II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1934—35.
Det teologiske Fakultet.
Under 15. Oktober 1934 blev Pastor Niels Hansen Søe udnævnt
til Docent i systematisk Teologi ved Universitetet fra den 1. s. M.
at regne, se nedenfor Side 49.
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
Professor i Retsvidenskab, Dr. jur. H. Munch-Petersen afgik ved
Døden den 8. September 1934. Han var Universitetslærer fra 1899 til
sin Død.
Under 15. Oktober 1934 blev Professor extraordinarius i offentlig
Ret, Dr. jur. Poul Andersen udnævnt til Professor ordinarius i Retsvidenskab
ved Universitetet fra den 1. s. M. at regne, se nedenfor S. 54.
Under 28. Februar 1935 blev Landsretssagfører, Lektor, Dr. jur.
Stephan Hurwitz udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved Universitetet
fra 1. Marts 1935 at regne, se nedenfor Side 55.
Under 28. Maj 1935 blev Lektor i Nationaløkonomi, Dr. polit. Carl
Iversen udnævnt til Docent i Statsvidenskab ved Universitetet fra den
1. April s. A. at regne, se nedenfor Side 60.
Under 12. September 1935 blev Dr. jur. Alf Ross udnævnt til Docent
i Retsvidenskab ved Universitetet fra den 1. s. M. at regne, se
nedenfor Side 56.
Paa Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—
35, Tillæg A., Sp. 3773—74, blev der tillagt Docent, Dr. polit. Jørgen
Pedersen Pensionsret, uanset at hans Ansættelse som Tjenestemand
først var sket efter hans fyldte 40' Aar. (J. Nr. 152/33).
Under 30. Januar 1935 blev der meddelt Overretssagfører O. K.
Magnussen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1935
at regne af hans Beskikkelse som Lektor ved Universitetets juridiske
Laboratorium. (J. Nr. 118/35).
Under 4. Juni 1935 blev der meddelt Sekretær i Justitsministeriet,
Dr. jur. Knud Illum Beskikkelse som Lektor i Retsvidenskab ved Universitetet
for et Tidsrum af 3'Aar fra den 1. Juni 1935 at regne, se
nedenfor Side 62.
Under 21. December 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium at fhv. Pro40
Universitetets Aarbog 1934—35.
fessor, Dr. jur. Knud Berlin og Højesteretssagfører, Dr, jur. J. Hartvig
Jacobsen blev antagne som Eksaminatorsuppleanter ved den mundtlige
Del af den juridiske Embedseksamen Vinteren 1935. (J. Nr. 400/34).
Under 20. Marts 1935 beskikkede Ministeriet Departementschef
Adolph Jensen og Toldinspektør Jens Toftegaard som Censorer ved
den statsvidenskabelige Eksamen for Tiden indtil 31. Marts 1937, den
førstnævnte tillige som Formand for Censorerne. (J. Nr. 83c/35).
Under 26. Marts 1935 beskikkede Ministeriet Direktør, Dr. polit.
L. Iversen og Beregner N. P. Bertelsen som Censorer ved Eksamen i
Forsikringsvidenskab og Statistik for Tiden indtil 31. Marts 1937, nærmere
saaledes, at det blev overdraget dem at udføre Censuren i Interpolationsregning
og lagttagelseslære samt Renteberegning ved Eksamens
I. Del og i Forsikringsmatematik ved Eksamens II. Del (J. Nr.
83 e/35).
Under 26. Marts 1935 genbeskikkede Ministeriet autoriseret Revisor
J. P. Strobel som Censor ved Bogholderiprøven for de juridiske
og statsvidenskabelige Studerende for Tiden indtil 31. Marts 1937. (J.
Nr. 83 f/35).
Under 16. April 1935 bemyndigede Ministeriet Formanden for
Censorerne ved den statsvidenskabelige Eksamen, Departementschef
Adolph Jensen til i Tilfælde af Forfald blandt Censorerne ved nævnte
Eksamen at rette Henvendelse til Nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs
og Departementschef J. C. H. Dalhoff angaaende Deltagelse i
Censuren. (J. Nr. 83 h/35).
Under 20. December 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur.
Henry Ussing Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1935 dels af Hensyn til Udarbejdelsen af en ny Lærebog til Erstatning
for Fremstillingen af Obligationsrettens almindelige Del, sidste
Halvdel, dels af Hensyn til Arbejde i den danske Oældsbrevkommission.
(J. Nr. 3 h/34).
Under 27. Marts 1935 meddelte Ministeriet Lektor, Kontorchef
Hans C. Nybølle Orlov fra Lektorstillingen i 3 Maaneder fra den 1.
Februar 1935 at regne af Hensyn til de omfattende Arbejdskrav, som
hans Tjeneste i det statistiske Departement stillede til ham i de nævnte
Maaneder. (J. Nr. 3 a/35).
Dr. jur. Alf Ross' Ansættelse som Assistent ved det juridiske Laboratorium
forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1934. (J. Nr.
330 a/34).
Cand. polit. Niels Lindbergs Ansættelse som Assistent ved det
økonomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den
1. Januar 1935. (J. Nr. 129 a/35).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Under 14. August 1934 blev der meddelt Professor i Fødselsvidenskab,
Kvindesygdomme og nyfødte Børns Sygdomme, Dr. med. S. A.
41
Oammeltoft Afsked efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed med
Pension fra den 1. September 1934 at regne. (J. Nr. 291/34).
Under 8. Februar 1935 blev Dr. med. E. Dahl-Iversen udnævnt til
Professor i Kirurgi ved Universitetet fra den 1. Februar 1935 at regne,
se nedenfor Side 62. Under 21. Februar 1935 beskikkede Ministeriet ham
tillige som Chef for Rigshospitalets kirurgiske Poliklinik fra den 1.
Marts 1935 at regne.
Under 24. Maj 1935 konstituerede Ministeriet Docent ved kungliga
medico-kirurgiska Institutet i Stockholm, Dr. med. Erik Rydberg som
Professor ved Universitetet i Fodselsvidenskab, Kvindesygdomme og
nyfødte Børns Sygdomme og som Overaccouchør ved Rigshospitalets
Fødeafdeling A og Overlæge ved Hospitalets gynækologiske Afdeling
med tilhørende Poliklinik fra den 1. September 1935 at regne, se nedenfor
Side 66.
Under 25. April 1935 blev Docent i Neurologi, Professor, Dr. med.
Viggo Christiansen, udnævnt til Professor i samme Fag ved Universitetet
fra den 1. April 1935, se nedenfor Side 69.
Under 15. November 1934 beskikkede Ministeriet Overlægerne ved
Københavns Kommunehospital, Professor, Dr. med. Sophus Bang, Dr.
med. li. J. Bing, Overkirurgerne sammesteds Dr. med. P. N. Hansen,
Dr. med. J. Collin samt Overlæge ved Dronning Louises Børnehospital
Professor, Dr. med. S. Monrad som Professorer ved den kliniske
Praktikantundervisning for et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. September
1934 at regne; til samme Stillinger beskikkede Ministeriet desuden
under 10. April 1935 Overlæge ved Bispebjerg Hospital, Dr. med.
E. Meulengracht og Overkirurg sammesteds Dr. med. Carl Wessel
ligeledes for et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. April 1935 at regne, se
nedenfor Side 71.
Paa Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—-
35, Tillæg A., Sp. 3773—74, blev der tillagt Professor, Dr. med. H.
Hou-Jensen Pensionsret, uanset at hans Ansættelse som Tjenestemand
først var sket efter hans fyldte 40' Aar. (J. Nr. 123/34).
Under 11. Marts 1935 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at der blev udredet et
Vederlag paa 110 Kr. til Lektor, Dr. med. Vilh. Jensen for Eksamination
af 11 Studerende i Almindelig Patologi ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen Vinteren 1935 under Professor, Dr. med. Oluf
Thomsens Sygdom. (J. Nr. 142/35).
Under 18. Juni 1935 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Konsistorium, at der blev udbetalt et Vederlag
paa 300 Kr. til 1ste Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Øjensygdomme, Dr. med. Holger Ehlers for Varetagelsen i en Maaned
af Undervisningen af de Studerende i Oftalmologi under Professor, Dr.
med. Henning Rønnes Sygdomsforfald. (J. Nr. 91 i/35).
Under 3. Juni 1935 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det læge-
Universitetets Aarbog. ø
42
videnskabelige Fakultet og Konsistorium, at der blev udbetalt fast
videnskabelig Assistent ved Universitetets hygiejniske Institut, Cand.
med. Helge Lund et Vederlag paa 600 Kr. for Varetagelsen af Undervisningen
af de Studerende i Tiden 4. Marts—7. Maj 1935 under Professor,
Dr. med. L. S. Fridericias Sygdomsforfald. (J. Nr. 91 h/35).
I Anledning af Professor, Dr. med. Knud Sands Sygdomsforfald i
Tiden 1. December 1934 til Sommerferien 1935 bifaldt Ministeriet efter
Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium under
22. Januar 1935, at der blev udredet et Vederlag til Inspektør ved Universitetets
retsmedicinske Institut, Dr. med. Willy Munck paa 10 Kr.
pr. Kandidat, ialt 570 Kr. for Eksamination i Retsmedicin ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen Vinteren 1935 samt et Vederlag
paa 300 Kr. for Bistand ved Varetagelsen af Forretningerne som Bestyrer
af Institutet og for Varetagelsen af Undervisningen i Retsmedicin
indtil 28. Februar 1935. Under 12. April og 3. Juni 1935 bifaldt
Ministeriet, at der for Varetagelsen af de samme Hverv i Resten af
Foraarssemestret 1935 og Eksamensterminen Sommeren 1935 blev udredet
til Dr. Munck henholdsvis 400 Kr. og 740 Kr. (J. Nr. 3 i/34).
Under 6. November 1934 beskikkede Ministeriet Dr. med. Tage
Kemp og Amanuensis, Dr. med. K. O. Møller som Censorer og Læge
Mogens Fog som 2. Censorsuppleant i Fysiologi ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen for Resten af 6-Aaret 1. November 1933^—
31. Oktober 1939. Beskikkelsen af de nye Censorer var sket til Afløsning
af de tidligere Censorer, Professor, Dr. med. J. Lindhard og Dr.
med. Fru Marie Krogh, som havde ønsket at fratræde (J. Nr. 83 c/34).
Under 17. December 1934 beskikkede Ministeriet Dr. med. Søren
L. Ørskov som Censor i Biokemi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
for Resten af 6-Aaret 1. November 1933—31. Oktober 1939
(J. Nr. 83 c/34).
Under 28. Maj 1935 beskikkede Ministeriet Dr. med. Otto C.
Aagaard og Dr. med. Poul Kuhnel som Censorer i Obstetrik ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen for Resten af 6-Aaret 1. November
1933—31. Oktober 1939 i Stedet for Professor, Dr. med. M. le
Maire og Overlæge Axel Tofte, som havde ønsket at fratræde (J. Nr.
83 d/35).
Under 22. Oktober 1934 blev fast videnskabelig Assistent ved Universitetets
patologisk-anatomiske Institut, Dr. med. Harald Okkels udnævnt
til Amanuensis ved Universitetet fra den 1. Oktober 1934 (J. Nr.
254/34).
Under 15. Januar 1935 meddelte Ministeriet Amanuensis Dr. med.
Harald Okkels Orlov fra sin Stilling i 3 Maaneder fra den 1. Januar
1935 at regne dels i Rekreationsøjemed, dels af Hensyn til videnskabeligt
Arbejde (J. Nr. 152 c/34).
Cand. med. Oluf Andersens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme forlængedes med 2 Maaneder
fra den 1. September 1934.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 43
Cand. med. Svend Heibergs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme forlængedes
med 2 Maaneder fra den 1. September 1934.
Dr. med Søren L. Ørskov ansattes som fast videnskabelig Assistent
ved Medicinsk-fysiologisk Institut fra den 1. September 1934.
Cand. med. Herman Kalckar ansattes som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut paa 1 Aar fra den 1. September 1934.
Cand. med. Peter Møller Ladekarl meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling
for Øjensygdomme fra den 1. Oktober 1934.
Cand. med. K. K. Ortmann meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling
C fra den 1. Oktober 1934.
Cand. med. Hans Bjerres Ansættelse som Assistent ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1934.
Dr. med. Christian Hamburgers Ansættelse som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Oktober 1934.
Cand. med. Sigurd Withs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1934.
Cand. med. Preben Plums Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Oktober 1934.
Mag. scient. Jannik Bjerrums Ansættelse som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1934.
Cand. med. Hans Bjerre meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Patologisk-anatomisk Institut fra den
1. November 1934.
Cand. med. Erik Ouldberg meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fødeafdeling A
fra den 1. November 1934.
Cand. med. A. Qullach Petersens Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme forlængedes med
1 Aar fra den 1. November 1934.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet for
almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1934.
Cand. med. Kaj H. Larsens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling B forlængedes med 1 Aar fra den
1. November 1934.
Cand. med. Q. Østerberg ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
Afdeling for Øjensygdomme paa 1 Aar fra den 1. November
1934.
u Universitetets Aarbog 1934—35.
Cand. med. Arne Rothe Meyer ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme paa 1 Aar fra den 1. November
1934.
Cand. med. Preben liansen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme paa 1 Aar fra
den 1. November 1934.
Cand. med. Aage Nørgaard ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme paa 1 Aar
fra den 1. November 1934.
Cand. med. John liertz ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
kirurgiske Afdeling C paa 1 Aar fra den 1. December 1934.
Dr. med. Viggo Eskelund ansattes som Assistent ved Patologiskanatomisk
Institut paa 1 Aar fra den 1. Januar 1935.
Cand. med. Erik Hart Hansen ansattes som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut paa 1 Aar fra den 1. Januar 1935.
Cand. med. Fru Gerda Seidelin Schnohr ansattes som Assistent
ved Farmakologisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Januar 1935.
Cand. med. A. Krogh Christoffersen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Fødeafdeling A paa 1 Aar fra den 1. Januar
1935.
Cand. med. A. Gullach Petersen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling
for Nervesygdomme fra den 1. Februar 1935.
Dr. med. Otto Mikkelsen ansattes som Assistent i operativ Kirurgi
(prosector chirurgiae) fra den 15. Februar 1935 indtil 1. Februar 1936.
Cand. med. Gunnar Teilums Ansættelse som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts 1935.
Cand. med. Frk. Margrethe Hejde Simesens Ansættelse som Assistent
ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den
1. Marts 1935.
Dr. med. Mogens Fog ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
Afdeling for Nervesygdomme paa 1 Aar fra den 1. Marts
1935.
Cand. med. Tage Brems' Ansættelse som Assistent ved Normalanatomisk
Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1935.
Dr. med. Viggo Friedenreich ansattes som fast videnskabelig Assistent
ved Retsmedicinsk Institut fra den 1. April 1935.
Cand. med. Gudmund Funding ansattes som Assistent ved Normal-
anatomisk Museum paa 1 Aar fra den 1. April 1935.
Cand. med. Ejnar Nielsens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A forlængedes med 1 Aar fra den
1. Maj 1935.
Cand. med. Ejnar Roelsens Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i intern Medicin ved Rigshospitalets medicinske Poliklinik
forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1935.
Cand. med. Alf Ydes Ansættelse som klinisk Assistent ved RigsLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 45
hospitalets psychiatriske Afdeling forlængedes med een Maaned fra
den 1. Maj 1935.
Mag. scient. Frk. Jytte Muus' Ansættelse som Assistent ved Biokemisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Jnni 1935.
Cand. med. Reidar Marthinsen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme paa 1 Aar fra den 1.
Juli 1935.
Det filosofiske Fakultet.
Forhv. Professor i Historie, Dr. jur. et phil. Johs. Steenstrup afgik
ved Døden den 3. August 1935. Man var Universitetslærer fra
1882—1917.
Forhv. Professor i klassisk Filologi, Dr. phil. A. B. Drachmann
afgik ved Døden den 22. August 1935. Han var Universitetslærer fra
1892—1926.
Under 4. Maj 1935 blev der meddelt Jan Maxwell Fornyelse af
den ham tidligere meddelte Konstitution som Docent i Engelsk ved
Universitetet, dog uden Sæde i den akademiske Lærerforsamling, for
Aaret 1. September 1935—31. August 1936 (J. Nr. 225/34).
Under 19. Juni 1935 blev Cand. mag. F. W. Wendt beskikket som
Lektor i moderne Historie og Samfundskundskab ved Universitetet for
et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juni 1935 at regne, se nedenfor S. 79.
Under 3. Maj 1935 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet og Konsistorium, at det paa Finansloven under Universitetets
Konto A. 4. a. Honorarer til Lektorer m. fl. bevilgede Honorar
paa 2400 Kr. til forhv. Rektor Dr. phil. Karl Hude som Lektor
i klassisk Filologi ved Kobenhavns Universitet for Tiden 1. September
1935—31. Marts 1936 blev anvendt til at honorere Mag. art. Kaj Barr
som Lektor i klassisk Filologi, se nedenfor Side 82.
Under 9. Juli 1935 blev Adjunkt ved Frederiksborg Statsskole.
Cand. mag. H. Bach beskikket som Lektor i tysk Sprog ved Københavns
Universitet for Tiden 1. Juli 1935—31. Marts 1938, se nedenfor
Side 83.
Ved Skrivelse af 3. November 1934 til Udenrigsministeriet godkendte
Undervisningsministeriet efter Indstilling af det filosofiske Fakultet
og Konsistorium, at Dr. Quido Vitaletti som Gæst ved Københavns
Universitet holdt Forelæsninger over italiensk Litteratur i det
akademiske Aar 1934—35 som Led i en dansk-italiensk Lektorudveksling,
se nedenfor Side 86.
Under 20. December 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
William Norvin Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1935 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 g/34).
Under 8. Januar 1935 meddelte Ministeriet Docent. Dr. phil. C.
Filing Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1935,
for at han kunde foretage en Studierejse til Italien og Grækenland
(J. Nr. 3 j/34).
Under 11. Marts 1935 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
46 Universitetets Aarbog 1934—35.
Aage Friis Fritageise tor at holde Forelæsninger af Helbredshensyn i
Foraarssemestret 1935 (J. Nr. 3 c/35).
Under 6. Maj 1935 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Frithiof
Brandt Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1935 for at han kunde fuldføre et videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 f/35).
Under 28. Maj 1935 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. L.
L. Hammerich Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1935 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 g/35).
Under 18. Juni 1935 meddelte Ministeriet Professor William Thalbitzer
Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1935
af Hensyn til videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 h/35).
Under 17. December 1934 bifaldt Konsistorium efter Ansøgning fra
Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich og efter Anbefaling af det filosofiske
Fakultet, at Fru Dr. Annie M. Holch Justesen f. Spruit, som
hans Assistent og under hans Ledelse og Ansvar holdt Øvelser over
Hollandsk ved Universitetet (J. Nr. 353/34).
Under 11. Januar 1935 meddelte Ministeriet, at det franske Undervisningsministerium
havde godkendt, at Dr. phil. Jens Kruuse var
udnævnt til Lektor i Dansk ved Paris Universitet. Dr. Kruuse var blevet
indstillet til Posten af det filosofiske Fakultet (for 3 Aar fra den
1. November 1934 at regne) (J. Nr. 258/34).
Efter Anbefaling af det filosofiske Fakultet og Konsistorium bevilgede
Ministeriet under 6. Juli 1935 et Andragende fra Lektor i nordisk
Sprog ved det czekiske Universitet i Prag, Mag. art. E. F.
Dirckinck-Holmfeld om Støtte til sin Virksomhed, ved at stille et Beløb
af 1200 Kr. til Raadighed i det nævnte Øjemed een Gang for alle
(J. Nr. 192/35).
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Under 26. Marts 1935 blev der meddelt ekstraordinær Professor
i Gymnastikteori, Dr. med. J. Lindhard Afsked efter Ansøgning paa
Grund af Alder med Pension fra den 31. August 1935 at regne.
Under 25. Juli 1935 blev fast videnskabelig Assistent ved Universitetets
gymnastik-teoretiske Laboratorium, Dr. phil. Emanuel Hansen
udnævnt til Professor i Gymnastikteori ved Universitetet fra den 1.
September 1935 at regne, se nedenfor Side 89.
Under 15. April 1935 blev der meddelt Dr. phil. Bengt Stromgren
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1935 af hans Beskikkelse
som Lektor ved Universitetet i Astronomi med særlig Vægt
lagt paa Astrofysik, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for
3 Aar fra den 1. April 1935 at regne, Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A, Sp. 1507—08 (J. Nr. 139/34).
