III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1934 til 30. September 1935 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1912 1 - 1914 1 - 1917 1 - 1924 1 - 1925 1 - 1926 2 - 1927 1 - 1929 3 - 1930 11 - 1931 11 - 1932 25 - 1933 41 - 1934 85 - 1935 827 Dimitterede fra islandske Skoler 8 Fra fremmede Universiteter eller Skoler 24 Uden Studentereksamen 2 Officersskolens Afgangseksamen 2 lait .... 1047 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1935 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Københavns Universitet i det akademiske Aar 1935—36 samt Tillægs-Liste for 1934—35« og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen « i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1935: Latin: Der indstillede sig 4 Stud. theol, af hvilke 3 bestod, og 8 Stud. mag., der alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 22 Stud. theol., der alle bestod, og 8 Stud. mag., der alle bestod. Juni 1935: Latin: Der indstillede sig 1 Stud. theol., der bestod. Græsk: Der indstillede sig 3 Stud. theol., der alle bestod, og 18 Stud. mag., af hvilke 17 bestod. 96 Universitetets Aarbog 1934—35. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I Aaret 1934—35 indstillede sig 846 Studerende, af hvilke 799 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Februar 1935: Der indstillede sig 8 Studerende, af hvilke 7 bestod. Juni 1935: Der indstillede sig 60 Studerende, af hvilke 56 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1934—35: Der indstillede sig 39, 35 fuldendte Eksamen. Sommeren 1935: — — - 59, 54 — — lait indstillede sig 98, 89 fuldendte Eksamen. Af disse fik 24 Laudabilis, 46 Haud illaudabilis Imi gr. og 19 Maud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1934—35. Praém, Oluf Bagger (1927) Haud ill. 1. Andersen, Sigurd Anders Rasmussen, Knud Skat Ewald Michael (1924) Haud ill. 1. (1929) Haud ill. 1. Borregaard, Svend (1929) Laud. Rehling-Quistgaard, Christian Buch, Mogens (1928) Haud ill. 1. v. (1928) Laud. Danvad, Arnold Viggo (1930) Laud. Stiigvad, Svend Aage (1928) Haud ill. 2. Dissing, Søren (1929) Haud ill. 1. Stærmose, Arne Emil (1928) Haud ill. 1. Kbbesen, Sven (1929) Haud ill. 1. Sørensen, Viggo Christian Ebert, Johannes Helmuth Kofod (1924) Haud ill. 2. (1929) Laud. Tiedemann, Poul Frederik Fenger, Peter Johannes Fer( 1927) Haud ill. 2. dinand (1928) Haud ill. 2. Viereck, Carl Friedrich (1929) Laud. Gram, Willy Juul (1927) Haud ill. 2. Østergaard-Nielsen, Harald Hansen, Niels Svend Erik Barndorff (1929) Laud. (1926) Haud ill. 1. Hein, Niels Arne (1924) Haud ill. 1. Hieronymussen, Poul Ohm Sommeren 1935. (1927) Haud ill. 2. Abitz, Otto Preben Valdemar Jelsbak, Jens (1928) Haud ill. 2. (1929) Haud ill. 1. Jensen, Jens Christian Frede Andersen, Jens Bagh Leer (1929) Haud ill. 1. (1929) Laud. Jepsen, Erik Ussing (1929) Laud. Andersen, Richard Hartvig Johansen, Orla Sigfred (1928) Haud ill. 2. Tycho (1931) Haud ill. 1. Juul, Ebbe Asgersson (1929) Haud ill. 1. Andersen, Viggo Holger (1929) Haud ill. 1. Jørgensen, Johannes Alfred Bach, Ernst William Klitbo (1929) Haud ill. 1. (1927) Haud ill. 2. Kiærgaard, Anthon Andersen Barsøe, Børge Gabriel (1929) Laud. (1928) Haud ill. 2. Beck, Knud Henrik (1928) Haud ill. 1. Kristensen, Anders Kristian Behrendt, Otto Emil (1929) Haud ill. 1. (1930) Haud ill. 1. Bruun, Thomas Kristoffer Lissner, Viggo (1920) Laud. (1929) Haud ill. 1. Lomholt-Thomsen, Viggo Busch, Johannes (1928) Haud ill. 1. (1928) Laud. Christensen, Henrik Dons Møllerhøj, Holger Sørensen (1928) Haud ill. 1. (1928) Haud ill. 2. Damgaard, Hans Andreas PeOlsen, Viggo Laurits Andreas tersen (1929) Laud. (1927) Haud ill. 1. Dinesen, Andreas Kristian Pahus, Holger Frederik (1928) Haud ill. 1. (1930) Haud ill. 1. Pedersen, Viggo Gadegaard Dyssegaard, Poul Manuel (1927) Haud ill. 1. (1926) Laud. Universitetets Eksaminer. 97 Fabricius, Jens Ivar Johannes (1928) Frandsen, Kristian Peter (1927) Fridberg, Erik (1930) Qrove, Villiam (1928) Hansen, Charles Bellingham (1929) Hansen, Johannes Arne (1928) Hansen, Otto Rikard (1929) Hansen, Ove Jens (1929) Hasselager, Finn (1929) Helmig, Elith Jens Orla (1927) Hostrup, Feter Hansen (1929) Jensen, Harry Alex (1929) Jensen, Knud Christian (1929) Jensen, Richard (1929) Jessen. Erich Erichsen (1929) Juhl, Kathrine Elisabeth (1929) Jørgensen, Gustav (1930) Kinch, Knud Olav (1930) Kyster, Johannes (1930) Larsen, Hans Otto (1929) Lunn, Tage (1929) Madsen, Henny Cajus (1927) Matthiesen, Theodor (1929) Mejndor, Sigurd (1929) Haud ill. 2. Haud ill. 1. Nielsen, Gotfred Hedegaard (1930) Haud ill. 1. Haud iil. 1. Nissen, Hans Anders (1929) Haud ill. 1. Laud. Nørgaard, Svend Aage (1928) Laud. Haud ill. 1. Olsen, Gunnar Anders (1929) Haud ill. 1. Overgaard, Feter Jensen Laud. (1930) Haud ill. 1. Haud ill. 1. Pedersen, Andreas (1929) Haud ill. 1. Haud ill. 2. Pedersen, Kristen Mikael Laud. Faurholt (1929) Haud ill. 1. Haud ill. 2. Petersen, Frede Yngve Villads (1929) Haud ill. 1. Laud. Poulsen, Gunnar (1929) Laud. Laud. Skovsborg, Markus Lund Haud ill. 1. (1929) Laud. Haud ill. 2. Søbye, Harald Kristensen Haud ill. 1. (1929) Haud ill. 1. Haud ill. 1. Sørensen, Clemens Christian Laud. (1929) Haud ill. 1. Haud ill. 2. Sørensen, Harald Sander Haud ill. 2. (1929) Haud ill. 1. Haud ill. 2. Sørensen, Niels Peter (1929) Laud. Haud ill. 1. Sørensen, Richard (1929) Haud ill. 1. Haud ill. 1. Thisted, Jens Christian Haud ill. 2. Immanuel (1928) Haud ill. 1. Laud. Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . 1) Isagogik: Apokalypsens Forfatter og Affattelsesticl, 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Frikirkedannelser i det 19. Aarhundrede. b) (Minimum) Danmarks Kirkehistorie fra 1817 til 1854. 3) Det nye Testamente: 2 Tim. 3, 14—4, 8 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (Ol, Ordning) Jesaja 45, 1—8 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Haggaj 2, 10—19 incl,, b) (Maksimum) Jesaja 42, 1—9 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Jesaja 1, 18—26 incl., c) (Minimum) Genesis 21, 8—18 incl. 5) Dogmatik: Fr Jesu historiske Eksistens en nødvendig Forudsætning for den kristne Tro? 6) Etik: En Fremstilling og Vurdering af den Opfattelse, at Synden beror paa Samfundsforholdene. S y g e e k s a m e n J a n u a r 1 9 3 5 ( 1 s t e D e l ) . 1) Isagogik: Filippenserbrevets Integritet og Affattelsessted. 2) Kirkehistorie (Maksimum): Katholicismens Historie i Frankrig 1801—1905. 3) Det nye Testamente: Hebræerbrevet 2, 1—9 incl. 4) Det gamle Testamente (Minimum): Salme 20. S o m m e r e n 1 9 3 5 . 1) Isagogik: Den korinthiske Menighed og dens Forhold til Paulus efter Modtagelsen af 1. Korinthierbrev. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Den middelalderlige Bodsopfattelse og Bodspraksis. b) (Minimum) Den katholske Læreudvikling fra og med Tridentinerkonciliet. 3) Det nye Testamente: Galaterbrev 3, 15—24 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Genesis 14, 13—24 incl. b) (Maksimum) Nordriget under Jehus Dynasti, c) (Minimum) Juda Riges Historie fra Nordrigets Fald indtil Jeremias's Kaldelse til Profet. 5) Dogmatik: En bibelsk og theologisk Prøvelse af Leddet: »Kødets Opstandelse« i den apostolske Trosbekendelse. 6) Religionsfilosofi: En Redegørelse for Kant's Betydning for den kristne Apologetik. Universitetets Aarbog. 13 98 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabeiig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. a. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1934—35: Der indstillede sig" 75, 74 fuldendte Eksamen. Sommeren 1935: —. _ _ 102, 96 — — lait indstillede sig 177, 170 fuldendte Eksamen. Af disse fik 111 Første Karakter, 48 Anden Karakter 1 og 11 Anden Karakter 2. Vinteren 1934— -35. Helt-Hansen, Erik (1928) 159 Anden 1. Efter Anordning af 11. April 1931. Henningsen, Erik Mogens Andersen, Axel Ove Eli (1927) 154% Anden 1. Rygaard (1926) 172 Første Henriksen, Otto (1929) 171% Første Andersen, Bodil Johanne Holch, Finn Christian Elisabeth (1929) 176K Første Sophus (1925) 160 Anden 1. Andersen, Knud (1929) 175 Første Husum, Erik (1927) 174% Første Bech, Mogens (1928) 168% Første Hvass, Frants Jørgen 153 Anden 1. Bertelsen, Kai Aage Bjørk- Hærning, Mogens Thau lund (1928) 178 Første (1926) 164 Første Bonfils, Knud (1926) 165 Første Iversen, Sigurd Andreas Brønsted, Peter Oluf (1929) 166 Første (1926) 171% Første Jensen, Emanuel Andreas Buhl, Preben Opitius (1929) 174 Første (1929) 179 Første Bøving, Erik Preben (1927) 150 Anden 1. Jonsen, Ernst Jørgen LauCarstensen, Nicolai (1928) 164% Første ritz (1927) 157% Anden 1. Casse, Jan Aage (1921) 177 Første Juul, Arvid Emil (1928) 177% Første Christensen, Heinrich (1928)157 Anden 1. Kobbernagel, Jan (1928) 172 Første Christensen, Tage Andreas Kock, Børge (1928) 180% Første (1928) 171 Første Kofod, Christian Frank • Dahl*), Gunnar Svend (1915) 173 Første (1924) 161 Anden 1. Kyhl-Frederiksen*), Max Dalbøge, Johannes Peter Dannebrog (1926) 158 Anden 1. (1926) 139 Anden 2. Konigsfeldt, Haagen (1929) 180 Første Dambæk, Mogens Søren Larsen, Borge Wiberg (1927) 172 Første (1927) 168 Første Damkier, Knud (1927) 154% Anden 1. Larsen, Carl Emil (1929) 184 Første Ellegaard, Christian Ernst Levison, Vilhelm (1927) 158% Anden 1. (1927) m% Første Liisberg, Jørgen Aage Engberg, Erik Andersen (1932) 156 Anden 1. (1927) 151 Anden 1. Linstow, von, Mogens Fensmark, Frants Buch( 1927) 169 Første wald (1928) 154 Anden 1. Meyer, Henning (1923) 136% Anden 2. Fontenay, le Sage de, Otto Mærsk-Moller, Hans Niels Aksel Ernst (1927) 168% Første Jeppesen (1927) 172 Første Gad, Preben Jørgen TheoMøller, Alice Elisabeth dor Pram (1926) 161% Anden 1. Sidney (1926) 190 Første Garde, Hother Friboe(1928) 184 Første Nielsen, Arni Gerhard Glarbo, Niels Erik Kamp( 1926) 164 Første mann (1928) 164% Første Nielsen, Svend Aage Grove-Rasmussen, Aage (1929) 184% Første Bredsdorff (1929) 178% Første Nielsen, Svenn Egon Hall, Erik Andreas (1927) 150% Anden 1. Mertz (1927) 166% Første Hansen, Niels Børge Paludan, Sven Arvid Rode (1929) 178% Første (1928) 172 Første Hansen, Svend Vesly Pedersen, Carl Verner (1930) 177 Første Kytterup (1928) 172 Første *) Kgl, Bevilling 21. Sept. 1934, før *) Kgl. Bevilling 11. November 1929, Modbæk. tør Frederiksen. Universitetets Eksaminer. 99 Petersen, Antoni Lorenz Carlsen, Kaj Olaf Høilund (1926) 153 Anden 1. (1928) 151 Anden 1. Popp-Madsen*), Georg Christensen, Allan Scott (1926) 145 Anden 2. (1917) 165 Første Povlsen, Markus Finn Christoffersen, Leif (1929) 185 Første (1929) 169% Første Rasch, Olaf (1924) 144% Anden 2. Daugaard, Bernhard Henry Reindel, Eugen Oswald (1926) 152% Anden 1. (1929) 164 Første Drachmann, Geert MatRohde, Henning (1928) 180 Første thias (1928) 177% Første Simony, Carl Frederik BiEberth, Ole Constantin strup (1927) 147 Anden 2. (1929) 176% Første Slebsager, Erik (1928) 168 Første Engberg, Jørgen Samsø Storm, Kaj Borella (1929) 172 Første (1928) 159% Anden 1. Terpager, Niels Jes FerdiFentz, Wilhelm (1929) 166% Første nand Frisman (1921) 157 Anden 1. Frandsen, Niels Jørgen Thomsen, Erik Tranekiær Sune (1928) 161 Anden 1. (1927) 176 Første Frank, Erik Olaf (1926) 164% Første Tiemroth, Henrik Johan Friborg, Erik (1926) 145 Anden 2. Karl Peter Fritz (1929) 180% Første Graae, Jørgen (1929) 164% Første Trier, Finn (1928) 185 Første Hansen, Helge Thormod Tødt**), Ejnar (1912) 151 Anden 1. Rosenfeldt (1929) 176% Første Vigild, Aksel (1928) 165% Første Hansen, Kai Billeschou Willert***), Niels Jørgen (1927) 136 Anden 2. Leo (1928) 173% Første Hanssing*), Karen ElisaVimmerslevf), Hans Henbeth (1929) 178% Første ning (1928) 176% Første Hertz, Jens Michael (1927) Hjorth, Niels Henrik 172% Første Sommeren 1935. (1929) 179% Første Efter Anordning af 11. April 1931. Holch, Vagn Gunnar PreAarøe, Børge Helmuth ben (1928) 159% Anden 1. (1928) 171 Første Holm, Knud Heinrich Cor- Alstrup, Jørgen Andersen rell (1927) 166% Første (1929) 176% Første Hugger, Else Helene Ammendrup, Eivind (1926) 157% Anden 1. Methe (1928) 162% Anden 1. Andersen, Arne Møller Hvidt, Mogens (1929) 196% Første (1929) 159% Anden 1. Jacobi, Kjeld (1929) 162 Anden 1. Andersen, Poul Richard Jacobsen, Anker Victor (1928) 150% Anden 1. (1929) 177% Første Arntzen, Arne Ludvig Jacobsen, Paul-René Halvor (1922) 165% Første (1929) 168 Første Arup, Niels