Det lægevidenskabelige Fakultet III: Det lægevidenskabelige Fakultet Det lagevidenskabelige fakultets forskningsmæssige situation: I en årrække har det været sædvane, at beretningerne om Det lægevidenskabelige fakultets forskning alene redegjorde for de teoretiske institutters arbejde. Fra og med 1981 vil fakultetets årsberetning også omfatte det forskningsarbejde, som udføres af fakultetets professorer, lektorer og stipendiater ved de kliniske sektioner (Rigshospitalet, Københavns Kommunes og Københavns Amts Hospitaler). Ved således at tilstræbe et mere fyldestgørende, samlet billede af fakultetets forskningsarbejde, ønsker fakultetet at markere, at de teoretiske og kliniske sektioner også forskningsmæssigt udgør en helhed. En gennemgang af publikationslisterne vidner om et betydeligt samarbejde mellem fakultetets videnskabeligt ansatte. Det må forventes i løbet af de kommende år, at institutionernes forskning og undervisning af undervisningsministeriet vil blive budgetterede som særskilte af hinanden uafhængige aktiviteter. Det vil måske derfor være hensigtsmæssigt allerede nu i en redegørelse for fakultetets forskningssituation, at anvende nogle af de termer - omend vagt defineret — som Direktoratet for de videregående uddannelser opererer med. På baggrund af fakultetslærernes urimeligt store undervisnings- og eksamensbyrde og rovdriften på de ansattes tid med administrative gøremål er fakultetets forskningsaktivitet betydelig. Dette kommer bl.a. til udtryk i fakultetets publikationer, som er et udtryk for opnåede aktivitetsmål — eller delmål. Der er i det forløbne år antaget 34 disputatser ved fakultetet. Et af forskningsbudgetteringens erklærede formål er at »sikre, at tildelte forskningsressourcer anvendes efter deres hensigt«. Sammeholdes publikationsfrekvensen pr. videnskabelig medarbejder med den tid, den enkelte har til rådighed til forskning, er det åbenbart, at den udviste aktivitet i vidt omfang har udfoldet sig udenfor gængse arbejdstidsrammer. Tilførsel af fondsmidler har faet tiltagende vægt i fakultetets forskningsfinanciering. Forskningsaktiviteten er ikke jævnt fordelt på institutter og personer - men en mindre aktivitet indenfor nogle områder opvejes rigeligt af en betydelig aktivitet indenfor andre områder. Det vil være uomgængeligt, at et kommende detaljeret forskningsbudgetteringssystem vil reducere fakultetets forskningsproduktivitet på grund af det uproduktive tidsforbrug, som vil være indbygget i systemet. Mere tid vil blive brugt til at administrere mindre. Fakultetet skal i løbet af de kommende år reducere sin stab ved de teoretiske institutter med en femtedel. Overvejelser foregår om, hvorledes stabsreduktionen kan efTektueres under samtidig bevarelse af fakultetets aktiviteter i så vidt omfang som muligt. Det er imidlertid indlysende, at fakultetet i nedskæringsperioden vil have fa eller ingen muligheder for at påbegynde nye aktiviteter. Opretholdelse af kvaliteten af de bestående forskningsmiljøer må fortsat have højeste prioritet. Olav Behnke Det lægevidenskabelige Fakultet 213 Anatomi 1: Medicinsk-anatomisk Institut A Stab: 1 professor (under besættelse), 10 lektorer (heraf 2 afdelingsledere), 1 adjunkt, 9 T.A.P. Forskningsvirksomhed: Funktionelt er instituttet opdelt i følgende 3 afdelinger: A) Elektronmikroskopisk afdeling, B) Cyto- og histokemisk afdeling. C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling. A) Elektronmikroskopisk afdeling: Projekterne ved den elektronmikroskopiske afdeling ligger indenfor de samme områder som anført i årbøgerne fra 1979 og 1980, men opdeles nu af praktiske årsager i 5 områder; \. Det strukturelle grundlag for barrieremekanismer, stofoptagelse- og transport i epiteler (K. Møllgård, B. van Deurs og F. von Biilow). II. Pinocytose i dyrkede fibroblaster (B. van Deurs). III. Neurobiologiske undersøgelser med særligt henblik på den normale hjerneudvikling (K. Møllgård). IV. Undersøgelser af præparationen af fostervæv, samt af alkohols og tetracykliners indflydelse på fostervæv og emaljedannende væv (M.E. Matthiessen). V. Anvendelse og fortolkning af frysefraktureringsresultater med særligt henblik på membranfluiditet (B. van Deurs). I. Transporterende epiteler: Formålet med disse undersøgelser er at belyse forskellige grundlæggende cellebiologiske aspekter af endocytose, transport- og barriereforhold i epiteler. Tidligere undersøgelser af barriereforhold, samt af endocytoseaktivitet og vesikulær transport af større hydrofile molekyler i plexus choroideus (jfr. årbog 1979, 1980) er sammenfattet i en disputats (B. van Deurs, 1981). Vi har siden underbygget teorien om en vesikulær transportmekanisme over plexus epitelet fra CSF- til blodsiden ved anvendelse af kationiseret ferritin (KF) som tracer. KF binder sig (elektrostatisk) til aniongrupper (f.eks. sialoglycoproteiner) eksponerede på celleoverfladen, og fungerer derved tildels som membranmarkør. KF optages ved pinocytose i »coatede« vesikler ved epitelets apikale overflade og kan følges til epitelcellernes lysosomapparat såvel som til den basolaterale overflade af epitelet (B. van Deurs et al., 1981). Endvidere er en undersøgelse af plexus choroideus hos lampretten (en nulevende repræsentant for en meget gammel hvirveldyrgruppe) afsluttet. Resultaterne viser, at lamprettens plexus choroideus strukturelt såvel som funktionelt svarer til de højere hvirveldyrs. Transport- og barriereforholdene i plexus choroideus må således opfattes som en evolutionsmæssigt set meget gammel (mindst 300-400 mill. år) komponent i hjernens barrieresystemer (B. van Deurs i samarbejde med M. Bundgaard, Medicinsk-fysiologisk Institut A). Et andet område, vi arbejder med, angår »tight junctions«, der antages at hindre transport mellem (epitel)celler. Hvorvidt vand og salte fortrinsvis løber gennem eller imellem cellerne i et givent epitel er ikke afklaret. Ligeledes er det uafklaret, om der er korrelation mellem antallet af tight junction »bånd« og den elektrofysiologisk bestemte transepiteliale modstand. I undersøgelser af såvel voksne rotter som føtale fårs plexus choroideus epitel har vi tidligere vist, at en sådan korrelation ikke er til stede, idet der er alt for mange bånd i forhold til epitelernes høje permeabilitet (K. Møllgård et al., Nature 264: 293- 294, 1976; B. van Deurs & J.K. Koehler, J. Cell Biol. 80: 662-673, 1979). Der arbejdes nu med tilsvarende frysefraktureringsundersøgelser af frøens plexus epitel, hvor vi også kan påvise betydeligt flere tight junction bånd end forventet på grundlag af den elektrofysiologisk bestemte meget lave modstand i dette epitel (B. van Deurs, F. von Biilow & K. Møllgård). Vi beskæftiger os endvidere fortsat med et intracellulært kanalsystem bestående af (glat) endoplasmatisk reticulum, og dette systems mulige funktion i transcellulær transport i epiteler. To oversigtsartikler (K. Møllgård i samarbejde med J. Rostgaard, Medicinsk-anatomisk institut B), der behandler disse forhold, er publiceret i 1981. Nye epiteler er inddraget i de kombinerede elektronmikroskopiske og fysiologiske undersøgelser af dette rørsystem; således har vi netop afsluttet en række omfattende eksperimentelle undersøgelser af hvorledes små hydrostatiske tryk påvirker galdeblæreepitelets vand- og salttransport (K. Møllgård og J. Rostgaard i samarbejde med E. Eldrup og O. Frederiksen, Institut for eksperimentel medicin). Undersøgelserne af blodhjerne og blod-cerebrospinalvæskebarriererne under fosterudviklingen fortsættes (K. Møllgård i samarbejde med M. Jacobsen, Hvidovre hospital og N.R. Saunders, University College, London). 1 1 . P i n o c y t o s e i f i b r o b l a s t e r : Pinocytoseaktivitet i to typer af dyrkede fibroblaster (humane hudfibroblaster og muse L929 celler) er nu blevet undersøgt. Hvad angår hudllbroblasterne, er specielt de såkaldte »coatede pits« på celleoverfladen 214 Universitetets årbog 198! af interesse, idet disse indeholder specifikke receptorer for low density lipoprotein (LDL) og således er involveret i receptor medieret endocytose af dette lipoprotein. Celler fra patienter med familiær hypercholesterolæmi (FH) har defekte receptorer og optager derfor kun meget lidt LDL i forfold til normale celler. Vi har vist, at mens nativt ferritin (pl = 4,6; svarende til nativt LDL) kun optages i meget beskedent omfang af normale såvel som FH celler, optages kationiseret ferritin (KF; pl = 8,5) let af begge celletyper. Denne optagelse sker udelukkende via coatede pits, der kun udgør 1-5% af cellens samlede overfladeareal, og er et udpræget eksempel på en nonspecifik (ikke-receptor-medieret), adsorptiv pinocytose befordret af molekylets høje pi. Disse observationer kan bl.a. forklare, hvorfor kationiseret LDL (til forskel fra nativt LDL) let optages af de receptor-defekte FH celler. Fil forskel fra hudfibroblasterne bruger L-celler tilsyneladende hele deres overflade til pinocytose, og internaliserer således betydelig større mængder ferritin end hudfibroblasterne (især KF). Da det er veletableret at mange celler, bl.a. L-celler, optager ækvivalenten til deres samlede overfladeareal ved pinocytose i løbet af 30-120 minutter, mens deres overfladeareal forbliver konstant, har der gennem de senere år været stor interesse for at påvise en direkte membran »shuttle« mellem plasmamembranen og cellens lysosomer. En række biokemiske holdepunkter herfor foreligger, og vi prøver nu ved hjælp af elektronmikroskopi at dokumentere en sådan membranshuttle (B. van Deurs i samarbejde med K. Nilausen, Medicinsk-anatomisk Institut C). III. Neurobiologi: Undersøgelserne af den normale hjerneudvikling (jfr. årbog 1980) fortsættes. I det forløbne år har vi i særlig grad interesseret os for de tidligste stadier i hjerneudviklingen hos menneske- og larefostre. I idlige hjerneanlæg har en bemærkelsesværdig fordeling af forskellige plasmaproteiner. Da vi har påvist nogle af disse proteiner i andre områder med høj celledelingsaktivitet (f.eks. knogleanlæg og muskelanlæg), er det muligt, at vore undersøgelser kan belyse hidtil ukendte mekanismer indenfor celledilTerentiering. Indtil videre er det helt uafklaret, om nervecellerne i det tidlige hjerneanlæg selv danner plasmaproteiner eller om de optager dem fra cerebrospinalvæsken i hjernens indre hulrum (K. MøUgård i samarbejde med M. Jacobsen, Hvidovre hospital og N.R. Saunders, University College, London). Forsøgene med degeneration, regeneration, plasticitet og transplantation fortsættes. I et netop offentliggjort arbejde (L. Wiklund, L. Descarries & K. Møllgård) har vi påvist, hvorledes degeneration af v isse nervebaner fører til regenerationsprocesser som »skyder langt over målet« - altså en hyperinnervation. I en række af disse tidligere undersøgelser har vi anvendt selektive nervegifte. For at udelukke, at selve nervegiften spiller en central rolle i degenerationsregenerationsproblematikken, har vi i det forløbne år foretaget en række elektrolytiske læsioner (»udbrændinger«) af forskellige hjernestammeområder. Tidligere resultater vedrørende serotonin-innervationens rolle for aktiviteten af rottens subcommissural organ baseret på anvendelse af serotonin-nervegifte (jfr. årbog 1979) er således verificeret med en anden metode (K. Møllgård). Det subcommissurale organ (SCO) anvendes fortsat som model, bl.a. til undersøgelser af neurotransmitteren serotonin. I det forløbne år har vi målt serotoninkoncentrationen i SCO under normale omstændigheder samt efter forskellige elektrolytiske læsioner (se ovenfor). Resultaterne er sammenholdt med autoradiografiske undersøgelser af serotonininnervationen, samt med histokemiske undersøgelser af de sekretoriske forhold i organet (K. Møllgård & J J. Lundberg i samarbejde med en forskergruppe i Lyon). Efter neurotoksiske læsioner fagocyteres de døende serotonin-nerveender i SCO af en karakteristisk gruppe af mikroglia-lignende celler, som kan påvises med en simpel histokemisk teknik (K. Møllgård i samarbejde med M. Stagaard & J J. Lundberg). En gruppe nerveceller i den forreste del af SCO har vist sig at være sammenhængende med nucleus habenularis medialis. Denne nervecellegruppe er sandsynligvis også innerveret af serotoninfibre. IV. Præparation affostervæv: Undersøgelser af præparation af fostervæv, der erfaringsmæssigt er vanskelig (jfr. årbog 1979 og 1980) er afsluttet. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelser er brugt til karakterisering af et normalmateriale. Man har fortsat undersøgelserne af alkohols og tetracykliners indflydelse på fostervæv og emaljedannende væv. Som forsøgsdyr er anvendt minipigs, hvis midtermsfostres lever og tandanlæg er udtaget til ultrastrukturelle undersøgelser, efter at mater har indtaget betydelige doser alkohol eller tetracyklin i en 2- ugers periode af graviditeten (M.E. Matthiessen i samarbejde med P. Rømert, Medicinsk-anatomisk Institut C). V. Frysefrakturering: Ved anvendelse af frysefrakturering har vi fornylig påvist interaktion mellem actomyosinsystemet i aktiverede blodplader og intramembranpartikler (IMP) i blodplademembranen, et forhold der giver sig udtryk i 1MP redistribuering (aggregation) (B. van Det lægevidenskabelige Fakultet 215 Deurs og O. Behnke,,]. Cell Biol. 87: 209-218, 1980). I fortsættelse heraf undersøger vi nu et meget markant problem indenfor membranbiologien og frysefraktureringen, nemlig at lymfocytcapping ikke medfører nogen redistribuering af I MP. Vi benytter os også her af kationiseret ferritin, idet denne polyvalente ligand inducerer capping (en proces, IMP—»Inosin. En detaljeret undersøgelse af virkningen af 3'-dATP på ovennævnte reaktionsfølge har vist, at særlig reaktionen IMP—•- Inosin stimuleres betydeligt (10x) af 3'dATP. ATP er vist at have en lignende effekt. Formålet med de igangværende forsøg er at karakterisere enzymet, der katalyserer reaktionen IMP—»Inosin og undersøge dets betydning for reguleringen af purin-nucleotidomsætn ingen. Undersøgelse af 3'-deoxyadenosin-N-oxids virkning på væksten af planocellulære lungetumor celler: (K. Overgaard-Hansen og K. Ramløv Svendsen). Den antimetaboliske effekt af 3'-deoxyadenosin-Noxid er primært betinget af en hæmning af RNA syntesen. 3,-Deoxyadenosin-N-oxid reduceres i cellen til 3'-deoxyadenosin, som phosphoryleres til 3'- dATP, der derefter kan indbygges i RNA, hvorved RNA-kædens yderligere forlængelse forhindres. De fleste væv indeholder imidlertid betydelige mængder af adenosin deaminase, som kan deaminere 3'-deoxyadenosin inden det bliver phosphoryleret, hvilket gør stoffet mindre egnet som et potentielt cancer therapeuticum. I den foreliggende undersøgelse er det vist at humane planocellulære lungetumorer indeholder betydelig mindre adenosin deaminase, hvilket muliggør at denne tumorform kan hæmmes selektivt af 3'-deoxyadenosin- N-oxid. Igangværende forsøg søger at belyse effekten af 3'- deoxyadenosin-N-oxid på væksten, dels af humane planocellulære lungetumor celler i kultur, dels af humant planocellulært lungetumorvæv inplanteret på nøgne mus. Karakterisering og funktion af serumproteinet \\j-ghcoprotein I: (I. Schousboe). P>-Glycoprotem 1 er et serumprotein, hvis lunktion ikke er kendt. Karakterisering af proteinet her i laboratoriet (se Årbogen 1977, 1978, 1979 og 1980) har vist, at det er et sialo microheterogent protein, som Det lægevidenskabelige Fakultet 277 kan bindes til negativt ladede komponenter, (i^-tilycoprotein I bindes specifikt til blodplader i en mængde equimolær med indholdet af negativt ladede phospholipider i disses ydermembraner. Evnen til at kunne bindes til negativt ladede komponenter har vist sig anvendelig ved kvantitering af Prglycoprotein I. Inkorporering af deoxycholat i agarosen, der bruges i elektroimmunoassay, har gjort denne teknik anvendelig til quantitativ bestemmelse af proteinet. Årsagen hertil er at f^-glycoprotein I bindes til deoxycholate. Den netto negative ladning af proteinet, som in situ er af samme størrelsesorden som den for Ig-G, forøges derved betydeligt. Elektroimmunoassay af proteiner er at foretrække frem for den langvarige radial immun difiusionsteknik. Den ovenfor nævnte binding af p.2"g'ycoProte'n I er tillige blevet vist (Årbogen 1980) at være korreleret med aktivering af adenylat cyclase aktivitetet i blodpladerne. På basis heraf kan en mulig fysiologisk funktion af f^-glyæprotein I være, at proteinet regulerer nogle af blodpladernes mange funktioner, I samarbejde med cand.med. Mogens Sandbjerg Hansen, Hvidovre Hospital, er f^-glycoprotein I koncentrationen blevet målt i plasma fra patienter med initierede blodkoagulations defekter. Disse målinger antyder at samtlige patienter med dissemineret intravaskular koagulation, uanset årsagen hertil, har en extrem lav (J^-glycoprotein I koncentration i blodet. Denne observation undersøges nærmere og samarbejdet er blevet udvidet med med,dr, Ulla Hedner, Malmø Allmena Sjukhuset, I fortsættelse af tidligere års arbejde på at karakterisere proteinet, har det vist sig at asialo-f^-glycoprotein I til forskel fra f^-glycoprotein I kun indeholder to elektrophoretisk forskellige molekulformer. Disse to molekulformer vil blive karakteriseret fysisk og kemisk, og de opnåede resultater sammenlignet med tilsvarende undersøgelser på aracid glycoprotein, som elektrophoretisk har vist næsten samme antal molekylformer som P^-glycoprotein I. En anden del af karakteriseringen koncentrerer sig fortsat om at undersøge hvilken virkning modificering af de basiske aminosyrer har på (3 ,-glycoprotein I's kendte egenskaber. Det har vist sig, at modificering af histidingrupperne i proteinet medfører, at p,- glycoprotein I's evne til at inducere mitochondrier til at agglutinere ophører. Modificeringen bevirker også, at bindingen til blodpladerne ophører, medens bindingen til mitochondrier er upåvirket. Foreløbige forsøg tyder på, at modificeringen af de øvrige basiske aminosyrer i molekylet ikke påvirker hverken agglutinering eller binding af det modificerede protein til membraner. Hvad angår binding af P >-glycoprotein I til andre end ovennævnte membraner er nogle tidligere meget preliminære undersøgelser for nylig blevet genoptaget. De preliminære undersøgelser viste, at P^-glycoprotein I også inducerer E. Coli membran vesicler til at agglutinere. De genoptagne undersøgelser har vist, at P^-glycoprotein I bindes til E. Coli, og denne binding synes at være af samme type som den, hvormed p2-glycoprotein I bindes til mitochondrier. Videre undersøgelser vil vise, om denne binding er specifik for E. Coli eller om den er generel for gram negative bakterier. Udvikling af specific immunologisk metode til måling af intestinalt calcmmbttidende protein: (Michael Staun, Hans Sjostrom og Ove Norén). Bestræbelserne på at etablere en immunologisk målemetode for humant intestinalt calciumbindende protein er ført videre med den hensigt at studere dette proteins betydning for calciumabsorptionen hos normale og ved patofysiologiske tilstande med forstyrrelser i calciumabsorptionen. Da adgangen til frisk human tarm er yderst begrænset og da det vides, at calciumbindende protein fra nyrevæv og tyndtarm krydsreagerer immunologisk, har arbejdet i det forløbne år været koncentreret om isolering af calciumbindende protein fra human nyre (kasserede donor nyrer). Ved homogenisering, centrifugering og gelfiltrering samt 'chromatofocusing' er det humane renale calciumbindende protein blevet væsentligt oprenset. Polyacrylamid gel elektroforese viser efter de nævnte oprensningstrin 2 proteinbånd. Med det oprensede præparat er der rejst antistoffer i kaniner. I krydset immunoelektroforese er flere komponenter visualiserede og det er hensigten ved tilsætning af Ca++ og EDTA at studere proteinkomponenternes mobilitet for at klarlægge hvilken(t) der besidder de specifikke calciumbindende egenskaber. Oprensning af thymidin kinase og deoxycytidin kinase fra stimulerede lymfocyter: (Gerda Tyrsted). Den humane lymfocyt er under normale forhold en hvilende celle, men ved tilsætning af phytohemagglutinin stimuleres cellerne til at gå ind i S-fasen af cellecyklus. Under transformeringen stiger aktiviteten af de to salvage enzymer, deoxycytidin kinase og thymidin kinase, som fosforylerer de respektive deoxyribonukleosider til henholdsvis dCMP og dTMP. Disse intermediære metaboliter spiller en væsentlig rolle for dannelsen af dCTP og dTTP, som er de umiddelbare forstadier for DNA syntesen. Ydermere er det velkendt at deoxycytidin kinasen spiller en væsentlig rolle for fosforyleringen af 1-P-D arabinofuranosylcytosin, der anvendes i kemoterapien til behandling af akut leukæmi. 278 Universitetets årbos; 1981 Hensigten med dette arbejde var at finde en egnet metode, der i la trin gjorde det muligt at isolere begge kinaser fra samme celleportion med henblik på en senere undersøgelse af enzymerne i leukæmiske celler. Som følge heraf har vi i det forløbne år fokuseret på alTinitetskromatografi. I princippet er metoden baseret på en reduktion af p-nitrophenylthymidin 3'-phosphat til p-aminophenylthymidin 3'- phosphat. Den ikke reducerede nitrofrobindelse skilles fra aminoforbindelsen ved ionbytningskromatografi. I tilstedeværelse af l-ethyl-3-(3'-dimethylaminopropyl) carbodiimid kobles aminoforbindelsen til CH-Sepharose, hvorefter de frie carboxylgrupper på gel matrix blokeres. De bedste kromatografiske resultater blev opnået, hvis der blev bundet omkring 2.3 jxmol thymidin derivat per ml våd gel. For at la en delvis oprensning af råekstraktet før alTinitetskromatografi, blev forskellige præcipitationsmetoder og kromatografiske metoder (gelfiltrering, ionbytningskromatografi) undersøgt. Det viste sig at streptomycin sulfat og ammonium sulfat fraktionering var bedst egnede til en delvis oprensning af de nævnte kinaser, idet udbyttet var 90-100% og oprensningen 3-4 gange. En yderligere oprensning blev derefter foretaget ved hjælp af alTinitetskromatografi. Elueringsprofilen viste at den cytoplasmatiske deoxycytidin kinase kunne adskilles fra den cytoplasmatiske thymidin kinase, hvorimod den mitochondrielle deoxycytidin kinase ikke kan adskilles fra den mitochondrielle thymidin kinase. Begge de cytoplasmatiske kinaser er meget ustabile. Thymidin kinasen kan delvis stabiliseres med ATP og serumalbumin, derimod har ATP, serumalbumin eller deoxycytidin ingen eller ringe effekt på stabiliteten af deoxycytidin kinasen. Ligeledes øges udbyttet heller ikke af dette enzym ved anvendelse af proteolytiske enzymhæmmere. Foreløbige undersøgelser har vist at udbyttet af deoxycytidinkinase kan hæves fra ca. 2% til 15% i tilstedeværelse af polyvinylpyrrolidon. Denne forbindelse giver imidlertidig en farvereaktion med de mest anvendte metoder til proteinbestemmelse, hvorfor forskellige andre metoder undersøges. Udbyttet af den cytoplasmatiske thymidin kinase er 60- 80% med en total oprensning på 6-800 gange og ca. det dobbelte i topfraktionerne. Publikationer: Christiansen, K. and Carlsen, J. (1981): Microvillus membrane vesicles from pig small intestine. Purity and lipid composition. Biochim. Biophys. Acta 647, 188-195. Dallmann, S.H., Herman, W.S., Carlsen, J. and Josefsson, L. (1981): Adipokinetic activity of shrimp and locust peptide hormones in butterllies. Cen. Comp. Endocrinol. 13, 256-258. Danielsen, E.M., Sjostrom, H. and Norén, C). (1981): Biosynthesis of intestinal microvillar proteins. Putative precursor forms of microvillus aminopeptidase and sucrase-isomaltase isolated from Ca2 + -precipitated enterocyte membranes. FEBS Letters 127, 129-132. - Skovbjerg, H., Norén, O. and Sjostrom, H. (1981): Biosynthesis of intestinal microvillar proteins. Nature of precursor forms of microvillar enzymes from Ca2+-precipitated enterocyte membranes. FEBS Lett. 132, 197-200. Demant, E.J.F. (1981): Incorporation of large quantities of phospholipid by net de novo synthesis in cytoplasmic membrane vesicles of Escherichia coli. Biochim. Biophys. Acta 664, 229-239. Hussain, M.M., Tranum-Jensen, J., Norén, O., Sjostrom, H. and Christiansen, K. (1981): Reconstitution of purified amphiphilic pig intestinal microvillus aminopeptidase. Mode of membrane insertion and morphology. Biochem. J. 199, 179- 187. Klenow, H. and Overgaard-Hansen, K. (1981): Differential effect of N-carboxymethylisatoylation on the DNA polymerase activity, the 5'-^3'-exonuclease activity and the 3'—•5'-exonuclease activity of DNA polymerase I of Escherichia coli. Biochim. Biophys. Acta. 654, 187-193. Pines, M., Tietz, A., Weintraub, H., Applebaum, S.W. and Josefsson, L. (1981): Hormonal activation of protein kinase and lipid mobilization in the locust fat body in vitro. Gen. Comp. Endocrinol. 43: 427-431. Skovbjerg, H. (1981): Immunoelectrophoretic studies on human small intestinal bruch-border proteins. Relation between enzyme activity and immunoreactive enzyme along the villus-crypt axis. Biochem. J. 193,887-890. - (1981): Immunoelectrophoretic studies on human small intestinal brush border proteins - the longitudinal distribution of peptidases and disaccharidases. Clin.Chim.Acta 112, 205-212. - and Krasilnikoff, P.A. (1981): Immunoelectrophoretic studies on intestinal biopsies from sucroseintolerant patients. Pediatr. Res. 15, 1203- - and Krasilnikoff, P.A. (1981): Immunoelectrophoretic studies on human small intestinal brush border proteins. The residual isomaltase in sucrose intolerant patients. Pediatr. Res. 15, 214-218. - Sjostrom, H. and Norén, O. (1981) Purification and characterization of amphiphilic lactase-phlorizin hvdrolase from human small intestine. Eur. J. Biochem. I 14, 653-651. Sjostrom, H.. Norén, C)., KrasilnikolT, P.A. and Gudmand-Høyer, E. (1981): Intestinal peptidases and sucrase in coeliac disease. Clin.Chim.Acta 109, 53-58. Det lægevidenskabelige Fakultet 279 .4/handlinger: Skovbjerg, H. (1981) Humane intestinale børstesømenzymer. Disputats antaget. Hedeager Sørensen, S. (1981) Maltase-glucoamylase. Et enzym i tyndtarmens børstesømmembran. Specialeafhandling ved det naturvidenskabelige fakultet. Demant, EJ.F. (1981) Synthesis and structural organization of phospholipids in the cytoplasmic membrane of Escherichia coli. Licentiatafhandling. Gæster: Nina Horn, cand.pharm., seniorstipendiat ved Kemisk Institut AD, Danmarks Farmaceutiske Højskole. Michael Staun, cand.med., læge, Gentofte Amts Sygehus Karsten Ramløv Svendsen, cand.med. Mahmood Hussain, stipendiat fra det danske undervisningsministerium Gillian Cowell, Nato-stipendiat Inger Schousboe 4: Medicinsk-kemisk Institut Stab: 1 professor, 13 lektorer, 3 ekstramurale lektorer, 11 undervisningsassistenter og 12 teknisk-videnskabelige medarbejdere. Forskningsvirksomhed: Som et »rent kemisk« institut under det lægevidenskabelige fakultet er det instituttets opgave at studere kemiske forbindelser, strukturer og reaktioner i systemer, der er enklere end biologiske systemer, og dermed bedre egnede til studiet af de elementære fænomener, som ligger til grund for og forklarer hovedparten af »livsprocesserne«. Efterhånden som de biologiske fænomener analyseres stadig mere detaljeret får de mere og mere karakter af kemiske fænomener - biologien er på dette niveau molekylår, og det har efterhånden vist sig så mange gange, at det ser ud som en regel, at det kun er ved at søge helt ned til molekylernes opbygning og elektronstrukturer, at man kan redegøre tilfredsstillende for de iagttagne biologiske fænomener. Det gælder for eksempel om fænomener som stofskifte, reproduktion, arvelighed, vævsforligelighed, immunitet, organudvikling, muskelkontraktion og sansning, samt informationstransport fra celle til celle og fra organ til organ ved hjælp af hormoner eller nerveimpulser. Også i det omgivende miljø - såvel det naturlige som det af mennesket påvirkede - er det i høj grad kemiske faktorer, der er af betydning for livets opretholdelse og udvikling og for individernes trivsel. Ovennævnte emner kræver for at kunne behandles helt ned til det kemiske grundlag bidrag fra alle kemiens hovedområder. Instituttets nuværende medarbejderstab har dog kun specialiseret sig i enkelte emner indenfor fysisk, organisk, teoretisk og miljøkemi. Indenfor den fysiske kemi arbejdes der eksperimentelt og teoretisk med faseomdannelseskinetik — specielt vækst og opløsning af elektrolytkrystaller —, med beregninger over grænselags molekylære struktur, med infrarødspektroskopisk bestemmelse af molekylstruktur, og med kemisk kybernetik. Indenfor den organiske kemi arbejdes der dels med syntese af forskellige organiske molekyler, og dels med at undersøge disses struktur og kemiske egenskaber. Studierne indenfor teoretisk kemi beskæftiger sig med de finere detaljer i struktur og energifænomener under kollision mellem to reagerende molekyler. Endelig er der udført en miljøkemisk undersøgelse med registrering af kemiske stoffer og produkter, der anvendes på grafiske arbejdspladser. /. Fysisk kemi: a) Faseomdannelseskinetik: (J. og M.R. Christoffersen, A.E. Nielsen, J. Toft). Mange vigtige processer i naturen, i industrien og i biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi har specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser har forskellige kemiske sammensætninger — udfældnings- og opløsningsprocesser (i modsætning til smeltning og krystallisation fra smelte, hvor faserne har samme sammensætning). Eksempler på udfældninger er: dannelsen af tåge, regn, sne og hagl i atmosfæren, udskillelsen af kalk og siliciumforbindelser fra vand i naturen, udskillelsen af fedtstofdråber i en vandig opløsning, dannelsen af krystaller bestående af calciumfosfat i knogler og tænder, calciumfosfat, calciumoxalat m.m. i nyresten og galdesten, størkning og hærdning af cement. Desuden benyttes udfældninger ved fremstillingen af en lang række produkter i dpn kemiske industri, og i et stort antal kemiske processer i laboratoriet i forbindelse med fremstilling, rensning, identifikation og analyse af stoffer. I næsten alle tilfælde har også de modsatte af de her nævnte processer, nemlig opløsningsprocesser, stor betydning. Visse fundamentale fænomener er fælles for alle 19 Årbog 1981 280 Universitetets årbog 1981 udfældninger, nemlig I) kimdannelsen (dvs. dannelsen af den første submikroskopiske del af den nye fase med dennes karakteristiske struktur), 2) transporten — helt eller delvis ved diffusion — af materialet gennem den omgivende fase hen til den voksende partikel (dråbe eller krystal) og 3) tillejringen af materialet til partiklerne, så disse vokser videre med samme struktur. Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning af calciumfosfat og calciumcarbonat, samt en del andre stofTer. Det har vist sig, at ved at undersøge et større antal forskellige stollers fældnings- og opløsningskinetik (as erfaringer, der støtter hinanden således, at opklaringen af det ene stofs kimdannelseseller vækstmekanisme er til hjælp ved opklaringen af de øvrige fældningsmekanismer. Det er i reglen umuligt at måle den enkelte partikels vækst- eller opløsningshastighed; i reglen må man måle ændringer i tiden af egenskaberne i en opslemning af millioner af partikler. Undertiden kan man fremstille monodisperse opslemninger (dvs. alle partiklerne er lige store), men for det meste må man arbejde med heterodisperse systemer. Det komplicerer beregningen, at partiklerne er forskellige, og at koncentrationerne ændres under forsøgene. Vi har udarbejdet metoder, hvorved det er muligt ud fra forløbet af en serie forsøg med heterodisperse opslemninger at drage slutninger om partiklernes vækst- eller opløsningshastigheder som funktion af koncentrationen af det opløste stof og af partikelstørrelsen. Metoden udarbejdedes ved forsøg med calciumsulfatkrystaller, og er nu anvendt ved undersøgelse af opløsningskinetikken for calciumhydroxylapatit (HAP), der udgør en væsentlig bestanddel af knogle- og tandmaterialet. Vi fremstiller særligt rene HAP-krystaller for at kunne studere opløsnings- og vækstkinetikkens afhængighed af tilstedeværelse i opløsningen af små mængder af carbonat, difosfat og af små organiske molekyler, der indeholder phosphat, oxalat-, ammonium- eller hydroxylgrupper. Elektrolytters opløsnings- og udfældningskinetik er næsten kun undersøgt i opløsninger, hvor ionerne findes i ækvivalente koncentrationer; men ved at undersøge virkningen af uafhængig variation af de individuelle ionkoncentrationer far man et langt mere detaljeret billede af processerne. Vi arbejder med at trænge ind i dette nye forskningsområde, såvel teoretisk som eksperimentelt. b) Grænselags molekylære struktur: (S. Toxværd). Strukturen i grænsen mellem to faser - for eksempel væske-gas, væske-fast stof, eller væske-cellevæg - er helt anderledes end strukturen i det homogene indre af en fase. Mange kemiske reaktioner foregår netop på grænsen mellem to faser, for eksempel på overfladen af en katalysator eller et enzym - eller ved en cellevæg. Derfor er studiet af grænsefladers struktur og egenskaber af stor betydning for forståelsen og udnyttelsen af disse. Ved hjælp af store datamater er det muligt at beregne molekylernes bevægelser. Derved bliver det muligt at bestemme den molekylære struktur i grænselag samt disses termodynamiske og kinetiske egenskaber (bl.a. diffusion). I indeværende år har denne metode været benyttet til at undersøge strukturen og termodynamikken af en væske i kontakt med en overflade med og uden krystalstruktur. Herved bestemtes krystalstrukturens indflydelse på væsken. Analysen viste, at selve partikelstrukturen ikke var særlig følsom overfor krystalstrukturen i overfladen i modsætning til termodynamiske grænselagsfunktioner (overfladespænding, etc.) Desuden er der i indeværende år foretaget en analyse af fasediagrammet for et todimensionalt stof. c) Infrarødspektroskopiske målinger på isotopsubstituerede forbindelser: (F.A. Andersen). Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysninger om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser, som igen gør det muligt at bestemme de kræfter, der virker mellem atomerne i det pågældende molekyle. Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation) for simple organiske molekyler, giver oplysninger om bl.a. molekylernes inertimomenter (afhænger af bindingslængder og vinkler mellem bindingerne). For selv de simpleste organiske molekyler, f.eks. methan, kan opbygningen (konfigurationen) og de molekylære data som f.eks. inertimomenter og svingningsfrekvenser endnu ikke beregnes tilstrækkelig nøjagtigt ved hjælp af kvantemekanikken, men de kan bestemmes eksperimentelt med stor nøjagtighed ved hjælp af spektroskopiske metoder. De nævnte størrelser er af betydning for molekylets øvrige fysiske egenskaber og for dets evne til at reagere kemisk, og kendskabet til dem har betydning for kontrollen af kvantemekaniske beregninger. Ved også at foretage målinger på molekyler, hvor ét eller flere atomer er ombyttet med andre isotoper, f.eks. hydrogenatomer med deuteriumatomer (tunge hydrogenatomer) og l4N-atomer med l5N-atomer, får vi supplerende oplysninger. De målinger, der udføres ved instituttet, fører endvidere til mere nøjagtige data end de hidtil foreliggende. For tiden undersøges formaldehydoxim samt polymere og koordinationsforbindelser heraf. Det lægevidenskabelige Fakultet 281 d) Kemisk kybernetik: (A. Hunding). Levende systemer kan ofte uden indgreb udefra selv styre særdeles komplicerede funktioner som celledeling og cellediflerentiering, dvs. de er karakteristiske ved (blandt andet) at være selvkontrollerende. Dette ytrer sig, som om der i celler eller organismer er en slags fastlagt program, der styrer et væld af cellens eller organismens funktioner, således at de bliver koordinerede, såvel tidsmæssigt som rumligt. Omend dette program nedarves via DNA-molekyler, er den øjeblikkelige styring ofte betinget af samspil mellem helt andre stoffer. Dette samspil kan ofte antage overraskende former, idet ét og samme system kan være stabilt i mere end én stationær tilstand, og det kan udvise udæmpede koncentrationssvingninger (blandt andet påvist for glycolysen). Der er tillige teoretisk mulighed for, at et i begyndelsen homogent system kan være ustabilt og bryde op under dannelse af stabile regulerbare koncentrationsmønstre i rummet. Der forskes i sådanne kemisk-kybernetiske modelsystemer, idet disses egenskaber blandt andet undersøges ved hjælp af store datamater, der kan kodes til at simulere modelsystemets opførsel i tid og rum (løsning af firedimensionale ikkelineære koblede partielle difTerentialligninger). De reultater, der herved er nået internationalt i de seneste år, har i høj grad kastet lys over reelle biosystemers opførsel, specielt cirkadiske rytmer, mitoseregulation og celledifferentiering. Det lykkedes i 1981 på instituttet at gennemføre modelberegninger der førte til spontan tredimensional mønsterdannelse* i et kugleformigt område. Det er muligt at denne model svarer til indledende stadier til mitosen og cytokinesen. 2. Organisk kemi: (P.Jakobsen, S. Treppendahl, J. Wieczorkowski). a) Forbindelser af typen amider, amidiner, hydrazidiner og triazener, danner grundstammen i mange forbindelser, der benyttes i medicinen og til bekæmpelse af skadedyr. Vi har især arbejdet med acyl-, sulfonyl- og phosphorylderivater af nævnte stoftyper. Vore undersøgelser går ud på at fremstille nye forbindelser i disse stofgrupper, undersøge reaktiviteten overfor andre stofgrupper og fastlægge strukturen ved hjælp af spektroskopiske metoder. De fundne resultater kan danne grundlag for struktur-aktivitetsundersøgelser af farmaka og bekæmpelsesmidler, samt tjene som modeller for undersøgelser af metaboliske processer. Nogle af de fremstillede stofler har potentiel antitumor effekt eller potentiel agrokemisk virkning. b) Podyphyllin indholdsstoffer har stigende interesse ved undersøgelser af mitosehæmmere, og anvendes i medicinen blandt andet som vortemiddel. Vi har' arbejdet med renfremstilling af de aktive komponenter fra podophyllin og bestemmer deres struktur ved hjælp af spektroskopiske metoder. Dette kan danne grundlag for undersøgelser af sammenhængen mellem struktur og aktivitet for disse stoftyper. c) Histokemisk anvendte farvestoffer giver erfaringsmæssigt ofte ureproducerbare farveresultater på grund af urenheder i de kommercielt tilgængelige farvestolfer. Sammen med en gruppe på Hvidovre Hospital arbejder vi med renfremstilling, strukturbevis, udvikling af oprensningsprocedurer, samt opstilling af renhedskriterier for pyronin og methylgrønt farvestofier. Der er et stort behov på histokemiske laboratorier for rene referencestoffer og renhedskriterier for disse stoffer, for at man kan opnå reproducerbare resultater. 3. Teoretisk kemi: (G.D. Billing, L.L. Poulsen). En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske egenskaber er de kræfter, hvormed atomer og molekyler påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer, hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og reagerer, når de kolliderer. Beskrivelsen af disse kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel teknik, såsom lasere og (beam)apparater, der producerer stråler af molekyler, tillader målinger af resultatet af kollisioner mellem molekyler i nøje specificerede tilstande, hvilket har ført til resultater af hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk databehandling muliggjort udvikling af detaljerede og præcise beregninger af kollisionsforløbet. Samspillet mellem teori og eksperiment har ført til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler er konstruktion af lasere og ny viden om reaktionerne i atmofæren. Instituttets personale arbejder på visse områder sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat ved Københavns Universitet og andre i udlandet. Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten, og den videre udvikling af beregningsmetoderne. Publikationer: Billing, Gert Due, 1981: Semiclassical calculation of energy transfer in polyatomic molecules. V. Differential cross sections for excitation of CO-, and N.^O colliding with Li+ at E = 4.72 eV. - Chem. Phys. 60 199-213. - 1981: Semiclassical calculation of energy transfer in polyatomic molecules. VI. On the theory for li19* 282 Universitetets årbog 1981 near triatomic moiecules. - Chem. Phys. 61 415- 430. Cacciatore, M. and Billing, Gert Due, 1981: Semiclassical calculation of VV and VT rate coefTicients in CO. - Chem. Phys. 58 395-407. Boserup, Bodil og SeedorfT, Lisbet, 1981: Bidrag til Niels Modeweg-Hansen (Redaktør): Arbejdsmiljø i grafiske virksomheder. - Arbejdsmiljøfondet, København. ChristofTersen, Jørgen, 1981: Dissolution of Calcium Hydroxyapatite. - Calcif. Tissue Int. 33 557-560. - and ChristofTersen, Margaret R., 1981: Kinetics of dissolution of calcium hydroxyapatite. IV. The effect of some biologically important inhibitors. - J. Crystal Growth 53 42-54. Hunding, Axel, 1981: Possible prepatterns governing mitosis: The mechanism of spindle-free chromosome movement in Aulacanlha Scolymanlha. — J. Theor. Biol. 89 353-385. - and Billing, Gert Due, 1981: Spontaneous pattern formation in spherical nonlinear reaction-dilTusion systems: Selection rules favor the bipolar »mitosis « pattern. - J. Chem. Phys. 75 486-488. - Jordal, R. and Paulev, P. E., 1981: Runner's anemia and iron deficiency. - Acta Med. Scand. 209 315-318. - 1981: The prepattern theory of mitosis: Spatial dissipative structures in the 3-dimensional sphere. — Nonlinear Phenomena in Chemical Dynamics, Ed. C. Vidal and A. Pacault. Springer, Berlin, 264. Jakobsen, Palle and Treppendahl, Svend, 1981: On the structure of A^-sulphonylformamidines. — Tetrahedron 37 829-831. Nielsen, Arne Erik, 1981: Theory of electrolyte crystal growth. The parabolic rate law. - Pure and Appl. Chem. 53 2025-2039. Nyeland, Carl and Billing, Gert Due, 1981: Classical path sudden approximations for atom-rigid rotor collisions. — Chem. Phys. 60 359-367. SeedorfT, Lisbet; Boserup, Bodil og Gundestrup, Maryanne, 1981: StofTer og materialer i grafiske virksomheder. — Arbejdsmiljøfondet og Det grafiske Branchesikkerhedsråd, København. Toxværd, Søren, 1981: The structure and thermodynamics of a solid-fluid interface. — J. Chem. Phys. 74 1998-2005. - 1981: Computer simulation of melting in a twodimensional Lennard-Jones system. - Phys. Rev. A24 2735-2742. Treppendahl, Svend and Jakobsen, Palle, 1981: The reaction of salicylamide with triethyl orthoformate. - Acta Chem. Scand. B35 465-466. Gæster: Georges Jolicard, Universite Besancon, Frankrig (april-juni), Nilsen Dizdar, Technical Research Council of Turkey, Tyrkiet (oktober-december), Luis F. Rull, University of Sevilla, Spanien (oktober- december) Arne E. Nielsen 5: Psykokemisk Institut Stab: 1 professor, 4 lektorer, 2 deltids-sekretærer, 3 fondslønnede deltids-laboranter. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsvirksomhed drejer sig især om undersøgelser af de biologiske og behandlingsmæssige aspekter ved psykiske lidelser, og i overensstemmelse hermed er instituttet placeret på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Desuden arbejder vi med basale neurobiologiske problemstillinger for at få et bedre grundlag for forståelse af den humane hjernes funktion. Da et stort antal manio-depressive patienter vedvarende er i lithium-behandling, har denne ions farmakologi i en årrække været genstand for undersøgelser på instituttet. Senest er administrationsmådens betydning blevet undersøgt, og resultaterne tyder på, at nyrerelaterede bivirkninger er mindre udtalte hos patienter, der får lithium i én daglig dosis, sammenlignet med dem, der får to eller tre daglige doser. Undersøgelser af neurotransmittere og deres metabolitter i cerebrospinalvæske fra manio-depressive patienter har i snart mange år fundet sted på forskellige institutioner verden over. Af metodologiske grunde er adrenalin ikke blevet undersøgt i særlig stort omfang, men sådanne analyser er nu blevet udført, og de hidtidige resultater viser, at adrenalinmængden i spinalvæsken er nedsat hos depressive patienter. Ved siden af neurotransmitterstofskiftet undersøges også receptorer og transportmekanismer for en række neurotransmittere og psykofarmaka. Således er det vist, at et specifikt højaffinitetsbindingssted for imipramin på hjernecellemembraner og thrombocytter sandsynligvis er identisk med en transportmekanisme for serotonin. Dette bindingssted er af særlig interesse i relation til afTektive lidelser, og der er derfor udført undersøgelser, hvor bindingen af imipramin til thrombocytter hos kontrolpersoner og depressive patienter er blevet sammenlignet. Endvidere er imipramins, lithiums, ECT's og reserpins virkDet lægevidenskabelige Fakultet 283 ning på antallet af bindingssteder på rottehjernemembraner blevet undersøgt. Også undersøgelser af leucin- og tryptophantransport i erythrocytter fra manio-depressive patienter og raske kontrolpersoner er blevet fortsat i 1981. Inden for de basale neurobiologiske problemstillinger har vi koncentreret os om fortsatte undersøgelser af det neuronale adhæsionsprotein D2, især med hensyn til dets funktion og lokalisation. Vi har også etableret bestemmelse af D2-protein i human amnionvæske som en praktisk anvendelig metode til påvisning af neuralrørsdefekte fostre tidligt i svangerskabet. A. Lithiumbehandling og nyrerne: (Per Plenge, Erling T. Mellerup, Ole J. Rafaelsen). Som et led i en undersøgelse af lithiums virkning på nyrefunktion og nyremorfologi blev der på 50 patienter, som havde været i lithiumbehandling fra 1 til 15 år, foretaget både nyrebiopsi og nyrefunktionsprøver. Materialet fra denne undersøgelse er blevet gennemgået med henblik på lithiumdoseringsformens betydning, idet patientgruppen både indeholdt patienter, der fik lithium én gang i døgnet, og patienter, der fik lithium fordelt på to eller tre mindre doser i løbet af dagen. Det viste sig, at flere nyredata fra patienter, der fik lithium døgndosis fordelt på to eller tre mindre doser morgen (middag) og aften, afveg signifikant fra de patienter, der fik døgn-lithiumdosis på én gang ved sengetid. Patienterne, der fik lithium i flere små doser, havde dobbelt så stor diurese samt betydelig flere forandringer i nyrerne end de patienter, der fik lithium én gang i døgnet. For at underbygge dette resultat sammenlignedes vore patienter, der fik lithium én gang i døgnet, med en gruppe patienter fra en anden lithiumklinik, hvor lithium gives to gange i døgnet. Denne undersøgelse viste, at vore patienter havde signifikant lavere diurese end patienterne fra den anden lithiumklinik. Undersøgelsen viste desuden, at forskellen skyldtes en dårligere vandreabsorption i nyrernes distale tubuli og samlerør hos de patienter, der fik lithium to gange i døgnet. De her fundne resultater er i overensstemmelse med et dyreeksperimentelt arbejde, hvor det vistes, at rotter, der fik lithium i foderet, fik flere nyreskader og større diurese end rotter, der blev injicerede intraperitonealt med lithium én gang i døgnet. Lithium dosis var den samme i begge grupper. Disse resultater tyder på, at påvirkningen af nyrerne under langtidslithium behandling kan reduceres ved at give lithium på en sådan måde, at man regelmæssigt opnår en periode med lav lithium koncentration i blodet. Dette kan formodentlig forklares ved, at regenerative processer kun kan finde sted, når lithium koncentrationen når ned under en vis kritisk minimumsværdi. B. Markører for psykiatriske sygdomme: (Ole J. Rafaelsen, Niels Juel Christensen, Annette Gjerris). Sygdomsbegrebet er generelt dårligt defineret, men bør til enhver tid stile mod at forøge vor evne til at forebygge og behandle menneskelig lidelse. Blandt de mange muligheder for aktivt at gribe ind over for psykisk sygdom er antidepressive behandlinger betydningsfulde både teoretisk og praktisk. De antidepressive lægemidler var fra begyndelsen kendt for ganske bestemte virkninger på neurotransmittere. Den kliniske virkning afhang imidlertid ikke af disse lægemidlers virkningsmåde på forsøgsdyr, og gennem 1970'erne fremkom en række antidepressiva, der både hos dyr og mennesker virkede anderledes. Det var helt karakteristisk, at forskningsmodeller og forskningsplaner udgik fra am?n-hypoteser: at depressioner skyldtes mangel på aminer i afgørende dele af hjernen, og at antidepressiva kunne genskabe ligevægt - biokemisk og stemningsmæssigt. De nyeste antidepressiva har i det praktisk-kliniske arbejde skabt mulighed for en antidepressiv behandling med færre uønskede virkninger, specielt færre bivirkninger i form af mundtørhed, der kan medføre tandproblemer på kortere og længere sigt. Det har været karakteristisk for aminforskningen, at kun nedbrydelsesprodukterne har kunnet undersøges. Ved en række danske indsatser har man inden for de allerseneste år kunnet bestemme de egentlige neurotransmittere. I et samarbejde med Niels Juel Christensen, Medicinsk afdeling, Københavns Amts Sygehus, Herlev, kunne det vises, at depressive patienter - uafhængigt af årsagen til deres depression - havde en 50% formindskelse af adrenalinindholdet i rygmarvsvæsken, og at denne formindskelse blev normaliseret i takt med normalisering af stemningslejet. C. Binding af antidepressive farmaka til nervecellememhraner og thrombocytter: (Erling T. Mellerup, Per Plenge, Råben Rosenberg). Imipramin så vel som andre tricykliske antidepressiva kan bindes til adskillige neurotransmitterreceptorer, f.eks. receptorer for serotonin, histamin, acetylcholin og noradrenalin. Affiniteten mellem imipramin og disse receptorer varierer meget, idet dissociationskonstanterne går fra ca. 20 nM til ca. 40.000 nM. Bindingen af imipramin til disse receptorer kan være af betydning både for den antidepressive efTekt 284 Universitetets årbog 1981 og for bivirkningerne ved behandlingen, f.eks. for de velkendte hurtigt optrædende anticholinerge virkninger. Imidlertid bindes imipramin også til specifikke, mætbare, højaffinitets bindingssteder i hjerne og thrombocytter. Imipramins affinitet for disse bindingssteder er større end for neurotransmitterreceptorerne, idet dissociationskonstanterne ligger i området fra 0.5 nM til 5 nM. Funktionen og den farmakologiske betydning af disse højaffinitets bindingssteder er ikke fuldt opklaret, men stigende evidens tyder på, at de er tæt knyttet til eller identiske med den mekanisme, der transporterer serotonin ind i nerveceller og thrombocytter. Tidlige dyreeksperimentelle undersøgelser tydede på, at imipraminbehandling reducerede antallet af specifikke bindingssteder for imipramin uden at ændre affiniteten. Nye undersøgelser viser imidler-, tid, at når imiprminbehandlingen standses 48 timer, før undersøgelsen foretages, er såvel antallet af bindingssteder som affiniteten uændret sammenlignet med ubehandlede dyr. Med kortere tidsintervaller mellem behandlingsophør og undersøgelse findes uændret antal bindingssteder, men nedsat affinitet, hvilket lettest forklares ved, at det stærkt lipofile imipramin forbliver i hjernen og i membranpræparationerne i lang tid. Forsøg med indgift af radioaktivt imipramin bekræftede, at imipramin forblev i hjernen 72 timer efter sidste indgift, samt at de vaskede membranpræparationer indeholdt imipramin op til 36 timer efter sidste indgift. Behandling med lithium har vist sig at reducere antallet af specifikke bindingssteder for imipramin uden at ændre affiniteten. Undersøgelse af humane thrombocytter har vist, at antallet af højaffinitets bindingssteder for imipramin var øget hos deprimerede patienter sammenlignet med normale kontrolpersoner og psykiatriske patienter uden afTektiv sygdom. 1 samarbejde med dr. P. Riederer, Ludwig Boltzman- lnstitut fur klinische Neurobiologie i Wien, foretages bestemmelse af imipraminbinding i humant hjerneautopsimateriale. D. Biologiske markører i blodceller fra manio-depressive patienter: (Råben Rosenberg, Ole J. Rafaelsen). På grund af vanskelighed ved i klinisk sammenhæng at studere biologiske processer i centralnervesystemet har man i de senere år inden for biologisk psykiatri søgt at belyse, om man kan få information om essentielle fysiologiske og biokemiske forhold i centralnervesystemet ved et studium af perifere blodceller, d.v.s. erythrocytter, thrombocytter og leukocytter. Undersøgelser af transportforhold for aminosyrer i den humane erythrocytmembran har peget på, at der mindst er 5 forskellige transportsystemer til stede i membranen. Disse systemer er søgt karakteriseret m.h.t. substratspecificitet, kinetik og ion-afhængighed. Ved sammenligning af aminosyretransport i membraner fra forskellige celletyper er der fundet holdepunkter for at benytte erythrocytten som model ved studiet af et ubikvitært forekommende transportsystem for store neutrale aminosyrer, d.v.s. leucin, fenylalanin, valin og methionin. Et interessant fund har været påvisning af et for erythrocytten specifikt system for transport af tryptophan. På denne baggrund påbegyndte vi for to år siden et klinisk projekt af leucin- og tryptophantransport i erythrocytter fra manio-depressive patienter og raske kontrolpersoner. Omkring 100 patienter er indgået i projektet. Der er ikke påvist forskel m.h.t. transportparametre for patienter sammenlignet med kontrolpersoner, men materialet er ved at blive analyseret efter underopdeling af patienter. I thrombocytter har vi som andetsteds anført undersøgt binding af 'H-imipramin til membranen. I samarbejde med Arne Geisler og Rene Klysner, Farmakologisk Institut, København, har vi påbegyndt et projekt omkring aktivitet af beta-adrenerge receptorer med tilhørende adenylat cyclase aktivitet i thrombocytter fra manio-depressive patienter og raske kontrolpersoner. Som en udvidelse af sidstnævnte projekt har vi desuden inddraget leukocytter fra manio-depressive patienter med henblik på et studium af beta-adrenerg receptor aktivitet. De anførte undersøgelser forventes afsluttet ultimo 1982. E. Undersøgelse af D2-proteinet, dets rolle i adhæsion mellem nerveceller og dets brug som neuronal markør: (Ole Steen Jørgensen). I samarbejde med forskere fra andre institutter er D2-proteinet blevet nærmere undersøgt i det forløbne år. Allerede i 1976 fandt vi, at D2-proteinet kunne være involveret i adhæsion mellem neuroner i forbindelse med dannelsen af synapser. Siden er det lykkedes os at vise, at monospecifikke antistoffer mod D2- proteinet og deres monovalente F,lb derivater hæmmer dannelsen al neuritbundter fra dyrkede sympathetiske rotteganglier. Endvidere ændres koncentrationen af D2-protein i rottehjernen under dennes udvikling, således at koncentrationen er høj under neuronernes vandring og senere under dannelsen af synapser. I samarbejde med P. Honegger, Lausanne, undersøgtes om antistoffet mod D2-protein også hæmmer dannelsen af aggregater af hjerneceller i kultur. Ved undersøgelse af en række enzymatiske og immunoloDet lægevidenskabelige Fakultet 285 giske markører viste det sig, at selv store mængder antistof ikke påvirkede allerede dannede aggregater væsentligt. Heraf kan sluttes, at den D2-protein afhængige adhæsion ikke er alene om at sikre synapsedannelsen. Derimod hæmmede antistoffet helt klart adhæsionen mellem neuritter, der blev induceret til at vokse ud fra aggregaterne. Elektronmikropskopiske undersøgelser udført i samarbejde med M. Møller, Medicinsk Anatomisk Institut B, Københavns Universitet, har vist, at D2- proteinet i den voksne hjerne normalt findes på den presynaptiske membran, men af og til også på den postsynaptiske. D2-proteinet findes endvidere på membranen omkring retinas foto-receptorceller, på binyremarvceller og på andre celler af neuronal oprindelse. Derimod findes det ikke på gliaceller, muskelceller, leverceller og lignende. D2-proteinet har derfor hidtil været regnet for neuronspecifikt. Men vi har nu fundet, at et immunologisk beslægtet antigen findes på en del af overlladen af spermatider, forstadierne til spermatozoerne i testis. Også her ser D2- protein ud til at være involveret i adhæsion, nemlig i forbindelse med, at en del af spermatidet bindes til Sertoli celler under frigørelse af spermatozoet. Sammenfattende har vi i 1981 forstærket argumenterne for, at D2-proteinet kan have en rglle i adhæsion mellem neuroner, specielt ved udsendelse af nerveudløbere. Dette åbner for fremtidig forskning omkring muligheden af at stimulere funktionsregenerering efter skader i nervesystemet ved hjælp af fiberbundet D2-protein. D2-proteinct kan endvidere benyttes som en markør for neuronal differentiering i cellekulturer. I samarbejde med W. Dimpfel, Giessen, og C. Richter- Landsberg, Kiel, har vi vist, at D2-protein koncentrationen øges, når dyrkede neuroblastoma og pheochromocytoma tumorceller induceres til at danne neuritter. Bestemmelse af D2-protein og D3-protein koncentrationerne i autopsiprøver fra human hjerne kan benyttes til vurdering af synapseomsætning og synapsetætheden ved neurologiske og psykiatriske sygdomme. I samarbejde med P. Riederer, Wien, har vi vist, at selv om Parkinson's syge forårsager et kraftigt fald i dopaminerge synapser i putamen, giver dette sig ikke udslag i nedsat synapsekoncentration i dette hjerneområde; sandsynligvis fordi andre typer af synapser dannes i øget mængde. O.S. Jørgensen og B. Nørgaard-Pedersen, Sønderborg, har tidligere vist, at D2-proteinet frigøres fra fosterhjerner til amnionvæske, hvis fostret har en neuralrørsdefekt. Bestemmelse af D2-protein i amnionvæsken ved raket-på-linie immunoelektroforese har vi nu etableret som klinisk antenatal diagnostisk metode til støtte for alpha-foeto-proteinbestemmelse og ultralydscanning. Det er blevet vist på et stort materiale, at D2-protein bestemmelse kun giver meget få falsk-positive eller falsk-negative svar, og gestationsalderen behøver ikke at være nøjagtigt kendt. Herved er det lykkedes at bringe den oprindelig grundforskningsbetonede karakterisering af D2-protein frem til praktisk klinisk anvendelighed. Publikationer: Bech, P., Allerup, P., Gram, L.F., Reisby, N., Rosenberg, R , Jacobsen, O. & A. Nagy, 1981: The Hamilton Depression Scale. Evaluation of objectivity using logistic models. - Acta psychiat. scand. 63, 290-299. Elsass, P., Mellerup, E.T., Rafaelsen, O.J. & A. Theilgaard, 1981: ElTedt of lithium on reaction time. - A study of diurnal variation. Psychopharmacology 72, 279-282. Gjerris, A., Bech, P., Broen-Christensen, C., Geisler, A., Klysner, R. & O.J. Rafaelsen, 1981: Haloperidol plasma levels in relation to antimanic efTect. - In; Clinical Pharmacology in Psychiatry. Eds.: E. Usdin, S.G. Dahl, L.E. Gram, O. Eingjærde. - MacMillan Publ. Ltd., London and Basingstoke, pp. 227-232. * - Fahrenkrug, J., Bøjholm, S. & Rafaelsen, O.J.: Vasoactive intestinal polypeptide (VIP) in cerebrospinal fluid in psychiatric disorders. Developments In Psychiatry, vol. 5, Biological Psychiatry 1981, edited by C. Perris, G. Struwe & B. Jansson pp. 359-362. - Jensen, E., Christensen, NJ. & Rafaelsen, O.J.: Adrenaline and noradrenaline in psychiatry disorders. Developments In Psychiatry, vol. 5., Biologicai Psychiatry 1981, edited by C. Perris, G. Struwe & B. Jansson pp. 565-568. - Rafaelsen, O.J. & N.J. Christensen, 1981: Adrenaline in endogenous depression. — In; Adrenergic mechanisms in human pathology. Eds. N.J. Christensen, O. Henriksen, N.A. Lassen. - Clin. Physiol. I (suppl. I), pp. 98-101. Juurlink, B.H.J., Schousboe, A., Jørgensen, O.S. & L. Hertz, 1981: Induction by hydrocortisone of glutamine synthetase in mouse primary astrocyte cultures. - J. Neurochem. 36, 136-142. Jørgensen, O.S., 1981: Neuronal membrane D2-protein during rat brain ontogeny. — J. Neurochem. 37, 939-946. - & M. Møller, 1981: Immunocytochemical localization of the D2-protein in rat retina. — Brain Res. 221, 15-26. - & B. Nørgaard-Pedersen, 1981: The synaptic membrane D2-protein in amniotic fluid from pregnancies with fetal neural tube defects. - Prenatal Diagnosis I, 3-6. Lauritsen, B.J., Mellerup, E.T., Plenge, P., Rasmussen, S., Vestergaard P. & M. Schou, 1981: Serum 286 Universitetets årbog 1981 lithium concentrations around the clock with different treatment regimens and the diurnal variation of the renal lithium clearance. - Acta psychiat. scand. 6^,-314-319. Mellerup, E.T., Dam, H., Plenge, F. & O.J. Rafaelsen, 1981: Lithium efTects on citrate metabolism in humans and rats. - Psychopharmacology 73, 75-76. - & Plenge, P.: Lithium efTects on carbohydrate metabolism. Developments In Psychiatry, vol. 5, Biological Psychiatry 1981, edited by C. Perris, G. Struwe & B. Jansson. - & O.J. Rafaelsen, 1981: Depression and cerebrospinal fluid citrate. - Acta psychiat. scand. 63, 57- 60. - & OJ. Rafaelsen, 1981: Electrolyte metabolism and manic-melancholic disorder. — In: Handbook of biologicai psychiatry. IV. Eds.: H. van Praag, M.H. Lader, O.J. Rafaelsen, EJ. Sachar. - Marcel Dekker, New York, pp. 207-224. - & O.J. Rafaelsen, 1981: Lithium efTects on electrolyte metabolism. - In: Electrolytes and neuropsychiatric disorders. Ed.: P.E. Alexander. - Spectrum Publishers, New York, pp. 143-159. Plenge, P., Mellerup, E.T. & T. Nørgaard, 1981: Functional and structural rat kidney changes caused by peroral or parenteral lithium treatment. - Acta psychiat. scand. 63, 303-313. Rafaelsen, O.J., 1981: Perturbations biologiques humaines dans les troubles de l'humeur. — L'Encéphale VII, 413-419. - Bech, P & Glemmesen, L.: ABO-Antigens in affective disorders: A topic for a WHO-multicenter study?. Developments In Psychiatry, vol. 5., Biological Psychiatry 1981, edited by C. Perris, G. Struwe & B. Jansson. - Clemmesen, L., Lund, H., Mikkelsen, P L. & T.G. Bolwig, 1981: Comparison of peripheral anticholinergic efTects of antidepressants: dry mouth. - Acta psychiat. scand. 63, suppl. 290, 364-369. Rosenberg, R., 1981: A kinetic analysis of L-tryptophan transport in human red blood cells. Biochim. et Biophys. Acta 649, 262-268. - 1981: L-leucine transport in human red blood cells: A detailed kinetic analysis. J. Membrane Biol. 62, 79-93. - , Mellerup, E.T. & Plenge, P.: 'H-Imipramine high-afTinity binding in sites in brain and platelets. Developments In Psychiatry, vol. 5., Biological Psychiatry 1981, edited by C. Perris, G. Struwe & B. Jansson. Schou, M., Mellerup, E.T. & O.J. Rafaelsen, 1981: Mode of action of lithium. - In: Handbook of biological psychiatry. IV. - Eds.: H. van Praag, M.H. Lader, O.J. Rafaelsen & EJ. Sachar. - Marcel Dekker, New York, pp. 805-824. Rejser: Professor Ole J. Rafaelsen: WHO training course in psychopharmacology, Bangkok, oktober 1981. Ole J. Rafaelsen Det lægevidenskabelige Fakultet 287 Patologi 1. Neuropatologisk Institut Stab: 1 direktør, 2 lektorer, 2 videnskabelige medarbejdere (1 fondslønnet fra december, 1 langtidsledig). 8 histolaboranter (herunder 4 aflønnet af Rigshospitalet, 1 fondslønnet) 1 V'i sekretær (herunder I aflønnet af Rigshospitalet). Forskningsvirksomhed: Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk neuropatologisk forskning. Følgende projekter er udført eller under gennemførelse: a) Ultrastrukturel undersøgelse af gliaceller og hjernekar ved portosystemisk og hyperammoniæmisk encefalopati: De stereologiske undersøgelser af gliacellerne og endotelcellernes ultrastruktur samt blod-hjernebarriere permeabiliteten for horseradish peroxidase ved portosystemisk og hyperammoniæmisk encefalopati er sammenfattet i H. Laursens disputatsarbejde. Tilsvarende undersøgelser af forandringer ved levercoma hos rotter er påbegyndt. b) Ultrastrukturelle immunhistokemiske undersøgelser af lokalisationen af serumproteiner ved hjerneødem efter cerebral iskæmi: I samarbejde med Neuropathological Laboratory, NINCDS, Bethesda, Maryland, USA, søger vi nærmere at klarlægge den ultrastrukturelle lokalisation af serumproteiner optaget i hjernen ved postiskæmisk ødem, bl.a. ved hjælp af immunhistokemiske undersøgelser på elektronmikroskopisk niveau (PAP-teknik). c) Kvantitative ultrastrukturelle (stereologiske) undersøgelser af regioner med selektivt neurontab efter cerebral iskæmi: Stereologisk kvantitering af ultrastrukturelle forandringer i hippocampus CAI neuronerne fortsættes. Vore undersøgelser har vist, at de tidligste forandringer sker i disse neuroners dendritfelter, idet der er tale om ændringer af synapsernes vesikelparametre, ligesom der forekommer membranbrud. Sidstnævnte skal undersøges nærmere med traceren horseradish peroxidase samt ved hjælp af frysefraktureringsteknik. d) Kvantitative morfologiske undersøgelser ved cerebral iskæmi hos rotter behandlet med forskellige metabolisme- og transmitter regulerende farmaka: Instituttet anvender 2 rottemodeller til undersøgelse af morfologiske og metaboliske forandringer ved cerebral iskæmi. Den ene er særlig anvendelig ved kortvarige forsøg (se punkt c), medens den anden er hensigtsmæssig ved forsøg med længerevarende overlevelse efter iskæmi. På sidstnævnte model undersøges effekten af forskellige energi- og transmitter metabolisme regulerende farmaka på neuronudfaldet (i samarbejde med Martin Balslev Jørgensen). e) Undersøgelse af hjernespateltryks (fokal iskæmi) indflydelse på den regionale cerebrale blodgennemstrømning og morfologi: I samarbejde med J. Rosenørn, Hvidovre Hospitals Neurokirurgiske afdeling har vi fundet udtalt nedsættelse af rottehjernens regionale blodgennemstrømning (målt autoradiografisk med jodantipyrin) allerede ved et lokalt spateltryk på 30 mm Hg. Opretholdes dette tryk i mere end 20 minutter udvikles et kortikalt infarkt. Størrelsen af dette søges mindsket i forsøg, hvor hjernespatlernes udformning er ændret, og hvor dyrene er forbehandlet med metaboliske depressorer. 