Under 31. Maj 1935 blev Dr. phil. David Fog beskikket som Lektor
i Matematik ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1935 at regne, se nedenfor Side 92.
Under 10. November 1934 blev der meddelt Dr. phil. Christian
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 47
Møller Fornyelse for Aaret 1935 af hans Beskikkelse som Lektor ved
Universitetets Institut for teoretisk Fysik (J. Nr. 122 c/34).
Under 26. August 1934 blev Inspektør ved Universitetets botaniske
Museum, Dr. phil. C. A. Jørgensen udnævnt til Professor i Arvelighedslære
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fra den 1. September
1934 at regne. 1 den derved ledigblevne Inspektørstiling ansattes
under 22. Januar 1935 Dr. phil. Olaf Hagerup fra den 1. Februar
1935 (J. Nr. 286/34).
Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og Konsistorium bifaldt Ministeriet under 18. Juni 1935, at der blev
tillagt Docent i Geologi ved den polytekniske Læreanstalt A. Rosenkrantz
et Vederlag paa 200 Kr. for Bistand ved Afholdelse af en Magisterkonferens
i Geologi i Foraarssemestret 1935 og ved Bedømmelsen
af en Besvarelse af Universitetets Prisopgave i Geologi for Aaret
1933 (J. Nr. 263/35).
Under 10. Januar 1935 beskikkede Ministeriet Museumsbestyrer,
Dr. phil. Kai L. Henriksen som Censor i Zoologi ved Skoleembedseksamen
for Resten af Treaaret 1. April 1933—31. Marts 1936 i Stedet
for forhv. Museumsbestyrer Mag. scient. William Lundbeck, som
havde ønsket at fratræde (J. Nr. 83 a/35).
Under 2. April 1935 beskikkede Ministeriet Dr. phil. M. Degerbøl
som Censor og Mag. scient. cand. med. B. Løppenthin og Læge Kai
Portman som Censorsuppleanter i Anatomi ved Skoleembedseksamen
for Resten af Treaaret 1. April 1933—31. Marts 1936. Beskikkelsen
af Dr. Degerbøl skete til Afløsning af Mag. scient. Thydsen Meinertz,
som havde ønsket at fratræde (J. Nr. 83 g/35).
Under 10. November 1934 meddelte Ministeriet Lektor ved Universitetets
Institut for teoretisk Fysik, Dr. phil. Christian Møller Orlov
fra Begyndelsen af Oktober 1934 til Udgangen af Foraarssemestret
1935 af Hensyn til en Studierejse til Rom og Cambridge, saaledes
at han under sin Fraværelse afgav sit Lektorhonorar til en Vikar efter
nærmere Bestemmelse af Institutets Bestyrer (J. Nr. 122 c/34).
Under 29. Januar 1935 meddelte Ministeriet Amanuensis ved Universitetet,
Dr. phil. J. C. Jacobsen Orlov i Foraarssemestret 1935 af
Hensyn til en Studierejse til Cambridge, saaledes at han selv afholdt
Udgifterne til Vikar efter nærmere Bestemmelse af Bestyreren af
Universitetets Institut for teoretisk Fysik (J. Nr. 112 a/35).
Mag. scient. K. A. Jensens Ansættelse som Assistent ved Kemisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1934.
Dr. phil. J. Pals Ansættelse som Undervisningsassistent hos Professor,
Dr. phil. Harald Bohr og Bibliotekar ved Matematisk Institut
forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1934.
Cand. polyt. Frk. Kirsten Volqvartz' Ansættelse som Assistent ved
Fysisk-kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1934.
Dr. phil. Bengt Stromgrens Ansættelse som Assistent ved Astronomisk
Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1934.
48 Universitetets Aarbog 1934—35.
Bibliotekar ved Botanisk Haves Bibliotek, Dr. phil. Fr. Børgesen
meddeltes Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension
fra den 31. December 1934 (J. Nr. 15 m/34).
Fast videnskabelig Assistent ved Botanisk Museum, Mag. scient.
J. Grøntved ansattes som Bibliotekar ved Botanisk Haves Bibliotek
fra den 1. Januar 1935 (J. Nr. 15 m/34).
Dr. phil. Ebbe Rasmussens Ansættelse som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1935.
Dr. phil. Christian Møllers Ansættelse som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1935.
Mag. scient. Hans Clausens Ansættelse som Assistent ved Mineralogisk
Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1935.
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Poul Johansens Ansættelse
som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium forlængedes
med 1 Aar fra den 1. Februar 1935.
Mag. scient. N. Thydsen Meinertz ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk
Teknik fra den 1. April 1935. Paa Normeringsloven for 1935—36,
jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp. 3767—68 og 3113—74,
var der blevet tilvejebragt Hjemmel for Ansættelse af Magister Meinertz
uden forudgaaende Aspiranttjeneste, ligesom der var blevet tillagt
ham Pensionsret og Pensionsanciennitet fra 1. December 1929 og
Lønningsanciennitet fra 1. April 1929 (J. Nr. 237 a/34).
Dr. phil. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent hos
Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1.
April 1935.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Biofysisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1935.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geografisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1935.
Cand. polyt. et mag. scient. Niels Bergs Ansættelse som Assistent
ved Kemisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. August
1935.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/34 og 2/35).
Konsistorium har i 1934—35 bevilget følgende Bidrag af Fritrykskontoen
:
Professor, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen 50 Kr. pr. Ark til
Trykningen af en ny Udgave af Otto Jespersen: Modersmaalets Fonetik
(2. Oktober 1934), Professor, Dr. theol. Jens Nørregaard 35 Kr.
pr. Ark til Trykningen af 2det Bind af en af ham foretagen dansk
Bearbejdelse af Hj. Holmquists Kirkehistorie (2. Oktober 1934 og 28.
Januar 1935), Professor, Dr. theol. Fr. Term 50 Kr. pr. Ark til Trykningen
af hans Bog: »Nytestamentlig Tidshistorie. Den historiske Baggrund
for det ny Testamente« (27. November 1934), Professor, Dr.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 49
phil. Vilhelm Grønbech 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af en i Samarbejde
med Mag. art. F. Pnllich udgivet Lærebog i Religionshistorie (18.
Marts 1935), Professor, Dr. theol. Niels Munk Plum 35 Kr. pr. Ark
til Trykningen af hans Bog »Luthersk Lære« (15. April 1935), Professor
Aage Bentzen 50 Kr. pr. Ark til Trykningen af en af forhv. Professor,
Dr. theol. J. C. Jacobsen besørget ny Udgave af Fr. Buhl: Det
israelitiske Folks Historie (27. Juni 1935).
Ved Udgivelsen af Professor, Dr. phil. J. F. Steffensens Bog: Forsikringsmatematik,
til hvilken Forfatteren havde ansøgt om Tilskud
fra Fritrykskontoen, men som kunde antages at have en Læsekreds
ogsaa udenfor Universitetets forholdsvis faa forsikringsvidenskabelige
Studerende, blev der truffet den Ordning, at de Studerende, som til
enhver Tid er optaget paa Universitetets Aarsliste med Forsikringsvidenskab
og Statistik som Studiefag, og som foreviser skriftlig Tilladelse
fra Professor Steffensen eller Forsikringsmatematisk Laboratorium,
kunde erhverve Bogen til en særlig for Studerende fastsat Pris
af 21 Kr., saaledes at der af Fritrykskontoen blev godtgjort Forlaget
10 Kr. for hvert saadant Eksemplar. Det blev dog herved fastsat
som Betingelse, at een og samme Person kun kunde erhverve
eet Eksemplar af Bogen paa denne Maade, samt at Universitetets samlede
Tilskud ikke kunde overstige 1575 Kr. nemlig svarende til et Tilskud
af 50 Kr. pr. Ark (31^2 Ark) (J. Nr. 2 f/33).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Den sidst under Universitetets Udgiftspost o. 2. paa Finansloven
for 1931—32 givne Bevilling til Universitetslærernes Studierejser var
i Finansaaret 1934—35 (ligesom i de to nærmest forudgaaende Finansaar)
af Sparehensyn midlertidigt inddraget ligesom de øvrige Bevillinger
til Studierejser paa Statsbudgettet.
Af Universitetets Konto 10. d. Repræsentationsrejser blev i Finansaaret
1934—35 udbetalt til følgende: Professor, Dr. phil. Hans
Brix 250 Kr. (J. Nr. 363/34), Professor, Dr. phil. Knud Fabricius 200 Kr.
(J. Nr. 363/34), Professor, Dr. phil. J. Østrup 379,10 Kr. (J. Nr. 123/35),
Sekretær, cand. mag. Olaf Waage 400 Kr. (J. Nr. 163/35) og Museumsbestyrer,
Dr. phil. P. L. Kramp 500 Kr. (J. Nr. 105/35).
d. Docent, Dr. theol. H. Fuglsang Damgaards Afgang fra Universitetet
og Pastor N. H. Soes Ansættelse som Docent i systematisk Teologi.
(J. Nr. 340/33).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 10 blev
Docent i systematisk Teologi, Dr. theol. H. Fuglsang Damgaard under
21. August 1933 beskikket til Sognepræst ved Københavns Domkirke,
Provst for Vor Frue Provsti og Stiftsprovst for Københavns Stift.
Universitetets Aarbog. n
50 Universitetets Aarbog 1934—35.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
teologiske Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev
under 10. Oktober 1933 de indkomne 5 Ansøgninger, nemlig fra Dr.
theol. Skat Arildsen, Adjunkt, Dr. phil. Søren Holm, Cand. theol. Knud
Ejler Løgstrup, Sognepræst Dr. theol. Niels Nøjgaard og Pastor N. H.
Søe af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. theol. Ed. Qeismar og Dr. theol. Niels Munk
Plum samt Stiftsprovst, Dr. theol. H. Fuglsang Damgaard. Dette Udvalg
afgav under 6. April 1934 følgende enstemmige Indstilling til
Fakultetet:
Fra Dr. Skat Arildsen foreligger der en Doktorafhandling »H. L.
Martensen«. Dens Emne er ganske vist en Mand, hvis Fag just var
systematisk Teologi. Men Forfatteren har ikke lagt Vægt paa en selvstændig
Behandling af Problemer, der er af central Betydning for den
systematiske Teologi.
Med Hensyn til Dr. Søren Holm foreligger der foruden Disputatsen
om Schopenhauers Etik en Artikel om Kants Lære om den intelligible
Frihed, Teologisk Tidsskrift 1931, samt en lille Etik til Skolebrug
og nogle Skrifter, der ikke henhører under Embedets Opgave.
Desuden er i Manuskript indleveret en Forelæsningsrække ved Universitetet
i Aarhus over Religionsfilosofiens erkendelsesteoretiske Del.
Den lille Etik til Skolebrug er ifølge Sagens Natur ikke et videnskabeligt
Arbejde. De religionsfilosofiske Forelæsninger behandler kun den
erkendelsesteoretiske Del af Religionsfilosofien. Arbejdet er derfor et
Brudstykke, der ikke giver tilstrækkelig Mulighed for at bedømme
Forfatterens Evne til at behandle de centrale religiøseProblemer. Disputatsen
om Schopenhauers Etik behandler vel sit Emne alsidigt, men
Forfatteren kommer kun til i spredte Bemærkninger at udtale sig om
de Spørgsmaal, som har Interesse for Teologien.
Fra cand. Løgstrups Haand foreligger en med Guldmedaille belønnet
Afhandling »En Fremstilling og Vurdering af Max Schelers »Der
Formalismus in der Ethik und die materiale Wertethik««. Desuden har
han til Bedømmelsesudvalget indleveret en Afhandling »Det religiøse
Motiv i den erkendelsesteoretiske Problemstilling«. Denne har været
indsendt som teologisk Doktorafhandling og er med Anerkendelse af
Forfatterens filosofiske Evner tilbageleveret ham til eventuel Omarbejdelse.
Forfatteren har vel gennem denne erkendelsesteoretiske Afhandling
arbejdet sig frem mod et Problem, der er af central Betydning
for den systematiske Teologi; men det omtalte Problem er i Afhandlingen
kun paapeget henimod Slutningen, men ikke behandlet. Afhandlingen
viser altsaa mere Forfatterens Evne til filosofisk Tænkning
end hans Evne til at behandle Emner af central Betydning for den
systematiske Teologi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 51
Sognepræst, Dr. theol. N. Nøjgaard har for det første erhvervet
Universitetets Qnldmedaille for en teologisk Afhandling »En Fremstilling
og Vurdering af Søren Kierkegaards Lære om Paradokset og denne
Læres etiske Konsekvenser, med særligt Henblik paa Forholdet mellem
Kierkegaard og Hegel«, 1924, som blev gunstig bedømt. Dernæst har
han 1929 disputeret for den teologiske Doktorgrad med en Afhandling
om »Begrebet Synd hos Luther«. Denne Afhandling er ganske vist en
dogmehistorisk Afhandling; men Forfatteren har i den vist Vilje og
Evne til en grundig Behandling af et af de Emner, der er af central
Betydning for den systematiske Teologi. Han har desuden skrevet et
mindre Skrift om Luther samt en Række Anmeldelser og Tidsskriftartikler,
hvoraf maa fremhæves en Artikel om Paul Tillich, Teologisk
Tidsskrift, 4de Række, 8de Bind.
Med Hensyn til Pastor N. H. Søe maa fremhæves, at han deltog
med særlig Hæder i Konkurrencen om den Stilling, han nu søger, og
kun stod lidt tilbage for den sejrende. Siden den 'Lid har han udgivet
en Række mere populære Skrifter, hvori han dog viser sig som grundig
teologisk orienteret, og desuden enkelte Afhandlinger og Tidsskriftartikler,
der viser, at han har et vaagent Øje for Tidens Problemer
og formaar at fremstille dem. Særlig maa fremhæves Artiklerne om
Karl Barth i »Kirken« 1930 og 1931.
Paa Grundlag af det foreliggende skønner Udvalget, at Sognepræst,
Dr. theol. N. Nøjgaard og Pastor N. H, Søe er kompetente til at
overtage et Docentur i systematisk Teologi, medens de fra de andre
tre Ansøgere foreliggende Arbejder trods deres videnskabelige Værdi
ikke har bevist en saadan Kompetence.
Vi mener ikke at kunne indstille nogen af de to til Embedet, men
indstiller til Fakultetet, at der mellem Sognepræst, Dr. theol. Niels Johannes
Østergaard Nøjgaard og Pastor, cand. theol. Niels Hansen Søe
afholdes en Konkurrence, der dog paa Grund af den foreliggende Produktions
Omfang kun behøver at være mundtlig.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med 4, 2det Stk.
i den førnævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Adjunkt, Dr.
phil. Søren Holm indsendt en Svarskrivelse.
Den 14. Maj 1934 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori udtaltes
bl. a. følgende:
Ved Fakultetets Forhandlinger viste det sig, at nogle Medlemmer
mente, at Dr. theol. Skat Arildsen, Adjunkt, Dr. phil. Søren Holm og
cand. theol. K. E. Løgstrup paa Grund af deres Arbejders videnskabelige
Værdi ikke burde udelukkes fra Adgangen til at konkurrere. Et
Forslag om, at der afholdes Konkurrence mellem alle 5 Ansøgere, fik
ved Afstemningen (under hvilken Professor, Dr. theol. J. Nørregaard
afholdt sig fra at stemme) Tilslutning fra 4 af de 10 tilstedeværende
stemmeberettigede Medlemmer af Fakultetet, nemlig Professor Aage
Bentzen og Docenterne, Dr. theol. H. Mosbech, L. Bergmanu og Dr.
52
theol. Flemming' Hvidberg, hvorefter den kgl. Anordnings § 6 Stk. 3
inaa bringes i Anvendelse.
Skønt det under de Omstændigheder kunde synes naturligt at lade
Konkurrencen omfatte Udarbejdelsen af et større skriftligt Arbejde,
maa Fakultetet dog foreslaa en blot mundtlig Konkurrence, da det
vilde være en Uret mod de to Ansøgere, som af det fagkyndige Udvalg
er erklæret kompetente inden for Faget, at kræve af dem Udarbejdelsen
af et nyt større Arbejde; man vilde derved endog løbe den
Risiko, at disse to Ansøgere saa sig nødsaget til at trække sig tilbage.
Fakultetet foreslaar derfor Afholdelse af en Konkurrence, til hvilken
samtlige Ansøgere har Adgang, hvis de maatte ønske det, og ved
hvilken der paalægges Deltagerne Afholdelse af 4 Forelæsninger.
Den fra Adjunkt, Dr. phil. Søren Holm indløbne Skrivelse er taget
til Efterretning.
Til Medlemmer af Bedømmelsesudvalget ved Konkurrencen foreslaas
i Henhold til Anordningens § 7 Fakultetets nuværende Dekan,
Professor Aage Bentzen, endvidere følgende Medlemmer af Fakultetet:
Professor, Dr. theol. F. Torm, Professor, Dr. theol. F. Qeismar,
Professor, Dr. theol. N. M. Plum og Docent L. Bergmann, samt følgende
Videnskabsmænd uden for Fakultetet: Stiftsprovst, Dr. theol.
H. Fuglsang Damgaard, København, og Professor, Dr. theol. A. Nygren,
Lund.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev der ved kgl. Resolution af 9. Juni
1934 nedsat en Konkurrencekomité som foreslaaet af Fakultetet, og
under 19. s. M. bifaldt Ministeriet, at Konkurrencen afholdtes mellem
de 5 Ansøgere og med de af Fakultetet foreslaaede Prøver, samt at det
nærmere med Hensyn til Konkurrencens Afholdelse blev overladt til
Konkurrencekomiteens Afgørelse.
Den 2. Juli 1934 meddelte Dr. theol. Skat Arildsen, at han af Helbredshensyn
ikke ønskede at deltage i Konkurrencen. Denne fandt derefter
Sted mellem de 4 tilbageværende Deltagere i Tiden 11.—18. September
1934 og holdtes saaledes:
Forelæsning over Emne i Religionsfilosofi: Har den systematiske
Teologi Religionen blot til Genstand eller er den selv en religiøs Funktion?
den 11. September 1934 Kl. 10—11: Adjunkt, Dr. phil. Søren
Holm, Kl. 11—12: Cand. theol. K. E. Løgstrup, Kl. 14—15: Sognepræst,
Dr. theol. Niels Nøjgaard og Kl. 15—16: Pastor N. H. Søe.
Forelæsning over Emne i Dogmatik: Forholdet mellem Guds Retfærdighed
og Jesu Kristi Gerning, den 12. September 1934 Kl. 10—11:
Cand. theol. K. E. Løgstrup, Kl. 11—12: Sognepræst, Dr. theol. Niels
Nøjgaard, Kl. 14—15: Pastor N. H. Søe og Kl. 15—16: Adjunkt, Dr.
phil. Søren Holm.
Forelæsning over Emne i Etik: Kan den kristne Etik anerkende
Tanken om Samfundslivets egen Lovmæssighed? den 13. September
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 53
1934 Kl. 10—11: Sognepræst, Dr. theol. Niels Nøjgaard, Kl. 11—12:
Pastor N. H. Søe, Kl. 14—15: Adjunkt, Dr. phil. Søren Holm og Kl.
15—16: Cand. theol. K. E. Løgstrup.
Forelæsning over selvvalgt Kmne den 18. September 1934 Kl. 9
— 10: Pastor N. li. Søe: Tilknytningspunkter i Menneskets Væsen som
Mulighedsbetingelse for Modtagelse af Aabenbaringen, Kl. 10—11:
Adjunkt, Dr. phil. Søren Holm: Den religiøse Værdidom, Kl. 13—14:
Cand. theol. K. E. Løgstrup: Apologetikens Opgave og Kl. 14—15:
Sognepræst, Dr. theol. Niels Nøjgaard: Den kristne Næstekærlighed i
dens Forhold til Selvkærligheden.
Den 18. September 1934 afgav Konkurrencekomiteen følgende Indstilling
til Ministeriet:
Komiteen har i sine Overvejelser foruden til det i selve Konkurrencen
præsterede tillige taget Hensyn til Konkurrenternes vita ante
acta, derunder indbefattet nogle af Konkurrenterne indsendte, hidtil
utrykte, men paa Universitetsbiblioteket og det kgl. Bibliotek tilgængelige
Arbejder.
