IV. De studerende
1. Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i
september 1982 var ialt 23.521, hvilket er et
fald i forhold til bestanden sidste år. Antallet af
studieskiftere og nyimmatrikulerede er ligeledes
faldet i forhold til antallet sidste år. Bestanden
af studerende fordelte sig således på de
enkelte fakulteter:
Teologiske fakultet
Samfundsvidensk. fak,
Lægevidensk. fak.
Humanistiske fak.
Naturvidensk. fak.
Universitetet ialt:
Bestand Nyimm. Studiestartere
648 88 110
5506 857 986
3205 316 343
9551 800 1073
4611 671 862
23521 2732 3374
Adgangsbegrænsning
Den i 1977 indførte adgangsregulering ved de
videregående uddannelser omfatter også alle
studier ved Københavns universitet. Følgende
oversigt viser hvilke studier, der omfattes af de
enkelte optagelsesområder, samt hvor mange
studiepladser der i 1982 tildeltes hvert optagelsesområde:
70 Universitetets årbog 1982
Optagelsesområde Antal pladser
Lægevidenskab
Naturvidenskab
Biologi
Geografi
Legemsøvelser
Teologi
Humaniora
Audiologopædi
Jura
Samfundsfag/forvaltning
Statsvidenskab
Sociologi m.v.
Psykologi, pædagogik
340
540
110
60
20
105
710
20
500
50
320
60
170
Hvis der er flere ansøgere end pladser på de
enkelte optagelsesområder, fordeles pladserne
efter de i »Bekendtgørelse om optagelse ved
uddannelserne på Københavns, Århus og
Odense universiteter« af 12. maj 1977 fastlagte
Der var begrænsning på samtlige optagelsesområder
på Københavns universitet i 1982.
Grænsekvotienterne for de enkelte optagelsesområder
er anført nedenfor. Den i gruppe II
anførte eksamenskvotient er den laveste kvotient,
der i forbindelse med 18 mdr.s godkendt
erhvervserfaring gav adgang til optagelse.
Gruppe I
kvotient
Gruppe II
kvotient
Lægevidenskab 9,5 8,4
Naturvidenskab 7,7 alle
Biologi 8,7 7,7
Geografi 7,9 6,0
Legemsøvelser 9,2 8,7
Teologi 8,3 6,8
Humaniora 8,6 7,6
Audiologopædi 9,3 9,0
Jura 9,0 8,1
Samfundsfag 9,4 8,6
Statsvidenskab 7,8 alle
Sociologi m.v. 9,7 9,1
Psykologi/pædagogik 6 points
Almindelig beretning 71
Dispensater og udenlandske studerende
Fra l.juli 1981 til l.juli 1982 har konsistoriums
dispensationsudvalg behandlet ialt 433
ansøgninger om optagelse ved særlig tilladelse.
Af disse er 40 bevilget, 297 betinget bevilget og
96 ikke bevilget.
Til sammenligning var ca. tallene for dispensationssager
for samme periode for 1981:
436, 1980: 450, 1979: 525, 1978: 560.
Som i tidligere år var hovedparten af ansøgningerne
til jura, psykologi og humaniora. Ved
behandlingen af dispensationsansøguingerne
tages i stigende grad de realistiske chancer for
optagelse i dispensationskvoten med i vurderingen,
og udvalget har fundet det nødvendigt
i stadigt flere tilfælde at henvise til en fuld Højere
Forberedelseseksamen for at undgå at give
et fiktivt tilsagn om dispensation.
Optagelse september 1982
Det har i nogle år været klart, at ikke alle der
søger dispensationstilladelse også søger immatrikulation.
Grunden til, at en del dispensater
ikke udnytter dispensationstilladelsen kendes
ikke.
Til optagelse 1982 indsendte 164 dispensater
immatrikulationspapirer. Siden adgangsbegrænsningen
blev indført i 1977 har man hvert
år haft flere ansøgere til optagelsesområderne
soc.-antro. og psykologi-pædagogik, men både
i 1981 og i 1982 var der flere ansøgere end
optagelsespladser til både jura og de humanistiske
fag. Man kunne således kun optage: humaniora
20 af 44 (antallet af Gruppe 3-pladser
til humaniora halveredes i 1982); jura 48 af 57;
soc.-antro. 4 af 8; psyk.-pæd. 13 af 30.
Fordelingen af pladser blev foretaget af dispensationsudvalget
efter et individuelt skøn og
en relativ vurdering. I 1982 lod man karaktererne
ved de krævede tillægsprøver være væsentlige
for prioriteringen, og kombinerede således
dispensationsgrundlagets mangfoldighed
med en konkret numerisk målestok. Dispensationsudvalget
fandt denne fremgangsmåde et
antageligt grundlag for den vanskelige prioriteringsopgave
og tilmed en mere tilfredsstillende
forklaring overfor de afviste ansøgere.