0 Undersøgelse af det regionale neurontab og glukosetransport hos rotter med kainsyre-induceret beskadigelse af det limbiske system: Udfald af nerveceller i hippocampus ved kainsyreinducerede »limbiske kramper« hos rotter er fundet at være afhængig af forsøgsdyrenes plasmaglukosekoncentration. Tabet af neuroner i hippocampus er størst ved hyperglykæmi; betydningen af ændringer i blod-hjernebarrierens glukosetransport for tabet undersøges med autoradiografisk teknik. g) Sammenlignende kvantitative morfologiske undersøgelser af hjernekapillærernes overflade og tæthed og den regionale blodgennemstrømning bestemt autoradiografisk med jodantipyrin: Der er fundet en liniær sammenhæng mellem forskellige hjerneregioners kapillærtæthed (bestemt ved datamatsyret billedanalyse) og den regionale gennemblødning (målt med 14-C jodantipyrin). Undersøgelserne fortsætter med regionale bestemmelser af permeabilitet - overflade (PS) produktet for kapillærer og dets korrelation til den interkapillære afstand (i samarbejde med HJ.G. Gundersen, Århus). h) Autoradiografisk undersøgelse af rottehjernens regionale glukoseomsætning og blodgennemstrømning efter cerebral iskæmi: I samarbejde med A. Gjedde og E. Siemkowicz fortsættes kvantitative autoradiografiske studier over hjernens regionale glukoseforbrug og blodgennemstrømning efter cerebral iskæmi. i) Autoradiografisk undersøgelse af rottehjernens regionale blodgennemstrømning ved »spreading depression«: I samarbejde med Martin Lauritzen, A. Gjedde og Anker Jon Hansen er gennemført undersøgelser af den regionale cerebrale blodgennemstrømning efter »spreading depression« hos rotter. Gennemblødningen er fundet nedsat i 288 Universitetets årbog 1981 op til 1 time efter denne, og undersøgelserne fortsætter nu med at klarlægge, om hjernekarrenes reaktivitet ved somatosentorisk stimulation er intakt i denne hyperperfusions-periode. j) Bestemmelse af Vmax og Km for glukose og deoxyglukose i rottehjernen, bestemt ved autoradiografisk dobbeltisotopteknik; I samarbejde med A. Gjedde foretages bestemmeler af Vmax og Km for glukose og deoxyglukose i rottehjernen, bestemt ved den på instituttet udarbejdede autoradiografiske dobbelt-isotopteknik. k) Ultrastrukturel undersøgelse af hypofysesvulster med henblik på elektronmikroskopiske forandringers betydning for behandling og prognose: 1 samarbejde med Susanne Holck, Rigshospitalets afdeling for patologi, fortsættes undersøgelserne over hypofysesvulsters ultrastruktur. Disse undersøgelser suppleres nu med bestemmelser af granulas hormonindhold. 1) Kvantitative undersøgelser over intrakranielle svulsters morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse: Vi har fortsat vore kvantitative undersøgelser over intrakranielle tumorers morfologi ved hjælp af instituttets elektroniske billedanalysator. m)Undersøgelse af blod-hjernebarrierens permeabilitet ved eksperimentelt fremkaldt encefalomyelit; I samarbejde med magister Halina OfTner, Neurokemisk Institut, har vi påbegyndt en række undersøgelser over eksperimentelt fremkaldt allergisk encefalomyelit med henblik på en nærmere undersøgelse af blod-hjernebarrierens forhold, især i de tidligste stadier af sygdommen, hvor der kan være massive kliniske symptomer, uden at det hidtil er lykkedes at påvise cellulære forandringer. Publikationer: Christensen, T.G., N.H. Diemer, H. Laursen & A. Gjedde, 1981: Starvation accelerates blood-brain glucose transfer. - Acta l'hysiol. Scand. 112: 221- 223. Diemer, N.H., 1981: Determination ofbrain capillary parameters by means of computerized image analysis. - Stereol. lugosl. 3, suppl. 1, 539-543. - 1981: Quantitative morphological and autoradiographical studies of neurotoxicological changes. - 22nd Congress of the European Society of Toxicology, Dublin 17-19 August (abstract) p. 23. - & J. Rosenørn, 1981: Determination of local cerebral blood flow and glucose metabolism or transfer by means of a double autoradiographic method. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism I: 72-73. - & E. Siemkowicz, 1981: Postischemic changes in the rat brain glucose utilization in regions with and without nerve cell loss. Acta neurol. scandinav. 63: 139. - & E. Siemkowicz, 1981: Regional neurone damage after cerebral ischaemia in the normo- and hypoglycaemic rat. — Neuropath. appl. Neurobiol. 1: 217-227. - & Siemkowicz, 1981: Neurone damage after cerebral ischemia in the rat depends on the pre- and especially postischemic blood glucose level. - Rie. Scient. Educt. Perm. suppl. 20, 44. - & E. Siemkowicz, 1981: Loss of Hippocampal CA-1 neurones after cerebral ischemia in rats with different glucose levels. - Polish-Scandinavian Neuropathological session (abstract). Ekstrom, Dag K. J. von Lubitz, 1981: Subsurface tubular system in the outer sensory cells of the rat cochlea. - Cell Tissue res. 220, 787-795. - & N.H. Diemer, 1981: Ultrastructural morphometry of hippocampal CA-1 in rats with cerebral ischemia. - Polish-Scandinavian Neuropathological session (abstract). - & N.H. Diemer, 1981: Stereological analysis of the ultrastructure of the distal hippocampal stratum radiatum in the rat. - Stereol. lugosl. 3, suppl. 1, 511-517. - & N.H, Diemer, 1981: Ultrastructure of the hippocampal CA-1 region in rats after cerebral ischemia. - Neuropath. appl. neurobiol. 7, 555, Jensen, O.A., Prause, J.U., Laursen, H, 1981: Shrinkage in praratory steps for SEM. - Albrecht v. Graefes Arch. Klin. Opthalmol. 215: 233-42. Klatzo, L, F. Orzi, H. Laursen, F. Schuier, C. Nitsch, R. Suzuki, K. Fujiwara, F. Wilmes, E. Chui & P. Ting, 1981: Interrelationship between the regional cerebral blood flow (rCBF) and brain edema. — J. neuropath. exp. neurol. 40: 341. - H. Laursen, F. Orzi, F. Schuier, R. Suzuki, K. Fujiwara, C. Nitsch, E. Chui, F. Wilmes & I. Fenton, 1981: Behaviour of the blood-brain barrier (BBB) in cerebrovascular (CV) disorders. - Rie. Scient. Educ. Perm. suppl. 20, 1, - F. Schuier, F. Orzi, F. Wilmes, E. Chui, R. Suzuki, K. Fujiwara, C. Nitsch, H. Laursen, I. Fenton & G. Goping, 1981: Correlations between the regional cerebral blood flow (rCBF), tissue water content, and vascular permeability following middle cerebral artery (MCA) occlusion. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism /, suppl. I: 176-177. Lauritzen, M., N.H. Diemer, M. Balslev Jørgensen, A. Gjedde & A.J. Hansen, 1981: Local cerebral blood flow following spreading depression - possible relation to migraine? - Symposium on migraine and cerebral ischemia. Laursen, H. & E. Westergaard, 1981: Fhe permeabilitv of the blood brain barrier and cell membraDet lægevidenskabelige Fakultet 289 nes to horseradish peroxidase in hyperammonaemia. - Acta Neuropathol. (Berl.) 54: 293-299. - , R. Suzuki, T. Kuroiwa, P. Ting, C. Nitsch & I Klatzo, 1981: Opening of the bloodbrain barnier (BBB) to proteins after middle cerebral artery (MCA) occlusion. - J. neuropath. exp. neurol. 40: 341. Pedersen, H., F. Gjerris & L. Klinken, 1981: Computed tomography of benign supratentorial astrocytomas of infancy and childhood. - Neuroradiology 21: 37-91. Rosenørn, J. & N H. Diemer, 1981: Relation between the pressure of brain spatulas and rCBF in rat brains. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism I: suppl. 1, 449-450. Inviterede foredragsholdere: Lektor N.H. Diemer har gæsteforelæst ved symposiet Paidoneuropathologie i Magdeburg, Gesellschaft fur Neuropathologie, DDR; Symposium on Neurotoxicology, 22nd congress of the european society of toxicology, Dublin; Workshop on automated cytology, ved EF-arbejdsgruppen for cytometri, Stuttgart. Udenlandske gæster: Professor i neuropatologi M.J. Mossakowski, Warszawa i oktober måned. Rejser: Lektor H. Laursen har indtil 1.12.1981 opholdt sig på Neuropathological Laboratory NINCDS, Bethesda, Maryland som visiting scientist. Nils Henrik Diemer 2: Øjenpatologisk Institut Stab: I professor, I lektor, 4 T.A.P. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktiviteter er som tidligere i høj grad baseret på værdien af diagnostik og behandling for intraokulære svulster, specielt maligne melanomer (pigmenterede kræftsvulster i øjet). Desuden fortsætter instituttets histopatologiske undersøgelser af øjenmisdannelser og andre øjensygdomme. Som basis for instituttets forskning tjener den landsdækkende både kliniske og histopatologiske service for alle danske øjenafdelinger og øjenlæger. Forskningsprojekter vedrørende malignt intraokulært melanom: Efter pålæg fra Dansk Oftalmologisk Selskab, januar 1980 har Øjenpatologisk institut koordineret diagnostikken af alle danske tilfælde. Der er udarbejdet et diagnostisk program, som alle øjenafdelinger i Danmark nu følger. I det omfang det ønskes kan patienterne blive undersøgt på vor oftalmologiske tumorstation. Instituttets register for intraokulære histopatologisk undersøgte maligne melanomer har været komplet siden 1942, og siden 1980 registreres alle tilfælde på EDB (O.A. Jensen & J.U. Prause). Foreløbig har vi ikke fundet anledning til at ændre vor ret konservative holdning med hensyn til behandling af intraokulære svulster, men vi tilråder den såkaldte »no-touch-teknik« både for øjenundersøgelse og eventuel fjernelse af øjet i svulst-suspekte tilfælde. Et arbejde af S. Ry Andersen over medullo-epitheliomer i øjet afsluttedes i 1981 og vil blive publiceret som et kapitel i: Pathobiology of ocular disease. A dynamic approach, (eds. A. Garner & G.K. Klintworth). World Health Organization publicerede i 1981: Histological Typing ofTumours of the Eye and its Adnexa, som nr. 24. i serien »International Classification ofTumours«. Øjenpatologisk institut var et af de collaborating centers for dette arbejde. S. Ry Andersen, O. Litricin og L.H. Sobin arbejder på en latinsk oversættelse af alle diagnoserne til ovennævnte klassifikation forsynet med internationale kodenumre fra The International Classification of Diseases for Oncology (ICD-O) og fra The Systematized Nomenclature of Medicine (SNOMED). Kliniske, biokemiske og elektronmikroskopiske undersøgelser af en række øjensygdomme fortsætter, dels studier af steroidreceptorer ved maligne melanomer i øjets årehinde (O.A. Jensen), dels undersøgelser over nethindens inderste membran (membrana limitans interna) ved forskellige øjensygdomme (O.A. Jensen & J.U. Prause), dels studier af collagenase og serum-antiproteaser i tårefilmen og ved hornhindesår (.J.U. Prause), dels indholdet af serum- antiproteaser, proteaser og lysozym og immunoglobuliner i tårevæsken hos patienter med bindevævssygdomme, specielt Sjogren's syndrom (J.U. Prause, K. Frost-Larsen, R. Manthorpe & Isager, H.) Tilsvarende undersøgelser af tårer udføres hos patienter med rheumatoid arthrit (J.U. Prause & JCA-gruppen). J.U. Prause og E. Gregersen undersøger korttidspreservation af hornhinder i en hornhindebank. J.U. Prause og K. Marner studerer bindehindens celler hos patienter med Sjogren's syndrom. S. Ry Andersen studerer histopatologiske foran290 Universitetets årbog 1981 dringer i biopsier fra temporalarterierne ved arteritter. S. Ry Andersen studerer 500-år-gamle grønlandske mumicøjne i samarbejde med J. Hart Hansen og J.U. Prause. P. Vangsted studerer patologiske forandringer i museøjne efter kraftig ultraviolet bestråling. Isa Jacobsen undersøger Bowman's membran i normale hornhinder og ved patologiske tilstande. Publikationer: Andersen, S. Ry; De anatomia et pathologia oculi. Medicinsk Forum, J-#. 35-43, 1981. Burnett, J.M., Smith, L.E., Prause, J.U. & Kenyon, K.R.: Acute inflammatory cells and collagenase in tears of human melting corneas, in ARVO Abstract, p. 1 73, 1981. Holmskov, A., Hågerstrand, I., Friedrich, U. & Andersen, S. Ry: Triploidi hos et levendefødt barn. Ugeskrift f. læger, 143: 486-488, 1981. Isager, H,, Frost-Larsen, K., Manthorpe, R. & Prause, J.U.: Sjogren's syndrome. Ugeskrift f. læger, 143: 3296-3301, 1981. Jensen, O.A., Pedersen, C., Vestermark, S. & Warburg, M.: Hurler/Sheie phenotype in children from a consanguineous marriage. Case report with electronmicroscopy of the conjunctiva and ERG. Metabol. & Pediat. Ophthalmol. 4: 133- 134, 1980. - Prause, J.U. & Laursen, H.: Shrinkage in preparatory steps for SEM. Albrecht v. Graefes Arch. Klin.Ophthalmol. 215: 233-242, 1981. Krogh, E.: Om entoptiske og andre fænomener. Medicinsk Forum, 34: 134:140, 1981. Manthorpe, R., Frost-Larsen, K., Isager, H. & Prause, J.U.: Lack of lacrimal gland improvement by NA-872 in Sjogren's syndrome. Acta Ophthalmol. 59: 428-429, 1981. - , Frost-Larsen, K., Isager, 11. & Prause, J.U.: Sjogren's syndrome. A review with emphasis on immunologicai features. Allergy 139-153, 1981. - , Frost-Larsen, K., Høj, L., Isager, H & Prause, J.U.: Bromhexine treatment of Sjogren's syndrome: Elfect on lacrimal and salivary secretion, and on proteins in tear fluid and saliva. Scand. J. Rheumatol. 10: 177-180, 1981. Nielsen, N.V., Prause, J.U. & Eriksen, J.S.: Lysozyme, alfa-l-antitrypsin and serum albumin in tear fluid of timolol treated glaucoma patients with and without symptoms of dry eyes. Acta Ophthalmol. 59: 503-509, 1981. Prause, J.U.: Healing and repair in corneal tissues. The role of the polymorphonuclear leucocyte. Session V, Healing and Repair in Corneal Tissues, VIth Congress of the European Society ol Ophthalmology, 1981. Zimmerman, L.E. (ed.) in collaboration with Sobin, L.H., Andersen, S. Ry, Ashton, N., Contreras, F., Dhermy, P., Greer, H., Litricin, O. & Ziangirova, G.G. (participants) and Goder, G., Ikui, H., Mullaney, J., Nauman, G., Perera, R. & Tarkkanen, A. (reviewers): Histologicai typing of tumours of the eye and its adnexa. International Histologicai Classification of Tumours, No. 24. World Health Organization, 1980 (publ. in 1981). S. Rv Andersen, O.A. Jensen 3: Patologisk-anatomisk Institut Stab: 2 professorer, 8 lektorer, 1 klinisk assistent, 2 kandidatstipendiater, 8 kliniske lektorer, 2 fondslønnede forskningsstipendiater, 1 scholarstipendiat, 20 TAP i hel- og deltidsstillinger, 7 fondslønnede laboranter, 1 fotografelev og 2 laborantelever. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktivitet omfatter hovedsageligt kræftforskning, immunologisk forskning, undersøgelser af nyresygdomme samt ultrastrukturelle undersøgelser. Kræftforskningen omfatter dels eksperimentelle undersøgelser og dels kliniske undersøgelser. Den eksperimentelle kræftforskning, der er den mest omlattende, kan deles op i tre områder. For det første undersøges proteinnedbrydende enzymers betydning for kræftcellers evne til at vokse ind i og nedbryde omliggende væv. Disse undersøgelser, der foretages i samarbejde med en række inden- og udenlandske forskere, omfatter biokemisk karakterisering af enzymerne, lokalisationsundersøgelser og undersøgelser af deres syntese i kræftceller. For det andet undersøges effekten al stråle-, hormon- og kemoterapeutisk behandling på humane kræftsvulster, der er transplanteret til nøgne mus, på hvilke kræftsvulster kan gro som følge af disse mus" inkompetente immunapparat. Endvidere undersøges mekanismerne for kræftsvulsters resistens imod visse kemoterapeutica. Der gennemføres desuden kliniske studier af stråleinduceret cancer. For det tredie foretages morfologiske og immunhistokemiske undersøgelser af blommesæktumorer Ira mennesker og dyr med henblik pa belysning al hæmatopoiese og dannelse af basalmembranmateriale. Resultaterne af disse undersøgelser kan anvendes direkte i tumordiagnostikken og som vejledning ved behandlingen af blommesæktumorer. Disse undersøDet lægevidenskabelige Fakultet 291 gelser foretages i samarbejde med inden- og udenlandske forskere. Undersøgelser har vist, at rottens blommesækceller på bestemte tidspunkter af embryogenesen kan danne tumorer svarende til dem, der ses at udgå fra germinale celler. Fortsatte undersøgelser går ud på at afklare, om disse tumorer udgår direkte fra endodermale blommesækceller, tilbageblivende germinale celler i blommesækken eller, som beskrevet hos mennesker, ved en embryologisk differentiering af primitive multipotente embryonale carcinomceller. Den kliniske kræftforskning omfatter hovedsageligt studier af brystkræft. Med henblik på bedre at kunne vurdere prognosen for kræftgruppen sarkomer i brystet foretages en klassifikation af et større antal tilfælde. Endvidere foretages en malignitetsgradering af kræftgruppen carcinomer i brystet baseret på en 20 års observationstid. Den immunologiske forskning koncentrerer sig om den arvelige styring af immunologiske reaktioner. Forsøgene, der udføres på vævskulturer, søger at klarlægge om de pågældende gener manifesterer sig under makrofagers bearbejdelse af fremmede proteiner (antigener). Endvidere undersøges makrofagers enzymatiske nedbrydning af forskellige antigener. Undersøgelserne udføres i samarbejde med indenog udenlandske forskere. Den nefropatologiske forskning omfatter eksperimentelle undersøgelser af forskellige typer af specielle immunologiske nyrelidelsers årsag, udvikling og behandling. Årsagsforholdet og udvikling af ernæringsbetinget nekrotiserende glomerulonefritis undersøges på grise. Behandlingseffekten af visse medikamina på en speciel form for glomerulonefritis (halvmåne- nefritis) undersøges på far. Undersøgelserne foretages med henblik på at forbedre behandlingen af den tilsvarende sygdom hos mennesker. Endvidere undersøges forskellige typer af komplikationer ved røntgenundersøgelser af organer (spec. nyrer) ved hjælp af kontraststofier indsprøjtet i arterien, idet bl.a. fremmedlegemer, som kan findes i kontrastmidlet, kan give anledning til obstruktion i karsystemet. Desuden undersøges hypertone og isotone kontraststofiers påvirkning af nyrefunktionen. I vurderingen af, hvorvidt et bestemt celleafsnit i nyren, macula densa, har en specifik funktion i styringen af saltudskillelsen, foretages eksperimentelt kvalitative og kvantitative enzymundersøgelser på nyrevæv fra forsøgsdyr med ændret saltbalance. Endelig foretages undersøgelse af udviklingen og morfologien af en toksisk nyresygdom hos grise forårsaget af skimmelsvampegiften ochratoxin A. Disse undersøgelser har komparativ betydning, idet det har vist sig, at ochratoxin A også forekommer i den humane fødekæde. Ultrastrukturelle undersøgelser foretages i samarbejde med eksperimentelt arbejdende patologer og klinikere. Undersøgelserne omfatter dels ultrastrukturen af ciliebærende celler fra luftvejene hos patienter med nedsat ciliefunktion, dels undersøges urmvejsepithelets optagelse af jodholdige røntgenkontrastmidler ved hjælp af røntgenanalyse på elektronmikroskopisk niveau og dels den immun-histokemiske lokalisation af murin plasminogen aktivator under anvendelse af cryoultramikroteknik. Endvidere foretages elektronmikroskopiske undersøgelser af de abnorme celler i carcinoma in situ testis hos mennesker. Biokemiske mekanismer bag vævsdeslruktion og invasiv vækst ved kraft: (Jan Grøndahl Hansen, Lars S. Nielsen, Lars Skriver, Ross Stephens, Keld Danø). Tumorbiologisk Laboratoriums arbejde har især centreret sig om en afklaring af de mekanismer, der på biokemisk niveau ligger bag kræftcellers evne til at vokse ind i andet væv og ødelægge det blandt andet med henblik på at nå frem til at kunne modvirke denne invasivitet. Herunder specielt undersøgelser af extracellulære proteolytiske enzymer der både normalfysiologisk og ved cancer synes at spille en central rolle for vævsødelæggelse. Arbejdet er foregået i samarbejde med E. Reich, Rockefeller Universitetet, New York; L. Wilson og E. Dowdle, University of Cape Town; H. Birkedal-Hansen, University of Alabama; J. Zeuthen og K. Kaitoft, Institut for Human Genetik, Århus Universitet; L.-I. Larsson, Institut for Medicinsk Biokemi, Århus Universitet, og E. Dabeisteen, Københavns Tandlægehøjskole. Et nyopdaget inaktivt forstadium til et proteinnedbrydende enzym fra murine kræftceller, en proplasminogenaktivator, er blevet oprenset og karakteriseret, ligesom dets omdannelse til aktivt enzym er blevet undersøgt. Dette har givet en øget forståelse af mekanismerne bag den extracellulære proteinnedbrydning og åbnet nye muligheder for at hæmme den. Produktion og karakterisering af kanin-antistofTer mod den murine plasminogenaktivator er blevet fortsat, og metoder er blevet udviklet til at anvende antistofferne til at lokalisere enzymet i vævssnit både på lys- og elektronmikroskopisk niveau, således at dets forekomst i kræftvæv og i den normale organisme kan kortlægges. Antistofferne hæmmer enzymets aktivitet, og der er igangsat undersøgelser af, om antistofferne kan anvendes til at hæmme vævsnedbrydning og indvækst ved kræftsvulster hos mus. Endvidere er der ved hjælp af antistofTerne blevet udformet en ny og lettere oprensningsprocedure for enzymet. Undersøgelser af enzymets lokalisation i kræftceller med anvendelse af cellefraktionering er blevet fortsat. Med henblik på at overføre de dyreeksperimentelle resultater til klinisk anvendelse er der imod det 292 Universitetets årbog 1981 tilsvarende humane enzym blevet udviklet monokionale antistofler, som har vist sig velegnede til oprensning såvel af enzymet som et nyopdaget proenzym. De monokionale antistoflTer har endvidere vist sig velegnede til immunhistokemisk påvisning af enzymet både i dyrkede humane kræftceller og i humane kræftsvulster. Ved selve udviklingen af monokionale antistoffer introduceredes en ny teknik, idet der som screenings-procedure blev anvendt hæmning af et enzym-assay. Dette muliggjorde udvikling af monokionale antistoffer af prædefineret specificitet uden anvendelse af en ren enzympræparation. Der er påbegyndt udvikling af monokionale antistofier imod andre extracellulære enzymer fra humane kræftceller med anvendelse af samme princip. Af speciel interesse er collagennedbrydende enzymer. En ny specifik og simpel målemetode for denne type af enzymer er udarbejdet, blandt andet med henblik på anvendelse ved udvikling af monokionale antistofier imod disse enzymer. Enzymkinetiske undersøgelser af plasminogen aktiveringsreaktionen og dens hæmning med polyklonale såvel som monokionale antistofier er blevet påbegyndt. Eksperimentelle undersøgelser af udvikling af resistens imod cancer kemoterapeutika: (Ellen Friche Nielsen og Keld Danø). Udvikling af resistens hos kræftceller mod de medicinske stofier, der anvendes i kræftbehandlingen, er et centralt klinisk problem. Vi har fortsat undersøgelser af eksperimentel resistensudvikling mod nogle af de mest anvendte cancer kemoterapeutika (anthracycliner og vinca alkaloider). Tidligere fandt vi, at resistens og krydsresistens mod disse midler var relateret til, at stofierne aktivt blev pumpet ud af resistente celler. I samarbejde med A. Di Marco, Istituto Nazionale per 10 Studio e la Cura dei Tumori, Milano, og Torben Skovsgaard og Nis I. Nissen, Finseninstituttets Medicinske afdeling, søges der fundet nye derivater, der ikke pumpes ud af cellerne, og hvorimod der derfor ikke vil optræde resistens med denne mekanisme. Strålepatologisk laboratorium: (M. Spang-Thomsen, j. Visfeldt Sv.Aa. Engelholm og Nils Briinner). I dette laboratorium foretages eksperimentelle undersøgelser af efiekten af stråle-, kemo- og hormonterapi på heterotransplanterede humane maligne tumorer. Endvidere udføres klinisk-patologiske studier i samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet. Humane maligne tumorer transplanteres til thymus- aplastiske og dermed immuno-inkompetente »nude«mus. I samarbejde med cand.act. A. Nielsen, Arvebiologisk Institut karakteriseres tumorernes makroskopiske vækst matematisk på basis af Gompertz funktionen. Denne yækstbeskrivelse har vist sig velegnet til hurtig kontrol af tumorers vækst-stabilitet under serietransplantation i modelsystemet og som reference i terapiforsøg. Endvidere simplificeres beregning af terapi-induceret vækstforsinkelse (growth delay), der er et mål for behandlingsefiekt. Tumorernes cellekinetik studeres med fiow-cytometrisk DNA analyse (FCM), som udføres i samarbejde med videnskabelig assistent Ears E. Vindeløv, Medicinsk afdelings laboratorium. Finseninstituttet. Denne metode, som udføres på finnålsaspirerede vævsprøver, giver meget hurtigt statistisk signifikante oplysninger om tumorcellernes DNA-indhold (DNA-indeks) og om cellernes procentuelle fordeling på cellecyklus faserne; For behandlede tumorer giver sekventielle fiow-cytometriske analyser endvidere værdifulde oplysninger om terapi-inducerede ændringer i tumorernes cellekinetik. Det statistiske arbejde som er forbundet med den flowcytometriske metode forestås af cand. stat. EJ. Christensen, Finsenlaboratoriet. Som led i karakteriseringen af småcellede anaplastiske lungecarcinomer, som stilles til rådighed af overlæge, dr. med. H H. Hansen, Radiumstationen, Finseninstituttet, udføres elektronmikroskopiske studier med henblik på at påvise neurosekretoriske granula, som er karakteristiske for denne tumortype. Disse undersøgelser foretages i instituttets elektronmikroskopiske afdeling i samarbejde med lektor, dr. med. M.H. Nielsen. Eungetumorerne karakteriseres endvidere histologisk af cand. med. F.R. Hirsch, Patologisk afdeling. Finseninstituttet. De heterotransplanterede tumorer underkastes regelmæssigt kromosomanalyse for at sikre, at tumorerne i modelsystemet har bevaret deres humane kromosomkonstitution. Undersøgelserne har vist, at selv de ældste af tumorerne, som har gennemlevet mere end 100 generationer på nude mus, har bevaret deres humane genom, samt at hybridisering eller speciesskift aldrig er konstateret. Kromosomanalyse anvendes endvidere som et væsentligt led i karakteriseringen af tumorerne. Analyserne udføres af cand - pharm. G. Jensen, Kromosomlaboratoriet, Frederiksberg Hospital. Humane brystcancere er etableret på nude mus med henblik på hormonterapeutiske studier. Disse tumorers steroidhormon receptorer (østrogen og progesteron) undersøges i samarbejde med cand. scient. K. Olsen, Radiofysisk afdeling, KAS Herlev. Foruden at studere tumorerne in vivo på nude mus er en række af tumorerne etableret som vævskulturer in vitro. I de stråleterapeutiske undersøgelser anvendes in vitro teknikken i kvantitativ bestemmelse af det stråle-inducerede celledrab (clonogenic assay). Til denne metode er udviklet en teknik med hvilken soliDet lægevidenskabelige Fakultet 293 de tumorer kan disaggregeres til monocellulære suspensioner. Teknikken giver et konstant, højt og repræsentativt celleudbytte, hvilket er en væsentlig forudsætning for pålideligheden af resultaterne af den efterfølgende in vitro dyrkning. 1 de kemoterapeutiske studier anvendes in vitro teknikken til udvikling af en korttids sensitivitetstest baseret på FCM. De stråleterapeutiske studier (M. Spang-Thomsen) er udført på et malignt melanom, på et coloncarcinom, samt på et småcellet anaplastisk lungecarcinom. De dosimetriske målinger og beregninger er foretaget af civilingeniør A. Nybo, Radiofysisk afdeling, Finseninstituttet. Resultaterne har vist, at anvendelse af vækstkurver og FCM er komplementær i beskrivelsen af den terapeutiske effekt. Gompertz vækstkurverne giver en præcis beskrivelse af den præ- og postirradiatoriske vækst og er derfor velegnede til beregning af bestrålingseffekt på growth delay og på vækstraten under genvækst. FCM kræver ingen tumorgenvækst og giver en hurtig beskrivelse af bestrålingens eflekt på det cellulære niveau. FCM giver endvidere oplysninger om eventuel stråle-induceret cellulær synkronisering samt om den cellulære redistributions tid (den tid, der går før de stråle-inducerede cellekinetiske forandringer er klinget af). Begge disse parametre kan anvendes i planlægningen af rationel stråleterapi for den individuelle patienttumor. De kemoterapeutiske studier (Sv.Aa. Engelholm) udføres fortrinsvis på småcellede anaplastiske lungecarcinomer. En række tumorer er etableret in vivo og efTekten af forskellige kemoterapeutica beskrives på basis af vækstkurver og FCM. Disse behandlingsresultater anvendes som referencer i udviklingsarbejdet med den omtalte in vivo sensitivitets test. De hidtidige resultater indicerer, at metoden kan udvikles til en klinisk anvendelig kemosensitivitets test. Hormonterapi eksperimenter (Nils Briinner) udføres på mammacarcinomer. For at kunne dosere den planlagte hormonterapi nøjagtigt transplanteres tumorerne til kastrerede hanmus, som derefter hormonsubstitueres med de ønskede doser. Serum-hormon koncentrationen under behandling kontrolleres ved radio-immun assay, der foretages i samarbejde med cand. scient. B. Sventrup, Seruminstituttet. En væsentlig del af forsøgsdyrene til disse undersøgelser stilles til rådighed af overlæge, dr. med. J. Rygaard, Patologisk Institut, Kommunehospitalet. Undersøgelserne har vist, at østrogenbehandling i følsomme tumorer inducerer specifikke cellekinetiske ændringer, som kan demonstreres med FCM allerede få dage efter behandlingens start. Disse resultater indicerer, at FCM kan være et værdifuldt supplement til receptor analyse som metode til udvælgelse af brystkræftpatienter til hormonterapi. Blommesæktumorer hos mennesker og dyr: (R. Albrechtsen og U. Wewer). Basalmembrankomponenten laminin: Epithelceller er bl.a. karakteriseret ved at hvile på en basalmembran (BM), som fastholder cellernes integritet, og som adskiller dem fra det underliggende stroma. Der er idag almindelig enighed om, at BM dannes af disse celler og ikke som tidligere antaget af stromacellerne. På grund af BM's ringe opløselighed og relativ sparsomme forekomst i normalt væv har man ikke endeligt kunnet fastlægge BM's sammensætning og de enkelte komponenters indbyrdes forhold. Vi har nyligt fra en af os induceret rotteblommesæktumor, som danner store mængder basalmembranmateriale, isoleret og beskrevet forekomst og syntese af basalmembrankomponenten laminin. Det er generelt accepteret, at basalmembraner repræsenterer en barriere mod spredning af tumorceller. Basalmembranernes biokemiske sammensætning og deres betydning i neoplastisk væv har således pådraget sig en betydelig interesse i de senere år, ikke mindst efter det er vist af flere, bl.a. af os, at basalmembrankomponenter også kan produceres af tumorceller. Med vort renfremstillede anti-rotte laminin har vi ved undersøgelse af humant væv kunnet påvise krydsreaktion med humant laminin og vise dets tilstedeværelse i normale basalmembraner foruden i mammakarcinomceller. Et karakteristisk fund var, at højere differentierede karcinomer flere steder reetablerede basalmembranlignede strukturer (laminin positive), mens disse blev mere og mere disorganiserede ved tiltagende anaplasi. I samme arbejde kunne laminin påvises i enkelte tumorceller i axillymfeknuder med vor immunhistokemiske teknik. For tiden undersøges metodens anvendelighed med henblik på tidlig påvisning af metastaserende tumorceller hos patienter med bl.a. mammakarcinomer. Vore resultater peger på, i lighed med Terranova's (personal communication), at laminin-positive tumorceller hører til de subcloner, som har evne til metastasering. Eksperimentelle undersøgelser til belysning af den metastatiske proces foretages for tiden i samarbejde med lektor, dr.med. Keld Danø, med særlig vurdering af om plasminaktivatorer, frigjort fra metastaserende tumorceller af Eewis type i mus, indvirker på laminin i karrenes basalmembraner. I samarbejde med læge Jens Pagel, Finsens Laboratoriet, undersøges for tiden syntese og forekomst af laminin i ovariekarcinomer in vivo og in vitro. Forekomst i basalmembrankomponenter i benigne og maligne spytkirteltumorer hos mennesker undersøges for tiden i samarbejde med overlæge, dr.med. P. Bretlau, Øre-næse-halsafdelingen, Gentofte Amtssygehus. 294 Universitetets årbog 1981 Medarbejder læge Ulla Wewer har gennem det sidste år arbejdet på isolering og karakterisering af humant laminin på La Jolla Cancer Research Foundation, USA, under vejledning af scientific director Erkki Ruoslahti. En række monoclonale hybdridoma antistolTer reagerende med normale humane basalmembraner er udviklet og undersøges for tiden med hensyn til deres specificitet. Teratocarcinogenese: Vi har ved in vivo og in vitro studier fundet holdepunkt for, at rottens blommesækceller på bestemte tidspunkter af embryogenesen har evne til dannelse af samme type tumorer, som kan ses udgående fra germinale celler. Således har vi indenfor det sidste år eksperimentelt induceret blommesækcarcinomer, choriocarcinomer og teratomer. Undersøgelser fortsætter med henblik på at belyse, hvorvidt disse tumorer enten udgår direkte fra endodermale blommesækceller, tilbageblivende germinale celler i blommesækken eller, som beskrevet hos mennesker, ved en embryologisk differentiering af primitive multipotente embryonale karcinomceller. I samarbejde med dr.med. N.E. Skakkebæk (Reproduktionsbiologisk laboratorium, YA, Rigshospitalet) og lektor, dr.med. Morten Nielsen, her), har vi ved ultrastrukturelle undersøgelser kunnet vise, at de abnorme celler i carcinoma in silu testis hos mennesker indeholder organeltyper (densecored vesicles og »nuage«), som er karakteristiske for de germinale celler hos gnavere. Videre undersøgelser pågår af human extragonadale germinale celletumorer med henblik på at afklare om disse indeholder lignende organeller og dermed er udgået fra displacerede germinale celler. Mammasarkomer: (T. Schiødt). Som led i en større klinisk-patoanatomisk undersøgelse mikroskoperes uden forhåndskendskab til de kliniske forhold ca. 100 tilfælde af mammasarkom (en ondartet bindevævstumor). væsentligst fra cancerregistret. Klassifikation volder problemer og søges klarere belyst med henblik på prognosen. Retroperitoneal fibrose (bindevævsdannelse bagtil i bughulen med indvirkning på nyrefunktionen): Der foretages en klinisk-patologisk-immunologisk undersøgelse af ca. 25 tilfælde fra Rigshospitalet. Medarbejder: N. Tinggaard Pedersen. Medullare mammakarcinorner: (Susanne Holck og Torben Schiødt). Formålet med undersøgelsen er at definere de morfologiske kriterier for det medullære mammakarcinom samt at afgrænse de mange atypiske former. Via DBCG-protokollen (Danish Breast Cancer Group) bliver de som medullært karcinom rubricerede tilfælde indkaldt til reklassifikation. Variationen inden for denne gruppe bestemmes, tumorernes anaplasi graderes og lymfocyt/plasmacelle-infiltrationens betydning for diagnosen og især for patientens prognose vurderes. Immunologi: (O. Werdelin). Evnen til at udføre et immunsvar på almindeligt forekommende antigener er arveligt styret. De pågældende gener benævnes immunresponsgener, og er antagelig identiske med generne, der koder for individdets vævstype. Mekanismen bag den arvelige styring af immunrespons søges klarlagt. Arbejdshypotesen er, at immunresponsgenerne styrer immunsvaret ved at styre makrofagens bearbejdelse af fremmede antigener. I løbet af det sidste år har forsøgene fastslået, at kemisk nært beslægtede antigener konkurrerer indbyrdes om at blive bearbejdet af populationer af makrofager i vævskultur, og at dette kun gælder antigener til hvilke immunsvaret er kontrolleret af det samme gen. Forsøgene tyder på, at længden af den konkurrende kæde af aminosyrer i et antigen omfatter mere end 4 men mindre end 12 aminosyrer. Endvidere har forsøgene givet evidens for, at eet eller flere trin i makrofagers bearbejdelse af fremmede antigener er irreversible, eller i hvert fald ikke hurtigt reversible. Sammen med cand. scient. Lars Ryder og cand. scient. Ib Søndergaard, Rigshospitalet er indledt undersøgelser af makrofagers enzymatiske nedbrydning af antigener i vævskultur. Nefro logi: Induktion af immunologisk nyresygdom: (P. Faarup, T. Nørgaard og F. Elling). I fortsættelse af tidligere undersøgelser foretages en vurdering af effekten af behandling med immunsuppressive farmaka ved immunologisk nyresygdom (ekstrakapillær glomerulonefritis) hos får. Undersøgelserne omlatter lys- og elektronmikroskopiske, immunologiske og funktionelle undersøgelser på forskellige stadier af behandlingen. Et sådant modelforsøg har betydning for en tilsvarende behandling af patienter med denne sygdom, hvor vi tidligere har fundet en effekt på forløbet al sygdomDet lægevidenskabelige Fakultet 295 men. Undersøgelserne udføres i samarbejde med professor, dr.med.vet. C). Aalund og lektor, lic.med. vet. Chr. Friis, Landbohøjskolen. Eksperimentelle undersøgelser over reversible forandringer ved nyreinfarkter: (P. Faarup og A. Pilapil). Ved arterielle angiografier er det tidligere eksperimentelt vist, at der under proceduren afgives et stort antal fremmedlegemer under angiografiproceduren. I undersøgelser på rotter har man undersøgt graden af reversibilitet i de vævsskader, der fremkommer i nyren, når denne procedure giver anledning til obstruktion af arterier. Undersøgelserne er en eksperimentel parallel til de komplikationer, som kan fremkomme hos patienter efter angiografi. Undersøgelserne foretages i samarbejde med dr.med. Ole Winding, Hygiejnisk Institut samt dr. J. Grønvall og overlæge, dr.med. V. Hegediis, røntgenafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup. Eksperimentelle undersøgelser over nyrens lymfedrænage: (P. Faarup). Undersøgelserne omfatter en vurdering af lymfekarrenes forløb i nyrebarken hos rotter. Dette forløb er i høj grad ukendt, da man tidligere har manglet egnet teknik til fremstilling af disse kar. Med en ny teknik er det lykkedes systematisk at fremstille disse kar i vævet, hvorved forløbet af karrene kan vurderes. Betydningen af en forståelse af nyrens lymfedrænage ligger bl.a. i, at et blodtryksforhøjende stof (renin), som dannes i nyren, delvis afgives til lymfen, og herigennem har indvirkning på nyrefunktionen. Enzymhistokemiske og morfologiske undersøgelser af nefronet under tendringer i saltbalancen: (T. Nørgaard). Macula densa området i nyrens distale tubulus adskiller sig morfologisk og enzymhistokemisk fra andre dele af nefronet. Under ændringer i organismens saltbalance ser man ændringer i såvel macula densas morfologi som i disse cellers indhold af visse enzymer (glucose-6-fosfat dehydrogenase og 6-fosfat-gluconat- dehydrogenase) og parallelt hermed ændringer i nyrens reninindhold. For at undersøge om macula densa skulle have en specifik funktion i styringen af organismens salt- og vandbalance foretages morfometriske undersøgelser af macula densas ultrastruktur under salt-load og salt-depletion. Mykotoksiner: (F. Elling). Mykotoksiner produceres af skimmelsvampe. Skimmelsvampe kan vokse på korn- og madprodukter. Mvkotoksinerne ochratoxin A og citrinin er nefrotoksiske, og ved fodring med toksinholdigt korn til disse, udvikles nyreskader. Samtidigt føres toksiner over i den humane fødekæde, idet toksiner er meget varmeresistente. I samarbejde med dr. agro. Arne Madsen og cand.agro. H P. Mortensen, Statens Husdyrsbrugsforsøg, samt cand.pharm B. Hald, Landbohøjskolen, foretages en række undersøgelser med henblik på at belyse mulige afgiftningsmetoder af ochratoxin A-holdig byg. I samarbejde med dr. E. Lillehøj, New Orleans, USA, er der gennemført synergisme studier af mykotoksinerne ochratoxin A og citrinin. Nutritionelt induceret glomerulonefritis: (F. Elling). Tidligere undersøgelser har vist, at grise fodres med et affaldsprodukt fra biologisk produktion af proteolytiske enzymer, udvikler immunologisk betinget nyresygdom, glomerulonefritis. I samarbejde med NOVO undersøges årsagsforhold og sygdommens udvikling. Sygdommen har komparativ interesse idet tilsvarende sygdomme, oftest med ukendt ætiologi, ses hos mennesker. Ultrastrukturelle undersøgelser: (M.H. Nielsen). Elektronmikroskopisk undersøgelse af ciliebærende celler fra luftvejene hos patienter med ciliær dysfunktion herunder »Kartageners syndrom« foretages i samarbejde med læge, cand.med. Mogens Pedersen, Børneafdelingen, Rigshospitalet, og lektor, dr.med. Niels Mygind, Øreafdelingen, Rigshospitalet. Patienterne, som indgår i denne undersøgelse, har alle haft kronisk luftvejslidelse siden barndommen karakteriseret ved bl.a. ophobning af sekret, kronisk expectoration, øvre luftvejsinfektioner og »sekretorisk mellemørebetændelse«. Lysmikroskopiske undersøgelser af levende ciliebærende celler fra disse patienter afslører i alle tilfælde en abnorm ciliemotilitet. De elektronmikroskopiske fund viser, at cilierne er abnormt opbyggede, og at de forskellige typer af ultrastrukturelle forandringer kan sættes i forbindelse med hver sin form for abnorm ciliemotilitet. Elektronmikroskopisk undersøgelse af urinvej sepithelets optagelse af jodholdige røntgenkontrastmidler i forbindelse med intravenøs uro graf i: (M.H. Nielsen, foretages i samarbejde med Simon Fischer, Frederiksberg Hospital og O. Werdelin, U.P.A.L). Da cytologiske undersøgelser har afsløret, at der i en del tilfælde optræder abnorme malignt udseende cel20 Årbog 1981 296 Universitetets årbog 1981 ler flere uger efter i urinen hos patienter, der har fået foretaget intravenøs urografi, har vi ved hjælp af røntgenanalyse i elektronmikroskopet undersøgt, hvordan jodholdige kontraststoder fordeler sig i blæreslimhinden. Formålet er at afsløre om kontraststoffer ophobes i urothelet eller i særlige dele af dette. Undersøgelserne viser, at Jodholdige kontraststolTer kun er tilstede i urothelet i selve udskillelsesperioden, og at det i den forholdsvis korte tid fordeler sig jævnt over alle urothelets lag. Redaktionsvirksomhed: Professor, dr.med. J. Visfeldt er managing editor ved Acta Path. Microbiol. Scandinavica. Publikationer: Albrechtsen, R., Nielsen, M., Wewer, U., Engvall, E. & Ruoslahti, E., 1981: Basement membrane changes in breast cancer detected by immunohistochemical staining for laminin. Cancer Res. 41, 5076-5081. Birkedal-Hansen, H. & Danø, K., 1981: A sensitive collagenase assay using ('H) collagen labeled by reaction with pyridoxal phosphate and (' H) borohydride. Analytical Biochemistry 115, 18-26. Briinner, N. & Spang-Thomsen, M., 1981: Investigations on hormone dependency of human mammary carcinomas transplanted into nude mice. Acta obstet. gynecol. scand. Suppl. 101: 37-38. Cohr, K.-H., Danø, K., Ebbesen, P., Forchhammer, J., Møller Jensen, O., Knudsen, J., Poulsen, E., Visfeldt, J. & Svane, O., 1981: Kræft og kemiske stoffer — en redegørelse om vurderingen af kemiske stoffers muligt kræftfremkaldende virkning. Direktoratet for arbejdstilsynet, København. 1-103. Christensen, S., Kristensen, A.R., & Faarup, P, 1981: Elfect of lithium and neuroleptics and combination of the two on renal function and structure in rats. Acta pharmacol. and toxicol. 49, 161- 167. Danø, K. & Forchhammer, J., 1981: Karcinogenese og medicamina. Ugeskr. f. Læger. 143, 2246-2247. (Ledende artikel). Di Marco, A., Skovsgaard, T., Casazza, A.M., Pratesi. G., Nissen, N L & Danø, K., 1981: Cross resistance and cellular uptake of 4'-0'methyldoxorubicin in experimental tumors with acquired resistance to doxorubicin. Cancer Chemother. and Pharmacol. 7, 15-20. Elling, F. 1981: Ochratoxin A-induced porcine nephropathy: Structural changes and pathogenesis. Disputats DSR, Forlag. - 1981: Elektronmikroskopets anvendelse i patologien. Materialnyt nr. 1: 81, 30-34. - 1981: Ochratoxin-induced nephropathy: Early changes and pathogenesis. J. Appl. Toxicol. 1-4. Hegediis, V., Winding, O., Faarup, P. & Grønvall, J., 1981: Manufacturing derived impurities in angriography. Front. Eur. Radiol. I, 1-1 L Larsen, J., Bock, J. & Visfeldt, J., 1981: Uterine cellular stromal infiltrations. A diagnostic problem. Acta obstet. gynecol. scand. 60, 305-307. Madsen, A., Mortensen, H.P., Jacobsen, E.E., Skov- Larsen, Chr. Hald, B., & Elling, F., 1981: Afgiftning af ochratoxinholdig byg til slagtesvin. Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg Nr. 362. - Mortensen, H.P., Hald, B., Elling, F. & Lillehøj, E.B., 1981: Krystallinsk ochratoxin A og citrinin til sund byg sammenlignet med naturligt kontamineret byg. Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg Nr. 375. Milman, N., Christensen, T.E. & Visfeldt, J., 1981: Diagnostic effeciency of various laboratory tests in the accessment of bone marrow iron stores in patient with chronic uraemia. Scand. J. Hematol. 26, 257-264. Nielsen, M., Andersen, J.A., Henriksen, F.W. Kristensen, P.B., Lorentzen, M., Ravn V., Schiødt, T., Thorborg, J.V. & Ørnvold, K., 1981: Metastases to the breast from extramammary carcinomas. Acta path. microbiol. scand. Sect. A 89: 251- 256. Pedersen, M., Nielsen, M.H., & Mygind, N., 1981: Kartageners syndrome. Preliminary Reports on cilia structure, function and upper airway symptoms, Chest 80:858, 1981. Plenge, P., Mellefup, E.T. & Nørgaard, T., 1981: Functional and structural rat kidney changes caused by peroral or parenteral lithium treatment. Acta psychiat. scand. 63, 303-313. Skakkebæk, N.E., Berthelsen, J.G., Grigor, K.M. & Visfeldt, J. (eds.), 1981: Early detection of testicular cancer. Scriptor. København. - Berthelsen, J.G. & Visfeldt, J., 1981: Clinical aspects of testicular carcinoma in situ. In: Early detection of testicular cancer. N.E. Skakkebæk, J.G. Berthelsen, K N. Grigor and J. Visfeldt (eds.), scriptor, København, pp. 153-162. Spang-Thomsen, M., Visfeldt, J. & Nielsen, A., 1981: Effect of single-dose x irradiation on the growth curves of a human malignant melanoma transplanted into nude mice. Radiat. Res. 85, 184- 195. - Briinner, N., Schiødt, T., Thorpe, S.M., & Nielsen, A., 1981: Effect of estrone therapy on the growth receptor level, and histology of a human mammary carcinoma transplanted in nude mice. In: Thymus-aplastic nude mice and rats in clinical oncology. G.B.A. Bastert et al. (eds.) Gustav Fischer Verlag, Stuttgart, New York. pp. 213-217. Svendsen, U.G., Koch, C., Werdelin, O & Christiansen, P., 1981: Studies on the thv mus-dependent Det lægevidenskabelige Fakultet 297 immunity in the rat mutant >>nude«. Acta path. microbiol. scand. Sect. C. 89, 293-295. Wewer, U., Albrechtsen, R. & Ruoslahti, E., 1981: Laminin, a non-collagenous component of epithelial basement membranes synthesized by a rat yolk sac tumor. Cancer Res. 41, 1518-1524. Werdelin, O., 1981: Faet and speculation on the function of immune response genes in antigen presentation. Scand. J Immunol. Gæster: Dr. Ross W. Stephens, Royal North Shaw Hospital, Sidney, Australien, har været gæst ved instituttet siden 20. januar 1981., Dr. Kenjiro Kimura, 2. dept. Int. Med. University Hospital, Tokyo, har været gæst ved instituttet siden 1. august 1981. Rejser: Læge Ulla Wewer har i 1981 været tilknyttet La Jolla Cancer Research Foundation, Californien, USA, under vejledning af scientific director Erkki Ruoslahti. Videnskabelige medarbejdere med orlov fra instituttet: Lektor Tove Nørgaard har orlov i tiden 1.05.81- 30.04.82 med henblik på uddannelse til speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Professor, dr. med. Torben Schiødt har orlov fra 1.11.-81-31.10.82, idet han i denne periode er ansat som overlæge ved patologisk afdeling ved Jizan General Hospital i Saudi Arabien. Lektor, dr. med. Reidar Albrechtsen har orlov i tiden 1.09.81-31.01.82 grundet studieophold på La Jolla Cancer Research Foundation, Californien, USA. Folmer Elling 20- Det lægevidenskabelige Fakultet 299 Farmakologi Farmakologisk Institut Stab: 3 professorer (hvoraf 1 har orlov), 12 lektorer, 1 fondslønnet videnskabelig assistent, 1 frivillig, videnskabelig assistent, 15 teknisk/administrativt personale og 3 fondslønnede laboranter. Introduktion: Farmakologisk Instituts forskning omfatter undersøgelser indenfor farmakologiens hovedområder: basalfarmakologi, toksikologi og klinisk farmakologi. I den basale farmakologiske forskning undersøges medikamenters farmakodynamik, d.v.s. virkningerne på organismen og/eller deres farmakokinetik, d.v.s. deres »skæbne« i organismen, f.eks. omdannelse, udskillelse o.l. Undersøgelser af farmakodynamiske effekter har til formål at belyse farmakas virkningsmekanisme^) - for de terapeutiske effekter som for bivirkningerne. Kendskab til farmakas virkningsmekanismer er grundlaget for udvikling af nye farmaka, ligesom sådanne forsøg kan øge indsigten i fysiologiske eller patofysiologiske processer. Således undersøges de subcellulære mekanismer, der regulerer frigørelsen af histamin, serotonin og andre mediatorer fra mastceller, basofile leukocytter og trombocytter. Indsigt i disse processers regulation og farmakologiske påvirkelighed fremmer forståelsen, diagnostik og behandling af allergiske sygdomme og immunologiske lidelser. Disse undersøgelser fortsættes i en bredere undersøgelse af de mediatorer, receptorer, intracellulære processer og immunglobulinklasser, som indgår i patogenesen, hvorved der åbnes nye muligheder for diagnostik og behandling af disse sygdomme. I flere undersøgelser belyses hjerteaktive farmakas effekter på myokardiet. Hertil anvendes flere forsøgsmodeller varierende fra myokardieceller og papillærmuskel over isolerede, perfunderede rottehjerter og intakte dyr til undersøgelser på raske forsøgspersoner og patienter med inkompenseret hjertelidelse. Et centralt mål er at belyse relationer mellem disse farmakas binding til specifikke receptorer og deres kardiale effekter, især effekten på myokardiets kontraktilitet og gennemblødning. Endvidere at studere digitalisglykosiders påvirkning af den cellulære kationtransport i myokardiet og betydningen heraf for arytmigenese. Eithium har en selektiv psykotrop effekt, idet det kan anvendes ved behandling og forebyggelse af manio- depressive tilstande. Lithiums virkningsmekanisme og de manio-depressive tilstandes biologiske grundlag er stadig uafklarede. Visse iagttagelser tyder på, at lithium ændrer nervecellemembranens funktioner. Hormonal og medikamentel regulation af det nervecellemembranbundne enzym adenylat cyklase, som er knyttet til neurohormonreceptorer, har betydning for nerveimpulstransmissionen. Cerebral adenylat cyklase påvirkes ikke kun af lithium, men også af antidepressiva. Disse farmakas stemningsregulerende effekter kan have relation til ændringer i receptor-adenylat cyklase funktionen. Ved maniodepressive tilstande foreligger muligvis en receptordysfunktion. For at belyse denne hypotese undersøges betareceptorer og cyklisk AMP syntesen i blodplader og leukocytter fra maniodepressive patienter. Undersøgelser over et lægemiddels bivirkninger kan bidrage til en forståelse af dets virkningsmekanisme. Lithiumbehandling medfører ofte øget urinvolumen p.g.a. hæmning af nyrernes følsomhed for antidiuretisk hormon. Lithium fremkalder også strukturelle nyreforandringer, hvis funktionelle betydning er ukendt. Et projekt søger med fysiologiske, enzymhistokemiske og elektronmikroskopiske metoder at afklare sammenhængen mellem lithiums funktionelle og strukturelle nyrepåvirkninger for derigennem at øge forståelsen for lithiumionens og det antidiuretiske hormons cellulære virkningsmekanismer. Af farmakokinetiske projekter kan nævnes en undersøgelse af lægemidlers binding til plasmaproteiner og betydningen heraf for udskillelsen. Endvidere undersøges dextropropoxyfens kinetik ved længerevarende dosering til normale forsøgspersoner. Endelig har man startet en undersøgelse af morfins og fentanyls kinetik efter epidural administration til grise. Stigende industriel anvendelse af kemikalier nødvendiggør øget viden om disses giftighed. Derfor undersøges organiske opløsningsmidlers akutte/kroniske effekt på centralnervesystemet hos rotter, idet der anvendes synaptosomer fra de behandlede rotters hjerner. Hensigten med undersøgelsen er at udvikle en testmetode til bedømmelse af organiske opløsningsmidlers påvirkning af centralnervesystemet. Endvidere undersøges borsyres kinetik på normale forsøgspersoner med henblik på vurdering af stoffets sikkerhed ved forekomst i kosten. Den klinisk-farmakologiske forskning omfatter en undersøgelse af cimetidins dosisregulering hos nefrektomerede patienter. Endvidere studeres 5-amino- salicylsyres kliniske farmakologi med henblik på udvikling af et præparat til behandling af colitis ulcerosa. Endelig undersøges pyridostigmins kinetik hos patienter med myastenia gravis. 300 Universitetets årbog 198! Forskningsvirksomhed: A. Basale mekanismer ved allergisk-inflammatoriske lidelser, diagnostik og behandling: Mekanismen ved frigørelsen af allergiske mediatorer undersøges med specielt henblik på IgE antistofproduktion, IgE bundet til cellens overflade, membranreceptorer (IgE, alfa, beta, kolinerge og histaminerge) og subcellulære mekanismer (bl.a. cykliske nukleotider, kalcium, fosfolipider og prostaglandiner) ved allergisk-inflammatoriske lidelser (Norn, Stahl Skov i samarbejde med Geisler og Klysner). Med henblik på forbedret diagnostik og behandling undersøges allergiske type I og III reaktioner ved bl.a. astma og andre atopiske lidelser, rheumatoid arthritis og colitis ulcerosa. Endvidere undersøges muligheden for bakterielt betingede reaktioner hos patienter med intrinsic astma - såvel allergiske (type I og III) som ikke-allergiske reaktioner. Fødemiddel* og lægemiddelintolerante patienter undersøges med henblik på mere præcis diagnostik for type I og III allergi (Norn og Stahl Skov). De klinisk-farmakologiske undersøgelser foretages i samarbejde med H. Permin, G. Bendixen, V. Andersen, P. Prahl, B. Weeke, Chr. Koch, N.E. Møller og H.-j- Malling, Rigshospitalet, H. Løwenstein, Proteinlaboratoriet samt j. Elmgren og V. Binder, KAS Herlev. Glukokortikoider hæmmer nogler af de reaktioner, som indgår i den inflammatoriske proces, men deres virkningsmekanisme er kun delvis afklaret. Hensigten med nærværende projekt er at undersøge, i hvilken udstrækning glukokortikoider hæmmer histaminfrigørelsen fra isolerede rottemastceller samt at klarlægge mekanismerne for denne hæmning (Nina Grosman og Steen Michael Jensen). Humane mastceller forsøges isoleret, idet mastceller patofysiologisk har betydning ved bl.a. allergiske reaktioner af type I : Man ved i dag en del om mekanismerne for rottemastcellers reaktion, mens den humane mastcelle er relativt dårligt karakteriseret. Da der er betydelige species-variationer for såvel cellulære funktioner som disses påvirkelighed af hormoner og lægemidler, vil det med henblik på humane forhold være vigtigt at undersøge humant materiale (Nina Grosman, Chr. Hjort-Sørensen (KAS Gentofte) og Steen Michael Jensen). B. Toksikologiske undersøgelser: Borsyre er et potentielt toksisk stof, som forekommer i den almindelige kost og dermed i organismen. Med henblik på at vurdere stofTets sikkerhed såvel ved forekomst i kosten som ved anden udsættelse, feks. gennem kosmetik, undersøges enkeltdosiskinetik for stoffet hos normale voksne forsøgspersoner. Man ønsker herigennem at bestemme absorptionsfraktionen, den totale clearance og halveringstid i organismen samt vurdere, om der må forventes retention i større grad ved gentagen indgift hos mennesket (Jens Schou og Jens Aas Jansen). Organiske opløsningsmidlers neurotoksiske effekt, belyst ved eflekten på rottesynaptosomer (udpræparerede nerveender fra centralnervesystemet). Som følge af det stigende forbrug af kemikalier og den voksende erkendelse af disse kemikaliers giftighed, sigter projektet 1) mod at finde en parameter, hvormed man på rimelig kort tid kan afgøre, om et stof har en mulig neurotoksisk effekt. 2) mod at finde biokemiske forandringer, som kan medføre de neurologiske forandringer, som er observeret efter erhvervsmæssig anvendelse af organiske opløsningsmidler. Den anvendte model, synaptosomer fra rottehjerner, må anses for at være hensigtsmæssig, fordi synaptosomer i stor udstrækning fungerer fysiologisk gennem rimelig lang tid (8 timer) efter udpræpareringen. Man kan derfor udsætte forsøgsdyr for påvirkninger, som måske giver sig udslag i ændret synaptosomal funktion. Her tænkes på energistofskifte, opretholdelse af membranfunktion (stimulationsevne), normalt proteinstofskifte etc. Projektet koncentreres om undersøgelser over akutte virkninger af organiske opløsningsmidler tilført ved inhalation. I denne forbindelse undersøges organiske opløsningsmidlers neurotoksiske virkning ved kronisk alkoholindtagelse (Edelfors og Ravn- Jonsen). C. Smertestillende Ugemidlers farmakologi: Baseret på tidligere studier over dextropropoxyfens enkeltdosiskinetik er der udarbejdet en matematisk trekompartmentmodel for stoffets skæbne i organismen (Jens Schou med Lars F. Gram, Odense Universitet). Dette samarbejde fortsættes nu med en undersøgelse på normale voksne forsøgspersoner med det formål at afgøre, om denne model også kan anvendes til terapifastlæggelse ved daglig behandling gennem længere tid. Samtidig undersøges, i hvilken grad det uønskede omdannelsesprodukt norpropoxyfen ophobes i organismen samt i hvilken grad dette eventuelt måtte give anledning til kardiovaskulære effekter (Jens Schou med Lars F. Gram, Niels- Erik Larsen, Kim Brøsen, Mogens Møller og Per Thayssen, Odense Universitet, Odense Amts og Bys Sygehus og KAS Gentofte). Ved indsprøjtning af morfin og stoffer med lignende virkning epiduralt, d.v.s. i vævet umiddelbart udenfor rygmarvshinden, kan der fremkaldes effektiv, langvarig smertelindring. Det er formålet at studere morfins og fentanyls skæbne i organismen ved Det lægevidenskabelige Fakultet 301 denne administrationsmåde. Efter indgift til forsøgsdyr analyseres stofTernes koncentrationsforløb i væsken omkring rygmarven og i blodet (C. Broen Christensen og Jens Aas Jansen i samarbejde med Hans Andersen og Bent Chræmmer Jørgensen, KAS Herlev). Endvidere fortsættes arbejdet med udvikling af en radioreceptormetode til bestemmelse af morfin og morfinlignende stoffer i blod og cerebrospinalvæske (C. Broen Christensen). D. Lithiums og antidepressive Ugemidlers virkningsmekanismer: Indsigt i lithiums og antidepressive midlers farma kologiske efiekter vil bidrage til at klarlægge deres virkningsmekanismer, men muligvis også til at belyse sindslidelsers patogenese, f.eks. ved at klarlægge lithiums terapeutiske virkningsmekanisme ved manio- depressiv psykose. Lithiums og antidepressivas virkning på beta-adrenerge receptorer og adenylat cyklase undersøges. Dette system har en central biologisk funktion, idet det regulerer cyklisk AMP dannelsen og derved medierer cellulære efiekter af beta-adrenerg stimulation. Øget forståelse af psykofarmakas indflydelse på adenylat cyklase systemet — især efter kronisk indgift — kan belyse disse farmakas efiekt på postsynaptiske receptorfunktioner, idet adenylat cyklase aktiviteten er et vigtigt led i de processer, der initieres i nervemembranen ved nerveimpulstransmission (Geisler og Klysner). Det er vist, at lithium hæmmer noradrenalinstimuleret adenylat cyklase i det limbiske system og i hjernebarken hos rotter i koncentrationer, som opnås hos lithiumbehandlede patienter. Kronisk behandling af rotter med imipramin reducerer også den noradrenalinstimulerede cyklisk AMP dannelse. Igangværende undersøgelser såvel på rottehjerne som humane trombocytter og leukocytter har til formål at belyse de mekanismer, hvorved lithium og antidepressiva modificerer receptor-adenylat cyklase systemet, bl.a. calciums/calmodulins regulatoriske betydning for adenylat cyklase og fosfodiesterase aktiviteten (i samarbejde med stud.scient. P. Andersen). Der foretages sammenlignende undersøgelser in vitro af psykofarmakas indflydelse på adenylat cyklase aktiviteten i human hjerne og rottehjerne. Ud fra den hypotese, at der ved depression forekommer en adrenerg receptorhypersensibilitet, som normaliseres af antidepressiv behandling, undersøges den adrenerge og den histaminerge adenylat cyklase aktivitet i trombocytter og leukocytter fra ubehandlede og behandlede manio-depressive patienter (Geisler, Klvsner i samarbejde med Rafaelsen, Rosenberg og Clemmensen, Rigshospitalets psykiatriske afdeling). E. Lithiums virkninger på nyrernes struktur og funktion: Lithium (Li) anvendes ved profylakse og behandling af maniodepressiv psykose. I Danmark er ca. l%o af befolkningen i lithiumbehandling, som ofte strækker sig over adskillige år, evt. resten aflivet. Langtidspåvirkninger af organsystemer er derfor af stor interesse og af væsentlig betydning for den fortsatte anvendelse af Li. Projektet skal ses i lyset af de senere års diskussion af lithiums nefrotoksiske egenskaber, som har skabt usikkerhed omkring behandlingen. Da der med den nuværende viden ikke er indikation for rutinemæssig biopsering af patienter, kan øget viden på dette område kun erhverves gennem dyreforsøg. Projektet er centreret om mekanismerne bag de funktionelle og strukturelle nyreforandringer, som fremkaldes hos rotter under lithiumbehandling og som ligner de forandringer, som ses hos patienter. Ved behandling af voksne rotter med lave (»terapeutiske «) Li-doser fremkaldes polyuri som følge af nedsat koncentreringsevne. Tilstanden kan karakteriseres som reversibel nefrogen diabetes insipidus og skyldes hæmning af virkningen af det antidiuretiske hormon (ADH). ADH's virkning på vandreabsorptionen medieres af et intracellulært enzym, cyklisk AMP, som dannes ved stimulation af receptorer i samlerørenes cellemembran. Det er vist, at Li's hæmning af ADH-respons skyldes blokade af virkningen af cyklisk AMP, snarere end nedsat cyklisk AMP dannelse. Tillige ses karakteristiske lysmikroskopiske forandringer i distale tubuli og samlerør, men disse forandringer er ikke direkte korreleret til ADH-hæmningen, idet de indtræder senere og vedvarer efter ophør af lithiumbehandling, hvor funktionen normaliseres. I øjeblikket undersøges tidlige enzymhistokemiske og elektronmikroskopiske forandringer, som synes bedre korreleret med de funktionelle forandringer. Lithium-polyuri hos rotter kan behandles med tiazid- diuretika og ved intravenøs administration af en syntetisk ADH-analog (DDAVP), mens stoffer med virkning ved central diabetes insipidus (vasopressin, klorpropamid og karbamazepin) er uden antidiuretisk effekt. Ved behandling af voksne rotter med højere (»toksiske«) Li-doser ses foruden polyuri en akut nedsættelse af den glomerulære filtrationshastighed (GER), som i forbindelse med nedsat Li-udskillelse medfører dødeligt forløbende Li-forgiftning. Dette billede svarer til den akutte lithiumforgiftning hos patienter. Ved behandling af hunrotter før og under graviditet ses ingen påvirkning af fertilitet, fødselsvægt eller kuldstørrelse, og såfremt Li-behandlingen ophører 302 Universitetets årbog 1981 ved fødslen, ses ingen funktionelle eller strukturelle nyreforandringer hos 8 uger gamle rotteunger. Ved behandling af rotteunger med »terapeutiske« lithiumdoser fra fødslen udvikles alvorlige funktionelle og strukturelle nyreforandringer, som viser sig at være irreversible. Foruden nedsat koncentreringsevne ses nedsættelse af GFR og uræmi. Morfologisk ses kortikal cystedannelse og interstitiel fibrose, som minder om de alvorligste nyreforandringer observeret ved biopsi og autopsi af Li-patienter. De op til 3 mm store cyster er voldsomt dilaterede distale tubuli. Det antages, at Li's primære angrebspunkt er i samlerørene, og at cystedannelse, fibrose og nedsat GFR er sekundære forandringer. Igangværende studier søger at belyse den nærmere mekanisme bag Li's påvirkning af den udviklende nyre. Endvidere benyttes modellen til kvantitative studier over forholdet mellem funktionsnedsættelse og morfologi hos Li-uræmiske rotter. (S. Christensen i samarbejde med Poul Faarup og Tove Nørgaard, Københavns Universitets Patologiske Institut og Peter Ottosen, N.O.Jacobsen og Steen Olsen, Århus Kommunehospitals Patologiske Institut). F. Lågemidlers plasmaproteinbinding: Undersøgelser over kinetikken ved binding af lægemidler til plasmaproteiner hovedsageligt med henblik på at opklare, om hastigheden, hvormed proteinbundet lægemiddel frigøres, er begrænsende for lægemidlets udskillelseshastighed (Jansen). G. Digitalisglykosiders farmakologi: 1) Virkning og receptorteknik: Digitalisglykosiderne antages at have mindst to myokardielle virkningsmekanismer — én, der fremmer calciumtransporten ind i cellen — en anden, der via en påvirkning af Na-K-ATP-asen reducerer calciumtransporten ud af cellen. For at belyse disse mekanismer foretages receptorkinetiske undersøgelser på isolerede myokardieceller, idet bindingsforholdene for digitalisglykosider og disses interaktioner med nærtstående steroider studeres med henblik på en receptorkinetisk adskillelse af de enkelte virkningsmekanismer (Steiness, Waldorff og Meldgård). 'Filsvarende undersøgelser foretages på isoleret perfunderet hjertemodel (Theilade og Steiness). Virkningen af digitalisglykosider og interaktionen med beslægtede steroider undersøges på isoleret papillærmuskel. Der er allerede påvist partielle digitalisantagonister blandt de undersøgte farmaka. Sammenholdt med ovennævnte cellulære studier vil det blive muligt at afgøre, hvilke receptorer, der er af betydning for digitalisglvkosidernes virkninger (Waldorlf og Steiness i samarbejde med stud.med. M. Bak). 2) Renal elimination af digoxin: Hos mennesket udskilles digoxin renalt, dels ved glomerulær filtration dels ved tubulær sekretion. Den tubulære sekretion er lokaliseret i nefronets distale tubulus og hæmmes af spironolakton, hvorfor det antages, at der findes et sekretionssystem for steroider. Hos forsøgsdyr elimineres digoxin også ved glomerulær filtration og tubulær sekretion, men der er desuden også en betydelig tubulær reabsorption. Nøjere studier af det tubulære steroid-transportsystem er derfor vanskeligt at foretage på forsøgsdyr. Mere detaljerede studier over dette renale steroidtransportsystem foretages på isolerede nefronceller. Kardiofarmakologi: I relation til ovennævnte basal- farmakologiske studier af digitalisglykosidernes dynamik og kinetik udføres undersøgelser over calciumblokkeres indflydelse på glykosidernes kinetik i den humane organisme på raske forsøgspersoner og på patienter med inkompenseret hjertelidelse. Farmakokinetiske parametre korreleres til samtidige ændringer i hjertets kontraktilitet, bedømt ved ændringer i systoliske tidsintervaller og echokardiografiske bestemmelser af venstre ventrikels funktion. (WaldorlT, Steiness i samarbejde med J. Buch og P.B. Hansen, Rigshospitalet). H. Betablokkere og hypertension: Beta-receptorblokerende farmaka anvendes i betydeligt omfang til behandling af patienter med forhøjet blodtryk. Præliminære undersøgelser har vist, at hypertensionspatienter under denne behandling udvikler negativ kaliumbalance uden samtidige ændringer i plasma-kaliumkoncentrationen. Betablokkernes påvirkning af organismens kaliumhomostase studeres dels på mennesker og dels på mindre forsøgsdyr. Et eventuelt renalt angrebspunkt for betablokkernes påvirkning af kaliumudskillelsen studeres i isolerede nefronceller (Steiness). I. Klinisk farmakologi: Cimetidin hos dialysepatienter. Fortsatte undersøgelser over dosisregulering hos denne udsatte patientgruppe. Nedsat nyrefunktion prædisponerer til gastroduodenale uleera og blødning. Længerevarende behandling med cimetidin hos patienter med nedsat nyrefunktion må derfor kunne forventes. Adskillige nyretransplantationscentre benytter nu rutinemæssigt cimetidin profylaktisk mod G-l blødninger ved nyretransplantation. Indenfor den seneste tid er der meddelt om bivirkninger fra CNS, der er dosisafhængige. På baggrund af egne tidligere arbejder kuDet lægevidenskabelige Fakultet 303 ne der opstilles et doseringsforslag i relation til nyrefunktionen. StolTcts bioavailability hos dialysepatienter er ikke kendt, og det ved enkelt-dosis undersøgelsen beregnede doseringsskema er måske ikke korrekt ved længerevarende behandling. Projektet tager sigte på at løse disse problemer. Desuden undersøges prolaktinstigningen samt om cimetidin interfererer med syrebase regulationen hos dialysepatienterne (P.A.L. Bjældager, Bispebjerg Hospital, J. Jensen, FAC Hillerød, Lars P. Nielsen, Hvidovre Hospital, N.