om kompositas, herunder sammensatte stednavnes
semantiske og syntaktiske forhold.
Stednavneskifte i Danmark behandles af Vibeke
Dalberg, der også søger at klarlægge spørgsmålet om
homonymi mellem proprium og appellativ.
Et projekt, som involverer en række af instituttets
medarbejdere, vedrører problemkredsen navnebrug
med relation til dansksprogede stednavne. Projektet
er alfødt af instituttets udadvendte virksomhed som
rådgiver for Kulturministeriet i retskrivningsanliggender
om stednavne.
Stednavne, der indgår i betegnelser for personer, er
emnet for en undersøgelse af Danske indbyggernavne
på -inge (ved Lis Weise).
En engelsksproget oversigt over nordisk stednavneforskning
siden 1960 til orientering for et internationalt
publikum er under udarbejdelse (Gillian Fellows-
Jensen).
Et meget væsentligt emne for personnavneforskningen
er det, at få fastlagt en adækvat terminologi, og
en række af instituttets forskere har derfor taget dette
problem op (Gillian Fellows-Jensen, Eva Meldgaard,
Birte Hjorth Pedersen, John Kousgård
Sørensen). Instituttets rådgivende funktion over for
justits- og kirkeministeriet med hensyn til personnavne
har i høj grad aktualiseret dette forskningsområde.
Projektet om en eftermiddelalderlig personnavneordbog
er foreløbig skrinlagt, men en række projekter indenfor
denne tidsperiode er under udførelse; Patronymer
i nyere tid (John Kousgård Sørensen), Københavnske
fornavne 1650-1975 (Eva Meldgaard). Kirkebogsmateriale
fra 1600- og 1700tallet bruges til
belysning af opkaldelsesskikke (Bent Jørgensen).
Et par projekter ligger uden for instituttets centrale
forskningsområde. Landbohistorisk læsebog er
under udarbejdelse af Bent Jørgensen og lektor Erik
Helmer Pedersen, Institut for økonomisk historie.
Sammen med lektor Iver Kjær forbereder John
Kousgård Sørensen en 8 binds udgave af Danmarks
gamle ordsprog, hvoraf hidtil er kommet fire bind.
Sagregistre til Sokkelund herreds tingbøger udarbejdes
af Tohn Kousgård Sørensen og ordbogsredaktør
Ebba Hjorth.
Vibeke Dalberg er formand og Bent Jørgensen er
sekretær for Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning
(NORNA). Fra den 25.-27. oktober 1982
var instituttet vært for NORNA's niende symposium,
hvis emne var Bebyggelsers og bebyggelsesnavnes
alder. Der deltog 50 navneforskere og historikere
fra de nordiske lande, Vesttyskland og Holland.
Symposieforedragene vil blive offentliggjort i et bind
af serien NORNA-rapporter, under redaktion af Vibeke
Dalberg, Gillian Fellows-Jensen, Bent Jørgensen
og John Kousgård Sørensen.
Redaktionsvirksomhed:
Vibeke Dalberg redigerer sammen med Bent Jørgensen
publikationen Navne i Norden. Bent Jørgensen
er redaktør af Nordisk Navneforskerregister 1982.
Eva Meldgaard er medredaktør af personnavnetidsskriftet
Studia Anthroponymica Scandinavica, hvis
første nummer kommer i 1983. John Kousgård
Sørensen er medredaktør af tidsskriftet Namn och
Bygd.
Publikationer:
Dalberg, Vibeke, 1982; Nordisk Navneforskning
1981. Afsnittene om Danmark. — Namn och Bygd
70 (= NORNA-rapporter 21) s. 140-41, 145, 147-
53.
Fellows-Jensen, Gillian, 1982; Scandinavian Settlement
in England; The placename evidence. Nordboer
i Danelagen, udg. af Hans Bekker-Nielsen og
Hans Frede Nielsen, s. 9-32. Odense.
Jørgensen, Bent, 1982; Dansk Stednavneleksikon.
Jylland - Nordlige del. 154 s. Gyldendal 1982.
- 1982; Nogle tanker om regionale stednavneudgaver.
Nasjonal konferanse i namnegranskning. s. 5-
8. Oslo.
Kousgård Sørensen, John, 1982; Sagregistre til
Aasum herreds tingbog 1640-48 (sammen med
Ole Fenger, Carl Rise Hansen og Ebba Hjorth).
332 s. Landbohistorisk Selskab.
Gaster:
Drs. R. Rentenaar, P. J. Meertens-Instituut voor Dialektologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amster434
Universitetets årbog 1982
dam, har arbejdet på instituttet i flere perioder.
Stud.phil. Manfred Hinrichsen, Kiel, har i en kortere
periode arbejdet med navne fra den sydslesvigske
stednavnesamling.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Gillian Fellows-Jensen har i april 1982 på Odense
Universitet holdt gæsteforelæsning om Skandinavisk
bosættelse i England. Eva Meldgaard har i maj 1982
holdt to gæsteforelæsninger på Uppsala Universitet
om personnavne. I november 1982 har Eva Meldgaard,
Birte Hjorth Pedersen og Lis Weise på Oslo
Universitet forelæst over emner med tilknytning til
instituttets erfaringer med brug af EDB.
Lis Weise
Det humanistiske Fakultet 435
Øvrige europæiske sprog
1: Engelsk Institut
Stab:
Professorer: Eric Jacobsen, Paul Levine, Bent Nordhjem,
Holger Steen Sørensen og Arne Zettersten.
Lektorer: H. E. Andersen, Grå Borup-Nielsen, Graham
Caie, Michael Chesnutt, Anne Clauss, Bent
Conrad, Niels Davidsen-Nielsen, Cay Dollerup, Jan
Ulrik Dyrkjøb, Dorrit Einersen, Else Fausbøll, Allan
Eindlay, Claus Færch, Niels Bugge Hansen, Arnt
Lykke Jakobsen, Inge Kabell, Christian Kock, Hanne
Lauridsen, H. O. Marquardsen, Jørgen Erik
Nielsen, Ingeborg Nixon, Holger Nørgaard, Viggo
Hjørnager Pedersen, Gorm Rode, Henrik Rosenmeier,
Bruce Clunies Ross, Steen Schousboe, Jørgen Sevaldsen,
Niels Jørgen Skydsgaard, James Stewart,
Henrik Strandgaard, Niels Thorsen, Torben Thrane
og Henning Ørum. Seniorstipendiat: Kirsten
Haastrup. Kandidatstipendiater: Karsten Engelberg,
Jørgen Christian Hansen og Henrik Specht.
Eksterne lektorer: 6. Undervisningsassistenter: 17.
Teknisk-administrativt personale: 7. Efg-elev: 1.
Forskningsvirksomhed:
I. Institutprojekter:
En del af forskningen ved Engelsk Institut foregår
inden for rammerne af nogle veletablerede forskningsprojekter.
Projekt i fremmedsprogspædagogik (PIF) udføres i samarbejde
med forskere fra andre institutter og institutioner
og et antal studentermedarbejdere af Dorte
Albrechtsen, Claus Færch, Birgit Henriksen, Kirsten
Haastrup og Hanne Lauridsen.
Udførelse af fremmedsprogspædagogiske forskningsopgaver:
På baggrund af det af projektet indsamlede elevsprogsmateriale
er der i årets løb gjort en væsentlig
del af forarbejdet til en række publikationer omhandlende
såvel tale- som skriftsprogskommunikation.
Delresultater fra projektet er formidlet i artikelform
(en fortegnelse herover findes i den nedenfor
under (3) omtalte Fremmedsprogspædagogik 1977-1981
s. 101-04). Som led i deres specialearbejde har to
studerende (Per Grindsted og Vibeke Rechnitzer)
udarbejdet en arbejdsrapport med titlen En sammenlignende
analyse af nominalfrasekornpleksiteten i 81 danske
og engelske elevers stile. Denne kan rekvireres fra projektet
imod betaling af fremstillingsprisen.
/ løbet af 1982 har PIF engageret sig i tre nyetablerede
projekter:
1. »Interaktionelle og sprogpsykologiske aspekter i
fremmedsprogsindlæring og -kommunikation«
(samarbejde imellem Sproglaboratoriet, AU og
PIF). Projektet har til formål at beskrive danske
gymnasieelevers kendskab til forskellige kommunikative
og indlæringsmæssige processer af betydning
for indlæring af og kommunikation på engelsk. Projektet
støttes af Statens humanistiske forskningsråd.
2. »Cross-Cultural Speech-Act Realization Project
« (samarbejde imellem forskere i Canada, Danmark,
Israel, Storbritannien og Vesttyskland). Projektet
har til formål at indsamle et sammenligneligt
datamateriale i de deltagende lande med henblik på
en sammenligning af, hvordan talehandlingerne 'at
opfordre' og 'at undskylde' udføres i forskellige
sprog.
3. En undersøgelse af udsendte DANIDA eksperters
mundtlige sprogfærdighed på engelsk efter to års
udstationering. Projektet financieres som humanistisk
servicevirksomhed og vil blive fortsat i 1983
såfremt der opnås fornyet bevilling.
Endelig har Kirsten Haastrup pr. 1/9 påbegyndt
sit seniorstipendium i tilknytning til PIF. Projektet
har til formål at beskrive forholdet imellem elevernes
produktive og receptive ordforråd på fremmedsprog.
Det nordiske forskningssamarbejde indenfor fremmedsprogspædagogikken
er blevet styrket dels ved
etablering af et Internordic Newsletter for Interlanguage
Studies (1. nummer udsendt i juni 1982 i samarbejde
mellem Sproglaboratoriet, AU og PIF), dels
ved deltagelse i møder og symposier i Jyvåskylå,
Stockholm og Århus.
Formidling af fremmedsprogspædagogik til lærere udenfor
universitetet:
Projektet arrangerede i august måned et to dages
debatarrangement om fremmedsprogspædagogikkens
placering og indhold indenfor universiteternes
fremmedsprogsfag. I debatdagene deltog ca. 70 personer
fra landets fem universiteter; Handelshøjskolerne
i København og Århus; Danmarks Lærerhøjskole;
fagkonsulenter repræsenterende fagene engelsk,
fransk, russisk, spansk, tysk; teoretisk pædagogikum;
Direktoratet for gymnasieskolen og HF; samt
fra gymnasieområdet. Såfremt der kan opnås økonomisk
støtte hertil vil de afholdte oplæg samt dele af
diskussionen blive publiceret i foråret 1983.
Herudover har projektets medarbejdere været
medvirkende ved de fagligt pædagogiske kurser i engelsk
for pædagogikumkandidater samt ved en række
efteruddannelseskurser og -møder for såvel folkeskole-
som gymnasielærere.
436 Universitetets årbog 1982
Undervisning i fremmedsprogspædagogik ved Engelsk Institut:
Tilgangen til området har i 1982 stort set været som i
de foregående år (ca. 25 bifagsstuderende og ca. 15
hovedfagsstuderende). Til rådighed for undervisningen
har været en fast lærer, en extern lektor, 1 undervisningsassistent,
samt (fra 1/9) en seniorstipendiat.
Dette er en absolut minimalbemanding af området.
De planlagte nedskæringer i deltidslærerbevillingerne
for 1983 vil derfor have som konsekvens at fremmedsprogspædagogik
ikke længere vil kunne tilbydes
de studerende ved faget i samme udstrækning
som i de foregående år.
De indhøstede erfaringer vedrørende undervisningen
i fremmedsprogspædagogik er rapporteret af såvel
fagets lærere som af nuværende og tidligere studerende
i Fremmedsprogspædagogik 1977-1981: 5
års erfaring med undervisning i fremmedsprogspædagogik
i tilknytning til PIF projektet. Engelsk Institut,
Københavns Universitet. Rapporten kan rekvireres
fra Engelsk Institut imod betaling af fremstillingsprisen.
Engelsk Instituts ordbogsprojekt har i det forløbne år
arbejdet planmæssigt med tilvejebringelsen af nyt
ordbogsmateriale, idet arbejdet dog er blevet hæmmet
af det stærkt forringede budget.
Selve arbejdet med færdiggørelsen af manuskript
til 3. udgave af Vinterberg og Bodelsens Dansk/engelsk
ordbog er imidlertid blevet kraftigt forsinket af
EDB-tekniske vanskeligheder på forlaget. Disse synes
dog nu at være overvundet, og hvis forlaget herefter
er i stand til at bearbejde manuskriptet i det
oprindeligt forudsete tempo, skulle redaktionen kunne
afslutte sit arbejde i løbet af 1983, idet 1. bd (AM)
stort set er færdigbehandlet, medens manuskriptet
til resten af alfabetet er under udarbejdelse.
P.g.a. den lange produktionstid vil det nok være
hensigtsmæssigt at foretage en ekstra supplering af
bd. 1. når bd. 2 er afsluttet, men dette forventes ikke
at forrykke tidsplanen væsentligt.
DEMEP betyder 'Dictionary of Early Modern
English Pronunciation' og er et internationalt leksikografisk
forskningsprojekt som involverer forskere
fra USA, England, Tyskland og Skandinavien. Dette
planlagte leksikon, som skal behandle moderne engelsk
udtale fra bogtrykkerkunstens indførelse i England
1477 og fremefter, har fra den 1. februar 1979
sit administrative centrum på Engelsk Institut,
Københavns Universitet. På Engelsk Institut, Københavns
Universitet, har DEMEP følgende projektmedlemmer:
Arne Zettersten (projektleder), Else
Fausbøll, Inge Kabell, Hanne Lauridsen, Ellen
Qvistgaard. Grundtanken i hele dette leksikonarbejde
er at registrere udsagn om udtalen af engelske
ord, fremsat af engelske og andre fonetikere, grammatikere,
stavningsspecialister etc. fra ca. 1500. Enhver
sådan udtalelse granskes kritisk af redaktørerne,
og resultatet bliver angivet i leksikonet, hvor
man skal kunne se for hvert ord, hvor udtalen veksler
fra 1500 til 1800. En stor konference om projektet
afholdtes den 23.-26. oktober 1974 i Edinburgh med
deltagelse af eksperter i leksikografi fra Europa og
USA. En sektion af den internationale fonetikerkongres
i København i august 1979 omfattede projektet
DEMEP med foredrag over teoretiske emner
indenfor engelsk leksikografi. I 1980 og 1981 afholdtes
en serie DEMEP møder i forskellige lande. Fra
foråret 1981 har DEMEP projektmøde ved Engelsk
Institut, København, hveranden mandag.
Parallelt med arbejdet på 'Dictionary of Early
Modern English Pronunciation' bedriver de enkelte
medarbejdere forskning indenfor tidlig nyengelsk.
Som et eksempel på sådan forskning ved Engelsk
Institut kan nævnes Inge Kabells og Hanne Lauridsens
studier af de tidligste danske beskrivelser af engelsk
udtale. I perioden 1500-1800 — det tidsrum
DEMEP skal dække — er der op til 1700 skrevet
meget lidt i Danmark om det engelske sprog, medens
der i 1700-tallet er skrevet en del, afspejlende den
stigende interesse for engelsk i Danmark. Inge Kabell
og Hanne Lauridsen har ønsket at behandle forfatterne
af disse første danske værker om engelsk
udtale i kronologisk rækkefølge og er derfor startet
med de tidligste tre, der tidsmæssigt (1650-1700)
udgør en gruppe for sig. De tre forfattere, der er tale
om, er Frederik Bolling, Henrik Gerner og Christian
Lauridsen Nyborg. I gennemgangen af disse tre forfatteres
udtaleanvisninger vil man søge at fortolke de
transskriptioner, der foreslås, og vurdere udtaleanvisningernes
rimelighed i forhold til den faktiske engelske
(og danske) udtale på den tid, dvs. der foretages
dels en fonetisk, dels en sproghistorisk vurdering
af værkerne. Dette arbejde tænkes senere fulgt op af
en lignende undersøgelse over værker fra det 18. årh.
Den 1.-2. september 1982 arrangerede DEMEP i
samarbejde med Germansk Institut et Symposium on
Lexicography med forskere fra Danmark, Sverige,
England og Forbundsrepublikken Tyskland. Inge
Kabell, Hanne Lauridsen og Arne Zettersten holdt
foredrag.
Inden for projektet Engelsk I Danmark, der ledes af
Arnt Lykke Jakobsen og Niels Jørgen Skydsgaard,
undersøges den engelsksprogede verden som den
manifesterer sig i Danmark. Projektet omfatter studier
i de kommunikationsstrukturer som forbinder
de engelsktalende lande og deres kultur med det
danske samfund. Delprojektet Engelsk og amerikansk
prosafiktion på dansk 1950-59 ledes af Arnt Lykke Jakobsen.
Der arbejdes fortsat med en undersøgelse af
oversættelsesvilkår samt med registrering og analyse
af litteraturens danske reception. Inden for delprojektet
Engelskundervisning som kulturformidling og påvirkning,
der ledes af Niels Jørgen Skydsgaard, er udDet
humanistiske Fakultet 437
givet artikler om gymnasiepensa. Dette arbejde udvides,
ligesom der specielt arbejdes med kvindesynet
i de hyppigst læste tekster samt med særlige aspekter
af gymnasiets undervisning i engelsk litteratur. Som
det vil fremgå af andre sammenhænge arbejder en
række af instituttets medarbejdere iøvrigt med
sproglige, litterære og kulturelle relationer mellem
den engelsktalende verden og Danmark.
II. Filologi og sprogforskning:
Inden for sproghistorie og middelalderfilologi beskæftiger
man sig hovedsagelig med tekstudgivelser
samt sproglig og kulturhistorisk kommentering af
middelaldertekster. Således har Else Fausbøll lavet
en udgave af fragmenter af et oldengelsk manuskript
der er fundet i København og som indeholder Ælfrics
Catholic Homilies, og Graham Caie arbejder
med en udgave af »Judgment Day«. Dorrit Einersen
arbejder på fremstilling af en kommenteret tekstsamling
der tænkes anvendt ved undervisningen i
middelengelsk. En del sproghistorisk forskning foregår
inden for rammerne af DEMEP projektet (der
ledes af Arne Zettersten); her studerer Hanne
Lauridsen og Inge Kabell de tidligste danske beskrivelser
af engelsk udtale og har et arbejde herom under
udgivelse; og Else Eausbøll er i gang med en
undersøgelse af John Skeltons rim. Desuden arbejder
H. E. Andersen med sproglige kommentarer til
bl.a. .»The Battle of Maldon«, Else Fausbøll beskæftiger
sig med middelengelske dialekter, og Niels Davidsen-
Nielsen har skrevet en artikel om oldengelske
vokaler foran nasaler.
Forskning inden for moderne engelsk sprog kan
fremtræde enten som decideret lingvistisk forskning,
som ræsonneret grammatik eller som kontrastiv engelsk
dansk grammatik. Bent Conrad, Steen Schousboe
og Henning Ørum arbejder på fremstilling af en
bog om ræsonneret engelsk grammatik. Steen
Schousboes arbejde drejer sig om adjektivernes syntaks
og semantik. Holger Steen Sørensen arbejder på
en artikel om forholdet mellem naturlige sprog og
videnskabelige sprog. Bent Conrad er ved at skrive
en artikel om propriers reference. Torben Thrane
arbejder hovedsagelig inden for kontrastiv grammatik
og har fra dette synspunkt udarbejdet artikler om
refleksivitet og om obligatoriske konstituenter; desuden
arbejder han videre med sine studier i referentiel
semantik. Christian Kock har publiceret et kongresbidrag
om vage udtryks semantik. Niels Davidsen-
Nielsen arbejder på en kontrastiv behandling af
grammatiske kategorier i engelsk og dansk. Desuden
har Claus Færch artikler under udgivelse inden for
det kontrastive område.
Udover forskning inden for de klassiske discipliner
er også sprog-pædagogisk forskning veletableret ved
instituttet, ikke mindst i kraft af instituttets PIFprojekt.
Claus Færch, der er leder af projektet, arbejder
med forskellige emner inden for sprogpædagogik,
inter-sprog og kommunikationsstrategier og har
udarbejdet et antal artikler og bidrag til samleværker
som vil fremkomme i den nærmeste fremtid. Kirsten
Haastrups forskning drejer sig om forholdet
mellem reception og produktion på grundlag af undersøgelser
over danske elevers aktive og passive
ordforråd, og et par publikationer om disse emner er
under udgivelse. Hanne Lauridsen udfører undersøgelser
over danskeres udtale af engelsk. Grå Borup-
Nielsen arbejder med et pædagogisk forskningsprojekt
i form af en sammenligning mellem
John Dewey og C. N. Starcke.
Viggo Hjørnager Pedersen er leder af ordbogsprojektet
og beskæftiger sig desuden med oversættelsesteoretiske
problemer og har skriftlige arbejder om
dette emne under udgivelse.
III. Litteratur- og kulturforskning:
En række af instituttets medarbejdere beskæftiger sig
med den engelske middelalder. Graham Caie, der
netop har udgivet kommentarer til en af Chaucers
»Canterbury Tales«, arbejder med noter til »Beowulf
«, udgivelse af et oldengelsk manuskript samt
artikler og anmeldelser vedrørende oldengelske
emner.
Ingeborg Nixon er ved at fuldføre udgivelsen af
anden del af en middelengelsk romance, mens Holger
Nørgaard studerer Ovid i middelalderen, og
Hanne Carlsen arbejder med klassisk påvirkning af
engelsk åndsliv og har bl.a. færdiggjort en bibliografi
over den klassiske tradition i engelsk litteratur.
Michael Chesnutt arbejder med manuskriptudgivelser,
middelalderlige versfortælhnger samt middelaldereventyr.
Henrik Specht arbejder ligeledes med
den engelske middelalderlitteratur.
Allan Findlay har afsluttet manuskriptet til en udgave
af en tidlig engelsk roman og fortsætter sine
studier af drama og samfund i den engelske renaissance.
Holger Nørgaard undersøger Shakespeares
anvendelse af Caxton og Thomas Paygnells oversættelse
af Dåres af Libanius. Henrik Rosenmeier fuldfører
et arbejde om den engelske roman i det 18.
århundrede, mens Bent Nordhjem benytter romaner
af Sterne, Jane Austen og Muriel Spark i sine fiktionsteoretiske
overvejelser. Viggo Hjørnager Pedersen
har arbejdet med Walter Scott og romantikken i
Danmark. Jørgen Erik Nielsen har afsluttet en artikel
om Walter Scott-receptionen i Danmark, offentliggør
et arbejde om den tidlige danske Byron-kritik
og arbejder fortsat med Dickens og Danmark samt
med den russiske litteraturs modtagelse i Danmark i
det 19. århundrede. Niels Bugge Hansen har udsendt
en monografi om Graham Greene og arbejder
med komedien som genre. Også H. O. Marquardsen
438 Universitetets årbog 1982
arbejder med Greenes forfatterskab. Henrik Strandgaard
undersøger det visuelle element i moderne britisk
og amerikansk lyrik.
I Joyce-året har James Stewart og Jørgen Christian
Hansen udsendt arbejder om James Joyce. James
Stewart samarbejder med Bo Almquist om udgivelse
af en samling irske ordsprog og med Ole Munch-
Pedersen om en udgave af irske folkeeventyr. Jørgen
Christian Hansen arbejder med palimpsestteknik i
den moderne engelske roman.
Paul Levine har skrevet om E. L. Doctorow og
arbejder på en bog om moderne amerikansk fiktionslitteratur.
B. A. Clunies Ross har ydet adskillige bidrag
om australske litterære og kulturelle emner og
planlægger et større arbejde om den australske komponist
og nordist Percy Grainger.
En række af instituttets videnskabelige medarbejdere
behandler kulturteoretiske, æstetiske, litteraturteoretiske
og didaktisk-pædagogiske emner. Jan Ulrik
"Dyrkjøb beskæftiger sig med det marxistiske
ideologi-begreb og planlægger desuden billedanalytiske
undersøgelser. Paul Levine arbejder sammen
med Øystein Hjort på en bog om kulturudviklingen i
tiden efter 1940. Arnt Lykke Jakobsen har offentliggjort
en artikel om den litterært fremstillede virkelighed,
Christian Kock har skrevet om litterær kompetens
og receptionsæstetik. Niels Jørgen Skydsgaard
undersøger den litterære tekst som genstand for læsning
og samtale. Cay Dollerup, der har skrevet om
danske universitetsstudier i fremmedsprog, leder et
tværdisciplinært projekt vedrørende litteraturoplevelse
og arbejder desuden med oversættelsesproblemer.
IV. Samfundsfaglig forskning:
Som helhed har den samfundsfaglige gruppe i det
forløbne år været beskæftiget med overvejelse af betingelser
og forudsætninger for transmission af kulturelle
og politiske værdier fra Storbritannien og
USA til Danmark. En række forskelligartede problemområder
har været genstand for særlig interesse,
således neo-konservatisme, statsopfattelse, kvindelige
bevidsthedsformer og ungdomskultur. Jørgen
Sevaldsen har endvidere arbejdet med britisk-amerikanske
diplomatiske forhold 1917-19; Ole Vadmand
har undersøgt sociale og kulturelle sammenhænge
under de seneste års storbyuroligheder i England;
Niels Thorsen har beskæftiget sig med amerikansk
politisk økonomi omkring århundredskiftet; endelig
har Lene Koch arbejdet med amerikansk kvindehistorie.
Redaktion:
Redaktionen af Fublications of the Department af English
bestod pr. 31.12.1982 af Graham D. Caie, Michael
Chesnutt, Christian Kock og Torben Thrane.
Redaktionen af Anglica et Americana bestod af Arnt
Lykke Jakobsen, Steen Schousboe og Niels Thorsen.
Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af
Orhis Litterarum.
Torben Thrane er administrerende redaktør af Acta
Linguistica.
Institutpublikationer:
I 1982 er i serien Anglica et Americana udkommet
Niels Bugge Hansen: Graham Greene — det private
univers; J. Normann Jørgensen: Contrastive Linguistics;
Hanne Lauridsen & Robert Phillipson: Danish
Learning of English Obstruents; Marianne Sørensen:
Halvmånefasen og kuglen - kærlighed, arbejde
og kvindefrigørelse i Charlotte Brontés romaner.
I serien Fublications of the Department of English er
udkommet Bent Conrad: Referring and Non-Referring
Phrases - a Study in the Use of the Gerund and
the Infinitive.
Publikationer:
Caie, Graham, 1982: The Merchant's Tale:
Chaucer. — York Notes, Longman, London, 80 s.
Carlsen, Hanne og J. Mejer: Benedetto Luti: Atalanta
and Hippomenes and other Mythological Paintings.
— Analecta Romana Instituti Danici X
1982.
Conrad, Bent, 1982: Referring and non-referring
phrases. - Publications of the Department of English
vol. 11, Akademisk Forlag, 188 s.
Davidsen-Nielsen, Niels, Claus Færch og Peter Harder,
1982: English Language Teachers' Manuals
1: The Danish Learner. — Antony Taylor, London,
108 s.
- 1982: On the exceptions to the Germanic and
High German Consonant Shifts and sp, st, sk in
English: a reply to Hans F. Nielsen. - Acta Linguistica
Hafniensia, 17, I, s. 86-95.
- 1982: Anmeldelse af L. Bauer et al.: American
English Pronunciation. — English Studies 63, 3, s.
260-68.
Dollerup, Cay, 1982: Definitionernes dans. En mangetydig
genre. — Proxima 27, s. 14-16.
- 1982: Oplevelsen af en litterær tekst med særligt
henblik på litteraturundervisningen i engelsk. -
SELF 3, s. 13-38.
- 1982: Studies in the Major Modern Languages
(English, German, French) at University Level in
Denmark by 1980/81. - Educational Resources
Information Center, Washington, 24 s.
Einersen, Dorrit, 1982: Chaucer: The Reeve's Tale,
s. 1-25 i Kommentarer til middelengelske tekster.
Engelsk Institut.
Engelberg, Karsten, 1982: Striden om et hjerte. -
Jyllandsposten 11.9.82 (præsenterer et aspekt af
forskningsprojekt om Shelley).
Det humanistiske Fakultet 439
Fausbøll, Else, 1982; Sir Gawain and the Green
Knight. - 37-342, s. 26-60 i Kommentarer til middelengelske
tekster. Engelsk Institut.
Færch, Claus, Niels Davidsen-Nielsen og Peter Harder,
1982: English Language Teachers' Manuals
1; The Danish Learner. - Antony Taylor, London,
108 s.
- 1982: Fremmedsprogspædagogik 1977-1981: 5 års
erfaring med undervisning i fremmedsprogspædagogik
i tilknytning til PIF projektet. Engelsk Institut,
Københavns Universitet. - Engelsk Institut,
109 s. (sammen med D. Albrechtsen, P. Grindsted,
B. Henriksen, K. Haastrup, B. Sneum).
Færch, Claus og Gabriele Kasper, 1982: Phatic, metalingual
and metacommunicative functions in
discourse: Gambits and Repairs, (57 s.) i Nils Erik
Enkvist (ed.): Impromptu Speech: A Symposium.
- Publications of the Research Institute of the Åbo
Akademi Foundation No. 78, Åbo.
- 1982: »Procedural Knowledge as a Component of
Learners' Communicative Competence«, (20 s.) i
Bolde, H. & W. Herrlitz (udg.): Kommunikation
in der Schule. - Utrecht Universitet, Utrecht.
- og Gabriele Kasper (red.), 1982: Strategies in Interlanguage
Communication. — Longman, Harlow.
280 s., heraf 85 s. artikler m.m. af Claus
Færch og Gabriele Kasper.
Haastrup, Kirsten og Jørgen Gregersen, 1982:
Forsøg med mundtlige afgangsprøver i engelsk. —
Sproglæreren nr. 8, december 1982.
Hansen, Jørgen Christian, 1982: Anna Livia Palimpsest,
s. 165-81 i James Joyce 1882-1982. Forlaget
Rhodos, København.
Hansen, Niels Bugge, 1982: Graham Greene: Det
private univers, 222 s. - Anglica et Americana vol.
18, Engelsk Institut.
Jakobsen, Arnt Lykke, 1982: An Analysis of Hypostasis
Forms. — Acta Linguistica Hafniensia, 17, 1,
s. 3-13.
Kabell, Inge og Hanne Lauridsen, 1982: Symposium
i leksikografi. - Ekstrameddelelser fra Gymnasieskolernes
Engelsklærerforening nr. 18, 3 s.
- 1982: Towneley Plays Secunda Pastorum, s. 61-79
i Kommentarer til middelengelske tekster (red. af
Inge Kabell). - Engelsk Institut.
Kock, Christian, 1982: Non-truth-conditional quantification.
I Herman Parret, Marina Sbisa & Jef
Verschueren (red.): Possibilities and Limitations
of Pragmatics. — Studies in Language Companion
Series, 7. John Benjamins, Amsterdam, s. 259-69.
Lauridsen, Hanne og Robert Phillipson, 1982: Danish
Learning of English Obstruents. - Anglica et
Americana vol. 16, Engelsk Institut, 96 s.
Levine, Paul, 1982: Interview with E. L. Doctorow, i
Richard Trenner (red.): E. L. Doctorow: Essays
and Conversation, Princeton.
Pedersen, Viggo Hjørnager, 1982: Anmeldelse af
Lars Wollin: Svensk Latinoversåtning (Lundastudier
i nordisk språkvetenskap, serie A nr. 34.
Lund 1981). — Acta Linguistica Hafniensia 17.2.,
s. 189-194.
Qvistgaard, Ellen, 1982: A Historical and Literary
Comment on the Fragment of Kyng Alisaunder, s.
79-108 i Kommentarer til middelengelske tekster.
- Engelsk Institut.
Skydsgaard, Niels Jørgen, 1982: Engelskundervisning
som kulturformidling og påvirkning. —
Sproglæreren, Konferencenummer, s. 73-76.
- 1982: Der Fremdsprachenunterricht der Universitåten
und der Bedarf der Gesellschaft. — Der Bedarf
der Gesellschaft an Fremdsprachenkenntnissen,
ed. K. Hyldgaard-Jensen — F. Schmoe, s. 117-
20, København.
- og Børge Vesterholm, 1982: Om tekstudvalget i
nysprogligt gymnasium. — Meddelelser fra Gymnasieskolens
Engelsklærerforening 92, s. 8-28.
Stewart, James: A Portress for the Artist, s. 187-202 i
James Joyce 1882-1982, Forlaget Rhodos.
- Calum & Annie Johnston, Songs, Stories & Piping
from Barra. Ed. Virginia Blankenhorn
(red.). — Arv 70, 1 s.
- Féiniulacht agus Féinchabhair, An tUltach, marts
1982, 3 s.
Thorsen, Niels: 'Haven' and 'Heartlessness' in Christopher
Lasch's World. — Dolphin nr. 6, 1982, ca.
20 s. (sammen med Malene Mørk).
- 1982: Fra fællesskab til fællesmarked: 'Vor tids
kulturhistories' kultur. - Historisk Tidsskrift, bd.
81, hf. 2, s. 425-41.
- 1982: Fællesskab og fortælling. - Kredsen, 48. årgang
nr. 4, s. 41-53.
- 1982: TV's politiske underholdninger: Analyse af
'The Reagan Campaign'. — Kaleidoscope 12, nr.
2, s. 8-13.
Thrane, Torben, 1982: Anmeldelse af D. Young:
The Structure of English Clauses. - Studies in
Language VI, 1, s. 157-166.
Zettersten, Arne, 1982: DEMEP and the Computer,
i Machine Translation and Computational Linguistics.
Report from the ALLC Symposium on Machine
Translation and Computational Linguistics,
red. af Bente Maegaard og K. Hyldgaard-
Jensen.
- 1982: The Dictionary of Early Modern English
Translation. - Poetica, april 1982.
- 1982: Research tasks in Early Modern English,
Festschrift for Eric Dobson, Oxford.
