II: Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Forskningen og dens organisering:
Forskningen inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet foregår ved institutterne inden for de 4 faggrupper,
den retsvidenskabelige, den statsvidenskabelige
og den antropologisk-sociologiske faggruppe
samt faggruppen for samfundsfag.
Under fakultetets juridiske faggruppe hører de 3
retsvidenskabelige institutter A, B og C samt Det
kriminalistiske Institut; under den statsvidenskabelige
faggruppe hører Økonomisk Institut og Det statistiske
Institut, og under den antropologisk-sociologiske
faggruppe hører Institut for etnologi og antropologi,
Institut for kultursociologi og Sociologisk institut.
I henhold til konsistoriums beslutning på mødet
den 14. november 1979 blev faget samfundsfag overført
fra det humanistiske til det samfundsvidenskabelige
fakultet pr. 1. september 1980, hvorefter fagrådet
etableredes d. 1 december 1980. Faggruppen
omfatter Institut for samfundsfag.
Efter denne og tidligere overflytninger af fag og
institutter fra andre fakulteter til det samfundsvidenskabelige
fakultet må de egentlige samfundsvidenskabelige
fag og langt hovedparten af den samfundsvidenskabelige
forskning nu siges at være samlet inden
for fakultetet. Der kan dog være grund til at
henlede opmærksomheden på, at der fortsat inden
for de andre fakulteter i enkelte fag og især på grænseområder
mellem disse fag og samfundsvidenskaberne
foregår en ikke uvæsentlig sar^fundsvidenskabelig
eller samfundsvidenskabelig præget forskning.
Det gælder f.eks. litteratursociologi inden for litteraturvidenskab
og nordisk filologi samt økonomisk historie
ved det humanistiske fakultet, socialmedicin
ved det lægevidenskabelige fakultet og kulturgeografi
ved det naturvidenskabelige fakultet.
Inden for et flertal af institutterne inden for det
samfundsvidenskabelige fakultet foregår forskningen
typisk i en række forskellige emner eller discipliner
under de pågældende hovedfagområder. Det er ikke
normen, at forskning drives i form af institutplanlagte
projekter. Enkeltmandsforskningen er dominerende,
selvom team-work forekommer inden for alle faggrupper.
Kontraktforskning eller rekvireret forskning er
endnu ikke blevet udført af fakultetets institutter.
Derimod påtager mange medarbejdere, især under
den juridiske og statsvidenskabelige faggruppe, sig
udarbejdelse af responsa til brug for offentlige myndigheder
eller private virksomheder, af kommissionsbetænkninger,
lovkommentarer m.v.
Enkelte medarbejdere hørende til institutter under
alle faggrupper deltager i internationale eller
udefra initierede eller støttede danske forskningsprojekter,
ligesom enkelte medarbejdere har modtaget
støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
til egne projekter.
Specielt vedrørende forskningen under den antropologisk-
sociologiske og den samfundsfaglige faggruppe
bemærkes, at man bestræber sig på at udvikle
en mere tværvidenskabelig forskning, ligesom en
del forskning her baseres på primærdata indsamlet
under feltarbejde uden for Danmark, især fra samfund
i Den tredie Verden.
Fo rskn ingsvilkå rene:
Vilkårene for forskningen inden for fakultetet er i
1981 blevet yderligere forringet og må i dag give
anledning til stærk bekymring. På denne baggrund
er det overraskende at konstatere, at det i 1981 har
været muligt at opretholde en forskningsvirksomhed
af samme omfang og på samme niveau som i tidligere
år.
Fremfor en nærmere redegørelse for de forringede
forskningsvilkår og en karakteristik af forskningsvirksomheden
inden for fakultetet, skal der her
gøres nogle bemærkninger om et par tendenser i den
samfundsvidenskabelige forskning som endnu kun
svagt kan spores i forskningen inden for fakultetet,
således som den er beskrevet i det følgende.
Under indflydelse af budgetmodellens indførelse,
af diskussion om årsværk, ratio'er o.s.v. og senest
overvejelserne omkring forskningsbudgettering, er
debatten om forskningen ofte koncentreret om de
150 Universitetets årbog 1981
kvantitative sider af forskningen, om forskningskapacitet
og forskningens omfang. Men der er også
kvalitative eller indholdsmæssige aspekter af den videnskabelige
udvikling som er nokså væsentlige, og
de senere års forringelse af forskningsvilkårene betyder
ikke blot indskrænkninger i forskningens omfang,
men kan også føre til ændringer i forskningens
karakter og indhold.
Først og fremmest er der en tendens til i valg af
emner og metoder at betone det kendte og prøvede,
det forudsigelige og mere sikre fremfor det nye og
originale, det uforudsigelige og mindre sikre. Forskellige
forhold i forbindelse med de forringede
forskningsvilkår, som f.eks. arbejdspres samt uro og
usikkerhed omkring de fremtidige arbejdsvilkår for
den enkelte og for forskningsmiljøet betyder, at der
bliver et mindre overskud til at formulere og eksperimentere
med nye ideer og fremgangsmåder både i
undervisning og forskning. Den nytænkning og fornyelse,
som er vital for den videnskabelige eller faglige
udvikling er truet. Denne trussel lever vi med i
dag, mens konsekvenserne først for alvor vil kunne
konstateres om en årrække.
Yderligere er der en tendens til, at den anvendte
samfundsforskning, målforskning, udviklingsarbejde
etc. bliver styrket på bekostning af grundforskningen.
Flovedparten af forskningen inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet har traditionelt en værdifuld,
stærk og direkte tilknytning dels til undervisningsvirksomheden,
dels til anvendelsen af samfundsforskningen
i det omgivende samfund. Da forpligtelserne
overfor forskningens brugere - uanset
om det er de studerende i undervisningen eller det er
aftagere af forskningen i offentlige og private institutioner,
organisationer og bevægelser — ofte melder
sig mere håndfast og uafviseligt må det frygtes, at en
fortsat forringelse af vilkårene for forskningen inden
for fakultetet alene eller især vil ramme de mere
grundvidenskabeligt prægede opgaver, som universitetsinstitutterne
netop antages at have et særligt
ansvar for til forskel fra andre forskningsinstitutter,
sektorforskningen m.v.
Den betydningsfulde vekselvirkning imellem den
mere videnskabsstyrede grundforskning og den mere
brugerinspirerede, problemorienterede forskning er
truet. Hvis man kan forestille sig en videnskabelig
udvikling, der foregår afsondret fra omgivelserne og
alene ledes af de enkelte forskeres nysgerrighed og
egne interesser, så kan man sikkert også forestille sig,
at en sådan videnskabelig udvikling bliver hæmmet
og skæv. På tilsvarende måde må en videnskabelig
udvikling, hvor forskningen alene styres af mere specifikke,
i nogle tilfælde begrænsede og kortsigtede
brugerinteresser forventes at blive hæmmet og skæv.
Følgen af en manglende balance mellem den s.k.
grundforskning og målforskningen er m.a.o. en stagnation
i den videnskabelige udvikling og en forringelse
af det grundlag, hvorpå også målforskningen
drives. På lidt længere sigt betaler således også målforskningen
prisen for en kortsynet forskningspolitik.
Leif Christensen
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 151
Retsvidenskab
1: Det retsvidenskabelige Institut A
Stab:
7 professorer, 2 lektorer, 1 adjunkt, I kandidatstipendiat,
1 seniorstipendiat, 1 videnskabelig assistent
(deltid), 8 eksterne lektorer, 29 manuduktører, 7 teknisk-
administrative medarbejdere (=5/1 stillinger):
Videnskabeligt personale:
Videnskabelig assistent, cand jur. Poul Boeg, professor,
dr.jur. Bent Christensen, lektor, drjur. Inger
Diibeck, professor, drjur. Hans Gammeltoft-Hansen,
professor, dr.jur. Bernhard Gomard, kandidatstipendiat,
cand.jur. Holger Hansen, seniorstipendiat,
lic.jur. Roger Henriksen, lektor, lic.jur. Sv. Gram
Jensen, professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard,
professor, dr.jur. Preben Stuer Lauridsen, adjunkt,
cand.jur. Lise Skovby, professor, dr.jur. Ditlev
Tamm, kst. professor, dr.jur. Henrik Zahle.
Teknisk-administrativt personale:
Anne Bjållby, Hanne Krogh, Evelyn Munro, Ina
Schachtinger, Mette Willer, Henryk Zielinski, Gerda
Ørveile.
Forskningsvirksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter i flere
afdelinger er historisk begrundet og følger som
hovedregel ingen særlig, faglig begrundet arbejdsdeling.
Ingen af de tre afdelinger er derfor knyttet til ét
enkelt eller ganske fa og sammenhørende fag. I konsekvens
heraf foregår der ikke ved instituttet nogen
samlet og målrettet forskning omfattende alle eller et
flertal af instituttets videnskabelige medarbejdere.
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er instituttets
faglige bredde særdeles stor. Instituttets fagområde
omfatter både offentligretlige fag, d.v.s. fag
der beskriver offentlige organers virkemåde, og privatretlige
fag, d.v.s. fag der beskriver retsforholdet
mellem borgerne indbyrdes. Hertil kommer fag, der,
som f.eks. procesretten, ligger mellem de offentligretlige
og de privatretlige fag, samt mere almene fag
som retshistorien og den almene retslære. Endelig
omfatter instituttets fagområde også helt nye discipliner
som f.eks. EDB-retten. Nærmere bestemt hører
følgende fag under instituttet: a) forvaltningsretten
(såvel den almindelige som den specielle), der
omfatter reglerne for den offentlige administration,
b) dele af formueretten samt selskabs- og transportretten,
c) procesretten, som omfatter både den
civile og den strafferetlige proces, d) ophavsretten.
EDB-retten og konkurrenceretten, e) retshistorien,
som omfatter dansk og europæisk retsudviklingshistorie
herunder romerret, og 0 tien almindelige retslære,
hvori bl.a. juraens grundbegreber og grundtræk
af juridisk fortolkningslære fremstilles.
Forvaltningsret:
Bent Christensen arbejder med det bind af en samlet
fremstilling af forvaltningsretten, som angår forvaltningsapparatet.
De fleste af de talrige og uoverskuelige retsregler
om forvaltningsapparatet kan rubriceres under to
overskrifter, der er velkendte i kontinental-europæisk
tradition: Organisationsmagten og Styring (eller
Instruktion eller Koordination), samt et tredje afsnit
om følgerne af, at de to nævnte sæt regler ikke overholdes.
Hovedproblemet under den første overskrift, Organisationsmagten,
er fordelingen af forvaltningens
opgaver på de organer og personer, som forvaltningen
består af. Hvem kan træffe bestemmelse om fordeling,
i hvilke former og under hvilke begrænsninger?
Blandt enkeltproblemerne kan nævnes: Er der
bestemmelser, som lovgivningsmagten selv skal træffe
eller ikke kan træffe? Hvem kan udfylde lovens
bestemmelser om forvaltningsapparatet, når de —
hvad der er det normale - ikke er udtømmende?
Hvilken rolle spiller bevillingsforudsætninger? Skal
lovens regler ubetinget respekteres eller findes der
almindelige undtagelser, fx. delegationsadgang? I
hvilket omfang kan opgavefordelingen ske ved aftale
mellem forvaltningsorganer eller mellem forvaltningen
og de ansattes organisationer?
Hovedproblemet under den anden overskrift. Styring,
er spørgsmålet om, hvem der — inden for lovens
eller anordningens rammer - bestemmer, hvorledes
de opgaver, der er fordelt til forvaltningens organer
og personer, skal udføres, med hvilke midler sådan
styring kan udøves, og hvilke begrænsninger der
gælder for styringen. Blandt detailproblemerne er
tjenestebefalinger, styring ved budgetter og planer,
rekurs, henskydninger eller overspringelser m.v.
Afsnittet om følgerne af reglernes ikke-overholdelse
angår to problemkredse: Sanktioner mod de personer
eller organer i den offentlige forvaltning, som
ikke overholder reglerne. Og refleksvirkningerne for
borgerne af reglernes ikke-overholdelse.
Som oplæg til fremstillingen af retsreglerne er det
nødvendigt at nå en vis grad af klarhed over, hvad
det er for opgaver, der overhovedet kan blive tale om
at fordele, og hvem der overhovedet kan blive tale
om at fordele dem imellem.
Holger Hansens projekt - Redegørelse for undersøgelse
vedr. Folketingets stående udvalg - der er påbegyndt
den I. oktober 1981, har til formål at foretage
11 Årbog 1981
152 Universitetets årbog 1981
en vurdering a( folketingets stående udvalg, af udvalgenes
arbejdsområder og metoder, og af deres forhold
til ministre og administration og dermed
spørgsmålet om magtfordelingen mellem den lovgivende
og den udøvende magt, og de retlige problemer
der knytter sig hertil.
Undersøgelsen er planlagt således; I folketingsåret
1980-81 at følge nogle udvalg i såvel deres
egentlig lovforberedende arbejde som i udvalgenes
øvrige virksomhed, med særlig henblik på udvalgenes
»almindelige del«, hvor udvalgene nøje følger
løbende sager i administrationen.
Ved relevante sammenligninger med en situation
fra før Folketinget overgik til stående udvalg - nemlig
med folketingsåret 1965-66, at søge vurderet hvad
denne reform betød for folketingsmedlemmerne, for
Folketinget og for lovgivningen og administrationen.
Disse undersøgelser tager deres udgangspunkt i
materiale fra folketingets bibliotek og arkiv og i det
materiale, der kommer fra seks repræsentativt udvalgte
stående folketingsudvalg.
Der vil desuden blive søgt oplysninger ved interview
med relevante personer. Ligeledes vil det være
relevant at sammenligne med udvalgsarbejde i andre,
os nærstående landes parlamenter.
Poul Boeg har forsket i USA's forfatnings indflydelse
på den danske forfatning. Kildematerialet er meget
begrænset, mest findes i Ernst Andersens bog om
retssædvanen. Hvis der overhovedet kan tales om en
indflydelse eller påvirkning ligger den mest på området:
domstolenes prøvelsesret overfor loves grundlovsmæssighed.
Men dette er allerede så grundigt
behandlet af Ernst Andersen, at det er tvivlsomt om
der kan findes noget nyt. Sammenfattende peger det
foreløbige resultat derfor i retning af, at der næppe er
fornødent faktuelt grundlag for en afhandling om
dette emne.
Poul Boeg har endvidere befattet sig med nogle
problemer omkring grundlovens § 57 som litteraturen,
efter hans opfattelse, har behandlet sparsomt,
bi.a. om hvor langt folketingets samtykke rækker.
Formue-, selskabs- og transportret:
Bernhard Gomard har i 1981 særlig beskæftiget sig med
emner inden for selskabsret og obligationsret. Dansk
selskabsret har i de senere år modtaget væsentlige
impulser fra udlandet, dels fra det nordiske samarbejde,
der resulterede i nye love om aktieselskaber og
anpartselskaber i 1973, dels fra arbejdet med harmonisering
af selskabsretten i EF. På Det nordiske Juristmøde
i Stockholm i august 1981 diskuteredes
bl.a. ansvar for bestyrelsen i aktieselskaber. Til brug
for denne diskussion udarbejdede Gomard et indlæg,
og dette indlæg er senere viderebearbejdet og vil blive
ofientliggjort i løbet af 1982. Indlægget beskæftiger
sig med en nærmere undersøgelse af opgaver,
pligter og ansvar for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber.
Gomard har endvidere som formand
for Industriministeriets panel om selskabsret beskæftiget
sig indgående med årsregnskabet i aktie- og
anpartselskaber. I EF er der vedtaget et 4. direktiv
om årsregnskaber, og på grundlag af dette direktiv
vedtoges i 1981 en dansk lov herom. Der blev i panelet
udarbejdet et udkast til denne lov, som i det store
og hele blev fulgt i den endeligt vedtagne lovtekst.
Gomard har siden beskæftiget sig med forberedelsen
til brug af Regnskabsloven i praksis, bl.a. ved deltagelse
i en række seminarer afholdt af Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer.
Inden for obligationsrettens område har Gomard i
1981 udarbejdet en afhandling om »Forbrugerkontraktsret
«. Hovedpunktet i denne afhandling om
»Forbrugerkontraktsret«. Hovedpunktet i denne afhandling
blev diskuteret på et kollokvium arrangeret
af Universitetet i Strasbourg i oktober 1981. Gomard
har senere udvidet og uddybet afhandlingen og håber
at kunne offentliggøre den på dansk i 1982. Der
vil formentlig samtidig i Frankrig udkomme en noget
forkortet version på fransk.
Sikkerhedsforskrifter og de erstatnings- og forsikringsmæssige
spørgsmål i forbindelse med landevejstransport
af farligt gods har i stigende grad tiltrukket
sig opmærksomhed i de senere år. Gomard har i
samarbejde med Lise Skovby udarbejdet en afhandling
om de juridiske problemer i forbindelse med
vejtransport af farligt gods og afhandlingen forventes
offentliggjort i løbet af 1982. Emnet har dels praktisk
interesse og afhandlingen har tillige en mere almen
betydning, idet den belyser væsentlige spørgsmål inden
for erstatningsretten og tager en række transportretligge
spørgsmål op, som ikke tidligere har været
nærmere undersøgt i dansk juridisk litteratur.
Inden for procesretten har Gomard i 1981 afsluttet
arbejdet med en 3. udgave af en fremstilling af
fogedretten. Store dele af fremstillingen er nyskrevet.
Dette skyldes først og fremmest, at der i de senere år
er kommet ny lovgivning om tvangsauktioner og om
udlæg. Fra procesrettens område kan videre nævnes,
at Gomard fungerer som hovedredaktør for en ny
udgave af en Kommenteret Retsplejelov. Værket
ventes at ville omfatte tre bind og udkomme i løbet
af 1982.
Lise Skovby arbejder med reglerne om godstransport.
Danske firmaer transporterer hver dag gods for
mange millioner kroner både inden for Danmarks
grænser og mellem Danmark og udlandet. Denne
transportvirksomhed foregår både med skib, lastbil,
jernbane og fly, samt en kombination heraf.
Det hænder ikke sjældent, at der opstår problemer
under transportens afvikling. For eksempel viser
godset sig ved fremkomsten til bestemmelsesstedet
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 153
at være beskadiget, bortkommet eller forsinket, eller
transportøren kan ikke fa sine penge.
Reglerne om, hvad der gælder i sådanne tilfælde,
har hidtil været fremstillet i bøger om enkelte, afgrænsede
spørgsmål og i mindre artikler.
Lise Skovby har gennem de senere år foretaget
studier både i Danmark og udlandet med henblik på
en samlet fremstilling at reglerne om transport af
gods. Denne fremstilling vil ikke blot beskrive dansk
ret og dansk retspraksis, men også nordisk ret og
retspraksis i øvrigt, idet de nordiske landes regler om
transport af gods i alt væsentligt er fælles.
Fremstillingen, der vil udkomme i 1982, sigter
først og fremmest imod at give transportvirksomheder,
andre virksomheder, advokater, domstole m.v.
en samlet fremstilling af disse regler.
Herudover har Lise Skovby gennem nogle år beskæftiget
sig med transportret i andre lande end de
nordiske lande, f.eks. England, U.S.A. og Vesttyskland,
med henblik på senere at udarbejde en sammenlignende
fremstilling af transportret.
Lise Skovby har i øvrigt særligt beskæftiget sig
med de erstatningsretlige spørgsmål m.v., der kan
opstå ved transport af farligt gods. En fremstilling af
de erstatningsretlige spørgsmål ved vejtransport af
farligt gods, som hun har udarbejdet i samarbejde
med Bernhard Gomard, vil således udkomme i 1982.
Proces:
Hans Gammeltoft-Hansen arbejder bl.a. med de regler
om tvangsindgreb, som kan iværksættes, når en forbrydelse
skal efterforskes, og som findes i retsplejeloven
og i administrative forskrifter; det kan f.eks. dreje
sig om telefonaflytning, gennemgang og undersøgelse
af en bolig, beslaglæggelse af bestemte genstande,
udtagelse af blodprøver, o.m.a. Når regler om
disse spørgsmål skal udformes, må en lang række -
til dels modstridende - hensyn tages i betragtning og
afvejes over for hverandre.
Først og fremmest drejer det sig om samfundets
almindelige interesse i, at forbrydelser efterforskes
og opklares - en interesse, der normalt er stærkere,
des mere alvorlige forbrydelser det drejer sig om.
Heroverfor står imidlertid hensyn til individets frihed.
Som borgere i et retssamfund har vi pligt til at
tåle det ubehag, der kan være forbundet med at
medvirke til forbrydelsers opklaring. Meti pligten er
langt fra ubegrænset; vi skal ikke tåle en hvilken som
helst form for indgreb (f.eks. frihedsberøvelse eller
en indgående legemsundersøgelse), medmindre ganske
bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne begrænsninger
må opstilles, uanset om den pågældende
borger er mistænkt i sagen eller blot en udenforstående
trediemand, der er blevet indblandet, f.eks.
fordi han har været i nærheden af det sted, hvor
forbrydelsen er blevet begået. Visse principper om
borgexnes rettigheder på dette område er nedlagt i
grundloven, og de må naturligvis også tages i betragtning
og fortolkes, når reglerne om tvangsindgreb
skal udformes.
Et tredie hensyn består i, at reglerne bør udformes
så enkelt og klart som muligt, både af hensyn til de
borgere, der skal kunne kende og forstå deres retsstilling,
og af hensyn til de polititjenestemænd, som
skal kunne anvende reglerne, ofte i vanskelige og
presserende situationer.
Et forsøg på at gennemgå disse - og mange andre
- hensyn, og afveje dem i forhold til hvert enkelt
tvangsindgreb, har Hans Gammeltoft-Hansen gjort i
bogen »StralTcprocessuelle tvangsindgreb — retspolitiske
studier«.
Henrik Zahle arbejder med udeblivelsesdomme i civile
sager. Når man hører tale om en retssag eller om
en sagsbehandling ved domstolene, danner der sig
som regel et billede; Man forestiller sig to personer,
der på hver sin side diskuterer et under sagen fremsat
krav, og det er så dommerens opgave at mægle
forlig mellem de stridende parter, eller hvis dette
ikke er muligt at afsige dom i sagen. Med dommen
afsluttes konflikten mellem to parter, der fra hver sit
standpunkt varetager deres interesser i retssalen.
Ser man imidlertid statistisk på de domme, som
afsiges i civile sager, viser det sig, at ca. 90% af de
afsagte domme vedrører sager, hvor kun den ene af
parterne, nemlig sagsøgeren, er mødt for retten. Den
anden part — den sagsøgte - har ikke været til stede i
retten og har heller ikke svaret skriftligt. Man siger,
at sagsøgte er udeblevet, og de afsagte domme kaldes
udeblivelsesdomme. Som regel er indholdet af udeblivelsesdomme
en godkendelse af sagsøgerens krav.
En stor del af de udeblevne sagsøgte er privatpersoner,
der ikke har advokat, formentlig oftest forbrugere,
der er sagsøgte af en erhvervsdrivende.
De processuelle regler for behandling af sager ved
domstolene - såvel som den almindelige litteratur
om emnet - bygger på den forestilling, som indledningsvis
blev nævnt, nemlig at begge parter møder.
Udeblivelsessituationen er noget unormalt. Som
man kan se, svarer denne forestilling ikke til statistikken
over de afsagte domme.
Henrik Zahles projekt går ud på at foretage en
nøjere undersøgelse af, hvilke problemer den ene af
parternes udeblivelse medfører. Udeblivelsen er det
centrale og fælles punkt i fremstillingen. Opgaven
søges realiseret dels ved en redegørelse for de regler
og afgørelser vedrørende gældende ret, som findes,
dels ved en retspolitisk drøftelse af, om de gældende
regler er tilfredsstillende. Der er særlig grund til at
beskæftige sig med, i hvilket omfang domstolene skal
søge at varetage den udeblevnes interesser, f.eks. ved
en kritisk undersøgele af sagsøgerens krav og det til
støtte herfor fremlagte materiale. Er en sådan indl
l *
154 Universitetets årbog 1981
sats påkrævet - på linie med den beskyttelse, som
forbrugere har opnået på en række andre områder?
Eller er en sådan bistand et utidigt indgreb i en
proces, hvor partens udeblivelse må tages som udtryk
for, at den udeblevne ikke har noget at indvende
imod, at der afsiges dom i overensstemmelse med
sagsøgerens påstand?
Ophavs-, EDB og konkurrenceret:
Mogens Koktvedgaard har for det første beskæftiget sig
med ophavsrettens tilpasning til den moderne teknologi.
Den gældende lov om ophavsret til litterære og
kunstneriske værker er fra 1961. Siden da er der sket
meget betydelige ændringer på det teknologiske område,
der er de ophavsretlige reglers baggrund. Som
nogle vigtige eksempler kan nævnes Kabel-TV, satellittransmissioner,
videogrammer, fotokopiering og
elektronisk databehandling. Den juridiske håndtering
af disse teknologier rejser en lang række problemer,
såvel af national som af international beskaffenhed.
I det omfang man har søgt at løse dem uden
lovgivning, har man måttet konstatere, at de forskellige
landes domstole er nået til ganske forskelligartede
resultater. Der er derfor behov for en systematisk
bearbejdelse med deraf følgende ny lovgivning. Da
nogle af problemerne har vidtgående samfundsmæssige
konsekvenser, idet deres løsning vil være af afgørende
betydning for fremtidens massekommunikation
og kulturformidling — eksempelvis vil elektroniske
medier antageligvis i stedse stigende grad erstatte
de trykte bøger - er en dybtgående behandling,
herunder også af retssammenlignende art, af betydelig
interesse. Arbejdet udføres i forbindelse med Kulturministeriets
lovudvalg.
Koktvedgaard har for det andet beskæftiget sig
med den retlige regulering af andelsselskaber m.v. I
dansk ret findes der ingen almindelige selskabsretlige
lovregler om andelsselskaber, uanset andelsselskabernes
vide udbredelse og store økonomiske betydning.
Under hensyn hertil og til de øgede krav om
registrering og offentlighed, til arbejdstagernes medindflydelse,
til regnskabsaflæggelse og revision samt
til de regler om beskyttelse af kreditorer og selskabsdeltagere
(minoritetsbeskyttelse), der i de senere år
er gennemført blandt andet for aktieselskaber, undersøges
det, om lignende regler også bør gælde for
andelsselskaber. Arbejdet udføres i forbindelse med
Industriministeriets lovudvalg.
Roger Henriksen arbejder med et projekt vedrørende
de juridiske aspekter ved elektronisk betalingsformidling/
overførsler.
I stadig stigende udstrækning tages moderne
EDB- og datatransmissionsrutiner i brug i den nationale
og internationale betalingsformidling. Vi kan
idag udføre automatiserede debet og kredit overførsler
igennem Pengeinstitutternes Betalingsformidlingscenter
(PBC). I 1983 vil det nationale danske
købekort - DANKORTET - blive introduceret. Når
man ønsker at sende penge til udlandet kan dette
udføres igennem bankernes SWIFT-system.
De juridiske problemer, som opstår i forbindelse
med sådanne systemer er imidlertid noget uafklarede,
og de er genstanden for dette projekt.
Det er for det første uklart, hvilken juridisk klædedragt
man skal iklæde disse nye tjenester, og dermed
om man kan benytte eksisterende regelsæt på disse
tjenester eller ej.
De kontraktretlige relationer er indviklede, og det
er uklart om regulering ved kontrakt er et adækvat
middel til at forhindre eller løse de konflikter, som
måtte opstå. Det er muligt, at der er behov for lovgivning
på dette område. Hvis så, opstår spørgsmålet
om denne lovgivning bør være af deklaratorisk
eller præceptiv art.
Hovedvægten i projektet lægges på en analyse af
de risiko- og ansvarsspørgsmål forbundet med elektronisk
betalingsformidling. En betalingsformidlende
institution, f.eks. en bank, kan anvende EDB- og
datatransmission med henblik på at opfylde en allerede
indgået betalingsformidlingsaftale. Meget kan
gå galt under opfyldelse af en sådan aftale. Den afsendte
information kan blive »beskadiget«, blive forsinket,
gå tabt eller blive udleveret til fejl modtager.
Hvem skal bære et eventuelt tab? 1 DANKOR1-
systemet kan det tænkes, at DANKORTET bliver
brugt uberettiget. Hvem skal bære et eventuelt tab?
Ved anvendelse af sædvanlig juridisk metode vil
gældende dansk ret på dette - og beslægtede områder
— søges afklaret. Behovet for ny lovgivning vil
blive undersøgt.
Til sidst skal nævnes, at problematikken vedrørende
gældende registerlovgivning og de elektroniske
betalingssystemer vil blive analyseret.
Retshistorie:
Ditlev Tamm arbejder bl.a. med retsvidenskabens historie.
Retshistorien - ikke mindst den danske retshistorie
- rummer en lang række forskningsområder. I
ældre retshistorisk forskning har særlig middelalderretten
stået i centrum, men accenten er i de senere år
i stadig højere grad blevet lagt på den senere retsudvikling.
Tyngdepunktet i Ditlev Tamms forskning i
de senere år har da også særlig ligget på to felter, der
ligger indenfor den nyere og nyeste retshistorie. Arbejdet
med udgivelsen af universitetets historie har
således givet Ditlev Tamm anledning til at udarbejde
en fremstilling af retsvidenskabens historie i Danmark
i dansk og europæisk perspektiv. En anden
forskningsopgave, som Ditlev 1 amm har beskæftiget
sig med i nogle år, men som nu er ved at stå overfor
afslutning, er udarbejdelsen af en større fremstilling
af retsopgøret efter besættelsen. Efter afslutningen al
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 155
2. verdenskrig gennemførtes i Danmark og andre
lande, der havde været besat af tyske tropper, et
retsopgør med kollaboratører, til dels efter en lovgivning
med tilbagevirkende kraft. Ditlev Tamm har
gennem udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie
laet adgang til de hidtil lukkede ofTentlige arkiver
fra tiden umiddelbart efter besættelsens ophør, og
det er på dette grundlag at den nye fremstilling udarbejdes.
Fremstillingen vil beskæftige sig med den
særlige lovgivnings tilblivelse og administration, herunder
særlig domstolenes rolle i retsopgøret, og vil
tage en række principielle spørgsmål op, som retsopgøret
stiller. Justitsministeriets arkiv rummer på
grund af Justitsministeriets centrale rolle under retsopgøret
en række vigtige arkivalier, men hertil kommer
arkiver oprettet af en række af de særlige organer,
der var med til at gennemføre retsopgøret.
Retshistorie er et fag med mange internationale
kontakter. Ditlev Tamm har således et samarbejde
med en række udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner
og bidrager med afhandlinger også
til udenlandske, tidsskrifter.
Som et led i et nordisk fællesprojekt om forholdet
mellem centralmagt og lokalsamfund er Inger Diibeck
ved at undersøge problemerne vedrørende beslutningsprocessen
i forbindelse med udstedelse af industriprivilegier
i Danmark 1735-60. Det undersøges
nærmere, hvem der tog det oprindelige initiativ,
hvorledes sagsbehandlingen forløb, hvilke myndigheder
eller virksomheder, der blev afæsket udtalelse i
sagen, og hvor lang tid sagerne var om at passere de
forskellige instanser. Der foretages herudover en
sammenlignende analyse af de enkelte privilegier både
med henhold til det saglige og retlige indhold.
En undersøgelse af aktieselskabsrettens udvikling
i Danmark på europæisk baggrund er indledt. Et
omfattende kildemateriale fra danske og svenske arkiver
er indsamlet, ligesom visse komparative studier
over resultaterne i europæisk selskabsret, herunder
privilegieret, er foretaget.
En kortere studie over islandske lovgivningsproblemer
fra det 19. århundrede er under udarbejdelse
til brug for publikationen »Handbuch der Quellen
und Literatur -der neueren europåischen Privatrechtsgeschichte
«.
Endelig forberedes en undersøgelse af håndværksretlige
forhold i Danmark i perioden 1660-1862. Dele
af denne undersøgelse skal danne grundlag for en
artikel om forholdet mellem Danske Lov og den såkaldte
politiordning som bidrag til et festskrift i anledning
af Danske og Norske Lovs 300 års jubilæum.
Almindelig rets lære:
Preben Stuer Lauridsen er igang med en systematisk
undersøgelse af samtlige publicerede domme, som
kan bidrage til at belyse, hvorledes den juridiske fortolkning
af love og andre retskilder foregår. Kort kan
man sige, at fortolkningen knytter sig til den proces,
som foregår, når den fortolkende person, f.eks. den
dommer der i en retssag skal trælle en afgørelse og
afsige en dom eller kendelse, kommer fra det ham
forelagte materiale over de gældende retsregler til
selve afgørelsen. Denne proces kan anskues både
psykologisk, sociologisk og mere specifikt juridisk.
Det er ved undersøgelsen den sidste synsvinkel, som
interesserer. Foreløbig er undersøgt årene 1959-1965
b.i. Undersøgelsen vanskeliggøres bl.a. af, at samtlige
domme i hver domsårgang må undersøges nøje,
idet undersøgelsens emne ikke lader sig begrænse til
bestemte fag. I samme forbindelse undersøges det også,
hvorvidt og evt. hvorledes de faktorer, man sædvanligvis
kalder »forholdets natur«, indgår i fortolkningen
og retsanvendelsen. Medarbejder er stud.jur.
Birthe Rasmussen.
Herudover har Preben Stuer Lauridsen påbegyndt
en undersøgelse af de retlige ansvarsproblemer,
der knytter sig til videnskabelig virksomhed i
videste forstand og specielt til de videnskabsetiske
komiteer, der på blandet privatretligt og offentligretligt
grundlag er blevet oprettet særlig for medicinsk
forskning indenfor de seneste år i bl.a. amtskommunalt
regie. Stuer Lauridsen har i tilknytning
hertil skrevet kronikker om videnskabsetiske problemer
i dagspressen, ligesom han har holdt forelæsning
om disse almene spørgsmål i særlig tilknytning
til genetisk manipulation under Europarådets høring
herom i København den 25.-26. maj 1981 i København.
Endelig fortsætter Stuer Lauridsen sine mere almene
undersøgelser af, hvad man skal forstå ved
juridiske korrekthed f.eks. i forbindelse med beskrivelsen
af det gældende retssystem. Disse undersøgelser
har metateoretisk og grundvidenskabelig karakter
og går tilbage til hans disputats fra 1974 om den
retspolitiske argumentation. Undersøgelsen har såvel
juridiske som filosofiske aspekter.
Sv. Gram Jensen interesserer sig for de historiske forudsætninger
for faget almindelig retslære. Hans
forskning falder således inden for lærdomshistorien.
Han har hidtil beskæftiget sig med det 17. og 18.
århundredes naturret i Danmark.
Forestillingen om en af tid og sted uafhængig retsorden,
naturretten, spillede en betydningsfuld rolle i
Nordvesteuropa, efter at hollænderen Hugo Grotius
(1583-1645) og tyskeren Samuel Pufendorf (1632-
94) på et rent fornuftsmæssigt grundlag havde etableret
denne naturret som en selvstændig juridisk disciplin.
Den første naturretlige fremstilling på dansk
er forfattet af Ludvig Holberg og udkom i 1716 under
titlen Introduction til Naturens og Folke-Rettens
Kundskab. Den blev siden afløst af Lauritz Nørre156
Universitetets årbog 1981
gaards lærebog: Natur- og Folkerettens første Grunde
(1776). Det tredje og sidste naturretlige system på
dansk skyldes J.F.W. Schlegel, hvis Naturrettens eller
den almindelige Retslæres Grundsætninger udkom
i 1798. Gennem de nævnte skrifter formidledes
europaiske åndsstrømninger på dansk, Holbergs
forbillede var Pufendorf, Nørregaard byggede på
Christian Wolfl (1679-1754) og Schlegel på Immanuel
Kant (1724-1804).
1 1732 blev der ved Københavns Universitet oprettet
et selvstændigt professorat i natur- og folkeret.
Denne lærestol bestod indtil 1788, da der ved en ny
universitetsfundats indtrådte den ændring, at der
med de juridiske lærestole ikke længere skulle være
forbundet bestemte fag. Af de bevarede lektionskataloger,
der udgør en vigtig kilde for Gram Jensens
studier, fremgår imidlertid klart, at naturretten fortsat
bevarede sin fremskudte plads i universitetsundervisningen.
Ved forordning af 26/1 1821 kom det
juridiske studium til at bestå af otte fag, hvoraf et
benævntes som den almindelige retslære (natur-, folke-
og statsretten). Der var dog ikke tale om, at der
opstod et nyt fag. Blot havde naturretten skiftet navn
og hed fra nu af almindelig retslære. Også fra nyere
og nyeste tid har man paralleller til et sådant navneskifte,
der har været uden betydning for fagets substans,
man tænke f.eks. blot på etiketterne »ejendomsret
«, »tingsret« og »formueret 11«.
Naturrettens sidste apostel i Danmark var Matthias
Hastrup Bornemann (1766-1840), der fra 1803
til sin død virkede som professor ved Københavns
Universitet. Han påbegyndte i 1832 udsendelsen af
en bredt anlagt fremstilling af den almindelige retslære,
men nåede kun at la indledningen færdig. Af
denne fremgår imidlertid med al ønskelig tydelighed,
at der var tale om et naturretligt arbejde af
traditionel type.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Mogens Koktvedgaard er ansvarshavende redaktør for
Ugeskrift for Retsvæsens litterære afdeling og dansk
redaktør for Nordisk immateriellt Råttsskydd
Andet:
Inger Diibeck er medlem af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. Hans Gammeltoft-Hansen
har været korreferent ved det 29. nordiske juristmøde
(Stockholm august 1981) vedrørende udlændinges
retslige stilling. Endvidere har han været indleder
ved Nordisk Forening for Procesret s seminar
(København marts 1981) vedrørende forberedelse af
indviklede straffesager. Endelig er han medlem al
retsplejerådet, straffeprocesudvalget, fremmedlovudvalget
og Justitsministeriets forskningsudvalg. Bernhard
Gomard har været korreferent ved det nordiske
juristmøde i Stockholm. Endvidere er han medudgiver
af Scandinavian Studies in Law. Endelig er han
hovedredaktør af den 3. udgave af Kommenteret
retsplejelov. Mogens Koktvedgaard er medlem af
det Faglige Landsudvalg for de Samfundsvidenskabelige
Uddannelser (FEUSA). Henrik Zahle og
Inger Diibech har holdt foredrag på Kvinderetligt
forskerkursus (Gilbjerghoved, august 1981).
Publikationer:
Diibeck, Inger, 1981: »Oversigt over kommanditselskabernes
historie«. — Eovgivning om kommanditselskaber,
betænkning nr. 937, 123-125.
- 1981: »Bibliografi over Niels Skyum-Nielsens
trykte arbejder«. - Middelalder, metode og medier,
Festskrift til Niels Skyum-Nielsen på 60-årsdagen
den 17. oktober 1981, 475-482.
Gammeltoft-Hansen, Hans, 1981: Straffeprocessuelle
tvangsindgreb. Retspolitiske studier. - Kbh.,
363 s.
- 1981: »udlændinges retsstilling«. - Juristen &
Økonomen, 493-503.
Gomard, Bernhard, 1981: Fogedret, 3. udg. - Kbh.,
408 s.
