IV: Det humanistiske Fakultet
1981 blev for Det humanistiske Fakultet et år, der
stod i opbruddets og i forandringens tegn.
Arbejdet med den humanistiske landsplanlægning
har medført forslag om en række ændringer af fakultetets
struktur. En del af disse er af direkte betydning
for fakultetets forskningsmilieu.
Dette gælder ikke mindst dannelsen af en række
centrer, der bliver tværfaglige samlingssteder for forskere
fra forskellige fag, der har et emneområde eller
en indfaldsvinkel tilfælles. Centrer for fx. kvindeforskning,
middelalderstudier, massekommunikation
og arbejderkultur er oprettet, og stipendiestillinger
søges knyttet til disse centrer for at fa forskningsindsatsen
på disse felter intensiveret.
En blanding af nød og lyst har drevet fakultetet til
at tage disse skridt. Nød fordi de stadig knappere
ressourcer kræver stadig større omsorg i anvendelsen
af dem, vi har, og lyst fordi der længe har været
tendenser på vej mod at bryde et af og til noget stift
fagligt milieu op, hvis struktur om ikke direkte har
hindret, så dog ofte gjort det svært for nye impulser
at slå igennem.
1981 har samtidig været et år, hvor den enkelte
forsker, trods nedskæringer og omstruktureringer,
har fortsat sit hidtidige virke, og hvor summen af
resultater endnu engang lader fakultetet træde frem
som en frugtbar have, hvor der er plads til såvel
hverdagens nyttefrugter som til de eksotiske vækster,
der er en fryd for sindet.
Men det begynder for alvor at knibe nu. Nedskæringerne
har tvunget fakultetet ind i et ansættelsesstop,
der hvis det bliver langvarigt truer med at tabe
en hel generation af dygtige unge forskere for fakultetet.
Og fakultetets stadigt nedskårne annuum gør
det stadigt sværere for de forskere, der er ansat, at fa
finansieret den forskning, der er igang. Nok er humanisten
ikke så apparatafhængig som naturvidenskabsmanden,
men den tid er forbi, hvor hendes eneste
arbejdsredskaber er blyanten og viskelæderet.
Det må derfor siges helt utvetydigt: Hvis ikke den
økonomiske nedtur snarest bringes til ophør, vil
fremtidige årsberetninger skildre en have, der var
engang, med blomster, der visnede på grund af
manglende pleje, og fakultetet vil blive et monument
over en statslig planlægningspolitik, der spillede
fallit.
Johny Leisner
26*
Det humanistiske Fakultet 395
Historie
1: Historisk Institut
Stab:
5 professorer, 21 lektorer, 6 TAP (4 stillinger, hvoraf
én hører under studienævnet) samt en kontorelevstilling.
Til instituttet var der ved årets udgang knyttet: 1
seniorstipendiat, 4 kandidatstipendiater, 3 forskningsrådsstipendiater,
9 eksterne lektorer, 2 undervisningsvikarer
(eksterne lektorer) betalt af Statens
humanistiske Forskningsråd samt 1 fuldtids lektorvikar,
betalt af De danske Mejeriers Fællesorganisation.
Ved faget historie var der i forårssemesteret 6 undervisningsassistenter
og 5 instruktorer, i efterårssemesteret
1 undervisningsassistent og 5 instruktorer.
Desuden 1 studievejleder.
Forskningsoversigt:
Nedenstående oversigt over medarbejdernes forskningsvirksomhed
udviser som tidligere år en meget
betydelig spændvidde, såvel i tidsmæssig og geografisk
som i emnemæssig og metodisk henseende. En
sådan oversigt giver imidlertid - som det nødvendigvis
må blive tilfældet i en årbog - kun et øjebliksbillede.
Historieforskningens dynamik, samarbejde og
gensidige inspiration mellem forskere, der arbejder
med makrohistoriske spørgsmål i internationalt perspektiv,
og specialister inden for afgrænsede emnefelter,
såvel som vekselvirkningen hos den enkelte
medarbejder mellem specialstudier og disses formidling
i fremstillinger for et alment historisk interesseret
dansk og udenlandsk publikum, kommer først
frem, når årsberetningerne fra en række foregående
år sammenholdes med den foreliggende. Et vigtigt
led i en sådan dynamik er fremmede forskeres gæsteforelæsninger
på instituttet og medarbejdernes gæsteforelæsninger
ved andre universiteter, ligesom
deltagelsen i redaktionen af danske og udenlandske
fagtidsskrifter, i faglige sammenslutningers og lærde
selskabers virksomhed sikrer instituttets aktive medvirken
til fagets internationale udvikling.
Som en nydannelse afholdt instituttet i det forløbne
år (under ledelse af professor Niels Steensgaard
og kandidatstipendiat Kristof K. Kristiansen) hver
14. dag et alment historisk seminar med emnet »økologi
og historie«. Dette seminar, med fremtrædende
danske og udenlandske forskere som gæsteforelæsere
vekselvis med instituttets egne medarbejdere og med
deltagelse af adskillige lærere og studerende fra andre
fag, gav en mangesidig belysning i tid og rum af
problemerne ved de menneskelige samfunds udnyttelse
af naturens ressourcer og demonstrerede herigennem,
hvad et stort institut som vort kan yde i
samarbejde.
Generelt:
Bjørn, Claus: er beskæftiget ved projekt finansieret
af De danske Mejeriers Fællesorganisation indtil
1982.
Bolvig, Axel: har skrevet »Portræt af vor tid«, ca.
110 s.
- »Billedanalyse«, 12 s.
- har fortsat arbejdet med undersøgelsen »Dagspressens
billedbrug« (i samarbejde med mag.art.
Spencer Shaw og mag.art. Knut Skjærven). - Registrering,
tolkning samt EDB-behandling af udvalgte
danske dagblades anvendelse af fotografier
1900-1980.
Caspersen, Hanne: fortsat arbejde med projektet
»Kvindearbejde 1918-40. En undersøgelse af
kvindernes arbejdsforhold og sociale betingelser
uden for industri, handel og kontor.«
Christensen, Peter: har skrevet »Den iranske Revolution
«. ca. 25 s. Trykkes af Centralinstitut for
Nærorientalsk Filologi.
Fledelius, Karsten: har skrevet Comparative Analysis
of Television News from DifTerent European
Countries, (sm. m. Erik H. Swiatek og Mikael
Havlykke), 8. s., — Zeitgeschichte und Audiovisuelle
Medien. - Miinchen.
- fortsatte studier i nazistisk foto-propaganda, i den
historiske filmforsknings metodik og sammenknytning
af semiotik og historisk kildekritik.
Rasmussen, Jens Rahbek: har skrevet problemer og
perspektiver i historisk antropologi til Studier i
historisk metode 17, ca. 25 s.
- har fortsat studier i forholdet mellem elitekultur
og folkekultur i Danmark ca. 1500-ca. 1730.
Scocozza, Benito: har færdiggjort »Om historie«, ca.
170 s.
- har skrevet Den borgerlige revolution i slutningen
af det 18. århundrede, ca. 30 s.
- har påbegyndt De danske bondereformers historiografi.
En teoretisk kritik og afklaring.
Steensgaard, Niels: er i færd med at udarbejde et
essay om begivenhed og struktur som historieforskningens
grundelement.
Thomsen, Niels: har skrevet en artikel om trykte
medier 1956-1966 til Nordisk journalistkursus' 25-
års jubilæumsskrift, ca. 15 s.
Oldtiden:
Christensen, Arne Søby: har deltaget i projektet
»Provincia Africa Proconsularis«, et tværfagligt
projekt med deltagelse af historikere og arkæologer
ved Københavns, Århus og Odense Universiteter.
- En undersøgelse af by-land relationer i en
romersk provins, (det nuværende Tunesien).
396 Universitetets årbog 1981
Malcus, Bengt: har fortsat publikationsarbejdet med
et udgravningsområde i lokaliteten San Giovenale,
Lazio settentrionale, Italien.
Saxtorph, Niels M.: har undersøgt social mobilitet i
romersk kejsertid.
Skydsgaard, Jens Erik: har bearbejdet Pompeii, En
romersk provinsby med henblik på en svensk udgave,
ca. 200 s.
- har skrevet Public Building and Society in Ancient
Rome, Analecta Romana Instituti Danici
supplementum, vol. X, ca. 10 s.
- Bebyggelseshistoriske undersøgelser nord for Rom
ca. 700 f. Kr. til 1000 e. Kr., Fortid og Nutid, ca.
15 s.
- har fortsat sine studier over Italiéns historie i oldtiden.
Ørsted, Peter: fortsatte studier i sammenhængen
mellem økonomi og romanisering.
- deltager i det af SHF støttede projekt, studier i de
økonomiske relationer mellem by og land i det
romerske Africa proconsularis (Tunesien) i 1. og
2. årh. e. Kr.
Middelalderen:
Christensen, Peter: har skrevet »Et bondesamfund i
forfald - det middelalderlige Iran«, ca. 30 s.. Fortid
og Nutid.
- har fortsat undersøgelsen af samspillet mellem
økologiske og socialhistoriske faktorer i Iran i
middelalderen.
Fledelius, Karsten: har fortsat arbejdet med den byzantinske
kvindes retsstilling.
Hørby, Kai: har undersøgt byen Gubbios middelalderlige
kommunalstyre.
Rathsack, Mogens: har foretaget en retshistorisk
analyse af den ældre pavestols klosterprivilegier
(ca. 604-1100).
Skovgaard-Petersen, Inge: har skrevet en anmeldelse
til Fortid og Nutid af en kommenteret engelsk
udgave af Saxo Grammaticus, History of the Dånes
I-II, Cambridge 1980.
- Rapport til Nordisk historikermøde om Saxo i den
moderne forskning.
- Bidrag til Dansk biografisk Leksikon.
- fortsat arbejde med værket Studier i Saxos historiesyn.
Skyum-Nielsen, Niels: har fortsat bearbejdelsen af
Diplomatarium Danicum og Danmarks Riges
Breve, 1. rk., bd. 7, (1238-49).
- udarbejdet manuskript til Frue og Las, Danmarks
historie uden retouche, bd. 4, 1250-1400.
16.-18. århundrede:
Bagger, Hans: har skrevet »Stat og samfund i Peter
den Stores Rusland. En kommentar til den nyere
forskning« til Historisk Tidskrift for Finland, Helsingfors.
16 s.
- har fortsat arbejdet med projektet: »En strukturel
analyse af Ruslands politik over for de skandinaviske
stater 1721-1780.«
Frandsen, Karl-Erik: har skrevet Vicarage and Glebe
in Falster in the 17th Century til Journal of
British Archaeology.
- har fortsat arbejdet med Matriklen 1662 og Historisk
Atlas over Danmark.
Jensen, Frede P.: har færdiggjort disputatsen Danmarks
konflikt med Sverige 1563-1570, ca. 400 s.
- udgivelse af Frederik 11.s egenhændige breve og
brevefterskrifter. Ca. 50 s.
- arbejder på en fremstilling af Københavns Universitets
alm. historie i det 17. århundrede.
Steensgaard, Niels: har skrevet The Dutch East India
Company as an Institutional Innovation.
- er i færd med at udarbejde en afhandling om foretagerstrukturen
i den ældre asiatiske handel.
- en samlet fremstilling af verdenshistorien 15.-18.
århundrede.
Wittendorff, Alex: Historisch-materialistische
AufTassungen von Luther und der Reformation. -
Foredrag med diskussionsreferat, ca. 30. s., trykkes
i »Text und Kontext«, »Symposie«-serien. -
Munchen.
- artikler om samfærdsel og transport til Dansk
Kulturhistorisk Opslagsværk, ca. 50 s.
- fortsatte studier over Reformationen i Tyskland
og Danmark.
18.-19. århundrede:
Thomsen, Niels: har skrevet Tre faser af avisens indre
historie, 20 s., i Pressens Årbog for 1981.
- anmeldelse af K. Pietilå, Formation of the Newspaper,
disp. Helsingfors 1980, i Pressens Årbog
for 1981.
- Press History in Denmark, Scandinavian Journal
of History.
- fortsat arbejdet med Københavns Universitets almene
historie 1936-1966.
- fortsat undersøgelsen af Vælgeradfærd i Storkøbenhavn
1880-1920, hvor hr. Ulrik Sommer-Jensen
med bevilling fra Arbejdsformidlingen i København
har været ansat 9 måneder til dataindsamling
og indtastning på EDB.
Vammen, Hans: har skrevet »Grundlaget for det
moderne Danmark? (1750-1850)« til antologi om
overgangen fra feudalisme til kapitalisme i Danmark,
15 s.
Publikationer i 1981:
Albrectsen, Esben: Herredømmet over Sønderjylland
1375-1404. Studier over Hertugdømmets
Det humanistiske Fakultet 397
lensforhold og indre opbygning, 366 s. Disputats.
- København.
- Bidrag til Dansk Biografisk Leksion.
Bolvig, Axel: Statuta capituli Arusiensis, i: Festskrift
til Niels Skyum-Nielsen, s. 95-114.
- Dagens Billeder, 24 s. - Undervisningsbog til Tvudsendelse
»Hverdagsbilleder«.
- Dokumentation contra fiktion som visuel virkelighedsafspejling.
— Norsklæreren nr. 1, 81, s. 18-21.
Christiansen, Niels Finn: Arbejderbevægelsen og historieforskningen
i 1970'erne, i: Fremad og aldrig
glemme. Ti års forskning i arbejderbevægelsens
historie, s. 23-37.
- (sammen med Ole Hyldtoft og Helle Askgaard):
Det industrielle Danmark 1840-1914. 374 s.
- Bidrag til Dansk Biografisk Leksikon.
Ellehøj, Svend: »Manden under vinduet«. En ikonografisk
undersøgelse. - Festskrift til Niels Skyum-
Nielsen, s. 339-347.
Fledelius, Karsten: Middelalder på film som propaganda:
Sergei Eisensteins Aleksandr Nevskij
(1938). - Festskrift til Niels Skyum-Nielsen, 48 s.
- Uwagi o analizie tresci filmåw i programow telewizyjnych.
(Betragtninger om indholdsanalyse af
film og TV-programmer). 5 s. — Tidsskriftet KINO,
Warszawa.
- Syntagmatic Film Analysis - with Special Reference
to Factual Film. 12 s. i: Zeichenkonstitution.
Akten des 2. Semiotischen Kolloquiums, Regensburg
1978, bd. II. — Berlin.
- »Byzans i Norge«. 5 s. SFINX, 4. årg., nr. 4.
Hørby, Kai: Den kritiske tænkning i videnskaben i
1700- og 1800-tallet (Danmark), i: Motesrapport
II, XVIII nordiska historikermøtet, Jyvåskylå, s.
11-36.
- Profilo della storia moderna danese, i: Il Veltro
XXV, s. 59-66.
- Arild Huitfeldts benyttelse af den såkaldte Cancellariæ
veteris episcopalis liber, i: Festskrift til
Niels Skyum-Nielsen, s. 183-194.
Jensen, Frede P.: Bidrag til Dansk Biografisk Leksikon.
Rathsack, Mogens: Pave Johannes 19. s. privilegium
til klostret Cluny fra tiden kort efter 28.3. 1027, i:
Festskrift lil Niels Skyum-Nielsen, s. 17-39.
Scocozza, Benito: Blev der indført livsfæste i Danmark
i 1523, Fortid og Nutid XXIX, s. 184-201.
- De røde kattes historie, i: Hvad er Historie, s. 59-
70. - Haarby.
Skovgaard-Petersen, Inge: The Historical Context of
the First Towns in Northern and Eastern Europe.
Procedings of the Eighth Viking Congress, s. 9-18.
- Ribe Excavations 1970-76. The Written Sources,
s. 21-63. - Esbjerg.
- Anmeldelse af Birgit Strand, Kvinnor och man i
Gesta Danorum. Historisk Tidsskrift 81, s. 303-
305.
- Bidrag til Dansk Biografisk Leksikon.
- Fra sagn til historie og tilbage igen, i: Festskrift til
Niels Skyum-Nielsen, s. 297-317.
Skyum-Nielsen, Niels: Nordic Slavery in an International
Setting. Medieval Scandinavia, 22 s.
Steensgaard, Niels: Violence and the Rise of Capitalism,
Review, V:2, s. 247-273.
- The Companies as a Specific Institution in the
History of European Expansion, i: L. Blussé &
Femme Gaastra (ed.s), Companies and Tråde,
Comparative Studies in Overseas History, vol.
III, s. 245-264. - Leiden.
Tvevad, Jørgen: Den danske Frimurer Ordens arkiv
og bibliotek. - Fortid og Nutid.
Wittendorff, Alex: Anmeldelse af Bent Jørgensen:
Stednavne og samfærdselshistorie, 1980. — Fortid
og Nutid 1981, 2, s. 130-132.
Redaktionsvirksomhed:
I det forløbne år har Niels Finn Christiansen været
medredaktør af »Historievidenskab«, Karsten Fledelius
ledet udgivelsen af IAMHIST'S (International
Association for Audio-Visual Media in Historical
Research and Edication) Newsletter, Kai Hørby
som sekretær i Det kongelige Danske Selskab for
Fædrelandets Historie redigeret »Danske Magazin«,
Jens Erik Skydsgaard været redaktør af Studier fra
Sprog- og Oldtidsforskning, Niels Steensgaard været
dansk redaktør og hovedredaktør af Scandinavian
Journal of History.
Gæsteforelæsninger:
I det forløbne år har Axel Bolvig forelæst to gange på
Danmarks Journalisthøjskole, Niels Finn Christiansen
forelæst ved Ålborg Universitetscenter og Århus
Arkitektskole, Karsten Fledelius forelæst i Moskva,
Jens Rahbek Rasmussen forelæst ved History Workshop
15, Brighton, England, Niels M. Saxtorph forelæst
ved Århus Universitet, Inge Skovgaard-Petersen
forelæst ved Lunds Universitet, Niels Skyum-
Nielsen forelæst ved The Baltic Institute, Stockholm,
ved Stockholms Universitet og ved Uppsala
Universitet.
Andet:
Niels Skyum-Njelsen modtog på sin 60-årsdag festskriftet
»Middelalder, Metode og Medier«, redigeret
af Karsten Fledelius, Niels Lund og Herluf Nielsen.
I det forløbne år har Karsten Fledelius været formand
for Den -danske nationalkomité for byzantinske
Studier og præsident for International Association
for Audio-Visual Media in Historical Research
and Education (lAMHIST), Karl-Erik Frandsen
været kasserer for Association Internationale d'Hi398
Universitetets årbog 1981
stoiere des Mers Nordiques de l'Europe, Jens Erik
Skydsgaard været formand for Det Filoiogisk-Historiske
Samfund, Niels Skyum-Nielsen været medlem
af forretningsudvalget for den nordiske afdeling af
Den internationale komité for historikernes internationale
samarbejde, Niels Steensgaard været medlem
af Statens humanistiske Forskningsråd.
Gæster:
Esben Albrectsen har i efteråret vejledt Yael Waldman,
Israel, der udarbejder doktordisputats om
»Fredløshed i de nordiske lande i middelalderen«.
Retshistorikeren Andrzej Gazda, Torun, Polen, har i
marts og september forsket ved instituttet vedr.
Christian V's Danske Lov.
Hans Vammen
Lokalhistorisk A[deling:
Ved en beklagelig fejl manglede afdelingens årsberetning
i Årbog 1980 og gengives derfor her:
Igangværende forskning (med studentermedhjælp):
1. Registrering af amtmandsindberetninger.
2. Undersøgelse af social og demografisk mobilitet
omkring Præstø i begyndelsen af 1800-årene.
Ved afdelingens faste personale (I lektor):
3. Introduktion til arbejdet på landsarkiverne.
4. En metodisk undersøgelse af geografisk mobilitet
på Sjælland omkring 1845.
5. Der er leveret mindre bidrag til den nye udgave af
Dansk biografisk Leksikon.
Publikationer:
Knud Prange: Middelaldergenealogi og heraldik -
belyst ud fra 4 nyafdækkede våbener i Kværkeby
kirke. (Personalhistorisk Tidsskrift, 1980, første
halvbind, s. 53-67).
- Koncentriske cirkler - kommentar til en lokalhistorisk
status. (Fortid og Nutid bd. 28, h. 3, 1980,
s. 442-47).
- redigeret og for en stor del skrevet: En Heraldisk
Lystvandring (udstillingskatalog - 52 s.).
- anmeldelse af: Jørgen Hæstrup: Odense bys historie,
bd. 9. (Fortid og Nutid bd. 28, h. 4, 1980, s.
705-07).
Andet:
Knud Prange har som medlem af forretningsudvalg
og kongreskomité deltaget i arrangementet af den
14. internationale kongres for de genealogiske og
heraldiske videnskaber i København, august 1980 og
har i denne forbindelse sammen med andre lavet en
heraldisk udstilling på Kunstindustrimuseet.
Gæsteforelæsninger:
Knud Prange har gæsteforelæst i Norge (Norsk Lokalhistorisk
Institutts 25 års jubilæum), ved Odense
Universitet, på Danmarks Biblioteksskole samt ved
3 efteruddannelseskurser.
Speciale:
Klaus Egeberg: Lokalhistorie i Østjylland.
Redaktionsvirksomhed:
Knud Prange har deltaget i redaktionen af nyudgaven
af Håndbog for danske Lokalhistorikere og af
Personalhistorisk Tidsskrift.
1981: Igangværende forskning (med studentermedhjælp):
1. Udarbejdelse af tematisk sagregister til registratur
over amtmandsindberetninger.
2. Metodisk undersøgelse af geografisk mobilitet på
Sjælland omkring 1845.
Ved afdelingens faste personale (l lektor):
3. Introduktion til arbejdet på landsarkiverne.
4. Studier over udvalgte epitafier og gravsten m.m.
5. Der er leveret mindre bidrag til den nye udgave af
Dansk Biografisk Leksikon.
Publikationer:
Knud Prange: Geografisk mobilitet — en overset (?)
faktor i lokalsamfundenes demografi. Et forslag til
nogle målemetoder. (By og Bygd, Stad og Omland.
Nordisk Lokalhistorie — Seminarrapport nr.
3, Oslo 1981, s. 17-29.)
- Leicester-skolen - nogle indtryk af engelsk lokalhistorie.
(Nye strømninger i dansk lokalhistorie,
1981, s. 7-17.)
- Lokalhistorisk Afdeling - formål og arbejdsmåde.
(Søkelys på lokalhistoria, Oslo 1981, s. 43-52.)
- anmeldelse af: Anne Rasmussen: Hylke i det 18.
århundrede. (Lokalhistorisk Journal. 10. årg., nr.
I, 1981, s. 9-11.)
- anmeldelse af: Neubecker: Heraldik. (Personalhistorisk
Tidsskrift bd. 101, 1981: I, s. 109-10.)
- anmeldelse af: Aage Fasmer Blomberg: De magre
år. Odense Bys historie bd. 3. (Fortid og Nutid
bd. 29, hefte 2, 1981, s. 354-56.)
Undervisningsmateriale og andet:
Noter, litteraturliste, undervisningsplan og opgaver
til undervisning i arkivkundskab. Dupl. 26 s.
Det humanistiske Fakultet 399
Lokalhistorisk Afdeling, Beretning 1975-80. Dupl.
17 s.
Lokalhistorisk Afdeling, Aarsberetning 1980.
(Fortid og Nutid bd. 29, hefte 2, 1981, s. 365-66.)
Noter om Lokalhistorisk Afdelings arbejde i Lokalhistorisk
Journal 10. årg. nr. 1-4.
Redaktionsvirksomhed:
Knud Prange har deltaget i redaktionen af nyudgaven
af Håndbog for danske Lokalhistorikere og af
Personalhistorisk Tidsskrift samt været medlem af
Personalhistorisk Samfunds skriftudvalg.
Speciale:
Steen, Poul, 1981: En beskrivelse af låntagningen i
Præstø 1695-1801.
Gæsteforelæsninger:
Knud Prange har gæsteforelæst på Danmarks Biblioteksskole.
Knud Prange
2: Institut for Samtidshistorie
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 6 eksterne lektorer, 1 kandidatstipendiat
og 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning dækker et vidt spektrum af emner
indenfor samtidshistorien.
Flere af instituttets medarbejdere indgår i større
forskningsprojekter. Tre medarbejdere er således tilknyttet
Dansk Historiografisk Projektgruppe, hvis
sekretariat findes på instituttet. Det gælder Jens
Henrik Tiemroth, som er projektets sekretær, Carsten
Due-Nielsen, som arbejder med en undersøgelse
af dansk historiografi, og Inga Floto, som p.t. har
undervisningsfritagelse i et år for at skrive et værk
om historievidenskabens historie i det 20. århundrede,
og som har en artikel om de senere års historiografiske
debat under offentliggørelse.
To medarbejdere viderefører instituttets mangeårige
projekt om fredskonferencen i Versailles efter
1. verdenskrig. Carsten Due-Nielsen beskæftiger sig
med den tyske politik og Inga Floto med den amerikanske,
hun arbejder blandt andet med udgivelsen
af R.S. Bakers dagbog fra konferencen.
I orben Worre deltager i det danske valgforskningsprojekt,
der i 1981 har omfattet interviewundersøgelser
af vælgeradfærd ved kommunalvalget i
november og folketingsvalget i december. Han arbejder
desuden på en afhandling om folkeafstemningen
om dansk medlemsskab af EF d. 2. oktober
1972.
To medarbejdere beskæftiger sig fortsat med besættelsestidens
historie. Håns Kirchhoff arbejder
med forholdet mellem samarbejds- og modstandspolitik,
og han er ved at skrive en biografi om Th.
Døssing. Henrik S. Nissen bidrager til et værk om
Norden under 2. verdenskrig. Han skriver i øvrigt på
et afsnit til Gyldendals Danmarkshistorie, dækkende
perioden 1929-1945.
Karl Christian Lammers beskæftiger sig med en
række emner fra mellemkrigstidens historie, dels det
danske borgerskabs holdning til arbejderbevægelsen,
dels arbejderbevægelsens holdning til fascismen,
og endelig med den fascistiske regimeform i
Tyskland og Italien.
Carl-Axel Gemzell studerer velfærdsstatens udvikling
siden 1870 og de økonomiske relationer mellem
Skandinavien og Vesteuropa 1870-1945.
Mette Skakkebæk fortsætter sine studier af Socialistpartiet
i Illinois og Tom Buhl af den brasilianske
industrialiseringsproces.
Redaktionsvirksomhed:
Inga Floto redigerer sammen med E. Ladewig Petersen
Historisk Tidsskrift, og Karl Christian Lammers
deltager i redaktionen af Historievidenskab.
Publikationer:
Lammers, Karl Christian; Arbejderbevægelsens historie
ca. 1914/20-1946 i Historieforskningen, i G.
Callesen, H. Caspersen, K. Knudsen (udg):
Fremad og aldrig glemme, København 1981 s. 82-
99.
Kirchhoff, Hans: Omkring den socialdemokratiske
historieskrivning 1940-1945 i; Historie, XIV, 1,
1981 s. 133-156.
Nissen, Henrik Sandø: »Nissen's Law. An inquiry
into the reasons for my colleages' repeated deprecations
of my contribution to Political Science.«
CLIO 10.2.1981. (USA).
Skakkebæk, Mette: »Concerns of Organized Labor,
1902-18. The Belleville Trådes and Labor Assembly,
Illinois.« American Studies in Scandinavia,
vol. 14, 1981.
- (red): American Studies in Denmark. Contributions
to 20. Cent. American History. Særnummer
af American Studies in Scandinavia.
Tiemroth, Jens Henrik: »Kristian Erslevs udvikling
som menneske, historieforsker og historieskriver«.
Anmeldelse af Leo Tandrups »Ravn I-II« i Historisk
Tidsskrift, 81, 1, s. 271-284.
400 Universitetets årbog 1981
Worre, Torben: 1 he 1979 European Election in
Denmark: An Analysis of Participation, Choice of
Party and Attitude Towards Europe, Cooperation
and Conflict, XVI, 1981, s. 73-89.
Torben Worre
3: Institut for Økonomisk Historie
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 2 kandidatstipendiater (indtil
hhv. 31.8. og 30.11, 1981), 3 eksterne lektorer, 1
undervisningsassistent, 1 overassistent og 1 assistent.
Desuden er p.t. 7 fonds- eller forskningsrådsaflønnede
stipendiater tilknyttet instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet drives der forskning i såvel økonomisk
som oversøisk historie.
Økonomisk historie:
Økonomisk historie kan defineres som studiet af den
fortidige fremstilling, fordeling og forbrug af varer og
tjenester med fremdragelse af de bestemmende faktorer
og disses relative betydning og indbyrdes forhold.
Medarbejdernes igangværende forskning inden
for feltet har tidsmæssigt tyngdepunktet i 1700-
og 1800-tallet, men emnerne hentes også i stigende
grad fra vort eget århundrede. Undersøgelserne
samler sig normalt om Danmarks historie, vel at
mærke set i et større perspektiv. Udenlandske kildegrupper
og forskningsresultater inddrages derfor i
arbejdet, hvor det er økonomisk muligt og synes fagligt
frugtbart.
Richard Willerslev har færdiggjort den befolkningshistoriske
undersøgelse af den svenske indvandring
til Danmark mellem 1850-1914, og der foreligger
nu et ca. 200 s. manuskript med titlen »Den
glemte indvandring. Den svenske indvandring til
Danmark 1850-1914«. For tiden arbejder Richard
Willerslev på en undersøgelse over boligforholdene i
København omkring år 1800.
Med udgangspunkt i nogle drøftelser i en studiekreds
om udvandringen til Nordamerika agter
Erik Helmer Pedersen at igangsætte et forskningsprojekt
med deltagelse af såvel danske som
amerikanske forskere. I denne sammenhæng er det
tanken at udsende en række forskningsbidrag omkring
emnet, hvad enten det nu sker som selvstændige
publikationer eller som bidrag til en periodisk
udkommende serie.
Endvidere vil Erik Helmer Pedersen i løbet al
1982 færdiggøre manuskript til en engelsksproget
publikation om dansk prishistorie 1660-1800. Hertil
slutter sig en afhandling i Landbohistorisk Tidsskrift
1982 om landbrugskonjunkturer i 1700-tallet.
Derudover har Erik Helmer Pedersen færdiggjort
manuskripter til to artikler til amerikanske tidsskrifter
om henholdsvis »The New Agricultural History«
i American Studies in Scandinavia og »The Danish Farmers
in the Middle West« i The Bridge, (februar
1982).
Ole Hyldtoft arbejder fortsat med »Hovedstadens
industrialisering 1840-1914«. Undersøgelsen sigter
mod at behandle faserne i industrialiseringen, lokaliseringe
af industrien samt industrialiseringens følger
for den københavnske byudvikling. I forlængelse af
denne undersøgelse har han sammen med Helle
Askgaard og Niels Finn Christiansen udarbejdet en
kildesamling om »Det industrielle Danmark 1840-
1914«.
Som en videreførelse af tidligere studier over den
danske byudvikling har Ole Hyldtoft desuden fremlagt
et bidrag om »Urbaniseringen i Danmark 1914-
1970« på Det nordiske Historikermøde i Jyvåskylå,
Finland, i august 1981. I forbindelse med planerne
om oprettelsen af et arbejdermuseum i København
har han endvidere sammen med Hannelene Toft
Jensen udformet et oplæg om »Arbejdermuseet i København
«.
I forbindelse med det til instituttet tidligere knyttede
projekt »Fabriksboliger i Danmark« foreligger
der nu et færdigt manuskript til ofientliggørelse »Fabriksboliger
på Lolland-Falster. En Registrant«, af
Hannelene Toft Jensen og Per Axelsen.
Ove Hornby har sammen med Carl-Axel Nilsson
fortsat studierne over den teknologiske udvikling i
den danske handelsflåde i indeværende århundrede
(med henblik på Budapest-konferencen 1982). Desuden
udarbejder Ove Hornby en komparativ fremstilling
af de nordiske landes økonomiske og sociale
historie 1850-1914 (med henblik på Handbuch z.ur europdischen
Wirtschafts- und Sozialgeschichte, red. H. Kellenbenz).
Med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
arbejder Anders Monrad Møller på et projekt
vedrørende »Baggrunden for den sene sejlskibstid
- en økonomisk historisk analyse af årsagerne til
opsvinget i midten af det 19. århundrede«.
Sammen med Erik Oxenbøll har Ove Hornby udarbejdet
manuskript til en artikel i The Scandinavian
Economic History Review, XXX, 1982, 1, ca. 30 s., med
titlen »Proto-industrialisation before Industrialisa-
(ion? - The Danish Case«. Om proto-industrialisering
foreligger desuden manuskript med titlen
»Friihindustrialisierung in Danemark ca. 1830-
1970«, som Ove Hornby får udgivet i 1982 i Studien
Zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins,
Neumiinster, ca. 20 s. Endvidere arbejder Erik OxDet
humanistiske Fakultet 401
enbøll på et projekt om »Tidlig industrialisering i
Danmark«. Han har i forbindelse hermed udarbejdet
en artikel med titlen »Proto-industrialization in
Denmark«, som er et bidrag til en publikation om
proto-industrialisering, der udgives af F. Mendels &
P. Deyon, 1982, ca. 25 s. Sidstnævnte projekt støttes
af Carlsbergfondet.
Sammen med Kristof Glamann har Erik Oxenbøll
færdiggjort et manuskript på ca. 200 s. »Studier i
dansk merkantilisme«, som udgives i 1982.
Carl-Axel Nilsson har påbegyndt forskning om arbejdskraftproblemer
i forbindelse med overgangen
til ny teknik i handelsflåden; rekrutteringsmønster,
uddannelseskrav, lønudvikling m.v.
Instituttet er værtsinstitution for et projekt om
»arbejderkvinder i hovedstad og provins; dagligdag,
fællesskab og organisering 1900-1940«. Projektet er
et af de tre danske bidrag til det nordiske forskningsprojekt
»Kvinders arbejde i samfund og familie
i de nordiske lande 1870-1970«. I forbindelse med
det nordiske projekt har Birte Broch deltaget i udarbejdelsen
af en kildesamling til belysning af kvinders
retsstilling i Danmark 1850-1940. Til undersøgelsen
vedrørende arbejderkvinder har Birte Broch gennemført
en indsamling af interviews med arbejderkvinder
i en provinsby (Slagelse), og hun forbereder
interview-indsamling i København i 1982.
For Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser
har Birte Broch udarbejdet en spørgeliste med titlen
»Arbejderkvinder i hjem og på arbejde«. På grundlag
af denne spørgeliste har hun tilrettelagt og påbegyndt
en landsomfattende indsamling af skrevne
erindringer. Der har været ført omfattende kampagne
i dagblade, tidsskrifter, fagblade, distriktsblade
samt Danmark Radio. Endvidere er erhvervsudviklingen
i perioden blevet kortlagt med særligt henblik
på kvindernes stilling, bl.a. på grundlag af det originale
materiale fra erhvervstællingen i 1935.
Under ofTentliggørelse er et manuskript udarbejdet
af Birte Broch m.fl.; »Kvinder i opbrud. En kildesamling
om arbejde og foreningsliv omkring århundredeskiftet
«, Gyldendal, ca. marts 1982.
Instituttet er ligeledes værtsinstitution for et projekt
om »Bygningshåndværkere i Danmark 1900-
1940.« Projektet finansieres af såvel Statens samfundsvidenskabelige
som Statens humanistiske
Forskningsråd og udføres af cand.mag. Carl Erik
Andresen.
Ole Feldbæk arbejder fortsat med udgivelsen af
»Danske handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og
interne ledelsesregler« for Selskabet til Udgivelse af
Kilder til Dansk Historie.
Endvidere har Ole Feldbæk færdiggjort manuskript
til afsnittet om perioden 1730-1814 til Gyldendals
Danmarkshistorie, og derudover har han indleveret
manuskript til »The Foreign Policy of Tsar
Paul I, 1800-1801: An Interpretation« til Jahrbiicher
Jiir Geschichte Osteuropas. (Artikel på o. 20 s.).
Med støtte fra Carlsbergfondet har Hans Kryger
Larsen i årets første halvdel afsluttet sine studier
over den økonomiske historieforskning i Danmark i
første halvdel af det 20. århundrede. En afhandling
om synet på merkantilismen i dansk historievidenskab
1890-1940 er færdiggjort og forventes publiceret
i løbet af 1982.
Efter færdiggørelsen af ovennævnte afhandling er
Hans Kryger Larsen i gang med en undersøgelse af
Arnold Fraenkels og Jak. Kr. Lindbergs historiskøkonomiske
forfatterskaber. Projektet finansieres af
hhv. Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd
og Carlsbergfondet.
Erik Oxenbøll har forestået systemplanlægning og
programmeludvikling til følgende projekter; I) Vælgeradfærd
i Storkøbenhavn 1880-1914 (Niels Thomsen),
2) Billedbrug i dagspressen i det 20. århundrede
(Axel Bolvig), 3) Mortalitet på Frederiksberg
1881-1911 (Henrik Hauge Mortensen), 4) Udvandrere
til Amerika 1850-1900 (Erik Helmer Pedersen),
5) De vertindiske Øers betydning for det
Dansk-Norske monarki 1671-1807 (Erik Gøbel) og
6) Folketællingen 1901 (Niels Ghomsen).
Oversøisk historie:
Studiet af de tidligere danske oversøiske besiddelser
optager fortsat flere medarbejdere, men derudover
har instituttets beskedne bemanding nødvendiggjort
en koncentration om Syd- og Sydøstasien.
Ole Justesen har fortsat sine undersøgelser over
de danske mulatters forhold og placering i de danske
etablissementer på Guldkysten i det 19. århundrede
samt over forhandlingerne om en fredsaftale med
Asante 1826-31.
Erik Gøbel arbejder videre med projektet »De
Vestindiske Øers økonomiske betydning for det
dansk-norske monarki 1671-1807«. Derudover har
Erik Gøbel udarbejdet manuskript til to artikler vedrørende
Navigationen til Guinea og Dansk Vestindien
1671-1807 for Handels- og Søfartsmuseets Årbog,
1982, og om de algierske søpasprotokoller som historisk
kilde for Arkiv. Endelig har Erik Gøbel færdiggjort
et manuskript til en artikel »Danish Tråde to the
West Indies and Guinea 1671-1754« for The Scandinavian
Economic History Review, 1982, 54 s.
Benedicte Hjejle arbejder fremdeles med en studie
over den økonomiske og sociale udvikling i det indiske
agrarsamfund 1770-1900. Undersøgelsen bygger
på et betydeligt kildemateriale, der dækker henved
200 landsbyer. Det er muligt at opdele disse i grupper
med forskelligt produktionsmønster og forskellig
erhvervssammensætning og vise, hvorledes disse på
ret forskellig måde påvirkes af en ny markedsstruktur
og et nyt administrationssystem. Yderligere arbejder
Benedicte Hjejle på en bog om Indiens øko402
Universitetets årbog 1981
nomiske og sociale udvikling efter ualhængigheden.
I forbindelse med afholdelsen af The Seventh European
Conference on Modern South Asian Studies, 7-
11. Juli 1981 i London, har Benedicte Hjejle udarbejdet
et manuskript »Southern Vizagapatam at the
end of the I8th century. A Comparison«. Dette vil
blive publiceret i Proceedings i 1982, 56 s.
Irene Nørlund har fortsat arbejdet på projektet
»Den koloniale indflydelse på et bondesamfund — og
samfundets reaktion. Den franske imperialismes
økonomiske historie i Vietnam«. Endvidere har Irene
Nørlund udarbejdet et manuskript »Industripolitik
og industriudvikling i Vietnam.« Bidrag til antologi
om industriudvikling i den tredje verden, som
udgives af forlaget Politica i 1982. Ved konferencen
om Våtrisodling och samhållsutveckling i Goteborg
24.-27. november 1981 fremlagde Irene Nørlund et
papir om »Risproduktion i det koloniale Vietnam
1900-1930. Produktion, forbrug, markedsrelationer
og social dilTerentiering«.
Flere af instituttets medarbejdere er engageret i
forskningsstyrende organer uden for Københavns
Universitet. Erik Helmer Pedersen er formand for
Landbohistorisk Selskab og næstformand i Landbohistorisk
Støttekreds. Ove Hornby er medlem af Rådet
for Nordisk Forening for ekonomisk och social
Historia samt Historisk Geografi. Birte Broch er
medlem af bestyrelsen for Selskabet til Forskning i
Arbejderbevægelsens Historie. Ole Justesen er medlem
af styringsgruppen for det af Det humanistiske
Forskningsråd oprettede prioritetsområde: Dansk
Missionspolitik og Kulturpolitik, 1800-1970. Hannelene
Toft Jensen er medlem af styringsgruppen omkring
dannelsen af et arbejdermuseum i København.
Ole Hyldtoft er medlem af styringsgrupperne for Arbejdermuseet
i København, Fabriksboliger i Danmark
og Arbejdererindringer. Desuden er Ole Feldbæk
medlem af Selskabet for Udgivelse af Kilder til
dansk Historie og af Dansk Militærhistorisk Kommission.
På Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning
har Birte Broch holdt foredrag om »Metodeproblemer
ved udforskningen af arbejderkvinders
dagligdag«, og hun har derudover fremlagt arbejdspapir
om brugen af mundtlige kilder i skriftlig fremstilling
på et seminar om Mundtlig Historie i Trondhjem,
maj 1981. Yderligere har Birte Broch deltaget
i planlægningen af den kvindehistoriske sektion på
Det 18. nordiske Historikermøde i Jyvåskylå, Finland,
august 1981, og hun er medforfatter til denne
sektions danske indlæg. »Kvindeorganisering - teoretiske
og metodiske indfaldsvinkler«. Endelig har
Birte Broch udarbejdet et oplæg om Kvinder og Fællesskab
på et fakultetsseminar, afholdt al Det humanistiske
fakultet, KUA, oktober 1981.
På ovennævnte fakultetsseminar udarbejdede
Hannelene Toft Jensen et oplæg om Fabriksboliger i
Danmark. Desuden har Hannelene Toft Jensen primo
september fremlagt et papir vedrørende Arbejdermuseet
i København på The international Conference
on the Preservation of the Industrial Heritage,
ligesom hun på et seminar i Oslo efteråret 1981 talte
over emnet »Arbejderbevægelsens kulturarbejde og
kulturpolitik i Norden«.
Hans Kryger Larsen har som medlem af Dansk
historiografisk Projektgruppe medvirket ved afholdelsen
af historiografiske konferencer og planlæggende
seminarer i årets løb.
Ove Hornby har forelæst i Kiel om Danmarks
tidlige industrialisering for Arbeitskreis fur die
Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins.
Erik Gøbel har gæsteforelæst på Aarhus Universitet
den 13. maj 1981 over emnet »Dansk Kina- og
Vestindienhandel i det 17. og 18. århundrede«.
Erik Helmer Pedersen har holdt gæsteforelæsning
på Norges Landbrugshøjskole 17. november 1981
over emnet »Danske landbrugsorganisationer i det
20. århundrede«. I dagene 30.11.-4.12. 1981 har
Erik Helmer Pedersen desuden holdt forelæsning for
landbrugslærere over emnerne »Oprørsbevægelser
inden for dansk landbrug« og »Konjunkturerne i det
17. og 18. århundrede«. Forelæsningerne fandt sted
på Tune Landboskole.
Ole Feldbæk har ved Dansk militærhistorisk
Kommissions årsmøde holdt et foredrag »Omkring
Slaget på Reden«. På en militærhistorisk konference
på Frederiksborg Slot har Ole Feldbæk endvidere
holdt foredrag om »Militærhistorie og/eller politisk
historie? Slaget på Reden 2. april 1801«. Yderligere
har Ole Feldbæk deltaget i The Seventh European
Conference in Modern South Asian Studies ved
Centre for South Asian Studies, London University,
hvor han fremlagde et paper med titlen »The Development
of an Indo-European Town in Mughal India;
Tranquebar in the 17th and I8th Century«. Endelig
har Ole Feldbæk i dagene 10.-24. maj 1981
været på arkivrejse til Public Record Office og National
Maritime Museum i London.
Redaktionsvirksomhed:
Birte Broch er medredaktør af »Årbog for arbejderbevægelsens
historie«. Ove Hornby er dansk redaktør
af »The Scandinavian Economic History Review
« og har i denne egenskab udarbejdet det danske
bidrag til årsbibliografien.
Ole Hyldtoft er medredaktør af tidsskriftet »Fabrik
og Bolig«.
Erik Helmer Pedersen er sammen med arkivar
Michael Hertz redaktør af »Landbohistorisk Tidsskrift
«.
Det humanistiske Fakultet 403
Publikationer:
Broch, Birte: »Metodeproblemer ved udforskningen
af arbejderkvinders dagligdag« i Center for Sam-
Jundsviderukabelig Kvindeforsknings Arbejdsnotat, nr. 1,
1981.
Feldbæk, Ole; »The Organization and Structure of
the Danish East India, West India and Guinea
Companies in the 17th and 18th Centuries«
(Companies and Tråde. Essays on Overseas
Trading Companies during the Ancien Régime),
Leiden, 1981, s. 135-58.
- »Ostindisk Konvoj i den florissante handelsperiode
«, Handels- og Søfartsmuseets Årbog, 1981, s. 87-
101.
- »Løjtnant Bille på Prøvestenen. En nyfunden kilde
til Slaget på Reden«, Fund og Forskning, 1981, s.
87-106.
Grage, Elsa-Britta: »Capital Supply in Gothenburg's
Foreign Tråde 1765-1810«, Scandinavian
Economic History Review, vol. XXIX, No. 2, 1981.
Gøbel, Erik og Erik Oxenbøll: »EDB og Historie«,
1066. Tidsskrift for historisk Forskning, XI: 1, p. 11-
27.
Hjejle, Benedicte: »Structural Change in Agrarian
Society. A Study of Southern Vizagapatam, 1770-
1900 (Research report). Proceedings of the Nordic
South Asia Conference, Helsinki, June 10-12,
1980,« Studia Orientalia, vol. 50, pp. 81-95.
Hornby, Ove og Carl-Axel Nielsson: »The Transition
from sail to steam in the Danish Merchant
Fleet, 1865-1910«, The Scandinavian Economic History
Review, XXVIII, 2, 1980, s. 109-134.
- »Danmarks tidlige industrialisering«, Københavns
teknikum 100 år, København, 1981, s. 6-16.
Hyldtoft, Ole, Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen:
»Det industrielle Danmark 1840-1914«,
1981, 378 s.
- »Økonomiske forbindelser mellem by og opland«,
By og Bygd. Stad og Omland, Oslo 1981, s. 179-190.
- »Working Class Housing. Problems and Registration.
Research and Conservation,« The Third International
Conference on the Conservation of Industrial
Monuments, Transactwn 2, Stockholm, 1981, s. 347-
358.
Jensen, Hannelene Toft, i samarbejde med Per Axelsen:
»Fabrikskolonier i landdistrikter«. Arkitekten,
nr. 12/13, 1981.
- »Arbejdermuseum i København«, Fabrik og Bolig,
1981, nr. 1.
Pedersen, Erik Helmer: Medudgiver af kildepublikationen
»Brev fra Amerika«. (Har skrevet indledning
m.v.), København 1981, 414 s.
Willerslev, Richard: »Svenske gæstearbejdere i København
1840-1914«, Fortid og Nutid, bd. XXIX,
1981.
- »Den slesvigske, svenske og russiske indvandring
til København 1850-1914«, Historiske Meddelelser
om Københavns Årbog, 1981.
Gæster og rejser:
Klaus Greve, studerende ved Hamborgs Llniversitet,
har siden september 1981 gæstet instituttet, idet
Undervisningsministeriet har tildelt ham et 8-måneders
stipendium til brug for undersøgelser over centralplace-
strukturers udvikling i Hertugdømmet
Slesvig 1800-1860.
Edith Matteson, B.A., ved University of Nebraska,
Lincoln, har på basis af et Marshall-stipendium
opholdt sig som gæstestuderende ved instituttet september-
december 1981. I forbindelse med et længerevarende
studieophold på Det danske Udvandrerarkiv
i Aalborg har hun hér studeret den danske
udvandring til Nebraska i det 19.-20. århundrede.
Dr. Irene Odotei, Institute of African Studies,
University of Ghana, har med Ole Justesen som vejleder
siden januar 1981 været tilknyttet instituttet
som »visiting research fellow« med støtte fra henholdsvis
DANIDA, Undervisningsministeriets Internationale
Kontor og Carlsbergfondet. Irene Odotei
arbejder med indsamling af dansk kildemateriale
vedrørende Guldkysten, dækkende perioden 1807-
1850, med det formål at færdiggøre de sidste dele af
en bog om Ga-folkets historie 1600-1874.
Erik Helmer Pedersen
Det humanistiske Fakultet 405
Samfundsorienterede fag
1: Institut for Europæisk Folkelivsforskning
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 3 eksterne lektorer, I kandidatstipendiat,
2 undervisningsassistenter, 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Det er karakteristisk for forskningen ved instituttet,
at den spænder fra analyser af kulturelle og sociale
processer i nutidige samfund til etnologiske studier
med langt perspektiv, baseret på historisk kildemateriale.
Et af tyngdepunkterne i de senere år har været
studier af de aktuelle ændringer i del danske landhosamjund.
I fortsættelse af undersøgelserne i 4 landsbyer, som
blev afsluttet i 1980, har Palle Christiansen arbejdet
på en bog med titlen »En livsform på tvangsauktion?
En bog om landbrug og mennesker i dagens Danmark
«, hvori han analyserer de sociale og kulturelle
implikationer af de seneste års økonomiske krise i
landbruget. Han har iøvrigt i en lang række foredrag
og diskussionsoplæg på seminarer og møder rundt
om i landet fremlagt sine overvejelser om livsformerne
på landet, den aktuelle krise og planlægningens
dilemma.
I den forbindelse bør det nævnes, at arbejdet i den
af miljøministeriet nedsatte Landsbykommission
blev afsluttet i 1981, og at Bjarne Stoklund som medlem
af kommissionen deltog i udarbejdelsen af en
mindretalsudtalelse, hvori etnologiske synspunkter
på landsbyproblematikken blev gjort gældende.
En anden side af forskningsaktiviteterne kan sammenfattes
under betegnelsen historisk antropologi, som
var titlen på det forskerkursus, der blev arrangeret i
1980. I fortsættelse af dette kursus arbejder Palle
Christiansen sammen med professor David Gaunt
(Umeå universitet) på en essaysamling, som vil fa
titlen »Other Histories. Anthropological Approaches
to the European Past«.
Nogle af de foreløbige resultater og erfaringer på
dette tværfaglige arbejdsområde blev i dagene 29.-
31. oktober formidlet gennem et efteruddannelseskursus
for museumsinspektører på instituttet. På
dette kursus om »nye kulturhistoriske perspektiver«,
som havde 30 deltagere, medvirkede Palle Christiansen,
Poul Moustgaard, Karen Schousboe, Luise
Skak-Nielsen og Bjarne Stoklund som lærere.
Bjarne Stoklund er iøvrigt blevet anmodet om at
indtræde i en historisk-antropologisk arbejdsgruppe
med repræsentanter for fagene historie, etnologi og
socialantropologi, som i efteråret 1981 er nedsat af
det svenske forskningsråd.
Inden for dette arbejdsområde ligger kandidatstipendiat
Karen Schousboes projekt »Livsformer i det
østlige Sjælland 1600-1700. En analyse af de kulturelle
grupperinger og ændringerne heri«. Formålet med
dette projekt er at beskrive forskelle i livsformer og
livsstil hos befolkningsudsnit i perioden o. 1550-1750
som udgangspunkt for en opdeling i kulturelle grupperinger.
Undersøgelsen søger at følge ændringerne
over tid i livsform og kulturelt inventarium og at se
disse ændringer i sammenhæng med den sociale differentiering
på overgangen fra standssamfund til
rangssamfund. Foreløbige resultater af undersøgelsen
har Karen Schousboe fremlagt til diskussion
bl.a. på et symposium om socialantropologi og nordisk
middelalder på Ålborg Universitetscenter og
ved et møde i Selskab for nordisk filologi.
Palle Christiansen fremlagde resultater af sine
Giesegård-undersøgelser på en nordisk konference om
studiet af verdensbilleder i et indlæg med titlen »Historisk
afhængighed. Mentalitet, magt og jord i et
godsområde«.
Resultater fra de senere års studier over bondedagbøger
blev fremlagt ved foredrag af Poul Balle-Petersen,
Karen Schousboe og Bjarne Stoklund på et arbejdsmøde
i Cloppenburg i Tyskland. Mødet var et
led i det tyske projekt »Erfassen, Erschliessen und
Erhalten låndlicher Anschreibe- und Tagebiicher«,
som er igangsat af Seminar fur Volkskunde ved universitetet
i Miinster med inspiration fra Institut for
europæisk folkelivsforskning.
Bjarne Stoklund redegjorde for sine studier over byggeskikken
i det nordatlantiske område i et foredrag om
»Building Traditions in the Northern World« på en
konference med temaet »Northern and Western Isles
in the Viking World«, arrangeret af National Museum
of Antiquities i Edinburgh. Han har endvidere
sammen med Bjørn Myhre og Per Gjærder (universitetet
i Bergen) afsluttet redaktionen af et værk om
»Vestnordisk byggeskikk gjennom to tusen år. Tradisjon
og forandring fra romertid til det 19. århundrede
«.
Poul Moustgaard har fortsat arbejdet med bearbejdning
af det fiskerihistoriske materiale omkring A.J.
Smidths indberetninger fra 1860'erne med henblik
på udgivelse.
Som medlem af styringsgruppen for projekt »Stationsbyen
« under Statens Humanistiske Forskningsråd
har Bjarne Stoklund taget initiativ til
igangsættelse af en etnologisk undersøgelse af en stationsby
på Sjælland.
