B: Almindelig beretning
I. Rektor, dekanerne og de styrende organer
1. Rektors årsberetning
Universitet, samfund og udvikling
Det akademiske år har været præget af stagnation
men ikke af selvopgivenhed eller lammende
pessimisme. Stagnationen er økonomisk betinget.
I tørre tal ser det således ud: Københavns
Universitets samlede rammebevilling
faldt fra 1980 til 1981 med 13 mill.kr. og budgettet
for 1982 er 9,2 mill. lavere end 1981. 63
stillinger skal afgives. De umiddelbare virkninger
heraf på undervisningssiden har været, at
vi har måttet afskedige 16 eksterne lektorer og
antallet af deltidslærere er alene fra 1980-81
faldet med ca. 33%, hvilket specielt har ramt
humanisterne. Konsekvensen heraf er bl.a., at
undervisningsudbuddet er faldet, især i form
af, at der ikke kan udbydes undervisning i en
række aktuelle og samfundsrelevante emner,
der netop i dagens Danmark er så tiltrængte,
når en af målsætningerne er, at den færdige
kandidat skal kunne udnytte sin kunnen også
uden for de snævre traditionelle ansættelsesområder.
Det betyder også, at faste lærere får
større undervisningspligter på bekostning af
deres forskningstid. Et andet nedskåret felt er
udveksling med andre lande såvel på studenter-
som på lærerplan. Det er iøvrigt et område,
hvor vi selv i vore økonomiske glansperioder
har været tilbagestående, og i dag er situationen
yderligere forværret. Selv de fattigste
udviklingslande yder i dag f.eks. sine gæsteprofessorer
bedre betingelser, end vi har økonomiske
midler til at kunne gøre det her. Alt
for ofte må vi nøjes med at kapre internationalt
kendte forskere, der tilfældigvis er på gennemrejse
i Danmark, og som derfor billigt kan ofre
tid til universiteterne eller i videnskabelige selskaber.
Noget sådant er nærmest katastrofalt i
en periode, hvor vi i høj grad trænger til inspiration
og vekselvil kning på internationalt
plan. Man er flov, når man ser den modtagelse,
man selv modtager overalt i verden. Rent
en passant vil jeg her gerne indskyde en tak til
den fattige Københavns kommune, hvis beredvillighed
til på Rådhuset fortsat at modtage
internationale videnskabelige kongresser med
anstand er påskønnet verden over. En direkte
følge af de ekstraordinære nedskæringer sidste
år var, at vi i 1981 ikke har kunnet ansætte
seniorstipendiater og kun halvdelen af det normale
antal kandidatstipendiater. Dette fører
over til det måske mest truende: Eorskningens
vilkår.
Men inden et par bemærkninger om det teknisk-
administrative personale, TAP'erne ved
Københavns Universitet. Vi har endnu undgået
direkte afskedigelser på dette område takket
være såkaldt naturlig afgang og hårdhændet
rationalisering, bl.a. på rengøringsområdet.
Begge dele medfører en øget belastning af
TAP'erne, men trods dette har de demonstreret
tiltagende positiv indsats gennem deres i
kraft af styrelsesloven hjemlede deltagelse i
universitetets ledelse og en tilsvarende solidaritet
med universitetet som helhed. Vi har også
samtidig med nedskæringerne kunnet yde vor
skærv til bekæmpelse af arbejdsløsheden bl.a.
ved etablering af 62 ny praktikantpladser for
EFG-elever og ved beskæftigelse af 1 19 langtidsledige.
36 Universitetets årbog 1981
Tilbage til torskningen. Først et par generelle
betragtninger. Statistikken viser, at vi ikke,
som nok almindeligt antaget, hører til de
lande, der fremsynet investerer mest i forskning.
Tværtimod, af vort bruttonationalprodukt
investerer vi ialt ca. 1%. Af sammenlignelige
lande ligger kun Island og Irland under
dette og adskillige lande på over det dobbelte.
En nærmere analyse af disse tal blødgør dog i
nogen grad denne horrible kendsgerning. Vor
andel til militær- og anden destruktiv forskning
ligger langt under de fleste landes, og
hvad angår den direkte statslige støtte til universiteternes
og de højere læreanstalters forskning
ikke mindst på de humanistiske og samfundsvidenskabelige
områder ligger vi relativt
pænt.
Statistisk tegner situationen, som den hidtil
har været, men hvad med fremtiden?
Der er to store truende endnu uafklrede problemer.
Det ene er forskerrekrutteringen, det
andet er apparaturparken og beslægtet hermed
biblioteksbestanden. Takket være den
især i 60'erne påbegyndte, men nu totalt
standsede oprustning af den statsstøttede
forskning, også stillingsmæssigt, står vi med
den aldersskævfordeling af forskere, at størstedelen
allerede har passeret deres mest produktive
alder. De kan blive siddende i tyve år endnu,
og i samme periode er der ingen ansættelsesmuligheder
for unge talentfulde forskere.
De må enten opgive en forskerkarriere eller
emigrere. Det betyder en ubodelig niveausænkning
for både forskning og undervisning
på højeste plan. Forestillingen om, at vi kan
lade de store lande forske og så udnytte deres
resultater, er uden bund i virkeligheden. Uden
en højt udviklet selvstændig forskning og et
generelt højt uddannelsesniveau kan man ikke
importere forskning. Tænk blot på ressourcetabet
og skuffelserne i forbindelse med højt udviklet
teknologisk hjælp til udviklingslandene.