Herefter skal Konkurrencekomiteen udtale, at den mener, at alle
fire Deltagere i Konkurrencen har vist en anerkendelsesværdig Dygtighed.
Især ved den mundtlige Konkurrence har cand. theol. K. E.
Løgstrup lagt betydelige Evner for Dagen, uden at der dog dermed
skal være sagt, at der i Komiteen er Enighed om, at Kandidat Løgstrup,
naar alt tages i Betragtning, vil være at stille over Dr. Holm og
Dr. Nøjgaard. Derimod er Komiteen enig øm, at Pastor Søe maa indstilles
i første Linie. Komiteen skal derfor eenstemmigt indstille, at
Pastor Søe udnævnes til Docent i systematisk Teologi ved Københavns
Universitet.
Derefter blev ved kgl. Resolution af 15. Oktober 1934 Pastor N.
H. Søe udnævnt til Docent i systematisk Teologi ved Universitetet fra
den 1. s. M. at regne. Paa Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A, Sp. 3767—68 blev der tillagt Docent
Søe Pensionsanciennitet (Pensionsalder) fra den 1. December 1930
mod Efterbetaling af Pensionsbidrag i Henhold ti! Lov Nr. 85 af 27.
Marts 1934 (Tjenestemandslovens § 50, Stk. 3).
Ved Undervisningsministeriets Resolution af 22. November 1934
blev der dels af Universitetets Konto 10. e. Til Afholdelse af Konkurrencer.
dels af Universitetets Konto 7. Vederlag een Gang for alle stillet
et Beløb af ialt 680 Kr. 50 Øre til Raadighed til Dækning af de med
Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter.
54 Universitetets Aarbog 1934—35.
e. Professor, Dr. jur. Knud Berlins Afgang fra Universitetet og
ekstraordinær Professor i offentlig Ret, Dr. jur. Poul Andersens
Udnævnelse til ordinær Professor i Retsvidenskab.
(J. Nr. 247/34).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 10 blev
der under 11, August 1934 meddelt Professor, i Retsvidenskab, Dr.
jur. Knud Berlin Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 1. September 1934 at regne.
Ved Meddelelsen herom til Konsistorium den 18. August 1934 tilføjede
Ministeriet følgende:
Med Hensyn til det saaledes ledigblevne Professorat skal man udtale,
at det for Ministeriet var en Forudsætning for Oprettelsen i 1928
af et ekstraordinært Professorat i offentlig Ret for daværende kst.
Docent i Retsvidenskab Poul Andersen, at det af ham beklædte Docentur
skulde være hvilende, saa længe han var Indehaver af det
ekstraordinære Professorat, og at dette Professorat kun skulde være
midlertidigt, indtil Professor Andersen ved Ledighed kunde overtage
et af de ordinære Professorater, hvorved man i første Række havde
Professor Berlins Professorat i Tanke, idet den Del af Retsvidenskaben,
som Professor Berlin docerer, naturligt falder ind under Professor
Andersens Fagomraade. Denne Forudsætning, der iøvrigt ogsaa
kommer til Udtryk i Konsistoriums Skrivelse af 21. November 1927,
jfr. Universitetets Aarbog 1927—28 pag. 16^—17, blev mundtlig udtrykt
over for og tiltraadt af den daværende Dekanus, og da Ministeriet saaledes
maa gaa ud fra, at Konsistorium er enigt i dette Synspunkt, skal
maa herefter anmode Samme om at fremkomme med Indstilling om en
Ordning, hvorefter disse Forudsætninger sker Fyldest.
I Anledning heraf udtalte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
under 21. September 1934 følgende:
Da man maa erkende, at den ovennævnte af Ministeriet angivne
Forudsætning er rigtig, skal man anmode Konsistorium om at ville
indgaa til Undervisningsministeriet med en indstilling om, at Professor
extraordinarius i offentlig Ret Dr, juris Poul Andersen maa erholde kgl.
Udnævnelse som Prof. ord. i Retsvidenskab, medens der samtidig ved
Ministeriets Foranstaltning maa ske Opslag med sædvanlig Varsel om
et Docentur i Retsvidenskab med den Tilføjelse, at den paagældende,
der ansættes i det ledige Embede, vil have at læse efter det rets- og
statsvidenskabelige Fakultets nærmere Bestemmelse.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 15. Oktober 1934 Professor
extraordinarius i offentlig Ret, Dr. jur. Poul Andersen udnævnt til
Professor ordinarius i Retsvidenskab ved Københavns Universitet fra
den 1. s. M. at regne.
Om Besættelsen af det ovennævnte Docentur i Retsvidenskab se
nedenfor Side 56.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 55
f. Landsretssagfører, Lektor, Dr. jur. Stephan Hnrwitz* Ansættelse
som Professor i Retsvidenskab efter Professor, Dr. jur. H. Munch-
Petersens Død.
(J. Nr. 332/34).
Den 8. September 1934 afgik Professor i Retsvidenskab, Dr. jur.
!i. Mnncli-Petersen ved Døden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet
ledigt, blev under 5. November 1934 de indkomne 3 Ansøgninger,
nemlig fra Landsretssagfører, Lektor, Dr. jur. Stephan Hurwitz,
Sekretær, Dr. jur. Knud Illum og Lektor, Dr. jur. Carl Rasting af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. jur. Poul Andersen, Oluf li. Krabbe og Dr. jur.
Kristian Sindballe samt Højesteretsdommer, Dr. jur. Troels O. Jørgensen.
Dette Udvalg afgav under 22. Januar 1935 følgende enstemmige
Indstilling til Fakultetet:
Som det fremgaar af Ansøgningerne, har hver af de tre Ansøgere
foruden sin Doktorafhandling skrevet forskellige mindre Artikler og
Afhandlinger, Dr. Hurwitz desuden en med Universitetets Ouldmedaille
prisbelønnet Afhandling, Dr. Rasting en Kommentar til Veksel- og
Cheeklovene henholdsvis af 28. Maj 1880 og 23. April 1897. Sidstnævnte
Ansøger har endelig, som omtalt i Forordet til Professor Krabbes
Straffelovskommentar, ydet værdifuld Medvirken til Udarbejdelsen
af dette Værk.
Dr. Hurwitz har baade i sin Quldmedailleafhandling og i sin Disputats
i klar og velskreveu Form og med betydelig Selvstændighed fremlagt
Undersøgelser, der er af praktisk Værdi, og som uden i første
Række at tage Sigte paa centrale Problemer giver gode Bidrag til
saadannes Løsning.
Dr. Illum har i sin Doktorafhandling, der vidner om ikke ringe
praktisk-juridisk Fantasi og Modenhed, lagt gode videnskabelige Evner
og betydelig Selvstændighed for Dagen i Behandlingen af et Emne,
der vel maa siges at være ret specielt, men som rummer talrige Problemer
af praktisk Betydning og teoretisk Interesse og giver god Anledning
til at aflægge Prøve paa juridisk skolet Tankegang.
Dr. Rasting har i sin Produktion, der rummer Emner fra forskellige
Retsomraader, vist stor Evne til at tilegne sig, beherske og fremstille
et omfattende Stof og har i sin Doktordisputats givet Bidrag af
Værdi til Drøftelsen af et Spørgsmaal af betydelig praktisk Rækkevidde.
Nogen afgørende Begrundelse for en bestemt Løsning af Spørgsmaalet
har han næppe givet, og det maa i det hele siges, at han i
sine forskellige Arbejder ikke har lagt samme Grad af videnskabelig
Selvstændighed for Dagen som sine Medansøgere.
56 Universitetets Aarhog 1934—35.
Udvalget er af den Mening, at de tre Ansøgere alle maa siges at
være kvalificerede til at beklæde en retsvidenskabelig Lærerstilling ved
Universitetet, men at Dr. liurwitz i det foreliggende Tilfælde bør have
Fortrinet. Herved lægger Udvalget navnlig Vægt paa, at Dr. liurwitz
som nævnt i noget højere Grad end Dr. Rasting har vist videnskabelig
Selvstændighed, og — i Forholdet til Dr. Illum — at han gennem sin
fleraarige Tilknytning til Universitetet som Lektor i Retsvidenskab har
vist stor Interesse for Undervisningen og udprægede pædagogiske Evner.
At Dr. Illum mere end sine Medansøgere, nemlig i visse Afsnit af
sin Doktorafhandling, har været inde paa Emner fra Faget Retspleje,
som det jo er Tanken, at den ny Professor skal overtage, tillægger
Udvalget ikke større Betydning, saa meget mindre som Dr. Hurwitz
gennem sin Virksomhed udenfor Universitetet maa antages at have
erhvervet sig saavel Kundskaber som praktisk Indsigt indenfor
nævnte Fag.
I Henhold til det anførte indstiller Udvalget, at Dr. Stephan Hurwitz
ansættes i den ledige Stilling som Professor i Retsvidenskab ved
Københavns Universitet.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, 2det Stk.
i den førnævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, fra hvem der ikke indløb
nogen Svarskrivelse.
Efter at Udvalgets Indstilling var blevet enstemmig tiltraadt af
Fakultetet og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev ved kgl. Resolution af 28. Februar 1935 Landsretssagfører, Lektor,
Dr. jur. Stephan Hurwitz udnævnt til Professor i Retsvidenskab
ved Københavns Universitet fra den 1. Marts 1935 at regne.
Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og
Konsistorium bifaldt Ministeriet under 21. Februar 1935, at der af Universitetets
Konto 7. Vederlag een Gang for alle blev udredet et Beløb
af 1000 Kr. som Vederlag til Lektor, Dr. jur. Stephan Hurwitz for i
Efteraarssemestret 1934 at have afholdt den Forelæsningsrække over
borgerlig Ret, som afdøde Professor Munch-Petersen skulde have
afholdt.
g. Dr. jur. Alf Ross' Ansættelse som Docent i Retsvidenskab.
(J. Nr. 247/34).
Som meddelt ovenfor Side 54 blev der ved ekstraordinær Professor
i offentlig Ret, Dr. jur. Poul Andersens Udnævnelse til ordinær
Professor i Retsvidenskab fra den 1. Oktober 1934 et Docentur i Retsvidenskab
ledigt, hvilket Docentur havde været hvilende, saa længe
Professor Poul Andersen beklædte det ekstraordinære Professorat.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 57
Efter at dette Docentur efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev
under 5. November 1934 de indkomne 3 Ansøgninger, nemlig fra
Sekreter, Dr. jur. Knud Illum, Lektor, Dr. jur. Carl Rasting og Dr.
jur. Alf Ross af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. jur. Poul Andersen, Poul Johannes Jørgensen og
Dr. jur. Henry Ussing. Dette Udvalg afgav under 5. April 193,5 følgende
Indstilling til Fakultetet:
Det Udvalg, som det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har nedsat
for at bedømme Ansøgerne til det ledige Docentur i Retsvidenskab,
afgiver herved Indstilling.
Ansøgerne er Dr. juris. Sekreter i Justitsministeriet Knud Illum,
Dr. juris Lektor under det juridiske Fakultet Carl Rasting og Dr. juris
Alf Ross, der tillige har erhvervet Graden fil. dr. ved Uppsala Universitet.
Dr. Illum har foruden Doktorafhandlingen »Modregning i Konkurs
« (1934) offentliggjort forskellige Artikler i Ugeskrift for Retsvæsen,
samt i Tidsskrift for Rettsvidenskap 1935 en Afhandling om
det offentliges og dets Tjenestemænds Erstatningsansvar efter dansk
Ret.
Dr. Rasting har forud for sin Doktorafhandling »Retssammenlignende
Studier over Entreprenørens Omsætningsbeskyttelse« (1932)
offentliggjort en »Haandbog i den danske Veksel- og Checklovgivning
« (1928) og derhos, som omtalt i Forordet til Professor Krabbes
Kommentar til Straffeloven af 1930, ydet værdifuld Medvirken til Udarbejdelsen
af dette Værk. Senere har han offentliggjort flere Tidsskriftsafhandlinger,
deriblandt »Bidrag til Regeringens Anordningsmyndighed
« (Tidsskrift for Rettsvidenskap 1934). Han har derhos i
Manuskript indsendt Begyndelsen af en større Afhandling om Ekspropriationsspørgsmaal.
Sygdom har afbrudt Arbejdet paa den.
Dr. Ross har offentliggjort 4 større Bøger: Theorie der Rechtsquellen
(1929), Kritik der sogenannten praktischen Erkenntnis. Zugleich
Prolegomena zu einer Kritik der Rechtswissenschaft (1933),
Virkelighed og Gyldighed i Retslæren. En Kritik af den teoretiske Retsvidenskabs
Grundbegreber (1934) samt Ejendomsret og Ejendomsovergang
med særligt Henblik paa dansk Retspraksis (1935). Desuden
har han udarbejdet 2. reviderede Udgave af L. A. Grundtvigs »Lov om
Køb« (1922) og offentliggjort en Række Tidsskriftsartikler. De vigtigste
af disse behandler lignende Problemer som »Virkelighed og Gyldighed
i Retslæren«. Blandt de øvrige skal kun nævnes »Folkenes
Forbund og Staternes Suverænitet« (Statsvetenskaplig Tidskrift 1930,
foreligger ogsaa paa Tysk og Fransk). Et Par Afhandlinger er kun
offentliggjort i udenlandske Tidsskrifter.
Universitetets Aarbog. 8
58 Universitetets Aarbog 1934—35.
Dr. Illum har la^t ^ode videnskabelige Evner for Dagen, lians
Doktordisputats vidner om en ikke ringe praktisk juridisk Fantasi,
en i Forhold til hans Alder og Uddannelse usædvanlig Modenhed og et
sundt .Indicium, der er ham en god Vejleder ved Løsningen af de talrige
praktiske Problemer, Bogen berører. Det Maal, han forfølger med
Afhandlingen, har paa den anden Side medført, at han ikke har faaet
Anledning til at gaa synderligt ind paa mere almene juridiske Problemer.
Alligevel er Bogen et særdeles lovende første Arbejde.
Dr. Rasting's Produktion spænder over meget forskellige Retsomraader
og viser stor Evne til at behandle et omfattende Stof og udnytte
Retssammenligningen samt et sundt juridisk Blik. Doktordisputatsen
lægger derhos for Dagen, at han ogsaa er i Stand til at give
en selvstændig videnskabelig Behandling af større og vanskeligere
Problemer. Paa den anden Side røber den ikke noget særlig stort
Maal af juridisk Fantasi eller videnskabelig Originalitet, men den ringere
Styrke i denne Retning afbødes godt ved den grundige Fordybelse
i Litteraturen og fremmed Ret.
Dr. Ross har ogsaa arbejdet paa flere Felter. Hans Hovedinteresse
har hidtil været Rettens centrale Problemer. Han har paa dette Omraade
et overordentlig udstrakt Kendskab til den omfattende udenlandske
Litteratur, derunder ogsaa megen filosofisk Litteratur, og
hans Værker viser stor Evne til at trænge ind i de vanskelige Spørgsmaal,
det her drejer sig om, og ganske særlig til med fin Forstaaelse
at gøre Rede for, hvad der er karakteristik for de forskellige Standpunkter,
samt til kritisk Vurdering af dem. Han har selv i Tidens Løb
udformet stærkt afvigende Opfattelser af visse Grundproblemer, idet
han er blevet paavirket af helt modsatte videnskabelige Retninger.
Men ligesom han har arbejdet sig fri af sine første Læremestre og de
under Indflydelse af dem udformede Teorier, viser den fortsatte Udvikling
i hans Forfatterskab en ihærdig Stræben efter at trænge
stedse dybere ind i Problemerne.
Dr. Ross's Arbejder røber fremdeles i det hele en ualmindelig
Evne til at gennemtrænge juridiske Spørgsmaal tankemæssigt og en
bevidst Stræben efter at rense Retsvidenskabens Metode og finde nye
hensigtsmæssigere Systeminddelinger.
Bidrag til Behandlingen af Spørgsmaal indenfor de særlige juridiske
Discipliner findes navnlig i hans sidste Bog og i forskellige Afsnit
af den næstsidste. Bogen om Ejendomsret og Ejendomsovergang
viser vel, at Forf.s praktiske .Indicium er mindre sikkert, hvilket træder
særlig frem ved Behandlingen af et af Hovedspørgsmaalene. Men
den indeholder værdifulde Undersøgelser og fremdrager flere Steder
nye Synspunkter, og ved et vel gennemtænkt og klart System belyser
den Emnet paa ny Maade.
Alle de tre Ansøgere er efter Udvalgets Mening kvalificerede til
at beklæde en retsvidenskabelig Lærerstilling ved Universitetet. Paa
den anden Side har ingen af dem kvalificeret sig særlig som Lærer
59
i Statsforfatningsret, der maa antages at være det Fag, som den kommende
Docent skal undervise mest i. Efter Udvalgets Skøn giver alle
Ansøgernes Produktion dog saadanne Vidnesbyrd om deres Evner, at
man uden Betænkelighed kan se bort fra den omtalte Mangel paa
Scerlig Kvalifikation. De foreliggende mindre Arbejder vedrørende
statsretlige Spørgsmaal kan Udvalget ikke tillægge væsentlig indflydelse
paa Afgørelsen.
Udvalget er kommet til det Resultat, at Dr. Alf Ross bør have
Fortrinet. Herved lægger Udvalget Hovedvægten paa, at han i Kraft
af sin interesse for Retsvidenskabens Metode og centrale Problemer
og sine særlige Anlæg kan ventes at ville tilføre dansk Retsvidenskab
nye incitamenter. Hans indtrængende Fordybelse i de nævnte Problemer
vil efter Udvalgets Mening ogsaa kunne befrugte hans Arbejder
paa mere specielle Omraader. Disse Hensyn overvejer efter
Udvalgets Skøn klart den Betænkelighed, at meget i Dr. Ross's Arbejder
kan give Anledning til Kritik. Udvalget mener ogsaa, at Dr.
Ross's Skrifter —• særlig den sidste Bog med dens klare Opbygning
og stilistiske Fortrin — og hans offentlige Optræden ved Foredrag
o. lign. giver tilstrækkelig Borgen for, at han vil kunne røgte selve
Undervisningen af Studenterne tilfredsstillende.
De nævnte Hensyn vejer for Udvalget mere til end de Fortrin,
som de andre Ansøgere kan have i visse Retninger.
Til Fordel for Dr. Illum maa fremhæves hans praktiske Fantasi
og Evne til at finde ny Løsninger. Paa den anden Side spænder hans
Produktion ikke over saa vide Felter som de andre Ansøgeres, og i
Betragtning heraf kan det endnu ikke med Sikkerhed fastslaas, hvorvidt
han paa andre Omraader fuldtud vil kunne indfri de Forventninger,
Disputatsen har vakt.
Dr. Rastings Fortrin er navnlig hans roligt afbalancerede, nøgterne
Vurdering, der undgaar alvorlige Fejlgreb, og i det Hele den
større Sikkerhed, som hans Arbejder giver for en solid Behandling af
positiv Ret. Endelig den Omstændighed, at han har været Lektor i
nogle Aar og røgtet Hvervet fuldt tilfredsstillende og derunder ogsaa
gennemgaaet Statsretten.
Udvalget indstiller da enstemmigt, at Dr. Alf Ross ansættes i
den ledige Stilling som Docent i Retsvidenskab ved Københavns Universitet.
i Betragtning af Dr. Rastings ovenfor nævnte Fortrin og under
Hensyn ti! det store Arbejde, han i en Aarrække har udført som Lektor,
vilde Udvalget imidlertid finde det ønskeligt, at han blev varigt
knyttet til Fakultetet. Man henstiller derfor til Fakultetet, om der ikke
er Grund til at andrage om at faa hans Lektorat omdannet til et
Docentur.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, 2det Stk.
i den fornævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, fra hvem der ikke indløb
nogen Svarskrivelse.
60
Udvalgsindstillingen blev derefter behandlet paa Fakultetets Møde
den 3. Maj 1935, hvor samtlige Fakultetsmedleminer var til Stede,
og hvor Udfalgsindstillingen blev tiltraadt med 12 Stemmer mod 2
(Professorerne Vinding Kruse og Axel Møller). Fakultetet vedtog endvidere
enstemmigt at slutte sig til det i Udvalgsindstillingen udtalte
Ønske om, at Dr. Rastings Lektorat blev omdannet til et Docentur
og afgav under 9. Maj 1935 en særlig Indstilling herom til Undervisningsministeriet.