Det bør nævnes, at instituttets medarbejdere bidrog
til det tværfaglige fakultetsseminar 30/9-2/10
med diskussionsoplæg til temaerne »Socialhistorie«,
»Langtidsperspektiver i historie«, »Bønders levevilkår
« og »Humaniora i samfundsplanlægningen«.
Palle Christiansen er medlem af redaktionen for
tidsskriftet »Fortid og Nutid« og Bjarne Stoklund af
redaktionen for »Folk og Kultur«.
406 Universitetets årbog 1981
Publikationer:
Aismark, Gunnar, 1981: Stad och land - en arbetsstencil
for projektet Kultur- och klassgrånser.
- 1981: Ljus och morker over svenska bygder - en
presentation av C. Cederblads enqueteundersokning
for projektet Kultur- och klassgrånser.
- 1981 Etnisk identitet ur etnologins synsvinkel.
(Rapport fra Konferens om regionalism, separatism
och etnisk identitet). Lund.
- og Lynn Akesson, 1981: Månniskor vid Torn. - I:
Torn - en sjo i Småland, s. 111-130.
Balle-Petersen, Margaretha, 1981: Budskab og fællesskab.
Nogle synspunkter på forskningen omkring
folkelige bevægelser på lokalt plan. - I: Nye
strømninger i dansk lokalhistorie, Århus, s. 109-
141.
- 1981: Forsamlingshusene — levende monumenter
over 100 års græsrodsbevægelse. — I: Efterskolen
nr. 1, s. 15-18.
- 1981: The Holy Dånes. Some Aspects on the Study
of Revivalist Movements and Subcultures. - I:
Ethnologia Scandinavica, s. 79-112.
- 1981: Forsamlingshuskulturen — oprør og tradition.
- I: Humaniora 4. Beretning fra Statens humanistiske
Forskningsråd, s. 41-46.
Christiansen, Palle, 1981: Landsbyer i et godsområde
1780-1980. - En kortsamling til studiebrug.
lEF-arbejdspapir 1.
- 1981: Livsformer, etnologiske undersøgelser og
planlægning i landsbyer. - 1: Byplan 4.
Lofgren, Orvar, 1981: Kring den kulturella gemenskapens
organisation. — I: Anne-Marie Thunberg
(red), Våven av helheter. Delegationen for långsiktsmotiverad
forskning, rapport 38 S, s. 31-39.
- 1981: Forskning som skapande arbete. - I: Clarissa
Kugelberg (red), Om kvalitativa metoder -
forskning som skapande arbete. Meddelande från
Statens Institut for Byggnadsforskning M 81:6.
- 1981: Drommen om lokalsamhållet och flykten in i
det privata. - I: Clarissa Kugelberg (red), Om
kvalitativa metoder - forskning som skapande arbete.
Meddelande från Statens Institut for Byggnadsforskning
M 81:7.
- 1981: World Views: A Research Perspective. -
Ethnologia Scandinavica, s. 21-36.
- 1981: Tradition och miljo. Ett kulturekologiskt
perspektiv. (Red. af Orvar Lofgren og Lauri Honko).
Heri: De vidskepliga fangsmånnen - magi,
ekologi och ekonomi i svenska fiskarmiljoer, s. 64-
94. Månniskan i landskapet - landskapet i månniskan,
s. 235-260. — Lund.
- 1981: Remarriage in the Nordic countries: the cultural
and socio-economic background (sm.med
David Gaunt i J. Dupåguier m.fl. (red), Marriage
and Remarriage in Populations of the Past. - London,
s. 49-60.
Schousboe, Karen, 1981: Kistefæ. Opsparingens
form og funktion hos 1700-årenes fæstebonde. - I:
Folk og Kultur. Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab,
s. 24-42.
Stoklund, Bjarne, 1981: On Interpreting Peasant
Diaries: Material Life and Collective Consciousness.
- I: Ethnologia Europaea vol XI, 2 (1980), s.
191-207.
- 1981: To danske kulturforskere i grænselandet
mellem historie og antropologi. - I: Folk og Kultur,
s. 55-72.
- 1981: Vestnordisk byggeskikk gjennom to tusen
år. Tradisjon og forandring fra romertid til det 19.
århundrede (red. af Bjørn Myhre, Bjarne Stoklund
og Per Gjærder ed.), Stavanger, 286 s.
Heri: Indledning, s. 11-14. Tre modeller for studiet
af vestnordisk byggeskik, s. 15-30. Røgstue og
glasstue: Boligudviklingen på Færøerne set i vestnordisk
sammenhæng, s. 218-230.
- 1981: Historisk antropologi på Schæflergården.
Omkring et tværfagligt forskerkursus. - I: IEFInformation
nr. 18, s. 2-6.
- 1981: Efterskrift til ny udgave af: H. Zangenberg:
Danske Bøndergårde. Danmarks Folkeminder nr.
31, 1925.
Poul Balle-Petersen
2: Institut for Folkevidenskab
Stab:
3 lektorer, 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet har igangsat en undersøgelse af teglværksindustriens
forhold på Broagerland med særligt
henblik på produktionsforhold og daglige levekår
blandt teglværksarbejderne i perioden ca. 1880-
1940. Indsamlingen af data foregår i et snævert samarbejde
med en kreds af lokale interesserede, de lokalhistoriske
arkiver på egnen og Museet på Sønderborg
Slot. De første resultater af undersøgelserne
blev formidlet som en særudstilling på museet, og
den åbneder i december. (Lektor, mag.art. Karsten
Biering).
Undersøgelserne af danske trylleeventyr er fortsat
med henblik på publicering under titlen »Interpretation
of Fairy Tales«. (Lektor, mag.art. Bengt Holbek).
»Folkloristiske horisonter« er første fase i en fordybelse
i fagets teoretiske og filosofiske grundlag. Dette
arbejde nærmer sig sin afslutning i form af en publikation
med nævnte titel, der vil udkomme som UNIFOL
1982. De abstrakte overvejelser vil blive videreDet
humanistiske Fakultet 407
udviklet via fortsættelsen af den etnomedicinske
forskning. Særlig vægt vil der blive lagt på den historiske
dialektik og de menneskelige perspektiver i nutiden
og den nære fortid, dvs. gennem de sidste 100-
150 år. (Lektor, mag.art. Birgitte Rørbye).
Publikationer:
Biering, Karsten, 1981: Skal vi bli kultursekreterare?
— I: Gun Herranen (red.): Folkloristikens aktuella
paradigm. Åbo. S. 162-170.
Holbek, Bengt, 1981: Folkloristik. - I: Chr. Daxelmiiller
(red.): Ethnologia Bavarica Heft 9. Wiirzburg-
Miinchen. S. 37-76.
- 1981: Danske folkeminder og dansk nationalitet. -
I: Lauri Honko (red.): Folklore och nationsbyggande
i Norden (= Tradisjon, hefte 10). Åbo. S.
53-63.
- 1981: Moderne folkloristik og historisk materiale.
- I: Gun Herranen (red.): Folkloristikens aktuella
paradigm. Åbo. S. 129-46.
Bengt Holbek
3: Forhistorisk-arkæologisk Institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 3 undervisningsassistenter, 1
ikke-videnskabelig assistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hele forskningsaktivitet har traditionelt
været individuelt præget, dvs. at institutrådet ikke
har kunnet iværksætte større projekter, hvor en eller
flere medarbejdere deltager, og med mulighed for at
finansiere arbejdet. Der er i det følgende redegjort
for de enkelte medarbejderes vigtigere projekter. Alle
medarbejdere er i kortere eller længere tid desuden
beskæftiget med anden videnskabelig virksomhed,
ofte som resultat af tidligere forskning; der kan
nævnes deltagelse i nordiske eller internationale
symposier, hvor den pågældende er inviteret på
grund af sin særlige viden på det pågældende felt.
Samarbejdet mellem Nationalmuseet og instituttet
har på det videnskabelige område altid været
særdeles nært, således at f.eks. medarbejdernes udgravninger
i marken i reglen udføres for Nationalmuseet.
Dette samarbejde har kunnet opretholdes
også efter instituttets flytning til Vandkunsten og
har fortsat vist sig at være en rationel og økonomisk
måde at arbejde på for begge institutioner.
1 den forbindelse bør det også nævnes, at en række
ældre studerende er beskæftiget ved videnskabeligt
arbejde andetsteds, f.eks. som selvstændige ledere af
større eller mindre udgravninger for enten Nationalmuseet,
andre museer eller Fredningsstyrelsen. Selv
om denne aktivitet ikke afspejles i instituttets rapport,
betyder den en ikke uvæsentlig forøgelse af den
samlede videnskabelige indsats fra instituttets side.
Videnskabelige undersøgelser:
1) Landsbysamjiind i dansk bronze- og jernalder belyst ved
omfattende udgravninger i Vest- og Midtjylland. I
1969-76 arbejdede »Det arkæologiske Bopladsudvalg
« under Statens Humanistiske Forskningsråd
med undertegnede som formand. Ved anvendelse af
delvis nye udgravningsmetoder blev de forhistoriske
boligformer og samfundsstrukturer belyst på en helt
ny måde, idet f.eks. hele landsbyer kunne afdækkes.
Mange udgravninger er allerede blevet publiceret i
foreløbig eller endelig form, men der arbejdes fortsat
på bearbejdelsen af det meget omfattende fundstof.
Dette søges koordineret af undertegnede. - Samtidig
arbejdes der med de specielle udgravninger, som
med hovedvægt på bronzealder og tidlig førromersk
tid blev ledet direkte af undertegnede, men på grund
af andre forpligtelser gør denne del kun små fremskridt.
(C.J. Becker).
2) Danske udmøntninger i sen vikingetid (ca. 1020-ca.
1050).
Gennem de seneste år har der været arbejdet med
forsøg på at belyse dansk mønthistorie fra nævnte
tidsrum med anvendelse af nyere metoder i international
numismatisk forskning. Takket være studier af
de enkelte mønt-stempler og deres kombinationer er
der med hensyn til udmøntningen i Lund opnået
ganske overraskende resultater for perioden ca.
1040-ca. 1046. De i litteraturlisten opførte arbejder
indeholder resultater af betydning for numismatisk
og historisk opfattelse af politiske og økonomiske forhold
under især Magnus den Gode. (C.J. Becker).
3) Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet
og gennem behandling af tidligere
fremgravet materiale studerer man en jægerbefolknings
tilværelse omkring en nordsjællandsk (jord
gennem Atlantisk tid (ca. 5500-ca. 3000 f.Kr.). I et
stort anlagt tværvidenskabeligt samarbejde undersøges
bopladserne for at belyse jægerbefolkningens tilpasning
til skiftende naturmiljøer og for at fastslå
bopladsernes karakter og varighed. — I 1981 gennemførte
mag.art. Peter Vang Petersen (for Nationalmuseet
og Fortidsmindeforvaltningen) to udgravninger
i Vedbæk, på bopladserne Marievej 3 (3 uger
i april-maj) og Stationsvej 9-11 (2 uger i november).
Registrering og bearbejdning af det allerede udgravne
materiale fra Vedbæk udføres af Peter Vang Petersen
(som stipendiat betalt af Statens Humanistiske
Forskningsråd), samt af undertegnede. (Erik
Brinch Petersen).
27 Årbog 1981
408 Universitetets årbog 1981
4) Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i
Nordeuropa, d.v.s. den ældste nordiske bondekultur
fra ca. 4000-2200 f.Kr. Projektet omfatter primærforskning
over alle fundkategorier (bopladser, grave,
dysser, jættestuer og enkle jordgrave samt offerfund).
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk
skildring af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses
med et arkæologisk materiale og med bidrag fra
en række naturvidenskaber. Studier over især keramikken
har givet anledning til en fornyet behandling
af det samlede syddanske materiale fra første fase af
mellemneolitisk tid og dets forhold til beslægtede
kulturgrupper syd for Østersøen. Flere større manuskripter
er under udarbejdelse. (Klaus Ebbesen).
5) Yngre neolitisk tid i Danmark. Tidligere troede man,
at de forskellige arkæologiske komplekser repræsenterede
folkestammer, som havde levet side om side i
Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige dateringer
samt nye arkæologiske fund har imidlertid vist,
at de i stedet repræsenterer forskellige kronologiske
stadier i det danske samfunds udvikling. Navnlig udviklingen
i det 3. årtusind f.v.t. må som følge heraf
nyvurderes.
Projektets formål er ved anvendelsen af en evolutionistisk
tolkningsmodel og på grundlag af omfattende
kildestudier at beskrive samfundets struktur
og udvikling i yngre neolitisk tid eller enkeltgravstid
(ca. 2200-1900 f.v.t.). Et par mindre artikler er skrevet
i årets løb og en større afhandling er under afslutning.
(Klaus Ebbesen).
6) Nationalmuseets sognebeskrivelse, en analyse.
Registreringen af de danske fortidsminder foregik
1873-1935, idet hvert enkelt sogn blev berejst af en
arkæolog eller en arkæologisk interesseret. Dette materiale
opbevares i dag på Nationalmuseet under betegnelsen
»Sognebeskrivelsen«. Det er af stærk svingende
kvalitet og er i perioder enten slet ikke eller
kun sporadisk blevet ajourført. Europæisk set er der
imidlertid tale om et enestående arkæologisk kildestof;
tillige et vigtigt grundlag for administrationen
af den antikvariske lovgivning herhjemme. — Efter
aftale med Fredningsstyrelsen har Klaus Ebbesen påtaget
sig en analyse af dette register over danske
oldtidsminder (ialt godt 100.000 anlæg) for at afklare
dets videnskabelige og administrative værdi.
7) Romersk jernalder i Danmark, (dvs. tiden fra Kr.f. til
ca. 400 e.Kr.). Projekt vedrørende romersk jernalders
udenlandsforbindelser og disses betydning for
det hjemlige samfund. Kronologiske og demografiske
analyser af det danske importmateriale vil, sammenholdt
med analyser af importens tidsmæssige
stilling og forhold til det hjemlige materiale, beskrive
og forklare en række fænomener som: Importens specielle
udbredelsesmønster, dens ujævne tidsmæssige
fordeling og dens relationer til andre nordiske områder.
Derigennem kan problemer som handelsveje,
distributionsmønstre og årsager til kontakterne med
især provinsialromersk område belyses. På basis af
analyser af hjemligt og fremmed materiale sigter
projektet således mod forståelse af Skandinaviens
(især Danmarks) baggrund for den kontakt, der
klart har eksisteret til provinsialromersk område. -
Som led i projektet foretages bearbejdning og publikation
af den østsjællandske romertidsgravplads
Himlingøje.
Delvis som led i ovennævnte arbejde indgår et
stort tværvidenskabeligt projekt, hvis formål er undersøgelse
og publikation af det omfattende fysiskantropologiske
materiale fra Danmarks jernalder;
arbejdet ledes af Institut for fysisk antropologi. (Ulla
Lund Hansen).
8) Samfundsændringer i Nordvesteuropa i 1. art. e.Kr. med
særlig henblik på landbrugsøkonomi, socialstruktur
og overregionale kontakter, herunder en række detalstudier
af bosættelsesforhold, udvekslings- og betalingsmidler
(f.eks. romerske glas, mønt etc.), samt
af hermed forbundne problemer omkring teori og
metode, bl.a. brugen af analogier (f.eks. ved studiet
af gravlæggelser). Der arbejdes p.t. især på færdiggørelse
af et større manuskript vedr. romerske glas,
deres sociale kontext i og udenfor det vestromerske
rige. (Klavs Randsborg).
9) Regional undersøgelse i mindre område på Østfyn af det
arkæologisk-historiske kildemateriale fra museer, arkiver
etc. under særlig hensyntagen til problemer
omkring materialets repræsentativitetsgrad og relevans
ved studiet af en række arkæologiske problemer
gennem alle perioder. Der er i det forløbne år foruden
arkivstudier især foretaget yderligere indsamling
af materiale i museer og i samlinger samt udført
rekognosceringer og mindre prøvegravninger.
(Klavs Randsborg).
Publikationer:
Becker, C.J., 1981: Ein Einzelhof aus der jiingeren
vorromischen Eisenzeit in Westjiitland. -
Festschrift Hermann Hinz, Offa 37, 1980 (Neumiinster
1981), s. 59-62.
- 1981: Landsby og enkeltgård i jernalderen. — Novo's
Fonds Årsskrift 1980 (1981), s. 16-17.
- 1981: Viking Age villages and »manors« in Denmark.
— Proceedings of the Eighth Viking Congress,
Århus 1977. Odense 1981, s. 25-36.
- 1981: Vendsyssel wåhrend der vorromischen Eisenzeit.
- Symposie-beretning: Die vorromische
Eisenzeit im Kattegatt-Gebiet und in Polen. Gøteborg
1980, s. 54-67.
- 1981: Flint Mining in Denmark during the NeoliDet
humanistiske Fakultet 409
thic Period. - Third International Symposium on
Flint, Maastricht May 1979. Staringa No. 6. Sittard
1981, s. 48.
- 1981: Schnurverzierte Keramik im siidskandinavischen
Neolithikum. - Schnurkeramik-Symposium
Halle 1979. Jahresschrift for Mitteldeutsche
Vorgeschichte 64, 1981, s. 105-07.
- 1981; Probleme der åltesten Phase der Einzelgrabkultur
in Danemark. - Schnurkeramik-Symposium
Halle 1979 (som ovenfor), s. 109-16.
- 1981; Erik Westerby 9.5. 1901 - 14.2. 1981. - Nyt
fra Nationalmuseet nr. II. 1981, s. 15-17.
- 1981; En hidtil ukendt Magnus den Gode-mønt. -
Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad
1981, s. 150-53.
- 1981; Studies in the Danish Coinage at Lund during
the Period c. 1030-c. 1046. - The Sixth Oxford
Symposium on Coinage and Monetary History.
BAR (British Archaeological Reports), International
Ser.nr. 112. Oxford 1981, s. 449-77.
- 1981; The Coinage of Harthacnut and Magnus
the Good at Lund c. 1040-c. 1046. - Studies of
Northern Coinages of the Eleventh Century
(ed.C. J. Becker). Kgl. Danske Vid. Selsk. Historisk-
filosofiske skrifter 9;4. 1981, s. 119-74.
- Lise Bender Jørgensen, Steen Hvass, Leif Chr.
Nielsen, Torben Skov and Ingrid Stoumann,
1981; Viking Age settlements in Western and
Central Jutland. Recent excavations. Acta Archaeologica
50, 1980 (1981), s. 89-208.
Ebbesen, K., 1981; To stenøkser fra Stågerup, Ollerup
sogn. - Årbog for Svendborg og Omegns Museum
1980, (1981), s. 5-12.
- 1981; Statussymboler fra stenalderen. — MIV
(Museer i Viborg amt), 1980 (1981), s. 114-19.
- 1981; Flintafslag som offer. - Kuml 1980 (1981), s.
147-57.
- 1981; Romdrup. En stenaldergrav genanvendt i
jernalderen. - Kuml 1980 (1981), s. 159-67.
- 1981; Offer til de døde. — Historisk Samfund for
Præstø Amt. Årbog 1980-81. s. 47-59.
- 1981; § 49 og Forskningen. - Fortidsmindeforvaltningen,
Rapport B 4, København, s. 43-47.
- 1981; Det store offerfund fra Knud. - Nordslesvigske
Museer 1981, s. 29-43.
- 1981; Klæstrup-fundet. Flintofre fra ældre bronzealder.
- Vendsysselske Årbøger 1981, s. 41-46.
- 1981; OfTerfundet fra Å Højrup. Bondestenalderens
mejseldepoter. — Harja 1980-81, Bogense
1981, s. 5-21.
- 1981; Bronzealderens offerfund af flintredskaber.
- Fra Holbæk Amt 1981, s. 7-20.
Hansen, Ulla Lund, 1981; Terra Sigillata - en sjælden
importvare fra Romerriget. - Nationalmuseets
Arbejdsmark 1981. København 1981 s. 156-64.
Petersen, Erik Brinch, 1981; Blev de myrdet alle tre?
bd. 3. i Munksgaards Polo-serie »Stenalder - et
jægerfoHc for 7000 år siden«. København 1981. 31
s.
Petersen, Peter Vang, 1981; Stenøkse, bue og pil. bd.
7 i Munksgaards Polo-serie »Stenalder — et jægerfolk
for 7000 år siden«. København 1981. 39 s.
Randsborg, Klavs, 1981; Approaches to the archaeology
of death. - The Archeology of Death,
New Directions in Archaeology. Cambridge 1981,
s. 1-24.
- 1981; Burial, succession and early state formation
in Denmark. - Sammensteds s. 105-21.
- 1981; Handel, plyndring eller landbrugsekspansion,
tre centrale aspekter af vikingetiden. - Historisk
Tidskrift 81, København 1981, s. 205-18.
- 1981; Les activités internationales des vikings,
raids ou commerce. - Annales Economies, Sociétés.
Civilisations, 36.6 Paris 1981, s. 862-68.
Rejser etc:
Klavs Randsborg har (med orlov herfra) været gæsteprofessor
ved Universiteit van Amsterdam i tiden
september 1980 til I. februar 1981.
Randsborg har efter indbydelse holdt forelæsninger
ved universiteterne i Groningen, Mainz, Lund
og Bradford.
Erik Brinch Petersen har efter indbydelse holdt
forelæsninger ved universiteterne i Edinburgh, Glasgow
og Belfast.
Ulla Lund Hansen har foretaget flere studierejser
til museerne i Oslo, Bergen, Stavanger og Stockholm.
Redaktionel virksomhed:
K. Randsborg, R. Chapman and I. Kinnes; »The
Archaeology of Death, New Directions in Archaeology
«. Cambridge University Press 1981.
Ulla Lund Hansen er medredaktør af »Studien
zur Sachsen-Forschung« (Hannover).
C.J. Becker er hovedredaktør af Acta Archaeologica,
vol. 51.
C.J. Becker har redigeret »Studies of Northern
Conages of the Eleventh Century«. Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab, Historisk-filosofiske skrifter
9;4, København 1981.
C.J. Becker
4: Institut for Klassisk og Nærorientalsk Arkæologi
Stab:
3 lektorer, 3 eksterne lektorer, I V2 TAP. Amerikansk
gæstelærer 1.1.-30.4. Engelsk gæstelærer 1.9.-31.12.
27*
410 Universitetets årbog 1981
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er arkæologien i Grækenland
og Italien/Romerriget, samt i de nærorientalske
lande, fra forhistorisk tid til Senantikken. I det
forløbne år er der blevet arbejdet med følgende
emner:
Grækenland:
»Grækenlands forhistoriske kulturer, II« (ca. 500
s.), i trykken (Ingrid Strøm).
Seminar i samarbejde med Klassiska Institutionen
i Lund. Emne: »Argolis i protogeometrisk og
geometrisk tid med speciel hensyntagen til den græske
bykulturs tidlige udvikling«. Seminaret fandt
sted på Nationalmuseet. 13.-14.11. 32 deltagere.
Italien/Romerriget:
Der arbejdes med udgravningsresultaterne fra den
etruskiske beboelseshøj Monte Becco i Mellemitalien
(Ingrid Strøm). Desuden arbejdes der med gravfund
fra Øst- og Norditalien med det formål at udskille
de ikke-galliske, d.v.s. de italiske fund. »Monte
Fortino«, ca. 40 s. manuskript, Rassegna del Museo
Civico, Milano (i trykken). Artiklen behandler den
senoniske gravplads ved Montefortino di Arcevia
(Ancona) udfra gravgodsets sammensætning, der søges
tolket rituelt og socialt, og sammenligner gravpladsen
med andre galliske og italiske gravpladser
(Jytte Lavrsen). »Weapons in Water«, artikel på ca.
15 s. Analecta Romana (i trykken) (Jytte Lavrsen).
»Italien på Tåsinge — omkring en fibula fra 6. årh.
f.Kr.« af Jytte Lavrsen og Klavs Randsborg. Svendborg
og Omegns Museums Årbog. Ca. 3 s.
Syrien:
Publikation af fundene fra Tall Sukas-udgravningen.
Chalkolithicum og tidlig bronzealder. Under udarbejdelse
(Evelyn Oldenburg).
Nubien:
Mollerop, Odmund, and Evelyn Oldenburg: Late
Nubian Cemeteries. The Scandinavian Joint Expedition
to Sudanese Nubia, vol. 6 (i trykken).
Redaktionsarbejde:
Ingrid Strøm har været dansk repræsentant i komiteen
til udgivelse af Corpus of Etruscan Mirrors,
Fase. I, Denmark. Copenhagen, The Danish National
Museum. The Ny Carlsberg Glyptotek, ved Helle
Salskov Roberts. Udkommet 1981.
Publikationer:
McGuire Gibson, ed: Uch Tepe I, Tell Razuk, Tell
Ahmed al-Mughir, Tell Ajamat. Chicago/Copenhagen.
Med bidrag af Ingolf Thuesen, Bodil Mortensen,
Marianne Hirche, Mette Mortensen og
Elisabeth Petersen. Illustrationer ved Poul Christensen.
1981.
Oldenburg, Evelyn, and Jørgen Rohweder: The Excavations
at Tall Daruk (Usnu?) and 'Arab al-
Mulk (Paltos). Publications of the Carlsberg Expedition
to Phoenicia 8. Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab, Historisk-filosofiske
Skrifter 10:3, København 1981. 82 sider tekst, 68
figurer.
Rejser:
Ingrid Strøm har i juli måned opholdt sig på Det
danske Institut i Rom for at bearbejde fundmaterialet
fra Monte Becco-udgravningen.
Ingrid Strøm
5; Institut for Religionshistorie
Stab:
1 professor indtil 1.12. 1981, 5 lektorer, 4 eksterne
lektorer, 2 halvtidsansatte TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Carsten Breengaard har færdiggjort og indleveret
disputats til forsvar for den teologiske doktorgrad.
Titel: Muren omkring Israels Hus. Regnum og Sacerdotium
i Danmark 1050-1170. En kirkehistorisk
undersøgelse. (412 sider + 26 fotoplancher).
Vagn Duekilde har arbejdet med oversættelse af
M. Eliade: Histoire des Croyances et des Idées Religieuses.
Tome 2.
Jørgen Skafte Jensen har fortsat sine undersøgelser
over katolicismen som samfundsbærende ideologi
i Italien i efterkrigstiden.
Lars Kruse-Blinkenberg har arbejdet med dansk
bibelsprog 1740-1842 og med forholdet mellem bibelsprog
og salmesprog på moderne dansk med udgangspunkt
i de tre senest udsendte tillæg til Den
danske Salmebog.
Paul Muller har fortsat sine Kierkegaard-studier
med særlig henblik på begrebet »det Opbyggelige«
og på Kierkegaards etisk-religiøse tænkning og dens
indflydelse på moderne filosofi og teologi.
Lars Kruse Blinkenberg
Det humanistiske Fakultet 411
Kunstfag
1: Institut for Filmvidenskab
Stab:
5 lektorer, 3 eksterne lektorer, 5 undervisningsassistenter,
1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Inden for området dansk film og TV, der er et af instituttets
forskningsmæssige hovedområder, forskes der
i emnerne kunst og underholdning i TV (Kaare
Schmidt, Lennard Højbjerg), lokalradio og -TV
(Frank Henriksen), en komplet registrering af danske
stumfilm 1915-1930 (Marguerite Engberg), den
danske statslige kortfilm og grønlandsfilmene (Carl
Nørrested), udviklingstendenser i den danske biografbranche
(Frank Henriksen). 1 forlængelse af den
store Carl Tb. Dreyer-monografi, som er under udgivelse
på dansk og på fransk, forskes der videre i
Dreyer-hovedværket La Passion de Jeanne D'Arc
med henblik på en rekonstruktion af originalversionen
(Martin Drouzy).
Inden for området udenlandske filmforhold forskes
der i italiensk film i den fascistiske periode (Marguerite
Engberg), den amerikanske filmindustris udvikling
(Frank Henriksen), produktionsforhold og udbud
i nutidig amerikansk film og TV (Kaare
Schmidt).
Inden for området filmæstetik forskes der i relationerne
mellem litteratur og film og i spillefilmens deskriptive
æstetik (Peter Schepelern).
Instituttet var i februar ramme om en konference
om filmloven, arrangeret af Frank Henriksen.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver skriftrækken »Sekvens«, der udkommer
med en »Filmvidenskabelig årbog«. Frank
Henriksen varetager instituttets manuskriptserie
»Analecta Filmologica«. Marguerite Engberg er i redaktionen
af »Historical Journal of Film, Radio and
Television« (Oxford).
Publikationer:
Engberg, Marguerite, 1981: »Analyseproblemer.
Nogle væsentlige problemer i forbindelse med
analysen af tidlige film.« - Sekvens Filmvidenskabelig
årbog 1981, C.A. Reitzel, København, s.
129-136.
Henriksen, Frank, 1981; »Hvor ligger biografen? En
geostatistisk undersøgelse«. - Analecta Filmologica
6, s. 1-33.
- 1981; »Biografpremierer 1978. Om film, udlejere
og biografer i Danmark«. - Analecta Filmologica
7, s. 1-33.
- 1981; »Udspil til biografbranchen. Undersøgelsesresultater
og overvejelser«. (Sammen med Micha
Fabjancic). - Analecta Filmologica 8, s. 1-131.
- 1981; »Småskrifter om lokal-TV«. - Analecta Filmologica
9, s. 1-51.
- 1981; »Filmanalyse - Filmforskning - Filmvidenskab.
Et essay«. - Sekvens Filmvidenskabelig årbog
1981, C.A. Reitzel, København, s. 7-34.
- 1981; »Biograferne under forvandling. Skitse af
biografstrukturen 1972-80 med særlig henblik på
multibiografer«. Rapport i anledning af filmlovkonferencen
5.2. 1981. - Institut for filmvidenskab,
s. 95-107.
Højbjerg, Lennard, 1981; »Om quiz-seriers receptionsforhold
«. - Sekvens Filmvidenskabelig årbog
1981, C.A. Reitzel, København, s. 137-148.
Schepelern, Peter, 1981; Film og genre. Filmens genrebegreb
i kommerciel praksis og kritisk teori. -
Gyldendal, København. 285 s.
- 1981; »Indenfor og udenfor Cabaret. Filmanalytiske
synsvinkler«. - Sekvens Filmvidenskabelig årbog
1981, C.A. Reitzel, København, s. 47-80.
- 1981; »Kunsten på lærredet. Relationerne mellem
maleriet og filmen«. — Kosmorama, nr. 151, 27.
årg., s. 16-35.
- 1981; »Film på skærmen. Tre-fire argumenter for
og imod at afskaffe biograffilm på TV«. - Kosmorama,
nr. 154, 27. årg., s. 142-146.
- 1981; »Den onde cirkel. Roman Polanskis værk i
retrospektiv«. — Kosmorama, nr. 155-156, 27.
årg., s. 176-185.
- 1981; »Celluloid-landskaber. Filmens fiktiviserede
natur«. - Hug!, nr. 31, 6. årg., s. 50-62.
Schmidt, Kaare, 1981; TV i 70'erne, bind I; 1970-
74, bind II; 1975-79. - Politikens Forlag, København,
448 s.
Troelsen, Anders, 1981; »Reklame og reklameanalyse
«. - Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1981,
C.A. Reitzel, København, s. 149-186.
Rejser:
Kaare Schmidt har i forårssemesteret forsket i amerikanske
TV- og filmforhold ved University of Southern
California, Los Angeles.
Peter Schepelern
2: Institut for Kunsthistorie
Stab:
I professor, 4 lektorer, 1 vakant A/L stilling, 4 eksterne
lektorer, 3 TAP.
412 Universitetets årbog 1981
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig på en række felter
fortrinsvis inden for den europæiske kunsthistorie.
En række projekter har været omtalt tidligere, af nye
kan nævnes ikonografiske studier som fremkomsten
af djævlens billede i den kristne kunst (Teddy Brunius)
og undersøgelser omkring »the princely cycle« i
den islamiske kunst (Mirjam Gelfer-Jørgensen). Inden
for dansk kunst er der forskning i den klassiske
tradition inden for møbelkunsten i det 19. årh. og
frem til ca. 1930 (Gelfer-Jørgensen) og maleren Constantin
Hansens oeuvre (Hannemarie Ragn Jensen).
Ragn Jensen deltager endvidere i Konservatorskolens
undersøgelse af udsmykningen af »Els« i Lille
Strandstræde med henblik på en placering af interiøret
i en kunsthistorisk sammenhæng, og på udbygningen
af et konservatorteknisk og kunsthistorisk
samarbejde. Marianne Marcussen foretager studier i
farveordningssystemernes historie og Øystein Hjort
har fortsat sine studier i middelalderens ikonografi.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver Hafnia, Copenhagen Papers in
the History of Art, under redaktion af Mirjam Gelfer-
Jørgensen. Teddy Brunius sidder i redaktionen af
Journal of Aesthetics and Art Criticism. Mirjam
Gelfer-Jørgensen er medlem af den nationale komité
for Jewish Art Index.
Publikationer:
Brunius, Teddy, 1980: »Palla Nordica mit sphinxbekrontem
Helm. Studien iiber ein Marmorportråt
der Konigin Christina von Schweden«, Analecta
Romana. Instituti Danici, IX, 93-131.
- 1981: »Tre sorters estetik«, Nutida Musik, 2,
1981/82, 42-44.
- 1981: »Izkusta umetnosti«, Anthropos, Udk 3, HIII.
- 1981: »Kunsten i Eldorado«, Louisiana Revy, 1,
32-33.
- 1981: »Stockholms nation på nittonhundrafyrtiotalet
«, Holmiana 7, 17-32.
- 1981: »Jørgen Nash«, i Danske digtere i det 20.
århundrede fra Karen Blixen til Frank Jæger (red.
Torben Brostrøm og Mette Winge), Kbh. 1981,
433-44.
- 1981: Baertling 1911-1981, den oppna formens
skapare. Creator of Open Form. Katalog, Malmo
Konsthall, Moderna Museet, Stockholm. Malmo
1981.
- 1981: »Dynastien Liljefors«, i Liljefors - en konstnårsslåkt,
katalog Konsthallen, Uppsala.
- 1981 »Jan Brazda«, katalog, Prins Eugens Waldemarsudde,
sept.-nov. 1981.
- 1981: Lars Erik Falk. Konstruktiv experimentell
verksamhet under 30 år. Galerie Christel, Stockholm.
- 1981:StafTan Ostlund. Katalog, Stockholm 1981.
- 1981: E.T.A. Hoffmann: Den gyllne krukan. Oversåttning
och forord av Teddy Brunius. Bra Klassiker,
Hoganås 1981.
Hjort, Øystein, 1981: »Christian Tomb Doors from
Syria«, Bulletin, Musée Barbier-Miiller, Geneve,
11. 4 s.
- 1980: »La Porta della Morte og et relief af Giacomo
Manzu«, Kunstmuseets Årsskrift 1977-80,
107-119.
- 1981: »Skulpturens sociala dimension. Om Margrete
Sørensens arbeten«, Kalejdoskop 5/1981,
25-29.
- 1981: »Ny Abstraktion 1981«, North-Information
No. 101.
Marcussen, Marianne, 1981: »A critical survey of
the theoretical and practical origins of Renaissance
linear perspective«. Acta, Institutum Romanum
Norvegiae, ser. alt. in 8°, I, Roma 1981, 36 s.
(Sammen med Birgitte Bøggild Johannsen).
Øystein Hjort
3: Musikvidenskabeligt Institut
Stab:
3 professorer, 20 lektorer, 1 seniorstipendiat, 3 kandidatstipendiater,
6 eksterne lektorer, 22 undervisningsassistenter
og 5 medarbejdere i TAP-stillinger
(heraf 2 på deltid).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed bestemmes af at
faget både indeholder videnskabelige og kunstneriske/
håndværksmæssige elementer. Nogle af de discipliner
der undervises i, er fortrinsvis videnskabelige,
mens andre hovedsagelig skal meddele færdigheder
af kunstnerisk og håndværksmæssig art. For disse
forhold er der gjort nærmere rede i Universitetets
Årbog for 1977.
Forskningsaktiviteten ved instituttet har derfor
såvel en traditionel historisk og teoretisk del som en
mere eksperimenterende, der ikke mindst sigter på
at fastlægge de tekniske krav som udviklingen i opførelsespraksis
medfører. På det sidste område har den
rytmiske musik og brugen af elektrisk forstærket
fremførelse, der har gjort sig almindeligt gældende
siden 2. verdenskrig, en central placering. Mens den
historiske og teoretiske forskning er af bred karakter
og omfatter både ældre og nyere områder med særlig
Det humanistiske Fakultet 413
vægt på det danske stof, er den kunstnerisk og håndværksmæssigt
bestemte forskning følgelig i højere
grad eksperimenterende.
I det følgende er redegjort for de væsentligste
forskningsprojekter inden for deldisciplinerne musikhistorie,
musikteori, musiketnologi, opførelsespraksis
og sang og tale. Den forskning der foregår i
deldisciplinerne musiksociologi og musikæstetik, er
blevet varetaget af eksterne lektorer, hvis tilknytning
til instituttet er af rent undervisningsmæssig art.
Denne forskning ligger altså uden for instituttets regi,
selv om den befrugter og muliggør den undervisning
som instituttet meddeler.
Musikhistorie - generelt:
(Jens Brincker, Carsten Hatting, Niels Krabbe, Jan
Maegaard).
Udarbejdelse af tobindsværk om den europæiske
musiks socialhistorie; udarbejdelse af bog om wienerskolens
komponister.
Musikhistorie - ældre:
(John Bergsagel, Henrik Glahn, Niels Martin
Jensen).
Studier i 1600-tallets italienske instrumentalmusik;
monografi over Johannes Tinctoris og det 15. årh.s
musik; udgivelse af Officium Sancti Kanuti ducis;
undersøgelser af nederlandsk, nordtysk og dansk orgelmusik
fra det 17. årh.; undersøgelse og udgivelse
af Melchior Borchgrevincks Giadino novo 1605/06;
udgivelse i internationalt samarbejde af græske musikteoretiske
håndskrifter.
Musikhistorie - dansk:
(Inge Bruland, Henrik Glahn, Carsten Hatting,
Niels Martin Jensen, Niels Krabbe, Torben Schousboe,
Morten Topp).
Udgivelse af C.E.F. Weyses sange; undersøgelse af
Niels W. Gades betydning for dannelsen af national
bevidsthed i dansk musik; udgivelse af Carl Nielsens
dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-
Nielsen; tematisk fortegnelse over Carl Nielsens
kompositioner; undersøgelser omkring komponisten
George Gerson og omkring kvindelige danske komponister;
udgivelse af melodierne i Arrebos Davids
Psalter; udgivelse af udvalgte værker i Dania Sonans
V og VI; udgivelse af et bind danske symfonier fra
det 18. og det tidlige 19. årh.; artikler om bl.a. Carl
Nielsen og Per Nørgård i Dansk biografisk Leksikon.
Musikhistorie - jazz:
(Erik Wiedemann).
Udgivelse af trebindsværk om jazzen i Danmark i
20rne, 30rne og 40rne; supplerende studier i ældre
dansk jazzhistorie og fortsat udbygning af Arkiv for
dansk jazzhistorie; studier i Duke Ellingtons værkbegreb
og -kronologi.
Musikteori:
(Bendt Kallenbach, Jens Westergaard Madsen, Jan
Maegaard, Gunner Rischel).
Undersøgelse af dissonansbehandlingen hos Corelli,
Håndel og Bach; færdiggørelse af lærebog i jazzimprovisation;
teknisk-analytiske undersøgelser af nyere
dansk jazz; undersøgelse af dur/mol-tonale mønstre
og deres relation til musikalsk form; analyser af
romantisk harmonik.
Musiketnologi:
(Birthe Trærup).
Undersøgelser af jugoslavisk folkemusik; udgivelse
af makedonske folkesange.
Opførelses praksis:
(Morten Topp).
Undersøgelser af obostemmerne i Håndels »Messias
«, af orkesterretoucher i Beethovens symfonier og
af orkesterstrøget som musikalsk konstituerende element.
Sang og tale, stemmetekmk:
(Niels Brincker, Vibeke Brincker, Sten Høgel, Kristian
Riis, Elisabeth Schouenborg, Randi Teglbjærg).
Udarbejdelse af grundbog i sang og tale; studier i
sangpædagogisk metodik; udarbejdelse af kompendium
om sangteknik; studier i registerproblemer og
stemmefunktion.
Instituttet udgiver en publikation: Musik & Forskning,
der redigeres af et udvalg bestående af Gunver
Krabbe, Chr. Vestergaard-Pedersen og Erik Wiedemann;
bind 7 udsendtes i 1981.
Følgende medarbejdere medvirker ved udgivelsen
af videnskabelige tidsskrifter:
Bergsagel, John: Early English Church Music,
udgivet af The British Academy, London.
Glahn, Henrik: Monumenta Musicae Byzantinae;
Dansk Kirkesangs Årsskrift.
Jensen, Niels Martin: Dansk Årbog for Musikforskning.
Schousboe, Torben: Redaktion af danske bidrag
til RILM abstracts, New York.
414 Universitetets årbog 1981
Publikationer:
M & F = Musik & Forskning, København.
Bergsagel, John, 1981: Anmeldelse af Dan Fog:
Grieg-katalog, Dansk Årbog for Musikforskning XI
1980 (København 1981), s. 89-92.
- 1981: 65 artikler i The New Grove Dictionary of
Music and Musicians (London 1981).
Høgel, Sten, 1981; »C.A. Thielo og de syngende fruentimmere
«, M & F 7 1981 (1981).
- 1981: »I kølende Skygger — en ukendt romance af
Carl Nielsen« (sammen med Torben Schousboe),
M & F 7 1981 (1981), s. 178-91.
Krabbe, Niels, 1981: Kompendium for russer i bibliografi
og litteratursøgning (revideret og ajourf
ø r t ) ( K ø b e n h a v n 1 9 8 1 ) , 82 + I l s .
Maegaard, Jan, 1981: Indføring i Romantisk Harmonik l
(sammen med Teresa Waskowska Larsen) (København
1981), 192 s.
Schousboe, Torben, 1981: »I kølende Skygger — en
ukendt romance af Carl Nielsen« (sammen med
Sten Høgel), M & F 7 1981 (1981), s. 178-91.
- 1981: Dur-moll tonal koralharmonisering. En vejledning,
(København 1981), 19 s.
Trærup, Birthe, 1980: »Tupan i svirla u svadbenim
obredima u selu Brodu, Prizrenska Gora«, 'Zbornik
od XXV kongres na Sojuzot na Zdruzenijata na Folkloristite
na Jugoslavija Berovo 1978 (Skopje 1980), s.
483-88.
- 1981: »Mazedonische Bordungesånge«, i Der Bordun
in der europåischen Volksmusik, Bencht iiber das 2.
Seminar far europåische Musikethnologie St. Polten 1973
(Wien 1981), s. 161-75.
- 1981: »Wedding musicians in Prizrenska Gora,
Yugoslavia«, i Bericht iiber die 7. internationale Arbeitstagung
der Study Group on Folk Musical Instruments
des International Folk Music Council in Seggau,
Osterreich 1980 (Stockholm 1981), s. 43-52.
- 1981: »Dronning Dagmars død — et orgelværk af
Einar Trærup Sark«, M & F 7 1981 (1981), s. 145-
77.
Vestergaard-Pedersen, Christian, 1981: »Om forholdet
mellem tekst og musik i Peter Fieises Dyvekesange
«, M & F 7 1981 (1981).
Wiedemann, Erik, 1981: »Perspektiver for fællesnordisk
jazzforskning«, »Arkiv for dansk jazzhistorie«
og »(Afro-amerikansk musik og undervisning ved)
Danske universiteter«, i Erik Kjellberg (red.):
Nordisk JazzJorskning. Rapport Jrån den Jbrsta konferensen
14-16 februari 1980 i Stockholm (Stockholm
1981), hhv. s. 7-10, 12-14 og 57-59.
Gæsteforelæsninger:
Niels Martin Jensen om »Fra tekst til musik i kunstsangen
« ved det litteraturvidenskabelige institut.
Lunds universitet, 17/2-1981, og om »Niels W. Gade
und seine Bedeutung fur die Herausbildung eines
Nationalbewusstseins in der dånischen Musik« ved
konference på Hochschule fur Musik, Dresden,
26/5-28/5-1981.
Jan Maegaard om »Béla Bartok und das Atonale«
ved Bartokkonference i Budapest, 1/10-5/10-1981.
Torben Schousboe om gregoriansk psalmodi ved
symposium i Lund om gregorianik, maj 1981.
Erik Wiedemann
4: Teatervidenskabeligt Institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 stipendiat, 4 eksterne lektorer,
2 undervisningsassistenter og 1 T.A.P.
Igangværende forskning:
Der forskes ved instituttet indenfor følgende områder:
Skuespilkunst: Stil og teknik i de forskellige komiske
genrer (Svend Christiansen).
Instruktion: Texte et mise-en-scéne (Jytte Wiingaard
sammen med Jørgen Dines Johansen), antaget til
udgivelse i tidskriftet Degrés.
Mediekommunikation: Teater og kommunikation (Jytte
Wiingaard).
Gruppe- og egnsteatre, folkeligt teater: Analyse af de danske
egnsteatres situation (Kela Kvam). Dansk gruppeteater
i 60erne og 70erne (ms. 25s.) (Kela Kvam).
Folkeligt teater og sociale bevægelser i 70erne. Sammenlignende
undersøgelse af teatret i Danmark,
Tyskland og Italien. (Katrin Krøll).
Dansk teater: Om Caroline Walter, den betydeligste
danske skuespillerinde i 1700-tallet, der blev den ledende
sangerinde på Gustav III's store opera i
Stockholm (Klaus Neiiendam). Kierkegaard og teatret
(ms. 20s.) (Klaus Neiiendam). Dansk teater i
mellemkrigstiden (Kela Kvam). Det etablerede teater
(ms. 20s. (Jytte Wiingaard).
Nordisk teater: Henrik Ibsen og teatrets konventioner
(ms. 212 s.) (Svend Christiansen).
Europæisk teater: Scenebillederne i Publius Casca
Longus' hus (ms. lOs) (Klaus Neiiendam). Fransk
barokteater (Meir Stein).
Det humanistiske Fakultet 415
Kunsthistorie: Ikonologiske studier i hofkunsten i
Danmark under Christian IV (Meir Stein).
Redaktionel virksomhed: Instituttet er repræsenteret i
redaktionen af det internationale' teatertidsskrift
Theatre Research International, Oxford Univ. Press
ved Klaus Neiiendam.
Publikationer:
Kvam, Kela: Danske dramatikere i 20erne, i: Danske
digtere i det 20. årh. Gads forlag. 10 sider.
- Brecht im Dånischen Exil, i: Exil in der Tschechoslowakei,
in Grossbritannien, Skandinavien
und Palåstina. Reclam, Leipzig. 20 p.
Neiiendam, Klaus: Europæiske teaterbilleder. Antikken.
(udgiver og medforfatter). Det teatervidenskabelige
institut. 85s. + billedhefte. inst.
1981.
- : Om iscenesættelsen på teatret i Lille Grønnegade.
Holbergsamfundet. 112 s. + index. Gads Forlag
81.
Stein, Meir: Ide og form i fransk kunst. Fra barok til
impressionisme. 264s.ill. Krohns forlag. Kbh.
Gæsteforelæsninger:
Ekspressionistisk teater. Forelæsning af Kela Kvam
på Odense teaters skuespillerskole. - The collapse of
the roles of the two sexes; an analysis of Strindbergs
»The Father«. Forelæsning af Kela Kvam på Strindbergs
gamle Intima Teatern i Stockholm. - Danish
Theatre in the Inter-War Years. Forelæsning af Kela
Kvam på Det danske Akademi i Rom. - Teater og
pragmatik. Forelæsning af Jytte Wiingaard ved seminar
for nordisk sommeruniversitet »Fire æstetiske
diskurser«, Bjørup. - Teaterillustrationer i dagspressen.
Oplæg ved Jytte Wiingaard ved V. Nordiska
konferensen lor masskommunikationsforskning, Island.
Svend Christiansen.
Det humanistiske Fakultet 417
Fællesinstitutter for sprogfagene
1: Institut for Anvendt og Matematisk Lingvistik
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 3 undervisningsassistenter, 2
kontorassistenter, 2 teknikere (elektronik), I programmør.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde, anvendt sprogvidenskab,
består i sproglige undersøgelser, der foretages
med henblik på en umiddelbar anvendelse eller som
på længere sigt er rettet mod et anvendelsesformål. I
sådanne undersøgelser kan apparatur indgå (edbudstyr,
audiovisuelt udstyr), og instituttet, der fungerer
som et serviceinstitut for andre humanistiske
institutter indenfor disse to områder, har også en
forskningsmæssig rådgivningsfunktion her.
Indenfor fremmedsprogspædagogikken fortsættes
arbejdet indenfor projektet PIF (se engelsk institut),
hvor en kreds af medarbejderne nu er i gang med at
udarbejde en bog, der delvis støtter sig til resultater
og materiale fra projektet. Bogen er beregnet til brug
ved undervisning i fremmedsprogspædagogik på seminarie-
og universitetsniveau. I fortsættelse af det
egentlige projektarbejde har Esther Glahn undersøgt
fænomener indenfor samtalestrukturen i samtaler
mellem danske elever og indfødte engelsktalende,
bl.a. for at afklare hvorvidt danskerne fører sig frem
som jævnbyrdige samtalepartnere (hvad de langtfra
gør). Hun har endvidere fortsat arbejdet med kvantitative
metoder til beskrivelse af ordforråd i elevsprog,
også med brug af datamateriale fra PIF.
Indenfor områderne terminologi og loD (Information
og dokumentation) har Henning Spang-
Hanssen fortsat arbejdet med fagsprogsbegrebet og
fagordsnormalisering, herunder (i samarbejde med
Handelshøjskolen i København) udarbejdelse af terminologisk
standard. Endvidere har Henning
Spang-Hanssen arbejdet med sammenligning af
textart og ordforråd til brug for emneindeksering til
litteratursøgningsformål.
Indenfor den datamatiske lingvistik har Bente Maegaard
(i samarbejde med Hanne Ruus, Institut for
Nordisk Filologi) fortsat arbejdet med DANWORD,
hyppighedsundersøgelser i moderne dansk. I dette
projekt indlæses tekster tilhørende 5 forskellige tekstarter
(voksenfiktion, børnebøger, aviser, ugeblade,
faglitteratur) til en datamat. Teksterne opdeles automatisk
i ord og ordenes hyppighed opgøres. Opgørelserne
for voksenfiktion og børnebøger er færdiggjort
og nu udgivet. I indeværende år har de især
beskæftiget sig med avistekster, og dette har medført,
at den automatiske ordbestemmelse er blevet
forfinet, således at den bedre kan klare de mange
mere eller mindre reglementerede forkortelser, som
forekommer i avistekster, især i rubrikannoncer.
Den sidste af de tekstarter, der er planlagt undersøgt
i DANWORD er faglitteratur. Der er foretaget
undersøgelser med henblik på at opstille den til formålet
bedst mulige definition af denne tekstart.
Arbejdet med planlægning af et europæisk maskinoversættelsessystem
(kaldet EUROTRA) er ligeledes
fortsat (Bente Maegaard og Hanne Ruus er
Danmarks repræsentanter i den EF-arbejdsgruppe,
der planlægger systemet). I forbindelse med dette
arbejde er udarbejdet en del arbejdspapirer og en
rapport til EF-kommissionen.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om anvendt og matematisk lingvistik), red.
Bente Maegaard og Henning Spang-Hanssen.
Jesper Hermann sidder i redaktionen af Gyldendals
sprogbibliotek.
Publikationer:
Dollerup, Cay, Glahn, Esther, Rosenberg Hansen,
Carsten, 1981: An introspection study of reading
strategies in an EFL-reading comprehension test.
I: AILA proceedings 1, red. Bengt Sigurd og Jan
Svartvik, University of Lund, s. 183-185.
Glahn, Esther, 1981; Interlanguage: Vocabulary acquisition,
theoretical and descriptive problems. I:
AILA proceedings 1, red. Bengt Sigurd og Jan
Svartvik, University of Lund, 2. 596-598.
Maegaard, Bente og Ruus, Hanne, 1981: Hyppige
danske ord. I: Mål & Mæle, 1981, 1, s. 6-12.
- og Ruus, Hanne, 1981: Hyppige ord i Danske Børnebøger.
Gyldendal, København, 203 s.
- og Ruus, Hanne, 1981: Hyppige ord i Danske Romaner.
Gyldendal, København. 240 s.
- 1981: Orddeling. I: Konferencedokumentation,
bind 2, NordDATA 81, København, s. 141-146.
- Ruus, Hanne, Spang-Hanssen, Ebbe, 1981: Investigation
of the Verbal System for EUROTRA,
University of Copenhagen, 129 s. Rapport til EFkommissionen.
- og Hansson, Hasse, 1981: Orddelingsprogrammer
- skrivebord-side eller virkelighed? I: Computer-
World Danmark, 1981, 1, s. 10.
Spang-Hanssen, Henning, 1981: Styret leksikalsk
udvikling med særligt henblik på nordisk sprogforståelse.
I: Nordisk språkplanlegging (Nordisk
Språksekretariats rapporter 2), s. 57-71.
- 1981: Hvem skriver forskerne for? I: Humaniora
1978-1980 (Forskningssekretariatet, København),
s. 7-10.
418 Universitetets årbog 1981
- 1981: SAML og andre initialord. I: Skrifter om
anvendt og matematisk lingvistik 8 (Københavns
Universitet), s. 5-31.
Internationalt samarbejde:
Bente Maegaard har 1/10-31/12 1981 været gæsteprofessor
ved Institut dalle Molle d'études sémantiques
et cognitives, Université de Geneve.
Esther Glahn har ved et planarsymposium om
diskursanalyse på den internationale kongres i anvendt
lingvistik (AILA) i Lund efter invitation holdt
et indlæg samt arrangeret en workshop om beskrivelser
af ordforrådstilegnelse på fremmedsprog på
samme kongres.