Gæsteforelæsninger m.m.:
I årets løb har en række af instituttets medarbejdere
efter indbydelse holdt gæsteforelæsninger ved indenlandske
og udenlandske universiteter, kongresser og
konferencer. Det gælder således Inge Kabell, Hanne
29 Årbog 1982
440 Universitetets årbog 1982
Lauridsen, Claus Færch, Niels Davidsen-Nielsen,
Paul Levine, Arne Zettersten, Torben Thrane, Michael
Chesnutt, Bruce Clunies Ross, Allan Findlay,
Henrik Rosenmeier, Jørgen Erik Nielsen, Arnt Lykke
Jakobsen og Graham Caie. Nogle har medvirket
ved videreuddannelse af gymnasielærere ved kurser
arrangeret af Direktoratet for Gymnasieskolen, således
Claus Færch, Niels Thorsen og Paul Levine.
Endvidere er der oprettet en afdeling for humanistisk
service-virksomhed ved engelsk, som bl.a. besvarer
telefoniske henvendelser. Den ledes i det daglige
af Arnt Lykke Jakobsen.
Christian Kock
2: Institut for Germansk Filologi
Stab:
Professorer: Karl Hyldgaard-Jensen, Sven-Aage
Jørgensen og Per Øhrgaard. Afdelingsledere og docenter:
Mogens Wied Jørgensen og Helge Hultberg.
Lektorer: Klaus Bohnen (orlov), Arne P. Dittmer,
Mogens Dyhr, Bjørn Ekmann, N. A. Grossert, Uffe
Hansen, Alfons Hoger, Lisbeth Falster Jakobsen,
Børge Kristiansen, Elisabeth Møller, Birgit Nielsen,
Jørgen Olsen, Geerte de Vries, Monika Wesemann,
Rolf Wiecker, Vibeke Winge og Ingeborg Zint. Kandidatstipendiat:
Niels Erik Larsen. Seniorstipendiat:
Ruth Dinesen.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
3 1/3.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter de vigtigste
felter inden for faget, som ud over ældre og nyere
sprog og litteratur også omfatter hollandsk, frisisk,
nedertysk samt jiddisch. Forskningsvirksomheden
har — traditionelt - været præget af en blanding af
individuel forskning og projekter, hvori også deltager
forskere fra andre institutter og universiteter.
Endvidere har instituttet gennemført en række symposier
i samarbejde med Tysk Kulturinstitut og afholder
i foråret 1983 et kollokvium over tysk romantik
i forlængelse af det tværfaglige romantik-seminar
ved det humanistiske fakultet med deltagelse af danske,
tyske, hollandske og italienske forskere.
Ud over den lingvistiske og litteraturvidenskabelige
forskning, som behandler disciplinernes centrale
problemer, har instituttet i de senere år tematiseret
kontakten mellem dansk og tysk i en række projekter
strækkende sig fra mødet mellem dansk, nedertysk
og frisisk i Slesvig over kontrastiv grammatik til arbejdet
med en stor dansk-tysk ordbog, jvf projektbeskrivelserne
nedenfor. De sidstnævnte projekter er
selvsagt af stor interesse både for tyskundervisningen
uden for universitetet og en bredere offentlighed.
Endvidere kan nævnes undersøgelser af tysk emigrantlitteratur
og dens forhold til Danmark.
Instituttet har også i det forløbne år haft gode
kontakter med tysk forskning; adskillige medarbejdere
har deltaget i kollokvier i BRD og DDR og
publiceret arbejder i tyske tidsskrifter, ligesom tyske
forskere har besøgt instituttet og bidraget til dets
publikationer. Endvidere har flere medarbejdere
med udgangspunkt i deres forskning udfoldet publikationsvirksomhed
i danske tidsskrifter og aviser.
Fremmedsprogsindlæring:
SHF-projektet »De samfundsmæssige behov for anvendelsen
af fremmedsprog i Danmark« under ledelse
af Karl Hyldgaard-Jensen fortsætter.
Kontrastiv Lingvistik:
Projektet »Dånisch-deutsche kontrastive Grammatik
« er beskrevet i årbog 1975/76. Projektgruppen
består af Mogens Dyhr, Cathrine Fabricius-Hansen
(Oslo), Erik Hansen (Nordisk filologi, KU), Lisbeth
Falster Jakobsen, Jørgen Olsen, Monika Wesemann.
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Der foreligger foreløbigt 5 publikationer i serien.
Jørgen Olsen er ansvarlig for det maskinlæsbare
korpus.
Der arbejdes for tiden især på verbalsyntaksen i
dansk og tysk. Således beskæftiger Cathrine Fabricius-
Hansen, Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen Olsen
sig med forskellige Satzbauplåne. Mogens Dyhr
arbejder på »Funktionsverbgefuge im Dånischen
und Deutschen« og Monika Wesemann på passiv
(forventes færdigt i maj 1983). Erik Hansen beskæftiger
sig med trykforhold på dansk. Desuden arbejder
Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen Olsen med
spørgsmålet tertium comparationis. Lisbeth Falster
Jakobsen arbejder med sætningsknuder. Monika
Wesemann arbejder med »Modalpartikler i dansk
og tysk«, en leksikalsk pragmatisk beskrivelse, samt
med »Ækvivalensbegrebet i en oversættelsesteori«.
Grtenseregionsforskning:
Projektet »Mødet mellem sprogene i det dansk-tyske
grænseområde i fortid og nutid, herunder også tosprogethedsproblematikken
i skoleundervisningen«
under ledelse af Karl Hyldgaard-Jensen, omtalt i
årbogen 1978 fortsætter. Niels Erik Larsen arbejder
med sprogsociologiske undersøgelser af flersprogetheden
i Rodenås, Nordfriesland. Flere artikler om
emnet er færdiggjort til publikation i løbet af 1983 i
J
Det humanistiske Fakultet 441
danske og udenlandske tidsskrifter. Mogens Dyhr og
Ingeborg Zint arbejder med projektet: »Den sproglige
variation i Flensborg«.
Leksikografi:
Projektet »Dansk-Tysk Ordbog« (DTO) Har til formål
at skabe en større dansk-tysk ordbog på videnskabeligt
grundlag. Der er udarbejdet semantiske
operationsmodeller, der anvendes i det videre leksikografiske
arbejde, som foregår på kontrastiv-semantisk
basis. Gruppen består af Elisabeth Møller,
Mogens Wied Jørgensen, Arne Dittmer, Karl Flyldgaard-
Jensen samt et antal studerende. I løbet af
1982 har DTO med støtte fra fakultetets EDB-konto
faet udskrevet dansk og tysk korpusmateriale. Gruppens
videnskabelige medarbejdere vil fortsat udarbejde
artikler og foredrag om leksikografiske emner.
Udarbejdelsen af de enkelte ordbogsartikler fortsætter.
Fonetik:
Mogens Wied Jørgensen fortsætter arbejdet på en
lærebog i tysk fonetik (se årbogen 1981). Udarbejdelsen
er nært knyttet til undervisningen i fonetik og
forventes at strække sig over et par år.
Tekstlingvistik:
Siden 1975 har Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen arbejdet med begrebet tekstkohærens, idet de
ved konkrete tekstundersøgelser forsøger at eftervise,
at tekstkohærens ikke alene — som tidligere antaget -
kan bero på eksplicitte morfosyntaktiske størrelser,
men at kohærens er afhængig af et sammenspil mellem
eksplicitte og implicitte faktorer i teksten. Heraf
anses de implicitte for størstedelen for at kunne afledes
(involveres) af de konkrete sætninger, der indgår
i teksten, og projektet tager sigte mod at eftervise
lovmæssigheder for disse involveringer ved inddragelse
af semantiske aspekter af morfosyntaksen (fx.
valens, »aktionsarter«) og aspekter af semantiskpragmatisk
art (fx. præsuppositionslære og argumentationsmønstre).
Et sigte med projektet er at bidrage
til en almen tekstforståelseslære. En del af indsigten
i tekstopbygningen stammer fra arbejdet med
tertium comparationis inden for kontrastiv lingvistik.
Ældre sprog og dialektologi:
Tysk sprqg i Danmark (Vibeke Winge).
Undersøgelserne har været koncentreret om administrationssproget
i det 16. årh., specielt overgangen
fra nedertysk til højtysk i Det tyske Kancelli, samt
om det 18. årh., hvor der er udarbejdet to artikler.
dels om tysksprogede befolkningsgrupper i København,
dels om det nedertyske kirkesprog hos den
hollandske menighed på Amager.
Karl Hyldgaard-Jensen arbejder med emnerne:
>Jacob Grimm als Rechtsphilologe« og »Luthers
Sprachschaffen«.
Eksillitteratur:
Til prof. Steffen Steffensens eksil-projekt foreligger
manuskripter til artikler på dansk (se også Årbogen
1981):
Artikel om forfatterinden Karin Michaclis, hjælp
til tyske emigranter i Danmark. Efter nogle indledende
afsnit om Karin Michaélis' position før 1933 i
Tyskland og Østrig og et alment afsnit om hendes
hjælp til emigranter følger et afsnit på 40 s., hvor
hendes hjælp til enkelte emigranter behandles. Artikel
om videreførelsen af kostskolen, das Landerziehungsheim
Walkemiihle, i Danmark på Østrupgaard
(60 s.). Der er tilkommet nyt materiale, som
ikke er indarbejdet endnu. En artikel om forfatterinden
Maria Lazar (50 s.). Udkast til artikel om forfatteren
og journalisten Alfred Ostermoor (18 s.). Udkast
til artikel om kunsthåndværkeren Horst Horster
(15 s.). I samarbejde med Hans Deichmann (Milano)
foreligger udgivelse af Genia Schwarzwald-dokumenter
(breve og artikler). Artiklen om Hans
Henny Jahnns eksil i Danmark 1933 (Per Øhrgaard)
er færdig. Ruth Dinesen udarbejder et brevregister
over ca. 3000 breve fra'Nelly Sachs. Ved hjælp af et
spørgeskema for hvert brev systematiseres oplysninger
om adressat, datering, materialets opbevaringssted,
samt visse dele af brevindholdet, der angår
værkgenese og -kommentar, samt biografi. Gennem
inddatering og behandling på et data-program produceres
ud over det kronologiske brevregister forskellige
indices og registerindgange til materialet.
Registret forventes udgivet 1984 i Stuttgarter Arbeiten
zur Germanistik.
Litteraturhistorie:
Klaus Bohnen, Sven-Aage Jørgensen og Per Øhrgaard
arbejder på en revision af de Boor-Newald:
»Geschichte der deutschen Literatur« Bd. VI, 1
(1750-89).
Udgivelse af følgende Wieland-værker i »Verlag
deutscher Klassisker:« »Don Sylvio,« »Der goldene
Spiegel,« »Danischmend« (Sven-Aage Jørgensen).
Arbejdsbog om Wieland til undervisningsbrug.
(Sven-Aage Jørgensen).
»Hamanns Aesthetica in nuce. Kommentar.« (i
»Kreuzziige des Philologen«, sammen med K.
Grunder og K. Lohrer).
Den tyske romantik (med henblik på fremstilling
29*
442 Universitetets årbog 1982
heraf i en dansksproget verdenslitteraturhistorie).
(Per Øhrgaard).
Fortsatte studier i tysk samtidslitteratur. (Per
Øhrgaard).
Litteraturvidenskab:
Komik und Lachkultur; Rahmenthema des Jahrbuches
fur Internationale Germanistik 1983/84 IT.; indledning
og redaktion (Bjørn Ekmann).
Die Grundlegung der romantischen Frommigkeit
in den »Hymnen an die Nacht« von Novalis. Zu
einer psychologischen Betrachtung der Romantik.
(Niels Axel Grossert). Begrebet humor hos Søren
Kierkegaard (Helge Hultberg). Brechts Lehrstiicktheater
(Alfons Hoger) M. Ebner-Eschenbach, Lena
Christ (Alfons Hoger).
Fortsatte studier i Max Frischs og Thomas Manns
forfatterskaber. (Børge Kristiansen). Parsifal-træk i
Thomas Manns roman »Dr. Faustus« (se Årbogen
1978). (Birgit Nielsen).
Nederlandsk:
Geerte de Vries »Nederlandsk grammatik« nærmer
sig afslutningen. Der søges penge til offentliggørelse i
1983.
Redaktionsvirksomhed:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
Bd. 19 og 20, udgivet af Mogens Dyhr, Karl
Hyldgaard-Jensen og Jørgen Olsen.
Text & Kontext Sonderreihe Bd. 13, 14 og 15.
Luther und die Reformation, (Bd. 13), Kopenhagen/
Miinchen 1982, herausgegeben und ins Deutsche
iibersetzt von Børge Kristiansen & Bjørn
Ekmann.
Die Rezeption Søren Kierkegaards in der deutschen
und dånischen Philosophie und Theologie,
herausgegeben von Heinrich Anz, Poul Liibcke und
Fripdrich Schmoe (Bd. 14).
Die Goethe-Zeit in Danemark. Dånische »Guldalder
«-Literatur und deutsche Klassik, herausgegeben
von Klaus Bohnen, Sven-Aage Jørgensen und
Friedrich Schmoe. (Bd. 15).
Text & Kontext. Sonderreihe. Beitråge zur Literaturvermittlung
im Fremdsprachenunterricht. Bd.
2.
Analyser af tysk litteratur. Antologi redigeret af Alfons
Hoger, Søren Schou og Klaus Schulte.
IDV-Rundbriefe, udgivet af Karl Hyldgaard-Jensen.
Deutsche Sprache, Berlin. Medudgiver; Karl
Hyldgaard-Jensen.
Helge Hultberg er redaktør af Kierkegaardiana.
Publikationer:
Dinesen, Ruth, 1982: Das Ziel des Kosmos. Zum
Element 'Fisch' in der Lyrik von Nelly Sachs. -
Jahrbuch der deutschen Schillergesellschaft (20
s.)
Dittmer, Arne, 1982: »Verb (Zustandspartizip/Vorgangspartizip)
oder Adjektiv? - Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik 19, s. 48-
84.
- og Elisabeth Møller, 1982: Polysemie, Homonymie,
Allomorphie, Synonymie und was dann?
Vorschlag zu einem Terminus technicus. - Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik
20, (ca. 4 s).
Ekmann, Bjørn, 1982: Grenzen der Textsortenbestimmung.
Kritik eines Modelis zur gattungsorientierten
Ubersetzungskritik, mit einem Gegenvorschlag.
— Germanistische Mitteilungen 15, s. 3-
30, Briissel.
- og Børge Kristiansen, 1982: Vorwort und Herausgabe
von »Luther und die Reformation«, Text
& Kontext, Sonderreihe 13.
Hultberg, Helge, 1982: Mødernes mønster (om Ole
Sarvig »De rejsende«), - Tidstegn, s. 213-24.
- 1982: Kierkegaard og Rasmus Nielsen. - Kierkegaardiana
XII, s. 9-21. — Heinrich Steffens. -
Text & Kontext, Sonderreihe 15 (12 s.).
Hyldgaard-Jensen, Karl, 1982: Wechselbeziehungen
zwischen der Allgemeinsprache und der Fachsprache.
- Deutsch als Fachsprache. - Poznan.
- 1982: Die Stellung der Fremdsprachen im Curriculum
der Schule — Der Bedarf der Gesellschaft
an Fremdsprachenkenntnissen, herausgegeben
von Karl Hyldgaard-Jensen und Friedrich
Schmoe, s. 82-94.
- 1982: Deutschunterricht an den Universitåten -
Der Bedarf der Gesellschaft an Fremdsprachenkenntnissen,
herausgegeben von Karl Hyldgaard-
Jensen und Friedrich Schmoe, s. 149-51.
- 1982: Probleme des modemen Fremdsprachenunterrichts
— Germanistisches Jahrbuch DDRUVR,
Budapest.
Hoger, Alfons, 1982: Frank Wedekind: Der Marquis
von Keith, 1900 - Analyser af tysk litteratur, red.
af A. Hoger, S. Schou, Kl. Schulte, s. 119-33.
- 1982: Max von der Griin: Irrlicht und Feuer, 1963
- Analyser af tysk litteratur, red. af A. Hoger, S.
Schou, Kl. Schulte, s. 211-24.
- 1982: Ehrenkodex und Ghaos in den dramatischen
Texten Arthur Schnitzlers — Text & Kontext,
11.2, s. 289-302.
Jakobsen, Lisbeth Falster, 1982: Steward of Gross-
Challen Packet ... - Sprint, s. 22-28.
- og Jørgen Olsen, 1982: Was ist nun ein naiver
Nebensatzbegriff? Kopenhagener Beitråge zur
germanistischen Linguistik 20, (10's.).
Det humanistiske Fakultet 443
Jørgensen, Mogens Wied, 1982: Die grammatischen
Angaben zu den Lemmata in zweisprachigen
Worterbiichern, besonders im Hinblick auf das
DTO (Dånisch-Deutsches Worterbuch). - Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik
20, (20 sider).
Jørgensen, Sven-Aage, 1982: Klassische Romantik
der Dånen. - Neues Handbuch der Literaturwissenschaft.
Europåische Romantik I, s. 461-88.
de Vries, Geerte, 1982: Afsnittet: Scandinavié. -
Neerlandistiek buiten Nederland en Belgié
Haag/Hasselt.
Wesemann, Monika, 1982: Noget om appositioner
og Nordtysklands største by. Sprint 2, s. 34-35.
- 1982: Ergånzungssåtze im heutigen Deutsch, (I.
Zint-Dyhr), anmeldelse i Kopenhagener Beitråge
zur germanistischen Linguistik 19, s. 150-54.
Winge, Vibeke, 1982: Hochdeutsch und Niederdeutsch
in der »Deutschen Kanzlei« in Kopenhagen
um 1540. — Kopenhagener Beitråge zur germanistischen
Linguistik 19, s. 85-118.
Øhrgaard, Per, 1982: Konstruktion af det tredje
standpunkt (anm. af Johan Fjord Jensen: Efter
guldalderkonstruktionens sammenbrud). — Kritik
59, s. 115-26.
- 1982: Til minde om en gammel herre. Informations
essay 22.3.1982, skal udkomme på svensk i
»Allt om bocker« dec. 1982.
- 1982: Villy Sørensen. — Danske digtere i det 20.
århundrede, 4, s. 43-64.
- 1982: Giinter Grass in Danemark — zur fruhen
Rezeption seiner Werke. - Text & Kontext 10.1,
s. 131-43.
- 1982: Goethe und der dånische Bildungsroman. -
Text & Kontext, Sonderreihe 15, s. 39-59.
- 1982: Klaus Rifbjerg. — Dansk Biografisk Leksikon
12, 206-09.
- 1982: To skitser af tysk litteratur. — Samtidslitteratur
82, s. 95-99, Oslo.
- Forladt af Gud og mennesker — om Botho Strauss.
- Luftskibet 2, årgang 1982, nr. 4, s. 38-42.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Mogens Dyhr: Gæsteforelæsning ved Braunschweig
Universitet (27.5.82). Karl Hyldgaard-Jensen: Foredrag:
Goethe-Gesellschaft Weimar 13.-15.2.82. Gesellschaft
zur Verbreitung wissenschaftlicher Kenntnisse,
Budapest 25.-28.6.82, 1. Internationales Symposion
»Spracherwerb-Sprachkontakt-Sprachkonflikt
« Hamburg 1.-3.12.82. Lisbeth Falster Jakobsen:
foredrag på konference for svenske universitetslærere
i tysk. Sven-Aage Jørgensen: Deltagelse i Hamann-
Kolloquium, Marburg maj 1982 samt Goethe-
Schiller-Kolloquium Marbach, september 1982.
Børge Kristiansen: Foredrag ved symposiet »Literatur
und Philosophie«, København 1982. (Deutsches
Kulturinstitut). Niels Erik Larsen: Foredrag i »Verein
fur niederdeutsche Sprachforschung« Schleswig
juni 82. Birgit Nielsen: Foredrag om tysk eksil efter
1933 i Danmark holdt i Det tyske Kulturinstitut for
tysklærere ved seminarierne, (jan. 1982). Vibeke
Winge: Foredrag i »Verein fur niederdeutsche
Sprachforschung« Schleswig, juni 82. Ingeborg Zint:
Gæsteforelæsning ved Braunschweig Universitet
26.5.82. Per Øhrgaard: Forelæsning i Selskabet for
Filosofi og Psykologi, ved symposiet »Goethetid og
Guldalder« (Deutsches Kulturinstitut) og på Folkeuniversitetet.
Sven-Aage Jørgensen
3: Romansk Institut
Stab:
Professorer: Birger Munk Olsen, John Pedersen, Ebbe
Spang-Hanssen og Carl Vikner. Lektorer; José
Alegre-Peyron, Hans Boll-Johansen, Isabelle Durousseau,
Eric Eggli, Merete Gerlach-Nielsen, Harald
Gettrup, Merete Grevlund, Vibeke Grubbe,
Marcel Hénaff, Svend Hendrup, Michael Herslund,
Ole Hjordt-Vetlesen, Hugo Ibsen, Steen Jansen,
Eva Dam Jensen, Ole Kongsdal Jensen, Jonna
Kjær, Oleg Koefoed, Hanne Korzen, Ginette Kryssing-
Berg, Maryse Laffitte, Karen Landschultz,
Hanne Lange, Eugéne Lozovan, Hans Peter Lund,
Jules Lund, John Kuhlmann Madsen, Franfois
Marchetti, Ghani Merad, Ole Mørdrup, Annie
Noer, Hilde Olrik, Berta Pallares, Lene Waage Petersen,
Henrik Prebensen, Daniela Quarta, Poul
Bøggild Rasmussen, Arne Schnack, Gunver Skytte
Schmidt, Michéle Simonsen, Nils Soelberg, Luis de
Vasconcelos og Thora Vinther. Udenlandske lektorer:
Marie-Anne Bernard og Giovanni Mafera. Seniorstipendiater:
Henning Nølke og Finn Sørensen.
Kandidatstipendiat: Steffen Nordahl Lund.
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter: 20.
Teknisk-administrativt personale; 7.
Forskningsvirksomhed:
Romansk Institut har i det forløbne år ydet en forskningsmæssig
indsats inden for samtlige hovedområder,
der har været dyrket på instituttet gennem de
senere år. Nogle af felterne med rødder tilbage til
traditionelt studerede områder, andre repræsenterende
forskningsaktiviteter startet inden for de sidste
10-15 år. De traditionelle områder, rent sproglige og
litterære emner inden for de forskellige romanske
sprog, står stadig stærkest repræsenteret. Hvad angår
beskæftigelsen med sproglige emner lægges ho444
Universitetets årbog 1982
vedvægten fortsat på undersøgelser af moderne syntaks,
men også inden for en række andre sproglige
felter foregår der aktiviteter. Med hensyn til det litterære
område forskes der inden for alle århundreder,
men også her med hovedindsatsen placeret som hidtil,
nemlig på undersøgelser over nyere litteratur.
Samtidig med at forskningen inden for de veletablerede
områder føres videre, søges arbejdet med de
nyudviklede områder til stadighed intensiveret. Således
især forskningen omkring teoretiske problemstillinger
på både det sproglige og det litterære område,
undersøgelserne over de romansktalende landes
kulturelle forhold i mere bred forstand og beskæftigelsen
med sprogpædagogiske problemer inden
for visse af instituttets sprog. Disse nyere aktiviteter
afspejles i instituttets publikationsvirksomhed.
På det litteraturteoretiske område kan især nævnes
et samleværk udsprunget af et samarbejde mellem
litteraturlærere ved instituttet samt en lærebog om
fransk litteraturkritik, på det litterært-kulturhistoriske
område udgivelsen af en afhandling om klassiske
værkers status i 11- og 12. årh. Alle de nævnte områder,
såvel de traditionelt studerede som de nyere
interessefelter, er imidlertid karakteriseret ved en
række udgivelser og nært forestående offentliggørelser.
Inden for forskellige områder og på forskellig måde
er der internt på instituttet etableret tværfagligt
forskningssamarbejde, f.eks. seminarer til diskussion
af fælles problemstillinger (i efteråret et litterært seminar
om »jeg-fortællerproblemer«) og f.eks. samarbejde
om udgivelser (i år udover det nævnte værk
om litteraturteori også en bog om italiensk litteratur).
De månedlige forskerseminarer på institutbasis,
hvor der fremlægges projekter under udarbejdelse
og diskuteres udgivelser ved instituttets medarbejdere,
eksisterer nu på 10. år. Også uden for instituttets
grænser deltager en række medarbejdere i tværfagligt
samarbejde baseret på deres forskningsmæssige
ekspertise. Gennem snart mange år har instituttet
bidraget til opdyrkelsen af balkanistik og deltager
nu også i centret for kvindeforskning, centret for
middelalderforskning og i arbejdet omkring et evt.
Vesteuropa-områdestudium. Også i andre former
for tværfagligt samarbejde uden for instituttets
grænser udnyttes den forskningsbaserede viden, som
f.eks. ved organisering og afholdelse af seminarer
(bl.a. et netop afholdt tværfagligt seminar om fransk
klassicisme og et planlagt om europæisk romantik)
og gennem en aktiv deltagelse i konferencer afholdt
uden for universitetets rammer (f.eks. om oversættelses-,
fortolknings- og udgivelsesproblemer).
I det følgende gives en så dækkende beskrivelse
som muligt af størstedelen af de igangværende projekter
ved instituttet, rækkende fra fremstilling af
avanceret undervisningsmateriale til udarbejdelse af
større alhandlinger.
Sprogligt område:
De to første bind af ialt fem planlagte af Knud Togebys
Grammaire fran^aise: Le Nom og Les Formes
Personnelles du Verbe, udarbejdet på grundlag af
Knud Togebys efterladte manuskript, er udkommet
i 1982. Bind III Les Formes Impersonnelles du Verbe
er under udgivelse og bind IV Les Mots Invariables
trykkeklart. Udarbejdelsen af femte og sidste
bind La Formation des Mots et la Structure de la
Proposition er planlagt til 1983 (se publikationslisten,
Ghani Merad og Ebbe Spang-Hanssen, i samarbejde
med Magnus Berg (Århus)).
Inden for fremmedsprogspædagogikken arbejdes der
fortsat med udarbejdelse af et begyndersystem til
spansk i gymnasiet med video som den centrale
tekstdel. Projektet skal samle trådene fra mange års
forberedende studier i fremmedsprogspædagogik og
undervisningsteknologi (Eva Dam Jensen og Thora
Vinther). Et andet fællesprojekt går ud på at udarbejde
skriftligt materiale (gloser, båndudskrifter,
øvelser) til pædagogisk udnyttelse af videobånd beregnet
til optræning af spansk talesprog på 3. g/l.
årsstuderendeniveau. Der er planlagt en udgivelse
gennem Gyldendal (Eva Dam Jensen og Thora
Vinther). Fire forsøgslektioner til lytteforståelse i italiensk
er udarbejdet (se publikationslisten). Materialet
består af videobånd med tilhørende tekstmateriale.
Der er planlagt ialt 16 'episoder', dækkende de
100 sidste år af Italiens historie (Steen Jansen, i samarbejde
med Morten Jønsson, AV/ITV, Kbhvn.).
Udtaleøvelser til fransk, der bygger på erfaringer i
de sidste 10 år og som tager hensyn til fremmedsprogspædagogisk
forskning er under udarbejdelse.
Kurset, der omfatter tekster med tilhørende bånd,
forventes færdigt i løbet af 1983 og skal erstatte tidligere
øvelser fra 1972-74 (Isabelle Durousseau og Ole
Kongsdal Jensen).
Inden for det sprogteoretiske område er et arbejde
om en »parafrastisk-komponentialgrammatik« (PCgrammar.
An alternative.) nær sin afslutning. Der
forberedes endnu et arbejde inden for PK-grammatik
vedrørende semantiske roller og syntaktisk struktur,
subjekts- og objektsprædikater. Det drejer sig
her om at vise, at sætninger indeholdende disse led
har inkongruente logiske og syntaktiske strukturer -
samt at argumentere for at disse strukturer ikke kan
forbindes derivationelt (Henrik Prebensen). En beskrivelse
af fransk sætningsstruktur færdiggøres inden
længe. Der opstilles en teori for lokativiske leds
syntaktiske og semantiske status, hvori indgår en
vurdering af forholdet mellem adjektivsyntagmer og
præpositionssyntagmer, samt af forholdet mellem
placeringsteorier og llytningsteorier (Finn Sørensen).
Et arbejde om Rasmus Rasks spanske sproglære
og dens tempusteori er ligeledes under færdiggørelse
(John Kuhlmann Madsen).
Det humanistiske Fakultet 445
På det syntaktiske felt fortsættes en undersøgelse af
inversion i spørgesætninger på fransk. Inversionsreglerne
søges især forklaret ud fra syntaktisk funktion,
prædikativ struktur og rytmiske faktorer. De
inversionsregler, der gælder for moderne fransk, synes
fastlagt mellem det 16. og det 17. århundrede.
Det undersøges, hvilke faktorer dette skift i systemet
hænger sammen med, og hvad det er der gør, at
fransk har udviklet sig forskelligt fra de andre romanske
sprog. En artikel herom vil udkomme i 1983,
og en bog om emnet forventes færdiggjort inden længe
(Hanne Korzen). Arbejdet med en valensbeskrivelse
af franske verber fortsættes. Der udarbejdes en
lærebog i fransk verbalsyntaks bestående af en teoretisk
syntaktisk beskrivelse af sætningsopbygningen
og en håndbog over de franske verber. Et delresultat
af projektet er udkommet i det forløbne år (se publikationslisten,
Michael Herslund og Finn Sørensen).
Et projekt der har til formål at opstille et semantisk
baseret aktionsartsystem, som kan bruges i redegørelsen
for anvendelsen af tempus, tidsadverbialer og
tidskonjunktioner i moderne fransk, er under udarbejdelse.
Projektet, der er udskilt fra et tidligere projekt
om tid og tempus, sigter især mod en afklaring af
selve aktionsartklassificeringen: hvilke aktionsarter
er der brug for og hvordan skal de defineres? (Carl
Vikner). En artikel om styringsreglerne for konjunktioner
på spansk er nær afslutningen og der forberedes
en oversættelse og omarbejdning af et tidligere
udgivet arbejde om modus på spansk. Afhandlingen
vil i en generel introduktion behandle modusproblemer
og særligt lægge vægt på at give analysemetoder
af morfologisk art. Hovedafsnittet centreres om objektskompletivernes
modus, syntaks og semantik
(Poul Rasmussen). Der arbejdes fortsat med en diakronisk
undersøgelse af verbets konstruktionsmuligheder
med bisætning og/eller infinitiv på italiensk,
som led i en mere generel diskussion af forholdet
mellem sproglig variation og sprogforandring. Mere
generelt søger undersøgelsen at belyse forholdet mellem
sproglig variation og sprogforandring. Undersøgelsen,
der skal udmøntes i en større artikel, omhandler
en gruppe verber fra ca. 1250 til vor tid
(Gunver Skytte). Inden for spansk fortsætter endvidere
arbejdet med prædikativstrukturer, og en snarlig
fremlæggelse af arbejdet er planlagt (John Kuhlmann
Madsen). En større undersøgelse af ledfunktionen
'å N' på fransk nærmer sig sin afslutning og et
delresultat er offentliggjort (se publikationslisten,
Michael Herslund). Der forberedes to artikler om
sandhi-fænomener i fransk og portugisisk. I anledning
af diskussionen om indsættelse af konsonant
overfor sletning af konsonant søges begrebet »latente
konsonanter« præciseret (Michael Herslund). 1 forlængelse
af et arbejde publiceret i 1982 (se publikationslisten)
forberedes en logisk, tekstgrammatisk og
statistisk undersøgelse af udtryk for relationerne årsag,
indrømmelse, modsætning og følge i moderne
fransk. Formålet er på kortere sigt at give en mere
præcis beskrivelse end det hidtil har været tilfældet
af, hvad der ligger i begreberne, på længere sigt at
opstille regler for, hvordan man skal oversætte danske
udtryk for disse relationer (Harald Gettrup). I
fortsættelse af et licentiatprojekt forberedes en syntaktisk
og semantisk-pragmatisk analyse af franske
kontekstuelle adverbialer; teori, analyse, applikation.
Undersøgelsen, der planlægges udgivet i bogform,
er en videreudvikling af et system udviklet i
Adverbes paradigmatisants; Fonction et analyse, der
er under udgivelse. I tilknytning til dette projekt udarbejdes
nogle mindre analyser omhandlende bl.a.
bestemt/demonstrativ artikel på dansk og fransk,
samspillet mellem franske ytringsadverbialer og
sproghandlinger og en transformationsgrammatisk
analyse af danske kløvede sætninger (Henning
Nølke). Der foretages videre en undersøgelse af nogle
adversative sætningsadverbialer på fransk med
kontrastivt sigte. Projektet er udsprunget af den erfaring,
at det ofte er særdeles vanskeligt at oversætte
de sproglige størrelser, der anvendes til den »logiske
« strukturering af teksten, og er en forlængelse af
tidligere arbejder (Harald Gettrup og Henning
Nølke). Et arbejde om afledningsregler på fransk
(L'Hypothése de la base unique) udkommer i 1983. Undersøgelsen
tager sigte på at påvise, at afledningsreglerne
altid tager en bestemt kategori som input,
dvs. f.eks. at én regel ikke kan sætte et sufilx til både
verber og substantiver (Ole Mørdrup).
I en dialektologisk undersøgelse over det occitanske
sprogs indflydelse på fransk undersøges i første række
den syntaktiske og leksikalske afsmitning (Annie
Noer).
Inden for fonetikken arbejdes der fortsat med en
analytisk og perceptiv undersøgelse af danskeres intonation,
når de taler fransk. En række danskeres
udtale af fransk vurderes med hensyn til intonation
af franskmænd. Indtalingerne bearbejdes også ud fra
laryngografoptagelser, så afvigelserne fra en »indfødt
« intonation kan bestemmes akustisk (Isabelle
Durousseau). Ligeledes fortsætter en instrumentel
undersøgelse af fransk intonation set i forhold til sætningstype,
sætningslængde m.v. En række grundsætninger
varieres, og grundtoneforløb, tryk og pause
vurderes (Karen Eandschultz). Der arbejdes på en
samlet beskrivelse af spansk fonetik, med en fonologisk
indplacering af hoveddialekterne (John Kuhlmann
Madsen).