Efter at Fakultetets Indstilling om Ansættelse af Dr. Ross som
Docent var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev han ved kgl. Resolution af 12. September 1935 udnævnt
til Docent i Retsvidenskab ved Københavns Universitet fra den 1. s. M.
at regne.
Da Docenturet i Retsvidenskab stod ledigt i Foraarssemestret
1935 bifaldt Ministeriet under 17. April 1935 efter Indstilling fra det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at det blev
overdraget forhenv. Professor, Dr. jur. Knud Berlin at holde Forelæsninger
over Statsretten i det nævnte Semester og at deltage i
Eksaminationen i dette Fag ved Fakultetets Eksaminer i Eksamensterminen
Sommeren 1935 mod et Vederlag paa 1000 Kr. for Undervisningen
og 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen.
Den ovennævnte af Fakultetet under 9. Maj 1935 afgivne Indstilling
om Oprettelsen af et Docentur i Retsvidenskab for Dr. jur.
Carl Rasting blev af Konsistorium indsendt til Ministeriet den 17.
Juni 1935 til Optagelse paa Finanslovforslaget for 1936—37. Forslaget
blev imidlertid ikke fremmet paa nævnte Finanslovforslag og bortfaldt
senere, da Dr. Rasting blev udnævnt til Professor i Jura ved Aarhus
Universitet fra den 1. August 1936.
h. Lektor, Dr. polit. Carl Iversens Ansættelse som Docent i Statsvidenskab.
(J. Nr. 152/33, 144/34 og 219/35).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1933-—34, Side 25 ff, indstillede
det fagkyndige Udvalg, som var nedsat i Anledning af det efter
ekstraordinær Professor, Dr. polit. L. V. Bircks Død ledigtblevne Docentur
i Statsvidenskab, med et Flertal, at Dr. polit. Jørgen Pedersen
blev ansat som Docent, medens hele Udvalget indstillede, at der blev
gjort Udvej for en Ordning, hvorefter ogsaa Lektor, Dr. polit. Carl
Iversen kunde blive ansat som Docent. I sin Indstilling om Ansættelse
af Docent Jørgen Pedersen sluttede det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet sig hertil og afgav samtidig følgende Indstilling af 7. Februar
1934:
Under Forudsætning af, at Fakultetets Indstilling om Dr. polit.
Jørgen Pedersens Udnævnelse til Docent i Statsvidenskab maatte
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 61
vinde det høje Ministeriums Bifald, skal Fakultetet tillade sig varmt
at anbefale Udvalgets IndstillinK om, at Lektor Carl Iversens Lektorat
omdannes til et Docentur. Som det fremgaar af Udvalgets Indstilling,
stemte 2 af Udvalgets 5 Medlemmer paa Lektor Iversen, og
hele Udvalget har været enigt i, at det »retfærdigste« vilde være, at
han ansattes sammen med Dr. Pedersen. Fakultetet kan ganske
istemme den Dom, der af Udvalget er udtalt om Lektor Iversen som
Forsker, og kan hertil føje, at han, i hele den l id i hvilken han har
virket ved Universitetet, har vist sig som en sjælden udmærket Lærer
ogsaa for de juridiske Studerende, saaledcs at det vilde være i høj
Grad ønskeligt, om Universitetet kunde sikre sig Lektor Iversens fortsatte
Medvirken i en for ham mere betryggende Stilling. Med liensyn
til Spørgsmaalet, om hvilken Merudgift for Statskassen Oprettelsen
af et Docentur vil medføre, skal Fakultetet bemærke, at Lektor
Iversens Honorar er 3300 Kr. aarlig, medens Begyndelseslønnen for en
Docent er 5100 Kr. aarlig, altsaa en Merudgift paa 1800 Kr. Der bør
dog i denne Forbindelse gøres opmærksom paa, at der besparedes
3000 Kr., Forskellen mellem en Docentløn 5100 og en Professorløn
8100 Kr., idet Professor Bircks Stilling som ekstraordinær Professor
ved hans Død overgik til det Docentur, han oprindelig indehavde. Fakultetet
kan, som ovenfor sagt medgive Indstillingen sin varmeste
Anbefaling,
Denne Indstilling blev under 21. April 1934 af Konsistorium indsendt
til Ministeriet med Bemærkning, at Konsistorium var sindet at
optage Forslaget til Overvejelse sammen med de andre Forslag til
Universitetets Budget paa Finansloven for 1935—36.
Den 18. Juni 1934 indstillede Konsistorium derefter til Ministeriet,
at der under Universitetets Konto 2 paa Finanslovforslaget for 1935
—36 blev optaget en Bevilling til Oprettelse af et ekstraordinært Docentur
i Statsvidenskab for Lektor, Dr. polit. Carl Iversen, mod at
samtidig det under Universitetets Konto 4. A. opførte Honorar paa
3300 Kr. til en Lektor i Nationaløkonomi blev inddraget.
Forslaget blev imidlertid ikke af Ministeriet stillet til Finansloven
for 1935—36, men ved Ændringsforslag til Normeringslovforslaget for
Finansaaret 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg B, Sp.
1513—14, stillede Ministeriet Forslag om Oprettelse af et nyt ordinært
Docentur i Statsvidenskab. Forslaget fik paa Loven følgende Tilføjelse:
»Ved første Ledighed i en Stilling som Docent i Statsvidenskab
nedlægges Stillingen, med mindre anderledes ved Lov bestemmes.
«
Derefter blev ved kgl. Resolution af 28. Maj 1935 Lektor, Dr.
polit. Carl Iversen udnævnt til Docent i Statsvidenskab ved Københavns
Universitet fra den 1. April 1935 at regne.
62 Universitetets Aarbog 1934—35.
i. Dr. jur. Knud Illums Ansættelse som Lektor i Retsvidenskab.
(J. Nr. 218/35).
Ved Lektor, Ur. jur. Stephan Hurwitz' Udnævnelse til Professor
i Retsvidenskab (se ovenfor Side 55) blev et Lektorat i samme Fag
ledigt. Efter at dette Lektorat efter indstilling af det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt
med Tilføjelse, at den, der blev ansat, skulde være pligtig at deltage
i Fakultetets Undervisning og at medvirke ved dets Eksaminer efter
Fakultetets nærmere Bestemmelse, blev under 20. Maj 1935 den eneste
indkomne Ansøgning, nemlig fra Sekretær, Ur. jur, Knud Illum
af Ministeriet tilstillet Universitet til Erklæring.
Under 29. Maj 1935 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
følgende Indstilling;
Fakultetet har eenstemmigt vedtaget at indstille, at Ur. Illum ansættes
som Lektor i Retsvidenskab for et Tidsrum af 3 Aar. Angaaende
Ur. Illums Kvalifikationer skal man tillade sig at henvise til
de Indstillinger*), der er afgivet af Bedømmelsesudvalgene vedrørende
det med Prof. Hurwitz besatte Professorat i Retsvidenskab og det
Docentur i Retsvidenskab, hvortil Ur. Ross er indstillet.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under 4. Juni 1935
Sekretær, Ur. jur. Knud Illum som Lektor i Retsvidenskab ved Københavns
Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juni 1935
at regne.
k. Dr. med. E. Dahl-Iversens Ansættelse som Professor i Kirurgi efter
Professor, Dr. med. V. Schaldemoses Dod.
(J. Nr. 116/34).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 11, afgik
Professor i Kirurgi, Ur. med. V. Schaldemose ved Uøden den 4. December
1933. I sin Indberetning herom under 22. Januar 1934 meddelte
det lægevidenskabelige Fakultet, at man først maatte ønske, at
den Overkirurgstilling paa Rigshospitalet, som var blevet ledig ved
Professor Schaldemoses Død, blev overtaget af Professor i Kirurgi
og Overkirurg ved Sundby Hospital, Dr. med. S. Kjærgaard, hvad
denne havde erklæret sig villig til. Fakultetet meddelte endvidere, at
det, naar der forelaa Afgørelse i denne Sag, vilde foretage Indstilling
angaaende Fremgangsmaaden ved Besættelsen af det ledige Embede
som Professor i Kirurgi. Efter at Fakultetets Indstilling med Kon*)
Se ovenfor Side 55 og 57.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 63
sistoriums Tilslutning var blevet indsendt til Ministeriet, meddelte
dette under 21. Februar 1934, at det ved kgl. Resolution af 20. s. M.
var blevet bifaldet, at Professor, Dr. med. S. Kjærgaard overtog Stillingen
som Overkirurg ved Rigshospitalets Afdeling D fra den 1. Juni
1934 at regne.
Herefter indstillede Fakultetet under 13. Marts 1934, at det ledige
Embede som Professor i Kirurgi ved Universitetet blev opslaaet ledigt
paa sædvanlig Maade med Forpligtelse for den, der blev ansat, til
tillige at overtage Stillingen som Chef for Rigshospitalets kirurgiske
Poliklinik, naar denne Stilling blev ledig den 1. April 1935.
Embedet blev herefter opslaaet ledigt, og under 30. April blev de
11 indkomne Ansøgninger af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring,
nemlig fra Reservekirurg Knud Bierring, Dr. med. E. Dahl-
Iversen, Dr. med. C. C. Fleischer-Hansen, Dr. med. Jens Foged, Dr.
med. E. W. Qøthgen, Professor ved Tandlægeskolen, Dr. med. Svend
Hansen, Dr. med. Otto Keller, Læge Knud Kelsted, Dr. med. Otto
Mikkelsen, Dr. med. Poul Morville og Dr. med. Einar Thomsen.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. med. Axel Lendorf, Dr. med. S. Kjærgaard og
Dr. med. Erik Warburg. Dette Udvalg afgav, efter at Professor, Dr.
med. Svend Hansen havde trukket sin Ansøgning tilbage, under 4.
Oktober 1934 følgende Indstilling til Fakultetet om de tilbageværende
10 Ansøgere:
Efter at have gennemgaaet Ansøgernes videnskabelige og praktiske
Kvalifikationer er Udvalget kommet til den Anskuelse, at ingen
af Ansøgerne kan betragtes som værende alle de andre saa overlegen,
at han bør indstilles nden Konkurrence.
Med Hensyn til Læge Knud Kelsteds Ansøgning skal Udvalget
udtale, at Læge Knud Kelsted har en god klinisk Uddannelse og har
præsteret værdifulde Arbejder, men sammenholdt med, at han ikke
har Doktorgraden ved Universitetet, er disse Arbejder dog ikke af saa
fremragende Betydning, at hans samlede videnskabelige Produktion
kan siges at staa fuldt paa Højde med de ovennævnte Ansøgeres.
Vi mener derfor, at han under de forhaandenværende Omstændigheder
ikke kan komme i Betragtning.
Blandt de øvrige 9 Ansøgere har Udvalget forsøgt at udpege et
mindre Antal til at deltage i en Konkurrence; det er ikke lykkedes
at naa til Enighed derom, og Udvalget maa derfor indstille, at det
tillades alle disse 9 at deltage i en Konkurrence.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, Stk. 2, i
den fornævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. med. E.
Dahl-Iversen, Dr. med. E. W. Oøthgen, Dr. med. Otto Keller og Læge
Knud Kelsted indsendte Svarskrivelser, og blandt hvilke Dr. med.
64 Universitetets Aarbog 1934—35.
Otto Keller meddelte, at han trak sin Ansøgning om Embedet tilbage.
Fakultetet sluttede sig i sin Indstilling til Udvalget og indstillede under
19. Oktober 1934, at det ledige Embede blev besat efter afholdt Konkurrence
mellem Doctores medicinæ Knud Bierring, E. Dahl-Iversen,
C. C. Fleischer-Hansen, Jens Foged, E. W. Gøthgen, Otto Mikkelsen,
Poul Morville og Einar Thomsen, at der i Henhold til kgl. Resolution
blev nedsat en Konkurrencekomité bestaaende af Fakultetets for Rektoratsaaret
1934—35 designerede Dekanus Professor, Dr. phil. Rich.
Ege som Formand, Professorerne Axel Lendorf, S. Kjærgaard, Erik
Warburg og Docent P. Flemming Møller, alle valgte af Fakultetet og
desuden som Suppleant for disse Professor, Dr. med. Anders Thornval,
endvidere af Professor i Kirurgi ved Lunds Universitet, Dr. med.
Gustaf Petrén og Professor i samme Fag ved Oslos Universitet, Dr.
med. R. Ingebrigtsen, begge valgte af Undervisningsministeriet samt
endelig et af Dansk kirurgisk Selskab valgt Medlem og en Suppleant,
endvidere, at Konkurrencen for hver af Deltagerne kom til at bestaa
af 2 Forelæsninger over et selvvalgt Emne, en klinisk Forelæsning
med 24 Timers Forberedelse og en klinisk Forelæsning med ca. 3
Timers Forberedelse, endelig at det nærmere vedrørende Konkurrencen,
derunder Tidspunktet for dens Afholdelse, blev overladt til Konkurrencekomiteen.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev der ved kgl. Resolution af 27. November
1934 nedsat en Konkurrencekomité som foreslaaet af Fakultetet,
til hvilken Komité Dansk kirurgisk Selskab havde valgt Overkirurg
ved Statshospitalet i Sønderborg Dr. med. Johs. Ipsen som
Medlem og Overkirurg ved Finseninstitutet Ole Chievitz som Suppleant.
Under 5. December 1934 bifaldt Ministeriet desuden, at Konkurrencen
fandt Sted efter de af Fakultetet foreslaaede Bestemmelser.
Senere meddelte Dr. med. Knud Bierring, at han trak sin Ansøgning
om Embedet tilbage og derfor ikke ønskede at deltage i Konkurrencen.
Denne fandt herefter Sted mellem de 7 tilbageværende Deltagere
i Tiden 7.—18. Januar 1935 og holdtes, efter at Lodtrækning havde
bestemt Deltagernes Rækkefølge, saaledes:
Forelæsninger over selvvalgt Emne: Dr. med. Jens Foged Mandag
den 7. Januar 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om Ikterus; Dr. med. E.
Gøthgen Tirsdag den 8. Januar 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om
nogle postoperative Forandringer og deres prognostiske Betydning;
Dr. med. E. Dahl-Iversen Onsdag den 9. Januar 1935 Kl. 10—11 og
Kl. 3—4: Kønshormonernes Betydning for fysiologiske og patologiske
Tilstande i corpus mammæ; Dr. med. Otto Mikkelsen Torsdag den
10. Januar 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Profus Nyreblødning med særlig
Henblik paa Aarsagen til og Behandlingen af de uklare Nyreblødninger;
Dr. med C. C. Fleischer-Hansen Fredag den 11. Januar 1935
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 65
Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Hovedtræk af de primære retroperitoneale og
mesenteriale Tumorers Klinik; Dr. med. Einar Thomsen Lørdag den
12. Januar 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Træk til Belysning af den
eksperimentelle Kirurgis Stilling i Kirurgiens Udvikling; Dr. med. Poul
Morville Mandag den 14. Januar 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om
Hofteleddets Anatomi og Patologi.
De kliniske Forelæsninger med 24 Timers Forberedelse holdtes
saaledes: Dr. med. Jens Foged Tirsdag den 15. Januar 1935 Kl. 10
—11; Dr. med. E. Qøthgen samme Dag Kl. 11—12; Dr. med. E.
Dahl-Iversen samme Dag Kl. 3—4; Dr. med. Otto Mikkelsen samme
Dag Kl. 4—5; Dr. med. C. C. Fleischer-Hansen Onsdag den 16. Januar
1935 Kl. 10—11; Dr. med. Einar Thomsen samme Dag Kl. 11
—12; Dr. med. Poul Morville samme Dag Kl. 3—4.
De kliniske Forelæsninger med ca. 3 Timers Forberedelse holdtes
saaledes: Dr. med. E. Dahl-Iversen Torsdag den 17. Januar 1935
Kl. 11—12; Dr. med. C. C. Fleischer-Hansen samme Dag Kl. 12—1;
Dr. med. Jens Foged samme Dag Kh 3—4; Dr. med. Poul Morville
samme Dag Kl. 4—5; Dr. med. E. Qøthgen Fredag den 18. Januar
1935 Kl. 11—12; Dr. med. Einar Thomsen samme Dag Kl. 12—1;
Dr. med. Otto Mikkelsen samme Dag Kl. 3—4.
Den 18. Januar 1935 afgav Konkurrencekomiteen følgende eenstemmige
Indstilling til Ministeriet:
Efter at Komiteen i Henhold til kgl. Anordning af 15. Maj 1932
§ 8 har drøftet og gennemgaaet de konkurrerendes vita ante acta,
videnskabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte Prøver, skal
Komiteen indstille Dr. med. E. Dahl-Iversen til det ledige Embede.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 8. Februar 1935 Dr. med.
E. Dahl-Iversen udnævnt til Professor i Kirurgi ved Københavns Universitet
fra den 1. s. M. at regne. Under 21. Februar 1935 beskikkede
Ministeriet ham tillige som Chef for Rigshospitalets kirurgiske Poliklinik
fra den 1. Marts 1935 at regne.
Ved Undervisningsministeriets Skrivelser af 5. December 1934,
28. Februar og 12. Marts 1935 blev der dels af Universitetets Konto
10. e. Til Afholdelse af Konkurrencer, dels af Universitetets Konto 7.
Vederlag een Qang for alle stillet et Beløb af ialt 1940 Kr. 70 Øre til
Raadighed til Dækning af de med Konkurrencens Afholdelse forbundne
Udgifter.
I Anledning af Vakancen i det ene Professorat i Kirurgi bifaldt
Ministeriet under 26. November 1934 efter Indstilling af det lægevidenskabelige
Fakultet og Konsistorium, at det blev overdraget Overkirurg
ved Finseninstitutet Ole Chievitz at varetage Undervisningen
af de lægevidenskabelige Studerende i almindelig og speciel Kirurgi
i Efteraarssemestret 1934 samt at varetage Eksaminationen ved den
mundtlige Prøve i Kirurgi ved den lægevidenskabelige Embedseksa-
Universitetets Aarbog. 9
66
men Vinteren 1935 mod et Honorar af 1000 Kr. for Undervisningen
og et Honorar af 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen at afholde
af Universitetets Konto 6. Vikarudgifter.
I. Professor, Dr. med. S. A. Gammeltofts Afgang fra Universitetet og
Dr. med. Erik Rydbergs Udnævnelse til Professor i Fødseisvidenskab,
Kvindesygdomme og nyfødte Børns Sygdomme.
(J. Nr. 291/34).
Ved kgl. Resolution af 14. August 1934 blev der meddelt Professor
i Fødseisvidenskab, Kvindesygdomme og nyfødte Børns Sygdomme,
Professor, Dr. med. S. A. Gammeltoft Afsked efter Ansøgning
paa Grund af Svagelighed med Pension fra den 1. September 1934
at regne.
Efter at det saaledes ledigt blevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledig,
blev under 5. September 1934 de indkomne 5 Ansøgninger af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Dr. med. Ebbe
Brandstrup, Dr. med. H. C. Devantier, Dr. med. Poul Kiihnel, Dr. med.
Michael Nielsen og Docent ved Karolinska Institutet i Stockholm, Dr.
med. Erik Rydberg. 1 Anledning af en fra Professor Bernhard Zondek,
Stockholm under 15. September 1934 modtagen Ansøgning, tilskrev
Ministeriet Professor Zondek den 18. s. M., at man af principielle
Grunde ikke saa sig i Stand til at modtage en Ansøgning, der var
afgivet efter Udløbet af den ved Embedets Opslag fastsatte Frist.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det lægevidenskabelige
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj
1932 et Udvalg bestaaende af Professor ved Lunds Universitet, Dr.
med. Elis Essen-Moller, Professor ved Jordemoderskolen og Overaccouchør
ved Rigshospitalets Fødeafdeling B, Dr. med. Erik Hauch
samt Professorerne C. E. Bloch, Oluf Thomsen og S. Kjærgaard. Dette
Udvalg afgav under 23. November 1934 følgende Indstilling til Fakultetet:
Efter at have gennemgaaet Ansøgernes videnskabelige og praktiske
Kvalifikationer er Udvalget kommet til den Anskuelse, at ingen
af Ansøgerne kan betragtes som værende alle de andre saa overlegen,
at han bør indstilles uden Konkurrence.
Efter Udvalgets Anskuelse kan samtlige Ansøgere komme i Betragtning
ved Embedets Besættelse, nemlig Dr. med. Ebbe Brandstrup,
Dr. med. H. C. Devantier, Dr. med. Poul Kiihnel, Dr. med. Michael
Nielsen, Docent, med. dr. Erik Rydberg.
