VI: Samarbejde med eksterne institutioner
l: Det kongelige Bibliotek
Andersen Nexø arkiv til Det kongelige Bibliotek:
Torsdag den 8. januar 1981 overdrog DDR's
udenrigsminister Oskar Fischer et meget stort arkiv
efter Martin Andersen Nexø til den danske regering,
repræsenteret ved kulturminister Lise Østergaard.
Overdragelsen foregik i Det kongelige Bibliotek, i
hvis Håndskriftafdeling arkivet har laet sit blivende
sted. I højtideligheden deltog bl.a. Andersen Nexøs
efterkommere og medlemmerne af Andersen Nexøfondets
bestyrelse, der især ved sin formand, Børge
Houmann, i en årrække har arbejdet for arkivets
overdragelse til Danmark.
Martin Andersen Nexøs litterære efterladenskaber
fra årene 1870-1954 omfatter ca. 30.000 ark, bestående
af følgende dele: 1) Arbejdsmanuskripter omfattende
ca. 1.000 manuskripter af forskellige litterære
genrer fra årene 1892-1954. De er overvejende
håndskrevne og på dansk. Fremhæves skal det hidtil
ikke offentliggjorte manuskript til skuespillet »Jævnbyrdige
«. 2) Materialesamlinger indeholdende materiale
vedrørende Martin Andersen Nexø's arbejde
som forfatter og antifascist fra årene 1883-1953. Det
består af ca. 3.000 ark. 3) Korrespondance: Den største
og for forskningen muligvis mest værdifulde samling
bestående af godt 1.500 breve (ca. 20.000 ark) fra
årene 1903-1954. De fordeler sig som følger; Personlig
korrespondance med forfatterkolleger og venner
(heraf 90 procent på dansk), læserbreve, lykønskninger,
tigger- og smædebreve, forretningskorrespondance
og institutioner, forlag og redaktioner. Til det
store antal af berømtheder, som Martin Andersen
Nexø korresponderede med, hører bl.a.:
Jorge Amado, Michael Apletin, Henri Barbusse,
Bertolt Brecht, Johannes R. Becher, Willi Bredel,
Hermann Duncker, Alexander Dymschitz, Howard
Fast, Konstantin Fedin, Nordahl Grieg, Otto Grotewohl,
Halldor Laxness, Thomas Mann, Erich Hiihsam,
Wilhelm Fieck, Erwin Piscator, Romain Rolland
m.m. flere. 4) Personlige papirer: Materialet omfatter
ca. 3.000 ark fra årene 1896-1954. Til »personlige
papirer« hører notits- og regnskabsbøger, postbøger,
pas, medlemskort, private forretningspapirer
og fotografier.
Arkivet har siden Andersen Nexø's død været opbevaret
i Akademie der Kiinste der DDR, hvis vicegeneraldirektør
sOm en del af overdragelseshøjtideligheden
holdt et offentligt foredrag om Martin Andersen
Nexø i DDR.
Peter Freuchen som kartograf:
1 et brev af 28.4. 1923, som biblioteket har modtaget
som gave, beretter Peter Freuchen fra sit ophold på
Danske Øen under 5. Thule-ekspedition. Brevet er
offentliggjort i Meddelelser fra Rigsbibliotekaren
1981, 32, s. 15-20. I brevet skriver han bl.a.: »Vi har
det rigtig skidt med snevejr hver dag, saa det er ikke
til at se nogen ting, jeg har lige ligget en snes kilometre
herfra ved en lille snottet ø, for at faa een observation
og maatte saa vende om af mangel paa hundefoder,
jeg bliver overhovedet ikke færdig med mine
kort her. Men saa kan man altid tage fantasien til
hjælp«.
I en artikel om brevet af 27.9. 1981 skriver Politiken
på grundlag af denne passage, at brevet afslører
Freuchen som en noget upålidelig kartograf. Som
ekspeditionens kartograf var han ansvarlig for udarbejdelsen
afkort over de endnu ukendte egne, og det
hedder i Politikens artikel, at »Det pedantiske pillearbejde
med korttegning har ikke ligget for Freuchen.
Når det har været nødvendigt har han brugt af
sin største naturlige ressource, fantasien ...«
Som svar på denne artikel har museumsinspektør
Jørgen Meldgaard i et brev til Politiken (11.10.
1981) fremhævet, at Freuchens stærkeste virkemiddel
nok var underdrivelsen, selvom han ofte kunne
udtrykke sig bramfrit og blomstrende. Og han tilføjer:
»Om sine største bedrifter og den arbejdskrævende,
systematiske indsats beretter han altid kort,
næsten blufærdigt, og ofte er tonen ironisk eller han
gør regulær grin med sagen. Den lille snottede ø har
658 Universitetets årbog 1981
utvivlsomt (aet sin sandfærdige position på kortet,
eller han har noteret graden af unøjagtighed. Han
forstod netop, hvad sandheden i denne sammenhæng
betød for »kommende vejfarende nord for
Hudson Bugten««.
Hvilket gengives ... for the record!
Samarbejde med Københavns Universitet:
Fællesudvalget til varetagelse af samarbejdet mellem
Københavns Universitet, Det kongelige Bibliotek og
Universitetsbiblioteket har i den forløbne periode fra
universitetssiden bestået af lektor Henrik Bang, lektor
Finn Berg Rasmussen, lektor Flemming Conrad,
professor Viggo Hansen, professor Egill Snorrason,
professor E. Spang-Hanssen, lektor Hans Keiding,
lektor Martin Schwarz Lausten, lektor John Strange
og lektor Munthe Suenson, og fra bibliotekssiden af
rigsbibliotekar Palle Birkelund, overbibliotekar Torben
Nielsen, overbibliotekar Kell Prehn, kontorchef
Pierre Bigandt og førstebibliotekar Jacob Thomsen.
Udvalget har afgivet udtalelser om ansøgninger til
konstitution i stillingen som rigsbibliotekar, og om
forslag til lov om biblioteker.
Derudover har udvalget behandlet et notat om
Det kongelige Biblioteks instituttjeneste af 25.3.
1981 fra Det humanistiske fakultets biblioteksudvalg.
Af fakultetets 41 institutbiblioteker/bogsamlinger
får alle med undtagelse af 4 deres deskriptive
katalogisering udført ved instituttjenesten. Denne
androg i 1981 ialt 18.298 bibliografiske enheder mod
17.055 bibliografiske enheder i 1980. Det fremgår af
notatet, at et problem for en del institutter er ventetiden
på de trykte katalogkort, der ofte kan beløbe sig
til 6 måneder. Der var i fællesudvalget enighed om,
at en så lang ventetid er uacceptabel, men iøvrigt
fremhævedes det, at der også på flere institutter var
udbredt tilfredshed med betjeningen, og at en vis
ventetid på katalogisering var rimelig.
