IV. De studerende
1. Generelt
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i oktober
1981 var ialt 24.852. Bestanden har således
været konstant faldende siden adgangsreguleringens
indførelse i 1977. Antallet af nyimmatrikulerede
er i år det laveste siden 1961.
Pr. primo oktober fordeler bestand og tilgang
sig således på fakulteterne:
Bestand
Nyimmatrikul.
Studiestartere
Teologiske Fakultet 637 79 100
Samfundsvidenskabelige Fakultet 5.654 794 944
Lægevidenskabelige Fakultet 3.541 302 351
Humanistiske Fakultet 10.335 780 1.098
Naturvidenskabelige Fakultet 4.685 583 772
Universitetet ialt 24.852 2.538 3.265
A dgangsbeg rans ni ng
Antallet af studiepladser på Københavns Universitet
blev i år nedsat med 330 i forhold til
sidste år. Ialt 2.880 studiepladser skulle fordeles.
Nedenstående oversigt viser hvilke studier,
der omfattes af de enkelte optagelsesområder,
samt hvor mange studiepladser, der er tildelt
hvert optagelsesområde.
For at illustrere udviklingen i antallet af optagelsespladser
siden adgangsbegrænsningen
blev indført i 1977, er det anført hvor stor en
optagelseskapacitet universitetet rådede over
det første år med adgangsbegrænsning. Det
skal bemærkes, at det naturvidenskabelige område
i 1977 var ét område, mens det i 1981 er
splittet op i tre områder.
5'
58 Universitetets årbog 1981
Pladser
1981 1977
Lægevidenskab 340 470
Naturvidenskab, forsikring og statistik (excl. biologi) 525
Biologi 110 1.000
Legemsøvelser (hovedfag) 20
Teologi 105 85
Humanistiske fag (excl. pædagogik hovedfag) 730 1.200
Jura 500 540
Samfundsfag hovedfag/forvaltning 50 50
Statsvidenskab 270 250
Sociologi, kultursociologi, antropologi 60 100
Psykologi, pædagogik hovedfag 170 220
lait 2.880 3.915
I forhold til sidste år er der tale om en nedskæring
af antallet at studiepladser indenfor de
humanistiske fag, naturvidenskab og lægevidenskab.
På teologi, jura og statsvidenskab er
antallet af studiepladser blevet forøget en
smule.
I lighed med de foregående år, er der langt
flere der søger optagelse end der er plads til og
adgangskravene skrues i vejret hvert år. For at
illustrere dette er grænsekvotienterne for 1977
og 1981 i nedenstående tabel, sat op overfor
hinanden.
I gruppe I er det kvotienten ved studentereller
HF-eksamen der lægges til grund. I gruppe
II er det kvotienten ved studenter- eller
HF-eksamen med tillæg for erhvervsarbejde
der lægges til grund for vurderingen. I nedenstående
tabel er det den kvotient der kræves
for optagelse såfremt ansøgeren havde haft
min. 18 mdr. erhvervsarbejde, hvilket er det
maksimale der kan medtælles.
gruppe I gruppe Il
1981 1977 1981 1977
Lægevidenskab 9,3 8,7 8,2 6,8
Naturvidenskab 7,9 alle 6,2 alle
Biologi 8,1 alle 7,3 alle
Legemsøvelser 9,0 alle 8,3 alle
Teologi 7,4 alle alle alle
Humaniora 8,7 7,4 7,8 alle
Jura 8,9 alle 8,1 alle
Samfundsfag 9,4 8,5 8,5 7,3
Statsvidenskab 8,2 alle 7,1 alle
Sociologi m.v. 9,5 8,3 8,9 6,9
Psykologi og pædagogik 6 points 3 points -
Almindelig beretning 59
Dispensater og udenlandske studerende
Fra 1. juli 1980 til I. juli 1981 har konsistoriums
dispensationsudvalg behandlet ialt 436
ansøgninger om optagelse ved særlig tilladelse.
Af disse er 49 bevilget. 331 betinget bevilget og
56 ikke bevilget.
Til sammenligning var ca. tallene for dispensationssager
for samme periode for 1980:
450, 1979: 525, 1978: 560. Som i tidligere år
var hovedparten af ansøgningerne til jura, psykologi,
humaniora.
