Første Afsnit.
Universitetet og Kommunitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1934—35.
Den akademiske Lærerforsamling, har i 1934—35 holdt 1 Mode
25. Oktober 1934 ined Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg
af Universitetets Rektor for 1934—35, 3) Valg af Lærerforsamlingens
Protokolfører for 1934—35, 4) Valg af 10 Medlemmer til Konsistorium
for Perioden 15. November 1934—15. November 1938, 5) Valg af et
Medlem af Rask-Ørsted Fondets Komite i Stedet for afdøde Professor
Munch-Petersen, 6) Valg af et Medlem til Dansk Studiefonds Repræsentantskab
i Stedet for afdøde Professor Munch-Petersen, 7)
Valg af et Medlem af Bestyrelsen for Studieoplysningskontorerne i
København og London, 8) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsudvalget,
9) Midlertidig Ordning af Bestyrelsen af Administrator-Forretningerne,
10) Statusopgørelse for Professorernes Fnkekasse pr. 1.
Januar 1934, 11) Valg af Bestyrelsesmedlemmer for Universitetet til
Centralforeningen af Lærere ved de højere Læreanstalter.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1934—35 valgte den akademiske
Lærerforsamling 25. Oktober 1934 Professor, Dr. phil. Johs. Østrup,
der tiltraadte Rektoratet den 22. November 1934.
Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling for Rektoratsaaret
1934—35 valgtes den 25. Oktober 1934 Docent, Dr. theol.
Holger Mosbech.
Dekanerne i Rektoratsaaret 1934—35 har været: Docent, Dr. Fiolger
Mosbech ved det teologiske. Professor, Dr. O. A. Borum ved det
rets- og statsvidenskabelige. Professor, Dr. phil. Rich. Ege ved det
lægevidenskabelige. Professor, Dr. Fdgar Rubin ved det filosofiske og
Professor, Dr. J. A. Christiansen ved det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet valgte Professor, Dr.
polit. F. Zeuthen til Formand for den statsvidenskabelige Faggruppe.
Til Medlemmer af Konsistorium valgte den akademiske Lærerforsamling
25. Oktober 1934 Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm, Poul
Universitetets Aarbog. 1
2 Universitetets Aarbog 1934—35.
Johannes Jørgensen, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. Holger Pedersen,
Dr. phil. Kr. Sandfeld, Dr. phil. J. Hjelmslev, O. B. Bøggild, Dr. med.
S. Kjærgaard, Docent Dr. phil. O. E. Ravn og Lektor, Kontorchef H.
Cl. Nybølle.
Den 8. September 1934 afgik Universitetets Administrator Professor,
Dr. jur. H. Munch-Petersen ved Døden. Konsistoriums staaende
Forretningsudvalg anmodede samme Dag Professor Poul Johannes
Jørgensen om indtil videre at varetage Administrators Forretninger.
Den 25. Oktober valgte den akademiske Lærerforsamling Professor
Poul Johannes Jørgensen til indtil videre at være Universitetets Administrator
og ved kgl. Resol. af 3. December blev det godkendt, at
dette Valg var sket ikke paa 8 Aar men indtil videre. Ved samme kgl.
Resol. blev endvidere det rets- og statsvidenskabelige Fakultet bemyndiget
til for den Tid, hvori Professor Jørgensen fungerede som Universitetets
Administrator, at vælge et Medlem af Konsistorium i hans
Sted. Hertil valgte Fakultetet Professor, Dr. jur. Poul Andersen, der
endvidere 23. Januar 1935 blev valgt til Medlem af Konsistoriums
staaende Forretningsudvalg i Stedet for Professor Jørgensen. Se om
denne Ordning nedenfor S. 23 om Nedsættelse af Universitetskommissionen.
Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i
Rektoratsaaret 1934—35 foruden Dekanerne været: i det teologiske
Fakultetet: Professorerne, Dr. F. E. Torm og Aage Bentzen, i det retsog
statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jørgensen
og Dr. polit. F. Zeuthen, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne,
Dr. C. E. Bloch og Dr. Knud Sand, i det filosofiske Fakultet:
Professorerne, Dr. Poul Tuxen og Dr. Johs. Brøndum-Nielsen, i det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet: Professorerne O. B. Bøggild og
Dr. J. Hjelmslev.
Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Rektoratsaaret
1934—35 været: i det teologiske Fakultet: Professorerne, Dr. F. E.
Torm, Dr. Jens Nørregaard og Docent, Dr. theol. H. Mosbech, i det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne, Poul Johs. Jørgensen,
Dr. jur. Frantz Dahl og Jens Warming, i det lægevidenskabelige
Fakultet: Professorerne, Dr. S. Kjærgaard, Dr. Einar Lundsgaard
og Dr. Rich. Ege, i det filosofiske Fakultet: Professorerne, Dr. Johs.
Brøndum-Nielsen, Dr. L. L. Hammerich og Dr. Viggo Brøndal med
Professor, Dr. C. A. Bodelsen som Suppleant, i det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet: Professorerne, Dr. Einar Biilmann, Dr. Ad.
S. Jensen og Dr. J. Hjelmslev.
Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget valgte den akademiske
Lærerforsamling den 25. Oktober 1934 Professorerne, Dr. jur.
Frantz Dahl, Dr. med. L. S. Fridericia, Dr. phil. Viggo Brøndal, Dr.
phil. M. Vahl og Docent, Dr. theol. H. Mosbech.
Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet for Centralforeningen
af Lærere ved de højere Læreanstalter genvalgte den akademiske
Bestyrelse. 3
Lærerforsamling 25. Oktober 1934 Professorerne, Dr. theol. Jens Nørregaard,
Dr. Jur. Frantz Dahl, Dr. phil. li. M. Hansen og Docent, Dr.
phil. C. Elling.
Til Medlem af Rask-Ørsted Fondets Komité i Stedet for afdøde
Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen valgte den akademiske Lærerforsamling
25. Oktober 1934 Professor Poul Johs. Jørgensen for Tiden
indtil 31. Oktober 1935.
Til Medlem af Dansk Studiefonds Repræsentantskab i Stedet for
afdøde Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen valgte den akademiske
Lærerforsamling 25. Oktober 1934 Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen
for Tiden indtil 31. December 1937.
Til Medlem af et Udvalg, med hvilket Dansk Studiefonds Repræsentantskab
kan afholde Samraad angaaende Bevilling af Laan til
Kandidater i Stedet for afdøde Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen
valgte Konsistorium 27. September 1934 Professor, Dr. polit. Axel
Nielsen.
Til Medlemmer af Dansk-Islandsk Forbundsfonds Bestyrelse genvalgte
Konsistorium 5. December 1934 Professorerne, Dr. phil. Erik
Arup og Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og nyvalgte Professor, Dr.
med. S. Kjærgaard, alle for Perioden 1. December 1934—30. November
1938.
Til Medlemmer af Studentermusikforeningens Bestyrelse genvalgte
Konsistorium 23. Januar 1935 Professor, Dr. phil. Vilh. Grønbech
og nyvalgte Docent, Dr. phil. O. E. Ravn.
Til Medlem af Bestyrelsen for Studieoplysningskontorerne i Kobenhavn
og London i Stedet for afdøde Professor, Dr. jur. H. Munch-
Petersen valgte den akademiske Lærerforsamling 25. Oktober 1934
Professor Poul Johs. Jørgensen, saa længe han fungerede som Administrator.
Til Universitetets Repræsentant i Bestyrelsen for det danske Hus
for Studerende i den internationale Studenterby i Paris valgte Konsistorium
13. Marts 1935 Lektor i Dansk ved Paris' Universitet, Dr.
phil. Jens Kruuse for den Tid han er ansat som Lektor i Dansk ved
Paris' Universitet (J. Nr. 138/35).
b. Forslag om Begrænsning af Adgangen til Eksamensstudierne
ved Universitetet.
(J. Nr. 194/32).
Paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den 12. Maj 1932
foretoges efter Beslutning i Konsistoriums Møde den 20. April 1932 en
Drøftelse af Mulighederne for at begrænse Adgangen til Eksamensstudierne
ved Universitetet. Anledningen til at denne Sag var blevet
rejst, var, at Antallet af Studerende i de senere Aar var steget, saaledes
at det i Aaret 1931—32 udgjorde 5270 og tillige den efterhaanden
4 Universitetets Aarbog 1934—35.
følelige Overproduktion af Kandidater, navnlig ved det filosofiske Fakultet.
Paa sit Møde den 12. Maj 1932 vedtog Lærerforsamlingen at
henvise Sagen til nærmere Undersøgelse i Konsistorium, som senere
skulde forelægge Resultaterne heraf for Lærerforsamlingen.
Konsistorium nedsatte derefter paa sit Møde den 1. Juni 1932 et
Udvalg ti! Fremskaffelse af de til Spørgsmaalets Afgørelse nødvendige
Oplysninger. Udvalget afgav under 19. Juni 1933 følgende Betænkning,
i hvilken er gjort Rede for Udvalgets Sammensætning, Arbejde
og Forslag:
1 Henhold til et paa den akademiske Lærerforsamlings Møde 12.
Maj 1932 udtalt Ønske nedsatte Konsistorium paa sit Møde den 1.
Juni 1932 et Udvalg til at fremskaffe de nødvendige Oplysninger til
Afgørelse af Spørgsmaalet om Begrænsning af Tilgangen til Eksamensstudierne
ved Universitetet. Til Medlemmer af dette Udvalg
udpegede Konsistorium foruden Rektor Professor, Dr. med. C. E. Bloch
og Administrator Professor, Dr. jur. fi. Munch-Petersen, Professorerne,
Dr. theol. J. Oskar Andersen, Dr. phil. Aage Brusendorff, Dr. phil.
H. M. Hansen, samt Lektor, Kontorchef H. CL Nybølle. Efter Professor
Brusendorffs Død har Udvalget suppleret sig med Professor,
Dr. phil. L. L. Hammerich og efter at Professor, Dr. phil. Aage Friis
i November 1932 er tiltraadt som Rektor er Prorektor vedblevet at
være Medlem af Udvalget.
Sit første Møde afholdt Udvalget i Juni 1932. Ved den første
og mere almindelige Gennemgang af de Spørgsmaal, som det ved
Overvejelsen af Foranstaltninger til en Tilgangsbegrænsning maatte
anses for ønskeligt at tage i Betragtning eller at tilvejebringe nærmere
Oplysning om, var der Enighed om, at tilgangsbegrænsende
Forholdsregler ikke fra Universitetets Side kunde eller burde have
social- eller erhvervspolitiske Formaal, for saavidt man ved saadanne
Forholdsregler direkte eller indirekte tager Sigte paa at begrænse
selve det Antal Personer, som ved den afsluttede Universitetsuddannelse
opnaar en legal eller faktisk Fortrinsstilling til Indtrædelse
i Embeder eller til Udøvelse af visse Erhverv. Ligeledes var der Enighed
om, at hvis Universitetet i det hele skulde gaa til Indførelse af
nogen Slags Tilgangsbegrænsning, maatte Forholdsregler i denne Retning
alene tage Sigte paa i større Omfang, end det hidtil var sket,
og paa et saa tidligt Stadium som gørligt, at udskille den Del af de
Studerende, om hvilke det kunde siges eller med overvejende Sandsynlighed
formodes, at de i Virkeligheden ikke var egnede til at gennemføre
Studiet.
Til Begrundelse af tilgangsbegrænsende Foranstaltninger af denne
Art mener Udvalget ikke blot at maatte pege paa det rent faktiske
Forhold, at den i den sidste halve Snes Aar indtrufne meget betydelige
Stigning i Antallet af Studerende, der søger til Universitetet, har
medført en akut Pladsmangel, hvis Karakter nedenfor omtales nærBestyrelse.
mere, men ogsaa og navnlig paa de Ulemper af baade praktisk og
ideel Art, der fremkommer ved, at saa forholdsvis mange af dem, der
søger til Universitetet, aldrig naar at føre Studiet igennem til en
afsluttende Embedseksamen og forsaavidt maa anses for ukvalificerede
eller dog mindre egnede for Studering, Ulemper, hvis Betydning
i hvert Fald ikke er blevet mindre med Stigningen i Tilgangen til
Universitetet.
Omfanget af det Kraftspild, der her er Tale om, søges belyst i
det følgende; det kan dog straks fremhæves, at lige saa betydningsfuldt
det for Universitetet maa være, at de, der sendes ud fra dette
som Kandidater, er vel uddannede, lige saa magtpaaliggende maa det
være, at det nævnte Spild af Kræfter reduceres mest muligt. Som Led i
disse Bestræbelser kan den større Planmæssighed i Studieordningen,
som efterhaanden er gennemført, anses; men der er stadigt et anseeligt
Kraftspild, som i mere end een Retning maa anses for at være for
kostbart. For Universitetet selv betyder den Omstændighed, at saa
mange begynder et Studium uden at føre det igennem, at man maa
holde et større Undervisningsapparat i Gang, end man behøvede, naar
Hovedparten af Frafaldet kunde undgaas, og for dem (Forældre eller
andre), hvem den økonomiske Byrde ved Gennemførelsen af et Studium
paahviler, saavel som for den studerende selv er det af afgørende
Interesse hurtigst muligt at blive klar over, om den paagældende
har Anlæg for at gaa den Vej, han er slaaet ind paa.
Udvalget har som nævnt anset det for sin Hovedopgave at søge
at tilvejebringe Klarhed over Virkningerne af de forskellige Muligheder,
der foreligger for med Held at kunne iværksætte en Begrænsning
af Tilgangen til Universitetet med det udviklede Formaal.
De Forholdsregler, der her kan komme i Betragtning, deler sig
paa naturlig Maade i to Grupper, dels saadanne, der begrænser Tilgangen
til Studierne i det hele taget (egentlig adgangsformenende
Forholdsregler) dels saadanne, som hindrer eller begrænser en unødig
Fortsættelse af et allerede paabegyndt Studium (Barrierer eller Stop-
Eksaminer).
Udvalget har under Behandlingen af den første Slags Forholdsregler
ogsaa drøftet Spørgsmaalet om en Ændring (Skærpelse) af
selve den bestaaende Studentereksamen, men da der har været Enighed
om, at det eneste eller væsentligste Formaal med denne Eksamen
ikke som tidligere er at aabne Adgang for Universitetet, har
man betragtet dette Spørgsmaal som liggende udenfor Udvalgets
Opgave.
