II: Det samfundsvidenskabelige Fakultet
I det følgende redegøres for hovedtræk af forskningsvirksomheden
i 1982 ved institutterne inden for
det samfundsvidenskabelige fakultet. Som indledning
til institutternes beretninger skal der gøres nogle
generelle bemærkninger om forskningen og dens
organisering og om forskningsvilkårene inden for det
samfundsvidenskabelige fakultet.
Forskningen og dens organisering:
Forskningen inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet foregår ved institutterne inden for de 4 faggrupper,
den retsvidenskabelige, den statsvidenskabelige,
den antropologisk-sociologiske faggruppe
samt faggruppen for samfundsfag.
Under fakultetets juridiske faggruppe hører de 3
retsvidenskabelige institutter A, B og C samt Det
kriminalistiske Institut; under den statsvidenskabelige
faggruppe hører Økonomisk Institut og Det statistiske
Institut; under den antropologisk-sociologiske
faggruppe hører Institut for Etnologi og Antropologi,
Institut for Kultursociologi og Sociologisk
Institut, og under faggruppen for samfundsfag hører
Institut for Samfundsfag.
Faget samfundsfag blev overført fra det humanistiske
til det samfundsvidenskabelige fakultet pr. 1.
september 1980, hvorefter fagrådet etableredes d. 1.
december 1980.
Efter denne og tidligere overflytninger af fag og
institutter fra andre fakulteter til det samfundsvidenskabelige
fakultet må de egentlige samfundsvidenskabelige
fag og langt hovedparten af den samfundsvidenskabelige
forskning nu siges at være samlet inden
for fakultetet. Der kan dog være grund til at
henlede opmærksomheden på, at der fortsat inden
for de andre fakulteter i enkelte fag og især på grænseområder
mellem disse fag og samfundsvidenskaberne
foregår en ikke uvæsentlig samfundsvidenskabelig
eller samfundsvidenskabelig præget forskning.
Det gælder feks. litteratursociologi inden for litteraturvidenskab
og nordisk filologi samt økonomisk historie
ved det humanistiske fakultet, socialmedicin
ved det lægevidenskabelige fakultet og kulturgeografi
ved det naturvidenskabelige fakultet.
Inden for et flertal af institutterne inden for det
samfundsvidenskabelige fakultet foregår forskningen
typisk i en række forskellige emner eller discipliner
under de pågældende hovedfagområder. Der er således
en vis tendens til, at forskningen inden for de
meget brede områder samles omkring et mindre antal
kerneområder eller -emner; en tendens der er forstærket
i de seneste år. Det er dog ikke normen, at
forskning drives i form af institutplanlagte projekter.
Enkeltmandsforskningen er dominerende, selvom team-
work forekommer inden for alle faggrupper.
Kontraktforskning eller rekvireret forskning er
endnu ikke blevet udført af fakultetets institutter.
Derimod påtager mange medarbejdere, især under
den juridiske og statsvidenskabelige faggruppe, sig
udarbejdelse af responsa til brug for offentlige myndigheder
eller private virksomheder, af kommissionsbetænkninger,
lovkommentarer m.v., og mange
medarbejdere inden for alle faggrupper er engageret
i gennemførelse af udredningsarbejde, undersøgelser
og analyser for offentlige og private institutioner, organisationer
m.fl.
Enkelte medarbejdere hørende til institutter under
alle faggrupper deltager i internationale eller
udefra initierede eller støttede danske forskningsprojekter,
ligesom enkelte medarbejdere har modtaget
støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
til egne projekter. Ved fakultetets institutter
arbejder et stigende antal medarbejdere ved projekter
aflønnet af internationale organisationer, af
forskningsråd og fonds m.v.
Specielt vedrørende forskningen under den antropologisk-
sociologiske og den samfundsfaglige faggruppe
bemærkes, at man bestræber sig på at udvikle
en mere tværvidenskabelig forskning, ligesom en
del forskning her baseres på primærdata indsamlet
under feltarbejde uden for Danmark, især fra samfund
i Den tredie Verden.
En internationalisering af forskningen inden for
det samfundsvidenskabelige fakultet viser sig ikke
162 Universitetets årbog 1982
alene i projekter og forskningsemner, men også i deltagelse
i internationale seminarer, konferencer m.m.
og gennem publicering i internationale tidsskrifter
m.m. Det er ikke urimeligt - måske snarere en forpligtelse
- at dansk samfundsforskning tager udgangspunkt
i og beskæftiger sig med danske samfundsforhold.
Som værn mod den heraf følgende risiko
for selvoptagethed og provinsialisme er det tilfredsstillende
at konstatere en øget tendens til internationalisering
af forskningen inden for fakultetet.
Forskningsvilkårene:
Vilkårene for forskningen inden for fakultetet er i
1982 blevet yderligere forringet og må i dag give
anledning til stærk bekymring.
Fremfor en nærmere redegørelse for de forringede
forskningsvilkår og - en karakteristik af forskningsvirksomheden
inden for fakultetet, skal der her
gøres nogle bemærkninger om et par tendenser i den
samfundsvidenskabelige forskning som endnu kun
svagt kan spores i forskningen inden for fakultetet,
således som den er beskrevet i det følgende.
Ved adskillige lejligheder, bl.a. i indledningen til
beretningerne for 1981, har fakultetet påpeget den
stadige forringelse af forskningsvilkårene for det
samfundsvidenskabelige fakultet. Trods disse forringelser,
som har kunnet konstateres i det daglige i
form af mindre bevillinger og mindre tid til forskning,
så har fakultetet dog samtidig - med glæde og
nogen forbløffelse - ved årets udgang kunnet konstatere,
at det alligevel har været muligt at opretholde
en forskningsvirksomhed af samme omfang og på
samme niveau som i tidligere år.
Nu synes udviklingen imidlertid at vende og fakultetets
bekymringer at vise sig berettigede. For første
gang kan der i beretningerne for 1982 for de fleste
institutter spores en stagnation eller mindre tilbagegang
i forskningsindsatsen, således som denne kommer
til udtryk i antal og omfang af publikationer. At
en forringelse af forskningsvilkårene først et eller flere
år senere slår igennem i en nedsat publikationsvirksomhed
måtte af flere grunde forventes. Forsinkelsen
kan f.eks. skyldes, at aften-, nat- og week-endforskning
i en periode kan kompensere for manglende
forskningstid inden for normal arbejdstid, eller
den kan bero på den almindelige tidsforskydning
mellem gennemførelse af et forskningsprojekt og offentliggørelse
af resultaterne.
Det er således forståeligt, at man måske nu må
konstatere stagnation eller tilbagegang i forskningsindsatsen
som følge af de forringede forskningsvilkår
gennem en årrække. Imidlertid må det
understreges, at publikationsvirksomheden for de videnskabelige
medarbejdere inden for fakultetet fortsat
har et forholdsvist stort omfang, at der kun er
tale om registrering af stagnation eller tilbagegang i
et enkelt år, og at publikationers antal og omfang i
alle tilfælde er et forenklet og diskutabelt mål for
forskningsindsatsen.
Udviklingen i forskningsvilkårene og i forskningsvirksomheden
inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet bør imidlertid på denne baggrund
følges meget nøje i de nærmeste år og ikke blot forskningens
kvantitative sider.
Under indflydelse af budgetmodellens indførelse,
af diskussion om årsværk, ratio'er o.s.v. og senest
overvejelserne omkring forskningsbudgettering, er
debatten om forskningen ofte koncentreret om de
kvantitative sider af forskningen, om forskningskapacitet
og forskningens omfang. Men der er også
kvalitative eller indholdsmæssige aspekter af den videnskabelige
udvikling som er nok så væsentlige, og
de senere års forringelse af forskningsvilkårene betyder
ikke blot indskrænkninger i forskningens omfang,
men kan også føre til ændringer i forskningens
karakter og indhold.
Først og fremmest må man frygte en tendens til i
valg af emner og metoder at betone det kendte og
prøvede, det forudsigelige og mere sikre fremfor det
nye og originale, det forudsigelige og mindre sikre.
Forskellige forhold i forbindelse med de forringede
forskningsvilkår, som f.eks. arbejdspres samt uro og
usikkerhed omkring de fremtidige arbejdsvilkår for
den enkelte og for forskningsmiljøet betyder, at der
bliver et mindre overskud til at formulere og eksperimentere
med nye ideer og fremgangsmåder både i
undervisning og forskning. Den nytænkning og fornyelse,
som er vital for den videnskabelige eller faglige
udvikling er truet. Denne trussel lever vi med i
dag, mens konsekvenserne først for alvor vil kunne
konstateres om en årrække.
Yderligere er der en tendens til, at den anvendte
samfundsforskning, målforskning, udviklingsarbejde
etc. bliver styrket på bekostning af grundforskningen.
Flovedparten af forskningen inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet har traditionelt en værdifuld,
stærk og direkte tilknytning dels til undervisningsvirksomheden,
dels til anvendelsen af samfundsforskningen
i det omgivende samfund. Da forpligtelserne
overfor forskningens brugere - uanset
om det er de studerende i undervisningen eller det er
aftagerne af forskningen i offentlige og private institutioner,
organisationer og bevægelser - ofte melder
sig mere håndfast og uafviseligt, må det frygtes, at en
fortsat forringelse af vilkårene for forskningen inden
for fakultetet alene eller især vil ramme de mere
grundvidenskabeligt prægede opgaver, som universitetsinstitutterne
netop antages at have et særligt
ansvar for til forskel fra andre forskningsinstitutter,
sektorforskningen m.v.
Den betydningsfulde vekselvirkning imellem den
mere videnskabsstyrede grundforskning og den mere
brugerinspirerede, problemorienterede forskning er
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 163
truet. Hvis man kan forestille sig en videnskabelig
udvikling, der foregår afsondret fra omgivelserne og
alene ledes af de enkelte forskeres nysgerrighed og
egne interesser, så kan man sikkert også forestille sig,
at en sådan videnskabelig udvikling bliver hæmmet
og skæv. På tilsvarende måde må en videnskabelig
udvikling, hvor forskningen alene styres af mere specifikke,
i nogle tilfælde begrænsede og kortsigtede
brugerinteresser forventes at blive hæmmet og skæv.
Følgen af en manglende balance mellem den s.k.
grundforskning og målforskningen er m.a.o. en stagnation
i den videnskabelige udvikling og en forringelse
af det grundlag, hvorpå også målforskningen
drives. På lidt længere sigt betaler således også målforskningen
prisen for en kortsynet forskningspolitik.
Leif Christensen
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 165
Retsvidenskab
1: Det retsvidenskabelige Institut A
Stab:
Professorer; Bent Christensen, Hans Gammeltoft-
Hansen, Bernhard Gomard, Mogens Koktvedgaard,
Preben Stuer Lauridsen, Ditlev Tamm og Henrik
Zahle (kst. professor). Lektorer: Inger Diibeck,
Svend Gram Jensen og Lise Skovby. Adjunkt; Eva
Smith. Seniorstipendiat: Roger Henriksen. Kandidatstipendiater;
Gerda Rump Christensen og Holger
Hansen. Videnskabelig assistent; Poul Boeg.
Eksterne lektorer; 7. Manuduktører; 29. Tekniskadministrativt
personale; 7.
Forskningsvirksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter i flere
afdelinger er historisk begrundet og følger som
hovedregel ingen særlig, faglig begrundet arbejdsdeling.
Ingen af de tre afdelinger er knyttet til ét enkelt
eller ganske fa og sammenhørende fag. I konsekvens
heraf foregår der ikke ved instituttet nogen samlet og
målrettet forskning omfattende alle eller et flertal af
instituttets videnskabelige medarbejdere. Som det
fremgår af nedenstående oversigt er instituttets faglige
bredde særdeles stor. Instituttets fagområde omfatter
både offentligretlige fag, d.v.s. fag der beskriver
offentlige organers virkemåde, og privatretlige
fag, d.v.s. fag der beskriver retsforholdet mellem
borgerne indbyrdes. Hertil kommer fag, der, som
f.eks. procesretten, ligger mellem de offentligretlige
og de privatretlige, samt mere almene fag som retshistorien
og den almindelige retslære. Endelig omfatter
instituttets fagområde også helt nye discipliner
som f.eks. EDB-retten. Nærmere bestemt hører
følgende fag under instituttet; a) forvaltnings- og
statsretten, der omfatter de almene principper i vor
styreform og reglerne for den offentlige administration,
b) dele af formueretten samt selskabs- og transportretten,
c) procesretten, som omfatter både den
civile og den strafferetlige proces, d) ophavsretten,
EDB-retten og konkurrenceretten, e) retshistorien,
som omfatter dansk og europæisk retsudviklingshistorie
herunder romerret, og f) den almindelige retslære,
hvori bl.a. juraens grundbegreber og grundtræk
af juridisk fortolkningslære fremstilles.
Forvaltnings- og statsret:
Med henblik på en samlet fremstilling af forvaltningsretten
arbejdes der på et bind, som angår forvaltningsapparatet.
Denne fremstilling har tre hovedafsnit;
Organisationsmagten, som omhandler
fordelingen af forvaltningens opgaver på de organer
og personer, som forvaltningen består af; Styring,
som omhandler spørgsmål om, hvem der — inden for
lovens eller anordningens rammer - bestemmer,
hvorledes forvaltningens opgaver skal udføres, og
med hvilke midler sådan styring kan udøves, og et
afsnit om følgerne af, at de to nævnte sæt regler ikke
overholdes. Samtidig arbejdes der på en fremstilling
af Nationalbankens retlige stilling og på en fremstilling
af retsforholdet mellem politikere og embedsmænd.
(Bent Christensen, sidstnævnte emne sammen
med Preben Espersen).
Der foretages studier i forskellige statsforfatningsretlige
emner, herunder vedrørende valgsystemet,
regeringsdannelse og grundlovens §§ 71-72. (Henrik
Zahle).
Undersøgelsen vedrørende Folketingets stående
udvalg fortsættes, herunder udvalgenes arbejdsområder
og metoder, deres forhold til ministre og administration
og dermed spørgsmål om magtfordelingen
mellem den lovgivende og den udøvende magt. Undersøgelsen
angår såvel egentlig lovforberedende arbejde
som udvalgenes øvrige virksomhed. (Holger
Hansen).
Formue-, selskabs- og transportret:
Der arbejdes på færdiggørelsen af en fremstilling af
kontraktsfrihed i Danske Lov, en systematisk fremstilling
af bestyrelsesmedlemmers erstatningsretlige
ansvar og en bog om forbrugerkontraktsret. Endvidere
foretages forberedende studier til en 2. udgave
af Obligationsretten. (Bernhard Gomard).
Herudover arbejdes videre på to projekter; Parternes
misligholdelsesbeføjelser i henhold til standardiserede
og individuelle klausuler i transportdokumenter,
og Vej fragtførerens transportansvar efter CMRkonventionen.
(Lise Skovby).
Endelig arbejdes på et projekt om offentlige kreditorer
og debitorers retsstilling i forbindelse med den
offentlige modregningspraksis overfor private. Projektet
er hovedsagelig formueretligt orienteret, men
også andre fagområder må inddrages, f.eks. proces
og forvaltningsret. (Gerda Rump Christensen).
Proces:
Der foretages studier vedrørende »agent provocateur
« og andre former for aktiv efterforskning i straffesager,
retspolitiske studier i asyl- og udlændingeretten
og en revision af Lærebog i strafferetspleje.
(Hans Gammeltoft-Hansen).
Der arbejdes på en færdiggørelse af en afhandling
om vidnebeviset. (Eva Smith).
166 Universitetets årbog 1982
Ophavs-, EDB- og konkurrenceret:
I forbindelse med kulturministeriets lovudvalg arbejdes
der med ophavsrettens tilpasning til den moderne
teknologi, og i forbindelse med industriministeriets
lovudvalg arbejdes der med den retlige regulering
af andelsselskaber, interessentskaber m.v.
(Mogens Koktvedgaard).
Desuden arbejdes der på et projekt om betalingsformidling,
særlig med henblik på elektronisk betalingsformidling.
(Roger Henriksen).
Retshistorie:
Der arbejdes med en fremstilling af retsopgøret efter
besættelsen og med studier af Danske Lov. (Ditlev
Tamm).
Der arbejdes på færdiggørelsen af et delprojekt i
det nordiske fællesprojekt om forholdet mellem centralmagt
og lokalsamfund. Delprojektet vedrører beslutningsprocessen
i forbindelse med udstedelsen af
industriprivilegier i Danmark 1735-60. Hertil udarbejdes
en fællesindledning om europæiske privilegieretlige
forhold, herunder om bjergværksrettens
udvikling. Undersøgelserne af hhv. de håndværksretlige
forhold udvikling i Danmark og aktieselskabsrettens
udvikling i Danmark fortsættes. (Inger
Diibeck).
Almindelig retslære:
En systematisk undersøgelse af publicerede domme
fortsættes. Dommene kan bidrage til at belyse, hvorledes
den juridiske fortolkning af love og andre retskilder
foregår. I tilknytning hertil fortsættes undersøgelserne
af, hvad man skal forstå ved juridisk korrekthed,
feks. i forbindelse med beskrivelsen af det
gældende retssystem. Undersøgelsen af de retlige ansvarsproblemer,
der knytter sig til videnskabelig
virksomhed i videste forstand og specielt til de videnskabsetiske
komiteer, der på blandet grundlag er
blevet oprettet særlig for medicinsk forskning indenfor
de seneste år i bl.a. amtskommunalt regi, er p.t.
sat i bero. (Preben Stuer Lauridsen).
Der fortsættes studier over retsfilosofien i Danmark
i det 19. århundrede. (Svend Gram Jensen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk immateriellt råttsskydd (Mogens Koktvedgaard).
Skandinavian Studies in Law (Bernhard Gomard).
Ugeskrift for retsvæsen, litterær afdeling
(Mogens Koktvedgaard).
Andet:
Bent Christensen er formand for en af taksationskommissionerne
efter statsekspropriationsloven,
medlem af Valgretsnævnet, formand for begrundelsesudvalget
under justitsministeriet og formand for
kommissionen vedrørende hovedstadsrådet under
indenrigsministeriet.
Inger Diibeck er medlem af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, af Statens udvalg for
videnskabelig og teknisk Information og Dokumentation
(DANDOK), af kulturministeriets ordbogsudvalg
og af redaktionskomiteen for Håndværksrådets
publikation: »Håndværkets Kulturhistorie«.
Hans Gammeltoft-Hansen er medlem af retsplejerådet,
strafferetsplejeudvalget, fremmedlovudvalget
samt justitsministeriets forskningsudvalg.
Bernhard Gomard er medlem af erstatningsudvalget,
trafikerstatningsudvalget, forskningsgarantiudvalget,
betalingsstandsningsudvalget samt formand
for industriministeriets selskabsretspanel.
Holger Hansen er medlem af mediekommissionen.
Svend Gram Jensen er medlem af det retsvidenskabelige
studienævn, det samfundsvidenskabelige
fakultetsstudienævn og formand for biblioteksudvalget
ved Retsvidenskabeligt Institut.
Mogens Koktvedgaard er medlem af det faglige
landsudvalg for de samfundsvidenskabelige uddannelser
(FLUSA), formand for Monopolrådet, formand
for Retsinformationsrådet (justitsministeriet),
formand for Udvalget vedrørende revision af ophavsretslovgivningen
(kulturministeriet), formand
for Udvalget vedrørende lovgivning om andelsselskaber
m.v. (industriministeriet) og næstformand for
Registerrådet (justitsministeriet).
Henrik Zahle er medlem af justitsministeriets retshjælpsudvalg,
miljøministeriets udvalg om håndhævelse
af den bygge- og miljøretlige lovgivning og formand
for det retsvidenskabelige kursusudvalg.
Publikationer:
Christensen, Bent, 1982: »Domstolsprøvelsens
grundlag belyst ved prøvelsen af en lokalplan«. -
UfR B 209-19.
— 1982: »Centraladministrationen, kommissionsvæsenet
og juriske professorer ved Københavns Universitet
«. — Festskrift til W. E. von Eyben, Kbh.
147-58.
— 1982: Anmeldelse af »De administrative uddannelser
«. En redegørelse fra administrationsdepartementet.
- Økonomi og Politik, 68-73.
— 1981: Anmeldelse af Torstein Eckhof: »Forvaltningsrett
«. — TfR 578-86.
Diibeck, Inger, 1982: »Retshistoriske metoder i kvinderetsforskning
«. Rapport fra Nordisk Forskerkurs
i Kvinnerett. — Institutt for offentlig retts
skriftserie, nr. 3, Oslo 23-37.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 167
- 1982: »Statsmagt og Arkiver. Det offentliges ret til
arkivalier«. - Kbh. 178 s.
- 1982: »Borgernes retsstilling i forhold til arkiverne
«. — Danmarks Arkiver, udg. af Rigsarkivet,
124-30.
- 1982: »Hvordan skabtes arbejdsretten i Danmark?
« - Råttsvetenskap och lagstiftning i Norden.
Festskrift tillågnad Erik Anners, 35-49.
- 1982: »Rechtsstellung der dånischen KaufTrauen
im Spåtmittelalter und in der Friihneuzeit«. - Female
Labour before, during and after Industrial
Revolution. Rapport fra 8. internationale økonomisk-
historiske kongres, Budapest, B 5, 1-10.
- 1982: »European Law Concerning »privilegia«
and a Danish Industrial Joint-stock Company«. -
Scand. J. History 7, 1-17.
Gammeltoft-Hansen, Hans, 1982: Kommenteret
Retsplejelov, HI, Kap. 61-75 og 93-93b, 1-166 og
358-383.
- 1982: »The Law of Procedure«. — Danish Law,
Kbh. 367-83.
- 1982: »Aktiv« eller »passiv« medvirken i efterforskningen.
— Festskrift til Johs. Andenæs, 437-
51.
- 1982: »En politisk proces i Tyrkiet«. — DJØF-bladet,
330-36.
- 1982: »The New Constitution in Turkey«. Udtalelse
til Europarådets parlamentariske komité
vedrørende Tyrkiet, 14 s.
Gomard, Bernhard, 1982: »The Law of Contract
and the Pools« (medforfatter Henning Skovgaard).
- Scandinavian Studies in Law, vol. 25,
53-89.
- 1982: »Advokaters erstatsningsansvar og rådgivning
om skat«. — Advokaten, nr. 6, 73-75.
- 1982: Introduktion til Hans Erik Munk-Petersen:
»Domsmænd og Nævninge«. — Hekla, 5 s.
- og Lise Skovby, 1982: »Vejtransport af farligt
Gods«. - Juristforbundets Forlag, 232 s.
- 1982: Kommenteret Retsplejelov, 1-IV, 3. udg. -
Juristforbundets Forlag, 1320 s. (hovedredaktør).
Hansen, Holger, 1982: »Regeringsdannelsen 1981«.
-Juristen, 96-103.
Henriksen, Roger, 1982: »The legal aspect of Paperless
international tråde and transport«. — Juristforbundets
Forlag, Kbh, 185 s.
- 1982: »Legal Aspects of Automatic Tråde, Data
Interchange«. - Economic Commission for Europe.
Committee On The Development of Tråde.
Working Party on Facilitation of International
Tråde Procedures. Jfr. UN/ECE doc. TRADE/
VVP. 4/R. 185/Rev. 1. 21 October 1982 (medforfatter).
Gram Jensen, Svend, 1982: »Strafansvar. En oversigt
over sanktionerne og strafbetingelserne«. —
Juristforbundets Forlag, Kbh. 190 s. (medforfatter).
- 1982: »Det 17. og 18. århundredes naturret i Danmark
«. -Juristen, 252-58.
- 1982: Anmeldelse af Stig Stromholm: »Rått, råttskållor
och råttstillåmpning«. - UfR B 269-73.
Koktvedgaard, Mogens, 1982: »Lægemiddellovens
Reklamebestemmelser«. - Juristen, 179-93.
- 1982: »Lettre du Danemark concernant le droit
d'auteur 1972-82«. - Le Droit d'Auteur, Geneve,
No. 10, 301-04.
- 1982: »The principle of Exhaustion of Rights in
the Law of Intellectual Property, especially Copyright
Law«. - NIR, Stokholm, 355-61.
- 1982: »Båndafgifter - Sanktioner — Påtale«. — 2.
delbetænkning fra udvalget vedrørende revision af
ophavsretslovgivningen. Betænkning nr. 962,
Kbh. 118 s.
Stuer Lauridsen, Preben, 1982: »Et essay om retssikkerhed
som almen, juridisk standard«. - Økonomi
& Politik, 5-19.
- 1982: »Introduction«. - Danish Law, Kbh. 9-21.
- 1982/83: »Nogle bemærkninger om dansk idræts
retlige struktur«. — Dansk Idræt-Forbunds Årbog,
8 s.
Skovby, Lise, 1982: »The Law of transport«. — Danish
Law, Kbh. 211-47.
Smith, Eva, 1982: »Vidnepsykologiens udvikling i
forskellige dele af verden. Indtryk fra et vidnepsykologisk
seminar«. - Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,
nr. 3, 138-41.
Tamm, Ditlev, 1982: »Samuel Pufendorf og naturretten
i Danmark«. - UfR B 185-93.
- 1982: »A Survey of Danish Legal History«. — Danish
Law, Kbh., 21-35.
- 1982: »Maskeballet. Teorier om den juridiske person
i dansk retsvidenskab i det 19. århundrede«. —
Råttsvetenskap och lagstiftning i Norden. FS tilågnad
Erik Anners, Stockholm, 185-205.
- 1982: »Ankenævnet af 1. juni 1945«. — Festskrift til
Professor dr. jur. W. E. von Eyben, Kbh., 49-62.
- 1982: Biografier. — Dansk Biografisk Leksikon, 3.
udg., X-XH.
Zahle, Henrik, 1982: »Hjemmel for frihedsberøvelse
i forfatningsretligt perspektiv«. — Juristen, 147-63.
- 1982: »Kvinderetlig teori og metode — en problematisering
«. — Institut for offentlig Retts Skriftserie,
nr. 3, Oslo, 55-67.
Gæster og rejser:
Poul Boeg har været på 3 mdr. studieophold i USA i
slutningen af 1982.
Inger Diibeck har holdt gæsteforelæsning i Budapest
i august 1982.
Hans Gammeltoft-Hansen har holdt foredrag om
»Aktuelle flygtningeproblemer i Norden« ved Nordisk
asylretssymposium i juni 1982.
Bernhard Gomard har holst gæsteforedrag om ju12
Årbog 1982
168 Universitetets årbog 1982
ridisk metode ved Universitetet i Lund i forbindelse
med udnævnelse til æresdoktor.
Roger Henriksen har været på studieophold ved
Avdelingen for EDB-spørgsmål, Institutt for Privatrett,
Oslo Universitet, i 1982.
Preben Stuer Lauridsen har været på studieophold
ved universiteterne i Miinchen og Freiburg i
august 1982.
Ditlev Tamm har holdt gæsteforelæsninger ved
Universitetet i Lund i januar og oktober 1982.
Preben Stuer Lauridsen
2: Det retsvidenskabelige Institut B og Institut
for Forvaltningslære
Stab:
Professorer: Ole Espersen (orlov) og Ole Krarup.
Lektorer: Henrik Bang, Peter Blume, Lars Busck,
Peter Møgelvang-Hansen og Steen Rønsholdt. Kandidatstipendiat:
Frederik Harhoff.
Eksterne lektorer: 6. Manuduktører: 24. Tekniskadministrativt
personale: 5.
Igennem hele universitetsåret har Ole Espersen
haft tjenestefrihed på grund af offentlige erhverv.
Lars Busck har haft nedsat tjenestetid på grund af
virksomhed som konstitueret dommer i Østre
Landsret.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets undervisning dækker årsprøvefagene
Indledning til formueretten (1. årsprøve), stats- og
forvaltningsret (2. årsprøve) samt en række kursusfag
(Arbejdsmarkedets retsforhold, EF-ret, Forvaltningslære,
kommunalret, socialret). Instituttets
forskningstemaer falder i 3 hovedkategorier, nemlig
for det første de retsforhold der angår den statslige
regulering og indgriben (intervention) på retsområder,
der hidtil har været opfattet som privatretlige;
baggrunden for denne problemstilling er, at den kapitalistiske
produktionsmådes retsformer er under
omdannelse som en mere eller mindre direkte følge
af (krisebetingede) ændringer i de politiske og økonomiske
forudsætninger for forholdet mellem statslig
virksomhed og privat aktivitet. - Den anden gruppe
forskningsprojekter angår den ofTentlige forvaltning,
dels med henblik på en beskrivelse af de retlige krav
der stilles til forvaltningen (forvaltningeret), dels om
forholdet mellem forvaltning og samfundsstruktur
(forvaltningslære). - Den tredje kategori angår endelig
procesret, d.v.s. retsproblemer der specielt er
knyttet til domstolenes virksomhed.
