B: Almindelig beretning
I. Rektor, dekanerne og de styrende organer
1. Rektors årsberetning
»Uvished« kunne der i 1982 stå skrevet tværs
hen over universitetets væsentligste anliggender.
Uvished om den varslede, fortsatte nedtur
af budgetterne. Uvished om, hvorvidt afskedigelser
kan undgås. Uvished om ændringerne i
budgetprocedurerne. Budgetmodellen i sin
hidtil kendte form synes på vej ud, men hvad
kommer i stedet? Uvished om tværfakultære
uddannelser og andre aktiviteter baseret på de
særlige RUA midler (RUA = statens plan til
bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden).
Uvished om forskerrekrutteringen. Kommer
den igang i 1983 og i en form, så den vil tiltrække
de bedste, yngre kræfter? Uvished også
om adgangsbegrænsningen. Bliver den lempet
i 1983 på vilkår, der vil harmonere med universitetets
virksomhed? For hvis dørene bliver åbnet
for et væsentlig større antal studerende
uden tilsvarende ressourcetilførsel, bliver det
utvivlsomt forskningen, der kommer til at betale.
Uvished endelig om styrelsesloven. Staten
ønsker universitetets synspunkter 1. marts
1983, men hvad så? Er der ændringer på vej?
Uvished er ikke godt for et universitet.
Forskning og uddannelse er aktiviteter med
langtidsperspektiv, og de trives bedst i en atmosfære
af tillid til universitetets langsigtede
fremtid. Svigter denne tillid, bliver det svært at
tiltrække de bedste kræfter. De vil gå andetsteds
hen, hvor vilkårene forekommer mere attraktive.
Derfor må man ikke lade sig bedrage af, at
institutionen dog fungerer og producerer. Den
øjeblikkelige, videnskabelige aktivitet ved Københavns
Universitet viser ingen tegn på afmatning
- endnu. Derom vidner institutberetningerne
i årbøgerne. Men omfanget af forskningsaktiviteten
må bl.a. ses i lyset af den
»skæve« aldersfordeling af universitetets lærere.
En uforholdsmæssig stor del af staben tilhører
en aldersgruppe, der erfaringsmæssigt udviser
en høj videnskabelig aktivitet. Kommer
der ikke nyt blod til systemet, venter der stagnation
og forbening forude. Lige nu bliver der
kun få stillinger ledige ved naturlig afgang, fordi
aldersfordelingen er så skæv. Og kun i de
færreste tilfælde kan ledigblevne stillinger genbesættes,
fordi budgetterne beskæres,. Derfor
er det så vigtigt, at forskerrekrutteringen snarest
kommer igang - vel at mærke sådan, at
hensigten fremmes. Om dette har et enigt konsistorium
henvendt sig til undervisningsministeriet
og gjort opmærksom på en række problemer
ved den plan, staten har fremlagt: de
uklare finansieringsforudsætninger, den lange
(9-årige) indsiusningstid, uklarheden om de
faste slutstillinger, de udefinerede styringsforudsætninger
og endelig spørgsmålet om midler
til drift og TAP-medhjælp, når forskningsvoluminet
øges. Dette sidste punkt forbigår den
fremlagte plan i tavshed. Universitetet håber,
at dets kommentarer kan blive taget til følge,
således at forskerrekrutteringen kan få optimal
effekt fra starten, og uden at denne start forsinkes
yderligere. Og så håber vi, at staten derefter
tager hul på universitetsforskningens andre
påtrængende problemer: det nedslidte apparatur
og de mange huller på institutbibliotekernes
hylder, som nedskæringerne har efterladt.
Rummer statens udspil om forskerrekruttering
visse forhåbninger, så kan det samme desværre
ikke siges om den almindelige budgetud50
Universitetets årbog 1982
vikling. Universitetets realbudget for forskning
og uddannelse (d.v.s. fakulteternes totalbudget,
målt i faste kroner) er i de senere år blevet
beskåret med næsten 3% om året. Universitetet
afskæres dermed i de fleste tilfælde fra at
genbesætte ledigblevne stillinger, ligesom antallet
af deltidslærere er faldet drastisk. Hertil
kommer, at der - langsomt men sikkert - er
blevet færre driftsmidler til rådighed pr. ansat.
Fortsætter denne nedtur, bringes universitetet
i en uholdbar situation, og ikke mindst universitetsforskningen.
Forskning og undervisning
er intimt sammenvævede aktiviteter, men
mange forskningsprojekter må faktisk udføres
som residualaktiviteter, baseret på den tid og
de ressourcer, der bliver tilovers, når undervisning
og administration er varetaget. Skæres
der i driftsbudgettet og i stillingstallet, er det
oftest residualet, altså forskningen, der må
undgælde.