Dette hindrer imidlertid ikke, at man i adgangsbegrænsende Øjemed
gør Brug af det om den enkelte Student i hans Bevis for bestaaet
Artium foreliggende Vidnesbyrd, enten umiddelbart ved at
fastsætte en højere Gennemsnitskarakter som Minimum for Adgang
til Universitetet end den, der kræves for blot at bestaa, eller indirekte
ved en Omregning af Gennemsnitskarakteren som f. Eks. den poly6
Universitetets Aarbog 1934—35.
tekniske Læreanstalt har gjort det (jfr. Bestemmelserne i kgl. Resolution
af 19. Februar 1921, og senere Ændringer hertil senest af 18.
April 1931).
Det har imidlertid for Udvalget været ganske afgørende, om det
er muligt eller hensigtsmæssigt at tillægge Artiumsresultaterne en
Betydning i det Omfang, der her er Tale om. I de fleste Tilfælde vil
disse Karakterer være erhvervet paa et Alderstrin, hvor den paagældende
ikke kan siges at have gennemløbet hele sin Opvæksts
Udvikling, og det har derfor ogsaa været Udvalget meget magtpaaliggende,
at man ikke uden en omhyggelig Overvejelse af Konsekvenserne
skred til at anbefale en adgangsbegrænsende Forholdsregel paa
dette eller lignende Grundlag,
Uden at der blev foretaget en ret omfattende Undersøgelse af,
hvilke Konsekvenser der her kunde blive Tale om at tage i Betragtning,
vilde Udvalget derfor næppe have været i Stand til at naa til
noget Resultat. Ved Udvalgets Sammentræden var man imidlertid
under Haanden bekendt med, at Forberedelserne til en ret omfattende
»Studenterstatistik« fra privat Haand var i Gang ved et Samarbejde
mellem Kontorchef i det statistiske Departement H. Cl. Nybølle og
Sekretær samme Steds, cand. polit. Inger Alsing, og da Kontorchef
Nybølle som Medlem af Udvalget gav Tilsagn om, saa snart det
kunde ske, at ville stille enhver Oplysning, den nævnte Statistik kunde
afgive af Interesse for det foreliggende Spørgsmaal, til Raadighed
for Udvalget, har man været enig om ikke fra Udvalgets Side at sætte
nogen særlig Undersøgelse i Gang, men at afvente Resultatet af den
private.
Denne Undersøgelse, der saaledes i væsentlig Grad har dannet
Grundlaget for Udvalgets Overvejelser, grunder sig paa de henholdsvis
i
1. Studenterfortegnelsen (udgivet paa Undervisningsministeriets
Foranstaltning),
2. og 3. Den aarlige Studentermatrikel og Universitetets Aarbøger
(begge udgivet paa Konsistoriums Foranstaltning)
offentligt tilgængelige Oplysninger om hver af Studenterne af Aargangene
1913—24, men da den betydeligste Del af Forarbejderne,
nemlig Sammenarbejdeisen af disse tre Rækker af Oplysninger, endnu
ikke var tilendebragt, da Udvalget traadte sammen, maatte der nødvendigvis
hengaa nogen Tid, inden Udvalget paany kunde optage
sit Arbejde. I Løbet af de første Maaneder af 1933 blev Undersøgelsen
dog saavidt færdig, at Hovedresultaterne kunde offentliggøres (»Studenterne
1913—24, en statistisk Studie«) i Nationaløkonomisk Tidsskrift
1933*).
*) I det som Tillægshæfte til Tidsskriftet udgivne Festsknft til Harald Westergaard
paa hans 80 Aars Fødselsdag.
Bestyrelse. 7
Med Hensyn til de metodiske Problemer, en saadan Statistik
frembyder, herunder Grunden til, at Oplysningerne om Aargangene
1913^—24 og ingen senere er benyttede, saavelsom den Maade, hvorpaa
de stillede Opgaver er søgt løst, maa man henvise til selve Arbejdet
i dets foreliggende Form, ligeledes m. li. t. Enkeltheder af
Undersøgelsens Resultater. Derimod skal man her rekapitulere Hovedtrækkene
af de Resultater, der har haft størst Betydning for Udvalgets
Overvejelser, samt meddele nogle supplerende Oplysninger,
der ikke findes optaget i den offentliggjorte Afhandling.
Undersøgelsen omfatter Studenterne af Aargangene 1913—24, ialt
ca. 12 000; i denne Aarrække er den aarlige Produktion af Studenter
steget fra ca. 850 til ca. 1150, eller kun lidt mere end Befolkningens
samtidige Vækst. Det er først i de følgende Aar, at Studentertallet
steg til 17 å 1800 om Aaret, svarende til ca. 35 0/oo af det Antal
Mænd, der aarlig fylder 18 Aar, og næsten 20 p. m. af Kvinderne.
Det Omfang, i hvilket de forskellige Samfundsklasser giver Bidrag
til de studerendes Klasser kan belyses med følgende Tal, der
angiver hvor mange pro mille de til de anførte Erhvervs- eller Samfundsgrupper
henførte Studenter af Aargangene 1913—24 udgjorde
af de til de samme Grupper i Følge Folketællingsresultaterne fra 1921
henførte Antal Forsørgere over 40 Aar.
I. Overklassen (Akademisk ell. anden højere Uddannelse,
Større Næringsdrivende) 312 p. m.
II. Lærere samt Etaternes Overordnede 105
III. Privatfunktionærer og Etaternes Underordnede .... 30
IV. Mindre Næringsdrivende, Bønder 15 —
V. Husmænd og Arbejdere 3 —
Den Rolle, Produktionen af kvindelige Studenter spiller i hver af
disse Grupper, aftager ligeledes fra Gruppe til Gruppe i den her
anførte Orden.
En Opgørelse af de Artiumsresultater, der gennemsnitlig opnaas
i disse Grupper af Studenter, kræver, som Forf. udtrykkelig gør Rede
for, bl. a. en nærmere Undersøgelse af de Resultater, som henholdsvis
Skoledimittender og »Privatister« opnaar; disse Resultater er stærkt
afvigende, bl. a. fordi de sidstes Artiumsresultat ikke som de førstes
inkluderer nogen Aarskarakter, et Forhold, det er af Vigtighed at
erindre, og som Udvalget derfor ogsaa ved sine Overvejelser har ment
at maatte tage særligt i Betragtning (jfr. nedenfor).
Dette Forhold vilde ved en Beregning af Gennemsnitsresultatet
for de forskellige sociale Grupper være uden Betydning, hvis der forholdsvis
fandtes lige mange Skoledimittender og Privatister i hver
af de betragtede Grupper; dette er imidlertid langt fra Tilfældet,
idet eksempelvis over 90 pCt. af Studenterne i Gruppe I (Overklassen),
men kun ca. 60 pCt. af Studenterne i Gruppe V (Husmænd og Arbejdere)
er Skoledisciple. Tages Hensyn hertil, finder Forf. bl. a..
8
at Gruppe I har det mindste, Gruppe V det største Gennemsnit, hvad
der allerede tyder paa en betydelig kraftigere Udvælgelse i den sidste
end i den første Gruppe.
Undersøges det, i hvilket Omfang de, der har taget Artium, lader
sig immatrikulere ved Universitetet, finder man for hvert af Kønnene
indenfor de 3 Gymnasieretninger følgende Immatrikulationsprocenter.
Kl.spr. Nyspr. Mat.-nat. lait
Mænd 93.4 86.1 54.8 72.7
Kvinder 87.7 81.1 82.0 81.6
Tilsammen .... 93.1 84.2 58.3 74.9
To Forhold maa dog tages i Betragtning ved Bedømmelsen af
disse Tal.
Det første angaar den lave Procent for mandlige Studenter af
den mat.nat. Linie. Den skyldes praktisk taget udelukkende den Omstændighed,
at et stort Tal af disse Studenter søger til den polytekniske
Læreanstalt; medregnes disse, kommer Procenten op paa et
lignende Niveau (ca. 86), som for de øvrige Studenter. Forf. gør dog
opmærksom paa, at skønt den Procentdel af de mat.nat. Studenter,
der fra Aar til Aar i det hele søger Optagelse ved Universitetet og
Læreanstalten, har holdt sig omtrent konstant omkring 86 å 87 pCt.,
har den Procentdel, der gaar til Universitetet resp. til Læreanstalten,
forskudt sig ikke ubetydeligt, nemlig
Ved Universitetet Ved Læreanst.
af Aarg. 1918 51 pCt. 36 pCt.
- — 1924 67 — 20 —
og Forf. henviser formentlig med Rette til, at det netop var i det her
betragtede Tidsrum (jfr. ovenfor S. 5), at Læreanstalten indførte den
Tilgangsbegrænsning, der her siden har bestaaet.
Denne Formodning bestyrkes iøvrigt yderligere ved en Undersøgelse
af den Maade, hvorpaa den her betragtede Immatrikulationsprocent
varierer med den ved Artium opnaaede Gennemsnitskarakter,
et Forhold, som Udvalget finder Anledning til at fremhæve. Ser man
med Forf. her bort fra den mindre betydende Gruppe af Privatister,
for hvilken særlige Forhold som lige omtalt gør sig gældende, finder
man for Skoledimittendernes Vedkommende, at Immatrikulationsprocenten
stiger med det ved Artium opnaaede Resultat, hvad enten man
ved Immatrikulationsprocentens Beregning medregner eller ikke medregner
de ved den polytekniske Læreanstalt optagne Studenter af den
mat.-nat. Linie.
Betragter man derimod alene Immatrikulationsprocenterne for
disse sidste og skelner mellem dem, der optages resp. ved Universitetet
og Læreanstalten, finder man, at Summen af disse Procenter vel
9
udviser et lignende med Artiumsresultatet stigende Forløb som de
for de to andre Retninger fundne, men at Forløbet for hver enkelt af
de to Højskoler er meget forskelligt; medens Procenterne for Universitetet
er næsten den samme paa alle Karaktertrin, er Optagelsesprocentens
Stigning med Artiumskarakteren for de ved Læreanstalten
optagne Studenter tilsvarende forstærket. Udvalget er enigt med
Forf. i, at dette Forhold har sin rimelige Forklaring i den Omstændighed,
at den paa Læreanstalten i 1921 indførte Tilgangsbegrænsning
sker med Benyttelse af Artiumsresultatet, og skal for sit eget Vedkommende
fremhæve det heraf flydende uheldige Forhold, at en større
Del af det kvalitativt ringere Studentermateriale siden har maattet
søge til Universitetet, hvor den ikke mødte tilsvarende Hindringer.
Det andet Forhold, der ved Bedømmelsen af de ovenfor anførte
Immatrikulationsprocenter maa tages i Betragtning, angaar et formentlig
for Universitetet særligt Fænomen, nemlig at et relativt stort
Antal Studenter lader sig immatrikulere uden straks eller senere at
vælge Fagstudium og forholdsvis hurtigt forlader Universitetet igen
uden nogen afsluttende Embedseksamen. Den overvejende Hovedpart
af denne Afgang repræsenteres af dem, der alene har ladet sig immatrikulere
for at tage »Filosofikum«. De udgør over en Fjerdedel af
samtlige immatrikulerede Studenter, og særlig de kvindelige Studenter
er talstærkt repræsenterede blandt disse, jfr. følgende Procenter:
Kl.spr. Nyspr. Mat.-nat. lait
Mænd 3.7 14.1 22.6 16.1
Kvinder 40.0 59.4 50.7 57.2
Tilsammen 6.1 30.4 27.7 27.4
Baade for Skoledimittender og Privatister er Fordelingen efter
Artiumskarakter endvidere meget forskellig for dem, der vælger, og
dem, der ikke vælger Studiefag. Gennemsnitskarakteren ligger betydeligt
højere for de første end for de sidste, og særlig for Skoledimittenderne
foregaar der saaledes ikke blot som nævnt ovenfor ved
Immatrikulationen, men ogsaa efter denne en ikke betydningsløs Udvælgelse,
naar man til Bedømmelsen heraf gør Brug af den ved
Artium opnaaede Karakter.
Forf. fremhæver nu videre stærkt Betydningen af en nærmere
Undersøgelse af Studenternes Skæbne ved Universitetet og har her
navnlig opholdt sig ved de to ogsaa efter Udvalgets Mening betydningsfulde
Spørgsmaal: hvormange af dem, som virkelig maa antages
at give sig i Kast med et Studium, gennemfører det? og med hvilke
Resultater gennemføres Studeringerne? Saaledes er det eksempelvis
ikke tilstrækkeligt blot at undersøge, hvilke Artiumskarakterer de Studenter
har haft, som gennemfører Studiet med ringere eller bedre
Resultat; man maa nødvendigvis her ogsaa sammenligne med de
Artiumskarakterer, de Studenter har haft, der ikke gennemfører Studiet
(Frafaldet etc.).
Universitetets Aarbog. - 2
10 Universitetets Aarbog 1934—35.
Til Belysning af nogle af de Spørgsmaal, der her i første Række
kræver Svar, har Forf. paa Grundlag af de i deres Materiale indeholdte
Iagttagelser beregnet en Række Tabeller, der for hvert Fakultet
viser, hvoriedes et Antal Studenter, der paabegynder et Studium ved
et Fakultet, efterhaanden maa antages at forsvinde dels som Følge af
opnaaet Embedseksamen dels som Følge af Frafald fra Studiet under
det paagældende Fakultet.
Af disse udledes nu først følgende Tal for Sandsynligheden for,
at en Student tilendebringer Studiet under Fakultetet.
Det teolog. Fak 74 pCt.