I. Statslig intervention:
1. Arbejdsret
Arbejdsretten rummer såvel privatretlige, offentligretlige
som internationalt retlige emner. Den private
arbejdsret (individuel og kollektiv arbejdsret) er
igennem en del år i stigende grad blevet præget af
statsindgreb med socialpolitiske, arbejdspolitiske
og/eller økonomisk-politiske formål. Samtidig er der
sket en stærk udvidelse af det offentliges regulering
af arbejdsmarkedsforholdene (arbejdsformidling, social
sikring, beskæftigelsesforanstaltninger, arbejdsmarkedsuddannelser
og arbejdsmiljø), som har virkninger
for det individuelle og kollektive aftaleniveau.
De nedenfor omtalte emneområder, der nogenlunde
svarer til traditionel faginddeling, må forstås med
disse forbehold.
a) Arbejdsmarkedsret:
Inden for den offentlige arbejdsret er der foretaget
undersøgelser af de retlige rammer for statens og
kommunernes foranstaltninger over for arbejdsmarkedet
og af de beslutningsprocesser, der fører til
iværksættelse og ændring af sådanne foranstaltninger.
Mange både generelle og konkrete retsakter og
andre beslutninger er henlagt til offentlige forvaltningsmyndigheder,
som oftest under medvirken af
arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Denne formelle
integration suppleres af reelle indflydelsesmuligheder.
Det anses for en væsentlig opgave at udvide
den traditionelle offentligretlige fremstillingsramme
til at omfatte beskrivelser og forklaringer af regel- og
organisationsudvikling under hensyn til såvel formelle
som reelle indflydelsesmuligheder inden for reguleringsområdet.
Der er færdiggjort et kompendium
i arbejdsmarkedsret (august 1982), der indeholder
en beskrivelse af gældende lovgivning. En samlet
fremstilling af den offentlige arbejdsret forventes udsendt
i 1983 (Henrik Bang).
b) Fagbevægelsen og retten:
Under arbejdstitlen »Tråde Unions and the Law in
Scandinavia« forbereder en gruppe nordiske arbejdsretsforskere
en fremstilling af nogle hovedprincipper
i de nordiske landes arbejds- og socialret med
sigte på at orientere fagforeningsmedarbejdere og
andre interesserede uden for de nordiske lande om
fagbevægelsernes placering i forvaltnings- og arbejdsretssystemet
i disse lande (Henrik Bang).
c) Kollektiv arbejdsret:
Det retsområde der angår de kollektive overenskomstforhold
er juridisk bygget op omkring en række
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 169
vanskeligt gennemskuelige begreber. Kritisk analyse
af disse begreber tjener til at afdække arbejdsrettens
virkelige funktion. Der arbejdes særlig med begrebet
arbejdsstandsning og de retlige og begrebsmæssige
mekanismer der tages i anvendelse med henblik på
at indordne arbejderklassen under et retsbegreb.
Dette arbejde udføres i et vist omfang i samarbejde
med dele af fagbevægelsen med henblik på en klarlæggelse
af det arbejdsretlige regelsystems klassefunktion.
(Ole Krarup).
d) Offentlige overenskomstforhold:
De overenskomstforhold hvori det offentlige (stat eller
kommune) er part frembyder særlige problemer; i
disse tilfælde optræder stat og kommune i en dobbeltfunktion,
dels som (privatretlig) overenskomstpart,
dels som indehaver af offentlig myndighed.
De konflikter der opstår i disse retsforhold løses
i almindelighed ved voldgift; den eksisterende — omfattende
- voldgiftspraksis er ikke tilgængelig. Instituttet
indsamler løbende voldgiftskendelser og har
nu foretaget en systematisk registrering af den foreliggende
praksis og udarbejdet sagregistre (Erik
Christiansen, Ole Krarup og Iben Petersen).
2. Socialret:
Der arbejdes løbende med såvel socialforvaltningsretlige
som socialpolitiske spørgsmål. I årets løb er
udarbejdet oplæg til seminarer, konferencer, m.v.
Instituttet er fortsat vært for en gruppe lærere og
administratorer fra socialsektoren, der afholder månedlige
debatmøder om aktuelle retsspørgsmål
(Henrik Bang).
3. Forbrugerret:
a) Retshåndhævelse:
Der arbejdes fortsat på et større projekt med arbejdstitlen
»Civil- og offentligretlige sanktionsmekanismer
på forbrugerrettens område«. Projektet tager
sit udgangspunkt i den forbrugerpolitiske debat, der
i de senere år er ført i de fleste vestlige industrialiserede
lande, og som i Danmark foreløbig er mundet
ud i en lang række forslag, hvoraf en del er gennemført.
Den gennemførte lovgivning har i vidt omfang
antaget form af civilretlig regulering til beskyttelse
af individuelle forbrugere, som selv må håndhæve
deres rettigheder ved forbrugerklagenævn og
domstolene. Disse »mikroorienterede« beskyttelsesregler
suppleres af »makroorienteret« ofientligretlig
regulering til beskyttelse af forbrugernes kollektive
interesser, hvis varetagelse lovgivningen i alt væsentligt
overlader til ofientlige myndigheder som feks.
forbrugerombudsmanden.
Projektet angår forbrugerretlige retshåndhævelsesproblemer.
Arbejdet sigter mod en fremstilling af
den nærmere udformning af og samspillet mellem
forskellige former for civil- og offentligretlig regulering
samt en retspolitisk vurdering af de forskellige
reguleringsformer. I projektet indgår emner som
småsagers behandling ved forbrugerklagenævn og
domstole, markedsføringslovens sanktionssystem,
priskontrol og kollektiv privat retshåndhævelse. Udover
dansk ret samler interessen sig om forskellige
sanktioner og procedurer fastsat i forbrugerbeskyttende
lovgivning i Sverige, Vesttyskland og USA.
Sideløbende med og til brug for undersøgelsen af
disse almene spørgsmål arbejdes med specialproblemet
angående anvendelsen af garantier for varer og
tjenesteydelser og med generelle forvaltnings- og civilprocessuelle
spørgsmål angående privates håndhævelse
af offentligretlig lovgivning. (Peter Møgelvang-
Hansen).
h) Retspolitik:
Socialt set er der en nær sammenhæng mellem de
behov, der imødekommes via feks. social- og sundhedslovgivningen,
og de behov, som tilfredsstilles via
markedet. Det har givet anledning til en undersøgelse
af, om forbrugerretspolitikken har overtaget træk
fra socialpolitikken. (Henrik Bang).
4. Den økonomiske krises indflydelse på retsforholdene:
Instituttet har planlagt og været vært for årsmødet i
European Conference on Critical Legal Studies.
Denne organisation tæller medlemmer fra en række
vesteuropæiske lande. Mødet der blev afholdt i september
måned med støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd beskæftigede sig med
krisens indflydelse på individuelle rettigheder, på
statsinterventionens form og indhold, herunder politimæssige
foranstaltninger og berufsverbot. (Henrik
Bang, Peter Blume, Ole Krarup).
II. Almen forvaltningsret og forvaltnings lære:
1. Forvaltnings lære:
Studierne har navnlig koncentreret sig om forholdet
mellem forvaltning.og samfundsstruktur. Den overordnede
problemstilling vedrører behovet/mulighederne
for omstilling og fornyelse af den offentlige
sektors virksomhed. Problemstillingen involverer
studier over sammenhængen mellem samfundsstrukturelle
forandringer og vækstprocesser i offentlig forvaltning:
De forandringer som præger udviklingen af
de sociale og teknologiske forhold i nutidens samfund
imødegås i almindelighed gennem udvidet anvendelse
af institutionelle løsninger med øget res12'
170 Universitetets årbog 1982
sourceforbrug i den offentlige sektor til følge. De administrative
reformer som blev gennemført i 70-erne
synes ikke i tilstrækkeligt omfang at have øget styrbarheden
af den offentlige sektor, selv om mulighederne
for at, begrænse væksten gennem regulering af
de offentlige budgetter er blevet forbedret. Den teknokratisering
af forvaltningsapparatet som reformerne
har medført synes tværtimod at have understøttet
tilbøjeligheden til at foretrække institutionelle
løsninger fremfor mindre ressourcekrævende og mere
adækvate løsninger »i miljøet«, jfr. f.eks. debatten
i sundhedssektoren om forebyggelse ctr. behandling.
De foreløbige resultater af disse studier peger således
i retning af et stigende behov for en omorganisering
af de offentlige aktiviteter med hovedvægten på afinstitutionalisering
og afteknokratisering af den offentlige
forvaltning.
Som et sideprojekt har der været arbejdet med
spørgsmålet om retssikkerhed og effektivitet i den
offentlige forvaltning. Til forskel fra den traditionelle
forvaltningsrets anvendelse af disse begreber om dikotomiske
elementer i et vurderingsgrundlag vedrørende
forvaltningens virksomhed, søges begreberne
her udviklet og anvendt som komplementære størrelser
i en beskrivelsesmodel vedrørende administrativ
adfærd. (Carsten Henrichsen).
2. Det grønlandske Hjemmestyre:
Fortsat arbejde med afhandling om Det grønlandske
Hjemmestyres statsretlige og folkeretlige status,
samt Grønlands særlige stilling i EF-retten i lyset af
forhandlingerne om Grønlands eventuelle udtræden
af De europæiske Fællesskaber.
Sigtet med arbejdet er at bidrage til analysen af
Hjemmestyrets interne reguleringskompetence i
samspillet med Rigsmyndighederne og at forsøge en
karakteristik af de nordatlantiske og polare hjemmestyreordninger
på baggrund af den internationale
rets bestemmelser om selvbestemmelse.
Grønlands udmeldelse af EF rejser en række retlige
og praktiske problemer, som gøres til genstand for
særskilt undersøgelse i afhandlingen med henblik på
en vurdering af Hjemmestyrets retlige og politiske
udvikling, og EF's associering af sine oversøiske besiddelser.
På grundlag af den gennemførte fremstilling af enkelte,
udvalgte hjemmestyreordningers materielle og
politiske baggrund og retlige form, vil afhandlingens
teoretiske sammenfatning forsøge at afdække sammenhængene
mellem baggrund og form i området
mellem national og kommunautær regional status og
folkeretlig selvstyrende status.
Under arbejdet med afhandlingen er der etableret
et samarbejde med Grønlands Hjemmestyre og Institut
for Eskimologi ved Københavns Universitet.
(Frederik Harhoff).
3. Kommunalret:
Arbejder med problemstillinger vedrørende statens
kontrol med kommunerne. Som et vigtigt delproblem
behandles kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet og de retsregler, der sigter mod at afskære
usaglige interesser fra at fa indflydelse på de afgørelser/
beslutninger, der hidrører fra myndighederne.
Som baggrund for arbejdet peges der på den forvaltningsstruktur,
hvis forhold habilitetsreglerne sigter
mod at regulere. Traditionelt udøves forvaltningsvirksomhed
typisk af hierarkisk opbyggede forvaltningsenheder,
som personelt er karakteriseret
ved særlig sagkundskab, faglig uddannelse og fast
ansættelse. Disse træk er ved at blive udvisket. Kommunaliseringen
af dansk forvaltning vil — fuldt gennemført
— fa til resultat, at forvaltningsvirksomhed,
der kan henføres til en enkelt kommunes geografiske
afgrænsning, skal henlægges under kommunens
kompetence. Det betyder, at forvaltningsmyndigheden
udøves af personer, som ikke har et upolitisk
forhold til deres arbejde, men som tværtimod er
valgt bl.a. på grundlag af en erklæret politisk holdning
til det system og de ordninger, de som kommunalbestyrelsesmedlemmer
skal administrere. Hertil
kommer, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
for den enkelte har karakter af bibeskæftigelse,
hvorfor vedkommende må forudsættes i fuldt omfang
også at være engageret i erhvervsinteresser af
privat karakter, tilmed i vidt omfang inden for den
respektive kommunes relativt snævre geografiske
grænser.
På baggrund heraf undersøges det, om - og i bekræftende
fald i hvilket omfang og på hvilken måde -
habilitetsgrundsætningernes indhold og kontrollen
med deres overholdelse afspejler den stedfundne udvikling.
(Steen Rønsholdt).
III. Procesret:
I. Tvangsfuldbyrdelse:
Der arbejdes med spørgsmålet om indførelse af regler
om almindelig gældssanering, d.v.s. regler som
skal gøre det muligt at undgå uheldige sociale virkninger
af permanent forgældelse ved at give overbebyrdede
skyldnere mulighed for at fa deres gæld nedskrevet
til det realistiske i forbindelse med et samlet
opgør mellem skyldneren og samtlige fordringshavere.
Arbejdet er udført som sekretær for justitsministeriets
gældssaneringsudvalg.
Påbegyndt arbejdet med udarbejdelse af en revideret
fremstilling af reglerne om umiddelbare fogedforretninger.
(Peter Møgelvang-Hansen).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 171
2. Retsplejelovens tilblivelse:
Med udgangspunkt i et studie af den i Rigsarkivet
opbevarede ikke offentliggjorte forhandlingsprotokol
fra proceskommissionen 1868, der udarbejdede de
første egentlige forslag til retsplejeloven (1875, 1876,
1877), undersøges for det første hvilke inspirationskilder,
der reelt førte frem til disse forslag. For det
andet undersøges kommissionens arbejdsgang med
særligt henblik på at afdække de konflikter, der opstod
under forslagenes udarbejdelse; konflikter der
ikke i særligt omfang fremgår af de offentliggjorte
lovudkast. Formålet med undersøgelsen er at kaste
nyt lys over udarbejdelsen af det vel nok mest enestående
retspolitiske forslag i dansk retshistorie efter
Danske Lov 1683. (Peter Blume).
3. Definition af dommen som fortilfalde:
Domstolenes retsskabende funktion i kraft af »fortilfælde
« (præjudikater) er et velkendt juridisk fænomen.
Mindre velkendt - og vanskeligere tilgængelig
— er den teknik domstolene betjener sig af når fortilfældet
»skæres til«: Det forekommer, at en dom
fremtræder som udtryk for afgørelse af andre faktiske
og retlige spørgsmål end dem der faktisk har været
procederet for domstolen. Der arbejdes systematisk
på en nærmere klarlæggelse af de mekanismer der
bestemmer dommernes definitioner af fortilfældet.
(Ole Krarup).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Peter Blume har været temaredaktør for RETFÆRD
nr. 20 og 22. Steen Rønsholdt er redaktør af temanummer
om retten og atomvåbnene.
Andet:
Atommagternes stadig voksende oprustning gør det
stadig mere påtrængende at afprøve de retlige muligheder
for etablering af atomvåbenfri zoner. Instituttet
har deltaget i et nordisk seminar med henblik på
drøftelse af forskellige retlige initiativer. Udover at
konstatere at anvendelsen af kernevåben er i fundamental
modstrid med ethvert retsbegreb melder der
sig en række kontante retsspørgsmål, herunder særlig
spørgsmål med tilknytning til NATO's kommandostruktur
og mulighederne for retligt at effektuere
en politisk målsætning der bygger på at et givet
landområde (f.eks. Danmark) er atomvåbenfrit.
(Frederik Harhoff, Ole Krarup, Steen Rønsholdt).
Publikationer:
Bang, Henrik, 1982: »Forbrugerbeskyttelse og velfærdspolitik
«, RETFÆRD nr. 22 (under trykning).
Blume, Peter, 1982: »Udeblivelse i ankesag - U 1982
p. 143HKK«, UfR 1982 p. 206-08.
- 1982: «Tiltalefrafald«, UfR 1982 p. 362-72.
- 1982: »Euthanasi og livstestamentet«, UfR 1982,
p. 534-82.
- 1982: »Lægekonflikten - 2 'retssystemer'«, RETFÆRD
nr. 19, (1982) p. 109-12 (jfr. nr. 20 p. 102).
- 1982: »Ret og retsopfattelse«, RETFÆRD nr. 20,
(1982) p. 7-17.
- 1982: »Retsopfattelse som ideologi«; RETFÆRD
nr. 20, (1982) p. 56-58.
- 1982: »Om politiets fotografering, RETFÆRD nr.
21 (1982) p. 66-76.
Busck, Lars, 1982: »Frihedsberøvelse efter sindssygeloven
af 13.4.1938«, Juristen 1982 side 75-96.
Harhoff, Frederik, 1982: »Det grønlandske Hjemmestyres
grund og grænser«, UfR 1982, s. 101-15.
- 1982: »Grønland, Danmark og EF«, Tidsskriftet
»Grønland«, nr. 4, 1982, s. 120-25.
Henrichsen, Carsten, 1982: »Retssikkerhed og effektivitet
i den offentlige forvaltning«, Orientering
om Fremtidsforskning, nr. 1, 1982, s. 6-23.
- 1982: »Notat om retssikkerhed og effektivitet i den
offentlige forvaltning« — Resumé af nogle hovedsynspunkter,
IfF/KU 1982, 12 sider.
- 1982: »Nødvendigt at skabe nye former for produktion,
velfærd og regulering«, anm. i DJØFbladet
nr. 8, 1982, s. 30 If.
Krarup, Ole, 1982: »Lønarbejdernes arbejdsretlige
ansvar«, UfR 1982 s. 409-19.
- 1982: »Arkivering af retfærdigheden«, Juristen
(under trykning).
- Harhoff, Frederik; Rønsholdt Steen, 1982: »Rettens
sag mod atomvåbnene«, Politikens kronik 29.
juni 1982.
Møgelvang-Hansen, Peter, 1982: »Nogle præjudikatmæssige
betragtninger på baggrund af U 1981
s. 22IH«, UfR 1982B, s. 86-94.
- 1982: Betænkning nr. 957/1982 om gældssanering
afgivet af justitsministeriets gældssaneringsudvalg
(sekretær).
Rønsholdt, Steen, 1982: »Kommunalbestyrelsesmedlemmers
generelle habilitet«. Turisten 1982,
p. 259-84.
- 1982: »Om Københavns kommunes styrelsesordning
«, 69 sider (kompendium).
Ole Krarup
3: Det retsvidenskabelige Institut C
Stab:
Professorer: Isi Foighel (orlov), Claus Gulmann, A.
Vinding Kruse, Lars Nordskov Nielsen, Erik Siesby
172 Universitetets årbog 1982
og Finn Taksøe-Jensen. Lektorer: Bo von Eyben og
Henning Skovgaard. Adjunkter: Joseph Lookofsky
og Vibeke Vindeløv. Kandidatstipendiat: Erik
Olsen.
Eksterne lektorer: 18. Manuduktører: 43. Teknisk-
administrativt personale: 7.
Indledning:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig - men ikke udelukkende
— inden for følgende retsvidenskabelige fagområder:
formueret, skatteret, folkeret og EF-ret samt person-,
familie- og arveret. En væsentlig del af medarbejdernes
forsknings- og undervisningsvirksomhed består i
at tilvejebringe grundlag i form af lærebøger, materialesamlinger
m.v. for undervisningen i en række hovedfag
i det juridiske studium (person-, familie- og
arveret på 1. årsprøve, folkeret og EF-ret på 2. årsprøve,
obligationsret og formueret på 4. årsprøve)
samt bl.a. kursusfagene skatteret og international
privatret. Især udarbejdelsen af lærebøger er af afgørende
betydning for undervisningen, der i vidt
omfang varetages af de i alt 61 eksterne lærere, der er
knyttet til instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Formueret:
Bo von Eyben har - efter antagelsen af den i 1981
indleverede disputats: Kompensation for personskade
I - Reformering af ulykkeskompensationen - foretaget
en ajourføring af den frem til 1.4.1982; disputatsen
er under udgivelse. Han har endvidere i samarbejde
med videnskabelig assistent, mag.scient.soc.
Flemming Bigom, fortsat arbejdet med en retssociologisk
undersøgelse af erstatningsrettens og andre
kompensationssystemers funktion ved ulykker med
personskade. En del af undersøgelsen, der vedrører
mindre alvorlige skader, er blevet afsluttet med udarbejdelse
af en rapport på ca. 100 sider. Han har
endvidere udarbejdet kommentarer om udmåling af
erstatning for personskade og tab af forsørger til 10.
udgave af Karnovs Lovsamling.
W. E. von Eyben har forberedt en ny udgave af
Formuerettigheder, særligt om de forskellige ejerformers
betydning.
A. Vinding Kruse har arbejdet med en retsvidenskabelig
undersøgelse vedrørende sælgers og købers retsstilling,
herunder internationalt køb. Undersøgelsen
vil blive offentliggjort i bogform (herunder lærebogsform)
og i en justitsministeriel betænkning. Han har
endvidere arbejdet på en retsvidenskabelig undersøgelse
af interrelationerne mellem de privatretlige erstatningskrav,
forsikringsinstituttet, offentligretlige
reguleringer og foranstaltninger, herunder straffebestemmelser
og sociale ydelser. Dele af undersøgelsen
vil blive offentliggjort i en ny udgave af »Erstatningsretten
« og i en betænkning. I forbindelse hermed
arbejdes med andre erstatningsretlige problemer,
herunder professionsansvaret og beskyttelsen af
privatlivets fred. Der sigtes bl.a. mod en ny udgave
af »Erstatningsretten« og »Advokatansvaret«. Endelig
har han arbejdet med en retsvidenskabelig undersøgelse
af ejendomsmæglerens retlige stilling. Undersøgelsen
vil blive offentliggjort, muligvis som en
del af »Advokatansvaret«.
Joseph Lookofsky har arbejdet med en komparativ
analyse af det kontraktsretlige misligholdelsesbegreb
og misligholdelsesbeføjeiserne i skandinavisk henholdsvis
anglo-amerikansk ret med særlig vægt på
erstatning. Undersøgelsen omfatter bl.a. internationalt
løsørekøb, herunder erstatning i henhold til
»United Nations Convention on Contracts for the
International Sale of Goods«. Endvidere har han udarbejdet
en materialesamling til kursusfaget »Retssammenligning:
Comparative Contract Law«.
Henning Skovgaard har arbejdet med et projekt om
offentlige myndigheders erstatningsansvar. Projektet
nåede en foreløbig afslutning i 1982 med færdiggørelsen
af en større afhandling. Afhandlingen, som
publiceres i 1983, er indleveret til bedømmelse for
den juridiske doktorgrad.
Person-, familie- og arveret:
Finn Taksøe-Jensen har arbejdet på en lærebog om
Arveretten (ca. 400 sider), der forventes udgivet i
oktober 1983, og som vil indgå i undervisningen på
1. årsprøve. Endvidere er der arbejdet med en lærebog
om Familieretten (ca. 250 sider), der forventes
udgivet i februar 1984, og som påregnes anvendt i
undervisningen på 1. årsprøve. Endvidere har han
udarbejdet kommentarer om personret og familieret
til Karnovs Lovsamling.
Vibeke Vindeløv har arbejdet med retsvidenskabelige
undersøgelser vedrørende ugifte samlevendes formueretlige
stilling. Undersøgelsen, som i vidt omfang
støtter sig til utrykt domsmateriale, bliver relateret
til den historiske udvikling af ægteskabet som institution.
Herudfra belyses ugifte samlevendes formueretlige
forhold under samlivet, ved samlivets ophævelse
i levende live og ved død, idet der samtidig
drages sammenligninger med tingsrettens samejebegreb.
Komparative studier af norsk, svensk, tysk
og eventuelt engelsk ret vil blive foretaget.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 173
Skatteret:
Erik Olsen har primært arbejdet på en afhandling om
hjemmelskravet i skatteretten. Formålet med dette
arbejde er at medvirke til en afklaring af de problemstillinger,
der knytter sig til spørgsmålet qm, hvorvidt
der foreligger den fornødne hjemmel ved skattemyndighedernes
afgørelser. Inden for skatteretten
påkalder denne problematik sig særlig opmærksomhed.
Dette skyldes dels den meget komplekse lovgivning
på området, der ofte kan give anledning til tvivl
om, hvorvidt skattemyndighederne har den fornødne
hjemmel til en given afgørelse, dels at der er
tale om et særligt ømtåleligt område, hvor det ikke
sjældent drejer sig om betragtelige beløb, hvor selv
små uklarheder kan føre til tvister. Projektet vil udover
de rent skatteretlige problemer også komme til
at berøre mere generelle forvaltningsretlige problemer.
Ligeledes vil også egentlige statsforfatningsretlige
problemer blive behandlet på grund af skatteudskrivningens
særlige grundlovsmæssige stilling. Endvidere
er der i samarbejde med Isi Foighel blevet
arbejdet på et forskningsprojekt om »Fiktioner i
skatteret«. Der arbejdes herudover med mere almene
skatteforvaltningsmæssige problemstillinger, dels
som led i hovedprojektet, dels i form af selvstændige
projekter i mindre omfang. Endelig arbejdes der på
færdiggørelsen af et kompendium til brug for kursusfaget
»Skatteforvaltningsret«.
Folkeret og EF-ret:
Claus Gulmann har navnlig undersøgt den seneste udvikling
inden for folkeretten, ikke mindst bestræbelserne
på at skabe en »ny økonomisk verdensorden«.
Andre områder:
W. E. von Eyben har udarbejdet en ny udgave af Juridisk
Ordbog og har afsluttet arbejdet vedrørende
sædvanens, særligt desvetudoens retlige betydning.
Lars Nordskov Nielsen har forberedt en fremstilling af
reglerne m.v. om folketingets ombudsmand.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Claus Gulmann er redaktionssekretær for Nordisk
Tidsskrift for International Ret og er redaktør for
Justitia.
Lars Nordskov Nielsen er redaktør af tidsskriftet Juristen.
Andet:
Lars Nordskov Nielsen er formand for Erhvervsuddannelsesrådet
og Lærlingerådet, Indenrigsministeriets
Hovedstadsrådskommission og Rådet for Større
Færdselssikkerhed. Han er endvidere stedfortrædende
forligsmand og medlem af Den dansk-svenske
Barsebåckkomité.
Henning Skovgaard er medlem af Jurist- og Økonomforbundets
Efteruddannelsesudvalg.
Flere medarbejdere har deltaget i Jurist- og Økonomforbundets
efteruddannelseskurser: Bo von Eyben
er leder af og lærer ved kurser om erstatning og forsikring,
IV. E. von Eyben har deltaget i kurser om
miljøret og parts- og vidneafhøring, og Finn Taksøefensen
har stået for tilrettelæggelse og ledelse af kurser
om konkursret, tvangsauktion, akkord og udlæg.
Vibeke Vindeløv er leder og lærer ved kurser for
Københavns Kommunes lokaljurister i papirløse
samlivsforhold og har afholdt foredrag om samme
emne på Den sociale Højskole, København.
Publikationer:
v. Eyben, Bo, 1982: Assurandør-Societetets fortolkning
af dom om erstatningsniveauet ved invaliditet
diskutabel. — »Forsikring« s. 68-69.
- 1982: Bemærkning om pengeinstitutternes modregningsadgang.
- UfR B s. 219-22.
- 1982: Kort replik om pengeinstitutters modregningsadgang.
- UfR B s. 421-22.
- 1982: Kompensation "for personskade I - Reformering
af ulykkeskompensationen, 1098 sider (disputats
under udgivelse, udkommer februar 1983).
v. Eyben, W. E., 1982: Juridisk Ordbog, 5. udg.
- 1982: Tema med variationer (erindringsbog).
Gulmann, Claus, 1982: Indlæg til FIDE kongres om
EØF-traktatens art. 30 generelt.
- 1982: Indlæg til FIDE kongres om EØF-traktatens
art. 30 og forbrugerretten.
- 1982: Nye EF-regler og domme i 1981. — UfR B s.
337-46 sammen med Jens Fejø.
- 1982: Svar til Georg Lett - Forhandlingsprincippet
og præjudicielle EF-spørgsmål. — UfR B s.
312.
- 1982: EF og suveræniteten, foredrag ved Københavns
Universitets Årsfest 25.11.1982.
Lookofsky, Joseph, 1982: Om det Internationale
Kontraktsansvarsgrundlag. - UfR B s. 277-83.
- 1982: »Comparative Contract Law: Cases, Materials
& Problems« (111 sider).
Nielsen, Lars Nordskov, 1982: Borgernes krav til
den offentlige forvaltning. — Nordisk Administrativt
Tidsskrift 1983, nr. 1.
- 1982: Retsbeskyttelse i ankesystemerne. - Publikation
fra Socialpolitisk Forening.
Siesby, Erik, 1981: EF-konventionen om, hvilken lov
der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser. —
174 Universitetets årbog 1982
Juristen & Økonomen s. 133-36.
- 1982: Kommentarer til EF-konventionen om lovvalg
i kontraktforhold. - Juristen & Økonomen s.
366-70.
- 1982: Introduktion til den internationale privatrets
almindelige del og formueret, 200 sider.
Taksøe-Jensen, Finn, 1982: Kommenteret Retsplejelov,
reglerne om tvangsauktion.
- 1982: Eksamensopgaver og øvelser, 120 sider.
- 1982: Personnavne og Ægtefællebeskatning, 25
sider.
Gæster og rejser:
Bo von Eyben har afholdt foredrag i Forsikringsklubben
om erstatning for personskade.
Claus Gulmann har deltaget i FIDE, Dublin, og i
Den danske Europaforenings seminar om EØF-traktatens
art. 30.