Udenlandske studerende
Til det akademiske år 1982 modtog man immatrikulationspapirer
fra ca. 150 udlændinge,
hvoraf ca. 60 blev indstillet til optagelse. Ligesom
for dispensater måtte man foretage en fordeling
af pladserne indenfor følgende områder:
humaniora, jura, soc.-antro. og psykologi-pædagogik.
Især til humaniora var prioriteringen
hård, idet der til 62 ansøgere kun var 21 pladser
til rådighed efter nedskæringen af Gruppe
3. Der var 24 ansøgere (hovedsageligt norske)
til det lægevidenskabelige studium, hvoraf
man kun kunne indstille 12 til optagelse.
Direktoratet pålagde universitetet at foretage
en konkret vurdering af udenlandske ansøgninger
og at lægge vægt på, om de ville være
blevet optaget gennem Gruppe 1/2. På grund
af det store antal ansøgninger til relativt fa
pladser blev adgangsniveauet til nogle områder
endnu højere end for danske studenter i
Gruppe 1/2.
Antallet af udlændinge, der indsender immatrikulationspapirer
er væsentligt mindre
end antallet af ansøgninger, der modtages i
årets løb, som er ca. 500. Som for dispensater
kender man ikke grunden til, at de ikke søger
optagelse, men det vides, at en del ansøgere
ikke består danskprøven. Under gæstestudieordningen
er der optaget 54 udenlandske studerende,
hvoraf de fleste (15) er tilknyttet Institut
for nordisk filologi, mens de øvrige er
tilknyttet 26 forskellige institutter. De studerende
kom fra 13 lande. Denne mulighed for at
optage kvalificerede ældre studerende fra
udenlandske universiteter udenom de begrænsninger
og formalia, der regulerer optagelsen
ved universitetet, er af stor betydning
for videregående udenlandske studerende, der
ønsker et kort studieophold ved universitetet
og er således med til at fremme kvalificeret
studentermobilitet.
6 Årbog 1982
72 Universitetets årbog 1982
Enkeltfagskurser
I 1981 blev der læst omkring 1 100 enkeltfagskurser
ved Københavns Universitet. Som tidligere
blev ca. 50% af disse kurser læst ved det
humanistiske fakultet, mens ca. 30% af kurserne
blev læst ved det samfundsvidenskabelige
fakultet, og de resterende ca. 20% ved det naturvidenskabelige
fakultet.
Hver enkeltfagskursist medtælles for hvert
af de fag, der er anført på kursuskortet.
Der er ansøgninger, der ikke kan imødekommes,
idet der til nogle meget søgte kurser melder
sig flere, end der er plads til.
Det mindre undervisningstilbud, som besparelser
på universitetets budget har ført til,
bevirker, at man i de kommende år må forudse,
at der vil blive færre muligheder for at følge
undervisning på »ledige pladser«.
2. Studievejledningen
Studievejledningen har i det forløbne år været
præget af vejledning i forbindelse med adgangsbegrænsningen.
Selv om kendskabet til
adgangsbegrænsningen og reglerne i forbindelse
med den er blevet betydeligt større, giver
den voldsomme stigning i kravene til kvotienten
ved den adgangsgivende eksamen mange
vejledningsmæssige problemer. Det medfører
f.eks. ofte, at studerende, der i løbet af første
studieår finder ud af, at de har valgt forkert,
ikke det følgende år vil kunne optages på det
nu ønskede studium, som de kunne være optaget
til året før.
Udviklingen i kravene for den gruppe, der
søger optagelse ved en forbedring med erhvervsarbejde
har medført, at man i studievejledningen
i flere og flere tilfælde må fa folk til
at indse, at de aldrig med det nuværende system
vil kunne komme igang med den/de uddannelse^)
de er interesserede i. Det vil derfor
ofte være nødvendigt at tage flere samtaler
med den enkelte klient og i vejledningen medtage
uddannelser uden for universitetet.
Kontakten med vejledere uden for universitetet
er blevet intensiveret, bl.a. har studievejledningen
i samarbejde med vejledere fra Arbejdsformidlingen
og gymnasiet atter i år givet
vejledning til afviste fra den koordinerede tilmelding.
Denne vejledning, der i år var landsdækkende,
viste sig at være både nødvendig og
påskønnet.
Studerendes vanskelige forhold, både boligmæssigt
og socialt giver stadig mange henvendelser
til studievejledningen.
Som led i informationen af potentielle og
aktuelle studerende, udarbejder studievejledningen
fortsat skriftligt materiale. En stor del
af dette udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier,
kurser m.v.