-E. Larsen, KAS Glostrup, E. Hvidberg, Rigshospitalet). 5-amino-salicylsyre. Denne metabolit af salazosulfapyridin synes at være den aktive komponent ved behaTidlingen af colitis ulcerosa og mb. Crohn. En større serie af arbejder, der omfatter både lokalbehandling, biofarmaceutiske og toksikologiske studier, kinetiske arbejder og kontrollerede kliniske undersøgelser er iværksat for nærmere at studere 5- ASA's farmakologiske og klinisk farmakologiske forhold (Sten Nørby Rasmussen, afd. P, Rigshospitalet, Vibeke Binder, afd. B, KAS Herlev, cand.pharm. Søren Halskov, cand.pharm. Helga Flachs og E. Hvidberg, Rigshospitalet). Pyridostigmins humane kinetik er meget beskedent undersøgt. Brugen af stoffet ved myasthenia gravis sker overvejende på empirisk grundlag, men det synes, som en terapeutisk styring ved hjælp af plasmakoncentrationsbestemmelser kunne forbedre behandlingen i en række tilfælde. Et projekt, der omfatter en række delprojekter er derfor påbegyndt for at fastlægge pyridostigmins kinetiske forhold, herunder den individuelle variation hos myastenipatienter efter peroral, intramuskulær og intravenøs applikation, samt at sammenligne disse forhold med den kliniske effekt og bivirkninger. Der er udarbejdet en GC-MS metode, hvis følsomhed og specificitet synes langt bedre end tidligere metoder og en række patienter (både nydiagnosticerede og tidligere behandlede) er indgået i undersøgelsen, som foregår på Rigshospitalet. Deltagere i projektet er Per Soelberg Sørensen og Olaf B. Paulson, neuromed. afd., Mogens Laue Friis og Eigill Hvidberg, klinisk-farmakologisk afd. og cand.pharm. Helga Flachs, klinisk-kemisk afd. CL, Rigshospitalet. J. Medico-tekniske undersøgelser: Undersøgelse af læsioner af trachea fremkaldt af den nyudviklede NL nasotracheal og tracheostomitube. Undersøgelsen foretages på langtidsintuberede patienter på intensiv afdeling, KAS Gentofte i samarbejde med overlæge Niels Valentin og overlæge Jørgen Brøckner-Nielsen. Undersøgelsen foretages med et fleksibelt fiberbronkoskop. Udvikling af apparatur til fugtning af indåndingsluften til inluberede og ikke-intuberede patienter. Udviklingsarbejdet omfatter dels en bakteriologisk sikker vanddampfugter med automatisk temperaturregulation og dels et engangstermometer til måling af den fugtige lufts temperatur nær patienten. Undersøgelse af varme-fugtighedsveksleres elTektivitet med hensyn til fugtning af indåndingsluften hos intuberede patienter. Undersøgelsen foretages med massespektograf i samarbejde med Dr. Lis Dragsted, KAS Herlev og Dr. Erik Christian Jansen, KAS Gentofte. Undersøgelse af polyglykolsyres (Dexon) virkning på væv ved implantation på kaniner. Forsøgene foretages i samarbejde med overlæge, dr.med. Cai Frimodt- Møller, KAS Gentofte. Redaktionsvirksomhed: Professor, dr.med. Jens Schou er hovedredaktør for Acta pharmacologica et toxicologica. Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er i redaktionskomitéen for European Journal of Clinicr1 Pharmacology og Acta pharmacologica et toxicologica. Anden virksomhed: Professor, dr.med. Jens Schou er formand for Dansk Selskab for Farmakologi og Toksikologi. Professor, dr.med. Eigill Hvidberg er formand for SLF's styringsgruppe vedr. lægemiddelforskning. Lektor, dr.med. Eva Steiness er chairman for en arbejdsgruppe nedsat af Europæisk Cardiologisk Selskab med emnet: »Therapy in Cardiology«. Publikationer: Buch, J., H. Egeblad, P.B. Hansen, H. Kjærgaard, S. WaldorIT & E. Steiness, 1980; Correlation between changes in systolic time intervals and left ventricular end diastolic diameter after preload reduction - non-invasive monitering of pharmacological intervention. - Brit. Heart J. 44: 668- 671. Christensen, J.H., F. Andreasen & J. Aas Jansen, 1981: Pharmacokinetics of thiopental in caesarian section; - Acta anaesth. scand. 25: 174-179. - F. Andreasen & J. Aas Jansen, 1981: The influence of age and sex on the pharmacokinetics of thiopentone. - Brit. J. Anaesth. 53: I 189-1194. Christensen, S., 1981: Antihypertensivas farmakologi. Angrebspunkter, virkningsmekanismer, bivirkninger og kontraindikationer. — Ugeskr. Læg. 143: 397-403. - A.R. Kristensen & P. Faarup, 1981: Effects of lithium and neuroleptics and combinations of the two on renal function and structure in rats. - Acta pharmacol. et toxicol. 49: 161-167. Edelfors, S., 1981: The efTect of chronic lithium 304 Universitetets årbog 1981 treatment on the sialic acid content in rat brain synaptosomes. — Acta pharmacol. et toxicol. 48: 61-64. Gjerris, A., P. Bech, G. Broen Ghristensen, A. Geisler, R. Klysner & O.J. Rafaelsen, 1981: Haloperidol plasma levels in relation to antimanic efiect. 1: Pharmacology in Psychiatry (E. Usdin, S.G. Dahl, L.F. Gram & O. Lingjærde, eds.). Macmil- Ian Ltd., p. 227-232. Grosman, N., 1981: Histamine release from isolated rat mast cells: Eflect of morphine and related drugs and their interaction with compound 48/80. - Agents and Actions 11: 196-203. Guldager, H., J. Weng, E. Steiness & H. Henriksen, 1981: Inhalationsanæstesi med ultralydforstøvet lidokain til fiberbronkoskopi. - Ugeskr. Læg. 143: 546-547. Hansen, K.W., A. Geisler, R. Klysner & T.A. Zahirsyah, 1981: Influence of lithium on cyclic AMP accumulation in human platelets. - Adv. Cyclic Nucl, Res. 14: 710. - R.Klysner & A. Geisler, 1981: Betap and beta^- adrenergic receptors in relation to cAMP accumulation in human platelets. - Acta pharmocol. et toxicol. 49, Suppl. III, 50. Hansen, P.B., H. Kjærgaard, H. Egeblad, J. Buch, E. Steiness & S. WaldorfT, 1981: Digoksin-kinidin interaktion. - Ugeskr. Læg. 143: 105-106. Hvidberg, E., 1981: Hvad skal vi dog gøre ved de mange nye antireumatika? - Ugeskr. Læg. 143: 1040-1043. - & P. Juul, 1981: Fase 4 undersøgelser - skidt, kanel eller dobbeltmoral. - Ugeskr. Læg. 143: 1044-1045. - 1981: Gontrolled clinical trials of antiepileptic drugs; Evaluation problems. I: Advances in Epileptology. Xllth Epilepsy International Symposium (M. Dam, L. Gram & J. KifTin Penry, eds.). Råven Press, New York, p. 101-104. Jansen, J. Aas, 1981: Influence of plasma protein binding kinetics on hepatic clearance assessed from a »tube« model and a »well-stirred« model. - J. Pharmacokin. Biopharm. 9: 15-26. Juhl, F., H. Permin, S. Norn, P. Stahl Skov & B. Enk, 1981: Basophil histamine release by nuclear components in chronic bronchitis and bronchial asthma of intrinsic type. - Eur. J. Respir. Dis. 62: 204-211. Klysner, R. & A. Geisler, 1981: Eflect of REM-sleep deprivation on beta-adrenergic receptor in rat. - Acta pharmacol. et toxicol. 49, Suppl. HI, 26. - K W. Hansen, R. Rosenberg & A. Geisler, 1981: The human platelet as -a model for studying the effects of psychotropic drugs on hormone-stimulated cAMP formation. — Acta pharmacol. et toxicol. 49, Suppl. IH, 27. Kromann, N., |. Christiansen, H. Flachs, M. Dam & E.F. Hvidberg, 1981: DifTerences in single dose phenytoin kinetics between Greenland Eskimoes and Dånes. - Therap. Drug Monitoring 3: 239- 245. Lomholt, N., S. Borgeskov & B. Kirkby, 1981: A new tracheostomy tube. III. Bronchofiberoptic examination of the trachea after prolonged intubation with the NL tracheostomy tube. — Acta anaesth. scand. 25: 406-410. Malling, H.-J., P. Stahl Skov, H. Permin, S. Norn & B. Weeke, 1981: Cellular and humoral changes during immunotherapy. - Allergologia et Immunologia 8: 342. Meldgård, L., E. Steiness & S. WaldorfT, 1981: Time course of ouabain uptake in isolated myocardial cells: Dependence on extracellular potassium and calcium concentration. — Brit. J. Pharmacol. 73: 334-345. Norn, S., P. Stahl Skov, A. Geisler & R. Klysner, 1981: The eflect of histamine H| and H2 agonists and antagonists on human platelet serotonin release and cAMP response. — Adv. Cyclic Nucl. Res. 14: 702. - P. Stahl Skov, A. Geisler & R. Klysner, 1981: Die Bedeutung der zyklischen Neukleotiden fur die Mastzell-Funktion und lur allergische Reaktionen. - Atemw.-Lungenkrkh. 7: 33-37. - P. Stahl Skov, H. Permin, A. Wiik & V. Andersen, 1981: Histamine release in rheumatoid arthritis and possible clinical effect of H2 and H| antihistamines. - Acta pharmacol. et toxicol. 49, Suppl. I, 64. Permin, H., P. Stahl Skov, S. Norn, A. Geisler, R. Klysner, V. Andersen, A. Wiik, R. Manthorpe, H. Nielsen & J. Petersen, 1981: Possible role of histamine in rheumatoid arthritis. Treatment with cimetidine and mepyramine. - Allergy 36: 435-436. - S. Norn, P. Stahl Skov, N. Høiby & P.P. Schiøtz, 1981: Platelet 'H-serotonin release induced by Pseudomonas aeruginosa antigens in patients with cystic fibrosis: An in vitro model of immune complex disease. I: Current Problems and New Trends in Cystic Fibrosis (M. Schoni & R. Kraemer, eds.). Karger, Basel, p. 158. Schou, J., 1981: Hæmmes terapeutiske fremskridt al sikkerhedskravene til lægemidler? - Ugeskr. Læg. 143: 1670-1672. - 1981: Lægemidler og trafik. - Ugeskr. Læg. 143: 1141-1145. Skov, P. Stahl, H. Permin, S. Norn, N. Høiby & P. O. Schiøtz, 1981: Platelet serotonin release in patients with cystic fibrosis (CF). In vitro studies of immune complex-induced reaction. — Acta pharmacol. et toxicol. 49, Suppl. 1, 69. Steiness, E., 1981: Diuretics, digitalis and arrhythmias. - Acta med. scand. Suppl. 647: 75-78. Det lægevidenskabelige Fakultet 305 Sørensen, F.S., O.B. Paulson, E. Steiness & E.C. Jansen, 1981: Essential tremor treated with propranolol: Lack of correlation between clinical effect and plasma propranolol levels. — Ann. Neurology 9; 53-57. Thams, P. & A. Geisler, 1981: On the mechanism of inhibition of rat fat cell adenylate cyclase by lithium. - Acta pharmacol. et toxicol. 48: 397-403. WaldorfT, S., P.B. Hansen, H. Egeblad, J. Berning, J. Buch, H. Kjærgaard & E. Steiness, 1981: Amiloride- induced changes in digoxin pharmacodynamics and -kinetics. Abolishment of digoxin-induced inotropism during concomitant amiloride administration. - Clin. Pharmacol. Ther. 30: 172- 176. Chr. Broen Christensen Det lægevidenskabelige Fakultet 307 Almen Medicin, Hygiejne, Retsmedicin og Socialmedicin 1. Institut for Almen Medicin Stab: 1 professor, 1 lektor, 1 ekstern lektor, 2 universitetsstipendiater, 5 forskningsstipendiater, 1 halvdagssekretær, 1 deltids-forskningssekretær, 45 kliniske lektorer. Central Forskningsenhed for Almen Praksis (oprettet af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd) har til huse i instituttet. Dennes stab består af: 1 forskningsleder (alment praktiserende læge), I videnskabelig assistent (sociolog), I forskningsstipendiat og 2 halvdagssekretærer. Videreuddannelsen i almen medicin ved Københavns Universitet: I kursusleder, 2 halvdagssekretærer. Forskningsvirksomhed: Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbehandlingen/- bekæmpelsen i befolkningen. Den praktiserende læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen både med hensyn til afsluttende behandling af hovedparten af lidelser og med hensyn til visitering til andre dele af sundhedsvæsenet. 60-70% af befolkningen har mindst én årlig kontakt til egen læge, og den praktiserende læge har vigtige funktioner i forhold til socialvæsenet og tildeling af sociale ydelser. Forskningsområderne kommer derfor naturligt til at omhandle såvel befolkningsproblemer, spørgsmål omkring den primære sundhedstjeneste og problemer i forbindelse med det indbyrdes samspil mellem den primære sundhedstjeneste og andre sektorer. Systematiseringen af forskningen er her udført på samme måde som i betænkningen »Forskning og forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste«, afgivet af en arbejdsgruppe under Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, januar 1976. I denne betænkning er de enkelte forskningsområder beskrevet nærmere. En del projekter løber over flere år; hvis projektet derfor er grundigt beskrevet i årbog 1980, omtales kun projektets udvikling i det forløbne år. 1. Undersøgelser vedrørende befolkningens forhold: LI Kortlægning af baggrundsbefolkningens helbredsproblemer (data indsamlet fra selve befolkninggen): Befolkningsundersøgelsen af 40-årige mænd og kvinder i Glostrup er en longitudinel epidemiologisk undersøgelse af en totalpopulation af 40-årige i Glostrupområdet. 1052 mænd og kvinder, svarende til 88% af totalpopulationen, er blevet helbredsundersøgt i ca. 7 timer. Dataindsamlingen fandt sted på Københavns Amts Sygehus i Glostrup fra 1.4. 1976- 1.7. 1977. Datamaterialet består af 1) omfattende spørgeskemamateriale vedrørende symptomer, dagligdagsvaner, kontakter med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug og psykosociale forhold, 2) lægeundersøgelse, 3) parapkliniske tests (blodprøver, ekg., lungefunktion o l.). Formålet er: 1. At beskrive somatiske helbredsforhold, såvel selvrapporteret helbred, kliniske tests samt lægevurderet helbred. 2. At beskrive forbrug af sundhedsvæsen. 3. At beskrive forbrug aflægemidler. 4. At relatere de hyppigste symptomer og fund samt forbrug af sundhedsvæsen og aflægemidler til sociale forhold (køn, civilstand, social status og fag) og til levevaner (rygevaner, alkoholvaner og motion). Befolkningsgruppen følges ved hjælp af følgende registre: FIjerteregister, Dødsregister og Landspatientregister for hospitalsindlæggelser. 3 års efterundersøgelse ved udsendelse af spørgeskema er afsluttet. Ny helbredsundersøgelse efter 5 år foregår 1.4.1981-1.9.1982. Resultater fra tværsnitsundersøgelsen publiceres løbende. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem med.afd. G, Københavns Amts Sygehus i Glostrup og Institut for Almen Medicin og ledes af Hanne Hollnagel. Befolkningens oplysninger og viden om urinvejsinfektioner og forekomsten af bakteriun: I en interviewundersøgelse omfattende 5000 repræsentativt udvalgte danskere undersøgtes befolkningens viden om urinvejsinfektioner. Alle blev spurgt om tidligere urinvejsinfektioner. 77% af de udvalgte medvirkede ved interviewundersøgelsen, og 2314 personer blev undersøgt for bakteriuri med UricultR. 16% af mændene og 44% af kvinderne svarede bekræftende på spørgsmålet om tidligere urinvejsinfektion. For mænd var et års periodeprævalens 2-3% op til 65 års alderen for derefter at stige til 9%. For kvinder fandtes et års periodeprævalensen 9-14%, let stigende med alderen. 94% af både mænd og kvinder, som gav oplysninger om tidligere urinvejsinfektion, angav, at de havde søgt læge i forbindelse hermed. Undersøgelsen viste, at kendskabet til, at urinvejsinfektioner kan forekomme uden at give anledning til subjektive symptomer, er ringe udbredt i befolkningen. Mere end halvdelen af de adspurgte 308 Universitetets årbog 1981 anså urinvejsinfektioner Ibr alvorlige lidelser. Kendskabet til urinvejsinfektioner kunne korreleres til visse socio-demografiske variable. Derimod var svarfordelingen uafhængig af, om der ved Uricultundersøgelsen fandtes tegn på bakterieuri hos de adspurgte (Institut for klinisk mikrobiologi, bakteriologisk afdeling. Central Forskningsenhed for Almen Praksis og Institut for Almen Medicin (C. E. Mabeck, P.A. Pedersen & R. Veilsgaard). Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en undersøgelse i en udvalgt aldersgruppe: En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at belyse; 1) den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning, 2) ovennævntes relation til sociale baggrund, 3) behovet for oplysning og rådgivning vedrørende sexuelle spørgsmål, 4) hyppigheden af sexuel dysfunktion og behov for behandling heraf, 5) hvilke ændringer der måtte være sket i sexuel adfærd i løbet af de sidste 30 år, samt 6) undersøge hvilke forskelle der måtte være i sexuel adfærd, oplevelse, viden og holdning mellem 22-, 40- og 70-årige kvinder. Probanderne udtrækkes af CPR-registret i et afgrænset geografisk område. Probanderne indbydes skriftligt, egen læge er så vidt muligt medunderskriver af indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse. Institut for Almen Medicin vil formidle kontakt til praktiserende læger. Metoden er et struktureret interview, foretaget af en kvindelig læge efter prækodet skema. Optages på bånd. Informationer indlæses i datamaskine og bearbejdes. Projektet påbegyndt 1.3. 1980. I løbet af de første 6 måneder er der indhentet tilladelse til at få udskrift fra CPR-registret, opgørelser fra Danmarks Statistik, der er foretaget sampling i samarbejde med Sociologisk Institut. Sagen har været i Københavns Amtsråd og to gange i Registertilsynet, før den endelige tilladelse blev givet til, at udtrækket kunne køres gennem Sygesikringsregistret med henblik på oplysning om probandernes egen læge. Efter udsendt informationsbrev til 198 læger i udvalgte kommuner i Københavns Amt er dataindsamlingen (interviews) påbegyndt pr. 29.9.1980 og indtil udgangen af november måned 1981 er der foretaget ca. 230 interviews. Institut for Almen Medicin (Inge Lunde, Gunver Kramshøj Larsen, Eva Fog, Karin Garde og Jørgen Kelstrup). 1.2. Kortlægning af kontaktbefolkningens helbredsproblemer (data indsamles via almen praksis): Klage- og diagnosemønster i almen praksis. Projektet er baseret på datamateriale, der er videreført fra Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste og udført i samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet og Institut for Almen Medicin (se denne). Materialet omfatter ca. 500 praktiserende lægers én-dags registrering af henvendelsesklager og diagnoser i tre geografiske områder. Til klassificering er anvendt en international sygdomsklassifikation til brug i almen praksis (International Classification of Health Problems in Primary Care). Central Forskningsenhed for Almen Praksis og Institut for Almen Medicin (Birthe Frimodt- Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og Poul A. Pedersen). Arbejdsprocessen i almen praksis: Der er i dag et stort behov for kendskab til almen praksis' arbejdsopgaver og den måde, hvorpå de løses i den eksisterende primære sundhedstjeneste. Undersøgelsens formål er derfor en analyse af arbejdsprocessen i almen praksis. Forskningsprojektet er delt op i fire sammenhængende delprojekter. Delprojekt I - Forløbet af enkeltkontakter i almen praksis: Beskrives på basis af foreliggende praksisundersøgelser af nyere data, nemlig undersøgelsen i den primære sundhedstjeneste (se denne) og fra undersøgelsen »Sygdomsmønsteret i almen praksis«, foretaget af Århus Amts Lægekredsforening. Materialet omfatter henholdsvis 500 og 200 praktiserende lægers 1- dags registrering af henvendelsesklager og diagnoser i fire geografiske områder. Formålet er at belyse forløbet af enkeltkontakter ved at sammenholde givne klager med diagnose, ydelser og eventuelt henvisninger. Analyserne kan tegne et groft billede af arbejdsprocessen i almen praksis ved enkeltkontakter og belyse sygdomsmønsteret i almen praksis, sådan som det tegner sig ved brug af de forhåndenværende sygdomsklassifikationer til brug i almen praksis: Knud Jacobsens symptomliste, Poul Krogh-Jensens Praksis Sygdoms Klassifikation og International Classification of Health Problems in Primary Care (ICHPPC 1. udgave). Data er ved at blive analyseret. Delprojekt 2 - Undersøgelse fra Sygesikringsregisteret med beskrivelse afforløb af ydelser: Data stammer fra Københavns Amts Sygesikrings Ydelsesregistreringer for 1977-1979. En stikprøve bestående af 1200 voksne sygesikrede, alle født den 13. august, med defineret varighed af bopæl i Københavns Amt i ovennævnte periode er identificeret, alle sygesikringsydelser vedrørende disse personer er udtrukket fra ydelsesregisteret. Formålet er at undersøge, om sygesikringens rutinemæssigt indsamlede registrering kan anvendes I) til forskningsformål m.h.t. ydelsesmønster i almen praksis, 2) som planlægningsgrundlag for delprojekt 3 og 3) som forbereDet lægevidenskabelige Fakultet 309 dclse til en evt. kontinuerlig registrering af henvendelsesårsager, diagnoser m.m. ud fra regningsblanketter til sygesikringen. Serier af de enkelte personers ydelser er under statistisk bearbejdelse m.h.p. ophobning af ydelser, tidsserieanalyser m.m. Publikation forventes i 1982. Delprojekt 3 - Undersøgelse af kontaktforløb belyst epidemiologisk: Beskriver enkeltpersoners sygdomsforløb og heraf afledte behandlingsmønster og supplerer hermed den information, der savnes i delprojekt 1 og 2. Formålet med denne undersøgelse er at belyse det samlede udredningsforløb samt præmisser for lægens beslutninger. Endvidere vil der på grundlag af undersøgelsen kunne opstilles simple klassifikationer af helbredsproblemer set i almen praksis, som vil kunne bruges m.h.p. en løbende statistik over lægens diagnostik og behandling af helbredsproblemer. Pilotundersøgelsen med 30 tilfældigt udvalgte lægepraksis i Frederiksborg Amt er afsluttet, og rapport er publiceret. Hovedundersøgelsen forventes udført i efteråret 1982 og skal foregå i Københavns Amt. Delprojekt 4 - Kontaktforløb belyst intensivt sociologisk: Denne undersøgelse supplerer delprojekt 3, idet den inddrager patientens sygdomsforståelse og forventninger til lægen, samt lægens forventninger til kontakten. Undersøgelsen giver derfor mulighed for at sammenholde patientens og lægens sygdomsforståelse og adfærd og kan dermed udbygge og fortolke præmisserne for lægens beslutninger i udredningsforløbet. Endelig skal undersøgelsen belyse, om kontaktforløb kan identificeres meningsfuldt ved andre kriterier end diagnosen. Undersøgelsen udføres ved observation i enkelte af de praksis, som deltager i delprojekt 3 og forventes at finde sted i løbet af efteråret 1982. Undersøgelsen udføres i samarbejde mellem Central Forskningsenhed for Almen Praksis, Institut for Almen Medicin, Københavns Universitet, og Institut for Almen Medicin, Århus Universitet. (Arbejdsgruppen består af Paul Backer, Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Jørn Heldrup, Hanne Hollnagel og Poul A. Pedersen). 1.3. Beskrivelse af symptomalogi, forløb, diagnose af visse udvalgte tilstande i almen praksis: Astma og allergisk rhinit i almen praksis: Fortsat bearbejdning af et meget stort materiale vedrørende alle kontakter på grund af de to ovennævnte sygdomme i 153 praksis dækkende 450.000 personer i ét år. Der er fremstillet tabeller og histogrammer vedrørende sæsonvariation med og uden symptomer samt relation til pollentallet. Debutalderen ved de to sygdomme kan beskrives ved anamnestisk debutalder, debutalder i en kohorte korrigeret for død af anden årsag samt ved debutalder i en kohorte uden hensyn til død af anden årsag. Endelig kan debutalder beskrives ved faktisk debut eller første kontakt til praksis i undersøgelsesperioden. Arbejder herom samt metodebeskrivelse er under udarbejdelse. Arbejde om faktorer af betydning for foretagelse af allergologisk undersøgelse er indleveret til Ugeskrift for Læger. Central Forskningsenhed og Institut for Almen Medicin (Poul A. Pedersen og Eva Weeke). Betydningen af symptomet hæmaturi i almen praksis: Et større antal patienter med hæmaturi ønskes fulgt i en prospektiv undersøgelse over mindst ét år med henblik på at vurdere den prognostiske betydning, specielt med henblik på cancer, samt at forsøge at opstille et rationelt undersøgelsesprogram ved hæmaturi i almen praksis. Forsøgsprotokol er udarbejdet. Fondsmidler er stillet til rådighed og pilotundersøgelse under iværksættelse. Central Forskningsenhed (Valdemar Hvidt, Christian Pedersen, Poul A. Pedersen og Lars Bo Svendsen). Reumatiske sygdomme i almen praksis: Forekomsten af reumatiske lidelser og visse forhold vedrørende den praktiske varetagelse af deres behandling er undersøgt i en større prospektiv undersøgelse. Data er indsamlet og under analyse. Central Forskningsenhed (Flemming Frølund, Poul Halberg, Troels Mørk Hansen, Ib Lorenzen, Christian Pedersen og Poul A. Pedersen). 2. Metodologiske studier, herunder klassifikationer: Metodestudium ved klassificering af henvendelsesklager og diagnoser i almen praksis: I tilslutning til projektet om klage- og diagnosemønjfcr i almen praksis (se dette) foretages et metodestudie vedrørende pålideligheden ved kodning centralt, idet overvejelser om central eller decentral klassificering af klager/diagnoser har betydning for tilrettelæggelsen af fremtidige sygdomsmønsterundersøgelser i almen praksis. Central Forskningsenhed og Institut for Almen Medicin (Birthe Frimodt-Møller). Diagnosekartotek i almen praksis: Et fortløbende kartotek over diagnoser og visse andre data afprøves i almen praksis, bl.a. med henblik på anvendeligheden af mikrodatamater. Central Forskningsenhed (Poul A. Pedersen). 310 Universitetets årbog 1981 3. Den primære sundhedstjenestes forhold (funktioner, organisation, økonomi m.v.): En beskrivelse af almenlægens uddannelse og funktion samt af arbejdsformer mellem den primære sundhedstjenestes personalekategorier findes i projektet: Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste: Undersøgelsens hovedformål: Beskrivelse af formelle arbejdsforhold, reelle arbejdsvilkår samt arbejdsfunktioner for hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og alment praktiserende læger i tre geografiske områder (Københavns Kommune, Fyns og Storstrøms Amtskommuner). Endvidere belysning af samarbejdet internt mellem de nævnte sygeplejegrupper og praktiserende læger samt eksternt til den øvrige sundhedstjeneste og den sociale sektor. Publikation angående alment praktiserende læger publiceres i 1982. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Socialforskningsinstituttet og Institut for Almen Medicin (Birthe Frimodt-Møller). Den lægelige tavshedspligt: Foråret 1980 gennemførtes en post enquete undersøgelse vedrørende den lægelige tavshedspligt. Undersøgelsen gennemførtes samtidigt i Danmark og i Frankrig med deltagelse af ca. 400 praktiserende læger i hvert af de to lande. Efteråret 1980 gennemførtes en tilsvarende undersøgelse med deltagelse af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Formålet hermed er at undersøge lægfolks indstilling til og forventninger til lægens tavshedspligt. Materialet er nu under bearbejdelse. Undersøgelsen gennemførtes i samarbejde mellem Institut for Social Medicin, Ordre National des Medicines, Paris, og Institut for Almen Medicin (Carl Erik Mabeck og Erik Holst). Etiske dimensioner i læge- patientforholdet: Beskrivelse af læge- patientforholdets etiske dimensioner specielt om patientens integritet og selvbestemmelse, det informerede samtykke og etiske regler i forbindelse med undersøgelse og behandling, ansvarlighed og engagement, empatibegrebet og forudsætningen for opbyggelsen af tillidsforholdet mellem patient og læge. Institut for Almen Medicin (Axel Engberg Pallesen). 4. Samspillet mellem befolkningen og den primære sundhedstjeneste: 4.1. Befolkningens sundhedsnorrner og dens sundheds- og sygdomsadfærd: Der er betydelige forskelle mellem de enkelte menneskers og forskellige gruppers tilbøjelighed til at søge læge og til at udføre selvbehandling. Til rettelæggelsen af sundhedstjenesten forudsætter et kendskab til de faktorer, der ligger bagved. Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom - En undersøgelse af ryglidelser: Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. I) En forundersøgelse bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse til repræsentativ beskrivelse af sygelighedens, herunder rygsygdommenes udbredelse og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder i Næstved Kommune, henholdsvis et landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved by med henblik på at belyse former og betydning af de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3) En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews (bånd, skemaer, telefoninterviews) med 60 personer udvalgt ved stratificeret sampling af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen samt oplysninger vedrørende disse personers kontakt med sundhedsog socialvæsen indhentet fra behandlere. Forløbsundersøgelsen strækker sig over et år. 4) En sammenlignende klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer. Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen og arten af sygdomsadfærd hos personer med ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer og oHentlige ressourcer under sygdomsforløbet, særligt i forbindelse med ryglidelse. Der foreligger rapport fra forundersøgelsen, delresultater fra spørgeskemafasen er publiceret i Nordisk Medicin samt i kongrespapirer. Resultater fra spørgeskemafase, forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase planlægges samlet publiceret i løbet af 1982. Central Forskningsenhed for Almen Praksis og Institut for Social Medicin (Dorte Gannik og Marianne Jespersen). 4.2. Forskning og forsøg med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende sigte: Projekter omkring forebyggelse i særligt udsatte alDet lægevidenskabelige Fakultet 311 dersgrupper prioriteres højt, fx småbørn, skolebørn, gravide og ældre. 4.2.1. Børn: Profylakse i småbørnsalderen: 10 delprojekter om sundhedspleje, lægeundersøgelse af småbørn og samarbejdsrelationer. Sundhedsplejerskerne Lillian Faxholm, Jonna Lyster Petersen og Helga Teilman, sygeplejerske Jette Petersen, sociolog Bjørn E. Holstein og lægerne Per Hors, Niels Michelsen, Nils Nørskov Andersen, Inge Born Rasmussen og Hanne Risør. Gruppen udgør en planlægnings- og forskningsgruppe under det lægevidenskabelige forskningsråd. Syv delprojekter til: 1) Beskrivelse af sundhedsplejerskernes arbejde og 2) hjemmebesøg samt 3) de alment praktiserende lægers børneundersøgelser og 4) service og tilbud omkring børneundersøgelser. 5) Beslutningsprocesserne omkring udvælgelse af børn til behovssundhedspleje. 6) intensive interviews af læger og forældre efter børneundersøgelser og 7) intensive interviews af sundhedsplejersker og forældre efter hjemmebesøg er publiceret. Yderligere tre delprojekter om 8) samarbejdsrelationer og faktorer, som er bestemmende for samarbejdet mellem praktiserende læger og sundhedsplejersker. 9) En beskrivelse af forskellige samarbejdsmodeller omkring småbørn og 10) en enqueteundersøgelse blandt forældre er under publikation (Gert Almind som medlem af planlægningsgruppen ved det lægevidenskabelige forskningsråd). Motorisk udvikling og neurologiske fund hos børn af sindslidende forældre: Efterundersøgelse af 360 børn fra Rigshospitalets materiale af 9006 børn født 1959-61 med særligt henblik på sammenhæng mellem børnenes motoriske udvikling, neurologiske afvigelser og forældrenes psykiatriske tilstand. Materialet består af tre grupper, hvor forældrene i de to grupper har en kendt psykiatrisk lidelse og i den 3. gruppe ingen kendt psykiatrisk lidelse. Grupperne er matchede med hensyn til væsentlige baggrundsvariable. Alle børnene er detaljeret børneneurologisk/motorisk undersøgt af N.M., foruden at der er indhentet oplysninger om børnenes udvikling og nuværende somatiske/ psykiske/pædagogiske funktion og familiens sociale situation. Institut for Almen Medicin (Niels Michelsen). Københavnske skolebørns sundhedstilstand, pædagogiske funktion og familiære baggrund: Undersøgelse af 1200 tilfældigt udvalgte børn fra 3. klasse i Københavns Kommune med henblik på deres sundhedstilstand, pædagogiske funktion og sociale og familiære baggrund, beskrevet ved oplysninger fra skolelæge, skolesundhedsplejerske, klasselærer, forældre og offentlige registre. Ud over hovedprojektet danner materialet baggrund for nogle delprojekter, bl.a. projekter vedrørende overvægtige børns familiære og sociale baggrund. Institut for Almen Medicin (Niels Michelsen og E. Friis-Hasche). 4.2.2. Gravide: En screeningsundersøgelse af Diabetes Mellitus opstået i svangerskabet: Risikograviditeterne blandt de 2500 gravide kvinder i Københavns Kommune er blevet fulgt gennem hele svangerskabet med faste-blodsukker, oral glucosetoleranstests og hæmoglobin A|r - bestemmelser. Dataindsamlingen for projektet er nu afsluttet og delartikler under udarbejdelse. Institut for Almen Medicin (Henrik Bindesbøl Mortensen). Den vederlagsfri svangerskabshygiejne: Formålet er 1) at belyse faktorer af betydning for tidspunktet for 1) vederlagsfri svangerskabsundersøgelse hos egen læge, som markerer den gravides start inden for den organiserede svangerskabshyg-iejne og 2) at belyse den specifikke effekt af sen indgang i svangerskabshygiejnen, idet andre faktorer af betydning for svangerskabets resultat i projektdesignet søges adskilt. Det primære elTektmål er barnets fødselsvægt. Materialet stammer dels fra eksisterende registerdata, et til formålet oprettet forskningsregister byggende på oplysninger fra indsendelsessedlen, som følger en blodprøve, der tages ved 1. vederlagsfrie forebyggende undersøgelse hos egen læge og dels fra »Det medicinske Fødselsregister« i Danmarks Statistik, som indeholder oplysninger om svangerskabets forløb, fødslen, barnet og visse demografiske oplysninger fra GPR-registret. Institut for Almen Medicin og Blodtypeafdelingen, Statens Seruminstitut (Finn Børlum Kristensen). 4.2.3. Fødende: Nutidens hjemmefødsler: En undersøgelse af forekomst og forløb af hjemmefødsler i Storstrøms Amt. Undersøgelsens formål er bl.a. at registrere hvor mange gravide der ønsker at føde hjemme, når oplysning til befolkningen intensiveres, at undersøge, hvem der ønsker at føde hjemme og med hvilken motivation samt at beskrive og vurdere forløbet af et antal hjemmefødsler i amtet i perioden november 1980-april 1981, herunder betydningen af hjemmefødslen for tilknytningsprocesser 21 Årbog 1981 312 Universitetets årbog 1981 til familien. Undersøgelsen omfatter 12 hjemmefødsler. Familierne er interviewet ca. 3 uger før og ca. 2 uger efter fødslen ved hjælp af båndoptager. I datamaterialet indgår tillige journaloplysninger. Undersøgelsen tilsigter at give grundlag for en fornyet debat om hjemmefødsel samt en nyvurdering af fødselsmiljøet på institutionerne. Rapport om undersøgelsens første fase udsendes i februar 1982. Undersøgelsens 2. fase omfatter interviews med familierne ca. I år efter fødslen. Her er dataindsamling i gang. Undersøgelsen gennemføres af jordemødrene Jytte Møller og Susanne Houd samt psykolog Ulla Markussen, Social- og Sundhedsudvalget i Storstrøms Amt. Forskningskonsulenter: Helga Wolf og Dorte Gannik, Central Forskningsenhed for Almen Praksis 4.2.4. Midaldrende: Interventionsundersøgelse i Glosirup - En model for forebyggelse af iskæmiske hjertesygdomme på lokalsygehus: Formålet er dels at beskrive helbredsforhold i aldersgrupperne 30, 40, 50 og 60 år på samme måde som omtalt ved 40 års undersøgelsen i Glostrup, dels at undersøge, om der i det danske sundhedssystem kan foretages intervention over for kardiovaskulære risikofaktorer. Man har forsøgt at opstille en simpel screenings- og interventionsmodel tilpasset forholdene på et dansk lokalsygehus, idet følgende spørgsmål er søgt belyst: Hvordan vil befolkningen reagere på tilbud om helbredsundersøgelse med henblik på forebyggelse? - Vil en personlig, lægelig kontakt med lokalsygehus over en kortere periode kunne medføre en mindskning af de kardiovaskulære risikofaktorer i befolkningsgruppen? Dataindsamling er afsluttet. Metodeartikel er publiceret. Data er ved at blive analyseret (Hanne Hollnagel som medlem af »Arbejdsgruppen ved befolkningsundersøgelsen i Glostrup«). 4.2.5. Ældre: Gamle i København 78179: En epidemiologisk, socialmedicinsk interventionsundersøgelse, hvor 585 mænd og kvinder i aldersklasserne 75, 80 og 85 år er blevet interviewet af en socialrådgiver og en læge samt helbredsundersøgt af en læge i deres hjem ved et ca. 2 timer langt besøg. Deltagerne samt en lige så stor kontrolgruppe er udvalgt ved stratificeret random sampling. Data indsamlet fra november 1978 til december 1979 består af oplysning om: I) sociale forhold (civilstand, tidligere erhverv, boligforhold, økonomi, kontaktforhold, hjælp via sygesikringskontorerne, ønsker med hensyn til eventuel fremtidig hjælp, 2) funktionsslatus, 3) data indhentet ved almindelig objektiv helbredsundersøgelse, ind BT-måling, puls og peak-flowrate samt 4) anamnestiske oplysninger om eventuelle sygdomme tidligere indlæggelse, medicinforbrug og kostvaner. De deltagere, der fandtes at have behov for hjælp via sygesikringskontorerne eller brug for lægehjælp via egen læge fik formidlet kontakten til de pågældende instanser via interviewernes konklusion, fremsendt efter besøget. EfTekten af denne intervention skal vurderes efter 3 år (november 1981) ved at sammenligne deltagergruppen med kontrolgruppen på bl.a. følgende områder. 1) Antal plejehjemsanbringelser, 2) antal hospitalsindlæggelser og -dage og 3) antal dødsfald. Data fra base-line undersøgelsen er indlæst på magnetbånd og bliver for øjeblikket bearbejdet. Metodeartikel samt artikel om boligforhold er under publicering. Undersøgelsen er udgået fra Med.afd. C., Bispebjerg Hospital, og behandling af data og arbejdet med publicering foregår på Institut for Almen Medicin (Kirsten Hjort Sørensen, Jan Sivertsen, Marianne Schroll og Steffen Gjørup). Funktionsskemaundersøgelse på to langtidsmedicinske afdelinger: Der er udarbejdet et aktivitetsskema på baggrund af et udvidet funktionsskema, der er anvendt i undersøgelsen »Gamle i København«. Det nye skema er anvendt på 50 konsekutivt indlagte patienter på henholdsvis langtidsmedicinsk afd. XC., Bispebjerg Hospital, og på langtidsmedicinsk afd. C, K.A.S. Glostrup. Det er hensigten at sammenligne det nye med det for øjeblikket anvendte skema med hensyn til informationsmængde kontra anvendelighed i den daglige rutine. Desuden at sammenligne funktionsstatus hos patient-klientellet på de to afdelinger og endelig at vurdere ændringen i funktionsniveau i løbet af indlæggelsen. Data er under bearbejdning. Med.afd. C., K.A.S. Glostrup, Med.afd. XC., Bispebjerg Hospital og Institut for Almen Medicin. (Kirsten Hjort Sørensen, Ulla Jørgensen, Elsebeth Tjalve, Marianne KirkhofT og Dorte Froberg). Socialmedicinsk opsøgende forskningsprojekt blandt ældre i Rødovre Kommune: Formålet med dette projekt er en prospektiv kontrolleret undersøgelse af, om et opsøgende arbejde efterfulgt af opfølgende hjælpeforanstaltninger hos ældre over 75 år i Rødovre Kommune har forebyggende virkning på antallet af plejehjemsanbringelser, hospitalsindlæggelser og kontakter med primær lægetjeneste. Det er hensigten at belyse sociale, psykiske og medicinske forhold, der har betydning for de ældres forbliven i deres eget hjem, og som det i undersøgelsen bliver muligt at sætte ind overfor. Desuden ønsker man at tilvejebringe et traditionelt grundlag Det lægevidenskabelige Fakultet 313 for at vurdere behovet for socialmedicinske foranstaltninger i såvel behandling som i forebyggende arbejde med ældre og belyse det nuværende sociale apparats funktion og behov for ændringer og udbygning. En randomiseret gruppe på 600 blandt beboere i Rødovre Kommune og over 73 år indgår i undersøgelsen. De udvalgte deles ligeligt i en interventionsog kontrolgruppe. Interventionsgruppen opsøges hver 3. måned i egen bolig af een af de tre projektdeltagere. Ud fra et spørgeskema interviewes de ældre. Konstateres behov for sociale og/eller medicinske hjælpeforanstaltninger søges disse afhjulpet med hjælp fra Rødovre Kommunes Social- og sundhedsforvaltning og praktiserende læger. Projektets varighed er planlagt til 3 år, og den praktiske udførelse er påbegyndt oktober 1980. Kontrolgruppen opsøges ikke, men understøttes fuldstændig som andre beboere i kommunen. For alle, der indgår i projektet, registreres løbende med hjælp fra Rødovre Kommune, Københavns Amts Sygehusvæsen, praktiserende læger i kommunen og vagtlæg^tjenesten. Antal plejehjemsanbringelser, antal kontakter med praktiserende læge (årsag til henvendelsen og hvad der iværksættes), kontakter med vagtlægetjenesten samt hospitalsindlæggelser. Undersøgelsen har nu kørt 1 år og 3 måneder (december 1981) og forløber fuldstændig planmæssigt med hensyn til opfølgende besøg hos de ældre og dataindsamling fra praktiserende læger, vagtlæger, hospitalsvæsen og social- og sundhedsforvaltningen. Ved projektets afslutning opgøres interventionens betydning ved sammenligning af forholdene hos interventions- og kontrolgruppen. Medicinsk afd. C., K.A.S. Herlev, Central Forskningsenhed for Almen Praksis og Institut for Almen Medicin. (Carsten Hendriksen, hjemmesygeplejerske Elinor Lund, hjemmesygeplejerske Edith Strømgaard, Axel Engberg Pallesen og Frode Cam). Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste vedrørende forløbet af sygdom blandt aldre: Projektets formål er 1) at belyse, hvordan ældre klarer sygdom og udskrivning fra sygehus, herunder det sociale netværks og det formelle sundhedssystems betydning, 2) at iværksætte forsøg med forbedret service for ældre, som udskrives fra sygehus, eller som bliver syge i deres eget hjem og 3) at evaluere disse forsøg videnskabeligt. Materiale og metode: Samtlige 70 årige i en udvalgt kommune, som udskrives Ira sygehus til hjem, eller som bliver syge derhjemme igennem to perioder å 8 måneder, i alt forventelig 600 personer. Interviewes med jævne mellemrum af hjemmesygeplejersken, indtil de er raske eller i stabil situation. Desuden indhentes oplysninger fra social- og sundhedsvæsenet med henblik på kortlægning af samarbejdet mellem forskellige organer. Påbegyndt 1981, forventes afsluttet 1984. Financieres af Sygekassernes Helsefond og MOMS-fonden. Udføres i samarbejde mellem Institut for Almen Medicin (Gert Almind), Institut for Social Medicin (Bjørn Holstein), København, Centralsygehuset, Holbæk (Kenneth Ginger-Mortensen) og Holbæk Kommune (Hjemmesygeplejerske Birgit Skovgaard Larsen). 4.4. Studier over behandlingseffekt: Behandling af nykturi med diuretikum: Klinisk kontrolleret undersøgelse af virkningen af indgift af diuretikum (Burinex med kaliumklorid) fire timer før sovetid. Central Forskningsenhed for Almen Praksis (Poul A. Pedersen). Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer: En kontrolleret undersøgelse af Dydrogesteron i behandling af præmenstruelle symptomer under planlægning. Central Forskningsenhed for Almen Praksis. (V. Hoffmann, Poul A. Pedersen og John Philip). 5. Samspillet mellem den primære sundhedstjeneste og andre sektorer: Hospitalsindlæggelser på grund af allergiske sygdomme: Landspatientregistrets oplysninger om indlæggelser på grund af allergiske sygdomme i 1978 bearbejdes med henblik på publikation. Hudsygdomme undtages. Central Forskningsenhed for Almen Praksis (Poul A. Pedersen og Eva Weeke). Samarbejdet mellem alment praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker: Som en del af Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste (se denne) beskrives samarbejdet mellem alment praktiserende læger og hjemmesygeplejersker respektive sundhedsplejersker samt med andre faggrupper i socialforvaltningen. Socialforskningsinstituttet og Institut for Almen Medicin. (Birthe Frimodt- Møller, Mogens Nord-Larsen og Mette Kjøller). Udskrivelse af patienter fra hospital: Der udskrives årligt ca. 1.000.000 mennesker fra hospital her i landet. En stor del heraf er ældre mennesker. En del af de udskrevne patienter henvises til hjemmepleje - andre ikke. Med henblik på i fremtiden at sikre større grad af koordinering og dermed 2r 314 Universitetets årbog 1981 kontinuitet i pleje og behandling imellem den sekundære og primære sundhedstjeneste ønskes tilrettelagt en eksplorativ undersøgelse vedrørende udskrivelsesprocessen for patienter over 70 år i Københavns Kommune. Målet er at påpege uheldige omstændigheder ved udskrivelsesprocessen både i primær og sekundær sundhedstjeneste. I en senere undersøgelse ønskes etableret et eksperiment, der måler effekten af de fundne og etablerede forbedringer. Socialog sundhedsforvaltningen i København og Institut for Almen Medicin (Ledende hjemmesygeplejerske Lene Hollånder). 6. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisaloriske funktioner: Opprioriteringen af forskning i den primære sundhedstjeneste har betydet, at Instituttets medarbejdere har en del forskningsadministrative funktioner og ofTentlige udvalgsfunktioner. Således er Paul Backer medlem af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, formand for dette råds styringsgruppe vedrørende forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste (PRIMST-gruppen), hovedredaktør af et planlagt specialtidsskrift for primær sundhedstjeneste (Scandinavian Journal of Primary Health Care) samt redaktør for Ugeskrift for Lægers uddannelsesstof. Poul A. Pedersen er medlem af PRIMST-gruppen, af forskningsudvalget i Dansk Selskab for Almen Medicin, af Det lægelige Råd til rådgivning af Sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende udnyttelsen af Landspatientregistret, af udvalg under Sundhedsstyrelsen vedrørende tilrettelæggelse af den fremtidige allergologiske service samt næstformand i European General Practice Research Workshop. Carl Erik Mabeck var næstformand i Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd og formand for PRIMST-gruppen indtil oktober 1981. Er desuden medlem af Nordisk Samarbejdsgruppe for helso- och sjukvårdsforskning, af Nordisk planeringsgruppe for helso- og sjukvårdsforskning, af Specialized working group for health service research (EEG) og medlem af bestyrelsen i fonden til lægevidenskabens fremme. Hanne Hollnagel er sekretær i PRIMST-gruppen og medlem af Lægeforeningens Hygiejnekomite. Axel Engberg Pallesen er redaktør af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, redaktør af Nordisk Gerontologisk Tidsskrift samt medlem af Lægeforeningens Gerontologiudvalg. Gert Almind er medlem af det af regeringen nedsatte Forebyggelsesråd, af Socio-gerontologisk Forskningsenhed samt medlem af planlægnings- og forskningsgruppe for profylakse i småbørnsalderen under Det Lægevidenskabelige Forskningsråd. Publikationer: Agner, E., Eriksen, M., Hollnagel, H., Larsen J. Hannover, Mørck, H I. & Schroll M. 1981. Prevalence of Raised Yersinia Enterocolitica Antibody Titre in Unselected, Adult Populations in Denmark during 12 Yerars. Acta Med Scand 209; 509-512. Almind, G., Kastrup, Marianne & Lier, Lene 1981: Tidlig erkendelse af psykisk fejludvikling hos småbørn i almen praksis. Månedsskr. prakt.Lægeg. 59: 231-242. - Gert, Holstein, Bjørn Evald, Pedersen, Jette 1981: Hvad nytter den forebyggende indsats egentlig? Sygeplejersken 16-19. Backer, Paul, Frølund, Flemming, Østetgaard, Bent & Kragh, Per Laage 1981: Forskning i almen praksis. Multipraksisundersøgelser. Ugeskr. Læg. 143: 1304-1306. - 1981: Vurdering af lægers arbejde. Ugeskr. Læg. 143: 2081-2085. - 1981: Almenmedicinsk forskning i dag og forudsætningerne herfor. Læg. 143: 2265-2268. - Frimodt-Møller, Birthe, Gannik, Dorte, Heldrup, Jørn, Hollnagel, Hanne & Pedersen, Poul A. 1981: Diagnostik og behandling i almen praksis belyst ved en epidemiologisk undersøgelse af kontaktforløb. Rapport fra pilotundersøgelsen i Frederiksborg Amt i foråret 1981. Stencil 30 sider. - 1981: Family Practice in Scandinavia i bogen Family Practice — an international perspective in developed countries. Faxholm, Lillian, Lyster, Johnna, Teilmann, Helga, Pedersen, Jette, Almind, Gert, Hors, Per, Andersen, Nils Nørskov, Rasmussen, Inge Born, Risør, Hanne, Michelsen, Niels & Holstein Bjørn Evald 1981: Meget stor variation i sundhedsplejerskernes arbejdsbelastning. Sygeplejersken 3: 4-11. - Lillian 1981: Bemærkelsesværdigt mange sundhedsplejersker besøger syge børn. Sygeplejersken 4: 10-13. Frølund, Flemming 1981: Misbrugsproblemer ved smertebehandling. Sygeplejersken 81: 10-13. Gannik, Dorte 1981: Sygdomsopfattelse hos mennesker med rygbesvær. Papir til XL Nordiske Sociologkongres, Reykjavik, 14-19 juni. Stencil, 19 sider. - Jespersen, Marianne, Krasnik, Allan, Launsø, Laila & Sælan, Henrik 1981: Sundhedspolitik og lokal samfundsmedicin - en kritisk analyse af den primære sundhedstjeneste på baggrund af erfaringer fra Næstvedprojekterne. Socialmed. Tidsskr. nr. 4-5: 283-301. - 1981: Formål med henvendelse til praktiserende læge - hvad ønsker patienten at opnå. Nordisk konference om Besoksårsager i primårvården, afDet lægevidenskabelige Fakultet 315 holdt af Nomesko, 24-25 september 1981, Kungålv. Stencil, 9 sider. - 1981; Relevance of Alma-Ata Frinciples for Primary Health Care in Denmark. Symposium on Primary Health Care in Europe - from Theory to Action. Arr. by WHO Reg. OlTice for Europe, Kuopio, Finland. 30. november - 3. december 1981. Stencil, 7 sider. Garde, Karin & Nielsen, Inge Lunde 1981: Kvindens libido og orgasme i relation til neurotisk lidelse. En epidemiologisk undersøgelse af 40-årige kvinder. Ugeskr. Læg. 143: 1425-1430. Grandjean, Philippe, Olsen, Niels Berg, Hollnagel, Hanne 1981: Influence of Smoking and Alcohol Consumption on Blood Lead Levels. Int Arch Occup Environ Health 48: 391-397. Hagerup, Leif, Eriksen, Marie, Schroll, Marianne, Hollnagel, Hanne, Agner, Erik Agner & Larsen, Svend 1981. The Glostrup Population Studies Collection of epidemiological tables. Scan. J. of Social Medicine, suppl. 20, 1-112. Heldrup, Jørn 1981: Det videnskabelige grundlag for den primære lægetjeneste i Danmark - et diskussionsoplæg. Institut for Social Medicin, rapport 22. 38 sider. FADL's forlag. Hollnagel, Hanne, Sælan, Henrik, Garde, Karin & civilingeniør Larsen, Svend 1981: Repræsentativitetsbegrebet ved epidemiologiske undersøgelser. Eksempler fra befolkningsundersøgelsen af 40-årige i Glostrup. Ugeskr. Læg. 143: 1781-1788. 1981: En befolkningsundersøgelse af 40-årige mænd og kvinder i Glostrup-området. Helbred og forbrug af sundhedsvæsen og aflægemidler. Seminar om helbredsundersøgelser i forbindelse med epidemiologiske undersøgelser inden for socialmedicinen. Stencil, 13 sider. 1981: Headache among 40-year old in the suburb, Glostrup. Indlæg ved 29. International Congress of General Practice, Klagenfurt, Stencil 6 sider. - — 1981: Befolkningens Helbredsproblemer og forbrug af sundhedsvæsenets ydelser og af lægemidler. En longitudinel epidemiologisk underssøgelse af 40-årige i Glostrup, Denmark. Indlæg ved Kongres for Almen Medicin i Bergen juni 1981. Stencil, 12 sider Leth, A. & Ibsen, H. 1981: Forekomst af hypertension, tidligere blodtryksmåling og kontakter med sundhedsvæsenet i en befolkningsgruppe af 40-årige i Glostrup. I »hypertensions Epidemiologi i Danmark«. Kelstrup, Jørgen 1981: Klinisk evaluering. Ugeskr. Læg. 143: 2104-2106. - 1981: Ufrivillig efteruddannelse i USA og Canada. Ugeskr. Læg. 143: 2100-2102. Kjær, Claes 1981: Efteruddannelse i USA. Ugeskr. Læg. 143: 2099-2100. - 1981: Den selvdirigerede læreproces. LIgeskr. Læg. 143: 2102-2104. Kjøller, Mette, Nord-Larsen, Mogens & Frimodt- Møller, Birthe 1981: Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste IV. Samarbejde i kerneteamet. Socialforskningsinstituttet, pub. 106, København 1981. 191 sider. Kosteljanetz, Michael, Jensen, Troels S. Nørgård, Birgit, Nielsen Inge Lunde, Jensen, Per B & Johnsen, Svend G. 1981: Sexual and Hypotalamic dysfunction in the Postconcussional Syndrome. Acta Neurol. Scand. 63: 169-180. Mabeck, Carl Erik 1981: Brug af antibakterielle lægemidler I. Forbrug fordelt på diagnosegrupper. Ugeskr. Læg. 143: 863-867. - 1981: Brug af antibakterielle lægemidler i almen praksis II. Behandling af patienter med luftvejsinfektioner og otitis media. Ugeskr. Læg. 143: 867- 871. - 1981: Brug af antibakterielle lægemidler i almen praksis HL Behandling af patienter med urinvejsinfektion. Ugeskr. Læg. 143: 871-873. - 1981: Organisation og finansiering af forskning i den primære sundhedstjeneste. Ugeskr. Læg. 143: 2268-2269. Møllmann, Knud-Mogens & Pedersen, Poul A. 1981: Økonomi ved forsøg på tidlig diagnostik af cancer ventriculi. Ugeskr. Læg. 143: 839-843. Nielsen, Inge Lunde, Rasmussen, Ole Vedel, Lindholm, Jørgen & Gorm, Wagner 1981: Sexual and pituitary testicular function in Torture Victims. Archives of Sexual Behaviour 10: 25-32. Olsen, N.B., Hollnagel, Hanne & P. Grandjean 1981: Indicators of lead exposure in an adult Danish suburban population 4: 168-176. Pedersen, Christian, Pedersen Poul A. & Kamper- Jørgensen, Finn 1981: Nogle præmenstruelle symptomer. Ugeskr. Læg, 143: 1105-1108. Pedersen, Poul A. 1981: Ryglidefser (lederartikel). Ugeskr. Læg. 143: 226-227. - 1981: Prognostic Indicators in Low Back Pain. J. Roy. Coll. Gen. Pract., 31, 209-216. - & Weeke, Eva Rung 1981: Asthma in Danish General Practice. Allergy, 36: 175-181. - 1981: Allergic rhinitis in Danish General Practice. Allergy 36: 375-379. - Poul A., Pedersen Christian & Kamper-Jørgensen, Finn 1981: Korttidsefiekten af en TV-udsendelse om præmenstruelle symptomer vurderet gennem almen praksis. Ugeskr. Læg. 143: 1109- 1111. - 1981: Hovedtræk af praksisforskningens udvikling. Ugeskr. Læg. 143: 2260-2265. Wæhrens, Jens & Gerlach, Jes 1981: Bromocriptine and imipramine in endogenous depression. A double-blind controlled Trial in Out-patients. J. of Affective Disorders 3: 193-202. 316 Universitetets årbog 198! Gæster og rejser: Stud.med. Astrid Schultze, Vesttyskland og stud.- med. Robert L. Minor jr. USA har i en måned hver studeret det danske sundhedsvæsen og specielt almen praksis. Instituttet har desuden været besøgt i kortere tidsrum af forskellige udenlandske almen medicinske universitetsfolk. Paul Backer har gæsteforelæst ved den 2. Nordiske kongres for almen medicin i Bergen om; Kvalitetsvurdering af almen praktiserende læger samt ved konferencen om: Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, om: Hvordan kan sygdomsforebyggelse praktiseres og hvordan bringes det ind i lægeuddannelsen. Poul A. Pedersen har været indbudt forelæser ved 29. International Congress of General Practice, Klagenfurt 1981 med emne: »Priorities in General Practice Research« og »Asthma in General Practice«. Har desuden gæsteforelæst i Dansk Selskab for allergologi og immunologi om »Epidemiologiske undersøgelser over allergiske sygdomme i Danmark« og i Dansk selskab for Farmaci om »Selvmedicinering«. Endvidere forelagt indlæg ved 2. Nordiske kongres for almen medicin og ved møde arrangeret af NOMESCO. Dorte Gannik har gæsteforelæst om: Formål med henvendelse til praktiserende læge - hvad ønsker patienten at opnå, ved Nordisk konference om »Besoksårsaker i primårvården« afholdt af NOMESGO, 24-25 september 1981, Kungålv. Endvidere om: »Relevance of Alma-Ata Principles for Primary Healt Gare in Denmark«, ved symposium on Primary Health Gare in Europe - from Theory to action, arrangeret by WHO Reg. OITice for Europe, Kuopio, Finland. 30 november - 3 december 1981. Hanne Hollnagel har været indbudt forelæser ved 29. International Gongress of General Practice, Klagenfurt 1981, med emnerne »Headache among 40- year olds in Glostrup, Denmark« og » I he Glostrup Population Studies«, og ved symposium om screeningsundersøgelser med emnet: »Blodtryksscreening «. Hanne Hollnagel og Dorte Gannik har været med til at arrangere 1-dags seminar på Institut for almen medicin om valg af forskningsmetoder i almen medicin og social medicin med deltagelse al 40 praktiserende læger, socialmedicinere og sociologer med tilknytning til de almen medicinske og social medicinske institutter i Danmark. Rapport er under udarbejdelse. Inge Eunde Nielsen har holdt følgende gæsteforelæsninger: Medicinsk arbejde mod tortur og de medicinske følgetilstande, som forekommer hos mennesker, der har gennemgået tortur (Inge Eunde Nielsen & Inge K. Genefke) Norsk Psykiatrisk Forening, Oslo 13.03.81. Sexual and Pituitary testicular function in torture Victims sequels to inflicted pain (Nielsen, Inge Eunde, Rasmussen, O.V., Eindholm, J. & Wagner, G). The Scandinavian Neurosurgical Society the 33rd Annual Meeting, Århus, Denmark, 17. — 20.06.81. Ved Gongrés Francais de Grimonologie 14.-17.10.81, Lille, Frankrig. 'Les Agressions sexuclles et la Torture«, Ved Geneves Universitet »Medicinsk arbejde mod tortur - følger af tortur (Inge Kemp Genefke & Inge Lunde Nielsen). Endvidere gæsteundervisning vedr. torturofre i Geneve 06.- 08.11.81 for en schweizisk lægegruppe. Gert Almind har i juli 1981 været på studierejse til University of Galifornia, San Fransisco, vedrørende efteruddannelse af praktiserende læger og vedrørende ældre-forsorg. Oktober 1981 studierejse til University of Michigan, Ann Arbor vedrørende ældreforsorg, Demens og Self-care. Paul Backer 2: Hygiejnisk Institut Stab: 1 professor, 4 lektorer (1 lektorstilling ledig siden 28/2-79), I adjunkt, I kandidatstipendiat, 3 heltidslaboranter - heraf 1 fondslønnet - 3 deltidslaboranter, I elektronikmekaniker, 1 faglært - og 1 ufaglært laboratoriebetjent, 1 deltids rengøringsasistent, 1 heltids - og 3 deltids kontorfunktionærer - heraf 1 deltids fondslønnet - (2 deltids kontorfunktionærer ledige hhv. siden 31/10-79 og 28/2-81). Udover den faste stab: I limnolog. Forskningsvirksomhed: Instituttets forskningsaktiviteter omfatter eksperimentelle målrettede og epidemiologiske studier inden for arbejds- og omgivelsesmiljøet samt vedrørende hypertension og hygiejnen ved angiografi. Hovedsigtet med forskningsaktiviteterne er at studere faktorer, der kan være skadelige for menneskets helbred, beskrive omfanget af disse og fremkomme med forslag til indsatser for at forebygge opkomsten eller udbredelsen af sygdomme eller skader. Forskningsaktiviteter fremgår af projektbeskrivelserne nedenfor. Igangværende forskningsaktiviteter: Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet, trafikmedicinske problemer, arbejdsmeDet lægevidenskabelige Fakultet 317 dicin og -hygiejne, og forhold vedrørende den internationale sundhed (U-landsmedicinske problemer)). (Tage Egsmose). Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater (bl.a. kommentarer, debatindlæg, kronikker, interviews, foredrag m.v.) af væsentlig betydning for befolkningens sundhedstilstand til massemedier, fagblade og tidsskriftter samt opfølgning af, i hvilken udstrækning sådan oplysning appliceres og accepteres af brugerne, ( l age Egsmose). Algestudier, specielt vedrørende blågrønalger. (Ejner Fjerdingstad). En metodeudvikling finder sted for studier af kombinationseffekter af forskellige respirable metalpartikler på lungemakrofager, in vitro. Metaboliske og toksikologiske effekter måles ved mikrokalorimetri, enzymelfekter ved spektrofotometri, samt cellernes vitalitet og morfologiske forandringer ved lyssamt scanningelektronmiskoskopi kombineret med energy-dispersive X-ray analyse. (Bo Holma og Sv. Thorén). Studier af gener i arbejdsmiljøet på Københavns Universitets Amager Afd. (Bo Holma). Undersøgelse af kloakarbejderes arbejdsforhold: Ved litteratursøgning indsamles og bedømmes dels årsager til kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere, dels informationer af arbejdshygiejnisk relevans. Undervisning som forebyggende foranstaltning i beskyttelsen af arbejdere mod belastninger i kloakmiljøet. Arbejdshygiejnisk vurdering af københavnske kloakarbejderes arbejdsforhold. Med baggrund i sammenhæng mellem sygefraværsdata og miljøbelastninger søges forebyggende foranstaltninger indført. (Jørgen Mørkholdt Andersen). Det omgivende miljøs indflydelse på mennesker med normalt blodtryk forårsager kortvarige blodtryksforhøjelser (hypertensive peaks) indtil nogle gange dagligt. I dyreforsøg er det af undertegnede blevet dokumenteret, at sådanne hypertensive peaks er ætiologiske ved udviklingen af kronisk forhøjet blodtryk, idet de er ansvarlige for udviklingen af en autoimmunitet af delayed type imod antigener i arterielle og/eller arteriolære karvægge (se universitetsårbogen 1980). (Finn Olsen). Det er tidligere af undertegnede blevet demonstreret, at der hos mennesker med manifest forhøjet blodtryk samt hos mennesker i begyndelsesfasen af forhøjet blodtryk (borderline hypertension) kan påvises en autoimmunitet af delayed type mod arterielle karvægge. Med den endelige dokumentation i den dyreeksperimentelle model for at denne autoimmunitet bevirker udvikling af kronisk forhøjet blodtryk, er der i 1981 udviklet en forfinet in vitro metode til undersøgelse af autoimmuniteten hos mennesker. I et samarbejde med Rigshospitalet foretages med denne metode udvidede undersøgelser af autoimmuniteten hos mennesker med henblik på at føre yderligere bevis for, at essentiel arteriel hypertension er en autoimmun sygdom af delayed type. Ætiologien til det forhøjede blodtryk hos mennesker er således de i indledningen omtalte faktorer i det omgivende miljø, som fremkalder hypertensive peaks i den menneskelige organisme. (Finn Olsen). Experimentelle undersøgelser over forskellige partikulære stoffers emboliseringsevne, specielt med henblik på embolisering af nyrevæv ved inoperable tumorer. Der er foretaget undersøgelser dels med partikler af Karbonyl-jern med en gennemsnitlig diameter på 10 ^im, dels med forsøgsdyrs egne erythrocytter, hvor der ved behandling med glutaraldehyd er opnået en stivhed af erythrocytten, således at den ikke kan deformeres så meget, som er nødvendigt for passage af de mindste kapillærer. Ved embolisering af kaninnyrer efter selektiv kateterisering er der opnået gode resultater. (Ole Winding). Endvidere er der foretaget experimentelle undersøgelser over prostacyclins (PGI2) betydning ved opheling af endothelskader (f.eks. på aortavægge) efter kateterisering; disse undersøgelser er endnu ikke afsluttet (Ole Windirfg). Kræftdødelighed blandt skorstensfejere — en undersøgelse af dødelighed og cancerincidens i forskellige kohorter af skorstensfejere, sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen, samt med matchede kohorter af postbude. (Eva Støttrup Hansen). Cancer blandt skorstensfejere - et Case-referentstudie af risikofaktorer for udvikling af malign lidelse i blod- og lymfedannende væv, samt i bugspytkirtlen. Udføres med Cancerregistret som kilde. (Eva Støttrup Hansen). Publikationer: Egsmose, T. 1981: Åbent brev til danske læger om tobaksproblemet. Ugeskr. for Læger, vol. 143, pg. 2996-2998. - og Otto, I. 1981: Ryg mindre farligt. Helse, 2. - 1981: Stop Tobaksreklamen. Dansk Industri, 4. - 1981: Dyster udsigt for moder jord år 2000. (Rapport om betydningen af ny politik verden over). Kronik Børsen 7/5-81. - 1981: Tobakssituationen i Danmark. Tobakken og Vi (Norge), 4, pg. 34-37. - 1981: Mæslinger ved at være udryddet i USA - store gevinster ved vaccine. Kronik Aktuelt, 26/3- 81. Mørkholdt Andersen, J., Nielsen, E., Pedersen, O. 1981: Debat og aktivitetsplan. Kommunearbejderen, 2, pg. 7. - Nielsen, E., Pedersen, O. 1981: Kloakarbejderes sygefravær - et brugbart redskab til kontrol af forebyggende arbejde — 1. del. Kommunearbejderen. 12. pg. 8. 318 Universitetets årbog 1981 Olsen, F. 1981: Induction af chronic arterial hypertension in rats by repeated transient hypertensive rises in blood pressure. Acta pathologica et microbiologica scandinavica, Section C, 89, pg. 105- 109. Støttrup Hansen, E. 1981: The seventh international advanced course on epidemiologic methods. Ugeskr. f. læger, 143/6, pg. 369. Winding, O. 1981: Foreign-body contamination at angiography. FADL. Disputats forsvaret for den medicinske doktorgrad aug. 1981. - 1981: Particle release from angiographic utensils. Eur. J. Radiology, 1, pg. 114-116. 1981: Cerebral microembolization following carotid injection of dextran microspheres in rabbits. Neuroradiology, 21, pg. 123-126. Rejser: Ved en studietur vedrørende arbejdsmiljø til Sovjetunionen besøgte Jørgen Mørkholdt Andersen den 2.- 11. oktober 1981 institutioner i Leningrad og Moskva (bl.a. Arbejderbeskyttelsesinstituttet, Leningrad, sovjettisk LO, Miljøafdelingen, og Moskvitz-fabrikkerne, Moskva). Kandidatstipendiat Eva Støttrup Hansen: International Symposium on Prevention of Occupational Cancer, 21-24 April 1981, Helsinki, Finland. Foreløbige resultater af kohortestudiet af skorstensfejeres dødelighed fremlagt. Afsluttende Skandinaviske Seminar om Polycykliske, Aromatiske Hydrocarboner, 4-6 Maj 1981, Helsinki, Finland. Studierejse til Orebro og Stockholm (Sverige) 15- 18 December 1981, for udveksling af resultater mellem den danske og den svenske skorstensfejerundersøgelse, samt planlægning af det videre samarbejde. Ved the International Epidemiologicai Association's 9. internationale scientific meeting i Edinburgh, 22-29 August 1981, forestod Tage Egsmose udarbejdelsen og fremlæggelsen af en resolution vedrørende markedsføring af tobaksprodukter og sundhedsoplysning. Resolutionen blev vedtaget ved associationens generalforsamling. Gæsteforelæsninger: Tage Egsmose indbudt som den danske repræsentant til en gæsteforelæsning ved det Norske Landslaget mot Tobakksskaderne's årsmøde i Oslo, 21. september 1981. Emne; Tobakssituationen i Danmark. Bo Holma indbudt som gæsteforelæser ved Nordiska Hålsovårdshogskolan i Gøteborg. Eva Støttrup Hansen indbudt som gæsteforelæser ved Århus Universitets postgraduate kursus i teoretisk og eksperimentel onkologi, efterårssemestret 1981. Emne: Ikke-eksperimentel cancerforskning. Bo Holma 3: Retsmedicinsk Institut Stab: I professor, 15 lektorer, 4 adjunkter, 57 stillinger som teknisk administrativt personale. Institutets retslig-sociale funktioner: Blodtypeundersøgelser . 7451 EfTektundersøgelser 438 Antropologiske undersøgelser (antal personer) 376 Alkoholbestemmelser . 28283 Retskemiske undersøgelser 4582 Narkoeffektundersøgelser . 919 Til institutets morgue indbragte lig . 2505 Obduktioner 1010 Histologiske undersøgelser . 