Lars Nordskov Nielsen har deltaget i Justitsministeriets
seminar om politiets rolle i samfundet, marts
1982, Statens Informationstjenestes seminar om offentlig
information, april 1982, Nordisk Administrativt
Forbunds kongres i Helsingfors i august 1982,
møde i dette forbunds norske afdeling i november
1982 og i Socialpolitisk Forenings konference om de
socialretlige ankesystemer i november 1982. Han
har endvidere medvirket ved en række kurser på den
kommunale højskole.
Erik Olsen har deltaget i Samnordisk symposium
om ideelle foreninger, Uppsala, og i 2. Nordiske
forskerstuderendes møde for jurister i Lund.
Finn Taksøe-Jensen og Vibeke Vindeløv har deltaget i
Nordisk Råds Familieretskonference i Helsingør,
maj 1982.
Bo von Eyben
4: Kriminalistisk Institut
Stab:
Professorer: Ulla Bondeson og Knud Waaben. Lektorer:
Flemming Balvig, Vagn Greve, Berl Kutchinsky
og Jørn Vestergaard. Seniorstipendiater: Henning
Koch og Beth Grothe Nielsen. Kandidatstipendiater:
Sysette Vinding Kruse og Britta Kyvsgaard.
Forskningsstipendiater: Annalise Kongstad og Henrik
Stevnsborg. Datalogisk konsulent: Niels Nielsen.
Eksterne lektorer: 2. Manuduktører: 13. Tekniskadministrativt
personale: 6.
Indledning:
Instituttet dækker fagene strafferet og kriminologi.
Medarbejdernes forskningsopgaver falder hovedsageligt,
men ikke udelukkende indenfor disse fagområder.
Strafferetten:
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område
samt brugen af strafferetlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse af
straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet
ud fra lovforarbejder samt retspraksis. Det undersøges
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender
reglerne, når de skal afgøre hvorvidt en person
har begået noget kriminelt og hvilken straf den pågældende
i givet fald skal pålægges. Interessen kan
også knytte sig til forholdene omkring straffuldbyrdelsen.
Om denne indfaldsvinkel benyttes til tider
betegnelsen kriminalpolitik, men dette udtryk har
også en videre betydning, hvor det blandt andet omfatter
de grundlæggende principper for kriminalisering.
Strafferetlige studier kan også være af retshistorisk
art, ligesom der kan foretages komparative undersøgelser
af forskellige landes retstilstand på det
strafferetlige område.
Kriminologi:
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet af et samspil mellem en
række faktorer: individet (som det har udviklet sig
blandt andet gennem opdragelsen), de små og store
grupper, man vokser op i og lever i (f.eks. familie,
kammerater, arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale
position (bestemt især af uddannelse, erhverv
og økonomi), love og andre regler, diverse institutioner
(politi, domstole, fængsler, forsorg osv.), massemedierne
(aviser og ugeblade, fjernsyn og film) og
mange andre samfundsforhold. For at kunne beskrive,
forstå og forklare kriminaliteten ^og hvilken rolle
den spiller for borgerne i vort samfund er det derfor
nødvendigt at studere andet og mere end blot de
kriminelle handlinger og personer. Man må også
inddrage alle de andre faktorer i samspillet. På samme
måde må man studere kriminalitetens virkninger
ikke blot på ofrene for kriminalitet, men også på de
kriminelle selv og deres familier og på dem der ikke
direkte er indblandet. Kriminologer nøjes ikke med
at søge at konstatere hvorledes tingene forholder sig.
Det hører også til deres opgave at søge at forudsige
hvorledes tingene kan udvikle sig og at fremsætte
begrundede forslag til løsning af aktuelle kriminalitetsproblemer.
Først og fremmest interesserer man
sig naturligvis for måder til bekæmpelse afkriminaliDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 175
tet (kriminalprævention). Et væsentlig led heri er at
bidrage med forskningsresultater til den stadige
ajourføring og revision af lovgivningen på det strafferetlige
område.
Forskningsvirksomhed:
Flemming Balvig har afsluttet to omfattende kriminologiske
undersøgelser, en undersøgelse af børne- og
ungdomskriminalitet og en analyse af tyverier i
Danmark.
Undersøgelsen af børne- og ungdomskriminalitet
er foretaget i en omegnskommune til København.
Det primære har været et såkaldt selvrapporteringsstudie,
hvor alle unge i 8. klasse i kommunen udfyldte
et større spørgeskema, der dels omhandlede begået
kriminalitet, dels spørgsmål om fritidsforhold, familieforhold,
skoleforhold m.v.
Analysen af tyverierne i Danmark er dels baseret
på repræsentative befolkningsudsnits udsagn om,
hvorvidt de har været udsat for tyverier eller ej, dels
på studier af politiregistrerede tyverier.
Herudover har Balvig i samarbejdet med Henning
Friis, Jacques Blum og Laurits Lauritsen påbegyndt
et fremtidsstudie, der har som formål at prognosticere
kvantitative og kvalitative ændringer i sociale afvigelser
inden for de kommende 10-20 år. Dette projekt
er oprindelig initieret af og finansieres af Egmont
Fonden.
Ulla Bondesens forskning omfatter både almene kriminologiske,
kriminalpolitiske og retssociologiske problemer.
I disse grænseområder arbejder hun bl.a.
med et projekt om straffens virkninger. Undersøgelsen
»Fången i fangsamhållet« følges således op med
recidivoplysninger om ca. 1.000 tidligere interviewede
indsatte. Disse oplysninger er indsamlet over en
10 års periode og kompletteres med tilgængelige registerdata
af socio-økonomisk karakter. Formålet er
at studere om den tidligere observerede prisonisering
(specielt kriminalisering på anstalt) har nogen
betydning for den senere samfundstilpasning, og
hvilke andre faktorer som kan påvirke tilbagefaldet
(med støtte fra Lånsforsåkringsbolagens forskningsnåmd
og Brottsfbrebyggande rådet).
På det retssociologiske område har Bondeson flere
empiriske og teoretiske studier i gang. Hun har
udført interviewundersøgelser omkring den almene
retsbevidsthed, både gennem personlige interviews
og enquete. Såvel et repræsentativt udvalg af Malmos
befolkning som et landsgennemsnit er blevet
interviewet. En global beskrivelse af de retlige forestillinger
og holdninger tilstræbes. Opfattelsen af
den almene retsbevidsthed siges at være en legal fiktion.
Forskellige determinanter af social, økonomisk
og erfaringsmæssig karakter til den varierende struktur
af retsbevidsthed udforskes.
Et sammenlignende studium af dommeres retsbevidsthed
foretages parallelt hermed. Dommerne interviewes
dels om deres egne retlige forestillinger,
dels om deres opfattelse af befolkningens forestillinger
i tilsvarende spørgsmål (med tidligere støtte fra
Riksbankens jubileumsfond).
På sanktionsområdet arbejdes med et projekt om
variationer i domstolspraksis, hvilket omfatter såvel
sanktionsvalg som strafudmåling for forskellige forbrydelser
ved samtlige svenske byretter, idet de enkelte
domstole holdes konstant. Der gøres også
forsøg med at forklare de variationer, som kan observeres
dels mellem enkelte underretter, dels mellem
forskellige landsretsområder (med støtte fra Statens
samfundsvidenskabelige forskningsråd).
Vagn Greve har ved udgangen af 1982 afsluttet nogle
mindre arbejder vedrørende forsætskravets plads inden
for strafferetten (under trykning i festskrift til
Hans Thornstedt), en kommentar til politilovene
m.m. (under trykning i Karnovs lovsamling) og en
engelsksproget introduktion til dansk strafferet (under
trykning ved Direktoratet for Kriminalforsorgen
- sammen med Ole Ingstrup, Sv. Gram Jensen og
Martin Spencer). Hans forskning faldt på dette tidspunkt
især indenfor to områder. For det første havde
han begyndt en gennemgribende revision af den tidligere
udgivne kommentar til straffelovens specielle
del for Juristforbundets forlag (sammen med Bent
Unmack Larsen og Per Lindegaard). For det andet
fortsatte han sine studier af fiskalstrafferetten. Det er
den del af strafferetten, der handler om de regler, der
beskytter de offentlige kassers indtægter i form af
skatter, told og afgifter. Der er tale om et juridisk
område af største praktiske og politiske betydning.
Til trods for dette har det aldrig været behandlet
samlet. Formålet er dels at give en relativt indgående
beskrivelse af gældende ret, dels at sammenligne
enkeltreglerne inden for de nævnte områder med
hinanden og med de regler der gælder i den såkaldte
almindelige strafferet. Ved årets afslutning var et
afsnit, der behandler 1700-tallet, færdigt til udsendelse
i instituttets stencilserie. I løbet af 1983 forventes
fremstillingen at nå frem til nutiden.
Berl Kutchinsky's forskning vedrører såvel alment
kriminologiske som kriminalpolitiske, retssociologiske
og retspsykologiske områder. På det kriminologiske
område har han især foretaget en serie undersøgelser
over sexualkriminaliteten i Danmark med
henblik på forståelse og forklaring af det stærke fald
der har været i denne kriminalitetsart i løbet af
1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Nedgangen,
der visse steder når helt op på 80 % i løbet af 10 år,
er særlig påfaldende fordi praktisk taget al anden
kriminalitet netop er steget kraftigt i samme periode.
Hvis man kan finde en fornuftig forklaring på dette
forløb, kan disse erfaringer muligvis anvendes i be176
Universitetets årbog 1982
stræbelser på at mindske kriminaliteten på andre
områder. Undersøgelserne viser at der formentlig
skal flere forskellige typer af forklaring til: visse mildere
former for uterlighed (blufærdighedskrænkelse)
begås sikkert stadigvæk, måske endog i samme grad
som tidligere, men da de stadigt sjældnere anmeldes
til politiet resulterer det i et fald i kriminalstatistikken.
Ved andre typer, feks. uterlighed overfor
småbørn, er der tale om en helt reel nedgang, der
formentlig skyldes, at folk der måske ellers kunne
være blevet »børnelokkere« har kunnet fa deres sexualbehov
tilfredsstillet på anden måde, især gennem
brug af pornografi.
I det omfang det af tekniske grunde har været
muligt (kun fa lande har pålidelige kriminalstatistikker),
er undersøgelserne over sexualkriminalitet udvidet
til også at omfatte internationale sammenligninger.
Af særlig interesse er, at en markant nedgang
i antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser over
for små børn også er iagttaget i Vesttyskland — også
der er nedgangen (på ca. 60 %) tidsmæssigt præcis
sammenfaldende med den øgede og stort set legale
adgang til pornografi, der i Forbundsrepublikken
begyndte i 1973. Faldet i uterlighed over for
småbørn i BRD er så meget mere påfaldende som
alle andre former for sexualkriminalitet i Forbundsrepublikken
i samme periode enten har været uændret
(fx voldtægt) eller kun svagt faldende. Der er
endvidere for en række landes vedkommende foretaget
en sammenligning af udviklingen mht. anmeldelsestallene
for hhv. sexuel vold (voldtægt) og ikkesexuel
vold. Mens der i alle de undersøgte lande er
sket en temmelig markant stigning i anmeldelsestallene
for ikke-sexuel vold, er der en betydelig variation
mht. voldtægt: I en del lande ligger voldtægtstallene
forbløffende stabilt, i andre er der et stærkt
fluktuerende forløb, og endelig er der et par lande,
hvor voldtægtstallene følger præcis den samme udvikling
som den ikke-sexuelle vold.
På det kriminalpolitiske område har Kutchinsky
især beskæftiget sig med mulighederne for og virkningerne
af afkriminalisering. Hvorledes og hvorfor
opstår behovet for at fjerne visse paragraffer fra
straffelovene? Hvilken indflydelse har almindelige
menneskers retsopfattelser på afkriminaliseringsprocessen?
Hvorledes virker afkriminaliseringen i det
hele taget? Er der grænser for hvor langt afkriminaliseringen
kan gå uden at feks. ofre eller potentielle
ofre griber til selvtægt? Og hvorledes virker afkriminaliseringen
på borgernes handlinger, det være sig
selve de tidligere kriminaliserede handlinger eller
hermed beslægtede handlinger, der fortsat er kriminelle?
Udredningen af disse og mange andre problemer
i forbindelse med afkriminalisering foretages hovedsagelig
på grundlag af en vurdering og sammenfatning
af praktiske erfaringer og undersøgelser fra
mange lande. Resultaterne benyttes i første omgang
i forbindelse med Kutchinsky's deltagelse i en afkriminaliseringskommission
under Europarådet. Denne
kommission har allerede afgivet betænkning om
afkriminaliseringens almene problemer og om de
problemer der specielt knytter sig til afkriminalisering
af visse former for berigelseskriminalitet. Under
udarbejdelse er en betænkning der særlig omhandler
afkriminalisering i relation til sexuel adfærd. Blandt
de emner der tages op til indgående behandling er
homosexualitet, der fortsat er kriminaliseret i visse
medlemslande, samt problemer vedrørende »den
sexuelle lavalder«, der varierer stærkt fra land til
land, ligesom der som oftest (men ikke i Danmark)
er en højere »lavalder« for homosexuelle end for heterosexuelle
forhold.
Under udarbejdelse er en fortsættelse af den i 1981
(sammen med W. E. von Eyben) udgivne forskningsrapport/
lærebog om »Parts- og vidneafhøring«.
Det næste bind vil komme til at omhandle retssagens
psykologiske, socialpsykologiske, sociologiske og politiske
aspekter. Herunder vil specielle afhøringsproblemer
blive belyst (fx afhøring af børn), ligesom
retssagen i højere grad vil blive anskuet i relation til
retssystemet og samfundet som helhed.
Beth Grothe Nielsen har i forbindelse med sit projekt
om unge lovovertrædere arbejdet med en analyse af
kollisionen mellem den strafferetlige og den socialretlige
ideologi, for så vidt angår behandlingen af
lovovertrædere under 18 år. Hun har endvidere foretaget
en undersøgelse af regler og praksis omkring
lovovertrædere under den kriminelle lavalder. Undersøgelsen
viser bl.a., at der på flere områder ikke
eksisterer regler, hvorfor praksis varierer fra politikreds
til politikreds. Desuden er der fokuseret på
politiets registrering i efterforskningsregisteret af
handlinger, foretaget af børn under 15 år. En artikel
herom er under publicering i tidsskriftet Juristen.
Med støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi
har Beth Grothe Nielsen sammen med Annalise
Kongstad iværksat et projekt om forældres vold
mod deres børn. Foreløbig har hun indsamlet og
analyseret domme afsagt siden 1. januar 1979. Retspraksis
i almindelighed og revselsesrettens grænser i
særdeleshed beskrives på dette grundlag. På basis af
indsamlet materiale fra udvalgte politikredse er det
planen også at belyse anmeldelsespraksis, politiets
behandling af anmeldelser og anklagemyndighedens
afgørelse af tiltalespørgsmålet. Desuden vil der blive
foretaget en kriminologisk/kriminografisk analyse af
materialet. Denne vil fortrinsvis blive udført af Annalise
Kongstad.
Sysette Vinding Kruse arbejder med en undersøgelse af
det objektive strafansvar og herunder strafansvaret
for kollektive enheder.
Af hensyn til afgrænsningen af det objektive strafDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 177
ansvar indeholder undersøgelsen et selvstændigt afsnit
om uagtsomhedsansvaret, herunder specielt et
afsnit om uagtsomhedsansvaret for erhvervsledere,
spørgsmål om specialsubjekters betydning i særlovgivningen
og delegationsproblemer.
Det objektive strafansvar vil blive belyst ved en
gennemgang af praksis på udvalgte, vigtige områder,
toldlovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen og
landbrugslovgivningen, Undersøgelsen vil omfatte
en stillingtagen til det objektive strafansvars hensigtsmæssighed
i forhold til andre former for styringsmidler
samt en stillingtagen til nødvendigheden
af strafansvaret for kollektive enheder også i forhold
til problemet med hensyn til bekæmpelse af økonomisk
kriminalitet. Undersøgelsen vil endvidere omfatte
specialproblemer i forbindelse med fortolkningen
og udstrækningen af det objektive strafansvar.
Undersøgelsen er af komparativ art, dog med særligt
henblik på de nordiske lande. Undersøgelsen ventes
afsluttet i løbet af foråret 1983.
Britta Kyvsgaard er i færd med gennemførelsen af en
undersøgelse om unges livsmåde og kriminalitet. Det
er en undersøgelse, der primært er baseret på deltagende
observation og interviews. Frem til sommeren
1982 har Britta Kyvsgaard indsamlet data til projektet,
blandt andet gennem at have opholdt sig i en
nyere forstadsbebyggelse til København i et år. I
efteråret 1982 er bearbejdningen af data påbegyndt.
Denne proces fortsætter sammen med rapporteringen
i 1983.
Jørn Vestergaard arbejder blandt andet med et større
projekt vedrørende straffastsættelse og udviklingen
på sanktionsområdet. Der henvises til redegørelsen i
årbogen for 1981.
Knud Waaben arbejder blandt andet med udgivelsen
af de strafferetlige lærebøger i nye udgaver.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Ulla Bondeson er medlem af redaktionen af »Révue
Internationale de Criminologie et Police Technique
«.
Vagn Greve er hovedredaktør for »Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab«.
Berl Kutchinsky er medlem af redaktionerne af
»Victimology«, »Scandinavian Studies in Criminology
«, »International Journal of the Sociology of
Law« og »Nordisk Sexologi«.
Andet:
Flemming Balvig er medlem af Udvalget vedrørende
kriminologisk og kriminalpolitisk forskning. Statens
samfundsvidenskabelige forskningsråd samt af Danmarks
Statistiks Kriminalstatistikudvalg og den af
denne nedsatte arbejdsgruppe.
Ulla Bondeson er medlem af Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi, Justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsudvalg. Udvalget vedrørende kriminologisk
og kriminalpolitisk forskning. Statens
samfundsvidenskabelige forskningsråd, Svenska kriminalistforeningens
styrelse, Board of Research
Committee for the Sociology of Deviance and Social
Control, International Sociological Association,
Commission Scientifique et Conseil de Direction
(secrétaire général adjoint), Société Internationale
de Criminologie og Select Committee of Experts on
the Relationship between the Public and Crime Policy,
Council of Europe.
Vagn Greve er næstformand i Nordisk Samarbejdsråd
for Kriminologi, formand for justitsministeriets
kriminalpolitiske forskningsgruppe og medlem
af justitsministeriets kriminalpolitiske udvalg,
justitsministeriets udvalg vedrørende økonomisk kriminalitet,
Danmarks Statistiks udvalg vedrørende
den grønlandske kriminalstatistik. Det kriminalpræventive
råd.
Britta Kyvsgaard har i perioden været kontaktsekretær
for Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.
Jørn Vestergaard er medlem af justitsministeriets
arbejdsgruppe vedrørende forsøget med samfundstjeneste,
medlem af bestyrelsen i Dansk Retspolitisk
Forening og medlem af styringsgruppen i Komiteen
vedrørende politiet og sociale uroligheder.0
Knud Waaben er formand for straffelovrådet.
Publikationer:
Balvig, Flemming, 1982: Risikoen for tyveri i forbindelse
med at bo i Danmark. — Studier over tyveriforbrydelsen
IV, Justitsministeriet, Forskningsrapport
Nr. 20, 52 s.
— 1982: Crime and Criminal Policy in a Pragmatic
Society: The Case of Denmark and Christiania,
1960-1975. - International Journal of the Sociology
of Law, Vol. 10, No. 1, pp. 9-29.
— 1982: Ungdomskriminalitet — med særlig henblik
på retssystemets udvælgelsesmekanismer. - Arsberetning
for Kriminalistisk Institut 1981, Kriminalistisk
Instituts Stencilserie Nr. 18, pp. 33-48.
— 1982: Johnny Olsen, 15 år. - Det Kriminalpræventive
Råd, Notat nr. 6, 17 s.
— 1982: Nogle oplysninger om tyverier fra boligen. -
KF-Bladet, Nr. 8, pp. 168-70.
— 1982: En kort orientering om en undersøgelse af
børne- og ungdomskriminalitet i Gladsaxe kommune.
— Kriminalistisk Institut, 6 s.
— 1982: Hvor stjæles cyklerne? - Cyklister, Nr. 6,
pp. 6-7.
— 1982: Kriminalitet i et fremtidsperspektiv. - Sym178
Universitetets årbog 1982
posium om sociale afvigelser, Egmont Fondens
Fremtidsstudie, 12 s.
- 1982: Ung i Værebro. - Kriminalistisk Institut, 12
s.
- 1982; Risikoen for tyveri i forbindelse med at færdes
i Danmark. — Studier over tyveriforbrydelsen
V, Justitsministeriet, Forskningsrapport Nr. 22,
139 s.
Bondeson, Ulla, 1982: The role of research in defining
the component groups of the population and
determining their attitudes towards a crime policy
aimed at developing alternatives to imprisonment.
- In Participation with the Public in Crime
Policy, Council of Europe, Strasbourg pp. 57-61.
- 1982: Criminal care at liberty. - In Scandinavian-
Polish Workmeeting, Scandinavian Research
Council of Criminology, pp. 190-202.
- 1982: Råttsmedvetandet hos allmånhet och domare.
— I Kriminalpolitisk kontaktseminar. Nordisk
Samarbejdsråd for Kriminologi, pp. 102-18.
- 1982: Forhållandet mellen de straffråttsliga preventionsteorierna.
Lov og frihet, Festskrift til
Johs. Andenaes, Oslo, pp. 55-65.
Greve, Vagn, 1982: Strafansvar (med Ole Ingstrup
og Sv. Gram Jensen). Juristforbundets forlag,.
- 1982: Om hjemmelen for administrative straffebestemmelser.
I Lov og frihet. Festskrift til Johs.
Andenæs, Oslo.
Kyvsgaard, Britta, 1982: Invalidepension og kriminalitet.
- Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,
pp. 93-106.
- 1982: Crime, Punishment and Social Structure. -
In Scandinavian-Polish Workmeeting, Scandinavian
Research Council for Criminology, pp. 4-24,
- 1982: Kommentar til voldtægtsdebatten, - Kriminalpolitik,
Nr. 6, pp. 14-18.
- 1982: Ole, Johnny og Glistrup, - Kriminalpolitik,
Nr. 1, 1982, pp. 10-13.
- 1982: Undersøgelsens baggrund, metode, dataindsamlingens
gennemførelse, bearbejdning m.v.
— Kriminalistisk Institut, 48 s.
Nielsen, Beth Grothe, 1982: Letfærdige Qvindfolk -
om Gisle Nielsdatter og andre barnemordersker, -
Forlaget Delta, 235 s.
- 1982: Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med
Barn ... — Om ugifte kvinders strafbare børneavl,
— Forum for Kvindeforskning Nr. 1, pp. 14-23 og
Årsberetning for Kriminalistisk Institut 1981,
Kriminalistisk Instituts stencilserie Nr. 18.
- 1982: En barnefødsel i Helgenæs præstegård. Historisk
Aarbog fra Randers Amt pp. 24-27.
- 1982: Samtykke til anbringelse af børn og unge
uden for hjemmet, - Juristen pp. 25-38.
- 1982: Forældres ret til vold, Tidsskrift for Sygeplejersker,
nr. 49.
Vestergaard, Jørn, 1982: Materialesamling i Specialstrafferet
(fiskalstrafTeret, ansvarsproblemer og
sanktioner), hæfte 1 og 2.
- 1982: The Police and Large-Scale Social Disturbance.
- Paper for the 2nd Annual Meeting of
European Conference on Critical Legal Studies,
(med Jørgen Jepsen).
Waaben, Knud, 1982: Stephan Hurwitz 20. juni
1901 - 22. januar 1981. - Årbog for Københavns
Universitet 1981, pp. 14-17.
- 1982: Criminal Law. - i Danish Law, A General
Survey, Bernhard Gomard, Hans Gammeltoft-
Hansen og Allan Phillip (eds.), Copenhagen, pp.
351-66.
- 1982: Nyere domme om dolus eventualis. - I Lov
og frihet. Festskrift til Johs. Andenæs, Oslo, pp.
401-10.
Gæster og rejser:
Udenlandske stipendiater: Ragheidur Bragadottir,
Universitetet i Reykjavik, Signe Kastberg, Columbia
University, Eve-Marie Marchaud, Universitée
du Montreal, Elaine Schechter, Columbia University.
Ulla Bondeson har været visiting scholar ved Department
ofSociology, University of California, Santa
Barbara.
Med delvis støtte fra Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd har Berl Kutchinsky tilbragt månederne
oktober-november i Cambridge, England,
som Visiting Fellow ved Institute of Criminology.
Det primære formål var færdiggørelse af afhandlingen
»Law, Pornography and Crime: The Danish Experience
«.
Jørn Vestergaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 179
Statsvidenskab:
1: Økonomisk Institut
Stab:
Professorer: Ellen Andersen, Sven Danø, Hector
Estrup (orlov), Birgit Grodal, Erik Gørtz, Svend
Aage Hansen, P. Nørregaard Rasmussen, Niels
Thygesen, Karl Vind og Anders Ølgaard. Lektorer:
Michael Blad, Poul Buch-Hansen, Jørgen Peter
Christensen, Jørgen Estrup, Christian Groth, Y. P.
Gupta, Christian Hjorth-Andersen, Hans Keiding,
Carsten Koch (orlov), Niels Kærgård, Jørgen Birk
Mortensen, Axel Mossin, Peter Erling Nielsen, Gunnar
Persson, Peter Mark Pruzan, Torben Warnich-
Hansen og Hans Aage. Docent: Frode Terkelsen.
Adjunkter: Niels-Henrik Torp (vikar) og Thorbjørn
Waagestein. Senorstipendiat: Troels Østergaard
Sørensen. Kandidatstipendiater: Esben Dalgaard,
Bodil Olai Hansen, Leif Hasager, Carsten Kowalczyk,
Flemming Møller, Lars Tyge Nielsen, Frederik
Pitzner-Jørgensen, Inge Røpke, Peter Skott, Peter
Birch Sørensen og Tage Vosbein. Forskningsstipendiater:
Tom Hefting, Jan Hendeliowitz, Søren Bo
Nielsen og Lars Otto.
Teknisk-administrativt personale: 9.
Nærværende beretning rapporterer om medarbejdernes
forskningsmæssige aktiviteter m.m. Det vil
ses, at undervisningsmæssig og forskningsmæssig aktivitet
ikke er helt nem at adskille. Vi kan i denne
forbindelse pege på medarbejdernes vejledningsopgaver
i forbindelse med licentiat- og kandidatstudiet.
I et vist omfang kan man derfor betragte de kandidatstuderendes
store specialopgaver som hørende
under instituttets aktivitetsområde, og en oversigt
over disse opgaver er derfor indføjet i nærværende
rapport. Licentiatstudiet er en forskningsuddannelse,
der forventes at have betydning for forskningsrekrutteringen
til Københavns Universitet og andre
højere læreanstalter, hvor der undervises i økonomi,
samt i forskningslignende stillinger uden for universitetet.
Der er p.t. immatrikuleret 10 kandidater ved
lic.-studiet.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik,
selv om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori.
En kort karakteristik af vigtige forskningsområder,
der dyrkes på instituttet, er givet som indledning til
en omtale af de af instituttets medarbejdere, som
naturligt kan rubriceres under en sådan karakteristik.
Det drejer sig om følgende grupper:
mikroteori og generel ligevægtsteori
driftsøkonomi og operationsanalyse
planlægning
pengeteori og pengepolitik
politisk økonomi
vækst, fordeling og inflation
økonometri og empirisk økonomi
anvendt økonomi
energiøkonomi
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er
da også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede
forskning heller ikke dækker deres aktivitet. En
række af dem har således stærkt udadrettede aktiviteter,
bl.a. i forbindelse med deltagelse i udvalg og
udredningsarbejde.
En mere udførlig beskrivelse af forskningsaktiviteten
de senere år findes i »Forskningsrapporter 75/76,
76/77, 77/78, 78/79, 1980 og 1981« udgivet af Det
samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns
Universitet.
Mikroteori og generel ligevægtsteori:
(Michael C. Blad (indtil 31/12-82), Esben Dalgaard,
Birgit Grodal, Bodil Olai Hansen, Leif Hasager,
Hans Keiding, Carsten Kowalczyk, Jørgen Birk
Mortensen, Axel Mossin, Lars Tyge Nielsen, Frode
Terkelsen og Karl Vind).
Mikrogruppens primære forskningsområde er det
økonomiske samspil mellem økonomiens agenter i
forskellige institutionelle rammer. De grundlæggende
problemstillinger er her, dels hvilke egenskaber
der følger af et konkret sæt af institutioner, dels hvorledes
økonomiens institutioner skal tilpasses, således
at resultaterne af agenternes adfærd opfylder specificerede
krav med hensyn til effektivitet, optimalitet
o.s.v.
Foruden disse områder har mikrogruppen traditionelt
et sekundært forskningsområde, idet der forskes
i matematiske aspekter af økonomisk teori i almindelighed.
På dette område kan især nævnes undersøgelser
af forudsætningerne for de specielle funktionsformer
for nytte- og produktionsfunktioner, der
benyttes i bl.a. efterspørgsels- og porteføljevalgteorien.
