III: Det lægevidenskabelige Fakultet
De teoretiske og kliniske sektioner ved det lægevidenskabelige
fakultet udgør en forskningsmæssig enhed,
og som det fremgår af publikationslisten er der
en betydelig forskningsaktivitet trods fortsatte reduktioner
i ressourcetildelingerne. Denne høje aktivitet
har bl.a. været mulig takket være relativt store
fondstildelinger til lægevidenskabelig forskning, såvel
fra forskningsrådene som fra private fonds. Der
er således i det forløbne år antaget — disputatser og
erhvervet - licentiatgrader.
Studieplansforslaget, der som noget væsentligt
rummer en udvidelse af den kliniske uddannelse
samt en tidligere placering af denne i studieforløbet
har været diskuteret i det faglige landsudvalg for
sundhedsuddannelserne og fakultetsstudienævnets
studieplanudvalg foretager i øjeblikket økonomiske
konsekvensberegninger. Herudover overvejer udvalget
hvorledes den kliniske undervisning bedst muligt
tilgodeses indenfor det storkøbenhavnske hospitalsvæsen.
Det er vort håb at den nye studieplan kan
effektueres fra efteråret 1984.
Panumbyggeriet skrider fortsat planmæssigt frem
og fakultetets administrationslokaler og mødelokaler
er taget i brug. Den sidste etape af byggeriet er påbegyndt
og i efteråret 83 forventes Københavns Tandlægehøjskoles
teoretiske institutter at flytte ind, hvilket
forhåbentlig medfører forskningsmæssigt og undervisningsmæssigt
samarbejde med højskolen.
Fakultetet har indtil nu gennemført de besparelser
der har været os pålagt, men rammenedskæringerne
har nu nået et så uacceptabelt omfang at forskningsmilieuer
lider væsentligt. Samplacering af forskellige
institutter påbegyndes for herved at optimere
de tilbageblevne forskningsmæssige muligheder.
Herunder overvejes også samplacering af nærtbeslægtede
områder fra andre fakulteter. På denne
baggrund er det klart at fakultetet ingen muligheder
har for at påbegynde nye aktiviteter endog selvom
disse allerede er veletablerede f.ex. via midler fra
forskningsrådene.
Eva Steiness
Det lægevidenskabelige Fakultet 211
Anatomi
1: De medicinsk-anatomiske Institutter
Efterårssemesteret 1982:
11 instruktører med embedseksamen
12 studenterinstruktører.
De Medicinsk-Anatomiske Institutter består af en
fællesafdeling og 3 sideordnede institutter betegnet
Medicinsk-Anatomisk Institut A hhv. B og C, hver
med sin bestyrer og stab og med egne bevillinger.
Institutterne og fællesafdelingen har lokaler dels på
Panum Insituttet og dels i Universitetsparken 1-3.
Endvidere har Antropologisk Laboratorium lokaler i
Universitetsparken 1.
Fællesafdelingen:
Afdelingen varetager tekniske og administrative
funktioner, der er fælles for de 3 institutter, og som
påhviler disse i fællesskab, samt forvalter økonomien
i forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner er
a) arbejdsopgaver ved studenterundervisningen, eksaminer
og prøver, b) forvaltning af samlinger, undervisningsmateriel
og undervisningslokaler, c) bygningsmæssige
forhold, dog undtaget indretning og
anvendelse af lokaler, der er tildelt de 3 institutter og
Antropologisk Laboratorium samt d) administrative
forhold i forbindelse med institutternes donationsordning.
Endvidere yder afdelingen visse servicefunktioner
overfor Antropologisk Laboratorium.
Afdelingen ledes af en fællesbestyrelse på 6 medlemmer:
Een videnskabelig medarbejder fra hvert
instituts bestyrelse (fortrinsvis bestyreren) samt 3 af
fællesafdelingens teknisk-administrative medarbejdere.
Medlemmer i 1982 var; Lektor, dr.med. lic.scient.
Bo van Deurs, institut A (formand), afdelingsleder,
cand.med. Frede Bro-Rasmussen, institut B, og
afdelingsleder, dr.med. Finn Bojsen-Møller, institut
C, samt laboratoriebetjent Flemming Grandt, inspektør
Else Fangel og assistent Kirsten Krogh. Tre
observatører fra studenterne har deltaget i Fællesbestyreisens
møder fra efteråret 1982.
Stillinger under fællesafdelingen:
I inspektør, 1 extern lektor i røntgenanatomi, 1 Vi
assistenter, 2 laboranter (heraf 1 deltids), 1 fotograf
(deltids), 1 laboratoriebetjentformand, 4 laboratoriebetjente
og 1 EFG-kontorelev (fra august 1982).
Til varetagelse af den del af studenterundervisningen,
der ikke kunne varetages af de ved de 3 institutter
heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har
der under fællesafdelingen været ansat et antal extramurale
instruktører (timelønnede undervisningsassistenter)
som følger:
Forårssemesteret 1982:
7 instruktører med embedseksamen
13 studenterinstruktører.
Undervisningsudvalg:
I henhold til bestemmelser i de enkelte medicinskanatomiske
institutters forretningsordener har disse
i fællesskab nedsat et undervisningsudvalg, der under
ansvar overfor de 3 institutråd varetager fælles
undervisningsanliggender. Udvalget er sammensat
af 6 videnskabelige medarbejdere, 2 valgt af og fra
hvert institut, 3 studenterrepræsentanter, 1 fra hvert
institut og 3 af Fællesafdelingens teknisk-administrative
medarbejdere. Udvalgets formand var professor,
cand.med. Jørgen Rostgaard.
Bo van Deurs
2: Medicinsk-anatomisk Institut A
Stab:
Lektorer: Afdelingsleder Hans Helge Andersen, Kirstine
Borum, Fritz von Biilow, Mogens H. Claésson,
Bo van Deurs, Charly Garbarsch, Poul E. Høyer,
afdelingsleder Martin E. Matthiessen, Kjeld
Møllgård og Carsten Ropke. Adjunkt: Susanne B.
Gjedde.
Teknisk-administrativt personale: 10.
Forskningsvirksomhed:
Funktionelt er instituttet opdelt i følgende 3 afdelinger:
A) Elektronmikroskopisk afdeling, B) Cyto- og
histokemisk afdeling, C) Eksperimentel hæmatologisk
afdeling.
A) Elektronmikroskopisk afdeling:
Projekterne ved afdelingen ligger indenfor de samme
områder som anført i årbogen for 1981.
1. Det strukturelle grundlag for barriere- og transportegenskaber
i epiteler (B. van Deurs, F. von Biilow
og K. Møllgård).
IL Endocytose i dyrkede celler (B. van Deurs).
HL Neurobiologi og almen embryologi (K. Møllgård).
IV. Elektronmikroskopiske undersøgelser af fostervæv
med særligt henblik på præparationsteknik
samt alkohols og tetracykliners indflydelse på vævet
(M.E. Matthiessen).
V. Frysefraktur undersøgelser af forskellige cellemembraner
(B. van Deurs).
212 Universitetets årbog 1982
I. Transporterende epiteler:
Formålet med disse undersøgelser er at belyse forskellige
grundlæggende cellebiologiske aspekter af
transport- og barriereforhold i epiteler (jfr. årbøgerne
fra 1979-1981).
Vi arbejder fortsat med »tight junctions«, der antages
at hindre transport mellem (epitel-)celler.
Hvorvidt vand og salte fortrinsvis løber gennem eller
imellem cellerne i et givet epitel er ikke afklaret. Ligeledes
er det uafklaret, om der er korrelaton mellem
antallet af tight junction »bånd« og den elektrofysiologisk
bestemte transepiteliale modstand. Disse forhold
er behandlet i en oversigtsartikel præsenteret
på Tokai University's Symposium on Biomembranes,
juni 1982 (B. van Deurs, F. von Biilow og K.
Møllgård, Tokai J. Exp. Clin. Med., i trykken).
Endvidere har afsluttede frysefraktur undersøgelser
vist, at der i frøens plexus choroideus epitel er betydeligt
flere tight junction bånd (ca. 6) end forventet
på grundlag af den elektrofysiologisk bestemte meget
lave modstand i dette epitel (F. von Biilow, K. Møllgård
og B. van Deurs).
Undersøgelserne af hjernebarrieresystemernes
struktur og funktion under fosterudviklingen fortsættes
(K. Møllgård i samarbejde med M. Jacobsen,
Hvidovre Hospital og N.R. Saunders, University
College, London). Undersøgelserne af små hydrostatiske
tryks påvirkning af galdeblæreepitelets
struktur og transportfunktion (jfr. årbogen for 1981)
er afsluttet og offentliggjort, medens arbejdet med at
karakterisere det glatte endoplasmatiske reticulum i
transporterende epitelvæv fortsættes (K. Møllgård
m . f l . ) .
IL Endocytose i dyrkede celler:
Forskellige former for endocytose, vesikulær transport
og »membranrecycling« udersøges fortsat i dyrkede
celler (jfr. årbogen for 1981). Undersøgelserne
bygger hovedsagelig på anvendelsen af forskellige
elektronmikroskopiske sporstofler kombineret med
tidssekvensanalyser og kvantiteringer. Formålet
med undersøgelserne er blandt andet at uddybe vores
kendskab til (I) hvordan opløste molekyler (fluid-
phase), molekyler der binder sig uspecifikt til celleoverfladen
og molekyler der binder sig til specifikke
receptorer på celleoverfladen optages (endocyteres)
af cellerne, og (2) hvorledes en celle kompenserer
for den ofte meget store mængde cellemembran,
der fjernes fra celleoverfladen ved endocytose.
De såkaldte »coatede pits« på celleoverfladen er
involveret i binding og internalisation af en lang
række specifikke molekyler (receptor-medieret endocytose).
Betydningen af disse coatede pits for adsorptiv
endocytose er blevet yderligere belyst ved
anvendelse af ferritinmolekyler med forskelligt isoelektrisk
punkt (jfr. årbogen for 1981; van Deurs et
al., 1982). Analyse af meget tynde (15-20 nm) seriesnit
af fibroblaster, der har været eksponeret for kationiseret
ferritin (en markør for adsorptiv endocytose)
har vist, at disse coatede pits efter afsnøring fra
celleoverfladen giver ophav til frie, coatede vesikler
(endocytosevesikler), samt at de derefter meget hurtigt
mister coaten (O.W. Petersen og B. van Deurs,
J. Cell Biol., i trykken). Eksistensen af egentlige frie,
coatede endocytosevesikler og disses betydning for
adsorptiv endocytose er ligeledes blevet undersøgt i
den encellede organisme Tetrahymena (B. van Deurs i
samarbejde med J. Nilsson, Institut for Almen Zoologi,
Københavns Universitet). Disse resultater skal
ses i lyset af andre nyere undersøgelser, der har postuleret,
at coatede pits er permanent overfladefobundne
strukturer, der ikke direkte er involveret i
optagelsen af ligander.
Undersøgelserne af membranrecycling mellem
celleoverfladen og lysosomerne i cellen i forbindelse
med stor endocytoseaktivitet (jfr. årbogen for 1981;
B. van Deurs, 1982; B. van Deurs og K. Nilausen
1982) fortsætter (B. van Deurs m.fl.). Der arbejdes
endvidere med at opstille en generel model for membranrecycling
i forbindelse med endocytose baseret
på såvel biokemiske, kinetiske som morfologiske data
(B. van Deurs i samarbejde med E. Ilsø Christensen,
Anatomisk Institut, Aarhus Universitet).
HL Neurobiologi og almen embryologi:
Fortsatte undersøgelser af den tidlige hjerneudvikling
(jfr. årbogen for 1981) har i det forløbne år især
været baseret på immunocytokemiske metoder med
anvendelse af en lang række antistoffer rettet mod
forskellige membranproteiner (cellemarkører) og
signalmolekyler (neurotransmittersubstanser), kombineret
med antistofler rettet mod plasmaproteiner.
Den cellulære fordeling af forskellige plasmaproteiner
kan nu relateres til bestemte celletyper på forskellige
udviklingstrin dels i hjerne og nervevæv og
dels i en række andre væv og organer. Nogle af disse
såkaldte plasmaproteiner kan påvises forskellige steder
i embryonet før blodkredsløbet dannes, og fungerer
muligvis som vækstfaktorer af betydning for den
normale cellediflerentiering. I det forløbne år har vi
påvist tilstedeværelsen af et føtalt plasmaprotein (fetuin)
i humane embryoner og fostre. Dette protein
kan sandsynligvis anvendes indenfor cancerdiagnostik
på et senere tidspunkt. Særlig vigtige områdei
(f.eks. vækstzoner) i fosterhjernen og i andre organei
underkastes en nærmere ultrastrukturel analyse (K,
Møllgård i samarbejde med E. Bock, Proteinlaboratoriet,
M. Jacobsen, Hvidovre Hospital og N.R.
Saunders, University College, London).
En række undersøgelser af degeneration, regeneration
og plasticitet samt af det subcommissurale
Det lægevidenskabelige Fakultet 213
organ (jfr. årbogen for 1981) fortsættes. Flere arbejder
i denne gruppe er til bedømmelse med henblik
på publikation. En del af de tidligere omtalte plasmaproteiner
forekommer i stor udstrækning i det humane
fosters subcommissurale organ (K. Møllgård
m.ll., jfr. årbogen for 1981).
IV. Elektronmikroskopiske undersøgelser affostervcev:
Resultaterne fra tidligere undersøgelser af fostervæv
(jfr. årbøgerne fra 1979-1981) er brugt til karakterisering
af et normalmateriale. Man har derefter fortsat
med undersøgelser af alkohols og tetracykliners
indflydelse på fostervæv og emaljedannende væv.
Som forsøgsdyr anvendes minipigs, hvis midttermsfostres
lever og tandanlæg er udtaget til ultrastrukturelle
undersøgelser, efter at mater har indtaget betydelige
doser alkohol eller tetracyklin i en 2-ugers periode
af graviditeten (M.E. Matthiessen i samarbejde
med P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut
C).
V. Frysefraktur:
Der arbejdes fortsat med forskellige aspekter af frysefraktur
teknikken (jfr. årbogen for 1981). Denne
teknik har længe været meget væsentlig i membranog
cellebiologien, men der hersker stadigvæk usikkerhed
om fortolkning af resultater opnået ved frysefraktur
i relation til biokemiske og funktionelle data.
I fortsættelse af en tidligere undersøgelse af blodplademembraner
(jfr. årbogen for 1981) studeres nu
fordelingen af membrancholesterol under forskellige
eksperimentelle forhold ved anvendelse af Filipin (en
cyklisk polyen, der binder sig til cholesterol og herefter
kan visualiseres ved frysefraktur) (B. van Deurs i
samarbejde med O. Behnke, Medicinsk-anatomisk
Institut C).
B) Cyto- og histokemisk afdeling:
Projekterne ved afdelingen omfatter undersøgelser
indenfor såvel kvantitativ som kvalitativ histokemi
(jfr. årbøgerne fra 1980 og 1981). Af praktiske grunde
opdeles de nu i 3 hovedområder:
I. Undersøgelser af dyrkede hudfibroblaster og
fostervandsceller med særligt henblik på prenatal
diagnostik (H. Andersen).
II. Undersøgelser indenfor endokrinologi og reproduktionsbiologi
med særligt henblik på syntese,
omsætning og effekt af hormoner (P.E. Høyer).
III. Undersøgelser af kar og granulationsvæv med
særligt henblik på fysiologiske og patofysiologiske
variationer samt farmakas indvirkning (C. Garbarsch).
/. Hudfibroblaster og fostervandsceller:
I de seneste år har vi arbejdet med humane hudfibroblaster
og fostervandsceller med henblik på at
udvikle kvantitative enzymcytokemiske metoder, der
kan tjene til at nedsætte tidsintervallet mellem amniocentese
og prenatal diagnose af eventuelle medfødte
stofskiftesygdomme og dermed fremskynde
tidspunktet for en eventuel legal abort. For nærværende
optimeres kvantitative cytokemiske metoder
til påvisning af det lysosomale enzym P-galaktosidase
samt det mitochondrielle enzym succinatdehydrogenase
(H. Andersen og P.E. Høyer i samarbejde
med T. Lund Hansen, Rigshospitalet).
II. Endokrinologi og reproduktionsbiologi:
Undersøgelserne tager særligt sigte på at udvikle
kvantitative cytokemiske metoder til in situ påvisning
af enzymers aktivitet, idet maximal initial reaktionshastighed
tilstræbes. Specielt undersøges oxidoreduktaser
af direkte eller indirekte betydning for hormoners
dannelse, effekt eller nedbrydning. Dette
danner basis for en nøjere fastlæggelse af disse enzymers
aktivitet i bestemte celletyper under forskellige
fysiologiske, patofysiologiske og eksperimentelle forhold.
De fleste af de igangværende undersøgelser er
allerede udførligt omtalt i årbøgerne for 1980 og
1981 (P.E. Høyer m.fl.).
Desuden foretages der nu lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse af morfologien af kimceller og
somatiske celler i ovarier og testes hos fetale, juvenile
og mature grise. I kimceller, forstadier til granulosaceller
såvel som i granulosaceller har vi kunnet påvise
nogle små granula, small dense bodies (SDB).
Antallet af SDB på forskellige tidspunkter bestemmes,
og deres nærmere natur søges fastlagt ved cytokemiske
undersøgelser (P.E. Høyer i samarbejde
med A.G. Byskov, Finsenlaboratoriet og N. Bjorkman,
Landbohøjskolen).
III. Kar og granulationsvæv:
Det formodes at immunisering af kaniner, enten
uden karvægslæsion eller med en sådan, kan have en
væsentlig indflydelse på helingsprocessen i aortavæggen.
For at undersøge disse forhold, har man
immuniseret dyr, idet man har varieret måden at
immunisere på (C. Garbarsch i samarbejde med B.
Anker Jensen og 1. Lorenzen, Hvidovre Hospital).
I fortsættelse af tidligere publicerede undersøgelser
over aortaendotelet hos kaniner, er man, hvad
det normale aortaendotel angår, gået videre med undersøgelser
over dettes udseende under varierende
trykforhold (C. Garbarsch og B. van Deurs i samarbejde
med N. Thorball og J. Tranum-Jensen, Medicinsk-
anatomisk Institut C).
214 Universitetets årbog 1982
C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling:
Projekterne ved afdelingen ligger indenfor de samme
områder som anført i årbøgerne 1979-1981.
I. Cellekloning (M.H. Claésson).
II. Analyse og sortering med den fluorescens-aktiverede
cellesorterer (FACS) (C. Ropke).
III. Tumorimmunologi og tumorheterogenicitet
(S.B, Gjedde).
IV. Immunologiske studier over Hodgkin's sygdom,
sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, medicinsk
kvindeforskning og medicinsk pædagogisk
forskning (K. Borum).
I. Cellekloning:
Analyse af humane T lymfocytkloner. Arbejdet, som
er udførligt refereret i sidste årbog, er nu afsluttet
med påvisning af at både T-lymfocytter af inducer/
helper phenotype og celler af suppresser/cytotoxic
phenotype kan undergå klonal vækst i agar.
Kolonidannende humane T lymfocytter. Dette arbejde,
som var udførligt omtalt i sidste årbog, er nu
afsluttet med en publikation. I vores videre arbejde
undersøges klonable T lymfocytters følsomhed overfor
cortisol og prostaglandin E-2 (M.H. Claésson
m.ll.).
Kloning af murine thymuslymfocytter. Projektet
var udførligt omtalt i årbogen sidste år og er nu
afsluttet med en publikation. Arbejdet fortsætter
med studier over klonede, ekspanderede thymuslymfocytters
funktionelle forhold især med henblik på
udvikling af H-2 (vævstype) restriktion in vitro (C.
Ropke og M.H. Claésson).
Kloning af cytotoksiske celler fra knoglemarv.
Dette projekt var udførligt omtalt i sidste årbog.
Første del af projektet, nemlig karakterisering af den
klon-dannende celle samt de cytotoksiske døtreceller,
er nu afsluttet med to publikationer. Videre undersøgelser
søger at karakterisere de faktorer in vitro,
som cellekloningen og ekspansionen af de cytotoksiske
cellelinier er afhængige af (M.H. Claésson).
II Analyse og sortering med den fluorescens-aktiverede cellesorterer
(FACS):
Arbejdet med FACS (jfr. årbog for 1981). Dette foregår
hovedsageligt indenfor to områder. 1) I laboratoriets
undersøgelser af B og T celler, samt disse
cellers forstadier bruges FACS til analyse af cellernes
overlladekarakteristika ved hjælp af monoklonale
antistoffer, og til cellecyklusundersøgelser. Analyserne
danner basis for sortering af cellerne i subpopulationer
enten før eller efter dyrkning af cellerne i
suspensions- eller semisolide kulturer (se ovenfor).
2) 1 samarbejde med klinikere undersøges blodlymfocytter
fra patienter og kontrolpersoner for morfologiske
og funktionelle karakteristika. Basis for analyse
og sortering er mærkning af cellerne med monoklonale
antistoffer mod overfladedeterminanter på undergrupper
af humane T lymfocytter. For tiden undersøges
blodceller fra nyopererede kirurgiske- og
diabetes mellitus patienter (C. Ropke m.ll.).
HI. Tumorimmunologi og -heterogenicitet:
Undersøgelser af immunologiske forhold hos tumorbærende
dyr er fortsat (jfr. årbogen for 1981). Det er
vist, at værtens reaktion på tumorvækst og invasion
kan resultere i både stimulation og inhibition afvæksten
af forskellige tumorcelle subpopulationer i tumoren.
Klonabilitet i agar ses imidlertid at være det
bedste in vitro korrelat til tumorværtens reaktioner in
vivo, og i det indeværende år er der foretaget indgående
analyse af muse tumorcellelinien WEHI-7, som
kan klones i agar. Det har været muligt at korrelere
subpopulationers vækst in vitro med deres proliferative
kapacitet in vivo (S.B. Gjedde).
IV. Immunologiske studier over Hodgkin's sygom,
medicinsk pædagogik, medicinsk kvindeforskning og
sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme er midlertidigt
afbrudt (K. Borum).
Sarlige hverv:
Redaktionelt arbejde:
1. H. Andersen er advisory editor for The Histochemical
Journal.
2. K. Møllgård er medredaktør af Journal ofNeurocytology.
Formandsskab m.m.:
PE. Høyer er formand for Dansk Selskab for Cytoog
Histokemi.
B. van Deurs er bestyrelsesmedlem i Skandinavisk
Forening for Elektronmikroskopi.
Publikationer:
Bock, E., Møllgård, K., 1982: Marker proteins in
developing nervous system. — 3rd International
Meeting of the Developmental Neurosciences,
University of Patras, s. 54.
Borum, K., 1982: Identification of a pigmented body
in upper mediastinum of some CBA mice. — Verh.
Anat. Ges. 76: s. 391-93.
Bundgaard, M., van Deurs, B., 1982: Brain barrier
systems in the lamprey. II. Ultrastructure and
permeability of the choroid plexus. - Brain Res.
240: s. 65-75.
Det lægevidenskabelige Fakultet 215
Buschard, K., Ropke, C., Madsbad, S., Mehlsen, J.,
Sørensen, T.B., Rygård, J., 1982; Alterations of
peripheral T lympocyte subpopulations in patients
with insulin-dependent (Type 1) diabetes
mellitus. - Excerpta Med. 577: s. 42.
Claésson, M.H., Martinsen, L., Goutner, A., Olsson,
L., Brix-Poulsen, P., 1982: Expanded progeny
cells of diffuse cytotoxic bone marrow derived
colonies. - Scand. J. Immunol. 82.
- Olsson, L., Martinsen, L., Brix-Poulsen, P., 1982:
Bone marrow derived diffuse colonies: their cytotoxic
potential, morphology, and antigenic phenotype.
- Exp. Hematol. 10: s. 708-21.
- Pedersen, J., Hansen, G.S., Ropke, C., Sørensen,
T., 1982: Antigenic phenotype and function of human
T lymphocyte colony forming cells and their
expanded progeny. - Immunobiology. 163: s. 133.
Dziegielewska, K.M., Møllgård, K., Saunders,
N.R., 1982: Plasma proteins in fetal CSF and
brain. — 3rd International Meeting of the Developmental
Neurosciences, University of Patras, s.
85.
- Møllgård, K., Saunders, N.R., 1982: Proteins in
CSF from lateral ventricles and cisterna magna of
very immature fetal sheep. - Neuroscience 7,
Suppl.: s. 61.
Eldrup, E., Frederiksen, O., Møllgård, K., Rostgaard,
J., 1982: Effects of a small serosal hydrostatic
pressure on sodium and water transport and
morphology in rabbit gall-bladder. — J. Physiol.
331: s. 67-85.
Garbarsch, C., Tranum-Jensen, J., van Deurs, B.,
1982: Scanning and transmission electron microscopy
of the normal rabbit aortic endothelium after
controlled perfusion fixation. — Acta Anat. 112:
s. 79-91.
Gjedde, S., 1982: Growth morphology and clonability
in vitro correlated to malignancy of WEHI-7 Tlymphoma
sublines. — 15th International Leucocyte
Culture Conference, Asilomar, 1 s.
Jacobsen, M., Clausen, P.P., Jacobsen, G.K.,
Saunders, N.R. Møllgård, K., 1982: Intracellular
plasma proteins in human fetal choroid plexus during
development. I. Development stages in relation
to the number of epithelial ells which contain
albumin in telencephalic, diencephalic and myelencephalic
choroid plexus. - Dev. Brain Res. 3: s.
239-50.
- Jacobsen, G.K., Clausen, P.P., Saunders, N.R.,
Møllgård, K., 1982: Intracellular plasma proteins
in human fetal choroid plexus during development.
II. The distribution of prealbumin, albumin,
ålpha-fetoprotein, transferrin, IgG, IgA,
IgM, and alphai-antitrypsin. — Dev. Brain Res. 3:
s. 251-62.
Lundberg, J.J., Stagaard, M., Møllgård, K., 1982: A
new histochemical method for demonstrating the
serotonin neurotoxin 5,6-DHT. — Neuroscience 7,
Suppl.: s. 135.
Møllgård, K., 1982: Compartments in the developing
brain and the immunohistochemical distribution
of plasma proteins. - 3 rd. International
Meeting of the Developmental Neurosciencés,
University of Patras, s. 164.
- 1982: Det strukturelle grundlag for søvn - The
state of the art. — 1. Nordiske Symposium om
søvnforskning, København, s. 5.
- Jacobsen, M., Dziegielewska, K.M., Reynolds,
M.L., Saunders, N.R., 1982: The proliferative zone
(germinal matrix) in the forebrain of human
and sheep embryos: ultrastructure freeze-fracture
and immunohistochemistry. — Neuroscience 7,
Suppl.: s. 149.
Olsson, L., Claésson, M.H., 1982: Autoreactive cytotoxic
cells in mice. - I: Natural killer cells. eds:
Serron, B., Rosenfeld, C., Herberman, R.B. Elsevier
Biomedical Press, Amsterdam, New York,
Oxford, s. 265-73.
Parving, H.-H., Helin, G., Garbarsch, C., Johansen,
A.A., Jensen, B.A., Helin, P., Lund, P., Lyngsø,
J., 1982: Acic glycosaminoglycans in myxoedema.
- Endocrinology 16: s. 207-210.
Robertson, W.R., Frost, J., Høyer, P.E., Weinkove,
C., 1982: 20 — hydroxysteroid dehydrogenase activity
in the rat corpus luteum; A quantitative cytochemical
study. — J. Steroid Biochem. 17: s. 237-
243.
Rømert, P., Matthiessen, M.E., 1982: Ultrastructure
of foetal and maternal hepatocytes exposed to
alcohol (ethanol) in vivo. - Biol. Cell 45: s. 249.
- Matthiessen, M.E., 1982: Alcohol induced changes
in hepatocytes of mini-pig foetuses. - European
Assoc. for the Study of the Liver. 17th Meeting,
Gøteborg.
Ropke, C., 1982: Nature of mouse T lymphocyte
colony-forming cells and of colony cells. — Immunobiology
163: s. 330.
Stagaard, M., Balslev, Y., Lundberg, J.J., Møllgård,
K., 1982: A histochemical and ultrastructural study
of the ability of microglia-like cells to accumulate
and eliminate 5,6-DHT injected intraventricularly.
- Neuroscience 7, Suppl.: s. 201.
Tranum-Jensen, J., van Deurs, B., 1982: Frysefraktur.
Teori, teknik og anvendelse i membran- og
cellebiologien. — MAI-offset: s. 1-76.
van Deurs, B., 1982: Ultrastructural evidence for
direct membrane recycling between the cell surface
and lysosomes during pinocytosis in cultured
fibroblasts. - Biol. Cell 45: s. 217.
- Nilausen, K., 1982: Pinocytosis in mouse L-fibroblasts:
Ultrastructural evidence for a direct
membrane shuttle between the plasma membrane
and the lysosomal compartment. - J. Cell Biol. 94:
s. 279-286.
15 Årbog 1982
216 Universitetets årbog 1982
- Dantzer, V., Bresciani, 1982: Gap junction
pleiomorphism in the root system of the rhizocephalans
(Arthropoda: Crustacea). - Eur. J. Cell
Biol. 27: s. 256-61.
- Nilausen, K., Faergeman, O., Meinertz, H., 1982:
Coated pits and pinocytosis of cationized ferritin
in human skin fibroblasts. - Eur. J. Cell Biol. 27:
s. 270-78.
Vedtofte, P., Matthiessen, M.E., 1982: Distribution
of blood group antigens A, B and H in human
fetal oral mucosal and odontogenic epithelium. -
Scand. J. Dent. Res. 89: 463-74 (1981).
Gæster:
Cand.med. Ebbe Eldrup, cand.med. Jesper J. Lundberg,
stud.med. Mette Stagaard, stud.med. Ole William
Petersen og stud.med. Hans Henrik Vognsen
arbejder ved instituttet på langsigtede forskningsprojekter.
Kjeld Møllgård
Embryologi:
Fortsatte undersøgelser af udviklingen af genitalorganerne
hos kaninfostre efter transplantation til
»nøgne« mus (Frede Bro-Rasmussen).
Karforsyning af penis:
Ved undersøgelser af penis er fundet hidtil ubeskrevne
karanastomoser (se publikationer).
Der fortsættes med undersøgelser af den nervøse
regulation af de fundne karanastomoser og deres betydning
for erektionsmekanismen samt supplerende
undersøgelser af penis karforsyning (Frede Bro-Rasmussen).
Kromosomunderøgelser:
Kortlægning af forskellige forsøgsdyrs, husdyrs og
zoodyrs karyotyper ved anvendelse af båndfarvningsmetoder
med henblik på studier af den cytogenetiske
evolutionsmekanisme.
Undersøgelse af kromosomaberrationen »bovin
autosomal tandem fusion translokation«.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af tungens
slimhinde (K.M. Hansen).
3: Medicinsk-anatomisk Institut B
Stab:
Professor: Jørgen Rostgaard. Lektorer: Afdelingsleder
Frede Bro-Rasmussen, afdelingsleder Jørn Carstensen
Egeberg, Knud Mogens Hansen, Morten
Møller, Sosro Parapat, Poul Brix Poulsen, Steen Seier
Poulsen og Bente Wermuth.
Teknisk-administrativt personale: 13.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver ligger indenfor områderne
embryologi, cytologi, histologi, makroskopisk
anatomi og neuroanatomi. Hovedformålet er at beskrive,
at kvantitere, samt at give en visuel fremstilling
af mikroskopiske og makroskopiske strukturer,
som de forekommer hos mennesket og iøvrigt indenfor
biologien under normale forhold, under patologiske
forhold og under eksperimentelle påvirkninger,
som kan belyse kliniske, patofysiologiske og normal
fysiologiske fænomener.
Forskningsvirksomheden løses ofte i samarbejde
med forskere ved andre danske eller udenlandske
institutioner.
I nedenstående summariske beskrivelse af årets
forskningsaktiviteter er for de enkelte projekter anført
den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Morfologiske undersøgelser af blodets celler:
Fortsatte undersøgelser med M. Claésson, Medicinsk-
anatomisk inst. A og L. Olsson, Rigshospitalet
af knoglemarvsderiverede cellekolonier. Både ultrastrukturelle
og histokemiske undersøgelser af de cytotoksiske
koloniceller tyder på, at den enkelte koloni
rummer mere end én celletype. Ved undersøgelser af
kolonier af forskellig alder søger vi at finde hidtil
ukendte differentieringstrin i hæmopoesen. Undersøgelser
af enkeltkolonier har således vist at rumme
celletyperne lymfocyter, monocyter og »tidlige« granulocyter.
I samarbejde med B. Weeke, afd. TA, Rigshospitalet
foretages undersøgelser af allergiske patienters
(navnlig asthmapatienters) eosinofile granulocyter.
Undersøgelserne omfatter cellernes følsomhed for
kemotaktiske faktorer ved benyttelse af Boydenkamrer,
cellernes morfologi samt cellernes metaboliske
aktivitet. Et foreløbigt resultat er, at det er lykkedes
os at frembringe en næsten 100% ren opkoncentrering
af humane eosinofile granulocyter, vi vil herefter
forsøge at immunisere kaniner mod humane
eosinofile granulocyter (Poul Brix Poulsen).
Mikromorfologien af salt- og vandtransporterende epitel:
Det er lykkedes at påvise, at et ringe hydrostatisk
modtryk har en stærk inhiberende virkning på galdeblæreepitelets
salt- og vandtransporterende evne.
En detailleret analyse af den inhiberende mekanisme
er gennemført ved hjælp af korrelerede morfologiske
Det lægevidenskabelige Fakultet 217
og funktionelle undersøgelser. Baseret på undersøgelsernes
resultater må det konkluderes, at salt- og
vandtransporten kun i yderst ringe omfang foregår
paracellulært, men hovedsageligt transcellulært,
samt at den transcellulære transportvej er meget
følsom for selv et ringe hydrostatisk modtryk (4,5 cm
vand). Resultaterne er overraskende og medfører, at
eksisterende teorier vedrørende epitelial salt- og
vandabsorption må re-evalueres. Undersøgelserne
er gennemført i samarbejde med Ole Frederiksen og
Ebbe Eldrup, Institut for Eksperimentel Medicin og
Kjeld Møllgård, Medicinsk-anatomisk Institut A.
Undersøgelserne er publiceret i 1982.
Endvidere er gennemført metode-kritiske-studier
af den elektronmikroskopiske præparationsteknik.
Antaget til forsvar for den medicinske doktorgrad
er en afhandling med titlen »Om salt- og vandtransporterende
epitel, en lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse med funktionelle aspekter« (J. Rostgaard).
Gastroenterologiske undersøgelser:
Eksperimentel colitis — vi har tidligere arbejdet med
og karakteriseret en eksperimentel colitis model, som
er betinget af indgift af carrageenan til marsvin. Modellen
er i et behandlingsforsøg anvendt til at teste
den profylaktiske effekt af 5-aminosalicylsyre indgivet
som et »slow release« præparat i granulat form.
5-aminosalicylsyre anses idag for at være den behandlingsmæssigt
aktive bestanddel af salazopyrin,
som anvendes i behandlingen af inflammatoriske
tarmsygdomme. Dette kunne vi imidlertid ikke bekræfte,
idet vi fandt en klart positiv effekt af salazopyrin,
men ingen effekt af 5-aminosalicylsyre. Undersøgelserne
udføres i samarbejde med Sten Nørby
Rasmussen, Eigill Hvidberg og Peter Skov Olsen,
Rigshospitalet.
Endvidere er undersøgt effekten af langvarig indgift
af carrageenan til marsvin specielt med henblik
på, om stoffet er cancerogent (det anvendes som
konsistensmiddel i fødevareindustrien). Dette viste
sig ikke at være tilfældet i vort forsøg. Efter et år ses i
tarmen en kronisk, delvist ophelet colitis. Endvidere
ses en toksisk påvirkning af leveren med fedtdegeneration.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med
R Skov Olsen, Rigshospitalet.
Regeneration af duodenalsår — duodenalsår fremkaldes
på rotter ved hjælp af cysteamin. Forløbet af
regenerationsprocessen er herefter beskrevet. Det viser
sig, at ulcera, som lader den eksterne muskulatur
i tarmvæggen intakt, heler op inden for 7-10 dage,
næsten uden ardannelse ved at muskulaturen kontraheres
og dermed trækker sårrandene sammen.
Hvis muskulaturen derimod er ødelagt er regenerationsforløbet
meget langvarigt. Kun fa ulcera heler
op inden for 100 dage og mange ikke i løbet af 200
15*
dage. Den langsomme opheling skyldes, at det sure
ventrikelsekret hindrer indvækst af nyt epitel i ulcus,
før Brunnerkirtlerne i submucosa er blevet gendannet
ved indvækst fra sårrandene, således at sekretet
fra disse kirtler kan beskytte overfladen.
Det »kroniske« sår frembyder en velegnet model
til at teste behandlingsprincipper i forbindelse med
duodenalsår, og i øjeblikket undersøges det, hvor
meget regenerationsforløbet fremskyndes ved henholdsvis
vagotomi og hæmning af syresekretionen.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med R Skov
Olsen og Preben Kirkegaard, Rigshospitalet.
Elektronmikroskopi af Brunnerkirtlerne - vi har
elektronmikroskopisk undersøgt Brunnerkirtlerne
hos rotten, såvel de ustimulerede kirtler, som ses hos
den fastende rotte, som de morfologiske ændringer,
der ses efter stimulation med henholdsvis fødeindgift
og VIP. Vore foreløbige iagttagelser tyder på, at
kirtlerne secernerer både endokrint og exokrint. Desuden
ses i den secernerende kirtel sekret i intercellulærrummet.
Kirtlerne har veludviklede sekretcanaliculi.
Ydermere er de morfologiske ændringer, som
opstår, når kirtlerne hæmmes med cysteamin, undersøgt.
Desuden er vi ved at undersøge ved hjælp af immunhistokemiske
metoder, hvilke typer endokrine
celler der findes i Brunnerkirtlerne hos rotte og menneske.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med J.
Rostgaard.
Immunhistokemi — ud fra ekstrakter af rotte-duodenalvæv
er oprenset et ikke tidligere beskrevet enzym,
en protease som spalter peptidbindinger ved de
basiske aminosyrer, lysin og arginin. Hos rotte er
enzymet ved immunhistokemi blevet lokaliseret til
bægercellerne i tyndtarmen og til nogle bægerceller i
colon. Der er ikke tidligere påvist tilstedeværelse af
enzymer i bægerceller. Enzymet kunne yderligere
påvises immunhistokemisk både hos gris og menneske.
Hos menneske fandtes kun meget fa bægerceller
med enzym i den normale colonslimhinde. Derimod
fandtes de i stort antal i colon tumorer og i omgivelserne
heraf. Betydningen heraf er endnu ikke klarlagt.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med Ebba
Nexø og P. Skov Olsen, Rigshospitalet (Steen
Seier Poulsen).
Endocrine pancreas:
Morfologiske undersøgelser af bugspytkirtelen i tilslutning
til eksperimentelt fremkaldt sukkersyge.
Undersøgelser af kapillærerne hos patienter med
langvarig sukkersyge (Jørn Egeberg).
Undersøgelser over koglekirtlen:
Det har længe været kendt, at lys hæmmer aktiviteten
i corpus pineale. De anatomiske veje, hvorfra lys
218 Universitetets årbog 1982
via retina kan påvirke kirtlen, har beskæftiget os i
flere år. Ved hjælp af in vivo neuron-tracing metoder
udnyttende det axosomatiske flow i nervecellernes
axoner har vi kunnet vise, at man hos ørkenrotten
har en projektion til kirtlen direkte fra synsbanen,
nærmere bestemt fra corpus geniculatum laterales
dorsale kærne. Vi har videre undersøgt, om dette
innervationsmønster kan genfindes i andre arter af
pattedyr. Det er i år lykkedes at vise hos guldhamsteren,
som er en art pattedyr, der er meget følsom
over for lys i sin neuroendokrine aktivitet, at det
beskrevne innervationsmønster forekommer.
Trådene fra corpus geniculatums dorsale kærne
trænger ind i kirtlen via kirtelstilken (central innervation
af kirtlen). Vi har ved immunhistokemi vist,
at nogle af disse centrale tråde benytter vasoaktivt
intestinalt peptid som neurotransmitter. Vi er i øjeblikket
ved at undersøge, hvor perikarya for disse
peptiderge nervetråde er lokaliserede i hjernen.
Ligeledes forsøger vi ved receptor-autoradiografl
at få oplyst, hvorvidt der findes receptorer for vasoaktivt
intestinalt peptid på pinealocytterne. Vore
første preliminære undersøgelser tyder på dette, idet
kirtelsnittene udviser mætningskinetik over for J-125
mærket vasoaktivt intestinalt peptid, og peptidet kan
displaceres med en »kold« tracer.
I samarbejde med J. Hedemark Poulsen (Med.
Fysiol. Inst. A, KU) og G.E. Mann (Dept. of Physiol.,
Queen Elisabeth College, Univer. of London)
forsøger vi autoradiografisk at lokalisere de cellulære
strukturer, der optager forskellige aminosyrer (se årbogsafsnit
fra Med.Fysiol. Inst.A).
I samarbejde med O. Steen Jørgensen (Psykokemisk
Institut, RH) har vi fortsat vore lokalisationsstudier
af D2 proteinet på lys- og elektronmikroskopisk
niveau (se årbogsafsnit fra Psykokemisk Institut)
(Morten Møller).
Publikationer:
Brix Poulsen, P., Nielsen, L.H., 1982: Cytologicai
events in allo-stimulated lymphocytes triggered
by exposure to alloantigens. V. Response to disrupted
target cells. - Acta path microbiol immunol
scand Sect C; 90: s. 201-07.
Bro-Rasmussen, F., Henriksen, O.B., Rasmussen,
O.V., Sakellariades, P.D., 1982: Aseptisk knoglenekrose
efter falangatortur. - Ugeskr Læger; 144:
s. 1165-67.
Claésson, M.H., Olsson, L., Martinsen, L. Brix
Poulsen, P., 1982: Bone marrow derived diffuse
colonies: Their cytologicai potential, morphology,
and antigenic phenotype. - Exp hematol; 10: s.
708-21.
Eldrup, E., Frederiksen, O., Møllgård, K.., Rostgaard,
J., 1982: Eflects of a small serosal hydrostatic
pressure on sodium and water transport and
morphology in rabbit gall-bladder. - J Physiol;
331: s. 67-85.
Hansen, K.M., 1982: Kompendium i almen celle- og
vævslære samt det lymfoide væv. - KU; København.
- 1982: Sequential Q- and C-band staining of pig
chromosomes, and some comments on C-band
polymorphism and C-band technique. — Hereditas;
96: s. 183-89.
- 1982: The relative length of Q-band/Giemsa
stained bovine chromosomes. - Proc 5th Eur Colloq
Cytogenet Domest Anim; s. 86-90.
- 1982: Investigation of some conditions important
for cultivation of horse leucocytes. — Proc 5th Eur
Colloq Cytogenet Domest Anim; 230-33.
Kirkegaard, P., Petersen, B., Skov Olsen, P., Poulsen,
S.S., Christiansen J., 1982: The mechanism
of gastrin release in cysteamin induced duodenal
uleer. — Scand J. Gastroent; 17: s. 609-12.
Kromann, H., Christy, M., Egeberg, J., Lernmark,
A., Nerup, J., 1982: Abscence of H-2 genetic influence
on streptozotocin-induced diabetes in mice. —
Diabetologia; 23: s. 114-18.
Lauritzen, M., 1982: Q- and G-band Identification
of two chromosomal rearrangements in peach-potato
aphids, Myzus persicae (Sulzer), resistant to
insecticides. — Hereditas; 97: s. 95-102.
Lyon, H, Bæksted, M., Møller, M., 1982: Induced
fluorescence of serotonin in paraffin sections from
carcinoid tumors. — Brain Res Bull; 9: s. 751-56.
Møller, M., 1982: Corpus Pineale. Fra sjælens sæde
til lysafhængigt endokrint organ. — Naturens Verden;/;
s. 12-19.
Poulsen, S.S.^ Kirkegaard, P., Skov Olsen, P., Kurstein
Jensen, K., Christiansen, J., 1982: Role of
delayed gastric emptying in the pathogenesis of
cysteamine-induced duodenal uleer in the rat: —
Scand J Gastroent; 17: s. 325-30.
Petri, M., Poulsen, S.S., Christensen, K., Jarnum,
S., 1982: The incident of granulomas in serial sections
of rectal biopsies from patients with Crohn's
disease. - Acta path microbiol immunol scand
Sect A; 90: s. 145-47.
Rostgaard, J., 1982: Om salt- og vandtransporterende
epitel, en lys- og elektronmikroskopisk undersøgelse
med funktionelle aspekter (Disp.) - København.
Wagner, G., Willis, E.A., Bro-Rasmussen, F.,
Nielsen, M.H., 1982: New theory on the mechanism
of erection involving hitherto undescribed
vessels. — Lancet; 1: s. 416-18.
J. Rostgaard
Det lægevidenskabelige Fakultet 219
4: Medicinsk-anatomisk Institut C
Stab:
Professorer: Olav Behnke og Harald Moe. Lektorer;
Lars Andersen, afdelingsleder Finn Bojsen-Møller,
Harry Jessen, Hanne Mikkelsen, Karin Nilausen,
Paul Rømert, Lars Thuneberg og Jørgen Tranum-
Jensen. Seniorstipendiat: Henrik Winther-Nielsen.
Fondslønnet stipendiat: Niels Thorball.
Teknisk-administrativt personale: 15.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver falder indenfor områderne
cytologi, histologi, makroskopisk anatomi og neuroanatomi.
Deres væsentligste sigte er at give en beskrivelse
og en visuel fremstilling af mikroskopiske og
makroskopiske strukturer, som de forekommer hos
mennesket og iøvrigt indenfor biologien under normale
forhold og under sådanne eksperimentelle påvirkninger,
som kan bidrage til at belyse kliniske
fænomener.
Nogle af opgaverne løses i samarbejde med forskere
ved andre danske eller udenlandske institutioner.
I den følgende redegørelse for de enkelte projekter er
anført den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Effekten på normale celler af medikamenter, som benyttes
ved behandling af patienter med cancer:
Kemiske stoffer, der hæmmer cellevækst, anvendes
ved behandling af kræft. Stofferne kan på forskellig
måde beskadige legemets normale celler, men vor
viden om arten og graden af sådanne skader er meget
mangelfuld. Rottens fortænder, der vokser livet
igennem, indeholder flere cellepopulationer, der
hver omfatter umodne, prolifererende og differentierende
celler og modne, aktive celler, anordnet på
overskuelig måde. Tidligere undersøgelser på instituttet
tyder på, at disse cellepopulationer, der omfatter
alle stadier i cellernes livscyklus, er velegnede
som testsystem ved in vivo undersøgelse if de skadelige
virkninger af de antineoplastiske midler. Undersøgelser
foretages for tiden med stofferne vinblastin
og adriamycin, og effekten af disse stoffer på tændernes
ameloblastsystem, odontoolaster og blodkarsystem
sammenholdes med virkninger på tarmepitel
og bugspytkirtel (H. Moe og H. Winther Nielsen).
Undersøgelser af strukturen af arterioler i et system under
stadig vækst og omsætning:
Vækst af arterier og arterioler og strukturel tilpasning
af karrene til ændrede krav frembyder mange
uløste problemer, og en egnet model til studie af
disse forhold under normale betingelser og eksperimentelt
har ofte været efterlyst. Karrene i de kontinuerligt
voksende fortænder hos gnavere synes at repræsentere
en sådan model, og karrenes udvikling,
vækst, remodellering og tilbagedannelse udforskes.
Vi har fundet, at arteriolerne gennemlever en karakteristisk
cyklus, at de enkelte kar kan karakteriseres i
rum og tid, og at der sker en stadig omsætning af
karrenes cellulære komponenter. De videre undersøgelser
sigter mod at klarlægge de intracellulære processer
under karomsætningen og forandringer i arteriesystemet,
som afgiver de pulpale arterioler (H.
Moe, N. Thorball, H. Winther Nielsen).
Kar permeabilitet:
Undersøgelser af karpermeabilitet har overvejende
centreret sig om kapillærers permeabilitet. Ved anvendelse
af en gennemprøvet og brugbar tracer
(fluorescerende dextran = FITC-dextran) er der
mulighed for samtidige og sammenlignende undersøgelse
af kapillærers, arteriolers og venolers permeabilitet
for forskellige molekylestørrelser. Arteriolers
og venolers permeabilitet har betydning ved forskellige
sygelige tilstande, især ved hypertension og inflammation.
Undersøgelsen foretages på karrene i
tyndtarmsvæggen hos rotten. Undersøgelse af indflydelsen
af traceropløsningens sammensætning foretages
parallelt (N. Thorball).
Endothelcellemorfologi:
Cellekontakterne mellem endothelceller varierer i
karsystemet. Relationen mellem morfologien af denne
kontakt og det intravaskulære tryk undersøges
primært på kanin-aortae (N. Thorball, C. Garbarsch,
J. Tranum-Jensen, B. van Deurs).
Ved kombineret scanning- og transmissions elektronmikroskopi
efter anvendelse af osmiumtetraoxyd-
kaliumferricyanid komplex til sekundær vævsflxering
undersøges forekomst og arrangement af glat
endoplasmatisk reticulum i endothelcellerne. Almindeligvis
er denne organel ikke særlig fremtrædende
og derfor heller ikke beskrevet i detaljer, men ved
den nævnte sekundær fixering opnås en speciel kontrastering
(N. Thorball, J. Rostgaard).
Strukturelle Ændringer og permeabilitetsændringer ved forhøjet
blodtryk:
Ved forhøjet blodtryk ændres karpermeabiliteten, og
der udvikles strukturelle sygdomsforandringer i karvæggen.
Samspillet mellem disse to faktorer er kun
lidt oplyst. Ved veldefinerede tilstande af forhøjet
blodtryk og ved anvendelse af fluorescerende dextraner
som tracere foretages ved fluorescens-, lys- og
elektronmikroskopi undersøgelser af den tidsmæssi220
Universitetets årbog 1982
ge og udviklingsmæssige relation mellem de to
nævnte forhold. Kombineret scanning- og transmissions-
elektronmikroskopi har vist, at de »huller«, der
ved akut forhøjet blodtryk opstår i endothelcellelaget,
er intercellulært beliggende, og at de ikke er
resultat af en endothelcellebeskadigelse, men derimod
af en overdreven belastning af karrenes glatte
muskulatur, der ikke kan modstå det forhøjede intravaskulære
tryk.
Den spredte, pletvise optræden af sygdomsforandringer
i det enkelte kars længderetning har ikke
fundet nogen forklaring. Ved akut forhøjet blodtryk
viser de områder, der ikke beskadiges, en udtalt kontraktion.
Om der i disse områder opstår sene forandringer,
og om der findes en relation til karrenes
nerveforsyning undersøges ved elektron- og fluorescenshistokemi
(N. Thorball).
Struktur og innervation af tarmmuskulatur, med specielt henblik
på betydningen af tarmens inters ti tielle celler:
Tidligere overvejende morfologiske studier er videreført
med det formål at karakterisere tarmens interstitielle
celler ud fra mere funktionelle kriterier, dels
ved forsøg der kombinerer elektrofysiologiske målinger
med mikroskopisk identifikation (Cajal's interstitialceller),
dels ved endocytose-studier (macrophaglignende
celler) (V.Johansen, H. Mikkelsen, L.
Thuneberg).
Elektronmikroskopiske undersøgelser af fostervæv:
Resultaterne fra tidligere undersøgelser af fostervæv
er brugt til karakterisering af et normalmateriale.
Man har derefter fortsat med undersøgelser af alkohols
og tetracyklins indflydelse på fostervæv og
emaljedannende væv. Som forsøgsdyr er anvendt
mini-pigs, hvis midtterm-fostres lever og tandanlæg
er udtaget til ultrastrukturelle undersøgelser, efter at
mater har indtaget betydelige doser alkohol eller tetracyklin
i en 2-ugers periode af graviditeten (P.
Rømert, i samarbejde med M.E. atthiessen, Medicinsk-
anatomisk institut A).
Morfometrisk undersøgelse af nucleus supraopticus:
Nucleus supraopticus er en gruppe neurosekretoriske
celler i hjernen, hvis væsentligste funktion er
dannelsen af det antidiuretiske hormon. Cellernes
morfologi undersøges elektronmikroskopisk hos rotter,
som er påvirket mindst muligt af ydre stimuli.
Efter tilførsel af forskellige mængder vand bestemmes
bl.a. antallet af sekretkorn ved morfometri (Lars
Andersen).
Det menneskelige bevægeapparats funktionelle anatomi:
Muskelkoordination og ledbevægelse undersøges
ved nogle af menneskets naturlige bevægelser og
funktione.'. Undersøgelserne omfatter bevægelser
som løft med forskellig teknik,gang og løb og gang på
trappe (i samarbejde med Ella Kristinsdottir).
Til bevægelsesregistreringen er udviklet en lyssporsteknik
med synkronisation mellem bevægelse
og muskelkoordination. Med accelerometer og elektromyografi
undersøges fodens støddæmpning og afsæt,
herunder støddæmpningen ved forskelligt udformede
hæle på fodtøj. Yderligere undersøges ligamentum
sacrotuberale og dets funktion i bækkenringen
ved forskellige belastninger (F. Bojsen-Møller).
Undersøgelse af blodplademembraner:
Kortlægning af fordelingen af cholesterol i den humane
blodplademembran i ikke-aktiveret tilstand,
samt fordelingsændringer ved blodpladeaktivering
(O. Behnke, i samarbejde med Bo van Deurs, Medicinsk-
anatomisk institut A).
Morfologisk karakterisering af monoklonale kulturer
fra forskellige kræftformer (O. Behnke, i samarbejde
med Lennart Olsson, Rigshospitalets Medicinsk
afdeling A).
Røntgenmikroanalyse - Ker at in isen ngsp rocessen:
Rjantgenmikroanalyse er en fysisk metode, der kan
anvendes til bestemmelse af grundstofindholdet i
meget små områder af et præparat. Metoden kan
anvendes kvalitativt og kvantitativt. Biologisk
røntgenmikroanalyse udføres på ultratynde snitpræparater
i et elektronmikroskop forsynet med en
følsom røntgendetektor. I detektoren analyseres
energiindholdet i den røntgenstråling, som udsendes,
når præparatet påvirkes af en elektronstråle.
Kvantitative analyser kan udføres på biologiske
præparater men kræver sammenlignende målinger
på velegnede standard præparater og kan kun udføres
på ukontrasterede, ikke osmiumfixerede snitpræparater.
Kvantitativ biologisk røntgenmikroanalyse er en
metode under udvikling. Dens værdi består i, at den
tillader korrellering af biokemiske og morfologiske
data. Metoden kan med fordel anvendes i studiet af
keratiniseringsprocessen. Der foreligger en betydelig
biokemisk viden om hårets proteinsammensætning.
Det er almindelig antaget, at såvel svovlrige som
svovlfattige proteiner indgår i håret under dets dannelse
i hårfolliklen. Det er derimod ikke klarlagt, i
hvilket niveau i hårfolliklen disse proteiner syntetiseres,
eller i hvilken mængde de indgår i forskellige
cullulære strukturer i hårfolliklens celler. Dette søges
belyst ved kvantitativ røntgenmikroanalyse. Specielt
undersøges svovlindholdet i følgende strukturer før
og efter de respektive cellers passage gennem hårfolliklens
keratogene zone; Keratinfibriller i hårets corDet
lægevidenskabelige Fakultet 221
tex-celler, granula (med svovlindhold over 10%) i
hårkutiklens celler og trichohyalin-granula i cellerne
i hårfolliklens indre rodskede (H. Jessen).
Cholesterol- og hpo pro teins tofskifte i frisk-isolerede og dyrkede
humane celler:
Akkumulering af cholesterol i karvæggen spiller en
essentiel rolle i udviklingen af åreforkalkning (atheromatose).
Cholesterolophobningen, sammen med
reaktionen fra det omgivende væv, bevirker, at karrets
åbning forsnævres. Derved kompromitteres
blodforsyningen til det pågældende vævsområde, og
der kan opstå en række udbredte og alvorlige sygdomme,
som for eksempel hjerte- og hjerneinfarkt.
Cholesterol, som akkumuleres i karvæggen, stammer
fra cholesterol-rige lipoproteiner i blodet, især
LDL, og i visse tilfælde beta-VLDL. De optages af
makrofager, og muligvis af andre celler, i karvæggen.
Udviklingen af cholesterolaflejringer afhænger af balancen
mellem influx og efilux. Inllux er direkte afhængig
af blodets koncentration af cholesterol-rige
lipoproteiner, og derfor er forebyggelse og behandling
af allerede etablerede karlæsioner baseret på en
sænkning af blodets indhold af disse lipoproteiner.
Efilux of cholesterol afhænger formentlig direkte af
blodets indhold af en anden gruppe lipoproteiner,
HDL, og det er især HDL2 og HDL^ som synes
involveret.
Dette er baggrunden for følgende undersøgelser,
som i øjeblikket gennemføres:
Patienter med en arveligt betinget massiv forhøjelse
af blodets indhold af cholesterol og LDL udvikler
åreforkalkning og dermed hjertesygdom i en
ung alder. I forsøg på at forebygge dette forløb kan
sådanne patienter behandles med en tarmoperation,
som i løbet afkort tid sænker blodets indhold af LDL
betydeligt. Studiet af frisk-isolerede mononucleære
blodceller (lymfocytter og monocytter) har i hidtidige
undersøgelser vist, at dette LDL-fald er ledsaget
af en øget cellulær cholesterolsynese. Samtidigt øges
cellernes optagelse af LDL, både via de cellulære
LDL-receptorer og via en receptor-uafhængig pathway.
I forsøg på at klarlægge mekanismen bag disse
ændringer i det cellulære cholesterol- og LDL-stofskifte
er følgende studier under gennemførelse:
— detaljeret undersøgelse af den tidsmæssige sammenhæng
mellem de postoperative ændringer af
LDL-koncentrationen og ændringerne i de frisk-isolerede
cellers LDL-optagelse og -nedbrydning hos
patienter med arveligt betinget hypercholesterolæmi.
- undersøgelse af cholesterol- og LDL-stofskifte
hos patienter, som gennemgår abdominal kirurgi
uden speciel cholesterol-sænkende effekt. Hidtidige
data viser, at der er ingen påvirkning af de mononucleære
cellers cholesterolstofskifte postoperativt.
— undersøgelse af cholesterol- og LDL-stofskiftet
hos in vitro inkuberede mononucleære celler under
manipulation af LDL-koncentration i inkubationsmediet
(Karin Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz,
Lipid- og Ernæringslaboratoriet, Rigshospitalet).
Membranbeskadigelser fremkaldt af serum-komplement og
af poredannende bakterietoxiner:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undesøgelser
over serum-komplementproteinerns cytolytiske virkningsmekanisme
(se årbøgerne 1977-1981) har vi i
indeværende år fortsat arbejdet med at karakterisere
strukturen af de amfifile C5b-7(m) og C5b-8(m)
komplekser og er påbegyndt arbejdet med en karakterisering
af de intermediære, ikke C9-mættede,
C5b-9(m) komplekser. Disse undersøgelser forventes
at bidrage til en morfologisk klarlæggelse af trinene i
opbygningen af det komplette C5b-9(m) kompleks
og udviklingen af membranlæsionen.
Ved undersøgelser af det bakterielle toxin, a-stafylolysin,
fandt vi ved tidligere undersøgelser en række
principielle analogier til C5b-9(m) komplekset
vedrørende toxinets cytolytiske mekanisme. Dette
toxin er hovedansvarlig for stafylococcers celledræbende
(nekrotiserende) virkning ved fokale infektioner,
og det spiller muligvis en afgørende rolle ved
stafylococ-betinget toxæmi og septisk chock. Toxinet
udskilles fra bakterierne som et lille hydrofilt molekyle,
der på de angrebne membraner sammenbygges
til et hexamert, amfifilt, cylinderformet kompleks,
der trænger ind i membranen og danner en pore på
ca. 30 A. Vi opdagede under dette arbejde, at toxinets
hexamerisering og ledsagende amfifile transformation
kunne udløses ved kontakt med deoxycholat
detergent-miceller, samt med serum low density lipoprotein
(LDL). I det forløbne år har vi afsluttet en
undersøgelse af toxinets binding til human LDL,
som herefter sandsynligvis er identificeret som en
vigtig (non-immunologisk) inaktivator af dette toxin
i den menneskelige organisme.
Vi har i det forløbne år endvidere næsten afsluttet
en større biokemisk og elektronmikroskopisk undersøgelse
af et andet cytolytisk bakterietoxin, streptolysin
O. Det lykkedes under dette arbejde at isolere
og biokemisk og ultrastrukturelt at karakterisere det
membran-bundne toxin-polymer. Ved elektronmikroskopiske
undersøgelser af det oprensede toxin-polymer,
indbygget i kunstige lipiddobbeltlag (liposomer),
samt ved frysefraktur-undersøgelser af toxinangrebne
røde blodlegemer, er det herefter lykkedes
at karakterisere det molekylære princip i dette toxins
membranlæsion (J. Tranum-Jensen, i samarbejde
med S. Bhakdi, Institut fur Medizinische Mikrobiologie
der Justus Liebig Universitåt, Giessen, Vesttyskland).
222 Universitetets årbog 1982
Højopløsnings-elektronmikroskopi:
Under arbejdet med den strukturelle karakterisering
af serum-komplementkomplekserne og flere andre
proteiner, vi arbejder med i laboratoriet, er kravene
til den elektronmikroskopiske detailopløsning blevet
stedse skærpede. For at imødekomme de stigende
krav har vi i det forløbne år lagt en indsats i forbedring
af de elektronmikroskopiske teknikker, bl.a.
gennem etablering af metoder for minimering af
elektronstrålingsbeskadigelsen af præparaterne,
samt gennem oparbejdning af metoder til korrektion
af elektronoptiske afbildningsfejl og analyse af elektronmikroskopiske
optagelser ved filtrering og rekonstruktion
af optisk fourier-transformerede fotografiske
negativer.I tilslutning hertil har vi indledt
forsøg på udvikling af en generelt anvendelig teknik
for fremstilling af to-dimensionale protein-krystaller,
idet sådanne udgør det optimale udgangsmateriale
for elektronmikroskopiske protein-strukturundersøgelser
(J. Tranum-Jensen, i samarbejde med Finn
M. Poulsen).
Hjertet:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser
over hjertets afferente innervation (se årbøgerne
1976-1979) har vi i indeværende år videreført undersøgelserne
af en efferent komponent til hjertets atriale
tryk- og strækreceptorer (J. Tranum-Jensen, i
samarbejde med Margrethe Bohr).
Opgaver af anatomisk-historisk karakter:
Tidsbestemmelse og beskrivelse af Medicinsk-historisk
Museums righoldige samling af gamle mikroskoper.
Registrering og beskrivelse af anatomisk instituts
omfattende historiske bogsamling som forberedelse
til samlingens opstilling i et særskilt udstillingslokale
ved instituttets endelige overflytning til Panum Instituttet
i 1983. I forbindelse hermed er udarbejdet
en samling af biografier for værkernes forfattere (H.
Moe).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
H. Moe og F. Bojsen-Møller er medredaktører af
tidsskriftet Acta Anatomica.
O. Behnke er medredaktør af tidsskrifterne European
Journal of Cell Biology og Cell Biology International
Reports.
Universiteshverv:
O. Behnke har i det forløbne år været dekan for Det
lægevidenskabelige Fakultet.
Er tillige medlem af Det Faglige Landsudvalg for
Sundhedsuddannelserne.
H. Jessen er medlem af Forskningsrådenes Elektronmikroskopiudvalg.
Karin Nilausen er efor for universitetskollegiet
Kvinderegensen.
Publikationer:
Andreasen, E., Bojsen-Møller, F., 1982: Bevægeapparatet,
Anatomi I. - København: Gyldendal: s.
1-400.
Bhakdi, S., Tranum-Jensen, J., 1982: Hydrophilio
amphilic transition of the terminal SC5b-8 complement
complex though tryptic modification:
biochemical and ultrastructural studies. - Mol
Immunol; 19: s. 1 167-77.
- Tranum-Jensen, J., 1982: Terminal membrane
C5b-9 complex of human complement: transition
from an amphiphilic to a hydrophilic state
through binding of the S protein from serum. — J
Cell Biol; 94: s. 755-59.
Bojsen-Møller, F., 1982: Coordination of the peroneus
longus and flexor hallucis longus muscles during
push off. 5th Internat Soc Electrophysiol Kinesiol,
Ljubljana. -J Slovenian Med Soc; s. 110-
11.
- 1982: Makroskopisk anatomi - en fremtid efter
Spalteholtz? - Ugeskr Læger; 144/32: s. 2361-62.
- 1982: Normale und pathologische Anatomie des
Vorfusses. Orthopåde; 11: s. 148-53.
- 1982: 5. kongres i International Society of Electrophysiological
Kinesiology, Ljubljana, Jugoslavien,
21. - 25.VI. 1982. - Ugeskr Læger; 144/49: s.
3678-79.
Christensen, A.F., Kardorf, U., Bojsen-Møller, F.,
1982: Concentric and eccentric contractions of hip
and trunk muscles while seating oneself and rising.
5th Internat Soc Electrophysiol Kinesiol,
Ljubljana. - J Slovenian Med Soc; s. 41-42.
Garbarsch, C., Tranum-Jensen, J., van Deurs, B.,
1982: Scanning and transmission electron microscopy
of the normal rabbit aortic endothelium after
controlled perfusion fixation. - Acta Anat; 112:
s. 79-91.
Midttun, A., Bojsen Træden, J., Bojsen-Møller, F.,
1982: Syndroma ligamenti sacrotuberalis. —
Ugeskr Læger; 144/39: s. 2854-57.
Rumessen, J., Thuneberg, L., 1982: Plexus muscularis
profundus and associated interstitial cells. I.
Light microscopical studies of mouse small intestine.
- Anat Rec; 203: s. 115-27.
- Thuneberg, L., Mikkelsen, H., 1982: Plexus muscularis
profundus and associated interstitial cells.
IL Ultrastructural studies of mouse small intestine.
- Anat Rec; 203: s. 129-46.
Rømert, P., Matthiessen, M.E., 1982: UltrastructuDet
lægevidenskabelige Fakultet 223
re of foetal and maternal hepatocytes exposed to
alcohol (ethanol) in vivo (abstract) Biol Cell; 45:
s. 249.
- Matthiessen, M.E. 1982: Alcohol induced changes
in hepatocytes of mini-pig foetuses (abstract) Europ
Assoc for the study of the liver. - 17th meeting,
Gøteborg, Sweden.
Thorball, N., 1982: The electron microscopy of fluorescent
dextrans (FITC-dextrans) in thin sections
of tissue. — Experientia; 38: s. 876-78.
Thuneberg, L., 1982: Interstitial cells of Cajal: intestinal
pacemaker cells? - (Disp.) Heidelberg:
Springer Verlag. Adv Anat Embr Cell Biol 71: s.
1-130.
- Rumessen, J., Mikkelsen, H., 1982: The interstial
cells of Cajal: interstinal pacemaker cells? — In:
Wienback M, ed. Motility of the digestive tract.
New York: Råven Press,; s. 115-22.
Tranum-Jensen, J., Janse, MJ., 1982: Fine structural
identification of individual cells subjected to
microelectrode recording in perfused cardiac preparations.
- J Mol Cell Cardiol; 14: s. 233-47.
- van Deurs, B., 1982: Frysefraktur, - teori, teknik
og anvendelse i membran- og cellebiologien. -
København: MAI Offset; 76 sider.
van Deurs, B., Nilausen, K., Færgeman, O., Meinertz,
H., 1982: Coated pits and pinocytosis of
cationized ferritin in human skin fibroblasts. —
Fur J Cell Biol; 27: s. 270-78.
- Nilausen, K., 1982: Pinocytosis in mouse L-fibroblasts:
ultrastructural evidence for a direct
membrane shuttle between the plasma membrane
and the lysosomal compartment. - I Cell Biol; 94:
s. 279-86.
Winther Nielsen, H., 1982: A television system for
point counting morphometry in high resolution
light microscopy. - J Microsc 127: s. s. 165-73.
Gaster:
Ella Kritinsdottir, Anatomisk Institut, Islands Universitet,
Reykjavik, foretager elektromyografiske undersøgelser
af koordinationen af benets posturale
muskler ved forskellige belastninger (i samarbejde
med Finn Bojsen-Møller). Gæst fra 1.8.82 til
18.12.82.
Cand.scient. Finn Mølgaard Poulsen har i det forløbne
år været tilknyttet instituttet i forbindelse med
arbejdet med optisk databehandling af elektronmikroskopiske
optagelser, muliggjort gennem bevillinger
fra Statens Teknisk Videnskabelige- og Statens
Lægevidenskabelige Forskningsråd. (Arbejdet udføres
i samarbejde med Jørgen Tranum-Jensen).
Stud.med. Margrethe Bohr, har, støttet af midler
fra Hjerteforeningen, arbejdet med undersøgelser af
hjertets afferente innervation (i samarbejde med Jørgen
Tranum-Jensen).
F. Bojsen-Møller
5: Antropologisk laboratorium
Stab:
2 deltids videnskabelige assistenter, 1 surnumerær
odentologisk konsulent, 1 gæsteforsker, 1 deltidsmedhjælp.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets rutinemæssige opgaver i form af undersøgelser
af skeletfund fra Danmark og Grønland
er fortsat. Et større videnskabeligt værk om Danmarks
oldtidsbefolknings anthropologi, nærmer sig
sin afslutning. Et andet større værk om sygdomme i
oldtiden nærmer sig ligeledes sin afslutning.
Publikationer:
Laboratoriets medarbejdere og gæster har holdt diverse
foredrag om anthropologiske emner, og udgivet
mindre videnskabelige artikler. Om større publiktioner
har der ikke været tale.
Gæster:
Laboratoriet har kun haft udenlandske gæster i ganske
korte perioder.
J. Balslev Jørgensen
Det lægevidenskabelige Fakultet 225
Fysiologi
1: Medicinsk-fysiologisk Institut A
Stab:
Professor; Christian Crone. Lektorer: Niels Bindslev,
Hans E. Brøndsted, Magnus Bundgaard, Morten
Colding-Jørgensen, Morten Folke, Jørgen Funder,
Albert Gjedde, Bjarne G. Munck, Jørgen Hedemark
Poulsen, Erik Skadhauge, Thomas Zeuthen.
Civilingeniør: Ove Christensen. Seniorstipendiat:
Jørgen Frøkjær-Jensen. Kandidatstipendiater: Jens
Gyring, Peter Koch Jensen, Martin Lauritzen, Birgitte
Nauntofte (fra Tandlægehøjskolen). Forskningsrådsstipendiat:
Anker Jon Hansen. Stipendiat
aflønnet af Vett's fond: Søren-Peter Riisgaard
Olesen.
Teknisk-administrativt personale: 23.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er organiseret på
den måde, at flertallet af de videnskabelige medarbejdere
samarbejder i forskergrupper, der koncentrerer
sig om løsning af opgaver indenfor specificerede
felter, således at de enkelte medlemmer af arbejdsgruppen
belyser hovedproblemet fra forskellig
side. Grupperne er ikke hierarkisk opbygget, men
forskerne er sidestillet og forenet i en fælles intersse
om et emne. Til grupperne er der foruden det fastansatte
videnskabelige personale knyttet gæsteforskere
fra ud- og indland, stipendiater samt studenter.
Hvert år udgiver instituttet en detaljeret intern årsrapport
over det videnskabelige arbejde, hvor hver
enkelt medarbejder redegør for forløbet af sin forskning.
Denne årsrapport kan rekvireres af interesserede
ved henvendelse til instituttets sekretariat.
Som helhed ligger instituttets samlede forskningsemner
indenfor området membrantransport,
der omhandler stofbevægelse over en lang række
forskellige membranfaser i organismen, under såvel
normale som patologiske forhold. Til dette formål
foretages undersøgelser på hele organer, vævsfragmenter,
enkelte cellelag eller enkelte celler. De fleste
af forskergrupperne har nær kontakt med forskere
indenfor tilsvarende felter i udlandet ganske særlig i
England og USA. Der er afholdt 34 institutseminarer
i årets løb, hvoraf 11 er givet af udenlandske
gæster.
Kapillærfysiologisk arbejdsgruppe:
(M. Bundgaard, C. Crone, O. Christensen, J. Frøkjær-
Jensen, S.-P. Olesen).
Kapillærerne eller hårkarrene udgør den mindste
enhed i kredsløbet. Det er i disse mikroskopiske kar,
at næringsstoffer samt ilt og kuldioxyd udveksles
mellem blod og celler. Der er altså her tale om vitale
funktioner for organismen. Hårkarrene er ca. 1 mm
lange og nogle fa tusindedele millimeter tykke, således
at undersøgelse af forholdene i et enkelt hårkar
må foregå under mikroskop. Problemerne undersøges
dels ved forsøg på enkelte hårkar, dels ved at
studere den mikroskopiske opbygning af hårkarrenes
væg. Formålet er i sidste instans at forstå udvekslingsprocesserne
i relation til den struktur, som kapillærvæggen
har. I kapillærfysiologien skelnes mellem
transport af »små« molekyler og af »store« molekyler,
hvor grænsen ligger ved en molekylstørrelse
på ca. 30 A. Medens forståelsen af små molekylers
passage gennem kapillærvæggen er kommet langt, er
der stadig problemer med at forstå passagen af »store
« molekyler. Dette hænger sammen med, at vi har
opnået resultater med elektronmikroskopiske studier
af endothelceller, som tyder på, at de »vesikler«, der
findes i endothelcellerne, ikke er frit mobile. Dette
betyder, at de næppe fungerer som transportenheder,
der medtager makromolekyler. Hvis vort synspunkt
viser sig at være rigtigt, så forestår der en
dybtgående revision af accepterede synspunkter på
proteintransport i kapillærerne.
I betragtning af disse vidtrækknde konsekvenser
er der foretaget nye undersøgelser af vesikelorganisationen
i andre kapillærtyper: muskelkapillærer og
hjertekapillærer — i det første tilfælde hos frøen og i
det sidste hos rotten. Medens man med konventionel
undersøgelse af de mikroskopiske præparater finder,
at ca. 50% af vesiklerne ligger frit i cellens indre, så
viser en tre-dimensional rekonstruktion af cellen, at
alle vesikler er i forbindelse med overfladen - direkte
eller indirekte gennem vesikelforbindelser, således at
der er tale om en fejlfortolkning, når man sædvanligvis
angiver, at 50% af vesiklerne er fritliggende. Vi
har fundet forklaringen på dette forhold, der skyldes
at forbindelserne til overfladen i mange tilfælde må
ligge ude af snitplanet, hvortil kommer at snittenes
tykkelse skal have den utrolig ringe tykkelse af 150-
200 Angstrom for at der kan foretages en anvendelig
tredimentional rekonstruktion af disse strukturer.
Disse resultater blev — efter indbydelse — fremlagt
ved det amerikanske biologiske selskabs årsmøde i
New Orleans. Sandsynligheden taler for, at vi står
overfor en organisation af cellulære membraner, der
er generel for en række celletyper udover endothelcellen
(fibroblaster, glatte muskelceller, pericyter).
Der forestår hermed et arbejde sigtende imod at
klarlægge dette systems ukendte biologiske funktion.
(Det viser sig, at mesothelmembranen i bughinden
har ganske lignende strukturer).
Struktur af endotheljunctions. Under arbejdet med seriesnitning
opnåedes også serier af junctions — dvs.
226 Universitetets årbog 1982
de områder hvor celler møder hinanden, og som spiller
en stor rolle som passagevej igennem kapillærvæggen.
Analyse af disse serier viste, at endotheljunctions
indeholder områder, hvor cellerne så at
sige klæber sammen og danner en barriere for stofdifTusion,
medens der også er passable regioner. Alt i
alt er der tale om et labyrintagtigt netværk, der kan
være mere eller mindre kompliceret, hvilket formentlig
kan forklare de forskelle, der findes mellem endothelmembraner
i forskellige organer. Fra de mest åbne
til de mest lukkede endotheler er der tale om en
forskel på 100.000 gange! Disse undersøgelser er de
første i deres art og bringer os betydeligt videre i
forståelsen af cellemellemrummenes funktion.
Hjernekapillærjunctions. Det er velkendt, at cellemellemrummene
i hjernens hårkar er lukkede. Det er
derfor endothelcellernes membraner, der definerer
permeabilitetsforholdene. Imidlertid viste undersøgelser
af difTusionspotentialer over hjernekapillærendothelet,
at disse svarede til hvad man ville finde i en
ikke-selektiv passagevej, hvilket var meget overraskende.
De potentialer, der måltes var særdeles små,
og det måtte derfor konkluderes, at der alligevel er
en passagevej mellem hjernens endothelceller, men
at dennes udstrækning er uhyre ringe - formentlig er
kun en lOO.OOOendedel af cellemellemrummene åbne.
Medens man i de seneste år helt har set bort fra
denne passive læk, så må man nok alligevel indrømme
dens eksistens, hvilket yderligere har den
implikation, at hjerneendothelet under patologiske
forhold (betændelse?) kan åbne sig, således at der
bliver meget mere af denne passagevej mellem cellerne.
Forsøgene gav anledning til at udvikle nogle
krævende teknikker til perfusion af enkeltkapillærer i
hjernen med 3-løbede pipetter, således at der hutigt
kunne skiftes fra den ene til den anden opløsning.
Den teknik, der her har været anvendt på endothel
svarer til den der benyttes ved analyse af epithelvæv
— vi har længe haft det synspunkt, at epithel og endothel
i nogen henseender ligner hinanden (hvilket
giver en lang række forsøg, der umiddelbart bør
gøres).
Elektrisk modstand af kapillærendothel. Det er tidligere
beskrevet, at strøminjektion i et enkeltkapillær giver
anledning til en potentialfordeling inde i kapillæret,
der er en funktion af væggens permeabilitet. Efer de
oprindelige undersøgelser er der nu foretaget bestemmelser
på muskelendothel og hudendothel (begge
hos frøen). Det er fundet, at muskelendothelets
elektriske modstand er ca. 10 gange større end bughindekapillærernes
— dette gælder også hudkapillærerne.
Mikrokarrenes organisation i frøens hud er
undersøgt med mikroskopisk teknik og kan nu beskrives
i detaljer. Der har været betydelige problemer
omkring den rette beskrivelse af de elektriske
felter udenfor kapillærerne i disse to vævstyper.
Neurobiologisk arbejdsgruppe:
(H.E. Brøndsted, M. Bundgaard, O. Christensen,
C. Crone, H. Cserr, L. Drewes, A. Gjedde, J. Gyring,
M. Frank, AJ. Hansen, C. Kjeldsen, M.
Lauritzen, A. Mutch, E. Siemkowicz).
Gruppen arbejder indenfor et bredt område af, hvad
vi kalder »humoral neurobiologi«. Hermed menes
helheden af de processer, der knytter sig til nervecellernes
miljø, blodforsyning, tilpasning til forskellige
fysiologiske og patofysiologiske situationer, visse sider
af stofskifteprocesserne, cerebrospinalvæsken
o.lign. Området ligger udenfor det klassiske neurofysiologiske
område, hvor der især arbejdes med elektrofysiologisk
teknik, men ikke mindst gennem SokolofTs
autoradiografiske metode til måling af regionale
stofskiftehastigheder i hjernen er humoral neurobiologi
et område i vækst. Oprindelig er interessen
for disse forhold udsprunget af studierne over blodhjernebarrierens
transportfysiologi, og kendskabet
til hvorledes hjernens vigtigste næringssubstrat, glukose,
passerer ind i hjernen fra blodet ved en lang
række forskellige tilstande (anæstesi, adaptation til
sult og forhøjede blodglukose-koncentrationer) er
væsentlig udvidet i de seneste år gennem arbejdsgruppens
indsats.
Passageforholdene over blod-hjernebarrieren. Selvom der
er sket store fremskridt i forståelsen heraf, så er der
endnu mange uafklarede problemer. Det er ved
hjælp af den ikke-metaboliserbare glukose-analog, 3-
0-metyl-glukose vist, at glukosepassagen i begge retninger
over hjerne-endothelet er symmetrisk (som
det har været antaget, men ikke dokumenteret). Det
er også vist, at glukose fordeler sig jævnt over hele
hjernens vandfase - det er tidligere vist, at passagen
over hjernens cellulære membraner er så hurtig, at
den ikke kan måles med de teknikker vi for øjeblikket
har til rådighed.
Såvel i endothelcellerne som i nerveceller og gliaceller
er der inkorporeret specielle glukosetransportører
i cellens membran. Den første spæde begyndelse
til en nærmere analyse af dette transportproteins
struktur er nu sket i et samarbejde med Lennart
Olsson (monoklonale antistoffer) og Lester Drewes
(USA), der leverer dyrket hjerne-endothel. Helt
præliminære undersøgelser tyder på, at transportøren
er et molekyle med en molekylvægt på
43.000 dalton, men der er endnu lang vej til en virkelig
karakteristik af dette molekyle, om hvilket man
må formode, at det kan være identisk med det, der
sidder i den røde blodlegememembran.
Ekstrakorporal perfusions indflydelse på hjernens gennemblødning.
I samarbejde med Rigshospitalets eksperimentelle
laboratorier er der foretaget undersøgelser
over dette vigtige kliniske problem, og det er
Det lægevidenskabelige Fakultet 227
vist, at de trykvariationer, som pulsationen fremkalder,
næppe har betydning for gennemblødning og
stofskifte, men at selve det, at der perfunderes kunstigt
forringer hjernens metaboliske tilstand.
Studier over eksperimentel migræne. Forsøgene belyser
den teori, at migræne kan have sin parallel i tilstanden
i hjernecortex efter en såkaldt »spreading depression
« (SD). Denne tilstand indebærer, at en
bølge af nedsat aktivitet spreder sig ret hurtigt over
hjernebarken, hvorefter blodgennemstrømningen
forbliver nedsat i længere tid. SD kan opstå spontant
eller ved mekanisk påvirkning. Der er normal blodtryks-
autoregulation af karrene, mens karmodstanden
ved stigende kuldioxid-tension ikke aftager som
under normale forhold, således at der er tegn til en
ændring af det normale reaktivitetsmønster efter SD
(og muligvis under migræne). Naturen af den ændrede
kobling undersøges nu nærmere.
Hjernens nukleotid-stofskifte. Der er næppe tvivl om,
at en række nukleotidforstadier optages ved »faciliteret
« transport over blod-hjernebarrieren, men området
er stort set ukendt land. Indsprøjtning af nukleosidet
uridin i blodbanen viste, at det var meget svært
at opnå målelige blodkoncentrationer. Dette forklares
overvejende ved en særdeles hurtig optagelse i
levercellerne, hvor stoffet omdannes til det tilsvarende
nukleotid. Plasmakoncentrationen af uridin er bestemt
til at være så lav som 1 mikromol/1, hvorfor
forsyning af hjernen med dette nukleotid-forstadium
fra blodet ikke kan spille nogen rolle. Hvis såkaldte
»analoger« omsættes ligeså hurtigt som de normale
»precursere« kan dette forklare, hvorfor cancer-kemoterapi
med analoger har givet dårlige resultater
for hjernesvulster.
Cerebrospinaltrykket ved eksperimentel meningitis. Forholdene
under eksperimentel pneumokokmeningitis
hos kaniner viser, at det intrakranielle tryk stiger 4-6
timer efter inoculationen med bakterier. Mekanismen
ved dette forhøjede tryk undersøges nu nærmere.
Det kan muligvis dreje sig om »hypersekretion«
af spinalvæske. Følgerne af det forhøjede tryk undersøges
ved regionale målinger af gennemblødningen.
Hjernens pH-regulation. De cellulære mekanismer,
der vedligeholder en relativ konstant interstitiel pHværdi
i pattedyrhjernen er undersøgt ved den tidligere
omtalte begivenhed »spreading depression«. Her
indtræder der et markant, men reversibelt fald i hjernens
interstitiale pH. Ved superfusion på hjernen
med stoffer, der hæmmer bestemte ion-exchangeprocesser,
har det kunne vises, at Na + /HJ og
HCO VC1~ udvekslingen mellem intra- og ekstracellulærrummet
er vigtig for pH-regulationen.
A rhejgruppe vedrørende stoftransport gennem epitelmembraner:
(V.C. Andersen, Z. Arad, S.S. Arnason, H. Blæhr,
N. Bindslev, O. Christensen, P. Koch Jensen, T.E.
Machen, B.G. Munck, B. Nauntofte, J. Hedemark
Poulsen, E. Skadhauge, P. Voldsgaard og T. Zeuthen).
Gruppen arbejder med at klarlægge mekanismerne
for transporten af vand, salte og organiske stoffer
(især aminosyrer) gennem epitelcellelaget i organismens
forskellige slimhinder. I dette lag er de enkelte
transporterende celler adskilt af de laterale intercellulærrum,
hvis barriere mod organernes hulrum er
de såkaldte »tight junctions«. Cellerne er ind mod
hulrummet (lumen) begrænset af en børstesøm, den
luminale membran, der har andre transportegenskaber
end den mod blodsiden og lateralrummene vendende
basolaterale membran. Arbejdsgruppen undersøger
epitelcellelagets transportfunktioner på adskillige
niveauer, rækkende fra enkelte celler, cellemembranfragmenter
og enzymer over organer og deres
sekreter til hele organismens osmo- og volumenregulation.
Ved undersøgelserne har spytkirtel,
tarm, galdeblære og nyre fra forskellige dyrearter
været benyttet. Organismens totaladaptation til saltog
vandmangel, herunder tilpasning til ørkenklima,
er blevet undersøgt ved brug af klimarum. De fleste
arbejder tilsigter at belyse normalfysiologiske forhold,
men tillige er den sendiabetiske nyrebeskadi-'
gelse blevet studeret hos rotter med eksperimentel
sukkersyge, og en række undersøgelser over tarmens
kloridsekretion er relevante for en klarlægning af mekanismerne
bag sekretorisk diarré.
De anvendte eksperimentelle teknikker er især
biokemiske metoder til isolering af cellemembraner
og membranfragmenter, ionfølsomme mikroelektroder
til måling af inter- og intracellulære ionkoncentrationer,
Ussingkammer-forsøg med isolerede epitelcellelag
til måling af elektriske parametre og isotopflukser,
samt perfusion af spytkirtler og tarme
ved studiet af disse organers elektrolyt- og vandtransport.
Organismens totaladaptation undersøges
bl.a. ved hormonanalyser (radioimmunoassay). En
form for elektrisk »støj«-analyse (frekvensfluktuationsanalyse)
og datamatbehandling har yderligere
belyst de cellulære transportfunktioner. En noget
bredere baggrund for de løbende projekter er givet i
årbogen for 1981.
De enkelte cellers energikrævende natriumtransport
er afgørende for epitelcellelagets transport af
andre stoffer, idet ikke blot transporten af organiske
stoffer men også transporten af kloridion og andre
elektrolytter er koblet til natriumtransporten. I arbejdsgruppen
har kloridtransporten været intensivt
studeret i det forløbne år.
228 Universitetets årbog 1982
Effekten af to vanddrivende midler (amilorid og
bumetanid) på epitelet i hønens bagtarm er blevet
undersøgt. Dette epitel har væsentlige lighedspunkter
med nyrekanalernes nederste afsnit. Amilorid,
der normalt anses som en specifik hæmmer af natriuminfluks
i cellerne, hæmmer i hønens colonepitel
den aktive absorption af både natrium og klorid. En
endelig forklaring på hæmningen af kloridabsorptionen
(der tilsyneladende drives af en bikarbonatgradient)
kan endnu ikke gives. Epitelet besidder desuden
en aktiv kloridsekretion, som stimuleres af teofyllin
og hæmmes effektivt af bumetanid. Dette sker
helt uafhængigt af amilorideffekten på kloridabsorptionen,
hvilket tyder på at kloridsekretionen er lokaliseret
til en (endnu ikke identificeret) selvstændig
celletype.
Hønens colonepitel har også været genstand for en
undersøgelse af virkningen af de sekretionsstimulerende
stoffer VIP og teofyllin. Effekten af begge stoffer,
især på kloridsekretionen, afhang af natrium- og
kloridkoncentrationen i inkubationsmediet og afhang
desuden af saltindholdet i hønsenes kost. Resultaterne
rejser tvivl om, hvorvidt den eksisterende
iontransportmodel for cAMP-induceret kloridsekretion
er tilstrækkelig.
En mulig transcellulær, sekundært aktivt transport
af kloridioner, drevet af natriumgradienten og
udløst - som et hovedelement i spytdannelsen - af
parasympatisk stimulation, er blevet undersøgt i isolerede
sekretoriske endestykker (acini) fra spytkirtler.
Det kunne vises, at bumetanid hæmmer den optagelse
af natriumioner, som fremkaldes af carbacholin,
et stof, der er nært beslægtet med det parasympatiske
transmitterstof acetylcholin. Dette tyder
på, at et cotransportsystem for Na+ og Cl- er lokaliseret
til acinuscellernes basolaterale membran. Der
er desuden opnået holdepunkter for, at den carbacholin-
inducerede forøgelse af cellernes gennemtrængelighed
for klorid er lokliseret til den luminale
membran. For at kunne forstå udløsningsmekanismen
for dette fænomen må et intracellulært transmitterstof
formentlig postuleres. De igangværende
undersøgelser søger at fastslå, om calciumioner kan
tildeles denne rolle.
Frekvensfluktuationsanalyse førte sidste år til en
bestemmelse af antallet af natriumkanaler i den luminale
membran fra hønens colonepitel. Undersøgelser
i år over strømfluktuationerne fra kloridkanalen
i tudsehud er stødt på tekniske vanskeligheder.
De ændringer der skete i fluktuationernes effekttæthedsspektrum
ved aktivering af kloridtransporten
kunne henføres til ændringer i vævsmodstanden.
Man kan heraf foreløbig kun konkludere, at fremtidige
frekvensfluktuationsmålinger vedr. kloridioner
må udføres ved højere frekvenser.
Mikroelektrodeeksperimenter og modelbetragtninger
med henblik på influksmekanismen for natrium-
og kloridion i galdeblærens børstesøm har styrket
sandsynligheden for, at der er tale om neutral
Na+/H" og CI_/HCO^ udveksling koblet til hinanden
via det intracellulære CC^/HCO"^ system.
Overført på nyren giver modellen en rimelig forklaring
på den vanddrivende virkning af stoffer, som
hæmmer enzymet kulsyreanhydrase.
Teknikken til isolation af enkelte fragmenter (vesikler)
fra tarmepitelcellernes luminale og basolaterale
membraner er blevet væsentligt forbedret. Formålet
er at karakterisere transporten af ioner og nukleosider
over cellevæggen. Enzymet 5'-mononukleotidase,
der spalter adenosinmonofosfat til adenosin
og frit uorganisk fosfat, er lokaliseret til den luminale
cellemembran og hæmmes stærkt af teofyllin. En
kation-afhængig adenosinabsorption i vesikler fra
den luminale cellemembran i kaninens tyndtarm
blev demonstreret, men transporten kunne ikke
hæmmes nævneværdigt med teofyllin, hvorfor det
nævnte enzym næppe er direkte involveret i transporten.
Aminosyreabsorption i tarmen er studeret med
henblik på interaktion mellem elektrisk neutrale og
positivt ladede aminosyrer. Endvidere er undersøgt
transporten af iminosyrer og af imino- og aminosyrer,
der har imino/aminogruppen i beta- eller gammastilling
i forhold til syregruppen. En række afvigelser
i resultaterne fra forskellige laboratorier kan
henføres til variation mellem de anvendte forsøgsdyr
kanin, marsvin og rotte. Interaktioner og transportkapaciteter,
som kunne påvises i de aktuelle
forsøg men ikke synes at kunne påvises i vesikler fra
isolerede børstesømmembraner, sætter spørgsmålstegn
ved disse sidstes følsomhed. Aminosyretransporten
i spytkirtler er også blevet belyst, idet autoradiografiske
undersøgelser af fenylalanin- og serinoptagelsen
i acinus- og udførselsgangsceller har demonstreret
specifikke transportsystemers lokalisation.
Organismens vandtransport er undersøgt på cellulært
og på generelt niveau. Fornyede undersøgelser
har bekræftet, at koncentrationerne af de væsentligste
ioner er identiske i galdeblærens sekret og i
dens laterale intercellulærrum. Det konkluderes, at
den lokalosmotiske kobling mellem salt- og vandtransporten
ikke finder sted i lateralrummene, men
er sket enten over cellen eller i »leaky junctions«.
Udvidede undersøgelser over interaktionen mellem
hele organismens volumen- og osmoregulation har
bekræftet, at extracellulærrummets størrelse reguleres
via følsomheden af det antidiuretiske hormon i
forhold til plasmaosmolaliteten.
Målinger af koncentrationen i plasma af hormonerne
aldosteron, corticosteron, prolactin og antidiuretisk
hormon (ADH) er udført med tamhønen som
forsøgsdyr. Dette dyr er valgt, dels fordi det har et
større fysiologisk regulationsområde for plasmaets
Det lægevidenskabelige Fakultet 229
osmolalitet (og natrium- og kloridkoncentration)
end pattedyr, dels fordi dets mineralocorticoidfølsomme
kloakepiteler udviser større ændring af natriumtransporten
som funktion af kostens NaCl-indhold
end observeret i noget andet hvirveldyrs-epitel.
Over et bredt område af NaCl-indtagelse (0.2-24.7
mmol Na/kg/dag) undersøgtes korrelationen af de
nævnte hormoners plasmakoncentration, dels til
plasmas osmolalitet (og natrium- og kaliumkoncentration),
dels til coprodeum og colons natriumtransport
(kortslutningsstrøm). Aminosyrestimulationen
og amiloridhæmningen af kortslutningsstrømmen
blev også målt. Det væsentligste fund var, at kosten
skulle være omtrent natriumfri, før aldosteronkoncentrationen
steg, og aldosteronkoncentrationen i
plasma var velkorreleret til amiloridfølsomheden og
coprodeums natriumtransport. Derimod var halvmaximal
NaCl-indtagelse tilstrækkelig til totalsuppression
af plasmas aldosteronkoncentration og til
maximal aminosyrestimulation og bortfald af amiloridhæmningen
af kortslutningsstrømmen. På højere
saltniveauer var plasmas natriumkoncentration og
osmolalitet lineært korreleret til prolactin og ADHkoncentrationen
og negativt korreleret til kaliumkoncentrationen.
Disse fund viser, at det mineralocorticoidregulerede
område af epitelial natriumtransport
er lavt i forhold til det saltindtagelsesområde,
der tolereres. I forbindelse med de ovennævnte
resultater vedr. volumenregulationen (der antages at
formidles via trykreceptorer) giver disse fund desuden
en overbevisende fysiologisk forklaring på sammenhængen
mellem hypertension og kostens natriumkloridindhold.
Undersøgelserne over termoregulation viste, at
ved varmepåvirkning under dehydrering, såvel som
ved indtagelse af højere NaCl-indhold i kosten uden
termisk påvirkning, øges legemstemperaturen. Denne
øgning er korreleret til en øgning af plasmaets
natrium/kalcium-ratio. Dette tages til indtægt for
hypotesen om, at denne ratio regulerer det hypothalamiske
termoregulatoriske »set-point«.
Undersøgelserne over experimentel diabetes hos
rotter tilsigter at belyse mekanismen bag den nedsatte
nyrefunktion ved langvarig diabetes. På rotter findes
efter 3 mdr.s experimentel diabetes et fald i den
glomerulære filtrationspermeabilitet, som bliver
kompenseret ved øget kapillærtryk i glomeruli. Mekanismen
kan blokeres med det smertestillende middel
indomethacin, som nedsætter glomerulustrykket
og øger den tilførende arterioles modstand til det
dobbelte. Dette tyder på, at prostaglandinsystemer
er involveret i kompensationsmekanismen. Det ser
ud til, at sygdommen medfører en accelererende forværring,
idet det øgede filtrationstryk medfører videre
karforandringer p.g.a. den glomerulære hypertension,
hvorved de resterende enheder må kompensere
yderligere for at opretholde filtrationen. Dette antyder
en patofysiologisk mekanisme, som viser vigtigheden
af at opretholde en god regulation af sukkersy-'
gepatienter, og fundene antyder desuden, at almindeligt
anvendte smertestillende lægemidler har stor
indflydelse på de patofysiologiske regulationsmekanismer.
Levercellemembranens aminosyretransport under faste:
(M. Folke og L. Østergaard Kristensen).
Aminosyren alanin frigøres under faste fra organismens
væv, især den tværstribede muskulatur, og tjener
herefter som et af de vigtigste forstadier til leverens
nydannelse af glukose. Vi har fundet, 1) at levercellernes
energikrævende optagelse og opkoncentrering
af alanin fra blodet kræver en medtransport
af natriumioner, 2) at natriumgradienten (dvs. den
extra-intracellulære koncentrationsforskel for natriumioner
plus den elektriske spændingsforskel over
cellemembranen) udgør en drivkraft for alaninoptagelsen,
og 3) at levercellernes evne til at opkoncentrere
alanin fordobles under faste, selv om natriumgradienten
forbliver uændret.
For at kunne vurdere, om natriumgradienten under
disse omstændigheder er tilstrækkelig til at drive
alanintransporten ind i cellerne, har vi målt den såkaldte
koblingsratio, dvs. antallet af natriumioner,
der ledsager hvert alaninmolekyle ved passagen
igennem det fælles transportsystem i cellemembranen.
Da alanintransporten udløser ændringer i den
elektriske spændingsforskel, som i princippet umuliggør
en måling af koblingsratio, var det nødvendigt
at bruge et kunstgreb til »fastfrysning« af den elektriske
spændingsforskel. Resultatet blev en koblingsratio
på én til én, og det kan herefter konkluderes, at
natriumgradienten er mere end stor nok til at være
alanintransportens eneste drivkraft, samt at nyttevirkningen
øges stærkt under faste på grund af visse
ændringer i transportens molekylære mekanisme.
Disse ændringer har vi belyst ved en nøjere undersøgelse
af alanintransporten den modsatte vej, dvs.
ud af cellerne.
Mekanismer, der styrer nervecellers impulsudsendelse:
(M. Colding-Jørgensen).
Ved forsøg med nerveceller fra vinbjergsnegle har
det kunnet vises, at impulsudsendelsen hovedsagelig
styres af en kaliumionstrøm, hvis tilstedeværelse
igen er betinget af en indstrømning af calciumioner
gennem cellemembranen. De indstrømmende calciumioner
vil dels diffundere ind i cellens indre og dels
blive elimineret — formentlig bundet reversibelt til
proteiner i cytoplasmaet. De igangværende undersøgelser
tager sigte på at klargøre, i hvor høj grad de
tre komponenter: indstrømning, diffusion og elimination
bidrager til den aktuelle koncentration af calciumioner
lige inden for cellemembranen.
230 Universitetets årbog 1982
Selve indstrømningen findes at afhænge af tiden
på en ret kompleks måde, men effekten af en kortvarig
(under 1 s) indstrømning findes at være proportional
med kvadratroden af varigheden - noget man
typisk vil se, hvis ionkoncentrationen lige inden for
membranen i væsentlig grad er betinget af bortdiffusion
^f ionerne. Det er samtidig klart, at cellernes
størrelse (50-200 ^tm) og den relativt lave diffusionskonstant
for calciumioner i cytoplasmaet (omkring
10~6 cm2/s) vil gøre en udligning af koncentrationsforskelle
til en langsom proces. Betydningen af eliminationen
ses for det første af, at injektion af calciumioner
i cellerne giver en langt mindre koncentration
af frie ioner end ventet (op til 1000 gange mindre), så
eliminationsmekanismen må være effektiv. Eliminationen
betyder også, at effekten ved indstrømninger
af længere varighed nærmer sig en grænseværdi, ja
måske endda falder lidt ved lange varigheder.
Alt i alt kan man sige, at der meget vel kan opstå
meget store koncentrationsforskelle inde i cellen.
Med en passende balance mellem indstrømning, diffusion
og elimination kan der derfor etableres en meget
fintmærkende kontrol med koncentrationen af
frie calciumioner lige inden for membranen. Det er
denne koncentration, der styrer membranes gennemtrængelighed
for kaliumioner, som igen styrer
cellens impulsudsendelse.
Natriumion/proton udvekslingsdifjusion over det røde blodlegemes
cellevæg:
(J. Funder i samarbejde med J.O. Wieth, Institut for
Biofysik).
Na+/H+ udvekslingsdiffusion indgår tilsyneladende
i flere vævstypers regulation af intracellulært pH og
cellevolumen. Vi har undersøgt, om det transportsystem
i røde blodlegemers cellevæg, hvorigennem der
kan ske en obligatorisk 1:1 udveksling af natriumioner
for natrium- eller lithiumioner, også tillader en
natriumion/proton udveksling. Det viste sig, at protoner
udøver en ren konkurrencehæmning af natriumion
udvekslingen gennem transportsystemet,
og at protonernes tilsyneladende affinitet for transportsystemet
(pK 6,8) er 3-4 størrelsesordner større
end de tilsyneladende affiniteter for lithium- og natriumioner.
Det kunne derfor konkluderes, at protoner
konkurrerer med natrium- og lithiumioner om
binding til transportsystemet, når ionerne befinder
sig på samme side af membranen. Fortsatte undersøgelser
skal vise, om en protongradient kan drive en
modsatrettet flux af natrium- eller lithiumioner gennem
denne transportvej. I hunde-erythrocytter, der
udsættes for osmotisk skrumpning, aktiveres en natriumion/
proton udveksling. En undersøgelse af dette
fænomen er påbegyndt i samarbejde med John C.
Parker, Chapel Hill, North Carolina.
Kollegiale organer:
J. Hedemark Poulsen har været medlem af det lægevidenskabelige
fakultetsråd.
Christian Crone er medlem af Council for IUPS
(International Union of Physiological Sciences), formand
for International Commission for Microcirculation
under IUPS, samt sekretær i Videnskabernes
Selskab.
Albert Gjedde har medvirket ved stiftelsen af
Dansk Selskab for Teoretisk Medicin og er selskabets
sekretær.
Erik Skadhauge har været formand for Dansk Selskab
for Teoretisk Medicin, samt medlem af executivkomitéen
i European Society for Comparative
Physiology and Biochemistry.
Publikationer:
Abbott, N.J., Bundgaard, M., Cserr, H.F., 1982: Experimental
study of the blood-brain barrier in the
cuttlefish. Sepia officinalis. - J Physiol: 326: s. 43-
44P.
Amtorp, O., 1982: Transport af nogle ikke metaboliserbare,
vandopløselige non-elektrolytter mellem
blod og hjernevæv. (Disp.). - København: Universitetsforlaget.
Andersen, V., Munck, B.G., Skadhauge, E., 1982:
Sodium and chloride dependence of theophyllineinduced
chloride secretion across the colon of the
hen. Modulation by dietary intake of sodium. -
Proc 4th Conf Eur Soc Comp Physiol Biochem.
Årnason, S.S., Rice, G.E., Skadhauge, E., 1982: The
effects of dietary NaCl and dehydration on plasma
levels of aldosterone, corticosterone and arginine
vasotocin in the domestic fowl. — Acta physiol
scand; 116/Suppl. 508: s. 34.
Bindslev, N., Cuthbert, A.W., Edwardson, J.M.,
Skadhauge, E., 1982: Kinetics of amiloride action
in the hen coprodeum in vitro. - Pfliigers Arch;
392: s. 340-46.
Bundgaard, M., 1982: Brain barrier systems in the
lamprey. I: Ultrastructure and permeability of cerebral
blood vessels. - Brain Res; 240: s. 55-64.
- 1982: The ultrastructure of cerebral blood capillaries
in the ratfish, Chimaera monstrosa. - Cell Tiss
Res; 226: s. 145-54.
- 1982: Ultrastructure of frog cerebral and pial microvessels
and their permeability to lanthanum
ions. - Brain Res; 241: s. 57-65.
- van Deurs, B., 1982: Brain barrier systems in the
lamprey. II: Ultrastructure and permeability of
the choroid plexus. - Brain Res; 240: s. 65-75.
- Zeuthen, T., 1982: The structure of Necturus gall
bladder epithelium during transport at low external
osmolarities. — I Membr Biol; 68: s. 97-105.
Det lægevidenskabelige Fakultet 231
Bærentsen, H., Christensen, O., Thomsen, P.G.,
Zeuthen, T., 1982: Steady states and the efiects of
ouabain in the Necturus gall bladder epithelium: a
model analysis. - J Membr Biol; 68: s. 215-25.
- Zeuthen, T., 1981: Evidence for a 3:2 coupling
ratio of the sodium-potassium pump in the serosal
cell membrane of Necturus gall bladder epithelial
cells. — J Physiol; 319: s. 46P.
Christensen, O., Bindslev, N., 1982: Fluctuation analysis
of shortcircuit current in a warm-blooded
sodium-retaining epithelium: site current, density
and interaction with triamterene. - J Membr Biol;
65: s. 19-30.
- Lund-Andersen, H., Betz, A.L. Gilboe, D.D.,
1982: Transport of glucose across the blood-brain
barrier: re-evaluation of the accelerative exchange
diffusion. - Acta physiol scand; 115: s. 233-38.
Colding-Jørgensen, M., 1982: L'impulso elettrico
nel nervo e nel muscolo (The electric impulse in
nerve and muscle). - In: Arrigo A, ed. Lettura de
EMGrafia clinica. Pavia: Edizioni Mediche Italiane:
Section IV, s. 57-121.
Crone, C., 1982: Electrophysiological studies of vascular
endothelium. — Arzneim Forsch; 10: s. 1342-
49.
- 1982: Pressure measurements in small blood Vessels.
— Acta Med Scand; Suppl. 670: s. 7-13.
- Olesen, S.P., 1982: Electrical resistance of brain
microvascular endothelium. — Brain Res; 241: s.
49-55.
- 1982: Current views on capillary permeability. —
Acta physiol scand; Suppl 508: s. 12.
- 1982: Nye fremskridt i udforskningen af kapillærernes
funktion. — I: Festskrift til P.P. Eskildsen: s.
67-71.
Cuthbert, A.W., Edwardsen, J.M., Bindslev, N.,
Skadhauge, E., 1982: Identification of potential
components of the transport mechanism for Na+
in the hen colon and coprodeum. - Pfliigers Arch;
392: s. 347-51.
Folke, M., Kristensen, L.Ø., Sestoft, L., 1982: Membrane
transport and consumption of alanine in
hepatocytes from fed and 48 h fasted rats. — Acta
physiol scand; 114: s. 4A.
Frøkjær-Jensen, J., 1982: De endotheliale vesiklers
rolle i transport af makromolekyler over kapillærvæggen.
- I: Festskrift til P.P. Eskildsen, s. 62-66.
- 1982: Endothelial vesicles as part of permanent
invaginations of plasmalemma in frog muscle capillaries.
— Microcirc Clin Exp; I: s. 275-76.
- 1982: Permeability of single muscle capillaries to
potassium ions. — Microvasc Res; 24: s. 168-83.
- Curry, F.E., 1982: Hydraulic conductivity and
sucrose osmotic reflection coefficients of individually
perfused capillaries in frog muscle. - Fed
Proc; 41: s. 1253.
Gjedde, A., 1982: Calculation of glucose phosphory-
16 Årbog 1982
lation from brain uptake of glucose analogs in vivo:
a re-examination. - Brain Res Rev; 4: s. 237-74.
- 1982: On »lumped constant« nomograms. — J
Neurochem; 39: s. 1774-76.
- 1982: The blood-brain barrier is impermeable to
metrizamide. - Acta Neurol Scand; 66: s. 392-95.
Hansen, A.J., Hounsgaard, J., Jahnsen, H., 1982:
Anoxia increases potassium conductance in hippocampal
nerve cell. - Acta physiol scand; 115: s.
301-10.
Holtug, K., Skadhauge, E., 1982: Effects of varying
mucosal medium on electrical parameters of the
isolated lower intestine (coprodeum) of the hen. -
Comp Biochem Physiol; 72a: s. 689-92.
- Skadhauge, E., 1982: Na+ and Cl" transport across
hen colon. Dependence on electro-chemical
driving force. - Pfliigers Arch; 394: s. 222-25.
Ibsen, K.K., Jensen, H.Æ. Wieth, J.O., Funder J.,
1982: Essential hypertension: sodium-lithium
countertransport in erythrocytes from patients
and from children having one hypertensive parent.
— Hypertension; 4: s. 703-09.
Jensen, P.K., Steven, K., 1982: A model study of the
tubuloglomerular feedback mechanism: effector
site and influence on renal autoregulation. Acta
physiol scand; 115: s. 295-300.
Kjeldsen, C.S., 1982: Uptake of nucleic acid precursors
in rat brain cortex slices in vitro. — Acta Neurol
Scand; 65/Suppl. 90: s. 310-11.
Lauritzen, M., Diemer, N.H., Jørgensen, M.B.
Gjedde, A., Hansen, A.J., 1982: Local cerebral
blood flow following spreading depression - possible
relation to migraine. - In: Rose FC, Amery
W, eds. Hypoxia in migraine. London; Pitman
Medical: s. 125-26.
- Gjedde, A., Hansen, A.J., 1982: Associations between
spreading depression and migraine. - In:
Rose FC, ed. Advances in migraine. New York:
Råven Press, s. 121-26.
- Gjedde, A., Hansen, A.J., 1982: Regulation of cerebral
blood flow in rat brain after spreading depression.
- Acta Neurol Scand; 65/Suppl. 90: s.
68-69.
- Jørgensen, M.B., Diemer, N.H., Gjedde, A., Hansen
A.J., 1982: Persistent oligemia of rat cerebral
cortex in wake of spreading depression. — Ann
Neurol; 12: s. 469-74.
Lund-Andersen, H., Krogsaa, B., Jensen, P.K.
1982: Fluorescein in human plasma in vivo. - Acta
ophthalmol; 60: s. 709-16.
Machen, T.E., Zeuthen, T., 1982: Cl- transport by
gastric mucosa: cellular Cl" activity and membrane
permeability. - Phil. Trans. R. Soc. Lond. B;
299: s. 559-73.
Mann, G.E. Møller, M., Poulsen, J.H., 1982: Autoradiographic
localization of L-serine uptake at the
basolateral interface of acinar and ductal epitheli232
Universitetets årbog 1982
um in the cat salivary gland. - J Physiol; 332: s.
75P.
Olesen, S-P., Crone, C., 1982: Determination of
membrane resistance of capillary endothelium in
frog muscle. - Acta physiol scand; 114: s. 7A.
- Crone, C., Bundgaard, M., 1982: Electrical resistance
of brain postcapillary venular endothelium
with known morphology. - Symposium on The
Cerebral Veins, Graz.
Pakkenberg, H., Fog, R., Kjeldsen, C.S., 1982: Effect
of C02 on labelling of nerve and liver cells by
nucleic acid precursors. - Neurochem Int; 4: s.
23-25.
Poulsen, J.H., 1982: lontransport i eksokrine kirtler.
(Disp.). — København: FADLs Forlag.
Rice, G.E., Skadhauge, E., 1982: Caecal water and
electrolyte absorption and the effects of acetate
and glucose,in dehydrated low-NaCl diet hens. - J
Comp Physiol; 147: s. 61-64.