Dahl (1927) 171% Første Jacobsen, Thorkild Armand Berning, Asger Qodvin (1928) 198 Første (1928) 177% Første Jensen, Jens Esben ThorBoeck, Johan Christian vald (1927) 166% Første Gregers Carl v. Spath Jensen, Jørgen Malling (1929) 166 Første (1928) 159% Anden 1. Bogh, Jacob Stellan (1929) 166% Første Jensen, Svend Bryderup Bruun, Ludvig Theobald (1929) 167 Første (1929) 147 Anden 2. Jørgensen, Henning Buhl, Søren Peter Thyge( 1928) 160% Anden 1. sen (1929) 176% Første Korshøj, Nikolaj BenButty, Emanuel Willy jamin (1923) 150% Anden 1. (1929) 159% Anden 1. Kronmann, Birger Ove Carlsen, Jørgen Michael (1929) 186% Første (1928) 159 Anden 1. Lange, Egon Holger (1928) Langseth, Carl Christian 154% Anden 1. *) Kgl. Bevilling 13. August 1930, før Frederik (1925) 153 Anden 1. Madsen. Larsen, Erik Spang **) Kgl. Bevilling 29. . April 1913, før (1929) 187 Første Madsen. Larsen, Knud Erik *:i:*)Kgl. Bevilling 7. Oktober 1930 og 7. (1928) 136 Anden 2. April 1934, før Pedersen. t) Kgl. Bevilling 29. Maj 1929, før *)Navnebevilling 23. Jan. 1934, før Han- Hansen. sen. 100 Universitetets Aarbog 1934—35. Lemvish-Miiller, Eduard Rosenqvist, Boye Peter Magnus Biilow (1928) 158 K Anden 1. Anton Aage (1927) 156 Anden 1. Lund, Erik (1929) 170% Første Rønn, Karl Gustav Lund, Harry Emil (1925) 165% Første (1927) 194% Første Martensen-Larsen, FloSchliiter, Arne Thaulow rian (1929) 193% Første (1928) 158 Anden 1. Michaelsen, Jørgen ChriSchmidt, Kresten Nielsen stian Ernst (1929) 174% Første (1929) 170% Første Mikkelsen, Malte JohanSchou, Julius Peter nes (1929) 191 Første (1929) 169 Første Mortensen, Arne (1929) 174% Første Schram-Nielsen, Erik Munkholm, Otto (1929) 157% Anden 1. (1930) 185% Første Møller, Villy (1925) 16(3 Anden 1. Schønecker, Povl (1925) 161% Anden 1. Nielsen, Erik Lund Al- Serup, Axel (1929) 180 Første bjerg (1929) 190 Første Stochholm, Knud Ove Nielsen, Helge Charles (1925) 150% Anden 1. Lars (1929) 173% Første Svalberg, Else (1929) 175 Første Nielsen, Poul Hjermind Svendsen, Helge Dyrehøi (1929) 171% Første (1929) 192% Første Nyegaard, Grete Merry Sønderby, Knud (1927) 167% Første (1927) 164% Første Sørensen, Niels Torkild Nygaard, Niels Ovesen (1929) 184 Første (1928) 175 Første Thau, Uffe Beiter (1929) 166% Første Olsen, Vagn (1928) 156% Anden 1. Thomsen, Eyvind Boye Paulsen, Leo Wagn Kromann (1928) 170% Første (1929) 177% Første Thorndahl-Sørensen, Axel Petersen, Axel Børge William Christian Serritzlew (1929) 170% Første (1928) 174 Første Petersen, Oscar Thorvald Thorup, Thorkel (1929) 181% Første Kreiberg (1918) 164% Første Thygesen, Gunnar Vilhelm Picker, Ellinor (1928) 157% Anden 1. (1928) 139% Anden 2. Poulsen, Svend Sig- Tinggaard, Hakon Møllvard (1929) 154% Anden 1. mann (1927) 158% Anden 1. Ovist-Sørensen*), Julius Togeby, Gunnar Nielsen Holger (1928) 143 Anden 2. (1930) 160 Anden 1. Rafn, Erik (1928) 166% Første Topsøe-Jensen, Torben Riishøi, Axel Dinesen Bohr (1927) 164% Første (1929) 173% Første Weise, Svend Aage Rosenquist, Fritz (1929) 173 Første (1925) 168% Første Vinten, Arne Thorvald "•::) Kgl. Bevilling 25. August 1928. før (1929) 171% Første Sørensen. Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 4 - — 3 5 . Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931). 1. En 18-aarig Klavervirtuos A. kobte paa egen Haand et Flygel og betalte en Tredjedel af Købesummen kontant med Penge, han havde indtjent ved sine Koncerter. For Restkøbesummen udstedte han et Gældsbrev, hvorved han forpligtede sig til at afdrage Gælden, efterhaanden som Indtægterne af en planlagt Koncertturné tilflød ham. Da Å. kort efter fortrød Købet af Flygelet, nægtede han at betale Afdragene paa Gældsbrevet, som i Mellemtiden var blevet transporteret til en af Sælgerens Forretningsforbindelser, der intet kendte til Æ's Alder, og krævede den erlagte Del af Købesummen tilbage fra Sælgeren mod at tilbagelevere Flygelet til denne. Kan der gives A. Medhold? 2. En Forretningsmand A. kaldte sin Prokurist B. ind til sig paa sit Kontor og bad ham fungere som Testamentsvidne. I /?.'s Paasyn underskrev A. derefter sit Testamente, og B. erklærede ved Paategning paa Testamentet, at A. var ved sin Fornufts fulde Brug. Kort efter Universitetets Eksaminer. 101 omkom A. ved en Automobilulykke. For Skifteretten protesterede to af hans ved Testamentet forbigaaede Slægtsarvinger mod, at der toges Hensyn til Testamentet, idet den ene af disse Arvinger gjorde gældende, at Testamentet maatte tilsidesættes, da det ikke opfyldte Lovgivningens Formkrav, medens den anden uden at kunne anføre nogetsomhelst til Støtte herfor gjorde gældende, at Testator havde været sindssyg, da han oprettede Testamentet, Bor Testamentet opretholdes eller tilsidesættes? 3. Kn Forhandler af Motorcykler A. solgte en Motorcykle paa Afbetaling med sædvanligt Ejendomsforbehold til en Mekaniker B. Inden Købesummen var fuldt betalt, solgte B., der fra Tid ti! anden drev Handel med brugte Automobiler og Motorcykler, hvorom A. intet vidste. Motorcyklen til en Repræsentant C., overfor hvem han svigagtigt opgav, at hele Kobesummen var betalt, C. videresolgte derefter i Tillid hertil Motorcyklen til en af sine Bekendte I). Efter hvilke Synspunkter afgøres det, hvorvidt A. i Kraft af Ejendomsforbeholdet kan kræve Motorcyklen tilbage fra [).? Hvorvidt tilkommer der [)., saafremt han maa respektere A's Ejendomsforbehold, Erstatningskrav mod B. og C.? 4. En dansk Kvinde mistede 1905 sin danske Indfødsret ved Indgaaelse af Ægteskab med en i Finland boende finsk Statsborger, Efter Mandens Død i 1910 rejste hun tilligemed sin i 1906 i Ægteskabet fødte Søn tilbage til Danmark, hvor hun 2 Aar senere blev optaget paa den aarlige Indfødsretslov. 1 1925 gik Sønnen paa Session og blev udskrevet til Livgarden; men da han næste Aar modtog Indkaldelsesordre, udeblev han. Under en i den Anledning anlagt Straffesag paastod han sig frifundet under Paaberaabelse af, at han ikke var dansk Værnepligt undergivet. Anklagemyndigheden hævdede det modsatte og gjorde gældende, at Tiltalte under alle Omstændigheder var forpligtet til at efterkomme Indkaldelsesordren, Det oplystes under Sagen, at finske Statsborgere i H. t. Traktat er fritaget for dansk Værnepligt, Er der Grundlag for Ikendelse af Straf? 5. En Dommerfuldmægtig, som forgæves havde ansøgt om et Politimesterembede, fik af Justitsministeren Løfte om Ansættelse som Politimester i X-købing, naar Embedet der næste Aar blev ledigt, I Mellemtiden gik Ministeriet af, og da Embedet blev ledigt, erklærede den ny Justitsminister, at han ikke ansaa sig for bundet af Forgængerens Løfte, 1) Har Dommerfuldmægtigen et Retskrav paa at faa Embedet? 2) Kan han kræve Erstatning af Statskassen eller Justitsministeren personlig, hvis han bliver forbigaaet? 6. Efter at Finanslovforslaget var blevet oversendt til Landstinget, og medens det der var til 2. Behandling, blev Folketinget opløst. Hvad gælder efter det nyvalgte Folketings Sammentræden om BehandHngen af a) Finanslovforslaget, b) de almindelige i Folketinget fremsatte Lovforslag, som ved Opløsningen var til Behandling i Folketinget eller var blevet oversendt til Landstinget, c) de i Landstinget fremsatte Lovforslag, som ved Opløsningen var til Behandling i Landstinget eller var blevet oversendt til Folketinget? 7. Hvad forstaas ved Exterritorialitetsret, og hvem tilkommer den? 102 Universitetets Aarbog 1934—35. Eksamens 2den Del (Anordning 11. April 1931). A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Ved en den 17. November 1932 udfærdiget Bevilling opnaar Fru A Skilsmisse paa Grund af Mandens erkendte Utroskab, saaledes at der tillægges hende Underholdsbidrag efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse. Ved det derefter stedfindende Skifte viser det sig, at en Del af Formuen, der er Arv efter Mandens Forældre, er dennes Særeje. Hustruen, der var ukendt hermed, faar derved noget mindre, end hun havde regnet med ved Fællesboets Deling. Under Paaberaabelse heraf samt under Henvisning til, at Manden har krænket hende ved den af ham udviste Utroskab, anlægger hun i April 1933 Sag mod Manden, hvorunder hun paastaar ham tilpligtet at yde hende en af Retten nærmere fastsat Erstatning. Manden paastaar sig frifundet, idet han henviser til, at Hustruen aldrig har interesseret sig for hans økonomiske Forhold, at han vel — som af ham indrømmet under Skilsmissesagen — har haft forskellige løse Forbindelser, men aldrig har ladet sine kvindelige Bekendtskaber komme ind i Hjemmet eller paa anden Maade opført sig upassende overfor Hustruen. Endvidere gør han gældende, at Fru A, hvis hun mente at have et Erstatningskrav, burde have gjort dette gældende under Skilsmissesagen, og derfor, da hun ikke har gjort dette, nu maa være afskaaret herfra. Hvilket Udfald maa Tvisten faa? 2. Kan en Mands Kreditorer søge Fyldestgørelse i en Debitors Hustru tilhørende Sparekassebog, naar det oplyses, at de indestaaende Midler hidrører, dels fra Gaver, som hun gennem en Aarrække har modtaget af Manden og af hendes Forældre, dels fra Opsparing af de Husholdnings- og Paaklædningspenge, som Manden har givet hende? 3. I et for Notarius den 26. Sept. 1930 oprettet Testamente bestemte Læge Andreas Peter Bensøe, der var ugift og barnløs, at der af hans efterladte Formue skulde oprettes et Rejselegat for yngre Læger, dog at den aarlige Rente af Legatet ifølge Testamentets Post 5 skulde tilfalde to Brodersønner og en afdød Søsters Søn, Peter Lange, saalænge disse levede. Efter Læge Bensøes Død i Maj 1933 fandtes Testamentet i hans Gemmer forsynet med forskellige af Testator med Blæk foretagne Overstregninger, Tilføjelser og Randbemærkninger, af hvilke ingen var bekræftet af Notarius. Blandt de overstregne Bestemmelser var Testamentets ovennævnte Post 5 om Rentenydelsen for Brodersønnerne og Søstersønnen. I Marginen af Testamentet havde Testator ud for den paagældende Bestemmelse skrevet følgende: »De under 5 nævnte Personer slettes, de har fuldstændig forsømt deres afdøde Fader (min Broder), hvis Forsørgelse de har overladt til mig. Ligeledes slettes Peter Lange, der ellers er godt forsørget «. Da Executorerne ikke paa Skiftet vilde anerkende et af Søskendebørnene fremsat Krav om Anerkendelse af den dem ved det oprindelige Testamente af 1930 tillagte Rentenydelsesret af Legatets Midler, anlagde de Sag mod Boet til Anerkendelse af deres Ret. Til Støtte for deres Paastand gjorde de gældende, at de skete Ændringer i Testamentet var ugyldige, fordi de kun kunde foretages med Iagttagelse af de i Arvelovgivningen foreskrevne Former for Oprettelse af testamentariske Dispositioner; derimod bestred Søskendebørnene ikke, at Rettelserne var foretaget af Testator, og at han var ved sin Fornufts fulde Brug. Værgen for den mindreaarige Peter Lange anførte endUniversitetets Eksaminer. 103 videre, at Afdøde ifølge de af ham i Marginen i Testamentet indførte Bemærkninger er gaaet ud fra, at Peter Lange var godt forsørget, men at dette ingenlunde er Tilfældet, og at den foreliggende fejlagtige Forudsætning fra Testators Side maa have den Virkning, at Tilbagekaldelsen af Dispositionen med Hensyn til Peter Langes Rentenydelsesret herefter maa anses for ugyldig. Brodersønnerne søgte under Sagen at godtgøre, at det efter deres økonomiske Forhold ikke havde været dem muligt at understøtte deres afdøde Fader, og at Testators Bebrejdelser mod dem derfor var ugrundede. Hvorledes vil Sagen være at afgøre, naar der gaas ud fra, at Peter Lange, der nu er 15 Aar, som Arv efter sine afdøde Forældre har Midler til Underhold og Uddannelse indtil det 20. Aar, og at det ikke er muligt at naa til noget sikkert Resultat angaaende Berettigelsen af Testators Bebrejdelser mod Brodersønnerne? B. Dansk Strafferet. 1 a. Forpagter F sælger til Handelsmand H en Hest som god og reel i alle Maader for 600 Kr., der skal betales kontant ved Hestens Levering. Inden Modtagelsen af Hesten videresælger fi den som god og reel til Gaardejer G for 650 Kr., der ligeledes skal betales kontant ved Leveringen. For at blive i Stand til at opfylde denne sidste Handel formaar H Forpagter F til at udlevere ham Hesten, mod at H omgaaende efter at have modtaget Pengene fra G betaler F hans Tilgodehavende. Efter at have leveret Hesten til G kommer H i daarligt Selskab og forøder de fra G modtagne 650 Kr. ved Svir og Spil, saa at han bliver ude af Stand til at fyldestgøre F for nogen Del af de 600 Kr. Hvorvidt kan // straffes? b. Hvorledes skal Forholdet for F.s Vedkommende strafferetligt bedømmes, saafremt det, efter at G har modtaget Hesten, oplyses, at denne lider af en skjult Fejl, som F har fortiet overfor H, og som forringer Hestens Værdi med det halve? 