Apparatur- og biblioteksvæsen er en grundlæggende
del af forskningen. Med apparaturparken
står det skrælt til. Man har for universiteterne
og de højere læreanstalter beregnet et
efterslæb på de mest tiltrængte reparationer og
udskiftninger på 100 mill.kr., og en acceptabel
å jour-føring ville koste yderligere 250 mill.kr.
Der er simpelthen ingen mulighed for at dække
disse beløb ind over de beskårne rammebevillinger,
og dog er de nærmest latterlige små
sammenlignet med mange andre statsudgifter
feks. fornyelserne i militæret.
Alligevel forskes der som aldrig før. Der er i
nuværende universitetsår ved Københavns
Universitet antaget 46 disputatser. Der bliver i
dag uddelt 17 guldmedaljer mod 3 sidste år og
antallet af licentiatstuderende, d.v.s. folk der
er gået ind i en direkte forskeruddannelse, er
steget fra f04 til 158. Lad så den megen tale
om en doven og krævende akademisk ungdom
forstumme.
Til slut det, der efterhånden er ved at blive
Københavns Universitets største problem og
udfordring: Studenternes sociale forhold og
deres arbejdsbetingelser. Disse forhold er for
nylig belyst ved en større undersøgelse foretaget
af vort fællessekretariat under Jakob Lange
og Eva Teilmanns ledelse. Fra rapporten kan
bl.a. nævnes;
Over halvdelen af studenterne er mere end
28 år.
V4 af alle studerende har haft erhvervsarbejde
i hele studietiden, kun 7% har ikke haft
arbejde i 1980, og næsten hver 5. har fuldtidsarbejde
ved siden af studierne.
Halvdelen af de studerende er gift og en fjerdedel
har børn.
Halvdelen af de studerende har under
40.000,- kr. i årligt rådighedsbeløb.
Vi har egen lejlighed.
Børn fra LO og dermed ligestillede hjem var
efterhånden steget til over 20%, men er nu
igen faldet til omkring 8%. Det vil sige, at ikke
mindst socialdemokratiets gamle målsætning
om en ikke kun formel men reel ligeret til alle
uddannelser igen fortoner sig i illusoriske
drømme. Det betyder også, at basis for rekrutteringen
af de bedst egnede forskere og undervisere
er blevet faretruende indsnævret.
Disse få tal er nok til at fastslå, at studenten
som de fleste forestiller sig hende eller ham
flittigt studerende på et kollegie eller pensionatværelse
kun afbrudt af studentikose fester
og højtravende akademiske diskussioner er lige
så forhistorisk som den Hostrupske student.
Studenterne adskiller sig ikke fra sine jævnaldrende
medborgere. Hun eller han må tjene til
livets ophold, må passe hus og familie og så
derudover passe et studium, der er baseret på
fuldtidsarbejde i fem til syv år. Det er forståeAlmindelig
beretning 37
ligt at kun 8% under disse vilkår gennemtører
studiet på den berammede tid, og at mange
må give op midt i et halvt gennemført studium,
som ikke rigtig kan bruges til noget nyttigt.
Studenterne alene ved Københavns Universitet
beslaglægger 10.000 jobs. På denne
baggrund er det ikke så mærkeligt, at man
bl.a. i LO er begyndt at lufte ideen om at al
uddannelse, inclusive selvfølgelig leveomkostningerne,
burde være stats- og samfundsinvestering.
For vore økonomer lyder noget sådant
umiddelbart ganske urealistisk andre steder
end i lande med socialistisk økonomi, men
med det heldigvis ret høje sociale sikkerhedsnet,
vi har opnået herhjemme, ville forskellen
på passivt at forsørge arbejdsløse og på at lade
dem være under uddannelse ikke blive så overvældende
endda. Det ville langt væsentligst
bestå i at flytte udgiften fra den ene offentlige
kasse til den anden. Men resultatet ville være,
at når vi engang igen slipper for arbejdsløshedens
svøbe, så ville vi stå med en hær af veluddannede
og ikke en hærskare af individer socialt
og menneskeligt degenererede på grund
af langvarig ungdomsarbejdsløshed. Dette er
muligvis et mere generelt politisk synspunkt
end en rektor normalt kan tillade sig, men vurderet
i snævrere universitetsmæssig sammenhæng
er det ubestrideligt, at det set ud fra et
studentersynspunkt, et universitetssynspunkt
og også samfundsøkonomisk ville være mere
rationelt at sikre de unge studiestartere sådanne
økonomiske og boligmæssige betingelser, at
de som forventet var heldagsbeskæftiget ved
studierne og således kunne gennemføre dem
på den beregnede tid fremfor at skulle ud på
arbejdsmarkedet i kamp med ungdomsarbejdsløse
og på anden måde ligge det offentlige
til byrde f.eks. ved ikke at kunne tilbagebetale
og forrente de statsgaranterede lån. Disse påfører
allerede nu statskassen en årlig udgift på
mange mill. og er beregnet til i 1984 at koste
staten 340 mill. Langt størestedelen heraf vil
være renter til pengeinstitutterne og kunne
unægtelig have været anvendt til nyttigere formål.
For de ældre studiestartere er situationen
noget mere kompliceret. Det er folk, der i en
årrække har haft indtægter, der for flertallets
vedkommende har familie, faste udgifter og en
vis levestandard, men som af den ene eller anden
grund først nu påbegynder et studium.
eventuelt først nu er blevet motiverede for et
sådant. Dem ønsker universitetet under ingen
omstændigheder at afskære eller miste, tværtimod.