Studievejledningen udarbejder endvidere
forskellige undersøgelser og dokumentationsmateriale
først og fremmest vedr. de studerendes
forhold på og uden for universitetet. Således
udarbejdedes i 1981 en undersøgelse over
de studerendes økonomiske og sociale forhold
ligesom der i efteråret er gennemført en undersøgelse
vedr. overgangen mellem gymnasium/
hf og videregående uddannelser. I 1982 er
der derudover igangsat et projekt vedr. de studerendes
motivation for at søge optagelse på
videregående uddannelser.
Studievejledningens arbejde har endvidere
været præget af vejledning om en ny bekendtgørelse
vedr. indskrivning, studieskift og orlov,
som p.g.a. sit indhold og sin meget sene offentliggørelse
forud for dens ikrafttræden medførte
en del problemer for de studerende.
De begrænsede muligheder for optagelse og
studieskift har i forbindelse med den stadig
vanskeligere beskæftigelsessituation for de
langvarigt uddannede gjort det nødvendigt i
langt højere grad end før at inddrage spørgsmål
om beskæftigelse efter studiet allerede så
tidligt som under vejledningen i forbindelse
Almindelig beretning 73
med studievalg. Studievejledningen samarbejder
her med Erhvervsvejledningen, som primært
har til formål at undersøge beskæftigelsessituationen
og beskæftigelsesmulighederne
for universitetskandidater og at vejlede ældre
studerende og nye kandidater herom.
Erhvervsvejledningen har indsamlet og bearbejdet
et stort materiale til brug for vejledningen
og der er udarbejdet en del skriftligt
materiale, bl.a. om jobmuligheder for forskellige
typer universitetskandidater. Udfra antallet
af henvendelser kan det ses, at man her dækker
et stort behov for information og vejledning.
3. Erhvervsvejledningen for ældre studerende
Erhvervsvejledningen har til formål at vejlede
studerende i overgangen fra studie til erhverv.
En særlig vigtig opgave i den forbindelse er at
vejlede studerende fra fag, der er hårdt ramt af
arbejdsløshed. Det gælder især studerende
med humanistiske fag samt biologer, geografer
og studerende med samfundsfag og til en vis
grad studerende fra de antropologiske- sociologiske
faggrupper. I det forløbne år har der været
en voksende tendens til, at studerende også
fra andre fag henvender sig på Erhvervsvejledningen
for at fa råd og vejledning. Antallet af
vejledninger var i 1982 noget højere end året
før (100-200 pr. måned), og især omkring semesterskift
har antallet af vejledninger været
stort.
De problemer, som de studerende kommer
med, drejer sig hovedsagelig om beskæftigelsesmuligheder,
jobsøgning, pædagogikum, studiegældstilbagebetaling,
arbejdsløshedsunderstøttelse
og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Disse opgaver varetages gennem:
1) personlig vejledning
2) kollektiv vejledning
3) udfærdigelse af skriftlig vejledningsmaterialer
4) undersøgelses- og udredningsarbejde
5) rådgivning af vejledere ved andre institutioner.
I årets løb har der været betydelig flere henvendelser
end tidligere fra vejledere ved andre
institutioner. Særlig har sagsbehandlere fra bistandskontorer
henvendt sig for at fa udtalelser
om sammenhængen mellem en given uddannelse
og efterfølgende erhvervsmuligheder.
Som noget nyt i 1982 har Erhvervsvejledningen,
for at udbygge den kollektive vejledning,
afholdt to typer kurser for næsten-kandidater.
Kurserne, som fmancieredes af Direktoratet
for de Videregående Uddannelser, blev i
første omgang afholdt som forsøgskurser. Begge
typer kurser behandler de hovedproblemer,
som er nævnt ovenfor.
Det ene kursus var af en uges varighed, og
på dette kursus blev de studerende, bl.a. ved
udefra kommende eksperter, grundigt orienterede
om de betingelser og muligheder, der er
ved overgangen fra studie til erhverv/arbejdsløshed.
Der var på dette kursus mulighed for
at lære at udfærdige stillingsansøgninger og at
prøve en ansættelsessamtale.
Det andet kursus var af en dags varighed, og
her orienteredes de studerende ligeledes om
problemerne ved overgangen fra studie til erhverv/
arbejdsløshed.
Kursusmaterialet på begge kurser var dels
Erhvervsvejledningens pjecemateriale dels en
del materiale indsamlet og redigeret specielt
med henblik på kurserne. Da begge typer kurser
var stærkt overtegnede i 1982, vil de blive
søgt gentaget i hvert semester fremover.
Erhvervsvejledningen har i det forløbne år
revideret en del af det eksisterende pjecemateriale.