Optagelse september 1981
Det har i nogle år været klart, at der er en
diskrepans mellem det antal personer, der søger
dispensationstilladelse og det antal dispensater,
der søger immatrikulation. Grunden til,
at en del dispensater ikke udnytter dispensationstilladelsen
kendes ikke.
Til optagelse 1981 indsendte 193 dispensater
immatrikulationspapirer. Siden adgangsbegrænsningen
blev indført i 1977 har man
hvert år haft flere ansøgere til optagelsesområderne
soc.-antro. og psykologi-pædagogik,
men i 1981 var der for første gang flere ansøgere
til både jura og de humanistiske fag, end der
var optagelsespladser til rådighed. Man kunne
således kun optage: humaniora 40 af 58; jura
48 af 70; soc.-antro. 5 af 16; psyk.-pæd. 13 af
33. Fordelingen af pladser blev foretaget af dispensationsudvalget
efter et individuelt skøn;
denne fordeling er tidligere foregået ved lodtrækning
(1977), ved aldersprioritering
(1978), men siden ved en samlet vurdering.
Dispensationsudvalget mener ikke, at man har
fundet den endelige løsning på denne pladsfordeling,
som uundgåeligt afspejler sig i selve
dispensationsbehandlingen: de realistiske muligheder
for at opnå en studieplads tages oftere
med i vurderingen og medfører, at man vi visse
tilfælde foretrækker at anbefale ansøgerne primært
at stile mod en adgangsgivende eksamen.
Udenlandske studerende
Til det akademiske år 1981 modtog man immatrikulationspapirer
fra ca. 150 udlændinge,
hvoraf ca. 100 blev indstillet til optagelse. Ligesom
for dispensater måtte man foretage en
fordeling af pladserne indenfor følgende områder:
humaniora, jura, soc.-antro., psykologipædagogik.
Endvidere var der 28 ansøgere
(hovedsageligt norske) til det lægevidenskabelige
studium, hvoraf man kun kunne indstille
14 til optagelse.
Under gæstestudieordningen er der optaget
31 udenlandske studerende, hvoraf de fleste
(15) er tilknyttet Institut for nordisk filologi,
mens de øvrige er tilknyttet 13 forskellige institutter.
De studerende kom fra 1 I lande. Denne
mulighed for at optage kvalificerede ældre studerende
fra udenlandske universiteter udenom
de begrænsninger og formalia, der regulerer
optagelsen ved universitetet, skønnes at være
af betydning for international studente-rmobilitet.
Enkeltkurser
I 1981 har antallet af enkeltkursister ligget på
samme niveau som sidste år: ca. 1200. Der er
fortsat en del ansøgninger, som ikke kan imødekommes,
idet der melder sig flere end der er
plads til. Det mindre undervisningsudbud,
som besparelser på universitetets budget har
ført til, bevirker, at man i de kommende år må
forudse, at der vil blive færre muligheder for at
følge underviningen på »ledige« pladser.
60 Universitetets årbog 1981
2. Studievejledningen
Studievejledningen har i det forløbne år været
præget af vejledning i forbindelse med adgangsbegrænsningen.
Selv om kendskabet til
adgangsbegrænsningen og reglerne i forbindelse
med den er blevet betydeligt større, giver
den voldsomme stigning i kravene til kvotienten
ved den adgangsgivende eksamen mange
vejledningsmæssige problemer. Det medfører
f.eks. ofte, at studerende, der i løbet af første
studieår finder ud af, at de har valgt forkert,
ikke det følgende vil kunne optages på det nu
ønskede studium, som de kunne være optaget
til året før.
Udviklingen i kravene for den gruppe, der
søger optagelse ved en forbedring med erhvervsarbejde
har medført, at man i studievejledningen
møder mange uddannelsessøgende,
der med det nuværende optagelsessystem for
stedse er afskåret fra at komme igang med
den/de uddannelse(r), de er interesseret i. Det
vil derfor ofte være nødvendigt at tage flere
samtaler med den enkelte klient og i vejledningen
medtage uddannelser ved andre universiteter
eller uden for disse. Kontakten med vejledere
uden for universitetet er blevet intensiveret
som følge af adgangsbegrænsningen, bl.a.
har studievejledningen i samarbejde med vejledere
fra Arbejdsformidlingen atter i år givet
vejledning til afviste fra den koordinerede tilmelding.