- 1981: »The Annual Accounts in Danish Eimited
Companies«. - Schweizerische Aktiengesellschaft,
Zeitschrift fur Handels- und Wirtschaftsrecht,
139-142.
Gram Jensen, Sv., 1981: »Er forholdets natur en
retskilde?« - UfR B 414-416.
Koktvedgaard, M., 1981: Eicenskonstruktioner og
fotokopiering, delbetænkning nr. 912 fra udvalget
vedr. revision af ophavsretslovgivningen. - Kbh.,
215 s.
- 1981: Eovgivning om kommanditselskaber, betænkning
nr. 937 fra udvalget vedr. kommanditselskaber
og interessentskaber. — Kbh., 143 s.
Stuer Eauridsen, Preben, 1981: »Om fortolkning og
skjulte retskilder«. - L'fR B 63-66.
- 1981: »Ret og tvang«. — UIR B 110-114.
- 1981: »Negotiorum gestio på Ross' vegne«. L'fR B
390-392.
- 1981: »Om arbejdsretsstudier og videnskabelig
metode«. - Juristen & Økonomen 185-193 med
»Gensvar« sammesteds 197.
- 1981: »De juridiske konsekvenser af fraskrivning
af lægeautorisation«. — UfL 3158-3163 (med en
duplik i UfL 1982 63).
- 1981: »Ministerielle handlinger skal have lovhjemmel
på det tidspunkt de foretages - det havde
cirkulæret om adgangsbegrænsning ikke« (En redegørelse
for pædagogikumsagens retlige grundlag).
- Gymnasieskolen 474-480.
Tamm, Ditlev, 1981: »Retsopgøret i Norge og andre
lande«. - UfR B 51-58.
- 1981: »Reformation, Rechtsstudium und RechtsDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 157
wissenschaft«. University and Reformation. Lectures
from The University of Copenhagen Symposium.
Ed. by Leif Gråne. Leiden, 63-75.
- 1981; Biografier af bl.a. Stig luul, Poul Johs. Jørgensen,
Troels G. Jørgensen, P. Kofod Ancher,
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge og Jul. Lassen. -
Dansk biografisk Leksikon, 3. udg., VII-VIII.
Zahle, Henrik, 1981: »Konfiskation af knallerter«. -
UfR B 385-390.
- 1981; »Forfatning og demokrati«. - Retfærd nr.
17, 65-75.
Rejser:
Inger Diibeck har holdt gæsteforelæsninger i Goteborg
(marts 1981) og i Mainz (oktober 1981).
Bernhard Gomard har holdt gæsteforelæsninger i
Firenze (maj 1981) og i Strasbourg (oktober 1981).
Preben Stuer Lauridsen har været opponent ved
et doktorandseminar ved Miinchen universitet (juli
1981).
Ditlev Tamm har holdt gæsteforelæsninger i Nijmegen
og Amsterdam (marts 1981), i Ziirich (juli
1981) og i Freiburg i.Br.
Preben Stuer Lauridsen
2: Det retsvidenskabelige Institut B og Institut
for Forvaltningslære
Stab:
2 professorer, 5 lektorer, 1 kandidatstipendiat, 1 seniorstipendiat,
1 forskningsstipendiat, 6 eksterne
lektorer, 24 manuduktører, 3 TAP'er, 2 administratorer
af emnearbejdet.
Igennem hele universitetsåret har Ole Espersen
haft tjenestefrihed på grund af offentlige hverv.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet dækker fagene stats- og forvaltningsret,
forvaltningslære samt indledning til formueretten.
Medarbejdernes forskningsvirksomhed falder i hovedsagen
- men ikke udelukkende — inden for disse
retsområder.
Enkelte forskningsprojekter:
Social- og arbejdsmarkedsret:
(Henrik Bang).
Der arbejdes løbende med teorier om statens funktioner
omkring sikring af arbejdskraftens reproduktion.
Disse studier omfatter også andre arbejdskraftsreproduktive
reguleringsområder, således
sundheds-, bolig- og uddannelseslovgivning.
Almen retsteori:
(Henrik Bang og Ole Krarup).
Dette forskningsprojekt drejer sig om en klarlæggelse
af rettens funktion og betydning med hovedvægten
på interventionsretten, d.v.s. statsmagtens enkeltstående
eller generelle indgreb på retsområder, der traditionelt
beherskes af den oprindelige kapitalismes
ligheds- og frihedsideer. Analysen tilrettelægges med
udgangspunkt i en sondring mellem den konkrete
konflikt, som er rettens traditionelle genstand, og på
den anden side en generel konflikt, der afspejler samfundets
grundlæggende modsigelser.
Retsplejelovens tilblivelse:
(Peter Blume).
Med udgangspunkt i et studie af den i Rigsarkivet
opbevarede ikke offentliggjorte forhandlingsprotokol
fra Proceskommissionen 1868, der udarbejdede de
første egentlige forslag til Retsplejeloven (1875,
1876, 1877), undersøges for det første hvilke inspirationskilder,
der reelt førte frem til disse forslag. For
det andet undersøges kommissionens arbejdsgang
med særligt henblik på at afdække de konflikter, der
opstod under forslagenes udarbejdelse; konflikter,
der ikke i særligt omfang fremgår af de offentliggjorte
lovudkast. Formålet med undersøgelsen er at kaste
nyt lys over udarbejdelsen af det vel nok mest enestående
retspolitiske forslag i dansk retshistorie efter
Danske Lov 1683.
Frihedsberøvelse efter sindssygeloven:
(Lars Busck).
Projektet omfatter en gennemgang af reglerne om
tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse m.v. af
psykiatriske patienter (Lov nr. 118 af 13.4. 1938 om
sindssyge personers hospitalsophold) og reglernes
anvendelse i praksis.
Arbejdet sigter bl.a. mod ændringer af de gældende
regler om tvangsindlæggelse og om den retlige
kontrol med behandlingen af patienter indlagt på
psykiatrisk hospital.
Resultater forventes ofTentliggjort i løbet af foråret
1982.
Det grønlandske Hjemmestyre:
(Frederik HarholT).
Hensigten med projektet er en fremstilling af Hjemmestyrets
begrundelse og betingelserne for dets udvikling.
Undersøgelsens første del vedrørende forholdet
158 Universitetets årbog 1981
mellem Grønland og EF efter Hjemmestyrets indlørelse
er afsluttet foreløbigt med udgivelsen af en
samlet fremstilling »Redegørelse for forholdet mellem
Grønland og EF« fra september 1981.
Undersøgelsens anden del er en stats- og folkeretlig
analyse af Det grønlandske Hjemmestyre. Denne
del af undersøgelsen omfatter en historisk redegørelse
for Grønlands forfatningsretlige udvikling, som vil
danne grundlag for fremstillingen af reguleringens
funktion og form, og som skal gøre det muligt at
forklare ændringerne heri. Endvidere indgår en
statsretlig analyse af Hjemmestyrets retlige grænser
over for Rigsmyndighederne, som dels skal belyse
afgrænsningsproblemerne af Hjemmestyrets kompetence,
og dels anskueliggøre det samspil mellem
Hjemmestyret og Rigsmyndighederne, gennem hvilket
Hjemmestyret udvikler sig. Endelig foretages en
folkeretlig vurdering af Hjemmestyret med henblik
på en fastlæggelse af, hvilke krav folkeretten stiller til
staternes kontrol over deres afhængige territorier.
Til brug for fremstillingerne i hele denne del af
undersøgelsen vil Færøernes hjemmestyre, samt
hjemmestyreordningerne på Alandsøerne og for de
canadiske og amerikanske eskimoer blive inddraget
som sammenligningsgrundlag i det omfang det er
tjenligt.
Undersøgelsens tredje del vil være en mere teoretisk
sammenfatning, i hvilken Hjemmestyret vil blive
behandlet som teoretisk model for afkoloniseringens
retsform. Heri understreges Hjemmestyrets
retsstrukturelle aspekt, som i den juridiske form afspejler
konflikterne mellem lokale, nationale og internationale
interesser i Grønlands øgede selvstændiggørelse
og konstitution som afgrænset akkumulationsenhed.
Navnlig i denne del af undersøgelen indgår
metodeelementer af mere polit-økonomisk og sociologisk
karakter.
Forvaltni ngslæ re:
(Carsten Henrichsen).
Projekter om administrativ teori og administrativ reform:
Projektet om administrativ teori omfatter modelkonstruktioner
af offentlig forvaltning med såvel deskriptive
som normative implikationer. Udgangspunktet
er en klassifikation af administrative fænomener
ud fra tre systemanalytiske dimensioner: (1)
en rekursiv dimension, der omfatter beslutnings-, organisations-
og ledelsesteori, (2) en statisk dimension,
der omfatter proces-, aktør- og strukturteori, og
(3) en dynamisk dimension, der omfatter drifts-, tilpasnings-
og udviklingsteori.
Projektet om administrativ reform omfatter studier
af 70-ernes administrationsreformer i Danmark,
herunder kommunalreformen, byrde- og opgavefordelingsreformen,
de centraladministrative reformer.
budget- og regnskabsreformerne og reformerne af de
ofTentlige planlægnings- og styringssystemer. Formålet
med projektet er at søge belyst, hvilke konsekvenser
reformarbejdet har haft for den effektivitet,
hvormed forvaltningen tilpaser sig forholdene i et
samfund under forandring.
Sidstnævnte projekt er opdelt på en række delprojekter,
hvorunder der særlig har været arbejdet med
forvaltningsapparatets udvikling i historisk belysning
samt 1900-tallets vækstprocesser i den offentlige
forvaltning.
Sideprojekter om ofientligt ansattes ytringsfrihed,
kommunestyrets fremtidsmuligheder og retssikkerhed
og effektivitet i den ofTentlige forvaltning:
Projektet om ofientligt ansattes ytringsfrihed beskæftiger
sig med ledelsesformens betydning for de
ansattes retlige og faktiske muligheder for at udnytte
de erfaringer om de sociale problemer, som de opnår
under deres arbejde.
Projektet om kommunestyrets fremtidsmuligheder
omfatter en analyse af henholdsvis lokalsamfundets
krav til kommunerne og kommunestyrets muligheder
for at styre og kontrollere lokalsamfundets
udvikling. Udgangspunktet er to debatoplæg fra
Kommunernes Landsforening, der beskæftiger sig
med denne problematik, bl.a. i lyset af de statslige
sparekrav til kommunerne.
Projektet om retssikkerhed og efiektivitet i den offentlige
forvaltning omfatter en skitse til en egentlig
tværfaglig behandling af spørgsmålet i form af en
begrebsmodel, der placerer de forskellige elementer i
retssikkerhedsbegrebet som delmål i forhold til kravet
om administrativ efiektivitet. Udgangspunktet er
en kritik af den traditionelle retssikkerhedsideologi,
der primært opfatter hensynet til den enkeltes retsbeskyttelse
som et spørgsmål om korrekt subsumption
og forudsigelighed i den administrative sagsbehandling.
Arbejdsret - speciel forvaltningsret:
(Ole Krarup).
Det i årbogen for 1980 beskrevne forskningsprojekt
er blevet fortsat og udbygget. Modsigelsen mellem
det private retsgrundlag — de kollektive overenskomster
- og på den anden side opfattelsen af arbejdsmarkedsreguleringen
som et statsretligt emne
er blevet nærmere udforsket.
Udover de almene teoretiske problemstillinger, og
som et supplement til disse, har der særlig været
arbejdet med overenskomstområder hvori det ofTentlige
(stat eller kommune) er part. De konflikter der
opstår i disse retsforhold løses i almindelighed ved
voldgift; men den foreliggende omfattende voldgiftspraksis
er ikke tilgængelig. Instituttet har i årets løb
indsamlet og systematiseret de foreliggende voldgiftskendelser,
og der arbejdes på en registrering og
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 159
systematisk beskrivelse af de ofTentlige overenskomstforholds
særpræg.
Forbrugerret:
(Peter Møgelvang-Hansen).
Der arbejdes på et større projekt med arbejdstitlen
»Civil- og ofTentligretlige sanktionsmekanismer på
forbrugerrettens område«. Projektet tager sit udgangspunkt
i den forbrugerpolitiske debat, der i de
senere år har været ført i de fleste vestlige lande, og
som i Danmark foreløbig er mundet ud i en lang
række forslag, hvoraf nogle er gennemført.
Projektet angår forbrugerretlige retshåndhævelsesproblemer.
Interessen samler sig navnlig om de
forskellige sanktioner og procedurer fastsat i forbrugerbeskyttende
lovgivning i Danmark, Sverige og
U.S.A. Den overordnede problemstilling vedrører
det retspolitiske valg mellem forskellige former for
civil- og offentligretlig regulering og samspillet mellem
disse reguleringsformer, som navnlig adskiller
sig fra hinanden ved sanktionernes art og intensiteten
af ofTentlige myndigheders engagement i retshåndhævelsen.
I projektet indgår emner som småsagers
behandling ved forbrugerklagenævn og domstole,
inkassoproces, markedsføringslovens sanktionssystem,
priskontrol og kollektiv privat retshåndhævelse.
Sideløbende med og til brug for undersøgelsen af
disse almene spørgsmål arbejdes med specialproblemer
vedrørende den forbrugerretlige regulering af
pengeinstitutsektoren og anvendelsen af garantier
for varer og tjenesteydelser.
Projekt om komparativ kvindearbejdsret:
(Ruth Nielsen).
Projektet omfatter kvinders retsstilling på arbejdsmarkedet
i de skandinaviske lande, England, Vesttyskland,
Frankrig og på EF-plan. Projektet drejer
sig særligt om forholdet mellem diskriminationsforbud
og integrationsfremmende regulering.
Kommunalret:
(Steen Rønsholdt).
Arbejder med problemstillinger vedrørende statens
kontrol med kommunerne. Som et vigtigt delproblem
behandles kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet og de retsregler, der sigter mod at afskære
usaglige interesser fra at fa indflydelse på de afgørelser/
beslutninger, der hidrører fra myndighederne.
Som baggrund for arbejdet peges der på den forvaltningsstruktur,
hvis forhold habilitetsreglerne sigter
mod at regulere. Traditionelt udøves forvaltningsvirksomhed
typisk af hierarkisk opbyggede forvaltningsenheder,
som personelt er karakteriseret
ved særlig sagkundskab, faglig uddannelse og fast
ansættelse. Disse træk er ved at blive udvisket. Kommunaliseringen
af dansk forvaltning vil — fuldt gennemført
- fa til resultat, at forvaltningsvirksomhed,
der kan henføres til den enkelte kommunes geografiske
afgrænsning, skal henlægges under kommunens
kompetence. Det betyder, at forvaltningsmyndigheden
udøves af personer, som ikke har et upolitisk
forhold til deres arbejde, men som tværtimod er
valgt bl.a. på grundlag af en erklæret politisk holdning
til det system og de ordninger, de som kommunalbestyrelsesmedlemmer
skal administrere. Hertil
kommer, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
for den enkelte har karakter af bibeskæftigelse,
hvorfor vedkommende må forudsættes i fuldt omfang
også at være engageret i erhvervsinteresser af
privat karakter, tilmed i vidt omfang inden for den
respektive kommunes relativt snævre geografiske
grænser.
På baggrund heraf undersøges det, om - og i bekræftende
fald i hvilket omfang og på hvilken måde —
habilitetsgrundsætningernes indhold og kontrollen
med deres overholdelse afspejler den stedfundne udvikling.
Publikationer:
Bang, Flenrik, 1981: Europas forfatning, Retfærd 17
s/6 IT.
- 1981: EF's arbejdsmarkedsideologi og dansk praksis,
Retfærd 17 s. 33 IT.
- 1981: Retssikkerhed i karantænesager. Omtale af
svensk undersøgelse. Tidsskrift for Rettsvitenskap,
Oslo, s. 567 IT.
- 1981: Den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige
lokalisering i Danmark. Oplæg til Nordisk Forskerkurs
i rettssosiologi, Tromsø 1981. Studieserie
nr. 5.
- 1981: Velfærdsstatens retsformer. Foredrag ved
Nordisk Forskersymposium om retsstat og velfærdsstat,
Åland 1981. Studieserie nr. 6.
- 1981: Samfundsstruktur og kommunalisering.
Baggrundspapir til seminar om kommunalisering.
Institut for organisation og arbejdssociologi, maj
1981.
- 1981: Anmeldelse af Lars D. Eriksson, Marxistisk
teori och råttsvetenskap. Retfærd 19.
- 1981: Mere om kollektiv afskedigelse. Retfærd 19.
- 1981: De seneste års retsudvikling i Kina, Kontakt
1981/82 nr. 3.
- 1981: Om sociale ydelser. Materialesamling til socialret.
Retsvidenskabeligt institut B.
- 1981: En anden model for kontanthjælp. Socialpolitisk
forenings småskriftserie nr. 56.
Blume, Peter, 1981: Dissensafgørelser i Højesteret,
UfR 1975-80, UfR 1981 s. 211-225.
- 1981: Retsreglers adressat, L'fR 1981 s. 431-434.
160 Universitetets årbog 1981
- 1981: Om værnetingsaftaler for fremtiden, J 1981
s. 510-512.
HarhofT, Frederik, 1981: »Grønland og EF«, Retfærd
16 s. 74-99.
- 1981: »Det grønlandske hjemmestyre«. Retfærd
16 s. 100-109.
- 1981: Redegørelse for forholdet mellem Grønland
og EF. Udgivet af Grønlands Hjemmestyre i samarbejde
med sekretariatschef Gunnar Martens i
Grønlands Hjemmestyre.
Henrichsen, Carsten, 1981: OfTentligt ansattes
ytringsfrihed i forvaltningsteoretisk belysning, J
1981 s. 239-253.
- 1981: Kommunestyrets krise - En vurdering af de
kommunalpolitiske fremtidsmuligheder med baggrund
i Kommunernes Landsforenings debatoplæg
fra 1979 og 1980, Retfærd 18 s. 6-21.
- 1981: Retssikkerhed og effektivitet i den ofTentlige
forvaltning — En kommentar til nordisk forvaltningsrettsseminar
i Bergen, den 25.-28. august
1981, Retfærd (under trykning), 24 s.
- 1981: Politisk interesseafvejning i universitært regie,
Berufsverbot-bladet (under trykning), 9 s.
- 1981: Offentlig forvaltning - Struktur og funktioner.
Forvaltningens fremvækst og udvikling.
Kompendium, 81 s., IfF.
- 1981: Offentlig forvaltning — Struktur og funktioner.
Forvaltningens opgaver og placering. Kompendium,
45 s. + 41 s. + 35 s., IfF.
- 1981: Offentlig forvaltning - Struktur og funktioner.
Forvaltningens indretning og styring.
Kompendium, 100 s., IfF.
- 1981: Administrationsreformer - Materialesamling
i forvaltningslære. Bind I-H, 486 s., IfF.
Krarup, Ole, 1981: Arbejdsret og ideologi, Retfærd
17 s. 86 IT.
- 1981: Om arbejdsrettens kilder, J 1981 s. 33 fT.
1981: Arbejdsret og statistik, ) 1981 s. 319 11.
- 1981: Retsvidenskab og arbejdsret, UlK 1981 s.
256 IT.
1981: Current Problems in Danish Labour Law,
Papir til European Conference on Critical Legal
Studies, London 1981, 13 s.
- 1981: Håndbog i Arbejdsret, 2. omarb.udg., 36 s.
(under trykn.).
1981: Arbejdsrettens integreringsmekanismer.
Retfærd 19, s. 52 11.
Nielsen, Ruth, 1981: Om udviklingen i EF's arbejdsmarkedsregulering.
Retfærd 17 s. 21 IT.
1981: Metodeproblemer ved komparative studier
af kvinders retsstilling på arbejdsmarkedet, I Arbejdsnotat
nr. 1/81 fra Center for samfundsvidenskabelig
Kvindeforskning, Kbhn.
- 1981: sammen med Lene Guld: Om metodespørgsmål
i kvinderetten. Årbog for Kvinderet
1981, Kbhn.
Ole Krarup
3: Det retsvidenskabelige Institut C
/. Indledning:
Medarbejdernes forsknings- og undervisningsvirksomhed
ligger hovedsagelig - men ikke udelukkende
- inden for følgende retsvidenskabelige fagområder:
formueret, skatteret, folkeret og EF-ret samt person-,
familie- og arveret. En væsentlig del af medarbejdernes
forsknings- og undervisningsvirksomhed består i
at tilvejebringe grundlag i form af lærebøger, materialesamlinger
m.v. for undervisningen i en række hovedfag
i det juridiske studium (person-, familie- og
arveret på 1. årsprøve, folkeret og EF-ret på 2. årsprøve,
obligationsret og formueret på 4. årsprøve)
samt bl.a. kursusfagene skatteret og international
privatret. Især udarbejdelsen af lærebøger er af afgørende
betydning for undervisningen, der i vidt omfang
varetages af de ialt 61 deltidslærere (16 eksterne
lektorer og 45 manuduktører), der som ansatte i de
nævnte fag er knyttet til instituttet.
2. Instituttets videnskabelige medarbejdere:
Lektor, cand.jur. Bo von Eyben (bestyrer), professor,
dr.jur. W.E. von Eyben, professor, dr.jur. Isi
Foighel, professor, dr.jur. Claus Gulmann, professor,
dr.jur. A. Vinding Kruse, kandidatstipendiat,
cand.jur. Joseph Lookofsky (fra 1.9.), professor,
cand.jur. Lars Nordskov Nielsen (fra I.7.), adjunktvikar,
cand.jur. Linda Nielsen (indtil 1.10. forskningsrådsstipendiat),
kandidatstipendiat, cand.jur.
Erik Olsen (fra 1.10.), professor, dr.jur. Erik Siesby,
lektor, cand.jur. Henning Skovgaard, professor,
dr.jur. Finn Taksøe-Jensen, forskningsrådsstipendiat,
cand.jur. Vibeke Vindeløv.
3. Forskningsoversigt:
Bo von Eyben:
Har afsluttet I. del af projekt om kompensation for
personskade med indlevering i november 1981 af afhandling:
»Kompensation for personskade I - Reformering
af ulykkeskompensationen.« Fortsat arbejde
med projektets 2. del, der består af en retssociologisk
undersøgelse af erstatningsrettens og andre kompensationssystemers
funktion ved ulykker med personskade.
Sigtet med undersøgelsen er bl.a. at kvantificere
nogle af de problemstillinger, der indgår i de
retspolitiske overvejelser i projektets I. del. Behandling
og analyse af det datasæt, der vedrører mindre
alvorlige skader, er i det væsentlige blevet afsluttet i
1981, og arbejdet vil blive fortsat i 1982 dels med
analyse af datasæt omfattende alvorlige skader, dels
med påbegyndelse af udarbejdelse al rapport over
undersøgelsens resultater.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 161
W.E. von Eyben:
Fremstillingen om parts- og vidneafhøring er færdiggjort
i 1981, idet der hermed er tilvejebragt en
første fremstilling af disse problemer i nordisk ret og
i denne form måske overhovedet, baseret på optagelser
fra konkrete retssager. Der er planlagt flere bind i
tilslutning til den udsendte fremstilling, hvori der vil
blive behandlet vidnepsykologiske og andre særlige
problemer i tilslutning til det allerede foreliggende.
Der er igangsat en undersøgelse af sædvanens og
særligt desvetudoens betydning i forhold til Danske
Lovs bestemmelser, særligt inden for formueretten,
på grundlag af danske og tildels norske domme inden
for de sidste 100 år.
Der er udarbejdet manuskript til ny udgave af
Juridisk Ordbog, som dels vil medtage et betydeligt
antal nye opslagsord, dels vil medføre en revision af
tidligere artikler i ældre udgaver.
Fremstillingerne af Formueretten og Panteretten
føres ajour på grundlag af ny udvikling i lovgivning,
retspraksis og litteratur.
I si Foighel:
Den væsentligste opgave har været udarbejdelsen af
en »Studiebog i skatteret« til brug for undervisningen
i faget, jfr. publikationslisten nr. 3.
»Fiktioner i skatteret« er et påbegyndt forskningsprojekt,
der tilsigter at skabe en oversigt over
fiktionsbegrebet og dets anvendelse såvel af skatteyderen
som af skattemyndighederne. Begrebets placering
i og udenfor lovgivningen samt hvilke konsekvenser
det kan medføre, at en disposition betragtes
som en skatteretlig fiktion.
Claus Gulmann:
Overtog pr. 1.6. professoratet i folkeret og EF-ret.
Han har navnlig undersøgt den seneste udvikling
inden for folkeretten, ikke mindst bestræbelserne på
at skabe en »ny økonomisk verdensorden«. I forbindelse
med revisionen af lærebogen i EF-ret har han
undersøgt spm. i forbindelse med ligheder og forskelle
mellem EF og andre internationale organisationer.
A. Vinding Kruse:
Retsvidenskabelig undersøgelse vedrørende sælgers
og købers retsstilling, herunder internationalt køb.
Undersøgelsen vil blive offentliggjort i bogform (herunder
lærebogsform).
Retsvidenskabelig undersøgelse af interrelationerne
mellem de privatretlige erstatningskrav, forsikringsinstituttet,
offentligretlige reguleringer og foranstaltninger,
herunder strafbestemmelser og sociale
ydelser. Dele af undersøgelsen vil blive offentliggjort
i en ny udgave af »Erstatningsretten«.
Retsvidenskabelig undersøgelse af almene erstatningsretlige
problemer, herunder professionsansvaret
og beskyttelsen af privatlivets fred. Der sigtes
bl.a. mod en ny udgave af »Advokatansvaret«.
Retsvidenskabelig undersøgelse af ejendomsmæglerens
retlige stilling. Undersøgelsen vil blive ofientliggjort
som en del af et større samleværk.
Joseph Lookofsky:
En komparativ analyse af det kontraktsretlige misligholdelsesbegreb
og misligholdelsesbeføjelserne i
skandinavisk ret hhv. »common law« (anglo-amerikansk
ret) med særlig vægt på internationalt løsørekøb
iht. de skandinaviske købelove, Sale of Goods
Aet (UK), Uniform Commercial Code (USA), samt
United Nations Convention on Contracts for the International
Sale of Goods (CISG). Ved en konkret
komparativ domsanalyse undersøges køberens hævebeføjelse,
herunder »the rule of perfect tender«
contra væsentlighedskriteriet. Købelovens forskelligartede
ansvarsgrundlag sammenlignes dels med anglo-
amerikansk rets »ansvar uden ansvarsgrundlag«
og dels med CIGS's regel om et for al misligholdelse
gældende singulært ansvarsgrundlag. »Defect/-
warranty« problematikken iht. de forskellige retssystemer
er ligeledes genstand for en nærmere undersøgelse.
Endvidere arbejdes der på en materialesamling til
kursusfaget »Retssammenligning: Comparative
Contract Law«.
Lars Nordskov Nielsen:
Tiltrådt d. 1.7. 1981. Har udarbejdet undervisningsmateriale
til det kursus i »Folketingets ombudsmand
«, som jeg har haft i efterårssemestret. Noget af
dette materiale er formentlig egnet til at indgå i en
større fremstilling af regler m.v. om ombudsmandsinstitutionen
og dennes virksomhed. Nogen nærmere
forberedelse af en sådan fremstilling er dog ikke foretaget.
Linda Nielsen:
Fortsat arbejde med afhandling om personlige og
uoverdragelige rettigheders behandling på ægtefællesskifte.
Lov om ægteskabets retsvirkninger fastsætter i §
15, stk. 2, at reglerne om formuefællesskabet kun
finder anvendelse på rettigheder, der er uoverdragelige
eller iøvrigt af personlig art i den udstrækning,
hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder
særlig gældende regler. Fortolkningen af bestemmelsen
er præget af usikkerhed og har stor betydning i
162 Universitetets årbog 1981
praksis - især ved de mange og forskelligartede pensionsordninger.
Det er sigtet med projektet at søge at afklare retsstillingen
samt at opstille et sæt retningslinier for,
hvorledes rettighederne fremover bør vurderes. Det
søges kortlagt, hvilke af de gængse § 15, stk. 2, rettigheder,
der efter gældende ret modificerer formuefællesskabets
ligedelingsnorm. Hovedvægten er her lagt
på pensions- og forsikringsrettigheder. For disse vil
der tillige blive foretaget en retssammenlignende undersøgelse
med retsstillingen i Sverige, Norge og
Tyskland. Som grundlag for en samlet revideret vurdering
af § 15, stk 2 rettighederne søges afdækket,
hvilke hensyn, der begrunder de enkelte rettighedsarters
særbehandling på ægtefællesskifte. Ubegrundede
forskelle i afvejningen af hensyn søges påvist.
Der vil herefter blive foretaget en sammenstilling
med de retspolitiske hensyn, der udelukker eller begrænser
overførlighed ved overdragelse og kreditorforfølgning,
og det vil blive overvejet, i hvilket omfang,
der kan udfindes et generelt princip for, hvilke
rettigheder, der bør modificere formuefællesskabet.
Herudover er der arbejdet med en undersøgelse af
papirløse ægtefællers retsstilling i forhold til den fælles
lejlighed. Dette arbejde er mundet ud i en artikel,
se publikationslisten nr. 19.
Endelig er der sammen med Vibeke Vindeløv udarbejdet
et undervisningshæfte til brug for kursusfaget
»papirløse samlivsforhold«. Formålet hermed
har først og fremmest været at samle de meget spredte
bestemmelser, domme, artikler m.v., der er tilgængelige
om emnet. De områder, der behandles,
har først og fremmest været boligspørgsmål (leje- og
andelsbolig), forsikrings- og pensionsspørgsmål,
skatte- og afgiftsspørgsmål samt retten til sociale
ydelser.
Erik Olsen:
Projekttitel: Om hjemmelskravet i skatteretten
Et af de grundlæggende principper i forvaltningsretten
er som bekendt princippet om lovmæssig forvaltning.
Dette indebærer, at ingen forvaltningsmyndighed
kan foretage en handling eller udstede en forvaltningsakt
uden den fornødne hjemmel er til stede.
Ingen ofTentlig myndighed kan således på eget initiativ
udføre nogen aktivitet der ikke på en eller anden
måde kan føres tilbage til en bemyndigelse fra lovgivningsmagten
eller til en anerkendt sædvaneret eller
i visse tilfælde til en eller anden form for nødretsgrundsætning
eller lignende.
Inden for skatteretten påkalder hjemmelsproblematikken
sig ofte opmærksomhed. Dette skyldes dels
den meget komplekse lovgivning på området, der
ofte kan give anledning til tvivl om hvorvidt skattemyndighederne
har den fornødne hjemmel til en given
afgørelse, dels at der her er tale om et særligt
ømtåleligt område, hvor det ikke sjældent drejer sig
om betragtelige beløb, hvor selv små uklarheder kan
føre til tvister.
Et andet særligt forhold der gør sig gældende, er
den omstændighed, at hjemlen som udgangspunkt
findes direkte i grundloven. Ifølge grundlovens § 43
har folketinget alene magten til at udskrive skatter.
Adgangen til at udskrive skatter forudsætter imidlertid
ikke alene en sådan materiel hjemmel. Også en
bevillingsmæssig hjemmel til at oppebære skattebeløb
er ifølge grundlovens § 46, stk. I, en nødvendighed.
En sådan hjemmel kan kun gives direkte af
folketinget på den årlige finanslov.
Hjemmelsproblemerne i skatteretten er således af
mere kompliceret beskaffenhed end hvad man oftest
træfier inden for andre retsområder. En særlig behandling
af disse problemer må således være relevant
set ud fra den omstændighed at hjemmelsproblemet
ofte udgør en væsentlig del af de skatteretlige
tvister.
Projektet vil, som det fremgår, ud over de rent
skatteretlige problemer også komme til at berøre mere
generelle forvaltningsretlige problemstillinger. Ligeledes
vil også egentlige statsforfatningsretlige problemer
blive behandlet på grund af skatteudskrivningens
særlige grundlovsmæssige stilling.
Henning Skovgaard:
Hovedprojektet er den oflentlige forvaltnings erstatningspligt
i anledning af skader forvoldt under varetagelsen
af ofTentlige opgaver. Som spredte eksempler
på relevante virksomhedstyper kan nævnes produktkontrol,
byggeforbud, administrativ frihedsberøvelse,
brandassistance m.m. Undersøgelsen skal
dels belyse ansvarsproblemerne i almindelighed,
dels belyse den traditionelle dualisme imellem den
almindelige erstatningsret og ekspropriationsretten.
Det teoretiske hovedspørgsmål er, i hvilket omfang
denne dualisme kan overvindes ved opstilling af fælles
ansvarsprincipper, dækkende alle praktisk forekommende
skadetyper. Alhandlingen færdiggøres i
1982. Derudover arbejdes med emner fra den almindelige
formueret, jfr. publikationslistens nr. 21, panteretten,
jfr. publikationslistens nr. 22, og den almindelige
erstatningsret, navnlig principalansvaret. I
sidstnævnte henseende forberedes et bidrag til festskriftet,
Danske og Norske Lov i 300 år, vedr. D.L.
3-19-2.
Finn Taksøe-Jensen:
Kommenteret Retsplejelov. Tvangsauktion. (Udkommer
1982).
Familieretten, lærebog (410 sider, udkommer
1982).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 163
Arveretten, lærebog (440 sider, udkommer 1983).
Karnovs Lovsamling: reglerne om umyndighed,
familieretten, konkursretten, tvangsauktion, reglerne
om skifte og dødsbo.
Vibeke Vinde løv:
Fortsat arbejde med afhandling om formueforholdene
i papirløse samlivsforhold. Sigtet med arbejdet er
at yde et bidrag til debatten om ændring i ægteskabslovgivningen
contra indførelse af nye bestemmelser
til regulering af papirløse pars forhold. Udgangspunktet
tages i en historisk gennemgang af ægteskabslovgivningen,
herefter ridses den nuværende
ægteskabslovgivning op, hvorefter en omfattende
retspraksis vedrørende papirløse samlevendes økonomiske
opgør gennemgås og analyseres. På denne
baggrund søges opstillet nogle retningslinier for,
hvorledes papirløse samlevendes økonomiske forhold
fremover kan indplaceres.
Endelig gennemgås tingsrettens samejebegreb og
det diskuteres, hvorvidt dette påvirkes af at sameje
består mellem to, som lever sammen i et personligt
interessefællesskab.
4.1 Gaster ved instituttet, herunder gæsteforelæsere:
Vicekontorchef i Københavns Skatteforvaltning
Chresten Amby.
Kontorchef i Skattedepartementet C.E. Hanmann.
Vicedirektør Laursen.
Landsdommer Vollmond.
Statsskattedirektør Hans Westerberg.
Professor Bo Johnson Theutenburg.
4.2. Afholdte symposier, seminarer og kurser:
Bo von Eyben: Jurist- og Økonomforbundets efteruddannelseskursus
om erstatning og forsikring.
W.E. von Eyben: Lærer ved kursus under DJØF i
Miljøret. Leder og lærer ved kursus under DJØF i
Parts- og vidneafhøring.
A. Vinding Kruse: Advokatrådets kursus i advokatvirksomhed
(advokatansvaret).
Linda Nielsen: Lærer på Jurist- og Økonomforbundets
efteruddannelseskursus om »Papirløse samlivsforhold
«.
4.3. De enkelte medarbejderes aktiviteter:
Bo von Eyben:
b. Medlemsskab af organer og udvalg inden for universitetet:
medlem af det samfundsvidenskabelige fakultetsråd
og dettes lokaleudvalg; institutbestyrer.
IV.E. von Eyben:
di. Skriftlige arbejder: Nr. 1-2 i oversigt over publikationer.
h. Redaktionsvirksomhed: Redaktør af Karnovs Lovsamling.
Isi Foighel:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 3-7 i oversigt over publikationer.
c. Medlemsskab af eller sekretærvirksomhed for organer, udvalg,
kommissioner m.v. uden for universitetet: formand
for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser
i Grønland. Medlem af Kommissionen for
Kommanditselskaber og Andelsselskaber.
f. Deltagelse i kongresser, konferencer o.lign.: International
Fiscai Associations kongres Berlin 1981. Nordisk
Juristmøde, Stockholm 1981.
\\. Redaktionsvirksomhed: Nordisk Tidsskrift for International
Ret.
Claus Gulmann:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 8-16 i oversigt over publikationer.
b. Medlemsskab af organer og udvalg inden for universitetet:
Medlem af ruskursusudvalget. Formand for fagrådet.
Medlem af fakultetsrådet. Medlem af konsistorium,
konsistoriums budget og forretningsudvalg,
valgudvalg, statutudvalg og bladudvalg.
e. Studierejser og studieophold: Studietur med juridisk
diskussionsklub til de europæiske institutioner i
Luxembourg, Strasbourg og Bruxelles.
f. Deltagelse i kongresser, konferencer o. lign.: Møde ved
EF-Domstolen mellem lærere i EF-ret.
h. Redaktionsvirksomhed: Redaktør af Justitia. Redaktionssekretær
for Nordisk Tidsskrift for International
Ret.
A. Vinding Kruse:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 17 i oversigt over publikationer.
b. Medlemsskab af organer og udvalg inden for universitetet:
Det retsvidenskabelige Fagråd.
c. Medlemsskab af eller sekretærvirksomhed for organer, udvalg,
kommissioner m.v. uden for universitetet: Formand
for Justitsministeriets erstatningslovudvalg. Formand
for Justitsministeriets købelovsudvalg.
Medlem af den nordiske arbejdsgruppe vedrørende
reform af den nordiske købelov. Medlem af
Justitsministeriets udvalg om forbrugerbeskyttelse
ved erhvervelse af fast ejendom.
e. Studierejser og studieophold: Studierejse til Cambridge,
november 1981.
f. Deltagelse i kongresser, konferencer o.lign.: Det nordiske
29. Juristmøde, Stockholm.
164 Universitetets årbog 1981
Joseph Lookofsky:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 18 i oversigt over publikationer.
e. Studierejser og studieophold: USA, december 1981.
Lars Nordskov Nielsen:
b. Medlemsskab af organer og udvalg inden for universitetet:
Fra december 1981 formand for retsvidenskabeligt
studienævn og for ansættelsesudvalget og
koordineringsudvalget under studienævnet, samt
medlem af redaktionskomitéen for Informationsbladet.
c. Medlemsskab af eller sekretærvirksomhed for organer, udvalg,
kommissioner m.v. uden for universitetet: Formand
for Erhvervsuddannelsesrådet. Formand for Indenrigsministeriets
hovedstadsrådskommission.
Formand for Rådet for større Færdselssikkerhed.
f. Deltagelse i kongresser, konferencer o.lign.: Det nordiske
forvaltningsseminar i Bergen i august 1981.
Nordisk juristmøde i Stockholm i august 1981.
Skatte- og afgiftsministerens konference den 1.10.
1981 om retssikkerhed i skatteretten.
g. Gæsteforelæsninger: Flere foredrag om retssikkerhed
i skatteretten (revisorkonferencer m.v.). Nogle foredrag
om ombudsmandsinstitutionen, bl.a. i
Nordisk administrativt Forbunds danske afdeling.
\\. Redaktionsvirksomhed: Medredaktør for »Juristen og
Økonomens« litterære afdeling.
Linda Nielsen:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 19-20 i oversigt over publikationer.
h. Studierejser og studieophold: Studieophold (14 dage) i
Norge og Sverige, september 1981.