Det hidtidige har nærmest haft karakter af
krav og forslag til udenfor universitetet stående
myndigheder. Disse kan så med rette spørge:
Hvad gør I selv? Vi gør meget, men er
måske nok kommet lidt sent igang. For at tage
det sidst behandlede problem først. Vi må bøje
os for de barske realiteter at uanset eventuelle
kommende løsninger, er langt størstedelen af
vore studenter foreløbig henvist til at have erhvervsarbejde.
Vi er afskåret fra at hjælpe økonomisk,
end ikke gennem kollegie- og kantinestøtte,
men vi kan sørge for at tilpasse undervisning
og uddannelsestider således, at det er
bedst foreneligt med studenternes erhvervsarbejde.
Det har allerede længe været gjort f.eks.
for det juridiske studiums vedkommende, men
kan utvivlsomt udbygges. Dog kun til en vis
grad. Det medicinske studium f.eks. indebærer
så mange kurser, øvelser og klinisk undervisning,
der kun er gennemførlige indenfor normal
arbejdstid.
Vi arbejder intensivt på forbedring og å
jour-føring af såvel studiernes indhold som
struktur. En gennemgribende ny studieplan
for det medicinske studium er efter flere års
grundigt forarbejde nu færdig fra universitetets
side. Det samme gælder biologistudiet og
forslag til strukturændringer i de humanistiske
studier er vidt fremskredet. I alt dette er der
taget vidtgående hensyn til samfundets tarv og
til beskæftigelsessituationen. Vi arbejder med
tværfaglige studier, der gør det muligt for den
enkelte student friere end hidtil at kunne planlægge
en uddannelse, der dels tilfredsstiller egne
interesser og evner, dels det komplicerede
samfunds behov. Som en slags videre udvikling
af tværfaglige uddannelser er planerne om
områdestudier, d.v.s. sproglig, kulturel og økonomisk
indsigt i afgrænsede geografiske områder,
nu så langt fremme, at de i samarbejde
med ministeriet og de faglige landsudvalg formodentlig
i nær fremtid ville kunne realiseres.
For at imødegå, at en række af vore forskere og
dertil knyttede teknikere kastes ud i arbejdsløshed,
som det ville ske, hvis budgetreformen
uantastet skulle skride frem, har vi intensiveret
arbejdet med såvel rekvireret forskning som
38 Universitetets årbog 1981
rekvireret undervisning. Dette sker ikke blot
som beskæftigelsesforanstaltning men også for
at øge kontaktfladen med det øvrige samfund
mest muligt. I denne forbindelse må det også
nævnes, at vi arbejder på at knytte kontakten
til folkeuniversitetet endnu tættere. Det bør
også nævnes, at vi for at udnytte undervisningskapaciteten
mest muligt sidste år havde
1.200 enkelt-kursister, d.v.s. folk, der følger enkelte
forelæsninger eller øvelser for at dygtiggøre
sig. Vi er langt fra færdige med nødvendige
og tiltrængte, derunder også dybtgående
strukturændringer. For nogle år siden etablerede
man specielt ved universitetscentrene
storstilede forsøg med »den brede åbning«
d.v.s. fælles basisuddannelser og projektorienteret
undervisning for en række beslægtede
studieområder. Resultaterne herfra er langt fra
så negative, som visse har villet hævde. Bl.a.
har de nok været en af vejene til at bidrage til,
at et ophørt studium ikke betyder spildte studieår.
Men een erfaring er vist gennemgående.
Skal man have det fulde udbytte af projekt- og
gruppearbejde kræver det, at hver enkelt deltager
kan yde en kvalificeret, gerne forskellig.
indsats. Konsekvenserne heraf kunne være, at
man i stedet for, eller også gjorde studiernes
afslutning bred, »den brede udgang«, igen også
med hensyntagen til erhvervs- og beskæftigelsesorientering.
Men det helt afgørende er,
at et universitetsstudium under alle omstændigheder
fastholder, at det væsentlige er, at
man gennemgår en uddannelse og skoles på
højeste plan i videnskabelige arbejdsmetoder
indenfor et større eller mindre fagområde. Her
er vi ved det centrale og i dag ofte misforståede.
Universiteterne er ikke fallitboer der sælger
billigt ud. Vi giver ikke afkald på kvalitetskravene,
og vi giver ikke afkald på den fri forskningsret
og den dermed forbundne fri publikationsret,
ej heller på den uløselige sammenhæng
mellem forskning og undervisning, når
denne skal ske på højeste plan. Derfor lader vi
os heller ikke byde alt, hverken når det drejer
sig om rekvireret forskning eller rekvireret undervisning.
Kortsynede politikere kan måske
tvinge os til at blive udklækningsanstalter for
dette eller hint dagsaktuelt betingede uddannelsesprodukt,
men så er det ikke universiteter
længere, og så er Danmark blevet fattigere.
Almindelig beretning 39
2. Dekanernes årsberetninger
A. Det teologiske Fakultet
Det teologiske Fakultet er i den situation, at
budgetreformen implicerer en forøgelse af bevillingerne
i forbindelse med en stigning i antallet
af studenter, der immatrikuleres til fakultetet.
Medens de øvrige fakulteter kæmper
med nedskæringer og adgangsbegrænsning, er
problemerne i Det teologiske Fakultet dels at
finde frem til en effektiv planlægning af undervisningen
for det øgede antal studiestartere,
dels at finde frem til den mest hensigtsmæssige
og sagligt rigtigste placering af de 6-7 nye akademiske
heltidsstillinger, som fakultetet ifølge
direktoratets langsigtede budgetlægning skulle
blive tilgodeset med. Uanset fakultetets principielle
holdning til adgangsbegrænsning finder
man det rimeligt at påpege, at det øgede optagetal
af nye studerende - reelt drejer det sig
om en stigning fra 1980 til 1981 på ca. 20%' -
bevirker, at adgangsbegrænsningen i al fald ikke
slår urimeligt hårdt igennem, og at den krævede
studentereksamenskvotient som følge
heraf ligger på et overkommeligt niveau.