Som det fremgår af den humanistiske dekans
årsberetning, er ikke mindst dette fakultet
i en udsat situation. Københavns Universitet
har tidligere - bl.a. i kraft af sin nærhed til
righoldige samlinger og biblioteker - kunnet
fastholde stærke forskningstraditioner indenfor
en bred vifte af humanistiske fag. En indsnævring
af denne fagvifte vil være et alvorligt tilbageslag
for universitetet, og vi vil alle lide et tab,
som det i givet fald vil tage en lang årrække at
genoprette. Her står der ikke blot betydelige
kulturværdier på spil, men også værdier af
kontant betydning. Eksempelvis kan nævnes
østasiatiske sprog. For en menneskealder siden
forudså de færreste den økonomiske nytteværdi,
kendskab til det østasiatiske sprogområde
ville fa. Idag kan enhver se nytten af universitetets
ekspertise på dette område. Hvis man
idag - forfat opnå en marginal, øjeblikkelig
besparelse - reducerer det humanistiske fakultet
til en torso, underminerer man et forskningsberedskab
og et uddannelsesberedskab,
som man med garanti vil få brug for i fremtiden.
Universitetsplanlægning bør være langsigtet,
ellers bliver den en karikatur.
Også andre dele af universitetet - særlig det
lægevidenskabelige og det naturvidenskabelige
fakultet - har gennem ministeriets budgetfremskrivninger
faet varsler om særlig store
nedskæringer i de kommende år. I indeværende
år har dog det naturvidenskabelige fakultet
faet tilført særlige midler i forbindelse med en
udvidet tilgang af studerende. Denne »ambulancetjeneste
« er sket via RUA-midler og den
har midlertidigt forbedret det naturvidenskabelige
fakultets situation i forhold til de værste
forudanelser. RUA-midler er også i begrænset
omfang bevilget eller stillet i udsigt til igangsættelse
af nye uddannelsestilbud med gunstige
erhvervsudsigter, herunder visse tværfakultære
(humanistisk-samfundsvidenskabelige)
aktiviteter, de s.k. områdestudier.
RUA-midlerne har - temporært - lettet universitetets
budgetsituation på nogle enkelte,
udefra udvalgte og øremærkede, områder.
Men desværre har proceduren i forbindelse
med denne hårdt tiltrængte ressourcetilførsel
voldt universitetet megen bekymring. De tidsterminer,
staten i løbet af 1982 har pålagt universitetet,
har nemlig tvunget dette til en så
hastig sagsbehandling, at den må betegnes
som værende på kanten af det ansvarlige. Hertil
kommer, at det er uvist, hvorledes de planlagte
ny uddannelser og tilgangsudvidelserne
skal finansieres den dag, RUA-midlerne er
helt nedtrappede, hvilket formentlig vil ske
omkring 1987. Der er således tale om en tidsbegrænset
injektion af øremærkede midler, der
bl.a. sigter mod en faglig omstrukturering af
dele af fakulteterne, uden at disse har været
levnet tid til en omhyggelig diskussion af de
faglige perspektiver. Nok har universitetet et
stærkt behov for at få stabiliseret og forøget
sine snævre, økonomiske rammer, men det vil
være ønskeligt, at det fremtidigt kunne ske under
sundere injektionsformer.
Den måde, hvorpå staten budgetlægger det
videregående uddannelsessystem, er i det hele
blevet en sag af indgribende betydning for universitetets
liv. Staten har i de senere år søgt at
skematisere budgetlægningen ud fra det synspunkt,
at universitetet må kunne opstille kvantitative
aktivitetsmål flere år ud i fremtiden
som grundlag for sin planlægning. Det er forståeligt,
at statens centrale systemplanlæggere
har villet undersøge, om en sådan normbaseret
budgetlægning kunne være hensigtsmæssig, ud
fra en generel politisk målsætning om at opnå
øget gennemskuelighed af universitetets virke
og en større grad af sammenlignelighed mellem
de enkelte uddannelsesinstitutioner. Men
efter nogle års erfaringer med dette nye budAlmindelig
beretning 51
getsystem er det universitetets konklusion, at
normlægningen er gået over gevind og nu snarest
blokerer for ønskelige udviklinger indenfor
universitetet. Den nuværende normlægning er
principielt ufaglig, og den stimulerer derfor ikke
de enkelte fakulteters faglige planlægning.
Tværtimod kan f.eks. studieplanlægningen blive
trukket skæv, når kurser m.v. tilskæres med
et sideblik til studietrinstilvækster og andre
budgetstørrelser. Normlægningen er videre
koblet med en budgettering på hovedområder,
som reelt - om ikke formelt — har gjort det
vanskeligt at udvikle tværfakultære aktiviteter.
Og endelig har den vidtdrevne normlægning
vist sig uforenelig med den intime sammenvævning
af forskning og undervisning, der er
universitetets særkende.
Specielt forskning er en virksomhed, der
vanskeligt lader sig budgettere efter skemaer
og fælles, landsdækkende systemer. Gør man
det alligevel, risikerer man, at resultatet bliver
en forkrøbling. Megen universitetsforskning
har karakter af at være en stræben mod fjerne
mål i et ukendt landskab. Men hvis universitetet
pålægges at planlægge sine forskningsaktiviteter
gennem opstilling af stive, flerårige aktivitetsmål,
må det befrygtes, at resultatet vil
blive noget andet, nemlig en jagen efter overfladiske
og hurtigt dokumenterbare småting,
altså en dårligere og mindre kreativitetsbetonet
forskning — og i tilgift et administrativt papirbjerg.