Henning Skovgaard:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 21-22 i oversigt over publikationer.
b. Medlemsskab af organer og udvalg inden for universitetet:
Formand for det retsvidenskabelige studienævn
1980/81.
h. Redaktionsvirksomhed: Hovedredaktør af Karnovs
Lovsamling.
Finn Taksøe-Jensen:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 23-27 i oversigt over publikationer.
d. Censorvirksomhed ved andre institutioner: Handelshøjskolen
i Århus.
Vibeke Vindeløv:
a. Skriftlige arbejder: Nr. 28 i oversigt over publikationer.
f. Deltagelse i kongresser, konferencer o.lign.: 29. Nordiske
Juristmøde, Stockholm 1981, august.
Publikationer:
1. W.E. von Eyben: Farts- og vidneafhøring, Kbh.
213 sider.
2. - Juridisk ordbog, 5. udg., forventes at foreligge
i 1982.
3. Isi Foighel: Studiebog i skatteret (sammen med
Leif Skov og Finn Thomsen).
4. — »Skat i en krisetid«. Revision og regnskabsvæsen
1981 nr. 2.
5.- »International skatteret«, Juristen 1982.
6. - »Lov om kommanditselskaber«, Revision og
regnskabsvæsen 1982 nr. 2.
7. - »Local autonomy, the Greenland Case«, Models
of Autonomy, London 1981.
8. Claus Gulmann: Role of Parliamentary Committees
in Denmark in the Field of Foreign AlTairs
— bidrag til italiensk komparativt værk (medforfatter
Isi Foighel).
9. - Industri-, forsknings-, uddannelses- og investeringspolitik
- bidrag til værk, EF-Kommissionen
vil udgive om Fællesskabsretten 1950-
80 (medforfatter Isi Foighel).
10.- Svar til Georg Lett om præjudicielle EF-spm.
UfR 1981 s. 260.
11.- EF-Domstolen i 1980, NT IR 1981 s. 90.
12.- Om danske domstoles brug af EF-retten i
1980, Cahiers de droit europeen 1981 nr. 3 og
4 (medforfatter Lynge Andersen).
13. - Nye EF-regler og -domme i 1978-80, UfR 1981
s. 357 (medforfatter Jens Fejø).
14.- Anden udgave af Foighel og Hagel-Sørensen,
EF-ret - alm. del, (medforfatter Hagel-Sørensen).
15. - Some Danish remarks on the EC-Commission
proposal for an accession of the EC to the European
Convention on Human Rights — til offentliggørelse
i tysk tidsskrift (medforfatter Isi
Foighel).
16. - De frie personbevægelser i EF - til populærvidenskabelig
serie om EF-retten udgivet af EFKommissionen
(medforfatter Christen Boye-
Jacobsen).
17. A.Vinding Kruse: Indledning til formueretten,
1981, 389 s. (sammen med professor W.E. von
Eyben).
18. Joseph Lookofsky: CISC: The Basis of Liability,
Justitia, vol. 5/1981 pag. 1-72.
19. Linda Nielsen: Papirløse ægtefællers ret til den
fælles lejlighed, UfR 1981 B s. 96-108.
20. - Undervisningshæfte til brug for kursusfaget
»Papirløse samlivsforhold« — sammen med
Vibeke Vindeløv.
21. Henning Skovgaard: »The Law of Contract and
the Pools«, Scandinavian Studies in Law
1981. (med B. Gomard).
22. - Behov for en lovreform af ejerpantebrevet?
UIR 1981. 66.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 165
23. Finn Taksøe-Jensen: Familieret, 24. udgave al
borgerlig ret II (210 sider).
24. - Eksamensopgaver 1977-80 (kompendium 50
sider).
25. - Adoption og papirløse samlivsforhold (kompendium
17 sider).
26. - Domme til øvelsesbrug, Person-, familie- og
arveret (130 sider).
27.- Personretten som indledning til retsstudiet, 1.
udg. 1981 (210 sider).
28. Vibeke Vindeløv: Materialesamling hæfte 1-2
udgivet i samarbejde med Linda Nielsen til
brug for kursusfaget »Papirløse samlivsforhold
«.
Bo von Eyben
4: Kriminalistisk Institut
Stab:
2 professorer, 3 lektorer, 1 adjunkt, 2 seniorstipendiater,
3 kandidatstipendiater, 2 eksterne lektorer,
13 manuduktører, 4 forskningsstipendiater, 1 overassistent
og 5 assistenter (i alt 3 to femtedele TAP
stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Instituttet dækker fagene strafTeret og kriminologi.
Medarbejdernes forskningsopgaver falder hovedsageligt,
men ikke ude!ukkende indenfor disse fagområder.
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område
samt brugen af strafferetlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse af
straffeloven og af særlovgivningens straffebestemmelser.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet
ud fra lovforarbejder samt retspraksis. Det undersøges
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender
reglerne når de skal afgøre hvorvidt en person
har begået noget kriminelt og hvilken straf den pågældende
i givet fald skal pålægges. Interessen kan
også knytte sig til forholdene omkring straffuldbyrdelsen,
og om denne indfaldsvinkel benyttes til tider
betegnelsen kriminalpolitik, men dette udtryk har
også en videre betydning, hvor det blandt andet omfatter
de grundlæggende principper for kriminalisering.
Strafferetlige studier kan også være af retshistorisk
art, ligesom der kan foretages komparative undersøgelser
af forskellige landes retstilstand på det
strafferetlige område.
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet af et samspil mellem en
række faktorer: individet (som det har udviklet sig
blandt andet gennem opdragelsen), de små og store
grupper man vokser op i og lever i (f.eks. familie,
kammerater, arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale
position (bestemt især af uddannelse, erhverv
og økonomi), love og andre regler, diverse institutioner
(politi, domstole, fængsler, forsorg osv.), massemedierne
(aviser og ugeblade, fjernsyn og film) og
mange andre samfundsforhold. For at kunne beskrive,
forstå og forklare kriminaliteten, og hvilken rolle
den spiller for borgerne i vort samfund er det derfor
nødvendigt at studere andet og mere end blot de
kriminelle handlinger og personer. Man må også
inddrage alle de andre faktorer i samspillet. På samme
måde må man studere kriminalitetens virkninger
ikke blot på ofrene for kriminalitet, men også på de
kriminelle selv og deres familier og på dem der ikke
direkte er indblandet. Kriminologer nøjes ikke med
at søge at konstatere hvorledes tingene forholder sig.
Det hører også til deres opgave at søge at forudsige
hvorledes tingene kan udvikle sig og at fremsætte
begrundede forslag til løsning af aktuelle kriminalitetsproblemer.
Først og fremmest interesserer man
sig naturligvis for måder til bekæmpelse af kriminalitet
(kriminalprævention). Et væsentligt led heri er at
bidrage med forskningsresultater til den stadige
ajourføring og revision af lovgivningen på det strafferetlige
område.
Forskningsoversigt:
På det strafferetlige område har Knud Waaben udsendt
andet og afsluttende bind af straflerettens specielle
del. Bogen indeholder en gennemgang af de
almenfarlige forbrydelser, fredskrænkelser, ærekrænkelser,
dokumentforbrydelser og falsk forklaring.
Der arbejdes endvidere på bidrag om det samfundsvidenskabelige
fagområde til Københavns Universitets
historie 1479-1979.
Ulla Bondesons forskning omfatter både almene kriminologiske,
kriminalpolitiske og retssociologiske problemer.
I disse grænseområder arbejder hun med
forskellige projekter om straffens virkninger. Undersøgelsen
»Fången i Fångsamhållet« følges op med
recidivoplysning om ca. 1000 tidligere interviewede
fanger. Disse data er indsamlet over en 10 års periode
og kompletteres med tilgængelige registerdata af
socio-økonomisk karakter. Formålet er at studere om
den tidligere observerede prisonisering (kriminalisering
på anstalt) har nogen betydning for den senere
samfundstilpasning, og hvilke andre faktorer som
kan tænkes at påvirke recidivet (med støtte fra Lånsfbrsåkringsbolagens
forskningsnåmnd). Der er også
foretaget nogle forstudier med henblik på en vurde166
Universitetets årbog 1981
ring af den i Danmark påtænkte nye sanktion, samfundstjeneste.
På det kriminologiske område har
Bondeson endvidere påbegyndt en studie af voldsofre
sammen med overlæge Smith og sociologen Manniche
(med støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for
Kriminologi).
På det retssociologiske område har Bondeson flere
empiriske studier i gang. Hun har udført interviewundersøgelser
omkring den almene retsbevidsthed,
både gennem personlige interviews og enquete.
Såvel et repræsentativt udvalg af Malmøs befolkning
som et landsgennemsnit er blevet interviewet. En
global beskrivelse af de retlige forestillinger og attituder
tilstræbes. Opfattelsen af den almene retsbevidsthed
siges at være en legal fiktion. Forskellige
determinanter af social, økonomisk og erfaringsmæssig
karakter til den varierende struktur af retsbevidsthed
udforskes.
En sammenlignende studie af dommeres retsbevidsthed
foretages parallelt hermed. Dommerne interviewes
dels om deres egne retlige forestillinger, og
dels udspørges de om deres opfattelse af befolkningens
forestillinger i tilsvarende spørgsmål (med støtte
fra Riksbankens Jubileumsfond).
På sanktionsområdet forberedes et projekt om variationer
i domstolspraksis, hvilket omfatter såvel
sanktionsvalg som strafudmåling for forskellige forbrydelser
ved samtlige svenske byretter, idet de enkelte
domstole holdes konstant. Der gøres også forsøg
med at forklare de variationer, som kan observeres
dels mellem enkelte underretter, dels mellem forskellige
landsretsområder (med støtte Ira Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd).
Endelig arbejder Bondeson med at oversætte sine
tidligere bøger til engelsk (med støtte fra Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd).
Vagn Greve har (sammen med Bent Unmack Larsen
og Per Lindegaard) udsendt 2. gennemsete udgave
af Kommenteret Straffelov, Almindelig del, og har
(sammen med Niels Bonde og Ole Scharf) udsendt
2. gennemsete udgave af Kommenteret Politivedtægt.
Under trykning er en almentilgængelig oversigt
over den danske stralTeret — »Stralansvar« - der
er udarbejdet i samarbejde med Ole Ingstrup og Sv.
Gram Jensen. Ved siden af disse bøger er der udarbejdet
artikler om lægers ret og pligt til eutanasi, om
psykisk afvigende lovovertrædere og om hjemmelen
for administrative stralTebestemmelser.
Den nuværende forskning vedrører især fiskalstrafferetlige
emner (i samarbejde med Lida Hulgaard).
Under denne del af strafieretten behandles
betingelser for overtrædelse af skatte-, told- og afgiftsbestemmelser.
Berl Kulchimkv's forskning vedrører såvel alment kriminologiske
som kriminalpolitiske, retssociologiske
og retspsykologiske områder. På det kriminologiske
område har han videreført en serie undersøgelser
vedrørende sexualkriminalitet i Danmark. Materialet
består dels af statistiske oplysninger der bl.a. indsamles
gennem politiets anmeldelseskort, dels af
dybdeinterviews med sexualkriminelle og personer
med sexuelle afvigelser, der - hvis de blev realiserede
- ville indebære sexuelle lovovertrædelser. 1 tilslutning
til disse undersøgelser vedrørende danske forhold,
er der indsamlet oplysninger om forholdet mellem
sexualkriminalitet og andre former for kriminalitet
i en række andre lande. Specielt er der foretaget
en sammenligning mellem hyppigheden og udviklingen
af voldtægt sammenlignet med ikke-sexuelle
voldsforbrydelser.
Med henblik på udarbejdelsen af en artikel om
»pornografi og kriminalitet«, har Kutchinsky indsamlet
og bearbejdet oplysninger om dette emne fra
hele verden. Egne undersøgelser såvel som ca. 300
bøger og artikler om pornografiens udbredelse, indhold,
virkninger med mere danner grundlag for denne
leksikalske artikel, bestilt til en international kriminologisk
encyclopædi.
På det kriminalpolitiske område har Kutchinsky
fortsat undersøgelserne vedrørende spørgsmål om
afkriminalisering. Som omtalt i årbogen 1980 foregår
dette forsknings- og udviklingsarbejde under Europarådets
auspicier, nærmere betegnet en afkriminaliseringskomité
under Europarådets kriminologiske
afdeling (European Committee on Grime Problems).
Komitéen har i 1980 afgivet betænkning
vedrørende afkriminalisering i almindelighed og
med særligt henblik på berigelseskriminalitet; for
tiden skrives der betænkning specielt om afkriminalisering
inden for det sexuelle område. I forlængelse
af dette arbejde er Kutchinsky organisator af Europarådets
årlige kriminologi-konference, der i november
1982 vil komme til at omhandle sexuelle holdninger
og adfærd og disses betydning for moderne
kriminalpolitik. På denne konference vil der blive sat
focus dels på voldtægtsproblemer, dels på problemer
omkring den »sexuelle lavalder«. Sidstnævnte varierer
stærkt fra land til land inden for Europarådets
21 medlemslande. 1 mange lande er der også stor
forskel mellem homo- og heterosexuel »lavalder« — et
forhold som Den parlamentariske Forsamling netop
har vedtaget at gøre op med.
På det retspsykologiske område fortsættes indsamlingen
af oplysninger med henblik på videreførelse
af det foreløbigt udgivne bind om »Parts- og
vidneafhøring« (se litteraturfortegnelsen). De fortsatte
undersøgelser - hvis juridiske dele varetages al
W.E. von Eyben - omhandler bl.a. de særlige problemer
forbundet med børn som vidner. Ligeledes i
samarbejde med von Eyben planla'gges en nærmere
behandling aflægmænds medvirken ved domstolene
(lægdommere og nævninge).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 167
Flemming Balvig har arbejdet med en række undersøgelser
af ungdomskriminalitet i en københavnsk forstadskommune.
Det primære har været en såkaldt
selvrapporterings-studie hvor alle unge i 8. klasse i
kommunen udfyldte et større spørgeskema, der dels
omhandlede begået kriminalitet og dels spørgsmål
om fritidsforhold, familieforhold, skoleforhold mv. I
analyserne af det indsamlede materiale har især ekstremerne
været i fokus, dvs. de unge, der slet ikke
har begået noget kriminelt på den ene side og den
lille gruppe af unge, der har begået specielt meget
kriminalitet på den anden. Begge disse grupper viser
sig at have en social baggrund og befinde sig i en
social situation, der er markant forskellig fra de fleste
unge. Et andet centralt element i analyserne har været
forholdet mellem den skjulte og den opdagede
kriminalitet - såvel i relation til politiet som til forældre,
lærere og social- og sundhedsforvaltningen.
Umiddelbart fremstår langt den overvejende del af
ungdomskriminaliteten som skjult eller uopdaget.
På den anden side er de unge, der bliver opdaget for
et eller andet forhold, en gruppe unge, der også tegner
sig for hovedparten af de skjulte forhold. Som et
tredie centralt element i analysen fremstår et forsøg
på at belyse virkningerne af om forældre, lærere o.a.
reagerer på den ene eller den anden måde overfor et
barn, der er blevet opdaget for en lovovertrædelse.
Der er herunder fundet frem til reaktionsmønstre,
der henholdsvis kan øge eller mindske risikoen for
nye lovovertrædelser fremover. Flemming Balvig har
også i det forløbne år foretaget undersøgelser af de
økonomiske omkostninger ved forskellige former for
tyveri.
Jørn Vestergaard arbejder med et større projekt vedrørende
dels strafTastsættelse i almindelighed, dels den
kriminalpolitiske udvikling i 70'erne på sanktionsområdet
(med støtte fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd). Undersøgelsen tilsigter at belyse
de faktiske ændringer i sanktionsanvendelsen
såvel som de dermed forbundne ideologiske brydninger.
Udgangspunktet for undersøgelsen er en omfattende
gennemgang af aktmateriale med oplysninger
om de gennem en årrække behandlede sager fra København.
Der er foretaget registrering vedrørende
kriminalitetens art, forstraffe, personlig og social
baggrund, sanktionen, samt visse oplysninger vedrørende
sagsbehandlingen. I tillæg er der foretaget en
spørgeskemaundersøgelse blandt dommere, anklagere
og forsvarere, især med henblik på at belyse den
eventuelle indflydelse af forskellige holdninger på sagernes
udfald. Projektet omfatter desuden gennemgang
af de senere års kriminalpolitiske tilkendegivelser
i ofTentlige betænkninger, debatskrifter mv.
Yderligere har projektet et komparativt aspekt, derved
at udviklingen på det tilsvarende område i USA
gennemgås. Også her har 70'ernes ideologiske brydninger
indeholdt en dybtgående kritik mod institutionalisering
som sådan, mod langvarige fængselsstraffe,
og mod tidsubestemte frihedsberøvelser med
et behandlingsbestemt formål. Et andet gennemgående
træk ved begge retssystemer er, at der har været
en omfattende kritik mod forekomsten af vilkårlighed,
retsløshed og social skævhed i den traditionelle
sanktionspraksis. De underliggende sociale
realiteter og retstraditioner er imidlertid vidt forskellige
for de to retsområder, og i praksis har reformaktiviteterne
et ganske andet tilsnit i USA end i Skandinavien.
Projektet sigter blandt andet mod at belyse
baggrunden for, hvordan reformbevægelser med
samme indhold har opnået vidt forskellige resultater
i henholdsvis Danmark og forskellige amerikanske
jurisdiktioner.
Henning Koch er i færd med at afslutte den juridiske
og retssociologiske undersøgelse af ordenspolitiets
selektion (sagsudvælgelse) og effektivitet. Undersøgelsen
er baseret på studier over udviklingen i politiets
organisation og beføjelser fra 1863 til i dag, på
statistikker over politiets arbejdsopgaver fra 1972 til
1976 og på nogle måneders deltagelse i politipatruljeringen
i Århus og Kalundborg politikredse.
Beth Grothe Nielsen har fortsat arbejdet med et projekt
om frihedsberøvende strafferetlige og socialretlige
foranstaltninger over for børn og unge. Som en del af
dette projekt er der foretaget en gennemgang af de
retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med
bistandslovens regler om forældresamtykke til anbringelse
af børn og unge uden for hjemmet. Der er
endvidere indledt undersøgelser af, om der er divergens
mellem det sociale systems og straffesystemets
målsætninger med hensyn til 15-17 årige lovovertrædere,
og hvilke udslag en eventuel divergens giver sig
i praksis. Der er også påbegyndt undersøgelse af,
hvilken rolle kriminel adfærd — i forhold til andre
sociale problemer — spiller ved afgørelsen af, om der
skal iværksættes socialretlig institutionsanbringelse.
I relation til projektet er der foretaget en gennemgang
af det ideologiske og praktiske indhold af børne-
og ungdomsinstitutionerne fra oprettelsen af
Christian IV's børnehus i 1605 og til vore dages
skole- og ungdomshjem mv., set i sammenhæng med
samfundets almindelige økonomiske og sociale udvikling
gennem denne periode. Også den nyeste udvikling
på området: de alternative »institutioner«
som (produktions)kollektiver, skibsprojekter og professionel
familiepleje er omfattet af denne gennemgang.
Derudover har Beth Grothe Nielsen udarbejdet
foredrag og artikler, der har sammenhæng med -
og til en vis grad er en videreudvikling af tanker og
ideer i hendes licentiatafhandling fra 1980 om »Letfærdige
Qvindfolk«. Hun arbejder på en forkortet
12 Årbog 1981
168 Universitetets årbog 1981
udgave af denne afhandling, der forventes at udkomme
i bogform i slutningen af året.
Sysetle Vinding Kruse arbejder med en undersøgelse af
det objektive strafansvar og herunder strafansvaret
for juridiske personer. Af hensyn til afgrænsningen af
det objektive strafansvar indeholder undersøgelsen
et selvstændigt afsnit om uagtsomhedsansvaret, herunder
specielt et afsnit om uagtsomhedsansvaret for
personer i ledende stillinger, spørgsmål om specialsubjekters
betydning i særlovgivningen og delegationsproblemer.
Det objektive strafansvar vil blive belyst ved en
gennemgang af praksis på udvalgte vigtige områder,
toldlovgivningen, landbrugslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen.
Undersøgelsen vil omfatte
en stillingtagen til det objektive strafansvars hensigtsmæssighed
og en stillingtagen til, hvorvidt det
eventuelt bør erstattes af andre former for reaktioner.
Undersøgelsen vil endvidere omfatte specialproblemer
i forbindelse med det objektive strafansvar,
herunder om der gælder særlige undtagelser fra ansvaret.
Undersøgelsen omfatter primært de nordiske
lande.
Britta Kyvsgaard påbegyndte i begyndelsen af 1981 en
undersøgelse over unges levemåde. Hermed anses
den konkrete daglige adfærd set i relation til de personlige,
sociale og samfundsmæssige betingelser herfor.
Undersøgelsen omfatter en gruppe 15-16 årige
unge, der lever i en nyere betonforstad til København.
Undersøgelsesområdet er valgt ud fra, at det i
altovervejende grad omfatter personer, der tilhører
den mest ressourcefattige befolkningsgruppe i Danmark.
Ud fra almen kriminologisk erfaring kan man
derfor forvente, at de unge i dette område — statistisk
set - har en relativ høj kriminel aktivitet. I foråret
1981 foretog Britta Kyvsgaard en kortlægning af undersøgelsesområdet,
dels på baggrund af samtaler
med institutionspersonale mv. og dels ud fra foreliggende
statistiske opgørelser og andre rapporter. I
efterårshalvåret 1981 har Britta Kyvsgaard boet i
området for dagligt at kunne følge de unges færden.
Denne deltagende observation fortsætter i foråret
1982, og samtidig er der planlagt at gennemføre intensive
interviews med de unge og andre relevante
personer i området.
Eva Smith undersøger på eksperimentelt grundlag
vidnepsykologiske og afhøringstekniske emner og
har med henblik herpå tilvejebragt vidneforklaringer
under forhold der skulle svare til dem som gør sig
gældende under retlige afhøringer. Formålet er at
søge belyst hvilken betydning det har for afgivelsen
af et vidneudsagn at det er forpligtende og kan få
betydning for andre, når disse forhold sammenholdes
med situationer hvor oplysninger afgives uden
nogen antagelse om at de vil fa vidtrækkende betydning.
Der er benyttet udtryk og metoder som benyttes
ved rettens og politiets afhøringer. Endvidere er
der foretaget identifikation (fotografier).
Annalise Kongstad har i bogform udsendt resultater fra
et omfattende projekt vedrørende voldtægt. Voldtægtsundersøgelsen
omfatter blandt andet data vedrørende
befolkningens holdning til seksuel tvang.
Desuden bygger undersøgelsen på en gennemgang af
strafieakter. Projektet er gennemført sammen med
Gitte Carstensen, Sidsel Larsen og Nell Rasmussen.
Lene Ravn fortsætter studier af international strafferet.
Lene Kielgast har færdiggjort et strafferetligt og kriminologisk
studium af forbrydelsen hensynsløs fareforvoldelse.
Henrik Stevnsborg har i det forløbne år overvejende
beskæftiget sig med strafferetten i det førindustrielle
Danmark. Med udgangspunkt i retsprotokoller og
notarialdokumenter er lovstof søgt sat mod praksis;
dom over for forlig og benådning; retssag over for
retssagssurrogater og udenretlige løsninger. Med en
bevilling fra Carlsbergfondet er der foretaget en kritisk/
metodisk undersøgelse, hvori mundtligt traditionsstof
konfronteres med bl.a. bevarede retsakter
fra det 19. århundrede. Sammen med Henning Koch
har Stevnsborg udarbejdet et undersøgelsesoplæg
om 'Politiet under Besættelsen' på bestilling af Politihistorisk
Selskab.
Med støtte fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd arbejder Stevnsborg med en sagtypologisk
analyse af retsprotokollerne fra Helsingør
1612-1859 og Falster 1633-1859. Projektet tager sigte
mod en systematisk udnyttelse af danske retsarkiver
fra det 17. til det 19. århundrede. Materialet nedbrydes
til sin mindste udelelige enhed, den enkelte sag,
der klassificeres efter type. På grund af materialets
omfang (skønsmæssigt ca. 30.000 sager) er en EDBbearbejdning
tilrettelagt sammen med Dansk Data
Arkiv. Blandt anvendelsesmulighederne kan f.eks.
peges på en redegørelse for Danske Lovs gennemslagskraft
og faktiske anvendelse ved underretterne.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab (Knud
Waaben indtil medio 1981, herefter Vagn Greve).
Révue Internationale de Criminologie et Police
Technique (Ulla Bondeson). Victimology: An International
Journal (Berl Kutchinsky), International
Journal for The Sociology of Law (Berl Kutchinskv).
Scandinavian Studies in Criminology (Berl KutDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 169
chinsky). Archives of Sexual Behaviour (Berl Kutchinsky).
Medlemsskab af kommissioner mv.:
Formandsskabet for straffelovrådet (Knud
Waaben). Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi
(Vagn Greve, næstformand og Ulla Bondeson). Justitsministeriets
kriminalpolitiske forskningsudvalg
(Vagn Greve og Ulla Bondeson). Justitsministeriets
kriminalpolitiske forskningsgruppe (Vagn Greve).
Udvalget vedrørende kriminologisk og kriminalpolitisk
forskning, Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd (Flemming Balvig, Ulla Bondeson og
Berl Kutchinsky). Board of Research Committee for
the Sociology of Deviance and Social Control, International
Sociological Association (Ulla Bondeson).
Commission Scientifique et Conseil de Direction
(seerétaire général adjoint) de Société Internationale
de Criminologie (Ulla Bondeson). Société Internationale
de Criminologie, Seerétaire adjoint et membre
de Commission Scientifique (Ulla Bondeson).
Expert in Select Committee of Experts on the Relationship
between the Public and Grime Policy,
Council of Europe (Ulla Bondeson). Humanistisk-
Samhållsvetenskapliga Forskningsrådets etikkomitté
(Ulla Bondeson). Svenska Kriminalistforeningens
styrelse (Ulla Bondeson). Danmarks Statistiks Kriminalstatistikudvalg
(Flemming Balvig). Udvalget
vedrørende strukturændringer indenfor forsorgsområdet
(Flemming Balvig). Det kriminalpræventive
Råd (Vagn Greve). Det kriminalpræventive Råds
butikstyveriudvalg (Berl Kutchinsky).
Justitsministeriets arbejdsgruppe vedrørende politiforskning
(Henning Koch). European Group for
the Study of Deviance and Social Control (Ida
Koch). Board of International Institute ofTechnical
Assistance in Sex Education and Parenthood (Berl
Kutchinsky). Criminological Scientific Council,
Council of Europe (Berl Kutchinsky). Select Committee
on Decriminalization, Council of Europe
(Berl Kutchinsky). Research Committee on Sociology
of Law; Research Committee for the Sociology of
Deviance and Social Control; begge komitéer under
International Sociological Association (Berl Kutchinsky).
Medlemsskab af bedømmelsesudvalg:
Knud Waaben har været formand for to udvalg til
bedømmelse af licentiatafhandlinger samt medlem
af to udvalg i forbindelse med tildeling af kandidatog
seniorstipendier.
Ulla Bondeson har været medlem af et udvalg i
forbindelse med tildeling af et kandidatstipendium
og af et udvalg til bedømmelse af en doktorafhandling.
Vagn Greve har været henholdsvis medlem af og
formand for to udvalg til bedømmelse af licentiatafhandlinger.
Publikationer:
Balvig, Flemming: Ungdomskriminalitet i en forstadskommune,
Gladsaxe Kommune/Kriminalistisk
Institut, 1980/81. 804 s.
- »Medievold - en rejsebeskrivelse«, i Jørgen Pauli
Jensen og Jytte Thorbek (red.): Vold og modvold
i Danmark - myter og virkelighed, Forlaget Hekla,
1981, s. 166-177.
- »Massemedier og vold«, kronik i Aktuelt, 30. september
1981.
- »Kriminalitet og erhvervslivet i Danmark«, Kriminalpolitik
Nr. 2-3, 1981, s. 17-18.
Bondeson, Ulla: »Forskningsprogram vedrørende
vurdering af forsøg med samfundstjeneste«. Responsum
til Justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppe, marts 1981; artikel i Kriminalistisk
Instituts årsberetning 1980, s. 28-34.
- »Criminal Care in Liberty,« Scandinavian - Polish
Workmeeting, Denmark 1981, Scandinavian
Council for Criminology, p. 190-202.
- »Kriminalforsorg i frihed — aktuelle teoretiske og
praktiske problemer.« Justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsudvalg, febr. 1981.
- »The role of research in defining the component
groups of the population and determining their
attitudes towards a crime policy aimed at developing
alternatives to imprisonment.« Council of
Europe, marts 1981.
- »Internationella kriminologiforbundet — Société
Internationale de Criminologie — International
Society for Criminology.« Nordisk Kriminologi
Nyhetsbrev, NSfK aprio 1981, s. 2-5.
Carstensen, Gitte, Annalise Kongstad, Nell Rasmussen
og Sidsel Larsen: Voldtægt — på vej mod
en helhedsforståelse, forlaget Delta, 1981, 262 s.
Greve, Vagn: »Lægers ret og pligt til eutanasi«, i
Finn Stéfansson & Asger Sørensen: Liv og død, 2.
udgave, København 1981.
- Straffeloven. Almindelig del, 2. udgave, København
1981 (sammen med Bent Unmack Larsen og
Per Lindegaard).
- Kommenteret normalpolitivedtægt, 2. udgave,
København 1981 (sammen med Niels Bonde og
Ole Scharf).
Kielgast, Lene: Om straffelovens § 252, Kriminalistisk
Instituts stencilserie, Nr. 14, 1981.
Koch, Ida: »Imod Isolation«, kronik i Information
21.12.81.
- »Alternative frihedsberøvelser - liberalisering eller
hamskifte?«. Dansk Psykolog Nyt, 17, 1981.
- og Kirsten Jensen: »Kvindelige fangers sociale
baggrund«. Forskningsrapport III fra projektet
12*
170 Universitetets årbog 1981
Kvinder i fængsel, Københavns Universitet, 1981
(stene.)
- og Barbara Swartz: Haben Strajlinge Streifen? Rowohlt,
1981. (Oversættelse af »Er fanger stribede?
«).
Kruse, Sysette Vinding: »Strafbar uagtsomhed hos
virksomhedsledere«, Juristen & Økonomen, 1981,
s. 355 IT.
Kutchinsky, Berl: »Parts- og Vidneafhøring, Bind
I«. København: Juristforbundets Forlag, 1981.
213 sider samt et kassettebånd med indspilning af
de i bogen citerede eksempler fra retssager (sammen
med W.E. von Eyben).
- »La décriminalisation et l'opinion publique». Sociologicai
Microjournal, Vol. 15, 1981. Fiche no.
72, 36 sider. (Oversat fra original på engelsk).
- »Deviance and criminality: The case of voyeur in
a peeper's paradise«. Sociologicai Microjournal,
Vol. 14, 1980. Fiche no. 68. (Genoptryk, udgivet
1981).
Kyvsgaard, Britta: »Unges kriminalitet — unges
straf«. Kriminalpolitik nr. 1, 1981.
- »Et forsøg på afdramatisering« i Jørgen Langkilde
m.fl. (red.): Kriminalitet. Nogle synspunkter på
politik, kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse,
Peter la Cours forlag, 1981.
- Invalidepension og recidiv. Forskningsrapport nr.
16, Justitsministeriet, 1981.
- »Invalidepension og kriminalitet«, KF-bladet nr.
9, 1981.
Nielsen, Beth Grothe: »Om kunsten at ændre retsregler
uden at påvirke praksis«, Juristen og Økonomen
1981, 115.
- »Et eksempel på anvendelse af det sagtypologiske
register over domme fra Det nørrejyske Landsting
«, Fortid og Nutid XXIX 1981, 107.
- »Letfærdige Qvindfolk« i Vendsyssel, Vendsyssel
Aarbog 1981.
- »Historien om den kriminelle lavalder«. Kriminalpolitik
nr. 1, 1981, s. 3-6.
Stevnsborg, Henrik; »For at Iremme og opretholde
den fuldkomne borgersikkerhed; Om oprettelsen
af Københavns Politiret i 1793«., Politihistorisk
Selskabs Årsskrift 1981, s. 21-44.
- Fra »samfundets« til »statens« strafferetspleje.
Kriminalistisk Instituts stencilserie nr. 13, 1981.
- »Aims and Methods of the Official Campaign
against Prostitution in Copenhagen 1769-1780«, i
Scandinavian Journal of History 6, 1981, s. 207-
27.
Vestergaard, Jørn; Kriminalistisk Instituts årsberetning
1980, Kriminalistisk Instituts stencilserie,
nr. 15 (redaktør).
- Politiet i det danske samfund: Oplæg til dannelse
af en komité vedrørende politiets opgaver, særligt
med henblik på problemerne omkring kollektive
sociale uroligheder. Juli 1981 (stene.). Publiceret i
lettere redigerede versioner bl.a. lølgende steder;
Politikens kronik den 14. august 1981, dagbladet
Information fredag den 4. september 1981, Tidsskrift
for Dansk Politi, Nr. 14, 1981, s. 277-279,
Juritsten & Økonomen, Nr. 16, s. F. 398 fT. (sammen
med Jørgen Jepsen og Henning Steensig).
Waaben, Knud; StrafTerettens specielle del II,
G.E C. Gads Forlag 1981.
Gaster:
Instituttet har i årets løb haft besøg af flere udenlandske
kolleger som i en periode har arbejdet her;
Robert Perriens fra Katholieke Universiteit Leuven;
Janis Elberling fra Emory University, Atlanta, Georgia;
Elaine Schecter, Columbia University.
Studierejser:
Studieophold ved Institut for kriminologi og strafferett,
Oslo (Britta Kyvsgaard). Studieophold i Cambridge
(Sysette Vinding Kruse).
Jørn Vestergaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 171
Statsvidenskab
1: Økonomisk Institut
Indledning:
Pr. 31/12 1981 var der til Økonomisk Institut knyttet
40 heltidsansatte videnskabelige medarbejdere,
bestående af 10 professorer, 18 lektorer/adjunkter
samt 14 kandidat- og seniorstipendiater. Der har i
årets løb ikke været tilgang af nye videnskabelige
stillinger. Herudover huser Instituttet 5 fondslønnede
stipendiater, 4 der beskæftiger sig med energiøkonomiske
spørgsmål, samt 1 der arbejder med en evaluering
af ungdomsgarantiordningens økonomi. Det
til Instituttet knyttede teknisk-administrative personale
omfatter 9 heltidsansatte medarbejdere.
Nærværende beretning rapporterer om medarbejdernes
forskningsmæssige aktiviteter m.m. Det vil
ses, at undervisningsmæssig og forskningsmæssig aktivitet
ikke er helt nem at adskille. Vi kan i denne
forbindelse pege på medarbejdernes vejledningsopgaver
i forbindelse med licentiat- og kandidatstudiet.
I et vist omfang kan man derfor betragte de kandidatstuderendes
store specialeopgaver som hørende
under Instituttets aktivitetsområde, og en oversigt
over disse opgaver er derfor indføjet i nærværende
rapport. Licentiatstudiet er en forskningsuddannelse,
der forventes at have betydning for forskningsrekrutteringen
til Københavns Universitet og andre
højere læreanstalter, hvor der undervises i økonomi
samt i forskningslignende stillinger uden for universitetet.
Der er p.t. immatrikuleret 10 kandidater ved
lic.-studiet.
2. Instituttets videnskabelige medarbejdere:
Professor Ellen Andersen, forskningsstipendiat Henrik
Andersen, seniorstipendiat Michael Blad, lektor
Poul Buch-Hansen, lektor Jørgen Peter Christensen,
kandidatstipendiat Esben Dalgaard, professor Sven
Danø, professor Hector Estrup, (orlov fra 30/8-81),
lektor Jørgen Estrup, professor Birgit Grodal, lektor
Christian Groth, forskningsstipendiat Jesper Gundermann,
lektor Y.P. Gupta, professor Erik Gørtz,
kandidatstipendiat Bodil Olai Hansen (fra 1/6-81),
forskningsstipendiat Peter Orebo Hansen (fra 1/8-
81), professor Svend Aage Hansen, kandidatstipendiat
Leif Hasager, forskningsstipendiat Tom Hefting,
lektor Christian Hjorth-Andersen, lektor Hans
Keiding, lektor Carsten Koch, lektor Niels Kærgård,
lektor Jørgen Birk Mortensen, lektor Axel Mossin,
kandidatstipendiat Flemming Møller, kandidatstipendiat
Gert Aage Nielsen (indtil 31/7-81), kandidatstipendiat
Lars Tyge Nielsen, lektor Peter Erling
Nielsen, forskningsstipendiat Søren Bo Nielsen, lektor
(junnar Persson, lektor Peter Mark Pruzan, kandicføtstipendiat
Inge Røpke (fra 1/8-81), kandidatstipendiat
Peter Skott (fra 1/10-81), lektor Christen
Sørensen, kandidatstipendiat Peter Birch Sørensen,
seniorstipendiat Troels Østergaard Sørensen, docent
Frode Terkelsen, kandidatstipendiat Hans Thygesen,
(indtil 31/3-81) professor Niels Thygesen, professor
Karl Vind, kandidatstipendiat Tage Vosbein,
lektor Torben Warnich-Hansen, kandidatstipendiat
Niels Westergaard-Nielsen, (indtil 30/6-81), seniorstipendiat
Thorbjørn Waagstein, professor Anders
Ølgaard, lektor Hans Aage.
3. Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik,
selv om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori.
En kort karakteristik af vigtige forskningsområder,
der dyrkes på instituttet, er givet som indledning til
en omtale af de af instituttets medarbejdere, som
naturligt kan rubriceres under en sådan karakteristik.
Det drejer sig om følgende grupper:
mikroteori og generel ligevægtsteori
driftsøkonomi, planlægning og operationsanalyse
pengeteori og pengepolitik
politisk økonomi
vækst, fordeling og inflation
økonometri og empirisk økonomi
anvendt økonomi
energiøkonomi
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er
da også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede
forskning heller ikke dækker deres aktivitet. En
række af dem har således stærkt udadrettede aktiviteter,
bl.a. i forbindelse med deltagelse i udvalg og
udredningsarbejde.
En mere udførlig beskrivelse af forskningsaktiviteten
de senere år findes i »Forskningsrapporter 75/76,
76/77 og 77/78 og 1980« udgivet af Det samfundsvidenskabelige
Fakultet ved Københavns Universitet.
Mikroteori og generel ligevægtsteori:
(Michael C. Blad (indtil 31/12-81), Esben Dalgaard,
Birgit Grodal, Bodil Olai Hansen (fra 1/6-81), Leif
Hasager (fra 1/9-81), Hans Keiding, Jørgen Birk
Mortensen, Axel Mossin, Lars Tyge Nielsen, Frode
'Ferkelsen og Karl Vind).
Mikrogruppens primære forskningsområde er det
økonomiske samspil mellem økonomiens agenter i
172 Universitetets årbog 1981
forskellige institutionelle rammer. De grundlæggende
problemstillinger er her, dels hvilke egenskaber
der følger af et konkret sæt af institutioner, dels hvorledes
økonomiens institutioner skal tilpasses, således
at resultaterne af agenternes adfærd opfylder specificerede
krav med hensyn til efTektivitet, optimalitet
o.s.v.