Denne landsdækkende vejledning viste
sig at være både nødvendig og påskønnet.
Studerendes vanskelige forhold, både boligmæssigt
og socialt giver stadig mange henvendelser
til studievejledningen, og bl.a. for at uddybe
kendskabet til disse forhold, har universitetet
lavet en undersøgelse over de studerendes
sociale og økonomiske situation. Blandt hovedresultaterne
af denne fremgår det, at de
studerendes økonomiske forpligtelser ikke kan
opfyldes af statens uddannelsesstøtte, hvorfor
de studerende er nødt til at basere deres økonomi
på erhvervsarbejde, hvilket igen medfører
studietidsforlængelser.
Som led i information af potentielle og aktuelle
studerende, udarbejder studievejledningen
fortsat skriftligt materiale. En stor del af dette
udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier,
kurser m.v.
3. Erhvervsvejledningen for ældre studerende
De begrænsede muligheder for optagelse og
studieskift har i forbindelse med den stadig
vanskeligere beskæftigelsessituation for de
langvarigt uddannede gjort det nødvendigt i
langt højere grad end før at inddrage spørgsmål
om beskæftigelse efter studiet allerede så
tidligt som muligt under vejledningen i forbindelse
med studievalg.
Som et led i regeringens beskæftigelsesplan
og financieret af beskæftigelsesmidler fra Direktoratet
for de Videregående Uddannelser
findes derfor under Eællessekretariatet ved
Københavns Universitet en erhvervsvejledning
for ældre studerende, der arbejder snævert
sammen med Studievejledningen. Til at
varetage vejledningen er der ansat to cand.-
mag.'er og en cand.scient. Erhvervsvejledningen
har lokaler i Eiolstræde 24,3. 1171 København
K.
Erhvervsvejledningen, som i 1979 startede
som et projekt, har følgende hovedarbejdsopgaver;
1. personlig vejledning
2. kollektiv vejledning
3. udfærdigelse af skriftlig vejledningsmaterialer
4. undersøgelses- og udredningsarbejde
5. rådgivning af vejledere ved andre institutioner
Erhvervsvejledningen har særlig til opgave at
rådgive ældre studerende i de fag, der er hårdt
ramt af arbejdsløshed. Det gælder især studeAlmindelig
beretning 61
rende med humanistiske fag samt biologer og
geografer og til en vis grad studerende fra de
antropologiske-sociologiske faggrupper.
Personlig vejledning
Den personlige vejledning behandler et meget
bredt spektrum af problemer. Antallet af vejledningssøgende,
der selv kommer eller ringer,
har været stigende. Især kort efter eksamensperioderne
og efter afslutningen af pædagogikum
er der mange henvendelser. I gennemsnit
1-200 henvendelser om måneden.
Meget ofte vil den vejledningssøgende komme
med nogle vagt formulerede spørgsmål,
men i løbet af vejledningssamtalen er det som
regel muligt at strukturere problemerne. Ofte
vil en erhvervsrelatering af studiet, evt. ved
valget af bifag, være det overordnede problem,
men i tilslutning hertil er hovedtemaerne:
- beskæftigelsesmuligheder. Hvilke jobs kan man
lå med en given uddannelse eller uddannelseskombination?
Hvordan er beskæftigelsesmulighederne
nu og fremover indenfor de forskellige
sektorer og områder? Hvordan er arbejdsløsheden
for kandidater med et givet fag eller
fagkombination? Hvor er kandidater med en
given uddannelse blevet ansat de senere år?
Hvilke fag/kurser og hvilket erhvervsarbejde
er relevant i forhold til et givet job, og hvordan
lår man dem/det?
-jobsøgning. Hvor findes de tilbud om arbejde,
som kan søges med et givet fag/fagkombination?
Hvordan læser man annoncer, og hvordan
tolkes de krav, der stilles til ansøgeren?
Hvordan udformes en ansøgning bedst? Hvilke
bilag skal vedlægges en ansøgning? Hvordan
forbereder man sig på en ansættelses-samtale?
- pædagogikum. Hvordan er optagelsesbetingelserne
og ansøgningsfristerne? Hvor kan man
hente faglig støtte i pædagogikumtiden? Hvad
sker der, hvis man afbryder pædagogikum?