Fondso p rettelse:
Hasse Hansson, Datalogisk Institut, KU, og Bente
Maegaard har overdraget rettighederne til det af
dem udviklede system til automatisk orddeling på
dansk til »fondet til støtte af datamatisk lingvistik«.
Fondet administreres af universitetet.
Esther Glahn
2: Institut for Fonetik
Stab:
1 professor, 6 lektorer (een har orlov), 4 undervisningsassistenter,
1 forskningsstipendiat, 2 ingeniører,
1 ingeniørassistent, 1 sekretær.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter lægger hovedvægten
på den rene grundforskning: analyser og beskrivelser
af talt sprog, fortrinsvis - men ikke udelukkende
- med udgangspunkt i dansk. Den eksperimentalfonetiske
forskning har i nogle år stort set været koncentreret
om tre hovedemner: undersøgelser af stemmelæbefunktionen,
syntese af tale, og undersøgelser
af grundtoneforløb i dansk. Desuden arbejdes der
med fonologiske analyser (d.v.s. analyser af sproglydenes
funktion) af problemer hovedsaglig inden for
dansk, grønlandsk og fransk.
Stemmelæbefunktionen, ister ved danske konsonanter, tryk og
stød:
(Eli Fischer-Jørgensen, Birgit Hutters og Jørgen Rischel).
Behandlingen af clektromyografiske registreringer af
strubemuskulaturen er fortsat. Ved elektromyografi
registreres de små elektriske spændinger som opstår
når en muskel sammentrækkes. Når elektromyografiske
registreringer sammenholdes med andre fysiologiske
optagelser, far man et indtryk af, hvilke
muskler der styrer stemmelæbernes stilling og bevægelser
og af de tidsmæssige relationer i denne aktivitet.
Specielt har Birgit Hutters arbejdet med midling
af clektromyografiske data. Birgit Hutters har også
foretaget en undersøgelse af betydningen af forskellige
placeringer af henholdsvis lyskilden og transduceren
ved glottografiske registreringer. (Mængden af
lys der passerer struben fra en lyskilde, placeret foran
på halsen under struben, varierer i takt med
stemmelæbernes åbning og lukning, og denne variation
registreres af en transducer, der - ført ind gennem
næsen - hænger i svælget over stemmelæberne.
Lysmængderegistreringen giver med andre ord oplysninger
om stemmelæbernes stilling og bevægelser.)
Ligeledes til brug for vurderingen af glottografiske
optagelser har Birgit Hutters - ved hjælp af Video-
båndoptagelser — målt variationen i strubens
vertikale placering under tale.
Ganeundersøgelse:
(Birgit Hutters).
Registrering af luftstrøm gennem næsen under tale
kan anvendes til undersøgelse af den normale ganesejlsfunktion
i dansk, men muligvis også til evaluering
af den talepædagogiske behandling af ganespalte-
patienter. Indtil nu er 7 patienter samt 2 personer
med normal ganesejIsfunktion registreret, og kurvematerialet
er gjort klar til beskrivelse, og det skal så
vise sig, om man ved nasal luftstrømsregistrering -
evt. suppleret med andre undersøgelser - kan fa et
objektivt mål for effekten af en given talepædagogisk
behandling af en given patientgruppe.
Undersøgelse af grundtoneforløb i dansk:
(Niels Rcinholt Petersen og Nina Thorsen).
Niels Reinholt Petersen har fortsat undersøgelsen af
strubens vertikale bevægelse under tale, ved hjælp af
enkeltbilledanalyse af Video-optagelser. Formålet er
at konstatere, om der er nogen sammenhæng mellem
strubens stilling og a) foranstående konsonants indvirkning
på følgende vokals grundtone, hhv. b) den
konstaterede forskel mellem vokalers iboende grundtonehøjde.
Resultaterne vil kunne inddrages i diskussionen
af de fysiologiske årsager til denne variation.
Nina Thorsen har suppleret og viderebearbejdet
undersøgelserne af sætningsintonationen i fremsættende
sætninger af varierende længde i dansk. Det
viser sig, at ikke blot er det langt fra alle syntaktiske
grænser (f.eks. grænser mellem sætningsdele) der
markeres i grundtoneforløbet, men også de syntaktiDet
humanistiske Fakultet 419
ske konstituenters semantiske indhold spiller øjensynlig
en rolle for intonationsforløbet. Resultaterne
er publiceret i instituttets årsrapport. Det er hensigten
at fortsætte undersøgelserne af sammenhængen
mellem syntaks og intonation.
Nina Thorsen arbejder desuden med en akustisk
analyse af grundtoneforholdene i ord med bortfaldet
og assimileret svagtryksvokal, med henblik på at
fastlægge om, eller i hvilket omfang, ord af typen
'komme' o.l. kan siges tonalt at reduceres til enstavelsesord
ved svagtryksvokalens bortfald.
I samarbejde med Bent Jul Nielsen fra Institut for
Dansk Dialektforskning har Nina Thorsen tilendebragt
en mindre undersøgelse af intonation i to jyske
dialekter. Resultaterne er publiceret i instituttets
årsrapport.
Syntese af tale:
(Peter Holtse og Jørgen Rischel — projektet, som har
modtaget støtte af Tuborgfondet og Thomas B.
Thriges Fond, involverer også personer uden for Institut
for Fonetik, og man har iøvrigt etableret et
samarbejde med Taltransmissionslaboratoriet ved
Kungliga Tekniska Hogskolan i Stockholm).
Der arbejdes for tiden med at udvikle et dansk teksttil-
tale system, d.v.s. talen frembringes med udgangspunkt
i en grov lydskrift, som ved hjælp af en
række regler i datamaskinen omdannes til sammenhængende
tale. Regelsyntesen kan dels tjene som
kontrol af de analyser, der er foretaget af dansk, dels
- på længere sigt - udgøre en del af et komplet teksttil-
tale system. I forbindelse hermed arbejder Peter
Holtse videre med at redegøre for længdeforhold i
dansk under varierende rytmiske og syntaktiske betingelser.
Peter Holtse har ydet konsulentbistand for et projekt
vedrørende automatisk genkendelse af dansk tale
ved Aalborg Universitetscenter.
Fransk fonologi:
(Oluf Thorsen).
Med henblik på en ny fremstilling af fransk fonetik
har Oluf Thorsen fortsat beskæftiget sig med prosodiske
fænomener: regler for trykgruppe/liaison, halvvokaler
og svagtryks-e's bortfald. Forstudierne til en
undersøgelse af fransk intonation er påbegyndt.
Grønlandsk fonologi og grammatik:
(Jørgen Rischel).
Jørgen Rischel forbereder (sammen med Knut
Bergsland, Oslo) en udgave af de ældste manuskripter
om grønlandsk sprog (fra 1720'erne) med særlig
vægt på problemer vedrørende tolkning af tidlig
grønlandsk ortografi.
Jørgen Rischel arbejder med en undersøgelse af
grønlandske dialekter i lydhistorisk perspektiv. Det
drejer sig her specielt om de nordligste og sydligste
dialekter af vestgrønlandsk og om en eventuel østgrønlandsk
indflydelse i disse områder. De sproglige
data søges kombineret med den nyeste arkæologiske
og historiske evidens for migrationer i Grønland i
århundrederne før kolonisationen.
Dansk fonologi:
(Peter Molbæk Hansen). Med støtte fra Statens Humanistiske
Forskningsråd har Peter Molbæk Hansen
foretaget en undersøgelse af vokallængde i forskellige
lydlige omgivelser. Udgangspunktet for undersøgelsen
er L. Brink og J. Lunds beskrivelse af visse kvantitative
ændringer i københavnsk rigsmål, nemlig
dels forkortelse af lange vokaler foran vokalagtige
konsonanter (som j, r, w, og »blødt« d), dels forlængelse
af korte vokaler (især i lavkøbenhavnsk) i til
dels samme omgivelser. Den del af undersøgelsen,
der har kunnet realiseres i det tidsrum, der var bevilget
støtte til, omfattede følgende: 1) rekruttering af
16 københavnske forsøgspersoner tilhørende forskellige
alderstrin og sociale grupper. 2) Indtaling af
sætningsmateriale ved disse forsøgspersoner. 3)
Elektroakustisk registrering af akustiske parametre i
de i sætningsmaterialet indgående relevante ord og
ordpar. 4) Udmåling af segmentvarigheder på
grundlag af disse parametre. 5) Statistisk behandling
af de målte segmentvarigheder. Talmaterialet er
endnu ikke færdigbehandlet, men der foreligger nu
en stor og værdifuld database af vokallængdemålinger,
som ved yderligere behandling og fortolkning af
fonetikere vil kunne danne grundlag for interessante
konklusioner vedrørende vokallængdeforhold i både
syn- og diakronisk perspektiv.
Gæsteforelæsninger:
Nina Thorsen har holdt forelæsninger ved universiteterne
i Koln og Miinchen.
Udgivelse:
Instituttet udgiver en årsrapport: Annual Report of
the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
(ARIPUC); bind 15 (172 sider) er udkommet i 1981.
Redaktionsvirksomhed:
Jørgen Rischel er medlem af redaktionen for Acta
Linguistica Hafniensia.
420 Universitetets årbog 1981
Publikationer:
Andersen, Preben, 1981: The elTect of increased
speaking rate and (intended) loudness on the glottal
behaviour in stop consonant production as exemplified
by Danish p. - ARIPUC 15, s. 103-146.
Fischer-Jørgensen, Eli, 1981: Fifty years with phonetics
and phoneticians: A causerie given at the Institute
of Phonetics 28/2 1981. - ARIPUC 15, s.
61-75.
- og Birgit Hutters, 1981: Aspirated stop consonants
before low vowels, a problem of delimitation,
— its causes and consequences. - ARIPUC
15, s. 77-102.
Rischel, Jørgen, 1981: Nogle komplicerende faktorer
vedrørende verbers betoning i dansk. — Arbejdspapirer
2, Institut for Lingvistik, 19 sider.
Rosenvold, Eva, 1981: The role of intrinsic Fo and
duration in the perception of stress. - ARIPUC
15, s. 147-166.
Thorsen, Nina, 1981: Intonation contours and stress
group patterns in declarative sentences of varying
length in ASC Danish. - Nordic Prosody II, Tapir,
s. 75-89.
- 1981: Intonation contours and stress group patterns
in declarative sentences of varying length in
ASC Danish - Supplementary data. - ARIPUC
15, s. 13-47.
- 1981: The present state of the description of Danish
utterance prosody. - ARIPUC 15, s. 49-60.
- 1981: Dansk intonation. - Selskab for Nordisk Filologi.
Årsberetning for 1979-1980, s. 35-37.
- og Bent Jul Nielsen, 1981: Fundamental frequency
patterning and sentence intonation in two Jutlandic
dialects — A first approach. — ARIPUC 15,
s. 1-12.
- og Oluf Thorsen, 1981: Fonetik for Sprogstuderende,
3. udgave, 4. oplag. - Institut for Fonetik,
169 sider.
Thorsen, Oluf, Ole Kongsdal Jensen og Karen
Landschultz, 1981: Fransk Fonetik, 1981-udgave.
- Romansk Institut, 276 sider.
Nina G. Thorsen
3: Audiologopædisk Forskningsgruppe
Audiologopædisk Forskningsgruppe er blevet oprettet
1975 med det formål at forberede en uddannelse i
audiologopædi (høre/talepædagogik) og at etablere
et forskningsmiljø omkring samme fagområde.
Stab:
1 lektor udlånt fra Institut for Fonetik, 1 lektor udlånt
fra Psykologisk Laboratorium og en kontorassistent
ansat af Københavns Universitet. Følgende
personer er alle allokeret fra Statens Institut for Talelidende
i Hellerup: 5 høre/tale- eller læsepædagoger,
4 børnehavepædagoger, 1 psykolog, 1 fysioterapeut,
1 rytmikpædagog og 2 kontorassistenter.
Forskningsvirksomhed:
Som overordnet mål for forskningen ved Audiologopædisk
Forskningsgruppe har vi sat ønsket om tilvejebringelse
af en kommunikationsprofil, dvs. en række
parametre, som giver en totalbeskrivelse af kommunikationen,
såvel den verbale som den non-verbale.
Denne profil skal anvendes til en beskrivelse af
en persons kommunikative formåen og skal samtidig
via en datamatisk analyse give en helhedsbeskrivelse
af personens forholdsvise kommunikationsstyrke eller
-svaghed, idet personen sammenholdes med gennemsnittet
fra en gruppe personer, der afviger
mindst muligt fra forsøgspersonen udfra en række
baggrundsvariable. Gennem de senere år er en række
impressive og ekspressive tests blevet udviklet og
afprøvet. Disse ca. 20 prøver skal suppleres med
endnu nogle prøver omkring talefrembringelse og
tegnsprogsformåen. Testbatteriet vil til sin tid komme
til at udgøre ca. 25 prøver. Testen af forsøgspersonerne
sker i vort audiometrirum, hvor forsøgspersonerne
enten bliver udsat for stimuli gennem høretelefoner
eller intern TV. Response bliver (evt. efter
bearbejdelse) overført til forskningsgruppens datamaskine.
Dette projekt vil strække sig over en årrække,
og de følgende projekter må ses som delprojekter
heraf.
Kornmumkationsjorskmng:
(B. Frøkjær-Jensen, Lars von der Lieth, Bent Weigaard
Jørgensen m.fl.).
Det i årbogen for 1979 nævnte databasesystem til
beskrivelse af totalkommunikationen er i det forløbne
år blevet implementeret på forskningsgruppens
datamaskine og prøvekort på 42 personer.
På grund af databasesystemets generelle karakter
er det også ønskeligt at overføre det til amtssygehuset
Nordvang, hvor det kan bruges til bearbejdelse af
andre psykologiske tests. Arbejdet hermed er påbegyndt.
Akustisk-slatistiske analyser af stemmen:
(B. Frøkjær-Jensen).
Det i årbogen for 1979 nævnte projekt om statistisk
bearbejdelse af manuelt udmålte tonehøjde- og inDet
humanistiske Fakultet 421
tensitetsregistreringer er ført videre, så registreringerne
nu samles automatisk på forskningsgruppens
datamaskine.
Vurdering af talepædagogisk behandling af »børnehæshed«:
(Ulla Søndergård, B. Frøkjær-Jensen m.fl.).
Et af de langtidsprojekter, hvori forskningsgruppen
er involveret, er ovennævnte projekt om børnehæshed.
Siden 1975 er alle børn, der er henvist for hæse
stemmer inden for Københavns kommunale Skolevæsen
til talepædagogisk behandling, blevet båndoptaget
og lægeundersøgt ved behandlingens start,
efter 3 og efter 6 måneder. Båndoptagelserne er blevet
analyseret fonetisk med hensyn til tonehøjde, intensitet
og stemmeklang. Hidtil har analyseproceduren
været ret tidskrævende, idet en del af analysen
på grund af mangel på apparatur har måttet udføres
på Gentofte Amtssygehus' edb-afdeling inden den
efterfølgende statistiske bearbejdelse på det regionale
regnecenter RECKU. Efter anskaffelse af egen datamaskine
ved Audiologopædisk Forskningsgruppe
og datamaskinens tilslutning til RECKU er det nu
muligt at foretage hele dataanalysen fra Audiologopædisk
Forskningsgruppe. Dette har givet en væsentlig
besparelse i den arbejdstid, der skal investeres
i projektet fremover. Rutineundersøgelser af alle
børn henvist for hæshed er fortsat gennem 1980/81.
Publikationer:
Frøkjær-Jensen, B., 1981: »Acoustic-statistical
Long-Time Analysis of the Voice«, Proc. of the
18'h International Congress of Logopedics & Phoniatrics,
Washington DC, Vol. I, p. 379-380.
Lieth, Lars von der, 1981: »Forskningsstrategier i
audiologopædisk forskning«. Nordisk Tidsskrift
for Logopædi og Foniatri, 1981/1 (fra 6. nordiske
arbejdsseminar, Kungsålv, aug. 80, p. 34-44.
- 1981: »Et handicap er den psykologiske overbygning
på en invaliditet«. Skolepsykologi 18 (1), p.
5-11.
- I. Batory & P. Knudsen, 1981: »Teletyper — Eksperiment
in Denmark«, Intern. Congress of the
Hard of Hearing, Hamburg, p. 157-160.
Reichstein, J. & Lars von der Lieth, 1981: »Learning
from the experience of student teachers with simulated
hearing loss«, Intern. Congress of the Hard
of Hearing, Hamburg, p. 302-307.
Rejser:
Frøkjær-Jensen besøgte i april 1980 Klinik fur
ONH-heilkunde, Kantonspital St. Gallen, og holdt
her et foredrag om glottografi med praktiske demonstrationer.
I forbindelse med besøget i Schweiz afholdtes
også foredrag i Verein Ostschweizerischer
Logopåden, St. Gallen med titlen »Acoustic Analysis
of Speech«.
I forbindelse med den IX. Congress of the Union
of European Phoniatricians, Amsterdam, oktober
1980 var Frøkjær-Jensen inviteret til at deltage i en
workshop om glottografi.
Frøkjær-Jensen besøgte i oktober Institute of Phonetics,
University of Toronto og Speech Pathology
Dept., Medical Faculty, University of Toronto.
Sidstnævnte sted afholdtes gæsteforelæsning om
»Speech Analysis«.
Lars von der Lieth har deltaget i XII. Surdofrenologiske
Seminar, Hoor, Sverige, samt i HL internationale
døvetolkeseminar og II. internationale tegnsprogskonference,
begge i Bristol, august 1980.
B. Frøkjær-fens en
4: Institut for Lingvistik
Stab:
1 professor (indtil 31.8.), 2 lektorer, 1 udenlandsk
lektor (indtil 31.8.), V2 gæstelektor, 1 adjunkt, 6 undervisningsassistenter,
1 bibliotekar (fra 1.7.), 1 sekretær.
Den fra 1. juli ansatte faguddannede bibliotekar
på heltid varetager bogindkøb og daglig drift af
Lingvistisk Bibliotek, der er fællesbibliotek for Institut
for lingvistik. Institut for anvendt og matematisk
lingvistik og Institut for fonetik.
Instituttets arbejdsområder og aktiviteter:
Instituttet omfatter 3 fagområder: almen lingvistik,
indoeuropæisk komparativ lingvistik og finsk-ugrisk
komparativ lingvistik med sprogene finsk og ungarsk.
Trods en række naturlige berøringspunkter, især
på det teoretiske plan, har disse områder hidtil manifesteret
sig i indbyrdes uafhængige aktiviteter både
i undervisning og forskning, og kontakten mellem
dem har stort set indskrænket sig til hvad der nødvendiggøres
af det fælles instituttilhørsforhold. På
undervisningssiden kommer det til udtryk i separate
studieordninger for henholdsvis Lingvistik, Indoeuropæisk,
Finsk og Ungarsk.
På forskningssiden afspejler de meget varierede
aktiviteter ikke blot faggrænserne, men det brede
spektrum af forudsætninger og interesser, som institutmedarbejderne
hver for sig repræsenterer. Forskningsvirksomheden
foregår typisk som individuelle
foretagender, og i det omfang fællesaktiviteter finder
sted, begrænser de sig til lejlighedsvis afholdte kollokvier.
422 Universitetets årbog 1981
Instituttet har ingen fast publikationsserie, men
det i december 1981 fremstillede bind 'Arbejdspapirer
2', der indeholder bidrag af de fleste af de medarbejdere,
der har været aktive ved instituttet i årets
løb, giver et rimeligt godt billede både af den faglige
og personlige forskningsprofil, der er repræsenteret
på instituttet. Her er behandlet emner indenfor almen
lingvistik: diskussion af tilstedeværelse eller fravær
af betoning af verberne i visse udtryk på dansk
(Jørgen Rischel) og argumentering for ordnede regler
i grammatiske beskrivelser ud fra nogle problemer
i russisk (Niels Ege); indenfor finsk-ugrisk lingvistik:
oprindelsen af de forskellige dele af det ungarske
ordforråd i lyset af ordenes struktur (Gåbor
Zaicz) og forklaring af nogle finsk-ugriske verbalendelsers
form (Michael Larsen); og indenfor indoeuropæisk
lingvistik: forhistoriske lydudviklinger i armensk
(Birgit Olsen, Gerard Muller) og sproghistorisk
analyse af enkeltord i hittitisk, armensk, oldirsk,
avestisk, græsk, baltisk og slavisk (Jens Elmegård
Rasmussen). Jfr. publikationslisten nedenfor.
Af forskningsprojekter, som de faste videnskabelige
medarbejdere har arbejdet med i årets løb, kan
iøvrigt nævnes: synkron og diakron samisk dialektgeografi,
samt et dansk-finsk ordbogsprojekt (Michael
Larsen); mordvinske morfofonologiske undersøgelser,
samt en ungarsk-dansk ordbog (Gåbor
Zaicz); oversættelse med kommentar af Rasmus
Rasks prisskrift, samt kritik af Peter Harder og Chr.
Kocks teori om præsuppositionssvigt (Niels Ege);
talkomposition i oldtid og middelalder, samt udarbejdelse
af en praktisk lærebog og en tolkeordliste i
tyrkisk (Jens Juhl Jensen). Der henvises også til afsnittet
under Institut for fonetik (for Jørgen Rischels
vedkommende).
Jørgen Rischel var organisatorisk leder af årsmødet i
Societas Linguistica Europaea, der holdtes i København
i august.
Jørgen Rischel og Niels Ege er medlemmer af redaktionen
af'Acta Linguistica Hafniensia'.
Jørgen Rischel er formand for Lingvistkredsen;
Michael Larsen har været medlem af Lingvistkredsens
komité indtil 6.10.
Gåbor Zaicz er medlem af redaktionen af serien
'Analecta Linguistica' (Budapest).
Det har præget instituttet i det forløbne år, at bemandingen
med fastansat videnskabeligt personale i
løbet af kort tid er blevet stærkt reduceret: medens
der i begyndelsen af 1980 var tilknyttet instituttet
IV2 videnskabelige medarbejdere (hvoraf 1 havde
orlov), var antallet ved indgangen til 1981 faldet til
5V2, og i årets sidste tredjedel har staben bestået af
kun 3'72 videnskabelige medarbejdere.
Halveringen af den faste stab har betydet en alvorlig
forringelse af de i forvejen begrænsede muligheder
for at dække de meget varierede faglige opgaver
instituttet forventes at løse. Kun på undervisningssiden
har det været muligt at yde de betrængte
fag en vis hjælp gennem ansættelsen af deltidslærere.
Fra 1.12. indgik instituttet i et nyoprettet Gentralinstitut
for Sprogvidenskab (sammen med Inst.
f.anv. og mat.lingv. og Inst.f.fonetik).
Publikationer:
Ege, Niels, 1981: Kongruensregler for russiske nominalled
med særligt hensyn til numeralier. — Arbejdspapirer
2, Inst.f.Lingvistik, NE 1-15.
Kaivola-Bregenhøj, Annikki, 1981: Jeg laver en hel
mængde nye drømmetydninger ...'.Julius Strandbergs
di:ømmebøger 1863-1899. - Folk og Kultur,
Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab
(1981), 43-55.
Larsen, Michael, 1981: Nogle kritiske bemærkninger
om præsensmærket ^k i finsk-ugrisk. - Arbejdspapirer
2, Inst.f.Lingvistik, ML 1-12.
Rischel, Jørgen, 1981: Nogle komplicerende faktorer
vedrørende verbers betoning i dansk. — Arbejdspapirer
2, Inst.f.Lingvistik, JR 1-16.
Zaicz, Gåbor, 1981: Hungarologie und Finnougristik
in Danemark. - Finnisch-ugrische Mitteilungen,
Gottingen (1980) 4. 235-240.
- : Hungarologia és finnugrisztika Dåniåban. - Nyelviink
és kultiirånk a nagyvilågban. Cikkgyujtemény
(Budapest), 45-47.
- : (anm.) The First Cheremis Grammar (1775). A
Facsimile Edition with Introduction and Analysis
by Thomas A. Sebeok and Alo Raun, Chicago
1956. - Altalånos Nyelvészeti Tanulmånyok (Budapest),
13. 358-361.
- : Word-structure and Etymology. The ancient layer
of words of unknown origin in the Hungarian
language. — Arbejdspapirer 2, Inst. f. Lingvistik,
GZ 1-17.
Vedrørende færdiggjorte arbejder for Jørgen Rischel
iøvrigt, se under Institut for fonetik.
Gæsteforelæsninger:
4.3 Peter Ladefoged (Univ. of Califonia, Los Angeles),
»The relation between phonetics and phonology
« (i samarbejde med Institut for fonetik).
21.5. Alan Bell (Univ. of Colorado), »The conflict
between prosodic structures and segmental organization
«.
26.5. Pentti Leino (Helsinki Universitet), »Stilproblemer
i sprog og folkedigtning« (på finsk).
27.5. Pentti Leino (Helsinki Universitet), »Synspunkter
på objektet i finsk«.
Niels Ege
Det humanistiske Fakultet 423
5: Institut for Litteraturvidenskab
Stab:
1 professor, 6 lektorer, I adjunkt, 1 seniorstipendiat,
2 kandidatstipendiater, 5 eksterne lektorer, 1 heltidsog
2 halvtidsansatte TAP.
Forskningsvirksomhed:
I lighed med hvad der har været tilfældet de senere
år, har instituttets forskningsaktiviteter også i 1981
samlet sig om emner inden for litteraturhistorie,
massekommunikation, kvindelitteratur og mere alment
om bevidsthedshistoriske forhold.
Arbejdet sammen med andre danske universitetsforskere
i det af Forskningsrådet støttede projekt om
en socialhistorisk funderet dansk litteraturhistorie
(Projekt Dansk Litteraturhistorie) optager stadig en
væsentlig del af instituttets forskningsressourcer. Således
bidrager Peter Larsen, Peter Madsen og Karen
Syberg med afsnit om efterkrigstidens litteratur,
mens Lise Busk-Jensen, Torben Grodal, Marie-Louise
Svane og Martin Zerlang beskæftiger sig med
litteraturen i tidligere perioder. Det forventes, at udgivelsen
starter i efteråret 1983.
En anden betragtelig del af instituttets forskningsindsats
foregår inden for rammerne af Afdelingen
for Massekommunikation, som også har været
meget præget af arbejdet med at planlægge nye uddannelser
inden for massekommunikationsområdet
og af deltagelse i drøftelser af de nye medier, satellit-
TV, kabel- FV, video, teledata, og deres betydning i
det fremtidige samfund. Der er i øvrigt forsket i såvel
trykte som elektroniske medier, og såvel indenlandske
som udenlandske forhold har været taget op.
Avismediet er behandlet af Ralf Pittelkow i et omfattende,
nu afsluttet projekt om socialisme og ytringsfrihed,
der publiceres i 1982. Afdelingen har beskæftiget
sig indgående med TV-mediet, således bl.a. Peter
Larsen med underholdningen. Morten Giersing
har færdiggjort et større projekt om TV i USA, som
er under offentliggørelse.
Forskningen i kvindelitteratur og beslægtede emner,
der har udgjort en voksende del af instituttets
aktiviteter, er i 1981 blevet styrket med ansættelsen
af en medarbejder, som er forpligtet til særlig at varetage
dette område. Undersøgelser i George Sands
feministiske forfatterskab er afsluttet og ofTentliggjort
af Lise Busk-Jensen, mens Karen Syberg fortsætter
sine studier i italiensk litteratur, som behandler
kvindeproblemer. Kombinationen at teoretiske
overvejelser og praktiske analyser kendetegner et
igangværende projekt om psykoanalyse og kvindelitteratur
(ved Lise Busk-Jensen), og et andet arbejde
angår kvindesituationens karakter på tærsklen til det
borgerlige samfund, herunder de tidlige faser i den
borgerlige pigeopdragelse (Marie-Louise Svane).
Hertil knytter sig studier i barndommens historie
(Svane) og ungdommens kulturelle og psykologiske
forhold (Elo Nielsen).
Herudover har instituttets medarbejdere, dels afsluttet,
dels fortsat en række specialundersøgelser.
Således er der inden for området dansk litteraturhistorisk
forskning arbejdet med emner i H.C. Branners
og Harald Kiddes forfatterskaber (Jørgen Egebak),
samt i Erik Knudsens (Peter Madsen) og Jacob
Paludans (Lars Peter Rømhild) forfatterskaber.
Lars Peter Rømhild har desuden fortsat sine studier
i dansk- svenske relationer med en afsluttet studie i
Fredrik Book og Harald Nielsen og en igangværende
om Georg Brandes og Tegnér. Uden for det danske
kulturområde foretager Jørgen Egebak studier i
Goethes forfatterskab, særlig romanerne, og Ole
Thomsen har et projekt i gang om Rousseaus samtids-
og moralkritik, mens Martin Zerlang fortsætter
et projekt om latinamerikansk litteratur. Endelig beskæftiger
Toben Grodal sig med kriminallilteraturen
med særligt henblik på Conan Doyle.
Publikationer:
Lise Busk-Jensen: Frigørelse eller selvrealisering - analyser
i George Sands feministiske forfatterskab
1832-44 (I28s SIL nr. 10/81).
- George Sands Consuelo og La comtesse de Rudolstadt
(30s). In: Udviklingsromanen - en genres historie
(Odense universitetsforlag 1981).
Jørgen Egebak: H.C. Branner, in: Danske digtere i det
20. århundrede, II, Kbh. 1981, s. 357-83
- /Helten' som ø-roman, AIL, Kbh., 1981, 28 s.
Morten Giersing: Lysten til at se glade mennesker. Et
interview med Otto Leisner, i Underholdning i TV,
Dansk Massekommunikationsforskning 1, Busck
1981.
- Forbrugerprogrammer i radio/TV. Rapporter om
interviewundersøgelse, analyse af udvalgte programmer
samt om erfaringer med forbrugeroplysning
i radio, tv og teledata i England, Fortryk
INST. for litteraturvidenskab, publiceres 1982 i
NU-serien i sammendrag.
Peter Larsen: Kanal 22 som Colombusæg, in: Underholdning
i TV, Kbh. 1981, sm. med Erik Nordahl
Svendsen. Gloser om mediereception, in: Skønlitteratur
og billedmedier, Kbh. 1981.
Peter Madsen: Jeg'et og den krænkede anlyse, in: L.
Holst m.fl. (udg.): Frigørelse, 1981. 105 sider. Erik
Knudsen, in: Danske digtere i det 20. århundrede 3,
1981. 12 sider. Descrizione e con tes to, in: // paradosso
descrittivo (Studi nederlandesi, Studi nordici, Annali
dell lstituto Universitario Orentale), 1980. 21
sider.
Elo Nielsen: Ungdomskultur og klassekultur, Kontext
42. s. 20-37.
28 Årbog 1981
424 Universitetets årbog 1981
Ralf Pittelkow: Kritik af Nordenstrengs kommunikationsteori,
(12 s.), in: Underholdning i TV, Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck, 1981.
Lars Peter Rømhild: Jacob Paludan, in: Brostrøm og
Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bd.
I (Gad 1981), s. 61-75.
- Fredrik Bbbks breve til Hans Nielsen, in: Fund og Forskning,
1981. 129-158.
Marie-Louise Svane: Interieur med dukkebørn, in: Barndommens
historie. Tiderne skifter 1981, 33 s.
Martin Zerlang: Et signalement oj det 19. århundredes
første halvdel. Historievidenskab, 1981, 15 s.
Redaktionsvirksomhed mv.:
I redaktionen for instituttets skriftrække, SIL, sidder
Lars Peter Rømhild og Marie-Louise Svane. Sidstnævnte
er desuden medredaktør af tidsskriftet Kontext.
Følgende af instituttets medarbejdere er i redaktionen
for tidsskriftet Kultur & Klasse: Lise
Busk-Jensen, Morten Giersing, Peter Larsen, Peter
Madsen, Marie-Louise Svane, Martin Zerlang. -
Morten Giersing er medlem af Mediekommissionen.
Gæsteforelæsninger og foredrag:
Egebak, Jørgen, Nordvestjysk Folkeuniversitet, Lemvig:
'Helten' af Harald Kidde.
Giersing, Morten, Børne- og Ungdomsafdelingen, DR,
Fremtidens medieudvikling i relation til Danmarks
Radio.
Ingeniørdagene: Teletekstsystemer og den almindelige
bruger.
LOs Landssskole: (Medvirken ved udarbejdelse
af videoprogram): 'Fagbevægelsen og medierne'.
Foreningen Norden, Hindsgavl: Nordisk versus
udenlandsk TV.
Danmarks Biblioteksskole, Kbh.: Teknologi og informationsformidling.
- :Billedmcdier i fremtiden.
Herlev kommune: Film- og TV-produktion i
fremtiden.
Bergsjø, Norge: Førskolebarnet i 80ernes Norden
- en konstruktiv fremtidsvision.
LO-skolen, Helsingør: Mediesituationen i fremtiden.
Larsen, Peter, Det humanistiske fakultet, Kbh.: Billedanalyse.
Al i Hallingdal, Norge: Indholdsanalyse
af børne-TV.
Madsen, Peter, Distriktshøjskolen, Stavanger, Norge:
Hvad er det for en kultur vi har?
Oslo Universitet: Kritikeren som intellektuel
Hans Scherfig og Hans Kirk
-: Erik Knudsen og Klaus Rifbjerg
Nielsen, Elo, Studenterkredsen, Kbh.: Narcissismen
som kulturel totalitetsforklaring.
Svane, Marie-Louise, Kritiske Historikeres Kvindegruppe:
Kvindehistorie - bevidsthedshistorie.
Teoriseminar, IFL, Kbh.: Pigeopdragelse i begyndelsen
af det 19. årh. i Danmark.
Det humanistiske fakultet, Kbh.: Barndomshistorien
som del af bevidsthedshistorien - problem og
metode.
-: Kvindelige udtryksformer i den kulturhistoriske
proces.
Zerlang, Martin, Kritiske Historikere, Klintenborg:
Bevidsthedsændringernes betydning ved overgang
fra feudalisme til kapitalisme.
Vestjyllands Højskole: Bonden, borgeren og arbejderen
i dansk litteratur.
Studenterkredsen: Folkelig bevidsthed og klassebevidsthed.
Jørgen Egebak
Det humanistiske Fakultet 425
Nordisk
1: Det Amamagnæanske Institut
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 1 islandsk lektor, 1 sekretær, 3
fotografer.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed har
endvidere professor Jon Helgason, samt forskere ansat
ved andre institutioner i ind- og udland. Dertil
kommer Den amamagnæanske Kommissions Ordbog
med en stab på fire medarbejdere (ikke universitetsansatte).
Projektet tager sigte på udarbejdelsen
af en videnskabelig ordbog over det norsk-islandske
middelaldersprog.
Forskningsvirksomhed:
A. Tekstudgivelse:
En hovedopgave for instituttets forskning er udarbejdelsen
af kritiske udgaver af islandsk og norsk
litteratur fra middelalderen og senere islandsk litteratur.
Denne litteratur, hvoraf en del er oversat fra latin,
fransk, tysk, dansk m m. er overleveret i håndskrifter,
kun undtagelsesvis i trykte bøger. Et værk vil
normalt ikke være bevaret i original, men findes i en
række håndskrifter i mere eller mindre forskellige
versioner. Grundlaget for en kritisk tekstudgave er
en undersøgelse af hele håndskriftmaterialet og en
klarlæggelse af sammenhængen mellem de forskellige
tekster. I udgaverne aftrykkes den eller de tekster
der har vist sig at repræsentere det originale værk
bedst, med et noteapparat, der leverer det tekstmateriale
fra andre håndskrifter, som er relevant ved
vurdering og rettelse af den aftrykte tekst, et såkaldt
variantapparat.
En udgave omfatter dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen
af et værk, den kan fx begrænses til
en enkelt redaktion eller til et fragment.
I forbindelse med tekstundersøgelserne må der i
reglen foretages mere eller mindre omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg
eller kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og
man vil derved ofte nå til en præcisere placering af
værker og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
På instituttet arbejdes der for tiden med følgende
større udgivelsesprojekter af nævnte art: Trojumanna
saga/Dares Phrygiusversionen (under udgivelse),
Hulda-Hrokkinskinna, Bretaspgur, Hænsa-{)6ris saga
(Jonna Louis-Jensen), Eiriks saga viåfprla (under
udgivelse, Helle Jensen), Sagan af Tryggva karlssyni
og kongsbornum Sigur5i og Signyju, Sagan af Artus
kongssyni (David Erlingsson), Saga af Assenath, Saga
af Gydingnum gangandi (Mariane Overgaard),
Hrafnkels saga Freysgoda (Peter Springborg).
h. Specialundersøgelser:
Instituttets øvrige forskning er gennemgående snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, fx en genre eller en periode, vil
således kunne resultere i kritiske tekstudgaver af den
undersøgte litteratur eller i afhandlinger, der på forskellige
måder søger at perspektivere denne litteratur.
Men omvendt er det også almindeligt, at det er
arbejdet med den kritiske udgave, der giver anledning
til videregående undersøgelser. For tiden arbejdes
der bl.a. med følgende emner:
Fornaldarsagaer, eventyrsagaer og eventyr, specielt
med henblik på deres anvendelse af motiver og
fortællestof. To udgaver og en registrant over efterreformatorisk
schwanklitteratur på Island er under
forberedelse. En artikel om motivslægtskab mellem
en irsk middelalderfortælling og et afsnit af Hålfs
saga er udk. 1981 (David Erlingsson).
Forekomsten af et enkelt motiv i ældre og yngre
islandske kilder: Stith-Thompson Q 478.1.4 (Agnete
Loth).
Islandske og norske håndskrifter fra middelalderen
og senere. Under forberedelse er artikler om: et
fragment af den ældre Gulatingslov fra o. 1200 (Mariane
Overgaard), et helgensagafragment i samlingshåndskriftet
AM 921, 4to (Agnete Loth) og en tidlig
1600-talsafskrift (Marshall 114 i Oxford) af den såkaldte
Uppsalaedda (David Erlingsson).
Islandske skrivere i 1600-tallet og den (kulturhistoriske
baggrund for deres virksomhed. To artikler
er under forberedelse (Peter Springborg).
Engelsk sprogindflydelse i islandsk. En artikel om
middelengelske låneords bøjning i islandsk er udk. i
1981, en anden er under udgivelse (Eyvindur Eiriksson).
EDB-behandling af islandske tekster. En KWICkonkordans
til Antonius Corvinus' Passio i islandsk
oversættelse 1559 er under forberedelse (Jonna
Louis-Jensen).
Udarbejdelse af refererende bibliografi til Acta
Philologica Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk
filologi for perioden 1961 IT (Agnete Loth i
samarbejde med Jørgen Larsen, Institut for Dansk
Dialektforskning).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta Philologica
Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Jon Helgason
og Peter Springborg er medredaktører af Den
28*
426 Universitetets årbog 1981
arnamagnæanske Kommissions skriftserier, Bibliotheca
Arnamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ.
Jonna Louis-Jensen varetager hvervet som sekretær
for Den arnamagnæanske Kommission.
Instituttets Bulletin er redigeret af Peter Springborg.
Konsulentvirksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere medvirker
som konsulenter ved udgivelse af de bind i de to
skriftserier, der udarbejdes af forskere som ikke er
ansat ved et af de to arnamagnæanske institutter i
København og Reykjavik. I det forløbne år har der
været arbejdet på Liturgica Islandica (Lilli Gjerløw,
udk. 1981), Det islandske Wiener-Psalter (Heiko
Uecker, udk. 1981), Håkonar |?åttr Hårekssonar
(Mirjam Lanjala), Eyrbyggja saga (Forrest Scott)
og Partalopa saga (Lise Præstgaard Andersen).
Publikationer:
Arnamagnæan Institute and Dictionary, The. Bulletin
13 1979-81: 31 s. København. (Udarbejdet af
de fastansatte medarbejdere ved institut og
ordbog).
Eiriksson, Eyvindur, 1981: Burgeisar, ribbaldar, bariinar
og allt f)a5 hafurtask. - Afmæliskveåja til
Halldors Halldorssonar 13. juli 1981: 85-96. Reykjavik.
Erlingsson, David, 1980 (1981): Hjorleifur kvensami
og Fergus Mac Léite. - Gripla IV: 198-205. Reykjavik.
- 1981: Eyjolfr has the last laugh: A note on Viga-
Glums saga Chs. I-I IL - Specvlvm norroenvm.
Norse Studies in Memory of Gabriel Turville-Petre:
85-88. Odense.
Louis-Jensen, Jonna, 1981: V9ndr er Maria myndud.
- Specvlvm norroenvm. Norse Studies in
Memory of Gabriel Turville-Petre: 328-336.
Odense.
Gæster og rejser:
Daphne Davidson, Oxford. Mariann Ege, Miinchen.
Wilhelm Heizmann, Miinchen. Grimur M.
Helgason, Reykjavik. James Knirk, Oslo. Jånas
Kristjånsson, Reykjavik. Rodney A. Maack, Berkeley,
California. Forrest S. Scott, Auckland, New
Zealand.
Følgende som danske statsstipendiater: Sabine
Ackermann, Miinchen. Fran^ois-Xavier Dillmann,
Paris. Jan ten Holt, Haarlem. Margaret Cormack,
Winchester, Massachusetts.
Eyvindur Eiriksson har holdt tre foredrag om islandsk
sprog og litteratur ved en Nordisk konference
om nabosprogsundervisning på SchæfTergården i
København,januar 1981.
David Erlingsson har været på studieophold i Reykjavik
februar-juni 1981. D.E. har i juli-august været
gæstelærer ved The Australian National University
i Canberra og desuden holdt gæsteforelæsninger
ved universiteterne i Sydney og Auckland, New Zealand.
Peter Springborg har holdt gæsteforelæsninger
ved universiteterne i Ziirich, Basel og Miinchen, november
1981.
Peter Springborg
2: Institut for Dansk Dialektforskning
Stab:
I professor, 8 lektorer. 1 adjunkt, 1 heltidsansat og 3
deltidsansatte assistenter.
Forskningsvirksomhed:
Ømålssamlingerne er forøget med ca. 4300 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 1800 ordsedler. Manuskriptsamlingen
er forøget med 3 numre. Der er
foretaget 30 båndoptagelser å ca. 45 min., heraf 19
på Øerne og 11 i Jylland.
Ordbog over de danske ømål:
Redaktion og gennemlæsning af manuskript (herunder
kontrol af materialeudnyttelsen) er fortsat med
en række afsnit i bogstavet D. Der foretages i mindre
omfang løbende supplering af ordbogssamlingerne
ved direkte optegnelser, udsendelse af spørgelister,
ekscerpering af litteratur og båndoptagelser og
EDB-søgning i transskriberede båndoptagelser. (Redaktører:
Inger Bévort, Marie Bjerrum, Britta Olrik
Frederiksen, Finn Køster, Jørgen Larsen, Inge Lise
Pedersen, Karen Margrethe Pedersen. Konsulent:
Inger Ejskjær. Pens. lektor Chr. Lisse har også efter
sin fratræden fortsat arbejdet med gennemlæsning af
redigerede afsnit).
Undersøgelser og beskrivelser af enkeltdialekter og mindre
dialektområder:
En undersøgelse af n-kombinationerne på Omø med
en oversigt over det ret komplicerede mønster som
dannes i dag af korrespondenserne til skriftens forbindelser
af vokal + nd, ng (samt hermed ækvivalente
skrivemåder). En sammenligning med ældre
optegnelser fra Omø har godtgjort, at man ikke kan
udelukke, at dette mønster har holdt sig stort set
uforandret op gennem hele det 20. århundrede (BritDet
humanistiske Fakultet 427
ta Olrik Frederiksen). En undersøgelse af n-kombinationerne
på Lolland, Fejø, Femø og Askø og en
beskrivelse af deres udvikling i 1800-tallet samt deres
system i nyere lollandsk. Undersøgelsen har vist,
at dialekten har været udsat for mange forandringer,
også inden for et kortere tidsrum, og også før påvirkningen
fra rigsdansk for alvor satte ind. (Karen
Margrethe Pedersen). En undersøgelse af jI-forbindelsernes
udbredelse i ømålene i Id-ord med fremdragelse
af en række eksempler på jn- og jl-ord, hvor
j ikke er lydret. Den traditionelle opfattelse af de
fynske jl-former som lydrette former, opstået ved palatalisering
af Id, problematiseres, efter at en gennemgang
af standardlitteraturen har vist, at størstedelen
af eksempelmaterialet her må udskydes. Det
foreslås at opfatte dissej-forbindelser som falsk restitution.
(Inge Lise Pedersen). En undersøgelse af de
himmerlandske korrespondenser til skriftens nd og
nt. På grundlag af optegnelser og båndoptagelser fra
hele området har det været muligt at kortlægge forholdene
og herved korrigere standardværkernes
fremstilling jamt diskutere den historiske udvikling.
(Bent Jul Nielsen). En undersøgelse af stødforekomsten
i konsonantforbindelse (stemt + ustemt konsonant)
i dialekten i Hads herred, sammenlignet med
Djursland- og Samsø-dialekterne; det har vist sig at
dialekten i denne henseende, i højere grad end det
tidligere har været påvist, adskiller sig fra nørrejysk i
almindelighed. (Magda Nyberg). Ovennævnte afhandlinger
vil blive trykt i Danske Folkemål 1982.
Arbejdet med en sydsamsisk ordsamling er fortsat
ved efterhøring på Samsø af de senest tilkomne kilders
supplerende ordmateriale. Tang Kristensens
Skattegraveren og Det jyske almueliv er gennemgået,
og samsisk stof herfra er indarbejdet i manuskriptet.
(Inger Ejskjær og prof. emer. Poul Andersen).
Beskrivelse af lydsystemet i to vendsysselske dialekter
er fortsat med supplerende optegnelser og fortsat
udarbejdelse af manuskript. (Bent Jul Nielsen).
Fortsættelse af låneordsstudier: med udgangspunkt i
sønderjysk undersøges høj- og nedertyske låneords
udbredelse i jyske dialekter i almindelighed, deres
aktuelle brug, betydningsindskrænkninger eller -forandringer.
(Magda Nyberg).
Dialektgeogra/i:
Fortsat medvirken ved det europæiske sprogatlas,
herunder korrekturlæsning af tekster til kortene for
det skandinaviske område til 1. udsendelse; ALE.
Introduction et cartes d'essaie. Endvidere er udarbejdet
forslag til korttekster for hele det germanske
område forud for møde i Amoneburg i august 1981.
(Inger Ejskjær og Poul Andersen).
Sprogbrugs- og sprogpædagogiske undersøgelser:
Deltagelse (sammen med professor M. Baumann
Larsen, AUC) i planlægning af projektet »Sproglig
urbanisering - normkonflikt eller tilpasning«, hvis
mål er en beskrivelse og analyse af de sproglige konsekvenser
af vandringen fra land til by og ændringen
af agrare landsogne til industrialiserede landbosamfund.
Projektet der forventes at vare 3 år er ét ud af
ni nordiske projekter der skal give et samlet billede
af de sproglige virkninger af urbaniseringen. (Inge
Lise Pedersen).
Der er påbegyndt en undersøgelse af mulige frekvensforskelle
mellem mænds og kvinders sprogbrug
i båndoptagelser med dialektalt talesprog. Til undersøgelsen
benyttes det tekstcorpus der i de senere
år er blevet aflæst og lagret på magnetbånd, og hyppigheden
af de forskellige grammatiske kategorier
(ordklasse, sætningskategorier, sætningsbrud m.m.)
findes maskinelt. Resultaterne sammenlignes så vidt
muligt med tilsvarende norske og svenske resultater.
(Magda Nyberg, Karen Margrethe Pedersen).
Deltagelse (i samarbejde med AUC og Danmarks
Lærerhøjskole) i et projekt, som Hirtshals kommunes
kulturudvalg har taget initiativ til, med det formål
at give et overblik over sprogsitutionen og dialektens
stilling i skolerne og i kommunen som helhed.
Af delemnerne kan nævnes »forholdet mellem
skolesprog og hjemmesprog«, »elevers, læreres og
forældres holdning til dialekter og sprogforskelle«.
(Magda Nyberg).
Andre emner:
Studier i dansk sprog ca. 1350-1400. En beskrivelse
af sproget i håndskriftet AM 26,8° af de sjællandske
love; manuskript under færdiggørelse. Endvidere en
ordforrådsundersøgelse i oversættelsen af Vulgatas
118. Davidssalme i en gammeldansk bønnebog med
henblik på påvisning dels af et svensk mellemled
mellem det latinske forlæg og den danske tekst, dels
af glossarbenyttelse ved oversættelsen fra latin til folkesprog.
(Britta Olrik Frederiksen).
Information m.v.:
Der er besvaret en række henvendelser fra offentligheden
vedrørende dialektale spørgsmål samt efter
anmodning leveret overspilninger af dialektprøver til
en række institutioner. Flere medarbejdere har holdt
foredrag om danske dialekter (bl.a. arrangeret af
Folkeuniversitetet) efter henvendelse fra lokale foreninger.
Ved en serie på 10 udsendelser i Næstved
lokalradio om sjællandske og lolland-falsterske dialekter
har Finn Køster medvirket såvel ved tilrettelæggelse
som præsentation.
Med henblik på udlevering til besøgende og andre
interesserede er der fremstillet en pjece (med dansk
og engelsk tekst) om instituttets virksomhed, samlinger
m.m.
428 Universitetets årbog 1981
Publikationer:
Instituttet har udgivet Danske Folkemål. 23. bd.
(130 s.), red. af publikationsudvalget og indeholdende
5 af de nedennævnte afhandlinger.
Bévort, Inger, 1981; Se Inge Lise Pedersen.
Bjerrum, Marie, 1981a; Bærrende blå og renende
væk. Forstærkende adverbier på -ende. - Danske
Folkemål 23; 1-7.
- 1981b; Otto Kaikar. — Dansk biografisk leksikon.
7.
- 1981c; KJ. Lyngby. - Dansk biografisk leksikon.
9.
Brink, Karl-Erich, 1981; Glidere og diftonger i Bjerreherredsmålet
fra generativt synspunkt. — Danske
Folkemål 23; 19-30.
- Se også Jørgen Larsen.
Frederiksen, Britta Olrik, 1981; Navne på -torp i
Ods herred. — Namn och Bygd 69; 42-88.
Køster, Finn, 1981; Se Inge Lise Pedersen.
Larsen, Jørgen, 1981 (sm.m. Karl-Erich Brink);
Bulletin of Scandinavian Philology 1976. 1. 59 s. -
Acta philologica Scandinavica 33, Supplement 2.
Lisse, Christian, 1981; Bikkelspillet på Amager. -
Danske Folkemål 23; 9-18.
Nielsen, Bent Jul, 1981 (sm. m. Nina Thorsen); Fundamental
Frequency Patterning and Sentence Intonation
in Two Jutlandic Dialects; A First Approach.
- ARIPUC 15; 1-12.
Nyberg, Magda, 1981; Findes der dialektbarrierer i
Danmark? (2). Rapport om et rundspørge blandt
531 skoleelever. - Danske Folkemål 23; 69-130.
Pedersen, Inge Lise, Finn Køster, Karen Margrethe
Pedersen og Inger Bévort, 1981; j-svind ogj-restitution
i ømålsområdet. — Danske Folkemål 23; 31-
68.
Pedersen, Karen Margrethe, 1981; Om anvendelse
af et tekstkorpus til supplering af ordbogsmateriale.
- E. Lien (Udg.); De nordiske datalingsvistikkdagene
1981. Foredrag ... (Trondheim 1981); 169-
170.
- Se også Inge Lise Pedersen.
Bent Jul Nielsen
4: Institut for Metrik og Foredragslære
Stab:
En professor, to lektorer, én ekstern lektor, én halvtidsansat
kontorassistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet driver grundforskning indenfor områderne
retorik (d.e. den sproglige fremstillings teori og
praksis) og dansk verslære. Forskningen er tildels
grundlag for instituttets undervisning, der bl.a. tager
sigte på uddannelse af retoriklærere til lærerseminarierne,
hvor retorik er obligatorisk fag.
For tiden er følgende forskningsaktiviteter igang;
(1) En undersøgelse af skolebørns oplæsning med
det formål - om muligt - at finde frem til faktorer,
der indvirker på børnenes evne til at give mundtligt
udtryk for et indhold i bunden form. (lektor, cand.
mag. Lone Rørbech)
(2) En teoretisk, systematisk og historisk beskrivelse
af Dansk Verskunst fra barok til modernisme.
Den systematiske del (»Dansk Strofekatalog«) er afsluttet.
Den teoretiske del (»Digt og Form. Verslærens
grundlag«) og den historiske (»Dansk Vershistorie
«) er under arbejde. Der lægges under udarbejdelsen
stadig vægt på forskningens brugbarhed.
Verslæren skal ikke være et forum for interne, formelle
diskussioner, men et anvendeligt værktøj for
litteraturhistorikeren. (Professor, dr. phil. Jørgen
Fafner). I august 1982 udkommer; FalTner, J.; Tanke
og Tale, 500 s.; I oktober 1982 udkommer »Retorik
Studier«, nr. 6, 72 s.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Instituttet udgiver skriftserien »Retorik Studier«.
Af anden virksomhed kan anføres, at instituttet
har været repræsenteret i Det Centrale Uddannelsesråds
afsluttende arbejde med modersmålsopgaven
i efteråret 1981.
Jørgen Fafner
3: Færøsk laboratorium
Laboratoriets stab består af 1 lektor.
Der arbejdes med et registerbind til Føroya kvædi
(Corpus Carminum Færoensium).
Der er udarbejdet et manuskript omhandlende
den færøske bådtype og de skikke, der knytter sig til
bådfiskeriet.
N. Djurhuus
5: Institut for Navneforskning
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 3 deltidskontorfunktionærer.