Et projekt om den franske ortografis struktur vil
bl.a. belyse problemer og formål med beskrivelsen,
give argumentation for et hensigtsmæssigt beskrivelsesgrundlag
og give en kort historisk oversigt som
baggrund for en forståelse af den nuværende tingenes
tilstand (Ole Kongsdal Jensen).
Et arbejde om oversættelsesteori, specielt med hen446
Universitetets årbog 1982
blik på italiensk-dansk, dansk-italiensk er under forberedelse.
Der planlægges en undersøgelse af mulighederne
for at formulere sproglige regler for oversættelse
mellem de to sprog, med inddragen af oversættelseskritik,
såvel teoretisk som praktisk (Gunver
Skytte). I forbindelse med et arbejde om oversættelsesproblemer
forberedes en opstilling og systematisering
af en række eksempler på typiske danske konstruktioner
som frembyder beslægtede problemer
ved oversættelse til fransk. Snarere end at give en
færdig løsning er formålet med denne kontrastive
undersøgelse at incitere til en diskussion på området
(Oleg Koefoed). EUROTRA-projektet, det europæiske
maskinoversættelsessystem der er under udarbejdelse,
fortsættes planmæssigt. Der er udarbejdet
en længere rapport for EUROTRA: Argument Relations
and Predicate Types, afleveret til og godkendt af
EUROTRA's ledelse (Ebbe Spang-Hanssen, i samarbejde
med Hanne Ruus (Inst. f. Nordisk Filologi,
K.U.)). Der arbejdes fortsat på en fransk-dansk
suppleringsordbog (Erangois Marchetti, i samarbejde
med Poul Høybye, Johan Windfeld Hansen
(Odense) og Asger Blom (Odense)). Der arbejdes på
en rumænsk-dansk ordbog (Hugo Ibsen). Endelig er
en fransk-dansk faglig ordbog over samfundsfaglige
termer, der er tænkt som et supplement til de gængse
ordbøger, nær sin afslutning. Målgruppen for denne
ordbog er: studerende og lærere, ikke-specialister
ved deres læsning af fransk samfundsfaglig litteratur.
Bogen rummer kortere forklaringer af fænomenerne
ved specifikt franske forhold, mens de afsnit der behandler
generelle forhold blot indeholder oversættelser
af de franske termer eller forklaringer på dansk,
hvor danske termer ikke findes (Jules Lund, i samarbejde
med Anne Plaschke).
Litterært område:
Inden for det litteraturteoretiske område er der, som
tidligere omtalt, offentliggjort et samleværk Tekst og
Virkelighed (se publikationslisten, Jansen, Steen,
Jonna Kjær, Hilde Olrik, John Pedersen (red.)) og
en lærebog om nyere fransk litteraturkritik (Mål og
midler i nyere fransk litteraturkritik, se publikationslisten,
John Pedersen). En undersøgelse af begreberne
proportionsforskydning og metaforisk iscenesættelse
kan gøres operationelle i forbindelse med afgrænsning
og analyse af teksttyper og/eller stilperioder
fortsættes med en drejning i retning af i højere
grad at bygge på en »lingvistisk orienteret« semantik
(Arne Schnack). En artikel om positivisme og strukturalisme
udkommer i 1983 (Arne Schnack). En udarbejdelse
og afprøvning af en tekstteori der tager
særligt hensyn til litterære teksters funktion i forhold
til læseren er under færdiggørelse. Teorien er udarbejdet
med særligt henblik på analysen af dramatiske
tekster, idet disse danner det foretrukne materiale
for undersøgelsen. Der er offentliggjort delresultater
af undersøgelsen (se publikationslisten, Steen
Jansen). Et projekt om Elaubert fortsættes. Projektet
er en problematisering i semiotisk regie af symboliseringens
logikker og tager især sigte på en analyse af
sproget i Bouvard et Pécuchet (Steffen Nordahl Lund).
De litteraturhistoriske projekter spænder fra middelalder
til samtid. Der arbejdes fortsat med en kulturhistorisk
undersøgelse, der på grundlag af samtidige
kilder (håndskrifter, biblioteksinventar) diskuterer
den rolle de klassiske værker spillede i middelalderen.
Undersøgelsen bidrager bl.a. til, på en mere
konkret måde end det hidtil har været tilfældet, at
bestemme de træk der karakteriserer renæssancen i
det 12. årh., gennem en sammenligning mellem på
den ene side det 9. og 10. årh., på den anden side det
11. og 12. årh. Bind I i den planlagte serie på ialt 4
bind er udkommet i 1982 (se publikationslisten), og
bind II vil foreligge trykkeklart i efteråret -83. Projektet,
der er optaget som prioriteret område af Centre
National de la Recherche Scientifique, foregår
inden for rammerne af et internationalt forskningsprojekt
om den middelalderlige humanisme
(Institut de Recherche et d'Histoire des Textes, Paris)
(Birger Munk Olsen). Der arbejdes endvidere
fortsat med en undersøgelse af florilegielitteraturens
udbredelse i middelalderen og af dens plads og rolle i
det middelalderlige kulturliv. En samlet behandling
af emnet udkom i 1980-81, og en generel redegørelse
for genren er udkommet i 1982 (se publikationslisten).
De kulturhistoriske aspekter af undersøgelsen
er fra 1979 indgået i et internationalt forskningsprojekt
Typologie des sources du moyen åge occidental (Institut
d'Etudes médiévales, Université de Louvain) (Birger
Munk Olsen). Et arbejde om Virgil og renæssancen
i det 12. årh. vil snart være færdiggjort (Birger
Munk Olsen). En undersøgelse og udgivelse af hidtil
uudgivne filosofisk-matematiske middelalderskrifter
om tings- og talsymbolik fortsætter som planlagt.
Udover de allerede tre udkomne bind i serien, der
bærer fællestitlen Traités du XHC siécle sur la symbolique
des nombres, forventes endnu fire bind. Næste
bind i serien er planlagt til udgivelse i 1983 (Hanne
Lange). Arbejdet med udgivelsen af franske middelalderhåndskrifter
på Det kgl. Bibliotek føres videre.
En udgave af Chansonnier de Lyon er på trapperne
(Svend Hendrup, i samarbejde med Peter Woetmann
Christoffersen, Musikvidenskabeligt Institut).
I forlængelse af et tidligere arbejde om den høviske
litteratur i Frankrig færdiggøres en fremstilling af
kærlighedsopfattelsen i den franske Roseroman, sat i
forbindelse med Ovid og Chaucer (hans oversættelse
af Roseromanen) og kærlighedskunsttraditionen. En
artikel om den franske Roseroman og kærlighedskunsten
udkommer i 1983 (Jonna Kjær).
Et arbejde om Tirso de Molinas sprog (det 17
århundrede) tænkes afsluttet inden længe, og en udDet
humanistiske Fakultet 447
givelse af samme forfatter (La Huerta de Juan Fernåndez,
edicion, prologo y notas) udgives i 1983 gennem
det spanske forlag Castalia (Berta Pallares). Et
arbejde om Calderon (El castigo en la traycién) er under
forberedelse (John Kuhlmann Madsen). I forlængelse
af et tidligere barok-arbejde afsluttes snarligt
en analyse af en karakteristisk metafor hos Tristan
l'Hermite med udblik til barok-periodens generelle
æstetik. Analysen behandler metaforen med
hensyn til dens funktion i den givne sammenhæng og
dens mulige fortolkning som udtryk for et væsentligt
træk i Tristans poesi: understregningen af sammenhængen
mellem sensibilitet og skabende evne (John
Pedersen). Et større værk om det litterære portræt i
det 17. århundredes Frankrig er nær afslutningen.
Undersøgelsen, som er færdig på nær et vist revisions-
og verifikationsarbejde, er under renskrivning
(Merete Gerlach-Nielsen).
I forbindelse med en undersøgelse af den franske
rejselitteratur i det 18. århundrede udarbejdes en
artikel om Jesuitternes Kinabreve fra 1702-1772,
med en diskussion af rejselitteraturens ideologiske
implikationer og en belysning af, hvordan det gik til,
at Jesuitternes breve blev et hovedværk i den franske
Oplysningstid. Teksterne var tænkt som opbyggelig
læsning men blev hurtigt taget til indtægt af »filosofferne
« og brugt til systemkritik. Det søges påvist i
teksterne, hvorledes den didaktiske målsætning styrer
beskrivelsen og betinger en række æstetiske valg,
og teksternes »funktionsskift« søges klargjort (Merete
Grevlund). Der arbejdes fortsat med en undersøgelse
af kvindeopfattelsen i det 18. århundrede og en
artikel om Diderot og hans kvindefremstilling nærmer
sig sin færdiggørelse. De forskellige tekster Diderot
har skrevet om kvinder, og som tilhører forskellige
genrer (essays, Encyclopédie-artikler, breve,
fiktion), sammenlignes og bruges til en påvisning af,
at Diderot var fem-nist, forstået som sådan ud fra sin
samtids socio-kulturelle kontekst (Ginette Kryssing-
Berg). Et arbejde om Parole de Femme au XVIIF
siécle offentliggøres i den 8. Skandinaviske Romanistkongres'
akter (Ginette Kryssing-Berg). Et arbejde
om D. Cantemir vedrørende et filosofisk-historisk
skrift om civilisationernes cykliske udvikling er
under forberedelse. Der diskuteres en forbindelse
mellem begreberne »grandeur« og »décadence« (Eugene
Eozovan).
Arbejdet inden for det 19. århundredes litteraturhistorie
fortsættes med udgivelser løbende. En rapport
om nyere romantikforskning i Danmark er under
udarbejdelse, og endvidere er et kapitel om Mailarmé
afsluttet til en fransk litteraturhistorie (Bordas-
udg.) samt en artikel om Mallarmé og Gautier
(Hans Peter Lund). Der arbejdes fortsat med studier
af Zola (Hilde Olrik). En artikel om utopi og atopi
hos Haudelaire og Breton er under færdiggørelse
(Maryse Laffitte). Et arbejde over Balzacs Napoleon
og over androgynmyten i Balzacs forfatterskab er
under forberedelse (Jonna Kjær). Der er planlagt
udarbejdelse af bidrag vedrørende især det 17. og 19.
århundredes litteratur til Gyldendals projekt Verdenslitteratur
(hovedredaktør Hans Hertel), der er
projekteret til samtidig udgivelse i Danmark, Norge
og Sverige, formodentlig i 1984 (Hans Boll-Johansen).
En større undersøgelse over traditioner og mekanismer
i den mundtlige overlevering i Frankrig i
det 19. og 20. århundrede, med særligt henblik på
folkeeventyr, hovedsagelig trylleeventyr, videreføres.
Undersøgelsen tager nærmere sigte på at studere institutioner
i forbindelse med den mundtlige overlevering,
eksempler på traditionsbærere og fortælleteknik.
Det fortsatte arbejde baseres bl.a. på videregående
arkivstudier i Frankrig, hvilket muliggør en
inddragelse af sociologiske og etnografiske sammenhænge
i beskrivelsen (Michéle Simonsen).
Forskningsaktiviteten er som nævnt størst inden
for det 20. århundrede. Bogen Moderne italiensk litteratur
(redaktion og indlæg ved Hans Boll-Johansen
og Lene Waage Petersen og indlæg ved bl.a.
Aase Danstrup og Daniela Quarta) er udgivet i
1982, og der planlægges en tilsvarende publikation
om moderne fransk litteratur (Hans Boll-Johansen).
Et bidrag til en samlet påbegyndt udgivelse på tysk
af Italo Svevos værker (indledningen til Svevos roman
Senilitå) er afsluttet (Lene Waage Petersen). Et
større projekt vedrørende Robbe-Grillets romaner
skrider fremad. Der arbejdes på kortlægning af udviklingen
i Robbe-Grillets romaner med det formål
at påvise, at værkets egentlige genstand er en systematisk
udforskning af de konventioner, der far den
narrative genre til at fungere. Romanerne kan siges
at handle om at være roman og dermed også om den
rolle de narrative konventioner tildeler læseren (Nils
Soelberg). Der arbejdes fortsat med nyere fransk
kvindelitteratur, især Marie Cardinal og Annie Ledere
(Hilde Olrik). En analyse af de forskellige funktioner
og betydninger af fortæller-jeg'et i den franske
kvindelitteratur gennem de sidste 10 år er under udarbejdelse
(Ginette Kryssing-Berg). Et arbejde om
Dåmaso Alonso, der forsøger at indkredse den sociale
og politiske kritik, der er indeholdt i digtsamlingen
Hijos de la Ira gennem en klarlægning af tekstens
landskabsbeskrivelser, videreføres. I forbindelse hermed
beskrives den læserreaktion bogen fremkaldte,
da den udkom. Endvidere forberedes en større artikel
om Martin Fierro og den nationale identitet i
Argentina (Thora Vinther), Anden del af et projekt,
der går ud på at klargøre, hvilken filosofisk retning
situationismen indskriver sig i, er under udarbejdelse.
Første del af den planlagte bog behandler de teoretiske
forløbere for situationismen. Anden del omhandler
forholdet mellem æstetik, ondskabens problematik
og de politiske teorier for menneskets frigørelse
(Maryse Laffitte). En mindre afhandling om
448 Universitetets årbog 1982
Georges Perecs forfatterskab, der er karakteriseret
ved dets konsekvente afprøvning af forskellige muligheder
inden for fiktionslitteraturen, er i planlægningsfasen.
Bærende elementer i undersøgelsen af
dette eksperimenterende forfatterskab er begreber
som tvang og frihed i den litterære skabelsesproces
(John Pedersen). En prolog til Maria Josefa Canellada
Leyendas, cuentos y tradiciones de Asturias udkommer
i begyndelsen af 1983 på det spanske forlag
Ayalga (Berta Pallares). En kortlægning af den
spanske romanlitteraturs udvikling siden slutningen
af 1960'erne med henblik på en beskrivelse af de nye
tendenser samt deres historisk-litterære forudsætninger
er under forberedelse (Vibeke Grubbe). Et arbejde
om Jean-Louis Curtis er på det forberedende stade
(Fran^ois Marchetti).
Historie og samfundsforhold:
Et arbejde om Daniel Mothé's forfatterskab er afsluttet
(se publikationslisten, Jules Lund). Et arbejde
om historieskrivning, specielt om skiftende perioders
syn på historiske begivenheder, kører videre.
Udgangspunktet er den franske revolution i forhold
til andre revolutioner, og det undersøges bl.a., hvordan
den franske revolution er blevet opfattet af engelske
historieskrivere og omvendt (Eric Eggli). Der
arbejdes fortsat på en bog om opinionen i Frankrig i
1940'erne. Undersøgelsen baseres bl.a. på materiale
fra Pétains statsarkiv på det franske nationalarkiv
(Henrik Prebensen). Der arbejdes med en historisk
og teoretisk beskrivelse af de franske intellektuelles
specielle forhold til den politiske magt nu og tidligere
(Marcel HénafT). Materiale om de nationale minoriteter
i Frankrig indsamles fortsat med henblik på en
udgivelse af lærebogsmateriale (Annie Noer). Et arbejde
vedrørende opførelsen af Estrela-basilikaen i
Lissabon i slutningen af det 18. århundrede videreføres.
Nye og vigtige dokumenter er dukket op, og
der stiles mod en afslutning i artikelform i 1983 (Luis
de Vasconcelos). En undersøgelse af det spanske
samfund i 1960'erne forberedes med det formål at
give et mere nøjagtigt billede af det spanske samfund
end det hidtil fremstillede. Arbejdet er baseret på
olTicielle statistikker, der underkastes en streng analyse.
Denne undersøgelse sigter bl.a. mod at gøre det
lettere at forstå tematikken inden for den del af den
spanske litteratur, der beskæftiger sig med efterkrigstidens
samfundsforhold (José Ma. Alegre). Endelig
planlægges et arbejde, der har til hensigt at
påvise, at Spanien begynder at vise sig som en national
enhed allerede i 5.-7. århundrede, tidligere end
det normalt fremstilles (José Ma. Alegre).
Publikationsvirksomhed:
Romansk Institut udgiver med støtte fra Statens Humanistiske
Forskningsråd det romansksprogede tidsskrift
Revue Romane. Tidsskriftet, der først og fremmest
er formidlingskanal for dansk romanistisk
forskning, udgives nu på 17. år med to numre årligt.
De ligeledes romansksprogede Etudes Romanes er
særnumre af Revue Romane og rummer større monografier.
Disse særnumre udgives med støtte fra
Det humanistiske Fakultet. Der er udgivet ialt 21
numre.
En anden serie der udgives gennem instituttet er
RIDS (Romansk Instituts Duplikerede Småskrifter),
en fortrinsvis dansksproget serie, hvis formål i første
række er fremlæggelse af foreløbige forskningsresultater
til drøftelse blandt fagfæller. Serien er startet i
1972 og er i år, 10 år efter, oppe på ialt 105 numre.
Instituttet har endvidere et samarbejde igang med
Akademisk Forlag vedrørende dansksprogede udgivelser
i serien Romansk Bibliotek (redaktør Hans
Boll-Johansen). Den tidligere omtalte Tekst og Virkelighed
er udgivet i denne serie, med støtte fra Birthe
og Knud Togebys Fond, Institut VI Roskilde og
Det humanistiske Fakultet (Kbhvn.). Bogen Moderne
italiensk litteratur (Gyldendal), udgivet med
støtte fra Birthe og Knud Togebys Fond, Henders
Fond, Gieses Fond og Det humanistiske Fakultet
(Kbhvn.), er ligeledes udtryk for et ønske på instituttet
om i højere grad også at fa et dansk (nordisk)
publikum i tale. Et tredje eksempel på udgivelser
med nordisk (i dette tilfælde specielt svensk) publikum
for øje er en oversættelse til svensk der er blevet
foranstaltet af den på instituttet brugte franske
grammatik (se publikationslisten, Pedersen, John,
Ebbe Spang-Hansen og Carl Vikner).
Der fremstilles endelig løbende på instTtuttets reproafdeling
lærebøger og andet pædagogisk materiale
til brug internt på instituttet.
Vedrørende kontakter til udenlandske udgivelser
udfører Jonna Kjær redaktionelt og administrativt
arbejde på to løbende middelalder-bibliografier Encomia
(Bibliography of the International Courtly Literature
Society) og Bulletin Bibliographique de la
Société Internationale Arthurienne (BBSIA). Hans
Peter Lund er medredaktør af Revue d'Histoire Littéraire
de la France og Romantisme, Revue du Dixneuviéme
Siécle, og Birger Munk Olsen medredaktør
af Revue d'Histoire des Textes.
Publikationer:
Alegre, José Ma., 1982; Escandinavia y los origenes
del Feudalismo europeo. - RIDS 102, 33 s.
- 1982: Iglesia: génesis del poder temporal. - RIDS
104, 36 s.
- 1982: Salamanca y su Universidad en tiempos de
»Lazarillo de Formes«. — Boletin de la Asociacion
Europea de Profesores de Espafiol (AEPE), XIV,
26, Madrid, s. 35-50.
Det humanistiske Fakultet 449
Boll-Johansen, Hans, Lene Waage Petersen (red.),
1982: Moderne italiensk litteratur. - Gyldendal,
360 s.
Boll-Johansen, Hans, 1982; Alberto Moravia. - Boll-
Johansen, Petersen (red.): Moderne italiensk litteratur.
— Gyldendal, s. 115-32.
- 1982: Giuseppe Tomasi di Lampedusa. - Boll-Johansen,
Petersen (red.): Moderne italiensk litteratur.
- Gyldendal, s. 153-68.
- 1982: Realismebegrebets afhængighed af virkelighedsfortolkningen.
Jansen, Kjær, Olrik, Pedersen
(red.): Tekst og Virkelighed. - Romansk Bibliotek,
Akademisk Forlag, s. 23-37.
- 1982: Kultur og fremmedsprog. - Sproglæreren
(særnummer), s. 84-86.
- 1982: Musique, psychologie de l'amour et structure
romanesque chez Stendhal. — Stendhal e Milano.
- Atti del 14° congresso internazionale stendhaliano,
Firenze, s. 555-62.
Danstrup, Aase Lagoni, 1982: Dino Buzzati. — Boll-
Johansen, Petersen (red.): Moderne italiensk litteratur.
- Gyldendal, s. 135-51.
- 1982: Des procédés stylistiques chez Dino Buzzati.
- Gahier no. 5 Buzzati, Paris, LafTont, s. 185-96.
- 1982: Den fantastiske realisme. - Jansen, Kjær,
Olrik, Pedersen (red.): Tekst og Virkelighed. -
Romansk Bibliotek, Akademisk Forlag, s. 91-98.
Gettrup, Harald, 1982: TOUT EN ... Oversættelsesanalyse
eller sammenligningsgrundlag? - RIDS
103, 39 s.
Glebe-Møller, Lis, 1982: Fra »le frangais fondamental
« til »le niveau-seuil«, fransk sprogpolitik og -
pædagogik fra 1951 - 71. - RIDS 101, 35 s.
- 1982: Hvad ved vi om samfundets og individets
behov for fremmedsprog og viden om fremmede
kulturer? — Sproglæreren (særnummer), s. 6-13.
- 1982: Hvordan bliver vore behov for fremmedsprogskundskaber
dækket i folkeskolen? — Sproglæreren
(særnummer), s. 15-24.
- 1982: Sprog- og uddannelsespolitik på gymnasieområdet.
- Sproglæreren (særnummer), s. 26-36.
- 1982: Tiltrængt ny betænkning om pædagogikum
for de gymnasiale uddannelser - med skønhedspletter.
- Sproglæreren 2, s. 6-16.
Hendrup, Svend, 1982: anm. af Christiane Marchello-
Nizia: Histoire de la langue fran^aise aux XIVe
et XVC siécles. - Revue Romane XVII, 2, s. 139-
42.
Herslund, Michael, Finn Sørensen, 1982: Syntaks og
leksikologi. Indledning til en valensgrammatisk
analyse af fransk og dansk. - SAML 9, s. 33-83.
Herslund, Michael, 1982: Dativ. En syntaktisk-semantisk
analyse af å N strukturer på fransk. -
RIDS 100, 40 s.
- 1982: The Stress Pattern of Spanish. — Acta Linguistica
Hafniensia 17.2, s. 105-29.
- 1982: Ergative Substructures in »Objective« Languages?
- Papers from the Sixth Scandinavian
Conference of Linguistics, Trondheim, s. 75-83.
- 1982: anm. afjiirgen Klausenburger: Morphologization:
Studies in Latin and Romance Morphophonology.
— Revue Romane XVII, 2, s. 134-36.
- 1982: anm. af Robert Martin et Marc Wilmet:
Syntaxe du moyen franfais. - Revue Romane
XVII, 2, s. 143-45.
Jansen, Steen, Jonna Kjær, Hilde Olrik, John Pedersen
(red.), 1982: Tekst og Virkelighed. — Romansk
Bibliotek, Akademisk Forlag, 160 s.
Jansen, Steen, 1982: Tekst-læsning-virkelighed. —
Jansen, Kjær, Olrik, Pedersen (red.): Tekst og
Virkelighed. - Romansk Bibliotek, Akademisk
Forlag, s. 47-62.
- 1982: Lo spazio scenico nello spettacolo drammatico
e nel testo drammatico. — G. Ferroni (a cura
di): La semiotica e il doppio teatrale. - Napoli, s.
249-70.
- 1982: L'espace scénique dans le spectacle dramatique
et dans le texte dramatique. — Revue Romane
XVII, I, s. 3-21.
- 1982: anm. af E. W. B. Hess-Liittich (red.): Literatur
und Konversation. Sprachsoziologie und
Pragmatik in der Literaturwissenschaft. - Orbis
Litterarum, vol. 37, 3, s. 281-288.
- 1982: anm. af Anne Ubersfeld: L'école du spectateur,
Keir Elam: The Semiotics of Theatre and
Drama, Patrice Parvis: Dictionnaire du Théåtre.
- Revue Romane XVII, 2, s. II1-21.
- Morten Jønsson (AV/ITV, København), 1982:
Ascoltare e capire. Videobånd med teksthæfte. Fire
forsøgslektioner i lytteforståelse. — Romansk Institut,
36 s.
Jensen, Eva Dam, 1982: overs, til dansk af noveller
af Cortåzar: Axolotl (s. 36-42), Poniatowska:
Identitet (s. 86-87), - Vuggesang (s. 88-90), - Vaskekonerne
(s. 91-93), Rulfo: Vi er nemlig meget
fattige (s. 73-77). — Latinamerikas Spejl (Uffe
Harder, Peter Poulsen, red.). - Vindrose.
Korzen, Hanne, 1982: Eksempler til grammatisk
kommentar. — Romansk Institut, 126 s.
Kryssing-Berg, Ginette, 1982: Realismens veje hos
Michel Butor, overs, af Nils Soelberg. — Jansen,
Kjær, Olrik, Pedersen (red.): Tekst og Virkelighed.
- Romansk Bibliotek, Akademisk Forlag, s.
109-18.
- 1982: La Marquise de Lambert ou l'ambivalence
de la vertu. - Revue Romane XVII, 1, s. 35-45.
Lange, Hanne, 1982: Fransk middelalder I-IL - Romansk
Institut, 424 s.
Lund, Hans Peter, 1982: Note sur Nodier face å Thistoire
des historiens et des memorialistes. — Lendemains,
25-26, s. 63-69.
- 1982: anm. af Balzac et Les Parents pauvres, etudes
réunies par Rossum-Guyon et Brederode. -
Revue Romane XVII, 2, s. 155-157.
450 Universitetets årbog 1982
Lund, Jules, 1982; Fra håndens til åndens arbejde og
retur. Linjen i Daniel Mothés forfatterskab fra
1954 til 80. - RIDS 97, 28 s.
Lund, StefTen Nordahl, 1982: Tekstens indskrift. -
Kris, kritik, estetik, politik 22, Stockholm, s. 51-
54.
- 1982: Tekstens mulighed. - Semiotik, psykoanalyse/
litteratur/politik 4, s. 41-49.
- 1982: anm. af Roland Barthes: Le grain de la voix.
- Revue Romane XVII, 1, s. 175-76.
Marchetti, Franfois, 1982: overs, til fransk af Katalog
over Ordrupgaardsamlingen, 64 s.
Madsen, John Kuhlmann, 1982: anm. af Hans Flasche:
Uber Calderon. Studien aus den Jahren
1958-1980. - Revue Romane XVII, 2, s. 162-64.
- 1982: anm. af Palle Christensen, Johan Windfeld
Hansen: Dansk-spansk ordbog. - Revue Romane
XVII, 2, s. 151-52.
Merad, Ghani, Ebbe Spang-Hanssen, Magnus Berg
(Århus), 1982: udg. af Knud Togeby: Grammaire
franfaise. Vol. I: Le Nom, 552 s.. Vol. II: Les
Formes Personnelles du Verbe, 460 s. — Akademisk
Forlag.
Merad, Ghani, 1982: anm. af Albert Camus 1980,
Second International Conference. — Revue Romane
XVII, 2, s. 122-33.
Mørdrup, Ole, 1982: anm. af Fran^oise Pouradier
Duteil: Trois sufiixes nominalisateurs. - Revue
Romane XVII, 2, s. 149-50.
Nølke, Henning, Frédéric Nef (Paris), 1982: A propos
des modalisateurs d'énonciation. - Revue Romane
XVII, 2, s. 34-54.
Nølke, Henning, 1982: Problems in the semantic/
pragmatic description of French adverbials like
méme, aussi, surtout and seulement. — Acta Linguistica
Hafniensia 17.2, s. 59-71.
- 1982: anm. af Co Vet: Temps, aspects et adverbes
de temps en franfais contemporain. - Revue Romane
XVII, 1, s. 156-60.
Olrik, Hilde, 1982: Kvindens naturer, Ideologi og
videnskab. Om Lombrosos kvindesyn. — Kvindestudier
6, s. i 59-78.
- 1982: Naturalismens virkelighedsfremstilling. -
Jansen, Kjær, Olrik, Pedersen (red.): Tekst og
Virkelighed. - Romansk Bibliotek, Akademisk
Forlag, s. 71-80.
Olsen, Birger Munk, 1982: L'étude des auteurs classiques
latins aux XIC et XII0 siécles. — Editions du
Centre National de la Recherche Scientifique, Paris,
632 s.
- 1982: Les floriléges d'auteurs classiques. - Les
genres littéraires dans les sources théologiques et
philosophiques médiévales. Définition, critique et
exploitation. - Louvain-la-Neuve, s. 151-64.
- 1982: anm. af Le Roman de Troie en prose, édité
par F. Vieilliard. - Romania CH, s. 270-75.
Pedersen, John, Ebbe Spang-Hanssen, Carl \ ikner:
Fransk universitetsgrammatik, oversatt och bearbetad
af Olof Eriksson och Lars Lindvall. — Akademifbrlaget,
Stockholm, 431 s.
Pedersen, John, 1982: Mål og midler i nyere fransk
litteraturkritik. - Romansk Institut, 77 s.
- 1982: Hvad er fiktion i virkeligheden? — og omvendt.
— Jansen, Kjær, Olrik, Pedersen (red.):
Tekst og Virkelighed. — Romansk Bibliotek, Akademisk
Forlag, s. 9-15.
- 1982: anm. af G. Graumann: La guerre de Troie
aura lieu. - Revue Romane XVII, 1, s. 172-73.
- 1982: anm. af Jiirgen Kohls: Aspekte der Naturthematik
und Wirklichkeitserfassung bei Théophile
de Viau, Saint-Amant und Tristan l'Hermite.
- Revue Romane XVII, 2, s. 154-55.
- 1982: anm. af Tzvetan Todorov: Mikhail Bakhtine
— Le principe dialogique. - Revue Romane
XVII, 2, s. 164-66.
Petersen, Lene Waage, 1982: Hovedlinjer (Drømmen
om en ny kultur, Den eksperimenterende roman,
Dokumentarisme og ideologi). - Boll-Johansen,
Petersen (red.): Moderne italiensk litteratur.
— Gyldendal, s. 15-76.
- 1982: Beppe Fenoglio. - Boll-Johansen, Petersen
(red.): Moderne italiensk litteratur. - Gyldendal
s. 79-96.
- 1982: Italo Calvino. — Boll-Johansen, Petersen
(red.): Moderne italiensk litteratur. — Gyldendal,
s. 171-90.
- 1982: Italiens mange ansigter. — Boll-Johansen,
Petersen (red.): Moderne italiensk litteratur. -
Gyldendal, s. 261-74.
Prebensen, Henrik, 1982: La proposition relative dite
attributive. — Revue Romane XVII, 1, s. 98-
117.
Quarta, Daniela, 1982: Kulturindustrien i Italien,
overs, afjytte Lollesgaard. In: Boll-Johansen, Petersen
(red.): Moderne italiensk litteratur. - Gyldendal,
s. 277-92.
Schnack, Arne, 1982: Tekst og virkelighed. - Jansen,
Kjær, Olrik, Pedersen (red.): Tekst og Virkelighed.
- Romansk Bibliotek, Akademisk Forlag, s.
17-21.
- 1982: anm. af Sotér and Neupokoyeva (ed.): European
Romanticism. - Orbis Litterarum, vol. 37, 4,
s. 268-71.
Skytte, Gunver, 1982: anm. af Bruno Miglionni,
Carlo Tagliavini, Piero Fiorelli: DOP. Nuova Edizione.
Dizionario d'Ortografia e di Pronunzia. -
Revue Romane XVII, 2, s. 152-53.
Soelberg, Nils, 1982: En 'ny' roman - og dens virkelighed.
- Jansen, Kjær, Olrik, Pedersen (red.):
Tekst og Virkelighed. - Romansk Bibliotek, Akademisk
Forlag, s. 1 19-39.
- 1982: Du Coté de Méséglise: les métamorphoses
du regard. Marcel Proust: Du coté de chez
Swann. - Revue Romane XVII, 2, s. 89-110.
Det humanistiske Fakultet 451
1982; anm. af Fer Lønning: Cet ellrayant Fari.
Une »pensée« pascalienne et ses critiques. — Revue
Romane XVII, 1, s. 166-72.
Spang-Hanssen, Ebbe, 1982: Romance Studies in
Scandinavia. - Trends in Romance Linguistics
and Fhilology, vol. 4. — The Hague, Faris, New
York, s. 251-71.
Sørensen, Finn, 1982: anm. af Gerhard Boysen: Kapitler
af Fransk Syntaks. I. Artiklerne. - Revue
Romane XVII, 1, s. 154-55.
- 1982: anm. af Jacques Berg: Det ny Frankrig. —
Tous Azimuts 8, s. 82-84.
Karen Landschultz
4: Slavisk Institut
Stab:
Frofessorer: Bjarne Nørretranders og Carl Stief.
Lektorer: Erik Adrian, Jørgen Harrit, Kristine Heltberg,
Christian Hougaard, Fer Jacobsen, Feter Ulf
Møller, Knud Rasmussen, Niels Erik Rosenfeldt,
Jens Skov-Larsen, Eigil Steffensen og Stig Surland.
Russisk lektor: Vera Barkova. Adjunkt; Bronislaw
Swiderski. Seniorstipendiater: Carsten Fape og Jørn
Qvonje.
Undervisningsassistenter; 9. Teknisk-administrativt
personale: 6.
Forskning:
Den sproglige forskning ved instituttet har beskæftiget
sig med almen slavistik samt med emner inden
for russisk, polsk, tjekkisk, serbokroatisk og bulgarsk.
Men også balkanistiske emner har været taget
op. Dertil kommer, at Slavisk Institut, som et institut,
der forsknings- og undervisningsmæssigt dækker
et geopolitisk område med flere multinationale stater
(først og fremmest Sovjetunionen og Jugoslavien),
har en naturlig interesse i studier af forholdene omkring
sprogpolitik, nationalitet og minoritet.