2. A er under en Forundersøgelse ved Københavns Byret sigtet for et i Marseille den 10. Juli begaaet Mord. Han opholdt sig ogsaa denne Dag i Marseille, men var den 6. Juli i London, hvorfra han sendte et Prospektkort til sin Ven B i København. For at bevise sit Alibi i Mordsagen formaar han B til at udlevere ham Prospektkortet, i hvis skrevne Tekst han i B.s Overværelse retter Afsendelsesdatoen »6. Juli« til »10. Juli«, hvorefter han afgiver Kortet til Undersøgelsesdommeren. Han formaar derhos B til i Retten urigtigt at forklare, at B den 12. Juli gennem Postvæsenet i København har modtaget Prospektkortet i dets nu foreliggende Skikkelse. Det oplyses senere, at A er uskyldig i det ham paasigtede Mord. Hvorvidt kan A og B straffes? 3. At bestemme den strafbare Uagtsomheds Begreb. 4. Hvorvidt er det af Betydning ved Bedømmelsen af en Persons Strafansvar, at en af ham begaaet Forbrydelse er udført efter en overordnets Befaling? Eksamens 3die Del (Anordning 11. April 1931). 1) Teoretisk Opgave: Hvilke Rettigheder kan være Genstand for Forældelse og Frihedshævd i Dansk Ret? Med Hensyn til Forældelsesloven af 22. December 1908 ønskes kun en Fortolkning af Ordet Fordring i denne Lovs § 1, 104 Universitetets Aarbog 1934—35. 2) Almindelig Opgave. 1. Chr. P. Alm havde købt en Statsobligation paa 1000 Kr., horende til det i Lov Nr. 268 af 5. November 1931 omhandlede Statslaan, og havde skrevet paa den: »Denne Obligation tilhører Chr. P. Alm.« Ved et Indbrud hos ham den 2. Januar 1933 blev Obligationen stjaalet. Tyven tegnede Transport fra Alm til Ihændehaveren nedenunder den ovenomtalte Paategiiing og solgte Obligationen til Veksellerer Berg, der lod Transporten notere i Finansministeriets Bøger den 4. Januar s. A. Faa Dage efter solgte Berg Obligationen til Karlsen, der lod den notere paa sit Navn i Finansministeriets Boger den 10, Januar. Alm, der havde været i Udlandet, opdagede først Tyveriet den 20. Juni s. A. Han gjorde straks Anmeldelse til Finansministeriet og anlagde derpaa Vindikationssag mod Karlsen, hvem han tillige krævede dømt til at betale 25 Kroner, nemlig det Rentebeløb, som var forfaldet 15. Maj 1933 og oppebaaret af Karlsen mod Aflevering af den paagældende Kupon. 1) Hvorvidt kan der gives Alm Medhold, naar det forudsættes, at Berg og Karlsen har været i god Tro? 2) Kan den af Parterne, der taber Sagen, kræve Erstatning af Berg? 2. Hvor langt gaar Grundejerens Ejendomsret, naar Ejendommen grænser til Havet? 3. I et Pantebrev med Pantesum 10 000 Kr., udstedt af Anders Petersen til Søren Vejgaard, med Pant i førstnævntes faste Ejendom, Nørregade 17, Odense, staar der, at Pantegælden afdrages med 500 Kr. i hver Termin. I et Pantebrev, udstedt til Jens Sørensen som Kreditor, med Pant i samme Ejendom og med Prioritet næst efter Pantebrevet til nævnte Søren Vejgaard, staar der, at Pantebrevet rykker op, efterhaanden som Pantebrevet til Vejgaard afdrages. I Juni Termin 1934 giver Vejgaard Petersen Henstand med det for denne Termin skyldige Beløb, 500 Kr. Hvilke Retsvirkninger har denne Henstand i Forhold til Efterpanthaveren, Jens Sørensen? 4 a. Kan det mellem Indehaveren af et Handelsfirma og en Prokurist i Firmaet bindende aftales, at Prokuraen ikke skal kunne tilbagekaldes? b. Kan det mellem to Deltagere i et ansvarligt Interessentskab, der driver Handelsvirksomhed, bindende aftales, at en tredie Person skal have uigenkaldelig Prokura i Virksomheden? 5. A, der havde en forfalden Veksel, stor 10 000 Kr., paa B, lod, trods Løfte om ikke retsligt at inddrive Vekslens Beløb, herfor foretage Arrest hos B, der i Harme derover indrykkede en navngiven Artikel i en Avis indeholdende ubeføjede Beskyldninger mod A. Denne anlagde ved Københavns Byret uden forud at indkalde B til Møde for Forligskommissionen dels Ærefornærmelsessøgsmaal og dels Arrestforfølgningssag mod B. Retten forenede ex officio de to Sager til samlet Behandling. I Retten, hvor B lod møde ved Sagfører, afsluttedes Forlig, hvorefter B forpligtede sig dels til paa Anfordring at betale sin Gæld til A, dels til at give denne en uforbeholden Undskyldning. Arresten blev derefter ophævet. Kort efter lod A, da B trods Paakrav ikke betalte, beramme Udlægsforretning hos B, men under Fogedforretningen gjorde B Indsigelse mod Udlægs Foretagelse under Henvisning til, at Retten havde været ubeføjet til at lade afslutte det nævnte Forlig. Har B Ret i sin Indsigelse, og kan Fogden eventuelt tage Hensyn dertil? 105 6. Kan der tillægges en Doms Udtalelser om Sagens Fakta res-judicata- Virkning? 7. Gælder de processuelle Regler for Retssager ogsaa ved Voldgiftssagers Behandling? 3) Konkret Opgave. Indehaveren af Vesterbros Forsølvningsanstalt, Fru Marie Jacobsen, opnaaede i November 1930 en Kassekredit i en københavnsk Bank paa indtil 40.000 Kr. mod til Sikkerhed at overgive Banken som Haandpant en Del Pakker, som af hende angaves at indeholde et nærmere angivet Kvantum Sølv. Et saadant Kvantum Sølv var paa dette Tidspunkt 50.000 Kr. værd. Banken eftersaa løselig en enkelt af Pakkerne og fandt dens Indhold overensstemmende med Aftalen, medens den ikke undersøgte de andre, og gav herefter Fru Jacobsen skriftlig Kvittering lydende paa, at hun havde givet den det omtalte Kvantum Sølv som liaandpante-Sikkerhed for Kassekreditten. I Begyndelsen af Juni 1931 opdagede Banken, efter at Fru Jacobsen havde trukket paa Kreditten omtrent til dennes Maksimum, at de deponerede Pakker for den væsentligste Del indeholdt Bly, Blik og andet Metal af langt mindre Værdi end Sølv. Den tilkaldte da Fru Jacobsen og forlangte Laanet indfriet, idet den tilkendegav hende, at den, hvis Indfrielse ikke fandt Sted, vilde foranledige hende draget til Ansvar for hendes Forhold, Fru Jacobsen opnaaede imidlertid en Ordning med Banken gaaende ud paa, at hun forpligtede sig til at indfri sin Skyld, opgjort med Renter til 39.635 Kr., i Løbet af det nærmest følgende Aar med nærmere stipulerede Afdrag. Hun betalte en Række Afdrag til aftalt Tid, men udeblev med det sidste, som forfaldt den 1. Juni 1932, og som med paaløbne Renter udgjorde 8.416 Kr. Hun bad Banken om Henstand med Betalingen af Beløbet, men dette blev hende nægtet. Herefter henvendte hun sig til sin Svoger, Murermester Otto Petersen, Gentofte, om Bistand, idet hun sagde til ham, at det var hende meget magtpaaliggende at undgaa, at Banken for Tiden søgte Fyldestgørelse i den af hende stillede Sikkerhed, om hvilken hun samtidig gav Petersen Meddelelse under Forevisning af Bankens ovennævnte Kvittering for Modtagelse af Sikkerheden. Petersen indvilligede efter nogen Betænkning i at kautionere for Betalingen af det forfaldne Afdrag, ovennævnte 8.614 Kr., dog at han, der vidste, at Fru Jacobsen havde tegnet sig som Aktionær for Aktier til Paalydende ialt 3.200 Kr. i et nylig stiftet mindre Aktieselskab, hvori han ogsaa selv var Aktionær, forlangte, at hun yderligere skulde stille disse Aktier, som hun endnu ikke havde faaet overleveret, som Sikkerhed for Restskyldens Betaling. Herefter forelagde Fru Jacobsen i et Møde den 8. Juli 1932 mellem hende, Petersen og Bankens Direktion Udkast til et Dokument, lydende paa, at Petersen garanterede som Kautionist og Selvskyldner for Betaling af de 8.416 Kr. med senere paaløbende Renter senest 3 Maaneder efter Dokumentets Dato. Endvidere lød Dokumentudkastet paa, at Fru Jacobsen forpligtede sig til inden 20 Dage fra Udstedelsen af Dokumentet at regne at overgive til Banken til yderligere Sikkerhed for Skyldens Betaling til fastsat Tid som Haandpant 8 Stk. Aktier å 400 Kr. i Aktieselskabet Reproduktionsanstalten »Dania«. Det oplystes herved paa Mødet, at Aktierne endnu ikke var fuldt indbetalt, men at sidste Betaling skulde finde Sted om fjorten Dage. Bankens Direktion akcepterede Dokumentudkastet, Petersen og Fru Jacobsen underskrev det, og Banken gav saa Fruen Henstand med Betalingen af hendes Restskyld i 3 Maaneder, altsaa til den 8. Oktober 1932. Fru Jacobsen deponerede ikke de nævnte Aktier i Banken til aftalt Universitetets Aarbog. 106 Tid, den 28. Juli 1932, og hun forklarede overfor Banken dette med, at det nu var blevet vedtaget indenfor Aktieselskabets Ledelse at udskyde Tidspunktet for sidste Betaling paa Aktiebeløbene i 3 Uger. Dette var ikke overensstemmende med Virkeligheden, som var den, at Fru Jacobsen ikke havde været i Stand til at præstere den sidste Indbetaling og derfor ikke havde faaet sine Aktier udleveret. Banken akcepterede imidlertid Fru Jacobsens Forklaring uden at anstille nærmere Undersøgelse og uden at give nogen Meddelelse til Murermester Otto Petersen om, at Fru Jacobsen ikke havde deponeret Aktierne som Sikkerhed for sin Restskyld til Banken. Petersen, der selv havde indbetalt sidste Rate paa sine Aktier i Selskabet til fastsat Tid, den 22. Juli 1932, var et Par Dage derefter blevet indlagt paa Hospital til Operation for en alvorlig Sygdom. Fru Jacobsen leverede stadig ikke Banken den lovede Sikkerhed i Aktier. Den 16. August 1932 fik en af Fru Jacobsens Varekreditorer Dom over hende for 4.100 Kr., og den 6. September s. A. lod han foretage Eksekution hos hende, hvorved han fik Udlæg i hendes Ret som Aktietegner i Reproduktionsanstalten »Dania«. Han indbetalte, hvad hun resterede med som Betaling paa Aktierne, og disse blev derefter realiseret ved Tvangsauktion den 20. Oktober 1932, hvorved de indbragte 2.200 Kr. netto. Fru Jacobsen betalte ikke sin Restskyld til Banken til aftalt Tid, den 8. Oktober 1932. Herefter rykkede Banken Murermester Otto Petersen, der den 5. Oktober var blevet udskrevet fra Hospitalet, for Betaling. Petersen, hvis Sagfører imidlertid var blevet bekendt med, at den Sikkerhed, Fru Jacobsen havde givet Banken, for den hende tilstaaede Kassekredit, for Størstedelen var Bly, Blik og andet mindre værdifuldt Metal, men ikke Sølv, nægtede at betale, og herefter sagsøgte Banken Petersen til Betaling af 8.063 K., nemlig den Skyld, han havde kautioneret for, opgjort med senere paaløbne Renter til 8.563 Kr. med Fradrag af 500 Kr., hvortil Banken, uden at Petersen rejste nogen Indsigelse derimod, ansatte den virkelige Værdi af Fru Jacobsens Sikkerhedsstillelse i Metal. Petersen paastod sig principalt helt frifundet. Han henviste til, at Bankens Kvittering for Depotet, der var forevist ham af Fru Jacobsen, før han gik med til at kautionere, lød paa, at Pakkerne indeholdt Sølv, og at Banken, der vidste, at dette ikke var rigtigt, maatte være klar over, at han ellers ikke havde paataget sig Kautionen. Subsidiært paastod Petersen sig frifundet mod Betaling af det paastævnede Beløb 8.063 Kr. med Fradrag af de 2.200 - som var indvundet ved den ovennævnte, af en af Fru Jacobsens Varekreditorer foranstaltede Tvangsrealisation af de af hende tegnede Aktier i Reproduktionsanstalten »Dania«, altsaa af S86:5Kr I saa Henseende anførte Petersen, at saafremt Sikkerhedsstillelsen i Aktierne havde fundet Sted som aftalt, vilde hans Risiko som Kautionist være blevet formindsket med disse 2.200 Kr., og at det maatte lægges Banken til Last, at denne Sikkerhedsstillelse ikke var blevet effektueret, og at Meddelelse ikke blev givet ham om, at Deponeringen ikke havde fundet Sted. Overfor Petersens principale Paastand gjorde Banken gældende, at der ikke havde paahvilet den nogen Pligt til at give Petersen Meddelelse om, at den Sikkerhedsstillelse, Fru Jacobsen havde givet Banken som Betingelse for at opnaa Kassekreditten, ikke svarede til, hvad den var udgivet for, nemlig Sølv. Banken anførte videre, at Petersen ikke under Forhånd107 lingerne om hans Kaution havde sagt noget om, at Kautionen blev indgaaet i Tillid til, at Fru Jacobsens Sikkerhedsstillelse virkelig var Sølv, og at det havde været hans egen Sag at forvisse sig herom, medens den (Banken) var gaaet ud fra og havde modtaget Petersens Kaution i den Tro, at hans Bevæggrund til at kautionere var hans Familieskab med Fru Jacobsen, og at han som Følge af dette Familieskab havde været fuldt bekendt med hendes Forhold, Overfor Petersens subsidiære Paastand hævdede Banken, at det ikke kunde lægges den til Last, hverken at den havde troet paa Fru Jacobsens Forklaring om Grunden til, at hun ikke havde overgivet den de omtalte 8 Aktier som Sikkerhed til aftalt Tid, eller at den ej heller havde foretaget sig noget mod Fru Jacobsen, da Aktierne stadig ikke blev leveret den. Der ønskes en begrundet Udvikling af, hvorledes den saaledes foreliggende Retstvist vil være at afgøre, derunder en Vurdering af den fra hver af Parternes Side fremførte Argumentation for deres Paastande. S o m m e r e n 1 9 3 5 . Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931). 1. A., der var Kontorist hos B., stjal fra denne forskellige Papirer, deriblandt et endnu ikke underskrevet Gældsbrev fra B. til en Kreditor og et ligeledes uunderskrevet Pantebrev fra B. til en anden Kreditor samt en til B. udstedt Veksel og en B. tilhørende Aktie lydende paa B.'s Navn, Efter at have forsynet Dokumenterne med saadanne falske Underskrifter og Transporter, at han kom til at staa som legitimeret til at raade over dem, samt efter at have ladet Pantebrevet tinglyse, afhændede A. Dokumenterne til en Pengeudlaaner C, Hvorvidt kan C. kræve Betaling i Henhold til Gældsbrevet og Pantebrevet? Hvorvidt kan B. vindicere Vekselen og Aktien? 2. I Aaret 1934 afgik A. ved Døden efter at have hensiddet i uskiftet Bo efter sin i 1924 afdøde Hustru B. Efter Fradrag af al Gæld udgjorde Boet efter A. og B. 40.000 Kr. Ingen af Ægtefællerne havde oprettet Testamente. I Ægteskabet var to Børn, C. og I)., der begge overlevede Faderen. Udenfor Ægteskab var B. Moder til en Datter E., der var død i 1933 efterladende sig Ægtefælle F. og deres Søn G., der begge var i Live ved Æ's Død. Mellem E. og F. havde bestaaet almindeligt Formuefællesskab; Fællesboet var blevet skiftet ved f.'s Død. E. efterlod sig intet Testamente, Hvorledes vil Arven efter A. og B. være at fordele? 3. At angive de vigtigste Forskelle mellem Retsvirkningerne af Lavværgemaal og Umyndiggørelse. 4. Hvorvidt tilkommer der Panthavere Separatiststilling i Konkursboer? 5. Hvilke Regler skal internationale Voldgiftsretter lægge til Grund for deres Afgørelser? 6. En Folketingsmand, der var valgt som Medlem af et Oppositionsparti, blev i Løbet af Valgperioden uenig med sit Parti og meldte sig ind i et Regeringsparti, Partibestyrelsen i den Valgkreds, hvori han var valgt, forlangte da, at han skulde nedlægge sit Mandat, idet man yderligere henviste til, at han af Regeringen var blevet befordret til et lønnet Statsembede, 108 Hvorvidt er han efter Grundloven under disse Omstændigheder forpligtet til at nedlægge sit Mandat? 7. Efter at en ny Lov var blevet kundgjort i Lovtidende, oplystes det, at Loven i det Ting, hvor den sidst var til Behandling, ikke var blevet underkastet mere end to Behandlinger, under hvilke i øvrigt ingen havde begæret Ordet. Kan Loven af den Grund tilsidesættes af Domstolene? 8. Hvilken Betydning har det, at en Forvaltningsakt begrundes? Eksamens 2dcn Del (Anordning 11. April 1931). A. Dansk Strafferet. 1. Fuldmægtig A blev i 1933 skilt fra sin Hustru, der samme Aar afgik ved Døden. 1 1934 indgik A nyt Ægteskab med Frk. B, til hvem han siden 1931 havde staaet i Forhold. Frk. B var Adoptivdatter af Grosserer G og Hustru, men der gik det Rygte, at hun skulde være Datter af ,4's fraskilte Hustru, født af denne inden hun blev gift med A, og at Grosserer G skulde være hendes naturlige Fader. Baade A og Frk. B havde allerede i 1931 kendt dette Rygte, men fæstede ikke Lid til det. Efter Ægteskabets Indgaaelse i 1934 fik de imidlertid Vished for, at Rygtet talte sandt; ikke desmindre fortsatte de deres ægteskabelige Samliv. Hvorvidt kan A og B straffes? Hvorledes skal Forholdet bedømmes, dersom de allerede i 1931 havde haft Kendskab til B's Afstamning? 2. En tiltalt Kvinde var overbevist om forsætligt at have dræbt en Mand, med hvem hun i længere Tid havde samlevet. Drabet udførtes, medens Manden sov til Middag. Det var oplyst, at Manden mange Gange havde mishandlet Tiltalte, og Tiltaltes Forklaring, der maa lægges til Grund ved Sagens Afgørelse, gik ud paa, at Manden, umiddelbart før han lagde sig til at sove paa det Sted, hvor Tiltalte slog ham ihjel, havde hvæsset en Kniv og samtidig var fremkommet med Udtalelser om, at han samme Dags Aften vilde dræbe Tiltalte, og at det var for at forebygge Udførelsen af denne Trusel, at Tiltalte tog Livet af ham. Hvorledes skal Sagen strafferetligt bedømmes? 3. Pastor P solgte til Forpagter F en Hest for 200 Kr., hvilket var langt under dens Værdi, paa Vilkaar, at F ikke solgte Hesten videre, men selv beholdt den og behandlede den godt. Kort Tid efter Købet solgte F i Strid med Aftalen Hesten for 300 Kr. til T, hos hvem den ikke blev godt behandlet. Hvorvidt, eventuelt hvorledes, kan F straffes? 4. At fortolke og bestemme Anvendelsesomraadet for Strfl. § 273, Stk. 1. B. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Under hvilke Betingelser kan en sindssyg Person, der ikke har begaaet strafbare Handlinger, tilbageholdes paa Sindssygehospital mod sin Vilje? 2. A, der i to Aar har levet faktisk adskilt fra sin Hustru, forlover sig med B, der er vidende om, at han er gift. Han har nærmere fortalt B, at han og Hustruen ikke passede sammen, og at han til enhver Tid kunde faa Skilsmisse fra hende, naar blot han vilde indgaa paa at betale et af hende forlangt større Underholdsbidrag. I Tillid til A's Løfte om at Universitetets Eksaminer. 109 gifte sig med hende, indlader B sig i kønsligt Forhold til ham. Da dette Forhold faar Følger, trænger hun paa for at faa A til at bringe Skilsmissen i Orden, saaledes at hun og A kan blive gift. Det viser sig nu, at A har genoptaget Samlivet med Hustruen og ikke længere vil vide af B. Fortørnet herover anlægger hun Sag mod A, hvorunder hun i Medfør af Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922 § 2 paastaar ham idømt en større Erstatning. A paastaar sig frifundet under Henvisning til, at B hele Tiden har vidst, at han var gift og end ikke separeret fra Hustruen. Hvilket Udfald maa Tvisten faa? 3. For at hjælpe sin Søn af første Ægteskab yder A denne, der er kommet i økonomiske Vanskeligheder, et Arveforskud paa 10.000 Kr. Sønnen, der er eneste Livsarving efter A, udsteder i den Anledning et kortfattet Arveforskudsbevis, hvorved han erkender at have modtaget det nævnte Beløb som Forskud paa sin Arv efter Faderen. Da denne afgaar ved Døden, forlanger Enken, at Arveforskudet skal tages i Betragtning ved Beregningen af hendes Bos- og Arvelod, medens Stedsønnen protesterer imod, at der tages noget som helst Hensyn til Arveforskudsbeviset, der efter hans Opfattelse ikke har anden Betydning end en Faderen meddelt Kvittering for Beløbet. Hvorledes vil Tvisten være at afgøre? 4. Ved kgl. konfirmeret Testamente af 16. September 1895 bestemte Kulimportør af Aarhus August Stenbæk og Hustru, at den deres Søn Hans Stenbæk efter dem tilfaldende Arv som Særeje skulde baandlægges for ham i Overformynderiet, saalænge han levede. Hans Stenbæk udvandrede i en ung Alder til Britisk Indien, hvor han bl. a. gjorde Tjeneste som Soldat i den engelske Hær. Senere bosatte han sig i London, hvor han døde 17. April 1934, efterladende sig et af ham under Ophold her i Landet for Notaren i Kobenhavn den 30. Juli 1931 oprettet saalydende Testamente: »Jeg underskrevne Hans Stenbæk, engelsk Undersaat, men for Tiden opholdende mig i Danmark, bestemmer herved som min sidste Vilje: Af min efterladte Formue, der væsentlig bestaar af den mig tilhørende, i Københavns Overformynderi baandlagte Kapital stor ca. 20.000 Kr., skal ved min Død, efter at alle Udgifter ved min Begravelse, Skiftet og Betaling af min Gæld er afholdte, udredes som Arv til nedennævnte Personer følgende Beløb: a) Til min Søn Edvard Stenbæk 5400 Kr., idet jeg bemærker, at min nævnte Søn, der er født under Ægteskabet med min i 1919 afdøde Hustru, efter engelsk Ret har forbrudt sin Arveret efter mig paa Grund af mod mig øvet Vold, og jeg saaledes er berettiget til fuldstændig at udelukke ham fra al Arv. b)—h) forskellige Legater dels til herboende dels til i England værende Personer samt 1800 Kr. til den engelske Kirke i København. « Boet blev i Medfør af Skiftelovens § 87 henvist til Københavns Byrets Skifteret. Edvard Stenbæk, der maatte antages at have overlevet Faderen, mødte ikke paa Skiftet, men repræsenteredes af en for ham beskikket Værge, der gjorde gældende, at Sønnen maatte være berettiget til to Trediedele af den herværende Efterladenskab, idet der intet Hensyn kunde tages til Bemærkningen i Faderens Testamente om, at Sønnen havde øvet Vold imod ham, allerede fordi der intet var oplyst eller kunde oplyses herom. Legatarerne forlangte derimod Testamentet op110 Universitetets Aarbog 1934—35. retholdt, idet de henviste til, at selv en fuldstændig Exheredation, endog uden Angivelse af Bevæggrunden vilde være lovlig efter engelsk Ret, og at Testamentet iovrigt i enhver Henseende var gyldigt oprettet ogsaa efter engelske Regler. Hvilket Udfald maa Arvetvisten faa, naar der gaas ud fra, at Legatarernes Oplysninger om engelsk Ret er rigtige? Eksamens 3die Del (Anordning 11. April 1931). 1) Teoretisk Opgave: Hvilke andre Beføjelser end Ret til at hæve Købet tilkommer der Køber eller Sælger som Følge af Kontraktens gensidige Karakter? Hvorvidt kan Sælgeren eller Køberen hæve Købet i andre Tilfælde end dem, hvor Ophævelse er hjemlet ved Købelov §§ 21, 22, 28, 29, 42 og 43? 2) Almindelig Opgave. 1. K havde i 1930 givet I) et Laan paa 1000 Kr. mod Kaution af A, B og C. Kautionserklæringen lød: »Vi undertegnede indestaar som Selvskyldner- Kautionister for rigtig Opfyldelse af alle Forpligtelser ifølge ovenstaaende Gældsbevis.« 1 1933 opnaaede I) en Tvangsakkord paa 25 pCt. og betalte K V4 hans Tilgodehavende. A var imidlertid død, uden at Gælden blev vedgaaet. Hans Bo sluttedes ligeledes i 1933 med en Dividende paa 10 pCt. Restgælden var herefter etc. 800 Kr. Der spørges nu: a) Hvor meget kan K afkræve B? b) Kan B gøre Regres gældende mod C eller D? c) Hvis B og C er gaaet fallit i 1934 uden at have betalt nogen Del af Gælden, af hvilket Beløb kan K da kræve Dividende i deres Boer? 2. Dahl, der skyldte Klausen Penge, sendte ham til Udligning af Gælden en Check paa Handelsbanken, trukket af Thorsen til egen Ordre og endosseret af ham in blanco. Efter at Klausen havde modtaget Checken, men inden han naaede at faa den hævet, døde Thorsen som insolvent, og Banken nægtede under Henvisning hertil at honorere Checken. Der spørges nu: a) Har Klausen eller Thorsen's Dødsbo, der behandles efter Skifteloven Kap. 3, Krav paa fra Banken at faa Checkens Beløb? b) Kan Klausen, hvis han foretrækker det, afkræve Dahl Beløbet? 3. I et Pantebrev af 1. Marts 1935 fra Gaardejer Peter Nordgaard til Købmand Aksel Jensen med Pant i førstnævntes Ejendom, Mtr. Nr. 7 e af Give By og Sogn, og med personligt Gældsansvar for Nordgaard bestemmes det, at der af Kapitalen, stor 5000 Kr., skal svares 5 pCt. i aarlig Rente, at Kapitalen ikke skal afdrages eller forfalde udenfor Misligholdelsestilfælde, at Kapitalen er uopsigelig fra Kreditors Side, og at den først skal kunne opsiges fra Skyldnerens Side efter 1. Januar 1970 med et halvt Aars Varsel. Vil dette Pantebrev af Dommeren blive modtaget til Tinglysning? 4. Vil A kunde vindicere en Løsøregenstand fra den nuværende Besidder af denne, B, naar der ikke kan oplyses andet i Sagen end, at A tidligere har været Besidder af denne Genstand, men senere har overgivet den til B, idet der ikke kan bevises at være foregaaet noget Salg fra A til B? 5. Kan Generalforsamlingen i et Aktieselskab, hvor hidtil hver Aktie har givet en Stemme, vedtage, at fremtidig skal ingen Aktionær kunne 111 have mere end ti Stemmer, eller omvendt, hvis hidtil ingen Aktionær har kunnet have mere end ti Stemmer, vedtage, at fremtidig skal hver Aktie give en Stemme^ 6. En Forretningsmand A overgav Sagfører B en forfalden Fordring tii Incasso. Uden Aftale med A foretog B straks Arrest hos Skyldneren C. Denne, der ikke var til Stede under Arrestforretningen, betalte, saa snart han fik Kundskab om Arresten, det sky'dige Beløb. Under Arrestforfølgningssagen paastod C derefter A tilpligtet at betale ham Erstatning for Tab, Tort øg Kreditspilde med ialt 1000 Kr., idet han henviste til, at Arrestforretningen havde været ganske urimelig, da han, hvad A vidste, var fuldt betalingsdygtig og blot af en Forglemmelse havde undladt at betale det skyldige Beløb, søm ikke var blevet afkrævet ham før Arrestførretningen. A paastod sig frifundet, idet han gjorde gældende, dels at Arrestforretningen var løvlig, dels at han i hvert Fald ikke kunde gøres ansvarlig for dens Foretagelse. Under Sagen repræsenteredes A af B, med hvem han udtrykkelig aftalte, at der ikke maatte indgaas paa nøgen forligsmæssig Ordning, der medførte Udgifter for A. Ikke desto mindre sluttede B i Retten et Forlig, hvorved Sagen hævedes mød, at A forpligtede sig til at betale C en Erstatning paa 200 Kr. 1) Burde A, saafremt Forlig ikke var indgaaet, ved Dom være blevet kendt pligtig at betale Erstatning til C? 2) Er A bundet overfør C ved det af B indgaaede Forlig? 