- Skadhauge, E., 1982: Colonic and coprodeal
transepithelial transport parameters in NaCl-loaded
domestic fowl. — J Comp Physiol; 147: s. 65-
69.
- Skadhauge, E., 1982: The in vivo dissociation of
colonic and coprodeal transepithelial transport in
NaCl-depleted domestic fowl. — J Comp Physiol
B; 146: s. 51-56.
Sestoft, L., Folke, M., Barteis, P.D., Marshall,
M.O., 1982: Acid-base balance in diabetic ketoacidosis.
- In: Porter R., Lawrenson G., eds. Metabolic
acidosis (Ciba Foundation symposium 87).
London: Pitman Books Ltd.: s. 254-72.
Siemkowicz, E., Hansen, AJ., Gjedde, A., 1982: Hyperglycemic
ischemia of rat brain: the efiect of
post-ischemic insulin on metabolic rate. Brain
Res; 243: s. 386-90.
Skadhauge, E., 1982: A quantitative survey of salt
and water excretion. Comp Biochem Physiol.
74A: s. 481-83.
- 1982: A survey of two epithelia with remarkable
adaptation: bird coprodeum and colon. - Proc Soc
Int Conf Intestinal Regulation (MTP Press), s.
559-60.
- Rice, G.E., 1982: Electrolyte and water absorption
in caecum of Gallus. Effects of acetate and
glucose. - Acta physiol scand; 114: s. 28A.
Thomas, D.H., Skadhauge, E., 1982: Time course of
adaptation to low and high NaCl diets in the domestic
fowl: efTects on electrical behaviour of isolated
epithelia from the lower intestine. - Pfliigers
Arch; 395: s. 165-70.
Ussing, H.H., Bindslev, N., Lassen, N.A., Sten-
Knudsen, O., eds. 1981: Water transport across
epithelia (Alfred Benzon symposium No. XV).
Copenhagen: Munksgaard, s. 1-512.
Zeuthen, T., 1981: The coupling of potassium and
water fluxes in epithelial cell membranes of the
Necturus gall bladder. - J Physiol; 319: s. 44P.
- 1982: Relations between intracellular ion activities
and extracellular osmolarity in Necturus gall
bladder epithelium. -J Membr Biol; 66: s. 109-21.
— 1982: The activities of cations in the lateral intercellular
spaces during isotonic transport in gall
bladder epithelium. — J Physiol; 329: s. 69P.
Gaster og rejser:
Zeev Arad (statsstipendiat i 11 mdr. fra Hebrew
Univ. of Jerusalem, Israel), Lester Drewes (Univ.
of Minnesota, USA), Terry Machen (Univ. ofCalifornia,
Berkeley, USA), Alan Mutch (Univ. of
Winnipeg, Canada), David H. Thomas (Univ. of
Cardiff, England).
Sighvatur S. Arnason (Reykjavik Univ.) har fortsat
sit licentiatarbejde ved instituttet.
Christel Kjeldsen (klinisk assistent ved Hvidovre
Hospital) og tidl. kandidatstipendiat Lars 0. Kristensen
(reservelæge ved Centralsygehuset i Hillerød)
har i det forløbne år udført hovedparten af
deres forskningsarbejde ved instituttet.
Desuden har institutet haft medicinske studenter tilknyttet
i længere tid: Vibeke C. Andersen, Hanne
Blæhr og P. Voldsgaard.
Lektor N. Bindslev har siden juni arbejdet ved Dept.
of Physiology, Univ. of California, Los Angeles,
USA.
Lektor M. Bundgaard har arbejdet i 1 måned ved
Mt. Desert Island Biological Laboratory, Maine,
USA.
Stipendiat P.K. Jensen har siden juli arbejdet ved
Laboratory of Kidney and Electrolyte Metabolism.
National Institutes og Health, Bethesda,
Maryland, USA.
Lektor E. Skadhauge har støttet af NATO's Senior
Fellowship Programme arbejdet i 2 mdr. ved
Dept. of Physiology, Univ. of Arizona, USA, og
ved Service d'Endocrinologie, Hopital Notre Dame,
Montréal, Canada.
Gæsteforelæsninger:
M. Bundgaard har været inviteret foredragsholder
ved symposier i New Orleans og Bruxelles arrangeret
af henh. Federation of American Societies
for Experimental Biology og The Queen Elisabeth
Medical Foundation.
C. Crone har holdt to foredrag ved »Gordon Research
Conferences« i New Hampshire, USA, og
deltaget som chairman ved First Bodensee Symposium,
Lindau, FRG.
J. Frøkjær-Jensen har været inviteret foredragsholder
ved First Bodensee Symposium, Lindau,
FRG.
A. Gjedde har som gæsteprofessor i 14 dage holdt
Det lægevidenskabelige Fakultet 233
foredrag ved Karl Marx Universitåt (Arbeitsgruppe
Autoradiographie, Bereich Zellbiologie),
Leipzig, DDR.
S.-P. Olesen har været inviteret foredragsholder ved
Symposium on Cerebral Veins, Graz, Østrig.
E. Skadhauge har holdt indledningsforedrag ved Society
of Experimental Biology's møde i Leiden og
har efter invitation forelæst ved Institut fur Zoophysiologie,
Universitåt Stuttgart-Hohenheim,
ved Tierårtzliche Hochschule, Hannover, ved
Universitåt Ziirich og ved de fysiologiske afdelinger
på universiteterne i San Diego, Memphis,
Dallas, Houston, Blacksburg, Storrs samt på Yale
Univ.
J. Hedemark Poulsen
2: Medicinsk-fysiologisk Institut B
Stab:
Professor: P. Kruhøffer. Lektorer: H. Galbo, El.
Gjedde, S. Nybo Rasmussen, P, Sejrsen, J. Vinten
og afdelingsleder G. Wagner. Seniorstipendiat: Erik
A. Richter. Kandidatstipendiat: Bente Sonne.
Gæsteforskere: 1. Teknisk-administrativt personale:
20.
Forskningsvirksomhed:
Hormonal regulation under muskelarbejde:
(H. Galbo, E.A. Richter, B. Sonne, K. Mikines, M.
Kjær, T. Ploug).
I forsøg med rotter og mennesker undersøges, hvilke
faktorer, der er ansvarlige for de ændringer, der indtræder
med hensyn til hormonsekretion dels under
akut muskelarbejde og dels som følge af fysisk træning.
Det undersøges endvidere, hvilke »stofskifteændringer
« de omtalte ændringer i hormonsekretion
foranlediger. I det forløbne år har vore vigtigste resultater
været:
a) Vi har undersøgt glucoseoptagelsen i isoleret,
perfunderet bagkrop (overvejende bestående af skeletmuskulatur)
fra rotter, der forud enten havde
løbet eller hvilet. Det viste sig, at forudgående muskelarbejde
fremmede insulins virkning på glukoseoptagelsen,
især ved submaximale insulinkoncentrationer
(øget sensitivity), men også ved maximale insulinkoncentrationer
(øget responsiveness). Ved
submaximale insulinkoncentrationer kunne muskelaktivitets
fremning af glukoseoptagelsen tilskrives en
øget membrantransport, mens aktivering af enzymet
glykogen synthase var ansvarlig for, at optaget glukose
i relativt høj grad deponeredes som glykogen i
16*
stedet for som i hvile i relativt høj grad at blive
konverteret til mælkesyre. Vore foreløbige resultater
fra forsøg med sukkersyge rotter viser, at tilstedeværelse
af insulin under arbejde er mere kritisk for udvikling
af øget responsiveness end for udvikling af
øget sensitivity. Med andre ord: Også hos svært sukkersyge
individer kan en enkelt arbejdsepisode inducere
øget insulinfølsomhed i skeletmuskulatur.
b) Med en ny metode til bestemmelse af acetylcholin
har vi vist, at urinudskillelsen af dette stof
øges under moderat muskelaktivitet.
c) Vi har undersøgt de autonome levernervers betydning
for den stigning i leverens glukoseproduktion,
som ses under insulin-induceret hypoglykæmi.
Hypoglykæmi er blevet induceret og omsætning af
extracellulær glukose målt hos både bedøvede og
vågne rotter, hvis levernerver enten var intakte eller
forud skåret over. Forsøgene viser, at aktivitet i disse
nerver ikke er af betydning for regulationen af leverens
glukoseproduktion hos rotter under insulin-hypoglykæmi.
Renfremstilling af det insulin-bindende alfa-et serumglobulin.
(Flemming Gjedde).
Efter indsprøjtning af radioaktivt insulin på et forsøgsdyr
bindes omkring 15% af radioaktiviteten til
et alfa-et serumprotein, der omsættes meget langsommere
end frit insulin. For at belyse den fysiologiske
betydning af dette serumprotein er det nødvendigt
at renfremstille det, dels for at kunne undersøge
identiteten af komponenterne, dels for at kunne
fremstille antistoffer mod stoffet med henblik på måling
af koncentrationerne i serum under forskellige
fysiologiske og patologiske omstændigheder.
a) Da den oprindelige metode til isolering af globulinet
ved immunosorption med efterfølgende eluering
med ammoniumhydroxyd viste sig mindre egnet
på grund af lavt udbytte og høj denatureringsgrad
(se Årbogen 1981) blev en ny isoleringsprocedure
udarbejdet. Efter tilsætning af l25jodmærket insulin
til serum for at mærke alfa-et globulinet bliver
serum gelfiltreret på Sephacryl S 200, og fraktionen
80 til 50 kD isoleres. Ved efterfølgende filtreringer
gennem Blue Sepharose og Con A Sepharose renses
næsten alt albumin og de fleste glykoproteiner bort,
og filtratet indeholder det radioaktive globulin, orosomucoid
og spor af albumin og et tredje uidentificeret
globulin. Disse urenheder er søgt fjernet ved ionbytning
på DEAE Sephacel, efterfulgt af lipofil interaktionskromatorafi
på Octyl Sepharose, hvorved hovedparten
af orosomucoidet og albuminet samt det
tredje globulin fjernes, men de tilbageværende urenheder
er stadigt dominerende. Derfor har kromatofokusering
på PBE 94, og adsorption af urenhederne
på søjler med immobiliserede antistoffer været
234 Universitetets årbog 1982
forsøgt uden tilfredsstillende resultater. En supplering
og måske endda en erstatning af ionbytningen
på DEAE Sephacel med kromatografi af den alfa-et
globulinholdige fraktion på hydroxyapatit a.m. Tiselius
synes derimod lovende både med henblik på
udbytte, kapacitet og oprensning.
Denne metode med fire på hinanden følgende filtreringer,
afbrudt af dialyser, en ionbytning og endelig
lipofil interaktionskromatografi er omstændelig
og arbejdskrævende, men skånsom, og udbyttet er
højt, næsten 70%. Den nødvendige koncentrering af
fraktionen ved frysetørring medfører dog en ret betydelig
denaturering af det meget labile protein.
b) Med de rensede præparationer af det insulinbindende
alfa-et globulin fremstilles antisera mod
stoffet, der er svagt immunogent, med det formål at
kunne kvantitere det i vævsvæsker og analysere fraktionerne
fra oprensningsforsøgene.
Nyrens rolle i regulationen af den extracellulære væskefases
volumen.
(S. Nybo Rasmussen, O.E Nissen og J.S. Andersen).
Det eksperimentelle arbejde har fortsat været centreret
om at belyse udløsningsmekanismen for det fald i
forholdet mellem filtrationsfraktionen (FE) i det dybe
og FE i det overfladiske venøse drainageområde i
kattenyren, som ses ved intravenøs tilførsel af saltvand
(Ringervæske).
I årets første halvdel har vi med henblik på at
undersøge, om den direkte effekt af saltvand på nyren
udløses via ændringer i fysiske faktorer i det til
nyren strømmende blod, såsom nedsat viskositet
og/eller kolloidosmotisk tryk, afsluttet en serie forsøg
med infusion i nyrearterien af Ringervæske uden og
med albumin. Disse væsker udløste samme FF-reaktion,
hvilket indebærer, at ændring i plasmas kolloidosmotiske
tryk ikke kan være den udløsende faktor
ved den direkte effekt af saltvand på nyren. En
tilsvarende forsøgsserie med infusion i nyrearterien
af erythrocytsuspensioner med hypernormal hæmatokrit
er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet.
I løbet af årets anden halvdel har vi udviklet og
gennemprøvet en teknik, som tillader direkte bestemmelse
af gennemblødningen i de to drainageområder.
Det totale venøse udløbsflow fra hvert af de to
drainageområder (med nyren in situ) måles kontinuerligt
og ledes til et fælles extracorporalt reservoir,
hvorfra blodet ved hjælp af en regulerbar slangepumpe
returneres til dyret. I en preliminær forsøgsrække
har vi ved intravenøs relativ hurtig indgift
af Ringervæske svarende til 2.5% af legemsvægten
set en stigning i blodgennemstrømningen i begge
områder, men mest udtalt i det dybe, som inkluderer
nyremarven.
Disse fund bekræfter vor hypotese om en preferentiel
øgning af nyremarvens gennemblødning, som et
vigtigt led i organismens svar på tilførsel af isotont
saltvand (»saltvandsdiurese«).
Undersøgelser over blodgennemstrømning, kapillærpermeabilitet
og diffusion:
(R Sejrsen).
1. I samarbejde med William Paaske og Ole Henriksen
er udført undersøgelser over kapillærpermeabilitetet
i skeletmuskulatur for ' 31-fibrinogen og 131 I-albumin
på underarmen på mennesker på Klinisk-Eysiologisk
Afdeling, Bispebjerg Hospital.
2. Undersøgelser over nogle indikatorstoffers fri
diffusion i vand (agargel) er blevet udført. Stoffernes
renhed er ligeledes bestemt ved disse undersøgelser.
Der er desuden udført bestemmelser af diffusionskoefficienter
for indikatorerne i væskerummet mellem
cellerne i muskelvæv.
3. I samarbejde med Poul Jaszczak er udført en
række målinger med henblik på at kalibrere varmeafgivelsen
fra en transcutan-C^-elektrode til hud- og
fedtgennemblødningen med henblik på at kunne
måle gennemblødningen udfra varmeafgivelsen.
4 I samarbejde med Jørgen Bojsen, Klaus Kølendorf
og Bent Staberg er udført en sammenligning af
udvaskningshastigheder for 13JXe fra muskelvæv på
mennesker målt med en Cadmium tellurid detektor
og en scintillationdetektor.
Insulinfølsom sukkertransport over fedtcellemembranen:
(J. Vinten).
1. Undersøgelse af 3-0-methylglucosetransport i
fedtceller fra rotter har vist, at glucosetransportproteinet
i disse cellers membran fungerer asymmetrisk,
sådan at glucose og 3-0-methylglucose bindes fastere
til den form af transportproteinet, som er tilgængeligt
fra cellens yderside, end til den form af proteinet,
som er tilgængeligt fra cellens indre. Asymmetrien er
upåvirkelig af insulin.
2. Undersøgelse af glucosetransport i fedtceller fra
fysisk trænede rotter (i samarbejde med H. Galbo)
har vist, at insulinefTekten på glucosetransport i fedtceller
fra trænede rotter er større end insulineffekten
på fedtceller fra utrænede rotter. Dette fænomen,
som ikke er forårsaget af ændret fedtcellestørrelse
eller ændret insulinbinding må antages at bidrage til
den forebyggende eller helbredende virkning, som
fysisk træning udøver overfor visse hyppigt forekommende,
sygelige ændringer af organismens fedt- og
kulhydratstofskifte.
3. I forlængelse af punkt 2 arbejdes på at afgøre,
om den påviste forøgede insulinvirkning på glucoseDet
lægevidenskabelige Fakultet 235
transport i fedtceller fra trænede rotter kunne skyldes
en ændret fordeling af glucosetransportprotein
på subcellulære fraktioner i disse celler.
Reproduktionsfysiologiske undersøgelser.
(Gorm Wagner)
Tidligere aktivitet indenfor området erektionsmekanismen
har været stærkt nedsat på grund af bortfald
af bevillinger. Arrangør og vært ved a) VIII Annual
Meeting of Academy og Sex Research, b) First International
Symposium on Diabetes Mellitus and
Impotence og c) Third Conference on Vasculogenic
Impotence afholdt i København i august.
I samarbejde med L. Kielland Brandt, L. Nørgaard
Petersen, P. Wagner og Roy Levin fortsatte
undersøgelser af p02 og pC02 i vagina under og
udenfor menstruation hos unge kvinder, samt efter
anbringelse af intravaginal tampon. Disse undersøgelser
har vist, at tamponer alene ved deres luftindhold
er i stand til at ændre den bakterielle økologi
og på grund af ilttensionen muligvis være befordrende
for toxinproduktion af Staph. aureus, som menes
at være årsag til toxic shock syndrome. Undersøgelserne
af vaginas fysiologiske forhold og dens reaktion
på tampontilstedeværelse vil fortsætte i 1983.
Gæsteforskere: Ole I. Nissen, dr. med. og Roy Levin,
PhD.
Gæsteforelæsninger:
H. Galbo: Undervist ved Second International
Course on Physiology & Biochemistry of Exercise &
Physical Training i Nice. Gæsteforelæst ved Svensk
Idrottsmedicinsk Forenings vårmote, og været konsulent
ved Human Nutrition Research Center on
Ageing, Boston.
E.A. Richter: University of Montreal, School of
Physical Education. University of Quebec, School of
Physical Education. State University of New York,
Syracuse, Department of Physiology og Boston College,
Graduate School of Education. Har desuden
været konsulent ved Human Nutrition Research
Center on Ageing, Boston.
P. Sejrsen: Gæsteforelæst i Goteborg: Kapillærpermeabilitet
for hydrophile molekyler. 8. oe 9. februar
1982.
Publikationer:
Christensen, N.J., Hilsted, J. & Galbo, H., 1982:
Catecholamines in exercise in diabetics. Excerpta
Medica.
Galbo, H., 1982: Endocrinology and metabolism in
exercise. - In: Current Problems in Clinical Biochemistry
11, Diabetes and Exercise, Berger, M.,
Christacopoulos, P. and Wahren, J., Eds., Hans
Huber Publishers, Bern, s. 26-44.
Henriksson, J., Galbo, H. & Blomstrand, E., 1982:
Role of the motor nerve in activity-induced enzymatic
adaptation in skeletal muscle. — Am. J. Physiol.
242: C272-77.
Hilsted, J., Galbo, H., Christensen, N.J., Parving,
H.H. & Benn, J., 1982: Haemodynamic changes
during graded exercise in patients with diabetic
autonomic neuropathy. - Diabetologia, 22: 318-
23.
- Madsbad, S., Krarup, T., Tronier, B., Galbo, H.,
Sestoft, L. & Schwartz, T.W., 1982: No response
of pancreatic hormones to hypoglycemia in diabetic
autonomic neuropathy. - J. Clin. Endocrinol.
Metab. 54: s. 815-19.
Levin, RJ., Wagner, G. & Ottesen, B,, 1982: Simultaneous
monitoring of human vaginal haemodynamics
by three independent methods during sexual
arousal. — Proc. V. World Conf, Sexol. Excerpta
Medica, Amsterdam, s. 114-20.
Ottesen, B., Ulrichsen, H., Fahrenkrug, J., Larsen,
JJ., Wagner, G., Schierup, L. & Søndergaard, F.,
1982: Vasoactive intestinal polypeptide and the
female genital tract: relation to reproductive phase
and delivery. — Am. T. Obst. & Gynes. 143: s.
414-20.
Paaske, W., Sejrsen, P., Henriksen, O. og Eickhoflf,
J., 1982: Transcapillary filtration rates in normal
and sympatectomized human limbs. — Microcirculation.
Clinical & Experimental, 1 No. 3: s. 303.
- Noer, L, Sejrsen, P., Lassen N.A., Parving, H.-H.,
Hansen, B. og Linde, S., 1982: Capillary extraction
of 127 125I-insulin, 1,1 I-Albumin and ''Cr-EDTA
in diabetics. — Microcirculation. Clinical &
Experimental, 1 no. 3: s. 303.
Rasmussen, S. Nybo & Nissen, O.L, 1982: Continuously
recorded filtration fractions in cat kidney
following Ringer infusions without and with albumin.
— IV Colloquium on Renal Physiology.
- & Nissen, O.L, 1982: Effects of saline on continuously
recorded filtration fractions in cat kidney.
-Am.J. Physiol. F96-101.
Richter, E.A., 1982: Diabetes mellitus og fysisk aktivitet.
- Ugeskr. Læger. 144: s. 691-97.
- & Galbo, H., 1982: 29th Annual Meeting of the
American College of Sports Medicine og Fifth International
Symposium on the Biochemistry of
Exercise. - Ugeskr. Læger, 144: s. 2793.
- Garetto, L.P., Goodman, M.N. & Ruderman,
N.B., 1982: Muscle glucose metabolism following
exercise in the rat: Increased sensitivity to insulin.
-J. Clin. Invest. 69: s. 785-93.
- Kjær, M., Mikines, K., Christensen, NJ., Tro236
Universitetets årbog 1982
nier, B. & Galbo, H., 1982: The influence of training
on glucose turnover and hormonal responses
in insulin-induced hypoglycemia. - Med. Sci.
Sports Exercise, 14: s. 150.
- Ruderman, N.B. & Galbo, H., 1982: Alpha and
beta adrenergic effects on metabolism in contracting,
perfused muscle. - Acta Physiol. Scand. 116:
s. 215-22.
- Ruderman, N.B., Gavras, H., Belur, E R. & Galbo,
H., 1982: Muscle glycogenolysis during exercise:
Dual control by epinephrine and contractions.
- Am. J. Physiol. 242: E25-32.
Sejrsen, ?., 1982: Blood flow measured by 133Xenon
washout from skeletal muscle. — I festskrift for
P.P. Eskildsen, pp 22-26.
- 1982: Capillary permeability of hydrophilic molecules.
- I festskrift for P.P. Eskildsen, pp 46-50.
Semmes, J.P. & Wagner, G., 1982: Estrogen deprivation
and vaginal function in postmenopausal
women. J.A.M.A., 248: s. 445-48.
Vinten, J., Kielland, L. & Petersen, L.N., 1982:
Non-invasive measurement of pulmonary bloodflow
by means of tracer gases. — Acta Physiol.
Scand. S 114 (2) A 21.
Virag, R., Ottesen, B., Eahrenkrug, J. & Wagner,
G., 1982: Vasoactive intestinal polipeptide release
during penile erection in man. — Lancet II, s.
1166.
Wagner, G. & Ottesen, B., 1982: Vaginal physiology
during menstruation. — Ann. of Int. Med., 96, s.
921-23.
- Willis, E.A., Bro-Rasmussen, E. & Nielsen, M.H.,
1982: New theory on the mechanism of erection
involving hitherho undescribed vessels. The Lancet,
I, s. 416-18.
- 1982: Organic causes ofimpotence. - In: Management
of Impotence, ED. Bennet, A.H., Williams
& Wilkins, Baltimore, s. 127-34.
- 1982: Vascular mechanism involved in erection
and erectile disorders. — In: Diseases of Sex and
Sexuality, Ed. Bancroft, J.HJ. Clinics in Endocrinology
and Metabolism, 11, no 3, s. 717-23,
Saunders, London.
Institutmedarbejdere, der fungerer som redaktør for videnskabelige
tidsskrifter:
H. Galbo: Go-editor: International Journal of Sports
Medicine.
E.A. Richter: Go-editor: Glinical Endocinology
and Metabolism.
G. Wagner: Go-editor: European Journal of Obstetrics,
Gynecology and Reproductive Biology. Archives
of Sexual Behaviour. Neurourology. British
Journal of Sexual Medicine. Journal of Sexual and
Marital Therapy. Nordisk Sexologi.
Sven Nybo Rasmussen
Afdelingen Medicinsk Fysiologisk Institut B, Rådmandsgade
71:
Stab:
Lektor: Afdelingsleder Poul-Erik Paulev.
Teknisk-administrativt personale: 2.
Forskningsvirksomhed:
Hovedvægten af forskningsaktiviteten lægges på medicinsk-
fysiologiske virkninger af idræt og motion,
idet såvel positive som negative konsekvenser søges
ligeligt belyst.
Langvarig, daglig træning (distancetræning, roning
m.v.) har vist sig at kunne føre til jernmangel
hos en betydelig del af udøverne. Jerntabet i sveden
har vist sig at kunne fordoble den normale, daglige
jernflux fra en udvokset person. Idrætsudøvere i
vækstfasen har vist sig at fa særlige problemer, som
endnu ikke er endeligt afklarede.
Den øgede permeabilitet for proteiner (myoglobin
og enzymer) af celler i tværstribede muskler, i myokardiet
og i erythrocytter ved intensiv muskelaktivitet
er nøjere beskrevet hos marathonløbere og eliteroere.
Desuden er væsentlige ændringer af blodpladefunktionen
analyseret m.h.p. betydningen for dannelse
af thromber og emboli.
Arbejdet med skoleidrætsskader er afsluttet. Nogle
fysiologiske påvirkninger af visse expositioner studeres
stadig.
Nogle uafklarede forhold vedrørende lipid- og kulhydrat-
metabolismen ved motion vurderes kontinuerligt.
To nye projekter er netop påbegyndt: 1) Kulhydrat-
malabsorption med overlæge, dr.med. E Gudmand-
Høyer. 2) Motion som behandling af marginal
hypertensio arterialis essentialis med overlæge,
dr.med. J. Ladefoged og læge Ole Christensen.
Publikationer:
Bjerre-Knudsen, J., Brodthagen, U., Jordal, R.,
Nørregaard-Hansen, K., Paulev, P-E., 1982: Platelet
function and fibrinolytic activity following
distance running. - Scand J Haematol; 29: s. 425-
30.
Hammer, A., Schwartzbach, A-L., Paulev, P-E.,
1982: Children injured during physical education
lessons. Nine hundred and eighteen cases. - J
Sports Med Phys Fittn. Dec. 1981; 21: s. 423-31.
- Schwartzbach, A-L., Paulev, P-E., 1982: Some
risk factors in trampolining illustrated by six serious
injuries. - Br J Sports Med; 16: s. 27-32.
Nørregaard Hansen, K. Bjerre-Knudsen, J., Brodthagen,
U., Jordal, R., Paulev, P-E., 1982: Muscle
Det lægevidenskabelige Fakultet 237
Cell Leakage Due to Long Distance Training. -
Eur J Apl Physiol; 48: s. 177-88.
Schwartzbach, A-L., Paulev, P-E., Hamer, A., 1982;
Permanent trampolinstop (kommentar til Sundhedsstyrelsens
skrivelse af 26.11.81). - Ugeskr
Læger; 144: s. 564.
F. Paulev
a. Studier over binding af calmodulin til neurosekretoriske
sekretkorn:
Det er påvist, at der på sådanne høj trensede sekretkorns
udside findes specifikke bindingssteder for regulatorproteinet
calmodulin. Dette kan have betydning
i frigørelsesmekanismen. (S.F. Olsen, J. Slani-1
nova, M. Treiman, T. Særmark og N.A. Thorn).
3: Medicinsk-fysiologisk Institut C
Stab:
Professor; Niels Anker Thorn. Lektorer; Peter Bie,
Jens Juul Holst, afdelingsleder Joop Madsen, Marek
Treiman, Hans Vilhardt og Jørgen Warberg. Kandidatstipendiater;
Arne Astrup, Thure Krarup og
Torben Særmark. Andre stipendiater; Merete
Olesen.
Teknisk-administrativt personale; 12.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hovedforskningsområde er regulationsfunktioner,
udøvet af signalstoffer af polypeptidnatur,
især sådanne hormoner, som frigøres fra hjernens
hypothalamusdel eller fra mavetarmkanalen.
Man studerer, hvorledes stoffernes frigørelse sker,
herunder processer på nervecellelegems- og dendritniveau
og på intracellulært niveau ved selve frigørelsesstedet
(stimulus-sekretionskobling). For visse
hormoner eller analoge heraf undersøges yderligere
disses cirkulerende tilstandsform, deres omsætning
og virkninger under forskellige forhold.
Desuden arbejdes der med problemer omkring regulation
af fedtvævsgennemblødning, især i relation
til dykkermedicin.
En bredere baggrund for de enkelte grene af forskningsvirksomheden
er beskrevet i tidligere udgaver
af årbogen (se f.eks. 1977-udgaven, side 110-112).
Her skal derfor kun gives en summarisk beskrivelse
af årets aktiviteter.
/. Mekanismen ved stimuleret frigørelse af signalmolekyler
fra celler:
Arbejdet drejer sig om at klarlægge de sidste stadier i
produktionen samt selve frigørelsesmekanismen for
vasopressin (det antidiuretiske hormon), som anvendes
som model. Man koncentrerer sig om samspillet
mellem calciumioner, et nyopdaget calciumbindende
regulatorprotein (calmodulin) og proteinkinaser
samt enkelte andre faktorer. Årets arbejde har været
koncentreret om følgende projekter;
b. Fåvisning af at Ca2+ M^+ ATP ase er et endogent enzym
i oprensede microvesikler fra hjernevæv:
Det er vist, at microvesikler, oprenset ved en immunoadsorptionsmetode
indeholder en sådan ATPase,
som kan have en række forskellige funktioner. Det
har tidligere været påstået af andre, at ATPasen var
en forurening. (T. Særmark og N.A. Thorn).
c. Calcium-optagelse til høj trensede sekretkorn fra køers neurohypofyse:
Det er vist, at sådanne sekretkorn optager Ca2+, når
de incuberes i medier, der har meget lave koncentrationer
af calcium. Optagelsessystemet bruger ikke
direkte ATP. Optagelsen synes derimod at være en
udskiftning for Na + , idet der også kan påvises Na +
-optagelse under udtransport af calcium. Højtrensede
sekretkorn har ingen ATPase aktivitet. (T. Særmark,
N.A. Thorn og M. Gratzl).
d. Påvisning af såkaldte »færdiggørelsesenzymer« i sekretkorn
fra køers neurohypofyse:
Sammen med Dr. D. Smyth, National Institute for
Medical Research, London, er der påvist tilstedeværelse
af et eller flere enzymer af denne type i høj trensede
sekretkorn.
2. Perifere effekter af oxytocin og vasopressin:
a. Oxytocins virkning på myometriets celler:
Bindingen af tritieret oxytocin til en høj trenset præparation
af isolerede plasmamembraner fra rottens
myometrie er blevet undersøgt og dissociationkonstanten
fastlagt. Der arbejdes på at udarbejde en
metode til at fremstille en supension af isolerede myometrie
celler med henblik på at undersøge optagelsen
i cellerne af calciumioner samt effekter af oxytocin
herpå. Den mulige medvirken af cellens calcium-
ATPase aktivitet på optagelsen søges belyst. (H. Vilhardt).
b. Gastrointestinal absorption af vasopressin:
I samarbede med lektor Peter Bie er vasopressin og
analoger heraf blevet administreret peroralt til ube238
Universitetets årbog 1982
døvede hunde og frivillige forsøgspersoner, og den
antidiuretiske virkning er blevet målt. Resultaterne
viser, at betragtelige mængder af peptiderne resorberes
over i blodet. (H. Vilhardt).
c. Oxytocins effekt på blodsukkeret:
Injektion af oxytocin til fastende, ubedøvede hunde
øger blodets indhold af glucose. I samarbejde med
lektor Jens Holst og dr. Thure Krarup er det nu
påvist, at samtidigt med glucosestigningen øges
plasmakoncentrationen af insulin og glucagon markant.
Årsagssammenhængen i denne mekanisme
søges nu påvist. (H. Vilhardt).
d. Vasopressins virkning på koagulations.systemet:
I samarbejde med pofessor Inga Marie Nilsson,
Malmo Allmånna Sjukhuset, er det påvist, at injektion
af vasopressin og analoger heraf til ubedøvede
hunde øger blodets indhold af plasminogen aktivator
og af faktor VIII relaterede aktiviteter. Foreløbige
resultater antyder, at vasopressin frigør en substans
som er den egentlige frisætter af koagulationsfaktorerne.
(H. Vilhardt).
3. Sekretionsmekanismen for hypothalamushormoner:
Det søges belyst, hvilke faktorer der betinger en afgift
af hypothalamushormoner samt mekanismerne
herved.
a. Ved undersøgelser af prostaglandin-E2 (PGE2)
- induceret frigørelse af LH og prolaktin hos hunrotter
har vi vist, at PGE2-følsomheden af de neuroendokrine
elementer i hypothalamus-hypofyseområdet
er størst i proøstrus fasen dvs. kort før ovulation.
Endvidere varierer følsomheden inden for den enkelte
cyklusdag. (L. Wogensen, J. Warberg).
b. Der er påbegyndt studier af PGE2-binding til
membraner fra isolerede hypothalamiske nerveender
(synaptosomer) med henblik på at undersøge eksistensen
af specifikke PG-receptorer i hypothalamus.
(L. Wogensen, J. Warberg).
c. Fortsatte undersøgelser af Na+- og K+-indholdet
i synaptosomer fra hypothalamus har vist, at den
betydelige Na+-influx, som tidligere er observeret,
næppe foregår via specifikke Na + -kanaler (J. Warberg).
d. Vi har i årets løb indarbejdet en radioimmunologisk
metode til bestemmelse af aldosteron i plasma
og har fortsat vore undersøgelser af vasopressin sekretionen
hos levende ubedøvede hunde. (P. Bie, J.
Warberg).
e. Fortsat studierne af vasopressin sekretionen hos
mennesker under simuleret vægtløshed. (F. Bonde-
Petersen, J. Warberg).
4. Hormonal styring af nyrefunktioner:
Udskillelseshastighederne for vand og salte reguleres
normalt ved hjælp af koncentrationerne af visse hormoner
i blodplasmaet. Det er alment accepteret, at
vasopressin er den væsentligste faktor i kontrollen af
vandudskillelsen, at aldosteron/corticosteron influerer
på udskillelsen af salte, samt at en række andre
faktorer er af betydning for hormonernes virkning på
nyrerne. Vasopressins mulige virkning på udskillelsen
af natrium-ioner har været genstand for diskussion
i mange år. I 1982 er udført en lang række ret
forskelligartede forsøg på hunde og på mennesker
med det overordnede formål at udfylde de største
huller i vor viden om de kontrolsystemer, som via
hormonale mekanismer styrer nyrernes udskillelse af
vand og natrium-ioner under normale forhold.
a. Ved forsøg på vågne, trænede hunde enten i
normaltilstanden eller under moderat vandbelastning
er undersøgt vasopressins virkning på nyrerne
ved anvendelse af doser, som ikke influerer på kredsløbet.
Det er bl.a. vist, 1) at vandbelastning med
eller uden samtidig indgift af vasopressin udløser en
markant større fortynding af plasmas totalprotein
end af såvel plasmas osmolalitet som dets koncentration
af natrium-ioner, 2) at nyrerne under moderat
vanddiurese udviser en hidtil ukendt følsomhed for
vasopressin, samt 3) at vasopressin i doser, som
m.h.t. vandudskillelse er submaksimale, udløser
markante stigninger i udskillelseshastighederne for
natrium- og kalium-ioner. (M. Munksdorf, J. Warberg
og P. Bie).
b. Ved anvendelse af raske forsøgspersoner er undersøgt
sammenhængen mellem passive stillingsændringer
og ændringer i arterielle blodtryk, puls, centralt
venetryk, hæmokoncentration, og koncentrationerne
af vasopressin og aldosteron i plasma. Ved
vipning af vippeleje med en beskeden vinkelhastighed
er opnået, at de graderede stillingsændringer
finder sted helt uden fald i det kontinuerligt registrerede
arterielle middelblodtryk, selv om vipningen
ledsages af et kraftigt fald i det centrale venetryk.
Resultaterne er endnu ikke færdiganalyserede, men
vipningen er ledsaget af stigninger i hormonkoncentrationerne.
I samme forsøg er vist, ved indikatorudvaskningsteknik,
at blodgennemstrømningen i underhuden
på fodryggen reduceres kraftigt ved intravenøs
infusion af vasopressin i doser, som ikke påvirker
hverken de arterielle blodtryk eller det centrale
venetryk. (N.H. Secher, A. Astrup, J. Warberg, og
P. Bie).
5. De gastro-pankreato-intestinale peptiders fysiologi:
Det har vist sig, at de gastrointestinale regulatoriske
peptider funktionelt tilhører tre grupper: de hormonale,
de parakrint virkende og de neuronale (idet det
Det lægevidenskabelige Fakultet 239
samme peptid dog kan optræde i flere grupper samtidigt).
De hormonale virker efter transport fra produktionscellen
til målorganet via bidbanen. De parakrine
virker typisk på naboceller efter diffusion
gennem interstitielrummet. De neuronale produceres
i neuroner og virker som nurotransmittorer eller
-modulatorer. Disse funktionelle aspekter af de regulatoriske
peptiders fysiologi er hovedemnet for vores
arbejde. Vi har specielt arbejdet med: a) lokalisation,
biokemisk karakterisering, sekretion, og den parakrine
virkning af somatostatin som produceres i pankreas-
øerne, samt antrum og corpus-fundus regionerne
i ventriklen, b) lokalisation, biokemisk karakterisering,
sekretion og funktion af neuropeptidet
GRP (gastrinreleasing-polypeptide, »Mammalian
Bombesin«) i pankreas, duodenum og ventrikel, c)
stimuli for frisætningen af secretin fra duodenalslimhinden,
d) lokalisation, karakterisering, sekretion og
funktion af neuropeptidet VIP (vasoaktivt intestinalt
polypeptid) i pankreas og ventrikel, e) karakterisering
af det cirkulerende (hormonale) somatostatin
og GRP, f) udvikling af målemetode for somatostatin
1-28 samt undersøgelse af dette stofs farmakokinetik,
g) lokalisation og karakterisering af GRP og
somatostatin i centralnervesystemet hos primater og
fugle (aber og duer), h) interaktionen mellem de gastrointestinale
regulatoriske peptider og det sympatiske
nervesystem. (F. Baldissera, S. Knuhtsen, L.
Hilsted, M. Olesen, U. Knigge, M. Munoz-Perez, S.
Lindkær Jensen og JJ. Holst).
6. Gastric inhibitory polypeptide (G1P): Human fysiologi
og patofysiologi specielt med henblik på betydning for betacelle
funktion ved juvenil diabetes mellitus:
Tarmhormonet GIP stimulerer insulin syntese og
frisætning. Ophæves GIP-virkningen bliver rotter
diabetiske. Undersøgelser på juvenile, insulinkrævende
diabetikere viser nedsatte GlP-koncentrationer
efter et måltid de første måneder efter at sukkersygen
er blevet opdaget. GIP kan derfor have betydning
for den svigtende beta-celle funktion. GIP måles
ved en radioimmunanalyse. Efter gelfiltrering af
plasma kan påvises op til 4 immunreaktive GIPkomponenter
afhængig af, hvilket antistof der anvendes.
Projektet omfatter en karakterisering af 5 af de
mest anvendte GIP-antisera ved at undersøge GIP
heterogeniteten i plasma og i ekstrakter af væv fra
mavetarmkanalen hos mennesker og grise med henblik
på karakterisering af forholdene hos diabetikere.
(T. Krarup, JJ. Holst).
7. Faktorer af betydning for mobiliseringen af fedtsyrer fra
depotfedt og for deres videre transport:
Vi har tidligere i perfusioner af isolerede fedtklumper
under stimuleret lipolyse vist, at mobiliseringen
af uesterificerede fedtsyrer bl.a. er afhængig af tilførslen
af albumin til vævet. I lignende forsøg undersøges
betydningen af det arterielle blods fedtsyre/albumin
ratio for fjernelsen af frie fedtsyrer fra fedtvævet
under lipolyse. I de foreløbige forsøg er der ikke
påvist nogen effekt på mobiliseringen ved ændringer
i fedtsyre/albumin forholdet inden for fysiologiske
grænser. (J. Biilow, N.-E. Nielsen og J. Madsen).
I en serie rotteforsøg er det fundet, at nikotinsyre
reducerer fedtvævsgennemblødningen ligesom insulin.
Da både insulin og nikotinsyre hæmmer dannelsen
af c-AMP i adipocyter, er det muligt, at begge
stoffer nedsætter gennemblødningen ved en reduceret
sekretion af det vasodilaterende stof adenosin.
(A. Malchow-Møller, J. Madsen).
På hunde er det subcutane og muskulære vasokonstriktoriske
respons på venetryksstigning undersøg
under forskellige anæstesiformer. Det blokeres
af mebumal og af immobilon vet. (etorfin, acepromazin)
og i nogen grad af chloralose, mens neurolept
anæstesi (fentanyl, NjO, pancuronium) synes
uden effekt. Resultaterne vil være af betydning for
fortolkningen af undersøgelser af vasomotorik foretaget
på bedøvede dyr. (J. Biilow, O. Henriksen).
En forsøgsrække er indledt med det formål at måle
bruttoextraction af albuminbundne frie fede syrer i
skeletmuskulatur i hvile og under arbejde. Betydningen
af fedtsyre/albumin forholdet i arterieblodet
samt af arbejdsintensiteten skal undersøges. (J. Biilow,
O. Henriksen, J. Madsen).
Knæets gennemblødning ved akut arthrit:
Med henblik på belysning af patogenesen af vækstforstyrrelser
i knæleddet ved juvenile degenerative
ledsygdomme er der i årets løb gennemført flere forsøgsserier,
der demonstrerer gennemblødningsforholdene
i knæleddets strukturer ved akut eksperimentel
arthrit i hunde. (C. Biinger, J. Biilow).
Undersøgelser over lokalisationen af nonshivering thermogenese:
Hos mennesket afgiver subcutane fedtområder i nakken
og interscapulært øgede mængder varme under
indgift af noradrenalin eller efedrin. Disse områder
mistænkes for at indeholde brunt fedt, hvori nonshivering
og diet induced thermogenese er vist at foregå
hos dyr. Igangværende forsøg tilsigter en nøjere lokalisation
af disse »varme« områder ved thermografi
for at muliggøre en histologisk karakterisering af vævet
på grundlag af biopsimateriale. Funktionelt
søges vævet beskrevet ved lokal måling af subcutan
temperatur samt af gennemblødning (133-Xe/131-Iantipyrin
clearence teknik) dels under basale omstændigheder,
dels under stimulation med efedrin,
noradrenalin og kuldestress. Ændringer i koncentra240
Universitetets årbog 1982
tionerne af cirkulerende katecholaminer følges under
disse stimuli. (A. Astrup, J. Biilow, N.J. Christensen
ogj. Madsen).
Endelig arbejdes på at udvikle en metode, der tillader
kontinuerlig bestemmelse af gennemblødningen
i rottens interscapulære brune fedt under fysiologiske
forhold, dvs. i vågne såvel som i bedøvede dyr.
133-Xe udvaskningsteknikkens muligheder og begrænsninger
undersøges ved samtidige gennemblødningsbestemmelser
med mikrosfæreteknikken.
Foreløbige resultater viser god overensstemmelse for
de to metoder under basale omstændigheder, mens
resultaterne er divergerende under høje gennemblødninger.
Undersøgelser til udredning af denne
discrepans er i gang. (A. Astrup).
Dykkermedicin:
J. Madsen deltager i Søværnets dykkermedicinske
arbejdsgruppe og har ydet konsulenttjeneste til direktoratet
for statens skibstilsyn samt til Søværnets
dykkerskole. Der foretages fortsat en registrering og
opgørelse af dykkerulykker i Danmark.
Gasteforelæsninger:
N.A. Thorn har holdt gæsteforelæsning ved Milanos
Universitet.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
N.A. Thorn er dansk redaktør af Acta Physiologica
Scandinavica, Acta Endocrinologica og medlem af
redaktionskomiteen af andre faglige tidsskrifter.
Gæster:
Jirina Slaninova, Ph.D. (Prag), Furio Baldissera, læge
(Milano), Maria Munoz-Perez, Ph.D. (Sevilla),
Wladyslav Bielansky, Ph.D. (Krakow).
Publikationer:
Andersson, P.-O., Farnebo, L.-O., Fredholm, B.B.,
Hamberger, B., Holst, J.J. & Jårhult, J., 1982;
Metabolic and hormonal adjustments during haemorrhage
in cats after interference with the sympatho-
adrenal system. — Acta Physiol. Scand. 114:
s. 111-19.
- Holst, JJ. & Jårhult, J., 1982: Effects of adrenergic
blockade on the release of insulin, glucagon
and somatostatin from the pancreas in response to
splanchnic nerve stimulation in cats. - Acta Physiol.
Scand. 116: s. 403-10.
Bie, P., Peterson T.V., Gilmore, J.P. & Share, L.,
1982; Osmotic control of plasma vasopressin in
anesthetized dogs. - Acta Physiol. Scand. 114: s.
37-43.
Bonde-Petersen, F., Hesse, B., Rasmussen, S., Juel
Christensen, N., Giese, J., Damkjær Nielsen, M.,
Warberg J., 1982; Cardiovascular and endocrine
effects of gravitational stresses (LBNP). The influence
of angiotensin-converting enzyme inhibition
with captopril. — Physiologist, 25/Supp. i trykken.
Biilow, J., 1982; Adipose tissue blood flow during
exercise. — Disp. Lægeforeningens forlag.
- 1982; Subcutaneous adipose tissue blood flow and
triacylglycerol mobilization during prolonged exercise
in dogs. - Pfliigers Arch. 392: s. 230-34.
- & Tøndevold, E., 1982; Blood flow in different
adipose tissue depots during prolonged exercise in
dogs.- Pfliigers Arch. 392: s. 235-38.
Christiansen, J., Holst, J.J. & Molin, J., 1982; Interaction
of glucagon and pentagastrin on pepsin
secretion in healthy subjects. Gut 23; s. 528-31.
Dietz, J.R., Bie, P., Gilmore, J.P., Share, L. & Zucker,
I.H., 1982; The relation between carotid solute
concentration and renal water excretion in conscious
dogs. — Acta Physiol. Scand. 114: s. 45-51.
Grønholt, R. & Holst, J.J., 1982; Stripping of endogenous
ligands from antisera against glucagon. —
J. Immunol. Methods, i trykken.
Hilsted, L. & Holst, J.J., 1982; On the accuracy of
radioimmunological determination of somatostatin
in plasma. Regulatory Peptides. 4: s. 13-31.
Holst, J.J., 1982; Evidence that peak II GLI or enteroglucagon
is identical to the C-terminal sequence
(residues 33-69) of gicentin. - Biochem. J. 207: s.
381-88.
- 1982; Molecular heterogeneity of immunoreactivity
glucagon produced and secreted by glucagonomas.
- Diabetologia, i trykken.
- Knuhtsen, S., Fahrenkrug, J., Jensen, S.L.,
Schwartz, T.W., Nielsen, O.V. & Rehfeld, J.F.,
1982; Regulatory peptides in the neural control of
the pancreas. - In; Systemic Effects of Regulatory
Peptides (Bloom, S.R., ed.), Schattauer Verlag;
pp 171-90.
Johansen, K., Granlien, M., Holst, J.J., Dige-Petersen,
H., Christiansen, J., Sandahl, J., Binder, C.,
Damgaard, F., Holm Jørgensen, J. & Østrup, E.-
E., 1982; Effects of physical training on giucose
tolerance and glucagon response in maturityonset
diabetics. - In; »Diabetes and Exercise« (Berger,
M., ed.) (Current problems in cinical biochemistry,
vol. 11), Bern, Huber, p. 171.
Kirkegaard, P., Loud, F.B., Moody, A.J., Holst, J.J.
& Christiansen, J., 1982; Gut GLI inhibits gastric
acid secretion in the rat. - Nature 297: s. 156-57.
Kølendorf, K., Ærenlund Jensen, H., Holst, J.J. &
Poulsen, J.E., 1982; Eflect of acute selective beta-
1-adrenoceptor blockade on hormonal and cardiovascular
response to insulin-induced hypoglyceDet
lægevidenskabelige Fakultet 241
mia in insulin-dependent diabetic patients. -
Scand. J. Clin. Lab. Invest. 42: s. 69-74.
Lauritsen, K.B., Frederiksen, HJ., Uhrenholdt, A.
& Holst, JJ-, 1982; The correlation between gastric
emptying and the respose of GIP and enteroglucagon
to oral glucose in duodenal ulcer patient.
— Scand. J. Gastroenterol. 17: s. 513-16.
Madsen, J., 1982: Dykkerulykker i Danmark 1966-
1980. - Ugeskr. f. Læger 144: s. 523-27.
Mikaelsson, M., Nilsson, I.M., Vilhardt, H. &
Wiechel, B., 1982: Factor VIII concentrate prepared
from blood donors stimulated by intranasal
administration of a vasopressin analogue. —
Transfusion, 22: 229-33.
Nilsson, I.M., Mikaelsson, M. & Vilhardt, H., 1982:
The effect of intranasal DDAVP on coagulation
and fibrinolytic activity in normal persons. —
Scand. J. Haematol. 29: s. 70-74.
- Vilhardt, H., Holmberg, L & Åstedt, B., 1982:
Association between factor VIII related antigen
and plasminogen activator. — Acta Med. Scan.
211: s. 105-12.
Rehfeld, J.F., Holst, J J. & Jensen, S.L., 1982: Immuno-
chemical studies on cholecystokinin, III.
Molecular nature of vascularly released cholecystokinin
from the isolated perfused porcine duodenum.
- Regulatory Peptides, 3: s. 15-28.
Skov Olsen, P., Kirkegaard, P., Holst, JJ. & Christiansen^.,
1982: Vagal control of glucagon induced
inhibition of gastric acid secretion in duodenal
ulcer patients. — Scand. J. Gastroenterol. 17: s.
629-32.
Thorn, N.A., 1982: The calcium-calmodulin system
in regulation of cell function. — Acta Physiol.
Scand. 508: s. 11.
- Russell, J.T., Treiman, M., 1982: The neurosecretory
granule. — In: The Secretory Granule (Poisner,
A., Trifaro, L, eds), Amsterdam, Elsevier, s.
119-51.
Wade, C.E., Bie, P., Keil, L.C. & Ramsay, D.J.,
1982: Osmotic control of plasma vasopressin in
the dog. - Amer. J. Physiol. 243 (Endocrinol. Metab.
6): E287-92.
- Bie, P., Keil, L.C. & Ramsay, DJ., 1982: Effects
of intracarotid infusions on plasma vasopressin
concentrations. - Amer. J. Physiol., i trykken.
Warberg, j., 1982: Studies on the release mechanism
for hypothalamic hormones (disputats). - Acta
Endocrinol., 101/Suppl. 250: s. 1-48.
4: Det neurofysiologiske Institut
Stab:
Professorer: Hans Hultborn og A. Mosfeldt Laursen.
Lektorer: Ivan Divac, P. Dyhre-Poulsen, Chr. Guld,
Jørn Hounsgaard, Z. Kamieniecka og afdelingsleder
H. Schmalbruch. Seniorstipendiat: Henrik Jahnsen.
Teknisk-administrativt personale: 13.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet drives forskning indenfor flere neurobiologiske
områder. Ved en afdeling undersøger
man den neonatale udvikling og innervation af muskelfibre.
Her studeres også ultrastrukturelle og histokemiske
egenskaber af normale og patologiske
muskelfibre hos mennesket. En anden arbejdsgruppe
undersøger enkelte nervecellers biofysiske egenskaber
og deres synaptiske forbindelser med elektrofysiologiske
metoder på tynde skiver af hjernevæv.
Flere projekter belyser hvorledes information fra
sanseorganer i muskler, led og hud samarbejder med
hjernens styremekanismer ved udformningen af vore
bevægelser. De motoriske kontrolmekanismer undersøges
dels ved en elektrofysiologik analyse af
f.eks. konvergensmønstret mellem forskellige descenderende
baner og segmentelle afferenter på rygmarvens
indskudsneuroner, dels ved elektromyografisk
analyse af forskellige bevægelser hos aber og mennesker.
Kortikale sensoriske funktioner undersøges dels
ved måling af abers formskelneevne og evne til at
genkende ansigter før og efter læsioner i infratemporal
cortex, dels ved elektrisk registrering fra synskortex
på aber som stimuleres med lys i forskellige
farver.
De kortikale og subkortikale dele af hjernen som
er af speciel betydning for en integreret adfærd er
også gjort til genstand for eksperimentelle studier.
Her undersøger man effekterne ved forskellige læsioner
på adfærden og de ansvarlige strukturer og neuronale
forbindelser kortlægges med anatomiske og
funktionelle metoder.
I det følgende gives en oversigt over aktuelle forskningsprojekter
ved instituttet.
A. Muskel og nerve-morfologi:
Afdelingen for histokemi og elektronmikroskopi har
fortsat undersøgt muskel- og nervebiopsier for forskellige
hospitalsafdelinger for at stille laboratoriets
tekniske muigheder og ekspertise til rådighed ved
diagnosticering af neuromuskulære sygdomme, som
ikke kunne diagnosticeres ved hjælp af rutinemetoder.
Forskningsinteressen på dette område har været
centreret om muskelsygdomme med abnorme mito242
Universitetets årbog 1982
kondrier. Vi har nu samlet et stort materiale og kan
afgrænse en hidtil ukendt form, som ikke er arvelig
og som fortrinsvis anbriber øjenmuskulaturen hos
ældre kvinder (i samarbejde med Ole Sjo, Øjenafdelingen,
Rigshospitalet).
Undersøgelsen af den nyfødte rottes neuromuskulære
system fortsættes. Vi har fundet elektriske kontakter
(gap junctions) mellem de umodne skeletmuskelfibre.
Dette betyder, at en muskelfiber ikke kun
forsynes direkte af sin nervecelle i rygmarven, men
også indirekte gennem nabomuskelfibre fra andre
nerveceller. Den funktionelle betydning af dette er
uklar; man kunne forestille sig, at nydannede muskelfibre,
som endnu ikke er blevet innerverede, ad
denne vej kan få nerveimpulser, som er nødvendige
for fibrenes modning.
Overskæres en nerve i den første uge efter fødslen,
udebliver regeneration af nerven, som ellers er udpræget
hos rotter; efter fa måneder forsvinder de denerverede
muskelfibre, Hos voksne rotter, derimod,
overlever denerverede muskelfibre næsten ubegrænset.
I modsætning til vore iagttagelser har man tidligere
set innervation af muskler også hos nyfødte rotter.
Undersøger man rygmarven efter nerveoverskæringen
viser det sig dog, at mange - muligvis alle —
motoriske nerveceller er forsvundet. Denne reaktion
af umodne motoriske nerveceller, som udelukker
nerveregeneration, er blevet beskrevet for næsten 40
år siden, men er åbenbart blevet glemt. Forklaringen
på disse uoverensstemmelser kunne ligge i den
kendsgerning, at de fleste undersøgere ikke har overskåret,
men knust nerven. Kirurgien hos disse små
dyr (mindre end 5 g vægt) er vanskelig og afbrydelsen
af de masede nerver var muligvis ikke fuldstændig.
Selv om nervecellerne i rygmarven dør og dette i
sig selv er nok til at forhindre reinnervation, så taler
nogle tidligere iagttagelser for, at de umodne muskelceller
ikke kan reinnerveres, selv om nervecellerne
overlevede. Dette problem agter vi at undersøge
ved til den denerverede muskel at transplantere en
nerve, som ikke er overskåret ved fødslen.
Formålet med projektet er at belyse relationen
mellem nerveceller og umodne muskelfibre. Dette
forhold påvirker resultatet af muskelregeneration
hos patienter med den arvelige muskelsvind (Duchenne).
Selv om der foregår en livlig muskelregeneration
hos disse patienter, er det funktionelle resultat
beskedent og kan ikke forhindre patientens triste
skæbne. Grunden kunne være, at de regenererede
muskelfibre ikke innerveres. Ved en morfologisk undersøgelse
af muskler fra patienter med muskelsvind
har vi fundet mange umodne ikke-innerverede muskelfibre;
nogle af dem var ved at forsvinde igen,
ligesom umodne muskelfibre hos rotter forsvinder,
når de mangler innervationen. Lignende forhold gør
sig gældende hos patienter med den infantile spinale
muskelatrofi Werdnig Hoffmann, hvor nervecellerne
i rygmarven begynder med at dø inden muskelfibrene
er modne nok til at tiltrække nervegrene fra overlevende
nerveceller. (Z. Kamieniecka og H. Schmalbruch).
B. Nervecellers biofysiske egenskaber og synaptisk transmission:
I. Synaptisk transmission i hippocampus:
Undersøgelsen foretages ved intracellulær registrering
fra pyramideceller i »slices« af hippocampus in
vitro. Tre delprojekter kan sammenfattes som forsøg
på at belyse cellulære processer ved epilepsi.
a) Udvikling af en epilepsimodel på grundlag af
hyperthermi. Det har vist sig at rotteunger på en 2-3
uger ved opvarmning til ca. 40° C far universelle
epileptiske kramper, og der er således mulighed for
at udløse cellulære epileptiske fænomener ved temperaturforøgelse
af »slices« in vitro. Problemet er, om
brugbare »slices« kan fremstilles af rottehjerner, som
er unge nok. Den største temperaturfølsomhed har
rottehjernen i alderen 6-10 dage, men hjernen er på
dette tidspunkt for geleagtig til in vitro-forsøg. Ved
femten dage synes præparationen at være mulig og
tidsrummet 15-20 dage er muligvis brugbart, da rotteungerne
stadigvæk på dette tidspunkt får kramper
ved temperaturforhøjelser.
b) Det andet delprojekt angår een af de processer
som ønskes undersøgt i epilepsimodellen, nemlig det
depolariserende dendritiske og det hyperpolariserende
somatiske svar på elektroforetisk applikation af
transmitteren GABA. Projektet er et forsøg på at
klarlægge de ionmekanismer som er grundlaget for
at GABA når det appliceres i pyramidecellernes
dendritter fremkalder en depolarisering. Som led i
undersøgelsen er fremstillet et program til on-line
fremstilling af strøm-spændingskurver ved intracellulær
registrering. Foreløbige forsøg viser, at konduktansforøgelsen
der udløses samtidig med det depolariserende
GABA-svar er spændingsafhængig.
c) Det 3. delprojekt angår nyudviklede glutamatblokkere.
Det drejer sig om amino-phosphonoderivater
af alifatiske syrer, som har vist sig overmåde
efiektive som glutamat-receptor blokkere i biokemiske
forsøg. Det vides imidlertid ikke, om disse stoffer
blokerer glutamatvirkningen under mere fysiologiske
forhold. Det har foreløbig vist sig at elektroforetisk
udløst depolarisering med glutamat i pyramidecellerne
i hippocampus ikke blokeres af disse glutamatblokkere
i Ringervæsken. Det har klinisk interesse
at finde fysiologisk aktive glutamatblokkere hos
mennesker. Hvis det lykkes at finde omstændigheder
hvor en positiv virkning af glutamatblokkere kan
fastslås, vil denne virkning blive studeret i epilepsimodellen.
(A. Mosfeldt Laursen).
Det lægevidenskabelige Fakultet 243
2. Faktorer der styrer udviklingen af synaptiske forbindelser
og cellespecifikke membranegenskaber:
Undersøgelsen af fluktuationer i K+-koncentrationen
i hjernens extracellulærrum som følge af en enkelt
nervecelles aktivitet, omtalt i sidste års rapport,
blev foreløbig afrundet i årets første halvdel og resultaterne
er nu under offentliggørelse.
Som omtalt (Hounsgaard TINS, 1980) er det blevet
klart, at hver celletype i hjernen er forsynet med
specifikke elektrofysiologiske membranegenskaber,
der bestemmer transformationen af synaptiske potentialer
til aktionspotentialer i de postsynaptiske
axoner. Det er derfor af interesse at undersøge de
faktorer, der styrer udviklingen af synaptiske forbindelser
og cellespecifikke membranegenskaber i hjernen.
Jeg har benyttet transplantation af hjernevæv
fra et område af hjernen hos føtale rotter til et andet
område hos nyfødte rotter, som en metode til at
unersøge det lokale miljøs indflydelse på udviklingen
af cellespecifikke membranegenskaber og innervationsmønstre.
1-2 måneder efter transplantation
fremstilles tynde hjernesnit, der indeholder velforbundet
transplantat og værtsvæv. I sådanne snit har
jeg foreløbigt kunnet vise a) at nerveceller i transplantatet
udvikler genkendelige cellespecifikke morfologiske
og elektrofysiologiske karakteristika, b) at
funktionelle synaptiske forbindelser udvikles i transplantatet,
c) at de præsynaptiske terminaler dannes
af nerveceller fra både transplantat og værtsvæv.
Disse resultater vil danne udganspunkt for en væsentlig
del af den kommende tids aktivitet. (J.
Hounsgaard).
C. Motoriske kontrolmekanismer:
1. Det motoriske systems neuronale organisation i »udgangstrinnet
« i medulla spinalis:
Motorneuronens axoner afgiver allerede i rygmarven
kollateraler som aktiverer en speciel type interneuron
(Renshaw celler). Disse projicerer tilbage til,
og inhiberer, motorneuroner (og visse interneuroner).
Vi har i dette år fortsat studierne af denne
rekurrente inhibition som jo giver en negativ tilbagekopling
i selve »udgangstrinnet« fra rygmarven. Det
er velkendt at motorenhederne i en muskel kan opdeles
i 3 undergrupper: 1) slow twitch (med »røde«
muskelfibre), 2) fast twitch fatigue resistant og
3) fast twitch fatiguing (med »hvide« muskelfibre).
Under gradvis kontraktion rekrutteres de i bestemt
rækkefølge fra I) til 3). Kendskab til distributionen
af rekurrent inhibition mellem de forskellige typer
motorneuroner som innerverer en muskel vil derfor
være af betydning for fortolkningen af den rekurrente
inhibitions funktion. 1 lang tid har man antaget at
den rekurrente inhibition fortrinsvis udløstes fra sent
rekrutterede »fast twitch«-enheder medens de tidligt
rekrutterede »slow twitch«-enheder skulle påvirkes
mest. I løbet af året har vi med intracellulære elektroder
kvantativt målt størrelsen af den rekurrente
inhibition i motorneuronen til de 3 forskellige typer
af motorenheder i triceps surae (kat). Resultatet afhænger
bl.a. af hvilke membranpotential målinger
der foretages. Hvis målningerne foretages ved tærskelpotentialet
for aktionspotentialet er den maximale
synaptiske strøm ved rekurrent inhibition ensartet
i de 3 forskellige typer. På grundlag af disse og
tidligere forsøg konkluderer vi at distributionen af
rekurrent inhibition blandt motorneuronet til en
muskel slet ikke er så »ensrettet« som tidligere antaget.
Samtlige motorneuroner både udløser og modtager
rekurrent inhibition. (H. Hultborn, R. Katz og
R. Mackel).
2. Polysynaptisk excitation af motorneuroner fra muskeltenenes
grove la afferenter:
Man har i lang tid ment at la afferenternes væsentligste
effekt på motorneuronerne bestod i deres direkte
monosynaptiske forbindelser, som bl.a. formidler
de velkendte »senereflekser«. For ca. 6 år siden
opdagede vi en polysynaptisk rygmarvsreflex fra
muskeltenene, som leder til en langvarig kontraktion
af en muskel, der strækkes. Denne reflexbane er specielt
aktiv hos akut decerebrerede dyr og sandsynligvis
også hos dyr med kroniske spinale skader. Vi
mener, at det er meget sandsynligt, at en stor del af
de toniske strækreflekser ved spasticitet formidles via
denne reflexbane. For tiden studerer vi denne refleks'
normalfunktion og dens styring fra hjernestammens
centre. (Clarissa Crone, H. Hultborn og
L. Mazieres).
3. Sen-forandringer af rygmarvsreflekser efter spinale
skader:
Beskadigelser af de såkaldte »øvre motorneuroner« i
storhjernen og hjernestammen eller deres baner ned
gennem rygmarven fører ikke kun til nedsat eller
manglende evne til at udføre voluntære bevægelser
(parese eller paralyse), men også til udvikling af spasticitet
og øget muskeltonus. I mange tilfælde med
begrænset parese kan en stor del af den motoriske
funktionsnedsættelse faktisk skyldes spasticiteten. I
det aktuelle projekt undersøger vi på forsøgsdyr
hvorledes reflekser fra muskel og hudafferenter forandres
efter kroniske rygmarvslæsioner. Projektet
belyser den neuronale plasticitet efter læsioner, og
især deres betydning for spasticitetens genese og patofysiologi.
Projektet er foreløbig afsluttet med J.
Malmstens doktordisputats i dette år. (H. Hultborn
ogj. Malmsten).
244 Universitetets årbog 1982
4. Motorisk kontrol studeret ved elektromvografisk analyse af
bevægelser:
Vi har tidligere undersøgt muskelaktiviteten ved
landing fra spring både hos aber og mennesker, og
fundet at den var meget præcist styret af et forud
fastlagt program. Vi er i gang med at undersøge
hvilke områder i centralnervesystemet, der har betydning
for styringen af programet. For at undersøge
om den nøjagtige styring skyldes øvelse eller anlæg,
har vi målt muskelaktiviteten under spring hos gymnaster
af varierende dygtighed. Jo bedre resultater
gymnasterne havde opnået ved konkurrencer jo nøjagtigere
var tidslåsningen af muskelaktiviteten.
Længden af den tidligere træning ser ud til at have
betydning. (Helene Gottlieb, Poul Dyhre-Poulsen og
A. Mosfeldt Laursen).
På heste er aktivitetsmønstret i forben undersøgt
under skridt, trav og galop. Samtidig er hestens bevægelser
registreret på film med høj hastighed og
kræfterne mellem hoven og underlaget er registreret
med en kraftplatform. Det har vist sig der er udtalt
cokontraktion af bøje- og strækmuskler og aktivitetsmønstret
tyder på at mange af musklerne fungerer
mest som stødabsorbere og stabilisatorer.
Frem og tilbagebevægelsen af forbenet skyldes
særlig aktiviteten i skulderleddet. (Ellen Korsgaard
og Poul Dyhre-Poulsen).
Styringen af følgebevægelser undersøges hos aber,
der er trænet til at holde et konstant tryk mod et
håndtag, der sidder på en stang, der kan bevæges op
og ned af en motor. I modsætning til springforsøgene,
hvor opgaven er den samme fra gang til gang, og
derfor kan indlæres, skal aben her hele tiden styre
sine bevægelser efter trykket mod hånden for at kompensere
håndtagets bevægelse. Foreløbige undersøgelser
tyder på at bagstrengene har betydning for
kontrollen af følgebevægelserne. (Poul Dyhre-Poulsen).
D. Kortikale sensoriske funktioner:
1. Lokalisering med CI4-2-deoxyglukose af områder i abehjernen
som er aktive ved skelnen mellem komplekse visuelle
stimuli:
Formålet er at undersøge om der findes et afgrænset
område i abehjernen som er ansvarlig for en kompliceret
skelneproces, nemlig den at skelne imellem andre
individer af samme art ved inspektion af deres
ansigter. Undersøgelsen udføres på aber, som er trænet
til at finde det projicerede billede af een abes
ansigt blandt 7 andre abers ansigter. Fra prøve til
prøve bliver aben presenteret for nye billeder af
aberne og de fremmede aber vælges tilfældigt blandt
et større antal. Der er således sikkerhed for at aben
virkelig skelner ansigterne og ikke blot billederne.
Efter optræning til at diskriminere cirkler og ellipser,
lærer aberne ganske let at mestre opgaven med ansigterne.
2-deoxyglukose blev injiceret intravenøst umiddelbart
før aben gennemførte 250 skelneforsøg i løbet
af 45 minutter. Aben blev derefter bedøvet med ketamin
og hjernen hurtigt perfunderet, udtaget og nedfrosset
til -60oC.
Autoradiografisk undersøgelse af snittene har vist
at der som ventet er ophobning af tritium mærket 2
DOG i occipitallappen, men desuden findes ophobningen
i afgrænsede områder både i parietal og temporallappen.
På grundlag af registreringsforsøg med
mikroelektroder er der grund til at forvente, at parietallapsaktiviteten
er generel for opgaver der involverer
visuel opmærksomhed, hvorimod der er mulighed
for, at aflejringerne i temporallappen er specifikke
for den foreliggende opgave. For at afgøre hvilke
områder som er specifikke og hvilke der er generelt
involverede i synsfunktionen er et tilsvarende forsøg
udført med en abe som i løbet af forsøgsperioden på
45 minutter skelner cirkler fra ellipser.
Projektet kan gennemføres og afsluttes på grundlag
af kvalitative undersøgelser. Beskrivelsen af snittene
vil imidlertid blive forsøgt gennemført kvantitativt
ved hjælp af densitometer og datamaskine.
Undersøgelsen har dels klinisk dels teoretisk interesse.
Såfremt der findes et afgrænset område som er
aktivt ved skelnen mellem ansigter styrkes »feature
detektor« hypotesen for synsfunktionen. (A. Mosfeldt
Laursen).
2. Undersøgelse af synsbarkens funktion ved opfattelse af
farver:
Problemstillingen er beskrevet i årbog for 1981. Vi
undersøger celler i tre underområder af den sekundære
synsbark hos aber: 1) V2, der ligger i den bageste
del af lunate sulcus og grænser til primær synsbark
(VI); 2) V3, der ligger i bunden og medialt i
lunate sulcus og 3) den del af V4, der ligger i den
forreste laterale del af lunate sulcus.
Selv om vore metoder er helt forskellige fra Zekis
er vore fund stort set i overensstemmelse med hans:
der er relativt få farvefølsomme celler i V2, ingen i
V3 og mange i V4. Vi har desuden fundet at alle
celler der ikke svarer på et hvidt stimulus på en hvid
adapterende baggrund er farvefølsomme og at deres
spektralkurver påvirkes af farven af den adapterende
baggrund. Effekterne er modsat for celler der ikke er
farvefølsomme. Vi har, modsat Zeki, kun fundet fa
celler i V4 med meget snævre spektralkurver. De er
muligvis et tærskelfænomen, idet vi også finder at
svaret fra celler i V3 og V4 saturerer ved intensiteter
af stimulus der kun er lidt større end baggrundens
intensitet.
Vi kan bekræfte at celler i den sekundære synsDet
lægevidenskabelige Fakultet 245
bark modtager input fra meget større områder på
nethinden end celler i de perifere synscentre, men vi
finder større tendens end angivet af Zeki for at farvefølsomme
celler kræver en lang, smal, velorienteret
spalte som bedste stimulus.
Funtionen af V4 er under diskussion. Vore fund
støtter det synspunkt at V4 har en speciel funktion
ved behandling af farveindtryk. Vi fortsætter den
kvantitative analyse af celler i V4. (VO. Andersen,
C. Guld, D. Nielsen og O. Sjo).
E. Thalamo-cortico-neostriale systemer - kemi, struktur og
funktion:
Det generelle mål for vort laboratorium er at fremme
forståelsen af de indbyrdes relationer mellem thalamus,
cerebral cortex og basalganglierne; men vort
arbejde er hovedsagelig koncentreret omkring det
prefrontale system, som består af den mediodorsale
thalamiske kerne, prefrontal cortex og den tilhørende
del af neostriatum. Vi har undersøgt transmitterkemi,
forbindelser, adfærdseffekter af ablationer
samt ændret aktivitets induktion af variationer i kemi
og 2-deoxyglucose-optagelse.
Vore igangværende eksperimenter søger at klarlægge;
(1) de mekanismer, der ligger bag neostriatums
aktivering fra et corticalt epileptisk focus, (2)
perfrontal cortex' adfærdsmæssige rolle, (3) basalganglie-
kompleksets outputrelationer, (4) mekanismerne
bag adfærdsrelaterede ændringer af synaptiske
proteiner i cortex, (5) alderen og opvækstbetingelsernes
betydning for indlæring, hukommelse og
virkningerne af læsion af prefrontal cortex, (6) duens
prefrontale cortex' anatomi, kemi og funktion, (7)
det auditive systems aktivitet i habitueret tilstand,
(8) en række cytotoxiske substansers virkning på rottehjernen,
samt (9) den adfærdsmæssige rolle af et
cortikalt område, som kan være rottens homologe
struktur til højere pattedyrs inferotemporale cortex.
(I. Divac og J. Mogensen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
I. Divac: Consulting editor for Acta Neuroiologic
Experimentalis og The Behavioral and Brain Sciences
samt referee for Neuroscience og Behavioral
Brain Research.
J. Hounsgaard: Referee for Neuroscience.
H. Flultborn: co-editor for Experimental Brain
Research.
Gaster og rejser:
I 1982 har R. Katz (Paris), J. Malmsten (Goteborg),
B. Petrovic-Mimic (Jugoslavien), A. Ragnarsdottir
(Reykjavik) og Y. Yarom (Jerusalem) været knyttet
til instituttet som gæsteforskere under længere perioder.
Iversen, der har et kandidatstipendium ved
Dpt humanistiske Fakultet, har i en længere periode
udført sin eksperimentelle virksomhed ved instituttet.
Desuden har stud.med. D. Nielsen og stud.mag.
art. J. Mogensen været knyttet til instituttet i dette
år. Seiorstipendiat H. Jahnsen har i hele året været
gæsteforsker ved Department of Physiology and Biophysics,
New York University.
Publikationer:
Andersen, V.O., Guld, C., Sjo, O., 1982: Colour
processing in prestriate cortex of vervet monkey. —
Colour Vision, An International Conference, University
of Cambridge, August 23-27, s. 35.
- Guld, C., Sjo, O., 1982: On spectral responses of
single cells in visual area V4. — Perception, 11, s.
A20.
Bock, E., Divac, I., Norrild, B., Thorn, N.A., Torp-
Pedersen, C., Treiman, M., 1982: Synaptic membrane
proteins in mammalian brain. - Scand J
Immunol, 15, s. 223-40.
Buchthai, F., Kamieniecka, Z., 1982: The diagnostic
yield of quantified electromyography and muscle
biopsy in neuromuscular disorders. — Muscle &
Nerve, 5, s. 265-80.
Crone, Cl., Hultborn, H., Malmsten, J., Mazieres,
L., 1982: Tonic stretch reflexes and their dependence
on polysynaptic excitation from muscle
spindle la afferents. - Abstracts for Jubilee Conference
on the Multiple Sclerosis, Copenhagen, s.
13.
Divac, I., Milivojevic, Z., Krivokuca, Z., 1982: Activation
pattern in the prefrontal system of kainic
acid-pretreated rats. — Acta Neurobiol Exp, 42, s.
223-25.
Hansen, A.J., Hounsgaard, J., Jahnsen, H., 1982:
Anoxia increases potassium conductance in hippocampal
nerve cells. — Acta physiol scand, 115, s.
301-10.
Hounsgaard, J., Nicholson, C., 1982: [K+]0 accumulation
in mammalian CNS: signal or noise. —
Neuroscience Letters, Suppl. 10, S245.
Hultborn, H., Malmsten, J., 1982: Changes in segmental
reflex transmission following chronic spinal
hemisection in the cat. — Abstract for Jubilee
Conference on Multiple Sclerosis, Copenhagen, s.
30.
Katz, R., Pierrot-Deseilligny, E., Hultborn, H.,
1982: Recurrent inhibition of motoneurones prior
to and during ramp and ballistic movements. -
Neuroscience Letters, 31, s. 141-45.
Korsgaard, E., 1982: Muskelfunktionen i hestens
forben. En elektromyografisk og kinesiologisk undersøgelse
(Licentiatafhandling). - Den kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole, København.
Elinas, R., Jahnsen, H., 1982: Electrophysiology of
246 Universitetets årbog 1982
mammalian thalamic neurones in vitro. - Nature
(London), 297, s. 406-08.
Malmsten, J., 1982: Segmental reflex changes after
chronic spinal cord lesions. An experimental study
in the cat and the rat. - Disutats (ISBN: 91-
7222-528-9) Goteborg, Sweden.
Melgaard, B., Sand Hansen, H., Kamieniecka, Z.,
Paulson, O.B., Gersel Pedersen, A., Tang, X.,
Trojaborg W., 1982: Misonidazol neuropathy: A
clinical, electrophysiological, and histological study.
- Ann Neurol, 12, s. 10-17.
Mogensen, J., Divac, I., 1982: The prefrontal 'cortex'
in the pigeon. - Brain Behav Evol, 21, s. 60-
66.
- Jørgensen, O.J., Divac, I., 1982: Synaptic proteins
in frontal and Control brain regions of rats after
exposure to spatial problem. — Behav Brain Res,
5, s. 375-86.
Mosfeldt Laursen, A., 1982: A lasting impairment in
circle-ellipse discrimination after infratemporal
lesions in monkeys. — Behav Brain Res, 6, s. 201-
12.
Pierrot-Deseilligny, E., Hultborn, H., 1982: Functional
organization of Renshaw inhibition studied in
the cat and in man. - Acta physiol scand, 508,
Suppl. 13.
Schmalbruch, H., 1982: Skeletal muscle fibers of
newborn rats are coupled by gap junctions. — Develop
Biol, 91, s. 485-90.
— 1982: The muscular dystrophies. — I: Mastaglia &
Walton, eds. Muscle pathology. London-Edinburgh:
Churchill, s. 235-65.
Hans Hultborn
5: Institut for Biofysik
Stab:
Professor: Ove Sten-Knudsen. Lektorer: Jesper
Brahm, afdelingsleder Jens Jensen-Holm, H.P Nissen-
Petersen, Jørgen Skydsgaard, Munthe Suenson
og afdelingsleder Jens Otto Wieth. Seniorstipendiat:
Poul J. Bjerrum. Kandidatstipendiat: Karen G.
Eskesen. Forskningsstipendiat: Per Haugen (Weimanns
legat).
Teknisk-administrativt personale: 10.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Instituttets forskningsindsats er rettet mod at redegøre
for de fysiske og kemiske betingelser ved nogle
elementære livsprocesser som kontraktilitet, excitabilitet
og stoftransport gennem biologiske membraner,
hovedsageligt gennem undersøgelser af egenskaberne
hos isolerede celler. Undersøgelserne falder i
følgende grupper:
1. Tværstribet muskulaturs mekaniske egenskaber:
En muskels evne til at forkorte sig og til at udvikle
kraft, muskelkontraktionen, såvel som visse typer ikke-
muskulær cellemotilitet, skyldes en vekselvirkning
mellem de to proteinmolekyler actin og myosin.
I skeletmuskel (tværstribet muskulatur) er disse to
typer proteiner regelmæssigt organiseret i de tykke,
1,6 fim lange, myosinholdige A-filamenter og de tynde,
1,0 M-m lange, actinholdige I-filamenter. Disse
filamenter er arrangeret i identiske enheder, sarcomerer
(længde 2-3,6 ^im), der gentages i hele muskelfiberens
længde. Filamenterne er orienteret parallelt
med muskelfiberens længderetning. De tykke filamenter
befinder sig i sarcomerets midte, mens de
tynde filamenter er fæstet i Z-skiverne, der er tværgående
strukturer, som udgør sarcomerets afgrænsning
mod de tilstødende sarcomerer. Ved normale
sarcomerlængder overlapper de to typer filamenter
hinanden. Graden af overlapning afhænger af muskelfiberens
udstrækningsgrad, idet filamenterne i
sig selv ikke ændrer længde. Det er en nu almindeligt
accepteret hypotese, at muskelkontraktionen tilvejebringes
ved, at dele af myosinmolekylerne (såkaldte
myosinhoveder), der stikker ud fra de tykke filamenter,
danner tværbroer med de tynde filamenter i
overlapningszonen. Disse tværbroer er antaget at
gennemløbe tilstandsændringer, hvorved de søger at
trække de to typer filamenter længere ind mellem
hinanden. Da de to filamentsystemer udviser forskelligt
brydningsindeks, fremkommer den tværstribning,
der kan iagttages under mikroskop. Af samme
årsag virker muskelen som et optisk bøjningsgitter.
Dette forhold udnyttes i en laser dilTraktionsteknik,
udviklet ved instituttet (Haugen & Sten-Knudsen,
1976, jfr. Årbogen 1975-76). Ved hjælp af denne teknik
kan sarcomerlængden (2-3,6 ^im) bestemmes og
sarcomerlængdeændringer ned til 0,2 A kan måles.
Det primære sigte med de igangværende undersøgelser
er at belyse dynamikken ved tværbrotilhæftningen
gennem at påvirke muskelfiberen med små
længdeændringer under kontraktionsforløbets forskellige
faser.
(a) Latens-relaxationen og short-range elasticiteten i enkeltmuskelfibre
fra frøer:
(P Haugen).
En sammenfattende redegørelse af seks tidligere
publicerede artikler - hvoraf de tre første er omtalt i
tidligere årbøger, og de tre sidste er publiceret i 1982
(se nedenfor) - er tillige med disse artikler indleveret
til bedømmelse med henblik på opnåelse af den naturvidenskabelige
doktorgrad.
Det lægevidenskabelige Fakultet 247
(b) Kraftudviklingens ajhængighed af sarcomerlængdeændringer
under kontraktionsforløbet:
(P. Haugen & O. Sten-Knudsen).
Kraftudviklingen under kontraktionen i en muskelfiber
afhænger af hastigheden af den relative forskydning
mellem A- og I-filamenterne. Kontraktionen,
som ikke er ledsaget af nogen forskydning mellem
filamenterne, er af særlig interesse, fordi den kraft,
som udvises under denne situation, vil være et udtryk
for den maximale translatoriske kraftudvikling i
tværbroerne. Denne kraft svarer til intensiteten af
active state, således som defineret af A.V. Hill
(1949). Under isometriske betingelser, d.v.s. når
muskelfiberens sener fastholdes under kontraktionen,
vil kraftudviklingen føre til en forlængelse af
elastiske elementer (sener, ophængning), der er i serie
med sarcomererne og derved til en tilsvarende
forkortning af sarcomererne. For at intensiteten af
active state skulle kunne måles direkte, ville det derfor
være nødvendigt at strække muskelfiberen ved
senen med et bidrag, der netop svarer til forlængelsen
af de serieelastiske elementer. Eksperimentelt
har denne forsøgsbetingelse hidtil ikke kunnet realiseres
fuldt ud. De tidligere opnåede active state kurver
har da også været genstand for megen diskussion
og kritik, bl.a. fordi målemetoderne indebar ukontrollerede
ændringer af sarcomerlængden.
Med de igangværende undersøgelser har vi udviklet
en teknik til fastholdelse af sarcomerlængden under
hele kontraktionsforløbet, således at active state
kurven kan måles direkte. Denne metode udnytter
den ovenfor nævnte laser diffraktionsteknik, hvor positionen
af det første ordens spektrum registreres af
et fotoelektrisk system. Det elektriske signal herfra
anvendes til at styre en elektromekanisk længdetransducer,
hvortil muskelfiberens ene sene er fæstet,
således at en forkortning af sarcomererne medfører
et tilsvarende træk i muskelfiberens sene, som modvirker
denne forkortning. Ved optimal indstilling af
dette tilbagekoblingssystem kan sarcomerlængden
holdes konstant inden for 0,1%, hvilket svarer til en
forskydning mellem filamenterne på mindre end 1-2
nm d.v.s. en forskydning som ikke medfører, at tværbroerne
løsrives fra deres tilhæftningssteder på actinfilamenterne.
Ved fastholdt sarcomerlængde udvikler kraften
sig noget hurtigere end under normale isometriske
betingelser (ca. 5 ms ved 50C på tidspunktet for den
hurtigste kraftudvikling). Endvidere når kraften en
noget højere maximalværdi (ca. 10%), og falder noget
langsommere. Forløbet af kraften under fastholdt
sarcomerlængde adskiller sig således væsentligt fra
de active state kurver, der har været opnået ved tidligere
målemetoder. Den initiale del af active state
kurven var målt ved s.k. quick stretch forsøg, hvor
musklen påførtes - samtidig med at den stimuleredes
- en hurtig strækning med det bidrag, som antoges
at kompensere for forlængelsen af de serieela^tiske
elementer i begyndelsen af kontraktionsforløbet.
Dette hurtige stræk af musklen medførte, at kontraktionskraften
(active state kurven) voksede næsten instantant
til den fulde tetaniske kraft. Vi har gentaget
quick-stretch forsøgene og samtidigt målt ændringen
i sarcomerlængde, som påføres ved strækket. Det viser
sig, at strækket under quick-stretch forsøgene
overkompenserer for serieelasticitetens forlængelse
og bevirker en væsentlig sarcomerforlængelse (100-
200 nm) svarende til mange gange tværbroernes arbejdsområde,
hvorunder tværbroerne er blevet løsrevet
fra deres tilhæftningssteder på actinfilamenterne
og derefter genetableret et andet sted. De igangværende
undersøgelser søger at belyse årsagen til, at en
relativ lille sarcomerforlængelse, der er påført i begyndelsen
af kontraktionen, medfører både en drastisk
forøgelse af kontraktionskraften og af kontraktionens
varighed.
Undersøgelser flere steder har støttet den antagelse,
at muskelfiberens stivhed under kontraktionen
blandt andet er proportional med antallet af tilhæftede
tværbroer. Vi har målt muskelfiberens stivhed
under et kontraktionsforløb ved at påtrykke den en
oscillerende længdeændring af en amplitude, der var
lille nok, til at den gennemsnitlige kraft ikke afviger
fra den, der måles under normale isometriske betingelser.
Stivheden vokser noget hurtigere (ca. 5 ms
ved 50C) end den isometriske kraft, og falder noget
langsommere end denhe. Som omtalt ovenfor, fører
et hurtigt stræk i begyndelsen af kontraktionen til at
kraften stiger væsentligt over det isometriske niveau.
Det var af interesse at undersøge om denne stigning
skyldes en forøgelse af antallet af tilhæftede tværbroer.
Derfor blev stivheden undersøgt under sådanne
quick-stretch forsøg. Den maximale stivhed efter et
quick-stretch oversteg på intet tidspunkt den maximale
stivhed under isometriske betingelser, men antog
næsten den samme værdi. Dog steg stivheden
væsentligt hurtigere op til sit maximum.
II. Hjertemuskulaturens elektriske egenskaber (M. Suenson).
Vekselvirkningen mellem hjertemuskelceller under den
initiale aktivering:
Som en fortsættelse af de i årsberetningen for 1981
omtalte undersøgelser af impulstransmissionen mellem
to papillærmuskler eller trabekler fra pattedyrsmyokardiet
(ephaptisk impulstransmission) er vekselvirkningen
mellem hjertemuskelceller indenfor et
enkelt præparat undersøgt nøjere. Cylinderformede
præparater isoleret fra frittehjerter er undersøgt i en
in vitro opstilling hvor et langstrakt, cylinderformet
præparat v.h.a. en oliebadsteknik i et kontrolleret
tidsrum kan bringes til at være omsluttet af en tynd
film af fysiologisk saltvand. Herved etableres en si17
Årbog 1982
248 Universitetets årbog 1982
tuation hvor de elektriske modstandsforhold for præparatets
mere overfladiske celler, som er tilgængelige
for mikroelektroderegistreringer, tilnærmes forholdene
for de mere dybtliggende celler. Impulsudbredningen
som følge af kunstig stimulation af præparatet
er undersøgt under anvendelse af mikroelektroder
til samtidige intra- og ekstracellulære potentialmålinger.
Ved at sammenholde impulsledningshastigheden
målt intra- og ekstracellulært med aktionspotentialernes
konfiguration (tidskonstant for den
initiale depolarisering, maksimale depolariseringshastighed
og aktionspotentialets amplitude) med og
uden anvendelse af oliebad er det sandsynliggjort at
excitationsfronten i et cylinderformet præparat er
paraboloid. I nogen afstand fra impulsens oprindelsessted
opnås en stationær vekselvirkning mellem de
i impulsudbredningen førende overfladiske celler og
de forsinkede dybere placerede celler. Dette forhold
er af patofysiologisk interesse fordi en meget konkav
excitationsfront vil kunne give anledning til en »reentry
« betinget arrhytmi. Undersøgelserne har endvidere
givet holdepunkter for en ephaptisk vekselvirkning
mellem mere overfladisk og mere dybtliggende
cellelag omend eflekten ikke kvantitativt er af
et sådant omfang at en egentlig ephaptisk impulstransmission
etableres.
III. Kemisk impulstransmission:
Overførsel af en nerveimpuls (aktionspotential) fra
én nerve til en anden eller til et organ formidles
almindeligvis via en frigørelse af et stof (transmittersubstaas),
der er oplagret i præformerede blærer (vesikler)
i nerveenderne. En af disse substanser er acetylcholin,
for hvilket der først i de seneste år er udviklet
rimeligt følsomme kemiske bestemmelsesmetoder.
(a) Kvantitativ bestemmelse af acetylcholin:
(J. Jensen-Holm).
Projektet, som er beskrevet i årbogen for 1981, er
næsten afsluttet.
{h)Inaktivering af fosfostigmrner:
(}. Jensen-Holm).
Projektet, som er beskrevet i årbogen fra 1981, er nu
afsluttet.
(c) Spontan og enzymatisk hydrolyse af suksameton og succinylmonocholinester.
(J. Jensen-Holm).
Undersøgelserne af den vandige hydrolysehastigheds
afhængighed af pH, temperatur og ionstyrke
blev afsluttet i 1981 for både succinyldi- og monocholinesterens
vedkommende. Den enzymatiske hydrolyses
afhængighed af substratkoncentrationen er
undersøgt (pH 7.4 og stuetemperatur) med forbedret
teknik. De i løbet af 1982 anstillede undersøgelser
har vist følgende:
Specifik cholinesterase kan kun katalysere hydrolysen
ved meget høj substratkoncentration. Uspecifik
cholinesterase har en KM-værdi svarende til fa
^iM suksameton. I overensstemmelse hermed fås
med plasma's cholinesterase to KM-værdier, da normalt
plasma indeholder begge enzymtyper.
Den hastighed, hvorved uspecifik cholinesterase
spalter monocholinesteren, er langt lavere end spaltningshastigheden
af dicholinesteren. Forholdet mellem
de to hastigheder aftager stærkt ved aftagende
substratkoncentration. Dette fænomen har klinisk
betydning for suksametons virkning på den motoriske
endeplades funktion.
Ved hjælp af en renset uspecifik cholinesterasepræparation
er det endvidere vist, at enzymet starter
med at spalte dicholinesteren, og først når denne
hydrolyse er tilnærmelsesvis fuldbyrdet, startes
spaltningen af den dannede monocholinester. Ved
forsøg baseret på dette ret sjældne enzymforhold er
det vist, at dannet monocholinester aktiverer spaltningen
af dicholinesteren. Det er endvidere vist, at
den ved hydrolysen frigjorte cholin har en inhibitorisk
effekt. Dannet ravsyre (ved den fuldstændige
hydrolyse eller ved tilsætning af natriumsuccinat) vil
fremme hydrolysehastigheden af suksameton, medens
den hæmmer hydrolysehastigheden af monocholinesteren.
Det er vist, at ravsyredehydrogenasen kemisk kan
påvirke suksameton. Effekten viser sig ved en svag
forøget spaltningshastighed af dicholinesteren.
Den hastighed, hvormed suksameton spaltes af
cholinesterase i plasma, er normalt meget lav. I kliniske
laboratorier måles enzymets aktivitetsmønster
derfor ved hydrolysen af benzoylcholin som kan følges
spektrofotometrisk. Metoden er underkastet en
nærmere bedømmelse, hvorved det bl.a. er påvist, at
den ved processen dannede benzoat selv udviser en
ret betydelig lysabsorption i måleområdet. Såfremt
der ikke tages hensyn hertil, vil de målte hydrolysehastigheder
være for lave. Der kan dog foretages en
korrektion herfor. Forsøgene med brintperoksid er
fortsat. Det er vist, at stoffet kan forøge både den
spontane og den enzymatisk betingede hydrolysehastighed.
Da brintperoksid er en væsentlig stærkere
syre end vand, er der foretaget nogle forsøg med
andre syrer. Det er bl.a. vist, at HCO3' forstærker
begge hastigheder, hvilket er i overensstemmelse
med en beskrevet klinisk iagttagelse, at hyperventilation
forlænger apnoe-perioden efter suksameton.
Et manuskript om de opnåede resultater er under
udarbejdelse.
Det lægevidenskabelige Fakultet 249
IV. Undersøgelser af erythrocytmembranens gennemtrængelighed
for opløste stoffer:
(a) Den molekylære mekanisme ved transport af klorid og
bikarbonat gennem det røde blodlegemes cellemembran:
(PJ. Bjerrum og J.O. Wieth i samarbejde med gæsteforskerne
O. Sparre Andersen, Cornell University,
New York; C.L. Borders, Jr., College afWooster,
Ohio; T. Broda, Agricultural University, Wroclaw;
CJ. Brock og MJ. Tanner, University of Bristol,
U.K.).
Enhver af organismens celler er omgivet af en tynd
hinde, cellemembranen, der er opbygget af lipid og
protein. Cellemembranens transportprocesser er afgørende
for cellens funktioner, for optagelse af næringsstoffer,
udskillelse af affaldsstoffer og for en nøje
afstemt regulation af cellens salt- og hydrogenionmiljø.
Transporten af vandopløselige molekyler og
ioner varetages af specifikke aktive og passive transportsystemer.
Transportfunktionerne er lokaliseret
til en særlig type membranproteiner, der er indlejret
i cellemembranens fedtfase. I de senere år er det
lykkedes at identificere enkelte af disse transportsystemer,
og det er derfor nu muligt at supplere kendskabet
til transportprocessers kinetik med studier af
transportsystemernes molekylære egenskaber. Da
membrantransportproteinerne er opbygget efter ensartede
grundprincipper, er det rimeligt at antage, at
undersøgelser af udvalgte modelsystemer vil frembringe
viden om grundlæggende træk, der er fælles
for de aktive og passive transportsystemers opbygning
og funktion.
A niontrans portsystemet:
Blodlegememembranens aniontransportsystem formidler
en hurtig udveksling af klorid og bikarbonationer
over cellemembranen, en vigtig delproces i
transporten af kuldioksyd fra væv til lunger. Nært
beslægtede transportsystemer medvirker ved regulation
af den intracellulære brintionkoncentration i
talrige celletyper. Transportsystemet er velegnet til
transportfysiologske og biokemiske undersøgelser af
den molekylære mekanisme, der formidler transport
af negativt ladede ioner gennem en biologisk membran.
Transportproteinet udgør mere end halvdelen
af det membranprotein, der er indlejret i cellemembranens
lipider. Transportsystemet, der har en molekylvægt
på 100.000 dalton, lader sig let isolere til
biokemisk analyse. Cellens simple struktur udelukker,
at membranpræparationer kontamineres med
strukturer fra celleorganeller, og blodlegememembranen
er derfor et særligt velegnet objekt for sammenlignende
transportfysiologiske og membranbiokemiske
studier.
Proteinstruktur og transportfunktion:
Gennem 15 år har forskere på Institut for Biofysik
bidraget til forståelsen af aniontransportsystemets
kinetiske egenskaber. Gennem de sidste 4-5 år har
gruppen i samarbejde med forskere i U.S.A. og England
påvist en række interessante relationer mellem
proteinstruktur og transportfunktion. Det hidtidige
arbejde har ført til identifikation af nogle funktionelt
essentielle aminosyre-sidekæder i transportsystemet.
Ved studier af hydroxyl- og hydrogenioners virkning
på transportfunktionen opnåedes resultater, der tydede
på, at både positivt ladede guanidinogrupper
(sidekæder i arginin) og negativt ladede karboxylgrupper
(sidekæder i glutaminsyre og asparaginsyre)
er vigtige for transportfunktionen. Ved hjælp af
reagenser, der reagerer specifikt med de pågældende
aminosyre-sidekæder, vistes det dernæst, at kemisk
modfikation af nogle fa grupper i proteinet helt ændrer
transportsystemets egenskaber. I det videre arbejde
demonstreredes det, at modifikation af en enkelt
af proteinmolekylets 44 arginingrupper er tilstrækkeligt
til at blokere transportfunktionen. Denne
enlige guanidinogruppe, der er lokaliseret til cellemembranens
udside, indgår derfor formentligt i opbygningen
af transportsystemets ydre munding.
Transportproteinet kan ved hjælp af proteolytiske
enzymer spaltes i en række mindre fragmenter, og
det er lykkedes at identificere de peptidsegmenter,
der indeholder de kemisk modificerede sidekæder. I
arbejdets nyeste faser har man påbegyndt en yderligere
karakterisering af de modificerede gruppers
nøjere lokalisation i proteinets primærstruktur. Dette
arbejde udføres i samarbejde med CJ. Brock og
MJ. Tanner (University of Bristol, U.K.), der har
løst den vanskelige opgave at udarbejde sikre metoder
til aminosyresekvensanalyse af hydrofobe peptidsegmenter.
I et påbegyndt samarbejde mærkes de
funktionelt essentielle aminosyrer ved hjælp af de i
København udviklede metoder. Efter mærkningen
oprenses de mærkede proteolytiske fragmenter med
henblik på identifikation af de mærkede aminosyrer.
De første resultater af dette arbejde tyder allerede nu
på, at det vil være muligt at identificere de mærkede
aminosyrer i peptidsegmenter, hvis primære aminosyresekvens
tidligere er bestemt af gruppen i Bristol.
Påbegyndte undersøgelser har tillige vist, at det er
muligt at modificere en eller flere arginingrupper,
som er afgørende for binding af transporterede anioner
til den del af transportsystemet, som eksponeres
mod membranens intracellulære grænseflade. Det er
derfor sandsynligt, at de igangværende undersøgelser
vil bidrage til en detaljeret kortlægning af de
relativt fa grupper i det store proteinmolekyle, der er
direkte involveret i iontranslokationen.
Undersøgelser, der viser, at transportfunktionen
er nøje knyttet til nogle få positive arginin-sidekæder
\l
250 Universitetets årbog 1982
og negativt ladede karboxylgrupper, har ført til den
arbejdshypotese, at transportsystemets specielle kinetiske
egenskaber skyldes, at anionen under sin
passage gennem transportproteinet bryder en række
intramolekylære saltbroer og hydrogenbindinger,
som etablerer en tæt tillukning af transportvejen, når
denne er tom for transporterede ioner. Ved passage
af en anion, der kan vekselvirke med de positivt ladede
guanidinogrupper, brydes det stabile arrangement
transitært.
(b) Transport af vand og nonelektrolytter gennem blodlegememembranen:
(J. Brahm).
I årets løb er resultaterne af undersøgelser af de alifatiske
alkoholers transport gennem erythrocytmembranen
udarbejdet i artikelform, som er antaget til
publikation.
Undersøgelser af det lille urinstofmolekyles transport
over erythrocytmembranen er beskrevet i årbogen
1981. Resultaterne er nu sammenskrevet i artikelform
og antaget til publikation.
Der er desuden gennemført undersøgelser af glukosetransportens
kinetik i røde blodlegemer såvel
ved legemstemperatur som ved lavere temperaturer.
Med de anvendte metoder, som har en væsentlig
større tidsopløsning end tidligere anvendte metoder,
har det været muligt at karakterisere glukosetransportens
kinetik inden for et større koncentrationsområde
end tidligere. Undesøgelserne viser, at glukosetransporten
viser mætningskinetik af »simpel« Michaelis-
Menten type og kan hæmmes både kompetitivt
med stofanaloge kemiske forbindelser og nonkompetitivt
ved kemisk modifikation af membranen.
Resultaterne viser, at fremsatte modeller for glukosetransport
i røde blodlegemer kan forenkles. De tidligere
modeller er baseret på data, som er belastet
med betydelige metodologiske fejlkilder. Resultaterne
er sammenskrevet i artikelform og antaget til
publikation.
En sammenfattende oversigt over hidtidige resultater
er under udarbejdelse med henblik på indlevering
af en disputatsafhandling.
V. Undersøgelse af transportveje for anioner over frøskindet:
(K.Eskesen).
Teoretisk analyse af flux ratio under non steady state
forhold har vist, at såfremt en transepithelial flux af
ioner går over mere end én transportvej, for hvilke
flux ratio og middelgennemstrømningshastighed for
den pågældende ion er forskellige, vil den sammensatte
flux ratio variere med tiden (Sten-Knudsen og
Ussing 1981). Dette forhold er blevet benyttet til
analyse af transportveje i den transepitheliale transport
af Na+ over frøskind (Speciale, Biologisk Kemi
A + Ussing, Eskesen og Lim 1981). Metoden er
yderligere blevet anvendt til at belyse transportveje
for anioner, spec. Br_. I disse forsøg fandtes en tidsinvariant
flux ratio, hvilket viser, at der kun er én
transport for Br", subsidiært at øvrige transportveje
kvantitativt er betydningsløse.
Cl -konduktansens størrelse er blevet relateret til
mængden af mitochondrierige celler i frøskindet
(Voute and Meier 1978). Arbejdet er blevet indledt
for nærmere at belyse forholdet mellem anionflux og
antallet af mitochondrierige celler.
VI. Undersøgelser af kloridudveksling over skeletmuskelfiberens
membran:
(J. Skydsgaard).
Skeletmuskelfibres membraner tillader mindst to
former for kloridtransport, hver med sin fysiologiske
betydning (jf. årbogen 1981): (1) en nettotransport
af Cl~-ioner, og (2) en elektroneutral »udvekslingsdiffusion
« i lighed med anionudvekslingen i røde
blodlegemer. Den ekstracellulære surhedsgrad synes
bestemmende for, hvor stor en andel hver af disse
transporttyper udgør af den totale transport. Hidtidige
undersøgelser af den totale kloridudveksling
ved hjælp af kloridisotopen ^Cl tyder på, at begge
typer formidles af det samme transportsystem.
Undersøgelserne af 36C1 transport gennem disse
membraner er blevet fortsat med det formål at udbygge
kendskabet til transportsystemets kinetiske og
kemiske egenskaber:
(a) Undersøgelser af kloridudvekslingens hæmning med stilbendisulfonsyrederivater:
Tidligere undersøgelser her i laboratoriet viste, at
stilbendisulfonatet SITS hæmmer kloridudvekslingen
ved konkurrence mellem klorid og SITS om binding
til transportsystemet i membranen. I indeværende
år er gennemført en undersøgelse af kinetikken
for hæmning med et andet stilben-disulfonat,
DNDS, som med hensyn til reaktive sidekæder kun
har de to S03_-grupper til fælles med SITS. DNDShæmningens
afhængighed af kloridkoncentrationen,
DNDS-koncentrationen og ekstracellulærvæskens
surhedsgrad viser, at DNDS hæmmer kloridudvekslingen
på samme måde som SITS. Covalent binding
af disse aromatiske sulfonater til transportsystemet
er ikke nødvendig for hæmningseffekten. Det må
derfor antages, at stilben-disulfonater på lignende
måde som i røde blodlegemer hæmmer kloridtransporten
ved at deres SC^-grupper konkurrerer med
Cl_-ioner om binding til positivt ladede grupper i et
anion transportmolekyle.
Det har været antaget, at SITS og DNDS udøver
en ren konkurrencehæmning af aniontransportsystemer.
Mine resultater viser, at der ikke er tale om
Det lægevidenskabelige Fakultet 251
simpel konkurrencehæmning af kloridtransporten i
muskelfibre. Kloridudvekslingen er tidligere fundet
afhængig af det ekstracellulære pH. I det forløbne år
er det vist, at virkningen af stilben-disulfonater på
kloridudvekslingen også er pH-afhængig. I begge tilfælde
tyder pH-afhængigheden på, at der findes en
eller flere funktionelt essentielle titrerbare grupper
med et pK~ 7 placeret i den ydre region af transportsystemet.
Protonering af gruppen medfører en
forøgelse af stilben-disulfonaternes affinitet til transportsystemet,
hvorimod kloridaffiniteten falder. Der
må således være forskelle på de vekselvirkninger,
som betinger binding af stilben-disulfonaterne og af
de transporterede anioner. Det er sandsynligt, at de
relativt store stilben-disulfonatmolekyler vekselvirker
med flere sidekæder i transportmolekylets ydre
region, end tilfældet er for små uorganiske anioner.
(b) Modifikation af transportsystemet med phenylglyoxal
(PG):
Som omtalt i årbogen 1981 fandtes delvis inaktivering
af kloridudvekslingen ved irreversibel modifikation
med det argininspecifikke reagens PG, tydende
på at positivt ladede guanidingrupper er essentielle
for kloridtranslokation i disse membraner ligesom i
røde blodlegemer. Det er siden forsøgt belyst, hvorvidt
kloridudvekslingen kan inaktiveres fuldstændigt
med PG. Forsøg med gentagne påvirkninger med
PG under optimale reaktionsbetingelser viser, at
inaktiveringen forøges for hver PG-behanding indtil
en vis grænse, hvor yderligere inaktivering ikke synes
mulig. Imidlertid er kloridudvekslingens normale
pH-afhængighed elimineret for restudvekslingens
vedkommende.
På grundlag af ovennævnte samt af de foregående
års undersøgelser er tre arbejer om kloridtransport
over fibermembranerne i skeletmuskulatur under
udarbejdelse til publikation, (1) om kloridudvekslingens
afhængighed af mediets kloridkoncentration og
surhedsgrad,(2) om specifik hæmning af kloridudvekslingen
med aromatiske sulfonater, og (3) om
inaktivering af kloridudvekslingen med det argininspecifikke
reagens phenylglyoxal.
Publikationer:
Bjerrum, P.J., Wieth, J.O., Borders, C.L. Jr., 1982:
An Arginyl Residue is Essential for Anion Transport
in Red Blood Cells. - Acta Physiol Scand;
114: 4A.
- Borders, C.L. Jr., Wieth, J.O., 1982: Arginyl Residues
at Anion Transport Sites: Modification, Location
and Eflect of DIDS-Binding in Human Red
Cells. - Fed Proc; 41: s. 975.
Brahm, J., 1982: Diffusional water permeability of
human erythrocytes and their ghosts. - J gen Physiol;
79: s. 791-819.
Haugen, P., 1982: The dependence of the latency
relaxation on temperature in single muscle fibres
of the frog. — Acta Physiol Scand; 114: s. 179-86.
- 1982: Increase in resistance to stretch during the
latent period in single muscle fibres of the frog. —
Acta Physiol Scand; 114: s. 187-92.
- 1982: Short-range elåsticity after tetanic stimulation
in single muscle fibres of the frog. — Acta
Physiol Scand; 114: s. 487-95.
- Sten-Knudsen, O., 1982: The intensity of the active
state measured during a single contraction of
an isolated muscle fibre of the frog. - Acta Physiol
Scand; 114:\2\.
Ibsen, K.K., Jensen, H.Æ., Wieth, J.O. Funder J.,
1982: Essential Hypertension: Sodium-lithium
counter-transport in erythrocytes from patients
and from children having one hypertensive parent.
- Hypertension; 4: s. 703-09.
Wieth, J.O., Bjerrum, PJ., 1982: Titration of transport
and modifier sites in the red cell anion transport
system. — J gen Physiol; 79: s. 253-82.
- Bjerrum, P.J., Borders, C.L. Jr., 1982: Irreversible
Inactivation of red cell chloride exchange with
phenylglyoxal — an arginine specific reagent. - J
gen Physiol; 79: s. 283-312.
- Brahm, J. 1982: Cellular anion transport. Chapter
in: Physiology and Pathology of Electrolyte Metabolism.
Giebisch G, Seldin DW eds. — Råven
Press N Y. (In press).
- Andersen, O.S., Brahm, J., Bjerrum, P.J., Borders,
C.L. Jr. 1982: Chloride-bicarbonate exchange
in red blood cells: Physiology of transport and
chemical modification of binding sites. — Phil
Trans R Soc Lond B; 299: s. 383-99.
Redaktion af videskabelige tidsskrifter:
J.O. Wieth er medlem af redaktionskomitéen for
The Journal of General Physiology, samt for European
Journal of Clinical Investigation.
Gæster:
Elg. gæsteforskere har i 1982 bidraget ved undersøgelser
af klorid-bikarbonat transport i røde blodlegemer:
O. Sparre Andersen, Department of Physiology,
Cornell University, New York (Januar til Juli).
C.L. Borders, Jr., Department of Chemistry, College
of Wooster, Wooster, Ohio (Oktober).
CJ. Brock, Department of Biochemistry, University
of Bristol, Bristol, U.K. (November).
T. Broda, Department of Biophysics, Agricultural
University of Wroclaw, Polen (udvekslingsstipendium
fra undervisningsministeriet fra 1.9. 1982).
Jens Jensen-Holm
Det lægevidenskabelige Fakultet 253
Kemi og Biokemi
I: Biokemisk Institut A
Stab:
Professor: Frank Lundquist. Letorer: afdelingsleder
CJ. Hedeskov, afdelingsleder, John Dich, Kirsten
Capito, S.E. Damgaard, Hans Flodgaard, Bent
Formby, Niels Grunnet, Svend Erik Hansen, Bjørn
QuistorfT, Inger Rubin, Arne Schousboe, Herluf
Thieden. Seniorstipendiater: Eddi Meier og Constance
Vind. Kandidatstipendiater: Henning L.
Iversen og Peter Thams. Forskningsrådsstipendiater:
Jørgen Drejer. Andre stipendiater: Arne Agerlin
Olsen.
Specialestuderende: 4. Teknisk-administrtivt personale:
22.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder indenfor
områderne: Neuroners og astrogliacellers betydning
for receptor-binding, transport og omsætning af aminosyrer
med neurotransmitter funktion (A), regulation
af leverens stofskifte (B-J), nucleotider (K), nyreenzymet
renin (L), stimulus-sekretionskoblingen i
isolerede Langerhanske øers betaceller (M), Bestemmelse
af histamin i plasma (N), samt examensevaluering
(O).
Redaktionsvirksomhed:
Arne Schousboe er medlem af »Editorial Advisory
Board« på tidsskriftet »Deveiopmental Neurosciences
« samt co-editor af tidsskriftet »Experimental
Brain Research«.
Carl Jørgen Hedeskov er medlem af »Panel of
Editorial Advisers« på tidsskriftet »Bichemical Journal
«
Rejser:
Arne Schousboe har i marts 1982 gæsteforlæst følgende
steder: Department of Pharmacology Georgetown
University, Washington DC; Burroughs Wellcome
Company, Research Triangle Park, Chapel
Hill, North Carolina; Department of Microbiology,
University of Connecticut, Farrnington, Connecticut;
Department of Biobehavioral Sciences, University
of Connecticut, Storrs, Connecticut, and Center
for Neurochemistry, Rockland Research Institute,
Ward's Island, New York. Endvidere har Arne
Schousboe i maj måned været gæsteprofessor ved
Department of Pharmacology, University of Saskatchewan
Canada. Eddi Meier har i marts 1582 gæsteforelæst
på Department of Pharmacolgy, Georgetown
University, Washington DC.
Bent Formby har i 1982 været på studieophold
hos professor G.M. Grodsky, University of California
Medical Center, San Fransisco, USA. Stig E.
Damgaard har siden 1/12 1981 været på studieophold
hos professor H.A. Lardy, Institute for Enzyme
Research, University of Wisconsin, Madison, USA.
A. Undersøgelser af neuroners og astrogliacellers betydning
for receptor-binding, transport og omsætning af aminosyrer
med neurotransmitter funktion:
Hjernens cellulært heterogene opbygning nødvendiggør
eksperimentel anvendelse af isolerede celle-
(type)r for opnåelse af forståelse af organets samlede
integrerede funktion. Vi er interesseret i interaktionen
mellem neuroner og gliaceller (specielt astrocytter)
i en række biokemisk-fysiologiske processer i
hjernen. Eksperimentelt anvendes primærkulturer af
astrogliaceller, der synes at være en brugbar model
for astrocytter in vivo, samt primærkulturer af neuroner
fra forhjernens cortex eller fra cerebellum (granulaceller),
idet disse kulturer har vist sig at kunne
bruges som eksperimentelle modeller for neuroner,
som benytter henholdsvis gamma-aminobutyrat
(GABA) og glutamat som neurotransmittorer.