Forskningsvirksomhed:
Sted- og personnavne er de centrale områder for instituttets
forskning. Indenfor stednavneforskningen
arbejdes i første række med udgivelse af den i 1922
påbegyndte serie Danmarks Stednavne, hvis hovedDet
humanistiske Fakultet 429
formål er at meddele filologisk baserede tolkninger af
navne fra hele landet. Indsamling og supplering af
materiale foregår til stadighed, i 1981 er således optegnet
stednavne i Sorø amt, Holbæk amt, Københavns
amt og i Han Herred, og der er udskrevet
marknavne og personnavne fra markbøger (1682)
fra Holbæk og Københavns amter. I 1981 er udkommet
Stednavne i Ringkøbing Amt, 2. halvbind, 1.
hæfte (ved Gordon Albøge). Under forberedelse til
udgivelse er 2. halvbind, 2. hæfte af Stednavne i
Ringkøbing Amt (ved Gordon Albøge), Stednavne i
København Amt (ved Bent Jørgensen), Stednavne i
Sorø Amt (ved Lis Weise) og Svendborg Amts Naturnavne
(ved Birte Hjorth Pedersen).
Udgivelsen af et dansk stednavneleksikon blev påbegyndt
i 1981 ved udsendelsen af Dansk Stednavneleksikon,
Øerne øst for Storebælt (ved Bent Jørgensen).
Fortsættelsen, Det nordlige Jylland, er under
forberedelse til udgivelse i 1982.
John Kousgård Sørensens fortsatte bearbejdelse
af sø- og ånavne resulterede i 1981 i udgivelsen af
bind 4 i Danmarks Sø- og ånavne, indeholdende
navne med forbogstaverne K og L. Navnegruppens
europæiske placering har han behandlet i artiklen:
Danmark - del af Krahes Gammeleuropa? del af
Kuhns Gammeleuropa? En midtvejsrapport.
Stednavne som kilde til vikingetidsbosættelser i
det nordvestlige England og en del af det sydvestlige
Skotland er de næste års forskningsområde for Gillian
Fellows Jensen. Undersøgelser af vidnesbyrd om
vikingetidsbosættelser på de skotske øer og øen Man
er under offentliggørelse.
Stednavneskifte i Danmark undersøges af Vibeke
Dalberg. Undersøgelsen vil også indeholde et kapitel
om epexegetiske tilføjelser. Artiklen Epexegesis in
Danish Place-names, Michigan Germanic Studies
1982, 10 sider, gengiver i kort form en del af kapitlets
indhold.
Kompositas, herunder sammensatte stednavnes,
semantiske og syntaktiske forhold undersøges af
Gordon Albøge.
Danske inge-navne bearbejdes af Lis Weise og
indbyggernavne på -inge er nu færdigbehandlet.
EDB-behandling af danske stednavne er fortsat
med indkodning af nye oplysninger og udbygning af
de løbende projekter; Danske sognenavne, Utolkede
stednavne (ved Birte Hjorth Pedersen og Lis Weise),
Stednavneendelsen -by i Danmark (ved Birte Hjorth
Pedersen) og Østdanske -inge navne (ved Lis Weise).
Herudover er forarbejderne til indkodning og
EDB-behandling af Retskrivningsliste for Jylland
under udførelse. Ajourførte EDB sognelister er tilgængelige
på instituttet.
Udarbejdelse af en retskrivningsliste for Jylland er
fortsat, under ledelse af Birte Hjorth Pedersen, der i
1981 har været sekretær for Stednavneudvalget. Et
andet medlem af Stednavneudvalget (Bent Jørgensen)
har behandlet stednavnes retskrivning i artiklen:
1948-reformens gennemslagskraft.
Forskningen indenfor personnavne har i de senere
år været i tiltagende. Den forøgede interesse førte i
1981 blandt andet til et af NORNA arrangeret ekspertmøde
om personnavne ved Lunds Universitet,
hvortil en række af instituttets medarbejdere var indbudt
som foredragsholdere: Gillian Fellows Jensen:
Et forsigtigt forslag til klassifikation af fornavne efter
navngivningsprincipper — Eva Meldgaard: Diminutiv,
hypokorisme, kortnavn og kortform - Birte
Hjorth Pedersen: Hvad forstås der ved termen mellemnavn?
John Kousgård Sørensen: Patronymet.
Begreb og terminologi.
Herudover arbejdes der med følgende personnavneprojekter:
Københavnske Fornavne 1650-1950,
Øgenavne blandt skolebørn (begge ved Eva Meldgaard),
Opkaldelsesskikke — love eller sædvaner
(Bent Jørgensen), Patronymernes historie i Danmark
(John Kousgård Sørensen). Til en ny udgave
af Håndbog for danske lokalhistorikere har John
Kousgård Sørensen udarbejdet ca. 50 artikler om
stednavne og personnavne.
Enkelte projekter ligger uden for instituttets centrale
forskningsområde. En »Landbohistorisk læsebog
« er under udarbejdelse af Bent Jørgensen og
lektor Erik Helmer Pedersen, Institut for økonomisk
historie. Sammen med ordbogsredaktør, mag.art.
Ebba Hjorth udarbejder John Kousgård Sørensen
en ordliste til Asum herreds tingbog, og sammen
med lektor Iver Kjær arbejder han med en 8-binds
udgave af Danmarks gamle ordsprog, hvoraf hidtil
er kommet 4 bind.
Vibeke Dalberg er formand og Bent Jørgensen er
sekretær i Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning
(NORNA).
Redaktionsvirksomhed:
Gillian Fellows Jensen er redaktør af Årsberetning
for Selskab for nordisk filologi. Årsberetning for
1979-1980 udkom i december 1981. John Kousgård
Sørensen er medredaktør af tidsskriftet Namn och
Bygd.
Publikationer:
Albøge, Gordon, 1981: Stednavne i Ringkøbing
Amt. Danmarks Stednavne XVII, 2. 240 s. København.
Dalberg, Vibeke, 1981: Nordisk Navneforskning
1980. Afsnittene om Danmark. — Namn och Bygd
69. (= NORNA-rapporter 20) p. 152-153, 157,
159-163.
- 1981: Stednavneændringer i typologisk perspektiv.
Årsberetning for Selskab for nordisk filologi
1981 p. 32-35.
430 Universitetets årbog 1981
Fellows Jensen, Gillian, 1981: Flace-names and the
Scandinavian settlement in England. Coliected
Papers presented at the Permanent European
Conference for the Study of the Rural Landscape
1979, ed. V. Hansen p. 119-122.
- 1981; Stednavne. Vikingernes spor i det danske
landskab, ved. M. Schou Jørgensen et al., p. 8-9.
- 1981: Signposts to settling. The Vikings in England,
ed. E. Roesdahl et al., p. 64, 78-82.
- 1981: Vejvisere til vikinger. Vikingerne i England
p. 64, 78-82.
- 1981: Scandinavian settlement in the Danelaw in
the light of the place-names of Denmark. Proceedings
of the Eighth Viking Congress p. 133-145.
- 1981: Nordiske stednavne i England. Mål og Mæle
8,2, p. 31-32.
- 1981: Anmeldelse af A.D. Mills, The Place-Names
of Dorset 1-2 (EPNS 1979-80), Notes and Queries
28,2, p. 176-177.
- 1981: A Bibliography of Onomastic and Related
Topics relating to Scotland and Scandinavia,
Northern Studies 18, p. 13-19.
Jørgensen, Bent, 1981: Dansk Stednavneleksikon.
Øerne øst for Storebælt. København. 1981. 144
sider.
- 1981: Ortsnamen als Quellen zur mittelalterlichen
Kulturgeschichte. Kiel Papers '80. Kiel 1981. 12
sider.
- 1981: Strømbjerg og Stjernebjerg. Et navneproblem
fra middelalderens Roskilde. Historisk Årbog
for Roskilde Amt. 1981. 4 sider.
- 1981: 1948-reformens gennemslagskraft. Mål og
Mæle 8,2 p. 18-22.
- 1981: Field-names on demesne land. Coliected Pa--
pers presented at the Permanent European Conference
for the Study of the Rutal Landscape 1979,
ed. V. Hansen p. 123-128.
- 1981: Stednavne og administrationshistorie. Humaniora
4 p. 93-96. København 1981.
Meldgaard, Eva, 1981: Dansk fornavneskik i 1600-
tallet. Studier i Nordisk Filologi 63 p. 186-209.
Helsingfors 1981.
Hjorth Pedersen, Birte og Weise, Lis, 1981: EDBbehandling
af danske stednavne. COMPILING
nr. 10 p. 16-17, København 1981.
- og Weise, Lis, 1981: Nogle resultater af EDB-behandling
af danske stednavne. Studier i Nordisk
Filologi 63 p. 142-161. Helsingfors 1981.
Kousgård Sørensen, John, 1981: Stednavnene og bebyggelserne,
ældre? samtidige? yngre? Fortid og
Nutid XXIX p. 91-96. København 1981.
- 1981: Anmeldelse af Hans Frede Nielsen, De germanske
sprog. Nordic Journal of Linguistics Vol.
4, nr. 2 p. 185-188. Oslo 1981.
- 1981: Danske Sø-og Anavne IV. Navnestudier 21.
401 s. København.
- 1981: Danmark - del af Krahes Gammeleuropa?
del af Kuhns Gammeleuropa? En midtvejsrapport.
Studier i Nordisk Filologi 63 p. 47-59. Helsingfors
1981.
Weise, Lis, 1981: Jfr. ovenfor under Hjorth Pedersen,
Birte.
Gaster:
Drs. R. Rentenaar, P.J. Meertens-Instituut voor
Dialektologie, Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Gillian Fellows Jensen har i februar 1981 på National
Museum of Antiquities, Edinburgh holdt gæsteforelæsning
over emnet Nordisk bosættelse på Orkneyøerne,
Shetlandsøerne og Hebriderne, og senere
på året - oktober-november - har hun holdt fem
gæsteforelæsninger på universiteterne i Oslo og Bergen
om stednavne og bosættelseshistorie.
Bent Jørgensen har i august på University of Michigan,
Ann Arbor, holdt en forelæsning: The horizon
of the farming population in former times, og
senere på året — oktober - har han på Oslo Universitet
forelæst over Arbejdet med Danmarks stednavne,
forudsætninger og mål.
Hæderspriser:
John Kousgård Sørensen blev i maj 1981 promoveret
til æresdoktor ved Uppsala Universitet. I oktober
blev han sammesteds tildelt Sahlgren-prisen.
Lis Weise
6: Institut for Nordisk Filologi
Stab:
5 professorer, 34 lektorer (heraf to på orlov), 2 nordiske
lektorer, 3 seniorstipendiater, 4 kandidatstipendiater
, 8 eksterne lektorer, 40 undervisningsassistenter,
1 heltidsansat kontorfunktionær, 8 halvtidsansatte
kontorfuktionærer (heraf en på orlov) og 1
betjent.
Instituttet har 5 ledige adjunkt/lektorstillinger, 1
ledig norsk lektor og 1 ledig svensk lektor.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere med forskningspligt er involveret
i et lille hundrede forskellige forskningsprojekter
inden for instituttets område, nordisk sprog og
Det humanistiske Fakultet 431
litteratur. Nogle la af disse projekter er omfattende,
men forholdsvis kortfristede forskningsprogrammer
med skarpt definerede målsætninger, tidsrammer og
publikationsplaner, udført i et samarbejde mellem
forskere fra flere forskellige institutioner og med støtte
fra - undertiden også på initiativ af — en institution
uden for universitetet (fremfor alt Statens humanistiske
forskningsråd).
Det typiske forskningsprojekt ved instituttet er
dog det individuelle, den enkelte medarbejders selvstændige
indtrængen i et mere eller mindre omfattende
emne efter eget valg og med sigte mod monografisk
publikation i artikel eller bogform, evt. med
henblik på erhvervelse af licentiat- eller doktorgraden.
I et overgangsområde mellem forskning og undervisning
ligger en omfangsmæssigt ganske betydelig
produktion - ofte baseret på selvstændig forskningsindsats
- af håndbøger, lærebøger og undervisningsmaterialer
til de gymnasiale og de højere uddannelsers
danskundervisning.
Tekstudgivelse og -kommentering:
Forskere ved instituttet medvirker ved udgivelsen af
en række tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster.
Som udgiver (og med det dertil hørende økonomiske
og faglige ansvar) står dog ikke instituttet, men et af
de to udgiverselskaber: Universitets-Jubilæets danske
Samfund og Det uanske Sprog- og Litteraturselskab.
Thorkil Damsgaard Olsen arbejder sammen
med cand.phil. Hanne Regnar på et afsluttende bind
(håndskriftsbeskrivelse, kommentar og register) til
afdøde dr.phil. Helge Toldbergs udgave af Den danske
Rimkrønike I-HI.
Iver Kjær har sammen med professor John Kousgård
Sørensen, Institut for navneforskning, fortsat
arbejdet med udgaven af Danmarks gamle Ordsprog
I-VI 11 (fra Feder Laale til Feder Syv).
Thorkil Damsgaard Olsen og Hanne Ruus forbereder
en udgave af Niels Hemmingsens Danske
Skrifter.
Poul Lindegård Hjorth planlægger at udgive den
yngre middeldanske tekst De 15 Tegn.
Flemming Lundgreen-Nielsen har påbegyndt arbejdet
med en tekstkritisk udgave med real- og ordkommentar
af Claus Christoffersens Lyschanders
Digtning (på dansk og latin).
Erik Hansen arbejder på en udgave af Ove Malling:
Store og gode Handlinger.
Flemming Lundgreen-Nielsen og Mogens Løj arbejder
for Oehlenschlågerselskabet på en udgave af
Oehlenschlågers prosa.
Erik Sønderholm arbejder med en udgivelse af
Anders Bordings Samlede Værker med tekstkritisk
apparat og noter.
Iver Kjær og professor M. Baumann Larsen fra
Ålborg Universitetscenter har afsluttet en udgave af
dansk-amerikanske tekster.
Sprogforskning:
Frans Gregersen og Stig Orjan Ohlsson arbejder
sammen med seniorstipendiat Jan Katlev på et
sproghistorisk projekt om dansk og nordisk fra 1000-
1100.
En række projekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for syntaks, morfologi, fonetik og semantik:
Syntaktisk tryk i dansk (Erik Hansen), sproglydsproblemet
(StefTen Heger), om konstruktioner med
der i moderne dansk og om begrebet forudsætning i
semantikken (Poul Levin).
Instituttets sociolingvistiske projekter omfatter
blandt andet dansk sprog i Amerika (Iver Kjær og
M. Baumann Larsen), en undersøgelse af skrive- og
læsefærdighedens sammenhæng med sociale grupper
med særligt henblik på sammenhængen mellem den
danske befolknings 'alfabetisering' i løbet af det 19.
årh. og fastlæggelse af en retskrivningsnorm for undervisning
og for ofTentligt sprog (Frans Gregersen),
kønssprog (Ole Togeby), Dansk som fremmedsprog,
indvandrernes sprogproblemer (Steffen Heger).
Gennem Erik Hansens tilknytning som konsulent
ved det kontrastive dansk-tyske projekt under Institut
for germansk filologi og hans og Poul Lindegård
Hjorths medlemskab af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg,
der redigerer den ny udgave af retskrivningsordbogen,
har instituttet berøring med to projekter
af anvendt lingvistisk karakter. Poul Lindegård
Hjorth er endvidere medlem af kulturministeriets
ordbogskommission og Steffen Heger medredaktør
af en dansk udtaleordbog.
Hanne Ruus leder (sm.m. lektor Bente Maegaard,
Institut for anvendt og matematisk lingvistik) en undersøgelse
over ordhyppigheder i moderne dansk og
deltager i planlægning af det europæiske maskinoversættelsessystem
EUROTRA. I anledning af
sidstnævnte projekt er der udarbejdet en række rapporter
og arbejdspapirer. Inden for området sprogbrugsanalyse
søger Mogens Løj at beskrive den herskende
praksis omkring offentlige myndigheders informationsaktivitet
med særligt henblik på embedsmanden
som institution. Klaus Kjøller arbejder
med den offentlige politiske argumentation i dagens
Danmark med materiale fra kommune- og folketingsvalget
i efteråret 1981. Ole Togeby arbejder
med problemstillinger i moderne undervisning i
skriftlig fremstilling.
Litteratur- og teksthistorie:
Instituttet medvirker gennem de redaktionelle medarbejdere
Tage Hind (perioden 1536-1620) og Ib
Bondebjerg (perioden 1901-45) ved udarbejdelsen af
432 Universitetets årbog 198!
en dansk litteraturhistorie på materialistisk grundlag.
I projektet, der støttes af Statens Humanistiske
Forskningsråd og forlaget Gyldendal, deltager ca. 20
andre litteraturforskere fra andre institutter og universiteter.
Hans Hertel er hovedredaktør på et projekt
om en verdenslitteraturhistorie, der skal udkomme
i Danmark (Gyldendal), Norge og Sverige.
Følgende medarbejdere udover de i publikationslisten
anførte — er medarbejdere ved Dansk Biografisk
Leksikon: Erik Aschengreen (biografier over
skuespillere og dansere), Jens Kr. Andersen (Hans
Egede Schack), Iver Kjær (Peder Låle, Daniel Matras,
E. Mau).
Endvidere arbejdes der med Dansk Kritikhistorie
(Thomas Bredsdorff og John Chr. Jørgensen) og Litteratur-
og idéhistorie med udvalgte tekster (Leif
Nedergaard-Hansen).
Nordisk teksthistorie før ca. 1700:
Thorkil Damsgaard Olsen arbejder med en filologisk
retshistorisk undersøgelse af landskabslovene, og
Iver Kjær på en større videnskabelig fremstilling af
ordsprogsgenrens oprindelse og udbredelse i Danmark.
Anne E. Jensen arbejder med det danske drama i
det 16. århundrede, og Poul Lindegård Hjorth beskæftiger
sig i fortsættelse af sin udgave af Matthias
Moths Ovid-oversættelse med tekstens kildeforhold,
datering og sprogform.
Nordisk teksthistorie efter ca. 1700:
Projekterne her omfatter navnlig en række monografier
over enkelttekster og forfatterskaber:
Ludvig Holberg (Jens Kr. Andersen, Erik A.
Nielsen)
Johannes Ewald (Keld Zeruneith)
Grundtvig (Flemming Lundgreen-Nielsen)
Søren Kierkegaard (Jørgen Bonde Jensen)
Henrik Pontoppidan (Klaus P. Mortensen)
Stig Dagerman (Per Erik Ljung)
Inger Christensen (Keld Zeruneith)
Chr. Kampmann (John Chr. Jørgensen)
Tværgående indfaldsvinkler til den nyere teksthistorie
er repræsenteret i forskningsprojekterne:
Dansk salmedigtning (Erik A. Nielsen)
Kærlighed, ægteskab og penge. Romanstudier
1700-1900, ( Thomas Bredsdorff), Det moderne gennembruds
kvinder (Pil Dahlerup), Tekst, historie og
samfund (Poul Behrendt), Den borgerlige individualismes
historie (Klaus. P. Mortensen), Vilhelm Ekelund
og arbejderbevægelsen (Per Erik Ljung), Arbejderlitteratur
i Norden (Ib Bondebjerg), Arbejderforfattere
i det 20. årh. (John Chr. Jørgensen), Arbejderkultur
i mellemkrigstiden (Hans Erik Avlund
Frandsen), Dansk ideologihistorie 1945-58 med særlig
vægt på bevidsthedsudviklingen i arbejderklassen
og på venstrefløjen (Hans Erik Avlund Frandsen),
Realismen mellem den store krig og den kolde krig
(Hans Hertel), Den spanske borgerkrig som kulturkamp
fra 1930'erne til 80'erne (Hans Hertel), Den
litterære institution 1945-68 (Poul Behrendt), Manden
i litteraturen (John Chr. Jørgensen), Udviklingen
i dansk lyrik 1960-80 (Erik Skyum-Nielsen).
Genre- og fortolkningsteoretiske samt æstetiske problemer
behandles i flere forskningsprojekter: Aage Henriksen
er ved at færdiggøre en bog med afhandlinger
om videnssociologi, Ibsen, Blixen og begrebet Det
ubevidste i dybdepsykologi og litteratur. Georg
Warming arbejder med essays om kommunikation,
socialisation og psykoanalyse. Lars Arild arbejder
med en genreantologi: Novelle og epoke, og Knud
Wentzel med en antologi: Historie og genre. Jette
Lundbo Levy beskæftiger sig med kvinders udtryksformer
og Erik Aschengreen har færdiggjort en balletfører
og arbejder på et værk om Jean Cocteau og
balletten, en analyse af en digters forhold til en
'stum' kunstart.
Faghistorie og teori:
Flemming Conrad arbejder med dansk litteraturhistorieskrivning
i det 19. århundrede og undersøger
sammen med Frans Gregersen danskfagets historie
som universitetsfag.
Af projekter inden for fagdidaktik og pædagogik kan
nævnes, at Ib Poulsen har færdiggjort en licentiatafhandling,
som er en fagdidaktisk undersøgelse af
nogle undervisningsforløb i faget dansk, mens Harald
Steensig beskæftiger sig med danskundervisning
og erfaringspædagogik.
Litteratur- og mediesociologi:
Bent Fausing arbejder under projektrammen: Billedanalyse
og billeddannelse, på en afdækning af billeddannelsens/
perceptionens bevidsthedsmæssige
betydning i socialisationsforløbet. Desuden arbejder
han med et materiale om billeder af mændenes historie.
Hans Hertel har beskæftiget sig med litteratursociologiske
studier, litteraturformidling, forholdet
mellem mennesket og staten o.a.
Knud Wentzel beskæftiger sig med fjensynets udtryks-
og betydningsformer.
Redaktionsarbejde:
Medarbejderne ved instituttet deltager i redaktionen
af følgende faglige tidsskrifter: Acta Philologica
Scandinavica, Danske Studier, Kritik, Mål og Mæle,
Dansk Udtaleordbog.
Semiotik - psykoanalyse, litteratur, politik. Tidsskrift
(br Litteraturvetenskap.
Det humanistiske Fakultet 433
Endvidere har instituttet medarbejdere siddende
som formænd og i bestyrelserne for Det danske
Sprog- og Litteraturselskab og Universitets-Jubilæets
danske Samfund.
Publikationer:
Aschengreen, Erik, 1981: Else Højgaard, Mette
Hønningen, Niels Kehlet. - Dansk Biografisk
Leksikon VII: 46-47, 53, 616. Henning Kronstam,
Andrea Krætzmer, Harald Lander, Margot
Lander, Toni Lander, Niels Bjørn Larsen. —
Dansk Biografisk Leksikon VIII: 344-345, 369-
370, 464-469, 569-570. Anna Lærkesen, Peter
Martins. - Dansk Biografisk Leksikon IX: 272,
455-456. København.
Behrendt, Poul, 1981: Det anti-autoritære oprør III.
- Frigørelse, humaniora, digtning og sprog:
151-196.
- 1981: Portræt - Hermes, En bog til Ole Wivel: 58-
61.
Bondebjerg, Ib, 1981: Hans Kirk. — Danske digtere i
det 20. årh. - Bd. 2. red. T. Brostrøm og M. Winge:
198-231. København.
Bredsdorff, Th., 1981: Morten Nielsen. - Danske
digtere i det 20. årh. 3, red. T. Brostrøm og M.
Winge: 257-79.
- M. Larsen, O. Thyssen, 1981: Till Glådjen. En
stridsskrift om humanism och humaniora: 153 s.
Stockholm.
- 1981: Lettere a Eugenio Barba. - La scuola degli
attori, red. F. RulTini: 155-58. Firenze-Milano.
- 1981: Frihed er det bedste guld. - Luftskibet 2: 60-
62. København.
Conrad, Flemming, 1981: Anm. af Københavns
Universitet 1479-1979, bd. IX. - Danske Studier
1981: 106-110. København.
Dahlerup, Pil, 1981: Psykoæstetik. — Forum for kvindeforskning
1981 nr. 4 10 s.
Fausing, Bent, 1981: Kaikkivoipuus ja voimattomuus.
Kokemusmalleista ja havaintomuodoista. -
Tiedotustutkimus nr. 4/80: 13-35.
- 1981: Danmarksbilleder - i massekulturen 1944-
1946. - 288 s. København.
- 1981: Et udstillingsbillede - Billeder af mændenes
historie. Det kgl. Bibliotek: 7-14. København.
- 1981 Tascination and Experience — Mass (Mass
communication and Culture) nr. 5: 28-36. Stockholm.
- 1981: Kønsdiskriminerende reklame — Underholdning
i tv, red. F. Mortensen m.fl.: 271-273.
København.
Glismann, Otto og Ole Togeby, 1981: Økonomiske,
politiske og tekniske mål for modersmålsundervisningen.
- Modersmålsundervisningen. Rapport
fra Institut for Nordisk Filologi, Københavns
Universitet. Det centrale Uddannelsesråd. Modersmålsopgaven.
Forskningsrapport nr. 2:11-28.
København.
Gregersen, Frans, 1981: Hvad FANDEN er FRIGØRENDE
ved skriftlig fremstilling? - Dansk
Noter, Skriftligt, 6: Skriftlig fremstilling i 80'ernes
gymnasium: 8-20.
- 1981: Skriftlig fremstilling, let rev. udg. af ovenst.
- Modersmålsundervisningen. Rapport fra Institut
for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
Det centrale Uddannelsesråd. Modersmålsopgaven.
Forskningsrapport nr. 2:209-219.
- 1981: Hvorfor skriver vi nd og Id? et bidrag til
skriftens socialhistorie i Danmark. — SAML, 7:
113-78.
Hansen, Erik, 1981: Skrift, stavning og retstavning.
København. (134 s.)
- 1981: Dansk Sprog. - Grundvidenskaben i dag nr.
29. København. (31 s.)
- 1981: Mer og mere. Iler og flere. - Nyt fra Sprognævnet
nr. 21. København. (3 s.).
- 1981: Hvad betyder ordene egentlig? - Almanak,
skriv- og rejsekalender for 1982. Udg. af Københavns
Universitet, (p. 131-34).
- og Birgit Bjerre Hansen, 1981: Da de store var
små. - Kritik nr. 57. 113-134. København.
- og E. Rajnik, 1981: Movierung der Personenbezeichnungen
im Deutschen und Dånischen. —
Kontra nr. 5. København. (64 s.)
- 1981: Retstavning, tegnsætning og sprogrigtighed.
- Modersmålsundervisningen, Rapport fra Institut
for Nordisk Filologi, Københavns Universitet,
Det centrale Uddannelsesråd, Modersmålsopgaven.
Forskningsrapport nr. 2. København, (261-
78).
Heger, Steffen, 1981: Stødregler for dansk - teori og
empiri. - Selskab for Nordisk Filologi, Årsberetning
for 1979-80: 4-8.
- 1981: Sprog og lyd. Elementær Dansk Fonetik:
163 s. København. (Genoptryk).
Hertel, H., 1981: Medløberen og modløberen. Tage
Skou-Hansen. - Det danske Bogmarked 13: 315-
21. København.
- 1981: Den spanske borgerkrig - dengang og nu. -
Information 4.3., 20.3., 26.3., 2.4., 13.5., 18.5.,
22.5. & 25.5. København.
- 1981: Dr. Lunds 70.000 favne. Henrik Stangerup.
- Information 27.10. København.
- 1981: Handlingen foregår i Danmark. Hverdagsrealister
fra 20'erne til 50'erne i litteratursociologisk
belysning. - Danske digtere i det 20. århundrede
HI, red. T. Brostrøm og M. Winge: 35-76.
København.
- 1981: Tilbageblik på 30'erne. Litteratur, teater,
kulturdebat 1930-39. I-IL 2. udg.: 371 s. København.
434 Universitetets årbog 1981
- 1981: Realismen mellem »den store krig« og den
kolde krig. Arbejdshypoteser til realisme-begrebet,
til dansk mellem- og efterkrigsrealisme - på
europæisk-amerikansk baggrund — og til litteratursociologisk
metode. - 83.s. København.
Hind, Tage, 1981: Æstetikk er Politikk. - Profil 1/2
1981: 13-17. Oslo.
- og Lotte Marner, 1981: Vor tids myte? Analyse af
Tarkovskij: Stalker. - Tusind Øjne 45, 1981: 6-9.
Hjorth, Poul Lindegård: Vejledning i brug af Ordbog
over det danske Sprog. — Ordbog over det
danske Sprog, 4. opl., bd. XXVIII: 5-72.
- 1981: Folkevisens personnavne som dateringskriterium.
- Selskab for nordisk filologi. Årsberetning
for 1979-1980: 47-49.
Jørgensen, John Chr., 1981: Svik - Krig — Brød. Om
Dag Solstad og Arbeiderlitteraturen i anledning
av avslutningen av trilogien om Arbeiderklassen
og krigen. - Profil 1/2: 62-66.
- 1981: Christian Kampmann. - Dansk Biografisk
Leksikon 7: 585-86.
- 1981: Efterskrift. - Det forbandede uundværlige
arbejde, red.: 163-72.
- 1981: Hestemenneske og dukkehjemsteorier.
Anm. af Victoria Benedictsson: Penge. - Luftskibet,
red. J. Drewsen m.fl.: 55-57.
Kjær, Iver, 1981: Proverbes, sentences et mots dorez...
par Daniel Matras 1633. - Danmarks gamle
Ordsprog V, 329 pp.
- og M. Baumann Larsen, 1981: Dansk i Dakota. -
Carlsbergfondets årsskrift 1981: 24-31.
- 1981: Johannes Kok. - Dansk Biografisk Leksikon
VIII: 161-62.
Levy, Jette Lundbo, 1981: Om Mogens Klitgaards
forfatterskab. - Danske Digtere i det 20. århundrede.
Bd. 2: 313-322. København.
Lundgreen-Nielsen, Flemming, 1981: Breve fra og til
Adam Oehlenschlåger 1798-1809 og 1809-1829. -
Det danske Sprog- og Litteraturselskabs Præsentationshefte
10: 16 s. København.
- 1981: Hedensk modstandskamp i troldeham? -
Kronik i Kr. Dagbl. 7/11. Optrykkes i Skeptica 3
1982.
Løj, Mogens, 1981: Kommunikation, levevilkår og
planlægning. - Regionplanlægning, offentlig debat
og levevilkår. SNI-Meddelelse 3: 147-170.
- 1981: Metodologisk relativisme. — Frigørelse, humaniora,
digtning og sprog, red. Lisbet Holst et
al.: 212-220.
- Anm. af Sprogvidenskabens Discipliner. - Danske
Studier 1979: 159-160.
Nedergaard-Hansen, Leif, 1981: Kritisk Analyse af
»Den politiske Kandestøber« og dets antidemokratiske
Tendens. — Edda 1981: 77-92.
Nielsen, Erik A., 1981: Den historie er guld værd.
Om Kaspar Rostrups Jeppe. - Levende Billeder
7. årg. (anmeldelse).
- og Christian Kock, 1981: Edgar Allan Poe: Ned i
malstrømmen, fortællinger og essays. Heri indledn.:
7-13.
- 1981: Urelementets musik. Litterære præciseringer
af musikkens væsen. — Dansk Årbog for Musikforskning
XI: 5-30.
- 1981: Jonas uden hvalfisk. En dissens. — Fønix 5.
årg. 4: 342-51.
Ohlsson, S.O., 1981: Replik på David Kornhalls
»Danska och svenska i Skåne«. — Arkiv for nordisk
filologi 96: 195-203. Lund.
- 1981: Om spontan lexikalsk utveckling. - Nordisk
språkplanlegging. Nordisk språksekretariats rapporter
2, 1981: 93-97. Oslo.
Ohlsson, S O. og K. Kristensen, 1981: Mixed-Language
homogeneity analysis. — Studia Linguistica
34, 2, 1980: 141-167. Lund.
Poulsen, Ib og H. Steensig, 1981: Fagdidaktik. -
Modersmålsundervisningen. Rapport fra Institut
for Nordisk Filologi, Københavns Universitet,
Det centrale Uddannelsesråd. Modersmålsopgaven.
Forskningsrapport 2: 65-85. København.
Ruus, H., 1981: Kontrastiv dansk-norsk-svensk
morfologi. — Nordisk Språkplanlegging. Nordisk
Språksekretariats rapporter 2: 114-130. Oslo.
- 1981: Ordbøger for fremtiden — De nordiske datalingvistikdagene.
Foredrag utgitt av Eirik Lien:
149-153. Trondheim.
- og B. Maegaard, 1981: Hyppige danske ord. -
Mål og Mæle 1981, 1: 6-12.
- og B. Maegaard, 1981: Hyppige Ord i Danske
Romaner. - 240 s. København.
- og B. Maegaard, 1981: Hyppige Ord i Danske
Børnebøger. - 203 s. København.
- og E. Hansen, 1981: Et historisk studium af konvergens
og divergens mellem de nordiske sprog. —
Nordisk Språkplanlegging. Nordisk Språksekretariats
rapporter 2: 149-151. Oslo.
- B. Maegaard og Ebbe Spang-Hanssen, 1981: Investigation
of the Verbal System for EURO I RA,
Undersøgelse af verbalsystemet til brug for EUROTRA:
129 s. (eng.).
- 1981: Report on the Discussion of Investigation of
Semantic Relation Labels in Urbino 1.-3. of September
1981: 5 p.
Skyum-Nielsen, E., 1981: Om arbejderklassen som
drømmebillede og kunsten at vrænge. - Arena Information
til Bent Vinn Nielsen: Det sejrende proletariat.
4 s. Viborg.
- 1981: Et jeg i tid og rum. Præsentation af vinderen
af Nordisk Råds Litteraturpris 1981, den islandske
lyriker Snorri Hjartarson. - Audhumla 1981,
1: 4-5.
- 1981: Tale i røret - moderne islandsk prosa.: 176
s. København.
- 1981: Den tomme oprindelighed. Frigørelse som
praksis i Jens Smærup Sørensens roman Byggeri.
Det humanistiske Fakultet 435
- Frigørelse, red. Lisbet Holst m.fl.: 99-117. Kongerslev.
- 1981: Frigørelsens æstetik - æstetikkens frigørelse
fra politikken. Om Herbert Marcuses Den æstetiske
dimension. - Luftskibet 1: 23-36.
- 1981: Kjeld Abell, Karen Blixen, Anders Bodelsen,
H.C. Branner, Ib Henrik Cavling, Ditte Cederstrand,
Poul Henningsen, Harald Herdal, Per
Højholt, Chr. Kampmann, Hans Kirk, Morten
Korch, Tom Kristensen, Paul la Cour, Marianne
Larsen, Vagn Lundbye, Svend Age Madsen, Kaj
Munk, Jacob Paludan, Jens August Schade, Hans
Scherfig, Tage Skou-Hansen, Knud Sønderby. —
Litteraturhåndbogen, red. Ib Fischer Hansen
m.fl. København.
- 1981: Hvad er poesi? - Hvem Hvad Hvor 1982:
328-329. København.
- 1981: Metaforen Aarestrup. - Luftskibet 2: 92-95.
- 1981: Kuldens paradoks. Om Ivan Malinowskis
Vinterens Hjerte. - Karneval 81, red. Erik Wikkelsø
Pedersen, John Mogensen og Bo Hakon Jørgensen:
179-198. Herning.
- 1981: Fiktivitet. - Modersmålsundervisningen.
Rapport fra Institut for Nordisk Filologi. Københavns
Universitet. Det centrale Uddannelsesråd.
Modersmålsopgaven, Forskningsrapport nr. 2:
181-193. København.
- 1981: Historiebogen. — Kursiv/Meddelelser fra
Dansklærerforeningen 1981, 3-4: 90-101.
Steensig, Harald og 1. Poulsen, 1981: Fagdidaktik.
Modersmålsundervisningen. Rapport fra Institut
for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
Det centrale Uddannelsesråd, Modersmålsopgaven,
Forskningsrapport nr. 2: 65-85. København.
- I. Bondebjerg, K. Borgnakke, J. Bonde Jensen, 1.
Poulsen, 1981: Intro-Integration 1979 - rapport
om et fagligt-didaktisk eksperiment inden for
danskstudiet. - 310 s. København.
Sønderholm, Erik, 1981: Halldor Laxness. En monografi.
— 368 s. København.
Togeby, O., 1981: Locutopia. Eller: frigørelsen i den
ideale talesituation, -t Frigørelse, humaniora, digtning,
sprog tilegnet Aage Henriksen, red. Lisbet
Holst m.fl.: 221-237. København.
- 1981: Mig skal sådan en som hende ikke prøve på
at afbr/- Rolig papir 26: 131-149. Roskilde.
- 1981: l alen i Oslo. - Mål og Mæle 2: 13-17.
- og H.V. Jensen, 1981: Brug sproget! - 222 s. København.
- 1981: Konsekvent komma. - Mål og Mæle 1981,
1: 13-19.
- og O. Glismann, 1981: Økonomiske, politiske og
tekniske mål. - Modersmålsundervisningen. Rapport
fra Institut for Nordisk Filologi, Københavns
Universitet. Det centrale Uddannelsesråd. Modersmålsopgaven
Forskningsrapport nr. 2: 11-28.
København.
- 1981: Tekstproduktion. - Modersmålsundervisningen.
Rapport fra Institut for Nordisk Filologi,
Københavns Universitet. Det centrale Uddannelsesråd.
Modersmålsopgaven, Forskningsrapport
nr. 2: 219-240. København.
Warming, Georg, 1981: Om »Forklaring« i psykoanalysen.
- Symposion 1/80: 25-52.
- 1981: Kroppens tale - tekstens stemme. - Litteratur
og samfund 32: 82-115.
- 1981: Signifiant og subjekt. - Semiotik 2: 39-60.
- 1981: Freud og kulturanalyse. — Kultur og subjekt.
NSU/Skandinavisk semiotiksekretariat: 217-
257. Aalborg.
Wentzel, Knud, 1981: Tekstens metode. Et synspunkt
på litterære og praktiske tekster. Gyldendal.
(223 s.)
- 1981: Mediet, massen og det ubevidste. Om tv
quiz'en. - Frigørelse. Humaniora, digtning og
sprog. GMT. s! 238-52.
- og Anne Braad, 1981: Historien som overtaget
praksis og Lederen og Reportagen. - Kursiv 3-4.
Dansklærerforeningen, s. 14-19 og s. 66-89.
- 1981: Emancipatoriske mål. - Modersmålsundervisningen.
Rapport fra Institut for Nordisk Filologi,
Københavns Universitet. Det centrale Uddannelsesråd.
Modersmålsopgaven, Forskningsrapport
nr. 2: 29-39. København.
Zeruneith, Keld, 1981: Den frigjorte. Emil Aarestrup
i digtning og samtid. En biografi, (disputats).
Gyldendal: 453 s. København.
- 1981: Den utopiske abstraktion. Et signalement af
Marcuses æstetik. - Frigørelse (festskrift til Aage
Henriksen): 37-54. København.
- 1981: Ms. t. Aarestrupstykket »Docter Hjertesvimmel
«, opført på Cafe Teater.
- 1981: Undervisningsmateriale til »Docter Hjertesvimmel
«, ARTE: 8 s. København.
Erik Aschengreen
Det humanistiske Fakultet 437
Øvrige europæiske sprog
1: Engelsk Institut
Stab:
5 professorer, 35 lektorer, 3 stipendiater, 6 eksterne
lektorer, 18 undervisningsassistenter og 8 administrativt
personale.
Forskningsvirksomhed:
I. Institutprojekter:
En del af forskningen ved Engelsk Institut foregår
inden for rammerne af nogle veletablerede forskningsprojekter.
PIF (Projekt i fremmedsprogspædagogik) har udført en
række nye analyser af de tidligere indsamlede elevsprogsdata
(især af forskellige samtalefænomener såsom
kommunikationsstrategier og 'repairs'). Disse
vil, sammen med de tidligere udførte analyser, blive
beskrevet i en række rapporter projektet planlægger
at udsende i 1982.
I 1981 er delresultater fra projektet blevet fremlagt
ved internationale symposier og kongresser i
Norge, Holland, Storbritannien, Sverige og Finland
(i alt 10 foredrag m.m.). Disse bidrag kan rekvireres
fra projektets sekretær (se nedenfor). En kreds af
projektdeltagere har påbegyndt udarbejdelsen af en
bog til brug ved undervisningen i fremmedsprogspædagogik
på seminarier og universiteter. Bogen forventes
udgivet i slutningen af 1982. To medarbejdere
forestod tilrettelæggelsen såvel som udførelsen af
en del af de pædagogikumstuderendes midtvejskursus
i november.
En forholdsvis større andel af projektets samlede
ressourcer har i 1981 måttet anvendes til at sikre et
forsvarligt undervisningsmæssigt niveau i fremmedsprogspædagogik,
end tilfældet har været i foregående
år. Dette har dels skyldtes en fortsat stigende
tilgang af studerende til området, dels - og især - at
området p.g.a. nedskæringerne midt på året mistede
to af de tre eksterne lektorater, der hidtil har været
til rådighed for undervisningen.
Udover et større antal studerende (herunder ca.
10 specialestuderende) der er involveret i fremmedsprogspædagogiske
emner i tilknytning til projektet
samt et mindre antal studentermedhjælpere (opgaver
af EDB mæssig art, registrering af materiale og
litteratur, båndtranskription) omfatter projektet følgende
medarbejdere: Dorte Albrechtsen (El); Claus
Færch (El); Esther Glahn (IAML); Birgit Henriksen
(El); Kirsten Haastrup (Haderslev Seminarium);
Knud Bæk Kristiansen (Rødovre Statsskole);
Hanne Lauridsen (El); Robert Fhillipson (RUC).
Projektets sekretær er Birgitte Sneum (trædes mandag
- fredag kl. 10-13 på projektets kontor, 7.3.21,
lokal 2392).
Leksikografisk forskningsgruppe er optaget af registrering
af nydannelser i engelsk og dansk såvel som af
principielle og teoretiske problemer inden for semantik,
oversættelsesteori og leksikologi. Den vigtigste
anvendelse af det indsamlede materiale vil blive en
revideret udgave af Vinterberg og Bodelsens danskengelske
ordbog. Projektleder er p.t. Viggo Hjørnager
Pedersen. Andre medarbejdere fra Engelsk Institut
er Steen Schousboe, Grå Borup-Nielsen, Jørgen
Erik Nielsen og Douglas Holmes. Adskillige andre
end de nævnte er blevet konsulteret om detailproblemer.
Ordbogsgruppens arbejde har i 1981 været
hæmmet af nedskårne bevillinger, der har nødvendiggjort
en indskrænkning i anvendelsen af studentermedhjælp.
Trods dette er seddelsamlingen fortsat
vokset, så den nu omfatter ca. 30.000 sedler, hvoraf
ca. 2/3 er færdigbehandlede.
Arbejdet med 3. udgave af Vinterberg og Bodelsens
dansk/engelske ordbog er blevet forsinket fra
forlagets side på grund af arbejdskonflikter og overgang
til nyt edb-system. Som følge af disse uheldige
omstændigheder har arbejdet ikke kunnet færdiggøres
som planlagt. Revisionen af den eksisterende
ordbog er ganske vist i alt væsentligt afsluttet, men
suppleringsfasen er endnu ikke tilendebragt, selv om
det meste af det forberedende manuskriptarbejde er
gjort.
Tidspunktet for 3. udgaves færdiggørelse afhænger
således i alt væsentligt af forlaget, idet redaktionen
kan afslutte sit arbejde forholdsvis hurtigt. Under
forudsætning af, at Gyldendals produktionsplaner
holder, forekommer det rimeligt at antage, at
manuskriptet vil kunne færdiggøres i løbet af 1982,
således at bogen kan udkomme i 1983.
DEMEP betyder »Dictionary of Early Modern
English Pronunciation« og er et internationalt leksikografisk
forskningsprojekt som involverer forskere
fra USA, England, Tyskland og Skandinavien. Dette
leksikon, som kommer til at behandle moderne engelsk
udtale fra bogtrykkerkunstens indførelse i England
1477 og fremefter, har fra den 1. februar 1979
sit administrative centrum på Engelsk Institut, Københavns
Universitet.
På Engelsk Institut har DEMEP følgende projektmedlemmer:
Arne Zettersten (projektleder), Else
Fausbøll, Inge Kabell, Hanne Lauridsen, Ellen
Qvistgaard, Inge Carlé, Karen Kongsted og Poul
Henrik Westh.
Grundtanken i hele dette leksikonarbejde er at registrere
hvert udsagn om udtalen af et engelsk ord
som er fremsat af engelske og andre fonetikere,
grammatikere, stavningsspecialister etc. fra ca.
438 Universitetets årbog 1981
1500. Enhver sådan udtalelse granskes kritisk af redaktørerne
og resultatet bliver angivet i leksikonnet,
hvor man skal kunne se for hvert ord, hvor udtalen
veksler fra 1500 til 1800.
Inden for projektet Engelsk i Danmark af Arnt Lykkejakobsen
og Niels Jørgen Skydsgaard undersøges
den engelsksprogede verden som den manifesterer
sig i Danmark. Projektet omfatter studier i de kommunikationsstrukturer
som forbinder de engelsktalende
lande og deres kultur med det danske samfund.
Delprojektet Engelsk og amerikansk prosafiktion på
dansk 7950-59 ledes af Arnt Lykke Jakobsen. Registreringen
af primærmaterialet er afsluttet, og der arbejdes
med en undersøgelse af oversættelsesvilkår samt
registrering og analyse af litteraturens danske reception.
I delprojektet Engelskundervisning som kullurformidling
og påvirkning har Niels Jørgen Skydsgaard og
Børge Vesterholm afsluttet en undersøgelse af gymnasiepensa
(1980); arbejdet udvides med et historisk
perspektiv og vil endvidere omfatte studier af undervisningsmetoder.
Som det vil fremgå af andre sammenhænge arbejder
en række af instituttets medarbejdere iøvrigt
med sproglige, litterære og kulturelle relationer mellem
den engelsktalende verden og Danmark.
II. Sprogforskning og filologi:
Grammatik dyrkes af flere af instituttets sproglærere
i form af ræsonneret grammatik; d.v.s. man forsøger
at forklare grammatiske mekanismer under anvendelse
af metoder og synspunkter der er hentet fra
moderne lingvistik og sprogfilosofi. Holger Steen Sørensen
arbejder således på en afhandling om kasuskategorien,
og Steen Schousboe er ved at afslutte sit
arbejde om genuskategorien. H.E. Andersen beskæftiger
sig bl.a. med numerusproblemer. Bent Conrad
venter snart at færdiggøre en afhandling om brugen
af infinitiv og gerundium forklaret ud fra referenceteori.
Torben Thrane, der er administrerende redaktør
for Acta Linguistica, arbejder på en kontrastiv
grammatik til undervisningsbrug, samt med emner
inden for teoretisk semantik. Bent Conrad og Henning
Ørum arbejder på en lærebog i teoretisk engelsk
grammatik.
Inden for sproghistorie og middelalderfilologi beskæftiger
man sig hovedsagelig med tekstudgivelser
samt sproglig og kulturhistorisk kommentering af
middelaldertekster. Således har Arne Zettersten for
Early English Text Society besørget en udgave af
Vernon-manuskriptet af »Anerene Riwle«, og Else
Fausbøll arbejder på en udgave af et oldengelsk manuskript
der nylig er fundet i København. H.E. Andersen
har under udarbejdelse en fortolkning af samt
kommentarer til det oldengelske digt » The Battle of
Maldon«. Desuden er Dorrit Einersen, Else Fausbøll,
Inge Kabell og Ellen Qvistgaard ved at udarbejde
en samling kommentarer til middelengelske
tekster. Niels Davidsen-Nielsen har tidligere skrevet
om de germanske lydforskydninger og er stadig indblandet
i en polemik desangående i Acta Linguistica.
Desuden arbejdes der med lydhistoriske problemer
inden for DEMEP.
Forskning inden for fonetikken har i vidt omfang
et sprogpædagogisk sigte. Hanne Lauridsen er sammen
med Robert Phillipson i færd med en undersøgelse
af danskeres udtale af engelsk; en artikel om
udtalen af obstruenter ventes i nærmeste fremtid. I
tilknytning til DEMEP-projektet foretager Hanne
Lauridsen og Inge Kabell en undersøgelse af tidlige
danske beskrivelser af engelsk udtale med henblik på
en fonologisk/sproghistorisk vurdering af udtaleangivelserne;
et første resultat af dette arbejde bliver en
artikel om F. Bollings, H T. Gerners og L. Nyborgs
beskrivelser af udtalen af engelske konsonanter.
Ud over forskning inden for de klassiske discipliner
er nu også sprogpædagogisk forskning veletableret
ved instituttet, ikke mindst i kraft af instituttets
PIF-projekt. Claus Færch, der er leder af PIF, arbejder
med forskellige emner inden for sprogpædagogik,
intersprog og kommunikationsstrategier, og har
i årets løb udarbejdet et antal artikler og bidrag til
samleværker, som vil fremkomme i den nærmeste
fremtid. Desuden har Claus Færch sammen med
Niels Davidsen-Nielsen og Peter Harder skrevet en
bog, English language teachers' manuals I: The Danish
leamer. Claus Færch, E. Glahn, K. Bæk Kristiansen
og R. Phillipson har skrevet bogen Leamer language
and language leaming. Grå Borup-Nielsen arbejder hovedsagelig
med sprogpædagogiske problemer og har
en artikel om kreativitet under trykning.
Viggo Hjørnager Pedersen leder ordbogsprojektet
og beskæftiger sig desuden med oversættelsesteori; i
forbindelse med dette arbejde har han skrevet en
artikel om »Translation and linguistic change« der
er under offentliggørelse.
En del af de sprogvidenskabelige medarbejdere
anmelder videnskabelige værker og lærebøger for internationale
tidsskrifter. I årets løb er større anmeldelser
skrevet af følgende: Niels Davidsen-Nielsen,
Torben Thrane og Henning Ørum.
III. Litteratur- og kulturforskning:
Inden for middelalderlitteraturen har Graham Caie
og Henrik Specht afsluttet større arbejder om
Chaucer's Canterbury Tales, mens Michael Chesnutt,
der ofTentliggør artikler om middelengelsk fortællekunst,
fortsætter sit arbejde med den folkelige
versfortælling, og Henrik Specht studerer den engelske
middelalderlitteraturs fremstilling af landlivet og
forholdet mellem litteratur og billedkunst. Ingeborg
Det humanistiske Fakultet 439
Nixon er ved at afslutte udgivelsen af en middelengelsk
romance. Eric Jacobsen fortsætter sit arbejde
med den italienske digter Francesco da Barberino.
Allan Findlay fortsætter sine studier af drama og
samfund i den engelske renaissance, Henrik Rosenmeier
arbejder med forbindelsen mellem digtekunst
og maleri i slutningen af det 17. og begyndelsen af
det 18. århundrede. Karsten Engelberg studerer det
19. århundredes Shelley-reception og Jørgen Erik
Nielsen, der har afsluttet et arbejde om Dickens og
Byron i Danmark, studerer russisk litteratur i Danmark
og den danske reception af Walter Scott, mens
Bent Nordhjem forbereder en tematisk analyse af
Jane Austens romaner. John Barnie, der har fuldført
en artikel om en tradition i engelsk poesi fra den
tidlige middelalder til Ted Hughes, arbejder med
traditionens betydning i moderne engelsk og anglowallisisk
lyrik. Niels Bugge Hansen har afsluttet et
større arbejde om Graham Greene, og Helge Orla
Marquardsen undersøger samme forfatterskab i
marxistisk perspektiv.
Arne Zettersten har en antologi af østafrikansk
litteratur under udgivelse, mens James Stewart samarbejder
med Bo Almquist om udgivelse af en samling
irske ordsprog og med Ole Munch-Pedersen om
en udgave af irske folkeeventyr. Desuden udgiver
han en irsk oversættelse af et udvalg af Decameron.
Bruce Clunies Ross arbejder med australsk litteratur
og kultur.
Flere forskere arbejder inden for området amerikansk
litteratur. Paul Levine, der har afsluttet et
større arbejde om den engelske billedhugger Lynn
Chadwick, har færdiggjort et arbejde om kvindelitteratur
og et bidrag til et værk om E.L. Doctorow,
endvidere fortsætter han sit arbejde med moderne
amerikansk fiktionslitteratur under arbejdstitlen
»The Intemperate Zone«. Chr. Kock har afsluttet
arbejder om Edgar Allan Poe, og John Barnie forbereder
udgivelse af en samling afro-amerikanske studier
af fremtrædende europæiske forskere.
Litteraturteoretiske, receptionspsykologiske og didaktisk-
pædagogiske emner behandles af adskillige
forskere. Cay Dollerup leder sammen med Iven Reventlow,
Psykologisk Institut, et dansk-tyrkisk projekt
vedrørende litteraturoplevelse. Jan Ulrik Dyrkjøb
videreudvikler synspunkter fra sit arbejde om
Northrop Frye (1979). Arnt Lykke Jakobsen undersøger
forholdet mellem oplevet og litterært fremstillet
virkelighed. Christian Kock har afsluttet en artikel
om litterær pragmatik, og Niels Jørgen Skydsgaard
undersøger den litterære tekst som genstand
for læsning og samtale.
Christian Kock arbejder på en lærebog i litteraturkritiske
metoder med tilhørende øvelsesbog, og
Henrik Strandgaard forbereder et kompendium og
en tekstsamling med henblik på indføring i litterære
grundbegreber og i litterær læsning.
IV. Samfundsfaglig forskning:
Som helhed har samfundsfaggruppen været optaget af
de teoretiske og pædagogiske præmisser, der knytter
sig til skabelse og formidling af viden om engelske og
amerikanske samfundsforhold inden for det danske
folkestyres institutioner, heriblandt offentlige medier,
gymnasium og universitet. Videre har Lene
Koch forsket i amerikansk arbejderbevægelse og
kvindehistorie, mens Jørgen Sevaldsen beskæftiger
sig med et projekt om britisk-amerikanske diplomatiske
og økonomiske relationer omkring 1920. Niels
Thorsen arbejder på en afhandling om politisk teori i
USA med særligt henblik på Woodrow Wilson. Ole
Vadmand udforsker kulturelle aspekter af engelsk
arbejderklasse med interesse for fodboldens rolle.