B. Det samfundsvidenskabelige Fakultet
De økonomiske vilkår og bevillingsmæssige
problemer har i 1981 i usædvanlig grad præget
arbejdet inden for fakultetet.
Det gælder først og fremmest det daglige arbejde,
hvor undervisningen i de forskellige studiefag
og forskningsvirksomheden på de enkelte
institutter har været vanskeliggjort af ganske
betydelige nedskæringer af fakultetets bevillinger
for 1981.
I forhold til 1980 blev fakultetets samlede
ramme således reduceret med ca. 5%, hvortil
kom senere pålagte censurbesparelser samt
midlertidige besparelser på stipendieområdet.
Af flere grunde måtte nedskæringen falde ikke
på fastlønsområdet, men på fakultetets pengebevillinger.
Da det videre i forbindelse med de
foregående års forholdsvis mindre nedskæringer
har været fakultetets politik i videst muligt
omfang at sikre en forsvarlig gennemførelse af
undervisningen, er deltidslærerbevillingerne
søgt friholdt, mens tidligere nedskæringer i høj
grad er faldet på den s.k. frie del af rammen,
d.v.s. annuum, tjenesterejser m.m. Disse bevillinger
er efterhånden blevet reduceret til et niveau,
hvor institutternes drift, nødvendige biblioteksanskaffelser
m.m. er truet. Den betydelige
nedskæring i 1981 måtte derfor uundgåeligt
ramme deltidslærerbevillingerne og ramme
med stor vægt.
Nedskæringens konsekvenser for undervisningen
kan vanskeligt vurderes i dag - nogle
virkninger vil først slå igennem på et senere
tidspunkt, og følgerne er noget forskellige inden
for de enkelte fag på grund af forskelle i
studiestruktur, undervisningsformer m.m.
Nogle gennemgående træk kan dog konstateres:
Der er sket en forøgelse af holdstørrelser,
en nedsættelse af antallet af skematimer pr.
uge eller semester for den enkelte studerende
samt en begrænsning af undervisningsudbuddet
især inden for de sidste studieår enten ved
nedlæggelse af undervisningen i visse emner
eller ved forlængelse af intervallet mellem gennemførelsen
af en bestemt undervisning. Disse
forhold er umiddelbart ensbetydende med en
forringelse af undervisningens faglige og pædagogiske
kvalitet.
Fakultetet frygter, at dette — sammen med
de studerendes forringede sociale og økonomiske
vilkår - vil være medvirkende til en forøgelse
af frafaldet, forlængelse af studietiderne
og forringelse af de uddannedes kvalifikationer.
Specielt anser fakultetet indsnævringen af
undervisningsudbuddet på studiernes 2. del
for særdeles betænkelig. Det er karakteristisk
for hovedparten af uddannelserne inden for fakultetet,
at de sigter mod mange, forskelligartede
ansættelser, og at den enkelte kandidats
kvalifikationer i høj grad er bestemt af sammensætningen
af emner og pensum i de sidste
studieår. En forudsætning herfor er et stort og
varieret undervisningsudbud. Indsnævringen
af undervisningsudbuddet må således frygtes
også at føre til en indsnævring af anvendelseseller
beskæftigelsesmulighederne for kandidaterne.
Når det tages i betragtning, at det samfundsvidenskabelige
fakultet ved Københavns
Universitet allerede før nedskæringerne på un-
4 Årbog 1981
40 Universitetets årbog 1981
dervisningsbevillingerne i 1981 i forhold til andre
uddannelser lå højt med hensyn til holdstørrelser
og lavt med hensyn til antal skematimer
for den enkelte studerende, er det
åbenbart, at fakultetet måtte finde nedskæringerne
uforsvarlige. Fakultetet måtte tillige påpege,
at yderligere nedskæringer antagelig ikke
vil gøre det muligt at opfylde de gældende studieordningers
krav til undervisning, eksaminer
m.m.
Nedskæringerne i 1981 har som nævnt også
påvirket forskningsvirksomheden inden for fakultetet.
De omtalte problemer omkring gennemførelsen
af en forsvarlig undervisning belaster
også forskningen. Det begrænsede antal
faste, heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere
inden for fakultetet må anvende en
større del af deres arbejdstid til undervisningsopgaver,
navnlig til vejledning og eksamensafholdelse,
hvilket reducerer den tid, der er til
rådighed for forskning. Hertil kom den midlertidige
besparelse på stidpendieområdet. Udover
at kandiat- og seniorstipendierne for den
enkelte repræsenterer en mulighed for videreuddannelse
og for arbejdsmarkedet eller samfundet
et grundlag for rekruttering til forskerstillinger,
så betyder stipendierne for de enkelte
fag eller institutter også en forskningsindsats.
En ikke uvæsentlig del af fakultetets
forskningsvirksomhed er blevet udført af stipendiaterne,
og besparelsen på stipendieområdet
har derfor været særdeles følelig.
De økonomiske og bevillingsmæssige problemer
har i 1981 tillige præget arbejdet i fakultetsrådet/
fakultetsrådets budget- og forretningsudvalg.
Foruden som sædvanligt at udarbejde
budget for det følgende år og at behandle
løbende sager om bevillingsmæssige forhold,
har fakultetet i 1981 gennemført et ret omfattende
analysearbejde med henblik på at klarlægge
de langsigtede konsekvenser for fakultetet
af DVU's budgetudviklingsarbejde.