Universitetet ville hilse det med tilfredshed,
hvis staten ville slå ind på nye veje og forlade
en overdreven og principielt ufaglig normbudgettering.
Dette behøver ikke at indebære en
tilbagevenden til de gamle tilstande, hvor universitetet
fik sine midler i én årlig klump. Det
system havde også sine ulemper, når midlerne
skulle fordeles internt. Der er fordele forbundet
med en budgettering på hovedområder,
når den baseres på en faglig planlægning af
hovedområdernes virksomhed og desuden indebærer
en reel dispositionsfrihed for universitetet
for udvikling af tværfaglige og tværfakultære
aktiviteter. Samtidig med at man reducerer
den ufaglige normbudgettering, bør det efter
universitetets mening tilstræbes, at den
nødvendige landsplanlægning af forskning og
videregående uddannelser sker gennem et minimalt
antal af prioriterende, statslige udvalg.
.Det vil blive hilst med glæde, hvis udvalgssystemet
kunne forenkles, så universitetet kunne
aflastes for udefra kommende administrative
byrder, som for øjeblikket føles overordentlig
tyngende, og fa arbejdsro til at koncentrere sit
virke om sine fundamentale opgaver: uddannelse
og forskning.
Til en beretning om universitetets forhold
hører også et rids af studenternes situation.
Flertallet af universitetets studerende har i disse
kriseår dårlige økonomiske og boligmæssige
forhold, og har erhvervsarbejde, der sjældent
lader sig forene med en normal studierytme.
Den vanskelige studentersociale situation må
utvivlsomt ses som en væsentlig medvirkende
faktor bag de høje frafaldsprocenter og de lange,
gennemsnitlige studietider, som statistikkerne
udviser. Der er et påtrængende behov for
en forbedring af de studerendes situation, bl.a.
gennem en forbedret studiestøtte, og det burde
måske også overvejes at udforme forbedringer,
som sigtede mod at forkorte studietiderne.
Det er også påkrævet at tage adgangsbegrænsningen
op igen med friske øjne. Universitetet
har tidligere påpeget de uheldige virkninger
af et stærkt reguleret adgangssystem.
Med det voksende tilgangspres er skævheder
og urimeligheder imidlertid blevet så iøjnefaldende,
at en forenkling af systemet nu må anses
for en hastesag. Universitetet har henvendt
sig til undervisningsministeriet med konkrete
forslag til sådanne forenklinger i håbet om, at
ændringer i systemet kan gennemføres fra efteråret
1983. På lidt længere sigt finder universitetet
det imidlertid nødvendigt, at der stilles
flere studiepladser til rådighed, og universitetet
har med dette for øje startet en undersøgelse
af konsekvenserne af en friere adgang til en
række af universitetsstudierne.
Et særligt akut adgangsbegrænsnings-problem
er opstået ved datalogiuddannelsen. Uddannelseskapaciteten
ved Datalogisk Institut
har i en årrække været utilstrækkelig. I de sidste
fire år er studenterantallet steget fra 746 til
1262 i september 1982. I samme periode er
antallet af faste lærere kun udvidet fra 16 til
17. Uddannelsesopgaverne er stærkt afhængig
af indsatsen fra de mere end 60 studenterinstruktører,
undervisningsassistenter og eksterne
lektorer, som ved udgangen af 1982 var
knyttet til instituttet.
52 Universitetets årbog 1982
Studiestrukturen tillader kombinationer af
datalogi med mange andre fag. Dette udnyttes
idag således, at ca. en trediedel af de studerende
kombinerer datalogi med matematik, ca. en
trediedel læser HD som bifag medens den sidste
trediedel læser forskellige fag indenfor humaniora,
naturvidenskab og samfundsvidenskab.
Instituttet og fakultetet har ønsket at gennemføre
et hurtigt planlægningsarbejde med
henblik på at opnå et gennembrud i løsningen
af instituttets vanskeligheder. Der sigtes mod
at afslutte planlægningen ca. 1. februar 1983.
Målsætningen er at forøge kandidatproduktionen
væsentligt, snarest at afvikle den eksisterende
ophobning •af studerende på anden del
og at muliggøre en fremtidig fri eller kun lempeligt
reguleret adgang til datalogistudiet. Det
er en forudsætning for planlægningsarbejdet,
at forøgelsen i uddannelseskapaciteten sker
med fastholdelse af de grundlæggende kvaliteter
i instituttets uddannelses- og forskningsprogram.
Universitetet har i årets løb ad forskellige
veje søgt at forbedre sin kommunikation til det
omgivende samfund. Universitetet har således
inviteret til uformelle informationsmøder med
politikere (folketingets uddannelses- og forskningsudvalg),
med centraladministrationen
(uddannelseskontoret i direktoratet for de videregående
uddannelser) og med repræsentanter
for medierne (uddannelsesjournalisternes
og videnskabsjournalisternes foreninger).