Rapporten aktualiserer den gamle ansøgning om
udvidelse af institutbetjeningen. Efter meddelelse fra
Ministeriet for kulturelle Anliggender vil sagen
imidlertid først kunne fremmes i forbindelse med
gennemførelsen af den kommende bibliotekslov.
Udvalget har endvidere behandlet en klage fra
medarbejdere ved de retsvidenskabelige institutter
over langsom ekspedition af (negative) bogbestillinger
til Det kongelige Bibliotek. Det er som svar på
denne klage meddelt, at biblioteket ekspederer korrekt
opslåede, udfyldte og med signatur forsynede
bestillingssedler dagen efter modtagelsen kl. 12. Ved
ufuldstændigt udfyldte bestillinger må påregnes op
til 8 dage, såfremt bogen findes på Det kongelige
Bibliotek og er disponibel. Det bemærkes, at mange
af de lånesedler, der modtages fra universitetet, er
ufuldstændige eller fejlagtigt udfyldt, hvilket i høj
grad komplicerer og forlænger ekspeditionen.
For de følgende fag er de i 1981 arrangeret undervisning
i litteratursøgning: religionshistorie, samfundsfag,
sociologi, kultursociologi, folkemindevidenskab,
litteraturvidenskab, europæisk folkelivsforskning,
teologi, teatervidenskab, statsvidenskab,
kunsthistorie, arkæologi, musik, tysk, engelsk og
dansk.
Som støtte for undervisningen i litteratursøgning
er der i serien af bibliotekets fagbibliografier udsendt
et nyt oplag af psykologi og en ny publikation Kvindeforskning.
K VINFO konsolideres:
KVINFO, der startede sin udadvendte virksomhed i
1979, driver informationsvirksomhed og yder litteraturservice
på grundlag af kataloger og kartoteker
over kvinderelevant litteratur og har en alsidig
håndbogssamling, opstillet i en læsestue, der er åben
for alle interesserede. KVINFO har udarbejdet en
fagbibliografi for kvindeforskning og har en stor
småtryksamling, bestående af bl.a. specialer, konferencepapirer
og andet vanskeligt tilgængeligt materiale,
altsammen skænket af forskere og andre, der
ønsker at støtte virksomheden. Også en stor samling
af kvindefotografier vil blive overdraget KVINFO
fra Danske Kvinders Fotoarkiv, ligesom der er modtaget
tilbud om overdragelse af en omfattende avisudklipsamling
af kvindefotografier.
Den store og stadig stigende benyttelse af KVINFO
har til fulde bevist behovet for etablering og videreudvikling
af en informationstjeneste af denne art
om kvindeforskning. Undervisningsministeriet og
Kulturministeriet har derfor besluttet for en treårig
forsøgsperiode for tipsmidler at bekoste videreudbygningen
af KVINFO som et center for tværfaglig
information om kvindeforskning. Centret vil i det
mindste i den treårige forsøgsperiode være tilknyttet
Det kongelige Bibliotek. De vigtigste opgaver for
centret vil være;
— videre udvikling af informationsvirksomhed og
litteraturservice og etablering af kataloger og kartoteker
over kvinderelevant litteratur, opbygning af en
væsens-samling af kvindelitteratur samt registrering
af kvindeforskning.
- drift af lokaler, herunder læsesal og håndbogssamling,
med henblik på tværfaglige aktiviteter inden
for kvindeforskningen og -undervisningen.
Den nødvendige bemanding til varetagelse afdriften
udgør I akademisk medarbejder, 1 '/i bibliotekar
og 1 kontormedarbejder
Centret skal ikke overtage Det kongelige Biblioteks
opgaver med hensyn til boganskafTelser og udlån
inden for kvindelitteraturen, men skal fortrinsvis
varetage informations-, formidlings- og registreringsopgaver.
Samarbejde med eksterne institutioner 659
Danmarks Grafiske Museum:
I efteråret 1980 iværksatte Komitéen til Oprettelse
af et Dansk Bogtrykmuseum i Odense et undersøgelses-
og planlægningsarbejde vedrørende mulighederne
for at etablere et grafisk museum i Odense. Arbejdet
blev udført af cand.mag. Torben Ejlersen og er
afsluttet med en trykt rapport: Danmarks Grafiske
Museum i Odense, Odense 1981. Efter forslaget skal
Danmarks Grafiske Museum som landsdækkende
kulturhistorisk specialmuseum på videnskabeligt
grundlag indsamle, bevare og udstille genstande,
som dokumenterer udviklingen inden for metoderne
til håndværksmæssig og industriel mangfoldiggørelse
af tekst og illustration. Museet skal demonstrere
arbejdsprocesser, vise trykte produkter og disses
skiftende typografiske og indbindingsmæssige formgivning
samt orientere om og dokumentere træk af
de grafiske fags udøvere og organisationers historie.
Efter at Odense Kommune har givet tilsagn om at
huse museet i den tidligere Brandts Klædefabrik i
Odense er der den 21. august 1981 blevet stiftet den
selvstændige og selvejende institution Danmarks
Grafiske Museum. Der er endvidere valgt en bestyrelse,
i hvilken Det kongelige Bibliotek efter vedtægterne
er repræsenteret.
Som dansk nationalbibliotek og dansk bogmuseum
har Det kongelige Bibliotek en naturlig og væsentlig
interesse i de grafiske fagområder og deres
historie. Biblioteket har derfor varmt anbefalet museets
oprettelse.
Et sådant museum for grafiske processer er et kærkomment
sidestykke til Det kongelige Biblioteks
funktion som dansk museum for bogen som grafisk
produkt. De to museer vil naturligt supplere hinanden,
og Det kongelige Bibliotek er indstillet på aktivt
at medvirke til det grafiske museums arbejde, bl.a.
ved tidsbegrænsede udlån af materiale til udstillinger,
og, såfremt forholdene taler derfor, udstationering
af særudstillinger i kortere eller længere udstillingsperioder.
Det kongelige Bibliotek lægger i øvrigt vægt på, at
museet ikke selv skal etablere egentlige museale
samlinger af grafiske produkter, d.v.s. bøger og andre
tryk, men vil søge behovet for sådanne produkter
til udstillinger m.v. tilgodeset ved lån fra og i samarbejde
med andre institutioner.
Billeder af mændenes historie:
Kønshistorie er idag næsten ensbetydende med kvindehistorie.