Blandt de metoder, der er blevet anvendt i bearbejdelsen
af materialer og corpora har elektronisk
databehandling spillet en væsentlig rolle.
Inden for den almene eller sammenlignende slavistik
har Kristine Heltberg arbejdet med sammenlignende
studier af aspektsystemerne i polsk, tjekkisk
og russisk som forarbejde til en monografi, der beskriver
udviklingstendenserne i de tre sprog med udgangspunkt
i deres struktur. Chr. Hougaard har beskæftiget
sig med sprogbrugsstudier dels i polsk, dels
foretaget kontrastive undersøgelser over dansk og
slavisk. Rolf H. Christensen har arbejdet videre med
sine undersøgelser af udviklingen af de slaviske accenter
på grundlag af EDB-behandlet materiale.
Inden for moderne russisk har Erik Adrian arbejdet
med talesprogets syntaks. Jørgen Harrit har forberedt
udgivelsen af en revideret og udvidet udgave
af sin russisk-danske ordbog og Chr. Hougaard har
arbejdet med russiske verber på -sja og deres forhold
til aktionsart samt med forholdet mellem adverbium
og verbalpræfigering.
I serbokroatisk har Fer Jacobsen beskæftiget sig
med sproget i forskellige litterære værker, herunder
opremsningsteknikken hos Miroslav Krleza, syntagmerne
som indholdsmæssige mindsteenheder hos
Milos Crnjanski og har endnu ikke helt afsluttet indtastningen
af materiale til en ordbog over M.
Krlezas kajkaviske tekster.
I tjekkisk har Jens Skov Larsen arbejdet på et
projekt til udvikling og afprøvning af en metode til
oversættelsesanalyse og kontrastiv analyse.
Helen Krag har beskæftiget sig med udbredelsen
af glossemantikken og betingelserne for videnskabelig
kommunikationsproces, specielt med henblik på
sovjetisk lingvistik og har arbejdet med et projekt om
forholdet mellem sovjetisk sprogteori og sprogplanlægning.
Hun har endvidere som deltager i tværfagsudvalget
om minoritetsforhold beskæftiget sig med
forholdet mellem minoritet og sprog.
Få det pædagogiske område er Jørgen Harrit i
gang med udarbejdelsen af en lærebog i dansk-russisk
og russisk-dansk oversættelse.
Inden for balkanistik har Jørn Qvonje færdiggjort
en artikel om refleksivitet i bulgarsk og rumænsk og
en artikel om possessiv dativ i græsk, bulgarsk, rumænsk
og albansk og har iøvrigt forsket i de morfosyntaktiske
balkanismer.
Inden for den litterære sektion har medarbejderne
overvejende været beskæftiget med litteraturhistoriske
emner. Således har Carl Stief arbejdet på en
monografi om Maksim Gor'kij og Feter Ulf Møller
har som disputats indleveret et arbejde om Tolstoj
og kønsmoraldebatten i russisk litteratur i 1890'erne,
et emne han også har beskæftiget sig med i en bredere
kulturel sammenhæng i en færdiggjort tidsskriftartikel
om Cechov og seksualmoraldebatten i Rusland
efter Kreutzersonaten. Også Eigil Steffensen
har i sit arbejde med den teknologiske revolutions
afspejling i sovjetlitteraturen specielt perspektiveret
litteraturen i forhold til kultur og samfund.
Uden for russisk litteratur forbereder Fer Jacobsen
en elektronisk behandling af tre serbiske modernisters
(Ducic, Rakic og Petkovic-Dis)digte, et projekt
i samarbejde med det serbiske videnskabsakademi
i Beograd og med henblik på en undersøgelse af
symboler hos de tre digtere.
Carl Stief samler materiale til Vendernes historie.
Få det historisk-samfundsfaglige område er to kollektive
projekter blevet videreført; dels arbejdet med seri452
Universitetets årbog 1982
en »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens historie
« under hovedredaktion af Niels Erik Rosenfeldt,
dels den løbende bibliografi vedrørende østeuropæisk
historie og samfundskundskab, »Østindex«, under
redaktion af Knud Rasmussen og i samarbejde
med Universitetsbiblioteket på Amager, støttet af
Nordiska komittén for oststatsforskning.
Individuelt har Bjarne Nørretranders videreført
sikkerhedspolitiske studier, herunder specielt problemer
vedrørende den vestlige politik overfor Sovjetunionen
og Østeuropa, og offentliggjort en afhandling
om »Polens krise og Europas sikkerhed«.
Knud Rasmussen har offentliggjort to afhandlinger
vedrørende det 16. århundredes Rusland samt videreført
udarbejdelsen af bd. 4 om det 16. århundrede
til serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie«. Niels Erik Rosenfeldt har offentliggjort et
bidrag om »Kommunikationsbarrierer mellem Danmark
og Østeuropa« samt udarbejdet tre afhandlinger
under udgivelse i internationale tidsskrifter:
»The Consistory of the Communist Church«: The
Origins and Development of Stalin's Secret Chancellary
«, »Paradigms of Periodization« og »Purges
and Evidence«. Endvidere har han fortsat studier
over »Stalins system« og indledt studier over aspekter
af sovjetisk sikkerheds- og udenrigspolitik. Carsten
Pape har videreført arbejdet på en monografi
om lokalforvaltning og liberalisme i Rusland 1870-
1890 og på et bidrag om »Revolutionen 1905« til bd.
5 i serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie«. Bronislaw Swiderski har offentliggjort en
artikel om »Den polske familie som politisk fænomen
i det 19. og 20. årh.«, færdiggjort afhandlinger om
censuren i Polen 1945-1981 og om »Polens eller statistikkens
krise?« samt videreført arbejdet på et større
projekt om »Revolutionsgruppe og revolutionsparti i
Polen i det 19. årh.«
Extra-institutionelt har den historisk-samfundsfaglige
gruppe fortsat fungeret som administrativt og
koordinerende centrum for det fællesnordiske forskningsprojekt
»Kontinuitet og forandring i Sovjetunionen
« indenfor rammerne af Nordiska kommittén
for oststatsforskning under ledelse af Bjarne Nørretranders.
Endvidere har man på grundlag af given
bevilling videreført arbejdet med oprettelsen af faget
øststatskundskab med henblik på igangsættelse fra
september 1983.
Som gæst ved instituttet har Emanuel Halicz arbejdet
på et projekt vedrørende forholdet mellem
Rusland og de skandinaviske lande.
Redaktionsvirksomhed:
Per Jacobsen, Helen Krag og Eigil Steffensen er
medlemmer af redaktionen af Svantevit, Dansk
Tidsskrift for Slavistik.
Kristine Heltberg, Bjarne Nørretranders, Knud
Rasmussen og Carl Stief er medlemmer af redaktionskomiteen
for instituttets skriftrækker.
Knud Rasmussen er redaktør ved »Østindex«,
den løbende bibliografi vedr. østeuropæisk historie
og samfundsforhold, der videreføres i samarbejde
med Universitetsbiblioteket på KUA.
Kristine Heltberg er medlem af redaktionen af Acta
Linguistica Hafniensia.
Niels Erik Rosenfeldt er hovedredaktør af serien
»Problemer i Ruslands og Sovjetunionens historie«
(forberedelse afbind 4 og 5 til udgivelse).
Bjarne Nørretranders er medlem af formandsskabet
for det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg,
formand for Nordisk komité for øststatsforskning
og medlem af bestyrelsen for International
Committee for Soviet and East European Studies.
Publikationer:
Heltberg, Kristine, 1982; Nekrolog over Gunnar
Bech, Københavns Universitets Årbog 1981, s. 3-
6.
Hougaard, Christian, 1981: Husgerningsverber i slavisk
og dansk. En kontrastiv semantisk analyse. —
Slavica Othiniensia 4, s. 3-26. Odense, udsendt
februar 1982.
- 1982: Danish versus Russian. A short contrastive
analysis of the verb. - Papers and Studies in Contrastive
Linguistics. Vol. fifteen, s. 13-53. Poznan.
- 1982: Deciphering the Shorthand Diary of Dostoevsky's
Wife. - National Shorthand Reporter,
s. 40-41. Vienna, Virginia, USA.
Jacobsen, Per, 1982: »Koncepcija jezika u romanu
TO Milovana Danojlica«, Knjizevnost 1-2, s. 120-
23, Beograd.
- 1982: Srpskohrvatski glagolski prilozi. - Zbornik
MSC 10, s. 141-46, Beograd.
- 1982: Srpska narodna knjizevnost u Danskoj u
XIX veku. - Zbornik MSC 11, s. 247-53, Beograd.
- 1982: Tematske i kljucne rijeci u Baladama Petrice
Kerempuha. - Gesta 4/5, s. 43-46, Varazdin.
Krag, Helen Liesl, 1982: Sovjetunionens mange
sprog. Mål og midler i sovjetisk sprogpolitik. -
Københavns Universitets Slaviske Institut, Rapporter
5, 87 s.
- 1982: Sovjetisk nationalitetspolitik. Den sproglige
dimension. - Oststatsforskning vol. 10, nr. 3, s.
38-59, Uppsala.
Nørretranders, Bjarne, 1982: Polens Krise og Europas
sikkerhed. - Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske
Udvalgs årsberetning, bd. I, s. 176-96,
København.
Rasmussen, Knud, 1982: Das Hodoeporicon Ruthenicum
von Jacob Ulfeldt — eine Quelle zur russiDet
humanistiske Fakultet 453
shen oder zur dånischen Geschichte? - Wolfenbiitteler
Forschungen, Band 21, s. 177-92.
- 1982: Bojarstyre - brud eller kontinuitet? - Svantevit
VIII, nr. I, s. 61-71.
Rosenfeldt, Niels Erik, 1982: Kommunikationsbarrierer
mellem Danmark og Østeuropa. - Sproglæreren,
Konferencenummer, 13/2-1982, s. 78-82.
Steffensen, Eigil, 1982: Tjechov. Digteren, virkeligheden,
drømmen. - Forlaget Vindrose, 248 s. København.
- 1982: Sovjetlitteraturen og den teknologiske revolution.
— Dansk udsyn, nr. 2, s. 103-16, Askov.
Swiderski, Bronislaw, 1982: Den polske familie som
politisk fænomen i det 19. og 20. århundrede. —
Østnyt, Nyhedsbrev fra Selskabet for Østeuropastudier,
4. årgang, nr. I, s. 24-28, Århus.
Gæsteforelæsninger:
Helen L. Krag har holdt gæsteforelæsninger ved universiteterne
i Ålborg og Odense. Niels Erik Rosenfeldt
har holdt gæsteforelæsning ved University College
of Swansea, Centre of Russian and East European
Studies. Eigil Steffensen har holdt gæsteforelæsning
ved Åbo Akademi, Finland. Carl Stief har holdt
gæsteforelæsninger ved universiteterne i Tromsø og
Bergen.
Erik Adrian
Det humanistiske Fakultet 455
Orientalske sprog
I 1981 oprettedes et centralinstitut, som omfatter
efterfølgende 4 institutter: Centralasiatisk Institut,
Institut for Indisk Filologi, Institut for Iransk Filologi
og Semitisk Institut.
I: Centralasiatisk Institut
Stab:
Lektorer: Kåre Thomsen Hansen og Iben Raphael
Meyer.
Undervisningsassistenter: 3. Teknisk-administrativt
personale: 1/5.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter det altaiske
sprogområde, som består af tyrkisk, mongolsk og
manju-tungusisk, hvis fælles træk enten kan skyldes
genetisk slægtskab eller gensidige lån. Endvidere tibetansk,
som er en forudsætning for til fulde at forstå
de lamaistiske, mongolske tekster, der er oversat fra
tibetansk. Dette fag varetages for øjeblikket af undervisningsassistenter.
I fortsættelse af dansk forskningstradition koncentrerer
instituttet sig om historiske og sammenlignende
sprogstudier, så meget mere som en synkronisk
udforskning af disse sprog ville forudsætte en uhindret
adgang til de pågældende sprogområder.
Tyrkisk:
Som det bedst udforskede af de altaiske sprog (på
grund af kontakten med Europa), og som det sprog,
der har de ældste mere omfattende kilder (8. årh.),
selv om disse langtfra er éntydige, må tyrkisk indtage
en central plads inden for altaistikken; turkulogien,
der på instituttet udgør en selvstændig disciplin,
kommer derved naturligt til at danne grundlaget for
udredningen af de komplicerede berøringer inden for
hele det altaiske sprogområde.
Af central betydning er rekonstruktionen af den
tyrkiske vokalisme (K. Thomsen Hansen og I. Raphael
Meyer), hvor bl.a. udviklingen af vokalharmonien
helt har tilsløret de oprindelige forhold; dette
gør sig forøvrigt også gældende for mongolsk og
manjutungusisk.
Som det mest afvigende af de tyrkiske sprog indtager
tjuvassisk med sit ældste sprogtrin, de Volgabulgariske
gravindskrifter fra det 14. årh., en nøglestilling,
både for den interne tyrkiske rekonstruktion
og for hele det altaiske problem (K. Thomsen Hansen
og I. Raphael Meyer).
En sproghistorisk analyse af dette materiale danner
tillige forudsætningen for forståelsen og udskillelsen
af de tidlige låneord i ungarsk af tjuvassisk
type, overtaget under de tidligste berøringer mellem
ungarsk og tyrkisk (K. Thomsen Hansen).
Mongolsk:
Selv om de altaiske sprog, sammenlignet med indoeuropæisk,
kun frembyder fa ældre kilder, og selv om
mange dialekter endnu er uudforskede eller kun
mangelfuldt beskrevet, synes den indo-europæiske
genetiske metode med held at kunne anvendes på
altaisk, der på sin side kan yde væsentlige bidrag til
en etablering af en almindelig sammenlignende metode,
der ikke kun har sit udspring i indo-europæisk.
Som led i disse sammenlignende studier er det
mongolske skriftsprog, overleveret først fra det 13.
årh. men til dels repræsenterende et endnu ældre
sprogtrin, genstand for en undersøgelse med henblik
på en skelnen mellem primære, dvs. oldmongolske
notationer, og sekundære notationer, dvs. notationer,
der repræsenterer udtalen i det 13. årh. (K.
Thomsen Hansen).
Manju-tungusisk:
Manju-tungusisk er, sammenlignet med tyrkisk og
mongolsk, mindre veludforsket. Dette skyldes til
dels, at næsten alle manju-tekster er oversættelser fra
kinesisk og kun har været genstand for ringe interesse.
En række autentiske manjuriske tekster af shamanistisk
indhold er imidlertid nu i samarbejde med
østasiatisk institut i Køln under bearbejdelse med
henblik på udgivelse (I. Raphael Meyer).
K. Thomsen Hansen
2; Institut for Indisk Filologi
Stab:
Professor: Hans Hendriksen. Lektor: Ivo Fiser. Kandidatstipendiat:
Christian Lindtner.
Eksterne lektorer: 1. Undervisningsassistenter: 2.
Teknisk-administrativt personale: 1/5.
Forskningsvirksomhed:
Omfatter i almindelighed filologiske og lingvistiske
studier over religiøse, litterære og andre tekster og
deres indhold fra de ældste tider og frem til nutiden.
30 Årbog 1982
456 Universitetets årbog 1982
Et område for særlig forskningsaktivitet er buddhologien
der bl.a. omfatter en historisk-filologisk bearbejdelse
af tekster på pali, sanskrit, tibetansk og kinesisk.
Igangværende forskningsaktivitet:
Udarbejdelse af bidrag til belysning af klassisk indisk
litteraturhistorie {kamas'astra) og kulturhistorie
(I. Fiser, delvis i samarbejde med E. Strandberg).
Artikler til Pali Tipitakarh Concordance (I. Fiser
m. E. Strandberg). Udarbejdelse af en oversigt over
verdens sprog til brug for folkeskolelærere (F.
Thiesen).
Udarbejdelse af tolkeordliste (norsk/dansk-urdu/-
hindi) og lærebog i urdu (F. Thiesen, delvis i samarbejde
med G. Shabbir).
Grammatik over det moderne indo-ariske sprog
Flimachali (FL Flendriksen). Flinduismen. Livs- og
verdensanskuelse (C. Lindtner).
Indisk filosofi. En indføring i de klassiske systemer
(C. Lindtner). A Miscellany of Buddhist Studies (redaktør
og bidragyder C. Lindtner). Kritisk udgave
(sanskrit-tibetansk) af Kambalas Alokamålå (C.
Lindtner). Kritisk udgave af Såntaraksitas Tattvasiddhi
(sanskrit-tibetansk) og andre ældre tantriske
tekster (C. Lindtner).
Redaktionsvirksomhed:
H. Hendriksen er medlem af Videnskabernes Selskabs
komité for A Critical Pali Dictionary.
C. Lindtner er redaktør og udgiver af serien »Indiske
Studier« hvoraf 4 bind hidtil er udkommet. Dens
formål er dels at samle danske bidrag til den internationale
indologiske og buddhologiske forskning, dels
at udbrede det almindelige kendskab herhjemme til
indisk religion, filosofi og kultur.
Publikationer:
Hendriksen, H.: The words for »eye-brow« in Indo-
Aryan and Indo-European. - Monumentum Georg
Morgenstierne, Leiden. 4 s.
Lindtner, C.: Någårjunas filosofiske værker. - Indiske
Studier 2, København. 264 s.
- Poul Tuxen, Yoga. - Indiske Studier 3, København
(genoptryk med efterord). 232 s.
- Nagarjuniana. — Indiske Studier 4, København
(disputats). 328 s.
- Aståvakras Sang. - København. 60 s.
- Adversaria Buddhica. - WZKS 26 (1982). 27 s.
- (i samarbejde med andre): Buddhismen, tanker
og livsformer. — København. 216 s.
Thiesen, F.: A Manual of Classical Persian Prosody
with chapters on Urdu, Karakhanidic and Ottoman
prosody. - Wiesbaden. 300 s.
- Nogle betragtninger over sprogets medvirken ved
dannelsen af verdensbilledet. - Dansk som fremmedsprog.
Lærerforeningens Materialeudvalg,
København. 27 s.
Rejser:
H. Hendriksen har gæsteforelæst i Uppsala i oktober
(»Helmer Smiths indsats ved udforskningen af singhalesisk
«), C. Lindtner har gæsteforelæst ved universitetet
i Hamburg (»Recent research on Någårjuna
«), i Stockholm (»On Bhavya's RatnapradTpa«)
og Oxford (»Bhavya's critique of Yogåcåra«).
Chr. Lindtner
3: Institut for Iransk Filologi
Stab:
Professor: Jes P. Asmussen. Lektor: F. Vahman. Seniorstipendiat:
Bodil Hjerrild Carlsen.
Teknisk-administrativt personale: 1/5.
Forskningsvirksomhed:
Fortsat arbejde med jødisk-persiske tekster (2 afhandlinger
er blevet trykt i årets løb, og en tredie er
under udarbejdelse) stilende mod udgivelsen af en
række tekstkritiske annoterede udgaver (Jes P. Asmussen),
afsluttende arbejde med den middelpersiske
Artay Viraz-tekst med oversættelse og kommentar
og med computerbehandlingen — første forsøg af
denne art i iransk leksikografi — af totalglossaret (F.
Vahman) samt fortsatte studier (2 afhandlinger under
udgivelse) i sasanidisk retshistorie med særligt
henblik på kvindens stilling (Bodil Hjerrild
Carlsen).
Publikationer:
Jes P. Asmussen, 1982: Muhammed — Jesus — Abraham,
kristendom og jødedom i Koranen. - G. E.
C. Gad, København, 128 sider.
- 1982: The Sogdian and Uighur-Turkish Christian
Literature in Central Asia Before the Real Rise of
Islam: A Survey. - Indologicai and Buddhist Studies.
Volume in Honour of Professor J. W. de
Jong on his Sixtieth Birthday, Canberra, s. 11-29.
- 1982: Visdommen i den jødisk-persiske litteratur.
Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet, Ny
Carlsbergfondet - Årsskrift 1982, København, s.
8-17.
Det humanistiske Fakultet 457
- 1982: Tanker om Iran før og efter Ajatullah Khomeini's
magtovertagelse. - Aabenraa Statsskoles
Aarsskrift 1982, Aabenraa, s. 29-31.
Jes P. Asmussen
4: Institut for Semitisk Filologi
Stab:
Professor: Frede Løkkegaard. Lektorer: Svend
Søndergaard og Judith Winther. Adjunkt: Kerstin
Eksell. Kandidatstipendiat: Ellen WullT.
Eksterne lektorer: 1. Undervisningsassistenter: 2.
Teknisk-administrativt personale: 1.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er sprog, kultur og religion
indenfor det semitiske sprogområde (med
undtagelse af akkadisk). Hovedvægten ligger på arabisk
og hebraisk samt den islamiske og jødiske
kultur.
Frede Løkkegaard har fortsat sin forskning over
spansk-arabisk digtning med detailanalyser af lingvistiske
og metriske elementer indenfor Ibn Quzman's
digtning. Der tilsigtes en undersøgelse af topoi
og troper i en sammenligning mellem den spanskarabiske
og den østlige digtning i et forsøg på at
opklare problemet om forløbet af påvirkningen.
Nogle forskningsresultater inden for ugaritologien
olfentliggøres i Ugarit-Forschungen bd. 14, 1982 (Frede
Løkkegaard).
Svend Søndergaard har færdiggjort og afleveret et
afsnit om Islam (indledning, tekster og noter) til antologien
Religionshistoriske tekster.
Kerstin Eksell har færdiggjort tre arbejder vedrørende
moderne arabisk sprog: 1) On participles with
an /n/-element in some Arabic dialects, 2) On the
use of the verbal active participle in Northern Arabian
narrative texts, 3) On the origin and development
of d/l-particles as genitive exponents in Arabic dialects.
Hun har endvidere udarbejdet artiklen: Lawrence
Durrell's »Alexandria Quartet« and Naguib
Mahfouz' »Miramar« - a comparison.
Judith Winther har færdiggjort artiklen: Transvaluering
og transformation af traditionelle jødiske religiøse
begreber i den socialistiske zionismes ideologi/
verdslig-politiske religion, der indgår i bogen Zionismen
og Israel: Religion - Ideologi - Stat, belyst ved det
moderne Israel som eksempel. Hun er ved at udarbejde et
bidrag om israelsk og palæstinensisk litteratur til en
af Gads Forlag planlagt udgivelse om litteratur uden
for Europa.
Judith Winther og Hanne Friis har fortsat deres
arbejde med en hebraisk-dansk ordbog.
Judith Winther har foretaget undersøgelser over
temaet Kabbalah og den religiøse diskurs.
Rejser:
Judith Winther foretog i december 1982 en forskningsrejse
til Israel i forbindelse med projekterne om
israelsk og palæstinensisk litteratur og hebraiskdansk
ordbog.
Judith Winther
5: Østasiatisk Institut
Stab:
Professorer: Søren Egerod og Olof Lidin. Lektorer:
Birthe Arendrup, Viggo Brun, Simon Heilesen,
Mette Laderriere, Leif Littrup og Robert Tung.
Udenlandsk lektor: Yoichi Nagashima. Forskningsrådsstipendiater:
Poul Andersen og Inga-Lill
Hansson.
Undervisningsassistenter: 7. Teknisk-administrativt
personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt; i geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayopolynesiske
i syd og øst til de japanske, kinesiske og
koreanske mod nord og nordøst; med hensyn til emner
både sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og
historiske; og i historisk henseende fra ældste tid og
op til vor tid.
Igangværende forskning:
Kinesisk afdeling: Der forskes i finalpartikler i sydkinesisk
og i kinesiske religioner, ligesom en beskrivelse
af Mlabri-sproget fra Nordøstthailand er påbegyndt
(Egerod). Arbejdet med en analyse af Lao She
og hans værker samt af kinesisk undergrundslitteratur
er fortsat (Tung). Forskningen i moderne kinesisk
grammatik, især i sprogets aspektforhold, fortsættes
og har koncentreret sig om en større anmeldelsesartikel
(Arendrup). Undersøgelserne af moderne
kinesisk verdenshistorieskrivning har koncentreret
sig om opfattelser af legitimitetsbegrebet, og
der fortsættes med undersøgelser af lokaladministration
i Shandongprovinsen (Littrup). Fraktionsdannelsernes
betydning for udformningen af den økonomiske
politik i Kina udforskes i fortsættelse af under-
30*
458 Universitetets årbog 1982
søgeisen af reformer i moderne kinesisk økonomi
(Brødsgaard). Arbejdet med en grammatisk beskrivelse
af Akha-sproget og bearbejdelse af rituelle Akha-
tekster er fortsat og udvidet med en sammenligning
med fire sprog fra Hani-sproggruppen i Sydkina
(Hansson); ligesom der fortsat arbejdes på en
beskrivelse af den taoistiske liturgiske tradition samt
på et analytisk og deskriptivt katalog over den taoistiske
kanon, Dao-zang (Andersen).
japansk afdeling: Der forskes i Ogyu Sorai's (1666-
1728) politiske filosofi, i japansk religion, i den moderne
forfatter Abe Kobo's filosofi samt i den kinesiske
filosof Mo Ti's fredsfilosofi (Lidin). Arbejdet
med foziufo-skuespilleren Yoshizawa Ayame (1673-
1729) er fortsat med særlig henblik på en analyse af
hans betydning for efterfølgerne. Der arbejdes desuden
på et kompendium til grammatikundervisningen
(Laderriére). Der forberedes en oversættelse
med kommentar af Abe Kobo's skuespil »Tomadachi«
(venner), og der arbejdes på en analyse af Kume
Kunitake's »Beid kairan jikki« (beretning fra rundrejsen
i USA og Europa, 1878) med særlig henblik på
japanernes møde med Danmark (Nagashima). Endvidere
er arbejdet med en beskrivelse af Ainusproget
med særlig henblik på Shizunai-dialekten fortsat
(Refsing).
Afdelingen for kinesisk kunst og kultur: Der arbejdes fortsat
med Wang Hui's Nanxuntu malerier af Kangxi
kejserens rejse til Sydkina 1689 og beslægtede hofværkstedsarbejder,
ligesom et større studium af moderne
kinesisk billedkunst og kulturpolitik forventes
afsluttet i 1983 (Heilesen).
Thai afdeling: Arbejdet med lokalmedicinsk tradition
i Nordthailand er i sin afsluttende fase, og der forskes
desuden i arbejderbevægelsen i Thailand
(Brun).
Koreansk afdeling: Der arbejdes på koreansk shamanisme
og en kulturhistorisk beskrivelse af Korea
(Shin).
Vietnamesisk afdeling: Der er for tiden ingen forskere
tilknyttet afdelingen.
Afdelingen for stillehavsforskning: Analyse af bellonesiske
fejder udfra indsamlet primærmateriale der
strækker sig over 25 generationer (Kuschel).
Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske funktioner:
Søren Egerod er redaktør af Acta Orientalia
(København) og medredaktør af Acta Linguistica
Hafniensis samt medlem af den styrende komité for
kinesiske forskningsprojekter organiseret for European
Science Foundation af European Association of
Chinese Studies.
Olof Lidin er i redaktionskomitéen for The Journal
of Intercultural Studies (Hirakata, Japan) og
desuden sekretær og fra september formand for European
Association for Japanese Studies. Han var
Organizer af International Conference of EAJS i
Haag, september 1982.
Leif Littrup er kasserer for European Association
of Chinese Studies.
Viggo Brun (formand), Olof Lidin og Leif Littrup
er medlemmer af Københavns Universitets arbejdsgruppe
for et østasiatisk områdestudium.
Østasiatisk Institut var sammen med Centralinstitut
for Nordisk Asienforskning og Østasiatisk Institut,
Århus Universitet arrangør af Sandbjergsymposiet
5.-9. november 1982 med titlen »China in
the Eighties and Beyond« (Arendrup og Littrup).
Publikationer:
Brun, Viggo, 1982: Workers and Labour Unions in
Thailand. - AMPO: Japan-Asia Quarterly Review
14.2, s. 50-59, og 14.3, s. 50-57.
- 1982: Arbejdere og faglig organisering i Thailand.
- Thailand-Nyt nr. 12, s. 4-11.
- 1982: Den filippinske arbejderbevægelses historie.
- Thailand-Nyt nr. 12, s. 33-37.
Brødsgaard, Kjeld Erik, 1982: Det kinesiske udviklingsparadigme.
- Grus nr. 7, s. 63-83.
- 1981/82: Justering fortsat nøgleordet i kinesisk
økonomi. - Kontakt nr. 3, s. 6-10.
Egerod, Søren, 1982: Tre kinesiske digte. - Danmark-
Kina nr. 72, p. 14-15.
- og Mantaro J. Hashimoto, 1982: Concord, vowel
harmony, and accents - A typo-geographical view
of suprasegmental government. - Computational
Analyses of Asian & African Languages No. 19,
pp. 1-21.
- 1981: The drunk sea captain. A letter from the
Siamese Barcalåo to the Governor of Tranquebar
dated 11 December 1703. - Annual Newsletter of
the Scandinavian Institute of Asian Studies No.
15, pp. 3-20.
- 1982: How not to split tones - the Chaozhou case.
- Eangyen 1982, s. 169-73 (For the 15th International
Conference on Sino-1 ibetan Languages
and Linguistics, Peking 1982).
Hansson, Inga-Lill, 1982: A Phonological Comparison
of Akha and Hani. - Linguistics of the I ibeto-
Burman Area, 7.1, s. 63-115.
Lidin, Olof, 1982: A. E. Nordenskiold i Japan 1879.
-The Journal of Intercultural Studies No. 8, 15 s.
- 1982: Ogyu Sorai's Thinking in 1706. - Monograph
Series, Østasiatisk Institut, Oslo Universitet,
20 s.
Det humanistiske Fakultet 459
- 1982: Anmeldelse: H. Carl Trolle Steenstrup: Hojo
Shigetoki (1198-1261) and his Role in the History
of Politicai and Ethical Ideas in Japan. -
Historisk Tidsskrift 82.1, s. 185-87.
Littrup, Leif, 1982: Local Administration in Ming
and Early Qing - A Case of Subcontracting? - R.
P. Kramers, ed., China: Continuity and Change,
(Ziirich, 1982), s. 111-20. (Papers of the
XXVIIth Congress of Chinese Studies).
Nagashima, Yoichi, 1982: Aflaldsmennesker og andre
mennesker. — Politikens kronik, d. 15. juli
1982.
Refsing, Kirsten, 1982: Personal Affixes in the Shizunai
Dialect of Ainu. — Chi'iki kenkyujo nenpo
(Annual Report of the Regional Research Institute)
4, s. 101-18.
Shin, Huy Dong, 1982: Some Remarks on the Hereditary
Shamanism, TANGOL, in Korea. — Papers
of the 6th Conference of Association for Korean
Studies in Europe. Publ. by Korea Research
Foundation, (Seoul 1982) (engelsk og koreansk),
s. 91-102 og 367-76.
Gæster og rejser:
Professor Li Rong, Beijing, opholdt sig ved instituttet
i marts og april og forelæste over kinesisk lingvistik.
Mrs. Chalida Rojanawathanavuthi, Bangkok, har
siden september arbejdet ved instituttet med Thai
dialektologi på et dansk statsstipendium.
Afdelingen for stillehavsforskning har i september
og oktober haft besøg af en bellonesisk informant,
Sengeika Tepuke.
Søren Egerod opholdt sig i august og september i
Korea, Hong Kong, Kina og Thailand for at indsamle
materiale til sine studier af sydkinesiske dialekter
og sprog i Thailand. I november forelæste han
ved universiteterne i Bergen og Helsinki.
Olof Lidin opholdt sig fra begyndelsen af november
ved National Institute of Japanese Literature i
Japan for at arbejde med tekster til Japans intellektuelle
historie i 1700-tallet. Han har holdt gæsteforelæsninger
i Lund og Tokyo.
Viggo Brun opholdt sig i januar i Thailand for at
samle materiale om fagbevægelsen.
Inga-Lill Hansson opholdt sig i august ved Minoritetsinstituttet
i Kunming, Kina, og i september og
oktober i Nordthailand for at indsamle materiale til
sine Hani og Akha studier.
Poul Andersen opholdt sig i Paris i april og maj
med henblik på samarbejde med øvrige deltagere i
Dao-zang projektet.
Huy Dong Shin opholdt sig i august i Korea for at
arbejde på projektet om shamanisme.
Leif Littrup
Det humanistiske Fakultet 461
Klassiske sprog
1: Institut for Græsk og Latinsk Middelalderfilologi
Stab:
Docent; Jørgen Raasted. Lektorer: Sten Ebbesen og
Brian McGuire. Seniorstipendiat: Kirsten Grubb-
Jensen.
Teknisk-administrativt personale: 1/2.
Forskningsvirksomhed:
IGLMs forskningsområde er den europæiske middelalderlige
kultur belyst af skriftlige kilder på datidens
to internationale sprog, latin og græsk. Den
middelalderlige litteratur er overleveret til eftertiden
i håndskrevne bøger. Udforskningen af dette materiale
kræver for det første en registrering af, hvad der
faktisk er overleveret (hvilke værker, af hvilke forfattere,
fra hvilken tid...). Dernæst må materialet gøres
nemmere tilgængeligt ved at der trykkes videnskabeligt
gennemarbejdede udgaver af teksterne. Endelig
må teksterne fortolkes — anvendes som kilder til opklaring
af de spørgsmål, nutiden gerne vil stille om
middelalderlige menneskers virke og meninger. Et
karakteristisk træk ved arbejdet på IGLM er, at alle
faser i udforskningen af de græske og latinske kilder
dyrkes: håndskrifter bliver opsporet og beskrevet,
tekster bliver udgivet, og de bliver fortolket. Til gengæld
er det ikke alle typer tekster, instituttets medarbejdere
beskæftiger sig med. Man koncentrerer sig
om nogle emnekredse, nemlig (a) lingvistik og filosofi,
især logik; (b) den ortodokse kirkes musik; (c)
kulturfænomener med særlig tilknytning til munkeordenerne.