I. Karakterisering af G AB A-transportmekanismen i neuroner
og astrocytter:
(A. Schousboe i samarbejde med P. Krogsgaard-
Larsen, Kemisk Institut BC, Farmaceutisk Højskole,
O.M. Larsson, Nuclearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet,
samt L. Hertz og J.D. Wood, Departments
of Pharmacology and Biochemistry, University
of Saskatchewan, Canada og G.A.R. Johnston,
Department of Pharmacology, University of Sydney,
Australia).
Ved brug af radioaktivt mærkede GABA-analoger
såsom cis-1,3-aminocyclohexanecarboxylsyre
(ACHC), RS-nipecotinsyre og cis-4-hydroxynipecotinsyre
til at studere GABA-transport mekanismen i
dyrkede neuroner (fra forhjerne-cortex) og astrocytter
er det lykkedes at sandsynliggøre, at ikke alene er
der afgørende forskelle mellem neuroner og astrocytter
for såvidt angår substratspecificitet i GABAtransportmekanismen,
men der er også en vis heterogenitet
i GABA-transportmekanismerne indenfor
hver enkelt celletype. Således transporteres ACHC,
RS-nipecoinsyre og GABA med forskellig intensitet i
røuroner. Ligeledes opfører astrocytterne sig forskelligt
med hensyn til at transportere disse tre stoffer.
Som tidligere postuleret var der en mulighed for
at visse glia-selektive GABA-transporthæmmere
kunne udvise antikonvulsive egenskaber. Der er i
årets løb blevet udført forsøg med krampe-induktion
254 Universitetets årbog 1982
dels på mus af forskellig alder og dels på kyllinger af
forskellig alder. Disse kyllinger er karakteriseret ved,
at de far kramper, hvis man belyser dem med et
stroposkop. Musene far induceret kramper ved at
blive injiceret forud for forsøget med det konvulsive
stof isonicotinsyrehydrazid. Det er blevet vist, at den
gliaselektive GABA-transporthæmmer THPO har
antikonvulsive egenskaber i begge disse dyremodeller.
Det er dog en forudsætning, at man benytter
unge dyr, idet blod-hjerne barrieren ikke må være
fuldt udviklet, da THPO ikke trænger særlig let
igennem blod-hjerne barrieren. Der er således i øjeblikket
bestræbelser i gang på at fremstille derivater
af THPO, som skulle facilitere gennemtrængningen
af blod-hjerne barrieren. Endvidere er der bestræbelser
i gang på at fa THPO radioaktivt mærket,
således at man kan studere dets transport i detaljer.
II. Biokemisk og fysiologisk karakterisering af GABA-binding
til dyrkede granulaceller fra cerebellum:
(E. Meier, J. Drejer og A. Schousboe).
Vi har tidligere vist, at tilsætning af GABA til dyrkningsmediet
for disse neuronkulturer førte til dannelse
af lavafTinitive GABA-receptorer på granulacellerne.
Disse undersøgelser er blevet fortsat med
studier af den fysiologiske funktion af de høj- og lavafTinitive
GABA-receptorer i dyrkede granulaceller.
Granulaceller er karakteriseret ved at være glutamaterge,
d.v.s. at de er i stand til at frigøre glutamat
ved stimulation med høje koncentrationer af kalium.
Dette benyttes til at undersøge, hvorvidt tilstedeværelsen
af GABA-receptorer kan modificere en stimulus-
koblet glutamatfrigørelse fra disse celler. Det har
vist sig, at tilsætning af GABA under stimulering
fører til en hæmning af den stimulerede glutamatfrigørelse
under betingelser, hvor cellerne har lavaffinitive
GABA-receptorer, og kun hvis de har disse
receptorer. Med andre ord, er der kun højaffinitive
GABA-receptorer tilstede, finder man ikke dette fænomen.
Det kan således konkluderes, at lavafTinitive
GABA-receptorer er væsentlige for normal funktion
af GAB A-receptor komplexet. Der foregår i øjeblikket
farmakologiske undersøgelser af GABA-interaktion
med den lavafTinitive receptor for at afgøre hvilken
type GABA-receptor, det drejer sig om.
HI. Fremstilling af monoclone antistoffer mod GABA-bindende
overflademembranproteiner:
(E. Meier og A. Schousboe).
Neurotransmitteren GABA, som findes i 40-50% af
hjernens synapser, har påkaldt sig særlig interesse i
forbindelse med epileptiske sygdomme, skizofreni og
ekstrapyrimidale sygdomme, som Hunington's chorea
og Parkinsonisme. Undersøgelser af GABA-neurotransmittersystemet
antyder, at der findes forskellige
typer af GABA-bindende proteiner knyttet til
GABA-receptorer. De hidtil anvendte metoder har
ikke muliggjort en detaljeret karakterisering af de
forskellige GABA-bindende proteiner, da dette vil
kræve en oprensning af disse proteiner, hvilket ikke
har været muligt. Ved at producere monoclone antistoffer
mod disse proteiner vil man være i stand til at
skelne mellem de GABA-bindende proteiner og karakterisere
dem individuelt samt studere disse proteiners
betydning for hjernens funktion og udvikling af
sygelige tilstande i dette organ. Ved at immunisere
mus med delvist oprenset GABA-receptor protein
isoleret fra dyrkede granulaceller er det lykkedes at
fremstille cloner som tilsyneladende producerer antistof
mod det GABA-bindende protein. Det er dog
nødvendigt med en yderligere karakterisering af disse
cloner før det med sikkerhed kan siges, at der er
produceret antistof direkte mod GABA-receptoren.
IV. Undersøgelse af glutamattr ans port samt glutamat/ glutaminstofskiftet
i dyrkede neuroner og astrocytter:
(J. Drejer og A. Schousboe i samarbejde med O.M.
Larsson, Nuclearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet
samt E. Kvamme og G. Svenneby, Neurokemisk Laboratorium,
Oslo Universitet, og L. Hertz og
A.C.H. Yu, Department of Pharmacology, University
of Saskatchewan,Canada).
Glutamattransportmekanismerne i neuroner og
astrocytter er blevet undersøgt i detaljer ved brug af
tritieret L-glutamat samt D-og L-aspartat. Det er
blevet vist, at disse tre aminosyrer optages på nøjgtig
samme måde i neuroner, hvorimod astrocytterne udviser
små forskelle med hensyn til transportmekanismen
for disse tre aminosyrer. Generelt må det dog
konkluderes, at glutamattransportsystemet er stereospecifikt
for glutamat men ikke for aspartat. Det
ser således ud til, at D-aspartat kan bruges som en
analog for L-glutamat, hvilket er fordelagtigt, idet
D-aspartat i modsætning til L-glutamat ikke metaboliseres.
Glutamat/glutaminstofskiftet er overordentligt
betydningsfuldt i hjernen, idet glutamat foruden at
deltage i det intermediære stofskifte antages at være
en excitatorisk neurotransmittor. Man forestiller sig,
at glutamat som frigøres fra neuroner under transmissionsprocessen,
fortrinsvis optages i gliaceller,
hvor det efter at være blevet omdannet til glutamin
v.h.a. enzymet glutaminsyntetase igen frigøres og
transporteres tilbage til neuronerne (den såkaldte
glutamat-glutamincyclus). Undersøgelser af aktiviteterne
af glutamat/glutamin metaboliserende enzymer
i neuroner og astrocytter sammenholdt med undersøgelser
af omsætning af 1+C-mærket glutamat i
astrocytter har vist, at en sådan glutamat/glutamincyclus
næppe fugerer på støkiometrisk facon. Det vil
sige, at der næppe er et kompentatorisk 'flow' af
Det lægevidenskabelige Fakultet 255
giutamin fra astrocytter til neuroner i en mængde
støkiometrisk med den mængde glutamat (og GABA),
som tabes fra neuronerne. Dette betyder, at der
vil være et tab af intermediære fra neuronernes
tricarboxylsyrecyclus. Følgelig må der være en mekanisme,
som kan sørge for at neuronernes tricarboxylsyrecyclus
fyldes op med disse intermediære.
En sådan mekanisme kunne være en COj-fixering.
For at fa oplysninger om dette, har vi målt aktiviteten
af pyruvatcarboxylase, som er ansvarlig for CO2-
fixeringen,i både dyrkede neuroner og astrocyter.
Det viste sig, at aktiviteten af dette enzym er forholdsvis
høj i astrocytterne, hvorimod neuroner
praktisk taget ikke har dette enzym. Det er således
usandsynligt, at en CC^-fixering skulle være direkte
ansvarlig for denne opfyldning af neuronernes tricarboxylsyrecyclus.
V. Undersøgelse af neuron-relaterede regulatoriske mekanismer
for optagelse af glutamat og GABA i astrocytter:
(J. Drejer, E. Meier og A. Schousboe).
Vi har tidligere vist, at der eksisterer regionale forskelle
i hjernen m.h.t. astrocytters evne til at transportere
neurotransmitteren glutamat. I forbindelse
hermed fremsatte vi en hypotese, som gik ud på, at
der kunne være visse regulatoriske mekanismer i
hjernen, som bestemte hvorledes astrocytters egenskaber
med hensyn til optagelse af transmitteraminosyrer
blev reguleret. Dette er blevet undersøgt
v.h.a. dyrkede neuroner og astrocytter, idet astrocytterne
har faet tilført dyrkningsmedium fra to typer af
neuroner, nemlig neuroner, som benytter GABA
som neurotransmitter (GABAerge) og neuroner,
som benytter glutamat som neurotransmitter (glutamaterge).
Det viste sig, at der er en specifik effekt af
medium fra glutamaterge neuroner på gliacellers evne
til at optage GABA samt en specifik effekt af
medium fra GABAerge neuroner på gliacellers evne
til at optage glutamat. Da det samtidig er kendt, at
de glutamaterge neuroner indeholder en stor mængde
GABA-receptorer, samt at de GABAerge neuroner
indeholder en stor mængde glutamatreceptorer,
kan det muligvis konkluderes, at det er antallet af
sådanne receptorer på en nervecelle, der bestemmer
hvorledes omkringliggende gliaceller udvikler sig
m.h.t. deres evne til at optage henholdsvis glutamat
og GABA. Disse undersøgelser vil blive fortsat med
henblik på at finde ud af, hvad det er for faktorer,
som udskilles fra neuronerne
B. Vekselvirkning mellem cytoplasmatiske dehydrogenaser:
(I.C. Vind og N. Grunnet).
Det er ofte beskrevet, at der eksisterer en vekselvirkning
mellem ethanol og andre hepatotoksiske stofier.
Denne vekselvirkning kan skyldes påvirkninger af
det mikrosomale elektrontransporterende system i
levercellernes cytoplasma, idet dette er ansvarlig for
omsætningen af mange farmaka. I den hensigt at
belyse den mekanisme, som er ansvarlig for ethanols
virkning på det mikrosomale system, har vi fulgt
omsætningen af ethanol i leverceller med og uden
tilsætning af andre substrater, der kan omsættes af
levercellens cytoplasmatiske dehydrogenaser.
Vi har fulgt omsætningen af [2—'HlXylitol, (IR)
[l-'H] ethanol eller [2—'Hjlaktat i isolerede hepatocytter
fra fodrede, ubehandlede og trijodthyroninbehandlede
rotter. Omsætningen af de tritium-mærkede
hydrogenatomer følges ved isolering af forskellige
stofskifteprodukter (vand, glukose og laktat) ved
hjælp af ionbytterchromatografi med efterfølgende
bestemmelse af radioaktiviteten i de forskellige produkter.
Koncentrationen af de forskellige stofskifteprodukter
bestemmes enzymatisk.
På grundlag af det relative indhold af tritium i
vand, glukose og laktat samt laktats specifikke radioaktivitet
efter omsætningen af mærkede substrater
har vi opstillet en model for omsætningen af reduktionsækvivalenter
i leverceller.
Resultaterne viser:
1. Den laktat dehydrogenase katalyserede oxidation
af NADH (1-6 [imol/min g wet wt.) er kun fa
procent af den maksimale aktivitet af enzymet (200
^Amol/min g wet wt.).
2. Xylitol dehydrogenase, ethanol dehydrogenase
og laktat dehydrogenase er i ligevægt med den samme
cytoplasmatiske NAD(H) pool.
3. Endvidere har vi opnået resultater, der kunne
tyde på, at der foregår en overførsel af reduktionsækvivalenter
fra NADFI til O2 via det mikrosomale
elektrontransporterende system og at denne overførsel
aktiveres af et højt NADH/NAD+ forhold, når
der samtidig er substrat for hydroxyleringsreaktionen
såsom ethanol.
Hvor stor en del af ethanol, der omsættes via det
mikrosomale farmaka metaboliserende system har vi
undersøgt ved parallel forsøg med sammenligning af
omsætningen f2-3H]xylitol og (IR) [l-'Hjethanol i
leverceller fra samme rotte. Da xylitol kun kan omsættes
via den NAD+afhængige xylitol-dehydrogenase,
mens ethanol både kan omsættes via den
NAD+-afhængige alkohol-dehydrogenase og det
mikrosomale farmaka metaboliserende system, vil
dette give os oplysninger om hvor stor en del af ethanol,
der omsættes af de forskellige veje.
Ved at følge omsætningen af [2-3H]laktat har vi
fundet, at tritium foruden at genfindes i vand og
glukose også indgår i ethanol, som resultat af en
reduktion af acetaldehyd med NAD^. Dette vil bevirke
en ændring i vor model til belysning af hvor
stor en del af ethanolomsætningen, som går via det
mikrosomale system.
Vi er derfor nu ved at undersøge, hvor stor en del
256 Universitetets årbog 1982
den reversible reaktion via den NAD+-alhængige
ethanol dehydrogenase udgør af den totale ethanol
oxidation. Dette vil forbedre vor model for omsætningen
af reduktionsækvivalenter i leverceller.
Det er endvidere vor hensigt at underbygge modellen
ved bestemmelse af frit cytoplasmatisk
NADH efter omsætning af tritieret ethanol, xylitol
eller laktat samt undersøge virkningen af forskellige
NADH/NAD+ forhold på aktiviteten af en isoleret
mikrosomal fraktion fra leverceller.
C. Noradrenalins virkning på ethanols hæmning af gluconeogene
sen:
(Niels Grunnet).
Ethanol vides at hæmme glucosedannelsen fra laktat
(gluconeogenesen) ca. 40%. I forsøg med isolerede
rotteleverceller er det fundet, at denne hæmning så
godt som fudstændigt ophæves af noradrenalin. Det
er vist, at noradrenalins virkning udøves via levercellernes
a-receptorer, idet a-agonister har samme
virkning som noradrenalin og a-receptor antagonister
ophæver virkningen af noradrenalin, mens (3-
receptor antagonister ingen virkning har.
Ethanol antages at hæmme glucosedannelsen fra
laktat ved at forårsage en meget lav pyruvatkoncentration
i cellen og noradrenalins virkning på ethanolhæmningen
kunne eventuelt forklares ved en øget
pyruvatkoncentration. Det har imidlertid vist sig ikke
at være tilfældet, og der arbejdes i øjeblikket på at
finde en mulig mekanisme for noradrenalins virkning.
D. Ethanols virkning på fedtsyreoxidationen i isolerede leverceller:
(Niels Grunnet i samarbejde med Jens Kondrup,
Medicinsk afdeling A, Rigshospitalet).
I leveren vil en nedsat oxidation af fedtsyrer (alt
andet lige) føre til en øget esterifikation af disse og
dermed til en øget ophobning af triacylglycerol
('fedt') i leveren, da sekretionen af triacylglycerol fra
leveren har en relativt begrænset kapacitet. Det er en
udbredt opfattelse, at den ethanol-inducerede fedtlever
i hvert fald delvist er resultat af, at ethanol hæmmer
oxidationen af fedtsyrer i leveren. Der angives
imidlertid i original litteraturen meget forskellige
virkninger af ethanol på oxidationen af fedtsyrer (fra
næsten fuldstændig hæmning til ingen virkning).
Forsøg med perfunderet lever her på instituttet (J.
Kondrup) har vist en hæmning af oxidationen af
l4C-mærket palmitat på ca. 35% under ethanolomsætning.
Samtidig viste disse forsøg, at fedtsyreomsætningen
ikke uden videre kan måles ved at følge
omdannelsen af l4G-mærkede fedtsyrer til produkter
(ketonstolfer, CO2, triacylglycerol m.v.), idet der foregår
en kvantitativt betydende recirkulation af radioaktivitet
i levercellen. Det fandtes derfor nødvendigt
at studere oxidationen af l4C-mærkede fedtsyrer
detaljeret for at kunne undersøge ethanols virkning
på fedtsyreoxidationen. Disse undersøgelser ville
muligvis også kunne opklare de store diskrepanser
der er i litteraturen med hensyn til ethanols virkning
på fedtsyreoxidationen og -esterificeringen.
I det forløbne år er ethanols hæmmende virkning
på oxidationen af fedtsyrer i isolerede rotteleverceller
(se Årbog 1981) undersøgt yderligere. Ved at
hæmme ethanoloxidationen gradvist med pyrazol, er
det observeret at ethanols hæmning af fedtsyreoxidationen
kvantitativt svarer til den hæmning ethanol
har på oxidationen af fedtsyrer i tricarboxylsyrecyklus,
mens ketonstofdannelsen tilsynelaende er upåvirket
af ethanol. Disse resultater følges op ved at
undersøge om hæmning af tricarboxylsyrecyklus
med andre forbindelser end ethanol (malonat, fluoracetat)
bevirker en tilsvarende hæmning af fedtsyreoxidationen.
Lipolyse (dannelse af fedtsyrer fra endogene lipider)
i leverceller er kvantiteret og er fundet stimulerbar
med cyklisk AMP, men ikke af noradrenalin eller
ethanol. Virkningen af cyklisk AMP er relaivt
beskeden, ca. 50%. Bestemmelsen af lipolysehastigheden
i leverceller er kompliceret, og der arbejdes
stadig med de metodologske aspekter heraf.
De opnåede resultater med isolerede hepatocytter
adskiller sig kvantitativt fra resultater med perfunderet
lever, og der arbejdes i øjeblikket på at opklare,
hvori denne forskel mellem de to præparationer består;
herved kan der opnås mere viden om regulationen
af levercellers fedtsyreforbrænding og om hvorledes
ethanolomsætning medfører fedtophobning i
leveren.
E. Undersøgelser af isotopeffekter ved forskellige enzymsystemers
omsætning af alkohol, anvendelse af sådanne målinger
til bestemmelse af alkohols omsætningsveje i organismen
og studier over acetaldehyd- og acetatstofskifte:
(S.E. Damgaard, H.L. Iversen og F. Lundquist).
Den kinetiske isotopeffekt ved oxidationen af ethanol
er et udtryk for den formindskelse af reaktionshastigheden
der indtræder, når det hydrogenatom der fraspaltes
ved reaktionen erstattes af en hydrogenisotop,
enten deuterium eller tritium. En isotopeffekt på
3 betyder f.eks., at hastigheden formindskes med en
faktor 3.
Den anvendte metode (Damgaard) går ud på at
måle omsætningen af deuteriummærket ethanol i
forhold til ikke isotopmærket ethanol. Princippet er,
at deuteriumomsætningen måles ved hjælp af et substrat,
hvor l4C anvendes som markør for den deuteriummærkede
ethanol, således at alle molekyler, der
indeholder 14C også indeholder deuterium i den rette
position ved C-1 atomet. Det vil sige, at reaktionsDet
lægevidenskabelige Fakultet 257
produkterne (acetaldehyd og acetat) kan måles ved
at bestemme l4C radioaktiviteten. Samtidig tilføres
ethanol, der er mærket med tritium i methylgruppen
(som ikke ændres under de nævnte reaktioner). Dette
stof tillader måling af omsætningen af den normale
form for ethanol ved at bestemme tritiumradioaktiviteten
i reaktionsprodukterne. Isotopeffekten fas
således som forholdet mellem tritiumradioaktiviteten
og '4C-radioaktiviteten.
Damgaards arbejder over den kinetiske isotopeffekt
for ethanol oxidationen ved hjælp af det cytochrom
P450-holdige enzymsystem i lever er nu publiceret,
således at der foreligger oplysninger om isotopeffekten
af de tre alkoholoxiderende enzymsystemer,
der findes hos pattedyr.
Den målte samlede isotopeffekt ved oxidationen af
ethanol i rotteleverceller falder fra ca. 2,8 til 1,5 i
løbet af 25 min., når celler fra fodrede rotter anvendes,
medens der intet fald ses indenfor samme tidsrum,
når celler fra fastede rotter og grise anvendes.
Dette fænomen har vist sig at hænge sammen med
en højere koncentration af acetaldehyd under ethanolomsætning
i celle fra fodrede dyr og i celler (fra
både fodrede og fastede dyr) når der tilsættes fructose
eller pyruvat til mediet. Forklaringen på fænomenet
er, at alkoholdehydrogenasereaktionen, der er
langt den overvejende af de tre ethanoloxiderende
enzymsystemer, forløber i begge retninger når acetaldehydkoncentrationen
stiger over ca. 10 ^M. Med
den metode der anvendes til måling af isotopeffekten
betyder en sådan frem- og tilbagegående reaktion et
tilsyneladende fald i isotopeffekten. Den nøjere kortlægning
af fænomenet har været muliggjort ved udviklingen
af en nøjagtig og følsom (ca. 0,5 |aM) metode
til måling af acetaldehydkoncentrationen (FI.
Iversen, se Årbogen 1981). Det har endvidere været
muligt at måle hastigheden i begge retninger samtidig
ved hjælp af de tilsyneladende isotopeffekter.
Forsøg med levende rotter, hvor isotopfordelingen
i acetat er målt, har vist et meget hurtigt fald i isotopeffekt,
som muligvis skyldes en høj acetaldehydkoncentration
i leveren in vivo hos fodrede rotter under
alkoholpåvirkning. De herved opståede problemer
er under fortsat udforskning.
F. Den ethanol-inducerede fedtlever. En in vitro model:
(John Dich, Birgit Bro, Niels Grunnet, Flemming
Jensen i samarbejde med Jens Kondrup, Medicinsk
Afdeling A, Rigshospitalet).
Efter langvarig alkoholindtagelse udvikles hos såvel
mennesker som dyr, fedtlever. Den alkohol-inducerede
fedtlever er formentlig et forstadium til den alkoholiske
hepatitis og cirrhose.
Undersøgelser over alkohols påvirkning af fedtstofskiftet
in vitro har ikke kunnet belyse hvilken ændring
i fedtmetabolismen, der er ansvarlig for den
nævnte ophobning af fedt i levercellerne. Årsagen til
dette er formentlig, at det ikke har været muligt at
udstrække forsøgene over tilstrækkelig lang tid.
Man har derfor gennem de sidste år her på Instituttet
arbejdet med dyrkning af leverceller. De dyrkede
leverceller har bevaret deres ultrastruktur, specielt
synes mitochondrierne og lysosomerne velbevarede,
ligesom cellekulturerne er i stand til at udvikle
galdekapillærer.
Tilsætning af fedtsyre (oleat) til dyrkningsmediet
medfører en akkumulation af fedt (triglycerid) i levercellerne.
Alkohol (ethanol) øger denne ophobningshastighed
med 90%, således at den akkumulerede
mængde er sammenlignelig med de mængder,
der kan akkumuleres in vivo ved langvarig belastning
med alkohol hos rotter.
Årsagen til den nævnte øgede akkumulation kan
principielt være en øget opbygning, en nedsat nedbrydning,
en nedsat afgift af triglycerid fra levercellerne
eller en kombination af ovennævnte. Foreløbige
undersøgelser har ikke kunnet afsløre hvilken af
de principielle årsager, der gør sig gældende. Fedtsyreoptagelsen
ændres ikke ved tilsætning af alkohol til
mediet. Det er tidligere hævdet, at koncentrationen
af glycerol 3-phosphat, der er et af forstadierne til
triglycerid, kan være bestemmede for dannelsen af
triglycerid i leverceller. Dette synes ikke at være tilfældet
i kulturer. Alkohol øger primært koncentrationen
af glycerol 3-phosphat i levercellerne, men i
løbet af nogle dage falder koncentrationen til, hvad
man finder i kontrolgruppen. Uanset dette fald bevirker
alkohol stadig en øget akkumulationshastighed.
Parallelt med de ovennævnte forsøg har man undersøgt
proteinstofskiftet i kulturerne. Det er tidligere
vist, at alkohol hæmmer proteinsyntesen i isolerede
leverceller (korttidsforsøg). Dette er imidlertid
kun tilfældet, hvis de isolerede leverceller er præpareret
fra fastende rotter. Analogt med hvad ovenfor
er nævnt for fedtophobningen, kunne dette principielt
skyldes, at virkningen i den fodrede tilstand er
nogen tid om at manifestere sig. Dette har da også
vist sig at være rigtigt. Målt over 2 døgn, hvor cellerne
er udsat for fedt og alkohol, er proteinsyntesen
stærkt nedsat, uanset at cellerne ikke er i fastetilstand.
Dette gælder såvel den proteinsyntese, der
vedrører de proteiner, som forbliver i levercellen,
som de proteiner, der secerneres ud af levercellen.
Specielt det sidste kan have betydning i relation til
ophobning af fedt i levercellerne, idet afgift af fedt fra
levercellerne kun kan ske, som fedt bundet til protein.
Man har endvidere undersøgt hormonerne insulin
og glucocorticoiders betydning for ophobningen af
fedt i levercellerne. Begge hormoner øger akkumulationen,
hvilket svarer til hvad man har fundet in vivo.
Yderligere tilsætning af alkohol giver akkumulation.
258 Universitetets årbog 1982
som om kun alkohol var tilstede. En sekretion af de
nævnte hormoner in vivo, synes således ikke at være
nødvendig for den af alkohol betingede virkning direkte
på leverens celler.
G. Undersøgelser af leverens to- og tredimensionale metaboliske
struktur:
(B. Quistorff i samarbejde med B. Chance (University
of Pennsylvania, USA)).
Det er med histokemiske metoder sandsynliggjort, at
forskellige populationer af hepatocytter inden for
den enkelte leveracinus i varierende grad varetager
forskellige biokemiske funktioner, e.g. glycolyse, glyconeogenese,
alkoholomsætning og triglyceridsyntese.
Med det formål at undersøge disse problemer
nærmere er der udviklet en mekanisk/optisk scanning-
teknik som muliggør 3-dimensional udlæsning
af den regionale mitochondrielle redoxtilstand i leveren
in vivo med en rummelig opløsning på 3 X 10_
mg væv, i.e. scanning af et gram levervæv vil involvere
måling i 8 X 10b enkeltpunkter. Scanningen
foregår ved ca. -200°C på biopsider opnået ved In
Situ freeze-clamping. Ved frysningen anvendes specielt
udformede blokke, der sikrer, at leverens acinære
arkitektur bevares i den frosne tilstand.
De med denne metode hidtil fundne resultater kan
summeres som følger: a) På basis af 10-20 serie-scan
per lever er der opbygget en 3-dimensional redox
model af et antal sammenhængende leveracini. Modellen
viser, at der er en nøje sammenhæng mellem
redoxmønsteret og leverens morfologi, b) Den observerede
redoxgradient langs sinussoiderne har den
forventede retning med et relativt oxideret periportalt
område og tiltagende reduktionsgrad ind imod
centralvenen. Gradienten er ikke jævn, men derimod
stærkt S-formet, c) Alkohol øger stejlheden af gradienten
samtidig med, at det globale redoxniveau sænkes
til ca 50% af kontrolværdien, d) Et frekvensfordelings-
histogram af de målte redoxværdier bliver
tydeligt bimodalt, når leveren udsættes for alkohol i
modsætning til kontrolleverens klokkeformede fordeling.
e) Ammoniak giver en oxidation af det globale
redoxniveau på ca 75%, men stadig med en klokkeformet
fordeling af redoxværdierne. f) Tilføres ammoniak
og alkohol samtidig, opnår man en endnu
mere udtalt bimodal fordeling af redoxværdierne
end ved tilførsel af alkohol alene. Samtidig bliver
redoxgradienten langs sinussoidet stejlere. Disse observationer
fortolkes som udtryk for, at der i leveren
eksisterer mindst to populationer af hepatocytter,
der reagerer kvantitativt og muligvis kvalitativt
forskelligt over for både alkohol og ammoniak. Dog
må man formode, at der er tale om en dynamisk
tilstand, hvor den enkelte celles funktion vil kunne
skifte afhængigt af cellens position langs den aktuelle
substrat/metabolit gradient over leveren.
Foruden den ovenfor beskrevne redox ratio scanning
teknik, har vi anvendt 31-phosphor nuclear
magnetic resonans (31-P-NMR) til at undersøge metabolisk
zonering i lever In Vivo. Med denne teknik
kan man måle uorganisk phosphat (Pi) og en lang
række organiske phosphatforbindelser i væv eller i en
intakt organisme uden at gribe ind i eller ødelægge
organismen. NMR-signalet for et givet P-atom er
afhængig af dets kemiske omgivelser, naboatomer,
pH, ionmiljø etc. Man kan derfor omvendt fra et
givet signals position (chemical shift) i spektret fa
oplysninger om pH, ionmiljø m.v. Vi har optaget 31-
P-NMR spektre fra rottelever In Vivo under forskellige
fysiologiske forhold. De opnåede resultater viser,
at der eksisterer to P, pools af nogenlunde samme
størrelse, men ved forskelligt pH, ca 0.7 pH enheder.
Det er sandsynligt, at disse to pools repræsenterer
henholdsvis periportale og perivenøse celler.
H. (B. QuistorfT (i samarbejde med F. Matschinsky
(University of Pennsylvania)).
Mens det foregående projekt drejede sig om registrering
af metabolisk zonering i den intakte lever, undersøges
i dette projekt, om metabolisk zonering kan
fremkaldes i en large-scale model af et enkelt leversinusoid:
Hepatocytter isoleres fra rottelever med collagenaseteknik,
og cellesuspensionen pakkes på en polyacrylamidsøjle,
som derefter perfunderes med passende
substrater og hormoner. Modellen tillader udtagning
af celle- og/eller perfusatprøver fra forskellige
afsnit af søjlen under perfusionen med henblik på
måling af enzymaktiviteter, metabolitkoncentration
samt histologisk undersøgelse. Med passende valgte
substrat- og cellekoncentrationer samt perfusionsflow
er det muligt at simulere både normale og patologiske
in jrøo-forhold.
De foreløbige resultater viser, at modellen fungerer
med samme metaboliske kapacitet som en perfunderet
lever hvad angår iltoptagelse, gluconeogenese,
glycogensyntese og alkohol oxidation. Desuden
observeres en zonering af glycogen syntesen efter 1-2
timers perfusion afhængig af C^-gradienten over
søjlen. Aktiviteten af de hastighedsbegrænsende trin
i glycogensyntesen og glycogennedbrydningen, henholdsvis
glycogen synthase og - phosphorylase, viser
sig at være konstant over søjlen og kan således ikke
forklare den observerede glycogenzonering.
For to inducerbare enzymer, glucokinase (GK) og
ornithin decarboxylase (ODC), har vi vist, at der
under tilsvarende forsøgsbetingelser etableres en aktivitetsgradient
over søjlen, som ligeledes er afhængig
af oxygengradienten. For ODC med højest aktivitet
i den arterielle ende, mens GK-gradienten har
modsat retning. Det er interessant, at man i den
intakte lever kan måle en tilsvarende perivenøs-periDet
lægevidenskabelige Fakultet 259
portal gradient for glucokinaseaktiviteten. Den fysiologiske
betydning heraf er ikke kendt.
I. Regulation af glucokinaseaktivitet i lever:
(B. Quistorff & J. Dich).
I dette projekt undersøges mekanismen for induktion
af glucokinase i lever. Forsøgene udføres på isolerede
rottelever-hepatocytter og på primærkulturer
heraf.
Leverens blodsukkers regulerende funktion afhænger
bl.a. af organets samlede glucosefosforylerende
kapacitet, i.e. hexokinaseaktivitet. Der er ialt 4
forskellige isoenzymer af hexokinase Km for HK IV
(glucokinase) er relativt højt, ca 5 mM. Aktiviteten
er reguleret ved nysyntese af enzymet, styret af en
kompleks mekanisme, som involverer bl.a. insulin og
glucose. Det antages, at både glucose og insulin er
nødvendige for induktionen af glucokinase i rottelever
hepatocytter. Glucoseeffekten, men ikke insulineffekten,
hæmmes af actinomycin-D. Insulin-effekten
derimod hæmmes af cycloheximid. Man kan således
forestille sig, at glucose regulerer transcriptions-
processen eller en anden præ-translatorisk proces
i GK-syntesen, mens insolin er nødvendigt for
selve translationen.
Vores hidtidige forsøg bekræfter denne hypotese,
men viser desuden, at også visse aminosyrer er nødvendige
for induktionsprocessen.
J. Undersøgelser over alkohols farmakokinetik:
(Herluf I.D. Thieden i samarbejde med Jens Aas
Jansen, Farmakologisk Institut, og Kirstine Miinster).
Man mener i almindelighed, at alkohol fordeles hurtigt
i organismens vandfase, og at omsætningen sker
med en konstant hastighed. Alkohols fordelingsvolumen
er således blevet brugt af forskellige forskere
som et mål for organismens vandfase. Imidlertid finder
andre forskere forhold, der tyder på, at ekstrapolation
af clearancekurver for alkohol giver helt urealistiske
værdier for legemets vandfase. Dette, sammenholdt
med iagttagelser, der tyder på, at alkoholomsætningen
i den dyriske og menneskelige organisme
bedst kan beskrives ved et flercompartment model,
har givet anledning til, at vi har undersøgt alkohols
fordeling og farmakokinetik. De hidtidige resultater
heraf tyder på, at intravenøst injiceret alkohol
straks fordeler sig i ekstracellulærfasen. Fordelingen
derfra til resten af organismen sker ved en Lordens
kinetik med en halveringstid på mellem V2 og 1 time.
Dette fund bryder på en ret afgørende måde med
den hidtidige opfattelse af alkohols fordeling og elimination.
Undersøgelserne fortsættes med det formål
dels at karakterisere alkohols sekundære fordelingsrum,
dels at finde frem til metoder, som kan
bruges til at bestemme alkohols eliminationshastighed
i intakte dyr.
2. Undersøgelser over reguleringen af glucosefrigørelse udført
på leverceller fra trænede dyr:
(Herluf I.D. Thieden i samarbejde med Henrik Galbo,
Medicinsk-fysiologisk Institut B).
Trænede mennesker (og dyr) omsætter mindre
glucose end utrænede. Formålet med disse forsøg er
at undersøge, om leverceller, der er fremstillet fra
trænede rotter, har glycogenolytiske mekanismer,
der kan forklare dette forhold.
K. Nucleotider i blodplader og cellevækst:
(Hans Klenow og Hans Flodgård).
Undersøgelse af indhold og mulig funktion af nucleotider
i blodplader er blevet fortsat. Kvantitering og
identifikation af nucleotider er især baseret på højtrykschromatografi.
Diadenosintetraphosphat er i P.
Zamecniks laboratorium vist at kunne fungere som
initiator af DNA-replikationen in vitro, samt at være
til stede i størst mængde i celler, der er i deling.
Forbindelsen formodes derfor at være af stor betydnig
ved overgangen fra G,-fasen til S-fasen i cellecyklus.
Vi har ved kemisk og enzymatisk analyse
identificeret diadenosintetraphosphat i biodplader
fra menneske, kanin og rotte. I menneske^blodplader.
er mængden i forhold til protein og til ATP ca. 10
gange større end i celler i deling. I modsætning til
ATP synes diadenosintetraphosphat ikke at blive
omsat i blodplader. Dels bliver det i modsætning til
ATP ikke radioaktivt mærket efter inkubering af
blodplader med 3H-mærket adenosin, dels bliver det
igen i modsætning til ATP ikke nedbrudt i homogenater
af blodplader. Det vides at når blodplader aggregerer
ved behandling med f.eks. thrombin frigøres
de nucleotider som findes i de tætte granula og som
udgør lidt over halvdelen af det samlede nucleotidindhold.
Vore forsøg har bekræftet dette og de har
desuden vist at næsten det samlede indhold af diadenosintetraphosphat
i blodplader frigives ved aggregering.
Disse egenskaber af diadenosintetraphosphat
i blodpladerne er alle i overensstemmelse med at
denne forbindelse er lokaliseret i de tætte granula.
Med udgangspunkt i det kendte forhold at blodpladeekstrakt
kan stimulere vækst er vi gået i gang med
at undersøge om nucleotiderne (f.eks. diadenosintetraphosphat)
i blodplader har betydning for denne
effekt. Forsøg med musefibroblaster (L-celler) hvis
vækst er standset efter serum-sult har vist at blodpladeekstrakt
stimulerer DNA syntese. Denne er
målt dels ved 'H-thymidinincorporering dels ved kemisk
analyse. Effekten kræver imidlertid dels en højmoleculær
komponent dels en lavmoleculær dialysa260
Universitetets årbog 1982
bel komponent. Den sidstnævnte komponent er ved
at blive identificeret.
L. Undersøgelser over reninsystemet:
1. Undersøgelser over nyreenzymet renin med henblik på en
karakterisering af de enkelte molekylformer, hvori renin forekommer
i en nyre præparation:
(Inger Rubin, mag. scient., Arne Agerlin Olsen,
cand. scient. og Edgar Lauritzen, cand. med.. Statens
Seruminstitut).
Medens årsagen til hypertension er ukendt i 85% af
sygdomstilfældene, kendes flere af de systemer, der
deltager i den normale regulation af blodtrykket. Eet
af disse er reninsystemet, i hvilket enzymet renin
katalyserer spaltningen af angiotensinogen, renin
substrat, til angiotensin, det første peptidhormon i et
kaskadesystem.
Visse former for hypertension er korreleret til ændringer
i renin-systemets komponenter. For en nærmere
indsigt i de biokemiske forandringer, der i forbindelse
med nyresygdomme medfører forandringer
i blodtrykket, er det essentilt, at de enkelte enzymer
og peptidhormoner, der indgår i systemet, er beskrevet
biokemisk og fysisk. Udfra en højt oprenset renin-
præparation, er enzymet blevet undersøgt og beskrevet,
m.h.t. molekylvægt, isoelektrisk punkt, mulig
aktivering ved hjælp af proteolytiske enzymer og
et målesystem er blevet udviklet. Den højt oprensede
renin-præparation er blevet anvendt til at fremstille
monoklonale antistoffer med. Disse er i færd med at
blive opformeret og undersøgt for deres evne til at
binde renin. Disse antistofler vil blive anvendt til
immuno-aflmitets-kromatografi, således at renin kan
blive fremstillet i mængder, der tillader detaljerede
proteinkemiske og enzymkinetiske studier.
2. Undersøgelser over angiotensinogen, reninsubstrat, med
henblik på oprensning og karakterisering:
(Inger Rubin, mag.scient., Arne Agerlin Olsen,
cand.scient., Lars Thorbjørn Jensen, stud.med., og
Peter Sandor ^Oturai, stud.med.)
Angiotensinogen forekommer i blodet og er substrat
for det proteolytiske nyreenzym, renin, der er centralt
placeret i blodtrykkets reguleringsmekanisme.
Formålet med det foreliggende projekt er at fremstille
substrat for renin udfra rotteblod, først og fremmest
med henblik på at have rent substrat til enzymkinetiske
studier og dernæst for at fremstille monoklone
antistoffer mod angiotensinogen.
Dette åbner mulighed for at udvikle en metode til
arlalyse af angiotensinogen i blodet. Dette sammenholdt
med at vi samarbejder med andre grupper, der
renfremstiller angiotensinogen udfra humant materiale,
hvor vi fremstiller monoklone antistoffer, giver
os mulighed for at udvikle et direkte testsystem for
cirkulerende angiotensinogen.
3. Undersøgelser over angiotensin I immunoreaktive proteiner
i serum hos rotte og menneske:
(Edgar Lauritzen, cand.med.. Statens Seruminstitut,
Arne Agerlin Olsen, cand.scient. Biokemisk Institut
A og mag.scient. Inger Rubin, samme steds).
Angiotensin I (AI) er det decaprptid hormon (molekylvægt
1 300 Dalton), der bliver spaltet fra angiotensinogen,
renin substrat, af renin i plasma. Angiotensinogen
er et o^-globulin, der findes i blodet. Ved
udarbejdelse af radioimmunoassay for Al, har man
kunnet vise at der i plasma eksisterer stoffer, der
interfererer med kvantiteringen af Al, som man derfor
må fjerne fra plasma inden Al bestemmelsen.
Vi har vist at der findes to Al immunoreaktive
proteiner udover Al i sig selv, med molekylvægten
25 000 Dalton og 60 000 Dalton. Disse to proteiner
har kunnet isoleres fra rotte og humant plasma. Proteinerne
er blevet separeret ved hjælp af polyacrylamid
gelelektroforese, med natriumdodecylsulfat
(SDS), under denaturerende og reducerende omstændigheder.
Proteinet med molekylvægt 60 000
Dalton findes ikke i behandlet plasma, mens 25 000
Dalton proteinet blev dannet efter inkubation i 1-3
timer ved 24° C og neutralt pH (AI-25 000). Dette
protein er blevet identificeret af to forskellige antisera
mod Al og 125J-AL Forsøgene viser at Al reagerer
med et serum protein og danner et stabilt kompleks,
med høj molekylvægt, hvor Al i sig selv har en
molekylvægt på 1 300 Dalton.
M. Undersøgelser over stimulus-sekretionskoblingen i isolerede
langerhansske øers (3-celler;
(Kirsten Capito, Svend Erik Hansen, Carl Jørgen
Hedeskov, Jannik Landt og Peter Thams).
\. Insulinsekretionens afhængighed af redoxforholdene
NADH/NAD og NADPH/NADP:
Det er i vidtgående grad sandsynliggjort, at glucose
skal metaboliseres i de langerhansske øers P-celler
for at fremkalde insulinfrisætning fra disse. Der har
gennem mange år været gjort forsøg på at identificere
en såkaldt 'trigger' metabolit, der direkte udløser
insulinsekretionen. I øjeblikket foreligger der undersøgelser
der tyder på, at en stigning i det intracellulære
redoxforold NAD(P)H/NAD(P) kan udløse ændringer
i membranpermabiliteten for Ca^+ og dermed
øge insulinsekretionen. Vores tidligere undersøgelser
synes at have vist, at insulinsekretionen ikke
reguleres af de totale koncentrationer af NAD(P)H og
NAD(P) eller af forholdet mellem disse. Det er nu
lykkedes os at udvikle tilstrækkeligt følsomme metoder
til at bestemme pyruvat, laktat og malat, således
Det lægevidenskabelige Fakultet 261
at vi ved at bestemme laktat/pyruvat og malat/pyruvat
forholdet i øerne kan fa et udtryk for forholdet
mellem de frie koncentrationer af henholdsvis
NADH og NAD og NADPH og NADP. Det er vores
hensigt herigennem at søge at be- eller afkræfte, om
disse parametre spiller den vigtige rolle som mediatorer
af den glucose-stimulerede insulinsekretion,
som man har fremsat hypoteser om. Vores foreløbige
undersøgelser synes at vise, at glucose som forventet
øger disse ratioer, hvorimod dette ikke synes at gælde
andre hexoser.
2. Pyruval- og energistofskiftets relation til insulinsekretionen:
Phosphoenolpyruvat (PEP) har været foreslået som
en anden mulig 'trigger' af insulinsekretionen. For at
teste denne hypotese har vi foretaget en række studier
over korrelationen mellem en række hexosers
evne til at øge koncentrationen af PEP og deres evne
til at stimulere insulinsekretionen. Det er bekræftet,
at glucose øger koncentrationen af PEP, hvorimod
fructoses potenserende virkning på insulinsekretionen
ikke synes at skyldes ændringer i koncentrationen
af PEP. Sideløbende med disse undersøgelser er
der foretaget undersøgelser over de pågældende hexosers
evne til at opretholde den intracellulære koncentration
af ATP under inkubationen. Det er her
vist, at en stimulerende koncentration af glucose kan
sikre et konstant ATP, mens der ved inkubation med
fructose og kombinationer af glucose og fructose ses
et fald i koncentrationen af ATP.
Vores undersøgelser over regulationen af enzymet
PEP-carboxykinase er tilendebragt. Enzymet synes
at være forbavsende 'ureguleret', idet det ikke kan
påvirkes af en lang række glycolytiske eller gluconeogenetiske
intermediære og heller ikke af quinolinat,
cAMP, Ca2-I- eller faste. Derimod ligger der muligvis
en reguleringsmekanisme i påvisningen af, at enzymets
følsomhed for stimulation med Mangan nedsættes
af ATP.
3. Insulinsekretionens relation til fosfatidylinositol omsætning
og calmodulin- og fosfohp id-afhæng i g proteinkinase
aktivitet:
Projektet tager sigte på at undersøge den calciumstimulerede
proteinfosforylering i Eangerhansske øer
og studere dens betydning for insulinsekretionen ved
undersøgelser over calmodulin og fosfolipider. Calmodulin
og fosfolipider er vist at deltage i calciummedieret
stimulation af proteinkinase og proteinfosforylering
i en række væv. Endvidere er det påvist, at
diacylglycerol, som dannes ved stimulation af fosfatidylinositol
(PI) omsætning, potenserer den calcium-
fosfolipidafhængige proteinkinase aktivitet. I
nærværende projekt søges den calciumstimulerede
proteinfosforylering i Eangerhansske øer og dennes
korrelation til PI omsætningen undersøgt. Herved
håbes det, at der kan skabes mulighed for en bedre
forståelse af, hvorledes stimulus-sekretionskoblingen
i Eangerhansske øer reguleres, idet det er almindeligt
antaget, at koncentrationen af frit cytosolært calcium
er af afgørende betydning for udløsningen af
insulinsekretionen, ligesom det er vist, at PI omsætningen
stimuleres af en række stoffer, der stimulerer
insulinsekretionen.
4. Regulation af PDE (phosphodiesterase) aktivitet i øerne:
Som omtalt har vi fundet at Ca2+- calmodulin stimulerer
aktiviteten af PDE i en supernatant fraktion
af langerhanske øer fra både mus og rotter og herved
muliggør en interaktion mellem cAMP og Ca2 + . Der
foreligger i litteraturen oplysninger om at PDE også
kan reguleres af phospholipider, muligvis via en
ATP-afhængig phosphorylering. I tæt tilknytning til
ovennævnte projekt (delprojekt 3) har vi derfor undersøgt
effekten på PDE af en række phospholipider,
samt studeret interaktionen mellem Ca2+, phospolipid
og ATP hhv. GTP. På nuværende tidspunkt ser
det ud til at en række phospholipider hæmmer PDE
aktiviteten uafhængigt af Ca2+. ATP har ingen effekt
på den cytosolære PDE, men har en (ringe) stimulerende
virkning på PDE aktiviteten i membranfraktionen.
GTP har tilsyneladende større virkning end
ATP. Interaktionen mellem phospholipider og GTP
undersøges p.t.
5. Regulation af adenylatcyclase aktivitet i øerne:
Vore tidligere undersøgelser over regulationen af
adenylatcyclase i øerne, især effekten af Ca2+-calmodulin
og PEP, er fortsat. Det er påvist, at gentilsætning
af en 27.000 g supernatant fraktion af øerne
stimulerer den partikulære adenylatcyclase aktivitet
ca. 100%. De(n) stimulerende faktor (er) i supernatanten
er varmestabile og uafhængig af calcium, men
forsvinder ved dialyse, behandling med alkalisk
phosphatase og ved behandling med kul. Disse fund
kunne tyde på, at effekten skyldes GTP eller er afhængig
af GTP, idet GTP stimulerer adenylatcyclase
aktiviteten via specifikke GTP-bindende proteiner
som optræder som koblingsfaktorer mellem hormonreceptor
og adenylatcyclase ved hormonel stimulation
af adenylatcyclase aktiviteten. GTP alene (10
|^M) stimulerer adenylatcyclase aktiviteten 100% i
en 27.000 g partikulær fraktion af øerne.
Det har imidlertid ikke været muligt at påvise tilstrækkelige
koncentrationer af GTP i supernatantfraktionen
(ved HPEC analyse) til forklaring af supernatanteffekten.
Fremtidige forsøg vil derfor koncentrere
sig om en undersøgelse af supernatanteffektens
GTP-afhængighed bedømt ved tilsætning af
262 Universitetets årbog 1982
GTP (0.01-0.1 jxM) til supernatanten efter behandling
med alkalisk phosphatase eller kul. Endelig undersøges
virkningen af GDP-jJ-S på supernatanteffekten,
idet det er påvist, at GDP-|3-S hæmmer GTPstimulation
af adenylatcyclase i andre systemer.
6. Virkningen af dipeptider og aminosyremetylestre på insulinsekretionen
og på glutamatdehydrogenasen i øerne:
Dette projekt udføres i samarbejde med H. Kofod, P.
Knudsen & A. Lernmark, Hagedorn Forskningslaboratorium.
Der er fremsat den hypotese, at mekanismen
bag ved den stimulerende effekt på insulinsekretionen
af den ikke-metaboliserbare leucin-analog,
BCH, er, at den aktiverer glutamatdehydrogenasen i
øerne og herved medvirker til at øge NAD-
(P)H/NAD(P)+ forholdet. De to vigtigste og mest
potente insulinsekretionsfremmende aminosyrer er
leucin og arginin. Vi har vist, at også L-leucin-Ometylester
er en potent stimulus af insulinsekretionen
og samtidig af glutamatdehydrogenasen, hvorimod
arginin-O-metylester ingen effekt har på insulinsekretionen
og tilmed er en inhibitor af glutamatdehydrogenasen.
Disse fund støtter teorien om leucins
og BCH's virkningsmekanisme. Men vi vil gerne
underbygge sagen yderligere ved at teste virkningen
på glutamatdehydrogenasen af gly-leu-O-Me og
phenylalanin-O-Me (der begge er fundet at stimulere
insulinsekretionen) og af serin-O-Me (der ikke
har nogen effekt på insulinsekretionen). Hvis correlationen
holder, ville vi yderligere kunne styrke bevisførelsen
ved at påvise tilsvarende ændringer i de
frie NADH/NAD+ og NADPH/NADP+ forhold
med den i 2. beskrevne metode til at måle lactat/pyruvat
& malat/pyruvat forhold efter incubation med
disse stoffer. løvrigt ønsker vi at undersøge, om disse
dipeptider og aminosyremetylestre metaboliseres
ved at fremstille dem 14C-mærket.
N. Undersøgelser over histamin i plasma:
(Svend Erik Hansen i samarbejde med Peter Albeck,
Statens Seruminstitut og Allan Bundgaard, Respirationsfysiologisk
Laboratorium, Medicinsk Afdeling
B, Rigshospitalet).
Histamin spiller en meget stor rolle i forbindelse
med asthma og andre allergisk betingede sygdomme.
Der knytter sig derfor en betydelig interesse til
muligheden for kvantitativ bestemmelse af dette stof.
De metoder, man hidtil har anvendt, er imidlertid
ikke følsomme nok til at være velegnede ved målingerne
af koncentrationerne i plasma (derimod nok i
fuldblod og væv). Specielt ved bestemmelse i plasma
hos asthmatikere er følsomhedskravet stort, idet der
i anfaldsfrie perioder må forventes at kunne forekomme
endnu lavere værdier end hos normale og
ofte kun forhøjede værdier i tilslutning til selve anfaldene.
På denne baggrund besluttedes det at udvikle en
dobbelt isotopderivatmetode analogt med en tidligere,
her på instituttet udviklet, metode til bestemmelse
af andre biogene aminer. Metoden beror på, at
histamin extraheres og opkoncentreres fra plasma
med organiske opløsningsmidler under pH-skift. Det
overføres til et ringe volumen saltsyre, der inddampes,
og det inddampede materiale dansyleres med
3H-mærket dansylchlorid. Som intern standard anvendes
'4C-mærket histamin. Dansylhistamin isoleres
ved tyndtlagschromatografi på polyamid-coatede
plader, og 'H/^C-forholdet bestemmes ved væskescintillationstælling
af de afskrabede pletter. Herudfra
beregnes concentrationen på basis af en standard-
kurve.
Metoden synes foreløbig at indfri de stillede forventninger
med hensyn til følsomhed. Der arbejdes
for øjeblikket med indkøring af den.
O. Arbejdsgruppe vedrørende anvendelsen af videnskabelig
metodik i evalueringen af eksamenspræstationer:
(Herluf I.D. Thieden og Joan Conrad, Institut for
Pædagogik).
Der afholdtes i foråret 1982 et postgraduat kursus
om dette emne for fakultetets medarbejdere. I dette
deltog lærere fra både teoretiske og kliniske fag. Resultaterne
herfra videreudbygges i øjeblikket med
hensyn på publikation.
Publikationer:
Capito, K., Thams, P., Hedeskov, C.J., 1982: Total
concentrations of NAD + , NADH, NADP+ and
NADPH in mouse pancreatic islets during stimulation
with glucose and fructose. — Diabetologia,
23, s. 159-60.
Damgaard, S.E., 1982: The D(V/K) isotope efTect of
the cytochrome P-450-mediated oxidation of ethanol
and its biological applications. - Eur. J. Biochem.
125, 593-603.
Dich, J, Bro, B, Grunnet, N, Jensen, F, Kondrup, J.,
1982: Ethanol, insulin and dexamethasone increase
triacylglycerol accumulation in cultured hepatocytes.
- Ist Congress of the International Society
for Biomedical Research on Alcoholism, Abstract
38, Miinchen, Vesttyskland, juli 1982.
Drejer, J., Larsson, O.M., Schousboe, A., 1982:
Characterization of glutmate uptake into and release
from astrocytes and neurons cultured from different
brain regions. — Exp. Brain Res., 47: s. 259-
69.
- Meier, E., Schousboe, A., 1982: Glutamate release
from cultured cerebellar granule cells is inhibited
by stimulation of low affinity GABA receptors. -
Proc. Eur. Soc. Neurochem., 4: s. 356.
Grunnet, N., Kondrup, J., 1982: Effect of ethanol
Det lægevidenskabelige Fakultet 263
and noradrenalin on fatty acid oxidation and lipolysis
in isolated rat hepatocytes. - Ist Congress of
the International Society for Biomedical Research
on Alcoholism, Abstract 61.
- Kondrup, J., 1982: Effect of ethanol, noradrenalin
and cAMP on fatty acid oxidation and lipolysis in
isolated rat hepatocytes. - XHIth Annual Nordic
Meeting on Biological Alcohol Research, Oslo.
- Kondrup, J., Vind, C., 1982: Studies of Fatty Acid
Metabolism and of Interaction between Cytosolic
Dehydrogenases with Isotopically Labelled Substrates.
- International Symposium on Isolation,
Characterization and Use of Hepatocytes, Indianapolis,
Indiana, U.S.A., Abstract 35.
Hertz, L., Juurlink, B.H.J., Fosmark, H., Schousboe,
A., 1982: Astrocytes in primary cultures. -
In: S.E. Pfeiffer, ed. Neuroscience Approached
through Cell Culture. CRC Press, Boca Raton,
Fl., 1: s. 175-86.
Jensen, F., Bro, B., Grunnet, N., Kondrup, J. &
Dich, J., 1982: Accumulation of Triacylglycerol in
Cultured Rat Hepatocytes is Increased by Ethanol
and by Insulin and Dexamethasone. - XIII.
Annual Meeting on Biological Alchohol Research.
Beito, Norge. April 1982. Abstract.
Karlsen, R.L., Petersen, O.Ø., Schousboe, A., Langeland,
A., 1982: Toxic effects of DL-a-aminoadipic
acid on Muller cells from rats in vivo and cultured
cerebral astrocytes. - Exp. Eye Res., 35: s.
305-11.
Kondrup, J., Dich, J., Bro, B., Grunnet N., Jensen,
F., 1982: Fatty liver in vitro: Accumulation of triacylglycerol
in cultured hepatocytes is increased by
ethanol, insulin and dexamethasone. - Eur. Association
for the Study of the Liver, 17th Meeting,
Goteborg.
Kvamme, E., Svenneby, G. Hertz, L., Schousboe,
A., 1982: Properties of phosphate activated glutaminase
in astrocytes cultured from mouse brain.
Neurochem. Res., 7: s. 761-70.
Larsson, O.M., Drejer, J., Hertz, L., Schousboe, A.,
1982: Ion dependency of GABA uptake into and
release from neurons and astrocytes in primary
culture. Proc. Eur. Soc. Neurochem., 4: s. 438.
- Schousboe, A., Krogsgaard-Larsen, P., Hertz, L.,
1982: Variations in the kinetic pattern of astrocytic
Y-aminobutyric acid uptake when inhibited by
dilferent barbiturates. - Biochem. Pharmacol., 31:
s. 2694-96.
Lauritzen, Edgar, Rubin, Inger, 1982: 'A high molecular
weight form of angiotensin I, is generated in
rat serum incubated with synthetic and native angiotensin
I'. - Acta Medica Scandinavica, in
press.
Meier, E., Schousboe, A., 1982: GABA induces formation
of low affinity GABA receptors. — Trans.
Amer. Soc. Neurochem., 13: s. 90.
- Schousboe, A., 1982: Differences between GABA
receptor binding to membranes from cerebellum
during postnatal development and from cultured
cerebellar granule cells. — Dev. Neurosci., 5: s.
546-53.
Potter, R L. Yu, A.C., Schousboe, A., Hertz, L.,
1982: Metabolic fate of [U- 14C]-labeled glutamate
in primary cultures of mouse astrocytes as a
function of development. — Dev. Neurosci., 5: s.
278-84.
Quistorff, B., 1982: Zonation of glycogen metabolism
in a large scale model of the mammalian liver
sinusoid. - First Congress of the international society
for biomedical research on alcohol. Abstract
198. Miinchen, Aug. 1982.
- 1982: The use of a hepatocyte column in the study
of zonation of glycogen metabolism. — International
symposium on isolation, characterization and
use of hepatocytes. Abstract P55. Indianapolis,
Oct. 1982.
- & Chance, B. 1982: 3-dimensional recording of
metabolic structure of rat liver: Evidence for a
dynamic ordering of liver metabolism. — In: 'Forstå
Malmosymposiet om Alcohol«, pp 21-39.
(eds.: Wadstein, J. & Sternebring, B.) AB Ferrosan,
Malmo ISBN 91-7260-564-2.
Rubin, Inger, Lauritzen, Edgar, 1982: Preformed
inactive and active renin in rat kidney. - Abstract,
i forbindelse med. International Symposium on
Inactive Renin, Maj 1982, Ponte Cervo, Italien,
arrangeret af, The International Society of Hypertension.
Schousboe, A., 1982: Metabolism and function of
neurotransmitters. — In: S.E. Pfeiffer, ed. Neuroscience
Approached through Cell Culture. CRC
Press, Boca Raton, FL, I: s. 107-41.
- 1982: Glial marker enzymes. - In: E. Bock, ed.
Nervous System Specific Proteins. Scand. J. Immunol.,
14/Suppl 9: s. 339-56.
- 1982: Control of y-aminobutyratergic and glutamatergic
neuronal activity by astroglial cells. -
Biochem. Soc. Bull., 4/No. 2: s. 29-30.
- Johnston, G.A.R., Larsson, O.M., 1982: Uptake
of a.f-3-aminocyclohexane carboxylic acid
(ACHC) into neurons and astrocytes in primary
culture. - Proc. Eur. Soc. Neurochem., 4: s. 446.
- Larsson, O.M., Meier E., Hertz, L., Krogsgaard-
Larsen, P., 1982: Tissue culture studies of GABAneurotransmission.
- In: Y. Okada & E. Roberts,
eds. Problems in GABA Research from Brain to
Bacteria. Excerpta Medica, Amsterdam, s. 249-
60.
Thams, P., Capito, K., Hedeskov, C.J., 1982: Differential
effects of Ca2 + -calmodulin on adenylate
cyclase activity in mouse and rat pancreatic islets.
- Biochem. J. 206, s. 97-102.
Thieden, H.I.D., Holst, J.J., Dich, j., Moody, A.J.,
18 Årbog 1982
264 Universitetets årbog 1982
& Sundby, F., 1981: EfTect of highly purified porcine
gut glucagon-like immunoreactivity (GLI-1
or Glicentin) on glucose release from isolated rat
hepatocytes. - Biochim. Biophys. Acta 675: s.
163-70.
Vind, C. and Grunnet, N., 1982: Interaction of cytoplasmic
dehydrogenase systems. Quantitation of
pathways of ethanol metabolism. — First Congress
of the International Society for Biomedical Research
on Alcoholism. Munich, July 1982, Abstr.
177.
- and Grunnet, N., 1982: Compartmentation of cytosolic
dehydrogenases studied by transfer of tritium
from labelled substrates into lactate in rat hepatocytes.
- Biochim. Biophys. Acta 720, s. 295-
302.
Yu, A.C, Schousboe, A., Hertz, L., 1982: Metabolic
fate of [14C]-labeled glutamate in astrocytes in
primary cultures. - J. Neurochem., 39: s. 954-60.
Svend Erik Hansen
2: Biokemisk Institut B
Stab:
Professor: Flans Klenow. Lektorer: Jan Engberg, afdelingsleder
Sune Frederiksen, Per Hellung-Larsen
og Vagn Leick. Seniorstipendiater: Vilhelm Bohr,
Nanni Din og Peter Nielsen. Kandidatstipendiat:
Nina Pedersen.
Teknisk-administrativt personale: 11.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for
følgende områder: Karakterisering af processer som
reparerer beskadiget DNA samt bestemmelse, ved
HPLC chromatografi, af nucleotider, som indgår i
disse og andre processer. Molekylære mekanismer,
som medvirker ved ekspression og replikation af ribosom-
RNA gener. Ved hjælp af photoreaktive psoralener
laves strukturfunktions-undersøgelse af
transfer-RNA og kromatin. Bestemmelse af kemotaktisk
aktivitet hos protozoer. Biologiske funktion af
lavmolekylære RNA komponenter og undersøgelser,
over hvordan genernes funktion reguleres og hvilken
placering generne har på kromosomerne.
Undersøgelser af de molekylære mekanismer som er involveret
i ekspressionen og re plikationen af de ribosomale RNA gener
fra protozoen Tetrahymena:
Ribosom RNA (rRNA) er en integreret del af ribosomer,
som er organeller, der formidler syntesen af
proteiner i alle levende celler. Generne som koder for
rRNA i Tetrahymena, er meget velegnede som modelsystem
for eukaryote strukturgener, eftersom de foreligger
som autonome, extrakromosomale genetiske
elementer cellekernen, hvorfra de kan renisoleres.
De extakromosomale rRNA gener opstår ved en selektiv
kopiering (amplifikation) af et kromosomalt
integreret rRNA gen på et givet tidspunkt under kernedifferentiationen,
som sker under den kønnede formeringsfase.
Amplifikationsprocessen resulterer
endvidere i, at de extrakromosomale rRNA gen-elementer
far den dobbelte størrelse af det integrerede
gen (dvs. at de hver indeholder to struktur-gener).
På denne baggrund er følgende projekter i gang.
1. Bestemmelse af den primære DNA sekvens i de
områder af rRNA genet hvor RNA transkriptionen
initieres og termineres. De omtalte områder rRNA
genet er blevet lokaliseret ved hjælp af en række
forskellige teknikker, hvorefter DNA fragmenter indeholdende
disse områder er blevet klonet ved hjælp
af DNA rekombinant teknikken og siden sekvensbestemt.
For at få oplysninger om hvilke DNA sekvenser
som primært er involeret i initiering af transkriptionen,
forsøges nu etableret et in vitro transkriptions
sytem, hvormed normale og in vitro mutageniserede
DNA fragmenter indeholdende initieringsregionen
bliver testet for korrekt transkriptionsinitiering.
(Nanni Din og Jan Engberg).
2. Bestemmelse af den primære DNA sekvens af
området for DNA replikationsstarten. Området for
replikationsstarten af de extrakromosomale rRNA
gener fra Tetrahymena er lokaliseret til DNA molekylets
fysiske midtpunkt v.hj.a. elektronmikroskopiske
observationer af replikerende molekyler. Interessen
for at sekvensbestemme området for replikationsstarten
ligger dels i muligheden for sammenligning
med kendte replikationsstart-sekvenser fra andre organismer,
dels i muligheden for at få information om
de mekanisker, som fører til dannelse af de extrakromosomale
rRNA gener. Samenligning med sekvensen
omkring integrationsregionerne for det kromosomalt
integrerede gen vil give oplysninger om amplifikationsmekanismen
(Jan Engberg).
3. Genetiske analyser af rRNA generne i forskellige
Tetrahymena stammer som indeholder eller ikke
indeholder en intervenerende sekvens i den kodende
gen-region. Struktur karakterisering af de extrakromosomale
rRNA geners molekylære opbygning i
forskellige Tetrahymena stammer (v.hj.a. restriktionsenzymanalyser)
har afsløret, dels at alle extrakromosomale
rRNA gener i en given stamme er identiske,
dels at nogle stammer indeholder en intervenerende
sekvens i den kodende gen-region. Eftersom en del af
disse stammer er indbyrdes konjugerbare, er der
mulighed for at udføre genetiske analyser på molekylært
niveau af rRNA genets arvegang (Henrik
Nielsen og Jan Engberg).
Det lægevidenskabelige Fakultet 265
Struktur-funktionsundersøgelser af transfer RNA ved hjalp
af psoralen photobinding på forskellige stadier af proteinsyntesen:
Psoralener photoreagerer særdeles specifikt med
transfer RNA. Som eksempel kan nævnes at 8-methoxypsoralen
(der også anvendes i PUVA-behandling
af psoriasis) hovedsageligt photobindes til Uracil
i position 50 på gær phenylalaninspecifikt tRNA.
Andre psoralenderivater f.eks. 4'-aminomethyl-4,5',
8-trimethylpsoralen (AMT) reagerer ligeledes specifikt,
men med flere sæder på transfer RNA molekylet.
Ovennævnte undersøgelser, der er blevet udført
på transfer RNA i vandig opløsning studeres nu under
betingelser hvor transfer RNA er biologisk aktivt
under proteinsyntesen. Det må forventes, at transfer
RNA må have forskellig konformation på forskellige
stadier af translationsprocessen. Disse forskellige
conformationer er der en mulighed for at afsløre ved
psoralenphotobindingsmønsteret, ligesom det skulle
være muligt at undersøge om der foregår baseparring
mellem tRNA og rRNA i translationskomplekset.
(Peter Nielsen og Vagn Leick).
Kemotaxi hos ciliater - specielt med henblik på karakterisering
af naturligt forekommende transmitter-systemer hos Tetrahymena:
Kemotaxi er en ændret induceret adfærd hos celler,
der bevirker at cellerne enten bevæger sig i retning af
højere koncentrationer af et kemisk stof (attractant)
eller mod lavere koncentrationer af et stof (repellant).
Kemotaxi har i mikroorganismer først og
fremmest været studeret hos bakterier, mens kemotaxi
hos eukaryote mikroorganismer (som f.eks ciliater)
er langt mindre undersøgt.
I samarbejde med stud.med. Jannie Helle er der
blevet udviklet en forholdsvis simpel metode til
kvantitativ bestemmese af kemotaktisk aktivitet hos
Tetrahymena. Denne metode agtes anvendt til en mere
systematisk undersøgelse af den kemotaktiske adfærd
hos denne ciliat. Endvidere planlægges en undersøgelse
af hvilke typer kemiske forbindelser der
har kemotaktisk aktivitet samt eventuelt at karakterisere
naturligt forekommende transmittersystemer,
der anvendes til intercellulær kommunikation relateret
til kemotaksi. (Vagn Leick).
Biokemiske aspekter af psoralen photokemi:
Psoralener er phototoxiske forbindelser som bl.a. anvendes
ved den lyskemoterapeutiske behandling af
hudsygdomme, herunder især psoriasis.
Psoraleners phototoxiske virkning skyldes primært
deres photoreaktivitet over cellens DNA. De
dannede psoralen-DNA addukter interfererer med
DNA'ets funktion som template i replikations og
transkriptions processerne. Cellens modstandsdygtighed
overfor en psoralen-lys (PUVA) behandling
er derfor afhængig af dens evne til at reparere de
psoralen inducerede skader på DNA'et.
Effektiviteten og mekanismerne for disse reparationsprocesser,
især med henblik på reparation af
krydsbindinger mellem de to strenge i DNA-helixen,
undersøges i eukaryote celler. Endvidere undersøges
mekanismerne for psoraleners photobiologiske effekter.
(Peter Nielsen).
Nudeotider i blodplader og cellevækst:
Undersøgelse af indhold og mulig funktion af nudeotider
i blodplader er blevet fortsat. Kvantitering og
identifikation af nudeotider er især baseret på højtrykschromatografi.
Diadenosintetraphosphat er i P.
Zamecniks laboratorium vist at kunne fungere som
initiator af DNA-replikationen in vitro, samt at være
til stede i størst mængde i celler, der er i deling.
Forbindelsen formodes derfor at være af stor betydning
ved overgangen fra G,-fasen til S-fasen i cellecyklus.
Vi har ved kemisk og enzymatisk analyse
identificeret diadenosintetraphosphat i blodplader
fra menneske, kanin og rotte. I menneske-blodplader
er mængden i forhold til protein og til ATP ca. 10
gange større end i celler i deling. I modsætning til
ATP synes diadenosintetraphosphat ikke at blive
omsat i blodplader. Dels bliver det i modsætning til
ATP ikke radioaktivt mærket efter inkubering af
blodplader med 3H-mærket adenosin, dels bliver det
igen i modsætning til ATP ikke nedbrudt i homogenater
af blodplader. Det vides at når blodplader aggregerer
ved behandling med f.eks. thrombin frigøres
de nudeotider som findes i de tætte granula og
som udgør lidt over halvdelen af det samlede nucleotidindhold.
Vore forsøg har bekræftet dette og de har
desuden vist at næsten det samlede indhold af diadenosintetraphosphat
i blodplader frigives ved aggregering.
Disse egenskaber af diadenosintetraphosphat
i blodpladerne er alle i overensstemmelse med den
mulighed at denne forbindelse er lokaliseret i de tætte
granula. Med udgangspunkt i det kendte forhold
at blodpladeekstrakt kan stimulere vækst er vi gået i
gang med at undersøge om nucleotiderne (f.eks. diadenosintetraphosphat)
i blodplader har betydning
for denne effekt. Forsøg med musefibroblaster (Lceller)
hvis vækst er standset efter serum-sult har
vist at blodpladeekstrakt stimulerer DNA syntese.
Denne er målt dels ved 3H-thymidinincorporering
dels ved kemisk analyse. Effekten kræver imidlertid
dels en højmoleculær komponent dels en lavmoleculær
dialysabel komponent. Den sidstnævnte komponent
er ved at blive identificeret. (Hans Klenow og
Hans Flodgård).
18*
266 Universitetets årbog 1982
Re parations processer for genetiske skader:
Med henblik på at fa oplyst hvilken DNA polymerase
(a eller (3) som deltager i reparationen af beskadiget
DNA i kerneholdige celler er denne proces målt i
tilstedeværelse af varierende koncentrationer af
aphidicolin. Dette stof hæmmer specifikt DNA polymerase
a. Resultaterne har vist at DNA reparationsprocesserne
er mere følsomme over for aphidicolin i
ubehandlede lymphocytter end i lymphocytter der er
blevet stimuleret til at dele sig ved behandling med
phytohæmagglutinin. Dette tyder på at DNA polymerase
p spiller en større rolle ved reparationsprocesserne
i de stimulerede end i de ikke-stimulerede
lymphocytter. Ved måling af hastigheden hvormed
DNA kæder sammenknyttes efter beskadigelse er reparationseffektiviteten
i humane lymphocytter fra
raske personer, patienter med lymphom og patienter
med sekundær leukæmi blevet sammenlignet.
(Vilhelm Bohr & Lars Køber).
Lavmolekylære RNA komponenter:
Eukaryote celler indeholder foruden ribosom RNA,
transfer RNA og messenger RNA, 10-15 lavmolekylære
RNA komponenter (LMW RNA), med kædelængde
på 80-300 nucleotider. Komponenterne har
forskellige funktioner, således er en formentlig involveret
i RNA-splejsning, en anden er nødvendig for
korrekt binding og aflæsning af messenger RNA og
for transport af det syntetiserede protein ind i det
endoplasmatiske reticulum. En tredie er af betydning
for normal funktion af nucleoli.
Vore projekter sigter på at fa en forståelse af funktionen
af LMW RNA, bl.a. ved at undersøge den
kromosomale lokalisation af gener og pseudogener
for LMW RNA. Dette skal foregå ved følgende typer
af forsøg: 1) In situ hybridisering af radioaktivt
mærket LMW RNA gener til præparater af spredte
metafase-kromosomer. 2) Hybridisering af radioaktivt
mærket LMW RNA gener til DNA extraheret
fra isolerede kromosomer. 3) Hybridisering af mærket
LMW RNA gener til kromosomfragmenter indeholdt
i såkaldte »double minutes« i cancerceller og
til kromosomfragmenter i mikrokerner i protozoer.
Vi anvender DNA-recombinant teknik til at isolere
bakteriofager med gener eller pseudogener for LMW
RNA. Bakteriofagerne opvokses i store mængder og
DNA svarende til LMW RNA mærkes radioaktivt
og benyttes derpå til hybridiseringsstudier. Dette er
nødvendigt for at fa helt rene hybridiseringsprober
uden sekvenser fra uvedkommende gener.
Forsøg med protozoen Tetrahymena søger at karakterisere
LMW RNA i denne organisme, der er
interessant ved at have en transkriptionsmæssigt
inaktiv mikrokerne og en makrokerne, der er aktiv.
Forsøg med inhibitorer vil blive anvendt for at fa
informationer om de enzymer, der katalyserer syntesen
af LMW RNA.
De fleste - måske alle - LMW RNA komponenter
indgår i komplekser med proteiner som såkaldte
RNP-partikler. En mulig funktion for visse LMWRNP-
partikler er at medvirke ved transport af
mRNA fra kerne til cytoplasma. Vi udfører derfor
forsøg med isolerede cellekerner for at studere den
ATP-afhængige transport af LMW-RNP-partikler
blandt andet ved at undersøge effekten af visse hæmmere
på denne transport. (Robert Leah, Nina Pedersen,
Anders Christensen, Sune Frederiksen & Per
Hellung-Larsen).
Publikationer:
Bohr, V. & Køber, L., 1982: The eflect of Aphidicolin
on DNA repair in resting and mitogen stimulated
human lymphocytes. - Biochem. Biophys.
Res. Commun. 108, 797-803.
Din, N., Engberg, J. & Gall, J.G., 1982: The nucleotide
sequence at the transcription terminal site of
the ribosome RNA gene in Tetrahymena thermophila.
- Nucl. Acid. Res. 10, 1503-1513.
Engberg, J. & Din, N., 1982: Nucleotide sequence
around the 5' and 3' ends of the ribosomal RNA
genes in Tetrahymena thermophila. — J. Cell Biochem.
suppl. 6, 290.
Nielsen, P.E., 1981: PhotoafTmity labeling of chromatin:
Nuclease sensitive chromatin shows preferential
labeling of H|. - FEBS Letters 135, 173-
176.
- 1982: PhotoafTmity labeling of chromatin. Synthesis
and properties of arylazido derivatives of 9-
aminoacridine: Potential photolabels or chromatin
studies. — Fur. J. Biochem. 122, 283-289.
- & Buchardt, O., 1982: Aryl Azides as PhotoafTmity
Labels. A Photochemical study of some 4-Substituted
Aryl Azides. - Photochem. Photobiol. 35.
317-323.
- & Leick, V., 1982: Specific Photoreactions between
Psoralens and Yeast-tRNA1 hc. - Biochem.
Biophys. Res. Commun. 106, 179-185.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Hans Klenow er medlem af redaktionskomiteen for
Carlsberg Research Communications og Leukemia
Research.
Gæsteforelæsninger:
Jan Engberg har forelæst på Statens Seruminstitut.
Sune Frederiksen
Det lægevidenskabelige Fakultet 267
3: Biokemisk Institut C
Stab:
Professor: L, Josefsson. Lektorer: J. Carlsen, K.
Christiansen, N. Højring, P.K.Jensen, O. Norén, K.
Overgaard-Hansen, I. Schousboe, H. Sjostrom, O.
Svensmark og G. Tyrsted. Gæsteforskere: H. Skovbjerg
og M. Staun. Seniorstipendiat: N. Horn. Kandidatstipendiater:
M. Danielsen og K.R. Svendsen.
Forskningsstipendiat: E. Demant. Andre stipendiater:
G. Cowell og S.U. Friis.
Teknisk-administrativt personale: 23.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder dels med projekter, der har til
formål at belyse visse sygdommes biokemiske forandringer
og dels med problemstillinger, der sigter
mod at belyse den biokemiske baggrund til fysiologiske
processer. Ved anvendelse af immunologiske teknikker
forsøges det at udvikle nye metoder til brug i
klinikken. En sådan forøget viden vil i fremtiden
kunne skabe grundlag for diagnostik, prognose og
terapi af humane sygdomme.
Til den første gruppe af problemer kan regnes undersøgelser
af enzymforandringer i leukemiske celler,
transportprotein abnormaliteter, betydningen af
p2-glycoprotein I i dissemineret intravaskular koagulation,
samt virkningen af et muligt farmaka på
væksten af lungetumor celler.
De mere grundforskningmæssige problemer grupperer
sig omkring opbygning af tarmens fordøjende
og adsorberende overflade, mekanismer ved dannelse
af biologiske membraner, fysisk og kemisk karakterisering
af serumproteinerne P2"glycoProtein I og
butyrylesterase og af sur phosphatase fra erythrocytter,
samt neuropeptiders funktionelle virkningsmekanismer.
Lipiders fordeling og funktion i microvillus membranen:
(Jens Carlsen og Kirsten Christiansen).
Undersøgelser over lipid-protein interaktionen i microvillus
membranen er fortsat. En metode til fremstilling
af store mængder rene microvillus membran
vesikler er udviklet. Ved metoden fjernes urenhederne,
fortrinsvis basolateral membran fragmenter, i en
microvilli præparation, ved adsorption til Sepharose.
De rene vesikler er karakteriseret både biokemisk
og morphologisk.
For at studere membran-bundne proteiners lipid
afhængighed er det nødvendigt at isolere proteiner
og indsætte disse i en kunstig membran, en lipid
vesikel (rekonstitution). En metode til rekonstitution
af et protein i lipid vesikler ved hjælp af de naturlige
detergenter, lyso-phospholipider er udviklet. Metoden
er udviklet med microvillus enzymet aminopeptidase
som model protein. Metoden bygger på solubilisering
af microvillus membranen med lysophospholipid.
Fra blandingen af solubiliserede proteiner
er aminopeptidase isoleret ved hjælp af immunoadsorbent
chromatografi som protein-lyso-phospholipid
miceller. Disse miceller er herefter fusioneret
med lipid vesikler, fremstillet ved ultralydsbehandling
af microvillus membranens lipider. At inkorporering
af proteinet i lipid vesikler har fundet sted er
analyseret ved hjælp af chromatografi, gradient centrifugering
og elektronmikroskopi. Undersøgelserne
har vist, at proteinet er inkorporeret i lipid vesikler
på samme måde som man antager, at proteinet befinder
sig i den originale microvillus membran. Med
disse forsøg har vi vist, at det er muligt at anvende
lyso-phospholipider som detergenter i rekonstitutionsforsøg.
Studier over indsætningen af nysyntetiserede proteiner i membraner:
(Jens Carlsen og Kirsten Christiansen).
Den ovenfor omtalte metode tænkes også anvendt
ved studiet af hvordan nysyntetiserede proteiner
indsættes i en membran. Cytochrome bs og NADHcytochrome
bs reductase er proteiner, der sammen
med enzymet desaturase indgår i en elektrontransportkæde
i det endoplasmatiske reticulum, og er involveret
i indførelsen af dobbeltbindinger i fedtsyrer.
Cytochrome bs og NADH-cytochrome bs reductase
syntetiseres i cellen på frie polysomer, og skal herfra
transporteres til det endoplasmatiske reticulum,
hvor de forbliver. Under transporten fra syntesested
til indsætning i membranen foreslår vi, at proteinerne
må være beskyttet af et detergent, nemlig lysophospholipid
og at proteinet indsættes i membranen
efter fusionering af protein-lyso-phospholipid micellen
med det endoplasmatiske reticulum, hvorefter
lyso-phospholipidet omdannes til et ikke-detergent,
et phospholipid af de phospholipid syntetiserende
enzymer i den samme membran. Forsøg på at isolere
cytochrome bs for at bekræfte denne arbejdshypotese,
er netop påbegyndt.
Studier af mikrovillus membranproteiner fra tyndtarm:
(G. Cowell, E.M. Danielsen, S.U. Gorr, O. Norén,
H. Sjostrom, H, Skovbjerg).
Mikrovillus membranen udgør fordøjelses- og absorptionsoverfladen
i de epitelceller (enterocytter),
der udgør tyndtarmens slimhinde. Denne slimhinde
domineres af een højt specialiceret celletype (enterocytten),
som opstår under cellernes modning fra
268 Universitetets årbog 1982
udifferentierede kryptceller til modne villus enterocytter.
Enterocytterne er derfor velegnede til at studere
generelle cellebiologiske problemstillinger, som
biosyntese af eukaryote cellers membranproteiner
samt mekanismerne bag opståeisen af polaritet hos
celler. Mikrovillus membraner indeholder dels proteiner
med enzymaktivitet (blandt andre aminopeptidase
N, aminopeptidase A, dipeptidyl peptidase
IV, y-glutamyl transferase, sukrase-isomaltase, laktase-
phlorizin hydrolase og maltase-glucoamylase)
og dels proteiner uden kendt funktion, men som bl.a.
formodes at deltage i transporten af næringsstoffer
ind i enterocytten. Mikrovillus strukturen stabiliseres
ved hjælp af cytoskeletale filamenter, som på en
ukendt måde er associeret til membranen.
Arbejdet i det forløbne år har været koncentreret
på et fortsat studium af mikrovillus membran proteinernes
biosyntese. Disse studier er blevet udviklet til
også at omfatte de cytoskeletale proteiner.
For at forstå^ de biosyntetiske mekanismer på et
mere detaljeret niveau er yderligere strukturelle studier
på de færdigsyntetiserede mikrovillus membran
enzymer blevet foretaget. Forsøg med at fotomærke
de molekuler, der deltager i transporten af de neutrale
aminosyrer er blevet afsluttet.
Biosyntese af mikrovillus proteiner (membran og cytoskeleton
proteiner):
Pulsmærkningsforsøg på dyrkede intestinale eksplanter
af tarmmukosa har i kombination med subcellulær
fraktionering i det forløbne år yderligere underbygget,
at mikrovillus membran proteiner syntetiseres
på membran bundne ribosomer og transporteres
på membranbunden form til mikrovillus
membranen. Det er blevet klart demonstreret af glykosidaserne
i modsætning til peptidaserne syntetiseres
som een lang peptidkæde (molekulvægt ca.
225 000), som efter glycosylering/reglycosylering
posttranslationelt spaltes til to peptider. For sukrase-
isomaltase og maltase-glucoamylase sker denne
spaltning af pancreas proteaser i mikrovillus membranen,
hvorimod laktase-phlorizin hydrolase spaltes
intracellulært.
I modsætning til glycosidaserne syntetiseres peptidasernes
peptidkæder på størrelse med de modne
enzymers subunits. Ligesom disaccharidaserne bliver
peptidaserne glycosylerede/reglycosylerede under
transporten fra syntesested til mikrovillus
membran.
Gennem pulsmærkning i organkultur i kombination
med brug af tunicamycin er det blevet yderligere
klart, at den initiale glycosylering sker tidsmæssigt
i tæt tilslutning til translationen og omfatter indsætning
af mannoserige blokke. Ligeledes er det ved
hjælp af monensin blevet demonstreret, at mikrovillus
membran enzymerne under den intracellulære
transport passerer Golgi komplexet. Preliminære undersøgelser
med en mannosidase hæmmer — swainsonin
- har vist at udover indsætning af N-bundet
kulhydrat i den nysyntetiserede peptidkæde, finder
der også indsætning af O-bundet kulhydrat sted.
(Dette arbejde udføres i samarbejde med Dr. Peter
Dorling, Murdoch University, Murdoch, Australien).
Der er også indikationer på at mikrotubuli spiller
en rolle i den intracellulære transport af mikrovillus
membran enzymerne, da vi har fundet, at colchicin
(som dissocierer mikrotubuli) hæmmer den
intracellulære transport af nysyntetiserede mikrovillus
membran enzymer.
Da mikrovillus membran proteinerne forefindes
på membranbunden form under hele den intracellulære
transportfase, sker også transporten mellem celleorganellerne
på vesikulær form. Såkaldte 'coated
vesicles' kan her tænkes at spille en rolle. For at
studere 'coated vesicles' rolle i den intracellulære
transport af nysyntetiserede mikrovillus membran
proteiner, er et projekt startet, som sigter mod at
isolere 'coated vesicles' ved hjælp af et specifikt antistof,
for herefter at kunne undersøge om forstadier til
mikrovillus membran enzymerne kan påvises i preparationen.
Der er fremstillet et antistof mod coated
vesicles. Specificiteten i dette antistof er ved at blive
undersøgt, samtidigt med at den immunologiske oprensningsteknik
bliver etableret.
For mere detaljeret at studere membran indsætningsmekanismer
for mikrovillus membran proteiner,
har vi studeret aminopeptidase N i et in vitro
translationssystem i kombination med pancreas microsomer.
Herved er det ved synkroniseret translation
blevet demonstreret, at signalet for aminopeptidase
N's membran indsætning er lokaliseret i den Nterminale
del af enzymet. Endvidere peger eksperimenterne
på, at der sandsynligvis ikke afspaltes noget
signalpeptid i forbindelse med indsætningen.
Studierne over mikrovillus proteinernes biosyntese
er endvidere blevet udvidet til også at omfatte
undersøgelser over de cytoskeletale filamenter, der
stabiliserer mikrovillus strukturen samt undersøgelser
over hvorvidt der også findes en gruppe membran
proteiner, som syntetiseres og transporteres via
andre mekanismer end de tidligere omtalte. De resultater,
der er fremkommet i pulsmærknings eksperimenter
i organ kultur viser, at de nysyntetiserede
cytoskeletale proteiner fremkommer i mikrovillus
membranen allerede efter 10 minutters mærkning.
Denne kinetik i biosyntesen adskiller sig således
markant i forhold til syntese/transporttid (60 min)
for mikrovillus membran proteiner. Undersøgelsen
peger også i retning af, at der ikke findes mikrovillus
membran proteiner, der syntetiseres og transporteres
med en anden kinetik end de hidtil studerede
glycosidaser og peptidaser.
Det lægevidenskabelige Fakultet 269
Strukturelle studier:
Strukturelle studier på mikrovillus membran enzymerne
er blevet startet med det sigte at beskrive
disse molekulers kvaternære struktur og disses relation
til membranen. Ved at undersøge primær strukturen
i ankerdelen for flere lignende membranproteiner,
som stammer fra den samme del af plasmamembranen,
vil der kunne fremskaffes oplysninger om
disse molekuler indeholder et homologt segment i
den del af molekulet, som binder det til membranen.
Disse homologier skulle kunne tænkes at være 'mikrovillus
membran'-adressen, der udgør signalen til
den mikrovillære lokalisation. Undersøgelserne er
for sukrase-isomaltase blevet afsluttet i samarbejde
med Prof. G. Semenza, ETH, Ziirich. Den N-terminale
del af dette enzym har et juxtamenbranelt afsnit,
som udviser homologi med et tilsvarende afsnit
hos glycophorin, isoleret fra erythrocytmembraner.
Dette afsnit kan tænkes at udgøre den nævnte adresse.
Undersøgelser over primærstrukturen af aminopeptidase
N er blevet startet i samarbejde med Dr.
E. Rickli, Institut fur Biochemie, Bern. Studier af
denne type vil i fremtiden kunne danne basis for
udvidede sekvensstudier efter cloning af cDNA, deriveret
fra disse moleculers mRNA.
Mikrovillus enzymernes kvaternære struktur og
relation til membranen bliver studeret ved, gennem
rekonstitution, at indsætte enzymerne i liposomer.
Gennem negativ farvning og elektronmikroskopi er
det herefter muligt at afgøre hvilken aggregationsform
enzymerne har og hvordan disse er lokaliserede
i forhold til membranen. Dette arbejde udføres i
samarbejde med lektor J. Tranum Jensen, Med.
Anat. Institut C, Panum Instituttet. Resultater på
sukrase-isomaltase viser, at den molekulære form
(molvægt ca. 400 000)af dette enzym i membranen
er to sukrase-isomaltase komplekser, som protruderer
ud fra membranen. For maltase-glucoamylase
peger undersøgelserne på, at kun et enzymkompleks
(molægt ca. 225 000) binder til membranen. De
elektronmikroskopiske undersøgelser viser også, at
dette molekule sidder i membranen med kun den ene
ende af molekulet. Forankringen synes at være fleksibel,
idet de enkelte molekyler synes at indtage forskellige
positioner i forhold til membranen.
Identificering af den neutrale aminosyre carrier:
Arbejdet med, ved fotomærkning, at identificere de
komponenter, der deltager i transporten af den neutrale
aminosyre, er i det forløbne år blevet afsluttet.
Den brugte fotolabel (azido-phenylalanin) har vist
sig at blive specifikt transporteret af den neutrale
aminosyre carrier. Fotomærkningsforsøg har vist, at
det er muligt at mærke 10 proteiner, men det har
ikke været muligt at fastlægge hvilket af disse proteiner,
der deltager i transporten.
Parallelt med identificering med fotomærkning er
der startet et arbejde, der sigter mod en immunologisk
identificering. Til immunisering i kaniner benyttes
oprensede fraktioner fra mikrovillus membraner.
Fab fragmenter fremstilles herefter fra det isolerede
IgG og undersøges i transport analyser for aminosyre
transport-hæmmende effekt. I disse undersøgelser
er der indtil nu fundet et antiserum, der udviser
en svag (10%) hæmmende effekt på alanins
transport ind i mikrovillus membran vesikler.
Funktionelle og strukturelle undersøgelser af phosphohpidsyntetiserende
membranvesikler fra E. C o h:
(Erland J.F. Demant og P.K.Jensen).
Forsøgsresultater fra funktionelle undersøgelser er
blevet bearbejdet til to artikler: En om phospholipidsyntesens
kinetik og en om respirationskædens funktion
i phospholipid-berigede membranvesikler. Undersøgelserne
vil herefter blive indstillet indtil det
evt. bliver muligt at knytte den ene af projektdeltagerne
(E.D.) til instituttet for en længere periode.
Undersøgelser af anti-tumorstoffet adriamycins virkning på
cardiolipinholdige cellemembraners struktur og funktion:
(Erland J.F. Demant og P.K. Jensen).
Undersøgelserne har vist at et kompleks, som adriamycin
danner med jern, udløser en vidtgående peroxidation
af phospholipider og hæm-grupper i
membraner fra hjertemitochondrier. Virkningerne
forstærkes ved langsom elektrontransport gennem
cytochromerne i respirationskæden, men modvirkes
ved høje transporthastigheder. Resultaterne er under
bearbejdelse og undersøgelserne fortsættes med
henblik på at belyse cardiolipins mulige rolle som
receptor ved adriamycin-jern-kompleksets binding
til mitochondriemembranen.
Udvikling af specifik immunologisk metode til måling af
metallothionein i væv og vævsvæsker:
(Nina Horn, Ove Norén og Hans Sjostrom).
Bestræbelserne på at etablere en specifik immunologisk
metode til kvantitering af metallothionein er
fortsat. Metallothionein er et lavmolekylært protein
(ca. 6000 dalton) og er derfor tilsyneladende vanskeligt
at rejse antistoffer imod. Ved hjælp af Southern
blotting teknikken og peroxidase forstærkning af antigen-
antistof komplekserne er det blevet vist, at der
i første omgang ikke er blevet rejst antistof mod metallothionein
men mod en kvantitativ lille forurening.
Efter fortsat immunisering med oprenset metallothionein
(fra dr. Kågi i Ziirich) er der efter immunisering
i mere end et år blevet dannet antistoffer
270 Universitetets årbog 1982
mod (polymeriseret) metallothionein samt mod albumin.
Begge antistoffer har tilsyneladende en lav
titer og er muligvis ikke præcipiterende.
Sideløbende er der startet oprensning af kobberthionein
for at fa mere materiale til immunisering.
Der er bl.a. benyttet gelfiltrering og chromatofocusing
af homogeniseret og filtreret placentavæv fra
afficerede/syge drengefostre, der er aborterede efter
selektiv prænatal diagnose. Udgangsmaterialet er
derfor begrænset.
Oprensningen har vist sig vanskelig, specielt fordi
kobber-thionein let krydsbinder og danner forbindelser
med varierende molekylvægt under samtidig
tab af kobber. Herved hindres detektering af proteinet
ved hjælp af atomabsorptionsspektrofotometri.
Selv under anvendelse af reducerende reagenser og
en ikke oxiderende atmosfære under oprensningen
har det vist sig vanskeligt at hindre polymerisering
fuldstændig. Ved anvendelse af de rejste antistoffer
mod oprenset metallothionein fra levervæv ser det
ud til, at der er opnået en væsentlig oprensning af
proteinet, specielt fra den før omtalte forurening.
Humane hydrolaser:
(Nina Højring, Bente Nyeland og Ole Svensmark).
I. Karakterisering af en carboxylesterase fra humane røde
blodlegemer:
Carboxylesteraser er vidt udbredt i alle organismer,
men deres fysiologiske funktion er ukendt. De bedst
undersøgte carboxylesteraser er acetylcholinesterase
fra nervevæv og røde blodlegemer samt butyrylcholinesteraser
fra blodplasma. Herudover findes der en
mangfoldighed af forskellige carboxylesteraser, hvis
biologiske substrater ikke kendes. Vi har oprenset og
karakteriseret en butyrylesterase fra humane røde
blodlegemer. Enzymet, som er en serin-esterase, indeholder
desuden essentielle sulphydrylgrupper. Enzymet
indeholder omkring 70 frie SH-grupper pr.
molekyle, og som beskrevet i tidligere årbogsberetninger
har vi påvist, at det kun er ganske fa af disse
SH-grupper, formentlig kun én pr. aktiv seri-gruppe,
der er essentiel for enzymets katalytiske funktion. Da
det er ukarakteristisk, at carboxylesteraser med serin
i det aktive site indeholder essentielle SH-grupper,
er det af interesse at undersøge, hvilken betydning
disse grupper har for butyrylesterasen. Hastigheden
hvormed enzymet inaktiveres med sulphydrylreagenser
reduceres kraftigt i tilstedeværelse af substrater,
men forskellige undersøgelser tyder dog på, at
SH-grupper ikke direkte deltager i enzymets katalytiske
funktion. Butyrylesterasen inaktiveres irreversibelt
med diethyl-p-nitrophenylphosphat og ved en
meget hurtig reaktion med ækvimolære mængder af
diisopropyl-fluorophosphat (DFP). Det inaktiverede
enzym lader sig ikke reaktivere med hydroxylamin
eller natriumfluorid. Dette kan forklares ved, at det
dialkylphosphorylerede enzym undergår en »ageing
«-reaktion, d.v.s. en omdannelse til et monoalkylphosphoryleret
enzym. Forsøg med l4C-DFP har
imidlertid vist, at irreversibiliteten efter reaktion
med DFP ikke kan forklares ved en »ageing«-reaktion.
Disse forhold vil blive undersøgt yderligere ved
anvendelse af andre organiske phosphatforbindelser.
Efter inaktivering med organiske carbamater, som
ikke kan undergå en »ageing«-reaktion, lader enzymet
sig reaktivere med hydroxylamin.
Forekomsten af butyrylesterasen i andre humane
væv er undersøgt ved anvendelse af specifikt antistof,
som beskrevet i sidste årbogsberetning. En immunelektroforetisk
metode til kvantitative bestemmelser
af enzymet i andre væv er udarbejdet.
II. Sure phosphataser:
Polymorfe sure phosphataser i humane røde blodlegemer
optræder som flere genetisk betingede varianter.
Samtlige varianter omfatter to forskellige former,
som må formodes at være opstået ved posttranslatoriske
processer, idet omfattende genetiske
undersøgelser tyder på, at kun ét gen styrer syntesen
af enzymet. Det er undersøgelsens formål at opklare
den molekylære baggrund for de to polymorfe formers
opståen. Undersøgelserne har vist, at enzymerne
ikke er polymere, hvilket udelukker en subunitstruktur
som årsag til polymorfien. Samtlige enzymformer
indeholder ca. 165 aminosyrerester svarende
til en molekylvægt på ca. 18 000.
Igangværende undersøgelser omfatter indholdet
af SH-grupper og endestillede aminosyrer.
Undersøgelser af kinetikken for cyanidhæmning af oxidations
has ligheden i isolerede hjertemitochondrier og E. Coli
membranvesikler:
(P. K. Jensen).
Hastighedskonstanten for cyanidhæmnings indtræden
ved E. Coli membranvesiklers oxidation af
NADH er vist at være direkte proportional med elektron
flux i vesiklernes respirationskæde. Tilsvarende
forsøg med membranvesikler fra svinehjerte mitochondrier
tyder på, at hastighedskonstanten i dette
tilfælde kun er afhængig af elektron flux ved lave ionstyrker.
I intakte svinehjerte mitochondrier er der
proportionalitet mellem hastighedskonstant for cyanidhæmning
og elektron flux ved oxidation af ct-ketoglutarat,
men ikke ved oxidation af succinat.
Neurosekreterede peptidhormoner:
(Lars Josefsson).
Siden opdagelsen og karakteriseringen af de første
neurosekreterede peptidhormoner i slutningen af
Det lægevidenskabelige Fakultet 271
1960-tallet har forskningn indenfor neuroendokrinologien
været i en explosiv vækst og vi kender nu et
stort antal peptidhormoner, som syntetiseres i nerveceller
og derfra sekreteres ud via deres axoner. Disse
hormoner, der forekommer i hele dyreriget, har en
central rolle i dyrenes mange regulationsprocesser.
Hos invertebrater regulerer de sådanne basale processer
som tilvækst, stofskifteprocesser, pigmenttransport
etc., medens de hos vertebraterne spiller
en mere central rolle i det centrale nervesystem og i
frigørelsen af de hormoner, som syntetiseres i de perifere
endokrine organer.
Vor forskningsgruppe, som oprensede og karakteriserede
det første neuropeptidhormon hos invertebraterne
i 1967, har siden da kunnet oprense og karakterisere
flere andre neuropeptidhormoner. Disse
peptidhormoner, der også er blevet fremstillet af os
via kemisk syntese, har været og er fortsat formål for
undersøgelser i den hensigt at klarlægge deres fysiologiske
funktion og virkningsmekanisme. Vi har derved
bl.a. vist at der hos invertebraterne forekommer
en gruppe af neuropeptidhormoner, som strukturelt
er meget lig hinanden, og således har en fælles evolutionær
historie. Denne hormonfamilie har ganske
forskellige funktioner i de forskellige invertebratklasser,
så eksempelvis regulerer de farvevekslingen hos
krebsdyr, medens de samme hormoner regulerer
fedt- og kulhydratmetabolismen hos insekter. Vore
studier af disse hormoners binding til receptorerne i
deres forskellige target organ har vist, at hormonreceptor
bindingen er ganske forskellig i de forskellige
dyreklasser, og at hormonernes specificitet er betinget
af, at der evolutionært er udviklet meget forskellige
igenkendingsstrukturer hos receptormolekylerne.
Vore undersøgelser af en anden gruppe af neuropeptidhormoner,
som også er blevet oprenset og karakteriseret
i vort laboratorium, har nyligen vist at disse
hormoner virker antagonistisk til den første gruppe
af hormoner. Opdagelsen af dette første kendte antagonistiske
hormonsystem hos invertebrater vil øge
vore muligheder for i fortsatte undersøgelser af dette
differentierede neuroendokrine system kunne bringe
klarhed i deres virkningsmekanisme. Vore undersøgelser
har successivt ført til et øget internationalt
samarbejde og mange af vore undersøgelser udføres
nu sammen med udenlandske forskergrupper.
Karakterisering af en ATP aktiveret nucleotidase isoleret fra
Ehrlich ascites tumor celler:
(Kay Overgaard-Hansen).
Tilsætning af 3'-deoxyadenosin til Ehrlich ascites tumor
celler giver anledning til en akkumulering af 3'-
dATP i cellerne. Under disse forhold iagttages en
nedbrydnig af cellernes ATP via følgende reaktioner:
ATP—>AMP—»IMF—»inosin. En detaljeret undersøgelse
af virkningen af 3'-dATP på disse reaktioner i
ceilefri ekstrakter har vist at 3'-dATF direkte stimulere
reaktionerne AMF—»IMF og IMF—» Inosin.
Formålet med de igangværende forsøg er at karakterisere
enzymet, der katalyserer reaktionen IMF—>inosin
og undersøge dets betydning for reguleringen af
purin nucleotid omsætningen. Hidtil er enzymet oprenset
ca. 200 gange. Det oprensede enzym kræver
tilstedeværelse af Mg2+ og et purin eller pyrimidin
nucleosid triphosphat. Enzymet kan dephosphorylere
andre nucleosid monophosphater med følgende
relative hastigheder IMF: 100, XMF: 67, GMF:
100, CMF: 10, UMF: 50 og AMF: 14.
Undersøgelse af 3 '-deoxyadenosin-N-oxids virkning på væksten
af planocellulære lungetumor celler:
(K. Ramløv Svendsen g K. Overgaard-Hansen).
Den antimetaboliske effekt af 3,-deoxyadenosin-Noxid
er primært betinget af en hæmning af RNA
syntesen. 3'-Deoxyadenosin-N-oxid reduceres i cellen
til 3'-deoxyadenosin, som phosphoryleres til 3'-
dATF, der derefter kan indbygges i RNA, hvorved
RNA-kædens yderligere forlængelse forhindres.
De fleste væv indeholder imidlertid betydelige
mængder af adenosin deaminase, som kan deaminere
3'-deoxyadenosin inden det bliver phosphoryleret,
hvilket gør stoffet mindre egnet som et potentielt
cancer therapeuticum.
Humane pianocellulære lungetumorer indeholder
imidlertid betydelig mindre adenosin deaminase,
hvilket muliggør at denne tumor form kan hæmmes
selektivt af 3'-deoxyadenosin-N-oxid.
Formålet med undersøgelsen er at belyse effekten
af 3'-deoxyadenosin N-oxid på væksten, dels af humane
planocellulære lungetumor celler i kultur, dels
af humant planocellulært lungetumor væv indplanteret
på nøgne mus.
I igangværende forsøg søges lungecancervæv fra
patienter med planocellulære lungetumorer overført
i cellekultur og som primær transplantat til nøgne
mus.
Karakterisering og funktion af serumproteinet firglycoprotein
I:
(I. Schousboe).
Karakterisering af proteinet her i laboratoriet har
vist, at det er et microheterogent sialo protein, bestående
af to asialo-isoformer. Karakteriseringen af asialo-
isoformerne påtænkes, men for øjeblikket koncentrerer
undersøgelserne sig om at klarlægge proteinets
mulige funktion i blodbanen. Disse undersøgelser
kan opdeles i tre delprojekter.
272 Universitetets årbog 1982
/. Karakterisering af interaktionen mellem ftz-glyeaprotdn I
og mitochondrier, blodplader, liposomer og galdesalte:
(I. Schousboe).
Hidtil foretagne undersøgelser over interaktionen
mellem PQ-glycoprotein I og biologiske membraner
og deoxycholat har indiceret, at negativt ladede
gruppér på disse var ansvarlige for disse komponenters
evne til at binde P2-glycoprotein I.
Nyere undersøgelser, med f^-glycoprotein I indeholdende
kemisk modificerede histidin rester, med
andre galdesalte end deoxycholat og med forbedrede
blodpladepreparationer, har vist, at f^-glycoprotein
I kan bindes til biologiske membraner ved flere
forskellige mekanismer. En af disse er karakteriseret
ved at kunne hæmmes kompetitivt af negativt ladede
phospholipider. Carbethoxylering af histidin resterne
i (32-glycoprotein I medfører at bindingen til negativt
ladede phospholipider i membranen, eller i
liposompreparationer forhindres, hvilket indicerer at
proteinet bindes til negativt ladede phospholipider
via dets histidin rester. En anden bindingsmekanisme
er sandsynligvis af hydrofob karakter. Således
har det kunnet vises, at (32-glycoprotein I bindes hydrofobt
til galdesalte, der ikke har en 7-hydroxyl
gruppe. Histidin resterne i (^-glycoprotein I er ikke
involveret i denne binding, ligesom de heller ikke er
involveret i den phospholipid ufølsomme binding af
P2-glycoprotein I til mitochondrier og blodplader.
De forskellige bindingsmekanismer, som således
kan tilskrives proteinets egenskaber, foreslår at proteinet
in vivo kan fungere som koblingsfaktor mellem
membranbundne komponenter.
II. Interactionen mellem fi-j-glycoprotein I og blodplader:
(I. Schousboe i samarbejde med M. Sandbjerg Hansen,
Klinisk Kemisk Afd., Roskilde Amtssygehus).
Bindingen af P2"glycoPro,:ein I til blodplader er korreleret
med en aktivering af adenylat cyclase aktiviteten.
Den fysiologiske betydning af dette er vanskelig
at tolke, idet kompartmentering af blodplade adenyl
cyclase er af betydning for om en forøget adenyl
cyclase aktivitet foranlediger en forøget eller en formindsket
blodplade aggregabilitet. Forsøg er derfor
påbegyndt, som skal belyse effekten af p2_glycoPro"
tein I på blodplade aggregabiliteten. Disse foretages
ved at måle blodplade aggregeringen i blodpladerigt
plasma, hvorfra P2-glycoProtein I på forskellig måde
er blevet fjernet. Hidtil foretagne målinger af denne
karakter indicerer, at p2-glycoprotein I i tilstedeværelse
af øvrige plasma komponenter regulerer aggregeringen
af thrombin aktiverede blodplader. Disse
målinger stemmer overens med at blodplader tilsyneladende
indeholder to »binding sites« for P2-glycoprotein
I, hvoraf antallet af det ene forøges ved
aktivering af blodpladerne. Forsøgene der har dannet
grundlag for ovennævnte preliminære observationer
vil blive fortsat.
En mulig sammenhæng mellem ovennævnte in vitro
forsøg og forholdene in vivo søges belyst ved måling
af P2-glycoprotein I koncentrationen i plasma
fra patienter med forskellige former for blodplade
relaterede koagulationsdefekter. Disse målinger har
bekræftet at patienter med dissemineret intravaskular
koagulation (DIC) har en ekstrem lav P2-glycoprotein
I koncentration i blodet. Hyppigheden af diagnosticeret
DIC blandt patienter, som ikke afgår
ved døden, er meget lav. De hidtil foretagne målinger
af P2-glycoprotein I koncentrationen hos patienter,
der rammes af DIC, er endnu ikke foretaget i
tilstrækkeligt omfang til, at det med sikkerhed kan
siges, at der er en korrelation mellem DIC og lav P2-
glycoprotein I og til at fastslå at en bestemmelse af
P2-glycoprotein I niveauet i plasma vil kunne afløse
de mange kliniske undersøgelser, der for øjeblikket
er nødvendige for at stille diagnosen. Målinger afP2-
glycoprotein I koncentrationen i plasma fra patienter,
der far stillet denne diagnose vil derfor blive
fortsat.
En del diagnosticerede DIC optræder i forbindelse
med alvorlige vævsskader. Måling af p2-glycoprotein
I koncentrationen i plasma fra patienter med
lever, nyre, lunge og hjerte skader er derfor påbegyndt.
III. Interaktionen mellem firglyc0protein I og bakterier:
(I. Schousboe i samarbejde med F. Espersen, Mikrobiologisk
afd., Hvidovre Hospital).
DIC vides også at kunne indtræde i forbindelse med
septisk chok, og specielt når dette er fremkaldt af
gram negative bakterier.
Eksperimentelt har vi kunnet vise at P2-glycoprotein
I bindes til alle af 6 Escherichia coli stammer.
Der arbejdes i øjeblikket på nærmere at karakterisere
denne interaktion, idet det ser ud til at et plasmaprotein
påvirker bindingen af P2-glycoprotein I
til E. coli membranen.
En påbegyndt indsamling af forskellige bakteriestammer
af forskellig type vil vise om bindingen
til E. coli afspejler et generelt fænomen for gram
negative bakterier eller om P2-glycoprotein I kun
bindes til E. coli eller til alle bakterier.
Studier over proteinsammensætningen i colon mikrovillus
membranen:
(H. Skovbjerg, H. Sjostrom, O. Norén).
Et projekt med sigte at isolere mikrovillus membraner
fra colon slimhinde celler er blevet startet med
det formål at undersøge protein sammensætningen
hos normale individer. En sådan undersøgelse skal
bruges til at studere ændringer i denne hos personer
Det lægevidenskabelige Fakultet 273
med patologiske tilstande i colon. Indledende forsøg
er startet på colon fra gris. For mikrovillus membran
isolering benyttes den erfaring, der findes i laboratoriet
med isolering af mikrovillus membraner fra
tyndtarm. Elektronmikroskopi af de fremstillede
præparater viser, at disse består af to forskellige populationer
vesikler. Disse søges nu separeret fra hinanden.
Parallelt med isolering af rene mikrovillus membran
preparationer søges der fremstillet antistoffer,
der er specifikke for proteiner i colon mikrovillus
membraner. Adgang til sådanne antistoffer vil være
af stor værdi i oprensningsforsøgene, idet der mangler
let analyserbare markørenzymer for colon mikrovillus
membranen.
Udvikling af specifik immunologisk metode til måling af
intestinalt calciumbindende protein (CaBP):
(M. Staun, O. Norén, H. Sjostrom (Projektet udføres
i samarbejde med Dr.med. S. Jarnum, Medicinsk
Afd. P, Rigshospitalet)).
Et cytosolært calciumbindende protein (CaBP) er
påvist i organer, hvor calcium transport finder sted
(tyndtarm, nyre og placenta). CaBP mængden reguleres
af den aktive D-vitamin metabolit 1,25
(OH)2D3, som bindes til en specifik intracellulær receptor.
CaBP spiller en central rolle i den aktive
calcium transport, formentlig som intracellulær carrier
af calcium, men dette er ikke fuldt klarlagt.
Når et specifikt antiserum er fremstillet, skal en
kvantitativ immunoassay etableres således, at CaBP
kvantitativt kan måles i perorale tyndtarmsbiopsier.
Efter etablering af denne metode vil det være muligt
at belyse CaBP's betydning for calciumabsorptionen
hos patienter med malabsorption og negativ calciumbalance.
Det eksperimentelle arbejde har i det forløbne år
været centreret omkring oprensning af humant
CaBP fra nyre og tyndtarm. Renalt CaBP er oprenset
fra kasserede donor nyrer. Oprensningsproceduren,
som omfatter varmebehandling, gel filtrering og
chromatofocusing af homogeniseret og centrifugeret
nyrevæv tillader fremstilling af 2 mg rent CaBP fra
100 g væv. Det oprensede protein er homogent bedømt
ved polyacrylamidgel elektroforese og krydset
immunoelektroforese. Molekylvægten er ved gel filtrering
og gelelektroforese i dodecyl sulfat bestemt til
28 000. CaBP binder calcium med høj affinitet, associationskonstanten
er i gel filtreringsforsøg bestemt
til at være i størrelsesorden 106 M-1. To forskellige
antisera mod CaBP er rejst i kaniner. Et polyvalent
antistof giver i krydset immunoelektroforese 5 precipitater.
