III. Personaleforhold
1. Videnskabeligt personale pr. 1. januar 1982
Professorer
og direktører
Adjunkter/
lektorer
Eksterne
lektorer
Kandidat- og
seniorstipendiater
Det teologiske fakultet 10 12 5 4
Det samfundsvidenskabelige
fakultet 32 84 79 42
Det lægevidenskabelige
fakultet 84* 196 70 31
Det humanistiske fakultet 59 370 95 43
Det naturvidenskabelige
fakultet 56 433 23 38
*) inklusive 29 honorarlønnede professorer
2. Professorer, afgået ved døden i 1982
Professor, dr.phil, Aksel E. Christensen 75 år
gammel. Han var professor i historie fra 1948
til 1976.
Professor, dr.phil. Sven Henningsen 71 år
gammel. Han var professor i moderne historie
og samfundskundskab fra 1953 til 1980.
Professor, dr.med. Ove Bøje 77 år gammel.
Han var professor i fysiurgi fra 1964 til 1974.
Professor, dr.phil. Knud Schibsbye 77 år
gammel. Han var professor fra 1950 til 1974.
Professor, dr.jur. Verner Goldschmidt 65 år
gammel. Han var professor i kultursociologi
fra 1964 til 1977.
Professor, dr.phil. J.K. Bøggild 79 år gammel.
Han var professor i fysik fra 1955 til 1973.
Professor, dr.phil. Jan B. Pinborg 45 år gammel.
Han var professor i klassisk filologi fra
1973 til sin død. Professor, dr.phil. Niels Skyum-
Nielsen 60 år gammel. Han var professor i
historie fra 1965 til sin død.
Professor, fil.lic. Laurits Bødker 67 år gammel.
Han var professor i nordiske folkeminder
fra 1970 til 1976.
Professor, dr.med. Eduard A.V. Busch 83 år
gammel. Han var professor i neurokirurgi fra
1948 til 1962.
Almindelig beretning 65
3. Professorer fratrådt i 1982
Den 30. november 1981 fratrådte professor i
religionshistorie, dr.phil. J. Prytz Johansen på
grund af alder. Han var professor fra 1965.
Den 31. december 1981 fratrådte professor i
biokemi, dr.phil. Hans Hendriksen Ussing på
grund af alder. Han var professor fra 1951.
Den 31. december 1981 fratrådte professor i
patologisk anatomi, dr.med. Hemming Engelund
Poulsen. Han var professor fra 1971.
Den 31. december 1981 fratrådte professor i
slavisk sprogvidenskab, dr.phil. Hans Kristian
Sørensen på grund af alder. Han var professor
fra 1960.
Den 31. december 1981 fratrådte professor i
medicinsk radiobiologi, dr.med. Mogens Faber
på grund af alder. Han var professor fra 1961.
Den 31. maj 1982 fratrådte professor i retsvidenskab,
dr.jur. William Edler von Eyben på
grund af alder. Han var professor fra 1951.
Den 30. juni 1982 fratrådte professor i øjenpatologi,
dr. med. Sigurd Ry Andersen på
grund af alder. Han var professor fra 1979.
Den 30. juni 1982 fratrådte professor i eksperimentel
fysik, dr.phil. Ole Hansen. Han var
professor fra 1974.
Den 31. august 1982 fratrådte professor i
kirurgi, dr.med. Peter Arne Gammelgaard på
grund af alder. Han var professor fra 1958.
Den 31. august 1982 fratrådte professor i
matematisk statistik, dr.phil. Anders Hjorth
Hald på grund af alder. Han var professor fra
1948.
Den 30. september 1982 fratrådte konstitueret
professor i psykologi, fil.lic. Karl Johan
Asplund. Han var konstitueret professor fra
1972.
Den 31. oktober 1982 fratrådte konstitueret
professor i ægyptologi, dr. Jiirgen Osing. Han
var konstitueret professor fra 1979.
Professor, dr.phil. Svend Olav Andersen fratrådte
et professorat i zoofysiologi ved sin udnævnelse
til professor i biokemi den 1. spril
1982.
Overlæge, dr.med. Olaf Bjarne Paulsens
konstitution for professor, dr.med. Erik Skinhøj
ophørte den 31. august 1982.
4. Professorer udnævnt i 1982
Det teologiske fakultet
Cand.theol. Mogens Muller, professor i teologi
med nytestamentlig eksegese som hovedfag,
fra 1. august 1982. (Institut for bibelsk eksegese).