Det rets- og statsvidensk. Fak.'s j ^Isvidens" Afd. 32 I
Det lægevidenskabelige Fak 60
Det filosofiske Fak 28
Det mat. naturvidensk. Fak 36
Der viser sig her en ret betydelig Forskel mellem paa den ene
Side det teologiske, det retsvidenskabelige og det lægevidenskabelige
Studium og paa den anden Side de tre øvrige. Betragtes »Afløbet«
i det hele af en Flok samtidigt begyndende Studenter, viser den samme
Forskel sig ogsaa paa anden Maade; fælles for det teologiske, det
retsvidenskabelige og det lægevidenskabelige Studium er i Modsætning
til de 3 andre, at Frafaldet i de første Aar er relativt ringe, og at Eksamensafgangen
samler sig indenfor relativt korte Tidsrum. Studietiderne
er saaledes for de første 3 af betydelig mere ensartet Længde end for
de sidste 3. For den gennemsnitlige Studietid faas iøvrigt efter Erfaringerne
følgende Tal.
Det teolog. Fak 6,9 Aar
Det rets-og statsvidensk. Fak. [
| statsvidensk. Afd. 7,9 —
Det lægevidensk. Fak 8,3
Det filosofiske Fak 9,9
Det mat. naturvidensk. Fak 8,4
Større Interesse har imidlertid en Beregning af den samlede Tid
der er tilbragt ved Universitetet dels af dem, der tilendebringer Studiet
dels af dem, der forlader det; undersøges det derefter, hvormeget
den samlede Sum af disse Tider udgør i Forhold til den Tid, tilendebragte
Studier har krævet, finder man som Udtryk for det Tillæg af
spildt Tid, der gennemsnitlig falder paa den Tid, der er medgaaet til
Eksamen, følgende Tal:
Bestyrelse. 11
Det rets- og statsvidensk. Fak.'s
Det teolog. Fak. 20 pCt.
I juridiske Afd. 42 —
) statsvidensk. Afd. 106
Det lægevidensk. Fak
Det filosofiske Fak
Det mat. naturvidensk. Fak.
33
109
97
hvilke Tal ordner Rækkefølgen af Fakulteterne paa samme Maade
som nævnt ovenfor.
Af de her uddragne Tal fremgaar imidlertid kun, at det »Kraftspild
«, der ofres paa dem, der ikke gennemfører Studierne, er betydeligt,
baade fordi det drejer sig om relativt mange Studenter, og
fordi Tillægget af spildt Tid paa hver enkelt er saa stort, derimod ikke
noget om Aarsagerne hertil eller Aarsagerne til Forskellene mellem
de enkelte Fakulteter.
Det første af disse Spørgsmaal lader sig ikke belyse ved det
foreliggende Materiale, fordi dette, der er hentet fra offentliggjorte
Kilder, ikke indeholder de Data, der her i første Række kommer i
Betragtning. Delvis gælder om det andet Spørgsmaal det samme.
Noget kunde der være bødet herpaa, hvis Undersøgelsen ikke fra først
af havde været anlagt som en ren privat Undersøgelse, der i det
væsentlige maa holde sig til givne og for enhver tilgængelige Iagttagelser,
medens de benyttede Oplysninger i modsat Fald kunde være tænkt
suppleret med de Data, der om de enkelte Studenter faktisk findes i
Universitetets Arkiver og Protokoller, men som blot ikke offentliggøres
(Eksamensresultater fra Mellemeksaminer etc.). Imidlertid maa det
her erindres, at et saadant Supplement slet ikke vilde strække til til
Belysning af de her omtalte Aarsager; foruden hvad Universitetets
Arkiver muligvis kunde yde, maatte man yderligere søge Oplysning
hos de paagældende om en Række mere personlige Forhold, Oplysninger,
som for nogles Vedkommende ganske vist let kunde afgives,
og hvor Vanskeligheden blot var at organisere Tilvejebringelsen, men
som for en anden Dels Vedkommende maatte blive mere eller mindre
uerholdelige.
Hvad derimod Aarsagerne til de ovenfor paaviste Forskelle angaar,
tillader det foreliggende Materiale at gennemføre Undersøgelsen
saa vidt, at Udvalget ikke har fundet det nødvendigt at supplere det
yderligere. Inddeler man nemlig Materialet ikke blot efter Fakulteter,
men efter Tur kombinerer denne Deling med Inddeling efter Køn.
Artiumsresultat, Gymnasieretning og Forsørgerens Erhverv, kan man
for hver af de derved fremkomne Grupper foretage en ganske tilsvarende
Beregning som den, der fører til de ovenfor for samtlige
under hvert Fakultet studerende omtalte Resultater. Bortset fra, at
Materialet ikke er omfattende nok til at gennemføre dette for alle de
betragtede Grupper, fremkommer dog, for de øvrige, Resultater, der
af Udvalget maa anses for betydningsfulde og afgørende.
12 Universitetets Aarbog 1934—35.
Beregnes saaledes som før, hvormange af dem, der paabegynder
et Studium under et Fakultet, der maa antages at tilendebringe det,
finder man her ikke nogen afgørende Forskel mellem Studenter fra
forskellige sociale Grupper, medens Inddeling efter Køn for de to
Fakulteter (det lægevidenskabelige og det filosofiske), hvor Kvinderne
er talrigst repræsenterede, viser en næppe tilfældig Forskel til Gunst
for de mandlige Studerende, og ved Inddeling efter Gymnasieretning
synes inden for det juridiske Studium den klassisk-sproglige Retningden
bedst, og den mat.-nat. Retning den daarligst egnede, hvorimod
denne sidste ved det medicinske Studium viser større Evne til at
gennemføre Studiet end de to andre, den nysproglige derimod en
ringere.
Interessantest synes imidlertid Inddeling i Grupper efter Artiumskarakter.
Skelner man her mellem dem, der efter den nugældende
Karakterskala til Artium i Gennemsnit har opnaaet
a over 7,00
b 6,00—7,00
c under 6,00,
finder man for hver af disse Grupper følgende Sandsynligheder (i
pCt.) for at tilendebringe Studiet inden for det paagældende Fakultet.
Det teolog. Fak
Det rets- og statsvidensk. Fak.'s
Det lægevidensk. Fak
Det filosof. Fak
Det mat.-nat, Fak
juridiske Afd.
statsvidensk. Afd.
a. b. C.
81 78 50
76 58 16
44 25 —
70 58 31
36 16 —
50 — —
Kandidathyppigheden er altsaa faldende med faldende Artiumskarakter;
særlig tydeligt er dette for Studenter under det juridiske
og medicinske Fakultet, hvorfra Materialet er omfangsrigest.
Spørger man nu ikke blot om, hvormange der gennemfører Studiet,
men ogsaa hvorledes det gennemføres, er der særlig to Forhold,
der her er af Betydning, og som Undersøgelsen kan give Svar paa,
nemlig det Resultat, der naas ved Embedseksamen, og den Tid, dette
Resultat har krævet.
Til Belysning heraf kan først anføres følgende Fordeling efter
Resultat ved Embedseksamen af de til hver af de 3 nævnte Grupper
(efter Artiumskarakter) henførte Skoledimittender, dog kun for de tre
Fakulteter, for hvilke Materialet har været tilstrækkeligt.
Bestyrelse. 13
E m b e d s e k s a m e n s k a r a k t e r .
1. Kar.
m. Udm.
1. Kar.
2. Kar.
prim.
2. Kar.
sec.
lait
a 91 49 12 152
b 12 36 12 60
c 1 12 13 26
a 2 154 38 5 199
b — 49 53 12 114
c — 15 29 7 51
a 4 180 36 — 220
b — 91 31 — 122
c — 16 20 1 37
Fakultet og
Artiumskar.
Teol. F.
.Turid. F.
Medie. F,
Denne Oversigt viser en ret tydelig Tendens til en vis Sammenhæng
mellem Resultatet ved Artium og Embedseksamen, saaledes at
de bedste Artiumskandidater ikke blot som ovenfor fremhævet i højere
Grad gennemfører Studiet, men gennemgaaende opnaar bedre Resultater.
Omskriver man for Juristernes og Medicinernes Vedkommende
de ved Embedseksamen opnaaede Antal Points til en fælles Skala med
11 Intervaller (nummererede fra 1—11), kan man for disse to Fakulteter
beregne følgende Gennemsnit for hver af Artiumsgrupperne, af
hvilke Gennemsnit den nævnte Tendens ogsaa vil fremgaa.
Ariiumskarakter Jurister Medicinere
a. over 7,00 5.58 7.98
b. 6,00—7,00 4.11 7.15
c. under 6,00 3.67 6.03
Ganske særligt bestyrkes dog Formodningen om en vis Sammenhæng
mellem Artiumskarakteren og Evnen til at gennemføre et Studium,
naar ogsaa Karakterskalaerne ved Artium omskrives til en fælles
Skala med 11 Intervaller (nummererede som ovenfor), og den
gennemsnitlige Artiumskarakter for dem, der tilendebringer (K.), resp.
forlader (F.) Studiet, beregnes og sammenlignes, jfr. følgende Tal.
Teologer Jurister Medicinere
K. F. K. F. K. F.
Mænd 8.21 7.02 7.70 5.75 7.90 6.18
Kvinder ... . 9.20 7.40 9.14 7.65 8.90 7.29
Kl.-spr. ... . 8.40 5.65 7.03 6.80 7.77 5.64
Ny-spr. ... . 8.11 7.57 7.75 5.98 7.96 6.53
Mat.-nat. . . — — 8.11 6.12 8.05 6.34
Selv om heller ikke her alle Forskellene er saa store, at de tillader
en nogenlunde paalidelig Slutning, hvad der iøvrigt nærmest kun gælder
de for Kvinderne anførte Gennemsnit, er Tendensen her meget
tydelig.
14 Universitetets Aarbog 1934—35.
Hvilke Omstændigheder denne Tendens beror paa, er imidlertid
et andet Spørgsmaal. Forf. gør opmærksom paa, at det af Fordelingen
efter Størrelsen af selve de Artiumsresultater, hvoraf ovenstaaende
Gennemsnit er beregnet, bl. a. fremgaar, at de fundne Forskelle naturligvis
ikke fremkommer paa den enkle Maade, at Artiumskaraktererne
for dem, der tilendebringer Studiet, alle er større end Artiumskaraktererne
for dem, der forlader det.
Opgøres Fordelingen efter det ved Embedseksamen opnaaede Resultat
særskilt for dem, der har tilendebragt Studiet i 4., 5., 6. o. s. v.
Aar efter Artium, synes en foreløbig Undersøgelse af disse Fordelinger
ikke at udvise nogen udpræget Tendens, i hvert Fald næppe, at det er
de lange Studietider, der giver de gode Eksaminer; for Medicinere
har man f. Eks. følgende Tal:
Studietid Aar 1. *Kar. m. Udm. 1. Kar. 2. Kar. prim. sec. lait
4 1 — 1
5 1 11 — 12
6 72 3 — 75
7 3 147 42 — 192
8 — 65 30 — 95
9 — 14 13 — 27
10 — 9 10 — 19
11 — 1 4 1 6
12 — 1 7 — 8
lait .... 5 320 109 1 435
Aabenbart gør der sig her saa mange forskellige Omstændigheder
gældende, at det ligger nærmere at slutte, at de Omstændigheder (de
være sig intellektuelle, økonomiske ell. a.), der bidrager til at forsinke
Studiet, samtidig bidrager til at forringe Eksamensresultatet. Uden
Kendskab til saadanne Omstændigheder mangler man imidlertid et
virkeligt Sammenligningsgrundlag til Vurdering af Tallene. Inddeler
man derimod efter de for alle begyndende Studenter foreliggende
Kendetegn (Køn, Retning, Artiumskarakter, Forsørgerens Erhverv),
kan man af den Maade, hvorpaa Bestanden af saadanne Grupper
afløber, igen beregne Middelstudietiderne, og det viser sig her atter
at være Inddelingen efter Artiumskarakter, der giver det tydeligste
Udslag, jfr. følgende Tal, saaledes at de mindre gode Studentereksaminer
for Skoledimittender synes at maatte indrulleres blandt de
Omstændigheder, der baade forsinker Studiets Afslutning og forringer
dets Resultat.
Art. Karakt, a 6.74 Aar 6.38 Aar 7.72 Aar
b 7.43 — 7.65 — 8.31
— — c 8.11 — 9.24 — 9.99
15
Skønt der indenfor Udvalget ved dets Sammentræden raadede
visse Tvivl med Hensyn til Artiumsresultaternes Brugbarhed som
adgangsbegrænsende Kendetegn, har Fremkomsten af de her refererede
Resultater af Alsings og Nybølles Undersøgelser medført, at
disse Tvivl ikke længere gør sig gældende. Man er enig i, at skønt
Undersøgelsen ikke paa alle Punkter efter sin Plan har kunnet føres
til Bunds, afgiver den dog et utvivlsomt Vidnesbyrd om, at man,
uanset hvilken Forklaring man siden vil søge herpaa, i Artiumskarakteren
besidder et Udtryk, der i væsentlig Grad indicerer, om den paagældende
besidder større eller mindre Evne til at gennemføre et
paabegyndt Studium. Det kan vel tænkes, at en Forhøjelse af den
Minimumsgrænse, hvormed Artium skal være bestaaet for at give
Adgang til Universitetet, i enkelte Tilfælde vil udelukke Studenteremner,
der vilde have vist sig som gode Kandidatemner, hvis en saadan
Forhøjelse ikke var traadt hindrende i Vejen. Afgørende Vægt
herpaa har Udvalget dog ikke kunnet lægge, dels af den Grund, at
man allerede under den nugældende Ordning og under enhver Ordning,
der overhovedet opererer med en Minimumsgrænse, er udsat for
ganske samme Fare, dels fordi enhver har Ret til at tage en med et
daarligt Resultat bestaaet Studentereksamen om.
Udvalget nærer derfor ingen Betænkeligheder ved som tilgangsbegrænsende
Foranstaltning af den ovenfor omtalte, ligefrem adgangsbegrænsende
Slags, at gøre Brug af Artiumsresultatet.