9319 Personundersøgelser 248 Forskningsvirksomhed: Retsantropologisk afdeling: Afdelingsleder Hans Giirtler har i 1981 arbejdet på en samlet fremstilling af principper og metoder ved anvendelsen af genetiske informationer i faderskabssager og har i samarbejde med universitetets arvebiologiske institut ved lektor Erik Niebuhr konsolideret anvendelsen af kromosomundersøgelser i faderskabssager ved udformning af et simplificeret system til klassifikation af kromosomvarianter og gennemprøvning af dette system i 401 faderskabssager. Lektor Hanna E. Hansen har igangsat familieundersøgelser til belysning af HLA-DR-faktorers arvegang under anvendelse af testsera tilvejebragt ved samtidig undersøgelse af sera fra 1652 gravide kvinder og har gennemført vævstypebestemmelse af yderligere tre af otte grønlandske mumier fra omkring år 1460, fundet ved Quilakitsoq samt deltaget i 3eme Cours European d'Histocompatibilité de Conseil de l'Europe, afholdt ved Hospital Saint Louis, Paris. Retskemisk afdeling: Det har vist sig fra praksis, at blodalkoholbestemmelsen i et lig i løbet af få dage kan ændre sig ret væsentligt, selv om liget har været opbevaret ved 40C. Relationen mellem ændringen i blodalkoholkoncentrationen og blodets tørstofindhold undersøges. Datamatstyret alkoholbestemmelse på blod-, urin og øjenvæske er under udvikling. Der foretages langtidsholdbarhedsforsøg på blodprøver indsendt til alkoholbestemmelse. Det lægevidenskabelige Fakultet 319 En sammenlignende undersøgelse al blodalkoholkoncentrationen målt ved alkometer på udåndingsluften og ved gaskromatografisk analyse på blodet er under udførelse. Automatiske metoder med databehandling til analyse af eflekter for indhold af narkotika som heroin, morfin og kokain og deres følgestofier er under udvikling. Metoderne skal anvendes i forbindelse med analyse af konfiskerede illegale narkotika. Udvikling af isolerings- og analysemetoder egnet til undersøgelse af lægemidler og disses metabolitter i organer ved dødelige forgiftninger. Bearbejdelse af afdelingens analyseresultater fra undersøgelse på organer stammende fra forgiftningstilfælde, der har medført døden. I samarbejde med Rigshospitalets anæstesiafdeling er der foretaget en undersøgelse af respirationsdepression og morfinkoncentration i serum efter henholdsvis epidural og intramuskulær administration af morfin. Bestemmelsen af serummorfinkoncentrationerne er udført på retskemisk afdeling med en radioimmunologisk metode. Udvikling af væskekromatografisk analysemetode til bestemmelse af kreatinin i fuldblod. Fortsat udarbejdelse af analysemetoder egnet til bestemmelse af benzodiazepiner og deres metabolitter i blodprøver med henblik på at undersøge medicinpåvirkethed i trafiksager. Første del af projektet er afsluttet og bearbejdelse af spørgeskemaer udsendt til politiet for nærmere belysning af de enkelte sager er påbegyndt. Pilotforsøg over forekomsten af kombineret påvirkning med alkohol og medicin hos personer indbragt for overtrædelse af færdselslovens § 53 og 54 (samarbejde med Århus politi og retsmedicinsk institut i Århus). Undersøgelse af spektrofotometrisk analysemetodes egnethed til kulilteundersøgelse af blodprøver fra levende (trafikanter) og af blod- og leverprøver fra døde. Rets patologisk afdeling: Den forskningsmæssige aktivitet ved afdelingen finder sted sideløbende med en travl hverdag med en stor byrde af rutinearbejde, som langtfra altid kan tilrettelægges på forhånd. Forskningen baseres overvejende på det erfaringsmateriale, som tilvejebringes gennem de daglige arbejdsopgaver, ligesom forsøg med metodefornyelse og mere teoretiske retslige og administrative problemløsninger ofte kommer på tale. Fra afdelingen udgives den danske lærebog i retsmedicin, hidtil af professor Gormsen. Den føres jævnligt å jour og er i 1981 udkommet i sin 5. udgave. Al de grupper af døsfald, som institutet særligt beskæftiger sig med videnskabeligt, kan nævnes de pludselige uventede spædbarnsdødsfald, som blandt andet følges epidemiologisk og på anden vis analyseres i et forsøg på belysning af den stadig dunkle ætiologi. Også narkomandødsfaldene undersøges intensivt, og udover en stort anlagt epidemiologisk undersøgelse af problemet i årene 1968 og til dato foretages detailundersøgelser blandt andet af de særlige lever-, milt- og lymfeknudeforandringer hos disse mennesker. Der løber yderligere undersøgelser over specielle problemer i forbindelse med de pludselige hjertedødsfald. Dødsfald som følge af forbrændinger er blevet tiltagende hyppige, og en nærmere retsmedicinsk beskrivelse af disse tilfælde er i gang. Der pågår en systematisk undersøgelse med henblik på at afsløre, om unge kvinder i fertil alder, der er i P-pillebehandling, lar specielle forandringer i deres blodkar, specielt i hjertets kranspulsårer. Fortykkelse af pandebenet forekommer forbavsende hyppigt i vort obduktionsmateriale, og det er ved at blive undersøgt, hvad betydningen heraf kan være. I forbindelse med et røverisk overfald blev anvendt en gaspistol som våben til at true med. Forårsaget af en konkret forespørgsel er det blevet undersøgt, hvilken effekt affyringen af et sådant våben på ganske nært hold har. De ret chokerende resultater heraf er videregivet til politiet med henblik på skærpelse af våbenlovgivningen vedrørende disse pistoler. Afdelingens speciale har nær tilknytning til den patologiske anatomi, og to af afdelingens læger arbejder med næsten rent patologisk-anatomiske opgaver af stort omfang, dels en undersøgelse af de ved Lithiumbehandling fremkaldte nyreskader (i samarbejde med institutet for patologisk anatomi i Århus) og dels en cancerepidemiologisk opgørelse af ondartede svulstlidelser i den grønlandske befolkning (i samarbejde med institutet for patologisk anatomi, KAS Gentofte). Endelig er der foretaget nogle systematiske opgørelser over institutets materiale af forgiftningsdødsfald og kulilteforekomsten hos indebrændte. En redegørelse for Retslægerådets historie er under udarbejdelse. Retsserologisk afdeling: Afdelingens videnskabelige aktiviteter har i året 1981 været en fortsættelse af tidligere års studier af nyere systemer indenfor blodvæskens æggehvidestoffer og de røde blodlegemers enzymer såvel hvad angår arvelighed som metoder til påvisning. Forskningens sigte har fortrinsvis været den retsmedicinske anvendelse i faderskabssager som ved sporundersøgelser i kriminalsager, hvorved specielt skal 320 Universitetets årbog 1981 nævnes undersøgelserne vedrørende Gc- og FGMsystemernes opdeling i undertyper, idet disse projekter har resulteret i væsentligt øget efTektivitet af undersøgelserne i afdelingens aktuelle retslige sager. Et forskningsprojekt vedrørende den immunologiske påvisning af sæd må ligeledes nævnes som af direkte betydning for det praktiske arbejde. En flerårig grundforskning vedrørende enzymet sur fosfatases molekylære egenskaber og arvelighed er fortsat, og afdelingen har i samarbejde med forskere fra andre institutter, resp. fra landets sygehuse, fortsat undersøgelserne vedrørende forskellige sygdommes genetik og association til de arvelige markører, blod-, serum- og enzymtyper, der indgår i afdelingens repertoire. Endelig pågår til stadighed analyser af afdelingens materialer til belysning af problemer som f.ex. blodtypehyppigheder i forskellige befolkningsgrupper, værdien af blodtypeundersøgelsen i faderskabssager m.m. Redaktionsvirksomhed m.v.: Professor, dr.med. Jørgen Voigt er chefredaktør af tidsskriftet »Forensic Science International«. Afdelingsleder, dr.med. Klavs Henningsen er medlem af redaktionsudvalget for »Human Heredity «. Afdelingsleder, dr. med. Klavs Henningsen har til Det grønlandske lovudvalg udarbejdet en rapport vedrørende analyse af blodtypeundersøgelser i fem års grønlandske faderskabssager. Afdelingsleder, dr. med. Klavs Henningsen har ved Nordisk delkursus, klinisk blodtypeserologi, holdt et foredrag; »Om sikkerheden ved retsmedicinske blodtypebestemmelser«. Eektor, cand.scient. Jørgen Dissing har ved Nordisk delkursus, klinisk blodtypeserologi, holdt et foredrag: »Genetisk betingede enzymvarianter. Enzympolymorfi. « Adjunkt, cand.med. Karin Helweg-Larsen er medlem af redaktionsgruppen vedrørende publikation af rapport af første danske seminar om medicinsk kvindeforskning. Adjunkt, cand.med. Karin Helweg-Earsen har i 1981 virket som arrangør af andet danske seminar om medicinsk kvindeforskning over emnet: »Kvinden set som patient«. læktor, lic.pharm. Mariann Thymann har ved Nordisk delkursus, klinisk blodtypeserologi, holdt et foredrag: »Polymorfe sreumproteiner med hovedvægt på anvendelse af isoelektrisk fokusering«. Eektor, lic.pharm. Mariann Thymann har ved Dansk Selskab for Klinisk Kemi s kursus: »Nyere klinisk/kemiske analysemetoder« holdt et foredrag: »Isoelektrisk fokusering«. Afdelingsleder Hans Giirtler har ved 9th Int. Congr. Soc. for Forensic Haemogenetics, Bern, 1981, været moderator for en workshop vedrørende Ghromosome Randing. Professor, dr.med. Jørgen Voigt har ved Århus universitet holdt en gæsteforelæsning for medicinske studenter over enrmet: »Retslægerådet«. Publikationer: Christensen, Hanne, Steentoft, Anni and Worm, Karen, 1981: Application of a Benzodiazepine Radioreceptormethod on Post Mortern Material in Forensic Chemistry. Proc. 9th Int. Meeting, Int. Ass. Forensic Sciences. Bergen, June 22-24, 1981. Dissing, Jørgen, 1981: Human Red Cell Acid Phosphatase: Differences in Concentration of Isoenzyme- Protein as Cause of Phenotypic DifTerences in Enzyme Activity. Proc. 9th Int. Congr., Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981. In press. - 1981: Immunochemical Identification of Semen in Cases of Sexual Assault, Using Antibodies against Human Prostatic Acid Phosphatase. Proc. 9th Int. Congr., Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981, In press. Eriksen, Birthe, 1981: PGM Typing of Blood Stains, Semen Stains, and Hair Roots, Using Isoelectric Focusing in Agarose Gels. Proc. 9th Int. Congr. Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981. In press. Felby, Søren, 1981: Automated Analysis of Alcohol in Blood, Alcohol, Drugs and TralTic Safety 2. 521- 528, 1981. - and Nielsen, Erik, 1981: Automatized Blood Alcohol Determination with on-Eine Computerized Gas Chromatography. Blutalkohol, 18: 139-148, 1981. - and Nielsen, Erik, 1981: Determination of the Confidence Belts for the Blood Alcohol Concentration on the Basis of a Breath Alcohol Concentration Measured in the Field by the Police. 60 Jahrestagung der Deutschen Gesellschaft fur Rechtsmedizin, Kiel, 1981. - and Nielsen, Erik, 1981: Den retskemiske blodalkoholbestemmelse ved Københavns Universitets Retsmedicinske Institut. Ugeskrift for Retsvæsen, 178-183, 1981. Geertinger, Preben und Voigt, Jørgen, 1981: Uber die Gefåhrlichkeit des absoluten Nachchusses am Gaspistolen. Archiv Rir Kriminologie 168: 171- 175. 1981. Gormsen, Harald, 1981: Eærebog i retsmedicin og medicinallovgivning. 9. udgave. FADL's forlag, 1981. - Harald og Eund, Alf, 1981: Salicylsyreforgiftning som årsag til svær hæmorrhagisk diatese. Ugeskr. f. Læger 144, In press. Giirtler, Hans and Niebuhr, Erik, 1981: I he use of Det lægevidenskabelige Fakultet 321 Chromosome Variants in Fatermty dases. Froc. 9th Int. Congr., Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981, in press. Hansen, Hanna E. and Giirtler, Hans (1981: HLATyping in Dead Bodies. Froc. 9th Int. Congr. Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981. In press. - and Gundolf, Fritz, 1981: Frequency and Specificity of HLA-A,B,C,DR Antibodies in the Sera of Fregnant Women. The Fractical Outcome of Tissue Typing Reagents through Screening. Froc. 9th Int. Congr. Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981. In press. - , Menné, Torkil and Olesen Larsen, Severin, 1981: HLA-Antigens in Nickel Sensitive Females Based on a Twin Material and a Patient Population. Tissue Antigens. In Press. - , Olesen Larsen, Severin and Eriksen, Birthe, 1981: No Linkage Disequilibrium HLA-GLO Found in 1004 Normal, Unrelated Dånes. Hum. Hered. 31: 15-18. Henningsen, Klavs, 1981: Evidential Value of Haemogenetic Investigations in Paternity Research. Froc. 9th Int. Congr. Soc. for Forensic Haemogenetics, 1981. In press. Højgaard Nielsen, Niels, 1981: Maligne øjentumorer i Grønland. Ugeskr. f. Læger. In press. Kringsholm, Birgitte, Voigt, Jørgen, Dalgaard, Jørgen, Simonsen, Jørn, 1981: Narkomandødsfald i Danmark 1978-79. Ugeskr. f. Læger 143: 1231. - Birgitte, Voigt, Jørgen, Dalgaard, Jørgen, Simonsen, Jørn, 1981: Deaths among Narcotic Addicts in Denmark 1978-79. Forensic Science Int. 168: 171-175. - Birgitte, 1981: Skulte narkomandødsfald 1968-79 i Danmark. Ugeskr. f. Læger. In press. Niebuhr, Erik and Giirtler, Hans, 1981: A Simplified System for Classification of Human Chromosome Variants after Staining with Quinacrine Mustard. Froc. 9th Int. Congr. Soc. for Forensic Haemogenetics. 1981. In press. Steentoft, Anni, Worm, Karen, Christensen, Hanne, 1981: The Frequency of Benzodiazepine in Blood Samples Received for Blood Alcohol Determination in the Danish Population for the Period June 1978-june 1979. Froc. 9th Int. Ass. Forensic Sciences, 9th Int. Meeting. 1981. In press. Fhymann, Marian, 1981: Gc Subtypes Determined by Agarose Isoelectrofocusing. Distribution in Denmark and Application to Paternity Cases. Hum. Hered. 31: 214-221. - 1981: The Occurrence of an Assumed Silent Haptoglobin Gene in a Danish Family, Proc. 9th Int. Congr. Soc. Forensic Haemogenetics 1981. In press. - Marian, Hjalmarsson, Kerstin and Svensson, Magareta, 1981: Five New Gc Variants Examined together with Seven Uncommon Variants by Electrofocusing and Electrophoresis in Agarose Gel. Hum. Genet. In press. Vedtofte, Poul, Hansen, Hanna E. and Dabeisteen, Erik, 1981: Distribution of Blood Group Antigen H in Human Buccal Epithelium of Secretors and Non-Secretors. Scand. J. Dent. Res. 89: 188-195. Voigt, Jørgen and Agdal Niels, 1981: Lipomatrus Infiltration of the Heart. Acta Path. In press. Worm, Karen, Christensen, Hanne and Steentoft, Anni, 1981: The Frequency of Diazepam and Desmethyldiazepam in Benzodiazepine Positive Blood Samples Received for Blood Alcohol Determination in the Danish Population During one Year. Proc. 9th Int. Meeting, Int. Ass. of Forensic Sciences. 1981. In press. Hans Giirtler 4: Institut for Social Medicin Stab: 1 professor, 3 lektorer, 3 kandidatstipendiater, 18 heltids- og 7 deltids videnskabelige medarbejdere iøvrigt, 5 undervisningsassistenter, 1 edb-konsulent, 1 overassistent, 5 heltids- og 4 deltids assistenter og 1 efg-elev. Forskningsvi rksomhed: Institut for social medicin har i 1981 stort set kunnet opretholde en forskningsaktivitet af uændret omfang i form af en lang række, fortrinsvis tværfaglige, projekter indenfor det socialmedicinske område. Størstedelen af forskningsaktiviteten har som hidtil måttet financieres ved hjælp af udefra kommende bevillinger specielt fra forskningsråd. Sygekassernes helsefond, Arbejdsmiljøfondet, Momsfonden, Egmont H. Petersen fonden. Hjerteforeningen og Gigtforeningen. Størstedelen af den videnskabelige stab er således afhængig af konkrete projektbevillinger samtidig med, at denne kreds af projektmedarbejdere i vidt omfang udbygger og supplerer det faglige miljø omkring den meget begrænsede faste forskningsstab. Det er åbenbart, at vi i 1981 har oplevet en betydelig større konkurrence om de begrænsede forskningsressourcer, der er til rådighed, hvilket bl.a. har betydet at væsentlige forskningsområder i dag står uden økonomisk grundlag for en fortsat systematisk aktivitet, medens en lang række andre områder har været truet af den samme skæbne i det forløbne år. Det traditionelle forskningssamarbejde med amerikanske, samfundsmedicinske forskningscentre har også været præget af den særdeles vanskelige økono322 Universitetets årbog 1981 miske situation for amerikanske universiteter og specielt Schools of Public Healths, som i vidt omfang har været afhængige af federale tilskud. En bevilling fra Kellogg Foundation på 400.000 US dollars har dog sikret et udbygget nært samarbejde med University of Michigan vedrørende den sociale gerontologi. I løbet af 1981 er tidligere mere orienterende kontakter med Harward universitetets School of Public Health ført til konkrete samarbejdsaktiviteter på flere felter (epidemiologi, administrativ medicin og medicinsk etik). Af hjemlige samarbejdsaktiviteter er der grund til at omtale, at det i løbet af 1981 ved hjælp af en bevilling fra Danida blev muligt at skabe mere fast grund under det tidligere aftalte samarbejde om ulandsmedicin mellem Centret for Udviklingsforskning og Institut for social medicin. De enkelte forskningsområder: 1. Miljø og helbred: 1.1. Forskning vedrørende arbejdsmiljø: Instituttet har fortsat givet projekter vedrørende arbejdslivets socialmedicinske aspekter en høj prioritet og har i 1981 huset ni arbejdsmiljøprojekter. Vore projekter: Bagert-, konditori- og mølleriarbejdernes arbejdsmiljø: Delprojekt 1. Litteraturundersøgelse afsluttedes april 1979 med udsendelse af en bibliografi. Delprojekt 2. Dødelighedsundersøgelse for bageri-, konditori- og mølleriarbejdere publiceres februar 1981. Delprojekt 3. Undersøgelse af afgang fra aktivt arbejde og Delprojekt 4. Spørgeskema undersøgelse blandt aktive bagere, møllere og biscuitarbejdere. Dataindsamling afsluttet. Hovedrapport ventes færdig medio 82. Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB: Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til samtlige ca. 1.800 medlemmer af Dansk lokomotivmands forening (DLF). Spørgsmålene er formuleret på grundlag af 1) en forundersøgelse, 2) en drøftelse i en al DLF nedsat arbejdsgruppe repræsenterende de forskellige tjenestetyper (strækningskørsel, rangering. S-tog), 3) observationer på arbejdspladsen, 4) resultater fra tidligere udførte undersøgelser. Undersøgelsen er afsluttet og publiceret i 1981. (Lisbeth Shore Paludan, Peter Laursen og Bo Netterstrøm). iMboranters arbejdsmiljø: Ved hjælp af oplysninger fra landets laborantskoler vedrørende laborantuddannede personer i perioden 1960-1980 gennemføres en registerundersøgelse. Det er undersøgelsens formål, at afklare hvorvidt laboranter - eller visse undergrupper af laboranter - hyppigere pådrager sig kræft and andre. Det er endvidere undersøgelsens formål at undersøge om aborter, medfødte misdannelser og andre reproduktionsforstyrrelser forekommer oftere blandt laboranter. Undersøgelsen påregnes afsluttet i løbet af 1982. Det er planen, at registerundersøgelsen skal følges op af en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af laboranter vedrørende arbejdsforhold og mere akutte skader som følge af arbejdsmiljøet (Jørgen Olsen). Erhvervsfordelingen blandt forældre til børn med medfødte hjertemisdannelser i Danmark: Ved et case-referentstudie bedømmes effekten af forældrenes erhverv og andre faktorer på risikoen for medfødte hjertemisdannelser hos børnene. Undersøgelsen gennemføres blandt børn født i Danmark i perioden 1975-1979. Tilfældene er diagnosticerede i perioden 1975-1980 ved hjertekateterisation, kirurgisk indgreb eller autopsi. Referencegruppen består af børn, som ikke har faet konstateret medfødt hjertemisdannelse i den nævnte periode. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene blev gennemført i maj/juni måned 1981. 85% besvarede spørgeskemaet, som indeholdt spørgsmål om erhvervsforhold og andre faktorer af mulig årsagsmæssig betydning. (Mette Kringelbach). Re produktionsforhold hos mandlige opløsningsmiddeleksponerede arbejdere: På baggrund af rapporter om øget spontan abort, misdannelser og cancer hos børn af opløsningsmiddel- eksponerede mandlige arbejdere, undersøges reproduktionsforholdene hos malere. Kontrolgruppen er elektrikere. Undersøgelsen er en register-undersøgelse, som forventes afsluttet medio 1982. (Sigurd Mikkelsen og Henrik Haxholdt). Erhvervsbetingede lungesygdomme i jern- og metalindustrien: Sagsbehandlingen i arbejdsskadeforsikringen: L'ndersøgelsen omfatter en analyse al samtlige sager anmeldt til Ulykkesforsikringen/sikringsstyrelsen med diagnosen silikose i perioden 1966-75 og 1978- 79, ialt 248 sager. Desuden er medtaget samtlige anerkendte sager med diagnosen kronisk bronkitis i samme periode, ialt 10 sager. Formålet har været at belyse sikringsstyrelsens behandling al erhvervsbetingede lidelser. Analysen viste en lang sagsbehandlingstid: Gennemsnitlig 6 måneder for de afviste silikosetilfælde Det lægevidenskabelige Fakultet 323 og 12 måneder for de anerkendte. For de anerkendte tilfælde med kronisk bronkitis var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 24 måneder. Sagsbehandlingstiden har været stigende i løbet af perioden (efter 1976 var den 13 måneder for anerkendte silikosetilfælde). Analysen af de tildelte invaliditetsydelser viste, at 40% ikke fik nogen erstatning ved den første afgørelse. Den gennemsnitlige invaliditetsydelse var 13%. Der kunne konstateres en manglende overensstemmelse mellem personens faktiske erhvervsevne og de tildelte invaliditetsydelser. Årsagen er enten, at den nedsatte erhvervsevne kan tilskrives andre lidelser eller, at ydelserne er sat for lavt. Det sidste er tilfældet for de fleste af de personer, der er døde af deres silikose. Kun 3 ud af 13 fik på dødstidspunktet den maximale erstatning. Analysen viste desuden, at anmeldelse af de undersøgte erhvervssygdomme sjældent fik konsekvenser for arbejdsforholdene i form af kontrol fra arbejdstilsynet. Sikringsstyrelsen udnytter heller ikke anmeldelserne til samlede statistikker, der kunne benyttes i forebyggende øjemed. (Margit Groth og Lilli Jensen). Svejsning og lungesygdomme: Et litteraturstudie til belysning af sammenhæng mellem svejsning og lungesygdomme, herunder en vurdering af risikofaktorer og forebyggende foranstaltninger. Litteraturstudiet indeholder indledningsvis en beskrivelse af de mest almindelige svejseprocesser med særlig vægt på de faktorer der bestemmer indholdet af svejserøgen. Desuden gennemgås lungernes forsvarsmekanismer og konsekvenserne af indånding af forskelligt materiale, derefter er foretaget en kritisk gennemgang af 32 undersøgelser af svejsere og lungesygdomme fra 11 forskellige lande i perioden 1936- 1981. Endelig indeholder projektet en omtale af specifikke helbredsproblemer ved specielle svejseprocesser og mulighederne for at sikre svejserne et sundere arbejdsmiljø. Konklusion: Ud fra den viden man har om svejserøgens indhold, er det relevant at mistænke svejsere for at have en overhyppighed af irritation af luftvejene, forkølelse, kronisk bronkitis, astma og lungekræft. Undersøgelser om sammenhæng imellem udsættelse for svejserøg og luftvejslidelser understøtter denne mistanke. Der er en fare for, at de eksisterende undersøgelser undervurderer problemernes omfang, idet man på den ene side undersøger folk der er raske nok til at være i arbejde og på den anden side interesserer sig minimalt for tidlige symptomer fra luftvejene. Desværre er størsteparten af de eksisterende undersøgelser ikke i stand til at pege på præcise årsags sammenhænge, men ved at betragte udvalgte arbejdsprocesser og enkelte undersøgeler kan man finde frem til stoffer og processer, som medfører potentielle helbredsfarer såsom svejsning på shop-primere, svejsning med beskyttelsesgas og svejsning på rustfrit stål. (Lone Donbæk Jensen). Kronisk bronkitis hos metalarbejdere udsat for svejserøg: Projektets formål er at undersøge, hvorvidt svejsere har en overhyppighed af kronisk bronkitis. Desuden undersøges hyppigheden af en række andre symptomer blandt svejsere såsom forkølelser, halsbetændelse, svejseøjne, ryglidelser og nedsat hørelse. Undersøgelsen udføres som en spørgeskemaundersøgelse. 3.500 svejsere modtager et spørgeskema. Svarene sammenlignes med spørgeskemasvar fra en kontrolgruppe på 1.000 elektrikere. Desuden vil en mindre gruppe på 300 personer blive udvalgt til en lungefunktionsundersøgelse på baggrund af spørgeskemasvarene. Herved muliggøres en sammenligning mellem de subjektive spørgeskemasvar og en objektiv måling af lungefunktionen. (Margit Groth og Ole Lyngenbo). Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen: Projektets formål er at belyse sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbredsforhold blandt danske slagteriarbejdere. Blandt arbejdsmiljøfaktorerne lægges der specielt vægt på arbejdstempo, monotoni, maskinstyring, klima og støj. De helbredsforhold, der belyses, er først og fremmest symptomer i bevægeapparatet samt psykiske og psykosomatiske symptomer. Undersøgelsen benytter sig af forskellige metoder herunder spørgeskemametoden, deltagerobservation, litteraturgennemgang og analyser af dokumentarmateriale. Den vigtigste del af undersøgelsen er spørgeskemaundersøgelsen, som baseres på besvarelser fra 33% af samtlige slagteriarbejdere. (Ca. 5.000 arbejdere, hvoraf ca. 2/3 er mænd). Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål angående arbejdsforhold, familieforhold og helbredsforhold. Datamaterialet vil være indsamlet og oparbejdet sommeren 1982, og undersøgelsen vil være færdig juni 1983. (Tage Søndergård Kristensen). Case-studier over skifteholdsarbejdets udvikling inden for sundhedsvæsenet i Danmark: Ovennævnte undersøgelse er gennemført som et led i en europæisk undersøgelse af skifteholdsarbejde igangsat og koordineret af The European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, Dublin, Irland. Gennem interviews med 324 Universitetets årbog 1981 personalegrupper og administration på udvalgte danske sygehuse belyses ændringer i arbejdstidstilrettelæggelsen, deres årsager og konsekvenser. Hertil kommer en beskrivelse af sundhedsvæsenets udvikling i Danmark. Undersøgelsen blev afsluttet juni 1981. Den viser bl.a., at der inden for sundhedsvæsenet består en indbyrdes sammenhæng mellem arbejdstidstilrettelæggelsen og arbejdets indhold/organisering, således at ændringer i arbejdstidstilrettelæggelsen medfører ændringer i arbejdets indhold/ organisering og omvendt. (Finn Zenius og Bo Netterstrøm). Arbejdsmiljø på den tidligere åndsvageforsorgs døgninstitutioner: Undersøgelsen har til formål at kortlægge arbejdsmiljøet på et landsdækkende udvalg af døgninstitutioner for åndsvage. Ca. 125 institutioner med 320 afdelinger med 3.200 ansatte indgår i undersøgelsen. For hver afdeling har lederen udfyldt et skema angående klient- og personalenormeringer, fysiske rammer for afdelingen m.m. Svarprocent 91%. De enkelte fastansatte medarbejdere har udfyldt et skema om helbreds- og arbejdsforhold, sociale forhold m.m. Svarprocent 77%. Undersøgelsen forventes afsluttet marts 1982. (Lars Iversen og Elisabeth Borch). Epidemiologisk undersøgelse af gaffeltruckføreres helbredsproblemer, specielt vedrørende lænderyggen: Projektet omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt 211 gafieltruckførere samt en objektiv undersøgelse af lænderyggen. Truckførernes lænderygssymptomer sammenlignes med erhvervsaktive mænd herunder særskilt ufaglærte mænd i Glostrupområdet. Projektet blev startet ved befolkningsundersøgelserne i Glostrup under medicinsk afdeling C, Københavns amts sygehus i Glostrup, og fortsætter nu ved Institut for social medicin. Dataindsamlingsfasen er gennemført, data behandles i samarbejde med Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. (Thora Brendstrup). 1.2. Forskning vedrørende levevilkår: Den helbredsmæssige betydning af befolkningens og specielt børns levevilkår iøvrigt er også et naturligt forskningsfelt for socialmedicinen. Vore projekter: Livsbetingelser for en højkonkunkturgeneration af københavnske arbejder- og mellemlagsbørn: Efterundersøgelsen af Vagn Christensens disputatsmateriale er afsluttet. Efter materialets opdatering. hvorved 99,5% kunne rcidentificeres, er der indsamlet aktuelle oplysninger fra en række ofientlige registre. Disse oplysninger omfatter somatisk hospitalsindlæggelse, psykiatrisk hospitalsindlæggelse, kriminalitet og arbejdsløshed, samt socio-økonomiske oplysninger. Dataanalysen er foregået i et samarbejde imellem Københavns universitet, Danmarks Statistik og Statistisk Forskningsenhed. Det første problem, som nu er gennemanalyseret, vedrører opvækstforholdenes betydning for senere forekomst af somatiske hospitalsindlæggelser i voksenalderen. Undersøgelsen er publiceret i 1981. (Tavs Folmer Andersen). Socialmedicinsk analyse af reduktionen af spædbørn s dødelighed i Danmark, Sverige og udvalgte vesteuropæiske lande siden 1850: Reduktionen af spædbørnsdødeligheden i vesteuropæiske lande siden 1850 følger to forskellige typiske forløb: 1) En stabil spædbørnsdødelighed i den sidste halvdel af det 19. århundrede, som først begynder at falde omkring århundredeskiftet. (Danmark, Østrig, England, Frankrig) og 2) Et næsten konstant fald i spædbørnsdødeligheden fra midten af det 19. århundrede (Sverige, Italien, Holland). Både epidemiologiske, medicinske og sociologiske forklaringer må overvejes, eksisterende teorier kan ikke forklare de fundne forskelle. I projektet undersøges amningsvaner og anden mødreadfærd. (Hirobumi Ito). 2. Sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi: Instituttet har fortsat en række forskningsprojekter vedrørende sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi blandt andet på ældreområdet. Vore projekter: 2.1. Sundhedspolitik: Den sundhedspolitiske udvikling i Danmark og Sverige 1850-1950: Formålet med dette projekt har været at studere forskelle og ligheder i oprindelsen og udviklingen af sundheds- og velfærdssystemerne i de to skandinaviske lande. Projektet har dannet grundlag for en sociologisk magisterafhandling. (Hirobumi Ito). 2.2. Lokalsamjundsrnedicin : Næstvedprojekterne: Igennem en årrække har en række al instituttets projekter indgået som delelementer i en større ramme kaldet Næstvedprojektet, fordi alle projekterne var knyttet geografisk til Næstved kommune. Det lægevidenskabelige Fakultet 325 Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom - en undersøgelse af ryglidelser: Analysearbejdet og manuskriptudarbejdelse forventes fuldført i løbet af 1982. Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. 1. En forundersøgelse bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2. En spørgeskemaundersøgelse til repræsentativ beskrivelse af sygelighedens, herunder rygsygdommenes, udbredelse og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere en mindre tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved by med henblik på at belyse former og betydning af de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3. En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews (bånd, skemaer, telefoninterviews) med en stratificeret stikprøve af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen samt oplysninger vedrørende disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen strækker sig over I år. 4. En sammenlignende klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer. Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen og arten af sygdomsadfærd hos personer med ryglidelse og betydningen af sygdomsadfærden for forløbet af ryrlidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet, særligt i forbindelse med risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet og ved revalidering i forbindelse med ryglidelse. Der foreligger rapport fra forundersøgelsen, enkelte resultater fra spørgeskemafasen er publiceret i Nordisk Medicin. Resultater fra spørgeskemafase, forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase planlægges publiceret i løbet af 1982. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Dorte Gannik, Central forskningsenhed for almen praksis. (Marianne Jespersen og Dorte Gannik). Udvikling af trivielt rygbesvær til invaliderende kronisk ryglidelse - en socialmedicinsk undersøgelse: I 1981 igangsattes en opfølgende undersøgelse om rygproblemer med henblik på at tilvejebringe prospektiv forløbsdata til belysning af: a) langtidsforløbet af rygbesvær, b) hvilke personer i gruppen med trivielt rygbesvær, der over et åremål udvikler kronisk invaliderende ryglidelse, c) socialmedicinske forholds værdi som indikatorer for prognosen d) om ændringer i sociale forhold kan have modificerende eller ændrende indvirkning på prognosen. Undersøgelsens population er identisk med det ovenfor nævnte projekts. Der planlægges udsendt et 4-års opfølgningsspørgeskema, således at der etableres mulighed for beskrivelse af langtidsforløbet af rygbesvær samt mulighed for at vurdere udvalgte rygfaktorers og prognoseændrende begivenheders prognostiske værdi. (Marianne Jespersen). Lægecenterprojektet er en forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste med emnet forebyggelse af hjerte-karsygdom, hvor forskning kombineres med forebyggelse af hjertekarsygdom, hvor forskning kombineres med forebyggelse og behandling i samarbejde med lægecenteret i Set. Jørgens Park. Efter en undersøgelse af befolkningens holdninger til hjertesygdom og forebyggelse har man - på basis af blodtryksregistrering af 9.780 personer (92,3% af de 16-60 årige tilknyttet lægecenteret) — gennemført en aktionsfase i en udvalgt risikopopulation med forhøjet blodtryk. Denne er foregået som individuel og familierådgivning og behandling udført af læger og hjemmesygeplejersker udfra standardiserede målinger af øvrige risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom. Projektet er nu afsluttet og resultaterne af evalueringen er publiceret i to artikler i Ugeskrift for læger. (Allan Krasnik og Henrik Sælan). Formidling af forskningsresultater vedrørende social- og sundhedsarbejde i Næstved: På baggrund af erfaringer fra 3 forskningsprojekter udført i Næstved kommune; I. Forsøgsvirksomhed i sundheds- og skolesystemet. 2. Sygdomsforløb, - bevidsthed og - adfærd i befolkningen. 3. Analyse af autoriseret og ikke-autoriseret sundhedsarbejde i Næstved kommune, planlægges formidlingsaktiviteter, der primært vil omfatte udarbejdelse af en pjece i samarbejde med en journalist og afholdelse af et seminar for professionelle sundhedsarbejdere i Næstved kommune. Formidlingen vil finde sted i 1982. (Laila Launsø, Henrik Sælan, Dorte Gannik, Mariannejespersen og Allan Krasnik). 2.3. Ældreomsorg: Forsknings- og forsøgsvirksomhed i primær sundhedstjeneste vedrørende forløbet af sygdom blandt ældre: Projektets formål er dels at belyse, hvordan ældre klarer sygdom og udskrivning fra sygehus, herunder det sociale netværks og det formelle sundhedssystems betydning, dels at iværksætte forsøg med forbedret service for ældre, som udskrives fra sygehus, eller som bliver syge i deres eget hjem. Disse forsøg evalueres videnskabeligt. Samtlige 70-årige og derover fra Holbæk kommune, som udskrives fra sygehus til hjem, og alle over 75 år, som bliver syge derhjemme, interviewes mindst to gange med 14 dages mellemrum af hjemmesygeplejerske. Desuden indhentes 326 Universitetets årbog 1981 oplysninger fra social- og sundhedsvæsen med henblik på kortlægning af samarbejdet mellem forskellige organer. Der iværksættes nødvendige hjælpeforanstaltninger overfor enkeltpersoner, og en lokalsamfundsintervention planlægges gennemført i 1982. Gennemføres i samarbejde med læge Gert Almind, Institut for almen medicin, Gudrun Schoubye og Birgit Skovgaard Larsen fra Hjemmesygeplejeklinikken i Holbæk, samt læge Kenneth Ginger Mortensen, Centralsygehuset i Holbæk. (Bjørn Holstein). Komparativ undersøgelse afforløbet af sygdom blandt ældre i Michigan og Danmark: Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvorledes sygdom blandt hjemmeboende ældre forløber i to industrialiserede samfund med forskellige ældreomsorgssystemer. Det er blandt andet hensigten at beskrive den rolle, det uformelle sociale netværk og det formelle sundheds- og socialvæsen spiller for hjælpen til syge ældre i de to samfund. Undersøgelsen, som er i planlægningsstadiet, gennemføres sammen med læge Gert Almind, Institut for almen medicin ved Københavns universitet og professor Tom Hickey, School of Public Health, University of Michigan, Ann Arbor. (Bjørn Holstein). 3. Forskning vedrørende sygdomsforebyggelse: Projektet epidemiologisk metode i forebyggelse af sygdom, sammenkæder resultater og erfaringer fra lægecenterprojektet i Næstved og befolkningsundersøgelsen af 40-årige mænd og kvinder i Glostrupområdet. Formålet er at sammenfatte kundskaberne om iordelingen af en række sundhedsskadelige forhold fra de to undersøgelser og derefter at vurdere mulighederne for sygdomsforebyggende foranstaltninger på basis af disse. Projektet forventes afsluttet i løbet af 1982. (Henrik Sælan). Sundheds kommunikation i Danmark: Fra sygdomslære og sundhedsoplysning til sundhedspædagogik — en analyse af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved hjælp af information, oplysning og pædagogik i Danmark. Formålet med projektet er i første omgang at tilvejebringe en oversigt over sundhedsoplysningens udvikling og nuværende stade i Danmark. På baggrund af denne oversigt søges dernæst udarbejdet en teoretisk forståelsesramme for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende kommunikationsprocesser. Endelig søge konstrueret praktisk anvendelige modeller for iværksættelse af evaluerbare sundhedspædagogiske projekter. (Jens Mathiesen). 4. Forskning vedrørende sundheds- og sygdomsadfærd: Instituttet har fortsat sin interesse for befolkningens adfærd i forbindelse med egen sygelighed og befolkningens helbredsrelaterede adfærd iøvrigt, herunder fertilitetsadfærden. Vore projekter: Sygdomsadfærd i den danske befolkning: Statistiske analyser af de datasæt, der blev indsamlet i de to faser af projektet om selvbehandlingsadfærd, fortsætter. Arbejdet med disse data fra den første fase er videreført med særlige" analyser af kvinderne og de ældre i stikprøven. Foranlediget af instituttets nyligt oprettede gerontologigruppe har der været en speciel interesse for ældre menneskers erfaringer med sygelighed og adfærd under sygdom. Analysen har koncentreret sig om selvbehandling af almindelige sygdomme, der rapporteres af svarpersoner på 60 år og derover. I projektets anden fase blev der indsamlet detaljeret information om mængden af sygdomme for en 6 måneders periode. Disse data blev indsamlet ved interviews med 450 personer og er arrangeret i form af et datasæt, der kan analysere indflydelsen af stress, måder at reducere stress på, sociale netværk og holdninger til sygdom, medicinsk behandling og den enkeltes rolle i varetagelsen af helbredet på befolkningens faktiske adfærd under sygdom. En række artikler på basis af undersøgelsen er publiceret i årets løb. (Kay Dean). Der henvises iøvrigt til det under lokalsamfundsmedicinen omtalte delprojekt vedrørende formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom. (Marianne Jespersen og Dorte Gannik). Kvinders ferilitetsadfærd: Til uddybning af resultaterne fra undersøgelserne af årsager til og konsekvenser af valg al abortus provocatus (kvinders fertilitetsadfærd, projekt B) er der foretaget follow-up interviews med kvinder, der har laet foretaget abortindgreb og kvinder, der har fuldført en graviditet (Projekt D: Ændringer i holdning og adfærd hos kvinder, der har født, og Projekt E; Svangerskabsforebyggelse og fertilitetsadfærd 2 år efter abortindgreb). I samarbejde med Herlev amtssygehus (Jørgen Falck Larsen og Henning Pedersen) pågår der interviewundersøgelse af gravide teen-agere om deres svangerskabsforebyggelse samt årsager og grunde til valg af fødsel eller abort (Projekt C: Teen-age graviditeter. årsager og beslutninger). Det lægevidenskabelige Fakultet 327 I den bearbejdelse al interview-data, der pågår i øjeblikket, bliver der lagt speciel vægt på en beskrivelse af de situationelle forhold, der påvirker valget og som er afgørende for præventionssvigt (Niels Rasmussen, Kirsten Emborg og Erik Holst). Resultatet fra projekt D viste, at gruppen af de voksne abortsøgende kvinder ikke adskilte sig fra kvinder i almindelighed hvad angik motivation for og faktisk brug af svangerskabsforebyggelse. Efterundersøgelsen søger at kaste lys over hvad, det er for forhold, der betinger, at kvinder skifter mellem forskellige former for svangerskabsforebyggelse og bl.a. herved udsætter sig for en risiko for en uønsket graviditet, der evt. nødvendiggør et abortindgreb. Desuden bliver de abortsøgende kvinder interviewet om deres reaktion på abortindgrebet, og de fødende kvinder bliver interviewet om deres reaktion på barnefødsel og de oplevelser og problemer, de har i forbindelse med familieforøgelsen. Ved en detaljeret beskrivelse af forløbet siden abort eller fødsel m.h.t. kvindernes arbejdssituation, økonomi, bolig, familieforhold, parrelation og børnepasning, søges det desuden afklaret, hvilke levevilkårselementer, hensyn og prioriteringer, der influerer på fertilitetsplanlægning, specielt for kvinder, der i perioden mellem to interviews har ændret fertilitetsplaner. De senere års lave fødselstal svarer ikke til de idealer, der eksisterer i befolkningen om familiens størrelse. De fleste familier ønsker 2 eller 2-3 børn, men den prognose, man kan udarbejde på basis af de aktuelle fødselstal i de forskellige aldersgrupper viser, at dette ideal hos mange kvinder ikke kan nås, med mindre fertiliteten stiger kraftigt hos kvinder, der er over 30 år. Dette er imidlertid ikke sandsynligt. Det er således sigtet med denne analyse at belyse, hvilke forhold, der umuliggør eller som prioriteres højere end realiseringen af den ideelle familiestørrelse. (Niels Rasmussen og Pia Graglia). Sexualoplysning blandt unge: Trods tilgængeligheden af et stort udbud af relativt sikre svangerskabsforebyggende metoder, og den generelt høje motivation i befolkningen for at bruge dem, bliver idag stadig mange unge uønsket gravide. Sigtet med undersøgelsen er at undersøge mangler i viden og påpege de forhold, der eventuelt blokerer for en tilegnelse af viden og omsættelse af viden til holdning og adfærd. Forundersøgelsen vil omfatte interviews med elever og lærer fra 8.-9. klasse på en skole, samt med skolelæger, skolesundhedsplejersker og personale på rådgivningsklinikker om unges problemer med svangerskabsforebyggelse. I hovedundersøgelsen tænkes der at deltage alle klasser på 8.-9. klassetrin i en kommune i Københavns amt, i en spørgeskemaundersøgelse, hvis formål bl.a. er at: Beskrive omfang, indhold og art af skoleelvers viden om fysiologiske forhold og svangerskabsforebyggende metoder. - Beskrive holdning og praksis m.h.t. brug af svangerskabsforebyggelse blandt unge. - At beskrive elevers vurdering af og ønsker m.h.t. oplysning om og undervisning i seksuelle forhold og antikonception. - At beskrive omfang, form og indhold af den undervisning og oplysning som eleverne har modtaget, samt elevernes vurdering heraf. - Undersøge hvorvidt elevernes bevidsthed (viden, holdning og evt. praksis) om reproduktion og svangerskabsforebyggelse hænger sammen med deres sygdoms- og sundhedsopfattelse i almindelighed. (Eisbeth Shore Paludan og Niels Rasmussen). 5. Medicinsk etik: Der findes kun la empiriske undersøgelser, som belyser etiske holdninger blandt læger. Vore projekter: ' Etiske aspekter i medicinsk forskning: Undersøgelsen baseres på et spørgeskema, som er tilsendt 200 forskere, og en follow-up fase med interviews af visse forskere og forsøgspersoner. Foreløbige resultater har været præsenteret i foredragsform. Endelige resultater forventes offentliggjort i 1982. (Patricia Sohl). Etik i den pimære sundhedstjeneste: Formålet med projektet er at opnå en større indsigt i danske alment praktiserende lægers og deres patienters forståelse for — og forvaltning af - etiske problemer i diagnostik og behandling. Undersøgelsen gennemføres som et kombineret spørgeskema/interviewstudie i samarbejde med Skt. Jørgens Lægecenter i Næstved. (Patricia Sohl). 6. Eorskning vedrørende LJ-lands medicin: Instituttet har i 198!, i samarbejde med Centeret for udviklingsforskning, etableret en fælles forskningsenhed for u-landsmedicin ved Institut for social medicin. Forskningsenhedens hovedinteresse er udvikling af den primære sundhedstjeneste. (Alanagh Raikes). 7. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske funktioner: Erik Holst har i beretningsåret været medlem af fakultetsrådet, af fakultetets forskningsudvalg og strukturudvalg, af Fagbevægelsens forskningsråd, af registerrådet, af det centrale råd for lægers videreud22 Årbog 1981 328 Universitetets årbog 1981 dannelse, af Dansk Selskab for Social Medicins bestyrelse, af Cancerregisterets bestyrelse, af støttegruppen for det danske distriktssundhedsprqjekt i Indien, af det faglige råd for Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning og af Socialministeriets arbejdsgruppe til undersøgelse af finansieringsforholdene i den sociale sektor og tilgrænsende områder. Erik Holst er fortsat regional editor for the International Journal of Social Science and Medierne. Bjørn Holstein har været medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråds styringsgruppe vedrørende forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste. Marianne Jespersen har fungeret som sekretær i Dansk Selskab for Social Medicin. Ketty Kjærbye Kristensen er nu medlem af nævnet vedrørende kursus i samfundsmedicin, er delkoordinator i social medicin ved postgraduat kursus i samfundsmedicin og er medlem af fagstudienævn II ved det lægevidenskabelige hovedområde. Jens Mathiesen har været medlem af Nævnet vedrørende kursus i samfundsmedicin og af oplysningsudvalget under det af regeringen nedsatte Kontaktudvalg vedrørende Alkohol og Narkotikaspørgsmål, samt formand for Nordisk Socialmedicinsk Forening indtil den 6. Nordiske Kongres i Socialmedicin i juni 1981. Patricia Sohl har været medlem af planlægningskomiteen ved det første nordiske seminar om medicinsk etik, som afholdtes i Århus marts 1981, af planlægningskomiteen for den 7. International Conference on Social Science and Medicine, som afholdtes i Holland juni 1981, af ekspertpanel ved Europarådets høring om genetisk manipulation i København maj 1981, og af international arbejdsgruppe om metoder til måling af livskvalitet, som afholdt seminar i Uppsala, april 1981. Henrik Sælan har været medlem af forskningsudvalget under det af regeringen nedsatte Kontaktudvalg vedrørende Alkohol og Narkotikaspørgsmål. Publikationer: Almind, G., L. Faxholm, B.E. Holstein, J. Lyster og J. Pedersen, 1981: Meget stor variation i sundhedsplejerskers arbejdsbelastning. - Sygeplejersken, nr. 3, s. 4-11. - G., B.E. Holstein ogj. Pedersen, 1981; Hvad nytter den forebyggende indsats egentlig? - Sygeplejersken, nr. 35, s. 16-19. Andersen, S. Ellehammer og B.E. Holstein, 1981: Blinde i folkeskolen. - Skolepsykologi, nr. 18, s. 83-103. - S. Ellehammer og B.E. Holstein, 1981: Integration of Blind Children: The fullilment of the Needs for Having, Loving and Being. Andersen, Tavs F., 1981: Opvækstvilkår og senere hospitalsindlæggelse i voksenalderen. En efterundersøgelse II. - Ugeskr. læg. 143: 3579-3582. - Tavs. F., 1981: Børns opvækstvilkår i langsigtet perspektiv - en social-medicinsk forløbsundersøgelse gennem tre årtier. - Institut for social medicin, Københavns universitet. Rapport nr. 23, 202 s. Bay, I. og B.E. Holstein, 1981: Slikvaner og forbrug hos forældre og Børn. — Tandlægebladet, nr. 85, s. 1-8. - og B.E. Holstein, 1981: Forældres og børns holdning til slik. - Tandlægebladet, nr. 85, s. 29-34. - og B.E. Holstein, 1981: Kan man påvirke børns slikforbrug? - Tandlægebladet, nr. 85, s. 211-219. - og B.E. Holstein, 1981: Børn og tandbørstning. - Tandlægebladet, nr. 85, s. 691-695. Borch, E., 1981: Slagterlærlinges arbejdsulykker - snitulykker blandt lærlinge under mesterlæren og EFG-lærlinge. Ugeskr. læg. 143: 569-573. - og L. Iversen, 1981: Arbejdsmiljøundersøgelse på den tidligere åndsvageforsorgs daginstitution. - Socialpædagogen, nr. 4, s. 117-118. - og L. Iversen, 1981: Hvordan går det med arbejdsmiljøundersøgelsen indenfor den tidligere åndsvageforsorg? - Socialpædagogen, nr. 21, s. 469-470. Dean, K., 1981: Self-care Responses to Illness: A Selected Review. - Social Science and Medicine, I5A: 673-687. - og E. Holst, 1981: Sygdomsadfærd: En undersøgelse af den danske befolknings reaktion på en række almindelige helbredsproblemer. Ugeskr. læg. 143:3571-3579. Døssing, M. og J. Olsen, 1981: Formaldehydpåvirkninger af personalet i udvalgte daginstitutioner. Ugeskr. læg. 143: 2841-2844. Felix, A., 1981: Den distriktspsykiatriske service for unge i Storstrøms amt. - Institut for social medicin, Københavns universitet. Rapport nr. 20, 154 s. Gannik, D., M. Jespersen, A. Krasnik, L. Launsø og H. Sælan, 1981: Sundhedspolitik og lokalsamfundsmedicin: - Socialmedicinsk tidsskrift, 58: 283-301. Groth, M. Velsing, 1981: »Arbejdskonflikter«, Arbejdsmarkedet - hvad sker der? - Fremads forlag. København. 18 s. Heldrup, J., 1981: Det videnskabsteoretiske grundlag for den primære lægetjeneste i Danmark. — Et diskussionsoplæg. — Institut for social medicin, Københavns universitet. Rapport nr. 22, 38 s. Hollnagel, H., H. Sælan, K. Garde og S. Larsen, 1981: Repræsentativitetsbegrebet ved epidemiologiske undersøgelser. Ugeskr. læg. 143: 1781-1788. Holst, E., 1981: Health Gare Strategies. Second Gopenhagen International Hospital Gonference, Gopenhagen. — Stencil, Institut lor social medicin, 9 s. Det lægevidenskabelige Fakultet 329 - 1981: Epidemiology as Basis for Planning. OECD International Symposium on the Education of Health Professions Policies for the 1980's. Stockholm. - Stencil, Institut for social medicin, 6 s. - 1981: The Primary Health Care Trends in Denmark. Thejapanese Society of Health and Medical Sociology. Tokyo. - Stencil, Institut for social medicin, København. 7 s. Holstein, B.E., 1981: Forskning om sundhedspædagogik - sammenfatning og vurdering. Forebyggelsesrådet. København. Hæfte, 58 s. - 1981: Uddannelsessager i 1979/80. Rapport 5 vedr. Skadhaugeplanen. Forskningsrapport nr. 15, Kriminalpolitisk forskningsgruppe. Justitsministeriet. København. Hæfte, 41 s. Ibsen, K. Kaas, 1981: Rygning blandt skolebørn. En landsdækkende undersøgelse af 9.000 skolebørns rygevaner. — Institut for social medicin. Københavns universitet. Rapport nr. 21, 100 s. Ito, Hirobumi, 1981: Health Policy Dynamics and the Development of Modern Democracy. - The Development of the Health Care System and Modernization in Denmark and Sweden 1850-1950. — Stencil Institut for social medicin, København. 222 s. - 1981: Urbanization and Declining Patterns of Infant Mortality in Denmark, Sweden, and selected Western Countries 1850-1930. - Sociological Microjournal. Vol. 15. No. 2. 36 s. - og E. Holst, 1981: Coordinating Health and Social Services in Denmark. - Stencil, Institut for social medicin, København. 27 s. - 1981: Hokuoo no Iryou no Genkyo (Current Trends of Health Care in Scandinavia), Byooin (Hospital), Vol. 40: 800-805. Iversen, L og H. Klausen, 1981: Lukningen af Nordhavns- Værftet. Beskæftigelsesmæssige, — økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser. Institut for social medicin, Københavns universitet. Publikation nr. 13. 222 s. - og H. Klausen, 1981: The closing of Nordhavn Shipyard 1976. The Consequences for the Workers in Relation to Employment, Economy and Health. - Welsh National School of Medicine, Cardiff. 20 p. - og H. Klausen, 1981: Lukning af Nordhavns- Værftet. - Pas på!, nr. 10, s. 44-45. Iversen, Lars (red.), 1981: Socialmedicin og arbejdsmiljø. FADL's Forlag. 163 s. Jespersen, M, 1981: Ryglidelser — udvikling og konsekvenser. 6. Nordiske Kongres i social medicin, Voss. - Stencil, Institut for social medicin, København. 9 s. Krasnik, A. og H. Sælan, 1981: Forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste Ugeskr. læg. 143: 706-712. Kringelbach, M., 1981: Arbejdsmiljø og reproduktion - love og regler, s. 107-114 i Socialmedicin og arbejdsmiljø. (Lars Iversens red.). - 1981: Kan rengøringsjobbet give fosterskader? - Huslige erhverv, nr. 4, s. 22-23. - og E. Rehfeld, 1981: Arbejdsmiljø og fosterskader. - Spastikeren, nr. 1, s. 15-16. - 1981: Organiske opløsningsmidler og næste generation, s. 25-28 i Mennesker på arbejde. Danmarks Radio. (Ulla Rønnovs red.). Kristensen, K. Kjærbye (red)., 1981: Klinisk social medicin. - FADL's forlag. 237 s. Kristensen, Tage Søndergård, 1981: Arbejdsmiljø og helbred i tobaksbranchen. - Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 70 s. - 1981: Arbejdsmiljø og helbred i supermarkeder og varehuse. - Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 60 s. - 1981: Arbejdsmiljø og helbred i tekstilbranchen. — Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 72 s. - 1981: Arbejdsmiljø og helbred i skotøjsbranchen. - Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 69 s. - 1981: Arbejdsmiljø og helbred i beklædningsbnanchen. - Arbejdsmiljøfondet, Pjece, 64 s. - 1981: Arbejdsmiljø og helbred for kvinder i elektronikbranchen. — Arbejsmiljøfondet. Pjece, 64 s. - 1981: Arbejdsmiljø og helbred for kvinder i sæbebranchen. — Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 61 s. - og D. Engelund, 1981: Slagteriarbejdernes liv og arbejde. - Institut for social medicin, Københavns universitet. Forundersøgelsesrapport nr. I, 11 s. - og D. Engelund, 1981: Slagteriarbejdernes arbejdsmiljø og helbred. — Institut for social medicin, Københavns universitet. Forundersøgelsesrapport nr. 2, 14 s. - og D. Engelund, 1981: Helbredsproblemer ved kødindpakning. - Institut for social medicin, Københavns universitet. Forundersøgelsesrapport nr. 3, 18 s. - og D. Engelund, 1981: Arbejdsulykker i slagteribranchen. - Institut for social medicin, Københavns universitet. Forundersøgelsesrapport nr. 4, 16 s. Kromann, H., E. Borch og E.A.M. Gale, 1981: L'nnecessary Insulin Treatment for Diabetes. — British Medical Journal, Vol. 283, p. 1386. Launsø, L, 1981: Brugen af alternative behandlere.— Nordisk medicin, vol. 96: 177-180 Mathiesen, J, 1981: Anvendes alkohol bevidst/ubevidst af individet til at modvirke/ophæve samfundets undertrykkelse af væsentlige sociale, psykiske og seksuelle behov? 5 s. i Barns socialisation och alkoholbruk, 142 s., NU B 1980: 20, Helsingfors. Mikkelsen, S., 1981: Præsenil demens hos malere. Et kohortestudium. Ugeskr. læg. 143: 3415-3422. Netterstrøm, B., L. Shore Paludan og P. Laursen, 1981: Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB. København. — Arbejdsmiljøfondet. Rapport, 329 s. 22* 330 Universitetets årbog 1981 - L. Shore Paludan og P. Laursen, 1981: Arbejdsmiljøundersøgelse af lokomotivpersonalet ved DSB. - Arbejdsmiljøfondet. Pjece, 20 s. - og F. Zenius, 1981: Skifteholdsarbejde i L. Iversen (red.): Social medicin og arbejdsmiljø. Institut for socialmedicin, Københavns universitet. - FADL's forlag, s. 77-96. Olsen, J.H., 1981: International Symposium on Prevention of Occupational Cancer. Ugeskr. læg. 142: 2330-2332. - P. Skov, L. Knudsen og O. Banke, 1981: Laboranters arbejdsmiljø. - Institut for social medicin, Københavns universitet. Forundersøgelsesrapport. Rapport nr. 19. 53 s. Rasmussen, N.Kr., H.P. David og E. Holst, 1981: Post partum and post abortion psychoses. - Fa. Plan. Perspectives, 13:2,5 p. - og H.P. David, 1981: Fertility behavior in Denmark. Time Series Observations on Adolescent Experience. Paper til 5. CPR/NICHD Workshop on Adolescent Pregnancy and Childbearing, Bethesda. 5 p. - 1981: Abort eller fødsel - et valg? Paper til 6. Nordiske kongres i social medicin, Voss. Stencil, 6 s. - og E. Holst, 1981: Determination for sterilisation. Paper til 6. Nordiske kongres i social medicin, Voss. - Stencil, Institut for social medicin. København. 4 s. Sælan, H. og A. Krasnik, 1981: Lægecenterprojektet i Næstved, vurdering af en forsøgsvirksomhed i lokalsamfundsmedinsk belysning. - Ugeskr. læg. 143: 2604-2610. Tuchsen, Finn, 1981: Bibliografi over udvalgt arbejdsmiljølitteratur - Om bagerier, konditorier, møllerier og biscuitsfabrikker. Institut for social medicin, Københavns universitet. Fagbevægelsens forskningsråd, Arbejdsmiljøfondet, 184 s. - 1981: Arbejdsmiljøet i bagerier, konditorier, møllerier og biscuitsfabrikker. Dødeligheden 1970-75. Institut for social medicin, Københavns universitet. Fagbevægelsens forskningsråd og Arbejdsmiljøfondet, 57 s. - 1981: Bagere løser stress-problemer med efterløn eller ved at skifte job. N.N.F.-arbejderen nr. 3. Zenius, F. og B. Netterstrøm, 1981: Case-studier over skifteholdsarbejdets udvikling inden for sundhedsvæsenet i Danmark. Et sammendrag. - Stencil, Institut for social medicin, København. 20 s. Gaster og rejser: Følgende har deltaget i 6. Nordiske kongres i social medicin i Voss; Tavs F. Andersen Erik Holst, Bjørn Holstein, Lars Iversen, Marianne Jespersen, Jens Mathiesen, Lisbeth Shore Paludan, Niels K. Rasmussen og Patricia Sohl. Tavs. F. Andersen, Kathryn Dean, Erik Holst, Patricia Sohl og Niels Rasmussen har gæsteforelæst ved Nordiska Hålsovårdhogskolan, Goteborg. Tavs F. Andersen påbegyndte i september et 12 måneders studieophold ved Department of Epidemiology, School of Public Health, Harvard University, Boston. Kathryn Dean, Erik Holst og Patricia Sohl har deltaget i 7. International Congress of Social Science and Medicine, Leuvenhorst, Holland. Kathryn Dean, Erik Holst, Bjørn Holstein og Patricia Sohl har gæsteforelæst ved University of Michigan, Ann Arbor. Kathryn Dean har besøgt Human Population Laboratory, Berkeley og deltaget i APHA årsmøde i Los Angeles, og har gæsteforelæst ved European Symposium on Old Age and Mental Health og i Finnish Medical Associations Seminar on Selfcare i Helsinki. Erik Holst har besøgt the J.F. Kennedy School of Public Policy Center for the Analysis of Health Practices, School of Public Health, Harvard University, Boston. Erik Holst og Hirobumi Ito har gæsteforelæst ved Juntendo University, Tokyo. Hirobumi Ito har gæsteforelæst for Japan Medical Sociology Association og National Federation of Health Insurance Societies, Tokyo. Lars Iversen har gæsteforelæst ved Department of Epidemiology and Community Medicine, Welsh National School of Medicine, Cardiff, Great Britain. Patricia Sohl har gæsteforelæst ved Kursus i Medicinsk Etik, Oslo Universitetet og har besøgt Kennedy Institute of Ethics, Georgetown University, Washington, D.C. og the Hasting Center, Institute of Society, Ethics and the Life Sciences, N.Y. og Dept. of Health Services Administration Program of Health Law and Medical Ethics, School of Public Health, Harvard University, Boston. Tapani Melkas, med.dr., lektor ved Institut for Folkhålsovetenskap, Helsinki Universitet, har været gæsteforsker ved instituttet i 6 uger med henblik på befolkningsundersøgelser af lidelser i bevægeapparatet. Erik Holst Det lægevidenskabelige Fakultet 331 Eksperimentelle områder 1. Institut for Eksperimentel Immunologi Stab: 1 professor, 3 lektorer, 1 forskningsstipendiat (6 mdr.), 1 dansk statsstipendiat (6 mdr.), 3 gæsteforskere, 4 specialestuderende, 2 laboratoriebetjente, 2 staldmedhjælpere, 3 rengøringsassistenter, 5/7 HK laborant, 3/5 HK laborant 4/7 hospitalslaborant, 1 hospitalslaborant. Instituttet har i årets løb ved opstået vacance måttet afgive sin sekretær stilling, og har derefter laet hjælp på halvdagsbasis fra Institut for eksperimentel kirurgi ved kontorassistent Grete Bjørndal. Desuden har instituttet måttet afgive 2/7 HK laborant og 2/5 hospitalslaborant. Forskning og undervisning: Instituttet har i 1981 (i lighed med 1980) forestået undervisningen i immunologi for det naturvidenskabelige hovedområdes biologi- og biokemistuderende. Undervisningen har omfattet forelæsninger, studenterkollokvier og et 2-ugers praktisk øvelseskursus, der imidlertid måtte 3 dobles for at dække behovet. I øvelseskurset har også deltaget lærere fra Genetisk institut B under det naturvidenskabelige hovedområde. Det overordnede tema for instituttets forskning har været immunsystemets fylogenese med særlig vægt på de to vigtige dele heraf, der betegnes MHC (major histocompatibility complex) og komplementsystemet. Begge disse systemer er relativt veludforskede hos mennesket og hos enkelte andre pattedyrarter, men kun højst ufuldstændigt i dyrerigets ældre former. Vi har i forbindelse med udforskningen af hønsenes MHC fortsat og udvidet vort engagement i en målrettet landbrugs-økonomisk forskning, der foregår som led i et statsstøttet nordisk samarbejde, hvori typning for MHC gener indgår som genetiske markører i selektionsarbejdet. Lektor Hill har fortsat sin forskning ved Carlsbergfondets biologiske institut over cellemembranens egenskaber i det eencellede dyr Tetrahymena. Han tilbragte tillige ca. 3 mdr. ved et hollandsk institut i Utrecht, hvor han fortsatte tidligere påbegyndte studier over lateral diffusion af membrankomponenter under cellecyclus af Tetrahymena. Hønens blod og vævstyper samlede i MHC: (C. Berjonneau, C.-H. Brogren, M. Crone, C. Koch, L. B. Nielsen, M. Simonsen, K. Skjødt). På det serologiske og immungenetiske plan har vi i løbet af 1981 udvidet aktiviteten betydeligt og er nu bedre udrustet end noget andet laboratorium i Europa m.h.t. specifikke typereagenser for hønsenes MHC. Disse typereagenser er for størstepartens vedkommende udviklet her, nogle af dem i samarbejde med Basel Institute for Immunology og Institute for Molecular Genetics under Videnskabernes Akademi i Prag. En detailleret rapport er under sammenskrivning om disse typereagensers fremstilling og afprøvning. De indgik også i arbejdet ved den første internationale »workshop« om hønsenes MHC, der afholdtes i Innsbruck i september 1981, og hvori deltog Claus Koch og Morten Simonsen fra dansk side. Bestræbelserne på at opnå en genetisk kortlægning af de kendte MHC (B-kompleks) regioner (B-G, B-F og B-L) er fortsat i serologisk analyse af afkommet efter krydsninger mellem F|-hybrider med kendte MHC-haplotyper. På basis af overkrydsningsfrekvensen mellem B-F og B-G kan det nu konkluderes, at afstanden mellem disse 2 genetiske regioner er i størrelsesorden 0.05 centimorgan. Derimod er der endnu ikke fundet nogen overkrydsning mellem B-F og B-L ved foreløbig analyse af mere end 1000 informative typninger. Dette projekt skal videreføres i 1982 med serologisk typning af et stort materiale af F^-hybrider med det formål at opspore overkrydsninger mellem B-F og B-L samt at undersøge om de enkelte regioner (BG, B-F og B-L) omfatter eet eller flere loci. På det biokemiske plan viser alle hidtil fundne resultater, at hønsenes B-L antigener i høj grad ligner la antigenerne hos mus, der hidtil er de bedst karakteriserede inden for den kategori af MHC antigener, der generelt benævnes klasse IL Disse glykoproteiner i cellemembranen består af 2 non-convalent bundne polypetid kæder (alfa og beta) med molekylvægte på henholdsvis 32.000 og 28.000 med en vis variation mellem de forskellige allele produkter. De forekommer, som hos musen, i celler af monocyt/ makrofag linjen, i B-lymfocytterne samt i stimulerede og transformerede T-lymfocytter (T-blaster), men ikke i de små, cirkulerende T-lymfocytter i blodet. Desuden er B-L molekyler blevet påvist i hønseplasma med immunelektroforetiske teknikker. De synes dog her ofte at optræde i komplekse former af højere molekylvægt, som det endnu ikke er lykkedes at isolere og karakterisere nærmere. Et vægtigt bidrag til B-L forskningen, som er publiceret i 1981 (Crone et al. i publikationslisten), viser for første gang med biokemiske metoder, at der må eksistere mere end eet genetisk locus for B-L Genetisk adskillelse ved overkrydsning mellem disse loci er endnu ikke påvist. B-G locus er det gen (eller gruppe af gener) indenfor hønsenes MHC, der udelukkende er udtrykt i erytrocytter og i disses knoglemarvsforstadier. Det er 332 Universitetets årbog 198! såvidt vi foreløbig ved et MHC gen, der ikke er genfundet hos pattedyr. Det er dog i høj grad en mulighed, at der eksisterer et udviklingsmæssigt homologt blodtypegen hos pattedyr, der blot ikke længere er koblet til de øvrige MHC gener. En sammenlignende biokemisk undersøgelse af erytrocytmembranens proteiner hos høns og mennesker er indledt i samarbejde med dr. med. Ole Bjerrum, Proteinlaboratoriet. Komplementsystemets fylogenese: (C. Koch, L. Kongerslev, P. Kaastrup, E. M. Nicolaisen, M. Simonsen). Komplementsystemet hos fugle har haft vor interesse af 2 grunde. For det første fordi visse komplementfaktorer (faktor B, C2 og C4), som alle er bestanddele af de i komplementkaskaden meget centrale enzymer, C3- convertaserne, hos pattedyr bestemmes af gener, som er beliggende i MHC-regionen. Nogle har af denne grund forestillet sig at MHC udgør et kompleks af gener, som har det til fælles, at de udtrykker funktioner, som i videste forstand indgår i organismens forsvarsberedskab mod indtrængen af patogene mikroorganismer. For det andet har vore tidligere arbejder (Koch og medarbejdere i publikationslisten) vist, at den »klassiske «, antistofafhængige komplementaktiviering hos fugle (eller rettere hos høns) funktionelt er meget tvivlsom hvad angår evnen til dannelse af en C3- konvertase, hvorimod den »alternative«, antistofuafhængige mekanisme er velfungerende. Begge de 2 nævnte fænomener - MHC-koblingen af visse komplementfaktorer og den tilsyneladende defekte eller manglende funktion af antistofbetinget komplementaktivering - har interessante fylogenetiske aspekter. For det første; eksisterer der også i høns en genetisk polymorfi af komplementfaktorer (spec. af faktor B) og er denne polymorfi i givet fald betinget af MHC-koblede gener? For det andet: hvis det eentydigt kan fastslås, at fuglekomplement alene fungerer via den »alternative « mekanisme, så kunne dette tages som et udtryk for, at denne fra et fylogenetisk synspunkt er den ældste, snarere end den »klassiske«, antistofafhængige. For nå til en klarhed over disse spørgsmål har vi koncentreret os om undersøgelser af faktor B hos høns. Fra pattedyr vides det, at faktor B indgår et kompleks med C3b, hvorefter et mindre fragment, Ba, spaltes fra B, katalyseret af enzymet faktor D. Det nu opståede C3bBb har aktivitet som C3-konvertase, hvorefter resten af komplement kaskaden aktiveres (C5-C9). Ved hjælp af et funktionelt assay (hæmolyse af pattedyr-erythrocytter) har vi foretaget en fysisk-kemisk oprensning af faktor B. Dette »rene« faktor B er dernæst blevet injiceret i kaniner, og vi har kunnet fremstille et monospecifikt kanin anti hønse faktor B. Dette antistof er nu anvendt til 2 ting; Dels har vi ved hjælp af dette antistof og ved at anvende elektroforetiske immunpræcipitationsteknikker kunnet monitorere en oprensning af større mængder faktor B, som herefter har kunnet analyseres. Vi har herunder fundet, at hønse faktor B har en molekylvægt på omkr. 100.000 Dalton (bestemt ved SDS-PAGE og ved gelfiltrering). Elektroforetisk er det et beta-globulin, som ved aktivering spaltes til 2 fragmenter: Ba med Mw omkr. 33.000 og alfa-mobilitet og Bb med Mw omkr. 67.000 og gamma-mobilitet. Alt sammen egenskaber, som viser en fuldstændig overensstemmelse med de tilsvarende egenskaber ved pattedyr faktor B. Endelig er det monospecifikke antistof blevet anvendt til at analysere for genetisk polymorfi. Efter høj-volts-elektroforese i agarosegel (20 volt/cm i 2 timer) er der lavet en 2. dimension elektroforese op i antistofholdig gel. Herved har vi ved analyse af et stort antal høns fundet 3 fænotyper af faktor B: en »fast« med 2 bånd og en »slow« også med 2 bånd, men forskudt mod katoden, samt en fænotype med 3 bånd, som kan opfattes som en blanding af »fast« og »slow«. Det har endvidere kunnet vises, at den genetiske polymorfi er udtrykt i Ba-fragmentet. Der er nu igangsat en avl af relevante kombinationer af B-fænotyper, kombineret med relevante markører for serologisk erkendelige MHC-markører. Analyse af afkommet fra denne avl vil give os svaret, om faktor B polymorfien i fugle er koblet til MHC eller ej. Det oprensede faktor B er desuden blevet anvendt til immunisering af mus med det formål at producere monoklonale antistoffer mod faktor B. Kobles sådanne antistoffer fast på en matrix (ex. CNBr-aktiveret Sepharose) vil man have et immunadsorbens, som specifikt vil kunne fjerne faktor B fra hønseserum. Det derved fremkomne faktor B-deficiente serum vil være et ideelt udgangsmateriale for undersøgelse af »klassisk« komplement aktivering hos fugle, idet faktor B er essentielt for den »alternative« aktivering. Der er ved en enkelt cellefusion fremkommet 2 cellekloner, som begge producerer antistof, som reagerer med det oprensede faktor B-præparat. Vi har således efter alt at dømme allerede det ønskede monoklonale antistof. Det er desuden vist, at den første komplementfaktor i den klassiske aktiveringsmekanisme, Clq, kan isoleres fra hønseserum ved præparativ isotachophorese. Det isolerede protein udviser stor lighed med pattedyrs Clq både i fysisk-kemisk henseende og Det lægevidenskabelige Fakultet 333 funktionelt, idet humane komplement faktorer aktiveres af hønse Clq. Desuden er undersøgelserne af komplementsystemets fylogenese i 1981 blevet udvidet til også at omfatte blodet fra forskellige arter af karpefamilien. Resultaterne er dog endnu meget foreløbige. Publikationer: Bisati, S., Mikkelsen, L., Brogren, C.