Desuden har Universitetsavisen i 1982 for
første gang været benyttet til forskningsformidling
udadtil gennem et særligt temanummer,
udsendt i stærkt udvidet oplag. Og i det
hele har universitetet gennem åbent hus-arrangementer,
udstillingsvirksomhed m.v. søgt
at understrege sin placering som en levende
kulturfaktor med bud til brede kredse af det
danske samfund.
Denne formidlingsmæssige virksomhed anser
universitetet for at være en opgave af største
betydning. Også fordi den kan være med til
at øge forståelsen for, at universitetet ikke er en
samfundsmæssig luksus, men en nødvendighed,
uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt
og kulturelt.
Almindelig beretning 53
2. Dekanernes årsberetninger
A. Det teologiske Fakultet
Efter de siden budgetmodellens indførelse gældende
forudsætninger skulle det teologiske fakultet
udbygges ved optagelse af flere studerende
samt ved successiv tilførelse af flere faste
lærerstillinger.
De for universitetet vanskelige økonomiske
forhold har imidlertid fået afsmittende og negativ
effekt på disse forudsætninger.
Tvunget ind i budgetmodellens »panser«,
der ikke kalkulerer med et levende fakultets
virkelige situation, har de nødvendige indskrænkninger
fået utilsigtede og planlægningsødelæggende
konsekvenser.
Fakultetet har i overensstemmelse med udbygningsplanerne
fået et stigende antal studenter
og en forøgelse af den faste lærerstab
med 2 adjunkt/lektorer.
Imidlertid skal de nye stillinger finansieres
på bekostning afløn til allerede ansatte professorer,
hvilken løn derfor må hentes andetsteds
på budgettet.
I overensstemmelse med budgetmodellens
formel fastsættes undervisningsandelen for de
nye lærere til 100% og forskningsandelen til 0.
På forskningssiden har dette indtil nu medført
en generel reduktion af forskningen på fra 40
til 35% af arbejdstiden. Og på undervisningssiden
bliver konsekvensen, at fakultetets meget
høje student/lærerratio, nemlig 16,5, bliver fiktivt
formindsket til 15,1.
B. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Arbejdet i det forløbne år inden for Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, kan karakteriseres
som en løben spidsrod mellem på den ene
side udefrakommende direktiver, initiativer og
forespørgsler m.m. og på den anden side fakultetets
egne forsøg på at styre gennemførelsen af
undervisningen og forskningen, således at der
bevares en sammenhæng og kvalitet i disse aktiviteter
under bedst mulig udnyttelse af de
begrænsede ressourcer. Fakultetsrådet har herunder
med stort besvær og vekslende held søgt
af afskærme det daglige arbejde inden for fagene
med følgerne af de ofte modstridende krav
og tiltag.
De økonomiske vilkår og bevillingsmæssige
problemer har i 1982 ligesom i 1981 i høj grad
præget arbejdet inden for fakultetet. Ikke destomindre
har det mest påfaldende træk Ved det
forløbne år ikke været ressourceproblemerne
som sådan, men de stærkt forringede muligheder
for at gennemføre en samlet, faglig og økonomisk
planlægning på fakultetsniveau. Omstændighederne
omkring udarbejdelsen af
budget for finansåret 1983 kan illustrere disse
forhold.
Arbejdet med udarbejdelse af budgettet er
præget af, at Det samfundsvidenskabelige Fakultet
- i tillæg til de almindelige vanskeligheder
ved udarbejdelse af budgetter under stadige
nedskæringer - er stillet overfor svære reallokeringsproblemer
på grund af fakultetets
sammensætning og fagenes uens udvikling. De
2 store fag, retsvidenskab og statsvidenskab, er
begge ekspanderende, mens de 4 mindre fag er
i tilbagegang med hensyn til studentertal.
Overflytning af en bevilling af en bestemt størrelse
fra de mindre fag til de store fag betyder
derfor en forholdsvis stor nedskæring med alvorlige
konsekvenser for de små fag, men for
de store fag kun en forholdsvis beskeden forøgelse
med begrænset effekt.
På denne baggrund blev der i forbindelse
med udarbejdelsen af budget for 1983 gennemført
et omfattende analysearbejde. Efter indkaldelse
af materiale fra de enkelte fag og
grundige drøftelser over 10 møder i fakultetsrådet
blev dette arbejde afsluttet med udarbejdelsen
af et budget for 1983 på grundlag af de i
december 1981 meddelte foreløbige rammer.