Det lægevidenskabelige fakultet
Dr.med. Tom Gert Bolwig, professor i psykiatri,
fra 1. januar 1982, (tillige overlæge ved
Rigshospitalet).
Dr.med. Ove Aksel Jensen, professor i øjenpatologi,
fra 1. september 1982. (Øjenpatologisk
institut).
Dr.med. Niels Skakkebæk, beskikket som
honorarlønnet professor i pædiatri fra 1.
august 1982, (tillige overlæge ved Børnehospitalet
på Fuglebakken).
Det naturvidenskabelige fakultet
Cand.mag. et mag.scient. Henning Elo Jørgensen,
professor i astronomi med særligt henblik
på astrofysik, fra 1. februar 1982. (Astronomisk
Observatorium).
Professor, dr.phil. Svend Olav Andersen,
professor i biokemi fra 1. juli 1982. (Institut for
biologisk kemi A).
Dr.phil. Hans Henrik Andersen, professor i
atomfysik fra 1. august 1982. (Fysisk laboratorium
II).
66 Universitetets årbog 1982
5. Lektorer udnævnt i 1982
Det teologiske fakultet
Dr. theol. Svend Bjerg, ansat 1/12-82 ved Institut
for systematisk teologi.
Det samfundsvidenskabelige fakultet
Cand.jur. Peter Blume, ansat 1/1-82 ved Retsvidenskabeligt
institut B.
Cand.jur. Jørn Vestergaard, lektor 1/7-82
ved Kriminalistisk institut.
Cand.jur. Inge Lise Folmann Skovby, lektor
1/9-82 ved Retsvidenskabeligt institut A.
Det lægevidenskabelige fakultet
Cand.med. Poul Brix Poulsen, lektor 1/5-82
ved Medicinsk-anatomisk institut B.
Cand.med. Marek Treiman, lektor 1/11-82
ved Medicinsk-fysiologisk institut C.
Cand.med. Jørgen L. Thomsen, ansat 1/12-
82 ved Institut for retspatologi.
Det humanistiske fakultet
Cand.psych. Ingrid Leth, lektor 1/2-82 ved Institut
for klinisk psykologi.
Cand.phil. Vibeke Grubbe, lektor 1/9-82
ved Romansk institut.
Mag.art Britta Olrik Frederiksen, lektor
15/9-82 ved Institut for dansk dialektforskning.
Cand.mag. Lars Nørgaard, lektor 1/11-82
ved Institut for klassisk filologi.
Mag.art. Simon Bjorn Heilesen, lektor 1/12-
82 ved Østasiatisk institut.
Det naturvidenskabelige fakultet
Ph.D. Neil D.Jones, ansat 1/1-82 ved Datalogisk
institut.
Lic.techn. Sten Rettrup, lektor 1/4-82 ved
Kemi IV.
Cand.scient. Jan Postma, lektor 1/5-82 ved
Institut for almen geologi.
Lic.techn. Stig Skelboe, ansat 1/6-82 ved
Datologisk institut.
Cand.scient. Sten Engelstoft, lektor 1/12-82
ved Geografisk institut.
6. Personaleforhold iøvrigt
Uanset at universitetets bevillingsmæssige situation
forværredes i løbet af året blev det ikke
nødvendigt at skride til afskedigelse af personale,
ansat i normerede stillinger.
Derimod fortsatte afskedigelserne af de eksterne
lektorer, og antallet af undervisningsassistenter
- særligt på det humanistiske område -
blev stærkt formindsket. Indenfor de humanistiske,
naturvidenskabelige og lægevidenskabelige
fakulteter blev ledigblevne stillinger af
næsten alle kategorier ikke eller kun i meget
beskedent omfang genbesat.
De retningslinjer, som hovedsamarbejdsudvalget
har vedtaget om uansøgte afskedigelser,
begrundet i bevillingsreduktioner, blev forelagt
direktoratet for de videregående uddannelser.
I lyset af besvarelsen besluttede samarbejdsudvalget
nærmere at overveje retningslinjerne,
herunder deres anvendelse i forbindelse med
tvungne reallokeringer. Et underudvalg under
samarbejdsudvalget arbejder med disse
spørgsmål.
Et midlertidigt delvis forbud mod uddeling
af stipendier i 1981 medførte, at det antal kandidat-
og seniorstipendier, der kunne uddeles i
1982 blev langt større end normalt. Inden for
f.eks. det lægevidenskabelige fakultet, nærmede
sig det dobbelte af, hvad der uddeles i et
normalt år.