Mændenes historie fortaber sig i den
»store« historie. Først i de seneste år har kvindens
kritik af manden ført til, at mænd selv er begyndt at
sætte spørgsmål ved deres liv som mænd. Som en
parallel til sine tidligere udstillinger om kvinder og
kvindehistorie viste Det kongelige Bibliotek fra maj -
september 1981 udstillingen »Billeder af mændenes
historie«. Den ville i billeder fra antikken til nutiden
give en kulturhistorisk og kulturpolitisk præsentation
af mændenes ollicielle og private liv. Dens udgangspunkt
var oplevelsen af en række problemer i
den aktuelle mandesituation, sat i historisk perspektiv.
Blandt de behandlede temaer var: fædre, sønner
og mødre, ægtemænd, kammerater, bøsser, helte og
antihelte, det mandlige kropssprog, »den nye
mand«. Et grundsynspunkt for udstillingsredaktørerne
var, at mændene igennem historien har udviklet
sig til undertrykkere ikke blot af kvinder og af
andre mænd, men også af sig selv. Idag fører denne
undertrykkelse og selvundertrykkelse til personlig
elendighed og et »ubehag i kulturen«. På baggrund
heraf opstår en ny bevidsthed om manden, der må
føre til den traditionelle manderolles opløsning og til
udviklingen af nye former for mandlighed. Udstillingen
var et bidrag til denne bevidstgørelse, og den
omfattede udover billedafsnittene bl.a. et udvalg af
nyere mandelitteratur.
Udstillingsredaktørerne var forskningsbibliotekar
(Roskilde Universitetsbibliotek), cand.mag. Niels
Senius Clausen, lektor (Københavns Universitet),
lic.phil. Bent Fausing og forskningsbibliotekar (Roskilde
universitetsbibliotek), cand.mag. Steffen Kiselberg.
Udstillingen vises i efteråret 1982 ved Det danske
Hus i Paris.
Biblioteket har iøvrigt i 1981 vist forhalsudstillinger
om Hans Scherfig og om Jørgen Nash.
Af vandreudstillinger er til danske folkebiblioteker
udsendt en om Karen Blixen, medens en plancheudstilling
om dansk litteratur, produceret med støtte
fra Ministeriet for kulturelle Anliggender, er sat i
cirkulation i Forbundsrepublikken.
Til udstillingerne er iøvrigt udgivet følgende publikationer:
Billeder af mændenes historie af S. Kiselberg,
N. Senius Clausen og B. Fausing, og Poesien
breder sig (om Jørgen Nash) af L. Morell. To tidligere
udstillingspublikationer har været så efterspurgte,
at de er blevet trykt i nye oplag: Børns vilkår
i 100 år, og Polarforskeren Knud Rasmussen.
Endelig er udgivet udstillingsplakater til Billeder
af mændenes historie. Poesien breder sig, og Karen
Blixen.
Fund og Forskning, årgang 25:
I slutningen af 1981 udkom vol. 25 af årbogen Fund
og Forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger. Det
indeholder 7 illustrerede artikler, som præsenterer
forskning på grundlag af kilder i bibliotekets samlinger.
Blandt artilerne er professor, dr.phil. Ole Feldbæks
Løjtnant Bille på Prøvestenen: Fn nyfunden kilde til
slaget på Rheden. Kildematerialet vedrørende dette
660 Universitetets årbog 1981
slag er af liere grunde småt: kronprins Frederik, der i
tiden forud for slaget var militær øverstkommanderende,
gav overvejende sine ordrer mundtligt, admiralitetets
arkiver er magre, papirerne fra Defensionskommissionen,
der planlagde forsvaret af København,
gik tabt ved en brand, og endelig blev en del
skibsjournaler ødelagt i selve slaget: f.eks. blev Olfert
Fischers korrespondanceprotokol skudt overbord
af en engelsk kanonkugle! Det har på denne
baggrund særlig interesse, at professor Feldbæk nu i
bibliotekets Håndskriftafdeling har fremdraget en
øjenvidneberetning fra en dansk søofficer, premierløjtnant
Michael Bille, der gjorde tjeneste ombord
på Prøvestenen. Michael Billes optegnelser er et
direkte vidnesbyrd om forberedelserne til slaget og
om dets gang. Prøvestenen var en del af den linie af
blokskibe og andre fartøjer, der skulle forsvare København
imod bombardementet fra den engelske flåde.
Notaterne giver bl.a. følgende indtryk af de kaotiske
forberedelser om bord:
Der var endeel Frivillige ombord, da jeg kom; og siden fik
vi 150 til deels frivillige deels pressede. Nogle fa var Stakler,
adskillige bra og villige Folk; men uvant med Skib var der en
evig Spørgen og Beden. Snart kom en Brygger og spurgte om
hvor han skulle ligge, en Smed om hvor han måtte p...., en
Kusk om hvor hans eene Støvle var bleven af, en Bogtrykker
om han måtte skrive sit jV med rødt kridt på sin Køje &c
&c.
Prøvestenen var formentlig det skib, der længst
beskød englænderne. Men prisen var høj:
/ begyndelsen af Slaget leed vi ej meget, men siden demoleredes
Canonerne hyppig, og Radder af Folk styrtede om. Port
Skinkler overskudtes, så Porte faldt ned. Det lykkedes at fåe
en af de nedfaldne kappet væk. Uden Baxeklamper og tildels
med svage Hånds pager var det oftest meget vanskeligt at fåe
de svære Canoner baxet, og Sigtningen efter KjærnLinie var
fåe af Comandeurerne sikker i. Jeg frygter, mange Skud gik
vel højt. Da Chef og næstcommanderende bragde overblevne
Mandskab fra øverste Batterie ned til Assistance, var nok
over det halve Batterie ubrugeligt og det halve Mandskab
borte.
Blandt årbogens andre bidragydere behandler
mag.art. Hanne Trautner-Kromann Ft hebraisk skrift
mod kristendommen - fra år 53? I modsætning til tidligere
forskere påviser hun, at brevet, der er dateret år
53, bl.a. på grund af sin anvendelse af middelalderlig
jødisk talmystik næppe er skrevet før 1'200-tallet.
Muligvis drejer det sig om en prædiken eller et »sendebrev
«, der i middelalderen cirkulerede blandt jødiske
menigheder til imødegåelse af kirkens forsøg
på tvangsomvendelse af jøderne.