Gæsteforelæsninger m.m.:
I årets løb har en række af instituttets medarbejdere
efter indbydelse holdt gæsteforelæsninger ved indenlandske
og udenlandske universiteter, således John
Barnie, Graham Caie, Cay Dollerup, Paul Levine,
Bruce Clunies Ross, Arne Zettersten, Claus Færch
og Niels Davidsen-Nielsen. Nogle har medvirket ved
videreuddannelse af kandidater arrangeret af Direktoratet
for gymnasieskolen, således Claus Færch,
Christian Kock og Niels Thorsen, eller efter indbydelse
deltaget med indlæg ved diverse konferencer og
møder, således Paul Levine og Niels Jørgen Skydsgaard.
Jørgen Sevaldsen og Ole Vadmand arrangerede i
foråret 1981 et seminar med deltagelse af engelske
forskere over emnet »Social Change and Social Policy
in Contemporary Britain«.
Redaktion:
Redaktionen af Publications of the Department of English
bestod pr. 31.12. 1981 af Graham D. Caie, Michael
Chesnutt, Christian Kock og Torben Thrane.
Redaktionen af Anglica et Americana bestod af Jan
Ulrik Dyrkjøb, Claus Færch og Jørgen Sevaldsen.
Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af
Orbis Litterarum.
Torben Thrane er administrerende redaktør af
Acta Linguistica.
Publikationsvirksomhed:
A. Institutpublikationer:
I 1981 er i serien Anglica et Americana udkommet Anne
R. Clauss (ed.): Contemporary Women in Life
and Literature. Lecture/Essays from the 1979
Women's Conference. Desuden Niels Davidsen-
Nielsen; Engelsk Intonation.
29 Årbog 1981
440 Universitetets årbog 1981
I serien Pub heat tons of the Department oj English er
udkommet Henrik Specht: Chaucer's Franklin in
The Canterbury Tales.
Publikationer:
Barnie, John: A Note on Calvin Forbes' From the
Book of Shine. - Poetry Wales 17. 1, 61-64.
Caie, Graham: The Significance of the Glosses in the
Earliest Manuscripts of The Canterbury Tales, i
Papers from the First Nordic Conference for English
Studies, ed. S.Johansson and Bjørn Tysdahl,
Oslo, 1981, pp. 10.
Chesnutt, Michael: The Colbek legend in English
tradition of the twelfth and thirteenth centuries. -
Venetia J. Newall (ed.): Folklore Studies in the
Twentieth Century. Cambridge, 158-166.
- The Terfmnas and Beormas of Ohthere, by Alan
S.C. Ross. Reprinted with an additional note by
the author and an afterword by Michael Chesnutt.
London, Viking Society for Northern Research,
pp. 85.
- Bjarnaland i fornaldarsagaerne. - Selskab for nordisk
filologi. Årsberetning for 1979-1980 (1981),
pp. 38.
Davidsen-Nielsen, Niels Gunnar: Engelsk intonation.
— Anglica et Americana Vol. 14, pp. 72.
- Teaching English Intonation. - Meddelelser fra
Gymnasieskolernes Engelsklærerforening 91, 3-
12.
- Teaching English Intonation, i Papers from the
First Nordic Conference for English Studies, Oslo
1981, 266-80.
Dollerup, Cay: Poes Arthur Gordon Pym. - Proxima,
juni, 1981, 5-7.
- Some Mechanisms and Strategies in the Translation
Process, AI LA 81 Proceedings (Lund, 1981),
295-296.
- Esther Glahn og Carsten Rosenberg Hansen: An
Introspection Study of Reading Strategies in an
EFL-Reading Comprehension Fest, AILA 81
Proceedings, 183-184.
Einersen, Dorrit: Chaucer Glossar, Engelsk Institut,
pp. 25.
Jacobsen, Eric: Look Here upon This Picture and on
This: Reflections on Some Modem Picture
Poems, i Papers from the First Nordic Conference
for English Studies, Oslo 1981, 66-82.
Jakobsen, Arnt Lykke: Malcolm Lowry's Under the
Volcano. - Papers from the First Nordic Conference
for English Studies, Oslo, 1981, 83-94.
- A New Kierkegaard. — Orbis Litterarum, 1981
(4), 351-53.
Kabell, Inge og Hanne Lauridsen: DEMEP og de
tidligste på dansk afiattede beskrivelser af engelsk
udtale. - Meddelelser fra Gymnasieskolernes Engelskla-
rerforening, november 1981, 13-19.
Lauridsen, Hanne: se Inge Kabell.
Levine, Paul: The Conspiracy of History: E.L. Doctorow's
The Book of Daniel. - Dutch Quarterly
Review of Anglo-American Letters (Vol. 11, 1981-
2), 81-96.
Munch-Pedersen, Ole: Some Aspects of the Rewriting
of W.B. Yeats's Red Hanrahan's Song About
Ireland. - Orbis Litterarum, 1981, 36, 155-172.
Nordhjem, Bent: Mennesket og omverdenen. - Hans
Hagedorn Thomsen: Omkring Erasmus Montanus:
Tekster til fortolkningen. Gas 1980, 65-66.
(Genoptrykt efter Meddelelser fra Dansklærerforeningen
1967/4, 369-371).
Pedersen, Viggo Hjørnager: The Danish-English
Dictionary Project at Copenhagen University. —
Papers from the First Nordic Conference for English
Studies, Oslo 1981, 370-373.
Ross, Bruce Clunies: Survival of the Jindyworobaks.
- Kunapipi, Århus, HI, 1, 1981. 56-63.
- Developments in Australian Short Fiction, c 1958-
1978. - Australian Literary Studies, (St. Lucia,
University of Queensland Press) 10, 2, 1981.
Sevaldsen, Jørgen: Møde i grænselandet: historien
og sprogfagene. — 1066. Tidsskrift for historisk
forskning 1981, 3, 3-16.
Skydsgaard, Niels Jørgen: Cultural Creativity in the
Industrial Society — An Important Theme in Raymond
Williams's Thought, i Papers from the First
Nordic Conference for English Studies, Oslo 1981,
211-24.
Specht, Henrik: Peasants and Shepherds in Medieval
Literature and Art: A Comparison. - Papers
from the First Nordic Conference for English
Studies (Oslo, 1981), 225-240.
- Chaucer's Franklin in the Canterbury Tales: The
Social and Literary Background of a Chaucerian
Character. — Publications of the Department of
English, University of Copenhagen, Vol. 10
(1981). pp 206.
Stewart, James: A Yeats Allusion. - Neuphilologische
Mitteilungen LXXXH, 1981, 214-216.
Thorsen, Niels: The Political and Economic
Thought of Woodrow Wrilson, 1875-1902. - Dissertation
presented to the faculty of Princeton
University. University Microfilms International.
Ann Arbor, Michigan, 1981, pp. 315.
- Fra handlekraft til forvaltning: En læsning af
Woodrow Wilson's bidrag til moderne statsteori.
- 1066. Tidsskrift for historisk forskning, juli 1981,
2, pp. 14.
- Lars Bjørneboe og Steen Illeborg: USA's krig i
Korea. Amerikanernes samfund og verdensmagt
under Den kolde Krig, Gyldendal, pp. 209.
Thrane, Torben: Refcrential-semantic categories in
the English VP. - Paper read before the I4th
Meeting of Societas Linguisticae Europaeae, Copenhagen
1981, pp. 13.
Det humanistiske Fakultet 441
- On the assumptions and principles of contrastive
grammar, illustrated from the area of reflexivity in
Danish and English. - Paper read before the 17th
International Conference on Contrastive Linguistics,
Poznan 1981, pp. 16.
- Engelsk syntaks i hovedtræk. - Engelsk Institut
1981, pp. 165 (Mimeo; foreløbig version til undervisningsbrug).
Zettersten, Arne: Error Analysis and LSP. - I Høedt-
Turner (eds.) 91-95 New Bearings in LSP.
Nyt Nordisk Forlag. København 1981.
- Waile, Stephen etc.: Annual Bibliography for
1980. - Computers and Humanities. Vol. 15. Pergamon
Press, New York. vol. 15, no. 4.
Jan Ulrik Dyrkjøb
2: Institut for Germansk Filologi
Stab:
3 professorer, 21 lektorer, 3 eksterne lektorer, 5 undervisningsassistenter,
1 kandidatstipendiat, 3l/2
kontorfunktionær, 1/3 betjent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter stort set alle områder
inden for tysk sprog, kultur og litteratur, herunder
ikke mindst også sådanne, der har særlig relation til
Danmark, jfr. den nedenstående specifikation. Instituttet
lægger i denne sammenhæng vægt på skabelsen
af et forsknings- og studiemiljø, der står i frugtbar
vekselvirkning med både den internationale germanistik
og med instituttets danske omverden. Gennem
de seneste år har instituttet i samarbejde med
Det tyske Kulturinstitut i København afholdt symposier
om især litteraturvidenskablige emner og hertil
indbudt tyske og danske forskere og andre interesserede.
For foråret 1982 planlægges dels et symposium
om Søren Kierkegaards filosofi (i samarbejde
også med andre institutter og selskaber), dels et
symposium om Goethe og Danmark i anledning af
150-året for Goethes død. Flere af instituttets medarbejdere
har været gæster ved udenlandske universiteter
(ligesom instituttet har haft besøg af adskillige
gæsteforelæsere og af tyske forfattere), og flere medarbejdere
udfolder på basis af deres forskning en
dansk publikationsvirksomhed i tidsskrifter og dagblade,
ligesom der ofte udføres videnskabeligt konsulentarbejde
for projekter ved andre institutter. Instituttet
deltager i planlægningen af nye forsknings- og
undervisningsaktiviteter.
A. Fremmedsprogsindlæring:
Projektet »En undersøgelse af de samfundsmæssige
behov for anvendelsen af fremmedsprog i Danmark«
under ledelse af Karl Hyldgaard-Jensen er fortsat. I
forbindelse med dette projekt er der afholdt et kollokvium
»Der Bedarf der Gesellschaft an Fremdsprachenkentnissen
« på Deutsches Kulturinstitut
den 5.-6. oktober 1981.
Projektet »Differentiering af lærestoffet efter alderstrin
i tyskundervisningen i Danmark«, omtalt i
årbogen 1975/76 er ved at være afsluttet.
B. Kontrastiv Lingvistik:
Projektet »Dånisch-deutsche kontrastive Grammatik
« er beskrevet i årbog 1975/76. Projektgruppen
består af Mogens Dyhr, Cathrine Fabricius-Hansen
(Oslo), Erik Hansen (Nordisk filologi, KU), Lisbeth
Falster Jakobsen, Hans-Peder Kromann (Handelshøjskolen,
Kbh ), Jørgen Olsen, Monika Wesemann.
Følgende arbejder, der er et direkte resultat af
gruppens arbejde, foreligger:
KONTRA 1: Cathrine Fabricius-Hansen: »Plan
einer dånisch-deutschen kontrastiven Grammatik«
(1980).
KONTRA 2: Cathrine Fabricius-Hansen: »Die
starken Verben« (1977)
KONTRA 3: Lisbeth Falster Jakobsen/Jørgen
Olsen: »Uber die attributiven Relativsåtze im Dånischen
und Deutschen. Eine kontrastive Analyse.«
(1979).
KONTRA 4: Cathrine Fabricius-Hansen/Lisbeth
Falster Jakobsen/Jørgen Olsen: »Die Satzbauplåne
im Dånischen und Deutschen. 1. Voruberlegungen«
(1981).
KONTRA 5: Erik Hansen/Eugeniusz Rajnik:
»Movierung der Personenbezeichnungen im Deutschen
und Dånischen« (1981).
KONTRA er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Jørgen Olsen er ansvarlig for det
maskinlæsbare Korpus.
Der arbejdes for tiden især på verbalsyntaksen i
dansk og tysk. Således beskæftiger Cathrine Fabricius
Hansen, Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen Olsen
sig med forskellige Satzbauplåne (der sigtes mod
færdiggørelse af 4 Satzbauplåne i dansk og tysk i
1982). Mogens Dyhr arbejder på Funktionsverbgefuge
im Dånischen und Deutschen. Publiceres som
KONTRA-Arbeitsbericht i 1982 (ca. 150 s.) og Monika
Wesemann på passiv. Erik Hansen beskæftiger
sig med trykforhold på dansk. Desuden arbejder Lisbeth
Falster Jakobsen og Jørgen Olsen med spørgsmålet
tertium comparationis.
29'
442 Universitetets årbog 1981
C. Grænseregionsforskning:
Arbejdet med projektet »Mødet mellem sprogene i
det dansk-tyske grænseområde« under ledelse af
Karl Hyldgaard-Jensen omtalt i årbogen 1978 fortsætter.
D. Leksikografi:
Projektet »Dansk-Tysk Ordbog« (DTO) har til formål
at skabe en større dansk-tysk ordbog på videnskabeligt
grundlag. Der er udarbejdet semantiske
operationsmodeller, der anvendes i det videre leksikografiske
arbejde, som foregår på kontrastiv-semantisk
basis. Gruppen består af Elisabeth Møller,
Mogens Wied Jørgensen, Arne Dittmer, Karl Hyldgaard-
Jensen og et antal studerende. DTO-gruppen
er i gang med udarbejdelsen af de enkelte ordbogsartikler.
E. Fonetik:
Mogens Wied Jørgensen arbejder på en lærebog i
tysk fonetik, da der til undervisningen savnes en passende
lærebog. De studerende må klare sig med forskellige
kompendier og med udenlandske, især tyske
fremstillinger, der ikke tager specielt hensyn til
dansk og danskere. Den planlagte lærebog skal være
videnskabeligt funderet og også inddrage de sidste
årtiers forskning, særlig inden for dansk og tysk fonetik.
Som udgangspunkt skal den have praktiske kontrastive
undersøgelser. Udarbejdelsen vil været nært
knyttet til undervisningen i fonetik og forventes at
strække sig over et par år.
F. Tekstlingvistik:
Siden 1975 har Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen arbejdet med begrebet tekstkohærens, idet de
ved konkrete tekstundersøgelser forsøger at eftervise,
at tekstkohærens ikke alene - som tidligere antaget -
kan bero på eksplicite morfosyntaktiske størrelser,
men at kohærensen er afhængig af et sammenspil
mellem eksplicite og implicite faktorer i teksten.
Heraf anses de implicite for størstedelen for at kunne
afledes (involveres) af de konkrete sætninger, der
indgår i teksten, og projektet tager sigte mod at eftervise
lovmæssigheder for disse involveringer ved inddragelse
af semantiske aspekter af morfosyntaksen
(fx. valens, »aktionsarter«) og aspekter af semantiskpragmatisk
art (fx. præsuppositionslære og argumentationsmønstre).
Et sigte med projektet er at bidrage
til en almen tekstforståelseslære. En del af indsigten
i tekstopbygningen stammer fra arbejdet med
tertium comparationis inden for kontrastiv lingvistik.
G. Ældre sprog og dialektologi:
Tysk skriftsprog i Danmark i 1500-tallet på grundlag
af materiale i Rigsarkivet. Indsamling af materiale
fra årene omkring 1540 er afsluttet og behandlet i en
artikel, der udkommer i foråret 1982 (32 sider).
Yderligere materiale er indsamlet og er ved at blive
bearbejdet. Hensigten med de sproglige analyser er
at konstatere, hvorledes det tyske sprog, der anvendtes
i dansk administration, forholder sig til sproget i
samtidens Tyskland. (Vibeke Winge) »Dialekten i
den tyske sprogø Luserna«. (Karl Hyldgaard-Jensen).
H. Eksillitteratur:
I forbindelse med Steffen Steffensens projekt om tyske
og østrigske emigranter i Danmark efter 1933, er
der udarbejdet udkast til følgende artikler (jfr. også
Årbogen for 1980):
Artikel om videreførelsen af kostskolen, das Landerziehungsheim
Walkemuhle i Danmark på Østrupgaard.
Der foreligger et manuskript på 60 sider, der
bygger på arkivmateriale hos det danske politi og
undervisningsministeriet, samt på materiale indhentet
i februar hos lederen af skolen i Danmark, Gustav
Heckmann, der nu bor i Hannover og hos lærer Karl
Lund i Simmersted, der var knyttet til skolen i 2 år.
Yderligere materiale, der endnu ikke er indarbejdet i
artiklen, er fremskafiet sommeren 1981 i Bonn hos to
tidligere elever på skolen. (Birgit Nielsen).
Endvidere en artikel om eksilforfatterinden Maria
Lazar, der indeholder en kort biografi og oversigt
over hendes værker (ca. 50 s.). Artiklen bygger på
materiale i Det kgl. Bibliotek og breve i privat besiddelse
samt på Maria Lazars efterladte manuskripter,
som er opsporet hos Maria Lazars datter i England.
(Birgit Nielsen).
Der foreligger udkast til afsnit om Karin Michaélis'
forhold til det nazistiske Tyskland og hendes ufrivillige
ophold i USA 1939-46 samt afsnit om hendes
hjælp til tyske emigranter (et afsnit, hvor de enkelte
emigranter, hun hjalp, kun omtales kort). (Birgit
Nielsen). Der foretages yderligere indsamling af materiale
om forfatteren og journalisten Alfred Ostermoor
og kunsthåndværkeren Horst Horster. (Birgit
Nielsen)
I. Litteraturhistorie:
Georg Brandes und seine deutsche Korrespondenz.
En brev-udgave i 3 bind (med understøttelse af Det
dansk Sprog- og Litteraturselskab). (Klaus Bohnen)
Deutsch-dånische Kulturbeziehungen im deutschen
Kaiserreich (fortsat, se årbog 1979). (Klaus
Bohnen)
Omarbejdelse af den store litteraturhistorie »De
Det humanistiske Fakultet 443
Boor-Newald: Geschichte der deutschen Literatur«,
Bd. VI, 1 (Klaus Bohnen/Sven-Aage Jørgensen)
Udgivelse af Lessings samlede værker (kritisk udgave
med kommentarer) i Verlag deutscher Klassiker,
Frankfurt/M. (Klaus Bohnen)
Udgivelse af værker af Wieland i Verlag deutscher
Klassiker, Frankfurt/M. (Sven-Aage Jørgensen)
Arbejdsbog over Wieland (Sven-Aage Jørgensen)
Kommentar og fortolkning af nogle skrifter i J.G.
Hamanns »Kreuzziige des Philologen« (omtalt i årbogen
1979) (Sven-Aage Jørgensen og Karlheinz
Lohrer)
Skandinavische Utopien (Sven-Aage Jørgensen)
En kilde til »Anch'io son pittore«, Heinse i Galleria
Doria-Pamphili (Rolf Wiecker)
Forarbejder til revision og videreførelse af »Moderne
tysk litteratur« (1972) (Per Øhrgaard)
J. Litteraturvidenskab:
Nazistische Literatur (afsluttes ved publikation af to
større arbejder i 1982). (Heinrich Anz)
Geschichte im Drama (forventes afsluttet efterår
1982) (Heinrich Anz)
Interdisziplinare Arbeitsgemeinschaft Lachkultur
(komik, satire, humor, vits m.m.; tværfagligt).
(Bjørn Ekmann)
Kommenteret udgave af Novalis: »Hymnen an
die Nacht« (ventes udgivet på Gyldendals Forlag
vinteren 1982-83). (Bjørn Ekmann)
Fortsatte studier i Hugo von Hofmannsthal. Die
Grundlegung der romantischen Frommigkeit in Novalis;
Hymnen an die Nacht. (Niels Axel Grossert)
Eine Analyse von Hugo von Hofmannsthals »Der
Abenteurer und die Sångerin«. (Niels Axel Grossert)
Conrad Ferdinand Meyer und die Nancy-Schule.
Eine Analyse von »Angela Borgia«. (Uffe Hansen)
Alfred Doblins episke teori. (Helge Hultberg)
Bert Brechts Lehrstiicktheater og Die Galante
Zeit (18. årh.). (Alfons Hoger)
Hermann Broch, Adelbert Stifter, Max Frisch (se
årbogen 1979). (Børge Kristiansen)
Parsifal-træk i Thomas Manns roman »Dr.
Faustus« (se årbogen 1978). (Birgit Nielsen)
K. Historie:
Tekster og opgaver til brug ved undervisning i tysk
historie under tyskstudiet ved Københavns Universitet.
(Bjørn Ekmann)
L. Nederlandsk:
Geerte de Vries arbejder på lærebog i nederlandsk
for danskere. Den vil bestå af 3 afsnit: grammatik,
øvelser incl. læsetekster, ordliste, og henvender sig til
et bredere publikum end universitetsstuderende.
Sideløbende revideres grammatiken fra 1977, som
er beregnet til universitetsstuderende. Specielt afsnittet
lydlære bliver lavet om; også afsnittet sætningsbygning
vil gennemgå betydelige ændringer.
Formlæren bliver befriet for skønhedsfejl. De reviderede
kapitler »lydlære« og »sætningsbygning« tænkes
prøvet på et grammatikhold i forårssemestret
1982.
Diederik Grits stilanalyse af H.C. Andersens
»Reisekammeraten« i 16 forskellige nederlandske/
llamske oversættelser, 1848-1975, skrevet i samarbejde
med lektor Peter Vingerhoets, Århus, er afsluttet
og forventes publiceret i foråret 1982.
Diederik Grit arbejder endvidere på en »Annoteret
bibliografi over dansk skønlitteratur i Nederlandene
og Flandern, - oversættelser og studier«. Antallet
af indførsler ligger mellem 2000 og 3000 (H.C.
Andersen ikke medregnet). Manuskriptet forventes
færdigt i slutningen af 1982; bogen udgives formentlig
af Bibliotekscentralen. Bibliografien er første led i
en større receptionsundersøgelse, især m.h.t. skandinavisk
indflydelse på nederlandsk litteratur mellem
1870 og 1940.
Redaktionsvirksomhed:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik,
Bd. 17 og 18, udgivet af Mogens Dyhr, Karl
Hyldgaard-Jensen og Jørgen Olsen.
Text & Kontext 9.1. og 9.2., udgivet af Klaus
Bohnen og Conny Bauer.
Text & Kontext Sonderreihe, Bd. 9, 10, 11 og 12.
Die Rezeption von Bolls Katharina Blum in den
Massenmedien der Bundesrepublik Deutschland, af
Anette Petersen. (Bd. 9).
Literatur und Psychoanalyse. Vortråge des Kolloquiums
am 6. und 7. Oktober 1980, herausgegeben
von Klaus Bohnen, Sven-Aage Jørgensen und
Friedrich Schmoe. (Bd. 10)
Kultur und Gesellschaft in Deutschland von der
Reformation bis zur Gegenwart. Eine Vortragsreihe,
herausgegeben von Klaus Bohnen, Sven-Aage Jørgensen
und Friedrich Schmoe. (Bd. 11)
Hetårismus und biirgerliche Gesellschaft im
Friihwerk Frank Wedekind af Alfons Hoger. (Bd.
12)
IDV-Rundbriefe, udgivet af Karl Hyldgaard-Jensen.
Deutsche Sprache, Berlin. Medudgiver: Karl
Hyldgaard-Jensen.
Helge Hultberg er redaktør af Kierkegaardiana.
Publikationer:
Anz, Heinrich, 1981: »Umwege zum Tode«. Zur
Stellung der Psychoanalyse im Werk Franz Kafkas,
in: Literatur und Psychoanalyse, Text &
444 Universitetets årbog 1981
Kontext, Sonderreihe Band 10, Kopenhagen/
Miinchen (19 s.)
- Sokratik und Geschichte in Lessings Werk, in:
Text & Kontext 9.2., 1981, 20 s.
- »Leiden sey all mein Gewinnst«. Zur Aufnahme
und Kritik christlicher Leidenstheologie bei Georg
Biichner, (iiberarb. Fassung), in: Jahrbuch
der Georg-Biichner-Gesellschaft 1, 1981, 16 s.
- Das Uberdauern der Aufklårung. Zum Verfahren
der geschichtlichen Erzåhlung in Wilhelm Raabes
»Gedelocke«, in: Jahrbuch der Wilhelm-Raabe-
Geseilschaft 1981, 22 s.
- Hermeneutik der Individualitåt. Wilhelm Diltheys
hermeneutische Position und ihre Aporien,
in: H. Birus (Hrsg.), Hermeneutische Positionen:
Schleiermacher-Dilthey-Heidegger-Gadamer,
Gottingen 1981, 27 s.
Bohnen, Klaus, 1981: Aspekte marxistischer Lessing-
Rezeption (Melsing, Lukåcs, Rilla), in: Gopfert
(Hrsg.): Das Bild Lessings in der Geschichte,
Heidelberg 1981.
- Lessings »Erziehung des Menschengeschlechts«
(§ 4) und Bonnets Palingenesie. Ein Zitat-Hinweis,
in: GRM, NF 31, 1981.
- Naivitåt bei Brecht? Aus Anlass der Kopenhagener
ErstaulTuhrung von »Herr Puntila und sein
Knecht Matti« in: Brecht-Iahrbuch 1980 (udk.
1981).
- Schrieb ich mein Stiick fur Skandinavien? Fine
historisch-kritische Ausgabe von »Mutter Courage
« und ein auf deutsch unverofTentlichter Kommentar
Brechts zu seinem Stiick, in: Text & Kontext
9.1, 1981.
- Gleichheit als Problem und Postulat im Werk
G.E. Lessings, in: Text & Kontext 9.2, 1981.
- Vorwort und Herausgabe von »Literatur und Psychoanalyse
«, Text & Kontext, Sonderreihe 10,
1981 (med andre).
- Vorwort und Herausgabe von »Kultur und Gesellschaft
in Deutschland von der Reformation bis
zur Gegenwart«, Text & Kontext, Sonderreihe
11, 1981 (med andre).
- Anmeldelser i »Germanistik« og »Lessing-Yearbook
« (Volker Sinemus: Peotik und Rhetorik im
friihmodernen deutschen Staat, s. 284-286.)
- Fine Vorbemerkung, in: Aufklårung und Sinnlichkeit
in der zweiten Hålfte des 18. Jahrhunderts,
in: Text & Kontext 9.2., s. 183-184.
- Anmeldelse, Ivar Jespersen: Goethe og hans forlæggere,
in: Text & Kontext 9.1, s. 167-168.
- Bidrag om Brandes og Brecht, in: Neue Ziircker
Zeitung.
Dittmer, Arne, 1981: Der absolute Akkusativ (Kongressbericht
der VI. internationalen Deutschlehrertagung
1980), Langenscheidt 1981, s. 516-519.
- Feste Syntagmen im Dånisch-Deutschen Worterbuch
(DTO) Kopenhagener Beitråge zur germanistischen
Linguistik 17, s. 110-125.
Fkmann, Bjørn, 1981: »50 Gedichte von Goethe«.
Studienausgabe. Gyldendal 1981 (kommentarer
og bibliografi 100 s.).
- »Wieso und zu welchem Fnde wir lachen. Zur
Abgrenzung der Begriffe komisch, ironisch, humoristisch,
satirisch, witzig und spasshaft«, i:
Text & Kontext 9.1, 1981, 40 s.
- »Bild und Szene. Fntwurf eines Modelis zur wirkungsåsthetischen
Bestimmung von epischen, lyrischen
und dramatischen Bauformen eines Textes
«. Beitråge zur Literaturvermittlung im
Fremdsprachenunterricht, Bd. 1, København
1981, 54 s.
Grossert, Niels Axel, 1981: Versuch einer Anwendung
von tiefen-psychologischen Kategorien bei
einer Analyse der Werke Hugos von Hofmannsthal
«. Text & Kontext, Sonderreihe 10, 1981, s.
67-111.
Hansen, UlTe, 1981: Die unvermeidliche Inkohårenz
des Kunstwerks. Literatur als Kompromissbildung
zwischen Primår- und Sekundårprozess.
Strukturelle oder inhaltliche Verdrångung? I:
Text & Kontext, Sonderreihe 10, 1981. 34 s.
Hultberg, Helge, 1981: Den ældre Heinrich StefTens,
København 1981, 144 s.
Hyldgaard-Jensen, Karl, 1981: Niederdeutsch-dånische
phonologische und morphologische Innovationen
im Vor- und Friihmittelalter, i: Akademie
der Wissenschaften der DDR, Linguistische Studien
75/11, Berlin 1981, s. 199-204.
- Die Fntwicklung der kontrastiven Linguistik in
den letzten Jahren, i: Glottodidactica, vol XIII,
Poznan 1980, s. 71-78.
- Kontrastiv Lingvistik i Norden. Rapport fra det
nordiske forskersymposion »Inventering og koordinering
af projekter inden for kontrastiv lingvistik
i Norden« 17.-19. oktober 1980 i København,
red. af Karl Hyldgaard-Jensen og Jens Skov Larsen,
København 1981 (187 s.)
- Kongressbericht der VI. Internationalen
Deutschlehrertagung, 4.-8. August 1980 in Niirnberg,
hrsg. von H. Briickner, Langenscheidt Berlin,
Miinchen, Wien, Ziirich 1981, s. 13-16, 593
samt i IDV-Rundbrief 27, 1981, s. 1-6.
- Analyse einiger orthographischer Fehler in Tests
mit deutschlernenden dånischen Schiilern, i: Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik
17, 1981, s. 59-62.
- Dånisch und Deutsch in Schleswig, i: Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik 17,
1981, s. 126-136.
Hoger, Alfons, 1981: »Der Autor als neuer Prophet:
Frank Wedekind«, i: Irmela Schneider (Hrsg.)
Die Rolle des Autors. Analysen und Gespråche.
Frnst Klett Verlag, Stuttgart 1980, s. 45-51.
- Hetårismus und biirgerliche Gesellschaft im
Det humanistiske Fakultet 445
Friihwerk Frank W'edekinds, i; I ext & Kontext
Sonderreihe 12, København 1981, 208 s.
- »Und etwas ånders noch«. Galanterie und Sinnlichkeit
in den Gedichten G.A. Burgers, i: Text &
Kontext 9.2., 1981, s. 250-270.
Jakobsen, Lisbeth Falster, 1981; »Die Satzbauplåne
im Dånischen und Deutschen. Voriiberlegungen.
« KONTRA IV 1981, 32 s. (i samarbejde
med Cathrine Fabricius-Hansen, Oslo, og Jørgen
Olsen)
- »Uber die Relevanz sprachtheoretischer GrundbegrilTe
bei der Ausarbeitung eines Lehrbuchs der
Grammatik. Eine Rezension von O.S. Johannesen:
»Tysk Syntaks«, Kopenhagen, Gyldendal
1980, 320 Seiten, D.Kr. 158,00«, i; Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik 17, 1981,
s. 137-174 (i samarbejde med Jørgen Olsen).
- »Knuder skal man ikke tro, man kan løse så let«.
Sprint 1981, 2. 4 s.
- »Den moderne grammatiks grundbegreber«, mimeo,
93 s., 4. en del forandrede udgave (i samarbejde
med Jørgen Olsen).
Jørgensen, Sven-Aage, 1981: Fr. Sengle; Biedermeierzeit,
i: Text & Kontext 9.1, København 1981, s.
162-167.
- Neue Hamannforschungen. Orbis Litterarum,
København 1981, s. 260-264.
- Wieland zwischen Biirgerstube und Adels'salon.
Burger und Biirgerlichkeit im Zeitalter der
Aufklårung. Flrsg. Rudolf Vierhaus, Heidelberg
1981, s. 205-219.
- Doch die Verhåltnisse, sie sind nicht so. Zur Fontanerezeption
in einigen DDR-Romanen, i:
Festschrift fur Richard Brinkmann, Tiibingen
1981, s. 813-823.
Møller, Elisabeth, 1981: »Die Arbeit am DTO«, i:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
17, 1981, s. 94-109.
Nielsen, Birgit, 1981: Uber Ernst Ottwalts Aufenthalt
in Dånemark bei Karin Michaélis, i: Europåische
Ideen, Heft 51, Berlin 1981, s. 39-45.
- Samme artikel i en længere version er udkommet
i: Text & Kontext 9.1., København 1981, s. 128-
144.
Olsen, Jørgen, 1981: »Die Satzbauplåne im Dånischen
und Deutschen. Voriiberlegungen.« KONTRA
IV, 1981, 32 s. (i samarbejde med Cathrine
Fabricius-Hansen, Oslo og Lisbeth Falster Jakobsen).
- »Uber die Relevanz sprachtheoretische Grundbegriffe
bei der Ausarbeitung eines Lehrbuchs der
Grammatik. Eine Rezension von Ole Stig Johannesen:
»Tysk Syntaks«, Kopenhagen, Gyldendal
1980, 320 Seiten, D.Kr. 158,00«, i: Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik 17, 1981,
s. 137-174 (i samarbejde med Lisbeth Falster Jakobsen).
- »Den moderne grammatiks grundbegreber«, mimeo,
93 s. lærebog, 4. en del forandrede udgave (i
samarbejde med Lisbeth Falster Jakobsen).
Petersen, Anette, 1981: 1981: Die Rezeption von
Bolls Katharina Blum in den Massenmedien der
Bundesrepublik Deutschland, Text & Kontext,
Sonderreihe 9, 1981.
Wesemann, Monika, 1981: »Das Worterbuch der
deutschen Gegenwartssprache«, anmeldelse i Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik
18, 1981.
Zint, Ingeborg, 1981: Ergånzungssåtze im heutigen
Deutsch - Untersuchungen zum komplexen Satz,
i: Ars linguistica 9, Narr, Tiibingen 1981.
Øhrgaard, Per, 1981: Anmeldelser og kronikker om
tysk litteratur i dagbladet »Information«.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Heinrich Anz: Gæsteforelæsninger ved Internationales
Wilhelm-Raabe-Symposion, Wolfenbiittel
(13.-16.9. 1981). »Positionen philosophisches Hermeneutik
«. Colloquium der Philosophischen Fakultåt
der Universitåt Gottingen (5.-7.10. 1981).
Klaus Bohnen: Foredrag efter invitation i: Wien,
Berleburg, Briissel, Polen (Wroclaw, Warszawa),
USA (Phoenix, New York).
Mogens Dyhr: Gæsteforelæsning ved Warszawa
Universitet (6.5. 1981).
Bjørn Ekmann: Indledningsforedrag ved internationalt
symposium for lærebogsforfattere (Internationaler
Deutschlehrerverband) i Weimar (sept.
1981). Gæsteforelæsning ved UFSA (Universitet
Briissel) og tolkehøjskolen i Gent: Von den Gefahren
des allzu textsortengemåssen Ubersetzens (15. og
16.12. 1981).
Karl Hyldgaard-Jensen: Gæsteforelæsninger i
Poznan (3.-5.9. 1981), i Budapest (3.-5.12. 1981).
Sven-Aage Jørgensen: Gæsteforelæsninger i
Frankfurt/Main, Bologna, Pavia, Torun, Warszawa.
På kongres: Religion und Dichtung, Miinster/Westfalen.
Deltagelse i forskningsprojekt om utopi ved
Zentrum fiir interdisziplinåre Forschung, Universitåt
Bielefeld (fra 1.9. 1980 til 31.8. 1981).
Elisabeth Møller: Gæsteforedrag ved Wilhelm-
Pieck-Universitåt Rostock: Lexikalische Probleme
bei der Erstellung von bilingualen Worterbiichern
(dec. 1981).
Ingeborg Zint: Gæsteforelæsning ved Warszawa
Universitet (5.5. 1981).
Per Øhrgaard: Foredrag om tysk litteratur og problemer
i tyskstudiet i bl.a. Dansk litteraturselskab
(Bakkehuset) og på regionalmøder for gymnasielærere.
Forelæsninger på Folkeuniversitetet i København
om østtysk litteratur.
Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen Olsen har i
446 Universitetets årbog 1981
november 1981 opholdt sig en måned ved Kolns
Universitet på et DAAD-stipendium.
Vibeke Winge
3: Romansk institut
Stab:
4 professorer, 42 lektorer, 1 adjunkt, 1 seniorstipendiat,
I kandidatstipendiat, 4 eksterne lektorer, 2
udenlandske lektorer, 23 undervisningsassistenter, 5
TAP (heltids), 2 TAP (halvtids).
Den aktuelle forskningsaktivitet:
Instituttets forskning har også i år dækket et bredt
spektrum af emner inden for de romanske lande og
sprog. Den lader sig opdele i et sprogligt område, et
litterært område og et område om historie og samfundsforhold.
Det sproglige område har i det forløbne
år været karakteriseret af udgivelse eller færdiggørelse
af flere større afhandlinger i spansk, fransk og
italiensk; inden for det litterære område og historie
og samfundsforhold har bestræbelserne på at træde
mere frem for det hjemlige publikum resulteret i
publikationer på dansk om litteraturhistorie, litteraturteori
og om det moderne Frankrigs historie. Året
har i øvrigt været markeret ved udgivelsen af et mindeskrift
med emner inden for alle tre områder;
Hispanismen omkring Sven Skydsgaard:
Alt tyder på, at disse aktiviteter vil fortsætte i de
kommende år, med mindre nedskæringerne i bevillingerne
sætter en stopper for dem. Mange medarbejdere
vedligeholder kontakten med kolleger, tidsskrifter
og forlag i udlandet og søger publikationsmuligheder
her, men det er af største vigtighed for
instituttets forskning, at vi stadig kan bygge på tilskud
fra Statens humanistiske Forskningsråd og
midler fra Det humanistiske Fakultet. Interessen for
instituttets forskning er fortsat stor, både herhjemme,
i andre nordiske lande og i udlandet i øvrigt; det
ses klart alene af den adgang, som medarbejderne
har til internationale symposier, kollokvier og kongresser,
i det forløbne år specielt den 8. skandinaviske
romanistkongres i Odense og den 6. internationale
kongres for anvendt lingvistik i Lund, men også
andre kongresser, f.eks. i Oxford, Wuppertal, Louvain-
la-Neuve og Salamanca. Da megen forskning
udspringer af de kontakter, der knyttes på international
plan, må man håbe, at bevillingerne til forskningsrejser
ikke bliver skåret ned; der er gennemført
mange sådanne rejser i 1981, f.eks. til Paris, Miinchen,
Wien, Torino og Rom. Intet lands forskning
kan leve uden direkte forbindelse med de andre
lande, den vedrører. Men det forskningsmiljø, der
nu er opbygget på instituttet, henter også sin styrke i
samarbejde omkring bestemte projekter, i information
på månedlige forskerseminarer, i temaorienterede
seminarer, og i målrettethed i forhold til international
forskning og til undervisningen. Der foreligger
således en deltagerstyret og vel gennemtænkt samlet
aktivitet med gode muligheder, som ikke bør forskertses
ved begrænsede bevillinger eller styring
udefra.
De projekter og publikationer, der præsenteres på
de følgende sider, spænder fra omfattende undervisningsprogrammer
og lærebøger til større afhandlinger.
I erkendelse af, at forskningens horisont rækker
fra teoridannelse til undervisning, har instituttet bestræbt
sig på at nå resultater inden for alle de områder,
vi er forpligtet til at dække. I øjeblikket intensiveres
indsatsen inden for middelalderforskningen og
forskningen i samfundsforhold, til afløsning af den
forudgående særlige indsats inden for syntaks-forskningen,
hvor resultaterne nu begynder at foreligge.
Tidsskrifter og andre publikationsmuhgheder:
For at sikre den nødvendige offentliggørelse af forskningen
har instituttet opbygget et system af veje. De
foreløbige forskningsresultater eller delresultaterne
publiceres i Romansk Instituts Duplikerede Småskrifter
(RIDS), der snart kan fejre 10-års jubilæum
med over 100 numre; serien finansieres af fakultetet.
Artikler, anmeldelser og referater af disputatsforsvar
olTentliggøres i vores internationale tidsskrift Revue
Romane, der i 1981 havde sin XVI. årgang, redigeret
af et kollektiv under ledelse af John Pedersen; tidsskriftet
finansieres af Statens humanistiske Forskningsråd.
Endelig samarbejder instituttet med Akademisk
Forlag om serien Romansk Bibliotek med Hans
Boll-Johansen som redaktør; her udgives med støtte
fra Det humanistiske Fakultet arbejder, som er beregnet
på et dansk publikum. I det forløbne år har
John Kuhlmann Madsen redigeret Hispanismen omkring
Sven Skydsgaard, Museum Tusculanum, 540 s.,
udgivet med støtte fra fakultetet, Birthe og Knud
Togebys fond og Landsdommer V. Gieses legat.
Jonna Kjær sikrer kontakten til Bulletin bibliographique
de la Société internationale Arthurienne,
og til Bibliography of the International Courtly Literature
Society: Encomia. Hans Peter Lund sikrer
kontakten til Revue d'histoire littéraire de la France,
og til Romantisme, Revue de dix-neuviéme siécle.
Birger Munk Olsen er medredaktør af Revue d'Histoire
des Textes.
Det humanistiske Fakultet 447
Det sproglige område:
De tre første bind af Knud Togebys efterladte franske
grammatik er nu i publikationsfasen, og arbejdet
med materialet til de to sidste bind kan begynde
(Ghani Merad, Ebbe Spang-Hanssen, i samarbejde
med Magnus Berg, Århus).
Inden for fremmedsprogs pædagogikken arbejder Eva
Dam Jensen og Thora Vinther i spansk med indsamling
af materiale med henblik på en undersøgelse af
spanskstuderendes skriftlige og mundtlige kompetence.
EDJ og TV fortsætter desuden arbejdet med
undervisningssystemer i spansk, og en rapport om
erfaringerne med video i undervisning er nær sin
afslutning. Lis Glebe-Møller deltager i et projekt om
sprog- og uddannelsespolitik sammen med sproglærere
fra forskellige uddannelsestrin.
Arbejdet med sprogteori udvides, idet Henrik Prebensen
fortsætter arbejdet med en »parafrastisk
komponentialgrammatik« efter den første udgivelse
(sammen med Hanne Korzen, Henning Nølke og
Finn Sørensen); interessen samler sig nu om at give
en matematisk karakteristik af begreberne struktur
og derivation.
Nye projekter i fonetik koncentrerer sig om intonationsproblemer.
Det gælder en analytisk og perceptiv
analyse af danskeres intonation, når de taler
fransk (Isabelle Durousseau), samt instrumentelle
undersøgelser af fransk intonation, der skrider planmæssigt
fremad (Karen Landschulz). Ole Hjordt-
Vetlesen fortsætter sit projekt om derivation i orddannelser
efter de første resultater med inddragelse
af edb.
Den franske ortografi gøres til genstand for en nærmere
beskrivelse som et led i et projekt om talesprog/
skriftsprog — standardsprog (Ole Kongsdal
Jensen).
Inden for syntaksen er der fortsat stor aktivitet. Michael
Herslund og Finn Sørensen udarbejder en
håndbog over de franske verbers konstruktionsmuligheder
(valensbeskrivelse). Oleg Koefoed fortsætter
arbejdet med det franske verbalsystem bl.a. med
henblik på beskrivelse af en teoretisk model. Efter at
have afsluttet en større afhandling om infinitivens
syntaks på moderne italiensk arbejder Gunver Skytte
Schmidt nu videre med en diakronisk undersøgelse
af verbets konstruktionsmuligheder. I forlængelse
af projektet om aktionsart, aspekt og tempus (delresultat
publiceret i 1980 sammen med Hanne Korzen)
arbejder Carl Vikner med en formulering af en
teori om tempusformerne i moderne fransk. HK og
CV fortsætter samarbejdet i et nyt projekt om tidsrumsadverbialer
i moderne fransk. HK har desuden
et arbejde under udarbejdelse om inversionsmekanismerne
på moderne fransk med særligt henblik på
spørgekonstruktionerne. Michael Herslund nærmer
sig afslutningen af en syntaktisk-semantisk analvse
af Irdfunktioner af formen å N" på fransk. Efter publikation
af en første artikel om emnet fortsætter John
Kuhlmann Madsen arbejdet med prædikativkonstruktioner.
Endelig forbereder Henrik Prebensen en
artikel til Revue Romane om prædikative relativsætninger.
Ole Mørdrup har nu afsluttet sin afhandling om
orddannelse på moderne fransk med præfikserne a-,
en-, é-, de-.
Annie Noer forbereder en undersøgelse af det occitanske
sprogs indflydelse på fransk. Eugéne Lozovan
er ved at lægge sidste hånd på et RIDS om
rumænske dialekter syd for Donau.
Arbejdet med det europæiske maskinoversættelsesprojekt
EUROTRA fortsætter; et delresultat på
129 sider er blevet fremlagt på en workshop i Urbino
(Ebbe Spang-Hanssen, i samarbejde med Bente
Maegaard (IAML) og Hanne Ruus (Nordisk Institut)).
Frangois Marchetti fortsætter arbejdet med en
fransk-dansk suppleringsordbog til Blinkenberg og
Høybyes fransk-danske ordbog. Harald Gettrup er
ved at afslutte en kritisk gennemgang af en oversættelsesanalytisk
metode.
Det litterære område:
Arbejdet med litteraturteori føres videre, idet John Pedersen,
efter et afsluttet projekt om litterære metoder,
nu fortsætter med aspekter af den litterære analyse
(beskrivelse, tolkning, forklaring, vurdering) og
deres betingethed af tekst og læser; en artikel om
fiktions- og realismebegreberne er i øvrigt under udgivelse
som indledning til et samleværk, der udsprang
af et seminar om tekst og virkelighed. Arne
Schnack har afsluttet projektet om litterær analyse
(se listen over publikationer) og fortsætter med et
nyt om teksttyper og stilperioder, bl.a. ud fra begreberne
norm og afvigelse. Steen Jansens projekt med
opstilling og afprøvning af en model for analyse af
dramatiske tekster realiseres planmæssigt med udarbejdelse
af delresultater. Stefien Nordahl Lund arbejder
på et projekt om sprogets problematik i
Flauberts 'tekst', navnlig som det fungerer i »Bouvard
et Pécuchet«.
Hvad angår emner med tilknytning til litteraturhistorien
er der inden for middelalderforskningen
udgivet tredie bind i rækken af håndskrifter om talsymbolik
(Hanne Lange). Svend Hendrup arbejder
videre med middelalderhåndskrifter på Det kongelige
Bibliotek, en udgivelse af »Roman de Troie en
prose« er forestående. Birger Munk Olsen har afsluttet
første del af en undersøgelse af cistercienserklostret
Alcaba^os (Portugal) betydning for den portugisiske
prosalitteratur i det 14. og 15. århundrede, og
fortsætter den kulturhistoriske undersøgelse af klassiske
værkers status i middelalderen efter færdiggørelse
af det første bind. BMO har fortsat undersøgel448
Universitetets årbog 1981
sen af den middelalderlige florilegielitteratur med et
kongresindlæg.
Michele Simonsens projekt om franske folkeeventyr
udvikles med kapitlet om fortælling og eventyr til
en fransk litteraturhistorie og et kongresindlæg om
den fantastiske fortælling.
Udgivelser af Tirso de Molina-tekster er nu på
vej, og et arbejde med hans sprog søges afsluttet
inden 400-året for hans fødsel i 1984 (Berta Pallares).
En analyse af fortælleteknik og ideologi i Lope
de Vegas noveller vil snart være færdiggjort (Vibeke
Grubbe). En større afhandling om det litterære portræt
i det 17. århundrede afsluttes med et afsnit om
værdinormer, således som de afspejles i samtidens
ordbøger (Merete Gerlach-Nielsen).
Arbejdet med den franske rejselitteratur i det 18.
århundrede fortsættes med et kapitel om dens funktion
i oplysningstiden og med en antologi (Merete
Grevlund). Artikelrækken om D. Cantemir fortsætter
(Eugéne Lozovan). Efter et delresultat meddelt
på Romanistkongressen i Odense august 1981 arbejder
Ginette Kryssing-Berg videre med undersøgelsen
af fremskridtstanken og den konservative kvindeopfattelse
i det 18. århundrede. GKB udarbejder
samtidig to artikler, om Diderot og om Madame de
Lambert.
Inden for det 19. århundredes franske litteratur
forbereder Merete Grevlund en fremstilling af Michelets
revolutionshistorie. Hans Peter Lund har afsluttet
en artikel om Nodier og den samtidige historieopfattelse
og arbejder på kapitlet om Nodier til en
fransk litteraturhistorie. Hilde Olrik har færdiggjort
artikler om Balzac, om Cesare Lombroso, samt om
naturalismens virkelighedsopfattelse.
Indledning og noter til en udgave af en roman af
Italo Svevo er under udarbejdelse af Lene Waage
Petersen. Den tidligere omtalte »Italiensk prosalitteratur
efter 1945« står nu foran udgivelse (redaktion
og indlæg af LWP og Hans Boll-Johansen). To artikler
om Dino Buzzati og en artikel om »Den fantastiske
realisme« er under odentliggørelse (Aase Danstrup).
Thora Vinther forbereder en analyse af en
digtsamling af Dåmaso Alonso. Vibeke Grubbe analyserer
oprørsproblematikken i Juan Goytisolos debutroman
og udarbejder en kommenteret samling
kildetekster til belysning af Spaniens historie og litteratur
i det 20. århundrede. Poul Rasmussen forbereder
et projekt om magtens symboler og symbolernes
magt i en række sydamerikanske romaner. Ginette
Kryssing-Berg har afsluttet en artikel om Butor, og
Nils Soelberg en artikel om Robbe-Grillet som led i
en større afhandling om hans romaner.
Historie og samfundsforhold:
Der forberedes et projekt til undersøgelse af eventuelle
feudalistiske elementer i ældre skandinavisk-germanske
tekster (sagaerne) og sociale mønstre og deres
betydning for den senere europæiske feudalisme
(José Maria Alegre). En undersøgelse af de økonomiske
forhold omkring opførelsen af Estrela-basilikaen
i Lissabon i slutningen af det 18. århundrede er
nær afslutning (Luis de Vasconcelos). Eric Eggli
fortsætter på grundlag af det allerede offentliggjorte
sit arbejde med historiografiske problemer. Arbejdet
med en lærebog om de occitanske, bretonske og korsikanske
minoriteter er på et forberedende stade
(Annie Noer). Henrik Prebensen fortsætter projektet
om opinionen i Frankrig i 1940 med det formål at
studere Pétains nationale revolutionspolitik som en
opinionsændrende politik og vurdere dens virkninger.
Publikationer:
Alegre, José Ma.; IGLESIA: génesis del poder espiritual
(siglos I al VI). RIDS nr. 82, 31 s.
- Los senorios en el Fuero General de Navarra. In:
Hispanismen omkring Sven Skydsgaard, Museum
Tusculanum, p. 15-38.
- Las mujeres en el Lazarillo de Tormes. Revue Romane
XVI, 1-2, p. 3-21.
Boll-Johansen, Hans; Fransk klassicisme. Romansk
Institut, dupl., 36 s. ill.
- Introduktion til Sartre (red. og indl.) Romansk
Institut, 136 s.
- Anmeldelser i dagbladet Information.
Danstrup, Aase Lagoni: Tommaso Campanellas
utopi SOLSTATEN, hans tanker om økonomisk
kollektivisme og kvindens stilling. Kvindestudier
5, Utopi og subkultur. Delta, p. 72-95.
Durousseau, Isabelle: Héléne. Undervisningsprogram
med henblik på barnesprog. Romansk Institut,
video, 30 min.
- Jean Pomarés, danseur, choréographe, professeur.
Undervisningsprogram. Romansk Institut, video,
30 min.
- og Ole Kongsdal Jensen: Perception des erreurs
de prononciation. RIDS nr. 86, 39 s.
Eggli, Eric: Histoire de temps. Réflexions fragmentaires
d historiographie sur la maternité de certaines
révolutions. RIDS nr. 89, 35 s.
Gettrup, Harald: anm. af Kerstin Olsson: La construction:
verbe + objet + complément prédicatil
en fran^ais. Aspects syntaxiques et sémantiques.
Revue Romane XVI, 1-2, p. 206-212.
Glebe-Møller, Lis: Målsætninger for fremmedsprogsundervisningen
— et socialt-historisk overblik.
Sproglæreren, nr. 1, p. 9-30.
- Hovedtræk af fransk-amerikanernes historie - en
overset minoritetsgruppe i USA. RIDS nr. 87, 31
s.
Det humanistiske Fakultet 449
Gerlach-Nielsen, Merete. A propos de la femme
dans la pensée des lumiéres par P. HofTmann. Revue
Romane XVI, 1-2, p. 176-83.
Grevlund, Merete: L'Amérique de Chateaubriand.
RIDS nr. 95, 33 s.
Grubbe, Vibeke: Juan Goytisolo: Makbara (1980).
En neoanarkistisk nomadeutopi. (En narrativ og
ideologisk analyse). RIDS nr. 94, 36 s.
HénafT, Marcel: Thése, réponses å Yvon Belaval et
Ebbe Spang-Hanssen. Revue Romane XVI, 1-2,
p. 190-92, 195-96.
Hjordt-Vetlesen, Ole, Spanske indbyggernavne
('ethnica'), Fonotaktisk kombinatorik i derivative
morfologi, in: Hispanismen omkring Sven Skydsgaard,
København, p. 121-146.
- La tendance dissimilatrice dans la derivation nominale
en roumain. Deux rapports préliminaires
d un travail en cours. Avec resumé danois. RIDS
nr. 93, København, 39 s.
Jansen, Steen: H.C. Andersen in Danimarca. Note
sulle autobiografie. II Veltro XXV, 1-3, p. 169-
180.
Jensen, Eva Dam: Pattern-drills i sproglaboratoriet.
In: Hispanismen omkring Sven Skydsgaard, Museum
Tusculanum, p. 148-180.
- 5 år med video. Sproglæreren 4, p. 9-25.
Jensen, Ole Kongsdal: se Durousseau, Isabelle.
Jensen, Bente Lihn: Tegnet 'si' på moderne italiensk.