CaBP kan identificeres i dette system, idet
proteinets elektroforetiske mobilitet er afhængig af
calcium koncentrationen, således at mobiliteten for
CaBP øges når calcium fjernes med kompleksbinderen
EDTA. Et specifikt antiserum, rejst ved immunisering
med rent nyre CaBP, giver i krydset immunoelektroforese
mod homogeniseret og centrifugeret
nyrevæv som antigen, et precipitat, der repræsenterer
CaBP, idet det har dette proteins karakteristiske
elektroforetiske egenskaber.
Immunologisk krydsreaktion mellem renalt og intestinalt
CaBP er i litteraturen beskrevet hos mennesket
og hos dyr, men det fremstillede specifikke antistof
mod humant renalt CaBP krydsreagerer ikke
med en preparation bestående af cytosolære proteiner
fra human jejunum. For at fremstille specifikt
antiserum mod humant intestinalt CaBP er oprensning
af intestinalt CaP indledt. Tyndtarmsmucosa
fra små stykker af reseceret jejunum fra operationspatienter
anvendes til dette formål. Et CaBP med en
molekylvægt på 20 000 er herved blevet delvis oprenset
og det er hensigten efter yderligere oprensning
at rejse antistoffer mod dette.
Undersøgelser af thymidin kinase og deoxycytidin kinase i
humane leukæmiske celler og stimulerede lymfocyter:
(Gerda Tyrsted).
Salvage pathway enzymerne thymidin kinase og deoxycytidin
kinase fosforylerer de respektive deoxyribonukleosider
til henholdsvis dTMP og dCMP. Disse
intermediære metaboliter spiller en væsentlig rolle
for dannelsen af TTP og dCTP, som er de umiddelbare
forstadier for DNA syntesen. Thymidin kinase
har således været i fokus gennem mange år i de typer
af undersøgelser, der vedrører reguleringen af cellevækst
og celledeling. Dens rolle i cellens metabolisme
er dog stadig diskutabel, selvom der er påvist en
korrelation mellem enzymaktivitet og DNA syntesen
i prolifererende celler. Deoxycytidin kinase spiller en
væsentlig rolle for behandling af leukæmier, med 1-
(3-D arabino furanosyl cytosin, idet en forudsætning
for dets effekt er en fosforylering.
Vi har vist at induktion af thymidin kinase i phytohemagglutinerede
lymfocyter hæmmes af 5-fluorodeoxyuridin
og hydroxyurinstof. Derimod viser preliminære
forsøg at deoxycytidin kinasen stimuleres
af 5-fluorodeoxyuridin. Det er hensigten at belyse
denne observation nærmere. I samarbejde med
cand.scient. Birgitte Munch-Petersen, Finsenlaboratoriet
har vi vist, at der induceres en ny form af
thymidin kinase i stimulerede lymfocyter, idet dette
enzym har andre kinetiske egenskaber, sammenlignet
med enzymet fra hvilende celler. Fra litteraturen
er det kendt, at thymidin kinase findes i multiple
former (isoenzymer) i forskellige type celler og væv.
Vi har således også observeret, at humane leukæmiske
celler indeholder andre isoenzymer end de, der
er observeret i lymfocytsystemet. Det er nu hensigten
at undersøge om thymidin kinase isoenzymerne i
leukæmiske celler kan relateres til behandling og
274 Universitetets årbog 1982
prognose. Endvidere om det er muligt med de oprensede
enzymer at rejse antistoffer med henblik på en
yderligere karakterisering i et immunoclektroforetisk
system.
Redaktionsvirksomhed:
Lars Josefsson er redaktør af tidsskriftet >Journal of
Applied Biochemistry« og medlem af IUB'S Committee
for Education og IU PAC's Teaching Commission.
Gæsteforelæsninger:
Lars Josefsson har gæsteforelæst efter invitation ved
University of California, San Francisco, januar
1982, ved University of Western Australia, Perth,
august 1982, ved Flinders Medical Centre, Adelaide,
september 1982.
Hans Sjostrom har gæsteforelæst ved CIBA—
Foundation jun. 1982 i London.
Disputatser:
Skovbjerg, H., 1982; Humane intestinale børstesømenzymer.
Det lægevidenskabelige Fakultet, Københavns
Universitet.
Publikationer:
Carlsen, J., Christiansen, K., Bro, B., 1982; Purification
of microvillus membrane vesicles from pig
small intestine by immunoadsorbent chromatography.
- Biochim. Biophys. Acta, 689, p. 12-20.
- Christiansen, K., Bro B., 1982; Purification of
microvillus membrane vesicles (abstract). — Hoppe-
Seyler's Z. Physiol. Chem. 363, p. 895.
Christiansen, K., Carlsen, J., 1982; Reconstitution
of a protein into lipid vesicles using natural detergents
(abstract). - Hoppe-Seyler's Zeitsch. fur
Phys. Chemie, 363, p. 895-896.
Danielsen, E.M., 1982; Biosynthesis of intestinal
microvillar proteins. Pulse-labelling studies on
aminopeptidase N and sucrase-isomaltase. Biochem.
J., 204, p. 639-645.
- Norén, O., Sjostrom, H., 1982; Biosynthesis of intestinal
microvillar enzymes. — Hoppe-Seyler's Z.
Physiol. Chem. 363, p. 871-872.
- Norén, O., Sjostrom, H., 1982; Biosynthesis of intestinal
microvillar proteins. Translational evidence
in vitro that aminopeptidase N is synthesized
as a Mr-115 000 polypeptide. - Biochem. J,
204, 323-327.
- Norén, O., Sjostrom, H., 1982; Co- and posttranslationel
events in the biogenesis of pig small
intestinal aminopeptidase N. Tokai J. Exp. Clin.
Med. 7, 135-140.
- Sjostrom, H., Norén, O., 1982: Hypotonic elution,
a new desorption principle in immunoadsorbent
chromatography. J. Immunol. Meth., 52, 223-
232.
- Sjostrom, H., Norén, O., Bro, B., Dabeisteen, E.,
1982: Biosynthesis of intestinal microvillar proteins.
Characterization of intestinal explants in organ
culture and evidence for the existence of proforms
of the microvillar enzymes. — Biochem. J.,
202, p. 647-654.
Demant, E.J.F., Op Den Kamp, J.A.F., 1982: Visualization
of lipid biosynthesis in isolated cytoplasmic
membrane vesicles of Escherichia coli by freeze
fracture electron microscopy. — Arch. Biochem.
Biophys., 213, 1, p. 186-192.
Schousboe, L, 1982; Addition of deoxycholate in
electroimmunoassay and crossed immunofocusing
for quantification of Pj-glycoprotein I and its subfractions.
- J. Biochem. Biophys. Meths., 6, p.
105-114.
Skovbjerg, H., 1982; High molecular weight prosucrase-
isomaltase in human fetal intestine. — Pediatric
Res., 16, p. 948-949.
- Norén, O., Sjostrom, H., Danielsen, E.M., Enevoldsen,
B.S., 1982; Further characterization of
intestinal lactase/phlorizin hydrolase. - Biochim.
Biophys. Acta, 707, 89-97.
Sjostrom, H., Norén, O., 1982; Changes of the quaternary
structure of microvillus aminopeptidase in
the membrane. - Eur. J. Biochem., 122, p. 245-
250.
- Norén, O., Christiansen, L.A., Wacker, H.,
Spiess, M., Bigler-Meier, B., Rickli, E.E., Semenza.
G., 1982: N-terminal sequences of pig intestinal
sucrase-isomaltase and pro-sucrase-isomaltase
Implications for the biosynthesis and membrane
insertion of pro-sucrase-isomaltase. - FEBS
Lett., 148, p. 321-325.
Sørensen, S.H., Norén, O., Sjostrom, H., Danielsen,
E.M., 1982: Amphiphilic pig intestinal microvillus
maltase/glucoamylase. Structure and specificity.
— Eur. J. Biochem., 126, p. 559-568.
Svensson, B., Sjostrom, H., Norén, O., 1982; Structural
studies on microvillus aminopeptidase from
pig small intestine. - Eur. J. Biochem., 126, p.
481-488.
Tyrsted, G., 1982; Effect of hydroxyurea and 5-fluorodeoxyuridine
on deoxyribonucleoside triphosphate
pools early in phytohemagglutinin stimulated
human lymphocytes. - Biochem. Pharm., 31,
p. 3107-3113.
Oste, R., Bjork, L, Dahlqvist, M., Jågerstad, P., Sjodin,
P., Sjostrom, H., 1982; Effect of a glucoselysine
reaction mixture on protein and carbohydrate
digestion and absorption. - Am.Chem.Soc.
Symp. Series. 215, chapter 21.
Inger Schousboe
Det lægevidenskabelige Fakultet 275
4: Medicinsk-kemisk Institut
Stab:
Professor: Arne E. Nielsen. Lektorer; Flemming A.
Andersen, Gert Due Billing, Bodil Boserup (orlov),
Jørgen Christofiersen, Margaret R. Christoffersen,
Axel Hunding, Palle Jakobsen, Lise Lotte Poulsen,
Jens Toft, Søren Toxværd, Svend Treppendahl og
Jan Wieczorkowski.
Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter: 11.
Teknisk-administrativt personale: 14.
Forskningsvirksomhed:
Som et »rent kemisk« institut under det lægevidenskabelige
fakultet er det instituttets opgave at studere
kemiske forbindelser, strukturer og reaktioner i
systemer, der er enklere end biologiske systemer, og
dermed bedre egnede til studiet af de elementære
fænomener, som ligger til grund for og forklarer hovedparten
af »livsprocesserne«. Efterhånden som de
biologiske fænomener analyseres stadig mere detaljeret
far de mere og mere karakter af kemiske fænomener
- biologien er på dette niveau molekylær, og det
har efterhånden vist sig så mange gange, at det ser
ud som en regel, at det kun er ved at søge helt ned til
molekylernes opbygning og elektronstrukturer, at
man kan redegøre tilfredsstillende for de iagttagne
biologiske fænomener. Det gælder for eksempel om
fænomener som stofskifte, reproduktion, arvelighed,
vævsforligelighed, immunitet, organudvikling, muskelkontraktion
og sansning, samt informationstransport
fra celle til celle og fra organ til organ ved
hjælp af hormoner eller nerveimpulser.
Også i det omgivende miljø — såvel det naturlige
som det af mennesket påvirkede - er det i høj grad
kemiske faktorer, der er af betydning for livets opretholdelse
og for individernes trivsel.
Ovennævnte emner kræver for at kunne behandles
helt ned til det kemiske grundlag bidrag fra alle
kemiens hovedområder.
Instituttets nuværende medarbejderstab har specialiseret
sig i enkelte emner indenfor fysisk, organisk
og teoretisk kemi. Indenfor den fysiske kemi
arbejdes der eksperimentelt og teoretisk med faseomdannelseskinetik
- specielt vækst og opløsning af
elektrolytkrystaller —, med beregninger over grænselags
molekylære struktur med infrarødspektroskopisk
bestemmelse af molekylstruktur og med kemisk
kybernetik.
Indenfor den organiske kemi arbejdes der med
syntese af nye typer af organiske forbindelser og med
at undersøge disse forbindelsers struktur og kemiske
egenskaber, med isolering og renfremstilling af stoffer
af biologisk betydning fra fx plantemateriale,
samt med udarbejdelse af analysemetoder for organiske
forbindelser.
Studierne indenfor teoretisk kemi beskæftiger sig
med de finere detaljer i struktur og energifænomener
under kollision mellem to reagerende molekyler.
I. Fysisk kemi:
a) Faseomdannelseskinetik:
Mange vigtige processer i naturen, i industrien og i
biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi har
specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser har
forskellige kemiske sammensætninger - udfældnings-
og opløsningsprocesser (i modsætning til
smeltning og krystallisation for smelte, hvor faserne
har samme sammensætning). Eksempler på udfældninger
er: dannelsen af tåge, regn, sne og hagl i atmosfæren,
udskillelsen af kalk og siliciumforbindelser
fra vand i naturen, udskillelsen af fedtstofdråber i
en vandig opløsning, dannelsen af krystaller bestående
af calciumfosfat i knogler og tænder, calciumfosfat,
calciumoxalat m.m. i nyresten og galdesten,
størkning og hærdning af cement. Desuden benyttes
udfældninger ved fremstillingen af en lang række
produkter i den kemiske industri, og i et stort antal
kemiske processer i laboratoriet i forbindelse med
fremstilling, rensning, identifikation og analyse af
stoffer. I næsten alle tilfælde har også de modsatte af
de her nævnte processer, nemlig opløsningsprocesser,
stor betydning.
Visse fundamentale fænomener er fælles for alle
udfældninger, nemlig 1) kimdannelsen (dvs. dannelsen
af den første submikroskopiske del af den nye
fase med dennes karakteristiske struktur), 2) transporten
— helt eller delvis ved diffusion - af materialet
gennem den omgivende fase hen til den voksende
partikel (dråbe eller krystal) og 3) tillejringen af materialet
til partiklerne, så disse vokser videre med
samme struktur.
Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning
af calciumfosfat og calciumcarbonat, samt en del andre
stoffer. Det har vist sig, at ved at undersøge et
større antal forskellige stoffers fældnings- og opløsningskinetik
las erfaringer, der støtter hinanden således,
at opklaringen af det ene stofs kimdannelseseller
vækstmekanisme er til hjælp ved opklaringen af
de øvrige fældningsmekanismer. Det er i reglen
umuligt at måle den enkelte partikels vækst- eller
opløsningshastighed; i reglen må man måle ændringer
i tiden af egenskaberne i en opslemning af millioner
af partikler. Undertiden kan man fremstille
monodisperse opslemninger (dvs. alle partiklerne er
lige store), men for det meste må man arbejde med
heterodisperse systemer. Det komplicerer beregningen,
at partiklerne er forskellige, og at koncentrationerne
ændres under forsøgene. Vi har udarbejdet
276 Universitetets årbog 1982
metoder, hvorved det er muligt ud fra forløbet af en
serie forsøg med heterodisperse opslemninger at drage
slutninger om partiklernes vækst- eller opløsningshastigheder
som funktion af koncentrationen af
det opløste stof og af partikelstørrelsen. Metoden udarbejdedes
ved forsøg med calciumsulfatkrystaller,
og er nu anvendt ved undersøgelse af opløsningskinetikken
for calciumhydroxylapatit (HAP), der udgør
en væsentlig bestanddel af knogle- og tandmaterialet.
Vi fremstiller særligt rene HAP-krystaller for
at kunne studere opløsnings- og vækstkinetikkens afhængighed
af tilstedeværelse i opløsningen af små
mængder af carbonat, difosfat og af små organiske
molekyler, der indeholder phosphat, oxalat-, ammonium-
eller hydroxylgrupper.
Elektrolytters opløsnings- og udfældningskinetik
er næsten kun undersøgt i opløsninger, hvor ionerne
findes i ækvivalente koncentrationer; men ved at undersøge
virkningen af uafhængig variation af de individuelle
ionkoncentrationer far man et langt mere
detaljeret billede af processerne. Vi arbejder med at
trænge ind i dette nye forskningsområde, såvel teoretisk
som eksperimentelt. (J. Christoffersen, M.R.
Christoffersen, A.E. Nielsen, J. Toft).
b) Grænselags molekylære struktur:
Strukturen i grænsen mellem to faser - for eksempel
væske-gas, væske-fast stof, eller væske-cellevæg - er
helt anderledes end strukturen i det homogene indre
af en fase. Mange kemiske reaktioner foregår netop
på grænsen mellem to faser, for eksempel på overfladen
af en katalysator eller et enzym - eller ved en
cellevæg. Derfor er studiet af grænsefladers struktur
og egenskaber af stor betydning for forståelsen og
udnyttelsen af disse.
Ved hjælp af store datamater er det muligt at beregne
molekylernes bevægelser. Derved bliver det
muligt at bestemme den molekylære struktur i grænselag
samt disses termodynamiske og kinetiske egenskaber
(bl.a. diffusion). I indeværende år har denne
metode været benyttet til at undersøge strukturen og
termodynamikken af en væske i kontakt med en
overflade med forskellig krystalstruktur. Herved bestemtes
krystalstrukturens indflydelse på væsken.
Analysen viste, at selve væskestrukturen ikke var
særlig følsom overfor krystalstrukturen i overfladen i
modsætning til termodynamiske grænselagsfunktioner
(overfladespænding, etc.). Desuden er der i indeværende
år foretaget en analys? af fasediagrammet
for et todimensionalt stof. (S. Toxværd).
c) Infrarød spektroskopi:
Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk
forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysninger
om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser
i molekylerne, hvoraf det er muligt at drage
slutninger vedrørende molekylernes symmetri og
struktur, samt at bestemme størrelsen af de kræfter,
som virker mellem atomerne i det pågældende molekyle.
Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde
absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation)
for simple organiske molekyler i gasfasen giver oplysninger
om bl.a. molekylernes inertimomenter (afhænger
af bindingslængder og af vinkler mellem bindingerne)
og størrelsen af deres centrifugaldeformation
(afhænger af kræfterne mellem atomerne i molekylerne).
For selv de simpleste organiske molekyler, fx methan,
kan opbygningen (konfigurationen) og de molekylære
data som fx bindingslængder og vinkler
mellem bindingerne samt atomernes svingningsfrekvenser
endnu ikke beregnes tilstrækkeligt nøjagtigt
ved hjælp af kvantemekanikken, men inertimomenter
og svingningsfrekvenser kan bestemmes ekspermientelt
med stor nøjagtighed ved hjælp af spektroskopiske
metoder. De nævnte størrelser er af betydning
for molekylets øvrige fysiske egenskaber og for
dets evne til at reagere kemisk, og kendskabet til
dem har betydning som en kontrol af de kvantemekaniske
beregninger.
Ved at foretage målinger på molekyler, hvor ét
eller flere atomer er ombyttet med andre isotoper, fx
hydrogenatomer (brintatomer) med deuteriumatomer
(tunge brintatomer), l4N-atomer med 15N-atomer
og 54Fe-atomer med 57Fe-atomer, far vi supplerende
oplysninger, som er nødvendige for en nøjagtig
bestemmelse af de molekylære data.
For tiden undersøges koordinationsforbindelser af
nikkel, jern, mangan og vanadium (alle med valensen
4) med formaldoximationen. (Fl. A. Andersen).
d) Kemisk kybernetik:
Levende systemer kan ofte uden indgreb udefra selv
styre særdeles komplicerede funktioner som celledeling
og celledifferentiering, dvs. de er karakteristiske
ved (blandt andet) at være selvkontrollerende. Dette
ytrer sig, som om der i celler eller organismer er en
slags fastlagt program, der styrer et væld af cellens
eller organismens funktioner, således at de bliver koordinerede,
såvel tidsmæssigt som rumligt. Omend
dette program nedarves via DNA-molekyler, er den
øjeblikkelige styring ofte betinget af samspil mellem
helt andre stoffer. Dette samspil kan ofte antage
overraskende former, idet ét og samme system kan
være stabilt i mere end én stationær tilstand, og det
kan udvise udæmpede koncentrationssvingninger
(blandt andet påvist for glycolysen). Der er tillige
teoretisk mulighed for, at et i begyndelsen homogent
system kan være ustabilt og bryde op under dannelse
Det lægevidenskabelige Fakultet 277
af stabile regulerbare koncentrationsmønstre i rummet,
såkaldte dissipative strukturer.
Vi har vist analytisk-matematisk (bifurcationtheory),
at de resultater, der opnås med et bestemt
modelsystem, holder for en bred klasse af (biokemiske
kontrolsystemer. Herved bliver det meningsfyldt
at studere reelle biosystemers selvregulerede mønsterdannelse
ved numerisk simulering af et enkelt
modelsystem (datamat-løsning af ikke-lineære parabolske
koblede partielle differentialligninger med
randbetingelser, i tre rumkoordinater og tiden). De
på instituttet fundne resultater er de hidtil eneste
internationalt publicerede numeriske resultater vedrørende
spontan biologisk mønsterdannelse i tre
rumkoordinater. I et kugleformigt område (cellemodel)
findes såvel gradientdannelse fra en (spontant
dannet) pol til den modstående pol, samt et stabilt
bipolært koncentrationsmønster m.v. De numerisk
fundne mønstersekvenser svarer til rumlige kromosomfordelinger
i radiolaren Aulacantha Scolymantha.
Det er foreslået, at de fundne spontant dannede
mønstre kan bidrage til den rumlige organisation
under mitosen og cytokinesen. (A. Hunding).
2. Organisk kemi:
a) Forbindelser af typen amider, amidiner, hydrazidiner
og triazener danner grundstammen i mange
forbindelser, der benyttes i medicinen og til bekæmpelse
af skadedyr. Vi har især arbejdet med acyl-,
sulfonyl- og phosphorylderivater af nævnte stoftyper.
Vore undersøgelser går ud på at fremstille nye
forbindelser i disse stofgrupper, undersøge reaktiviteten
overfor andre stofgrupper og fastlægge strukturen
ved hjælp af spektroskopiske metoder. De fundne
resultater kan danne grundlag for struktur-aktivitetsundersøgelser
af farmaka og bekæmpelsesmidler,
samt tjene som modeller for undersøgelser af metaboliske
processer. Nogle af de fremstillede stoffer har
potentiel antitumor effekt eller potentiel agrokemisk
virkning.
b) Podophyllin indholdsstoffer har stigende interesse
ved undersøgelser af mitosehæmmere, og anvendes
i medicinen blandt andet som vortemiddel.
Vi har arbejdet med renfremstilling af de aktive
komponenter fra podophyllin og bestemmer deres
struktur ved hjælp af spektroskopiske metoder. Dette
kan danne grundlag for undersøgelser af sammenhængen
mellem struktur og aktivitet for disse stoftyper.
c) Histokemisk anvendte farvestoffer giver erfaringsmæssigt
ofte ureproducerbare farveresultater
på grund af urenheder i de kommercielt tilgængelige
farvestoffer. Vi arbejder, sammen med en gruppe på
Hvidovre Hospital, på renfremstilling, strukturbestemmelse
og opstilling af renhedskriterier for farvestoffet
pyronin Y. Endvidere undersøger vi elektrolytters
indvirkning på farvestoffets binding til væv,
hvilket kan føre til en opklaring af mekanismen, der
ligger til grund for farvestoffets binding til vævet. (P.
Jakobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski).
3. Teoretisk kemi:
En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske
egenskaber er de kræfter, hvormed atomer og molekyler
påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer,
hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og
reagerer, når de kolliderer. Beskrivelsen af disse
kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel
teknik, såsom lasere og (beam)apparater, der
producerer stråler af molekyler, tillader målinger af
resultatet af kollisioner mellem molekyler i nøje specificerede
tilstande, hvilket har ført til resultater af
hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk
databehandling muliggjort udvikling af detaljerede
og præcise beregninger af kollisionsforløbet.
Samspillet mellem teori og eksperiment har ført
til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve
forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler er konstruktion
af lasere og ny viden om reaktioner i atmosfæren.
Instituttets personale arbejder på visse områder
sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat
ved Københavns Universitet og andre i udlandet.
Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på
konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten,
og den videre udvikling af beregningsmetoderne.
(G.D. Billing, L.L. Poulsen).
Publikationer:
Andersen FA. Infrared spectroscopic study of some
transition metal compounds with coordinated formaldoximate
ion. T. Mol. Structure 1982: 79: 357-
360.
- Fysisk kemi for biologer. København, F.A.D.L.
1982.
Billing GD. Semiclassical calculation of energy
transfer in polyatomic molecules. VII. Inter and
intramolecular energy transfer in N2 + CO2.
Chem.Phys. 1982: 64: 35-47.
- On a semiclassical approach to energy transfer by
atom/molecule surface collisions. Chem.Phys.
1982: 70: 223-239.
- Semiclassical calculation of rate constants for
energy transfer between the asymmetric stretch
mode of CO2 and N2. Chem.Phys.Lett. 1982: 89:
337-340.
- Cacciatore M. Semiclassical calculation of vibrational
relaxation of CO colliding with 'He and 'He.
Chem.Phys.Lett. 1982: 86: 20-25.
- Clary DC. Comparison of semiclassical and quantum
mechanical cross sections and rate constants
278 Universitetets årbog 1982
for CCMOTO) + M C02(0000) + M (M = He,
Ne). Chem. Phys. Lett. 1982: 90: 27-30.
— Jolicard G. Comparison of quantum mechanical
and semiclassical (classical path) probabilities for
vibrational transition in diatom-diatom collisions.
Chem.Phys. 1982: 65: 323-333.
— Poulsen LL. Classical path calculation of differential
cross sections for rotational excitation of CO
colliding with Dj at 87.2 meV. Chem.Phys. 1982:
70: 119-126.
Christoffersen J, Arends J. Progress of artificial carious
lesions in enamel. Caries Research 1982: 16:
433-439.
— Christoffersen MR. Kinetics of dissolution of calcium
hydroxyapatite. V. The acidity constant for
the hydrogen phosphate surface complex. Journal
of Crystal Growth 1982: 57: 21-26.
— Christoflfersen MR, Arends J. A simple model for
remineralization of subsurface lesions in enamel.
Journal of Crystal Growth 1982: 60: 255-258.
Christoffersen MR, Christoffersen J, Weijnen MPC,
van Rosmalen GM. Crystal growth of calcium
sulphate dihydrate at low supersaturation. Journal
of Crystal Growth 1982: 58: 585-595.
Hunding A. Spontaneous biological pattern formation
in the threedimensional sphere. Prepatterns
in mitosis and cytokinesis. In: Haken E, ed. Evolution
of Order and Chaos in Physics, Chemistry
and Biology. Heidelberg: Springer, 1982: 100-1 11.
Jakobsen P, Andersen AP, Lyon H, Treppendahl S.
Preparation and characterisation of pyronin Y.
Microsc. Acta 1983: 87: 41-47.
— Treppendahl S. N-Sulphonylformamidrazones;
preparation and structure. Tetrahedron 1982: 38:
369-72.
Jolicard G., Billing GD., Stochastic theory for molecular
collisions in the perturbed stationary state
formulation. Chem.Phys. 1982: 64: 123-138.
Nielsen AE. Theory of electrolyte crystal growth. I:
Jancic SJ, de Jong EJ, eds. Industrial Crystallization
81. Amsterdam: North-Holland, 1982: 35-44.
— Christoffersen J. The mechanisms of crystal
growth and dissolution. I: Nancollas GH, ed. Biological
Mineralization and Demineralization. Berlin:
Springer, 1982: 37-77.
Poulsen LL. An analytical representation of the
H2 + CO potential. Chem.Phys. 1982: 68: 29-40.
— Billing GD. Vibrational deactivation of CO(v=l)
in P-H2 and o-Hj. Chem.Phys. L)82: 73: 313-322.
Reynolds JJ, Arends J., Christoffersen J., et al. Mechanisms
of normal and pathological demineralization.
Dahlem Conferenzen, group report. Nancollas
GH, ed. Biological Mineralization and Demineralization.
Berlin: Springer, 1982: 389-398.
Simkiss K, Althoff J., Anderson C., et al. Mechanisms
of Mineralization (Normal). I: Nancollas
GH, ed. Biological Mineralization and Demineralization.
Berlin: Springer, 1982: 351-363.
Toxværd S. Molecular dynamics calculations. I:
Physikalische Gesellschaft DDR, ed. Tagung
»Zwischenmolekulare Wechselwirkungen« 1982:
267-275.
- The structure ad thermodynamics of a solid-fluid
interface. Faraday Symposium, 1981: 15: 159-168:
248-249.
- A new algorithm for molecular dynamics calculations.
J. Comp.Phys. 1982: 47: 444-451.
Treppendahl S., Jakobsen P., Reaction of N-acyland
N-sulfonylcarboxamides with triethyl orthoformate.
Acta Chem.Scand. 1982:B 36: 275-276.
Gaster:
Nilsen Dizdar, Technical Research Council of Turkey,
Tyrkiet (januar-maj).
L.E Rull, Dep. of Physics, University of Sevilla,
Spain (januar-september).
Lise Lotte Poulsen
5: Psykokemisk Institut
Stab:
Professor: Ole J. Rafaelsen. Lektorer: Erling T. Mellerup,
Ole Steen Jørgensen, Per K. Plenge og Råben
Rosenberg (orlov).
Teknisk-administrativt personale: 4.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet er placeret i Rigshospitalets psykiatriske
afdeling for at fremme grundforskning af betydning
for forståelse af normale og patologiske psykiske fænomener.
Placeringen muliggør også en række fælles
forskningsprojekter med deltagelse af instituttets og
den kliniske afdelings medarbejdere.
Inden for de basale neurobiologiske problemstillinger
står undersøgelser af det neuronale adhæsionsprotein
fortsat i centrum i samarbejde med en
række andre institutioner nationalt og internationalt.
De fortsatte undersøgelser af højafTinitetsbindingsstedet
for det antidepressive lægemiddel imipramin
er dels af metodologisk og teoretisk art, men
danner samtidig grundlaget for en kommende international
multicenterundersøgelse under auspicier af
WHO (Verdenssundhedsorganisationen). Den på
instituttet udarbejdede metodik vil blive anvendt
ved alle deltagende centre, og instituttet vil samtidig
fungere som referencecenter.
Det lægevidenskabelige Fakultet 279
A. Binding af antidepressive farmaka til nervecellemembraner
og thromocytter:
(Erling T. Mellerup, Per Plenge).
Imipramin og hermed beslægtede tricykliske antidepressiva
kan bindes til specifikke, mætbåre højaffinitetsbindingssteder
på neuroner og thrombocytter.
En række undersøgelser har vist, at disse bindingssteder
er tæt knyttet til eller identiske med en serotonintransportmekanisme.
Imipramins antidepressive
virkning samt den rolle, man har postuleret for
serotonin i forbindelse med den endogene depressions
biologi, har medført, at studiet af imipraminbindingen
især har koncentreret sig om kliniske undersøgelser,
hvor thrombocytternes imipraminbinding
hos kontrolpersoner og deprimerede patienter
er blevet sammenlignet. I 1983 udvides disse undersøgelser
med en WHO-multicenterundersøgelse
med deltagelse af 9 lande. Vi har deltaget i den administrative
og laboratoriemæssige forberedelse af
denne undersøgelse, bl.a. ved at udarbejde den analyseprocedure,
der skal anvendes. Herudover har vi
udført en række bindingskinetiske undersøgelser,
samt forsøgt at solubilisere imipraminbindingsstedet
med renfremstilling for øje, og endelig har vi undersøgt
imipraminbindingen i humant hjerneautopsimateriale.
Bestemmelse af imipraminbinding til thrombocytter:
Sædvanlig bindingsteknik med brug af rensede
membranpræparationer og radioaktivt mærket imipramin
anvendes til at bestemme total og uspecifik
binding i nanomolærområdet. Efterfølgende kinetisk
analyse i form af Scatchard plot giver det maksimale
antal bindingssteder pr. mg membranprotein, Bmax,
og dissociationskonstanten, KD. Metoden er principielt
meget enkel og frembyder kun fa problemer ved
rent kvalitative undersøgelser. Ved kvantitative studier,
ikke mindst når forskellige laboratoriers resultater
skal sammenlignes, viser det sig imidlertid, at
disse resultater ikke er tilstrækkelig reproducerbare.
En vigtig grund hertil er sandsynligvis vanskeligheden
ved at fremstille en ensartet thrombocytmembranpræparation.
For det første varierer metoderne
til isolering af thrombocytter, for det andet varierer
metoderne, især homogeniseringsproceduren, til
fremstilling af membraner. Dette betyder, at såvel
selve bindingen af imipramin som mængden af bindingsmæssigt
inaktivt protein i den finale membranpræparation
varierer, og det sidste bidrager måske
mest til variationen i Bmax. Det vides endvidere,
at f.eks. fibrinogen bindes specifikt til thrombocytmembranen,
hvilket indebærer - alt andet lige - at
en person, hvis thrombocytter binder meget fibrinogen,
alene af den grund ville fa en lav Bmax for imipraminbinding!
19 Årbog 1982
For at undersøge disse problemer, og eventi^elt
undgå dem, udførtes en række immunoelektroforetiske
undersøgelser med anvendelse af et kommercielt
tilgængeligt antistof mod human thrombocytmembran.
Med denne teknik kan man visualisere og kvantitere
en del af de proteiner, der findes i membranpræparationen;
herved kunne man eventuelt finde et eller
flere membranproteiner, der ville være velegnede
som reference ved beregningen af Bmax for imipraminbindingen,
i stedet for at udtrykke bindingen i
forhold til den totale proteinmængde. De immunoelektroforetiske
resultater viste, at proteinsammensætningen
af membranpræparationen dels udviser
interindividuel variation, dels varierer med præparationsproceduren,
endvidere at både fibrinogen og
albumin bindes ret fast til thrombocytmembranerne.
Derudover fandtes, at visse proteiner faldt i mængde
ved henstand, medens andre steg, hvilket kunne tyde
på delvis proteolyse. De ændringer, vi således kunne
finde i visse membranproteiner, afspejlede sig imidlertid
ikke i ændringen i imipraminbindingen, og det
er derfor endnu ikke lykkedes at finde en bedre reference
for de kvantitative udtryk for Bmax end totalproteinkoncentrationen.
Imipraminbinding til humane neuronmembraner:
I samarbejde med P. Riederer, Wien, undersøgtes
imipraminbinding i autopsiprøver fra human hjerne.
Materialet omfattede prøver fra kontrolpersoner, patienter
med leverlidelser og depressive patienter; adskillige
hjerneområder blev undersøgt, omend de fleste
prøver var fra cortex, hippocampus og amygdala.
Alle hjerneområder bandt radioaktivt imipramin,
dog var det m.h.t. samtlige cortexprøver ikke muligt
at opnå en mætbar binding i det anvendte koncentrationsområde.
Herved faldt forudsætningen for en
beregning af Bmax og KD bort. I hippocampus og
amygdala fandtes derimod en tydelig mærkbar binding
med en Bmax på ca. 500 femtomol pr. mg protein.
Ved en indbyrdes sammenligning mellem de to
patientgrupper og kontrolgruppen sås ingen signifikante
forskelle, men ved sammenligning af alle patientprøver
over for kontrolprøverne fandtes Bmax for
patientgruppen signifikant lavere, medens KD var
uændret. Dette kunne tyde på, at en lavere imipraminbinding
ikke er specifik for depressioner (som
foreslået i litteraturen), men et fænomen der kan ses
ved forskellige patologiske tilstande, der involverer
centralnervesystemet.
Imipraminbindingens afhængighed af inkubationstemperaturen:
Ved måling af receptorbinding af en ligand er det
mængden af receptor-ligandkomplex, der måles.
280 Universitetets årbog 1982
Denne receptor-ligand mængde afhænger af to reaktioner,
nemlig binding mellem receptor og ligand og
spaltning af det dannede receptor-ligand komplex.
Det er i de seneste år blevet klart, at disse to processer
for mange receptorer ikke har samme temperaturafhængighed,
idet receptor-ligand komplexets
dissociationshastighed øges mere end associationshastigheden
ved stigende temperatur. Dette vil rent
teoretisk medføre, at KD stiger med stigende temperatur,
mens Bmax er uafhængig af temperaturen.
Disse problemer er blevet undersøgt for imipraminreceptoren.
Vi fandt, at imipraminbinding til
thrombocytmembranen udviste stærk temperaturafhængighed.
Som eksempel kan nævnes, at man ved
inkubation af en thrombocytmembranpræparation
med 1 nM radioaktiv imipramin kun finder halvt så
høj binding ved 20oC som ved 0oC.
Disse fund betyder, at inkubationstemperaturen
er meget kritisk for KD's størrelse, og det er derfor
vigtigt at standardisere inkubationsbetingelserne
mest muligt.
Solubilisering af imtpraminreceptoren:
For at undersøge et membranbundet protein nærmere
og for eventuelt at foretage en oprensning af det er
det nødvendigt at have det i opløsning. Ved denne
opløsningsproces er det samtidig for receptorproteiner
vigtigt, at bindingsegenskaberne bevares, idet
man herved kan måle hvor og hvor meget receptorprotein,
man har. Dette er blevet forsøgt med imipraminreceptor,
og vi har fundet, at receptoren kan
solubiliseres med bindingsegenskaberne intakte ved
at anvende detergenfet digitonin.
B. Markører for psykiatriske sygdomme og antidepressive
midlers indflydelse på adrenalin og noradrenalin:
(Ole J. Rafaelsen, Annette Gjerris).
Aminer:
Aminhypotesen bygger på, at man ved reserpindepletering
af aminerne kan fremkalde depressive tilstande,
der klinisk er uskelnelige fra den klassiske
endogene depression (= melankoli).
Antidepressive midler øger mængden af amin i
synapsespalten, hvilket støtter hypotesen.
Talrige forsøg er gjort for at påvise biokemiske
forandringer i aminsystemet ved depression, men
det har ikke været muligt at opnå konsensus om resultaterne.
Betinget af aminernes indbyrdes mængdeforhold
og analysetekniske problemer har man hidtil koncentreret
sig om noradrenalin, dopamin, serotonin
og deres metabolitter.
Imidlertid har vi nu i to undersøgelser i samarbejde
med Niels Juel Christensen, Med. endokrinol.
afd., KAS Herlev, påvist nedsat adrenalin i rygmarvsvæsken
hos depressive patienter, en nedsættelse
som normaliseres efter klinisk helbredelse.
Som led i udredningen af aminforholdene undersøges
nu forskellige antidepressivas indflydelse på
hjerne og spinalvæske adrenalin og noradrenalin hos
rotter. En foreløbig undersøgelse af monoaminoxidasehæmmeren
isocarboxazids virkning viser, at dette
antidepressivum foranlediger en langt større og hurtigere
ændring i adrenalinindholdet end i noradrenalinindhodet.
Peptider:
Til støtte af den kliniske diagnose vil påvisning af
biologiske markører for de enkelte depressionstyper
være af største betydning. En påvisning af sikre markører
kunne have betydning både prognostisk og ved
valg af behandling.
I to undersøgelser har vi nu i samarbejde med Jan
Fahrenkrug, Klin. kem. afd., Frederiksborg Amtssygehus,
Hillerød, påvist, at en subgruppe af depressive
patienter har et signifikant lavere indhold i spinalvæsken
af vasoaktivt intestinalt polypeptid i forhold
til patienter med klassisk endogen depression
og i forhold til en kontrolgruppe. Denne ændring
synes at være uafhængig af stemningssvingningerne,
hvorfor vi nu undersøger, om peptidkoncentrationen
har relation til bestemte personlighedstræk.
Peptidet cholecystokinin, som undersøges i samarbejde
med Jens Rehfeld, Klin. kem. afd., Rigshospitalet,
og som ud fra dopaminhypotesen i forbindelse
med skizofreni kunne forventes nedsat ved denne
lidelse, er foreløbig fundet normal i spinalvæsken hos
en gruppe skizofrene patienter undersøgt her i afdelingen.
C. Undersøgelse af D2-proteinet og dets rolle i adhæsion
under nervesystemets differentiering og kontinuerte remodellering:
(Ole Steen Jørgensen).
Vi har tidligere påvist, at det neuronale overflademembranprotein
D2 spiller en rolle for adhæsion
mellem neuroner. Vi antager, at D2-proteinet har
betydning både under differentiering af den umodne
hjerne og ved den fortsatte nydannelse af synapser i
den voksne hjerne. Vi var derfor interesserede i at
undersøge, om der kunne påvises en sammenhæng
mellem indlæring og D2-protein koncentrationsændringer.
I samarbejde med J. Mogensen og I. Divac,
Neurofysiologisk Institut, Københavns Universitet,
foretog vi målinger på stykker af frontalcortex og
temporalcortex fra rotter, der havde været udsat for
indlæringseksperimenter, der særligt skulle involvere
disse hjerneområder. Ved variansanalyse af resultaterne
var det ikke muligt at påvise ændringer i D2-
Det lægevidenskabelige Fakultet 281
protein koncentrationen i relation til indlæringsprocessen.
I samarbejde med D.C. Davies og G. Horn,
Cambridge, måltes D2-protein på nyfødte kyllinger i
et lille hjerneområde, der er særligt involveret i imprinting,
en meget intens indlæringsproces. Heller
ikke her var der tale om ændret D2-protein koncentration.
Vi kan konkludere, at vi ikke har kunnet
påvise en direkte sammenhæng mellem indlæring og
synaptogenese målt ved D2-protein koncentrationen.
Vi må fortsat hælde til den mest accepterede
anskuelse gående ud på, at langtidshukommelse
skyldes faciliteret neurotransmission over udvalgte
synapser.
Vi har tidligere påvist, at koncentrationen af et
humant D2-protein nedbrydningsprodukt øges i cerebrospinalvæsken
i forbindelse med normalisering
af psykoser. Vi fandt stigninger efter normalisering
af såvel endogene depressioner som delirium tremens.
Et nyt materiale af prøver fra manio-depressive
patienter blev undersøgt i samarbejde med A.
Gjerris og OJ. Rafaeisen, Psykiatrisk Afdeling O,
Rigshospitalet. Der kunne også hos disse patienter
påvises en lille, men signifikant stigning i koncentrationen
af D2-protein nedbrydningsproduktet i cerebrospinalvæsken,
når patienterne bedredes. Derimod
var plasmakoncentrationen af D2-protein nedbrydningsproduktet
ikke påviseligt ændret. Fundet
af øget D2-protein nedbrydningsprodukt i cerebrospinalvæsken
kan tænkes at afspejle en forøget synaptisk
remodellering af i hvert fald dele af hjernen
som led i normaliseringen. I den forbindelse bør det
nævnes, at et pilotstudie, udført i samarbejde med P.
Riederer, Wien, på postmortem amygdala prøver fra
3 manio-depressive patienter viste normal koncentration
af D2-protein.
Ud over de lidt mere detaljeret beskrevne undersøgelser
er der i samarbejde med P. Honegger,
Lausanne, påvist effekt af thyreoideahormon på
modningen af D2-protein i dyrkede aggregerede
hjerneceller. Med R. Balazs, London, er det vist, at
tilsætning af serum til et defineret medium også øger
modningen afD2-protein i dyrkede cerebellumceller.
Med L. Clemmesen og R. Hemmingsen, Psykiatrisk
Afdeling O, Rigshospitalet, er de dyreeksperimentelle
alkoholundersøgelser yderligere blevet udbygget.
Vi sammenlignede rottehjerneændringer fundet ved
abstinens efter kortvarig intubationsintoksikering
med ændringer fundet ved abstinens efter langvarig
behandling med flydende diæt indeholdende alkohol.
I samarbejde med P. Rosenkilde, Zoofysiologisk
Laboratorium A, Københavns Universitet, er der
blevet lavet et antistof mod Xenopus laevis hjerner
til brug for undersøgelser omkring modningen af frøhjernens
D2-protein. Endelig har vi på Psykokemisk
Institut påbegyndt en større undersøgelse af D2-proteinets
rolle ved adhæsion mellem nerveudløbere fra
dyrket nervevæv.
19*
Publikationer:
Avery DH, Wildschiødtz G., Rafaelsen OJ. Nocturnal
temperature in affective disorder. J AfTective
Disord 1982; 4: 61-71.
Avery D., Wildschiødtz G., Rafaelsen O. REM latency
and temperature in affective disorder before
and after treatment. Biol Psychiatry 1982; 17; 4:
463-70.
Bech P., Rafaelsen OJ. Kliniske bedømmelsesskalaer,
konstruktion og anvendelse. In: Andersen D.,
Havsteen B., Juhl E., Riis P., eds. Lægevidenskabelig
forskning. København: F.A.D.L.'s Forlag,
1982: 217-30.
Jørgensen OS. Fetal neural tube defects detected by
rocket-on-line immunoelectrophoresis of amniotic
fluids. Clin Chim Acta 1982; 124: 179-86.
- Centervall G., ay-enolase in the rat: ontogeny and
tissue distribution. J Neurochem 1982; 39: 537-42.
- Dimpfel W. Nervous system-specific protein D2
associated with neurite outgrowth in nerve cell
cultures. J Neuroimmunol 1982; 2: 107-17.
Jørgensen OS, Reynolds GP, Riederer P, Jellinger
K. Parkinson's disease putamen: normal concentration
of synaptic membrane marker antigens. J
Neural Transm. 1982; 54: 171-9.
Klysner R., Geisler A., Rosenberg R. Beta-adrenergy
receptorfunktion ved depression og under antidepressiv
behandling. Nord psykiatr Tidsskrift
1982; 36: 301-4.
Lund Y., Nissen M., Rafaelsen OJ. Long-term lithium
treatment and psychological functions. Acta
Psychiatr Scand 1982; 65: 233-44.
Mellerup ET. Time course of lithium effects. In: Emrich
HM, Aldenhoff JB, Lux HD, eds. Excerpta
Medica 1982: 222-7.
- Plenge P., Rosenberg R. 3H-imipramine binding
sites in platelets from psychiatric patients. Psychiatry
Res 1982; 7: 221-7.
- Vendsborg PB, Rafaelsen OJ. Lithium and endocrinology.
In: Beaumont PJV, Burrows GD, eds.
Handbook of psychiatry and endocrinology. Elsevier
1982: 305-23.
Mikkelsen PL, Clemmesen L., Lund H., Bolwig TG,
Rafaelsen OJ. Hyposalivation after single doses of
antidepressants. Int Pharmacopsychiatry 17;
(suppl): 35-42.
Mogensen J., Jørgensen OS, Divac 1. Synaptic proteins
in frontal and control brain regions of rats
after exposure to spatial problems. Behav Brain
Res 1982; 5: 375-86.
Plenge P. Lithium effects on rat brain glucose metabolism
in vivo. Effects after administration of lithium
by various routes. Psychopharmacology
1982; 77: 348-55.
- Mellerup ET. 5H-imipramine high-affmity binding
sites in rat brain. Effects of imipramine and
282 Universitetets årbog 1982
lithium. Psychopharmacology 1982; 77: 94-7.
- Mellerup ET, Bolwig TG, et al. Lithium treatment:
does the kidney prefer one daily dose instead
of two? Acta Psychiatr Scand 1982; 66; 121-
8.
- Rafaelsen OJ. Lithium effects on calcium, magnesium
and phosphate in man: efTects on balance,
bone mineral content, faecal and urinary excretion.
Acta Psychiatr Scand 1982; 66: 361-73.
Rafaelsen OJ. Thudichum: The founder of neurochemistry.
In: Rose F., Bynum WF, eds. Historical
Aspects of the Neurosciences. New York: Råven
Press 1982: 293-305.
Rosenberg R. Na-independent and Na-dependent
transport af neutral amino acids in the human red
blood cell. Acta Physiol Scand 1982; 1 16: 321-30.
- Mellerup ET, Plenge P. Specifik høj aiTinitet binding
af 'H-imipramin i hjerne- og trombocytmembraner.
Nord psykiatr Tidsskrift 1982; 36:
227-30.
Rosenkilde P., Mogensen E., Centervall G., Jørgensen
OS. Peaks of neuronal membrane antigen and
thyroxine in larval development of the Mexican
axolotl. Gen Comp Endocrin 1982; 48: 504-14.
Schou M., Amdisen A., Thomsen K., Vestergaard
P., Hetmar O., Mellerup ET, Plenge P., Rafaelsen
OJ. Lithium treatment regimen and renal water
handling: the significance of dosage pattern and
tablet type examined through comparison of results
from two clinics with different treatment regimens.
Psychopharmacology 1982: 77: 387-90.
Ole J. Rafaelsen
Det lægevidenskabelige Fakultet 283
Patologi
1: Neuropatologisk Institut
Stab:
Direktør: L. Klinken. Lektorer: N.H. Diemer og H.
Laursen (orlov). Kandidatstipendiat: D.Ekstom von
Lubitz. Fondslønnet videnskabelig medarbejder:
Halina OfTner.
Teknisk-administrativt personale: 10.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk
neuropatologisk forskning. En del af forskningen
foregår på basis af instituttets servicevirksomhed
overfor Rigshospitalet og Retsmedicinsk institut.
Følgende projekter er udført eller under gennemførelse:
a) Ultrastrukturelle immunhistokemiske undersøgelser
af lokalisationen af serumproteiner ved hjerneødem
efter cerebral iskæmi fortsættes i samarbejde
med Neuropathological Laboratory NINCDS Bethesda,
Maryland, U.S.A. Ved hjælp af immunhistokemiske
undersøgelser på elektronmikroskopisk niveau
(PAP-teknik) undersøges den ulrastrukturelle
lokalisation af serumproteiner optages i hjernen ved
postiskæmisk ødem.
b) Kvantitative ultrastrukturelle (stereologiske)
undersøgelser af regioner med selektivt neurontab
efter cerebral iskæmi (Dag KJ. Ekstrom og N.H.
Diemer). Ultrastrukturel undersøgelse og stereologisk
kvantitering af hippocampus CA-1 neuronerne
har vist, at de tidligste forandringer sker i disse neuroners
dendritfelter, idet der bl.a. er tale om et fald i
antallet af synapsevesikler samt forekomst af membranbrud.
Undersøgelser med traceren horseradish
peroxidase har vist transport af denne fra ekstracellulærrummet
ind i de postsynaptiske terminaler. Undersøgelserne
fortsætter med beskrivelse og kvantitering
af de ultrastrukturelle forandringer i CA-1 neronerne,
efter at der forud for den cerebrale iskæmi er
foretaget afbrydelse af innervationen til disse celler.
c) Undersøgelser af neurotransmitteren glutamats
betydning for nervecelletabet i hippocampus efter
cerebral iskæmi (M. Balslev Jørgensen, F. Fryd Johansen
og N.H. Diemer). Gennem flere år har vi til
undersøgelse af neurontabet efter cerebral iskæmi
anvendt en rottemodel, hvor man finder et reproducertbart
tab af nerveceller bl.a. i hippocampus. Vore
undersøgelser af højaffinitets-optagelsen af glutamat
i hippocampus tyder på, at de postsynaptiske terminaler
er selektivt vulnerable, mens de præsynaptiske
terminaler er langt mere resistente. Udfra en teori
om, at excessiv frigørelse af glutamat fra sidstnævnte
terminaler under iskæmien forårsager en beskadigelse
af de postsynaptiske terminaler, fortsætter vore
undersøgelser med forsøg på at forebygge iskæmiskaden,
dels ved afbrydelse af innervationen til CA-1
cellerne, dels ved indgift af transmitter antagonister.
d) Eksperimentelle undersøgelser af interneuronerne
i hippocampus ved cerebral iskæmi (F. Fryd
Johansen, M. Balslev-Jørgensen og N.H. Diemer).
Vore undersøgelser har vist, at interneuronerne i
hippocampus overlever 20 minutters cerebral iskæmi,
mens pyramidecellerne i CA-1 for 90% vedkommende
går tabt. Undersøgelserne fortsætter med at
klarlægge om også interneuronerne i CA-3 er iskæmiresistente,
og i så tilfælde, om resistensen kan forklares
af en innervation, der afviger fra de vulnerable
pyramidecellers.
e) Undersøgelse af hjernespateltryks (fokal iskæmi)
indflydelse på den regionale cerebrale blodgennemstrømning,
glukoseomsætning, blod-hjernebarriere
og morfologi (J. Rosenørn, Neurokirurgisk Afdeling
KAS-Glostrup og N.H.Diemer). Rottehjernens
regionale blodgennemstrømning (målt kvantitativt
autoradiografisk med 14-C jodantipyrin) nedsættes
udtalt allerede ved et lokalt spateltryk på 30
mm Hg. Opretholdes dette tryk i mere end 20 minutter
udvikles et kortikalt infarkt. Størrelsen af infarktet
søges mindsket, dels ved kortvarige afbrydelser
af spateltrykket, dels ved forbehandling af dyrene
med indometacin, barbiturat og andre metaboliske
depressorer.
f) Undersøgelse af rottehjernens regionale blodgennemstrøming
og glukoseomsætning efter subaraknoidalblødning
(N.A. Svendgaard, J. Brismar, T.
Delgado, Neurokirurgisk Afdeling i Lund og N.H.
Diemer). En subaraknoidal blødning simuleres ved
injektion af blod i cisterna magna. Bilateral vertebral
angiografi har vist, at den fremkaldte karspasme
først ophører 5 dage senere. Vore kvantitative
autoradiografiske undersøgelser har påvist områder
med forøget glykolyse og nedsættelse af gennemblødningen,
tydende på anaerob glykolyse. Undersøgelserne
fortsætter med en klarlæggelse af det sympatoadrenale
systems indflydelse på udviklingen af vasospasme,
idet der foretages adrenal medullektomi,
kraniel sympatektomi og generel kemisk sympatektomi.
Effekten af disse procedurer kontrolleres ved
undersøgelse af det regionale glukosestofskifte og
gennemblødningen.
g) Undersøgelse af den primære og sekundære
virkning af lokal injektion af glutamatagonisten Ibotensyre
på hjernens regionale glukosestofskifte og
blodgennemstrømning (K. Fuxe, C. Owman, J. Anderson,
Histologisk Afdeling, Lund og N.H.
Diemer). Efter injektion af Ibotensyre i en hjerneregion
stimuleres ikke blot glukosestofskiftet i denne
284 Universitetets årbog 1982
region men også i de forbundne regioner. Vore undersøgelser
tyder på, at denne stimulation fortsætter
i op til flere dage efter injektionen af Ibotensyre og
en mulig dissociation mellem glukosestofskifte og
gennemblødningsforandringer undersøges i øjeblikket,
dels i de primært, dels i de sekundært stimulerede
regioner.
h) Autoradiografisk undersøgelse af rottehjernens
regionale glukoseomsætning og blodgennemstrømning
efter cerebral iskæmi (A. Gjedde, E. Siemkowicz
og N.H. Diemer). De kvantitative autoradiografiske
studier over blodgennemstrømningen og
hjernens regionale glukoseforbrug fortsættes.
i) Autoradiografisk bestemmelse af rottehjernens
lokale glukosekoncentration og »lumped constant«
(A. Gjedde og N.H. Diemer). Ved anvendelsen af
traceren 3-0-Methylglykose har vi udarbejdet en
autoradiografisk teknik til bestemmelsen af ovennævnte
variable. Mulige ændringer af disse undersøges
i øjeblikket ved fokale kainsyreinducerede kramper
og ved åbning af blod-hjernebarrieren hos rotter.
j) Autoradiografisk bestemmelse af Kt og Tmax
ved kainsyreinducerede kramper (A Gjedde og N.H.
Diemer). Ved hjælp af vores dobbeltisotopteknik til
samtidig bestemmelse af hjernens regionale blodgennemstrømning
og glukosestofskifte foretages bestemmelser
af Kt og Tmax ved kainsyreinducerede limbiske
kramper.
k) Ultrastrukturelle undersøgelser over hypofysesvulster
og immunhistokemisk påvisning af hormonindholdet
i granula fortsættes (S. Holck, Rigshospitalets
afdeling for patologi, H. Laursen og L.
Klinken).
1) Undersøgelser over intrakranielle svulsters
morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse. D.
Christensen, H. Laursen og L. Klinken har afsluttet
et arbejde over sammenhængen mellem meningeomers
celletæthed og cellekerneareal og disse tumorers
recidivtilbøjelighed. N.H. Diemer, F. Gjerris og
L. Klinken har afsluttet et arbejde over sammenhængen
mellem en række gliomers kernetæthed og
kerneareal og overlevelsessandsynligheden efter operation.
Undersøgelserne agtes fortsat med instituttets
udvidede udstyr til elektronisk billedanalyse.
m) Undersøgelse af blod-hjernebarrierens permeabilitet
ved eksperimentelt fremkaldt encefalomyelit.
(H. Oflher, G. Konat og L. Klinken). Der er indgået
et samarbejde med O. Paulson og M. Juhler, Rigshospitalets
neuromedicinske afdeling, om fortsættelse
af disse undersøgelser.
n) Sammen med O. Paulson og M. Nedergaard
har L. Klinken afsluttet et arbejde over »Sekundær
hjernestammeblødning ved cerebrale katastrofer«.
o) Sammen med P. Kier, øjenafdelingen, Københavns
amts sygehus i Gentofte, og O.A Jensen,
Øjenpatologisk institut, har L. Klinken afsluttet et
arbejde, hvor man for første gang har undersøgt
hjernens histologi ved dominant opticusatrofi (Kiers
opticus atrofi).
p) Sammen med R. Albrechtsen og U. Wewer, Patologisk-
Anatomisk institut, har L. Klinken påbegyndt
en undersøgelse af forekomsten af laminin i
intrakranielle svulster.
Publikationer:
Diemer NH. Quantitative morphological studies of
neuropathological changes. Part 1. CRC Critical
Reviews in Toxicology 1982; 10. 215-263.
- Quantitative morphological and autoradiographical
studies of neurotoxicological changes. In;
New Toxicology for Old. Arch Toxicol 1982;
Suppl. 5; 94-95.
- Kainic acid induced neurone damage in the rat
hippocampus depends on the plasma glucose level
during the seizures. Acta neurol scand 1982; 66;
719.
- Kainic acid induced neurone damage in the rat
hippocampus depends on the plasma glucose level
durine the seizures. IXth Int Congr Neuropath
1982; 44.
- & von Lubitz, DKJ Ekstrom. Horse radish peroxidase
(HRP) study of postischaemic neuronal
membrane damage in the CA-1 region of rats's
hippocampus. IXth Int Congr Neuropath 1982;
64.
Gjerris F., Klinken L., Haase J., Bang F. Tumour
cells in the ventricular cerebrospinal fluid in
children with medulloblastoma. Int Soc for Paed
Neurosurg. Abstract. 1982; September.
Jørgensen MB, Diemer NH. Unaltered glutamate
high aflinity uptake in hippocampal CA-1 dendritic
fieids after cerebral ischemia in the rat indicates
primary affection of dendrites. IXth Int Congr
Neuropath 1982; 194.
- Selective neuron loss after cerebral ischemia in the
rat; possible role of transmitter glutamate. Acta
neurol scand 1982; 66; 536-546.
Konat G, Oflher H. Density distribution of myelin
fragments isolated from conrol and multiple sclerosis
brains. Neurochem Int 1982; 4; 241-246.
- Efiect of serum on the isolated CNS myelin membrane.
Neurochem Int 1982;4; 143-147.
- CNS myelin in multiple sclerosis. 2nd Int Symp
on Myelination and Demyelination, Varna, pp 30-
31.
- Density distribution of myelin fragments isolated
from control and multiple sclerosis brains. Jubilee
Conference on Multiple Sclerosis, Scientific Abstracts,
Copenhagen, p 45.
- Eflect of serum on the isolated CNS myelin memDet
lægevidenskabelige Fakultet 285
brane. Jubilee Conference on Multiple Sclerosis,
Scientific Abstracts, Copenhagen, p 46.
- OITner H, Lev-Ram V., Cohen O., Schwartz M.,
Cohen IR, Sela B-A. Abnormalities in brain myelin
of rabbits with experimental autoimmune multiple
sclerosis-like disease induced by immunization
to eangliosides. Acta neurol scand 1982: 66:
568-574.
Kirino T., Suzuki R., Laursen H., Yamaguchi T.,
Klatzo I. Effects of a brief cerebral ischemia in the
gerbil hippocampus. Stroke 1982: 13: 117.
Lauritzen M., Jørgensen MB, Diemer NH, Gjedde
A., Hansen AJ. Persistent oligemia of rat cerebral
cortex in wake of spreading depression. Ann neurol
1982: 12: 469-74.
Laursen H. Cerebral vessels and glial cell in liver
disease. Thesis Acta neurol scand 1982: 65: 381-
412.
- Diemer NH. Brain capillaries in normal and hyperammoniemic
rats. Stereology 82, Sheffield.
OfTner H., Konat H. Myelinolytic activity of serum.
2nd Int Symp on Myelination and Demyelination,
Varna, 1982: 28-29.
- Sela B-A, Konat G., Elevated ganglioside concentration
in serum and peripheral blood lymphocytes
from multiple sclerosis patients in remission.
Jubilee Conference on Multiple Sclerosis, Scientific
Abstracts, Copenhagen 1982: 70.
Reiman I, Christensen SB, Diemer NH. Observation
of reversibility of glycosaminoglycan depletion
in articular cartilage. Clin orthop 168: 258-
264.
Rosenørn J. Relation between reduced rCBF produced
by self-retaining brain retractor pressure and
the risk of brain cell damage in rats. 34th Ann
Meet Scand Neuros Soc 1982: June.
- Diemer NH. Development of cortical infarcts after
graded brain retractor pressure in the rat. IXth
Int Congr Neuropath 1982: 123.
- Diemer NH. Reduction of regional cerebral blood
flow during brain retraction pressure in the rat. J
Neurosurg 1982: 56: 826-829.
von Lubitz D.K.J. Ekstrom, Diemer NH. Complete
cerebral ischaemia in the rat: an ultrastructural
and stereological analysis of the distal stratum radiatum
in the hippocampal CA-1 region. Neuropath
and Appl Neurol 1982: 8: 197-215.
- Ultrastructure and morphometry of the postischaemic
changes in hippocampal CA-1 region
and in the HI and IV layer of the parietal cortex
of the rat. IXth Int Congr Neuropath 1982: 192.
- Ultrastructural and stereological analysis of the
postischaemic changes in the synapses of the distal
stratum radiatum in the CA-1 region of rat's
hippocampus. IXth Int Congr Neuropath 1982:
193.
Inviterede foredragsholdere:
Lektor N.H. Diemer har gæsteforelæst ved Neuropathological
Laboraty, NINCDS, Bethesda, Maryland,
marts 1982.
Nils Henrik Diemer
2: Øjenpatologisk Institut
Stab:
Professor: O.A. Jensen. Konsulent: S. Ry Andersen.
Teknisk-administrativt personale: 4.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter omfatter hovedsagelig
okulær onkologi, hornhindelidelser og histopatologisk
specialmetodik. Som eksempler på Instituttets
forskning skal nedennævnte emnegrupper anføres:
Okulær onkologi:
Vore onkologiske arbejder er baseret på, at Instituttet
er center for histopatologiske undersøgelser af øjne
og væv fra øjne og øjenomgivelser fra hele landet.
Instituttet koordinerer diagnostikken af alle danske
tilfælde af maligne melanomer (pigmenterede kræftsvulster
i øjet). Patienter, der er suspekte for sådanne
svulster, undersøges på Instituttets tumorstation
(Ry Andersen & O.A. Jensen). Siden 1942 er disse
tilfælde registreret i et manuelt register og fra 1980
registreres alle tilfælde på EDB (O.A. Jensen &
Margit Johannessen). Baseret på det indkomne materiale
fra fjernede øjne undersøges tumorer løbende
histopatologisk, histokemisk og elektronmikroskopisk
(Ry Andersen & O.A. Jensen).
Da steroidreceptorer, specielt østrogenreceptorer,
er fundet i maligne hudmelanomer, er en undersøgelse,
biokemisk og immun-histokemisk, i samarbejde
med Fibigerlaboratoriet (Per Briand, Susan
Thorpe) af sådanne receptorers mulige tilstedeværelse
i øjenmelanomer påbegyndt (O.A. Jensen).
Sammen med Institut for Neurobiologi, Gøteborgs
Universitet (Sven-Olov Molin, Lars Rosengren)
er en immun-histokemisk undersøgelse påbegyndt
af eventuelt indhold af S-100 protein i maligne
øjenmelanomer og andre øjentumorer (O.A.
Jensen).
P. Vangsted fortsætter sine undersøgelser af patologiske
forandringer i museøjne efter kraftig ultraviolet
bestråling.
286 Universitetets årbog 1982
Hornhindelidelser:
Undersøgelse af polymorfnukleære leukocyters betydning for
humane, hensmeltende, centrale hornhindesår:
En særlig type hornhindesår kan opstå hos patienter,
der lider af kroniske bindevævslidelser, recidiverende
viruskeratiter eller kemiske ætsskader. Sårene er
karakteriseret ved en fremadskridende hensmelten af
hornhindens væv, hvilket forårsager et smertende,
blindt øje. Behandlingen af disse sår har længe været
et alvorligt problem, idet gængs terapi er uden virkning.
Den normale hornhinde (cornea) er karløs (avaskulær),
ligesom de centrale skader i cornea i lang
tid forbliver karløse. Dette har til følge, at betændelsesceller
fx. de polymorfnukleære leukocyter kun når
frem til cornea via tårefilmen; Nået til det centrale
sår, kan cellerne frigøre vævsnedbrydende enzymer,
ligesom de gør i normale betændelsesreaktioner. På
grund af corneas avaskulære tilstand er mængden af
enzymhæmmere, specielt a-l-antitrypsin og a-2-
macroglobulin imidlertid ikke altid tilstrækkelig høj
til at forhindre en for stærk, uønsket enzymvirkning.
Der er derfor mulighed for, at enzymerne »løber
løbsk« i disse specielle sår, og at cornea derved sættes
i en hensmeltende tilstand udover den nedbrydning,
som var nødvendig for at rense den initiale
sårregion.
På Øjenpatologisk Institut har vi studeret samspillet
mellem granulocytenzymet og serumantiproteaserne
a-l-antitrypsin og a-2-macroglobulin. Ved
hjælp af microimmun-electroforetiske målemetoder
sammenholdt med histologiske og elektronmikroskopiske
studier af hornhinden (O.A. Jensen & J.U.
Prause) med centrale hensmeltende sår, har vi færdiggjort
et arbejde, i hvilket det har været muligt at
vise dele af samspillet mellem de vævsnedbrydende
enzymer og serumantiproteaserne. I forbindelse med
arbejdets afslutning har det ligeledes været muligt at
anvise nye terapeutiske metoder.
Sjbgren's syndrom:
Den næsthyppigste bindevævslidelse er Sjogren's
syndrom. Lidelsen er karakteriseret ved en generaliseret
kirteldysfunktion på autoimmunbasis. Lidelsen
karakteriseres som primær mb. Sjogren, hvis man
initialt finder tørre øjne (keratoconjunctivitis sicca)
og tør mund (xerostomi). Lidelsen betegnes som sekundær,
hvis en af de før omtalte tilstande findes,
enten sammen eller hver for sig, sammen med en
systemisk bindevævslidelse.
På Øjenpatologisk Institut (J.U. Prause) har vi
gennem flere år studeret patienter med keratoconjunctivitis
sicca. For tiden undersøges forskellige medicaminas
indflydelse på tåresekretionen målt ved
dels kliniske tests, såsom tårers stabilitet, dels ved
biokemiske undersøgelser over tårefilmens indhold
af bakterienedbrydende enzymer (lysozym) og proteiner.
Disse undersøgelser sker i samarbejde med
Medicinsk afdeling Tagensvej (R. Manthorpe) og
øjenafdelingen på Rigshospitalet (S. Hagen Pedersen).
I samarbejde med Kirsten Marner, Hvidovre hospital
studerer O.A. Jensen og J.U. Prause fortsat de
histologiske forandringer hos patienter med mb.
Sjogren.
Engangs-kontaktlinser:
Bløde kontaktlinser har været i brug i mange år. Det
er karakteristisk for bløde kontaktlinser, at de, uanset
at de bæres som daglinser eller som døgnlinser,
skal steriliseres hver gang linserne har været taget ud
af øjet. I forbindelse med disse sterilisationer sker
der ofte en denaturering af tåreproteiner, og der opbygges
efterhånden belægninger på kontaktlinserne.
Der er mange undersøgelser, som tyder på, at netop
indholdet af denaturerede egen-proteiner forårsager
de komplikationer i form af allergiske øjenreaktioner,
som ses i forbindelse med længere tids kontaktlinsebæring.
Fornylig er der udviklet en dansk éngangslinse,
der kan bæres døgnet rundt i 14 dg., hvorefter
den bortsmides. Herved undgår man i teorien, at
patienten far forurenet øjet, og at der opbygges belægninger
indeholdende denaturerede egen-proteiner.
På Øjenpatologisk Institut (J.U. Prause & H.
Iversen) har vi undersøgt belægningen på de første
klinisk benyttede kontaktlinser og har kunnet vise, at
belægningerne ikke morfologisk adskiller sig fra
kendte belægninger, og at de synes hovedsageligt at
være opbygget af tårefilmens eget slimlag.
Instituttet er p.t. igang med en større klinisk afprøvning
af kontaktlinserne i samarbejde med Rigshospitalet
og Frederiksberg hospital.
Stipendiat Isa Jacobsen har undersøgt Bowman's
membran elektronmikroskopisk efter en speciel præparationsmetode.
Conjunctival forurening hos Stålvalseværks-arbejdere:
J. Lundh (Det Danske Stålvalseværk), Helle Poulsen,
J.U. Prause og O. Winding (Hygiejnisk Institut)
foretager undersøgelser over Stålvalseværks-arbejderes
slimhindebelastning ved kliniske tests, biokemiske
undersøgelser af tårefilmen og scanningelektronmikroskopiske
undersøgelser af tåreprøvers
partikelindhold og deres indhold af tungmetaller.
Undersøgelse af vitrectomi-materiale:
Vitrectomi er en ret ny operationsmetode til fjernelse
Det lægevidenskabelige Fakultet 287
af uklarheder i øjets glaslegeme. Det drejer sig særligt
om følgetilstande ved sukkersyge og efter øjenlæsioner.
Siden denne operations indførelse har Instituttet
(O.A.Jensen & JU. Prause) undersøgt løbende
det fjernede materiale med henblik på dettes natur,
dels histokemisk, dels scanning-elektronmikroskopisk.
Da fiksering af materialet er afgørende, er
en speciel metodik til fiksering og videre præparering
under udarbejdelse. Arbejdet foretages i samarbejde
med H. Scherfig, Rigshospitalets øjenafdeling og O.
Winding, Hygiejnisk Institut.
Histopatologiske undersøgelser af mumificeret humant væv:
Instituttet har gennem flere år undersøgt humant
væv fra arkæologiske fund af såvel mumier som moselig.
Ved undersøgelserne har man søgt at finde optimale
metoder til rekonditionering, fiksering og
farvning af det mumificerede væv.
Undersøgelserne har foreløbig ført til forbedrede
metoder, og med disse undersøges (Ry Andersen) for
tiden mumificerede grønlandske øjne i samarbejde
med J. Hart Hansen, Københavns Amts Sygehus i
Gentofte og J.U. Prause, og væv fra moselig i samarbejde
med P. Geertinger (Retsmedicinsk Institut) og
E. Munksgaard (Nationalmuseet).
Publikationer:
Andersen S Ry. Intraocular epithelial tumors and
cysts. I: Garner A & Klintworth, G K, eds. Pathobiology
of ocular disease. A dynamic approach.
New York 1982; Part A: 635-650.
- Litricin Olga, Sobin L H. Typologia histologica
WHO tumorum oculi eiusque adnexorum latine
reddita. Numerisque disposita. A Latin translation
and coded compendium of the World Health
Organization's histologicai typing of tumours of
the eye and its adnexa. Acta Ophthalmol 1982;
Suppl. 154 og Acta Pathol 1982; Suppl. 280.
Arnbjerg J., Jensen O.A. Spontaneous microphthalmia
in two Doberman puppies with anterior
chamber cleavage syndrome. J Am Anim Hosp
Ass 1982; 18; 481-484.
Gimsing P., Frost-Larsen K., Isager H., Manthorpe
R., Prause J.U. Cobalamin binding proteins in
serum and saliva from patients with Sjogren's
syndrome. ScandJ Rheumatol 1982; 11: 1-4.
Jensen, O.A. Malignant melanomas of the human
uvea. 25-year follow-up of cases in Denmark,
1943-1952. Acta Ophthalmol 1982; 60: 161-182.
- Norn M. S. Spheroid degeneration of the conjunctiva.
Histochemical and ultrastructural examination.
Acta Ophthalmol 1982; 60: 79-92.
Nielsen Højgaard N., Jensen O.A., Hart Hansen J.
P. Maligne øjentumorer i Grønland 1945-1979.
Ugeskr Læger 1982; 144: 541-542.
Pedersen B., Møller Andersen S., Klauber A., Ottovay
E., Prause J. U., Zhong Chen, Norrild B. Secretory
IgA specific for herpes simplex virus in
laCrimal fluid from patients with herpes keratitis -
a possible diagnostic parameter. Br J Ophthalmol
1982; 66: 648-653.
Prause J.U., Jensen O.A. Studies on human corneal
ulcers treated with histoacrylic glue. Morphological
studies of a successful and unsuccessful membrane.
Acta Ophthalmol 1982; 60: 547-556.
- Frost-Larsen K., Isager H., Manthorpe R. Tear
absorption into the filter-paper strip used in the
Schirmer-l-test. A methodological study and a
critical survey. Acta Ophthalmol 1982; 60: 70-78.
O.A. Jensen
3: Patologisk-anatomisk Institut
Stab:
Professorer: Torben Schiødt og Jakob Visfeldt. Lektorer:
Ole Werdelin, Poul Faarup, Tove Nørgaard
(orlov), Reidar Albrechtsen, Mogens Spang-Thomsen,
Folmer Elling, Morten Nielsen og Keld Danø.
Klinisk assistent: Svend Aage Engelholm. Seniorstipendiat:
Lars Søegaard Nielsen. Kandidatstipendiater:
Nils Briinner, Søren Buus, Peter Kristensen og
Jan Grøndahl Hansen. Fondslønnede forskningsstipendiater:
Lars Skriver og Peter A. Andreasen.
Scholarstipendiat: Ellen Friche Nielsen. Tandlægestuderende:
Peter Boy Andresen. Frivillig videnskabelig
assistent; Ulla Wewer.
Teknisk-administrativt personale: 28.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet omfatter hovedsageligt
kræftforskning, immunologisk forskning, undersøgelser
af nyresygdomme samt ultrastrukturelle undersøgelser.
Kræftforskningen omfatter dels eksperimentelle undersøgelser
og dels kliniske undersøgelser. Den eksperimentelle
kræftforskning, der er den mest omfattende,
kan deles op i tre områder.
For det første undersøges proteinnedbrydende enzymers
betydning for kræftcellers evne til at vokse
ind i og nedbryde omliggende væv. Disse undersøgelser,
der foretages i samarbejde med en række inden*
og udenlandske forskere, omfatter biokemisk
karakterisering af enzymerne, lokalisationsundersøgelser
og undersøgelser af deres syntese i kræftceller.
For det andet undersøges effekten af stråle-, hormon-
og kemoterapeutisk behandling på humane
kræftsvulster, der er transplanteret til nøgne mus, på
288 Universitetets årbog 1982
hvilke kræftsvulster kan gro som følge af disse mus'
inkompetente immunapparat. Endvidere undersøges
mekanismerne for kræftsvulsters resistens imod
visse kemoterapeutica. Der gennemføres desuden
kliniske studier af stråleinduceret cancer.
For det tredie foretages morfologiske og immunhistokemiske
undersøgelser af blommesæktumorer fra
mennesker og dyr med henblik på belysning af hæmatopoiese
og dannelse af basalmembranmateriale.
Resultaterne af disse undersøgelser kan anvendes direkte
i tumordiagnostikken og som vejledning ved
behandlingen af blommesæktumorer. Disse undersøgelser
foretages i samarbejde med inden- og udenlandske
forskere. Undersøgelser har vist, at rottens
blommesækceller på bestemte tidspunkter af embryogenesen
kan danne tumorer svarende til dem, der
ses at udgå fra germinale celler. Fortsatte undersøgelser
går ud på at afklare, om disse tumorer udgår
direkte fra endodermale blommesækceller, tilbageblivende
germinale celler i blommesækken eller, som
beskrevet hos mennesker, ved en embryologisk differentiering
af primitive multipotente embryonale carcinomceller.
Den kliniske kræftforskning omfatter hovedsageligt
studier af brystkræft. Med henblik på bedre at
kunne vurdere prognosen for kræftgruppen sarkomer
i brystet foretages en klassifikation af et større
antal tilfælde. Endvidere foretages en malignitetsgradering
af kræftgruppen carcinomer i brystet baseret
på en 20 års observationstid.
Den immunologiske forskning koncentrerer sig om
den arvelige styring af immunologiske reaktioner.
Forsøgene, der udføres på vævskulturer, søger at
klarlægge om de pågældende gener manifesterer sig
under makrofagers bearbejdelse af fremmede proteiner
(antigener). Endvidere undersøges makrofagers
enzymatiske nedbrydning af forskellige antigener.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med indenog
udenlandske forskere.
Den nefropatologiske forskning omfatter dels eksperimentelle
undersøgelser af en immunologisk nyrelidelses
årsag og udvikling, idet baggrunden for en
ernæringsbetinget nekrotiserende glomerulonefritis
undersøges på grise. Herudover foretages undersøgelser
over nyrens lymfedrænage under eksperimentelle
ødemtilstande. Tillige foretages lokalisationsundersøgelser
over et enzym i nyren, kallikrein, der
med enzym-histokemiske og immunologiske undersøgelser
lokaliseres i såvel humane nyrer som i dyreeksperimentelle
forsøg. Endelig foretages ultrastrukturelle
undersøgelser af den initiale udvikling af ochratoxin
A-induceret porcin nephropathi. Disse undersøgelser
har komparativ betydning, idet ochratoxin,
der er varmestabilt, forekommer i den humane
fødekæde.
Ultrastrukturelle undersøgelser foretages i samarbejde
med eksperimentelt arbejdende patologer og klinikere.
Undersøgelserne omfatter dels ultrastrukturen af
ciliebærende celler fra luftvejene hos patienter med
nedsat ciliefunktion, dels undersøges urinvejsepithelets
optagelse af jodholdige røntgenkontrastmidler
ved hjælp af røntgenanalyse på elektronmikroskopisk
niveau og dels den immun-histokemiske lokalisation
af murin plasminogen aktivator under anvendelse
af cryoultramikroteknik. Endvidere foretages
elektronmikroskopiske undersøgelser af de abnorme
celler i carcinoma in situ testis hos mennesker.
Der udføres elektronmikroskopiske og immunhistokemiske
undersøgelser af toksinogen Pasteurella
multocida-induceret atrofisk rhinitis hos svin med
henblik på at belyse ætiologi og patogenese. I den
anvendte eksperimentelle model viser det sig, at der
på trods af, at der ikke kan konstateres en infektiøs
betinget inflammation af conchae, sker en aktivering
af osteoklaster med en knogle resorption til følge
samtidig med en hæmning af osteoid syntesen.
Ved infektion med leverikter (Fasciola hepatica)
hos kvæg ses en udvikling afbindevæv i leveren, selv
om det fibroserende område ikke har været i kontakt
med ikter. Udviklingen afbindevæv skyldes muligvis
en påvirkning af vævet med prolin. Der foretages
ultrastrukturelle undersøgelser af collagen syntese i
de tidlige stadier af F. hepatica infektion i et modelsystem,
hvor også biokemiske parametre søges
belyst.
Andre undersøgelser. Disse er omtalt sidst i det følgende
afsnit, hvortil henvises.
A. Kraftforskning:
Biokemiske mekanismer bag vævsdestrulfRbn og invasiv
vækst ved cancer. (P.A. Andreasen, P.B. Andresen,
K. Danø, J.G. Hansen, P. Kristensen, E S.
Nielsen, E. Skriver).
Et karakteristisk træk ved de fleste cancersygdomme
er, at cancercellerne ukontrolleret vokser ind i
det omgivende normale væv, ødelægger det, og derved
spredes i organismen. Dette er en af årsagerne
til, at cancersygdommene ubehandlet næsten altid
har et dødeligt forløb. Mekanismerne bag denne
nedbrydning af det normale væv er endnu for en stor
del ukendte.
I den normale organisme foregår der ligeledes
nedbrydning af væv, men det sker tilsyneladende på
en mere kontrolleret måde end ved cancer. Eksempelvis
nedbrydes brystkirtelvæv ved en hormonreguleret
proces efter diegivningens ophør (hos en mus
på ca. 20 g forsvinder der således ca. 1 g brystkirtelvæv
i løbet af den første uge efter diegivningens afslutning).
Under den normale graviditet foregår ligeledes
en vævsnedbrydning, hvor livmodervæv
nedbrydes og erstattes med moderkagen. Også opklaringen
af mekanismerne bag den normale vævsnedbrydning
er idag på et indledende stadium.
Det lægevidenskabelige Fakultet 289
Udfra en hypotese om, at de basale mekanismer
for vævsnedbrydning hos cancerpatienter og i den
normale organisme er de samme (eller i hvert fald
har store lighedspunkter) har vi på tumorbiologisk
laboratorium parallelt undersøgt vævsnedbrydningsmekanismer
i relation til cancer og normalfysiologisk.
Arbejdet er foregået i nært samarbejde
med Jesper Zeuthen, Novo Forskningscenter, K.
Kaitoft, Institut for Human Genetik, Århus Universitet,
L.-I. Larsson, Institut for Medicinsk Biokemi,
Århus Universitet, E. Dabeisteen, Københavns
Tandlægehøjskole, H. Birkedal-Hansen, University
of Alabama og L. Wilson, University of Cape Town.
Et fællestræk for vævsnedbrydning under forskellige
forhold synes at være, at cellerne udskiller enzymer,
der nedbryder den matrix af bl.a. proteiner,
som omgiver cellerne. Denne matrix er nødvendig
for vævenes funktion, og når den ødelægges går cellerne
til grunde. På en endnu ukendt måde reguleres
denne proces (måske ved hjælp af enzyme-hæmmere),
så f.eks. cancercellerne ikke ødelægger cancervævet
selv, men kun det omgivende, normale væv. I
den normale organisme er udskillelsen af proteolytiske
enzymer endvidere underkastet en nøjagtig regulation,
f.eks. af hormoner, med mekanismer der for
en stor del endnu er ukendte.
På tumorbiologisk laboratorium har vi især undersøgt
et enzymsystem, der resulterer i dannelse af
enzymet plasmin, der kan nedbryde de fleste typer af
proteiner. Et inaktivt forstadium til plasmin (plasminogen)
findes i relativt store mængder uden for cellerne
næsten overalt i organismen. Plasmin kan dannes
lokalt ved, at cellerne udskiller et enzym, der
aktiverer plasminogen (en plasminogen aktivator).
Nye undersøgelser har vist, at i hvert fald en plasminogen
aktivator findes som inaktivt proenzym, en
proaktivator. Den udskilles fra cellerne i denne inaktive
form, der selv skal aktiveres, før den kan aktivere
plasminogen.
Enzymsystemet har karakter af en såkaldt kaskadereaktion,
der bl.a. indebærer en kraftig forstærkningseffekt
(udskillelse af et enkelt proaktivator molekyle
fra en celle kan føre til nedbrydning af mange
proteinmolekyler) og kan reguleres af faktorer, der
hæmmer eller forstærker de enkelte trin i reaktionen.
Det er netop i disse regulationer af processerne, at de
afgørende forskelle mellem normalfysiologisk nedbrydning
og vævsnedbrydning som følge af cancer
synes at ligge.
Et vigtigt værktøj i undersøgelserne af dette enzymsystem
har været udvikling af både poly- og monoklonale
antistoffer, der specifikt reagerer med de
involverede enzymer. Antistofferne er blevet anvendt
til oprensning og hæmning af enzymerne, samt til en
række undersøgelser af deres intracellulære dannelse
og deres extracellulære funktion. På denne måde er
en kortlægning af enzymets forekomst i den normale
murine organisme samt i murine tumorer blevet
fuldført og tilsvarende undersøgelser blevet påbegyndt
i den humane organisme. De hidtidige fund
støtter den omtalte hypotese om, at de biokemiske
mekanismer for vævsnedbrydning i den normale organisme
og ved cancer ligner hinanden, samt antagelsen
af, at udskillelse af plasminogen-aktiverende
enzymer er et led i disse processer. På længere sigt
indebærer dette en række perspektiver for såvel diagnosen
som behandlingen af cancersygdommene.
Eksperimentelle undersøgelser af udvikling af resistens imod
cancer kemoterapeutika:
(Ellen Friche og Keld Danø).
Udvikling af resistens hos kræftceller mod de medicinske
stoffer, der anvendes i kræftbehandlingen, er
et centralt klinisk problem. Vi har fortsat undersøgelser
af eksperimentel resistensudvikling mod nogle
af de mest anvendte cancer kemoterapeutika (anthracycliner
og vinca alkaloider). Tidligere fandt vi,
at resistens og krydsresistens mod disse midler var
relateret til, at stofferne aktivt blev pumpet ud af
resistente celler. I samarbejde med A. Di Marco,
Istituto Nazionale per 10 Studio e la Cura dei Tumori,
Milano, og Torben Skovsgaard og Nis I. Nissen,
Finseninstituttets Medicinske afdeling, har vi identificeret
en række nye derivater, der tilsyneladende ikke
pumpes ud af cellerne, hvorimod de derfor ikke
kan forventes at ville optræde resistens med denne
mekanisme.
Strålepatologisk laboratorium:
(M. Spang-Thomsen, J, Visfeldt, Sv.Aa. Engelholm
og Nils Briinner).
I dette laboratorium foretages eksperimentelle undersøgelser
af effekten af stråle-, kemo- og hormonterapi
på heterotransplanterede humane maligne tumorer.
Endvidere udføres klinisk-patologiske studier
i samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet.
Humane maligne tumorer transplanteres til thymus-
aplastiske og dermed immuno-inkompetente
»nude« mus. I samarbejde med cand. aet. A.
Nielsen, Arvebiologisk Institut karakteriseres tumorernes
makroskopiske vækst matematisk på basis af
Gompertz funktionen. Denne vækstbeskrivelse har
vist sig velegnet til hurtig kontrol af tumorers vækststabilitet
under serietransplantation i modelsystemet
og som reference i terapiforsøg. Endvidere simplificeres
beregning af terapi-induceret vækstforsinkelse
(growth delay), der er et mål for behandlingseffekt.
Tumorernes cellekinetik studeres med flow-cytometrisk
DNA analyse (FCM), som udføres i samarbejde
med videnskabelig assistent Lars L. Vindeløv,
Medicinsk afdelings laboratorium. Finseninstituttet.
Denne metode, som udføres på finnålsaspirerede
290 Universitetets årbog 1982
vævsprøver, giver meget hurtigt statistisk signifikante
oplysninger om tumorcellernes DNA-indhold
(DNA-indeks) og om cellernes procentuelle fordeling
på cellecyklus faserne. For behandlede tumorer
giver sekventielle flow-cytometriske analyser endvidere
værdifulde oplysninger om terapi-inducerede
ændringer i tumorernes cellekinetik.
Det statistiske arbejde som er forbundet med den
flow-cytometriske metode forestås af cand. stat. IJ.
Christensen, Finsenlaboratoriet.
Som led i karakteriseringen af småcellede anaplastiske
lungecarcinomer, som stilles til rådighed af
overlæge, dr. med. H.H. Hansen, Radiumstationen,
Finseninstituttet, udføres elektronmikroskopiske studier
med henblik på at påvise neurosekretoriske granula,
som er karakteristiske for denne tumortype.
Disse undersøgelser foretages i instituttets elektronmikroskopiske
afdeling i samarbejde med lektor, dr.
med. M.H. Nielsen. L'ungetumorerne karakteriseres
endvidere histologisk af cand. med. FR. Hirsch, Patologisk
afdeling. Finseninstituttet.
De heterotransplanterede tumorer underkastes regelmæssigt
kromosomanalyse for at sikre, at tumorerne
i modelsystemet har bevaret deres humane
kromosomkonstitution. Undersøgelserne har vist, at
selv de ældste af tumorerne, som har gennemlevet
mere end 100 generationer på nude mus, har bevaret
deres humane genom, samt at hybridisering eller
specieskift aldrig er konstateret. Kromosomanalyse
anvendes endvidere som et væsentligt led i karakteriseringen
af tumorerne. Analyserne udføres af cand.
pharm. G. Jensen, Kromosomlaboratoriet, Frederiksberg
Hospital.
Humane brystcancere er etableret på nude mus
med henblik på hormonterapeutiske studier. Disse
tumorers steroidhormon receptorer (østrogen og
progesteron) undersøges i samarbejde med Hans
Skovgaard Poulsen, Kræftforskningsinstituttet,
Århus.
Foruden at studere tumorerne in vivo på nude mus
er en række af tumorerne etableret som vævskulturer
in vitro. I de stråleterapeutiske undersøgelser anvendes
in vitro teknikken i kvantitativ bestemmelse af det
stråle-inducerede celledrab (clonogenic assay). Til
denne metode er udviklet en teknik med hvilken solide
tumorer kan disaggregeres til monocellulære suspensioner.
Teknikken giver et konstant, højt og repræsentativt
celleudbytte, hvilket er en væsentlig
forudsætning for pålideligheden af resultaterne af
den efterfølgende in vitro dyrkning.
I de kemoterapeutiske studier-anvendes in vitro
teknikken til udvikling af en korttids sensitivitetstest
baseret på FCM.
De stråleterapeutiske studier (M. Spang-Thomsen)
er udført på et malignt melanom, på et coloncarcinom,
samt på et småcellet anaplastisk lungecarcinom.
De dosimetriske målinger og beregninger er
foretaget af civilingeniør A. Nybo, Radiofysisk afdeling,
Finseninstituttet.
Resultaterne har vist, at anvendelse af vækstkurver
og FCM er komplementær i beskrivelsen af den
terapeutiske effekt. Gompertz væstkurverne giver en
præcis beskrivelse af den præ- og postirradiatoriske
vækst og er derfor velegnede til beregning af bestrålingseffekt
på growth delay og på vækstraten under
genvækst. FCM kræver ingen tumorgenvækst og giver
en hurtig beskrivelse af bestrålingens effekt på
det cellulære niveau.
FCM giver endvidere oplysninger om eventuel
stråle-induceret cellulær synkronisering samt om
den cellulære redistributions tid (den tid, der går før
de stråleinducerede cellekinetiske forandringer er
klinget af). Begge disse parametre kan anvendes i
planlægningen af rationel stråleterapi for den individuelle
patienttumor.
De kemoterapeutiske studier (Sv.Aa. Engelholm)
udføres fortrinsvis på småcellede anaplastiske lungecarcinomer.
En række tumorer er etableret in vivo og
effekten af forskellige kemoterapeutica beskrives på
basis af vækstkurver og FCM. Disse behandlingsresultater
anvendes som referencer i udviklingsarbejdet
med den omtalte in vivo sensitivitets test. De hidtidige
resultater indicerer, at metoden kan udvikles
til en klinisk anvendelig kemosensitivitets test.
Hormonterapi eksperimenter (Nils Briinner) udføres
på mammacarcinomer. For at kunne dosere
den planlagte hormonterapi nøjagtigt transplanteres
tumorerne til kastrerede hanmus, som derefter hormonsubstitueres
med de ønskede doser. Serum-hormon
koncentrationen under behandling kontrolleres
ved radio-immunoassay, der foretages i samarbejde
med cand. scient. B. Sventrup, Seruminstituttet. En
væentlig del af forsøgsdyrene til disse undersøgelser
stilles til rådighed af overlæge, dr. med.J. Rygaard,
Patologisk Institut, Kommunehospitalet.
Undersøgelserne har vist, at østrogenbehandling i
følsomme tumorer inducerer specifikke cellekinetiske
ændringer, som kan demonstreres med FCM allerede
fa dage efter behandlingens start. Disse resultater
indicerer, at FCM kan være et værdifuldt supplement
til receptor analyse som metode til udvælgelse
af brystkræftpatienter til hormonterapi.
Basalmembrankomponenten laminin:
(R. Albrechtsen og U. Wewer).
Vi har ved in vivo studier fundet holdepunkt for, at
rottens blommesækceller under embryogenesen kan
induceres til dannelse af maligne tumorer, karakteriseret
ved at producere store mængder basalmembranmateriale.
Fra en rotteblommesæktumor (yolk
sac carcinoma) har vi etableret og karaktireseret en
cellelinie L2, der in vitro og in vivo som transplantable
Det lægevidenskabelige Fakultet 291
asciteslinie har evnen til at producere en række basalmembrankomponenter.
Vi har således kunnet påvise
syntese af laminin, collagen IV, entactin, heparan
sulfat- og noncartilage chondroitin sulfat proteoglykan.
Endvidere er laminin og noncartilage chondroitin
sulfat proteoglykan blevet isoleret og oprenset
i samarbejde med E. Ruoslahti, E. Engvall, A.
Oldberg (Cancer Research Center, La Jolla, USA).
Denne cellelinie L2 er således en værdifuld model til
studier af den normale basalmembran's biokemiske
opbygning og dens funktion i normale og patologiske
tilstande, og det er på denne baggrund at cellelinien
L2 nu anvendes af en række forskere verden over. I
fortsættelse af disse studier har vi gennem det sidste
år arbejdet med isolering og oprensning af human
laminin i biokemiske mængder ved hjælp af monoklonale
hybridoma antistoffer.
En række undersøgelser har peget på betydningen
af de forskellige basalmembrankomponenter i maligne
tumorers vækstforhold, eksempelvis er det generelt
accepteret, at basalmembranen per se repræsenterer
en barriere mod spredning af tumorceller, og at
delvis eller fuldstændig nedbrydning foregår under
den invasive vækst. Samtidig synes tumorceller under
deres vækst og metastasering selv at syntisere
basalmembrankomponenter, heriblandt laminin, og
endog delvis reetablere en basalmembranlignende
struktur omkring sig. Nyere iagttagelser peger også
på, at laminin indgår som »attachment factor« når
tumorceller skal etablere sig via blodstrømmen som
metastaser i forskellige organer. Vi har på denne
baggrund igangsat en række forskellige studier af
maligne tumorer fra mennesker med henblik på nærmere
at vurdere betydningen af basalmembrankomponenters
rolle under den maligne vækst herunder
såvel invasion som spredning af tumorcellerne.
Mamma.sar korner :
(T. Schiødt).
Som led i en større klinisk-patoanatomisk undersøgelse
mikroskoperes uden forhåndskendskab til de
kliniske forhold ca. 100 tilfælde af mammasarkom
(en ondartet bindevævstumor), væsentligst fra cancerregistret.
Klassifikation volder problemer og søges
klarere belyst med henblik på prognosen.
Retroperitoneal fibrose (bindevævsdannelse bagtil i
bughulen med indvirkning på nyrefunktionen):
(T. Schiødt).
Der foretages en klinisk-patologisk-immunologisk
undersøgelse af ca. 25 tilfælde fra Rigshospitalet.
Medarbejder: N. Tinggaard Pedersen.
Medullære mammakaranomer:
(Susanne Holck og Torben Schiødt).
Formålet med undersøgelsen er at definere de morfologiske
kriterier for det medullære mammakarcinom
samt at afgrænse de mange atypiske former. Via
DBCG-protokollen (Danish Breast Cancer Group)
bliver de som medullært karcinom rubricerede tilfælde
indkaldt til reklassifikation. Variationen inden for
denne gruppe bestemmes, tumorernes anaplasi graderes
og lymfocyt/plasmacelle-infiltrationens betydning
for diagnosen og især for patientens prognose
vurderes.
B. Immunologi:
(O. Werdelin og Søren Buus).
Evnen til at udføre et immunsvar på almindeligt forekommende
antigener er arveligt styret. De pågældende
gener benævnes immunresponsgener, og er
antagelig identiske med generne, der koder for individdets
vævstype. Formålet med laboratoriets arbejde
er at klarlægge hvordan immunresponsgenerne
kontrollerer immunsvaret. Vor arbejdshypotese er,
at dette sker ved at immunresponsgenerne styrer
makrofagers og makrofag-lignende cellers bearbejdelse
af fremmede antigener. Vi har tidligere vist, at
kemisk nært beslægtede antigener konkurrerer om et
receptorlignende molekyle i makrofagen. Vi vil nu
fortsætte med en direkte undersøgelse at nedbrydningsmønstret
for det samme veldefinerede proteinantigen
i makrofager af forskellig genetisk type i forventning
om at finde forskelle i nedbrydningen. Vi
vil endvidere v.h.a. en række forskellige ezyminhibitorer
af makrofagernes proteinnedbrydende enzymer
blokere disse i vævskultur og iagttage virkningen
heraf på immunsvaret over for proteinantigener. Endelig
vil vi fortsætte forsøgene med konkurrence mellem
kemisk beslægtede antigener om receptormolekyler
i makrofagen for at fastslå om disse receptorer
er identiske med makrofagens la molekyler, som er
molekyler, der kodes af immunresponsgenerne.
C. Nefrologi:
Eksperimentelle undersøgelser over nyrens lymfedræmge:
(R Faarup).
Undersøgelserne omfatter en vurdering af lymfekarrenes
forløb i nyrebarken hos rotter. Dette forløb er i
høj grad ukendt, da man tidligere har manglet egnet
teknik til fremstilling af disse kar. Med en ny teknik
er det lykkedes systematisk at fremstille disse kar i
vævet, hvorved forløbet af karrene kan vurderes. Betydningen
af en forståelse af nyrens lymfedrænage
ligger bl.a. i, at et blodtryksforhøjende stof (renin).
292 Universitetets årbog 1982
som dannes i nyren, delvis afgives til lymfen, og herigennem
har indvirkning på nyrefunktionen.
Histokemiske og immunologiske lokalisations-undersøgelser
over kallikrein i nyrevæv:
(K. Kimura).
Undersøgelserne omfatter dels en morfologisk lokalisationsundersøgelse
af et nyt enzym, Kallikrein, i
nyrevæv fra dyr og mennesker, dels eksperimentelle
undersøgelser over variation i aktiviteten af dette enzym
i relation til variationer i elektrolytstofskifte og
kredsløbsforandringer. De foreliggende korrelerede
enzymologisk-immunologiske undersøgelser synes at
give en betydelig sikkerhed i vurderingen af dette
enzymsystems cellulære lokalisation og aktivitet.
Mykotoksiner:
(F. Elling).
Mykotoksiner produceres af skimmelsvampe. Skimmelsvampene
kan vokse på korn- og madprodukter,
som derved kontamineres med disse giftstoffer. Mykotoksinet,
Ochratoxin A, der er en kraftig nyregift,
forekommer jævnligt i dansk byg og dermed i danske
svin. Da toksinet ikke nedbrydes ved varmebehandling,
vil det optræde i den humane fødekæde. I samarbejde
med dr. E. Lillehøj, New Orleans, USA, lektor
B. Hald, Landbohøjskolen samt dr. F. Størmer,
Oslo, foretages der undersøgelser med henblik på at
belyse de tidlige ultrastrukturelle nyreskader hos
svin samt at vurdere lever og nyrers evne til at nedbryde
toksinet.
I). Ultrastrukturelle undersøgelser:
(M.H. Nielsen).
Elektronmikroskopisk undersøgelse af ciliebærende
celler fra luftvejene hos patienter med ciliær dysfunktion
herunder »Kartageners syndrom« foretages
i samarbejde med læge, cand. med. Mogens Pedersen,
Børneafdelingen, Rigshospitalet, og lektor, dr.
med. Niels Mygind, Øreafdelingen, Rigshospitalet.
Patienterne, som indgår i denne undersøgelse, har
alle haft kronisk luftvejslidelse siden barndommen
karakteriseret ved bl.a. ophobning af sekret, kronisk
expectoration, øvre luftvejsinfektioner og »sekretorisk
mellemørebetændelse«. Lysmikroskopiske undersøgelser
af levende ciliebærende celler fra disse
patienter afslører i alle tilfælde en abnorm ciliemotilitet.
De elektronmikroskopiske fund viser, at cilierne
er abnormt opbyggede, og at de forskellige typer af
ultrastrukturelle forandringer kan sættes i forbindelse
med hver sin form for abnorm ciliemotilitet. De
elektronmikroskopiske fund viser, at omkring en fjerdedel
af patienterne har normal cilie ultrastruktur
medens resten har forskellige strukturelle defekter
som ret nøje kan korreleres til den fundne in vitro
ciliemotilitet.
Immun-elektronmikroskopisk lokalisation af cellulære antigener
på ultratynde cryo-snit v.hj.a. guldkonjugerede antistoffer:
(M.H. Nielsen, L. Bastholm i samarbejde med Professor
L.-I. Larsson, Institut for Medicinsk Biokemi,
Århus Universitet).
Da præparering af væv/celler til elektronmikroskopi
i almindelighed medfører at tilstedeværende
antigener ødelægges, er der i afdelingen indarbejdet
en metode hvorved såvel antigenicitet som ultrastruktur
kan blive bevaret i tilstrækkeligt omfang i
ultratynde vævsnit. Metoden skal i første omgang
bruges til at bestemme den cellulære lokalisation af
enzymer (plasminogenaktivatorer, som bl.a. dannes
af cancerceller og som er af betydning for såvel fysiologisk
som patologisk vævsnedbrydning (samarbejde
med lektor, dr. med. Keld Danø og cand. scient. Lars
Skriver, tumorbiologisk laboratorium). Undersøgelser
som går ud på at fastlægge den subcellulære lokalisation
af antigener ved visse autoimmunsygdomme
er også i færd med at blive udført under anvendelse
af samme teknik (samarbejde med cand. med. Niels
Rasmussen, Øreafdelingen og dr. med. Allan Wiik,
Rigshospitalet).
Elektronmikroskopisk røntgenmikroanalyse af intracellulære
metalsalte i fibrøst væv:
(M.H. Nielsen i samarbejde med overlæge Stein
Paulsen, Patologisk Institut og overlæge, dr. med. H.
Emneus, Ortopæd-kirurgisk afdeling, Ålborg syd).
Patienter som far indopereret kunstige hofteled
udvikler i visse tilfælde svær fibrose i bindevævet
uden om hofteleddet. Det synes som om metalsalte
(krom, i mindre grad kobolt og zink) fra de indopererede
metaldele (Vitallium), spiller en rolle for
vævsændringerne, idet disse metaller kan påvises i
stor mængde som krystallo-amorfe udfældninger i
fagosomer i bindevævets celler. Det er uvist, hvorfor
disse forandringer kun optræder hos en del patienter,
og hvorfor vævsvenlige inerte metalforbindelser hos
disse patienter udfældes i det omgivende væv.
E. Andre undersøgelser:
Bindevævsdannelse:
(F. Elling).
I samarbejde med dr. med. vet. E. Bindseil, Landbohøjskolen,
og dr. med. F. Rank, Amtssygehuset i
Herlev, undersøges de ultrastrukturelle forhold i forbindelse
med udviklingen af bindevæv ved infektion
med leverikter hos kvæg.
Det lægevidenskabelige Fakultet 293
Knoglenedbrydning:
(F. Elling).
I samarbejde med dr. med. vet. K.B. Pedersen, Statens
Veterinære Serumlaboratorium, foretages der
undersøgelser af udviklingen af sygdommen atrofisk
rhinitis (nysesyge) hos svin. Sygdommen, der første
gang blev beskrevet i 1830, er karakteriseret ved at
muslingebenet i næsen nedbrydes, hvorved næsen
bliver skæv samtidig med at grisens vækst hæmmes.
Sygdommen optræder overalt i svineproducerende
lande, og har derfor stor økonomisk betydning. Arsagen
til sygdommen har hidtil været ukendt, men
de allersidste forskningsresultater viser, at toksinproducerende
Pasteurella multocida kan reproducere
sygdommen. Ved hjælp af elektronmikroskopiske,
immunhistokemiske og enzymhistokemiske teknikker
søges belyst mekanismen i udviklingen af denne
sygdom, som har stor lighed med visse sygdomme
med ukendte årsagsforhold hos mennesker.
Experimentel reproduktion af rheumatoid pleuritis hos mus:
(P. Faarup og P. Fauerschou).
Undersøgelserne omfatter den første experimentelle
reproduktion af rheumatoid pleuritis, som tidligere
kun er iagttaget hos patienter, og har til formål at
belyse mekanismen bag denne sygdom, specielt graden
af humoral, respektive cellulær immunologi ved
denne lidelse.
Variationer i glucose koncentrationen i pleurale effusioner
indeholdende Rheumatoid Arthritis-celler:
(P. Fauerschou).
Undersøgelsen foretages på patienter med rheumatoid
pleuritis, lungetuberkulose og lungecancer, hvor
der ud fra de foreløbige resultater synes at forekomme
en relation mellem en reduceret glucosekoncentration
i pleuravæsken (tidl. opfattet som specifik for
pleural tuberkulose), øget LDH-aktivitet og øget
proteinkoncentration i pleuravæsken, korreleret til
en speciel morfologi af de neutrofile granulocyter
(fremkomst af såkaldte rheumatoid arthritis-celler).
Arbejdet er en fortsættelse af tidligere arbejder, hvor
denne celletype blev påvist ved forskellige lidelser,
og tentativt opfattes forandringerne som indicerende
en ændret metabolisme intrapleuralt, fælles for de
iøvrigt meget forskellige tilgrundliggende lidelser.
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr. med. J. Visfeldt er managing editor
ved Acta Path. Microbiol. Scandinavica.
Lektor, dr. med. vet. F. Elling har redigeret udgivelsen
af abstracts fra »Nordisk Mykotoksin Symposium
« i tidsskriftet NJF
Gaster:
Dr. Ross W. Stephens, Royal North Shaw Hospital,
Sidney, Australien, har været gæst ved instituttet
indtil 1.10. 1982. Dr. Kenjiro Kimura, 2. dept. Int.
Med. University Hospital, Tokyo, har været gæst
ved instituttet i hele 1982.
Rejser:
Læge Ulla Wewer har i perioden 1.1-1.3. 1982 været
ansat som post-doctoral fellow på La Jolla Cancer
Research Foundation, California, USA.
Publikationer:
Albrechtsen R., Nielsen MH., Skakkebæk NE., Wewer
U. Carcinoma in situ of the testis. Some ultrastructural
characterisiics of germ cells. Acta
pathol microbiol scand (A) 1982; 90: 301-303.
Briinner N., Visfeldt J. Histologic changes following
oestradiol treatment of a hormone-responsive human
breast carcinoma grown in nude mice. Acta
pathol microbiol immunol (A) 1982; 90: 355-362.
Christensen S., Brandt Hansen B., Faarup P. Functional
and structural changes in the rat kidney by
long-term lithium treatment. Renal Physiol, Basel
1982; 5: 95-104.
Danø K., Dabeisteen E., Nielsen LS., Kaitoft K.,
Wilson EL., Zeuthen J. Plasminogen activating
enzyme in cultured glioblastoma cells. An
immunofluorescence study with monoclonal antibody.
J Histochem Cytochem 1982; 30: 1165-
1170.
Faarup P., Winding O., Pilapil A., Grønvall J., Hegediis
V. Reversible changes in small infarcts of
the rabbit kidney. Scand J Urol Nephrol 1982;
296-299.
Gjerris F., Peitersen B., Nielsen K., Arends J., Hase
J., Lindholm J., Wewer U., Albrechtsen R. Alfaføtoprotein
(AFP) og humant koriogonadotropin
(HCG) som tumormarkører ved intrakranielle og
intraspinale germinalcelletumorer. Ugeskr Læger
1982; 144: 1296-1299.
Hegedus V., Winding O., Grønvall J., Faarup P.
Manufacturing-derived impurities in angiography.
Front in Eur Radiol 1982; I: 109-123.
Hegedus V., Winding O., Grønvall J., Faarup P.
The role of manufacturing impurities in angiography.
Excerpta Med (Intervention Radiol 2)
1982; 3-8.
Kaitoft K., Nielsen, LS., Zeuthen J., Danø K. Monoclonal
antibody that specifically inhibit a human
Mr-52.000 plasminogen activating enzyme.
Proc Natl Acad Sci USA. 1982; 79: 3720-3723.
Mygind N., Pedersen M., Nielsen MH. Morphology
of the upper airway epithelium. Proctor/Andersen
294 Universitetets årbog 1982
eds The Nose: Upper Airway. Physiology and the
Atmospheric Environment. Elsevier Biomedical
Press 1982; 71-97.
Nielsen, LS., Hansen JG., Skriver L., Zeuthen J.,
Kaitoft K., Wilson EL., Danø K. Purification of
zymogen to plasminogen activator from human
glioblastoma cells by afTinity chromatography
with monoclonal antibody. Biochemistry 1982; 21:
6410-6414.
Nørgaard T. The nephron during altered sodium balance.
Disp. København, DSR Tryk 1982.
Pedersen KB., Bitsch V., Knox B., Meyling A., Elling
F., Sørensen KJ. High-fever syndrome in
pigs. Vet Rec 1981; 109: 537.
Pedersen M., Morkassel E., Nielsen MH., Mygind
N. Kartagener's syndrome. Preliminary report on
cilia structure, function, and upper airway symptoms.
Chest 1981: 80S: 858-860.
- Nielsen MH., Mygind N. Primary ciliary dyskinesia.
A Preliminary comparison between ciliary
motility and ultrastructure. Mod Probl Paediat
1982; 21: 68-78.
Skriver L., Nielsen LS., Stephens R., Danø K. Plasminogen
activator released as inactive proenzyme
from sarcoma virus transformed murine cells. Eur
J. Biochem 1982; 124: 409-414.
Spang-Thomsen M., Vindeløv L., Christensen L,
Visfeldt J., Nielsen A. Effect of single-dose x irradiation
on growth delay and flow cytometric DNA
distribution of a human colonic carcinoma transplanted
to nude mice. In: Norman D. Reed ed.
Proc 3. Int Workshop on Nude Mice. Gustav Fischer
Verlag, New York, Stuttgart 1982; 665-673.
Thomsen J., Tos M., Nielsen M., Balslev Jørgensen
M. Bone destruction in inflammatory diseases of
the ear. Cholesteatoma and Mastoid Surgery.
Proc Und Int Conf, Tel Aviv. Kugler Publications,
Amsterdam 1982; 397-411.
Vindeløv LL., Spang-Thomsen M., Visfeldt J.,
Povlsen CO., Jensen G., Nissen NL Clonal evolution
demonstrated by flow cytometric DNA analysis
of human colonic carcinoma grown in nude
mice. Exp Cell Biol 1982; 50: 216-221.
Visfeldt J., Strange L., Larsen J. Udskiftning af xylen
med redestilleret petroleum i den histologiske
teknik. Ugeskr Læger 1982; 141: 2365-2368.
Wagner G., Willis EA., Bro-Rasmussen F., Nielsen
MH. New Theory on the mechanism of erection
involving hitherto undescribed vessels. Lancet
1982: 416-418.
Werdelin O. Immune response genes. Ailergy 1982;
37: 451-461.
- Chemically related antigens compete for presentation
by accessory cells to T cells. J Immunol 1982;
129: 1883-1891.
Wewer U. Characterization of a rat yolk sac carcinoma
cell line. Dev Biol 1982; 93: 416-421.
Poul Faarup
Det lægevidenskabelige Fakultet 295
Farmakologi
Farmakologisk Institut
Stab:
Professorer: Bertil Diamant (orlov), Eigill Hvidberg
og Jens Schou. Lektorer: Chr. Broen Christensen,
Sten Christensen, Sven Edelfors, Arne Geisler, Nina
Grosman, Jens Aas Jansen, H.H. Lausen, Niels
Lomholt, Svend Norn, Andree Ravn-Jonsen, Per
Stahl Skov og Eva Steiness. Kandidatstipendiat: René
Klysner.
Teknisk-administrativt personale: 18.
Forskningsvirksomhed:
Farmakologisk Instituts forskning omfatter undersøgelser
indenfor farmakologiens hovedområder: basalfarmakologi,
toksikologi og klinisk farmakologi.