Af mange grunde kunne et sådant stipenAlmindelig
beretning 67
dietiltag i et enkelt år ikke finde sted, og et
beløb svarende til 20 kandidat/seniorstipendier
i et år måtte tilbageleveres.
Denne utilsigtede virkning af besparelserne
fra 1981 forekom endnu mere uheldig set i lyset
'af den pukkel af unge forskere, som på
grund af de senere års besparelser ikke har
mulighed for universitetsstillinger. Denne pukkel
er tænkt afhjulpet ved indførelse af en ny
kategori stillinger, kaldet forskerrekrutteringsstillinger,
som skal financieres bl.a. ved midler
fra seniorstipendierne. Derfor blev der indtil
sidste del af året 1982 pålagt universitetet tilbageholdenhed
ved besættelse af disse, idet det
var forudset, at forskerrekrutteringsstillingerne
kunne besættes allerede i 1982. Men da dette
alligevel ikke kunne gennemføres, blev seniorstipendierne
givet fri til besættelse på et ret
sent tidspunkt, hvilket var en af årsagerne til
vanskelighederne ved uddelingen af det fulde
antal.
Universitetet fremkom i årets løb med en
række indstillinger om lønoprykninger for teknisk
og administrativt personale. Kun ganske
fa af forslagene blev imødekommet, f.eks. oprykkedes
12 HK-assistenter til overassistenter.
Der forelå begrundede forslag om oprykning af
omkring 100.
Langtidsledige
En vis betænkelighed bredte sig over det antal
langtidsledige, som beskæftigedes på universitetet,
dvs. personer, der har været ledige så
længe, at de har krav på at få tilbud om ni
måneders beskæftigelse.
Det befrygtedes, at stillinger, som blev sparet
væk på grund af nedskæringerne, i stedet
blev besat med langtidsledige. Retningslinjer
blev udfærdiget af hovedsamarbejdsudvalget
og vedtaget med tilslutning fra konsistoriums
budget- og forretningsudvalg, hvorefter tillidsrepræsentanter
i alle tilfælde skal inddrages
ved ansættelsen af langtidsledige, og hvorved
det påses, at der virkelig er tale om merbeskæftigelse.
Der blev indført en kvoteordning i forbindelse
med de langtidsledige, således at der pålægges
universitetet en pligt til konstant at beskæftige
et vist antal statsligt financieret langtidsledige
- ca. 40 i 1982 - mod at der til gengæld
ydes et mindre tilskud til indkøb af arbejdsmaterialer
o.lign. Derudover kan universitetet
mod kommunal refusion af lønudgiften
tage langtidsledige ind ud over kvoten.
1 efteråret 1982 var der konstant beskæftiget
ialt ca. 70 langtidsledige ved universitetet,
hvilket var en mindre nedgang i forhold til året
forud.
Elever
Skønt mulighederne for den uddannelsessøgende
ungdom for at få elev- og lærepladser
var overordentligt vanskelige, skulle der gå
helt hen til midten af 1982 før universitetet fik
hjemmel til efter en ret lang pause atter at tage
elever og lærlinge. Indtil da havde universitetet
ingen mulighed for at udnytte de mange
tomme pladser, man havde.
I løbet af efteråret 1982 påregnes det, at der
kan optages omkring 70 elever og lærlinge inden
for hele universitetet. De pladser der på
denne måde opstår, vil fremtidig blive medtaget
på finansloven, og det vil blive en pligt for
universitetet at holde dem besatte.
10.700 personer fik løn fra universitet
I årene umiddelbart forud indførtes retningslinjer,
hvorefter alle fonds- og tilskudsmidler,
der har forbindelse med universitetet, skal administreres
gennem universitetets centrale administration.
En optælling viste, at der var beskæftiget
250 personer ved universitetet, aflønnet
af eksterne midler med et fast månedligt
vederlag - hovedsagelig for fuldtidsbeskæftigelse
- mens 515 personer aflønnedes i løbet af
hele 1981 med timelønninger fra fonds- og andre
tilskudskonti.
Til sammenligning kan anføres, at i året
1981 fik ca. 4.600 personer en form for fast
68 Universitetets årbog 1982
aflønning af universitetsmidler, mens ca. 4.400
fik timelønninger af interne midler.
De timelønnede personer fordeler sig med
ca. 900 aflønnet over medhjælpskonti, ca.
1.400 aflønnet af konti i forbindelse med eksamination
(censur, eksamenstilsyn o.lign.), og
ca. 1.600 i forbindelse med timelønnet undervisning.