Forskningsbibliotekar, cand.theol. Ingrid llsøe
fortsætter sin gennemgang af den danske bog og boghandels
historie med artiklen Bøger og boghandlere under
Christian V. Bl.a. påviser hun, at der foregik en
væsentlig modernisering af marketingsmetoderne,
især i form af systematisk annoncering og udgivelse
af årlige bogfortegnelser. Karakteristisk for perioden
er også et intensiveret samarbejde imellem boghandlere
ved fælles bogimport, annoncering og udgivelse.
Lektor, mag.art. Lars Peter Rømhild belyser Fredrik
Bbbks breve til Harald Nielsen. Den svenske litteraturhistoriker
og kritikers breve til den danske kritiker
befinder sig nu i Det kongelige Bibliotek, medens
Nielsens breve til Book opbevares i Lunds Universitetsbibliotek
(endnu utilgængelige). Books breve belyser
både deres fælles træk som konservative tænkere
og litteraturkritikere og deres meget forskellige
personligheder.
De andre artikler er: assistent, cand.mag. Steen
Bille Larsens Oprettelsen af det nordiske bibliotek 1780.
Ved 200-året for oprettelsen af Det kongelige Biblioteks
Danske Afdeling, professor ved Harvard Universitet
E. Badian's An unpublished letter by Barthold Georg
Niebuhr in the Royal Library, og afdøde kunsthistoriker
N.L. Faaborgs Den unge C.J. Thomsen som kunstsamler
og hans forhold til J.C. Dahl.
Blandt bibliotekets øvrige publikationer er nationalbibliografierne.
Dansk Periodicafortegnelse. Supplement
1976/80, Dansk Musikfortegnelse 1980,
Dansk Kortfortegnelse 1976-80, og Dania Polyglotta
1980.
Af andre bibliografier er udkommet BONIS (Bibliography
of Old Norse-Icelandic Studies), 1977, to
bibliografier om dansk skønlitteratur i henholdsvis
tysk og engelsk oversættelse, samt 3. udgave af Denmark:
A Bibliography.
Det bør nævnes at biblioteket har kunnet fortsætte
udgivelsen af de 3 løbende accessionslister for arkæologi,
psykologi og sociologi.
Meddelelser fra Rigsbibliotekaren er udkommet med
ialt 4 numre.
Af nye publikumsvejledninger er udkommet The
Royal Library today og af genudgivelser (reviderede
eller uændrede) Det kongelige Bibliotek gennem 300
år, prislister for Fotografisk Atelier på dansk og engelsk,
guide til biblioteket. Vejledning i benyttelse.
Oversigt over systematisk katalog for Udenlandske
afdelings Ældre samling, og Det kongelige Bibliotek
i dag.
Frhvervelser:
Blandt de markante erhvervelser til afdelingerne er
følgende:
Danske afdeling:
Dorthe Fngelsbretsdatter, Sjælens Sang-OfTer. U.st.
1684, der giver den hidtil mest autentiske gengivelse
af den forsvundne førsteudgave fra 1678.
Dag-Klokke for 1779 for Kiøbstæd- og Landmanden.
Politisk, Medicinsk og Oeconomisk samt Kirke-
Anmærkninger og andre blandede 1 ing. Samlet ved
Samarbejde med eksterne institutioner 661
H. Holck. Kiøbenhavn, trykt lios Bogtrykker L.
Simmelkiær. Ikke i Bibliotheca Danica. Denne årgang
har hidtil været anset for tabt.
Håndskriftafdelingen:
En samling Jeppe Aakjær-manuskripter og -materiale
om jyske dialekter og om djævelen m.m.
Thorkild Hansens maskinskrevne manuskript
med rettelser til bogen om Knut Hamsun.
Thorkild Bjørnvigs manuskripter til Pagten, Delfinen
og Morgenmørke.
Sophus Claussen-papirer fra Inger Claussens bo.
Judaistisk afdeling:
Værket Seride Bavli, New York 1973, omfattende
resterne af den babyloniske talmud.
Kort- og billedafdelingen:
En samling fotografier vedrørende Wilhelm Reich og
hans kreds.
Orientalsk afdeling:
En boggave fra The Central National Library,
Seoul, Korea, omfattende 43 bind opslagsværker,
ordbøger, kunstbøger samt bøger om sprog og folklore.
Udenlandske afdeling:
En facsimileudgave af det encyclopædiske værk Codice
Florentino. Historia general de las cosas de
Nueva Espana, udarbejdet af franciskanermunken
Fray Bernardino de Såhagun igennem 30 år og publiceret
1578-80. Værket indeholder det primære kildemateriale
til vor viden om Mexico i tiden op til og
i det første halve århundrede efter erobringen.
Grove's Dictionary of Music.
Catalogue of the Library of the International Archives
for the Women's movement.
The James Joyce Archive, indeholdende forarbejderne
i facsimile til hans værker.
En boggave omfattende ca. 200 bøger og tidsskrifter
vedrørende bulgarsk sprog, litteratur, historie,
religion og geografi.
Eighteenth-Century British Books' A Subject Catalogue
extracted from the British Museum General
Catalogue of Printed Books, by G. Averley & al.,
vols LIV. Dawson Book Service, Folkestone 1979.
Værkets formål er at hja-lpe historikere og litteraturhistorikere
til at finde og lokalisere værker ved hjælp
af et rigt system af krydshenvisninger.
Besøg:
Blandt bibliotekets mange gæster fra ind- og udland
nævnes følgende:
Den 21 januar Mufti Tal'at Tåg al-Din, Båsqirdistån,
USSR. Muftien er religiøst overhoved for muslimerne
i den europæiske og sibiriske del af Sovjetunionen,
og han besøgte Orientalsk Afdeling.
Den 12. februar landsstyremedlem for kultur og
undervisning Tue Christiansen og kultur- og undervisningsdirektørjohn
E. Jensen, Grønland, der blev
modtaget af rigsbibliotekaren.
Den 5. marts Japans ambassadør Nobuko Takahashi
og direktør Yano for Tokai-centret i Vedbæk, i
forbindelse med overdragelsen af en større boggave
fra The Commemorative Association for the Japan
World Exposition.
Den 14. juni gav biblioteket en reception for deltagerne
i 2. nordiske kongres i judaistik. Selve åbningshøjtideligheden
foregik den følgende dag i Brandesarkivet
i Det kongelige Bibliotek. Den officielle åbning
blev foretaget af rigsbibliotekaren, og forskningsbibliotekar,
mag.art. Carl Erik Bay fra Håndskriftafdelingen
holdt derefter en forelæsning om Georg
Brandes og jødedommen. I tilknytning til åbningshøjtideligheden
havde Judaistisk afdeling arrangeret
en særudstilling af sjældenheder fra sine
samlinger.