I den basale farmakologiske forskning undersøges
medikamenters farmakodynamik, d.v.s virkningerne
på organismen og/eller deres farmakokinetik, d.v.s.
deres »skæbne« i organismen, f.eks. omdannelse, udskillelse
o.l. Undersøgelser af farmakodynamiske effekter
har til formål at belyse farmakas virkningsmekanisme(
r) - for de terapeutiske effekter som for bivirkningerne.
Kendskab til farmakas virkningsmekanismer
er grundlaget for udvikling af nye farmaka,
ligesom sådanne forsøg kan øge indsigten i fysiologiske
eller patofysiologiske processer.
Således undersøges de subcellulære mekanismer,
der regulerer frigørelsen af histamin, serotonin og
andre mediatorer fra mastceller, basofile leukocytter
og trombocytter. Indsigt i disse processers regulation
og farmakologiske påvirkelighed fremmer forståelsen,
diagnostik og behandling af allergiske sygdomme
og immunologiske lidelser. Disse undersøgelser
fortsættes i en bredere undersøgelse af de mediatorer,
receptorer, intracellulære processer og immunglobulinklasser,
som indgår i patogenesen, hvorved
der åbnes nye muligheder for diagnostik og behandling
af disse sygdomme.
I flere undersøgelser belyses hjerteaktive farmakas
effekter på myokardiet. Hertil anvendes flere forsøgsmodeller
varierende fra myokardieceller og papillærmuskel
over isolerede, perfunderede rottehjerter
og intakte dyr til undersøgelser på raske forsøgspersoner
og patienter med inkompenseret hjertelidelse.
Et centralt mål er at belyse relationer mellem
disse farmakas binding til specifikke receptorer og
deres kardiale effekter, især effekten på myokardiets
kontraktilitet og gennemblødning. Endvidere at studere
digitalisglykosiders påvirkning af den cellulære
kationtransport i myokardiet og betydningen heraf
for arytmigenese.
Lithium har en selektiv psykotrop effekt, idet det
anvendes ved behandling og forebyggelse af maniodepressive
tilstande. Lithiums virkningsmekanisme
og de manio-depressive tilstandes biologiske grundlag
er stadig uafklarede. Visse iagttagelser tyder på,
at lithium ændrer nervecellemembranens funktioner.
Hormonal og medikamentel regulation af det nervecellemembranbundne
enzym adenylat cyklase,
som er knyttet til neurohormonreceptorer, har betydning
for nerveimpulstransmissionen. Cerebral
adenylat cyklase påvirkes ikke kun af lithium, men
også af antidepressiva. Disse farmakas stemningsregulerende
effekter kan have relation til ændringer i
receptor-adenylat cyklase funktionen. Ved maniodepressive
tilstande foreligger muligvis en receptordysfunktion.
For at belyse denne hypotese undersøges
betareceptorer og cyklisk AMP syntesen i blodplader
og leukocytter fra manio-depressive patienter.
Undersøgelser over et lægemiddels bivirkninger
kan bidrage til en forståelse af dets virkningsmekanisme.
Lithiumbehandling medfører ofte øget urinvolumen
p.g.a. hæmning af nyrernes følsomhed for
antidiuretisk hormon. Lithium fremkalder også
strukturelle nyreforandringer, hvis funktionelle betydning
er ukendt. Et projekt søger med fysiologiske,
enzymhistokemiske og elektronmikroskopiske metoder
at afklare sammenhængen mellem lithiums funktionelle
og strukturelle nyrepåvirkninger for derigennem
at øge forståelsen for lithiumionens og det antidiuretiske
hormons cellulære virkningsmekanismer.
Af farmakokinetiske projekter kan nævnes dextropropoxyfens
kinetik ved længerevarende dosering
til normale forsøgspersoner. Endelig fortsættes en
undersøgelse af morfins og fentanyls kinetik efter
epidural administration til geder.
Stigende industriel anvendelse af kemikalier nødvendiggør
øget viden om disses giftighed. Derfor undersøges
organiske opløsningsmidlers akutte/kroniske
effekt på centralnervesystemet hos rotter, idet
der anvendes synaptosomer fra de behandlede rotters
hjerner. Hensigten med undersøgelsen er at udvikle
en testmetode til bedømmelse af organiske opløsningsmidlers
påvirkning af centralnervesystemet.
Endvidere undersøges borsyres kinetik på normale
forsøgspersoner med henblik på vurdering af stoffets
sikkerhed ved forekomst i hudpræparater.
Den klinisk-farmakologiske forskning omfatter en
undersøgelse af 5-amino-salicylsyres kliniske farmakologi
med henblik på udvikling af et præparat til
behandling af colitis uleerosa. Endvidere undersøges
pyridostigmins kinetik hos patienter med myastenia
gravis.
Basale mekanismer ved allergisk-inflammatoriske lidelser,
diagnostik og behandling:
Mekanismen ved frigørelsen af allergiske mediatorer
undersøges med specielt henblik på IgE antistofpro20
Årbog 1982
296 Universitetets årbog 1982
duktion, IgE bundet ti! cellens overflade, membranreceptorer
(IgE, alfa, beta, kolinerge og histaminerge)
og subcellulære mekanismer (bl.a. cykliske nukleotider,
kalcium, fosfolipider og prostaglandiner)
ved allergisk-inflammatoriske lidelser (Norn, Stahl
Skov i samarbejde med Geisler og Klysner).
Med henblik på forbedret diagnostik og behandling
undersøges allergiske type I og III reaktioner
ved bl.a. astma og andre atopiske lidelser, rheumatoid
arthritis og colitis ulcerosa. Endvidere undersøges
muligheden for bakterielt betingede reaktioner
hos patienter med intrinsic astma — såvel allergiske
(type I og III) som ikke-allergiske reaktioner. Fødemiddel-
og lægemiddelintolerante patienter undersøges
med henblik på mere præcis diagnostik for type I
og III allergi (Norn og Stahl Skov). De klinisk-farmakologiske
undersøgelser foretages i samarbejde
med H. Permin, G. Bendixen, V. Andersen, P. Prahl,
B. Weeke, Chr. Koch, N.E. Møller og H.-J. Malling,
Rigshospitalet, H. Løwenstein, Proteinlaboratoriet,
J. Elmgren og V. Binder, KAS Herlev samt stud.
med. C. Jensen.
Glukokortikoider hæmmer nogle af de reaktioner,
som indgår i den inflammatoriske proces, men deres
virkningsmekanisme er kun delvis afklaret. Hensigten
med nærværende projekt er at undersøge, i hvilken
udstrækning glukokortikoider hæmmer histaminfrigørelsen
fra isolerede rottemastceller samt at
klarlægge mekanismerne for denne hæmning (Nina
Grosman og Steen Michael Jensen).
Toksikologiske undersøgelser:
Borsyre anvendes i salver med et indhold af op til
3% til beskyttelse af huden i bleregionen hos spædbørn.
Da borsyre vides at kunne have en vis neurotoksicitet,
er der tidligere udført undersøgelser over
optagelsen fra huden, som er forsvindende fra vandemulgerende
salver. Man er i færd med at undersøge
borsyreoptagelsen ved indtagelse af sådanne salver
gennem munden, samtidig med at borsyreafgiften
fra en række forskellige salver til en vandfase undersøges
in vitro ved en dialysemetode. Yderligere undersøges
den humane farmakokinetik af borsyre givet
intravenøst til voksne mænd (Jens Schou sammen
med Jens Aas Jansen, Børge Aggerbeck og John
Andersen).
Organiske opløsningsmidlers neurotoksiske effekt,
belyst ved effekten på rottesynaptosomer (udpræparerede
nerveender fra centralnervesystemet).
Som følge af det stigende forbrug af kemikalier og
den voksende erkendelse af disse kemikaliers giftighed,
sigter projektet
1) mod at finde en parameter, hvormed man på
rimelig kort tid kan afgøre, om et stof har en mulig
neurotoksisk effekt.
2) mod at finde biokemiske forandringer som kan
forklare de neurologiske symptomer, der er observeret
efter erhvervsmæssig anvendelse af organiske opløsningsmidler.
Fra undersøgelser med inhalationsanæstetika ved
man, at disse »opløses« i nervecellemembranen, og
det antages, at virkningsmekanismen er en ændring
af nervecellemembranens funktion. Organiske opløsningsmidler
kan på samme måde fremkalde anæstetisk
effekt i høje doser.
I kroniske forsøg med inhalationsanæstetika har
man iagttaget ændringer i membranens lipidsammensætning
dvs. ændret forhold mellem cholesterol
og phosphorlipid og ændret fedtsyresammensætning
i phosphorlipiderne. Lipidsammensætningen har betydning
for cellemembranens fysisk-kemiske egenskaber
og dermed biologiske egenskaber.
Stimuleres nerveceller øges optagelsen af calciumioner
i cellen (calcium-flux) og omsætningen af cellemembranens
phosphorlipider øges samtidig. Ændringer
i calciumflux bestemmes ved incubation af
synaptosomerne med calcium-45 og KCl-stimulation.
Ændringen i phosphorlipidomsætningen bestemmes
ved incubation af synaptosomerne med
phosphor-32 og carbamylcholin-stimulering. Rotter
behandles i inhalationskammer med de undersøgte
opløsningsmidler. For nærværende undersøges toluens
effekt på synaptosomernes calciumflux og phosphorlipidomsætning
efter kronisk behandling. Samtidig
udtages prøver fra rygmarv og n. ischiadicus til
bestemmelse af lipidsammensætningen (Edelfors og
Ravn-Jonsen).
Smertestillende lægemidlers farmakologi:
Studier over dextroproxifens humane farmakokinetik
er nu ved at være afsluttede. De omfatter dels en
nøje farmakokinetisk analyse med tilpasning af en
farmakokinetisk model (3-kompartment) til tidligere
opnåede data over blodkoncentrationsforløbet efter
3 forskellige enkeltdoser til normale voksne, dels en
undersøgelse over mætningskinetikken ved langtidsdosering
(Jens Schou sammen med Kim Brøsen,
Lars Gram og Niels-Erik Larsen).
Ved indsprøjtning af morfin og stoffer med lignende
virkning epiduralt, d.v.s. i vævet umiddelbart
udenfor rygmarvshinden, kan der fremkaldes effektiv,
langvarig smertelindring. Det er formålet at studere
morfins og fentanyls skæbne i organismen ved
denne administrationsmåde. Efter indgift til forsøgsdyr
analyseres stoffernes koncentrationsforløb i væsken
omkring rygmarven og i blodet (C. Broen Christensen
og Jens Aas Jansen i samarbejde med Hans
Andersen og Bent Chræmmer Jørgensen, KAS
Herlev).
Endvidere fortsættes arbejdet med udvikling af en
radioreceptormetode til bestemmelse af morlin og
morfinlignende stoffer i blod og cerebrospinalvæske
(C. Broen Christensen).
Det lægevidenskabelige Fakultet 297
Lithiums og antidepressive lægemidlers virningsmekanisme:
Indsigt i lithiums og antidepressive midlers farmakologiske
effekter vil bidrage til at forstå deres virkningsmekanismer,
men muligvis også til at belyse
sindslidelsers patogenese, f.eks. ved at klarlægge lithiums
terapeutiske virkningsmekanismer ved manio-
depressiv psykose.
Lithiums og antidepressivas virkning på beta-adrenerge
receptorer og adenylat cyklase undersøges.
Dette system har en central biologisk funktion, idet
det regulerer cyklisk AMP dannelsen og derved medierer
cellulære effekter af beta-adrenerg stimulation.
Øget forståelse af psykofarmakas indflydelse på
adenylat cyklase systemet - især efter kronisk indgift
— kan belyse disse farmakas effekt på postsynaptiske
receptorfunktioner, idet adenylat cyklase aktiviteten
er et vigtigt led i de processer, der initieres i nervemembranen
ved nerveimpulstransmission (Geisler
og Klysner).
Det er vist, at lithium hæmmer noradrenalinstimuleret
adenylat cyklase i det limbiske system og i
hjernebarken hos rotter i koncentrationer, som opnås
hos lithiumbehandlede patienter. Kronisk behandling
af rotter med imipramin og andre polycykliske
antidepressiva samt REM-søvn deprivation reducerer
også den noradrenalinstimulerede cyklisk
AMP dannelse. Igangværende undersøgelser såvel
på rottehjerne som humane trombocytter og leukocytter
har til formål at belyse de mekanismer, hvorved
lithium og antidepressiva modificerer receptoradenylat
cyklase systemet, bl.a. calciums/calmodulins
regulatoriske betydning for adenylat cyklase og
fosfodiesterase aktiviteten (i samarbejde med stud.
scient. P. Andersen).
Endvidere undersøges GTP's regulatoriske betydning
ved hormonal aktivering af adenylat cyklasen
samt andre faktorer (bl.a. fosfolipider), der regulerer
receptorers antal og funktion.
Der foretages sammenlignende undersøgelser in
vitro af psykofarmakas indflydelse på adenylat cyklase
aktiviteten i human hjerne og rottehjerne.
Ud fra den hypotese, at der ved depression forekommer
en adrenerg receptorhypersensibilitet, som
normaliseres af antidepressiv behandling, undersøges
den adrenerge og den histaminerge adenylat cyklase
aktivitet i trombocytter og leukocytter fra ubehandlede
manio-depressive patienter (Geisler, Klysner
i samarbejde med Rafaelsen, Rosenberg og
Clemmensen, Rigshospitalets psykiatriske afdeling).
Lithiums virkninger på nyrernes struktur og funktion:
Lithium (Li) anvendes ved profylakse og behandling
af manio-depressiv psykose. I Danmark er ca. l%o af
20*
befolkningen i lithiumbehandling, som ofte strækker
sig over adskillige år og langtidspåvirkninger af organsystemer
er derfor af stor interesse. Projektet skal
ses i lyset af vor ufuldstændige viden om lithiums
nefrotoksiske egenskaber, som har skabt usikkerhed
omkring indikationsstillingen. Da det i øjeblikket må
anses for uetisk at foretage nyrebiopsi på Li-behandlede
patienter, kan øget viden på dette område kun
erhverves gennem dyreforsøg.
Undersøgelserne er centreret om mekanismerne
bag de funktionelle og strukturelle nyreforandringer,
som kan fremkaldes hos rotter under lithiumbehandling,
og som ligner forandringerne hos patienter.
Ved behandling af voksne rotter med lave (»terapeutiske
«) Li-doser fremkaldes polyuri som følge af
nedsat koncentreringsevne. Tilstanden kan karakteriseres
som reversibel nefrogen diabetes insipidus, og
skyldes hæmning af virkningen af det antidiuretiske
hormon (ADH). ADH's virkning på vandreabsorptionen
medieres af et intracellulært enzym, cyklisk
AMP, som dannes ved stimulation af receptorer i
samlerørenes cellemembran. Det er påvist, at Li's
hæmning af ADH-respons skyldes blokade af virkningen
af cyklisk AMP, snarere end nedsat cyklisk
AMP dannelse. Tillige ses karakteristiske lysmikroskopiske
forandringer i distale tubuli og samlerør,
men disse forandringer er ikke direkte korreleret til
ADH-blokaden, idet de indtræder senere og vedvarer
efter ophør af lithiumbehandling, hvor funktionen
normaliseres. I øjeblikket undersøges tidlige enzymhistokemiske
og elektronmikroskopiske forandringer,
som synes bedre korreleret med de funktionelle
forandringer.
Li-polyuri hos rotter kan behandles med tiaziddiuretika
og ved intravenøs administration af en syntetisk
ADH-analog (DDAVP) mens stoffer med virkning
ved central diabetes insipidus (vasopressin,
klorpropamid og karbamazepin) er uden antidiuretisk
effekt.
Ved behandling af voksne rotter med højere (»toksiske
«) Li-doser ses foruden polyuri en akut nedsættelse
af den glomerulære filtrationshastighed (GER)
som i forbindelse med nedsat Li-clearance medfører
dødeligt forløbende Li-forgiftning. Dette billede svarer
til den akutte lithiumforgiftning hos patienter.
Ved behandling af hunrotter før og under graviditet
ses ingen påvirkning af fertilitet, fødselsvægt eller
kuldstørrelse, og såfremt Li-behandlingen ophører
ved fødslen, ses ingen funktionelle eller strukturelle
nyreforandringer hos 8 uger gamle rotteunger.
Ved behandling af rotteunger med »terapeutiske«
lithium-doser fra fødslen udvikles alvorlige funktionelle
og strukturelle nyreforandringer, som er irreversible.
Foruden nedsat koncentreringsevne ses
nedsættelse af GER og uræmi. Morfologisk ses kortikal
cystedannelse og interstitiel fibrose, som minder
om de alvorligste nyreforandringer observeret ved
298 Universitetets årbog 1982
biopsi og autopsi af Li-patienter. De op til 3 mm
store cyster er voldsomt dilaterede distale tubuli.
Det antages, at Li's primære angrebspunkt er i samlerørene,
og at cystedannelse, fibrose og nedsat GFR
er sekundære forandringer. Igangværende studier
søger at belyse den nærmere mekanisme bag Li's
påvirkning af den udviklende nyre. Endvidere benyttes
modellen til kvantitative studier over forholdet
mellem funktionsnedsættelse og morfologi hos
rotter med Li-induceret kronisk nyreinsufficiens
(Sten Christensen i samarbejde med Poul Faarup og
Tove Nørgaard, Københavns Universitets Patologiske
Institut og Peter Ottosen, N.O.Jacobsen og Sten
Olsen, Århus Kommunehospitals patologiske institut).
Digitalisglykosiders virkning og receptorkinetik:
Digitalisglykosiderne antages at have mindst to
myokardielle virkningsmekanismer - én, der fremmer
calciumtransporten ind i cellen — en anden, der
via en påvirkning af Na-K-ATP-asen reducerer calciumtransporten
ud af cellen.
For at belyse disse mekanismer foretages receptorkinetiske
undersøgelser på isolerede myokardieceller,
idet bindingsforholdene for digitalisglykosider og
disses interaktioner med nærtstående steroider studeres
med henblik på en receptor-kinetisk adskillelse
af de enkelte virkningsmekanismer (Steiness, Waldorff
og Meldgård). Tilsvarende undersøgelser foretages
på isoleret perfunderet hjertemodel (Theilade
og Steiness).
Virkningen af digitalisglykosider og interaktionen
med beslægtede steroider undersøges på isoleret papillærmuskel.
Der er allerede påvist partielle digitalisantagonister
blandt de undersøgte farmaka. Sammenholdt
med ovennævnte cellulære studier vil det
blive muligt at afgøre, hvilke receptorer, der er af
betydning for digitalisglykosidernes virkninger
(Waldorff og Steiness i samarbejde med stud.med.
M. Bak).
Betablokkere og hypertension:
Beta-receptorblokerende farmaka anvendes i betydeligt
omfang til behandling af patienter med forhøjet
blodtryk. Præliminære undersøgelser har vist, at
hypertensionspatienter under denne behandling udvikler
negativ kaliumbalance uden samtidige ændringer
i plasma-kaliumkoncentrationen. Beta-blokkernes
påvirkning af organismens kaliumhomøostase
studeres dels på mennesker og dels på mindre
forsøgsdyr. Et eventuelt renalt angrebspunkt for beablokkernes
påvirkning af kaliumudskillelsen studeres
isolerede nefronceller (Steiness).
Klinisk farmakologi:
5-amino-salicylsyre. Denne metabolit af salazsnefapyridin
synes at være den aktive komponent ved
behandlingen af colitis ulcerosa og mb. Crohn. En
større serie af arbejder, der omfatter både lokalbehandling,
biofarmaceutiske og toksikologiske studier,
kinetiske arbejder og kontrollerede kliniske undersøgelser
er iværksat for nærmere at studere 5-
ASA's farmakologiske og klinisk farmakologiske forhold.
Et fase 2 studie over 5-ASA behandling af
svært syge Crohn patienter viste, at stoffets kinetik
ikke adskilte sig principielt i disse patienter og at der
formentlig var en betydelig terapeutisk effekt. Disse
undersøgelser retfærdiggør større serier kontrollerede
undersøgelser. Yderligere er der projekter i gang
med også at klarlægge 5-ASA's forhold efter indgift
af salazopyridin. Specielle undersøgelser udføres også
for at kortlægge 5-ASA's entero-hepatiske kredsløb
og yderligere pågår undersøgelser over 5-ASA i
klysma. (Sten Nørby Rasmussen, afd. F. KAS Glostrup,
Vibeke Binder, afd. B, KAS Herlev, cand.
pharm. Søren Halskov, cand.pharm. Helga Flachs,
Rigshospitalet, Stig Bondensen, Helsingør Sygehus,
Ole Haagen Nielsen, børneafd. KAS Gentofte, Steen
Honoré Hansen, Danmarks farmaceutiske Højskole
og E. Hvidberg, Rigshospitalet).
Pyridostigmins humane kinetik er meget beskedent
undersøgt. Brugen af stoffet ved myastenia gravis
sker overvejende på empirisk grundlag, men det
synes, som en terapeutisk styring ved hjælp af plasmakoncentrationsbestemmelser
kunne forbedre behandlingen
i en række tilfælde. Et projekt, der omfatter
en række delprojekter er derfor påbegyndt for at
fastlægge pyridostigmins kinetiske forhold, herunder
den individuelle variation hos myastenipatienter efter
peroral, intramuskulær og intravenøs applikation,
samt at sammenligne disse forhold med den
kliniske effekt og bivirkninger. Der er udarbejdet en
GC-MS metode, hvis følsomhed og specificitet synes
langt bedre end tidligere metoder, og en række patienter
(både nydiagnosticerede og tidligere behandlede)
er indgået i undersøgelsen, som foregår på Rigshospitalet.
Deltagere i projektet er Per Soelberg Sørensen
og Olaf B. Paulson, neuromed. afd., Mogens
Laue Friis og Eigill Hvidberg, klinisk-farmakologisk
afd. og cand.pharm. Helga Flachs, klinisk-kemisk
afd. CL, Rigshospitalet.
Medico-tekniske undersøgelser:
Undersøgelse af læsioner af trachea fremkaldt af den
nyudviklede NL nasotracheal og tracheostomitube.
Undersøgelsen foretages på langtidsintuberede patienter
med fleksibelt fiberbronkoskop (Niels Lomholt
i samarbejde med Niels Valentin og Jørgen Brøckner-
Nielsen, KAS Gentofte).
Det lægevidenskabelige Fakultet 299
Udvikling af apparatur til fugtning af indåndingsluften
til intuberede og ikke-intuberede patienter.
Udviklingsarbejdet omfatter dels en bakteriologisk
sikker vanddampfugter med automatisk temperaturregulation
og dels et engangstermometer til måling
af den fugtige lufts temperatur nær patienten (Niels
Lomholt).
Undersøgelse af polyglykolsyres (Dexon) virkning
på væv ved implantation på kaniner (Niels Lomholt
i samarbejde med Cai Frimodt-Møller, KAS Gentofte).
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr.med. Jens Schou er hovedredaktør for
Acta pharmacologica et toxicologica og redaktør af
en udredningsserie til WHO, Regional Centre for
Europe vedr. Allergi og hypersensitivitet over kemiske
stoffer og produkter.
Anden virksomhed:
Professor, dr.med. Jens Schou er formand for Dansk
Selskab for Farmakologi og Toksikologi.
Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er formand for
SLF's styringsgruppe vedr. lægemiddelforskning.
Lektor, dr.med. Eva Steiness har siden 6. december
1982 været dekan for det lægevidenskabelige fakultet.
Publikationer:
Andersen PH., Klysner R., Geisler A. Cyclic 3',5'-
AMP phosphodiesterase activity in rat brain after
chronic treatment with mood-modifying drugs.
Acta pharmacol et toxicol 1982; 52/Suppl. 2.
Andreasen F., Christensen CK., Jacobsen FK., Aas
Jansen J., Mogensen CE., Pedersen OL. The individual
variation in pharmacokinetics and pharmacodynamics
of furosemide in young normal
male subjects. Eur J Clin Invest 1982; 12: 247-55.
Christensen JH., Andreasen F., Aas Jansen J. Pharmacokinetics
and pharmacodynamics of thiopentone.
A comparison between young and elderly
patients. Anaesthesia 1982; 37: 398-404.
Christensen S., Hansen BB., Faarup P. The relation
between functional and structural changes in the
rat kidney by long-term lithium treatment. Renal
Physiol 1982; 5: 95-104.
- Agner T. Effects of lithium on circadian cycles in
food and water intake, urinary concentration and
body weight in rats. Physiol Behav 1982; 28: 635-
40
- Ottosen PD., Olsen S. Severe functional and
structural changes caused by lithium in the developing
rat kidney. Acta Path Microbiol Scand Sect
A 1982; 90: 257-67.
Elmgreen J., Stahl Skov P., Permin H., Norn S.
Autoimmune type I reaction in the pathogenesis
of inflammatory bowel disease? Scand J Gastroenterol
1982; 17/Suppl. 78: 1394.
Friis-Hansen B., Aggerbeck B., Aas Jansen J. Unaffected
blood boron levels in newborn infants treated
with a boric acid ointment. Fd Chem Tosic
1982; 20: 451-54.
Geisler A., Klysner R., Andersen PH. Effect of treatment
with lithium and antidepressants on betaadrenoceptors
and cyclic AMP accumulation in
rat cerebral cortex. Acta pharmacol et toxicol
1982; 52/Suppl. 2.
Grosman N. Histamine release from human basophils
and isolated rat mast cells induced by ketobemidone,
pethidine and the spasmolytic A29.
Acta pharmacol et toxicol 1982; 50: 78-80.
— Jensen SM., Johansen FF. Histamine release from
isolated rat mast cells induced by opiates: effect of
sterical configuration and calcium. Agents and
Actions 1982; 12: 417-24.
Hansen KW., Klysner R., Geisler A., Knudsen JB.,
Glazer S., Gormsen J. Platelet aggregation and
beta-blockers. Lancet 1982; 1:224.
Hvidberg EF. The pharmacological basis for dose
adjustments. In: Advances in Pharmacology and
Therapeutics II, Vol. 6: Yoshida H., Hagihara Y.,
Ebashi S., eds. Oxford and New York: Pergamon
Press, 1982: 149-53.
— Quality versus quantity of data in drug registration.
In: Clinical Drug Development. Scientific
and regulatory strategies. Boerhaave Committee
for Postgraduate Medical Education. January 21-
22, 1982: 69-75.
Hvidberg E. Hvordan tilrettelægges en klinisk afprøvning,
herunder fase 4? I: Lægemidler. Registrering
og klinisk afprøvning. Symposium 1981.
Jensen O., Juul P., red. København., MEDIE
1982: 128-44.
Hvidberg E., Juul P. Klinisk lægemiddelforskning. I:
Lægevidenskabelig forskning, en introduktion.
København, F.a.d.l.'s forlag 1982, 3. udgave: kap.
6.
Klausen NO., Lomholt N., Quist J. Dilatation of
trachea treated with the NL tracheostomy tube.
Crit Care Med 1982; 10: 52-54.
Koch Chr., Andersen P., Hertz JB et al. Studies on
hypersensitivity to bacterial antigens in intrinsic
asthma. Allergy 1982; 37: 191-201.
Lomholt N. Design and function of tracheal suction
catheters. Acta anaesth scand 1982; 26: 1-3.
— Zum Thema CO2 Betåubung von Schlachtschweinen.
Fleischwirtschaft 1982; 62: 488-89.
Malling HJ., Stahl Skov P., Permin H., Norn S.,
Weeke B. Basophil histamine release and humoral
changes during immunotheraphy. Allergy 1982;
37: 187-90.
300 Universitetets årbog 1982
Møller NE., Eriksen K.R., Feddersen C et al: Chemotheraphy
against Pseudomonas aeruginosa in
cystic fibrosis. Eur J Respir Dis 1982; 63; 130-39.
Neumann PB., Henriksen H., Grosman N., Christensen
CB. Plasma morphine concentrations during
chronic oral administration in patients with
cancer pain. Pain 1982; 13: 247-52.
Norn S., Stahl Skov P., Hansen KW., Klysner R.,
Geisler A. Possible regulatory role of histamine in
human platelet function examined by thrombininduced
serotonin release. Acta pharmacol et toxicol
1982; 51; 233.
- Stahl Skov P., Koch Chr. et al. Intrinsic asthma
and bacterial histamine release. Agents and Actions
1982; 12; 101-2.
- Jensen C., Stahl Skov P. Inhibitory effect of calcium
antagonists on basophil histamine release; In
vivo and in vitro studies. Br J Pharmac 1982; 77;
426P.
- Stahl Skov P., Weeke B. Comments on the 'Hbasophil
histamine release technique. Allergy
1982; 37; 377-78.
- , Stahl Skov P. Prostaglandiner og leukotriener.
Ugeskr. læger 1982; 144; 1303-06.
Permin H.3 Stahl Skov P., Norn S., Høiby N.,
Schiøtz PO. Platelet 'H-serotonin releasing immune
complexes induced by Pseudomonas aeruginosa
in cystic fibrosis. Allergy 1982; 37; 93-100.
Prahl P., Skov P., Løwenstein H. et al. A doubleantibody
assay for grass pollen specific IgG in
human serum. Allergy 1981; 36; 479-85.
Rasmussen SN., Bondesen S., Hvidberg EF. et al. 5-
Aminosalicylic acid in a slow-release preparation;
Bioavailability, plasma level, and excretion in humans.
Gastroenterology 1982; 83; 1062-70.
Schou JS. Drug Toxicity and Motor Driving. Arch
Toxicol 1982; Suppl. 5.; 313-16.
- Drug Interactions at (Pharmacodynamically Active)
receptor sites. Pharmac Ther 1982; 17; 199-
210.
- Krav til prækliniske undersøgelser. I; Lægemidler.
Registrering og klinisk afprøvning. Symposium
1981. MEDIF 1982.
Steiness E. Negative potassium balance during betablocker
treatment of hypertension. Clin Pharmacol
Ther 1982; 31; 691-94.
- , Waldorff S., Hansen PB. Renal digoxin clearance;
Dependence on plasma digoxin and diuresis.
Eur J Clin Pharmacol 1982; 23; 151-54.
Svendsen TE., Tangø M., Waldorff S., Steiness E.,
Jensen JT. Effects of propranolol and pindolol on
plasma lignocaine clearance in man. Br J Clin
Pharmac 1982; 13; 2235-65.
Sørensen PS., Flachs H., Friis ML., Hvidberg EF.,
Paulson OB. Plasma pyridostigmine levels in myastenia
gravis. Acta Neurol Scand 1982;
65/Suppl. 90; 126-27.
Waldorff S., BerningJ., Buch J., Steiness E. Systolic
time intervals during spironolactone treatment of
digitalized and non-digitalized patients with
ischaemic heart disease. Eur J Clin Pharmacol
1982; 21; 269-73.
Winther K., Knudsen JB., Malling HJ., Stahl Skov
P., Norn S. Specific tromboxane inhibition and
histamine release. Acta pharmacol et toxicol 1982;
52/Suppl. 2.
Østerballe O., Løwenstein H., Norn S. et al.
Immunotheraphy with grass pollen major allergens.
Allergy 1982; 7; 491-501.
Chr. Broen Christensen
Det lægevidenskabelige Fakultet 301
Almen Medicin, Hygiejne og Socialmedicin
1: Institut for Almen Medicin
Stab:
Professor; Paul Backer. Lektor: Hanne Hollnagel.
Universitetsstipendiater; Lene Lier, Inge Lunde og
Henrik Mortensen. Forskningsstipendiater; Birthe
Frimodt-Møller, Finn Børlum Kristensen, Carsten
Hendriksen, Kirsten Hjort Sørensen og Lene Hollånder.
Eksterne lektorer; 3. Kliniske lektorer; 48.
Teknisk-administrativt personale; 2.
Centralforskningsenhed for almen praksis (oprettet
af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd) har til
huse i instituttet. Dennes stab består af; Forskningleder;
Poul A. Pedersen. Forskningsassistent; Dorte
Gannik. Forskningsstipendiat; Jørn Heldrup.
Teknisk-administrativt personale; 2.
Videreuddannelsen i almen medicin ved Københavns
Universitet; Kursusleder; Nils Nørskov Andersen.
Teknisk-administrativt personale; 2.
Forskningsvirksomhed:
Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbehandlingen/-
bekæmpelsen i befolkningen. Den praktiserende
læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen
både med hensyn til afsluttende behandling
af hovedparten af lidelser og med hensyn til
visitering til andre dele af sundhedsvæsenet. 60-70%
af befolkningen har mindst én årlig kontakt med
egen læge, og den praktiserende læge har vigtige
funktioner i forhold til sundhedsvæsenet og tildeling
af sociale ydelser.
Forskningsområderne kommer derfor naturligt til
at omhandle såvel befolkningsproblemer, spørgsmål
omkring den primære sundhedstjeneste og problemer
i forbindelse med det indbyrdes samspil mellem
den primære sundhedstjeneste og andre sektorer.
Systematiseringen af forskningen er her udført på
samme måde som i betænkningen »Forskning og forsøgsvirksomhed
i den primære sundhedstjeneste« afgivet
af en arbejdsgruppe under Statens lægevidenskabelige,
forskningsråd, januar 1976. I denne betænkning
er de enkelte forskningsområder beskrevet
nærmere. En del projekter løber over flere år. Hvis
projektet derfor er grundigt beskrevet i årbog 1981,
omtales kun projektets udvikling i det forløbne år.
1. Undersøgelser vedrørende befolkningens forhold:
1.1. Kortlægning af befolkningens helbredsproblemer (data
indsamlet fra selve befolkningen):
Befolkningsundersøgelsen af 40-årige mænd og kvinder i
Glostrup:
Dette er en longitudinel epidemiologisk undersøgelse
af en totalpopulation af 40-årige i Glostrupområdet.
1052 mænd og kvinder svarende til 88% af totalpopulationen,
er blevet helbredsundersøgt i ca. 7 timer.
Dataindsamlingen fandt sted på Københavns amts
sygehus i Glostrup fra 1.4. 1976-1.7. 1977. Datamaterialet
består af 1) omfattende spørgeskemamateriale
vedrørende symptomer, dagligdagsvaner, kontakter
med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug og
psykosociale forhold, 2) Lægeundersøgelse, 3) parakliniske
tests (blodprøver, ekg., lungefunktion
o.l.).
Formålet er;
1. At beskrive somatiske helbredsforhold, såvel
selvrapporteret helbred, kliniske tests samt lægevurderet
helbred.
2. At beskrive forbrug af sundhedsvæsen.
3. At beskrive forbrug af lægemidler.
4. At relatere de hyppigste symptomer og fund
samt forbrug af sundhedsvæsen og af lægemidler til
sociale forhold (køn, civilstand, social status og fag)
og til levevaner (rygevaner, alkoholvaner og motion).
Befolkningsgruppen følges ved hjælp af følgende
registre; Hjerteregister, Dødsregister og Landspatientregister
for hospitalsindlæggelser.
3 års efterundersøgelse ved udsendelse af spørgeskema
er afsluttet.
Ny helbredsundersøgelse efter 5 år er afsluttet 1.9.
1982. Resultater fra undersøgelsen publiceres løbende.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem
Med. afd. C, Københavns amts sygehus i Glostrup
og Institut for almen medicin og ledes af Hanne
Hollnagel og Lisbeth Hedegaard.
Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en
undersøgelse af udvalgte aldersgrupper:
En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle
adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at
belyse; 1) Den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og
holdning, 2) ovennævntes relation til sociale baggrund,
3) behovet for oplysning og rådgivning vedrørende
sexuelle spørgsmål, 4) hyppigheden af sexuel
dysfunktion og behov for behandling heraf,
5) hvilke ændringer der måtte være sket i sexuel adfærd
i løbet af de sidste 30 år, samt 6) undersøge
hvilke forskelle der måtte være i sexuel adfærd, ople302
Universitetets årbog 1982
velse, viden og holdning mellem 22-, 40- og 70-årige
kvinder. Probanderne udtrækkes af cpr-registret i et
afgrænset geografisk område, Probanderne indbydes
skriftligt, egen læge er så vidt muligt medunderskriver
af indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse.
Institut for almen medicin vil formidle kontakt til
praktiserende læger. Metoden er et struktureret interview,
foretaget af en kvindelig læge efter prækodet
skema. Optages på bånd. Informationer indlæses i
datamaskine og bearbejdes. Projektet påbegyndt
1.3. 1980. I løbet af de første 6 måneder er der indhentet
tilladelse til at fa udskrift fra cpr-registret,
opgørelser fra Danmarks statistik, der er foretaget
sampling i samarbejde med Sociologisk institut. Sagen
har været i Københavns amtsråd og to gange i
Registertilsynet, før den endelige tilladelse blev givet
til, at udtrækket kunne køres gennem Sygesikringsregistret
med henblik på oplysning om probandernes
egen læge. Efter udsendt informationsbrev til 148
læger i udvalgte kommuner i Københavns amt blev
dataindsamlingen (interviews) påbegyndt pr. 29.9.
1980 og afsluttet 31.08.1982. I alt 400 kvinder har
deltaget. Data er ved at blive overført til kodeark.
Institut for almen medicin (Inge Lunde, Gunvør
Kramshøj Larsen, Eva Fog, Karin Garde, Jytte
Madsen og Jørgen Kelstrup).
1.2. Kortlægning af kontaktbefolkningens helbredsproblemer
(data indsamlet via almen praksis):
Klage- og diagnosemønster i almen praksis:
Projektet er baseret på datamateriale, der er videreført
fra Undersøgelse i den primare sundhedstjeneste og
udført i samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet
og Institut for almen medicin. Materialet omfatter
ca. 500 praktiserende lægers én-dags registrering
af henvendelsesklager og diagnoser i tre geografiske
områder. Til klassificering er ånvendt en international
sygdomsklassifikation til brug i almen praksis
(International Classification of Health Problems in
Primary Care). Central forskningsenhed for almen
pra-ksis og Institut for almen medicin. (Birthe Frimodt-
Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og
Poul A. Pedersen).
Arbejdsprocessen i almen praksis:
Der er i dag et stort behov for kendskab til almen
praksis' arbejdsopgaver og den måde, hvorpå de løses
i den eksisterende primære sundhedstjeneste.
Undersøgelsens formål er derfor en analyse af arbejdsprocessen
i almen praksis. Undersøgelsen udføres
i samarbejde mellem Central forskningsenhed for
almen praksis. Institut for almen medicin, Københavns
universitet. (Arbejdsgruppen består af Paul
Backer, Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Jørn
Heldrup, Hanne Hollnagel og Poul A. Pedersen).
Forskningsprojektet er delt op i fire sammenhængende
delprojekter:
Delprojekt 1 - Forløbet af enkeltkontakter i almen praksis:
Beskrives på basis af foreliggende praksisundersøgelser
af nyere data, nemlig undersøgelsen i den primære
sundhedstjeneste (se denne) og fra undersøgelsen
»Sygdomsmønsteret i almen praksis«, foretaget af
Århus amts lægekredsforening. Materialet omfatter
henholdsvis 500 og 200 praktiserende lægers 1-dags
registrering af henvendelsesklager og diagnoser i fire
geografiske områder. Formålet er at belyse forløbet
af enkeltkontakter ved at sammenholde givne klager
med diagnose, ydelser og eventuelt henvisninger.
Analyserne kan tegne et groft billede af arbejdsprocessen
i almen praksis ved enkeltkontakter og belyse
sygdomsmønsteret i almen praksis, sådan som det
tegner sig ved brug af de forhåndenværende sygdomsklassifikationer
til brug i almen praksis: Knud
Jacobsens symptomliste, Poul Krogh-Jensens Praksis
Sygdoms Klassifikation og International Classification
of Health Problems in Primary Care
(ICHPPC 1. udgave). Data er ved at blive analyseret.
Delprojekt 2 - Undersøgelse fra Sygesikringsregistret med
beskrivelse afforløb af ydelser:
Data stammer fra Københavns amts sygesikrings
ydelsesregister for 1977-1979. En stikprøve bestående
af 1200 voksne sygesikrede, alle født den 13.
august, med defineret varighed af bopæl i Københavns
amt i ovennævnte periode er identificeret. Alle
sygesikringsydelser vedrørende disse personer er udtrukket
fra ydelsesregistret. Formålet er at undersøge,
om sygesikringens rutinemæssigt indsamlede registrering
kan anvendes 1) til forskningsformål
m.h.t. ydelsesmønster i almen praksis, 2) som planlægningsgrundlag
for delprojekt 3 og 3) som forberedelse
til en evt. kontinuerlig registrering af
henvendelsesårsager, diagnoser m.rh. ud fra regningsblanketter
til sygesikringen. Serier af de enkelte
personers ydelser er under statistisk bearbejdelse
m.h.p. ophobning af ydelser, tidsserieanalyser m.m.
Der foreligger tabeller over personer med mindst én
hovedydelse i almen praksis fordelt på køn, alder,
sygesikringsgruppe, hjemstedskommunes gennemsnitlige
bruttoindkomst, lægealder og lægekøn.
Delprojekt 3 - Undersøgelse af kontaktforløbet belyst epidemiologisk:
Beskriver enkeltpersoners sygdomsforløb og heraf afledte
behandlingsmønster og supplerer hermed den
Det lægevidenskabelige Fakultet 303
information, der savnes i delprojekt 1 og 2. Formålet
med denne undersøgelse er at belyse det samlede
udredningsforløb samt præmisser for lægens beslutninger.
Endvidere vil der på grundlag af undersøgelsen
kunne opstilles simple klassifikationer af helbredsproblemer
set i almen praksis, som vil kunne
bruges med henblik på en løbende statistik over lægens
diagnostik og behandling af helbredsproblemer.
Pilotundersøgelsen med 30 tilfældigt udvalgte lægepraksis
i Frederiksborg amt er afsluttet, og rapport er
publiceret. Hovedundersøgelsen begyndte 13.9.
1982 med dataindsamling af almen praksis i Københavns
amt. Samtlige kontakter med personer født
den 13. i en måned registreres af 55 praksis. Praksis
og patienten er karakteriseret forud for indsamlingsperioden.
Delprojekt 4-Kontaktforløb belyst intensivt sociologisk:
Denne undersøgelse supplerer delprojekt 3, idet den
inddrager patientens sygdomsforståelse og forventninger
til lægen, samt lægens forventninger til kontakten.
Undersøgelsen giver derfor mulighed for at
sammenholde patientens og lægens sygdomsforståelse
og adfærd og kan dermed udbygge og fortolke
præmisserne for lægens beslutninger i udredningsforløbet.
Endelig skal undersøgelsen belyse, om kontaktforløb
kan identificeres meningsfuldt ved andre
kriterier end diagnosen. Undersøgelsen finder sted
ved observation og interview i 2 praksis (case studies)
i henholdsvis Københavns kommune og Frederiksborg
amt. Rapport fra den første praksis (pilotundersøgelse)
foreligger i stencil. Rapport fra den
anden praksis er under udarbejdelse.
1.3. Beskrivelse af symptomatologi, forløb, diagnose af visse
udvalgte tilstande i almen praksis:
Astma og allergisk rhinitis i almen praksis:
Fortsat bearbejdning af et meget stort materiale vedrørende
alle kontakter på grund af de to ovennævnte
sygdomme i 153 praksis dækkende 450.000 personer
i ét år.
Der er fremstillet tabeller og histogrammer vedrørende
sæsonvariation med og uden symptomer samt
relation til pollentallet. Betydningen af fødselsmåned
for senere optræden af rhinit eller astma er under
studium. Debutalderen ved de to sygdomme kan
beskrives ved anamnetisk debutalder, debutalder i
en kohorte korrigeret for død af anden årsag samt
ved debutalder i en kohorte uden hensyn til død af
anden årsag. Endelig kan debutalder beskrives ved
faktisk debut eller første kontakt til praksis i
undersøgelsesperioden.
Arbejder herom er under udarbejdelse. Der er
planlagt en femårs opfølgende undersøgelse under
medvirken af lægerne Jelding-Dannemand og Susanne
Rygner. Central forskningsenhed for almen
praksis og Institut for almen medicin (Poul A. Pedersen
og Eva Weeke).
Betydningen af symptomet hæmatun i almen praksis:
Et større antal patienter med hæmaturi ønskes fulgt i
en prospektiv undersøgelse over mindst ét år med
henblik på at vurdere den prognostiske betydning,
specielt med henblik på cancer, samt at forsøge at
opstille et rationelt undersøgelsesprogram ved hæmaturi
i almen praksis.
Dataindsaming startede maj 1982. Der kan forventes
at indgå 2000 personer i løbet af ét år ved
spørgeskema til den praktiserende læge efter 3, 6 og
12 måneder. Central forskningsenhed for almen
praksis (Valdemar Hvidt, Christian Pedersen, Poul
A. Pedersen og Lars Bo Svendsen).
2. Metodologiske studier, herunder klassifikationer:
Metodestudium ved klassificering af henvendelsesklager og
diagnoser i almen praksis:
I tilslutning til projektet om klage- og diagnosemønster i
almen praksis foretages et metodestudie vedrørende
pålideligheden ved kodning centralt, idet overvejelser
om central eller decentral klassificering af klager/
undersøgelser i almen praksis. Central forskningsenhed
for almen praksis og Institut for almen
medicin (Birthe Frimodt-Møller).
Diagnosekartotek i almen praksis:
Et fortløbende kartotek over diagnoser og visse andre
data afprøves i almen praksis, bl.a. med henblik
på anvendeligheden af mikrodatamater. Central
forskningsenhed for almen praksis (Poul A. Pedersen).
Informationer om patienter i almen praksis:
Gennem et år registreres alle lejligheder, hvorved
der tilgår information om patienter til praksis (i konsultation,
ved sygebesøg, per telefon samt per korrespondance,
derimod ikke ved tilfældige oplysninger
fra familie m.v.). Oplysningerne fordeles på informationsvej,
uge, diagnose(r), køn, alder, individ og andre
diagnoser. Efter en omfattende pilotundersøgelse
er selve dataindsamlingen startet den I. oktober
1982. Herved vil det være muligt at relatere oplysninger
til relativt veldefineret basispopulation samt
til årsopgørelser fra Sygesikringen af praksis' ydelser
304 Universitetets årbog 1982
I
i samme tidsrum. Central forskningsenhed for almen
praksis (Poul A. Pedersen).
3. Den primære sundhedstjenestes forhold [funktioner, organisation
m.v.):
Den lægelige tavshedspligt:
Foråret 1980 gennemførtes en post enquete undersøgelse
vedrørende den lægelige tavshedspligt. Undersøgelsen
gennemførtes samtidigt i Danmark og i
Frankrig med deltagelse af ca. 400 praktiserende læger
i hvert af de to lande. Efteråret 1980 genemførtes
tilsvarende undersøgelse med deltagelse af et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning. Formålet
hermed er at undersøge lægfolks indstilling til og
forventninger til lægens tavshedspligt. Materialet er
nu under bearbejdelse. Undersøgelsen gennemførtes
i samarbejde mellem Institut for Social Medicin,
Ordre National des Medicines, Paris, og Institut for
almen medicin. (Carl Erik Mabeck og Erik Holst).
Etiske dimensioner i læge-patientforhold:
Beskrivelse af læge-patientforholdets etiske dimensioner
specielt om patientens integritet og selvbestemmelse,
det informerede samtykke og etiske regler i
forbindelse med undersøgelse og behandling, ansvarlighed
og engagement, empatibegrebet og forudsætningen
for opbyggelsen af tillidsforholdet mellem
patient og læge. Institut for almen medicin (Axel
Engberg Pallesen og Frode Cam).
Kvindelige alment praktiserende lægers arbejdsforhold:
Undersøgelse af kvinders brug af primær lægetjeneste
og hermed kvantitativ og semi-kvalitativ analyse
af kvindelige praktiserende lægers kontakt- og henvendelsesmønster
sammenlignet med deres mandlige
kollegers.
Hypotesen er, at med samme patienttal har kvindelige
praktiserende læger en større arbejdsbyrde i
deres praksis end deres mandlige kolleger. De har
flere kvinder tilmeldt og hermed flere kontakter per
patient per dag. Endvidere at patientunderlaget m/k
for kvindelige practici ændres ved praksisalder i
modsætning til i mandspraksis.
Undersøgelsen er startet med en analyse af kvindelige
lægers placering i geografiske områder, praksisform
og -størrelse m.m. samt for Københavns vedkommende
forskelle i patienternes fordeling på køn
og alder ud fra eksisterende registre. Undersøgelsen
vil blive offentliggjort i delprojekter - 1. delprojekt i
løbet af 1983. Institut for almen medicin (Kirsten
Andersen, Gydde Asnæs og Aggi Kjær).
4. Samspillet mellem befolkningen og den primære sundhedstjeneste:
4.1. Befolkningens sundhedsnormer og dens sundheds- og
sygdoms adfærd:
Der er betydelige forskelle mellem de enkelte menneskers
og forskellige gruppers tilbøjelighed til at søge
læge og til at udføre selvbehandling. Tilrettelæggelsen
af sundhedstjenesten forudsætter et kendskab til
de faktorer, der ligger bagved.
Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet
af sygdom. En undersøgelse af ryglidelser:
Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. \) En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter
og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af sygelighedens,
herunder rygsygdommens udbredelse og
former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre
tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder
i Næstved kommune, henholdsvis et landsbyområde
og et nyere boligkvarter i Næstved by med
henblik på at belyse former og betydning af de informelle
sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser)
i forskellige typer af bolignetværk. 3) En forløbsundersøgelse
bestående af gentagne interviews
(bånd, skemaer, telefoninterviews) med 60 personer
udvalgt ved stratificeret sampling af personer indgående
i spørgeskemaundersøgelsen samt oplysninger
vedrørende disse personers kontakt med sundhedsog
socialvæsen indhentet fra behandlere. Forløbsundersøgelsen
strækker sig over et år. 4) En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion
hos to aldersmatchede grupper med og uden
rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen
og arten af sygdomsadfærd hos personer med
ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for
forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen
af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer
og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet,
særligt i forbindelse med ryglidelse.
Der foreligger rapport fra forundersøgelsen, delresultater
fra spørgeskemafasen er publiceret i Nordisk
Medicin samt i kongrespapirer. Resultatet fra spørgeskemafase,
forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase
planlægges samlet publiceret i løbet af 1983. Central
forskningsenhed for almen praksis og Institut for social
medicin. (Dorte Gannik og Marianne Jespersen).
4.2. Forskning og forsøg med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
sigte:
Projekter omkring forebyggelse i særligt udsatte alDet
lægevidenskabelige Fakultet 305
dersgrupper prioriteres højt, f.eks. småbørn, skolebørn,
gravide og ældre.
4.2.1. Børn:
Profylakse i småbørnsalderen:
13 delprojekter om sundhedspleje, lægeundersøgelse
af småbørn og samarbejdsrelationer. Sundhedsplejerskerne
Lillian Faxholm, Jonna Lyster Petersen og
Helga Teilman, sygeplejerske Jette Petersen, sociolog
Bjørn E. Holstein og lægerne Per Hors Niels
Michelsen, Nils Nørskov Andersen, Inge Born Rasmussen
og Hanne Risør. Gruppen udgør en planlægnings-
og forskergruppe under det lægevidenskabelige
forskningsråd. Delprojekterne omfatter: 1) Beskrivelse
af sundhedsplejerskernes arbejde og
2) hjemmebesøg, 3) de alment praktiserende lægers
børneundersøgelser og 4) service og tilbud omkring
børneundersøgelser. 5) beslutningsprocesserne omkring
udvælgelse af børn til behovssundhedspleje,
6) intensive interviews af læger og forældre efter børneundersøgelser
og 7) intensive interviews af sundhedsplejersker
og forældre efter hjemmebesøg.
8) Samarbejdsrelationer og faktorer, som er bestemmende
for samarbejdet mellem praktiserende læger
og sundhedsplejersker. 9) Beskrivelser af samarbejdsmodeller
i fire lokalsamfund omkring småbørn.
Enqueteundersøgelse blandt forældre om 10) småbørnsundersøgelser,
11 Sundhedsplejerskebesøg og
12) pasningsmulighed for syge småbørn. 13) Enqueteundersøgelse
blandt forældre, som ikke benytter
børneundersøgelser. Samtlige projekter er afsluttet
og resultater publiceret i løbet af 1982. En artikel om
fremtidsperspektiverne er under publikation. (Gert
Almind som formand for planlægningsgruppen).
4.2.2. Gravide:
Den vederlagsfri svangerskabshygiejne:
Formålet er 1) at belyse faktorer af betydning for
tidspunktet for 1. vederlagsfri svangerskabsundersøgelse
hos egen læge, som markerer den gravides start
inden for den organiserede svangerskabshygiejne og
2) at belyse den specifikke effekt af sen indgang i
svangerskabshygiejnen, idet andre faktorer af betydning
for svangerskabets resultat i projektdesignet søges
udskilt. Det primære effektmål er barnets fødselsvægt.
Materialet stammer dels fra eksisterende
registerdata, et til formålet oprettet forskningsregister
byggende på oplysninger fra indsendelsessedlen,
som følger med den blodprøve, der tages ved 1. vederlagsfrie
forebyggende undersøgelse hos egen læge
og dels fra »Det medicinske Fødselsregister« i Danmarks
statistik. Fødselsregistret indeholder oplysninger
om svangerskabets forløb, fødslen, barnet og
visse demografiske oplysninger fra cpr-registret. Institut
for almen medicin og Statens seruminstitut.
(Finn Børlum Kristensen).
En screeningsundersøgelse af Diabetes Melhtus opstået i
svangerskabet:
Risikograviditeterne blandt de 2500 gravide kvinder
i Københavns kommune er blevet fulgt gennem hele
svangerskabet med faste-blodsukker, oral glucosetoleranstest
og hæmoglobin Alc-bestemmelser. Dataindsamlingen
for projektet er nu afsluttet og delartikler
under udarbejdelse. Institut for almen medicin.
(Henrik Bindesbøl Mortensen).
En undersøgelse af den gravide/nyblevne barnefamilies problemer
og behov m.h.p. profylakse under 1. graviditet, ved
fødslen og i barnets første leveår:
I flere, gensidigt supplerende arbejder belyses den
normalpsykologiske, den emotionelt kriseprægede og
den psykisk syge reaktion på moderskabet. Mandens
oplevelser og reaktion på graviditet, fødsel, faderskab
samt vanskeligheder i parforhold og samliv belyses.
Hertil kommer en omfattende udviklingsbeskrivelse
af børnene i de første 10 mdr. Projektet kan
beskrives inden for 4 hovedområder: A) Den gravide/
nyblevne barnefamilies problemer og behov
m.h.p. psykoprofylakse under 1. graviditet, fødslen i
det hele taget og i barnets 1. leveår. Herunder såvel
normalpsykologiske som kriseprægede forløb hos
den enkelte og i parforholdet. B) Spædbarnets udvikling
og dets samspil med forældrene. C) Fødslens
forløb og den tidligste kontakt med barnet, set i relation
til kvindens psykiske tilstand før og efter fødslen
og til mor-barn forholdets udvikling. D) En epidemiologisk
undersøgelse af indlæggelse på psykiatrisk
institution i forbindelse med graviditet, fødsel og puerperium.
Delundersøgelse D udføres i samarbejde
med læge Marianne Kastrup og professor, dr. med.
Ole Rafaelsen. Institut for almen medicin. (Lene
Lier).
4.2.3. Eødende:
Nutidens hjemmefødsler:
En undersøgelse af forekomst og forløb af hjemmefødsler
i Storstrøms amt. Undersøgelsens formål er
bl.a. at registrere hvor mange gravide, der ønsker at
føde hjemme, når oplysning til befolkningen intensiveres,
at undersøge, hvem der ønsker at føde hjemme
og med hvilken motivation samt at beskrive og vurdere
forløbet af et antal hjemmefødsler i amtet i perioden
november 1980 — april 1981, herunder betydningen
af hjemmefødslen for tilknytningsprocesser
306 Universitetets årbog 1982
til familien. Undersøgelsen omfatter 12 hjemmefødsler.
Familierne er interviewet ca. 3 uger før og ca. 2
uger efter fødslen ved hjælp af båndoptager. I datamaterialet
indgår tillige journaloplysninger. Undersøgelsen
tilsigter at give grundlag for en fornyet debat
om hjemmefødsel samt en nyvurdering af fødselsmiljøet
på institutionerne. Rapport om undersøgelsens
første fase udsendes decmber 1982. Undersøgelsens
2. fase omfatter interviews med familierne
ca. 1 år efter fødslen. Her er bearbejdelse af data i
gang-
Undersøgelsen gennemføres af jordemødrene Jytte
Møller og Susanne Houd samt psykolog Ulla
Markussen, læge Helga Wolff og sociolog Dorte
Gannik, Central forskningsenhed for almen medicin.
4.2.4. Ældre:
Arbejdsgruppe vedrørende den praktiserende læges opgaver
over for hjemmeboende aldre, et led i Kellog International
Scolarship Program on Health and Aging 1981-84:
Arbejdsgruppen består af Gert Almind (Institut for
almen medicin, København), Charles D. Freer
(University of Michigan Medical School, USA) L.A.
M. Gray (Community Health Office, Oxford, U.K.)
and Gregg Warskow (Duke Walls Family Medicine
Center, N. Carolina, USA).
Gruppen arbejder på en rapport, som beskriver
nye former og erfaringer inden for praktiserende læges
opgaver, specielt i forbindelse med at støtte ældre
hjemmeboendes muligheder for at undgå eller reducere
institutionsanbringelse. Materialet er indsamlet
gennem besøg og kontakter i Holland, Skandinavien,
Storbritanien og USA. En foreløbig rapport bliver
udsendt i januar 1983. Denne omfatter beskrivelse
af bl.a. forslag til forskning, serviceordninger og
uddannelse indenfor området.
Gamle i København 78179:
En epidemiologisk, socialmedicinsk interventionsundersøgelse,
hvor 585 mænd og kvinder i aldersklasserne
75, 80 og 85 år er blevet interviewet af en
socialrådgiver og en læge samt helbredsundersøgt af
en læge i deres hjem ved et ca. 2 timer langt besøg.
Deltagerne samt en lige så stor kontrolgruppe er udvalgt
ved stratificeret random sampling. Data er indsamlet
fra november 1978 til december 1979 og består
af oplysning om: I) sociale forhold (civilstand, tidligere
erhverv, boligforhold, økonomi, kontaktforhold,
hjælp via sygesikringskontorerne, ønsker med
hensyn til hjælp, 2) funktionsstatus, 3) data indhentet
ved almindelig objektiv helbredsundersøgelse, incl. BTmåling,
puls og peak-flow-rate samt 4) anamnestiske
oplysninger om eventuelle sygdomme, tidligere indlæggelse,
medicinforbrug og kostvaner. De deltagere.
der fandtes at have behov for hjælp via sygesikringskontorerne
eller brug for lægehjælp via egen læge fik
formidlet kontakten til de pågældende instanser via
interviewernes konklusion, fremsendt efter besøget.
Effekten af denne intervention skal vurderes efter 3
år (november 1981) ved at sammenligne deltagergruppen
med kontrolgruppen på bl.a. følgende områder:
1) Antal plejehjemsanbringelser, 2) antal hospitalsindlæggelser
og -dage og 3) antal dødsfald.
Der er i den forbindelse udsendt spørgeskemaer til
deltagergruppe, kontrolgruppe og nægtergruppe.
Desuden indhentes for øjeblikket data fra Landspatientregistret,
og der er indsamlet oplysninger om
psykiatriske indlæggelser fra Institut for psykiatrisk
demografi i Århus. Oplysninger om dødsfald er indhentet
fra cpr.-registret. Data fra base-line undersøgelsen
er indlæst på magnetbånd og bliver for øjeblikket
bearbejdet. Metodeartikel samt artikel om
boligforhold er publiceret. Undersøgelsen er udgået
fra Med. afd. C, Bispebjerg hospital, og behandling
af data og arbejdet med publicering foregår på Institut
for almen medicin. (Kirsten Hjort Sørensen, Jan
Sivertsen, Marianne Schroll og Steffen Gjørup).
Funktions skemaundersøgelse på to langtidsmedicinske afdelinger:
Der er udarbejdet et aktivitetsskema på baggrund af
et udvidet funktionsskema, der er anvendt i undersøgelsen
»Gamle i København«.
Det nye skema er anvendt på 50 konsekutivt indlagte
patienter på henholdsvis langtidsmedicinsk afdeling
afd. XC, Bispebjerg hospital, og på langtidsmedicinsk
afd. C, K.A.S., Glostrup. Det er hensigten
at sammenligne det nye med det for øjeblikket anvendte
skema med hensyn til informationsmængde
kontra anvendelighed i den daglige rutine. Desuden
at sammenligne funktionsstatus hos patient-klientellet
på de to afdelinger og endelig at vurdere ændringen
i funktionsniveau i løbet af indlæggelsen. To artikler
om beskrivelsen af det nye skema samt dets
anvendelse ved indlæggelsen på de langtidsmedicinske
afdelinger er i trykken. Arbejderne udgår fra
Med. afd. C, K.A.S., Glostrup, med. afd. XC, Bispebjerg
hospital og Institut for almen medicin (Kirsten
Hjort Sørensen, Ulla Jørgensen, Elsebeth Tjalve,
Marianne Kirkhoff og Dorte Froberg).
Socialmedicinsk opsøgende forskningsprojekt blandt ældre i
Rødovre kommune:
Formålet med dette projekt er en prospektiv kontrolleret
undersøgelse af, om et opsøgende arbejde efterfulgt
af opfølgende hjælpeforanstaltninger hos ældre
over 75 år i Rødovre kommune har forebyggende
virkning på antallet af plejehjemsanbringelser,
hospitalsindlæggelser og kontakter med primær lægetjeneste.
Det er hensigten at belyse sociale, psykiDet
lægevidenskabelige Fakultet 307
ske og medicinske forhold, der har betydning for de
ældres forbliven i deres eget hjem, og som det i undersøgelsen
bliver muligt at sætte ind overfor. Desuden
ønsker man at tilvejebringe et traditionelt
grundlag for at vurdere behovet for socialmedicinske
foranstaltninger i såvel behandling som i forebyggende
arbejde med ældre og belyse det nuværende
sociale apparats funktion og behov for ændringer og
udbygning.
En randomiseret gruppe på 600 blandt beboere i
Rødovre kommune og over 74 år indgår i undersøgelsen.
De udvalgte deles ligeligt i en interventionsog
kontrolgruppe. Interventionsgruppen opsøges
hver 3. måned i egen bolig af een af de tre projektdeltagere.
Ud fra et spørgeskema interviewes de ældre.
Konstateres behov for sociale og/eller medicinske
hjælpeforanstaltninger, søges disse afhjulpet med
hjælp fra Rødovre kommunes social- og sundhedsforvaltning
og praktiserende læger. Projektets varighed
er planlagt til 3 år, og den praktiske udførelse er
påbegyndt oktober 1980. Kontrolgruppen opsøges
ikke, men understøttes fuldstændig som andre beboere
i kommunen. For alle, der indgår i projektet,
registreres løbende med hjælp fra Rødovre kommune,
Københavns amts sygehusvæsen, praktiserende
læger i kommunen og vagtlægetjenesten antal plejehjemsanbringelser,
antal kontakter med praktiserende
læge (årsag til henvendelsen og hvad der iværksættes),
kontakter med vagtlægetjenesten samt hospitalsindlæggelser.
Undersøgelsen har nu kørt i 2 år
og 3 måneder (december 1982) og forløber fuldstændig
planmæssigt med hensyn til opfølgende besøg
hos de ældre og dataindsamling fra praktiserende
læger, vagtlæger, hospitalsvæsen og social- og sundhedsforvaltningen.
Ved projektets afslutning opgøres
interventionens betydning ved sammenligning af
forholdene hos interventions- og kontrolgruppen.
Medicinsk afd. C, K.A.S. Herlev, Central forskningsenhed
for almen praksis og Institut for almen
medicin. (Carsten Hendriksen, hjemmesygeplejerske
Edith Strømgaard, Axel Engberg Pallesen og
Frode Gam).
Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primår sundhedstjeneste
vedrørende forløbet af sygdom blandt aldre:
Projektet omfatter tre grupper: A) hjemmeboende
ældre, som bliver akut syge, B) ældre, som udskrives
fra sygehus og C) ældre, som er på venteliste til sygehusindlæggelse.
Projektets formål er 1) at belyse, hvordan ældre
klarer ovennævnte situationer, herunder belysningen
af det informelle sociale netværk og det formelle
sundhedssystem. På basis af disse oplysninger
2) iværksættes forsøg med forbedret service og undervisningstilbud.
Disse forsøg 3) evalueres videnskabeligt.
Metoden er interviews med jævne mellemrum af
hjemmesygeplejerske, indtil de syge er raske, eller
situationen er stabiliseret. Desuden indhentes oplysninger
fra social- og sundhedsvæsenet med kortlægning
af samarbejdet for øje.
I delprojekt A indgår 75-årige, som indrapporteres
af læger, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere
og andre efter ét døgns sygdom eller anden svækkelse.
Fase 1 og 2 er afsluttet, fase 3 er påbegyndt.
I delprojekt B indgår alle 70-årige, som udskrives
fra sygehus. Fase 1 er afsluttet, og et enkelt af forsøgene
i fase 2 og 3 er indledt. Flere er påtænkt.
I delprojekt C er fase 1 netop indledt. Projektet er
påbegyndt 1981, forventes afsluttet 1984. Finansieres
af Sygekassernes Helsefond og MOMS-fonden.
Udføres i samarbejde mellem Institut for almen
medicin (Gert Almind), Institut for social medicin
(Bjørn Holstein), København, Centralsygehuset,
Holbæk, (Jørn Eisbo) og Holbæk kommunes hjemmesygepleje
(Gudrun Schoubye og Birgit Skovgård
Larsen).
4.3. Studier over behandlingseffekt:
Effektundersøgelse af gruppeterapeutisk arbejde i forbindelse
med almen praksis:
Interview med 35 patienter, som i årene 1978-80 deltog
i samtalegrupper, henvist dertil af lægens praksis.
Interviewene belyser patientens almene tilstand
og sociale netværk før, under og efter gruppedeltagelsen.
Desuden vurderes lægeforbruget i samme periode.
Interviewfasen er afsluttet.
Jan-Helge Larsen, mag. art. Anne-Marie Palm,
Mette Ulsø og stud. med. Karsten Holm.
Behandling af nykturi med diuretikum:
Klinisk kontrolleret undersøgelse af virkningen af
indgift af diuretikum (Burinex med kaliumklorid)
fire timer før sovetid. Dataindsamling fortsætter.
Central forskningsenhed for almen praksis. (Poul A.
Pedersen).
Surmælkprodukters effekt på udflåd:
En undersøgelse fra almen praksis.
Surmælksprodukter anbefales til selvbehandling
af udflod, men der foreligger ingen undersøgelse af
virkningen. Undersøgelsen tænkes udført som en
multipraksis-undersøgelse. Institut for almen medicin
(Jan-Helge Larsen og Marie Vittrup).
Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer:
En kontrolleret undersøgelse af Dydrogesteron i behandling
af præmenstruelle symptomer er under ud308
Universitetets årbog 1982
førelse i 70 praksis landet over. Dataindsamling startede
maj 1982, Central forskningsenhed for almen
praksis. (V. Hoffmann, Poul A. Pedersen og John
Philip).
5. Samspillet mellem den primære sundhedstjeneste og andre
sektorer:
Udskrivelse af patienter fra hospital:
Der udskrives årligt ca. 1.000.000 mennesker fra
hospital her i landet. En stor del heraf er ældre mennesker.
En del af de udskrevne patienter henvises til
hjemmepleje - andre ikke. Med henblik på fremtiden
for at sikre større grad af koordinering og dermed
kontinuitet i pleje og behandling imellem den
sekundære og primære sundhedstjeneste ønskes tilrettelagt
en eksplorativ undersøgelse vedrørende udskrivelsesprocessen
for,patienter over 70 år i Københavns
kommune. Målet er at påpege uheldige omstændigheder
ved udskrivelsesprocessen i både primær
og sekundær sundhedstjeneste. I en senere undersøgelse
ønskes etableret et eksperiment, der måler
effekten af de fundne og etablerede forbedringer.
Social- og sundhedsforvaltningen i København og
Institut for almen medicin. (Ledende hjemmesygeplejerske
Lene Hollånder).
6. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske
funktioner:
Opprioriteringen af forskning i den primære sundhedstjeneste
har betydet, at instituttets medarbejdere
har en del forskningsadministrative funktioner og
offentlige udvalgsfunktioner.
Paul Backer er medlem af Statens lægevidenskabelige
forskningsråd, medlem af Det lægevidenskabelige
forskningsråds styringsgruppe vedrørende
forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære
sundhedstjeneste (PRIMST-gruppe), medlem af det
postgraduate udvalg, Københavns universitet, redaktør
af Ugeskrift for lægers uddannelsesnumre.
Statens lægevidenskabelige forskningsråds repræsentant
i EF's forskningsråd (CRM), medlem af Statens
lægevidenskabelige forskningsråds udvalg vedrørende
alkoholforskning, medlem af Nordisk Helsetjenesteforsknings
planlægningsgruppe og samarbejdsgruppe,
formand for styringsgruppen vedrørende
Basse-kursus, medlem af Statens lægevidenskabelige
forskningsråds udvalg vedrørende sygeplejeforskning,
hovedredaktør af et planlagt specialtidsskrift
for primær sundhedstjeneste (Scandinavian
Journal of Primary Health Care).
Dorte Gannik er referent for Scandinavian Journal
of Primary Health Care.
Hanne Hollnagel er medlem af PRIMST-gruppen
og medlem af Lægeforeningens Hygiejnekomite.
Inge Lunde er medlem af Redaktionel komite ved
tidsskriftet Nordisk Sexologi.
Axel Engberg Pallesen er redaktør af Månedsskrift
for Praktisk Lægegerning, i redaktionskomiteen
for Nordisk Gerontologisk Tidsskrift, medlem af
Lægeforeningens Gerontologiudvalg. Medlem af udvalg
vedrørende Statens seruminstituts diagnostiske
funktioner.
Poul A. Pedersen er medlem af PRIMST-gruppen,
af forskningsudvalget i Dansk selskab for almen
medicin, af Det lægelige råd til rådgivning af sundhedsstyrelsen
i spørgsmål vedrørende udnyttelsen af
landspatientregistret samt af European General
Practice Research Workshop, dansk redaktør af
Scandinavian Journal of Primary Health Care.
Publikationer:
Almind G. Primary Health for the Elderly. Dan Med
Bull 1982; 29: 128-30.
- Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
VIII. Belastede børnefamilier og profylaktiske
ydelser. Ugeskr. Læger 1982; 144: 3118-3122.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
IV. Forældres, lægers og sundhedsplejerskers evaluering
af konkrete børneundersøgelser og hjemmebesøg.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1181-86.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste V.
Kommunikationen mellem familie og læge/sundhedsplejerske
ved småbørnsprofylaktiske ydelser.
Ugeskr Læger 1982; 144; 1186-90.
- Faxholm, L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
VI. Forbrugernes vurdering af lægens børneundersøgelser
og sundhedsplejerskens hjemmebesøg.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1495-1500.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
VIL Sundhedspædagogisk evaluering af børneundersøgelser
og sundhedsplejerskebesøg. Ugeskr
Læger 1982; 144: 1871-73.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster ]., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i Danmark 8. Vurdering af
konkrete børneundersøgelser. Sundhedsplejersken
1982; 82: nr. 16 s. 4-8.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i Danmark 9. Samspil mellem
familie og den professionelle. Sygeplejersken
1982; 82 nr. 17 s. 18-21 + 23.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i Danmark 10. Vurdering af
børneundersøgelserne blandt forbrugerne. Sygeplejersken
1982; 82: nr. 35 s. 14-19.
- Faxholm L., Holstein BE, Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i Danmark 11. Sundhedsplejerskens
gennemslagskraft større end lægens. SyDet
lægevidenskabelige Fakultet 309
geplejersken 1982; 82; nr. 36 s. 20-22.
- Gannik D., Hollnagel H., Krasnik A (red): Valg af
forskningsmetoder i almen medicin og social medicin.
Rapport fra seminar 20. november 1981 på
Institut for almen medicin, København. 158 sider
(C).
- Holstein BE, Pedersen J., Rasmussen IB. Småbørnsprofylakse
i primær sundhedstjeneste IX.
Pasning af syge førskolebørn. Ugeskr Læger 1982;
144: 3290-92.
Backer, P., Frimodt-Møller B., Gannik D., Heldrup
J., Hollnagel H., Pedersen Poul A. Opgørelse af
kontaktforløb i almen praksis. Ugeskr Læger
1982; 144: 1657.
Frimodt-Møller B., Gannik D., Heldrup J., Hollnagel
H. Undervisning og forskning i almen medicin.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1886-87.
Gannik D. Befolkningens bevidsthed og handlinger
omkring sygdom. Ugeskr. Læger 1982; 144: 1406-
08. (B)'.
- Prioritering i almenmedicinsk forskning. Ugeskr.
Læger 1982; 144: 1739-42.
- Heldrup J., Frimodt-Møller B., Hollnagel H. Metodeudviklingsrapport
fra pilotundersøgelse I i
Københavns kommune. Stencil, 70 sider.
Ginger-Mortensen K., Larsen BS, Schoubye G., Almind
G. Risikofaktorer hos 80-årige hjemmeboende.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1105-09.
Hendriksen Carsten. Ældre på plejehjem i Rødovre
kommune. Ugeskr Læger 1982; 144: 2961-65.
Hollnagel H., Nørrelund N., Larsen S. Mave-tarmsymptomer
blandt 40-årige i Glostrup. En epidemiologisk
undersøgelse. Ugeskr. Læger 1982; 144:
267-73.
- Kvinders sygelighed og forbrug af sundhedsvæsenet
- belyst ud fra epidemiologiske undersøgelser.
Papir til 2. seminar om medicinsk kvindeforskning,
Hindsgavl 21.-23. januar 1982. Stencil 20
sider 1982.
Larsen, J-H. Sundhed. Borgen 1981.
- Besværlige patienter. Borgen 1982.
- Stoltz-Andersen A., Olsø M. Skal der være læger i
Mørkhøj lokalcenter? Midteroprørets informationskontor
1982.
Lier L. Spedbarnets Språk. Sinnets Helse. Tidsskrift
for Mentalhygiejne 1982; 62: 2 (Oslo).
- Spedbarnets udvikling 1. 0-5 uger. Videoprogram
1982.
Lunde 1. De psykiske følger hos torturofre. Månedsskr
Prakt Lægegern 1982; 60: 476-89.
Mabeck Carl Erik. Bacteriuria Caused by Acinetobacter
calcoaceticus Biovars in a Normal Population
and in General Practice. J Clinical Microb
1982; 443-51.
- Pedersen Poul A., Vejlsgaard Rene. Befolkningens
oplysninger om og viden om urinvejsinfektioner.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1409-112.
Møller Jytte, Houd Susanne, Markussen Ulla, Gannik
Dorte, Wolf Helga. 12 hjemmefødsler 1980-81.
Storstrøms amtskommune, 250 sider, 1982.
Palle'sen Axel Engberg. Sandhedsformidlingen i forbindelse
med livstruende sygdom. Månedsskr
Prakt Lægegern 1982; 60: 21-32. Hjemmepleje af
døende. Ugeskr Læger 1982; 144: 119-21.
- The Truth about serious diseases: 1: John Fry, ed.
Common Dilemmas in Family Medicine. MTP
Press Ltd., Lancaster, England 1982.
- Sandhedsformidlingen i forbindelse med livstruende
sygdom. Sygeplejersken 82; 27: 4-7.
- Hjemmepleje af døende. Sygeplejersken 82; 28: 4-
6.
Pedersen, Poul A. Lændesmerter — problemet i almen
praksis. I: Porsmann V.A., ed. Ryglidelser —
et samfundsproblem. Rhone Poulenc.
- Praksisforskning. I: Andersen Daniel, Havsten
Bent, Juhl Erik, Riis Povl, eds. Lægevidenskabelig
forskning. FADL's forlag 1982.
- Gannik Dorte, Frimodt-Møller Birthe, Heldrup
Jørn, Hollnagel Hanne. Rundbordssamtale: Hvad
sker der på den centrale forskningsenhed? Ugeskr
Læger 1982; 144: 2321-24.
- Weeke Eva Rung. Hospitalsindlæggelse på grund
af astma, urticaria og angioødem i Danmark.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1007-10.
- Weeke Eva Rung. Allergologiske undersøgelser
hos patienter med astma og allergisk rhinitis. Faktorer
for betydning af udførelsen. Ugeskr Læger
1982; 144: 1010-12.
Schroll Marianne, Hollnagel Hanne. Blood Pressure
Response during exercise. Acta Med Scand,
suppl. 660 1982; 49-53.
Sørensen Kirsten, Sivertsen Jan, Schroll Marianne
Gjørup Steffen. A Socio-Medical Population Study
of the Elderly in the City of Copenhagen
1978/79 - General Presentation and Methodological
Aspects. Dan Med Bull 1982; 29: 274-80.
- A Socio-Medical Population Study of the Elderly
in the City of Copenhagen 1978/79. — Housing
Conditions and Marital Status. Dan Med Bull
1982; 29: 280-85.
Trier Klaus, stud. med., Olsen Elith Bjarne, stud.
med. Almenmedicinsk klinik. Artrosepatienten —
set fra studentens synsvinkel. Månedskr Prakt
Lægegern 1982; 60: 210.
Gæster og rejser
Almind G. Maj 1982 studierejse til Storbritanien og
august 1982 til Nederlandene vedrørende ældreforsorg,
ældres sygdomme og praktiserende lægers
opgaver hermed.
Gannik D. Formidlingsseminar på Skjoldenæsholm
(Næstved-projekterne) 02.-03.04.82.
310 Universitetets årbog 1982
Hendriksen, C. Nordiska Hålsovårdhogskolan 10.-
19.05.82.
- The Ageing of Populations. Clinical Care of The
Elderly. Edinburgh 12.-24.09.82.
Hollnagel H. Indbudt gæsteforelæser ved 2. seminar
for medicinsk kvindeforskning, Hindsgavl 21.-
23.01.82. Emne: Kvinders sygelighed og forbrug
af sundhedsvæsenet - belyst ud fra epidemiologiske
undersøgelser.
Lier Lene. Nordic Research Symposium in Child
Psychiatry. Maj 1982; Lappnor, Finland.
Pallesen Axel Engberg. Gæsteforelæst på Nyborg
Strand for hjemmesygeplejersker om: Hjemmepleje
af døende og kronisk syge samt om kriseintervention
og sorgbehandling i almen praksis.
Deltager i flere kurser for sygeplejersker vedrørende
gerontologiske emner og krisebehandling.
Pedersen Poul A. har deltaget i møder i European
General Practice Workshop i Haag og Stratfordon
Avon samt i Nordisk almenlægemøde i Oslo.
Hanne Hollnagel
2: Hygiejnisk Institut
Stab:
Professor: Bo Oskar Arvid Holma. Lektorer: Tage
Egsmose, Jørgen Mørkholdt Andersen, Finn Christian
Olsen og Ole Winding. Adjunkt: Svend Thoren.
Kandidatstipendiat: Eva Støttrup Hansen.
Teknisk-administrativt personale: 17.
Forskningsvirksomhed:
Eksperimentelle og kliniske undersøgelser med sigte
på forebyggelse af sygdom og skadevirkninger inden
for følgende områder: Hypertension, øjenkirurgi, respirable
metalpartiklers toxikologi, inoperable nyretumorer,
anvendelse af prostaglandin endoproxider
(prostacyclin og thromboxan), ved selektiv arteriel
kateterisering. Endvidere epidemiologiske undersøgelser
vedr. arbejds- og omgivelsesmiljøet, såsom tobak-
og alkoholproblemer, kloakarbejderes arbejdsforhold
og skorstensfejeres kræftdødelighed. Hovedsigtet
med forskningsaktiviteterne er at studere faktorer,
der kan være skadelige for helbredet, samt beskrive
omfanget af disse og fremkomme med rekommandationer
til indsatser for at forebygge opkomsten
eller udbredelsen af sygdomme eller skader.
Igangværende forskningsaktiviteter:
Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning
vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet,
trafikmedicinske problemer, arbejdsmedicin
og -hygiejne, og forhold vedrørende den internationale
sundhed (U-landsmedicinske problemer).
(Tage Egsmose).
Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater
(bl.a. kommentarer, debatindlæg, kronikker,
interviews, foredrag m.v.) af væsentlig betydning for
befolkningens sundhedstilstand til massemedier,
fagblade og tidsskrifter samt opfølgning af, i hvilken
udstrækning sådan oplysning appliceres og accepteres
af brugerne. (Tage Egsmose).
Algestudier, specielt vedrørende blågrønalger. (Ejner Fjerdingstad).
Fortsat metodeudvikling for studier af kombinationseffekter
af forskellige respirable metalpartikler
på lungemakrofager, in vitro. Metaboliske og toksikologiske
effekter måles ved mikrokalorimetri, enzymeffekter
ved spektrofotometri, samt cellernes vitalitet
og morfologiske forandringer ved lys- samt
scanningelektronmikroskopi kombineret med energy-
dispersive X-ray analyse. (Bo Holma og Sv.
Thorén).
Forsøg på sanering af kloakarbejderes arbejdsmiljø.
En saneringsplan er opstillet: Vurdering af helbredsforhold
blandt kloakarbejdere. Undervisning
som forebyggende foranstaltning mod belastninger
af arbejdernes helbred. Arbejdshygiejnisk vurdering
af københavnske kloakarbejderes arbejdsforhold.
Årsager til vanskeligheder med miljøarbejdets effektivitet
analyseres. Efter litteratursøgning gennemføres
en analyse af litteratur vedrørende sygefraværets
relation til arbejdsmiljøforhold. (Jørgen Mørkholdt
Andersen).
Idet der henvises til tidligere årbøger, kan det oplyses,
at undersøgelser vedrørende immunpatogenese
til arteriel hypertension har været fortsat i det
forløbne år, resulterende i en bekræftelse af tidligere
observationer angående delayed hypersensitivity. De
immunologiske undersøgelser fortsætter. (Finn
Olsen).
Der er i samarbejde med Øjenpatologisk Institut
(O.A. Jensen og J. Prause) udarbejdet en model til
en ny metode til optimal, reproducerbar præparation
af væv fra øjeæblets indre, fjernet ved glaslegemekirurgi
(vitrectomi) til histopatologisk vurdering.
Endvidere er der i samarbejde med samme institut
(J. Prause og stud.med. Helle Poulsen) foretaget en
pilotundersøgelse af øjenslimhindeforhold hos ansatte
på Det danske Stålvalseværk, Frederiksværk. De
præliminære resultater viser, at ingen arbejdstagere
(funktionærer såvel som valseværksarbejdere) havde
alvorlige øjensymptomer som følge af den erhvervsbetingede
luftforurening. Det er tanken at følge denne
pilotundersøgelse op med en større og mere omDet
lægevidenskabelige Fakultet 311
fattende screenings u.s., evt, i hele byområdet (Frederiksværk).
(Ole Winding).
I et samarbejde med Rigshospitalets Øjenafdeling
(E. Gregersen) er der indledt undersøgelser af fremmedlegeme
(partikel) kontamination af skyllevæsker
og utensilier til øjenkirurgi. Det har vist sig ved de
præliminære undersøgelser, at såvel skyllevæsker
som eengangsutensilier (materialer til aftørring,
mikrospyd m.m.) er kontamineret med og afgiver et
stort antal partikler (i størrelsesområdet fra < 1 ^ til
500 n) under anvendelsen, betydningen af denne
partikelafgift er også en del af det igangværende arbejde.
(Ole Winding).
Forsøg på devitalisering med embolisering på kapillærniveau
af f.eks. inoperable nyretumorer er delvis
lykkedes med forskellige materialer som karbonyljern
og forsøgsdyrets (kaninens) egne erotrocytter
(efter behandling med glutaraldehyd), men det er
fortsat uklart, hvilke anatomiske forhold (A-V
shunts, fistler m.m.) i kaninnyren, der er årsag til, at
en betragtelig del af partiklerne, der for karbonyljerns
vedkommende er op til 12 H (længste dimension)
passerer over til den venøse side og genfindes i
bl.a. lungerne, hvor de giver anledning til granulomdannelse.
(Ole Winding).
Endvidere fortsatte undersøgelser med prostaglandinendoperoxidet
PGI2 (prostacyclin) i stedet
for Heparin for at reducere såvel karskader (endothelskader)
som thromboemboliske komplikationer
ved kateterisering, specielt i forbindelse med arteriografiske
diagnostiske undersøgelser via a. femoralis
af forskellige organer som nyrer, hjerte og hjerne.
(Ole Winding).
Kræftforekomst og dødelighed blandt skorstensfejere
- en epidemiologisk undersøgelse af kroniske
helbredsskader som følge af udsættelse for forbrændingsprodukter
af fossilt brændsel. Dette projekt omfatter
dels opfølgning af kohorter af skorstensfejere,
som har været erhvervsaktive i dette århundrede,
dels et case-referent-studie med Cancerregistret som
kilde, hvor man undersøger særlige risikofaktorer for
cancer pancreatis og neoplasmer i blod- og lymfedannende
væv. Erhvervsekspositionens karakteristika
vurderes med baggrund i en tværsnitsundersøgelse,
foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet 1982. Eksposition
for ikke-erhvervsbetingede risikofaktorer kortlægges
ved hjælp af et postspørgeskema. (Eva Støttrup
Hansen).
Publikationer:
Agardh, C.D., Hultberg, B. and Thorén, S. 1982:
Serum (3-Hexosamidase in Diabetes Mellitus with
Reference to the Type of Treatment. Acta Med
Scand 212: 39-41.
Andersen, Mørkholdt, J., Nielsen, E., Pedersen,
O.V. 1982: 5-punktsplan til sanering af en stærkt
belastet gruppes arbejdsforhold. Kommunearbejderen
11-12.
Bonde, G., Holma B. og Mikkelsen, T. 1982: Studie
vedrørende personalets gener på KUA og disse
geners relationer til befugtnings- og ventilanlæggene
samt typen af gulvbelægning, tobaksrygning
m.m. Rapport til Sikkerhedsudvalget KUA, 1-79.
Egsmose, T. og Otto, I. The Media's Responsibility
for Communication of Research Results. Leathar,
D.S., Hastings, G.B., Davies, J.K., eds. Health
Education and the Media. Edinburgh: Pergamon
Press, 1981: 81-96.
- 1982: Knowledge available - Action required.
Concerning tobacco smoking. European J Resp
Dis, Suppl. No. 125, 63: 152-153.
- 1982: Salt og hypertension. Ugeskr. for Læger, vol,
144, s. 2797-2798.
- 1982: Tobakkssituationen i Danmark. Tobakken
og Vi, Norge. 4: 42-45.
- 1982: Tobak. Misbrugets ABC, Amtsungdomscentret
i Vordingborg, 41-45.
- 1982: Tjærepartiklerne i tobakksrøyk - en ufattelig
forurening. Tobakken og Vi, Norge, 1: 7-8.
- 1982: Bekæmpelse af tobaksrygning - nationalt og
internationalt. Astma-Allergi 1: 6-7. Sundhedsbladet
3: 30-31. Boserup Minde 5-6: 8.
- 1982: Hvad er det nu motion er godt for? Samvirke
januar: 62-63.
- 1982: Tobacco Smoking: Knowledge available -
Action required. Indian J Chest Dis and Allied
Sciences, Special Nurnber: 236-240.
- 1982: Velunderbyggede forskningsresultater, der
ikke anvendes, er nyttesløse. Forskningen og Samfundet
6: 23.
- 1982: Kræftårsag: Rygning. Hvorfor man bør holde
op med at ryge. Forskningen og Samfundet 8:
20.
- 1982: Svar på åbent brev til danske læger om tobaksproblemer.
Ugeskr. for Læger 144/9: 663-667.
- 1982: Rimeligt sensitive målemetoder er nødvendige
i samfundsmedicinsk forskning. Ugeskr. for
Læger 144/9: 669-670.
Faarup, P., Winding, O., Pilapil, A., Grønvall, J. &
Hegediis, V. 1982: Reversible changes in small
infarcts of the rabbit kidney. Scand J Urol Nephrol
16.3: 287-290.
Green, A., Hansen, E.S. 1982: International Advanced
Seminar in Epidemiologic Methods. Ugeskr.
for Læger 144/46: 3565-3466.
Hansen, E.S., 1982: Dødeligheden blandt danske
skorstensfejere 1970-75. Skorstensfejeren 1: 29-30.
- 1982: Dødelighedsundersøgelsen - endnu en gang.
Skorstensfejeren 3: 29-30.
- Olsen, J.H., Tilt, B. 1982: Cancer and non-cancer
mortality of chimney sweeps in Copenhagen. Int I
Epid 11:4: 356-61.
Hegediis, V., Winding, O., Grønvall, J. & Faarup, P.
21 Årbog 1982
312 Universitetets årbog 1982
1982: Manufacturing-Derived Impurities in Angiography.
Frontiers in European Radiology.
Springer Verlag, Heidelberg Vol 1: 109-124.
Hegediis, V., Winding, O., Grønvall, J. & Faarup, P.
1982: The Role of manufacturing impurities in
Angeography. Procd. second Int. Symp. on Interventional
Radiology, Venice, Italy, 1-8.
Winding, O. 1982: Partikulær forurening af væsker
og utensiler til parenteral applikation og følgevirkningerne
for patienterne. Arch. Pharm. Chemi 89:
349-352.
Rejser:
Tage Egsmose: Studiebesøg i Verdenssundhedsorganisationens
Hovedkvarter i Geneve 14-16 september,
1982.
Tage Egsmose: Deltaget i Societas Europaea Pneumologica
Ist Convention, Knokke, Bruges, september
17-22, 1982.
Bo Holma har deltaget i Conference on Cellular
System for Toxicity Testing. 5-7 Oct. 1982. New
York, samt ved Nordisk Råds »Seminar om Helsevirkninger
av Luftforurensninger. 8-10 nov. 1982,
Lillestrom, Norge.
Ved studietur i USA vedrørende arbejdsmiljøforhold
besøgte Jørgen Mørkholdt Andersen i marts
måned 1982 institutioner i bl.a. Washington (Occupational
Safety and Health Administration) og Ann
Arbor (School of Public Health, University of Michigan).
Eva S. Hansen har deltaget i International Advanced
Seminar in Epidemiologic Methods, 23/8-
3/9 1982, Helsinki, Finland, samt i Kursus i avanceret
analyse i epidemiologisk forskning, 17-22 sept.
1982. Socialmedicinsk Institut, Århus.
Gæsteforelæsninger:
Tage Egsmose indbudt som den danske repræsentant
til en gæsteforelæsning ved det Norske Landslaget
mot Tobakksskaderne's årsmøde i Oslo, 13. september.
Emne: Tobakssituationen i Danmark.
Bo Holma indbudt som gæsteforelæser ved Nordisk
Hålsovårdshogskolan i Goteborg.
O. Winding har været inviteret som gæsteforelæser
ved følgende amerikanske universiteter og institutioner:
Rochester University, Rochester, New
York, Harvard University, Boston, Massachusetts,
Mass. General Hosp., Boston, Massachusetts, Vanderbilt
University, Nashville, Tennessee, United
States Pharmacopeae Convention, Washington D.C.
Kursusvirksomhed:
Instituttet varetager under Det lægevidenskabelige
fakultets Kursusudvalg for International Sundhed
(Tropemedicin og hygiejne) det årlige 140 timers
kursus i International sundhed (præ- og postgraduat).
Kurset afholdtes 2-27 august. Der optages læger,
dyrlæger, tandlæger, syge- og sundhedsplejersker,
ældre medicinske studerende samt studerende og
kandidater fra Det samfundsvidenskabelige fakultet.
Af de optagne 84 deltagere fik 78 udstedt certifikat
efter tilfredsstillende gennemførelse.
Afløsn i ngsopga ver:
Hansen, E.S.: Skorstensfejere og postbude i Danmark
- bestand, bevægelser og forventet cancerincidens
vurderet på grundlag af folketællingerne 1940,
1950, 1960, 1965 og 1970. Antaget som afløsningsopgave
i grundkursus i demografi ved det statsvidenskabelige
studium, Københavns Universitet. Fotokopieret,
13 sider plus figurer, diagrammer, tabeller
og bilag.
Hansen, E.S.: Ventetidsmodel for cancer. Antaget
som afløsningsopgave i statistik A kursus ved Københavns
Universitets Institut for Matematisk Statistik.
Fotokopieret, 11 sider plus figurer, diagrammer,
tabeller og bilag.
Ole Winding
3: Institut for Social Medicin
Stab:
Professor: Erik Holst. Lektorer: Ketty Kjærbye Kristensen,
Lars Iversen og Jens Mathiesen. Seniorstipendiater:
Tavs Folmer Andersen og Tage Søndergård
Kristensen. Kandidatstipendiater: Marianne
Jespersen, Mette Kringelbach og Patricia Sohl.
Forskningsrådsstipendiater: Ito Hirobumi og Peter
Uldall. Andre stipendiater: Frank Lønberg Christensen,
Margit Groth, Ole Lyngenbo, Thora
Brendstrup, Finn Tiichsen, Lisbeth Shore Paludan,
Bjørn Holstein, Niels Kr. Rasmussen, og Ester Jensen.
Undervisningsassistenter: 5. Teknisk-administrativt
personale: 12.
Forskningsvirksomhed:
1982 har været præget af fortsat økonomisk opbremsning,
også med hensyn til finansiering af forskning.
Finansieringen er stram, specielt i planlægningsfasen
af nye projekter, hvilket mærkes i et forskningsmiljø,
kendetegnet af en lille fast stab. På længere
sigt vil denne praksis kunne vanskeliggøre rekrutteringen
af nye unge forskere til instituttet.
Institut for social medicin har dog ved hjælp af
fortsatte bevillinger fra forskningsråd, Sygekassernes
Det lægevidenskabelige Fakultet 313
Helsefond, Momsfond, Egmont H. Petersens Fond,
Novofonden og Arbejdsmiljøfondet, kunnet videreføre
og udbygge forskningsaktiviteten både inden for
instituttets traditionelle socialmedicinske og arbejdsmedicinske
forskningsområder som indenfor nye
områder, herunder specielt forskning vedrørende
sundhedsvæsenets funktion, levevilkårsundersøgelser,
dels af småbørn, dels af uddannelsessøgende ved
Handelshøjskolen, forskning vedrørende socialvæsenets
funktion, samt forskning vedrørende sygdomsadfærd
og medicinsk etik.
De internationale samarbejdslinier til samfundsmedicinske
forskningscentre er udbygget og styrket i
det forløbne år. Det gælder den socialgerontologiske
forskningsenheds samarbejde med University of Michigan,
Ann Arbor, samt samarbejdet med Harvard
University, Boston. I september 1982 var instituttet
vært ved det første internationale møde vedrørende
»Small Area Variation Studies in Health Care Research
«.
Også på det nationale plan er det tværfaglige samarbejde
med andre forskningsinstitutter og kliniske
afdelinger udbygget. Det aktuelle samarbejde vedrørende
forskningsprojekter omfatter således Institut
for almen medicin, Københavns Universitet, Socialmedicinsk
Afdeling, Institut for Samfundsmedicin,
Odense Universitet, Dansk Institut for Klinisk
Epidemiologi, Rigshospitalets Gynækologiske afdeling
YA, Herlev Amtssygehus' Medicinsk-endokrinologiske
afdeling, Hvidøre Hospital, Arbejdsmedicinsk
Klinik, Rigshospitalet, samt Handelshøjskolen,
København.
De enkelte forskningsområder:
1. Miljø og helbred:
1.1 Forskning vedrørende arbejdsmiljø:
Instituttet har fortsat givet projekter vedrørende arbejdslivets
socialmedicinske aspekter en høj prioritet
og har i 1982 huset 14 arbejdsmiljøprojekter.
Vore projekter:
Bageri-, konditori og mølleriarbejdernes arbejdsmiljø:
Undersøgelse af afgang fra aktivt arbejde og spørgeskemaundersøgelse
blandt aktive bagere, møllere og
biscuitarbejdere. Rapport afgivet til Arbejdsmiljøfondet
1982. (Finn Tiichsen og Charlotte Detlif).
Laboranters arbejdsmiljø:
Ved hjælp af oplysninger fra landets laborantskoler
vedrørende laborantuddannede personer i perioden
1960-1980 gennemføres en registerundersøgelse. Det
er undersøgelsens formål, at afklare hvorvidt laboranter
- eller visse undergrupper af laboranter« —
hyppigere pådrager sig kræft end andre. Det er endvidere
undersøgelsens formål at undersøge om aborter,
medfødte misdannelser og andre reproduktionsforstyrrelser
forekommer oftere blandt laboranter.
Undersøgelsen afsluttet 1982. Der er afgivet rapport
til Arbejdsmiljøfondet. Forventes publiceret i
1983. (Jørgen Olsen).
Erhvervsfordelingen blandt forældre til børn med medfødte
hjertemisdannelser i Danmark:
Ved et case-referentstudie bedømmes effekten af forældrenes
erhverv, og andre faktorer på risikoen for
medfødte hjertemisdannelser hos børnene. Undersøgelsen
gennemføres blandt børn født i Danmark i
perioden 1975-1979. Tilfældene er diagnosticerede i
perioden 1975-1980 ved hjertekateterisation, kirurgisk
indgreb eller autopsi. Referencegruppen består
af børn, som ikke har faet konstateret medfødt hjertemisdannelse
i den nævnte periode. En spørgeskemaundersøgelse
blandt forældrene blev gennemført i
maj/juni måned 1981. 85% besvarede spørgeskemaet,
som indeholdt spørgsmål om erhvervsforhold og
andre faktorer af mulig årsagsmæssig betydning.
(Mette Kringelbach).
Reproduktionsforhold hos mandlige opløsmngsmiddelekspanerede
arbejdere:
På baggrund af rapporter om øget spontan abort,
misdannelser og cancer hos børn af opløsningsmiddel-
eksponerede mandlige arbejdere, undersøges reproduktionsforholdene
hos malere. Kontrolgruppen
er elektrikere. Undersøgelsen er en register-undersøgelse
som er afsluttet i 1982. Rapport afgivet til Arbejdsmiljøfondet
og forventes publiceret i 1983. (Sigurd
Mikkelsen og Henrik Haxholdt).
Helbredsundersøgelse af malere og murere:
Undersøgelsens formål er gennem en kemisk kontrolleret
undersøgelse nærmere at vurdere risikoen
for hjerneskader hos malere og rygskader hos murere.
Undersøgelsen omfatter ca. 1.000 malere og
1.000 murere. På baggrund af svarene i en spørgeskemaenquete
udvælges ca. 150 malere og 150 murere
til klinisk undersøgelse.
Undersøgelsen er påbegyndt i juni 1982 og forventes
afsluttet april 1985.
Undersøgelsen fmancieres af bevilling fra Arbejdsmiljøfondet
og udgår fra Arbejdsmedicinsk Klinik
på Rigshospitalet. Databehandling finder sted i
samarbejde med Institut for social medicin. (Sigurd
Mikkelsen).
21*
314 Universitetets årbog 1982
Erhvervsbetingede lungesygdomme i jern- og metalindustrien:
Sagsbehandlingen i arbejdsskadeforsikringen:
Undersøgelsen omfatter en analyse af samtlige sager
anmeldt til Ulykkesforsikringen/Sikringsstyrelsen
med diagnosen silikose i perioden 1966-75 og 1978-
79, ialt 248 sager. Desuden er medtaget samtlige anerkendte
sager med diagnosen kronisk bronkitis i
samme periode, ialt 10 sager. Formålet har været at
belyse Sikringsstyrelsens behandling af erhvervsbetingede
lidelser.
Analysen viste en lang sagsbehandlingstid: Gennemsnitlig
6 måneder for de afviste silikosetilfælde
og 12 måneder for de anerkendte. For de anerkendte
tilfælde med kronisk bronkitis var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid 24 måneder. Sagsbehandlingstiden
har været stigende i løbet af perioden (efter
1976 var den 13 måneder for anerkendte silikosetilfælde).
Analysen af de tildelte invaliditetsydelser viste, at
40% ikke fik nogen erstatning ved den første afgørelse.
Den gennemsnitlige invaliditetsydelse var 13%.
Der kunne konstateres en manglende overensstemmelse
mellem personens faktiske erhvervsevne og de
tildelte invaliditetsydelser. Årsagen er enten, at den
nedsatte erhvervsevne kan tilskrives andre lidelser
eller, at ydelserne er sat for lavt. De sidste er tilfældet
for de fleste af de personer, der er døde af deres
silikose. Kun 3 ud af 13 fik på dødstidspunktet den
maximale erstatning. Analysen viste desuden, at anmeldelse
af de undersøgte erhvervssygdomme sjældent
fik konsekvenser for arbejdsforholdene i form af
kontrol fra Arbejdstilsynet. Sikringsstyrelsen udnytter
heller ikke anmeldelserne til samlede statistikker,
der kunne benyttes i forebyggende øjemed. Undersøgelsen
afsluttet med rapport til Arbejdsmiljøfondet
1982. (Margit Groth og Lilli Jensen).
Svejsning og lungesygdomme:
Et litteraturstudie til belysning af sammenhæng mellem
svejsning og lungesygdomme, herunder en vurdering
af risikofaktorer og forebyggende foranstaltninger.
Litteraturstudiet indeholder indledningsvis en beskrivelse
af de mest almindelige svejseprocesser med
særlig vægt på de faktorer der bestemmer indholdet
af svejserøgen. Desuden gennemgås lungernes forsvarsmekanismer
og konsekvenserne af indånding af
forskelligt materiale. Derefter er foretaget en kritisk
gennemgang af 32 undersøgelser af svejsere og lungesygdomme
fra 11 forskellige lande i perioden 1936-
1981. Endelig indeholder projektet en omtale af specifikke
helbredsproblemer ved specielle svejseprocesser
og mulighederne for at sikre svejserne et sundere
arbejdsmiljø.
Konklusion:
Ud fra den viden man har om svejserøgens indhold,
er det relevant at mistænke svejsere for at have
en overhyppighed af irritation af luftvejene, forkølelse,
kronisk bronkitis, astma og lungekræft. Undersøgelser
om sammenhæng imellem udsættelse for svejserøg
og luftvejslidelser understøtter denne mistanke.
Der er en fare for, at de eksisterende undersøgelser
undervurderer problemernes omfang, idet man
på den ene side undersøger folk, der er raske nok til
at være i arbejde, og på den anden side interesserer
sig minimalt for tidlige symptomer fra luftvejene.
Desværre er størsteparten af de eksisterende undersøgelser
ikke i stand til at pege på præcise årsagssammenhænge,
men ved at betragte udvalgte arbejdsprocesser
og enkelte undersøgelser kan man
finde frem til stoffer og processer, som medfører potentielle
helbredsfarer såsom svejsning på shop-primere,
svejsning med beskyttelsesgas og svejsning på
rustfrit stål. Rapport afgivet til arbejdsmiljøfondet
1982. (Lone Donbæk Jensen).
Kronisk bronkitis hos metalarbejdere udsat for svejserøg:
Projektets formål er at undersøge, hvorvidt svejsere
har en overhyppighed af kronisk bronkitis. Desuden
undersøges hyppigheden af en række andre symptomer
blandt svejsere såsom forkølelser, halsbetændelse,
svejseøjne, ryglidelser og nedsat hørelse. I 1982 er
der udsendt spørgeskemaer til 3.500 metalarbejdere
og til en kontrolgruppe på ca. 1.000 elektrikere. 86%
af metalarbejderne og 64% af elektrikerne har besvaret
spørgeskemaet. Spørgeskemaerne indeholder
spørgsmål om arbejdsforhold og helbred. Der er desuden
udsendt et mindre, supplerende spørgeskema
til ca. 200 metalarbejdere, som indgår i den oprindelige
undersøgelse, men som er ophørt med deres arbejde
V2 år efter undersøgelsestidspunktet.
Endvidere er der foretaget en lungefunktionsundersøgelse
og et interview af 70 svejsere og 30 kontrolpersoner.
Lungefunktionsundersøgelsen omfatter
bl.a. spirometri samt måling af diffusionskapacitet,
closing volume og closing capacity. I denne undersøgelse
indgår kun personer, som aldrig har røget
tobak.
Det indsamlede datamateriale skal nu analyseres,
primært med henblik på om der kan påvises en sammenhæng
mellem forskellige svejseprocesser og
symptomer på dårlige lunger, målt ved såvel subjektive
spørgeskemasvar som objektive lungefunktionsmål.
(Margit Groth og Ole Lyngenbo).
Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen:
Projektets formål er at belyse sammenhængen mellem
arbejdsmiljø og helbredsforhold blandt danske
slagteriarbejdere. Blandt arbejdsmiljøfaktorerne
Det lægevidenskabelige Fakultet 315
lægges der specielt vægt på arbejdstempo, monotoni,
maskinstyring, klima og støj. De helbredsforhold,
der belyses, er først og fremmest symptomer i bevægeapparatet
samt psykiske og psykosomatiske symptomer.
Undersøgelsen benytter sig af forskellige metoder,
herunder spørgeskemametode, deltagerobservation,
litteraturgennemgang og analyser af dokumentarmateriale.
Den vigtigste del af undersøgelsen er
spørgeskemaundersøgelsen, som baseres på besvarelser
fra 4.828 arbejdere. (Svarprocent: 83%).
Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om arbejdsforhold,
familieforhold og helbredsforhold. Datamaterialet
er indsamlet og oparbejdningen er afsluttet.
Analyse og skrivning af rapport vil være afsluttet
juni 1983. (Tage Søndergård Kristensen og Frank
Lønnberg Christensen).
Case-studier over skifteholdsarbejdets udvikling inden for
sundhedsvæsenet i Danmark:
Ovennævnte undersøgelse er gennemført som et led i
en europæisk undersøgelse af skifteholdsarbejde
igangsat og koordineret af The European Foundation
for the Improvement of Living and Working
Conditions, Dublin, Irland. Gennem interviews med
personalegrupper og administration på udvalgte
danske sygehuse belyses ændringer i arbejdstidstilrettelæggelsen,
deres årsager og konsekvenser. Hertil
kommer en beskrivelse af sundhedsvæsenets udvikling
i Danmark. Undersøgelsen viser bl.a., at der
inden for sundhedsvæsenet består en indbyrdes sammenhæng
mellem arbejdstidstilrettelæggelsen og arbejdets
indhold/organisering, således at ændringer i
arbejdstidstilrettelæggelsen medfører ændringer i arbejdets
indhold/organisering og omvendt. Undersøgelsen
blev afsluttet i 1981 og er publiceret i 1982 på
samtlige EF-landes sprog. (Finn Zenius og Bo Netterstrøm).
Arbejdsmiljø på den tidligere åndsvageforsorgs døgninstitutioner:
Undersøgelsen har til formål at beskrive arbejdsmiljøet
på et landsdækkende udvalg af institutioner.
Undersøgelsen omfatter 122 institutioner med :a.
3.000 medarbejdere. Hver medarbejder har udfyldt
et personligt spørgeskema (svarprocent 77%). Afdelingslederne/
forstanderne har udfyldt et skema om
den enkelte afdelings forhold (svarprocent 95%).
I undersøgelsen behandles arbejdsmiljøproblemer
i forbindelse med bevægeapparatsbelastninger,
stress, smitte, ulykker, indeklima og arbejdstider.
Arbejdsmiljøforholdene har snæver sammenhæng
med beboernes plejebehov. Jo større plejebehov, jo
større arbejdsmiljøproblemer og jo mere ustabil personalesituation.
Undersøgelsen offentliggjordes september
1982. På indeværende tidspunkt analyseres
data om bevægeapparatssymptomer og fravær yderligere.
(Lars Iversen)
Gaffeltruckføreres arbejdsmiljø og helbred:
1. En epidemiologisk undersøgelse af 211 gaffeltruckførere
om arbejdsmiljø- og helbredsproblemer.
Specielt fokuseres på lænderygbesvær.
2. En ergonomisk undersøgelse af fem gaffeltrucks
samt af bevægemønstret i lænderyggen under gaffeltruckkørsel.
Projektet forventes offentliggjort i rapportform
gennem Arbejdsmiljøfondet i foråret 1983. (Thora
Brendstrup).
Socialmedicinske følger af en virksomhedslukning:
Fra 1976-1979 gennemførtes en undersøgelse af følgerne
af lukningen af et københavnsk værft. De fyrede
arbejdere følges nu gennem CRAM-registret for
at belyse forløbet op til 6 år efter lukningen. (Lars
Iversen).
Undersøgelse af arbejdsforholdene for personalet på typiske
sygehusafdelinger i Danmark:
Kortlægningsundersøgelse af arbejdsmiljøproblemerne
på sengeafsnit på stort dansk provinssygehus.
Kortlægningen omfatter arbejdstider, arbejdsforhold,
herunder løftearbejde, kemiske miljøpåvirkninger
ved rengøring, desinfektion, m.v., arbejdsorganisation,
velfærds- og sikkerhedsforhold, smittesygdomme,
gener i bevægeapparat og hudlidelser,
samt personlige forhold som børn og familie.
Ved en spørgeskemaundersøgelse blandt sygehjælpere,
sygeplejersker, husassistenter, læger, portører
og sekretærer opnåedes en svarprocent på 86
blandt de 752 undersøgelsesdeltagere.
EDB-bearbejdning foregår ved Datacentret for
Odense Universitetscenter. Forventet sluttidspunkt
1.4. 1983. (Projektansvarlig: Branchesikkerhedsrådet
for Social- og sundhedsvæsenet, projektleder:
Ester Jensen).
1.2. Forskning vedrørende levevilkår:
Den helbredsmæssige betydning af befolkningens og
specielt børns levevilkår er et af de vigtigste socialmedicinske
forskningsområder.
Vore projekter:
Socialmedicinsk analyse af reduktionen af spadbørnsdødelighed
i Danmark, Sverige og udvalgte vesteuropæiske lande
siden 1850:
Reduktionen af spædbørnsdødeligheden i vesteuro316
Universitetets årbog 1982
pæiske lande siden 1850 følger to forskellige typiske
forløb: 1) En stabil spædbørnsdødelighed i den sidste
halvdel af det 19. århundrede, som først begynder
at falde omkring århundredeskiftet. (Danmark,
Østrig, England, Frankrig) og 2) Et næsten konstant
fald i spædbørnsdødeligheden fra midten af det 19.
århundrede (Sverige, Italien, Holland). Både epidemiologiske,
medicinske og sociologiske forklaringer
må overvejes, eksisterende teorier kan ikke forklare
de fundne forskelle. I projektet undersøges amningsvaner
og anden mødreadfærd. (Hirobumi Ito).
En epidemiologisk undersøgelse af småbørns almindelige sygelighed
og den sociale konsekvens:
Baggrund: Almindelige sygdomme (overvejende luftvejsinfektioner)
blandt småbørn, er et af de væsentligste
sundhedsproblemer for småbørnsfamilier. Dette
skyldes især sygdommenes store hyppighed og
pasningsproblemer for de mange dobbelt udearbejdende
forældre. Disse sygdommes forekomst i hjemmet,
recidivhyppighed, konsekvenser for børnefamilien
og forældrenes helbredsrelaterede adfærd, er ikke
opgjort eller er utilstrækkeligt belyst i de skandinaviske
lande.