Når man på denne måde kommer frem til,
at universitetets centrale administration i løbet
af et år udbetaler løn for virksomhed ved universitetet
til omkring 10.700 personer, må det
erindres, at der i mange tilfælde er tale om
ganske få timer, f.eks. en gæsteforelæsning eller
en snekaster ansat for en enkelt dag. Ligeledes
skal det bemærkes, at universitetet næsten
udelukkende er gået over til rengøring ved eget
personale. Der er en meget stor udskiftning i
denne personalegruppe.
Arbejdsmiljøloven
I januar 1982 besluttede Konsistorium efterindstilling
fra Hovedsamarbejdsudvalget at
oprette et hovedsikkerhedsudvalg i henhold til
arbejdsministeriets bekendtgørelse fra 1978
om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
og at Det sikkerhedskoordinerende
udvalg, der hidtil havde varetaget opgaven
med at koordinere indsatsen indenfor sikkerheds-
og sundhedsarbejdet på universitetet,
herefter blev nedlagt. Efter ansøgning gav Arbejdstilsynet
dispensation, dels til at udvide
hovedsikkerhedsudvalget fra det normale antal
af 5 medlemmer til 7 medlemmer, dels til at
lade valget til hovedsikkerhedsudvalget foregå
som områdevalg med ialt 3 områder. Områderne
omfatter henholdsvis Det naturvidenskabelige
fakultets virksomheder med 20 sikkerhedsudvalg,
Det lægevidenskabelige fakultets
med 8 sikkerhedsudvalg og de øvrige områders
virksomheder med 9 sikkerhedsudvalg.
Valget blev udskrevet den 1. juni 1982 og valghandlingen
afsluttedes den 22. juni 1982.
Valgt til hovedsikkerhedsudvalget blev:
Arbejdslederrepræsentanter: Kt.ch. E. Davidsen
Jensen, Maskinmester Hans Defré,
Lektor Marie-Louise Andersen.
Sikkerhedsrepræsentanter; Reng.ass. Mona
Kjeldsen, Operationssygeplejerske Ingrid
Mundberg, Kleinsmed Jørgen Jensen.
Universitetsdirektør NJ. Hertzum er af rektor
udpeget til formand for udvalget.
I det forløbne år har 86 medlemmer af sikkerhedsorganisationerne
gennemført lovpligtige
grundkurser i sikkerhedsarbejde, således at
nu ialt 414 sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanter
har gennemført nævnte grundkursus.
Desuden har et mindre antal medlemmer af
sikkerhedsorganisationerne deltaget i anden
form for kurser med arbejdsmiljømæssige relationer.
Som en nyskabelse har universitetet på forsøgsbasis
afholdt et kursus i laboratoriesikkerhed,
hvor det personale, der er beskæftiget ved
laboratoriearbejde har haft mulighed for at tilmelde
sig.
På grund af sikkerhedsorganisationernes stigende
interesse herfor har en fortsat ergonomisk
undersøgelse af personalets arbejdsstillinger
m.v. fundet sted på yderligere et antal
institutter.
Statistisk bearbejdede indberetninger af arbejdsskader
og - ulykker for årene 1979-1981
er blevet udsendt til de lokale sikkerhedsudvalg,
Hovedsamarbejdsudvalget og Samarbejdsudvalget
for universitetets centrale administration.
Man håber, at materialet vil give
anledning til yderligere påpasselighed på arbejdspladserne
og dermed til, at antallet af tilskadekomster
kan nedbringes.
Arbejdstilsynet har stillet krav om etablering
af bedriftssundhedstjeneste ved Geologisk
Centralinstitut, for så vidt angår knuse-, skære-,
slibe- og polere-værksteder. Tilslutning til
Bedriftssundhedscenter Øst er sket pr. 1/7
1982 og omfatter 5 personer.
En fælles opsamlings- og transportordning
for afleveringspligtigt kemikalieaffald og for
olieaffald vil blive etableret efterhånden som
man på de steder, der fremover skal forestå
opsamling, opbevaring og formidle bortskaffelsen
for institutter og laboratorier, får mulighed
for at varetage opgaven.
I anledning af Arbejdsmiljøfondets 10-års
jubilæum blev der foretaget prisoverrækkelser
til velfungerende sikkerhedsudvalg. Universitetet
har haft den glæde, at August Krogh instituttets
sikkerhedsorganisation fik tildelt en
sådan pris.