RIDS nr. 83, 31 s.
Kjær, Jonna: Præsentationsforedrag om Alfrun
Gunnlaugsdottirs bog »Tristan i Norden«. Selskabet
for Nordisk Filologi. Årsberetningen for 1979-
1980, København, p. 10-16.
Koefoed, Oleg: Noget om semiotik. (En indføring i
de semiotiske beskrivelsesmetoder). Romansk Institut.
77 s.
- 'La Serrure' de Jean Tardieu. Essai d'analyse sémiotique.
RIDS nr. 84, 20 s.
Korzen, Hanne, Henning Nølke, Henrik Prebensen
og Finn Sørensen: PK-grammatik — et alternativ.
RIDS nr. 91, 40 s.
Laffitte, Maryse: Féminité et télos. Cahiers de
l'I.S.M.E.A., série S no. 21-22, 6 s. På dansk i
antologien Antipolitik, forlaget Afveje.
- ovs. til fransk af Anders la Cour, Symptomets opløsning,
Matiéres no. 7, 40 s.
- ovs. til fransk af Per Aage Brandt, Udsigelsen.
Bulletin du departement des sciences et techniques
de l'expression et de la communication, Sorbonne,
20 s.
Landschultz, Karen, Annie Noer og Marie-Alice Séférian:
Projektarbejde i fremmedsprog. - Et debatoplæg.
Romansk Institut, 33 s.
Lange, Hanne: Traités du XIIc siécle sur la symbolique
des nombres, bind IHa: ODEN DE MORIMOND,
Analetica numerorum et rerum in theographyam.
Edition critique princeps avec introduction,
notes et commentaires. Copenhague. Cahiers
de Tlnstitut du Moyen Age grec et latin, no.
40, 258 s., 8 ill.
Lozovan, Eugéne:. D. Cantemir: Le panégyrique de
Pierre le Grand. RIDS nr. 92, 51 s.
Lund, Hans Peter: Romantikken 1820-1848. En
digtantologi. Romansk Institut, 140 s.
- Nodier et le roman de THistoire. Annales littéraires
de Tuniversité de Besancon, 253, p. 41-55.
- anm. af 1. Kohler, Baudelaire et HolTmann. Revue
Romane XVI, 1-2, p. 212-16.
- ovs. fra fransk af Michel Tournier, Vendredi ou
les limbes du Pacifique. Gyldendal, 227 s.
Lund, Jules: Før præsidentvalget 1981. Tous Azimuts,
2, p. 4-15.
Madsen, John Kuhlmann: Redaktion af Hispanismen
omkring Sven Skydsgaard, Museum Tusculanum,
540 s.
- Prædikativkonstruktioner i moderne spansk. In:
Hispanismen omkring Sven Skydsgaard. Museum
Tusculanum, p. 219-48.
- anm. afj. Falk: SER y ESTAR con atributos adjetivales.
Revue Romane XVI, 1-2, p. 226-230.
- anm. af Marcos Marin: Estudios sobre el pronombre.
Revue Romane XVI, 1-2, p. 230-234.
Marchetti, Fran^ois: Pour un supplement au dictionnaire
fran^ais-danois de Blinkenberg et Høybye.
RIDS nr. 90, 59 s.
- ovs. til fransk af Haavard Rostrup, Le Musée
d'Ordrupgaard. København, p. 86-102.
Melchior, Barbara: Sagprosa-analyse. RIDS nr. 88,
35 s.
Noer, Annie: se Landschultz, Karen.
Nølke, Henning: Udviklingslinier inden for nyere
adverbialforskning, specielt med henblik på
fransk. RIDS nr. 96, 22 s.
- se Korzen, Hanne.
Olrik, Hilde: Deux jumeaux de sexes dilTérents (i
samarbejde med Alain Henry). In: Balzac et Les
parents pauvres. CDU/SEDES, p. 209-13.
- Le sang impur. Notes sur le concept de prostituéenée
chez Lombroso. Romantisme no. 31, p. 167-
78.
Olsen, Birger Munk: Les classiques latins dans les
floriléges médiévaux antérieurs au XIIP siécle.
Seconde partie. Revue d'Historie des Textes. Paris,
CNRS, X, p. 115-164.
Pallares, Berta: Notas tirsianas. Contribucion al
estudio del concepto del matrimonio secreto en la
obra de Tirso de Molina. In: Hispanismen omkring
Sven Skydsgaard. Museum Tusculanum, p.
265-91.
- Radioprogrammer m. hæfte om Galicien. Danmarks
Radio.
- Radioprogrammer til Digame, spansk for begyndere
og viderekomne. BBC og Danmarks Radio.
- ovs. til spansk af indl. og diverse digte til Antolo450
Universitetets årbog 1981
gia de la Literatura danesa (red. F.J. Billeskov
Jansen).
Pedersen, John: Kritik og kærlighed i franske tekster
fra Oplysningstiden. Rhodos, 100 s.
- Belgien - trods alt. Politikens kronik, 20 februar.
Petersen, Lene Waage: Letture danesi di Svevo. II
Veltro. Rivista della civiltå italiana. No. 1-3,
Rom, p. 215-229.
- anm. af Bent Holm: Dario Fo eller Den omvendte
verden. Enotria.
Plum, Marianne: Om artikelsyntaks ved landsnavne
på italiensk efter di og in. RIDS nr. 85, 19 s.
Prebensen, Henrik: se Korzen, Hanne.
- Frankrig 1940-1980. Storhed eller velfærd? Reitzels
Forlag, 150 s.
- Fransk kolonisering og imperiebyggeri. Tous Azimuts
5, 25 s.
- Undervisningsmateriale til Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund, Internationalt kursus
om Frankrig, 17.-30. maj. Tp/kt som bilag til Forbundets
kursusrapport.
- anm. af Michael Seidelin Hansen: Den franske
folkefront 1935-38. Tous Azimuts 4, p. 46-52.
Quarta, Daniela: II teatro prefuturista di Marinetti.
Revue Romane XVI, 1-2, p. 120-46.
- »La Traviata Norma«. Espressioni formali di una
minoranza nel movimento del '77. RIDS nr. 81,
26 s.
Rasmussen, Poul: El verbo hacer en expresiones temporales.
Estudio sintåctico y semåntico. Etudes
Romanes de l'Université de Copenhague, Revue
Romane, numéro spécial 22. 144 s.
Schmidt, Gunver Skytte: anm. af Arianna Uguzzoni,
La Fonologia. Luciano Canepari, Introduzione
alla fonetica. Pier Marco Bertinetto, Aspetti prosodici
della lingua italiana. Revue Romane XVI,
1-2, p. 220-223.
Schnack, Arne: Tekstanalyse og teori. Akademisk
forlag, 67 s.
Séférian, Marie-Alice: Om anvendelsen af Le monde
de Jacques Prévert. Nyt Nordisk Forlag, 48 s.
- Mer, ville, désert, trois espaces privilégiés du
Muezzin de Bourboune. Revue Romane XVI, 1-
2, p. 147-65.
- Du séisme singulier å l'errance plurielle: Kair-Eddine
romancier. In: Il banchetto magrebino.
Francisci, Padova, p. 195-211.
- NOVEMBRE, revue culturelle algérienne, 1964-
65. Annuaire de l'Afrique du Nord, XVIII, 1979.
Paris.
- se Landschultz, Karen.
Simonsen, Michéle: Le conte popularire fran^ais.
Presses Universitaires de France, col. »Que saisje?
«, 128 s.
Spang-Hanssen, Ebbe: anm. af Marcel HénafT: Sade.
L'invention du corps libertin. Revue Romane
XVI, 1-2, p. 193-195.
- anm. af Olof Eriksson: L'attribut de localisation et
les nexus locatifs en fran^ais moderne. Revue Romane
XVI, 1-2, p. 199-201.
Sørensen, Finn: Une autre France. Tekster om det
franske samfund (sammen med Lisbet Jensen og
Britta Krag). Reitzel.
- Tre anvendelsespriocipper for transformationer.
Romansk Institut og Institut for Lingvistik, 98 s.
- anm. af Lita Lundquist: La cohérence textuelle:
syntaxe, sémantique, pragmatique. Revue Romane
XVI, 1-2, p. 234-236.
- anm. af Jacques Cellard et Alain Rey: Dictionnaire
du fran^ais non conventionnelle. Tous Azimuts
4, p. 56-61.
- se Korzen, Hanne.
Vasconcelos, Luis de: O Fomento de Estradas no
Reinado de D. Maria 1. In: Hispanismen omkring
Sven Skydsgaard, p. 463-499.
Vinther, Thora: Tempus og aspekt i indirekte tale
på spansk. In: Hispanismen omkring Sven Skydsgaard,
p. 501-516.
Hans Peter Lund
4: Slavisk Institut
Stab:
3 professorer, 12 lektorer, 2 russiske lektorer, 1 ekstern
lektor, 4 kandidat- og seniorstipendiater, 3 undervisningsassistenter,
4 T.A.P.-medarbejdere, ekstern
lektor, Dr.phil Peter Alberg Jensen har haft orlov
fra I. okt.
Forskning:
Den sproglige forskning ved instituttet former sig dels
som deltagelse i projekter, dels som individuel forskning.
Jens Skov-Larsen, der i det forløbne år har
fortsat samarbejdet med forskere uden for instituttet
i et større kontrastivt projekt arbejder videre med
udarbejdelsen af en oversættelsesanalytisk/kontrastivt
analytisk metode og arbejder med problemerne
omkring ordstilling og tempus i et eller flere slaviske
sprog overfor dansk.
Chr. Hougaard arbejder individuelt med kontrastive
problemer og forsker i dansk og tjekkisk stilistik.
Moderne russisk behandles af Erik Adrian, der
beskæftiger sig med det moderne russiske talesprog
og Chr. Hougaard, der studerer forholdet mellem
subjekt og handling og objekt i forbindelse med sjaverberne.
Jørgen Harrit fortsætter arbejdet med sin danskrussiske
ordbog og har udarbejdet en analysemodel,
Det humanistiske Fakultet 451
der vil danne en vigtig del af grundlaget for denne
ordbog.
Rolf Christensen har næsten fuldendt indsamlingen
af dialektmateriale, som danner grundlaget for
hans arbejde om udviklingen af det slaviske adjektiv.
Hans meget store materiale er stort set klar til den
endelige EDB-behandling. Per Jacobsen fortsætter
sin indsamling af materiale til en ordbog over Miroslav
Krlezas kajkaviske tekster.
Forskningen inden for den litterære sektion har
været præget af individuelle aktiviteter hovedsagelig
inden for russisk litteratur. Således har A.M. Brojde
færdiggjort et større arbejde om en af de mest indflydelsesrige
litterære kritikere i forrige århundredes
Rusland, A.V. Druzinin og har fulgt dette arbejde
op med at samle og kommentere en antologi af Druzinins
vigtigste kritiske afhandlinger. Enkelte forfattere
og deres forfatterskaber har været genstand for
forskning hos E. Steflensen, der har beskæftiget sig
med »Bortgangsmotivet i Tjechovs prosa« og om det
biografiskes relevans hos Gogol' 'Tjechov og Babel'.
Derudover har E. Steffensen fuldendt en monografi
»Tjechov på tærskelen. Digteren, virkeligheden,
drømmen«. Carl Stief har færdiggjort et manuskript
til en festskriftartikel om Gorkij og »Det skønne bedrag
«. Med udgangspunkt i Tolstojs novelle »Kreutzersonaten
« har P.U. Møller beskæftiget sig med
censur og kultur i Rusland før 1917, og Eigil Steffensen
har færdiggjort et manuskript til en tidsskriftartikel
om sovjetlitteraturen og den teknologiske revolution.
Litterære kontakter er blevet behandlet af Carl
Stief, der har færdiggjort et manuskript om Dostoevskij
og de skandinaviske litteraturer. Af kulturhistorisk
forskning har Carl Stief beskæftiget sig med Corodeckij,
Rerich og Stravinskijs »Le Sacre du Printemps
«.
Uden for russisk har Per Jacobsen arbejdet videre
med en serbisk og kroatisk litteraturhistorie, og er
tillige deltager i et projekt »Brandes og Østeuropa«.
På det historisk-samfundsfaglige område er kollektive
projekter dels blevet fuldført, dels videreført. En
fremstilling af Ruslands og Sovjetunionens historie i
tre bind, forfattet af Hans Bagger, Svend Aage Christensen,
Bjarne Nørretranders, Carsten Pape, Knud
Rasmussen og Niels Erik Rosenfeldt, er afleveret til
udgivelse på Politikens Forlag. Under hovedredaktion
af Rosenfeldt er arbejdet med serien »Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie« blevet videreført,
ligesom den løbende bibliografi vedrørende
østeuropæisk historie og samfundskundskab, »Østindex
«, er blevet fortsat i samarbejde med Universitetsbiblioteket
på Amager og med støtte fra Nordiska
kommittén for oststatsforskning.
På individuel basis har Nørretranders koncentreret
studierne om sikkerhedspolitiske aspekter, specielt
i forbindelse med arbejdet som medlem af Det
sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg og dettes
formandskab. Pape har videreført arbejdet på en
monografi om lokalforvaltning og liberalisme i Rusland
1870-1890, udarbejdet en kildesamling vedrørende
den russiske landboreform i 1861, samt forberedt
et bidrag vedrørende »1905-revolutionen« til
bind 5 i serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie«. Rasmussen har fungeret som redaktør
af »Østindex«, forberedt et bidrag vedrørende
det 16. århundrede til serien »Problemer«, samt foretaget
studier vedrørende den russiske udenrigstjeneste
under Ivan III. Rosenfeldt har videreført arbejdet
på en monografi om »Stalins system«, samt
foretaget studier vedrørende videnskabens rolle som
politisk legitimeringsfaktor i Sovjetunionen og vedrørende
energiproblemets rolle i sovjetisk udenrigsog
sikkerhedspolitik. Bronislaw Swiderski har foruden
sine offentliggjorte afhandlinger fuldført en afhandling
vedrørende den socialistiske censur i Polen
1945-1981, samt videreført studier i projektet »Revolutionsgruppe
og revolutionsparti« vedrørende to
traditioner og to organisationsformer for den polske
intelligentsia i det 19. århundrede.
Det faglige samarbejde udover instituttets grænser,
såvel nationalt som internationalt, har særlig
været koncentreret om planlægningen og iværksættelsen
af et fællesnordisk forskningsprojekt vedrørende
»Kontinuitet og forandring i Sovjetunionen«.
Projektet gennemføres indenfor rammerne af Nordiska
kommittén for oststatsforskning med den koordinerende
og administrative funktion henlagt til Slavisk
institut. Medarbejderne har desuden arbejdet
aktivt på at tilvejebringe de samarbejdsmæssige
rammer for oprettelsen af faget øststatskundskab
som et områdestudium.
Redaktionsvirksomhed:
Per Jacobsen og Eigil Steffensen er medlemmer af
redaktionen af Svantevit, Dansk Tidsskrift for Slavistik.
Bjarne Nørretranders, Knud Rasmussen, Carl
Stief og Hans Chr. Sørensen er medlemmer af redaktionskomiteen
for instituttets skriftrækker. Knud
Rasmussen er redaktør ved »Østindex«, den løbende
bibliografi vedr. østeuropæisk historie og samfundsforhold,
der videreføres i samarbejde med Universitetsbiblioteket
på KUA.
Niels Erik Rosenfeldt er redaktør af serien »Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie«.
P.U. Møller, Knud Rasmussen og Jens Skov-Larsen
er medlemmer af Svantevits redaktionskomite.
Kristine Heltberg, Per Jacobsen, Jens Skov-Larsen
har redigeret The Slavic Verb - Københavns
Universitets Slaviske Institut, Studier 9.
Jens Skov-Larsen har redigeret »Kontrastiv lingvistik
i Norden«.
452 Universitetets årbog 1981
Publikationer:
A. Institutpublikationer:
Studier:
Per Jacobsen, Helen Krag, Niels Bjervig, L'ubomir
Durovic, Kristine Heltberg, Jens Skov-Larsen
(editors):
»The Slavic Verb. An Anthology Presented to Hans
Christian Sørensen 16th December 1981« Københavns
Universitets Slaviske Institut, Studier 9,
187 s.
Rapporter:
Bronislaw Swiderski »Revolutionen som dialog. De
polske konspiratører imod Rusland 1861-1864«
Københavns Universitets Slaviske Institut, Rapporter
3, København 1981, 63 s.
B. Medarbejdernes publikationer:
Adrian, Erik: »The Influence of Language System
and of Consituation in Utterances without a Verbal
Predicate (VP0)« The Slavic Verb, (= Studier
9) s. 1-7
Heltberg, Kristine: »On Aspect in Czech, Polish and
Russian« The Slavic Verb (= Studier 9) s. 41-51.
Jacobsen, Per: »Organizacija recenica kod Ive Andrica
« Delo Ive Andrica u kontekstu evropske
knjizevnosti i kulture, Beograd 1981, s. 431-439.
- »The Function of the Simultaneous Gerund in Ivo
Andric's Novel Na Drini Cuprija« The Slavic
Verb (= Studier 9) s. 70-75.
Nørretranders, Bjarne: »Dansk sikkerhedspolitik og
den indenrigspolitiske udvikling i Sovjetunionen«
i Sovjetunionen, Østeuropa og dansk Sikkerhedspolitik,
red. af Ole Nørgaard og Per Carlsen, s. 27-
42.
- »Sovjetunionen og Omverdenen«, Bidrag till Oststatsforskningen,
vol. 9, nr. 3, s. 6-18.
Rosenfeldt, Niels Erik: »Sovjetisk strategi - og dansk
sikkerhedspolitisk forskning«, Sovjetunionen,
Østeuropa og dansk sikkerhedspolitik, red af Ole
Nørgaard og Per Carlsen, s. 127-143.
- »Stalins hemmelige kancelli - en nøgle til sovjetsystemet
«, Humaniora 4, 1978-80, Kbh 1981, s.
203-208.
Skov-Larsen, Jens: »Oversigt over norsk-slaviske
kontrastive arbejder«, Hyldgaard-Jensen, K &
Skov-Larsen, J. (red.) Kontrastiv lingvistik i Norden,
s. 157.
- »Oversigt over dansk-slaviske kontrastive arbejder
« ibid. s. 158-171.
Swiderski, Bronislaw: »The Concept of the Family
as a Political Idea in Poland 1827-1833«, Scando-
Slavica, Tomus 27, s. 105-12.
Gæsteforelæsninger:
Jørgen Harrit har holdt gæsteforelæsning ved Odense
Universitet.
Per Jacobsen har holdt gæsteforelæsning ved Universitetet
i Oslo.
Peter Ulf Møller har holdt gæsteforelæsning ved
universitetet i Århus.
Bjarne Nørretranders har holdt gæsteforelæsning
ved Forsvarsakademiet.
Carl Stief har holdt gæsteforelæsning i Wien.
Erik Adrian
Det humanistiske Fakultet 453
Ikke-europæiske sprog, kulturer og
samfundsforhold
1: Assyriologisk Institut
Stab:
I professor, 2 lektorer, 1 ekstern lektor, 1 T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Professor Jørgen Læssøe fortsætter i samarbejde med
stud.mag. Jesper Eidem en analyse af de administrative
dokumenter fra provinsguvernøren Kuwaris palads
i Shemshara, udgravet af den danske E)okanekspedition
i 1957.
Lektor Mogens Trolle Larsen var fritaget for undervisning
i forårssemesteret 1981 for at deltage i
forskningsvirksomhed ved University College, London,
som Honorary Research Fellow ved Department
of Anthropology og Department of Ancient History.
Under opholdet i England holdt Lektor Trolle
Larsen en række foredrag om problemer omkring
oldtidens udenrigshandel og Karl Polanyi's teorier,
bl.a. ved universiteterne i Oxford, Cambridge og
Birmingham. Ved University College i London deltog
han i en række seminarer og forelæste over temaet
»Babylonian Savage Mind, Divination and Science
«. Dr. Trolle Larsen arrangerede ligeledes sammen
med Arnaldo Momigliano og Sally Humphreys
en seminarrække over temaet »Culture Contacts in
the Ancient Near East« ved Warburg Institute i
London.
Dr. Trolle Larsen har fortsat status som Honorary
Research Fellow ved Department of Anthropology,
University College og har indledt et samarbejde med
to kolleger derfra: med John Gledhill forberedes en
monografi om den socio-økonomiske udvikling i Mesopotamien
og Mesoamerika; og med Mike Rowlands
redigerer han en bog med titlen »Center, Periphery
and Dependency in Prehistory« til udgivelse
i serien »New Directions in Archaeology« ved Cambridge
University Press.
Dr. Trolle Larsen deltog i November 1981 i den
tredie internationale kongres om Babylon og Assur i
Baghdad, Iraq, hvor han forelæste om tekstfundene
fra Shemshara.
Lektor Aage Westenholz arbejder fortsat på udgivelsen
af Nippur teksterne fra det 3. årtusinde. Bind
II af serien Old Sumerian and Old Akkadian Texts in
Philadelphia er blevet forsinket, dels på grund af andre
forskningsopgaver, dels på grund af teksternes
vanskelige karakter. Bindet forventes færdigt i løbet
af 1982.
Desuden har han deltaget i en konference i Rom i
marts 1981 om temaet »Circulation of goods in Non-
Palatial Milieu«, hvortil han bidrog med et foredrag
om temaet i den oldakkadiske periode. For at opnå
den nødvendige baggrund til belysning af emnet var
det imidlertid nødvendigt at undersøge og skitsere
hele det oldakkadiske samfunds struktur, samt i store
træk at klarlægge teksternes arkæologiske fundomstændigheder.
Det endelige manuskript til foredraget
blev afsendt til trykning i august 1981 og vil
udkomme i et bind indeholdende resultaterne af den
omtalte konference.
Instituttets øvrige virksomhed:
Mag.art. Marie-Louise Thomsen har med støtte fra
Statens Humanistiske Forskningsråd arbejdet på afslutningen
af projektet vedrørende den sumeriske
grammatik.
Publikationer:
Mogens Trolle Larsen; »Four Letters from the Walters
Art Callery, Baltimore«, i Festschrift Lubor
Matous, Budapest 1978 [udkommet 1980], pp.
113-130.
McGuire Gibson, ed.: Uch Tepe I, Tell Razuk Tell
Ahmed al-Hughir, Tell Ajamad. Med bidrag af
Ingolf I huesen, Jesper Eidem, Bodil Mortensen,
Oluf Pedersen, Marianne Hirche, Mette Mortensen,
Elisabeth Petersen, Poul Christensen. Chicago/
Copenhagen 1981, 197 sider +116 plancher =
Hamrin Report no. 10.
Specialer:
Kataryna Grosz: The Economic and Legal Position
of Women in Nuzi. 127 sider. Belønnet med Filologisk-
Historisk Samfunds store pris 1981.
Aage Westenholz
2: Centralasiatisk Institut
Stab:
2 lektorer, 1 ekstern lektor, 3 undervisningsassistenter,
1/5 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter Tyrkisk,
Mongolsk og Tungusisk ((Altaisk) samt Tibetansk).
Iben Raphael Meyer har færdiggjort: Udgivelse af
en brevveksling mellem Vilhelm Thomsen og Wilhelm
RadlofT (Om prioriteten til tydningen af de
454 Universitetets årbog 1981
oldtyrkiske indskrifter.). Under udarbejdelse: Udgivelse
af manjuriske sjamanistiske håndskrifter:
1. Nisan Saman (5 versiones).
2. Et illustreret klanritual.
Kåre Thomsen Hansen har færdiggjort en artikel:
Bemerkungen zur mongolischen »Brechung«.
Kåre Thomsen Hansen
3: Institut for Eskimologi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, I ekstern lektor, 1 forskerstipendiat,
1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat, 2
undervisningsassistenter og 2 halvtidsansatte TAPer.
Forskningsvirksomhed:
Den forskningsaktivitet, der finder sted inden for Institut
for Eskimologis rammer, dækker et meget
bredt udvalg af sproglige, kulturelle og samfundsvidenskabelige
emner. Regionalt set drejer den meste
forskning sig om Grønland eller om grønlændernes
forhold udenfor Grønland, men også eskimoerne i
Canada og Alaska er inddraget. Endvidere går noget
af instituttets forskning uden for fagets traditionelle
rammer i undersøgelser, der beskæftiger sig komparativt
med minoriteters bestræbelser for at sikre sig
politisk og kulturel selvbestemmelse.
En betydelig del af instituttets forskning har et
klart anvendt perspektiv. Instituttet modtager også
fortsat mange henvendelser fra folk, som ønsker oplysninger
om emner, som instituttet beskæftiger sig
med.
Enkelte forskningsemner:
Robert Petersen er den 1 september 1981 vendt tilbage
til instituttet efter 2 års orlov. Han har i denne
periode været med til at opbygge et institut i Nuuk/
Godthåb, Ilisimatursarfik, hvis første projekt er udarbejdelsen
af en ny grønlandsk ordbog. Robert Petersen
har desuden fortsat sit arbejde vedrørende bosættelse
og samfundsdannelse i Nordøstgrønland.
Christian Berthelsen forbereder en udgivelse af en
antologi af grønlandsk litteratur i dansk oversættelse.
Michael Fortescue har afsluttet sit arbejde med en
komparativ håndbog over afTikser i eskimoiske dialekter
i Grønland, Canada og Alaska og er i gang
med en beskrivelse af vestgrønlandsk.
Finn Gad har fortsat sine arkivstudier i forbindelse
med udarbejdelsen af Grønlands historie efter
1808.
Inge Kleivan har fortsat sine studier af grønlændernes
forhold i Danmark.
Regitze Søby har fortsat sit arbejde med at gennemgå
Knud Rasmussens upublicerede manuskripter
med publikation for øje og er endvidere i gang
med at bearbejde sit gennem mange år indsamlede
feltmateriale om fangerbygder i Qaanaq/Thule og
Upernavik med hovedvægt på slægtskabsstudier.
Jens Dahl har fortsat sin undersøgelse af forholdet
mellem lønarbejde, indhandling og subsistence i en
grønlandsk bygd og har desuden videreført projektet
om grønlandske migrantarbejdere i Marmorilik.
Jens Brøsted har arbejdet med urbefolknmgsret
og har forberedt et nordisk sammenlignende forskningsprojekt
om urfolksretten i skandinavisk retspraksis
og teori.
Helge Kleivan begyndte i foråret at systematisere
et materiale fra Canada om arbejdet med at forberede
en grundlovsreform, hvor formålet var at beskrive
og analysere grundlovsreformen i forhold til
de indfødte folks (indianeres, inuits og metis') rettigheder.
Alvorlig sygdom fra juni måned har imidlertid
tvunget ham til at udsætte dette arbejde indtil
videre.
Redaktionsvirksomhed o.a.:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende oversættelsen af Det gamle Testamente
til grønlandsk.
Jens Dahl er Institut for Eskimologis repræsentant
i Udvalget vedr. Grønlandsforskning under Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Robert Petersen er Det grønlandske Landstings
repræsentant i det nævnte udvalg vedr. Grønlandskforskning
og i Kommissionen for videnskabelige undersøgelser
i Grønland. Han er endvidere medlem af
Styrelsen af Nordisk Samisk Institut.
Robert Petersen har været medarrangør af symposiet
»Vort sprog — vor kultur«, som blev afholdt i
Nuuk/Godthåb 25.-30. oktober 1981.
Helge Kleivan afsluttede marts 1981 sit mangeårige
arbejde som leder af dokumentationsafdelingen i
IWG1A (International Work Group for Indigenous
Affairs), men har fortsat redaktionsarbejdet i forbindelse
med serien IWGIA DOCUMENIS.
Publikationer:
Brøsted, Jens, 1981: Mod en retlig vurdering af ejendomsretten
til Grønland - Standarder for løsning
af retlige konflikter i grønlandsk ret. Og: Urbefolkningsretten
og den grønlandske hvalfangst. I:
Lars Helms o.a. (red.): Retfærd i Grønland. Retfærd
nr. 16. pp. 22-61 og 62-73.
Det humanistiske Fakultet 455
- 1981: Kernespørgsmål i Alta-konflikten. Information
d. 30. april.
- 1981: Alta - et nulpunkt for det norske samfund.
Kronik. Information, d. 9. september.
Fortescue, Michael, 1981: Den gamle verdens genopdagelse
af den ny — den ny verdens genopdagelse
af den gamle. Tidsskriftet Grønland, pp. 41-45.
Gad, Finn, 1981: Læse- og skrivekyndigheden indtil
1814 belyst ved det grønlandske materiale. I: Låskunnighet
och Folkbildning lore Folkeskolevåsenet.
Motesrapport III. XVIII Nordiske Historikermotet.
Jyvåskylå. pp. 73-86.
- 1981: Samme artikel med en lidt anden indledning:
Tidsskriftet Grønland pp. 205-219.
Kleivan, Helge, 1981: Verdensrådet av urbefolkninger
— WCIP. I: Alta-sak — samesak - ufbefolkningssak.
Ottar nr. 129, Tromsø, pp. 10-13.
- 1981: Samisk udgave af samme: Eamiålbmogiid
måilmmeråådi — WCIP. I: Alaheaju-åssi — såmeåssi
eamiålbmotåssi. Ottar nr. 129, Tromsø, pp.
10-13.
- 1981: Alta-konflikten - urbefolkningens rettigheder.
Kronik. Information, d. 15. april.
Kleivan, Inge, 1981: Da talefilmen »Eskimo« blev
optaget i Grønland for 50 år siden. Fidsskriftet
Grønland pp. 48-60.
- 1981: De første optegnelser af grønlandske historier
om dyr. Tidsskriftet Grønland pp. 289-308.
- 1981: Fra Sameland til Grønland - Såmit nunånit
Kalåtdlit nunånut. Atuagagdliutit - Grønlandsposten,
Nuuk/Godthåb, nr. 51 pp. 51-53 og pp.
10-12.
- 1981, (red.): Eskimoeventyr. Illustreret af Aka
Høegh. Sesam. København, (norsk udgave 1979).
Petersen, Robert, 1981: Principper og problemer
omkring kollektiv ret til jorden. I: Lars Helms o.a.
(red.): Retfærd i Grønland. Retfærd nr. 16 pp. 5-
21.
- 1981: Helikoptererpugut. I: Bent Gynther (red.):
Grønland 81. Foreningen Norden, pp. 46-53.
- Søby, Regitze Margrethe, 1981 (red.): Knud Rasmussen:
Inuit fortæller. Grønlændernes sagn og
myter I-HI. Borgen. Lynge.
Rejser:
I forbindelse med de tidligere nævnte forskningsprojekter
om grønlandske bygder har Jens Dahl i tiden
indtil 1. september 1981 været på feltarbejde i Saqqaq,
mens Regitze Søby i sommermånederne har
været på feltarbejde i Kullorsuaq.
Helge Kleivan tilbragte i december 1981 14 dage i
Nicaragua som gæst hos den sandinistiske regering,
hvorunder han deltog i rådgivningsvirksomhed i forbindelse
med regeringens udviklingsprogram for den
indianske befolkning. Han holdt også indlæg i FN's
3. seminar om racediskrimination under sit ophold i
Managua.
Gaster:
Lingvisten, dr. Michael Fortescue, University of
Edinburgh, har med støtte fra det humanistiske
forskningsråd fortsat arbejdet på Institut for Eskimologi
i 1981.
Inge Kleivan
4: Institut for Indisk Filologi
Stab:
I professor, I lektor, 1 ekstern lektor, I kandidatstipendiat,
3 undervisningsassistenter.
Forskningsvirksomhed:
Omfatter i særlig grad filologiske og lingvistiske studier
over religiøse, litterære og andre tekster og deres
indhold fra de ældste tider og frem til nutiden.
1. Igangværende"forskningsaktivitet:
Artikler til Påli Tipitaka Concordance (I. Fiser med
E. Strandberg).
Grammatik over det moderne indo-ariske sprog
Himachali (H. Hendriksen).
Hinduismen. Livs- og verdensanskuelse (C.
Lindtner).
Indisk filosofi. En indføring i de klassiske systemer
(C. Lindtner).
Kritisk udgave af Kambalas Alokamålå (C.
Lindtner).
A Miscellany of Buddhist Studies (redaktør og
bidragyder: C. Lindtner).
Religionshistorisk læsebog (redaktør og bidragyder:
C. Lindtner).
The Semantic Function of the Caesura in Mahåbhårata
(F. Thiesen).
Fortsatte undersøgelser af pakistanske kvinders
levevilkår i Danmark (K. Bajaj).
3. Andre aktiviteter:
H. Hendriksen fungerer som formand for Videnskabernes
Selskabs komité for A Critical Påli Dictionary.
Han har i efterårssemesteret undervist og vejledt
en studerende i etnologi og antropologi, der agter sig
til Shri Lanka (Ceylon), i singhalesisk (ca. 25 konfrontationstimer)
.
C. Lindtner har deltaget i indologisk møde i
Østrig.
F. Thiesen har deltaget i den internationale sanskritkongres
i Benares og har fortsat sine dialekt30
Årbog 1981
456 Universitetets årbog 1981
studier i Noakhalidistriktet i Bangladesh. Han har
ydet konsulentbistand til Danmarks Radio (udsendelser
for indvandrere), til Direktoratet for Folkeskolen
(modersmålsundervisning for indvandrerbørn),
til DANIDA (undervisningsmaterialer på dets kursuscenter
i Hornbæk) og til Rådet for Videregående
Opplæring i Norge (undervisningsplaner for urdu
som valgfrit sprog i den norske gymnasieskole).
Publikationer:
Lindtner, C.: Buddhapålita on Emptiness (Indo-
Iranian Journal 23, s. 187-217).
- Atisa's Introduction to the two truths and its sources
(JIP 9, s. 161-214).
- Dhammapada. Buddhas læreord. København. 82
s.
- Buddhismen. Tanker og livsformer (i samarbejde
med andre). København. 217 s.
- To buddhistiske læredigte. København, 164 s.
Hans Hendriksen
5: Institut for Iransk Filologi
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 seniorstipendiat.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
Fortsat arbejde med jødisk-persiske tekster, idet vigtigt
nyt materiale er blevet inddraget, der har vist sig
at være af almen historisk-fonetisk betydning (jvf.
Fritz Meier i Oriens Vol. 27-28) (Jes P. Asmussen),
endelig udarbejdelse af den middelpersiske Artay
Viraz-tekst med oversættelse og kommentar (F.
Vahman) samt fortsatte studier i sasanidisk ret med
særligt henblik på kvindens stilling (Bodil Carlsen).
Publikationer:
Jes P. Asmussen, 1980; Die Gnosis Band IH. Der
Manichåismus (sammen med Alexander Bohlig).
— Zurich-Miinchen. 462 sider, ISBN 3-7608-3656-
9.
- 1980: Ideen und BegrilTe der agrarischen Sphåre
und ihre Bedeutung in der Verkiindigung Zarathustras.
- Altorientalische Forschungen VH, Berlin,
DDR, pp. 159-170.
- 1980: Hans Christian Andersen and Jalalu'd-Din
Rumi's Whirling Dervishes. - Temenos 16, Helsinki,
pp. 5-9.
- 1981: Islam. - København. 407 sider, ISBN 87-
567-35-383.
- 1981: Mani and the Manichaean Answer to
Man's Search for Why. - Ultimate Reality and
Meaning vol. 4, Toronto, pp. 122-143.
- 1981: Hans Hendriksen. — Dansk Biografisk Leksion
pp. 259-260.
F. Vahman, 1980: Bahaismus. - Theologische Realaenzyklopådie
V, Berlin, BRD, pp. 115-132.
Rejser:
Jes P. Asmussen deltog i oktober 1981 i London i
European Science Foundation's møde om Teaching
and Research in Iranian and Persian Studies in Europe
og studerede i nogle dage efter mødet en række
manuskripter i British Library.
Gæster:
Dr. Peter Zieme, Deutsche Akademie der Wissenschaften
zu Berlin, DDR, professor, dr. Ronald
E. Emmerick, Universitåt Hamburg, professor, dr.
Riidiger Schmitt, Universitåt des Saarlandes, dr.
Samuel Lieu, University of Warwick, og dr. Abbas
Amanat, University of Oxford, har i 1981 været instituttets
gæster.
Jes P. Asmussen
6: Institut for Religionssociologi med Indianske
Sprog og Kulturer
Stab:
1 professor, I lektor, 1 adjunkt, 1 seniorstipendiat, 2
kandidatstipendiater, 1 ekstern lektor, 1 undervisningsassistent,
1 licentiatstuderende og 1 assistent.
Forskningsvirksomhed:
Una Ganger fortsætter studiet af en moderne aztekisk
dialekt fra et sociolingvistisk synspunkt med det
formål at placere den i en større historisk sammenhæng.
Una Ganger arbejder endvidere med aztekisk
dialektologi i det 15-16. århundrede på grundlag af
klassisk aztekiske tekster og moderne aztekiske dialektgrupper.
Sammen med Merethe Sundby-Sørensen
forberedes artiklen »Danza de Marqués« til tidsskriftet
Ilalocan.
Arild Hvidtfeldt arbejder fortsat med indiske religioner.
Inge Schjellerup foretager en arkæologisk/etnohistorisk
undersøgelse af lokaliteten Gochabamba,
Nordøstperu.
Birgitte Sonne bearbejder et bidrag til symposiet
»Vort sprog og vor kultur« i Nuuk, oktober-novemDet
humanistiske Fakultet 457
ber. Bidragets titel er »angakkut puullit i Grønland
og Alaska«; dette udgives i symposiets fælles publikation,
der udkommer i 1982. Endvidere arbejder
Birgitte Sonne i samarbejde med lektor, mag.art. Inge
Kleivan, Institut for Eskimologi, København på
»Inuit in Canada and Greenland« i serien »Iconography
of Religions«, J.E. Brill, Leyden, Holland.
Publikationen skal udkomme i 1982. Birgitte Sonne
arbejder desuden videre med en oversættelse af en
østgrønlandsk saga fra vestgrønlandsk til dansk (360
pp) i samarbejde med professor Robert Petersen. IIlige
gøres der kildestudier til senere bearbejdelse om
»Samfund og religion i grønlændernes traditionelle
kultur«.
Tove Tybjerg fortsætter sit arbejde med at gennemgå
Kwakiutl- og Nootka-materialet med henblik
på en nøjere karakteristik af vinterdansenes organisation
og rituelle forløb.
Margit Warburg fortsætter studierne over Det
danske Bahå'I-samfund. Har endvidere skrevet artiklen
»Talsymbolik og 19-tallet i båbi- og bahå'ireligionen
«. Naturens Verden 10 MS.
Redaktionsvirksomhed:
Arild Hvidtfeldt er medlem af redaktionskomiteen
for Temenos samt hovedredaktør for en ny række af
religionshistoriske håndbøger »Verdens Religioner«
(Politikens Forlag). (Jes P. Asmussens: Islam).
Inge Schjellerup har redigeret Louisiana Revy 22.
årgang nr. 1.
Publikationer:
Ganger, Una, 1981: Review of Ronald W. Langacker
(ed.): Modern Aztec grammatical sketches. Language
57: 211-13.
- 1981: Ochpaniztli and Glassical Nahuatl Syllable
Structure. Estudios de Cultura Nahuatl 14: 361-
373.
- 1981: Økaribisk. Betydningen af modersmaal og
faders maal. Forum for Kvindeforskning 1.3: 16-
20.
- 1981: with Fortunato Pablo Mendoza: Tne::l U?j
kye xja:l Todo Sant. Denmark. 70 pp.
- 1981: Reduplication in Nahuatl, in Dialectal and
Historical Perspective. Nahuatl Studies in Memory
of Fernando Horcasitas, ed. by Frances Karttunen.
Texas Linguistic Forum 18, 29-52. University
of Texas at Austin.
Hvidtfeldt, Arild, 1981: Bidrag til Dansk Biografisk
Leksikon (Edvard Lehmann).
Schjellerup, Inge, 1981: Gochabamba — et Inkaadministrationscenter.
Garlsbergfondets Årsberetning
1981.
- 1981: Colombia - De mange kulturers land, Louisiana
Revy 22. årgang, nr. 1.
- 1981: Eldorados Guld, Emnehæfte, Skoletjenesten,
Louisiana.
Warburg, Margit: Religion og udviklingsprojekter.
Et eksempel fra Sydindien. Religionslæreren, jan.
1981, Nr. 411, 77. årg. nr. 1, pp. 12-20.
Warburg, Margit: Etnocentrisme og studiet af fremmede
kulturer. Forord til og redaktion af N. Kastfelt:
Kulturmøde i Nigeria. G.E.C. Gad, København,
pp. 7-10.
Rejser:
Inge Schjellerup. 8/10-7/11-81. New York. Studieophold
på American Museum of Natural History.
Arild Hvidtfeldt
7: Institut for Semitisk Filologi
Stab:
I professor, 2 lektorer, I ekstern lektor, 3 undervisningsassistenter.
Pr. 1.1. 82. ansættes en adjunkt,
hvis arbejdsområde bliver moderne arabisk sprog og
litteratur.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er sprog, kultur og religion
inden for det semitiske sprogområde (med
undtagelse af akkadisk). Hovedvægten ligger på arabisk
og hebraisk samt den islamiske og jødiske
kultur.
Forskningen over spansk-arabisk digtning er fortsat
med detailanalyser af lingvistiske og metriske elementer
inden for Ibn Quzman's digtning. Der tilsigtes
en undersøgelse af topoi og troper i en sammenligning
mellem den spansk-arabiske og den østlige
digtning i et forsøg på at opklare problemet om forløbet
af påvirkning. (Frede Løkkegaard)
Nogle forskningsresultater på det ugaritiske område
vil blive ofTentliggjort i Ugarit-Forschungen,
1982. (Frede Løkkegaard)
Som afslutning på projektet om ideologi og litteratur
i Israel er udarbejdet en tekstantologi. (Judith
Winther)
Kabbalah og den religiøse diskurs. (Judith
Winther)
Hebraisk/dansk ordbog. (Judith W'inther og Hanne
Friis).
Publikationer:
I Krigens Skygge - Ideologi og Litteratur i Israel
1948-1980 bind 2, Akademisk Forlag december
1981.
30*
458 Universitetets årbog 1981
Bind 2 udgør en eksemplificerende tekstanalogi
opdelt i 3 perioder: 50'erne, 60'erne og 70'erne
svarende til bind 1. Dette bind omfatter lyrik, noveller
og uddrag af romaner.
Endvidere har bogen en efterskrift om lyrikken
og den ideologiske komponent i Israel 1948-1980,
samt en omfattende liste over oversat skønlitteratur
fra hebraisk til hovedsprogene (200 sider).
Rejser:
Judith Winther holdt april 1981 efter invitation 2
gæsteforelæsninger ved Stockholms Universitet over
følgende emner:
1. Bosættelsesgenren og de fremherskende ideologier
i Palæstina 1904-1948.
2. Omkring »I Krigens Skygge - Ideologi og Litteratur
i Israel 1948-1980.«
I forbindelse med den anden nordiske kongres i
judaistik, der blev afholdt i København juni 1981,
holdt Judith Winther forelæsning over emnet: Postholocaust
relationer til Holocaust fordelt på 8 modeller.
I forbindelse med faget kristendomskundskabs 10
års jubilæum holdt Judith Winther forelæsning ved
det teologiske fakultet i Århus over emnet: Den socialistiske
zionismes (verdslige) ideologiske diskurs
og den religiøse diskurs.
Judith Winther
8: Ægyptologisk Institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 kandidatstipendiat (tiltrådt
1/2 1980), l'/2 TAP.
Ægyptologisk Institut dækker to forskningsområder.
Ægyptologisk Afdeling varetager udforskningen af det
førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægten
på den førkristne tid. Afrikansk Afdeling beskæftiger
sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairo-dialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger og
Mali m.v.).
Forskningsvirksomhed:
Ægyptologisk afdeling har arbejdet med følgende
projekter:
I) Sethos I's tempel, relieffer og indskrifter:
(Jiirgen Osing).
Jiirgen Osing har fortsat bearbejdningen af relieffer
og indskrifter i Sethos I's gravtempel i Gurna (Theben).
Efter udgivelsen af I. bind (1977) er faksimiletegningerne
til 2. bind færdigudarbejdet og kollationeret
(januar 1981). Oversættelse og kommentar er i
hovedsagen afsluttet.
2) Dakhla-oasen, monumenter:
(Jiirgen Osing).
I årene 1968-72 fandt A. Fakhry i Dakhla-oasen et
stort antal monumenter fra faraonisk tid. J. Osing
har sammen med flere udenlandske kolleger foranstaltet
en udgivelse på basis af A. Fakhrys efterladte
optegnelser om disse fund. Endnu et bind til serien
»The Oases of Egypt«, nemlig »The Oases of Dakhla
and Kharga«, forberedes af J. Osing.
3) Forberedelse af udgivelse af Carlsberg-samlingens hieratiske
papyri:
(Eva Richter Ærøc, Paul J. Frandsen, Jiirgen
Osing).
Den store samling af hieratiske, demotiske, koptiske
og græske Carlsberg-papyri, som findes på Ægyptologisk
Institut, er hidtil kun offentliggjort i meget
begrænset omfang. I 1981 har flere af Instituttets
medarbejdere deltaget i restaurering, bearbejdning
og forberedelse til udgivelse af: en fuldstændigt bevaret
»Dødebog« fra 21. dynasti (E. Richter Ærøe), to
medicinske tekster fra ramessidisk tid (Paul J.
Frandsen) og et omfattende, men nu fragmentarisk
bevaret onomastikon fra romersk tid (J. Osing).
4) Skulpturkunsthistorie (grundbog):
(Ebba Kerrn Lillesø).
Ebba Kerrn Lillesø har fortsat indsamlingen og udarbejdelsen
af materiale til en håndbog om ægyptisk
skulptur Hovedvægten i dette arbejde har ligget i
konge- og privatskulpturer fra sentid, hvor i særlig
grad materiale fra italienske samlinger har været
inddraget.
5) 30. dynastis monumenter:
(Torben Holm-Rasmussen).
Torben Holm-Rasmussen har opbygget en udførlig
materialesamling over de kongelige monumenter fra
30. dynasti og bearbejdet denne, arbejdet med privatindskrifter
fra sentiden til belysning af periodens
sociale forhold (især forholdet til de fremmede), indsamlet
materiale til en dansk ægyptologisk bibliografi.
6) Social lagdeling i faraonisk Ægypten:
(Paul John Frandsen).
Med udgangspunkt i kategorierne køn og alder; descendens;
ejendomsret til produktionsmidler og løsøre;
social mobilitet og redistribution af værdier søges
den sociale lagdeling fremanalyseret.
7) Om anvendelse af »moderne« metoder i Ægyptologi:
(Paul John Frandsen).
I de senere år har også fagets ikke-arkæologiske discipliner
oplevet en stigende tilgang i anvendelsen al
Det humanistiske Fakultet 459
statistiske og matematiske metoder/modeller. Undersøgelsen,
der foretages i samarbejde med Jens
Høyrup, RUC, vil vise, at resultaterne desværre kun
i ringe grad står mål med anstrengelserne.
Afrikansk Afdeling har arbejdet med følgende følgende projekter:
1) revision og klargøring til udgivelse af tekstsamlinger på
tuaregisk:
(Karl-G. Prasse).
Materialet tilsendes løbende fra meddelere i Niger
og Mali, hvorefter det revideres og oversættes til
fransk i København og udgives med støtte fra Statens
humanistiske Forskningsråd m.fl. Det består
mest af overleverede digte og folkeeventyr. Nærmest
foran udgivelse står en samling på Ayr-dialekt, tilsendt
af Ghabdouane Mohamed (Niger).
2) revision af Ghoubéid Alojaly: Lexique touareg-franqais:
(Karl-G. Prasse).
Denne tuaregiske ordbog over dialekterne i Niger er
udgivet med støtte af Forskningsrådet i 1981. Den
revideres løbende pr. korrespondance og ved sammenligning
med nye tekstsamlinger, og påtænkes
genudgivet i revideret udgave ca. 1985-86.
3) grammatisk skitse af Adghagh-dialekten (tuaregisk):
(Karl-G. Prasse).
I samarbejde med Ekhya åg-Sidiyån (Mali), der har
opholdt sig på Ægyptologisk Institut i 3 mdr. i vinteren
1981-82 med støtte fra Forskningsrådet, udarbejdes
ca. 40 grammatiske tavler over Adghagh-dialekten
med henblik på udgivelse.
4) klargøring af: Manuel de grammaire touarégue VI11-IX
(syntaxe):
(Karl-G. Prasse).
Dette 4. bind af forfatterens håndbog i tuaregisk
grammatik, bygget på Ahaggar-dialekten, behandler
alle aspekter af den tuaregiske syntaks og skal fuldende
de tre tidligere bind omhandlende fonetikken,
pronominalsystemet, nominet og verbet.
Publikationer:
Holm-Rasmussen, Torben, 1981: Serapeum. I Sfinx
4 nr. 3. pp. 101-5.
Osing, Jiirgen, 1981: A. Fakhry, Denkmåler der Oase
Dachla. Bearbeitet von J. Osing, M. Moursi,
Do. Arnold, O. Neugebauer, R.A. Parker, D.
Pingree und M.A. Nur el-Din. Archåologische
Verolfentlichungen 28. Mainz. (117 S., 74 Tf).
- 1980: Zum Lautwechsel unter Einfluss
von ©, i: SAK 8, pp. 217-25.
- 1980: Zur Lesung der neuågyptisch-demotischen
Negation J) , i: Enchoria 10, pp. 93-104.
- 1981: Zur Struktur von Ritualszenen in ågyptischen
Tempeln, i: Gottinger Miszellen 44, pp. 39-
47.
- 1981: Rigssamlingen, i: Sfinx 4 nr. 3, pp. 82-86.
- 1981: Artikler i »Lexikon der Agyptologie«: Monatsgotter,
Namensopfer, Onomastika, Onomatopoiie.
- 1980: Anmeldelse af W.A. Ward, The Four Egyptian
Homographic Roots B-3. Rom 1978, i: Bibliotheca
Orientalis 37, pp. 139f.
- 1980: Anmeldelse af K. Martin, Ein Garantsymbol
des Lebens. Hildesheim 1977, i: Orientalia 49,
pp. 268-71.
- 1981: Anmeldelse af B. Schmitz, Untersuchungen
zum Titel s3-njswt »Konigssohn«. Bonn 1976, i:
Orientalia 50, pp. 249-52.
Prasse, Karl-G. 1981: Ghoubéid Alojaly: Lexique
touareg-fran^ais, XVI + 284 pp.
- 1981: Hawådit wa-'årå' il-hågga Darwis w:ummu-
Småeil/Adventures and Opinions of Hadji Darwis
and Umm Ismåeil (arabisk text i facsimile med
hosstående latinsk transskription, Kairo-dialekt).
191 + 191 pp.
Rejser:
Professor dr.habil Jiirgen Osing har i januar 1981
kollationeret indskrifter i Sethos I's tempel i Gurna,
Ægypten.
Gæsteforelæsninger:
Helmut Satzinger, Wien: The Passive Participles in
Egyptian.
Hans Quecke, Pontificio Istituto Biblico, Roma:
Eine koptische Bibelhandschrift des 5. Jahrhunderts
(pPalau-Ribes).
Karol Mysliwiec, Academy of Science, Warszawa:
The Royal Iconography of the New Kingdom.
K.-G. Prasse
9: Østasiatisk Institut
Stab:
2 professorer, 5 lektorer, I udenlandsk lektor, 1 adjunkt,
3 eksterne lektorer, 4 stipendiater, 4 undervisningsassistenter,
2 TAP
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt; i geografisk henseende fra det burmansk-
tibetanske sprogområde i vest til det malayo460
Universitetets årbog 1981
polynesiske i syd og øst til de japanske, kinesiske og
koreanske mod nord og nordøst; med hensyn til emner
både sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og
historiske; og i historisk henseende fra ældste tid og
op til vor tid.
Igangværende forskning:
Kinesisk afdeling: Der forskes i Kinas religioner, i en
grammatisk beskrivelse af Rade sproget, og i thaidanske
relationer i 1700-tallet (Egerod). Endvidere
arbejdes der med en analyse af Lao She og hans
værker og med Proscribed Chinese Writing II
(Tung). Der forskes videre i le, aspekt- og modalpartiklen
i moderne standardkinesisk (Arendrup).
Forskningsprojektet »Lokal selvforvaltning, beskatning
og administration i Shandong ca. 1550-1750«
fortsættes, og der foretages undersøgelser over moderne
kinesisk historieskrivning, herunder verdenshistorier
og populære værker om kinesisk historie
(Littrup). Der forskes i fraktionsdannelsens betydning
for udformningen af den økonomiske politik i
Kina, i den politiske og økonomiske udvikling i Kina
siden 1976 og i oppositionsbevægelser (Brødsgaard).
Endvidere arbejdes der med en beskrivelse af Akha
sprogets grammatik, en sammenligning mellem Akha
og Hani, og en bearbejdelse af Akha rituelle tekster
(Hansson).
Japansk afdeling: Forskningsprojektet »Dånes in Japan
1868 to 1940« er afsluttet, og følgende kapitler
ventes udgivet i bogform i 1982: »Japanese-Danish
Official Relations« (Lidin), »Dånes on Japanese
Culture« (Heilesen), »Early Dånes in Japan - Their
Impressions and Views« (Laderriére), »The Hans
Christian Andersen Festival in 1925 and the Dånes
in Japan« (Nagashima), »Three Dashing Princes
from the Far North« (Bjerre), og »Introduction of
Danish Gymnastics to Japan« (Krohn-Carl). Der
forskes i den ideologiske udvikling i Tokugawa perioden,
hvor et værk om filosofien Ogyu Sorai er
blevet trykt, i Japans religioner og i den moderne
forfatter Abe Kobo's filosofi (Lidin). Endvidere arbejdes
der på en biografi af /:aé«fo-skuespilleren Yoshizawa
Ayame (1673-1729), hvor der gøres rede
dels for hans liv og dels for hans indflydelse på sin
samtid og på sine efterfølgere (Laderriére). Forskningsprojektet
»Iwano Homei's litteraturteori« er afsluttet,
og der arbejdes med en analyse af deskriptionsteorierne
hos de japanske naturalister i Meiji
perioden (Nagashima). Endvidere forskes der fortsat
i emnet »En beskrivelse af Ainu sproget med særligt
henblik på Shizunaidialekten« (Refsing).