Formål og betydning: Projektets formål er at kortlægge
sygdommenes forekomst og sygdommenes
konsekvenser for småbørnsfamilien, karakterisere
særligt belastede familier og børn med recidiverende
sygdomme, analysere forældrenes helbredsrelaterede
adfærd og ønsker ved disse sygdommes pasningsproblemer.
Det er hensigten at fremskaffe eksakt dokumentation
for størrelsesordenen af småbørns sygelighed
som et socialt belastende problem. Herved skabes
der bedre grundlag for eventuelle politiske initiativer
til forbedring af småbørnsfamiliernes situation. Endvidere
er de basale epidemiologiske oplysninger en
nødvendig baggrund for iværksættelse af en målrettet
forebyggende og sundhedspædagogisk indsats.
Metode: Undersøgelsen gennemføres som en postomdelt
spørgeskema-undersøgelse til 4.000 tilfældigt
udvalgte forældre med børn i alderen 10 mdr., 2 år
og 4 år. Da sygeligheden er særdeles årstidsafhængig,
vil spørgeskemaet blive udsendt i dels en vinterperiode,
dels en sommerperiode. (Peter Uldall).
Varig hjalp - velfærdssamjundets fattighjalp:
Varig hjælp efter bistandsloven blev ved lovens vedtagelse
forudsat anvendt i meget sjældne tilfælde,
men antallet af modtagere af varig hjælp har vist en
eksplosiv stigning i de senere år. Varig hjælp er tilsyneladende
ved at overtage samme funktion som tidligere
tiders fattighjælp. Danmarks statistik har i sit
bistandslovsystem en række oplysninger om udbredelsen
og fordelingen af varig hjælp samt om modtagerne
af varig hjælp.
Formålet med projektet er, gennem anvendelse af
oplysninger i Danmarks Statistik, at skabe en platform
af statistisk basisviden om denne socialpolitiske
foranstaltning med henblik på en socialmedicinsk
beskrivelse og vurdering. Projektet gennemføres af
forskningsmedarbejder, sociolog Bjørn Holstein, Institut
for social medicin og lektor, læge Bernard
Jeune, Socialmedicinsk afdeling, Institut for samfundsmedicin,
Odense universitet. Projektet financieres
af frie forskningsmidler fra Københavns universitet.
Studenterrådgivning på Handelshøjskolen, København:
Lokal studenterrådgivning, åben for alle studerende
ved Handelshøjskolen, men specielt rettet mod studiestartere
på HA og HD studiet ved det økonomiske
fakultet. Rådgivningsarbejdet, der er tilrettelagt
i tæt samarbejde med den eksisterende studievejledning,
er koordineret med en studentersocial undersøgelse
af HA og HD studiestartere efterår 1982.
Projektet, der strækker sig over studieårene
1982/83 og 1983/84, skal belyse årsager til studiefrafald,
specielt det store studiefrafald på 40-45% ved
studiestart, med det formål at iværksætte forebyggende
foranstaltninger over for risikogrupper. Men
undersøgelsen vil også på det generelle plan belyse
Handelshøjskolens studiemiljø med henblik på identificering
af specielt belastende faktorer ved Handelshøjskolens
studier og studiemiljø.
Til den tværfaglige projektgruppe er knyttet sociolog,
socialrådgiver, sociallæge og sekretær. Fra Institut
for social medicin deltager Ketty Kjærbye Kristensen
i projektet.
En undersøgelse af kvindelige og mandlige Ugers forskningsmotivation
og forskningsvilkår i Danmark:
2. En kvalitativ og kvantitativ analyse af kvindelige lagers
forskning:
Registreringsgruppen for medicinsk kvindeforskning,
Institut for social medicin, København, vil
med en spørgeskemaundersøgelse beskrive kvindelige
lægers forskningsmotivation og forskningsvilkår
sammenlignet med en mandlig kontrolgruppe.
Samtidig vil vi foretage en kvalitativ og kvantitativ
analyse af kvindelige lægers forskning i Danmark.
Specielt indsamles data vedrørende medicinsk kvindeforskning
med henblik på en analyse, emneinddeling
og indlægning i tilgængelige databaser. (Susanne
Kroon, Bente Danneskiold-Samsøe, Susanne
Mikkelsen, Pernille Stage).
Det lægevidenskabelige Fakultet 317
2. Sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi:
Instituttet har fortsat en række forskningsprojekter
vedrørende sundhedsvæsenets struktur, funktion og
økonomi, specielt vedrørende ældreområdet.
Vore projekter:
2.1. Sundhedspolitik:
Den sundhedspolitiske udvikling i Danmark og Sverige
1850-1950:
Formålet med dette projekt har været at studere
forskelle og ligheder i oprindelsen og udviklingen af
sundheds- og velfærdssystemerne i de to skandinaviske
lande. Projektet har dannet grundlag for en sociologisk
magisterafhandling der forventes publiceret
i 1983. (Hirobumi Ito).
Hysterektomi i Danmark og Massachusetts - i sundheds- og
samfundsvidenskabelig belysning:
Projektets formål: At analysere de alvorligste helbreds*
og ressourcemæssige konsekvenser af hysterektomiens
anvendelse i Danmark og Massachusetts
samt de nationale forskelle i denne kliniske praksis.
Projektet er etableret som et forskningssamarbejde
mellem Harvard University, Københavns universitet,
Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi samt
Rigshospitalets gynækologiske afdeling YA.
Materiale og metode: Regionale og temporale variationer
i anvendelsen af hysterektomi samt operationens
cost-effectiveness undersøges parallelt i Danmark
og Massachusetts. I Danmark gennemføres en
registerbaseret longitudinalundersøgelse af hysterektomiens
helbredsmæssige følgevirkninger, som imødekommer
et klart manifesteret internationalt forskningsbehov.
De særlige danske muligheder med hensyn
til registerforskning har i denne sammenhæng
betydelig international interesse.
Gennem projektet tilvejebringes et evalueringsgrundlag
for en klinisk praksis, hvis samlede helbredsmæssige
konsekvenser er usikre, og som gennemføres
med anselige omkostninger til følge. Resultaterne
vil kunne fa betydning såvel for kliniske som
for sundhedspolitiske beslutninger fremover.
(Projektansvarlig: Tavs Folmer Andersen, medarbejdere:
professor Erik Holst, Institut for social medicin,
overlæge, professor, dr.med. John Philip, Rigshospitalet
og cand.stat. Mette Madsen, Dansk Institut
for Klinisk Epidemiologi).
2. 2 . Lokalsamfundsmedicin:
Næstvedprojekterne:
Igennem en årrække har en række af instituttets projekter
indgået som delelementer i en større ramme
kaldet Næstvedprojektet, fordi alle projekterne var
knyttet geografisk til Næstved kommune.
Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet
af sygdom - en undersøgelse af ryglidelser:
Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. 1. En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med 14
rygpatienter og disses 22 behandlere. 2. En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af
sygelighedens, herunder rygsygdommenes, udbredelse
og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere
en mindre, tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i
2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et
landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved
by med henblik på at belyse former og betydning af
de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom
(ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3. En
forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews
(bånd, skemaer, telefoninterviews) med en
stratificeret stikprøve af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen
samt oplysninger vedrørende
disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen
indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen
strækker sig over 1 år. 4. En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion
hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen
og arten af sygdomsadfærd hos personer med
ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for
forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen
af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer
og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet
særligt i forbindelse med risiko for udstødelse
fra arbejdsmarkedet og ved revalidering i
forbindelse med ryglidelse. Der foreligger rapport fra
forundersøgelsen, enkelte resultater fra spørgeskemafasen
er publiceret i Nordisk Medicin. Resultater
fra spørgeskemafase, forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase
vil blive publiceret i løbet af 1983.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med
Dorte Gannik, Central forskningsenhed for almen
praksis. (Marianne Jespersen og Dorte Gannik).
Udvikling af trivielt rygbesvær til invaliderende kronisk ryglidelse
- en socialmedicinsk undersøgelse:
I 1981 igangsattes en opfølgende undersøgelse om
rygproblemer med henblik på at tilvejebringe prospektive
forløbsdata til belysning af: a) langtidsforløbet
af rygbesvær, b) hvilke personer i gruppen med
trivielt rygbesvær, der over et åremål udvikler kronisk
invaliderende ryglidelse, c) socialmedicinske
forholds værdi som indikatorer for prognosen d) om
318 Universitetets årbog 1982
ændringer i sociale forhold kan have modificerende
eller ændrende indvirkning på prognosen.
Undersøgelsens population er identisk med det
ovenfor nævnte projekt. 4-års opfølgningsspørgeskema
udsendes januar 1983, således at der etableres
mulighed for beskrivelse af langtidsforløbet af rygbesvær
samt mulighed for at vurdere udvalgte rygfaktorers
og prognoseændrende begivenheders prognostiske
værdi. (Marianne Jespersen).
Formidling af forskningsresultater vedrørende social- og
sundhedsarbejde i Næstved:
På baggrund af erfaringer fra 3 forskningsprojekter
udført i Næstved kommune: 1. Forsøgsvirksomhed i
sundheds- og skolesystemet. 2. Sygdomsforløb, — bevidsthed
og - adfærd i befolkningen. 3. Analyse af
autoriseret og ikke-autoriseret sundhedsarbejde i
Næstved kommune er der arbejdet med formidlingsaktiviteter,
der primært omfatter udarbejdelse af en
pjece i samarbejde med en journalist og afholdelse af
et seminar for professionelle sundhedsarbejdere i
Næstved kommune. Seminaret blev afholdt i marts.
Pjecen forventes færdiggjort i 1983. (Laila Launsø,
Henrik Sælan, Dorte Gannik, Marianne Jespersen
og Allan Krasnik).
2.3. Ældreomsorg:
Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste
vedrørende forløbet af sygdom blandt ældre i egen bolig:
Projektet omfatter tre populationer, 1) 75-årige som
bliver akut syge, 2) 70-årige som udskrives fra sygehus
og 3) 70-årige på venteliste til sygehus. Hver af
disse personer besøges mindst to gange med henblik
på interview om sygdomsforløb m.v. Projektet gennemføres
i tre faser, først en undersøgelse, dernæst
en forsøgsvirksomhed på basis af undersøgelsens resultater,
og endelig en ny undersøgelse til evaluering
af forsøgsvirksomheden. Gennemføres som lokalsamfundsprojekt
i Holbæk kommune.
Projektet ledes af forskningsmedarbejder, sociolog
Bjørn E. Holstein, Institut for social medicin og
praktiserende læge, lektor Gert Almind, Institut for
almen medicin. Øvrige medarbejdere er hjemmesygeplejerskerne
Birgit Skovgaard Larsen og Gudrun
Schoubye, Holbæk kommune.
Komparativ undersøgelse afforløbet af sygdom blandt ældre i
Michigan og Danmark:
Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvorledes
sygdom blandt hjemmeboende ældre forløber i
to industrialiserede samfund med forskellige ældreomsorgssystemer.
Det er blandt andet hensigten at
beskrive den rolle, det uformelle sociale netværk og
det formelle sundheds- og socialvæsen spiller for
hjælpen til syge ældre i de to samfund.
Undersøgelsen, som er i planlægningsstadiet, gennemføres
sammen med læge Gert Almind, Institut
for almen medicin ved Københavns universitet og
professor Tom Hickey, School of Public Health, University
of Michigan, Ann Arbor. (Bjørn Holstein).
The Kellogg International Scholarship Program on Health
and Aging:
Formålet med dette internationale projekt er at
fremme autonomi og uafhængighed blandt ældre.
Metoden er at danne internationale og tværfaglige
grupper af ældreeksperter inden for et snævert afgrænset
felt, og financiere disse gruppers møder.
Hver gruppe forventes at frembringe et produkt,
som bidrager til fornyelse inden for det helbredsrelaterede
emne, den arbejder med. Produktet kan være
artikler, en rapport, et internationalt symposium,
konsulentvirksomhed, undervisningsmateriale eller
undervisningsprogrammer.
Projektet ledes af professor Erik Holst, Institut for
social medicin og Harold Johnson, dean, School of
Socia,! Work, University of Michigan i Ann Arbor.
En række administrative funktioner varetages af Patricia
Sohl (indtil 1.8.82) og Bjørn E. Holstein (efter
1.8.82), Institut for social medicin.
Hidtil er dannet tre grupper:
a) The role of Professionals in Improving Late-life
Health Behavior. Gruppens formål er at tilpasse bestående
viden om ældres sundheds- og sygdomsadfærd
til praktisk anvendelse i forskning, undervisning og
praksis. Fra dansk side deltager forskningsmedarbejderne
Kay Dean og Bjørn E. Holstein, Institut for
social medicin, og fra USA deltager professor Tom
Hickey, School of Public Health, University of Michigan,
Ann Arbor.
b) Promoting Independence among Elderly Persons »At
Risk« of Institutionalization: The Role of Family Physicians
and General Practitioners. Formålet med denne
gruppe er at undersøge familielægens rolle med hensyn
til at hjælpe gamle med at bevare deres uafhængighed.
Fra dansk side deltager praktiserende læge,
lektor Gert Almind, Institut for almen medicin, fra
USA deltager Charles B. Freer, M.D., assistant professor,
Dept. of Family Practice, Medical School,
University of Michigan, Ann Arbor, samt professor
Greg Warshaw, University of Rochester. Fra Storbritanien
deltager J.A. Muir Gray, medical officer, Oxford.
c) Alzheimer's Disease: Diagnosis, Treatment and Supporting
of the Family. Denne gruppe har som formål at
gennemgå og vurdere den eksisterende viden om
Alzheimers sygdom og andre former for tidlig demens,
samt at vurdere den kliniske praksis og øvrige
serviceydelser til patienter og deres pårørende i en
Det lægevidenskabelige Fakultet 319
række forskellige lande. På denne baggrund vil man
undersøge, hvorledes denne viden kan komme patienter,
pårørende og professionelle til gode.
Fra dansk side deltager overlæge Vagn Aage Porsman,
Tranehaven, Gentofte, og fra amerikansk side
Roger M. Morell, M.D., PhD, Veterans Administration
Medical Center, Allen Park, Michigan.
3. Forskning vedrørende sygdomsforebyggelse:
Epidemiologisk metode i forebyggelse af sygdom:
Projektet epidemiologisk metode i forebyggelse af
sygdom er nu afsluttet. Projektets intention var at
sammenfatte en række epidemiologiske erfaringer
vedrørende forebyggelse fra to projekter, nemlig lægecenterprojektet
i Næstved og 40-års undersøgelsen
i Glostrup. Resultaterne er dels publiceret i Ugeskrift
for læger og dels beskrevet i en rapport om
Alkohol og alkoholisme, som er under publikation.
(Henrik Sælan).
Småbørns profylakse i primær sundhedstjeneste:
Projektets formål er en forskningsmæssig beskrivelse
og evaluering af småbørnsprofylaksen i den primære
sundhedstjeneste (børneundersøgelser hos alment
praktiserende læger og sundhedspleje). Gennem 13
større og mindre delprojekter er indsamlet data om
indhold og forløb af disse ydelser, de professionelles
og forbrugernes beskrivelse og vurdering af ydelserne,
kommunikationen mellem forbruger og professionel,
småbørnsprofylaksens placering i lokalsamfundets
samlede tilbud til småbørn, beslutningsprocessen
vedrørende behovsundhedspleje samt pasning af
syge småbørn.
Projektet, som afsluttes med udgangen af 1982,
ledes af praktiserende læge, lektor Gert Almind, Institut
for almen medicin. Fra Institut for social medicin
deltager forskningsmedarbejder, sociolog Bjørn
E. Holstein. Desuden deltager flere sundhedsplejersker,
sygeplejersker og læger.
Sundheds kommunikation i Danmark:
Fra sygdomslære og sundhedsoplysning til sundhedspædagogik
— en analyse af sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse ved hjælp af information, oplysning
og pædagogik i Danmark.
Formålet med projektet er i første omgang at tilvejebringe
en oversigt over sundhedsoplysningens udvikling
og nuværende stade i Danmark. På baggrund
af denne oversigt søges dernæst udarbejdet en teoretisk
forståelsesramme for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
kommunikationsprocesser. Endelig
søges konstrueret praktisk anvendelige modeller
for iværksættelse af evaluerbare sundhedspædagogiske
projekter. (Jens Mathiesen).
4. Forskning vedrørende sundheds- og sygdomsadfærd:
Instituttet har fortsat sin interesse for befolkningens
adfærd i forbindelse med egen sygelighed og befolkningens
helbredsrelaterede adfærd iøvrigt, herunder
fertilitetsadfærden.
Vore projekter:
Sygdomsadfærd i den danske befolkning:
Statistiske analyser af de datasæt, der blev indsamlet
i de to faser af projektet om selvbehandlingsadfærd,
fortsætter. Arbejdet med disse data fra den første
fase er videreført med særlige analyser af kvinderne
og de ældre i stikprøven. Foranlediget af instituttets
nyligt oprettede gerontologigruppe har der været en
speciel interesse for ældre menneskers erfaringer
med sygelighed og adfærd under sygdom. Analysen
har koncentreret sig om selvbehandling af almindelige
sygdomme, der rapporteres af svarpersoner på 60
år og derover.
I projektets anden fase blev der indsamlet detaljeret
information om mængden af sygdomme for en 6
måneders periode. Disse data blev indsamlet ved interviews
med 450 personer og er arrangeret i form af
et datasæt, der kan analysere indflydelsen af stress,
måder at reducere stress på, sociale netværk og holdninger
til sygdom, medicinsk behandling og den enkeltes
rolle i varetagelsen af helbredet, på befolkningens
faktiske adfærd under sygdom. En række artikler
på basis af undersøgelsen er publiceret i årets løb.
Denne forskning har affødt et nyt projekt med fokus
på ældre menneskers sygdomsadfærd, med et kombineret
forsknings- og anvendelsessigte. Projektet er
fmancieret og ventes igangsat i begyndelsen af 1983.
(Kay Dean).
Tilpasning til sygdommen hos nyopdagede diabetikere:
Formålet med projektet er dels at kortlægge faktorer
associeret med patienternes viden, holdning, regulering
og sygdomsadfærd, dels at undersøge nyopdagede
diabetespatienters reaktion på sygdommen, og
dels at måle effekten af reundervisning af tidligere
underviste patienter. Data i form af udfyldte spørgeskemaer,
multiple-choice tests og laboratorieskemaer
er indsamlet for 65 konsekutive patienter, hvortil
kommer før- og eftermåling af viden i forbindelse
med et opfølgningsforsøg med reundervisning af en
randomiseret halvdel af patienterne.
Projektets stab er forskningsmedarbejder, sociolog
Bjørn E. Holstein, Institut for social medicin,
dr.med. Leif Sestoft, Medicinsk-endokrinologisk afdeling,
Herlev amtssygehus og oversygeplejerske
Hanne Vesterdal, Hvidøre Hospital.
320 Universitetets årbog 1982
Kvinders fertilitetsadfærd:
De senere års lave fødselstal svarer ikke til de idealer,
der eksisterer i befolkningen om familiens størrelse.
De fleste kvinder ønsker 2 eller 2-3 børn. Den prognose,
der kan udarbejdes på basis af de aktuelle fødselstal
i forskellige aldersgrupper, viser imidlertid, at
dette ideal ikke vil blive nået for mange kvinder.
Dette ville forudsætte at fertiliteten steg kraftigt hos
kvinder, der er over 30 år, hvad der ikke er sandsynligt.
Det er formålet med de igangværende analyser at
belyse sådanne forhold, der umuliggør eller som
prioriteres højere end realiseringen af den ideelle families
størrelse.
Ved interviewdata foretages der en detaljeret beskrivelse
af kvinders livsforløb for at finde de levevilkårs
elementer, hensyn og prioriteringer, der influerer
på fertilitetsplanlægning. (Niels Kr. Rasmussen).
Sexualoplysning blandt unge:
Det er ikke altid ukendskab til antikonceptionsmetoder,
der afholder de unge fra anvendelse af disse eller
som er årsag til inadekvat brug. Det må derfor være
vigtigt at forstå, hvilke holdninger de unge har, og
evt. hvilke barrierer der hindrer, at de hensigtsmæssigt
udnytter den viden, de har om antikonception.
Spørgeskemaundersøgelsen udføres blandt 8. og
9. klasses elever i fire kommuner på Vestlolland, ialt
knapt 800 elever. Der undersøges bl.a. de unges viden
om og holdning til sexuelle spørgsmål, samt deres
vurdering af forskellige former for modtaget oplysning,
herunder skolens seksualundervisning, evt.
kontakt til praktiserende læge, og Storstrøms amts
oplysningsvirksomhed om samlivsspørgsmål og
svangerskabsforebyggelse (Vestlollandsprojektet).
Der indsamles endvidere kvalitative data fra klasselærerne
og praktiserende læger i de fire kommuner,
vedrørende disses vurderinger af de eksisterende oplysningstilbud
samt de unges vidensniveau og holdninger.
Resultater fra forundersøgelsen tyder på, at de unge
forholder sig kritisk til den nuværende undervisningsform,
som hovedsageligt indeholder de mere
tekniske (fysiologiske/anatomiske) forhold, hvor de
snarere efterlyser behandling af de emotionelle
aspekter af pubertetsudviklingen.
Endvidere gives der udtryk for, at samtaler om
seksuelle emner burde foregå i mindre grupper, af
hensyn til elevernes blufærdighed. Gruppearbejde
omhandlende puberteten og dens emotionelle aspekter
kan formentlig øge de unges forståelse af, og motivation
for at benytte sig af den konkrete viden de
har om antikonceptionsbrug. (Lisbeth Shore Paludan).
5. Medicinsk etik:
Der findes kun la empiriske undersøgelser, som belyser
etiske holdninger blandt læger.
Vore projekter:
Etiske aspekter i medicinsk forskning:
Undersøgelsen baseres på et spørgeskema, som er
tilsendt 200 forskere, og en follow-up fase med interviews
af visse forskere. Foreløbige resultater har været
præsenteret i foredragsform. (Patricia Sohl).
Etik i den primære sundhedstjeneste:
Formålet med projektet er at opnå en større indsigt i
danske alment praktiserende lægers og deres patienters
forståelse for — og forvaltning af — etiske problemer
i diagnostik og behandling. Undersøgelsen gennemføres
som et kombineret spørgeskema/interviewstudie
i samarbejde med Skt. Jørgens Lægecenter
i Næstved. (Patricia Sohl).
Medicinsk etik og terapeutisk privilegium:
Projektet søger at tilvejebringe empiriske data til systematisk
beskrivelse af administrationen af det terapeutiske
privilegium og opstille enklere beslutningsværktøjer
for behandlingsetik. (Patricia Sohl).
6. Eorskning vedrørende U-lands medicin:
Instituttet har i 1981, i samarbejde med_Citiueret for
udviklingsforskning, etableret en fælles forskningsenhed
for u-landsmedicin ved Institut for social
medicin. Forskningsenhedens hovedinteresse er udvikling
af den primære sundhedstjeneste.
Et internationalt seminar afholdes i marts 1983
»Strategies for Primary Health Care Research in Developing
Countries.
Endvidere iværksættes to forskningsprojekter:
1. The Health impact of water supply - Tanzania i forbindelse
med Danida's vandprojekt og
2. The Role of Eemale Health Workers in Changing Fertility
Patterns in Kenya vedrørende kvindelige sundhedsarbejderes
rolle i ændring af fertilitetsmønstret i
Kenya. (Alanagh Raikes og Lisbeth Shore Paludan).
7. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske
funktioner:
Den 27. og 28. september afholdtes et internationalt
videnskabeligt møde vedrørende »Small Area Variation
Studies in Health Care Research«. Mødet arrangeredes
i samarbejde mellem Dartmouth Medical
School, Department of Community and Family
Det lægevidenskabelige Fakultet 321
Medicine og Institut for social medicin. Seniorstipendiat
Tavs Folmer Andersen var mødearrangør og
mødet blev ledet af professor i epidemiologi, John E.
Wennberg, Dartmouth Medical School og professor
Erik Holst. I mødet deltog personer fra de skandinaviske
lande, England og USA. Initiativet, som var
det første af sin art, vil i 1983 blive videreført ved
Oxford University, som arrangerer det næste møde.
Kay Dean er medlem af »the Life Styles Target
Setting Group« i forbindelse med udarbejdelse af
rapport vedr. »The Relationship Between Health Attitudes
and Health Behavior, WHO, Health Education
Unit, Regional Office for Europe, København.
Erik Holst har været medlem af fakultetsrådet, af
fakultetets udvalg for forskning og forskeruddannelse,
af studieplanudvalget og af dettes teoriudvalg, af
strukturudvalget, af lokaleudvalget, af Dansk Selskab
for Social Medicins bestyrelse (formand), af
Registerrådet, af Det Centrale råd for lægers videreuddannelse,
af Det rådgivende udvalg for Lægeuddannelsen
under Rådet for de europæiske fællesskaber,
Bruxelles, af Sundhedsstyrelsens udvalg vedr.
det samfundsmedicinske speciale, af bestyrelsen for
Kræftens bekæmpelse, af Cancerregisteret, af »National
Advisory Board«, WHO Collaborating Centre,
Aarhus psykiatriske hospital, er co-director ved
Kellogg International Scholarship Program on
Health and Aging, The University of Michigan, Erik
Holst er fortsat regional editor for the International
Journal of Social Science and Medicine.
Bjørn Holstein har været medlem af det lægevidenskabelige
forskningsråds nedsatte »Styringsgruppe
vedrørende forskning og forsøgsvirksomhed i den
primære sundhedstjeneste«, af det af Indenrigsministeriets
embedslægeudvalg nedsatte underudvalg
vedrørende embedslægevæsenets socialmedicinske
opgaver, af den af Det centrale sundhedspædagogiske
udvalg nedsatte arbejdsgruppe om sundhedspædagogik
og ældre.
Ketty Kjærbye Kristensen har været medlem af
fagstudienævn 2 ved det lægevidenskabelige fakultet,
af nævnet vedrørende Kursus i samfundsmedicin, og
har været delkoordinator i social medicin ved postgraduat
kursus i samfundsmedicin.
Susanne Kroon, Bente Danneskiold-Samsøe, Susanne
Mikkelsen og Pernille Stage har efter invitation
fra Københavns universitets gruppe for kvindelige
forskere holdt foredrag vedrørende »En redegørelse
for medicinsk kvindeforskning; Undergruppernes
forskningsaktiviteter«.
Jens Mathiesen har deltaget i planlægningen og
evalueringen af det 2. forsøgskursus i Hålsoupplysning
på Nordiska Hålsovårdshogskolan i Goteborg
og er blevet opfordret til at varetage planlægningen
og ledelsen af det 3. forsøgskursus i Hålsoupplysning
i 1984 i samarbejde med den svenske Socialstyrelses
byrå for hålsoupplysning.
Lisbeth Shore Paludan er indtrådt i redaktionen
for »Mer om sex og sikkerhed«, udgivet af Komiteen
for sundhedsoplysning.
Patricia Sohl har været medlem af en Nordisk arbejdsgruppe
vedrørende undervisning i medicinsk
etik.
Henrik Sælan har været medlem af Forskningsudvalget
under det af indenrigsministeren nedsatte Alkohol
og Narkotikaråd.
Publikationer:
Andersen TF. Belastende langsigtet perspektiv. En
efterundersøgelse 1. Ugeskr læger 1981: 143; 3483-
7.
Brendstrup T., Biering-Sørensen F., Damlund M., et
al. Rygbesvær — erstatningspligtig erhvervssygdom?
Ugeskr læger 1982: 144; 2740-2744.
Danneskiold-Samsøe B., Kroon S., Mikkelsen S.,
Stage P. Kvinde - læge - forsker. Tager det 100 år
for en kvindelig læge at blive professor. Ugeskr
læger 1982: 144; 12; 897-898.
Groth M., Jensen L. Sagsbehandlingen i arbejdsskadeforsikringen.
Erhvervsbetingede lungesygdomme
i jern- og metalindustrien. — Arbejdsmiljøfondet.
Rapport 1982; 184 s.
- Jensen L.D., Lyngenbo O. Det er svært at fa erstatning
for en erhvervsbetinget iungelidelse. Pas
På 1982; 8; 61-62.
Holstein B.E., Almind G., Faxholm L., Lyster J.,
Pedersen J. Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
IV. Forældres, lægers og sundhedsplejerskers
evaluering af konkrete børneundersøgelser
og hjemmebesøg. Ugeskr læger 1982: 144:
1181-86.
- Almind G., Faxholm L., Lyster J. Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste V.
Kommunikationen mellem familie og læge/sundhedsplejerske
ved småbørnsprofylaktiske ydelser.
Ugeskr læger 1982: 144: 1186-90.
- Almind G., Faxholm L., Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
VI. Forbrugernes vurdering af lægens børneundersøgelser
og sundhedsplejerskens hjemmebesøg.
Ugeskr læger 1982: 144; 1495-1500.
- Almind G., Faxholm L., Lyster J., Pedersen J.
Småbørnsprofylakse i primær sundhedstjeneste
VIL Sundhedspædagogisk evaluering af børneundersøgelser
og sundhedsplejerskebesøg. Ugeskr
læger 1982; 144; 1871-73.
- Almind G., Pedersen J., Rasmussen I.B. Småbørnsprofylakse
i primær sundhedstjeneste IX.
Pasning af syge førskolebørn i 1981. Ugeskr læger
1982; 144; 3290-3292.
- Almind G., Faxholm L., Lyster J., Pedersen J.
Vurdering af konkrete børneundersøgelser. Sygeplejersken
1982; 16; 4-8.
- Almind G., Faxholm L., Lyster J., Pedersen J.
322 Universitetets årbog 1982
Samspil mellem familie og den professionelle. Sygeplejersken
1982: 17: 18-23.
- Almind G., Faxholm L., Lyster ]., Pedersen J,
Vurdering af børneundersøgelser blandt forbrugerne.
Sygeplejersken 1982: 35: 14-19.
- Almind G., Faxholm L., Lyster J., Pedersen J.
Sundhedsplejerskens gennemslagskraft større end
lægens. Sygeplejersken 1982: 36: 20-22.
- Almind G., Pedersen J. Forebyggende arbejde
med småbørn. Samarbejde på primærplan i fire
danske lokalsamfund. Stencil, Forskningsgruppen
vedr. småbørnsprofylakse, Holbæk 1982, 41 s.
- Almind G., Pedersen J., Rasmussen I.B, Pasning
af syge førskolebørn i 1981. Sygeplejersken 1982:
16: 18.
- Andersen S.E. Integration of Blind Children: The
Fulfillment of the Needs for Having, Loving and
Being. In: Proceedlngs from the Third European
Regional Conference of Rehabilitation International:
The Handicapped Person in Society Vienna,
Austria 1982: 195-199.
- Blind Children in the Danish Primary Schools. I:
Stukåt K-G (red): Integration. Forskning — utvecklingarbete
- praktik. Institutionen for praktisk
pedagogik, Gøteborgs Universitet 1982, p 73-
90.
- En diskussion af nogle metodeproblemer i undersøgelsen:
Blinde i folkeskolen. I: Småbørnsforskning
i Danmark VI. Forskningsrådene, København
1982, p 61-71.
Holst E., Ito, H. »Linking Health Care and Social
Services«. Sage Publications. Social Service Delivery
Systems 1982: 5: 61-80.
- Education of the Health Professions for Primary
Care. A review of Swedish Policies and Practices.
UHA rapport 1982: 7. Stockholm.
Ito H. Family Structure and Well-being of the Elderly
in Denmark, Japan, and other Selected Countries
(Thailand, USA, England and France). Sociologicai
Microjournal 1982: 16: 76-77.
- Science in National and International Perspectives:
How to learn from others. What can sociology
contribute. — Stencil, Institut for social medicin,
København, 1982, 20 s.
- Current trends of Social Security Systems in the
Nordic Countries: An Empiricai Analysis. The
Review of International Social Security (Chosa
Jiho) 1982: 30.
- Family in Denmark Today: Existing traditional
behavioural pattern and its problems. Midwives
Monthly Journal Qosanpu Zasshi): 1982: 36: 911-
918.
Iversen L., Borch E. Arbejdsmiljø på døgninstitution
- en undersøgelse af arbejdsmiljøet på 122
døgninstitutioner indenfor den tidligere åndssvageforsorg.
- Arbejdsmiljøfondet. Rapport, 1982,
255 s.
- The struggle for better work environment and the
worker/student cooperation in Denmark. - Stencil,
Institut for social medicin, København. 14 s.
- Arbejdsmiljø på døgninstitution. Socialpædagogen
1982: 39: 455-474.
- Regulering af arbejdsmiljøet. I Gregersen P m.fl.
(red): Om Arbejdsmiljø. Hans Reitzel, København
1982: 103-120.
Jensen L.D. Svejsning og lungesygdomme. Erhvervsbetingede
lungesygdomme i jern- og metalindustrien.
— Arbejdsmiljøfondet. Rapport, 132 s.
Jensen L, Groth M., Jensen L.D., Lyngenbo O.
Svejsning — lungesygdom. Pas På 1982: 11: 39.
Jespersen M. Rygbesvær — en folkesygdom. Fysioterapeuten
(norsk) 1982: 3: 95.
- Gannik D. Resultater fra rygprojektets kvalitative
forløbsundersøgelse. Rapport til lokalsamfundsseminar.
Stencil, Institut for social medicin, København
1982, 22 s.
Kringelbach M. Arbejde og Graviditet. Månedsskr
Prakt Lægegern 1982: 10: 646-653.
- Knudsen L.E. International Course on Occupational
Hazards and Reproduction. Kursusreferat.
Ugeskr læger 1982: 144: 832-834.
Kristensen T.S. Arbejdets organisering: Arbejdstempo,
monotoni og skiftehold. I: Gregersen P. m.fl.
(red): Om arbejdsmiljø. Hans Reitzel, København
1982: 34-48.
Lyngenbo O., Groth M., Jensen L.D., Jensen L. Anmeldelse
af erhvervssygdomme i jern og metal. -
Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 12 s.
Mathiesen J. Kommentar til Tommi Hoikkala's artikel:
»Vad år upplysning?« Nordiska Nåmnden for
alkohol- och drogforskning. Nyhetsbrev 1982: 2:
7-9.
- Den formidlede virkelighedsopfattelse - dens konstruktion,
anvendelse og konsekvenser. - Stencil,
Institut for social medicin, København 6 s.
Mikkelsen S. Demens og organiske opløsningsmidler.
Institut for social medicin, Københavns universitet.
Publikation nr. 14, 172 s. 1982.
Netterstrøm, B. Helbredsforhold blandt buschauffører.
Ugeskr læger 1982: 144: 1795-1801.
Paludan L.S. Seksualundervisning eller pubertetsundervisning?
MER om Kønssygdomme 1982:
18: 2-3.
- At informere eller at oplyse - MER om sex og
sikkerhed 1982: 19: 2.
Rasmussen N.K., Obel E.B. Abortus provokatus -
medicinske og sociale aspekter. I: Medicinsk Arbog
1982. Munksgaard, København 12 s.
- David H.P., Holst E. Postpartum and Postabortion
Admissions to Psychiatric Hospitals: Findings
from the Literature and Danish National
Registers. I: Sachdev P (ed.): Perspectives on
Abortion. Metuchen, NJ. Scarecrow Press, 14 s.
Rasmussen N.K., David H.P., Emborg K, Holst E.
Det lægevidenskabelige Fakultet 323
Resolution of Adolescent Pregnancy: Danish Experience.
Report to the Center for Population Research,
NICHD. — Stencil, Institut for social medicin
og Transnational Family Research Institute,
50 s.
Sohl P. Informeret samtykke I. Teoretisk grundlag.
Ugeskr læger 1982: 144: 12: 899-906.
Tiichsen F., Detlif C. Bagernes arbejde og helbred.
Om arbejdsmiljøet i bagerier, konditorier, møllerier
og biscuitsfabrikker. - Arbejdsmiljøfondet,
Rapport 1982, 179 s.
- Detlif C. Lugten i bageriet. — Arbejdsmiljøfondet.
Pjece 1982, 24 s.
Zenius F., Netterstrøm B. Skifteholdsarbejde inden
for sundhedsvæsenet. Case-undersøgelser af fornyelser.
Danmark. — The European Foundation
for the Improvement of Living and Working Conditions.
Loughlinstown House, Shaukill, Co.
Dublin, Ireland. 1982.
Gæster og rejser:
Tavs. F. Andersen påbegyndte i september 1981 et
12 måneders studieophold ved Department of Epidemiology,
School of Public Health, Harvard University,
Boston. Studieopholdet blev afsluttet juli
1982.
Tavs F. Andersen har gæsteforelæst ved School of
Public Health, Harvard University, Boston og ved
Dartmouth Medical School, New Hampshire.
Kay Dean har holdt foredrag ved The American
Public Health Association Conference, Montreal,
Gerontological Society of America, Boston og på
Yale University, Department of Epidemiology and
Public Health.
Joni C. Herman, MSW, har i første halvår af 1982
arbejdet som gæsteforsker på instituttet, og hun afsluttede
sit arbejde med udarbejdelse af en rapport.
Hirobumi Ito har gæsteforelæst ved Tokyo Metropolitan
Institute for Neurosciences, Japan.
Erik Holst har gæsteforelæst ved Leuven Universitetet,
Belgien.
Bjørn E. Holstein har været på studierejse til New
York, Ann Arbor, Montreal, Boston for at besøge
universiteter og institutioner med henblik på studiet
af nyere udviklinger inden for gerontologi.
Bjørn E. Holstein har været foredragsholder på
det af forskningsrådene afholdte 6. symposium om
småbørnsforskning.
Bjørn E. Holstein har holdt foredrag ved EF-kommissionens
seminar »European Workshop on Policy
Issues in the Health and Social Welfare of the Elderly
«, Luxembourg.
Bjørn E. Holstein har gæsteforelæst ved School of
Public Health, University of Michigan, Ann Arbor.
Ketty Kjær bye Kristensen
Det lægevidenskabelige Fakultet 325
Retsmedicin
1: Det retsmedicinske Centralinstitut
Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.
54 af 24. februar 1982 er ved Københavns Universitet
etableret følgende Institutter:
Institut for Retspatologi
(tidligere retspatologisk afdeling).
Institut for Retsgenetik
(tidligere retsantropologisk og retsserologisk afdeling).
Institut for Retskemi
(tidligere retskemisk afdeling).
Institutterne har til opgave indenfor deres fagområde
at give undervisning, drive forskning og udføre
de særlige opgaver for retsvæsenet m.v., som er pålagt
dem.
De tre institutter danner tilsammen Det retsmedicinske
Centralinstitut ved Københavns Universitet.
Administrativ stab:
1 overassistent, 1 assistent.
2: Retspatologisk Institut
Stab:
Professor: Jørgen A. Voigt. Lektorer: Stig Asnæs,
Preben Geertinger, Birgitte Kringsholm, Niels B.
Højgaard Nielsen og Jørgen Lange Thomsen. Adjunkt:
Karin Helweg-Larsen.
Teknisk-administrativt personale: 11.
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Retslægelige ligsyn: 1903
Retslægelige obduktioner: 902
Andre obduktioner: 71
Retslægelige personundersøgelser
(klinisk retsmedicin): 245
Retslægelige findestedsundersøgelser:
8
Retslægelige fertilitetsundersøgelser:
3
Histologiske undersøgelser
i relation til retslægelige
obduktioner: 3016 (427 sager)
Forskningsvirksomhed:
Som det tidligere har været anført, udspringer forskningsopgaverne
først og fremmest af det store rutinemateriale,
som de retslægelige ligsyn og obduktioner
samt de klinisk-retsmedicinske undersøgelser stiller
til vor disposition.
Her kan nævnes en løbende analyse af alle vore
narkomandødsfald (Birgitte Kringsholm), opgørelser
over forskellige forgiftningsdødsfald, bl.a. Abalgin-
forgiftninger (Karin Helweg-Larsen og Peter
Theilade), de pludselige, uventede spædbørnsdødsfald
(Preben Geertinger og Karin Helweg-Larsen),
de pludselige, uventede hjertedødsfald (Jørgen
Voigt), forbrændingsdødsfald (Hans Trier) og forekomsten
af latent infektion med cytomegali-virus
(Jørgen Voigt).
Yderligere løber en undersøgelse over obduktionernes
betydning for medicinalstatistikken og obduktionsresultaternes
sikkerhed (Stig Asnæs).
Det meget aktuelle problem om voldtægtssager
søges belyst gennem en analyse af de sager, hvor
ofret og eventuelt gerningsmanden kommer til undersøgelse
på instituttet (Karin Helweg-Larsen).
Vi lægger således vægt på, at vore undersøgelsesresultater
ikke alene far betydning i retslig sammenhæng,
men også udnyttes i bredere samfundsmedicinsk
forstand, ikke mindst med henblik på de mulige
profylaktiske foranstaltninger, der kunne udledes
af erfaringerne.
Et stort cancerepidemiologisk studie over forekomsten
af maligne svulster i Grønland nærmer sig
sin afslutning (Nils Højgaard).
Endelig foregår bredt anlagte studier oyer Y-kromosomet
og dets påvisning i cellekerner, både med
henblik på dettes retsmedicinske betydning og en
mere patologisk-anatomisk sammenhæng, specielt
ved kronisk lymfatisk leukæmi (Jørgen Thomsen).
Instituttet lægger vægt på samarbejdet med udefra
kommende forskere, bl.a. ved levering af forskningsmateriale
fra obduktionerne.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Jørgen Voigt er Editor-in-Chief for Forensic Science
International.
Jørgen Voigt har i juli 1982 været arrangør af og
præsident for »8. Nordiske Retsmedicinske Møde«.
Jørgen Voigt er medlem af Sundhedsstyrelsens
Udvalg til Fastsættelse af Gennemførelsesbestemmelser
vedr. Ligsynsloven og Indenrigsministeriets
Embedslægeudvalg, Underudvalget for Retsmedicin,
og af Rigspolitichefens Identificeringsgruppe.
Jørgen Voigt er formand for Retslægerådet.
Jørgen Voigt har afholdt gæsteforelæsning ved Arhus
Universitet om Retslægerådet.
Preben Geertinger har være indbudt som gæstetaler
i Medicinsk Historisk Selskab (emne: Moselig i
retsmedicinsk betydning).
Jørgen Thomsen har været arrangør af Forensic
Medicine Society's Meeting i København, september
1982.
326 Universitetets årbog 1982
Jørgen Thomsen har været inviteret foredragsholder
i Dansk Selskab for Trafikmedicin og Ulykkesprofylakse
(Buspassagerulykker).
Jørgen Thomsen er medforfatter af »Lærebog for
Histolaboranter«.
Nils Højgaard var inviteret foredragsholder i
Dansk Selskab for Cancerforskning (Cancer Incidents
in Greenland).
Nils Højgaard er medlem af WHO-Arbejdsgruppen
vedr. Cancerforskning i de arktiske områder.
Karin Helweg-Larsen er medforfatter af »Kvinden
set som patient«.
Gæster:
Overlæge Erik Engebjerg, Molde, Norge, har studeret
retspatologi ved vort institut i juni og juli 1982.
Undervisning:
Udover den obligatoriske studenterundervisning varetager
instituttet (Jørgen Voigt) undervisningen i
retsmedicin ved Kursus i Samfundsmedicin (Embedslægekursus),
og instituttets læger har i vidt omfang
varetaget undervisning af paramedicinske
grupper m.v. (sygeplejeelever. Politiskolens elever,
Brandskolens elever, Kriminalforsorgen m.v.)
Publikationer:
Asnæs S., Frederiksen V., Fenger C. The value of the
hospital autopsy. Acta Med.Leg. Soc. 1982; 32:
87.
Geertinger P., Bodenholf J., Helweg-Larsen K.,
Lund A. Endogenous alcohol production by intestinal
fermentation in sudden infant death. Z
Rechtsmed. 1982; 81; 167.
Geertinger P., Helweg-Larsen K. Dødfundne spædbørn.
Ugeskr. Læger 1982; 144: 1726.
Gormsen H., Lund A. Salicylsyreforgiftning som årsag
til svær hæmorrhagisk diatese. Ugeskr. Læger
1982; 144: 716.
Gormsen H., Lund A. Forgiftningsdødsfald. Ugeskr.
Læger 1982; 144: 1766.
Kringsholm B. »Skjulte« narkomandødsfald i Danmark
i 1968-1979. Ugeskr. Læger 1982; 144: 341.
- Christoffersen P. Liver pathology in fatal drug addiction.
Forrensic Sci. Int. 1982; 20: 141.
Trier H. Forbrændingsdødsfald og indebrændinger i
Danmark 1980. Ugeskr. Læger 1982; 144: 3859.
Voigt J., Agdal N. Lipomatous infiltration of the
heart: an uncommon cause of sudden unexpected
death in a young man. Arch. Pathol. Lab. Med.
1982; 106: 497.
- International co-operation in forensic medicine.
Med. Sci. Law, in press.
- The teaching of forensic medicine in Denmark.
Med. Sci. Law, in press.
3: Retsgenetisk institut
Stab:
Lektorer: Jørgen Dissing, Birthe Eriksen, Hans
Giirtler, Hanna E. Hansen, Klavs Henningsen og
Mariann Thymann.
Teknisk-administrativt personale: 20.
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Standardblod typebestemmelser: 7222
Udvidede blodtypebestemmelser: 2039
Sporundersøgelser: 1332
Antropologiske undersøgelser: 310
Forskningsvirksomhed:
I den retsantropologiske afdeling har forskningsaktiviteten
specielt taget sigte på en planlagt udvidelse
af Det retsgenetiske instituts anvendelse af HLAvævstypebestemmelser
og kromosomundersøgelser i
retslige faderskabssager samt af blodtypestatistiske
vurderinger af undersøgelsesresultaterne med henblik
på positiv sandsynliggørelse af biologisk faderskab.
Aktiviteten af omfattet tilvejebringelse af HLA
testsera gennem undersøgelse af sera fra 1682 gravide
kvinder (Hanna E. Hansen), udarbejdelse af tabeller
til statistisk vurdering af kromosomundersøgelser
(Hans Giirtler og Erik Niebuhr, Arvebiologisk
Institut), samt tilvejebringelse af forbedrede data til
blodtypestatistiske vurderinger (Hans Giirtler).
Der er foretaget vævstypebestemmelse af yderligere
tre grønlandske mumier, dateret til ca. 1460,
fundet ved Qilakitsoq (Hanna E. Hansen) og der er
foretaget HLA-vævstypebestemmelser i forbindelse
med en række externe forskningsprojekter (Hanna
E. Hansen).
Den retsserologiske afdelings videnskabelige aktiviteter
har som tidligere koncentreret sig om blod-,
serum- og enzymtypesystemers påvisning, genetik
og biokemiske forhold med specielt henblik på disse
egenskabers anvendelse i retsmedicinske faderskabssager
og ved sporundersøgelser i kriminalsager.
Undersøgelserne i forbindelse med forskere
udenfor instituttet vedr. forskellige sygdommes genetik
og association til blod-, serum- og enzymtypemarkører
er fortsat.
Af instituttets igangværende forskningsprojekter
skal iøvrigt nævnes:
Undersøgelser vedr. serumtyperne ctpantitrypsin,
tranferin og properdinfcfktor BF (M. Thymann).
Undersøgelser vedr. faktorer, der kan påvirke resultatet
af typebestemmelse af sæd tilblandet moderskedesekret
i voldtægtssager (B. Eriksen).
Undersøgelser vedr. anvendelse af tyndtlagsagaDet
lægevidenskabelige Fakultet 327
rose og isoelektrisk fukusering ved typebestemmelse
af EsD og GLO enzymsystemerne i sporundersøgelser
(B. Eriksen).
Fortsatte undersøgelser vedr. den sure erythrocytfosfatases
molekylære og immunkemiske egenskaber.
Undersøgelser vedr. sur fosfatase og af proteinet P 30
i prostatasekret (i samarbejde med P. Martin, Ph.D.,
London). Undersøgelse vedr. subtypebestemmelse
af erythrocytenzymet fosfoglucomutase (i samarbejde
med dr. W. Bar, Ziirich), (J. Dissing).
Redaktionsvirksomhed m. v.:
K. Henningsen er medlem af redaktionsudvalget for
Human Heredity.
K. Henningsen har været anmodet om at holde
foredrag ved American Association of Blood Banks'
International Conference on Inclusion Probabilities
in Parentage Testing, Airlie, Virginia, USA.
Birthe Eriksen har afholdt forelæsninger for kriminalassistenter
og politifuldmægtige.
Birthe Eriksen har foretaget studierejse til Metropolitan
Police, Forensic Science Laboratory i London
og Home Office, Forensic Science Laboratory,
Chepstow.
Specialstuderende:
Fra 1/9-1982 arbejder stud.scient. Bjarne Rangaard
på specialopgave (vedr. erythrocytenzymet sur fosfatase)
til biokemistudiets 2. del.
bodies. Beretning for Nordisk Retsmedicinsk
Forenings 8. møde, Vedbæk 1982, in press.
Hansen H.E., Menné T., Olesen Larsen S. HLA
antigens in nickel sensitive females. Based on a
twin and a patient population. Tissue Antigens
1982; 19: 306-310.
Henningsen K. On blood group evidence in staingrouping.
Beretning for Nordisk Retsmedicinsk
Forenings 8. møde, Vedbæk 1982, in press.
- Error risks in paternity diagnosis by bloodgrouping.
Proc. American Association of Blood Banks'
on inclusion probabilities in parentage testing.
Airlie, Va, USA 1982, in press.
Lamm L.U., Giirtler H., Hansen H.E. The HLA
system. Proc. American Association of Blood
Banks' Conference on inclusion probabilities in
parentage testing. Airlie, Va, USA 1982, in press.
Petersen K.E., Svejgaard A., Damkjær Nielsen M.,
Dissing J. Heterozygotes and cryptic patients in
families of patients with congenital adrenal hyperplasia
(21-hydroxylase deficiency). HLA and
Glyoxalase I typing and hormonal studies. Hormone
Res. 1982; 16: 151-159.
Platz P., Jakobsen B.K., Svejgaard A., Thomsen
B.S., Jensen K.B., Henningsen K., Lamm L.U.
No evidence for linkage between HLA and maturity
onset of diabetes in young people. Diabetologia
1982; 23: 16-18.
Thymann M., Hjalmarsson K., Svensson M. Five
new Gc variants detected by isoelectric focusing in
agarose gel. Hum. Genet. 1982; 60: 340-343.
Gæster:
Dr. W. Bar, Gerichtlich-Medizinisches Institut der
Universitåt Ziirich, fra 1. november 81 til 31. januar
82. 4: Retskemisk Institut
Publikationer:
Brandrup F., Holm N., Grunnet N., Henningsen K.,
Hansen H.E. Psoriasis in monozygotic twins: Variations
in expression in individuals with identical
genetic constitution. Acta Dermatovener (Stockholm)
1982; 62: 229-236.
Bar W, Dissing J. PGM|-subtypisierung mittels sanerer
agarose-elektrophorese. Proc. 61th Congr.
German Soc. Forensic Med. Wiirzburg 1982, in
press.
Dissing J, Eriksen B. Human red cell esterase D
polymorphism in Denmark, its use in paternity
cases and the description of a new phenotype.
Hum. Hered., in press.
Giirtler H. The use of computers in paternity testing.
Beretning for Nordisk Retsmedicinsk Forenings
8. møde, Vedbæk 1982, in press.
Hansen H.E., Giirtler H. HLA typing of mummified
Stab:
Lektorer: Hanne Christensen, Søren Felby, Erik
Nielsen, Anni Steentoft og Karen Worm. Adjunkt:
Lissi Rose Pedersen.
Teknisk-administrativt personale: 25.
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Instituttet har til opgave at udføre undersøgelser på
prøvematerialer modtaget fra politiet, hvor resultatet
tænkes anvendt i retslig sammenhæng. Der udføres
således et betydeligt antal alkoholbestemmelser
samt undersøgelser for lægemidler, gifte og narkotika
i biologisk materiale både fra levende og døde (trafiksager
og obduktioner). Herudover udføres tillige
narkotikaundersøgelser på effekter beslaglagt af politiet.
Det samlede antal undersøgelser er i 1982 opgjort
til:
22 Årbog 1982
328 Universitetets årbog 1982
Alkoholbestemmelser: 27.499
Retskemiske undersøgelser: 4.578
NarkotikaefTektundersøgelser: 1.053
Instituttet skal fortolke sine analyseresultater
samt afgive sagkyndig vurdering til retsvæsenet i
retstoksikologiske spørgsmål.
Instituttet skal endvidere udføre metodologisk
forskning.
Forskningsvirksomhed:
Alkoholsektionen:
I alkoholsektionen foretages en undersøgelse af,
hvorledes blodalkoholkoncentrationen ændrer sig
med tiden fra dødens indtræden til udtagelse af
blodprøve til alkoholbestemmelsen. (S. Felby og E.
Nielsen).
Der er foretaget afprøvning af to typer alkometre
til indirekte bestemmelse af blodalkoholkoncentrationen
ved måling af udåndingsluftalkoholkoncentrationen.
Der er udarbejdet en rapport over afprøvningsresultatet
til brug for rigspolitiet. Afprøvningen
er foretaget i forbindelse med planlægningen af et
større forsøg, der skal vise, hvor godt man under
praktiske forhold er i stand til at forudsige en blodalkoholpromille
ud fra en målt udåndingsluftalkoholpromille.
Forsøget foretages i samarbejde med rigspolitiet.
(S. Felby og E. Nielsen).
Retskemisektionen:
Retskemisektionen fortsætter med udvikling af isolerings*
og analysemetoder til bestemmelse af lægemidler
og disses metabolitter i organer ved dødelige
forgiftninger. Endvidere søges udviklet metoder af
retslig værdi til kvantitativ undersøgelse for lægemidler
og narkotika samt disses metabolitter i små
blodmængder udtaget fra trafikanter. (Hanne Christensen,
Lissi Pedersen, Anni Steentoft og Karen
Worm).
Specielt er gas- og højtryksvæskekromatografiske
metoder til bestemmelse af markedsførte danske
benzodiazepiner i levende og døde under udvikling
(Karen Worm). Indenfor narkotikagruppen har der
især været lagt vægt på morfinbestemmelser i terapeutiske
koncentrationer (Anni Steentoft), samt forekomsten
af Methadon hos narkomaner (Karen
Worm). Indenfor de tekniske gifte har der været lagt
vægt på analysemetoder til kvantitativ bestemmelse
af cholinesterasehæmmende insekticider i blod og
organer udtaget ved dødelige forgiftningstilfælde
(Anni Steen toft). En spektrofotometrisk analysemetode
til fastlæggelse af kuliltehæmoglobinprocenten
er nu også indført til undersøgelse på organer som
muskel, milt og lever (Hanne Christensen).
En radioreceptormetodes anvendelighed til
screening tor benzodiazepiner i obduktionsmateriale
undersøges. Med samme metode er screenet for benzodiazepiner
hos trafikanter, hvorudfra en vurdering
af benzodiazepiners betydning for trafiksikkerheden
vil forsøges belyst. (Hanne Christensen, Anni Steentoft,
Karen Worm).
Lægemiddelkoncentrationer opnået på muskelmateriale
fra obduktioner bearbejdes med henblik
på anvendeligheden som retsligt bevismiddel, herunder
vurdering af de opnåede resultater sammenlignet
med blodkoncentrationer (Hanne Christensen,
Anni Steentoft, Karen Worm).
Narkotikasektionen:
I narkotikasektionen er automatiske metoder med
databehandling til analyse af effekter for indhold af
narkotika som heroin, morfin og cocain under udvikling.
(S. Felby og E. Nielsen). Ved udviklingen lægges
vægt på identifikation og kvantitering af såvel de
forskellige narkotika som deres følgestofler, idet det
fra praksis har vist sig, at politiet er meget interesseret
i sammenlignende undersøgelser af f.eks. heroinprøver
for konstatering af, om de stammer fra
samme kilde.
Der er udviklet en gaskromatografisk metode til
kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af sukkerarter
som glukose, laktose og manitol-sukkerarter, der anvendes
til fortynding af narkotika på det illegale
marked. (S. Felby og E. Nielsen).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Søren Felby deltager i arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.
Arbejdsgruppen skal forestå forsøg
med alkoholtestapparatur, d.v.s. apparatur til indirekte
måling af blodalkoholkoncentrationen ved
hjælp af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften.
Der er i den forbindelse udarbejdet undervisningsmateriale,
der skal anvendes ved instruktion af politifolk,
der skal deltage i forsøgene.
I forbindelse med oprettelse af narkotikakurser på
politiskolen har instituttet deltaget i undervisningen
og udarbejdet noter til politiets narkotikakursus I og
II. (E. Nielsen).
Søren Felby har afholdt forelæsninger for kriminalassistenter
og politifuldmægtige.
Publikationer:
Møller IW, Vester-Andersen I, Steentoft A, Lunding
M. Respiratory depression and morphine concentration
in serum after epidural and intramuscular
administration of morphine. Acta anaesth. scand.
1982; 26: 421-424.
Hans Gurtler
Det lægevidenskabelige Fakultet 329
Eksperimentelle områder
1: Institut tor Eksperimentel Immunologi
Stab:
Professor: Morten Simonsen. Lektorer: Monna Crone,
Claus Koch og Robin Hill. Kandidatstipendiat:
Karsten Skjødt.
Gæsteforskere: 2. Specialstuderende: 5. Tekniskadministrativt
personale: 12.
Forskning og undervisning:
Instituttet har i 1982 (i lighed med de 2 foregående
år) forestået undervisningen i immunologi for det
naturvidenskabelige fakultets biologi- og biokemistuderende.
Undervisningen har omfattet 80 timers
forelæsninger og studenterkollokvier samt 80 timers
øvelseskursus for hver studerende. I øvelseskurserne
har tillige deltaget lærere fra Genetisk institut B under
det naturvidenskabelige hovedområde. Nævnte
undervisning har været fulgt af 60 studerende. Desuden
har 5 studerende fra tidligere års undervisningshold
modtaget vejledning som specialestuderende
og har arbejdet med projekter inden for instituttets
generelle forskningsområde.
Det overordnede tema for instituttets forskning
har fortsat været immunsystemets fylogenese med
særlig vægt på både vævs- og blodtypeantigener tilhørende
MHC (major histocompatibility complex)
og på serumkomplementsystemets komponenter.
Det tidligere etablerede samarbejde med nordiske
landbrugsforskere er blevet yderligere udbygget i det
forløbne år, først og fremmest med henblik på studiet
af sammenhænge mellem hønsenes vævstyper og deres
produktionsegenskaber, i det omfang disse er genetisk
bestemte.
I metodologisk henseende har anvendelsen af monoklonale
museantistoffer mod de antigener, vi arbejder
med, faet hastigt voksende betydning. De monoklonale
antistoffer er dels blevet fremstillet i Instituttet,
dels i samarbejde med prof. Lennart Olsson,
Rigshospitalet, afdeling A.
Lektor Hill har fortsat sin forskning uden for Instituttet,
først ved Carlsbergfondets biologiske institut,
dernæst ved laboratorier i Utrecht og Ottawa.
Han antages at have publiceret forskningsresultater
i det forløbne år, men rapport derom er ikke indløbet.
MHC studier:
Næst efter musenes H-2 system var hønsenes B-system
faktisk det første MHC, der blev erkendt. Omend
man således har kendt hønsenes MHC længere
end menneskets (HLA-systemet), er udforskningen
af B-systemet dog i langt de fleste internationale centre
gledet helt i baggrunden til fordel for enten musenes
eller menneskets MHC. Vort Institut repræsenterer
i denne sammenhæng en undtagelse til undren
for nogle og glæde for andre.
MHC-systemer eksisterer formentlig hos alle hvirveldyr,
omend det endnu kun er et fatal af arter, der
til dato er blot nogenlunde velundersøgte i så henseende.
I naturhistorisk perspektiv er hønsearten Gallus
gallus, hvortil alle tamhøns samt visse junglefugle
hører, langt den bedst undersøgte art uden for pattedyrenes
klasse. B-systemet er i den forstand det mest
primitive MHC-system, der er velkendt. Vor nuværende
almindelige viden om MHC-systemernes biologiske
funktioner gør det berettiget at hævde, at de
til MHC hørende glykoproteiner i cellemembranerne
er fundamentale for regulationen af hele immunsystemets
funktion. Dette faktum genspejles bl.a. i
den enorme polymorfi, der råder i MHC-systemerne,
samt i de sammenhænge, der kendes både hos
dyr og mennesker mellem MHC-polymorfi og forskellige
sygdommes manifestationer. Der er på denne
baggrund en vis logik i at påpege, at den allerede
veletablerede interesse for menneskets MHC med
fordel kan udstrækkes til at gælde også de dyrearter,
som menneskets kostvaner har gjort det vidtgående
afhængigt af. Til disse dyr kan ovennævnte hønseart
som bekendt henregnes (omend den økonomiske betydning
i Danmark langt overgås af både ko og svin,
hvis MHC-systemer paradoksalt nok er ringere udforskede).
Faktisk har vor grundforskning i hønsenes MHC
vakt betydelig interesse hos landbrugsforskere, hvis
primære motivation er studiet af husdyr fra produktionsøkonomiske
synsvinkler. Dette har bl.a. medført
et nordisk samarbejde omkring betydningen af
MHC-polymorfien i forbindelse med ægproduktion.
De foreløbige resultater er publicerede i 1982 i American
Journal of Reproductive Immunology af Simonsen
et al. Et andet (blandt flere) vidnesbyrd om
landbrugsforskernes begyndende interesse for denne
problemkreds var en invitation til M. Simonsen fra
2nd World Congress on Genetics Applied to Livestock
Production om at holde indledningsforedrag
om Disease Resistance and Histocompatibility Genetics.
Undersøgelser af rekombinanter indenfor hønens MHC:
Det er kendt, at hønens MHC genkompleks består af
ihvertfald 3 koblede regioner: B-G, B-F og B-L. Bestræbelserne
på at kortlægge disse ved genetisk analyse
er fortsat med henblik på at klarlægge både rækkefølgen,
antallet og den genetiske afstand, såvel
som funktionen af de enkelte loci. Skønt antallet af
informative typninger fra krydsninger mellem MHC
22*
330 Universitetets årbog 1982
heterozygote af kendt haplotype nu langt overstiger
3000, er det endnu ikke lykkedes at finde nogen overkrydsning
mellem B-F og B-L. Dette viser klart, at
der er en overordentlig tæt kobling mellem de to
regioner, mindst een størrelsesorden tættere bedømt
ved rekombinationshyppighed end hvad man er fortrolig
med hos musen og mennesket. Hvad angår
overkrydsninger mellem B-G på den ene side og BF/
B-L på den anden har yderligere materiale analyseret
i 1982 kun kunnet underbygge hidtidige iagttagelser,
der pegede på en afstand på ca. 0,05 centi-
Morgan mellem disse regioner. Da vi har ønsket at
fortsætte de systematiske undersøgelser med kortlægningen
af B-komplekset, og da det tilsyneladende
kræver et meget stort materiale at opnå de ønskede
overkrydsninger mellem B-F og B-L, har vi opstillet
en ELISA vævstypeteknik. Dette vil i høj grad lette
undersøgelserne i forhold til den hidtidigt anvendte
immunfluorescensmikroskopi-teknik, og det skulle
derfor nu være muligt at undersøge et endog meget
stort materiale.
Monoklonale MHC antistoffer:
På det molekylære plan er der sket betydelige fremskridt
med hensyn til oprensningen af hønens B-F
antigener (Klasse I molekyler). Dette har sin basis i
et samarbejde med Lennart Olssons laboratorium,
hvorved det er lykkedes at fremstille mange forskellige
monoklonale antistoffer rettet mod B-F og B-L
genprodukterne. Et af disse monoklonale antistoffer
rettet mod B-F er ved immunadsorption teknik blevet
brugt til at oprense B-F antigener fra detergentopløste
erytrocytmembraner. Dette er gjort ved først
at koble antistoffet covalent til en fast matrix, og
derefter at lade antistofferne specifikt »fange« B-F
antigenet. Dette antigen har så kunnet elueres som
et meget rent antigen. Det er planen blandt andet at
bruge dette antigen til at fremstille krydsreagerende
antistoffer i en fylogenetisk fjerntstående dyreart, og
ved hjælp af disse følge B-F (Klasse I) analoge molekyler
blandt lavere hvirveldyr. Endvidere er det
tænkt anvendt som udgangsmateriale ved opklaringen
af, hvormange forskellige B-F molekyler der kodes
for, og hvad forskellen i disse er betinget af. En
tilsvarende oprensningsprocedure er tænkt anvendt
for B-L og B-G antigenernes vedkommende, såsnart
monoklonale antistoffer rettet mod disse er tilgængelige
i tilstrækkelig mængde og af tilstrækkelig affinitet.
Den faktiske produktion af monoklonale antistoffer,
og ikke mindst den nødvendige screening for specificetet
af samme, har været meget arbejdskrævende
og skal i det følgende beskrives nærmere.
De mus, hvis miltceller anvendtes til fusionering,
var immuniserede med hele hønseceller; erythrocytter,
blodlymfocytter, bursaceller eller miltceller. De
monoklonale antistoffer, der produceredes efter fusioneringen,
kunne derfor principielt være rettede
mod et hvilket som helst antigen på hønsecellerne.
En omhyggelig analyse af de monoklonale antistoffer
var derfor nødvendig. Analysen udnyttede i første
omgang vor viden om de forskellige MHC molekylers
forekomst på forskellige celletyper og vor bestand
af forskellige (herunder rekombinante) haplotyper.
Til den første screening af hybridomsupernatanter
anvendtes hæmagglutination og indirekte immunfluorescens.
Således udvalgtes de kloner, der
kunne være rettet mod; 1) B-F celler (d.v.s. mærker
alle celler), 2) BL eller Ig (d.v.s. mærker B celler)
eller 3) B-G (mærker kun erythrocytter).
Udvalgte kloner opformeredes dernæst og man
fremstillede store mængder monoklonalt antistof
som ascitesvæske fra de potentielt mest anvendelige
kloner.
For at efterprøve, om de udvalgte monoklonale
antistoffer virkelig reagerede med B-F eller B-L antigener,
inkuberedes de med detergent solubiliserede
membranproteiner fra hønselymfocytter, der var
biosyntetisk mærkede med 'H-aminosyrer. De herved
dannede antigen-antistof komplekser isoleredes
fra de andre 3H-mærkede membranantigener ved
absorption på sepharose 4B, hvortil var koblet kanin
antistof mod museimmunglobulin eller protein A.
De isolerede antigen-antistof komplekser blev eluerede
og reducerede, og de 3H-mærkede polypeptidkæder
analyseredes ved SDS-PAGE efterfulgt af
autoradiografi af den tørrede gel.
(M. Crone, C. Koch, L.B. Nielsen, C. Schou, M.
Simonsen, K. Skjødt samt K. Linnet og L. Olsson).
Komplementsystemets fylogenese:
Baggrunden for dette projekt er udførligt omtalt i
Årbogen 1981. På linie med de fagocyterende celler
og med immunsystemet er komplementsystemet et
biologisk forsvarsberedskab, som har den grundlæggende
egenskab, at det er i stand til at skelne selv fra
fremmed. D.v.s. at komplementsystemet bliver aktiveret,
når f.eks. fremmede mikroorganismer trænger
ind i en organisme.
Komplementsystemet omfatter i virkeligheden 2
forskellige systemer. Det ene, kaldet det klassiske
komplementsystem, aktiveres, når antistoffer reagerer
med deres tilsvarende antigen; specificiteten ligger
altså her hos antistofferne. Den anden mekanisme,
som sandsynligvis fylogenetisk set er den ældste,
kaldes det alternative komplement system, og dette
aktiveres, når visse fremmede overflader, f.eks. bakterier,
kommer ind i organismen. Hvad der her er
det molekylære grundlag for genkendelsesmekanismen
er fortsat en gåde.
Vore undersøgelser er især koncentrerede omkring
det alternative komplementsystem, og for at opnå
viden om dette systems udvikling har vi som forsøgsDet
lægevidenskabelige Fakultet 331
materiale valgt serum fra forskellige fisk (karpefamilien),
tudser {Xenopus laevis), fugle {Gallus gallus) og
pattedyr (f.ex. mennesker). Et proenzym, faktor B,
med alfa-mobilitet og MW omkring 100.000 er en
nøglekomponent i det alternative komplement system.
Dette protein er blevet oprenset fra høns og
karakteriseret fysisk-kemisk og funktionelt.
I det forløbne år er det lykkedes ved celle-hybridiseringsteknik
at fremstille 4 monoklonale antistoffer,
der er rettede mod hønse faktor B. Tre af disse antistoffer
er rettede mod Ba-fragmentet af faktor B,
mens det fjerde er rettet mod Bb-fragmentet.
Ved anvendelse af disse monoklonale antistoffer
har vi fortsat vore undersøgelser af komplementsystemet
ad to veje.
Ved kemisk kobling af et af de monoklonale antistoffer
til en uopløselig carrier er fremstillet en immunosorbent-
søjle, som specifikt kan fjerne faktor B
fra serum. Den sidst fremstillede søjle har en kapacitet
som gør, at den fuldstændigt kan fjerne faktor B
fra ca. 100 ml. serum. Da faktor B er en essentiel
komponent i det alternative komplement system, betyder
denne procedure, at vi helt klart vil være i
stand til at analysere klassisk komplement og alternativ
komplement hver for sig. Vore undersøgelser
har hidtil bekræftet tidligere antydninger fra vor side
om, at fugle (høns) ikke besidder et funktionelt klassisk
komplement system. Om dette så skyldes hæmmende
faktorer, funktionelt mangelfulde komponenter,
eller en egentlig mangel, er fortsat ikke afklaret,
men det faktor B deficiente serum er et ideelt udgangsmateriale
til undersøgelse for disse forskellige
muligheder.
Den anden anvendelse af de monoklonale antistoffer
mod faktor B har været til undersøgelser for genetisk
polymorfi. Faktor B er hos de bedst undersøgte
pattedyr kodet for af gener, der ligger inden for
MHC, og det vil derfor af fylogenetiske grunde være
interessant at undersøge om dette også er tilfældet
hos mere lavtstående hvirveldyr.
Foreløbige undersøgelser, hvor højvoltselektroforese
er kombineret med immuno-blotting har vist, at
der eksisterer genetisk polymorfi for hønse faktor B,
men vore foreløbige resultater tyder ikke på en kobling
til hønsenes MHC.
De videre perspektiver af dette arbejde, der ledes
af Claus Koch, vil især være knyttede til aktiveringsmekanismen
for det alternative komplementsystem.
Ved fremstilling af monoklonale antistoffer mod de
individuelle komponenter af dette system, vil det være
muligt - analogt med det faktor B-deficiente serum
- at fremstille andre sera, som er deficiente
m.h.t. disse andre komponenter, og det vil så være
muligt at undersøge, hvilken af disse komponenter,
der er ansvarlig for specificiteten, d.v.s. er afgørende
for den grundlæggende egenskab at kunne skelne
selv fra fremmed.
Til trods for at det klassiske komplementsystem
som nævnt ikke synes at fungere hos høns, er der
imidlertid ingen tvivl om, at høns indeholder Clq,
der er den komplementfaktor, som primært bindes til
immunglobulinet i et antigen-antistof kompleks. Nicolaisen
og Brogren har i denne forbindelse vist, at
Clq fra både både høns og mennesker kan oprenses
til høj renhedsgrad i eet trin ved hjælp af præparativ
»flat-bed« isotachoforese. Det er yderligere vist, at
hønse Clq udviser stor fysisk-kemisk og funktionel
lighed med humant Clq. Det er derimod endnu
uafklaret, om Clr og Cis, C2 og C4, der også er
nødvendige bestanddele af det klassiske komplementsystem
hos pattedyr, forekommer hos høns.
(C.-H. Brogren, L. Jensen, C. Koch, L. Kongerslev,
P. Kaastrup, E.M. Nicolaisen, M. Simonsen).
Publikationer:
Briles, W.E., Bumstead, N., Ewert, D.L., Gilmour,
D.G., Gogusev, Håla, K., Koch, C., Longenecker,
B.M., Nordskog, A.W., Pink, J.R.L.,
Schierman, L.W., Simonsen, M., Toivanen, A.,
Toivanen, P., Vainio, O., Wick, G., 1982: Nomenclature
for chicken major histocompatibility
{B) complex. — Immunogenetics, 15, s. 441-447.
Jensenius, J.C., Andersen, I., Crone, M., Koch, C.,
1982: Specificities of anti-rabbit Vh in mammalian
and fowl antisera. - Molecular Immunology,
19, s. 801-810.
- Johnstone, A.P., Crone, M., Andersen, I., 1982:
Constant heavy-chain (ChO and L-chain dependence
of rabbit Vh allotype determinants demonstrated
by polyethylene glycol precipitation radioimmunoassays.
- Molecular Immunology, 19, s.
571-577.
Koch, C., Nielsen, H.E., 1982: Activation of vertebrate
complement by snail haemolymph. — Developmental
and Comparative Immunology. In
press.
- Skjødt, K., Toivanen, A., Toivanen, P., 1982: New
Recombinants within the MHC (the B-Complex)
of the Chicken. — Tissue Antigens. In press.
Lundberg, L., Koch, C., Magnusson, M., Bertelsen,
C., 1982: Characterization of two strains of selectively
bred guinea pigs. II. Differences in immune
response to synthetic polypeptides. - Acta path.
microbiol. Scand. Sect. C. In press.
Nicolaisen, E.M., Brogren, C.-H., 1982: Separation
of Fc-binding serum proteins by preparative flatbed
isotachophoresis. — J. Immunol. Methods, 54,
s. 165-173.
Nielsen, L.B., Bisati, S., Mikkelsen, L., Brogren, C.-
H., 1982: Sequential lectin affinity chromatography
for purification of the MHC-alloantigens on
chicken erythrocytes. - In Lectins-Biology, Biochemistry,
Clinical Biochemistry, Vol. II. (Ed.
332 Universitetets årbog 1982
T.C. Bøg-Hansen). Walter de Gruyter & Co., Berlin,
New York, s. 497-508.
Schou, M., Crone, M., Simonsen, M., 1982; The
major histocompatibility complex of outbred
chickens. I. Analysis of the B15 haplotype by serology
and cellular reactions. - Tissue Antigens, 20,
s. 319-325.
- Simonsen, M., 1982; The major histocompatibility
complex of outbred chickens. II. Analysis of the
typing responses in mixed Lymphocyte culture
stimulated by homozygous typing cells. Tissue
Antigens, 20, s. 320-326.
Simonsen, M., 1982; Disease resistance and histocompatibility
genetics. - 2nd World Congress on
Genetics Applied to Livestock Production. 5. Plenary
Sessions. Editorial Garci, Londres 17, Madrid-
28, Spain, s. 164-174.
- Kolstad, N,, Edfors-Lilja, I., Liljedahl, L.-E., Sørensen,
?., 1982; Major histocompatibility genes
in egg-laying hens. - Am. I. Reproductive Immunology,
2, s! 148-152.
- Crone, M., Koch, C., Håla, K., 1982; The MHC
haplotypes of the chicken. — Immunogenetics 16,
s. 513-532.
Vainio, O., Koch, C., Toivanen, A., 1982; Genetic
control of T-B cell interaction in the chicken. -
Transpl. Proc. In press.
- Peck, R., Koch, C., Toivanen, A., 1982; Origin of
peripheral blood macrophages in bursa cell reconstituted
chickens; Further evidence for MHC-restricted
interactions between T and B lymphocytes.
- Scand. J. Immunol. In Press.
Festskrift:
Den 16/2-1982 afholdtes i mødesalen på Nørre Allé
71 en reception, hvor lektorerne Monna Crone, Jens
Chr. Jensenius og Claus Koch præsenterede et af
dem organiseret festskrift til Morten Simonsen, skrevet
i anledning af dennes 60 års dag. Festskriftet har
format af et regulært nummer af Scandinavian Journal
of Immunology (Bind 14, Nr. 6) og er udgivet
med støtte fra Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd,
Nordisk Insulinlaboratorium og Løvens
Kemiske Fabriks Fond. Skriftet indeholder en Introduktion
af Sir James L. Gowans, formand for det
engelske Medical Research Council, efterfulgt af 15
originalarbejder af europæiske immunologer, især
fra England, Skandinavien og Tjekoslovakiet.
SLF:
Undervisningsministeren beskikkede Morten Simonsen
til medlem af Statens Lægevidenskabelige
Forskningsråd fra 1/10-1982 for en 4-årig periode.
Morten Simonsen
2: Institut for Eksperimentel Kirurgisk Forskning
Stab:
Direktør; H.H. Wandall. Lektorer; Ulla Sivertsen
Weis-Fogh og H.P. Olesen. Adjunkt; E. Sjøntoft.
Teknisk-administrativt personale; 15.
Forskningsvirksomhed:
Profylakse og terapi ved malign hyperthermi:
Evnen til at udvikle malign hyperthermi er en arvelig
disposition hos bl.a. mennesker og grise. Tilstanden
ses som en alvorlig komplikation ved universel
anæstesi. Det fuldt udviklede syndrom er karakteriseret
ved hurtigt udviklet høj temperaturstigning hos
patienten på grund af øget metabolisme i skeletmuskulaturen.
Dette medfører svære respiratoriske, metaboliske
og permeabilitetsforstyrrelser, der ubehandlet
fører til patientens død. Syndromet provokeres
frem hos disponerede individer af potente inhalationsanæstetica
og/eller det muskelafslappende lægemiddel,
Succinylcholin. På trods af den bedst mulige
kendte behandling er letaliteten fortsat over
20% ved det fuldt udviklede syndrom.
Der er imidlertid undersøgelser, der tyder på, at
Quinazolinderivatet, Ketanserin®, Janssen Pharma,
der er en 5-HT2- receptor-hæmmer, har en gunstig
effekt ved behandling af malign hyperthermi. Dette
kunne skyldes, at stoffet øger gennemblødningen af
skeletmuskulaturen.
Dyreeksperimentelle undersøgelser af Ketanserin
®^ anvendelighed såvel profylaktisk som kurativt
udføres på halothanfølsomme grise. Stoffets effekt
vurderes bl.a. gennem måling af en række hæmodynamiske,
hæmatologiske og respiratoriske parametre
samt ved in vitro undersøgelser på biopsier af de
enkelte dyrs skeletmuskulatur. (1. reservelæge A.
Hald, Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital og
kursusreservelæge Helle Ørding, Anæstesiafdelingerne,
Københavns Amt i samarbej'de med Instituttets
personale).
Protesemateriale:
Til rekonstruktion af hjerte-karsystemet er der i
tidens løb benyttet forskellige materialer af såvel
syntetisk som animalsk oprindelse. Væv fra andre
individer og væv af animalsk oprindelse udløser reaktioner,
der senere kan føre til udstødning. Ved
forskellige rensnings- og præparationsprocedurer er
der på Rigshospitalets afdeling R fremstillet et materiale
ud fra svinepericardium (hjertesæk), som synes
egnet som protesemateriale i hjerte-karsystemet.
Under anvendelse af ovennævnte materiale er
Det lægevidenskabelige Fakultet 333
fremstillet een- og trefligede klapper samt karproteser.
Disse er indsat i henholdsvis aorta (hovedpulsåren),
arteria pulmonalis (lungepulsåren) og arteria
femoralis (pulsåren i låret) på hunde for at studere
de operationstekniske problemer med indsættelsen.
Sufficiensen af materialet samt de akutte og de senere
fremkomne forandringer i og omkring dette er
genstand for undersøgelse. Flowmåling in situ og histologiske
undersøgelser indgår i studiet. De foreløbige
resultater tyder på, at stoffet er anvendeligt til
formålet. (Overlæge I. Rygg, Thoraxkirurgisk Afd.
RH, i samarbejde med Instituttets personale.
Pacemaker:
Brug af pacemaker ved visse lideiser i hjertets ledningssystem
har været en tilgængelig behandlingsform
i mere end 20 år. Der er dog stadig problemer,
som skal finde sin løsning, inden den ideelle pulsgenerator
er til rådighed for patienterne.
Igangværende eksperimentelle undersøgelser udført
på kaniner og hunde tager sigte på at studere
forskellige isolationsmaterialers (plastiklegeringer)
vævsforligelighed og stabilitet i organismen, at belyse
nyudviklede kulelektroders egnethed til cardial
pacing og endelig at afprøve programerbare atrioventriculære
pulsgeneratorers (A-V seqventielle
pulsgeneratorer) pålidelighed specielt ved høje og
lave frekvenser. (1. reservelæge R Bech-Jansen, Thoraxkirurgisk
Afd. RH i samarbejde med civilingeniør
Sv.E. Volfram Hansen, Siemens A/S og Instituttets
personale).
Tubaanas tomoser:
Et stigende antal kvinder ønsker sig steriliseret i kontraceptivt
øjemed. Dette har selvsagt til følge, at et
stigende antal steriliserede kvinder også ønsker refertiliseringsoperation.
En reanastomosering af overskårne
æggeledere (tubae uterinae) var tidligere et
indgreb, der ikke blev levnet store chancer for succes.
De senere års indførelse af den mikrokirurgiske
teknik og anvendelse af nyudviklede suturmaterialer
giver disse indgreb bedre muligheder. De eksperimentelle
kirurgiske undersøgelser foretages på hunkaniner,
som reanastomoseres på begge tubae. Dyrenes
fertilitetsprocent efter indgrebet fastlægges, ligesom
passageforholdene i tubae og de histopatologiske
ændringer undersøges. (Overlæge E. Schroeder,
Luftværnsgruppen, Flyvestation Skalstrup i samarbejde
med Instituttets personale).
Postoperative adhærencer i ahdomen:
Adhærencer mellem indre organer efter større operative
indgreb i abdomen er en hyppig og alvorlig postoperativ
komplikation, hvis årsagsforhold kun er
ufuldstændigt belyst. På denne baggrund er der ved
Instituttet gennemført en række operative indgreb i
abdomen på rotter med henblik på at kunne frembringe
reproducerbare og standardiserede adhærencer
til undersøgelse af årsagsforhold og forebyggelse.
(Sv. Lindenberg, Kirurgisk Afd. D., KAS Herlev i
samarbejde med Instituttets personale).
Kirurgisk sårinfektion i en standardiseret dyremodel til evaluering
af antibiotikaprofylakse:
Sårinfektion efter gastrointestinale indgreb skyldes
spredning af bakterier fra bakterieholdige organer til
peritoneum og såret. Det drejer sig oftest om aerobe
og anaerobe bakterier. Trods atraumatisk teknik og
korrekt antibiotikaprofylakse er frekvensen af sårinfektioner
fortsat for høj efter disse indgreb.
Igangværende eksperimentelle undersøgelser udført
på marsvin tager sigte på 1) at udvikle en dyremodel,
hvor applikation af aerobe og anaerobe bakterier
i sår giver makroskopisk absces hos et flertal af
dyrene, 2) den postoperative letalitet skal være ringe
og 3) antibiotikaprofylakse skal nedsætte frekvensen
af sårinfektioner signifikant. Forskellige antibiotikaregimer
vil blive afprøvet med henblik på den største
reduktion af sårinfektion sammenlignet med kontroldyr.
(Fl. Moesgaard, M. Lykkegaard Nielsen, Kirurgisk
Afd. C RH, T. Justesen, Institut for klinisk mikrobiologi,
Københavns Universitet i samarbejde
med Instituttets personale).
Det endostale response på marvhule-udrømning i rørknogle:
Det antages, at knoglecement, ligesom intramedullært
osteosyntese materiale, giver anledning til en
fibrøs reaktion mellem knogle og intramedullært introduceret
materiale. Imidlertid kan forstyrrelser i
den endostale ossification som følge af udrømningen
være den egentlige årsag til dette fænomen.
For at belyse disse forhold er der foretaget dyreeksperimentelle
undersøgelser på rotte-tibia, hvor
der dels er anvendt intramedullære søm, dels intramedullær
knoglecement og blot udrømning af marvhulen.
Resultaterne evalueres ved dobbelt knoglemærkning
med calcein og tetracyclin, mikroangiografi og
knoglehistologi. (H. Kofoed, Ortopædkirurgisk Afd.
RH, Sv. Lindenberg Kirurgisk Afd. D, KAS Herlev
og E. Svalastoga, Institut for Kirurgi, Den Kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole i samarbejde med Instituttets
personale).
Spongostan og fibrinklæber som knoglesubstitut:
I en række tilfælde har spongostan været anvendt til
at udfylde knoglecaviteter hos børn. Spongostanen
synes - radiologisk vurderet - erstattet med knogle334
Universitetets årbog 1982
væv i løbet af 3-4 måneder. For at undersøge, hvordan
denne transformation foregår, er der indledt en
række undersøgelser på kaniner, som har faet spongostan
og/eller flbrinklæber placeret dels subperiostalt,
dels i et borehul i tibia. Helingsforløbet vurderes
gennem radiologiske og histologiske undersøgelser.
(P. Riegels Nielsen, RH og J. GreifT, Børnekirurgisk
Afd. Rh i samarbejde med Instituttets personale).
Sårheling og brug af flbrinklæber:
Anvendelse af klæbestoffer (histo-acryl) til lukning
af sår har tidligere (1970, Medgyesi, Plastikkir. Afd.
RH) været vurderet, og anvendelse af nu fremkomne
præparater af biologisk oprindelse (fibrinogenkoncentrat)
blev vurderet til reparation af ledbruskdefekter
(O. Clasen & H.C. Thyregod, se årsberetn.
1981). På foranledning af overlæge H. Skjoldborg,
Århus, blev Instituttet opfordret til at bidrage til et
Symposium i Århus og fremlægge en vurdering af de
kirurgisk-tekniske muligheder, som fibrinogenkoncentrater
måtte indebære.
Efter en gennemgang af den foreliggende litteratur
iværksattes en række pilotforsøg, som blev
grundlaget for indlæg ved Symposiet i Århus i september,
og som muliggjorde vurdering af teknikkens
øjeblikkelige stade samt formulering af en række
uafklarede, basale problemstillinger for sårhelingsforløb
med indflydelse på anvendelsen i praktisk kirurgi.
Studiet af fibrinklæbe-teknikken blev fortrinsvis
inddraget i områder, hvor Instituttet allerede
havde kontrolforsøg. Anvendelsen blev afprøvet ved
lukning af urinblære med henblik på fremkaldelse af
stendannelse (H.P. Olesen), plastik på æggeleder (E.
Schroeder), forsegling af blødende organflader på
milt, samt lukning af hudsår under forskellige betingelser
(H.H. Wandall og H.P. Olesen). Som led i
vurderingen af indflydelsen på reparationsprocessen
i almindelighed undersøgtes resorptionstid ved
forskellige fortynding af fibrinogen, ligesom fibrinogenets
tidsmæssige polymeriseringsproces blev bedømt
histokemisk. (H.H. Wandall). Resultaterne
gav anledning til forslag til videre undersøgelser
bl.a. med sigte på fibrinkoaglernes struktur, de cellulære
og kapillære forhold under sårhelingsprocessen
og sårhelingens forløb og enderesultat set i relation
til fibrinkoaglets struktur og opløsningstid.
Remodellerings processer i underkæben:
Ved oralkirurgiske indgreb er det ofte nødvendigt at
blotlægge knoglevæv. Det er af stor betydning for
den kirurgiske metodik at fa belyst, om bevarelsen af
periost intakt eller ej har indflydelse på remodelleringsprocesserne
i knoglen.
De eksperimentelle indgreb foretages på underkæben
af kaniner, idet man dels bevarer periost intakt
og dels frigør denne fra knoglens overflade. Remodelleringsprocessen
vurderes ved intravital mærkning
af knoglen med Terramycin® (oxytetracyclin)
med efterfølgende histokemiske undersøgelser,
(cand.odont. Birgit Kenrad, Københavns Tandlægehøjskole
i samarbejde med Instituttets personale).
In vitro opbevaring af blodplader:
Som andre celler har blodplader et relativt højt K+
indhold, der reguleres ved hjælp af en aktiv Na+-K+
pumpe og en passiv K+ flux. Ved in vitro opbevaring
ved 370C ændres K+ indholdet med pH ændringer i
plasma. Den maximale koncentration findes ved pH
6,0-6,4. Dette skyldes nedsat permeabilitet for K+ i
plademembranen. Ændringer i temperatur og ionsammensætning
i plasma har ligeledes betydning for
K+ permeabiliteten i plademembranen, og effekten
undersøges ved forskellige pH værdier. Sammenholdt
hermed undersøges ændringer i pladeaggregabilitet
og formændring. Hovedsigtet med forsøgene
er at finde de optimale betingelser for in vitro opbevaring
af blodplader til transfusion. (Ulla Sivertsen
Weis-Fogh).
En matematisk fysisk model for samvariationen mellem corneas
form, tykkelses profil og elastiske egenskaber.
I samarbejde med cand.med. Carsten Edmund,
Gentofte er en matematisk-fysisk model opstillet,
som beskriver relationen mellem de målelige corneaparametre:
form, tykkelse og elasticitetskoefficient.
Ideen bag modellen er, at man forestiller sig hornhinden
som værende en del af en ellipsoide med
vekslende vægtykkelse, tyndest ved apex og med
gradvis tiltagende tykkelse mod periferien. Ellipsoidens
matematiske formel kan bestemmes ud fra fotokeratometriske
målinger, og vægtykkelsens variationer
kan bestemmes ved pachymetriske målinger. Inde
i ellipsoiden er der et tryk, som medfører en udspilning
af corneavævet, hvorved dette opnår en indre
energi i form af potentiel energi.
Hornhindens potentielle energi er en funktion af
det indre tryk, formen, vægtykkelsen og vævets elastiske
egenskaber.
Ved en antagelse om, at hornhindens form indstiller
sig, således at den potentielle energi er minimal,
har det været muligt at angive variationen af de elastiske
egenskaber hen over hornhinden for en målt
tykkelsesvariation og form.
Der er udviklet en computerberegningsmodel,
som har muliggjort in vitro bestemmelse af Youngs
modul for corneas stroma. Med henblik på at studere
mekanismerne bag keratoconus er modellen afprøvet
på en række forsøgspersoner uden øjensygDet
lægevidenskabelige Fakultet 335
domme samt på en række personer med keratoconus.
(E, Sjøntoft og Carsten Edmund, Gentofte).
Metode til løsning af foldnings problemer for anvendelse i
små computersystemer:
Det er velkendt, at gentagne målinger af en fast størrelse
ofte resulterer i en fordeling af måleresultater,
hvilket skyldes unøjagtighed af måleprocessen. Ofte
er den resulterende fordeling den »normale« (eller
Gaussiske) fordeling.
Når mange forskellige størrelser måles i samme
eksperiment, kan de resulterende fordelinger overlappe,
og det er ofte umuligt at finde placeringen af
de oprindelige størrelser. Man kan matematisk beskrive
problemet således, at det observerede signal
er resultatet af det oprindelige signal foldet med en
fordelingsfunktion.
Beregningsmetoder, som ud fra kendskab til fordelingsfunktionen
og det observerede signal kan bestemme
det oprindelige signal, kaldes udfoldningsmetoder.
Som oftest er udfoldningsmetoder beregningsmæssigt
meget omstændelige og kræver ret store
computerfaciliteter. En simplere metode til udfoldning
af en-dimensionale signaler udarbejdedes
som del af et licentiatarbejde ved Fysisk Laboratorium
II (KU). Metodens praktiske anvendelse var udfoldning
af EEG signaler samt bestemmelse af multipel
Compton spredningsfænomener ved Rigshospitalets
Whole Body Counter.
Metoden er nu videreudviklet, således at blot
kendskab til fordelingsfunktionens lavere ordens momenter
er nødvendigt for at muliggøre udfoldning.
I forbindelse med denne udfoldningsmetode er
der udviklet en simpel metode til differentiation af
støjfyldte data. (E. Sjøntoft).
Bestemmelse af højre hjertekammers slut-diastoliske volumen
ud fra thermodilution kurver:
En parameter, som det vil være af væsentlig betydning
at kunne bestemme for patienter under intensiv
overvågning og behandling, er volumenet af hjertekamrene.
De metoder, som hidtil har muliggjort en
sådan bestemmelse, har enten været for omstændelige
eller for kostbare til, at en rutinemæssig anvendelse
har været mulig. En metode baserer sig på thermodilution
(eller farvefortynding) cardiac output
kurver og kunne være klinisk anvendelig, hvis ikke
en af metodens forudsætninger (instantan bolus injektion)
i praksis var uopnåelig.
Det har været muligt at udvikle en matematisk/fysisk
model, som tager hensyn til, at bolus injiceres i
et endeligt tidsrum. Modellen testes såvel på en mekanisk
model som på større forsøgsdyr. (E. Sjøntoft
og A. Hald).
Servicefunktion:
Som tidligere år er ydet bistand til Forsvarets Sanitetsskole's
gennemførelse af operationsøvelser for
indkaldte læger 3 gange i årets løb. (H.H. Wandall
& H.P. Olesen).
Underviser i sårballistik ved kursus på Forsvarets
Sanitetsskole for militærlæger af reserven. (H.H.
Wandall).
Instituttet deltog i TV udsendelse om dyreforsøg.
I Collegium Regium Chirurgorum Universitatum
Daniæ indlæg om Det eksperimentelle forskningsinstitut
i den kirurgiske videreuddannelse. (H.H.
Wandall).
I tilslutning til et af Dansk Gastroenterologisk Selskab
d. 11. og 12. november 1982 afholdt kursus i
operativ gastroenterologi for kirurger under uddannelse
har Instituttet etableret de praktiske operationsøvelser
for deltagerne.
Som instruktører fungerede professor Erik Amdrup,
Århus, professor Daniel Andersen, Odense,
professor RM. Christiansen, Hvidovre og H.H.
Wandall.
Publikationer:
Lawaetz, O., Y. Aritas, N.J.G. Brown, D.N.L.
Ralphs & E. Sjøntoft, 1982: Distribution of a liquid
meal within the stomach and gastric emptying
after vagotomy and drainage operations. —
GUT. 23: 683-691.
- H.P. Olesen & H.H. Wandall, 1982: Effect of truncal
vagotomy and pylorotomy on gastric emptying.
- Scand. J. Gastroent. 17: 825-831.
Lindenberg, Sv., Fl. Moesgaard, P. Vangsted & M.
Lykkegaard Nielsen, 1982: Peritoneal dialysis reduces
intraperitoneal adhesion formation. An experimental
study in rats. - Eur. Surg. Res. 14:
274-278.
- U. Helgstrand, 1982: A standardized model for
the study of peritoneal adhesion formation in rats.
- Scand. J. Clin. Lab. Invest, (in press).
- U. Helgstrand, 1982: Aspirin and peritoneal adhesion
formation. — Scand. J. Clin. Lab. Invest,
(in press).
- U. Helgstrand, 1982: Aspririn prevents peritoneal
adhesion formation in a standardized rat-model.
Nordisk Kirurgisk Forenings kongres september i
Oslo.
Marner, Birgitte, T. Bilde, F. Burchart, A. Hald,
J.H. Nielsen, H.P. Olesen & J.B. Sørensen, 1982:
Intraportal Autotransplantation of dispersed
pancreatic tissue in the pig. — Horm. Metab. Res.
Suppl. 12: 8-11.
Olesen, H.P., E. Sjøntoft, H.H. Wandall & Ulla Sivertsen
Weis Fogh, 1982: Anesthesia for pigs extended
over 6 hours: comparison of Halothane,
336 Universitetets årbog 1982
Barbiturate, and Metomidate. - Nordisk Kirurgisk
Forenings kongres september i Oslo.
Sjøntoft, E., 1982: Deconvolution when only the lower
order moments of the convolution function
are known. — Nuclear Instruments and Methods
00 (1983) NI MO1628 (NC), North Holland
Company, (in press).
- A. Hald, 1982: A mathematical model for description
of the thermodilution curve in cardiac output
determination. — Use of the model for estimation
of ventricular volumes. — Nordisk Kirurgisk Forenings
kongres september i Oslo.
Wandall, H.H., 1982: 1) The healing wound. 2) Perspectives
for surgical techniques. H. Skjoldborg:
Proceedings from TISSEEL Symposium, Århus
2.-4. september.
H.P. Olesen
3: Institut for Eksperimentel Medicin
Stab:
Lektorer: Poul Christensen, Ole Frederiksen og afdelingsleder
Paul P. Leyssac. Seniorstipendiat: Lars
Baumbach. Kandidatstipendiat: Ole Skøtt.
Teknisk-administrativt personale: 6.
Forskningsvirksomhed:
Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er
mere detailleret beskrevet i Universitetets årbog
1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen
af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens
andel i hypertensions-sygdommen (forhøjet blodtryk).
Vi har i disse år lagt hovedvægten på undersøgelser
over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende
(renin-angiotensin) og kardilaterende
(prostaglandlner og kallikrein-kinin), og virkningen
af disse stoffer i selve nyren med særlig henblik på
nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen (intrarenale
reguleringsmekanismer). Nyrevævets væsentligste
arbejde er jo aktivt at reabsorbere det glomerulære
ultrafiltrats salte og vand tilbage fra nyregangene
(tubuli) til blodbanen. Langt størstedelen af
ultrafiltratet reabsorberes som isosmotisk væske over
de proximale tubulusafsnits epithel. Et meget væsentligt
projekt for den dybere indsigt i de processer,
som ligger til grund bl.a. for nyrens regulering af
salt- og vandudskillelsen er derfor undersøgelserne
over den isosmotisk transepitheliale transportmekanisme,
som vi foretager på isoleret kaningaldeblære.
Igangværende projekter:
1) Intrarenale reguleringsmekanismer med særligt henblik
på reguleringen af salt- og vandudskillelsen:
a) Vi har indenfor de sidste par år vist, at de endogene
prostaglandiner øger salt- og vandudskillelsen både
på normalt hydrerede, bedøvede rotter og på bedøvede
rotter belastet med en moderat mængde isotont
saltvand. Det er påvist, at der findes en omvendt
hyperbolsk sammenhæng mellem urinens
dannelseshastighed (diuresen) og prostaglandinernes
udskillelseshastighed i urinen, som tyder på at
prostaglandinsynthesen i nyremarven er led i en
feedback mekanisme, der skal forhindre, at nyrens
urindannelse går i stå under særligt belastende situationer
som f.eks. operation og anæsthesi. Tilsvarende
resultater er opnåede på normale ubedøvede rotter.
De vil i det fortsatte arbejde tjene som referenceramme
for tilsvarende forsøg på rotter med forskellige
former for hypertension, hvor vi håber at kunne
afsløre mulige ændringer i dette og andre hormonsystemer
og deres indbyrdes og/eller lokale virkning.
b) I samarbejde med Århus kommunehospital,
med.afd.C., (Dr.E. Bjerregaard Pedersen) har vi undersøgt
prostaglandinudskillelsen i urinen hos normale
gravide kvinder med præeclampsi (graviditets
forgiftning). Resultaterne viste, at PGF2a-udskillelsen
stiger som under normal graviditet, hvorimod
forøgelsen af PGE2-udskillelsen udebliver ved præeclampsi.
Dette, i forbindelse med andres fund i andre
væv kunne tyde på, at der ved præeclampsi er en
generel PGE2-syntesedefekt, som kunne være af betydning
for opståen af det forhøjede blodtryk ved
denne sygdom. (P.P.Leyssac og P. Christensen).
2) En eksperimentel analyse af den fraktionelle lithium-excretions
relation til den proximale tubulære saltvands-reabsorption.
Baggrunden for undersøgelsen er omtalt nøjere i årbogen
for 1979 og 1980. Resultaterne har vist, at
lithium udelukkende reabsorberes proximalt, og at
lithium-clearance metoden giver lige så korrekte og
præcise resultater som mikropunkturmetoden, når
denne udføres med intratubulær trykkontrol. Den
konventionelle mikropunktur-teknik giver derimod
mindre pålidelige resultater under vore forsøgsbetingelser.
Lithium-metoden har den fordel, at den kun
kræver opsamling af urin og et par blodprøver. Den
kan således anvendes til selektiv analyse af tubulusfunktionen
(proximale og nedenforliggende tubulusafsnit)
på ubedøvede forsøgsdyr og patienter, hvilket
ikke tidligere har været muligt.
K. Thomsen har tidligere sandsynliggjort, at ved
svær saltmangel kan lithium hos ubedøvede rotter
tillige reabsorberes i et vist omfang i distale tubulusDet
lægevidenskabelige Fakultet 337
afsnit. Noget tilsvarende kan ikke udelukkes at kunne
forekomme hos visse patientgrupper. Lithiumclearance
metoden vil i så fald overvurdere den
proximale tubulusfunktion. Vi har derfor gennemført
en forsøgsserie på saltdepleterede rotter for med
lithiummetoden og OT/TT-metoden at vurdere,
dels i hvilken grad lithium kan reabsorberes distalt,
dels om den distale lithiumabsorption selektivt kan
blokeres med et vanddrivende middel (diureticum)
med distalt angrebspunkt. Dette ser ud til at være
tilfældet hos rotter. Man vil derfor ved at måle den
fraktionelle lithium clearance før og efter indgift af
diureticum, fa et mål for den distale komponent og
dermed et korrekt mål for den proximale tubulusfunktion
også under disse forhold.
Et særligt problem har været, at rotter selv med
svær saltmangel (depletering) under barbiturat bedøvelse
og operation ikke kan holde salt tilbage, men
far et salttab (NaCl-tab) i urinen, som i sig selv
blokerer den distale lithium absorption, og derfor
ikke kan måles (påvises) i denne situation. De igangværende
forsøg tyder på at Halotan-kvælstofibrilte
anæsthesi i mindre grad blokerer den distale natrium-
og lithium absorption, men også aktiveringen
under operation af nyrens prostaglandinsystem ser
ud til at spille en væsentlig rolle for det salttab, man
ser i denne situation. Disse undersøgelser forventes
afsluttet i 1983. (P.P. Leyssac i samarbejde med
dr.med. K, Thomsen, Statshospitalet i Rissskov).
3) En Klinisk undersøgelse med lithium-metoden af nyre- og
tubulus funktionen på normalpersoner og patienter med essentiel
hypertension:
a) Formålet med den gennemførte undersøgelse var
at fa tilvejebragt en patofysiologisk dybere indsigt i
de forandringer i nyrefunktionen som er karakteristiske
for patienter med essentiel hypertension, og som
ligger til grund for det hos disse patienter karakteristiske
excretionsmønster, der er bestemt som »exaggerated
natriuresis« efter acut saltvandsbelastning.
Ved undersøgelsen anvender vi den under pkt. 3 omtalte
lithium-clearance metode før og efter saltvandsbelastning.
En foreløbig meddelelse om disse resultater
er publiceret i år. (P.P. Leyssac i samarbejde
med dr.med. U. Gerner Svendsen, KAS, Gentofte,
Med.afd.C. og Stud.med. N.-H. Holstein-Rathlou).
b) En tilsvarende dyreeksperimentel undersøgelse
med lithium-metoden, OT/TT-metoden og mikropunktur
er påbegyndt på gas-bedøvede rotter med
spontan hypertension (SHR) og kontrolrotter (Wistar
Kyoto stammen) (P.P. Leyssac).
4) Tilsvarende undersøgelser med lithium-metoden af nyreog
tuhulusfunktionen hos forskellige patientkategorier:
Disse undersøgelser er påbegyndt i samarbejde med
en række kliniske afdelinger, og en dyreeksperimentel
undersøgelse med samme metode af den nyretoxiske
effekt af cyclosporin, som anvendes som immunolsuppresiv
behandling ved nyretransplantationer,
er indledt i samarbejde med Dr. Dieperink, nephrologisk
afdeling, Odense Amts og Bys Sygehus.
5) Undersøgelser over betydningen af thymus-afhængige immunreaktioner
for forløbet af eksperimentel hypertension hos
rotter:
Projektet er en videreførelse af dr. Gerner Svendsen's
her i instituttet gennemførte disputatsarbejde, som
gav eksperimentelle gode holdepunkter for, at en
thymus-afhængig immunreaktion er involveret i den
hypertensive karsygdoms udvikling og desuden synes
at spille en endnu uafklaret rolle for vedligeholdelsen
i den chroniske fase af det forhøjede blodtryk
hos mus. Vi har gennemført en serie forsøg med henholdsvis
hårede normale rotter og en mutant stamme
»nøgne rotter«, der medfødt mangler thymus
(brislen). Resultaterne af forsøg med såkaldt Loomis-
hypertension bekræfter de tidligere på nøgne og
hårede mus gjorte iagttagelser, at de nøgne (thymusdefekte)
rotter, modsat de hårede normale kontroldyr,
ikke kan opretholde forhøjet blodtryk i den
chroniske fase. Det ser således ud til, at vi med den
nøgne rotte kan fa en velegnet model til videre forsøg
på at afsløre den eller de faktorer i nyren, som kunne
spille en rolle for den immunbetingede hypertensionssygdoms
udvikling og forløb. (P.P. Leyssac i
samarbejde med dr.med. U. Gerner Svendsen, KAS
Gentofte, dr.med. S. Strandgaard, K.H., dr.med. O.
Brændstrup, Frb. Hospital og stud.med. P. Christiansen).
6) In vivo-undersøgelser over renin-systemet og det tubuloglomerulære
feedback response:
a) Det er kendt, at en stigning i tubulusvæskens
strømningshastighed udløser et fald i fødetrykket i
nyren (det glomerulære filtrationstryk) som udtryk
for en lokalt virkende negativ feedback-mekanisme i
det enkelte nefron. Der er også i litteraturen indirekte
holdepunkter for, at reninsystemet er involveret i
denne reguleringsmekanisme via det distale tubulusafsnit
(macula densa). Da der her i instituttet tidligere
af S. Lykkegård og K. Poulsen er udviklet en
ultramicro-radioimmunoassay, som kan måle renin i
fa nanoliter (10 'M) plasma og tubulusvæske, gennemfører
vi en micropunkturundersøgelse for direkte
at måle, om der faktisk sker ændringer i det enkelte
nefrons reninfrigørelse, når strømningshastigheden i
den nedre del af dette nefrons tubulusafsnit ændres
artificielt ved microperfusion og udløser feedback response.
Forsøget kræver, at der samtidig med micro338
Universitetets årbog 1982
perfusionen opsamles blod eller tubulusvæske fra
samme nefron uden at denne opsamling påvirker systemet.
Opsamlingen af f eks. tubulusvæske må derfor
ske under kontinuerlig kontrol af trykket i det
pågældende nefronafsnit, som ikke må ændres.
De foreløbige resultater tyder på at renin-frigørelsen
falder, når strømningshastigheden stiger.
b) Under forberedelserne til disse forsøg gjorde vi
den nye, og muligvis væsentlige iagttagelse, at en
isoton saltvandsinfusidn (2,5ml over 2,5 min til en
rotte), som forårsager en beskeden men sikker stigning
i strømningshastigheden gennem distale tubuli
og et klart fald i reninsekretionen, udløser et initialt
oscillerende, gradvis aftagende intratubulært trykresponse.
Fouries-transform-analyse af samtidig registrerede
intratubulære tryksvingninger og systemarterietryk
har vist, at de tubulære tryksvingninger
ikke forekommer i systemkredsløbet og derfor må
være af lokal oprindelse. Dette oscillerende response
har kun kunnet iagttages på Amytal- eller Halothan
bedøvede Spr. Dawley-rotter, hvis nyrefunktionsparametre
er meget nær lig med de, der kan måles på
ubedøvede rotter. Fænomenet ses ikke på rotter bedøvede
med det hyppigst anvendte thiobarbiturat
Inactin, formentlig fordi dette stof (ligesom Amytal
givet til Wistar rotter) hæmmer den proximale tubulusfunktion
og øger nephronets compliance.
Resultater har vist, at det oscillatoriske trykresponse
forsvinder efter moderat extracellular volumenexpansion
med isotont saltvand svarende til 5%
af legemsvægt. Tilsvarende er oscillationer ikke set i
forsøg på spontant hypertensive rotter (SHR). Oscillationer
kan også udløses af angiotensin. Dette oscillatoriske
response kan udløses i det enkelte nefron
ved mikroperfusion af Henles slynge, som kun ændrer
strømningshastigheden med 3 nanoliter pr.
min. d.v.s. indenfor det fysiologiske variationsområde.
Blokade af reninsystemet ophæver dette oscillerende
feedback-response, som også ophæves af loopdiuretica
som f.eks. Furosemid, tydende på at signalet
overføres via macula densa og involverer renin
systemet. I den kommende tid vil udforskningen af
dette fænomen blive intensiveret. (P.P. Leyssac og L.
Baumbach).
7) Undersøgelser over reninfrigørelsen fra det juxtaglomerulære
apparat in vitro:
Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli
(Hårkarnøgler) isoleres og reninfrigørelsen fra de renindannende
celler i den vedhængende stump af det
tilførende blodkar studeres. Denne teknik giver den
renest opnåelige præparation af reninholdige celler
uden brug af cellenedbrydende enzymer. Fordelen
med denne præparation er fraværet af ydre påvirkninger
(nervøse, signalmolekyler i blodet) som vides
at påvirke reninfrigørelsen in vivo, og der skulle således
være mulighed for at kunne studere frigørelsesmekanismen(
erne) uden disse faktores indblanding.
Ved at overskylle sådanne isolerede glomeruli
med saltvandsmedier af forskellig sammensætning
og derefter måle den pr. tidsenhed frigjorte reninmængde
har vi tidligere vist, at reninfrigørelsen in
vitro på en række punkter adskiller sig fra den klassiske
hormon/enzym-frigørelsesproces (exocytose).
Reninfrigørelsen fra isolerede glomeruli synes snarere
at være en passiv proces, koblet til cellernes aktive
volumenregulering.
Ved hjælp af en nyetableret radiokemisk enzymanalyse,
har vi kunnet godtgøre, at reninfrigørelsen
fra isolerede glomeruli er specifik i den forstand, at
den klart adskiller sig fra frigørelsen af enzymet adenylat
kinase (myokinase), som findes såvel frit i cellevæsken
som bundet til intracellulære organeller.
Disse resultater taler derfor imod, at renin findes frit
i cellevæsken, og at reninfrigørelsen er et resultat af
cellenedbrydning. Forsøg med forskellige bufTersubstanser
pH-ændringer, cyclisk AMP og calcium tyder
yderligere på, at renin findes oplagret intracellulært
i et område med nær forbindelse med cellemembranen.
Det må derfor antages, at den studerede
frigørelsesproces afspejler en fysiologisk betydningsfuld
reguleringsmekanisme for renin in vivo (macula
densa receptoren). De fortsatte forsøg søger yderligere
at teste denne antagelse.
Undersøgelser over reninfrigørelsen fra enkelte
mikrodissekerede glomeruli, hvor et langt stykke af
det tilførende blodkar er bevaret, har vist, at den i
litteraturen beskrevne reninfrigørende (3-receptor
kun findes (eller er funktionel) i den glomerulusfjerne
del af det tilførende blodkar. Forsøg på at adskille
reninfrigørelsen fra samtidige ændringer i musklernes
sammentrækningsgrad for derved at afgøre om
(3-receptoren virker direkte på de reninholdige celler
eller indirekte via karrets muskeltonus har hidtil været
negative. Sammenholdt med de øvrige kendte
virkninger af de anvendte stoffer tyder vores resultater
på, at den tilgrundliggende intracellulære proces
for muskeltonusregulering og reninfrigørelse er den
samme, formentlig en calcium-cyclisk nucleotid interaktion.