Hvad er fordelene/ulemperne ved delt pædagogikum?
Hvor bliver man sendt hen i pædagogikum?
- studiegæld. Hvilke konsekvenser har det, hvis
man ikke kan betale studiegælden tilbage?
Hvad er Hypotekbanken, og hvordan kan ordninger
med den fungere? Hvilke afdragsordninger
er bedst i de enkelte tilfælde?
- arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvornår kan man
melde sig i A-kassen? Hvornår kan man la
dagpenge? Hvor store beløb udbetales efter de
forskellige satser? Hvad sker der med understøttelsen,
hvis man tår deltidsarbejde? Kan
understøttelsen falde væk? Hvornår og hvilke
arbejdstilbud får man som arbejdsløs?
- beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Hvordan
kan man vedligeholde sine faglige kvalifikationer?
Må man følge kurser, mens man er
arbejdsløs? Hvilke kurser er der lavet for arbejdsløse
akademikere? Hvad er Projektgruppeordningen?
Desværre er det karakteristisk, at de ældre studerendes
viden om de rammer, de skal leve i
efter studiet, er præget af stor usikkerhed.
Kollektiv vejledning
Erhvervsvejledningen forsøger at gøre de ældre
studerende opmærksom på nye regler og
ordninger ved at orientere om disse i studenterpressen
og gennem pjecen »Når du bliver
kandidat.« Denne pjece revideres løbende, er
trykt i 13.000 eksemplarer og uddeles gennem
faglige vejledere, organisationer, biblioteker og
studievejledninger over hele landet. Den øvrige
kollektive vejledning består i at informere
grupper af ældre studerende og arbejdsløse
kandidater, samlet på kurser, om de problemer,
de skal være opmærksomme på i forbindelse
med studieafslutningen eller i tilfælde af
arbejdsløshed.
Skriftlig vejledningsmaterialer
En stor del af arbejdsindsatsen er i år blevet
koncentreret om at revidere informationsmaterialet
og om at indsamle materiale til og udarbejde
nye pjecer. Ved udgangen af 1981 rådede
erhvervsvejledningen over 1 1 pjecer foruden
den nævnte »Når du bliver kandidat«. De
beskæftiger sig alle med jobsøgning og jobmuligheder
inden for de traditionelle beskæftigelsesområder
for magistre. Der er en generel pjece
om jobsøgning for universitetskandidater.
En serie på 3 beskæftiger sig med jobmuligheder
for humanister og for biologer samt for
antropologer, sociologer og kultursociologer. 5
pjecer beskriver jobmulighederne ved er62
Universitetets årbog 1981
hvervsskoler, prøveforberedende enkeltfagsundervisning
for voksne, seminarier, arkiver, biblioteker
og museer samt universiteter og højere
læreanstalter. Endelig er der 2 pjecer, der beskriver
jobmuligheder i den offentlige administration
og inden for EF.
Pjecerne uddeles fra erhvervsvejledningen i
forbindelse med vejledningsarbejdet. Desuden
bruges studie- og erhvervsvejledningerne ved
universiteterne, universitetscentrene, gymnasierne
og arbejdsformidlingerne også pjecerne
i deres vejledning. I et forsøg på at undgå dobbeltarbejde
er der indledt et samarbejde mellem
universiteterne om udarbejdelse af pjecer.
Undersøgelses- og udredningsarbejde
Forud for udgivelsen af pjecer foretages et omfattende
undersøgelses- og udredningsarbejde.
Meget ofte skal der indhentes informationer
fra flere sider, og i år har erhvervsvejledningen
indhentet oplysninger især fra undervisningsministeriets
afdelinger, ikke mindst fra Det
Økonomisk- Statitiske Kontor samt fra offentlige
myndigheder som f.eks. Danmarks Statistik.
Også private organisationer som fagforeninger
og arbejdsløshedskasser og enkeltpersoner
som fagkonsulenter, formænd for faglige
foreninger og ledende personer inden for universitetsverdenen
er blevet brugt som kilder til
informationer. Derudover har erhvervsvejledningen
fået megen information fra studievejledningerne
ved universiteterne og universitetscentrene.