Afdelingen for kinesisk kunst og kultur: Der arbejdes fortsat
med Wang Hui's Nanxuntu-malerier af Kangxikejserens
rejse i Sydkina i 1689; endvidere foretages
der en statistisk behandling af materialet vedrørende
Modern Chinese Pictorial Art, studier i moderne billedkunsts
teknik og emnevalg, og studier i moderne
kinesisk kulturpolitik; desuden arbejdes der med en
undersøgelse af de danske samlinger af japansk
kunst og af den japanske kulturs indflydelse på den
danske (Heilesen).
Thai-afdelingen: Der forskes i traditionel medicin i
Nord-Thailand (Brun).
Koreansk afdeling: Der arbejdes på koreansk shamanisme
og på en kulturhistorisk beskrivelse af Korea
(Shin).
Vietnamesisk afdeling: Sprog- og grammatikstudier
(Nguyen).
Afdelingen for stillehavsforskning (malayo-polynesisk):
Nedskrivning og analyse af bellonesiske beretninger
om drab der går 24 generationer tilbage, samt en
oversættelse af disse fra bellonesisk til engelsk, er
blevet afsluttet (Kuschel).
Publikationer:
Arendrup, Birthe, 1980: Henry Henne, Ole Bjørn
Rongen, and Lars Jul Hansen: A Handbook on
Chinese Language Structure. Oslo 1977. Anmeldelsesartikel,
i Acta Orientalia, vol. 41 pp. 111-
125. 1980.
Brun, Viggo, 1981: The recent development of the
Thai labour movement (på japansk); Seikakara,
December 1981. 40 sider.
Brødsgaard, Kjeld Erik, 1981: The Democracy Movement
in China, 1978-1979: Opposition Movements,
Wall Poster Campaigns, and Underground
Journals, Asian Survey, Vol. XXI, no. 7
(juli 1981), pp. 747-775.
- 1981: Vi var bevæbnede med tyranniets ideologi
(kommenteret oversættelse af den kinesiske systemkritiker
Wei Jingshengs selvbiografi). Information
d. 16. januar 1981.
- 1981: Maos tænkning uden Mao (sammen med
Jens Berthelsen). Information d. 3 august 1981.
- 1981: Indokina. Temanummer af Politisk Revy
om Indokina (sammen med Vibeke Hemmel, Susanne
Nielsen og Hatla Thelle). Politisk Revy nr.
368,januar 1981.
- 1981: Systemkritikken i Kina. Politisk Revy nr.
402,juni 1981.
Egerod, Søren, 1980: Omkring en ordbog over et
formosansk urskovssprog. Naturens Verden 12,
1980, 406-415.
- 1981: Forstanden drager nordpå. Tre kapitler al
Chuantse. Kbh. 1981.
Det humanistiske Fakultet 461
- 1980: Atayal-English dictionary. With English-
Atayal index, 2 volumes. Bangkok 1980.
- 1980: Hong Kong — et levende sprogmuseum. Ny
Carlsbergfondets Årsskrift 1980, 44-49.
- 1981: Sprog og mindretal i Kina. Tidsskriftet
Danmark-Kina, vol. 69/70, 1981.
Harbsmeier, Christoph, 1981: Aspects of classical
Chinese syntax. (Disputats til den filosofiske doktorgrad,
december 1981).
Heilesen, Simon, 1980: Southern Journey. The Museum
of Far Eastern Antiquities Bulletin No. 52.
Stockholm 1980 (1981). S. 89-144.
- 1981: Modern Chinese Pictorial Art 1949-1979.
Alphabetical Index. København 1981. 268 sider.
- 1981: Modern Chinese Pictorial Art 1949-1979.
Subject Index. København 1981. 307 sider.
- 1981: Modern Chinese Pictorial Art 1949-1979.
Chronological Index. København 1981. 222 sider.
Kuschel, Rolf, 1981: Samuel H. Elbert, Rolf Kuschel,
and Toomasi Taupongi: Dictionary of the
Language of Rennell and Bellona. Part 2. English
to Rennellese and Bellonese. National Museum of
Denmark, Copenhagen 1981.
- 1981: Torben Monberg and Rolf Kuschel: Tales
from Rennell and Bellona. National Museum of
Denmark, Copenhagen 1981.
Laderriere, Mette, 1981: »The Technique of Female
Impersonation in Kabuki«, artikel i »Maske und
Kothurn«, Wien, 1981.
Eidin, Olof, 1981: The Kai Kenji and Yanagisawa
Yoshiyasu. The Journal of Intercultural Studies,
No. 7, Osaka, Japan, 1981, 23 sider.
- 1981: Hur konfucianskt år dagens Japan? Orientalska
Studier, No. 40, Stockholm 1981, 7 sider.
- 1981: Japanese Thought in the Tokugawa Period,
ed. T. Najita and I. Scheiner, Chicago and London
1978; recension i Bochumer Jahrbuch zur
Ostasienforschung, 1981, 6 sider.
- 1981: T. Suzuki: Hansu Krisuchan Anderusen —
Sono kyozo to jitsuzd (Hans Christian Andersen —
Den kåride Andersen och den verklige Andersen)
Tokyo 1979; recension, København 1981.
Littrup, Leif, 1981: Subbureaucratic Government in
China in Ming Times. A Study of Shandong Province
in the Sixteenth Century, (Oslo 1981). (Instituttet
for Sammenlignende Kulturforskning,
Serie B, Skrifter nr. LXIV). 224 sider.
Shin, Huy Dong, 1981: Historical Background of
SAEMAUL Movement in Comparison to Danish
Rural Development. - Reports of International
Research-Seminar on the SAEMAUL. Publ. by
Institute of SU Studies, Seoul National University,
Seoul 1981.
- 1980: (Boganmeldelse) Jeong-Hak Kim: The Prehistory
of Korea. Trans. & Ed. by RJ. Pearson &
K. Pearson. 237 pp. Honolulu, 1978. ACTA ORIENTALI
A No. 41 (1980).
- 1980: PURISIRI (Mountain Ginseng) in Folkloristic
Aspect. Annual Newsletter of the Scandinavian
Institute of Asian Studies, No. 14 (1980).
5. Gaster og rejser:
Den thailandske professor Prins Prem Purachatra
gav i forårssemestret en forelæsningsrække over emnet
»A Comparative Study of the Shadow Play in
Thailand and Indonesia«.
Den kinesiske forfatter og H.C. Andersen-oversætter
Ye Junjian forelæste i februar over emnet
»How to be an Author in China Today«.
Professor Donald Keene, Columbia University,
forelæste i maj over klassisk japansk litteratur.
Professor Ury Eppstein, Jerusalem, forelæste i
september over emner indenfor japansk musik.-
Leif Littrup opholdt sig i Japan fra marts til juni,
hvor han indsamlede materiale til projektet om
Shandong.
Kirsten Refsing opholdt sig på Hokkaido i Japan
fra april til august, hvor hun indsamlede materiale
til sin Ainu-forskning.
Inga-Lill Hansson opholdt sig fra oktober til december
i Thailand, hvor hun indsamlede materiale
til sin Akha-forskning.
Mette Laderrére
Det humanistiske Fakultet 463
Klassisk
1: Institut for Græsk og Latinsk Middelalderfilologi
Stab:
I professor, 3 lektorer, I seniorstipendiat, V? TAP.
IGLM danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk at beherskelsen af
græsk og/eller latin er en forudsætning for, at man
kan behandle stoffet. For størstedelen af instituttets
forskning gælder det endvidere at kyndighed i benyttelse
af håndskrevne bøger er af central betydning -
meget arbejde består i at frembringe trykte udgaver
af bøger, der ellers kun eksisterer i form af nogle la
middelalderlige håndskrifter. Hovedemnerne er, og
har længe været, lingvistikkens og logikkens udvikling,
universitetshistorie, vesteuropæisk klosterliv,
de danske bibliotekers fragmenter af middelalderlige
(latinske) håndskrifter, den ortodokse kirkes musik.
Der er livlig kontakt med udenlandske forskere; i
nogle tilfælde er der ligefrem tale om fællesprojekter
med dem. Instituttet har hvert år besøg af flere
udenlandske forskere, som udfører arbejde hér. Kontakten
til danske middelalderforskere plejes af »Middelaldercentralen
«, som administreres af IGLM og
sørger for møder, hvor ny forskning præsenteres. I
1982 forventes der oprettet et »Center for Europæiske
Middelalderstudier« (med hjemsted på IGLM),
som vil kunne styrke samarbejdet mellem IGLMs
stab og forskere ansat ved andre institutter.
Lingvistikkens og logikkens historie:
J. Pinborg har bl.a. lagt sidste hånd på redaktionsarbejdet
i forbindelse med The Cambridge History of
Later Medieval Philosophy, hvor han er medredaktør,
og påbegyndt en samlet fremstilling af middelalderens
filosofi. Sammen med S. Ebbesen har han
udgivet en afhandling fra år 1308, som beskæftiger
sig med spørgsmålet »Hvad er logikkens emne og
hvordan erhverves erkendelse?« NJ. Green-Pedersen
har fortsat og næsten afsluttet arbejdet på et
værk om de middelalderlige skrifter, som i tilknytning
til de værker af Aristoteles og den senantikke
filosof Boethius som kaldes »Topica«, behandler argumentationsteknik
og slutningsformer, som ikke er
begrænsede af den klassiske syllogistiks krav. Han
har endvidere publiceret den hidtil eneste artikel om
et værk af den danske filosof Niels Drukken fra det
14. årh. S. Ebbesen har bl.a. udgivet og forsvaret en
disputats (3 bind) om de græske filosofiers beskæftigelse
med emnet »forkerte argumenter, som ser rigtige
ud«. Værket dækker perioden 300 f.K.-l450 e.K.
og er det første af sin art. Samtlige kendte kilder
behandles, mange for første gang, både med henblik
på overleveringstilstand (håndskrifternes indbyrdes
forhold), datering, forfatterskab og indhold. En del
tekster udgives i bind 2, herunder en samling af latinske
kilders referencer til en nu tabt oversættelse af
et græsk værk, som spillede en betydelig rolle for
udformningen af vesteuropæiske logikeres teorier om
fejlslutninger i det 12.-13. århundrede. Desuden indeholdes
der i bind I en samlet fremstilling af den
senantikke filosof Porphyrios' overvejelser om forholdet
mellem sprog, tanke og den ydre verden.
Universitetshistorie:
J. Pinborg har i en artikel fremlagt statistisk materiale
vedrørende danske studenter i perioden lige før
og lige efter oprettelsen af Københavns Universitet i
1479.
Klosterliv:
B. McGuire har bl.a. arbejdet med de danske cistercienseres
historie og med deres og andre munkes
idealer og det åndelige klima i klostrene, herunder i
særdeleshed med munkenes forhold til begrebet venskab.
Byzantinsk Musik:
J. Raasted har bl.a. arbejdet på en udgave af den
musikteoretiske traktat hvis forfatter kaldes Hagiopolitten
samt undersøgt overleveringshistorien for de
liturgiske hymner, kaldet »stichera«, der bruges i
den ortodokse kirkes morgen- og aftengudstjeneste.
Håndskriftsfragmenter:
J. Raasted arbejder bl.a med identificeringen af teksterne
i en samling pergamentfragmenter, som dukkede
op, da Compenius-orglet i Frederiksborg slotskirke
skulle restaureres (de havde været brugt som
klisterpapir i bælgene).
Redaktionsarbejde:
Der er i 1981 udkommet 4 numre (37-40) af IGLMs
tidsskrift Cahiers de l'institut du moyen-åge grec et
latin.
J. Pinborg har fungeret som medredaktør/konsulent
ved tidsskrifterne Classica et Mediaevalia, Vivarium
og History and Philosophy of Logic. Han har
endvidere redigeret bogserien Grammatica Speculativa
(Stuttgart), og fungeret som tilsynsførende ved
Diplomatarium Danicum.
J. Raasted har fungeret som medredaktør af Monumenta
Musicae Byzantinae og Corpus scriptorum
de re musica.
464 Universitetets årbog 1981
Middelaldercentralen:
Ud over de månedlige kollokvier har Middelaldercentralen
arrangeret et heldagsseminar over emnet
»Kvindesyn og kvindebevidsthed i Middelalderen«.
Publikationer:
Ebbesen, Sten, 1981: Commentators and Commentaries
on Aristotle's Sophistici Elenchi. A Study of
Post-Aristotelian Writings On Fallacies. I-III.
Corpus Latinum Commentariorum in Aristotelem
Graecorum VII. 1-3, Leiden: E J. Brill, pp. X
+ 355, XXXV11I + 557, 415.
- 1981: 'Albert (the Great?)'s Gompanion to the Organon'.
— Miscellanea Mediaevalia 14, Berlin/
New York, 89-103.
- 1981: 'Early Supposition Theory (12th-13th Century)'.
— Histoire Epistémologie Language 3,1,
Lille, 35-48.
- 1981: 'Analyzing Syllogisms or Anonymous Aurelianensis
III - the (presumably) earliest Latin
commentary on the Prior Analytics and its Greek
model'. - GI MAGE 37, 1-20.
- 1980: 'Logica docens/utens'. Historisches Worterbuch
der Fhilosophie V, Basel, 353-55.
- & Pinborg, J., 1981: 'Bartholomew of Bruges and
his Sophisma on the Nature of Logic'. - GIMAGL
39: I-XXVIII & 1-78.
Green-Pedersen, Niels Jørgen, 1981: 'Nicolaus
Drukken de Dacia's Gommentary on the Prior
Analytics - with special regard to the theory of
consequences'. — GIMAGL 37, 42-69.
McGuire, Brian Patrick, 1981: 'The Gistercians and
the Transformation of Monastic Friendships'. -
Analecta Gisterciensia 37, Roma, 3-73.
- 1981: 'Ungdom og omvendelse til munkelivet hos
cistercienserne 1153-1223'. — Løgumkloster Studier
3, 7-35.
- 1981: 'Gaesarius of Heisterbach and the Gistercians
as Medieval People'. — Noble Piety and Reformed
Monasticism (Studies in Medieval Gistercian
History VII), Kalamazoo, 81-108.
Pinborg, Jan, 1981: 'Roger Bacon on Signs'. - Miscellanea
Mediaevalia 13/1, Berlin/New York,
403-12.
- 1981: 'Danish Students 1450-1535 and the University
of Gopenhagen'. — GIMAGL 37, 70-122.
- 1981: Den mørke middelalder. Revisionen af en
klichéforestilling. 31 pp. (Grundvidenskaben i
dag. Videnskabernes Selskabs Pjeceserie 28).
- 1981: Diverse artikler om middelalderlige logiske
termer i Lexikon des Mittelalters I, Miinchen/Ziirich.
- 1981: Artiklerne 'Martinus de Dacia', 'Nicolaus
de Dacia', 'Heinrich Roos' og 'Simon de Dacia' i
Dansk Biografisk Leksikon.
Raasted, Jørgen, 1981: 'A Byzantine Letter in Sankt
Gallen and Lazarus the Painter' - GIMAGL 37,
124-38.
- 1981: 'Guds moder og hendes by'. — Fønix 5, 127-
44.
Iwakuma, Yukio, 1981: 'Instantiae. A study of
twelfth century technique of argumentation with
an edition of Ms. Paris BN lat. 6674 f. 1-5'. -
GIMAGL 38, 1-91.
Gæster og rejser:
Yukio Iwakuma (Kyoto, Japan) har opholdt sig ved
IGLM hele året og bl.a. forfattet en artikel om det
12. århundredes logik, som er trykt i GIMAGL 38.
Katherine Tachau (Montana, USA) afsluttede i
august et 2 års ophold hvorunder hun fik færdigskrevet
sin Ph.D. afhandling om sanse- og erkendelsesteori
i det 14. århundrede. William McMahon
(Ohio, USA) har i februar-marts arbejdet med udgaven
af en lille logisk tekst fra det 14. århundrede,
nu udgivet i GIMAGL 39. Michael Govington (Yale,
USA) besøgte instituttet i august-september for
at arbejde med middelalderlig lingvistik. I månederne
juni-august arbejdede Eileen Serene (Yale, USA)
på instituttet med en udgave af et 15. århundredes
logisk skrift. I juni gæsteforelæste J. Raasted ved
Stockholms Universitet om dokumenterne fra kirkemødet
i Helsingborg 1345. I oktober ledede han den
16. internationale byzantinistkongres' musiksymposium.
I november deltog S. Ebbesen i Paris i en
rundbordskonference om det 14. århundredes filosofi
og teologi.
Sten Ebbesen
2: Institut for Klassisk Filologi
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, 1 udenlandsk lektor (nygræsk),
2 seniorstipendiater, 1 kandidatstipendiat, 8
eksterne lektorer, 2 sekretærer (heraf 1 halvtidsansat).
IKF danner ramme om forskning i meget forskellige
emner med det fællestræk at beherskelsen af græsk
og/eller latin er en forudsætning for, at man kan
behandle stoffet. For meget af instituttets forskning
gælder det endvidere at kyndighed i benyttelse af
håndskrevne bøger er af central betydning — arbejdet
består her i at frembringe trykte udgaver af bøger,
der ellers kun eksisterer i form af nogle la middelalderlige
håndskrifter. Hovedemnerne er, og har længe
været, sprogvidenskab, udgivelse og oversættelse
Det humanistiske Fakultet 465
samt kommentering af tekster, litteratur, filosofi, videnskabshistorie,
historie, arkæologi og kunsthistorie.
Ud over studiet af den klassiske oldtid danner
IKF også rammen om studier af renaissancelatin og
nygræsk.
Der er livlig kontakt med udenlandske forskere; i
nogle tilfælde er der ligefrem tale om fællesprojekter
med dem. Instituttet har hvert år besøg af flere
udenlandske forskere.
I. Forskningsvirksomhed:
1. Sprogvidenskab:
Meget af den sprogvidenskabelige forskning som
bedrives ved IKF har til formål at fremme vores
muligheder for at forstå de klassiske tekster, ofte med
henblik på en nøjagtig fortolkning af enkelte tekststeder.
Men desuden bedrives forskning inden for en
række områder af mere almenlingvistisk interesse.
Da de klassiske sprogs udvikling kan følges over en
periode af mere end totusinde år, danner de en naturlig
grund for sproghistoriske studier; bl.a. foretager
J. Blomqvist en undersøgelse af et tilfælde af
sproglig interferens mellem græsk og lykisk. Latin og
græsk er blevet studeret sprogvidenskabeligt i meget
lang tid, og de resultater som derved er fremkommet
findes nu let tilgængelige i en række lexikalske,
grammatiske og bibliografiske værker. Ved at benytte
dette materiale og ved at analysere det med den
moderne lingvistiks metoder og begrebsapparat prøver
man, f.eks. ved studier over græsk orddannelse
eller det latinske tempussystem, at sætte beskrivelsen
af de klassiske sprog på et nøjagtigt teoretisk
grundlag; sådanne studier vil også bidrage til den
almensprogvidenskabelige teoridannelse og deskriptive
metodik. Studiet af nygræsk, den sidste fase af
det græske sprogs udvikling, knytter sig naturlig til
dette.
2. Udgivelser, oversættelse, kommentering:
Ole L. Smith har arbejdet med udgivelse af de middelalderlige
kommentarer (scholier) til Aischylos og
har afsluttet manuskriptet til bind II, fase. 2 (Seholia
in Aeschyli Septem aduersus Thebas). Han har
desuden fortsat sine undersøgelser vedrørende den
byzantinske filolog Demetrius Triclinius' virksomhed
som kommentator til antik græsk tragedie og
komedie, især hans metriske kommentarer. Th. Breitenstein
arbejder fortsat med en tekstkritisk udgave
af Archestratos fra Gela.
3. Græsk papyrologi:
IKFs papyrussamling varetages af A. Biilow-Jacobsen,
der med støtte fra Carlsbergfonden er tilknyttet
instituttet som forskningsstipendiat. Den væsentligste
aktivitet har været en katalogisering af samlingens
græske og latinske papyri m.h. på fascikel IIIIV
af udgaven Papyri Graecae Haunienses. Dette arbejde
er nu næsten færdigt. Desuden har der været arbejdet
med en undersøgelse af forsendelsesmuligheder
for privatbreve i det romerske Ægypten, hvor der
intet postvæsen var. Der har været samarbejde med
Ægyptologisk Institut bl.a. vedrørende udgivelsen af
derværende græske papyri (P. Carlsberg) og med
Carlsbergfondets Syriens-ekspeditioner vedrørende
indskrifter fra Hama. I mindre målestok har der været
samarbejde med Institut for Bibelsk Eksegese,
Institut for Iransk Filologi, Institut for Græsk & Latinsk
Middelalderfilologi, Institut for Systematisk
Botanik, Botanisk Have og 'The Papyrus Institute'
(Cairo). Studiesalen har i årets løb haft besøg af
museumsinspektør Abbel Hady Mohammad el
Khafif fra Det Ægyptiske Museum i Cairo.
4. Litterære undersøgelser:
Homer: I forbindelse med genudgivelsen af Chr.
Wilsters danske oversættelse (udsendt 1979) forberedes
to bind med Homerstudier, dels et kommenteret
billedstof til belysning af kulturel baggrund og senere
perioders benyttelse af Homer i billedkunsten
(Salskov Roberts), dels en artikelsamling om de vigtigste
emner i nyere Homerforskning (Andersen,
Christensen og Skafte Jensen, i samarbejde med forskere
udefra).
5. Filosofi:
Troels Engberg-Pedersen har afsluttet sit arbejde
med Aristoteles' redegørelse i Etikken for forholdet
mellem begreberne lykke og moralsk god handling
og mellem begreberne begær og fornuft. Afhandlingen
Aristotle's Theory of Moral Insight (305 ss.), som er
resultatet af dette arbejde, er antaget til forsvar for
den filosofiske doktorgrad ved Københavns Universitet
og er under udgivelse på Oxford University
Press. Engberg-Pedersen har desuden arbejdet med
udviklingen i erkendelsesteori og ontologi fra Platon
over Aristoteles til stoikerne.
6. Videnskabshistorie:
På instituttets afdeling for de matematiske videnskabers
oldtidshistorie har C.M. Taisbak tilendebragt
sin forenklende analyse af X. bog af Euklids Elementer,
en blindgyde i matematikkens historie; inspireret
af (pythagoræiske?) overvejelser over den ligesidede
femkant når Elementernes forfatter (Theaitetos?)
til nogle subtile resultater, hvis matematiske
betydning er omvendt proportional med deres
uigennemskuelige formuleringer. Analysen, »Co466
Universitetets årbog 1981
loured Quadrangles - A Guide to the X'th Book of
Euclid's Elements«, publiceres i 1982 i Opuscula
Græcolatina med støtte af Det humanistiske Fakultets
publikationsmidler. Som led i samme afdelings
kronologiske forskning har C.M. Taisbak (i forbindelse
med Sten Ebbesens Disputats, se under
IGLM) dateret det af J.L. Heiberg udgivne, anonyme
compendium til at være skrevet imellem d. 1.
sept. og 14. dec. år 1007. Overvejelserne (som tillige
er et paradigme i datering) er publiceret i Cahier de
l'institut du moyen-åge grec et latin, nr. 39.
7. Historie:
M.H. Hansen undersøger den athenske folkeforsamlings
kompetenceområde og 'politikerne' i det athenske
direkte demokrati. Undersøgelsen baseres på en
registrant over samtlige kendte folkeforsamlingsbeslutninger
fra perioden 403-322 f.Kr. og en registrant
over samtlige kendte 'politikere' fra samme
periode. Endvidere inddrages analogimateriale fra
andre direkte demokratier f.eks. de schweiziske
Landsgemeinden. Konklusionen af undersøgelsen
er, at folkeforsamlingens magt i 4. årh. var langt
mere begrænset end sædvanligvis antaget, idet folkeforsamlingen
hverken har givet love eller lovgivet
maskeret ved at vedtage dekreter med lovkarakter.
Det kan påvises at folkeforsamlingens kompetenceområde
i praksis var begrænset til udenrigspolitik,
hær, flåde, kult og æresdekreter. Lovgivning i
egentlig forstand blev varetaget af særlige nomothetkollegier,
al domsmagt blev i løbet af perioden overført
til folkedomstolene, og andre områder, som
f.eks. økonomi og opdragelse, lå nærmest helt uden
for statsorganernes kompetenceområde. En undersøgelse
af den politiske beslutningsproces baseret på
politikerregistranten viser, at der nok har været en
tendens til gruppedannelse blandt politikerne selv,
men at der ikke har været nogen form for gruppedannelse
blandt de borgere, der stemte på folkeforsamlingen.
8. Arkæologi og kunsthistorie:
Inden for arkæologi og kunsthistorie foreligger der
nu behandlingen af Nationalmuseets og Ny Carlsberg
Glyptothekets etruskiske spejle, som udgør fascikel
1 for Danmarks deltagelse i det internationale
projekt Corpus Speculorum Etruscorum, hvortil alle
museer og universitetssamlinger, der har denne oldsagstype
repræsenteret, har givet tilsagn om at bidrage.
Danmarks publikation er sammen med den
første italienske fascikel fra Bologna-museet de først
udkomne i projektet. De etruskiske spejle har udover
deres værdi som brugsgenstande fra en række århundreder
i oldtiden en langt videre interesse, idet de er
dekoreret med fortællende fremstillinger, ofte forsynet
med indskrifter, der giver et rigt indblik i såvel
religionshistoriske som kulturhistoriske forhold i
Etrurien, et område, der er særlig relevant for kulturstrømningerne
fra Grækenland til Italien og dermed
videre til den senere europæiske kultur. Udgivelsen
er blevet til i nært samarbejde med British
Museum og en række amerikanske og italienske museer.
Arbejdet med udgivelsen har vist, at der ligger
en hel del uløste problemer i den traditionelle kronologi
for denne oldsagstype, og det har givet Salskov
Roberts anledning til at foretage nogle undersøgelser
af fundkonteksten i italienske museer i 1981, hvilket
forhåbentlig kan bidrage til et fagtere grundlag for
dateringen. En almen oversigt over etruskiske spejle
er præsenteret af Salskov Roberts i tidsskriftet
Sphinx nr. 1, 1981, ligesom materiale herom vil indgå
i Nationalmuseets udstilling i Brede i sommeren
1982, hvor Salskov Roberts er bidragyder til udstillingspublikationen.
9. Nylatin:
Siden 1976 har instituttet gradvis forsøgt at give den
latinske renaissancelitteratur en plads i instituttets
forskning. Renaissancens latinforfattere så selv deres
værker som en videreudvikling af den antikke litteratur,
og en klassisk baggrund er derfor en nødvendig
forudsætning for at arbejde med deres værker.
I forbindelse med konsulentarbejde ved Gyldendals
»Projekt dansk litteraturhistorie« har to medarbejdere
fortsat deres undersøgelse af dansk latindigtning
fortrinsvis i 1500-tallet.
Nygræsk Afdeling:
Nygræsk Afdeling danner ramme om forskning i forskelligartede
emner, dog med tyngdepunkter i moderne
græsk historie og i sprogforskning. Afdelingen
udgiver, i samarbejde med Goteborgs Universitets
nygræske afdeling, tidsskriftet Scandinavian Studies in
Modem Greek (red. Bo-Lennart Eklund og Sysse Engberg).
Lars Bærentzen og Ole L. Smith er redaktører
på serien Documents on Modem Greek History, og Sysse
Engberg er redaktør for Nygræske Studier (Melétes jiå
ti sinchroni Ellåda). Sophia Scopetéa er medkonsulent
for serien Kierkegaard's Writings (Princeton University
Press).
Modeme græsk historie:
Filhellenisme. Lars Nørgaard arbejder med danskgræske
forbindelser i det 18. og 19. århundrede og
forbereder dels en generel oversigt over kilderne hertil,
dels en række enkeltundersøgelser, af hvilke de
mest fremskredne samler sig omkring den græske
Det humanistiske Fakultet 467
familie Lunzi og Danmark 1800-1880, og om de religiøse
motiver som drivkraft for dansk filhellenisme
1770-1870. Delstudier inden for sidste område er enten
i trykken (L.D. Hass) eller næsten afsluttet (Chr.
Bastholm).
Besættelsestiden:
Lars Bærentzen er ved at udarbejde en monografi
om Grækenlands historie ved overgangen mellem
besættelse og borgerkrig i 1944. Som forarbejder hertil
har han skrevet en artikel om modstandsbevægelsen
EAM's grad af støtte i befolkningen ved besættelsens
slutning (udkommer i det græske tidsskrift
Mnimon), samt udgivet seks britiske rapporter fra
det besatte Grækenland (udkommer marts 1982). I
februar og oktober har han i den forbindelse foretaget
forskningsrejser til henholdsvis Athen og
London.
Kommunistpartkts historie. Ole L. Smith arbejder
med det græske kommunistpartis historie (KKE), og
har i forbindelse hermed skrevet to artikler om Zachariådis's
teori om de to poler og om nyere partihistorisk
forskning. Han forbereder en monografi om
partiets historie 1918-1968, dvs. fra partiets grundlæggelse
indtil splittelsen mellem KKE og den eurokommunistiske
KKE (esoteriku). Hovedvægten vil
blive lagt på en fremstilling af partiets forsøg på at
formulere en kommunistisk teori og praksis i det moderne
græske samfund og sideløbende hermed at tage
kritisk stilling til partiets egen skiftende vurdering
af sin historie og til den revisionistiske fortolkning.
Kvindehistorie. Sysse Engberg undersøger kvindebevægelser
i Grækenland i det 20. århundrede, dels
den borgerlige valgretsbevægelse og de kvindeorganisationer
der opstod i forbindelse med kommunistpartiet,
dels den nye kvindebevægelse opstået efter
juntaens fald i 1974.
Moderne græsk sprog. Rolf Hesse er i færd med en
analyse af de græske præpositioner og præpositionaladverbier
Sysse Engberg færdiggør en undersøgelse af dialektens
sociale funktion i en landsby på Peloponnes;
materialet hertil er indsamlet ved en ekskursion foretaget
i 1978 med nygræskstuderende.
Filosofi. Sophia Scopetéa forbereder en oversættelse
til græsk af Søren Kierkegaards 'Philosophiske
Smuler'. I forbindelse hermed undersøger hun Kierkegaards
kendskab til og anvendelse af den antikke
filosofi, især Aristoteles.
Byzantinsk musik. Sysse Engberg har færdiggjort
udgivelsen af det græske gammeltestamentlige lektionar,
Prophetologium, fra middelalderlige håndskrifter
med musikalsk notation. Hun er i færd med
en undersøgelse af, hvorvidt der består en forbindelse
mellem den middelalderlige notation og den nutidige
musikalske recitation i græske kirker.
Udadvendt virksomhed. Lars Bærentzen deltog i juli i
en historikerkongres i Thessaloniki med et foredrag
om emnet 'The Liberation of Greece: Certainties
and Uncertainties'. Sysse Engberg har i februar deltaget
i en videokonference på KU med et foredrag
om anvendelsen af video ved sprogindlæringen for
nygræskstuderende; hun har desuden deltaget i den
16. internationale byzantinistkongres (Wien, i oktober),
med bidraget 'Ekphonetic Notation - the Oral
Tradition and the Manuscripts'. Lars Nørgaard har
deltaget i en filmuge på Aarhus Universitet med foredrag
om instruktøren Th. Angelopoulos (april
1981). Sophia Scopetéa har deltaget i et redaktionsmøde
for Kierkegaard's Writings afholdt i Northlield,
Minnesota, USA i november, inviteret af National
Endowment for the Humanities.
II. Udadvendte aktiviteter:
Tre medarbejdere er ad hoc-konsulenter i det 16. og
1 7. århundredes danske latinlitteratur for en gruppe,
der arbejder på en ny dansk litteraturhistorie til udgivelse
hos Gyldendal.
To medarbejdere er tilknyttet Gyldendals projekt
om en ny verdenslitteraturhistorie.
Fem medarbejdere har deltaget i Platonselskabets
Sokrates-symposium afholdt i Oslo i juni.
Medarbejdere har været gæsteforelæsere ved
Aarhus Universitet, Aalborg Universitets Center,
Universitetet i Trier, Universitetet i Konstanz, City
University of New York, samt ved historikersymposium
i Thessaloniki og ved Wilamowitz-seminar i
Bad-Homburg.
En medarbejder er medlem af Den svenske Bibelkommisions
arbejdsgruppe til oversættelse af de
apokryfe bøger.
En medarbejder har udført fotografisk arbejde på
Egyptian Museum, Cairo, for Association Internationale
de Papyrologues.
En medarbejder er fast anmelder ved Mathematical
Reviews inden for de eksakte videnskabers historie.
En medarbejder fungerer som referee for tidsskriftet
Classical Philology.
Instituttet afholdt i dagene 9.-13. november en
Temauge, den tredie i sin art, om »Antikken i Danmark
1500-1800«. Der indgik 20 indslag, foredrag,
efterfulgt af diskussion eller gruppearbejde. Mellem
100 og 130 deltog i de enkelte afsnit og diskussionen
var livlig og præget af deltagernes forskellige faglige
baggrund. Foruden fra de klassiske fag, kom oplæggene
fra nordisk og romansk filologi samt historie.
Instituttet har afholdt 5 forskningsseminarer, såkaldte
»onsdagskollokvier«, hvor instituttets medarbejdere
har forelagt deres arbejde og diskuteret med
kolleger og studerende.
468 Universitetets årbog 1981
III. Publikationsrækker:
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
Tusculum tidsskriftet Museum Tusculanum; til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecoiatina, Ad Fontes, Opuscula Byzantina
et Neograeca og Sources for Modem Greek History.
Instituttets nygræske afdeling udgiver tidsskriftet
Scandinavian Studies in Modem Greek (i samarbejde
med Goteborg Universitets nygræske afdeling) og
Nygræske Studier.
En medarbejder deltager i redaktionen af Classica
et Mediaevalia.
Publikationer:
Blomqvist, Jerker: On Adversative Coordination in
Ancient Greek and as a Universal Linguistic Phenomenon,
1 - Acta Universitatis Upsaliensis. Acta
Societatis Linguisticae Upsaliensis. Nova Series
3:2, Uppsala (1981), pp. 57-70.
- Johannes Pholoponos och den aristoteliska kosmologin,
Lychnos. Lårdomshistoriska samfundets
årsbok 1979-80, pp. 1-19.
- Anmeldelse af F.W. Walbank, A Historical Commentary
on Polybius. Vol. III, Oxford 1979, ib.
pp. 373-375.
- Hannoexpeditionen (med svensk oversættelse af
Hannos Periplus), Medusa. Svensk antiktidskrift
nr. 4 (1981), 8 sider.
Biilow-Jacobsen, Adam: Papyri Graeca Hauniensis
II. I ..etters and Mummy Labels from Roman
Egypt edited with Translation and Commentary.
— Rudolf Habelt, Bonn. 88 sider + pi. I-X1V =
Papyrologische Texte und Abhandlungen, Band
29.
- Lease of Fishing Rights. P. Haun. inv. 21 offentliggjort
i 'Papyri edited in Honour of E.G. Turner'
(Egypt Exploration Society, Graeco-Roman Memoirs
68, London (1981) pp. 123-126 + 1 pi.
- Papyrus. - Sfinx 4. årgang nr. 3, pp. 108-11.
- Papyrusmanuskripter fra ægyptiske mumier. -
Humaniora 4. (1978-80).
- Beretning fra Statens Humanistiske Forskningsråd.
pp. 165-68.
Bærentzen, Lars: The Liberation of the Peloponnese.
September 1944 — i Greece in the 1940s. A
Nation in Crisis. Ed. John O. latrides. Hannover
and London, pp. 131-41.
- British Reports on Greece 1943-44 by J. M. Stevens,
C. M. Woodhouse & DJ. Wallace. Ed. by
Lars Bærentzen. 200 sider (— Documents on Modem
Greek History 1. Copenhagen).
Engberg, Sysse: Monumenta Musicae Byzantinae.
Lectionaria Vol. I: Prophetologium, Pars II, fase.
2. Apparatus criticus. Hauniae. 122 sider.
- 'Blacksmith on Bicycle, or: Who Needs Accents in
Modern Greek?' - Scandinavian Studies in Modem
Greek 5, 1981, 65-71.
Friis-Jensen, Karsten: Saxo Grammaticus. A Medieval
Author between Norse and Latin Culture.
Ed. by Karsten Friis-Jensen, Copenhagen.
(= Danish Medieval History & Saxo Grammaticus.
A symposium held in celebration of the 500th
anniversary of the University of Copenhagen, vol.
II).
- The Lay of Ingellus and its Classical Models, ib.
pp. 65-77.
Hansen, Mogens Herman: Det Athenske Demokrati
i 4. årh. f.Kr. 6. Politikerne og Guldalderdemokratiet.
- Opuscula Graecoiatina 15.6. 92 sider.
- 'The Prosecution of Homicide in Athens' — Greek,
Roman and Byzantine Studies 22, (1981), pp. 11-
30.
- 'Initiative and Decision. The Separation of Powers
in Fourth-Century Athens' — Greek, Roman
and Byzantine Studies 22 (1981), pp. 210-36.
- 'The Number of Athenian Hoplites in 431 B.C.' -
Symbolae Osloenses 56 (1981), pp. 19-32.
- 'Two Notes on the Athenian Dikai Emporikai' -
Symposion IV (1981), pp. 104-11.
- 'The Athenian Heliaia from Solon to Aristotle' —
Classica et Mediaevalia 33 (1981) pp.
- 'IG 112412. A Fragment of a Fourth-Century Athenian
Law' - Classica et Mediaevalia 33 (1981),
PP
Haugsted, Ida: The Architect Christian Hansen and
the Greek Neo-Classicism - i Scandinavian Studies
in Modern Greek, No. 4 (1980), pp. 63-91.
Hesse, Rolf: Cursus Latinus, Latin for begyndere
(Rolf Hesse, Gudrun Haastrup, Clara Elisabeth
Bryld). - Akademisk Forlag, 160 sider.
Mejer, Jørgen: 'A Note on the Wrord AKEFALOS' -
Classica et Mediaevalia 32 (1980), pp. 127-31.
Nørgaard, Lars: Bidrag til P. Amandry, Låntre corycien
I, - Bulletin de correspondance hellénique,
suppl. VIII, p. 53 IT., Paris (1981).
- Bidrag til Smyrna-udgiveren Zacharias D. Lambisis'
biografi' (på græsk) - Scandinavian Studies
in Modern Greek 5, 1981, 37-46.
Roberts, Helle Salskov: Corpus Speculorum Etruscorum,
Denmark, 1, Copenhagen, Fhe Danish
National Museum. The Ny Carlsberg Glyptothek,
fase. 1, pp. 1-132, Odense University Press
(1981).
- Guderne hos Homer — Gyldendal, København
(1981), 47 sider.
- Helte og heltinder hos Homer — Gyldendal. København
(1981), 44 sider.
- 'Bronzen spejler det ydre...'- Sfinx 4 nr. 1 (1981),
pp. 15-20.
Simonsen, Andreas: Holbergs livssyn. Et udvalg Ira
Det humanistiske Fakultet 469
hans essays og en samlende beskrivelse. — Nyt
Nordisk Forlag (1981).
Smith, Ole L.: 'Classification of MSS of the Scholia
on Aeschylus' — Illinois Classical Studies VI
(1981), pp. 44-55.
- 'Tricliniana' - Classica et Mediaevalia 33 (1981).
- 'Om scholier og scholieudgaver' — Museum Tusculanum
44 (1981).
- 'On Zachariadis' Theory of the Two Poles', Scandinavian
studies in Modern Greek 5, 1981, 29-35.
- 'The Greek Communist Movement To-day', Ibidem
59-63.
Taisbak, Christian Marinus: 'The Date of Anonymous
Heiberg' - i Cahier de l'institut du Moyen
age de Grec et Latin. Københavns Universitet
(1981). 4 sider.
Mogens Herman Hansen
471
Filosofi, Psykologi og Pædagogik
1: Filosofisk Institut
Stab:
3 professorer, 8 lektorer (heraf 1 langvarigt sygemeldt),
2 eksterne lektorer, 2 akademiske medarbejdere,
samt 4 TAP'er (i 2V'2 stilling).
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie
som inden for filosofiens systematiske discipliner. I
overensstemmelse med gammel tradition og med de
undervisningsopgaver over for studerende fra andre
fag, der påhviler instituttet, lægges vægt på problemer,
der har tilknytning til fagvidenskabelige problemstillinger,
såvel inden for naturvidenskab som
inden for samfundsvidenskab og humaniora. Der arbejdes
på at udvide bestående internationale kontakter,
både i retning af nordisk, anglosaksisk og kontinentaleuropæisk
filosofi.
Instituttet afholder regelmæssigt forskningsseminarer.
Ved disse har i årets løb følgende emner været
behandlet:
11/3 Normativitet og virkelighed hos Hegel. (Arne
Grøn)
1/4 Popper om universalbegreber og individualbegreber.
(Flemming Steen Nielsen)
13/5 Generativ grammatik som model for teoridannelse
i samfundsvidenskaberne. (Finn Collin)
7/10 Rawls' begrundelsesbegreb. (Jan Riis Flor)
25/11 Aristoteles' substansbegreb. (Karsten Friis
Johansen)
9/12 Idéhistoriske forudsætninger for Adam
Smith's værditeori. (Mogens Blegvad)
Instituttet afholdt den 17.-20. september på »Baunehøj
« ved Hillerød det 5. polsk-danske filosofiske seminar
med 10 deltagere fra det filosofiske institut
ved Warszawa Universitet og et tilsvarende antal
herfra. Der holdtes følgende foredrag:
Professor Z. Augustynek: The Genidentity.
Docent W. Krajewski: Polish Philosophy: before and
after March 1968.
Dr., Mrs. Z. Rosinska: The Autonomy of Art.
Dr. Z. Szawarski: The Value of Life.
Professor, dr.phil. Mogens Blegvad: Natural Law
and Social Science.
Professor, dr.phil. Johnny Christensen: Latin Philosophical
Terminology, its Origin and Influence.
Finn Collin, Ph.D.: Purposive Explanations, Causal
Explanations, and the General Nature of Explanations.
Lektor, dr. theol. Peter Kemp: Relation between
Hermeneutics and Ethics.
Den følgende redegørelse for de videnskabelige medarbejderes
forskningsvirksomhed i året er opdelt efter
emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk
filosofi og praktisk filosofi, der også afspejler sig i
filosofistudiets organisation.
Inden for dansk filosofi- og idéhistorie har Svend Erik
Stybe fortsat sit arbejde på en samlet fremstilling af
dansk idéhistorie, hvoraf anden del, omfattende
tiden fra 1830 til 1920, udsendtes i slutningen af året
(se publikationslisten). Han har i tilknytning hertil
holdt forelæsninger ved Folkeuniversitetet om »Fra
enevælde til parlamentarisme« samt holdt foredrag i
Filosofiska Foreningen i Lund om Søren Kierkegaard.
Peter Kemp har ligeledes arbejdet med Kierkegaard,
bl.a. i forbindelse med opposition ved en disputats.
Mogens Blegvad har udarbejdet biografier over
bl.a. Svend Ranulf og S.V. Rasmussen til tredieudgaven
af Dansk Biografisk Leksikon.
Inden for antik filosofi- og idéhistorie har Karsten
Friis Johansen fortsat sine Aristoteles-studier, tildels
i tilknytning til Aristotelesstudiekredsens seminarer,
tildels i forbindelse med bedømmelse af disputats om
A's etik. Han har holdt foredrag om A's substansbegreb
ved instituttets forskningsseminar (se ovenfor).
Vedrørende Platon har han holdt foredrag ved
Platonselskabets symposium i Oslo den 15.-18. juni
om »Platons Sokrates«. Endelig arbejder han på en
samlet fremstilling af den antikke filosofis historie,
der skal indgå i en planlagt større filosofihistorie på
dansk.
Til samme filosofihistorie arbejder Carl' Henrik
Koch på et bind om perioden ca. 1600-1780. Dette
arbejde er så langt fremskredet, at det kan forventes
afsluttet omkring udgangen af 1982.
Arne Grøn har fortsat arbejdet med sit stipendiatprojekt
(om »forholdet mellem fornuft og historie
hos Hegel«) og forelagt resultater heraf på instituttets
forskningsseminar (se ovenfor). I tilknytning til
projektet har han arbejdet med dialektik- og historiebegrebet
hos Sartre og Merleau-Ponty.
Jan Riis Flor har fortsat sit arbejde på en fremstilling
af den analytiske filosofis udvikling i det 20.
århundrede og færdiggjort afsnit om Strawson og
Rawls. I tilknytning hertil har han holdt foredrag
om Rawls i Filosofisk forening i Odense og ved instituttets
forskningsseminar (se ovenfor).
N. Chr. Stefansen har foretaget undersøgelser
over C.S. Peirces erkendelsesteori og metafysik, især
begreberne »truth«, »reality« og »community«.
Leonard Dobrzanski har arbejdet med studier
over Husserl, dels i form af en afhandling om H's
Cartesianisme, dels som en analyse af H's intersubjektivitetsteori.
Studierne over Strawson, Peirce og Husserl kunne
31 Årbog 1981
472 Universitetets årbog 1981
også henføres til den teoretiske filosofi, idet de angår
erkendelsesteoretiske synspunkter, der stadig er aktuelle.
Af andre erkendelsesteoretiske arbejder kan nævnes
Jan Riis Flors projekt, der drejer sig om den
nyeste diskussion for og imod fundamentalisme og
koherentisme. Han har i et foredrag i Selskabet for
Filosofi og Psykologi om »Erkendelsens grundlag«
behandlet herhen hørende problemer.
Flemming Steen Nielsen har fortsat arbejdet med
Alfred Sidgwicks argumentationsteori og den britiske
pragmatisme. Flan har desuden arbejdet med
den kritiske rationalisme og holdt foredrag i forskningsseminaret
om Karl Poppers syn på individualog
almenbegreber (se ovenfor).
Peter Kemp har fortsat sine sprogfilosofiske studier,
nu med særligt henblik på tysk og amerikansk »narrativ
filosofi«.
Leif Mikkelsen har arbejdet med forholdet mellem
sprog og virkelighed (specielt den kausale referenceteori
vedrørende naturlige klasser). Han har desuden
studeret parapsykologiens filosofi.
Af anden videnskabsfilosofisk forskning kan nævnes;
Helmuth Hansen har fortsat sine undersøgelser over
den strukturelle marxisme, navnlig de af Althusserskolen
inspirerede typers anvendelighed i de fysiske
og de sociale videnskaber (se publikationslisten).
Som case-studier til klarlæggelse af videnskabsprocessen
har han genoptaget studiet af visse træk af
relativitetsteoriens og kvantemekanikkens udvikling.
Svend Erik Stybe har arbejdet videre på den fremstilling
af humanistisk videnskabsfilosofi, som Statens
humanistiske Forskningsråd har anmodet om.
Kjell Sellin har fortsat sine studier over kybernetiske
modeller.
Mogens Blegvad har inden for projektet »Forklaringer
af menneskelig adfærd og sociokulturelle fænomener,
historisk og systematisk belyst« særligt arbejdet
med Thomas Hobbes og Adam Smith. Dette
arbejde har afiødt en meddelelse i Videnskabernes
Selskab og en artikel om »Talcott Parsons, Thomas
Hobbes og problemet om samfundsordenen« (se
publikationslisten) samt et foredrag om de idéhistoriske
forudsætninger for Adam Smith's værditeori
(se ovenfor). Et foredrag om »Natural Law and Social
Science« (se ovenfor) er under udvidelse til publicering
i 1982.
Finn Collin har fortsat arbejdet på sit stipendiatprojekt
(en undersøgelse af ikke-kausale forklaringsmønstre
i samfundsvidenskaberne) og i tilslutning
hertil holdt foredrag om »Generativ grammatik som
model for teoridannelse i samfundsvidenskaberne«
(se ovenfor) og »Purposive Explanations, Causal
Explanations and the General Nature of Explanations
« (se ovenfor).
Inden for praktisk jilosoji har Erik Elten arbejdet
med medicinsk etik og fortsat sine undersøgelser
over det etiske indhold i de nytestamentlige skrifter.
nu navnlig koncentreret om Markusevangeliet.
Peter Kemp har fortsat arbejdet med teknologifilosofi
(forholdet mellem etik, politik og teknologi). I
forbindelse hermed har han sammen med George
Thill, Namur, ledet et kursus ved Inter University
Centre, Dubrovnik, over »Education permanente et
Controle des Technologies« samt holdt forelæsninger
på Hogskolan i Karlstad, på Vestjyllands Højskole
og ved kursus for skoleledere fra Birkerød.
Han har endvidere arbejdet med forholdet mellem
etik og hermeneutik og holdt foredrag herom ved det
polsk-danske seminar (se ovenfor) samt diverse amerikanske
universiteter (se under længerevarende studieophold),
hvor han også har forelæst over »Ethics
in Modern Technology« og »Death and the Gift«.
Endelig har han talt om hermeneutik og metodologi
på et møde arrangeret af Norges almenvitenskapelige
forskningsråd, om hermeneutikkens idéhistorie
ved Goteborgs Universitet og om forskningspolitik
på Statens Byggeforskningsinstitut. Han har publiceret
en række artikler, en bog om Jacques Derridas
filosofi og en svensk oversættelse af sin fremstilling af
marxismen i Frankrig (se publikationslisten).
Flemming Steen Nielsen har studeret den nyeste
debat om liberalismen (Hayek, Jordan, Gibbs, Scruton
m.fl.).
Rudi Welzel har fortsat sine bestræbelser i bogen
Det anarkistiske menneske på at opstille en generel
teori om menneskets behov og adfærd og påbegyndt
en undersøgelse af denne teoris videnskabsfilosofiske
status, især med henblik på dens karakter af dynamisk
teori.
Redaktionel virksomhed:
I instituttets skriftserie Filosofiske Studier udkom i
1981 bind 4 under redaktion af C H. Koch, K. Friis
Johansen og Sv. E. Stybe.
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af
»Danish Yearbook of Philosophy« og medredaktør
af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
skriftserie »Grundvidenskaben idag«.
Karsten Friis Johansen er medradaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Publikationer:
Blegvad, Mogens, 1981: Talcott Parsons, Thomas
Hobbes og problemet om samlundsordenen. — Filosofiske
Studier 4, 7-38.
- 1981: Artikler om Harald HølTding, Herbert Iversen,
Jørgen Jørgensen og Victor Kuhr i Dansk
Biografisk Leksion, 3. udg., Bd. 7-8.
- 1981: Grundvidenskaben i går, i dag og i morgen
(Grundvidenskaben idag, 30) 26 s.
Flor, Jan Riis, 1981: Naturvidenskaberne og »common
sense«. — Studier i filosofi af Carsten BengtDet
humanistiske Fakultet 473
Pedersen m.fl., 187-216, Odense Universitetsforlag.
- 1981: Vor erkendelsessituation. En præsentation
af Niels Ole Bernsens filosofi. - Filosofiske Studier
4, 49-62.
Grøn, Arne, 1981: Phénoménologie, herméneutique
et historicité. - Revue de Métaphysique et de Morale
No. 1, 69-87.
Hansen, Helmuth, 1981: Nogle temaer i strukturel
marxismes videnskabsteori. - Filosofiske Studier
4, 63-99.
Johansen, Karsten Friis, 1980: Kierkegaard og den
græske dialektik. — Fønix, 281-305.
Kemp, Peter, 1981: Døden og maskinen. Introduktion
til Derrida. - Rhodos, 159 s.
- 1981: Marxismen i Frankrike. - Liber Forlag,
Stockholm (svensk oversættelse af Marxismen i
Frankrig. - Vinten, 1978), 275 s.
- 1981: La Machine et la Mort de l'Autre. - Filosofia
e Religione di Fronte alla Morte, Archivio di
Filosofia, Roma, 179-193.
- 1981: Trafikken som teknologi. - Futuriblerne, nr.
1-2, 27-31.
- 1981: Hvem er bange for filosofien? - Filosofi, politik
og psykoanalyse. Teori og praksis, nr. 9, 63-
76.
- 1981: »Genfortællingens magt i den etiske erfaring
«. — Kredsen, udg. af Studenterkredsen, 47.
årg., nr. 2, 1-17.
- 1981: The Role of Psychoanalysis in the Conflict
of Interpretations. - Scandinavian Psychoanalytic
Review, 4, 27-44.
- 1981: Histoire comme récit et comme pratique.
Entretien avec Paul Ricoeur. — Esprit, Paris, juin,
155-165.
- 1981: Kultur og teknologi. — Ressource eller reservat?
Den kulturelle dimension i udviklingen,
UNESCO-National-kommissionen, København,
kapitel 1, 11-21.
Koch, Garl Henrik, 1980: Ørsted og Striden Om
Viljens Frihed, 87-121 og 207-09, i Ditlev Tamm
(red.): Anders Sandøe Ørsted 1 778-1978, Juristforbundets
forlag.
Stybe, Svend Erik, 1981: Striden om den »aristokratiske
radikalisme« mellem Georg Brandes og Harald
Høfiding. - Filosofiske Studier, 4, 173-189.
- 1980: Afsnittet om »Filosofi« i Københavns Universitet,
bd. 10. (Det filosofiske Fakultet. 3.), 1-
132.
- 1981: Dansk Idéhistorie, bd. 2, 140 s.