Michael C. Blad har som Fulbright fellow ved University
of California, Berkeley, arbejdet med en beskrivelse
af arbejdsløshed i en økonomi med tekniske
fremskridt inden for en uligevægtsmodel med produktionseksternaliteter
og offentlige goder. Desuden
har han afsluttet sit fællesprojekt med H. Keiding
omkring en generel sætning for eksistens af ligevægte
i »store økonomier«.
180 Universitetets årbog 1982
Esben Dalgaard har arbejdet med problemer omkring
finanspolitikkens eflektivitet i fastprismodeller
for det helt korte sigt, med virkningen af finansiering
af udgiftsforøgelser gennem udstedelse af indenlandske
statsobligationer, på multiplikatorernes
størrelse på mellemlang sigt samt med et projekt
vedrørende dynamisering af fastprismodeller.
Birgit Grodal har arbejdet med modeiler for ufuldstændig
konkurrence samt med topologier på økonomier.
I forlængelse af sit tidligere arbejde har hun i
økonomier, hvor virksomhederne påvirker priserne,
arbejdet med andre kriterier for virksomhedernes
valg af produktionsplaner end maksimering af profitten,
f.eks. kriterier afledt af ejernes præferencerelationer
på forbrugsplanerne.
Desuden har hun, i forlængelse af de senere års
nye eksistenssætninger for Walras ligevægte med
bl.a. svagere kontinuitetsforudsætninger på præferencerne,
defineret en topologi på disse præferencerelationer,
således at Walras korrespondancen stadig
er opad halvkontinuert.
Bodil Olai Hansen har arbejdet med efficiensbetingelser
i modeller med uendelig tidshorisont, herunder
specielt de såkaldte generationsmodeller.
Leif Hasager har arbejdet med en licentiatafhandling
om planlægning. Afhandlingen kommer til at
indeholde bl.a. en behandling af planlægningsteori
ud fra et systemteoretisk udgangspunkt, social
choice-teori og spørgsmålet om planlægningens efiiciens.
De omtalte problemstillinger belyses med eksempler
bl.a. fra Frankrig og Tjekkoslovakiet. Derudover
har han arbejdet med at indføre ubestemthed
i forbrugernes handlinger på markedet på basis af
fuzzy præferencerelationer, samt med tjekkisk økonomi
i almindelighed.
Hans Keiding har beskæftiget sig med (1) problemer
omkring hierarkiske beslutningsprocedurer og
simple spil, (2) undersøgelse af generelle økonomiske
ligevægte i situationer, hvor prismekanismen ikke er
tilstrækkelig til at skabe lighed mellem udbud og
efterspørgsel, (3) (i samarbejde med Anders Borglin,
Lunds Universitet) optimalitetsproblemer i såkaldte
generationsmodeller til belysning af allokering og
produktion i fremtiden, (4) (i samarbejde med Lars
Thorlund-Petersen, Norges Handelshøjskole, Bergen)
løsningsbegreber i kooperative spil.
Carsten Kowalczjk har påbegyndt et Ph. D.-studium
i Rochester, U.S.A.
Jørgen Birk Mortensen har arbejdet med vækst- og
kapitalteoretiske problemstillinger, herunder skrevet
en oversigtsartikel over udviklingen i kapitalteori,
som er fremkommet i Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Endvidere har han arbejdet med en række emner
inden for energiøkonomi og er ved at afslutte et projekt,
der behandler de økonomiske aspekter af lokal
energiplanlægning.
Axel Mossin har arbejdet med et projekt, der behandler
dansk økonomi i international konkurrence,
herunder en afklaring af begrebet international konkurrenceevne
samt nogle empiriske undersøgelser af
dansk økonomis konkurrenceresultater. Desuden
har han arbejdet med en grundvidenskabelig analyse
af strukturen i økonomisk adfærd og af, hvordan
økonomiske samfund fungerer.
Lars Tyge Nielsen har fortsat sit Ph. D.-studium ved
Harvard University.
Frode Terkelsen har arbejdet med matematiske emner,
der anvendes i økonomisk teori. F.eks. har han
arbejdet med at systematisere nogle løsningsmetoder
for differentialligninger og er ved at udarbejde en
fremstilling af teorien om den dominerende egenværdi
for ikke-negative matricer.
Karl Vind har fortsat sit arbejde med at undersøge
institutioner i generel ligevægtsteori. Inden for dette
område er en del nye resultater opnået. Karl Vind
har indtil 1/8 opholdt sig ved University of California,
Berkeley.
Driftsøkonomi og operationsanalyse:
(Sven Danø, Peter Mark Pruzan og Thorbjørn
Waagstein).
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den enkelte
virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien formulerer
gerne problemerne som optimeringsproblemer,
hvor det i en given problemsituation gælder om at
finde de for virksomheden fordelagtigste handlingsstrategier.
Driftsøkonomien leder derfor frem til
et studium af økonomiske optimeringsproblemer i al
almindelighed, til undersøgelse af deres matematiske
formulering, deres struktur, typificering og deres
løsninger og gyldighedsområder for løsninger. Læren
om økonomiske optimeringsproblemer betegnes hyppigst
operationsanalyse. Driftsøkonomiske og operationsanalytiske
undersøgelser udgør kun en mindre
del af instituttets samlede forskning, men fagene
er af betydning for helhedsbilledet, fordi driftsøkonomi
er en vigtig økonomisk specialdisciplin, og fordi
driftsøkonomi og operationsanalyse kan være til stor
hjælp ved mangfoldige typer af økonomiske undersøgelser,
der ikke netop behøver at have virksomheden
til genstand, således som den klassiske driftsøkonomi
har det. Driftsøkonomi og operationsanalyse
kan give redskaber til undersøgelser af f.eks. den offentlige
sektor, regionalplanlægning, sektorplanlægning
eller virksomhederne i en socialistisk økonomi.
Sven Danø har arbejdet med en lærebog i investeringsplanlægning.
Peter Mark Pruzan har foreløbigt afsluttet sit syntesearbejde
omkring lokaliseringsproblemer ved forsvaret
af en doktorafhandling med titlen »Locational
Decisions and Discrete Optimization«.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 181
Planlægning:
(Hans Keiding og Peter Mark Pruzan).
Planlægning kan betragtes som en systematisk aktivitet,
hvis formål er at bidrage til måleopfyldelse i et
system. Planlægningsteori kan bidrage til at strukturere
planlægningsproblemer på en måde, der er nyttig
i såvel videregående teoretiske overvejelser som
ved praktisk planlægningsarbejde.
Hans Keiding og Peter Mark Pruzan har arbejdet
med en række problemstillinger vedrørende forholdet
mellem optimalitet af efficience i multikriteriebeslutningsproblemer.
De har endvidere påbegyndt
et udviklingsarbejde omkring en lærebog i
planlægningsteori. Dette arbejde tager udgangspunkt
i generel systemteori og såvel de substantive
som de procedurelle aspekter af beslutningstagen i
organisationer. Hermed spiller begreber som multikriterieanalyse,
multiniveauplanlægning, konflikt og
teknologi vigtige roller, og planlægning opfattes som
en tværfaglig aktivitet, som afviger væsentligt fra eksisterende,
forenklede modeller af økonomisk rationalitet.
Pengeteori og pengepolitik - herunder international monetær
økonomi:
(Peter Erling Nielsen og Niels Thygesen).
Økonomisk Instituts monetære gruppe har arbejdet
med monetær makroteori, pengepolitik — herunder
sammenhængen mellem finans- og pengepolitik — og
spørgsmål omkring international tilpasning, herunder
navnlig valutaforhold.
Peter Erling Nielsen har til brug for undervisningen i
faget kreditvæsen udarbejdet og revideret en række
forelæsningsnoter over emner inden for områderne
monetær makroteori og komparativ pengepolitik.
Han har arbejdet med generelle økonomisk-politiske
emner, men den væsentligste arbejdsindsats er
lagt i arbejdet med penge- og statsgældspolitik. Han
har (i et vist omfang sammen med Flemming Dalby
Jensen, jfr. publikationsoversigten) arbejdet videre
med en oversigt over den danske pengepolitiske udvikling
siden 1969 og med problemstillinger i indeværende
årti; desuden har han påbegyndt en undersøgelse
af samspillet mellem skattesatser, inflation
og rente. Det sidste har relation til hans interesse for
statsgældspolitikken, hvor han udover færdiggørelsen
af et par mindre skriftlige arbejder har koncentreret
sig om litteraturstudier af spørgsmål omkring
skattediskontering, crowding out og debt management
policy.
Niels Thygesen arbejder med pengepolitiske og
udenrigsøkonomiske emner. Hans hovedinteresse er
de internationale økonomiske sammenhænge og behovet
for økonomisk-politisk koordination inden for
EF og mellem Vesteuropa og USA.
Som Senior Research Fellow er Niels Thygesen
tilknyttet et større forskningsprojekt inden for denne
emnekreds ved Centre for European Policy Studies
på universitetet i Louvain-la-Neuve, Belgien, hvor
han i samarbejde med professor Robert Triffin og
økonomer fra europæiske centralbanker og internationale
institutioner analyserer karakteren af de
bånd, som de seneste års blanding af flydende valutakurser
(over for især dollar og sterling) og faste,
men justerbare kurser inden for EMS har lagt på de
europæiske landes pengepolitik, herunder navnlig
kravene om at undlade sterilisering af likviditetsvirkningen
af de interventioner, som centralbankerne foretager
på valutamarkederne.
Et særligt problem i denne sammenhæng er, i hvilket
omfang der sker forskydninger i efterspørgslen
efter de vigtigere nationale valutaer over landegrænserne
som følge af ændringer i præferencerne for internationale
reserveaktiver som dollar, DM, sterling
m.m. Det er en udbredt opfattelse, at sådanne ændringer
har bidraget til at destabilisere valutakurserne
i de senere år. Nogle foreløbige overvejelser herom
er indeholdt i Niels Thygesens bidrag til en bog
redigeret af Royal Institute of International Affairs,
London, om årsagerne til international finansiel
ustabilitet og i et diskussionsindlæg ved en af International
Monetary Fund arrangeret konference i
marts 1983 om mulighederne for gennem større anvendelse
af sammensatte reserveaktiver (SDR og
ECU) at stabilisere det internationale monetære
system.
Som videnskabelig rådgiver for Danmarks Nationalbank
har Niels Thygesen bl.a. til opgave at følge
nye pengepolitiske initiativer i andre lande, og han
arbejder i denne sammenhæng især med nye tendenser
i anvendelsen af monetære måltal i USA, UK og
Tyskland. Han har endvidere interesseret sig for udviklingen
i offentlige budgetunderskud og deres finansiering
i en række industrilande.
Som medarrangør af en offentlig forelæsningsrække
om udviklingen i EFs økonomiske og politiske
samarbejde i 1980'erne arbejder Niels Thygesen endelig
med en karakteristik af spillerummet for en
mere selvstændig og koordineret økonomisk politik i
EF i de nærmest forestående år.
Politisk økonomi:
(Christian Groth, Carsten Koch (indtil 1.10.82),
Gunnar Persson, Peter Skott, Tage Vosbein, Thorbjørn
Waagstein og Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres som
samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder er der
arbejdet med teorier om fordeling og konjunkturbevægelser
og med arbejdsmarkeds- og socialpolitisk
teori. En del af gruppen har arbejdet med teorier om
182 Universitetets årbog 1982
betingelser for og konsekvenser af den tekniske udvikling.
Flere medlemmer arbejder med teorihistoriske
og med videnskabsteoretiske problemstillinger i
relation til økonomisk teori.
Christian Groth har fortsat sit arbejde med et projekt
om måder, hvorpå teknologiske ændringer kan
repræsenteres i input-output modeller af von Neumann-
type og undersøgelse af virkninger af teknologiske
ændringer belyst ud fra denne modeltype. Problemstillingen
går ud på at undersøge, om man kan
generalisere nogle resultater om virkningen på forskellige
økonomiske variable af teknologiske ændringer
fra de traditionelle input-output modeller til den mere
generelle og empirisk fleksible modeltype, som
von Neumann-modellerne repræsenterer.
Et andet igangværende projekt, hvis sigte ligeledes
er teoretisk, drejer sig om en dynamisk makromodel
til belysning af opsparing og formuefordeling i en
voksende »corporate economy« med to sociale klasser.
Der er tale om en reformulering og udvidelse af
Nicholas Kaldors »neo-Pasinetti-theorem«.
Endelig har han arbejdet med integration af klassiske
og keynesianske konjunkturteorier på grundlag
af moderne uligevægtsteori.
Gunnar Persson har arbejdet med forskning om arbejdsmarkeders
opståen, klassepolarisering inden
for rammerne af historiematerialistisk teori, bestemmende
faktorer for arbejdsdagens længde og til slut
kritik af det nyliberale syn på den offentlige sektor
kontra markedet.
I diskussionen om arbejdsmarkeders opståen
fremhæves dels ulighed i fordeling af ressourcer og
egenskaber i produktionsteknologi. En konklusion
er, at stordriftsfordele er en væsentlig forudsætning
for, at der opstår arbejdsmarkeder og kapitalistiske
sociale relationer. I analysen om arbejdsdagens
længde har Persson hovedsagelig arbejdet med perioden
lige før og efter »den sorte død« - pestepidemien
i det 14. årh. - som viste kraftige forandringer i
reallønnen i hele Vesteuropa. Der opstilles en enkel
teori, som også bekræftes for perioden.
I kritikken af de nyliberale og deres argumentation
for markedsløsninger i stedet for offentlig sektor
på en række områder lægges der vægt på, at agenter
altid handler under ufuldstændig information, at der
eksisterer læreprocesser, som påvirker præferencer,
og at præferencer er specifikke for social status og
alder. En serie transaktioner har irreversibel karakter,
og man kan have en formodning om, at markederne
under de ovenfor specificerede omstændigheder
er mindre hensigtsmæssige.
Peter Skott har opholdt sig ved London School of
Economics, hvor han har arbejdet med et projekt om
selvforstærkende tendenser i økonomiske udviklingsforløb.
Thornbjørn Waagstein har arbejdet med problemerne
om, hvorledes virksomhederne kan anvende investeringer,
der er irreversible, til at forsvare et marked.
Dette arbejde har resulteret i et arbejdspapir,
der indeholder en spilteoretisk formulering af problemet.
Herudover har Thorbjørn Waagstein arbejdet
med en empirisk og teoretisk analyse af lønpolitikkens
virkning i Danmark de senere år. Dette arbejde
har resulteret i en række artikler.
Tage Vosbein har fortsat arbejdet med et projekt om
de økonomiske reformer i Kina efter 1976. Forskningen
er koncentreret omkring økonomisk management
i den industrielle sektor, hvor den enkelte virksomheds
handlingsmuligheder efter strukturreformerne
studeredes. En række virksomheder i provinsen
Sichuan har siden 1978 deltaget i et eksperiment
med forskellige former for øget autonomi. Dette eksperiment
beskrives og dets betydning for den nationale
økonomiske politik undersøges. Han har desuden
arbejdet med en sammenligning mellem de kinesiske
reformer og tilsvarende forsøg i de østeuropæiske
lande. Det samlede forskningsarbejde stiler
mod en vurdering af de samfundsmæssige konsekvenser
af nyorienteringen i Kinas økonomiske
politik.
Hans Aage arbejder med sammenligninger af udviklingen
i de økonomiske institutioner, herunder
ejendomsretten og dispositionsretten til produktionsmidlerne
i forskellige økonomiske systemer, og
har specielt arbejdet med følgende områder: Sammenligning
af den økonomiske krises årsager og virkninger
i kapitalistiske og socialistiske lande; den økonomiske
krise i Polen; løn- og beskæftigelsesforhold i
Sibirien; økonomisk ulighed og dens officielle legitimering
i Sovjetunionen; endelig er der påbegyndt et
arbejde om økonomisk politik i en arbejderstyret
økonomi, som foreløbig er belyst ud fra erfaringerne
i Jugoslavien.
Fordeling, allokering, inflation og udviklingsøkonomi:
(Poul Buch-Hansen, Jørgen Peter Christensen,
Jørgen Estrup, Flemming Møller, Troels Østergaard
Sørensen og Peter Birch Sørensen).
Gruppen har arbejdet med nyere makroteori, arbejdsmarkeds-
og inflationsteori samt forskellige
problemkredse inden for udviklingsøkonomi. Flere
af gruppens medlemmer har desuden deltaget i det
forberedende arbejde om oprettelse af områdestudier,
især for udviklingsområder (Afrika, Østasien).
Poul Buch-Hansen har afsluttet arbejdet med en bog
med titlen: »Allokering og fordeling: Studier i makroøkonomisk
teori«, som bl.a. indeholder kapitler
om teknikvalg og projektvurdering i udviklingslande.
Jørgen Peter Christensen har i det forløbne år primært
arbejdet med udarbejdelsen af en fremstilling af Sovjetunionens
økonomiske historie. Fremstillingen sigDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 183
ter først og fremmest på anvendelse som lærebog i
undervisningen i økonomisk historie ved studiet. Der
lægges i fremstillingen vægt på at se den økonomiske
udvikling i de enkelte perioder i sammenhæng med
den skiftende økonomiske politik. Endvidere på den
økonomiske planlægning og de økonomiske reformer
i efterkrigstiden. Manuskriptet til bogen forventes
færdiggjort i første del af det nye år.
Han har endvidere beskæftiget sig med problemstillinger
vedrørende indkomstfordeling og arbejdsmarkedsforhold,
særligt med henblik på danske forhold,
bl.a. arbejdsløshed i historisk perspektiv.
Jørgen Estrup har afsluttet en historisk undersøgelse
af de institutionelle og politiske problemer forbundet
med at føre indkomstpolitik i Danmark.
Desuden har han påbegyndt en undersøgelse af
forskellige modeller for studiestøtte, herunder forskellige
støttesystemers indvirkning på uddannelsesinvesteringernes
omfang og fordeling samt udnyttelse
af etablerede uddannelsesfaciliteter.
Flemming Møller har arbejdet med en licentiatafhandling,
der behandler teoretiske og praktiske
aspekter af projektvurdering med specielt henblik på
anvendelse i udviklingslande.
Troels Østergaard Sørensen har arbejdet med nyere
makroøkonomisk teori og teori om arbejdsmarkedet.
Vægten har været lagt på allokeringsproblemstillinger.
Dels på makroplan i form af analyser af adfærd
under rationeringer med specielt henblik på arbejdsmarkedet
og arbejdsløshed. Arbejdet indeholder såvel
teoretiske analyser som mere praktisk-institutionelt
orienterede analyser og er indleveret som licentiatafhandling.
Endvidere arbejder han med et projekt om det
danske arbejdsmarked. Projektets formål er at analysere
det danske arbejdsmarked ud fra individbaserede
data. Analysen tager udgangspunkt i nyere arbejdsmarkedsteorier
af både traditionel og institutionel
karakter, og anvender nyere metoder til behandling
af longitudinale data. Dette projekt gennemføres
sammen med andre arbejdsmarkedsforskere.
Peter Birch Sørensen arbejder med inflationsteori og
nyere makroteori med særligt henblik på en analyse
af de kort- og langsigtede virkninger af fmans-, penge-
og valutakurspolitik i en inflationær økonomi.
Der lægges vægt på at belyse, hvorledes virkningerne
af økonomisk-politiske indgreb afhænger af forventningsdannelsen,
løn- og prisdannelsen, regeringens
finansielle politik samt det pengepolitiske regime. En
licentiatafhandling om disse emner er under udarbejdelse.
Økonometri og empirisk økonomi:
(Ellen Andersen, Y. P. Gupta og Niels Kærgård).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode og dels med konkrete empiriske
undersøgelser på danske talmaterialer. Arbejdet inden
for gruppen strækker sig således lige fra projekter
med konstruktion og analyse af data til rent teoretiske
arbejder vedrørende matematisk-statistiske
estimationsmetoder.
Med hensyn til økonometrisk metode har der specielt
været arbejdet med specifikationsproblemer.
Der har været arbejdet med den nyere makroøkonomi,
såvel med sigte på at udarbejde en oversigt
over teorien som med henblik på empirisk testning.
De konkrete empiriske undersøgelser har navnlig
beskæftiget sig med løn-prisudviklingen og modeller
på månedsdata.
Ellen Andersen har deltaget i udviklingsarbejdet
med den makroøkonometriske model ADAM og har
arbejdet med en oversigt over nyere makroøkonomi,
samt med danske empiriske modellers historie.
Y. P. Gupta har fortsat beskæftiget sig med specifikationsproblemer
i forbindelse med økonometriske
modeller samt med de økonomiske konsekvenser af
befolkningstilvæksten i udviklingslandene.
Niels Kærgård arbejder stadig med mere langsigtede
økonomiske udviklingsforløb, herunder også i
hvor høj grad nyere økonomisk teori er forenelig med
data for den langsigtede danske udvikling. Desuden
har han beskæftiget sig med forskellige teori-historiske
emner.
Anvendt økonomi:
(Chr. Hjorth-Andersen, Christen Sørensen (indtil
1/9), Niels-Henrik Topp").
Denne gruppe arbejder med anvendelser af den økonomiske
teori.
Chr. Hjorth-Andersen har fortsat den empiriske bearbejdelse
af data om pris og kvalitet. Der foreligger
nu indkodet data fra Råd og Resultater, fra Consumer
Reports og fra det tyske Test. Foreløbig er materialet
fra Råd og Resultater færdigbehandlet.
Følgende problemstillinger er blevet belyst: a) Om
der empirisk kan opstilles et meningsfyldt aggregeret
kvalitetsmål, b) Der er opstillet en test til afgørelse
af, om egenskaberne kan antages at være teknisk
uafhængige, c) Der er foretaget en empirisk belysning
af Lancasters forbrugsteori. Der arbejdes nu
med at reproducere disse resultater med de amerikanske
data.
Niels-Henrik Topp har i det forløbne år fortsat
studiet af kryolitindustriens udvikling og har sammen
med Ellen Andersen udarbejdet en artikel om
den første danske empiriske makromodel.
Energiøkonomi:
(Tom Hefting, Jørgen Birk Mortensen, Søren Bo
Nielsen og Lars Otto (fra 1/12-82)).
Gruppen beskæftiger sig med en række økonomiske
13 Årbog 1982
184 Universitetets årbog 1982
aspekter af udviklingen på energiområdet og ved
energiplanlægning.
Tom Hefting og Søren Bo Nielsen arbejder på en fælles
licentiatafhandling med den foreløbige arbejdstitel;
»De makroøkonomiske virkninger på kortere sigt
af et energiprischok i en lille åben økonomi«.
Tom Heftings del af afhandlingen består af tre
delrapporter samt en større EDB-implementeret
makroøkonomisk simuleringsmodel. Simuleringsmodellen
er udviklet specielt med henblik på en nærmere
analyse af de makroøkonomiske effekter af udefra
kommende energiprisstigninger. Formålet med
delrapport 1 er at beskrive simuleringsmodellen og
den økonomiske teori, der er taget i anvendelse ved
modellens opstilling. I delrapport 2 belyses de makroøkonomiske
effekter af et energiprischok. I alt simuleres
14 forskellige scenarier 5 år frem, efter at
choket er sat ind. Scenarierne belyser effekterne af
forskellige former for prischok samt makroøkonomiske
og energipolitiske tiltag, der indsættes over for
prisstigningerne. I delrapport 3 diskuteres aspekter
af et energichok, som det ikke er muligt at belyse
med simuleringsmodellen. Herunder bl.a. en nærmere
redegørelse for prischokets effekter på design
og størrelsesordenen af det energiforbrugende kapitaludstyr.
Herudover skitseres energiprisernes beregning
og udvikling i Danmark sammenholdt med
vore vigtigste handelspartnere for at undersøge, hvor
forskelligt de internationale energiprisstigninger har
ramt de forskellige økonomier. Endelig vil delrapport
3 rumme det samlede projekts hovedkonklusioner.
Søren Bo Nielsens del af licentiatafhandlingen er
centreret om analytiske modeller for, hvorledes mindre,
åbne økonomier eller grupper af industrilande
rammes af energiprischok. I tre verbalt orienterede
kapitler gives en grundig indføring i hele problemstillingen
og en oversigt over eksisterende analytiske
modeller af energiprischok i d^n økonomiske litteratur.
Desuden en diskussion af aktuelle erfaringer fra
de to oliekriser i det sidste tiår og af betydningen af
udvalgte aspekter af international økonomisk interdependens
for de samlede makroøkonomiske virkninger
i en åben økonomi under en energiprischoksituation.
Afhandlingens tre øvrige kapitler præsenterer
tre modeller: en realt betonet komparativ statisk
model af energiprischok i en mindre, åben økonomi,
en tre-regions model af udsving i aktivitetsniveauer
og valutakurser i tilfælde af olieprischok samt en model
for olieprischok og reale-finansielle interaktioner
i en økonomi i valutarisk samarbejde med en del af
omverdenen.
Jørgen Birk Mortensen har arbejdet med et projekt,
der har til formål at tilvejebringe økonomiske analysemetoder
til brug for energiplanlægningen. Metoderne
er blevet afprøvet i nogle modelbyci i
Storstrøms amt. Resultaterne af projektet vil blive
publiceret af Amtskommunernes og Kommunernes
Forskningsinstitut i 1983.
Lars Otto har påbegyndt en undersøgelse af energiefterspørgslens
determinanter i Danmark i de seneste
årtier.
Andre økonomiske discipliner:
(Erik Gørtz, Svend Aage Hansen, Fredrik Pitzner-
Jørgensen, P. Nørregaard Rasmussen, Inge Røpke,
Torben Warnich-Hansen og Anders Ølgaard).
Erik Gørtz' forskningsarbejde har været knyttet til
hans arbejde som medlem af Det økonomiske Råds
Formandskab samt udredningsarbejde i forbindelse
med energiplanlægningen.
Svend Aage Hansen har til brug for den internationale
konference for økonomisk historie i Budapest,
august 1982, udarbejdet et indlæg med titlen »Bankstrukturens
ændringer under den tidlige industrialisering
(det danske tilfælde 1813-1913)«.
Fredrik Pitzner-Jørgensen har indledt et projekt vedrørende
teoretiske og praktiske aspekter af COMECON-
landenes udenrigshandel, omfattende både
den økonomiske integration inden for den østeuropæiske
økonomiske samarbejdsorganisation og medlemslandenes
samhandel med vestlige lande. Projektets
generelle formål er på forskellige niveauer at
belyse de udenrigsøkonomiske overvejelsers rolle i
planlægning og økonomisk styring i Sovjetunionen
og Østeuropa.
Han arbejder nært sammen med Institut for Øst-
Vest Forskning ved Sydjydsk Universitetscenter,
hvor han er tilknyttet dette instituts østhandelsprojekt.
Som et første led i dette samarbejde har han
arbejdet med en beskrivelse af øst-landenes indbyrdes
produktionsspecialisering, der vil fremkomme i
Sydjydsk Universitetscenters publikationsserie om
østhandel i 1983.
P. Nørregaard Rasmussen har ud over forelæsningsnoter
offentliggjort »Er der noget galt ved vore økonomiske
studier?«, Nationaløkonomisk Tidsskrift,
1982, I.
Inge Røpke har arbejdet med internationale økonomiske
udviklingstendenser og kriseteori med fokus
på det lange sigt. I foråret har arbejdet især sigtet på
at sammenfatte nogle ideer om den aktuelle internationale
krise som en strukturkrise, hvor en analyse
forudsætter inddragelse af teorier på en række områder
som teknologisk udvikling, nye strukturer på arbejds-
og kapitalmarkederne, ny international arbejdsdeling
og økonomisk sammenfletning, nye former
for statslig intervention i økonomien m.v. I efteråret
har arbejdet været knyttet til undervisningen
i en studiekreds om rivaliseringen mellem de udviklede
kapitalistiske lande. Her er arbejdet med teorier
om baggrunden for de internationale institutioner og
spilleregler, om udviklingen i styrkeforholdene melDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 185
lem landene og om samspillet mellem rivalisering og
strukturkrise.
Sideløbende har hun fortsat fulgt udviklingen i
skibsfart og værftsindustri på internationalt plan.
Torben Warnich-Hansen har arbejdet med udvikling
af økonometrisk standardprogrammel samt opbygning
af databanker med økonometriske tidsserier på
RECKU (Det regionale edb-center ved Københavns
Universitet).
Anders Ølgaard har fortsat arbejdet med problemer
omkring ændringer i relative priser i en åben økonomi.
Desuden har han arbejdet med problemstillinger
i forbindelse med økonomisk politik, herunder finansieringsproblemer
under inflation, med særligt henblik
på indekslån.
Siden august 1982 har han kun arbejdet ved instituttet
på halv tid, idet han har faet bevilget halv
tjenestefrihed i forbindelse med sit hverv som medlem
af den af justitsministeriet nedsatte kommissionsdomstol
vedrørende post- og telegrafvæsenet.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Ellen Andersen (Nationaløkonomisk Tidsskrift og
Scandinavian Journal of Economics).