Den 4.9. ambassadør, dr. Jestaedt, Den tyske Forbundsrepublik,
der blev modtaget af rigsbibliotekaren.
Personalia:
Cand.mag. Henrik Dupont er 1. april ansat som
forskningsbibliotekar i Kort- og billedafdelingen og
varetager fagreferatet i geografi.
Cand.mag. Willy Dåhnhardt er 1. september ansat
som forskningsbibliotekar i Publikumsafdelingen
og varetager fagreferatet i germansk filologi.
Cand.mag. Barbara Melchior er 1. september ansat
som forskningsbibliotekar og varetager fagreferatet
i romansk filologi.
Bibliotekar Ellen Refshauge er 4. marts udnævnt
til fast leder af Udenlandske Afdelings Indbindingskontor.
Vicestadsbibliotekar Leif Thorsen er 1. februar
udnævnt til førstebibliotekar i Publikumsafdelingen.
Statistik 1981:
Bibliotekets bogbestand er på ca. 2.5 mill. bind, svarende
til 80 hyldekilometer.
Antallet af løbende udenlandske periodica og serier
var på 11.564 og den udenlandske bogaccession
beløb sig til 16.997. Som følge af bevillingsnedskæringerne
er disse boganskaffelser faldet med 33% siden
1976/77.
662 Universitetets årbog 1981
Den danske accession bestod af 25.502 bind (foruden
60.600 småtryk), og antallet af løbende danske
periodica og serier var 7.798 (foruden 12.120 småtryksperiodica).
Benyttelsen af bibliotekets samlinger androg
189.630, heraf læsesalslån 56.619. Dette er udtryk for
en stigning i benyttelsen på ca. 16.500 siden
1976/77, og er det foreløbige højdepunkt i en kurve,
der næppe har kulmineret endnu.
Publikationer:
Accessionskatalog. Fælleskatalog over danske videnskabelige
og faglige bibliotekers erhvervelser af
udenlandsk litteratur. Udarb. af Rigsbibliotekarembedet.
Red. under ledelse af Gerd Borgen
Nielsen. 1979. Kbh. Rigsbibliotekarembedet.
1981. 2 bd. 550 kr. ISBN 87-7023-173-7.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession. Udarb.
af Eva Ørsnes. 1980, juli og oktober kvartaler.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 16 bl.
Gratis.
Assyriologisk og nærorientalsk arkæologisk litteratur
i Det kongelige Bibliotek, Assyriologisk Institut
ved Københavns Universitet og Institut for klassisk
og nærorientalsk arkæologi ved Københavns
universitet. Rapport udarb. af Bendt Aister i samarb.
med Eva Møller. Under ledelse af Mogens
Weitemeyer. Kbh. 1981. 74 + 13 s.
Berggreen, Hans; En kortfattet vejledning om arkivering
af billeder. Kbh. Landsudvalget for indsamling
af gamle fotografier. 1980. 40 s. III. 25 kr.
ISBN 87-7023-137-0.
Billeder af mændenes historie. En udstilling på Det
kongelige Bibliotek 18. maj — 19. september 1981.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 34 s. III. 5 kr.
ISBN 87-7023-366-7.
Billeder af mændenes historie. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. Plakat. 10 kr.
Bognyt. Nr. 12, 1980. Nr. 1-5, 1981. Kbh. Universitetsbiblioteket
2. afdeling. 1980, 1981. Gratis.
Bøgh, Knud: Det kongelige Bibliotek gennem 300
år. 2. opl. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. III.
(Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer.
15). Gratis. ISSN 0105-3167.
Børns vilkår i 100 år. Red. af Eyvind Vesselbo og
Dorte Skot-Hansen. 3. opl. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. 68 s. III. 5 kr. ISBN 87-7023-362-
4.
Dånische Literatur i deutscher Ubersetzung. Eine
Bibliographie zusammelgestellt von der Dånischen
Abteilung der Koniglichen Bibliothek
durch Sven C. Jacobsen, Karsten Kromann, Jan
William Rasmussen. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1981. 34 s. III. (Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier.
11). 2 kr. ISSN 0105-5946.
Dansk Kortfortegnelse 1980. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling, i: Dansk Bogfortegnelse.
Arg. 130. Ballerup. Bibliotekscentralen. 1980.
S. 933-940.
Dansk Musikfortegnelse 1980. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Musikafdeling. Red. af Susanne
Sugar. Ballerup. Bibliotekscentralen. 1981. 59 s.
219,60 kr. ISSN 0105-8045. ISBN 87-552-0780-4.
Dansk Periodicafortegnelse. Udart), af Det kongelige
Biblioteks Danske afdeling. Red. af Lise Hesselager,
Sven C. Jacobsen, Esther Krarup, Esther
Skaarup. Supplement 1976/80. Ballerup. Bibliotekscentralen.
1981. 136 s. 247,05 kr. ISSN 0084-
9596. ISBN 87-552-0747-2.
Fotografisk atelier. Prisliste 1981. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. Upag. (Det kongelige Bibliotek
Publikumsorienteringer. 13). Gratis. ISSN 0105-
3167.
Hjørland, Birger: Psykologi. 2. omarb. udg. 2. opl.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 73 s. III. (Det
kongelige Bibliotek. Fagbibliografier. 7). 2 kr.
ISSN 0105-5946.
Information for forskningsbiblioteker. Udg. af
Forskningsbibliotekernes Fællesråd ved Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Pierre Bigandt. Arg. 13,
nr. 1-5. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 5 bd.
Koch, Nynne: Kvindeforskning. Women's studies.
Nynne Koch og Annie Winther. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. 63 s. (Det kongelige Bibliotek.
Fagbibliografier. 10). 2 kr. ISSN 0105-5946.
Det kongelige Bibliotek. Biblioteksvejledning-udstillinger.
Aktiviteter januar-august 1981. Plakat.
Kortlægning af danske forskningsbibliotekers anvendelse
af klassifikations- og emneordssystemer
1978-1980. Tekst samt bearbejdelse af spørgeskemaer.
Annette Winkel i samarb. med J.B. Friis-
Hansen. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 17
s., bilag a-d. (Forskningsbibliotekernes Fællesråds
klassifikationsudvalg. Rapport I).
Photographic Studio. Price list 1981. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. Upag. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer. 14. The Royal Library.
User Guides. 14). Gratis. ISSN 0105-3167.
Polarforskeren Knud Rasmussen. En udstilling på
Det kongelige Bibliotek 7.6. — 29.9. 1979. 2. opl.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 35 s. III. 2 kr.