Ved modtagelsen af de endelige rammer i midten
af februar måtte fakultetet imidlertid konstatere
så betydelige afvigelser i budgetforudsætninger
og mellem den foreløbige og den endelige
ramme, at grundlaget for det udarbejdede
budget var bortfaldet. Tillige var der stor
usikkerhed med hensyn til i hvilket omfang
forskellen på den foreløbige ramme og den endelige
ramme, en yderligere nedskæring på
godt 1,3 mill.kr., var udtryk for en reel nedskæring,
der ville medføre aktivitetsindskrænkninger,
og i hvilket omfang der var tale om beregningstekniske
forskelle f.eks. som følge af forskellige
fremgangsmåder ved pris- og lønregule54
Universitetets årbog 1982
ring af bevillingerne. Med de ca. 15 dage, der
fra modtagelsen af de endelige rammer var til
rådighed for udarbejdelsen af et budget, så fakultetet
sig ikke i stand til at aflevere et forsvarligt
budget, men måtte imidlertid indarbejde
den yderligere nedskæring som en uspecificeret
budgetregulering.
Stort set samtidigt med slutningen af arbejdet
med budgettet for 1983 modtog fakultetet
så meddelelse om, at der som et led i regeringens
ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelsesprogram
(RUA) skulle ske en udvidelse af tilgangen
af studerende til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, og at fakultetet derfor ville fa
forøget sin ramme for 1982 og i de følgende år.
For 1983 drejede det sig om ca. 1,1 mill. kr.
eller et beløb af samme størrelsesorden som
den omtalte, uforudsete nedskæring. Under
disse vilkår har det først i september, og efter
yderligere besvær for de styrende organer inden
for fagene, været muligt at fastlægge budgettet
for 1983. Det skal fremhæves, at det sideløbende
med fordelingen af de almindelige
nedskæringer for fakultetet alligevel har været
muligt i enighed at gennemføre en vis reallokering
mellem fagene i 1983 som i 1982.
Også på anden måde har RUA sat sit præg
på fakultetets arbejde i 1982. Med skrivelse af
10. juni og cirkulære af 13. juli indkaldte DVU
ansøgninger om tilskud til udvikling af nye uddannelsestilbud
m.m.
Efter de senere års perspektivløse arbejde
med nedskæringer, som især har været en trussel
mod den faglige og pædagogiske fornyelse,
ydede enkeltpersoner og grupper inden for fakultetet
en betydelig indsats for i ansøgningsform
at præcisere ideer og tanker om nye uddannelsestilbud.
Under et uhyre tidspres lykkedes
det at færdiggøre et stort antal ansøgninger
dels fra fakultetet som helhed, dels fra
samtlige fag inden for fakultetet. Fakultetet afleverede
således den 20. august 10 ansøgninger
om tilskud for 1982 på et samlet beløb på
754.000 kr. og atter den 23. september 13 ansøgninger
for 1983 om et samlet tilskud på
2.960.000 kr.
Fakultetet har for 1982 faet meddelelse om,
at 2 ansøgninger er imødekommet, har faet afslag
på 3 ansøgninger og var ved årets udgang
uden svar på 5 ansøgninger. Uformelt erfarede
fakultetet, at der næppe kan opnås yderligere
tilskud i 1982, og hvad angår 1983 berettede
rygterne, at det er usikkert, om der overhovedet
vil være mulighed for sådanne tilskud i det
kommende år, og at de i hvert fald påregnes at
blive stærkt beskåret. Resultatet af fakultetets
anstrengelser synes med andre ord i dag at
kunne opgøres som tilskud til 2 udviklingsarbejder
med ialt ca. 290.000 kr. Dette resultat er
umiddelbart skuffende, og fakultetet må nærmere
vurdere udbyttet i lyset af indsatsen.
Hvis man ser bort fra de uenigheder og konflikter
mellem personer og grupper, som tilsyneladende
inden for nogle fag er blevet fremkaldt
af sagen og af det tidspres, hvorunder
den skulle behandles, og ganske bortser fra
værdien af de mere betydningsfulde arbejdsopgaver
inden for undervisning og forskning,
som arbejdstiden kunne og burde være anvendt
på, så kan man skønsmæssigt opgøre
omkostningerne til godt 1000 arbejdstimer for
de videnskabelige medarbejdere inden for fakultetet.
Heri indgår arbejdstid til udarbejdelse
af forslag til ansøgninger, møder herom, revision
af forslag, behandling i styrende organer
m.m. Opgørelsen omfatter altså ikke de studerendes
tidsforbrug uden for fakultetet og materialeforbrug.
Det bevilgede tilskud modsvarer
således næppe de direkte omkostninger, der
har været forbundet med udarbejdelsen af ansøgningerne.
Reaktionen på dette beskedne resultat af anstrengelserne
er en ret udbredt fornemmelse af,
at man er blevet holdt for nar. Og mest de
personer og grupper, som argumenterede for,
at der her forelå en uafviselig mulighed for
støtte til fornyelse og udvikling. Man kan betivle,
om Det samfundsvidenskabelige Fakultet
igen vil reagere på sådanne initiativer, medmindre
der kan gives en ganske god garanti
for, at arbejdsindsatsen ikke bliver spildt.
Det skal bemærkes, at det ene af de udviklingsarbejder,
som har modtaget tilskud, vedrører
et samarbejde med Det naturvidenskabelige
Fakultet om at undersøge mulighederne
for at kombinere datalogistudier med studier
ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Dette projekt er igangsat under en styringsgruppe
med repræsentanter for fakulteterne,
for datalogi og fagene under Det samfundsvidenskabelige
Fakultet.