På grundlag af det materiale, DVU udsendte
i december 1980 i forbindelse med udarbejdelsen
af budget for 1982, blev det muligt at
beskrive og analysere den situation, fakultetet
vil være i omkring 1988, såfremt de forudsætninger,
der ligger til grund for budgetmodellen
og regneeksemplet, faktisk bliver realiseret.
Dette vil rejse en række særlige problemer for
fakultetet, som især knytter sig til fastholdelsen
al antallet af forskningsårsværk, konverteringen
af deltidslærerårsværk til fastlærerårsværk
og fastlæggelsen af S/L ratioen. Hensigten
med denne analyse af de langsigtede konsekvenser
var at skabe et grundlag for forhandlinger
med DVU. En sådan forhandling blev
gennemført og er foreløbig kun resulteret i, at
fakultetets oplæg er fremsendt til udtalelse i
landsudvalget (FLUSA).
1 denne forbindelse kan nævnes, at fakultetet
tillige har fortsat og ajour fører et tidligere
arbejde i en s.k. budgetnormgruppe med det
formål at give en mere detaljeret og sammenlignelig
beskrivelse af den faktiske ressourceanvendelse
til undervisningsopgaver inden for
de enkelte fag inden for fakultetet.
I en tidlig fase af DVU's budgetudviklingsarbejde,
under udarbejdelse af budgetmodellen
for undervisningsaktiviteterne, indgik fakultetet
i et forsøgsarbejde, der havde til formål
at afprøve og justere modellen på konkret
materiale. Ved udgangen af september 1981
blev fakultetet anmodet om, at faggrupperne
jura og økonomi også blev deltagere i et planlagt
forsøgsarbejde med henblik på etablering
af en forskningsbudgettering. Efter behandling
i de pågældende institutråd og fagråd samt i
fakultetsrådet måtte der konstateres så store
betænkeligheder - ikke mindst på baggrund ai
erfaringerne fra deltagelsen i det tidligere budgetudviklingsarbejde
- at rådet enstemmigt
besluttede at meddele, at man ikke så sig i
stand til at deltage i forsøgsarbejdet. Betænkelighederne
knyttede sig dels til den meget ressourcekrævende
indsats, en deltagelse uundgåeligt
ville betyde for fakultetet og især for de
pågældende fag og institutter, dels til de mulige
resultater af den planlagte forsøgsvirksomhed.
For så vidt angår forsknfingsvirksomheden
inden for fakultetet skal nævnes, at der er udarbejdet
og under udgivelse en samling forskningsrapporter
for året 1980. Hensigten hermed
er for det første overfor en bredere offentlighed
at give et samlet billede af forskningsaktiviteten
ved institutterne, og for det andet for
særligt interesserede - brugere af samfundsvidenskabelig
forskning, kolleger ved andre institutter
m.fl. - at tilvejebringe et katalog over
afsluttende og igangværende forskningsopgaver.
Fakultetet har tidligere udsendt forskAlmindelig
beretning 41
ningsrapporter for treårige perioder. Fremover
vil forskningsrapporterne omfatte et enkelt år
- og må derfor ses som supplement til tidligere
udsendte forskningsrapporter - og vil indgå i
Københavns Universitets Årbog.
Fakultetsrådet og andre styrende organer
inden for fakultetet, fagråd, fakultetsstudienævn,
og studienævn har i årets løb behandlet
og afgivet udtalelser om en række sager vedrørende
studie- og uddannelsesmæssige forhold.
Det gælder f.eks. om udkast til bekendtgørelse
om indskrivning, studieskift og orlov; skrivelse
fra rektorkollegiet om efteruddannelse af kandidater;
henvendelse fra Grønlands hjemmestyre
om meritoverførsel mellem en planlagt
grunduddannelse i grønlandsk kultur ved Ilisimatusarlik
og studierne inden for fakultetet;
ændring af bekendtgørelse vedr. ankekommissioner
m.v.; forslag til ny censorbekendtgørelse,
udarbejdet af et udvalg under rektorkollegiet
samt foreløbig rapport om områdestudier.
Her skal kun gøres et par bemærkninger om
områdestudier. Den foreløbige rapport om
områdestudier blev afgivet i oktober 1980 af en
arbejdsgruppe under de faglige landsudvalg
for de humanistiske og for de samfundsvidenskabelige
uddannelser (FLUHU og FLUSA)
og behandlet i fagråd og fakultetsråd i februar/
marts. Foruden nogle mere principielle
synspunkter (vedrørende den samfundsvidenskabelige
komponent i et områdestudium og
om de bevillingsmæssige forudsætninger
m.m.) og nogle mere konkrete kommentarer,
fandt fakultetet det væsentligt, at der blev arbejdet
videre med planerne og gav udtryk for
interesse for at deltage i de videre overvejelser.
På det humanistiske fakultets initiativ og inden
for dette fakultet blev der dannet 6 grupper
med henblik på udarbejdelse af et grundlag
for det videre planlægningsarbejde for områdestudier
inden for udvalgte områder. Institutter
og enkeltpersoner inden for det samfundsvidenskabelige
fakultet har haft kontakt
med eller deltaget i disse gruppers arbejde, ligesom
fakultetet, repræsenteret ved prodekanen,
har deltaget i en række møder, derunder
et møde i DVU om det videre planlægningsarbejde.