3) Kan A i bekræftende Fald gøre Erstatningskrav gældende mod B? 7. Hvorvidt paahviler der en Konkursrekvirent Ansvar for en i Henhold til hans Begæring dekreteret Konkurs, naar Konkursdekretet omstødes af Landsretten? 8. Hvad forstaas ved »kvalificeret Tilstaaelse«, og hvorvidt bevirker en saadan Tilstaaelse Afvigelse fra de almindelige Bevisbyrderegler? 3) Konkret Opgave. I Marts Maaned 1930 blev der af Herning Bank bevilget Firmaet Lund &. Larsen, Indehavere Carl Lund øg Erik Larsen, der drev en Listefabrik i egen Ejendom, beliggende lidt uden for Herning, en Kassekredit, stør 20.000 Kr., øg til Sikkerhed herfør udstedte Firmaet den 11. Marts 1930 Skadesløsbrev til Banken for et Beløb af indtil 25.000 Kr. med 1ste Prioritet i den Firmaet tilhørende Ejendom. I Anledning af, at Banken det følgende Aar bevilgede Firmaet et nyt Laan, stort 10.000 Kr., mod Selvskyldnerkaution af fhv. Gaardejer Jakob Hansen, udstedte Firmaet under 5. April 1931 Skadesløsbrev til Kautionisten med 2den Prioritet i samme Ejendom til Sikkerhed for, hvad han i Anledning af Kautionen maatte blive ansvarlig før indtil et Beløb af 10.000 Kr. Den 25. April 1931 blev der i Banken diskonteret en Vexel, stor 5.000 Kr., udstedt samme Dag af Larsens Brøder, Gaardejer Niels Larsen, til Erik Larsen personlig og med denne som Endossent. Ved Diskonteringen af Vexlen, søm var en Tjenestevexel, optaget for at skaffe Niels Larsen Penge til forfaldne Skatter øg Renter, var begge Brødrene tilstede i Banken, øg ved denne Lejlighed underskrev Erik Larsen med Firmaets Navn paa Bankbestyrerens Anmodning en Erklæring om, at Skadesløsbrevet af 11. Marts 1930 ogsaa skulde tjene Banken til Sikkerhed for et eventuelt Tilgodehavende ifølge den samtidig diskonterede Vexel, Den 20. Oktober 1933 brændte Fabrikken. Ilden opstød i et frit staaende, midlertidigt Skur, hvori fandtes et betydeligt Lager af færdige Varer, og 112 Universitetets Aarbog 1934—35. bredte sig til den Nord for beliggende Fabriksbygning, hvis Tag blev antændt af Gnister fra Skuret. Fabriksbygningen, hvori fandtes adskilligt brandfarligt Materiale, nedbrændte fuldstændigt. Den var forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 80,000 Kr. Ved Nævningeting i Januar 1934 blev Erik Larsen efter egen Tilstaaelse domt for forsætlig at have stukket Ild paa det i Skuret beroende Lager for ved Hjælp af dettesAssurancesum at skaffe Firmaet likvid Kapital. Men han fastholdt under hele Sagen, at det havde ligget ganske udenfor hans Tanke og Hensigt, at ogsaa Fabriksbygningen skulde brænde, og denne Forklaring akcepterede Dommen, dog at han for dette Forhold blev dømt for uagtsom Brandstiftelse. Mod Lund var der ikke rejst nogen Sigtelse, Den 12. November 1933 var Erik Larsen bleven domt til som Endossent at betale til Herning Bank Vexlen af 25. April 1931, der efter forskellige Fornyelser var nedbragt til 3.900 Kr. Den 2. December 1933 blev Firmaets Bo taget under Konkursbehandling. Da Brandforsikringen gør gældende, at ethvert Ansvar ifølge Policen under de foreliggende Omstændigheder er faldet bort, anlægger Banken Sag mod Brandforsikringen. I denne Sag indtræder Konkursboet som Part. Der er under Sagen Enighed om, at Fabrikken ikke skal genopføres, og at der ikke i den Anledning skal fradrages noget Beløb i Assurancesummen. A. Bankens Paastand gaar ud paa hos Brandforsikringen at faa sig tilkendt som Panthaver i den nedbrændte Fabriksbygning: 1) Bankens Tilgodehavende ifølge Kassekreditlaanets Hovedstol 20.000 Kr,, med paaløbne Renter til Stævningens Dato 1,000 Kr,*), ialt 21,000 Kr, 2) dens Tilgodehavende ifølge Vexeldommen, der med Renter opgøres til 4.000 Kr. Disse 25,000 Kr, forlanges dækket af Provenuet af Skadesløsbrevet af 11. Marts 1930, som Banken fremlægger tilligemed Vexeldommen og den af Erik Larsen den 25. April 1931 udstedte Erklæring. 3) Endvidere paastaar Banken de 10.000 Kr, ifølge Laanet af 1931 betalt af Provenuet af Skadesløsbrevet af 5, April 1931, idet Banken til Støtte herfor fremlægger: a) det paagældende Skadesløsbrev, b) en af fhv, Qaardejer Jacob Hansen den 13, Januar 1934 udstedt 1 Maaneds Vexel til Herning Bank, stor 10,000 Kr., lydende paa at være udstedt »til Indfrielse af Ansvar overfor Herning Bank«, c) en af fhv, Qaardejer Jakob Hansen den 13. Januar 1934 underskreven Erklæring, hvori det hedder: »at den indfriede Fordring paa Firmaet Lund & Larsen med den dertil knyttede Pantesikkerhed herved transporteres til Herning Bank til Indfrielse af den i Dag udstedte Vexel til Forfaldstid.« Brandforsikringen procederer under denne Del af Sagen principalt til pure Frifindelse under Henvisning til, at Ilden er forsætlig paasat af den ene af Firmaets Indehavere. At Nævningedommen for Fabriksbygningens Vedkommende kun har dømt for Uagtsomhed, skønt det var oplyst, at det den paagældende Aften blæste ret stærkt, og at Vinden var sydlig, er efter Brandforsikringens Mening en saa aabenlys Urigtighed, at den ikke under en civil Sag kan være bunden derved. Men, siger Brandforsikringen videre, i hvert Fald foreligger der fra den ene af Ejernes Side en grov og hensyns*) Der bortses lier og ellers i Opgaven fra Renter efter Stævningens Dato. Universitetets Eksaminer. 113 løs Uagtsomhed, saa at Resultatet ogsaa med dette Udgangspunkt maa blive det samme. Banken afviser disse Indsigelser som værende betydningsløse i Forholdet til den. Subsidiært procederer Brandforsikringen til Frifindelse mod Betaling af Kassekreditlaanet med Renter, ialt 21.000 Kr., sikret ved Skadesløsbrevet af 1930, idet det gøres gældende, at Banken aldrig har haft Pant for Vexelbeløbet. Til denne Indsigelse slutter sig Konkursboet, som hævder, at den af Erik Larsen den 25. April 1931 underskrevne Erklæring ikke har været bindende for hans Firma, og som fremlægger en fra Carl Lund, der er rejst til Udlandet, modtagen Skrivelse, hvis Rigtighed ikke bestrides, og hvori han udtaler, at det er uden hans Vidende, at Erik Larsen har endosseret Vexlen og underskrevet den paagældende Erklæring. Banken bestrider Rigtigheden af denne Indsigelse og fremhæver, at det maa være uden Betydning for Bankens Stilling, om Vexelprovenuet ikke maatte være kommet Firmaet tilgode, hvad Banken som saadan ikke har kunnet have noget Kendskab til, og at det derfor ogsaa maa være uden Betydning, at Brødrene Erik og Niels Larsen som Vidner har forklaret, at vedkommende Bankbestyrer, der ikke havde Bemyndigelse til at forpligte Banken, og som forøvrigt nu er død, i sin Tid havde faaet at vide, at Vexlen var en Tjenestevexel til Gavn for Niels Larsen. Yderligere anfører Brandforsikringen med Tilslutning af Konkursboet, at Banken i hvert Fald ikke kan gøre noget Krav gældende paa Grundlag af Skadesløsbrevet af 1931, der er givet Kautionisten til Sikkerhed mod Tab, idet denne, der i Januar 1934 var notorisk insolvent, ikke har indfriet Vexlen og intet betalt til Banken, hvorfor den Banken givne Transport maa anses at være uden reelt Indhold. løvrigt blev det under Sagen oplyst, at Kautionisten var død i Marts Maaned 1934, og at hans Bo var udlagt for Begravelsesudgifterne. B. Konkursboet nedlægger selvstændig Paastand overfor Brandforsikringen paa Udbetaling af Forsikringssummen 80.000 Kr. efter Fradrag af, hvad Brandforsikringen maatte blive dømt til at betale Banken som Panthaver. Brandforsikringen procederer ogsaa her til pure Frifindelse under Gentagelse af dens principale Indsigelse overfor Banken, nemlig at Branden paa forsætlig, subsidiært grovelig uagtsom Maade er foraarsaget af den ene af Firmaets Indehavere. Det anføres her yderligere, at det maa følge af Forholdets Natur, at dermed al Ret til Erstatning for de dem i Forening tilhørende Ejendele maa være fortabt, ligesom der i civilretlig Henseende maa paahvile dem begge solidarisk Ansvar for hinandens retsstridige Forhold. Boet, der hævder, at Dommen i den kriminelle Sag maa være afgørende ogsaa her, og som bestrider Rigtigheden af de af Brandforsikringen iøvrigt anførte Betragtninger, fastholder Kravet i dets fulde Omfang. Men selvom Retten mod Forventning maatte statuere, at Larsens Forhold vedrørende Fabriksbygningens Brand var saaledes at tilregne ham, at det kunde have frigørende Indflydelse paa Brandforsikringens Ansvar ifølge Policen, mener Boet i hvert Fald at have Krav paa at faa udbetalt Halvdelen af den Del af Assurancesummen, der maatte blive tilbage, efter at Banken har faaet, hvad der maatte blive tilkendt den, og nedlægger en hermed overensstemmende, subsidiær Paastand. Der ønskes en Undersøgelse af de i Sagen foreliggende Spørgsmaal og en af Grunde ledsaget Besvarelse af, hvorledes de vil være at afgøre. Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetets Aarbog 1934—35. [3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1934—35: Der indstillede sig" 14, Sommeren 1935: — — - 4, 13 fuldendte Eksamen. 4 — — lait indstillede sig 18, 17 fuldendte Eksamen. Af disse fik 11 Første Karakter, 6 Anden Karakter. Vinteren 1934— Bech, Børge Bjerg (1928) Boserup, Estiier Falke, f. Børgesen (1929) Boserup, Mogens (1928) Eriksen, Holger Christian Frederik (1927) Ethelberg, Jørn (1928) Groes, Ebbe (1929) Horn, Jens (1928) Johannesson, Kristjån Agnar Sigurdur Nordfjord (1927) Lauridsen, Kornelius (1928) Olsen, Kjeld (1927) Pedersen Ejnar Grønlund (1928) 35. 200/4 Første 216 Første 203 Første 183K Anden 196Va Første 222 Første 204/-s Første 178^ Anden Tørsleff. Anne Lisbeth (1928) Vang, Johan Sigfred (1928) 198/4 Første 183 Anden 195 181 Første Anden 188 Anden Sommeren 1935. Hagemann, Inger (1929) 185 Anden Nalbandian, Svend Vonved Vahan (1929) 200 Første Vejlø, Karen Juul (1929) 213 Første Som Tillægseksamen efter Anordning af 5. April 1929 § 10 til juridisk Embedseksamen efter Anordning af 19. April 1918. Nielsen, Hans Andersen (1922; cand. jur. 1928) 164 Første Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 , 1) Nationaløkonomi: Der ønskes en kort Besvarelse af følgende tre Spørgsmaal: 1) De karakteristiske Ejendommeligheder ved Papirfod i Modsætning til Quldfod. 2) Forklar, hvorledes Prisdannelsen foregaar under forenet Produktion med faldende Omkostninger. 3) Tvangsprincipets Anvendelighed indenfor de forskellige Arter af Socialforsikring. 2) Borgerlig Ret: I Hovedtræk at sammenligne dansk Rets Regler om Veksler og Checks. S o m m e r e n 1 9 3 5 . 1) Nationaløkonomi: Hvorledes opretholdes Ligevægten paa Betalingsbalancen saavel under Guldfod som under Papirfod? 2) Borgerlig Ret: At udvikle Begrebet Besiddelse og Besiddelsens juridiske Virkninger. Eksamens 2. Del. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . 1) Nationaløkonomiens Teori: Kan en Depression bekæmpes ved Hjælp af Lønforhøjelser? 2) Nationaløkonomiens Politik: (For Kandidater, der opgiver 1 ruster:) Universitetets Eksaminer. 115 En kritisk Fremstilling af Principerne i Efterkrigstidens Lovgivning vedrorende Karteller og Truster. (For Kandidater, der opgiver Finansvidenskab;) Interesseprincipet i Finansteorien. (For Kandidater, der opgiver Arbejdsløshed;) En Redegørelse for de Synspunkter, der ligger til Grund for de i dansk Lovgivning gældende Begrænsninger for Understøttelse af Arbejdsløse. 3) Statistik: Befolkningens Fordeling efter Alder, Køn og ægteskabelig Stilling i Hovedstadens forskellige Kommuner samt i det Omfang, Materialet tillader det, en Redegørelse for Aarsagerne til de fundne Forskelle. 