Derudover arbejdes der (d) med registrering
af samtlige de latinske håndskriftsfragmenter
som befinder sig i Danmark, uanset hvilken slags
litteratur, de indeholder. De filosofi- og musikhistoriske
studier har igennem hele IGLMs historie spillet
en særlig rolle, idet instituttet fungerer som samlingspunkt
for den forskning der ligger bag Det Danske
Sprog- og Litteraturselskabs udgave af de danske
middelalderfilosofiers arbejder, Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi, og Union Academique's
udgave af de byzantinske musikalske tekster,
Monumenta Musicae Byzantinae. På dette
grundlag har IGLM udviklet sig til et sted, hvortil
såvel danske som udenlandske udforskere af middelalderlig
filosofi og byzantinsk musik søger (der er
permanent en eller flere gæsteforskere), og som selv
leverer deltagere til internationale projekter inden
for disse felter. Udover at dyrke sine særlige forskningsområder
har IGLM i en årrække via den såkaldte
Middelaldercentral søgt at befordre et bredt
samarbejde mellem alle de personer fra mange forskellige
institutter, som beskæftiger sig med europæisk
middelalder. Hovedmidlet har været en række
»frokostmøder« med samtale, korte præsentationer
af ny forskning og diskussion. Middelaldercentralen
blev i 1982 nedlagt, da der i tilknytning til IGLM
oprettedes et tvær-institutionelt Center for Europæiske
Middelalderstudier, som ikke blot viderefører
Middelaldercentralens virksomhed, men også ved
andre aktiviteter bestræber sig på alment at fremme
beskæftigelsen med middelalderlige emner ved Det
humanistiske Fakultet.
Lingvistikken og filosofiens historie:
Der er i 1982 blevet arbejdet på flg. udgaver: (1) en
anonym serie kvæstioner (undersøgelser) fra det 14.
årh. til Petrus Hispanus' håndbog i logik. Publiceret
i instituttets tidsskrift CIMAGL (se nedenfor) nr.
41. (J. Pinborg). (2) Tre logiske tekster tilskrevet
den engelske filosof Bradwardine fra det 14. årh.
Publiceret i CIMAGL 42. (J. Pinborg, N. J. Green-
Pedersen samt L. O. Nielsen, Kirkehistorisk Institut).
(3) Byzantinske forklarende noter til Aristoteles'
skrift Sophistici Elenchi. Publiceret i CIMAGL
43. (S. Ebbesen samt forskningsstipendiat ved Institut
for klassisk Filologi A. Biilow-Jacobsen). (4) Peter
af Irlands kommentar fra ca. 1250 til Aristoteles'
Peri Hermeneias. Uddrag publiceret i CIMAGL 43.
(K. E. Dalgaard, på grundlag af speciale under vejledning
af S. Ebbesen). (5) Simon af Favershams
kvæstioner (ca. 1280) til Aristoteles' Sophistici Elenchi.
Forventes publiceret i foråret 1983. (S. Ebbesen
som leder af internationalt team). (6) Boethius de
Dacias Sophismata fra 1270erne. Til publikation i
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs serie Corpus
Philosophorum Danicorum Medii Aevi om nogle
år. Meget arbejde mangler endnu. (J. Pinborg og
Sten Ebbesen). (7) Petrus de Dacias astronomiske
og aritmetiske arbejder (fra ca. 1290). Til publikation
i samme serie 1983-84 (F. Saaby Pedersen). (8)
J. Buridanus' kvæstioner fra 14. årh. til Aristoteles'
Topica. Arbejdet ikke afsluttet. (N. J. Green-Pedersen).
En oversigt over tekster som stammer fra skoler i
Erfurt i det 14. årh. blev publiceret i CIMAGL 41.
(J. Pinborg).
Der blev arbejdet med kildeoversigt og fortolkning
vedrørende: (1) De middelalderlige latinske kommentarer
til Aristoteles' og Boethius' Topica. Håndskriftsmaterialet
er gennemgået med påvisning af
knap 100 forskellige værker , og udviklingen af den
argumentationsteori, som knytter sig til begrebet iocus'
er blevet fulgt. Et mindre udvalg af tekster er
udgivet. Dette flerårige forskningsprojekt er nu nedfældet
i bogform. Publikation ventes i 1983. (N. J.
Green-Pedersen). (2) Den middelalderlige lære om
462 Universitetets årbog 1982
logisk følge. Gennemgang af håndskriftmaterialet,
genreinddeling, socialt miljø mm. Beskrivelse af teoriudviklingen.
Projektet ikke afsluttet (N. J. Green-
Pedersen).
Endelig blev der arbejdet med følgende fortolkningsemner:
(1) En 12. århundredes teori om grammatisk
ukorrekthed versus usandhed. Publikation i
artikelform nært forestående. (S. Ebbesen). (2) Antik
og middelalderlig beskæftigelse med det problem,
at man kan tale om ting, der ikke er til, såsom fabeldyr.
Publikation ventes 1983 i artikelform. (S. Ebbesen).
(3) Samlet fremstilling af den middelalderlige
filosofi (J. Pinborg). Dette projekt forblev på grund
af prof. J. Pinborgs død på planlægningsstadiet. Forventes
genoptaget af S. Ebbesen. Et beslægtet projekt
fandt sin endelige afslutning i 1982, da The
Cambridge History of Later Medieval Philosophy
udkom. Dette værk var resultatet af et multinationalt
samarbejde ledet af bl.a. J. Pinborg, og indeholder
bidrag af J. Pinborg og S. Ebbesen.
Byzantinsk musik:
Arbejdet med udgivelse af den musikteoretiske traktat
'Hagiopolites' fra håndskriftet Paris, B. N. Ancien
Fonds Grec 360 er blevet fortsat. En præliminær
udgave forventes 1983. (J. Raasted). I fortsættelse af
tidligere studier af 'Stichera', har der foregået en
undersøgelse af overleveringen af de Stichera, der
anvendtes ved gudstjenesterne i april måned (J.
Raasted sammen med B. Schartau og N. Konstantinova).
Denne undersøgelse vil fortsætte i 1983. I forlængelse
af diskussionerne ved byzantinistkongressen
i Wien 1981 (jfr. publikationslisten) er der blevet
indsamlet materiale til belysning af forekomsten af
kromatiske tonearter i middelalderlig byzantinsk
musik; arbejdet vil blive fortsat. (J. Raasted).
Klosterliv:
En større undersøgelse af cisterciensernes rolle i
Danmark er blevet afsluttet med publikation i bogform.
(B. McGuire). Ligeledes er en oversættelse
med indledning af Cæsarius af Heisterbach's Samtale
om Mirakler afsluttet med publikation i bogform.
(B. McGuire m.fl.). To artikler om exemplum-genren
og cistercienserne er afsluttede. Publikation forventes
1983. (B. McGuire). En tidligere påbegyndt
undersøgelse af venskab i senantik og middelalder,
med særligt henblik på kirkefædrenes og klostersamfundenes
holdning til begrebet, er blevet fortsat. Projektet
vil kræve en hel del tid endnu. (B. McGuire).
Fragmentregistrering :
Flere hundrede fragmenter af et 1100-tals psalter,
anvendt som tættemateriale i Compenius-orglets
bælge, er blevet identificeret. Analysen af en række
interessante brudstykker af dødsofficiets responsorier
fra det nævnte håndskrift ventes afsluttet i 1983.
(J. Raasted sammen med lektor K. Ottosen, Århus
Universitet).
Andet:
Der er blevet arbejdet på en undersøgelse af værdinormer
hos Boccaccio og hans samtidige. Projektet
ventes afsluttet 1983. (K. Grubb-Jensen under vejledning
af B. McGuire).
Redaktionsarbejde m.m.:
Der blev i 1982 udgivet tre numre (41-43) af instituttidsskriftet
Cahiers de 1'Institut du Moyen-Age grec
et latin (CIMAGL).
J. Pinborg var medredaktør/konsulent ved tidsskrifterne
Classica et Mediaevalia, Vivarium og History
and Philosophy of Logic, tilsynsførende ved
Diplomatarium Danicum og redaktør af Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi.
B. McGuire er indtrådt i redaktionen af Vox Mediaevalis.
J. Raasted har funget som medredaktør af Monumenta
Musicae Byzantinae og underserien Corpus
Scriptorum de Re Musica. Han er endvidere indtrådt
i redaktionskomiteen for en nystiftet udgivelse,
Musica Antiqua Europae Orientalis (Polen).
J. Pinborg og S. Ebbesen har fungeret som konsulenter
for National Endowment for the Humanities
(USA).
Publikationer:
Biilow-Jacobsen, Adam, & Sten Ebbesen, 1982: Vaticanus
Urbinas Graecus 35. An Edition of the
Scholia on Aristotle's Sophistici Elenchi. — CIMAGL
43, s. 45-120.
Dalgaard, Karen, 1982: Peter of Ireland's Commentary
on Aristotle's Peri Hermeneias. - CIMAGL
43, s. 3-44.
Ebbesen, Sten, 1981: Suprasegmental Phonemes in
Ancient and Mediaeval Logic. - English Logic
and Semantics from the End of the Twelfth Century
of the Time of Ockham and Burleigh (Artistarium,
Supplementa I). Nijmegen, s. 331-59.
- 1982: Ancient scholastic logic as the source of medieval
scholastic logic. - The Cambridge History
of Later Medieval Philosophy, Cambridge, s. 101-
27.
- & Jan Pinborg, 1982: Gennadios and Western
Scholasticism. Radulphus Brito's 'Ars vetus" in
Greek Translation. - Classica et Mediaevalia 33,
København, s. 263-319.
- 1982: anm. af Guillelmi de Ockham Expositio suDet
humanistiske Fakultet 463
per libros Elenchorum, ed. F. del Punta. - Vivarium
20, Leiden, s. 142-53.
Green-Pedersen, Niels Jørgen, 1982: Bradwardine
(?) on Ockham's Doctrine of Consequences. An
Edition. - CIMAGL 42, s. 85-150.
Jensen, Kristian, 1982: Latinskolens dannelse. - Antikken
i Danmark 3 (Museum Tusculanums Forlag),
København, 264 s.
McGuire, Brian, 1982: The Cistercians in Denmark:
Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval
Society. — Cistercian Studies 35, Kalamazoo, Michigan,
421 s.
- 1982: (red.): Triviallitteratur og samfund i latinsk
middelalder; Caesarius af Heisterbach og hans
'Dialogus Miraculorum'. - Center for europæiske
Middelalderstudier/Museet Holmen, Løgumkloster,
213 s.
Raasted, Jørgen, 1981: The manuscript tradition of
the Hagiopolites: A preliminary investigation on
Ancien fonds grec 360 and its sources. - Texte
und Untersuchungen zur Geschichte der altchristlichen
Literatur, 125: Uberlieferungsgeschichtliche
Untersuchungen. Berlin, s. 465-78.
- 1982: Zur Analyse der bulgarisch-griechischen
Melodie des Doxastikons »Bogonachalnim manoveniem
«. — Bolgarsko muzikoznanie 6, s. 68-85.
- 1982: Zur Melodie des Kontakions 'H JtaQ^évog
OT|neQOV. - Musica Antiqua. VI. Acta scientifica,
Bydgoszcz, s. 191-204.
- 1982: Monumenta Musicae Byzantinae og studiet
af 1000 års græsk-orthodoks kirkesang. — Carlsbergfondet/
Frederiksborgmuseet/Ny Carlsbergfondet.
Årsskrift 1982, s. 33-37.
- 1982: Pulse and Pauses in medieval and postmedieval
Byzantine chant. (XVI. internationaler
Byzantinistenkongress, Wien, 4.-9. Oktober 1981.
Akten. IL Teil, 7. Teilband: Symposion flir Musikologie:
Byzantinische Musik 1453-1832 als Quelle
musikalischer Praxis und Theorie vor 1453.
Leitung: Jørgen Raasted. -Jahrbuch der osterreichischen
Byzantinistik, 32/7, Wien, 63-72.
- 1982: XVI. int, Byz.kongr., Symposion fur Musikologie...:
Discussion (Summary). - ibidem, s.
131-40.
Pinborg, Jan, 1981: A Logicai Treatise Ascribed to
Bradwardine. - Studi sul XIV secolo in memoria
de Annelise Maier. Storia e Letteratura, Raccolta
di Studi e Testi, 151, Rom, s. 27-55.
- 1981: Walter Burley on Exclusives. — English Logic
and Semantics from the End of the Twelfth
Century to the Time of Ockham and Burleigh
(Artistarium, Supplementa I), Nijmegen, s. 305-
30.
- 1982: The Cambridge History of Later Medieval
Philosophy from the rediscovery of Aristotle to the
Disintegration of Scholasticism, 1100-1600. Ed.
N. Kretzmann, A. Kenny, J. Pinborg, E. Stump.
Cambridge University Press, 1050 s.
- 1982: Medieval Philosophical Literature. - Ibidem,
s. 11-42.
- 1982: Speculative Grammar. — Ibidem, s. 254-70.
- 1982: Remigius, Schleswig 1486. A Latin Grammar
in Facsimile Edition with a postscript by J.
Pinborg. — Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskabs Historisk-filosofiske Meddelelser 50:4,
København, 84 s.
- 1982: Anonymi Quaestiones in Tractatus Petri
Hispani I-HI Traditae in Codice Cracoviensi 742
(Anno fere 1350). - CIMAGL 41, s. 1-170.
- 1982: The 14th Century Schools of Erfurt. Repertorium
Erfordiense. - CIMAGL 41, 171-92.
- 1982: 'Opus Årtis Logicae'. Three Logicai treatises
Ascribed to Thomas Bradwardine. — CIMAGL
42, 151-164.
Gæster og rejser:
Yukio Iwakuma (Kyoto, Japan) afsluttede i foråret
mere end ét års ophold ved IGLM, hvorunder han
studerede det 12. århundredes logik, forberedte en
udgave af 'Ars Meliduna' og erhvervede licientiatgraden
med afhandlingen Tnstantiae' (trykt i
CIMAGL 38). Brian McGuire gæsteforelæste i foråret
ved California Institute of Technology, Stanford,
Univ. of California at Berkeley, og Western Michigan
University. Jan Pinborg gæsteforelæste i juli og
august ved Victoria University of Wellington, New.
Zealand. Clemens Kopp (Koln) har besøgt IGLM
for sammen med Sten Ebbesen at undersøge den
traditionshistoriske placering af Fallaciae ad modum
Oxoniae. Nina Konstantinova (Burgas, Bulgarien)
har siden september opholdt sig ved IGLM, hvor
hun deltager i et projekt til undersøgelse af den
håndskriftlige overlevering af en af de store byzantinske
melodisamlinger, det såkaldte Sticerarion.
I juli måned studerede J. Raasted byzantinske og
slaviske musikhåndskrifter i Bulgarien (Sofia og Rila-
klostret) samt deltog i diskussioner om bulgarsk
musiktradition på det musikvidenskabelige institut i
Sofia.
Sten Ebbesen
2: Institut for Klassisk Filologi
For faget nygræsk henvises til Center for Nygræsk og
Balkanistik.
Stab:
Professorer: Jerker Blomqvist og Johnny Christensen,
Lektorer: Thorkild Breitenstein, Mogens Her464
Universitetets årbog 1982
man Hansen, Minna Skafte Jensen, Jørgen Mejer,
Helle Salskov Roberts, Ole Smith og Christian Marinus
Taisbak. Seniorstipendiater: Marianne Alenius
og Patrick Kragelund. Forskningsrådsstipendiater:
Lene Andersen og Karsten Friis-Jensen. Forskningsstipendiat:
Adam Biilow-Jacobsen.
Teknisk-administrativt personale: 2.
IKF danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk at beherskelsen af
græsk og/eller latin er en forudsætning for, at man
kan behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere at kyndighed i benyttelse
af håndskrevne bøger er af central betydning - arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger,
der ellers kun eksisterer i form af nogle få middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er, og har
længe været, sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse
samt kommentering af tekster, litteratur, filosofi,
videnskabshistorie, historie, arkæologi og kunsthistorie.
Ud over studiet af den klassiske oldtid danner
IKF også rammen om studier af renaissancelatin og
nygræsk.
Der er livlig kontakt med udenlandske forskere; i
nogle tilfælde er der ligefrem tale om fællesprojekter
med dem. Instituttet har hvert år besøg af flere
udenlandske forskere.
Forskningsvirksomhed:
Sprogvidenskab:
Da de klassiske sprogs udvikling kan følges over en
periode af mere end totusinde år, danner de en naturlig
grund for sproghistoriske studier; i øjeblikket
er K. Friis-Jensen beskæftiget med Saxostudier som
blandt andet vil gøre rede for forholdet mellem
Saxos middelalderlige latin og dens antikke forbilleder.
Århundreders udforskning af det græske og latinske
sprog har afkastet en mængde empiriske resultater,
som nu er let tilgængelige i lexikalske, grammatiske
og bibliografiske håndbøger; dette materiale
analyseres med den moderne lingvistiks metoder og
begrebsapparat med det formål at sætte beskrivelsen
af de klassiske sprog på et nøjagtigt teoretisk grundlag,
f.eks. i J. Blomqvists studier over græsk orddannelse.
En række sprogvidenskabelige resultater,
f.eks. vedrørende enkelte syntaktiske fænomener og
enkelte ords semantik, fremkommer også ved arbejdet
med de antikke teksters fortolkning som altid har
været den klassiske filologis hovedopgave.
Udgivelse, kommentering:
Ole L. Smith har arbejdet med udgivelse af de middelalderlige
kommentarer (scholier) til Aischylos,
hvoraf bind 2, fase. 2 er udkommet i år. Han fortsætter
sine kollationer og tekstetablering vedr. bind II,
fase. 1 og 3. Han forbereder en monografi om interpretationen
af Aischylos' Syv mod Theben og et
større arbejde om Pindar's 6. nemeiske ode. Han har
desuden fortsat sine undersøgelser omkring den byzantinske
filolog Demetrius Triclinius' virksomhed
som kommentator til antik græsk tragedie og komedie,
specielt vedrørende Euripides og de metriske
scholier hertil. Thorkild Breitenstein arbejder fortsat
med en tekstkritisk udgave af Archestratos fra Gela.
Græsk paryrologi:
Instituttets samling af græske papyri fra Ægypten
har også i år været varetaget af forskerstipendiat A.
Biilow-Jacobsen (Carlsbergfondet). Katalogiseringen
af papyrussamlingen er nu afsluttet og den væsentligste
aktivitet i årets løb har været arbejdet med
fascikel HI af Papyri Graecae Haunienses, som vil
blive færdig i løbet af 1983. Det er for tiden helt
usikkert, hvorvidt det vil blive muligt at fortsætte arbejdet
med papyrusudgaven.
Herudover har der været arbejdet med adskillelse
af papyruskartonnage i samarbejde med Firestone
Library, Princeton, N. J. og Kemisk Laboratorium
II, H. C. Ørsted Instituttet.
Litterære undersøgelser:
Homer. I forbindelse med genudgivelsen af Chr.
Wilsters danske oversættelse (udsendt 1979) forberedes
to bind med Homerstudier, dels et kommenteret
billedstof til belysning af kulturel baggrund og senere
perioders benyttelse af Homer i billedkunsten
(Helle Salskov Roberts), dels en artikelsamling om
de vigtigste emner i nyere Homerforskning (Lene
Andersen, Johnny Christensen og Minna Skafte Jensen,
i samarbejde med forskere udefra).
Ovid og Shakespeare. Jørgen Mejer arbejder med
en undersøgelse af de to forfatteres beslægtethed
med hensyn til verdensanskuelse og poetisk udtryksform.
Filosofi:
Troels Engberg-Pedersen har afsluttet sit arbejde
med Aristoteles' redegørelse i Etikken for forholdet
mellem begreberne lykke og moralsk god handling
og mellem begreberne begær og fornuft. Afhandlingen
Aristotle's Theory of Moral Insight (305 ss.), som er
resultatet af dette arbejde, er blevet forsvaret for den
filosofiske doktorgrad ved Københavns Universitet
og er under udgivelse på Oxford University Press.
Engberg-Pedersen har desuden arbejdet med udviklingen
i erkendelsesteori og ontologi fra Platon over
Aristoteles til stoikerne.
Jørgen Mejer arbejder med den antikke filosofis
overlevering i oldtiden, med specielt henblik på doDet
humanistiske Fakultet 465
xografitraditionen (til den nye udgave af Ueberweg/
Praechter).
Historie:
M. H. Hansen undersøger »politikerne« i det athenske
direkte demokrati. Undersøgelsen baseres på en
registrant over samtlige kendte »politikere« fra 4.
årh. Endvidere inddrages analogimateriale fra andre
direkte demokratier, f.eks. de schweiziske Landsgemeinden.
Samtidig undersøges modsætningsvis politikerbegrebet
i dagens Danmark. Et spørgeskema
med spørgsmålene »Hvad er en politiker?« og
»Hvem er politikere?« er blevet omdelt til folketingsmedlemmerne,
medlemmerne af en kommunalbestyrelse,
de politiske medarbejdere ved DR, embedsmændene
i et ministerium samt flere andre grupper.
De flere hundrede indkomne besvarelser vil blive
analyseret og sammenstillet med en undersøgelse af
anvendelsen af ordet politiker i pressen, i sagprosa
og i dansk skriftsprog i det hele taget, dels for at
belyse politikerbegrebet i dag og dels for at give en
historisk skitse over begrebets udvikling fra Holberg
og fremad.
Arkæologi og kunsthistorie:
I fortsættelse af udgivelsen af fascikel 1 af Corpus
Speculorum Etruscorum, der vedrører Nationalmuseets
og Ny Carlsberg Glyptoteks etruskiske spejle,
har Helle Salskov Roberts under et ophold på det
danske akademi i Rom og ved studier i italienske
museer haft lejlighed til at undersøge nye fund, der
bl.a. ved fundkontekster med romerske mønter muliggør
en betydelig præcisere datering af en større
gruppe af denne oldsagstype end det hidtil ved traditionel
stilanalyse har været muligt. Resultaterne heraf
publiceres i en artikel i Analecta Romana i begyndelsen
af 1983. Arbejdet med de etruskiske spejle
danner også baggrunden for et bidrag om forfængelighed
hos etruskerne i Nationalmuseets publikation
til den store etruskerudstilling i Brede i sommeren
1982. Endvidere har Salskov Roberts behandlet
aspekter af det etruskiske dagligliv, har deltaget i et
kollokvium på British Museum med henblik på dette
museums nyindretning af dets italisk-etruskiske
samling og er bidragyder til en publikation i forbindelse
hermed i 1983.
Nylatin:
Instituttet fortsætter sine bestræbelser på at udvikle
et forskningsmiljø omkring renæssance- og humanistlatin,
indtil videre især dansk nylatinpoesi. Renæssancens
latinforfattere så selv deres værker som
en videreudvikling af den antikke litteratur, så området
hører naturligt til inden for instituttets rammer.
Der er, så vidt midlerne har rakt, indkøbt bøger vedrørende
nylatin til institutbiblioteket; der undervises
regelmæssigt i nylatin; indtil 1. februar havde instituttet
et eksternt lektorat i emnet; nylatin indgår nu i
examensordningerne på både bifags- og hovedfagsniveau,
og den ene af instituttets seniorstipendiater
arbejder inden for området.
Karsten Friis-Jensen og Minna Skafte Jensen er
medarbejdere på Gyldendals og Forskningsrådets
»Projekt Dansk Litteraturhistorie«, hvortil de har
udarbejdet en beskrivelse af latindigtningen i Danmark
ca. 1450-1620.
Marianne Alenius har arbejdet med en undersøgelse
af lærde kvinder i Danmark fra 1500 til 1800
og forbereder en latin-dansk udgave med indledning
af Albert Thura: »Gynæceum Daniæ Literatum«,
Altona 1732.
Religion og Bibelfortolkning:
Da Det nye Testamente er skrevet på et af de klassiske
sprog, har der altid været mange berøringspunkter
mellem klassisk filologi og bibelsk exegese. Også
Det gamle Testamentes apokryfe eller deuterokanoniske
bøger er forfattet eller er i hvert fald blevet
overleveret på græsk; for disses overlevering er også
de antikke latinske oversættelser betydningsfulde. I
tilknytning til arbejdet med en nyoversættelse i den
svenske Bibelkommissions regi planlægger J. Blomqvist
nogle studier netop over de apokryfe bøger.
Foruden rene fortolkningsproblemer, især i Visdommens
bog, drejer det sig om en studie over stil og
kompositionsteknik i Anden Makkabæerbog og en
sammenligning af et formodentlig uægte dokument,
der citeres i Første Makkabæerbog, med lignende
dokumenter i indskriftlig overlevering.
Kvindeforskning:
Helle Salskov Roberts har til Nationalmuseets publikation
til Bredeudstillingen 1982 skrevet en almen
oversigt over etruskiske kvinder byggende på billedstof
og indskrifter, ligesom publikationen »Etruskerne.
Mennesker i hverdagen« i vidt omfang behandler
kvindeaspekter. Endelig havde Salskov Roberts ved
et kollokvium i London i december 1982 lejlighed til
at drøfte materiale vedrørende antik gynækologi
med udenlandske kolleger.
Redaktionsvirksomhed m. v.:
Tre medarbejdere er ad hoc-konsulenter i det 16. og
17. århundredes danske latinlitteratur for en gruppe,
der arbejder på en ny dansk litteraturhistorie til udgivelse
hos Gyldendal.
To medarbejdere er tilknyttet Gyldendals projekt
om en ny verdenslitteraturhistorie.
466 Universitetets årbog 1982
Medarbejdere har været gæsteforelæsere ved Goteborg
Universitet, Golumbia University, Fordham
University, Princeton University, samt ved symposion
i forbindelse med 18. assemblée générale de la
Fédération internationale des études classiques, ved
British Museum's 6th Italic Seminar og ved Institut
for Etnologi og Antropologi.
En medarbejder er medlem af Den svenske Bibelkommissions
arbejdsgruppe til oversættelse af de
apokryfe bøger.
En medarbejder er fast anmelder ved Mathematical
Reviews inden for de eksakte videnskabers historie.
En medarbejder fungerer som referee for tidsskriftet
Glassical Philology.
Instituttet har afholdt forskningsseminarer, såkaldte
»onsdagskollokvier«, hvor instituttets medarbejdere
har forelagt deres arbejde og diskuteret med
kolleger og studerende.
En medarbejder er formand for Folkeuniversitetets
styrelse i København, medlem af Folkeuniversitetsudvalget,
studieleder for linjestudiet Antikken
ved Folkeuniversitetet i København samt er sekretær
i Platonselskabet.
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
Tusculum tidsskriftet Museum Tusculanum; til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes. Opuscula Byzantina
et Neograeca og Sources for Modern Greek History.
En medarbejder deltager i redaktionen af Classica
et Mediaevalia.
Publikationer:
Alenius, Marianne, 1981: Omkring den danske uroversættelse
af Senecas Thyestes ved Leo Hjortsø,
1977. - Museum Tusculanum, 44-47, s. 147-60.
Andersen, Lene, 1982: Gicero: De divinatione (indlæg
ved Religionshistorisk forenings symposium
d. 20.-21. jan. 1982). - Ghaos, særnummer om
divination, s. 36-47.
Blomqvist, Jerker, 1982: Lårobok i grekiska for teologiska
studier. Andra upplagan, fjårde tryckningen.
— Liber, Lund, 160 s.
— 1982: Translation Greek in the Trilingual Inscription
of Xanthus. — Opuscula Atheniensia 14, s.
11-20.
— 1982: Grekiska dialekter i mykensk tid. - Museum
Tusculanum, 48-51, s. xx-xx.
— 1982: Grekiska — det levande språket. - Hellenika,
21, s. 3-5.
Biilow-Jacobsen, Adam, 1982: Three Ptolemaic
Tax-Receipts from Hawara. P. Garlsberg 46-48. -
BIGS 29, s. 12-16.
- 1982: Vaticanus Urbinas Graecus 35. An Edition
of the Scholia on Aristotle's Sophistici Elenchi
(sammen med Sten Ebbesen, IGLM). — GIMAGL
43, s. 45-120.
- 1982: The Oxyrhynchus Papyri vol. 49 (sammen
med J. G. Whitehorne). — London, The Egypt
Exploration Society, 00 s.
Hansen, Mogens Herman, 1982: The Athenian Ecclesia
and the Assembly-Place on the Pnyx. —
Greek, Roman and Byzantine Studies, 23, s. 240-
49.
- 1982: When Did the Athenian Ecclesia Meet? -
Greek, Roman and Byzantine Studies, 23, s. xxxx.
- 1982: Afstemning ved Håndsoprækning. — Sfinx,
5, s. 51-55.
Jensen, Minna Skafte, 1982: A note on Homer's use
of the word kranaos. — Classica et Mediaevalia 33,
s. 5-8.
Kragelund, A., 1982: Holberg og Seneca. Redigeret
af Jørgen Mejer.
Kragelund, Patrick, 1982: Prophecy, Populism and
Propaganda in the »Octavia«. - Opuscula Graecolatina
25. - København, 88 s.
- 1982: Abildgaard, kunstneren mellem oprørerne.
- Kritik, 59, s. 53-73.
Mejer, Jørgen og Garlsen, H., 1982: Benedetto Luti:
Atalanta and Hippomenes and other mythological
paintings. - Analecta Romana X, s. 33-40.
Roberts, Helle Salskov, 1982: Etruskiske kvinder. -
Nationalmuseets udstillingspublikation 1982, s.
37-40.
- 1982: Forfængelighed, forfængelighed. - Nationalmuseets
udstillingspublikation 1982, s. 60-62.
- 1982: Etruskerne. Mennesker i hverdagen. - Gyldendal,
København, 54 s.
- 1982: Om kronologi. - Via, 7, s. 17-20.
Smith, Ole L., 1982: The So-Galled »Sch.Rec.« in
Editions of the Scholia on Aeschylus. - Philologus,
126, s. 138-40.
- 1982: On the Scribal Hånds in the MS P of Euripides.
— Mnemosyne 1982.
- 1982: Scholia graeca in Aeschylum qual extant
omnia. Pars II, fase. 2. Scholia in Septem aduersus
Thebas continens edidit Ole L. Smith. —
Teubner, Leipzig, 423 s.
Taisbak, Ghristian Marinus, 1982: Goloured Quadrangles.
A Guide to the Tenth Book of Euclid's
Elements. - Museum Tusculanum Press, København,
78 s.
- 1982: Da Evigheden sprang 10 dage over. Pave
Gregor den 13.s »Nye Stil« fylder 400 år. - Fønix,
3, s. 145-56.
Mogens Herman Hansen
Det humanistiske Fakultet 467
Filosofi, psykologi og pædagogik
1: Filosofisk Institut
Stab:
Professorer: Mogens Blegvad, Karsten Friis Johansen
og Svend Erik Stybe. Lektorer: Erik Elten, Jan
Riis Flor, Helmuth Hansen, Peter Kemp, C. H.
Koch, Flemming Steen Nielsen og Kjell Sellin. Seniorstipendiater:
Arne Grøn og Poul Otto Liibcke.
Kandidatstipendiat: Nina Rosenstand. Forskerstipendiat:
Ole Thyssen. Akademisk medarbejder: Peter
Zinkernagel.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
4.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt felt
af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med gammel tradition og med de undervisningsopgaver
over for studerende fra andre
fag, der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer,
der har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som
inden for samfundsvidenskab og humaniora. Der arbejdes
på at udvide bestående internationale kontakter,
både i retning af nordisk, angelsaksisk og kontinentaleuropæisk
filosofi.
Instituttet afholder regelmæssigt forskningsseminarer.
Ved disse har i årets løb følgende emner været
behandlet:
3/11 Romantik som filosofisk begreb. (Arne Grøn)
1/12 Bidrag til en narrativ filosofi. (Peter Kemp)
15/12 Fundamentalisme versus kohærentisme. (Jan
Riis Flor)
Den følgende redegørelse for de videnskabelige medarbejderes
forskningsvirksomhed i året er opdelt efter
emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk
filosofi og praktisk filosofi, der også afspejler sig i
filosofistudiets organisation.
Dansk filosofi- og idéhistorie:
Udarbejdelse af 3. del, omfattende tiden efter 1920,
af en samlet fremstilling af dansk idéhistorie (Sv. E.
Stybe).
Studier over Søren Kierkegaards tænkning med
henblik på bl.a. en leksikonartikel og et foredrag i
Søren Kierkegaard-Selskabet om »H. B. Vergote og
Mark C. Taylor — den evige strid mellem Kierkegaard
og Hegel« (Peter Kemp).
Studier over Søren Kierkegaards forhold til græsk
tænkning i forbindelse med disputatsbedømmelse
(K. Friis Johansen).
Udarbejdelse af artikler om danske filosoffer og
sociologer til 3. udg. af Dansk Biografisk Leksikon
(Mogens Blegvad).
Antik filosofi- og idéhistorie:
Fortsættelse af arbejdet på en samlet fremstilling af
oldtidens filosofihistorie (specielt afsnit om Sofisterne,
Sokrates og Platon). I forbindelse hermed udarbejdelse
af foredrag om »Platons Sokrates« ved Folkeuniversitetet
i Aarhus (K. Friis Johansen).
Nyere tids filosofihistorie:
Fortsættelse af arbejdet på en samlet fremstilling af
filosofiens historie fra ca. 1600-1780 (C. H. Koch).
Afslutning af udarbejdelse af afsnit om pragmatismen
og om Quine (N. Chr. Stefansen) samt om G.
E. Moore, Bertrand Russell, Wittgenstein, den logiske
positivisme, Garnap, Popper, Kuhn, Ryle,
Strawson og Rawls (Jan Riis Flor) til en samlet
fremstilling af vort århundredes angelsaksiske filosofi
(se publikationsfortegnelse).