Udvalget har overvejet nogle forskellige Maader at gøre dette
paa. Med Udgangspunkt i den Fremgangsmaade, der anvendes paa
den polytekniske Læreanstalt, og efter hvilken ikke selve Artiumsgennemsnittet,
men Middelværdien af dette og Karakteren i visse Fag
er afgørende, har man ogsaa overvejet Hensigtsmæssigheden af en
tilsvarende Fremgangsmaade ved Universitetet. De Fag, der her kunde
være Tale om at tillægge særlig Vægt, varierer imidlertid, naar bortses
fra Faget »Dansk«, betydeligt fra Fakultet til Fakultet, og selv
indenfor de enkelte Fakulteter vilde det ikke i alle Tilfælde være de
samme Fag, der maatte fremhæves; hertil kommer endvidere, at den
Betydning, der maa tillægges Karakteren i Dansk, ikke engang uden
videre kan betragtes som væsentlig. Udvalget har derfor ikke ment
at kunne tillægge en mere kompliceret Omregning af Artiumsresultaterne
saa stor Værdi, at en saadan Beregning i hvert enkelt Tilfælde
er fundet lønnende, og man er enig i, at skal Artiumsresultaterne
som hidtil danne Grundlaget, sker dette bedst og lettest ved
en ligefrem Forhøjelse af det Minimum, der i Øjeblikket kræves til
blot at bestaa.
Ved Fastsættelsen af dette Minimum maa der ikke blot tages Hensyn
til, i hvilket Omfang Begrænsningen virker reducerende paa det
Antal Studerende, der fremtidig aarlig kan antages at søge til Universitetet,
men ogsaa til — hvad ovenfor er fremhævet — at Fordelingen
16
efter Artiumskarakter stiller sig ret forskelligt for Skoledimittender og
Privatister.
Til Belysning af de heraf opstaaende Spørgsmaal har Udvalget
fra Forf. af den foran omtalte Studenterstatistik modtaget de i
Tabellerne S. 18 indeholdte Oplysninger, der har kunnet udledes af det
til Grund for Undersøgelsen liggende Materiale, men som ikke findes
optaget i det offentliggjorte Arbejde.
I disse Tabeller gives særskilt for Skoledimittender og Privatister
Oplysning om, hvormange Promille af de af Aargangene
1913—14 ved Universitetet immatrikulerede Studenter der har bestaaet
Artium med Gennemsnit, der ligger under de i Tabellens Hoved
anførte Grænser. Af Tabellen fremgaar saaledes umiddelbart, hvorledes
den Brøkdel, der ved Fastsættelsen af en efterhaanden stigende
Minimumsgrænse maa antages at blive adgangsforment, vil vokse
med denne Grænse. Sættes Grænsen op fra det nugældende Minimum
af 4.25 for bestaaet til 4.50, vilde af Aargangene 1913—24 kun 3 promille
ikke have fundet Optagelse, og sættes Grænsen yderligere til
5.00 vilde 17 promille være faldet væk o. s. v.
Da en paa denne Maade frembragt »Nedskæring« ikke kan
antages at virke ens overfor Studenter af forskellig Kategori, er den
samme Fordelingsberegning foretaget for en Række af de Studentergrupper,
der faas frem, naar de Studerende inddeles efter Køn, Gymnasieretning,
sociale Klasser (i Tabellen betegnet ved I—V som ovenfor)
og de Fakulteter, ved hvilke Studenterne har søgt Optagelse.
For Skoledimittenderne vil det eksempelvis ses, at en Bortskæring
af de ringeste Artiumsgennemsnit vil ramme Mænd haardere end Kvinder,
Studenter fra de bedrestillede Samfundsklasser haardere end
Børn af Husmænd og Arbejdere, hvilket sidste er en direkte Følge af
et allerede ovenfor S. 7 omtalt Forhold. Endvidere vil den nysproglige
Retning rammes stærkere end de andre Retninger, og af de Fakulteter,
der vil tabe relativt mest, kan, naar herved bortses fra dem, der
ikke har valgt Studiefag, fremhæves i Rækkefølge, det statsvidenskabelige,
det retsvidenskabelige og det lægevidenskabelige Fakultet.
Noget ganske tilsvarende gælder i Hovedtrækkene Privatisterne, blot
vil det umiddelbart ses, at en Forhøjelse af Minimumsgrænsen rammer
disse sidste langt haardere end Skoledimittenderne, fordi de som
omtalt ovenfor bliver Studenter med Artiumsgennemsnit, der som
Regel ligger paa et lavere Niveau end Skoledimittendernes.
Da Skoledimittenderne udgør den langt overvejende Del af de
Studenter, der søger til Universitetet, (omkring 80 å 85 pCt.), har
Udvalget ved Fastsættelsen af en højere Minimumsgrænse ment at
maatte tage sit Udgangspunkt i de om Skoledimittenderne her foreliggende
Oplysninger og er efter Prøvelse af den formodede Virkning
af forskellige Minima blevet staaende ved Artiumsgennemsnittet 6.00
som det mest passende.
Bestyrelse. 17
Det vil af Tallene ses, at der under iøvrigt uforandrede Forhold
herved vil blive bortskaaret ca, 19 pCt. af den Tilgang, der hidtil har
søgt til Universitetet. Herved vil endvidere efter Tabellen ca. 20 pCt.
af Mændene og ca. 15 pCt. af Kvinderne blive adgangsforrnent, og af
Studenter fra Erhvervsgruppe I (Overklassen) ca. 19 pCt. fra Gruppe
V (Arbejderbørn) kun ca. 11 pCt. Af Fakulteterne vil det teologiske
miste 15 pCt., det juridiske 19, det statsvidenskabelige 24, det lægevidenskabelige
ca, 16 og det filosofiske og mat.-nat. Fakultet henholdsvis
10 og 11 pCt., medens ca. 24 pCt. af dem, der ikke vælger
Studiefag, vil forsvinde. Det maa her erindres, at disse Procenter
angiver den Del af Skoledimittenderne, der i den betragtede Gruppe
skæres bort.
For Privatisternes Vedkommende vilde Fastsættelsen af den
samme Grænse bortskære ikke mindre end 59 pCt., medens den
Grænse, der vilde bortskære samme Brøkdel, som for Skoledimittendernes
Vedkommende bortskæres ved Grænsen 6.00, her kommer til
at ligge mellem 4.50 og 5.00.
Under Hensyn til, at Artiumsgennemsnittet i Følge sin Konstruktion
ikke kan fortolkes ens for Skoledimittender og Privatister, har
Udvalget overvejet, om man ved Fastsættelsen af en ny højere
Grænse for Skoledimittendernes Vedkommende burde se bort fra den
indflydelse, som Aarskarakterens Indregning i deres Artiumsgennemsnit
udøver, for derved at tilvejebringe et ensartet Bedømmelsesgrundlag.
Udvalget er imidlertid ikke blot klar over, at man fra
Skolernes Side lægger betydelig Vægt paa denne indflydelse, men
ogsaa over, at en saadan Korrektion ikke i sig selv er tilstrækkelig
til at frembringe den ønskede Ensartethed. Man har derfor foretrukket
den Udvej at foreslaa fastsat en særlig og lavere Minimumsgrænse
for Privatister, der efter det ovenfor anførte formentlig passende
vil kunne sættes til 5.50; ganske vist afskæres herved efter de
foreliggende Oplysninger 41 pCt. af Tilgangen af Privatister mod
som nævnt kun 19 pCt. af Skoledimittenderne. Det maa imidlertid
erindres, at enhver »Decort« for Privatister i det hele indeholder en
Opfordring til i større Udstrækning end hidtil at søge bort fra den
egentlige Skoleuddannelse, der efter Udvalgets Mening under normale
Omstændigheder bør foretrækkes, og at en saadan Tendens derfor
bør søges modvirket; Udvalget mener derfor, at der ikke vil kunne
rettes væsentlige Indvendinger mod den relative Stramning af Kravene
til Privatisterne, som vil følge af, at man svarende til en Minimumsgrænse
af 6.00 for Skoledimittender fastsætter en Minimumsgrænse
af 5.50 for Privatister.
Med Hensyn til Muligheden af, at den af Udvalget foreslaaede
Begrænsning af Adgangen til Universitetet fra Skolernes Side skulde
fremkalde en Reaktion, der efter sin Form eller sit Indhold skulde
have Tendens til i større eller mindre Grad af afbøde Virkningen af
Udvalgets Forslag, er man inden for Udvalget enige om at betragte
Universitetets Aarbog. 3
18
Artiumsgennemsnit.
Skoledemittender
Antal pro mille, der har under:
4,25 4,50 5,00 5.50 6.00 6,50
Samtlige Studerende
Køn 1 Mænd
Fakultet
Gymnasieretning
Erhvervsgrupper
Kvinder
klass. spr
nyspr
mat.-nat
I
I I
II I
I V
V
teologiske
retsvidensk
statsvidensk
forsikringsv
lægevidensk
filosofiske
mat.-nat
ikke valgt Studium
17
20
10
10
17
18
19
rr
é
16
16
10
6
18
45
0
12
5
6
25
67
77
49
67
71
64
72
40
69
78
27
56
68
108
51
58
29
26
96
190
196
146
173
183
179
188
139
183
188
114
150
189
242
77
157
99
110
238
366
373
318
323
363
354
369
320
339
371
238
308
365
412
231
319
251
273
441
Artiumsgennemsnit.
Privatister
Antal pro mille, der har under:
4.25 4.50 5.00 5.50 6.00 6.50 6.75 7.00
Samtlige Studerende. ..
f Mænd. ..
| Kvinder,
klass. spr.
nyspr. . .
mat.-nat.
Køn
Gymnasieretning
Erhvervsgrupper
Fakultet
I
I I
II I
I V
V
teologiske . . .
retsvidensk. .
statsvidensk.
forsikringsv. .
lægevidensk. .
filosofiske . . ,
mat.-nat
ikke valgt Studium
94
97
86
103
95
91
82
126
90
114
82
109
117
134
113
66
17
104
233
242
200
244
257
175
164
213
129
267
178
280
288
258
210
189
125
264
411
419
384
430
434
351
424
457
191
434
371
493
475
423
590
596
571
648
622
498
599
639
579
620
533
697
649
629
348
333
352
468
533
512
453
672
745
759
698
795
769
674
763
781
748
756
685
811
810
784
759
649
613
792
Bestyrelse. 19
noget saadant som praktisk taget udelukket. For Privatskolerne kunde
der maaske ligge en Interesse i at søge at faa et stadigt lige stort
Antal Studenter dimitterede saaledes, at Dimittenderne ikke var forhindrede
i at faa Adgang til Universitetet; men dels er Privatskolernes
Antal nu modsat tidligere meget stærkt reduceret, og dels maa Udvalget
finde, at den Kontrol, der gennem den eksisterende Censorinstitution
faktisk udøves over Karaktergivningen ved Studentereksamen,
maa kunne anses for ogsaa i den her betragtede Forbindelse at
være fuldt betryggende.
Foruden egentlig adgangsbegrænsende Forholdsregler har Udvalget
som nævnt ogsaa undersøgt Muligheden af Forholdsregler, der
paa et vist senere Trin af Studiet maatte være egnet til at udskille
dem, som det ikke straks har været muligt at betegne som mindre
egnede for Studering.
Imidlertid kan Studenterstatistiken som Følge af sin Oprindelse
ikke paa dette Punkt give noget Bidrag til Belysning af de Forholdsregler,
der her maa anses for bedst egnede, og da endvidere Bestræbelserne
for at søge de Studerendes Antal nedbragt ogsaa som indledningsvis
omtalt har Relation til Universitetets Pladsforhold, herunder
ogsaa Relation til Spørgsmaalet om mulig Mangel paa Lærerkræfter,
fandt Udvalget det allerede i sit første Møde nødvendigt at
indhente Udtalelser fra Fakulteterne til nærmere Belysning dels af
Hensigtsmæssigheden af visse Forprøver paa et nogenlunde tidligt
Stadium dels af hvilken Tilgangsbegrænsning der alene af Hensyn til
Plads- eller Lærermangel maatte være ønskelig indenfor de forskellige
Fag eller Studieretninger.
De Spørgsmaal, som Udvalget stillede til Fakulteterne, var:
a) hvorvidt Fakultetet anser det for ønskeligt at indføre en effektiv
Prøve, normalt 2 Aar efter Begyndelsen af Studiet. Hvis en saadan
Prøve allerede findes, udbad Udvalget sig en Udtalelse om, hvorledes
den efter Fakultetets Erfaring virker til at udskille de for Studierne
uegnede.
b) hvorvidt Fakultetet vilde anse det for heldigt at begrænse
Adgangen til at gaa op til Universitetets Eksaminer til 2 Gange i
Stedet for som nu 3 Gange.
c) hvormange Studerende der er Plads til i de under Fakultetet
hørende Laboratoriers Læse- og Øvelsessale, og hvormange der normalt
søger at opnaa Adgang til disse Sale.
Af de indkomne Svar paa det sidste Spørgsmaal c) fremgaar det
med al ønskelig Tydelighed, at der i et meget stort Antal af Læse20
Universitetets Aarbog 1934—35.
salene og Undervisningslokalerne hersker en betydelig Pladsmangel
En detailleret Redegørelse for dette Forhold har formentlig mindre
Interesse paa dette Sted. Det skal derfor kun fremhæves, at Pladsmanglen
gør sig stærkest gældende i Læsesalene under det teologiske,
det rets- og statsvidenskabelige og det filosofiske Fakultet og i visse
Laboratorier under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, men
at den ogsaa er stærkt fremtrædende i nogle af Auditorierne og Øvelseslokalerne
under det lægevidenskabelige Fakultet. Hertil kan imidlertid
føjes, at ogsaa Undervisningslokalerne (Auditorierne) i Universitetets
Hoved- og Anneksbygning samt Studiegaarden i de senere
Aar har vist sig utilstrækkelige baade hvad Antal og Størrelse angaar,
og at dette — navnlig i det sidste Semester — har ført til næsten
uovervindelige Vanskeligheder. Men de indkomne Besvarelser fra
Fakulteterne giver tillige den Oplysning, at Studenternes stærkt stegne
Antal i mangfoldige Fag, hvor i og for sig Pladsforholdene slaar til,
paa et andet Punkt medfører en Vanskelighed af største Betydning,
idet de forhaandenværende Lærerkræfter ikke længere er tilstrækkelige
til at meddele en tilfredsstillende Undervisning. Dette er i ganske
særlig Grad fremhævet for forskellige Kurser og Øvelser under det
lægevidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
men er jo iøvrigt en for alle Fakulteter gældende Vanskelighed ved
Studentertallets Stigen.