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvornaar indtræder Fordringshavermora, og hvilke Retsvirkninger følger deraf? For Kandidater, der har valgt Statsret: Hvorvidt medfører Vildfarelse og Svig, at en Forvaltningsakt bliver ugyldig? S o m m e r e n 1 9 3 5 . 1) Nationaløkonomiens Teori: Kritiken af Qrænseproduktivitetsteorien. 2) Nationaløkonomiens Politik: (For 3 Kandidater:) Hvad er Forudsætningerne for, at en international Guldfod kan fungere tilfredsstillende? (Særlig Opgave for en juridisk Kandidat til Tillægseksamen:) Det karakteristiske ved dansk Forsikrings- og Forsørgelseslovgivning sammenlignet med Udlandets. 3) Statistik: Befolkningens Vandringer med særligt Henblik paa Sæsonog Konjunkturforhold. 4) For Kandidater, der har valgt Statsret m. v.: At fremstille Reglerne om Ratifikation og Registrering af Traktater. For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvilke Fordringsrettigheder er uoverdragelige? Gælder der særlige Regler om Overdragelse af Retten efter en gensidig bebyrdende Kontrakt, der ikke er opfyldt fra nogen af Siderne? y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 1934—35: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte Eksamen. Sommeren 1935: — — - 1, 1 lait indstillede sig 2, 2 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Haud illaudabilis Imi gr. og 1 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1934—35. Sommeren 1935. Larsen, Hans Kristian Jepsen. Ejnar Marinus Erik (1927) 198 Haud 111.2. (1920) 232 Haud ill. 1. Skriftlige Opgaver. Eksamens /. Del. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer) : 1. Et Obligationslaan paa 500 000 Kr., fordelt paa lige store Obligationer, forrentes og afdrages i 50 Aar ved en konstant helaarlig Ydelse, idet 116 Laanerenten er 3 pCt. helaarlig, Udtrækningskursen 105, og der udover denne Kurs hvert Aar ydes den først udtrukne Obligation en Præmie, som i det første Aar udgør 1 pCt. af den samlede Ydelse, og almindeligt i det vte Aar 1 • 08v_1 pCt. af denne. Bestem med 3 betydende Cifre den Rentefod, der opnaas ved Køb af disse Obligationer til Pari ved Laanets Udbud, samt Præmiens Størrelse i det sidste Aar. 2. Vis, at man ved at integrere Interpolationsformlen med opstigende i Differenser faar en brugbar Fremstilling af ^ / (x) dx med en praktisk o brugbar Form for Restleddet. Angiv de første 5 Led i Udviklingen med de numeriske Koefficienter, samt det dertil svarende Restled. 3. Find Værdien af en 20-aarig kontinuert Annuitet, naar Rentestyrken om t Aar er ? , og Udbetalingen mellem ^ og ^ + dt er (1000 + 50 t) dt. 25 + 2t Nationaløkonomi og Borgerlig Ret; Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del (se Side 114). For en Kandidat særlig Opgave i Nationaløkonomi: Der ønskes en kort Besvarelse af følgende tre Spørgsmaal: 1) Hvorledes virker Ændringer i en Vares Produktionsomkostninger overfor en konkurrerende Vare? 2) Hvad bestemmer Prisniveauets Højde? 3) De forskellige Former for Indgreb overfor Arbejdsstridigheder. S o m m e r e n 1 9 3 5 . Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer); 1. Bevis Kvadraturformlen i jj F(0Æ = -U ^(O)+ 2F(i) + f(l)]- o og anvend den til at vise, at Rentestyrken i en kontinuert Annuitet med Tilnærmelse er b = 4(_L_lV 1 Vna n ) Angiv Grænser for Fejlen i det Tilfælde, hvor =12-8. 2. Et Laan paa 10 000 Kr. tilbagebetales i Løbet af 10 Aar med V20 aarlig i de første 5 Aar og 3/2o aarlig i de sidste 5 Aar. I den første Periode forrentes Restgælden med 5 pCt., i den sidste med 4V2 pCt. helaarlig. Opstil den fuldstændige Amortisationsplan for Laanet og angiv den Kurs, hvortil Laanet skal ydes henholdsvis, dersom den opnaaede Rente skal være 47ls pCt. og 43/4 pCt. helaarlig. Find derefter ved lineær Interpolation den Rentefod, der opnaas, dersom Laanet ydes til Pari. 3- d 'sr xz—4x2—x Beregn ^ ' 2 A 1 Nationaløkonomi og Borgerlig Ret; Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del (se Side 114). Universitetets Eksaminer. 117 Eksamens 2. Del. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . Forsikringsmatematik (4 Timer): Et Selskab faar tilbudt i Genforsikring en Livsforsikring med Udbetaling paa 10 000 Kr., tegnet i fyldt Alder 25 Aar og med Varighed 40 Aar. Kvartalspræmien, betalbar i hele Forsikringstiden, er 57 Kr., Erhvervelsesprovisionen er 4 pCt. af Forsikringssummen, og Inkassoprovisionen 10 pCt. af Bruttopræmierne. Beregn det Tillæg til Nettopræmierne, det overtagende Selskab faar, dersom det bedømmer Tilbudet ved Danmark's Grundtavler, 4 pCt. Hvorledes bliver Bedømmelsen efter Hafnia's Grundtavler? 2. Paa Grundlaget DPM 4 pCt. beregnes Værdien af en kontinuert Invaliditetsrente paa 1 aarlig, tegnet af en 30-aarig Mand under Forudsætning af 1) at Invaliderenten er livsvarig, men kun erholdes, dersom Invaliditeten indtræder inden det fyldte 70. Aar; 2) at Invaliderenten ubetinget skal ophøre ved det fyldte 70. Aar. 3. Der er givet nedenstaaende Brudstykke af en pseudo-analytisk udjævnet Tavle, hvor l"x intervalvis forløber lineært. X / X /' l" X 94 230-9750 -113-4055 43-769 95 137-5837 - 75-2470 32-548 96 77-0258 - 47-4535 23-039 97 39-8215 - 28-2255 15-417 98 18-4078 - 15-4985 10-037 98 Beregn ^ ved alle de Tilnærmelsesformler, De kender, og ^ lx dx *94 ved en dobbelt Anvendelse af Simpson's Formel, og sammenlign Resultaterne med de eksakte Værdier. Forsikringsmatematik (8 Timer): Vis, at naar man sætter t[x] + i + 1 1 H -K* hvor (px= K + (7' ^t = l 0 , 0 < / / < ! , m e d e n s e r s t a d i g v o k s e n d e , e r d e r S e l e k t i o n s f æ n o - mener tilstede i hele Tavlens Udstrækning. Angiv Udtrykkene for Mw + /, ?[x] + , og a [ x ] + t paa den for Beregning mest egnede Form. 1 3 Idet |ax tages fra 0M^ Tavlen, og K beregnes T" O ^[,-,1 + ,. 2 Laud. Tranberg, Inger (1928) 240% Laud. Truelsen, Helge Frithiof (1928) 226% Laud. Wanscher, Jørgen Emil (1928) 243 Laud. Viking, Bernhard (1928) 205 Laud. Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . 1) Medicin: Hvilke Symptomer og anamnestiske Oplysninger giver Mistanke om begyndende Lungetuberkulose? Hvorledes konstateres Sygdommen, og hvorledes er i korte Træk Retningslinierne for Behandlingen af den ukomplicerede begyndende Lungetuberkulose samt for de for Smittefarens Skyld paakrævede hygiejniske Foranstaltninger? Sygeeksamen for een Kandidat: Hvilke Aarsager (Larynxlidelser undtagne) kendes til anfaldvis optrædende Dyspnoe? Hvorledes skelnes disse forskellige Dyspnoeformer fra hinanden, og hvorledes er Behandlingen i de forskellige Tilfælde? 2) Kirurgi: Hvilke er de hyppigste Aarsager ti! paralytiske Kontrakturer paa Underextremiteterne? Hvorledes opstaar disse Kontrakturer, og hvorledes forebygges og behandles de? Sygeeksamen for een Kandidat: Med hvilke andre Lidelser kan en begyndende coxitis tuberculosa forveksles? Hvorledes skelner man den fra disse, og hvorledes bør den behandles? 3) Alm. Patologi: Der ønskes en Fremstilling af, hvad man forstaar ved allergisk Tilstand, og af, hvorledes denne tænkes at fremkomme. Endvidere ønskes en ved Eksempler belyst Redegørelse for den diagnostiske Betydning af allergiske Fænomener. Herunder maa ogsaa medtages Fænomener, hvis allergiske Natur er omtvistet, men som i al Fald frembyder stor Lighed med ægte Allergi. S o m m e r e n 1 9 3 5 . 1) Medicin: Hvorledes undersøger man Mavesækkens Funktion, hvilke Slutninger kan man drage af Udfaldet af Funktionsundersøgelserne? Hvorledes behandles Saar i Mavesækken og Tolvfingertarmen? Hvilke er de hyppigste Komplikationer ved Saar i Mavesæk og Tolvfingertarm, og hvorledes er disse Sygdommes Prognose? 2) Kirurgi: Hvilke traumatiske Læsioner forekommer svarende til Thorax' Væg og Indhold? Hvorledes opstaar de? Giv en Fremstilling af deres Symptomatologi, Diagnose, Forløb og Behandling. 3) Alm. Patologi: Hvad forstaas ved gonadotropt Hormon? Under hvilke Forhold, fysiologiske eller patologiske, kan saadant Hormon paavises i den menneskelige Organisme, hvor og ved hvilke Metoder? 7. Embedslægeeksamen. I Foraaret 1935 afholdtes ingen Embedslægeeksamen. Da det ved en Fejl i Universitetets Aarbog 1933—34, S. 68, er meddelt, at der i det paagældende Aar ingen Embedslægeeksamen afholdtes, anføres her Resultatet af Embedslægeeksamen i Foraaret 1934: Folke, Leif 97% Henriksen, Oliver 87% Gjørup, Lave Ernst Kiær 95 Olsen, Richard Helfred Niels Peder 93% Hansen, Børge Andreas Rottbøll 94 Simonsen, Karen Margrethe 95% Harrsen, Harro Heinreich 80 Trier, Erik 94% Skriftlig Opgave i Hygiejne: Den offentlige Svangerskabshygiejnes Metoder og Formaal. 126 Universitetets Aarbog 1934—35. 8. Skoleembedseksamen, a. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1934—35: Der indstillede si^ 50, Sommeren 1935: — — - 72, 35 fuldendte Eksamen. 48 lait indstillede sig 122, 83 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Første Karakter med Udmærkelse, 69 Første Karakter, og: 12 Anden Karakter. Til Suppleringsfag indstillede sig Vinteren 1934—35 1, der bestod. Vinteren 1934—35. Aagaard, Agnes Louise Ellen (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 130 Første Andersen, Poul Torne (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 99 Første Billetoft, Ellen Adele Steen (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 90 Første Ciiristensen, Carl Bollerup (1913) Hovedfag: Dansk. Suppleringsfag: Religionshistorie 61 Første i Hovedf. Christensen, Otto Breinholt (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 86 Anden Davids, Helvig Marie Emilie (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Latin 131 Første Demuth, Poul (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 90 Første Froda, Gerda (1918) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 80 Anden Gram, Ruth (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 90 Første Halmemann, Frederik Poul (1923) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 96 Første Hansen, Helga Høiriis (1923) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 95 Første Harsberg, Erling Agner (1929) Hovedfag: Græsk. Bifag: Latin 115 Første Hyllested, Povl Kristian (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk 137 Første med Udm. Jacobsen, Christian (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik 108 Første Jacobsen, Frode Fredegod (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 117 Første Jensen, Holger Bekker (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 95 Første Jensen, Ida Elise (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 120 Første Jørgensen, Johannes Holm (1928) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 114 Første Kallmoes, Poul Henning (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk 100 Første Klitgaard-Nielsen, Inger (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 112 Første Madsen, Anders (1928) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 95 Første Michelsen, Frits Georg (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 119 Første Muller, Hans Sophus Bergstrøm (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 110 Første Neumann, Hans (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Græsk 64 Anden Nielsen, Jens Børge (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 94 Første Nissen, Gudrun Elisabeth Marie (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 78 Anden Nissen, Jens Leth (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 115 Første Olsen, Kaare (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Latin 117 Første Petersen, Gertrud Friborg (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 85 Anden Poulsen, Olaf Sigurd Østerø (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 111 Første Rasmussen, Niels Borge Hans Kristian Kjeld William (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 101 Første Ross. Else Merete, f. Helweg- Larsen (1922) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik 124 Første Schmidt, Dora (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 99 Første Wad, Kristian Leo (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 96 Første Voss, Karen Augusta Henriette (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 97 Første Universitetets Eksaminer. 