De rets- og statsvidenskabelige faggrupper
har i 1981 faet udvidet optagelsestallene. Med
henvisning til den gunstige arbejdsmarkedssituation
for økonomer og jurister samt behovet
for uddannelsespladser til de kommende store
studenter/HF årgange blev med virkning fra
efterårssemestret 1981 optagelsestallene udvidet
med 40 pladser inden for det statsvidenskabelige
studium og 30 pladser inden for det
juridiske studium. Med en ekstrabevilling på
375.000 kr. fik fakultetet delvis kompensation
for denne meroptagelse. Tilfredsheden med
den forøgede optagelse af nye studerende og
den heraf afTødte ekstrabevilling er blandet
med nogen bekymring for den yderligere belastning
af undervisningskapaciteten i de kommende
år, som reelt er følgen af den kun delvise
kompensation.
Fagene inden for den antropologisk-sociologiske
faggruppe har i 1981 haft flere møder
med og udarbejdet materiale til en af landsudvalget
(FLUSA) i juni 1980 nedsat arbejdsgruppe,
der har til formål at foretage en analyse
af de sociologiske, kultursociologiske og antropologiske
uddannelser ved Københavns
Universitet, herunder af studiernes indhold,
struktur, ehvervssigte, beskæftigelsesforhold,
optagelsestal etc. Arbejdsgruppens rapport og
indstilling forventes afleveret til landsudvalget
ved årets udgang.
Faget samfundsfag blev overført fra Det humanistiske
Fakultet til Det samfundsvidenskabelige
Fakultet fra 1. september 1980, i økonomisk
henseende dog først fra 1. januar 1981.
I styrelsesmæssig henseende er samfundsfag
inden for fakultetet fra december 1980 etableret
som en 4. faggruppe, ledet af et fagråd med
7 medlemmer. For at undgå at fakultetet herved
opnåede yderligere stemmer ved rektor- og
prorektorvalg, skete samtidigt en tilsvarende
reduktion af fakultetsrådets størrelse.
Af samfundsfags styrende organer er udarbejdet
og vedtaget forslag til by bekendtgørelse
omfattende kandidateksamen i samfundsfag
og en ny kandidateksamen i forvaltning. Forslaget
blev tiltrådt af fakultetsrådet og af konsistorium
i maj 1981. DVU meddelte, at uddannelserne
kunne etableres i overensstemmelse
med de nye regler med virkning fra efterårssemestret,
og bekendtgørelsen forelå 30.
november 1981.
4*
42 Universitetets årbog 1981
C. Det lægevidenskabelige Fakultet
Fakultetet har måttet tage til efterretning, at
den årlige tilgang af studerende fra sommeren
1981 er reduceret med 130 studenter, således
at den årlige optagelse nu er 340.
De budgetmæssige konsekvenser heraf er en
yderligere reduktion af fakultetets VIP og
TAP stab, ialt henholdsvis 37 og 75 stillinger
frem til 1988, samt at undervisningsministeriet
fra 1984 har opsagt overenskomsten med Københavns
kommune vedrørende den kliniske
undervisning af lægestuderende på kommunens
hospitaler.
Fakultetet beklager ministeriets disposition.
Den mulighed for en forbedret klinisk undervisning
- som ministeriet og Det faglige landsudvalg
for sundhedsuddannelserne i øvrigt har
fundet påkrævet i en årrække — som åbnede sig
gennem en udtynding af studentertallet på de
undervisende afdelinger, er forskertset med
overenskomstopsigelsen. Fakultetet udtrykker
håb om, at opsigelsen eventuelt vil kunne åbne
mulighed for en genforhandling af overenskomsten
med henblik på at opnå en ny, billigere
ordning.
Hvorledes fakultetet skal tilpasse sig den
drastiske stabsreduktion i løbet af en kort årrække
overvejes for tiden i et strukturudvalg,
som forventes at fremkomme med en betænkning
i slutningen af 1981. Fakultetet afgav i
1981 sit forslag til en ny studieplan til ministeriet.
Studieplanforslaget behandles fortsat i
ministeriet, og er endnu ikke behandlet i Det
faglige Landsudvalg for sundhedsuddannelserne.
Forslaget er udarbejdet af fakultetet på
et idealt grundlag og vil ikke kunne realiseres,
uden fakultetet lår stillet væsentligt øgede ressourcer
til rådighed. Studieplanforslaget udgør
en helhed, og uændrede rammer vil tvinge fakultetet
til at genbearbejde hele forslaget.
Det forløbne år har været præget af, at fakultetet
har set sig nødsaget til at indefryse
næsten alle ledigblevne stillinger. Dette har
selvsagt medført vanskeligheder for mange institutter.
Alligevel har fakultetet kun opnået
omkring halvdelen af de nødvendige besparelser
på fastlønsområdet og må imødese endnu
større vanskeligheder i 1982.
Panumbyggeriet er som venteligt skredet
planmæssigt frem og indretningen af fakultetets
nye administrationslokaler nærmer sig sin
afslutning, ligesom de nye studenterfaciliteter
snart vil kunne tages i brug.
D. Det humanistiske Fakultet
Det meste af året har for fakultetet stået i
landsplanlægningens tegn.
20. marts 1981 modtog de fem humanistiske
fakulteter en opfordring fra Direktoratet for de
videregående Uddannelser til i fællesskab at
gennemføre en »landsdækkende planlægning
af de humanistiske hovedområders udvikling.«
I denne sammenhæng ønskedes det, at hvert
fakultet udarbejdede »detaljerede planer for
udviklingen, herunder hvilken bemanding der
tilsigtes på institutniveau, hvilke nye fag eller
uddannelsesområder der ønskes dækket samt
muligheder for omlægning af institut og fagstrukturerne
«. Samtidig ønskedes, at der »i
fællesskab på dekanniveau afgives en samlet
indstilling om opgave-fordeling og samarbejdsmuligheder
mellem institutionerne«.