Da den glomerulus-nære del af det tilførende
(renin-producerende) kar er ufølsom for (3-adrenerg
stimulering, men er væsentlig mere følsom for
osmotisk stimulering end den fjernere del af karret,
har vi planlagt at undersøge, om der kan påvises
forskelle i selve renin frigørelsesmekanismen i de to
afsnit af karret. (L. Baumbach i samarbejde med O.
Skøtt).
8) Undersøgelser over isosmotisk transepithelial salt- og
vandtransport:
Isolerede præparater af galdeblærer (især fra kaniner)
anvendes til disse undersøgelser. Galdeblærens
Det lægevidenskabelige Fakultet 339
epithel, der består af et enkelt lag af celler, hører
ligesom epithelet i tyndtarm og nyrens proximale
tubuli til de såkaldte lavmodstandsepithelier. Disse
epithelier udviser isosmotisk transport af vand og
salt (hovedsagelig NaCl) fra lumensiden til blodsiden.
Epithelet indeholder i princippet to transportveje:
en paracellulær (mellem cellerne), der betinger
den lave modstand, og en transcellulær (gennem
cellerne). De her beskrevne undersøgelser tager
sigte på at belyse transportvejenes relative betydning,
samt en nærmere karakterisering af mekanismen
for den transcellulære transport. Undersøgelserne
er foretaget i delvis samarbejde med læge E.
Eldrup og med K. Møllgård og B, van Deurs (Anatomisk
Institut A) og J. Rostgaard (Anatomisk Institut
B).
a) Den paracellulære transportvej:
En række undersøgelser over den paracellulære
transportvejs mulige betydning for nettotransporten
af Na+ er afsluttet og resultaterne er dels publiceret i
år og dels under udarbejdelse til publikation. Vi finder,
at den paracellulære passive bevægelse af Na +
ioner er betydelig mindre end den cellulære aktive
nettotransport (flux-ratio 3,5). Efter applicering af
fysisk-kemiske gradienter (elektriske/hydrostatiske)
over epithelet er de variationer i transporten, der
kan tilskrives ændringer i den paracellulære passage
af Na+, insignifikante i forhold til nettotransporten
eller dennes ændringer. Passagevejen mellem cellerne
er således uden kvantitativ betydning som funktionel
transportvej for nettotransporten af Na+.
b) Trykinducerede ændringer i den cellulære vand- og salttransport:
Resultaterne af disse undersøgelser har vist, at den
cellulære nettotransport af vand og Na+ kan hæmmes
ca. 85% ved applikation af et ringe hydrostatisk
tryk (4,5 cm vand) fra blodsiden. Faldet i nettotransporten
kan ikke tilskrives en paracellulær lækage,
ligesom parallelle morfologiske undersøgelser viste,
at epithelets (spec. tight junctions) integritet bevares.
Resultaterne er ikke forenelige med den opfattelse,
at den transepitheliale salt- og vandtransport foregår
ved en aktiv, membranlokaliseret Na+-pumpe
i epithelcellernes basolaterale cellemembran, men
tyder snarere på, at transporten gennem cellerne er
af mekanisk natur og foregår gennem et isoleret cellulært
kompartment, og at koblingen mellem salt- og
vandtransporten sker luminalt i cellerne - en konklusion,
der er i overensstemmelse med vore tidligere
undersøgelser. Undersøgelserne er afsluttet og publiceret
i år.
c) Amilorid-hæmning af salt- og vandtransporten:
Amilorid (0,1-1 mM) appliceret til den luminale side
af galdeblæreepithelet hæmmer den cellulære Na+
og vandtransport parallelt uden at påvirke den paracellulære
transportvej. Effekten af en given koncentration
af amilorid er afhængig af transportkapaciteten
i den forudgående kontrolperiode, men uafhængig
af Na+ koncentrationen (51-145 mM) i det extracellulære
medium. Resultaterne tyder på, at amilorid
non-kompetitivt interfererer med en Na+ afhængig
dannelse og transport af isosmotiske volumina i
et separat cellulært kompartment. En artikel over
undersøgelserne er antaget (publiceres jan. 1983).
d) Non-elektrolytbevægelser over galdeblæreepithelet:
Der er i litteraturen i de sidste par år fremkommet
meddelelser om nettotransport af non-elektrolytter
fra lumensiden til blodsiden i in vitro præparater af
galdeblærer. Denne nettotransport er blevet tilskrevet
en bevægelse ved solvent-drag som følge af en
paracellulær netto vandtransport. En række undersøgelser
her i instituttet har imidlertid ikke kunnet
bekræfte dette. Vi har tidligere vist, at netto vandtransport
ikke foregår paracellulært (jfr. årbogen
1979). I en række undersøgelser har vi studeret unidirektionale
bevægelser af større (sukrose) og mindre
(urinstof) non-elektrolytter. Lumen til blodside
bevægelser af sukrose er ringe, er uafhængig af den
transepitheliale vandtransport og upåvirkelig af små
trykgradienter. Bevægelsen af sukrose fra blod- til
lumenside er i variabel grad højere, er afhængig af
samtidig vandtransport fra lumen til blodsiden, og
er påvirkelig af små trykgradienter. Resultaterne tyder
på, at tight junctions er næsten impermeable for
sukrose, og at den nettobevægelse af sukrose, der
foregår fra blod- til lumensiden i isolerede præparater,
skyldes passage gennem små epitheldefekter, en
passage der fremkaldes af et vandtransportbetinget
ringe vævstryk i bindevævet på blodsiden. Resultaterne
er under sammenskrivning i artikelform.
En igangværende forsøgsrække synes at vise, at i
modsætning til sukrose udviser urinstof i betydelig
grad en vandreabsorptionsafhængig nettotransport
fra lumen til blodsiden. Denne nettotransport foregår
cellulært og ikke paracellulært. Undersøgelser er
igang for at karakterisere denne transport og dens
påvirkelighed af en række transporthæmmere nærmere.
e) Struktur-funktion relationer:
En undersøgelse af epithelgeometrien in vivo og efter
in vitro inkubering af kanin galdeblærer er afsluttet
og resultaterne er under sammenskrivning til publikation.
Resultaterne understøtter den i pkt. d. nævn340
Universitetets årbog 1982
te konklusion, at der in vitro opstår små hydrostatiske
tryk i bindevævet på blodsiden, samt tidligere
resultater, der viste, at epithelgeometrien er uden
betydning for nettoreabsorptionen af salt og vand.
I forlængelse af de under pkt.b. nu publicerede
undersøgelser foretages en nærmere analyse af tight
junctions ultrastruktur før og efter applicering af
små hydrostatiske tryk. Yderligere undersøges ultrastrukturen
af et cytoplasmatisk rørsystem (det tubulo-
cisternale endoplasmatiske reticulum), der strækker
sig igennem epitehlcellerne og danner kontakt
med cellemembranerne luminalt og mod blodsiden.
Den mulighed foreligger, at rørsystemet udgør transportvejen
for den isosmotiske salt- og vandtransport.
(O. Frederiksen).
Redaktionel virksomhed og lignende:
P.P. Leyssac er medredaktør af tidsskriftet Renal
Physiology og medlem af The National Health and
Medical Research Council Panel of Independent Assesors,
Commonwealth of Australia.
Publikationer:
Baumbach, L. & Skøtt, C)., 1982: Isolated glomeruli
in vitro: An approach to the macula-densa-mediated
renin release. - Kidney Int., 22, Suppl. 12, s. 73-
77.
Eldrup, E., Frederiksen, O., Møllgård, K. & Rostgaard,
J., 1982: Effects ofa small serosal hydrostatic
pressure on sodium and water transport and
morphology in rabbit gall-bladder. - J. Physiol.
(London) 331, s. 67-85.
Frederiksen, O., 1983: Effect of amiloride on sodium
and water reabsorption in the rabbit gall-bladder.
~ J. Physiol. (London), 5J5, 14pp. (jan. 1983).
Holstein-Rathlou, N.-H., Christensen, P. & Leyssac,
P.P., 1982: Effects of halothane-nitrous oxide inhalation
anesthesia and Inactin on overall renal and
tubular function in Spraque-Dawley and Wistar
rats. - Acta Physiol Scand., 114, s. 193-201.
— Svendsen, U.G. & Leyssac, P.P., 1982: Proximal
and distal tubular reabsorption during isotonic
volume expansion in patients with essential hypertension
as estimated by means of combined
lithium and ''Cr-labelled EDTA clearance. - Clinical
Science, 63, s. 219-221.
Pedersen, E.B., Christensen, N.J., Christensen, P.,
Johannesen, P., Kornerup, HJ., Kristensen, S.,
Lauritsen, ].G., Leyssac, P.P., Rasmussen, A.B. &
Wohlert, M., 1982: Prostaglandins, catecholamines
renin and aldosterone during hypertensive
and normotensive pregnancy. — Clin. exp. Hypertension,
A4 (9 & 10), s. 1453-67.
- Christensen, N.J., Christensen, P , Johannesen, P.,
Kornerup, H.J., Kristensen, S., Lauritsen, J.G.,
Leyssac, P.P., Rasmussen, A. & Wohlert, M.,
1983: Urinary prostaglandin excretion, the reninaldosterone
system and circulating catecholamines
in preeclampsia. — Hypertension, 5 (jan. 1983).
Ole Frederiksen
4: Institut for Eksperimentel Hormonforskning
Stab:
Lektorer: Afdelingsleder Eigil Bojesen, Inge Norby
Bojesen og Mogens Engelhardt.
Teknisk-administrativt personale: 6.
Forskningsvirksomhed:
Ved kandidatstipendiat cand.scient. P.A. Andreasens
fratræden Februar 1982 ophørte arbejdet med
karakteristik af glucocorticoidreceptorer her i instituttet.
Projektets resultater er blevet sammenfattet i
en større afhandling. Set som hormonforskning går
det ene af instituttets resterende tre projekter ud på
at identificere den eller de kerneprocesser, hvori glucocorticoidreceptorer
kan indgå som modulator, medens
de to andre belyser omsætningen af cellemembraners
lipidkomponenter bl.a. for at kunne forstå,
hvordan dannelsen af arachidonsyremetaboliter såsom
prostaglandiner kontrolleres. Som tre grundvidenskabelige
teoretiske projekter har de naturligvis
relationer til mange andre teoretiske og praktiske
problemer, hvor man for de to sidstnævntes vedkommende
måske især må nævne åreforkalkningsproblematik.
Blodets cholesterolaktivitet:
(Eigil Bojesen, laborant Aase Frederiksen)
De to arbejder, der er udkommet i år, omtaler resultater,
der viser, at det er rigtigt at cholesterol udveksler
mellem blodlegemer og lipoproteiner takket være
dets tilstedeværelse i vand i lave koncentrationer.
Det ene viser at cellemembran og lipoprotein er
rumligt adskilte og det andet i »Nature« at andres
forsøg, der i sin tid førte til en alternativ opfattelse,
på ingen måder taler imod en udveksling gennem
vand; med andre ord at man tidligere har tolket resultaterne
forkert. Desuden anviser arbejdet en metode
til bestemmelse af den energi, hvormed cholesterol
er bundet i de to blodkomponenter. Vi har
undersøgt det spørgsmål for fire stoffer nært beslægtet
med cholesterol (syntetiseret af Inge N. Bojesen)
Det lægevidenskabelige Fakultet 341
og derved belyst bindingens relation til molekylestrukturen.
En publikation af disse resultater er under
udarbejdelse, men i betragtning af de forhindringer
vore publikationsbestræbelser hidtil har mødt på
dette område imødeser vi en langvarig proces ikke
mindst fordi vore resultater belyser et centralt biokemisk
og fysisk-kemisk problem hvor kinetiske analyser
stort set har manglet.
For tiden undersøger vi om cholesterol er bundet
forskelligt i tunge og lette lipoproteiner. Ved at anvende
den metode, som blev offentliggjort i »Nature
«, kan spørgsmålet undersøges, når man i stedet
for serum bruger isolerede lipoproteiner. Andre har
med andre metoder faet resultater, der tyder på sikre
forskelle, men hidtil har vore resultater ikke kunnet
bekræfte dette. Der skal dog mange flere data til, før
resultaterne er konklusive.
Den indre nyremarvs syntese af fedtstoffer:
(Inge Norby Bojesen, laborant Irene Jørgensen).
Undersøgelserne kan opdeles i 3 undergrupper;
1) Glycerolipidomsætningen i nyremarven. Studierne
af denne omsætning har været fortsat i 1982
udfra samme begrundelse, som anført i forrige årsberetning.
Resultaterne er publiceret i bogen »Biochemistry
of Kidney Function«, og endnu en publikation
er under udarbejdelse. I dette sidste arbejde
publiceres resultaterne af forsøg, som ved brug af en
dobbeltmærkningsteknik gør det muligt at belyse heterogeniteten
af lipid puljerne.
2) Fosforlipidomsætningen i nyremarven. Undersøgelser
i andre laboratorier har vist at membran
fosforlipider, især tilhørende klassen af fosfortidylinositoler
i andre systemer kan være et vigtigt forstadium
for prostaglandiner, idet frigørelsen af arachidonsyre
fra denne fosforlipidklasse er det limiterende
trin i prostaglandin biosyntesen. Gennem in vitro
forsøg med radioaktivt fosfat har vi tidligere fundet,
at netop denne fosforlipidklasse omsættes hurtigt i
nyremarven. Derfor har yderligere forsøg været udført
for at bestemme omsætningen af denne og andre
fosforlipidklasser ud fra et andet forstadium, nemlig
radioaktivt glucose. Disse nye undersøgelser har bekræftet
de tidligere, at fosfortidylinositol omsættes
dobbelt så hurtigt som de samlede fosforlipider.
3) Prostaglandin syntesen i nyremarven. In vitro
prostaglandin biosyntesen i nyremarven i relation til
urinstof koncentrationen i inkuberingsmediet har
tidligere været studeret i samarbejde med P. Christensen,
eksperimentel Medicin. Analoge in vivo forsøg
er påbegyndt i 1982. Her er urinstofkoncentrationen
varieret ved at underkaste rotterne forskellige
ydre betingelser så som vanddiurese og tørst. Såvel
urinstof- som natriumkoncentrationen er bestemt i
marvens interstitielle væske og i tilsvarende uriner
og sat i relation til den målte prostaglandin i urinen.
RNA syntese og chromatmstruktur i rotte thymocyter under
påvirkning af cortisol og proteinsyntesehæmmere:
(Mogens Engelhardt, laborant Hanne Hegelund).
Den i årbogen for 1981 nærmere omtalte undersøgelse
af mRNA syntesen i thymusceller under tidlig
cortisol påvirkning vil blive publiceret i 1983. Undersøgelsen
består af en kvantitativ analyse af thymocyters
mRNA syntese, der begrænser muligheden
for tidlige virkninger af cortisol til kun at omfatte
ganske få molekyler pr. celle.
Antagelsen om at en sådan tidlig cortisol virkning
må finde sted hviler på anvendelsen af stoffer, der
hæmmer RNA eller proteinsyntesen, idet sådanne
stoffer har vist sig at hæmme cortisolets kendte virkninger
fuldstændigt ved tilsætning sammen med hormonet,
men kun delvist ved senere tilsætning. Fortolkningen
af sådanne iagttagelser vanskeliggøres af
at stoffer der antoges kun at hæmme proteinsyntesen,
siden har vist sig også at påvirke thymocyternes
RNA syntese. Sidste års undersøgelser af dette er
blevet videreført under anvendelse af stoffer, der
hæmmer proteinsyntesen med forskellig virkningsmekanisme
(cycloheximid, emetin, puromycin, pactamycin).
De anvendte stoffer har vist sig at inducere
hver sin karakteristiske ændring i cellernes RNA
syntese, uden at det dog har været muligt at korrelere
dette til forskelle i deres virkningsmekanisme.
Til brug for en analyse af proteinsyntesehæmmeres
virkning på RNA syntesen i cellekernen, er udviklet
en ny metode til isolering af nucleært RNA ved
dissociation af chromatinet med heparin, nedbrydning
af DNA med DNase I og hæmning af RNase
med vanadylribonucleosider.
Under arbejdet med denne metode iagttoges det,
at små mængder uorganisk phosphat øger chromatinets
opløselighed. En nærmere undersøgelse af dette
fænomen tyder på at phosphatets virkning skyldes
en med chromatinet konkurrerende binding af magniumioner,
hvorved chromatinets negative ladning
og vandbindende evne forøges. Der er udført en række
forsøg med DNase I fordøjelse af thymocytkerner,
enten med samtidig tilstedeværelse af phosphat, eller
med påfølgende ekstraktion med phosphat. De foreløbige
resultater viser, at nedbrydningshastigheden
af chromatinet samt størrelsen af de dannede DNA
fragmenter ændres ved tilstedeværelse af phosphat.
De har ydermere vist sig, at cortisolet øger chromatinets
DNase-følsomhed på et tidligt tidspunkt efter
tilsætning, og bevirker en forøgelse af chromatinets
opløselighed efter længere tids virkning.
Publikationer:
Andreasen PA. Inhibition of the activation of the rat
liver cytosolic glucocorticoid receptor by Li+. J
Steroid Biochem 1982; 17; 577-579.
342 Universitetets årbog 1982
— Changes in net charge of glucocorticoid receptors
by activation, and evidence for a biphasic activation
kinetics. Molec Cell Endocrinol 1982; 28:
563-586.
Bojesen E. Diversity of cholesterol exchange explained
by dissolution into water. Nature 1982; 299:
276-278.
— Bojesen IN. A mean distance of more than 100 A
separates the surfaces of lipoproteins and rat
erythrocytes. Acta Physiol Scand 1982; 114: 513-
522.
Bojesen IN. The physiological role of renomedullary
lipogenesis. In: Morel F., ed. Biochemistry of Kidney
Functions, INSERM Symposium No. 21. Elsevier
Biomedical Press 1982: 103-110.
Eigil Bojesen
5: Proteinlaboratoriet
Stab:
Lektorer: Ole Jannik Bjerrum, Elisabeth Bock og
Thorkild C. Bøg-Hansen. Seniorstipendiat: Claus
Schåfer Nielsen. Andre stipendiater: Søren Blirup-
Jensen, Kai S. Danielsen, Birgitte Gjesing, Niels
Harboe, Henrik Ipsen, Peter Lind, Henning Løwenstein,
Ole Nybroe, Lise Nyholm og Karl Pluzek.
Emeritus: 1 (tidligere afdelingsleder). Teknisk-administrativt
personale: 33.
Instituttets forskningsaktivitet:
Proteinlaboratoriets arbejdsområde er medicinsk
bioteknologi d.v.s. antistofproduktion, proteinkemiske
undersøgelser af medicinsk-biologisk art, proteinkemisk
metodeudvikling og proteinstandardisering.
På laboratoriet, der har en lang tradition for
proteinkemisk analyse og metodeudvikling, fortsættes
arbejdet med produktion af polyklonale og monoklonale
antistoffer, samt med isolering og karakterisering
af proteiner. Dette sker med henblik på at
øge mulighederne for at forstå de biologiske funktioner
på et molekylært plan, idet en sådan viden vil
være af betydning for forståelsen af sygdomsmekanismer
og -bekæmpelse. Undersøgelserne kan deles
op i følgende emnekredse: Membranproteiner, proteiner,
der er specifikke for nervesystemet, serumproteiner,
allergene proteiner, cellekerneproteiner og
glykoproteiner.
Under arbejdet med isolering og karakterisering
af proteinerne anvendes og videreudvikles de nyeste
proteinkemiske teknikker både til analyse og til fraktionering.
Ved intensiv kursusvirksomhed sørges for,
at indvundne erfaringer videregives. Til detaljeret
immunkemisk analyse fremstilles monoklonale antistoffer.
Sådanne antistoffer bliver anvendt til undersøgelser
af antigen-antistofreaktionen. Af antistofbaserede
analysemetoder, der indgår i instituttets
daglige arbejde, kan nævnes immunpræcipitationsmetoder,
immunoblotting, RIE (radioimmunassay),
ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay) og
immuncytokemiske procedurer. Af andre analytiske
principper kan nævnes elektroforese, hvor der arbejdes
med en detaljeret teoretisk beskrivelse, og affinitetselektroforese,
der undersøges som analytisk forudsigelsesmetode
for en præparativ fraktioneringsprocedure.
Højt oprensede »konventionelle«, såvel
som monoklonale, antistoffer undersøges med henblik
på specifik fraktionering af proteiner (immunsorption).
For tiden arbejdes der systematisk med
følgende andre fraktioneringsteknikker: Proteinfælding,
metalchelatkromatografi, Protein-A kromatografi,
ionbytning, HPLC (high performance liquid
chromatography), præparativ elektroforese og affinitetskromatografi.
Proteinlaboratoriet har fortsat arbejdet med fremstillingen
af proteinstandarder for International Federeation
of Clinical Chemists (IFCC) og for International
Union of Immunologicai Societies/World
Health Organisation (IUIS/WHO). Det drejer sig
dels om fremstilling af forskellige grundstandarder
for serumproteiner til brug for arbejdet i hospitalslaboratorier
verden over, og dels om fremstilling af
allergenekstraktstandarder med kendt sammensætning,
aktivitet og holdbarhed, samt definition af de
kvalitetskontrolkrav, der anbefales af den internationale
standardiseringskomité.
Membranproteiner fra blodceller:
Ved at benytte membranproteiner fra thrombocyter
(blodplader), røde og hvide blodlegemer som modelsystemer
er en række immunkemiske teknikker blevet
udviklet til karakterisering af sådanne proteiner.
Specielt arbejdes der for tiden med protein-protein
vekselvirkning og receptor-ligand binding i membranerne.
Membranernes ordnede struktur er direkte
afhængig af disse bindinger, der med fordel kan studeres
med immunelektroforetiske teknikker.
Således studeres i humane erythrocyter komplekser
af spectrin, ankyrin, bånd 3 og bånd 4.1.
Komplekserne kan irreversibelt stabiliseres med kovalente
peptidbindinger induceret af membran-enzymet
transglutaminase, der aktiveres af calcium.
Denne proces nedsætter membranens fleksibilitet.
Tilstedeværelsen af dette kompleks i gamle erythrocyter
og ved seglcelleanæmi undersøges. Den molekylære
opbygning af overflade enzymet acetylcholinesterase
søges klarlagt. Nye, lettere fraktioneringsprincipper
afprøves på dette enzym. På grund af
krydsreaktion kan antistof mod dette enzym også
Det lægevidenskabelige Fakultet 343
benyttes til måling af hjerne-acetylcholinesterase i
fostervandsprøver, hvor enzymet er forøget ved rygmarvsdefekter.
Fordelingen af blodtypeantigener mellem erythrocytmembraner
og membranderiverede vesikler undersøges.
Den antigene struktur af kyllingeerythrocyters
membraner undersøges og sammenlignes ved hjælp
af krydset immunelektroforese og immunoblotting.
I thrombocyter studeres de molekylære reaktioner,
der leder til disses aktivering, aggregation og
sekretion under thrombedannelse (blodpropper). I
første omgang arbejdes der med calcium-afhængig
membranglykoprotein kompleksdannelse af både
kovalent (med peptidbinding) og non-kovalent type.
Kompleksdannelsen sker under aktiveringsprocessen
og har betydning for aggregationen. For at klarlægge
glykoproteinernes reaktion er de under oprensning.
Overfladeantigener på hvide blodlegemer kortlægges
og karakteriseres og søges relateret til blodsygdomme.
Til brug i immunfluorescens søges fremstillet
specifikke antistoffer, poly- såvel som monoklonale.
Fælles proteinantigener mellem thrombocyter
og leukocyter undersøges specielt, da sådanne
har betydning for klassificering af visse former for
leukæmi og lymfomer og dermed også for den rette
behandling, idet de responderer forskelligt på kemoterapi.
Karakterisering af immunglobuliner i leukæmiceller
studeres af samme grund. En ny radioimmunelektroforetisk
metode er udviklet til at skelne mellem
membranbundet og cytoplasmatisk immunglobulin.
(O.J. Bjerrum, T. Plesner, M. Wilken, L. Lorand,
N. Heegaard, L.B. Nielsen, M. Thomsen og S.
Avnstrøm).
Undersøgelser af den antigene membranproteinstruktur hos
humane spermatozoer:
Humane sera med auto-antistoffer mod spermatozoer
benyttes i immunoblotting teknik til identifikation
af antigene proteiner i spermatozomembranen,
hvorefter deres nærmere karakterisering er mulig.
(O.J. Bjerrum og S. Nåby Hansen).
Immunoblotting:
Efter elektroforetisk adskillelse af proteinblandinger
i geler (SDS-Polyacrylamid gelelektroforese, agarose
gelelektroforese og isoelektrisk fokusering) kan disse
elektroforetisk overføres til nitrocellulose papir. Til
de således immobiliserede proteiner kan der bindes
antistoffer, hvis tilstedeværelse derefter fremkaldes
med et enzymmærket (peberrodsperoxidase) antiantistof.
Metoden kan anvendes til identifikation og
karakterisering af proteiner i komplekse blandinger.
Metodologiske parametre undersøges systematisk og
metoden benyttes løbende til membranproteinundersøgelser.
(O.J. Bjerrum og K.P. Larsen)
Hjerne proteinundersøgelser :
Med henblik på påvisning, karakterisering og oprensning
af nervesystemproteinmarkører (jvf. Årbog
1975-1981) arbejdes der på følgende projekter;
G hal fibnllary acidic protein:
Glial fibrillary acidic protein er et subunit-protein i
de intermediære filamenter i astrogliaceller. Stærkt
forhøjede værdier er påvist i humane gliomer, i dissemineret
sclerose plaques, og i arvæv i hjerne. Der er
fremstillet monoklonale museantistoffer imod proteinet,
og et ELISA assay er etableret til måling af
proteinet i spinalvæske. For øjeblikket kvantiteres
glial fibrillary acidic protein i spinalvæske fra patienter
med forskellige neurologiske sygdomme.
D 2-g lykoprotein:
D2-glykoproteinet, der formodes at være involveret i
adhæsionsfænomener mellem neuroner, er blevet oprenset
fra menneske-, rotte- og kyllingehjerne, og
specifikke kaninantistoffer er produceret. Et følsomt
ELISA assay til kvantitering af D2-glykoproteiner i
cerebrospinalvæske, serum og amnionvæske er etableret.
For øjeblikket urtdersøges spinalvæsker fra en
række patienter med neurologiske lidelser og amnionvæsker
fra graviditeter med fostermisdannelser.
D2-glykoproteinet lokaliseres ved hjælp af immuncytokemiske
teknikker på såvel lysmikroskopisk som
elektronmikroskopisk niveau. D2-glykoproteins biosyntese
studeres i primærkulturer af fosterrottehjerne.
Et monoklonalkt museantistof er fornylig blevet
produceret imod D2-glykoproteinet og er under karakterisering.
(E. Bock, C. v. Gerstenberg, M. Albrechtsen,
M. Albeck, S. Rasmussen, O. Hansen, O.
Nybro, H. Rohde).
Glykokonjugater, specielt glyko proteiner:
Ved hjælp af en bioteknologi, dér er blevet udviklet
her, og som nu er velkendt og anvendt under benævnelsen
»affinitetselektroforese med lektiner«, har vi
kunnet fastslå, at den mikroheterogenitet, som vi tidligere
fandt for glykoproteiner, er meget generel og
har meget stabile mønstre. Dette gælder specielt de
cirkulerende glykoproteiner under normale forhold.
Under graviditet og sygdom indtræder systematiske
ændringer i glykokonjugaternes kulhydrat, ændringer
som kan afspejle ændrede syntese- og nedbrydningsmønstre,
eller som kan afspejle den molekylære
23 Årbog 1982
344 Universitetets årbog 1982
funktion. Det sidste kan eventuelt gælde for orosomucoid.
Vi har specielt undersøgt forhold omkring nogle
sygdomsmarkører: Udviklingen af radioimmunelektroforetiske
metoder til bestemmelse af total ferritin i
serum samt den Concanavalin A-(conA)-bindende
fraktion heraf blev færdiggjort i 1981. Vi har nu anvendt
metoderne til undersøgelse af 20 normalpersoner
samt 18 patienter med nyrecancer. Følgende resultater
blev opnået: 1. Den conA-bindende fraktion
af serumferritin hos raske udgør 87% ( + /— 4%), og
dette er uafhængig af den totale ferritin koncentration.
Hos patienter derimod var et højt total ferritin
ensbetydende med lav conA-bindende fraktion (39-
67%). 2. Der fandtes ingen korrelation mellem følgende
tre parametre: a) patienternes kliniske stadium,
b) patienternes præ-operative ferritin koncentration,
og c) indholdet af ferritin i de ved operation
udtagne tumorer. Der er således ikke holdepunkter
for antagelsen, at selve tumoren bidrager måleligt til
serum ferritin koncentrationen hos nyrecancer patienter.
Ej heller fandt vi støtte for antagelsen om serumferritins
egnethed som tumormarkør hos disse
patienter. Med henblik på en nærmere karakterisering
af serumferritin i relation til organferritin benyttede
vi immunadsorption og lektin-affinitetskromatografi
til oprensning af serumferritin fra to hæmochromatosepatienter.
Serumferritin isoleredes som
en conA-bindende og en ikke-bindende fraktion, og
dets binding til lektinerne PSA {Pisum sativum agglutinin),
FNA (peanut agglutinin), RCA {Ricinus communis
agglutinin), LCA {Lens culinaris agglutinin) og
WGA (wheat germ agglutinin) er helt eller delvist
blevet afklaret (i samarbejde med M.M. Andersen,
Finsen Laboratoriet).
Mikroheterogenitetsmønstret af AFF (a-fetoprotein)
betragtes nu som en parameter, der kan udnyttes
diagnostisk for føtale abnormaliteter. Normalt
har man brugt afTinitetskromatografi med krav om
store prøver, hvorimod affinitetselektroforesen, som
er udviklet her, ikke kræver mere end en prøve på fa
H-l. Yderligere fås mere information ved den analytiske
elektroforese, bl.a. om afvigende mikroheterogenitetsformer.
En speciel interesse knytter sig til AF?
som tumormarkør ved germinal-celle tumorer og hepatomer.
Det mest anvendte lektin har til disse undersøgelser
været conA; men LCA har vist sig at give
flere oplysninger. Vi har arbejdet med at udvikle en
let screeningsmetode til diagnostisk brug baseret på
en kombination af een-dimensional afiinitetselektroforese
og immunelektroforese (raket-immun-elektroforese)
(samarbejde med J. Breborowicz, Poznan,
J.G. Grudzinskas og A. Hart, Sydney).
En del undersøgelser er blevet foretaget med henblik
på at forbedre målingen af komplement-aktiveringen.
Split-produkterne C3c og C3d bestemmes nu
med den såkaldte »double-decker« immunelektroforese,
men fordelingen af epitoper på det native C3
molekyle såvel som på split-produkterne nødvendiggør
en forudgående adskillelse af molekylerne før
målingen. Vi har undersøgt separationen med ConA,
hvorved C3d yderligere adskilles i 4 komponenter,
hvoraf de to synes at udtrykke komplementaktiveringen
(samarbejde med B. Teisner og J. Hau,
Odense og J.G. Grudzinskas, Sydney).
En speciel interesse knytter sig til orosomucoid
(AGP (acid glykoprotein)) under graviditeten. Vi
har tidligere vist, at 3 mikroheterogenitetsformer af
AGP forekommer med en systematisk progressivt
ændret mængde i moderens blod gennem graviditeten.
idet den ene form helt forsvinder ved fødselstidspunktet.
På trods af dette viser orosomucoid fra føtale
organer (navlestreng og lever) helt normal mikroheterogenitet.
For at undersøge glykokonjugaters syntese-mønstre
studeredes serumproteinerne specielt i mus under
akutfase-forhold. Akutfase blev opnået dels med
inflammatoriske reagenser (krotonolie, terpentin) og
ved behandling med bakterielt lipopolysaccharid,
LPS. Forløbet af akutfasen undersøgtes med hensyn
til mængde og egenskaber af såvel intracellulære leverspecifikke
forstadier som de færdige cirkulerende
serumproteiner. Med hensyn til egenskaber koncentreredes
især på en karakterisering af proteinernes
mikroheterogene former. Undersøgelserne indebærer
produktion af et monospecifikt anti-museorosomucoid
antistof og omfatter iøvrigt metoder som isoelektrisk
fokusering, elektroforeser i polyacrylamid
og en række modifikationer af agarosegel-immunelektroforeser.
Sideløbende med de proteinkemiske undersøgelser
er der startet en histokemisk beskrivelse af føtale
organer og væv ved at anvende mærkede lektiner til
at karakterisere glykokonjugater på celleoverfladen.
Frysesnit af føtale organer (nyre, hjerte, hjerne, lunge,
milt, lever) blev inkuberet med fluorescein-mærkede
lektiner, og der blev delvis sammenlignet med
tilsvarende snit (nyrer) fra normale voksne. Herved
søges en beskrivelse af overflade-glykosyleringen og
glykosylerings-enzymsystemerne under fosterudviklingen
(i samarbejde med J.G. Grudzinska, Sydney).
Til brug ved analysen af bl.a. de nævnte glykokonjugater
begyndte vi en oprensning af forskellige
plantelektiner, ligesom vi har screenet et udvalg af
den australske flora for nye lektiner (samarbejde
med J.G. Grudzinska, D. Ellison, Sydney). (T.C.
Bøg-Hansen, A. Lihme, P. Heegaard, F. Hinnerfeldt,
M. Beck Jensen).
Allergene proteiner undersøges med henblik på en forbedret
diagnostik og terapi af allergiske sygdomme:
Dette projekt består i at identificere, oprense og karakterisere
de proteiner i allergenekstrakter (dyreDet
lægevidenskabelige Fakultet 345
hår, pollen, husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse
allergiske reaktioner hos overfølsomme patienter.
Endvidere foretages modifikationer af oprensede
allergener med henblik på evt. anvendelse til specifik
hyposensibilisering af allergiske patienter. Jor at undersøge
modificerede allergeners immunogene og allergene
effekt inden afprøvning på mennesker, er en
dyremodel til specifik hyposensibilisering opstillet og
taget i anvendelse.
De igangværende undersøgelser omfatter:
Partiel identitet mellem allergener fra husstøvmiderne
Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides
farinae. Oprensning af allergene komponenter fra
disse mider.
Allergisk respons hos rotter på præparationer af
modificeret Dermatophagoides pteronyssinus.
Græspollen-allergiske patienters respons på behandling
med græspollen fra en enkelt græsart og fra
en blanding af fem græsarter.
Allergisk respons hos rotter på præparationer af
birkepollenekstrakt og modificeret birkepollenekstrakt.
Træpollen-allergiske patienters kliniske respons
på behandling med ekstrakter udvalgt på grundlag
af patienters overfølsomhedsreaktioner overfor
pollenekstrakters enkeltkomponenter.
Karakterisering og oprensning af birkepollen allergener,
af gråbynkepollen allergener, samt af allergener
fra mikrosvampene Alternaria og Cladosporium.
(H, Løwenstein, P. Lind, P. Ibsen, L. Nyholm og H.
Ipsen).
Præparativ og analytisk elektroforese:
Der er foretaget en udbygning af tidligere kvantitative
modeller for den ioniske sammensætning af steady-
state elektroforesesystemer (C. Schåfer Nielsen
og P. Just Svendsen, jvf. årbøger 1980-81). Med den
udviklede model er det blevet muligt at foretage
kvantitative analyser af vilkårligt udlagte elektrolytgradienters
vandring i et elektrisk felt. Modellen, der
omfatter dilTusionsfænomener og ionbyttereffekter,
er blevet inkorporeret i et computerprogram og anvendes
for tiden i arbejdet med at bedre det teoretiske
og praktiske grundlag for udvikling af nye elektroforetiske
separationsteknikker.
Som parallel til dette arbejde er der udviklet nyt
præparativt elektroforeseudstyr, der vil være egnet
til opstilling i laboratorier med traditionelt kromatografisk
udstyr.
Det er endvidere lykkedes at udvikle en simpel
teknik til syntese af polyamfolytblandinger til brug i
præparativ og analytisk elektroforese. (C. Schåfer
Nielsen)
23*
Renfremstilling af antigener og antistoffer ved hjælp af immunadsorptionsteknik:
Ved immunadsorptionsteknik kobles enten antigen
eller antistof til en fast fase, efter en kemisk aktivering
af denne. Senere bindes det modsvarende antistof
eller antigen og dissocieres igen (oprenset) ved
hjælp af forskellige dissociationsmidler.
Materialet af den faste fase og aktiveringsmetoden
påvirker bindingen og dissociationen af antistof og
antigen (udbytte, kvalitet). Indflydelsen af disse parametre
undersøges med henblik på at optimere metoderne.
Ved at benytte denne form for afiinitetskromatografi
udnyttes proteinernes biologiske egenskaber.
F.eks. er det muligt at fremstille særligt rene
antistoffer, som er specielt egnede til histologisk påvisning
af proteiner og til oprensning af proteiner
ved immunadsorptionsteknikken. (K. Pluzek).
ELISA (Enzyme-Linked-Immuno-Sorbent-Assay):
Elisa udnytter en enzymatisk aktivitet til at forstærke
antigen-antistof reaktionerne. ELISA sammenlignes
ofte med RIA (Radio-Immuno-Assay), som den
på visse områder har erstattet på grund af lige så
stor følsomhed og mindre farlighed (ingen brug af
isotoper). Begge metoder benyttes til kvalitative og
kvantitative bestemmelser af biologisk materiale.
Forskellige faktorers indflydelse på optimeringen undersøges.
Holdbarheden af præfremstillede materialer/
reagenser til teknikken undersøges med henblik
på at reducere analysetiden, hvilket kan have stor
betydning for en hurtig diagnose. (K. Pluzek).
Karakterisering af antistoffer:
Antistoffers kvalitet undersøges ved hjælp af en række
immunkemiske metoder. Specielt undersøges
sammenhængen mellem koncentrationen (titeren)
bestemt ved de forskellige metoder. Desuden undersøges
hvorledes antistoffets evne til at binde sig med
antigen (aviditeten) kommer til udtryk ved brug af
de forskellige immunkemiske metoder. (K. Pluzek).
Renfremstilling af rotteserumproteiner:
Rotter benyttes til forskellige biologiske/toksikologiske
forsøg, hvorfor kendskab til rotteserumproteiner
er vigtigt. Ved hjælp af forskellige fraktioneringsteknikker
renfremstilles en række rotteserumproteiner,
som benyttes til bl.a. immunisering med henblik på
at fa dannet monospecifikke antistoffer. Rotteserumproteinerne
søges karakteriseret ved bl.a. krydsreagerende
anti-human serumproteiner. (K.
Pluzek).
346 Universitetets årbog 1982
Proteinfraktionering:
Fortsatte undersøgelser/udvikling omkring basale og
nyere proteinseparationsprincipper:
Metalchelatkromatograji:
Proteiners evne til at danne komplekser med visse
metalioner er udnyttet som fraktioneringsprincip.
Absorptions- og elueringsbetingelserne er systematisk
undersøgt og forbedret betydeligt i forhold til
tidligere undersøgelser.
Protein-A kromatografi:
Protein-A er et protein, der er lokaliseret til visse
bakteriers membran. Protein-A har en specifik affinitet
til immunglobuliner og er i stand til at adsorbere
disse. Affiniteten af forskellige dyrearters immunglobuliner
til Protein-A er undersøgt.
Proteinfoldning og proteindenaturering:
Proteiners udfældning med forskellige uorganiske
anioner og kationer undersøges. Fældningsbetingelserne
(pH, temperatur og tid) på ammoniumssulfatfældningen
af serumprotein undersøges. Ligeledes
studeres den selektive udfældning af proteiner med
visse kationer.
formål at udvikle og fremstille 15 allergenekstraktstandarder,
at anbefale metoder, der er velegnede til
kontrol af allergenekstrakter, samt at angive internationale
arbitrære enheder for allergenekstrakter. Arbejdet
sker som et samarbejde mellem nationale
kontrolmyndigheder, allergenekstraktproducenter,
kliniske allergologer og allergenekstraktspecialister.
Proteinlaboratoriet er det internationale koordineringscenter
for disse standardiseringsbestræbelser.
(H. Løwenstein, B. Gjesing).
H. Løwenstein er formand for Subkomité for allergenstandardisering
under IUIS/WHO, samt formand
for Subkomité for allergenstandardisering under
International Association of Allergology and Clinical
Immunology.
Standardisering:
IFCC Working Group har færdiggjort projektet (jvf.
Årbog 1981) og udarbejdet rapport til IFCC. Rapporten
omfatter fremstillingsprocedurer, tørstofsbestemmelse
samt kalibreringsmetode. (S. Blirup-Jensen
og P. Just Svendsen).
Redaktørvirksomhed:
Lektor OJ. Bjerrum er redaktør af Journal of Biochemical
and Biophysical Methods. Lektor Elisabeth
Bock er redaktør af Journal of Neurochemistry.
lonbytning:
Det undersøges, om proteinernes forskellige bindingskapacitet
til en ionbytter kan udnyttes fraktioneringsmæssigt.
(S. Blirup-Jensen og P. Larsen).
Serviceaktiviteter:
Der er løbende udført rekvirerede undersøgelser på
serum/urin fra patienter med visse knoglemarvssygdomme
(M-komponentdiagnostik). Derudover bistås
hospitalerne med evaluering og fortolkning af
komplicerede analyseresultater. (P. Larsen, S. Blirup-
Jensen og N. Harboe).
Lektinstandardisering:
Lektor T.C. Bøg-Hansen er sekretær for Subkomité
for Standardisering af Lektiner til Diagnose, International
Union of Immunologicai Societies/World
Health Organization.
International allergenstandardisering:
Under International Union of Immunological Societies
(IUIS) og WHO er igangsat et internationalt
samarbejde til allergenstandardisering. Det har til
Postgraduat kursusvirksomhed:
Kurus i Proteinfraktionering, 7.-10. december, 16
deltagere, 5 observatører (arr. S. Blirup-Jensen).
Kursus i Hybridomteknik, Monoklonale Antistoffer,
13.-15. december, 13 deltagere i den praktiske
del, 65 deltagere i den teoretiske del (arr. E. Bock, C.
Koch, B. Norrild).
Inviterede foredragsholdere og mødeledelse:
Lektor O. J. Bjerrum har været Chairman ved XIII
International Congress of Microbiology, Boston og
har gæsteforelæst ved Joint Meeting of the Nordic
Biomedical Societies and Gesellschaft fur Biologische
Chemie, Damp, Vesttyskland, samt ved Lipidforum,
Danmarks Tekniske Højskole.
Lektor Elisabeth Bock har været medarrangør af
XXX Colloquium: Protides of the Biological Fluids,
Bruxelles, Belgien (220 deltagere, 3.-6. maj 1982). E.
Bock har derudover arrangeret et symposium ved
European Society for Neurochemistry's fjerde møde
(12.-18. september) i Catania, Italien. Endelig har
E. Bock gæsteforelæst ved et symposium ved det tredie
internationale møde afholdt af International Society
for Development of the Neurosciences (4.-8.
juli), Patras, Grækenland.
Det lægevidenskabelige Fakultet 347
Lektor T.C. Bøg-Hansen har gæsteforelæst ved
Institut for Biokemisk Genetik, København; ved
Université Claude Bernard, Lyon; ved Annual Meeting
of the Electrophoresis Society, Athen; ved Conference
on Bronchial Hyperreactivity, Haag; ved V
International Lectin Meeting, Bern; ved Association
of Australian Clinical Biochemists' Meeting i Adelaide,
Det femte internationale lektinmøde »INTERLEC
5« blev arrangeret af lektor Bøg-Hansen og
G.A. Spengler, Bern, 31. maj -6. juni, 125 deltagere.
Dr.med., mag.scient. H. Løwenstein har arrangeret
og ledet to møder om allergenstandardisering i
Montreal og London under IUIS og lAACFs auspicier
(International Union of Immunological Societies
og International Association of Allergology
and Clinical Immunology). H. Løwenstein har gæsteforelæst
ved Johns Hopkins University, ved
Svensk Selskab for Allergologi og Immunologi,
Stockholm; ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi,
Giessen, BRD; ved Mikrobiologisk Institut, Gøteborg
Universitet, Goteborg; ved XIV Symposium af
Collegium Internationale Allergologicum, Sorrento,
Italien; ved XI International Congress of Allergology
and Clinical Immunology, London; ved Westfalische
Landeskinderklinik, Universitåtsklinik, Bochum,
BRD.
Publikationer:
Albeck MJ, Bock E. Characterization of four chick
brain synaptic membrane proteins. In: Peeters
H., ed. Protides of the biological fluids. Vol. 29.
Oxford: Pergamon Press, 1981: 151-4.
Andersen M.M., Lihme A., Bøg-Hansen T.C. Heterogeneity
of human ferritins studied by crossed
lectin-affinity-radioimmunoelectrophoresis. In:
Bøg-Hansen T.C., ed. Lectins - Biology, Biochemistry,
Clinical Bioc^emistry, Vol. 2. Berlin: Walter
de Gruyter & Co., 1982: 475-87.
- Lihme A., Bøg-hansen T.C. Quantitation of nonbinding
and conA-binding serum ferritin by lectin-
affinityradioimmunoelectrophoresis. In: Bøg-
Hansen TC., ed. Lectins — Biology, Biochemistry,
Clinical Biochemistry, Vol, 2. Berlin: Walter de
Gruyter & Co., 1982: 487-97.
- Hau J. Bøg-Hansen T.C, Discussion: Quantitation
of lectin-binding and non-binding fractions of
soluble proteins. In: Bøg-Hansen T,C,, ed, Lectins
- Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry,
Vol, 2, Berlin: Walter de Gruyter & Co,,
1982: 779-89,
Bjerrum OJ,, Gerlach J,H,, Bøg-Hansen T,C,,
Hertz J,B. Electroimmunochemical analysis of
amphiphilic proteins and glycolipids stained with
Sudan Black-containing detergent micelles. Electrophoresis
1982; 3: 89-98.
Bock E., Gerstenberg ACv. Isolation of a membrane
antigen from electric organ of Torpedo californica.
In: Peeters H,, ed, Protides of the biological fluids.
Vol. 29, Oxford: Pergamon Press, 1981: 155-8,
Breborowicz J,, Bøg-Hansen T,C, Demonstration
and quantification of microheterogeneity forms of
human alpha-fetoprotein by lectin affinity electrophoresis,
In: Bøg-Hansen T.C,, ed, Lectins —
Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol,
2, Berlin: Walter de Gruyter & Co,, 1982: 445-57,
Bøg-Hansen T,C, (ed,) Lectins - Biology, Biochemistry,
Clinical Biochemistry, Vol, 2, Berlin: Walter
de Gruyter & Co,, 1982, pp 801,
- Hau J, Affinity electrophoresis of glycoproteins.
Acta histochem 1982; 71: 47-56,
- Breborowicz J,, Franz H, A report from the International
Working Party on Standardization of
Lectins for Diagnosis, On the necessity of standardized
products. In: Bøg-Hansen T,C,, ed, Lectins
— Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry,
Vol, 2, Berlin: Walter de Gruyter & Co,, 1982:
789-94,
Gerlach J,H,, Bjerrum OJ,, Rank G,H, Electro-immunochemical
analysis of plasma membrane vesicles
from Saccharomyces cerevisiae. Can J Biochem
1982; 60: 659-67,
Gerstenberg ACv, Løvborg U,, Koch C,M,, Bock E,
Monoclonal antibodies directed against a Torpedo
electric organ membrane antigen. In: Peeters
H., ed, Protides of the biological fluids Vol, 29,
Oxford: Pergamon Press, 1981: 793-6,
Hagen L, Bjerrum OJ,, Gogstad G,, Korsmo R.,
Solum NO. Involvement of divalent cations in the
complex between the platelet glycoproteins
GPIIb and GPPIIIa. Biochim Biophys Acta
1982; 701: 1-6.
Hau J,, Westergaard J,G,, Ipsen L., Teisner B., Bøg-
Hansen T.C., Søndergaard K, Estimation of
conAbinding and non-binding forms of human
alpha-fetoprotein (AFP) by rocket line affino immuno
electrophoresis. In: Bøg-Hansen TC, ed,
Lectins - Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry,
Vol, 2, Berlin: Walter de Gruyter & Co,,
1982: 457-67,
- Teisner B,, Bøg-Hansen T,C, Crossed charge-shift
affino-immunoelectrophoresis of human and murine
alpha-fetoprotein (AFP). In: Bøg-Hansen
T,C,, ed, Lectins—.Biology, Biochemistry, Clinical
Biochemistry, Vol, 2, Berlin: Walter de Gruyter &
Co,, 1982: 467-75,
Lind P,, Løwenstein H, Purification and characterization
of allergens — House dust and Dermatophagoides.
In: Ojeda Casas JA ed, Purificaciån y
Estandardizacion de Alergenos, Madrid: Abello,
1982: 25-9,
Lorenc-Kubis L, Morawiecka B., Bøg-Hansen T,C,
A note on the heterogeneity of plant enzyme preparations,
Acid phosphatases from grass seeds.
348 Universitetets årbog 1982
In: Bøg-Hansen TC, ed. Lectins — Biology, Biochemistry,
Clinical Biochemistry, Vol. 2. Berlin:
Walter de Gruyter & Co., 1982: 509-16.
Løwenstein H. The diagnostic and clinical significance
of individual components of allergenic extracts.
In: Soothill JF, ed. The Clinical Aspects of
Allergic Disease. The Fourth Charles Blackley
Symposium. Oxford: The Medicine Publishing
Foundation, 1982.
— Application of purified allergens. In: Ojeda Casas
JA, ed. Purificaciån y Estandardizacion de Alergenos.
Madrid: Abello, 1982: 74-8.
— Standardization and control of allergens. Crossed
immunoelectrophoresis and related techniques.
In: Ojeda Casas JA, ed. Purificacion y Estandardizacion
de Alergenos. Madrid: Abello, 1982: 122-
7.
— Report on behalf of the International Union of
Immunologicai Societies (I.U.I.S.) Allergen Standardization
Subcommittee. In: Ojeda Casas JA,
ed. Purificasion y Estandardizacion de Alergenos.
Madrid; Abello, 1982: 148-54.
Mygind N., Løwenstein H. Allergy and other environmental
factors. In: Proctor DE, Andersen L,
eds. The Nose: Upper airway physiology and the
atmospheric environment. Amsterdam: Elsevier
Biomedical Press, 1982: 337-97.
Nielsen S.C., Rose C. Separation of nucleic acids
and chromatin proteins by hydrophobic interaction
chromatography. Biochim. Biophys Acta
1982; 696: 323-31.
Oh, Hee-Bok, Bøg-Hansen T.C. Identification of intracellular
acute phase proteins in the liver of mice
by crossed immunoelectrophoresis. In: Bienvenu
J., ed. Inflammation Markers, Proceedings of
the International Symposium, Lyon, April 22-25,
1981. Berlin: Walter de Gruyter & Co., 1982.
Plesner T., Wilken M., Bjerrum O.J., Mørk-Hansen
M. Monoclonal immunoglobulin of CLL lymphocytes
detected by radio-immunofixation with l25Iprotein
A of Triton X-100 solubilized lymphocyte
material. J Clin Lab Immunol 1982; 8: 137-41.
Prahl P., Bucher D., Plesner T., Weeke B., Løwenstein
H. Isolation and partial characterization of
three major allergens in an extract from cow hair
and dander. Int Archs Allergy appl Immun 1982;
67: 293-301.
Pluzek K., Bjerrum OJ. Electroimmunoprecipitation
in agarose gels. Correlation between electroendosmosis
and buffer pH. J. Biochem Biophys
Meth 1982; 6: 261-5.
Rasmussen S., Ramlau J., Axelsen N.H., Bock E.
Purification of the synaptic membrane glycoprotein
D2 from rat brain. Scand. J Immunol 1982;
15/Suppl.: 179-85.
Vanto T., Viander M., Koivikko A., Schwartz B.,
Løwenstein H. RAST in the diagnosis of dog dander
allergy. Clin Allergy 1982; 37: 75-85.
Wahn U., Herold U., Danielsen K., Løwenstein H.
Allergoprints in horse allergic children. Allergy
1982; 37: 335-43.
Weitz M., Bjerrum O.J., Ott P., Brodbeck U. Quantitative
composition and characterization of the
proteins in membrane vesicles released from
erythrocytes by dimyristoyl-phosphatiidyl-chline.
J Cell Biochem 1982; 19: 179-89.
Østerballe O., Løwenstein H., Norn S et al. Immunotherapy
with grass pollen major allergens. Allergy
1982; 37: 491-501.
- Løwenstein H., Malling H-J. Is it possible to predict
the clinical eflect of hyposensitization? Int
Archs Allergy appl Immun 1982; 68: 286-8.
Gæster og rejser:
Dr. Sibylle May, Paul-Ehrlich-Institut, Frankfurtam-
Main, BRD (1 måned).
Dr. Cristina von Gerstenberg (DANIDA-stipendiat),
Buenos Aires, Argentina (5 måneder).
Dr. Ronnie Folkesson (Nordisk Forskerstipendiat),
Uppsala Universitet, Uppsala, Sverige (2 måneder).
Dr. Marianne Kiefler, Gentofte Amts Sygehus (1
måned).
Lektor T.C. Bøg-Hansen har opholdt sig ved Department
of Obstetrics and Gynaecology, University
of Sydney, Australien (3 måneder).
Ole J. Bjerrum
Det lægevidenskabelige Fakultet 349
Øvrige lægevidenskabelige områder
1: Arvebiologisk Institut
Stab:
Professor: Jan Mohr. Lektorer: Hans Eiberg, Kirsten
Fenger, Lis Hasholt, Jørgen Hilden, Bodil Lomholt,
Erik Niebuhr, Arne Nielsen, lic. scient. Søren
Nørby, Jørgen Schultz-Larsen, Sven Asger Sørensen
og Annelise Wandall. Lægelig assistent: Lillian
Staub Nielsen.
Teknisk-administrativt personale: 31.
Instituttets opgaver:
Humangenetikken omfatter læren om de biologiske
variationer hos mennesket og det arvelige grundlag
herfor. Den medicinske genetik beskæftiger sig dels
med årsagen til og virkningen af ændringer i arveanlæg
og kromosomer, som kan medføre sygdom, dels
med forebyggelse af genetisk betingede sygdomme.
En af forudsætningerne for forståelse og forebyggelse
af arvelige sygdomme er kendskab til den normale
genetiske variation. Instituttets forskningsprojekter
drejer sig derfor om såvel normale egenskaber
som om sygdomme hos mennesket. Fælles for flere af
disse projekter er bestræbelsen på at karakterisere
den sygelige proces på celleniveau og muliggøre
diagnose på celler hentet f.eks. fra fostervand (prænatal
diagnose). Instituttets forskning har derfor såvel
et teoretisk som et praktisk sigte.
En sådan kombination af teoretisk og anvendt
forskning er af fundamental betydning for den undervisning,
der gives ved instituttet. Den humane,
herunder den medicinske, genetik repræsenterer en
nøgle til mange andre medicinske fag, og er samtidig
i stigende grad et alment orienteringsfag med relevans
for bl.a. de forskellige socialt prægede adfærdsfag.
Da genetikken er et fag i voldsom ekspansion,
kan den nødvendige stadige ajourføring af undervisningens
indhold kun sikres ved den intime forbindelse
med instituttets opgaver i teoretisk og anvendt
forskning.
Forskningen har endvidere betydning for instituttets
andre udadrettede funktioner, den genetiske
rådgivning og kromosomundersøgelserne. Gennem
disse servicefunktioner opnås værdifulde kontakter
med praktiserende læger og hospitalsafdelinger samt
med patienter. Dette er væsentligt for undervisningen
og medvirker til at integrere den teoretiske og
den mere klinisk relaterede genetik.
Som det videre fremgår af det følgende, har instilutiei
endnu en væsentlig udadrettet funktion, nemlig
rådgivning til myndighederne. Her kan især peges
på bistand til Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen
angående kvantitativ bedømmelse af farerne ved
mutagene påvirkninger fra kemikalier og ioniserende
stråling, samt overvejelser angående sikkerhedskrav
ved »genetic engineering«.
Endelig huser instituttet en statistisk afdeling.
Forskning:
Arvematerialets finstruktur:
De elektronmikroskopiske undersøgelser af kromosomparringen
i kønscelledelingen (meiosen), specielt
af det synaptonemale kompleks, fortsætter. Analyserne
af pachytenkomplekset, ved hjælp af overfladespredninger,
er afsluttede. En nærmere undersøgelse
af de tidligste profasestadier (leptoten og zygoten) er
i gang (Annelise Wandall).
Den fortsatte undersøgelse af kromosomernes proteiner
og deres betydning for kromosomernes båndmønstre
har koncentreret sig om de basiske proteiner,
der betegnes histoner, og som deltager i den
grundlæggende organisation af kromosomernes
DNA. Elektroforetiske undersøgelser af histontabet
fra kromosomer har vist, at mens et vist histontab er
nødvendigt for at observere et detaljeret båndmønster,
fører et fuldstændigt histontab også til tab af
båndmønstrets detaljer, således at kun de mest karakteristiske
bånd kan iagttages. Denne omstændighed
hænger formentlig sammen med, at de senere
års dyrkningsteknikker gør det muligt at påvise et
meget detaljeret båndmønster på histonholdige kromosomer.
Den hævdvundne overbevisning, at histonerne er
uden betydning for kromosomernes båndmønstre,
kan muligvis hænge sammen med de mindre detaljerede
båndmønstre, der var resultatet af de teknikker,
der dannede basis for at tage stilling til histonernes
betydning (Bodil Lomholt).
Kromosomanalyser anvendt i forskellig sammenhæng:
Kromosomvarianter:
Med henblik på at udføre andre kromosomfarvemetoder
end de hidtil anvendte til brug ved faderskabssager
og genetisk koblingsanalyse, er der indledt pilotundersøgelser
af sølvfordelingen i visse områder,
de såkaldte NORs, på menneskets kromosomer. Undersøgelserne
drejer sig især om de biokemiske forudsætninger
for påvisning af sølv-varianter og reproducerbarheden
heraf. Desuden er der fortløbende foretaget
sammenligning mellem denne sølvfarvning
og de hidtil anvendte farvemetoder for kromosomvarianter
(Bodil Lomholt og Erik Niebuhr).
350 Universitetets årbog 1982
Søster-kromatid udvekslinger:
(SCE).
Antallet af søster-kromatid udvekslinger kan anvendes
til en vurdering af forskellige stoffers mulige carcinogene
og mutagene virkning. Efter etablering af
et kontrolmateriale har undersøgelserne især koncentreret
sig om den mulige skadelige virkning af
bly- og kviksølvforbindelser, anæstesigasser og forskellige
tobaksprodukter (Hans C. Wulf, Bent Husum,
Erik Niebuhr).
Analyse af finger- og fodaftryksmmslre hos cri du chat patienter
med henblik på diagnose:
Personer med kromosomabnormiteter har ofte en
øget hyppighed - i forhold til raske - af visse mønstre
på håndflader og fodsåler (dermatoglyfimønstre).
Dette forhold kan udnyttes til en første vurdering af,
om et givet individ har en kromosomabnormitet. Vi
har ud fra dermatoglyfimønstrene hos cri du chat
patienter og raske kontrolpersoner foretaget en såkaldt
diskriminantanalyse m.h.p. opstilling af en diskriminantfunktion.
Denne er en lineær funktion af de
egenskaber, som bedst adskiller de to grupper. Ganske
fa (3-5) af de mange forskellige mønstre er tilstrækkelige
til at adskille raske fra syge — samtidig
med, at det er muligt at vurdere andelene af fejlplacerede
(Kirsten Fenger og Erik Niebuhr).
Kromosomkortlægning:
En central humangenetisk forskningsopgave er kortlægningen
af menneskets arvestof. Herved forstås, at
man lokaliserer genetiske systemer til bestemte kromosomer
og bestemmer systemernes afstande inden
for kromosomerne. Opdagelsen af talrige nye genetiske
systemer har givet nye muligheder for kortlægningen
ved de klassiske metoder, d.v.s. ved familieog
slægtsundersøgelser, hvor det størst mulige antal
systemer tages i betragtning inden for de samme familier.
Der er indsamlet blodprøver etc. fra ca. 1.000
familier, og dette materiale er lagret i flydende nitrogen.
Ved på denne måde at have en »familiebank« i
huset, kan vi komme tilbage til materialet, når der er
opdaget et nyt genetisk system, som da hurtigt kan
undersøges i hele materialet og sættes i relation til
alle de systemer, som tidligere er undersøgt i de samme
familier. 1 det forløbne år er systemerne alfa
2HS-glycoprotein, delta-aminolevulinsyredehydrase
og plasma fucosidase blevet undersøgt. Ved koblingsundersøgelse
er det lykkedes at kromosomtilordne
to af disse systemer. Hele familiematerialet er
nu ved at blive databehandlet (Hans Eiberg, Jan
Mohr og Lillian Staub Nielsen).
Labe-ganespalte - koblingsanalyse:
I en række danske familier, undersøgt af Dr. Bixler
og Dr. Fogh Andersen, hvor ganespalte forekommer,
er der indsamlet blodprøver. Det umiddelbare formål
med projektet er, gennem koblingsundersøgelser
i udvalgte familier at identificere en »major gene
influence« vedrørende denne anomali (Hans Eiberg,
Jan Mohr og Lillian Staub Nielsen).
Genetisk kortlægning af den arvelige sygdom Cystenyrer:
Det umiddelbare formål med projektet er, gennem
koblingsundersøgelser i udvalgte familier, at søge
kortlagt hvor genet for den autosomalt dominant
nedarvede sygdom Cystenyrer (polycystisk nyresygdom,
voksen form) har sit locus. Projektet har som
overordnet formål at søge den genetiske rådgivning
af cystenyrefamilier bedret bl.a. gennem etablering
af prænataldiagnostiske muligheder evt. ved udnyttelse
af koblingsundersøgelser. I forbindelse med
projektet er et landsdækkende register over cystenyrefamilier
i Danmark under opbygning. (Søren Nørby,
Hans Eiberg, Erik Niebuhr, Jan Mohr).
Analyse af arvegang for paraoxonaseaktivitet:
Undersøgelserne påbegyndt i 1981, se årbog 1981, er
tilendebragt, idet to artikler er udarbejdet og blot
mangler sidste bearbejdning før de endelige versioner
foreligger (H. Eiberg, K. Fenger, J. Mohr, A.
Nielsen).
Sjogrens syndrom:
I samarbejde med dr. R. Manthorpe, afd. TA, Rigshospitalet,
er der på 40 patienter med Sjogrens syndrom
udført undersøgelse for association til ABO- og
Lewisblodtyperne, sekretortyper og vævstyper. Der
er fundet afvigelse fra den normale fordeling af
ABO- og Lewistyperne, hvorfor en ny gruppe patienter
undersøges for at afgøre, om de fundne afvigelser
er reelle eller er tilfældigt forekommende (Lillian
Staub Nielsen).
Fabry's sygdom:
Screening af familier med denne sygdom er fortsat.
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse over
patienternes og anlægsbærernes indstilling og holdning
til forebyggelse af sygdommen. Der er foretaget
in vitro studier af fibroblaster fra patienter m.h.p. at
undersøge muligheden for, at disse celler kan optage
enzymet a-galactosidase A, som cellerne ikke kan
danne. Normalt optager fibroblaster lysosomale enzymer,
hvis disse indeholder en bestemt sukkergrupDet
lægevidenskabelige Fakultet 351
pe (såkaldt markør), som er nødvendig for enzymernes
binding til receptorer på celleoverfladen. a-Galactosidase
fra placenta og andre væv mangler denne
markør; men da enzymet er et glykoprotein bindes
det let til lectin, f.ex. concanavalin A, hvortil der
svarer mange receptorer på celleoverfladen. Herefter
kan enzym-Con A komplekset optages i cellerne ved
endocytose. Det er på denne måde lykkedes at fa
celler fra patienter til at optage a-galactosidase A,
hvorved enzymaktiviteten i cellerne er øget til normalt
niveau. Metoden giver mulighed for at studere
enzymets intracellulære virkning. Der er udarbejdet
en mikrometode til direkte bestemmelse af enzymaktiviteten
i et meget lille antal celler, hvilket i høj grad
vil lette ovennævnte undersøgelser både tidsmæssigt
og økonomisk.
Endvidere er der påbegyndt undersøgelser over
den kvantitative effekt af to enzymhæmmere (myoinositol
og N-acetyl-galactosamin) på enzymaktiviteten
i fibroblaster og den kvalitative virkning på isozymmønstret.
(Lis Hasholt og Sven Asger Sørensen).
Neurofihromatosis Recklinghausen:
Dette er en af de hyppigste arvelige sygdomme hos
mennesket med et meget komplekst sygdomsbillede.
Med henblik på at undersøge livslængde og dødsårsager
samt om disse patienter har en øget risiko for
at fa cancer, er der gennemført en efterundersøgelse
af de patienter og familier med denne sygdom, som
indgik i Allan Borbergs disputats fra 1951, som blev
udført på instituttet (Sven Asger Sørensen).
Retinoblastom:
Retinoblastom er en ondartet svulst, der optræder
hos børn. Der findes flere former, hvoraf de dobbeltsidige
tilfælde er arvelige. Der er gennemført en undersøgelse
af en slægt, hvor eet barn havde retinoblastom
og andre havde svulster i væv, der udviklingsmæssigt
stammer fra de samme celler som de
celler i øjet, hvorfra retinoblastom opstår. Samtlige
kendte danske familier, hvor der forekommer tilfælde
af dobbeltsidig retinoblastom er nu ved at blive undersøgt
for at belyse, om der i disse familier er en
øget forekomst af cancer eller misdannelser (Sven
Asger Sørensen og O.A. Jensen).
Chorea Huntington:
Der er gennemført undersøgelser over mulige associationer
mellem denne sygdom og genetiske markører
(Helge Madsen, Lillian Staub Nielsen og Sven Asger
Sørensen).
Dementia Præsenilis:
Der er indledt en klinisk-genetisk undersøgelse af en
stor slægt med mange tilfælde af tidligt indsættende
senilitet, der såvel klinisk som patologisk anatomisk
afviger fra de kendte former. Mb. Alzheimer og Mb.
Pick (Susanne Gydesen, Sven Asger Sørensen og
Erik Niebuhr).
Den udadrettede genetiske virksomhed:
Den klinisk orienterede genetiske rådgivning:
Genetisk rådgivning ydes til enkeltpersoner og familier,
der henvises til instituttet fra alment praktiserende
læger og speciallæger samt hospitalsafdelinger.
Endvidere foretager instituttet i stigende grad
opsøgende genetisk rådgivning; denne gives til personer,
som p.g.a. slægtskab med en patient med en
arvelig sygdom har en øget risiko for at besidde det
pågældende sygdomsanlæg. Vedrørende kromosomsygdomme
er der i det væsentlige tale om rekvireret
rådgivning, der ydes som kromosomundersøgelser
for bl.a. praktiserende læger og hospitalsafdelinger.
Den sagkyndige bistand til anden offentlig instans:
Den rådgivende virksomhed vedrørende strålebiologiske
problemer i forbindelse med anvendelse af ioniserende
stråling er i 1982 fortsat i nogenlunde samme
omfang som tidligere. Udover løbende konsulent-
virksomhed (J. Schultz-Larsen) overfor Sundhedsstyrelsen
og som medlemsskab af det af miljøstyrelsen
nedsatte sagkyndige rådgivende organ for
beredskabsledelsen skal specielt nævnes følgende:
1. Undersøgelser over den integrerede indåndingsdosis
ved ophold indendørs i forhold til
udendørs under hensyntagen til filtervirkning af
bygningskonstruktioner og luftskifte. (I samarbejde
med Teknologisk Institut, Helsefysisk afdeling, Risø
og Statens Institut for Strålehygiejne; J. Schultz-
Larsen).
2. Udarbejdelsen af en samlet vurdering af ioniserende
strålers biologiske virkninger, specielt til brug
for miljøstyrelsen ved udarbejdelse af en sikkerhedsredegørele
for drift af kernekraftværker med vandkølede
reaktorer (J. Schultz-Larsen).
Desuden har J. Schultz-Larsen, som i tidligere år,
været medlem af det af forskningsrådene nedsatte
registreringsudvalg vedrørende »Genetic engineering
«. Udvalget har til opgave at registrere forsknings-
og andre aktiviteter inden for området, at
fastsætte krav til sådanne aktiviteter med henblik på
at forhindre utilsigtede virkninger for de beskæftigede,
for befolkningen og for biosfæren, og at kontrollere
at givne krav overholdes.
352 Universitetets årbog 1982
Statistiske metoder i klinisk og biologisk forskning:
Undersøgelsen af vækstkurver for tumorer transplanteret
på nøgne mus er fortsat i samarbejdet med
M, Spang-Thomsen, J. Visfeldt, N. Briinner, og nu
også S.A. Engelholm, Patologisk-anatomisk institut.
Andre tumorer er inddraget i undersøgelserne, og
forskellige behandlinger af tumorerne er forsøgt (A.
Nielsen).
Samarbejdet med H. Winther Nielsen, Medicinsk
Anatomisk institut C, er fortsat i mindsket omfang,
idet den statistiske bearbejdelse nu hovedsagelig foretages
på Statistisk Forskningsenhed under Statens
lægevidenskabelige og samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (Arne Nielsen).
Statistiske problemer i forskellige lægers forskning
er diskuteret. Diskussionerne har i det enkelte tilfælde
strakt sig over nogle fa timer (Arne Nielsen, J.
Hilden, Kirsten Fenge'r).
I forbindelse med Fin Biering-Sørensens undersøgelse
af lænderygsbesvær hos 1000 Glostrup-borgere
er udarbejdet en analyse af usikkerheden på spørgeskemaernes
oplysninger. Tentativt har man forsøgt
at skelne mellem forskellige psykologiske mekanismer
som årsag til selvmodsigelser og andre formodentlig
ikke-reelle pudsigheder i disse data. (F.
Biering-Sørensen, J. Hilden).
Kritisk gennemgang af lærebøger i epidemiologi.
Forfatterne af den danske lærebog (Foldspang A, et
al.. Epidemiologi) og også den finsk-amerikanske
epidemiolog Olli Miettinen, som står for at skulle
offentligøre sin bog »Principles of epidemiological
Research«, har modtaget fyldige kommentarer med
hovedvægten lagt på: 1) samordning og systematisering
af terminologien, 2) videnskabsteoretiske overvejelser,
især hvad årsagsbegrebet angår, 3) korrekt
anvendelse af statistiske begreber, og 4) pædagogiske
hensyn (J. Hilden).
Metodestudierne inden for statistisk diagnose
fortsætter med brug af data, der omfatter 1000 patienter
med friskopdaget gulsot på Hvidovre Hospital
og nu også inddrager Frederiksberg Hospital. Dataanalysen
har i år især taget sigte på at opstille
enkle metoder til adskillelse af medicinske og kirurgiske
(okklusive) årsager til gulsot. De principielle
overvejelser, hvor J.D.F. Habbema, Rotterdam, er
den primære partner, centrerer sig fortsat om prognosebegrebet.
En artikel om Bayes' formel, som benyttes
til udregning af sandsynligheden for den og
den sygdom ud fra de og de symptomer, er udarbejdet.
Det påpeges her, at den udgave af formlen, der
forudsætter statistisk uafhængighed mellem de forskellige
symptomer inden for hver sygdom (idioternes
Bayes også kaldet), ikke er så idiotisk endda; thi
den kan være gyldig i mange situationer, hvor den
nævnte type uafhængighed ikke er til stede. Uafhængighed
er med andre ord en tilstrækkelig men ikke en
nødvendig betingelse. Samarbejde med COMIKgruppen
(Hvidovre Hospital, koord. E. Juhl) samt
adskillige internationale kontakter (Jørgen Hilden,
Carsten Thomsen, Beth Bjerregaard).
De indhøstede data om ammevaner og om den
mulige forbindelse mellem svangerskabsforebyggende
midler og forbedret amning, er under offentliggørelse
(J. Hilden, F. og K. Biering-Sørensen).
Et af ovl. J. Bock, Rigshospitalet, ledet projekt
vedrørende tilrådeligheden af mindre omfattende kirurgiske
indgreb mod carcinoma in situ vulvae fortsætter.
En detaljeret redegørelse for de menneskelige
gevinster, som den benyttede forsøgsplan indebærer,
sammenlignet med gængse kontrollerede kliniske
forsøgsplaner i de kirurgiske specialer, er under offentliggørelse
(J. Hilden).
En internordisk arbejdsgruppe om emnet Statistisk
Forsøgsplanlægning i Overvågningen af Risikograviditeter
er dannet. Der stiles efter afholdelse af et
symposium om emnet i 1983 (J. Hilden).
Hertil kommer den statistiske afdelings involvering
i genetiske forskningsprojekter, se ovenfor.
Redaktionsvirksomhed:
Jan Mohr har redigeret »Clinical Genetics, An International
Journal of Genetics in Medicine«,
Munksgaards Forlag.
J. Hilden er tilknyttet redaktionen af »Medical
Decision Making«.
Publikationer:
Eiberg H., Mohr J., Staub Nielsen L. Indication of
linkage between the PEPD locus and the C3-LEDM-
SE-LU linkage group and support for assignment
of this linkage group to chromosome no. 19.
ESHG Madrid, 1982.
- Mohr J., Staub Nielsen L. Linkage of orosmucoid
(ORM) to ABO and AKI. HGM 6, Birth Defects
1982: 18: 272.
Giirtler H., Niebuhr E. The use of chromosome variants
in paternity cases. Proceedings from the 9.
International Congress of the Society for Forensic
Haematogenetics 1981; 597-602.
Hasholt L., Sørensen SA. Increased a-galactosidase
activity in normal and Fabry fibroblasts treated
with Con A and purified enzyme. I: Bøg-Hansen
TC cd. Lectins-biology, biochemistry, clinical biochemistry,
2. Berlin-New York: W de Gruyter,
1982: 305-15.
Hilden J. Some problems in the assessment of survival
curve Utilities. I: Bithell J., Coppi R., eds.
Perspectives in medical statistics. London: Academic
Press, 1981: 103-31.
— Computerized derivation of Mendelian probability
formulae: the CENEX processor. I: Hoskuldsson
A., Stene J., Esbensen K., eds. Nordic sympoDet
lægevidenskabelige Fakultet 353
sium in applied statistics and data processing.
Lyngby: NEUCC/RECAU/RECKU, 1982; 395-
410.
- Kost-nytte-afvejning ved forebyggelse af medfødt
hypotyreose. Ugeskr Læger 1982; 144: 1939-40.
- Biering-Sørensen F., Jørgensen T. Pludselig uventet
spædbarnsdød i København 1956-1971.
Ugeskr Læger 1982; 144: 3111-7.
Husum B., WulfH.C., Niebuhr E. Sister-chromatid
exchanges in lymphocytes after anaesthesia with
fluroxene. Br J Anaesth 1982; 54: 987-90.
- WulfH.C., Niebuhr E. Increased sister chromatid
exchange frequency in lymphocytes in healthy cigarette
smokers. Hereditas 1982; 96: 85-8.
- Wulf H.C., Niebuhr E. Normal sister-chromatid
exchanges in oral contraceptive users. Mutation
Research 1982; 103: 161-4.
Jørgensen T., Biering-Sørensen F., Hilden J. Sudden
infant death in Copenhagen 1956-1971. IV. Infant
development. Acta Paediatr Scand 1982; 71: 183-
9.
Levi H., Nielsen A. An autoradiographic study of
cell kinetics in epidermis of toad Bufo bufo bufo
(L). J Invest Dermatol 1982; 79: 292-6.
Malchow-Møller A., Matzen P., Bjerregaard B., Hilden
J., Holst-Christensen J., Johansen T. Stæhr,
Altman L., Thomsen C., Juhl E. Causes and characteristics
of 500 consecutive cases of jaundice.
Scand J Gastroent 1981; 16: 1-6.
Mohr J. Arvelighedslære, 4. udg. København: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck, 1982.
- Quantitative Genetic Counseling. I: International
seminar on preventable aspects of genetic morbidity,
Cairo 1977. Cairo 1982.
Niebuhr E., Giirtler H. A classification system for
chromosome variants. Proceedings from the 9. International
Congress of the Society for Forensic
Haematogenetics, 1981; 111-6.
Nielsen A., Hilden J., Fenger K. Statistik og sandsynlighed
- anvendt i medicin. FADL., 1982.
- Hilden J., Fenger K. Statistik og sandsynlighed -
formler og tabeller. FADL, 1982.
- Byliv og lungecancer. Ugeskr Læg, 1982; 144:
2383-4.
Nielsen J., Jacobsen P., Mikkelsen M., Niebuhr E.,
Sørensen K. Sex ratio in Down syndrom. Ann
Génét, 1981; 24: 212-5.
Russell M.B., Niebuhr E. Det arvebiologiske grundlag
for genetisk rådgivning. IV: De Mendelske love.
Bulletin NFH, 1982; 9: 5-17.
Wandall A., Hasholt L., Sørensen S.A. Electron microscopic
observations on cultured fibroblasts
from Fabry heterozygotes and hemizygotes. Ultrastruct
Pathol, 1982; 3: 51-8.
- Electron microscopy of spread synaptonemal
complexes from Aedes aegypti. Biol of the Cell,
1982; 45: 67.
Gæster:
Christina Massa fra Barcelona.
Kirsten Fenger
2: Institut for Medicinsk Mikrobiologi
Stab:
Professor: Mogens Volkert. Lektorer: Klaus Bro-Jørgensen,
PC. Grauballe, Bente Langvad Hansen, Jette
Hesse, afdelingsleder Allan Hornsleth, Niels Husby,
Lise Lundberg, Ole Marker, Bodil Norrild, afdelingsleder
Ib Rode Pedersen, O.P Settnes og Vibeke
Thamdrup. Adjunkt: Henrik Friis. Forskningsstipendiat:
Allan Randrup Thomsen.
Teknisk-administrativt personale: 57,6 (heraf er
20,2 udelukkende beskæftiget med bakteriologisk
servicearbejde for Rigshospitalet.
Indledning:
Medicinsk mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende
mikroorganismer, organismens
naturlige og erhvervede forsvar mod disse mikrobers
angreb, og selve infektionsprocesserne.
Faget har tre hoveddiscipliner: Bakteriologi, virologi
og immunologi, og herunder er der en række
mindre specialer så som mykologi {— læren om patogene
svampe), parasitologi (= læren om patogene
orme og andre parasitter, f.eks. malariaparasitten),
infektionskemi incl. molekylærbiologi (— læren om
de molekylære processer i såvel mikroorganismerne
som værtsorganismen), og endelig som en del af immunologien:
Blodtypeserologi, transplantationsimmunologi
og tumorimmunologi. Hver af disciplinerne
er så omfattende, at de i størrelse kan sammenlignes
med fag, der i Danmark forlængst har faet selvstændige
institutter; også de mindre specialer inden
for det mikrobiologiske fagområde kan fuldtud sidestilles
med andre selvstændige fag.
Som følge af sit store omfang er mikrobiologien —
især i de senere år — blevet af fundamental betydning
ikke alene for bekæmpelsen af infektionssygdomme
men også for behandlingen af en lang række andre
alvorlige sygdomme. Såvel danske som udenlandske
undersøgelser har vist, at ca. 25% af de patienter,
der søger de praktiserende læger, lider af sygdomme,
der helt eller delvist har en mikrobiologisk årsag, og
infektionernes betydning for hospitalspatienterne er
velkendt.
Forskningen inden for disciplinen Blodtypeserologi
og transplantationsimmunologi foregår på Rigshospitalet.
354 Universitetets årbog 1982
På Institut for Medicinsk Mikrobiologi er forskningsaktiviteterne
først og fremmest koncentreret
om fagets tre hoveddiscipliner. Inden for disse - og
også inden for de mindre specialer — vil hovedvægten
variere fra at være rettet mod rent kliniske opgaver
til basale, rent teoretiske problemer, men oftest vil
forskningen være en naturlig blanding af både klinisk
og teoretisk forskning. Dette sidste betragter instituttet
som en meget væsentlig baggrund for undervisningen.
Udover at arbejde som et forsknings- og undervisningsinstitut
har instituttet også til opgave at fungere
som et klinisk mikrobiologisk serviceinstitut for
Rigshospitalet med et arbejdsområde, der svarer til
det, der pålægges de regionalafdelinger af Statens
Seruminstitut, der er placeret på andre af landets
større hospitaler. Den nære kontakt, der herved skabes
til hospitalsafdelingerne og deres patienter, er af
væsentlig betydning for den integrering af klinisk og
teoretisk forskning, der, som ovenfor omtalt, er til
stor gavn for instituttets undervisningsfunktion.
Den bakteriologiske sektion:
Denne består ved Institut for medicinsk mikrobiologi
af en forsknings- og undervisningsmæssig enhed
med 2 videnskabelige medarbejdere samt en klinisk
bakteriologisk enhed med 3 videnskabelige medarbejdere,
hvis virksomhed falder i 3 funktioner: Undervisning,
forskning samt serviceforpligtelser med
arbejde for fremmede rekvirenter. Beretningen afgives
samlet for begge enheder, da samarbejdet er så
integreret, at en adskillelse ikke er mulig. Til sektionen
har været knyttet 2 læger og 1 medicinsk student
på frivillig basis. Herudover har en hygiejnesygeplejerske
tilknyttet Rigshospitalet også fast tilknytning
til den bakteriologiske enhed. Det teknisk administrative
personale tilknyttet sektionen andrager 23
laboranter, 2 laborantelever, 5 kontorfunktionærer
og 2 kontorelever.
Serviceforpligtelser:
Afdelingen fungerer som klinisk mikrobiologisk serviceafdeling
for Rigshospitalet og Finseninstitutet
samt enkelte andre rekvirenter.
Afdelingen har i 1982 undersøgt 62.816 prøver
fordelt som følger efter undersøgelseskategori:
Urinprøver 24.636
Podninger • 19.860
Ekspektorater 3.137
Bloddyrkninger 9.537
Sekret og eksudat 20
Fæces 362
Parasitologiske undersøgelser 12
Sektioner 540
Koncentrationsbestemmelse af antibiotika ... 3.700
Spinalvæsker 1.004
Dialysevandskontrol og sterilitetskontrol 0
Diverse 8
Herudover er der udenfor beregning undersøgt ca.
5000 prøver i forbindelse med videnskabeligt samarbejde
med forskellige hospitalsafdelinger og praktiserende
læger. Prøvetallet i forhold til sidste år viste
et fald på 1,85%. Faldet er væsentligst forårsaget af
afdelingens ønske om besparelser på de kliniske afdelinger
i retning af at fremsende færre, men mere
relevante prøver. Det skal anføres, at de prøvekategorier,
der erfaringsmæssigt er mere kostbare og mere
tidskrævende, er tiltaget væsentligt og stiller stadig
større krav til afdelingens personale.
Afdelingen har fortsat en betydelig kontakt med
de kliniske afdelinger med henblik på diagnostik og
terapi. Deltagelse i kliniske konferencer, patienttilsyn
og telefonkonsultationer er væsentlige opgaver
for afdelingen, men de er også tidskrævende og trækker
kraftigt på afdelingens lægestab. I det forløbne år
er tilset mere end 300 patienter, indlagt på Rigshospitalet
og enkelte andre hospitaler.
Afdelingens læger har ved deltagelse i hygiejeneudvalg,
medicinudvalg samt i mange undervisningssituationer
medvirket til at rationalisere og dermed
opnå besparelser i forbrug af antibiotika og desinfektionsmidler.
Arbejdet med opsporing og afbrydelse af smittekilder,
med det formål at bekæmpe ophobede tilfælde
af hospitalsinfektioner, er blevet en stor opgave,
der løses i nært samarbejde med hygiejnesygeplejersken.
Forskning:
Afdelingen har som de tidligere år koncentreret sin
forskningsindsats omkring udviklingsarbejde inden
for klinisk mikrobiologisk undersøgelsesteknik og
har benyttet den nære kontakt til de kliniske afdelinger
til også at drive klinisk mikrobiologisk forskning
inden for epidemiologiske og klinisk farmakologiske
områder. Også forskning i almen praksis har været
én af de opgaver, som afdelingen har prioriteret højt.
Antibiotikaresistens hos Staphylococcus aureus:
Ved undersøgelse af penicillinase produktion hos et
større antal Staphylococcus aureus stammei er der fundet,
at de epidemisk forekommende stammer af fagkomplekserne
94, 96 og 83A adskiller sig fra de andre
stammer ved en meget høj penicillinase produktion.
Der er også blandt naturlig forekommende
stammer fundet eksempler på stammer, der producerer
penicillinase, enten makro- eller mikrokonstitutivt.
For nøjere at karakterisere penicillinase plasmidets
egenskaber hos stammer med varierende reDet
lægevidenskabelige Fakultet 355
sistensmønster og fagtyper er der foretaget studier
over hvilke egenskaber, der er lokaliseret på plasmidet.
Disse undersøgelser er foretaget i samarbejde
med overlæge Kirsten Rosendal, Statens Seruminstitut,
med hvem der også er foretaget fortsatte undersøgelser
af det ustabile penicillinase plasmid hos
stammer af fagtype 95 (Vibeke Thamdrup Rosdahl).
Udviklingsarbejdet med henblik på transport, isolation
og identifikation af anaerobe bakterier fortsættes.
To arbejder om overlevelse af anaerobe bakterier
ved forskellige temperaturer er antaget til publikation.
Opsamling af sekret fra den øvre del af tyndtarmen
med henblik på undersøgelse af den normale
bakterieflora her har resulteret i to arbejder, som er
antaget til publikation samt et arbejde, som er indsendt
til publikation.
Et arbejde om en ikke tidligere beskrevet corynebakterieart
fra infektioner hos patienter med nedsat
modstandskraft er indsendt til publikation.
En eksperimentel undersøgelse over profylaktisk
anvendelse af antibiotika hos blandingsinficerede
marsvin er indsendt til publikation.
En undersøgelse over normalfloraen i den øvre del
af tyndtarmen hos børn er under udarbejdelse til
manuskript.
Dette gælder ligeledes undersøgelser over bakterieforekomsten
ved kroniske mellemøreinfektioner
og hudfloraen før og efter lokalbehandling med clindamycin
ved acne vulgaris. (Tage Justesen).
Tage Justesen har desuden været vejleder for stud.
med. L. Kielland Brandt ved udarbejdelsen af en
afløsningsopgave om den normale vaginalflora.
Chlamydia trachomatis er årsag til en kønssygdom,
hvor symptomer og epidemiologi ganske ligner gonoré.
men som er endnu hyppigere end gonoré og
skal behandles med andre antibiotika. Trods et stort
behov for at fa diagnosticeret disse infektioner, har
det ikke hidtil været muligt at få udført dyrkning af
Chlamydia i Danmark, medens det foregår rutinemæssigt
mange steder i udlandet. Afdelingen har
derfor skønnet det væsentligt at investere i sådanne
diagnostiske metoder. Læge Jens Scheibel forestår
dyrkning af Chlamydia i vævskultur samt undersøgelse
af CA/amjv</ta-antistoffer med immunfluorescensteknik
og er i gang med epidemiologiske undersøgelser
af Chlamydias forekomst og med kontrollerede undersøgelser
af forskellige behandlingsmetoder. Enkelte
arbejder herom er allerede publiceret. (Jens
Scheibel).
Streptokoktonsillitis i almen praksis er undersøgt i en
multipraksisundersøgelse med særligt henblik på
den kliniske og bakteriologiske diagnose af streptokoktonsillitis
samt en vurdering af den kliniske effekt
af fenoxymetylpenicillinbehandling i 3 eller 6 dage.
Undersøgelserne er foretaget i samarbejde med René
Vejlsgaard og prof, dr. med. Carl Erik Mabeck, Institut
for almen medicin, Århus universitet (Steen
Hoffmann).
Steen Hoffmann har desuden deltaget i nedennævnte
undersøgelser vedrørende cefotaxim kontra
3-stofs-behandling.
Cefotaxim kontra 3-stofs-behandling (ampiallin-meticillinnetilmicin)
ved septikæmi hos patienter med lymfomer
eller maligne blodsygdomme indlagt på medicinsk
afd., Finseninstitutet. Undersøgelsen er foretaget i
samarbejde med Tage Justesen, Steen Hoflmann
samt fra med.afd., Finseninstitutet overlæge,
dr.med. Mogens Mørk Hansen og læge Mads Hansen,
resultaterne er indsendt til publikation (Henrik
Friis).
Læge Henrik Friis har foruden ovennævnte undersøgelse
af cefotaxim kontra 3-stofsbehandling i
afdelingens regie beskæftiget sig med undersøgelser
over forekomsten af gærsvampe ved urinvejsinfektioner
samt problematikken bag den febrile granulocytopene
patient og er nu også i gang med undersøgelser
over forskellige nye antibiotika.
Arbejdet inden for antibiotikaområdet har væsentligst
været varetaget af læge René Vejlsgaard, der i samarbejde
med en række kliniske afdelinger har vurderet
forskellige nye danske antibiotikas mulige behandlingsmæssige
effekt. Samme har i samarbejde
med professor, dr.med. Carl Erik Mabéck og Socialforskningsinstitutets
»omnibus-undersøgelse«
vurderet forekomsten af og opfattelsen af urinvejsinfektioner
hos 5000 danskere. Denne undersøgelse er
netop publiceret.
Afdelingens ansatte har iøvrigt udover arbejdet
med serviceforpligtelser over for Rigshospitalet og
det forskningsmæssige i beretningsåret ydet en betydelig
indsats med henblik på formidling af mikrobiologisk
viden, især antibiotikas indikationsområde og
rationelle anvendelse i klinikken. Dette er sket ved
mange foredrag, i håndbøger og lærebøger samt ved
et betydeligt engagement i lægers og sygeplejerskers
videre- og efteruddannelse.
Virologi:
Klinisk virologisk afdeling:
Afdelingen har i indeværende år koncentreret sin
indsats dels om udvikling og indarbejdning af nye
virologiske diagnostiske metoder, dels om forskellige
epidemiologiske undersøgelser. Dette arbejde har
medført et nært samarbejde med kliniske afdelinger,
først og fremmest børneafdelingerne på Københavns
amts sygehuse i henholdsvis Gentofte og Glostrup'.
356 Universitetets årbog 1982
Udvikling af nyere diagnostiske metoder:
Moderne hurtigdiagnostik af Respiratorisk Syncytial
(RS) virusinfektioner er blevet afprøvet ved hjælp af
ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay) med
påvisning af virusantigener i respirationsvejssekret.
Desuden er der blevet udarbejdet en metode til påvisning
af IgM antistoffer med ELISA ved RS-virusinfektioner
(dr.med. Allan Hornsleth).
Epidemiologiske undersøgelser:
En større fælleseuropæisk epidemiologisk undersøgelse
af respiratioriske virusinfektioner hos børn
diagnosticeret ved hjælp af immunofluorescensteknik
er blevet afsluttet. En anden undersøgelse af værdien
af antibiotisk behandling hos samme patientkategori
er ved at blive afsluttet (dr. med. Allan Hornsleth).
Undersøgelser over rotavirus immunitet hos børn og voksne:
Arbejdet med rotavirus-betingede gastroenteritter
hos børn og voksne er fortsat. Der er således udover
rutinemæssig diagnostik af disse infektioner ved
hjælp af en her foretagen videreudvikling af ELISA
metoden fortsat undersøgelser af det immunologiske
respons dels hos børn med akutte infektioner, dels
hos mødre og deres nyfødte børn. Et nærmere kendskab
til disse parametre vil have betydning for vurderingen
af fremtidige vacciner mod sygdommen
(lic.med.vet. Per C. Grauballe.
Undersøgelse over antigener i rotavirus:
Arbejdet fortsættes (lic. med. vet. Per C. Grauballe).
Standardisering og kvantitering af transformerende Epstein-
Barr virus (EBV):
I det forløbne år er arbejdet med standardisering og
kvantitering af transformerende EBV til brug for undersøgelser
af lymfocytfunktionen hos patienter med
rheumatoid arthritis afsluttet og udmøntet i en publikation.
(cand.med. Jette Hesse i samarbejde med
overlæge Vagn Andersen og læge Jørgen Petersen,
klinisk immunologisk laboratorium, Rigshospitalet).
Bestemmelse af antistoffer mod Epstein-Ban virus:
Hepatitislaboratoriet, Rigshospitalet, har pr. 1/9-82
som følge af Jette Hesses orlov overtaget den rutinemæssige
bestemmelse af antistoffer mod EBV.
Biokemisk virologisk afdeling.
Mæslingevirusinfektioner:
Projektets formål er at udforske persisterende mæslinge
virusinfektioner i cellekulturer og i organismen.
I organismen vil den permanente infektion kunne
føre til immunologisk betingede sygdomme på grund
af virusantigenerne i cellerne, eller fordi der dannes
immunkomplekser. Disse sygdomme kan udvikle sig
langsomt mange år efter den primære infektion og
kan eventuelt fa et fatalt forløb.
Mæslingevirus infektionen i vævskulturer undersøges
ved hjælp af immunologiske metoder med henblik
på at fa klarlagt, hvordan den persisterende infektion
etableres og reguleres. Desuden undersøges
mæslingevirus antistoffer hos forskellige patienter og
hos vaccinerede (dr. scient. Ib Rode Pedersen i samarbejde
med overlæge C.H. Mordhorst, Statens Seruminstitut.
En eventuel sammenhæng mellem dissemineret
sclerose og mæslingevirus undersøges i
samarbejde med 1. reservelæge Ib Zeeberg, neurologisk
afd., Kommunehospitalet, og Rigshospitalet).
Analyse af Herpes simplex virus glykoproteiners syntese,
transport og antigenecitet:
Det overordnede mål er at opnå en detailleret forståelse
af virus morfogenesen, dvs. de processer, der
fører til produktion af nye viruspartikler i en inficeret
celle. En sådan forståelse er nødvendig, før det bliver
muligt at forebygge eller behandle herpesinfektioner.
Desuden vil dette projekt søge at belyse, hvilke
inreraktioner der finder sted mellem HSV eller
HSV-inducerede produkter og inficerede cellers cytoskelet.
Sådanne oplysninger vil være af betydning
for at forstå de cellebiologiske aspekter, nemlig hvilke
forandringer der fører til, at celler ændrer morfologi
efter infektion eller transformation med HSV.
(Dr. scient. Bodil Norrild).
Herpes simplex virus type-2's betydning for udvikling af
cervix cancer:
Undersøgelsen er koncentreret omkring påvisningen
af HSV-2 proteiner og nukleinsyre i biopsimateriale
fra patienter med cervix cancer. Samtidig søger vi
ved analyser af proteinernes antistoffer rettet mod
HSV-2 at fa oplysninger om, hvilke af HSV-2 proteinerne,
der er de stærkeste antigener i den menneskelige
organisme (Dr. scient. Bodil Norrild i samarbejde
med cand.med. Poul Andersen, Fibigerlaboratoriet).
Karakterisering af Herpes simplex virus specifikke antistoffer
i tårer hos patienter med herpes keratitis:
Vi har netop vist, at patienter med herpes keratitis
Det lægevidenskabelige Fakultet 357
producerer HSV-specifikke antistoffer, som sekreteres
i tårevæsken. Antistofferne tilhører en speciel sekretorisk
gruppe (sekretorisk IgA), og påvisningen
af disse antistoffer er muligvis af betydning ved diagnostisering
af herpes keratitis, specielt i de tilfælde
hvor øjenlæsionerne er atypiske. Det er således det
første eksempel på, at HSV-1 stimulerer produktionen
af specifikke sekretoriske antistoffer, hvorfor det
vil være vigtigt at udforske betydningen af denne
type antistoffer for eliminering af virus fra en aktiv
læsion (Dr. scient. Bodil Norrild).
Infektionsimmunologi og immunopatologi:
Den eksperimentelle LCM virusinfektion i mus har
gennem en årrække tjent som en overordentlig værdifuld
forsøgsmodel til belysning af en række væsentlige
infektionsimmunologiske spørgsmål. Det kan således
nævnes, at vore iagttagelser fra LCM virusinfektionen
har bidraget til 1) forståelsen af kroniske
immuntolerante virusinfektioner, 2) indsigten i T
lymfocytternes helt afgørende betydning for patogenese
og forsvar ved virusinfektioner, samt 3) afklaringen
af årsagerne til den generelle immunsuppression,
der ledsager virusinfektioner.
Studier a/T lymfocytters funktioner i den LCM virusinficerede
organisme:
Formålet med gruppens aktuelle hovedprojekt er
fortsat at videreføre studiet af T lymfocytternes funktioner
i den virusinficerede organisme i lyset af de
seneste års betydelige fremskridt i udforskningen af
disse celler. T lymfocytterne opfattes i dag som bestående
af flere forskellige subpopulationer med vidt
forskellige delfunktioner: T celleforstadier, cytotoksiske
T celler lymfokinproducerende DTH T celler,
hjælper T celler, og suppressor T celler. Med vort
kendskab til T lymfocytternes helt afgørende rolle i
det antivirale immunsvar og i den virale immunsuppression
finder vi det særdeles relevant at søge at
kortlægge disse forskellige T celle subpopulationers
funktioner i den LCM virusinficerede organisme
(Dr. med. Klaus Bro-Jørgensen, cand.med. Allan
Randrup Thomsen, professor, dr.med. Mogens Volkert,
dr.med. Ole Marker).
Studier af NK cellers funktion i den LCM virusinficerede
organisme:
Undersøgelser af de såkaldte NK cellers aktiviteter
under forløbet af LCM virusinfektionen. Resultaterne
heraf synes at kunne give mulighed for forståelse
af 1) virusinducerede hæmatologiske forstyrrelser,
2) den virusinducerede generelle immunsuppression,
samt 3) den virusinducerede svækkelse af forsvaret
mod allogene og syngene tumortransplantater
(Dr. med. Klaus Bro-Jørgensen, cand. med. Allan
Randrup Thomsen).
Immunbiologiske og patofysiologiske undersøgelser af mus
med fatal LCM virusinduceret meningitis:
Projektets formål er nærmere at analysere de immunologiske
mekanismer, der fører til den LCM virusinducerede
fatale meningitis, der er resultatet af en
intracerebral injektion i mus med det pågældende
virus.
Den virusinducerede skade, som fremkaldes på
centralnervesystemet undersøges nøjere. I disse undersøgelser
indgår tracerteknik til belysning af skader
på blod/hjernebarrierens normale funktion,
samt elektronmikroskopiske og immuncytokemiske
undersøgelser til belysning af T cellernes forekomst
og endotelets tilstand i den fatalt syge mus (Dr.med.
Ole Marker i samarbejde med dr. med. Morten
Nielsen, Patologisk Anatomisk Institut, og dr.med.
N.H. Diemer, Neuropatologisk Institut).
Immuncytokemiske undersøgelser:
Undersøgelse af autoantistoffer mod hypofysehormoner i sera
fra patienter med dissemineret sclerose:
I det forløbne år er gennemført en immuncytokemisk
undersøgelse af sera fra patiener med dissemineret
sclerose (DS) for IgG antistoffer rettede mod hypofysehormoner.
En del af disse patienter har vist sig at
have antistoffer i høj titer mod et eller flere af disse
hormoner eller mod fragmenter af dem. En sammenligning
med sera fra bloddonorer viste signifikant
forskel på tilstedeværelse og titer af disse anti-peptid
antistoffer. Antistofferne er interessante i forbindelse
med DS, da IgG kan påvises i degenererede områder
i hjernen, hvor de formentlig fungerer som modulatorer
af interneurale signaler.
Påvisning af autoantistoffer mod ACTH i serum fra en
patient med cancer af ukendt oprindelse:
Autoantistoffer er også påvist hos patienter med
forskellige former for cancer. Også i den forbindelse
kan autoantistoffer mod neuropeptider være interessante,
da disse peptider generelt vides at fungere
som vækstfaktorer og regulatorer af andre cellulære
funktioner (cand.scient. Bente Langvad Hansen i
samarbejde med cand.scient. G.N. Hansen, Institut
for Cellebiologi og Anatomi, dr. med. Claus Hagen,
endokrinologisk afd. KAS Herlev, dr.med. Mogens
Hansen, med.afd., Bispebjerg Hospital, cand.polyt.
Lotte Hummer, klinisk-kemisk afd., KAS Glostrup,
og overlæge Poul Brodersen, Frederiksborg amts sygehus,
Hillerød).
358 Universitetets årbog 1982
Immuncytokemiske undersøgelser af gastrin-cholecystokonin i
hypofyseceller hos dyr og i neurosekretoriske celler hos et
insekt:
Disse undersøgelser er blevet påbegyndt (Bente
Langvad Hansen i samarbejde med cand.scient.
G.N. Hansen, Institut for Cellebiologi og Anatomi,
professor, dr.med. J.F. Rehfeld, Rigshospitalet, og
professor Bertha Scharrer, Albert Einstein College of
Medicine, New York).
Allergi:
Indavlen af de gennem en årrække udviklede marsvinestammer
(int.reg. IMM/S og IMM/R) med
henholdsvis højt og lavt niveau af astmatisk respons
ved inhalation af ovalbumin er videreført. De avlede
marsvin har været anvendt i nedennævnte projekter:
Udvikling af immunterapi med anvendelse af den astmafølsomme
stamme IMM/S 740 som dyremodel:
Som en forløber for kliniske afprøvninger på mennesker
er denne dyremodel gennemprøvet med anvendelse
af humanpatogene allergener, og hyposensibiliseringsforsøgene
foregår efter de retningslinier, der
er angivet for mennesker. Forsøg er gennemført for
at måle dels effekten af forskellige adjuvans, dels betydningen
af specificiteten af det ved hyposensibiliseringen
anvendte allergen.
Samtidig er undersøgelserne af den eventuelle udvikling
af granulomer i hud og lunger ved hyposensibiliseringen
og de gentagne bronchial-provokationer
med allergen fortsat (cand. pharm. Lise Lundberg i
samarbejde med læge P. Ibsen, cand. scient. P. Lind,
og dr.scient. H. Løwenstein, Proteinlaboratoriet).
Immungenetiske undersøgelser på indavlede marsvin:
a) Korrelationen mellem vævstype, astmatisk respons,
antistofdannelse, samt immunrespons på de
syntetiske polypeptider GA, GT og DNP-PLL hos
marsvin fra de to parentalstammer IMM/S og
IMM/R, hos F|-hybriderne, samt hos afkommet fra
tilbagekrydsningsavlen til begge parentalstammerne.
b) Korrelationen mellem vævstype og astmatisk
respons hos de to kendte marsvinestammer 2 og 13.
Til brug for disse undersøgelser er udarbejdet et
mikrocytotoksisk assay til typning af klasse I og II
vævstype-antigener, samt fremstillet alloantisera såvel
mellem IMM/S og IMM/R som mellem disse og
marsvinestammerne 2 og 13. Disse alloantisera anvendes
ved denne typning.
Undersøgelser over det immunologiske grundlag for eksperimentel
astma hos indavlede marsvin med særligt henblik på
det cellulære immunapparats regulerende funktion:
Det cellulære immunrespons hos marsvin fra de to
parentalstammer samt hos Fphybriderne ved stimulation
af lymfocytter isoleret fra lungevæv, cervikale
lymfeknuder og milt med mitogener og specifikt antigen.
Sidstnævnte to projekter er udførligt beskrevet
i Årbogen for Københavns Universitet (1980 og
1981). (Cand. pharm. Lise Lundberg i samarbejde
med cand. scient. J. Thorn Clausen, Statens Seruminstitut,
cand.med. C. Kock, Institut for eksperimentel
immunologi, dr.phil. J.V. Spårck, Statens Seruminstitut,
og dr.med. O. Werdelin, Patologisk-anatomisk
Institut.)
Parasitologi:
Forekomst af Pneumocystis carinii:
Der er foretaget undersøgelse af et humant materiale
(cand.med.vet. O.P. Settnes i samarbejde med læge
Jørgen Genner, Finsensinstitutet) og af materialer
fra ræve, harer og andre større vildtlevende dyr
(O.P. Settnes i samarbejde med cand.med.vet. Bjarne
Clausen, Statens Veterinære Seruminstitut). En
metode til oprensning og koncentrering af Pneumocystis
cariniii er etableret, og sammenlignende undersøgelser
af Pneumocystis carinii isoleret fra rotter
og fra mennesker er påbegyndt (cand.med.vet. O.P.
Settness).
EDB søgeprofil på IS I databaser, programmeret for cancerfremkaldende
retrovirus og deres glykoproteiner:
Det er glykoproteinerne, der fremkalder malign
transformation af celler. Hensigten med søgningen
er at finde et sådant glykoprotein, som efter inaktivering
ville kunne bruges som vaccine for flere cancerformer
hos mennesket (cand.med. Niels Husby).
Redaktionel virksomhed:
Dr.med. René Vejlsgaard er redaktør af Medicinsk
Årbog, samt medlem af redaktionskomiteen for Danish
Medical Bulletin, Nordisk Medicin, og Lægeforeningens
medicinfortegnelse.
Cand.med. Tage Justesen er sekretær i Dansk Selskab
for klinisk mikrobiologi.
Publikationer:
BangJ., Rosdahl V.T., Benzon M.W., Rosendal K.
Gentamicin-resistant Staphylococcus aureus and
their susceptibility to other aminoglucosides. Acta
Det lægevidenskabelige Fakultet 359
Path Microbiol Immunol Scand, Sec. B., 1982;
90: 361-70.
Bock E., Divac I., Norrild B., Thorn N.A., Torp-
Pedersen C., Treiman M. Synaptic membrane
proteins in mammalian brain. Scand J, Immunol
1982: 15/Suppl. 9: 223-240.
Friis H., Ersgaard H. Lægemiddelinformation om
Netilmicin. Ugeskr Læg 1982; 29: 2171-2172.
- HofTmann S., Hansen M., Hansen M.M., Justesen
T., Nissen N.I. Cefotaxime versus Ampicilin,
Methicillin, and Netilmecin in combination for
treatment of febrile episodes in patients with hematologic
malignancy. Antaget til publikation i
Acta Med Scand.
Hansen B.L., Hansen G.N. Immunocytochemical
demonstration of somatotropin-like and prolactinlike
activity in the brain of Calamoicthys calabarius
(Actinopterygii). Cell Tiss Res 1982; 222: 615-
627.
- Hansen G.N., Scharrer B. Immunoreactive material
resembling vertebrate neuropeptides in the
corpus cardiacum and corpus allatum of the insect
Leucophaea maderae. Cell Tiss Res 1982;
225: 319-329.
- Hansen G.N., Hagen C. Immunoreactive material
resembling ovine prolactin in perikarya and
nerve terminals of the rat hypothalmus. Cess Tiss
Res 1982; 226: 121-131.
Hesse J., Kaas-Ibsen K., Krabbe S., Uldall O. Prevalence
of antibodies to Epstein-Barr virus (EBV)
in childhood and in childhood and adolescence in
Denmark. Scand J infect Dis: in press.
Hoffmann S., Mabeck C.E., Vejlsgaard R., Mortensen
I. Følsomhedsbestemmelse ved bakteriuri i almen
praksis med Sensicult. Ugeskr Læg 1982;
144: 97-100.
- Mabeck C.E., Vejlsgaard R. Bacteriuria caused
by Acinetobacter calcoaceticus biovars in a normal
population and in general practice. J Clin
Microbiol 1982; 16: 443-451.
Hornsleth A., Friis B., Andersen P., Brenøe A. Detection
of Respiratory Syncytial Virus in Nasopharyngeal
Secretions by ELISA: Comparison
with Fluorescent Antibody Technique. J Med Virol
1982; 10.
Juhl E., Vejlsgaard R., Larsen M. Statistisk databehandling
i klinisk forskning, v. Lægevidenskabelig
Forskning. Red. Povl Riis. F.a.d.L.'s forlag. 3.
udg. København 1982.
Lilic D., Petersen J., Hesse J., Andersen V., Induction
and abrogation of superior cell function in
humans: elfect on B cell activation by different
polyclonal activators. Acta path microbiol immunol
scand Sect C 1982; 90: 251-253.
Mabeck C.E., Petersen P.A., Vejlsgaard R. Befolkningens
viden om urinvejsinfektioner. Ugeskr Læg
1982; 144: 1409-11.
24 Årbog 1982
Manthorpe T., Justesen T. Metronidazole prophylaxis
in abdominal hysterectomy. Acta Obst Gynecol
Scand 1982; 61: 243-246.
Nielsen M.L., Moesgaard F., Scheibel J.H. Antibiotikaprofylakse
i kirurgisk gastroenterologi VI: Antibiotika
lokalt i operationssåret efter galdevejsog
ventrikelkirurgi. Ugeskr Læg 1982; 144: 2175-
2177.
Norrild B., Pedersen B. Effect of Tunicamycin on the
synthesis of Herpes simplex virus type 1 glycoproteins
and their expression on the cell surface. J
Virol 1982; 43: 395-402.
- Pedersen B., Møller-Andersen S. Herpes simplex
virus specific secretory IgA in lacrimal fluid during
herpes keratitis. Scand J Clin Lab Invest
1982; 42/Suppl. 161: 29-33.
Pedersen B., Norrild B., Krebs H.J. The efiect of
monensin on the antibody dependent cell-mediated
killing. Cellular Immunol 1982; 72: 208-214.
- Møller-Andersen S., Klauber A., Ottovay E.,
PrauseJ.V., Chen Zong, Norrild B. Secretory IgA
specific for herpes simplex virus in lacrimal fluid
from patients with herpes keratitis - A possible
diagnostic parameter. British J Ophthalm 1982;
66: 648-653.
Pedersen I.R., Antonsdottir A., Evald T., Mordhorst
CH. Detection of measles IgM antibodies by enzyme-
linked immunosorbent assay (ELISA). Acta
path microbiol immunol scand Sect B 90: 153-
160.
Post L., Norrild B., Simpson T., Roizman B. Chicken
ovalbumin gene fused to a herpes simplex virus
alpha-promoter and linked to a thymidine kinase
gene. Molecular and Cellular Bioloey 1982; 2:
233-240.
Pærregaard A., Justesen T., Prytz H., Andersen B.,
Gudmand-Høyer E., Metronizadole treatment of
by-pass enteropathy after jejunoileal shunt-operation
for obesity. Acta Chir Scand 1982; 148: 153-
156.
Roizman B., Warren J., Tuning C.A., Fanshaw
M.S., Norrild B., Meignier B. Application of molecular
genetics to the design of live herpes simplex
virus vaccines. Develop biol stand 1982; 52:
287-304 (S. Karger, Basel).
Randrup Thomsen A., Bro-Jørgensen K., Løkke-
Jensen B. Lymphocytic choriomeningitis virusinduced
immunosuppression: Evidence for viral
interference with T cell maturation. Infect Immun
1982; 37: 981-986.
- Bro-Jørgensen K., Volkert M. Fatal meningitis
following lymphocytic choriomeningitis virus infection
reflects delayed-type hypersensitivity rather
than cytotoxicity. Scand J Immunol, in press.
- Volkert M., Bro-Jørgensen K., Viral elimination
in acute lymphocytic choriomeningitis virus infection
reflects virus-specific delayed-type hypersen360
Universitetets årbog 1982
sitivity rather than cytotoxicity. Scand J Immunol,
in press.
Scheibel JH et al. Treatment of chlamydial urethritis
in males and chlamydia-positive female partners.
Comparison of erythromycin and tetracycline in
treatment courses of one week. Sex Transm Dis
1982; 9: 128-32.
Settnes O.P. Marek's Disease, a common naturally
herpesvirus-induced lymphoma of the chicken.