-H., 1981: Seqvential lectin allinity chromatography of soluble chicken lymphocyte plasma membrane proteins and evaluation of specificity of rabbit antisera against the lectin binding glycoproteins. — T C. Bøg-Hansen (ed.), Lectins-Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol. 1, 387-394. Walter de Gruyter, Berlin, New York. Brogren, C.-H., Bisati, S., 1981: Lectin binding properties of chicken major histocompatibility complex coded lymphocyte plasma membrane glycoproteins. - T. C. Bøg-Hansen (ed). Lectins-Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol. 1, 375-385. Walter de Gruyter, Berlin, New York. Crone, M., Jensenius, J., Koch, C., 1981: Evidence for two populations of B-L (la-like) molecules encoded by the chicken MHC, Immunogenetics, 13, 381-392. Crone, M., Jensenius, J. Chr., Koch, C., 1981: B-L antigens (la-like antigens) of the Chicken Major Histocompatibility Complex. - Scand.J.Immunol., 14, 591-598. von Gerstenberg, A. C., Løvborg, U., Koch, C., Bock, E., 1981: Monoclonal antibodies directed against a torpedo electric organ membrane antigen. Hill, R. J., 1981: Restricted lateral diffusion of surface membrane components in T. thermophila. FEBS letters, 128 (2), 278-280. Jensenius, J. C., Andersen, L, Hau, J., Crone, M., Koch, C., 1981: Eggs: Conveniently packaged antibodies. - J. Immunol. Methods, 46, 63-68. Jensenius, J. Chr., Crone, M., Koch, C., 1981: The still elusive T cell receptor. ScandJ.Immunol., 14, 693-704. Koch, C., Josephsen, ]., Nicolaisen, E. M., Simonsen, M., 1981: Complement mediated lysis in chickens. - Developmental and Comparative Immunology, 6, 1-9. Nicolaisen, E. M. & Koch, C., 1981: Haemagglutination- enhancing factor protein in chicken serum. -Scand. ). Immunol., 13, 11-17. Pink, J. R. L., Koch, C., Ziegler, A., 1981: Immunoornithological conversation. - C. M. Steinberg and 1. Lefkovits (eds.), The Immune System, (Festschrift in Honor of Niels Kaj Jerne on the Occasion of his 70th Birthday), vol. 1, 69-75, Karger, Basel. Simonsen, M., 1981: The major histocompatibility complex in a bird's — eye view. - M. Zaleski (ed.) Immunobiology of the Major Histocompatibility Complex, 192-201. Karger, Basel, New York. -1981: Induction and avoidance of graft-versus-host reactions: a review. - J. Roy. Soc.Med. (London), 74, 901-903. - 1981: Friend or foe? The biological discrimination. - Allergy, december. - 1981: Gunnar Teilum, 18. august 1902-24. maj 1980. Tale i Videnskabernes Selskabs møde den 9. april 1981. — Oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Virksomhed 1980-1981, 110-119. Munksgaard, København. Svendsen, U. G., Koch, C., Werdelin, O. & Christiansen, P., 1981: Studies on the thymus dependent immunity in the rat mutant »Nude«. — Acta path. microbiol.scand.sect.C, 89, 293-295. Morten Simonsen 2. Institut for Experimentel Kirurgisk Forskning Stab: 1 Direktør, 2 lektorer, 1 adjunkt, 14 TAP og 1 laborantelev. Forskningsvi rksomhed: Undersøgelser til bestemmelse af mavesækkens funktion: Der er ved instituttet udviklet en metode til vurdering af mavesækkens tømningsforhold på hunde. Metoden er evalueret i en række in vivo og in vitro undersøgelser, og resultater fra samme hund har vist god reproducerbarhed med en ubetydelig dag til dag variation. De observerede data har desuden givet information om mavesækkens motoriske aktivitet (peristaltik og duodenogastrisk reflux). Resultaterne har ført til en forbedret tolkning og forståelse af mavetømningsforhold hos normale personer og patienter med sygdomme i mave-tarm-kanalen. Metoden har desuden været anvendt til at undersøge enkelte tarmafsnits indflydelse på mavetømningen. Infusion af forskellige fødeemner i tarmen har vist, at tyndtarmen er af stor betydning for regulationen af mavesækkens tømning. Der er hos patienter med kliniske symptomer på dumping efter ventrikelkirurgi påvist en hurtig initial tømning fra mavesækken af hypertone glucoseopløsninger, ledsaget af hæmokoncentrering og en øget absorptionshastighed af glucose. Under ophold på Middlesex Hospital i London er disse observationer gjort gennem en objektiv kortlæggelse af dumpingsyndromet efter indtagelse af koncentrerede sukkeropløsninger. I samarbejde med Hammersmith Ho334 Universitetets årbog 1981 spital i London er der samtidig påvist karakteristiske afvigelser fra fastekoncentrationerne af visse tarmhormoner (neurotensin, GIP, motilin, enteroglucagon og insulin). Med henblik på at studere mekanismerne bag dette kliniske syndrom er disse ledsagende objektive ændringer søgt fremstillet på hunde med denerveret mavesæk og gennemskåret mavemund gennem indgift af hypertone glucoseopløsninger. Herigennem har det været muligt at sandsynliggøre de betingelser, der er nødvendige hos hunde for at frembringe de objektive ændringer, som er observeret hos mennesket. Det giver mulighed for en bedre forståelse af den patofysiologiske baggrund for dette syndroms opståen. Cimetidin har en blokerende virkning på H^-receptorer og som følge heraf en nedsættende virkning på mavesækkens sekretproduktion. Cimetidin er derfor de senere år blevet anvendt til behandling af sår i mavesækken og på tolvfingertarmen. Den akutte virkning og langtidsvirkningen af dette stof på mavesækkens sekretion undersøges på hunde, specielt med henblik på optræden af duodenogastrisk reflux. Til beregningen heraf anvendes en formel, udviklet her på Instituttet, baseret på natriumindholdet i ventrikelsekret. (O. Lawaetz, H. P. Olesen, Rinette Andreasen & E. Sjøntoft). Glutaraldehyd-fiksering af lunge in situ: Det er tidligere forsøgt at opnå en perfusabel lunge med difTusionskapacitet efter fiksering ved perfusion af en udtaget svinelunge med glutaraldehyd-holdigt perfusat. Resultatet var ikke særlig gunstigt, formentlig på grund af iskæmisk endothelskade. Det synes at være nødvendigt at perfusionsfiksere lungen in vivo og efter heparinisering for at undgå koagulation. Ved perfusionsfiksering in situ kan man skylle og fiksere efter heparinisering af forsøgsdyret, uden at der kommer hypoxiske endothel eller andre vævsskader, og man har fordelen af at kunne etablere normal cirkulation gennem lungen i dens normale form og position i thorax umiddelbart efter fikseringen. Endelig kan funktionen såvel ventilationsmæssigt, hæmodynamisk som dilTusionsmæssigt afprøves, medens lungen stadig er in situ. Man far herved undersøgt de forandringer, som kun skyldes fikseringen. Det er hensigten at opnå en perfusabel, fikseret og dermed immunologisk inaktiv lunge, som kan benyttes som oxygenator ved behandling af akut respiratorisk insulTiciens eller som oxygenator i hjertelungemaskiner. (Overlæge I. Rygg, Thoraxkirurgisk afd. RH & 1. reservelæge S. Lippert, Kirurgisk afd. KAS Set. Elisabeth, i samarbejde med Instituttets personale). Protesemateriale: Til rekonstruktion af hjerte-karsystemet er der i tidens løb benyttet forskellige materialer al såvel syntetisk som animalsk oprindelse. Væv fra andre individer og væv af animalsk oprindelse udløser reaktioner, der senere kan føre til udstødning. Ved forskellige rensnings- og præparationsprocedurer er der på Rigshospitalets afdeling R fremstillet et materiale ud fra svinepericardium (hjertesæk), som synes egnet som protesemateriale i hjerte-kar-systemet. Under anvendelse af ovennævnte materiale er fremstillet een- og trefligede klapper samt karproteser. Disse er indsat i henholdsvis aorta (hovedpulsåren), arteria pulmonalis (lungepulsåren) og arteria femoralis (pulsåren i låret) på hunde for at studere de operationstekniske problemer med indsættelsen. SulTlciensen af materialet samt de akutte og de senere fremkomne forandringer i og omkring dette er genstand for undersøgelse. Flowmåling in situ og histologiske undersøgelser indgår i studiet. De foreløbige resultater tyder på, at stofTet er anvendeligt til formålet. (Overlæge I. Rygg & 1. reservelæge E. Hjelms, Thoraxkirurgisk afd. RH, i samarbejde med Instituttets personale. Pacemaker: Brug af pacemaker ved visse lidelser i hjertets ledningssystem har været en tilgængelig behandlingsform i mere end 20 år. Der er dog stadig problemer, som skal finde sin løsning, inden den ideelle pulsgenerator er til rådighed for patienterne. Igangværende eksperimentelle undersøgelser udført på kaniner og hunde tager sigte på at studere forskellige isolationsmaterialers (plastiklegeringer) vævsforligelighed og stabilitet i organismen, at belyse nyudviklede kulelektroders egnethed til cardial pacing og endelig at afprøve programerbare atrioventriculære pulsgeneratorers (A-V seqventielle pulsgeneratorer) pålidelighed specielt ved høje og lave frekvenser. (1. reservelæge P. Bech-Jansen, Thoraxkirurgisk Afd. RH i samarbejde med civilingeniør Sv. E. Volfram Hansen, Siemens A/S og Instituttets personale). Pancreas-ø-celletransplantation: Bl.a. hos mennesker er pancreas-ø-celletransplantation tidligere forsøgt, uden at der er fundet en tilfredsstillende fremgangsmåde. Det gælder både med hensyn til det operationstekniske og det postoperative forløb. Hos patienter, der totalt pancreatektomeres på grund af kronisk pancreatitis eller pancreascancer, vil det være nærliggende at bruge transplantation af pancreas-ø-væv. Procedureafprøvningen udført på grise går ud på at foretage total pancreatektomi, at isolere ø-væv fra det øvrige pancreasvæv på de frisk udtagne pancreas og at transplantere dette i form åf en suspension til leverens portakar via vena lienalis. Anslag af ø-væv vurderes dels histologisk og dejs ved bestemmelse af C-peptid i blodet. Det lægevidenskabelige Fakultet 335 De foreløbige forsøg har vist, at operations- og postoperative komplikationer lader sig kontrollere. Derimod volder isolationen af ø-vævstransplantatet problemer, som skal løses, inden transplantationsforsøgene kan forventes fuldført. Insuhndoseringspumpe: Patienter med diabetes mellitus (sukkersyge) er henvist til livslang behandling med daglige insulininjektioner. I forsøg på at gøre denne behandling bedre og lettere for patienten er der udviklet doseringspumper, som kan indopereres i patienten. Doserings- og procedureafprøvning udføres på totalpancreatectomerede grise. Selve pumpeaggregatet indopereres subcutant, og spidsen af det fraførende doseringskateter placeres i vena portae. De foreløbige erfaringer har vist, at justeringer af pumper er påkrævet, for at de kan bringes til at fungere tilfredsstillende i den diabetiske organisme. (1. reservelæge T. Bilde, Kirurgisk Afd. D Rh, 1. reservelæge Fl. Burcharth, Kirurgisk Afd. D KAS Herlev, Overlæge T. Deckert, Niels Steensens Hospital, 1. reservelæge A. Hald, Anæstesiologisk Afd. BBH, 1. reservelæge K. Kølendorf, Medicinsk Afd. E Frederiksberg Hospital, reservelæge Birgitte Marner og cand.scient. J. Højriis Nielsen, Hagedorns Forskningslaboratorium, Niels Steensensvej, Gentofte i samarbejde med Instituttets personale). Tubaanas tomoser: Et stigende antal kvinder ønsker sig steriliseret i kontraceptivt øjemed. Dette har selvsagt til følge, at et stigende antal steriliserede kvinder også ønsker refertiliseringsoperation. En reanastomosering af overskårne æggeledere (tubae uterinae) var tidligere et indgreb, der ikke blev levnet store chancer for succes. De senere års indførelse af den mikrokirurgiske teknik og anvendelse af nyudviklede suturmaterialer giver disse indgreb bedre muligheder. De eksperimentelle kirurgiske undersøgelser foretages på hunkaniner, som reanastomoseres på begge tubae. Dyrenes fertilitetsprocent efter indgrebet fastlægges, ligesom passageforholdene i tubae og de histopatologiske ændringer undersøges. (1. reservelæge E. Schroeder, Gynækologisk Afd. RH i samarbejde med Instituttets personale). Postoperative adhærencer i abdomen: Adhærencer mellem indre organer efter større operative indgreb i abdomen er en hyppig og alvorlig postoperativ komplikation, hvis årsagsforhold kun er ufuldstændigt belyst. På denne baggrund er der ved Instituttet gennemført en række operative indgreb i abdomen på rotter med henblik på at kunne frembringe reproducerbare og standardiserede adhærencer til undersøgelse af årsagsforhold og forebyggelse. (Sv. Lindenberg, Kirurgisk Afd. I) KAS Herlev, M. Lykkegaard og Fl. Moesgaard, Kirurgisk Afd. G RH, P. Vangsted, Øjenafd. RH i samarbejde med Instituttets personale). Tekniske spørgsmål vedrørende suturmaterialer: I fortsættelse af påviste ændringer i de syntetiske suturmaterialers egenskaber genoptoges tidligere forsøgsmetodik med incubation af suturmaterialer i kultur med hvide blodceller. Formålet var udvikling af en in vitro teknik til bedømmelse af et suturmateriales cellulære vævsreaktion. Forsøgene må indtil videre indstilles på grund af ændring i hospitalsansættelse for de to medarbejdere. (J. Eldrup, Kirurgisk Afd. Roskilde Amtssygehus, Jette Lund Olesen, Kirurgisk Afd. KAS Herlev i samarbejde med H. H. Wandall). Eksperimentel sinus sigmoideus trombose: Man kender kun lidt til årsagsforholdene til endolymfatisk hydrops. Denne histologiske forandring findes altid hos mennesker, som lider af MenierJs sygdom. Man ved fra dyreforsøg, at destruktion af saccus endolymfaticus og aquaductus vestibularis kan fremkalde endolymfatisk hydrops, men denne procedure er desuden ødelæggende for en væsentlig del af det indre øres venøse drænage. Det er således et spørgsmål, om den påviste hydrops i virkeligheden skyldes venøs stase. Undersøgelserne, som udføres på kaniner her ved Instituttet, går ud på eksperimentelt at kompromitere det venøse afløb fra det indre øre ved trombosering af sinus sigmoideus, hvortil en væsentlig del af det venøse afløb finder sted. (A. Bomholt, Øreafd. Roskilde Amtssygehus i samarbejde med Instituttets personale). Anæstesi af grise: Der har i de senere år været en øget interesse for at anvende grisen som forsøgsdyr i den eksperimentelle kirurgi. I konsekvens af denne udvikling har Instituttet fundet det påkrævet at undersøge denne dyrearts respons på længerevarende anæstesi med forskellige anæstetika (Barbiturat, HypnodilK og HalothaneR) ved fastlæggelse af en række hæmodynamiske parametre. (H. P. Olesen, E. Sjøntoft, H. H. Wandall og Ulla Sivertsen Weis-Fogh). Spongostan som knoglesubstitut: I en række tilfælde har spongostan været anvendt til at udfylde knoglecaviteter hos børn. Spongostanen synes - radiologisk vurderet — erstattet med knoglevæv i løbet af 3-4 måneder. For at fa undersøgt, hvordan denne transformation foregår, er der indledt en række undersøgelser på kaniner, som har fået spongostan placeret dels subperiostealt, dels i et borehul i tibia. Helingsforløbet vurderes gennem radiologiske og histologiske undersøgelser. (|. Greill og P. 336 Universitetets årbog 1981 Riegels Nielsen, Børnekirurgisk Aid. RH i samarbejde med Instituttets personale). Bruskregeneration: Med udgangspunkt i det forhold, at primære bruskdefekter disponerer for artroseudvikling, forsøges bruskregeneration fremmet eksperimentelt i kaninknæ ved opfyldning af artificielle defekter med periostceller/ bruskceller fastholdt i opslemning med artsegen fibrinklæber. Resultaterne vurderes ved radiologiske og histologiske undersøgelser. (1. reservelæger O. Clasen og H. C. Thyregod, Kirurgisk Afd. A, KAS Glostrup i samarbejde med Instituttets personale). In vilro opbevaring af blodplader: Som andre celler har blodplader et relativt højt K + indhold, der reguleres ved hjælp af en aktiv Na + -K + pumpe og en passiv K+ flux. Ved in vitro opbevaring ved 370C ændres K+ indholdet med pH ændringer i plasma. Den maximale koncentration findes ved pH 6,0-6,4. Dette skyldes nedsat permeabilitet for K+ i plademembranen. Ændringer i temperatur og ionsammensætning i plasma har ligeides betydning for K 1 permeabiliteten i plademembranen, og eflekten undersøges ved forskellige pH værdier. Sammenholdt hermed undersøges ændringer i pladeaggregabilitet og formændring. Hovedsigtet med forsøgene er at finde de optimale betingelser for in vitro opbevaring af blodplader til transfusion. (Ulla Sivertsen Weis-Fogh). h'eed-back model for ventrikeltømning: En simpel feed-back model for tømningshastighed af ventrikelindhold er opstillet. Den af modellen opnåede dilferentialligning fører til et logistisk funktionsudtryk for sammenhæng mellem det i ventriklen værende måltid og tiden. Da feed-back modellen resulterer i en ikke lineær dilTerentialligning, og tømningskurvernes »signal/støjforhold« er mindre end 10, og kendskab til visse tømningsparametre ikke på beregningstidspunktet var opnåelige, er parameterestimations- problematikken kompliceret. Der er foretaget kurvefit på ca. 300 tømningsforløb optaget på normalpersoner. Det har indtil nu været muligt at opnå rimelige resultater for i feed-back modellen indgående parametre ved ca. 90% af tømningsforløbene. På grundlag af modellen har det været muligt at klarlægge forhold vedrørende den initiale tømning og dennes indflydelse på det samlede ventrikeltømningsforløb ved såvel normale som anormale tømningsforløb. (E. Sjøntoft og O. Lawaetz). En matematisk-fysisk model for samvariationen mellem corneas form, tykkelses profil og elastiske egenskaber: I samarbejde med cand.med. (larsten Edmund, Gentofte er en matematisk-fysisk model opstillet. som beskriver relationen mellem de målelige corneaparametre; form, tykkelse og elasticitetskoefficient. Ideen bag modellen er, at man forestiller sig hornhinden som værende en del af en ellipsoide med vekslende vægtykkelse, tyndest ved apex og med gradvis tiltagende tykkelse mod periferien. Ellipsoidens matematiske formel kan bestemmes ud fra fotokeratometriske målinger, og vægtykkelsens variationer kan bestemmes ved pachymetriske målinger. Inde i ellipsoiden er der et tryk, som medfører en udspilning af corneavævet, hvorved dette opnår en indre energi i form af potentiel energi. Hornhindens potentielle energi er en funktion af det indre tryk, formen, vægtykkelsen og vævets elastiske egenskaber. Ved en antagelse om, at hornhindens form indstiller sig, således at den potentielle energi er minimal, har det været muligt at angive variationen af de elastiske egenskaber hen over hornhinden for en målt tykkelsesvariation og form. Der er udviklet en computerberegningsmodel, som har muliggjort in vivo bestemmelse af Youngs modul for cornea. (E. Sjøntoft og Carsten Edmund, Gentofte). Metode til løsning af foldnings problemer for anvendelse i små computersystemer: Det er velkendt, at gentagne målinger af en fast størrelse ofte resulterer i en fordeling af måleresultater, hvilket skyldes unøjagtighed af måleprocessen. Ofte er den resulterende fordeling den »normale« (eller »Gaussiske«) fordeling. Når mange forskellige størrelser måles i samme eksperiment, kan de resulterende fordelinger overlappe, og det er ofte umuligt at finde placeringen af de oprindelige størrelser. Man kan matematisk beskrive problemet således, at det observerede signal er resultatet af det oprindelige signal foldet med en fordelingsfunktion. Beregningsmetoder, som ud fra kendskab til fordelingsfunktionen og det observerede signal kan bestemme det oprindelige signal, kaldes udfoldningsmetoder. Som oftest er udfoldningsmetoder beregningsmæssigt meget omstændelige og kræver ret store computerfaciliteter. En simplere metode til udfoldning af en-dimensionale signaler udarbejdedes som del af et licentiatarbejde ved Fysisk Laboratorium II (KU). Metodens praktiske anvendelse var udfoldning af EEG signaler samt bestemmelse af multipel Compton spredningsfænomener ved Rigshospitalets Whole Body Counter. Metoden er nu videreudviklet, således at blot kendskab til fordelingsfunktionens lavere ordens momenter er nødvendigt for at muliggøre udfoldning. I forbindelse med denne udfoldningsmetode er der udviklet en simpel metode til differentiation af støjfyldte data. (E. Sjøntoft). Det lægevidenskabelige Fakultet 337 Aaulotransplantation aj prancreas på hund: I studiet af pancreas' hormonelt styrede eksterne sekretion er det vigtigt, at pancreas er fuldt denerveret. Dette søges opnået ved autotransplantation af den distale del af pancreas, der hos ca. 50% af hunde har en veldefineret, selvstændig karforsyning. De hidtil foretagne forsøg på transplantation tyder på, at indgrebet med held lader sig udføre under anvendelse af mikrokirurgisk teknik. (Overlæge F. W. Henriksen, FAS Helsingør Sygehus i samarbejde med Instituttets personale). Servicefunktion: Som tidligere år er ydet bistand til Forsvarets Sanitetsskoles gennemførelse af operationsøvelser for indkaldte læger 2 gange i årets løb. (H. H. Wandall og H. P. Olesen). H. H. Wandall var Vicepræsident og leder af symposium om kirurgisk forskning samt om ventrikelfunktionsbestemmelser og kliniske konsekvenser ved Nordisk Kirurgisk Forenings 40. Kongres juni i Reykjavik. H. H. Wandall var dansk delegeret ved symposium on Wound Ballistics september i Goteborg. H. H. Wandall deltog i gennemgang af sanitetstjeneste ved NATO-øvelse oktober i Rendsburg. H. H. Wandall var underviser ved kirurgisk videreuddannelseskursus ved Oslo Universitet, Akershus Sygehus i oktober. Publikationer: Andreasen, Rinette & O. Lawaetz, 1981: Braking of the stomach emptying: »Receptors« in duodenum or not? - XV. Nordiske Gastroenterologmøde august i Odense. Bech-Jansen, P., 1981: Carbon electrodes in cardiac pacing. - Annual Meeting of the European Society for Artificial Organs, Proceedings. August i København. Greiff, J., 1981: Bone healing in rabbits after compression osteosynthesis, studied by 99m Tc-Sn- Polyphosphate scintimetri and autoradiography. - J. Nucl. Med. 22: 693-698. Hendel, Lene, F. W. Henriksen, Ulla Sivertsen Weis-Fogh & H. Worning, 1981: Effect of Pentagastrin, Secretin, and Cholecystokinin on Gastric Secretion of Pepsin in Man. - Scand. J. Gastroenterol. 16: 289-293. Lawaetz, O., 1981: Evaluation of Gastric Emptying by a simple Isotope Technique. A Methodological Study in the Dog. - Scand. J. Gastroenterol. 16: 737-748. - \. Aritas, N. J. G. Brown, D. N. L. Ralphs & E. Sjøntoft, 1981: The distribution of a liquid meal within the stomach and the gastric emptving after vagotomy and drainage operations. — Gut. (in press). - H. P. Olesen & Rinette Andreasen, 1981: Tolerance to cimetidine. Acid secretion studies in Dogs. — AV-foredrag, Nordisk Kirurgisk Forenings 40. Kongres juni i Reykjavik. - H. P. Olesen & Rinette Andreasen, 1981: Acute and prolonged effect of cimetidine on the occurrence of duodenogastric reflux in dogs. - Nordisk Kirurgisk Forenings 40. Kongres juni i Reykjavik. - H. P. Olesen & Rinette Andreasen, 1981: The effect of truncal vagotomy and pylorotomy on gastric emptying in the dog. - XV. Nordiske Gastroenterologmøde august i Odense. Lindenberg, Sv., El. Moesgaard, P. Vangsted & M. Lykkegaard Nielsen, 1981: Peritoneal Dialysis Reduces Postoperative Adhesion Formation. - Eur. Surg. Res. (in press). Lorentzen, Marianne, J. Eldrup & H. H. Wandall, 1981: Syntetisk absorberbart suturmateriale. - Ugeskr. f. Læger. 143, nr. 51. Marner, Birgitte, T. Bilde, El. Burcharth, A. Hald, J. Højriis Nielsen, H. P. Olesen « J. Benn Sørensen, 1981: Intraportal Autotransplantation ofDispersed Pancreactic Tissue in the Pig. - Hormone Metab. Res. (in press). Sjøntoft, E., 1981: Finite difierence solution for biopotentials in a multisphere volume conductor. - J. Appl. Phys. (in press). - 1981: Convolution and deconvolution when only the lower order moments of the convolution function are known. — Huitiéme Colloque sur le Traitement du Signal et ses Applications. - GRETSI juni i Nice. Wandall, H. H., 1981: Healing and repair in the severely injured patient. - Trauma to the Trunk. Ann. Chir. Gyn. Vol. 70. - 1981: Sker der en udvikling i den kirurgiske teknik? - Ugeskr. f. læger. 143, nr. 51. Weis-Fogh, Ulla Sivertsen, 1981: The effect of pH on the K+ movements across the human platelet membrane during in vitro incubation in plasma at 370C. - Biochem. Biophys. Acta. 640: 377-384. / / . P. O l e s e n 3. Institut for Eksperimentel Medicin Stab: 1 Afdelingsleder, 2 lektorer, 1 seniorstipendiat, 5 stillinger for teknisk-administrativt personale fordelt på 9 personer. 338 Universitetets årbog 1981 Videnskabelig virksomhed: Alment: Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er mere detailleret beskrevet i Universitetets årbog 1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens andel i hypertensions-sygdommen (forhøjet blodtryk). Vi har i disse år lagt hovedvægten på undersøgelser over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende (renin-angiotensin) og kardilaterende (prostaglandiner og kallikrein-kinin), og virkningen af disse stoffer i selve nyren med særlig henblik på nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen (intrarenale reguleringsmekanismer). Nyrevævets væsentligste arbejde er jo aktivt at reabsorbere det glomerulære ultrafiltrats salte og vand tilbage fra nyregangene (tubuli) til blodbanen. Langt størstedelen af ultrafiltratet reabsorberes som isosmotisk væske over de proximale tubulusafsnits epithel. Et meget væsentligt projekt for den dybere indsigt i de processer, som ligger til grund bl.a. for nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen er derfor undersøgelserne over den isosmotisk transepitheliale transportmekanisme, som vi foretager på isoleret kaningaldeblære. Igangværende projekter: 1) Intrarenale reguleringsmekanismer med særligt henblik på reguleringen af salt- og vandudskillelsen: (P. P. Leyssac og P. Christensen). a) Vi har indenfor de sidste par år vist at de endogene prostaglandiner øger salt- og vandudskillelsen både på normalt hydrerede, bedøvede rotter og på bedøvede rotter belastet med en moderat mængde isotont saltvand. Det er påvist, at der findes en omvendt hyperbolsk sammenhæng mellem urinens dannelseshastighed (diuresen) og prostaglandinernes udskillelseshastighed i urinen, som tyder på at prostaglandinsynthesen i nyremarven er led i en feedback mekanisme, der skal forhindre at nyrens urindannelse går i stå under særligt belastende situationer som f.eks. operation og anæsthesi. Disse resultater, opnåede på normale rotter, vil i det fortsatte arbejde tjene som referenceramme for tilsvarende forsøg på rotter med forskellige former for hypertension, hvor vi håber at kunne afsløre mulige ændringer i disse hormonsystemer og deres indbyrdes relationer og/eller lokale virkning. For at kunne vurdere om den fundne relation mellem prostaglandinsynthesen og diuresen alene er et stressfænomen fremkaldt af anæsthesi og operation, eller også forekommer under mere fysiologiske forhold, har vi afsluttet en tilsvarende undersøgelse på ubedøvede rotter, der har vist samme relation som på de bedøvede dyr. b) For at teste validiteten af den her i instituttet udviklede radioimmunoassay (RIA) afprostaglandinerne E , og Fja, har vi i samarbejde med cand.scient Klaus Bukhave (Hvidovre Hospital, Med.afd.) og Krister Green (Karolinska Institut, Klin.Kem.Eab., Stockholm) gennemført en sammenligning, i blind forsøg, af prostaglandinanalyser på rotteurin og tarmsekreter med vor RIA og med gaschromatografi- massespektrometri (GC-MS). Der fandtes på rotteurin en meget nøje overensstemmelse i resultaterne med de to analyser af PGE._, (korrelationskoefficient 0.97; hældningskoefficient 0.95; og en gennemsnitlig afvigelse under 10%). Også på tarmsekreter var overensstemmelsen forbavsende god omend der var en lidt større afvigelse mellem resultaterne. Vor PGE,-RIA giver således korrekte værdier. Fordelen ved denne metode er, at den - modsat GC-MS - er egnet til rutineanalyser og er langt mere følsom. Til GC-MS-prostaglandin analyse kræves der ca. 1.5 ml urin, hvorimod der kan udføres en tredobbelt RIA på kun 10 micro-l urin. En tilsvarende undersøgelse for PGF2,, er afsluttet i år. 2) Virkningen af forskellige bedøvelsesmidler på nyrens funktion: (P. P. Leyssac i samarbejde med stud.med. Niels- Henrik H Rathlou). a) Den i årbogen for 1980 nærmere omtalte og begrundede undersøgelse er publiceret i år. Vi har her fundet frem til en anæsthesi-metode (Halothankvælstofibrilte- ilt) som - modsat barbiturater - tåles lige godt af de undersøgte rottestammer, og som giver en mere optimal nyrefunktion sammenlignelig med funktionen på vågne rotter. b) Virkningen af Halothan-anæsthesi på prostaglandin-E? analysen: (P. Christensen i samarbejde med stud.med. Niels- Henrik H. Rathlou). Under arbejdet omtalt under punkt 2.a) blev det fundet, at analysen af prostaglandin E_> i rotteurin, i modsætning til prostaglandin-F^a analysen, blev kompromitteret af halothan-anæsthesi, idet genfindingen (recovery) af tilsat isotop-mærket PGE.* blev voldsomt reduceret. En nøjere eksperimentel og biokemisk analyse af dette, ikke tidligere beskrevne, fænomen har vist, at det formentlig må skyldes en specifik, reversibel binding af en Halothan-metabolit til PGEl, i urinen. Denne binding kan fuldstændigt udkonkurreres af barbiturater (f.eks. amytal, enhexymal og inactin) således at genfindingen øges til det normale (ca. 70%); og normal genfinding opnås lige godt enten rotten forbehandles med barbiturat eller barbituratet tilsættes den færdige urin eller et hvilket som helst trin i analysen. En rapport herom er publiceret i år. Det lægevidenskabelige Fakultet 339 3) En eksperimentel analyse af den fraktionelle hthium-excretions relation til den proximale tubulære saltvands-reabsorptwn: (P. P. Leyssac i samarbejde med dr. med. K. Thomsen, Statshospitalet i Risskov). Baggrunden for undersøgelsen, som er publiceret i år, er omtalt nøjere i årbogen for 1979 og 1980. Resultaterne har vist, at lithium udelukkende reabsorberes proximalt, og at lithium-clearance metoden giver lige så korrekte og præcise resultater som mikropunkturmetoden, når denne udføres med intratubulær trykkontrol. Den konventionelle mikropunkturteknik giver derimod mindre pålidelige resultater under vore forsøgsbetingelser. Lithium-metoden har den fordel, at den kun kræver opsamling af urin og et par blodprøver. Den kan således anvendes til selektiv analyse af tubulus-funktionen (proximale og nedenforliggende tubulusafsnit) på ubedøvede forsøgsdyr og patienter, fwilket ikke tidligere har været muligt. K. Thomsen har tidligere sandsynliggjort, at ved svær saltmangel kan lithium hos ubedøvede rotter tillige reabsorberes i et vist omfang i distale tubulusafsnit. Noget tilsvarende kan ikke udelukkes at forekomme hos visse patientgrupper. Lithium-clearance metoden vil i så fald overvurdere den proximale tubulusfunktion. Vi har derfor gennemført en forsøgsserie på saltdepleterede rotter for med lithium-metoden og OT/TT-metoden at vurdere, dels i hvilken grad lithium kan reabsorberes distalt, dels om den distale lithiumsabsorption selektivt kan blokeres med et vanddrivende middel (diureticum) med distalt angrebspunkt. Hvis dette viser sig at være tilfældet, vil man også på patienter, ved at måle den fraktionelle lithium clearance før og efter indgift af diureficum, la et mål for den distale komponent og dermed et korrekt mål for den proximale tubulusfunktion også under disse forhold. 4) En klinisk undersøgelse med lithium-metoden af nyre- og tubulus funktionen på normalpersoner og patienter med essentiel hypertension: (P. P. Leyssac i Samarbejde med dr.med. Ulrik Gerner Svendsen, KAS Gentofte, Med.afd. C og stud. med. Niels-Henrik H. Rathlou). a) Formålet med den gennemførte undersøgelse var at få tilvejebragt en patofysiologisk dybere indsigt i de forandringer i nyrefunktionen som er karakteristiske for patienter med essentiel hypertension, og som ligger til grund for det hos disse patienter karakteristiske excretionsmønster, der er betegnet som »exaggerated natriuresis« efter acut saltvandsbelastning. Ved undersøgelsen anvender vi den under pkt. 3 omtalte lithium-clearance metode før og efter saltvandsbelastning. b) En tilsvarende dyreekspcrimentel undersøgelse med lithium-metoden, OT/TT-metoden og mikropunktur er påbegyndt på gas-bedøvede rotter med spontan hypertension (SHR) og kontrolrotter (Wistar Kyoto stammen) (P. P. Leyssac). 5) Tilsvarende undersøgelser med lithium-metoden af nyreog tubulusfunktionen hos forskellige patientkategorier: Disse undersøgelser er påbegyndt i samarbejde med en række kliniske afdelinger, og en dyreeksperimentel undersøgelse med samme metode af den nyretoxiske effekt af cyclosporin som anvendes som immuno suppressiv behandling ved nyretransplantationer er indledt i samarbejde med nephrologisk afdeling, Odense Amts og Bys sygehus. (Prof. E. Kemp). 6) Undersøgelser over betydningen af thymus-afhængige immunreaktioner for forløbet af eksperimentel hypertension hos rotter: (P. P. Leyssac i samarbejde med dr.med. U. Gerner Svendsen, KAS Gentofte, dr.med. S. Strandgård, K. H., dr.med. O. Brændstrup, Frb. Hospital og stud. med. P. Ghristensen). Projektet er en videreførelse af dr. Gerner Svendsen's her i instituttet gennemførte disputatsarbejde, som gav experimentelle gode holdepunkter for, at en thymus-afhængig immunreaktion er involveret i den hypertensive karsygdoms udvikling og desuden synes at spille en endnu uafklaret rolle for vedligeholdelsen i den chroniske fase af det forhøjede blodtryk hos mus. Vi gennemfører nu en serie forsøg med henholdsvis hårede normale rotter og en mutant stamme »nøgne rotter«, der medfødt mangler thymus (brislen). Resultaterne af forsøg med såkaldt Loomis-hypertension bekræfter de tidligere på nøgne og hårede mus gjorte iagttagelser, at de nøgne (thymusdefekte) rotter, modsat de hårede normale kontroldyr, ikke kan opretholde forhøjet blodtryk i den chroniske fase. Desuden synes resultaterne at vise, at plasma renin koncentrationen, som ved denne form for hypertension falder rapidt på normale rotter og forbliver på meget lave værdier, ligger højere og har en tendens, til at stige imod normalværdier hos nøgne rotter. Det ser således ud til, at vi med den nøgne rotte kan fa en velegnet model til videre forsøg på at afsløre den eller de faktorer i nyren, som spiller en rolle for den immunbetingede hypertensionssygdoms udvikling og forløb. 7) In vivo-undersøgelser over remn-systemet og det tubuloglomerulære feedback res pose: (P. P. Leyssac og L. Baumbach). a) Det er kendt at en stigning i tubulusvæskens strømningshastighed udløser et fald i fødetrykket i 340 Universitetets årbog 1981 nyren (det glomerulære filtrationstryk) som udtryk for en lokalt virkende negativ feedback-mekanisme i det enkelte nefron. Der er også i litteraturen indirekte holdepunkter for, at reninsystemet er involveret i denne reguleringsmekanisme via det distale tubulusafsnit (macula densa). Da der her i instituttet tidligere af S. Lykkegård og K. Poulsen er udviklet en ultramicro-radioimmunoassay, som kan måle renin i få nanoliter (10"91) plasma og tubulusvæske, har vi påbegyndt en micropunkturundersøgelse for direkte at måle, om der faktisk sker ændringer i det enkelte nefrons reninfrigørelse når strømningshastigheden i den nedre del af dette nefrons tubulusafsnit ændres artificielt ved microperfusion og udløser feedback response. Forsøget kræver, at der samtidig med microperfusionen opsamles blod eller tubulusvæske fra samme nefron uden at denne opsamling påvirker systemet. Opsamlingen af f.eks. tubulusvæske må derfor ske under kontinuerlig kontrol af trykket i det pågældende nefronafsnit, som ikke må ændres. b) Under forberedelserne til disse forsøg gjorde vi den nye, og muligvis betydningsfulde iagttagelse, at en isoton saltvandsinfusion (2.5 ml. over 2.5 min til cn rotte), som forårsager en beskeden men sikker stigning i strømningshastigheden gennem distale tubuli og et klart fald i reninsekretionen, udløser et initialt oscillerende, gradvis aftagende intratubulært trykresponse. Dette oscillerende response har kun kunnet iagttages på Amytal- eller Halothan bedøvede Spr. Dawley-rotter, hvis nyrefunktionsparametre er meget nær lig med de, der kan måles på ubedøvedc rotter. Fænomenet ses ikke på rotter bedøvede med det hyppigst anvendte thiobarbiturat Inactin, formentlig fordi dette stof (ligesom Amytal givet til Wistar rotter) hæmmer den proximale tubulusfunktion. Foreløbige resultater tyder på, at det oscillatoriske trykresponse forsvinder efter moderat extracellular volumenexpansion med isotont saltvand sv.t. 5% af legemsvægt. Filsvarende er oscillationer ikke set i forsøg på spontant hypertensive rotter (SF1R). Oscillationer synes også at kunne udløses af angiotensin, som desuden nedsætter frekvensen. Dette oscillatoriske response kan udløses i det enkelte nefron ved mikroperfusion af Henles slynge, som kun ændrer strømningshastigheden med 5 nanoliter pr. min. d.v.s. indenfor det fysiologiske variationsområde. I den kommende tid vil udforskningen af dette fænomen blive intensiveret. 8) Undersøgelser over reninfrigøre Isen fra det juxtaglomerulære apparat in vi tro: (L. Baumbach i samarbejde med stud.med. O. Skøtt). Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli (hårkarnøgler) isoleres og reninfrigørelsen fra de vedhængende renindannende celler studeres. Denne teknik giver den renest opnåelige præparation af reninholdige celler uden brug af cellenedbrydende enzymer. Fordelen med denne præparation er fraværet af ydre påvirkninger (nervøse, signalmolekyler i blodet) som vides at påvirke reninfrigørelsen in vivo, og der skulle således være mulighed for at kunne studere frigørelsesmekanismen(erne) uden disse faktorers indblanding. Ved at overskylle sådanne isolerede glomeruli med saltvandsmedier af forskellig sammensætning og derefter måle den pr. tidsenhed frigjorte reninmængde har vi tidligere vist, at reninfrigørelsen in vitro på en række punkter adskiller sig fra den klassiske hormon/enzym-frigørelsesproces (exocytose). Reninfrigørelsen fra isolerede glomeruli synes snarere at være en passiv proces, koblet til cellernes aktive volumenregulering. Ved hjælp af en nyetableret radiokemisk enzymanalyse har vi kunnet godtgøre, at reninfrigørelsen fra isolerede glomeruli er specifik i den forstand, at den klart adskiller sig fra frigørelsen af enzymet adenylat kinase (myokinase), som findes såvel frit i cellevæsken som bundet til intracellulære organeller. Disse resultater taler derfor imod at renin findes frit i cellevæsken og at reninfrigørelsen er et resultat af cellenedbrydning. Forsøg med forskellige bufiersubstanser, pH-ændringer, cyclisk AMP og calcium tyder yderligere på at renin findes oplagret intracellulært i et område med nær forbindelse med cellemembranen. Det må derfor antages, at den studerede frigørelsesproces afspejler en fysiologisk betydningsfuld reguleringsmekanisme for renin in vivo (macula densa receptoren). Undersøgelser over reninfrigørelsen fra enkelte mikrodissekerede glomeruli, hvor et langt stykke af det tilførende blodkar er bevaret, har godtgjort, at den i litteraturen beskrevne reninfrigørende (3-receptor kun findes (er bevaret) i den glomerulusfjerne del af det tilførende blodkar. Forsøg på at adskille reninfrigørelsen fra samtidige ændringer i musklernes sammentrækningsgrad for derved at afgøre om (ireceptoren virker direkte på de reninholdige celler eller indirekte via karrets muskeltonus er hidtil mislykkedes. Sammenholdt med de kendte virkninger af de anvendte stoffer tyder de opnåede resultater på, at den tilgrundliggende intracellulære process for muskeltonusregulering og reninfrigørelse er den samme, formentlig en calcium - cyclisk nucleotid interaktion. 9) Undersøgelser over isosmotisk transepithehal salt- og vandtransport: (O. Frederiksen). Isolerede præparater al galdeblærer (især fra kaniner) anvendes til disse undersøgelser. Galdeblærens epithel. der består af et enkelt lag af celler, hører Det lægevidenskabelige Fakultet 341 ligesom epithelet i tyndtarm og nyrens proximale tubuli til de såkaldte lavmodstandsepithelier. Disse epithelier udviser isosmotisk transport af vand og salt (hovedsagelig NaCl) fra lumensiden til blodsiden. Epithelet indeholder i princippet to transportveje: en paracellulær (mellem cellerne), der betinger den lave modstand, og en transcellulær (gennem cellerne). De her beskrevne undersøgelser tager sigte på at belyse transportvejenes relative betydning, samt en nærmere karakterisering af mekanismen for den transcellulære transport. Undersøgelserne er foretaget i delvis samarbejde med stud.med. E. Eldrup og med K. Møllgård (Anatomisk institut A) og J. Rostgaard (Anatomisk institut B). a) Den paracellulære passagevejs mulige betydning. Eksperimentelt fremkaldte ændringer i den epitheliale modstand eller den paracellulære passagevejs ultrastruktur fører ikke til ændringer i galdeblæreepithelets nettotransport af salt og vand. Yderligere finder vi, at de ændringer i salt- og vandtransporten, der kan tilskrives passage gennem denne passagevej efter applicering af fysisk-kemiske gradienter over epithelet (hydrostatiske eller elektriske) er insignifikante i forhold til nettotransporthastigheden. Resultaterne viser, at passagevejen mellem cellerne er uden kvantitativ betydning som funktionel transportvej for den isosmotiske salt- og vandtransport; denne må foregå gennem cellerne. b) Sukrose bevægelser over galdeblæreepithelet. Sukrosebevægelser menes at foregå passivt mellem epithelcellerne. Vi har fundet at bevægelsen af stoffet fra lumen til blodside er upåvirkelig af epithelets spontane transporthastighed og af tryk fra lumensiden. Dette underbygger, at den paracellulære passagevej er uden betydning for transport af vand. Bevægelsen af sukrose fra blodsiden til lumensiden var i vekslende grad højere end i modsat retning. Denne forskel i bevægelseshastighed har vist sig at kunne elimineres ved at hæmme den spontane væsketransport eller ved at applicere et ringe hydrostatisk tryk på lumensiden, hvilket ikke har effekt på bevægelsen af natriumioner i samme retning. Resultaterne tyder på, at der under in vitro inkubationsbetingelser opstår et ganske ringe tryk i bindevævet på blodsiden. Nettobevægelse af sukrose fremkaldes sandsynligvis af et sådant ringe vævstryk, og synes at foregå med væskebevægelse gennem nogle fa lækager i epithelet. Under visse betingelser kunne dette vævstryk fremkalde en mindre hæmning af nettotransporten af salt og vand, ikke ved filtration gennem intakte slutlister (tight junctions) mellem cellerne, men ved en direkte påvirkning af transporten gennem cellerne (jfr. pkt. c). c) Trykinducerede ændringer i salt- og vandtransport. En undersøgelse af virkningen af udefra applicerede små hydrostatiske tryk (4,5 cm vand) fra blodsiden på salt- og vandtransporten er afsluttet med en nærmere undersøgelse af sådanne tryks effekt på den epitheliale ultrastruktur i galdeblærer fra kaniner. Resultaterne viser, at epithelets (spec. tight junctions) integritet bevares. De samlede resultater sandsynliggør, at den transcellulære isosmotiske transport ikke, som almindeligvis antaget, foregår ved en aktiv iontransport over epithelcellernes basale cellemembran med passiv (osmotisk) efterfølgen af vand ind i lateralrummene mellem cellerne, men snarere ved en mekanisk transportmekanisme gennem cellerne, hvor koblingen mellem salt- og vandtransporten sker luminalt. Vore tidligere resultater har ført til samme konklusion. d) Struktur-funktion relationer. En sammenligning af epithelgeometrien in vivo og efter in vitro inkubering har vist markante lateralrum in vitro, mens disse rum ikke ses efter fiksering in vivo. Resultaterne understøtter (jfr. pkt. b), at der in vitro kan opstå små hydrostatiske tryk i serosavævet. De er yderligere ikke forenelige med den hypotese at vandtransporten foregår ved passiv, osmotisk kobling i lateralrummene til en aktiv iontransport, idet epithelgeometrien er afgørende for en sådan transportmodel. Resultaterne støtter således konklusionen under pkt. c, og er i overensstemmelse med konklusionen af vore tidligere resultater vedr. epithelgeometriens manglende betydning for netto transporten. Vi fortsætter en nærmere undersøgelse af transportfunktionen i relation til strukturen af et cytoplasmatisk rørsystem (tubulo-cisternalt endoplasmatisk reticulum), der strækker sig igennem epithelcellerne og danner kontakt med cellemembranerne både luminalt og mod blodsiden. Undersøgelse af rørsystemet og dets cellemembrankontakt under bl.a. trykpåvirkning fra blodsiden (jfr. pkt. c) foregår. Den mulighed foreligger, at rørsystemet udgør transportvejen for den isosmotiske salt- og vandtransport. Redaktionel virksomhed og lignende: P. P. Leyssac er medredaktør af tidsskriftet Renal Physiology og medlem af The National Health and Medical Research Council Panel of Independent Assesors. Commonwealth of Australia. Publikationer: Baumbach, 1. & Skøtt. O. 1981: Renin release from isolated rat glomeruli: Seasonal variations and effects of D-600 on the response to calcium deprivation. J./^virø/ (Eondon) 310. 285-292. Baumbach, E. & Skøtt, O. 1981: Isolated glomeruli 342 Universitetets årbog 1981 in vilro - on approach to macula densa mediated renin release. Ktdney Int. suppl. 00-00. Christensen, P. & Holstein-Rathlou, N.-H. 1981: Interaction PGs of the E-Type with a urinary component from halothane anesthetized rats. Prostaglandins 22; 893-902. Holstein-Rathlou, N.-H., Christensen, P. & Leyssac, P. P., 1981; Effects of halothane nitrous oxide inhalation anesthesia and Inactin on overall renal and tubular function in Sprague-Dawlwy and Wistar rats. Acta Physiol Scand. 1 14; 193-201. Eeyssac, P. P. & Christensen, P. 1981; A study of the elTect of stimulated endogenous prostaglandin synthesis on urine flow, osmolar excretion rate, and renin release in hydropenic and saline loaded, anesthetized rats. Acta Physiol Scand. 113: 23-31. - & Christensen, P. 1981; On the relationship between urinary PGE^ og PGF^a excretion rates and urine flow, osmolar rate and urinary osmolality in anesthetized rats. Acta Physiol Scand. 113; 427-435. Rostgård, J. & Frederiksen, O. 1981; Fluid transport and dimensions of epithelial cells and intercellular spaces in frog gallbladder. Cell Tissue Res. 215: 223-247. Svendsen, U. G., Koch, C., Werdelin, O. & Christiansen, P. 1981; Studies on the thymus-dependent immunity in the rat mutant »nude«. Acta path microbiol. scand.Sect.C 89: 293-295. Thomsen, K., Holstein-Rathlou, N.-H. & Eeyssac, P. P. 1981; Comparison of three measures of proximal tubular reabsorption; lithium clearance occlusion time, and micropuncture. Am.J.Physiol. 241: F348-F355. P. P. Leyssac 4. Institut for Eksperimental Hormonforskning Stab: 3 lektorer, 1 stipendiat (Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse), 6 TAP. Forskningsvirksomhed: Undersøgelser af glucoco rt icoid- rece p tor er: (Peter A. Andreasen). Det første trin ved glucocorticoiders udøvelse af deres virkning er hormonets binding til et cellulært protein, receptoren. Denne binding sætter receptorproteinet i stand til at aktiveres til en form med alllnitet til cellekernen. Akkumuleringen af receptorproteinet i cellekernen medfører, ved en endnu ukendt mekanisme, de ændringer i cellens RNA-syntese, der fører til de senere specifikke hormonellekter. Det i årets løb udførte arbejde har bestået i en videreførelse af tidligere års karakterisering af receptoren ved hjælp af vandig tofasefordeling. To delprojekter er udført. a. Undersøgelser af aktiveringen af native og delvis proteolyserede receptorer in vitro. Det er vist, at den native receptorer undergår en ændring i nettoladning mod mindre negative værdier under aktiveringen, og at denne ændring er knyttet til en del af receptoren, der kan fraspaltes ved begrænset proteolyse med chymotrypsin. Da tidligere arbejde med abnorme, nonfunktionelle receptorer (se sidste årsberetning) har vist at denne receptordel er nødvendig for normal intracellulær receptorfunktion, har dette resultat betydning for forståelsen af, hvorledes receptoren gennem aktiveringen bliver i stand til at udføre denne funktion. Nøjagtige kinetiske studier har vist, at aktiveringen ikke som hidtil antaget kan beskrives som en simpel første ordens reaktion, men at mindst to forskellige receptoromdannelser bestemmer aktiveringsforløbet. Arten af disse to omdannelser er endnu ukendt. b. Hæmning af aktiveringen med Ei+. En hidtil ukendt hæmning af aktiveringen in vitro med lave koncentrationer af Li+ er blevet påvist. .Na+ og Mg:2+ modvirker effekten af Ei + . Dette fund antyder, at glucocorticoid-receptoren er et metalloprotein, men hvilken metalion, der er bundet til receptoren in vivo, og hvad den fysiologiske rolle af denne metalion måtte være, er endnu uvist. RNA syntese i rotte thymocyter under påvirkning af cortisol og proteinsyntesehammere: (Mogens Engelhardt). Hæmning af steroidhormonernes effekter med stoffer, der hæmmer cellers RNA og protein syntese, sker mest elTektivt når stofferne gives til celler sammen med eller meget tidligt efter tilsætning af steroid. Det er derfor almindeligt antaget, at steroidernes primæreeffekt består i en ændring af cellernes protein syntese gennem en meget hurtig induktion af ribonucleinsyre (messenger RNA), som medvirker ved syntesen af proteiner. Spørgsmålet har dog ikke tidligere været genstand for kvantitativ analyse. Mogens Engelhardt (M.E.) afsluttede i 1980 den experimentelle del af sine undersøgelser over messenger RNA syntesen i thymusceller under tidlig cortisolpåvirkning. Det omfattende forsøgsmateriale har nu gennemgået en statistisk analyse, hvorved undersøgelsens resultat har kunnet underbygges ved en meget nøjagtig angivelse af den anvendte dobbeltisotoptekniks følsomhed. Undersøgelsen har ikke kunnet påvise en tidlig induktion al messenger RNA, Det lægevidenskabelige Fakultet 343 men den anvendte metodes store følsomhed begrænser dog størrelsen af en mulig cortisolelTekt til kun at omfatte ganske la messenger RNA molekyler pr. celle. Der er udarbejdet et manuskript over arbejdet, som nu søges publiceret. Da det således ikke kan afgøres hvorvidt cortisolet virkelig har en tidlig effekt af så beskeden størrelse, hviler antagelsen om at en sådan induktion må finde sted, fremdeles på resultater opnået ved anvendelse af stoffer, der hæmmer RNA og protein syntese. Der kan rejses nogen tvivl om fortolkningen af sådanne resultater, idet M.E. har fundet, at to stoffer, der hæmmer protein syntesen med forskellig virkningsmekanisme (cycloheximid og puromycin) tillige inducerer omfattende ændringer i cellernes RNA syntese i løbet af kun 45 min. Disses ændringer falder i to grupper, omfattende 1) RNA typer, scm påvirkes på samme måde af de to stoffer og 2) RN^ typer, som påvirkes forskelligt af de to stoffer. Dette giver grundlag for at antage, at der i cellerne produceres proteiner, som umiddelbart efter deres dannelse virker regulerende på syntesen af gruppe 1 RNA, mens RNA i gruppe 2 reguleres af komponenter, som medvirker ved protein syntesen, og som påvirkes forskelligt af de to stoffer. Denne hypotese søges underbygget ved at undersøge virkningen af andre proteinsyntesehæmmere med virkningsmekanismer analoge til de her benyttede. Inden for gruppe 2 RNA har det vist sig, at cycloheximid inducerer en generelt stimuleret syntese af polyadenyleret messenger RNA, mens puromycin ikke har nogen effekt på denne RNA type. Eftersom funktionen af messenger RNA polyadenylering ikke kendes, er dette måske en vigtig iagttagelse. En forståelse af denne cycloheximidelTekt kan dog kun opnås ved analyse af nucleært RNA, og ikke af cytoplasmatisk RNA, som hidtil er blevet undersøgt. Til dette formål arbejdes på udvikling af en forenklet og meget skånsom metode til ekstraktion af nucleært RNA, under anvendelse af heparin. Det er muligt at man med en sådan metode også ville kunne la oplysninger om cortisolets virkning på nucleært RNA, hvor den hidtil anvendte dobbeltisotopteknik må antages at have endnu større følsomhed end ved analyse af cytoplasmatisk RNA. Blodets cholesterolaktivitet: (Eigil Bojesen). Forrige årsbretning omtalte resultater af to delprojekter, der belyste teorien om at blodlegememembranens cholesterol og lipoproteinpartiklers cholesterol er i ligevægt takket være en meget lav cholesterolkoncentration i den adskillende vandfase, der er i ligevægt med cholesterol i begge disse to elementer. Iagttagelser, af en rumlig adskillelse af cellemembranen og partiklernes overflader danner basis for en artikel, som er antaget til publikation (Acta Physiol. Scand.) medens en artikel, der omhandler udvekslingshastighederne for forskellige steroler endnu ikke er accepteret. Teorien har i det forløbne år laet kraftig støtte gennem en lang serie udvekslingsforsøg udført ved store forskelle i forholdet mellem celler og partikler ved forskellige temperaturer. Teorien implicerer at en sådan variation vil afsløre en forskel i cholesterolets specifikke dissociationshastighedskontanter for de to elementer. De foreløbige resultater viser at dette slår til. Det viste sig således at cholesterol afgives ca. 14 gange så hurtigt fra partiklerne som fra cellemembranen medens forholdet for desmosterol, der indeholder en dobbeltbinding mere end cholesterol, er ca. 5.5. Temperaturstudierne afslørede at den kraft hvormed cholesterol er bundet i cellemembranen (aktiveringsenergien) er ca. 4 Kcal større end den kraft hvormed cholesterol er bundet til lipoproteinernes overllade. Endvidere fandtes at demosterol og cholesterol er bundet med samme styrke i partikeloverfladen, men desmosterol mindre stærkt end cholesterol i cellemembranen. Forskellen gør smukt regnskab for det noget lavere desmosterol/cholesterol forhold i cellemembranen. Epicholesterol, der ikke sådan som cholesterol danner brintbinding med cellemembranens phosphorlipider fandtes at bindes med en hertil svarende ringere kraft. Den teknisk simple udvekslingsteknik synes således i passende udformning at give en uventet dyb indsigt i sterolers binding i cellemembran og 4ipoproteinpartikler. Desuden giver resultaterne en dynamisk indsigt i begrebet »den hydrophobe effekt«. Det blev dannet alene på basis af thermodynamiske data vedrørende »opløslighed« af hydrocarboner i ligevægt med vand, hvad der har medført den opfattelse at vandet spiller en alt dominerende rolle for stabiliteten af lipidmembraner. Den opfattelse bliver det formentligt nu svært at opretholde. Det eksperimentelle materiale, der danner grundlag for disse foreløbige resultater bør udvides noget i betragtning af deres betydning. Desuden skal det undersøges om tilsvarende målinger kan gennemføres for isolerede lipoproteinpartikler i stedet for blandingen i serum. Det er endvidere naturligvis vort håb at fysiologiske og abnorme variationer i sterolers binding i cellemembran og partikeloverflade vil ses ved sådanne variationer i cholesterolomsætningen som formodes at have patogenetisk betydning. Den indre nyrerndrvs syntese af fedtstoffer: (Inge Norby Bojesen). Undersøgelser af rottenyremarvens fedtstofomsætning er i det forløbne år yderligere uddybet. Sådanne undersøgelser er fysiologisk vigtige af 2 grunde. 1) En bedre forståelse af fedtstofomsætningen vil 23 Årbog 1981 344 Universitetets årbog 1981 hjælpe til bestemmelse af de processer, der regulerer det lokale arachidonsyre niveau og dermed den lokale prostaglandin produktion. En forståelse af prostaglandin syntesekontrollen i det papillære system vil sandsynligvis have generel betydning, idet reguleringen er vigtig og endnu ikke forstået. Generelt er prostaglandin syntesen in vivo beskeden i forhold til den syntese man kan iagttage in vitro, hvilket indebærer en nøje kontrol af denne syntese i intakte celler. Spørgsmålet er om reguleringen foregår over en forstadie regulering eller over en enzym regulering. Mange er af den opfattelse af det første step i produktionen af prostaglandiner alene er en aktivering af en fosforlipase med frigørelse af arachidonsyre til følge. DifTerential efTekten af urinstofkoncentrationen på omsætningen af nyremarvens to vigtigste fedtstofklasser (triglycerider og fosforlipider) har været undersøgt in vitro. I området af extracellulær osmolalitet fra 340 til ca. 1100 mosM falder inkorporeringen af glucose i fosforlipidernes glyceroldel med en faktor 3, hvorimod inkorporeringen i triglyceridernes glycerol er næsten konstant. I modsætning hertil er incorporeringshastigheden i fosforlipid glycerol upåvirket ved højere osmolalitet medens hastigheden i triglycerol glycerol hastigt går mod nul. Tilsætning af forstadier (fede syrer svarende til rotteplasmas, nitrogen baser og inositol) har ingen indflydelse på den totale glycerolipid dannelse i hele osmolalitetsområdet, idet glucose incorporeringen i triglycerider falder når den øges i fosforlipider. Disse resultater indicerer at marvens triglycerider kan betragtes som et »affaldsprodukt«, som dannes når fosforlipid dannelsen ikke stemmer nøje til dannelsen af deres fælles forstadier. Sammen med den tidligere fundne reciprokke relation mellem glycerolipid dannelsen og prostaglandin produktionen tyder vore resultater på at reguleringen af arachidonsyre niveauet via en ændret fedtstofomsætning er vigtig. 2) Fedtstofomsætningen vil præge marvens cellemembraner og derigennem bestemme permeabilitetsforholdene og elTektiviteten af det papillære modstrømsudvekslings system. For at undersøge om fedtstofsyntesens afhængighed af urinstofkoncentrationen har virkning in vivo på fedtsyresammensætningen af papillens fosforlipider er denne undersøgt i papiller isoleret fra vanddiuretiske såvel som fra tørstede dyr. I disse to situationer vides den papillære osmolalitet at være henholdsvis 570 og 1800 mosM, en ændring der hovedsageligt skyldes en variation i urinstofkoncentrationen. Der er imidlertid intet der tyder på en generel effekt af urinstofkoncentrationen på fedtstyresammensætningen af de papillære membran fosforlipider, men måske er den iagttagne konstans netop væsentlig for funktionen af de papillære strukturer. Disse undersøgelser er fremlagt ved 1) det internationale Symposium on Arachidonic acid Metabolites and the Kidney i Rom (»The relationship between prostaglandin and glycerolipid synthesis in rat papillae in vitro). 2) Den 23ende internationale Conference on the Biochemistry of Lipids i Nyborg Strand (»The glycerolipid biosynthesis in rat renal papillae from glucose and free fatty acids«) og ved 3) det 6te internationale Symposium Biochemistry of Kidney Function i Strasbourg (»The physiological role of renomedullary lipogenesis«). Gæsteforelæsning: Inge N. Bojesen, The physiological role of renomedullary lipogenesis. 6te internationale Symposium Biochemistry of Kidney Function, Bischenberg 7-10 Dec. 1981. Publikationer: Andreasen, P. A., 1981; A specific adenine nucleotide effect on the rat liver glucocorticoid receptor, demonstrated by aqueous two-phase partitioning. - Biochim. Biophys. Acta 676; 205-212. - & Gehring, U. 1981; Activation and partial proteolysis of variant glucocorticoid receptors, studied by two-phase partitioning. — Fur. J. Biochem. 120; 443-449. Junker, K., 1981; Binding of dexamethasone and inhibition of transport of 3-0-methylglucose in rat thymocytes. — Biochim. Biophys. Acta 673; 517- 526. Eigil Bojesen 5. Proteinlaboratoriet Stab: Afdelingsleder (stillingen vakant fra 1. oktober 1979), 3 lektorer, 1 seniorstipendiat, 7 fondslønnede forskere, I emeritus (tidligere afdelingsleder), 2 laboratoriefuldmægtige (I fondslønnet), 20 lAP'er (16 fuldtids, 4 deltids, 9 fondslønnede), 3 FFG-elever, 3 rengøringsassistenter (deltid). Instituttets forskningsaktivitet: Proteinlaboratoriets arbejdsområde består i proteinkemiske undersøgelser af medicinsk-biologisk art, proteinkemisk metodeudvikling og proteinstandardisering. På laboratoriet, der har en lang tradition for proteinkemisk analyse og metodeudvikling, specielt hvad angår anvendelse af antistoffer, fortsættes arbejdet med isolering og karakterisering al proteiDet lægevidenskabelige Fakultet 345 ner. Dette sker med henblik på at øge mulighederne for at forstå de biologiske funktioner på et molekylært plan, idet en sådan viden vil være af betydning for forståelsen af sygdomsmekanismer og -bekæmpelse. Undersøgelserne kan deles op i følgende emnekredse: Membranproteiner, proteiner, der er specifikke for nervesystemet, serumproteiner, allergene proteiner og cellekerneproteiner. Under arbejdet med isolering og karakterisering af proteinerne anvendes og videreudvikles de nyeste proteinkemiske teknikker både til analyse og til fraktionering. Ved intensiv kursusvirksomhed sørges for, at indvundne erfaringer videregives. Til detaljeret immunkemisk analyse fremstilles monoklonale antistofier. Sådanne antistofTer bliver anvendt til undersøgelser af antigen-antistofreaktionen. Af antistofbaserede analysemetoder, der indgår i instituttets daglige arbejde, kan nævnes immunpræcipitationsmetoder, RIA og ELISA. Af andre analytiske principper kan nævnes elektroforese, hvor der arbejdes med en detaljeret teoretisk beskrivelse, og afiinitetselektroforese, der undersøges som analytisk forudsigelsesmetode for en præparativ fraktioneringsprocedure. Højt oprensede »konventionelle«, såvel som monoklonale, antistoffer undersøges med henblik på specifik faktionering af proteiner (immunsorption). For tiden arbejdes der systematisk med følgende andre fraktioneringsteknikker: proteinfældning, metalchelatkromatografi, Protein-A kromatografi, ionbytning, HPLC (high pressure liquid chromatography) og præparativ elektroforese. Proteinlaboratoriet har fortsat arbejdet med fremstillingen af proteinstandarder for International Federation afClinical Chemists (IFCC) og for International Union of Immunologicai Societies/World Health Organisation (IUIS/WHO). Det drejer sig dels om fremstilling af forskellige grundstandarder for serumproteiner til brug for arbejdet i hospitalslaboratorier verden over, og dels om fremstilling af allergenekstraktstandarder med kendt sammensætning, aktivitet og holdbarhed, samt definition af de kvalitetskontrolkrav, der anbefales af den internationale standardiseringskomité. Membranproteiner fra blodceller: (O. J. Bjerrum, P. J. Bjerrum, T. Plesner, L. Lorand, Inger Hagen, N. Hegegaard ogj. Langer). Ved at benytte membranproteiner fra thrombocyter (blodplader), røde og hvide blodlegemer som modelsystemer er en række immunkemiske teknikker blevet udviklet til karakterisering af sådanne proteiner. Specielt arbejdes der for tiden med protein-protein vekselvirkning og receptor-ligand binding i membranerne. Membranernes ordnede struktur er direkte afhængig af disse bindinger, der med fordel kan studeres med immunelektroforetiske teknikker. Således studeres i humane erythrocyter komplekser af spectrin, ankyrin, bånd 3 og bånd 4.1. Komplekserne kan irreversibelt stabiliseres med covalente peptidbindinger induceret af membran-enzymet transglutaminase, der aktiveres af calcium. Denne proces nedsætter membranens flexibilitet. Tilstedeværelsen af dette kompleks i gamle erythrocyter og ved seglcelleanæmi undersøges. Den molekylære opbygning af overflade enzymet acetylcholinesterase søges klarlagt. På grund af krydsreaktion kan antistof mod dette enzym også benyttes til måling af hjerne-acetylcholinesterase i fostervandsprøver, hvor enzymet er forøget ved rygmarvsdefekter. I thrombocyter studeres de molekylære reaktioner der leder til disses aktivering, aggregation og sekretion under thrombedannelse (blodpropper). I første omgang arbejdes der med calcium afhængig membranglycoprotein kompleksdannelse af både covalent (med peptidbinding) og non-covalent type. Kompleksdannelsen sker under aktiveringsprocessen og har betydning for aggregationen. For at klarlægge glycoproteinernes reaktion er de under oprensning. Overfladeantigener på hvide blodlegemer kortlægges og karakteriseres og søges relateret til blodsygdomme. Til brug i immunfluorescens søges fremstillet specifikke antistoffer. Specielt antigenet HLADA har interesse, da dette har betydning for klassificering af visse former for leukæmi og lymfomer og dermed også for den rette behandling, idet de responderer forskelligt på kemoterapi. Undersøgelse af den molekylære virkningsmekanisme af human komplements lyse af cellemembraner: (O. J. Bjerrum, O. Norén, S. Bhakdi, S. Blirup-Jensen, H. Sørensen, J. Tranum-Jensen). De proteiner, der lænker det lyserende komplementkompleks til cellemembraners fedtlag, er bl.a. ved specifik mærkning med radioaktivt iod blevet identificeret i naturlige membraner som kunstige lipidmembraner (liposomer). Komplementfaktorerne C3 og CTs binding til receptorer på erythrocytmembraner studeres også. Der er fundet to forskellige bindingstyper. I et klinisk studium undersøges forekomsten af autoantistofTer mod neoantigener på disse komplement komplekser. Hjerne proteinundersøgelser : (E. Bock, C. von Gerstenberg, V. A. Berezin, B. Grynne, H. Weinrauder-Semkow, S. Rasmussen, M. Albeck, M. Albrechtsen). Med henblik på påvisning, karakterisering og oprensning af nervesystemets specifikke proteiner (jfr. 23* 346 Universitetets årbog 1981 Årbog 1975-1980) arbejdes der på følgende projekter: Studier af glial fibrillary acidic protein. Glial fibrially acidic protein er en subunit af de intermediære filamenter i astrogliaceller. Stærkt forhøjede værdier er påvist i humane gliomer. En proteinfaktor i fosterhjerneekstrakter inducerer en akkumulation af glial fibrillary acidic protein i astrogliaceller. Vi har derfor undersøgt effekten af fosterhjerneekstrakter på astrogliacellcr under carcinogenese og har fundet, at disse celler bliver mindre følsomme for denne difierentiationsinducer under malign transformation i cellekultur. 