ISBN 87-7023-248-2.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Specialnummer: Ny dansk psykologisk litteratur.
Red.: Birger Hjørland i samarb. med Merete
Busch. Nr. 17. Kbh. Rigsbibliotekarembedet.
1980. 64 s. 20 kr. pr. år. ISSN 0105-1393.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Red.: Birger Hjørland, Nr. 18. Kbh. Rigsbibliotekarembedet.
1981. 74 s. 20 kr. pr. år for private/50
kr. for institutioner. ISSN 0105-1393.
The Royal Library today. Red.: Kontakt- og oplysningsafdelingen.
Kbh. Det kongelige Bibliotek.
Samarbejde med eksterne institutioner 663
1981. 24 s. III. (Det kongelige Bibliotek. Fublikumsorienteringer
17. - The Royal Library. User
Guides. 17). ISSN 0105-3167.
Sociologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Karl Krarup.
Nr. 12, 13. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980, 1981. 89, 72 s. 20 kr. pr. år. ISSN 0105-
3531.
Telefonliste for Det kongelige Bibliotek. Kbh. Rigsbibliotekarembedet.
1981. 17 s.
Theses and other publications of the University of
Gopenhagen. Udarb. af I.D.E. 1980. Kbh. I.D.E.
1981. 13 s. Gratis.
Tidsskrifter på UB 2's læsesal. September 1980.
Kbh. Universitetsbiblioteket 2. afdeling. 1980. 35
s. (Publikumsorientering nr. 3). ISSN 0105-2985.
Tidsskriftnyt. Arg. 8. Nr. 1. Kbh. Universitetsbiblioteket
2. afdeling. 1981. Gratis.
Vejledning. Det kongelige Bibliotek. 8 udg. Kbh.
Det kongelige Bibliotek. 1981. 12 s. III. (Det kongelige
Bibliotek. Publikumsorienteringer. 12).
Gratis. ISSN 0105-3167.
Vejledning i benyttelse af de systematiske kataloger
for Udenlandske Afdelings Nyere samling (1950-).
Udarb. af Jakob Grønbæk. 5. rev. udg. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1981. 19 s. 111. (Det kongelige
Bibliotek. Publikumsorienteringer. 4). Gratis.
ISSN 0105-3167.
Juli-oktober:
Accessionskatalog for Dramatisk Bibliotek. 1980. 19
s. Gratis. ISBN 87-87085-26-7.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession. Udarb.
af Eva Ørsnes. 1981, januar, april kvartaler.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 16 bl. Gratis.
Bibliografi over Danmarks offentlige publikationer.
Impressa publica regni Danici. Red. af Rita Ejlersen
og Gertrud Nielsen. Årg. 33. 1980. Kbh.
I.D.E. 1981. 179 s. ISSN 0067-6543. ISBN 87-
7023-398-5.
Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. Ed. by
Hans Bekker-Nielsen. 1977. Oph. The Royal Library.
1981. 92 s. 80 kr. ISBN 87-7023-099-4.
ISSN 0067-7213.
Bognyt. Nr. 6-9. Universitetsbiblioteket 2. afdeling.
1981. 16, 25 s. Gratis.
Dansk Kortfortegnelse 1976-80. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling. Ballerup. Bibliotekscentralen.
1981. 32 s. Særtryk af Dansk Bogfortegnelse.
Fortegnelse over databaser tilgængelige ved Dokumentationsafdelingen.
3. rev. udg. Kbh. Universitetsbiblioteket
2. afdeling. 1979. 14 s. (Publikumsorientering
nr. 1). Gratis. ISSN 0105-2985.
fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger
XXV, 1981. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1981. 168 s. III. ISSN 0069-9896.
Guide. Det kongelige Bibliotek. 3rd cd. 2nd impr.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 12 s. III. (Det
kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer. 8)
(The Royal Library. User Guides. 8). Gratis.
ISSN 0105-3167.
Information for forskningsbiblioteker. Udg. af
Forskningsbibliotekernes Fællesråd ved Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Pierre Bigandt, Arg. 13,
nr. 6-7. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. 2 bd.
ISSN 0105-2616.
Jacobsen, Sven G.: Denmark. A bibliography.
Gomp. by the Danish Department of the Royal
Library. Ed. by Sven C. Jacobsen, Karsten Kromann,
Jan William Rasmussen. Third ed. Gph.
The Royal Library. 1981. 64 s. III. (Det kongelige
Bibliotek. Fagbibliografier. 12). 2 kr. ISSN 0105-
5046. ISBN 87-7023-192-3.
Det kongelige Bibliotek. Biblioteksvejledning. Udstillinger.
Aktiviteter september-december 1981.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1981. Aktivitetsliste.
Det kongelige Bibliotek i dag. Red.: Kontakt- og oplysningsafdelingen.
2. rev. udg., 2 opl. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1981. 44 s. III. (Det kongelige
Bibliotek. Publikumsorienteringer. 2). Gratis.
ISSN 0105-3167.
Meddelelser fra Rigsbibliotekaren. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Michael Cotta-Schønberg.
Årg. 32, nr. 1-3. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1981. 90, 27, 70 s. III. Gratis. ISSN 0461-5298.
Morell, Lars: Poesien breder sig. Jørgen Nash, Drakabygget
& Situationisterne. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. 128 s. III. 35 kr. ISBN 87-7023-
367-5.
Poesien breder sig. En udstilling om Jørgen Nash. 1.
oktober 1981 -31. januar 1982. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1981. Plakat. 15 kr.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red. Birger
Hjørland. Nr. 19. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1981. 55 s. 20 kr./private, 50 kr./Institutioner.
ISSN 0105-1393.
Tidsskriftnyt. Åfg. 8. Nr. 2. Kbh. Universitetsbiblioteket
2. afdeling. 1981. 11 s. Gratis.
2: Universitetsbibliotekets I. Afdeling
Indledningsvis skal der gøres opmærksom på en ret
fatal trykfejl i beretningen i Årbog 1980, s. 488, sp.l,
1.13 f.n., hvor der står: Der kunne konstateres svste664
Universitetets årbog 1981
matiske tyverier. Der mangler i denne sætning ordet
ikke. Det gør jo en forskel.
1 tilslutning til det tidligere meddelte om lokalerne
i magasinbygningen kan det nu siges, at biblioteket
har faet rådighed over hele 1. sal og tre mindre
lokaler i stueetagen. I disse sidste er der indrettet
fotorum, kontor for vagtmesteren og postrum, hvorved
nogle uegnede og klart ulovlige arbejdslokaler i
kælderen har kunnet opgives. 1. sal er indrettet til
bogmagasin, idet der dog også er reserveret plads til
mødebrug, eventuelt til arbejdspladser, I det gamle
lærerværelse, der er beregnet til kontor for en forskningsbibliotekar,
har Ingerslev-Jensens Oehlenschlåger-
samling fundet blivende plads.