Jørgen Estrup (Økonomi og politik).
Birgit Grodal (Journal of Mathematical Econ., Econometrica,
Review of Economic Studies).
Erik Gørtz (Scandinavian Journal of Economics).
Hans Keiding (Journal of Mathematical Economics,
European Journal of Operations Research).
Niels Kærgård (Scandinavian Journal of Economics).
Axel Mossin (Nationaløkonomisk Tidsskrift).
Gunnar Persson (Economy & History).
Peter Mark Pruzan (Economics of Planning).
P. Nørregaard Rasmussen (Nationaløkonomisk
Tidsskrift og Public Finance Quarterly).
Niels Thygesen (Banca Nazionale del Lavoro, Quarterly
Review).
Karl Vind (Journal of Mathematical Economics,
Econometrica, Review of Economic Studies,
Scandinavian Journal of Economics).
Hans Aage (Economics of Planning).
Andet:
Ellen Andersen: Bestyrelsen for K. K. Steinckes
mindelegat.
Jørgen Estrup; Kvinderegensens bestyrelse. Nationaløkonomisk
Forenings bestyrelse. Bestyrelsen
for Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi.
Projektudvalg vedr. andelsforskning ved Sydjydsk
Universitetscenter.
Birgit Grodal; Fellow and Regional Consultant
(Skandinavien) i Econometric Society.
Erik Gørtz; Det økonomiske Råds Formandskab.
Langtidsplanlægningsgruppen.
Svend Aage Hansen; Videnskabernes Selskab. Det
kongelige Selskab for Fædrelandets hist. Kildeskriftselskabet.
Poul Buch Hansen; Arbejdsgruppe under Center for
Udvikl.forskn.
Chr. Hjorth-Andersen; Formand for udv. vedr.
Samfundsvidensk. Forlag.
Niels Kærgård; Arrangørkomiteen for økonometrikermøderne
på Sandbjerg Slot.
Jørgen Birk Mortensen; Rådet for Læreranstalternes
fælles byplankursus.
Axel Mossin; Medlem af styringsgruppe for reklameforskning.
Peter Erling Nielsen; Sagkyndig rådgiver for Udvalget
vedr. landbrugets finansierings- og skatteforhold.
P. Nørreg. Rasmussen; Statens Teleråd (formand).
Medlem af Rigshospitalets bestyrelse. Styrelsen
for Danmarks Statistik. Formand for Tilsynsrådet
med Grønlands tekniske Organisation (GTO).
Medlem af ATV og Videnskabernes Selskab. Nationalbankens
repræsentantskab (næstfm).
Peter Mark Pruzan; Næstformand i styrelsen for Folkeuniv.
Kbhvn.
Niels Thygesen; Dansk bestyrelsesmedlem (udpeget
af Rektorkollegiet) for Det europæiske Universitetsinstitut
i Firenze og af forskningsrådet for samme.
Medlem (udpeget af Københavns Universitet)
af styrelsen for Dansk Udenrigspolitisk Institut.
Medlem af bestyrelsen for Det udenrigspolitiske
Selskab og koordinator for dettes udenrigsøkonomiske
studiegruppe. Medlem af Scientific Committee,
International Center for Monetary and
Banking Studies Institut des Hautes Ettudes, Internationales,
Geneve. Medlem af bestyrelsen for
NOVO's fond. Medlem af bestyrelsen for Dansk
Selskab for Europaforskning. Næstformand i bestyrelsen
for Instituttet for Fødevarestudier og
Agroindustriel Udvikling.
Anders Ølgaard; Formand for Nordisk økonomisk
Forskningsråd.
Medarbejdere ved Instituttet har i 1982 deltaget i følgende
kongresser og konferencer:
Econometric Society's European Meeting i Dublin,
(Birgit Grodal, Esben Dalgaard, Karl Vind,
Jørgen Birk Mortensen, Bodil Olai Hansen, Christian
Groth, Thorbjørn Waagstein, Ellen Andersen,
Chr. Hjorth-Andersen).
Econometric Society's Meeting in New York, (Michael
Blad).
Marstrandmødet, Alandsøerne, (Bodil Olai Hansen,
Søren Bo Nielsen, Tom Hefting, Anders Ølgaard,
13'
186 Universitetets årbog 1982
Thorbjørn Waagstein, Chr. Hjorth-Andersen).
Sandbjergmødet for økonometrikere, (Ellen Andersen,
Chr, Hjorth-Andersen).
Workshop on Recent Progress in Mathematical Economics,
Univ. of Essex, (Birgit Grodal).
Conference on Mathematical Economics, Oberalfack,
(Birgit Grodal).
First International Conference on Utility theory and
Risk, Oslo, (Birgit Grodal).
Macro-economic Planning with Conflicting Objectives,
Brussels, (Peter Mark Pruzan).
Konference om økonomi og videnskabsteori, Handelshøjskolen,
Kbh., (Peter Mark Pruzan, Inge
Røpke).
Konference om multikriterieanalyse. Dansk selskab
for Operat.analyse, (Peter Mark Pruzan).
8. Internat, kongres i Økonomisk Historie i Budapest,
(Svend Aage Hansen, Gunnar Persson,
Jørgen Peter Christensen).
7. Symposium iiber Operations Research, St. Gallen,
Schweiz, (Hans Keiding).
The Sandbjerg Symposium, China in the 1980s -
and beyond, (Tage Vosbein).
Nordisk energiplanlægningsseminar, Island, (Jørgen
Birk Mortensen).
International Association of Energy Economists
World Conference, Cambridge, England, (Jørgen
Birk Mortensen).
Seminar om Polens krise, Sydjydsk Universitetscenter,
(Hans Aage).
European Association for Research in Industrial
Economics, Brussels, (Thorbjørn Waagstein).
Konference ved FN's regionalkontor for Øst- og
Sydasien, Bangkok, (Poul Buch-Hansen).
Seminar om teknologi og økonomi, Danmarks Tekniske
Højskole, (Inge Røpke).
Seminar om udviklingsforskning, (Inge Røpke).
Nordisk Sommeruniversitet, (Inge Røpke).
IBM Reunion konference, Paris, (Anders Øigaard).
Seminar om udenrigsøkonomiske og -politiske problemer
i Vesttyskland, Dansk Udenrigspolitisk
Institut, København, (Niels Thygesen).
Seminar om EF-budgettet og den fælles landbrugspolitik
(arrangeret af Niels Thygesen for Det
udenrigspolitiske Selskab og Dansk Selskab for
Europaforskning).
Seminar om forskningssamarbejde inden for EF,
Sandbjerg, (Niels Thygesen).
Norges Banks konference om valutakursteori og -
politik, (Niels Thygesen).
Trilateral Commission, Tokyo, (Niels Thygesen).
Seminar om udenrigshandel og international afhængighed,
RUC, (Niels Thygesen).
Seminar om European Monetary Integration, Bruxelles,
(Niels Thygesen).
Seminar om EFs udvikling. Frederiksdal, (Niels
Thygesen).
Seminar om International Monetary Issues, Geneve,
(Niels Thygesen).
Colloque sur les Relations entre le Japan et l'Europe,
Conseil de l'Europe, Strasbourg, (Niels Thygesen).
Conference on Public Finance, International Institute
of Public Finance, København, (Niels Thygesen).
Round Table on Monetary Theory and Economic
Institutions, International Economic Association,
Firenze, (Niels Thygesen).
Conference on the European Communities in the
1980s, Royal Institute of International Alfairs, Firenze,
(Niels Thygesen).
Trilaterial Commission, Bruxelles, (Niels Thygesen).
Conference on Western European Priorities, Bruxelles,
(Niels Thygesen).
Endelig har instituttets medarbejdere holdt følgende gæsteforelæsninger,
foredrag m.v.:
Ellen Andersen har holdt gæsteforelæsninger ved
Universitetet i Bergen.
Michael C. Blad har holdt foredrag ved Econometric
Society Meeting in New York og gæsteforelæst
ved University of California, Berkeley, University of
Pennsylvania, University of California, Los Angeles.
Birgit Grodal har holdt gæsteforelæsninger og foredrag
i Dublin, Oslo, Oberalfack og Bonn.
Niels Kærgaard har holdt to gæsteforelæsninger
på Danmarks tekniske Højskole.
Peter Erling Nielsen har holdt foredrag i Nationaløkonomisk
Forening.
Søren Bo Nielsen har holdt foredrag i Socialøkonomisk
Samfund om »Makroøkonomiske effekter af
energiprischok« og i Foreningen af Matematik-økonomer
om »Devaluering og råvareimport«.
Gunnar Persson har holdt gæsteforelæsninger ved
Lunds Universitet, Socialforskningsinstituttet ved
Stockholms Universitet og Linkopings Universitet.
Inge Røpke har holdt følgende foredrag;
Symposiet »Den internationale økonomiske udvikling
og hierarkiseringen mellem de udviklede økonomier
«, Roskilde Højskole,
Sommersession i Nordisk Sommeruniversitet om
»Verdensøkonomi og nationalstat i forvandling«.
Seminar om internationale arbejdsstudier (med
Peter Waterman), Center for Udviklingsforskning,
Seminar om internationalt fagligt solidaritetsarbejde.
Center for Udviklingsforskning,
Konference om økonomi og videnskabsteori, Handelshøjskolen
i København,
Seminar om teknisk udvikling og alternativ produktion
(med Mike Cooley), Danmarks tekniske
Højskole.
Peter Birch Sørensen har holdt gæsteforelæsning
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 187
ved University of Illinois, Department of Economics.
Niels Thygesen har holdt følgende foredrag og seminarindlæg:
Foredrag i Det kgl. Videnskabernes Selskab om
monetarismen, København,
Foredrag i Malaysia's finansministerium og centralbank
om økonomisk politik i USA og Vesteuropa,
Kuala Lumpur,
Foredrag i Japans centralbank om penge- og valutakurspolitik
i Vesteuropa, Tokyo,
Foredrag i Aktuarforeningen om rente og inflation,
København,
Foredrag i Italiens budgetministerium om finansog
statsgældspolitik. Rom,
Foredrag i Torino's økonomiske forening om
statsgældspolitik, Torino,
Foredrag i Økonomklubben om dansk pengepolitik
i internationalt perspektiv, København,
Foredrag på CEPS konferecne om de første fire års
erfaringer med Det europæiske monetære System
(EMS), Bruxelles,
Seminar om udenrigsøkonomiske og -politiske
problemer i Vesttyskland, Dansk Udenrigspolitisk
Institut, København,
Seminar om EF-budgettet og den fælles landbrugspolitik
(arrangeret af Niels Thygesen for Det
udenrigspolitiske Selskab),
Forelæsninger om valutakursteori og -politik,
Norges Bank, Oslo.
Thorbjørn Waagstein har holdt foredrag ved
»Marstrandmødet«, Mariehamn, Finland,
Econometric Society, European Meeting, Dublin,
European Association for Research in Industrial
Economics, Bruxelles.
Karl Vind har holdt gæsteforelæsninger ved University
of California, San Diego; University of California,
Los Angeles; Princeton University; Bell Lab.
og Stanford University.
Hans Aage har holdt foredrag i foreningen for
Marxistisk økonomi, Oslo,
Selskabet for Østeuropa-studier, Århus.
Publikationer:
Andersen, Ellen & Topp, Niels-Henrik, 1982: »The
First Danish Empiricai Model« i Economic Essays
in Honour of Jørgen H. Gelting, København.
Blad, Michael C. & Zeemem, E. C.: »Oscillations
between Repressed Inflation and Keynesian
Equilibria due to Inertia in Decision Making«,
Journal of Economic Theory, vol. 28, no. 1, 1982.
Buch-Hansen, Poul & Jain, Devahi, Kifle, Henoch,
Stroberg, Per-Arne, 1982: UNRISD. United Nations
Research Institute for Social Development.
An Evaluation Report. Stockholm, August.
Dalgaard, Esben, 1982: »Fastprismodellernes forklaring
af arbejdsløsheden«, Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 3.
Estrup, Jørgen, 1982: »Opsparingen er tilstede - investeringer
mangler«. Sparekassen, nr. 3, pp. 26-
29.
- 1982: »Arne Jon Isachsen og Steinar Strøm: Skattefritt
- svart sektor i vekst«. Økonomi og Politik,
nr. 1, pp. 75-79.
- 1982: »Mislykket indkomstpolitik gennem 20 år«.
Økonomi og Politik nr. 4.
Grodal, Birgit, 1982: »Nonexistence of Cournot-
Walras Equilibrium in a General Equilibrium
Model with two Oligopolists«. Bonn Discussion
Paper No. 95.
Groth, Christian, 1982: »Noter til vækst og fordeling.
Bind 1«, Økonomisk Institut.
Gørtz, Erik, 1982: »Dansk økonomi«, rapport fra
Det økonomiske Råds Formandskab, forår og
efterår.
- 1982: »Private pensionsordninger i samfundsøkonomisk
belysning«, i Økonomi og Politik, årg. 55,
nr. 4.
Hjorth-Andersen, Christian, 1982: »Miljø-økonomi«
i Niels Haarløv: Miljøforvaltning. DSR forlag
1982.
- 1982: »Lancasters forbrugsteori«. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 1982, bind 3, pp. 321-40.
Keiding, Hans, 1982: »Mikroøkonomi, allokering og
optimalitet«. Akademisk Forlag.
Mortensen, Jørgen Birk, 1982: »Nyere kapitalteori —
en oversigt«. Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 2.
- 1982: »Svar til P. Nørregaard Rasmussen«, Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 1.
Nielsen, Peter Erling, 1982: »Landbrug og pensionsmidler
«, Økonomi & Politik, nr. 1.
- 1982: »Rente, investeringer og budgetunderskud«,
Finans/Invest, nr. 7, sep.
- 1982: »Transmissionsmekanismen (ny udgave),
»Forelæsningsnote«, Københavns Universitets
Økonomiske Institut, okt.
- 1982: »Skat, inflation og rente - et teoretisk oplæg,
arbejdspapir«, Københavns Universitets Økonomiske
Institut, okt.
- 1982: »Det finansielle system og pengepolitikken i
UK«, Forelæsningsnote, Københavns Universitets
Økonomiske Institut, nov.
- 1982: »Dansk pengepolitik siden 1969« (med
Flemming Dalby Jensen), arbejdspapir og forelæsningsnote,
Københavns Universitets Økonomiske
Institut, dec.
- 1982: »Socialdemokratisk stabliseringspolitik i
vanskeligheder?« Konferencehæfte fra Kursusejendommen
Rolighed, 1982.
Nielsen, Søren Bo, 1982: »Resource Price Shocks
and World Income Distribution — a note on a
model by Michael Schmid«, Blåt Memo nr. 110,
Økonomisk Institut, Københavns LTniversitet.
188 Universitetets årbog 1982
- 1982: »Devaluering og Råvareimport«, Nationaløkonomisk
Tidsskrift no. 3, pp. 263-74.
- 1982: »Devaluation, the tråde balance, domestic
production and real income: on some simple models
«, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Persson, Gunnar, 1982: »Historisk materialism,
stordriftsfordelar och klassernas uppkomst«. Arkiv
for studier i arbetarrorelsens historia nr. 23-
24.
- 1982: »Anti-Friedman«, Zenit nr. 4.
Pitzner-Jørgensen, Fredrik, 1982: »Øst-Vest-handelens
fremtid«, Finanstidende nr. 20 og 23, feb. og
mar.
- 1982: »En planøkonomis balanceproblemer«, Finanstidende
nr. 34 og 36, maj og juni.
- 1982: »Finansiering og planøkonomi«, Finanstidende
nr. 1 og 3, okt.
Pruzan, Peter Mark, 1982: »Locational Decisions
and Discrete Optimization«, University of Copenhagen,
afhandling forsvaret den 26.5.82 for den
statsvidenskabelige doktorgrad.
- & Krarup, J., 1982: »UNILOC: a uni-location
model«. Regional Science and Urban Economics,
12, pp. 547-78.
- Burkard, R., Krarup, J., 1982: »Efiiciency and optimality
in minisum, minimax 0-1 programming
problems«, Journal of the Operational Research
Society, 33, 137-53.
- Christensen, J., Elmeskov, J., & Westh, E., 1982:
»Om inddragelse af flere kriterier i makroøkonomisk
planlægning«. Økonomi & Politik, 56, 36-44.
- 1982: »RUC-modellen ikke tilstrækkelig«, AC-debat,
9.
Røpke, Inge, 1982: »Aspekter af teknisk udvikling
med værftsindustrien som eksempel«. Papir til seminar
om teknologi og økonomi, Danmarks tekniske
Højskole, feb.
- 1982: »Den internationale økonomiske strukturkrise
- om udviklingen af en teoretisk ramme«.
Papir til Nordisk Sommeruniversitets sommersession,
aug.
- 1982: »Danmarks dyreste industripolitik er ikke til
diskussion«. Økonomisk Institut, juni. I omarbejdet
form som artikler i Politisk Revy nr. 425 og
427 om hhv. skibskreditordningen og alternativ
produktion i værftsindustrien.
Sørensen, Peter Birch, 1982: »On the Potential of
Activist Demand Management under Rational
Expectations«. Faculty Working Paper No. 862,
Bureau of Economic & Business Research, Univ.
of Illinois.
Thygesen, Niels, 1982: »Bank Management in a
Changing Domestic and International Environment
- The Challenge of the Eighties«, Final Report,
i Fair, D. (ed.), Proceedings of the 1980 Colloquium
of Société Universitaire Européenne de
Recherches Financiéres (SUERF), offentliggjort
af SijthofT & NoordhofT, Alphenanden Rijn,
Holland.
- 1982: »The European Monetary System - Nucleus
of a Future European Currency Union?«, i
Braun, H.-G. et al., The European Economy in
the Eighties, Proceedings of IFO International
Symposium, Gower, Aldershot.
- 1982: »From Stabilization Policy to Structural Po-
Hcy - Some Lessons of the 1970s and Prospects for
the f980s« (papir til Economic Notes, Monte dei
Paschi di Siena, Siena).
- 1982: »USA's økonomiske politik og virkningerne
i Europa«, Tidsskrift for Industri, nr. 7-8.
- 1982: »Det europæiske valutasamarbejde 1972-
82«, Økonomi og Politik, nr. 3.
- 1982: »Monetary Policy in Western Europe«, i
Boltho, A. (ed.), The European Economy -
Growth and Crisis, Oxford University Press.
Topp, Niels-Henrik, 1982: »A nineteenth-century
multiplier and its fate: Julius Wulff and multiplier
theory in Denmark 1896-1932«. History of Politicai
Economy, 1981:4.
Waagstein, Thorbjørn, f982: »The Optimai Choice
of Commitment - Some Concepts and an Example
«, Memo nr. f09, apr.
- f982: »Hvordan virker lønpolitikken?«, DJØFbladet
nr. 12.
- 1982: »En lavvækstfælde i 80'erne?«, DJØF-bladet
nr. 13 (+ efterfølgende replikker i nr. 16 og
22).
Vind, Karl, 1982: »On State Dependent Preferences
and Subjective Probabilities« (med David
Schmeidler og Edi Karni) WP John Hopkins University,
jan.
- 1982: »Equilibrium with Coordination WP«, Berkeley,
maj.
- 1982: Svar i DJØF-bladet, jan.
Vosbein, Tage, 1982: »The Sichuan Way - Experiments
with Industrial Reform in Sichuan Province
1978-82«.
Ølgaard, Anders, 1982: »Indekslån«, Boligfinansiering
og skat. Kreditforeningen Danmarks debatserie,
København.
- 1982: »Changes of Relative Prices as based on National
Accounts Figures«, Economic Essays in
Honour of Jørgen H. Gelting, Copenhagen.
- 1982: »The Danish Economy after 1945«, Factsheet
Denmark, Udenrigsministeriet, København.
Aage, Hans, 1982: »Labour Allocation in the Soviet
Kolkhoz«. Economics of Planning, vol. 16.
- 1982: »Den økonomiske krise i Polen«. Nordisk
Tidsskrift for Politisk Ekonomi 13, pp. 5-26.
- 1982: »Kriseindgreb i Polen: Ny økonomisk politik
eller ny økonomisk reform?«. Sparekassen, pp.
28-32, dec.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 189
Gæster og rejser:
Michael C. Blad har været Fulbright Fellow ved
University of California, Berkeley.
Leif Hasager har været på studieophold ved
Karlsuniversitetet i Prag indtil 1/6-82.
Carsten Kowalczyk har studeret på et Ph. D.-program
ved University of Rochester, USA.
Lars Tyge Nielsen har studeret på et Ph. D.-program
ved Harvard-University.
Peter Scott har været på studieophold ved London
School of Economics.
Peter Birch Sørensen har været visiting scholar
ved University of Illinois indtil 10/8-82.
Karl Vind har været gæsteprofessor ved University
of California, Berkeley, juli 81 til august 82.
Hans Aage har været på studierejse til Moskva,
Irkutsk og Bratsk.
Birgit Grodal
2: Statistisk Institut
Stab:
Professorer: Erling B. Andersen og Poul C. Matthiessen.
Docent: Jon M. Stene. Lektorer: Hans O.
Hansen, Niels-Erik Jensen og Nils Kousgaard. Seniorstipendidater:
Gorm T. Gabrielsen og Graham
W. Leeson. Kandidatstipendiat: Anders Milhøj.
Teknisk-administrativt personale: 3.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Statistisk Institut foregår indenfor
to områder: teoretisk statistik og demografi. Hovedsigtet
med forskningen indenfor den teoretiske statistik
er at udvikle statistiske modeller med særligt
henblik på disses anvendelser indenfor samfundsvidenskaberne
samt at anvende og afprøve modellerne
på data af samfundsvidenskabelig karakter. Hovedsigtet
med den demografiske forskning er at måle og
analysere befolkningens vækst og struktur og sætte
disse størrelser i relation til de økonomiske og sociale
forhold.
Teoretisk Statistik:
Den teoretisk statistiske forskning har været koncentreret
om følgende områder: Regressions- og tidsrækkeanalyse,
kategoriserede data, latent strukturanalyse
samt dataindsamlingsteori. Sigtet med
forskningen indenfor regressions- og tidsrækkeanalyse
har især været anvendelser i forbindelse med økonomiske
problemstillinger. Metoderne indenfor områderne
kategoriserede data og latent strukturanalyse
udvikles med henblik på anvendelser indenfor
samfundsvidenskaberne i bred almindelighed, herunder
sociologi, socialmedicin og psykologi. Arbejdet
med dataindsamlingsteori udføres specielt med
henblik på humangenetiske og socialmedicinske anvendelser.
I 1982 har en del af instituttets ressourcer
desuden været anvendt i forbindelse med konkrete
statistiske analyser af store datasæt.
Demografi:
Demografi vedrører måling og analyse af befolkningens
størrelse, struktur og vækst samt af de faktorer,
der er bestemmende herfor, nemlig fødsler, dødsfald,
vandringer, vielser og skilsmisser.
Faget demografi omfatter også analyse af de økonomiske
og sociale årsager til og konsekvenser af
befolkningsudviklingen.
Den demografiske forskning ved Statistisk Institut
er koncentreret om analyser af historiske og aktuelle
aspekter af befolkningsudviklingen i de nuværende
industrilande, især de nordiske lande. I demografisk
henseende er disse samfund bl.a. kendetegnet af fald
i fertilitet og dødelighed gennem de seneste 200 år
eller mere. Der arbejdes også med implementering af
moderne statistiske metoder til analyse af demografiske
data.
Analyse af produktionsfunktioner:
Arbejdet med undersøgelsen af egenskaberne ved en
række produktionsfunktioner er fortsat. Der er gennemført
en afprøvning af en række EDB-programmer,
der kan optegne isokvantdiagrammer. Endvidere
er der udarbejdet EDB-programmer til optegning
af output som funktion af to produktionsfaktorer.
Arbejdet er udført i samarbejde med lektor Bjarne
Sloth-Jensen, Handelshøjskolen i København.
Undersøgelsen af de statistiske inferensproblemer i
forbindelse med analysen af produktionsfunktioner
er også fortsat. (Niels-Erik Jensen).
Anvendelsen af regressionsmodeller ved analysen af økonomiske
data:
Der er arbejdet med multicollinearitetsproblemer,
specifikationsproblemer og problemer i forbindelse
med forekomsten af afvigende observationer.
Problemerne knyttede til multicollinearitet og specifikation
af regressionsmodeller er udført med henblik
på at opstille statistiske modeller, der tillader, at
disse områder kan behandles på en mere præcis måde.
Bl.a. er der udledt modeller til beskrivelse af
autokorrelerede restled, der skyldes udeladelse af
forklarende variable.
Forekomsten af afvigende observationer kan skyl190
Universitetets årbog 1982
des, at data stammer fra en tunghalet fordeling. Sådanne
fordelinger kendes fra forskellige kemiske målinger
og optræder også ved målinger af økonomiske
variable. Et eksempel på en sådan fordeling er Tfordelingen.
Der er arbejdet videre på en robust estimationsmetode
baseret på denne fordeling, idet der
er lagt vægt på udledning af analytiske resultater og
empirisk afprøvning af metoden.
Arbejdet med matrix-T-fordelingen sigter mod en
algebraisk korrekt udledning af fordelingen, ligesom
der er arbejdet med forskellige anvendelser indenfor
økonomi og tidsrækkeanalyse. (Gorm Gabrielsen).
Parvise sammenligninger:
Parvise sammenligninger anvendes i situationer
hvor der ønskes en vurdering af en række genstande
m.h.t. en eller flere egenskaber, der ikke lader sig
måle direkte på den enkelte genstand. Der foretages
derfor sammenligninger af genstandene to og to,
feks. ved at en bedømmer udtrykker en preference
for en af de to genstande i et par m.h.t. de pågældende
egenskaber. Der har fortsat været arbejdet med at
udvikle modeller for flerdimensionale sammenligninger
samt med udviklingen af en model, hvor der
for de enkelte genstande foreligger observationer af
variable, hvis værdier kan have betydning for udfaldet
af sammenligningerne. (Nils Kousgaard).
Latent strukturanalyse:
I en del samfundsvidenskabelige undersøgelser kan
visse kategoriserede variable eller grupper af kategoriserede
variable opfattes som manifestationer af
bagvedliggende latente variable. Det har ofte betydelig
interesse at studere fordelingen af disse latente
variable og deres eventuelle samvariation, idet man
herigennem kan fa en indsigt i strukturen af data,
som ikke kan opnås gennem en simpel krydsning af
de implicerede variable. Der har været arbejdet med
udviklingen af teorien for latente strukturmodeller
for kategoriserede data. I forbindelse hermed er der
udviklet en række EDB-programmer til latent strukturanalyse.
(Erling B. Andersen).
Tidsrækkeanalyse:
Der har været arbejdet med udviklingen af klassen af
multiplikative eksponentielle modeller. De udviklede
modeller er anvendt på en række økonomiske tidsrækker.
Der er arbejdet videre med en ensartet behandling
af test for tilpasningsevnen for parametriserede
tidsrækkemodeller. Desuden er givet en beskrivelse
af hvilke skævheder der kan opstå ved estimation
af forskellige størrelser i en tidsrækkemodel,
og det er vist hvorledes disse skævheder kan rettes
op. Dette arbejde er af speciel betydning i situationer,
hvor nogle observationer af tidsrækken
mangler, hvilket ofte er tilfældet i økonomiske og
medicinske tidsrækker. (Anders Milhøj).
Sandsynlighedsmodeller og statistiske metoder for data om
familier og andre grupper af mennesker:
Projektet består af flere nærbeslægtede emnekredse
som er udsprunget af problemstillinger indenfor humangenetik.
Data består af familier eller andre grupper
af mennesker og er indsamlet på grundlag af
oplysninger, om unormale individer i grupperne.
For mange individer foreligger der kun ufuldstændige
oplysninger, f.eks. fordi de er døde. Der er blevet
udviklet sandsynlighedsmodeller til beskrivelse af
denne type af data og statistiske metoder til deres
analyse, f.eks. med henblik på at bestemme sandsynligheden
for at et individ i en sådan familie eller
gruppe er unormal. Ved udviklingen af disse modeller
og metoder er der særlig taget hensyn til den
varierende præcision i oplysningerne om hvorledes
data er blevet indsamlet samt til den bedst mulige
udnyttelse af de ofte sparsomme data. Modellerne og
metoderne er blevet brugt til bestemmelse af risikoen
for at et nyfødt barn vil have en arvelig sygdom eller
for misdannelse i familier, hvor anlæg for sådanne
nedarves. (Jon Stene).
Statistiske problemer ved genetisk rådgivning med henblik
på prenatal diagnose (fosterdiagnostik):
Forskellige forudsætninger for at tilbyde gravide
kvinder prænatal diagnose med henblik på at undgå
fødsel af misdannede børn er blevet genstand for
statistisk vurdering. I denne forbindelse er der udviklet
sandsynlighedsmodeller og statistiske metoder
som tager hensyn til strukturen af de aktuelle data.