Studier inden for et stipendiatprojekt om »Normativitet
og virkelighed hos Hegel« over Hegels retsfilosofi,
over Hegel-fortolkningen i moderne fransk filosofi
samt over filosofisk romantik og Hegels kritik af
denne (se ovenfor under 'forskningsseminarer') (Arne
Grøn).
Færdiggørelse af første del af afhandling om Husserls
cartesianisme (L. Dobrzanski).
Udarbejdelse af afsnit om fransk filosofi i det 20.
århundrede til en samlet fremstilling af vort århundredes
kontinentaleuropæiske filosofi (se publikationsfortegnelse)
(Arne Grøn).
Udarbejdelse af indledning og af afsnit om fænomenologien
og hermeneutikken til samme fremstilling
(se publikationsfortegnelse) (Poul Liibcke).
Studier over tidsbegrebet i den fænomenologiske
tradition med særligt henblik på Edmund Husserl og
Martin Heidegger, og afholdelse af foredrag om
»Tidsbegrebet hos Heidegger« i den filosofiske forening
i Odense (Poul Liibcke).
Kildekritiske studier over Karl Marx til publicering
i et samleværk i anledning af 100 året for Marx's
død (Erik Elten).
Teoretisk filosofi (herunder logik, sprogfilosofi, erkendelsesteori
og videnskabsfilosofi):
Fortsatte studier i Alfred Sidgwick's argumentationsteori
(se publikationsfortegnelse) og i nyere argumentationsteoretisk
litteratur (Flemming Steen
Nielsen).
468 Universitetets årbog 1982
Fortsatte studier over sprogfilosofi med særligt
henblik på narrativitetens (fortællesprogets) problematik
(se ovenfor under 'forskningsseminarer'). Deltagelse
i symposium over »Literatur und Philosophie
« på Goethe Instituttet, København (Peter
Kemp).
Sprogfilosofiske og erkendelsesteoretiske undersøgelser
over fallibilismeproblemet hos Peirce og Popper
(N. Chr. Stefansen).
Fortsatte studier over spørgsmålet om fundamentalisme
eller kohærentisme er mest dækkende for en
justifikationsteori for erkendelse (se litteraturlisten
og ovenfor under 'forskningsseminarer') (Jan Riis
Flor).
Fortsatte studier over kybernetiske modeller, specielt
i relation til medicin (Kjell Sellin).
Arbejdet på projekt i samarbejde med forskere ved
Sociologisk Institut over »Strukturel Dialektik« (se
publikationsfortegnelse) (Helmuth Hansen).
Studier over naturretstraditionens betydning for
forsøgene på en videnskabelig behandling af samfundet
i det 17.-18. århundrede (se publikationsfortegnelse)
samt over interaktionisme i det 20. århundredes
samfundsteori (herunder udarbejdelse af forskningsrapport
om 'Chicago-skolen og den sociologiske
interaktionisme' til den danske nationalkomité
for IUHPS'S landsmøde) inden for projektet »Forklaringer
af menneskelig adfærd og sociokulturelle
fænomener« (Mogens Blegvad).
Fortsat udarbejdelse af en grundbog om humanistisk
videnskabsteori (Sv. E. Stybe).
Studier over problemet 'tid - kausalitet' i forholdet
mellem relativitet og kvantemekanik (Helmuth
Hansen).
Undersøgelser over det erkendelsesteoretiske
grundlag for moderne fysik, specielt i forbindelse
med problemet om neutronens henfald i en antineutrino,
en elektron og en proton (P. Zinkernagel).
Fortsatte studier af mytefænomenet med særligt
henblik på myten om den Evige Tilbagekomst (Nina
Rosenstand).
Praktisk filosofi:
Fortsatte studier over det etiske indhold i de nytestamentlige
skrifter, specielt Markusevangeliet (Erik
Elten).
Genoptagelse af studier i moralfilosofi og i tilslutning
hertil udarbejdelse af foredrag om »Metaetik og
sprog i det 20. århundrede«, holdt i Selskabet for
Filosofi og Psykologi (Mogens Blegvad).
Fortsatte studier over teknologifilosofi med særligt
henblik på forholdet mellem videnskab, etik og samfund
og i tilslutning hertil udarbejdelse af foredrag
»Raconter et Comprendre dans le monde technologique
« og »Ethics in Modern Technology«, holdt
ved seminarer på Askov Højskole (se også nedenfor
under 'rejser og studieophold') (Peter Kemp).
Studier over menneskerettighederne, herunder
udarbejdelse af foredrag om »Menneskerettighederne
og Amnesty Internationals formål«, holdt for
medlemmer af Amnesty International (Peter
Kemp).
Projekt i samarbejde med Mihail Larsen om menneskerettigheder
i idéhistorisk, filosofisk og politisk
perspektiv (Ole Thyssen).
Studier over John Rawls' etik, herunder udarbejdelse
af foredrag om »Rawls' konstruktivisme«,
holdt i Selskabet for Filosofi og Psykologi (Jan Riis
Flor).
Redaktionel virksomhed:
I instituttets skriftserie Filosofiske Studier udkom i
1982 bind 5 under redaktion af C. H. Koch, K. Friis
Johansen og Sv. E. Stybe.
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af
»Danish Yearbook of Philosophy« (Vd. 19 er udkommet
i 1982).
Karsten Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Poul Liibcke er redaktør af Vor tids filosofi, 1-2,
København 1982, og Politikens filosofileksikon, København
1983, samt medredaktør af Kierkegaardiana.
Bind 12 er udkommet i 1982.
Ole Thyssen er sammen med Tine Bryld redaktør
af Krig og fred og kærlighed, Gyldendal.
Publikationer:
Blegvad, Mogens, 1982; Eaw and the Concept of
Social Order, s. 267-82 i P. Trappe, ed.: Contemporary
Conceptions of Eaw. IVR - 9th World
Congress, Basel 27/8- 1/9 1979, Proceedings Part
I. - Franz Steiner Verlag, Wiesbaden (= Archiv
fur Rechts- und Sozialphilosophie. Supplementa,
Vol 1, Part 1).
- 1982: Evolutionistiske forklaringer og kritikken af
historicismen. - Filosofiske Studier 5, s. 7-32.
- 1982: Natural Eaw and Social Science. A Study of
Thomas Hobbes and Adam Smith. — Danish
Yearbook of Philosophy, 19, s. 7-62.
- 1982: Artikel om Svend Ranulf. Dansk biografisk
leksikon, 3. udg. bd. II, s. 639-41.
Flor, Jan Riis, 1982: Er fallibilismen kohærent? -
Filosofiske Studier 5, s. 85-106.
- 1982: Bidrag til Vor tids filosofi, bd. 2: Videnskab
og sprog. Politikens forlag, s. 40-54, 76-211, 226-
235, 271-282.
- 1982: Erkendelsens produktionsbetingelser og erkendelsens
gyldighed. — Philosophia, Institut for
Filosofi, Aarhus Universitet, 8.s. u.o.
Grøn, Arne, 1982: Fransk filosofi i det 20. århundreDet
humanistiske Fakultet 469
de. I Vor tids filosofi, bd. 1, København, s. 280-
395 og s. 419-427.
Johansen, Karsten Friis, 1982: Diogenes Laertios
(disputatsopposition), Museum Tusculanum 44-
7, p. 193-214,
Kemp, Peter, 1982: Teknologi, ideologi og etik. —
Pædagogisk Orientering 7-8 1981, s. 10-20.
- 1982: Sprog som magt, i Ind med sproget! - Rapport
fra Sprogkonferencen den 13/2 1982 på Christiansborg,
s. 25-31.
- 1982: »Le structuralisme fran^ais« i G. Floistad
(ed.): Contemporary Philosophy. A new Survey,
M. Nijhoff, Hague, Vol. II, pp. 413-52.
- 1982: »Death and Gift« (On the philosophy of
Derrida). - Journal of the American Academy of
Religion, s. 459-71.
- 1982: »Teknologi og Social Fantasi«. Dansk Udsyn,
Askov, nr. 4, s. 255-71.
- 1982: »Fortælling og kritik i teologien« (1. officielle
opposition ved Svend Bjergs disputatsforsvar
den 10/12 1981). - Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift, Århus, nr. I, s. 9-26.
Liibcke, Poul, 1982: »Fænomenologien i Tyskland
efter Hegel« og »Fænomenologien og hermeneutikken
i Tyskland«. - I Vor tids filosofi, København,
s. 9-24, s. 25-1 77 og s. 188-194.
Nielsen, Flemming Steen, 1982: Alfred Sidgwick om
vaghed og flertydighed. - Filosofiske Studier 5, s.
107-36.
Stefansen, N. Chr., 1982: Artikler om Peirce, Quine
m.fl. - I Vor tids filosofi, bd. 2, København, s. 9-
39 og s. 283-92.
Thyssen, Ole, 1982: Artikler om Fremmedgørelse og
om Undertrykkelse og Fortrængning i Karsten
Schnack (red.): Psykologisk Opslagsbog, Christian
Ejlers Forlag.
- 1982: Den anden natur. — Forlaget Vindrose 198 s.
Gæsteforelæsninger:
Professor Kim Chang Myong, Videnskabernes Akademi,
Den koreanske Folkerepublik, forelæste den
25/2 om »Human Being and Nature«.
Simon Blackburn, Pembroke College, Oxford forelæste
den 30/3 og den 2/4 om »Realism, Objectivity
and Ethics«.
Mark Platts, Birkbeck College, University of London,
forelæste den 24/5 til den 28/5 om »Modern
Philosophy of Language«.
Professor Henning Jensen, University of Arizona,
forelæste den 26/11 om »Moral Luck«.
Rejser og studieophold:
Mogens Blegvad opholdt sig i oktober og november
ved University of Wisconsin, Madison, og University
of Chicago, hvor han holdt seminarer over »The
Idea of Social Science in the 17' and 18' Century«.
Han deltog i august i 10. World Congress of Sociology
med et bidrag til sessionen om evolutionisme:
»The Evolution of Evolutionism and the Logic of
Evolutionist Explanations«.
Peter Kemp har i maj gæsteforelæst i Geneve og
Neuchåtel over »Le conflit entre l'herméneutique et
l'éthique« og »La philosophie Narrative«. Han har
deltaget i den 3. nordiske filosofikongres i Bergen
med et foredrag om »Sprog, kunst og handling«
samt i et seminar i Stockholm om »The Nordic
Countries: Past, Present, Future«, arrangeret af
Aspen Institute, USA. I juni-juli ledede han en officiel
delegation fra KU til Nord-Korea efter invitation
af Det koreanske Socialvidenskabernes Selskab.
I september deltog han i 5. kongres om religionsfilosofi
i Perugia.
Poul Liibcke deltog i september i et kollokvium
over temaet »Logik und Zeit« i Heidelberg med foredraget
»Zeit und Zeitlichkeit als Konstitutionsproblem
bei Martin Heidegger«.
Nina Rosenstand har i universitetsåret 1982 opholdt
sig ved University of California i Campus La
Jolla.
Mogens Blegvad
2: Institut for Klinisk Psykologi
Stab:
Professor: Lise Østergaard (orlov). Lektorer: Ole
Almstrup, P. V Bentsen, Kirsten Boman, Annie
Darum, Judy Gammelgaard, Ulla Haslund, Barry
Hutchings, Eric Friis Jørgensen, Axel Larsen, Merete
Lenstrup, Ingrid Leth, Lise Lindgaard, Gretty M.
Mirdal, Vivi Maar, Hanne Schulsinger, Bent
Strandbygaard, Libby Tata, John Smidt Thomsen
og Jytte Vestergaard-Bogind. Forskningsrådsstipendiat:
Hanne Munck.
Kandidater (cand.psych.) i tidsbegrænsede uddannelsesstillinger:
6. Pædagoger: 3. Socialrådgivere:
2. Teknisk-administrativt personale: 8. Betjente:
1 V2. EFG-elever: I.
Instituttets klinikvnksomhed:
Instituttets klinikvirksomhed er det nødvendige
grundlag for praktisk og teoretisk udforskning af de
basale områder inden for den kliniske psykologi. Det
psykologiske rådgivnings- og behandlingsarbejde integreres
i såvel undervisning som forskning.
En af grundtankerne bag undervisningen i klinisk
psykologi er at uddanne de studerende og de psykologkandidater,
som er tilknyttet instituttet efter en
videnskabelig - professionel model, hvor målsætnin470
Universitetets årbog 1982
gen er, at praksis og teori naturligt indgår i dialog for
den enkelte psykolog under dennes fremtidige virke
inden for faget.
I de senere år har instituttets klinikvirksomhed'
gjort det muligt for et voksende antal studerende fra
studiets sidste trin at gøre egne erfaringer med klinisk
psykologisk arbejde, under supervision af de faste
lærere, som er tilknyttet klinikkerne.
De studerende far her ved personlig træning kendskab
til nogle af psykologens undersøgelses- og behandlingsmuligheder,
deres virkning og begrænsning
og høster erfaringer, som ikke ville kunne opnås
alene ved at iagttage eller læse om andres praksis.
Studenterklinikken inddrages i kandidatuddannelsen
i relation til kandidaternes supervisionstræning.
Der skabes gennem studenterklinikken og dens forbindelse
til kandidatuddannelsen en integration
mellem undervisnings teori og klinisk psykologisk
praksis, som tillige støtter udviklings- og forskningsarbejdet
ved instituttet.
Instituttet er ikke bundet af en serviceforpligtelse
f.eks. over for et bestemt geografisk område, men
kan foretage klientudvælgelsen under hensyntagen
til de undervisningsforpligtelser og forskningsformål,
som gælder for instituttet. Ved visitation af klienter
til instituttet foretages ikke blot et skøn over, hvilken
behandlingsform, der i det enkelte tilfælde vil være
mest hensigtsmæssig (individuel-, par-, familie- eller
gruppebehandling), men også over hvilken grad af
terapeutisk erfaring, som synes påkrævet for gennemførelse
af behandlingen. Således vil de sager,
som behandles af instituttets kandidater og kliniklærere,
gennemgående være længerevarende og mere
dybtgående end de studerendes mere kortvarige behandlingsforløb.
Af undervisningsmæssige grunde anses det for betydningsfuldt
at arbejde med et differentieret klientel,
som giver mulighed for kontakt med klienter fra
forskellige befolkningsgrupper og med forskellige
former for psykiske lidelser. Ofte er klienternes situation
præget ikke blot af psykologiske, men også af
medicinske og sociale problemstillinger og fordrer
derfor et tæt samarbejde med institutioner inden for
social- og sundhedsvæsenet. I året 1982 har ialt 323
klienter/klientfamilier været i behandling, heraf fortsatte
153 fra tidligere år.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Institut for klinisk Psykologi har
relation til faget både som teoretisk disciplin og som
profession.
Forskningsvirksomheden belyser psykiske lidelser,
hvorledes de opstår, hvilke former de viser sig i samt
klinisk psykologisk behandling.
Forskningsprojekterne falder i tre kategorier:
grundforskning, målforskning og udviklingsarbejder.
Grundforskningsprojekterne omhandler betingelserne
for psykiske lidelsers opståen og forløb i almenpsykologisk
belysning.
Målorienterede projekter undersøger afgrænsede
sociale gruppers psykiske og sociale situation. Det
drejer sig om både børn og voksne. Herudover udvikles
psykologiske behandlingsmetoder løbende i
relation til instituttets behandlingsvirksomhed.
Grundforskning:
Seks projekter har karakter af grundforskning og
omfatter overvejende empiriske arbejder.
Lektor, cand.psych. Judy Gammelgaard foretager et
teoretisk studie over hysteri i historisk belysning, forstået
som særlig kvindelig udtryksform.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings har, sammen med
overlæge J. C. Poulsen og mag. art. H. H. Jensen,
afsluttet undersøgelsen over transfer af en afbetinget
emotionel reaktion fra drug til no-drug og drugtilstande.
Rapporten er under udarbejdelse. I maj
1982 har Barry Hutchings sammen med lægerne Else
Andersen og Kirsten Holst påbegyndt en undersøgelse
over graviditet og fødsel af børn født i Frederiksborg
amt i 1978 med henblik på konstatering af
handicap m.m. i 4-års alderen.
Endvidere har Barry Hutchings afsluttet sin epidemiologiske
undersøgelse over arv-miljø ved kriminalitet,
med udgangspunkt i et sample af personer
opvokset hos ikke-biologiske plejeforældre. Rapport
foreligger.
Lektor, cand.psych. Axel Larsen har gennemført
eksperimentelle studier over vor evne til at klassificere
mønstre på basis af form, men uafhængigt af
størrelse og orientering. I igangsatte og planlagte
undersøgelser søges vor viden om de processer i kortog
langtidshukommelse, der ligger bag vor evne til
mønstergenkendelse, uddybet. I en del al de igangsatte
og planlagte projekter medvirker lektor Claus
Bundesen, Psykologisk Laboratorium.
Lektor, cand.psych. Merete Lenstrup har afsluttet
det behandlingsforløb, der danner udgangspunkt for
en undersøgelse af grandiositet og depression som
beslægtede former for narcissistisk forstyrrelse. Bearbejdningsfasen
påbegyndes i foråret 1983.
Som led i sin deltagelse i en tværfaglig prospektiv
langtidsundersøgelse af børn af skizofrene mødre arbejder
lektor, cand.psych. Hanne Schulsinger med dataanalyse
vedrørende neuropsykologiske faktorers
betydning for manifeste skizofrene symptomer. Endvidere
arbejdes med data vedrørende psykosociale
faktorers betydning for udvikling af skizofren psykopatologi.
Endelig arbejdes med forberedelserne til
det sidste klinisk- og socialpsykologiske follow-up al
det totale sample (207 høj-risiko personer og 104 lavDet
humanistiske Fakultet 471
risiko kontroller), som forventes påbegyndt 1983-84.
Den prospektive langtidsundersøgelse startede i
1962.
Lektor, cand.psych. John Smidt Thomsen fortsætter
arbejdet med teoretisk baseret undersøgelse af metoder
og begrebsdannelser i psykoterapi. På grundlag
af en analyse af begreber fra fænomenologi og eksistensanalyse
er opstillet tentative modeller, som for
tiden afprøves i praksis ved gruppeterapi og individualterapi
ved depressive tilstande.
Målforskning:
Seks projekter er målorienterede, idet de undersøger
konkrete problemstillinger hos afgrænsede målgrupper.
Lektor, cand.psych. P. V. Bentsen bearbejder sin
efterundersøgelse af tidligere børne- og ungdomsforsorgselever.
Arbejdet er en samfundsmæssig beskrivelse
af social funktion på grundlag af registeroplysninger
fra primærkommuner og tidligere opholdsinstitutioner
samt central registrering af eventuelle afvigere.
Lektor, cand.psych. Ingrid Leth fortsætter uddybningen
af sit tidligere projekt om fattige familier,
med henblik på belysning af selvstændighedsudvikling
og deprivationsbegrebet.
Lektor, mag.art Gretty M. Mirdal har afsluttet dataindsamling
og -bearbejdelse af sin undersøgelse af
herboende tyrkiske kvinders psykiske og sociale situation.
75 kvinder fra Ishøj, København, Århus og
enkelte kommuner med fa tyrkiske statsborgere er
blevet interviewet, og materialet er blevet analyseret.
Resultaterne af disse samtaler har foreløbig dannet
baggrund for tre radioprogrammer på tyrkisk.
Hensigten med disse udsendelser er at informere de
tyrkiske kvinder om undersøgelsesresultaterne, før
rapporten, som er under udarbejdelse, udkommer.
Lektor, cand.psych. Vivi Maar foretager en analyse
af børns betingelser for udvikling og tilpasning i familien,
daginstitutionen og skolen ud fra data, indsamlet
ved en longitudinel undersøgelse. Projekt
Førskole Gladsaxe 76.
Lektor, cand.psych. Bent Strandbygaard har startet
en effektundersøgelse, hvor virkningen af en langvarig
kropsorienteret gruppeterapi søges belyst gennem
en række målinger af såvel psykologisk som psykofysiologisk
art.
Lektor, cand.psych. Libby Arcel Tata arbejder videre
med den teoretisk/empiriske analyse af relationen
mellem socialrådgiver og klient. Libby Tata fortsætter
endvidere sin koordination af og deltagelse i en
sammenlignende undersøgelse af selvmordsforsøg
hos danske og græske kvinder, et tværkulturelt studie
af sociokulturelle faktorer. Interviewanalyse påbegyndes
1983.
Udviklingsarbejder:
En række udviklingsarbejder, tilknyttet instituttets
klinikvirksomhed, sigter på at udvikle det konkrete
klientarbejde inden for nye anvendelsesområder i
takt med de udfordringer, som sundheds- og socialsektoren
stiller kommende kliniske psykologer
overfor.
Der er knyttet såvel studenterundervisning som
kandidatundervisning til en række af de nedennævnte
udviklingsarbejder.
Lektor, cand.psych. Ole Almstrup har startet en beskrivelse
af en række problemstillinger i psykoterapi
med børn samt en beskrivelse af et tidsbegrænset
behandlingsprojekt for 10-12-årige børn.
Lektorerne, cand.psych. Kirsten Boman, cand.
psych. Eric Friis Jørgensen og cand.psych. Jytte Ves tergaard-
Bogind viderefører udviklingsarbejdet med
samtalebehandling med par, dels med henblik på
afprøvning af metode til registrering i visitationsfasen,
dels med henblik på træning af instituttets kandidater
i behandlingsformen. Det parterapeutiske
arbejde i form af korttidsterapi fortsættes.
Lektor, cand.psych. Kirsten Boman har startet et
udviklingsarbejde vedrørende psykoterapi af klienter
med psykisk lidelse udløst i forbindelse med skilsmisse.
Gennem en analyse af det psykoterapeutiske
arbejde med individuelle voksne mænd og kvinder,
der som følge af en skilsmisse befinder sig i en krisetilstand
eller lider af eftervirkningen af en sådan,
søges den psykologiske skilsmisse og mulighederne
for at afhjælpe dens negative virkninger belyst. Samtidig
undersøges den psykodynamiske proces, der
har ledt op til såvel indgåelse som opløsning af parforholdet,
herunder klientens livshistorie, livssituation
og personlighedsdannelse.
Lektor, cand.psych. Annie Darum fortsætter sit klinisk-
psykologiske projekt vedrørende psykologisk
rådgivning af gravide i samarbejde med Hvidovre
Hospital.
Lektor, cand.psych. Eric Friis Jørgensen har afsluttet
første fase i det gruppeterapeutiske arbejde med
udvikling og afprøvning af en metode til brug ved
udvælgelse af klienter til længerevarende gruppeterapi.
Ydermere har han indledt en beskrivelse og en
systematisering af erfaringer i tilknytning til supervisionsarbejde.
Lektorerne, cand.psych. Merete Lenstrup og cand.
psych. Vivi Maar fortsætter udviklingsarbejdet vedrørende
analytisk gruppeterapi med henblik på en
difierentiering af denne terapiforms anvendelighed
på forskellige typer af klienter.
Lektor, cand.psych. Lise Lindgaard arbejder med
fantasimaterialets brugbarhed som analytisk redskab
ved behandlingen af jeg-svage tilstande.
Lektor, cand.psych. Bent Strandbygaard fortsætter
31 Årbog 1982
472 Universitetets årbog 1982
sit hidtidige udviklingsarbejde inden for området
kropsterapi.
Lektor, cand.psych. Jytte Vestergaard-Bogind fortsætter
sit udviklingsarbejde vedrørende korttidsterapimodeller
inden for læge-psykolog samarbejde.
Gæsteforskere:
Cand.psych. Hanne Munck er fortsat tilknyttet instituttet
— under udvalget for småbørnsforskning - med
støtte fra Det lægevidenskabelige. Det humanistiske
og Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Lektor, cand.psych. P. V. Bentsen er medlem af Danmarks
Pædagogiske Instituts faglige råd.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings har overtaget den
danske redaktion af indput til Psychological Abstracts.
Publikationer:
Andreassen, J., Krabbe, E., Bækbo. C., 1982: Gruppeterapi
med unge og deres forældre - en kritisk
analyse af egen praksis. — Skriftserie no. 21, Institut
for klinisk Psykologi, 43 s.
Boman, K., 1982; Voksengruppens studenterklinik.
— Skriftserie no. 20, Institut for klinisk Psykologi,
s. 93-103.
- K.Jørgensen, E. F., Vestergaard-Bogind,J., 1982:
Parforhold - parterapi. - Skriftserie no. 20, Institut
for klinisk Psykologi, s. 45-66.
Darum, A., Jørgensen, E. F. (red.), 1982: Udviklingsarbejde
og psykologisk behandling ved Institut
for klinisk Psykologi 1980-81. — Skriftserie no.
20, Institut for klinisk Psykologi, 147 s.
- 1982: De pædagogisk-psykologiske behandlingsgrupper.
— Skriftserie no. 20, Institut for klinisk
Psykologi, s. 85-92.
Gammelgaard, J., 1982: Angst kommer indefra. -
Temanummer i Politisk Revy, s. 2.
- Lunn, S., 1982: Hadets og kærlighedens farver. -
Kontext nr. 43, 14 s.
Hutchings, B., Andersen, E., Jansen, J., Nyholm,
M., 1982: Højde og vægt hos danske børn. - Ugeskrift
for Læger, 144, s. 1760-1766.
Jørgensen, E. F., 1982: Oplevelsesorienteret formidling
af psykologisk grundviden til andre faggrupper.
— Skriftserie no. 20, Institut for klinisk Psykologi,
s. 67-84.
- Sørensen, L., 1982: Gestalt therapy with Schizophrenic
patients. — I: Pines, M. & Rafaelsen, L.
(eds.): The individual and the group. Boundaries
and interrelations. Vol. 2: Practice. Plenum Press,
New York/London. 10 s.
- Thomsen, J. S., 1982: Klientudvælgelse. - Skriftserie
no. 20, Institut for klinisk Psykologi, s. 29-
43.
Lenstrup, M., 1982: Børnegruppens studenterklinik.
— Skriftserie no. 20, Institut for Klinisk Psykologi,
s. 105-107.
Leth, L, 1982: Fattige familier, personlighed og udviklingsbetingelser.
Nordisk Psykologi, 34 (2), s.
148-152.
Lindgaard, L., 1982: Supervisors rolle og kontraktaspektet
i supervision. — Skriftserie no. 20, Institut
for klinisk Psykologi, s. 109-113.
Mirdal, G. M., 1982: Tyrkiske kvinder i Danmark. -
Skriftserie no. 20, Institut for klinisk Psykologi, s.
123-131.
Munck, H., 1982: Nyfødt. - I: Christensen, E. (ed.):
Fra to til tre — en bog om det at blive forældre.
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,
13 s.
- 1982: Fødsel og forebyggelse. - Nordisk Psykologi,
34, s. 114-121.
- 1982: Uddannelsesstilling i spædbarnsforskning. -
Nyhedsbrev om småbørnsforskning, s. 5-15.
Maar, V., 1982: Samarbejde med nøglepersoner i et
lokalområde. - Nordisk Psykologi, 34, s. 209-214.
- Rasmussen, L., 1982: Forældres holdning til samarbejde
med daginstitution og skole - indtryk fra
et 5-årigt forskningsforløb. - Skolernes Småbørnspædagoger,
nr. 3, s. 5-7.
Schulsinger, H., 1982: Psykiatri i Afrika. Indtryk fra
en rejse i Tanzania. — Skriftserie no. 20, Institut
for klinisk Psykologi, s. 115-122.
Parnas, J., Schulsinger, F., Schulsinger, H., Mednick,
S. A., Teasdale, T., 1982: Behavioral precursors
of schizophrenia spectrum. - Arch. Gen. Psychiat.,
39, s. 658-664.
- Schulsinger, F., Teasdale, T., Schulsinger, H.,
Feldmann, P. M., Mednick, S. A., 1982: Perinatal
complications and clinical outcome within the
schizophrenia spectrum. — Brit. J. Psychiat., 140,
s. 416-420.
- Teasdale, T. W., Schulsinger H., 1982: Continuity
of character neuroses from childhood to adulthood:
A prospective longitudinal study. — Acta
Psychiat. Scand., 66, s. 491-498.
Tata, L. A., 1982: Women's instability stabilizes the
world. - I: Når kvinder ser med egne øjne. - Arken
Tryk, K.U., 12 s.
Thomsen, J. S., 1982: Hvem kommer i psykoterapi.
- Skriftserie no. 20, Institut for klinisk Psykologi,
s. 17-28.
Gaster og rejser:
Lektor, cand.psych. Judy Gammelgaard har gæsteforelæst
på Dansklærernes kursus, på HistorielærerforeDet
humanistiske Fakultet 473
ningens kursus, på Folkeuniversitetet i Roskilde, på
Århus Universitets Institut for nordisk filologi og på
Håndbiblioteket for kvindeforskning.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings har holdt gæsteforedrag
i Dansk Psykiatrisk Selskab 29. november
1982: Epidemiologisk undersøgelse over. arv-miljø
ved kriminalitet, med udgangspunkt i et sample af
personer opvokset hos ikke-beslægtede plejeforældre.
Lektor, cand.psych. Ingrid Leth har holdt foredrag
i kulturelt udvalg, Viborg amtskommune, på Børnerådgivningscentret
i Odense og på Dag- og døgncentret,
København.
Lektor, mag. art. Gretty M. Mirdal har holdt foredrag
på Hålsovårdshogskolan, Goteborg, om det tidlige
forældre-barn samspil. Hun har tillige i 1982
holdt 15 foredrag forskellige steder i Danmark om
herboende tyrkiske kvinder.
Lektor, cand.psych. Hanne Schulsinger afholdt efter
invitation af den kinesiske lægeforening gæsteforelæsninger
24. oktober — 6. november 1982 ved universiterne
i Chengdu, Peking og Shanghai, Den Kinesiske
Folkerepublik. Forelæsningernes emner var;
(1) The Danish study of children at high risk for
schizophrenia, (2) Results of diagnostic procedures
in the Danish study of children at high risk for schizophrenia,
(3) Problems and methods of diagnostic
classification. Herudover indbefattede invitationen
»scientific exchange« ved konferencer på ovennævnte
universiteter og universitetet i Canton. - Endvidere
holdt Hanne Schulsinger inviteret foredrag den
30. november 1982 i Dansk Psykiatrisk Selskab:
Klassifikationsproblemer i populationsstudier.
Lektor, cand.psych. Bent Strandbygaard har undervist
på Danmarks Lærerhøjskole samt på Fysioterapeutskolen
i Odense om kropsterapi.
Lektor, cand.psych. Libby Arcel Tata har afholdt
gæsteforelæsninger på Institut for Nygræsk, Københavns
Universitet, om specialundervisning inden for
skolevæsenet i Grækenland og på Institut for bibelsk
eksegese om metodiske problemer i psykologisk
kvindeforskning. Endvidere har Libby Tata afholdt
kursus for Hvidovre kommunes sagsbehandlere om
gruppearbejde med kvindelige sociale klienter.
I februar 1982 arrangerede lektorerne, cand.
psych. Jytte Vestergaard-Bogind og cand.psych. Kirsten
Boman workshop i »Short Term Dynamic Psychotherapy
« ved professor Peter E. Sifneos, Harvard Medical
School, på Københavns Universitet Amager, i
samarbejde med Psykoterapeutisk Workshop, Gentofte
Amtssygehus.
Socialrådgiver Vibeke Nathan har med legat fra
Council of Europe været på 4 ugers studieophold i
London for at studere psykoanalytisk gruppeterapi
ved Institute of Group Analysis og The Tavistock
Clinic.
Vivi Maar
3: Psykologisk Laboratorium
Stab:
Professorer: Martin Johansen, Ib Kristian Moustgaard
og Rolf Willanger. Lektorer: Svend Børge Andersen,
Inger Bernth, Jens Berthelsen, Kresten
Bjerg, Annelise Bom, Vilhelm Borg, Claus Bundesen,
Ole Dreier, Arne Friemuth Petersen, Åge
Haugland, Jørgen Hviid, Torsten Ingemann
Nielsen, Benny Karpatschof, Rolf Kuschel, Lars v.d.
Lieth, Melvin Lyon, Aksel Mortensen, Sven Mørch,
Johs. Mørk Pedersen, Lone Pål, Arne Poulsen, Arne
Prahl, Nini Prætorius, Iven Reventlow, Strange
Ross, Ivy Schousboe, Erik Schultz, Olav Storm Jensen
og Poul Vidriksen. Adjunkt: Erik Hoffmann. Seniorstipendiater:
Erik Bardrum Nielsen og Ole Andkjær
Olsen. Kandidatstipendiater: Helle Andersen,
Søren Brier, Ole Eistrup Rasmussen, Iver Iversen,
Simo Køppe, Claus Ljungstrøm, Børge Lorentzen
og Flemming Vestergaard. Forskningsrådsstipendiat:
Ralph Vollstedt. Forskningsstipendiat: Connie
Ankjær Jensen.
Eksterne lektorer: 18. Undervisningsassistenter:
17. Hjælpelærere: 10. Teknisk-administrativt personale:
16. Fondslønnede forskningsassistenter: 13.
Forskningsvirksomhed:
For den psykologiske forskning er det erkendelsesmæssige
grundlag blevet et stadig mere påtrængende
problem, hvilket også'kommer til udtryk i den samlede
rapport. Udadtil giver dette forhold sig til kende
ved en stadig mere uoverskuelig pluralisme, f.eks. i
terapeutiske tilbud, indad i, at den enkelte forsker
selv nødes til at tage sit forskningsprojekts teoretiske
grundlag med i sit arbejde.
Karakteristisk er det måske, at forskningen ved
Universitetets Psykologiske Laboratorium, der historisk
har været præget af, at en enkelt »skole« har
kunnet tjene som referenceramme for såvel konformister
som non-konformister, i stigende grad har sat
kommunikationsproblemet i fokus.