Pjecen »Når du bliver kandidat« blev i
1982 for første gang udarbejdet i samarbejde
med landets øvrige universiteter og universitetscentre.
Den er nu landsdækkende, som den
eneste pjece på området. Der blev i årets løb
udgivet en ny pjece; »Jobmuligheder i gymnasiet/
hf. Pædagogikum.« Derudover indsamledes
der løbende materialer til nye pjecer til
74 Universitetets årbog 1982
senere udgivelse. Der har i årets løb været en
stigende efterspørgsel efter Erhvervsvejledningens
pjecer både fra studerende og især fra
forskellige vejleder landet over.
Medarbejderne ved Erhvervsvejledningen
har i slutningen af 1982 deltaget i efteruddannelseskurser
arrangeret af Direktoratet for de
Videregående Uddannelser og Gymnasiedirektoratet.
Disse kurser fortsættes i 1983.
4. Studenter- og studiestatistik
Vedrørende statistikker henvises til Statistikserien
(Københavns Universitets statistik), udgivet
af Fællessekretariatet, Københavns Universitet.
Der er foreløbig udgivet følgende hæfter
med nedennævnte indhold:
I: Indeholder tabeller dels over bestand,
dels over enkelte immatrikulationsårgange.
II: Indeholder tal for bestand, nyimmatrikulerede
og studiestartere i samtlige fag 9 år
tilbage.
III: Omfatter kandidatstatistikker fra enkelte
fag.
IV: :Indeholder en oversigt over tilgangen til
de enkelte fag, fordelt på nyimmatrikulerede
og studieskiftere, de nyimmatrikuleredes
adgangsgrundlag og antal studiestartere
senere end 1. oktober.
Hæfterne ajourføres løbende.
Derudover udsendes årligt specialanalyser
vedr. bl.a. de studerendes sociale og økonomiske
forhold.
5. Statens Uddannelsesstøtte
Stipendiekontoret har i 1981/82, indtil 31. juli
1982, af Statens Uddannelsesstøttes midler
formidlet:
Antal ansøgninger
Stipendium alene 4.051
Stipendium + statsg. lån 4.429
Statsg. lån alene 2.759
Tildeling ialt 11.239
Stipendium kr. Statsg. lån kr.
Stip. alene 52.148.073
Stip. -I- statsg. lån 58.064.742 62.865.367
Statsg. lån alene 70.227.583
Tildeling ialt 110.212.815 133.092.950
Almindelig beretning 75
6. Kollegieforhold
De nye kollegier
Efter gældende lovgivning er disse kollegier
etableret som selvejende institutioner, og de ledes
af kollegiebestyrelser, der som hovedregel
er ligeligt sammensat af repræsentanter for
den kommune, hvori kollegiet er beliggende,
for de uddannelsessøgendes organisationer og
for uddannelsesinstitutionerne. I henhold til
disse bestemmelser repræsenterer universitetet
uddannelsesinstitutionerne i en række kollegiebestyrelser.
Gennem de senere år er kollegiernes driftsudgifter
løbet fra kollegianernes betalingsevne.
Denne uheldige udvikling skyldes ikke mindst
prisstigninger på energiområdet og indenfor
de kommunale afgifter. Det har derfor været
nødvendigt at gribe ind med forskellige former
for støtteordninger.
Senest har finansudvalget i april og juni
1982 tiltrådt, at der gennemføres støtteordninger
gående ud på, at værelseslejen i kollegierne
- inclusive varme, el og møblering - maximeres
til 650 kr./mdl. i studieåret 1981/82 og til
715 kr./mdl. i studieåret 1982/83.
De gamle kollegier
Ved aktstykke nr. 435 af 10. juni 1982 har finansudvalget
tiltrådt at der ydes yderligere 2,5
mill.kr. i statstilskud til Regensen og Borch's,
Elers og Valkendorfs kollegier til nødvendige
istandsættelser i kollegiebygningerne. Bygningsforanstaltningerne
er igangsat og forventes
tilendebragt i løbet af 1982 eller 1. halvdel
af 1983.
Statutten for de 4 kollegiers samvirke - benævnt
»Københavns Universitets Kollegiesamvirke
af 1982« forventes at træde i kraft
pr. 1. juni 1983.
Hassagers kollegiums grund og eforbolig er
overdraget til Fjerde Maj Kollegiet i København
ved gaveskøde af 29. april 1982. I henhold
til ny fundats for Fjerde Maj Kollegiet i
København, kgl. konfirmeret d. 9. oktober
1981, forbeholdes der stedse Hassagers Kollegiums
alumner 10 værelser på kollegiet. Disse
alumner udnævnes som hidtil af Københavns
universitets stipendieudvalg.