To af projekterne er europæiske samarbejdsprojekter,
hvor den statistiske bearbejdelse af data foregår
ved Statistisk Institut. Et projekt er et led i et vesttysk
forskningsrådsinitiativ (DFG-Schwerpunktprogram;
»Prånatale Diagnostik genetisch bedingter
Defekte«), Alle disse projekter er baseret på store
datamaterialer over prænatale diagnoser udført på
grundlag af de nævnte forudsætninger. Endelig foregår
et samarbejde med J. F. Kennedyinstituttet,
Glostrup, i forbindelse med familiematerialer over
en arvelig kønsbunden, letal stofskiftesygdom, Menkes
sygdom. (Jon Stene).
Implementering af EDB-programmer:
For at lette samfundsforskeres adgang til anvendelsen
af statistiske analysemetoder arbejdes der med
implementeringen af en række EDB-programmer i
almindeligt tilgængelige programpakker. Bl.a. er
den såkaldte Rasch model med to svarkategorier bleDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 191
vet implementeret i programpakken SAS. (Mogens
Weinreich).
Den demografiske transition:
Der udføres en undersøgelse af fertilitetsnedgangen i
Danmark siden slutningen af det 19. århundrede.
Arbejdet gennemføres i samarbejde med Det demografiske
Institut ved Universitetet i Princeton,
U.S.A., som led i et stort planlagt europæisk projekt.
Ved anvendelse af ensartede målemetoder gennemføres
en sammenligning af fertilitetsniveauet og udviklingen
i mere end 700 administrative områder (i
Danmark således amter). Gennem en kvantificering
af en række økonomiske og sociale variable tilstræbes
et øget kendskab til betydningen af de faktorer
(børnedødelighed, urbanisering, industrialisering
m.v.), som antages at have påvirket fertilitetsudviklingen.
(P. C. Matthiessen).
Befolkningsudviklingen, dens prognosticering og dens ressourcemæssige
konsekvenser:
Der arbejdes med en analyse af udviklingen i den
danske befolkning i resten af dette århundrede. Formålet
hermed er at opnå en vurdering af konsekvenserne
for omfanget af det offentliges ressourceforbrug
til f.eks. undervisningsformål og sundhedsvæsen.
I samarbejde med Centralsygehuset i Frederiksborg
Amt blev der i 1981 udarbejdet en metode til
beregning af korttidsprognoser for fødselstallet på
grundlag af det registrerede antal graviditeter. Kontrollen
af metoden i 1982 har vist en meget beskeden
forskel mellem de forventede og de faktiske fødselstal.
Endvidere samarbejdes der med Danmarks Statistik
om udnyttelsen af en graviditetsstatistik, som
er næsten landsdækkende. (P. C. Matthiessen).
Analyse af Grønlandsk spædbørns- og børnedødelighed:
I 1982 er første fase af et projekt vedrørende analyse
af dansk og grønlandsk spædbørnsdødelighed på generationsbasis
blevet afsluttet. Projektet ventes videreført
på grundlag af mere informative data fra Danmarks
Statistik med støtte fra Statens samfunds- og
lægevidenskabelige Forskningsråd. Formålet er at
belyse civilstandsbetingede og regionale forskelle i
den grønlandske spædbørns- og børnedødelighed.
Spædbørnsdødeligheden er i Grønland 4-5 gange
højere end i Danmark. Ved analysen anvendes bl.a.
ikke-parametriske statistiske metoder. (Hans Oluf
Hansen).
Manpower Planning:
Manpower planning omfatter planlægningen i bred
forstand af rekrutterings-, forfremmelses- og pensioneringspolitik
i arbejdssystemer. Der arbejdes med
udviklingen af dynamiske modeller til beskrivelse af
disse processer. (Graham Leeson).
Ældredemografi (demografisk gerontologi):
Indenfor dette område har man undersøgt udviklingen
af den andel som de ældre udgør af den samlede
befolkning. Der er foretaget undersøgelser af dødeligheden
blandt ældre og forekomsten af selvmord
blandt ældre. Endvidere er de økonomiske konsekvenser
af aldringen, især på plejehjemsområdet,
søgt belyst. (P. C. Matthiessen, Graham Leeson).
Andre projekter:
Grundlaget for strafudmålingspraksis ved Københavns
byret og denne praksis' ændringer over tiden.
I samarbejde med Jørn Vestergaard, Kriminalistisk
Institut (Gorm Gabrielsen, Graham Leeson).
Ændringer i Politiets adfærd ved politiforretninger
som følge af ændringer i korpsets arbejdsforhold. I
samarbejde med Henning Koch, Kriminalistisk Institut.
(Gorm Gabrielsen, Graham Leeson).
Analyse af opklaringsårsager ved indbrudstyverier
i Glostrup politikreds. I samarbejde med arbejdsgruppen
vedr. politiforskning-Justitsministeriet.
(Gorm Gabrielsen, Graham Leeson).
Analyse af indeklimaet på KUA. (Nils Kousgaard,
Anders Milhøj, Mogens Weinreich).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Erling B. Andersen er redaktør af Scandinavian
Journal of Statistics.
Publikationer:
Andersen, Erling B., 1982: Latent Structure Analysis:
A Survey. — Scandinavian Journal of Statistics,
Vol. 9, s. 1-12.
— 1982: Latent Trait Models and Ability Parameter
Estimation. — Applied Psychological Measurement.
Vol. 6.
— 1982: A general latent structure model for contingency
table data. — Research Report 82, Statistisk
Institut, 38 s.
— 1982: Some new developments in the analysis of
categorical data. - Research Report 83, Statistisk
Institut, 36 s.
— Jensen, Niels-Erik og Kousgaard, Nils, 1982: Teoretisk
Statistisk for Økonomer. — Akademisk Forlag,
København, 602 s.
Gabrielsen, Gorm, 1982: On the unimodality of the
likelihoodfunction for the Cauchy distribution:
Some comments. - Biometrika, 69, s. 677-78.
Kousgaard, Nils,' 1982: Models for multivariate
192 Universitetets årbog 1982
paired comparison experiments. - Research Report
80, Statistisk Institut, 35 s.
Leeson, Graham W., 1982: International migration
among the elderly in Denmark seen in relation to
the provision and cost of care. — Research Report
78, Statistisk Institut, 50 s.
- 1982: Wastage and Promotion in Desired Manpower
Structures. — J. Opl. Res. Soc., Vol. 33, s.
433-42.
- 1982: Manpower Promotion. - OR Spektrum,
Vol. 4, s. 35-40.
- 1982: Demographic Ageing in Denmark in the
Twentieth Century. - Bull. Engenics Soc., Vol.
14, no. 2, s. 46-52.
- 1982: Manpower Planning Procedures for Hierarchical
Manpower System. - EuraJ.Opl.Res., 10,
s. 260-69.
- 1982: Selvmord blandt de ældre i Danmark. -
Ugeskr. f. Læger, 144, s. 2965-68.
- Matthiessen, P. C., 1982: The Ageing of the Danish
Population. - I »Epidemiology and Prevention
of Mental Illness in old Age« (red. Magnussen,
A., Nielsen, H., Buch. J.), Holbæk, s. 9-13.
Matthiessen, P. C., 1982: The Demography of the
Elderly in Denmark. — Danish Medical Bulletin,
29, s. 90-92.
- 1982: The Geographic Incidence and Future
Growth Pattern of the Elderly Population in Denmark.
- Danish Medical Bulletin, 29, s. 93-95.
- 1982: Aspekter af den demografiske udvikling. I
»Offentlig Ledelse og Samfundsøkonomiske
Nøgleproblemstillinger«, redigeret af Jens Gunst,
Samfundsvidenskabeligt Forlag, København, s.
69-95.
- 1982: Introduction - Recent Demographic Developments
in the Member States of the Council of
Europe, Strasbourg, s. 5-7.
- Olsen, C. R., Lassen, H., og Sele, V., 1981: Fødselstallet
i 1982. - Ugeskrift for Læger, 144, s. 495-
96.
Milhøj, Anders, 1982: Multiplicative exponential
models for stationary time series. - Research Report
84, Statistisk Institut, 24 s.
- 1982: Bias correction in the frequency domain
estimation of time series models. - Research Report
85, Statistisk Institut, 24 s.
Stene, J., Stene, E., Stengel-Rutkowski, S., 1982:
Indikationen und Ergebnisse bei der fetalen Karyotypanalyse.
- 1: Murken, J.-D., Stengel-Rutkowski,
S.: 16. Informationsblatt iiber die Dokumentation
im Rahmen des Schwerpunktprogramms
»Prånatale Diagnostik genetisch bedingter
Defekte« der Deutschen Forschungsgemeinschaft,
Miinchen, s. 7-45.
- Stengel-Rutkowski, S., 1982: Genetic risks for familial
reciprocal translocations with special emphasis
on those leading to 9p, lOp and 12p trisomies.
— Annals of Human Genetics, 46, s. 41-74.
Stengel-Rutkowski, S., Murken, J., Stene, J., 1982:
Antwort zur Frage: »Hat das Hohere Alter des
Vaters einen Einfluss auf die Entstehung des
Mongolismus?« - Pådiatrische Praxis, 26.1, s.
122.
Weinreich, Mogens, 1982: The 2-parameter logit
model. - Research Report 81, Statistisk Institut,
32 s.
- 1982: An SAS implementation of the RASCH
item analysis. - Compstat, Physica-Verlag -
Wien, s. 271-73.
Gæster og rejser:
Erling B. Andersen har været i U.S.A. i maj-juni.
Nils Kousgaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 193
Antropologi, Kultursociologi og Sociologi
1: Institut for Etnologi og Antropologi
Stab:
Lektorer; Niels Fock, Susan Whyte, Michael Whyte,
Jonathan Friedman, Ake Norborg, John Liep, Peter
Aaby (orlov) og Poul Pedersen (vikar). Seniorstipendiat:
Asger Christensen.
Kandidatstipendiater: 4. Eksterne lektorer: 3. Undervisningsassistenter:
8. Teknisk-administrativt
personale: 2.
Indledning:
Antropologi er i international betydning den almene
grundvidenskab om mennesket set såvel i en naturgiven
som i en social og kulturel sammenhæng. Den
beskæftiger sig med kultur- og samfundsforhold
blandt alle jordens folk og med forbindelserne dem
imellem.
Antropologiens udgangspunkt var og er det beskrivende
studie af relativt små og enkle lokalsamfund
opfattede som helheder og som indbyrdes forskellige.
(Etnografi). Metodisk betjener etnografien
sig af længerevarende feltarbejde med deltager-observation
med henblik på at etablere sammenhænge
mellem kulturens analytiske aspekter.
Fagets systematik grunder sig på tværkulturelle og
sammenlignende studier, hvorigennem en klassifikation
og udvikling kan opbygges. (Etnologi).
Som teoretisk og generaliserende disciplin om
menneskets fælles betingelser rummer antropologien
et potentiel for alternativ adfærd og tænkning, der
kan sætte vore egne samfundsmodeller i perspektiv.
Derfor har faget også — efter en fortid med rent eksotiske
folke-studier — vendt sig mod nye arbejdsområder,
der inddrager vort eget samfund. Dette sker dels
ved, at antropologisk erfaring og metode appliceres
på danske forhold, dels ved at de tidligere lokalsamfunds-
isolater nu ses som mere el. mindre integrerede
subsystemer i hhv. nationale, regionale og verdens-
systemer.
Forskningsvirksomhed:
Taget som helhed har instituttets medarbejdere drevet
forskning indenfor alle de ovenfor berørte felter,
ligesom der har været tale om stor regional spredning.
Således har 3 medarbejdere beskæftiget sig
med Øst-Afrika, 2 med Vest-Afrika, 2 med den nære
Orient, 2 med Europa, 3 med Indien, 1 med Japan
og 2 med Oceanien samt 3 med Amerika.
Tematisk kan man måske bedst illustrere instituttets
virksomhed ved at henvise til det 10cnde nordiske
etnografmøde, der afholdtes på instituttet i København
i oktober 82, og hvis planlægning hele staben
var involveret i. Her var formålet præcis at tegne
fagets profil i Norden idag under titlen: Antropologiens
praktiske, teoretiske og kulturelle anvendelse, og
ikke mindre end 9 af medarbejderne (+ 6 tilknyttede
og studerende) bidrog med papers indenfor følgende
felter: historisk antropologi (Jonathan Friedman,
Michael Harbsmeier, Karen Fog Olwig og Gustav
Pedersen), symbolsk antropologi (Anne Knudsen),
æstetisk antropologi (Niels Fock), medicinsk antropologi
(Susan R. Whyte og Peter Aaby) samt problemområderne
bistandshjælp, egnsplanlægning og
minoriteter (Hanne Veber). Konferencen (ledet af
Niels Fock) gav løfter om at antropologien - trods
sin ungdom og lidenhed — vil bidrage væsentligt til
vor egen selvforståelse som følge af forståelsen af andre
og derved vil vise sig egnet til løsningen af sociokulturelle
problemer i fremtiden.
I denne forbindelse bør også nævnes, at der i efterårssemestret
har fundet et tværfagligt seminar sted i
sammenlignende kulturforskning (herfra ledet af Jonathan
Friedman). Seminaret har samlet et bredt
spektrum af forskere indenfor disciplinerne Arkæologi,
Historie, Etnologi mm. Både seminaret og ovennævnte
konference synes at betone at antropologien
idag primært opfatter sig som en meget bredspektret
kulturvidenskab.
En række af instituttets medarbejdere har i det forløbne
år været på feltarbejde og har derigennem indsamlet
primærmateriale med senere bearbejdning
for øje.
Følgende områder blev studeret: Tanzania (Finn
Kjærby, Susan Whyte), Afghanistan (Inger Boesen)
og Indien (Stig Toft Madsen, Nils-Finn Munch-Petersen).
Men tidligere indsamlet materiale er også i
82 blevet gjort til genstand for analytisk bearbejdelse
med henblik på samlede kulturfremstillinger:
Således har John Liep fortsat analysen af materiale
indsamlet på øen Rossel i Papua New Guinea i
1971-73 og 1980. Projektet drejer sig om Rossels udvekslingssystem
og dets rolle i den sociale reproduktionsproces
på øen, men inddrager produktions- og
slægtskabsrelationer, rang og dominansforhold,
symbolaktivitet og social ændring.
Projektet vil - foruden at udvide den etnografiske
beskrivelse af området - bidrage til den teoretiske
udforskning af »primitive penge« og af social udveksling,
der udgør et vigtigt antropologisk forskningsfelt
for tiden. I årets løb har John Liep afsluttet
et manuskript om dødefester på Rossel og de udvekslinger
mellem slægtsgrupper, der er knyttet til dem.
En artikel om Rossels kolonihistorie er bearbejdet
for udgivelse.
194 Universitetets årbog 1982
Nils-Finn Munch-Petersen har indtil oktober (afgang
som kand-stip) beskæftiget sig med udarbejdelsen
af en monografi omhandlende øriget Maldiverne.
Projektet omfatter en beskrivelse af både de samfundsmæssige
og naturgivne aspekter, orienteret
med økologisk analyse og den materielle kulturhistorie.
Stig Toft Madsen har i et indisk lokalsamfund undersøgt
retssystemets virkninger på lokalplan, og Inger
Boesen har fortsat bearbejdelsen af materiale
indsamlet hos pashtun-folket i Øst-Afghanistan.
Hendes hovedinteresse har her været en fremstilling
af kvindernes situation i et ekstremt mandsdomineret
samfund, og den herskende kønsrolle-opfattelses
indflydelse på kvindernes selvforståelse og udfoldelsesmuligheder.
Kønsproblematikken er ligeledes blevet behandlet
af Susan Whyte; i dette tilfælde under en mere generel-
teoretisk synsvinkel, idet analysen har drejet sig
om betydningen af kvinder i forskellige typer af prestige-
systemer og om selve kønsrolle-teoriernes seneste
udvikling.
Medens den antropologiske indsigt i kønsproblematikken
kan bidrage til en generel forståelse - også
i Vesten - af kønnenes position, er der i Susan Whytes
forskning et andet tema af umiddelbar praktisk
interesse, nemlig den medicinske antropologi. Som
led i hendes undersøgelser af sygdomsopfattelser og -
behandling i Øst-Afrika, har S.W. senest deltaget i
en vurderings-studie af Tanzanias Mental Health
Program, hvor sindslidende og deres familier og lokale
helbredere blev interviewet med henblik på at
klarlægge lokalbefolkningens holdning til psykiatriske
tilfælde. Det teoretiske perspektiv sigter mod en
mere generel forståelse af, hvorledes det nationale
mcdicinske system, og dermed staten, præger lokalsamfundets
opfattelse og behandling af sygdom og
afvigelse.
Også Peter Aaby har indgående beskæftiget sig
med sundhedsproblemer, nemlig i Vest-Afrikas Guinea-
Bissau. Aaby var tilbage i Guinea-Bissau i december
1981 — marts 1982 for at kontrollere den
registrering af fødsler, fysisk udvikling og dødsfald
som er blevet fortsat af lokale medarbejdere siden
starten af projektet i 1978. Børnedødeligheden i Guinea-
Bissau er af størrelsesordenen 40-50 % før fem
år. Almindeligvis har det været antaget at under/
fejlernæring var en af hovedårsagerne, måske den
vigtigste, til den høje dødelighed. Projektets foreløbige
konklusion er, at ernæringsforhold har en mere
underordnet rolle. Til gengæld har det vist sig at
'overcrowding' er en meget vigtig faktor for den ekstremt
højt børnedødelighed.
Afrika har været arena for flere praktisk orienterede
undersøgelser fra instituttets side: Således har
Finn Kjærby fortsat sine udviklingsstudier i Tanzania,
der tager sit udgangspunkt i tvangsindflytningen
af spredte bønder med ekstensiv kvægavl til større
landsbyer. Hans projekt analyserer baggrunden og
mulighederne for indførelsen af oksemekanisering,
dvs. et både mere intensivt og integreret kvægavl i
det samlede landbrug.
I denne sammenhæng bør også nævnes Michael
Whytes studier i Øst-Afrika, der anfægter vestlige
opfattelser af de demografiske problemer ved at undersøge
forskellige folkeslags egne holdninger til
børn, familie og arbejdsprocesser. Ved at inddrage
de ideologiske præmisser for børnerige familier i forbindelse
med klan og slægtskab viser han, at økonomisk
rationalitet ikke alene er udslaggivende i vurderingen
af den demografiske situation.
Desuden har Michael Whyte påbegyndt en studie
af madens sociale og symbolske betydning for forskellige
kulturer og på forskellige tidspunkter. Projektet
sigter bl.a. på en dybere forståelse af madvaner
og deres rolle i gruppe- og statusdefinition og
som led i kommunikationsprocesser.
Niels Fock har ligeledes arbejdet med symbolske
udtryk, dels til forståelse af Andes-indianernes sociopolitiske
system, dels som et artikuleringsmiddel i
magtrelationer generelt. Efter en analyse af den interne
verbale kommunikation er han begyndt en studie
af de non-verbale ekspressive former, der rækker
ud over den enkelte samfundsgruppe, og som i form
af kunsthåndværk, folklore o.lign. æstetiske udtryk
er med til at give etniske grupper identitet og derved
en plads i det større nationale mønster. Fock har
også beskæftiget sig med medicinske systemer, specielt
»det varme og det kolde's« system og dets betydning
som forklarings-model.
Samtidig har Jonathan Friedman arbejdet med en
kritisk gennemgang af symbolstudier i antropologien.
To tildels sammenhængende forskningsområder
har desuden beskæftiget instituttets medarbejdere,
nemlig historisk antropologi og forholdet mellem lokalsamfund
og stat:
Således har Asger Christensen fortsat bearbejdelse
af materiale om pakhtun stammefolk i det østlige
Afghanistan indsamlet gennem feltarbejde og historiske
arkivstudier. Hovedvægten ligger på en historisk
analyse af lokal, organisatorisk kontinuitet og
variation på baggrund af samspillet mellem lokale
politisk-økonomiske strukturer på den ene side og
statsmagt og marked på den anden. Udover en konkret
historisk-etnografisk beskrivelse af pakhtun
stammesamfundet er undersøgelsens sigte at bidrage
til afklaringen af generelle problemstillinger omkring
etableringen og udviklingen af social ulighed i egalitære
samfund og omkring relationerne mellem statsmagt
og lokalsamfund.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 195
Niels Fock er i færd med at undersøge de indianere
i Ecuador, der bevidst har afsnøret sig fra den
indianske arv (Cholos) med henblik på en forbedret
position i det nationale system.
Anne Knudsen (kand.stip. fra 1/9-82) arbejder
med et projekt om oprørsbevægelser på Korsika i en
250-årig periode fra 1730. Formålet med projektet er
at søge afklaret om der i et samfund, der som det
korsikanske gennem flere hundrede år ganske aktivt
har modsat sig bestemte statsmagters overherredømme,
kan tænkes at operere forestillinger om
egentligt alternative samfundsforhold, magtstrukturer
og politiske normer.
Anne Knudsen trækker sit materiale dels fra retskilder,
dels fra traditionelt fortællestof, men tager
også en civilisationskritisk indfaldsvinkel op ved at
sammenstille dette med udlændinges rejsebeskrivelser
til belysning af korsikanernes selvoplevelse.
En tilsvarende synsvinkel findes i Michael Flarbsmeiers
mentalitetsstudier. Han har foretaget materialeindsamlinger
fra tidlige moderne tyske rejsebeskrivelser
som et led i arbejdet med »Verdenssystemernes
mentalitetshistorie«, dvs. hvordan de »civiliserede
« så på de »vilde«. En komparativ analyse af
rejseberetninger skal omfatte europæisk middelalder,
antikken, Kina og den muslimske verden.
I denne forbindelse kan også anføres Nini Jensens
studier af moderniseringen i Japan. Som kand.stip.
fra 1/9-82 har hun netop indledt en analyse af den
amerikanske forståelse af Japan, der indeholder en
selvmodsigelse, når økonomiske og kulturelle perspektiver
sammenholdes.
Analysen tager udgangspunkt i de amerikanske
krigstidsstudier, der bl.a. har understreget barbariske
sider ved japansk kultur, og sammenholder dem
med efterkrigstidens arbejder, hvor Japan far status
af civiliseret demokrati. Samtidig sker der en ændring
i metodik fra studier af national karakter hen
mod lokalsamfundsstudier.
Jonathan Friedman har under forskellige former
beskæftiget sig med historisk antropologi. Han har
først og fremmest fortsat sin analyse af materiale fra
Oceanien i samarbejde med australske kolleger med
henblik på en forståelse af regionale systemer i historisk
perspektiv, ligesom han er involveret i et historisk
antropologisk projekt med deltagelse af svenske
etnologer og historikere.
Ligeså har Poul Pedersen - ansat i første halvår af
82 — været orienteret mod det historiske. I sin Indiens-
forskning har han videreført sine undersøgelser
af enkebrændingens socialhistorie, og som en umiddelbar
følge heraf har han påbegyndt det historiske
studium af kastesystemet i begyndelsen af 1800-tallets
Bengalen. Det er i denne sammenhæng lykkedes
at give forklaringer på forskydninger i den sociale
struktur, både hvad angår kasternes hierarkiske orden
indbyrdes og på enkelte kasters interne forandringer,
som de har ytret sig i udviklingen af hypergame
relationer inden for kasten eller i egentlig kastefission.
Endelig er der inden for den historiske antropologi
studier, der tager udgangspunkt i de beskrevne folks
egen historieopfattelse. Sådanne etnohistoriske analyser
er foretaget bl.a. af Hanne Veber, der arbejder
med en kortlægning af de amerikanske nordvestkystindianeres
historiske erfaringer i forb.m. koloniseringen.
Studiet skal undersøge hvorledes sådanne erfaringer
igennem de sidste 200 år har motiveret til
politisk organisering og i hvilket omfang den indianske
kultur har medvirket til at skabe dagens politiske
virkelighed.
Også Karen Fog Olwig har indgående beskæftiget
sig med denne problemstilling for de vestindiske øers
vedkommende. Hun har afsluttet et forskningsprojekt,
der fokuserede på forældre-børn relationen i det
globale familienetværk, der er opstået i forbindelse
med masseemigration fra de underudviklede caribiske
øer til centre for økonomisk udvikling i Europa,
Nordamerika og Vestindien. K.O. forbereder nu et
studium af emigrationens betydning for den nationale
selvstændighed, de vestindiske øer søger som ministater.
Forskningen søger at afdække, hvorvidt
øsamfund, der gennem emigration er blevet karakteriseret
ved en fragmenteret økonomi og social struktur
og udadvendte kulturelle traditioner, kan skabe
en uafhængig national enhed. Nevis, som står foran
selvstændighed sammen med St. Kitts, og hvis emigration
blev indgående studeret i det foregående
projekt, danner udgangspunkt for dette studium.
Endelig har Ake Norborg fortsat det i 1981 påbegyndte
projekt, der skal lede frem til et generelt værk
om afrikanske musikinstrumenter. Gennem registrering
af nordiske instrumentsamlinger foretages en
typologisering med komparativt sigte.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Susan Reynold Whyte har fungeret som redaktør af
Etnografisk Forenings videnskabelige tidsskrift Folk.
Herunder har Asger Christensen været konsulent for
temanummeret: Contexts and uses of Marriage in
Afghanistan.
John Liep og Michael Whyte virkede som co-redaktører
for tidsskriftet Jordens Folk.
Niels Fock var redaktør for det 10endc Nordiske
Etnografmødes publikation.
Anne Knudsen var co-redaktør for Antropologforeningens
»Stofskifte«, hvor Michael Harbsmeier
fungerede som konsulent af temahæftet Antropologi
i København.
Poul Pedersen virkede som faglig redaktør ved R.
Leakey og Levin: Folket ved søen, Gyldendal 1982.
196 Universitetets årbog 1982
Publikationer:
Christensen, Asger, 1982: 'Organization, Variation
and Transformation in Pukhtun Society — A review
of Ahmed: Pukhtun Economy and Society.'
Ethnos vol. 46, no. 1-2. 1981 (1982). s. 96-108.
- 1982: 'Agnates, AfTines and Allies: Patterns of
marriage among Pakhtun in Kunar, North-East
Afghanistan'. 43 sider. Udkommer i Folk, vol. 24,
1982.
- 1982: 'Afghanistan — ikke kontrarevolution, men
befrielseskamp'. 17 sider. Udkommer i Sydasienbulletin
og Jordens Folk.
Fock, Niels, 1982: Ecology and Mind in an Andean
Irrigation culture. - Folk 1981 vol. 23, s. 311-30.
- 1982: Kunst og karneval. — 10. Nordiske Etnografmøde.
København 82 13 s.
Friedman, Jonathan, 1982: 'Capital Imperialism
and exploitation in ancient world-systems' with
Kajsa Ekholm, Review IV, I Sommer 1982.
- 1982: Comment on Adams, R. N. »National Selections,
enagetics, and 'Cultural Materialism'. Current
Anthropology, 22.6 1981 - with Kajsa Ekholm.
- 1982: »How to go beyond other approaches«, a
review of Augé, M.: The Anthropological Circle.
Ethnos vol. 46 1981 (1983).
Harbsmeier, Michael, 1982: 'Reisebeschreibungen
als mentalitåtsgeschichtliche Quellen. Uberlegungen
zu einer historisch-anthropologischen Untersuchung
friihneuzeitlicher deutscher Reisebeschreibungen.'
In: Hans Jiirgen Teuteberg, Antoni
Mafzak (Hersg.), Reiseberichte als Quellen europåischer
Kulturgeschichte. Wolfenbuttel 1982
(= Wolfenbikteler Forschungen 21), ss. 1-31.
- 1982: 'Imaginære Investeringer. Om nogle trekanter
i verdenssystemets mentalitetshistorie'. Paper
til 10. Nordiske Etnografmøde, oktober 1982.
26 ss.
- 1982: 'The Savage and the Child.' Udkommer i
Ethnos 1982. 12 ss.
Jensen, Nini, 1982: 'Manga-Japanske tegneserier'.
Jordens Folk 17,3 s. 99-108.
Knudsen, Anne, 1982: 'Er det ikke naturligt at være
kannibal?' Stofskifte nr. 8, 1982, p. 5-20.
- 1982: 'En front i Sahara — politisk organisation og
politisk maet hos Kel Ahaggar'. Stofskifte nr. 8,
1982, p. 30-80.
- 1982: 'De tapre og de Rige: at sætte døden i cirkulation'.
Oplæg ved 10. Nordiske Etnografmøde,
København oktober 1982.
Liep, John, 1982: 'The workshop of the Kula. Production
and tråde of shell necklaces in the Louisiade
Archipelago, Papua New Guinea'. In Folk
23:297-309, 1981 (udkom 1982).
- 1982: 'Ranked exchange in Yela (Rossel Island).'
In: The Kula: new perspectives on Massim exchange.
J. & E. Leach, eds. Cambridge. In press.
- 1982: »This civilising influence«: the colonial
transformation of Rossel Island society. Journal of
Pacific History, in press.
Munch-Petersen, Nils-Finn, 1982: 'The Maldives:
History, daily life and art-handicraft.' Bulletin du
CEMOCI, Bruxelles vol. 1, 1982 s. 74-103.