Inden for disse rammer har gruppens forskning
især drejet sig om problemerne omkring sammenvejning
(aggregering) af agenternes markedsadfærd i
situationer, hvor der ikke hersker fuldkommen konkurrence,
herunder specielt undersøgelser af bytteadfærd,
monopolistisk konkurrence og situationer
med faste priser og kvantitetsrestriktioner i handelen.
Foruden disse områder har mikrogruppen traditionelt
et sekundært forskningsområde, idet der forskes
i matematiske aspekter af økonomisk teori i almindelighed.
På dette område kan især nævnes undersøgelser
af forudsætningerne for de specielle funktionsformer
for nytte- og produktionsfunktioner, der
benyttes i bl.a. efterspørgsels- og porteføljevalgteorien.
Michael C. Blad har påbegyndt et projekt vedrørende
endogenisering af teknologiudvikling i modeller
med rationerede ligevægte. Desuden har han
sammen med Hans Keiding startet et projekt med
henblik på at vise en generel eksistenssætning for
ligevægt i overlappende generationsmodeller og uendelige
økonomier.
Esben Dalgaard har fortsat sit arbejde med en
licentiatafhandling om fastprismodeller. De i litteraturlisten
anførte arbejder er delstudier fra denne afhandling.
Birgit Grodal har arbejdet med forskellige generelle
ligevægtsmodeller inden for monopolistisk konkurrence.
Således har hun bl.a. arbejdet med at karakterisere
den vilkårlighed i ligevægtene, der opstår
ved at benytte forskellige normaliseringer af priserne.
Ligeledes har hun, sammen med Hildegart
Dieter, Bonn, udarbejdet et eksempel, hvori der med
den almindelige definition af Cournot-Nash ligevægt
end ikke eksisterer en ligevægt i blandede strategier.
Dette viser, at det ikke blot som tidligere hævdet er
den manglende konkavitet af pay-off funktionen,
men også den manglende kontinuitet, der medfører
ikke-eksistens af ligevægt. Begge dele viser de eksisterende
modellers svagheder, når der er et endeligt
antal virksomheder. Endvidere har hun udarbejdet
en artikel om antallet af blokerede koalitioner for
allokationer, der ikke er Paretooptimale.
Leif Hasager har besvaret prisopgaven for statsvidenskab
»Fastprismodeller i udenrigshandelens teori
« og opnået sølvmedalje.
Hans Keiding har især beskæftiget sig med følgende
emner: (I) Generationsmodeller, som beskriver
den økonomiske aktivitet over tid, idet der ikke er
nogen fast tidsgrænse. Sådanne modeller er velegnede
til at behandle problemer som økonomisk vækst,
inflation, byrdefordeling mellem generationer etc.
De væsentligste opnåede resultater drejer sig om eksistens
af ligevægte under svage forudsætninger samt
sammenhængen mellem ligevægt og optimalitet.
(2) Ligevægte med stive priser og rationering -
undersøgelse af hvorvidt der findes ligevægte med
visse ekstra betingelser på formen for rationering.
(3) Kompleksitet af beslutninger i en undersøgelse
af hvor mange afstemningsprocedurer, der behøves
for at nå en endelig beslutning for en given klasse
af simple kollektive beslutningsprocedurer.
Jørgen Birk Mortensen har arbejdet med vækstog
kapitalteoretiske problemstillinger, herunder en
oversigt over udviklingen i kapitalteori, som vil
fremkomme i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Endvidere
har han arbejdet med en række emner inden for
energiøkonomi, herunder påbegyndt et projekt, der
behandler de økonomiske aspekter af lokal energiplanlægning,
som forventes afsluttet i 1982.
Axel Mossin har arbejdet med et projekt, der behandler
dansk økonomi i international konkurrence,
herunder en afklaring af begrebet international konkurrenceevne
samt nogle empiriske undersøgelser af
dansk økonomis konkurrenceresultater. Desuden
har han arbejdet med en grundvidenskabelig analyse
af strukturen i økonomisk adfærd og af, hvordan
økonomiske samfund fungerer.
Lars Tyge Nielsen har fortsat sit Ph.D.-studium
ved Harvard University.
Frode Terkelsen har arbejdet med matematiske
emner, der anvendes i økonomisk teori. F.eks. har
han arbejdet med et systematisere nogle løsningsmetoder
for differentialligninger.
Karl Vind har fortsat sit arbejde med at undersøge
institutioner i generel ligevægtsteori. Inden for
dette område er en del nye resultater opnået. Karl
Vind har siden 1/8 opholdt sig ved University of
California, Berkeley.
Driftsøkonomi, planlægning og operationsanalyse:
(Sven Danø og Peter Mark Pruzan).
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den enkelte
virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien formulerer
gerne problemerne som optimeringsproblemer,
hvor det i en given problemsituation gælder om at
finde de for virksomheden fordelagtigste handlingsstrategier.
Driftsøkonomien leder derfor Irem til
et studium af økonomiske optimeringsproblemer i al
almindelighed, til undersøgelse af deres matematiske
formulering, deres struktur, typificering, og dejes
løsninger og gyldighedsområder for løsninger. Læren
om økonomiske optimeringsproblemer betegnes
hyppigst operationsanalyse. Driftsøkonomiske og
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 173
operationsanalytiske undersøgelser udgør kun en
mindre del af instituttets samlede forskning, men fagene
er af betydning for helhedsbilledet, fordi driftsøkonomi
er en vigtig økonomisk specialdisciplin, og
fordi driftsøkonomi og operationsanalyse kan være
til stor hjælp ved mangfoldige typer af økonomiske
undersøgelser, der ikke netop behøver at have virksomheden
til genstand, således som den klassiske
driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi og operationsanalyse
kan give redskaber til undersøgelser af f.eks.
den offentlige sektor, regionalplanlægning, sektorplanlægning
eller virksomhederne i en socialistisk
økonomi.
Sven Danø har arbejdet med en lærebog i investeringsplanlægning
samt fuldført revisionen af lærebogssystemet
i driftsøkonomi.
Peter Mark Pruzan har fortsat et syntesearbejde
omkring lokaliseringsproblemer. Herudover har han
arbejdet med en række problemstillinger vedrørende
hel-tals optimeringsproblemer og vedrørende forholdene
mellem optimalitet og efTiciens, samt færdiggjort
en afhandling med titlen »Locational Decisions
and Discrete Optimication«. Endelig har han arbejdet
på en bog om videregående lineær programmering.
Pengeteori og pengepolitik, herunder international monetier
økonomi:
(Peter Erling Nielsen, Hans Thygesen (indtil 31/3-
81) og Niels Thygesen).
Gruppen har arbejdet med monetær makroteori,
pengepolitik og spørgsmål omkring international tilpasning,
herunder navnlig valutaforhold.
Peter Erling Nielsen har arbejdet med følgende:
Til brug for undervisningen på studiets 1. årsprøve
har han færdiggjort en introducerende fremstilling
af pengeteoretiske og -politiske emner. En væsentlig
del af hans samlede forskningsindsats er lagt i
arbejdet i udvalget vedrørende landbrugets finansierings-
og skatteforhold m.v., hvor Peter Erling
Nielsen som »sagkyndig rådgiver« dels har deltaget i
drøftelserne og dels har medvirket ved udarbejdelsen
af udvalgets betænkning^ Endelig har han sammen
med Flemming Dalby Jensen arbejdet på en fremstilling
af det seneste tiårs danske penge-, statsgældsog
valutapolitik, ligesom en del tid er anvendt på
teoriområdet omkring rationelle forventninger, især
på spørgsmål omkring konsekvenserne af de oflentlige
budgetunderskud. Peter Erling Nielsen planlægger
i de kommende år at koncentrere sin indsats
omkring statsgældspolitikken - både problemerne
omkring den reale byrde, skattediskontering mv. og
spørgsmål, der mere knytter sig til pengepolitikken,
d.v.s. »debt management policy«.
Niels Thygesen arbejder med pengepolitiske og
udenrigsøkonomiske emner. Hans hovedinteresse er
de internationale økonomiske sammenhænge og behovet
for økonomisk-politisk koordination inden for
EF og mellem Vesteuropa og USA. Som medlem af
styrelsesgruppen for et af Ford Foundation støttet
forskningsprojekt om europæisk monetær integration
organiserede Niels Thygesen sammen med professor
Robert Triffin, Yale og Louvain universiteterne
det fjerde og afsluttende seminar om denne emnekreds
for en mindre gruppe af økonomer for europæiske
og amerikanske universiteter, centralbanker, finansministerier
og internationale banker og bidrog
selv med en oversigt over EF-landenes økonomiske
politik i de første to år efter dannelsen af Det europæiske
monetære System (EMS). Fra begyndelsen af
1982 videreføres det nævnte forskningsprojekt inden
for rammerne af et nyoprettet Center for European
Policy Studies i Louvain, Belgien, hvor Niels Thygesen
er dansk medlem af styrelsen og af arbejdsgruppen
om monetære spørgsmål.
I 1980-81 er den amerikanske dollars værdi steget
stærkt målt i kontinentaleuropæiske valutaer, samtidig
med at kursforholdene er blevet mere ustabile.
Det har derfor været naturligt, at en større del af
forskningsinteressen er blevet koncentreret om årsagerne
hertil, og særligt omkring betydningen af en ny
pengepolitisk strategi i USA. Niels Thygesen har
holdt indlæg herom ved seminarer i udenlandske
centralbanker og ved konferencer. Sammen med en
schweizisk og en amerikansk kollega organiserer han
en todages konference herom i Geneve i juni 1982.
Udviklingslandenes betalingsbalanceunderskud
og gældsproblemer er blevet en væsentlig del af de
internationale tilpasningsproblemer i begyndelsen af
1980'erne. Niels Thygesen deltog i en af International
Economic Association arrangeret konference i
Argentina, hvor han i et afsluttende indlæg kritisk
gennemgik de af den såkaldte Brandt-kommission
stillede forslag om ændringer i det internationale
monetære system og om udvidede ressourceoverførsler
til udviklingslandene.
I forbindelse med sin funktion som videnskabelig
rådgiver for Danmarks Nationalbank har Niels Thygesen
fulgt nye pengepolitiske initiativer og statsgældspolitik
i andre lande og har i denne forbindelse
aflagt besøg i flere europæiske centralbanker og hos
Federal Reserve Board i Washington. Han har især
arbejdet med penge- og statsgældspolitik i Italien.
Politisk økonomi:
(Christian Groth, Carsten Koch, Gunnar Persson,
Peter Skott, Tage Vosbein, Thorbjørn Waagstein,
Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres som
samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder er der
arbejdet med teorier om fordeling og konjunkturbe174
Universitetets årbog 1981
vægeiser og med arbejdsmarkeds- og socialpolitisk
teori. En del af gruppen har arbejdet med teorier om
betingelser for og konsekvenser af den tekniske udvikling.
Flere medlemmer arbejder med teorihistoriske
og med videnskabsteoretiske problemstillinger i
relation til økonomisk teori.
Christian Groth (lektor) har fortsat sit arbejde
med et projekt om måder, hvorpå teknologiske ændringer
kan repræsenteres i input-output modeller af
von Neumann-type og undersøgelse af virkninger af
teknologiske ændringer, belyst ud fra denne modeltype.
Problemstillingen går ud på at undersøge, om
man kan generalisere nogle resultater om virkningen
på forskellige økonomiske variable af teknologiske
ændringer fra de traditionelle input-output modeller
til den mere generelle og empirisk fleksible modeltype,
som von Neumann-modellerne repræsenterer.
Et andet igangværende projekt, hvis sigte ligeledes
er teoretisk, derejer sig om en dynamisk makromodel
til belysning af opsparing og formuefordeling i
en voksende »corporate economy« med to sociale
klasser. Der er tale om en reformulering og udvidelse
af Nicholas Kaldors »neo-Pasinetti-theorem«.
Et projekt, der er afsluttet i 1981, har drejet sig om
opstilling og analyse af en dynamisk makromodel,
der muliggør en integreret analyse af konjunktur-,
vækst- og fordelingsmekanismer i en kapitalistisk
økonomi. Der er lagt særlig vægt på studiet af cykliske
skift mellem »fuldbeskæftigelses-regimet« og »arbejdsløsheds-
regimet«. I denne forbindelse er nogle
matematiske problemer vedrørende sammenstykkede
systemer af difTerentialligninger søgt afklaret (jfr.
publikationslisten).
Carsten Koch har dels arbejdet med teorihistoriske
problemstillinger, dels med en teoretisk ramme
for analyse af sammenhængen mellem teknologisk
udvikling og beskæftigelse. Det teorihistoriske har
primært været koncentreret om et endnu ikke afsluttet
arbejde om Marx og Keynes, herunder en klargøring
af de præmisser i et marxistisk oplæg, der implicerer
andre økonomisk-politiske konklusioner end de
Keynes'ske.
Gunnar Persson har udarbejdet en typologi for
allokeringsprocesser på arbejdsmarkedet i et forsøg
på at skabe en syntese af uddannelsessociologisk teori
og institutionel arbejdsmarkedsteori. Denne synsmåde
adskiller sig fra traditionel økonomisk allokeringsteori
ved at pege på eksistensen af ikke-markedsmæssige
allokeringsmekanismer. Endvidere har
han arbejdet med videnskabsteoretiske problemer i
tilknytning til arbejdsmarkedsteorien. Han har arbejdet
med økonomisk teori i relation til socialpolitik
samt med en historisk analyse al arbejdsdagens
længde.
Peter Skott (lektorvikar fra 1/10) har arbejdet
med sekventiel økonomisk analyse ud fra en indfaldsvinkel,
inspireret af Marshall og Kaldor. Sigtet
er bl.a. at formulere en kritik af Walrasiansk økonomisk
teori.
Thorbjørn Waagstein (seniorstipendiat fra 1.1.
1980) har fortsat arbejdet med modeller for oligopolistiske
markeder. Hensigten er nærmere at belyse,
hvorledes der på et difTerentieret marked sker en
»segmentering« eller inddeling i »nicher«.
Det videre formål hermed er at bidrage med en
teoretisk ramme til den standende diskussion om
dansk industris specialisering. Indtil videre har dette
arbejde resulteret i nogle arbejdspapirer koncentreret
om mere tekniske problemer i denne forbindelse.
Herudover har Thorbjørn Waagstein deltaget
med indlæg af mere empirisk karakter i diskussionen
om »smådriftens« betydning i dansk industri, samt
behandlet teoretiske og praktiske problemer i forbindelse
med en alternativ økonomisk politik i dagens
Danmark.
Tage Vosbein har fortsat arbejdet med et projekt
om de økonomiske reformer i Kina efter 1976. Forskningen
er koncentreret omkring økonomisk management
i den industrielle sektor, hvor den enkelte virksomheds
handlingsmuligheder efter strukturreformerne
studeres. En række virksomheder i provinsen
Sichuan har siden 1978 deltaget i et eksperiment
med forskellige former for øget autonomi. Dette eksperiment
beskrives og dets betydning for den nationale
økonomiske politik undersøges. Han har desuden
arbejdet med en sammenligning mellem de kinesiske
reformer og tilsvarende forsøg i de østeuropæiske
lande. Det samlede forskningsarbejde stiler
mod en vurdering af de samfundsmæssige konsekvenser
af nyorienteringen i Kinas økonomiske politik.
Hans Aage har arbejdet med en sammenligning af
udviklingen i de økonomiske institutioner, herunder
ejendomsretten og dispositionsretten til produktionsmidlerne,
i forskellige økonomiske systemer.
Der er udført en undersøgelse af fordelingen af arbejdskraften
mellem kollektiv jord og private parceller
i de sovjetiske kollektivlandbrug, og ved hjælp af
teorien om arbejderstyrede virksomheder er det belyst,
hvordan pris- og skattepolitik kan anvendes til
at opnå forskellige former for optimale anvendelser
af arbejdskraften. Desuden er der foretaget indledende
studier til en undersøgelse af lønnens betydning
som incitament på arbejdsmarkedet i Sovjetunionen.
Fordeling, allokering og inflation:
(Poul Buch-Hansen, Jørgen Peter Christensen, Jørgen
Estrup, Flemming Møller, Peter Birch Sørensen,
'Froels Østergaard Sørensen).
Gruppen har arbejdet med problemstillinger inden
for projektevaluering i u-lande, arbejdsmarkedet,
inflationsteori og nyere makroteori.
Poul Buch-Hansen vendte 1/11-81 tilbage til ØkoDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 175
nomisk Institut efter 2 år som økonomisk rådgiver i
Indonesien. Han har siden arbejdet med et projekt
med titlen; »Appropriate Technologies in the Developing
Countries«.
Jørgen Peter Christensen har arbejdet med to områder,
begge vedrørende socialistiske økonomier.
Det første arbejde vedrører Sovjetunionens økonomiske
historie. Det primære sigte med arbejdet er
udarbejdelse af en lærebogsfremstilling af Sovjetunionens
økonomiske historie, først og fremmest
med henblik på undervisningen i Økonomisk historie
ved studiet. Der vil i fremstillingen blive lagt
vægt på at se den økonomiske udvikling i de enkelte
perioder i sammenhæng med den skiftende økonomiske
politik. Endvidere på den økonomiske planlægning
- baggrunden for og udformningen af den økonomiske
planlægning og de økonomiske reformer i
efterkrigstiden. Tidsmæssigt lægges hovedvægten på
perioden efter 1950. Omfanget af arbejdet vil formentlig
blive ca. 150 sider.
Det andet område er den ungarske økonomi, hvor
en artikel om de seneste års ændringer i den økonomiske
politik og de økonomiske reformer er under
udarbejdelse. Endvidere har han beskæftiget sig med
arbejdsmarkedsfohold og problemstillinger vedrørende
løn- og indkomstfordeling.
Jørgen Estrup har haft orlov i maj måned i forbindelse
med en udsendelse som økonomisk korttidsekspert
for DANIDA. Den konkrete anledning var deltagelsen
i et evalueringsteam sammensat af eksperter
fra UNSO og DANIDA, som i Gambia og Senegal
undersøgte mulighederne for at foretage brikettering
af jordnøddeskaller og andre former for affaldsprodukter,
samt for at forbedre forbrændingsøkonomien
i de lokalt anvendte ovne.
Derudover er en påbegyndt undersøgelse af strukturproblemer
på det danske arbejdsmarked, herunder
specielt uddannelsesbarrierer, blevet fortsat.
Denne har dog nu indtil videre måttet stilles i bero,
da den nødvendige fondsstøtte ikke har kunnet fremskalTes.
Flemming Møller har med særligt henblik på dens
anvendelse i udviklingslande arbejdet med Cost-Benefit
Analyse på såvel det teoretiske som det praktiske
plan.
Troels Østergaard Sørensen har arbejdet med
nyere makroøkonomisk teori og teori om arbejdsmarkedet.
Vægten har været lagt på allokeringsproblemstillinger.
Dels på makroplan i form af analyser
af adfærd under rationeringer med specielt
henblik på arbejdsmarkedet og arbejdsløshed. Arbejdet
indeholder såvel teoretiske analyser som mere
praktisk-institutionelt orienterede analyser. Disse
problemstillinger indgår i en licentiatafhandling,
som er under udarbejdelse.
Endvidere arbejder han med et projekt om det
danske arbejdsmarked. Projektets formål er at analysere
det danske arbejdsmarked ud fra individbaserede
data. Analysen tager udgangspunkt i nyere arbejdsmarkedsteorier
af både traditionel og institutionel
karakter og anvender nyere metoder til behandling
af longitudinale data. Dette projekt gennemføres
sammen med andre arbejdsmarkedsforskere.
Økonometri og empirisk økonomi:
(Ellen Andersen, Y.P. Gupta, Niels Kærgård og
Gert Aage Nielsen (indtil 31/7-81).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metode, og dels med konkrete empiriske
undersøgelser på danske talmaterialer. Arbejdet
inden for gruppen strækker sig således lige fra projekter
med konstruktion og analyse af data til rent
teoretiske arbejder vedrørende matematisk-statistiske
estimationsmetoder.
Med hensyn til økonometrisk metode har der specielt
været arbejdet med specifikationsproolemer.
Der har været arbejdet med den nyere makroøkonomi,
såvel med sigte på at udarbejde en oversigt
over teorien som med henblik på empirisk testning -
specielt har problemet, om i hvor høj grad en makroefterspørgselsændring
giver sig udslag i inflation og i
hvor høj grad i mængdemæssige ændringer, været i
focus.
De konkrete empiriske undersøgelser har navnlig
beskæftiget sig med løn-prisudviklingen og eksportens
bestemmelse.
Ellen Andersen har deltaget i udviklingsarbejdet
med den makroøkonometriske model ADAM og har
arbejdet med en oversigt over nyere makroøkonomi.
Y.P. Gupta har fortsat især beskæftiget sig med
specifikationsproblemer i forbindelse med økonometriske
modeller.
Niels Kærgård arbejder stadig med mere langsigtede
økonomiske udviklingsforløb, herunder også i
hvor høj grad nyere økonomisk teori er forenelig med
data for den langsigtede danske udvikling. Desuden
har han beskæftiget sig med forskellige teori-historiske
emner.
Gert Aage Nielsen arbejdede med et større projekt
vedrørende dansk udenrigshandel, specielt med henblik
på priselasticiteter i eksporten.
Anvendt økonomi:
(Chr. Hjorth-Andersen, Christen Sørensen, Niels
Westergaard-Nielsen (indtil 1/7)).
Denne gruppe arbejder med anvendelser af den økonomiske
teori.
I 1981 har Chr. Hjorth-Andersen i alt væsentligt
koncentreret sig om en fortsættelse af sit tidligere
arbejde omkring pris og kvalitet. Tildeling af undervisningsfrihed
i efteråret 1981 har betydet, at der har
kunnet iværksættes et større empirisk arbejde. Ved
176 Universitetets årbog 1981
at udnytte amerikanske data fra Consumer Reports
er det forsøgt at gå dybere ned i sammenhængen
mellem pris og kvalitet på følgende 5 punkter; a) en
kritik af tidligere studiers metodologi, b) opstilling af
en empirisk test til afgørelse af, hvilken rolle vareteknologien
spiller for sammenhængen pris-kvalitet,
c) en empirisk belysning af dels forekomsten af monopolistisk
konkurrence, dels nogle konsekvenser af
denne markedsform, d) en vurdering af, hvor mange
inefficiente mærker, der forefindes på markedet (pris
og kvalitet taget i betragtning) og endelig e) en undersøgelse
af, om tidligere resultater med danske data
kan reproduceres med amerikanske data. Det er
hensigten at publicere en samlet rapport om disse
undersøgelser i foråret, evt. sommeren 1982.
Christen Sørensen har i 1981 fortsat arbejdet med
projektet »En mikromodel for Danmark«. Som en
udløber af dette projekt er der arbejdet med betydningen
af skattefrie pensionsordninger i økonomier
med høj inflation og højt skattetryk. Derudover har
Christen Sørensen som medlem af Thorkil Kristensen-
udvalget arbejdet med rentebeskatningsproblemer
i vid forstand.
Niels Westergaard-Nielsen har i 1981 arbejdet
med sit projekt vedrørende arbejdsmarkedet for nyuddannede.
Energiøkonomi:
(Henrik Andersen, Jesper Gundermann, Tom Hefting,
Jørgen Birk Mortensen og Søren Bo Nielsen).
Gruppen, der består af lektor Jørgen Birk Mortensen
og forskningsstipendiaterne Henrik Andersen, Jesper
Gundermann, Tom Hefting og Søren Bo
Nielsen, beskæftiger sig med de økonomiske og tekniske
sider af energiplanlægning. Baggrunden for
dannelsen af gruppen er oprettelsen af nogle licentiatstipendier
foranlediget af Forskningsrådenes Energiudvalg
ud fra en erkendelse af manglen på kandidater
med såvel teknisk som økonomisk kompetence
til at behandle energiproblemer.
Henrik Andersen arbejder på en licentiatafhandling
vedrørende ollcntlig prisfastsættelse på energi.
Jesper Gundermann har arbejdet med tekniskøkonomiske
systemanalyser bl.a. vedrørende energiforsyningsmulighederne
i en landkommune.
Tom Hefting og Søren Bo Nielsen arbejder på en
fælles licentiatafhandling med den foreløbige arbejdstitel:
»De makroøkonomiske virkninger på kortere
sigt af et energiprischok i en lille åben økonomi
«.
Det akademiske år 1980/81 tilbragtes for begges
vedkommende på Stanford University, Californien,
USA, som »visiting graduate students«. Her fulgtes
kurser og seminarer i relevante energiøkonomiske og
økonomiske emner, og de arbejdede med på opstarten
af et stort energiprojekt i »Energy Modeling Forum
« med arbejdstitlen »Energy Shocks, Inflation
and Economic Activity«.
Efter hjemkomsten fra USA primo september
1981 er arbejdet med afhandlingen blevet påbegyndt,
og der er blevet set på følgende delområder;
energichok og verdensmarkedet for råolie, en verbal
oversigt over makroøkonomiske virkninger af energiprisstigninger,
betydningen af økonomiens
åbenhed i forbindelse hermed, samt på opstillingen
af små og store formelle modeller til belysning af
problemstillingerne.
Andre økonomiske discipliner:
(Erik Gørtz (fra 1/8-81), Svend Aage Hansen, P.
Nørregaard Rasmussen, Inge Røpke (fra 1/8-81),
Torben Warnich-Hansen, Anders Ølgaard).
Erik Gørtz' væsentligste forskningsarbejde har været
knyttet til hans arbejde som medlem af Det økonomiske
Råds Formandskab samt arbejdet omkring
udarbejdelsen af Energiplan 81.
Svend Aage Hansen har i anledning af tildelingen
af Rosenkjærprisen 1980 udarbejdet seks radioforedrag
under den fælles titel »Klasser og magt«. Til
brug for den internationale konference for økonomisk
historie i Budapest, august 1982, har han udarbejdet
et indlæg under titlen »Bankstrukturens ændringer
under den tidlige industrialisering (det danske
tilfælde 1813-1913).
F. Nørregaard Rasmussen har fortsat et arbejde
om kapitalteori samt 20'ernes penge- og valutapolitik
og har desuden udarbejdet undervisningsnoter.
Inge Røpke har påbegyndt et projekt inden for
området internationale økonomiske forhold og deres
betydning for den industrielle udvikling i Danmark.
Projektet behandler dels den igangværende omstruktureringsproces
på internationalt plan (f.eks. tendenser
til en ny international arbejdsdeling, ny teknik,
de transnationale selskabers øgede betydning,
skærpet rivalisering mellem nationalstaterne m.v.) og
dels dansk industris struktur og udvikling. Hun har
desuden som grundlag for en nærmere afgrænsning
af projektets indhold taget kontakt til en række grupper
og enkeltpersoner, der arbejder med beslægtede
projekter på andre institutioner.
Samtidig med dette projektarbejde følger hun den
internationale udvikling i skibsfart og værftsindustri,
som hun tidligere har arbejdet med.
Torben Warnich-Hansen har arbejdet med udvikling
af økonometrisk standardprogrammel samt opbygning
af databanker med økonometriske tidsserier
på RECKU (Det regionale edb-center ved Københavns
Universitet).
Anders Ølgaard har fortsat arbejdet med problemer
omkring ændringer i relative priser i en åben
økonomi. Desuden har han arbejdet med problemstillinger
i forbindelse med økonomisk politik, herDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 177
under finansieringsproblemer under inflation, med
særligt henblik på indekslån.
A fholdte symposier, seminarer og kurser:
Jørgen Peter Christensen har været leder og arrangør
af en studierejse til Ungarn for en gruppe af
statsvidenskabelige studerende.
Birgit Grodal har deltaget i planlægningen af Econometric
Society's vintermøde i Chiasso.
Peter Mark Pruzan har været co-chairman for
»International Symposium on Locational Decisions
«, Skodsborg, juni 1981.
Tage Vosbein har været medarrangør af »Nordic
Symposium on Technology and Development in
China and the Soviet Union«.
Hans Aage har ledet en studierejse for statsvidenskabelige
studerende til Jugoslavien.
a. Medlemskab af eller sekretærvirksomhed for organer, udvalg,
kommissioner, »lærde selskaber« m.m. uden for universitetet:
Ellen Andersen: Bestyrelsen for K.K. Steinckes mindelegat.
Jørgen Estrup: Kvinderegensens bestyrelse. Nationaløkonomisk
Forenings bestyrelse. Bestyrelsen
for Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi.
Projektudvalg vedr. andelsforskning ved Sydjysk
Universitetscenter.
Birgit Grodal: Fellow and Regional Consultant
(Skandinavien) i Econometric Society. Udvalg til
planlægning af landsmødet »Matematikken i
Danmark« under Matematisk Forening.
Erik Gørtz: Det økonomiske Råds Formandskab.
Langtidsplanlægningsgruppen knyttet til Energiplan
81.
Svend Aage Hansen: Videnskabernes Selskab. Det
kongelige Selskab for Fædrelandets Historie. Kildeskriftselskabet.
Chr. Hjorth-Andersen: Formand for udvalget vedr.
Samfundsvidenskabeligt Forlag.
Niels Kærgård: Arrangørkommiteen for økonometrikermøderne
på Sandbjerg Slot.
Jørgen Birk Mortensen: Rådet for Læreranstalternes
fælles byplankursus.
Axel Mossin: Medlem af styringsgruppe for reklameforskning.
Peter Erling Nielsen: Sagkyndig rådgiver for Udvalget
vedrørende landbrugets finansierings- og skatteforhold.
P. Nørregaard Rasmussen: Medlem af Rigshospitalets
bestyrelse. Styrelsen for Danmarks Statistik.
Formand for Tilsynsrådet med Grønlands Tekniske
Organisation (GTO). Medlem af ATV og Videnskabernes
Selskab.
Christen Sørensen: Medlem af udvalget: »Om den
skattemæssige behandling af renter (Thorkil Kristensen-
udvalget).
Niels Thygesen: Dansk bestyrelsesmedlem (udpeget
af Rektorkollegiet) for Det europæiske Universitetsinstitut
i Firenze og af forskningsrådet for samme.
Medlem (udpeget af Københavns Universitet)
af styrelsen for Dansk Udenrigspolitisk Institut.
Medlem af bestyrelsen for Det udenrigspolitiske
Selskab og koordinator for dettes udenrigsøkonomiske
studiegruppe. Medlem af Scientific Committee,
International Center for Monetary and
Banking Studies, Institut des Hautes Ettudes Internationales,
Geneve. Medlem af bestyrelsen for
Center for European Policy Studies, Université
Catholique Louvain-la-Neuve, Belgien, og af centrets
arbejdsgrupper om økonomisk politik og monetært
samarbejde. Consigliere, Instituto Bancario
San Paolo di Torino, Torino. Videnskabelig
rådgiver for Danmarks Nationalbank.
Anders Ølgaard: Formand for Nordisk Økonomisk
Forskningsråd.
b. Censorvirksomhed:
Ellen Andersen: Handelshøjskolen i København,
Jørgen Peter Christensen: Handelshøjskolen i København
og Aalborg Universitetscenter.
Sven Danø: Århus Universitet.
Jørgen Estrup: Seminarierne. Danmarks Tekniske
Højskole og Århus Universitet.
Birgit Grodal: Danmarks Tekniske Højskole og Århus
Universitet.
Erik Gørtz: Århus Universitet.
Chr. Hjorth-Andersen: Roskilde Universitetscenter.
Carsten Koch: Odense Universitet og Aalborg Universitetscenter.
Niels Kærgård: Århus Universitet.
Jørgen Birk Mortensen: Århus Universitet.
Axel Mossin: Roskilde Universitetscenter, Aalborg
Universitetscenter, Handelshøjskolen i København,
Københavns Universitet (samfundsfag).
Peter Mark Pruzan: Københavns Universitet (Datalogi).
P. Nørregaard Rasmussen: Handelshøjskolen i København.
Hans Aage: Roskilde Universitetscenter.
c. Studierejser og studieophold:
Henrik Andersen har været på et 3 mdr. studieophold
ved University of Sussex.
Birgit Grodal har været på en måneds studieophold
ved Bonns Universitet.
Tom Hefting har været på studieophold ved Stanford
University indtil 1/9-81.
Søren Bo Nielsen har været på studieophold ved
Stanford University indtil 1/9-81.
178 Universitetets årbog 1981
Gunnar Persson har været på en måneds studieophold
ved Bibliotheque Nationale i Paris.
Karl Vind har siden 1/8-81 opholdt sig ved University
of California, Berkeley.
Tage Vosbein har været på en måneds studierejse til
Leiden og London.
Hans Aage har været Honorary Research Fellow ved
Center for Russian and East European Studies,
University of Birmingham i perioden januar-maj
1981.
d. Deltagelse i kongresser, konferencer o.lign. i ind- og udland:
Medarbejdere ved instituttet har i 1981 deltaget i
følgende kongresser og konferencer:
Nordisk Økonommøde i Kungålv (Marstrandmødet)
(Ellen Andersen, Niels Westergaard-
Nielsen).
Nordisk Nationaløkonomisk Møde i Helsingfors
(Jørgen Estrup).
Dansk Økonometrikermøde på Sandbjerg Slot
(Ellen Andersen, Niels Kærgård, Christen Sørensen,
Niels Westergaard-Nielsen).
Nationaløkonomisk Konference, Klarskovgård.
(Christian Groth, Christian Hjorth-Andersen, Carsten
Koch, Flemming Møller, P. Nørregaard Rasmussen,
Christen Sørensen, Troels Østergaard Sørensen,
Niels Thygesen, Hans Aage).
Econometric Society's European Meeting, Amsterdam
(Michael C. Blad, Y P. Gupta, Christian
Groth, Birgit Grodal, Christian Hjorth-Andersen,
Hans Keiding, Carsten Koch, Niels Kærgård, Jørgen
Birk Mortensen, Christen Sørensen, Troels
Østergaard Sørensen, Thorbjørn Waagstein, Hans
Aage).
Yrjo Jahnsson Foundation's Forskerkurser i januar
og juni (Esben Dalgaard).
Konference om »Technology, Capital and Labour
«, Pont-a-Moussson, Frankrig (Carsten Koch).
Structural Economic Analysis and Planning in Time
and Space, Umeå, Sverige (Peter Mark Pruzan).
Second World Congress for Soviet and East European
Studies, Garmisch-Partenkirchen (Hans
Aage).
Annual Conference, National Association for Soviet
and East European Studies, Cambridge (Hans
Aage).
University Professors Tour til universiteter og
forskningscentre i USA, arrangeret af IBM (Anders
Ølgaard).
International Association for Research in Income
and Wealth, konference i Gouvieux, Frankrig, den
16.-23. august (Anders Ølgaard).
International Economic Association, Symposium
om ændringer i relative priser, Athen, den 31. aug.-
5. sep. (Anders Ølgaard)
Seminar om energiproblemer i Salzburg, Østrig,
arrangeret af Shell, den 19.-22. oktober (Anders Ølgaard).
Nordisk Skattevidenskabelige Forskningsråds seminar
om skatter og inflation i Århus den 28. og 29.
oktober (Anders Ølgaard).
Fourth Ford Foundation seminar on European
Monetary Integration, Danmarks Nationalbank,
13.-14. marts 1981 (Niels Thygesen).
Trilateral Commission, Washington, D.C., 29-31.
marts 1981 (Niels Thygesen).
The European Economy in the Eighties, IFO-institut,
Munchen, 8.-10. april 1981 (Niels Thygesen).
Seminar om The European Monetary Fund, EFkommissionens
ekspertgruppe, Bruxelles, 24.-25.
april 1981 (Niels Thygesen).
Seminar om dansk forskning i europæisk integration,
Dansk Selskab for Europaforskning, Skjoldnæsholm,
8.-9. maj 1981 (Niels Thygesen).
Conference sur les Experiences Monétaristes,
Université d'Aix-en Provence, 21.-23. maj 1981
(Niels Thygesen).
Conference on Financial Market Instability, International
Center for Monetary and Banking Studies,
Geneve, 1. juni 81 (Niels Thygesen).
Seminar on US-European Economic Relations,
Talloires, Frankrig, 8.-9. juni 1981 (Niels Thygesen).
Annual Conference of the Geneva Association
(Instability in Interest Rates and Exchange Rates)
London, 7.-8. juli 81 (Niels Thygesen).
Seminar on the UK Economy, Børsen, København,
3. sep. 1981 (Niels Thygesen).
Seminar om forskningsprogrammer i europæisk
integration, European University Institute, Firenze,
5.-6. oktober 1981 (Niels Thygesen).
International Economic Association, Round-Table
on New Approaches to Development Finance,
Banco Central de la Republica Argentina, Buenos
Aires, 26.-30. oktober 1981 (Niels Thygesen).
e. Gæsteforelæsninger m.v. i indland og udland:
Michael C. Blad: Universitet Aix-en-Provence,
CEPREMAP, Paris. Mannheim Universitet.
Jørgen Estrup: U-landskonference på Askov Højskole.
DVV-konference om forskningsbudgettering,
Odense.
Birgit Grodal: Bonns Universitet.
Y P. Gupta: lARI, New Delhi.
Niels Kærgård: Danmarks Tekniske Højskole.
Flemming Møller: Danmarks Tekniske Højskole.
Gunnar Persson: Goteborgs Universitet. Lunds Universitet.
P. Nørregaard Rasmussen: Institut Universitaire International,
Luxembourg. Nato Defense College,
Rom.
Det samlundsvidcnskabdigc Fakultet 179
Inge Røpke: Nordisk Sommeruniversitets vintersymposium.
Niels Thygesen: Nationaløkonomisk Forening, København,
Jydsk Nationaløkonomisk Forening,
Aarhus, Banca d'Italia, Banco Central de la Republica
Argentina, Princeton University.
Hans Aage; University of Birmingham, Roskilde
U niversitetscenter.
f. Følgende medarbejdere dellager i redaktionsarbejde ved videnskabelige
tidsskrifter:
Ellen Andersen (Nationaløkonomisk Tidsskrift og
Scandinavian Journal of Economics).
Hector Estrup, (Scandinavian Journal of Economics).
Jørgen Estrup, (Økonomi og politik).
Birgit Grodal (Journal of Mathematical Econ., Econometrica,
Review of Economic Studies).
Christian Groth, (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi).
Erik Gørtz, (Scandinavian Journal of Economics).
Hans Keiding, (Journal of Mathematical Economics.
European Journal of Operations Research).
Carsten Koch, (Nordisk Tidsskrift (br Politisk Ekonomi).
Niels Kærgård, (Scandinavian Journal of Economics).
Axel Mossin, (Nationaløkonomisk Tidsskrift).
Gunnar Persson, (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi og Economy & History).
Peter Mark Pruzan, (Economics of Planning).
P. Nørregaard Rasmussen (Nationaløkonomisk
Tidsskrift og Public Finance Quarterly)
Niels Thygesen (Banca Nazionale del Lavoro, Quarterly
Review).
Karl Vind (Journal of Mathematical Economics,
Econometrica, Review of Economic Studies,
Scandinavian Journal of Economics).
Thorbjørn Waagstein (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi)
Hans Aage (Economics of Planning).