Den i årsberetningen for 1981 omtalte interAlmindelig
beretning 55
esse for at deltage i det videre arbejde med
områdestudier, er i det forløbne år udmøntet i
fakultetets deltagelse i de nedsatte, tværfakultære
styringsorganer, områdestudieråd og -
nævn, og i de arbejdsgrupper der berunder
gennemfører planlægningsarbejdet m.m. for
de enkelte områdestudier.
Fakultetsrådet og andre styrende organer
inden for fakultetet har også i 1982 behandlet
og afgivet udtalelser om en lang række større
og mindre sager vedrørende uddannelses- og
forskningsforhold. Det gælder således den af
DVU udarbejdede »Grovskitse for RUC's videre
udvikling«, som i årets begyndelse blev
gjort til genstand for indgående behandling.
Endvidere er der afgivet udtalelser om administrationsdepartementets
undersøgelse af de
administrative uddannelser, om regler for tildeling
af licentiatgraden, om det videre arbejde
med områdestudier, om uddannelse i matematisk
økonomi, om optagelsestal, om Statistisk
Forskningsenhed, om forskerrekrutteringsplanen,
om styrelsesloven m.m.
Fra de enkelte faggrupper skal nævnes, at
det statsvidenskabelige studium fra efterårssemestret
har fået forøget optagelsen af nye studerende
med yderligere 50 nye studerende som
et led i RUA.
Inden for både den retsvidenskabelige og
den statsvidenskabelige faggruppe er der arbejdet
med at nedbringe censurudgifterne. Et
forslag om ændringer i eksamensbestemmelserne
i bekendtgørelsen om juridisk kandidateksamen
er udarbejdet og afgået til undervisningsministeriet:
forslag om ændringer i bekendtgørelsen
for statsvidenskabelige eksamen
ved at blive færdiggjort.
Undervisningslokalesituationen har været
anspændt. Ved et lejemål er kapaciteten for så
vidt angår almindelige undervisningslokaler
blevet noget forbedret. Med udvidelserne af
tilgangen til retsvidenskab og statsvidenskab i
1981 og til statsvidenskab igen i 1982 er der
tale om ganske store årgange, som nu bevæger
sig igennem disse studier og øger presset navnlig
på de få store auditorier, hvor forelæsninger
for en hel-årgang, kan afholdes. Fra efterårssemestret
1983 ventes auditoriekapaciteten at give
store problemer for undervisningens gennemførelse.
Med hensyn til lokalekapaciteten for institutterne
er denne nu efter afgivelse af et lejemål
i Studiestræde 5 udnyttet til det yderste,
herunder også lokaler i Studiestræde 10 og delvis
Studiestræde 8, som i den gældende lokaleplan
fra 1977 er forudsat afviklet. Med det stigende
antal besatte, faste stillinger inden for
retsvidenskab og statsvidenskab og antallet af
stipendiater, der arbejder, ved institutterne,
herunder bl.a. det stigende antal fondsaflønnede,
ansatte på projekter m.m., har fakultetet
besluttet at igangsætte en lokaleplanlægning i
1983 med henblik på revision af den eksisterende
lokale- og lokaliseringsplan.
Den af landsudvalget (FEUSA) nedsatte arbejdsgruppe
vedrørende de sociologiske, kultursociologiske
og antropologiske uddannelser
har i marts afsluttet sit arbejde. I betænkningen
stilles bl.a. forslag om udvidelse af tilgangen
til de 3 studier, om lettere adgang til at
kombinere bifag med andre uddannelser og
om fri adgang til bifagsstudiet. Landsudvalget
har tilsluttet sig forslagene om fri adgang til
bifagsstudierne, men er delt i spørgsmålet om
på nuværende tidspunkt at forøge tilgangen til
kandidat- og magisterstudierne. Betænkningen
har været behandlet i det antropologisksociologiske
fagråd, og fakultetsrådet har tilsluttet
sie fagrådets ønske om en forhandling
med DVU.
Årsberetningen skulle gerne have givet et
lille indtryk af de mangeartede, administrative
opgaver inden for fakultetet, og af de vilkår,
der gives for planlægning og administration på
fakultetsniveau.
Hvad angår disse vilkår har problemerne
ved udarbejdelsen af budget for 1983 og om
tilskud til udvikling af nye uddannelsestilbud
klart afsløret den elendighed som hersker i den
centrale, politiske og administrative styring af
de videregående uddannelser, og som beklageligvis
i stigende grad behersker fakulteterne og
institutionerne. For et fakultet, hvor størsteparten
af både de ansatte og de studerende er
belastet af en faglig indsigt netop i problemerne
omkring planlægning og administration og i
økonomiske/budgetmæssige problemstillinger,
er situationen på grænsen af det uudholdelige.