1 forbindelse med arbejdet med glial fibrillary acidic protein er det lykkedes at fremstille monoklonale museantistoffer mod proteinet, og endvidere er der udviklet en metode til isolering af intermediære filamenter fra rotteastrocytter. For øjeblikket undersøges glial fibrillary acidic protein ved hjælp af immunhistokemiske metoder i embryonale væv. Oprensning og karakterisering af neuronmembranglykoproteiner. Til studiet af neuronmembran-glykoproteiner anvendes dels membranmateriale fra det elektriske organ fra den elektriske rokke Torpedo marmorata, membranmateriale fra kyllingefosterhjerner samt primærkulturer af kylhngefosterhjerner udtaget på forskellige stadier af udviklingen. Endelig anvendes hjernemateriale fra rotter og mennesker. En lang række monoklonale antistolTer mod synaptiske membranproteiner er blevet produceret. Endvidere har vi oprenset et ikke tidligere beskrevet føtalt membranglykoprotein fra human fosterhjerne, og det er lykkedes at isolere D2-celleadhæsionsmolekylet fra såvel humane fosterhjerner som voksne hjerner. Et følsomt enzymimmunassay til måling af D2-celleadhæsionsmolekylet er etableret, og målinger kan nu foretages på human spinalvæske, amnionvæske og serum. Endvidere undersøges dette molekyles lokalisation i embryonale væv ved hjælp af immuncytokemiske teknikker. Endotoxm-induceret akutfase-respons: (T. C. Bøg-Hansen, Hee Bok Ohu og Jean Pigott). Tidligere undersøgelser over bakterielle lipopolysaccharider (EPS = endotoxin) som en sygdomsfremkalder viste et karakteristisk, non-immunologisk akutfase-respons og en receptorfunktion af lipoprotein. Disse forhold er søgt nærmere belyst ved undersøgelser af biosyntesen af akutfase-proteinerne hos mus. I leveren er intracellulært nysyntetiseret akutfase- protein blevet karakteriseret og identificeret. Præformer afviger karakteristisk fra cirkulerende protein. Allergene proteiner undersøges med henblik på en forbedret diagnostik og terapi af allergiske sygdomme: (H. I ^øwenstein, P. Eind, P. Ibsen, K. Danielsen, Eise Nyholm og H.-H. Ipsen). Dette projekt består i at identificere, oprense og karakterisere de proteiner i allergenekstrakter (dyrehår, pollen, husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme patienter. Endvidere foretages modifikationer af oprensede allergener med henblik på evt. anvendelse til specifik hyposensibilisering af allergiske patienter. For at undersøge modificerede allergeners immunogene og allergene eflekt inden afprøvning på mennesker, er en dyremodel til specifik hyposensibilisering opstillet og taget i anvendelse. De igangværende undersøgelser omfatter: Partiel identitet mellem allergener fra husstøvmiderne Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides farinae. Oprensning af allergene komponenter fra disse mider. Allergisk respons hos rotter på præparationer af modificeret Dermatophagoides pteronyssinus. Græspollen-allergiske patienters respons på behandling med græspollen fra en enkelt græsart og fra en blanding af fem græsarter. Allergisk respons hos rotter på præparationer af birkepollenekstrakt og modificeret birkepollenekstrakt. Træpollen-allergiske patienters kliniske respons på behandling med ekstrakter udvalgt på grundlag af patienters overfølsomhedsreaktioner overfor pollenekstrakters enkeltkomponenter. Karakterisering og oprensning af birkepollen allergener, af gråbynkepollen allergener, samt af allergener fra mikrosvampene Altemaria og Cladosporium. In vitro metoder til detektion af allergi udløst af lavmolekylære stoffer i arbejdsmiljøet. Karakterisering af non-histon proteiner fra cellekerner: (C. Schåfer Nielsen). Non-histoner er samlebetegnelse for en heterogent sammensat population af proteiner i cellekerner. En del af disse proteiner indgår som strukturelle komponenter i metafasekromosomer, mens andre er identificeret som enzymer af betydning for nukleinsyreomsætningen. Det er sandsynligt, at visse non-histon proteiner er engagerede i regulering af cellernes genetiske aktivitet og dermed spiller en central rolle i cellefunktionerne. Der er udarbejdet nye metoder til hurtig isolering og subfraktionering af nonhistoner i præparativ skala. Metoderne er baseret på adskillelse af nukleinsyrer og protein ved hydrofob-kromatografi i saltholdige opløsninger og må antages at bevare en stor del af proteinerne i funktionelt intakt form. Der arbejdes endvidere på udvikling af præpaDet lægevidenskabelige Fakultet 347 rative og analytiske elektroforeseteknikker, der er egnede til separation af non-histon gruppens enkeltkomponenter med henblik på muliggøreisen af studier af non-histoner i normale og patologisk omdannede væv. Som led i sådanne undersøgelser foretages der analyser af kerneproteiners ADP-ribosylering, en proces ved hvilken en række kerneproteiner in vivo fungerer som acceptorer for ADP-ribose-grupper. Disse grupper kobles kovalent til proteinerne via en enzymatisk proces ved hvilken NAD under fraspaltning af nicotinamid kondenseres til en polymer (poly-ADP-ribose), der kobles til proteinerne. Processen kan også foregå in vitro, og det er med cellekerner som udgangsmateriale lykkedes at foretage isolering af polymeren i milligramskala. Der er via immunisering af kaniner opnået et antistof imod polymeren, og der arbejdes med udvikling af et radioimmunoassay, der er egnet til kvantitering af poly- ADP-ribose i prøver fra væv og cellekulturer. Metodologiske undersøgelser, standardisering m.m.: Serumferritins heterogenicitet og kvantitering: (Mette M. Andersen, A. Lihme og T. C. Bøg-Hansen). I krydset radioimmunelektroforese med lektin (concanavalin A og/eller wheat germ agglutinin) indstøbt i 1. dimensionsgelen er de præcipitamorfologiske forskelle mellem ferritin fra diverse organer og serum beskrevet. En raket radioimmunelektroforetisk metode med ConA indstøbt i mellemgel er etableret, hvorved det er muligt at kvantitere den ConAbindende og den ikke-bindende ferritinfraktion i serum. Normalområdets øvre grænse indgår som reference i hver analyse. Et større materiale af sera fra cancerpatienter undersøges med denne metode. Proteinfraktionering: (S. Blirup-Jensen og P. Larsen). Fortsatte undersøgelser/udvikling omkring basale og nyere proteinseparationsprincipper: Metalchelatkromatografi. Proteiners evne til at danne komplekser med visse metalioner er udnyttet som fraktioneringsprincip. Absorptions- og elueringsbetingelserne er systematisk undersøgt og forbedret betydeligt i forhold til tidligere undersøgelser. Protein-A kromatografi. Protein-A er et protein, der er lokaliseret til visse bakteriers membran. Protein-A har en specifik affinitet til immunglobuliner og er i stand til at adsorbere disse. Affiniteten af forskellige dyrearters immunglobuliner til Protein-A er undersøgt. Proteinfældning og proteindenaturering. Proteiners udfældning med forskellige uorganiske anioner og kationer undersøges. Fældningsbetingelserne (pH, temperatur og tid) på ammoniumssulfatfældningen af serumprotein undersøges. Ligeledes studeres den selektive udfældning af proteiner med visse kationer. lonbytning. Det undersøges, om proteinernes forskellige bindingskapacitet til en ionbytter kan udnyttes fraktioneringsmæssigt. Afjinitetselektroforese: (T. C. Bøg-Hansen, F. Hinnerfeldt, A. Lihme, J. Albrectsen, Jean Pigott, Mette M. Andersen, J. Breborowicz, J. Hau og Irena Lorenc-Kubis). Elektroforese af vekselvirkende makromolekyler analogt med affinitetskromatografi undersøges som analytisk princip. Specielt arbejdes med karakterisering af glycoproteiner med lektiner, kulhydrat-bindende proteiner. Med de udviklede metoder kan mikroheterogen-former af glycoproteiner erkendes og kvantiseres. Dette er blevet udnyttet til undersøgelser af serum glycoproteiner under betingelser med ændrede synteseforhold, specielt ved cystisk fibrose og graviditet. Speciel interesse knytter sig til funktionen af orosomucoid (cti-surt glycoprotein). (Til brug ved disse analyser er brugt lektiner, hvis fremstilling er prøvet (med J. MafTei)). Protein-binding af toxiske lektiner: (T. C. Bøg-Hansen og H. Franz). Med henblik på en øget forståelse af den cytotoxiske effekt over for maligne celler såvel som normale celler er mistelten-lektinets binding til cirkulerende glycoproteiner fastlagt. Samspillet mellem glycoproteiner og specifik aiming af toxiner undersøges. AFP (a-Fetoprotein), heterogenicitet og kvantitering: (T. C. Bøg-Hansen, J. Hau ogj. Breborowicz). AFP's øgning under graviditet og visse cancerformer er relateret til et karakteristisk mønster af mikroheterogenitetsformer, der varierer i kulhydrat og binding til lektiner. Screeningsmetoder er udviklet til hurtig analyse af mikroheterogenitetsformer. Disse såvel som andre graviditetsrelaterede ændringer i andre proteiner undersøges sideløbende for både mus og mennesker. Renfremstilling af antigener og antistoffer ved hjælp af immunadsorptions teknik: (K.-J. Pluzek). Ved immunadsorptionsteknik kobles enten antigen eller antistof til en fast fase, efter en kemisk aktive348 Universitetets årbog 1981 ring af denne. Senere bindes det modsvarende antistof eller antigen og dissocieres igen (oprenset) ved hjælp af forskellige dissociationsmidler. Materialet af den faste fase og aktiveringsmetoden påvirker bindingen og dissociationen af antistof og antigen (udbytte, kvalitet). Indflydelsen af disse parametre undersøges med henblik på at optimere metoderne. Ved at benytte denne form for affinitetskromatografi udnyttes proteinernes biologiske egenskaber. F.eks. er det muligt at fremstille særligt rene antistoffer, som er specielt egnede til histologisk påvisning af proteiner og til oprensning af proteiner ved immunadsorptionsteknikken. ELISA (Enzvme-Linked-Immuno-Sorbenl-Assay): K..-J. Pluzek). Elisa udnytter en enzymatisk aktivitet til at forstærke antigen-antistof reaktionerne. ELISA sammenlignes ofte med RIA (Radio-Immunu-Assay), som den på visse områder har erstattet på grund af lige så stor følsomhed og mindre farlighed (ingen brug af isotoper). Begge metoder benyttes til kvalitative og kvantitative bestemmelser af biologisk materiale. Forskellige faktorers indflydelse på optimeringen undersøges. Holdbarheden af præfremstillede materialer/ reagenser til teknikken undersøges med henblik på at reducere analysetiden, hvilket kan have stor betydning for en hurtig diagnose. Karakterisering af antistoffer: (K.-J. Pluzek). AntistolTers kvalitet undersøges ved hjælp af en række immunkemiske metoder. Specielt undersøges sammenhængen mellem koncentrationen (titeren) bestemt ved de forskellige metoder. Desuden undersøges hvorledes antistoffets evne til at binde sig med antigen (aviditeten) kommer til udtryk ved brug af de forskellige immunkemiske metoder. Renfremstilling af rotteserumproteiner: (K.-J. Pluzek). Rotter benyttes til forskellige biologiske/toxikologiske forsøg, hvorfor kendskab til rotteserumproteiner er vigtigt. Ved hjælp af forskellige fraktioneringsteknikker renfremstilles en række rotteserumproteiner, som benyttes til bl.a. immunisering med henblik på at fa dannet monospecifikke antistoffer. Rotteserumproteinerne søges karakteriseret ved bl.a. krydsreagerende anti-human serumproteiner. Steadv state elektroforese: (P. Just Svendsen og C. S. Nielsen). En udvidet elektroforeseteori er blevet udviklet og på basis heraf er der udarbejdet et computerprogram (FORTRAN IV), som dækker alle steady state elektroforesesystemer, rækkende fra isoelektrisk fokusering og isotachophorese til grænsetilfældet zoneelektrophorese. Der kan simuleres experimenter, hvori indgår et ubegrænset antal ioner. Hver ion kan have et ubegrænset antal ladninger. I tilfælde af amphothere stoffer kan disse have enhver kombination af positive og negative ladninger. Amphotere og nonamphotere stoffer kan blandes i ethvert forhold. Der tages hensyn til opløsningsmidlet vand, d.v.s. brintionens og hydroxylionens indflydelse medregnes. Diffusionens betydning for en grænses udbredelse er under udvikling for at kunne indbygges i nuværende computerprogram. A pparaturudvikling: (P. Larsen og S. Blirup-Jensen). Der er udviklet apparatur til elektronisk styring af proteinkoncentreringer og søjlekromatografi. Standardisering: (S. Blirup-Jensen, P. J. Svendsen og P. Larsen). Proteinlaboratoriet deltager i en »Working Group« under International Federation of Clinical Chemists' proteinstandardiseringskomité. Formålet er fremstilling og karakterisering af plasmaproteinreferencer for humant transferrin, orosomucoid og præalbumin. Fraktioneringsprocedurer, der sikrer højt udbytte og stor renhed, samt metoder for nøjagtig tørvægt og fysisk-kemisk karakterisering er fastlagt. Ligeledes er en metode til kalibrering af sekundære standarder (serum pools, standard sera) overfor de primære referencer udarbejdet. Metoden til fremstilling af et brugsfærdigt standardserum er nu udarbejdet. International allergenstandardisering: (H. I -øwenstein). Under IUIS/WHO er igangsat et internationalt samarbejde til allergenstandardisering. Det har til formål at udvikle og fremstille 15 allergenekstraktstandarder, at anbefale metoder, der er velegnede til kontrol af allergenekstrakter, samt at angive internationale arbitrære enheder for allergenekstrakter. Arbejdet sker som et samarbejde mellem nationale kontrolmyndigheder, allergenekstraktproducenter, kliniske allergologer og allergenekstraktspecialister. Proteinlaboratoriet er det internationale koordineringscenter for disse standardiseringsbestræbelser. Det lægevidenskabelige Fakultet 349 Lek tinstandardisering: Lektor T. C. Bøg-Hansen er sekretær for International Working Party for Standardization of Lee tins for Diagnosis. Serviceaktiviteter: (P. Larsen, S. Blirup-Jensen og N. Harboe). Der er løbende udført rekvirerede undersøgelser på serum/urin fra patienter med visse knoglemarvssygdomme (M-komponent diagnostik). Derudover bistås hospitalerne med evaluering/fortolkning af komplicerede analyseresultater. Redaktørvirksomhed: Lektor O. J. Bjerrum er redaktør af Journal of Biochemical and Biophysical Methods. Lektor Elisabeth Bock er redaktør af Journal of Neurochemistry. Bogudgivelser: Bock, E. (ed.), 1981: Nervous-system-specific proteins. Scand.J.Immunol., Suppl. 9, Blackwell Scientific Publications, Oxford. 356 pages. Bøg-Hansen, T. C. (ed.), 1981: Lectins - Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol. 1, Walter de Gruyter, Berlin-New York. 414 pages. Postgraduat kursusvirksomhed: Kursus i Proteinfraktionering- og Immunpræcipitationsmetoder for ledende og instruerende hospitalslaboranter (12 deltagere, arrangeret af S. Blirup- Jensen og K. Pluzek) blev afholdt i samarbejde med Hospitalslaborantskolen, 17.-20. februar. Under fakultetets udvalg for forskning og forskeruddannelse blev Kursus i Immunpræcipitationsteknikker afholdt 13.-16. oktober (16 deltagere, arrangeret af Elisabeth Bock og T. C. Bøg-Hansen) og Kursus i AlTinitetskromatografi og Elektroforese blev afholdt 23.-27. november (16 deltagere, arrangeret af K. Pluzek og T. C. Bøg-Hansen). Det fjerde internationale lektinmøde i København blev afholdt 8.-12. juni (100 deltagere, arrangeret af T. C. Bøg-Hansen). Endvidere afholdt Proteinlaboratoriet Kursus i Hybridomteknik, Monoklonale Antistoffer, 8.-11. december. Kurset var arrangeret af Elisabeth Bock, C. Koch, S. Jepsen og B. Aasted under fakultetets udvalg for forskning og forskeruddannelse samt Dansk Selskab for Patologi og Dansk Selskab for Allergologi og Immunologi. Dette kursus havde 16 deltagere i de praktiske øvelser og 70 deltagere i forelæsningerne. Inviterede foredragsholdere: Lektor O. J. Bjerrum har gæsteforelæst ved University of Seattle, ved University of New York, ved Rockefeller Institute, New York og ved Dansk Selskab for Patologi. Lektor T. C. Bøg-Hansen har gæsteforelæst ved Det polske Biokemiske Selskabs Årsmøde, Wroclaw. Dr.med., mag.scient. H. Løwenstein har gæsteforelæst ved Pasteur Instituttet, Paris, ved Royal Society of Medicine, London, ved Charles Blackley Symposium (»The Charles Blackley Lecture«), University of Nottingham, ved Paul-Ehrlich-Institut Seminar on Regulatory Control and Standardization of Allergenic Extracts, Frankfurt am Main, samt ved Spanish Society of Allergy and Clinical Immunology Symposium, Madrid; H. Løwenstein har arrangeret og ledet møder om allergenstandardisering ved World Health Organization, Geneve, og ved Paul- Ehrlich-Institut i Frankfurt am Main. Publikationer: Bjerrum, O. J., 1981: Analysis of membrane antigens by means of quantitative detergent-immunoelectrophoresis. In Membrane Proteins. A Laboratory Manual. (Azzi, A., Brodbeck, V. and Zahler, P., eds.) pp. 13-42, Springer-Verlag, Berlin. - Bøg-Hansen, T. C., Plesner, T. and Wilken, M., 1981: An autoradiographical approach to the study of binding of lectins and their corresponding antibodies to glycoproteins in crossed immunoelectrophoresis. — In: (T. C. Bøg-Hansen, ed.) Lectins - Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol. I - Walter de Gruyter & Co., Berlin- New York, pp. 259-268. - Hawkins, M., Svanson, P., GrifTin, M. and Lorand, L., 1981: An immunochemical approach for the analysis of membrane protein alteration in Ca24-loaded human erythrocytes. J. Supramol. Struct and Cell. Biochem. 16, pp. 283-301. - Ramlau, J., Bock, E. and Bøg-Hansen, T. C., 1980: - In: (S.J.Jacobs and P. Cuatrecasas, eds.) Techniques for Membrane Receptors. Methods for Purification and Characterization, Chapman and Hall, London, pp. 115-156. Bock, E. (ed.), 1981: Nervous-system-specific proteins. Scand. J. Immunol., Suppl. 9, Blackwell Scientific Publications, Oxford. 356 pages. - Divac, L, Norrild, B., Thorn, N. A., Torp-Pedersen, C. and Treiman, M., 1981: Synaptic membrane proteins in mammalian brain. Scand. J. Immunol. 14, suppl. 9, pp. 97-114. Bøg-Hansen, T. C. (ed.): Lectins - Biology, Biochemistry, Clinical Biochemistry, Vol. 1 — Walter de Gruyter, Berlin-New York, 414 pages. - T. C., Jensen, P., Hinnerfeldt, F. and Takeo, K., 350 Universitetets årbog 1981 1981: Parameters of electrophoretic determination of dissociation constants between glycoproteins and lectins. - In: (T. C. Bøg-Hansen, ed.) Lectins - Biology, Biochemistry, Clinicai Biochemistry, Vol. 1 - Walter de Gruyter & Co., Berlin-New York, pp. 241-258. Chakrabarty, S., Løwenstein, H., Ekramoddoulah, A. K. M., Kisil, F. T. and Sehon, A. H., 1981: Detection of cross-reactive allergens in Kentucky Blue Grass Pollen and six other grasses by crossed- radioimmunoelectrophoresis. Int. Archs Allergy appl. Immun. 66, pp. 142-157. Haugen, Å., Lærum, O. I). and Bock E., 1981: Responsiveness of fetal rat brain cells to glia maturation factor during neoplastic transformation in cell culture. Acta path. microbiol. scand. Sect. A, <99, pp. 393-402. Helle, K. B., Bjerrum, O. J. and Bock, E., 1981: Immunochemical characterization of dopamine (i-hydroxylase. Scand. J. Immunol. 14, suppl. 9, pp. 136-163. Ibsen, P., Lundberg, L., Lind, P., Løwenstein, H. and Weeke, B., 1981: Specific desensitization in Inbred Guinea Pigs. Int. Archs Allergy appl Immun. 66, (Suppl. 1), pp. 64-66. Lind, P., 1981: Die Anwendung von quantitativen Immunoelektrophoresen bei der Allergenstandardisierung. Schriftenreihe der Allergopharma, 13, pp. 71-84. Lorenc-Kubis, I. and Bøg-Hansen, T. C., 1981: Activation of acid phosphatase from Poa pratensis by binding to lectins. - In: (T. C. Bøg-Hansen, ed.) Lectins - Biology, Biochemistry, Clinicai Biochemistry, Vol. 1 - Walter de Gruyter, Berlin-New York, pp. 157-167. - Morawiecka, B., Wieczorek, E., Wisniowska, J., Wierzba, E., Ferens, M. and Bøg-Hansen, T. C., 1981: EfTects of lectins on enzymatic properties, plant acid phosphatases and ribonucleases. — In: (T. C. Bøg-Hansen, ed.) Lectins - Biology, Biochemistry, Clinicai Biochemistry, Vol. I - Walter de Gruyter & Co., Berlin-New York, pp. 169-178. Lundh, S., 1980: Concentrated Protein Solutions in the Analytical Ultracentrifuge. J. Polymer Sciences: Polymer Physics Edition, 18, John Wiley & Sons, Inc., pp. 1963-1978. Løwenstein, H., 1981: Allergene von Katze, Hund, Rind und Pferd. Allergologie, 4, pp. 265-269. - 1981: Technique for definition and identification of allergenic molecules. Possible use for predicting optimal diagnostic and therapeutic extracts. In: Clinicai Immunology and Allergology, C. Steffen and H. Ludwig (eds.) Elsevier North-Holland Biomedical Press, pp. 265-274. - King, T. P., Goodfriend, L., Hussain, R., Roebber, M. and Marsh, 13. G., 1981: Antigens of Ambrosia elatior (short ragweed) pollen. II. Immunochemical identification of known antigens by quantitative immunoelectrophoresis. J. Immunol. 127, pp. 637-642. - and Marsh, I). G., 1981: Antigens of Ambrosia elatior (short ragweed) pollen. I. Crossed immunoelectrophoretic analysis. J. Immunology, 126, pp 943-948. Nielsen, C. S. and Svendsen, P. J., 1981: A unifying model for the ionic composition of steady-state electrophoresis systems. Analyt. Biochem. 114, pp. 244-262. Ory, R. L., Bøg-Hansen, F. C. and Mod, R. R., 1981: Properties of hemogglutinins in rice and other cereals. - In: (R. L. Ory, ed.) Antinutrients and Natural Toxicants in Foods. Food and Nutrition Press, Inc., Westport, Conn., USA, pp. 159- 168. Plesner, T., Wilken, M., Bjerrum, O. J. and Mørk- Hansen, M., 1981: Identification of human Blymphocyte histocompatibility antigen HLA-DR in crossed immunoelectrophoresis of Triton X- 100 solubilized lymphocyte material. In Lectins - Biology, Biochemistry, Clinicai Biochemistry (Bøg-Hansen, T. C., ed.). Vol. I, pp. 363-371. Pluzek, K.-J., 1981: Applications of Agarose in Biomedical Techniques in Relation to Physical and Chemical Properties. - In: (T. Levring, ed.) Proceedings Xth International Seaweed Symposium. Walter de Gruyter & Co., Berlin-New York, pp. 711-718. Prahl, P., Skov, P., Løwenstein, H., Hjorter, A. Minuva, U., Nexø, E., Norn, S., Stahl Skov, P., Weeke, B. and Østerballe, ()., 1981: A double-antibody assay for grass pollen-specific IgG in human serum. Allergy, 36, pp. 479-487. Rasmussen, S., Sensenbrenner, M., Devilliers, G., Schousboe, A. and Bock, E., 1981: Isolation of intermediate filmaments from rat astrocytes in culture. Neuroscience Letters, 25, pp. 119-124. Sensenbrenner, M., Pettmann, B., Bock, E., Deviliers, G., Labourdette, G. and Delaunoy, j. P., 1980: Effects of brain extracts on glial cells in primary culture. Ontogenesis of the brain, 3 (eds.: S. Trojan and F. Stastny, Univerzita Karlova, Praha) pp. 175-182. Wells, C., Cooper, E. H., Glass, R. M. and Bøg- Hansen, T. C., 1981: The detection of hormonassociated variations in a|-acid glycoprotein using concanavalin A crossed immuno-affino electrophoresis. - In; (T. C. Bøg-Hansen, ed.) Lectins - Biology, Biochemistry, Clinicai Biochemistry, Vol. 1 - Walter de Gruyter & Co., Berlin-New York, pp. 339-346. - Wells, C., Bøg-Hansen, T. C., Cooper, E. H. and Glass, M. R., 1981: The use of concanavalin A crossed immuno-affino-electrophoresis to determine hormone-associated variations in cti-acid Det lægevidenskabelige Fakultet 351 glycoprotein. Clin. Chem. Acta 109, pp. 59-67. Østerballe, O., Løwenstein, H., Prahl, P., Skov, P. and Weeke, B., 1981: Immunotherapy in hay fever with two major allergens 19, 25 and partially purified extract of timothy grass pollen. Allergy 36, pp. 183-199. Gaster og rejser: Prof. H. Frantz, Staatliches Institut fur Immunpråparate u. Nåhrmedien, Berlin, DDR (1 måned). Dr. Manfred Weitz, Medizinisch-Chemisches Institut, Universitåt Bern, Schweiz (I måned). Statsstipendiat Dr. Vladimir A. Berezin, Dnepropetrovsk, USSR (6 måneder). Nordisk Forskerrådsstipendiat Birthe Grynne, Farmakologisk Institut, Universitetet, Oslo, Norge (5 måneder). DANIDA-stipendiat Dr. Ana Cristina von Gerstenberg, Buenos Aires, Argentina (12 måneder). DANIDA-stipendiat Dr. Hee Bok Ohu, Seoul, Korea (8 måneder). Statsstipendiat Dr. Halina R. Weinrauder-Semkow, Medical Research Centre, Polish Academy of Science, Warszawa (3 måneder). Dr. Jean Pigott, University of London, U.K. (2 måneder). Dr. Irena Lorenc-Kubis, Dept. Biochemistry, Wroclaw University, Polen (3 månder). Cand.scient. J. Maffey (9 måneder). fra l/l til 1/7 1981 har lektor O. j. Bjerrum haft ophold ved Dept. Biochemistry and Molecular Biology, Northwestern University, Evanston, USA. Ole J. Bjerrum Det lægevidenskabelige Fakultet 353 Øvrige lægevidenskabelige områder 1. Institut for Human Arvebiologi og Eugenik (Arvebiologisk Institut) Stab: I professor, 11 lektorer, 1 lægelig assistent, 29 TAP'- er (heraf 14 på deltid), 1 laborantelev, 1 kontorelev. Instituttets opgaver: Humangenetikken omfatter læren om de biologiske variationer hos mennesket. Den medicinske genetik beskæftiger sig dels med årsagen til og virkningen af ændringer i arveanlæg og kromosomer, som kan medføre sygdom, og dels med forebyggelse af genetisk betingede sygdomme. En af forudsætningerne for forståelse og forebyggelse af de arvelige sygdomme er kendskab til den normale genetiske variation. Instituttets forskningsprojekter drejer sig derfor såvel om normale egenskaber som om sygdomme hos mennesket. Fælles for flere af disse projekter er bestræbelsen på at karakterisere den sygelige proces på celleniveau og muliggøre diagnose på celler hentet f.eks. fra fostervand (prænatal diagnose). Instituttets forskning har derfor såvel et teoretisk som et praktisk sigte. En sådan kombination af teoretisk og anvendt forskning er af fundamental betydning for den undervisning, der gives ved instituttet. Den humane, og herunder den medicinske genetik, repræsenterer en nøgle til mange andre medicinske fag, og er samtidig i stigende grad et almindeligt orienteringsfag med relevans for bl.a. de forskellige socialt prægede adfærdsfag. Da genetikken er et fag i voldsom ekspansion, kan den nødvendige stadige åjourføring af undervisningens indhold kun sikres ved den intime forbindelse med instituttets opgaver i teoretisk og anvendt forskning. Forskningen har endvidere betydning for instituttets andre udadrettede funktioner, den genetiske rådgivning og kromosomundersøgelserne. Gennem disse servicefunktioner opnås værdifulde kontakter med praktiserende læger og hospitalsafdelinger samt med patienter. Dette er væsentligt for undervisningen og medvirker til at integrere den teoretiske og den mere klinisk relaterede genetik. Som det videre fremgår af det følgende, har instituttet endnu en væsentlig udadrettet funktion, nemlig rådgivning til myndighederne. Her kan især peges på bistand til Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen angående kvantitativ bedømmelse af farerne ved mutagene påvirkninger fra kemikalier og ioniserende stråling, samt overvejelser angående sikkerhedskrav ved »genetic engineering«. Endelig huser instituttet en statistisk afdeling. Forskning: Arvematerialets finstruktur: De elektronmikroskopiske undersøgelser af kromosomparringen i kønscelledelingen (meiosen), specielt af det synaptonemale kompleks, fortsætter. Zygoten, pachyten og diploten stadier er sammenlignet ved hjælp af overfladespredninger og seriesnit (Annelise Wandall). Det er langt fra afklaret, hvilke sammenhænge der er mellem organisationen af kromosomernes DNA og protein og de båndmønstre, der kan iagttages på kromosomerne. En af forudsætningerne for at båndmønstrene forekommer er, at kromosomerne udsættes for proteintab. Det undersøges, hvorvidt det er muligt at påvise en sammenhæng mellem proteintab af kendt sammensætning og det resterende kromosommateriales evne til at fremtræde med båndmønstre (Bodil Lomholt). Kromosomanalyser anvendt i forskellig sammenhang: Kromosomvarianter: Et klassificeringssystem — baseret på analyse af sennepsgasfarvede kromosomvarianter fra ca. 2.000 personer - er færdigudviklet. Systemet er gennemprøvet ved blindtest, mor-barn konstellationer samt overfor HLA-systemet. Anvendt i faderskabssager giver denne undersøgelsesteknik en teoretisk og reproducerbar udelukkelse af ikke-fædre på godt 70%. Den praktiske anvendelse af systemet er nu i det væsentlige henlagt til Retsmedicinsk Institut, men samarbejdet fortsætter m.h.p. indførelse af andre kromosomfarvemetoder (Hans Giirtler, Hanne E. Hansen, Erik Niebuhr). Søster-kromatid udvekslinger: (SCE). Undersøgelserne for forekomsten af mutagene og carcinogene stoffer med SCE-teknikken er fortsat med særligt henblik på etablering af et repræsentativt kontrolmateriale (H. C. Wulf, Bent Husum, Erik Niebuhr). Kromosomsygdomme: Undersøgelsen af personer med cri du chat syndromet er midlertidig afsluttet med en redegørelse over lidelsens epidemiologiske, cytogenetiske og kliniske forhold. Den detaljerede klinisk-cytogenetiske udredning af personer med usædvanlige og/eller familiære kromosomfejl fortsætter m.h.p. profylakse og fremme af de diagnostiske muligheder (Erik Niebuhr). 354 Universitetets årbog 1981 Analyse af finger- og fodaftryksmønstre hos en du chat patienter med henblik på diagnose: Personer med kromosomabnormiteter udviser ofte usædvanlige mønstre på håndflader og fodsåler (dermatoglyfiske mønstre). Med brug af hyppighederne for sådanne mønstre og de tilsvarende fra en kontrolgruppe kan mønstrene analyseres m.h.p. en diagnostisk og en differentialdiagnostisk udnyttelse. Ved en sådan diskriminantanalyse opstilles den diskriminantfunktion (en vejet lineær kombination af mønstrene), som bedst adskiller de to grupper. For cri du chat syndromets vedkommende viser denne analyseteknik, at omkring 6 af de 21 mulige dermatoglyfimønstre på fodsålerne er informative, og at fejlklassificeringen er ca. 10 procent (Kirsten Fenger, Erik Niebuhr). Kromosomkortlægning: En central humangenetisk forskningsopgave er kortlægningen af menneskets arvestof. Flerved forstås, at man lokaliserer genetiske systemer til bestemte kromosomer og bestemmer systemernes afstande inden for kromosomerne. Opdagelsen af talrige nye genetiske systemer har givet nye muligheder for kortlægningen ved de klassiske metoder, d.v.s. ved familieog slægtsundersøgelser, hvor det størst mulige antal systemer tages i betragtning inden for de samme familier. Der er indsamlet blodprøver etc. fra ca. 1.000 familier, og dette materiale er lagret i flydende nitrogen. Ved på denne måde at have en »familiebank« i huset, kan vi komme tilbage til materialet, når der er opdaget et nyt genetisk system, som da hurtigt kan undersøges i hele materialet og sættes i relation til alle de systemer, som tidligere er undersøgt i de samme familier. I det forløbne år er kromosom nr. 9 og 19 blevet kortlagt m.h.t. 2 komplekser, nemlig ABOAK- ORM og C3-LE-DM-SE-LU-komplekset. Undersøgelsen af HLA-systemet indenfor familiematerialet er udvidet bl.a. ved anvendelse af anti-HEA DR sera, således at resultaterne nu omfatter ca. 360 familier som er informative i Bf- og/eller GEO-systemerne (Hans Eiberg, Jan Mohr, Eillian Staub Nielsen). Genetisk kortlægning af den arvelige sygdom Cystenyrer: Det umiddelbare formål med projektet er, gennem koblingsundersøgelser i udvalgte familier, at søge kortlagt hvor genet for den autosomalt dominant nedarvede sygdom Cystenyrer har sit locus. Projektet har som overordnet formål at søge den genetiske rådgivning af cystenyrefamilier bedret gennem etablering af prænataldiagnostiske muligheder evt. ved udnyttelse af koblingsundersøgelser (Søren Nørby, Hans Eiberg, Erik Niebuhr). Schizofreni - Koblingsanalyse: I en række svenske familier, undersøgt af Dr. J. A. Book, forekommer den arvelige sygdom schizofreni. Fra familiemedlemmerne er tidligere taget blodprøver, hvorfra der er lavet enzym-, serum- og blodtypebestemmelser. Med udgangspunkt i forskellige - teoretisk mulige - arvegange for schizofreni analyseres resultaterne med henblik på vurdering af, om sygdomsgenet er placeret i nærheden af ét eller flere af de steder, hvor enzym-, serum- og blodtypegenerne er placerede (Hans Eiberg, Kirsten Fenger, Jan Mohr). Analyse af arvegang for paraoxonaseaktivitet: Aktiviteten af enzymet paraoxonase er målt på blodprøver fra en række familier bestående af forældre og børn. På basis heraf undersøges det, om arvegangen er bestemt ved et enkelt eller ved flere loci. Der er tilsyneladende tale om første mulighed, og antallet af alleler på dette locus vurderes (Hans Eiberg, Jan Mohr, Arne Nielsen). Fabry's sygdom: Den systematiske undersøgelse af familier med Fabry's sygdom er fortsat, hvorved flere, ikke tidligere erkendte tilfælde, er blevet dignosticerede. De opnåede resultater viser, at hyppigheden af denne sygdom, som er vanskelig at diagnosticere klinisk, er større end hidtil antaget. Der er foretaget in vitro forsøg med henblik på at undersøge cellers optagelse af enzymet ct-galactosidase. Ved at tilsætte enzymet og Concanavalin A til det medium, hvori fibroblaster dyrkes, sker der en optagelse af enzymet i cellerne, hvilket tyder på, at optagelsen sker ved endocytose via receptorer på celleoverfladen. Der er udført forsøg med henblik på at opnå en øget optagelse, herunder undersøgelser over de forskellige isoenzymers evne til at bindes til celleoverfladen og optages i cellerne. Sideløbende hermed er der foretaget undersøgelser over de oprensede og isolerede isoenzymer med henblik på en karakterisering af disse (Eis Hasholt og Sven Asger Sørensen). Chorea Huntington: Udredningen af slægter, hvor denne sygdom forekommer er fortsat og er nær afslutningen. Herefter foretages undersøgelser af familier, hvor der kun er enkeltstående tilfælde (Helge Madsen). Den udadrettede genetiske virksomhed: Den klinisk orienterede genetiske rådgivning: Genetisk rådgivning ydes til enkeltpersoner og lamiDet lægevidenskabelige Fakultet 355 lier, der henvises til instituttet Ira alment praktiserende læger og speciallæger samt hospitalsafdelinger. Endvidere foretager instituttet opsøgende genetisk rådgivning; denne gives til personer, som kan have et arveligt sygdomsanlæg p.g.a. slægtsskab med en patient med en arvelig sygdom. Antallet af behandlede sager har i 1981 været ca. 10 pet. større end i de foregående år, hvilket utvivlsomt er udtryk for en øget interesse og forståelse for forebyggelse af arvelige sygdomme. Vedrørende kromosomsygdomme er der i det væsentlige tale om rekvireret rådgivning, der ydes som kromosomundersøgelser for bl.a. praktiserende læger og hospitalsafdelinger. Den sagkyndige bistand til anden offentlig instans: Den rådgivende virksomhed vedrørende strålebiologiske problemer i forbindelse med anvendelse af ioniserende stråling er i 1981 fortsat i nogenlunde samme omfang som tidligere. Udover løbende konsulent- virksomhed (J. Schultz-Larsen) overfor Sundhedsstyrelsen og som medlemsskab af det af miljøstyrelsen nedsatte sagkyndige rådgivende organ for beredskabsledelsen skal specielt nævnes følgende: 1. Undersøgelser over den integrerede indåndingsdosis ved ophold indendørs i forhold til udendørs under hensyntagen til filtervirkning af bygningskonstruktioner og luftskifte. (I samarbejde med Teknologisk Institut, Helsefysisk afdeling, Risø og Statens Institut for Strålehygiejne; J. Schultz- Larsen). 2. Udarbejdelsen af en samlet vurdering af ioniserende strålers biologiske virkninger, specielt til brug for miljøstyrelsen ved udarbejdelse af en sikkerhedsredegørelse for drift af kernekraftværker med vand-kølede reaktorer (J. Schultz-Larsen). Desforuden har J. Schultz-Larsen, som i tidligere år, været medlem af det af forskningsrådene nedsatte registreringsudvalg vedrørende »Genetic engineering «. Udvalget har til opgave at registrere forsknings- og andre aktiviteter inden for området, at fastsætte krav til sådanne aktiviteter med henblik på at forhindre utilsigtede virkninger for de beskæftigede, for befolkningen og for biosfæren, og at kontrollere at givne krav overholdes. Statistiske metoder i klinisk og biologisk forskning: Samarbejdet med M. Spang-Thomsen og J. Visfeldt og nu yderligere udvidet med N. Briinner vedrørende undersøgelse af vækst at tumorer transplanteret på nøgne mus og behandlet på forskellig måde er fortsat (Arne Nielsen). Samarbejdet med H. Winther Nielsen, medicinskanatomisk institut C om vinblastins og vincristins cytotoxiske virkning er fortsat (Arne Nielsen). Metodestudierne inden for medicinsk diagnose og prognose fortsætter, bl.a. med brug af data for 1.000 patienter med nyopdaget gulsot på Hvidovre hospital (COMIK-projektet, koord. ovl. Erik Juhl). Diverse statistiske modeller til adskillelse af medicinske og kirurgiske årsager til gulsot på grundlag af simple (billige) symptomer afprøves på dette datamateriale, som muligvis er det næststørste af sin art i verden. Samtidig er vi i gang med at videreudvikle og præcisere grundlaget for de metoder til sammenligning af systemer til datamat-støttet diagnostik, som vi har foreslået i artikelserien i Methods of Information in Medicine. Den er skrevet ud fra den overbevisning, at datamat-støttet medicinsk diagnostik og prognostik ikke kommer videre uden forbedrede metoder - ikke så meget til statistisk skelnen mellem grupper af sygdomstilfælde men snarere - til kvalitetsbedømmelse af statistiske diagnoseregler. Samtidig er vi i færd med at underkaste begrebet prognose en nøjere analyse, idet det lige sagte som anført også gælder prognostik; her kræves dog, at man gør sig klart hvad der ligger i ordet prognose og skelner mellem forskellige kategorier af prognostiske udtalelser. Analysen af prognostisk tankegang involverer naturligvis en mængde hensyn af beslutningsteoretisk, psykologisk og læge-rolle-mæssig art, som alle må tages i betragtning, hvis man vil udarbejde kriterier for god prognostik. Dette arbejde foregår væsentligst sammen medJDF Habbema (Rotterdam), som den vigtigste af vore internationale kontakter (J. Hilden, Carsten Thomsen). De indhøstede data om ammevaner og spædbarnsdød i København, samt om den mulige forbindelse mellem svangerskabsforebyggende midler og forbedret amning, er under olTentliggørelse (J. Hilden, F. og K. Biering-Sørensen, T.Jørgensen). Kvalitetskontrol af personers egne oplysninger om rygbesvær: i en af F. Biering-Sørensen foretaget befolkningsundersøgelse til kortlægning af ryggener er der stillet adskillige krydsspørgsmål, der tillader bedømmelse af, hvor ofte de udspurgte modsiger sig selv, enten under udfyldelsen af et og samme skema eller ved efterundersøgelse 6-12 måneder senere (J. Hilden). Et af ovl. J. Bock, Rigshospitalet, ledet projekt vedrørende tilrådeligheden af mindre omfattende kirurgiske indgreb mod carcinoma in situ vulvae fortsætter. En detaljeret redegørelse for de menneskelige gevinster, som den benyttede forsøgsplan indebærer, sammenlignet med gængse kontrollerede kliniske forsøgsplaner i de kirurgiske specialer, er under offentliggørelse (J. Hilden). En internordisk arbejdsgruppe om emnet Statistisk Forsøgsplanlægning i Overvågningen af Risikograviditeter er dannet. Der stiles efter afholdelse af et symposium om emnet i 1983 (J. Hilden). 356 Universitetets årbog 1981 Redaktionsvirksomhed: Jan Mohr har redigeret »Clinical Genetics, An International Journal of Genetics in Medicine«, Munksgaards Forlag. J. Hilden er tilknyttet redaktionen af »Medical Decision Making«. Publikationer: Andersen, ()., G. Lundsteen & E. Niebuhr, 1981: A complex four-break rearrangement between chromosomes 4 and 13 resulting in a recombinant chromosome 4. - Gytogenet. Gell Genet. 30, 3-10. Book, J. A., H. Eiberg, K. Fenger, J. Mohr & A. Rignell, 1981: FHG Syndrome - Study of Linkage with 23 Marker Systems. Freprinted in: Anders Rignell: Genetics and Symptomatology of the FHG (Book) Syndrome in a large Fedigree, Institute of the Medical Genetics, Uppsala, pp. 49-52, (Heading: Linkage Analysis) + Tables 11 and 12, pp. 74-76. Eiberg, H. & J. Mohr, 1981: Genetics of Faraoxonase. Ann. Hum. Genet. 45, 323-330. - 1981: Lod scores between FLG, FON, Gc, G3 and MNS. HGM 6, Oslo (abstract). - 1981: Linkage relations between FGF, E2 and HFA. HGM 6, Oslo (abstract). - & L. Staub Nielsen, 1981: Genetics and linkage relations of plasminogen. Dubrovnik Symposium Glin. Genet. 19, 500 (abstract). 1981: Linkage relationships between the locus for transferrin and 45 markers. HGM 6, Oslo (abstract). - & N. Simonsen, 1981: Linkage relationship between the locus for G3 and 50 polymorphic systems: Assignment of G3 to the DM-SE-LU linkage group: confirmation of G3-LES linkage: support of LES-DM synteny. 6, IGHG, Jerusalem (abstract). Giirtler, H., H. E. Hansen & E. Niebuhr, 1980: The elTiciency of HLA types and chromosome variants in Danish cases of disputed paternity. Froceedings from the 8. International Gongress of the Society for Forensic Haematogenetics, 1979, 309-314. Habbema, J. 1). F. & J. Hilden, 1981: The Measurement of Ferformance in Frobabilistic Diagnosis. IV. Utility Gonsiderations in Therapeutics and Frognostics. Meth. Inf. Med. 20: 80-96. - & B. Bjerregaard, 1981: The Measurement of Ferformance in Frobabilistic Diagnosis. V. General Recommendations. Ibid.: 97-100. Hilden, Jørgen, Arne Nielsen & Kirsten Fenger, 1981: Statistikkens forfald og lægevidenskabens. Ugeskr. Læg. 143, p. 1974. Husum, B., H. G. Wulf & E. Niebuhr, 1981: Sister chromatid exchanges in lymfocytes after anaesthesia with halothane or enflurane. - Acta anaesth. scand. 25: 97-98. - 1981: Sister chromatid exchanges in periferal lymphocytes after preoperative mammography. Radiation Research 87: 684-688. - 1981: Sister-chromatid exchanges in lymphocytes in women with cancer of the breast. Mutation Research, 85: 357-362. Mohr, J., H. Eiberg & L. Staub Nielsen, 1981: Linkage relations of the ABH-secretor system; hint of assignment to chromosome 4. HGM 6, Oslo (abstract). Niebuhr, E. & M. B. Russell, 1980: Det arvebiologiske grundlag for genetisk rådgivning. I Arvestoffets opbygning, funktion, duplikation og videreførelse til næste generationer. Bulletin NFH, 7: 23- 35. - 1981: Det arvebiologiske grundlag for genetisk rådgivning. HI: Den abnorme karyotype. Bulletin NFH, 8: 4-19. Russell M. B. & E. Niebuhr, 1981: Det arvebiologiske grundlag for genetisk rådgivning. II: Den normale karyotype. Bulletin NFH, 8: 13-24. Spang-Thomsen, M.,J. Visfeldt & A. Nielsen, 1981: Effect of Single-dose X-Irradiation on the Growth Gurves of a Human Malignant Melanoma Transplanted into Nude Mice. Radiat. Res. 85: 184-195. - N. Briinner, T. Schiødt, S. M. Thorpe & A. Nielsen, 1981: Effect of Estrone Therapy on the Growth, Receptor Level, and Histology of a Human Mammary Garcinoma Transplanted in Nude Mice. In: (G. B. A. Bastert et al., eds.) Thymusaplastic Nude Mice and Rats in Clinical Oncology. Gustav Fischer Verlag, Stuttgart, New York. Tabor, A., L. K. Jensen, G. Lundsteen & E. Niebuhr, 1981: A 5;7;12 double reciprocal translocation in a normal mother and a 5;7 translocation with a recombinant chromosome 5 in her normal child. J. Med. Genet. 18: 307-309. Wulf, H' G. & E. Niebuhr, 1980: AITinity of 'H-8- MOF to human chromosomes and cells. Acta Dermatovener. 60: 526-528. Gaster: Christina Massa (Barcelona) til 1. juli 1981. Kirsten Fenger 2. Institut for Medicinsk Mikrobiologi Stab: 1 professor, 13 A/L til forskning og undervisning, 3 A/L til klinisk bakteriologisk afdeling, 1 akademisk Det lægevidenskabelige Fakultet 357 TAP, og 57,6 TAP-slillinger, hvoraf 20,2 udelukkende er beskæftiget med bakteriologisk servicearbejde for Rigshospitalet. Til ovenstående skal lægges 4 vakante lægestillinger, som vi ikke har laet tilladelse til at genbesætte. Indledning: Medicinsk mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, organimens naturlige og erhvervede forsvar mod disse mikrobers angreb, og som selve infektionsprocesserne. Faget har 3 hoveddiscipliner: Bakteriologi, virologi og immunologi, og herunder er der en række mindre specialer om mykologi (= læren om patogene svampe), parasitologi {— læren om patogene orme og andre parasitter, som f.eks. malariaparasitten), infektionskemi incl. molekylærbiologi (= læren om de molekylære processer i såvel mikroorganismerne som værtsorganismen), og endelig som en del af immunologien; Blodtypeserologi, transplantationsimmunologi og tumorimmunologi. Hver af disciplinerne er så omfattende, at de i størrelse kan sammenlignes med fag, der i Danmark forlængst har fået selvstændinge institutter; også de mindre specialer inden for det mikrobiologiske fagområde kan fuldtud sidestilles med andre selvstændige fag. Som følge af sit store omfang er mikrobiologien - især i de senere år — blevet af fundamental betydning ikke alene for bekæmpelsen af infektionssygdomme, men også for behandlingen af en lang række andre alvorlige sygdomme. Såvel danske som udenlandske undersøgelser har vist, at ca. 25% af de patienter, der søger de praktiserende læger, lider af sygdomme, der helt eller delvist har en mikrobiologisk årsag, og infektionernes betydning for hospitalspatienterne er velkendt. Forskningen inden for disciplinen Blodtypeserologi og transplantationsimmunologi foregår på Rigshospitalet. På Institut for Medicinsk Mikrobiologi er forskningsaktiviteterne først og fremmest koncentreret om fagets tre hoveddiscipliner. Inden for disse discipliner - og også inden for de mindre specialer — vil hovedvægten variere fra at være rettet mod rent kliniske opgaver til basale, rent teoretiske problemer, men oftest vil forskningen være en naturlig blanding af både klinisk og teoretisk forskning. Dette sidste betragter instituttet som en meget væsentlig baggrund for undervisningen. Foruden at arbejde som et forsknings- og undervisningsinstitut har instituttet også til opgave at fungere som et klinisk mikrobiologisk serviceinstitut for Rigshospitalet med et arbejdsområde, der svarer til det, der pålægges de regionalafdelinger af Statens Seruminstitut, der er placeret på andre af landets større hospitaler. Den nære kontakt, der herved skabes til hospitalsafdelinger og deres patienter, er af væsentlig betydning for den integrering af klinisk og teoretisk forskning, der, som omtalt ovenfor, er til stor gavn for instituttets undervisningsfunktion. Den bakteriologiske sektion: Denne består ved Institut for medicinsk mikrobiologi af en forsknings- og undervisningsmæssig enhed med 1 videnskabelig medarbejder samt en klinisk bakteriologisk enhed med 3 videnskabelige medarbejdere, hvis virksomhed falder i 3 funktioner: Undervisning, forskning samt serviceforpligtelser med arbejde for fremmede rekvirenter. Beretningen afgives samlet for begge enheder, da samarbejdet er så integreret, at en adskillelse ikke er mulig. Til sektionen har været knyttet 2 læger og 2 medicinske studenter på frivillig basis. Herudover har en hygiejnesygeplejerske tilknyttet Rigshospitalet også fast tilknytning til den bakteriologiske enhed. Det teknisk administrative personale tilknyttet sektionen andrager 23 laboranter, 2 laborantelever, 5 kontorfunktionærer og 2 kontorelever. Serviceforpligtelser: Afdelingen fungerer som klinisk mikrobiologisk serviceafdeling for Rigshospitalet og Finseninstituttet samt enkelte andre rekvirenter. Afdelingen har i 1981 undersøgt 63.998 prøver fordelt som følger efter undersøgelseskategori: Urinprøver •23.926 Podninger 23.363 Ekspektorater 1.905 Bloddyrkninger 8.689 Sekret og eksudat 37 Fæces 98 Parasitologiske undersøgelser 331 Sektioner 623 Koncentrationsbestemmelse af antibiotika .... 4.050 Spinalvædsker 973 Dialysevandskontrol og sterilitetskontrol 1 Diverse 2 Herudover er der udenfor beregning undersøgt ca. 6000 prøver i forbindelse med videnskabeligt samarbejde med forskellige hospitalsafdelinger og praktiserende læger. Prøvetallet i forhold til sidste år viste et fald på 1,47%. Faldet er væsentligst forårsaget af afdelingens ønske om besparelser på de kliniske afdelinger i retning af at fremsende færre, men mere relevante prøver. Det skal anføres, at de prøvekategorier, der erfaringsmæssigt er mere kostbare og mere tidskrævende, er tiltaget væsentligt og stiller stadig større krav til afdelingens personale. Afdelingen har fortsat en stadig stigende kontakt med de kliniske afdelinger m.h.p. diagnostik og terapi. Deltagelse i kliniske konferencer, patienttilsyn og 358 Universitetets årbog 1981 telefonkonsultationer er væsentlige opgaver for afdelingen, men de er også tidskrævende og trækker kraftigt på afdelingens lægestab. I det forløbne år er tilset mere end 400 patienter indlagt på Rigshospitalet og enkelte andre hospitaler. Afdelingens læger har ved deltagelse i hygiejneudvalg, medicinudvalg samt i mange undervisningssituationer medvirket til at rationalisere og dermed opnå besparelser i forbrug af antibiotika og desinfektionsmidler. Arbejdet med opsporing og afbrydelse af smittekilder med det formål at bekæmpe ophobede tilfælde af hospitalsinfektioner er blevet en stor opgave, der løses i nært samarbejde med hygiejnesygeplejersken. Forskning: Afdelingen har som de tidligere år væsentligt koncentreret sin forskningsindsats omkring udviklingsarbejde inden for klinisk mikrobiologisk undersøgelsesteknik, og har benyttet den nære kontakt til de kliniske afdelinger til også at drive klinisk mikrobiologisk forskning inden for epidemiologiske og klinisk farmakologiske områder. Også forskning i almen praksis har været en af de opgaver, som afdelingen har prioriteret højt. Mag.scient. Vibeke Thamdrup Rosdahl har foretaget undersøgelser over korrelationen mellem penicillinaseproduktion og antibiotikaresistens, fagtype og resistens over for Cadmium, Arsen og Kviksølv hos Slaphylococcus aureus. Arbejdet med kortlægning af forekomsten af forskellige penicillinase-plasmider er fortsat, idet der er foretaget isolation og overførsel af plasmider. I samarbejde med overlæge Kirsten Rosendahl, overlæge Jørgen Bang og afdelingsforstander Michael Weis Bentzon er der foretaget og afsluttet undersøgelser over gentamycinresistente Slaph. aureus' følsomhed over for andre aminoglycosider. Sammen med Kirsten Rosendahl er der påbegyndt undersøgelser over fagtype 95 og dens ustabile penicillinase- plasmider, ligesom arbejdet med gentamycin- plasmider er blevet fortsat. Læge Tage Justesen har fortsat udviklingsarbejdet med henblik på transport, isolation og identifikation af anaerobe bakterier i samarbejde med læge Steen HofTmann, og to arbejder herom er indsendt til publikation. Arbejdet over profylaktisk anvendelse al metronidazol ved abdominal hysterektomi er antaget til publikation. I samarbejde med medicinsk afdeling P på Rigshospitalet er en undersøgelse over den normale bakterieforekomst i tolvfingertarmen hos 100 frivillige forsøgspersoner netop afsluttet. I samarbejde med kliniske afdelinger på Københavns amts sygehus i Gentofte og Bispebjerg Hospital undersøges bakterieforekomsten i de øvre tarmafsnit ved normale og patologiske tilstande i sidstnævnte tilfælde i samarbejde med »The Copenhagen pancreatitis study group«. Desuden undersøges bakteriefloraen fra en række patienter med acne vulgaris før og efter lokalbehandling med antibiotika i samarbejde med hudafdelingen på Rigshospitalet. En taksonomisk undersøgelse af en ikke tidligere beskrevet corynebakterie isoleret fra patientprøver foregår i samarbejde med stud. med. Hans Ersgaard. Chlamydia trachomatis er årsag til en kønssygdom, hvor symptomer og epidemiologi ganske ligner gonoré, men som er endnu hyppigere end gonoré og skal behandles med andre antibiotika. Trods et stort behov for at få diagnosticeret disse infektioner, har det ikke hidtil været muligt at fa udført dyrkning af Chlamydia i Danmark, medens det foregår rutinemæssigt mange steder i udlandet. Afdelingen har derfor skønnet det væsentligt at investere i sådanne diagnostiske metoder. Læge Jens Scheibel forestår dyrkning af Chlamydia i vævskultur samt undersøgelse af Chlamydia-antistofier med immunfluorescensteknik og er i gang med epidemiologiske undersøgelser af Chlamydias forekomst og med kontrollerede undersøgelser af forskellige behandlingsmetoder. Læge Steen HofTmann har i 1981 været tilknyttet afdelingen i forbindelse med følgende projekter: 1) Streptokoktonsillitis i almen praksis. En multipraksisundersøgelse med særligt henblik på den kliniske og bakteriologiske diagnose af streptokoktonsillitis i almen praksis, samt en vurdering af den kliniske effekt af Primcillinbehandling i 3 og 6 dage. Undersøgelsen foretages i samarbejde med René Vejlsgaard og praktiserende læge, dr.med. Carl Erik Mabeck, Institut for almen medicin, Københavns Universitet. 2) Cefotaxim kontra 3-stofsbehandling (ampicillin- meticillin-netilmicin) ved septikæmi hos patienter med lymfomer eller maligne blodsygdomme, indlagt på medicinsk afdeling. Finseninstituttet. Undersøgelsen foretages i samarbejde med l age Justesen, og fra medicinsk afdeling på Finseninstituttet læge Mads Hansen, læge Henrik Friis og overlæge, dr.med. Mogens Mørk Hansen. Læge Jette Kristiansen har fortsat sine undersøgelser over psykofarmakas virkning på bakterier. Læge Henrik Friis har foruden ovennævnte undersøgelse om Cefotaxim kontra 3-stofsbehandling i afdelingens regi beskæftiget sig med undersøgelser over forekomsten af gærsvampe ved urinvejsinfektioner, samt problematikken bag den febrile granulocytopene patient. Arbejdet inden for antibiotikaområdet har væsentligst været varetaget af læge René Vejlsgaard, der i samarbejde med en række kliniske afdelinger, har vurderet forskellige nye danske antibiotikas mulige behandlingsmæssige efiekt. Som tidligere nævnt har afdelingen prioriteret Det lægevidenskabelige Fakultet 359 samarbejdet med praktiserende læger meget højt, og foruden den igangværende multipraksisundersøgelse over streptokoktonsillitis i almen praksis har læge René Vejlsgaard i samarbejde med dr.med. Carl Erik Mabech endeligt afsluttet en undersøgelse over forekomsten af urinvejsinfektioner i almen praksis. I efteråret 1979 foretog samme en undersøgelse over antibiotikaforbruget i Danmark, ligesom de i samarbejde med Socialforskningsinstituttets »omnibus-undersøgelse « vurderede forekomsten af og opfattelsen af urinvejsinfektioner hos 5000 danskere. Disse data er for tiden under behandling. Afdelingens ansatte har i øvrigt ud over arbejdet med serviceforpligtelser over for Rigshospitalet og det forskningsmæssige i beretningsåret ydet en betydelig indsats med henblik på formidling af mikrobiologisk viden, især antibiotikas indikationsområde og rationelle anvendelse i klinikken. Dette er sket ved mange foredrag, i håndbøger og lærebøger samt ved et betydeligt engagement i lægers og sygeplejerskers videre- og efteruddannelse. Rejser: René Vejlsgaard har som konsulent for WHO opholdt sig en måned i Det fjerne Østen med henblik på planlæggelse af kurser i klinisk mikrobiologi. I juni 1981 deltog René Vejlsgaard, Tage Justesen og Vibeke Thamdrup Rosdahl som undervisere ved WHO/DANIDA kursus i Dar es Salaam, Tanzania, og i oktober 1981 afholdt samme kursus i Shanghai, Kina. Vibeke Thamdrup Rosdahl har derudover, som indbudt af WHO, deltaget som underviser på »Inter-regional training course on diarrhoeal diseases, laboratory aspects« i Dacca, Bangladesh, i marts 1981. Virologi: Klinisk virologisk afdeling: Afdelingen har i indeværende år, som tidligere, koncentreret sin indsats om udvikling og indarbejdning af nye virologiske diagnostiske metoder. Dette arbejde har medført et nært samarbejde med kliniske afdelinger, først og fremmest børneafdelingerne på Københavns amts sygehuse i henholdsvis Gentofte og Glostrup. Dr.med. Allan Hornsleth har således fortsat udviklingen af hurtigdiagnostiske metoder ved virusinfektioner i respirationsvejene. Epidemiologiske undersøgelser med anvendelse af en immunofluorescensteknik fortsætter, og udvikling af diagnostiske metoder ved hjælp af ELISA (»enzyme-linked immunosorbent assay«) finder fortsat sted, specielt hvad angår respiratorisk syncytial virus-infektioner (en del af dette arbejde udføres i samarbejde med virusafdelingerne på Statens Seruminstitut). Lic.med.vet. Per C. Grauballe har fortsat arbejdet med rotavirus-betingede gastroenteritter hos børn. Der er således foruden rutinemæssig diagnostik af disse infektioner ved hjælp af en her nyligt foretagen videreudvikling af ELISA metoden fortsat undersøgelser af det immunologiske respons dels hos børn med akutte infektioner, dels hos mødre og deres nyfødte børn. Et nærmere kendskab til disse parametre vil have betydning for vurderingen af fremtidige vacciner mod sygdommen. Arbejdet med klarlæggelse af det antigene slægtskab mellem rotavirus isoleret fra mennesker og forskellige dyrearter er fortsat i samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium. Dr.med. Bent Faber Vestergaard har med anvendelse af ELISA metoden til påvisning og typebestemmelse af herpes simplex virus (HSV) direkte i patientmateriale og til kvantitering og typebestemelse af HSV antistoffer i blodet hos inficerede mennesker fortsat sine forskellige projekter: 1) Prospektiv undersøgelse over sammenhængen mellem primær herpes genitalis og senere fremkomst af cancer cervicis uteri. I. Serologisk identifikation af kvinder med primær herpes genitalis. Dette projekt, der er anbefalet af Udvalget vedrørende multipraksis undersøgelser og modtager støtte fra Det lægevidenskabelige forskningsråd og Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, startede den I. marts 1979 og er planlagt som en 3-års undersøgelse. Præliminære resultater blev fremlagt på den 17. internationale kongres »International Association of Biological Standardization «, Lyon, Frankrig i december 1981. 2) Herpes simplex virus og uleus duodeni, en mulig ætiologisk sammenhæng. Dette projekt udføres i samarbejde med overlæge S. J. Rune, afd. F, Københavns amts sygehus, Glostrup. 3) Udredning af epidemiologien af HSV type 1 og type 2 infektioner i den danske befolkning. Denne undersøgelse udføres i samarbejde med Østerbro-undersøgelsens Børnestudie (dr. Kaas Ipsen) og Befolkningsundersøgelsen i Glostrup (dr. H. Vinterbeg og dr. F. Biering-Sørensen). Herudover har laboratoriet et bredt internationalt samarbejde med forskergrupper i England, Skotland, Holland og USA omkring udredningen af HSV infektionens epidemiologi og patologi hos mennesker. Cand.med. Jette Hesse har i samarbejde med læge Jørgen Petersen og overlæge Vagn Andersen, klinisk immunologisk laboratorium, Rigshospitalet, arbejdet med standardisering og kvantitering af transformerede Epstein-Barr virus (EBV) til brug for undersøgelser af lymfocytfunktionen hos patienter med rheumatoid arthritis. I samarbejde med læge Niels Tommerup, Kennedyinstituttet, etableres cellelinier - ved hjælp af EBV transformation - fra patienter 24 Årbog 1981 360 Universitetets årbog 1981 med arvelige sygdomme til brug for cytogenetiske studier. I samarbejde med læge Peter Skinhøj, hepatitislaboratoriet, Rigshospitalet, arbejdes på at genoptage en rutinemæssig bestemmelse af antistoffer mod EBV. Biokemisk virologisk afdeling: Dr.scient. Ib Rode Pedersen har fortsat sine undersøgelser over mæslingevirus infektioner. Projektets formål er at udforske persisterende mæslingevirus infektioner i cellekulturer og i organismen. I organismen vil den permanente infektion kunne føre til immunologisk betingede sygdomme på grund af virusantigenerne i cellerne, eller fordi der dannes immunkomplekser. Disse sygdomme kan udvikle sig langsomt mange år efter den primære infektion og kan eventuelt fa et fatalt forløb. Mæslingevirus infektionen i vævskulturer undersøges ved hjælp af immunologiske og biokemiske metoder med henblik på at fa klarlagt, hvordan den persisterende infektion etableres og reguleres. Desuden undersøges mæslingevirus infektionen hos forskellige patienter i samarbejde med overlæge C. Mordhorst, Statens Seruminstitut, og en eventuel sammenhæng mellem dissemineret sclerose og mæslinge virus undersøges i samarbejde med læge Ib Zeeberg, neurologisk afd. Kommunehospitalet og Rigshospitalet. Dr.scient. Bodil Norrild har fortsat sine analyser af herpes simplex virus glykoproteiner og deres antigene egenskaber. Som følge af infektion af vævskulturceller med herpes simplex virus produceres en række virusproteiner. Nogle af disse er glykoproteiner, som bl.a. findes indbygget i de inficerede cellers plasmamembran. Antigenernes tilstedeværelse på overfladen af inficerede celler er vist ved anvendelse af forskellige immuncytotoksiske reaktioner, og da individuelle virusproteiner kan deltage i den immunologiske destruktion af inficerede celler, har metoden fundet anvendelse til identifikation af de individuelle virale proteiner, der udtrykkes på overfladen af de inficerede celler efter infektion med forskellige virusstammer. Endvidere arbejdes med udvikling af nye metoder, som kan give yderligere oplysninger om proteiners antigene sites. Samtidig fortsætter projektet »Undersøgelse af herpes simplex virus type 2's betydning for udvikling af cervix cancer«, der er opstillet som et nordisk samarbejde. Målsætningen er at belyse den eventuelle årsagssammenhæng mellem udvikling af cervix cancer og en tidligere infektion med herpes simplex virus type 2 ved undersøgelse af forskellige biologiske parametre. Cand.scient. Bente Langvad Hansen har i samarbejde med læge C. Hagen, Hvidovre Hospital, og lektor G. N. Hansen undersøgt rottehjerner for tilstedeværelse af hypofysehormoner. I samarbejde med førnævnte, samt overlæge P. Brodersen, Frederiksborg amts sygehus, læge M. Hansen og civilingeniør Lotte Hummer er der foretaget hormonmålinger i serum fra enkelte udvalgte patienter. Under immuncytokemiske undersøgelser af hypofyserne hos en række primitive fisk har det vist sig, at to af hypofyseforlapshormonerne (væksthormon og prolaktin) tilsyneladende også findes i hjernen. I de seneste år har man opdaget flere hormonlignende stoffer i hjernen, og hver ny tilføjelse til de i forvejen kendte vil kun være medvirkende til en bedre forståelse af, hvorledes hjernen er organiseret, og forhåbentlig også af hvorledes den arbejder. Med en sådan viden - som i dag allerede er et stykke på vej - vil man få bedre forståelse for, hvorledes forskellige sygdomstilstande i hjernen eventuelt kan opstå og måske tænkes behandlet (f.eks. med stofTer, som ligner de naturligt forekommende). Resultatet fra den primitive fisk er blevet gentaget på et højt udviklet pattedyr (rotte), og herfra er springet til menneske kun kort. Disse hormonagtige stoffer, som findes i nær tilknytning til nervesystemet, viser sig sandsynligvis at være biologisk fundamentale regulatorer, idet de også findes hos laverestående dyr som f.eks. insekter. I denne forbindelse er påbegyndt en undersøgelse af materiale fra mennesker, d.v.s. patienter med sygdomme, som kan formodes at have forbindelse med nævnte stoffer. Infektionsimmunøiogi og immunopatologi: Professor, dr.med. Mogens Volkert, dr.med. Klaus Bro-Jørgensen, Dr.med. Ole Marker og cand.med. Allan Randrup Thomsen har fortsat deres studier af T-lymfocyternes funktioner i den LCM virusinficerede organisme. Den murine LCM virusinfektion har længe tjent gruppen som en overordentlig værdifuld forsøgsmodel til belysning af infektionsimmunologiske problemer ved virusinfektion. Det kan således nævnes, at deres iagttagelser Ira LCM virusinfektionen har bidraget 1) til forståelsen af kroniske immunotolerante virusinfektioner, 2) til indsigten i T-lymfocyternes helt afgørende betydning i patogenese og forsvar ved virusinfektioner, samt 3) til afklaringen af årsagerne til den generelle immunsuppression, der ledsager virusinfektioner. Formålet med det igangværende projekt er at videreføre studiet af T-lymfocyternes funktion i den LCM virusinficerede organisme — i lyset af de seneste års betydelige fremskridt i udforskningen af disse celler. 