Publikationer:
a. Offentliggjort i 1981
Blad, M.C.; »Exchange of Stability in a Disequilibrium
Model«. »A generic Description of the Evalution
of a Disequilibrium Economy by Exchange of
Stability«. I serien »Progress in Mathematics«,
eds. Coates og Helgason, Birkhåuser.
Danø, Sven: Jan Rasmussen og Kjeld Scherfig:
Driftsøkonomi, revideret udgave ved Sven Danø,
Hæfte 1-3, København 1981.
Groth, Christian: »Cyklisk kapitalakkumulation. En
diskussion og nogle udvidelser af Marx-Goodwinmodellen
«. Økonomisk Instituts blå Memoserie
nr. 101A og 10IB.
Gupta, Y.P. »Specification Analysis in a Dynamic
Model«, published in the Proceedings of the Econometric
Society 1979, edited by professor E.G.
Charatsis, 1981, pp. 89-103.
Gørtz, Erik: »Dansk Økonomi«, rapport fra Det økonomiske
Råds Formandskab, forår og efterår
1981.
Kapitel om langtidsplanlægning, udgivet af økonomgruppen
knyttet til EP81, samt mere generelt
deltagelse i hele energiplanarbejdet.
»Stabilitet og Labour Boarding«, den generelle
Keynes-model (sammen med Jørgen Drud Hansen),
Nationaløkonomisk Tidsskrift, bd. 118,
1980, nr. 2, s. 133-39.
»Overvæltning af inflation i obligationsrenten i et
vækstperspektiv«. Nationaløkonomisk Tidsskrift,
bd. 119, 1981, nr. 1, s. 95-104.
»Realværdi af pensioner - indledende bemærkninger
og analyse«, MP-information, 1/81, s. 9-21.
»The eflect of changes in real income and relation
price on the share of a sector with special reference
to the public sector«, The Scandinavian Journal
of Economics, vol. 83, 1981, p. 55-67.
Hansen, Svend Aage: »Klasser og Magt«. Seks radioforedrag
udarbejdet i forbindelse med tildelingen
af Rosenkjærprisen 1980. Ofientliggjort i
Jernbane-Tidende nr. 8-12, 1981.
Hjorth-Andersen, Chr. »Price and Quality of Industrial
Products: Some Results of an Empiricai Investigation
«. Scandinavian Journal of Economics
1981, bind 3.
Keiding, Hans: »Existence of Budget Constrained
Pareto Efilcient Allocations«, Journal of Economic
Theory, 24, 393-397.
»The Categorical Approach to Social Choice
Theory«, Mathematical Social Sciences, 1, 177-
191.
Med R E. Burkard, P.M. Pruzan og J. Krarup:
»A Relationship Between Optimality and Efiiciency
in Multicriteria 0-1 Programming Problems
«, Comp. & Ops.Res., 8, 241-247.
Med A. Borglin: »Existence of Equilibria without
Walras' Law«, i O. Moeschlin, D. Pallaschke
(eds.): Game Theory and Mathematical Economics,
North Holland 1981.
Koch, Carsten: »Dialektik som generalisation — et
eksempel fra nyere marxistisk værditeori«, i antologien
Økonomi og Videnskabsteori red. af Lennart
Nørreklit. Ålborg.
Kærgård, Niels: »Argumentets magt«, svar på »Oprør
fra Midten nedlægges med Magt«, Økonomi
og Politik, 1981 nr. 1.
»Marginalismens gennembrud i Danmark og
mændene bag«. Økonomisk Instituts gule memoserie,
nr. 81.
180 Universitetets årbog 1981
»Grænsenytteteorien og den matematiske økonomis
gennembrud i Danmark«, Juristen og Økonomen,
1981 nr. 10.
»Var danske økonomer bagefter?« Juristen og
Økonomen, 1981 nr. 20.
Mossin, Axel: »Strukturøkonomi« i Økonomi og Videnskabsteori,
Aalborg Universitetsforlag 1981.
Nielsen, Peter Erling; »En større del af skatten bør
lægges på forbruget«. Sparekassen, februar 1981.
Anmeldelse af Thorkil Kristensen, «Inflation og
arbejdsløshed i det moderne samfund«. Økonomi
og Politik 1981, nr. 2.
Pengeteori, afsnit IV i P. Nørregaard Rasmussen
(ed), Nationaløkonomi, 1. årsprøve, noter, memo
nr. 104, 1981.
Persson, Gunnar: »Teoretisk rivalitet, konservatism
och expansionism, några problem i arbetsmarknadsteorin
« i Økonomi og Videnskabsteori, Alborg
Universitetsforlag 1981.
»Mot nyliberalismen«, i Dagens Nyheder. 1981.
Pruzan, Peter Mark: P.M. Pruzan, J. Krarup, H.
Keiding and R. Burkard, »A Relationship between
Optimality and EfTiciency in Multicriteria
0-1 Programming Problems«, Computers & Operations
Research, 4, 1981, 241-247.
P.M. Pruzan and J. Krarup, »Reducibility of Minimax
to Minisum 0-1 Programming Problems«,
European Journal of Operational Research, 6,
1981, 125-132.
P.M. Pruzan and J. Krarup, »Challenging Unsolved
Center and Median Problems«, in Methods
of Mathematical Programming, (S. Walukiewicz
ed.), PWN, Warsaw.
Rasmussen, P. Nørregaard: »Den olTentlige sektor«.
Økonomisk Instituts blå memoserie nr. 96 og 104.
Sørensen, Christen: »Skattefrie pensionsordninger
ved høj inflation og højt skattetryk«. Nationaløkonomisk
Tidsskrift 1981, pp. 384-96.
Sørensen, Troels Østergaard: »Nyere arbejdsmarkedsteorier
og den generaliserede Phillipskurve«,
Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 119, 1981, nr.
2.
Thygesen, Niels: »Monetarismen - teoretiske principper
og praktiske erfaringer«, Nationaløkonomisk
Tidsskrift 1981 nr. 2 (tillige udkommet som
memo nr. 102, Økonomisk Institut).
»The European Monetary System — An Approximate
Implementation of the Crawling Peg?« i J.
Williamson (ed.), Exchange Rate Rules, Eondon
1981.
»Are Monetary Policies and Performances Converging?
«, Banca Nazionale del Eavoro Quarterly
Review, September 1981.
»The European Monetary System: The First Two
Years - an Introduction«, ibid.
»Monetary Policy in Western Europe - Some Perspectives
on Changes in Design and Use«, memo
nr. 99, Økonomisk Institut, 1981 (udkommer tillige
i Boltho, A. og C. Allsopp, the European Economy
Since 1950, Oxford 1982.
Westergaard-Nielsen, Niels: Pre and Post Graduation
Search, Gult memo nr. 82.
The Composition of Salary and other Types of
Compensation - An Empiricai Study of a Market
for Professionals, Gult memo nr. 84.
The Grades of Eaw Graduales, Gult memo nr. 85.
Waagstein, Thorbjørn: »Monopolistisk konkurrence
og teknologisk udvikling«. Nordisk Tidsskrift lor
Politisk Ekonomi, nr. 11-12, 1981.
»Skal reallønnen ned?« Nordisk Tidsskrift lor Politisk
Ekonomi, nr. 11-12, 1981.
»Er småindustrien Danmarks fremtid?« En kommentar
til lavindkomstkommissionens arbejdsnotat
nr. 8, Juristen & Økonomen, nr. 13, 1981.
»Replik til Peter Hartoft Nielsen«, Juristen og
Økonomen, nr. 21, 1981.
»Eixed Costs, Limit Pricing and Investments in
Barriers to Entry«, European Economic Review
17 (1982).
Ølgaard, Anders: »Sundhedssektoren i samfundet«,
Sundhedspolitik?, Amtskommunernes og Kommunernes
Forskningsråd, København 1981, pp.
8-26.
»Concepts and Problems of Consistency in Terms
of Tråde Analysis«, The Review of Income and
W'ealth, series 27 no. 2, June 1981, pp. 165-193.
»Indekslån — et supplement til traditionelle fordringer?
«, Nationaløkonomisk Tidsskrift bind
119, 1981 nr. 3, pp. 309-329.
»Arstruktura és gazdasågpolitika a hetvenes években
Dåniåban«, Gazdasåg, Budapest, bind XV,
1981 nr. 3, pp. 137-152.
»Pensioner, rentetab og indekslån«, kronik i Berlingske
Tidende den 12. november 1981.
Aage, Hans: »Nye reformer i den sovjetiske planøkonomi
«. Juristen og Økonomen, vol. 62, pp. 201-
203.
»Vækstteori med udtømmelige ressourcer«. Nationaløkonomisk
Tidsskrift vol. 118, pp. 87-105.
»Økonomiske argumenter i ressourcedebatten«.
Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 118, pp. 212-
223.
»Sovjetunionen har sine store økonomiske problemer
- men de er meget anderledes end vestens«.
Information, 19. august.
»Eabour Allocation in the Soviet Kolkhoz«.
CREES Discussion Paper no. RC/B 15, University
of Birmingham, May 1981.
»Devaluation and Exporters' Price Reactions: A
Theoretical Model for the Danish Economy with
Numerical Illustrations«. Københavns Universitets
Økonomiske Institut (forelagt ved ESEM,
Amsterdam 1981).
»Planlægningsproblemer og plansystemets opbygDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 181
ning«, pp. 69-126 i P. Neersø (red ): Sovjetunionens
økonomiske system. København: Socialistiske
Økonomers Forlag 1981.
»Økonomernes vurdering af ressourceproblemerne
«, Tidsskriftet På Vej, maj 1981, pp. 2-4.
»Den økonomiske krise i Polen«. Københavns
Universitets Økonomiske Instituts blå Memo-serie
nr. 107, november 1981.
b. Under offentliggørelse:
Dalgaard, Esben: »Fixprismodellernes bidrag til forståelse
af arbejdsløshedens årsager«, (fremkommer
i Nationaløkonomisk Tidsskrift).
»The Impact of Employment Expectations in the
Malinvaud Short-Run Model«, December 1981.
»How Should Government Deficits be financed?«,
December 1981.
Grodal, Birgit: »The number of Blocking Coalitions
for non-Pareto-optimal Allocations«, University
of Copenhagen.
Keiding, Hans: »Heights of Simple Games«, manuskript.
Oktober 1981
- & A. Borglin: »ElTiciency in the ond-good production
model«, manuskript. Lund 1981.
Koch, Carsten og Henrik Bjerre Nielsen: »Om Altvaters
problemer med statsinterventionismen«.
Københavns Universitet, Økonomisk Institut,
stencil.
»Kalecki- og Keynesmodellen«. Københavns
Universitet, Økonomisk Institut, stencil.
Persson, Gunnar: »Allokeringsprocesser på arbetsmarknaden
« i Socialforskningsinstitutets skriftserie,
Arbetsloshetsrapporter bind 3, utkommer
1982.
»Historisk materialism, stordriftsfordelar och sociala
relationer«, i Arkiv lor studier i arbetarrorelsens
historia, 1982.
Pruzan, Peter Mark: Locational decisions and discrete
optimization. Afhandling afleveret til Det
statsvidenskabelige Fagråd med anmodning om
bedømmelse med henblik på antagelse til forsvar
for den statsvidenskabelige doktorgrad.
- and J. Krarup: »A synthesis of 25 works on locational
decisions and related areas«, 100 sider.
»Uncapacitated facility location: The simple plant
location problem«, Report 81/11, DIKU, Institute
of Datalogy, University of Copenhagen. 77 sider,
European Journal of Operational Research.
»Assessment of approximate algorithms. The erro
measure's crucial role«. Report 81/7, DIKU, Institute
of Datalogy, University of Copenhagen, 7
sider, to be submitted for publication. Journal of
the Operational Research Society of America.
»Uniloc: A uni-location model«, 57 sider, submitted
for publication to Regional Science and Urban
Economics.
-, J. Krarup and R. Burkard: »ElTiciency and optimality
in minimum; minimax 0-1 programming
problems«, 15 sider, forthcoming in Journal of the
Operational Research Society, 1982, 2.
Rasmussen, P. Nørregaard: »Er der noget galt ved
vore økonomiske studier?« i Nationaløkonomisk
Tidsskrift. Har udarbejdet et bidrag om det balancerede
budgets multiplikator til en ny (amerikansk)
encyklopædi i økonomi.
Thygesen, Niels: »Bank Management in a Changing
Domestic and International Environment — The
Challenge of the Eighties: Final Report«, i Fair,
D. (ed.): Proceedings of the 1980 Colloquium of
Société Universitaire Européenne de Recherches
Financieres (SUERF), oiTentliggøres af SijtholT &
NoordholT, Alphen-an-den Rijn, Holland, 1982.
»The European Monetary System - Nucleus of a
Future European Currency Union?«, i Braun, H -
G. et al., The European Economy in the Eighties,
Proceedings of IFO International Symposium,
Gower, Aldershot, 1982.
»A Critical Look at the Brandt Proposals«, i Hague,
D.C. (ed.), New Approaches to Development
Finance, Macmillan, 1982.
»The Short-Term Outlook for the Economies of
Continental Western Europe«, The Geneva Papers,
The Geneva Association, 1982.
»Some Aspects of Recent I talian Experiences with
the Financing of Public Deficits«, THEMA, Torino,
1982.
Vosbein, Tage: »A Chronology ofChinese Economic
Policy Post-Mao«. 1976-1981. Økonomisk Institut.
Hector Estrup
2: Statistisk Institut
Stab:
Professor, dr.phil. Erling B. Andersen, lektor, cand.-
polit. Otto Andersen (orlov i 1981), adjunktvikar,
cand.stat. Gorm Gabrielsen (fra 1/8-81), lektor,
cand.mag. Hans Oluf Hansen, lektor, cand.polit.
Niels-Erik Jensen, lektor, cand.stat. Nils Kousgaard,
seniorstipendiat, lic.soc., Graham W. Leeson, forskningsrådsstipendiat,
cand.scient og cand.stat. Anders
Milhøj, professor, dr. polit. Poul Christian
Matthiessen, docent, dr.philos. Jon Stene, forskningsrådsstipendiat,
cand.stat. Mogens Weinreich.
Forskningen ved Statistisk Institut foregår indenfor
to hovedområder: teoretisk statistik og demografi.
Hovedsigtet med forskningen indenfor den teoretiske
statistik er al udvikle statistiske modeller med sær182
Universitetets årbog 1981
ligt henblik på flisses anvendelser indenfor samfundsvidenskaberne,
samt at anvende og afprøve
modellerne på data af samfundsvidenskabelig karakter.
Hovedsigtet med den demografiske forskning er
at beskrive befolkningens struktur og vækst samt at
måle og analysere faktorer, der er af betydning herfor,
ligesom forskningen også inddrager de økonomiske
og sociale årsager til og konsekvenser af befolkningsudviklingen.
Teoretisk Statistik:
Den teoretiske statistiske forskning har været koncentreret
om følgende områder: regressions- og tidsrækkeanalyse,
kategoriserede data, latent strukturanalyse
samt dataindsamlingsteori. Sigtet med
forskningen indenfor regressions- og tidsrækkeanalyse
har især været anvendelser i forbindelse med økonomiske
problemstillinger. Metoderne indenfor områderne
kategoriserede data og latent strukturanalyse
udvikles med henblik på anvendelser indenfor
samfundsvidenskaberne i bred almindelighed, herunder
bl.a. socialmedicin og psykologi. Arbejdet
med dataindsamlingsteori foregår specielt med henblik
på humangenetiske anvendelser. I 1981 har en
stigende del af instituttets ressourcer været anvendt i
forbindelse med konkrete statistiske analyser, idet en
række af instituttets medarbejdere har været involverede
i undersøgelser baseret på store empiriske materialer.
Af disse kan nævnes indeklimaundersøgelsen
på Københavns Universitet, Amager, to kriminologiske
forskningsprojekter samt et projekt vedrørende
prænatale diagnoser i Vesttyskland.
Demografi:
Demografi vedrører måling og analyse af befolkningens
størrelse, struktur og vækst samt af de faktorer,
der er bestemmende herfor, nemlig fødsler, dødsfald,
vandringer, vielser og skilsmisser. Kvalificerede
skøn over totalbefolkningens og udvalgte befolkningsgruppers
fremtidige størrelse betegnes som befolkningsfremskrivninger.
Faget demografi omfatter
også analyse af de økonomiske og sociale årsager til
og konsekvenser af befolkningsudviklingen.
De nordiske landes kildemateriale til belysning af
de økonomiske, sociale og befolkningsmæssige forhold
gennem de seneste 2-300 år er, i sammenligning
med situationen i de Heste andre lande, af en usædvanlig
fylde. De lange traditioner for personregistrering,
den fortsatte udvikling af den offentlige statistik
samt tilkomsten af moderne individ-orienterede registre
på EDB- basis i disse befolkninger frembyder
endvidere enestående muligheder for en nutidsorienteret
demografisk forskning.
Den demografiske forskning ved Statistisk Institut
er koncentreret om analyser af historiske og aktuelle
aspekter af befolkningsudviklingen i de nuværende
industrilande, især de nordiske lande. 1 demografisk
henseende er disse samfund især kendetegnede af et
fald i fertilitet og dødelighed gennem de seneste 200
år eller mere (den demografiske transition). Der arbejdes
også med implementering og anvendelse af
moderne demografisk-statistiske metoder på såvel
historiske som nutidige data.
I 1981 har bl.a. følgende emner været behandlet.
Den demografiske aldring af befolkningen i industrilandene,
dens demografiske forudsætninger og
økonomiske og sociale konsekvenser; fødselsvariationen
i Danmark i det 19. og 20. århundrede; kortsigtede
fertilitetsfremskrivninger på grundlag af det registrerede
antal graviditeter; familiedannelse og opløsning;
fertilitetsudviklingen i U-landene; analyse
af spædbørns- og voksendødelighed; analytisk glatning
af intensitetskurver; analyse af bevægelser til og
fra arbejdsstyrken; rekrutteringsmodeller i hierarkiske
systemer og disse systemers asymptotiske
struktur.
Erling B. Andersen: I mange samfundsvidenskabelige
undersøgelser kan visse kategoriserede variable eller
grupper af kategoriserede variable opfattes som manifestationer
af bagved liggende latente variable. Og
ofte er hovedinteressen knyttet til disse latente variable
og deres samvariation. En simpel krydsning af
de kategoriserede variable vil ikke på tilfredsstillende
måde kunne beskrive variationen mellem de latente
variable og vil derfor ikke give den rette indsigt
i materialet. Samtidig må det være klart at en analyse
baseret på latente variable er en del mere kompliceret
end en almindelig krydstabulering af de oprindelige
kategoriserede variable.
I 1981 har Erling B. Andersen arbejdet med at
formulere en meget generel model for latent strukturanalyse.
Modellen tager udgangspunkt i en generel
k-dimensional kontingenstabel, dvs. en optælling
af en population på k-kategoriserede kriterier. Ved
at lægge en vis struktur ind i den statistiske model
for kontingenstabellen kan man beskrive de flere dimensionale
afhængigheder i tabellen ved variationen
over populationen af én eller flere latente variable.
Modellen indebærer, at der kan dannes et samlet
index for de kategoriserede variable, der indgår i
kontingenstabellen.
Arbejdet med modellen har udover modelformuleringsarbejdet
bestået i at udarbejde et EDB-program
til analyse af konkrete data og at afprøve dette
program på simulerede og konkrete data. I et nyt
projekt i 1982 vil programmet blive dokumenteret.
En del af arbejdet med latent strukturanalyse er
gennemført sammen med Mogens VVeinreich. Desuden
har Erling B. Andersen deltaget i arbejdet med
at fremstille en lærebog i teoretisk statistik for økonomer
(4).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 183
Gorm Gabrielsen: Gorm Gabrielsens forskning har været
koncentreret om emnerne regressionsanalyse,
estimationsproblemer i tunghalede fordelinger, matrix-
T-fordelinger og statistisk behandling af kriminologiske
datamaterialer.
Indenfor emnet regressionsanalyse har multicollinearitets-
og specifikationsproblemer været behandlet.
Multicollinearitetsproblemer opstår, hvis de forklarende
variable i en regressionsanalyse er indbyrdes
afhængige, hvilket giver anledning til for stor
usikkerhed på de estimerede parameterværdier. En
mulig årsag til dette problem kan være udeladelse af
vigtige forklarende variable eller medtagelse af irrelevante
forklarende variable, d.v.s. specifikationsfejl.
Formålet med dette arbejde har været opstilling af
statistiske modeller, der tillader, at de nævnte problemer
kan diskuteres og behandles på en mere præcis
måde. Bl.a. er der udledt modeller til beskrivelse
af autokorrelerede restled, der skyldes udeladelse af
forklarende variable.
Forekomsten af afvigende observationer i et observationssæt
kan skyldes, at data stammer fra en tunghalet
fordeling. Sådanne fordelinger kendes fra forskellige
kemiske målinger og optræder også ved målinger
af økonomiske variable. Da der ofte kun er
relativt få observationer i økonomiske materialer,
har det interesse at udlede robuste estimatorer baseret
på små stikprøver. Litteraturen på dette område
er meget sparsom, og der er lagt vægt på udledning
af analytiske resultater samt på udviklingen af estimationsmetoder
og den empiriske afprøvning af disse.
Specielt er der arbejdet videre på en robust estimationsmetode
baseret på T-fordelingen.
Arbejdet med matrix-T-fordelingen sigter primært
mod en algebraisk korrekt udledning af fordelingen,
således at de relevante hypoteser fremstår
som pæne i algebraisk forstand. Endvidere er der
arbejdet med forskellige anvendelser af fordelingen
indenfor økonometri og tidsrækkeanalyse.
I efteråret 1981 er der sammen med Graham Leeson
indledt samarbejde med Kriminalistisk Institut.
Det drejer sig dels om et projekt (sammen med adjunkt
Jørgen Vestergaard) om grundlaget for strafudmålingspraksis
ved Københavns byret og denne
praksis' ændring over tiden og dels et projekt (sammen
med seniorstipendiat Henning Koch) om ændringer
i politiets adfærd ved politiforretninger, som
følge af ændringer i korpsets arbejdsforhold.
Fælles for begge projekter er de meget store datamængder,
hvorfor den statistiske analyse primært
har bestået i strukturering af data, hvilket er foretaget
ved hjælp af dataanalytiske metoder.
Hans Oluf Hansen: Hans Oluf Hansen har i 1981 videreført
et projekt vedrørende analyse af nogle
aspekter af spædbørns- og voksendødeligheden i
Grønland og Danmark i 1970'erne, bl.a. ved anvendelse
af ikke-parametriske statistiske metoder. Det
viser sig bl.a., at den forventede dødsalder indenfor
første leveår har været stigende i Danmark i årene
1975-77 trods fortsat fald i spædbørnsdødeligheden.
Selvmordsdødeligheden steg for grønlandske mænd
gennem 1970'erne, medens ulykkesdødeligheden
faldt for begge køn.
Et andet igangværende projekt vedrører analytisk
glatning af vielseskurver, d.v.s. tilpasning af visse
parametriske funktioner til intensitetsestimater for
indgåelse af første ægteskab. Metoderne er anvendt
på et materiale bestående af norske kvindekohorter
født 1896, 1901,...,1926, 1931. Kurvetilpasning udføres
med funktioner kendt fra analytisk glatning af
fertilitet. Splinefunktionen giver klart det bedste resultat
fulgt af Hadwigerkurven og gammatætheden
med Coale-MacNeil-funktionen på en klar sidsteplads.
Projektet udføres i samarbejde med Jan
Hoem, Stockholms Universitet (12).
Endelig er der udarbejdet undervisningsnoter
samt EDB-implementationer af metoder til brug i
forskning og undervisning (6,7,8,9,10,11).
Niels-Erik Jensen: Niels-Erik Jensen har i sin forskningsvirksomhed
i 1981 koncentreret sig om følgende
emner:
1) Nogle udvalgte produktionsfunktioners egenskaber.
2) Estimation af produktioner.
For en række udvalgte produktionsfunktioner er
grænseprodukter, marginalt substitutionsforhold,
substitutionselacsticitet, expansionsvej og omkostningsfunktion
udledt. Det drejer sig om følgende
produktionsfunktioner: Cobb-Douglas, Constant
Marginal Share, generaliseret Cobb-Douglas, Nerlove-
Ringsted, Zellner-Revankar, Denny, CES, Generaliseret
CES, VES Revankar, VES Lu-Fletcher,
Transcendental, Trans-log, lineær og Input-output.
Det viser sig, at en række af disse funktioner har
lineære expansionsveje, hvor hældningskoefTicienten
afhænger af de relative faktorpriser og af homogenitetsgraden.
I samarbejde med lektor Bjarne Sloth Jensen, Institut
for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København,
blev i 1979 disse teoretiske resultater publiceret.
Senere er der blevet udarbejdet et EDB-program,
der kart optegne expansionsvejene i de respektive
isokvantdiagrammer. For de fleste af de ovenfor
anførte produktionsfunktioners vedkommende foreligger
resultatet af sådanne kørsler. Sideløbende med
denne grafiske undersøgelse af omtalte produktionsfunktioner
er de teoretiske resultater blevet generaliserede.
Endvidere er arbejdet med statistiske inferensproblemer
for produktionsfunktioner blevet fortsat.
Det er således lykkedes at opstille en hierarkisk testprocedure,
hvor substitutionselasticitetens værdi
13 Årbog 1981
184 Universitetets årbog 1981
først alprøves og dernæst testes uafhængigt af udfaldet
af førstnævnte test - en hypotese om produktionsfunktionens
homogen i tetsgrad.
Endelig deltager Niels-Erik Jensen i arbejdet med
at fremstille en lærebog i teoretisk statistik for økonomer
(4).
Nils Kousgaard: Hovedemnet for Nils Kousgaards
forskning i 1981 har været udviklingen af modeller til
analyse af data frembragt gennem flerdimensionale
parvise sammenligninger. Arbejdet er en fortsættelse
af et flerårigt projekt hvis formål har været at udvikle
modeller af Bradley-Terry typen. Parvise sammenligninger
anvendes i situationer, hvor der ønskes en
vurdering af en række genstande m.h.t. en egenskab,
der ikke lader sig måle direkte på den enkelte genstand.
Man foretager derfor sammenligninger af
genstandene to og to, f.ex. ved at en bedømmer udtrykker
en preference for en af de to genstande i et
par. Disse kvalitative udsagn forsøges derefter, ved
hjælp af den statistiske model, transformeret til
kvantitative udsagn om de enkelte genstande. Hvis
hver bedømmer foretager sammenligninger af genstandene
med hensyn til to eller flere egenskaber
taler man om flerdimensionale parvise sammenligninger.
De udviklede modeller og eksempler på deres
anvendelse er vist i (13). Endvidere har Nils Kousgaard
arbejdet med anvendelsen af regressionsmodeller
til analyse af data fra ikke planlagte forsøg,
idet de fleste samfundsvidenskabelige materialer er
af denne karakter. Han har endvidere deltaget i det
fortsatte arbejde med at fremstille en lærebog i teoretisk
statistik for økonomer (4).
Herudover har Nils Kousgaard i samarbejde med
Anders Milhøj og Mogens Weinreich beskæftiget sig
med analysen af de data, der er indsamlede i forbindelse
med undersøgelsen af indeklimaet på Københavns
Universitet, Amager. Formålet med denne
undersøgelse er dels at fa præciseret karakteren og
omfanget af generne som følge af indeklimaet hos de
ansatte, dels at fa lokaliseret de mulige årsager til
generne (14). Desuden medvirker Nils Kousgaard
ved analysen af personlighedstesten MMPI. Denne
analyse udføres i samarbejde med en gruppe psykologer
på Amtssygehuset Nordvang i Glostrup. Endelig
bistår Nils Kousgaard Retskemisk Institut, KU,
ved forskellige analyser vedrørende problemer med
målinger af alkoholpromiller.
Graham W. Lee son: Graham W. Leeson har hovedsageligt
beskæftiget sig med forskning indenfor områderne
ældredemografi og manpowerplanlægningsmodeller.
For så vidt angår ældredemografi er det især de
sidste 20 års nedgang i dødelighed blandt de ældre,
som har været udgangspunktet for det forskningsarbejde,
som i en vis grad er blevet udført sammen
med P.C. Matthiessen. Årsagerne til nedgangen søges
i en undersøgelse af udviklingen i dødsårsagerne
(15, 20, 23), og dette arbejde videreføres i samarbejde
med adskillige læger. De økonomiske og sociale
konsekvenser af nedgangen er også søgt belyst (19,
22).
Det tidligere begyndte samarbejde med Ældrekommissionen
fortsat i 1981 (27) og Graham W.
Leeson har i forbindelse med udgivelse af kommissionens
anden delrapport deltaget i en konference
om de ældres vilkår.
De tværfaglige aspekter af ældredemografi afspejles
i en stor del af det arbejde, som Graham W.
Leeson har udført alene og sammen med P.C. Matthiessen
(17, 21, 25), og arbejdet har ikke koncentreret
sig alene om de danske forhold (26).
Forskningen i »manpower planning« er i stærk
vækst og Graham W. Leeson har beskæftiget sig med
dette område siden 1975. »Manpower planning«
omfatter planlægningen i bred forstand af rekrutterings-,
forfremmelses- og pensioneringspolitik i arbejdssystemer,
og Graham W. Leeson har arbejdet
med modeller, som beskriver disse dynamiske processer
(16, 18, 24).
Endvidere har Graham W. Leeson og Gorm Gabrielsen
indgået et samarbejde med seniorstip. Henning
Koch og adjunkt Jørgen Vestergaard på Københavns
Universitets Kriminalistiske Institut.
P.C. Matthiessen: P.C. Matthiessens undersøgelser af
fertilitetsnedgangen i Danmark siden slutningen af
det 19. århundrede er bragt til en foreløbig afslutning
gennem færdiggørelsen af udkastet til et arbejde
med titlen »The Limitation of Family Size in Denmark
«. Denne forskning udføres i samarbejde med
Det demografiske Institut ved Universitetet i Princeton,
U.S.A., som led i et stort anlagt europæisk projekt.
Ved anvendelse af ensartede målemetoder gennemføres
en sammenligning af fertilitetsniveauet og
udviklingen i forskellige administrative områder i
Europa. Gennem en kvantificering af en række økonomiske
og sociale variable tilstræbes et øget kendskab
til betydningen af de faktorer (børnedødelighed,
urbanisering, industrialisering mv.), som antages
at have fremkaldt fertilitetsnedgangen. Denne
analyse i fertilitetsnedgangen og dens forudsætninger
vil endvidere kunne bidrage til en bedre forståelse
af den aktuelle fertilitetssituation i udviklingslandene.
Også arbejdet med analyser af årsagerne til og
konsekvenserne af en stationær eller faldende befolkning
fortsættes. Herunder undersøges den danske
befolkningsudvikling i resten af århundredet med
henblik på konsekvenserne for omfanget af de offentlige
ressourcer til undervisning, sundhed mv. (31,
32, 33, 34, 35, 36).
Endvidere arbejder P.C. Matthiessen sammen
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 185
med G.W. Leeson med de demografiske aspekter af
gerontologien (ældredemografi) (25,26): På grund af
det stigende antal ældre og det påkrævede ressourceforbrug,
er der et stort behov for forskning med hensyn
til udviklingen i antallet af ældre, årsagerne hertil
og konsekvenserne heraf. Endvidere har P.C.
Matthiessen i samarbejde med Centralsygehuset i
Frederiksborg Amt udarbejdet en metode til at beregne
korttidsprognoser for fødselstallet på grundlag
af det registrerede antal graviditeter. Anvendelsen af
metoden har i 1981 muliggjort en fastlæggelse af fødselstallet
i Frederiksborg Amtskommune et halvt år
frem i tiden, som er behæftet med en beskeden usikkerhed
(29). Der foretages en løbende kontrol af forudsætningerne
for anvendelsen af denne metode.
Endelig har P.C. Matthiessen beskæftiget sig med
konsekvenserne af papirløse ægteskaber for den demografiske
statistik samt hvilke muligheder der er
for at frembringe en løbende opgørelse af omfanget
af disse ægteskaber, som er baseret på centrale befolkningsregistre
(37).
Anders Milhøj: Anders Milhøj arbejder med tidsrækkeanalyse.
Ideen med at betragte observationer som
en tidsrække, er at tage højde for at observationerne
er ordnede efter observationstidspunktet. De modeller
der anvendes, beskriver hvorledes tidligere observationer
påvirker fremtidige. Ofte er det sådan, at
rækkens egen fortid kan give en tilfredsstillende forudsigelse
af dens videre udvikling. Denne beskrivelse
kan eventuelt raffineres ved, at der inddrages forklarende
variable, der bærer information om rækkernes
senere udvikling. Den matematiske teori for disse
modeller har længe været kendt. Det er derimod
først i de sidste 10-20 år, at problemerne omkring
parameterestimation og hyposteseprøvning har kunnet
behandles, både regneteknisk og teoretisk. Arbejdet
i det forløbne år har bestået dels i anvendelser
af de beskrevne metoder på danske samfundsvidenskabelige
tidsrækker og dels i teoretiske overvejelser
omkring estimations- og testproblemer.
Den mere teoretiske del af projektet har bestået i
at videreudvikle analysemetoderne baseret på anvendelsen
af det empiriske spektrum (periodogrammet)
for data. Ved denne metode kan der opnås
asymptotiske resultater om fordelingen af estimatorer
og teststørrelser. Arbejdet (38) er en videreudvikling
af tidligere arbejder om teorien for og anvendelsen
af logaritmen til periodogrammet i tidsrækkeanalyse.
Der arbejdes videre på anvendelsen af disse
metoder og af det inverse periodogram til tests for
»goodness of fit« i tidsrækkemodeller. Herved vil
man kunne give en samlet fremstilling af forskellige
muligheder for tests, f.eks. testen beskrevet i (39). 1
årets løb har der også været arbejdet med en udvidelse
af klassen af ARMA-modeller, der ellers er de
eneste praktisk anvendte parametriserede tidsrækkemodellfr.
Denne udvidelse synes at give modeller,
der vil være mere velegnede til langtidsforudsigelser
end de gængse modeller. I den mere anvendte orienterede
del af projektet er der arbejdet videre med
EDB-programmet til eksakt maximum likelihoodestimation
i ARMA-modeller og i regressionsmodeller
med ARMA-restled. Dette arbejde foregår i samarbejde
med stud.aet. Søren Vinther, der anvender
metoderne til en analyse af demografiske tidsrækker
i samarbejde med Graham Leeson.
I årets løb er arbejdet med anvendelsen af tidsrækkemodeller
på data vedrørende pengemængden i
Danmark bragt til en foreløbig afslutning i arbejdet
(40). Herudover har Anders Milhøj medvirket ved
analysen af indeklimaet på KUA (41) samt ved udarbejdelsen
af et notat (27) til ældrekommissionen
om behovet for plejehjemspladser.
Jon Stene: Jon Stene har arbejdet med datamæssige
og statistiske analyseproblemer, som er udsprunget
af humangenetiske og socialmedicinske problemstillinger.
En væsentlig del af arbejdet er blevet udført i
samarbejde med Sabine Stengel-Rutkowski og J.-D.
Murken ved Abteilung fur pådiatrische Genetik,
Kinderpoliklinik der Universitåt Miinchen indenfor
rammerne af Schwerpunktprogramm Der Deutschen
Forschungsgemeinschaft (DFG) (dvs. vesttysk
forskningsrådsinitiativ); »Prånatale Diagnostik
genetisch bedingter Defekte«. (46,47,49,50,52). Det
mangeårige samarbejde med Margareta Mikkelsen
og Nina Horn ved J.F. Kennedy Instituttet i Glostrup
(43,46,48) samt med Eeva Stene (43,49) er
blevet videreført.
I hovedprojektet studeres data om grupper af individer
som hvert har et normalt og et eller flere
unormale kendetegn. De unormale kendetegn kan
være en arvelig egenskab, f.eks. en nedarvet kromosomabnormitet,
en erhvervssygdom eller et socialt
kendetegn, f.eks. kriminalitet. De grupper som studeres
kan være forgrenede, f.eks. slægter, i hvilke et
kendetegn er blevet nedarvet gennem flere generationer.
Data indsamles med henblik på at bestemme
risikoen eller sandsynligheden for at et medlem af en
sådan gruppe vil have kendetegnet (f.eks. at børn af
forældre som er genetisk i stand til at la afkom med
en arvelig sygdom, faktisk også har sygdommen).
For at nævnte risiko kan bestemmes, skal man for
data vedrørende nedarvede egenskaber kunne:
— I form af en sandsynlighedsmodel beskrive
hvorledes selve nedarvningen foregår samt hvad
sandsynligheden vil være for at det enkelte barn og
et bestemt antal børn i en søskendeflok har hvert
enkelt af de mulige kendetegn.
— Beskrive modifikationer af sandsynlighedsmodellen
som følge af ufuldstændige oplysninger om
enkeltpersoner, som f.eks. er døde, og en anvisning
af, hvorledes analysen kan tilrettelægges under hen13*
186 Universitetets årbog 1981
syntagen til de forskellige typer af ufuldstændighed i
data.
— Beskrive den anvendte metode til indsamling af
data og de heraf følgende modifikationer af sandsynlighedsmodel
og statistisk analysemetode.
Jon Stene har arbejdet med disse problemstillinger
i mange år og har udviklet sandsynlighedsmodeller
og statistiske metoder for sådanne data.
Han har særlig studeret data vedrørende slægter
med nedarvede translokationer, hvilket er en type
kromosomabnormitet som er dannet ved gensidig
udveksling af segmenter fra to forskellige kromosomer.
En translokation kan nedarves uændret og kan
erstatte de to kromosomer fra hvilke den er opstået.
Personer, som i deres celler har translokationer i stedet
for de to normale kromosomer, har eksakt det
normale kromosommateriale, men i en omstruktureret
form. Sådanne, klinisk normale, individer kan la
børn, som enten har overskydende eller manglende
kromosomommateriale og som vil være misdannede
og mentalt retarderede.
Sandsynligheden for at et nyfødt barn skal have
en sådan misdannelse, afhænger af de kromosomsegmenter
translokationen er dannet af, og kan variere
meget fra translokation til translokation. Under dette
projekt er der i 1981 udkommet tre arbejder
(42,45,52) og yderligere et (50) er under udgivelse.
I et andet projekt studeres indflydelsen af forhøjede
forældrealdre på risikoen for at et nyfødt barn har
en medfødt misdannelse som skyldes tilstedeværelsen
af et ekstrakromosom i dets celler, f.eks. Down
syndrom, som skyldes et ekstra eksemplar af kromosom
nr. 21. 1 1981 har der særlig været arbejdet med
data fra det nævnte DFG-Schwerpunktprogramm
bestående af vel 5000 prenatale diagnoser (fostervandsundersøgelser)
hvor indikationen har været
moderalder mindst 35 år og hvor faderalderen også
er registreret. Egnede sandsynlighedsmodeller og
statistiske metoder for denne type data er blevet udviklede.
Indtil for fa år siden har man gået ud fra, at risikoen
for at nyfødte børn skulle have sådanne medfødte
misdannelser kun afhang af moderens alder og at
faderalderen ingen rolle spillede. Ved hjælp af de
nævnte data er det blevet påvist, at denne »moderaldereffekt
« kan beskrives på følgende måde;
- Det relative antal fostre med ekstra kromosomer
som ældre mødre (over 41 år) aborterer, er mindre
end det tilsvarende relative antal fostre yngre
mødre aborterer.