Om de fremtidige økonomiske rammer hedder
det lidt kryptisk i skrivelsen fra DVU, »at
planlægningen udover en analyse af udgangssituationen
bør indeholde oplæg om, hvordan
hovedområderne kan være opbygget i en fremtidig
situation omkring 1990 inden for de ressourcerammer,
fakulteterne kan forvente at
have til rådighed«.
Det har stået fakultetet klart, at en defensiv
holdning overfor den udefra kommende udfordring
ville fa fatale konsekvenser, bl.a. i form
af nedskæringer af en sådan størrelsesorden, at
vi i 1990 ville stå tilbage med et fagligt lemlæstet
fakultet.
Fakultetet er derfor i stedet gået i offensiven:
Ændringer af institutstrukturen er vedtaget,
hvorved på eengang den fortsatte eksistens al
truede fag kan sikres og etableringen at nye
uddannelser kan lettes.
Der arbejdes med etableringen af andre
samarbejdsformer og organisatoriske rammer
for forskning og undervisning end de hidtil
kendte.
Der er således nu ved fakultetet oprettet en
række centrer, der danner rammen om tværfaglig
undervisning og forskning. De første 5
centre spænder fra kvindestudier og arbejderAlmindelig
beretning 43
studier over massekommunikation og nygræsk/
balkanistik til middelalderstudier.
Fra og med forårssemestret etableres en
tværfagsordning ved fakultetet, der dels skulle
kunne betyde en ressourcerationalisering gennem
en fælles undervisning af studernede fra
liere fag i en række basisdiscipliner under 1.
del, dels ved at tillade de studerende en friere
udformning af deres 2. del skulle kunne øge
vor kandidaters muligheder for at finde relevant
beskæftigelse, og dels skulle kunne tilskynde
til etablering af en række frugtbare
forsknings- og studiemilieuer for såvel lærere
som studerende.
Under afventning af en ny bekendtgørelse
vedr. rammerne for de humanistiske uddannelser,
foregår overvejelser om en generel smidiggørelse
af vore studiers opbygning, herunder
om andre overbygninger på en hovedfagsuddannelse
end bifag og konferens. Fakultetet
har med stor styrke kastet sig ind i arbejdet
med etablering af områdestudier, hvor vi håber, i
samarbejde med universitetets øvrige fakulteter,
i første række det samfundsvidenskabelige
fakultet, og med RUC og universitetet i Lund
til efterårssemestret 1983 at kunne igangsætte
6.
Få enkelte punkter, hvor fakultetet råder
over en expertise, der ikke findes andetsteds,
og hvor der i samfundet er et akut behov for
folk med bestemte kvalifikationer, forsøger vi
at få igangsat uddannelser med et mere konkret
sigte end vort sædvanlige. Vi har således
for øjeblikket af Direktoratet for de videregående
Uddannelser fået bevillinger til at projektere
tolkeuddannelser i græsk og tyrkisk og til at
forberede en indvandrerkonsulentuddannelse.
Af andre initiativer kan det nævnes at fakultetet
er beredt til at påtage sig efteruddannelsesundervisning
for erhvervsaktive kandidater
og omskolingsundervisning for arbejdsløse
kandidater såsnart de økonomiske og styringsmæssige
vilkår for en sådan undervining er afklaret,
ligesom lakultetet via rektor gennem
forhandlinger med Folkeuniversitetet ønsker af
hensyn til magistrenes beskæftigelsessituation
at kunne finde frem til ordninger, hvorefter
universitetslærernes undervisning på Folkeuniversitetet
kan blive en del af deres undervisningsforpligtelse
i stedet for som nu betalt
overarbejde.
Generelt ønsker fakultetet, at universitetet
indtager en smidigere holdning end nu hvad
angår etablering af enkeltkursusundervisning
for andre end vore egne studerende, og at man
i takt med at ressourcerne tillader det i samarbejde
med Folkeuniversitetet lår etableret et
egentligt Åbent Universitet.
Endelig skal det nævnes, at fakultetet og
RUC har nedsat et samarbejdsudvalg, der skal
finde veje til at smidiggøre en fælles lærerudnyttelse
og gøre det lettere for de studerende
på den ene institution at modtage undervining
på den anden. Dette samarbejdsudvalg blev
ved årsskiftet udvidet til også at omfatte Lunds
Universitet.
Hvad angår forskningen følger fakultetet
meget nøje det igangværende arbejde omkring
forskerrekrutteringen. Også her forberedes initiativer
med henblik på en imødegåelse af risikoen
for yderligere nedskæringer af bevillingerne
til humaniora, initiativer der skal dokumentere
humanistisk forskning i samfundsrelevans
i ordets bredeste betydning og samtidig
dokumentere den uundgåelige sammenhæng
mellem forskning og undervisning på universitetsniveau.
Det Københavnske fakultets bidrag til
landsplanlægningen blev afleveret til DVU 26.
november 1981.
Inspireret af dette planlægningsarbejde afholdt
fakultetet i dagene 30. september-2. oktober
et vellykket og velbesøgt seminar.
På seminaret fremlagde en lang række af fakultetets
lærere og nogle ældre studerende i
kort form resultater og problemer fra de senere
års forskning i områder som: kvindeforskning,
socialhistorie, forskning i arbejderbevægelse
og arbejderkultur, litteraturforskning, sprogforskning,
presseforskning, massekommunikation
og massekultur, børnekultur, kulturformidling
og meget andet.