Norborg, Ake, 1982: 'Musical Instruments from Africa
South of the Sahara.' Musikhistorisk Museum
og Carl Claudius' Samling. Copenhagen 1982,
91 s.
- 1982: 'Afrikanske harper.'Jordens Folk, 17. årg.,
nr. 1, 1982, s. 18-22.
- 1982: Musical Instruments and their uses among
the Bini of south-western Nigeria.' Under offentliggørelse
i Stockmann, Erich (red): Musik in Afrika,
Berlin, 34 s.
Olwig, Karen Fog, 1982: 'Women, 'Matrifocality'
and Systems of Exchange: An Ethnohistorical
Study of the Afro-American Family on St. John,
Danish West Indies'. Ethnohistory 28(1), 1981.
- 1982: 'Book Review: Wout var der Bor, Island
Adrift: the social organization of a small Caribbean
community: the case of St. Eustatius. Nleuwe
West-Indische Gids.
- 1982: 'Nevis-folkenes globale familiemønster.'Jordens
folk, 17. årg., nr. 2.
- 1982: 'St. Jan: Set fra et »etno-civilisationshistorisk
« perspektiv. Symposium i Historisk Antropologi.'
Det 10. Nordiske Etnografmøde, København,
1982.
Pedersen, Poul G. 1982: 'Hamlet og enkebrænding'.
Antropologiska Studier, nos. 35-6, 1983.
- 1982: 'Enkebrænding', Jordens Folk no. 1.
Veber, Hanne M. 1982: Boganmeldelse: Poul Aage
Fogde, 'RØD i en Hvid Verden: et indiansk folk
og dets livsforståelse.' Kbhvn. 1980. Jordens Folk,
17. årg. nr. 3.
- 1982: 'Hvad kæmper de for? Udvikling eller Selvbestemmelse
for Amerikanske indianere.' Oplæg
til det 10. Nordiske Etnografmøde, 22 s. Oktober
1982 København.
Whyte, Michael A. 1982: 'Glans, culture and the
rationality of large families.' Antropologiska Studier,
1982-3.
Whyte, Susan Reynolds 1982: 'Penicillin, battery
acid and sacrifice: cures and causes in Nyole medicine'.
In: Social Science and Medicine (under
offentliggørelse).
- 1982: 'Til Ondets rod - spådomme og behandling
i Uganda'. I: Jordens Folk (under offentliggørelse).
- 1982: 'Traditional healers and state healers: the
domestication of the savage healer'. Paper fremlagt
ved det 10. Nordiske Etnografmøde oktober
1982.
Aaby, Peter m.fl., 1982: 'Measles vaccination and
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 197
child mortality in Guinea-Bissau (preliminary results)'
Report to the Ministry of Health, Bissau,
Guinea-Bissau, 13 pp.
- 1982: 'Major determinants of mortality due to
measles in Guinea-Bissau: Malnutrition or overcrowding?'
VIII International Congress of Infectious
and Parasitic Diseases, Stockholm, p. 196.
Niels Fock
2: Institut for Kultursociologi
Stab:
Professorer: 2 (under besættelse). Lektorer: Charlotte
Bloch, Leif Christensen, Søren Damkjær, Lis
Højgård, Allan Madsen, Ida Nicolaisen, Jonathan
M. Schwartz og Finn Valentin. Seniorstipendiat:
Susanne Thorbek. Kandidatstipendiater: Per Holm,
Axel Lunddahl, Elsebeth Tarp og Peter Wad. Forskningsstipendiater:
Jesper Due, Birthe Bech Jørgensen
og Jørgen Steen Madsen.
Eksterne lektorer: 4. Adjunkt-vikarer: 2. Undervisningsassistenter:
8. Teknisk-administrativt personale:
5.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologi er en integreret videnskab om mennesket,
samfundet og kulturen. Specielt karakteristisk
er derfor den tværvidenskabelige, komparative
og historisk funderede tilgang i analysen af en række
problemstillinger.
Selv om kultursociologiens faglige målsætning,
identitet og substans er bestemt af, at der tages udgangspunkt
i metoder, begrebs- og teoridannelser indenfor
fagområderne sociologi, socialpsykologi og
socialantropologi er det ikke desto mindre karakteristisk,
at kultursociologien netop udviser en bestræbelse
på at overskride de traditionelle samfundsvidenskabelige
og humanistiske disciplinopdelinger.
Som en generel karakteristik kan endvidere anføres,
at der arbejdes med problemstillinger på både
makro- og mikroniveau. Det et endvidere karakteristisk,
at forskellige genstandsområder (eksempelvis
klasse- og lagdeling, udviklingsprocesser, familiestrukturer,
personlighedsdannelse) belyses i forskellige
samfundstyper (ikke-industrialiserede samfund,
samfund repræsenterende forskellige grader af
og former for industrialisering og industrialiserede
samfund) i et helhedsbetragtende, komparativt og
historisk perspektiv.
Som det fremgår af ovenstående, er det samlede
forskningsområde særdeles bredt, men i de senere år
har forskningen ved instituttet været koncentreret
om en række emnekredse, hvor den kultursociologiske
tilgang især forekommer frugtbar. Disse emnekredse
er:
Arbejdets organisation, arbejdsmarkedsforhold og
fagbevægelse.
Socialisation, opdragelse og uddannelse, herunder
børnekultur og børns opvækstvilkår.
Socialpolitik og sundhedsvæsen.
Statens rolle.
Sociale uligheder og klassemodsætninger.
Overgangssamfund og sociale, kulturelle og udviklingsmæssige
forhold i den 3. verden.
Planlægning, bysociologi og hverdagsliv.
Kvindeproblemstillinger.
Minoriteter, herunder fremmedarbejderes sociale og
kulturelle forhold.
Hertil kommer et stadigt arbejde med videnskabsteoretiske
og metodologiske problemstillinger.
Til illustration af, hvad der konkret arbejdes med
indenfor disse emnekredse skal gives nogle eksempler
på igangværende forskningsaktiviteter.
Arbejdets organisation, arbejdsmarkedsforhold og fagbevægelse:
Der arbejdes under denne emnekreds med en historisk
analyse af den danske tekstilbranches udvikling.
Der arbejdes endvidere på et studie, der med udgangspunkt
i kategorierne produktion, konsumtion,
arbejde og frihed griber fat om den mere almene
problemstilling omkring forholdet mellem kultur og
samfund. Der pågår flere historisk funderede studier
af fagbevægelsen, arbejdsmarkedets institutioner og
arbejdsmarkedslovgivningen, ligesom der arbejdes
med et projekt om fagbevægelsens aktuelle situation
i udvalgte asiatiske lande. Der arbejdes endvidere
med et projekt omkring forholdet mellem teknologi
og samfund.
Socialisation, opdragelse og uddannelse:
Der arbejdes under denne emnekreds bl.a. med en
analyse af den tidlige socialisationsproces og i forbindelse
hermed en vurdering af de samfundsmæssige
betingelser for småbørns udvikling.
Socialpolitik og sundhedsvæsen:
Der er et par projekter igang omkring socialpolitikkens
historiske udvikling i Danmark. Der arbejdes
endvidere ud fra en institutionskritisk synsvinkel
med forholdet mellem sundhedsvæsenets udformning
og den lægevidenskabelige sygdomsforståelse
samt heraf afledte behandlingsformer. Der forsøges
her udviklet grundbegreber til forståelse af sygdomsudvikling
indenfor en socialisationsteoretisk ramme
omfattende såvel den primære som den sekundære
198 Universitetets årbog 1982
socialisation (her specielt socialisation via arbejdslivet).
Statens rolle:
Med udgangspunkt i diskussionen af, hvilke former
for statslige indgreb og reguleringer, der er egnet til
at fremme økonomisk vækst og stabilitet, arbejdes
der med en analyse af forholdet mellem de faktiske
reguleringsforsøgs tilsigtede og opnåede virkninger.
Desuden arbejdes der med en analyse af udviklingen
i den statslige regulering af arbejdsmarkedet,
herunder arbejdsmarkedsorganisationers forbindelse
til statsapparaterne.
Sociale uligheder og klassemodsætninger:
Der arbejdes bl.a. med studier af den danske klassestruktur,
herunder småborgerskabets karakter og
rolle. Der arbejdes endvidere med emnet kultur versus
civilisation med udgangspunkt i en modstilling
af de klasseløse samfunds kultur overfor kapitalismens
civilisation.
Overgangssamjund og sociale og kulturelle forhold i den 3.
verden:
Der arbejdes både med en teoretisk analyse af den
reale socialisme og overgangssamfundsproblematikken
og med konkrete studier af Kina og Sovjets socialstruktur
og historie.
Der pågår en analyse af de økonomiske, sociale og
politiske konsekvenser af agrarreformen i Calabrien i
Syditalien. Der arbejdes endvidere med især kvindens
situation i forbindelse med urbaniseringsprocesser
i Thailand, der arbejdes på en studie af udviklingen
i det sydlige Afrika med særlig henblik på
Angola, ligesom der arbejdes med en socialantropologisk
studie på Borneo, der samtidig skal være et
bidrag til samfundsvidenskabelig teori om social
uligheds opståen.
Planlægning, bysociologi og hverdagsliv:
Under dette tema arbejdes der med projekter, som
søger at belyse planlægningens funktion på såvel lokalt
som regionalt niveau. Der arbejdes endvidere
med en undersøgelse af ungdomsarbejdsløsheden
blandt ufaglærte, unge kvinder i et forstadsboligområde,
ligesom der finder en studie sted af forholdet
mellem danskere og indvandrere i et afgrænset forstadsboligområde.
Kvindeproblematik:
Udover nogle af de allerede omtalte projekter, hvor
kvindeproblematikken spiller en central rolle, er der
et arbejde igang omkring kvindens placering i forhold
til arbejde, familie og fagforening omkring århundredskiftet
i København.
Minoriteter, herunder fremmedarbejderes sociale og kulturelle
forhold:
Under dette tema arbejdes der bl.a. med dansk indvandrerpolitik
og »indvandreroffentlighed«, ligesom
der arbejdes med en studie af indvandrerarbejdernes
organisering og situation i oprindelseslandet.
Under den omfattende emnekreds erkendelsesteori, videnskabsteori
og metodologi er grundproblemstillingen
for specifikke analyser ofte forholdet mellem erkendelses-
og videnskabsteoretisk udgangspunkt og konkrete
metodeovervejelser og metodologi. Der arbejdes
eksempelvis med en analyse af anvendt samfundsforskning,
herunder aktionsforskning, ligesom
der arbejdes med en studie af forskellige metodeopfattelsers
videnskabsteoretiske og samfundsmæssige
forankring og funktion. Der er et arbejde igang omkring
nyere fransk filosofikritik og civilisationskritik.
Endelig arbejdes der med en filosofisk-historisk studie
af amerikansk kultur set ud fra narcissismebegrebet.
Deltagelse i områdestudier:
Instituttet har i 82 været engageret i arbejdet med at
etablere områdestudier ved Københavns Universitet,
primært gennem deltagelse i planlægningsarbejdet
ved det humanistiske fakultet og gennem kontakter
til de enkelte arbejdsgrupper, der planlægger områdestudier.
Det felt, der i denne sammenhæng specielt
har instituttets interesse, er de sociokulturelle
aspekter i områdestudier og det interdisciplinære
sigte. Desuden har instituttets medarbejdere deltaget
ud fra kendskabet til specifikke regionale områder
(Afrika, Østeuropa, Sydøstasien).
I det forløbne år har instituttet etableret en stærkere
koncentration af sine forskningsmæssige og undervisningsmæssige
ressourcer gennem arbejdet i to
emnekredse på overbygningsniveau, henholdsvis internationale
udviklingsstudier og socialisations- og
civilisationsteori.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Lis Højgård er medlem af redaktionen for tidsskriftet
»Kontext«.
Elsebeth Tarp er redaktionsmedlem af IBERO
AMERICANA, Nordic Journal of Latin American
Studies.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 199
Andet:
Ida Nicolaisen er medlem af forskningsrådet for udviklingsforskning
og bestyrelsesmedlem (supp.) for
CINA.
Der har ved instituttet været afholdt et seminar i
maj 82 om »Civilisationskritik og den 3. verden«
samt flere seminarer om kvindestudier og kvindeforskning.
Herudover har instituttet været medarrangør
af seminaret »Whither America« på AUC i
aug. 82 og af Karrebæksmindeseminaret 82 om
»Identitet og selvforståelse i den 3. verden«.
Publikationer:
Bloch, Charlotte 1982: Om patriarkale teorier og
kvindelige erfaringer, Unge pædagoger 8.
- 1982: Hvad kultursociologien bør være nu og i
fremtiden, Reproserien, Inst. f. Kultursociologi.
- »Kvindelighed og sygdom«, Seminarrapport fra
seminar for medicinsk kvindeforskning på Hindsgavl,
(Udkommer 1983).
Damkjær, Søren, 1982: »Fragment og Verdensorden
«, Karrebæksmindeseminaret 1982, Seminarrapport.
2. udg. udkommer i Reproserien, Inst. f.
Kultursociologi (10 s.).
- 1982: »Bidrag til kultursociologis identitet«, Reproserien,
Inst. f. Kultursociologi, (10 s.).
Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen, 1982: »Aftalesystemet
på det kommunale område. En vurdering
af KTUs hidtidige udvikling og fremtidige
muligheder«, SFU.
- 1982: »Aftalesystemet på det statslige område«.
En vurdering af TFUs hidtidige udvikling og
fremtidige muligheder, SFU.
- 1982: »LO-EFT. En vurdering af forholdet mellem
de to hovedorganisationer på det ofientlige
arbejdsmarked«, SFU.
- 1982: »De sociale bevægelser og staten. En præsentation
af Alain Touraines handlingssociologi
og interventionsmetode«, Reproserien, Inst. f.
Kultursociologi.
Jørgensen, Birte Bech, 1982: »Historien om Bæk-
Fosgården. Om flyttebevægelser og det sociale liv
i et boligområde i Albertslund«, Vi i VAs forlag,
Albertslund (120 s.).
Madsen, Allan, 1982: »Teknik og socialisation«. Naturkampen
nr. 26.
Nicolaisen, Ida, 1982: »Selected Bibliography - Johannes
Nicolaisen«, Folk, Vol. 23.
- »The Conception of the Human Being and Cognitive
Development among the Punan Bah«, Under
udg. i Lewis og Jahoda (eds.): Ethnographic
Perspectives on Cognitive Development, London
1983, (25 s.).
- 1982: »Change without Development. A case Study
of the Punan Bah«, Under udg. i Sarawak Museum
Journal, (90 s.).
Schwartz, Jonathan, 1982: »Social Scientists meet
the guest Workers«, Under udg. ved Université de
Nice.
Tarp, Elsebeth, 1982: »On the Study of Women's
movements in the 3rd World. Some methological
Considerations«, Under udg. ved Center for Samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning i København.
- »Kulturkamp og kvindekamp i Mexico«, Under
oversættelse til spansk og udg. i Mexico.
Thorbek, Susanne, 1982: »Købt eller Solgt. Kvinder
i industri og den globale arbejdsdeling«. Under
udg. på Mellemfolkeligt Samvirke (100 s.).
- »Demokrati i Vietnam, Demokrati i Radioavisen
«, Under udg. på AUCs forlag, (256 s.).
Valentin, Finn, 1982: »Politik og Ulighed«, Tidens
Stemme, nr. 2, s. 15-17.
- Magtfordeling og Politisk System, Under udg.
Gyldendal (130 s.).
Wad, Peter, 1982: »Forståelse og selvforståelse af
malaysisk udviklingspolitik«. Seminarrapport fra
Karrebæksmindeseminaret 1982. 2' udg. i Reproserien
fra Inst. f. Kultursociologi.
- 1982: »TNC and Labour. The Malaysian Experiences
«, Bangkok Seminar.
Ørum, Thorkil, 1982: »A coke and a smile — Kultur,
identiteter og sociale bevægelser«, Karrebæksmindeseminarpapirer
1982, (14 s.). 2' udg. i Reproserien
fra Inst. f. Kultursociologi.
- 1982: »Pane e Lavoro — Melissa is still waiting«,
Selected papers of the Eadi Conference, Institute
of World Economics of the Hungarian Academy
of Sciences, Budapest, (22 s.).
- 1982: »Jord, brød og arbejde«. Agrare bevægelser
i Italien 1880-1950, i Arbejderbevægelsens årboe
1982, (12 s.).
- sammen med Camre, H., Giese, J. og Giese, S.:
»Bridging the Gap«, Selected report by the Danish
National Film School, København (236 s.).
Gæster og rejser:
Søren Damkjær har været på studierejse i Sovjetunionen
for at studere industriudvikling i Sibirien.
Jonathan Schwartz har i efterårssemesteret opholdt
sig ved Institut d'études et des recherches interethniques
et interculturelles ved Université de
Nice.
Susanne Thorbek har været på feltarbejde i Thailand
for at studere kvindernes sociale forhold i slumområder.
Finn Valentin har været på studieophold ved Center
for European Studies ved Harvard University.
14 Årbog 1982
200 Universitetets årbog 1982
Gæsteforelæsninger:
Charlotte Bloch har forelæst på Københavns Børnehaveseminarium.
Ida Nicolaisen har afholdt gæsteforelæsninger ved
London School of Economics.
Elsebeth Tarp har afholdt forelæsninger om kvindebevægelser
og kvindekamp i den 3. verden flere
steder, bl.a. ved Odense Universitet.
Susanne Thorbek har afholdt gæsteforelæsninger
om kvindernes sociale vilkår i Thailand ved bl.a.
AUC og AU.
Finn Valentin har forelæst om industriudvikling
og industripolitik ved Arkitektskolen i København,
Biblioteksskolen i København, Handelshøjskolen og
RUC.
Søren Damkjær
3: Sociologisk Institut
Stab:
Professor: Kaare Svalastoga. Lektorer: Anders Boserup,
Tom Broch, Goran Djurfeldt, Mogens Holm,
Erik Høgh, Erik Manniche, Kurt Aagaard Nielsen,
Gunnar Olofsson, Birgitte Simonsen og Preben
Wolf. Seniorstipendiat: John Mortensen. Kandidatstipendiater:
Peter Abrahamson, Yvonne Due Billing,
Mogens Hansen, Bodil Holt, Helge Hvid, Rita
Jensen og Fritz v. Nordheim Nielsen.
Eksterne lektorer: 9. Undervisningsassistenter: 4.
Teknisk-administrativt personale: 5.
Alment om instituttets virksomhed:
Ud over forskningsvirksomheden vil vi også for 1982
fremhæve det omfattende arbejde med afvikling af
en gammel og oparbejdelsen af en ny studieordning.
1982 var det sidste hele år, hvor den gamle magisterordning
var gældende, hvilket har medført en
intensiveret undervisning og vejledning for studerende,
som fremdeles er på denne ordning.
På forskningssiden kan specielt nævnes projektet
»Arbejderbevægelse og velfærdsstat«, hvor der udover
projektlederen er beskæftiget tre deltidsansatte
magistre.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Sociologiens historie og sociologiens grundlagsproblemer og
metode:
Anders Boserup arbejder sammen med Thomas
Højrup, Institut for Europæisk Etnologi, med en
analyse af den historiske materialismes teoretiske
struktur og grundbegreber.
Tom Broch arbejder med formningsteori og formidlingsanalyse
og har i mange år været beskæftiget
med et grundlagsprojekt, som søger at forene de metodologiske
tilnærmelser i fænomenologi og dialektik
mod de teoretiske grundelementer i strukturel samfundsteori
og semiologi.
Arbejdet sigter i første række mod at give nye udgangspunkter,
perspektiver og metodologiske tilgange
for kommunikationssociologien. Dele af dette arbejde
er i de senere år udkommet som arbejdspapirer
og artikler. Dette vil også ske i det kommende år.
Målet er et samlende, afsluttende arbejde. Det er
dog usikkert, hvornår det vil foreligge.
Herudover arbejdes med strukturel analyse af
kvalitativt (tekstligt) materiale.
Mogens Hansen beskæftiger sig med den nuværende
økonomiske krise, som har udviklet sig til en krise for
den keynesianske konjunkturpolitik som statslig økonomisk
politik.
Dette har betydet en renæssance for den neoklassiske
teori i form af monetarisme. Projektets formål er
at analysere muligheden for, at denne teoretiske renæssance
fører til, at den monetariske teori bliver
grundlaget for den økonomiske politik, og hvilke
konsekvenser dette vil kunne fa for arbejderklassen.
Forudsætningen for en sådan analyse er oparbejdelsen
af en bestemmelse af den borgerlige stat, som
kan danne grundlaget for en analyse af kapitalens
konsolidering af det samfundsmæssige herredømme
formidlet over staten. En sådan bestemmelse vil derfor
være projektets 1. del og vil blive gennemført som
en kritisk gennemarbejdning af de senere års mange
statsteoretiske analyser. Det indledningsvist nævnte
formål vil blive forfulgt på baggrund af statsbestemmelsen
og de analyser af monetarismen, som er foretaget
i magisterafhandlingen: »Kapitalens krise og
krisens løsninger - kritik af nationaløkonomien«,
som er skrevet sammen med Lotte Holm og Per
Larsen.
Kurt Aagaard Nielsen har næsten afsluttet et projekt
om »sociologiens historie«. (Titlen på den endelige
rapport bliver »sociologi og socialisation«).
Projektet omhandler sociologiens teorihistorie
med vægt på indholdet i den klassiske sociologis socialisationspolitiske
indhold. Analysen demonstrerer
den klassiske sociologis tiltagende formning af tankefigurerne
i den neoklassiske økonomi — men hvor
disse tankeformer udstrækkes over sociale forhold. I
projektet indgår desuden et forsøg på en periodisering
af socialisationspolitikken under kapitalismen
med udgangspunkt i sociologiens teorihistorie. Ventes
publiceret som lærebog i foråret 1983.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 201
Desuden arbejdes på et projekt i samarbejde med
Stefan Kjøller og Søren Dupont om civilisationskritik.
Det drejer sig om et mindre undersøgelsesprojekt,
der tager udgangspunkt i en kritik af Hans J.
Schanz' disputats om behovproblematikkens idéhistorie.
Ventes publiceret i Nordisk Forum i foråret
1983.
Preben Wolf arbejder fortsat med sociologiens historie
i Danmark.
Statslige politikker i forhold til den samfundsmæssige og
klassemæssige udvikling og interesseartikulation:
Peter Abrahamsson gennemfører i øjeblikket et
forskningsprojekt om »Amerikansk velfærdspolitik«
ved Department of Political Science, Boston University,
USA.
Mogens Holm arbejder med forsørgelsespolitik i
Norden — en komparativ analyse af sociale, politiske
og økonomiske problemer i forbindelse med visse
persongruppers udstødning fra arbejdsmarkedet.
Motivet for dette projekt kommer fra det arbejde
omkring socialpolitikudviklingen, som er udført på
Sociologisk Institut de sidste 3-4 år. Det har givet et
billede både af forsørgelsesproblemerne i almindelighed,
men især af de sociale og økonomiske problemer
der følger i kølvandet af personers permanente udstødning
fra arbejdsmarkedet.
Projektet er en komparativ undersøgelse af karakteren
og omfanget af udstødning af personer i den
erhvervsaktive alder, d.v.s. mellem 18 og 67 år i de
nordiske lande.
Undersøgelsen fokuserer på persongrupper, der
permanent - for resten af livet - forlader arbejdsmarkedet.
Omfanget af denne gruppe kortlægges sammen
med undersøgelse af gruppens fordeling på alder,
køn, erhvervsmæssig- og geografisk placering. Der
gennemføres en kortlægning af udstødningens effekter
for personers og familiers eksistens- og reproduktionsvilkår,
indeholdende en udredning af udviklingen
i forsørgelsesforanstaltninger overfor regeneration
(familien og børneproduktion), og der gennemføres
intensive interviews of 100 udvalgte familier.
Det er projektets tese, at omfanget af forsørgelsesbehov
giver anledning til sociale og økonomiske problemer
i kriseperioden, idet behovet er stigende, medens
statens finansielle grundlag for at tilfredsstille
behovene er faldende. Det er derfor væsentligt at
undersøge udviklingen i de statslige interventioner
overfor arbejdsmarkedets reservearmé. Der laves en
komparativ undersøgelse af effekten af de nordiske
landes staters interventioner overfor persongrupper,
der marginaliseres i forhold til arbejdsmarkedet.
hvor spørgsmålet er, i hvilken udstrækning interventionerne
bidrager til fastholdelse eller udstødning fra
arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen anvender det statistiske materiale,
som indsamles i de enkelte lande angående arbejdsmarkedsforhold,
uddannelsesforhold, sociale forhold
og befolkningens fordeling på køn, alder og erhvervsplacering.
Desuden allerede eksisterende nationalt
materiale om forsørgelsesproblemer.
Desuden arbejdes med en analyse af udviklingstendenserne
i den familiale regenerationsform i perioden
efter 1960.
Dette projekt er en videreførelse af en tidligere
undersøgelse af lønarbejdernes forsørgelsesproblemer,
hvor der her fikseres på de funktioner, der er
knyttet til privatsfæren, især husholdningsarbejdet
og forsørgelse og socialisering af børn og unge.
Projektet tager historisk udgangspunkt i udviklingen
af samlivsforhold og henholdsvis forældres og
det offentliges forsørgelses- og socialiseringsforpligtelser
overfor de opvoksende generationer. På den
ene side drejer det sig om at sætte kønsdifferentieringerne
på begreb — at oparbejde grundlaget for
kønsforskellighederne. På den anden side drejer det
sig om at kortlægge udviklingen i de offentlige interventioner
overfor regenerationen i familieformen, effekterne
herpå og udviklingsperspektivet.
Helge Hvids licentiatprojekt: »Arbejderbevægelse og
arbejdsmiljøpolitik i fem vesteuropæiske lande«, er
tilknyttet forskningsprojektet: »Arbejderbevægelse
og velfærdsstat i Vesteuropa« på Sociologisk Institut,
med Gunnar Olofsson som projektleder.
Licentiatafhandlingen vil være færdig i foråret
1983.
Fritz von Nordheim Nielsen har forskningsaktiviteter
delt mellem et projekt om »de modsætningsfulde
resultater af den socialdemokratiske arbejderbevægelses
reform- og reproduktionssikringspraksis; arbejderbevægelsen
som medproducent af egne vanskeligheder
«, og forskningsaktiviteter i tilknytning til
et forskningsrådsstøttet projekt om: »Arbejderbevægelse
og velfærdsstat i Vesteuropa«, hvor der bl.a.
arbejdes med diskussionen om den skandinaviske
model og med en analyse af pensionsforhold i Storbritannien.
Gunnar Olofsson arbejder med projektet: »Arbejderbevægelse
og velfærdsstat i Vesteuropa«. Projektet
er støttet af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og udføres på Sociologisk Institut.
Ved Sociologiska Institutionen i Lund arbejdes
der desuden med et projekt: »Tjenestemændenes
faglige organisering i Sverige«. Dette projekt støttes
af Humanistisk Samhållsvetenskapliga Forskningsrådet
i Sverige.
14'
202 Universitetets årbog 1982
Uddannelsessociologiske arbejder:
Kaare Svalastoga arbejder med studier af tilgang,
afgang og vækst i højere uddannelsessystemer.
Kvindeforskning:
Yvonne Due Billing arbejder sammen med Anne
Bruvik Hansen på projektet: »Kvindernes forhold til
ingeniøruddannelserne«.
Projektet er en undersøgelse af det kønsbestemte
søgnings- og frafaldsmønster i relation til ingeniøruddannelserne
med henblik på en afklaring af, hvordan
den kønsspecifikke socialisation konfronteres
med de socialisationskrav, tek.nat.-tilgangen stiller.
Forventes udgivet 1983.
Birgitte Simonsen, Bodil Holt og Rita Jensen er i
gang med en undersøgelse af højtuddannede kvinders
arbejds- og livsbetingelser, specielt med henblik
på DJØF-området. Undersøgelsen består af en bearbejdning
af generelt statistisk materiale vedrørende
kvinder indenfor de højere uddannelser — og specielt
indenfor DJØF-området, samt en kvalitativ beskrivelse
af nogle kvinders livssituation gennem intensive
interviews. Hensigten er at belyse og synliggøre
kvinders situation på arbejdspladsen med henblik på
at afdække ændringer i livsperspektiver, kvinder foretager
som en reaktion på disse betingelser og som
reaktion på modsætninger i opfyldelsen af de krav,
der sættes til kvinder som lønarbejder, mor og kvinde.
Resultatet af undersøgelsen skulle gerne kunne
pege på nogle løsninger, som kvinder kan arbejde på
for at forbedre deres egne betingelser, herunder faglige
og politiske krav.
Sociale afvigelser og behandling:
Erik Manniche fortsætter studier af variabel medikamentel
behandling af patienter (i samarbejde med
læger), samt fortsat follow-up longitudinelt studie af
ligophrene børn/voksne.