Gaster:
David Dickson, tidsskriftet NATUREs videnskabelige
Washingtonredaktør, forelæste den 2. februar om
» I he Politics of Alternative Technology« og den 3.
februar om »Technology and the State: Limits to
Liberal Democracy«.
Professor Jiirgen Mittelstrass, universitetet i Konstanz,
forelæste mandag den 9. februar om: DifTiculties
in Understanding the Scientific Mind.
Jaques Derrida, Ecole Normale Supérieure, Paris,
forelæste den 16. februar om: Donner le Temps.
Jaques Derrida forelæste den 23. februar om: The
Conflicts of the Falcuties. On Kant's writing: Der
Streit der Fåkultåten.
Sin Vong Hak, medlem af nordkoreansk delegation,
forelæste den 2. marts om: On the Philosophy
of Kim 11 Sung.
Professor K.O. Apel, universitetet i Frankfurt, forelæste
tirsdag den 31. marts om: Soziales Handeln
und der Begrifi der Rationalitåt.
Kirkegaardsforskeren Mile Sylviane Agacinsky,
Paris, forelæste den 24. September om emnet: »La
philosophie å rafTiche« (om en aforisme fra »Diapsalmata
« i Enten-Eller).
Professor Fernand Brunner, Neuchatel, Schweiz,
forelæste den 25. september om emnet: »Vie et doctrine
de Jean Nabert et de Gabriel Marcel«, og den
28. september om emnet: »La doctrine de Maitre
Eckhart dans son oeuvre latine selon les Prologues«.
Nina Karin Monsen, Oslo Universitet, forelæste
den 5. oktober om: »Kvindelig, mandlig, menneskelig
«.
Professor Ota Weinberger, Universitåt Graz, forelæste
den 27. oktober over: »Etische und Juristische
Grundthesen der Kelsenchen Spåtphilosophie«.
1 samarbejde med institut for Kunsthistorie arrangeredes
en gæsteforelæsning den 20. november af
professor Alan Tomey, State University of Pennsylvania,
om: »Animals, Art Works and Persons«.
Længerevarende studieophold:
Peter Kemp foretog i oktober-november en længere
rejse til U.S.A., hvor han besøgte og forelæste ved et
stort antal universiteter, colleges og forskningsinstitutter,
deriblandt Harvard University, M.I.T., Yale
University og University of Pennsylvania.
Mogens Blegvad
2: Institut for Klinisk Psykologi
Stab:
I professor (p.t.orlov), 19 lektorer, 1 adjunkt, 1 lektorvikar,
6 kandidater i tidsbegrænsede uddannelsesstillinger,
1 gæsteforsker, 3 pædagoger, 2 socialrådgivere,
1 overassistent, 8l/2 assistenter, 1 faguddannet
betjent, Vi ufaglært betjent, 1 EFG-elev.
31*
474 Universitetets årbog 1981
Instituttets Klinikvirksomhed:
Den kliniske virksomhed ved instituttet er ikke primært
bundet af en serviceforpligtelse, som den er
ved andre instanser.
Der stilles derimod et krav om, at det psykologiske
rådgivnings- og behandlingsarbejde integreres i såvel
undervisning som forskning.
Klinikarbejdet er administrativt fordelt på to
grupper. Den ene gruppe arbejder væsentligst med
sager, hvor den henviste klient er et barn eller en
familie (traditionelt kaldet »Børnegruppen«), mendes
den anden hovedsageligt arbejder med de sager,
hvor den henviste er en voksen eller et par (»Voksengruppen
«), Henvisende instans's viden om instituttet
er dog afgørende for, om der henvises til den ene
eller den anden gruppe.
For begge klinikgrupper gælder, at kontakten med
klientellet kommer i stand ad en række forskellige
kanaler: Ved henvisning fra psykologer, læger, pædagoger
og sundhedsplejersker eller fra mere officielle
instanser, f.eks. hospitalsafdelinger eller socialog
sundhedsforvaltningerne. Endvidere er der en del
klienter, der på eget initiativ henvender sig til instituttet,
og antallet af disse har været stigende i 1981.
Ved den første kontakt med en klient/klientfamilie
- oftest en visiterende familiesamtale når den henviste
er et barn — skal der ikke kun træffes afgørelse,
om klinikken har et relevant behandlingstilbud (individuel-,
par- eller familieterapi eller pædagogiskpsykologisk
gruppedeltagelse), men også om, hvilken
terapeutisk erfaring, der er påkrævet i en given
sag - er sagen egnet i studenterklinikken eller egnet
som sag for en kandidat, eller er det påkrævet, at en
fastansat evt. sammen med en mindre erfaren terapeut
påtager sig opgaven. I perioder skal der endvidere
tages stilling til, om en ny klient/klientfamilie
opfylder de kriterier, der er opstillet for et givet terapeutisk
udviklingsarbejde eller forskningsprojekt.
Selve klientkontakten finder hyppigst sted på instituttet,
men i de senere år har instituttets medarbejdere
i stigende grad udført klientarbejde direkte i
klientens miljø eller i andre institutioner. En øget
bevidsthed om, i hvor høj grad det enkelte individs
psykiske vanskeligheder er affødt af den sociale kontakt,
det lever i, har tillige bevirket, at f.eks. socioøkonomiske
forhold, børnehave-, skole- og fritidshjemsforhold
og arbejdssituation mere og mere er
inddraget i behandlingsarbejdet.
I året 1981 har ialt 281 klienter/klientfamilier været
i behandling, heraf fortsatte 123 fra tidligere år.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Institut for klinisk Psykologi har på
forskellig måde relation til psykisk lidelse: dennes udviklingsbetingelser,
fremtrædelsesformer og behandlingsformer.
Forskningsaktiviteten fordeler sig ligeligt mellem
grundforskning, målforskning og udviklingsarbejder.
Til grundforskning hører projekter, der undersøger
almenpsykologiske betingelser for udvikling af
psykisk lidelse, både i bredere og snævrere forstand.
Andre projekter studerer, hvordan psykisk lidelse
fremtræder hos afgrænsede sociale grupper eller
grupper, der befinder sig i en sårbar udviklingsperiode
og hører således til målforskning.
Endelig knytter en del af forskningsvirksomheden
sig naturligt til instituttets kliniske virksomhed og
udgør løbende udviklingsarbejder vedrørende behandlingsmæssige
problemstillinger.
Grundforskning:
Seks projekter har grundforskningskarakter og omfatter
såvel teoretiske som empiriske arbejder.
Lektor, cand.psych. Judy Gammelgaard fortsætter
sin empiriske undersøgelse af kvindelig livssammenhæng.
Under det overordnede forskningstema: den
kvindelige subjektivitetsdannelse fortsætter Judy
Gammelgaard sit teoretiske projekt om »Psykoanalysens
kvindeteori«. Der publiceres løbende om dette
arbejde.
Lektor, M.Phil. Barry Hutchings fortsætter sit projekt
vedrørende autonome funktioner i forbindelse
med adskillelse af sensoriske faktorer. Projektet er i
dataanalysefasen. I samarbejde med overlæge J.C.
Poulsen og mag.art. H.H. Jensen fortsætter Barry
Hutchings databearbejdningen fra undersøgelsen
om habituerede responser under dia-zepam påvirkning
med henblik på studiet af transfer.
Lektor, cand.psych. Axel Larsen fortsætter en række
experimentelle studier over kognitive processer
sammen med mag.art. Claus Bundesen. Undersøgelserne
sigter på at klargøre funktionelle ligheder
mellem perceptuelle og kognitive procesforløb. Dataindsamlingen
i projektet vedrørende selektiv opmærksomhed
og gestaltdannelse er afsluttet. En rapport
om dette projekt er under udarbejdelse.
Lektor, cand.psych. Merete Lenstrup har påbegyndt
en undersøgelse af grandiositet og depression som
beslægtede former for narcissistisk forstyrrelse. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i dyberegående individuelle
behandlingsforløb.
Lektor, cand.psych. Hanne Schulsinger fortsætter
sin deltagelse i en prospektiv undersøgelse af børn af
skizofrene mødre. På basis af data fra ovenstående
undersøgelse er der påbegyndt en delundersøgelse af
»Diskontinuitet og kontinuitet af psykopatalogiske
forløbsmønstre.«
Lektor, cand.psych. John Smidt Thomsen fortsætter
arbejdet med teoretisk baseret undersøgelse af metoDet
humanistiske Fakultet 475
der og begrebsdannelser i psykoterapi. Der foretages
en analyse af begreber fra fænomenologi og eksistensfilosofi
med henblik på opstilling af integrerende
modeller, der har praktisk relevans.
Målforskning:
Seks projekter er målorienterede, idet de undersøger
konkrete problemstillinger hos afgrænsede målgrupper.
Lektor, cand.psych. Libby Tata-Stamboulopoulou
(tidl Arcel) har deltaget i et W.H.O. projekt i Athen,
Grækenland - febr. - aug. 1981 - vedrørende Børns
psykiske sundhed og psykosociale udvikling. Det
drejede sig om et omfattende kortlægningsarbejde
vedrørende psykisk sygdom hos græske børn og unge,
eksisterende serviceinstitutioner samt vurdering
af behov for udbygning af servicefunktionerne. Der
er udkommet en rapport om dette arbejde. Derudover
uddyber Libby Tata videre den teoretisk-empiriske
analyse af relationen mellem socialrådgiver og
klient. Endelig fortsætter Libby Tata sin koordination
og deltagelse af en sammenlignende undersøgelse
af selvmordsforsøg hos danske/græske kvinder, et
tværkulturelt studie af sociokulturelle faktorer.
Lektor, cand.psych. P.V. Bentsen bearbejder sin efterundersøgele
af tidligere børne- og ungdomsforsorgselever.
Arbejdet er en samfundsmæssig beskrivelse
af social funktion på grundlag af registeroplysninger
fra primærkommuner og tidligere opholdsinstitutioner
samt central registrering af eventuelle afvigere.
Lektor, cand.psych. Annie Darum har afsluttet BOEL-
projektets anden fase og en rapport er udgivet.
Annie Darum har påbegyndt et klinisk-psykologisk
projekt vedrørende psykologisk rådgivning af gravide
i samarbejde med Hvidovre Hospital.
Adjunkt, cand.psych. Ingrid Leth har afsluttet sin
undersøgelse af fattige familier, personlighed og udviklingsbetingelser.
Der er udkommet en rapport om
dette arbejde. Derudover fortsætter Ingrid Leth med
en opfølgning og uddybning af materialet fra ovenstående
projekt om fattige familier med henblik på at
belyse »Pubertetsudvikling og selvstændighed.« Endelig
fortsætter hun sin interviewundersøgelse af
medlemmer fra to fagforeninger. Undersøgelsens
sigte er at belyse »Arbejdsløshedens helbredsmæssige
følger.«
Lektor, cand.psych. Gretty M. Mirdal har afsluttet
første fase af sin undersøgelse af herboende tyrkiske
kvinders psykiske og sociale problemer. En tilfældig
udvalgt gruppe på ca. 40 kvinder fra Ishøj er blevet
interviewet i projektets første fase. Dette materiale er
blevet analyseret, og man er gået igang med projektets
anden fase, interviews med tyrkiske kvinder i
København.
Lektorerne, cand.psych. Vivi Maar og cand.psych.
Per Schultz Jørgensen deltager fortsat i projekt »Forskole
Gladsaxe 76.« Dataindsamlingen, som er foretaget
igennem 5 år, er afsluttet, og den endelige bearbejdning
og beskrivelse er påbegyndt.
Udviklingsarbejder:
Syv projekter er udviklingsarbejder. Det vil sige, at
de udvikler og nuancerer instituttets kliniske virksomhed
både med henblik på udvikling af det konkrete
klientarbejde og med henblik på den praksisorienterede
undervisning, der er knyttet til dette arbejde.
Udviklingsarbejderne er alle teamarbejde, der for
visse projekters vedkommende kan inddrage instituttets
kandidater og/eller studerende.
Ved instituttets afdeling for unge og voksne gennemføres
analyser af klientpopulationen med særligt
henblik på at klargøre kriterierne for klientudvælgelsen.
Lektor, cand.psych. Ole Almstrup studerer fortsat
ændringer i en klientpopulation over en femårig periode.
Undersøgelsen baseres på instituttets journalmateriale.
Lektorerne, cand.psych. Kirsten Boman, cand.psych.
Jytte Vestergaard-Bogind og cand.psych. Eric
Friis Jørgensen fortsætter udviklingsarbejdet med
samtalebehandling af par med særligt henblik på udviklingsstadier
i parforholdet.
Lektor, cand.psych. Eric Friis Jørgensen fortsætter
sit arbejde med udvikling af en formidlingsmetode af
psykologisk grundviden til andre faggrupper. Eric
Friis Jørgensen har påbegyndt et arbejde med at
udvikle og afprøve en metode til brug ved udvælgelse
af klienter til analytisk orienteret gruppeterapi.
Lektor, cand.psych. Merete Lenstrup og lektor,
cand.psych. Vivi Maar fortsætter udviklingsarbejdet i
forbindelse med gennemførelse af en gruppeanalytisk
gruppeterapi med mulig anvendelse af denne
terapiform på andre typer af klientgrupper.
Lektor, cand.psych. Bent Strandbygaard har sammen
med lektor, mag.art. Olav Storm Jensen afsluttet
en forsøgsundervisning med inddragelse af kropsterapi.
En rapport fra dette projekt er udsendt. løvrigt
fortsætter Bent Strandbygaard sit hidtidige udviklingsarbejde
inden for området kropsterapi.
Lektor, cand.psych. John Smidt Thomsen har i samarbejde
med kandidat, cand.psych. Claus Holm foretaget
en undersøgelse af korttidsterapi med klienter,
der er i akut krise efter forskellige tab, såsom
dødsfald i den allernærmeste familie.
Lektor, cand.psych. Vestergaard-Bogind har efter
en pause genoptaget udviklingsarbejdet vedrørende
korttidsterapimodeller inden for læge-psykologsamarbejde.
476 Universitetets årbog 1981
Gæsteforskere:
Cand.psych. Hanne Munck har siden 1.10. 1981 — under
udvalget fra Småbørnsforskningen - været tilknyttet
instituttet med støtte fra det lægevidenskabelige,
det humanistiske og det samfundsvidenskabelige
forskningsråd.
Redaktions- og rådsarbejde:
Lektor, cand.psych. F.V. Bentsen er medlem af Danmarks
Pædagogiske Instituts faglige Råd.
Lektor, M.Phil. Barry Hutchings har overtaget
dansk redaktion af input til Psychological Abstracts.
Lektor, cand.psych. Fer Schultz Jørgensen er fortsat
redaktør af tidsskriftet Nordisk Psykologi samt medlem
af Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Publikationer:
Darum, A., et al, 1981; Tværfagligt udviklingsarbejde
omkring den fødselsforberedende undervisning.
Dansk Psykolog-Nyt, 7. s. 200-208.
- 1981: BOEL-projektets 2. etape. Logos Særtryk, 7,
80 s.
Gammelgaard, L, 1981: En kamp for det rigtige liv.
Rhodos, 120 s.
- 1981: Aktiv-Passiv polariseringen i kvindeligheden.
Pigeliv - Emmeline, 21 s.
- 1981: Introduktion til Ulrikke Prokop. RUC. 20 s.
Hutchings, B., Mednick, S.A., Teilmann, K.S., Gabrielli,
W.F. & Christiansen, K.O.: »Social Class
and Grime in an Adoption Gohort«. American Sociological
Review (in press), 25 s.
- Andersen, E., & Jansen, G: »Højde og vægt hos
danske børn«. Ugeskrift for Læger (in press), 22 s. +
10 fig.
Larsen, A., & Bundesen, G., & Farrell, 1981:
Mental transformations of size and orientation.
Kap. 16 i Long, J.B. & Baddeley, A.D. (reds.)
Attention and Performance IX pp. 279-294 Hilsdale,
N. Jersey: L. Erlbaum/J. Wiley.
Leth, L: 1981: Fattige familier, personlighed og udviklingsbetingelser.
— Klinisk Psykologisk skriftserie,
123 s.
Mirdal, G.M.: Nyfødte børn på hospital. København:
Kommiteen for Sundhedsoplysning, 1981, 16 s.
- Forældre - barn »binding«. Om udviklingen af
forældrenes forhold til deres nyfødte barn. I Lennart
Kohler & Joaw Merrick, (eds.) Nordisk Idrobok
i socialpediatrik. Lund (under offentliggørelse),
20 s.
- Tyrkiske kvinder i Danmark. I Psykologi, 1982 nr. 2,
6 s. (under offentliggørelse).
Maar, V., Kyng, B. & Rasmussen, L., 1981: Småbørn
i Mørkhøj, Psykologisk Institut, Århus Universitet,
64 s.
Schulsinger, H., Schulsinger, F., 1981: Genetics and
Glassification, in Schulsinger, Mednick, Knop
(eds.): Longitudinal research, Methods and uses in behavioral
science, pp. 103-117, Martinus Nejhoff Publishing.
- & Schulsinger, F., 1981: Report on a visit to Tanzania
(March 20-April 18, 1981) in connection
with a TANZANIA-WHO-DANIDA mental
health programme, 20 s.
- & Schulsinger, F., 1981: Hjælp til sindslidende i
Tanzania. Udvikling, 4, pp. 26-28.
- & Schulsinger, F., Parnas, J., Mednick, S.A.,
Teasdale, T.W.; Behavioral precursors of schizophrenia
spectrum. A prospective study. Archives
of General Psychiatry. In press, 19 s.
- Schulsinger, F., Parnas, J., Teasdale, T.W., Mednick,
S.A.: Perinatal complications and clinical
outcome within the schizophrenia spectrum. Brit.
Joum. of Psychiatry, in press, 13 s.
Strandbygaard, B. & Storm Jensen, O., 1981: Projekt
kropsterapi. Et eksperiment med en teoripraksis-
integrerende psykologiundervisning. Institut
for klinisk Psykologi og Psykologisk Laboratorium.
48 s. (stencil).
Tata-Stamboulopoulou, L. & Tsiantis, J. & Mardikian-
Gazerian, B. & Sipitanou, A: 1981 — National
Gase Study in Ghild Mental Health and Psychological
Development, Greece. Ministry of Social
Affairs, 127 s.
Gæster og rejser:
Lektor, cand.psych. Judy Gammelgaard har holdt oplæg
ved et symposium om pigesocialisering ved
Marxistiske Folkeuniversitet i Stockholm. Judy
Gammelgaard har endvidere gæsteforelæst ved Roskilde
Universitetscenter om kvindeforskning.
Lektor, cand.psych. Gretty Mirdal har holdt foredrag
ved »The fifth seminar of the Intergovernmental
Gommitee for Migration«, Geneve. Hun har tillige
gæsteforelæst på Rigshospitalet i Heinild-foredragsrækken,
ligesom hun har holdt foredrag på
Hålsovårdshogskolan, Goteborg om »Den tidlige
forældre-barn binding«.
Lektor, cand.psych. Vivi Maar har deltaget i Nordisk
Psykologkongres, aug. 1981 om emnet: Positive
og negative erfaringer i et 5-årigt forskningsforløb
omkring småbørnsfamilier.
Lektor, cand.psych. Hanne Schulsinger har deltaget
med inviteret foredrag: »Gontinuity and discontinuity
of psychopathology« ved »The Society of Life History
Research in Psychopathologyw's konference
23-25. november 1981 i Monterey, Kalifornien,
USA.
Lektor, cand.psych. ^0^« Smidt Thomsen har for Socialstyrelsen
i samarbejde med Den sociale Højskole,
Århus, afholdt forelæsninger og kursus vedrørende
Det humanistiske Fakultet 477
»Parforhold, kriser og samlivsophør« for medarbejdere
med socialformidlende funktioner.
Lektor, cand.psych. Libby Tata-Stamboulopoulou har
gæsteforelæst ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Forskerkursus
III om »Kvalitative metoder i socialpsykiatrisk
Forskning«, sept. 1981. Hun har endvidere
deltaget med inviteret foredrag om »Distriktpsykologiske
erfaringer i Italien« i et græsk/fransk symposium
om Social Psykiatri i Athen 10-13 dec. 1981.
Axel Larsen
3: Det Psykologiske Laboratorium:
Stab:
4 professorer, 29 lektorer, 1 adjunkt, 9 kandidatstipendiater,
25 eksterne lektorer, 17 undervisningsassistenter,
8 hjælpelærere, l?1/^ TAP'er, 12 fondslønnede
forskningsassistenter.
Forskningsvirksomhed:
For den psykologiske forskning er det erkendelsesteoretiske
grundlag blevet et stadig mere påtrængende
problem. Udad giver dette forhold sig til kende
som en stadig mere uoverskuelig pluralisme (eksempelvis
i terapeutiske tilbud), indad i, at den enkelte
forsker selv nødes til at tage sit forskningsprojekts
teoretiske grundlagsproblemer med i sit arbejde.
Forskningen ved psykologisk laboratorium, der
historisk har været præget af, at en »skole« kunne
tjene som referenceramme for såvel konformister
som non-konformister, har i dag et pluralistisk forskningsmiljø,
hvor repræsentanter for et stort antal
»skoler« arbejder sammen på lige fod under samme
hat. Den indbyrdes kommunikation er i konstruktiv
udvikling; men forskningen er tydeligt præget af, at
de basale grundproblemer tackles ud fra meget forskellige
præmisser, også hvor de rent konkrete forskningsprojekter
tilsyneladende griber ind i eller supplerer
hinanden;
Fortsat forskning i angstens erkendelsesmæssige
funktioner - med vægten lagt på metodiske problemer
i forbindelse med indsamling og bearbejdelse af
empiriske data. (Svend Børge Andersen).
Undersøgelse af udviklingspsykologiske hovedteorier
med henblik på disses mulighed for at udgøre et
grundlag for pædagogisk praxis. Der viser sig principielle
vanskeligheder p.g.a. deres begrebsverden og
deres indbyggede moralfilosofi. Dette demonstreres
klart hos Piaget. (Inger Bernth).
Viderearbejde med udvikling af »projektarbejde
som undervisningsform«. (Jens Berthelsen).
Viderearbejde inden for området Hjemmets psykologi
med begrebs- og metodeudvikling, bl.a. gennem
en 4 mdrs. prøvebeboelse af det på laboratoriet etablerede
Experimentalhjem. Arbejdet i hjemmet er sat
i centrum, og spørgsmålene om hjemmet som textog
billedarbejdsplads, herunder om video- og hjemmedatamaters
mulige rolle i fremtidens hjem er taget
op til nærmere analyse. (Kresten Bjerg).
Automationsprojekt om NS-teknologis forudsætninger
og konsekvenser er under afslutning, og rapport
om projektet vil være færdig i 1982. Pilotstudie
af arbejdsmarkedets og arbejdsløshedens struktur i
Ribe amt, i samarbejde med Karin Borg. Studie af
en skoleklasses udvikling fra 1. til 5. skoleår, i samarbejde
med Karin Borg og folkeskolelærere fra Københavns
Kommune. Projekt om den industrielle revolution
i Danmark påbegyndt. (Vilhelm Borg).
Under temaet: 'Psykobiologiens grundlagsproblemer'
foretages tværvidenskabelige studier af adfærdsforskningens
(særlig ethologiens) ontologiske
og erkendelsesteoretiske problemer, for v.hj.a. en
konstruktiv anvendelse af den historisk-ideologikritiske
metode at nå frem til et fælles ontologisk grundlag
for biologi og psykologi. De foreliggende resultater
er under redaktion til udgivelse i bogform; »Om
adfærdens årsager, fra adfærdsteori til bevidsthedsforskning
«. (Søren Brier).
Projektet »hem recognition with automatized
performance«, samt - i samarbejde med Axel Larsen
& Joyce E. Farrell - projekterne »Visual apparent
movement; transformations of size and orientation«
og »Velocity constraints on apparent rotational movement
« er blevet afsluttet med udarbejdelse af tre
artikler. Der er endvidere arbejdet med projekterne
»Visual apparent movement; evidence for separate
short- and long-range processes« (i samarb.m. Larsen
& Farrell), »Visual segregation, selective attention
and Pattern recognition« (i samarbejde med
Lisbeth Harms), »Measuring elficiency of selection
from visual displays« (i samarbejde med Leif F. Pedersen)
og »Visual selection by color« (i samarb.m.
Pedersen & Larsen). (Claus Bundesen).
Udredning af nogle teoretisk-metodiske problemstillinger
for en historisk-materialistisk psykologi,
specielt med henblik på en sådan teori om personligheden
og dens udvikling, og i forbindelse hermed det
praktiske og analytiske arbejde i et psykologisk rådgivningsprojekt,
konciperet ud fra sådanne retningslinjer.
(Ole Dreier)
Videreførelse af en ny-læsning af Freud, der forventes
at resultere i et publikationsfærdigt manuskript
i løbet af 1982. (Åge Haugland).
Videreførelse af en efterundersøgelse (18 måneder)
af neurotiske patienter i behandling på Arthur
Janov's Primalinstitut i New York under anvendelse
af kvantitative EEG-metoder - i samarbejde med
professor L. Goldstein, Rutgers Medical School,
N.J., USA. Resultaterne viste dels en normalisering
478 Universitetets årbog 1981
af de hemisfæriske lateralitetsforhold hos patienterne
og dels en større afspænding og fleksibilitet af den
højre, emotionelt betonede hemisfære. Nogle af disse
resultater præsenteredes i et symposium på den 3.
Verdenskongres i Biologisk Psykiatri i Stockholm i
Juli 1981. (Erik Hoffmann).
Handicap og livskvalitet: Forskningsprojekt med
det formål at udforske de basale kommunikationsformer
mellem handicappede, forældre, pædagoger,
psykologer m.v.. Det har således relation både til
psykologi og til pædagogik. (Jørgen Hviid).
Projekt, hvor lovmæssigheder for momentane adfærdsændringer
i form af engangsbetingning og responsgeneralisering
søges kortlagt. Selv hos laverestående
pattedyr kan adskillige adfærdsformer betinges
momentant efter princippet: Den adfærd der
kommer lige før en tilfældigt præsenteret belønning,
stiger straks i frekvens. Forsøgene søger at klarlægge
de optimale omstændigheder for denne effekt samt
for den samtidigt virkende mekanisme for responsgeneralisering.
Ved responsgeneralisering ses at også
lignende adfærdsformer stiger i frekvens. Projektet
foregår inden for eksperimentelt-naturalistiske rammer
med rotter og aber som forsøgsdyr. (Iver
Iversen).
Videregående og udvidet undersøgelse af håndskrift-
forstyrrelser hos patienter med cerebral atrofi
med henblik på udvikling af en neuropsykologisk
grafometrisk testmetode til påvisning af intellektuel
reduktion. Den resterende del af analyse og statistisk
behandling samt beskrivelse af resultater genstår.
(Connie Ankjær Jensen).
Videre teoretiske og praktiske studier i forbindelse
med udforskningen af menneskets udfoldelse og selvforståelse
som erkendende, kropsligt subjekt. To manuskripter
er i 1981 blevet færdiggjort og publiceret.
(Olav Storm Jensen).
Under udarbejdelse: en publikation om den emotive
og den cognitive følelseshæmnings fænomenologi.
(Martin Johansen).
Modelteoretisk projekt omfattende de matematiske
fag og deres realvidenskabelige og tekniske anvendelser
(i psykologi i form af bl.a. psykologisk statistik),
samt arbejde med psykologiens videnskabsteori
og grundlagsproblemer. Førstnævnte projekt er
udmøntet i nogle modelteoretiske seminarer (medarrangør).
Det andet projekt er kommet til udtryk i
arbejdet i redaktionen af, og artikler publiceret i
tidsskriftet Psyke & Logos. (Benny Karpatschof).
Nedskrivning og oversættelse af orale traditioner
fra Bellona (Salomonøerne) vedrørende sociale konflikter
(498 sider). (Rolf Kuschel).
Forskning i betingelserne for neurosens opståen
og begrebsliggørelse med henblik på bl.a. at eftervise
psykopatologiske fænomeners status som empirisk
kilde til psykologisk viden. (Simo Køppe).
Med inspiration i Handicap-året er en række projekter
inden for forskellige handicap-områder forberedt.
Samtidig er en række testpsykologiske projekter
videreført. (Lars von der Lieth).
Med udgangspunkt i en generel problemstilling
om de tayloristiske arbejdsorganiseringsprincippers
aktuelle udbredelse i den vesteuropæiske industri arbejdes
der med en række konkrete analyser af kampen
for arbejderkontrol på de italienske FIAT-fabrikker
siden slutningen af 1960'erne. (Børge Lorentzen).
Forskning centreret om en dybere analyse af adfærdssekvenser
hos dyr påvirket af dopamin-stimulerende
stofier samt til udvikling af lignende metoder
til brug hos mennesker med skizofrene eller andre
»mentale« lidelser. Forskningen benytter avancerede
metoder til EDB-analyser af adfærd, udviklet af
stud.mag. Magnus Magnusson, med hvem et nært
samarbejde er blevet etableret. I løbet af 1982 skulle
disse metoder endeligt kunne udnyttes i arbejdet
med psykiatriske patienter. (Melvin Lyon).
Undersøgelsen »Vejledende prøver i børnehaveklassen
og disse prøvers værdi for indskolingsprocessen
« er fortsat. Den første af 3 årgange forlod i 1981
3. klasse og data for dem behandles nu som pilotmateriale.
(Aksel Mortensen).
Samarbejde indledt med professor A. Giorgi, Duquesne
University, Pittsburgh, Pennsylvania, om
udarbejdelse af et manuskript til en bog på engelsk
om basale beskrivefsespsykologiske problemer. Udarbejdelse
af en række forelæsningsmanuskripter
med henblik på en serie gæsteforelæsninger ved Duquesne
University i marts/april 1982. Fremstilling af
nyt eksperimentelt udstyr til undersøgelser over den
visuelle lokalisations afhængighed af muskulær tonusfordeling
pågår, omend med nogen forsinkelse,
betinget af tekniske forhold. (I.K. Moustgaard)
Videreførelse af arbejdet med en historisk og metodisk
klargøring af den socialpsykologiske ungdomsforskning.
Et foreløbigt arbejde i denne sammenhæng:
»Ungdom og modkultur« er udgivet i Udkast
nr. 2. 1981. Et større arbejde ventes færdiggjort i
1982. Medvirken i redaktionen af Udkast nr. 1 og 2,
1981. (Sven Mørch).
Under titlen »Farmakologisk fremkaldte adfærdsændinger
hos dyr og forbindelsen til psykoser hos
mennesker« er der blevet arbejdet med indgift af
forskellige psykoaktive stoffer (amfetamin, LSD,
mescalin o.a.) i forsøg på at indkredse grundlaget for
disse stoflers psykosefremkaldende virkninger hos
mennesker. Der arbejdes dels med adfærdsmæssige
metoder (betingede adfærdsændringer, diskriminationsforsøg,
måling af effektivitet etc.) og dels med
farmakologiske procedurer (kemiske og anatomiske
læsioner af hjernevæv, måling af biokemiske variable
i hjernen). Arbejdet, der foregår i samarbejde med
og ved Set. Hans Hospitals forskningslaboratorium
og Behavioral Pharmacology Laboratory, UniversiDet
humanistiske Fakultet 479
tv of South Carolina, Columbia, har dels grundforskningsmæssigt
sigte (hjerne/adfærds-sammenhæng),
dels terapeutisk (udvikling af modeller for
adfærdsmæssig og/eller farmakologisk behandling af
psykoser). (Erik Bardrum Nielsen).
Empirisk og teoretisk arbejde med spørgsmålene;
Hvilke sider ved virkeligheden har vi overbetonet i
vor kultur (herunder også psykologien)? Hvordan
kan vi gennem en symboliserende erkendelse, på en
forstående måde, blive forbundet med de sider af
virkeligheden, som i vor kultur (og psykologi) nærmest
er blevet ekskommunikeret som »irrationalitet
«? Kan en symboliserende erkendelse af numinøse
aspekter ved virkeligheden medvirke til at give hverdagslivet
ny mening og værdi? Kan en ensidig personlighedsudvikling
derved vendes til en mere alsidig
udvikling? (Torsten Ingemann Nielsen).
Under hovedtemaet: forholdet mellem »magtens«
undertrykkelses- og censureringsformer og de radikale
bevægelsers formuleringer af oprøret i kunstneriske,
politiske, videnskabelige, sexualpolitiske temaer
— er vægten blevet lagt på Michael Foucault's,
Jacques Lacan's og Gilles Deleuze's forfatterskaber.
(Eone Pål).
Videreførelse af arbejdet med psykologiens idehistorie.
Et studium af forholdet mellem erkendelse og
holdninger indledt. (Johs. Mørk Pedersen).
Fortsatte undersøgelser af motivationsforhold hos
dyr, af kemisk kommunikation hos arten Phoxinus
phoxinus, og af interaktionsforhold hos primater
(Årbog 1980 s. xxx). I undersøgelsen af motivationsforhold
hos dyr er der for midler stillet til rådighed af
det humanistiske fakultet udskiftet forskelligt apparatur,
ligesom der er tilført supplerende dyrehold.
Undersøgelsen af kemisk kommunikation er fortsat
med afprøvning af nye fraktioner. Undersøgelsen af
interaktionsforhold hos primater er fortsat med ny
databehandlingsmetode. I fortsættelse af sidstnævnte
undersøgelse er der ved Institut for human ethologi
i Montpellier (INSERM, Unité 70) indledt en
komparativ undersøgelse af leg og fri aktivitet hos
psykotiske og normale børn. (Arne Friemuth Petersen).
Sammenhængen mellem kulturform, personlighed
og tænkemåde. Sammenhængen mellem kommunikationsforstyrrelser
og personlighedsudviklingen.
Indvandrerbørns sprogproblemer og indskolingsproblemer.
(Arne Poulsen).
Fortsat studium af socialfænomenologiske synspunkters
relevans for udviklingen af en personteoretisk
orienteret socialpsykologi - med en analyse af
ethnometodologiske synspunkter som dominerende.
(Arne Prahl).
Forsknings- og foredragsrejse til U.S.A., forårssemesteret.
Visiting researcher ved New York State
Univ. at Stony Brook og Boston Univ. Foredrag med
titlen »Fundamental Principles for a Theory of
Consciousness« i Boston Colloquium for the Philosophy
of Science, samt fremlæggelse af min forskning
ved Harvard Univ., Massachusetts Institute of
Technology, Princeton University og New York City
University Graduate Center. Udgivelse af »Subjekt
og objekt. En afhandling om psykologiens grundlagsproblemer
«, antaget til forsvar for den filosofiske
doktorgrad aug. 1981 og forsvaret 4. december 1981.
(Nini Prætorius)
Projektet: »Begrebsdannelse som virksomhed«,
der retter sig mod at bidrage til en afklaring af relationen
mellem betydnings- og bevidsthedsproduktion
ved at foretage den biografiske analyse af efterog
foregribende begrebsudvikling med henblik på at
konstruere en metateori til fremstilling af konkrete
teorier om begrebsdannelsen som virksomhed. (Ole
Eistrup Rasmussen).
Dansk/tyrkisk litteraturpsykologisk undersøgelse
af det kollektive versus det individuelle i litteraturoplevelsen,
i samarbejde med lektor, cand.mag. Cay
Dollerup og skolepsykolog Carsten Rosenberg Hansen
+ et tyrkisk team. - Databehandling af et stort
observationsmateriale vedrørende forskellige primaters
sociale adfærd, udført i samarbejde med lektor,
mag.art. Arne Friemuth Petersen og stud. psych.
Svend Aage Jepsen. (Iven Reventlow).
Der arbejdes med udvikling af en elementær teori
for ioudness', bl.a. baseret på en tidligere udviklet
model for de auditive sansecellers funktionsmåde.
(Strange Ross).
Forarbejde til projektet: med udgangspunkt i almindelige
småbørns vækstvilkår at søge at indkredse
og begribe centrale forudsætninger for udviklingen
af selvbestemmelse. Fokus rettes dels mod forældrenes
vilkår, egne livsperspektiver og ønsker for børnene.
Dels undersøges det, hvorledes barnet opbygger
sin erfaringsverden og udvikler sine handleevner
gennem sit engagement i sine forskellige levemiljøer.
Der er tale om en to-årig forløbsundersøgelse af 4
børn i 3-årsalderen og deres forældre. Den teoretiske
og metodiske tilgang er kvalitativ og helhedspræget.
(Ivy Schousboe).
Sammenskrivning af en lille bog eller stor artikel
med forventet udgivelse i 1982, omhandlende en
vurdering af Københavner-skolen og ethologien med
hensyn til metodik i person-beskrivelse og personobservation.
Problemstillingen indsættes i en hermeneutisk
ramme. (Erik Schultz).
På psykologisk laboratorium er indsamlingen af
data om revalidenders psykiske problemer i forbindelse
med revalideringsprocessen afsluttet, og rapportskrivningen
forventes afsluttet i 1982. Ligeledes
er dataindsamlingen vedrørende brevbæreres psykiske
arbejdsmiljø tilendebragt, og rapport herom forventes
afleveret i 1982. (Poul Vidriksen).
Koordinerende og igangsættende funktion i forhold
til 5 forskningsprojekter, hvori deltager en ræk480
Universitetets årbog 1981
ke stipendiater (i alt 5) samt en gruppe af tværvidenskabeligt
arbejdende personer (6). Derudover 2 publikationer
med 2 medforfattere. løvrigt koordinering
og udvikling af faget neuropsykologi på landsbasis.
(Rolf Willanger).
Publikationer:
Bjerg, K., 1981: Hjemmet som Text- og Billedarbejdsplads
i Fremtiden. - Futuriblerne, Temanummer
om Kulturformidling, 3-6.
- Hjemmenes Tværfag 4. årg. 1-2, 3-4.
Brier, S., 1981: Introduktion til humanethologien:
ideologi eller videnskab? - NICHE, nordisk tidsskrift
for kritisk biologi, 2 (2), 96-1 16.
- Om grænser for sammenligning: den komparative
metode og spørgsmålet om humanethologiens
genstand. - NICHE, nordisk tidsskrift for kritisk
biologi, 2, (2), 117-151.
Bundesen, C., A. Larsen & J.E. Farrell, 1981: Mental
transformations of size and orientation. - In:
J.B. Long & A D. Baddeley (Eds.), Attention and
Performance IX, 279-294. Hillsdale, New Jersey:
Lawrence Erlbaum/John Wiley.
Dreier, O., 1981: Marxistisk Psykologi. - SYMPOSION,
tidsskrift for filosofi, Odense. 24 sider.
- 1981: Psykologien som en historisk-materialistisk
videnskab. Om A.N. Leontjevs almene psykologi.
- PSYKE og LOGOS, København. 42 s.
- Teori og empiri. Indledning. - UDKAST, 9, 1.
Artiklen indleder to artikler, oversat sammen med
Andersen, H. om dette emne, s. 8-40.
Engelsted, N., 1981: Om den politiske natur. Forlaget
Antropos, København.
Haugland, A., 1981: Freuds Vision. - Berlingske
Tidendes kronik d. 4. sept. 1981 (i anledning af
Freud's 125-års dag).
Hoffmann, E. & Goldstein, L., 1981: Hemispheric
quantitative EEG changes following emotional reactions
in neurotic patients. — Acta Psychiatrica
Scandinavica, 63, 153-164.
- 1981: Biofeedback-induceret muskelafslapning:
Teoretiske, terapeutiske og neurofysiologiske
aspekter. - Nordisk Psykologi, 33, 11-25.
- 1981: The significance of the right cerebral hemisphere
in hyperemotional activity as measured
by quantitative EEG. Paper presented at the 3rd
World Congress of Biologicai Psychiatry, Stockholm,
July 1981.
Hviid, ]., 1981: Handicap og livskvalitet. - Tidsskrift
for Specialpædagogik, 59, 1-100.
Iversen, I.H., 1981: Response interactions with signaled
delay of reinforcement. - Behaviour Analysis
Letters, I, 3-9.
1981: Response interactions with unidirectional
changeover delay in concurrent schedules. — In:
C.M. Bradshaw, E. Szabadi & C.F. Lowe (Eds.):
Quantifications of steady-state operant behaviour.
Jensen, O. Storm, 1981: Kropspsykologi og orgasme.
- I: Nørretranders, T. (red.): Hengivelse - En
debatbog om mænds orgasmer. Informations Forlag.
s. 144-161.
- sammen med Strandbygaard, B., 1981: Projekt
kropsterapi — Et eksperiment med en teori-praksis-
integrerende psykologiundervisning. — Institut
for Klinisk Psykologi og Psykologisk Laboratorium.
48 sider.
Johansen, M., 1981: Fænomenologiske træk ved
hæmning af følelser og hæmningsfølelser. 1. - Psyke
og Logos, 2.
Karpatschof, B., 1981: Leontjevs virksomhedsbegreb
og menneskets virksomhed. - Psyke og Logos,
1.
- sammen med Karpatschof, L., 1981: Voldens væsen.
- I: Jørgen Pauli Jensen og Jytte Thorbeck
(eds.): Vold og modvold i Danmark, Hekla, København.
- (som medlem af gruppen KRISTA — KRItiske
STAtistikere), 1981: Hvor ligger Ballerup? (Populærvidenskabelig
artikel om modelteori). — NATURKAMPEN,
21.
Kuschel, R., 1981, medforfatter til: Elbert, S.H.,
Kuschel, R. & Taupongi, T.: Dictionary of the
Language of Rennell and Bellona. Vol. IL — National
Museum of Denmark. 78 sider.
- 1981: medforfatter til: Monberg, T. & Kuschel,
R.: Tales from Rennell and Bellona. - National
Museum of Denmark.
Køppe, S. sammen med Andkjær Olsen, O., 1981:
Freuds's psykoanalyse. - Gyldendal.
- 1981: Freud re-assessed. (Anm. af 3 Freud-publikationer).
AGRIPPA, 3, 81-98.
Lieth, L.v.d., 1981: Forskningsstrategier i audiologopædisk
forskning. — Nordisk Tidsskrift for Logopedi
og Foniatri, 6, 1. s. 34-44.
- 1981: Et handicap er den psykologiske overbygning
på en invaliditet. — SKOLEPSYKOLOGI,
18, 1. s. 5-11.
- Batory, 1. & Knudsen, P., 1981: Teletyper-experiment
in Denmark. — Congress Report of the International
Congress of the Hard of Hearing. Hamburg.
s. 157-160.
- 1981: medforfatter til: Reichstein, J. & Lieth,
L.v.d.: Learning from the experience of student
teachers with simulated hearing loss. — Congress
report of the International Congress of the Hard
of Hearing. Hamburg, s. 302-307.
Lorentzen, B., 1981: En subjektivitet i akut krise -
modsætninger mellem arbejderkultur og ungdomskultur
i det italienske samfund. — UDKAS I,
9, 3/4.
Lyon, M., 1981, medforfatter til: Ellison, G.,
Nielsen. E B. & Lyon, M.: Animal model of PsyDet
humanistiske Fakultet 481
chosis: Hallucinatory behaviors in monkeys during
the late stage of continuous amphetamine intoxication.
- lournal of Psychiatric Research, I6y
13-22.
Moustgaard, I.K., 1981: Beskrivelse og Kommunikation.
Kapitler af beskrivelsens psykologi. — Det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Historisk-
filosofiske Meddelelser, 50, 2. 293 sider.
Mørch, S., 1981: Ungdom og modkultur. - UDKAST,
9, 2. 40 sider.
Nielsen, E.B., 1981: Rapid decline of stereotyped behavior
in rats during constant one week amphetamine
administration via implanted osmotic ALZET
minipumps. - Pharmacology, Biochemistry
and Behavior, 15, 161-165.
- 1981: ElTects of d-amphetamine and LSD on simultaneous
visual discrimination. — In: C.M.
Bradshaw et al.: Quantification of steady-state
operant behavior, NH: Elsevier.
Nielsen, T. Ingemann, 1981: Psyke og Numen. Om
virkelighed, virkelighedserkendelse og transcendens.
- Psyke og Logos, 2, 215-242.
Petersen, A. Friemuth & Garrigues, P., 1981: On
behavioural similarities between animal and human
stereotypes. — With a note on a preliminary
analysis of stereotypic movements in psychotic
children. - The Society for Veterinary Ethology,
London, s. 1-8.
Poulsen, A., 1981: Halvsprog og kognitiv udvikling.
- SKOLEPSYKOLOGI, IS, 104-122.
- 1981: Intelligens, udvikling og produktionsmåde.
- Psyke og Logos, 2, 109-138.
Prætorius, N., 1981: Subjekt og objekt. En afhandling
om psykologiens grundlagsproblemer. (Disputats).
Thanning og Appels forlag, København.
416 s.
Rasmussen, O. Eistrup, 1981: Virksomhedens almene
bestemmelser. — I^syke og Logos, 3. 24 sider.
Reventlow, L, 1981: Ir^ Dollerup, C. (Ed.), Reventlow,
I. & Hansen, G.R.: Report on the Selection
Procedure Based or^ Reader's Responses to the
original Nine Tales in Denmark. Report nr. 8.
Fairytale. An Interdisciplinary Turco-Danish
Study of the Collective v. the Individual Nature of
the Response to Litterature. (64 s. dupl.)
Vidriksen, P., 1981: Vort arbejdsmiljø, 28 sider temahefte
udarbejdet til L O.s landsskole.
- sammen med Blom, L., 1981: Det sunde menneske,
12 sider temahefte udarbejdet til L O.s landsskole.
Willanger, R., 1981: Denial and neglect of hemiparesis
in right-sided apoplectic lesions. - Acta Neurol.
Scandinav. 64, 310-326.
- Visual neglect in right-sided apoplectic lesions. -
Acta Neurol. Scandinav. 64, 3 2 7-336.
I sommeren 1981 udkom en pjece med mere uddybende
beskrivelser af projekter på Psykologisk Laboratorium.
Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til
laboratoriet.
Periodica:
PSYKE og LOGOS, tidsskrift for teoretisk psykologi.
I 1981 udkom nr. 1-2. UDKAST: tidsskrift for
samfundsvidenskab. I 1981 udkom nr. 1-4.
Erik Schultz
4: Institut for Pædagogik
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 4 eksterne lektorer, 6 undervisningsassistenter,
1 overassistent, 3 assistenter, 1
bibliotekar.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter en række
historiske, teoretiske og empiriske projekter inden
for det pædagogiske fagområde.
Instituttets historisk orienterede forskning omfatter
såvel et realhistorisk præget projekt, nemlig lektor
Joan Conrads undersøgelse over den pædagogiske
uddannelse af lærere til den højere skole, som et
mere idehistorisk præget projekt, nemlig lektor Thyge
Winther-Jensens undersøgelse over de didaktiske
ideers historie.
Instituttets teoretisk orienterede forskning omfatter
bl.a. et projekt om pædagogik-historiens videnskabsteoretiske
grundlag ved lektor Sven Erik Nordenbo
og et projekt om Bourdieu-skolens uddannelsessociologi
ved professor Staf Callewaert.
De empiriske projekter koncentrerer sig om førskolen,
gymnasiet, de højere uddannelser og voksenundervisningen.
Inden for førskoleområdet arbejder
lektor Lars Jakob Muschinsky med et projekt om
hverdagsliv i børnehaven. Inden for gymnasieområdet
arbejder lektor Helge Dohn med en undersøgelse
af elevfrafaldet i gymnasiet, og professor Staf Callewaert
og lektor Per Fibæk Laursen arbejder med et
projekt om sammenhængen mellem gymnasiets samfundsmæssige
funktion og undervisningsmæssige
praksis. Inden for de højere uddannelsers område
arbejder lektor Helge Dohn med en undersøgelse af
det medicinske studiums curriculum, og inden for
voksenundervisningen arbejder lektor Bo Jacobsen
med et projekt om de danske voksenuddannelser i
realtion til uddannelsesbehovet.
Instituttets medarbejdere har i 1981 publiceret
følgende arbejder:
Conrad, Joan: Successful Methods of Evaluating
482 Universitetets årbog 1981
Instruction. In 'Contributed Fapers' from IUT 7.
International Conference, University of Maryland
U.S. 1981, p. 123-133.
- How can Guidance and Educational Assistance
be provided for University Teachers. In Austrian
Journal on Higher Education, Autumn 1981, p.
12-22.
- Evaluation of Teaching, Background Paper for
the Conference 'Improving Teaching and Learning
in Higher Education. Deutsche Stiftung fur
Internationale Entwicklung. 12 p. Oct. 1981.
Dohn, H. & Nystrup, J ; En analyse af eksamensklinikkers
undervisningsforløb. Ugeskrift for Læger,
1981, 33, 2116-2126.
Jacobsen, Bo; De højere uddannelser mellem teknologi
og humanisme. En uddannelsessociologisk
analyse. København: Rhodos, 1981, 382 p.
- Collection Type and Integrated Type Curricula in
Systems of Higher Education. An Empiricai and
Theoretical Study. Acta Sociologica, 1981, 24, 25-
41.
- Så stor er kulturkløften på universitetet. Forskningen
og samfundet, 1981, 7, nr. 4, 14-17.
- Lægeuddannelsen - et system til udformning af
den medicinske personlighed. Ugeskrift for læger,
1981, 143, nr. 33, 2111-2116.
Laursen, Per Fibæk: Motivation eller kaos. Dansk
pædagogisk Tidsskrift, nr. 5, 1981 s. 191-199.
(Sammen med 4 andre forfattere).
- EFG-eleverne og institutionskøkkener. Økonomaen,
nr. 2, 1981, s. 7-9. (Sammen med 4 andre
forfattere).
- EFG-undervisning og arbejdsforhold. Husholdningslæreren,
nr. 2, 1981, s. 42-44. (Sammen med
4 andre forfattere).
Nordenbo, Sven Erik: Pædagogik. I Københavns
Universitet 1479-1979, Bind X, (red. Svend Ellehøj
et al.) S. 227-308.
- The Nature of Educational Theory, Danish Yearbook
of Philosophy, vol. 18, p. 67-79.
- Uddannelsesforskning-pædagogik, en humanistisk
disciplin. Nyt fra Uddannelsesforskningen,
Vol. 1 nr. 3, s. 3-6.
Instituttet har haft følgende gaster på længerevarende studieophold:
Antonio Gambardella, Milano, Italien
Amira Lavik, Haifa Universitet, Israel
Lektor Joan Conrad har været seminarleder ved
konference på Taukuba University, Tokyo, Japan
og gæsteforelæser ved Deutsche Stiftung fur Internationale
Entwicklung. Lektor Thyge Winther-
Jensen har været gæsteforelæser ved University of
Glasgow.
Inger Nyegaard
Det humanistiske Fakultet 483
Det humanistiske fakultet's AV/ITV-afdeling
Stab:
bVi TAP, heraf V/2 elektronikmekanikere og 2 ikke
faglærte betjente hvoraf 1 er udlånt til Institut for
Filmvidenskab og Institut for Klinisk Psykologi.
Fællesafdelingens arbejdsområde:
Afdelingen er - i audiovisuel (AV) henseende - et
fælles service-organ for institutterne ved Det Humanistiske
Fakultet.
Funktionerne er udlån, reparation og vedligehold
af AV-apparatur samt AV-teknisk konsulentvirksomhed
i forbindelse med institutternes apparatindkøb.
(Poul Skovgaard, Arne Bøje Hansen)
Der ydes teknisk hjælp ved AV-apparatbrug, og
afdelingen giver instruktion og afholder kurser i brug
af AV-apparatur.
Der har således i året været afholdt 6 kurser i
videoproduktion for 5 institutter. (Morten Jønsson)
Afdelingen varetager ombygninger og videreudvikling
af eget og institutternes elektroniske AV-udstyr.
(Arne Herager)
Forskningsaktiviteter der berører afdelingen sker
ved institutternes anvendelse af den konsulentvirksomhed
og det apparatur som afdelingen stiller til
rådighed.
Videoprogrammer produceret af lærere:
Durousseau, Isabelle (Romansk Institut):
Helene, Rencontre avec une petite fille de dix ans.
-Jean Pomares, Interview danse 1981.
Fledelius, Carsten (Historisk Institut):
Aleksandr Nevskij - fra skitser til film, et medieanalytisk
program.
- Fotodokumentation og filmpropaganda, et medieanalyseprogram
i historisk perspektiv.
— og Stig Hornshøj Møller — Sammenlignende
analyse af samfundsskildring i Vest- og Østtyskland.
Jensen, Eva Dam og Thora Winther (Romansk Institut):
Quien Yo, 13 lektioner i optræning af spansk talesprog
for højeste gymnasieklasse og 1. universitetsår.
- Elevsprogsoptagelser - Optagelser af 1. års
spanskstuderende til brug i undervisningen.
Petersen, Lene Waage (Romansk Institut):
Dario Fo på KUA 1981, optagelse af en gæsteforelæsning.
Uhrup, Henning (Det Musikvidenskabelige Institut):
From Bournonville's Classroom, lecture demonstrations
by Dinna Bjørn.
- Brudstykker fra Bournonville Ponte Molle.
- Eske Holm, et undervisningsforløb.
- Tidlig forårs danse, Dinna Bjørn og Per Nørgaard.
- Ældre selskabsdanse, Maggie Hulstrøm Carlsen.
Der er desuden af såvel lærere som studerende fremstillet
en række videoproduktioner som øvelser i kursussammenhæng.
Arrangementer:
Afdelingen har ydet teknisk bistand ved en række
større arrangementer afholdt på KUA, herunder
»Precambian Problems«, symposium arr. af Geologisk
institut, »Sound and video in the study of foreign
languages«, konference arr. af British Council
og Engelsk Institut, »Fra Regnormenes liv«, debatdag
arr. af Institut for Nordisk Filologi.
Gæster og Rejser:
Lektor Jørgen Petersen, AV-centralen, Lund og Marianne
Giske, AV-afdelingen, Bergen Universitet
har besøgt afdelingen.
Arne Herager har deltaget i et 3 ugers videoservice-
kursus i Basingstoke, England.
Morten Jønsson