Seminaret var først og fremmest en intensivering
af den tværfaglige diskussion som allerede
var i gang inden for fakultetet.
De første dage blev der afholdt i alt 31 diskussionsmøder
om vidt forskellige emner. Den
sidste dag var der orientering om og diskussion
af en række initiativer til nye uddannelser og
andre uddannelsesformer ved fakultetet.
Slutteligt bør det nævnes, at fakultetet midt
i planlægningsarbejdet i fuldt omfang har op44
Universitetets årbog 1981
retholdt sine forsknings- og undervisningsaktiviteter,
omend under stigende vanskeligheder,
idet de meget betydelige nedskæringer, der allerede
har ramt fakultet, og som har betydet en
mærkbar reduktion af deltidslærerbevillingerne,
inden for nogle fag har gjort det umuligt at
opretholde undervisningen i fuldt omfang. Fra
og med efterårssemestret er kødannelse blevet
en uhyggelig realitet inden for nogle af fakultetets
største fag, som f.eks. psykologi og engelsk.
Og ved indgangen til 1982 blev det nødvendigt
at indføre totalt stillingsstop i alle faste stillinger.
E. Det naturvidenskabelige Fakultet
For Det naturvidenskabelige Fakultet kan
man sige at udviklingen er inde i en rolig og
fast gænge, såfremt man herved forstår, at de
tidligere års beviilingsmasse støt reduceres.
Konsekvenserne heraf har været korrekt beskrevet
så ofte at det ville være nærmest anstødeligt
overfor læserkredsen at gentage disse.
Man kan da godt forstå, at et samfunds generelle
økonomiske status må smitte af på de
aktiviteter som samfundet financierer og hvis
man kigger lidt bagud kan man da også godt
se de lange linier som viser en bølgebevægelse
svarende til det danske landskab.
Men det går for stærkt.
En tilpasning, det være sig i opadgående eller
nedadgående retning, skal skride fremad
men i et behersket tempo.
At tilpasse aktiviteter som hedder undervisning
og forskning kræver overvejelser som skal
have deres rimelige tid fordi konsekvenserne er
langsigtede. Og så bør man nok erindre sig, at
vi har en styrelseslov, der måske er underlagt
de økonomiske realiteter, men som dog uanset
disse fastlægger en udbredt medbestemmelsesret
for personalet, hvorved jeg naturligvis også
tænker på de studerende. Dette tager også tid,
men den er absolut nødvendig for resultatets
bonitet.
Det vi derfor har brug for er en reformpause
samt et pusterum.
Når vi nu har forskningsbudgetteringen »på
plads« og skåret kanterne af undervisningsbudgetteringen
er der så ikke andre områder
end de højere uddannelsesinstitutioner, der
skal reformeres?
Rent faktisk vil vi gerne bestille det vi er
uddannet til - forske og undervise - i stedet for
at lave/kritisere styrings- eller allokeringsmodeller.
Og kan 1983 ikke udnævnes til et kortvarigt
pauseår i den igangværende reformrunde.
Vi har brug for at tænke os om en gang til
uden at vi herved overser det fastlagte mål.
Kvindeår, Børneår, — hvad med et pauseår?
Et sådant pauseår kunne for eksempel også
bruges til at få regnenarkomanerne til at forstå,
at der er noget der hedder grundsforskning
som kan oversættes ved disciplineret nysgerrighed
og som bare skal være der og som koster
penge. Endvidere at et forskningsmiljø består
af personer som stedse skal være til stede på
fakultetet for at virke som »opslagsbøger« for
deres kolleger selv om disse personers enkeltstående
projekt er resulteret. Endvidere at et
projekt bider sig selv i halen og som en hermafrodit
selv føder nye ideer som bør undersøges.
Hvis man overdriver behovet for at måle - ja
det er jo mærkeligt for en naturvidenskabsmand
at udtale noget sådant - far man løn
som forskyldt. Fremlæggelse af næsten sikre
programmer som reelt ikke indeholder nytænkning
og som er risikofrie.
At tage fejl er i sig selv et fremskridt for
andre.
Lad mig slutte med en årsberetning af mere
traditionel tilsknit.
Fakultetet har i 1981, støt, flittigt og ihærdigt
udført sine pligter indenfor de givne muligheder
og lidt til trods nedgangstider og arbejdsbyrder
af uforståelig administrativ karakter.
Det vil vi for øvrigt blive ved med.
Almindelig beretning 45
3: Universitets styrende organer 1981
Oplysninger om sammensætningen af Konsistorium,
Konstistoriums Budget- og Forretningsudvalg,
fakultets- og fagråd samt studienævn
findes i »Vejviser for Københavns Universitet
1981«.
Herudover har Konstistorium nedsat følgende
faste udvalg:
Forskningsudvalget, Immatrikulationsudvalget,
Dispensationsudvalget, Uddannelsesudvalget,
Valgudvalget, Udvalget for akademiske
Anliggender, Statutudvalget, Stidpendieudvalget,
Konsistoriums permanente Museumsudvalg,
Bladudvalg (kommunikationsudvalg)
vedrørende Universitetsavisen, EBDudvalget.
Koordinationsudvalget vedrørende
den fysiske Planlægning og Rengørings- og
kantineudvalget.
Konsistoriums Budget- og Forretningsudvalg
nedsatte i 1981 et udvalg til behandling af
Fællessekretariatets undersøgelse »De studerende
på Københavns Universitet«.
Oplysninger om sammensætningen af ovenstående
udvalg fas på Konsistorialkontoret,
Frue Plads, 1168 København K.