Udvalget indstiller, at der afholdes Konkurrence mellem disse.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 67
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, Stk. 2
i den fornævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, fra hvem der ikke
indløb nogen Svarskrivelse. Fakultetet sluttede sig i sin Indstilling til
Udvalget og indstillede under 12. December 1934, at det ledige Embede
blev besat efter afholdt Konkurrence mellem de 5 Ansøgere, at
der ved kgl. Resolution blev nedsat en Konkurrencekomité bestaaende
af Fakultetets Dekanus, Professor, Dr. phil. Rich. Fge som Formand,
Professorerne C. E. Bloch, Oluf Thomsen og S. Kjærgaard, samt Professor
ved Jordemoderskolen og Overaccouchør ved Rigshospitalets
Fødeafdeling B, Dr. med. Erik Hauch, alle valgte af Fakultetet og
desuden som Suppleant for disse Professor Carl Sonne, endvidere af
Professor i Obstetrik ved Lunds Universitet, Dr. med. Elis Essen-
Moller og Professor i samme Fag ved Oslos Universitet, Dr. med.
Anton Sunde, begge valgte af Undervisningsministeriet samt endelig
af et af Foreningen for Gynækologi og Obstetrik valgt Medlem og en
Suppleant, endvidere at Konkurrencen for hver af Deltagerne kom til
at bestaa i 2 Forelæsninger over et selvvalgt Emne, en klinisk Forelæsning
over en gynækologisk Patient med 24 Timers Forberedelse,
en klinisk Forelæsning over en obstetrisk Patient med ca. 3 Timers
Forberedelse og endelig en Forelæsning over et obstetrisk Emne fælles
for alle Konkurrencedeltagerne ligeledes med 24 Timers Forberedelse,
endelig at det nærmere vedrørende Konkurrencen, derunder
Tidspunktet for dens Afholdelse blev overladt til Konkurrencekomiteen.
Efter Modtagelsen af denne Indstilling anmodede Konsistorium
under 18. December 1934 Fakultetet, forinden videre blev foretaget,
under Hensyn til at Spørgsmaalet om udenlandske Ansøgeres Stilling
sammenlignet med danske ved tidligere Lejligheder havde været Genstand
for Overvejelse ved Universitetet, om at oplyse, hvorvidt den
Omstændighed, at den ene af Ansøgerne i dette Tilfælde var Svensker,
havde været taget i Betragtning ved Udvalgets og Fakultetets
Indstillinger. Herpaa svarede Fakultetet bekræftende den 21. December
1934.
Efter at Fakultetets Indstilling derefter var blevet indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev der ved kgl. Resolution
af 14. Februar 1935 nedsat en Konkurrencekomité som foreslaaet
af Fakultetet, til hvilken Komité Foreningen for Gynækologi og Obstetrik
havde valgt Overlæge ved Skt. Lukasstiftelsen i København, Dr.
med. I. P. Hartmann som Medlem og Overlæge ved Statens Fødselsanstalt
i Aarhus, Dr. med. Axel Olsen som Suppleant. Under 18. Februar
1935 bifaldt Ministeriet desuden, at Konkurrencen fandt Sted
efter de af Fakultetet foreslaaede Bestemmelser.
Konkurrencen fandt derefter Sted i Dagene 27. Marts—6. April
1935 og holdtes, efter at Lodtrækning havde bestemt Deltagernes
Rækkefølge, saaledes:
Forelæsninger over selvvalgt Emne: Dr. med. H. C. Devantier
Onsdag den 27. Marts 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Om partus pro68
Universitetets Aarbog 1934—35.
vocatus; Dr. med. Michael Nielsen Torsdag den 28. Marts 1935 Kl.
10—11 og Kl. 3—4: Ovarie tumores; Dr. med. Poul Kiihnel Fredag
den 29. Marts 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Nogle Problemer vedrørende
Leverens Funktion i Svangerskabet; Dr. med. Erik Rydberg-
Lørdag den 30. Marts 1935 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Forlossningens
Mekanik; Dr. med. E. Brandstrup Mandag den 1. April 1935 Kl. 10
—11 og Kl. 3—4: Om Abortsygdommenes Forløb, Diagnose, Behandling
og Profylaxe.
De kliniske Forelæsninger med 24 Timers Forberedelse holdtes
saaledes; Dr. med. H. C. Devantier Tirsdag den 2. April 1935 Kl. 10
—11; Dr. med. Michael Nielsen samme Dag Kl. 11—12; Dr. med.
Poul Kiihnel samme Dag Kl. 3—4; Dr, med. Erik Rydberg Onsdag
den 3. April 1935 Kl. 10—11; Dr. med. E. Brandstrup samme Dag
Kl. 11—12.
De kliniske Forelæsninger med ca. 3 Timers Forberedelse holdtes
saaledes: Dr. med. li. C. Devantier Onsdag den 3. April 1935 Kl.
3—4; Dr. med. Michael Nielsen samme Dag Kl. 4—5; Dr. med. Poul
Kiihnel Torsdag den 4. April 1935 Kl. 11—12; Dr. med. Erik Rydberg
samme Dag Kl. 12—1; Dr. med. E. Brandstrup samme Dag Kl. 3—4.
Forelæsningen over et obstetrisk Emne, fælles for alle Konkurrencedeltagerne
med 24 Timers Forberedelse havde følgende
Emne: Det abdominale Kejsersnit sammenlignet med andre Forløsningsmetoder
og holdtes saaledes: Dr. med. H. C. Devantier Lørdag
den 6. April 1935 Kl. 9—10; Dr. med. Erik Rydberg samme Dag Kl.
10—11; Dr. med. Michael Nielsen samme Dag Kl. 11—12; Dr. med.
E. Brandstrup samme Dag Kl. 2—3; Dr. med. Ponl Kiihnel samme
Dag Kl. 3—4.
Den 6. April 1935 afgav Konkurrencekomiteen følgende eenstemmige
Indstilling til Ministeriet:
Efter at Komiteen i Henhold til kgl. Anordning af 15. Maj 1932
§ 8 har drøftet og gennemgaaet de konkurrerendes vita ante acta,
videnskabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte Prøver skal
Komiteen eenstemmig indstille Dr. med. Erik Rydberg til det ledige
Embede.
Herefter blev Dr. med. Erik Rydberg under 24. Maj 1935 af Ministeriet
konstitueret som Professor ved Københavns Universitet i
Fødselsvidenskab, Kvindesygdomme og nyfødte Børns Sygdomme og
som Overaccouchør ved Rigshospitalets Fødeafdeling A og Overlæge
ved gynækologisk Afdeling med tilhørende Poliklinik fra den 1. September
1935 at regne. Ministeriet meddelte samtidig, at man vilde
være sindet, naar Dr. Rydberg maatte have erhvervet dansk Indfødsret,
at indstille ham til kgl. Udnævnelse til Professor og søge kgl.
Godkendelse af, at han blev ansat i Overlægestillingen og endvidere
69
at søge ham tillagt Lønningsanciennitet med tilbagevirkende Kraft
fra Konstitutionstidspunktet samt Pensionsret.
Ved Undervisningsministeriets Skrivelser af 18. Februar og 29.
Maj 1935 blev der dels af Universitetets Konto 10. e. Til Afholdelse af
Konkurrencer, dels af Universitetets Konto 7. Vederlag een Gang for
alle stillet et Beløb af ialt 2234 Kr. til Raadighed til Dækning af de
med Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter.
I Anledning af, at Embedet som Professor i Fødselsvidenskab,
Kvindesygdomme og nyfødte Børns Sygdomme stod ledigt i Efteraarssemestret
1934, bifaldt Ministeriet under 22. November 1934 efter
Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at
det blev overdraget Underaccouchør ved Rigshospitalets Fødeafdeling
A og 1ste Reservelæge ved samme Hospitals gynækologiske Afdeling,
Dr. med. Poul Kiilmel at varetage Undervisningen af de lægevidenskabelige
Studerende i Obstetrik i det nævnte Semester samt at varetage
Eksaminationen i Faget ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
Vinteren 1935 mod et Honorar af 1000 Kr. for Undervisningen
og et Honorar af 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen at
afholde af Universitetets Konto 6. Vikarudgifter.
Da Professorembedet og Overlægestillingen fortsat stod ledig i
Foraarssemestret 1935 bifaldt Ministeriet under 5. April 1935 efter
Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at det
blev overdraget Dr. med. Otto C. Aagaard, som fra 1. Februar 1935
og indtil videre under Vakancen i Professorembedet var blevet ansat
som Overaccouchør og Overlæge paa Rigshospitalets Fodeafdeling A
og gynækologiske Afdeling, at varetage Undervisningen af de lægevidenskabelige
Studerende i Obstetrik i det nævnte Semester samt
at varetage Eksaminationen i Faget ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
Sommeren 1935 mod et Honorar af 1000 Kr. for Undervisningen
og et Honorar af 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen,
at afholde af Universitetets Konto 6. Vikarudgifter.
m. Omdannelse af Docenturet i Neurologi til et Professorat og Docent,
titulær Professor, Dr. med. Viggo Christiansens Udnævnelse
til Professor.
(J. Nr. 398/33 og 283/34).
Under 16. November 1933 tilskrev Undervisningsministeriet Konsistorium
saaledes:
Ved hoslagt at tilstille D'Herrer Rektor og Professorer et Eksemplar
af de nye Bestemmelser vedrørende Rigshospitalets Afdeling for
Nerve- og neuro-kirurgiske Sygdomme paa Københavns Militærhospital,
saaledes som disse er affattede efter Forhandling mellem Krigsministeriet,
Socialministeriet og nærværende Ministerium, skal man
70 Universitetets Aarhog 1934—35.
med Henvisning' til Konsistoriums Erklæring af 12. December 1928*)
(J. Nr. 269/28) angaaende Oprettelsen af en Universitetsstilling ved
den da nyoprettede Afdeling for Nervesygdomme anmode Konsistorium
om at ville tage under Overvejelse, om der ikke nu under Hensyn
til den stedfundne meget betydelige Udvidelse af Afdelingen
kunde være Anledning til at søge det nuværende Docentur omdannet
til et Professorat.
Efter at Ministeriets Forespørgsel var blevet tilstillet det lægevidenskabelige
Fakultet til Erklæring, udtalte Fakultetet under 20.
December 1933 følgende:
I Skrivelse af 3. December 1928") har Fakultetet udtalt, at man
principielt kunde ønske, at en ny Lærerpost i Neurologi straks normeredes
som et ordinært Professorat. Under Hensyn til, at der dengang
fandtes Lærere under Fakultetet, som var særlig daarligt stillede i
lønningsmæssig Henseende (de fungerende Professorer), omend der
paahvilede dem et ligesaa stort Undervisnings- og Forskningsarbejde
som de ordinære Professorer, foreslog Fakultetet, at den nye Lærer
i Neurologi blev Docent, idet denne ikke fik obligatorisk Undervisning,
og fordi man indstændigt maatte fraraade, at Gruppen: de fungerende
Professorer udvidedes yderligere.
Anderledes ligger Forholdene nu, idet de fungerende Professorer
ved Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931 blev afskaffede paa nær
en, nemlig den fungerende Professor i epidemiske Sygdommes Klinik,
som tillige er Overlæge paa Blegdamshospitalet. Men dertil kommer
den Omstændighed, at der ved den kommende nye Studieordning
under Fakultetet kan ventes paalagt Læreren i Neurologi obligatorisk
Undervisning i Faget og dels af denne Grund og dels under
Hensyn til, at denne Universitetslærers Virksomhed i det Hele ganske
maa sidestilles med de øvrige Fakultetsmedlemmers, maa Fakultetet
finde det rimeligt, at Stillingen normeres som et ordinært Professorat.
Samtidig henledte Fakultetet Opmærksomheden paa, at de Grunde,
der var anført for Omdannelsen af Docenturet i Neurologi til et
Professorat, ogsaa gjorde sig gældende for det andet under Fakultetet
eksisterende Docentur, nemlig Docenturet i Radiologi.
Efter at Fakultetets Erklæring under 22. December 1933 var blevet
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums varmeste Tilslutning,
blev der paa Forslag til Normeringsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende
for 1933—34, Tillæg A., Sp. 3448—49. stillet Forslag om Omdannelse
af Docenturet i Neurologi til et Professorat, men Forslaget
udgik senere under Behandlingen af Lovforslaget, jfr. Rigsdagstidende
for 1933—34, Tillæg B., Sp. 1111 og 1115—16. Da det lægevidenskabelige
Fakultet under 22. Juni 1934 indsendte Forslag til en ny
Studie- og Eksamensordning (hvilken Sag vil blive behandlet i Universitetets
Aarbog for 1936—37) stillede man Forslag om Omdan*)
Se Universitetets Aarbog for 1928—29, Side 73.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 71
nelse af Docenturerne i Radiologi og Neurologi til Professorater i Henhold
til de tidligere anførte Grunde, derunder bl. a. at der i den nye
Studieordning var foreslaaet indført obligatoriske Kursus i Fagene.
Forslaget om Omdannelse af Docenturet i Neurologi til et Professorat
blev derefter paa ny stillet til Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A, Sp. 3812—13, og gennemført.
Derefter blev ved kgl. Resolution af 25. April 1935 Docent, Overlæge,
Dr. med. Viggo Christiansen udnævnt til Professor i Neurologi ved
Københavns Universitet fra den 1. April 1935 at regne.
n. Kgl. Anordning af 29. Oktober 1934 angaaende den kliniske Praktikantundervisning
for de lægevidenskabelige Studerende og Beskikkelse
af 7 Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning.
(J. Nr. 241/32).
1 Universitetets Aarbog for 1931—32, Side 22 ff, er gengivet en
Skrivelse, som de fire Overlæger ved Kommunehospitalet i København,
Dr. med. li. J. Bing, Dr. med. Jonas Collin, Dr. med. S. Bang
og Dr. med. P. N. Hansen, som holdt Praktikantkliniker for de lægevidenskabelige
Studerende, under 18. April 1932 havde tilstillet det
lægevidenskabelige Fakultet angaaende deres Forhold til Universitetet.
Den direkte Foranledning hertil var, at Overlægernes Honorar
ved den pr. 1. April 1932 foretagne almindelige Regulering af Finanslovens
Honorarer var blevet nedsat fra 2700 Kr. til 2400 Kr. aarlig,
samtidig med at det midlertidige Tillæg til Honorarer, dengang 5 0/o,
bortfaldt.
Som Svar paa denne Skrivelse tilskrev Fakultetet under 28. Maj
1932 de fire Overlæger bl. a. følgende:
Fakultetet ønsker for sit Vedkommende ligesom d'Herrer Overlæger,
at Spørgsmaalet om Deres Forhold til Universitetet og Deltagelse
i Undervisningen tages op til Forhandling. Fakultetet har siddende
et Udvalg, der planlægger en Omordning af det lægevidenskabelige
Studium, og dette Udvalg har ogsaa drøftet Forholdene vedrørende
den kliniske Undervisning paa Kommunens Hospitaler, en
Undervisning, der vil være et uundværligt Led i hele Planen.
Til Realisation af Planerne for det fremtidige Samarbejde vil dei
formentlig blive nødvendigt, at der — i Lighed med Forholdene ved
tidligere Lejligheder — nedsættes en Komité, hvori Københavns Magistrat,
de kommunale Overlæger, Undervisningsministeriet og Fakultetet
er repræsenteret. Men da Fakultetets Undervisningsudvalg endnu
ikke er tilstrækkelig langt fremme med sin Planlæggelse, vilde man
sætte megen Pris paa, om Sagen kunde udsættes til engang i Løbet
af det kommende Efteraar.
72 Universitetets Aarbog 1934—35.
Fakultetet udtalte desuden, at det ikke havde nogensomhelst Andel
i, endsige Kendskab til Nedsættelsen af Honoraret, før denne var
en Kendsgerning og henviste derfor Overlægerne til Undervisningsministeriet
og tilføjede, at Fakultetet naturligvis var villig til at yde
al mulig Støtte ud fra den Opfattelse, som ogsaa var Fakultetets,
nemlig at Honoraret ikke stod i passende Forhold til den store Betydning,
disse Lærerposter havde for Studenternes praktiske Undervisning.
Som meddelt i Aarbogen for 1931—32 blev Sagen af Fakultetet
gennem Konsistorium indsendt til Undervisningsministeriet og af dette
forelagt Finansministeriet, uden at der blev opnaaet nogen Ændring
af Honorarets Størrelse.
Efter at dette var blevet meddelt de fire Overlæger, anmodede
Overlæge, Professor Sophus Bang under 27. Oktober 1932 paa egne
og sine Kollegers Vegne Fakultetet om en mundtlig Forhandling om
Sagen, da det var Overlægerne magtpaaliggende om muligt inden Udgangen
af Efteraarssemestret 1932 at komme til Klarhed over deres
Stilling til Universitetet.
Fakultetet delegerede paa sit Møde den 31. Oktober 1932 Dekanus.
Professor S. Kjærgaard samt Professorerne C. E. Bloch, V. Schaldemose
og Carl Sonne til at føre disse Forhandlinger. Den 16. November
1932 holdtes et Møde mellem Fakultetets Repræsentanter og
de fire Overlæger; disse formulerede deres Ønsker derhen, at de
ønskede Lønning som Docenter, at de ønskede indført en Betegnelse,
der markerede deres Tilknytning til Universitetet f. Eks. »assisterende
Professorer«, at de ønskede at blive Medlemmer af den akademiske
Lærerforsamling (derimod ikke af Fakultetet), samt at de ønskede en
stadig Forbindelse med Fakultetet og Indflydelse paa Undervisningen.
Fakultetets Repræsentanter redegjorde for Forhandlingerne angaaende
de Planer, der var fremkommet i det af Fakultetet nedsatte
Udvalg til Omordning af Studiet og anmodede om at Sagens endelige
Ordning maatte blive udsat til næste Semester.
Under 30. April 1933 tilskrev de fire Overlæger Fakultetet saaledes;
Undertegnede Overlæger ved Kommunehospitalet, der fungerer
som midlertidige Docenter ved Universitetet meddeler herved, at vi,
hvis der ikke træffes nogen anden Ordning, betragter os som løst
fra vore Forpligtelser med Udgangen af Universitetsaaret 1933—34.
Vi ønsker at fremhæve, at vi foretager dette Skridt for at kunne
staa frit, hvis de forlængst indledede Forhandlinger med det medicinske
Fakultet imod vort Ønske ikke skulde føre til et brugeligt Grundlag
for en fremtidig Ordning, idet der fordres et Aars Opsigelse, regnet
fra Begyndelsen af et Universitetsaar.
Under s. D. tilskrev de 4 Overlæger Undervisningsministeriet saaledes:
73
Under 18. Maj 1932 rettede de Overlæger ved Kommunehospitalet
i København, der fungerer som midlertidige Docenter ved Universitetet,
en Henstilling til det lægevidenskabelige Fakultet om at overveje,
hvorledes det os ydede Vederlag kan bringes i Overensstemmelse
med det for lignende Undervisningsarbejde sétdvanlige, og vi tillod
os under 6. Juni 1932 en Henvendelse til det høje Undervisningsministerium
i samme Anledning. —• Der har siden været ført en Række
Forhandlinger med det lægevidenskabelige Fakultet ikke blot om det
nævnte Lønspørgsmaal, men om hele vor Stilling til og Samarbejde
med Fakultetet vedrørende de medicinske Studenters Undervisning
paa Hospitalet. Da disse Forhandlinger stadig er trukket i Langdrag,
har vi nu, efter at have forelagt Sagen for Magistraten, der i sin Tid
sluttede Overenskomst paa vore Vegne med Kultusministeriet, opsagt
denne Overenskomst med et Aars Varsel — som Overenskomsten tilsteder
— ikke fordi vi ikke ønsker at forsætte Undervisningen, men
for at kunne staa frit i Forhandlingerne om en mere tilfredsstillende
Ordning.
Vi tillader os hermed at fremsende en Kopi af den Skrivelse, som
vi i denne Anledning har tilsendt det lægevidenskabelige Fakultet.