Hvad angår de administrative opgavers omfang,
er det bemærkelsesværdigt, at der er stor
interesse for bevillingerne til undervisning og
forskning, foretages almene og specifikke ned5
Årbog 1982
56 Universitetets årbog 1982
skæringer af disse og gennemføres en skarp
kontrol med overholdelsen af disse bevillinger,
mens der er påfaldende ringe opmærksomhed
om det frådseri med ressourcer til administrative
formål, som følger af de udefrakommende
direktiver og initiativer. På dette område vil
fakultetet kunne tilslutte sig betydelige besparelser.
C. Det lægevidenskabelige Fakultet
Det lægevidenskabelige fakultets aktiviteter er
i løbet af 1982 i tiltagende grad blevet præget
af fakultetets reducerede ressourcer. For at
undgå afskedigelser af fast ansat personale har
fakultetet således praktisk taget måttet undlade
at genbesætte ledigblevne stillinger. Stillingsreduktionen
i forbindelse med den stadigt
stigende arbejdsbelastning i styrende organer
medfører, at et af fakultetets største problemer
efterhånden er svindende tid til de funktioner,
der er fakultetets væsentligste, nemlig forskning
og undervisning.
Til trods herfor har fakultetets forskningsaktivitet
i 1982 været absolut tilfredsstillende,
hvilket ikke mindst må tilskrives det kvalitative
niveau, som formår at tiltrække ikke ubetydelige
fondsmidler til supplering af svindsottige
annuua.
Panum byggeriet er forløbet planmæssigt.
Fakultetet har taget nye administrationslokaler
i brug, og fakultetets studenter har faet mulighed
for at udfolde studenter-sociale aktiviteter
i den såkaldte studenterklub. Fakultetet ser
frem til, at byggeriets 4. etape tages i brug i
løbet af 1983, og-at første dels undervisningen
herefter endelig kan samles på Panum.
Med ibrugtagningen af 4. etape flytter de
første tandlæger ind i Panum Instituttet. Fakultetet
byder højskolen velkommen og ser
frem til et godt samarbejde om udnyttelsen af
instituttets mange muligheder.
Fakultetet har i 1982 genoptaget arbejdet
med det nye studieplanforslag, idet de ressourcekrav
en gennemførelse af det foreliggende
forslag vil rejse, i øjeblikket er genstand for
behandling. En udvidet og forbedret klinisk
uddannelse vil dog kun kunne gennemføres,
hvis undervisningsministeriet formås til at
genforhandle overenskomsten vedrørende den
kliniske undervisning ved Københavns amt og
Københavns kommune i en for universitetet
gunstig retning. Fakultetet har noteret med tilfredshed,
at Det faglige landsudvalg for sundhedsuddannelserne
er enigt med fakultetet
heri. Fakultetet forventer snart stillingtagen i
undervisningsministeriet og bliver denne negativ,
må fakultetet se i øjnene, at et fortsat
arbejde med en ny studieplan i det store og
hele vil være omsonst.
Fakultetet har fortsat arbejdet med et forslag
til strukturen af et fremtidigt mere end
decimeret fakultet, og det forventes, at et nedsat
strukturudvalg fremlægger sin betænkning
ved udgangen af 1982.
D. Det humanistiske Fakultet
1982 har på mange måder været et både skuffende
og besværligt år for fakultetet.
November 1981 afleverede de humanistiske
fakulteter i Danmark deres udspil til en landsplanlægning
for de kommende års udvikling af
humaniora i Direktoratet for de videregående
uddannelser.
Siden da er der praktisk talt intet sket på de
ydre fronter. Der har været eet møde i Direktoratet,
hvor man aftalte en række nye møder,
der alle er blevet aflyst. Regeringen (den forrige)
opfandt RUA-begrebet, der af alle overordnede
instanser er blevet brugt til, ved at
sprede nogle håndøre ud over institutionerne,
at betale sig fra en dialog om planlægningen.
Nu erklærer regeringen (den nuværende) at
RUA-midlerne både skal indskrænkes og til
dels anvendes efter andre kriterier end hidtil
forudsat.
Det er ikke besynderligt om de ansvarlige
ledere af statens institutioner efterhånden føler
sig holdt for nar.
Så meget desto mere burde det påskønnes
når statens institutioner, og også dette fakultet,
under disse umulige konditioner, alligevel forsøger
at forny sig og gennemføre en række reformer.
I år er de første konkrete skridt blevet taget
til en forenkling af fakultetets opbygning gennem
forsigtige tillempninger af institutstrukturen
og flere vil formentlig være gennemført inden
årets udgang.
Nye uddannelser på forsøgsbasis er blevet
igangsat: Audiologopædi, anvendt sprogvidenAlmindelig
beretning 57
skab og - i et frugtbart samarbejde med Handelshøjskolen
i København - en videregående
erhvervssproglig uddannelse i russisk, og en
andre steder velkendt traditionel uddannelse:
bifagseksamen i oldtidskundskab er blevet
etableret.