1-lymfocyterne må i dag opfattes som bestående al flere forskellige subpopulationer med vidt forskellige delfunktioner: T-celleforstadier, cytotoksiske T-celler, lymfokinproducerende DTH-T-celler, hjælper-1 - celler, suppressor-T-celler. Med vort kendskab til Ilymfocyternes helt afgørende rolle i det antivirale immunsvar og i den virale immunsuppression finder Det lægevidenskabelige Fakultet 361 vi det særdeles relevant at søge at kortlægge disse forskellige T-celle-subpopulationers funktion i den LCM virusinficerede organisme. Dr.med. Flemming Guttier har i samarbejde med dr.med. Klaus Bro-Jørgensen og cand.med. Allan Randrup Thomsen undersøgt den immunsupprimerende virkning af cancercellevækst i mus. Inokulation af celler fra spontant opståede, transplantable murine tumorer supprimerer næsten totalt stimuleringen af cytotoksiske lymfocyter rettet mod andre tumorceller, der inokuleres 10 dage senere. Det cellemedierede immunsvar mod infektion med LCM virus eller influenza virus halveres. Dette gælder ligeledes det cellemedierede immunrespons ved såvel in vivo som in vitro stimulering med alloantigener. Endvidere er den T-celle afhængige stimulering af antistofproduktion mod fareerytrocyter halveret, hvorimod den T-celle afhængige, forsinkede hypersensitivitetsreaktion (DTH-reaktionen) mod fareerytrocyter og mod LCM virus tilsyneladende er upåvirket. Cancercellevækst synes således at supprimere en række T-celle afhængige immunreaktioner, men ikke DTH-reaktionen. Små inokula af syngene cancerceller i mus' trædepuder giver meget sjældent tumorvækst. Efter 1-2 måneders forløb ses let forstørrede regionale lymfeknuder. Disse lymfeknuder indeholder cytotoksiske celler, antagelig bl.a. af NK-typen (»naturlige drabsceller«), idet lymfocyterne in vitro også lyserer andre ''Cr-mærkede cancerceller. Allergi: Cand.pharm. Lise Lundberg har videreført indavlen af de gennem en årrække udviklede marsvinestammer (int. reg. IMM/S og IMM/R) med henholdsvis højt og lavt niveau af astmatisk respons ved inhalation af ovalbumin. De avlede marsvin har været anvendt i nedennævnte projekter. »Udvikling af immuntherapi med anvendelse af den astmafølsomme stamme IMM/S, 740 som dyremodel «. Forsøgene med at opstille en egnet dyremodel med anvendelse af ovalbumin som antigen er videreført (omtalt udførligere i »Årbogen for Københavns Universitet, 1980). Som forløber for kliniske afprøvninger på mennesker er denne dyremodel gennemprøvet med anvendelse af mere relevante humanpatogene allergener, og hyposensibiliseringsforsøg hermed samt med kemisk modificerede allergener foregår efter de retningslinier, der er angivet for mennesker. Samtidig fortsættes undersøgelserne af den eventuelle udvikling af granulomer i hud og lunger ved hyposensibiliseringen og de gentagne bronchial- provokationer med allergen. Forsøgene udføres i samarbejde med læge P. Ibsen, cand.scient. P. Lind og dr.scient. H. Løwenstein, Proteinlaboratoriet. I samarbejde med læge Chr. Mogensen, Rigshospitalet, er foretaget kvantitative og morfologiske studier af mukøse elementer i trachealslimhinden. Der foreligger undersøgelser af normalt humant væv, men kendskabet til eventuelle ændringer i forbindelse med sygdomsprocesser er derimod ringe. Projekterne »Immungenetiske undersøgelser på indavlede marsvin« og »Undersøgelser over det immunologiske grundlag for eksperimentel astma hos indavlede marsvin med særligt henblik på det cellulære immunapparats regulerende funktion« er fortsat efter de retningslinier, der er udførligere beskrevet i »Årbogen for Københavns Universitet, 1980) og med de samme medarbejdere. Den til undersøgelserne nødvendige krydsavl mellem stammerne IMM/S og IMM/R, samt tilbagekrydsningsavlen til parentalstammerne er etableret. De fremavlede hybriders astmatiske respons og immunrespons til dnp-pll, ga og gt er målt og sammenlignet med resultater af lignende målinger foretaget på marsvin fra parentalstammerne. Parasitologi: Cand.med.vet. Osv. Peter Settnes har fortsat sin undersøgelse af forekomsten af Pneumocystis carinii i Danmark. Materiale fra katte og hunde er undersøgt i samarbejde med lektor E. Hasselager, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Materiale fra større vildtlevende pattedyr, bl.a. ræve er undersøgt i samarbejde med dyrlæge B. Clausen, Statens Veterinære Serumlaboratorium. Undersøgelsen af humant materiale er fortsat i samarbejde med lektor J. Genner. Der arbejdes på at udvikle en serologisk påvisningsmetode. I samarbejde med professor M. Simonsen, Institut for eksperimentel immunologi er foretaget undersøgelser af Ea-B systemets (histocompatibility) allelers betydning for genetisk resistens mod Marek's sygdom. Undersøgelser af en relation mellem virus og virusinducerede membranantigener og Ea-B systemet i Marek's sygdom foregår i samarbejde med laboratorieleder H. Brogren. Redaktionel virksomhed: Dr.med. René Vejlsgaard er redaktør af Medicinsk årbog, samt medlem af redaktionskomiteen for Danish Medical Bulletin, Nordisk Medicin, og Lægeforeningens medicinfortegnelse. Dr.med Hemming Guttier er medredaktør af Journal of Inherited Metabolic Disease. Dr.med. Bent Faber Vestergaard er medlem af Editorial Board, Journal of Clinical Microbiology. 24* 362 Universitetets årbog 1981 Hædersgaver: Dr.med. Bent Faber Vestergaard har modtaget Essex prisen for sit arbejde med herpes simplex virus. Dr.scient. Bodil Norrild modtog en del af Poul Astrup Legatet 1981. Publikationer: Brogren, C H., Settnes, O. P., Bulow V. v., Berjonneau, C & Simonsen, M. 1981: A chicken T-lymphoma derived cell line expressing, la-like antigens. 14th International Leucocyte Culture Conf., Heidelberg. Ebbesen, P., Vestergaard, B. F., Ting, R., Haahr, S., Genner, J. & Svejgaard, A. 1981: In vitro susceptibilities of normal human skin fibroblasts to oncoviruses, ånd the decreased susceptibility to HSV of fibroblasts from untreated Hodgkin's patients. Br. J. Cancer, 43: 856-863. Ersgaard, H. & Vejlsgaard, R., 1981: The case against chloramphenicol. Månedsskr. prakt. Lægegern. 59: 659-65. Frimodt-Møller, C. & Vejlsgaard, R. 1981: Pivmecillinam plus pivampicillin in complicated urinary tract infection. Double-blind comparison of the combination pivemecillinam/pivampicillin and pivmecillinam alone in patients with urinary tract infection. J. Int. Med. Res. 9: 283-87. Geisler, C., Ernest, P. & Vejlsgaard, R. 1981: Candida pericarditis in a patient with leukemia. Scand. J. Haematol. 27: 75-78. Goldstein, K. & Rosdahl, V. T. 1981: High concentration of ampicillin and the eagle effect among Gram-negative rods. Chemotherapy 27: 323-327. Graubaulla, P. C., Vestergaard, B. F., Meyling, A. & Genner, J. 1981: Optimized enzyme-linked immunosorbent assay for detection of human and bovine rotavirus in stools: Comparison with electron- microscopy, immuno-electro-osmophoresis, and fluorescent antibody techniques. J. Med. Virol. 7: 29-40. - Vestergaard, B. F., Meyling, A. & Genner, J. 1981: Comparison of diagnostic procedures for bovine rotavirus. In P. W. de Leeuw & P. A. M. Guinée: Laboratory Diagnosis in Neonatal Calf and Pig Diarrhoe. Current Topics Vet. Med. Animal Sci. 13: 58. Martinus Nijhofl Publ. The Hague/ Boston/London for C.E.C. - Hjelt, K., Krasilnikoff, P. A. & Schiøtz, P. C). 1981. ELISA for rotavirus-specific secretory IgA in human sera. Lancet II: 588-589. Hansen, B. L., Vestergaard, B. F. & Hansen, G. N. 1981. Production of monospecific antibodies to varicella zoster virus antigen in rabbits tolerant to human IgG and immunized with antigen immunoprecipitated with human IgG from zoster reconvalescent sera. J Imm. Meth. 43: 283-290. Hansen, G. N. & Hansen, B. L. 1981: Comparative immunocytochemical localization of prolactin and somatropin in the pituitaries of Lepidosiren paradoxa, Rana temporaria, and Abystoma mexicanum. Cell Tiss. Res. 217: 127-141. HolTman, S., Ersgaard, H. & Vejlsgaard, R. 1981. Salmonella - urinvejsinfektion. Ugeskr. Læg. 143: 3053-54. Hornsleth, A., Grauballe, P. C., Friis, B., Genner, J. & Pedersen, I. R. 1981: Production of antiserum to respiratory syncytial virus polypeptides: Application in enzyme-linkedimmunosorbent assay. J. Clin. Microbiol. 14: 501-509. - Brenøe, B., Friis, B., Knudsen, F. U. & L'ldall, P. 1981: Detection of respiratory syncytial virus in nasopharyngeal secretion by inhibition of enzyme- linked immunosorbent assay. J. clin. Microbiol. 14: 510-515. Ibsen, P., Lundberg, L., Lind, P. Løwenstein, H. & Weeke, B. 1981: Specific desensitization in inbred guinea pigs. Int. Archs. Allergy app. Imm. 66, suppl. 1, 64-66. Jensen, P. V., Hansen, B. L., Hansen, G. N. & Thomsen, E. 1981. Vitellogenin and Vitellin from the blowfly Calliphora vicina: Occurrence, purification and antigenic characterization. Insect Biochem. vol. II, 129-135. Kristensen, J. & Scheibel, J. H. 1981: Sclerosing lymphangitis of the penis. Possible chlamydial aetiology. Acta Dermatovener (Stockholm) 61: 455- 456. - & Scheibel, J. H. 1981: Akut epididymitis. Ugeskr. Læg. 143: 3050-3052. Kristiansen, J. E. H. 1981: Er klorpromazin og andre fenotiaziner tillige kemoterapeutika. Ugeskr. Læg. 143: 1900-1904. Lykkegaard Nielsen, M., Moesgaard, F. & Scheibel, J. H. 1981: Antibiotikaprofylakse i kirurgisk gastroenterologi. IL Galdevejskirurgi. Ugeskr. Læg. 143: 1823-1826. - Moesgaard, F. & Scheibel, J. H. 1981: Antibiotikaprofylakse i kirurgisk gastroenterologi. III. Ventrikelkirurgi. L'geskr. Læg. 143: 1826-1829. - Moesgaard, F. & Scheibel, J. H. 1981. Antibiotikaprofylakse i kirurgisk gastroenterologi. V: Colon- og rektumkirurgi. Ugeskr. Læg. 143: 3446- 3451. - Moesgaard, F., Gerstenberg, T. C., Justesen, T. & Scheibel, J. H. 1981: Wound sepsis after elective cholecystectomy. Restriction of prophylactic antibiotics to risk groups. Scand. J. Gastroenterol. 16: 937-940. Marker, O. 1981: T-cellemedieret immunitet ved den murine infektion med lymfocytær choriomenningitis virus. Disputats. FADL København, Arhus, Odense. Det lægevidenskabelige Fakultet 363 Mendis, Laliltha N., Best, J. M., Senarath, L., Chiphangwi, ]., Vestergaard, B. F. & Banatvala,J. E. 1981: A geographical study of antibodies to membrane antigens of HSV-2-infected cells and HSV- 2-specific antibodies in patients with cervical cancer. Int. J. Cancer. 28. 535-542. Meyhoff, FF H., Nordling, Gammelgaard, P. A. & Vejlsgaard, R. 1981: Does antibacterial ointment applied to urethral meatus in women prevent recurrent cystitis? Scand. J. Urol. Nephrol. 15: 81-83. Moesgaard, F., Lykkegaard Nielsen, M. & Scheibel, J. H. 1981: Antibiotikaprofylakse i kirurgisk gastroenterologi. IV. Appendektomi. Ugeskr. Læg. 143: 1830-1832. Norrild, B., Pedersen, B, & Roizman, B. 1981: Immunological reactivity of Herpes Simplex Virus 1 and 2 polypeptides electrophoretically separated and transferred to DBM paper. Infection and Immunity 31: 660-667. Pedersen, 1. R. 1981: Structural components and replication of arenaviruses. Disputats. FADL København, Århus, Odense. - & Mordhorst, C. H. 1981: AlFinity of measles virus proteins to concanavalin A as evaluated by crossed immunoelectrophoresis. In Lectins, Biology and Biochemistry. T. C. Bøg-FIansen ed., W. de Gruyter, Berlin, p. 395-399. Pereira, L., Dondero, D., Norrild, B. & Roizman, B. 1981: Differential immunologic reactivity and processing of glycoproteins gA and gB of Flerpes Simplex Viruses 1 and 2 made in Vero and HEp-2 cells. Proc. Natl. Acad. Sci. USA, 78: 5202-5206. Rosendal, K., Bang, J. & Rosdahl, V. T. 1981: Occurrence of gentamicinresistant Staphylococcus aureus in Denmark. 1. J. Jeljaszewicz (ed.) Staphylococci and Staphylococcal Infections. Gustav Fischer Verlag, Stuttgart, New York. - Bang, J. & Rosdahl, V. T. 1981: Gentamicin-resistant Staphylococcus aureus strains isolated in Denmark in 1979. Acta path. microbiol. scand. Sect. B. 89: 185-191. Scheibel, J. H. 1981: Chlamydiainfektioner - diagnose og behandling. In: Medicinsk Årbog. Ed.: René Vejlsgaard, pp. 63-71. - Lykkegaard Nielsen, M. & Moesgaard, F. 1981. Bio-assay of clindamycin in bile. Chemotherapy, 27: 85-88. - Lykkegaard Nielsen, M. & Moesgaard, F. 1981: Antibiotikaprofylakse i kirurgisk gastroenterologi I: Principper for forebyggelse af endogen sårinfektion. Ugeskr. Læg. 143: 1820-1823. Thorup Andersen, J., Walter, S. & Vejlsgaard, R. 1981: A clinical and bacteriological trial with demcthyl- sulfoxide (DMSO) in the treatment of severe detrusor hyperreflexia. Scand. J. Urol. Nephrol. Suppl. 60: 63-65. Tommerup, B., Mogensen, F., Schmidt, A. & Justesen, T. 1981: koledokoduodenostomi og sfinkteroplastik for benigne galdevejsobstruktioner. 1981. Ugeskr. Læg. 143: 1148-1151. Vejlsgaard, R. 1981: Gode råd i en sparetid (leder). Ugeskr. Læg. 143: 1849-1850. - & Friis, H. 1981: Urinvejsinfektioner fremkaldt af gærsvampe. Ugeskr. 143: 3029-3032. Rejser: Lic. med. vet. Per C. Grauballe har i en uge i juni undervist ved et DANIDA/WHO kursus i Tanzania. Dr. scient. Bodil Norrild har været gæsteforelæser ved University of Chicago, USA, i juni måned. Gæster: A. Fagbami, D. V. M., Ph.-D, Nigeria, har arbejdet 4 måneder på instituttet som DANIDA stipendiat. Dr. Chen Zhong, Peking, har fra foråret arbejdet på instituttet som DANIDA stipendiat. Mogens Vol ker t 3. Den dermatologiske Samling Stab: Ved Rigshospitalets dermatologiske afdeling H er ansat 1 professor, 2 eksterne lektorer og 4 kliniske lektorer. Forskningsvirksomhed: Afdelingens ansatte har i nogen udstrækning holdt foredrag ved hospitaler og institutter i ind- og udland. Medarbejderne har videnskabeligt behandlet emner indenfor klinisk dermatologi og venerologi, mesenkymologi, dermato-patologi, biokemi, immunologi, endokrinologi, infektionsdermatologi og mykologi. Publikationer: Asboe-Hansen, G., 1981: Reiter's syndrome. I Festskrift i anledning af professor, dr.odont. J. J. Pindborgs 60 års fødselsdag. — 1981: Sklerodermi. I Sandoz' serie om reumatiske sygdomme, vol. 3, ed. P. Halberg & j. Friis, p. 27. Christiansen, J. V., Hino, H., Møller, R., Reymann, F. & Schmidt, H., 1981: Treatment of Darier's 364 Universitetets årbog 1981 disease with systemic RO 10-9359 (Tigason ) - a retinoic acid derivative. I Retinoids, ed. C. E. Orfanos. Springer Verlag, p. 423. - Holm, F., Møller, R., Reymann, F. & Schmidt, H., 1981: Treatment of dyskeratosis follicularis Darier with the retinoic acid derivative RO 10- 9359 (TigasonR). Dermatologica 163; 164. Heiberg, J. K. & Svejgaard, E., 1981: Toxic hepatitis during ketoconazole treatment. Brit. med. J. 283: 825. Henriksen, O. & Kristensen, J. K., 1981: Reduced systolic blood pressure in fingers of patients with generalized scleroderma (acrosclerosis). Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 531. Higashida, T., Hino, H. & Kobayasi, T., 1981: Desmosomes in pemphigus vegetans. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 107. Hino, H. & Asboe-Hansen, G., 1981: Haarinfektion durch Filze. Euromed 21: 15. - Kobayasi, T. & Asboe-Hansen, G., 1981: Size of desmosomes and hemidesmosomes in normal human epidermis. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 279. Høyer, H. & Weismann, K., 1981: Systemische Zinktherapie in der Dermatologie. Euromed 21: 12. - & Weismann, K., 1981: Granuloma venereum — eine seltene importierte Geschlechtskrankheit. Hautarzt 32: 374. Kassis, V., Weismann, K. & Kirkegaard, J., 1981: Akut høretab og svimmelhed ved sekundær syphilis. Ugeskr. Læg. 143: 2591. Kobayasi, T. & Hentzer, B., 1981: Ultrastructure of human keratinocyte growth in vitro. J. cutan. Path. 8: 147. Kristensen, J. K., 1981: Influence of orthostatic pressure changes on blood flow in fingers in generalized scleroderma. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 71. - 1981: Regional differences in microvascular responses in generalized scleroderma. Acta derm - venereol. (Stockh.) 61: 257. - 1981: Evidence for sympathetic neuropathy in generalized scleroderma. Clin. Fhysiol., Suppl. 1, p. 84. - 1981: Blood flow in fingers in generalized scleroderma with Raynaud's phenomenon: Influence of arterial blood pressure reduction and proximal vasodilatation. J. invest. Derm. 77: 373. - & Scheibel, J., 1981: Sclerosing lymphangitis of the penis: A possible chlamydia aetiology. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 455. Schiødt, M., Holmstrup, F., Dabeisteen, E. & Ullman. S., 1981: Deposits of immunoglobulins, complement, and fibrinogen in oral lupus erythematosus, lichen pianus, and leukoplakia. Oral Surg. 51: 603. Serup, J., 1981: Eksfoliativ erythrodermi efter Helsingør- piller og accidentel provokation med efedrin næsedråber. Ugeskr. Læg. 143: 1660. - & Weismann, K., 1981: Erythema multiforme ved mycoplasma pneumoniae infektion. Ugeskr. Læg. 143: 2589. Stahl, D. & Veien, N. K., 1981: Girculating antibodies in rabbits against a Kveim material. Arch. derm. Res. 270: 77. Ullman, S. & Halberg, F., 1981: Hudforandringer ved reumatiske sygdomme. I Sandoz' serie om reumatiske lidelser, vol. 4, ed. F. Halberg & J. Friis, p. 41. Veien, N. K., Morling, N. & Svejgaard, E., 1981: In vitro nickel binding to mononuclear cells in peripheral blood. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 64. Verdich, 1981: Granulomatous reaction in a red tattoo. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 176. Weismann, K., 1981: Cimetidin og kokarder. Ugeskr. Læg. 143: 2170. - & Hagdrup, H. K., 1981: Hair changes due to zinc deficiency in a case of sucrose malabsorption. Acta derm.-venereol. (Stockh.) 61: 444. - Secher, L., Kobayasi, T. & Asboe-Hansen, G., 1981: Granulomatosis disciformis chronica et progressiva (Miescher-Leder). Hautarzt 32: 538. G. Asboe-Hansen 4. Medicinsk-historisk Museum Stab: 2 lektorer, 1 assistent, 1 lithograf, 1 konservator, 1 vagtmester, 1 museumsbetjent, 4 rengøringsassistenter, 2 omvisere, 5 konsulenter. Museet: Museet forvalter de videnskabelige samlinger af medicinsk- historisk karakter ved Københavns Universitet, således at samlingerne er registreret i overensstemmelse med international sædvane og som forskningsmateriale står til rådighed for forskningen. Museets opgaver omfatter tillige opretholdelsen af en olTentlig tilgængelig udstilling til belysning aflægevidenskabens udvikling. Hertil knytter sig foredrag, publikationer og vejledning af publikum og samarbejde med andre museer. I beretningsperioden har museet medvirket med genstande og billeder i flere særudstillinger. Bredeudstillingen fra 1978/79 »Det farlige Liv« har således været vist i Skive, Haderslev, Kolding og Rønne, Det lægevidenskabelige Fakultet 365 og overalt har interessen hos publikum været stor. Denne vandreudstilling har været lulgt op af en foredragsvirksomhed fra museet. Desuden har museet medvirket ved Københavns Bymuseums udstilling i anledning af Dansk Ligbrændingsforenings 100 års jubilæum. Endelig arrangerede museet i egne lokaler en særudstilling i anledning af FN's handicapår, hvor vi har vist forskellige slags ældre proteser, briller samt gamle og nye høreapparater. Internt er museets røntgenafdeling fortsat under genopstilling. Samtidig foretages en gennemgribende nyregistrering, hvor museets konsulent har ydet en stor indsats ved indsamling af informationer om museets røntgenapparatur. Desuden har museet iværksat en indsamling af mikroskoper, som for tiden registreres og opstilles i en nyindrettet studiesamling i forbindelse med professor, dr.med. Harald Moe's undersøgelse af mikroskoper i Danmark. Endelig er museet igang med at indrette en egentlig studiesamling for anæstesiapparatur og i forbindelse hermed at nyregistrere bestanden med stor hjælp af professor, dr.med. Ole Secher. Museets historiske arkiv og bibliotekets store særtryksamling er fortsat under registrering, og billedsamlingen nyordnes. Museet har i beretningsperioden som gaver modtaget 166 genstande, 478 billeder og anskaffet 786 bøger. Museets oflentligt tilgængelige udstillinger med faste åbningstider tirsd., torsd. og sønd. har haft 7.491 besøgende. Forskning: Anna-Elisabeth Bråde: Den danske folkemedicins kilder og disses indbyrdes afhængighed, belyst ved analyse og sammenligning af trykte og utrykte optegnelser i danske samlinger, herunder lægers populærmedicinske skrifter. Anna-Elisabeth Bråde: Kvaksalverlovgivningen i Danmark med en analyse af retssagerne i det 19. årh. Jørgen Koch: Det kgl. kirurgiske Akademi's instrumentsamling. En analyse med henblik på originalitet og ydre påvirkning. Redaktionsvirksomhed: Anna-Elisabeth Bråde: virker som medredaktør af Dansk medicinhistorisk Årbog. Publikationer: Anna-Elisabeth Bråde: The Danish Folk Medicine. A Research Project. XXVII Congreso Internacional de Historia de la Medicina. Actas. Barcelona 1981. Bd. 2, s. 458 IT. Anna-Elisabeth Bråde: Medicinsk-historisk Museum. 1800-tallet. Kulturhistorisk Magasin. 2. årg. 1981, s. 7 IT. Jørgen Koch 5. Panum Instituttets Fællesafdeling Til Panum Instituttet, Rådmandsgadekomplekset og Rockefellerkomplekset er knyttet en række virksomheder, der er fælles for følgende institutter: Panum Instituttet: Biokemisk Institut A, Biokemisk Institut B, Biokemisk Institut C, Medicinsk-fysiologisk Institut A, Medicinsk-fysiologisk Institut B, Medicinsk-fysiologisk Institut C, Institut for Biofysik, Medicinsk-anatomisk Institut A, Medicinsk-anatomisk Institut B, Medicinsk-anatomisk Institut C, Neurofysiologisk Institut. Rådmandsgadekomplekset: Medicinsk-kemisk Institut; Medicinsk-fysiologisk Institut B, Rådmandsgadeafdeling; Institut for human arvebiologi og eugenik, Rådmandsgadeafdeling; Proteinlaboratoriet. Stab: Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, 1V2 dyrlæge, 6 heltidsstillinger, fordelt på 8 personer, heraf 6 assistenter og 2 kontorassistenter, 1 rengøringsleder, 1 varmemester (Rockefellerkomplekset), 1 varmemesterassistent (Rockefellerkomplekset), 21 dyrepassere, 8 betjente, 66 deltidsrengøringsassistenter, 1 fotograf, 1 deltidsbibliotekar, 2 langtidsledige dyrepassere, 1 langtidsledig laborant og 1 elev. Til drift og vedligeholdelse af Panum Instituttets bygninger findes en driftsafdeling, hørende under Universitetets tekniske forvaltning. Fællesafdelingens arbejdsområder: Administrationskontor, herunder lokalereservation og regnskabsafdeling. Fællesbibliotek til internt brug. Centralværksted. Dyrehus. EDB-faciliteter. Elektronikværksted. Fotografisk atelier. Omstillingsbord. Rengøring. Tjenestekørsel. Teknisk tegning. Trykkeri. Varemodtagelse og intern transport. 366 Universitetets årbog 1981 Fællesa/delingens bestyrelse: Lektor Jørgen Funder (formand), Medicinsk-fysiologisk Institut A; cand.med. E. Niebuhr, Arvebiologisk Institut (Rådmandsgade); lektor B. Quistorlf, Biokemisk Institut A; lektor, dr.phil. Sune Frederiksen, Biokemisk Institut B; lektor O. Norén, Biokemisk Institut C; lektor, dr.med. C. Garbarsch, Medicinsk- anatomisk Institut A; lektor Morten Møller, Medicinsk-anatomisk Institut B; lektor Karin Nilausen, Medicinsk-anatomisk Institut C; ingeniør Flemming Neumann, Medicinsk-fysiologisk Institut B; professor, dr.med. N. A. Thorn, Medicinsk-fysiologisk Institut C; lektor, cand.mag. J. Christodersen, Medicinsk-kemisk Institut; lektor Poul Dyhre Poulsen, Neurofysiologisk Institut; lektor T. C. Bøg- Hansen, Proteinlaboratoriet; lektor, dr.med. Jens O. Wieth, Institut for Biofysik; rengøringsassistent Bodil Andersen, dyrepasser Connie Andersen, dyrepasser Ulla Dansberg, betjent Bjarne Eriksen, dyrepasser Holger Havmand, rengøringsassistent Birgit B. Jansen, varmemester E. V. Jensen, betjent René Junnov, assistent Benny Kolind, betjent Leif Nielsen, betjent H. W. Poulsen, dyrepasser Palle Thomsen, Fællesafdelingen; elektriker Jørgen Wix Nielsen, rørlægger Torben Olsen, Driftsafdelingen. J. Funder Det lægevidenskabelige Fakultet 367 De kliniske sektioner: 1: Klinisk sektion III: Rigshospitalet A næsthesiafdel ingen : Publikationer: Astrup, J., Skovsted, P., Gjerris, F., Sørensen, H. Rahbek, 1981: Increase in extracellular potassium in the brain during circulatory arrest: ElTects of hypothermia, lidocaine and thiopental. — Anesthesiology 55: 256-62. Bille-Brahe, N.E., Engell, H.C., Sørensen, M.B., 1981: Prophylactic digitJ'^tion preoperatively of patients with arteriosclerotic heart disease. — Surg. Gyn. Obstet. 152: 183-86. EickholT, J.H., Jacobsen, E., 1980: Correlation of transcutaneous oxygen tension to blood flow in heated skin. — Scand. J. Clin. Lab. Invest. 40: 761- 65. - Isihara, S., Jacobsen, E., 1980: ElTect of arterial and venous pressures on transcutaneous oxygen tension. - Scand. J. Clin. Lab. Invest. 40: 755-60. Henriksen, L., Hjelms, E., Rygg, I.H., Skovsted, P., Lindeburg, T., 1981: Cerebral blood flow measured in patients during open-heart surgery using intraarterially injected Xenon - 133: The eflect of rewarming on cereLral blood flow. — J. Cerebral Blood Flow Metabolism. 1, Suppl. I: 532-33. Lang-Jensen, T., Sørensen, M.B., Jacobsen, E., 1980: Clinical expierence with transcutaneous aorto-velocity measurements. - Proc. VHth World Congress of Anaesthetiologists, Hamburg 1980. - Exerpta Medica, Amsterdam 1981: 669- 72. - 1981: Ultralyds-Doppler. En ikke-invasiv metode til måling af blodstrømmens hastighed og systoliske tidsintervaller. — Ugeskr. Læger 143: 666-70. Lindeburg, T., Larsen, V., Kehlet, H., Jacobsen, E., 1981: Respiratory, analgesic and endocrine responses to an enkephalin analogue in normal man. - Acta Anaesth. Scand. 25: 254-57. Rem, J., Møller, I.W., Brandt, M.R., Kehlet, H., 1981: Influence of epidural analgesia on postoperative changes in various serum enzyme patterns and serum bilirubin. - Acta Anaesth. Scand. 25: 142-45. - Feddersen, C., Brandt, M.R., Kehlet, H., 1981: Postoperative changes in coagulation and fribinolysis independent of neurogenic stimuli and adrenal hormones. - Br. J. Surg. 68: 229-33. Rube, N., Secher, N.H., Lodberg, F., Secher, O., 1979: Specificity of curare and fatigue for the tonic component of the isometric leg muscle contraction mechanogram. - Adapted physical activitiel. Bruxelles, nov. 1979. - Editions de L université de Bruxelles 1981: 237-51. Sørensen, C.H., Sørensen, M.B., Jacobsen, E., 1981: Pulmonary hemodynamics during direct diagnostic laryngscopy. - Acta Anaesth. Scand. 25: 51- 57. Vester-Andersen, T., Sørensen, M.B., Jacobsen, E., 1981: Postoperativ epidural analgesi med bupivakain og morfin til patienter med obstruktiv lungelidelse. - Ugeskr. Læger 143: 1905-08. Blodbanken og blodtypeserologisk afdeling: Publikationer: Christy, M., Nerup, J., Platz, P., Thomsen, M., Ryder, L.P., Svejgaard, A., 1981: A Rewiew ofHLA Antigens in Longstanding IDDM with and without severe Retinopathy. — Hormone Metabol Res. Suppl. Series II: 73-77. Dickmeiss, E., Søeberg, B., Svejgaard, A., 1981: HLA Restriction of Dinitrophenyl-specific Cellmediated Cototoxicity in Vitro. - Scand. J. Immunology 13 No. 3. Freiesleben, E., 1981: Criteria for selection of blood donors. - Europarådets Select Committe of Experts on Automation and Quality Control in Blood Transfusion Services, Brussels, Maj 1981. Gluud, C., Jensen, T.U., Bahnsen, M., Dietrichson, O., Svejgaard, A., 1981: Autoantibodies, histococompatibility antigens and testosterone in males with alcoholic liver cirrhosis. — Clin. Exp. Immunology 44: 31-37. Jacobsen, B.K., Morling, N., Platz, P., Ryder, L.P., Thomsen, M., Svejgaard, A., 1981: HLA-I)R phenotype and HLA-B, DR haplotype frequencies in 704 unrelated Dånes. — Tissue Antigens 18 No. 4, Oct. 1981. Laursen, B., Faber, V., Brock, A., Gormsen, J., Sørensen, H., 1981: Disseminated Intravascular Coagulation, Antithrombin III, and Complement in Meningococcal Infections. - Acta Med. Scand. 209: 221-27. Madsen,. M., Svejgaard, A., Graugaard, A., Jacobsen, B.K., Morling, N., Platz, P., Ryder, L.P., Thomsen, M., Kissmeyer-Nielsen, F., 1981: HLA-B, DR haplotype frequencies and gametic associations in 1.204 unrelated Dånes. - Tissue Antigens 18 No. 4, Oct. 1981. Morling, N., Platz, P., Ryder, L.P., Svejgaard, A. Thomsen, M., 1981: Technical Aspects of the Primed Lymphocyte Typing (PET) Technique. — Tissue Antigens 17, No. 2: 162-73. - Jakobsen, B.K., Platz, P., Ryder, L P. Svejgaard, A. Thomsen, M., 1981: Correlations between HLA-D/DR associated Primed Lymphocyte Typing (PLT) defined DP-antigens, HLA-D and 368 Universitetets årbog 1981 HLA-DR antigens. - Tissue Antigens 17, No. 4: 422-32. - Hellesen, C. Jakobsen, B.K., Platz, P., Ryder, L.P., Svejgaard, A. Thomsen, M., 1981; HLAA, B,C,D, DR antigens and Primed Lymphocyte Typing (PLT) defined DP-antigens in juvenile chronic arthritis. - Tissue Antigens 17, No. 4: 434-39. - Jakobsen, B.K., Platz, P., Ryder, L.P., Svejgaard, A., Thomsen, M., 1981; Typing for Human Alloantigens with the Primed Lymphocyte (PLT) Technique with Notes on the Interpretation of PLT Data. - Human Immun. 2: 333-40. Platz, P. Jakobsen, B.K., Morling, N., Ryder L.P., Svejgaard, A., Thomsen, M., Christy, M., Kromann, H., Benn, J., Nerup, J. Green, A. Hauge, M., 1981; HLA-D and -DR antigens in genetical analysis of insulin-dependent diabetes mellitus. — Diabetologica 21; 108-15. Ryder, L.P., Platz, P., Svejgaard, A., 1981; Histocompatibility antigens and susceptibility to disease - genetic considerations. - Current Trends in Histocompatibility, Eds. Reisfeld, R.A., and Ferrone, S., 2; 279-301. - Svejgaard, A., Dausset, J., 1981; Genetics of HLA-disease association. - Ann. Rev. Genet. 15; 169-87. Smith, C L, Svejgaard, A., 1981; Concanavalin-Ainduced Suppressor Lymphocytes in Normal Individuals. - Scan. J. of Immunology 13, No. 5; 483-92. Strandberg Pedersen, N., Axelsen, N.H., Svejgaard, A., 1981; General paralysis of the Insane Associated with HLA-Aw32. - Acta Path. Microbiol. Scan. Sect. C. 89; 181-84. Svejgaard, A., Friis, J., Morling, N., Ryder, L.P., 1981; HLA in Rheumatology. -J. of Rheumatology 8; 541-46. - Morling, N., Platz, P., Ryder, L P. & Thomsen, M., 1981; HLA and disease association with special reference to mechanisms. — Transpl. Proc. 13; 913-17. - Morling, N., Platz, P., Ryder, L.P., Thomsen, M., 1981; Clinical implications of associations betwecn HLA and disease. - Developments in Immunology 14; 121-28. - Ryder, L.P., 1981; HLA genotype and genetic models of insulin-dependent dibetes mellitus. - Ann. Hum. Genet. 45; 293-98. Thomsen, M., Astrup, L., Jakobsen B.K., Morling, N., Platz, P., Ryder, L.P., Svejgaard, A., Løkkegaard, H., Ladefoged, J., Hess Thaysen, J., 1981; HLA-DR typing in cadaver kidney donors and recipients in Copenhagen. — Scan. J. of Urology and Nephrology Suppl. 64; 79-87. - Jørgensen, F., Brandsborg, M., Gimsing, P., Nielsen, J.L., Ryder, L P. Svejgaard, A., 1981; Association of pernicious anemia and intrinsic factor antibody with HLA-D. — Tissue Antigens 17, No 1; 97-103. Valerius, N.H., Johansen, K. Stæhr, Nielsen, O.S., Platz, P., Rosenkvist, J. Sørensen, H., 1981; ElTect of in Vitro X-Irradiation on Lymphocyte and Granulocyte Function. - Scan. J. of Haematology, 27, No. 1; 9-18. - Johansen, K. Stæhr, Nielsen, O. Saxtrup, Platz, P., Rosenkvist, J., Sørensen, H., 1981; ElTect ofinvitro X-irradiation of lymphocyte and Granulocyte Function. — Scand. J. Haematol. 27; 9-18. Børneafdeling G: Publikationer: Muller, J., Skakkebæk, N.E., Lundsteen, C., 1981; Aneuploidy as a marker for carcinoma-in-situ of the testis. - Acta Pathol. Microbiol. Scand. Sect. (A) 89; 68-68. - Skakkebæk, N.E., 1981; Microspectrophometric DNA-measurements of carcinoma-in-situ germ cells in the testis. - Int. J. Androl. Suppl. 4; 211- 2 1 . - Rørth, M., 1981; Workshop on Early Detection of Testicular Cancer. - Ugeskr. Læger 143; 132. Børnepsykiatrisk afdeling OB: Publikationer: Tolstrup, K., 1981; Anorexia nervosa. Nyere psykiatriske erfaringer og synspunkter. - Medicinsk Arbog 1981; 159-67. Fysiurgisk Afdeling T: Publikationer: Bendix, T, 1981; Referat af 3. Skandinaviske Symposium i Fysiurgi og Rehabilitering. — Manuel Medicin 1; 3-5. Bierring-Sørensen, F., Bendix, T., Vinterberg, H., 1981; Rygbesvær - ikke arbejdsbetingede risikofaktorer og profylakse. - Tidsskr. f. Danske Fysioterapeuter 19: 5-10. Snorrason, E., 1981; Dansk medicinsk Selskab og dets forskningskomité. — Bibliotek for Læger 173; 92-107. - 1981; Thomas Hodgkin. - Medicinsk Forum 34; 22. - 1981; Theodor J. Langgaard. - Medicinsk Forum 34; 31. - 1981; Oprettelsen og indvielsen af Nesstofa - et islandsk medicinsk-historisk museum. - Medicinsk Forum 34; 87-90. Det lægevidenskabelige Fakultet 369 - 1981: Vladimir Bechterew. - Medicinsk Forum 34; 107-08. - 1981: Eugene Doyen. - Medicinsk Forum 34: 163. - 1981: 68 bidrag til Dansk Biografisk Leksikon 3. udg., v. Sv. Cedergreen-Bech, bd. VI-VIII. Føde- og gyruekologisk afdeling YA: Publikationer: Andersen, C.Y., Westergaard, L., Byskov, A.G., Grinsted, J., Lauritzen, J.G., 1981: Possible regulation of meiosis in the human ovary. - Proceedings of Illth World Congress of Human Reproduction, Berlin 1981. Exerpta Medica Amsterdam- Oxford 1981. Andreasson, B., Bock, J.E., 1981: Igangsættelse af fødsler med prostaglandin E2 vagitorier. - Ugeskrift for Læger 143: 2227-28. Berthelsen, J.G., Skakkebæk, N.E., 1981: Distribution of carcinoma-in-situ in testes from infertile men. - Int. j. Androl., Suppl. 4: 26-34. - Skakkebæk, N.E., Perbøll, ()., Nielsen, J., 1981: Electron micrDscopical demonstration of the extra Y cromosome in spermatocytes from human XVY males. — Proceedings of the Vth workshop on the development and function of the productive organs. Exerpta Medica, Amsterdam 1981. - Skakkebæk, N.E., 1981: Value of testicular biopsy in diagnosis carcinoma in situ testis. — Scand. j. Urol. Nephrol. 1981 (in press). - 1981: Vital staining of spermatozoa performed by the patient. - Fertil Steril 35: 86-87. Bock, J.E., 1981: Behandling af cervikal intraepitelial neoplasi. - Ugeskrift for Læger 143: 3310. - 1981: Behandling af prækankroser på livmoderhalsen - konisation eller frysning? (leder). - Ugeskrift for Læger 143; 2667-68. Christiansen, C., Brandt, N.J., Ebbesen, F., Sardemann, H., Trolle, D., 1981; Bone mineral content during pregnancy in epileptics on anticonvulsant drugs and in their newborns. - Acta Obstet. Gynecol. Scand. 60: 501-03. Gandruph, P., Berthelsen, J.G., Nielsen, O.S., 1981; Irrigation during vasectomy; a comparison between sterile water and the spermicide euflavine. - J. Urol. 1981: 126. Larsen, J., Bock, J.E., Visfeldt, J., 1981: Uterine cellular stromal infiltration. - A diagnostic problem. - Acta Obstet. Gynecol. Scand. 60; 305-07. Lauritzen, J.G., Therkelsen, A. J., 1981: In vitro fertilization and cultivation of human occytes. - Acta Obstet. Gynecol. Scand., Suppl. 93; 64. - Starup, J., 1981: Procurement of human oocytes for in vitro fertilization. - Acta Obstet. Gynecol. Scand., Suppl. 93; 64. - 1981: Results of in vitro fertilization and culture of human ova. Proceedings of R. de Graaf- Symposium, Holland 1981. Exerpta Medica, Amsterdam- Oxford 1981. Lenz, S., Lauritzen, J.G., Kjellow, M., 1981: Collection of human oocytes for in vitro fertilization by ultrasonically guided follicular puncture. - Proceedings of R. de Graaf — Symposium, Holland 1981. Exerpta Medica, Amsterdam-Oxford 1981. Lykkesfeldt, G., Bock, J.E., 1981: Placenta-sulfatasedefekt. - Ugeskrift for Læger 143; 2288-90. - Bock, J.E., Nielsen, K.R., Nielsen M.D., Lykkesfeldt, A.E., 1981: Placenta-sulfatasedefekt og ichtyosis. - Ugeskrift for Læger 143: 2291-93. - Bock, J.E., Lykkesfeldt, A.E., 1981: Sex-specific difference in placental steroid sulphatase activity. - Lancet 1981: 2; 256. Philip, J., 1981: Antenatal detection of genetic fetal defects; Means and persent experiencies. — Eds. J. Cortés-Prieto, A. Campos da Paz & M. Neves-e Castro; Research on Fertility and Sterility. The Proceedings of the Xth World Congress on Fertility and Sterility. MTP Press, Lancaster 1981: 407- 16. - 1981; Lægevidenskabelige disputatser og deres publikation, (leder) - Ugeskrift for Læger 143; 3569. - 1981; Lægelig vurdering af livskvalitet ved livets begyndelse, (leder). - Ugeskrift for Læger 143; 2317. - Lægelig vurdering af livskvalitet ved livets begyndelse. Prænatal diagnostik. - Ugeskrift for Læger 143; 3322-25. - Philip, K., Dupont, A., 1981: The need for clinical chromosome analysis and cost benefit for prenatal diagnosis. - Abstract to be published from the VI International World Congress in Jerusalem 1981. Skakkebæk, N.E., Berthelsen, J.G., 1981; Carcinoma in situ testis and development of difierent types of germ cell tumours. - Stem cells in spermatogenesis, Eds. A.F. Holstein & C. Schirren, Crosser Verlag, Berlin 1981. - Berthelsen, J.G., Carcinoma in situ of the testis and invasive growth of dillerent types of germ cell tumours. A revised germ cell theory. - Int. J. Androl., Suppl. 4; 26-34. - Berthelsen, J.G., Visfeldt, ]., Clinical aspects of testicular carcinoma-in-situ. - Int. J. Androl., Suppl. 4: 153-62. - Berthelsen, J.G., Grigor, K.M., Visfeldt, J., (Eds), 1981: Early detection of testicular cancer. Scriptor, Copenhagen 1981. - Berthelsen, J.G., 1981: Spermatogenesis. - Scientific foundations of Urology, 2. ed. 1981. Eds, D.I. Williams & G.D. Chisholm, William Heinemann, London, (in press). Tabor, A., Bang, J., Philip, J., 1981: 45,X karyotype; May the diagnosis be suspected on ultrasonic 370 Universitetets årbog 1981 examination in the second trimester ol pregnancy? - Prenatal Diagnosis, vol. I, 1981: 281-83. Kirurgisk afdeling D, urologisk afsnit: Publikationer: Astrup, J., Colstrup H., Frandsen, B., 1977: Complement Cl-inactivator in the serum of the patients with malignant disease. — Acta Radiologica 16: 394-400. - Colstrup, H., Gulholt, I., 1979: Subcutan mastektomi ved fibroadenomatosis mammae. - Ugeskrift for læger 141: 2306-2308. Brun, B., Laursen, K., Sørensen, I.N., Lorentzen, J.E., Kristensen, J.K., 1981: CT in retroperitoneal llbrosis. - American Journal of Radiology 137: 535-538. Damgaard, K., Lund Fl., 1981: Nephrotomagraphy in Patients with Renal Carcinoma. — Proc. 1. Intern. Symposium of Renal Cancer (in press). Djurhus, J.C., Mauritzen, K., Mortensen, S.O., Nerstrøm, B., 1981: Electrophysiological Investigation of Hydronephrosis in Children. - Journal ofUrology 126: 795-762. Holm, H.H., Kristensen, J.K., Rasmussen, S.N., Pedersen, J.F., Hancke, S., Jensen, Fl., Gammelgaard, J., Smith, E.H., 1981: Ultrasonographie Abdominale, echographie statique et dynamique. - Simep, Villeurbanne, Frankrig. Kirurgisk Afdeling RE: Publikationer: Hjortrup, A., Kehlet, FF, Lockwood, K., Hasner, E., 1981: Long term clinical effects of ovarina wedge resection in polysystic ovarian syndrome. - Acta Obstet. Gyn. Scand. Hasner, E., 1981: Mammakarzinom. - Der Kassenartz 35: 3580. Mollerup, C., Hummer, L., 1981: IPTH 1-34 in periferal human blood. The diagnostic value of immunoreactive N-terminal IPTH in periferal blood in patients with proven hyperparathyreoidism. Rasmussen, U., Guldhammer, H.J., Jørgensen, J.V., Guldhammer, B., Mollerup, C., Kehlet, H., 1981: Metabolic Response to subtotal thyroidectomy in propranoltreated thyrotoxic patients. - Clinical Endocrinology 14: 445-50. Rem, J., Møller, FW., Brandt, M.R., Kehlet, H., 1981: Influence ofEpidural Analgesia on Postoperative Changes in Various Serum Enzyme Patterns and Bilirubin. — Acta Anaesth. Scand. 25: 142-45. - Feddersen, C., Brandt, M.R., Kehlet, H., 1981 Postoperative changes in coagulation and fibrinolysis independent of neurogenitj: stimulic and adrenal hormones. - Br. J. Surg. Vol. 68: 229-33. Medicinsk afdeling A: Publikationer: Bowall Jensen, P., Ranek, L., 1981: Arsenindtagelse som årsag til portal hypertension. - Ugeskr. Læg. 143: 823. Bremmelgaard, A., 1981: Galdesyremetabolismen hos patienter med leverlidelser. - Disputats. Christensen, E., Fauerholdt, L., Schlichting, P., Juhl, E., Poulsen, H., Tygstrup, N., 1981: Aspects of the Natural History of Gåstrointestinal Bleeding in Cirrhosis and the EIFect of Prednisone. - Gastroenterol. 81: 944. Christensen, S.E., Elsass, P., Vilstrup, H., 1981: Number Connection Test and Continous Reaction Times in non-Encephalopathic Patients: A Comparative Study. J. Applied Toxicol. — Accepted for print. - Andersen, V.R., Vilstrup, H., 1981: A Case of Hepatoma in Pregnancy Associated with Earlier Oral Contraception. - Acta Obstet. Gynecol. Scand. 60: 519. Crowe, J.P., Christensen, E., Butler, J., Wheeler, P., Doniach, 1)., Keenan, J., Williams R., 1981 Primary Biliary Cirrhosis: The Prevalence of Hypothyroidism and its Relationship to Thyroid Autoantibodies and Sicca Syndrome — Gastroenterol. 78: 1437. Crowe, J., Christensen, E., Smith, M., Cochrane, M., Ranek, L., Watkinson, G., Doniach, D., Popper, H., Tygstrup, N., Williams, R., 1980: Azathioprine in Primary Biliary Cirrhosis: A Preliminary Report of an International Trial-Gastroenterol. 78: 1005. Gluud, C., Bennett, P., Dietrichson, C. Johnsen, S.G., Ranek, L., Svendsen, L.B., Juhl, E., 1981: Short-Term Parenteral and Peroral Testosterone Administration in Men with Alcoholic Cirrhosis. - Scand. J. Gastroent. 16: 749. Døssing, M., Arlien-Søborg, P., Pedersen, L.M., Ranek, L., 1981: Leverskade efter mangeårig erhvervsudsættelse for organiske opløsningsmidler — Ugeskr. Læg. 143: 2297. Elsass, P., Christensen, S.-E., Ranek, L., I heilgaard A., Tygstrup, N., 1981: Continous reaction time in patients with hepatic encephalopathy. - Scand. ). Gastroent. 16: 441. Heiberg, J.K., Svejgaard E., 1981: Toxic Hepatitis During Ketoconazole Treatment. - Brit. Med. J. 283: 825. Det lægevidenskabelige Fakultet 371 Henriksen, Farving, H. H., Christiansen, L., Winkler, K., Lassen, N.A., 1981: Increased Transcascular Escape Rate of Albumin During Experimental Fortal and Hepatic Venous Hypertension in the Fig. Relation to Findings in Fatients with Cirrhosis of the Liver. - Scand. J. Clin. Lab. Invest. 41: 289. Holm-Bentzen, M-, Almbjerg, F., Ranek L., 1981 Medikamentelle leverskader. - Ugeskr. Læg. 143: 1213. Jacobsen, N., 1981' Human Granulocytopietic Colony- forming Units in DilTusion Chambers (CFUd) and the Stem Cell Hierarchy. Disputats. Johansen, S., Keidjng S., 1981: A Family of Models for the Elimination of Substrate in the Liver. — J. theor. Biol. 89: 549. Olsson, L., 1981: Malignant Fumors and Immunity: The impact of Tumor heterogeneity, the importance of Autoreactivity, and the EfTect of Immune Adjuvants. - Cancer Bio. Rev. 3: 97-151. - 1981: The Impact of Fhenotypic Heterogeneity of Malignant Tumors on Tumor-Related Monoclonal Antibodies, Malignant Lymphomas. - Ethiology, Immunology, Fathology, Treatment (eds. Kapian, Rosenberg), 1981. - Kiger, N., Kronstrom, H., 1981: Sensitivity of Cloned High- and Low-Metastatic Murine Lewis Lung Tumor Cells to Lysis by Cytotoxic Autoreactive Cells. - Cancer Res. 41: 4706-09. - Mathé, G., 1981: Antigenetic Heterogeneity of Leukemia. - Blood Cells 7: 281-86. - Kiger, N., Halle-Fannenko, O., Claésson, M.H., Mathé, G., 1981: Gvh-Like Disease in Neoplasis and Syngeneic Bone-Marrow Transplantation, Immunology of the Major Histocompatibliligy Complex. - VHth Int. Convoc. Immunol., Niagara Falls, N.Y.: 297-302, (Karger, Basel 1981). - Cliiesson, M.H., 1981: Autoreactive Cytotoxic Cells (CAuC) in mice, Immunology of Malignant Tumors. - (eds. Serrou, Rosenfeld 1981). Federsen-Bjergaard, J., Fhillip, F., Thing Mortensen, B., Ersbøll, }., Jensen, G., Fanduro, J., I homsen, M., 1981: Acute Nonlymphocytic Leukemia, Freleukemia, and Acute Myeloproliferative Syndrome Spcondary to Treatment of Other Malignant DisCases. Clinical and Cytogenetic Characteristics ^nd Results of In Vitro Culture of Bone Marrow and HLA Typing. Blood, 57: 712. Foulsen, H.E., Ranek, L., Andreasen, F.B., 1981: The hepatic glutathione content in liver diseases. - Scand. J. clin. Lab. Invest 41: 573. - Fetersen, F., Vilstrup, H., 1981: Quantitative Liver Function and Morphology after Faracetamol Administration to Rats. - Eur. }. Clin. Invest. 11: 161. Frytz, H., Skinhøj, F., 1981: Alkoholisk og ikke-alkoholisk cirrose. - Ugeskr. Læg. 143: 1175. - Skinhøj, F., 1981: Morbidity, Mortality, and Incidense of Cirrhosis in Denmark 1976-1978. Scand. J. Gastroent. 16: 839. Ring-Larsen, H., Falazzo, U., 1981: Renal Failure in Fulminant Hepatic Failure and Terminal Cirrhosis: A Comparison between Incidence, Types, and Frognosis. - Gut 22: 585. Schlichting, F., Fauerholdt, L., Christensen, E., Foulsen, H., Juhl, E., Fygstrup, N., & The Copenhagen Study Group for Liver Diseases, 1981: Clinical Relevance of Restrictive Morphological Criteria for the Diagnosis of Cirrhosis in Liver Biopsies - Liver 1: 56. Skinhøj, F., Frytz, H., 1981: Changing Mortality from Cirrhosis in Denmark 1965-1978. - Scand. J. Gastroent. 16: 833. Smith, C.L, Svejgaard, A., 1981: Concanavalin A Induced Suppressor Lymphocytes in Normal Individuals. - Scand. J. Immun. 13: 483. Sonne, J., Foulsen, H.E., Døssing, M., Larsen, N.E., Andreasen, F.B., 1981: Cimetidine Clearance and Bioavailability in Hepatic Cirrhosis. - Clin. Fharmacol. & Therapeut. 29: 191. Tygstrup, N., 1981: State of the Art. Dilemmas in the Design and Execution of Clinical Trials. — H.O. Conn (ed.) International Workshop on ( + ) - Cyanidanol — 3 in Diseases of the Liver. Royal Society of Medicine, 67. - 1981: State of the Art. The Treatment of Chronic Hepatitis. — H.O. Conn (cd.) International Workshop on ( + ) — Cyanidanol - 3 in Diseases of the liver. Royal Society of Medicine. 117. - 1981: Moderator's Summary ( + ) - Cyanidanol - 3 in Alcohol Induced Liver Disease. - H.O. Conn (ed.) International Workshop on ( + ) - Cyanidanol - 3 in Diseases of the Liver. Royal Society of Medicine, 247. - Ranek, L., 1981: Fulminant Hepatic Failure. - Clinics in Gastroent. 10: 191. - Iversen, J., 1981: Carbohydrate Metabolism in Relation to Liver Fhysiology and Disease. — The Liver, 1:1. - Gaub,J., Ranek, L., 1981: Determination of Liver Function and Liver Regeneration in Fulminant Hepatic Failure. — »Artificial Liver Support«, Springer Verlag, 39. - Christensen, E.Juhl, E., Fauerholdt, L., Schlichting, F., Foulsen, H., & Copenhagen Study Group for Liver Disease: Clinical Classification of Chronic Active Liver Disease. — »Update on acute and chronic hepatitis«, p. 243, Rome 1981. Vilstrup, H., Nielsen F.E., 1981: Alkoholforbrugets fordeling i den danske befolkning i 1979. - Ugeskr. Læg. 143: 1047. Wantsin, G.L., 1981: Froliferation Characteristics of Human Leukaemic Blast Cells in Vivo Before and After Cytostatic Drugs. — Disputats. 372 Universitetets årbog 1981 Medicinsk afdeling B: Publikationer: Berning, J., 1981: Can non-invasive cardiac examination replace catheterization in valvular heart disease? - Acta Med. Scand. Suppl. 651,1. - Egeblad, H., Saunamåki, K., Wennevold, A., Efsen, F., 1981: E-point septal distance: A predictor of ejection fraction in congestive cardiomyopathy with asynergy. — Acta Med. Scand. Suppl. 615: 10. Egeblad, H., Berning, 1981: Pulmonary thromboembolism indicated by echocardiography. - Dan. Med. Bull. 28, 67-71. Georg, J., 1981: The treatment of status astmaticus. - Allergy 36: 219-232. Jensen, G., Schnohr, P., Nyboe, J., Tybjærg Hansen, A., 1981: Forekomst af for højt blodtryk i Østerbroundersøgelsen. — Gyntelberg, F., Hilden, T., Ipsen, H.: Hypertensionens epidemiologi i Danmark. Dansk Hypertensionsselskab. Mortensen, S.A., Vilhelmsen, R., Sandøe, E., 1981: Prinzmetal's variant angina (PVA). Circadian variation in response to hyperventilation. - Acta Med. Scand. Suppl. 644: 38-41. Olesen, K.H., 1981: Exchangeable electrolytes in heart disease. Acta Med. Scand. 647: 47-60. Sandøe, E., Vilhelmsen, R., Efsen, F., 1981: Prinzmetals variant angina (PVA). Acta Med. Scand. Suppl. 644: 30-34. - Jacobsen, E., Fernandes, A., Ramsøe Jacobsen, J., Wennevold, A., 1981: Behandling af hjårtstillestånd på sjukhus. 1. udgave bearbeted lor svenska Ibrhållanden av Stefan Hofvendahl. - Helsingborg; Dumex 1981. - Jacobsen, E., Fernandes, A., Ramsøe Jacobsen, Wennevold, A., 1981: Behandling af hjertestop på hospital. 4. reviderede udgave. — København, Dumex 1981. Sigurd, B., Sandøe, E., 1981: Calciumblokkere i arytmibehandlingen. — Calcium blokkere. Eederballe O., (ed.) København, Bayer Kemi 1981. WaldorIT, S., Berning, J., Buch, J., Steiness, E., 1981: Negative inotropic elTect of spironolactone in digitalized and non-digitalized patients with ischemic heart disease. - Clin.Pharm. Ther. 30. Øster, I., Schnohr, P., Jensen, G., Nyboe, J., Tybjærg Hansen, A., 1981: Electrocardiographic lindings and their associate with mortality in the Copenhagen City Heart Study. - Eur. Heart Journal Voll. 2, 317-328. Medicinsk afdeling P: Publikationer: Hylander, E., Ladefoged, K., Madsen, S., 1981: Calcium Balance and Bone Mineral Content following Small-lntestinal Resection. - Scand. J. Gastroent. 16: 167-176. Jarnum, S., Ladefoged K., 1981: Long-term parenteral nutrition. I. Clinical experience in 70 patients from 1967 to 1980. - Scand. J. Gastroent. 16: 903-911. Ladefoged, K., Efsen, F., Krogh ChristofTersen, J., Jarnum, S., 1981: Long-term parenteral nutrition. II. Catheter-related complications. - Scand. J. Gastroent. 16: 913-919. - Berthelsen, P., Brøckner-Nielsen, J., Jarnum, S. Larsen, V., 1981: Fructose, Xylitol and Glucose in Total Parenteral Nutritition. - Intensive Care Med. 8: 19-23. Madsen, S., Ølgaard, K., and Ladefoged, )., 1981: Suppressive Elfect of 1, 25-Dihydroxyvitamin D, on Circulating Parathyreoid Hormone in Acute Renal Failure. - J. Clin. Endocrinol Metab. 53: 823. Rossen, B., and Steiness, L, 1981: The Pathophysiology of Acute Renal Failure after Chlorprothixene Overdosage. - Acta Med. Scand. 209: 525-527. Thomsen, H., Madsen, J. Kyst, Thaysen, J. Hess, Damgaard-Petersen, K., 1981: Volume of Polycystic Kidneys During Reducting of Renal Function. - Urol Radiol 3, 85-89. Tvedegaard, E., Frederiksen, V., Ølgaard, K., Nielsen, M., Damkjær, Starup, J., 1981: Two cases of 17 alpha-hydroxylase deficiency - one combined with complete gonadal agenesis. - Acta Endocrinologica 98: 267-273. - Ladefoged, J., Ladefoged, O., 1981: Pharmacokinetics of warfarin in rabbits during short-term and long-term uraemia. - J. vet. Pharmacol. I herap. 4, 141-146. - Kamstrup, O., 1981: Radioactive Chromium- Ethylenediaminctetraacetic Acid for Determination of Glomerular Filtration Rate in Rabbits. - Laboratory Animal Science, 1981, 687-691. - Kamstrup, O., Nielsen, M., Thomsen, H. Klem, 1981: Morphological changes in the aorta of chronically uraemic rabbits. - Scand. J. of Urol and Nephrol. (Accepted). - Ladefoged, O., 1981: No effect of low-dose 1 alpha- hydroxy-cholecalciferol treatment on the renal function deterioration rate in long-term uraemic rabbits. - Acta pharm. et toxicolog. (Accepted). Medicinsk afdeling TA: Publikationer: Andersen, V., 1981: Immundefekter. - Leder, Ugeskrift for Læger, 143, 2517. Bendixen, G., 1981: The Atopic State. - Steffen, C. Det lægevidenskabelige Fakultet 373 & Ludwig, H. (eds.): Clinical Immunology and Allergology. Elsevier 1981, p. 323-330. - 1981: Immunsygdomme. — Medicinsk Kompendium, 1, s. 1-27. - 1981: Clinical Aspects. — Allergy, 36, 1. - & Søborg, M., 1981: This Week's Citation Classic. - A leucocyte migration technique for in vitro detection ofcellular (delayed type) hypersensitivity in man. Current Contents, 24, 16. - 1981: Cellular immunity deficiency. Proceedings of the XVI International Congress of Internal Medicine ISIM. Excerpta Medica, Amsterdam, 155-162. Bendtzen, K., Mahoney, R. & Rocklin, R.E., 1981: Production of Human Leukocyte Migration Inhibitory Factor (LIF) by Lymphocytes Stimulated with Phytohemagglutinin. I ElTect of Various Metabolic Inhibitors. - Clinical Immunology and Immunopathology, 18, 212-220. - Mahoney, R. & Rocklin, R.E., 1981: Production of Human Leukocyte Migration Inhibitory Factor (LIF) by Lymphocytes Stimulated with Phytohemagglutinin. II ElTects of Cyclic Nucleotides. — Clinical Immunology and Immunoparthology, 18, 221-229. Bundgaard, A., 1981: Incidence of Exercise-Induced Asthma in Adult Asthmatics. - Allergy, 36, 23-26. - Ingemann-Hansen, T., Schmidt, A. & Halkjær- Kristensen, J., 1981: The Importance of Ventilation in Exercise-Induced Asthma. - Allergy, 36, 385-389. - Ingemann-Hansen, T., Schmidt, A. & Halkjær- Kristensen, J., 1981: Anstrengelsesudløst asthma. Ugeskrift for Læger, 143, 2869-71. Djurup, R., 1981: Adrenoceptors: Molecular Nature and Role in Atopic Diseases. - Allergy, 36, 289- 307. Høj, L., Østerballe, ()., Bundgaard, A., Weeke, B. & Weiss, M., 1981: A Double-Blind Controlled I rial of Elemental Diet in Severe, Perennial Asthma. - Allergy, 36, 257-262. Ibsen, P., Lundberg, L., Lind, P., Løwenstein, H. & Weeke, B., 1981: Specific Desensitization in Inbred Guinea Pigs. - Int. Archs Allergy appl. Immun. 66, Suppl. 1, 64-66. Isager, H., Frost-Larsen, K., Manthorpe, R. & Prause, J.U., 1981: Sjogren's syndrom. - Ugeskrift for Læger, 143, 3296-3301. Koch, C., Andersen, V., Faber, V., Friis, B., Pedersen, F.K. & Platz, P., 1981: Primære immundefekter i Danmark. Rapport fra Dansk register for primære immundefekter. - Ugeskrift for Læger, 143, 2479-84. Manthorpe, R., Frost-Larsen, K., Isager, H. & Prause, J.U., 1981: Sjogren's syndrome. A review with Emphasis on Immunological Features. - Allergy, 36, 139-153. - Frost-Larsen, K., Isager, H. & Prause, J.U., 1981: Lack of lacrimal gland improvement by NA-872 in Sjogren's syndrome. - Acta Ophthalmologica, 59, 428-429. - Morling, N., Platz, P., Ryder, L.P., Svejgaard, A. & Thomsen, M., 1981: HLA-D frequencies in Sjogren's syndrome. — Scand. J. Rheumatology, 10, 124-128. - Kofod, B., Wiik, A., Saxtrup, O. & Svehag, S.-E., 1981: Pseudothrombocytopenia. In vitro studies on the underlying mechanism. - Scand. J. Haematol. 26, 385-392. - Frost-Larsen, K., Høj, L., Isager, H. & Prause, J.U., 1981: Bromhexine treatment of Sjogren's syndrome: Effect on lacrimal and salivary secretion, and on proteins in tear fluid and saliva. - Scand. J. Rheumatology, 10, 177-180. Munch, E.P., Søndergaard, 1. & Weeke, B., 1981: Theophylline Concentration in Serum and Saliva after Oral Microcrystalline and Sustained-Release Preparations in Asthmatics. — Allergy, 36, 89- 98. Nielsen, H. & Wiik, A., 1981: Relation between antibody affinity and immune complex disease. — Allergy, editorial, 36, 525-526. Oxlund, H., Manthorpe, R. & Viidik, A., 1981: The biomechanical properties of connective tissue in rabbits as influenced by short-term glucocorticoid treatment. — J. Biomechanics, vol. 14, Nr. 3 129- 133. Pedersen, P.A. & Weeke, E.R., 1981: Allergic rhinitis in Danish General Practice. — Allergy, 36, 375- 379. Permin, H., Skov, P.S., Norn, S., Geisler, A., Klysner, R., Andersen, V., Wiik, A., Manthorpe, R., Nielsen, H. & Petersen, J., 1981: Possible Role of Histamine in Rheumatoid Arthritis. Treatment with Cimetidine and Mepyramine. — Allergy, 36, 435-36. Petersen, J., Agger, R., Kiefier, M., Lilic, D., Rathlev, N. & Andersen, V., 1981: Immunoregulatory Mechanisms Evaluated by Quantitation of Immunoglobulin- Secreting Cells in Man. - The Immune System. Festschrift in the Honor of Niels Kaj Jerne on the Occasion of his 70th Birthday. Ed. Charles M. Steinberg and Ivan Lefkovits. Karger, Basel, 2, 84-90. Prahl, P., Skov, P., Minuva, U. & Weeke, B., 1981: Measurement of IgG Antibodies against Timothy Pollen Allergens. - Allergy, 36, 123-127. - Skov, P., Minuva, U., Weeke, B. & Nexø, B., 1981: Estimation of AfTinity and Quantity of Human Antigen-Specific Serum IgG (Blocking Antibodies). Allergy, 36, 555-560. Rasmussen, N., Thomsen, J. & Fos, M., 1981: Possible Cellular Immunity against Acoustic Neuroma. - Acta Otolaryngol. 92, 337-341. 374 Universitetets årbog 1981 Rocklin, R.E. & Bendtzen, K., 1981; Lymphokines That AfTect the Migration of Polymorphonuclear Leukocytes. - Hadden, J.W. & Stewart, W.E. (eds.). The Lymphokines. The Humana Press, N.J., USA, 33-53. Struckmann, J., Manthorpe, R. & Bendixen, G., 1981: Anti-ENA- Antibody in Serum Determined by ELISA-Technique. Description of Method and Recommended Procedure. — Allergy, 36, 397-403. Svehag, S.-E. & Nielsen, H., 1981: Circulating Immune Complexes; Composition, Interaction with Complement and Cellular Receptors, and Clearance. - Monographs in Allergy, 17, 112-129. Toft, B. & Manthorpe, R., 1981: Guldsaitbehandling af patienter med psoriasis og perifer erosiv arthritis. - Ugeskrift for Læger, 143, 1400-1401. Weeke, B., 1981: Forskningen i dag og i fremtiden. - Astma-Allergi Bladet, 1, 20-24. Weeke, E. & Weeke, B., 1981: De Medicinsk Allergiske Sygdomme. — Medicinsk Kompendium, 12, 97-164. Østerballe, O., Dirksen, A., Weeke, B & W'eeke, E., 1981: Hvilke allergenextratkter skal bruges til priktest ved allergi-diagnostik - en dansk multicenter undersøgelse. - Ugeskrift for Læger, 143, 3211-3218. - Løwenstein, H,, Prahl, P., Skov, P. and Weeke, B., 1981: Immunotherapy in Hay Fever with Two Major Allergens 19, 25 and Partially Purified Extract of Timothy Grass Pollen. - Allergy, 36, 183- 199. Medicinsk-epidemisk a/deling: Publikationer: Aldershvile J., Orholm M., Tage- Jensen U., Hårdt E., Nielsen J.O., 1981: Hepatitis B virus Infection Among Household Contracts of Patients with acute HBsAg-positive Hepatitis. - Infection 9 nr. 4. side 164-166. Black, E., Bygbjerg, I, EfTersøe, P., Gomme, G, Jepsen, S, and Jensen, A., 1981: Eansidar resistant falciparum malaria acquired in South East Asia. - Transactions of the Royal Society of Tropical and Hygiene, Vol, 75 no. 5. Bygbjerg, C.L, 1981: Augmentation of human lymphocyte proliferative respons in vitro by pyrimethamine. - Acta path. microbiol.scand.sect. C, 89: 1 11-113. EfTersøe Poul, 1981: Infektionssygdomme. - Medicinsk Kompendium 14. udgave, 321-455. Faber Viggo, 1981: Immunologiske mangeltilstande Immundefekt Syndromer (IDS). - Medicinsk Kompendium, 14. udgave, 59-91. Koch, C., Andersen, V., Faber, V., Friis, B., Pedersen, F.K., Platz. Per., 1981: Primære immundefekter i Danmark. - U.F.L. særtryk 1981. - Møller-Larsen, A., Dickmeiss, E., Valerius, N.H., Faber, V., 1981: Chronic Mucocutaneous candidiasis; A possible defect of Cytotoxic elTector cells (K-cells). — Proceeding of the Fifth European Symposium on Bone Marrow Transplantation, Courchevel. Krogsgaard K., Tage-Jensen, U., Wantzin P., Aldershvile J., Hårdt F., 1981: Localisation of immunglobulin on the liver Gell surface in primary biliary cirrhosis. — Journal of Glinical Pathology, 34: 1076-1079. Kryger, P., Matheisen, L., Aldershvile, J., Nielsen, J., Skinhøj P., 1981: Presence and Meaning og Anti-HBc IgM as Determined by ELISA in Patients with acute Type B Hepatitis and Healthy HBsAg Carriers. — American Association for the study of Liver Diseases. Hepatology, vol. 1. no. 3.p. 233. Laursen B., Faber V., Brock A., Gormsen J and Sørensen H., 1981: Disseminated Intravascular Coagulation, Antithrombin HI, and Complement in Meningococcal Infections. - Acta Med. Scand. 209: 221-227. Manthorpe R., Frost-Larsen, K., Isager H., Prause J.U., 1981: Sjogrens Syndrome. - Allergy, 36, 139-153. - Frost-Larsen K., Høj Lene., Isager H., Prause J.U., 1981: Bromhexine treatment of Sjogrens syndrome: effect on lacrimal and salivary secretion, and on proteins in tear fluid and salivia. - Scand. J. Rheumatology, 10: 177-180. Skinhøj, Aldershvile, Black, Kjersem, Kryger and Mathiesen, 1981: Viral Hepatitis in Southeast Asian Refugees. - Journal of Medical Virology, 7: 149-155. - Ernest, Peter, 1981: Viral Hepatitis induces Aplastic Anemia, A non A- Non B Disease? — Excerpta Medica, Vol. 2 - Peter., Prytz, 1981: Changing Mortality from Cirrhosis in Denmark 1965-1978. - Scand.J. Gastroent. 16, 833-837. - Scheutz, F., 1981: Hepatitis virus infektion- serologi og epidemiologi. — Tandlægebladet, 85: nr. 15. Neonatalafdeling GN: Publikationer: Andersen, G.E., Hertel, J., 1981: Pulmonary fat accumulation in preterm infants. Letter to the editor. - Lancet I: 441. - Hejl, M. Christensen, N.C., Bott, H., Lous, P. & Friis-Hansen, B., 1981: Hyperlipemia among 1407 Danish children whose fathers have died Det lægevidenskabelige Fakultet 375 from ischemic heart disease belure age 45. — Acta Pædiatr. Scand. 70: 843-49. Christensen, E. & Hertel, J., 1981: Amino acid analysis with fluorometric detection in the investigation of inborn errors of metabolism. In: Amino Acid Analysis, Ed.: ,J.M. Rattenbury, Ellis Horwood Ldt. p. 327. Ebbesen, F., 1981: ElTect of exchange transfusion on serum reserve albumin for binding of bilirubin and index of serum bilirubin toxicity, - Acta Pædiatr. Scand. 70: 643-48. - 1981: Bilirubin, reserve albumin for binding of bilirubin and pH in plasma during phototherapy (ordinary and double light) of term newborn infants. - Acta Pædiatr. Scand. 70: 223-28. - 1981: The relationship between serum bilirubin and reserve albumin for binding of bilirubin during phototherapy on preterm infants. — Acta Pædiatr. Scand. 70: 405-7. - Brodersen, R., 1981: Albumin administration combined with phototherapy in treatment of hyperbilirubinaemia in low-birth-weight infants. - Acta Pædiatr. Scand. 70: 649-53. - 1981: Fototerapi og dermed forbundet behandling af neonatal hyperbilirubinæmi, - Disputats, indleveret august 1981. Friis-Hansen, B., 1981: Neonatal diagnostik. Lægelig vurdering af livskvalitet ved livets begyndelse. - Ugeskrift for Læger 143: 3325-27. - L., Hans C., Lassen, N.A., & Wimberley, P.D., 1981: The pathogenesis of cerebral hypoxic lesions and intraventricular hemorrhage in the newborn preterm infant. - Stern's Intensive Care In the Newborn III. Wimberley, P.D., & Friis-Hansen, B., 1981: The use of Tcp02 monitoring in neonatal intensive care. — Danish Medical Bulletin 28: 37. Neurokirurgisk afdeling: Publikationer: Astrup, K., Skovsted, P., Gjerris, F., Rahbek Sørensen, H., 1981: Increase in Extracellular Potassium in the Brain During Circulatory Arrest; ElTects of Hypothermia, Lidocaine, and Thiopentral. - Anesthesiology, 55: 256-262. Børgesen, S.E., Wstergaard, L., Gjerris, F., 1981: Isotop Cisternography and Conductance to Outflow of CSF in Normal Pressure Hydrocephalus. — Acta Neurochirurgica 57: 67-73. Lindholm, ]., Riishede, J., Vestergaard, S., Pharm, B., Hummer, L., Faber, C)., Hagen, C., 1981: No effect of bromocriptine in acromegaly. A controlled trial. - New England Journal of Medicinc, 304: 1450-1454. Pedersen, H , Gjerris, F.. Klinken, L., 1981, Computed Tomography of Benign Supratentorial Astrocytoma of Infancy and Childhood. - Neuroradiology, 21: 87-91. Neuromedicinsk afdeling: Publikationer: Barry, D.I., Paulson, O.B., Hertz, M.M. & Christensen, J.S., 1981: Insulin and the blood-brain barrier. - Adv. Physiol. Sci. 7: 291-298. Boysen, G., 1981: Hamodynamik Des Gehirnes wahrend Karotisoperationen. — Karotischirurgie herausgegeben von H. Karobath & M. Redtenbacher, p. 55. Verlag Gerhard Witzstrock, Baden- Baden, Koln, New York. - Mejseholm, B., Hemmingsen, R. & Engell, H.C., 1981: Verbesserte intellektuelle Leistung nach Karotisendarteriektomien bei Patienten mit transienten ischåmischen Attacken und kleinen Schlaganfallen. — Karotischirurgie herausgegeben von H. Karobath & M. Redtenbacher, p. 184- 185. Verlag Gerhard Witzstrock, Baden-Baden, Koln, New York. Celcis, P., Goldman, T., Henriksen, L. & Lassen, N.A., 1981: A method for calculating regional cerebral blood flow from emission computed tomography of inert gas concentrations; practical approach. -Journal of Computor Assisted Tomography 5: 641-645. Friberg, L., Skyhøj, T., Paulson, O B. & Lassen, N.A., 1981: Cortical activation during vestibular stimulation and rCBF measurement. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism. 1, suppl. I: 473-474. Friis, M.L., Paulson, O.B., Hertz, M.M. & Bolwig, T.G., 1981: Blood-brain barrier permeability of L-dopa in man. - Eur.J.CIin. Invest. II: 231-234. Henriksen, L. & Barry, D., 1981: The eflect of Bretschneider's solution on cerebral bood flow in the rat. - European Society for Artificial Organs. Proc. VIII: 278-280. - Hjelms, E., Rygg, I.H., Skovsted, P., Lindeburg, T., 1981: Cerebral blood flow in patients during hypothermic extracorporeal circulation. The effect of rewarming. - European Society for Artificial Organs. Proc. VIII: 315-318. - Paulson, O.B.-& Lassen, N.A., 1981: Visual cortex activation recorded by dynamic emission computed tomography of inhaled Xenon 133. - Eur. ). Nucl. Med. 6: 487-489. - Paulson, O.B.'& Lassen, N.A., 1981: Regional cerebral blood flow response to visual activation recorded by emission computerized tomography of inhaled Xenon-133. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism 1: 23-24. - Paulson, O B. & Lassen, N.A., 1981 Regional ce25 Årbog 1981 376 Universitetets årbog 198! rebral blood flow in iscbemic cerebrovascular disease recorded by emission computerized tomography of inhaled Xenon-133. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism. 1, Suppl. 1: 469-470. - Paulson, O.B. & Smith, R.J., 1981: Cerebral blood flow following normovolemic hemodilution in patients with high hematocrit. - Ann. Neurol. 9: 454-457. Hertz, M.M., Paulson, O.B., Barry, D.I., Christiansen, J.S. & Svendsen, P.A., 1981: Insulin increases glucose transfer across the blood-brain barrier in man. - J. Clin. Invest. 67: 597-604. Lassen, N.A., Henriksen, L. & Paulson, O.B., 1981: Regional cerebral blood flow by radioxenon - 133 inhalation and dynamic emission tomography. Prog. Nucl. Med. — 7: 110-117. - Henriksen, L. & Paulson, O.B., 1981: Regional cerebral blood flow in stroke by Xenon - 133 inhalation and emission tomography. - Stroke 12: 284-288. Lauritzen, M., Alving, J. & Paulson, O.B., 1981: Orbital bruits and retinal artery pressure in internal carotid artery occlusion. - Clin. Neurol. Neurosurg., 83-1: 7-10. - Trojaborg, W. & Olesen, J., 1981: EEG during attacks of common and classical migraine. - Cephalalgia 1: 63-66. Olesen, J., Krabbe, A.Æ. & Tfelt-Hansen, P., 1981: Methodological aspects of prophylactic drug trials in migraine. — Cephalalgia I: 127-141. - Larsen, B. & Laurtitzen, M., 1981: Focal hyperaemia followed by spreading oligemia and impaired activation of rCBF in classic migraine. — Ann. Neurol. 9: 344-352. - Tfelt-Hansen, P., Henriksen, L. and Larsen, B., 1981: The common attack may not be initiated by cerebral ischemia. - Lancet II: 438-440. - Tfelt-Hansen, P., Henriksen, L. & Larsen, B., 1981: The common migraine attack may not be initiated by cerebral ischemia. - J. Cerebral Blood Flow 1, Suppl. 1:514-515. Patlak, C.S. & Paulson, O.B., 1981: The role of unstirred layers for water exchange across the bloodbrain barrier. - Microvasc. Res. 21:1 17-127. Paulson, O.B., 1981: Regional cerebral blood flow measurement in man using Xenon-133: Two and three-dimensional methods. - Carney, A L. & Anderson, E.M. (eds.): Advances in Neurology, vol. 30: Diagnosis and treatment of brain ischemia. Råven Press, New York, 1981. - & Henriksen, L., 1981: Cerebral blood llow studies in the clinical evaluation of drugs. - Drugs and Methods in C.V.D. Proc. Int. Cerebrovasc. Dis. S.I.R. Scientific International Research. Pergamon Press, Paris, 1981. - Hertz, M.M., Barry, D.L, Sandahl-Christiansen, j. & Svendsen, P.A., 1981: Insulin and the bloodbrain barrier glucose permeability in man. - Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism. 1, Suppl. 1: 84-85. Sørensen, P.S., Paulson, O.B., Steiness, E. & Hansen, E.C., 1981: Essential tremor treated with propranolol: Lack of correlation between clinical elTect and plasma propranolol levels. - Ann. Neurol. 9: 53-57. Tfelt-Hansen, P. & Krabbe, A.Æ., 1981: Ergotamine abuse. Do patients benefite from withdrawal? - Cephalalgia 1: 29-32. - P., Lous, L. and Olesen, J., 1981: Prevalence and significance of muscle tenderness during common migraine attacks. - Headache 21: 49-54. - P. & Nielsen, P.M., 1981: Manglende effekt af nifedipin (AdaltR) på eksperimentel ergotisme. - Ugeskr. Læg. 143/48: 3226-3228. - P. & Olesen, J., 1981: Arterial response to ergotamine tartrate in abusing and non-abusing migraine patients. — Acta pharmacol. Toxicol. 48: 69-72. Pædiatrisk afdeling G: Publikationer: Andersen, G.E., Christensen, N.C., Hjel, M., Bott, H., I ..ous, P., Friis-Hansen, B., 1981: Hyperlipemia among 1407 Danish children whose fathers have died from ischemic heart disease before age 45. — Acta Paediatr. Scand. 