Om denne Skrivelse udbad Ministeriet sig under 19. Maj 1933 en
Udtalelse fra Konsistorium, idet Ministeriet samtidig udbad sig Oplysning
om, hvorvidt det lægevidenskabelige Fakultet nu maatte have
afsluttet sine Overvejelser angaaende en Omordning af det lægevidenskabelige
Studium, idet Ministeriet i bekræftende Fald udbad sig
Meddelelse om Resultatet af disse Overvejelser. Efter at Konsistorium
havde udbedt sig en Udtalelse fra Fakultetet, fremsendte Konsistorium
under 4. Juli 1933 en Erklæring fra Fakultetet af 20. Juni s. A.,
hvori dette indstillede, at der til Forhandling vedrørende den fremtidige
kliniske Undervisning paa Kommunens Hospitaler og vedkommende
Overlægers Stilling blev nedsat et Udvalg bestaaende af Repræsentanter
fra Københavns Magistrat, de kommunale Overlæger,
Undervisningsministeriet, Konsistorium og Fakultetet. Dette udtalte
tillige, at det endnu ikke havde fuldendt sit Arbejde med Udarbejdelsen
af en ny Studieordning, men at dette formentlig vilde kunne ske
i Løbet af Efteraarssemestret 1933. Konsistorium meddelte desuden
Ministeriet, at Fakultetet havde udset Professorerne C. E. Bloch og
V. Schaldemose eller i denne sidstes Forfald Professor Carl Sonne og
Konsistorium Administrator, Professor H. Munch-Petersen til at
repræsentere Universitetet i det foreslaaede Udvalg.
Den 14. April 1934 holdtes i Ministeriet et Møde om Sagen i et af
' Ministeriet nedsat Udvalg bestaaende af Departementschef Fr. Graae
og Kontorchef M. Korsgaard som Repræsentanter for Ministeriet, Borgmester
Peder Hedebol og Direktør for Københavns Hospitalsvæsen K.
M. Nielsen som Repræsentanter for Københavns Kommune, Direktøren
for Rigshospitalet H. F. Øllgaard, Professorerne H. Munch-Peter-
Universitetets Aarbog. 10
74 Universitetets Aarbog 1934—35.
sen, C. E. Bloch og Carl Sonne som Repræsentanter for Universitetet
samt de fire Overlæger ved Kommunehospitalet. Der nedsattes et Underudvalg
til at stille Forslag om den nærmere Ordning af Praktikantundervisningen.
Under Forhandlingerne fremkom der fra Universitetets
Repræsentanters Side Ønske om, at der under Hensyn til det store
Antal Studerende blev inddraget yderligere to kommunale Afdelinger
i Praktikantundervisningen, et Forslag, som allerede forlængst var optaget
i Fakultetets Plan til Omordning af Studiet.
Efter Anmodning af Underudvalget tilstillede Professor, Overlæge
Sophus Bang paa de fire kommunale Overlægers Vegne den 21. April
1934 Undervisningsministeriet følgende Redegørelse for deres Arbejdes
Art og Omfang:
I Anledning af de for Tiden i Gang værende Drøftelser om en
eventuel Omordning af Undervisningen af medicinske Studenter paa
de kommunale Hospitaler i København ønsker de kommunale Overlæger,
der for Tiden besørger denne Undervisning, særligt at fremhæve
følgende Forhold, der dels vedrører 1) Betydningen af, at der finder
Undervisning Sted paa de kommunale Hospitaler foruden paa Rigshospitalet,
og dels 2) Omfanget af de kommunale Overlægers Arbejde
i Undervisningens Tjeneste.
1) De kommunale Hospitaler byder Undervisningsmuligheder, som
Rigshospitalet enten mangler eller kun kan byde i utilstrækkelig Grad
paa Grund af det helt forskellige Patientmateriale. Rigshospitalet belægges
saaledes for en stor Del med særlig vanskelige og tildels sjældne
Sygdomstilfælde, samlede fra hele Landet og derfor mere eller mindre
langt henne i Sygdommenes Forløb. I Modsætning hertil belægges de
kommunale Hospitaler i første Linje med friskt opstaaede, akute Sygdomme,
der trænger til hurtigst mulig Behandling — netop de for den
praktiserende Læge aller vigtigste Tilfælde, hvor Lægens øjeblikkelige
Indgriben kan blive afgørende for Patientens Skæbne, Sygdomme som
f. Eks. Lungebetændelser, Blindtarmsbetændelser, Gigtfeber, Blødninger,
Benbrud o. s. v., som Rigshospitalet selvfølgelig ogsaa modtager,
men i langt ringere Antal. Dette fremgaar tydeligt af Aarsberetningerne.
Tager man f. Eks. Aarsberetningerne for 1931—32 ser man, at
mens Rigshospitalet modtog 9 Tilfælde af den almindelige, krupøse
Lungebetændelse, har Kommunehospitalet samme Aar haft 136 saadanne,
og mens Rigshospitalet behandlede 39 Blindtarmsbetændelser,
havde Kommunehospitalet 635. Det turde være klart, at Udvælgelsen
af Tilfælde, som er særligt egnede til Undervisning, er desto lettere, jo
større Materialet er.
Overlægerne mener derfor, at Undervisningen paa de kommunale
Hospitaler er baade uundværlig og af særlig høj Værdi for de vordende
Læger, men at den for Tiden er ordnet paa en utilfredsstillende
Maade. Dels bør de undervisende Læger knyttes nærmere til de
egentlige Universitetslærere, saa der kan komme et Samarbejde istand,
dels trænger Undervisningens Rammer i høj Grad til Udvidelse, idet det
Lærere OR andre videnskabelise Tjenestemænd.
i de senere Aar, med det voksende Antal Medicinere, stadigt hyppigere
sker, at Studenterholdene er saa store, at hver enkelt Student kun faar
Lejlighed til personligt at undersøge en eller to Patienter i hele den
obligatoriske Kliniktid. Overlægerne maa derfor indtrængende anbefale,
at foruden Kommunehospitalet ogsaa andre af de kommunale
Hospitaler inddrages i Undervisningen.
2) Med Hensyn til Omfanget af de kommunale Overlægers Undervisningsarbejde
— som man under de derom førte Forhandlinger
har betegnet som simpelthen »3 ugentlige Timer« — maa for det
første fremhæves, at der ofte kræves en betydelig Forberedelse fra
Overlægens Side. Thi selvom Overlægen i Embeds Medfør maa følge
godt med i Lægevidenskabens Udvikling, saa ligger dog Tilrettelæggelsen
af en samlet Fremstilling til Brug for Undervisning ganske udenfor
hans almindelige Omraade, og han maa overhovedet ofte sætte sig
ind i Omraader, der ligger helt udenfor en Overlæges praktiske Arbejdsfelt.
Endvidere kræver Udvælgelsen af passende Patienter paa
en saadan Maade, at Studenterne i Semestrets Forløb faar et ligeligt
Kendskab til de forskellige Sygdomsgrupper, ikke ringe Tid og Overvejelser.
Meget hyppigt maa der foretages særlige Undersøgelser,
Fremstilling af mikroskopiske og andre Præparater, Fremskaffelse af
Røntgenbilleder og sammenlignende Materiale for at give en alsidig
Belysning af vedkommende Sygdom. Hertil kommer Afholdelse af
særlige »Aftenkliniker«, der er meget eftertragtede og lærerige, men
iøvrigt af Hensyn til Patienterne kun kan foretages med mindre Hold
af Studenter og derfor ikke egner sig til at gøres obligatoriske, men
som danner et værdifuldt Supplement til de obligatoriske Kliniker.
Det af Ministeriet nedsatte Udvalg afgav herefter følgende Indstilling
til Ministeriet:
Til Løsning af den Udvalget af Ministeriet stillede Opgave: at
fremkomme med Forslag til en Nyordning af den kliniske Praktikantundervisning
paa Kommunehospitalet skal Udvalget herved afgive følgende
eenstemmige Indstilling:
1. Undervisningen kan fremtidig foregaa paa alle Københavns Kommunes
Hospitaler.
Udvalget kan derhos anbefale, at denne Undervisning i givet
Tilfælde søges udvidet til ogsaa at kunne finde Sted ved Hospitaler
1 de 2 andre storkøbenhavnske Kommuner.
2. Antallet af Afdelinger med Praktikantundervisning forøges under
Hensyn til det store Antal Studerende til 7, dels ved, at yderligere
2 Afdelinger deltager i Undervisningen, og dels ved, at den nuværende
Ordning paa Dronning Louises Børnehospital ændres saaledes,
at der paa samme Maade og under samme Vilkaar som ved
de andre Afdelinger foretages klinisk Praktikantundervisning.
3. Undervisningsstillingernes Indehavere betegnes som Professorer
ved den kliniske Praktikantundervisning.
76
4. Stillingerne bliver honorarlønnede og besættes for 6 Aar ad Gangen.
5. Stillingerne opslaas ved Universitetets Foranstaltning og saaledes,
at de kan søges af alle de ved Københavns Kommune ansatte Overlæger.
Ansøgninger om Stillingerne indsendes med det lægevidenskabelige
Fakultets og Konsistoriums Udtalelser til Ministeriet, som
foretager Beskikkelsen.
6. Til Opnaaelse af et tilfredsstillende Samarbejde mellem Universitetet
og Lederne af den kliniske Praktikantundervisning dannes et
permanent staaende Raad, bestaaende af de 7 Ledere af den kliniske
Praktikantundervisning samt de 7 Universitetslærere i de
paagældende Fag. Udvalget fastsætter selv sin Forretningsorden
og vælger selv sin Formand.
7. Med Hensyn til Fastsættelse af Størrelsen af det Honorar, som
bør tillægges Lederne af den kliniske Praktikantundervisning, anser
Udvalget det for paatrængende nødvendigt, at der sker en passende
Forhøjelse af det de hidtidige Ledere tillagte Honorar paa
2400 Kr. aarlig, hvorved bemærkes, at de nuværende Ledere af den
heromhandlede Undervisning under Henvisning til den af dem til
Ministeriet afgivne Redegørelse for Arbejdets Art og Omfang vil
anse en Forhøjelse til mindst 3600 Kr. aarlig for rimelig. Ved Inddragningen
af den paa Dronning Louises Børnehospital foregaaende
Undervisning i Børnesygdomme under den kliniske Praktikantundervisning
tillægges der Lederen af denne Undervisning
samme Honorar som de øvrige Ledere af Praktikantundervisningen,
men til Gengæld inddrages samtidig det Hospitalet under
Universitetets Budget hidtil tillagte Statstilskud, for Tiden 2800
Kroner.
Under 27. August 1934 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:
Idet Ministeriet fremsender hoslagte Udkast til en ny kgl. Anordning
angaaende den kliniske Praktikantundervisning for de lægevidenskabelige
Studerende, skal man med Bemærkning, at Finansministeriet,
med hvilket man har brevvekslet om Sagen, har tiltraadt
den i Udkastet nccrmere omhandlede Ordning af den kliniske Praktikantundervisning
fra den 1. September d. A. at regne, herunder at
der tillægges Lederne af denne Undervisning et aarligt Honorar af
3000 Kr., udbede sig Indstilling fra Konsistorium til Ordningens Gennemførelse
og dermed Udkastet tilbage med de Udtalelser, hvortil De
eventuelt maatte finde Anledning.
Under 2. Oktober 1934 fremsendte Konsistorium med sin Tilslutning
en Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet af 15. September
1934; i denne Erklæring meddelte Fakultetet, at det med en
mindre Ændring kunde tiltræde det modtagne Udkast til Anordning
77
angaaende den kliniske Praktikantundervisning for de lægevidenskabelige
Studerende og indstillede tillige, at de Overlæger, som hidtil
havde varetaget Praktikantundervisningen mod Honorar og Overlægen
ved Dronning Louises Børnehospital blev beskikkede som Professorer
ved den kliniske Praktikantundervisning for 6 Aar fra den
1. September 1934 at regne. Fakultetet indstillede endelig, at de to
nye Stillinger som Ledere af klinisk Praktikantundervisning, som vilde
blive oprettede paa Finansloven for 1935—36, blev opslaaet ledige.
Herefter blev udstedt følgende kgl. Anordning af 29. Oktober 1934
angaaende den kliniske Praktikant undervisning for de lægevidenskabelige
Studerende:
§ 1.
Den i Henhold til § 5 i kgl. Anordning af 18. November 1912 om
en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns
Universitet obligatoriske kliniske Praktikantundervisning for de
lægevidenskabelige Studerende kan fremtidig foregaa paa alle Københavns
Kommunes Hospitaler.
Undervisningsministeren bemyndiges til i givet Tilfælde at lade
denne Undervisning finde Sted ogsaa ved Hospitaler i de 2 andre storkøbenhavnske
Kommuner.
§ 2.
Antallet af Afdelinger for den kliniske Praktikantundervisning
fastsættes for Tiden til 7, nemlig 3 medicinske, 3 kirurgiske Praktikantklinikker
samt 1 Klinik i Børnesygdomme. Undervisningsministeren
bemyndiges til med fornøden bevillingsmæssig Hjemmel at udvide
eller nedsætte Afdelingernes Antal efter de skiftende Tiders
Behov.
§ 3.
Til Opnaaelse af det nødvendige Samarbejde vedrørende Praktikantundervisningen
dannes et permanent Udvalg, bestaaende af Lederne
af den kliniske Praktikantundervisning samt Universitetslærerne
i de paagældende Fag. Dette Raad fastsætter selv sin Forretningsorden
og vælger selv sin Formand.
§ 4.
Lederne af den kliniske Praktikantundervisning benævnes Professorer
ved den kliniske Praktikantundervisning.
§ 5.
Stillingerne som Ledere af den kliniske Praktikantundervisning,
der vederlægges med Honorar, fastsat paa Finansloven, og som besættes
for 6 Aar ad Gangen, opslaas ved Universitetets Foranstaltning
og kan søges af de ved de paagældende kommunale Hospitaler
ansatte Overlæger. De om Stillingerne indkomne Ansøgninger indsendes
med det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Udtalelser
til Undervisningsministeren, som foretager Beskikkelsen.
78 Universitetets Aarbog 1934—35.
Under 15. November 1934 beskikkede Ministeriet derefter Overlægerne
ved Københavns Kommunehospital, Professor, Dr. med. S.
Bang og Dr. med. H. J. Bing, Overkirurgerne sammesteds Dr. med.
P. N. Hansen og Dr. med. J. Collin samt Overlæge ved Dronning
Louises Børnehospital, Professor, Dr. med. S. Monrad til Professorer
ved den kliniske Praktikantundervisning for et Tidsrum af 6 Aar fra
den 1. September 1934 at regne med et aarligt Honorar af 3000 Kr., saaledes
at den paa Finansloven under Universitetets Konto 15. g. givne
Bevilling paa 2800 Kr. som Tilskud til Dronning Louises Børnehospital
samtidig bortfaldt. Ministeriet bemyndigede samtidig Konsistorium
til at sætte den i Anordningen omhandlede Nyordning i Kraft fra den
1. September 1934 at regne og til — med Forbehold af Bevillingsmyndighedernes
Tilslutning til de paagældende Honorarer — at opslaa
de 2 nye Stillinger som Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning
ledige fra den 1. April 1935, saaledes at de indkommende
Ansøgninger til sin Tid i Henhold til Anordningens § 5 blev tilstillet
Ministeriet med Fakultetets og Konsistoriums Indstilling.
Efter at de to nye Stillinger var blevet opslaaét ledige, meldte
sig følgende Ansøgere, nemlig til Stillingen i Medicin: Overlæge ved
Sundby Hospitals medicinske Afdeling, Dr. med. H. C. Gram, Overlæge
ved Kommunehospitalets 7. Afdeling, Dr. med. Poul Iversen og
Overlæge ved Bispebjærg Hospitals Afdeling B., Dr. med. E. Meulengracht
og til Stillingen i Kirurgi: Overkirurg ved Bispebjærg Hospitals
Afdeling D, Dr. med. H. Abrahamsen, Overkirurg ved Sundby
Hospitals kirurgiske Afdeling, Dr. med. Svend Hansen og Overkirurg
ved Bispebjærg Hospitals Afdeling A, Dr. med. Carl Wessel. Det
lægevidenskabelige Fakultet indstillede under 21. December 1934 Overlæge
Mculengracht og Overkirurg Wessel som de bedst egnede.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under 10. April
1935 Overlæge ved Bispebjærg Hospitals Afdeling B, Dr. med. E.
Meulengracht og Overkirurg ved samme Hospitals Afdeling A, Dr.
med. Carl Wessel som Professorer ved den kliniske Praktikantundervisning
for et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. April 1935 at regne.
Finansiel Hjemmel for Forhøjelsen af Honoraret til Lederne af den
kliniske Praktikantundervisning og for Oprettelsen af de nye Stillinger
og for Bortfald af Tilskuddet til Dronning Louises Børnehospital
tilvejebragtes dels paa Tillægsbevillingsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A, Sp. 4493—96, dels paa Finansloven
for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp.
1509—10.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
o. Oprettelse af et Lektorat ved Universitetet i moderne Historie og
Samfundskundskab og Cand. mag. F. W. Wendts Beskikkelse
som Lektor.
(J. Nr. 336/32).
Under 13. September 1932 afgav det filosofiske Fakultet følgende
Indstilling:
Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage om Oprettelsen
af et treaarigt Lektorat i moderne Historie og Samfundskundskab.
Siden 1867, da de tidligere to ordinære Professorater i Historie,
af hvilke det ene var det Rostgaardske Professorat i nordisk Historie
og nordiske Antikviteter, blev forøget til tre, er Lærerkræfterne i Historie
ved Universitetet ikke blevet forøget.
Antallet af historiske Studerende er steget med rivende Fart. Medens
der vel i 1880'erne har været en højst 20—30 Studerende, der
havde Historie som Hovedfag og Bifag eller forberedte sig til Magisterkonferens,
og medens der i 1913, fra hvilket Tidspunkt Indførelsen
af Universitetets Aarsliste gør det muligt at kontrollere Antallet, var
66, der studerede Historie, er i det akademiske Aar 1931—32 indtegnet
211 Historiestuderende, hvoraf 198 studerer Historie som Hovedfag.
Denne Forøgelse af de Studerendes Tal er af afgørende Betydning
for Undervisningsforholdene, ikke mindst under Hensyn til den
i Aarenes Løb foretagne fuldstændige Omlægning af Studiet.
Hovedvægten ligger ikke mere paa Forelæsninger, der i og for
sig kan holdes for saa store Auditorier, det skal være, men paa metodiske
Øvelser, i hvilke de Studerende er aktive, og hvor Deltagertallet
derfor er begrænset. I Historie har i de senere Aar saadanne
Øvelser, der tidligere i Reglen holdtes hvert andet eller tredie Aar,
maattet holdes hvert Aar, ofte med flere Hold, og Deltagernes Antal
har dog for hver Professor været større end sagligt ønskeligt.
En frugtbar Hoveddel af Faget er ogsaa de omfattende Specialeopgaver,
som hver Hovedfagsstuderende skal skrive; da de maa
ligge paa forskellige Omraader, kræver de altid et betydeligt Arbejde
fra Professorens Side, ofte et indgaaende Studium, og Arbejdet forøges
ligefrem proportionalt med Studentertallet. Ved Eksaminatorier
har Indførelsen af Undervisningsassistenter i nogen Grad skabt en
Lettelse.
Samtidig med denne store Arbejdsforøgelse paa Grund af de
Studerendes Antal, er et helt nyt og betydningsfuldt Omraade lagt
ind under den historiske Undervisning og tildels stillet i Forgrunden
formedelst Kravene om, at Hovedmassen af de Studerende skal for80
Universitetets Aarbog 1934—35.
beredes til en Lærergerning ved den højere Skole, til hvis Undervisningsplan
Universitetsundervisningen derfor maa tage Hensyn. Dette
gælder først og fremmest moderne Historie og Samfundskundskab,
som man efter de Ændringer, der i den sidste Menneskealder er sket
i den højere Almenskoles Læseplan, med Rette tillægger en ganske
anden Betydning end i forrige Aarhundrede.
Samfundskundskab er obligatorisk Fag i den højere Almenskole
og forudsætter ikke blot Kendskab til Danmarks, de andre nordiske
Rigers og Hovedlandenes statslige og sociale Struktur, men tillige
Kendskab til de mellemfolkelige Forholds Udvikling. Overalt sysselsætter
man sig nu indgaaende med nye samfundshistoriske og mellemfolkelige
Problemer. Derved og ved den stærke Udvikling af den
økonomiske Historie særlig i moderne Tider stilles med Rette Fordringer
til den historiske Universitetsundervisning, som det for Tiden
er umuligt for Københavns Universitet at fyldestgøre, i Modsætning
til de fleste andre Universiteter, hvor der ved Oprettelse af nye Lærerposter
eller endog ved særlige Institutioner er sørget for forsvarlig
systematisk Uddannelse paa disse vigtige Omraader.