Af Besvarelserne til det første Spørgsmaal a) fremgaar, ai en
Prøve ca. 2 Aar efter Studiets Begyndelse findes ved det juridiske,
det statsvidenskabelige og det forsikringsvidenskabelige Studium samt
ved Studiet til Skoleembedseksamen under den matematisk-fysiske
Faggruppe af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, at en saadan
Prøve agtes indført ved det teologiske og ved det lægevidenskabelige
Studium, at det filosofiske Fakultet ligeledes agter at indføre en
Prøve ca. 2 Aar efter Begyndelsen af Studiet til de under Fakultetet
hørende Skoleembedseksaminer, men at denne Prøve i de fleste Fag
kun skal være fakultativ, og endelig at den naturhistorisk-geografiske
Faggruppe af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet ikke, da
Besvarelsen afgaves, mente at kunne anbefale Indførelsen af en Prøve
af den omspurgte Art, hvilket Standpunkt Faggruppen dog senere har
ændret.
Af de allerede stedfindende Prøver erklæres dog kun den, der
findes ved Studiet under den matematisk-fysiske Faggruppe af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, for effektiv, medens det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet ikke anser de Prøver, der hidtil
har været benyttede ved de under dette Fakultet hørende tre Eksaminer,
for tilstrækkelig effektive. Fakultetet mener dog, at den ved
den nye Anordning om den juridiske Embedseksamen (11. April 1931)
indførte 1ste Del vil vise sig at være mere effektiv, navnlig fordi der
dermed indføres en skriftlig Prøve.
Bestyrelse. 21
Med Hensyn til det andet Spørgsmaal b) har det teologiske, det
rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet erklæret sig for at begrænse Adgangen til at gaa op til
Universitetets Eksaminer til 2 Gange i Stedet for som nu 3, det retsog
statsvidenskabelige Fakultet dog under den udtrykkelig udtalte
Forudsætning, at Adgangen til Dispensation opretholdes. Indenfor
det lægevidenskabelige Fakultet var Meningerne om dette Spørgsmaal
delte, men der var dog en overvejende Stemning for at begrænse
Adgangen til 2. Derimod ønsker det filosofiske Fakultet at blive ved
Bestemmelsen om Adgang til at indstille sig 3 Gange som almindelig
Regel, idet dog et ikke ringe Mindretal ønsker en Begrænsning.
En statistisk Belysning — svarende til den for Artiums-Resultaternes
Betydning foran givne — af, hvorledes de her omhandlede
to Foranstaltninger, Indførelse af en saavidt mulig effektiv obligatorisk
Forprøve ca. 2 Aar efter Studiets Begyndelse og Begrænsning af
Adgangen til at gaa op til Universitetets Eksaminer til 2 Gange, vil
virke, lader sig ikke give. Den var vel mulig for den sidste Foranstaltnings
Vedkommende, om den end vilde være meget vanskelig at
gennemføre, da intet Materiale dertil foreligger offentliggjort. Men
den vilde, naar Hensyn tages til den Forandring i de enkelte Studenters
Indstilling til selve Spørgsmaalet om, hvornaar de skal gaa op,
som den indførte Begrænsnings-Regel vil medføre, formentlig ikke
kunne vise noget af virkelig Betydning, og er derfor ikke søgt gennemført.
Efter Udvalgets Opfattelse ligger Hoved-Værdien af disse to
Foranstaltninger imidlertid ikke deri, at de vil medføre en Formindskelse
af Studentertallet, hvad de dog naturligvis vil gøre omend for
den sidstes Vedkommende vistnok kun i mindre Omfang. Alligevel
vil det ogsaa for Universitetet være af stor Betydning, at de gennemføres,
idet de paa et meget tidligt Tidspunkt vil skaffe Universitetet af
med de Studenter, som til trods for at de har kunnet gennemføre
Artium med det for at faa Adgang til Universitetet nødvendige Resultat,
dog viser sig at være uegnede for Universitets-Studierne, og dermed
frigøre Undervisningen for den Dødvægt, som saadanne Studenter
er. Men den største Betydning vil de faa for Studenterne selv og
for Samfundet i Almindelighed, idet de vil begrænse det Kraftspild,
som under de nuværende Forhold foregaar i alt for stort Omfang.,
naar den endelige Afvisning af de uegnede Studenter først sker paa
et langt senere Tidspunkt. At tillige Indførelsen af en tidligt faldende
Forprøve ved alle Fakulteter vil medføre andre Fordele, navnlig ved
Legatuddelingen, skal kun lige nævnes.
Uanset de Betænkeligheder, der fra enkelte Sider indenfor Fakulteterne
er gjort gældende imod disse Foranstaltninger, maa Udvalget
derfor holde for, at deres almindelige Virkning vil være saa god, at
de bør søges gennemført, dog naturligvis saaledes, at Adgangen til at
dispensere fra Reglen om, at man kun kan gaa til Eksamen 2 Gange,
22 Universitetets Aarbog 1934—35.
opretholdes. Selv om en Forhøjelse af den Artiums-Karakter, der
giver Adgang til Universitetet, i meget væsentlig Qrad vil indskrænke
Antallet af de for Universitets-Studierne uegnede Studenter, viser
Erfaringen dog, at Artium ikke er nogen tilstrækkelig Maalestok
i denne Henseende. Saavel for Universitetet som for Studenterne selv
vil det derfor være af virkelig Betydning, at man ikke bliver staaende
ved Kravet om en forhøjet Artiums-Karakter, men at man paa et saa
tidligt Tidspunkt i Studiet som muligt udskiller dem, der er sluppet
gennem Artium, men alligevel ikke har Evner til at gennemføre det
valgte Universitetsstudium. Udvælgelse ved en saadan Forprøve vil
kunne ske med betydelig Sikkerhed for, at de virkelig egnede ikke
afvises.
Af det foranstaaende vil det ses, at de Foranstaltninger som efter
Udvalgets Opfattelse bør bringes i Anvendelse for at tilvejebringe en
Nedskæring af Universitetets Studentertal paa den efter samtlige Forhold
mest forsvarlige Maade, er følgende:
1) En Adgangsbegrænsning, der iværksættes derved, at fremtidig
ikke enhver uberygtet Mand eller Kvinde, som har taget Studentereksamen
i Danmark, jfr. § 3 i Anordning af 11. Maj 1921 om almindelige
Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation, skal være
berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som Student ved Universitetet,
men kun saadanne som har taget Studentereksamen med en
Gennemsnitskarakter af 6.00, forsaavidt Eksamen er taget som Afgangsprøve
fra Gymnasiet, eller med et Gennemsnitstal af 5.50, forsaavidt
Eksamen er taget som Studentereksamen for Privatister.
2) Ved Studierne til samtlige Universitetets afsluttende Eksaminer
indføres en obligatorisk Forprøve, beregnet paa at tages normalt
2 å 3 Aar efter Studiets Begyndelse.
3) Bestemmelsen i Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning
i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer
ændres saaledes, at fremtidig ingen, der to Gange har underkastet sig
(fuldført eller paabegyndt) en Eksamen eller Del af en saadan, oftere
kan indstille sig til den paagældende Prøve, idet dog Anordningens
Dispensations-Bestemmelse opretholdes.
Den nærmere Udformning af disse Bestemmelser, derunder fra
hvilket Tidspunkt de skal træde i Kraft, bør formentlig overlades til
Konsistorium efter Forhandling med Fakulteterne. Naar der derefter
gøres Indstilling til Undervisningsministeriet, vil der da ogsaa blive
Lejlighed til at fremhæve Betydningen af, at ensartede Regler for en
paa Studentereksamenskarakteren baseret Adgangsbegrænsning indføres
ved alle de højere Læreanstalter, hvortil Studentereksamen giver
Adgang.
23
Udvalgets Betænkning blev derefter behandlet i den akademiske
Lærerforsamlings Mode den 29. Juni 1933 og her tiltraadt. Den indsendtes
derefter under 11. Juli 1933 til Undervisningsministeriet med
Indstilling om, at der blev truffet de nødvendige Foranstaltninger til
Forslagets snarest mulige Gennemførelse, i hvilken Henseende man
anmodede om, at der maatte blive givet Konsistorium Lejlighed til
nærmere Forhandling med Ministeriet. Konsistorium anmodede endvidere
under 31. August 1933 Fakulteterne om snarest muligt at fremsætte
Forslag til Konsistorium til Gennemførelse af Udvalgsbetænkningens
Forslag om Indførelse af obligatoriske Forprøver beregnet paa
at tages normalt 2 å 3 Aar efter Studiets Begyndelse, hvor saadanne
Forprøver ikke i Forvejen fandtes.
Forprøver 2 å 3 Aar efter Studiets Begyndelse beregnet paa at
udskille uegnede Studerende fandtes allerede ved det rets- og statsvidenskabelige
Fakultets Eksaminer og ved Skoleembedseksamen i den
matematisk-fysiske Faggruppe i det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet og blev det følgende Aar indført ved Skoleembedseksamen
under det filosofiske Fakultet ved kgl. Anordning af 14. Juli 1934 (se
Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 120 ff.) og i 1935 ved Skoleembedseksamen
i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe i det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet (se nedenfor Side 184 ff.). Under
2. November 1933 tilstillede det teologiske Fakultet Konsistorium
et Forslag til Indførelse af en Forprøve ved den teologiske Embedseksamen.
Om dette Forslag og om Indførelse af Forprøver ved de
øvrige Embedseksaminer henvises til de senere udstedte Anordninger
og Bekendtgørelser vedrørende Universitetets Embedseksaminer, som
vil blive offentliggjort i senere Hefter af Aarbogen.
Udvalgets øvrige Forslag blev i den nærmest følgende Tid overvejet
af Ministeriet, idet Forslaget under Nr. 1 blev sendt til Erklæring
hos Skolemyndighederne. Da Ministeriets Overvejelser i Sagen
ikke var afsluttet inden Nedsættelse af den nedenfor S. 23 omtalte
Kommission om Universitetets Forhold, blev de i Udvalgsbetænkningen
stillede Forslag inddraget under denne Kommissions Overvejelser,
og Resultatet heraf vil blive meddelt i et senere Hefte af
Aarbogen.
c. Nedsættelse af en Kommission om Universitetets administrative,
organisationsmæssige, økonomiske og undervisningsmæssige
Forhold.
(J. Nr. 339/34).
Som meddelt foran Side 2 afgik Universitetets Administrator,
Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen ved Døden den 8. September
1934. Den 14. s. M. tilskrev Finansministeriet Undervisningsministeriet
saaledes:
Universitetets Aarbog 1934—35.
I Anledning af, at Stillingen som Universitetets Administrator ved
Professor, Dr. jnris H. V. Munch-Petersens Død er bleven ledig, samt
under Hensyn til, at Stillingen som Kvæstor ogsaa i en nærmere Fremtid
kan ventes at blive ledig ved den paagældende Tjenestemands Afgang
paa Grund af Alder, skal Finansministeriet henstille til Overvejelse,
om der ikke kunde være Grund til at udskyde Besættelsen
af den nævnte Stilling som Administrator, idet Spørgsmaalet om
Universitetets fremtidige Administrationsforhold samtidig blev gjort
til Genstand for Undersøgelse med det Formaal at tilvejebringe en
Forenkling, Modernisering og Besparelse. Undersøgelserne bør efter
Finansministeriets Mening rettest foregaa i en mindre Kommission,
f. Eks. med Repræsentanter for Undervisningsministeriet, Universitetet,
Finansministeriet, 4. Hovedrevisorat og Rigsdagens politiske Partier.
Naar man foreslaar politisk Repræsentation i Kommissionen, sker dette
blandt andet under Hensyn til, at det af Folketingets Finansudvalg nedsatte
Spareudvalg har interesseret sig for og beskæftiget sig med det
her fremdragne Spørgsmaal.
Om denne Skrivelse udbad Undervisningsministeriet sig under
20. September 1934 en Udtalelse fra Konsistorium, som under 3. Oktober
1934 tilskrev Ministeriet saaledes:
Skønt man ikke ved Universitetet har næret Ønske om en principiel
Forandring af de bestaaende Administrationsforhold, og man
navnlig meget nødig vilde se en Ændring af den hævdvundne Ordning,
hvorefter den under Konsistorium hørende Administration ledes
af en af Universitetet selv udpeget Universitetslærer, er Konsistorium
selvfølgelig rede til at deltage i en Overvejelse af, om der kan findes
andre mere hensigtsmæssige og dog for Universitetet tilfredsstillende
Former for Forvaltningen af dets Anliggender. Hvis Ministeriet maatte
finde det ønskeligt, at der nedsættes en Kommission til Foretagelse
af en saadan Overvejelse, forventer Konsistorium dog, at der gives
det Lejlighed til at udtale sig om Kommissionens Sammensætning og
om Afgrænsningen af dens Opgaver, forinden Bestemmelse derom
træffes af Ministeriet.
Hvad angaar den af Finansministeriet gjorte Henstilling om Udskydelse
af Valget af en Administrator i Stedet for Professor Munch-
Petersen er Konsistorium, om Ministeriet maatte ønske det, villig
til foreløbig at søge truffet en Ordning af midlertidig Karakter med
Hensyn til Bestyrelsen af Administratorforretningerne.
Herefter tilskrev Ministeriet under 12. November 1934 Konsistorium
saaledes:
Efter Modtagelsen af D'Herrer Rektors og Professorers Skrivelse
af 3. f. M. (J. Nr. 339/34) angaaende Spørgsmaalet om Nedsættelse af
en Kommission til Overvejelse af Universitetets fremtidige Administrationsforhold
skal man herved meddele, at nærværende MinisteBestyrelse.
25
rium kunde tænke sig at nedsætte en Kommission, bestaaende af 2
Repræsentanter for Finansministeriet, 2 for Undervisningsministeriet,
4 for Rigsdagen 4 for Københavns Universitet.