— En stærkt forøget effekt af forhøjet faderalder på
risikoen for at det nyfødte barn skal have et ekstra
kromosom (påviselig fra 41 års alder).
- En følge af at mange ældre mødre far børn med
ældre fædre. Under dette projekt er der udkommet
tre arbejder (46,47,49) i 1981. Flere af de nævnte og
en række tidligere afhandlinger udarbejdet af jon
Stene alene eller i samarbejde med de ovennævnte
kolleger har frembragt resultater af direkte betydning
for udarbejdelsen af generelle retningslinier for
tilbud om prenatale diagnoser til gravide kvinder.
Resultaterne, deres betydning og anvendelse er placeret
i en større, samfundsmæssig sammenhæng i et
oversigtarbejde (48), som er under udgivelse.
Mogens Weinreich: Mogens Weinreich har i 1981 beskæftiget
sig med analyse af statistiske modeller indenfor
emnet Latente Strukturer. I latent strukturanalyse
antages det, at data repræsenterer nogle underliggende,
ikke direkte observerbare, egenskaber.
Specielt har opmærksomheden været rettet mod anvendelsen
af de såkaldte logit-modeller. Hovedvægten
har været lagt på det diskrete tilfælde, hvor data
er dichotome (for eksempel på ja/nej eller reaktion/-
ingen reaktion). Grundlaget for analysen kan f.ex.
være, at en gruppe personer besvarer et spørgeskema
eller undersøges for allergisymptomer. Spørgsmålene
skal så afdække en underliggende latent variabel
som intelligens eller grad af allergisk overfølsomhed.
På grundlag af data forsøger man at estimere denne
latente størrelse for hver person. Det egentlige formål
er ofte at konstruere en skala, hvor man kan
sammenligne personer indbyrdes ved hjælp af den
latente værdi. Modellerne har et meget bredt
anvendelsesområde blandt andet indenfor psykometri,
lægevidenskab og samfundsforskning.
Til 1-parameter logit modellen, der er bedre kendt
som Raschmodellen, er konstrueret et programsystem,
der kan analysere ovennævnte datastrukturer.
Dette system er implementeret som en procedure
under SAS (Statistical Analysis System), og må nu
betegnes som en velkørende og færdigdokumenteret
facilitet. Da SAS-systemet er lagt op på et flertal af
datamaskinesystemerne i Europa og USA, har implementeringen
sikret programmet en hurtig og nem
udbredelse. En brugervejledning for systemet er givet
i (53) og en gennemgang af modellen i (55).
Den egentlige metodeudvikling har ført til at logitmodeller
med flere parametre er blevet analyseret,
idet Rasch-modellen ikke i alle tilfælde kan beskrive
data fuldstændigt.
Specielt har Mogens Weinreich beskæftiget sig
med 2-parameter logit-modellen, hvor hvert spørgsmål
eller item bliver beskrevet ved sin sværhedsgrad
(som i Rasch-modellen), samt ved en informationsgrad,
der beskriver spørgsmålenes evne til at skille
personerne fra hinanden. For denne model er der
udarbejdet et program, der kan estimere de indgående
parametre, samt teste modellens holdbarhed. Føjes
der liere parametre til fas 3- og 4- parameter
logit-modellerne, hvor hvert spørgsmål foruden ved
de ovennævnte parametre karakteriseres ved en gætte-
og/eller en fejlparameter. En gennemgang af disse
modeller med hovedvægten lagt på analysen al 2-
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 187
parameter logit-modellen samt et eksempel på anvendelsen
heraf findes i (54). Metodeudviklingen føres
videre efter disse retningslinier, og hensigten er
at opbyggge programsystemer for de behandlede
modeller.
En del af arbejdet med latent strukturanalyse er
udført sammen med Erling B. Andersen.
Mogens Weinreich har desuden deltaget i indeklimaundersøgelsen
på Københavns Universitet,
Amager.
Erling B. Andersen:
Medlemsskab af organer udenfor Universitetet.
Medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Medlem af tilsynsgruppen for Statistisk
Forskningsenhed. Til 1/9 medlem af bestyrelsen for
Dansk Data Arkiv. Generalsekretær for International
Federation of Social Science Organizations. Bedømmelsesudvalg
vedrørende docentur ved Norges
Handelshøyskole i Bergen. Bedømmelsesudvalg vedrørende
professorat ved Universitet i Trondheim.
Bedømmelsesudvalg vedrørende professorat ved
Helsingfors Universitet. Bedømmelsesudvalg vedrørende
doktorafhandling ved Danmarks Farmaceutiske
Højskole. Bedømmelsesudvalg vedrørende doktorafhandling
ved det lægevidenskabelige fakultet.
Bedømmelsesudvalg vedrørende doktorafhandling
ved Danmarks Lærerhøjskole. Bedømmelsesudvalg
vedrørende doktorafhandling ved Universitetet i
Oslo.
Censorvirksomhed:
Censor i Teoretisk Statistik ved: Handelshøjskolen i
København, Århus Universitet, Odense Universitet
og Danmarks Tekniske Højskole.
Kongresdeltagelse:
International Conference on Contingency Tables,
Rome. European Meeting of Statisticians, Wroclaw.
General Assembly of International Social Science
Council, Paris. General Conference of International
Federation of Social Science Organizations, Paris.
Gæsteforelæsninger:
Foredrag i Dansk Selskab for Teoretisk Statistik. Foredrag
i det Kgl. Videnskabernes Selskab.
Redaktions- og Refereevirksomhed:
National redaktør ved Scandinavian Journal of Statistics.
Associate editor ved Psychometrika.
Gorm Gabrielsen
Kong res del tagelse:
14th European Meeting of Statisticians, Wroclaw,
31 august - 4 september.
Hans Oluf Hansen
Kongresdeltagelse:
fifth International Symposium on Circumpolar
Health, København, Hotel Scandinavia, 9.-13.
august 1981.
Niels-Erik Jensen
Censorvirksomhed:
Censor i Teoretisk Statistik ved Handelshøjskolen i
København.
Nils Kousgaard
Censorvirksomhed:
Censor i Teoretisk Statistik ved Handelshøjskolen i
København.
Kongresdeltagelse:
I4'th European Meeting of Statisticians, Wroclaw
31 august - 4 september. Foredrag: Models for multiple
paired comparisons.
Graham W. Leeson
Kong resdeltagelse:
Ældrekommissionens konference om de ældres vilkår
og perspektiverne for kommissionens videre arbejde.
Vedbæk, 25-26 maj. XII International Congress
of Gerontology. Hamburg, 12-17 juli.
Gæstefo relæsn i ng:
Foredrag i Dansk Demografisk Forening: De ældres
dødelighedsnedgang.
Poul C. Matthiessen
Medlemsskab af organer uden for universitetet:
Dansk repræsentant i Steering Committee on Population
under Europarådet i Strasbourg. Medlem af
Committee of Experts on Mortality and Morbidity
under Europarådet i Strasbourg. Konsulent i demografi
for Danmarks Statistik. Fagreferent i demografi
for Det kgl. Bibliotek. Medlem af National Advisory
Board ved WHO Collaborating Centre, Århus Psykiatriske
Hospital.
Censorvirksomhed:
Censor i statistik ved samfundsfagstudiet (KU).
Censor i statistik ved Handelshøjskolen i København.
Kongresdel tagelse :
Møde i Steering Committee on Population i Strasbourg.
Nordisk Gerontopsykiatrisk Symposium, Silkeborg.
Foredrag: The Ageing of the Danish Population
(Graham W. Leeson medforfatter). Femte Nordiske
Kongres i Gerontologi, Reykjavik. Foredrag:
Udviklingen i antallet af ældre i de nordiske lande
fra 1960 til 2000. (Graham W. Leeson medforfatter).
International Population Conference (International
Union for the Scientific Study of Population),
Manila 1981. Foredrag: Typologies of family formation
and dissolution and recent changes, drawing
particular attention to minority types.
Anders Milhøj
Medlemsskab af organer udenfor Universitetet:
Medlem af repræsentantskabet for RECKU.
Kongresdeltagelse:
»14th European Meeting of Statisticians«, Wroclaw,
188 Universitetets årbog 1981
Polen. Foredrag: »Estimation of integrals of nonlinear
functions of the spectrum in time series analysis
using Laguerre polynomials of the periodogram«.
Refereevi rksomhed:
Referee ved Scandinavian Journal of Statistics.
Jon Stene
Medlemsskab af organer udenfor Universitetet:
1) Member of Council of Biometric Society 1978-81
(genvalgt for 1982-84).
2) Sekretær i Dansk Selskab for Medicinsk Genetik.
Censorvirksomhed:
Censor i teoretisk statistik ved Handelshøjskolen i
København.
Kongresdeltagelse m.v.:
1) Mødeleder ved symposium om anvendt statistik
på Danmarks Tekniske Højskole 21-23 januar.
2) Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, møde 30.
januar: Foredrag: Risikotal for nedarvede resiprokke
translokationer med 9p, I Op, og I2p trisomier.
3) Mathematical Genetics Meeting, Sheffield, England
30-31 marts. Foredrag: The rate of non-disjunction
in man and its dependence on paternal
and maternal age.
4) Norsk Statistikermøde, Bø, Norge, 10-12 juni. Foredrag:
Datakvalitetens betydning for analyse og
resultater, belyst ved stamtresmaterialer for nedarvede
translokasioner innsamlet via misdannede
barn eller via multiple aborter.
5) The 6th International Congress of Human Genetics,
Jerusalem, Israel 13-18 september. Poster og
foredrag ved Workshop on Collaborative Studies
in Prenatal Diagnosis of Chromosome Disease:
Paternal age and incidence of chromosomal aberrations:
Prenatal diagnosis data (DFG) (Sammen
med E. Stene, S. Stengel-Rutkowski, og J.-D.
Murken).
6) The 6th International Congress of Human Genetics,
Jerusalem, Israel 13-18 september. Foredrag
ved workshop on Collaborative Studies in Prenatal
Diagnosis of Chromosome Disease: Previous
child with a chromosome abnormality. (Sammen
med M. Mikkelsen).
(iæstejorelasninger:
1) Kolloquium der Kinderklinik der Universitåt
Miinchen, 28 januar: Vateralter bei M. Down.
2) Seminarium ved Genetiska Institutionen, Lunds
Universitet, 14 maj: Faderalderens betydning for
forekomsten af kromosomale misdannelser.
Refereevirksomhed:
Biometrics Prenatal Diagnosis Reviewer for »Mathematical
Reviews«.
Mogens Weinreich
Kong resdeltagelse:
NEUCC symposium. 21-23 januar. Foredrag: An
SAS implementation of the Rasch model for an item
analysis with two answer categories.
Samarbejde med andre institutter og institutioner:
Instituttets samarbejde med andre institutter eller
institutioner har hovedsageligt bestået i at en eller
flere af Instituttets medarbejdere har medvirket ved
projekter, hvis gennemførelse har krævet en særlig
statistisk eller demografisk indsigt. I 1981 har Instituttets
medarbejdere medvirket ved gennemførelse
af følgende projekter:
1. Indeklimaundersøgelsen ved Københavns Universitet,
Amager. I samarbejde med Bo Holma,
Hygiejnisk Institut, KU.
2. En analyse af personlighedstesten MMPI. I samarbejde
med en gruppe psykologer ved afd. P,
Amtssygehuset Norvang.
3. Grundlaget for strafudmålingspraksis ved Københavns
byret og denne praksis' ændring over tiden.
I samarbejde med Jørgen Vestergaard, Kriminalistisk
Institut, KU.
4. Analyse af alkoholmålinger. I samarbejde med
Retskemisk afdeling, KU.
5. Ændringer i Politiets adfærd ved politiforretninger
som følge af ændringer i korpsets arbejdsforhold.
I samarbejde med Henning Koch, Kriminalistisk
Institut, KU.
6. Princeton European Fertility Project. I samarbejde
med Office of Population Research, Princeton
University.
7. »Prånatale Diagnostik genetisch bedingter Defekte
«. I samarbejde med »Abteitung fur pådiatrische
Genetik der Kinderpoliklinik der Universitåt
Miinchen«.
8. »Risikoen for medfødte misdannelser, der skyldes
kromosomabnormiteter«. I samarbejde med
overlæge Margareta Mikkelsen, J.F. Kennedy Instituttet.
9. Statistiske problemer med den kønsbundne medfødte
misdannelse: Menkes syndrom. I samarbejde
med Lic.pharm Nina Horn, J.F. Kennedy Instituttet.
Publikationer:
Andersen, Erling B.: Discussion of: K.G. Joreskog:
Analysis of Covariance Structures. Scandinavian
Journal of Statistics. Vol. 8, p. 83-84.
- Contingency Tables. In: Gerald A. Heischer
(ed.): Contingency Tables and Road Safety Studies.
Sijthoof & NoordhofT.
- Empiriens rolle i dansk samfundsforskning. I: Social
politik og Socialvidenskab i Efterkrigstiden.
Festskrift til Henning Friis. Teknisk Forlag.
- Jensen, Niels-Erik og Nils Kousgaard: Teoretisk
Statistik for Økonomer. Bind I-HI, 579 sider.
Hansen, H.O.: The importance of remarriage in traDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 189
ditional and modern societies; Iceland during the
eighteenth and nineteenth centuries and the cohort
of Danish women born between 1926-1935. I
J. Dupaquier et al. (1981, eds.), Marriage and
remarriage in populations of the past (London,
New York: Academic Press), pp. 307-324.
- Beregning af centrale demografiske rater (11
sider)
- Fertilitets- og reproduktionsmål (24 sider)
- Befolkningsmodeller (24 sider).
- Opgavesamling (36 sider).
- Vejledning i brugen af EDB-programmer til beregning
af fertilitets- og reproduktionsmål (6
sider).
- Vejledning i brugen af EDB-programmer til beregning
af modelbefolkninger (9 sider).
- Hoem, J.M., et al. Experiments in modelling recent
Danish fertility curves, Demography, vol. 18,
nr. 2, pp. 231-244.
Kousgaard, Nils: Models for multivariate paired
comparison experiments. 36 sider. Under udgivelse.
- Analyse af forekomsten af gener i arbejdsmiljøet
på KUA. Fase I. 5 sider.
Leeson, Graham W.; Influenza '76. USI Research
Report No. 75, 17 sider.
- Markov Models of two hierarchically graded police
manpower systems. Eur.J.Opl.Res., 6, pp.
291-297.
- Ældres dødelighed i Danmark siden 1960. USI
Research Report No. 76, 33 sider.
- Life expectancy after retirement from the Danish
State Police Force, 1945-52: A follow-up note, Internt
arbejdsnotat, 5 sider.
- A Population projection for the elderly in Denmark,
1960-1980, USI Research Report No. 77,
17 sider.
- Ældres dødelighed 1960-1980, Ugeskr. Læger,
143, pp. 2324-7.
- Development in the mortality of the elderly in
Denmark since 1960: some causes and consequences,
XII. International Congress of Gerontology,
19 sider.
- The Elderly in Denmark in 1980: Consequences of
a Mortality Decline, Eur.Demogr.Inf. Bull., XII,
No. 3, pp. 89-100.
- The Danish Influenza Epidemic of 1976, Sociologicai
Mic.J., Vol. 15, No. 3.
- Recruitment Problems in the Danish Police Force
in the 1980s, Sociologicai Mic.J., Vol. 15. no. 4.
-, Matthiessen, P.C.: The Ageing of the Danish Population,
Proceedings of the Nordic Gerontopsychiatric
Symposium. Under udgivelse.
-, Matthiessen P.C.: Udviklingen i antallet af ældre i
de nordiske lande fra 1960 til 2000, Proceedings of
the 5th Nordic Congres of Gerontology. Under
udgivelse.
-, Milhøj, Anders: Dansk Sygeplejeråds prognose
om ældresektoren: en kritik. Arbejdsnotat til Ældrekommissionen,
9 sider.
Matthiessen, P.C.: De demografiske konsekvenser af
lighedstanken. Geografisk Orientering. 1980, 10.
årgang, nr. 5. Er tidligere publiceret som Festskrift
i anledning af Th. Kristensens 80-års fødselsdag.
- Rygaard Olsen, C H. Lassen & V. Sele: Fødselstallet
i 1981. Ugeskr. Læg., 143, pp. 779-781.
- Some Aspects of Remarriage among Danish Women
1850-1915. In »Marriage and Remarriage in
Populations of the Past« (J. Dupaquier, E. Hélin,
P. Laslett, M. Livi-Bacci and S. Sogner), Academic
Press, London, New York 1981.
- Hyppige befolkningsprognoser nødvendige for at
planlægge. Danmarks Amtsråd, no. 13, 12, pp.
11-13.
- Vi er på vej ind i nye befolkningsproblemer. FLSorientering,
1981/4.
- Kan demografien forudsige befolkningsudviklingen?
Naturens Verden, No. 8-9, pp. 294-301.
- Danmarks befolkningstal stagnerer eller falder.
Sparekassen, nr. 9, pp. 8-11.
- De faldende fødselstal og uddannelsessektoren.
Uddannelse, no. 7, 14. årgang.
- Familiedannelse og befolkningsudvikling. Provinsbankens
temablad. No. 15, pp. 1-3.
- Typologies of Family Formation and Dissolution
and Recent Changes, Drawing Particular Attention
to Minority Types. Paper from International
Population Conference (International Union for
the Scientific Study of Population), Manila 1981,
13 sider.
Milhøj, Anders: Estimating integrals of the log Spectrum
in time series analysis with applications. 36
sider.
- A test of fit in time series models. Biometrika
1981, pp. 177-187.
- Time series analysis of the Danish money stock.
29 sider.
- Notat om fugtigheds- og bakteriemålinger på
KUA, 9 sider.
Stene, Jon: Comparisons of assumptions for diflerent
ascertainment models. Advances in Applied Probability
13: 7-8.
- Mikkelsen, M., Stene, E., Fischer, G & Petersen,
E.: The patient with a chromosomal disorder, the
parents and the professional team. (Reactions
from the parents of the children with Down's syndrome).
I: W. Schmid & J. Nielsen eds.: Human
Behaviour and Genetics. Elsevier, Amsterdam: 9-
20.
- Probability distributions arising from the ascertainment
and the analysis of data on human families
and other groups. I: Statistical Distribution in
Scientific Work. Vol. 6. C. Taillie, G.P. Patil & B.
190 Universitetets årbog 1981
Baldessari (eds). D. Reidel Publ. Co. Dordrecht:
233-264.
- ElTect of advancing paternal age on the incidence
of trisonomy 21. I: Trisonomy 21. G.R. Burgio,
M. Fraccaro, L. Tiepolo & U. Wolf (eds). Human
Genetics, Supplement 2, Springer Verlag, Berlin:
257-258.
- Advanced paternal age. I: 15. Informationsblatt
iiber die Dokumentation der Untersuchungen im
Rahmen des Schwerpunktprogrammes »Prånatale
Diagnostik genetisch bedingter Defekte« der
Dcutschen Forschungsgemeinschaft. J.D. Murken
& S. Stengel-Rutkowski (Red.). Miinchen, B1-B9.
- Mikkelsen, M.: Antenatal screening for Down
syndrome and other chromosome disorders. I: N.
Wald (ed.): Antenatal and Neonatal Screening for
Disease. Marcel Dekker, New York.
- Stene E., Stengel-Rutkowski, S. & Murken J.-D.:
Paternal age and Down's syndrome. Data from
prenatal diagnoses (DFG). Human Genetics, 59:
119-124.
- Stengel-Rutkowski, S.: Genetic risks for familiar
reciprocal translocations with special emphasis on
those leading to 9p, lOp and 12p trisomies. Annals
of Human Genetics, 46, 41-74.
- Warburton, D.: Evidence for smaller probabilities
for trisomic mosaicism for acrocentric than for
nonacrocentric chromosomes. American Journal
of Human Genetics, 33, 484-485.
- Stengel-Rutkowski, S., Albert, A., Murken, J.-D.,
Zahn-Messow, K., Rodewald, A., Zankl., M.,
Saule, H.: New chromosomal dysmorphic syndromes.
4. Trisomy 12p. European Journal of Pediatrics,
136, 249-262.
Weinrieich, Mogens: User's Guide to Raschit, USI
programme report.
- The 2-parameter logit model, under udgivelse.
- An SAS implementation of the Rasch item analysis,
NEUGG symposium 1981, pp 219-250.
Nils Kousgaard
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 191
Antropologi, Kultursociologi og
Sociologi
1: Institut for Etnologi og Antropologi
Antropologi er i gængs international betydning den
almene grundvidenskab om mennesket set såvel i en
biologisk som en social og kulturel kontext. Den beskæftiger
sig med kultur- og samfundsforhold blandt
og mellem alle jordens folk.
Fagbetegnelsen Etnografi refererer til fagets udgangspunkt
som en beskrivende studie af relativt
små og enkelt opbyggede lokalsamfund set i deres
helhed og i deres forskellighed fra vor egen kultur.
Faget har i Danmark udviklet sig fra kulturgeografien,
og har som sådan et stærkt præg af regionsvidenskab
for de extraeuropæiske områder. I sin
start var faget fysisk knyttet til Nationalmuseets Etnografiske
Samling, et forhold der har støttet såvel
empiriske som komparative aspekter af den materielle
kulturs økologiske og historiske betingelser.
Metodisk tilvejebringes de etnografiske data ved
deltagerobservation i feltarbejdssituation, hvor der
lægges vægt på at overskue sammenhængene mellem
de forskellige analytiske aspekter (f.ex. de økonomiske,
politiske og symbolske).
Etnografien har gennem en stadig fokusering på
helhed og integration i samfundslivet udviklet sin
selvstændige teoribygning på en række grundlæggende
spørgsmål såsom historie og økologi, økonomi
og politik, socialstruktur og verdensopfattelse.
Etnologisk analyse udgør det næste vigtige perspektiv,
hvor tværkulturelle og sammenlignende studier
af forskellige samfunds kulturelle udtryksformer
danner grundlaget for en systematik hvad angår
klassifikation af kulturer samt teorier om samfundsformernes
udvikling og betingelser.
Mest omfattende betegner Antropologien den almene,
teoretiske og generaliserende disciplin om
mennesket underlagt visse fælles betingelser, men
med et potentiel for alternativ adfærd og tænkning,
et forhold, der har haft betydning for udviklingen af
ideale samfundsmodeller.
Antropologiens udgangspunkt var de små lokalsamfund
og fremmede civilisationer, men som følge
af lokalkulturernes historiske integration og underordning
i nationale og globale systemer må de nu
mere anskues som subsystemer, etniske grupper eller
erhvervsbestemte klasser, hvis interaktion med den
moderne stat og verdenssystemer kræver indgående
analyser.
Denne udvikling er medført, at Antropologien
med udgangspunkt i sin oprindelige metode også har
vendt sig mod studiet af visse sider af det danske
samfund, ligesom regionale områdestudier har laet
fornyet relevans.
I 1981 har liere af instituttets medarbejdere været
ude på feltarbejde, dels for at begynde nye projekter,
dels for at supplere tidligere forskning.
Instituttets videnskabelige medarbejdere:
Lektor, mag.scient. Peter Aaby (fra 1. august 1981),
kandidatstipendiat, mag.scient. Inger Wolfhechel
Boesen, seniorstipendiat, mag.scient. Asger Christensen,
docent, dr.phil. Niels Fock, lektor Jonathan
Friedman, Ph.D., ekstern lektor, mag.scient. Michael
Harbsmeier, ekstern lektor, mag.scient. Finn
Kjærby, lektor, mag.scient. John Liep, kandidatstipendiat,
mag.scient. Stig Toft Madsen, kandidatstipendiat,
mag.scient. Nils Finn Munch-Petersen, lektor,
fil.lic. Ake Norborg, ekstern lektor Karen Fog
Olwig, Ph.D., lektorvikar, mag.scient. Poul Gustav
Pedersen, kandidatstipendiat, mag.scient. Michael
Vinding (indtil 1. december 1981), lektor, Michael
A. Whyte, Ph.D., lektor Susan Reynolds Whyte,
Ph.D.
3. Forskningsoversigt:
Peter Aaby: Peter Aaby beskæftiger sig for tiden med
sundhedspolitik i udviklingslande og Guinea-Bissau's
sociale udvikling.
Inger Woljhechel Boesen. Projektet er en fortsættelse af
et feltarbejde, som blev udført mellem september
1977 og september 1978 i Kunarprovinsen, Østafghanistan,
blandt Pashtuner. Undersøgelsens formål
er studiet af kvindernes situation og vilkår i familien
og det større samfund og eventuelle ændringer heri.
På den ene side analyserer projektet kvindens
strukturelle placering i et stammesamfund domineret
af patrinlineær descent-ideologi og idealer om
mandlig dominans. På den anden side omhandler
projektet kvindernes egen kultur og ideologi i relation
til Pashtunsamfundets dominerende ideologiske
systemer (Pashtunernes uskrevne stammemæssige
normsystem, »Pashtunwali«, og religionen, islam).
Fælles for begge ideologiske systemer er forestillinger
om mandlig overlegenhed og afsondring af kvinderne
i en familie overfor omverdenen, først og fremmest
mænd udenfor familien. Ideerne om afsondring
eller tilsløring, udgør /wr</a/(-institutionen. Projektet
sigter bl.a. mod en beskrivelse og analyse af kvindernes
tilværelse, både socialt og materielt, indenfor
purdah, deres opfattelse af deres situation og deres
reaktioner på den, samt den kulturelle og samfundsmæssige
betydning af purdah og kønsrolleopfattelserne
blandt Pashtunerne.
Analysen af denne problemstilling har indtil videre
været præsenteret som delresultater i form af en
række større og mindre arbejder. Det er hensigten, at
Universitetets årbog 1981
analysen af materialet skal munde ud i en samlet
monografisk fremstilling, som Jeg p.t. arbejder på.
Asger Christensen: Projektet ligger i forlængelse af et
feltarbejde foretaget inden for perioden august 1977
til januar 1979 blandt pashtuner i Kunar i det nordøstlige
Afghanistan. Udover en generel etnografisk
beskrivelse af de kulturelle og samfundsmæssige forhold
i undersøgelsesområdet er projektets hovedelement
en undersøgelse af den økonomiske og politiske
organisations samt klassestrukturens transformation.
Både i og uden for Kunar lever pashtunerne i et
stammesamfund, der på lokalplan kan variere fra
udpræget egalitære til mere hierarkiske feudale former.
Undersøgelsen af ændring og transformation er
derfor lagt an som en historisk analyse af de mekanismer
og processer, der har skabt denne organisatoriske
variation. I denne forbindelse søges følgende
anlytiske dimensioner inddraget:
1.De organisatoriske elementer, der definerer
stammesamfundets grundlæggende funktionsmåde
og dermed den dynamik, som under skiftende betingelser
har frembragt den organisatoriske variation
på lokalplan.
Da der historisk har været tale om udviklingsforløb
som har resulteret i en øget hierarkisering og om
andre forløb som har reduceret allerede etablerede
hierarkier, kan ingen af de eksisterende lokale organisationsformer
uden videre tages til indtægt som
den »oprindelige« organisatoriske form, der definerer
systemets dynamik, og som de forskellige varianter
er udviklet fra. I stedet søges det lokale stammesystems
grundlæggende funktionsmåde og dynamik
bestemt ud fra elementer, der er tilstede i alle dets
empiriske varianter, og som definerer den modsætning
af spænding mellem lighed og hierarki, der muliggør
både evolutionære og devolutionære udviklingsforløb.
2. De forhold, der på forskellige tidspunkter har
defineret den bredere ramme som stammesystemet
har fungeret inden for, og som dermed har udgjort
de skiftende betingelser for at dets dynamik har
frembragt forskellige konkrete organisationsformer.
Blandt disse forhold synes specielt tre typer af »ydre
« betingelser at være væsentlige;
A. Varierende økologiske forhold som har skabt
forskelligartede betingelser for produktionsforøgelse
og befolkningstilvækst.
B. Den voksende og/eller ændrede integration i
det nationale og internationale marked, som har haft
konsekvenser for formerne for forbrug og investering
på lokalplan.
C. Den afghanske statsmagts langvarige og forskelligartede
forsøg på at udvide og konsolidere sin
politiske og administrative kontrol, hvilket har skabt
skiftende betingelser for magtkampen på lokalplan.
og dermed for etableringen eller opretholdelsen af
lokal politisk dominans og ressourcekontrol.
Analysen af denne overordnede problemstilling er
endnu ikke afsluttet.
Niels Fock. Niels Fock har beskæftiget sig med flere
forskellige emner indenfor Latinamerikas antropologi.
Han har omarbejdet og uddybet en generel introduktion
til Chaco-områdets mytologi, så den kunne
indlede et bind om de argentinske Mataco i University
of California's serie om Folk Literature of the
South American Indians. I forbindelse med Louisiana
Museets udstilling El Dorados Guld har han analyseret
betingelserne for høvdingedømmets opståen
og dermed statens oprindelse i Colombia.
Materiale indsamlet under det sidste feltarbejde
hos Canarindianerne i Ecuadors højland er blevet
bearbejdet især med henblik på den politiske struktur
og forholdet mellem Kirke og Stat.
Det sidstnævnte emne har dog måttet afvente en
begrebsmæssig afklaring af rent teoretisk karakter,
som har optaget hovedparten af tiden og som er blevet
integreret i den videregående undervisning, nemlig
kommunikations-perspektivets anvendelighed i
antropologien specielt som udtryk for politisk kontrol.
I bestræbelserne på at etablere en samlet begrebsmæssig
ramme for magtrelationer og former for
kommunikation opfattet som h.h. indhold og udtryk
for social kontrol og med hvert sit analytiske paradigme,
er der allerede taget de første skridt mod en
mere hensigtsmæssig fremstilling af Canarindianernes
samfundsliv, men projektet vil forhåbentligt også
føre til mere almene teoretiske konklusioner.
Jonathan Friedman. Jonathan Friedman har i det sidste
år
1. fortsat tidligere påbegyndt udforskning af regionale
systemer i Oceanien med hovedvægten lagt
på dominansstrukturer og religiøse former og deres
historisk bestemte sammenkædning i ændringsprocessen,
hvor der har været focuseret på forholdet
mellem lokale magtstrukturer og indførelsen af kristendommen.
2. arbejdet på en bog, Open systems and closed
minds, der omhandler aktuelle problemstillinger i
antropologisk teori; den er næsten færdig (udg. af
Cambridge University Press).
3. forberedt en lille bog med en kritisk fremstilling
af symbolantropologien i samarbejde med professor
B. Kapferer (Adelaide).
4. ledet et projekt med Kajsa Ekholm om antropologiske
synspunkter på det kriseramte Europa, med
hovedvægten lagt på Skandinavien.
Michael Harbsmeier. Michael Harbsmeier, der i hele
1981 har været ansat som ekstern lektor i teorihistorie
ved instituttet, har i det forløbne år under overDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 193
skriften »Verdenssystemernes Mentalitetshistorie«
først og fremmest beskæftiget sig med de billeder og
forestillinger om anderledes og fremmede samfund
og kulturer, der kommer til udtryk i den tidlig-moderne
europæiske rejselitteratur. Michael Harbsmeier
er ved at forberede en grundigere analyse af tidligmoderne
tyske rejsebeskrivelser som »mentalitetshistoriske
kilder«. Formålet med dette arbejde er dels
at l})idrage til en mere teoretisk afklaring af rejsebeskrivelsernes
status som genre, dels at afklare nogle
centrale spørgsmål om antropologiens (for-)historie i
det 16. og 17. århundrede, men også at afprøve en
hypotese om, at en given kulturs totalhushold afbilleder
og forestillinger om anderledes kulturer og
samfundstilstande i »det fjerne« (eller i fortiden eller
fremtiden) kan sige noget afgørende og væsentligt
om den kultur og den »mentalitet«, der frembringer
disse billeder og forestillinger.
Finn Kjterby. Projektets titel: Udvikling af oksemekanisering
og blandet landbrug i agro-pastorale områder i
Tanzania, med »case« studier fra Hanang og Tarime
distrikterne.
Baggrund. Store dele af det halvtørre Central- og
Nardtanzania er karakteriseret ved et landbrugssystem,
der kan betegnes som agropastoralt og som
iøvrigt i varierende former også findes i Central- og
Vestafrika. Agro-pastoraliseren er et system, der kombinerer
planteavl med ekstensiv kvægavl. Der er
økonomisk komplementaritet mellem agerbrugs- og
kvægproduktionen i husholdsproduktionen, men ingen
organisk integration mellem de to produktionsgrene
på det tekniske produktionsniveau.
1 Tanzania indebærer dette en ekstensiv jordudnyttelsesform,
som i forbindelse med befolkningsvæksten,
tvangsindflytningen af bondebefolkningen i
kompakte landsbyer og en udvidet og mere permanent
udnyttelse af jorden til planteavl har medført
øget konkurrence om jorden og næringsstofler mellem
planteavl og kvæghold med overgræsning, erosion
og faldende udbytter fra agerbrugs- og kvægavisproduktion
til følge.
Landsbyudviklingen i Tanzania, d.v.s. tvangsflytningen
af spredtliggende bondehushold ind i kompakte,
region-planlagte »udviklingslandsbyer« med efterfølgende
juridisk registrering af disse som produktions-
og marketingkooperativer, repræsenterer et afgørende
brud med tidligere jordudnyttelsessystemer,
kontrol over produktionsmidler og arbejdskraft, og
former for produktion og varecirkulation. Nogel af
de mere vigtige konsekvenser af landsbyudviklingen
synes at være: intensivering af jordudnyttelsen; øget
arbejdsintensitet; etableringen af »economic of scale
« m.h.t. udviklingen af den sociale og økonomiske
infrastruktur; forbedring af vareoplagring, regnskabskontrol
og transport; øget forsyning med import
til agerbruget; øget kontrol med det markedsførte
produkt; øget konsulenttjeneste, overvågning
og kontrol med produktionsprocesser; ændrede former
for kontrol over produktionsmidlerne; og endelig
bedre muligheder for at forhindre diflerentieringsprocessen
blandt bønderne.
Landsbyloven (The Villages and Ujama Villages
Aet' 1975) regulerer dels forholdet mellem landsbyerne
og staten inclusive de relevante statslige handels-
og produktionsorganisationer og banker, dels
den interne styring af landsbyerne, hvor loven bl.a.
åbner mulighed for at den valgte landsbyregering
identificerer, planlægger, finansierer og udfører egne
udviklingsprojekter. På trods af de interne styringsog
udviklingsmuligheder som landsbyerne har fået,
er der ligeledes en klar tendens i retning af, at staten
via regions-, distrikts- og landsbyregeringsniveau
forsøger direkte at planlægge landsby- og husholdsproduktionen
og at opnå direkte kontrol med produktionsprocessen.
Formålet med forskningsprojektet. Formålet med
forskningsprojektet er at dokumentere og analysere
de ovenfor skitserede processer med henblik på at
undersøge mulighederne for en teknisk udvikling af
oksemekanisering og blandet landbrug i landsbyerne,
hvor en organisk integrering af kvæg og planteavl
kunne udvikles i retning mod brug af kvæg- og naturgødning,
græsmarksbrug og staldfodring af kvæg.
En omfattende og effektiv oksemekanisering vil medføre
øget arbejdsproduktivitet, medens en udvikling
af blandet landbrug vil medføre jordkonservering,
øgede markudbytter af øget udbytte af mælk, kød og
gødning fra kvæget.
Det andet formål er at undersøge landsbyorganisationens
socio-økonomiske og politiske potentiel
som producentkooperativ med hensyn til landsbyernes
kapacitet og muligheder for at identificere, planlægge,
finansiere og udføre ændringer og udviklingsprogrammer
relateret til ovennævnte tekniske udvikling.
Det tredie formål er at undersøge potentiellet for
at udvikle produktions specialisering og vareudveksling af
produktionsmidler og forbrugsgoder såvel indenfor som
mellem landsbyerne i deres kapacitet af marketingkooperativer,
og mellem landsby og landbrugssektoren
og andre sektorer på lokalt og nationalt plan.
For det fjerde at undersøge konsekvenserne af og
potentiellet i de nye statsligt styrede ejendoms- og
kontrolformer, som synes at være en væsentlig faktor
af statens udviklingsstrategi. Konsekvenserne vedrører
specielt problemet med bureaukratisk kontrol og
indblanding ovenfra i et modsætningsforhold til demografisk
landsbykontrol og ligeledes den passive og
indirekte modstand på husholds- og landsbyniveau
imod central kontrol som kan spores og som har vist
sig at kunne underminere opnåelsen af udviklingsmål.
Udviklingen af dette modsætningsforhold far såle194
Universitetets årbog 1981
des betydning for, på hvilken måde potentiellet for
en nødvendig statslig rationel planlægning kan kombineres
med de politiske fordele og produktionsmæssige
intentiver, der ligger i en effektiv lokal demokratisk
styring.
John Liep. I december vendte John Liep hjem efter
otte måneders feltophold i Milne Bay Provinsen, Papua
New Guinea. Her opholdt John Liep sig dels på
øen Rossel, østligst i provinsen - hvor han også havde
udført forskning i 1971-73. Dels foretog John Liep
nogle rejser til andre øer i området. Omkring begyndelsen
af 1981 færdiggjorde han en artikel om fremstilling
af og handel med halskæder af muslingeskal
på Rossel og nærliggende øer i Louisiade-øhavet.
John Liep har skrevet et konferenceforedrag om Rossels
kolonihistorie, med særligt henblik på de forandringer
i det sociale liv og i udviklingssystemet, som
koloniseringen har medført. Dette foredrag blev
holdt på den anden Kula-konference på University
of Virginia i U.S.A. i juni, hvor John Liep deltog.
Derudover har han arbejdet med analysen af materiale
fra Rossel, der især har drejet sig om de betalinger,
der foretages efter dødsfald. Han har søgt at
fastslå deres stilling i forhold til det øvrige udvekslingssystem
og deres funktion i forhold til den sociale
struktur. Dette materiale forventes foreløbig fremlagt
i form af en artikel.
Stig Toft Madsen. I september 1981 påbegyndte Stig
Toft Madsen - som en del af sin forskning - et planlagt
feltstudium i Indien, hvor retssystemets betydning
i det indiske lokalsamfund undersøges. Feltstudiet
afsluttes i løbet af sommeren 1982.
Nils Finn Munch-Petersen. Nils Finn Munch-Petersen
har i årets løb beskæftiget sig med udarbejdelsen af
en monografi omhandlende øriget Maldiverne. Projektet
omfatter en beskrivelse af såvel de samfundsmæssige
som naturgivne aspekter og ventes færdiggjort
i slutningen af 1982.
Åke Norborg. I årets løb har Åke Norborg påbegyndt
et større projekt, som det er meningen skal lede frem
til et generelt arbejde om afrikanske musikinstrumenter.
Arbejdet skal bl.a. omfatte forskellige instrumenttypers
spredning, anvendelsesmuligheder
og kulturhistorie. Arbejdet er baseret på en gennemgang
af tilgængeligt etnografisk materiale samt de
samlinger af afrikanske instrumenter, som findes på
skandinaviske museer. Foruden det generelle arbejde
vil Åke Norborg udarbejde detaillerede kataloger
over forskellige museers instrumentsamlinger. Foreløbig
er samlingerne i Etnografisk Museum i Oslo og
Musikhistorisk Museum i København samt en stor
del af samlingerne på Nationalmuseet i København
samt en stor del af samlingerne på Nationalmuseet i
København blevet gennemgået og typologiseret.