Den indbyrdes kommunikation er i konstruktiv
udvikling, men forskningen ved laboratoriet præges
tydeligt af, at de basale grundproblemer tackles ud
fra meget forskellige præmisser, også hvor de rent
konkrete forskningsprojekter tilsyneladende griber
ind i eller supplerer hinanden:
»Kernefamiliens samfundshistoriske konstituering
som grundlag for udviklingen af den kvindelige psyke
«, et projekt som sigter mod en belysning af de
specifikt kvindelige egenskaber, deres begrænsninger
og styrker. (Helle Andersen).
Videreførelse af undersøgelser i angstens erkendelsesmæssige
funktioner, idet der p.t. arbejdes med
31*
474 Universitetets årbog 1982
en udredning af de teoretisk-metodiske problemer i
forbindelse med indsamling og bearbejdelse af empiriske
data. (Svend Børge Andersen).
Fortsat undersøgelse af udviklingspsykologiske
hovedteorier med henblik på disses mulighed for at
udgøre et grundlag for teoretisk praksis. Til dette
formål analyseres teorier og deres anvendelse. De
synes at falde i tre begrebsmæssige hovedgrupper
med hver deres konsekvenser, fordele og begrænsninger
i forhold til praksis; de kan foreløbig betegnes
som de kontinentale, de angelsaksiske og de »meningsorienterede
« teorier, idet vægten lægges på opfattelsen
af forholdet mellem individ og miljø. (Inger
Bernth).
Udvikling og afprøvning af en metode til træning
af psykologkvalifikationer (specielt rådgivningsprocesser)
ved brug af ITV og observatør. Teoretisk
arbejde med opstilling af model til beskrivelse af psykologfunktioner,
samt en analyse af træk ved »den
særegne psykologkompetance«. (Jens Berthelsen).
Videreførelsen af arbejde omkring Hjemmets Psykologi,
med særligt henblik på udvikling af metode til
gennemførelse af en humanistisk teknologivurdering
vedrørende informationsteknologiens implikationer i
hjemmesfæren. (Kresten Bjerg).
Fortsættelse af teoretisk arbejde med at afklare
udviklingspsykologiske grundbegreber samt i denne
forbindelse kortlægning af dataindsamlingsprocedurer,
der er af speciel relevans i en udviklingspsykologisk
sammenhæng. (Annelise Bom).
Automationsprojekt om NS-teknologis forudsætninger
og konsekvenser afsluttet med en rapport.
Studie af arbejdsmarkedets og arbejdsløshedens
struktur i Ribe amt, i samarbejde med Karin Borg.
Studie af en skoleklasses udvikling fra 1.-5. skoleår
videreført i samarbejde med Karin Borg og folkeskolelærere
fra Københavns kommune. Projekt om den
industrielle udvikling i Danmark videreføres. (Vilhelm
Borg).
Studier af etologiens genstands- og gyldighedsområde
indenfor psykologien ud fra en analyse af
dens metodiske og ontologiske grundlag. Problemstillingen
er blevet generaliseret til kritiske studier i
de udviklings-materialistiske paradigmers verdens-,
menneske- og erkendelsesopfattelse, i særdeleshed
problemer forbundet med forklaringer på fænomener
som evolution, liv, bevidsthed og erkendelse. De
første antydninger af en alternativ teori udvikles i
Biofag-artiklen (Brier 1982). Teorien vil danne hovedkernen
i en licentiatopgave. (Søren Brier).
Projekterne »Visual apparent movement: evidence
for separate short- and long-range processes« (i samarb.
m. Axel Larsen & Joyce E. Farrell) og »Color
segregation and selective attention« (i samarb. m.
Lisbeth Harms) er blevet afsluttet med udarbejdelse
af to artikler. (Claus Bundesen).
Udredning af nogle teoretisk-metodiske problemstillinger
for en historisk-materialistisk psykologi,
specielt med henblik på en sådan teori om personlighedens
udvikling. Sammen med S. Kvale, Århus,
udarbejdelse af en review-artikel: »Dialectical and
Hermeneutical Approaches to Scandinavian Psychology
«. Metodologisk, superviserende og organisatorisk-
planlæggende arbejde med udvikling af terapi-
og rådgivningspraksis og dennes forskningsmæssige
udnyttelse; led i internationalt initiativ.
(Ole Dreier).
Manuskriptet Freud's vision (med tidligere arbejdstitel
»Projekt Psykologiens Ikonoklast«) afsluttet.
Visse punkter skal diskuteres med særligt sagkyndige.
(Age Haugland).
Fortsat efterundersøgelse af neurotiske patienter i
behandling på Arthur Janov' Primalinstitut i New
York under anvendelse af EEG-metoder, og færdiggørelse
af manuskriptet med henblik på publikation i
1983. Fra 1.9. udlånt til Center for Audiologopædi.
(Erik Hoffmann).
Det normale og det afvigende: Forskningsprojekt
med det formål at udforske de basale kommunikationsformer
mellem handicappede, forældre, pædagoger,
psykologer m.v. Projektet, der har samfundsmæssige
og politiske perspektiver, har faglig relation
til såvel psykologi som til pædagogik. (Jørgen
Hviid).
Projekt, hvor lovmæssigheder for momentane adfærdsændringer
i form af engangsbetingning og responsgeneralisering
søges kortlagt. Selv hos laverestående
pattedyr kan adskillige adfærdsnormer betinges
momentant efter princippet: Den adfærd der
kommer lige før en tilfældigt præsenteret belønning,
stiger straks i frekvens. Forsøgene søger at klarlægge
de optimale omstændigheder for denne effekt samt
for den samtidigt virkende mekanisme for responsgeneralisering.
Ved responsgeneralisering ses, at også
lignende adfærdsformer stiger i frekvens. Projektet
foregår inden for eksperimentelt-naturalistiske rammer
med rotter og aber som forsøgsdyr. (Iver
Iversen).
Videregående og afsluttende undersøgelse af
håndskriftforstyrrelser hos patienter med diffus cerebral
atrofi. Planlægning og igangsætning af nyt projekt
med udvikling af en computeriseret automatisk
metode til måling og registrering af håndskriftvariable,
der skal afløse den nu anvendte særdeles arbejdskrævende
manuelle grafometriske måle- og registreringsmetode.
(Connie Ankjær Jensen).
Videre teoretiske og praktiske studier i forbindelse
med udforskningen af menneskets udfoldelse og selvforståelse
som erkendende, kropsligt subjekt. To manuskripter
færdiggjort i 1982. Et om fortrængningens
logik - holdt som kongresforedrag på international
bioenergetik-konference i Mexico i april. Et andet
om orgasme og transcendens (»Mænd og kvinder —
Orgasme og Transcendens«). (Olav Storm Jensen).
Det humanistiske Fakultet 475
Manuskript om den emotive følelseshæmnings typer
udarbejdet. (Martin Johansen).
Færdiggørelse af 3 artikler inden for de respektive
hovedforskningsområder, psykologisk metodelære,
psykologisk videnskabsteori, informationsteknologi.
Se publikationsfortegnelsen. Medarrangør af 2 videnskabelige
seminarer, henholdsvis om refleksivitet
(arrangeret af Psyke & Logos) og i lingvistik og psykologi
(med stiftelse af DAIS (Dansk AI Selskab)).
(Benny Karpatschof).
Analyse af primærmateriale indsamlet på øen Bellona
(Salomon-øgruppen) i 1977 vedrørende stridigheder
der førte til drab og fejder. (Rolf Kuschel).
Psykiatriens og psykopatologiens historie i 1800-
tallet. Neurosernes socialhistorie. Narcissismebegrebet
i psykoanalysen. En videnskabshistorisk undersøgelsesmodel.
(Simo Køppe).
Opstilling af et testbatteri til undersøgelse af et
individs totale kommunikationsformåen. Testbatteriet
vil i sin endelige form indgå i såvel undervisning
som forskning og i audiologopædisk regi blive anvendt
i en større undersøgelse af såvel ikke-handicappede
som kommunikationshandicappede. Fra
1.9. fast tilknyttet Center for audiologopædi - se dette.
(Lars von der Lieth).
Videreførelse af en række konkrete analyser af
kampen for arbejderkontrol på de italienske FIATfabrikker
siden slutningen af 1960'erne - med udgangspunkt
i en generel problemstilling om de tayloristiske
arbejdsorganisationsprincippers aktuelle udbredelse
i den vesteuropæiske industri. (Børge Lorentzen).
Psykofarmakologisk grundforskning bl.a. om dopamin
(DA) systemet i hjernen og dens evt. forbindelse
med psykoser. EDB-analyser af psykotiske patienters
adfærd med henblik på DA-relevante adfærdstræk
(samarbejde med Leif Flemming Pedersen
og Magnus Magnusson). Forsøg med gluten-fri
kost hos rotter og dens virkninger på unormal adfærd.
Fortsat analyse af nervecelletab hos dyr påvirket
af anti-psykotiske midler (samarbejde med seniorstipendiat
E. B. Nielsen og overlæge H. Pakkenberg,
Flvidovre Flospital). Fortsat analyse over adfærd
hos dyr med EDB-metoden THEME (udviklet
af Magnus Magnusson). (Melvin Lyon).
Fortsættelse af projektet: Egocentrisk lokalisation
og muskulær tonusfordeling. Ibrugtagning af nyt
eksperimentelt udstyr til registrering af oplevet
øjenhøjde samt foretrukne retninger for klassisk
autokinese. Udarbejdelse af — og senere afpudsning
af - en serie forelæsninger holdt i Duquesne, Pittsburgh
Pennsylvania. Serien publiceret i stencileret
form. (1. K. Moustgaard).
Udvikling af en kritisk socialpsykologi, centralest i
forbindelse med den socialpsykologiske ungdomsforskning.
(Sven Mørch).
Farmakologisk fremkaldte adfærdsændringer hos
dyr og forbindelsen til psykoser hos mennesker.
(Erik Bardrum Nielsen).
Empirisk og teoretisk arbejde med spørgsmålene:
Hvilke sider ved virkeligheden har vi overbetonet i
vor kultur (herunder også psykologien)? Hvordan
kan vi gennem en symboliserende erkendelse, på en
forstående måde, blive forbundet med de sider af
virkeligheden, som i vor kultur (og psykologi) nærmest
er blevet ekskommunikeret som »irrationalitet
«? Kan én symboliserende erkendelse af numinøse
aspekter ved virkeligheden medvirke til at give hverdagslivet
ny mening og værdi? Kan en ensidig personlighedsudvikling
derved vendes til en mere alsidig
udvikling? (Torsten Ingemann Nielsen).
Et videnskabshistorisk studium af psykoanalysen
efter Freud. Overordnet arbejde med at finde et
sammenligningsgrundlag for de nyere psykoanalytiske
skoledannelser, som er inddelt i (1) den angelsaksiske
egopsykologi og dens udløbere, (2) den
marxistiske og hermeneutiske psykoanalyse og (3)
den fantasi- og symbolorienterede psykoanalyse hos
Melanie Klein og Jacques Lacan. (Ole Andkjær
Olsen).
Fortsatte studier over forskellige forståelser af
magtbegrebet skal bl.a. udmøntes i en artikel, som
under den foreløbige arbejdstitel »kan magtbegrebet
opretholdes uden støtte af velkendte magtbilleder?«,
diskuterer, om temaer som fysisk vold, psykisk censur,
økonomisk udbytningsrationalitet, »magthavere
og magtesløse«, kan undværes som hjælpeforestillinger,
om de blot udgør et efterslæb af primitive billeder,
knyttet til en magtkonception, der opererer med
den konkrete, intentionelle undertrykkelse. (Lone
Pål).
I videreførelsen af arbejdet med psykologiens idéhistorie,
et studium af forholdet mellem erkendelse
og holdninger, er studiet af holdninger blevet selvstændiggjort
i forhold til det oprindelige projekt. Der
er etableret kontakt med flere »græsrodsbevægelser«
med henblik på undersøgelse af de holdninger, man
her finder, samt deres baggrund — og med det langsigtede
spørgsmål om, hvordan holdninger flyttes,
og om påvirkningsstrategier, for øje. (Johs. Mørk
Pedersen).
Sammenhængen mellem kulturform, personlighed
og tænkemåde. Intersubjektivitetens opståen. Indvandrerbørns
indskolingsproblemer. (Arne Poulsen).
Videreførelse af undersøgelser af kemisk kommunikation
hos arten phoxinus, af motivations- og interaktionsforhold
hos forskellige dyrearter, herunder
primater, og af forskelle i leg og anden selvreguleret
aktivitet mellem psykotiske og normale børn. (Årbog
1981, s. 479). Undersøgelserne af kemisk kommunikation
er fortsat med afprøvning af flere fraktioner,
hvis adfærdsmæssige korrelater er foreløbigt beskrevet
i to specialeafhandlinger. Undersøgelserne af
476 Universitetets årbog 1982
motivations- og interaktionsforhold hos dyr er fortsat,
for sidstnævntes vedkommende med udarbejdelse
af en første beskrivelse af mor-unge dyadens udvikling
hos forskellige primatarter. Undersøgelsen af
psykotiske og normale børn er fortsat med optagelser
på video af børnenes aktiviteter i et standardiseret
legerum og med en afkodning af disse bånd med
henblik på databehandling. (Arne Friemuth Petersen).
I det fortsatte arbejde med at udvikle en psykologisk
socialpsykologi har en analyse af grundlagsteoretiske
og etnometodologiske synspunkter været dominerende.
Endvidere er udarbejdet en artikel-skitse
over psykologihistorie og samfundshistorie. (Arne
Prahl).
1. Revidering og udvidelse af monografi på engelsk
om psykologiens erkendelsesteoretiske grundlag
- med henblik på offentliggørelse i serien Boston
Studies for the Philosophy of Science. 2. Foredrag
med titlen: Subjekt og objekt — om psykologiens
grundlag. September 1982 i Filosofisk Forum. 3. Udgivelse
af artiklen: Fundamental Principles for a
Theory of Consciousness, i Psyke & Logos nr. 1
1982. 4. Deltagelse i Nordisk Forskerkursers sommerskole
om Artificial Intelligence and linguistics -
med læsning af omfattende litteratur i denne forbindelse.
5. Medarrangør af Seminar om Reflexivitetsproblemer,
Psyk.Lab., april 1982. 6. Medredaktør af
Psyke & Logos. 7. Læsning af litteratur, møder på
Forsøgsanlæg Risø etc., i forbindelse med mit nye
forskningsprojekt inden for man-machine communication.
(Nini Prætorius).
Projektet: »Begrebsdannelse som virksomhed«
retter sig mod at bidrage til en afklaring af relationen
mellem det idiogene og sociogene moment i begreber,
der omfatter idio- og sociogenesen, ved at foretage
den biografiske analyse af en bestemt begrebsudvikling
med henblik på at konstruere en metateori
om begrebsdannelsen som virksomhed. (Ole Eistrup
Rasmussen).
Dansk/tyrkisk litteraturpsykologisk undersøgelse
af det kollektive versus det individuelle i litteraturoplevelsen,
i samarbejde med lektor, cand.mag. Cay
Dollerup og skolepsykolog Carsten Rosenberg Hansen
-I- et tyrkisk team. - Databehandling af et stort
observationsmateriale vedrørende forskellige primaters
sociale adfærd udført i samarbejde med lektor,
mag.art. Arne Friemuth Petersen og stud.psych.
Svend Aage Jepsen. (Iven Reventlow).
Der arbejdes videre med en model til beskrivelse
af de auditive sansecellers funktionsmåde. (Strange
Ross).
Videreførelse af projektet i samarbejde med Kirsten
Poulgaard: med udgangspunkt i almindelige
småbørns vækstvilkår at søge at indkredse og begribe
centrale forudsætninger for udviklingen af selvbestemmelse.
Fokus rettes dels mod forældrenes vilkår,
egne livsperspektiver og ønsker for børnene. Dels undersøges
det, hvorledes barnet opbygger sin erfaringsverden
og udvikler sine levemiljøer. Der er tale
om en to-årig forløbsundersøgelse af 4 børn i 3-årsalderen
og deres forældre. Den teoretiske og metodiske
tilgang er kvalitativ og helhedspræget. Halvdelen af
de planlagte interviews er gennemført. (Ivy Schousboe).
Udarbejdelse af artikel »Om erkendelsen af andres
adfærd«. Heri behandles metodologiske problemer
inden for adfærdsbeskrivelse via en diskussion af
etologiens og københavnerskolens standpunkter. —
Læsning af nyere litteratur om personlighedspsykologiens
grundproblemer. (Erik Schultz).
Undersøgelser af tidlig sprogtilegnelse, især grammatiske/
syntaktiske aspekter deraf, relateret til cognitionspsykologiske
problemstillinger. Et tvillingpars
sprogudvikling registreres intensivt. (Flemming
Vestergaard).
De foreløbige resultater af en undersøgelse af
brevbærernes arbejdsmiljø foreligger nu i manuskriptform.
Den endelige rapport forventes trykt i
1983. (Poul Vidriksen).
Koordination og vejledningsarbejde knyttet til 4
fondslønnede medarbejdere helt eller delvist ansat
ved laboratoriet og med projekttilknytning til neuropsykologiske
afsnit. Herudover fortsat arbejde
med denial/neglect projektet samt videreført arbejdet
omkring neuropsykologi og sprog. Der har også i
dette år været en ret bred kontrakt- og rådgivningsvirksomhed
til projekter, der igangsættes i de neuropsykologiske
klinikker i Danmark. (Rolf Willanger).
Redaktionsvirksomhed:
Lektor, cand.stat. Benny Karpatschof, seniorstipendiat,
mag.art. Ole Andkjær Olsen, lektor, mag. art.
Arne Poulsen & lektor, dr.phil. Nini Prætorius:
Medredaktører af Psyke & Logos. Lektor, cand.
psych. Ivy Schousboe & lektor, cand.psych. Poul
Vidriksen: Medl. af redaktionsgruppen for Psykologi.
Lektor, mag.art. Sven Mørch: Medredaktør af
LMkast.
Publikationer:
Andersen, H. et al, 1982: Søren. En terapi på kritisk
psykologisk grundlag. - udkast, 10, 3/4.
Bernth, L, 1982: Fra person for andre til person
blandt andre i en fælles menneskelig livsform. -
Psyke & Logos, 1982 2, s. 333-64.
Berthelsen, )., 1982: Fyringer. - Dansk Psykolognyt,
36, s. 358-65.
Bjerg, K., 1982: Hjemmenes Tværfag 5, 1 + 2.
- 1982: Samtalen under måltiderne. - I: Måltidet i
boligen. - Boliglaboratoriets Forlag.
Brier, S., 1982: En ikke-reduktionistisk ethologis biDet
humanistiske Fakultet 477
drag til løsning af psykologiens biologiske grundlagsproblem.
— Psyke & Logos, 1982 1, 95-143.
- 1982: Den fortrængte natur - energiens elendighed
og det utopiske samfund (Refererende og diskuterende
anmeldelse af Jesper Hoffmeyer: Samfundets
naturhistorie) - Biofag (medlemsblad for
foreningen af danske biologer), s. 115-24.
Bundesen, C., 1982: Item recognition with automatized
performance. Scandinavian Journal of Psychology,
23, s. 173-92.
Dreier, O., 1982: Reden/Schreiben iiber Praxis und
Aufruf & Die Kollegen in der Praxis. - Forum
Kritische Psychologie, 10, s. 148-51.
Karpatschof, B , 1982: Om empirisk og teoretisk metode
i psykologien. — Psyke & Logos, 1982 1, s. 27-
54.
- 1982: Refleksivitet som antropologisk karakteristikum.
- Psyke & Logos, 1982 2, s. 239-54.
- 1982: Artificial Intelligence or Artificial Signification.
- Journal of Pragmatics, 6, s. 293-304.
Køppe, Simo, 1982: Neuroserne før Freud. - Psyke
& Logos, 1982, 1, s. 145-60.
Lyon, M. & Magnusson, M. 1982: Central stimulant
drugs and the learning of abnormal behavioral
sequences. — Spiegelstein, M. Y. & Levy, A.
(Eds.): Behavior Models and the Analysis of Drug
Action, Elsevier, Amsterdam, s. 135-53.
- Nielsen, E. B. & Lyon, M., 1982: Behavioral alterations
during prolonged, low-level continuous
amphetamine administration in a monkey family
group (Ceroopithecus æthiops). - Biol. Psychiat.,
17, s. 423-35.
- Nielsen, E. B., Eison, M. S. & Iversen, S. D.,
1982: Hallucinatory behaviors in primates produced
by around-the-clock amphetamine treatment
for several dyas via implanted capsules. — In: Miczek,
K. (Ed.): Primate Ethopharmacology: Models
for Neuro Psychiatric Disorders. — Alan Liss
Inc., New York.
- Magnusson, M., Bording, N., Bach, B. & Ulsø,
K., 1982: Effect of gluten free diet on dopaminerelevant
behavior in rats: with a new computer
method of analysis. — Abstracts of VI Scandinavian
Meeting on Physiology and Behaviour,
Wennergren Center, Stockholm, Sweden, s. 10.
Moustgaard, I. K., 1982: Descriptive Psychology —
The Psychology of Description. Lectures given at
the Psychology Department, Duquesne University
April-May 1982. (Stencileret). Psyk. Lab.
Mørch, S., 1982: Er ungdomsproblemet et socialisationsproblem?
En perspektivering af den samfundskritiske
socialpsykologi i relation til tematiseringen
livshistorie og socialisation. - Danske
Noter. Ca. 30 sider.
Nielsen, E. B. and Lyon, M., 1982: Behavioral alterations
during prolonged low-level continuous
amphetamine administration in a monkey family
group (Cercopithecus Aethiops). Biological Psychiatry,
17, 423-35.
- Shepard, R. A. and Broadhurst, P. L., 1982: Sex
and benzodiazepine receptor binding in Roman
rat strains. — European Journal of Pharmacology,
77, 327-30.
- F. J., Holohean, A., Callahan, P., and Appel, J.
B., 1982: Behavioral and biochemical evidence for
serotonergic actions of tetrahydro-beta-carbolines.
Life Sciences, 31, 2433-39.
- White, F. J., and Appel, J. B., 1982: LSD-like
effects of tetrahydro-beta-carbolines. In: Ho, B.
T., Schoolar, J. C. and Usdin, E. (Eds.): Serotonin
in biologicai psychiatry (Adv in Biochem Psycho-
pharmacology, vol 34), Råven Press, New
York, s. 322-23.
Olsen, O. Andkjær, 1982: Refleksivitet og psykoanalyse.
- Psyke & Logos, 1982 2, 261-82.
- sammen med Køppe, S. - Den sidste fra starten.
Essay om Anna Freud. — Information d.
1.11.1982.
Petersen, A. Friemuth, 1982: »Popper et la psychologie:
les problemes et la resolution des problemes«.
— In: R. Bouveresse & C. Schmidt (Eds:) Karl
Popper et la science d'aujourd'hui. Editions Cerisy-
la-Salle, 18 s.
Poulsen, A., 1982: Indvandrerbørn, sprog og erfaring.
- Psykologi, nr. 2, s. 26-36.
- 1982: Conversation, iterative knowledge and intersubjectivity.
- Psyke & Logos, 1982 2, 365-76.
Prætorius, N., 1982: Fundamental Principles for a
Theory of Consciousness. Psyke & Logos, 1982 1,
s. 7-26.
Rasmussen, O. Eistrup, 1982: Refleksion og refleksivitet
i virksomhedsbegrebet. — Psyke & Logos,
1982 2, s. 311-22.
Reventlow, 1. sammen med Dollerup, C. og Hansen,
C. R., 1982: Methodological and practical considerations
in setting up an interdisciplinary, crosscultural
study of the experience of literature in
Dånes and Turks. — Acta Fillm. Phoenix. USA.
- Dollerup, C., Dohas, D., Hansen, C. R. og Sengen,
C., 1982: The nine tales for the selection study.
- Report No. 7. Fairytale. An Interdisciplinary
Turco-Danish Study of the Collective v. the
Individual Nature of the Response to Litterature.
(109 s. dupl.)
- 1982: A Discussion of the Various Groups of Readers
in the Fairytale Projekt, With a Detailed Description
of the »Core-Groups« in Denmark and
Turkey. - Report No. 10. Fra samme projekt. (20
s. dupl.).
Ross, S., 1982: A model of the hair cell-primary fiber
complex. - Journal of Acoustical Society of America,
71, 926-941.
Schultz, E., 1982: Om erkendelsen af andres adfærd.
— Psyke og Logos, 1982 1, 55-94.
478 Universitetets årbog 1982
Gaster og rejser:
Lektor, mag.art. Rolf Kuschel har med støtte fra det
humanistiske fakultet i dagene 4. sept. — 23. okt.
modtaget og arbejdet med en bellonesisk informant.
Lektor, mag.art. Ole Dreier har foretaget tre rejser
til Berlin i forbindelse med redaktion af et internationalt
tidsskrift og planlægning af international
kongres.
Lektor, mag.art. Age Haugland har med støtte fra
det humanistiske fakultet foretaget en forskningsrejse
til New York med besøg i det derværende Freud-
Arkiv og diskussion med dettes leder, Kurt Eissier,
MD.
Professor, dr. 1. K. Moustgaard har afholdt 12
gæsteforelæsninger ved Duquesne University, USA,
april-maj.
Seniorstipendidat, cand.psyk. Erik Bardrum
Nielsen har med støtte fra Statens Lægevidenskabelige
Forskningsråd haft ophold som gæsteprofessor
ved University of South Carolina, Department of
Psychology, Columbia, USA, siden 1980. Opholdet
afsluttet august 1982. Og - ligeledes med støtte fra
Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd - deltaget
med foredrag i XIth International Congress of
the International Primatological Society, Atlanta,
Georgia, USA, aug. (Inviteret deltagelse med foredrag
ved symposium vedr. Primate Ethopharmacology:
Models of Human Neuropsychiatric Disorders,
Tufts University, USA.
Diplompsykolog Maria Kokai Capar, Jugoslavien,
har under et gæsteophold ved Psykologisk Laboratorium
februar-juli, formidlet af det danske Undervisningsministerium,
arbejdet med personlighedspsykologiske
undersøgelser ad modum Eysenck.
Erik Schultz
Inden for det historiske område arbejder lektor
Joan Conrad med et projekt om den pædagogiske
uddannelse af lærerne til den højere skole i Danmark.
Lektor Thyge Winther-Jensen arbejder med
en fremstilling af de didaktiske ideers historie.
Instituttets teoretisk orienterede forskning omfatter
et projekt ved professor Staf Callewaert om Bourdieu-
skolens uddannelsessociologi i relation til pædagogik.
Lektor Sven Erik Nordenbo arbejder på tre
filosofisk prægede opgaver, nemlig for det første en
videnskabsteoretisk undersøgelse af pædagogik-historien,
for det andet et projekt om moralopdragelsens
teori og for det tredje en normativ undersøgelse
af pædagogisk paternalisme.
Instituttets empiriske forskning omfatter førskoleområdet,
gymnasiet, universiteterne og voksenundervisningen.
Inden for førskoleområdet arbejder
lektor Lars Jakob Muschinsky med et projekt om
barndommen som social kategori, en undersøgelse af
småbørns hverdagsliv. Inden for gymnasieområdet
arbejder professor Staf Callewaert med en undersøgelse
af forholdet mellem pædagogik og faglighed i
gymnasieinstitutionen. Lektor Helge Dohn arbejder
med en undersøgelse af frafaldet blandt eleverne i
gymnasiet. Lektor Per Fibæk Laursen arbejder med
et projekt om forholdet mellem gymnasiets samfundsmæssige
funktioner og dets undervisningsmæssige
praksis.
Angående universitetsforhold arbejder lektor Joan
Conrad på en undersøgelse af eksamensprocedurer
ved det lægevidenskabelige område. Lektor Helge
Dohn arbejder på en undersøgelse af vurderinger af
den medicinske uddannelses curriculum. Inden for
voksenundervisningens område arbejder lektor Bo
Jacobsen på en undersøgelse af forholdet mellem udbud
af og behov for voksenundervisning i Danmark.
4: Institut for Pædagogik
Stab:
Professor: Staf Callewaert. Lektorer: Joan Conrad,
Helge Dohn, Bo Jacobsen, Per Fibæk Laursen, Lars
Jakob Muschinsky, Sven Erik Nordenbo, Knud D.
Wagner og Thyge Winther-Jensen.
Eksterne lektorer: 1. Teknisk-administrativt personale:
5.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter en række
historiske, teoretiske og empiriske projekter inden
for det pædagogiske område.
Redaktionsvirksomhed:
Professor Staf Callewaert er medlem af Editorial
Board for Scandinavian Journal of Educational Research.
Lektor Sven Erik Nordenbo har redigeret Danish
Yearbook of Philosophy, vol. 19, 1982.
Desuden har han været næstformand for Selskabet
for Filosofi og Psykologi samt studieleder i pædagogik
ved Folkeuniversitetet, København.
Publikationer:
Bjerg, J., Callewaert, S., 1982: Kulturel og social
reproduktion i klassesamfundet og uddannelsessystemets
udvikling. - Institut for Uddannelsesforskning,
Medieforskning og videnskabsteori,
Roskilde universitetscenter, 29 s.
- 1982: Kulturelle und soziale Reproduktion in der
Klassengesellschaft und die Entwicklung des BilDet
humanistiske Fakultet 479
dungssystems. — Institut for Uddannelsesforskning,
Medieforskning og videnskab, 41 s.
Callewaert, Staf, 1982: Pædagogik og fag inden for
uddannelserne med relevans for gymnasielærererhvervet.
Nogle historiske og aktuelle indfaldsvinkler.
- Rapport nr. 2 fra projektet Gymnasiets samfundsmæssige
funktion og undervisningsmæssige
praksis. - Institut for pædagogik, 37 s.
- 1982: Uddannelsesforskning, en videnskab til glæden?
- Nyt om uddannelsesforskning, 2 årg. nr. 2,
s. 4-12.
Conrad, Joan, 1982: Towards Greater Mobility and
Co-operation among University Teachers: Practice
and Theory. — CRE-Information 60, 4, Geneve,
s. 71-81.
- 1982: Improvements in University Teaching.
Strategies for improving University Teaching and
Learning in Africa. Background Papers for The
International Workshop in Nairobi, Kenya, 25 s.
- »Den pædagogiske uddannelse af lærere til den
højere undervisning i Danmark. Nogle forskningsmetodiske
spørgsmål«. Symposierapport fra
nordisk forskningssymposium vedr. historisk-pædagogisk
forskning, 15 s.
Dohn, Helge, 1982: Om medicinsk pædagogik. - Institut
for pædagogik, 35 s.
Jacobsen, Bo, 1982: Voksenundervisning og voksenoplysning
som forskningsområde. - Nyt om uddannelsesforskning,
2, nr. 1. — Institut for pædagogik,
s. 4-12.
Laursen, Per Fibæk, m.fl., 1982: »Gymnasiehverdag
- teori - og observation«, 78 s. 1. delrapport fra
projektet »Gymnasiets samfundsmæssige funktion
og undervisningsmæssige praksis. — Institut for
pædagogik.
Muschinsky, Lars Jakob, 1982: Familien, småbørnene
og pædagogikken. Skolernes småbørnspædagoger,
nr. 6, 1982.
Nordenbo, Sven Erik, 1982: Refleksivitet og pædagogisk
teori. Et bidrag til refleksivitetsargumentets
typologi. - Psyke og logos, nr. 2, s. 211-24.
- 1982: »Wolfgang Klafki - fra åndsvidenskabelig
til kritisk-konstruktiv pædagogik«, W. Klafki: Kategorial
dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik.
- NNF, København, s. 7-32.
- Gabriel Sibbern, i Dansk biografisk Leksikon,
Gyldendal, 5 s.
- 1982: The Quincentennial Celebrations at the
Univertsity of Copenhagen, 1979, Paedagogica
Historica. - International Journal of the History
of Education, 7 s.
Winther-Jensen, Thyge, 1982: Zur Einschåtzung der
Lernzielpådagogik - aus allgemeiner und aus dånischer
Sicht. - Institut for pædagogik, 14 s.
- 1982: Komparative forskningsmetoder — dels generelt,
dels i relation til et fællesnordisk projekt
omkring læreruddannelserne. - Institut for pædagogik,
14 s.
- 1982/83: Pædagogikkens sprog. - Uddannelse, 8 s.
- 1982: Some Reflections concerning the Relationship
between School and Society. - Institut for
pædagogik, 14 s.
Gæsteforelæsninger og studieophold:
Professor Staf Callewaert har været gæsteforelæser
ved en række seminarer ved Pedagogiske Institutionen,
Umeå universitet, Sverige, omkring Bourdieuskolens
uddannelsessociologi.
Lektor Joan Conrad var seminarleder ved The International
workshop: Strategies for improving University
Teaching and Learning in Africa, inviteret af
Kenyatta University College, Faculty of Education,
Nairobi-Kenya sept. 1982.
Lektor Helge Dohn har været på studieophold ved
University of Southern California 1 måned med støtte
fra Statens humanistiske Forskningsråd.
Lektor Thyge Winther-Jensen har holdt gæsteforelæsning
ved Landesinstitut Schleswig-Holstein fur
Praxis und Theorie der Schule samt deltaget med
foredrag om dansk læreruddannelse ved konference
om norsk lærerutdanning i internationalt perspektiv
arrangeret af Lærerutdanningsrådet.
Per Fibæk Laursen
Det humanistiske Fakultet 481
Tværfaglige centre
1: Center for Arbejderkulturstudier
I 1982 blev der oprettet et center for arbejderkulturstudier.
De fag, som deltager aktivt i arbejdet ved
centret er historie, dansk, teatervidenskab, folkemindevidenskab
og europæisk etnologi, men også andre
institutter har vist interesse. Staben består dels af 5
lektorer, ansat ved andre institutter, som i 1982-83
lægger en del af deres arbejde ved centret, dels af 5
undervisningsassistenter. Der er endnu ingen stipendiater
eller TAP knyttet til centret.