Kommissionen, som maatte være bemyndiget til at tilkalde sagkyndig
Assistance under sine Forhandlinger, skulde behandle Universitetets
fremtidige Administrationsforhold, organisationsmæssigt og
økonomisk, med det Formaal at tilvejebringe Forenkling, Tilpasning
og Besparelse, endvidere Universitetets Virksomhed som Uddannelsesanstalt,
Tilrettelæggelsen af Studierne, Universitetslærernes Arbejde,
Manuduktionsforholdene, eventuelt Studenterbegrænsning, samt lignende
Spørgsmaal, der maatte være af Betydning for Universitetet.
Forinden endelig Bestemmelse tages, udbeder man sig i Anledning
af det foran anførte en Udtalelse fra D'Herrer Rektor og Professorer.
Herpaa svarede Konsistorium under 21. November 1934 Ministeriet
saaledes:
Konsistorium kan tiltræde, at den paatænkte Kommission faar den
Sammensætning og de Opgaver, som angives i Ministeriets Skrivelse.
Konsistorium maa dog stærkt fremhæve, at naar Kommissionen skal
beskæftige sig med saa mange og for Universitetet saa vigtige Spørgsmaal,
som Tilfældet efter Planen vil blive, kan Universitetets Repræsentation
i Kommissionen heller ikke paa nogen Maade være mindre
end de i Skrivelsen foreslaaede fire Medlemmer.
Det tilføjes, at man gaar ud fra, at Universitetet vil faa Adgang
til selv at udpege de paagældende Medlemmer.
Under 21. November 1934 meddelte Undervisningsministeriet Konsistorium
en saalydende fra Finansministeriet modtagen Skrivelse af
19. s. M.:
Under Henvisning til Undervisningsministeriets Skrivelse af 12.
d. M. angaaende Sammensætningen af og Kommissoriet for den paatænkte
Kommission til Overvejelse af Universitetets fremtidige Administrationsforhold
m. v. skal man herved meddele, at Finansministeriet
kan tiltræde, at Kommissionen nedsættes som af Undervisningsministeriet
foreslaaet, idet man dog skal henstille, at Universitetet ikke
repræsenteres i Kommissionen i større Omfang end henholdsvis Undervisningsministeriet
og Finansministeriet, saaledes at hver af de 3
Parter faar 2, højst 3 Medlemmer, samt at der af praktiske Grunde
foretages en Deling af Kommissoriet, saaledes at det paalægges Kommissionen
først at undersøge og afgive Betænkning og Indstilling om
Universitetets Administrationsforhold og derefter at behandle de øvrige
i Undervisningsministeriets Skrivelse anførte Spørgsmaal.
I Anledning heraf tilskrev Konsistorium under 6. December 1934
Undervisningsministeriet saaledes:
Universitetets Aarbog. 4
26 Universitetets Aarbog 1934—35.
Konsistorium skal med Hensyn til Spørgsmaalet om Størrelsen
af Universitetets Repræsentation udtale, at det bestemt maa fastholde
sit i Skrivelse af 21. f. M. indtagne Standpunkt. Naar den paatænkte
Kommission ikke blot skal beskæftige sig med Universitetets Administrationsforhold,
organisationsmæssigt og økonomisk set, men ogsaa
overveje en Række betydningsfulde Spørgsmaal vedrørende Universitetets
Virksomhed som Uddannelsesanstalt, kan Universitetet ikke
finde den Indsigt, det paa disse Omraader sidder inde med, behørig
repræsenteret eller dets Interesser behørig varetaget, hvis dets Repræsentation
bliver mindre end de af Ministeriet i Skrivelse af 12.
f. M. foreslaaede 4 Medlemmer. Konsistorium maa derfor bestemt modsætte
sig Finansministeriets Henstilling om, at Universitetets Repræsentation
indskrænkes til 2 eller højst 3 Medlemmer.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om en Deling af Kommissoriet skal
Konsistorium ganske henstille til Ministeriet, hvorvidt man paa dette
Punkt vil imødekomme Finansministeriets Henstilling.
Herefter anmodede Ministeriet under 20. December 1934 Konsistorium
om at ville udpege 4 Repræsentanter for Universitetet og derhos
gøre Indstilling om en Repræsentant for det samlede Studenterraad
til Deltagelse i Kommissionens Arbejde. Under 29. December 1934
meddelte Konsistorium Ministeriet, hvilke Medlemmer man havde udpeget
og desuden under 3. Januar 1935, at man efter Konference med
Formanden for Studenterraadet indstillede, at denne blev Repræsentant
for det samlede Studenterraad til Deltagelse i Arbejdet i den
paatænkte Kommission.
Under 6. Februar 1935 meddelte Undervisningsministeriet Konsistorium
følgende Skrivelse af 1. s. M. fra Ministeren til Departementschef
Fr. Graae:
Da Stillingen som Københavns Universitets Administrator ved
Professor, Dr. H. Munch-Petersens Død er blevet ledig, og da Stillingen
som Kvæstor for Universitetet i en nærmere Fremtid kan ventes
at blive ledig ved den paagældende Tjenestemands Afgang paa Grund
af Alder, har undertegnede Minister efter Aftale med min Kollega
Finansministeren anset Tidspunktet for inde til at nedsætte en Kommission
til nærmere at undersøge og stille Forslag angaaende Københavns
Universitets fremtidige administrative, organisationsmæssige og
økonomiske Forhold med det Formaal at tilvejebringe Forenkling, Tilpasning
og Besparelse, samt endvidere angaaende Universitetets Virksomhed
som Uddannelsesanstalt, Tilrettelæggelsen af Studieplanerne
indenfor de forskellige Fksamensgrupper, saaledes at de Studerende
i normal Tid gennem Universitetets Forelæsninger og Øvelser faar
fornøden Vejledning i Studiet efter de for dette gældende Eksamensanordninger,
Universitetslærernes Arbejde, Manuduktionsforholdene,
det stigende Studentertals naturlige og kvalifikationsmæssige BeBestyrelse.
27
grænsning efter Universitetets Undervisningskapacitet samt lignende
Spørgsmaal, der maatte være af Betydning for Universitetet.
Kommissionen vil være berettiget til at indhente de for dens
Arbejde nødvendige Oplysninger hos offentlige Myndigheder og i paakommende
Tilfælde under Forhandlingerne at tilkalde Sagkyndige, i
hvilken Henseende særlig bemærkes, at forsaavidt der under Kommissionens
Arbejde maatte opstaa Problemer, hvis Løsning berører
Aarhus Universitets Interesser, bør Repræsentanter for dette Universitet
have Lejlighed til at deltage i Forhandlingerne om saadanne
Problemer og faa deres Synspunkter optaget i Kommissionens Betænkning.
Jeg anmoder herved Hr. Departementschefen om at indtræde
og overtage Forsædet i den nævnte Kommission, til hvilken jeg under
Dags Dato har beskikket efternævnte:
Som Repræsentanter for Rigsdagens udvalgsberettigede Partier, udpeget
af disse:
Folketingsmand, Professor Dr. J. Oskar Andersen,
Landstingsmand, Nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs,
Folketingsmand, Kreditforeningsdirektør Dr. O. Krag,
Folketingsmand, Pastor Th. Povlsen.
Som Repræsentanter for Finansministeriet, udpeget af dette:
Departementschef K. H. Kofoed,
Hovedrevisor N. Hertel Wulff,
Fuldmægtig i Finansministeriet E. M. J. Dige.
Som Repræsentanter for Kobenhavns Universitet, udpeget af dette:
Professor, Dr. C. E. Bloch,
Professor, fungerende Administrator, Poul Johs. Jørgensen,
Professor, Dr. N. E. Nørlund,
Professor, Dr. Johs. Pedersen.
Som Repræsentant for Studenterraadet, udpeget af Universitetet:
Stud. mag. Per Mønsted.
Som yderligere Repræsentanter for Undervisningsministeriet:
Kvæstor K. Qoos,
Kontorchef M. Korsgaard.
Som Kommissionens Sekretær er efter Aftale med Hr. Departementschefen
antaget Ministersekretær Q. Ulrich.
Kommissionen holdt sit første Møde den 19. Februar 1935. Om
Resultatet af Kommissionens Arbejde vil blive givet Meddelelse i et
senere Hefte af Aarbogen.
28 Universitetets Aarbog 1934—35.
d. Bevilling af faste Honorarer til Rektor og Dekaner til Afløsning af
disses Andele af Immatrikulations- og Eksamensgebyrer m. v. samt Bevilling
af Honorar for Varetagelse af Sekretærforretningerne ved det retsog
statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
(J. Nr. 331/32, 374/32, 375/32 og 223/33).
Under 10. September 1932 tilskrev Undervisningsministeriet Konsistorium
saaledes:
Ved Udarbejdelsen af Budgettet for 1933—34 er Ministeriets Opmærksomhed
blevet henledt paa, at under Universitetets Budget under
Indtægtskonto b. Eksamens- og Immatrikulationsgebyrer, Dekanatsindtægter
m. m. er det samlede Indtægtsbeløb opført som et Nettobeløb
efter Fradrag af de Honorarer og Vederlag, som udredes af de
forskellige Gebyrer. Man vil finde det rettere, at det samlede Indtægtsbeløb
uden Fradrag af de af disse udredede Vederlag opføres
under Indtægtskontoen, og at de Gebyrerne paahvilende Honorarer og
Vederlag, som hidtil ikke har fundet Udtryk i Finansloven, opføres
som Udgift paa Honorarkontoen og paa en samlet Udgiftskonto, for
hvilken der i Anmærkningen maa gøres særlig Rede. Ministeriet skal
i denne Anledning udbede sig en nærmere Redegørelse for de enkelte
Gebyrer og de af dem udredede Honorarer og Vederlag med Angivelse
af, hvor Hjemmelen til disses Afholdelse findes.
I Skrivelse af 3. Februar 1933 meddelte Konsistorium Ministeriet
de ønskede Oplysninger; det drejede sig om Vederlag til Universitetets
Rektor og den residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke, udredede
af Immatrikulationsgebyret; om Vederlag til Dekanerne ved det
teologiske, rets- og statsvidenskabelige, lægevidenskabelige og matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet samt til det teologiske og det
rets- og statsvidenskabelige Fakultets Notarier, alle udredede af
Eksamensgebyrerne samt endelig Vederlag til Rektor, Dekaner og
officielle Opponenter ved Doktordisputatser, udredet af Gebyret, som
erlægges ved Antagelsen af en Disputats. Til Gennemførelse af den
af Ministeriet ønskede Ændring foreslog Konsistorium i sin ovennævnte
Skrivelse, at Universitetets Indtægtspost b. Eksamens- og
Immatrikulationsgebyrer, Dekanatsindtægter m. m., som paa Finanslovforslaget
for 1933—34, jfr. Rigsdagstidende for 1932—33, Tillæg A.,
Sp. 1487—90, var opført med et anslaaet Beløb af 45 600 Kr., blev
forhøjet med et anslaaet Beløb af f. Eks. 17 000 Kr. og at Universitetets
Udgiftspost a. 2. a. Aarlige Honorarer, forhøjedes med et anslaaet
Beløb af 17 000 Kr., saaledes at der i Anmærkningerne indførtes
en ny Underkonto 5 »Vederlag, der ifølge de gældende Bestemmelser
udredes af Immatrikulations-, Eksamens- m. fl. Gebyrer ved Universitetet
« paa anslaaet 17 000 Kr. samt endelig at der til denne Underkonto
blev optaget en Tekstanmærkning om, at der af den kunde udbetales
Vederlag til Tjenestemænd. Konsistorium tilføjede, at der i
Bestyrelse. 29
Anmærkningerne til den nye Underkonto 5 vilde kunne gøres Rede for
Vederlagenes Størrelse, hvem de tilfaldt og Hjemmelen derfor.
Under 14. Juni 1933 udbad Undervisningsministeriet sig en Udtalelse
fra Konsistorium i Anledning af følgende fra Finansministeriet
modtagne Skrivelse af 3 s. M.
Ved Skrivelse af 6. Marts d. A. (J. Nr. 2045/32) har Undervisningsministeriet
fremsendt nærmere Oplysninger om forskellige Ydelser,
der hidtil har været udredet af Universitetets Indtægtskonto for
Eksamensgebyrer m. v., idet den paagældende Udgift foreslaas overført
til Universitetets Honorarkonto fra Begyndelsen af Finansaaret
1934—35.
1 den Anledning skal man herved meddele, at Finansministeriet
ikke kan tiltræde, at der ved Forslaget til Finanslov for Finansaaret
1934—35 søges Bevilling til Udredelse af den nævnte Udgift, men maa
henstille, at Ydelsen af de paagældende Vederlag bringes til Ophør
fra Begyndelsen af Efteraarssemestret 1933, idet fornøden Regulering
finder Sted ved Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret
1933^—34. Man vil dog finde det rimeligt, at der efter nærmere Forhandling
samtidig søges tillagt Universitetets Rektor et passende Repræsentationstillæg.
Som Svar herpaa tilskrev Konsistorium under 27. December 1933
Undervisningsministeriet saaledes:
Den Tanke helt at ophæve samtlige de her omhandlede Vederlag
og alene tillægge Universitetets Rektor et Repræsentationstillæg maa
Konsistorium efter de givne faktiskeForhold anse for ganske udelukket.
Naar bortses fra den Andel, Kapellanen ved Trinitatis Kirke har i Immatrikulations-
Qebyret, hvorom nedcnfor,er samtligeVederlagQodtgørelse
for et endda ofte meget betydeligt Arbejde, som mulig nok oftest kan
opfattes som knyttet til de paagældende Personers Embedsgerning
men som dog — i hvert Fald for Rektors og Dekanernes Vedkommende
—• er af en saa ekstraordinær Karakter, bl. a. derved at det
kun paahviler dem i et enkelt Aar af deres Embedstid, at det ikke
blot er fuldt begrundet at vederlægge det med et særligt Honorar,
men at det endog maa hævdes at ville være ganske unaturligt ikke
at give et saadant. En anden Sag er, at det vistnok maa erkendes,
at de Regler, hvorefter Vederlagene hidtil har været beregnede, ikke
er tidssvarende, baade fordi Vederlagene beregnes som Gebyr-Andele,
og fordi de Vederlag, der herigennem ydes, ikke staar i noget rimeligt
Forhold til hinanden. Dette skyldes, at Vederlagene er fastsat til
højst forskellige Tider, og uden at der hidtil har været givet Anledning
lil nogen samlet Overvejelse. En saadan Anledning er fremkommer
ved nærværende Sag, og Konsistorium benytter derfor denne til at
fremsætte nedenstaaende Forslag til en Omordning af samtlige de
herunder hørende Forhold.