Preben Wolf deltager sammen med flere kolleger i
kriminalpolitisk forskning af forskellig art i tilknytning
til kriminalprævention og politiforskning under
Justitsministeriets forskningsudvalg og Det Kriminalpræventive
Råds regie. Har herunder udarbejdet
analyser og delrapporter til brug for fortsat forskning.
Internationale relationer, verdensmarked og u-landssociologi:
Anders Boserup har arbejde igang vedrørende europæiske
kernevåben; alternativer i vestlig østpolitik
samt konventionel nedrustning i forbindelse med FN
ekspertudredning herom.
Desuden arbejdes der sammen med andre forskere
i vesteuropæiske lande om alternativ europæisk sikkerheds-
og forsvarspolitik.
Goran Djurfeldt er i gang med bearbejdelsen af et
forskningsmateriale om produktionsrelationer i
landbruget, indsamlet i Sydindien i 1979/80.
Interesseområdet er primært agrarklassestruktur,
metoder for at bestemme denne og blotlæggelse af,
hvordan klassestrukturen bestemmes af økologiske,
økonomiske og politiske faktorer.
Andre områder:
Erik Høgh, Erik Manniche og Preben Wolf arbejder
med projekt METROPOLIT: En fødselsårgang
drenge følges fra fødsel...?
Kaare Svalastoga med en historisk-sociologisk
analyse af visse aspekter af skandinavisk agrar-ideologi.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Peter Abrahamson: Medredaktør af rapportserien
»Sociologi«, som udgiver forskning fra Sociologisk
Institut.
Mogens Holm: Medlem af redaktionen for tidsskriftet
Kurasje.
Erik Manniche: Medredaktør af Sociologicai Microjournal.
John Mortensen: Redaktør af tidsskriftet Kontext.
Fritz von Nordheim Nielsen: Deltager i redaktionen
af forlaget »Sociologi«'s udgivelser.
Gunnar Olofsson: Medlem af redaktionen for »Arkiv
for studier i arbetarrorelsens historia«. Er i bestyrelsen
for den selvejende institution »Sociologi«.
Kaare Svalastoga: Redigerer sammen med Erik
Manniche tidsskriftet Sociologicai Microjournal.
Preben Wolf: Redaktionel konsulent for tidsskriftet:
Criminal Justice and Behavior. An International
Journal. Sage Publications.
Andet:
Anders Boserup: Medlem af formandskabet for Det
Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg. Viceordfører
for Nordiska Samarbetskommittéen for Internationell
Politik, samt Freds- og Konfliktforskning.
Erik Manniche har givet seminar i sexologi på
Uppsala Universitet samt seminar i familiesociologi
på Sociologiska Institutionen i Uppsala.
Kurt Aagaard Nielsen har gæsteforelæst på St.
Restrup Højskole om historisk materialisme samt forelæst
i sociologiforeningen om »den nyere danske
sociologis historie«.
Gunnar Olafson har i april 1982 holdt gæsteforelæsning
ved Idehistoriska Institutionen, Goteborg.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 203
Publikationer:
Broch, Tom, 1982: Kommentarer til informationsteorien.
- Arbejdspapir nr. 11, Sociologisk Institut,
1280 s.
Djurfeldt, Goran, 1982: What Happened to the
Agrarian Bourgeoisie and Rural Proletariat under
Monopoly Capitalism? A Reply to Michael Winter
and Phil Raikes. - Acta Sociologica (25),
3:295-99.
- 1982: Agribusiness - en indførende bibliografi. -
Arbejdspapir nr. 9, Sociologisk Institut, 11 s.
- Lindberg, Staffan, 1982: Studying agrarian class
structure — methods and some results from a
South Indian case. Bidrag til nordisk seminar om
»problem i klasseanalysen: motsåtningar och sociala
roreiser i tredje vårlden«, Uppsala 23-25,
april 1982, 13 s.
Hvid, Helge, 1982: Arbejdsmiljø - konflikt, interesse,
videnskab. - Sociologi nr. 2, 128 s.
Høgh, Erik, 1982: Kunstnere og fremtidens miljø. -
Futuriblerne nr. 3, s. 20-34.
- 1982: Hvordan man med medarbejdere laver arbejdsmiljøundersøgelser.
— København, 250 s.
- 1982: En offentlig virksomhed ser på sig selv. -
København, 520 s.
- 1982: En privat virksomhed ser på sig selv. —
København, 580 s.
Jensen, Rita - Jacobi, Mimi - Lauritsen, Wenche,
1982: Kvindeligheden som undertrykkelse. Arbejdspapir
nr. 8, Sociologisk Institut.
Manniche, Erik, 1982: Abortion, contraception and
sterilization in Denmark, Sociologicai Microjournal,
vol. 16, 1982.
- 1982: Age and the Nobel Prize. Sociologicai Microjournal
vol. 16. (Reprinted from Behavioral
Science vol. 2), with G. Falk.
- 1982: Afdelingssygeplejersker 1981 I, 1-50,
København. Dansk Sygeplejeråd 1982.
- 1982: Denmaakuniokeru jinkoochuuzetsu no rekishi:
1200-1979, Juosanpu Zasshi, 36:10,842-47,
Tokyo 1982. (Fremkaldte aborter i Danmark i
tiden 1200-1979).
Mortensen, John, 1982: Boulevardpressens vold. -
Massekultur og medier, nr. 5. Sammenslutningen
af medieforskere i Danmark. 41 s.
- 1982: Vareæstetikkens former. - Massekultur og
medier, nr. 6. Sammenslutningen af medieforskere
i Danmark. 6 s.
- 1982: Arbetarråd eller dualistisk samhålle? — en
kritik av Gorz' Farvål til proletariatet. - Tekla nr.
14. Roda Bokforlaget, 16 s.
- 1982: Erfaring og erfaringspædagogik. - Kontext
44, politisk revy, 33 s.
Olofsson, Gunnar, 1982: Labour Movement and
Welfare States. Acta Sociologica nr. 4/1982, 4 s.
(5 medforfattere).
Simonsen, Birgitte, 1982: Ungdomspsykologi: Samfundssituation,
handlemønstre, bevidsthedsformer.
U.P. 1982, 216 s.
- 1982: Ungdom og subjektivitet. - Unge Pædagoger,
18 s.
Svalastoga, Kaare, 1982: Social Stratification. Recent
Scandinavian contributions (c. 1960 - c.
1975). - Sociological Microjournal 1982, vol. 16,
fiches 75, 76. tilsvarende ca. 70 s.
(Tidligere publiceret på italiensk i Torino 1977 i
en bog forfattet af B. Girod og K. Svalastoga).
- 1982: On Deadly Violence. Skrifter udgivet af Det
norske Videnskabsakademi. II Hist. Filos. Klasse,
Ny Serie, Oslo Universitet, 1982, 156 s.
- 1982: Integration. Accepteret til publikation i International
Journal Comparative Sociology, vol.
23, 1982. c. 13 s.
Wolf, Preben, 1982: Carl Nicolai Starcke - a Danish
Sociologist. — Sociologicai Microjournal, vol. 16,
Fiche 73, 5 s.
- 1982: On Individual Victims of Certain Grimes in
Four Scandinavian Gountries 1970/74. — Sociological
Microjournal, vol. 16, Fiche 75, 36 s.
- 1982: Voldsproblemer og kommuneprojekterne.
Notat nr. 4. Det Kriminalpræventive Råd, 16 s.
- 1982: Om en eventuel særlig kriminalitetsforebyggende
indsats med henblik på: Indvandrerbørn.
Notat nr. 8. Det Kriminalpræventive Råd, 6 s.
- 1982: Voldskriminalitetens udvikling. Skole- og
Socialinformation 2/1982. Gruppe I, s. 1-2. Det
Kriminalpræventive Råd, i samlingen kriminalprævention.
Tom Broch
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 205
Samfundsfag
Institut for Samfundsfag
Stab:
Professorer: Ole Karup Pedersen, Lennart Lundquist
og Gunnar Sjoblom. Lektorer: Karl-Henrik
Bentzon, Tage Bild, Lars Bille, Peter Bogason, Henning
Bregnsbo, Peter Dencik, Torben Grage, Holger
Bernt Hansen, Bertel Heurlin, Willy Johansen, Roger
Leys, Per Kongshøj Madsen, Hans Jørgen
Nielsen, Ole Jess Olsen, Leif Pedersen, Ib Damgaard
Petersen, Steen Sauerberg, Tove Lise Schou,
Kirsten Thomsen, Christian Thune og Søren Villadsen.
Kandidatstipendiater: Tim Knudsen og Leif
Thomsen. Forskningsrådsstipendiat: Henrik Paul
Bang.
Eksterne lektorer: 24. Undervisningsassistenter: 6.
Teknisk-administrativt personale: 7.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed præges dels af
medarbejdernes forskelligartede faglige baggrund
som politologer, historikere, økonomer, sociologer
m.v., dels af den studieplanmæssige opdeling i underdiscipliner,
og dels af at flere forskningsprojekter
har tvær- eller flervidenskabelig karakter. Fælles er
imidlertid interessen for studiet af de forskellige områders
politiske aspekter, såvel på det nationale som
på det internationale plan.
Instituttet er medlem af IPRA, International Peace
Research Association, og European Consortium for
Political Research, en sammenslutning af godt hundrede
europæiske politisk-videnskabelige institutioner,
og hvert år deltager et antal af instituttets medarbejdere
i ECPR's >Joint Sessions of Workshops«.
Uden at bygge på særlig nøjagtige inddelingsprincipper
kan følgende opstilling give et udtryk af den
forskning, der finder sted på instituttet.
Komparativ politik. Dette er det mest omfattende og
det mest heterogene af instituttets forskningsområder.
Det omfatter: Politisk teori. (Henning Bregnsbo,
Torben Grage, Ib Damgaard Petersen og Gunnar
Sjoblom). Politiske doktriner (Torben Grage og
Lennart Lundquist). Politiske partier (Lars Bille og
Gunnar Sjoblom). Interesseorganisationer (Tage
Bild og Henning Bregnsbo). Massemedier (Steen
Sauerberg). Politisk socialisering (Søren Villadsen).
Politisk udvikling (Holger Bernt Hansen, Roger
Leys, Ole Karup Pedersen og Tove Lise Schou).
Parlamentsforskning (Tove Lise Schou). Valgforskning
(Karl-Henrik Bentzon, Hans Jørgen Nielsen og
Steen Sauerberg). Kvindeforskning (Kirsten Thomsen).
Økonomisk politik (Peter Dencik).
Forvaltning og administration, omfatter: Planlægning
(Peter Bogason og Lennart Lundquist). Regionalpolitik
(Peter Bogason og Søren Villadsen). Kommunalpolitik
(Karl-Henrik Bentzon og Søren Villadsen).
Almen organisationsteori (Henning Bregnsbo
og Lennart Lundquist). Kybernetik (Ib Damgaard
Petersen). International forvaltning (Bertel Heurlin,
Ole Karup Pedersen, Ib Damgaard Petersen, Tove
Lise Schou, Christian Thune og Lennart Lundquist).
International politik, omfatter: Udenrigspolitik og forsvarspolitik
(Bertel Heurlin, Ole Karup Pedersen,
Ib Damgaard Petersen, Tove Lise Schou og Christian
Thune). Nedrustnings-, freds- og konfliktforskning
(Bertel Heurlin, Ole Karup Pedersen og Ib
Damgaard Petersen). World politics (Ole Karup Pedersen,
Tove Lise Schou og Christian Thune).
Trend analyser af det internationale system (Ib
Damgaard Petersen).
Økonomi og politik, omfatter: Konjunkturpolitik, industripolitik,
statsforetagender, indkomstpolitik,
analyser af handelsmønstre (Lars Bille, Peter Dencik,
Per Kongshøj Madsen, Leif Pedersen og Ib
Damgaard Petersen). Politik i forhold til multinationale
foretagender (Christian Thune).
Metodologi, omfatter: Datalogi, simulering, surveyteknik,
stokastiske modeller (Willy Johansen, Leif
Pedersen og Ib Damgaard Petersen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Tage Bild: Kontaktmand til »Håften for kritiska studier
«. Peter Dencik: Redaktionsmedlem ved »Nordisk
Tidskrift for Politisk Ekonomi«, »Socialistiske
Økonomers Forlag«, samt medlem af redaktionspanelet
ved »Samfundsøkonomen«. Bertel Heurlin:
Redaktionsmedlem ved »Cooperation and Conflict«.
Roger Leys: Redaktionsmedlem ved »Review of African
Politicai Economy«. Lennart Lundquist: Redaktionssekretær
ved »Statsvetenskaplig Tidskrift«.
Per Kongshøj Madsen: Redaktionssekretær for
»Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi«. Ib Damgaard
Petersen: Redaktør af »Copenhagen Politicai
Studies Abstracts«. Sammen med Lars Bille, Steen
Sauerberg og Søren Villadsen medlem af redaktionsudvalget
for »Politiske Studier«. Gunnar Sjoblom:
Redaktionsmedlem ved »Scandinavian Political Studies
« (referee), »Statsvetenskaplig Tidskrift« samt
»European Journal of Political Research«. Christian
Thune: Redaktionsmedlem ved »Økonomi og Politik
« og »Dansk Udenrigspolitisk Årbog«.
206 Universitetets årbog 1982
Andet:
Instituttet udgiver tre forskellige skriftserier: Arbejdspapirer
(gul serie), lærebøger (rød serie) samt
forskningsrapporter (blå serie). Disse udgivelser
blev påbegyndt i 1975, og der er hidtil kommet 107
arbejdspapirer, 21 lærebøger og 72 forskningsrapporter.
Derudover udgiver instituttet Copenhagen
Politicai Studies Abstracts, hvori der foreløbig er udsendt
to samlinger, i 1979 og i 1982.
Publikationer:
Bang, Henrik Paul, 1982: The Conflict Between the
Traditions. — Statsvetenskaplig Tidskrift, 1981/1,
s. 1-20.
- 1982: A Rejoinder: On Understanding and Misunderstandings.
— Statsvetenskaplig Tidskrift,
1981/4, s. 215-31.
- 1982: Nothing but Survival?: On David Easton's
Concept of Politicai Persistence. - Scandinavian
Political Studies, vol. 5 - New Series - 1982/2, s.
117-48.
Bentzon, Karl-Henrik, 1982: Anmeldelse: Jens
Gunst (red.): Offentlig ledelse og samfundsøkonomiske
problemstillinger. - Nordisk Administrativt
Tidskrift, 1982/4, s. 379-82.
- 1982: Anmeldelse: Petersen og Petersen: Hvorfor
kan den offentlige sektor ikke styres? - Økonomi
og Politik 1982/2, s. 76-79.
- 1982: Kommunevalget 1981. - Danske Kommuner,
1982/2, s. 16-18.
Bild, Tage, 1982: (i samarbejde med Flemming Ibsen,
Henning Jørgensen, AUC) »The Scandinavian
Model — Incomes Policy and Instabilities in
Industrial Relations During a Period of Stagflation
« — Paper for the 6th HRA-world congress,
Kyoto, Japan, March 1983. Aalborg and Copenhagen,
July 1982. 73 s.
Bogason, Peter, 1982: »Reagan's ny føderalisme«. -
Økonomi og Politik 1982/2, s. 45-58.
- 1982: »Denmark«. - D. Yuill, K. Allen (ed.): European
Regional Incentives 1982, Glasgow 1982,
s. 137-70.
- 1982: Trends of Centralization and Decentralization
in the American system. - Institution for social
and policy studies. Yale University, Working
paper no. 847, January 1982, 44 s.
- 1982: Elements of Intergovernmental Theory. —
Instituttets arbejdspapir 1982/9, 18 s.
Bregnsbo, Henning: »Det danske indkomstpolitiske
system. Et notat«. - Paper fremlagt på 6. nordiske
statskundskabskonference Åbo, 17.-19. august
1981, 27 s.
Christmas-Møller, W., 1982: Fredsbevægelsen og
Europas sikkerhed. - Dansk udenrigspolitisk Arbog,
1981. Dupi. 1982, s. 56-81.
Dencik, Peter, 1982: »Sverige i den internationelia
kapitalismen«. - »Socialism i Norden«, SP-forlag
1982, s. 36-48.
Hansen, Holger Bernt, 1982: Mission and Colonialism
in Uganda: A Case Study on Forced Labor, -
T. Christensen & B. Hutchinson (eds.): Ideologies
in the Imperialist Era. New York, 1982, s.
183-96.
- 1982: Trends and Targets in the Study of Religion
in African Societies: A review-article, publiceres i
tidskriftet African Affairs ultimo 1982, ca. 10 s.
- 1982: Bidragyder til og redaktør af »Samfundsforskning
i Grønland« - 2. Delrapport, udg. af
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
1982. 48 s.
Heurlin, Bertel, 1982: International Systems in Contrasting
Interpretations: Some Simple Considerations.
- Cooperation and Conflict, XVII, 1982, s.
61-72.
- 1982: Norden og den internationale spænding
(red.), heri kap. 3: Det globale perspektiv: Detentepolitikken
i perspektivet fra det internationale
system. København 1982, s. 11-35.
- 1982: De to supermagters modstående opfattelse
af det internationale system. - Årsberetning 1981,
SNU, København 1982, s. 35-79.
- 1982: Dansk sikkerhedspolitik og forslagene om
Norden som kernevåbenfri zone (medforfatter), -
SNU, København 1982, 202 s.
- 1982: De nordiske landes kernevåbenpolitik (red.)
- Europa København 1982, 176 s. Heri: Dansk
Kernevåbenpolitik. 27 s.
- 1982: Danish Security Policy in the 80's. - Cooperation
and Conflict, XVII, no. 4, 1982, 30 s.
- 1982: Hvorfor våben? Status i 1980'erne. - FOV,
København 1982 (under udgivelse), ca. 150 s.
- 1982: Sikkerhedspolitik og forsvar. Staterne og det
internationale system. - FOV, København 1982
(under udgivelse), ca. 100 s.
- 1982: Sikkerhedspolitiske kriser. - Danmarks Radio,
1982, 24 s.
- 1982: (Kina) Verdens største hær - mere kulisser
end stål. - Kontakt, 1981-82/3, si 23-25.
- 1982: Hvorfor opruster supermagterne? - Udkig,
1982/1, s. 16-19.
Knudsen, Tim, 1982: Planlægning og de dominerende
klasser og lags politiske påvirkningsmuligheder.
- RASP, Ålborg 1982/2, s. 49-73.
- 1982: Notater om planlægning og politiske påvirkningskanaler.
- Instituttets arbejdspapir, 1982/3,
89 s.
Leys, Roger, 1982: Regionalt samarbejde i det sydlige
Afrika. - Den ny verden, årg. 15, nr. 2, 1982, s.
138-66.
- 1982: Zimbabwe in 1982 and the year of National
Transformation. - Instituttets arbejdspapir,
1982/2, 18 s.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 207
- 1982; The Southern African Development Coordination
Conference, — Review of African Politicai
Economy, no. 22, oct. 1982, s. 52-71.
Lundquist, Lennart, 1982: The party and the masses.
An interorganisational analysis of Lenin's model
for the Bolshevik Revolutionary Movement. -
Almqvist & Wiksell, international/transnational
publ., Stockholm/New York, 1982, 330 s.
- 1982: Anmeldelse: Torben Bech Jørgensen: Når
staten skal spare. — Statsvetenskaplig Tidskrift,
1982/1, s. 55-58.
Madsen, Per Kongshøj, 1982: Minus Marx? - En
diskussion af fagbevægelsen og beskæftigelsespolitik.
— Tage Bild og Henning Jørgensen (red.):
Fagbevægelsen og krisen, København 1981, s.
149-73.
- 1982: Jeg ser på modelspil. — Instituttets arbejdspapir
1982/8, 19 s.
- 1982: Tre principper for en anden økonomisk politik.
- Ny politik, juli 1982, s. 12-13.
Nielsen, Hans Jørgen, 1982: Electoral Politics and
the Corporate System. — Scandinavian political
studies, 1982/1, s. 43-65.
- 1982: The Danish Election of 1981. - West European
Politics, 1982, vol. 5, no. 3, p. 305-07.
- 1982: Danskerne og EF. — Økonomi og Politik,
1982/3, s. 25-34.
- 1982: Anmeldelse: Gosta Esping-Andersen, Social
Democracy, State Policy and the Welfare State. —
Tidskrift for samfundsforskning, 1982/3, s. 296-
301.
Pedersen, Leif, 1982: En årgangsmodel for dansk industri
— teoretiske overvejelser. - Instituttets
forskningsrapport 1982/1, 14 s.
- 1982: Dansk industri 1947-1971, korrigerede dataserier.
— Instituttets forskningsrapport, 1982/5, 51
s.
Pedersen, Ole Karup, 1982: Danmark, internationale
organisationer og u-landene, - Den ny verden,
1982 3/4.
Petersen, Vibeke, 1982: Television Coverage: The
Role of the European Broadcasting Union. - Television
in the European Parliamentary Elections of
1979: Final Report of a Cross-national Analysis.
International Institute of Communications, London
1982, p. 384-406.
- 1982: Conflict and Development in Press and
Broadcasting Policies in the EEC. Summary. -
Instituttets forskningsrapport 1982/6, 6 s.
- 1982: Television Coverage: Danish Broadcasters
and the Direct Election to the European Parliament
of June 1979. — Institut for Samfundsfag,
1982, 17 s.
- 1982: Television Coverage: Decentralization and
Danish Broadcasting. — Instituttets arbejdspapir
1982/5, 16 s.
Petersen, Ib Damgaard, 1982: A two-player game
theoretical study of the Sino-Indian dispute (with
M. Yolles). - Instituttets arbejdspapir 1982/1, 42
s.
- 1982: Paradigme diskussionen i disciplinen international
politik. - Instituttets arbejdspapir
1982/4, 29 s.
- 1982: Measuring processes of conflict and negotiation
- Instituttets arbejdspapir, 1982/7, 8 s.
Sauerberg, Steen, 1982: Den norske højrebølge - set
fra Danmark. - Økonomi og Politik, 1982/1. s. 40-
45.
- 1982: Using Mass Communication Theory, —
Journal of Communication, vol. 32, no. 2, s. 229-
32.
- 1982: Anmeldelse: Karen Siune: Valg i TV og
radio (disputats), og Peter Steinfels: The Neoconservatives.
- Økonomi og Politik, 1982/4.
- 1982: Party Access to Election Broadcasting in
Scandinavia. — Paper presented at the IAMCR
conference, workshop on political communication,
Paris, Sept. 1982, 52 s.
Schou, Tove Lise, 1982: Danmark mellem Norden
og EF. - Økonomi og Politik, 1982/3, s. 44-55.
Sjoblom, Gunnar, 1982: Some Problems of the Operational-
Code Approach. — Christer Jonsson
(ed.): Cognitive Dynamics and International Politics.
Printer, London 1982, s. 37-74.
- 1982: Problems and Problem Solutions in Politics.
Some Conceptualizations and Conjectures. - Instituttets
arbejdspapir 1982/10 og Mimeo. Firenze,
juni 1982 (publiceres senere i revideret form i
F. Castles (ed.): The Future of Party Government.
Problems and Concepts). Ca. 80 s.
Thomsen, Kirsten, 1982: Women and the Welfare
Society. — Instituttets arbejdspapir 1982/11, 35 s.
Thomsen, Leif, 1982: Byproblemer, bevægelser og
lokal magt. — Henrik Toft Nielsen m.fl. (red.):
Lokalsamfund og sociale bevægelser. GeoRUC
1982, s. 119-38.
- 1982: Storbyens krise. Introduktion til urbanteorien
(sammen med Finn Barnow, Mads Christoffersen
og Lars Jerner). - Aurora 1982, 277 s.
- 1982: Ungdom 80. Ungdom som social bevægelse.
(Sammen med Turi Rye Madsen og Claus Mellergaard).
- Politiske Studier, 1982, 265 s.
- 1982: Ungdomskultur — Basis for sociale bevægelser.
- Blød By 1982, 85 s.
Thune, Christian, 1982: Denmark — The European
Pragmatist. - Christopher Hill (ed.): National Foreign
Policies and European Political Cooperation.
Royal Institute of International Affairs.
- 1982: I de multinationales net. - Kontakt, 1981-
82/5, s. 2-6.
- 1982: Det danske EPS formandskab. — Europæisk
Samling nr. 5, 1982.
Villadsen, Søren, 1982: Om lokalsamfund. — Hans
Reitzel, København 1982, 170 s.
208 Universitetets årbog 1982
— 1982: Deltagelse, organisation og partipolitik. —
Rapport nr. 9 fra projektet »Statslig styring, lokalsamfund
og kommunalpolitik, 1982, 26 s.
— 1982: Central-Local Politicai Relations, Politicization
or Relative Autonomy? - Rapport nr. 11 fra
projektet »Statslig styring, lokalsamfund og kommunalpolitik
«, 1982, 19 s.
— 1982: Indflydelse fra organisationer, partiforeninger,
erhvervslivet og beboere. - Poul Erik Mouritzen
(red.): Kommunalpolitik under ressourceknaphed.
— Rapport nr. 3 fra projektet »Statslig
styring, lokalsamfund og kommunalpolitik«,
1982, 7 s.
— 1982: Anmeldelse: Gidlund och Gidlund: Ty riket
år ditt och makten: De politiska partiernas roll i
svenska kommuner, 1981. — Politica 1982/1, s.
124-25.
— 1982: Voksende ønske om politisk decentralisering.
- Danske Kommuner, 1982/22, s. 42-45.
Gæster og rejser:
Cand.mag. Hans Mouritzen har været gæsteforsker
ved instituttet i forbindelse med et projekt over
udenrigspolitiske doktriner.
Cand.mag. Peter Cauchi har været ansat på projektet
»Statslig styring, lokalsamfund og kommunalpolitik
«..
Cand.phil. Jørgen Zachariassen har været ansat
på projektet »Planlægning som styring af kommunerne
«.
Cand.phil. Henrik Paul Bang har været ansat på
projektet »Teoriafprøvning og teorikonstruktion«.
Cand.mag. William Christmas-Møller har været
gæsteforsker ved instituttet i forbindelse med studier
over »Fredsbevægelser i Europa«.
Tage Bild: Gæsteforelæsning på AUC, 06.10.82
»Industrial relations modeller«.
Peter Bogason: Gæsteforsker ved Yale University,
Institution for Social & Policy Studies, U.S.A. Gæsteforelæsning
ved Århus Arkitektskole 03.03.82.
Peter Dencik: Gæsteforelæsninger ved Institut fur
Politikwissenschaft. Julius Liebig-Universitåt,
Giessen, Vesttyskland, samt ved Center for Marxistiske
Samhållsstudier, Stockholm, Sverige.
Bertel Heurlin: Gæsteforelæsninger på Forsvarsakademiet
og Østasiatisk Institut. Studieophold ved
Institut for U.S.A. og Canada i Moskva, IMEMO,
Moskva samt andre institutter, 15.-25. maj, 1982.
Roger Leys: Studieophold i Zimbabwe, jan.-feb.,
1982.
Per Kongshøj Madsen: Gæsteforelæsning på Institut
for Samfundsøkonomi og Planlægning, RUC,
25.10.82.
Hans Jørgen Nielsen: Gæsteforelæsninger og studieophold
ved University of Essex, Endand, 28.11 -
12.12.82.
Leif Pedersen: Gæsteforelæsning ved Danmarks
Tekniske Højskole, 16.11.82., »Systemdynamisk
konj unkturmodel«.
Steen Sauerberg: Gæsteforelæsning på kursus for
virksomhedsledere. Dansk Managemehtcenter. Gæsteforsker
ved Institut for Samfundsforskning, Oslo.
Gunnar Sjoblom: Gæsteforelæsninger som lærer
ved European University Institute's sommerskole,
juni-juli, 1982. Gæsteforsker ved European University
Institute, Firenze, 15.05 — 14.06 1982.
Leif Pedersen: Gæsteforelæsninger ved Danmarks
Tekniske Højskole (IVTB), Arkitektskolen, Institut
for by- og Landskabsplanlægning. Handelshøjskolen,
Center for Tværfaglige Studier samt en række
højskoler tilknyttet Institut for Samfundsplanlægning
i Stockholm med udarbejdelsen af en doktorafhandling
som formål.
Søren Villadsen: Gæsteforelæsninger ved Plymouth
Polytechnic, »The Danish Party System«.
University of Salford, »Reactions to Central Control
and Guts«. University of Birmingham, »Urban/local
Politics in Denmark«. School of Advanced Urban
Studies, Bristol, »Control and Autonomy«. Arkitektskolen
i Århus, »Regionalpolitikkens effekter«.
Rønneholm fritidscenter, Rødovre, »Hvordan påvirkes
børn?« Studieophold og gæsteforsker ved School
of Advanced Urban Studies, Bristol, England, okt.-
nov. 1982. Forelæsning på Ålborg Universitetscenter,
»Magt og Indflydelse«, 16.12.82.
Holger Bernt Hansen: Studieophold ved School of
Oriental and African Studies. University of London,
September 1982. Har undervist ved DANIDA's orienteringskurser
for eksperter til udviklingslande.
Peter Dencik