Avislæsesalens bestand af mikrofilm-læseapparater
er blevet forøget med et, således at der nu ialt er 4
apparater til disposition. Ikke desto mindre kan der
lejlighedsvis opstå kødannelser foran apparaterne.
Avislæsesalens håndbibliotek er blevet udvidet, bl.a.
med en del pressehistoriske værker.
Benyttelsen af hovedlæsesalen og udlånet synes
nu at have fundet sit leje efter oprettelsen af Filial
Amager; som i det foregående år ialt lidt over 25.000
bind.
På Filial Amager er benyttelsen stadig stigende -
ca. 16% i forhold til foregående år, og stadig uden
tegn på afmatning. I takt med faldende bevillinger er
antallet af anskafielser derimod vigende, og i årets
sidste måneder kunne kun det allermest nødvendige
købes.
En forbedring i arbejds- og servicevilkårene var
det imidlertid, at der kunne anskaffes to skærmterminaler
til henholdsvis accessionsafdelingen og udlånet.
Det er derigennem muligt at kommunikere
direkte med SAMKAT-basen og indirekte med andre
databaser, således at især nyudkomne bøger hurtigt
og præcist kan identificeres og lokaliseres.
Filial Amagers samarbejde med universitetet foregår
som hidtil i accessionsudvalget, der mødes hvert
halve år; med det formål at gøre disse møder mere
substantielle er der indenfor udvalget nedsat en mødeforberedende
gruppe med repræsentanter for biblioteket,
universitetslærere og studerende.
I september og oktober vistes i Filial Amagers
lokaler en af Volkshochschule der Stadt Ahlen arrangeret,
righoldig og veltilrettelagt udstilling om
Klaus Marin.
3: Universitetsbibliotekets 2. Afdeling
Byggesagen:
Ansøgning om bevilling til projektering og gennemførelse
af en bygningsmæssig udvidelse al Universitetsbiblioteket
2. afdeling ventes forelagt de bevilgende
myndigheder i begyndelsen af 1982. Byggestyrelsen
har godkendt det programoplæg som det af
Ministeriet for kulturelle Anliggender nedsatte byggeudvalg
færdigbehandlede i april 1981, og Undervisningsministeriet
har overdraget Arvebiologisk Instituts
bygning til biblioteket, når denne fraflyttes i
løbet af 1983.
Det er fortsat bibliotekets håb, at byggeriet kan
fremmes, således at hovedfagbiblioteket indenfor de
natur- og lægevidenskabelige fagområder far vilkår,
som gør det muligt at tilbyde publikum samme service
som andre biblioteker. Et publikumstilgængeligt
magasin, med en tidssvarende opstilling af de
sidste 10-15 års tidsskrifter og bøger er et væsentlig
led i den nødvendige udvidelse af de lokale magasinarealer
og vil samtidig opfylde det stærke og hyppigt
fremførte krav fra brugerside om åbne magasiner.
»Programoplæg 1981 til en bygningsmæssig udvidelse
af Universitetsbiblioteket 2. afd.« har været
forelagt Fællesudvalget til varetagelse af samarbejdet
mellem Københavns Universitet, Det kongelige
Bibliotek og Universitetsbiblioteket, der kraftigt anbefalede
forslaget, og desuden til orientering i Nørre
Fælled Nord udvalget under Det faglige landsudvalg
for Sundhedsuddannelserne. Overbibliotekaren var
medlem af nævnte udvalg, der afgav indstilling september
1981 og anbefalede Arvebiologisk Instituts
overdragelse til biblioteket.
Publikumsafdelingen:
Benyttelsen af biblioteket ligger på samme høje niveau
som i det foregående år.
Inden for bestanden af tidsskrifter 1925-69 er der
sket en justering af fordelingen mellem nær- og Ijernmagasin,
så antallet af ekspeditioner fra fjernmagasinet
har kunnet nedsættes. - Bestillinger på tidsskrifter
af løbende årgang og de to foregående efTektueres
normalt som gratis reduceret kopi, men denne grænse
flyttes lejlighedsvis under hensyn til den aktuelle
arbejdsmæssige belastning.
Den samlede ekspeditionstid, fra modtagelsen af
en bestilling til bog, kopi eller andet svar foreligger
til udlevering, har stabiliseret sig i løbet af året og er
nu 2-8 dage. Der arbejdes fortsat på indenfor de
givne rammer at forbedre betjeningen og afkorte ekspeditionstiden.
Instituttjenesten:
Bibliotekets instituttjeneste har i 1981 katalogiseret
2670 bøger for 18 institutter.
Dokumentations afdelingen:
Antallet af foretagne edb-litteratursøgninger i afdelingen
har totalt set været stigende, som det vil fremSamarbejde
med eksterne institutioner 665
gå af nedenstående tal. Der er dog grund til at fremhæve,
at vor mest benyttede tjeneste MEDLARS/-
MEDLINE udviser et mindre fald, antagelig fordi
man pr. 1. august 1981 satte prisen op fra kr. 100,00
til kr. 150,00 pr. gennemsøgt sektion og fra kr. 30,00
til kr. 40,00 pr. måned for løbende litteraturovervågning.
Hvad det sidste angår, er der i hvert fald 5, der
har tilkendegivet, at de ikke forlængede deres abonnement,
fordi det var blevet for dyrt for dem. Tjenesten
som sådan må dog nærmest siges at være blevet
billigere, idet vi nu i kroner igen tager samme pris,
som vi tog i 1977, og i mellemtiden har der jo været
en betydelig inflation; så ovennævnte er snarere et
udtryk for den økonomiske stramning, som institutter
og hospitaler har oplevet.
Trods det, at stigningen i antallet af udførte søgninger
er blevet mindre end den ellers ville være
blevet, er afdelingen dog nok alligevel stadig den
største dokumentationsafdeling i Danmark, hvad
angår antallet af udførte edb-litteratursøgninger.
Tallene for brugen af de medicinske systemer i
1981 ser således ud; 667 MEDLINE-søgninger (mod
685 i 1980); 159 MEDLARS back-søgninger (mod
146); 15 CANCERLINE-søgninger (mod 15) og 41
TOXLINE-søgninger (mod 25), 2 TOXBACK-søgninger
(mod 4) og 20 RTECS-søgninger (mod 4).