30 Universitetets Aarbog 1934—35.
Angaaende de samlede Summer af Gebyrerne og Vederlagene
samt angaaende Hjemmelen for disse sidste henvises til Konsistoriums
fornævnte Skrivelse af 3. Februar d. A., hvori Opgørelse findes for
Universitetsaaret 1931—32. Med Hensyn til de Personer, der har
oppebaaret Vederlagene skal man meddele, at det drejer sig om
Universitetets Rektor.
De 5 Dekaner:
Notarius ved det teologiske Fak.
Notarius ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Opponenterne ved Doktordisputatser.
Den residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke.
Med Hensyn til Kapellanen, der har oppebaaret 2 Kr. af hvert
Immatrikulationsgebyr eller i de senere Aar noget over 2000 Kr. aarlig,
er der naturligvis ikke fra Universitetets Side noget at indvende
imod, at denne Qebyr-Andel bortfalder; men Konsistorium mener iøvrigt
ikke at have Anledning til at tage Stilling til dette Spørgsmaal.
De andre Personer, som oppebærer Gebyr-Andele, oppebærer dem
alle som Vederlag for et i Universitetets Tjeneste udført Arbejde —
Universitetets Rektor dog tillige som Repræsentations-Tillæg — og
med Hensyn til dem skal man bemærke følgende:
a. Rektor. Der er tillagt Rektor Andel i Immatrikulations-Gebyret
og i Doktordisputats-Gebyret. Endvidere oppebærer Rektor af Universitetets
Kasse (Universitetets Udgiftspost d. Udgifter ved Konsistorium)
en aarlig Løn af 126 Kr., jfr. herom Anm. til Finanslovforsi, for
1859—60 Rigsdagstid. 10 Session 1858 Anhang A. Sp. 173—74. I Universitetsaaret
1931—32 udgjorde Rektors indtægt 4838 Kr. Efter Gennemsnittet
af de sidste 10 Aar har den udgjort 4962 Kr. Naar Hensyn
tages saavel til de Udgifter, der følger af den Rektor paahvilende Repræsentationspligt
som til det meget betydelige og tidsrøvende Arbejde
baade som Følge af Repræsentationspligten og navnlig ved hans
Deltagelse i Administrationen og Ledelse af Lærerforsamlings-, Konsistorie-
og Udvalgs-Møder, jfr. Anordning 11. Maj 1921 om almindelige
Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation § 15, maa
Konsistorium for sit Vedkommende fastholde, at det Vederlag, der
skal tillægges Rektor, og som efter det foranstaaende ikke alene kan
betegnes som et Repræsentationstillæg, ikke kan sættes lavere end
4000 Kr.
b. Dekanerne os Notarerne. Om det Arbejde, der paahviler Dekanerne,
skal man henvise til Anordningen af 11. Maj 1921 § 19—31,
særlig § 22. Det Vederlag, Dekanerne har oppebaaret for deres Arbejde,
er forskelligt i de forskellige Aar, idet det udelukkende bestaar
i Andel i Eksamensgebyrer og Doktordisputatsgebyrer, hvis samlede
Størrelse er afhængigt af Kandidaternes og Doktorandernes Antal i de
enkelte Aar. Men desuden har de forskellige Dekaner faaet Vederlag
Bestyrelse. 31
af forskellig Størrelse, idet kun de 4 af Dekanerne har Andel i Eksamensgebyret
og endvidere Antallet saavel af Eksaminander som af
Doktorander er ganske overordentlig forskelligt i de enkelte Fakulteter.
Hertil kommer, at der ved to af Fakulteterne, det teologiske og
det rets- og statsvidenskabelige, er ansat Notarer, hvis Opgave er at
ordne Eksaminerne, og som Vederlag herfor har de en Andel i Eksamensgebyret
af samme Størrelse som den Dekanen oppebærer. Yderligere
er den Kontor-Assistance, som Dekanerne har, meget forskellig. Medens
der ved det lægevidenskabelige og det filosofiske Fakultet er
ansat Sekretærer, som mod særligt Honorar bistaar Dekanen i hans
Arbejde, er dette ikke Tilfældet ved de 3 andre Fakulteter. Dette er
saa meget mere uheldigt som Dekanernes Arbejde i alle Fakulteterne
er vokset stærkt i de senere Aar med den voldsomme Forøgelse af
Studenternes Tal. Der er da ogsaa ved Konsistoriums 2 Skrivelser af
4. Juli d. A. stillet Forslag om en Ordning af Sekretær-Forholdene
ved det rets- og statsvidenskabelige, det matematisk-naturvidenskabelige
og det filosofiske Fakultet, medens det teologiske Fakultet endnu
skønnes at kunne undvære egentlig Sekretærhjælp. Angaaende det
lægevidenskabelige Fakultet henvises til det nedenfor anførte.
Som foran nævnt er der ved det teologiske og det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet ansat Notarer, hvis Arbejde er at ordne
Eksaminerne. En tildels hertil svarende Ordning er i de seneste Aar
indført ved det filosofiske Fakultet, idet Formanden for Eksamensudvalget
har faaet overdraget saavel Ordningen af Skoleembedseksamen
som alle Sager vedrørende Eksamens-Bestemmelser, Dispensationer
og lign. Naar der imidlertid nu foreslaas et for alle Dekaner
ens Honorar, maa det fastholdes, at dette Honorar skal være Vederlagfor
samtlige Dekanforretninger og altsaa ogsaa omfatte det Arbejde,
som nu udføres af Notarerne og Eksamensudvalgets Formand. Saafremt
derfor de paagældende Fakulteter ønsker at beholde den særlige
Ordning, hvorved Eksamensforretningerne helt eller delvis udføres
af en anden end Dekanen — dette vil saaledes blive Tilfældet i det
filosofiske Fakultet, hvor jo et større Tal af Lærerne bestrider Fag,
som ikke falder ind under Skoleembedseksamen — maa dette ordnes
saaledes, at Dekan-Honoraret deles mellem Dekanen og Eksamensudvalgets
Formand (Notaren) efter Fakultetets nærmere Bestemmelse.
I Universitetsaaret 1931—32 har de Dekanerne og Notarerne tilfaldende
Gebyrandele udgjort ialt 8184 Kr. Efter Gennemsnittet af de
sidste 10 Aar har de udgjort 6908 Kr. Under Hensyn til det Dekanerne
paahvilende Arbejde maa Konsistorium holde for, at Honoraret til dem
ikke kan sættes lavere end til 1000 Kr. til hver. Selv for den Dekan,
der vistnok maa antages at have det forholdsvis mindst omfattende
Arbejde, er dette opgjort til en Time daglig, og herved er endda ikke
taget Hensyn til det Notaren paahvilende Eksamensarbejde, som hidtil
har været honoreret særligt, men som efter det foranstaaende fremtidig
vil være indbefattet under Dekanens Honorar.
32 Universitetets Aarbog 1934—35.
Konsistorium maa imidlertid holde for, at der for de 4 andre Dekaner,
hvis Arbejde enten paa Grund af det større Studentertal (det
rets- og statsvidenskabelige og det filosofiske Fakultet) eller paa
Grund af det store Tal af under Fakultetet hørende Instituter (det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet) eller endelig af begge Grunde
(det lægevidenskabelige Fakultet) er af mere omfattende Art, maa
sikres en forsvarlig Sekretær-Hjælp, og man tillader sig derfor her
at genoptage de i Konsistoriums foran nævnte 2 Skrivelser af 4. Juli
d. A. stillede Forslag om at tillægge den Universitetsfuldmægtig, der
er knyttet til det rets- og statsvidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet et Honorar af 1500 Kr. for Udførelse af Sekretær-
Forretninger for Dekanerne ved de nævnte Fakulteter, samt den
Universitetsfuldmægtig, der er knyttet til det filosofiske Fakultet, hvor
Dekanatsforretningerne paa Grund af de mange under Fakultetet hørende
Fag er særlig omfattende, en Forhøjelse af Sekretær-Honoraret
med 300 Kr. fra 1200 Kr. til 1500 Kr. Yderligere skal man tillade sig
at foreslaa, at det Honorar, som er tillagt Sekretæren ved det lægevidenskabelige
Fakultet, 2340 Kr. forhøjes med 360 Kr. til 2700 Kr.,
en Forhøjelse der iøvrigt ogsaa er paakrævet ved den overordentlige
Stigning, der i de sidste Aar har været i Studenter-Tallet og dermed
ogsaa i Eksamens-Arbejdet. Man henleder i denne Forbindelse Opmærksomheden
paa, at der ikke er ansat nogen fast Fuldmægtig ved
det lægevidenskabelige Fakultet, og at derfor dette Fakultets Sekretærs
Arbejde ikke blot omfatter de egentlige Sekretærforretninger ved
Fakultetet men tillige Afholdelse af Eksaminerne, som svarer til det
Arbejde, de to Universitetsfuldmægtige udfører som deres Tjenestemandsgerning;
deraf forstaas Forskellen imellem Honorarerne.
Som foran nævnt udgjorde de Dekanerne og Notarerne i 1931—32
tilfaldende Gebyrandele 8184 Kr., medens der nu kun foreslaas tillagt
Dekanerne 5000 Kr. ialt. Selv med de Sekretær-Honorarer paa ialt
2160 Kr., der er bragt i Forslag, og som iøvrigt næppe med Rette
kan stilles i Forhold til den nuværende Gebyr-Ordning, vil der til
Dekan- og Eksamens-Arbejdets Besørgelse kun være disponeret over
et Beløb, der ligger mere end 1000 Kr. lavere end de af Dekanerne
og Notarerne i 1931—32 oppebaarne Gebyrandele, hvorved bemærkes,
at der ikke ses at være nogen Udsigt til en Nedgang i Gebyr-Indtægten.
c. Opponenterne ved Doktordisputatser. Gebyret for en Doktorpromotion
er 160 Kr.. hvoraf der tilfalder hver af de to Opponenter
40 Kr. Alene af dette Gebyrs Størrelse, der er fastsat ved kgi. Resolution
af 11. Januar 1839, vil det ses, at det her drejer sig om noget
andet end ved Eksamensgebyrerne, hvoraf der ikke tilfalder Eksaminatorerne
nogen Del. Gebyret for Doktorpromotionen er at opfatte som
en egentlig Betaling fra Doktoranden for det Arbejde, der udføres af
Bestyrelse. 33
Opponenterne, og om end dette Gebyr under Nutidens Forhold langt
fra kan siges at staa i noget rimeligt Forhold til det af Opponenterne
ydede Arbejde, vilde det dog være fuldt forsvarligt at opretholde en
særlig Betaling for Opponenternes Arbejde, bl. a. fordi Opposition ved
Doktordisputatser ikke er et Arbejde, der kan fordeles ligeligt paa
Universitetslærerne. Det er en kendt Sag, at Antallet af Disputatser er
højst forskelligt ved de forskellige Fakulteter. Medens Arbejdet med
Doktordisputatserne for Lærerne ved det lægevidenskabelige Fakultet
er en meget betydelig Byrde, er det forholdsvis noget mindre ved
de andre Fakulteter. Men for alle Universitetslærerne gælder det, at
Disputats-Arbejdet kommer som et Ekstra-Arbejde ved Siden af det
daglige Undervisnings- og Eksamensarbejde og det øvrige videnskabelige
Arbejde. Til Trods herfor ønsker Konsistorium dog ikke at opretholde
Kravet om Betaling til de Universitetslærere, der optræder som
Opponenter ex officio. Derimod maa man ønske, at der til Betaling af
de officielle Opponenter, der ikke er Universitetslærere, stilles et Beløb
af 600 Kr. aarlig til Disposition for Fakulteterne. Med den Udvikling,
de forskellige videnskabelige Fag i Nutiden er undergaaet, hænder
det stadig hyppigere, at der ikke ved selve Universitetet findes to
Videnskabsmænd, der paa fuldt forsvarlig Maade er i Stand til at
bedømme og i Tilfælde af Antagelse opponere mod en indleveret Disputats.
Fakulteterne maa derfor i stadig større Omfang henvende sig
til udenfor Universitetet staaende Videnskabsmænd og anmode dem
om at deltage i Bedømmelsen og Oppositionen. Det er klart, at et
saadant næsten altid meget betydeligt Arbejde ikke kan forlanges udført
uden Vederlag. Ganske vist er et Vederlag som det der nu bydes
Opponenterne, nemlig 40 Kr., uforholdsmæssigt lavt; men hidtil er det
dog lykkedes at formaa kompetente Videnskabsmænd til at overtage
Arbejdet for denne Betaling, og man regner derfor ogsaa med at
kunne gøre det i Fremtiden. Nogen sikker Beregning over, hvor stort
et Beløb, der aarlig vil paakræves, er det selvsagt umuligt at opstille,
men antagelig vil et Beløb af 600 Kr. være tilstrækkeligt.
Med Henvisning til foranstaaende skal man tillade sig at foreslaa,
at der til Afløsning af de Rektor og Dekanerne m. fl. tilfaldende Andele
i Immatrikulations-, Eksamens- og Doktorpromotions-Gebyrerne bevilges
følgende Honorarer:
Rektor 4,000 Kr.
De 5 Dekaner hver 1,000 Kr 5,000 —
at der til Honorering af Opponenter ved Doktordisputatser
udenfor Universitetslærernes Kreds stilles til Raadighed
600
at der bevilges den Universitetsfuldmægtig, der varetager
Sekretær-Forretningerne ved det rets- og statsvid. og
det mat.-nat. Fak. et Honorar af 1,500 —
At overføre.... 11,100 Kr.
Universitetets Aarbog. 5
34 Universitetets Aarbog 1934—35.
Overført 11,100 Kr.
at Honoraret til den Universitetsfuldm., der varetager
Sekretærforretningerne ved det filosofiske Fakultet
forhøjes med 300 -
og endelig at Honoraret til Sekretæren ved det lægevidenskabelige
Fakultet forhøjes med 360 —
lait 11,760 Kr.