127 Suppleringsfag: Christensen, Carl Bollerup (1913), cand. theol. Religionshistorie Bestaaet. Sommeren 1935. Abel, Inge Marie (1928) Hovedfag: Tysk. Bifag; Dansk 90 Første Andersen, Aksel Thomas (1929) Hovedfag; Historie. Bifag; Engelsk 120 Første Andreasen, Erik (1929) Hovedfag; Historie. Bifag; Tysk 98 Første Brems, Arne Johannes, cand. theol. (1923) Hovedfag; Fransk. Suppleringsfag; Religionshistorie 54 Anden i Hovedf. Busk, Leif Aage Jacobsen (1925) Hovedfag; Dansk. Bifag; Fransk 90 Første Christiansen, Niels Anders (1925) Hovedfag; Historie. Bifag; Dansk 114 Første Cold, Eli (1924) Hovedfag; Fransk. Bifag; Dansk 95 Første Epstein, Abraham Gerson (1929) Hovedfag; Fransk. Bifag; Dansk 123 Første Grandt, Broder Wilhelm (1929) Hovedfag; Dansk. Bifag; Tysk 107 Første Gravgaard, Kjeld (1929) Hovedfag; Fransk. Bifag; Tysk 112 Første Guldager, Thorvald (1926) Hovedfag; Engelsk. Bifag; Dansk 64 Anden Haase, Frits Alfred Fischer (1929) Hovedfag; Fransk. Bifag; Sang 98 Første Hansen, Aage Preben Wielandt (1929) Hovedfag; Latin. Bifag; Græsk 103 Første Hansen, Gudrun Bramming (1929) Hovedfag; Dansk. Bifag; Engelsk 101 Første Hansen, Gunnar (1927) Hovedfag; Historie. Bifag; Dansk 94 Første Hansen, Richard Stig (1928) Hovedfag; Tysk. Bifag; Fransk 111 Første Helger, Jørgen Erik (1929) Hovedfag; Dansk. Bifag; Fransk 114 Første Himmelstrup, Johannes Joachim Frederik (1927) Hovedfag; Dansk. Bifag; Engelsk 112 Første Hjortø, Keld (1928) Hovedfag; Engelsk. Bifag; Tysk 99 Første Høyer, Georg Otto Henrik (1927) Hovedfag; Historie. Bifag; Gymnastik 90 Første Jensen, Aage Dannemand (1929) Hovedfag; Tysk. Bifag; Fransk 113 Første Jensen, Grethe (1928) Hovedfag; Fransk. Bifag; Latin 112 Første Jensen, Gunnar Kjærsgaard (1929) Hovedfag; Historie. Bifag; Tysk 83 Anden Jensen, Poul Aage (1929) Hovedfag; Fransk. Bifag; Engelsk 117 Første Jensen, Povl Johannes (1929) Hovedfag; Latin. Bifag; Græsk 108 Første Jørgensen, Børge Emil (1928) Hovedfag; Tysk. Bifag; Engelsk 89 Første Kelstrup, Olav Grue (1929) Hovedfag; Fransk. Bifag; Dansk 86 Anden Krener, Kai (1928) Hovedfag; Dansk. Bifag; Tysk 123 Første Kristiansen, Rasmus Finn Gulløv (1927) Hovedfag; Engelsk. Bifag; Gymnastik 104 Første Lindgaard, Arne Christian (1929) Hovedfag; Dansk. Bifag; Tysk 113 Første Merrild, Gustav Erik (1928) Hovedfag; Tysk. Bifag; Latin 95 Første Mortensen, Inga (1929) Hoved- , fag; Dansk. Bifag; Engelsk 107 Første Møller, Gudrun Sloth (1928) Hovedfag; Dansk. Bifag; Gymnastik 111 Første Nielsen, Arne Anders (1929) Hovedfag; Dansk. Bifag; Tysk 107 Første Nielsen, Svend Emil (1929) Hovedfag; Historie. Bifag; Dansk 93 Første Nielsen. Svend Fog (1924) Hovedfag; Engelsk. Bifag; Kristendomskundskab 74 Anden Nielsen, Viggo (1928) Hovedfag; Engelsk. Bifag; Dansk 89 Første Pedersen, Kristen (1925) Hovedfag; Historie. Bifag; Dansk 80 Anden Poulsen, Elisabeth (1927) Hovedfag; Engelsk. Bifag; Fransk 90 Første Schiøler, Else Regine, f. Kjær*) (1920) Hovedfag; Dansk. Bifag; Tysk 120 Første Schiøtz,, Gerd, f. Haugsted (1926) Hovedfag; Fransk. Bifag; Latin 82 Anden Simonsen, Johannes (1929) Hovedfag; Tysk. Bifag; Fransk 102 Første Skovmand, Roar (1929) Hovedfag; Historie. Bifag; Dansk 130 Første Stevens, Carl Evald**) (1929) Hovedfag; Tysk. Bifag; Dansk 114 Første *) i H. t. Adopt. bev. 23 fra Ammundsson. **) 3/ii 13 Fr.berg Birk fra Stevens Nielsen. 128 Universitetets Aarbog 1934—35. Vernersen, Harriet Leonore Harboe (1928) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 106 Første Winding, Kjeld Mogens (1929) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 145 Første med Udm. Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . Dansk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Den gammeldanske Vokalforlængelse. 2) Nedenstaaende Tekst (ulæst) oversættes og tolkes: Halldorr Snorrason var allra manna styrkastr ok våpndjarfastr; eigi neytti hann matar e5a drakk e9a svaf meira né minna en vanQi hans var til, hvårt seni hann mætti bli6u e5a strfåu. Haraldr konungr sendi or6 Halldori til Islands, at hann skyldi aptr rå5ask til Noregs, ok lézk engan mann skyldn hæra setja i Noregi otiginn, ef hann vildi J)etta bo6 Jækkjask. Halldorr svarar svå, er honum kom J^essi or&sending: »Ekki mun ek fara å fnnd Haralds konungs he5an af; mun nu hafa hvårr okkarr ]3at er fengit hefir. Mér er kunnigt skaplyndi hans; veit ek g^rla, at hann myndi |3at efna, sem hann hét, at setja engan mann hæra i Noregi en mik, ef ek kæma å hans fund, J)vi at hann myndi mik låta festa å hinn hæsta gålga, ef hann mætti rå8a«. 3) Hovedtræk af Alexandrinerens Historie og Anvendelse i dansk Litteratur. Dansk som Hovedfag, efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Nedenstaaende Tekst (ulæst) oversættes og tolkes: Sighvatr hét ma9r ok var I^orSarson. Hann var at fostri me5 t^orkatli at Apavatni å tslandi. Sighvatr ]36tti seinligr ma5r i uppvexti. \ Apavatni er fiskiveiår mikil. l^ar var å vist me6 I^orkatli austma6r nykkurr, vitr ma5r ok fr66r. J^eir såtu å isi å vatninu ok så fram koma mikinn fisk ok fagran ok gåtu eigi veiddan. l?a ba5 austmaQr Sighvat fara å vatnit ok bjo til veiSarfæri hans, J)vi at honum lika8i til Sighvats vel. En er Sighvatr haf5i litla stund setit, |Då dro hann J)ann enn fagra fisk, ok er Joeir komu heim var so8inn fiskrinn. På mælti austmaSr, at Sighvatr skyldi eta fyrst hofu5it af fiskinum, ok kva5 J)ar vit hvers kvikendis vera i folgit. Sighvatr at hpfu6it ok allan fiskinn, ok Jægar eptir kva6 hann visn, en si5an ger5isk hann skåld gott. 2) De labiale Konsonanter i Nydansk. Transskription af nedenstaaende Tekststykke: Jeg veed en Flod, jeg saae den kun i Drømme, Dog vist jeg veed, at den paa Jord er til, Bag Nattens Hal den skjuler sine Strømme, Og neppe mærke vi dens Bølgespil. 3) 3. Akt af Hakon Jarl. Dansk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nasalerne i Nydansk. Fonetisk Transskription af nedenstaaende Tekststykke: De Nætter ruge saa lange og sorte. Syvstiernen skimter saa mat. Ud stormer Vinden fra Himmelens Porte, Sørensen, Hans Madsen (1928) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 115 Første Wassmann, Carl Olof Johan Povl (1928) Hovedfag; Historie. Bifag: Latin 90 Første 129 fælt knager Granen i kolde Nat. I Offerlundene Blæsten tuder, om mosgroede Støtter af Valhals Guder. »Vor Tid er forbi! Snart synke vi!« Den rasler og styrter den blodige Steen, og knaser omliggende Offerbeen. 2) Holger Drachmanns Forfatterskab og dets Stilling i Litteraturen. Engelsk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: Ovenstaaende oversættes; de kursiverede Ord kommenteres sproghistorisk, ligeledes forekommende paafaldende Rim. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Advokat Princes Forsvinden. Stavisky-Sagens Efterslet. Fra Lyon-Banegaarden i Paris telefonerede Prince noget senere, at han havde naaet Toget og havde købt Returbillet Paris—Dijon, at han var meget nedslaaet over Efterretningen om sin Moders Sygdom, og at han i Skyndingen havde glemt at medtage de Papirer, han skulde bruge til sin Rapport. Han afslog paany sin Hustrus Tilbud om at tage til Banegaarden for at rejse sammen med ham med et senere Tog. Det blev Aftalen, at han straks ved sin Ankomst til Dijon skulde telefonere eller telegrafere hjem. Universitetets Aarbog. 17 Alle beon he blij^e E»at to my song ly|3e, A sang ihc schal ^ou singe Of Murry Jje kinge. King he was biweste So longe so hit laste. Godhild het his quen; Fairer ne migte non ben. He hadde a sone J)at het horn, Fairer ne miste non beo børn, Ne no rein upon birine, Ne sunne upon bischine. Fairer nis non ]3ane he was; He was bri^t so J)e glas. He was whit sø f)e flur, Røse red was his cølur. In none kinge riche Nas non his iliche. Twelf feren he hadde E'at alle wij) him ladde, Alle riche mannes sones, And alle hi were faire gomes, WiJ) him for tø pleie. And mest he luuede tweie; ]>at on him het ha|julf child, And Jjat øj^er ffikenild. A})ulf was JDC beste And fikenylde J^e werste. Hit was vpon a sømeres day, Alsø ihc gou telle may, Murri J)e gøde king Rod on his pleing Bi J^e se side, Ase he was woned ride. He fond bi Jæ strønde, Ariued on his londe, Schipes fiftene, WiJ) sarazins kene. He axede what isogte Ojjer tø londe brøste. A Payn hit øf herde And hym wel sone answarede, »EM lond folk we schulle sløn And alle {)at Crist luuej) vpon, And })e selue ri^t anon; Ne schaltu todai henne gøn«. E'e kyng alijte of his stede. For JDØ he hånede nede, And his gode knigtes twø; Al tø fewe he hadde |DØ. Swerd hi gunne gripe And tø gadere smite. Hy smyten vnter schelde I^at sume hit yfelde. l^e king hadde al to fewe Togenes sø vele schrewe. So fele migten yj)e Bringe hem ]3re tø dij^e. Pe pains come tø londe And neme hit in here hønde. I^at føle hi gunne quelle And churchen for tø felle. 130 Det Tog, Prince benyttede fra Paris til Dijon, var Tog Nr. 35, der afgaar Kl. 12,32 og ankommer til Dijon Kl. 16,40 — den 20. Februar ankom det dog forst Kl. 16,44, nogle Minutter forsinket. Ingen har set Prince staa ud af Toget i Dijon. Derimod er det bevist, at han har sendt et Telegram til sin Hustru 6 Minutter senere. Kl. 16,50, fra Telegrafkontoret paa Jernbanestationen, der ligger ud til Ankomstperronen og altsaa kan benyttes af de ankommende Rejsende, uden at de behover forst at aflevere deres Billetter ved Billetkontoret. Dette Telegram, som hun modtog Kl. 19, havde følgende Ordlyd: »Ankommet. Dr. Hallinger erklærer Tilstanden saa normal som overhovedet muligt.« Dette Telegrams Original er fremskaffet og er skrevet med Princes Haand, øjensynligt med hans Blækstift. At han har været paa Telegrafstationen er yderligere konstateret af 4 paalidelige Vidner. Telegrammets Indhold forudsætter, at Prince allerede i Løbet af de 6 Minutter fra Togets Ankomst til Afsendelsen har talt enten med Lægen selv eller med en Person, der har udgivet sig for at være sendt af denne, og som altsaa maa have staaet paa selve Perronen lige ved den Waggon, hvoraf Prince er staaet ud. De to Herrer maa endvidere enten i Forvejen have kendt hinanden eller straks konstateret hinandens Identitet — de seks Minutter vilde ellers ikke have slaaet til. Alle Vidnerne fra Telegrafkontoret er imidlertid enige om, at Prince var alene, da han kom ind, var alene derinde og alene, da han gik derfra. En Chauffør, Bankaert, som ventede sin Kone med Toget, og som i den Anledning holdt Vagt udenfor Udgangen, har ikke bemærket nogen, der syntes at vente paa nogen, hverken inde fra Perronen, som han kunde overse fra sin Plads, eller i Ankomstrummet udenfor Billetkontoret. Han har iagttaget de Personer, der stod ud af Toget, der var kun 5—6 Personer — og ikke bemærket, at nogen af disse har truffet nogen paa Perronen og talt med Vedkommende. Han har endelig heller ikke set nogen, hvis Signalement1) passer paa Prince, gaa ud forbi Billetkontoret, uagtet hans Frue var den sidste, der kom ud, og endda kom meget sent ud, fordi hun ved Udgangen ikke kunde finde sin Billet og i flere Minutter søgte efter den i sin Taske. 1) description. 3) Engelske Konsonanters Lydhistorie fra ca. 1600 til Nutiden. 4) The Position in Literature øf Robert Burns. Engelsk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. Følgende Ord kommenteres kort paa Engelsk: MacDonald, Reform Bill, laissez-faire og Jane Austen, hvert med mindst 50 Ord. De første 2 Punktumer transkriberes fonetisk. The following is an article from a Socialist periodical: Socialist policy to-day must be directed to a large section øf middle-class as well as to working-class opinion. But the way to do this is not, as official Labour seems often to imagine, tø water down its policy in a quile vain endeavour tø avoid giving offence. The divergence between Socialists and that part øf the propertied class which wishes to keep things as they are now is fundamental and unbridgeable. To turn the Socialist platform into a mild and compromising affair is tø prefer to frighten one's friends rather than one's opponents. This was the fatal error of Mr. MacDonald. No Socialist Universitetets Eksaminer. 