70: 843. Beck, B., Christensen, E., Brandt, NJ., Pedersen, M., 1981: Formiminoglutamic aciduria in a slightly retarded boy with chronic obstructive lung disease. — J. Inher. Metab. Dis. 4: 225. Bickel, H., Bachmann, C., Beckers, R., Brandt, N.J., Clayton; B.E., Corado, C., Feingold, H.J., Giardini, O., Hammersen, G., Schonberg, D., 1981: Neonatal massscreening for metabolic disorders. Eur. J. Pediatr. 137: 133. Brandt, N.J., Terenius, L., 1981: Hyper-endorphin syndrome in necrotizing encephalomyelopathy. (Letter). New Engl. J. Med. 304: 487. - Gyldensted, C., OITher, H., Melchior, J.C., 1981: Multiple sclerosis with onset in a two-year old boy. Neuropediatr. 12: 75. Carlsen, N., Nielsen, O., Hertz, H., 1981: Neuroblastoma. Acta Pæd. Scand. 70: 61. Christensen, E., Jacobsen, B.B., Gregersen, N., Hjeds, H., Pedersen, J.B., Brandt, N.J., Baekmark, U B. 1981: Urinary excretion of succinylacetone and 6-aminolevulinic acid in patients with hereditary tyrosinemia. Clin.Chim. Acta 116: 331. Christiansen, C., Brandt, N.J., Ebbesen, F.-, Sardemann, H., Trolle, I)., 1981: Bone mineral content during pregnancy in epileptics on anticonvulsant drugs and in the newborns. — Acta Obstet. Gynecol. Scand. 60: 501. Det lægevidenskabelige Fakultet 377 Dyggve, H.V., Melchior, J.C., Clausen, 1981: The Dyggve-Melchior-Clausen syndrome. Follow- up and survey of present literature. - Frontiers of Knowledge in Mental Retardation Vol II - Biomedical Aspects, 1981, (Mittler P, ed.). Ebbesen, F., 1981: Bilirubin, reserve albumin for binding of bilirubin and pH in plasma during phototherapy (ordinary and double light) of term newborn infants. - Acta Paediatr. Scand. 70: 223. - 1981: EfTect of exchange transfusion on serum reserve albumin for binding of bilirubin and index of serum bilirubin toxicity. — Acta Paediatr. Scand. 70: 643. - Brodersen, R., 1981: Albumin administration combined with phototherapy in treatment of hyperbilirubinaemia in low-birth-weight infants. - Acta Paediatr. Scand. 70: 649. Friis-Hansen, B., Lou, H.C., Lassen, N.A., Wimberley, P.D., 1981: The pathogenesis of cerebral hypoxic lesions and intraventricular hemorrhage in the newborn preterm infant. — Intensive Care in the Newborn (ed. Stern L, Sall B, Friis-Hansen B), HI, Masson, New York 1981. - 1981: Neonatal Diagnostik. Lægelig vurdering af livskvalitet ved livets begyndelse. - Ugeskr. Læger. 143: 3325. Jacobsen, B.B., Brandt, N.J., 1981: Congenital hypothyroidism in Denmark. Incidence, types of thyroid disorders and age at onset of therapy in children born 1970-1975. - Arch.Dis.Childh. 56: 134. - Hansted, L.C., Brandt, N.J., Haahr, J., Hummer, L., Munkner, T., Sørensen, S.S., 1981: Thyroxine- binding globulin deficiency in early childhood. Postnatal changes in serum concentrations of thyroid hormones and thyroid hormone-binding proteins. - Acta Pædiatr. Scand. 70: 155. Lee, K., Melchior, J.C., 1981: Sodium valproate versus phenobarbital in the prophylactic treatment of febrile convulsions in childhood. — Eur. J. Pediatr. 137: 151. - Diaz, M., Melchior, J.C., 1981: Temporal lobe epilepsy - Not a consequence of childhood febrile convulsions in Denmark. - Acta Neurol. Scandinav. 63: 231. Mednick, B., Michelsen, N.M., Zachau-Christiansen, B., Willumsen, A.L., 1981: A Danish birth cohort: a longitudinal prospective study of infants with transient neurological symptoms. I Prospective longitudinal research (ed. Mednick S A, Baert A E, Bachmann B P), pp. 84-92. - Oxford University Press, Oxford 1981. Melchior, J.C., 1981: Neuropathologie der Cerebralparesen. Aktuelle Neuropådiatrie 2. - Neuropediatr. suppl. 1981. - 1981: Politikens bog om barnet. Fra graviditet og fødsel til puberteten. - Politikens Forlag 1981. Muller, J., Skakkebæk, N.E., Lundsteen, C., 1981: Aneuploidy as a marker for carcinoma in situ testis. - Acta path. microbiol. Scand. Sect A 89: 67. - Skakkebæk, N.E., 1981: Microspectrophotometric DNA measurements of carsinoma-in-situ germ cells in the testis. - Int J. Androl. Suppl. 4: 211. Petersen, S., Christensen, N.C., Jensen, K.M., Ryssing, E., 1981: Serum indomethacin concentrations after intravenous administration to preterm infants with patent ductus arteriosus. Acta Paediatr. Scand. 70: 729. Ryssing, E., 1981: Contrast Echocardiography: The descending thoracic aorta and the left atrial posterior wall in neonates. - Acta Pædiatr. Scand. 70: 735. Schwartz, M., Brandt, N.J., 1981: Methylumbelliferyl- guanidino-benzoate reactive proteases: Normal values in three cystic fibrosis pregnancies. - Lancet 1981: II: 1226. Skakkebæk, N.E., Berthelsen, J.G., 1981: Carcinoma in Situ Testis and development of different types of germ cell tumours. - Fortschritte der Andrologie 1981 7: 89. - Berthelsen, J.G., 1981: Carcinoma-in-situ of the testis and invasive growth of dilTerent types of germ cell tumours. A revised germ cell theory. - Int. J. Androl. 1981 Suppl. 4: 26. - Berthelsen, J.C., Visfeldt, J., 1981: Clinical aspects of testicular carcinoma-in-situ. - Int J Androl 1981 Suppl 4: 153. - Berthelsen, .J.G., Grigor, K.M., Visfeldt, J., (eds.), 1981: Early detection of testicular cancer. - Scriptor, København 1981. Taudorf, K., Daugbjerg, P., Holsteen, V., Zachau- Christiansen, B., 1981: Myelomeningocelepatienters psykosociale problemer. - Ugeskr. Læger 143: 3199. Ulldall, P., Zachau-Christiansen, B., 1981: Betænkning om skolesundhedstjensten. - Ugeskr. Læger 1981; 143: 3083. Wimberley, P.D., Friis-Hansen, B., 1981: The use of TcpO) monitoring in neonatal intensive care. - Dan.Med.Bull. 28: 37. Zachau-Christiansen, B., Mednick, B.R., 1981: Twelve-year follow-up status of low birthweigt infants. — Longitudinal Research (eds. Schulsinger F, Mednick S A, Knop J). Boston, NijholT 1981: 162-175. - B., Mednick, B., 1981: A Danish birth cohort. - Prespective longitudinal research (eds. Mednick S A, Baert A E, Bachmann B P) Oxford University Press 1981: 84-92. - 1981: Follow-up of infants with perinatal hazards. - Progress in Perinatal Neurology (eds. Korobkin R, Guilleminault C). Baltimore, Williams & Wilkins 1981: 215-232. 25* 378 Universitetets årbog 1981 Radiologisk afdeling X: Publikationer: Brun, B., Laursen, K., Sørensen, I.N., Lorentzen, J.E., Kristensen, J.K., 1981: CT in retroperitoneal fibrosis. - American Journal of Radiology 137: 535-538. Eklof, O., Galatius-Jensen, F., Pedersen, K.D., 1981: Malignant versus benign paravertebral widening in children. - Pediatr. Radiol. 1 1: 193-201. Ladefoged, K., Efsen, F., ChristofTersen, J.K., Jarnum. S., 1981: Long-term parenteral nutrition. — Scand. j. Gastroent. 16: 913-919. Sandøe, E., Vilhelmsen, R., Efsen, F., 1981: Prinzmetal's variant angina. - Acta Med. Scand. 19XX1 Suppl. 644: 34-37. Thomsen, H.S., Madsen, J.K., Thaysen, J.H , Damgaard- Petersen, K., 1981: Volume of polycystic kidneys during reduction of renal function. - Urol. Radiol. 3: 85-89. Thomsen, J., Reiter, S., Borum, P., Tos, M., Jensen, }., 1981: Tomography of the internal acoustic meatus. - J. Laryng. Otol. 95: 1191-1204. Walter, S., Olesen, K.P., 1981: Urininkontinens hos kvinder. — Nordisk Medicin 96: 304. Thoraxkirurgisk afdeling R: Publikationer: Aggestrup, S., 1981: Chest Pain and Invagination of Gastric Folds into the Oesophagus. A case report. - Acta Med.Scand. Suppl. 644: 66-68. Aggestrup, S., Carstensen, H.E., Sørensensen, A., Sørensen, FI R., 1981: Computerized 12-hour simultaneous ECG, pressure- and pH-probe investigation of the oesophagus. Method and reference values in helthy individuals. - Scnad. J. clin. Lab. Invest. 41. Astrup, J., Sørensen, H .R., 1981: Inhibition of Cerebral Metabolism by Lidocaine. — Eur. Neurol. 20: 221-224. - Skovsted, P., Gjerris, F., Sørensen, H., R., 1981: Increase in Extracellular Potassium in the Brain during Circulatory Arrest: Effects of Hypothermia, Lidocaine, and Thiopental. — Anesthesiology 55: 256-262. - Sørensen, A., Møller P., Sørensen, H.R., 1981: Inhibition of Cerebral Oxygen and Glucose Consumption in the Dog by Hypothermia, Pentobarbital, and Lidocaine. - Anesthesiology 55: 263- 268. - Sørensen, A., Møller, P., Sørensen, H.R., 1981: Oxygen and Glucose Comsumption related to Na + -K + - transport in the canine brain. - Stroke 12: 726. Øjenafdeling E: Publikationer: Edmund, J., 1981: Ein einfaches System zur elektronenrechnerischen Einordnung von Vitrektomie- Journalen. - Ber. Dtsch. Ophthalmol. Ges. 78: 671-674. - 1981: Kortfattet lærebog i øjensygdomme. - Forlaget for faglitteratur, 2. udgave. Gregersen, E., 1981: Rettidig fotokoagulation af diabetisk retinopati. — Ugeskrift for læger, 143: 999- 1000. - 1981: Keratoplasty in babies with sclerocornea. - Development in ophtalmology, VOL. 5, Karger, Basel. - 1981: Kortfattet lærebog i øjensygdomme, Forlaget for faglitteratur, 2. udgave. Lund-Andersen, FL, 1981: Microvascular permeability in diabetic patients. - Bibi. Anat. 20: 675-678. - 1981: The blood-retinal barrier permeability in diabetic retinopathy. - Acta ophthal. 59: 689-694. Olsen, B. K., 1981: The blood-retinal barrier permeability in diabetic retinopathy. - Acta ophthal. 59: 689-694. Øreafdeling F: Publikationer: Buch, N.H., Tommerup, B., Prytz, S., 1981: Parafininjektion ved ensidig recurrensparese. — Ugeskr. Læger 143: 3382-84. Kristensen, H.K., Thomsen, K.A., 1981: Neoglottic reconstruction a.m. StalTieri after total laryngectomy. (Med P. Bretlau, O. Elbrønd, O. Greisen, K. Jørgensen, H. Sørensen). - Nordiske oto-laryngolog- kongres, Åbo 1981. - Publiceres i Acta laryngologica. Thomsen, K.A., Lærebog i øre-næse-mund- og halssygdomme. (med O.Jepsen). - 6. udg. 1981. Øre-næse-halsafdehngen: Publikationer: Munch, E., Gomez. G., Mygind, N., 1981: An open comparison of dosage frequencies of beclomethasone dipropionate in seasonal allergic rhinitis. — Clin Allergy 1 1: 303-9. Mygind, N., 1981: Allergie nasali. - Padova: Liviana Editrice, 1-439. - Borum, P., 1981: Inhibition of hay-fever symptoms by intranasal fenoterol. - Borelli S, Diingeman H, eds, Fortschritte der Allergologie und Det lægevidenskabelige Fakultet 379 Dcrmatologie. Basel; I MP Verlagsgesellschaft, 313-7. - Thomsen, J., 1981: Allergic disorders of the ear. - Lessof MH, ed, Immunological and clinical aspects of allergy. Lancaster: M 1 P Press, 357-63. - Meistrup-Larsen, K.-I., Thomsen, J., Thomsen, V.F., Jesefsson, K., Sørensen, H., 1981: Penicillin in acute otitis media. A double-blind, placebocontrolled trial. - Clin Otolaryngol 6:5-13. - 1981: Pathophysiology of allergic rhinitis. - Norman PS, ed, Allergic rhinitis. The state of the art. New Jersey: Communication Media for Education, 3-6. - Borum P., Pedersen M., 1981: The nose. — Clark TJH, ed, Clinical investigations of respiratory diseases. London: Chapman & Hall, 1981: 150-65. Pedersen, M., Nielsen, M.H., Mygind, N. Kartagener's syndrome. Preliminary report on cilia structure, function and upper airway symptoms. — Chest 1981: 80, 858-65. Sørensen, H., Pedersen C.B., Mygind, N., eds. 1981: Øvre Luftvejsinfektioner. København: Astra. 1981: 1-240. 2: Klinisk sektion IV: Københavns Kommunes Hvidovre Hospital Anæstesiologisk afdeling: Publikationer: Ahnefeld, F.H., Ruben, H., 1981: Heimlich-HandgrilT. - Notfall Medizin. Eriksen, H. O., Gabrielsen, J., Friberg, S., Clemmensen, L, 1981: Fibronektins patofysiologiske betydning hos den kritisk syge patient. - Ugeskr. Læger 143. Espersen, F., and Gabrielsen, J., 1981: Pneumonia due to staphylococcus aureus during mechanical ventilation. - J. Infect. Dis. - and Gabrielsen, J., 1981: Staphylococcus aureus pneumonia as a complication during treatment of neurosurgical patients with mechanical ventilation. - Scand. J. Infect. Dis. Gabrielsen, ]., 1981: Metodeændring i CPAP-behandling. - Ugeskr. Læger 143. Ruben, H., 1981: A new anaesthetic breathing system. - Brit. J. Anaesth. - 1981: Universelt anæstesisystem med automatisk dumping. - Ugeskr. Læger 143. - Gabrielsen, ]., 1981: Indstilling af overskudsventil og insullleret minutvolumen i det halvlukkede anæstesisystem. - Ugeskr. Læger 143. Siemkowicz, E., 1981: Brain mannitol and succrose uptake after cerebral ischemia. ElTect of hyperglycemia. - Acta physiol. scand, - 1981: Hyperglycemia in the reperfusion hampers recovery from cerebral ischemia. Acta neurol. scand. - 1981: Brain extracellular ion composition and EEG activity following 10 minutes ischemia in normo- and hyperglycemic rats. - Stroke. Dermato-venerologisk afdeling: Publikationer: Christensen, J.D., Søndergaard, J., 1981: Klamydiainfektion. - Komiteen for Sundhedsoplysning »MER om Kønssygdomme«. - 1981: Faktorer af betydning for glucocortikoiders lokale anvendelse. - Astra information Draco. Frentz, G., Wadskov, S., Kassis, V., 1981: Ethambutol induced lichenoid eruption. — Acta Dermatovener (Stockh.). Kassis, V., Mortensen, T., Søndergaard, 1981: Prostaglandin E! in suction-separated human epidermal tissue in primary irritant dermatitis. - Acta Dermatovener (Stockh ). - Søndergaard, J., 1981: Inhibition of prostaglandin synthesis by topically applied Flurbiprofen in human primary irritant dermatitis. — Drug Development Res. Mortensen, T., Clemmensen, L, Søndergaard, J., 1980: Fibrinogen/Fibrin Abbauprodukte in Eksudaten bei Blasenbildingen. - Dermatosen Extracta Dermatologica. Nyfors, A., 1980: Methotrexate Therapy of Psoriasis. EfTect and Side EfTects with Particular Reference ot Hepatic Changes. A Survey. — Lægeforeningens Forlag. (Disputats). Perdrup, A., Jørgensen, B.B., Pedersen, N.S., 1981: The profile of neurosyphilis in Denmark. — Acta Dermatovener (Stockh ). Søndergaard, J., Kassis, V., Knudsen, L., Wadskov, S., Wanscher, B., Weismann, K., 1980: Cromones in Atopic Dermatitis. - Arch. Dermatol. Res. - Kassis, V., Wadskov, S., 1980: Dermatologi og venerologi. — Postgraduat lærebog. Chr. Ejlers Forlag. - 1981: Dermato/venerologi, 2. udg. - Basisbog Munksgaard. - Kassis, V., 1980: Warning Signs in dermatology. Textbook for General Practitioners. - Schering Corporation U.S.A. 380 Universitetets årbog 1981 Klinisk kemisk afdeling: Publikationer: Clemmensen, I., Thorsen, S., Miillertz, S., Petersen, L.C., 1981: Properties of three difTerent molecular forms of the a^-plasmin inhibitor from human plasma. - Eur. J. Biochem. 120: 105-112. Thorsen, S., Suenson, E., Miillertz, S. & Kok, P., 1981: Transformation of plasminogen and the selective degradation of fibrin. — Davidson, J.F., Nilsson, EM. & Astedt, B. (eds): Progress in Fibrinolysis, Volume V, Churchill Eivingstone, Edinburgh, Eondon, Melbourne & New York 1981: 119-124. Den kirurgiske blok: Publikationer: Brocks, P., Dahl, C., Wolf, H., Transbøl, E, 1981: Do thiazides prevent recurrent idiopathic renal calcium stones ? Preliminary results of a double blind controlled study. - Eancet H, 124-125. Ebbehøj, J,, Sørensen, B., & Thomsen, M.: 1981: Brandskader. - Ugeskr. Eæger 143: 3246-3247. Hammer, A., 1981: Svære neurologiske skader som følge af trampolinspring. - EJgeskr. Eæger 143: 2970-2974. Hemmingsen, E., Rasmussen, E., Skaarup, P. Wolf, H., 1981: Urinary protein profiles in patients with urothelial bladder tumours. — Brit. J. Urol. 53: 324-329. Jess, P., Bjerregaard, B., Brynitz, St., Holst-Christensen, J., Kalaja, E., Eund-Kristensen, J., 1981: Acute Appendicitis. Prospective Trial Concerning Accuracy and Complications. - Am I Surg. 141: 232-234.' Malchow-Møller, A., Matzen, P., Bjerregaard, B., Hilden, J., Holst-Christensen, J., Stæhr Johansen, T., Altman, E., Thomsen, C., Juhl, E., 1981: Causes and Characteristics of 500 Consecutive Cases ofjaundice. - Scand. J. Gastroent. 16: 1-6. Nilsson, T., 1981: Mechanical properties of Prolene, Ethilon and surgical steel loops. - Scand. J. Plast. Reconstr. Surg. 15: 111-115. - 1981: Closure of the abdominal wound with single- layer and double-layer technique. - Acta Chir. Scand. 147: 399-403. Steen, J., Muchardt, O. Sørensen, B., 1981: Depressed gastrin secretion in burns. - Burns, 8: 19-20. Sørensen, B., Thomsen, M., 1981: The cost of bum injuries in Denmark. — Burns, 7: 162-165. - Petersen, E.K., Fisker, N.P., Steensen, J.P., 1981: Acute Excision or Exposure Treatment? - Acta Chir. Plast. 23, 2: 67-73. - Rivista Italiana di Chirurgia Plastica, 13: 11-16. (Proceedings of the International Symposium on Burns, Padova, Sept. 80). - 1981: Forsikringsmæssig vurdering af den plastikkirurgiske patient. Den plastikkirurgiske speciallægeerklæring. - Nordisk Forsikringstidsskrift. 4: 265-269. Theodossi, A., Knill-Jones, R.P., Skene, A., Eindberg, G., Bjerregaard, B., Holst-Christensen, J., Williams, R. 1981: Inter-observer variation of symptoms and signs in jaundice. - Eiver: 1: 21-32. Vilien, M., Wolf, H., Rasmussen, F., 1981: Immunological characterization of cell lines established from malignant and normal human urothelium. — Eur. J. Cancer. 17: 321-327. - Wolf, H., Rasmussen, F., 1981: Follow-up investigations of bladder cancer patients by titration of natural and specific lymphocyte mediated cytotoxicity. Prognostic significance of specific reactivity. — Cancer Immunol. Immunother. 10: 171- 180. Wolf, H., Eangvad, E., Hydén, H., 1981: The clinical course in patients with renal carcinoma subjected to extracorporeal immunoadsorption. - Brit. J. Urol. 53: 89-94. Den medicinske blok, endokrinologisk afsnit: Publikationer: Christiansen, E, Drivsholm, A., Halberg, P., Juhl, E., Karle, H., Krag, E., Eorenzen, E, Quaade, Fl., Transbøl, E, 1981: 5l/2 års erfaringer med skiftetjeneste for reservelæger ved Hvidovre hospitals medicinske blok. - Ugeskr. Eæger 143: 1952- 55. Finne, U., Earsen, U., Andersen T., 1981: Eavkaloridiett med proteinpulver ett alternativt diettetisk behandlingsprinsipp ved uttalt adipositas. Kjokkenskriveren (Norsk Foren. Ernær. Diettetikk) 20: 12-16. - Earsen, U., Andersen T., 1981: Uttalt adipøse behandlet med gastroplastikk. En ny pasientgruppe med behov for profesjonell kostvejledning. — Kjokkenskriveren (Norsk Foren. Ernær. Diettetikk 20: 8-10. - Earsen, U., Hyldstrup, E., Andersen, T., 1981: Diætetisk behandling af den moderat adipøse patient - Hvilken rolle kan højlødigt, mineralberiget proteinpulver spille? -Husholdningslæreren 52: 524-529. - Økonomaen 59 (23/24): 22-25. Earsen, U., Finne, U., Andersen, T., 1981: Verylowcalorie diet - et medicinsk alternativ i behandlingen af svær adipositas. - Husholdningslæreren, 52: 88-92. - Økonomaen 59(5): 7-10. - Finne, U., Andersen, T., 1981: Castroplastik-patienten - en ny udfordring til kliniske diætassistenter. - Økonomaen 59(5): 4-6. Det lægevidenskabelige Fakultet 381 Malchow-Møller, A., Larsen, S., Hev, H., Stokholm, K.H., Juhl E., Quaade, F., 1981: Ephedrine as an anorectic: the story of the 'Elsinore pill". - Int. J. Obesity 5: 183-87. Quaade, F., 1981: Surgical treatment of Obesity. Recent Advances in Obesity Research: III. - Proceedings of the 3rd International Congress of Obesity; 318-29. - 1981: Jejunoileostomi som adipositasbehandlingpå vej ud. En randomiseret klinisk undersøgelse sammenlignet med en litteraturgennemgang. Ugeskr. Læger 143: 599-603. Schlichting, F., Højlund-Carlsen, F., Quaade, F., 1981: Comparison of self-reported heighl and weight in women and men. - Int. J. Obesity 5: 67- 76. Stokholm, K.H., 1981: Decrease in serum free triiodothyronine after jejuno-ileal bypass for obesity. - Int. ). Obesity. 5: 171-76. Stokholm, K.H., Høilund-Carlsen, P.E., Brøchner- Mortensen, J, 1981: Glomerular filtration rate after jejunoileal bypass for obesity. - Int J Obesity 5: 77-80. - Lauritsen, K.H., Larsen, S., 1981: Reduced glycosuria during guar gum supplementation in noninsulindependent diabetes. A double-blind, randomised cross-over study. — Dan. Med. Bull. 28: 41-42. Wollesen, F., Andersen, T., Karle, A., 1981: Klinisk afprøvning af bromokroptins størrelsesreducerende virkning på hypofysetumorer. - Ugeskr. Læger 143: 3534-3538. Den medicinske blok, hæmatologisk afsnit: Publikationer: Jacobsen, N., Drivsholm, Aa., Strandberg, N., Brandt, M., 1981: Immunoglobulin synthesis by myeloma cells in continuous bone marrow culture. - Exp. Hematology 9 (Suppl.): 48. Den medicinske blok, kardiologisk afsnit: Publikationer: Aagesen, J., Glud, B. Sand, Nielsen, Poul Ebbe, Christiansen, L, 1981: Anvendelse af heparin i behandlingen af akut lungeemboli. - Ugeskr. Læger 143: 1952-55. Christiansen, L, Drivsholm, A., Halberg, P., Juhl, E., Karle, H., Krag E., Lorenzen, L, Quaade, FL, I ransbøl, L, 1981: 5l/2 års erfaringer ved skiftetjeneste for reservelæger ved Hvidovre Hospitals medicinske blok. — Ugeskr. Læger 143: 861-62. Christiansen, Ib, 1981: Hjertearytmibehandling med beta-receptorblokerende midler. - Betareceptor blokerende midler. Klinisk anvendelse. (Ed.: E. Boye). I.C.I. - Pharma: 65-72. Larsen, S., Lauritsen, K.B., Christiansen, Ib, 1981: Oral Glucose Tolerance, Insulin and Gastric Inhibitory Polypeptide Secretion in Patients Recovered from Acute Myocardial Infarction. Artikel. Diabetologia 21: 235-36. Laurtizen, J.B., Højgård, L., Nielsen, P.E., Christiansen, L, 1981: Rygevaner blandt danske læger. Artikel. Ugeskr. Læger 143: 2392-95. Nielsen, B. Lyager, Christiansen, Ib, 1981: Anvendelse af beta-receptor-blokerende præparater hos patienter med myokardieinfarkt. - Betareceptor blokerende midler. Klinisk anvendelse. (Ed.: E. Boye). I.C.I. - Pharma: 65-72. Den medicinske blok, reumatologisk afsnit: Publikationer: Junker, P., Helin, G., Lorenzen, L, 1981: ElTect of D-penicillamine on collagen, glycosaminoglycans, DNA and RNA of granulation tissue and connective tissue of skin, bone and aorta in rats. - Acta Pharmacol. et Toxicol. 48: 300-310. - Helin G., Lorenzen, L, 1981: ElTect of different doses of D-penicillamine and combined administration of D-penicillamine and methylprednisolone on collagen, glycosaminoglycans, DNA and RNA of granulation tissue, skin, bone and aorta in rats. Acta Pharmacol. et Toxicol. 49: 366-380. Hølund, B., Junker, P., ChristofTersen, P., Lyon, H., Lorenzen L, 1981: The efTect of D-penicillamine and methylprednisolone on the morphology of experimental granulation tissue in rats. Acta Path. Microbiol. Scand., Section A. Lorenzen, L, 1981: Pharmacological control of inflammatory connective tissue diseases. - Progress. in Clin. and Biol.Res. 54: 209-219. Neuromedicinsk afdeling: Publikationer: Fog, R., Pakkenberg, H., 1981: Neuroleptic-induced »tardive Tourette's syndrome« and neurotoxicity. - Clinical Pharm. in Psychiatry, ed. by Usdin, E., Dahl, S., Gram, L., Lingjærde, O., Macmillan, London: 385-87. - Pakkenberg, H., 1981: Age-related changes in 'Huridine uptake in the mouse. - Journal of Gerontology 36, No. 6: 680-681. Friis, M.L., Paulson, O., Hertz, M., Bolwig, T., 1981: Blood-brain barrier permeability of eldopa in man. - Eur. Journal Clin. Invest. 11: 231-234. - Broeng-Nielsen, B., Sindrup, E., Lund, M., Fogh- Andersen, P., Hauge, M., 1981: Facial clefts 382 Universitetets årbog 1981 among epileptic patients. - Arch. Neurology 38; 227-229. Larsen, N., Pakkenberg, H., Damsgaard, E., Heydorn, K., World, S., 1981: Distribution of arsenic, manganese, and selenium in the human brain in chronic renal insufficiency, Parkinson's disease, and amyotrophic lateral sclerosis. Journal of the Neurological Sciences 51: 437-446. Pakkenberg, H., 1981: Beta-blokade ved tremor. — Beta-receptor blokerende midler. Klinisk anvendelse. Udgivet af Ernst Boye. ICl-Pharma, København: 80-83. - 1981: Behandling af neurologiske dyskinesier. — Månedsskrift for praktisk lægegerning: 31-38. Thornval, G., Nielsen, C.J., Trolle, V., 1981: Results of thermocoagulation of ganglion gasseri against trigeminal neuralgia. — The Scand. Neurosurg. Soc.: 10. Patologisk afdeling: Publikationer: Baptista, A., Bianchi, L., de Groote, Desmet, V.J., Gedigk, P., Korb, G., MacSween, R.N.M., Popper, H., Poulsen, H., Scheuer, P.J., Schmid, M., Thaier, TT, W'epler, W., 1981: Alcoholic Liver Disease: Morphological Manifestations. - Lancet, March 28, 1981: 707-711. Christensen, E., Fauerholdt, L., Schlichting, P., Tygstrup, N., Poulsen, H , Juhl, E. & the Copenhagen Study Group for Liver Diseases, 1981: Aspects of the Natural History of Gastrocntestinal Bleeding in Cirrhosis and the ElTect of Prednisone. - Gastroenterology 5: 944-952. Christoffersen, P., Poulsen, H., 1981: Speciel patologisk Anatomi. - Munksgaard, København 1981. The Copenhagen Pancreatitis Study Group, 1981: An Interim Report from a Prospective Epidemiologicai Multicentre Study. — Scand. J. Gastroent. 16: 305-312. Gluud, C., Hårdt, F., Aldershvile, J., Christoffersen, P., Lyon, H., Nielsen, .J.O., 1981: Isolation of Mallory bodies and an attempt to demonstrate cell mediated immunity to Mallory body isolate in patients with alcoholic liver disease. — J. Clin. Pathol. 34: 1010-1016. GreifT, )., 1981: Bone Healing in Rabbits after Compression Osteosynthesis, Studied by Tc-99m (Sn) Polyphosphate Scintimetry and Autoradiography. J. Nucl. Med. 22: 693-698. — 1981: The time course of wTcm-Sn-polyphosphate scintimetry of normally healing tibial fractures in man. - Injury 13: 69-75. Hansen, N.E., Clausen, P.P., Karle, H., ChristolTersen, P., 1981: Tissue and Plasma Lysozyme in Hodgkin's Disease. - Scand. J. Haematol. 27: 186-192. Juhl, E., Schlichting, P., 1981: Die Problematik der Therapie bei chronisch-aktiver Hepatitis. - Dtsch. med. Wschr. 106: 184-185. Kryger, P., Schlichting, P., Dietrichson, O., Juhl, E. & Copenhagen Hepatitis Acuta Programme (CHAP), 1981: Sikkerheden ved den kliniske diagnose akut hepatitis. - Ugeskr. Læg. 143: 737- 741. Lauritzen, K., Gluud, C., Henriksen, J., ChristoITersen, P., 1981: Posthepatisk veneokklusion (Budd- Chiari's syndrom) — diagnosticering belyst ved sygehistorier. - Ugeskr. Læg. 143: 2439-2441. Schlichting, P., Høilund-Carlsen, P.F., Quaade, F., 1981: Comparison of self-reported height and weight with controlled height and weight in women and men. - International Journal of Obesity 5: 67-76. - Fauerholdt, L., Christensen, H., Poulsen, H.Juhl, E., Tygstrup, N. and The Copenhagen Study Group for Liver Diseases, 1981: Clinical relevance of restrictive morphological criteria for the diagnosis of cirrhosis in liver biopsies. - LIVER 1: 56- 61. Thomsen, F., Jensen, H.C., Thomsen, P., 1981: Leverpåvirkning efter nomifensin (AlivalK). - Ugeskr. Læg. 143: 1331-1332. - P. Reinicke, V., 1981: Ground glass inclusions in liver cells in an alcoholic treated with cyanamide (Dipsan). - LIVER 1: 67-73. Røntgenafdel ingen : Publikationer: Al-kasseab, S., Olsen, T.S., Skriver, E.B., 1981: Blood-brain barrier integrity in patients with cerebral infarction investigated by computed tomography and serum-CSF-albumin. Acta Neurol. Scand. 64: 438-445. Andersen, S., Nielsen, S.F., Nielsen, L.P., Hansen, E.B. Pedersen, H.R., 1981: Metylbromidforgiftning. - Uges ku Læger 143: 2583-2385. Christensen, J., Kristensen, M., Hansen, E.B., 1981: Transistoriske ekstraperitoneale blærehernier (»blæreøren«). — Ugeskr. Læger 143: 2897-2898. Karle, A. & Hansen, E.B., 1981: A »new line« in radiology. - British Journal of radiology 54: 691- 693. Olsen, T.S., Larsen, B., Skriver, E.B., Herning, M., Enevoldsen, E., Lassen, N.A., 1981: Focal Cerebral Hyperemia in Acute Stroke. Incidense, Pathophysiology and Clinical Significance. - Stroke 12, 5: 598-607. - Skriver, E.B., 1981: Patterns of regional cerebral Det lægevidenskabelige Fakultet 383 blood flow in acute stroke. - Scand. J. Rehab. Med. 13: 57-63. - Herning, M., Skriver, E., Larsen, B., Lassen, N.A., 1981: Postischemic hypereraia as evidence of spontaneous recanalization of an occluded artery in stroke. - Meyer, J.S, (ed): International Congress Series, No. 532 Cerebral Vascular Disease 3, Salzburg, September 24-27, 1980. - Excerpta Medica, ISBN Elsevier North-Holland () 444 90197 3. - Skriver, E., Herning, M., Larsen, B., Lassen, N.A., 1981: Focal cerebral hyperemia in cerebral arterial occlusion. Incidence and pathophysiology in a consecutive series. - Meyer, J.S. (ed): International Congress Series no 532 Cerebral Vascular Disease 3, Salzburg, September 24-27, 1980. Excerpta Medica, ISBN Elsevier North-Holland O 444 90197 3. Skriver, E.B., Olsen, T.S., 1981: Transient disappearance of cerebral infarcts on CT scan, the socalled fogging eflect. - Neuroradiology 22: 61-65. Wollesen, F., Andersen, T. & Karle, A., 1981: Klinisk afprøvning af bromokriptins størrelsesproducerende virkning på hypofysetumorer. - Ugeskr. Læger 143: 3534-3538. Øjenafde Ungen: Publikationer: Boesen, Torben, 1981: Vitalfarvning af det ydre øje. - Ugeskr. Læger 143: 2343-2345. Gluud, Benedicte Sand, Boesen, T., Norn, M.S., 1981: Fedtvehiklets virkning på cornea og conjunctiva. - Ugeskr. Læger 143: 2345-2347. Elmer, J., Fahmy Y.A., Nyholm, M., Nørskov, K., 1981: Contactlenses in the treatment of strabismic amblyopia. - Acta Ophthalmologica 59: 546-552. Norn, M.S., 1981: Peroperative protection of cornea and conjunctiva. - Acta Ophthalmologica 59: 587-595. - 1981: The 25th. Nordic Ophthalmologist Congress Acta Ophthalmologica 59: 625-626. (Forfatteren er hovedredaktør for Acta Ophthalmologica). - 1981: Conjunctival cytology and corneal grafting Acta Ophthalmologica 59, 810-819. - Halberg, P., 1981: Øjenforandringer hos patienter med rheumatiske sygdomme. Artroser 4, 34-38, Sandoz Kbh. - 1981: Vitalfarbung des åusseren Auges - Contactologia 3: 29-37. - 1981: L'acarien Demodex folliculorum kominis — son importance en ophtalmologie. - Contactologia 3: 98-102. - 1981: Den første øjenkonsulent på Grønland. Medicinsk Forum 34: 71-78. - 1981: Akut infektiøs bakteriel conjunctivitis. Månedsskr. prakt. Lægegern. 59: 682-692. - 1981: Øjets aldring. - Månedsskr. prakt. Lægegern. 59: 735-750. - 1981: Medredaktør og medforfatter af Oftalmologisk håndbog for optikere - (Erhvervsskolernes forlag, Odense). - 1981: Øjensygdomme. - Basisbog 2. udgave, Munksgaard, Kbh. - 1981: Noter og stregtegninger. — FADL Kbh. 4. udgave. 3: Klinisk sektion V: Københavns Amts sygehus i Gentofte Dermatologisk afdeling: Publikationer: Avnstorp, C., Hamann, K., 1981: Neglelakeksem. - Ugeskr. Læg. 143: 2504. Clemmensen, O.J., Hjorth, N., Gram, H.J., 1981: »Mayonnaise — eczem« i en vuggestue. - Ugeskr. Læg. 142: 2725-2726. Hamann, K., 1981: Klinisk relevans af kutanprøver hos børn med atopisk dermatit. — Ugeskr. Læg. 143: 200-203. - Skov, P.S., Avnstorp, C., 1981: Aethoxysklerol En Histaminliberator? - Ugeskr. Læg. 143: 822- 823. Hjorth, N., 1981: Contact Dermatitis in Children. - Acta Dermato-Venereol. suppl. 95, 36-39. - 1981: Occupational dermatitis in the catering industry. - Brit. J. ofDerm. 105, Suppl. 21: 37-40. - Jacobsen, M., Valeur, G., Helles, Aa., Bechgaard, E., 1981: Reformuleret Hydrokortison salve 1% og Hydrokortison creme 1%, DAK. — Arch. for Pharmaci og Chemi 88: 542-548. - Maibach, H., Fregert, S., Magnusson, B., Pirilå, V., Wilkinson, D., Malten, K., Meneghini, C., Bandmann, H.J., LaChapelle, J.M., Calnan, C., Cronin, E., 1981: Quantification of The Excited Skin Syndrome. - Contact Dermatitis 8: 78. - Schmidt, H., Salde, L., 1981: A Double-Blind Frial of Budesonide Ointment and Betamethasone- 17-Valerate Ointment in Psoriasis. -J. Int. Med. Res. 9: 236. Hofmann, H., Schulsinger, C., Hamann, K., 1981: Alstroemeria eksem. Et nyt erhvervseksem i Danmark. - Kasuistik. Ugeskr. Læg. 143: 754. Kroon, S., 1981: Contact dermatitis from oleyl polypeptide in XeruminexR ear drops. — Contact Dermatitis 7: 271-272. Menné, T., 1981: Nikkel Allergi. - Arbejdsmiljøfondet. 384 Universitetets årbog 1981 Menné, T., 1981: Nickel Allergy — Reliabilitv of Patch Test. — Dermatosen in Beruf und Umwelt 29; 156-160. - Andersen, K.E., Larsen, E., Solgaard, P., 1981: Pharmacokinetic comparison of seven 8-methoxypsolen brands. — Acta Dermato-Venereol. 61: 137-140. Roed-Petersen, Jytte, 1981: Behandling af ulcus cruris med varihesive (R)/ Stomahesive (R). - Månedskr. f. prakt. lægegerning, august: 524-531. Worm, A.M., Taaning, E., Rossing, N., Parving, H.H., Clemmensen, OJ., 1981: Distribution and degradation of albumin in extensive skin disease. Br.J. Dermatol. 104: 389-396. Zaric, D., Worm, A.M., Stahl, D., Clemmensen, O.J., 1981: Capillary microscopy of the nailfold in psoriatic and rheumatoid arthritis, 10: 249-252. Kirurgisk afdeling H: Publikationer: Abrahamsson, L.-O., Olesen, P. Rosenkilde, Mathiesen, F.R., 1981: Uterocele in Adults. A followup study of 28 adult patients treated with transurethral diabhermy incision. - Scand. J. Urol. Nephrol. 15: 239-42. Bengtsson, j., Mathiesen, F.R., 1981: A mathematical modol. - VASA 10: 32-35. Medicinsk afdeling: Publikationer: Christensen, B.E., Jønsson, V., Videbæk, A., 1981: Milten ud af mørket. - Ugeskr. Læg. 143; 1778- 80. Clemmesen, L., Hansen, M. Mørk, Mogensen, L., Thiede, T., Videbæk, Aa., 1981: The Application of Simple Blood and Bone Marrow Variables in Prediction of Acute Leukaemia in Patients with Acquired Bi- or Pancytopenia. — Scand. J. Haematol. 27, 193-200. Jønsson, V., Christensen, B.E., Videbæk, A., 1981: Quantitation of Complement C3b and Ccd surface receptors on neoplastic IgM positive B lymphocytes. - Acta Pathol. Microbiol. Scand. 89; 269- 74. Neuromedicinsk afdeling: Publikationer: Lauritzen, M., Trojaborg, W. Olesen, J., 1981: EEC during attacks of common and classical migraine. - Cephalalgia 1: 63-66. Olesen, J., 1981; ElTect of serotonin on regional cerebral blood flow (rCBF) in man. - Cephalalgia 1: 7-10. - Krabbe, A.Æ., Tfelt-Hansen, P., 1981; Methodological aspects of prophylactic drug trials in migraine. - Cephalalgia 1; 127-141. - Tfelt-Hansen, P., Henriksen, L., Larsen, B., 1981: The common migraine attack may not be initiated by cerebral ischemia. - Lancet 2; 438-440. - Larsen, B , Lauritzen, M., 1981: Focal hyperemia followed by spreading oligemia and impaired activation of rCBF in classical migraine. - Ann. Neurol. 9; 344-352. Tfelt-Hansen, P., Olesen, J., 1981: Arterial response to ergotamine tartrate in abusing and non-abusing migraine patients. — Acta pharmacol. toxicol. 48: 69-72. - Lous, L, Olesen, J., 1981: Prevalence and significance of muscle tenderness during common migraine attacks. - Headache 21; 49-54. Øjenafde Ungen: Publikationer: Gregersen, E., Larsen, H.-W., 1981; Rettidig fotokagulation af diabetisk retinopati. - Ugeskr. Læger 143; 999. Frost-Larsen, K., Larsen, H.-W., Simonsen, S.E., 1981: The value of dark-adaption as a prognostic tool in diabetic retinopathy. — Metabol. Pediatr. Ophthalmol. 5; 39. - K., Larsen, H.-W., Simonsen, S.E., 1981; Value of electroretinography and dark adaption as prognistic tools in diabetic retinopathy. - Dev. Ophthal. 2; 222. Øreafdelingen: Publikationer: Bonding, P., Tos, M., 1981; Middle ear pressure during pathological conditions of short duration of the nose and throat. - Acta Otolaryng. 92: 63. Bretlau, P., Dabeisteen, E., Holmstrup, P., 1981; A Method for studying cholesteatoma in vivo. With special attention to epithelial-mesenchymal interaction. - Clin. Otolaryng. 6; 81. - Sørensen, Chr. Hjort, Jørgensen, M. Balslev, Dabelsteen, E., Holmstrup, P., 1981: Experimental studies of cholesteatoma. In vivo studies of epithelial - mesenchymal interaction and bone resorption in the immunodeficient >>nude« mice. - Acta Otolaryng. 91: 575. - Hansen, H.J., Causse, J., Causse, J.B., 1981; Otospongioses. Morphological and microchemical investigation after NaF-treatment - J. Otolaryng. Head and Neck Surgery 89; 646. Det lægevidenskabelige Fakultet 385 Buschardt, K.., Dabeisteen, E., Bretlau, P., 1981; Passive transfer of penphigus anti-serum. Transplant of human oral mucosa ti athymic nude mice binds pemphigus antibodies in vivo. — J. Invest. Dermatologi 76: 171. Holm-Jensen, S., Sørensen, Chr. Hjort, Tos, M., 1981: Repetitive tympanometric screenings in 4- year-old children. Seasonal influence on secretory otitis and tubal dysfunction. — ORL 43: 164. Holmstrup, K., Stoltze, K., Bretlau, P., Dabeisteen, E., 1981: Human buccal mucosa transplants in nude mice. - Scand. J. Dent. Res. 89: 89. Rasmussen, N., Thomsen, J., Tos, M., 1981: Possible cellular immunity against acoustic neuroma. — Acta 92: 337. Sørensen, Chr., Hjort, Holm-Jensen, S., Tos, M., 1981: The postwinter prevalence rate of middle ear elTusion in 4-year-old children, judged by tympanometry. — Int. J. Ped. Otorhinolaryngol. 3: 119. Sørensen, C.H., Sørensen, M.B., Jacobsen, E., 1981: Pulmonary hemadynamics during reet diagnostic and therapeutic laryngoscopy. — Acta anaesth. Scand 25: 51. K. Terkildsen, Osterhammel, P., Thomsen J., 1981. The ABR and the MLR in patients with acoustic neuromas. - Scand. Audiol. Suppl. 13: 103. Thomsen, )., Bretlau, P., Tos, M., Johnsen, N.J., 1981: The placebo effect in surgery for Meniere's disease. A double blind, placebo controlled study of endolymphatic sac shunt operations. - Arch. Otolaryng. 107: 271. - Bretlau, P., Tos, M , Johnsen, N.J., 1981: Meniere's disease. Endolymphatic sac decompression compared with sham (Placebo) Decompression. — Ann. New York Acad. Scien. - Tos, M., 1981: Spontaneous improvement of secretory otitis. A longterm study. - Acta Otolaryng. 92: 493. - Reiter, S., Borum, P., Tos, M., Jensen, J., 1981: Tomography of the internal acoustic meatus. A critical evaluation of the radiologicai appearance in normal and in patients with acoustic neuromas. -J. Laryng. Otol. 95. - Nybo, J., Borum, P., Tos, M., Barfoed, C., 1981: Acoustic neruromas. Diagnostic efficiency of various combinations of tests in the diagnosis. - Arch. Otolaryngol. 107: 601. - Borum. P., Tos, M., Zilstorff, K., 1981: Nervus intermedius in acoustic neuromas. A critical evaluation of intermedius nerve testing, with special reference to the nasolacrimal reflex. - Amer. J. Otol. 3, 1: 21, Tos, M., 1981: Experimental tubal obstruction. Changes of middle ear mucosa elucidted by quantitative histology. Acta Otolaryng, 92: 51. - 1981: Behandling af akut suppurativ otitis media. — Pro. Medicinsk Årbog, Munksgård, København. - Thomsen, J., Harmsen, A., 1981: Translabyrintær kirurgi af acusticus neurinomer i Danmark. Resultater af de første 100 operationer. Ugeskr. Læg. 143: 465. - 1981: Chronische sekretorische Otitis im Kindesalter. Pathologie, Pathogenese Atiologie, Epidemiologie und Behandlung. - HNO 29: 69. - 1981: Relationship between secretory otitis in childhood and chronic otitis and its sequelae in adults. - J. Laryng. Otol. 95: 1011. - Holm-Jensen, S., Sørensen C H. 1981: Changes in prevalence of secretory otitis from summer to winter in four-year-old children - Am. Journal of Otology 2: 324. - 1981: Terapeutiske aspekter af akut suppurativ otitis media belyst ud fra mellemøreslimhindens histopatologi og tubafunktion. - Symposium »Sekretorisk otit«, Nyborg Strand, Astra. - Thomsen, J., 1981: The price of preservation of hearing in acoustic neuroma surgery. - Ann. Otol. 90. 4: Klinisk sektion V: Københavns Amts sygehus i Glostrup Medicinsk afdeling C: Publikationer: Agner, E., Mørck, H L, Brendstrup, T., Hollnagel, H., Schroll, M., Gyntelberg, F., 1981: Cholesterol, high-density lipoprotein cholesterol (HDL) and cholesterol/HDL-ratio versus arterial blood pressure. - Acta Med.Scand. 646: 25-30. Gyntelberg, E., Mørck, H L, Agner, E., Brendstrup, T., Hollnagel, H., Schroll, M., 1981: Blood pressure reduction by change in life style. The CVD intervention study in Glostrup. - Acta Med. Scand. 646: 15-19. Schroll, M., Grunnet, K., Hansen, P.F., 1981: Fasting serum cholesterol and triglyceride values in a ten-year prospective study of the 1914-population in Glostrup, 1964-74. Dan.Med.Bull. 28: 251- 260. Medicinsk-gastroenterologisk afdeling C: Publikationer: Hendel, L., Henriksen, F.W., Siwertsen, U., Weiss, Fogh, Worning, H., 1981: Effect of Pentagastrin, Secretin and Cholecysto kinin on Gastric Seere386 Universitetets årbog 1981 tion of Pepsin in Man. - Scanci. J. Gastroent. 16; 289. Rune, SJ., Larsen, N.E., Stadil, F., Worning, H., 1981; Development of Resistance to Cimitidine in a Patient with Zollinger-Ellison-Syndrome. - Gastroenterology 80; 1265. SchafTalitzky de Muckadell, O.B., Fahrenkrug, J., Nielsen, J., Westphal, J., Worming, H., 1981; Meal- stimulated secretin release in Man; EfTect of acid and vile. - Scnad. J. Gastroent. 16; 981-88. Worning, H., 1981; Physiologic Control of the External Pancratic Secretion in Man in; Topics in acute and chronic Pancreatitis. - Ed.; L.A. Scuro & A. Dagradi. Springer, Berlin; 23-35. 5. Klinisk sektion V: Københavns Amts sygehus i Herlev A næstesieafdel ingen: Publikationer: Dragsted, L,, Horwitz, O., Janstrup, F., Johansen, S.H., Quist, J., 1981; Dødelighedsforhold hos patienter i en intensiv afdeling. — Ugeskr. Læger 143; 2567-70. Gvnækologisk-obsletrisk afdeling G: Publikationer: Andersen, A.N., & Fabor, A., 1981; Amningens ovulationshæmmende virkning - Endokrinologiske og epidemiologiske undersøgelser. - Ugeskr. Læger 143: 930. - Fabor, A., Hertz, J.B., and Schiøler, V., 1981; Abnormal prolactin levels and pituitary-gonadal axis in the puerperium. — Obstetrics and Gynecology 57; 725. - 1981; Excistence of a hyperprolactinaemic state which is not associated with suppressed ovulatory function. - Acta Endocrinologica, Suppl. 243, 97;95. Hagen, C., Djursing, H., Andersen, A.N., Carstensen, L., and Nyholm H.C., 1981; Plasma prolactin and gonadotrophin responses to TRH, metoclopramide and GnRH in insulin treated diabetic patients with amenorrhea. - Neuroendocrinology Letters 3; 295. Jaszczak, P., and Poulsen, J., 1981; Capillary blood temperature in transcutaneous Po2 measurements. A theoretical Model confirmed experimentallv. - Acta Anesthesiologica Scandinavica. Larsen J.F., 1981; Toksisk Shock Syndrom. Ugeskr. Læger 143; 332. - 1981; Fordele og ulemper ved elektronisk overvågning under fødslen. - Tidsskrift for Jordemødre 7; 6. Ottesen, B., Andersen A.N., Gerstenberg, T., Ulrichsen, H., Mantorpe, T., Fahrenkrug, J., 1981. VIP stimulates prolactin release in women. - Lancet 2; 696. K i ru rg isk -gas troen te ro log is k afdeling D: Publikationer: Andersen, Bjørn, 1981; Skrivebords-statistik. - Nordisk Medicin 96; 12. Burcharth, F., Holst, J., Pedersen, 1981; Internal endoprosthesis as treatment of obstructive jaundice in pancreatitis. - Fortschr. Rontgenstr. 134, 3; 290-292. - 1981; Perkutane transhepatische Ofortaderkatheterisierung. - Georg Thieme Verlag, New York, 1981. Christensen, Uffe, Sonne-Holm, Stig, Sørensen, Thorkild L, 1981; Constant median body mass Index of danish young men, 1943-1977. - Human Biology 53 No. 3; 403-10. Engquist, A., Hicquet, J., Saurbrey, N., Blichert- Toft, M., 1981; Cortisol glucose, and hemodynamic responses to surgery after Nalozone administration. - Acta anaesth. scand. 25; 17-20. Faber, J., Sørensen, T.I.A., Lumholtz, I.B., Klein, H.C., Kirkegaard, 1)., Blichert-Toft, M., 1981; Serum levels of T4, T;,, reverse Tt, 3,3-diiodothyroinine and 3,5 -diiodothyronine in obesity, before and after jejuno-ileal bypass. - Clin. Endoctinol. 14; 119-124. Hahn-Pedersen, J., Burcharth, F., Andersen, Bjørn, Andersen, J.R., 1982; Herniotomia inguinalis med silke eller dexon. — Videnskab og praksis, 4. januar 1982. Haubek, A., Pedersen, Holst J. Burcharth, F., Gammelgaard J., Hancke S., Willumsen L; Dynamic sonography in the evaluation of jaundice. - Am. Ront. Ray. Soc. 136; 1071-1074. Miskowiak, J., Burcharth, F., Jensen, L.I., 1981; Effect of lower oesophageal sphincter on cesophageal varices. - Scand. J. Gastroent 16; 957-960. - Gjetting, Karen, Andersen, B., Munck, ()., 1981; Scintigraphy localization ofjejunal bleeding after failure of conventional methods. - Br. J. Surg. 68; No, 2. Miskowiak, Jerzy, 1981; Scintigrafi med "'"technetium- albumin ved akut gastrointestinal blødning. - Poznan; Eget forlag, 69 sider. Møller, Peter. Miskowiak Jorzy, 1981; Obstruktion Det lægevidenskabelige Fakultet 387 af rectum forårsaget af cancer prostatae. - Ugeskr. Læger 143: 1710-11. Pedersen, Holst, Haubek, A., Burcharth, F., Gammelgaard, J., Hancke, S., Willumsen, L., 1981: Icterusdiagnostik med dynamisk ultralydscanning. - Ugeskr. Læger 143 No. 15. Ruge-Andersen, Susanne, Burcharth, F., Miskowiak, J., Steen, J., 1981: Urea-treatment ofliver metastases. Clin. Oncol. 7: 69-71. Siemssen, O., 1981: Effect of emepronium bromide on lower oesophageal sphincter. Br.Med. J. 282: 1928. Stage, J.G., Stadil, F., 1981: Gonservative treatment of 20 Zollinger-Ellison patients - Georg Thieme Verlag Stuttgart. 1981. Sørensen T.I.A., Theilade, P., Skovsted Lis., 1981: lodothyronines and thyrothrophin in serum after jejunoileostomy with 3.1 or 1.3 jejunoileal ratio. — Acta. Ghir. Scand. 147: 205-207. - Bruusgaard, A., Andersen, A. Nyboe Andersen, B., 1981: Serum levels and clearance of bile acids are unaffected by jejunoileal bypass with 3.1 or 1.3 jejunoileal ratio. — Scand. J. Gastroent. 16: 705:711. Wied, Uhle, BisholT, N., Marner, B., 1981: Villøse adenomer i duodenum. Ugeskr. Læg. 143 No 24. Kirurgisk-urologisk afdeling H: Publikationer: Eldon, K.H., Lindahl, F., Dorph, S., Hald, T., 1981: Ectopia ureteris. — Ugeskr. Læger. 143: 2807-10. Gammelgaard, J., Holm, H.H., 1981: Transurethral scanning of the prostate. - Diagnostic Ultrasound in Urology and Nephrology. Igaku-Shoin, Tokyo- New York. Gammelgaard, P.A., Ultralydscanning ved cancer prostatae. Prostatacancer och des behandling. - AB Leo, Helsingborg, Sverige. Nordisk Symposium, Helsingborg. Grønvall, S., Brianner, N., Jacobsen, G. Kragh, Holm, H.H., 1981: Ultrasound in the detection of testicular tumours. — Intern. J. Androl. Suppl. 4: 185-90. Hald, T., 1981: Fourth report on the standardisation of terminology of lower urinary tract infection. - Scand. j. Urol. Nephrol. Suppl. - 1981: Inkontinens. - Ugeskr. Læger 143: 276-77. - Nordling, J., 1981: Klassifikation, undersøgelsesmetoder og behandlingsmuligheder ved urininkontiens. - Nordisk Med. 96: 299-302. - 1981: Long-term experience with Scott's artificial sphincter. - Scand. J. Urol. Nephrol. Suppl. 60: 73-74. - 1981: Mechanism of Gontinence. - Stuart Stanton (ed.): Gynecological Urology, chapt. 3. - 1981: Urinkontinensproteser - 6 års erfaringer. - Ugeskr. Læger 143: 806-10. (Også som særtryk). Haubek, A., Pedersen, J. Holst, Burchart, F., Gammelgaard, J., Hancke, S., Willumsen, L., 1981: Dynamic sonography in the evaluation ofjaundice. - AJR 136: 1071-74. Holm, H.H., 1981: Gentral canal transducer. - Diagnostic Ultrasound in Urology and Nephrology. Igaku-Shoin, Tokyo-New York. - Gammelgaard, J., 1981: Transurethral scanning of the urinary bladder, instrumentation and technique. — Diagnostic Ultrasound in Urology and Nephrology. Igaku-Shoin, Tokyo-New York. - 1981: Ultrasonic scanning of the kidneys, instrumentation and technique. Diagnostic Ultrasound in Urology and Nephrology. Igaku-Shoin, Tokyo — New York. - 1981: Ultrasonically guided puncture. - A. Kurjak & A. Kratochwil (eds.): Recent advances in ultrasound diagnosis: Exerpta Medica, Amsterdam- Oxford-Princeton. - Strøjer, L, Hansen, H., Stadil, F., 1981: Ultrasonically guided percutaneous interstitial implantation of I-125 seeds in cancer therapy. — Brit. J. Radiol. 54: 665-70. - Gammelgaard, J., 1981: Ultrasonically guided precise needle piacement in the prostate and the seminal vescicles. - J. Urol. 125: 385-87. Larsen, S., Hald, T., 1981: Histologiske kriterier for diagnosen af interstitiel cystitis. — Ugeskr. Læger 143: 2824-25. Legarth, J., Verder, H., Grønvall, S., 1981: Prenatal diagnosis of multicystic kidney by ultrasound. — Acta Obstet. Gynecol. Scand. 60: 523-24. Nordling, J., MeyholT, Hald, T., 1981: Neuromuscular dysfunction of the lower urinary tract with special reference to the influence of the sympathetic nervous system. - Scand. J. Urol. Nephrol. 15: 7-19. Pedersen, J. Holst, Haubek, A., Burcharth, F., Gammelgaard, J., Hancke, S., Willumsen, L., 1981: Icterusdiagnostik med dynamisk ultralydsscanning. - Ugeskr. Læger 143: 921-23. Vilien, M., Holm, H.H., Gammelgaard, J., Hald, T., Monolayer ruiture of cells, originating from ultrasonically guided fine needle aspiration biopsies. - Oncology 38: 121-25. Klinisk kemisk afdeling: Publikationer: Grottogini, A.J., & Siggaard-Andersen, 1981: Plasma ionized calcium in the critically ill on total parenteral nutrition — Scand. J. clin. Lab. Invest. 41: 49-57. Siggaard-Andersen, ()., Thode, J., Wandrup, }., 388 Universitetets årbog 1981 1981: The concentration ol Iree calcium ions in the blood plasma. - »lonized calcium«, s. 163- 190, in Siggaard-Andersen, Ole (ed): Blood pH, Carbon Dioxide, Oxygen, and Calcium-Ion. Private Press, Copenhagen, Denmark. - Durst, R.R., Mass, Anton H.J., 1981: Physicochemical Quantities and Units with special emphasis on activities and activity coelTicients (Provisional recommendation, Commission on Quantities and Units in Clinical Chemistry, IUPAC). - Pure & Applied Chemistry 53: 1605-1643. Medicinsk-endokrinologisk afdeling F: Publikationer: Andreasen, P.B., Simonsen, K., Brocks, K., Dimo, B., Bouchelouche, P., 1981: Hypoglycemia induced by azapropazone-tolbutamide interaction. - British J. of Clin. Pharm. 12: 581-583. Andreasen, P.B., Resourceforbrug og privatisering af sundhedsvæsenet. Sundhedspolitik, p. 149-154, 1981. Amtskommunernes og kommunernes Forskningsinstitut i København. Andreasen, P.B., 1981: Medicinsk teknologivurdering. - Sundhedspolitik, p. 155-171. Amtskommunernes og kommunernes Forskningsinstitut i København. Bach, B., Hansen, J.M., Kampmann, J.P., Rasmussen, S.N., Skovsted L., 1981: Disposition of Antipyrine and Phenytoin Correlated with Age and Liver Volume in Man. Clin. Pharmacokinetics 6: 389-396. Bech, K., Rasmussen, U.F., Madsen, S.N., 1981: Influence of thyroglobulin on basal and stimulated human thyroid adenylate cyclase activity. — J. Clin. Endocrin. & Metab. 53: 264. Børresen, T., Henriksen O.B., Christensen, N.J., 1981: Decreased norepinephrine concentration in normal tissue neighboring a malignant tumor. Clin. Physiology 1, Suppl. I: 108-112. Christensen, C.K., Lund, Bi., Lund, Bj., Sørensen, O.H., Nielsen, H.B, Mosekilde, L., 1981: Reduced serum levels of 1,25-dihydroxyvitamin D and 24, 25 dihydroxyvitamin D in epileptic patients receiving chronic high dose anticonvulsant therapi. - Metab. Bone Dis. & relat. Res. 3: 17-22. Christensen, N.J., 1981: Biochemical methods of measuring adrenergic activity in man. — Clin. Phys. I, Suppl. 1: 13-17. - 1981: Catecholamines in essential hypertension and duodenal ulcer. - Clin. Phys. 1, Suppl. 1: 32- 37. Døssing, M., Andreasen, P.B., 1981: Ethanol and antipyrine clearance. Clin.Pharm. Fherapeut. 30: 101-104. Fimgreen, J., Hesse, B., Christensen, N.|., 1981: Lack of adrenergic influence of renin release after furosemide in normal man. — Fur. J. Clin. Pharmacol. 20: 339-342. Galbo, H., Christensen, N.J., Mikiness, K., Sonne, B., Hilsted, J., Hagen, C., Fahrenkrug, J., 1981: The effect of fasting on the hormonal response to graded exercise. - J. Clin. Endocrin. & Metab. 52: 1106-1112. Gjerris, A., Rafaelsen O.J., Christensen, N.J., 1981: Adrenaline in endogenous depression. Clin. Phys. 1, Suppl. 1: 98-101. Goltermann, N.R., Stengaard-Pedersen, K., Rehfeld, J.F., Christensen, N J., 1981: Newly synthesized cholecystokinin in subcellular fractions of the rat brain. — J. Neurochem. 36: 959-965. Hansen, J.F., Jensen, J., Larsen, K.L., Kyst, J., Krølner, B.K., Christensen, NJ., 1981: Changes in sympathetic nervous activity in vasodilator therapy in congestive heart failure. - Clin. Phys. 1, Suppl. 1: 41-44. Henriksen, J.H., Christensen, NJ., Ring-Larsen, H., 1981: Noradrenaline and renaline concentrations in various vascular beds in patients with cirrhosis. Relation to hemodynamics. - Clin. Phys. 1: 293-304. - Ring-Larsen, H., Christensen, NJ., 1981: Plasma noradrenaline in patients with liver cirrhosis in relation to ascites and treatment. Clin. Physiol. 1, Suppl. 1: 66-70. Hey, H., Skaarup, P., Sølling, K., Christensen, M.S., Lund, Bi., Sørensen, O.H., Lund, Bj., Transbøl, L, 1981: Tubular proteinuria following jejuno-ileal bypass surgery: Possible role of secondary hyperparathyroidism. Int. J. Obesity 5: 155. - Lund, Bj., Sørensen, O.H., Lund, Bi., 1981: »Delayed fracture healing following jejuno-ileal bypass surgery for obesity«. Calcified Tissue Int. 34: 336. Hesse, B., Kanstrup, I.-L., Christensen, NJ., Ingemann- Hansen, T., Hansen, J.F., Halkjær-Kristensen, J., Petersen, F.B., 1981: Reduced norepinephrine response to dynamic exercise in human subjects during O* breathing. — J. Appl. Physiol. 51: 176-178. Hilsted, J., Madsbad, S., Krarup, T., Sestoft, L., Christensen, NJ. Tronier, B., Galbo, H., 1981: Hormonal, metabolic and cardiovascular responses to hypoglycemia in diabetic autonomic neuropathy. - Diabetes 30: 626-633. - Parving, H-H., Christensen, NJ., Benn, J., Galbo, H., 1981: Hemodynamics in Diabetic Orthostatic hypotension. - J. Clin. Invest. 68: 1427- 1434. Johansen, K., 1981: Endokrinologisk diagnostik. - Munksgaard. - Decreased urinary glucose excretion and plasma cholesterol level in non-insulin dependent diabetic Det lægevidenskabelige Fakultet 389 patients with guar. - Diabetes & Metab. (Paris) 1981, 7: 87-90. - Principper og problemer i diabetesbehandling. - Medicinsk Årbog 1981: 131-136. Kampmann, J.P., Hansen, J.M., 1981: Glomerular filtration rate and creatinine clearance. — Britis J. Clin.Pharm. 12: 7-14. - Hansen, J.M., 1981: Correlation between antithyroid efTect and serum concentrations of propylthiouracil in patients with hyperthyroidism. - British J. Clin.Pharm. 12: 681-686. - Hansen, J.M., 1981: Clinical Pharmakokinetics of Antithyroid Drugs. Clinical Pharmakokinetics 6: 401-428. Lund, Bj., Eskildsen, P.C., Lund, Bi., Norman, A.W., Sørensen, O.H., 1981: Calcium and Vitamin D metabolism in acromegaly. — Acta Med. Scand. 96: 444. Nielsen, L, Østerlind, A.W., Christiansen, L.V., Andersen, T., Hess, J., Kampmann, J.P., Hansen, J.M., 1981: Drug concumption and age in department of internal medicine. - Danish Medical Bull. 28: 71-74. Madsen, S.N., Christensen, S., Emgkjær, S., Hansen, Aa.P., Thode, J., 1981: Influence of Somatostatin on Plasma cyclic AMP Metabolic Substrate Responses to LV. Adrenaline and Clucagon in Humans. - Clin. Endocrin. 15: 431-437. Nordling, J., MeyholT, H H. & Christensen, NJ., 1981: Influence of Sympathetic tonus and plasma noradrenaline on urethral pressure. - Scand. J. Urol Nephrol. 15: 1-6. - Meyhoff, H.H., Hald, T., Gerstenberg, T., Walter, S., Christensen, N.J., 1981: Urethral denervation supersensitivity to nordadrenaline after radical hysterectomy. - Scand. J. Urol. Nephrol. 15: 21-24. Richter, E.A., Galbo, H., Christensen, N.J., 1981: Control of exercise-induced muscular glycogenolysis by adrenal medullary hormones in rats. - J. Appl. Physiol. 50: 21-26. - Sonne, B., Christensen, NJ., Galbo, H., 1981: Role of epinephrine for muscular glycogenolysis and pancreatic hormonal secretion in running rats. - Amer. J. Physiol. 1981, 240: E526-E532. Ring-Larsen, H., Henriksen, J.H., Hesse, B., Christensen, N.J., 1981: The role of increased sympathetic nervous activity for the reduced blood flow in patients with cirrhosis. - Clin.Phys. Suppl. 1:1, 71-75. Sonne, J., Poulsen, H.E., Døssing, M., Larsen, N.E., Andreasen, P.B., 1981: Cimetidine clearance and bioavailability in hepatic cirrhosis. - Clin. Pharm. Ther. 29: 191-197. I hode, J., Madsen, S.N., 1981: Effect of Furosemid on parathyroid hormon stimulated Guinea renal adenolate cyclase and thyrotropin and fluoride stimulated human thyroid adenylate cyclase. - Acta Pharm. et Tox. 1981, dec., 97-101. Medicinsk-gastroenlerologisk afdeling C: Publikationer: Agner, E., Mørck H.I. 1981: Arterial hypertension in 70-80 year old men and women. - Acta Med. Scand. 209/ Suppl. 646: 15-24. - Mørck, H L, Brendstrup, T., Hollnagel, H., Schroll, M., Gyntelberg, F., 1981: Cholesterol, high density lipoprotein-cholesterol (HDL) and cholesterol/HDL-ratio versus arterial blood pressure. - Acta Med. Scand. 209/Suppl. 646: 25-30. - Larsen, J. Hannover, Tougaard, L., 1981: Controlled trial of tetracycline prophylaxis in individuals with persistently raised yersinia enterocolitica antibody titres. - Lancet 1981; 2: 1175. - Mørck, H.L, 1981: Forekomst af højt blodtryk hos 70-80årige. — Gyntelberg, F., Hilden, T., Ibsen, H.: Hypertensions epidemiologi i Danmark. Dansk Hypertensions Selskab 1981: 29-33. - 1981: Natural history of angina pectoris, possible previous myocardial infarction and intermittent claudication during the eighth decade. Acta Med. Scand. 210: 271-76. - Eriksen, M., Hollnagel, H., Larsen J. Hannover, Mørck, H.L, Schroll, M., 1981: Prevalence of raised Yersinia enterocolitica antibody titre in unselected, adult populations in Denmark during 12 years. - Acta Med.Scand. 209: 509-12. - Hein H.O., 1981: Sygdom og sundhed blandt 80- årige. - Nord. Med. 96: 112-13. Binder, V., Halskov, S., Hvidberg, E., Kristensen, E., Riis, P., Tougaard, L., Willumsen, L., 1981: A controlled study of 5-acet-aminosalicylic acid (5- Ac-ASA) as enema in ulcerative colitis. — XV Nordiske Gastroenterologmøde (abstractbog) 1981; nr. 118. - Elsborg, L., Greibe, J., et al: Disodium cromoglycate in the treatment of ulcerative colitis and Crohn's disease. - Gut 1981; 22: 55-60. Bukhave, K., Rask-Madsen, J., 1981: Prostaglandin E2 in jejunal fluids and its potential diagnostic value for selecting patiens with indomethacin-sensitive diarrhea. - Eur. J. Clin. Invest. 11: 191-197. Davidsen, B., Remvig, L., Kristensen, E., 1981: En oversigt over celletyper inden for immunapparatet med suppressoregenskaber samt mulige virkningsmekanismer. - Ugeskr. Læger 143: 1577- 1583. Elmgreen, J., Hesse, B., Christensen N.J., 1981: Lack of Adrenergic Influence on Renin Release After Furosemide in Normal Man. - Eur. J. Clin. Pharmacol 20: 339-342. 390 Universitetets årbog 1981 Gyntelberg, F., Mørck, H.I., Agner, E., Brendstrup, T., Hollnagel, H., Schroll, M., 1981; BI(jod pressure reduction by change in life style. - Acta Med. Scand. 209/Suppl. 646: 10-14. Hovendal C.F., Bech, K., Bukhave, K., Rask-Madsen, J., 1981; Possible role of muscarinic receptors in regulation of prostaglandin release by gastric mucosa. — van Moercky, YMF, van Moer, EMS, Felckmans, FAR (eds.): Stomach Diesease. Cure and Status. Antwerpen; Excerpta Medica, 1981;. 367-371. Jensen, K.K., Tougaard, L., 1981; A simple X-ray method for monitoring a progress of osteoporosis. - Eancet 1981; 2: 19-20. Kollemorten, F, Strandberg, C., Thomsen, B.M. et al. 1981: Ethical aspects of clinical decision-making. J. Med. Ethics. 7: 67-69. Kristensen, E., 1981; Immunologiske undersøgelser af patienter med malignt hudmelanom. Disputats. København; FADL's forlag. Mørck, FFI., Agner, E., Brendstrup, T., Hollnagel, H., Schroll, M., Gyntelberg, F., 1981; Hypertensprævention og -prævalens. — Gyntelberg, F., Hilden, T., Ibsen, H., Hypertensions epidemiologi i Danmark. Dansk Hypertensions Selskab 1981; 34-40. - Agner, E., Schroll, M., Gyntelberg, F., 1981; Hypertensionsprævalens og forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom på arbejdspladsen. - Gyntelberg, F., Hilden, T., Ibsen, H.; Hypertensions epidemiologi i Danmark. Dansk Hypertensions Selskab 1981: 65-70. - Agner, E., Nielsen, F.E., Gyntelberg, F., 1981; Samfundsbaseret indsats mod cigaretrygning i 10 europæiske lande gennem de sidste 10 år. - Ugeskr. Eæg. 143: 3155-57. - Schnohr, F., Jensen, G., Agner, E., Schroll, M., Gyntelberg, F., 1981; Forekomst af hypertension hos danske tandlæger. - Gyntelberg, F., Hilden, T., Ibsen, H.; Hypertensions epidemiologi i Danmark. Dansk Hypertensions Selskab 1981: 71-73. Rasmussen S.N., Riis, P., 1981; Rectal wall thickness measured by ultrasound in chronic inflammatory diseases of the colon. XV Nordiske Gastroenterologmøde (abstractbog) 1981; nr. 114. Rask-Madsen, Bukhave, K., Hovendal, C.F., Bech, K., 1981; Release of Prostaglandin E^ into gastric juice during stimulation of muscarinicand gastrin receptors in dogs and humans. Prostaglandins 21/Suppl.: 57-62. - Bukhave, K., 1981: Fransmural ionic lluxes and potential difference across inflamed human colon. - Ruppin H, Domschke W, Soergel K.H. (eds.): Diarrhea in Disorders of Intestinal Fransport. Stuttgart: Georg Thieme Verlag, 1981: 58-65. - Bukhave, K., 1981; The role of prostaglandins in diarrhea. - Turnberg, F., Read. N., (eds.): Diarrhea: Gurrent Research and Therapeutic Implications. 1981. In press. Ri is, P., Binder, V., Elmgreen, J., 1981: The chemotactic function of neutrophil granulocytes in ulcerative colitis. - Inflammatory Symposium on Inflammatory Bowel Diseases (abstractbog) 1981; nr. 65. - i: Hein OH. Rundbordssamtale om lægevidenskabelig forskning: kvalitet og relevans skal sikres gennem bedre styring — Nord. Med. 1981; 96: 266- 72. - Legeforeningstidsskriftene i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Samtale mellem fire redaktører. Tidsskrift for Den norske lægeforening 1981; 1 A: 36-42. - 1981: XIV GIOMS rundbordskonference om medicinsk etik og medicinsk uddannelse. — Ugeskr. Eæger 143: 133-4. - 1981; International Gommittee* of Medical Journal Editors og Vancouver-systemet. - Ugeskr. Eæger 143; 141-2. - 1981: Små præmisser — store konklusioner. Ugeskr. Læger 143: 142. - 1981; Tredje årsmøde i International Gommittee of Medical Journal Editors, Vancouver-gruppen Atlanta, 14.-15.X.1981. - Ugeskr. Læger 143: 3403-4. 1981; Genetisk manipulation og menneskerettighederne. — Ugeskr. Læger 143: 2178-9. - 1981; Videnskabelig odontologi og medicin. Tandlægebladet 1981; 13: 378-9. - 1981; Ethical aspects of controlled clinical trials. Medicographia 3: 41-3. Skovbjerg, H., KrasilnikolT, P.A. 1981: Immunoelectrophoretic studies on human small intestinal brush border proteins. The residual isomaltase in sucrose-intolerant patients. — Pediatr. Res. 15: 214-18. - 1981; Immunoelectrophoretic studies on human small intestinal brush border proteins. - Relation between enzyme activity and immunoreactive enzyme along the villus crypt axis. Biochem. J. 193; 887-90. - Sjostrom, H., Norén, O., 1981: Purification and characterization of amphiphilic lactase-phlorizin hydrolase from human small intestine. - Eur. J. Biochem. 114:653-61. - 1981; Immunoelectrophoretic studies on human small intestinal brush border proteins. The longstudinal distribution of peptidases and disaccharidases. — Clin. Chim. Acta 112: 205-12. - 1981: Humane intestinale børstesømenzymer. Disputats. - KrasilnikolT, P.A., 1981; Immunoelectrophoretic studies on intestinal biopsies from patients with sucrose-intolerance. Abstract, Uth ESPGAN— meeting, Berne. — Pediatr. Res. 15: 1203. Det lægevidenskabelige Fakultet 391 Steven, K., Lange, F., Bukhave, K., Rask-Madsen, J., 1981: Frostaglandin E2 mediated secretory diarrhea in villous adenoma of rectum: ElTect of treatment with indomethacin. — Gastroenterology 80: 1562-1566. Tougaard, L., Giese, B., Thousig, L., 1981: Sanitary handling of stool samples. - Lancet 1981; 2: 582. Wulff, H.R.: Rationel Klinik. - 2. udg. Munksgaard, København 1981. - Rational Diagnosis and Treatment. - 2nd ed., Blackwell, Oxford 1981. - Evaluation of competence in clinical decision-making. - Metz, J.C.M., Moll, J., Walton, H.J.: Examination in medical education. A necessary evil? Bunge, Utrecht 1981. Røntgenafdelingen: Publikationer: Eldorn, K., Lindahl, F., Dorph, S., Hald, T., 1981: Ectopia Ureteris, forsinket diagnose hos kvinder. Ugeskr. Læger 143: 2807-10. Grønvall, S., Briinner N., Jacobsen G.K., Holm H.H., 1981: Ultrasound in the detection of testicular tumours. - Int. J. Androl. Suppl. 4. Hendriksen, C., Petersen, G., Dorph, S., Binder, y., 1981: Kolonoskopi hos patienter med mulig inflammatorisk tarmsygdom. - Ugeskr. Læg. 143: 3223-3225. MeyhofT H.H., Jensen L.L, Nordling, J., Hald, T., 1981: Accuracy in the preoperative estimation of prostatic size. - Scand. J. Urol. Nephrol. 15: 45- 51. Miskowiak, J., Burcharth, F , Jensen, L.L, 1981: Effect of lower oesophageal sphincter on oesophageal varices. A protographic study. - Scand, J. Gastroent. 16: 957-960. 1 homsen, H.S., Dorph S., Pyelorenal backflow during retrograde pyelography in adult patients. - Scand. J. Urol. Nephrol. 15: 65-68. - Dorph. S., Olsen, S., 1981: Pyelorenal backflow in normal and ischemic rabbit kidneys. — Invest. Radiol. 16: 206-214. - Dorph, S., Olsen, S., 1981: Pyelorenal backdow: Experimental studies in rabbits. - AJR 137: 198. - Madsen, J.K., Thaysen, J. Hess, Damgaard-Petersen K., 1981: Volume of polycystic kidneys during reduition of renal function. - Urol. Radiol. 3: 85-89. Psykiatrisk afdeling R (Københavns Amts sygehus Nordvang): Publikationer: Bolvig Hansen, Lars, Larsen, Niels-Erik, Vestergård, Per, 1981: Plasma levels of perphenazine (Trilafon) related to development of extrapyramidal side effects. - Psychopharmacology 74: 306- 309. - 1981: The clinical significance of measuring perphenazine in plasma during oral antipsychotic treatment. - Clinical Pharmacology in Psychiatry (Eds: Usdin, Dahl, Gram & Lingjærde): 211-217. - Larsen, Niels-Erik, Gulmann, Niels, 1981: »Doseresponse « — relationsships of perphenazine in the treatment of acute psychoses. — Indsendt til: Psychopharmacology. Christensen, Jens Knud, 1981: Efterundersøgelse af udskrevne skizofrene. — »What does the schizophrenic outpatient need?« Proceedings from a workshop, eds: Mogens Mellergård & Svend Jonas Dencker. Lund Laursen, A., Scheel Thomsen, L, Larsen, S.B., Mellergård, M., 1981: Analysis of information in indicant patterns. - Acta psychiat. scand. 64: 320-329. Larsen, Niels-Erik, 1981: Evaluation of existing methods for quantitation of neuroleptics in relation to clinical use. - Clinical Pharmacology in Psychiatry. (Eds: Usdin, Dahl, Gram & Lingjærde): 3- 10. Mellergård, Mogens, 1981: Psykiatri. - Basisbog, 2. udgave, Munksgård. 303 sider. - 1981: Psykiatriske sygehistorier. — Munksgård, København. - 1981: What does the schizophrenic outpatient need? - Proceedings from a workshop (with Svend Jonas Dencker). Nimb, Mogens, 1981: Psychiatry in primary health services in developing and developed countries. — Acta psychiat. scand. Supplementum 285: 103- 1 1 1 . Remvig, Jørgen, 1981: Seponering af neuroleptika - behandling. — »What does the Schizophrenic outpatient need?« Proceedings from a workshop. Scheel Thomsen, L, Lund Laursen A., Larsen, S.B., Mellergård, M., 1981: Evaluation ofa database.— Acta psychiat. Scand. 60: 330-339. 26 Årbog 1981