Som i Konsist. Skr. af 3. Febr. d. A. opgjort udgjorde de Rektor,
Dekaner, Notarer og Opponenter samt Kapellanen ved Trinitatis Kirke
i 1931—32 tilfaldende Qebyrandele 16,862 Kr. (hvoraf Kapellanen fik
2,126 Kr.), saaledes at den foreslaaede Ordning maa paaregnes at
medføre en Besparelse for de Universitetslærerne vedrørende Gebyrandele
paa ca. 3,000 Kr.
Angaaende Tidspunktet for Ikrafttrædelsen af den foreslaaede
Ordning, der som udtalt i Konsists. Skr. af 11. Juli d. A. vil kræve
Ændring i en Del Resolutioner, Anordninger og Bekendtgørelser, skal
man udtale, at man vil anse det for rettest at udsætte dette Tidspunkt
til Rektor- og Dekanskiftet November 1934, saa at ikke de, der allerede
er i Funktion, rammes af den nye Ordning.
Derefter tilskrev Undervisningsministeriet under 28. Marts 1934
Konsistorium saaledes:
Efter at det i D'Herrer Rektors og Professorers Skrivelse af 27.
December f. A. (J. Nr. 331/32) indeholdte Forslag med Hensyn til en
fremtidig Ordning til Afløsning af de Vederlag, der af Universitetets
Indtægter af Eksamensgebyrer m. v. hidtil har været ydet forskellige
Universitetslærere og andre for særlige Arbejder, har været forelagt
Finansministeriet og Lønningsraadet, vil man kunne bifalde, at
der fra 1. April 1934 at regne indføres den Ordning, at de paagældende
Gebyrer indgaar med deres fulde Beløb som Indtægt i Statskassen,
og at der tillægges Universitetets Rektor et Honorar af 4000
Kr. aarlig og hver af Dekanerne ved Universitetets 5 Fakulteter et
Honorar af 1000 Kr. aarlig, samt at der under Universitetets Udgiftskonto
10 (Kontorhold og andre Administrationsudgifter) paaregnes
anvendt et Beløb af aarlig 600 Kr. til Honorering af Doktordisputats-
Opponenter uden for Universitetslærernes Kreds.
Denne Ordning fik herefter Hjemmel dels paa Finansloven for 1935
—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp. 1509—12 og
1517—18, dels paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1934—35,
jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp. 4493—94.
Om de i Konsistoriums ovennævnte Skrivelse af 27. December
1933 nævnte Honorarer til Universitetsfuldmægtigene og til Sekretæren
ved det lægevidenskabelige Fakultet bemærkes følgende:
Bestyrelse. 35
Under 29. Oktober 1932 indstillede det filosofiske Fakultet, at
Honoraret til Fakultetets Sekretær Universitetsfuldmægtig H. Hemmet
forhøjedes fra 1200 Kr. til 1500 Kr. aarlig af Hensyn til, at det var
blevet paalagt Sekretæren at være til Stede ved Fakultetets og
Eksamensudvalgets Møder for at fungere som Protokolfører.
Under 29. Oktober 1932 indstillede det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, at der blev skaffet en Medhjælp til Udførelsen af
Fakultetets Dekanforretninger. Under 30. April 1933 fremsendte det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet med sin Anbefaling et Andragende
fra Universitetsfuldmægtig Erik Bech om, at der maatte blive
tillagt ham et Honorar dels for hans Arbejde som Sekretær for det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet dels for Medhjælp (Sekretær)
ved Varetagelse af Dekanforretningerne ved det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, hvortil dette Fakultet havde søgt Bevilling.
Disse Andragender blev som nævnt af Konsistorium under 7. Juli 1933
indsendt til Ministeriet, men blev ikke fremmet paa Finansloven for
1934—35. Under 21. Juni 1934 indsendte Konsistorium paany de i
Skrivelse af 27. December 1933 stillede Forslag med Hensyn til Honorarer
for Varetagelse af Fakulteternes Sekretærforretninger, idet
man for Universitetsfuldmægtig Bechs Vedkommende fremhævede,
at han ved Bortfaldet af den særlige Stilling som Notarius ved det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet havde faaet et betydeligt forøget
Arbejde med Eksaminerne,
Herefter blev der paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A, Sp. 1511—12 under Universitetets Konto
4. B. 1. Honorarer til Tjenestemænd optaget en Bevilling paa 1200 Kr.
aarlig som Honorar til Universitetsfuldmægtig Erik Bech, som Sekretær
ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og det matematisknaturvidenskabelige
Fakultet. Derimod blev Konsistoriums Forslag om
Forhøjelse af Honorarerne til Sekretærerne ved det lægevidenskabelige
Fakultet og det filosofiske Fakultet ikke fremmet.
e. Studenterraadet, Studenterforeningerne m. v.
Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret 1934
—35 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. mag. Per Mønsted,
det teologiske: Stud. theol. Kristian Sommer, det rets- og statsvidenskabelige:
Stud. jur. Bonuich Bonnichsen, det lægevidenskabelige:
Stud. med. E. Winge Flensborg, det filosofiske: Stud. mag. Henrik
Schepelern, det matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Svend E.
Saxov.
Som Medlemmer af Studenterraadenes Legatudvalg har fungeret:
Stud. theol. Haakon Falcke, Stud. jur. H. Møhring-Andersen, Stud.
med. Willy Wang Nielsen, Stud. mag. K. E. Zahrtmann Jensen, Stud.
mag. Carl Guldager Hansen.
36 Universitetets Aarbog 1934—35.
Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har fungeret
Stud. mag. Hans Tang, Stud. mag. Sigurd Stevns Hansen.
Efter Ansøgning fra Studenterraadet bevilgede Konsistorium et
Beløb af 224 Kr. 50 Øre til Raadets Repræsentation (Stud. jur. H. Møhring-
Andersen) paa den internationale Arbejdskongres for Spørgsmaal
om Ophjælpning af den begavede studerende Ungdom i Freiburg
in Br. 23.-27. April 1935 (J. Nr. 163/35), et Beløb af 320 Kr. til
Dækning af Ophold paa Hindsgavl Slot for 16 Repræsentanter for
Studenterraadet paa en nordisk Studenterraadskongres i Dagene 27.
Juni—1. Juli 1935 (J. Nr. 75 f/35) samt 300 Kr. til Raadets Repræsentation
paa International Students' Service' Kongres i Woudscholen ved
Utrecht i Holland 26. Juli—2. August 1935 (J. Nr. 75 h/35).
Til Dækning af Udgifterne ved Afholdelsen af Universitetsforeningerne
for Folkeforbundsarbejdets 11. Aarskongres i København 27.—
31. December 1934 bevilgede Konsistorium under 30. November 1934
»Danske Studerendes Folkeforbundsunion« et Beløb af 300 Kr. (J. Nr.
389/34).
Under 21. Maj 1935 bevilgede Konsistorium Foreningen »De
Danskstuderende« et Beløb af 200 Kr. som Støtte til Foreningens Virksomhed.
(J. Nr. 251/35).
Under 22. Marts 1935 bevilgede Konsistorium Studentersangforeningen
et Tilskud paa 500 Kr. til Dækning af Udgifter ved Foreningens
Rejse til Bruxelles og Paris i Dagene 8.—20. Juni 1935 (J. Nr.
190/35).
Som Støtte til forskellige Sportsforanstaltninger bevilgede Konsistorium
300 Kr. til Akademisk Boldklub som Tilskud til Dækning
af Udgifterne ved Afholdelsen af en Tennismatch mellem Studerende
fra Lunds og Københavns Universiteter 2. December 1934 (J. Nr.
358/34), 200 Kr. til Akademisk Idrætsforening som Tilskud til Dækning
af Udgifterne ved en Match med Lunds Universitet i Efteraaret
1934 (J. Nr. 345/34) samt 600 Kr. til Danske Studenters Idrætsraad
som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved danske Studenters Deltagelse
i de af »La Confédération Internationale des Etudiants« arrangerede
»6' Jeux Universitaires internationaux« i Budapest 10.—18.
August 1935 (J. Nr. 269/35).
f. Forskellige Sager.
Den 29. og 30. September 1934 var Lunds Universitets Lærere og
Tjenestemænd Universitetslærernes Gæster ved en festlig Sammenkomst
i København (J. Nr. 246/34).
Ved Festlighederne i Norge i Anledning af 250-Aars Dagen for
Ludvig Holbergs Fødsel den 3. December 1934 var Universitetet repræsenteret
dels ved Professor, Dr. phil. Hans Brix, som deltog i Festlighederne
i Bergen og nedlagde en Krans fra Københavns Universitet
Bestyrelse. 37
ved Holbergs Statue i denne By, dels ved Professor, Dr. phil. Knud
Fabricius, som deltog- i Oslos Universitets Festlighed (J. Nr. 363/34).
Om Københavns Universitets Fest se nedenfor Side 207).
Ved de Mindehøjtideligheder, som fandt Sted i Helsingfors i Dagene
28. Februar—3. Marts 1935 i Anledning af 100-Aarsdagen for
den første Udgivelse af Finlands Nationalepos »Kalevala«, deltog Universitetets
Rektor, Professor, Dr. phil. J. Østrup som Universitetets og
den danske Regerings Repræsentant (J. Nr. 123/35).
Ved TAcadémie frangaise's 300 Aars Jubilæum i Dagene 17.—20.
Juni 1935 var Universitetet repræsenteret af Rektor, Professor, Dr. phil.
J. Østrup, som overrakte en Adresse (J. Nr. 210/35).
Ved »Museum National d'Histoire Naturelle«, Paris' 300 Aars Jubilæum
24.—29. Juni 1935 var Universitetets zoologiske Museum, Mineralogiske
Museum og Botaniske Museum repræsenteret ved Museumsbestyrer,
Dr. phil. P. L. Kramp. Som Repræsentant for Universitetet
var anmeldt Professor, Dr. phil. C. Wesenberg Lund, som imidlertid
blev forhindret i at deltage. Ved Danmarks diplomatiske Repræsentation
i Paris blev overrakt en Adresse fra Universitetet (J. Nr. 105/35).
Københavns Universitet har i 1934—35 været repræsenteret paa
følgende Kongresser: 8. internationale Kongres for Filosofi i Prag 2 —
7. September 1934 ved Professor Jørgen Jørgensen (J. Nr. 161/34),
international Arbejdskongres for Spørgsmaal vedrørende Ophjælpning
af den begavede studerende Ungdom i Freiburg in Br. 23.—27.
April 1935 ved Sekretær, Cand. mag. Olaf Waage (J. Nr. 163/35), 2.
internationale Kongres for fonetiske Videnskaber i London 22.—26.
Juli 1935 ved Professor, Dr. phil. Viggo Brøndal (J. Nr. 187/35), Det
internationale Selskab for Jordbundsforsknings 3. internationale Kongres
i Oxford 30. Juli—6. August 1935 ved Professor, Dr. phil. Einar
Biilmann (J. Nr. 158/34).
I Sommeren 1935 deponeredes det Universitetet tilhørende Maleri
af afdøde Professor, Dr. med. Oscar Bloch, hvilket Billede hidtil
havde været anbragt i det lægevidenskabelige Fakultets Kontor Bredgade
62, paa Rigshospitalet, hvor det ophængtes i de kirurgiske Afdelingers
Auditorium (J. Nr. 325/35).
Efter Andragende fra Konsistorium bevilgede Ny Carlsbergfondet
den 1. September 1934 et Beløb af 3000 Kr. til Erhvervelsen af det af
Maleren, Professor Viggo Johansen i Aarene 1908^—34 malede Portræt
af afdøde Professor Harald Høffding. (J. Nr. 238/34).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for
1934—35, Tillæg A., Sp. 4495—96, bevilgedes under Universitetets
Konto 24. Overordentlige Udgifter et Beløb af 2800 Kr. til Afhjælpning
af en Svampskade i Konsistoriehuset. (J. Nr. 257/34).
Paa Finansloven for 1935—36 jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1535—36 bevilgedes under Universitetets Konto 24. Overordentiige
Udgifter et Beløb af 3530 Kr. til Indretning af et Opera38
Universitetets Aarbog 1934—35.
tørrum til Fremvisning af levende Billeder i Anneksauditorium A. (J.
Nr. 265/31).
Under 28. Maj 1934 meddelte Konsistorium Garderobebetjent ved
Studiegaarden Fru Georgine Christiansen Afsked efter Ansøgning paa
Grund af Alder med Pension fra den 1. September 1934. I den saaledes
ledig blevne Stilling ansatte Konsistorium under 11. September
1934 Fru Sophie Nikoline Thomsen fra den 1. September 1934. (J. Nr.
249/34).
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg B., Sp. 507—10, og paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret
1934—35 jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 4493—94,
bevilgedes under Universitetets Konto 4. B. 1. Honorarer til Tjenestemænd
et aarligt Honorar af 720 Kr. som Vederlag til Budformand ved
Konsistoriums Kontor Vilh. Bech for Skriverarbejde for Universitetsfuldmægtigene,
samt et aarligt Honorar af 100 Kr. som Vederlag til
Kontorbud ved Konsistoriums Kontor J. P. Jørgensen for Aftentjeneste
ved Fakultetsmøder. De nævnte Honorarer, om hvilke der paa Finansloven
blev tilføjet en Bemærkning om, at de bortfaldt ved Ledighed
i Stillingerne, var blevet bevilget som Afløsning af en tidligere Ordning,
hvorefter Budformand Bech og Kontorbud Jørgensen dels af Medhjælpssummen
for Universitetets Kontorer, dels af Kontoen Vederlag
een Gang for alle havde oppebaaret Vederlag for det paagældende
Arbejde. (J. Nr. 264/28, 280/29, 169/33 og 243/34).
Efter Anmodning fra den akademiske Lærerforsamling ved Aarhus
Universitet blev fra og med Efteraarssemestret 1935 dette Universitet
optaget i Lektionskataloget for Københavns Universitet og den
polytekniske Læreanstalt, saaledes at Aarhus Universitet deltog forholdsmæssigt
i den med Lektionskatalogets Udgivelse forbundne Udgift.
(J. Nr. 52 a/35).