Den naturlige Konsekvens af disse Forhold vil være Oprettelsen
af et ordinært Professorat i moderne Historie og Samfundskundskab.
De historiske Professorer har for Aar tilbage fremført dette Krav, og
Fakultetet har erkendt dets Berettigelse, men Kravet er hidtil, væsentlig
under Hensyn til den økonomiske Situation, ikke blevet fremført
for Ministeriet.
Manglen af en særlig Universitetslærerstilling indenfor disse Omraader
bliver dog stadig føleligere. Af Hensyn til de økonomiske Forhold
skal Fakultetet, om end med Beklagelse, undlade at stille Forslag
om Oprettelse af ovennævnte Professorat, men maa, for at der
dog i nogen Maade kan raades Bod paa de skildrede vanskelige Forhold,
med Varme anbefale, at der oprettes et treaarigt Lektorat i
moderne Historie og Samfundskundskab.
Der er flere dygtige yngre Historikere, der vilde være velegnede
til at overtage en saadan Post.
Denne Indstilling blev af Konsistorium under 3. Juli 1933 indsendt
til Ministeriet, idet Konsistorium indstillede, at der paa Finanslovforslaget
for 1934—35 under Universitetets Udgiftspost g. Honorarer til
Lektorer m. fl. søgtes bevilget 2400 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig
Bevilling paa 2400 Kr. aarlig som Honorar til en Lektor i moderne
Historie og Samfundskundskab.
Forslaget blev imidlertid ikke fremmet, men nyt Andragende om
Lektoratets Oprettelse blev af Fakultetet og Konsistorium indsendt
til Finansloven for 1935—36. Herefter blev der paa Finansloven for
1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg B, Sp. 1201—02
under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. fl. optaget
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 81
en Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til Honorering af en Lektor i moderne
Historie og Samfundskundskab.
Efter at Lektoratet efter Indstilling af det filosofiske Fakultet og
Konsistorium var blevet opslaaet ledig, blev under 25. April 1935 de
indkomne to Ansøgninger, nemlig fra Mag. art. Preben Arentoft og
Cand. mag. F. W. Wendt af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Under 25. Maj 1935 afgav det filosofiske Fakultet sin Indstilling,
hvori udtaltes bl. a. følgende:
Ved hoslagt at tilbagesende de med Konsistoriums Skrivelse
af 30. April d. A. (336/32) hertil til Erklæring oversendte to Ansøgninger
om Stillingen som Lektor i moderne Historie og Samfundskundskab
fra cand. mag. Frantz Willi. Kjerulff Wendt, der er født
24. Februar 1905 og Kandidat fra Januar 1930 med Udmærkelse (Historie
Hovedfag og Fransk Bifag), og mag. art. Anders Preben Arentoft,
der er født 3. September 1903 og har taget Magisterkonferens i
Historie i April 1929, skal Fakultetet udtale følgende: Begge Ansøgere
har i Udlandet ved forskellige Universiteter og Forskningsinstituter
studeret moderne Historie og Samfundsøkonomi. Wendt har i
4 Semestre virket som Undervisningsassistent hos Professor Friis
til dennes fulde Tilfredshed samt har været Medarbejder ved Institutet
for Historie og Samfundsøkonomi. Arentoft har virket som Historielærer
i Gymnasiet og har i flere Aar været med til at lede Studiekredse
over Emner af den allernyeste Historie ved Institutet for Historie
og Samfundsøkonomi. Begge er i Gang med videnskabelige
Arbejder, men ingen af dem har endnu publiceret noget selvstændigt
Forskningsarbejde, hvilket i og for sig maa beklages ved Besættelsen
af en Stilling som den foreliggende.
Begge Ansøgere maa dog under Hensyntagen til Faglærernes
Kendskab til deres videnskabelige Studier anses for at være kvalificerede
til Lektoratet. Cand. mag. Wendts Uddannelse er utvivlsomt
fyldigere og mere selvstændig end Magister Arentofts, ligesom ogsaa
hans Virksomhed som Undervisningsassistent og som Medforfatter
af Haandbogen Danmarks politiske Historie siden 1814 giver ham et
betydeligt Forspring for Arentoft.
Sluttelig indstillede Fakultetet i Henhold til eenstemmig Indstilling
fra de tre Professorer i Historie, at Cand. mag. F. W. Wendt blev
beskikket til Lektor.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under 12. Juni
1935 Cand. mag. F. W. Wendt som Lektor ved Københavns Universitet
i moderne Historie og Samfundskundskab for et Tidsrum af 3
Aar fra den 1. Juni 1935 at regne.
Universitetets Aarbog.
82
p. Forhv. Rektor, Lektor, Dr. phil. Karl Hudes Afgang fra Universitetet
og Mag. art. Kaj Barrs Beskikkelse som Lektor i klassisk Filologi.
(J. Nr. 170/35).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 17 blev
der under 24. November 1933 meddelt forliv. Rektor, Dr. phil. Karl
iiude Fornyelse for Tiden 1. Februar 1934 til 31. August 1935 af hans
Beskikkelse som Lektor i klassisk Filologi ved Universitetet. Bevillingen
til dette for Rektor Hude personligt oprettede Lektorat var
sidst paa Finansloven for 1933—34 blevet fornyet for en ny 3-aarig
Periode fra den 1. April 1933 at regne.
Under 6. Marts 1935 tilskrev det filosofiske Fakultet Konsistorium
saaledes:
Indtil 1918 havde Universitetet 3 Professorer i klassisk Filologi.
Ved Professor Qertz' Afgang blev det ene Professorat nedlagt. Aaret
efter blev daværende Rektor, Dr. phil. Karl Hude udnævnt til Lektor
i klassisk Filologi og har siden deltaget i Undervisningen i ganske
almindelig Turnus med de to Professorer i Faget.
Idet man nu skal meddele, at Dr. Flude har tilskrevet Fakultetet,
at han ikke ønsker at søge om Fornyelse af Lektorbeskikkelsen, der
udløber 31. August 1935, skal Fakultetet under Henvisning til, at Antallet
af Studerende og den Undervisning, som gives i hele Faget, stadig
nødvendiggør Lektorstillingens Opretholdelse, herved anmode om,
at der maa søges Approbation paa en Ordning, hvorefter mag. art.
Kaj Barr beskikkes til Lektor i klassisk Filologi for Tiden 1. September
1935—31. Januar 1937, saaledes at det til Dr. Hude indtil sidstnævnte
Dato bevilgede Lektorhonorar benyttes til Lønning af Magister Barr.
Denne Indstilling blev af Konsistorium under 14. Marts 1935 indsendt
til Ministeriet ledsaget af følgende Udtalelse fra Professor i
klassisk Filologi, Dr. phil. Carsten Høeg om Magister Barrs Kvalifikationer:
Magister Barr, der er født i København i 1896, blev Student i 1917
(Mat.-Nat.) og bestod i 1925 Magisterkonferens i Klassisk Filologi.
Hans Speciale laa indenfor Græsk Syntaks. Efter Konferensen har
Mag. Barr arbejdet med de græske Leksikografer, tildels i Samarbejde
med Professor Drachmann og med Fru Dr. A. Adler, og hans
Manuskript til en Udgave af det saakaldte Ambrosianer-Leksikon er
omtrent afsluttet. løvrigt har Mag. Barr arbejdet med almindelig og
theoretisk Lingvistik (med særlig Interesse for latinsk Syntaks) og
desuden med iranske Sprogstudier. Han har — af F. C. Andreas'
Efterladenskaber — udgivet »Bruchstiicke einer Pehlevi-Ubersetzung
der Psalmen« (i Preussiske Akademis Sitzungsberichte, 1933), har
skrevet flere Anmeldelser af iranistisk Litteratur i Deutsche Literaturzeitung,
har lige afsluttet et Arbejde om Pehlevi, der skal trykkes i
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 83
Bulletin of the School of Oriental Studies, og et Arbejde over kurdiske
Dialekter — ligeledes af Andreas' Efterladenskaber er under Trykning.
Desuden arbejder Mag. Barr med en Katalog over Universitetsbibliotekets
Avesta-Haandskrifter, og han har af Professor Pelliot,
Paris, faaet overdraget at studere og eventuelt udgive de af Mission
Pelliot fundne sakiske Tekster. Endelig kan det bemærkes, at Mag.
Barr siden sin Konferens, har undervist og manuduceret saavel i græsk
som latinsk Sprog.
Det vil af ovenstaaende Oplysninger fremgaa, at Magister Baner
i Besiddelse af en stor Arbejdsevne og sjældent omfattende videnskabelige
Evner. Skønt han i de sidste Aar væsentlig har arbejdet
med iranistiske Studier, har han dog fulgt med i Forskningen indenfor
latinsk og græsk Sprogvidenskab, og da hans Opgave som Lektor
vil falde indenfor den sproglige Side af den klassiske Filologi, er
der ikke Tvivl om, at han vil have særlig gode Forudsætninger for at
bestride denne Undervisning; navnlig vil jeg fremhæve, at netop i
den nuværende Situation er det særdeles værdifuldt, at han er saa vel
bevandret indenfor den theoretiske Lingvistik.
Herefter tilskrev Ministeriet under 3. Maj 1935 Konsistorium
saaledes:
1 Overensstemmelse med D'Herrer Rektors og Professorers Indstilling
i Skrivelse af 14. Marts d. A. (J. Nr. 170/35) bifalder Ministeriet
herved efter derom stedfunden Brevveksling med Folketingets
Finansudvalg, at det paa Finansloven for 1935—36 under Konto § 21.
IV. A. 4. a. bevilgede Honorar paa 2400 Kr. til Dr. phil. K. Hude som
Lektor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet for Tiden 1.
September 1935—31. Marts 1936 anvendes til at honorere mag. art.
Kaj Barr som Lektor i klassisk Filologi.
q. Oprettelse af et Lektorat ved Universitetet i tysk Sprog og Adjunkt
ved Frederiksborg Statsskole, Cand. mag. H. Bachs Beskikkelse
som Lektor.
(J. Nr. 180/34).
Under 26. Februar 1934 indgav Professor i germansk Filologi, Dr.
phil. L. L. Hammerich følgende Andragende:
Herved tillader jeg mig at ansøge om, at den bestaaende af Dr.
Hans Winkler beklædte midlertidige Lærerpost i tysk Literaturkundskab
og Literaturforstaaelse for Studerende med Tysk som Bifag maa
blive omdannet til en midlertidig Lærerpost i tysk Sprog.
Ved Dr. Winklers Ansættelse var det en Forudsætning (se Universitetets
Aarbog 1930—31, S. 69), at Stillingen skulde være midler84
Universitetets Aarbog 1934—35.
tidig; Ansættelsen skete paa 3 Aar (1. April 1931—31. Marts 1934) og
er paa Finansloven for 1934—35 efter det filosofiske Fakultets Indstilling
foreslaaet forlænget med 1 Aar til 31. Marts 1935. Med usvækket
Anerkendelse af Dr. Winklers Kvalifikationer er Prof. Roos og
jeg enige om ikke at foreslaa yderligere Forlængelse, idet vi holder
os til de det anførte Sted angivne Grunde. Dog vil det være nødvendigt,
at der søges en Bevilling til at lade Dr. Winkler læse i Maanederne
April—Maj 1935, da man ikke godt kan lade hans Undervisning
ophøre med Udgangen af Finansaaret midt i Semestret.
Prof. Roos agter efter Meddelelse til decanus efter Dr. Winklers
Afgang at lade den af denne hidtil givne Undervisning udføre ved Undervisningsassistenter.
I min Anbefaling af Planen om Dr. Winklers midlertidige Ansættelse
(Univ. Aarbog 1930—31, S. 70) pegede jeg paa, at et Antal af
to Professorer ikke svarede til Faget Tysks Omfang, Betydning og
Studentertal, og at Qrunden til, at Forslag om flere Lærerposter ikke
var fremsat, kun var, at man ikke har kunnet pege paa Personligheder,
som efter de nødvendige Krav var egnede til og i Stand til at
overtage saadanne Stillinger. Denne Grund bestaar ikke længere. Der
kan nu indenfor den sproglige Del af Faget Tysk peges paa flere unge
Forskere, der er kvalificerede til at meddele videnskabelig Universitetsundervisning.
Universitetsfaget Tysk omfatter a) en paa almen literaturvidenskabelig
Basis given Behandling af den tyske Literatur (førklassisk,
klassisk og moderne), omfattende det tyske Aansliv fra 1600 til vore
Dage; denne store Del af Faget varetager Prof. Roos.
b) en paa almen sprogvidenskabelig Basis given Behandling af
de »tyske* Sprog i den nuværende Form og i den historiske Udvikling,
hvormed naturligt er forbundet Behandling af Literatur og Kultur i
Middelalderen og Reformationstiden; denne Del af Faget varetager
jeg.
»De »tyske« Sprog (hvis videnskabelige Navn er kontinentalvestgermansk)
omfatter Højtysk, Nedertysk, Nederlandsk (Hollandsk) og
Frisisk. Højtysk er det vigtigste, det eneste, der — naar bortses fra
en eventuel nedertysk Dialekt — er Fag ved Skoleembedseksamen;
det kræver og faar langt den største Del af Undervisningen. Men
denne kan ikke indskrænkes hertil; allerede Fagets Magisterkonferenser
rækker videre. Ud fra Erkendelsen af, hvilken Betydning de
nævnte »tyske« Sprog — Nedertysk endda dybere end Højtysk —
har haft for Norden og i Særdeleshed for Danmark, er det en uafviselig
Opgave for Arbejdet med tysk Filologi ved Københavns Universitet
særlig at beskæftige sig med den Del af de »tyske« Sprogs Omraade,
hvis Udforskning er en direkte Betingelse for Forstaaelsen af
vort Sprog og vor Kultur. Der kan i denne Forbindelse peges paa, at
min Forgænger, Herman Møller, arbejdede med Frisisk, min afdøde
Kollega Christian Sarauw med Nedertysk. Jeg har med god Tilslutning
85
gentagne Gange holdt Forelæsninger og Øvelser over Nederlandsk
(praktisk Sprogfærdighed, Literatur- og Sproghistorie), Nedertysk
fra den ældste Tid til vore Dage og Frisisk. Flere af mine Elever beskæftiger
sig med disse Omraader; nogle Arbejder er allerede trykt.
Ogsaa indenfor Højtysk foreligger der, tildels selvstændige. Elevarbejder,
som vil blive trykt i Aar. De frugtbare Resultater skyldes Dygtigheden
hos de unge Forskere, men har ogsaa været betinget af et
Arbejde fra min Side.
i første Række paa Grund af Fagets Omfang, i anden ogsaa paa
Grund af det enorme Studentertal (331 tyskstuderende, deraf 177 Hovedfag,
154 Bifag — hertil 2 Professorer) har min Arbejdsbyrde været
saa stor, at jeg ikke tør regne paa at kunne fortsætte ret længe hermed
i hidtidigt Omfang. Men Undervisningen kan paa den anden Side
ikke indskrænkes uden Fare for de ovenfor paapegede Opgaver og for
Kandidaternes Dygtighed —• tværtimod er en Udvidelse og Nyformning
paa nogle Omraader en Nødvendighed (f. Eks. savner de bifagsstuderende
tilstrækkelig Vejledning i tysk Syntaks, en af de baade
videnskabeligt og praktisk vigtigste Discipliner).
Ved Undervisning i praktisk Sprogfærdighed og ved Øvelser til
Indføring i ældre Tysk o. a. benytter jeg med godt Udbytte Assistenter,
men der tiltrænges mere Undervisning af viderekomne, end jeg
kan naa at give. Heller ikke kan jeg ønske helt at overlade Begynderne
til Assistenter, og i det hele taget bør Assistentundervisningen
af flere Grunde ikke udstrækkes for vidt, den er bl. a. kostbar for Studenterne
og ikke altid tilfredsstillende for Assistenten, der kun er ansat
for 1 Semester ad Gangen for en delvis efter Studentertallet varierende
ringe Betaling.
Det er for den forsvarlige Opretholdelse af min Undervisning nødvendigt,
at jeg faar en mere fast Assistance. Dette kan nu ske uden
yderligere Udgift for Statskassen.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa;
1. Paa Finansloven for 1935—36 søges optaget en Bevilling paa 600
Kr. til Dr. Hans Winkler for hans Undervisning i den Del af
Foraarssemestret 1935, der falder efter Finansaaret 1934—35.
2. Paa samme Finanslov søges optaget en treaarig Bevilling paa
2400 Kr. aarlig til en midlertidig Lektor i tysk Sprog med særlig
Forpligtelse til at læse for Studerende med Tysk som Bifag. Denne
Post skulde opslaas saaledes, at den kan besættes 1. September
1935.
Efter at denne Indstilling efter Anbefaling af det filosofiske Fakultet
var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev der paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934
—35, Tillæg A., Sp. 1507—08, under Universitetets Konto 4. A. Honorarer
til Lektorer m. fl. bevilget dels et Beløb af 600 Kr. til Honorering af
86 Universitetets Aarboj? 1934—35.
Dr. Winkler for at læse over tysk Litteraturkundskab og Litteraturforstaaelse
for Studerende med Tysk som Bifag i Foraarssemestret 1935
i Tiden 1. April—1. Juli 1935, dels et Beløb af 1800 Kr. som 1ste Del af
en 23/4 aarlig Bevilling paa 1800 Kr. for Tiden 1. Juli 1935—31. Marts
1936 og paa 2400 Kr. aarlig i hvert af Finansaarene 1936—37 og 1937
—38 til Honorering af en Lektor i tysk Sprog med særlig Forpligtelse
til at læse for Studerende med Tysk som Bifag.
Under 26. April 1935 fremsendte det filosofiske Fakultet med sin
Anbefaling en Skrivelse fra Professorerne L. L. Hammerich og Carl
Roos af 15. s. M., hvori udtaltes bl. a. følgende:
Efter Forhandling paa Fakultetsmødet den 8. ds. skal vi anmode
Fakultetet om at vilie indstille, at Posten som midlertidig Lektor
i tysk Sprog for Tiden 1. Juli 1935 til 31. Marts 1938 besættes med
Adjunkt ved Frederiksborg Statsskole H. Bach (født 1905, cand. mag.
1930), der blandt de yngre Forskere inden for Faget er den mest alsidig
kvalificerede og baade ved sin Besvarelse af filologisk Samfunds Prisspørgsmaal
1930 om de middelhøjtyske Korstogssange og ved sin Bog
Laut- und Formenlehre der Sprache Luthers (1934) allerede har præsteret
videnskabeligt Arbejde inden for den Del af Faget Tysk, som maa
blive et Hovedarbcjdsomraade for Lektoratet. Adjunkt Bach har i et
Par Aar paa udmærket Maade fungeret som Undervisningsassistent
i Tysk.
Herefter beskikkede Ministeriet under 9. Juli 1935 Adjunkt ved
Frederiksborg Statsskole, Cand. mag. H. Bach som Lektor i tysk Sprog
ved Københavns Universitet for Tiden 1. Juli 1935—31. Marts 1938.
r. Udveksling af Lektorer mellem Kobenhavns og Roms Universiteter.
(J. Nr. 163/33).
Under 31. August 1933 udbad Undervisningsministeriet sig en Udtalelse
fra Konsistorium i Anledning af følgende Note af 23. s. M.,
som Ministeriet havde modtaget fra det italienske Gesandtskab i København
:
La Légation d'Italie a rhonneur d'avoir recours å lobligeance
habituelle du Ministére Royal des Affaires Etrangéres pour soumettre
å l'attentiøn bienveillante du Ministére de rinstruction Publique danøise
le projet suivant que les autorités universitaires de Copenhague
se déclaraient promptes å accepter de bon gré selon les informations
parvenues å la Légation Royale. Le projet a trait å un échange des
lecteurs entre les Universités de Rome et de Copenhague sur les bases
suivantes.
Lærere og andre videnskabeliRe Tjenestemænd. 87
1. Le Qouvernement Danois reconnaitra, å titre exceptionnel,
comme hote enseignant å l'Université de Copenhague, un professeur
italien de littérature italienne présenté par le Qouvernement Italien et
payé par celui-ci: ce professeur n'enseignera, tant que durera sa
fonction ici, å aucune autre Université.