Center for arbejderkulturstudier har følgende arbejdsområder:
1) at sikre en gradvis udbygning af den tværfaglige
undervisning på hovedfags-, konferens- og licentiatniveau,
2) at styrke en tværfaglig vejledning med henblik på
speciale-, konferens- og licentiatafhandlinger — evt. i
form af fast institutionaliserede seminarer med flere
lærere fra forskellige fag,
3) at fremme et tværfagligt forskningsmiljø, dels som
støtte for den eksisterende forskning, dels gennem
iværksættelsen af nye forskningsprojekter på ubearbejdede
eller ringe dækkede områder,
4) at udbygge og styrke de eksterne forskningskontakter
både nationalt og internationalt,
5) at fremme formidlingsopgaver på området -
både i forhold til arbejderbevægelsens egne organisationer
og til offentligheden, samt
6) på både kortere og længere sigt at udvikle modeller
for efteruddannelsesaktiviteter både i forhold
til de faglige foreninger og til bredere og mere utraditionelle
grupper på arbejdsmarkedet.
Angående forskningsvirksomheden kan oplyses, at
da centret befinder sig i en forsøgsperiode og til nu
mest har beskæftiget sig med tværfaglige undervisningsaktiviteter,
redegøres der for de enkelte medarbejderes
forskning i indberetningerne fra deres respektive
institutter, d.v.s. Institut for nordisk Filologi,
Historisk Institut, Institut for europæisk etnologi,
Institut for Folkemindevidenskab og Institut for
Teaterhistorie.
Poul Balle-Petersen
2: Center for Audiologopædi
Audiologopædisk Forskningsgruppe blev oprettet i
1975 med det formål at forberede en uddannelse i
audiologopædi samt at etablere et forskningsmiljø
omkring samme fagområde. Den nye uddannelse
blev etableret pr. 1. september 1982 som et humanistisk
hovedfagsstudium med et indtag på 22 studerende.
I forbindelse hermed nedlagdes forskningsgruppen
og i stedet oprettedes Center for
Audiologopædi under det humanistiske fakultet.
Stab:
2 lektorer udlånt fra henholdsvis Institut for Fonetik
og Psykologisk Laboratorium. Hertil kommer 1 adjunkt
fra Psykologisk Laboratorium allokeret centret
i efterårssemestret. 5 udefra kommende lærere (undervisningsassistenter).
1 halvtidsansat TAP. Udover
de ansatte medarbejdere har 4 gæsteforskere og
en gruppe ældre psykologistuderende benyttet sig af
centrets faciliteter.
Fo rskningsvi rksomhed:
Forskningsgruppens og nu centrets formål har været
at opbygge et forskningsmæssigt miljø til inspiration
af den audiologopædiske uddannelse. Forskningen
har derfor koncentreret sig om to hovedområder: 1.
kommunikationsforskning og 2. handicapforskning.
Begge forskningsområder er brede og kræver en
tværfaglig forskning, hvor centrets medarbejdere har
kontakt med dels handicaporganisationer og -institutioner,
dels faglig ekspertise inden for og uden for
universitetet.
Til løsning af de forskellige forskningsopgaver er
avanceret teknisk udstyr inddraget, herunder i stigende
grad den computer, som centret råder over.
En række specialprogrammer er udviklet på centret
til brug for taleanalyser, testprofiler, adfærdsanalyser
etc. Computeren bliver ligeledes i stigende grad
anvendt ved fremstilling (tekstbehandling) af undervisningsmaterialer
og forskningsrapporter.
Udover indenlandske kontakter har forskningsgruppen
haft en tradition for kontakt med
udenlandske forskere og uddannelsescentre for beslægtede
uddannelser. Centret har videreført denne
tradition og dets medarbejdere samarbejder såvel
forskningsmæssigt som undervisningsmæssigt med
andre lande - alene i 1982 har der således været
kontakter personligt eller pr. korrespondance med
kollegaer fra over 20 lande.
Kommunikationsforskning:
Arbejdet med opstilling af et testbatteri til undersøgelse
af et individs totale kommunikationsformåen er
fortsat. Testbatteriet vil i sin endelige form indgå i
såvel undervisning som forskning, idet det er tanken
at de studerende som led i de tekniske discipliner
skal lære at benytte testbatteriet og samtidig selv
skal kunne udføre mindre eksamensprojekter ud fra
egne data. Ligeledes vil batteriet blive anvendt i
482 Universitetets årbog 1982
større undersøgelser af såvel ikke handicappede som
kommunikationshandicappede, således at der opbygges
en database, der baseret på flydende standardisering
kan udtegne en relevant kommunikationsprofil
for den enkelte proband (Børge Frøkjær-Jensen,
Lars von der Lieth, Erik Hoffmann, Bent Weigaard
Jørgensen og Boje Bjæverskov).
På grundlag af den danske oversættelse af Joan
Reyneils sprogudviklingstest er der indsamlet data
til brug for en sammenligning af normalt sprogudviklede
og mentalt retarderede børns impressive og
ekspressive sprog. Disse data er forstudiet til en
egentlig standardisering af testen på dansk (Dora
Skovlund, Ruben Elgård, Robert Byriel og Lars von
der Lieth).
Udfra videooptagelser er dialogen mellem et
spædbarn og dets hørehæmmede forældre analyseret.
Samtaleformen er karakteriseret ved turntakingens
udseende og præcision. Undersøgelsen viser, at
der er sammenhæng mellem graden af interaktionel
synkroni t/b og en præcision i turntakingen. Følelsen
af »at være i kommunikation« viser sig at være afhængig
af i hvert fald følgende tre forhold: parternes
blikadfærd, imitation og parternes fælles rytme
(stud.psych. Conni Løwe Nielsen og stud.psych.
Hjørdis Damsholt).
Centrets datamatiske udstyr har bl.a. været benyttet
til at udvikle en fonetisk/akustisk analysemodel
til brug ved undersøgelse af børnehæshed (Ulla
Søndergaard, Børge Frøkjær-Jensen m.fl.). Endvidere
er tidsmønsteranalysesystemet THEME udviklet
til brug ved adfærdsstudier. En simplificeret og specialiseret
version af THEME, kaldet SYNDROME,
er udviklet til intens automatisk søgning efter kategorier
af individer i data af spørgeskematypen (Magnus
Magnusson).
En række biologisk-lingvistiske undersøgelser af
form for og grad af genetisk determination i menneskets
sprogevne er udført med hørehæmmede børns
sprogproduktion. Herved er de ved hæmmet hørelse
af naturen faktisk udførte eksperimenter udnyttet i
både grundforsknings- og klinisk perspektiv (Otto
Hansen).
Ved centret er pågået en række elektroglottografiske
undersøgelser af stemmelæberne. Ved den glottografiske
registrering måles den elektriske modstand
i halsen på højde med stemmelæberne. Ændringer
i modstanden afhænger bl.a. af stemmelæbernes
øjeblikkelige stilling.
Det har i fagkredse været diskuteret, hvorvidt den
akustiske trykbølge påvirker vævet i retning af større
kompression af vævet ved akustiske trykmaxima,
hvilket skulle resultere i en nedsat elektrisk modstand
i vævet. Der er foretaget forsøg med taleorganerne
fyldt dels med luft dels med helium. Idet lydens
hastighed er tre gange større i helium vil den
akustiske trykbølge over stemmelæberne ændre sig
(vokalernes formantfrekvenser vil stige). Ved at
sammenligne optagelser i luft og i helium af det
akustiske lydtryk dels over og dels under stemmelæberne
og sammenholde resultaterne med en elektroglottografisk
registrering påvistes, at den elektroglottografiske
registreringsmetode ikke i væsentlig
grad er følsom for de akustiske trykforhold omkring
stemmelæberne.
De ændringer, der sker med stemmen efter en periode
med intensiv stemmetræning, kan bl.a. fortolkes
som en ændring afglottis' åbningstid i den enkelte
stemmelæbesvingning. For at eftervise dette instrumentelt
er der udviklet apparatur til normalisering
af glottogrammer m.h.t. frekvens og amplitude.
Ud fra de normaliserede kurver er forestået en ny
parameter (5, hvor (3 er defineret som varigheden af
den positive halvbølge divideret med hele periodetiden
(resultatet opgives i %). På basis af elektroglottografiske
optagelser af studerende før og efter
stemmetræning er der påvist en 99,9 % signifikans
mellem reduktion af B og ændringer af stemmefunktion
i retning af en mindre åbningstid (typisk fra 60
til 50 %) (Børge Frøkjær-Jensen og Kirsten
Thyme).
Handicapforskning:
For at undersøge, hvorvidt der eksisterer særlige
psyko-sociale problemer hos børn født med læbeganespalte
er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse
af 80 unge med læbe-ganespalte. I spørgeskemaet
redegør de unge for deres personlige erfaringer
og oplevelser i forbindelse med deres handicap. Resultaterne
er endnu ikke opgjort (Wendy Cohn og
Lars von der Lieth).
Der pågår i Oslo en undersøgelse af døves vilkår
og funktion i samfundet. Centrets medarbejdere har
været rådgivende med hensyn til undersøgelsesdesign,
ligesom visse af de indkomne data vil blive
analyseret på vor datamat (Eva Signe Falkenberg,
Reidar Olsholt, Lars von der Lieth og Børge
Frøkjær-Jensen).
Som en fortsættelse af tidligere undersøgelser over
skrivetelefonen som handicaphjælpemiddel har
forskellige forslag til alfabetisering af telefontrykknaptastaturer
været vurderet i samarbejde med
KTAS (Lars von der Lieth).
I samarbejde med psykologerne på Amtssygehuset
Nordvang er et computerprogram udarbejdet til
registrering af profiler udfra (lydende standardiseringer
af den psykologiske prøve MMPI.
En medvirkende faktor ved mange kommunikationshandicap
er den menneskelige hjernes funktion,
herunder specielt dens asymmetri. Centret har påtaget
sig at redigere en lærebog om dette emne. Bogen
bliver tekstbehandlet på vor datamat og vil foreligge
Det humanistiske Fakultet 483
i tryk i løbet af 1983 (Børge Frøkjær-Jensen og Erik
Hoffmann).
Publikationer:
Frøkjær-Jensen, B., 1982: Interpretation of Electroglottographic
Recordings, ARIPUC, 16, s. 243-
47.
Hansen, O., 1982; Are the genes of universal grammar
more than structural? HEREDITAS, 95, s.
213-18.
Knudsen, Lieth, L.v.d., Remvig, J., 1982: Handicapgruppers
afgrænsning i forbindelse med medicinske,
pædagogiske, sociologiske og psykologiske
undersøgelser over hørehandicappede. I: M. Melchior
(Red.): Handicapforskning i Danmark,
Symposium I. s. 12-16.
Lieth, L.v.d., 1982: Kommunikation. I: K. Schnack
(Red.): Psykologisk opslagsbog. Ejlers Forlag,
København, s. 123-30.
- 1982: Holistisk udviklingspsykologi. Arbejdsblade
I & IL Logos særtryk 8, s. 1-16.
Gaster og rejser:
I forbindelse med 5 måneders gæsteophold på Psykologisk
Laboratorium har psykolog Maria Kokai
Capar, Jugoslavien, arbejdet med sammenlignende
undersøgelser af døvepædagogik i Jugoslavien og de
skandinaviske lande.
Børge Frøkjær-Jensen
3: Center for Europæiske Middelalderstudier
Videnskabeligt personale med tilknytning til centret:
Styrelsesudvalget: Ulla Haastrup (Institut for Kunsthistorie),
Jonna Kjær (Romansk Institut), Brian
McGuire (Institut for græsk og latinsk Middelalderfilologi)
og Inge Skovgaard-Petersen (Historisk Institut).
Ved centret er der i efteråret 1982 leveret undervisning
m.v. af lærere fra følgende institutter (antallet
af lærere fra hvert institut er anført i parentes efter
instituttets navn):
Det Arnamagnæanske Institut (2), Engelsk Institut
(4), Institut for Germansk Filologi (1), Institut for
græsk og latinsk Middelalderfilologi (4), Historisk
Institut (9), Institut for Iransk Filologi (1), Institut
for Klassisk Filologi (3), Institut for klassiske studier,
Odense Universitet (1), Institut for Kunsthistorie
(2), Musikvidenskabeligt Institut (2), Institut
for Nordisk Filologi (2), Institut for Religionshistorie
(1), Romansk Institut (5), Slavisk Institut (1) og
Østasiatisk Institut (1).
Middelaldercentret er en nyskabelse fra efteråret
1982. Det er et organ til på tværs af institutgrænser
at fremme forskning og undervisning i europæisk
kultur i den middelalderlige periode. Der er ingen
stab i betydningen »ansatte«. Som institution er centret
administrativt og lokalemæssigt knyttet til Institut
for græsk og latinsk Middelalderfilologi. Men de
personer, som deltager i arbejdet, er medlemmer af
stabene ved en række af det humanistiske fakultets
institutter, i hvis beretninger deres forskningsindsats
og publikationer er anført.
Centrets forskningsmæssige formål er i 1982 primært
søgt fremmet via månedlige foredrags- og diskussionsmøder,
hvor bl.a. følgende emner har været
behandlet: Trojumanna Saga (Professor Jonna
Louis-Jensen, Det Arnamagnæanske Institut), Studiet
af den klassiske litteratur i middelalderen (Professor
Birger Munk Olsen, Romansk Institut), Bonderejsningen
i Estland i 1343 set mod en europæisk
horisont (Professor Niels Skyum-Nielsen, Historisk
Institut), Løst og fast om astronomi ca. år 1300
(Lektor Fritz Saaby Pedersen, Institut for klassiske
studier, Odense Universitet).
Af udadvendt virksomhed kan nævnes samarbejde
med The Medieval Institute, Kalamazoo, Michigan,
om redaktion og distribution af tidsskriftet VOX
MEDIAEVALIS, der informerer om middelalderstudier
i USA og Europa.
Center publikation:
McGuire, Brian (udgiver). Triviallitteratur og samfund
i latinsk middelalder. Caesarius af Heisterbach
og hans 'Dialogus miraculorum'. Københavns
Universitet (1982). 213 s.
Gæster:
Centret har desuden stillet lokaler til rådighed for
forskere beskæftiget med byzantinsk musik (Nina
Konstantinova) og vestlig talsymbolik (Ovila Brabant).
Jonna Kjær
4: Center for Kvindeforskning og -undervisning
Stab:
2 eksterne lektorer, 1 kandidatstipendiat, I udlånt
lektor fuldtids, 2 udlånte lektorer deltids, 2 udlånte
484 Universitetets årbog 1982
eksterne lektorer, 1 udlånt undervisningsassistent, 6
tilknyttede tværfagsassistenter, samt 1/2 TAP.
Center for kvindeforskning og — undervisning startede
sin virksomhed i september 82. Oprettelsen af
centret skal ses som et modtræk til de nedskæringer,
som i de sidste år har fundet sted på det humanistiske
fakultet, og som udtryk for nogle kvindevisioner
om at udvide og forbedre betingelserne for kvindestudierne
ved det humanistiske fakultet.
Ledelse og administration varetages af styringsgruppen
og centernævnet, hvori der er lærer- og studenterrepræsentanter
fra fagene: dansk, psykologi, litteraturvidenskab,
historie, romansk og engelsk.
Forskningsvirksomhed og øvrige aktiviteter:
Aktiviteterne i efteråret har været mange og omfattende.
Der har kørt en række kurser delvis underordnet
et fælles tema: kvindefellesskaber. Disse kurser varetages
dels af centerets egne lærere, dels af udlånte lærere
fra de humanistiske fag og endelig af 6 undervisningsassistenter
under kvindetværfag.
Centeret har arrangeret en forelæsningsrække
(med interne og eksterne gæsteforelæsere) med det
formål at diskutere hvorledes vi med udgangspunkt i
forskellige kvindeforskningsprojekter og faglige traditioner
vil definere kvindeforskningens problemer.
Forelæsningsrækken fortsætter i foråret 1983.
Bredden i foredragene har været stor, og da centeret
mener, at de vil have interesse for et større publikum,
vil vi i foråret forsøge at skaffe midler til en
udgivelse af dem.
I november og december har Kvindegalleriet udstillet
billeder og skulpturer på centeret og i universitetets
forhal. Samtidig har Tania Ørum afholdt en
række seminarer med forskellige udøvende kunstnere
(bl.a. fra Kvindegalleriet) som gæstelærere.
Som et led i etableringsfasen har vi brugt en del
tid på at kontakte andre kvindesammenhænge i og
udenfor universitetet f.eks. Kvinfo, Kvindegalleriet,
Kvindelige Forfatteres Forening, Ligestillingsrådet
og de øvrige kvindeforskningsmiljøer på universiteterne
i landet.
Disse kontakter samt kontakter til udenlandske
universiteter vil fortsat prioriteres højt.
I øvrigt har adskillige af de videnskabelige medarbejdere
tilknyttet centeret igangværende kvindeforskningsprojekter
indenfor fagene psykologi, litteraturvidenskab,
engelsk, historie, nordisk filologi.
Kandidatstipendiat, mag.art. Lise Busk-Jensen
beskæftiger sig med emnerne: »Kvindelighedens
emancipation og sammenbrud« og »Dansk kvindelitteraturhistorie
1875-1901«, begge indenfor rammerne
af Projekt Dansk Litteraturhistorie. Derudover
foretager Lise Busk-Jensen undersøgelser i den
nyere, humanistiske kvindeforskning med henblik på
spørgsmålet om kvindeforskningens videnskabsteori.
Lektor cand.psych. Judy Gammelgaard beskæftiger
sig med et teoretisk studie over hysteri om kvindelig
udtryksform.
Ekstern lektor cand.mag. Lene Koch er i gang
med at redigere en antologi om amerikansk kvindehistorie.
Derudover arbejder hun med en interviewundersøgelse
vedrørende kvinder, der har givet
afkald på et barn.
Tværfagsassistent Marie-Louise Sodemann er i
gang med et forskningsprojekt med titlen »Kønnets
skrift - skriftens køn«, et bidrag til diskussionen om
antagelsen af en specifik kvindelig skrift.
Lektor cand.psych. Libby Arcel Tata koordinerer
og deltager i en dansk/græsk empirisk undersøgelse
af kvinders selvmordsforsøg set i relation til deres
kønsrolle og sociale situation.
Tværfagsassistent Lise Winther-Jensen arbejder
med en analyse af familie-, bevidstheds- og seksualitetsstrukturer
i den engelske litteratur 1720-1850.
Endelig arbejder ekstern lektor, cand.mag. Tanja
Ørum på et projekt om kvindelighed og æstetik med
hovedvægt på den engelske roman.
Redaktionsarbejde:
Forskningsrådsstipendiat Lise Busk-Jensen, der er
medlem af centerets styringsgruppe, er redaktionsmedlem
af tidsskriftet »Kultur og klasse« og ekstern
lektor Tania Ørum er medlem af redaktionen af tidsskriftet
»Kontext«. Desuden har centeret nedsat en
redaktionsgruppe som skal varetage udgivelsen af
centerets nyhedsbreve fire gange årligt. I september
kom det første, nemlig pjecen om kvindecenterets
start. Redaktionsgruppen skal derudover sørge for
udvælgelse og redigering af bidrag til centerets
skriftrække, der skal starte i 83.
Publikationer:
Busk-Jensen, L., 1982: »George Sands Consuelo og La
comtesse de Rudolstadt« i: T.Jensen og C. Nicolaisen
(red.): Udviklingsromanen- en genres historie.
Odense Universitetsforlag, 27 s.
Gammelgård, Judy, 1982: »Angst kommer indefra.«
Politisk Revy, febr. 8 s.
- og Lunn, Susanne, 1982: »Hadets og kærlighedens
farver.« — Kontext 43. 14 s.
Koch, Lene og Busk-Jensen, L., 1982: »Kvindestudier:
Akademisk disciplin eller social bevægelse«.
- Information marts. 6 s.
Sodemann, Marie Louise og Palmvig, Lis, 1982:
»Fuglene flakser - fuglene flyver«. - Karneval 82.
(red. Erik Wikkelsø Pedersen, John Mogensen, Bo
Hakon Jørgensen og Lisbeth Møller Jensen).
Tata, Arcel L., 1982: »Women's Instability Stabilizes
the World«. - Betragtninger over psykologiens
I
Det humanistiske Fakultet 485
negative kvindebillede. I Når kvinder ser med egne
øjne. Arken Tryk. Københavns Universitet. 17
s.
Winther-Jensen, Lise, 1982: »Frygten er levende -
en analyse af Sylvia Plaths »Glasklokken«.« Kultur
og Klasse nr. 41. 40 s.
- 1982; »Overvejelser over den kvindelige passivitet
«. - Forum for kvindeforskning nr. 2. 8 s.
Ørum, Tania, 1982: »En helvedes sejr«. - Kritik nr.
60. 12 s.
- 1982: »Virginia Woolf- en kvindelig modernist«.
- Essay i Information, 20. december, 15 s.
- 1982: »Æstetik og kvindelighed«. I Når kvinder
ser med egne øjne. Arken Tryk. Københavns Universitet.
6 s.
Gaster og rejser:
Lektor, cand.psych. Judy Gammelgård har gæsteforelæst
på Dansklærerforeningens kursus, på Historielærerforeningens
kursus, på Folkeuniversitetet i
Roskilde, på Århus Universitets Institut for Nordisk
Filologi og på Håndbiblioteket for kvindeforskning.
Desuden har hun deltaget i en radioudsendelse i Familiespejlet.
Ekstern lektor Lene Koch har holdt en række forelæsninger
på Folkeuniversitetets linjekurser i Kvindestudier
om emnerne Feminologi, kvindelitteratur
og utopi-teorier. Desuden deltog Lene Koch som
centrets repræsentant i OUC's konference i kvindeforskningspolitik
i sept. 1982.
Lektor cand.psych. Libby Arcel Tata har holdt
foredrag ved Institut for Nygræsk om emnet »Socialisering
i Grækenland« og på Institut for Bibelsk
Eksegese om »Kvindeforskningsproblemer i psykologi
«. Endelig holdt hun kursus for Hvidovre Kommunes
sagsbehandlere om »Gruppebehandling af
kvindelige sociale klienter«.
Ekstern lektor Tanja Ørum har gæsteforelæst om
»Æstetik og kvindelighed« ved et kvindeseminar på
Institut for Bibelsk Eksegese.
Lene Koch
5: Center for Massekommunikation:
Centeret er oprettet i 1982. Det ledes af en centerbestyrelse.
Undervisningsfunktionerne styres af et centernævn.
Centerets formål er for det første at udvikle et
tværfagligt forskningsmiljø. Dette omfatter bl.a.
følgende aktiviteter:
- tværfaglige møder, seminarer, konferencer
- kontakt til forskningsmiljøer uden for fakultetet
- koordinering af materielle ressourcer
- forvaltning af lærerressourcer, som overføres midlertidigt
fra instituttet og fag til centeret
- udvikling af tværfaglige forskningsprojekter
Centerets formål er for det andet at varetage forskellige
uddannelsesaktiviteter. En selvstændig uddannelse
i massekommunikation er planlagt til påbegyndelse
i efteråret 1983. Man regner med, at der i tilknytning
til denne uddannelse vil udvikle sig visse
efteruddannelsesaktiviteter. Derudover foregår der
en løbende tværfagsundervisning.
Centeret har i sin etableringsfase først og fremmest
koncentreret sig om følgende opgaver — udover
de løbende administrative sager:
På forskningssiden:
- koordinering af materielle ressourcer
- forberedelse af offentlig møderække
- forberedelse af egen publikationsvirksomhed
På undervisningssiden:
- udarbejdelse af rammerne for den planlagte uddannelse
- etablering af tværfagskurser. På grund af arbejdet
med uddannelsen har disse kurser dog indtil videre
stort set haft karakter af enkeltfagskurser.
Følgende institutter er involveret i arbejdet under
centerets område: Nordisk filologi, litteraturvidenskab,
filmvidenskab, musikvidenskab, teatervidenskab,
engelsk, historie, kunsthistorie, psykologi, metrik
og foredragslære.
Der foregår en livlig og alsidig forsknings- og undervisningsaktivitet
inden for området med udgangspunkt
i de enkelte institutter og fag. Specificerede
oplysninger om de relevante forskningsaktiviteter
findes i de nævnte institutters bidrag til årbogen.
Ralf Pittelkow
6: Center for Nygræsk og Balkanistik
Stab:
2 lektorer, 1 udenlandsk lektor, IVz seniorstipendiat,
2 eksterne lektorer.
Forskningsvirksomhed:
Centrets forskning har to brændpunkter. Det moderne
Grækenlands sprog, litteratur og historie, og Balkanlandenes,
herunder Grækenlands,komparative
sprog og historie i nyere tid.
En kongres med to hovedemner, nemlig »Den
græske borgerkrig 1945-1949« og »Balkansprogene:
forskning og didaktik« planlægges afholdt i samarbejde
med udenlandske forskere, enten i efteråret
1983 eller i foråret 1984.
486 Universitetets årbog 1982
I tilknytning til en ekskursion med 1U studerende
til Thessaloniki og Kavala i okt.-nov. har tre lærere
forsket i Grækenlands uddannelsessystem og -politik.
En del af centrets forskning finder direkte anvendelse
udadtil: centret besvarer mange henvendelser
fra institutioner og personer, både i Danmark og
udlandet, som ønsker information om emner indenfor
centrets fagområde.
Enkelte forskningsemner:
Sprog:
Rolf Hesse er i færd med en analyse af de græske
præpositioner og præpositionaladverbier. Sysse Engberg
færdiggør en undersøgelse af en dialekts sociale
funktion i en græsk landsby. Jørn Qvonje er som
seniorstipendiat i færd med et omfattende forskningsprojekt
om de morfosyntaktiske balkanismer. I
den forbindelse har han færdiggjort artiklerne »Knigata
mi - to biblio mou - cartea mea — libri im«
(optaget til publikation i Zeitschrift fur Balkanologie),
og »Reflexivitet i bulgarsk og rumænsk« (til
publikation i Skandinavska bålgaristika). Desuden
arbejder han med en typologisk undersøgelse af vokativ
i det europæiske areal med hovedvægt på balkansprogforbundet.
Historie og samfundsforhold:
Lars Bærentzen har som led i sine undersøgelser af
Grækenlands historie ved overgangen mellem besættelse
og borgerkrig færdiggjort en artikel »The Liberation
of Greece: Certainties and Uncertainties«, til
publikation i kongresberetning fra Modern Greek
Studies Association, New Haven, samt en artikel om
sovjettisk indflydelse på det græske kommunistpartis
politik, som vil komme i Journal of the Hellenic Diaspora,
New York. Han planlægger desuden bind 2 i
serien »Documents on Modern Greek History«, som
skal udgive kildetekster om den græske borgerkrig.
Sysse Engberg arbejder fortsat med en undersøgelse
af græske kvindebevægelser i det 20. årh. Lars Nørgaard
fortsaétter sine studier af dansk filhellenisme,
herunder en undersøgelse afTh. Hansen-arkivet på
Det kgl. bibliotek med henblik på en udgave af dele
af brevmaterialet, samt en analyse af arkivets bidrag
til dansk-græske forbindelser i forrige århundrede.
Han har desuden færdiggjort en artikel om Korai's til
publikation i et græsk litterært tidsskrift.
Ole L. Smith arbejder med det græske kommunistpartis
(KKE) historie og har skrevet artikler om
Zachariadis' åbne brev fra 1940 og om boykotten af
parlamentsvalget i 1946; en større analyse af det interne
partiopgør i 1956-1957 er under udarbejdelse.
Han forbereder en monografi om KKE's historie fra
grundlæggelsen i 1918 frem til partiets 11. kongres i
1982. Han arbejder desuden på en fremstilling af det
græske samfunds udvikling siden 1974. Han har
jævnligt skrevet artikler i dagspressen om aktuelle
politiske problemer i Grækenland.
Byzantinsk kirkemaleri:
Anne-Mette Gravgaard fortsætter som seniorstipendidat
sin undersøgelse over de græske håndbøger i
ortodoks kirkeudsmykning, »Hermeneia tes zografikes
«, og færdiggør i sammenhæng hermed udgivelsen
af den anonyme malerhåndbogsversion efter Benakimuseets
håndskrift 35. Til anskueliggørelse af
udviklingen indenfor malerhåndbogstraditionen udarbejder
hun et katalog og en konkordans over 44
håndskrifter fra 17.-19. århundrede; et karakteristisk
eksempel på efterbyzantinsk kirkeudsmykning i Allehelgensklostret
ved Patras på Peloponnes sammenholdes
med malerhåndbøgernes motivanvisninger.
Filosofi:
Sophia Scopetéa forsker fortsat i Søren Kierkegaards
forhold til Aristoteles og den oldgræske filosofiske
tradition og har færdiggjort en artikel til publikation
i International Kierkegaard Commentary: The Concept
of Anxiety, University of South Alabama.
Redaktionsvirksomhed:
Centret udgiver, i samarbejde med Goteborgs Universitet,
tidsskriftet Scandinavian Studies in Modern
Greek, red. Bo-Lennart Eklund og Sysse Engberg.
Lars Bærentzen og Ole L. Smith redigerer serien
Documents on Modern Greek History, og Sysse Engberg
er redaktør for serien Nygræske studier [Melétes jid ti
sinchroni Elldda). Sophia Scopetéa er konsulent for
Kierkegaard's Writings (Princeton University Press).
Publikationer:
Gravgaard, Anne-Mette, 1982: Kristus er opstanden!
— Sfinx 5, nr. 2, s. 67-73.
Hjortsø, Peter, 1982: La grecitå nel Italia meridionale.
- Introduzione e bibliografia. RIDS 105, 40 s.
Lozovan, Eugéne, 1982: D. Cantemir avant les lumiéres.
- RIDS 77, 19 s. + 7 pi.
- og D. Cantemir, 1982: »Le Panégyrique de Pierre
le Grand«. RIDS 92, 50 s.
Nøreaard, Lars, 1982: Det ny Smyrna. Sfinx 5, nr. 2,
s.'88-92.
- 1982: Fem billeder af Grækenlands historie. Sfinx
5, nr. 3, s. 104-108.
Smith, Ole L., 1982: Den græske fagbevægelse: En
oversigt over dens organisation og forhold til
statsmagten. Nygræske studier 2, København.
32 s.
Det humanistiske Fakultet 487
Rejser m.m.:
Sysse Engberg har holdt to foredrag om »Det gammeltestamentlige
græske lektionar: Tekst og musik«
(IKF og DSOM), samt om sproglige minoriteter i
Grækenland (minoritetstværfag, KU). Hun har i
Bruxelles været medlem af en litterær komité under
Europalia (EF), som har uddelt en pris til den græske
forfatter Andonis Samaråkis.
Anne-Mette Gravgaard har opholdt sig i en måned
på Peloponnes med det formål at beskrive og
affotografere kirken i Allehelgensklostret ved Patras,
som et karakteristisk eksempel på efterbyzantinsk
kirkeudsmykning.
Eugene Lozovan har holdt et foredrag om »Kristi
ligklæde i sydøsteuropæisk tradition« i Den danske
Komité for byzantinske studier.
Lars Nørgaard har i forbindelse med Centrets ekskursion
til Grækenland holdt foredrag om »De nygræske
studier i Danmark« (på græsk) ved SELME's
efteruddannelseskursus for gymnasielærere i
Kavåla.
Sysse Engberg
7: Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling
Stab:
6V2 TAP, heraf 3V2 elektronikmekanikere, I EFGelektronikmekanikerlærling
og 2 ikke faglærte betjente,
hvoraf 1 er udlånt til Institut for Filmvidenskab
og Institut for Klinisk Psykologi.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
Afdelingen er — i audiovisuel (AV) henseende — et
fælles serviceorgan for institutterne ved Det Humanistiske
Fakultet.
Funktionerne er udlån, reparation og vedligehold
af AV-apparatur samt AV-teknisk konsulentvirksomhed
i forbindelse med institutternes apparaturindkøb.
(Poul Skovgaard, Arne Bøje Hansen).
Der ydes teknisk hjælp ved AV-apparatbrug, og
afdelingen giver instruktion og afholder kurser i brug
af AV-apparatur.
Der har således i året været afholdt 14 kurser i
videoproduktion for 8 institutter. (Morten Jønsson).
Afdelingen varetager ombygninger og videreudvikling
af eget og institutternes elektroniske AV-udstyr.
(Arne Herager).
Forskningsaktiviteterne, der berører afdelingen,
sker ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller
til rådighed.
Videoprogrammer produceret i året:
Jansen, Steen (Romansk Institut):
Ascoltare e Capire — 4 lektioner i lytteforståelse
(italiensk) over emner fra de sidste 100 års italiensk
historie.
Pilotprogram - det endelige program (17 lektioner)
er under udarbejdelse.
Jensen, Eva Dam og Thora Vinther (Romansk Institut);
Elevsprogsoptagelser af danske gymnasieelever i
samtale med indfødte spaniere (dataindsamling).
Urup, Henning (Det Musikvidenskabelige Institut);
Musik og dans 82 — 4 balletter opført af Danaballetten
på Glyptoteket.
Jønsson, Morten og Ginette Kryssing-Berg
(AV/ITV-afdelingen, Romansk Institut);
Maria Cardinal i studiet på KUA (interview).
Videooptagede gæsteforelæsninger:
Doris Lessing på KUA.
Fay Weldon på KUA.
Maria Cardinal på KUA.
Arrangementer:
Afdelingen har ydet teknisk bistand ved en række
større arrangementer afholdt på KUA, herunder gæsteforelæsninger
af Maria Cardinal, Fay Weldon og
Doris Lessing.
Symposium vedr. Cellular and neurogenic mechanisms
in nose and bronchi (4 dage).
Go-kongres verdensmesterskabet i Go-spil. (14
dage).
Morten Jønsson
32 Årbog 1982