Endvidere forbereder Ake Norborg en udstilling af
Musikhistorisk Museums afrikanske instrumenter.
Udstillingen afholdes i København sommeren 1982.
Karen Fog Olwig. Karen Fog Olwig studerer fortsat
slave/plantagesamfundets historisk-antropologiske
udvikling op til nutidens neokolonialistiske turismebaserede
samfund i Vestindien. Hun har især beskæftiget
sig med den tværnationale samfundsstruktur,
der opstår, når et lokalsamfund mister sit økonomiske
fundament og en stor del af befolkningen må
emigrere for at søge lønarbejde. Gennem et vestindisk
case study udforskes det netværk af økonomiske
og sociale relationer, som forbinder emigranterne i
Storbritannien, Nordamerika og Jomfruøerne med
slægtningen på hjemøen. Disse relationer på familiemæssige
forpligtelser, som involverer økonomisk
støtte fra emigranterne, sociale ydelser fra slægtningene
på hjemøen, og binder de to parter i et gensidigt
afhængighedsforhold. Undersøgelsen udforsker,
hvorledes dette globale netværk af relationer påvirker
dels det fragmenterede lokalsamfund, dels emigranterne,
som ofte lever en marginal tilværelse som
billig arbejdskraft i vestlige samfund.
Poul Guslav Pedersen. Poul Gustav Pedersen har i 1981
været ansat som adjunktvikar ved instituttet. I dette
tidsrum har hans forskningsindsats været rettet mod
to områder, 1. den antropologiske profession og fagetik
i forbindelse med turisme, og 2. indisk historisk
antropologi med særligt henblik på enkebrændingens
socialhistorie. Hvad dette sidste område angår,
har der især været arbejdet med den hypotese, at
kolonial juridisk kodificering og social mobilitet i kastesystemet
har været afgørende for det voldsomme
opsving i enkebrændingernes antal i begyndelsen af
1800-tallets Bengalen. Et andet aspekt af enkebrændingens
historie er udviklingen af en teori til forklaring
af fænomenets opståen. Det er muligt at se betydningsfulde
modsætninger i centraliserede politiske
systemers måde at klare arvefølgen på. Således
synes leviratet at være ophavet til megen uklarhed
om succession.
Michael Vinding. I de første tre måneder af 1981 var
Michael Vinding på feltarbejde hos Thakalierne i
Nepal. Efter sin hjemkomst fortsatte han bearbejdelsen
af sit Thakali-materiale indsamlet i Nepal i 1972,
1975-77, 1978 og 1980-81. Ved udgangen af 1981
forelå første udkast til en monografi om 1 hakalierne.
Ved siden af arbejdet med Thakali monografien
skrev Michael Vinding endvidere en artikel om 1 hakaliernes
dødeceremonier.
Michael A. Whyte. I de senere år har flere demografer
søgt al forstå befolkningstilvæksten i den tredie verDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 195
den ved at undersøge forskellige folkeslags egne
holdninger til børn, familie og arbejdsprocesser. Interessen
har især været rettet mod familiens sociale
og økonomiske sammensætning, som ofte er meget
forskellig fra det, vi kender i vesten. Michael Whytes
egen forskning bygger videre på dette problem ved
at fremhæve ikke blot den økonomiske rationalitet,
der ligger bag store og børnerige familier, men også
de ideologiske præmisser der gælder. På basis af et
indsamlet feltmateriale fra Østafrika har Michael
Whyte søgt at vise, hvordan forestillinger om klan og
slægtskab spiller med i et folks opfattelse af dets egen
demografiske situation, således at mange børn opfattes
ikke som en trussel men som en fordel. Forskningsresultater
er blevet præsenteret i foreløbig form
på 41st Annual Conference of the Society for Applied
Anthropology, Edinburgh University, i april
(Whyte 1981).
Ud over den demografiske forskning, som Michael
Whyte arbejder videre med har han også beskæftiget
sig med analysen af et andet etnografisk materiale
fra den omtalte feltforskning. Han har, sammen
med Susan Reynolds Whyte, søgt at gøre rede for
nogle forskelle i verdensopfattelse hos to Luyia-talende
folk fra henholdsvis Uganda og Kenya (Whyte
og Whyte 1981).
Susan Whyte. Forskningsopgaver: Medicinsk pluralisme,
kønsforhold og kønsopfattelser, Østafrika.
Susan Whytes forskning omkring medicinske systemer
i Afrika hviler på en langvarig interesse for
opfattelser og behandling af ulykker, som var emnet
for hendes doktordisputats. I publikation 48 og 50
har hun placeret data fra et tidligere feltarbejde i
østlige Uganda i en aktuel analyseramme. Der vises,
hvordan den lokale Nyole-behandling af sygdom
passer sammen med brug af nationale »moderne«
sundhedsfaciliteter som klinikker og hospitaler.
Fremstillingerne relaterer sig til litteraturen om medicinsk
pluralisme, d.v.s. tilstedeværelse af forskellige
alternative medicinske systemer og traditioner indenfor
samme samfund.
Analysen af Nyole materialet viser historiske ændringer,
ikke bare i forbindelse med udvikling af nationale
medicinske faciliteter, men også gennem
fremkomst af nye typer »traditionelle« helbredere,
nye metoder og styles i helbredelse, og ny »afrikansk«
medicin (som akkumulatorsyre).
Kønsforhold og kønsopfattelse er en anden vedvarende
forskningsinteresse. I publikation 50 bruges
der nogle data fra østlige Uganda til at vise, hvordan
en bestemt opfattelse af kønnenes forhold til hinanden,
deres relative betydning og rettigheder, er bekræftet
gennem fortolkning og behandling af
ulykker.
Feltarbejde i Bunyole (1969-71) og Marach
(1978-79) har givet grundlag for en sammenligning
mellem to Luyia-folk, hvor det ene lever som bønder
i Uganda og det andet som arbcjdsmigranter i Kenya.
Publikation 51 (fælles med M.A. Whyte) er en
beskrivelse og analyse af forskelle i verdensopfattelse
hos de to grupper.
Publikationer:
Peter Aaby
Søren Hvalkof und Peter Aaby: Ist Gott Amerikaner?
424 s., Lamuv Verlag, 1980.
- and Peter Aaby: Is God an American? An Anthropological
Perspective on the Missionary Work of
the Summer Institute of Linguistics, 192 p. IWGIA/
International, Copenhagen, 1981.
Peter Aaby, Jette Bukh, Lars Smedman e Arjon
Smits: Manual para o trabalho de saude de base
em Bandim 1. Mimeo, Bissau, 1980.
- Jette Bukh, Lars Smedman e Arjon Smits: Manual
para a equipa movel de nutricao e saude. Mimeo,
Bissau, 1980.
- Jette Bukh, Ida Lisse, Arjon Smits: Measles vaccination
and child mortality, Lancet, 2, 93, 1981.
- Jette Bukh, Ida Lisse, Arjon Smits, Lars Smedman,
Ollejeppsson and Anders Lindeberg: Brestfeeding
and measles mortality in Guinea-Bissau.
Lancet 2, 1231, 1981.
- Jette Bukh, Ida Lisse and Arjon Smits: Child
Mortality in Guinea-Bissau: Malnutrition or
Overcrowding? 477 p., Institute of Anthropology,
Copenhagen, 1981.
Inger Woljhechel Boesen
»Conflicts of Solidarity in Pashtun Women's Lives«.
Acc. til udgivelse i antologi udgivet af Centralinstituttet
for Nordisk Asienforskning, København,
over seminaret »Kvinder i islam« 1979. Udkommer
1982.
Anmeldelse af A. Janata: »Schmuck in Afghanistan
«, samt Beck & Keddie eds.: »Women in the
Muslim World«. Begge i ACTA Orientalia, 1982.
Asger Christensen
Stammesamfund og statsmagt — Pashtunerne i Afghanistan.
Jordens Folk, 16. årg. nr. 3. 1981.
Anmeldelse af Charpentier: »Afghanistan mellem
Mekka og Moskva«. Mellemfolkeligt Samvirke
1980. I: Antropologiska Studier nr. 32, 1981.
Afghanistan: Krigsforbrydelser og sovjetisk aggression.
Politisk Revy nr. 402, juni 1981.
Niels Fock:
In forme sobre el Viaje de Vestigacion Etnogråfica
Danesa a los Indios Canari de Ecuador. Revista
del Instituto Aznayo de Folklore vol. 7, Cuenca
1981.
Præsten i Juncal. Jordens Folk vol. 16,1. 1981.
Høvdingedømmerne i Colombia - staten i svøb:
Louisiana Revy, årg. 22,1. 1981.
196 Universitetets årbog 1981
Ethnicity and alternative Identification: an example
from Canar. - p 402-19 i Whitten (Ed): Cultural
Transformations and Ethnicity in Modern Ecuador.
Urbana 1981.
»Introduction« - 40 pp. - and »Mythological texts«
- 148 p. - in Wilbert (Ed): Folk Eiterature of the
Mataco Indians. Latin American Studies UCLA
Los Angeles. In press - 82.
Jonathan Friedman
Notes on structure and history in Oceania. Folk
81/82.
Catastrophe and continuity in social evolution in
Renfrew (ed) Explanation in Archaeology, Academic
Press N.Y. 1981.
Paranoid Materialism (extended version) Dialectical
Anthropology 1981 (Winter).
Semantic and Syntactic Structures - ms. submitted
for publication.
Michael Harbsmeier
Rejsebeskrivelser som mentalitetshistoriske kilder. I:
Stofskifte. Bulletin for Antropologforeningen i Danmark,
nr. 7. 1981, pp. 1-25.
The Savage and the Child. A Review of: Hallpike.
The Foundations of Primitive Thought. 17 pp.
Udkommer i Ethnos 1982.
Vilde billeder. En anmeldelse af Bernadette Bucher,
La Sauvage aux seins pendants. I: Antropologiske
Studier nr. 32, 1981, pp. 21-31.
Historie og Antropologi. I: Den Jyske Historiker nr. 21,
1981, pp. 59-75.
Reisebeschreibungen als mentalitåtsgeschichtliche
Quellen. Voriiberlegungen zu einer historisch-anthropologischen
Untersuchung friihneuzeitlicher
deutscher Reisebeschreibungen. Stencil, oktober
1981, 48 pp.
Finn Kjær by
The Development of Comprehensive Ox-Mechanization
and Mixed Farming in Agro-Pastoral
Areas of Tanzania — The impact and potential of
villagezation in agropastoral areas of Tanzania
with case studies from Hanang district. Centre for
Development Research Papers D. 81.9. May 1981
(7 pages). Upubliceret.
The Development of Comprehensive Ox-Mechanization
and Mixed Farming in Agro-Pastoral Areas
of Tanzania, with Case Studies from Hanang
and Tarime Districts. Centre for Development
Research (28 pages). Upubliceret.
On the Origins of Women Subordination in Classless
African Societies. Stofskifte - Bulletin fra Antropologforeningen
i Danmark, København 1981
(24 sider).
John Liep
Under udgivelse. Ranked exchange in Yela (Rossel
Island). In: The Kula: New perspectives on Massim
exchange. |. & E. Leach, eds. Cambridge. In
press.
The workshop of the Kula. Production and tråde of
shell necklaces in the Louisiade Archipelago, Papua,
New Guinea. Folk 23, 1982.
Nils Finn Munch-Petersen
»Maldiverne. Dagligdag, kunsthåndværk og fremmede
impulser« i CRAS, 1981, XXVIII, s. 34-47.
»The Maldives. History, social structure, trådet and
art«, i: OCMOIG Bulletin, Brussel. Ca. 30 s. Forventes
at udkomme februar 1982.
Åke Norborg
Some Preliminary Notes on Malagasy Musical Styles.
I. Folk 1981, 15 s.
Karen Fog Olwig
National Parks, Tourism and Local Development: A
West Indian Case. Human Organization 39 (1):
22-31. 1980.
Vestinderne — fra dansk slaveri til amerikansk masseturisme.
København, Skarv Naturforlag, Serie i
Folk og Kulturer. 1980.
Finding a Place for the Slave Family: Historical Anthropological
Perspectives. Folk 23.
Nye (og gamle) angrebsvinkler i kolonihistorie:
Vestindien. Fortid og Nutid, bind 29 (2): 242-254.
Poul Gustav Pedersen
Penge er ikke alt. Om Ramkrishna Mukherjess bog
»The rise and fall of the Fast India Company«.
Udkommer i Stofskifte, Bulletin fra Antropologforeningen
i Danmark.
Antropologi og turisme. En videnskabsetisk skitse.
Manus.
Hamlet og enkebrænding. Om leviratets indre modsigelser
og om en ekstrem måde at komme dem
ved på. Manus.
Enkebrænding og social mobilitet. Manus.
Arv, enker og forbrydelser i Bengalen. Manus.
Bengalsk ild eller enkebrænding i Bengalen. Manus.
Michael Vinding
The Thakalis as buddhists: A closer look of their
death ceremonies. (33 sider).
Michael Whyte
Clans, culture and the rationality of large families: a
discussion of some determinants of fertility in Fast
Africa. mss. på 25 s. læst ved 4lst Annual Meeting,
Society for Applied Anthropology, Edinburgh,
april 1981.
With Susan R. Whyte. Cursing and pollution: supernatural
styles in two Luyia-speaking groups.
Forthcoming in FOLK, vol. 23.
Susan Reynolds Whyte
The bases of medical pluralism in Fast Alrica: 1 he
Nole case. Paper presented at the Meetings of the
Society for Applied Anthropology.
Men, Women and misfortune in Bunyole. Man vol.
16, no. 3.
Penicillin, battery acid and sacrilice: cures and
causes in Nyole medicine. Manuscript.
With M A. Whvte. Cursing and pullution: supernaDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 197
tural styles in two Luyia-speaking groups. Forthcoming
in FOLK, vol. 23.
G as tefo re læsninger:
Dr. GeofTrey Benjamin (A.N.U., Canberra, Australien)
emne: The Theory of Religion in Southeast
Asia.
Professor Richard Ellis (U. of New Mexico,
U.S.A.), emne: Problems in American Indian history
and historiography.
Professor Abraham Rosman (Columbia University,
U.S.A.) Professor Paula Rubel (Barnard College,
U.S.A.). Fælles emner: 1. Social structures and systems
of exchange in Melenesia. 2. Potlatch and
structural transformation on the Northwest Coast.
Dr. Fiona Wilson (C.U.F., København), emne:
The generation of commodity production in an Andean
province during the 19th century.
Medlemskab af eller sekretærvirksomhed for organer, udvalg,
kommissioner, »lærde selskaber«, m.m. udenfor universitetet
Asger Christensen. Deltagelse i udvalg vedrørende
Mellemøstligt Områdestudium.
Poul Gustav Pedersen. Medlem af bestyrelsen for
Antropologforeningen i Danmark.
Susan Reynolds Whyte. Medlem af bestyrelsen for
Etnografisk Forening.
Censorvirksomhed:
Jonathan Friedman. Censor ved institut for Etnografi,
Århus Universitet.
Susan Reynolds Whyte. Censor ved institut for Etnografi,
Århus Universitet.
Studierejser og studieophold:
Inger Wolfhechel Boesen. Studierejse og supplerende
feltarbejde blandt afghanske flygtninge i Nordvestgrænseprovinsen,
Pakistan, fra midten af februar til
slutningen af marts 1981.
Asger Christensen. Supplerende feltarbejde blandt
afghanske flygtninge i North West Frontier Province
i Pakistan fra midten af februar til begyndelsen af
april 1981.
Niels Fock. Bevilliget forskningsophold for maj måned
på San Cataldo, Italien til en gennemarbejdning
af kommunikations-perspektivets anvendelighed i
antropologien.
Nils Finn Munch-Petersen. Forskningsrejse til Sultanatet
Oman og Den Arabiske Republik Yemen med
henblik på studier over tidlig kontakt mellem Sydarabien
og Sydasien. December 1980 - januar 1981
linancieret af Centralinstitut for Nordisk Asiensforskning
og Statens Humanistiske Forskningsråd.
Forskningsrapport til samme.
Forskningsrejse til London omfattende studier af
sydasiatisk, specielt maldivisk og sydøstasiatisk
kunst og redskabskultur i Museum of Mankinds magasiner.
7. september-13. september.
Karen Fog Olwig. Feltarbejde på Nevis, Vestindien,
december-januar, 1980-81. Støttet af Forskningsrådet.
Emne: Børns rolle i migration.
Deltagelse i kongresser, konferencer o.lign.:
Asger Christensen. Statens Humanistiske Forskningsråds
tværfaglige konference: Dansk Mellemøstenforskning,
Sandbjerg, 8.-10. april 1981.
Michael Harbsmeier. Deltaget i »Symposium om Socialantropologi
og Nordisk Middelalder«, Aalborg
13.-14. maj 1981.
John Liep. Deltaget i »1981 Kula Conference«,
University of Virginia, Chariottesville, Va., U.S.A.
Frelagde: »A civilising influence«. The colonial
transformation of Rossel Island society.
Susan Reynolds Whyte. Deltaget i Meetings of the
Society for Applied Anthropology, Edinburgh, April
1981.
Michael A. Whyte. Deltaget i Meetings of the Society
for Applied Anthropology, Edinburgh, April
1981.
Gæsteforelæsninger m.v.:
Inger Wolfhechel Boesen. »Studies of Pakhtun Women's
Situation and Ideology«, Socialantropologisk Institut,
Bergens Universitet, 27.11. 1981.
Asger Christensen. »Lokalsamfund og politisk udvikling
i Afghanistan«. Etnografisk Forening. Århus
17. september 1981.
Jonathan Friedman. Gæsteprofessor i Australien,
University of Adelaide. August — november 1981.
Gæsteforelæsninger ved Australian National University,
september 1981.
Gæsteforelæsninger ved University of Sydney, november
1981.
Nils Finn Munch-Petersen. Gæsteforelæser ved »Internordisk
arkæologisk fællesseminar« over handel
og statsdannelse i Det Indiske Ocean. 1. oktober.
Michael A. Whyte. Gæsteforelæser ved Selskabet for
Filosofi og Psykologi 5. marts 1981 over emnet antropologi
og den demografiske transition.
Susan Reynolds Whyte. Folkeuniversitetskursus om
medicinsk antropologi. Psykistrisk Forskerkursus
HL
Institut for Social Medicin: Sundhedsudvikling i
u-lande, seminar.
A.O.F.-kursus om kvinder i andre kulturer.
Kursus for DANIDA-eksperter ved Hornbækhus.
Universitetets årbog 1981
Redaktions- og rejereevirksomhed:
Inger Wolfliechel Boesen. Deltaget som etnografisk konsulent
ved optagelsen af reportagefilmen »Drømmen
om Ære og Land«, om de afghanske flygtninges situation,
i forbindelse med studieophold i Nordvestpakistan
i februar-marts. Filmen blev produceret for
TV-Aktuelt af Palle Rasmussen og vist i Danmark
27. april 1981. Sammen med seniorstipendiat Asger
Christensen.
Asger Christensen. Sammen med Inger Boesen deltaget
som etnografisk konsulent ved optagelsen af
reportagefilmen »Drømmen om Ære og Land« om
de afghanske flygtninges situation, i forbindelse med
studieophold i Nordvestpakistan i februar-marts.
Filmen blev produceret for TV-Aktuelt af Palle Rasmussen
og vist i Danmark 27. april 1981.
John Liep. Medredaktør af tidsskriftet Jordens Folk.
Poul Gustav Pedersen. Medredaktør af Stofskifte -
bulletin for Antropologforeningen i Danmark.
Michael A. Whyte. Medredaktør af tidsskriftet Jordens
Folk.
Susan Reynolds Whyte. Redaktør af FOLK.
Åke Nor bor g
2: Institut for Kultursociologi
Stab:
2 professorater (under besættelse), 8 lektorer, 4 eksterne
lektorer, I seniorstipendiat, 4 kandidatstipendiater,
2 adjunkt-vikarer, 8 undervisningsassistenter,
4i/2 TAP-stillinger, I EFG-elev.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er en integreret videnskab om
mennesket, samfundet og kulturen. Specielt karakteristisk
er derfor den tværvidenskabelige, komparative
og historisk funderede tilgang i analysen af en
række problemstillinger.
Selvom kultursociologiens faglige målsætning,
identitet og substans er bestemt af, at der tages udgangspunkt
i metoder, begrebs- og teoridannelser indenfor
fagområderne sociologi, socialpsykologi og
socialantropologi er det ikke destomindre karakteristisk,
at kultursociologien netop udviser en bestræbelse
på at overskride de traditionelle samfundsvidenskabelige
og humanistiske disciplinopdelinger.
Som en generel karakteristik kan endvidere anføres,
at der arbejdes med problemstillinger på både
makro- og mikroniveau. Det er endvidere karakteristisk,
at forskellige genstandsområder (eksempelvis
klasse- og lagdeling, udviklingsprocesser, familiestrukturer,
personlighedsdannelse) belyses i forskellige
samfundstyper (ikke-industrialiserede samfund,
samfund repræsenterende forskellige grader af
og former for industrialisering og industrialiserede
samfund) i et bredt komparativt, helhedsbetragtende
og historisk perspektiv.
Som det fremgår af ovenstående er det samlede
forskningsområde særdeles bredt, men i det senere
år har forskningen ved instituttet været koncentreret
om en række emnekredse, hvor den kultursociologiske
tilgang især forekommer frugtbar. Disse emnekredse
er: Arbejdets organisation, arbejdsmarkedsforhold
og fagbevægelse. Socialisation, opdragelse og
uddannelse, herunder børnekultur og børns opvækstvilkår.
Socialpolitik og sundhedsvæsen. Statens
rolle. Sociale uligheder og klassemodsætninger.
Overgangssamfund og sociale, kulturelle og udviklingsmæssige
forhold i den 3. verden. Planlægning,
bysociologi og hverdagsliv. Kvindeproblemstillinger.
Minoriteter, herunder fremmedarbejderes sociale
og kulturelle forhold. Hertil kommer et stadigt
arbejde med videnskabsteoretiske og metodologiske
problemstillinger.
Til illustration af, hvad der konkret arbejdes med
indenfor disse emnekredse skal angives nogle eksempler
på igangværende forskningsaktiviteter.
Arbejdets organisation, arbejdsmarkedsforhold og fagbevægelse:
Der arbejdes under denne emnekreds med en historisk
analyse af den danske tekstilbranches udvikling.
Der arbejdes endvidere på en studie, der med udgangspunkt
i kategorierne produktion, konsumtion,
arbejde og fritid griber fat om den mere almene problemstilling
omkring forholdet mellem kultur og
samfund. Der pågår flere historisk funderede studier
af fagbevægelsen, arbejdsmarkedets institutioner og
arbejdsmarkedslovgivningen, ligesom der arbejdes
med et projekt om fagbevægelsens aktuelle situation
i udvalgte asiatiske lande. Der arbejdes endvidere
med et projekt omkring forholdet mellem teknologi
og samfund.
Socialisation, opdragelse og uddannelse:
Der arbejdes under denne emnekreds bl.a. med en
analyse af den tidlige socialisationsproces og i forbindelse
hermed en vurdering af de samfundsmæssige
betingelser for småbørns udvikling.
Socialpolitik og sundhedsvæsen:
Der er et par projekter igang omkring socialpolitikkens
historiske udvikling i Danmark. Der arbejdes
endvidere udfra en institutionskritisk synsvinkel
med forholdet mellem sundhedsvæsenets udformning
og den lægevidenskabelige sygdomsforståelse
samt heraf afledte behandlingsformer. Der forsøgf-s
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 199
her udviklet grundbegreber til forståelse af sygdomsudvikling
indenfor en socialisationsteoretisk ramme
omfattende såvel den primære som den sekundære
socialisation (her specielt socialisation via arbejdslivet).
Statens rolle:
Med udgangspunkt i-diskussionen af, hvilke former
for statslige indgreb og reguleringer, der er egnet til
at fremme økonomisk vækst og stabilitet, arbejdes
der med en analyse af forholdet mellem de faktiske
reguleringsforsøgs tilsigtede og opnåede virkninger.
Desuden arbejdes der med en analyse af udviklingen
i den statslige regulering af arbejdsmarkedet
herunder arbejdsmarkedsorganisationers forbindelse
til statsapparaterne.
Sociale uligheder og klassemodsætninger:
Der arbejdes bl.a. med studier af den danske klassestruktur,
herunder småborgerskabets karakter og
rolle. Der arbejdes endvidere med emnet kultur versus
civilisation med udgangspunkt i en modstilling
af de klasseløse samfunds kultur overfor kapitalismens
civilisation.
Overgangs samfund og sociale og kulturelle forhold i den 3.
verden:
Der arbejdes både med en teoretisk analyse af den
reale socialisme og overgangssamfundsproblematikken
og med konkrete studier af Kina og Sovjets socialstruktur
og -historie.
Der pågår en analyse af de økonomiske, sociale og
politiske konsekvenser af agrarreformen i Calabrien i
Syditalien. Der arbejdes endvidere med især kvindens
situation i forbindelse med urbaniseringsprocesser
i Thailand, der arbejdes på et studie af udviklingen
i det sydlige Afrika med særlig henblik på
Angola, ligesom der arbejdes med en socialantropologisk
studie på Borneo, der samtidig skal være et
bidrag til samfundsvidenskabelig teori om social
uligheds opståen.
Planlægning, bysociologi og hverdagsliv:
Under dette tema arbejdes der med projekter, som
søger at belyse planlægningens funktion på såvel lokalt
som regionalt niveau, idet et konkret kommuneplanlægningsforløb
i et nyplanlagt bysamfund analyseres.
Der arbejdes endvidere med en undersøgelse
af ungdomsarbejdsløsheden blandt ufaglærte, unge
kvinder i et forstadsboligområde, ligesom der finder
en studie sted af forholdet mellem danskere og indvandrere
i et afgrænset forstadsboligområde.
Kvindeproblematik:
Udover nogle af de allerede omtalte projekter, hvor
kvindeproblematikken spiller en central rolle, er der
et arbejde igang omkring kvindens placering i forhold
til arbejde, familie og fagforening omkring århundredeskiftet
i København.
Minoriteter, herunder fremmedarbejderes sociale og kulturelle
forhold:
Under dette tema arbejdes der bl.a. med dansk indvandrerpolitik
og »indvandrerofTentlighed«, ligesom
der arbejdes med en studie af indvandrerarbejdernes
organisering og deres børns opvækstvilkår.
Under den omfattende emnekreds erkendelsesteori, videnskabsteori
og metodologi er grundproblemstillingen
for specifikke analyser ofte forholdet mellem erkendelses-
og videnskabsteoretisk udgangspunkt og konkrete
metodeovervejelser og metodologi. Der arbejdes
eksempelvis med en analyse af anvendt samfundsforskning,
herunder aktionsforskning, ligesom
der arbejdes med en studie af forskellige metodeopfattelsers
videnskabsteoretiske og samfundsmæssige
forankring og funktion. Der er et arbejde igang omkring
nyere fransk filosofikritik og civilisationskritik.
Endeligt arbejdes der med en filosofisk-historisk studie
af amerikansk kultur set udfra narcissismebegrebet.
Deltagelse i områdestudier:
Instituttet har i '81 været engageret i arbejdet med
at etablere områdestudier ved Københavns Universitet,
primært gennem deltagelse i planlægningsarbejdet
ved det humanistiske fakultet og gennem kontakter
til de enkelte arbejdsgrupper, der planlægger
områdestudier. Det felt, der i denne sammenhæng
specielt har instituttets interesse, er de sociokulturelle
aspekter i områdestudier og det interdisciplinære
sigte. Desuden har instituttets medarbejdere deltaget
ud fra kendskabet til specifikke regionale områder
(Afrika, Østeuropa, Sydøstasien, Mellemøsten.).
1 det forløbne år har instituttet forsøgt en stærkere
koncentration af sine forskningsmæssige og undervisningsmæssige
ressourcer gennem en etablering af
to emnekredse på overbygningsniveau, henholdsvis
internationale udviklingsstudier og socialisations- og
civilisationsteori.
Publikationer:
Damkjær, Søren, »Overgangssamfund eller Realsocialisme?
Identifikation, Krise og Fornyelse«, i
Tidsskrift for Politisk Økonomi, vol. 7 nr. 2. »Overgangssamfund,
realsocialisme, og Kina« (under
offentliggørelse). Institut for Kultursociologi.
Falk , Jørn, »Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord,«
Vor uforbrugte kulturarv fra det nittende århundrede,
(Akademisk Forlag, København, 1981).
Højgaard, Lis, »Kvindeliv, kvindeidentitet: Arbejderkvinder
og familiestruktur på Nørrebro omkring
århundredeskiftet.« (under olTentliggørelse).
Medlem af redaktionen for Kontext.
14 Årbog 1981
200 Universitetets årbog 1981
Jørgensen, Birte Bech, »Tilpasning og modstand.
Om nogle betingelser for opbygningen af en forstadskultur,
« i Samfundsfagnyt, Sept. 1981.
- »Unge ufaglærte piger, arbejdsløsheden og drømmen
om et bedre liv,« i Pædagogisk Orientering, nr. 6
1981.
- »De bliver allesammen bare smidt sammen...« i
Den gode by, SBI, (Dec. 1981).
- Historien om Bæk-Fosgården. Om fraflytningen og dets
effekter på det sociale liv (under offentliggørelse ved
Vridløselille Andelsboligforening).
Lunddahl, Axel, »Den kinesiske udvikling og traditionelle
kontrol- og oppositionsformer« (Institut
for Kultursociologi).
Madsen, Allan, »Textil og Beklædningshistorie« i
Stof og Saks (Dansk beklædnings- og textilarbejderforbunds
fagblad), passim, 1981.
- med Jørn Falk, »I Prokrustes Sengehalm, eller Revolutionen
kom(mer) fra landet« under ofientliggørelse
i Historie Videnskab.
Nicolaisen, Ida, Introduction to Women in Islam, (under
offentliggørelse ved CINA).
Schwartz, Jonathan, boganmeldelse af John Rex and
Sally Tomlinson, Colonial Immigrants in a British
City: a Class Analysis i Acta Sociologica vol. 23, 2.
(1980)
- med Susanne Schytt, »Indvandrerbørn, danske
børn og børnekultur,« i Bixen 2, 1981.
- »Action research and immigrant worker community:
some results«, Center for Udviklingsforskning,
februar 1981.
- med Finn Korzen, »Indvandrernes præmisser og
indvandreroffentlighed« i Information 23.10.81.
- »De-colonizing labor migration research«, Institute
for Alternative Development Research, Oslo
(under offentliggørelse i Immigranten) (Oslo, 1982).
- »Narcissism: Late Capitalism's Life Style?« The
Dolphin, Engelsk Institut, Århus Universitet.
Tarp, Elsebeth, »Grenadas revolution tager med
fløjlshandsker på den private kapital,« Information
25-26.7.81.
- »Velkommen til dollarturister og revolutionsturister,
« Information, 25.-26.7.81.
- »Kvinderne afgørende i Grenadas revolution«. Information,
25.-26.7. 81.
- »Women and Political Movements: The Role of
Women in Peasant Movements in Oaxaca, Mexico,
« under offentliggørelse i S. Wieringa and
M.Mies, eds., Women 's Organizations and Movements
in Different Societies (Zed Press, London 1983).
- med Lisbeth Magnussen og Victor Vidal, »Fra
slavesamfund til klassesamfund« i Cuba bladet,
1981, 1982.
- med Lars Mortensen, »Ungdomsoprør i 3. verden
« (under offentliggørelse i Kontakt, nr. 2 1982).
Redaktionsmedlem i IBERO AMERICANA,
Nordic Journal of Latin American Studies.
Valentin, Finn, »Brud og reproduktion af samfundsmæssige
magtforhold — erhvervspolitikken i Danmark
som eksempel«, i Økonomi OP Politik nr. 4
1980.
Ørum, Thorkil, Segl og fasces. Agrarkapitalisme og fascisme
i Ferrara, 1870-1922. (Akademisk Forlag, København,
1981).
- »Pane e lavoro: Melissa is still waiting«. Paper
presented at Universitå della Calabria, May 1981
og the EADI General Conference, Budapest, Nov.
1981.
- »Agriculture and the Development of Capitalism
in Italy« Paper presented at the Universitå della
Calabria, May 1981.
- »Syditalien - et glemt u-land?« (Nordisk seminar,
Lyseby, 1981.)
Rejser:
Lektor Ida Nicolaisen har været 4 måneder på feltarbejde
hos Punan Bah folket på Borneo.
Elsebeth Tarp har været 2 måneder på feltarbejde
på Grenada i Det Caribiske Hav.
Susanne Thorbek har været i Bangkok på 3 måneders
feltarbejde.
Thorkil Ørum har været 2 måneder på feltarbejde
i Calabrien, Syditalien.
Gæsteforelæsninger:
Søren Damkjær har holdt forelæsning om »Filosofi
og den kritiske analyse af Sovjetunionen« på Roskilde
Llniversitetscenter i December 1981.
Ida Nicolaisen har holdt en forelæsning i Det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs serie;
»Videnskabelige problemer - løste og uløste; Studiet
af et primitivt samfund«.
Elsebeth Tarp har holdt flere forelæsninger om
temaet »Kvinder og politiske bevægelser« i Latin-
Amerika, bl.a. i Amsterdam.
Finn Valentin har holdt forelæsninger om »analyse
af magtstruktur i Danmark«, ved RLIC (Marts
1981) og »om fransk industripolitik i efterkrigstiden«
i Center for Sydeuropæiske Studier.
Thorkil Ørum har holdt forelæsning ved Universitå
della Calabria.
Jonathan Schwartz
3: Sociologisk Institut
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 5 stipendiater, 10 eksterne
lektorer, 10 undervisningsassistenter, 5 TAP
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 201
Hvad instituttets almene virksomhed angår, vil vi i særdeleshed
bemærke følgende:
En årsberetning, der udelukkende koncentrerer sig
om forskningsaktiviteten, vil give et nok så forkert
billede af instituttets faktiske virksomhed. I lighed
med de foregående år, vil vi derfor også for 1981
lægge vægt på det store løft, det er for instituttet, at
afvikle den gamle studieordning og oparbejde en ny.
For enkelte lærere udgør dette deres altovervejende
beskæftigelse. For 1981 vil vi i første række understrege
arbejdet med afviklingen af den gamle magisterordning,
hvor de 36 færdige magistre repræsenterer
en absolut årsrekord. Hertil kommer, at de, der
nu samles op i afslutningsfasen, så afgjort har en
større spredning i deres interessefelter (mere specielle
afhandlingsemner) end normalt, således at vejledningsbelastningen
af den enkelte konferensstuderende
også har været betydelig større end det tidligere
gennemsnit. Vi mener imidlertid, at det har været
en god investering at satse så meget på denne sektor,
da sociologårgangen af 1981 som helhed repræsenterer
en mere bredspektret samfundsindsigt end den,
vi kan forvente efter afviklingen af magisterordningen.
Forskningsvirksomhed:
a. Sociologiens historie og sociologiens grundproblemer og
metode:
To større arbejder er undervejs, men har stået i bero
et stykke tid på grund af aktuelle, presserende opgaver.
Begge arbejder er rent teoretiske. Det drejer sig
om en eksplicit udarbejdelse af den tendentielle konvergens,
som jeg hævder ligger implicit i strukturalisme,
fænomenologi og dialektik. Begge arbejder
sigter mod metodologisk fornyelse og nye udgangspunkter
og spørgsmålsstillinger for konkret forskning.
1. »Formningskonstitution og social fænomenologi
«. Bidrag til rekonstruktionen af sociologisk teori.
2. »Formidlingsteoretiske elementer«. Fortsættelse
af et arbejde over kommunikationsteoriens grundlagsproblemer,
hvor der fra tidligere år foreligger
260 sider.
Samarbejder iøvrigt med forskere udenfor Instituttet
med anvendelse af strukturanalytisk metode
på kvalitativt (tekstligt) materiale. (Tom Broch).
Forskningsprojekt om »Sociologiens historie som
socialisationspolitisk historie«.
Projektets problemstilling skal forstås som en teorihistorisk
udarbejdelse af mine tidligere arbejder
med sociologiens/respektivt samfundsvidenskabernes
samfundsmæssige praksis. Der arbejdes i projektet
med en grundlæggende antagelse af, at de sociale
forhold - herunder socialisationen - under kapitalismen
reguleres samfundsmæssigt eller statsligt som
sekundære til det økonomiske ligevægtssystem - eller
enklere, at der i socialisationspolitikken altid forekommer
en praksis, der både subjektivt og objektivt
er indskrænket til det økonomiske ligevægtssystems
fremskridtsteori. I en fortolkning af Marx' analyse af
vulgærøkonomien arbejdes der i projektet med et begreb
om en »vulgærøkonomisk historiesyntese«, som
ikke er indholdet i, men dannelsesgrundlaget for socialisationspolitikken.
Således har det hidtidige litterære
forskningsarbejde bestået i en undersøgelse af
neoklassisk økonomisk fremskridtsteori og dennes
forhold til de klassiske sociologers fremskridtsdefinition.
Disse undersøgelser er afsluttet og danner forudsætning
for studier af sammenhængen mellem
nyere sociologiske socialisationsteorier og teorier om
økonomisk fremskridt. De foreløbige resultater af
disse teorihistoriske undersøgelser viser, at socialisationsteorierne
i kraft af deres affirmative forhold til
den vulgærøkonomiske historiesyntese konsekvent
opretter en funktionalisering af ikke-økonomiske sociale
relationer som f.eks. familierelationer, subkulturrelationer
ol.
Denne funktionalisering af sociale relationer gør
på den ene side de socialisationsteorier praktiske til
socialisationspolitiske formål, og på den måde opretholder
sociologien sin funktion som kapitalistisk
åndsarbejde. Men på den anden side implicerer denne
funktionalisering af sociale relationers dannelsesproces
en udradering af de ikke-økonomiske sociale
relationers civilisatoriske sider: relation af individuelle
kvalitative lykke- og lystsøgninger, som i sin
kærne bryder med en underordning under den vulgærøkonomiske
historiesyntese. Udarbejdelsen af
denne civilisatoriske form for sociale relationer er en
egentlig forudsætning for en konkret rettet marxistisk
kritik af den statslige socialisationspolitik. Dette
er på længere sigt perspektivet i hele projektet,
som i øvrigt er stærkt grundvidenskabeligt anlagt,
d.v.s. uden i første række at bekymre sig om brugbarheden.
Projektet gennemføres i skriftlig og seminarbaseret
kontakt med en fagkritisk orienteret sociolog-
gruppe i Helsingfors. Det ventes foreløbigt at
resultere i en lærebogspublikation til faget sociologiens
historie, hvoraf godt halvdelen er færdigskrevet i
manus. (Kurt Aa. Nielsen).
Bidrag om sociologi og politik og om interaktion
og integration til et værk om det danske samfund.
Sociologiens Historie i Danmark. (Preben Wolf).
b. Statslige politikker i forhold til den samfundsmæssige og
klassemæssige udvikling i forhold til interesseartikulation:
De sociale og beskæftigelsesmæssige problemer i krisen.