2. Le Qouvernement Italien reconnaitra, comme lecteur danois å
l'Université de Rome, un boursier danois envoyé aux frais du Qouvernement
Danois ou d'une Fondation scientifique danoise et présenté par
la Faculté des lettres de l'Université de Copenhague.
3. Le Qouvernement Italien contribuera avec la somme de 500
ou 600 couronnes danoises annuelles å la rétribution réguliére de Madame
Zimmer-Storchi dont l'enseignement d'italien moderne a été récompensé
et autorisé") officiellement, il y a quelques mois, par le
Qouvernement Danois, de fagon qu'elle puisse étre nommée lectrice
italienne lui assurant ainsi une situation équivalente å celle des lecteurs
frangais et espagnols.
La Légation d'Italie prie le Ministére Royal des Affaires Etrangéres
de lui faire connaitre si le Ministére Royal de l'Instruction Publique
se déclarerait prét å prendre en considération bienveillante le
projet en question sur les bases énoncées de fagon å aboutir å un accord
définitif. Dans ce cas, elle se réserve d'en informer aussitot le Qouvernement
de Rome afin que l'accord puisse devenir exécutif dans le délai
le plus rapproché possible.
Det filosofiske Fakultet udtalte i en Erklæring af 9. Januar 1934;
som blev fremsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, følgende:
Fakultetet billiger det i den italienske Ministers Note formulerede
Forslag om Udveksling af Lektorer mellem Universiteterne i Rom og
København og skal for sit Vedkommende gerne medvirke til dets Qennemførelse.
Dog ønsker man, at Overenskomsten herom indtil videre faar en
foreløbig Karakter, og at Qennemførelsen af dens enkelte Punkter gøres
afhængig af de videnskabelige Muligheder paa det givne Tidspunkt.
Under 27. Marts 1934 meddelte Undervisningsministeriet Konsistorium,
at man under s. D. havde tilskrevet Udenrigsministeriet saaledes:
Med Henvisning til tidligere Brevveksling, senest Udenrigsministeriets
Skrivelse af 2. f. M. (P. J. I. J. Nr. 41. F. 157) angaaende et
af den italienske Regering fremsat Forslag til en Aftale mellem Danmark
og Italien om Udveksling af Lektorer skal man efter stedfunden
Brevveksling med Konsistorium ved Københavns Universitet meddele.
*) Se Universitetets Aarbog for 1932—33, Side 13.
88 Universitetets Aarbog 1934—35.
at Undervisningsministeriet saavel som Universitetet billiger det fremsatte
Forslag og gerne for sit Vedkommende vil medvirke til dets
Gennemførelse, idet man dog vil finde det rigtigst, at Overenskomsten
indtil videre faar en foreløbig Karakter, og at Gennemførelsen af dens
enkelte Punkter gøres afhængig af de videnskabelige og økonomiske
Muligheder paa det givne Tidspunkt.
i Overensstemmelse hermed vil man derfor fra dansk Side være
villig til at anerkende som midlertidig ekstraordinær Lektor ved Københavns
Universitet en italiensk Universitetslærer, der bringes i Forslag
af den italienske Regering og lønnes af denne, ligesom man til
Gengæld vil sætte Pris paa, at den italienske Regering anerkender som
dansk Lektor ved Roms Universitet en dansk Videnskabsmand, bragt
i Forslag af det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet, naar
de personlige og økonomiske Muligheder for Udsendelse af en saadan
Lektor maatte foreligge.
Under 20. Juli 1934 meddelte Undervisningsministeriet Konsistorium,
at den italienske Regering havde foreslaaet Dr. Guido Vitaletti
som italiensk Lektor ved Københavns Universitet for det kommende
akademiske Aar og udbad sig en Udtalelse fra Universitetet i Anledning
heraf.
Under 19. Oktober 1934 fremsendte det filosofiske Fakultet med
sin Tilslutning følgende Udtalelse af Professorerne i romansk Sprog
og Litteratur:
Under Henvisning til tidligere Korrespondance vedrørende Udveksling
af Lektorer mellem Universiteterne i Rom og København,
sidst den italienske Ministers Verbalnote af 10. Juli d. A., skal vi, efter
at have modtaget de fornødne Oplysninger, udtale, at vi gerne ser,
at Hr. Doctor Guido Vitaletti, tidligere Lektor ved Universiteterne i
Lissabon, Coimbra og Rio, som Gæst ved Københavns Universitet holder
Forelæsninger over italiensk Litteratur i indeværende akademiske
Aar.
Samtidig ønsker vi at udtale en Tak til den italienske Regering
for dens venskabelige Tilbud om at yde et aarligt Beløb som en moralsk
Anerkendelse af den af Fru Carmen Zimmer-Storchi med Undervisningsministeriets
Bemyndigelse givne Undervisning i moderne Italiensk
— et Tilbud, som vi for vort Vedkommende gerne accepterer.
Ved Skrivelse af 3. November 1934 til Udenrigsministeriet godkendte
Undervisningsministeriet derefter, at Dr. Guido Vitaletti som
Gæst ved Københavns Universitet holdt Forelæsninger over italiensk
Litteratur i det akademiske Aar 1934—35.
Om Udsendelse af en dansk Lektor til Universitetet i Rom vil blive
givet Meddelelse i et senere Hefte af Aarbogen.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 89
s. Professor, Dr. med. J. Lindhards Afgang fra Universitetet og Dr. phil.
Emannel Hansens Udnævnelse til Professor i Gynmastikteori.
(J. Nr. 157/35).
Ved kgl. Resolution af 3. April 1935 blev der meddelt ekstraordinær
Professor i Qymnastikteori Dr. med. J. Lindhard Afsked efter
Ansøgning paa Grund af Alder og med Pension fra den 31. August
1935 at regne.
Efter at Professor Lindhard den 6. Februar 1935 havde indgivet
sin Afskedsansøgning ti! det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
tilskrev han under 20. s. M. Fakultetet saaledes:
Herved tillader jeg mig at henstille til Fakultetet at foranledige,
at den ved min Fratræden ledige Stilling bliver opslaaet som et ordinært
Professorat.
Da jeg i 1917 blev udnævnt til extraordinær Professor, var det den
daværende Undervisningsministers (Kejser Nielsen's) Mening, at Stillingen
skulde være ordinær; naar den ikke blev det, var det fordi,
jeg henstillede til Ministeriet af Hensyn til Universitetet at gøre den
extraordinær, idet jeg mente, at man ikke paa det daværende Tidspunkt
kunde vide, hvorledes Sagen vilde udvikle sig. Faget var ganske
vist gjort til Examensfag; men der var delte Meninger om, hvad der
burde være dets reelle Indhold. Det kunde kun tages som Bifag ved
en Embedsexamen, og der var kun faa Studenter, og, hvad der er det
væsentligste, der fandtes overhovedet ikke noget gymnastikteoretisk
Laboratorium.
Forholdene er nu i Forhold til den Gang totalt ændrede. Vi har nu
et Gymnastikteoretisk Laboratorium, der har vist sin Existensberettigelse,
og Universitetet er forpligtet overfor Rockefeller Foundation til
at drive dette Laboratorium paa forsvarlig Maade, hvilket formentlig
ikke vil kunne gøres af en Docent. Laboratoriets Leder skal nu tillige
kunne paatage sig videregaaende Undervisning, idet Faget nu
ogsaa kan tages som Hovedfag, og Antallet af Studenter er steget
stærkt. Der er i den sidste Aarsliste anmeldt ialt 102 Gymnastikstuderende.
Jeg tillader mig endvidere at henstille, at Sagen fremskyndes saaledes,
at min Efterfølger kan blive udnævnt saa betids, at Undervisningen
ved min Fratræden kan fortsættes uden Afbrydelse. Dette vil være
af meget stor Betydning for Studenterne fra det filosofiske Fakultet,
der har en stærkt begrænset Tid til deres Raadighed, idet de kun
kan indstille sig til Examen én Gang om Aaret. En længere Afbrydelse
i Undervisningen vil let medføre en Forsinkelse paa et Aar for adskillige
Studenter saa meget mere som de Bifagsstuderende ikke kan
forudsættes i nogen større Udstrækning at kunne arbejde uden Vejledning.
Universitetets Aarbog.
90 Universitetets Aarbog 1934—35.
Denne Skrivelse fremsendte Fakultetet den 23. Februar 1935 med
følgende Udtalelse:
Førend Spørgsmaalet om Professor Lindhards Efterfølger kan
rejses, maa det afgøres, under hvilken Form Embedet skal opslaas
ledigt. Som det fremgaar af Univ. Aarb. 1915—20 IV p. 292 ff., er
Professor Lindhards Professorat i Qymnastikteori ekstraordinært, medens
Docenturet i samme Fag er ordinært. Men Fakultetet anser det
for udelukket, at man kan vende tilbage til Ordningen, som den var
før Prof. Lindhards Udnævnelse til Professor (5. Maj 1917), idet de af
ham i nævnte Aarbog p. 294—96 den Gang anførte Grunde for Omdannelsen
af Stillingen til et Professorat efter Fakultetets Mening stadig
staar ved Magt. Det maa tillige fremhæves, at Antallet af gymnastikstuderende
i de forløbne Aar er steget fra ca. 20 til ca. 100, og
at Faget nu, i Modsætning til tidligere, kan vælges til Hovedfag. Endelig
er der til Embedet blevet knyttet et Laboratorium, der er blevet
Centrum for en betydelig videnskabelig Virksomhed. Om dets Oprettelse
henvises til Universitetets Aarbog 1927—28, og Fakultetet
kan ganske tiltræde de af Professor Lindhard i medfølgende Skrivelse
anførte Bemærkninger ang. Universitetets Forpligtelser overfor Rockefeller
Fondet.
Fakultetet anser det saaledes for en Selvfølge, at en saa omfattende
videnskabelig og pædagogisk Virksomhed ved Universitetet kræver
Oprettelsen af et ordinært Professorat, idet man ønsker at fremhæve,
at dette ikke vil medføre nogen Forøgelse af Statens Udgifter.
Fakultetet tillader sig derfor at foreslaa, at det ekstraordinære
Professorat i Gymnastikteori og Docenturet i samme Fag nedlægges,
og at der til Gengæld paa Normeringsloven 1935—36 søges oprettet
et ordinært Professorat i samme Fag, idet der tillige træffes saadanne
Foranstaltninger, at den paa Normeringsloven optagne Gage for en Docent
kan suppleres op til en Professorgage i Tiden fra 1. September 1935
til 1. April 1936.
Samtidig indstiller man til Ministeriet, at Embedet opslaas ledigt
fra 1. September d. A.
Herefter indstillede Konsistorium under 1. Marts 1935 til Ministeriet,
at der ved Ændringsforslag til Forslaget til Normeringslov for
1935—36 blev stillet Forslag om Oprettelsen fra 1. September 1935 at
regne af et ordinært Professorat i Gymnastikteori ved Universitetet,
idet samtidig det hvilende Docentur i samme Fag bortfaldt.
Herefter blev der paa Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg B., Sp. 1493—96, oprettet et Professorat
i Gymnastikteori ved Universitetet fra den 1. September 1935
at regne.
Efter at dette Embede efter Indstilling fra det matematisk-naturvidenskabeligt
Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledig,
blev under 18. Maj 1935 den eneste indkomne Ansøgning, nem91
lig fra fast videnskabelig Assistent ved Universitetets gymnastikteoretiske
Laboratorium, Dr. phil. Emanuel Hansen af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme den indkomne Ansøgning nedsatte Fakultetet
i Henhold ti! § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg, bestaaende
af Professorerne Dr. med. J. Lindhard, Dr. phil. Aug. Krogh
og Dr. phil. C. M. Steenberg. Dette Udvalg afgav under 31. Maj 1935
følgende Indstilling til Fakultetet:
Vi skal angaaende Dr. Hansens Kvalifikationer udtale følgende:
Dr. Hansen har dels alene, dels sammen med andre offentliggjort en
Række videnskabelige Arbejder, der viser, at han er i Stand til at
behandle videnskabelige Problemer ud fra selvstændige Synspunkter,
at han behersker den fysiologiske Teknik indenfor de Omraader, hvor
hans Arbejder ligger, og at han formaar at give en klar og nøgtern
Behandling af sine Forsøgsresultater.
I sit første større selvstændige Arbejde, Disputatsen fra 1927, behandler
Dr. Hansen Spørgsmaalet om Muskelarbejdets mekaniske
Nyttevirkning. Han har i dette Arbejde, støttet paa et stort Forsøgsmateriale,
bragt Orden og Klarhed i et i Forvejen temmelig forkvaklet
Spørgsmaal, idet han begyndte med at fastlægge bestemte Definitioner
og dernæst viste, hvorledes de saaledes definerede Størrelser kunde
bestemmes, og hvilken fysiologisk Betydning man kunde tillægge Resultaterne.
I Tilslutning til dette Arbejde bestemte han Arbejdstempoets
Indflydelse paa Respiration og Kredsløb.
Disse Arbejder i Forbindelse med en Studierejse til forskellige
tyske Universiteter bragte hans Navn saa stærkt frem, at han blev
opfordret til at skrive Afsnittet »Atmung und Kreislauf bei korperlicher
Arbeit« i den store Handbuch d. norm. und path. Physiologie, et Arbejde,
som han udførte til Redaktionens udelte Tilfredshed. Dr. Hansen
viste i dette Arbejde, at han er i Stand til at samle og vurdere et
betydeligt literært Materiale.
I et senere Arbejde har Dr. Hansen behandlet det vanskelige og
endnu uløste Spørgsmaal om Organismens »Iltgæld« under Muskelarbejde.
Ogsaa i dette Tilfælde er Problemet trukket klart op og behandlet
paa Grundlag af et stort og usædvanlig smukt Forsøgsmateriale.
For Tiden er han beskæftiget med en større systematisk Undersøgelse
af Blodtrykket under Muskelarbejde i Forbindelse med en
sammenlignende Vurdering af de forskellige Metoder til Bestemmelse
af Blodtrykket hos Mennesket.
De her fremdragne Arbejder er i sig selv tilstrækkelige til at vise,
at Dr. Hansen er i Besiddelse af de videnskabelige Kvalifikationer,
som maa fordres af en Universitetslærer og Leder af et Laboratorium
for Arbejdsfysiologi. Men det skal tilføjes, at de samme Egenskaber
gør sig gældende ogsaa i hans mindre Arbejder, ligesom han altid
92
i de Arbejder, som han har udgivet sammen med andre, har præsteret
sin selvstændige Indsats.
Hvad Dr, Hansens Evner som Lærer angaar, skal vi henvise til,
at han i en lang Aarrække har virket som Lærer ved Østersøgades
Gymnasium, hvor lian blandt andet har undervist i Gymnastik. I de
senere Aar har han undervist i Fysiologi ved Statens Gymnastikinstitut
og ved Hærens Gymnastikskole, ligesom han er Medforfatter til de
Lærebøger i Fysiologi og Bevægelseslære, der anvendes paa de
nævnte Institutioner, tildels ogsaa ved Undervisningen af de Gymnastikstuderende
ved Universitetet. Dr. Hansen har under sin Lærervirksomhed
været højt skattet og afholdt saavel af de paagældende
Institutioners Ledere som af Kolleger og Elever.
Det skal tilføjes, at Dr. Hansen ogsaa indenfor den frivillige Idræt
har udført et fortjenstfuldt Arbejde, der har givet hans Ord en betydelig
Vægt i Idrætskredse, et Forhold der ikke er uden Betydning for
de praktiske Resultater, han som Universitetslærer vil kunne naa.
Paa Grundlag af det her fremdragne i Forbindelse med vort personlige
Kendskab til Dr. Hansen indstiller vi, at Dr. Hansen ansættes
som Professor i Gymnastikteori ved Universitetet.
Efter at denne Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet og indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution
af 25. Juli 1935 fast videnskabelig Assistent ved Universitetets
gymnastikteoretiske Laboratorium, Dr. phil. Emanuel Hansen udnævnt
til Professor i Gymnastikteori ved Københavns Universitet fra den 1.
September 1935 at regne.
t. Oprettelse a? et Lektorat i Matematik ved Universitetet for
Dr. phil. David Fog.
(J. Nr. 151/31 og 401/31).
Under 25. Februar 1931 fremsendte det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet med sin Anbefaling følgende Andragende af 24. s. M.
fra Professor i Matematik, Dr. phil. J. Hjelmslev:
Undertegnede Professor i Matematik ved Universitetet, J. Hjelmslev
tillader sig herved at andrage om, at der fra 1. April 1932 oprettes
en Stilling som Lektor i Matematik for Dr. phil. David Fog, saaledes
at Dr. Fog skal kunne forene denne Lektorstilling med sin nuværende
Stilling som Undervisningsassistent hos mig, idet sidstnævnte Stilling
i Henseende til Arbejdsomfang (Assistance ved Undervisningen i geometrisk
Tegning og skriftlige Øvelsesarbejder samt Eksaminatorier)
og Lønning (3000 Kr. aarlig + Tillæg) forudsættes bevaret uforandret
som nu.
93
Som Motivering for dette Andragende skal henvises til, at det
Undervisningsarbejde, der paahviler mig som Professor i Matematik
er af et overordentligt Omfang. Indenfor det ordinære Kursus til
Skoleembedseksamen varetager jeg Undervisningen i Geometri til Forprøven,
3 ugl. Timer; i elementær Matematik til Lærerprøven, 3 ugl.
Timer; i højere Geometri til Fagprøven, mindst 2 ugl. Timer; dernæst
Ledelsen af Studiet af meget forskelligartede Specialer indenfor Geometri,
Mekanik og Matematikens Historie, foruden det store Eksamensarbejde.
Hertil kommer endnu frie Forelæsninger, tilsigtende specielle
videnskabelige Arbejder for Viderekomne, som jeg maa lægge megen
Vægt paa i Fremtiden at kunne gennemføre i større Udstrækning, men
som jeg under de foreliggende Forhold hidtil kun i ringe Grad har
været i Stand til at tage op.
Ved Oprettelsen af den nævnte Lektorstilling, hvorunder tænkes
henlagt:
1) Ledelsen af Undervisningen i Geometri til Forprøven ved Skoleembedseksamen,
f. T. 3 ugl. Forelæsningstimer,
2) Afholdelse af den til denne Undervisning horende Eksamen,
3) Selvstændig Ledelse af Undervisningen i geometrisk Tegning,
vil jeg selv helt kunne fritages for Undervisningsarbejdet ved Forprøven
og derved faa en rimelig Aflastning.
Dr. Fog har paa fortrinlig Maade virket som min Undervisningsassistent
i 10 Aar. Han har betydelige pædagogiske Evner og har
paa ærefuld Maade ved sin Doktordisputats og øvrige Arbejde habiliteret
sig som akademisk Lærer.
Lønningen i den paagældende Lektorstilling foreslaas ansat til ikke
under 2400 Kr.
Forslaget blev af Konsistorium under 29. Juni 1931 indsendt til
Optagelse paa Finansloven for 1932—33, men blev ikke fremmet.
Efter at Professor i Matematik, Dr, phil. Niels Nielsen den 16.
September 1931 var afgaaet ved Døden, stillede det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet under 17. November 1931 forskellige Forslag
vedrørende Lærerkræfterne i Faget, derunder gentog Fakultetet Forslaget
om Oprettelse af et Lektorat i Matematik for Dr. Fog, se Universitetets
Aarbog for 1931—32, Side 59 ff. Forslaget blev imidlertid heller
ikke ved denne Lejlighed fremmet, og Konsistorium gentog da Forslaget
til de følgende Finanslove. Forslaget blev optaget paa Finanslovforslaget
for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for 1933—34, Tillæg
A., Sp. 1507—08, men udgik paa Foranledning af Lønningsraadet ved
Finanslovforslagets 3die Behandling, jfr. Rigsdagstidende for 1933'—34,
Tillæg B., Sp. 849—50 og 983—84. Forslaget blev derefter paany indsendt
til Ministeriet den 19. Juni 1934 og herefter blev der paa Finansloven
for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp.
94 Universitetets Aarbog 1934—35.
1509—10, under Universitetets Konto 4 A. Honorarer til Lektorer m. fl,
optaget en Bevilling paa 2400 Kr. aarlig som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling
paa 2400 Kr. aarlig til et Lektorat i Matematik ved Universitetet
for Dr. phil. David Fog,
Herefter beskikkede Ministeriet under 31. Maj 1935 Dr. Fog som
Lektor i Matematik ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1935 at regne.