Endvidere er der i forbindelse hermed foretaget 28
CHEMLINE-opslag (mod 20) og 3 Health søgninger
(ny aktivitet).
Antallet af de månedlige SDI-søgninger på MEDLARS
(SDI = Selective Dissemination of Information)
var fortsat jævnt stigende i første del af 1981,
men derefter faldende siden prisforhøjelsen i august
1981. Ved udgangen af 1981 havde man 106 af disse
månedlige søgninger (mod 112 ved udgangen af
1980).
For EPOS/VIRA-søgningernes vedkommende,
hvor der ikke er sket prisændringer i årets løb har
afgange og tilgange nøjagtigt holdt ligevægt. Afdelingen
administrerede pr. december 1981 98 SDIabonnementer
i EPOS/VIRA (mod 98). De 98
abonnementer afsøges mod 21 forskellige databaser
og indeholder ialt 256 søgeprofiler (mod 264), et
gennemsnit på 2,6 database pr. abonnement (mod
2,7).
Til de øvrige retrospektive systemer, ud over de
under medicinen nævnte, har der været ialt 131
spørgsmål (mod 119). De resulterede i ialt 346 databasesøgninger
(mod 282), der fordelte sig på de forskellige
systemer med 317 søgninger (mod 246) i
DIALOG i 40 forskellige databaser (mod 39); 19
søgninger (mod 30) i IRS/QUEST i 6 databaser og
10 søgninger (mod 6) i SDC/ORBIT i 6 databaser.
Hvert af disse 131 spørgsmål har således i gennemsnit
været søgt i 2,6 databaser.
Udover disse søgninger er der foretaget en del opslag
og mindre demonstrationer samt et betydeligt
større antal verifikationer end tidligere, idet udlånsafdelingens
edb-verifikationer foregik i herværende
afdeling, indtil udlånet på forsøgsbasis fik en egen
terminal i sommeren 1981. Et større arbejde i forbindelse
med udarbejdelse af en edb-bibliografi til Rigshospitalet
har lagt beslag på en af afdelingens 2 terminaler
i 48 timer.
Afdelingen har i det forløbne år stået for arrangementet
af et 2-dages Pharma-BIOSIS kursus, et 2-
dages BLAISE kursus og et 1 dags Excerpta Medica
kursus. Endvidere er der som sædvanlig givet en
række kortere introduktioner til afdelingens dokumentationstjenester,
ligesom afdelingens dokumentalister
ved flere lejligheder har givet egentlig undervisning
i litteratursøgning i form af foredrag, forelæsninger
og demonstrationer.
Jubilæum:
Universitetsbiblioteket kan fejre 500 års jubilæum
den 28. juni 1982. Et jubilæumsudvalg fælles med
Universitetsbiblioteket 1. Afdeling forbereder festligholdelsen
af dagen.
4: Folkeuniversitetet
Den stærke vækst i tilslutningen til Folkeuniversitetets
forelæsningsrækker og kurser (se Årbog 1980) er
fortsat i 1981. Deltagertallet er i sæsonen 1980/81
øget med 35% i forhold til den foregående. Det er
specielt linjestudierne, der bærer den store fremgang.
I beretningsåret er oprettet 2 nye linjestudier med
start fra efterårssemestret: et studium i idéhistorie
under ledelse af lektor, mag.art. C.H. Koch, Filosofisk
Institut, og et studium i nærorienten i oldtiden
under ledelse af mag.art. Jørgen Podemann Sørensen,
Institut for Religionshistorie, og Marie-Louise
Thomsen, Assyriologisk Institut. Der er nu i alt
etableret linjestudier i 24 fag og fagområder. De øvrige
er teologi, religionshistorie, filosofi, pædagogik,
psykologi, samfundsteori, jura, nationaløkonomi,
fremmede kulturer, forhistorisk arkæologi, antikken,
historie, litteraturvidenskab, musik, kunsthistorie,
astronomi, datalogi, geologi, energi, biologi, botanik
samt sundhed og sygdom. Flere nye linjestudier ventes
oprettet fra efteråret 1982.
Gennem de senere år har Folkeuniversitetet hver
sommer afholdt et enkelt ugekursus over vekslende
emner. Interessen for undervisning uden for sæsonen,
mellem forårssemester og efterårssemester, har
været stigende. Folkeuniversitetet tilbød derfor i
1981 3 14-dages kurser i første halvdel af august;
666 Universitetets årbog 198!
yderligere tilbudes som noget nyt et 3-dages internatskursus
i slutningen af september. Erfaringerne
fra disse kurser peger mod indførelsen af et særligt
sommersemester.
Folkeuniversitetets styrelse udvidedes med afdelingsleder,
cand.polit. Lauge Stetting som repræsentant
for Handelshøjskolen i København., I Folkeuniversitetets
programråd afløstes lektor, cand.mag.
Jens Brincker af professor, dr.phil. Jan Maegaard og
mag.art. Karen Krogh af redaktør, mag.art. Henrik
Lundgren, medens lektor, dr.phil. Klaus Bohnen og
professor, dr. polit. Bjarke Fog optoges som nye
medlemmer; direktør, dr. phil. Arne Schiøtz er udtrådt
på grund af flytning til udlandet.
Undervisningens omfang i 1980/81 var; 42 forelæsningsrækker
og 24 orienteringskurser, i alt 620
timer med tilsammen 3.230 holddeltagere (mod 590
timer og 2.362 holddeltagere i 1979/80). 57 grundkurser,
87 emnekurser, 14 seminarkurser og 26 specialkurser,
i alt 5.052 timer med tilsammen 4.069
holddeltagere (mod 4.774 timer og 3.051 holddeltagere
i 1979/80). Den samlede aktivitetsstigning er
dermed 308 timer og 1.886 holddeltagere.
Ligesom i København har folkeuniversitetsafdelingerne
i Aarhus, Odense og Aalborg oplevet øget
publikumsinteresse. Uden for universitetsbyerne,
hvor undervisningen varetages af de såkaldte folkeuniversitetskomiteer,
har udviklingen afventet en tiltrængt
fornyelse af organisation og tilbud. En særlig
mulighed for »at udbrede kendskabet til videnskabens
metoder, arbejde og resultater« (Folkeuniversitetets
formålsbestemmelse) har Folkeuniversitetet
faet gennem den ny radiorubrik »Folkeuniversitetet i
Radioen«, som redigeres i samarbejde med Danmarks
Radios undervisningsafdeling. Også på nordisk
plan er der skabt grundlag for nye aktiviteter
gennem stiftelsen af NOFU, Nordiskt Folkuniversitet.
Bjørn Tell Persson