- Eksemplicificeret ved efterløn.
Forsørgelsespolitikken i Norden. En komparativ
analyse af forsørgelsesproblemernes omfang og løs14*
202 Universitetets årbog 1981
ningsformer i de nordiske lande. (Peter Abrahamson).
Er tilknyttet projektet: »Arbejderbevægelse og
velfærdsstat i Vesteuropa«, med Gunnar Olofsson
som projektleder. (Helge Hvid).
Forsørgelsesproblememe i krisen:
I arbejdet med projekt: »Sociale problemer i krisen«
(se årbog 1980) er der blevet lokaliseret nogle aktuelle
og centrale problemstillinger angående arbejderklassens
levevilkår og sociale problemer i krisen.
Forsørgelsesproblememe omhandler først og fremmest
eksistensproblemerne for personer, der udkastes
permanent fra arbejdsmarkedet og dermed må
eksistere på ofrentlige ydelser. I projektet fokuseres
der på ændringerne - nedskæringen - i forsørgelsespolitikken,
hvor tesen er, at udviklingen går fra reproduktionssikrende
interventioner til reproduktionssorterende.
(Sammen med Peter Abrahamsen).
Forsørgelsesproblememe i de nordiske lande er en
udløber af projektet om forsørgelsesproblememe i
krisen. Formålet med dette projekt er at finde grundlaget
for forskelligheder og ensartetheder i den socialpolitiske
udvikling i de nordiske lande. Projektprogrammet
er under udarbejdelse med støtte fra
Nordisk Samarbejdsnævn for samfundsvidenskab.
Socialpolitikken i krisen med særlig henblik på
diskussion af arbejderbevægelsens reproduktionskamp
igennem fagbevægelse og igennem de sociale
bevægelser. I projektet fokuseres der på, hvordan
arbejderklassens interesser og behov kommer til
udtryk igennem fagforeningerne (reformismediskussion)
og igennem de udenfor de formelle strukturer
fungerende sociale bevægelser. (Mogens Holm).
Arbejderbevægelse og velfærdsstat i Vesteuropa:
Deltager sammen med en række sociologer i udarbejdelsen
af et forskningsprojekt omkring dette tema.
Vort første oplæg er publikationen: »Arbejderbevægelse
og velfærdsstat i Vesteuropa«. Arbejdspapir
nr. 11/1981. Dette projekts tema er forholdet
mellem arbejderbevægelse og velfærdsstat i Vesteuropa.
Udgangspunktet er, at det er arbejderbevægelsens
karakter og styrke, som er forklaringen på såvel
omfanget af som indholdet i og formen for den velfærdsstatslige
udvikling i Danmark (og Skandinavien),
og omvendt — at velfærdspolitikkens udformning
i betydeligt omfang har virket tilbage på arbejderbevægelsens
karakter og betingelser.
Denne tese vil vi afprøve i en analyse af den danske
(og til dels svenske) udvikling i perioden efter
1945 gennem komparation mellem denne udvikling
og 7 vesteuropæiske landes udviklingsforløb i samme
periode. Vi vil gribe fat i forholdet mellem arbejderbevægelse
og den velfærdsstatslige udvikling på et
specifikt teoretisk begrundet og empirisk afgrænset
felt: den regulering og udformning af de produktionsnære
og arbejdsbetingede vilkår for de aktive
lønarbejdere, som udgøres af funktionerne arbejdsformidling,
arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsbeskyttelse.
Vi vil analysere sammenfletningen af fagforeningsmæssige
og ofTentlige institutionaliseringer og
politikker omkring disse områder. Vi stiller to
spørgsmål:
1) På hvilken måde har arbejderbevægelsens karakter
og styrke formet og præget såvel omfanget af
som indholdet i og resultaterne af disse politikfunktioner?
2) I hvilket omfang har udviklingen på disse 3
områder virket tilbage på lønarbejdernes eksistensbetingelser
og herigennem været med til at forme
betingelserne for arbejderbevægelsens organiseringsbestræbelser
- d.v.s. disse politikområders betydning
for lønarbejdernes fagforeningsmæssige vilkår?
Ved systematisk at sammenholde den danske (og
svenske) erfaring omkring disse funktionsområder
med udviklingen i en række lande, hvor forholdet
mellem arbejderbevægelse og stat i relation til disse
områder har været temmelig anderledes, vil det særegne
i det skandinaviske forhold mellem arbejderbevægelse
og stat, der kommer til udtryk i velfærdspolitikken,
mere præcist kunne aftegnes.
Analysen af de udenlandske erfaringer af forholdet
mellem arbejderbevægelse og stat i relation til
disse centrale funktioner anvendes så som grundlag
for en mere nuanceret diskussion af det dansk -
skandinaviske velfærdsstatslige systems styrke og
skranker — og skæbne i det aktuelle kriseforløb.
Projekt tjenestemand:
Dette forskningsprojekt drives sammen med fil.-
kand. Tommy Nilsson, Sociologiska Institutionen,
Lunds Universitet. Han er ansat som forskningsassistent
ved projektet på en bevilling fra det Humanistisk-
Samhållsvetenskapliga forskningsrådet i Sverige.
Projektets centrale sigte er at søge at opspore
baggrunden for såvel den organisatoriske som den
fagpolitiske tilnærmelse, der kan observeres mellem
arbejdernes og funktionærernes faglige centralorganisationer
(LO og TGO). Der søges dokumenteret,
på hvilke områder en tilnærmelse kan siges at være
indtrufiet eller ej. (De skatte-, løn- og familiepolitiske
områder, magt- og indflydelsesspørgsmål).
Baggrunden for denne tilnærmelse søges i den omstrukturering
af funktionærernes arbejdsvilkår, som
er sket de seneste tyve år og de betingelser, dette har
givet for den faglige organisering af funktionærerne i
Sverige. (Gunnar Olofsson).
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 203
c. Uddannelsessociologiske arbejder:
Deltager i projektet; »Arbejdsmarkedsuddannelser,
beskæftigelse og arbejdsvilkår«. (Helge Hvid).
Til brug for udgivelsen af et særnummer af Nordisk
Forum om »alternativ pædagogik« har jeg gennemredigeret
og gennemskrevet en tidligere udgivet
artikel om pædagogik og kvalifikationskrav. Artiklen
danner en art afrunding på en længere beskæftigelse
med forholdet imellem uddannelsesøkonomiske kvalifikationsteorier
og socialisationsteorier som grundlag
for en analyse af den moderne skoles modsigelser.
Resultaterne viser bl.a., at den alternative pædagogik,
som voksede frem, delvis som kritik af en teknokratisk
uddannelsesøkonomisk skolepolitik, efterhånden
har etableret sig som det socialisationspolitiske
supplement til en uddannelsesøkonomisk rationalitet.
I det seneste halve år har jeg genoptaget et
arbejde med højere uddannelsesudvikling — hvad er
deres nuværende kvalifikationsproduktion, og hvilke
fordringer sker der foranlediget af den fremskredne
krise i akademiske erhvervsfunktioner? Dette arbejde
er imidlertid kun i opvarmningsstadiet. I artiklerne
fra tidsskriftet SAMMENBRUD, forsøger jeg en
problemmæssig åbning. Begge artikler om spørgsmål
som det »nye masseuniversitet«. Udelukker det
fatalt de klassiske former for videnskabelig kritikproduktion,
eller markerer det blot den endelige afskaffelse
af en forældet forskning og undervisning indeholdt
i elfenbenstårnet? Dette arbejde knytter sig i
øvrigt til en deltagelse i redaktionen af SAMMENBRUD.
Dette tidsskrift søger mere populariseret at
være rammen om en ny universitetskritik, specielt
inden for de samfundsvidenskabelige uddannelsesog
forskningsområder (Kurt Aagaard Nielsen).
d. Industriel udvikling, arbejdsmarkedsforhold og arbejdskraftens
re produktionsbetingelser:
Undersøgelse af loven om efterløn og jobtilbud:
Projektet kører på 2. år med en undersøgelse af de to
loves virkning på de arbejderpersoner, der på grund
af alder eller af manglende beskæftigelse kommer ind
under disse former for arbejdsmarkedspolitik. I projektet
følges udviklingen igennem arbejdsmarkedsstatistikkerne
siden lovenes ikrafttrædelse i 1978.
(Sammen med Peter Abrahamson), (Mogens
Holm).
Cirkulationssfære, handelssektor og detailhandelens
lønarbejdere: Sigtet med dette projekt er - gennem
en brancheanalyse af handelssektoren - at søge
at fremstille forudsætningerne for en analyse af,
hvorfor de faglige organisationer for handelens lønarbejdere
generelt synes at være »svage«. Udgangspunktet
er her forholdene i Danmark og Sverige.
(Gunnar Olofsson).
e. Kvindeforskning:
Kvindeforskning og kvindeorganisering på universitetet.
Studier af subjektkonstituering i sammenhæng
med kritik af politisk økonomi og den aktuelle krise.
(Bodil Holt).
Kvinders uddannelse og erhvervsvalg:
Hvad er det for en form for ligestilling og frigørelse,
som kvinder lår med en erhvervsuddannelse — lang
eller kort. Hvilke job/erhverv vælger kvinder, og
hvilke konsekvenser har det for kvinder i forhold til
de forskellige funktioner som kvinde, mor, lønarbejder
m.v. Nærmere bestemt skal analysen dreje sig
om en bestemmelse af kvindelighedens kvalitative
indhold, socialiseringen, forventningerne til arbejdslivet
og privatlivet, modsætningerne som kvinderne
oplever i opfyldelsen af de forskellige funktioner og
de livsstrategier, der udvikles i forhold hertil. (Rita
Jensen).
Udviklinger i arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige,
familiemæssige m.v. forhold for en kvindelig erhvervsgruppe
gennem årene 1961-1981 (Erik Manniche).
Kvindernes socialhistorie:
Igangværende forskningsprojekt med henblik på udgivelse
af lærebog til seminarier og HF-kurser m.v.
(Birgitte Simonsen).
f. Sociale afvigelser og behandling:
Virkninger af variabel medikamentel behandling.
Follow-up studier på åndssvage børn 1961-1981.
Projekt METROPOLIT, fortsat.... (Erik Manniche).
Projekt METROPOLIT HT/MKS. (Preben
Wolf).
g. Internationale relationer, verdensmarked og u-landssociologi:
Produktionsrelationer i indisk landbrug:
Feltarbejde i Trichy distrikt i Tamil Nadu 1979-80.
Materialet er ved at bearbejdes. Forskningsrapport
beregnes ofientliggjort i efteråret 1982. Projektet
støttes af Swedish Agency for Research Cooperation
with Developing Countries og gennemføres i samarbejde
med svenske og indiske forskere. (Goran Djurfeldt).
Stat og landbrugsudvikling i Brasilien. (Anders
Ghr. Jensen).
204 Universitetets årbog 1981
h. Familiesociologi:
Udviklinger i familiesystemet. (Erik Manniche).
i. !øvrigt:
Projekt METROPOLIT, IQ som adfærdsdeterminant.
På basis af projekt METROPOLIT udarbejdet
tabelsamlinger og statistiske analyser til to amerikanske
og en engelsk forsker vedrørende kreativitet
som social faktor og adoption fra fødsel som social
faktor.
Dataprogrammer udarbejdet for studerende og
forskere. (Erik Høgh).
On Achievement. The ecology of speedskating.
(Kaare Svalastoga).
Forskningstilknyttede aktiviteter:
Peter Abrahamson; Medredaktør af rapportserien
»Sociologi«, som udgiver forskning for Sociologisk
Institut.
Anders Boserup: Medlem af formandsskabet for det
sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg. Viceordfører
i Nordiska Samarbetskommittéen for
Internationell Politik - incl. Freds- och Konfliktforskning.
Konsulent for Udenrigsministeriets
nedrustningssekretariat og for United Nations Institute
for Disarmament Research (UNIDIR),
Geneve. I forbindelse hermed studier over nedrustning,
konventionel nedrustning og sammenhængen
mellem nedrustning og international sikkerhed.
Tom Broch: Deltager i forskellige sammenhænge
udenfor Instituttet (metodeseminar, rådgiver for
enkelt-projekter) i udviklingen af kvalitativ metode,
f.eks. analyse af ustruktiverede interviews.
Goran Djurfeldt: Medlem af Det Sociologisk/antropologiske
Fagråd.
Finn Hansson: Formand for institutionen »Sociologi
«, der udgiver forskning fra Sociologisk Institut.
Mogens Holm: Medlem af redaktionen i tidsskriftet
Kurasje.
Erik Manniche: Sammen med professor K. Svalastoga
redigeret Sociological Microjournal vol. 14 og
15. Gæsteforelæst ved Uppsala Universitet, emne:
sexologiske emner.
Kurt Aagaard Nielsen: Deltagelse i seminar i Helsingfors
om »Sociologihistorie og socialisationshistorie
«. Gæsteforelæst på Tammerfors Universitet
om »Sociologiens praksishistorie« — knyttet til en
finsk udgivelse og oversættelse af artiklen »Andsarbejde
og videnskabskritik«. Deltagelse i redaktionen
af nystartet tidsskrift SAMMENBRUD.
Gunnar Olofsson: Med i redaktionen for tidsskriftet
»Arkiv (or studier i arbetarrorelsens historia«
(Sverige) og for institutionen »Sociologi«. Deltager
i Sveriges Sociologfbrbunds årsmote i januar
1981. Har sammen med Tommy Nilsson, Sociologiska
Institutionen, Lunds Universitet, faet en bevilling
fra det Humanistisk-Samhållsvetenskapliga
forskningsrådet på Sv. kr. 80.000 - primært til
aflønning af Tommy Nilsson som forskningsassistent.
Kaare Svalastoga: Medredaktør af Sociological Microjournal.
Medlem af det norske videnskabsakademi.
Ærespræsident i den internationale sociologiske
associationsstratification kommité.
Preben Wolf: Medredaktør af Sociologiske Meddelelser
og af planlagt årbog for longitudinale studier.
Medlem af det samfundsvidenskabelige
forskningsråds udvalg for kriminologisk og kriminalpolitisk
forskning, Justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppe, Justitsministeriets arbejdsgruppe
vedrørende politiforskning. Formand
for Styringsgruppen for de af det kriminalpræventive
råd iværksatte kommuneprojekter. Redaktionel
konsulent for tidsskriftet »Criminal Justice
and Behavior. An International Journal«. Sage
Publications.
Publikationer:
Abrahamson, Peter - Holm, Mogens, 1981: Et liv i
ledighed — et ledt liv, arbejdspapir nr. 4, Sociologisk
Institut, 26 s.
- 1981: Af en ung stipendiats bekendelser. Tigeren
nr. 41, København, 20 s.
- 1981: Rapport om efterløn. Sociologisk Institut,
64 s.
- 1981: New Perspectives in Welfare Policy, forventes
optaget i Acta Sociologica i 1982, ca. 20 s.
- 1981: Socialpolitikken i krisen (arbejdsartikel),
forventes udgivet i rapportserien Sociologi, ca.
200 s.
Boserup, Anders, 1981: Deterrence and Defence.
Bulletin of the Atomic Scientists, vol. 37, no. 10,
December 1981.
- 1981: A Strategy for Peace and Security. Conference
on Nuclear War in Europe. Groningen 22-
24 April 1981. Optrykt i Bulletin of Peace Proposals
nr. 4, 1981.
- 1982: Nuclear Disarmament, Non-nuclear Defence.
I Disarming Europe, Merlin Press, London
1982 (under ofTentliggørelse).
Broch, Tom, 1981: Grundrids af aktør- og organisationsfænomenets
udfoldelse. Arbejdspapir nr. 12,
Sociologisk Institut, 1981, 100 s.
- 1982: Kommentar til informationsteorien: Kritisk
drøftelse af informationsteoretiske problemer ud
fra et dialektisk-strukturalistisk perspektiv. Ca. 70
s. Kommer som arbejdspapir ved Sociologisk Institut
i løbet af 1982.
Djurfeldt, Goran, 1981: What happened to the AgraDet
samfundsvidenskabelige Fakultet 205
rian Bourgeoisie and Rural Proletariat under Monopoly
Capitalism? Some Hypotheses Derived
from the Classics og Marxism on the Agrarian
Question. Acta Sociologica 1981 (24), 3: 167-191.
- 1981: Några teser om Indiens Jordbruksutveckling.
Paper til konferens om Våtrisodling och samhållsutveckling,
Kungålv, 24-27. November 1981.
- Classical Discussions of Capital and Peasantry: a
Critique. (En forkortelse af What happened... under
udgivelse som bidrag til en antologi om Tredie
Verdens landbrugsproblemer, redigeret af John
Harris for Hutchinson Press, 1982, ca. 15 s.
- Lindberg, Staffan, 1982: En oversættelse til tamil
af forfatternes Behind Poverty — fra 1975. Er under
udgivelse af People's Publishing House, Madras,
1982.
Holm, Mogens, 1981: Tilpasning eller oprør. Tidsskriftet
Kurasje nr. 27/28, 1981.
- 1981: Et liv i ledighed — et ledt liv. Arbejdspapir
nr. 4, Sociologisk Institut, 1981.
Holt, Bodil, 1981: Kvindemiljø på Sociologisk Institut.
SAMMENBRUD nr. 3, 1981.
Høgh, Erik, 1981: Arbejdsmiljøundersøgelser 1981.
Rapport 7-29, København, 709 s.
- 1981: Oplæg til arbejdsmiljøundersøgelser. Hæfte
1. København 1981, 34 s.
- 1981: Karl Marx og arbejdsmiljøundersøgelser.
Hæfte 4, København 1981, 23 s.
- 1981: Max Weber og arbejdsmiljøundersøgelser.
Hæfte 5, København 1981, 13 s.
- 1981: PM 81. Marginalfordelinger for udvalgte i
det integrerede materiale Projekt METROPOLIT,
Danmark, København 1981, 84 s.
- 1981: Projekt METROPOLIT, tabeller og statistiske
analyser. Bind VI til XV. Bind VI: IQ, bind
VII: Kreativitet, bind VIII: Erhverv 2, bind IX:
Kriminalitet, bind X: Narko, bind XIII til bind
XV: Den frivillige soldat. København 1981, c.
3000 s.
- 1981: Fem utopiske forudsætninger for fremtidens
byudvikling. Futuriblerne 1981, nr. 1-2, side 5-10.
- 1981: En uddannelses- og omskolingsproces — Projekt
761 N - En fortsættelse. Orientering om fremtidsforskning,
nr. 3, juli 1981, s. 6-13.
- 1981: Ledelse og samarbejde i fremtid. Orientering
om fremtidsforskning, nr. 6, december 1980,
s. 5-8.
- 1982: Atomkraft, Nato, EF og politiske holdninger
i Danmark, ca. 100 s.
Jensen, Anders Chr., 1981: Proterra - Agrarian Reform
or Counterreform in Nordeste? A research
report on agrarian policy in Brazil. Projekt Paper
A 81.9, November 1981, Centre for Development
Research, Copenhagen.
Jensen, Rita, 1981: Kvindemiljø på Sociologisk Institut,
Kort artikel i SAMMENBRUD, nr. 3,
1981.
Manniche, Erik, 1981: Abortion, contraception and
sterilization, Copenhagen 1981, 19 s.
- 1981: Menarcheal age 1850-1970, Copenhagen
1981, 7 s.
- 1981: Divorce, Copenhagen 1981, 15 s.
- 1981: Population and marriage, Copenhagen
1981, 16 s.
- 1981: Family and reproduction, Copenhagen
1981, 15 s.
Nielsen, Kurt Aagaard, 1981: Pædagogikken og kapitalakkumulationens
krav til arbejdskraften. Artikel
i Nordisk Forum nr. 30, Viborg 1981.
- 1981: Kritik af den akademiske tænkemåde. Artikel
i SAMMENBRUD nr. 2.
- 1981: Alternativer til nedskæringskampen. Artikel
i SAMMENBRUD nr. 3.
- 1981: Artikel fra Kurasje 23/24 om åndsarbejde
og videnskabskritik, oversat og udgivet på finsk i
sommeren 1981.
Olofsson, Gunnar, 1981: Arbejderbevægelse og velfærdsstat
i Vesteuropa — belyst ved organiseringen
af arbejdsformidling, arbejdsløshedsunderstøttelse
og arbejderbeskyttelse i en række vesteuropæiske
lande siden 1945. (7 medforfattere). Arbejdspapir
nr. 11/1981, Sociologisk Institut, 52 s.
- 1981: Handelssektorn i den samhålleliga arbetsdelingen.
Utgångspunkter for en analys av arbets-
Ibrhållanden och organiseringsvillkor for handeln
lonarbetare. Sociologisk Institut, dec. 1981.
- 1981: Dahlkvist, Mats og Schmid, Herman, 1981:
Staten som odjur. En kritik av tesen om det for
tatligade samhållet. Arbejdspapir nr. 5/81. Institut
for samfundsøkonomi og planlægning, RUC.
58 s.
- 1981: Dahlkvist, Mats og Schmid, Herman, 1981:
Staten som odjur. Zenit nr. 70, maj/juni 1981, ss.
39-51.
Svalastoga, Kaare, 1981: Sequential Research.
Schulsinger, F. et.al. (udg.) Longitudinal Research,
Boston 1981, pp. 187-191.
- 1981: On Ideology. Festskrift tilegnet Henning
Friis. København 1981, pp. 95-108.
- 1981: Differential rates of growth and violence:
China and the West.
- 1981: A Synthetic theory of stratificaiton. Sociological
Microjournal, vol. 15/1981.
- On Deathly Violence. I serien »Avhandlinger utg.
av Det norske Videnskapsakademi«. Under offentliggørelse.
- Integration. Accepteret til publikation i International
Journal for Comparative Sociology. Under
offentliggørelse.
- Social Stratification in Scandinavia, c. 1960-c.
1975. Accepteret til publikation i Sociologiske
Meddeleser og i Sociologicai Microjournal. Under
offentliggørelse.
Wolf, Preben, 1981: Kriminalpolitikken bør være
206 Universitetets årbog 1981
mere smidig. I j. Langkilde m.ll. (red): Kriminalitet.
Peter la Cours Forlag/Fonden af 28. maj
1948 - Rolighed. København 1981, s. 140-143.
- 1981: Projekt METROPOLIT. A Longitudinal
Study of 12, 270 Boys in the Metropolitan Area of
Copenhagen, Denmark, 1953-1977. I S.A. Mednick
& A.E. Baert (eds): Prospective Longitudinal
Research. Oxford University Press, London 1981
(sammen med E. Høgh).
- 1981: Lokalundersøgelser, en mulighed. KF-bladet.
12. årg. nr. 6, august 1981, s. 126-131.
- On Adaptation ofTeilmann's Theory to the Scandinavian
Scene. Sociological Microjournal. Vol.
15, 1981, 5 s. Under offentliggørelse.
- Violent crime in a birth cohort - Copenhagen
1953-1977. Project Metropolitan — Denmark. 1
S.A. Mednick (ed): Antecedents of antisocial behavior.
Kluwer Boston, Inc. Boston 1981/1982
(sammen med E. Høgh), 25 s. Under offentliggørelse.
Tom Broch
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 207
Samfundsfag
Institut for Samfundsfag
Stab:
3 professorer, 22 lektorer, 2 stipendiater, 20 eksterne
lektorer, 6 undervisningsassistenter og 4 TAP
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er præget af, at
medarbejderne har forskellig faglig baggrund som
politologer, historikere, økonomer, sociologer m.v.,
af den studieplanlæssige opdeling i underdiscipliner
(instituttet fik eksempelvis en udvidelse af studieplanen
med en forvaltningsoverbygning i 1981), samt af
at flere forskningsprojekter er af tvær- eller flervidenskabelig
karakter. Fælles er interessen for politologi.
(Instituttet hedder således på engelsk »Institute of
Political Studies«).
Instituttet er medlem af European Consortium for
Political Research, en sammenslutning af godt 100
europæiske politisk-videnskabelige institutioner.
Hver år deltager et antal af instituttets medarbejdere
i ECPR's »Joint Sessions of Workshops«.
Instituttets forskningsprofil er mangedimensional,
men følgende grove inddeling giver en fornemmelse
af en række hovedemener i instituttets forskningsindsats.
1. Komparativ Politik. Dette er det mest omfattende og
det mest heterogene af instituttets forskningsområder.
Det omfatter studier i politisk teori (Henning
Bregnsbo, Torben Grage, Hans Mourtitzen, Ib
Damgaard Petersen, Gunnar Sjoblom), politiske
doktriner (Torben Grage, Lennart Lundquist, Hans
Mouritzen), parlamentsforskning (Tove Lise
Schou), politiske partier (Lars Bille, Gunnar Sjoblom),
interesseorganisationer (Tage Bild, Henning
Bregnsbo), valgforskning (Karl-Henrik Bentzon,
Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg, Kirsten
Thomsen), massemedier (Steen Sauerberg), kvindeforskning
(Kirsten Thomsen), politisk socialisering
(Søren Villadsen), politisk udvikling (Holger Bernt
Hansen, Roger Leys, Ole Karup Pedersen, Tove Lise
Schou).
2. Forvaltning og administration, herunder planlægning
(Peter Bogason, Lennart Lundquist), regionalpolitik
(Peter Bogason, Søren Villadsen), kommunalpolitik
(Karl-Henrik Bentzon, Søren Villadsen), almen organisationsteori
(Henning Bregnsbo, Lennart Lundquist),
kybernetik (Ib Damgaard Petersen), international
forvaltning (Bertel Heurlin, Ole Karup Pedersen,
Ib Damgaard Petersen, Tove Lise Schou, Christian
Thune).
3. International politik, herunder udenrigspolitik og
forsvarspolitik (Wilhelm Christmas-Møller, Bertel
Heurlin, Hans Mouritzen, Ole Karup Pedersen, Ib
Damgaard Petersen, Tove Lise Schou, Christian
Thune), nedrustning, freds- og konfliktforskning
(Bertel Heurlin, Ib Damgaard Petersen), world politics
(Ole Karup Pedersen, Tove Lise Schou, Christian
Thune), trend-analyser af det internationale system
(Ib Damgaard Petersen).
4. Økonomi og politik, herunder konjunkturpolitik, industripolitik,
statsforetagender, indkomstpolitik,
analyser af handelsmønstre (Lars Bille, Peter Dencik,
Per Kongshøj Madsen, Leif Pedersen, Ib Damgaard
Petersen), politik i forhold til multinationale
foretagender (Christian Thune).
5. Metodologi, herunder datalogi, simulering, surveyteknik,
stokastiske modeller (Willy Johannsen, Leif
Pedersen, Ib Damgaard Petersen).
Skriftserier:
Instituttet udgiver tre forskellige skriftserier: Arbejdspapirer
(gul serie), lærebøger (rød serie) samt
forskningsrapporter (blå serie). Disse serier startede
1975, og hidtil er der udgivet ca. 1 10 arbejder i serien
af arbejdspapirer, godt en snes stykker i rød serie
og ca. 60 forskningsrapporter.
Medlemsskab i redaktioner:
Tage Bild er kontaktmand for »Håften for Kritiska
Studier«. Peter Dencik er medlem af redaktionen af
»Nordisk Tidsskrift Ibr Politisk Ekonomi« og medlem
af redaktionen for Socialistiske Økonomers Forlag.
Lennart Lundquist er redaktionssekretær for
»Statsvetenskapligt Tidsskrift« og medlem af Steering
Committee of European Group of Public Administration.
Bertel Heurlin er medlem af redaktionskomiteen
for »Cooperation and Conflict«. Per
Kongshøj Madsen er redaktionssekretær for »Nordisk
Tidsskrift for Politisk Ekonomi«, Ib Damgaard
Petersen, Lars Bille, Hans Jørgen Nielsen og Søren
Villadsen er medlemmer af redaktionen af Politiske
Studier for Forlaget Politiske Studier. Gunnar Sjoblom
er medlem af Editorial Committeee for »Scandinavian
Political Studies«. Christian Thune er
medlem af redaktionsudvalget for »Økonomi og Politik
« og redaktør af dansk udenrigspolitisk årbog.
Peter Bogason redaktør af Økonomi og Politik (til
1/7 1981).
208 Universitetets årbog 1981
Gæster ved instituttet:
Cand. rer. soc. Jens Lind har været gæsteforsker ved
instituttet i forbindelse med projekt om arbejdsformidling
og arbejdsløshed. Cand. mag. Hans Mouritzen
har været gæsteforsker ved instituttet i forbindelse
med et projekt over udenrigspolitiske doktriner.
Cand.mag. Peter Cauchi har været ansat på projektet
»Statslig styring, lokalsamfund og kommunalpolitik
«. Cand.phil. Jørgen Zachariassen har været
ansat på projektet »Planlægning som styring af kommunerne
«.
Længere studierejser og gæsteforelæsninger, afholdt ved instituttets
medarbejdere.
Tage Bild: Gæsteforelæsning på AUC, november
1981, om de offentligt ansatte og overenskomstsystemet.
Peter Bogason: 1981/82 visiting fellow ved Institution
for Social and Policy Studies, Yale University,
New Haven, USA.
Peter Dencik: Gæsteforelæsninger ved Akademie
Sankelmark, Tyskland, og Marxistisk Folkeuniversitet,
Stockholm.
Torben Grage: Gæsteforelæsning over samtidig
skandinavisk politisk og rets-filosofi samt over Alf
Ross' demokratiopfattelse (Lecce universitet, Apulien,
14.-15. maj, og Instituto Italiano Per Gli Studi
Filosofici, Neapel). Efter invitation deltager i kollokviem
over »L'Etat moderne«, 2.-3. juli, ved Institut
International de Philosophie Politique i Firenze.
Deltager i seminar ved St. Anthony's College i Oxford
omhandlende »Den sovjetrussiske stats karakter
og udviklingstendenser«, 15.-16. august.
Holger Bernt Hansen: gæsteforelæsning ved Institute
of Commonwealth Studies, University of London,
i forbindelse med studierejse i England.
Bertel Heurlin: studierejse til Taipei, Taiwan,
med ophold på Institute of International Relations,
december 1980 - januar 1981.
Hans Mouritzen; gæsteforelæsning ved Statsvetenskapliga
Institutionen i Stockholm om »defensiv
udenrigspolitik«, 5. maj. 6 måneders studieophold
ved University of Southern California, Los Angeles,
med støtte fra American Council of Learned Societies
og SSF.
Leif Pedersen: gæsteforelæsning ved Danmarks
Tekniske Højskole over »systemdynamiske modeller
«.
Steen Sauerberg: gæsteforsker ved Institutt for
Samfunnsfags forskning i Oslo, gæsteforelæsning ved
Vrije Universiteit, Brussef, Faculteit det Letteren en
Wijsgegeerte, som led i dansk/belgisk kulturaftale.
Christian Thune: gæsteforelæsning over emnet
»Denmark in the EPS« ved Royal Institute of International
Alfairs konference on »National Perspectives
on Politicai Co-operation«, London 20.-21. juli.
Deltager i »John F. Kennedy Institute Colloqium on
Allies in a Turbulent World«, Eindhoven, Holland,
11.-14. november. Deltager i »International Institute
of Strategic Studies«, London, og Instituto AfTari
Internazionali, Rom, seminar on »Eastern Mediterranean
and the Middle East«, Castelgandolfo, Italien,
10.-12. april.
Publikationer:
Bentzon, Karl-Henrik, 1981: De politiske partier og
de kommunale valg. — Økonomi og Politik, nr. 2,
18 s.
- Kommunalpolitikerne. - Samfundsvidenskabeligt
Forlag. 366 s.
- Påvirkede valgene gensidigt hverandre? — Danske
Kommuner, nr. 25, 3 s.
Bild, Tage, 1981: Udgiver (med Henning Jørgensen):
Fagbevægelsen og krisen. - Samfundsvidenskabeligt
Forlag, 436 s.
- Det danske overenskomstsystem og krisen. — Nordisk
Tidsskrift lor Politisk Ekonomi, nr. 11-12, 19
s.
- Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Konvergens
og divergens. - Instituttets arbejdspapir 1981/13,
13 s.
- Staten og organisationerne. En kritik af »fase-modellerne
«. — Nordisk Tidsskrift for Politisk Ekonomi,
nr. 11-12, 8 s.
Bogason, Peter, 1981: Redaktør af: Kilder til studiet
af forvaltning, del 1. — Forlaget Politiske Studier,
185 s.
- »Denmark« i: Yuill, Douglas og Allen, Kevin (udgivere).
— European Regional Incentives 1981,
Glasgow, 30 s.
- Industrial Aids in Denmark (Vol. 2 of Industrial
Aids in the European Community). Glasgow,
Centre for the Study of Public Policy, A Preliminary
Report.
Bregnsbo, Henning, 1981: Teori om organisationer
i: Poul A.Jørgensen (red.). Ska' vi slås? Om organisationer,
folketing og folkestyre. - Forlaget i
Haarby, 16 s.
Christmas-Møl ler, Wilhelm, 1981: Some Thoughts
on the Scientific Applicability of the Small State
Concept: A Research History and a Discussion -
Instituttets forskningsrapport 1981/9.
Dencik, Peter, 1981: Socialistisk strukturpolitik som
revolutionær reform i: Peter Dencik (red.), Vånstern
och den ekonomiska politiken. — Stockholm,
16 s.
- Vånstern och den ekonomiska politiken - en kommentar.
- Nordisk Tidsskrift Ibr Politisk Ekonomi,
nr. 11-12, 8 s.
- Inkomstpolitik och den svenska utvecklingen. -
Nordisk Forum, nr. 28, 17 s.
Det samfundsvidenskabelige Fakultet 209
Hansen, Holger Bernt, 1981: Foreed Labour as an
Issue between Church and State. - Peper presented
to the CIHEC conference, Durham, England,
18 s.
- Church and State in Early Colonial Uganda i:
Colonial Rule and Local Response, Institute of
Commonwealth Studies, University of London.
Heurlin, Bertel, 1981: Dansk Sikkerhedspolitik. -
Instituttets arbejdspapir 1981/11.
- Sikkerhedspolitisk ekspertise i den danske sikkerhedspolitiske
proces. — Økonomi og Politik, nr. 4,
25 s.
Johannsen, Willy, 1981: Bestemmer kilderne virkeligheden?
- Instituttets arbejdspapir 1981/15, 13
s. (Fremlagt ved 17. nordiske fagkonference i historisk
metodelære, maj 1981).
- Metodiske bemærkninger. Skitse til lærebog i historisk
metode. - Instituttets arbejdspapir
1981/16, 44 s.
Knudsen, Tim, 1981: Udgiver; Stat og planlægning.
- Institut for Samfundsøkonomi og planlægning,
RUC, 100 s.
- Retten og den repressive planlæggende stat. - Retfærd
1981, nr. 17.
- Signalement af den autoritære etatisme. — GRUS,
1981, nr. 4.
- Statsmagt eller statens magt? (Med Jesper Tvevad).
- Håften lor kritiska studier, 1981, nr. 4.
Lundquist, Lennart, 1981: Aktuella utvecklingsdrag
inom lorvaltningen. — Økonomi og Politik, 25 s.
Madsen, Per Kongshøj, 1981: Minus Marx? - En
diskussion af fagbevægelsen og beskæftigelsespolitik.
— Instituttets arbejdspapir 1981/1.
Mouritzen, Hans, 1981: Prediction on the Basis of
OITicial Doctrines. — Cooperation and Conflict
No. 1.
- Reflections on Self-reflection in Politicai Science. —
Statsvetenskapligt Tidsskrift, nr. 2.
- Doktrinstudier - Instituttets forskningsrapport
1981/7.
- Defensive Acquiescence: Living with Dependence.
- Institutets arbejdspapir 1981/10. (Fremlagt ved
konference i Wien om »Small States and Dependence
«).
Nielsen, Hans Jørgen, 1981: Size and Evaluation of
Government: Danish Attitudes Towards Politics
at Multiple Levels of Government, European
Journal of Politicai Research, No. 8, 47-60.
- Electoral Politics and the Corporate System. The
Question of Support. - Instituttets arbejdspapir
1981/2.
Pedersen, Leif, 1981: En model for industriens produktionskapacitet
og beskæftigelse. - Nogle estimationsproblemer
og resultater. - Nordisk Symposion
for Anvendt Statistik og EDB. Danmarks
Tekniske Højskole.
Pedersen, Ole Karup, 1981: Samfundsfag. - Københavns
Universitet 1479-1979, vol. X, 527-68.
- Samspil mellem eksterne og interne faktorer ved
udformningen af dansk udenrigspolitik i 20. århundrede.
— Fremlagt på 6. nordiske statskundskabskonference,
Åbo, 19. s.
Petersen, Ib Damgaard, 1981: (Med Mogens Johne)
Træk af Danmarks økonomisk-politiske relationer
med den øvrige verden i perioden 1948-79. — Instituttets
arbejdspapir 1981/14, 25 s.
- The Dynamic Laws of International Politicai Systems.
A Manual. — Forlaget Politiske Studier. 50
s.
Sauerberg, Steen, 1981: Tracing the Difierences in
Turn-Out in the European Parliamentary Election
as Compared with National General Elections.
- Institutets arbejdspapir 1981/82.
Schou, Tove Lise, 1981: En undersøgelse af eksterne
og interne faktorers påvirkning af Danmarks politik
i internationale fiskeriforhandlinger. - Fremlagt
på 6. nordiske statskundskabskonference,
Åbo.
Thomsen, Leif, 1981: Mod en politisk bysociologi. —
Instituttets forskningsrapport 1981/82.
- Den autoritære by. Storbykrise, bykampe, sociale
bevægelser og lokal magt. — Akademisk Forlag.
Thomsen, Kirsten, 1981: Kvinder i styrende organer
på Københavns Universitet. — Fremlagt på Nordisk
Ministerråds seminar om kvinder i styrende
organer, oktober 1981. - Instituttets arbejdspapir
1981/9. 34. s.
Thune, Christian, 1981: Nye tendenser i forholdet
mellem udviklingslandene og de transnationale
selskaber. — Den ny Verden nr. 2, s. 8-32.
- (red.) Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1980. -
Samfundsvidenskabeligt forlag 1981. 491 s.
Villadsen, Søren, 1981: Stat, kommune, borger. En
diskussion af nyere, kritiske analyser af kommunalpolitikkens
udvikling. — Instituttets arbejdspapir
1981/8.
- Kommunalpolitik. I klemme mellem statslig styring,
lokal legitimering og effektivitet. — Økonomi
og Politik, nr. 2.
(Med Lars Bugge Andersen, Henrik Toft Jensen
og Viggo Plum): Erhvervsstrukturens udvikling i
Danmark 1901-76. Tabelværk nr. 1: Hele landet.
— Instituttets forskningsrapport 1981/4.
- (med samme): Erhvervsstrukturens udvikling i
Danmark 1901-76. Tabelværk nr. 2: Amter, opdelt
på hovedlandsdele. — Instituttets forskningsrapport
1981/5.
- (med samme): Erhvervsstrukturen i Danmark
1901-70. En undersøgelse af ændringerne i klassifikationsprincipperne
ved forlketællingerne fra
1901-70. En sammenlignende undersøgelse med
1950-tællingen som udgangspunkt. - Instituttets
forskningsrapport 1981/61.
Lars Bille