Aspects of pathology, virology, immunology and
genetics in relation to contemporary biomedical
research. A comprehensive review. Nord Vet Med
1982; 34/suppl. 2: 1-132.
— Medicinsk parasitologi. Hvorfor, hvor meget og
hvordan? Den undervisningsmæssige status og et
forslag til styrkelse af den fremtidige undervisning.
Ugeskr Læg 1982; 144; 3880-3883.
Simonsen A.H., Tinning S:, Justesen T. Ulcus cornea
ved brug af bløde kontaktlinser. Ugeskr Læg
1982; 144; 1169-70.
Vejlsgaard R., Bodenhoff J., Friis H., Fischer-Rasmussen
W. Occurrence of yeasts in urine from
pregnant women. Dan Med Bull 1982; 29; 209-
210.
- , Mabeck K., Mabeck C.E. Uddannelsesenqueten
1981. Ugeskr Læg 1982; 144; 3383-86.
Westergaard L., Philipsen T., Scheibel J.H. The significance
of cervical Chlamydia trachomatis infection
in postarbortal pelvic inflammatory disease.
Obstet Gynecol 1982; 60; 322-325.
Ørstavik L, Grandien M., Halonen P., Arstial P.,
Mordhorst C.H., Hornsleth A., et al. Rapid immunofluorescence
diagnosis of respiratory virus
infections in different European countries — A
three years epidemiological study. Lancet in
press.
Rejser:
Lic.med.vet. Per Grauballe har i samarbejde med
overlæge, dr.med. Bent Faber Vestergaard, Statens
Seruminstitut, udarbejdet et 10-dages postgraduat
kursus i klinisk virologi og deltaget som underviser
ved dette kursus i Peking, Kina, udsendt af WHO/
DANIDA.
Dr.scient. Bodil Norrild har været gæsteforelæser
ved University of Chicago i juni-juli måned.
Dr.med. René Vejlsgaard har som konsulent for
WHO opholdt sig en måned i Kina, Nepal og Indonesien
med henblik på planlægning af kurser i klinisk
mikrobiologi. I januar 1982 deltog René Vejlsgaard,
cand.med. Tage Justesen og mag.scient. Vibeke
Thamdrup Rosdahl som undervisere ved
WHO/DANIDA kurser i Colombo, Sri Lanka, og i
december 1982 afholdtes samme kursus i Kathmandu,
Nepal. Vibeke Thamdrup Rosdahl har derudover,
som indbudt af WHO, deltaget som underviser
på »Inter-regional training course om diarrhoeal diseases,
laboratory aspects« i Dacca, Bangladesh i
marts 1982.
Gaster:
Cand.med. Allan Randrup Thomsen har i 1982 arbejdet
på instituttet som forskerstipendiat betalt af
Michaelsen Fonden.
Dr. Zdzislaw Jarzabek, Warzawa, har arbejdet 2
måneder på instituttet på et dansk statsstipendium
inden for rammerne af den polsk/danske kulturaftale.
Mogens Volkert
3: Den dermatologiske Samling
Stab:
Professor; Gustav Asboe-Hansen. Eksterne lektorer;
Johannes K. Kristensen og Susanne Ullman. Kliniske
assistenter; Lene Hendel, Rigmor Møller og Jørgen
Serup. Kandidatstipendiat; Gert Lykkesfeldt.
Afdelingens ansatte har i nogen udstrækning holdt
foredrag ved hospitaler og institutter i ind- og udland.
Medarbejderne har videnskabeligt behandlet emner
indenfor klinisk dermatologi og venerologi, mesenkymologi,
dermatopatologi, biokemi, immunologi,
endokrinologi, infektionsdermatologi og mykologi.
Professor G. Asboe-Hansen har været medarbejder
ved redaktionen af følgende videnskabelige tidsskrifter;
Acta endocrinologica. Acta morphologica
neerlando-scandinavica. Acta dermato-venereologica,
Dermatologica, International Journal of Dermatology.
Der Hautarzt, Dermatologische Monatsschrift,
International Psoriasis News Bulletin, Journal
of Cutaneous Pathology of Metabolic Pediatric
and Systemic Ophthalmology.
Samme har holdt gæsteforelæsning ved Universitetet
i Bonn i anledning af den dermatologiske kliniks
100 års jubilæum.
Lektor Johannes K. Kristensen deltog som leder
af symposiet over »Microcirculation and Lymphatics
« ved den XVI Internationale Dermatologkongres
i Tokyo.
Publikationer:
Asboe-Hansen, G., 1982; Treatment of generalized
scleroderma with inhibitors of collagen synthesis.
Internat. J. Derm. 21; 159.
Det lægevidenskabelige Fakultet 361
Christiansen, J.V., Holm, P., Møller, R., Reymann,
F. & Schmidt, H., 1982: Etretinate (Tigason®)
and betamethasone valerate (Celesten valerate®)
in the treatment of psoriasis. Dermatologica 165:
204.
Gammeltoft, M. & Kristensen, J.K., 1982: Propylthio-
uracil -induced cutaneous vasculitis. Acta
derm.-vener. 62: 171.
Halberg, Ullman, S. & Jørgensen, F., 1982: The
lupus band test as a measure of disease activity in
systemic lupus erythematosus. Arch. Derm. 118:
572.
Hendel, L. & Ammitzbøll, T., 1982: Progressiv systemisk
sklerose (sklerodermi). Ugeskr. Læg. 144:
2846.
- Larsen, J.K., Ammitzbøll, T. & Asboe-Hansen,
G., 1982: Epithelial cell turnover in the small intestine
of psoriatics.. I Psoriasis, ed. E.M. Farber &
AJ. Cox, Grune & Stratton, p. 331.
Hino, H., Ammitzbøll, T., Møller, R. & Asboe-Hansen,
G., 1982: Ultrastructure of skin and hair of an
Egyptian mummy. J. cutan. Path. 9: 25.
- Ammitzbøll, T., Møller, R. & Asboe-Hansen, G.,
1982: The ultrastructure of bacterial spores in
skin of an Egyptian mummy. Acta path. microbiol.
scand. Sect. 6, 90: 21.
- Ammitzbøll, T., Svejgaard, E., Kobayasi, T. &
Asboe-Hansen, G., 1982: Acantholysis induced by
proteolytic enzymes. IL Enzyme fractions produced
by trichophyton mentagrophytes. Acta derm.-
vener. 62: 283.
- Kobayasi, T. & Asboe-Hansen, G., 1982: Desmosome
formation in normal human epidermal cell
culture. Acta derm.-vener. 62: 185.
- Kobayasi, T. & Asboe-Hansen, G., 1982: Acantholysis
induced by proteolytic enzymes. 1. Porcine
pancreatic elastase. Acta derm.-vener. 62: 277.
- Takizawa, K. & Asboe-Hansen, G., 1982: Ultrastructure
of cryptococcus neoformans. Acta
derm.-vener. 62: 113.
Kristensen, J.K., 1982: Blood flow and blood pressure
in fingers in generalized scleroderma. Int. J.
Derm. 21: 404.
Møller, R., Ammitzbøll, T. & Asboe-Hansen, G.,
1982: Collagen and glycosaminoglycans in skin of
PUVA-treated patients with psoriasis. I Psoriasis,
ed. E.M. Farber & A.J. Cox, Grune & Stratton p.
463.
Serup, J., Weismann, K., Kobayasi, T., Ammitzbøll,
L. & Møller, R., 1982: Local panatrophy with linear
distribution: A clinical, ultrastructural and
biochemical study. Acta derm.-vener. 62: 101.
Ullman, S. & Halberg, P., 1982: Immunfluorescensmikroskopi
som diagnostisk redskab i dermatologien.
Sandoz Tidsskrift 9, Nr. 1, p. 1.
- Halberg, P. & Hentzer, B., 1982: Psoriasis — an
immunofluorescence study. I Psoriasis, ed. E.M.
Farber & A.J. Cox, Grune & Stratton, p. 283.
- Halberg, P. & Howitz, J., 1982: Deposits of complement
and immunoglobuiins in vessel walls in
pyoderma gangrenosum. Acta derm.-vener. 62:
340.
G. Asboe-Hansen
4: Medicinsk-historisk Museum
Stab:
Lektorer: Anna-Elisabeth Bråde og Jørgen Koch.
Teknisk-administrativt personale: 10.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af medicinsk-
historisk karakter ved Københavns Universitet,
således at samlingerne er registreret i overensstemmelse
med international sædvane og som forskningsmateriale
(i form af typeordnede studiesamlinger)
står til rådighed for forskningen.
Museets opgaver omfatter tillige opretholdelsen af
en oflentlig udstilling til belysning af lægevidenskabens
udvikling med hovedvægten lagt på danske forhold.
Til denne virksomhed over for offentligheden
knytter sig foredrag, publikationer, vejledning af
publikum og samarbejde med andre museer og institutioner.
Museet omfatter instrument- og apparatursamlingen,
røntgensamlingen, tandlægesamlingen, farmacisamlingen
og leprasamlingen. Hertil knytter sig
billedsamling, arkiv og bibliotek samt foto- og tegnestue,
konservering og værksted.
I beretningsperioden har museet deltaget med billeder
og genstande i Nationalmuseets sommerudstilling
i Brede om etruskerne, og på Rigshospitalet er
opstillet en særudstilling, der giver en almen introduktion
til medicinens historie. Desuden har museet
med væsentlige genstande og billeder bidraget til en
større særudstilling om lepra i Medizinhistorisches
Museum, Ingolfstadt, Tyskland. I anledning af Kalundborg
Apoteks jubilæum arrangeredes en farmaciudstilling
på Kalundborg Museum, og i museets
egne lokaler blev der rekonstrueret et farmaceutisk
laboratorium med originalgenstande fra det 18./19.
århundrede. I museets forhal opstilledes ligeledes en
farmaceutisk særudstilling om den tidlige danske
farmaci og den farmaceutiske uddannelse. Yderligere
medvirkede museet ved en udstilling i Bella
Centeret i anledning af den internationale farmaceutkongres
i København. Tandlægesamlingen har
ydet bidrag til specialudstillinger i Vejle, Aalborg,
Karlebo og Aabenraa. Endelig har Røntgenafdelin24*
362 Universitetets årbog 1982
gen ydet Teknisk Museum assistance ved en speciel
røntgenudstilling.
Museets ofTentligt tilgængelige udstillinger med
faste åbningstider tirsd., torsd. og sønd. har i 1982
haft 11.032 besøgende.
Internt er museets samling af mikroskoper blevet
registreret og opstillet i en smuk studiesamling, og
der er anskaffet specialskabe til ordning af museets
omfattende instrumentsamling og anæstesiapparatur.
Røntgenafdelingen er fortsat under genopstilling
og samtidig foretages en grundig nyreregistrering af
den store samling, hvorunder mange nye oplysninger
er indhentet både fra ind- og udland. Farmacisamlingen
har modtaget et stort dampanlæg fra Københavns
Kommune; det er nu opstillet og har medført
en større ændring af udstillingerne.
I slutningen af året lykkedes det at modernisere
A.V.-anlægget i museets gamle auditorium, så det
kan tilfredsstille både æstetikken og kravene til det
stadig stigende antal disputatshandlinger.
Nyordningen af museets store billedsamling er
fortsat og forventes afsluttet i løbet af 1983, hvorefter
forskerne vil have let adgang til det store materiale.
Museets historiske arkiv er ordnet, men er fortsat
under registrering. Endelig er nyregistreringen af
bibliotekets særtrykssamling fortsat og forventes ligeledes
afsluttet i 1983.
Museet har i beretningsperioden haft en betydelig
tilvækst af videnskabeligt materiale. Således har vi
modtaget 161 genstande, 577 billeder og 771 bøger.
Genstande og billeder er indkommet som gaver fra
institutioner, hospitaler og privatpersoner, mens bøgerne
dels er gaver, dels køb.
Forskning:
Anna-Elisabeth Bråde har fortsat sin analyse af den
danske folkemedicins kildemateriale og påbegyndt
en undersøgelse over homøopatien i Danmark.
Jørgen Koch har i forbindelse med registreringen
af museets instrumentsamling fortsat sin undersøgelse
af Det kgl. kirurgiske Akademi's instrumentsamling
og danske instrumentmagere.
Redaktionsvirksomhed:
Anna-Elisabeth Bråde har virket som medredaktør
af Dansk medicinhistorisk Årbog.
Publikationer:
Jørgen Koch: Sindssygevæsenets historie i Danmark.
Astra 1982.
Jørgen Koch
5: Panum Instituttets Fællesafdeling
Til Panum Instituttet, Rådmandsgadekomplekset
og Rockefellerkomplekset er knyttet en række virksomheder,
der er fælles for følgende institutter:
Panum Instituttet:
Biokemisk Institut A., Biokemisk Institut B, Biokemisk
Institut C, Medicinsk-Fysiologisk Institut A,
Medicinsk-Fysiologisk Institut B, Medicinsk-Fysiologisk
Institut C, Institut for Biofysik, Medicinsk-
Anatomisk Institut A, Medicinsk-Anatomisk Institut
B, Medicinsk-Anatomisk Institut C, Neurofysiologisk
Institut.
Rådmandsgadekomplekset:
Medicinsk-kemisk Institut; Medicinsk-Fysiologisk
Institut B, Rådmandsgadeafdeling; Institut for human
arvebiologi og eugenik, Rådmandsgadeafdeling;
Proteinlaboratoriet.
Stab:
Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, 1V?
dyrlæge, H'/q heltidsstillinger, fordelt på 9 personer,
heraf 7 assistenter og 2 kontorassistenter, 1 rengøringsleder,
67 rengøringsassistenter, 1 varmemester
(Rockefellerkomplekset), 1 varmemesterassistent
(Rockefellerkomplekset), 21 dyrepassere, 2 langtidsledige
dyrepassere, 2 dyrepasserelever, 1 langtidsledig
laborant, 9 betjente, 1 fotograf, 1 deltidsbibliotekar.
Til drift og vedligeholdelse af Panum Instituttets
bygninger findes en driftsafdeling, hørende under
Universitetets tekniske forvaltning.
Ftellesa/delingens arbejdsområder:
Administrationskontor, herunder lokalereservation
og regnskabsafdeling. Fællesbibliotek til internt
brug. Centralværksted. Dyrehus. EDB-faciliteter.
Elektronikværksted. Fotografisk atelier. Omstillingsbord.
Rengøring. Tjenestekørsel. Teknisk tegning.
Trykkeri. Varemodtagelse og intern transport.
Fællesa/delingens bestyrelse:
Lektor Jørgen Funder (formand), Medicinsk-fysiologisk
Institut A; cand.med. E. Niebuhr, Arvebiologisk
Institut (Rådmandsgade); lektor A. Schousboe,
Biokemisk Institut A; lektor, dr. phil. Sune Frederiksen,
Biokemisk Institut B; Lektor O. Norén, Biokemisk
Institut C; lektor, dr.med. C. Garbarsch, Medicinsk-
anatomisk institut A; lektor Morten Møller,
Det lægevidenskabelige Fakultet 363
Medicinsk-anatomisk Institut B; lektor Karin Nilausen,
Medicinsk-anatomisk Institut C; ingeniør
Flemming Neumann, Medicinsk-fysiologisk Institut
B; professor, dr.med. N.A. Thorn, Medicinsk-fysiologisk
Institut C; lektor, cand.mag. J. ChristofTersen,
Medicinsk-kemisk Institut; lektor Poul Dyhre Poulsen,
Neurofysiologisk Institut; lektor T.C. Bøg-Hansen.
Proteinlaboratoriet; lektor, dr.med. Jens O.
Wieth, Institut for Biofysik; rengøringsassistent Addi
Hansen, rengøringsassistent Connie Sørensen, betjent
Mogens Hansen, elektromekaniker Kurt Andresen,
dyrepasser Anne Marie Johansen, dyrepasser
Ulla Dansberg, auditoriebetjent Bjarne Eriksen,
dyrepasser Holger Havmand, rengøringsassistent
Birgit Jansen, betjent René Junnow, assistent Benny
Kolind, rørlægger Torben Olsen, betjent Hans Willy
Poulsen, dyrepasser Palle Thomsen, Københavns
Tandlægehøjskole: lektor, lic.odont. Poul Vedtofte.
J. Funder
Det lægevidenskabelige Fakultet 365
De kliniske sektioner
1: Klinisk sektion III: Rigshospitalet
Aruesthesiafdelingen:
Publikationer:
Elsass P., Stibolt O., Klauber PV, Christensen S-E,
Lunding M. A clinical neuropsychological study
of the postoperative course after three types of
anaesthesia. Acta anaesth Scand 1982; 26: 151-55.
Hansen K., stud.med. Larsen J., Sørensen O. Medullær
læsion ved dekompressionssyndrom.
Ugeskr Læger 1982; 144: 532-35.
Hjortsø E., Vester-Andersen T., Møller IW, Lunding
M. Epidural morphine for postoperative pain
relief. Acta anaesth Scand 1982; 26: 528-30.
Husum B., Wulf HC, Niebuhr E. Normal sisterchromatid
exchanges in oral contraceptive users.
Mutation Research 1982; 103: 161-64.
- Wulf HC, Niebuhr E. Sister chromatid exchanges
in human lymphocytes after anaesthesia with fluroxene.
Br J Anaesth 1982; 54: 987-90.
Kehlet H, The endocrine-metabolic response to
postoperative pain. Acta anaesth Scand 1982;
26/Suppl. 74: 173-75.
Lang-Jensen T. Systolic time intervals measured by
pulsed ultrasound-doppler. Acta anaesth Scand
1981; 25: 461-62.
Lindeburg T., Spotoft H,, Bredgaard Sørensen M.,
Skovsted P. Cardiovascular effects of etomidate
used for induction and in combination with fentanyl-
pancuronium for maintenance of anaesthesia
in patients with valvular heart disease. Acta
anaesth Scand 1982; 26: 205-08.
Mogensen J Viby. Cholinesterase and succinylcholine
(Disp.). København: Lægeforeningens forlag,
1982.
Møller IW, Rem J., Brandt MR, Kehlet H. Effect of
posttraumatic epidural analgesia on the cortisol
and hypergiycaemic response to surgery. Acta
anaesth Scand 1982; 26: 56-58.
- Fernandes A. Epiduralanalgesi ved prostaglandininduceret
abort. Ugeskr Læger 1982; 144:
2647-49.
- Vester-Andersen T., Steentoft A., Hjortsø E., Lunding
M. Respiratory depression and morphine
concentration in serum after epidural and intramuscular
administration of morphine. Acta
anaesth Scand 1982; 26: 421-24.
Qvist TF, Skovsted P., Sørensen M. Bredgaard. Moderate
hypotensive anaesthesia for reduction of
blood loss during total hip replacement. Acta
anaesth Scand 1982; 26: 351-53.
Secher NH, Rube N., Secher O. Effect of tubocurarine
on human soleus and gastrocnemius muscles.
Acta anaesth Scand 1982; 26, 231-34.
Secher O. Inhalation Anaesthetics. Acta anaesth
Scand 1982; 26: 269-78.
- Hjerneskade af anæstesigasser? Ugeskr Læger
1982; 144: 2100-02.
- Fra Boston til Amaliegade — Anæsthesiens vej til
Danmark. Dansk medicinskhistorisk Årbog 1981.
København: 1982: 25-56.
- Epilog. I Wanscher O. Om brugen af Æther som
Indaandingsmiddel ved chirurgiske Indgreb. København
1882. Genoptrykt København: 1982: 46-
52.
Skovsted P. The effect of anaesthetics on the sympathetic
nervous system (Disp.). København: Lægeforeningens
forlag, 1982. Dan Med Bull 1982; 29:
322-45.
Sørensen M. Bredgaard, Korshin JD, Fernandes A.,
Secher O. The use of epidural analgesia for delivery
in a patient with pulmonary hypertension. Acta
anaesth Scand 1982; 26: 180-82.
- Bille-Brahe NE, Christiansen L., Malmstrøm J.,
Nielsen O Vagn. Haemodynamics in patients undergoing
porto-caval shunt operations. Acta
anaesth Scand 1982; 26: 425-28.
Tfelt-Hansen P., Østergaard JR, Gøthgen I, Jacobsen
E., Rasmussen J-P, Husum B. Nitroglycerin
for ergotism. Experimental studies in vitro and in
migraine patients and treatment of an overt case.
Eur J Clin Pharmacol 1982; 22: 105-09.
Vester-Andersen T., Christiansen C., Sørensen M.,
Eriksen C. Perivascular axillary block 1: Blockade
following 40 ml 1% mepivacaine with adrenaline.
Acta anaesth Scand 1982; 26: 519-23.
B ørne psykiatrisk afdeling OB:
Publikationer:
Tolstrup K. Anorexia nervosa — a Typical Psychosmatic
Disease of Puberty and Adolescence. Triangle
1982; 21: 85-88.
Fysiurgisk afdeling T:
Publikationer:
Christensen T., Bendix T., Kehlet H Fatique and
cardiorespiratory function following abdominal
surgery. Br J Surg. 1982, 69: 417-9.
Snorrason E., Bøje O. Ugeskr Læger. 1982; 144: 1347.
- 48 biografier — i: Cedergreen Bech, S. (Red):
Dansk biografisk Leksikon, Gyldendal, København
1982: IX, X.
- Islandske medicinske studier ved Københavns
366 Universitetets årbog 1982
Universitet i det 16.-19. århundrede. Årbok hins
islenzske Fornleifafelags. 1982: 148-64.
- Fysiurgi - reumatologi. Ugeskr f Læger. 1982;
144: 3856-7.
Den Habsburgske Underkæbe. Tandlægebladet.
1982; 86: 277-80.
- Smerteforskningens Historie. DFS: Smerter i Bevægeapparatet.
Sympos. Kbhvn. 1982; 37-70.
- Klima, vejrlig, gigtsmerter ibidem. 1982; 147-68.
Føde- og gynækologisk afdeling Y:
Publikationer:
Andersen GE, Hertel J., Kiihl C et al. Metabolic
events in infants of diabetic mothers during first
24 hours after birth. II Changes in plasma lipids.
Acta Pædiatr Scand 1982; 71: 27-32.
Andersen CY, Westergaard L., Byskov AG et al
Possible regulation of meiosis in the human ovary.
I: Semm K., Mettler L., eds. Human reproduction.
Amsterdam. Excerpta medica, 1982: 449-52.
Andreasson B., Bock JE, Weberg E. Invasive cancer
of the vulva. Acta Obstet Gynec Scand 1982; 61:
113-19.
Bang J., Bock JE, Trolle D. Ultrasound-guided fetal
intravenous transfusion for severe rhesus haemolytic
disease. Brit Med J. 1982; 284: 373-74.
Berget A., Bock JE, Philip J et al. Rekommandationer
for rationel anvendelse af cervixcytologi som
forebyggelse mod cervixcancer. Ugeskr Læg 1982;
144: 3435-36.
Berthelsen JG, Skakkebæk NE, Maase Hvd et al.
Screening for carcinoma in situ of the contralateral
testis in patients with germinal testicular cancer.
Br Med J 1982; 285: 1683-86.
Borregaard N., BangJ., Berthelsen JG et al. Prenatal
diagnosis of chronic granulomatous disease.
Lancet 1982; I: 114.
Djursing H., Nyholm HG., Hagen G et al. Glinical
and hormonal characteristics in women with anovulation
and insulin-treated diabetes mellitus.
Am J Obstet Gynecol 1982; 143: 876-82.
- Nyholm HG, Hagen G et al. Depressed prolactin
levels in diabetic women with anovulation. Acta
Obstet Gynecol Scand. 1982; 61: 403-06.
Hertil J., Andersen GE, Brandt NJ et al. Metabolic
events in infants of diabetic mothers during first
24 hours after birth IH Ghanges in amino acids.
Acta Pædiatr Scand 1982; 71: 33-37.
Hornnes PJ, Kiihl G., Lauritsen KB. Gastro-enteropancreatic
hormones in gestational diabetes: Response
to a protein rich meal. Hormone Metabol
Research 1982; 14: 335-38.
Kiihl G., Hornnes PJ, Lindkær Jensen S et al. Effect
of intraduodenal and intravenous triglyceride infusions
on plasma gastric inhibitory polypeptide
in letal and neonatal pigs. Diabetologia 1982; 23:
41-44.
- Andersen GE, Hertel J et al. Metabolic events in
infants of diabetic mothers during first 24 hours
after birth. I. Ghanges in plasma glucose, insulin
and glucagon. Acta Pædiatr Scand 1982; 71: 19-
25.
Lauritsen JG, Pagel JD, Vangsted P et al. Results of
repeated tuboplasties. Fertil Steril 1982; 37: 68-
72.
- The cytogenetics of spontaneous abortion. J Res
Reprod 1982; 14: 3-4.
- Results of in vitro fertilization and culture of human
ova. I: Rolland R., Van Hall EV, Hillier SG,
McNatty KP, Shoemaker J., eds. Follicular maturation
and ovulation. Amsterdam: Excerpta medica
1982: 346-51.
- Pagel JD, Vangsted P et al. Results of repeated
tuboplasty. Obstet Gynec Surv 1982; 37: 426-27.
Lenz, S., Lauritsen JG, Kjellow M. Gollection of
human oocytes for in vitro fertilization by ultrasonically
guided follicular puncture. I: Rolland R.,
Van Hall EV, Hillier SG, McNatty KP, Shoemaker
J., eds. Follicular maturation and ovulation.
Amsterdam: Excerpta medica 1982; 338-41.
- Lauritsen JG. Ultrasonically guided percutaneous
aspiration of human follicles under local anesthesia.
Fertil Steril 1982; 37: 673-77.
Ljung R., Holmberg L., Gustavii B et al. Haemophilia
A and B - two years experience of genetic
counselling and prenatal diagnosis. Glin Genet
1982; 22: 70-75.
Mølsted-Pedersen L. P-piller og diabetes mellitus.
Ugeskr Læg 1982; 144: 261-63.
Neldam S., Hornnes P., Kiihl G. Effect of maternal
triglyceride ingestion on fetal respiratory movements.
Obstet Gynecol 1982; 59: 640-42.
Pedersen JF, Mølsted-Pedersen L. Early growth delay
predisposes the fetus in diabetic pregnancy to
congenital malformation. Lancet 1982; I: 737
(Letter to edit.)
Philip J. Tidlig prænatal diagnostik i Danmark.
Ugeskr Læg 1982; 144: 2239.
Skakkebæk NE, Berthelsen JG, Spermatogenesis. I:
Scientific foundations of Urology, 2 ed., William
Heinemann, London, 1982: 535-43.
- Berthelsen JG, Muller JR. Garcinoma-in-situ of
the underscended testis. I: Rajfer J., Ed. The urologic
Glinics of North America, vol. 9, No 3. Philadelphia:
WB Saunders, 1982: 377-85.
Skouby SO, Mølsted-Pedersen L., Kiihl G. Low dosage
oral contraception in women with previous
gestational diabetes. Obstet Gynecol 1982; 59:
325-28.
- Mølsted-Pedersen L. Intrauterine contraception
devices for diabetics. Lancet 1982; I: 968 (Letter
to edit.).
Det lægevidenskabelige Fakultet 367
Tabor A., Bock JE., Jacobsen JC. Rhesusimmunisering.
Ugeskr Læg 1982; 144; 3093-95.
Trolle D. Ultrasound-guided fetal intraveneous
transfusion for severe rhesus haemolytic disease.
Brit.Med.J. 1982; 284: 373-74.
Kirurgisk afdeling D, urologisk afsnit:
Publikationer:
Colstrup H., Mortensen S O., Frimodt-Møller C.,
Lavendt E. Urologiske senfølger til rectumekstirpation.
Ugeskr Læg 1982, 144: 3011-13.
Holm H.H., Kristensen J.K., Rasmussen J.N., Pedersen
J.F., Hancke S., Jensen F., Gammelgaard
J., Smith E.H. Ultrasonografia Abdominal. Exploracion
estatica y dinamica. Ediciones Doyma,
Barcelone 1982.
Nymark J., Kristensen J.K. Fractur of the penis with
urethral rupture. J. Urol, 1982, 128:6.
Kirurgisk afdeling RE:
Publikationer:
Bardram L. Breast Tumour —An unusual manifestation
of a carcinoma of the stomach. Acta Chr.
Scand. 1982: 148, 383.
Bruun E., Lockwood K. Kirurgisk behandling og
hyperthyreoidisme. Ugeskr. for læger 1982, 2305.
Jædig S., Faber J. The effect of starvation and refeeding
with oral intravenouse glucose on serum 3,5-
3,3' — and 3',5'-diiodothyroninen and 3'-monoiodothyronine.
Acta Endocrinologica 1982, 100:
388-92.
Medicinsk afdeling A:
Publikationer:
CSL (The Copenhagen Study Group for Liver Disease).
Azathioprine versus Prednisone in Chronic
Active Hepatitis and Non-Alcoholic Cirrhosis.
Scand J Gastroenterol 1982; 17: 817-24.
Døssing M., Buch Andreasen P., Ranek L., Johansen
SH. Halotanhepatitis. Muligheder for forebyggelse.
Ugeskr Læger 1982; 144: 466-68.
- Poulsen HE, Buch Andreasen P., Tygstrup N. A
Simple Method for Determination of Antipyrine
Clearance. Clin Pharmacol Ther 1982; 32: 392-96.
- Changes in Hepatic Microsomal Enzyme Function
in Workers Exposed to Mixture of Chemicals.
Clin Pharmacol Ther 1982; 32: 341-46.
- Buch Andreasen P. Drug-Induced Liver Disease
in Denmark. Scand J. Gastroenterol 1982; 17:
205-11.
— Weihe P. Hepatic Microsomal Enzyme Function
in Technicians and Anesthesiologists Exposed to
Halothane and Nitrous Oxide. Int Arch Occup
Environ Health 1982; 51: 91-98.
Honoré Hansen, S., Døssing M. Determination of
Urinary Hippuric Acid and o-Cresol, as Indices of
Toluene Exposure, by Liquid Chromatography on
Dynamically Modified Silica. J Chromatography.
Biomed Appl. 1982; 229: 141-48.
Iversen J., Tygstrup N. Carbohydrate Metabolism
in Relation to Liver Physiology and Disease. The
Liver Annual 1982 2 (eds. Arias, Frenkel,
Wilson).
Juhl E., Christensen E., Tygstrup N. Hvordan tolkes
negative kontrollerede kliniske undersøgelser?
Ugeskr Læger 1982; 144: 2913-18.
Keiding S., Johansen S., Winkler K. Hepatic Galactose
Elimination Kinetics in the Intact Pig. Scand
J clin Lab Invest 1982; 42: 253-59.
Killmann SA, Wantzin GL. The Kinetics of Leukemic
Blast Cells in Man and the Cytokinetic Effect
of Cytostatic Agents in Vivo. Nouv Rev Er Hematol
1982; 24: 213-19.
Pedersen-Bjergaard J., Vindeløv L., Philip P et al.
Varying Involvement of Peripheral Granulocytes
in the Clonal Abnormality - 7 in Bone Marrow
Cells in Preleukamia Secondary to Treatment of
Other Malignant Tumors: Cytogenetic Results
Compared with Results of Flow Cytometric DNA
Analysis and Neutrophil Chemotaxis. Blood 1982;
60: 172-79.
Ranek L., Andreasen PB. P-pille-indtagelse og Leversygdomme.
Ugeskr Læger 1982; 165-66.
Schlichting P., Fauerholdt L., Christensen E et al.
Prednisone Treatment of Chronic Liver Disease.
1. Chronic Aggressive Hepatitis as a Therapeutic
Marker. Liver 1982; 2: 104-12.
— Christensen E., Fauerholdt L. et al. Prednisone
and Chronic Liver Disease. IL Clinical Versus
Morphological Criteria for Selection of Patients
for Prednisone Treatment. Liver 1982; 2: 113-1 18.
Tage-Jensen U., Schlichting P., Aldershvile J et al.
Azathioprine Versus Prednisone in non-Alcoholic
Chronic Liver Disease (CLD). Relation to a Serological
Classification. Liver 1982; 2: 95-103.
Tygstrup N. Classification and Treatment of Liver
Disease. Ann Clin Res 1982; 14: 148-53.
- Achieving an Adequate Sample Size: The Milticenter
Tria. The Randomized Clinical Trial and
Therapeutic Decisions (eds. Lachin, Juhl) 1982,
213-18.
- Christensen E, Juhl E. Estudis clinics a l'atzar, de
la terapéutica, en hepatologia. L'Internista 1981
l/IV 21-26.
368 Universitetets årbog 1982
Medicinsk-epidernisk a/deling:
Publikationer:
Aldershvile J., Dietrichson O., Skinhøj P et al. Chronic
Persistent hepatitis: Serologicai classification
and meaning of the hepatitis B e system. Hepatology
1982; 2: 243-246.
Bohr V., Kjersem H., Jessen O. et al. 875 cases of
bacterial meningitis at the Blegdamshospital
1966-76. Prognosis and fbllow-up. Acta Neurol
Scand 1982: 90/Suppl. 65: 306-307.
Cohn J., Skinhøj P et al. An epidemiological study of
a population of children in the Faroe Islands:
Microbiological Investigations. Scand J Soc Med
1982; 30/Suppl.: 31-40.
Effersøe P. Basisbog i Medicin og Kirurgi. Munksgaards
Forlag, Kbh., 1982: 225-262.
Kjersem H., Black F., Bygbjerg L, Skinhøj P.
Vietnamesiske bådflygtninge; erfaringer og resultater
fra en helbredsundersøgelse foretaget ved
ankomsten til Danmark. Ugeskr Læg 1982; 144:
2435-2440.
Møller J., Skinhøj P., Høiby N., Petersen FB., Copenhagen
Bone Marrow Transplantation Group.
Protection against graft versus host disease by gut
sterilization? Clinical experience with bone marrow
transplantation in protective isolation. Exp
Hæm 1982; 10/Suppl. 10: 101-102.
Nielsen JO., Tage-Jensen U., Schlichting P et al.
Azathioprine versus prednisone treatment of patients
with non-alcoholic chronic liver disease. Relation
to a serological classification. Liver 1982; 2:
95-103.
- Aldershvile J., Dietrichson O et al. Chronic persistent
hepatitis: Serological classification and
meaning of the hepatitis B e-system. Hepatology
1982; 2: 243-246.
- Permin H., Aldershvile J. Hepatitis B virus infection
in patients with rheumatic diseases. Ann.
Rheum. Dis. 1982; 41: 479-482.
- Kryger P., Strandberg-Petersen N., Mathiesen
LR. Increased risk of infection with hepatitis Aand
B virus in men with a history of syphilis:
Relation t6 sexual contacts. J Infect Dis 1982; 145:
23-26.
- Kryger P., Aldershvile J., Mathiesen LR. Acute
type B hepatitis among HBsAg negative patients
detected by anti-HBc IgM. Hepatology 1982; 2:
50-53.
- Gerstoft J., Malchow-Møller A et al. Erhvervet
immundefekt hos homoseksuelle mænd. Et nyt
sygdomsbillede. Ugeskr Læg 1982; 144: 771-776.
- Gerstoft J., Malchow-Møller A et al. Severe acquired
immunodeficiency in European homosexual
men. Br Med J 1982; 285: 17-19.
Pedersen F., Karup, Lanng Nielsen J., Andersen v V
et -al. Forebyggelse af fulminant infektion efter
splenektomi. Ugeskr Læg 1982; 144: 1453-1456.
Skinhøj P., Kaas Ibsen K., Kryger P., Viral hepatitis
in Danish children. Disappearance of an infection
from its previous reservoir. Arch Dis Child 1982;
57: 146-148.
Sørensen TIA, Skinhøj P., CHAP. Mortality after
acute hepatitis type A, B and Non-A Non-B in
1020 patients followed through ten years. Scand J
Gastroenterol 1982; 17: 193-198.
The Copenhagen Study Group for Liver Disease.
Azathioprine versus prednisone in chronic active
hepatitis and non-alcoholic cirrhosis. Scand J
Gastroenterol 1982; 17: 817-824.
Neonatalafdeling GN:
Publikationer:
Andersen GE, Hertel ]., Kiihl C & Mølsted-Pedersen
L. Metabolic events in infants of diabetic mothers
during first 24 hours after birth. IL Changes
in plasma lipids. Acta Paediatr Scand 1982; 71:
27-32.
- Christiansen JS, Mortensen HB, Christiansen
KM, Pedersen-Bjergaard L., Kastrup KW &
Vestermark S. Serum lipider og — lipoproteiner
hos børn og unge med insulinkrævende diabetes
mellitus. Ugeskr Læg 1982; 144: 2784-86.
Brodersen R., Andersen S., Jacobsen C., Sønderskov
O., Ebbesen F., Cashore WJ & Larsen S. Determination
of reserve albumin-equivalent for ligand
binding, probing two distinct binding functions of
the protein. Analytical Biochemistry 1982; 121:
395-408.
Ebbesen F. & Brodersen R. Comparison between
two preparations of human serum albumin in
treatment of neonatal hyperbilirubinaemia. Acta
Paediatr Scand 1982; 71: 85-90.
- & Petersen W. Goldenhar's Syndrome: Discordance
in monozygotic twins and unusual anomalies.
Acta Paediatr Scand 1982; 71: 685-87.
- Low reserve albumin for binding of bilirubin in
neonates with deficiency of bilirubin excretion
and bronze baby syndrome. Acta Paediatr Scand
1982; 71: 415-20.
Friis-Hansen B., Aggerbeck B. & Jansen J.A. Unaffected
blood boron levels in newborn infants treated
with a boric acid ointment. Fd Chem Toxic
1982; 20: 451.
Hertel J., Tygstrup I & Andersen GE. Intravascular
fat accumulation after intralipid infusion in the
very low-birth-weight infant. J Ped 1982; 100:
975-76.
- Andersen GE, Brandt NJ, Christensen E., Kiihl C
& Mølsted-Pedersen L. Metabolic events in inDet
lægevidenskabelige Fakultet 369
fants of diabetic mothers during first 24 hours after
birth. III. Changes in plasma amino acids.
Acta Paediatr Scand 1982; 71: 33-37.
Kiihl C., Andersen GE, Hertel J & Mølsted-Pedersen
L. Metabolic events in infants of diabetic mothers
during first 24 hours after birth. I. Changes
in plasma glucose, insulin and glucagon. Acta
Paediatr Scand 1982; 71: 19-25.
Wimberley PD, Lou HC, Pedersen H., Hejl M.,
Lassen NA & Friis-Hansen B. Hypertensive
peaks iri the pathogenesis of intraventricular heamorrhage
in the newborn. Abolition by phenobarbitone
sedation. Acta Pæd Scand 1982; 71: 537-
42.
Neurokirurgisk afdeling:
Publikationer:
Bjerre P., Gyldensted C., Riishede J., Lindholm J.
The empty sella and pituitary adenomas. A theory
on the causal relationship. Acta Neurol Scand
1982; 66: 82-92.
Børgesen SE, Gjerris F. The predictive value of conductance
to outflow of CSF in normal pressure
hydrocephalus. Brain 1982; 105: 65-86.
Gjerris F., Peitersen B., Nielsen K et al. Alfa-føtoprotein
(AFP) og humant koriogonadotropin
(HCG) som tumormarkører ved intrakranielle og
intraspinale germinalcelletumorer. Ugeskr Laeger
1982; 144: 1296-99.
- Børgesen SE, Hoppe E., Boesen F., Nordenbo
AM. The conductance to outflow ofCSF in adults
with high pressure hydrocephalus. Acta Neurochir
(Wien) 1982; 64: 59-67.
Hammer M., Sørensen PS, Gjerris F., Larsen K.
Vasopressin in the cerebrospinal fluid of patients
with normal pressure and benign intracranial hypertension.
Acta Endocrinol 1982; 100: 211-15.
Skårby T., Tfelt-Hansenn P., Gjerris F., Edvinsson
L., Olesen J. Characterization of 5-Hydroxytryptamine
Receptors in Human Temporal Arteries:
Comparison Between Migraine Sufferers and
NonsufTerers. Ann Neurol 1982; 12: 272-77.
Sørensen PS, Hammer M., Gjerris F. Cerebrospinal
fluid vasopressin in benign intracranial hypertension.
Neurology (Minneap) 1982; 32: 1255-59.
Psykiatrisk afdeling O:
Publikationer:
Barry DI, Strandgaard S., Graham DL, Brændstrup
O., Vorstrup S., Hemmingsen R., Bolwig TG. Cerebral
blood flow in rats with renal and spontanedus
hypertension: resetting of the lower limit of
autoregulation. J Cerebral Blood Flow and Metabolism
1982; 2: 347-53.
Bolwig TG. Diagnosis of depression in general practice.
Psiquatrica Clinica 1982; (suppl 2): 223-25.
Hansen H., Andersen R., Theilgaard A., Lunn V.
Stereotactic psychosurgery. A psychiatric and
psychological investigation of the eflects and side
efiects of the interventions. Acta Psychiatr Scand
1982; 66 (suppl 301). Munksgaard, København.
Hertoft P. Sessuologia clinica. 1982. Ferro Edizioni,
Milano.
Sørensen T., Hertoft P. Male and female transsexualism:
the danish experience with 37 patients. Arch
Sex Behav 1982; 11: 133-35.
Theilgaard A. Aggressivitet hos mænd, overvejelser
over betydningen af sociologiske og biologiske faktorer.
1: Vold i familien. 1982: 49-52. FADL's Forlag,
København.
Thoraxkirurgisk afdeling:
Publikationer:
Aggestrup, S. & Sørensen, H., Rahbek: Angina pectoris
og lidelser i esophagus. Ugeskr.Læg. 43,
3143-46.
- Willeberg, A-M. & Hansen, K.V.: Esophagusstriktur,
Ugeskr. Læg. 1982, 43, 3147-50.
— & Jensen, Steen Lindkær: Efiects of regulatory
peptides on the porcine lower oesophageal sphincter.
Regulatory Peptides, 1982, 4, 155-62.
Broesby, S., Sørensen, H. Rahbek, Madsen, T. &
Wallin, L.: Failures after Surgical Treatment of
Patients with Hiatus Hernia and Refiux Symptoms.
A Pathophysiological Study. Scand. J. Gastroenterol.
1982, 17, 219-24.
Sørensen, H. Rahbek: Det glemte spiserør, Ugeskr.
Læg. 1982, 43, 3177-78.
- Long-term Survival and Cure in Lung Cancer
Surgery. Thorac. cardiovasc. Surgeon, 1982, 30,
292-93.
Øjenafdeling E:
Publikationer:
Gregersen, Eilif & Kessing, Svend V., 1982: Øjenog
synspleje i Grønland. Ugeskrift for læger,
144/8, 569-70.
— 1982: Credé-profylakse, en anakronisme? Nordisk
Medicin, 2/82, 34.
Larsen, J., Lund-Andersen, H., & Krogsaa, B. 1982:
Transcient Transport Across The Blood-Retinal
Barrier. Bull.Math.Biology.
Lund-Andersen, H. & Krogsaa, B., 1982: Fluorescein
In Human Plasma In vitro. Acta Ophthalmologica,
60, 701-08.
370 Universitetets årbog 1982
- Krogsaa, B. & Jensen, P.K. 1982: Fluorescein In 2: Klinisk sektion IV: København Kommunes
Human Plasma In Vivo. Acta Ophthalmologica, hospital i Hvidovre
60, 709-16.
Øre- næse- halsafdelingen:
Publikationer:
Clark TJH, Mygind N, Selros O. eds. Corticosteroid
treatment in allergic airway diseases. Copenhagen:
Munksgaard, 1982: 1-278.
Kirkegaard J., Secher C., Mygind N. EfTect of the
H| antihistamine chlorpheniramine on histamineinduced
symptoms in the human conjunctiva. Allergy
1982; 37: 203-8.
Mygind N., Pedersen M., Nielsen MH. Morphology
of the upper airway epithelium. In: Proctor DF,
Andersen I., eds. The nose: upper airway physiology
and the environment. Amsterdam: Elsevier,
1982: 71-97.
- N., Løwenstein H. Allergy and other environmental
factors. In: Proctor DF, Andersen I., eds. The
nose: upper airway physiology and the environment.
Amsterdam: Elsevier, 1982: 377-97.
- N. Topical steroid treatment for allergic rhinitis
and allied conditions. Clin Otolaryngol 1982: 7:
343-52.
- N. Mediators of nasal allergy. J Allergy Clin Immunol
1982; 70: 149-59.
- Intranasal corticosteroid treatment of rhinitis.
Eur J Respir Dis 1982; 63 suppl 122: 192-6.
- N. Mucosal changes in the airways dunng longterm
corticosteroid treatment. Eur J Respir Dis
1982; 63 suppl 122: 229-34.
Pedersen M., Nielsen MH, Mygind N. Primary ciliary
dyskinesia. A prelimanary comparison between
ciliary motility and ultrastructure. Mod
Probl Paediat 1982; 21: 68-78.
Secher C., Kirekegaard J., Borum P., Maansson A.,
Osterhammel A., Mygind N. Significance of H]
and H2 receptors in the human n6se. Rationale for
topical use of a combined preparation. J Allergy
Clin Immunol 1982; 70: 211-8.
Toft A., Wihl J-Å, Toxman J., Mygind N. Doubleblind
comparison between beclomethasone dipropionate
as aerosol and as powder in patients with
nasal polyposis. Clin Allergy 1982; 12: 391-401.
Afdelingen for medicinsk reumatologi/immunologi:
Publikationer:
Gerstoft J., Malchow-Møller A., Bygbjerg IC et al.
Erhvervet immundefekt hos homoseksuelle
mænd. Uskr f Læger 1982; 144: 771-76.
— Malchow-Møller A., Bygbjerg I et al. Severe acquired
immunodeficiency in European homosexual
men. Brit Med J 1982; 285: 283-85.
Hansen T, Mørk, Garbarsch C., Helin G., Kofod B.,
Lorenzen 1. Biochemical and histological studies
on the effect of cyclophosphamide and azathioprine
on proteoglycans, DNA and RNA of rat granulation
tissue, skin and aorta. Scand J Rheum
1982; 11: 284-89.
Helin G., Garbarsch C., Lorenzen 1. Identification
of vascular injury in aging rabbit aorta. Analysis
of glycosaminoglycans, hydroxyproline and vascular
histochemistry. Conn Tissue Res 1982; 10:
117-18.
Hølund B., Junker P., Christoffersen P., Lyon H.,
Lorenzen 1. The effect of D-penicillamine and
methylprednisolone on the morphology of experimental
granulation tissue in rats. Acta Path Mier
Imm Scand Sect A 1982; 90: 51-55.
- Clemmensen I., Junker P., Lyon H. Fibronectin in
experimental granulation tissue. Acta Path Imm
Scand Sect 1982; 90: 159-65.
Junker P., Helin G., Jensen BA., Oxlund H., Lorenzen
1. D-penicillamine-induced angiopathy in
rats. Atheroscl 1982; 45: 17-31.
Lorenzen 1. Erhvervet immundefekt hos unge homoseksuelle
mænd. Ugeskr f Læger 1982; 144: SKIS.
Parving HH., Helin G., Garbarsch C et al. Acid
glycosaminoglycans in myxoedema. Clin Endocrin
1982; 16: 207-10.
Jans H., Dybkjær E., Halberg P. Circulating immune
complexes in healthy persons. Scand J Rheum;
11: 194-98.
Afdelingen for plastikkirurgi og brandsårsbehandling:
Publikationer:
Ebbehøj, J., Sørensen, B., Thomsen, M., 1982: Behandling
af sår. Ugeskr. f. Læg. 144/21, s. 1565-66.
— Sørensen, B., Thomsen, M., 1982: (leder) Opsøgende
forebyggende arbejde. Ugeskr. f. Læg.
144/51, s. 3857-58.
Det lægevidenskabelige Fakultet 371
Espersen, F., Nielsen, B.P., Lund, K., Sylvest, B. &
Jensen, K., 1982: Hospital-acquired infections in
a burns unit caused by an imported strain of Staphylococcus
aureus with unusual multi-resistance.
J. Hyg. Camg. 88, s. 535-41.
Fogh-Andersen, P., Sørensen, B., Dahl, E., 1982:
Elektriske mundforbrændinger hos børn — 13 år
efter. Forebyggelse, kirurgisk behandling og ortodontisk
korrektion. Ugeskr. f. Læg. 144/9, s. 633-
36.
Nielsen, P.B., Espersen, F., Sylvest Hansen, B., Jensen,
K.-, Lund, K. & Sørensen, B., 1982: Import af
multiresistente Staphylococcus aureus. Ugeskr. f.
Læg. 144/3, s. 133-36.
Nilsson, T., 1981: The relative importance of vicryl
and prolene sutures to the strenght of healing abdominal
wounds. Acta chir. scand. 147, s. 503-07.
- 1982: Biomechanical studies of rabbit abdominal
wall. Part I The mechanical properties of specimens
from different anatomicai positions. J. Biomechanics,
15, No. 2, s. 123-29.
- 1982: Biomechanical studies of rabbit abdominal
wall. Part IL The mechanical properties of specimens
in relation to length, width and fibre orientation.
J. Biomechanics, 15, No. 2, s. 131-35.
- 1982: The relative rate of wound healing in longitudinal
and transverse laparotomy incisions. Animal
Experiments. Acta chir. scand. 148, s. 251-56.
1982: Mechanical properties of Prolene and Ethilon
sutures after three weks in vivo. Scand. J.
Plast. Reconstr. Surg., 16, s. 11-15.
Sørensen, B., Cold, G. 1982: Klinische Allgemeintherapie
eines Verbrennungspatienten - Intensivtherapie.
I: Klinische Anåsthesiologie und Intensivtherapie.
25, Die Verbrennungskrankheti -
Entstehung, Verlaufund Therapie. Ed.: F.W. Ahnefeld,
H. Bergmann, C. Burri, W. Dick, M. Halmagyi,
R. Hettich, G. Hossli, L. Koslowski, H.-H.
Mehrkens, E. Riigheimer. Springer-Verlag, Berlin,
Heidelberg, New York. s. 154-65.
1982: The value of centralization. (The 1982 A.B.
Wallace Memorial Lecture) Burns, 9, s. 77-83.
Trier, H., 1982: Forbrændingsdødsfald og indebrændinger
i Danmark 1980. Ugeskr. f. Læg. 144/51, s.
3859-64.
Anæstesiologisk afdeling:
Publikationer:
Eriksen HO, Clemmensen L, Hansen MS, Ibsen
KH. Plasma Fibronectin Concentration in Normal
Subiects. - Scand I Clin Lab Invest 1982; 42:
291-95.
- Jensen FM, 1982. Bivirkninger ved anvendelse af
opiater epiduralt og spinalt. - Ugeskr. Læger
1982; 144: 2627-30.
- Clemmensen L, Hansen MS, Ibsen KH. Referenceområde
for plasma fibronectin koncentration. —
Ugeskr. Læger 1982; 144: 40-41.
Dermato-venerologisk afdeling:
Publikationer:
Bisgaard H., Kristensen J., Søndergaard J., The effect
of LTC4 and LTD4 on capillary bloodfiow in
humans. - Prostaglandins, 1982 23, 797-801.
- Kristensen, J., Søndergaard, J., 1982: The effect of
LTC4 and LTD4 on Capillary Blood Flow. - CI RD
Symposium. Centre International de Recherches
Dermatologiques 23-24 October, Sophia Antipolis.
Valbonne, France.
Boesen, F., Christensen, J.D., 1982: Herpes zoster
med parese. - Ugeskr. f. læger, 144, s. 2496-97.
Elkjær, P., Wadskov, S., 1982: Allergisk kontakteksem
fremkaldt af idoksuridin. — Ugeskr. f. læger,
144, s. 877-78.
Frentz, G., Møller, U., Keiding, N., 1982: DNA flow
cytometry on human epidermis. The effect of serial
biopsy sampling at various times. - Brit. J. Dermatol.,
107, s. 7-14.
Gerstoft, J., Malchow-Møller, A., Bygbjerg, I.C.,
Dickmeiss, E., Halberg, P., Jacobsen, M., Jensen,
K., Nielsen, J.O., Thomsen, H.K., Søndergaard,
J., Lorenzen, L, 1982: Erhvervet immundefekt
hos homoseksuelle mænd. - Ugeskr. f. læger, 144,
s. 771-76.
Kassis, V., Søndergaard, J., 1982: Local Treatment
of non-infected bilateral euzema with locoid(R)
and celestoderm(R) a double blind comparison. -
Current Therap. Res., 31, s. 446-50.
- Søndergaard, J., 1982: Heat-Separation of Normal
Human Skin for Epidermal and Dermal Prostaglandin
Analysis. - Arch. Dermatol. Res., 273,
s. 301-06.
Knudsen, E.A., 1982: Beklædningskomfort.
Ugeskr. f. læger, 144, s. 420-23.
Staberg, B., Worm, A.-M., Klemp, P., 1982: Lymphatic
flow in psoriatic skin. - Int. J. Microcirc.
Clin. Exp., 1, s. 323.
Thomsen, H.K., Jacobsen, M., Malchow-Møller,
A., Gerstoft, J., Søndergaard, J., Jensen, K., Morning.
P., 1982: Kaposisarkom hos homoseksuelle
mænd — en foreløbig meddelelse. - Ugeskr. f. læger,
144, s. 116.
Worm, A.-M., Staberg, B., 1982: Direct and indirect
effects of UVA on skin vessel leakiness. — Int. J.
Microcirc. Clin. Exp. I, s. 336.
- 1982: Plasma proteins and extracellular water in
extensive skin disease. - Lægeforeningens Forlag,
s. 1-42. (disputats)
372 Universitetets årbog 1982
Kirurgisk-gastroenterologisk ambulatorium:
Publikationer:
Knigge U., Dejgaard A., Wollesen F., Christiansen
PM. The efTect of long-term cimetidine treatment
on PRL and TSH response capacity ot TRH in
male patients with duodenal ulcer. Acta Med
Scand 1982; 211:331-4.
- Dejgaard A., Wollesen F., Thuesen B., Christiansen
PM. Histamine regulation of prolactin secretion
through Hp and F^-receptors. J Clin Endocrinol
Metab 1982; 55: 118-22.
Wollesen F., Knigge U., Larsen K. EfTect of the plasma
esterone/17-betaestradiol ratio on the prolactin
and TSH responses to TRH. Neuroendocrinology
1983; 35: 200-4.
Den kirurgiske blok, urologisk afsnit:
Publikationer:
Brocks P., Dahl C., WolfH.-, Transbøl I.: Forebygger
tiazider recidiverende idiopatiske nyresten.
Ugeskr Læger. 1982; 144: 1669-70.
Gammelgaard P.A., WolfH. Urinblæretumorer. Betænkning
fra Dansk urologisk Selskabs blærecancerudvalg
af 1978. Ugeskr Læger 1982; 144: 1063-
74.
Medicinsk afdeling:
gative kontrollerede kliniske undersøgelser. Ti års
hepato-gastroenterologiske randomiserede undersøgelser
med insignifikant resultat. Ugeskr Læger
1982; 144: 2913-8.
Kryger P., Aldershvile J., Mathiesen L. R., Nielsen
J.O. & The Copenhagen Hepatitis Acuta Programme.
Acute type B hepatitis among HBsAg
negative patients detected by anti-HBc IgM. Hepatology
1982; 2: 50-3.
Matzen P., Malchow-Møller A., Lejerstofte J., Stage
P. & Juhl E. Endoscopic retrograde cholangiopancreatography
and transhepatic cholangiography
in patients with suspected obstructive
jaundice. Scand J Gastroenterol. 1982; 17: 731-5.
Schlichting P., Fauerholdt L., Christensen E., Poulsen
H., Juhl E., Tygstrup N. & The Copenhagen
Study Group for Liver Diseases. Prednisone treatment
of chronic liver disease 1. Chronic aggressive
hepatitis as a therapeutic marker. Liver 1982; 2:
104-12.
- Christensen E., Fauerholdt L., Poulsen H., Juhl
E., Tygstrup N & The Copenhagen Study Group
for Liver Diseases. Prednisone and chronic liver
disease. II Clinical versus morphological criteria
for selection of patients for prednisone treatment.
Liver 1982; 2: 113-8.
Tage-Jensen U., Schlichting P., Aldershvile J. et al.
Azathioprine versus prednisone in non-alcoholic
chronic liver disease (CLD). Relation to a serological
classification. Liver 1982; 2: 95-103.
Publikationer:
Aldershvile J., Dietrichson O., Skinhøj P., et al.
Chronic persistent hepatitis: Serological classification
and meaning of the hepatitis B e system.
Hepatology 1982; 2: 243-6.
The Copenhagen Hepatitis Acuta Programme. Mortality
after acute hepatitis type A, B and non-A,
non-B in 981 patients followed up for up to 10
years. Scand J Gastroenterol. 1982; 17: 193-8.
The Copenhagen Study Group for Liver Disease.
Azathioprine versus prednisone in chronic active
hepatitis and non-alcoholic cirrhosis. Scand J Gastroenterol.
1982; 17: 817-24.
Juhl E., Stadil F. Hepatologi I: Baden H., Videbæk
Aa, Andreasen M., Juhl E., eds. Basisbog i Medicin
oe; Kirurgi. 4. ude. København. Munksgaard
1982:431-463.
- Larsen M., Vejlsgaard R. Videnskabelig databehandling
I: Andersen D., Havsteen B., Juhl E.,
Riis P., eds. Lægevidenskabelig forskning - en introduktion,
3. udg. København: FADL's forlag
1982: 299-312.
- Christensen E. & Tygstrup N. Hvordan tolkes neNeuromedicinsk
afdeling:
Publikationer:
Regeur L., Pakkenberg B., Pakkenberg H., Fog R.
Combined pharmacotherapy of Gilles de la Tourette's
syndrome. Acta Neurol Scand 1982;
65/Suppl. 90: 308-9.
Kjeldsen C.S. Uptake of nucleic acid precursors in
rat brain cortex slices in vitro. Acta Neurol Scand
1982; 65/Suppl. 90 310-1.
Fog R., Pakkenberg H., Regeur L., Pakkenberg B.
»Tardive« Tourette syndrom in relation to longterm
neuroloptic treatment of multiple tics. In:
Chase TN, Friedhoff AJ, eds. Gilles de la Tourette
Syndrome. New York: Råven Press, 1982: 419-22.
Pakkenberg H., Fog R., Kjeldsen C. Effect of CO2
on labelling of nerve and liver cells by nucleic acid
precursors. Neurochemistry International 1982;
4: 23-5.
Pakkenberg B., Regeur L., Fog R., Pakkenberg H.
Gilles de la Tourette's syndrom. Ugeskr Læger
1982; 144: 3078-81.
Det lægevidenskabelige Fakultet 373
Ortopædkirurgisk afdeling:
Publikationer:
Christensen J., GreifTJ., Rosendahl S. Fractures of
the shaft of the tibia treated with AO compression
osteosynthesis. Injury 1982; 13: 307-14.
Patologisk afdeling:
Publikationer:
Clausen P.P., Nørgaard-Pedersen B., Arends J., Ingil
A., Jacobsen G.K, Jacobsen M., Juhl B.R.,
Kjærsgaard E., Nissen M.H., Schultz-Larsen, P.,
Toftager-Larsen K., Zeuthen J. Tumormarkører
ved germinalcelletumorer. Praktisk, klinisk anvendelse
og forskningsmæssige muligheder.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1285-90.
Eyben von F.E., Jacobsen G.K., Pedersen H., Jacobsen
M., Clausen P.P., Zibrantsen P. Multivariable
analysis of risk factors in patients with metastatic
testicular germ cell tumors treated with Vinblastine
and Bleomycin. Invasion and Metastasis 1982;
2: 125-35.
Gerstoft }., Malchow-Møller A., Bygbjerg L, Dickmeiss
E., Enk C., Halberg P., Haahr S., Jacobsen
M., Jensen K., Mejer J., Nielsen J.O., Thomsen
H.K., Søndergaard H., Lorenzen 1. Severe acquired
immunodeficiency in European homosexual
men. Br Med J 1982; 285: 17-19.
- Malchow-Møller A., Bygbjerg I.C., Dickmeiss E.,
Halberg P., Jacobsen M., Jensen K., Nielsen J.O.,
Thomsen H.K., Søndergaard, J., Lorenzen 1. Erhvervet
immundefekt hos homoseksuelle mænd.
Et nyt sygdomsbillede. Ugeskr Læger 1982; 11:
771-76.
Højgaard K., Henriksen H.M., Højgaard L., Lauritzen
J.B., Loft A. Superficial eosiniphilic squamous
epithelial cells in Vaginal smears from postmenopausal
women. Acta obstet Gynecol 1982.
Hølund B., Junker P., Christoffersen P., Lyon H.,
Lorenzen. 1. The effect of D-penicillamine and
methylprednisolone on the morphology of experimental
granulation tissue in rats. Acta path scand
(A) 1982; 90: 51-55.
Iversen Hansen R., Højgaard K. Cytoscopic forceps
biopsies and transurethral resection specimens in
the classification of bladder tumours. Scand J
Urol Nephrol 1982; 16: 151-53.
Jacobsen G.K., Jacobsen M., Clausen P.P. Immunhistokemisk
påvisning af tumorassocierede antigener
i germinative tesistumorer. Ugeskr Læger
1982; 144: 1300-03.
Jacobsen M., Clausen P.P., Jacobsen G.K.,
Saunders N.R., Møllgård K. Intracellular Plasma
Proteins in Human fetal Choroid Plexus During
Development. 1. Development stages in relation
to the number of epithelial cells which contain
albumin in telencephalic, diencephalic and myelencephalic
choroid plexus. Developmental Brain
Research 1982; 3: 239-250.
- Jacobsen G. K., Clausen P. P., Saunders N. R.,
Møllgård K. Intracellular Plasma Proteins in Human
fetal Choroid Plexus During Development.
II. The Distribution of prealbumin, albumin, alpha-
fetoprotein, transferrin, IgG, IgA, IgM and
alphapantitrypsin. Development Brain Research
1982; 3: 251-62.
Kindblom L-G., Jacobsen G.K., Jacobsen M. Immunohistochemical
investigations of tumors of
supposed fibroblastic-histiocytic origin. Hum Pathol
1982; 13: 834-40.
Kringsholm B., Christoffersen P. Liver pathology in
fatal drug addiction. Forensic. Sci. Int. 1982; 20:
141-51.
Kryger P., Christoflersen P. and Copenhagen Hepatitis
Acuta programme. Light microstopic morphology
of acute hepatitis non-A, non-B. A comparison
with hepatitis type A and B. LIVER
1982; 2; 200-06.
Tage Jensen U., Schlichting P., Aldershvile J., Andersen
P., Dietrichson O., Hårdt F., Mathiesen
L.R., Nielsen J.O. & The Copenhagen study
group for liver diseases. Azathioprine versus prednisone
in non-alcoholic chronic liver disease. Relation
to a serological classification. LIVER 1982;
2: 95-103.
Thomsen H.K., Jacobsen M., Malchow-Møller A.,
Gerstoft J., Søndergaard J., Jensen K., Morning
P. Kaposi-sarkom hos homoseksuelle mænd - en
foreløbig meddelelse. Ugeskr Læger 1982: 144:
116.
- Fauerholdt L., Christensen E., Poulsen H., Juhl
E., Tygstrup N. & The Copenhagen study group
for liver diseases. Prednisone and chronic liver disease
IL Clinical versus morphological criteria for
selection of patients for prednisone treatment. LIVER
1982; 2: 113-18.
- Tage Jensen U., Høybye G., Thomsen A.C. Axathioprine
versus prednisone in chronic active hepatitis
and non-alcoholic cirrhosis. The effect on
survival and activity. A report from The Copenhagen
study group for liver diseases. Scand J. Gastroenterol
1982; 17: 817-25.
Øjenafdelingen:
Publikationer:
Bøge-Rasmussen, T., Dahl Christensen, J., Gluud,
B.S., Kristensen, G.: Demodes folliculorum hominis.
Acta Dermatovenerol.
Jensen, O.A. & Norn, M.S., 1982: Spheroid degene374
Universitetets årbog 1982
ration of the conjunctiva, Histochemical and ultrastructural
examination. Acta Ophthal. (Copenh)
60, s. 79-92.
Norn, M.S., 1982: Conjunctival spheroid degeneration
(recurrence after excision) Acta Ophthal.
(Copenh) 60, s. 434-39.
- 1982: Incidence of Demodex folliculorum on skin
of lid and nose. Acta Ophthal. (Copenh) 60, s.
575-83.
- 1982: Øjets aldring. Arkiv f. praktisk lægegern. nr.
116.
- 1982: Skolemyopi i Østgrønland, Ugesk f. Læg.
144, s. 544-45.
- 1982: Goniodysgenese hos østgrønlandsk eskimofamilie.
Ugesk. f. Læg. 144, s. 542-43.
- L982: Spheroid degeneration, pingvecula and pterygium
among Arabs in the Red Sea Territory,
Jordan, Acta Ophthal. (Copenh) 60, s. 949-54.
- 1982: Forkalkning i øjnene. Månedskr. prakt. Lægegern.
60, s. 738-42.
- 1982: Den blinde pige fra Paestum. Med. Forum
35, s. 3-8.
- 1982: Acta Ophthalmologica 60 year. Acta Ophthal.
60, s. 1-2.
- 1982: Lægemiddelkatalogets afsnit om øjenmidler.
Stockholm, }., Norn, M.S., Schneider, T., 1982:
Ophthalmologic effects of man-made mineral fibres.
Scand. J. Work environ health 185-90.
3: Klinisk sektion IV: Kommunehospitalet
Krautwald O. Chronic psychosis in epilepsy: A
clinical investigation of 29 patients. Acta Psychiat.
Scand. 1982; 66: 282-93.
- Teasdale TW, Schulsinger H. Continuity of character
neurosis from childhood to adulthood: A
prospective longitudinal study. Acta Psychiat.
Scand. 1982; 66: 491-98.
- Korsgaard S. Epilepsy and psychosis. A review.
Acta Psychiat. Scand. 1982; 66: 89-99.
- Schulsinger F., Schulsinger H., Mednick SA.,
Teasdale TW. Behavioral Precursors of Schizophrenia
Spectrum: A prospective study. Arch.
Gen.Psychiat. 1982; 39: 658-64.
- Schulsinger F., Teasdale TW, Schulsinger H.,
Feldman PH, Mednick SA. Perinatal Complications
and Clinical Outcome within the Schizophrenia
Spectrum. Brit.J. Psychiat. 1982; 140:
416-20.
Schulsinger F., Parnas J., Petersen TE, Schulsinger
H., Teasdale TW, Mednick SA, Møller L. Cerebral
Ventricular Size within Schizophrenia Spectrum.
Arch.Gen.Psychiat. Submitted for publication.
- Kætteren og psykiatrien. Mdskr.prakt.lægeg.
1982; IX: 556-71.
- Behandling af stofmisbrug (signeret lederartikel)
U.f.L. 1982; 144: 3761-62.
Weiner J (ed.), Reisby N., Lunn V., Rafaelsen OJ,
Schulsinger F. Psykiatri - En tekstbog. 2. optryk.
F.a.d.L. København 1982. 702 pp.
- Skrumsager SR. Psykiatri. 5. udg. Nyt Nordisk
Forlag. Arnold Busck. København 1982.
Publikationer:
Gram L., Bendtsen KD, Parnas J., Flachs H. Controlled
Trials in Epilepsy. A review. Epilepsia
1982; 23: 491-519.
- Bendtsen KD, Parnas J., Flachs H. Reviews of
controlled trials of antiepileptic drugs. Brit.J.
Clin. Pract. Suppl. 1982; 18: 159-63.
John RS, Mednick SA, Schulsinger F., Teacher Reports
as a Predictor af Schizophrenia and Borderline
Schizophrenia: A Bayesian Decision Analysis).
Journal of Abnormal Psychology 1982; 91 no.
6: 399-413.
Knop J., Parnas J. Psykiatri i USA. U.f.L. 1982;
144/10: 748-50.
- Medforfatter og redaktør af: På herberg i København.
Hr. Berg (Ed.). En beskrivelse af klientellet
på de københavnske herberger for mænd. Socialpolitisk
Forlag, København 1982. 164 pp.
- Fischer A. Duodenal ulcer, suicide, psychopathology
and alcoholism. Medical Digest .Journal/
Psychiatry 1982; 5: 5.
Parnas J., Korsgaard S., Stigaard Jensen P.,
4: Klinisk sektion IV: Børnehospitalet på Fuglebakken
Publikationer:
Berthelsen J.G., Skakkebæk N.E., von der Maase
H., Sørensen B.L., Mogensen B. Screening for
carcinoma in situ of the contralateral testis in 250
patients with germinal testis cancer. Br Med J
1982; 285: 1683-86.
Eriksen FIO, Clemmensen I., Hansen MS, Kaas Ibsen
K. Plasma fibronectin concentration in normal
subjects. Scand J Clin Lab Invest 1982; 42:
291-95.
Funder J., Wieth JO, Ærenlund Jensen H., Kaas
Ibsen K. The sodium/lithium exchance mechanism
in essential hypertension. Is it a sodium/proton
exchanger? Hypertension 1982; 4: 703-09.
Hjort T., Linnet L., Skakkebæk NE. Testicular biopsy:
indications and complications. Eur J Paediat
1982; 138: 23-25.
Det lægevidenskabelige Fakultet 375
Kaas Ibsen K., Cohn J., Meinertz H., Schnohr P.,
Jensen G., Færgemann O. Plasma lipids in Danish
schoolchildren from Copenhagen and the Faroe
Islands. Scand J Soc Med 1982; suppl. 20: 41-
52.
- Andersen PL. Autoantibodies in flrst degree relatives
of patients with essential hypertension. Danish
Med Bulletin 1982; 29: 366-67.
- Smoking habits in 9000 Danish Schoolchildren.
Acta Pæd Scand 1982; 71: 131-34.
- Lous P., Andersen GE. Coronary Heart Risk Factors
in Children, whose Fathers have died from
Ischemic Heart Disease before Age 45. Acta Pæd
Scand 1982; 71: 609-13.
- Hansen B., Jensen J et al. Socialpædiatrien i Danmark.
Ugeskr Læg 1982; 144: 48-53.
Petersen KE, Svejgaard A., Damkjær Nielsen M.,
Dissing J. Heterozygotes and Cryptic Patients in
Families of Patients with Congenital Adrenal Hyperplasia
(21-hydroxylase Deficiency) Horm Res
1982; 16: 151-59.
- Bille T., Brock Jacobsen B., Iversen T. X-linked
Congenital Adrenal Hypoplasia, a Study of Five
Generations of a Greenlandic Family. Acta Pæd
Scand 1982; 71: 947-51.
Sandbjerg Hansen M., Kaas Ibsen K. Concentrations
of five plasma proteinase inhibitors in healthy
school-age children and in children with familial
risk of ischemic heart disease. Scand J Clin
Lab Invest 1982; 42: 383-86.
Skakkebæk NE, Berthelsen JG. Spermatogenesis.
In: D. Innes Williams & C.G. Chrisholm (eds.).
Scientific Foundations of Urology, 2nd Edition,
Heinemann, London, 1982.
- Berthelsen JG, Muller J. Carcinoma in situ of the
underscendend testis. The Urologic Clinics of
North America 1982; 9: 377-86.
- Normal og forsinket pubertetsudvikling. Månedsskrift
for Praktisk Lægegerning 1982; 60: 671-78.
Skinhøj P., Kaas Ibsen K., Kryger P. Viral hepatitis
in danish children. Disappearence of an infection
from its previons reservoir. Arc Dis Child 1982;
57: 146-48.
5: Klinisk sektion V: Københavns Amts sygehus
i Gentofte
Medicinsk afdeling C:
Publikationer:
Jacobsen V., Theilade K., Videbæk Aa. Two additional
cases of coexisting polycythaemia vera and
chromc lymphocytic leukaemia. Scand J Haematol
1982; 29: 405-10.
Videbæk Aa, Christensen B.E., Jønsson V. The
spleen in health and disease. København: FADL's
forlag 1982.
Neuromedicinsk afdeling:
Publikationer:
Bakke M., Tfelt-Hansen P., Olesen J., Møller E. Action
of some pericranial muscles during provoked
attacks of common migraine. Pain 1982; 14: 121-
35.
Clifford T., Lauritzen M., Bakke M., Olesen J., Møller
E. Electromyography of pericranial muscles
during treatment of spontaneous common migraine
attacks. Pain 1982; 14: 137-47.
Henriksen L., Krabbe A.Æ., Tfelt-Hansen P.,
Lauritzen M., Olesen J. Attacks of common migraine
or Hortons headache may not be accompanied
by changes in regional cerebral blood flow.
In: Hofer R., Bergman H. eds.. Radioaktive Isotope
in Klinik und Vorschung. Vienna: H. Egerman
1982; 15: 143-49.
Jensen K., Tfelt-Hansen P., Vendsborg P., Lauritzen
M., Olesen J. Chlormezanone in the treatment of
migraine attacks. A double blind comparison with
diazepam and placebo. Acta Neurol Scand 1982;
65 Suppl 90: 81-82.
Krabbe A.Æ., Olesen J. Effect of histamine on regional
cerebral blood flow in man. Cephalalgia 1982;
2: 15-18.
Lous L, Olesen J. Evaluation of pericranial tenderness
and oral function in patients with common
migraine, muscle contraction headache and 'combination
headache'. Pain 1982; 12: 385-93.
Olesen J. Effects of circulating monoamines and related
substances on rCBF in man. In: Heistad
DD, Marcus ML eds Cerebral blood flow. Eflect
of nerves and neurotransmitters. New York: Elsevier
1982; 183-88.
- Larsen B. Cerebral blood flow in migraine. Is
ischemia involved ? In: Clifford Rose F., Amery
W. eds. Cerebral hypoxia in the pathogenesis of
migraine. London: Pitman 1982: 53-73.
- Is ischemia involved in the pathogenesis of migraine?
Pathol Biol (Paris) 1982; 30: 318-324.
- Lauritzen M. Regional cerebral blood flow in induced
and spontaneous attacks of common migraine.
Acta Neurol Scand 1982; 65 Suppl. 90: 72-73.
Skagen K., Jensen K., Henriksen O., Knudsen L.
Sympathetic reflex control of subcutaneous blood
flow in tetraplegic man during postural changes.
Clin Sci 1982; 62: 605-09.
Skårby T., Tfelt-Hansen P., Gjerris F., Edvinsson L.,
25 Årbog 1982
376 Universitetets årbog 1982
Olesen J, Characterization of 5-Hydroxytryptamine
receptors in human temporal arteries; comparison
between migraine suflerers and non-sufierers.
Ann Neurol 1982; 12; 272-77.
Tfelt-Hansen P., EickhofTJ.H., Olesen J. The duration
of the biologicai efTect of ergotamine tartrate.
In: Critchly M., Friedman AP, Sicuteri F., Corini
S eds Adv Neurol New York: Råven Press 1982:
33: 315-19.
- EickhofJ.H., Olesen J. Mechanism of ergotamine
induced decrease of peripheral systolic bloodpressure
in man. Acta Pharmacol Toxicol 1982; 51:
122-25.
Patologisk-anatomisk Institut:
Publikationer:
Harvald B., Hansen JPH, eds. Circumpolar Health
81. Proceedings of 5th International Symposium
on Circumpolar Health. Oulu: Nordic Council for
Arctic Medical Research, 1982.
Kromann N., Nielsen NH, Hansen JPH. Skin cancer
in Greenland. I Cancer Res Clin Oncol 1982;
104.
Nielsen NH, Jens OA, Hansen JPH. Maligne øjentumorer
i Grønland. Ugeskr læger 1982; 144: 541-
2.
- Hansen JPH. Lung cancer in Greenland. Selected
epidemiologicai, pathological, and clinical
aspects. J Cancer Res Clin Oncol 1982; 104: 295-
305.
Schrøder M., Willumsen H., Hansen JPH, Hansen
OH. Peritoneal adhesion formation after the use
of oxidized cellulose (SurgicelR) and gelatin sponge
(SpongostanR) in rats. Acta Chir Scand 1982;
148: 595-6.
Øjena[delingen:
Publikationer:
Carstensen L.L., Frost-Larsen K., Fugleberg S., Nerup
J. Does pregnancy influence the prognosis of
uncomplicated insulin-dependent diabetes mellitus?
Diabetes Care 1982; 5/1: 1-5.
Frost-Larsen K., Starup K. The clinical value of
nyctometry in children with long-standing insulin-
dependent diabetes mellitus. A preliminary report.
Pediat. adolesc. Fndocr. 1981; 9: 89-94.
Gimsing P., Frost-Larsen K., Isager H., Manthorpe
R., Prause J.U. Cobalamin-binding proteins in serum
and saliva from patients with Sjogren's syndrome.
Scand J Theumatology 1982; 11: 1-4.
Henning V., Fledelius H., Simonsen S.E. Bilateral
symmetricai sectoral pigmentary retinopathy. A
report on a case with 17-year follow-up and on a
new case. Acta Ophthal. 1981; 59: 909-16.
Isager H., Frost-Larsen K., Manthorpe R., Prause
J.U. Sjogren's syndrom. Ugeskr. f. L 1981;
143/49: 3296-3301.
Larsen H-W. The ocular fundus. W.B. Saunders
Company, USA 1982.
Lauritzen T., Frost-Larsen K., Larsen H-W et al.
Efiect of 6 month of strict metabolic control on eye
and kidney function in insulin-dependent diabetics
with background retinopathy. The Lancet
1982: 121-24.
Manthorpe R., Frost-Larsen K., Isager H., Prause
J.U. Sjogren's syndrome. A review with emphasis
on immunological features. Allergy 1981; 36: 139-
53.
Manthorpe R., Frost-Larsen K., Isager H., Prause
J.U. Lack of lacrimal gland improvement by NA-
872 in Sjogren's syndrome. Acta Ophthal. 1981;
59: 428-29.
Manthorpe R., Frost-Larsen K., Høj L., Isager H.,
Prause J.U. Bromhexine treatment of Sjogren's
syndrome: EfTect on lacrimal and salivary secretion,
and on proteins in tear fluid and saliva.
Scand J Rheumatology 1981; 10: 177-80.
Øreafdelingen:
Publikationer:
Bonding, P., Tos., M., Poulsen, G., 1982: Unilateral
insertion of grammets in bilateral secretory otitis
media. Acta Otolaryng. Suppl. 386, s. 161.
Bretlau, P., Thomsen, J., Tos, M., Johnsen, N.j.,
1982: Placebo EfTect in Surgery for Meniére's Disease.
A Double-Blind Placebo-Controlled Study
on Endolymphatic Sac Shunt Surgery. Adv. Oto-
Rhino-Laryng. 28: s. 146.
- Causse, J.-B., Causse, J., 1982: Modification with
NaF in Disequilibrium of Otospongiotic Origin.
Adv. Oto-Rhino-Laryng. 28: s. 73.
- Chevance, L.G., Causse, J., Jørgensen, M. Balslev.,
1982: Bone Resorption in Otospongiosis.
Amer. J. Otol, 3: s. 209.
- Sørensen, C., Hjort, Jørgensen, M., Balslev, Dabelsteen,
E., 1982: Bone resorption in human cholesteatomas.
Experimental in vivo investigations
in the immunodeficient »nude« mice. Ann. Otol.
92 (2): s. 131.
Briinner, S., Berrett, A., Tos, M., 1982: Tomography
and Xerotomography in Reconstuctive Middle
Ear Surgery of Cholesteatoma. Fur. J. Radiol. 2:
s. 99.
Causse, J., Uriel, J., Berges, J., Shambaugh, G.E.,
Bretlau, P., Causse, J.-B., 1982: Then enzymtic
mechanism of the otospontiotic disease and NaF
on the inzymatic balance. Arner. J. Otol. 3: s. 297.
Det lægevidenskabelige Fakultet 377
Hansen, O.P., Sørensen, Chr. Hjort, Astrup, L.,
1982: Episodic autoimmune haemolytic anaemia
and thrombocytopenia (Evans' syndrome) in selective
IgA deficiency. Scand. J. Haematol. 29: s.
265.
Hastrup, N., Bretlau, ?., Krogdahl, A., Melchiors,
H., 1982: Oncocytomas of the salivary "glands. J.
Laryng. Otol. 96: s. 1027.
Holm-Jensen, S., Tos, M., Sørensen, Chr. Hjort,
Plate, S., Thomsen, J., 1982: Pathology of the
tympanic membrane in six-year old children. Acta
Otolaryng. Suppl. 386: s. 152.
Koefoed-Nielsen, B., Tos, M., 1982: Posttraumatic
sensori-neural hearing loss. A prospective long
term study. ORL 44: s. 206.
Larsen, P., Tos, M., 1982: Development of the ciliary
epithelium in human nose. Rhinology, 20: s. 138.
Plate, S., Sørensen, Chr. Hjort, Holm-Jensen, S.,
Tos, M., 1982: Catarrhalia as a risk factor in the
development of secretory otitis media in preschool
children. Acta Otolaryng. Suppl. 386: s. 138.
Rasmussen, N., Bentzen, K., Thomsen, J., Tos, M.,
1982: Patient specific cell-mediated immunity
against human acoustic neuroma extract. Acta
Otolaryng. 94: s. 261.
Siim, Chr., Valentin, N., Bretlau, P., 1982: Jet-ventilation
til direkte laryngoskopi. Ugeskr. Læg. 144:
s. 1606.
Sørensen, Chr. Hjort, 1982: Secretory IgA enzyme
immunoassay. Application of a model for computation
of the standard curve. Scand. J. Clin. Lab.
Invest. 42: s. 577.
- 1982: The ratio of secretory IgA to IgA in middle
ear elfusions and nasopharyngeal secretions. Acta
Otolaryng. Suppl. 386: s. 91.
- Holm-Jensen, S., Tos, M., 1982: Middle ear effusion
and risk factors. J. Laryng. Otol. 11: s. 46.
Thomsen, J., Saxtrup, O., Tos, M., 1982: Quantitated
determination of proteins in perilymph in patients
with acoustic neuromas. ORL 44: s. 61.
- Saxtrup, O., Tos, M., 1982: Spinal proteins in patients
with acoustic neuromas. ORL 44: s. 66.
- Tos, M., Hancke, A.B., Melchiors, H., 1982: Tympanometric
screenings in children followed from
birth to age 4. Results of eleven repetitive evaluations.
Acta Otolaryng. Suppl. 386: s. 155.
Tos, M., Nielsen, M., Jørgensen, M. Balslev.,
1982: Bone destruction in inflammatory diseases
of the ear. In: Sadé, J. (Ed.): Cholesteatoma and
Mastoid Surgery. Kugler (Amsterdam): s. 397.
Tos, M. 1982: Goblet celles and glands in the nose
and paranasal sinuses. In: Proctor, D., Andersen,
J. (Eds.): The Nose. Upper Airway physiology
and the athmospheric environments. Elsevier,
Amsterdam: s. 99.
- 1982: Short- and long-term results with ossiculoplasty
in cholestea-tomatous ears. In: Sadé, J.
(Ed.): Cholesteatoma and Mastoid Surgery. Kugler
(Amsterdam): s. 547.
- 1982: Should cholesteatoma be considered a dangerous
disease? In: Sadé, J. (Ed.): Cholesteatoma
and Mastoid Surgery. Kugler (Amsterdam): s. 73.
- 1982: Can cholesteatoma be prevented? In: Sadé,
J. (Ed.): Cholesteatoma and Mastoid Surgery.
Kugler (Amsterdam): s. 591.
- 1982: Mastoid pneumatization. A critical analysis
of the hereditary theory. Acta Otolaryng. 94: s. 73.
- 1982: Treatment of cholesteatoma in children. A
long-term study of results. Amer. J. Otol. 4: s. 189.
- 1982: Mellemørekirurgi. Nordisk Medicin 97: s.
20.
- 1982: Modification of combined-approach tympanoplasty
in attic cholesteatoma. Arch. Otolaryng.
108: s. 772.
- 1981: The sites of secretion production in chronic
otitis media, in: Surjån, L., Bodo, G. (Eds.): Proceedings,
XHth World Congress, Budapest.
Hung. Academy of Sciences, Budapest: s. 375.
- Holm-Jensen, S., Sørensen, Chr. Hjort, Mogensen,
C. 1982: Spontaneous course and frequency
of secretory otitis in four-year-old children. Arch.
Otolaryng. 108: s. 4.
- Melchiors, H., Thomsen, J., Plate, S. 1982: Changes
of the drum in untreated secretory otitis and
chronic tubal dysfunction. Acta Otolaryng.
Suppl. 386: s. 149.
6: Klinisk sektion V: Københavns Amts sygehus
i Glostrup
Medicinsk afdeling C:
Publikationer:
International Collaborative Group,: Circulating
Cholesterol Level and Risk of Death From Cancer
in Men Aged 40 to 69 Years. Experience of an
international Collaborative Group. JAMA 1982;
248: 2853-59.
Pedersen Asger, Schroll Marianne. Intervention ved
iskæmisk hjertesygdom og myokardieinfarkt. 1.
Intervention gennem risikofaktorerne, Ugeskrift
for Læger, 1982, 144; 2139-46.
Schroll Hollnagel. Blood Pressure Response During
Exercise: Proceedings from a Symposium in Ed.:
Poul Ebbe Nielsen: Acta Med. Scan. Supplementum
1982; 670.
- Causes of hospitalisation in different age intervals
A ten-year prospective study, 1964-1974, of car-
25'
378 Universitetets årbog 1982
diovascular risk factors in men and women trom
the Glostrup population born in 1914. Dan. Med.
Bull., 1982; 29: 213-52.
A longitudinal epidemiological survey of relative
weight, age 25, 50 and 60, in the Glostrup population
of men and women, born in 1914. Ten-year
mortality and ten-year incidence of cardiovascular
menifestations in relation to relative weight,
age 50 and 25. (Disputats, forsvaret 1982). Dan.
Med. Bull., 1981 28; 106-16.
Sørensen, K.H., Sivertsen J., Schroll M., Gjørup S.
A socio-medical population study of the elderly in
the city of Copenhagen 1978/79. Dan. Med. Bull
1982; 29: 274-80.
Medicinsk afdeling F:
Publikationer:
Andersen BN, Krarup T., Pedersen NT, Faber OK,
Hagen C., Worning H. Beta cell function in patients
with chronic pancratitis and its relation to
exocrine pancreatic function. Diabetologia 1982;
23; 86-89.
- de Magistris L., Rehfeld JF. Radioimmunochemical
quantitation of sulfated and non-sulfated
gaatrins in serum. Clin Chim Acta 1982; 126; 209-
19.
- Pedersen NT, Scheel J., Worning H. Incidence of
alcoholic chronic pancreatitis in Copenhagen.
Scand J Gastroent 1982; 17; 247-52.
- Scheel J., Rune SJ, Worning H. Exocrine pancreatic
function in patients with dyspepsia. Hepato-
Gastroenterol 1982; 29; 35-7.
Pedersen NT, Andersen BN, Pedersen G., Worning
H. Chronic pancreatitis in Copenhagen. A retrospective
study of 64 consecutive patients. Scand J.
Gastroent 1982; 17; 925-31,
7: Klinisk sektion V: Københavns Amts sygehus
i Herlev
Fysiurgisk afdeling:
Publikationer:
Graudal H., Sørensen K. Reumatologi. - Munksgaard,
København, 1982; 85-110.
Sørensen K. Seven years' therapy with tolfenamic
acid. VOX 1982; 4; 61-66.
Gynækologisk-obstetrisk afdeling G:
Publikationer:
Andersen A.N., Schiøler V., Bennett P., Hertz. J.
Effect of metoclopramide induced hyperprolactinemia
of the gonadotrophic response to LRH and
oestradiol. Acta Endocrinol 1982; 100: 1-9.
- Tabor A., PRL, TSH, LH and GH responses to
metoclopramid and breast-feeding in normal and
hyperprolactinemic women. Acta Endocrinol
1982; 100: 177-83.
- Schiøler V. Influence of breast-feeding pattern on
the pituitary-ovarian axis of women in an industrialized
community. Am T Obstet Gynecol 1982;
143: 673-7.
- Lund-Andersen C., Larsen JF et al. Suppressed
prolactin but normal neurophysin levels in cigarette
smoking breast-feeding women. Clin Endocrinology
1982: 17: 363-8.
- Pedersen H., Djursing H., Andersen BN, Friesen
HG. Bioactivity of prolactin in a woman with an
excess of large molecular size prolactin, persistent
hyperprolactinemia and spontaneous conception.
Fertil Steril 1982; 38: 625-8.
- Lund-Andersen C., Henriksen E., Vogelius J. Cigaretrygnings
indflydelse på graviditet, fødsel,
amning og amenoreperiode. Ugeskr Læger 1982;
144: 2115-8.
Andersen KV, Andersen SV, Munck O., Larsen JF,
Nielsen SL, Kjeldsen H. Perfusion of the intervillous
space of the human placenta measured with
99m technetium labelled human serum albumin.
Clinical Physiology 1982; 2: 89-95.
Berget A., Larsen JF, Pedersen PH, Rank F. Cone
Biopsy of Cervix by Laser. Lancet 1982; I: 222.
- Larsen J.F., Pedersen P.H., Olesen M.B., AarupJ.
CO2 laser i gynækologi. Ugeskr Læger 1982; 144:
3350-3.
Jacobsen B., Rasmussen K., Bostofte E. Svær acut
præeklampsi. Ugeskr Læger 1982; 144: 2020-1.
Johansen K., Andersen AN, Kampmann JP, Hansen
JM, Mortensen H. Excretion of methemazole
in human milk. European J Clin Pharmacol 1982;
23: 339-41.
- Kampmann JP, Mølholm JH, Andersen AN, Helwegj.
Udskillelsen af antithyroide stofier i modermælk.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1635-7.
Larsen JF, Stigningen i frekvensen af kejsersnit og
instrumetelle forløsninger. Ugeskr Læger 1982;
144: 414-5.
- , Berget A., Pedersen PH, Olesen MB. C02-Iaser i
gynækologi. Ugeskr Læger 1982; 144: 3346-9.
MeyhofT HH, Walter S., Gerstenberg T., et al. Incontinence
Surgery in Females with Motor Urge
Incontinence. In: Zinner NR, Sterling AM, eds.
Female Incontinence. New York: Alan R Liss,
1982: 347-50.
Det lægevidenskabelige Fakultet 379
Walter S., Olesen KP, Hald T., Jensen HK, Pedersen
PH. Urodynamic Evaluation after Vaginal
Repair and Colposuspension. Br J Urology 1982;
54: 377-80.
Klinisk-kemisk afdeling:
Publikationer:
Diedrich K., Evans SE, Gibitz HJ, Helbing AH,
Kynast G., Heinze T., Liedtke B., Lorenz U.,
Martens G., Schlebusch H., Schiøler V., Bouchelouche
P., Siggaard-Andersen O., Sirowey H.,
Weihs D., Kessler A.Ch, Beutler HO. Enzymatische
Lezithinbestimmung in Fruchtwasser zur antepartalen
Lungenreifediagnostik — Eine Multizentrische
Studie. Z Geburtsh Perinat 1982; 186:
19-26.
Thode J., Børresen T., Nistrup Madsen S. Parathyreoidea
hormons renale virkning hos normale og
patienter med pseudohypoparathyreoidisme.
Ugeskr Læg 1982; 144: 1771-4.
- Nistrup Holmegaard S. Pseudohypoparathyroidism
type II? korrespondance, Ugeskr Læg 1982;
144: 2658-9.
- Wandrup J., Aas F., Siggaard-Andersen O. Evaluation
of a new semiautomatic electrode system for
simultaneous measurement of ionized calcium
and pH. Scand J Clin Lab Invest 1982; 42, 407-
415.
Medicinsk-gastroenterologisk afdeling C:
Publikationer:
Andersen J., Hohwy E., Riis P. Lægeforeningens
publikationsenquete 1981. Ugeskr Læger 1982;
144: 1503.
Antonsen S., Hansen MGJ, Bukhave K., Rask-
Madsen J. The influence of a new selective 5-HT2
receptor antagonist (ketanserin) on jejunal prostaglandin
E2 release and ion secretion due to malignant
carcinoid syndrome (abstr). Gut 1982;
23;A 887.
Binder V., Riis P. Colitis ulcerosa - blødende tyktarmsbetændelse.
Månedsskr Prakt Lægegern
1980; 60: 321-33.
- Riis P. International Symposium on Inflammatory
Bowel Diseases. Ugeskr Læger 1982; 144: 248-
9.
- Riis P. International Crohn's disease assessment
workshop. Ugeskr Læger 1982; 144: 1786-7.
Bukhave K., Rask-Madsen J., Bekker C., Hess-
Thaysen E., Møllmann KM. Possible role of prostaglandins
in Ménétrier's disease (abstr). Scand
J. Gastroenterol 1982; 17/Suppl. 78: 46.
- Rask-Madsen J. The effect of ethacrynic acid on
the prostaglandin E2 mediated active Cl secretion
by the isolated human jejunum (abstr). Scand J
Gastroenterol 1981; 16: 1100.
GIOMS. Proposed guidelines for biomedical research
involving human subjects: a joing project
of the World Health Organisation and the Council
for International Organizations of Medical Sciences.
Geneva: GIOMS 1982.
Den centrale videnskabsetiske komité. Beretning for
1980-81. København: Forskningssekretariatet
1982.
Harder R, Riis P. Endoskopi med metalinstrumenter
uden »det kolde gys«. Ugeskr Læger 1982; 144:
484.
Hohwy E., Riis P. Tillykke med de 125 år. Ugeskr
Læger 1982; 144: 2549.
- Riis P. Bibliotek for Læger. Ugeskr Læger 1982;
144: 20-32.
Hovendal CP, Bech K., Bekker C., Bukhave K.,
Rask-Madsen J. Release of prostaglandin E2 into
gastric juice during stimulation of muscarinic and
gastrinergic receptors in dogs and humans
(abstr). Scand J Gastroenterol 1981; 16: 1099.
- Bech K., Bukhave K., Rask-Madsen J. Effect of
indomethacin on prostaglandin E2, gastric acid
secretion, and gastric antral motility of beagle
dogs (abstr). Scand J Gastroenterol 1982;
17/Suppl. 78:337.
Johansen KS, Borregaard N., Koch C., TaudorfT, E.,
Wandall, JH, RepineJE. Chronic granulomatous
disease presenting as xanthogranulomatous pyelonephritis
in late childhood. J Pediatrics 1982;
100: 98-100.
Rask-Madsen J., Bukhave K., Rørbæk Madsen PE,
Bekker C. Effect of carbenoxolone on prostaglandin
E2 levels in gastric juice during shamfeeding
and pentagastrin stimulation (abstr). Scand J Gastroenterol
1982; 17/Suppl. 78:42.
Riis P. Videnskabsetiske komiteer: baggrund og organisation.
I: Jensen O., Juul P., eds. Lægemidler:
registrering og klinisk afprøvning. København:
MEDIE 1982; 86-93.
- How therapeutic decisions are motivated. I: Tygstrup
N., Lachin JM., Juhl E., eds. The randomized
clinical trial and therapeutic decisions. New
York - Basel: Dekker 1982:3-11.
- Etiske konventioner og deklarationer: praktisk betydning
for læger og lægelige sammenslutninger.
Månedskr Prakt Lægegern 1982; 60: 712-21.
- Journalindsigt: pro et contra. I: Vejlsgaard R., ed.
Medicinsk Årbog 1982. København: Munksgaard
1982: 41-3.
- Lægers samarbejde med medier. I: Vejlsgaard R.,
ed. Medicinsk Årbog 1982. København: Munksgaard
1982: 215-9.
- Scientific co-operation between developed and de380
Universitetets årbog 1982
veloping countries. Acta Med Scand 1982; 211:
321-2.
- The Nordic scientific profile in medicine. Acta
Med Scand 1982; 211: 145-6.
- Experiences with committees and councils for research
ethics in Scandinavia. Det norske videnskapsakademi
1982. Udg. i bogform af Alan R.
Liss' forlag, New York.
- Elitarisme og folkelighed i videnskab og kunst.
Festforel, ved Århus universitets årsfest 1982. Offentliggjort
i Jyllandsposten 4. sept. 1982.
- Long-term management of ulcerative colitis: therapy
- critical evaluation. Indledningsforedrag
ved 7. verdenskongres i gastroenterologi, Stockholm
1982. Publiceres i bogform.
- Scope of ethical review. I: Bankowski Z, Howard-
Jones N., eds. Human experimentation and medical
ethics. Geneva: CIOMS 1982: 226-30.
- Etik og forskning i Grønland. Ugeskr Læger 1982;
144: 1629-30.
- Forebyggelse mod akut bjergsyge. Ugeskr Læger
1982; 144: 1405.
- Forskningsrådets folder og frister. Ugeskr Læger
1982; 144: 1044.
- Globalt samarbejde om den medicinske videnskabsetik.
Ugeskr Læger 1982; 144: 1236-7.
- Musefælde-teknikken. Ugeskr Læger 1982; 144:
3528.
Wandall JH. Function of polymorphonuclear neutrophilic
leucocytes: comparison of leucocytes
from blood and exudate in healthy volunteers. Acta
path microbiol scand 1982; (sect C) 90: 7-13.
- Binder V. Leucocytes function in Crohn's disease.
Studies on the mobilization using a quantitative
skin window technique and the function of circulating
polymorphonuclear leucocytes in vitro. Gut
1982; 23: 173-80.
- Binder V. Leucocyte function in ulcerative colitis:
quantitative leucocyte mobilization to skin windows
and in vitro function of blood leucocytes.
Gut 1982; 23: 758-65.
- Leucocyte mobilization and function in vitro of
blood and exudative leucocytes after herniotomy.
Brit J Surg 1982; 69: 669-72.
Medicinsk-endokrinologisk afdeling F:
Publikationer:
Andersen L, Christensen E.S. & Godtfredsen J.
Thoraxkirugi, 2. udgave. FADL's forlag 1982.
Bech K., Feldt-Rasmussen U. & Madsen S.N. Acute
changes in thyroid stimulating immunoglobulins
(TSAb) during subtotal thyroidectomy. Clinical
Endocrinology 1982; 16: 235-42.
- Andersen V. & Madsen S.N. In vitro lymphocyte
proliferation in response to polyclonal activators
and microbial antigens, and production of immunoglobulins
stimulating thyroid adenylate cyclase
in Graves' disease. Acta Endocrinol 1982; 100:
252-55.
Bliddal H., HansenJ.M., Rogowski P., Johansen K.,
Friis T. & Siersbæk-Nielsen K. 13II treatment of
difTuse and nodular toxic goitre with or without
antithyroid agents. Acta Endocrinol 1982; 99:
517-21.
- Bech K., Feldt-Rasmussen U., Thomsen M., Ryder
L.P., Hansen J.M., Siersbæk-Nielsen K. &
Friis T. Thyroid-Stimulating Immunoglobulins in
Hashimoto's Thyroiditis Measured by Radioreceptor
Assay and Adenylate Cyclase Stimulation
and Their Relationship to HLA-D Alleles. J Clin
Endocrinol and Metabolism 1982; 55: 995-98.
- Bech K., Petersen P.H., Siersbæk-Nielsen K. &
Friis T. Evidence of a correlation between thyrotrophin
receptor binding inhibition and thyroid
adenylate cyclase activation by immunoglobulins
in Graves' disease before and during long-term
antithyroid treatment. Acta Endocrinol 1982; 101:
35-40.
Boesen F., Andersen E.B., Kanstrup I.-L., Hesse B.
& Christensen NJ. Behandling af invaliderende
ortostatisk hypotension med pindolol ved diabetisk
autonom neuropati. Ugeskr Læger 1982; 144:
2335-38.
- Andersen E.B., Kanstrup I.-L., Hesse B. & Christensen
NJ. Treatment of diabetic orthostatic hypotension
with Pindolol. Acta Neurol Scand 1982;
66: 386-91.
Bouchenlouche P., Brocks K., & Godtfredsen J.
Kardial status hos unge toptrænede sportsmænd.
Ugeskr Læger 1982; 144: 2482-84.
Christensen NJ. Katekolaminernes patofysiologi.
Ugeskr Læger 1982; 144: 453-60.
- Sympathetic nervous activity and age (Editorial).
Eur J Clin Invest 1982; 12: 91-92.
Christensen NJ. Catecholamines and essential hypertension
(Editorial). Scand J Clin Lab Invest
1982; 42: 211-15.
Christiansen J.S., Gammelgaard J., Frandsen M.,
Ørskov H. & Parving H.-H. Kidney function and
size in insulin-dependent diabetics before and during
growth hormone administration for one
week. Diabetologia 1982; 22: 333-37.
Døssing M. & Andreasen P.B. Drug induced liver
diseases. An analysis of 572 cases of hepatotoxicity
reported to the Danish Board of Adverse reactions
to drugs. Scand J Gastroenterol 1982; 17:
205-11.
Faris J., Agerskov K., Henriksen O., Lassen N.A. &
Parving H-H. Decreased distensibility of a passive
vascular bed in diabetes meliitus: An indicator
of microangiopathy. Diabetologia 1982; 23: 411-
14.
Det lægevidenskabelige Fakultet 381
Feldt-Rasmussen U., Bech K., Date J., Petersen
P.H., Johansen K. & Madsen S.N. Thyroid stimulating
antibodies, thyroglobulin antibodies
and serum proteins during treatment of Graves'
disease with radioiodine or propylthiouracil. Allergy
1982; 37: 161-67.
- Date J., Bech K. & Johansen K. A prospective
study of serum thyroglobulin and its antibody during
treatment with radioiodine or propylthiouracil
of patients with Graves' disease. Acta Endocrinol
1982; 99: 379-85.
- Petersen P.H., Date J. & Madsen C.M. Serum
thyroglobulin in patients undergoing subtotal thyroidectomy
for toxic and non-toxic goitre. J Endocrinol
Invest 1982; 5: 161-64.
- Blichert-Toft, Christiansen C. & Date J. Serum
thyroglobulin and its antibody following thyroid
resection for Graves' disease. Eur J Clin Invest
1982; 12: 203-08.
- Serum thyroglobulin and thyroglobulin antibodies
in thyroid disorders. Methodological and clinical
aspects. In: Thyroid diseases, Ed. C Beckers,
Pergamon Press, France 1982: 59-73.
Gjerris A., Jensen E., Christensen NJ. & Rafaelsen
OJ. Adrenaline and noradrenaline in psychiatric
disorders. In: Biological Psychiatry (Eds. C. Perris,
G. Struwe & B. Jansson). Elsevier/North-Holland
1981; 565-68.
Godtfredsen J. Atrial fibrillation: Course and prognosis,
a follow-up study of 1212 cases. In: Atrial
fibrillation. Ed. H.E. Kulbertus, S.B. Olsson and
M. Schlepper. Håssle, Møllendal, Sweden 1982;
134-45.
- & Sigurd B. Hospitalsbehandling af akut myokardieinfarkt.
In: Akut myokardieinfarkt (Ed.B.Sigurd)
FADL's forlag 1982; 61-63.
- Behandling af hjerteinsufficiens ved akut myokardieinfarkt.
In: Akut myokardieinfarkt (Ed. B. Sigurd)
FADL's forlag 1982; 99-112.
- & Hjelms E. Kardiovasculære sygdomme. In: Basisbog
i medicin og kirurgi, Munksgaard 1982;
263-316.
Hegediis L. & Nørgaard T. Retroperitoneal tumor
som årsag til hypoglykæmi. Ugeskr Læger 1982;
144: 2866-67.
Hertel J., Christensen N.J., Pedersen S.A. & Kiihl
C. Plasma noradrenaline and adrenaline in infants
of diabetic mothers at birth and at two hours
of age. Acta Pædiatr Scand 1982; 71: 941-45.
Hilsted J., Galbo H., Christensen NJ, Parving H-H
& Benn J. Hemodynamic changes during graded
exercise in patients with diabetic autonomic neuropathy.
Diabetologia 1982; 22: 318-23.
Holmegaard SN. Measurement of Cyclic AMP in
Clinical Investigations. Disputats. Acta Endocrinol
1982; 101: suppl. 249.
Ibsen H., Christensen N.J., Rasmussen S., Hollnagel
H., Nielsen M.D. & Giese J. The influence of
chronic high alcohol intake on blood pressure,
plasma noradreanaline concentration and plasma
renin concentration. Clin Sci 1981; 61: 377-79.
Jensen G. & Sigurd B. Betablokade efter akut myokardieinfarkt.
In: Akut myokardieinfarkt (Ed.B.
Sigurd) FADL's forlag 1982; 185-91.
Johansen K., Granlien M., Holst J.J., Dige-Petersen
H., Jørgensen J.H., Østrup E.-L., Christiansen
J.S. & Binder C. The effects of physical training
on glucose tolerance, insulin and glucagon responses
in non-insulin dependent diabetics. In:
Diabetes and Exercise. Ed. Berger, Christacopoulos,
Wahren. Current problems in clinical biochemistry:
11. Hans Huber Publ. Bern-Stutgart-Vienna
1982.
- Andersen A.N., Kampmann J.P., Hansen J.M. &
Mortensen H.B. Excretion of Methimazole in Human
Milk. Eur J Clin Pharmacol 1982; 23: 339-
41.
- Kampmann J.P., Hansen J.M., Andersen A.N. &
Helweg J. Udskillelsen af antityreoide stoffer i
modermælk. Ugeskr Læger 1982; 144: 1635-37.
Jørgensen P.H. P-piller og thyreoideasygdom.
Ugeskr Læger 1982; 144: 41-42.
Kampmann J.P., Svendsen T.L., Skovsted L. &
Hansen J.M. Beta-2-adrenoceptor agonista and
thyroid hormones. Brit J Clin Pharmacol 1982;
14: 447-48.
- & Hansen J.M. Cratinine clearance, different methods
of determination. A reply. Brit J Clin Pharmacol
1982; 13: 261-62.
Lindholm J., Winkel P., Brodthagen U. & Gyntelberg
F. Coronary Risk Factors and Plasma Sex
Hormones. Amer J Med 1982; 73: 648-51.
Madsbad S., Hilsted J., Krarup T., Sestoft L., Christensen
N.J., Faber O.K. & Tronier B. Hormonal,
metabolic and cardiovascular responses to hypoglycemia
in type 1 (insulin-dependent) diabetes
with and without residual B-cell function. Diabetologia
1982; 23: 499-503.
Madsen J.K. & Sigurd B. Ventrikulære arytmier,
hypokaliæmi og lidocainbehandling ved akut myokardieinfarkt.
In: Akut myokardieinfarkt (Ed.B.
Sigurd) FADL's forlag 1982; 71-75.
Mogensen C.E., Christensen C.K., Christensen
N.J., Gundersen HJ.G., Jacobsen F.K., Pedersen
E.B. & Vittinghus E. Renal protein handling in
normal, hypertensive and diabetic man. Contr
Nephrol 1981; 24: 139-52.
Nielsen S.L., Parving H.-H. & Hansen J.M. Myxedema
and Raynaud's phenomenon. Acta Endocrinol
1982; 101: 32-34.
Pedersen A.K., Jakobsen P., Kampmann J.P. &
Hansen J.M. Clinical Pharmacokinetics and Potentially
Important Drug Interactions of Sulphinpyrazone.
Clin Pharmacokin 1982; 7: 42-56.
382 Universitetets årbog 1982
Pedersen E B , Rasmussen A.B., Christensen N.J.,
Johannesen P., Lauritsen J.G., Kristensen S. &
Wohlert M. Plasma noradrenaline in preeclampsia,
essentiel hypertension in pregnancy and normotensive
pregnant control subjects. Acta Endocrinol
1982; 99: 594-600.
- Christensen N.J., Christensen P., Johannesen P.,
Kornerup HJ., Kristensen S., Lauritsen J.G.,
Leyssac P.P., Rasmussen A B. & Wohlert M. Prostaglandins,
catecholamines, renin and aldosterone
during hypertensive and normotensive pregnancy.
Clin and Exper Hyper - Theory and Practice
1982; A4 (9 & 10): 1453-67.
Perrild H., Hansen J.M., Hegediis L., Rytter L.,
Holm B., Gundtofte E. & Johansen K. Triiodothyronine
and thyroxine treatment of diffuse nontoxic
goitre evaluated by ultrasonic scanning. Acta
Endocrinol 1982; 100: 382-87.
Ring-Larsen H., Hesse B., Henriksen J.H. & Christensen
NJ. Sympathetic nervous activity and renal
and systemic hemodynamics in cirrhosis: Plasma
norepinephrine concentration, hepatic extraction,
and renal release. Hepatology 1982; 2: 304-
10.
Sigurd B., Andersen E.D., Andersen J.D. & Sandøe
E. Medikamentel arytmibehandling — Status og
fremtidsperspektiver. Nord Med 1982; 97: 237-41.
Sonne B., Galbo H. & Christensen NJ, Sympathoadrenal
and metabolic responses to graded exercise
in rats. Int J Sports Med 1981; 2: 212-15.
Tode J., Børresen T. & Madsen S.N. Parathyreoideahormons
renale virkning hos normale og patienter
med pseudohypoparathyreoidisme. Ugeskr
Læger 1982; 144: 1771-74.
Trap-Jensen J., Carlsen J.E., Hartling O.J., Svendsen
T.L., Tangø M. & Christensen NJ. Beta-adrenoceptor
blockade and psychic stress in man. A
comparison of the acute effects of labetalol, metoprolol,
pindolol and propranolol on plasma levels
of adrenaline and noradrenaline. Br J Clin
Pharmacol 1982; 13: 39IS-95S.
Røntgenafdelingen:
Publikationer:
Briinner N., Spang-Thomsen M. Investigations on
hormone depency of human mammary carcinomas
transplated into nude mice. Acta Obstet Gynecol
1981; Suppl. 101: 37-38.
Jensen LI, Sørensen TIA, Laursen K., Klein HC,
Petersen O. Reliability of evaluation of gallbladder
X-ray examinations. Dan Med Bull 1982; 29:
305-8.
Meyhoff HH, Munck O., Juul C., Ingemann L.,
Nordling J., Hald T. The eflect of prostatectomy
on upper urinary tract function. Scand J Urol
Nephrol 1982; 16: 97-103.
Olesen KP. Descent of the female urinary bladder. A
radiologicai classification based on colpo-cystourethrography
(Disp.) København, Lægeforeningens
forlag 1982.
Pedersen JH, Gammelgaard J., Haubek A., Hancke
S., Jensen LI, Burchart F. Ultrasonic localization
of the porta hepatis prior to percutaneous transhepatic
cholangiography. RoeFo 1982; 136: 260-61.
Thomsen HS, Dorph S., Olsen S. Pyelorenal backflow
in rabbits following damping of the renal
vein and artery. Radiologic and microscopic investigation.
Acta Radiol Diagn 1982; 23: 143-48.
— Taylor Jr. A. Evaluation of renal ischemia with
99mTcpyrophosphate. Eur J Nucl Med 1982; 7:
147-49.
- Larsen S., Talner LB. Pyelorenal backflow during
retrograde pyelography in normal and ischemic
porcine kidneys. A radiologic and pathoanatomic
study. Eur Urol 1982; 8: 291-97.
Psykiatrisk afdeling R (Københavns Amts sygehus Nordvang):
Publikationer:
Bjørndal, N., Remvig, J., Gottlieb, P.: Det maligne
neuroleptika-syndrom. Antaget til Ugeskrift for
Læger, 1982.
Knudsen, P.: Kulturelle faktorers indflydelse på depressionernes
symptomatologi. Agrippa, Psykiatriske
tekster, 1982; 2: 211-26.