Arbejdet med at forberede en egentlig uddannelse
i massekommunikation er fortsat og
vi håber at få grønt lys til at gå igang i løbet af
1983. Der arbejdes hen imod nye og forenklede
studieordninger inden for de orientalske filologier
og lingvistik og nye overbygningsuddannelser
med henblik på en udvidelse af humanistiske
kandidaters ansættelsesmuligheder er
under udarbejdelse: Indvandrerkonsulentuddannelse,
områdestudier, I-landsstudier m.v., i
nogle tilfælde i samarbejde med andre fakulteter.
Samtidig kan det nævnes at konkrete aftaler
om et undervisnings- og forskningsmæssigt
samarbejde med Roskilde universitetscenter
og med Handelshøjskolen i København er
umiddelbart foran deres afslutning. Også på
forskningsfronten er der taget nye initiativer i
1982 bl.a. gennem oprettelsen af laboratoriet
for sammenlignende Kulturforskning, ligesom
det bør omtales at de seks nye centre, der er
blevet dannet ved fakultetet, i betydeligt omfang
danner ramme om et tværfagligt forskningssamarbejde.
Fakultetet har således vist en betydelig vilje
og evne til fornyelse i 1982.
Netop derfor er det vigtigt, at der ikke tabes
momemtum nu. Får dette planlægnings- og
fornyelsesarbejde ikke meget snart synlige følger
i form af en opbakning fra direktorat og
ministerium forbliver dette arbejde en torso.
Så vil fakultetet fra midten af 1980erne gå
gradvis i opløsning, og man vil i stedet for et
levende og ekspansivt milieu stå tilbage med
ruinerne af, hvad der var engang og med en
bitter smag i munden over hvor dyr en inkompetent
økonomisk styring af de videregående
uddannelser har været for dansk forskning og
undervisning. Men lad os bevare optimismen
og håbe at 1983-beretningen vil kunne fortælle,
at fornyelsen af fakultetet nu er sikret og at
der eksisterer tålelige og trygge rammer for
den humanistiske forsknings og de humanistiske
uddannelsers fortsatte udvikling.
E. Det naturvidenskabelige Fakultet
For Det naturvidenskabelige fakultet har året
1982 været præget af en udtalt usikkerhed om
de kommende års udvikling angående penge
og personale. Dette giver i forbindelse med stigende
krav om en decentral planlægning fra de
bevilgende myndigheders side let grobund for
frustrationer.
Dette må ses i lyset af, at forsøg på planlægning/
dimensionering indtil nu er blevet overhalet
indenom af nedskæringer.
Fakultetet må desværre fortsat konstatere et
fald i ressourcer. Udviklingen kan erkendes
ved en betragtning af perioden 1971-1981 hvor
nedgangen i videnskabeligt personale er på
11%, eksterne lektorer 46%, instruktorer 86%
og driftsmidler 43%.
På trods af dette kan fakultetet med tilfredshed
notere sig, at der stadig har været energi
til at starte nye aktiviteter og revidere gamle
strukturer etc.
Man kan her især fremhæve starten af en
helt ny biologisk studieordning fra september
dette år, ligesom man inden for et af de biologiske
centralinstitutter (Zoologi) har fundet anledning
til en faglig omstrukturering gennem
nedlæggelse af tre gamle institutter og oprettelse
af to ny med tilsvarende rokering af såvel
VIP som TAP personale.
Endelig må nævnes den nystartede udvikling
indenfor fagene geofysik/geologi med udgangspunkt
i FLUNAs rapport om undervisning
og forskning indenfor kulbrinteområdet
m.v.
I samme åndedrag kan det nævnes (som en
illustration af fakultetets manglende økonomiske
formåen) at en styrkelse er blevet givet fra
DVU med øremærkning, hvilket set fra en
overordnet synsvinkel, kan virke betænkelig.
58 Universitetets årbog 1982
3: Universitetets styrende organer 1982
Oplysninger om sammensætningen af Konsistorium,
Konstistoriums Budget- og Forretningsudvalg,
fakultets- og fagråd samt studienævn
findes i »Vejviser for Københavns Universitet
1982«.
Herudover har Konsistorium nedsat følgende
faste udvalg:
Forskningsudvalget, Immatrikulationsudvalget,
Dispensationsudvalget, Uddannelsesudvalget,
Valgudvalget, Udvalget for akademiske
Anliggender, Statutudvalget, Stipendieudvalget,
Konsistoriums permanente Museumsudvalg.
Bladudvalg (kommunikationsudvalg)
vedrørende Universitetsavisen, EBD-udvalget.
Koordinationsudvalget vedrørende den
fysiske Planlægning og Rengørings- og kantineudvalget.
Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg
nedsatte i 1982 et udvalg til behandling af
Fællessekretariatets undersøgelse »De studerende
på Københavns Universitet«.
Oplysninger om sammensætningen af ovenstående
udvalg fås på Konsistorialkontoret,
Frue Plads, 1168 København K.
Endvidere nedsattes under Konsistorium
følgende arbejdsgrupper: Arbejdsgruppen
vedrørende Freds- og konfliktforskning, og Arbejdsgruppen
vedrørende etablering af et Studenterhus.