En af de særlige undersøgelsesopgaver,
som erhvervsvejledningen har startet i
1981, er en intensiv interviewundersøgelse af
ældre studerendes motivation og behov for vejledning.
Det er planlagt, at ca. 50 studerende
ved Københavns Universitet skal med i denne
undersøgelse.
Rådgivning af og samarbejde med vejledere
ved andre institutioner
I det daglige arbejde har erhvervsvejledningen
haft et tæt samarbejde med Studievejledningen
ved Københavns Universitet, Magistrenes
A-kasse og Studenterrådgivningen. Ofte vil de
problemer, som vejledningssøgende studerende
har, være af både studiemæssig, erhvervsmæssig
og social art. Derfor har der i flere konkrete
tilfælde i årets løb været trukket på ekspertise
fra alle fire institutioner for af prøve at
løse en enkelt studerendes problemer. Ud over
at være med til at løse konkrete problemer har
især Magistrenes Beskæftigeisessekretariat forsynet
erhvervsvejledningen med statistisk materiale
over arbejdsløsheden, både måned for
måned og for længere perioder.
Fordi gymnasieskolen traditionelt er det store
ansættelsesområde for magistre, har erhvervsvejledningen
et udbygget samarbejde
med Gymnasieskolernes Lærerforening. I
årets løb har erhvervsvejledningen fået f.eks.
oplysninger om løn, ansættelsesforhold, beskæftigelsessituationen
og prognoser over
gymnasiets fremtid. Erhvervsvejledningen har
et samarbejde og en udveksling af materialer
med Dansk Magisterforening, Dansk Jurist og
Økonom Forbund, Arbejdsløsheds Afdeling/
Dansk Jurist og Økonom Forbund og AF's erhvervsvejledninger.
Et vigtigt område for erhvervsvejledningen
er kontakten til og koordineringen af vejlederarbejdet
ved landets institutioner for de videregående
uddannelser. Dette landsdækkende
samarbejde skal forhindre ressourcespild ved
dobbeltarbejde og skal, på længere sigt gennem
fælles kurser og anden videreuddannelse,
højne kvaliteten af vejledningen. For at starte
dette arbejde stod erhvervsvejledningen for
planlægningen af en uges kursus, hvor vejledere
fra landets højere læreranstalter var samlet
for bl.a. at blive orienteret om den bevillingsmæssige
baggrund og udbygningsplanerne for
studie- og erhvervsvejledningerne landet over.
Derudover beskæftigede kurset sig med emner
som arbejdsløshedslovgivningen og sociallovgivningen,
jobtilbudsordningen og projektgruppeordningen,
vejledningsmetodik samt
gennemgang og kritik af informationsmaterialer.
Almindelig beretning 63
4. Studenter- og studiestatistik
Vedrørende statistikker henvises til Statistikserien
(Københavns Universitets statistik),
udgivet af Fællessekretariatet, Københavns
Universitet.
Der er foreløbig udgivet følgende hæfter
med nedennævnte indhold:
I: Indeholder tabeller dels over bestand,
dels over enkelte immatrikulationsårgange.
II: Indeholder tal for bestand, nyimmatrikulerede
og studiestartere i samtlige fag 9 år
tilbage.
III: Omfatter kandidatstatistikker fra enkelte
fag.
IV: Indeholder en oversigt over tilgangen til
de enkelte fag, fordelt på nyimmatrikulerede
og studieskiftere, de nyimmatrikuleredes
adgangsgrundlag og antal studiestartere
senere end 1. oktober.
Hæfterne ajourføres løbende.
Derudover udsendes årligt specialanalyser
vedr. bl.a. de studerendes sociale og økonomiske
forhold.
5. Kollegieforhold
Ved aktstykke nr. 463/1981 har Finansudvalget
tiltrådt, at der ydes følgende statstilskud til
nedennævnte ældre universitetskollegier:
Regensen og Borch's, Elers og Valkendorfs
kollegier ialt 3.485.025 kr., hvoraf 763.025 kr.
til dækning af tidligere driftsunderskud og
2.722.000 kr. til bygningsforanstaltninger.
Studentergården 2.052.000 kr. til bygningsforanstaltninger,
Kvinderegensen ialt 4.473.244 kr., hvoraf
832.244 kr. til dækning af tidligere driftsunderskud
og 3.641.000 kr. til bygningsforanstaltninger.