131 should desire to »create confidence« in the City. He should aim at creating confidence amongst the immense mass of people both in the working and middle class who wait for leadership which looks capable of carrying out its policy once it assumes office. And a considered measure of parliamentary reform is an indispensable ingredient in any such programme. A Reform Bill is as necessary to-day as it was in 1832. The problem then was to provide the new industrial class with an instrument by which it could clear away the mediaeval lumber which retarded industry. But the days of laissez-faire are over. That is not, however, to say that Parliament should be swept out of existence as it has been in effect in Fascist countries. The fiction of the West has been dominated by the conception of »plot«. To recognise the faet is neither to deplore nor to condemn. Plot in the novel has a noble past: its future is bound to be a long one. In certain circumstances the manipulation of plot is both fruitful and legitimate, but the movement of characters within its rigid framework has always had certain disadvantages. So long as the story, as with Jane Austeu confines itself to a compact and numerically small group, the handicap is not apparent; but in proportion as the novel strives to extend its sphere, seeking to cover wider fieids in space and time, what was once a healthy discipline becomes definitely a hindrance. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. En ung Mand ringer paa og staar udenfor min Dør rod i Hovedet af Nervøsitet og Generthed. — — »Om han maa tale med mig et Øjeblik.« Han sætter sig paa Kanten af en Stol og begynder stammende at forklare, at han — — ja kort sagt, han vil være Kunstner, og nu vil han gerne have Lov at vise mig hvad han har lavet. Han lukker en Mappe1) op og tager Tegninger frem, han ruller Lærreder ud paa Gulvet, og alt imens fortæller han den gamle Historie; lige siden han var Dreng, har han elsket at tegne. I Skolen fyldte han sine Bøger med Karrikaturer af Lærerne, og sin Fritid har han brugt til at male i. Men nu vil Faderen absolut have, at han skal gaa ind i Forretningen, eller at han skal studere Jura, og han vil ikke høre Tale om at han slaar ind paa en Kunstners usikre Levevej. Og nu vil den unge Mand bede mig se paa de Billeder, han har taget med, og afgøre om han har Talent. Han ser yderst genert ud, mens han viser sine Værker frem. Tegningerne er smaa og krøllede, og han synes pludselig ikke der er noget ved dem, skønt det ikke er længere siden end i Gaar Aftes, at han fandt, at hver eneste af dem var et Mesterværk, eller i hvert Fald mindst lige saa godt som det Bras, hans Kammerater laver, ja endog lige saa godt som meget af det, Udstillingernes Koryfæer) møder op med3). Og samtidig med at Fyren er ved at synke i Jorden af Beskedenhed, lyser hans Ansigt af Ungdommens vidunderlige Mod; han er rede til at finde sig i den Fattigdom og de Genvordigheder, som han ved venter ham, hvis han vælger den vanskelige Levevej. Det er yderst sjældent, at man i en saadan Situation kan afgive sin Kendelse med det samme. Det er naturligvis utænkeligt, at en ung Mand skulde have lavet en Række Kunstværker af første Rang i det skjulte; men paa den anden Side er det sjældent, at det, man faar forelagt, er helt uden Interesse. Kun naar det er for flot, eller naar det blot er Efterligninger af rædselsfulde Forbilleder, er Mangelen paa Talent saa aabenbar, at man tør tage Ansvaret for at erklære det for værdiløst. Men det er 1) portfolio. 2) bigwig. 3) turn out. 132 sjældent Tilfældet. I Reglen er den unge Mands Billeder prægede af Begynderens indtagende Kejtethed. Der er et Maleri af »Dagligstuen der hjemme«, en »Udsigt fra mit Vindue« og et »Portræt af min Moder«. Tysk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Paul Flemming: Er beklagt die Enderung und Furchtsamkeit itziger Deutschen. (C. 1640). Itzt fiillt man ins Konfekt, in unsre vollen Schalen, wie man uns langst gedriiut. Wo ist min unser Muth? der ausgeståhlte Sinn? das kriegerische Blut? Es fiillt kein Unger nicht von unserm eiteln Pralen. Kein Pusch, kein Schiitzen-Rock, kein buntes Fahnen-Mahlen schreckt den Krabaten ab. Das Ansehn ist sehr gut, das Ansehn mein' ich nur, dass nichts zum Schlagen thut. Wir feigsten Krieger wir, die Foebus kann bestrahlen! Was angsten wir uns doch und legen Rustung an, die doch der weiche Leib nicht tim sich leiden kann? Des grossen Vatern Helm ist viei zu weit dem Sohne. Der Degen schåndet ihn. Wir Månner olme Mann. Wir starken auf den Schein, so ists ihn uns gethan, uns Nahmens-Deutsche nur. Ich sags auch mir zum Holme. B. Friedr. Schiller: Udkast til et ufuldendt Digt fra c. 1797—1801, af Udgiveren kaldt: Deutsche Qrosse. Darf der Deutsche in diesem Augenblicke, wo er ruhmlos aus seinem trånenvollen Kriege geht, wo zwei iibermutige Volker ihren Fuss auf seinen Nacken setzen und der Sieger sein Geschick bestimmt — darf er sich fiihlen? darf er sich seines Nainens riihmen und freun? darf er sein Haupt erheben und mit Selbstgefiihl auftreten in der Volker Reihe? Ja er darf's! Er geht ungliicklich aus dem Kampf, aber das, was seinen Wert ausmacht, hat er nicht verloren. Deutsches Reich und deutsche Nation sind zweierlei Dinge. Die Majestiit des Deutschen ruhte nie auf dem Haupt seiner Fiirsten. Abgesondert von dem politischen hat der Deutsche sich einen eignen Wert gegriindet, und wenn auch das Imperium unterginge, so bliebe die deutsche Wiirde unangefochten. Sie ist eine sittliche Grosse, sie wohnt in der Kultur und im Charakter der Nation, der von ihren politischen Schicksalen unabhiingig ist. - Dieses Reich bliiht in Deutschland, es ist in vollem Wachsen, und mitten unter den gotischen Ruinen einer alten barbarischen Verfassung bildet sich das lebendige aus. Dem, der den Geist bildet, beherrscht, muss zuletzt die Herrschaft werden, denn endlich an dem Ziel der Zeit, wenn ånders die Welt einen Plan, wenn des Menschen Leben irgend nur Bedeutung hat, endlich muss die Sitte und die Vernunft siegen, die rohe Gewalt der Form erliegen — und das langsamste Volk wird alle die schnellen fliichtigen einholen. Die anderen Volker waren dann die Blume, die abfiillt. Wenn die Blume abgefallen, bleibt die goldene Frucht iibrig, bildet sich, schwillt die Frucht der Ernte zu. Das kostliche Gut der deutschen Sprache, die alles ausdriickt, das Tiefste und das Fliichtigste, den Geist, die Seele, die voller Sinn ist. Unsre Sprache wird die Welt beherrschen. Universitetets Eksaminer. 133 Die Sprache ist der Spiegel einer Nation; wenn wir in diesen Spiegel schauen, so kommt uns ein grosses kostliches Bild von uns selbst daraus entgegen. Wir lernen das jugendlich Griechische und das modern Ideelle ausdriicken. Deutschlands Majestat und Ehre ruht nicht auf dem Haupt seiner Fiirsten. Stiirzte auch in Kriegesflammen Deutschlands Kaiserreich zusammen, Deutsche Grosse bleibt bestehn. Der ønskes: J) Oversættelse af A. med sproglige og stilistiske Bemærkninger. ') Indholdsanalyse (med Realkommentar i nødvendigt Omfang) samt literaturhistorisk Belysning af A. og B. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Fra først af var der Splid mellem Parterne om, hvorledes man efter Krigen skulde se paa Unionen. Før Krigen havde Hertugen altid holdt paa Unionen som det retslige Standpunkt, hvorfra man skulde gaa ud, naar der var Sager Danmark og Gottorp imellem, som man var uenig om. Nu efter Krigen vilde Hertugen helst helt gaa bort fra Unionen, medens Frederik Ahlefeldt paa Kongens Vegne med Hænder og Fødder holdt paa den. Overfor Frederik Ahlefeldt gjorde Kielmannsegge gældende, at dette med at Sønderjylland og Holsten evig og udelt skulde forblive tilsammen, gjaldt til Vandsbæk, Principet var Gang paa Gang fraveget af de danske Konger ved Udstykning af Hertugdømmerne. Skønt det var Christian den Første, der havde fastslaaet Principet, havde han straks selv fraveget det til Fordel for sin Søn, den senere Frederik den Første. Efter den gottorpske Opfattelse skulde Christian den Første have hævdet Udelelighedsprincipet af rent praktiske Grunde, for at der ikke ved en Konge-Hertugs Død skulde opstaa Ufred i Landsdelene. Man behøvede ikke af den Grund at vige tilbage fra Fællesregeringens Ophævelse. Mod denne Opfattelse protesterede Frederik Ahlefeldt kraftigt, Helstatsmand som han var til Fingerspidserne og en skarp Fordømmer af tidligere Tiders Udstykninger. Ffter hans Mening vilde Fællesregeringens Ophævelse desuden være en grov Krænkelse af Ridderskabets Rettigheder. Frederik Ahlefeldt optraadte atter ved denne Lejlighed meget krast, han ramte Sømmet paa Hovedet ved at udtale: »Landene skal ifølge Privilegierne regeres enten i Fællesskab eller af en enkelt Herre«. 3) Hvad er Middelhøjtysk? 4) Gottsched und seine Bedeutung fiir die deutsche Literatur und das deutsche Geistesleben. (Deutsch zu schreiben). 10 Timers Opgave i Specialet (for 1 Kandidat): Poet- og Poesi-Satire hos Rabener og i Gellerts Fabler. Tysk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Gottfr. Keller: »Der Griine Heinrich«. (Af 1. Udg. Bd. 4. Kap. 14). Er (der griine Heinrich) selbst schritt riistig durch katholische und reformierte Gebietsteile, durch aufgeweckte und eigensinnig verdunkelte, und wie er sich so das ganze grosse Sieb von Verfassungen, Konfessionen, Parteien, Souverånetåten und Btirgerschaften dachte, durch welches die 134 Universitetets Aarbog 1934—35. endliche sichere und klare Rechtsmehrheit gesiebt werden musste, die zugleich die Mehrheit der Kraft, des Gemutes und des Qeistes war, der fortzuleben fåhig ist, da wandelte ihn die feurige Lust an, sich als der einzelne Mann, als der wiederspiegelnde Teil vom Qanzen zu diesem Kampfe zu gesellen und mitten in demselben die letzte Hand an sich zu legen und sich mit regen Kraften zurecht zu schmieden zum tuchtigen und lebendigen Einzelmann, der mit ratet und mit tatet und riistig darauf aus ist, das edle Wild der Mehrheit erjagen zu helfen, von der er selbst ein Teil ist, und die ihm deswegen doch nicht teurer ist, als die Minderheit, die er besiegt, weil diese von gleichem Fleisch und Blut ist hinwieder mit der Mehrheit. »Aber die Mehrheit,« rief er vor sich her, »ist die einzige wirkliche und notwendige Macht im Lande, so greifbar und fiihlbar, wie die korperliche Natur selbst, an die wir gefesselt sind. Sie ist der einzig untriigliche Halt, immer jung und immer gleich måchtig; daher gilt es, unvermerkt sie verniinftig und klar zu machen, wo sie es nicht ist. Dies ist das hochste und schonste Ziel .... Eie ist immer liebenswurdig und wiinschbar, und selbst wenn sie irrt, hilft die gemeine Verantwortlichkeit den Schaden ertragen Sie ist die reizende Aufgabe, an welcher sich ihr Einzelner messen kann, und indem er dies tut, wird er erst zum ganzen Mann und es tritt eine wundersame Wechselwirkung ein zwischen dem Qanzen und seinem lebendigen Teile Qliicklich aber, wer in seinem Lande ein Spiegel seines Volkes sein kann, der nichts wiederspiegelt, als dies Volk, indessen dieses selbst nur ein kleiner heller Spiegel der weiten lebendigen Welt ist.« Der ønskes: 1) Oversættelse. 2) Stilistiske Bemærkninger. 3) Litteraturhistorisk Belysning. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Verdenserobreren Timur var en grim Mand; han var blind paa det ene Øje og haltede paa det ene Ben. lian blev heller ikke smukkere ved den gængse Frisure, der nemlig bestod i, at hele Hovedet blev raget. En Dag, da han sad i Samtale med sine Hoffolk, deriblandt hans fortrolige Ven Chodscha, strøg han sig med Haanden over Hovedet og mærkede, at han trængte til at rages. Der blev givet Befaling til, at Barberen skulde komme, hvilket naturligvis straks skete. Barberen udførte sit Arbejde, og da han var færdig, rakte han som sædvanlig et Spejl til Fyrsten. Timur saa sig i Spejlet og blev saa rystet over sin egen Grimhed, at han brast i Graad ved Tanken om, at han, der var Verdens mægtigste Kejser og største Hærfører og ejede al den Rigdom og alle de Slavinder, han brød sig om, dog var saa grim som den ringeste i Landet. Baade han og hele Hoffet græd længe, indtil nogle ved at fortælle Æventyr, andre ved at spille paa Lut fik ham og Hoffet til at glemme Sorgen. Kun Chodscha holdt ikke op med at græde. Timur saa det og spurgte, hvorfor han stadig græd. »Herre,« svarede Chodscha, »naar du blot ved at kaste et Blik i Spejlet ikke kunde holde ud at se paa dig selv, men maatte græde, hvad skal da vi gøre, som ser paa dit Ansigt Dag ud og Dag ind? Dette maatte jeg tænke paa, og det var Grunden til, at jeg ikke kunde standse min Graad.« Timur dansede af Fornøjelse paa sit halte Ben og lo, saa Taarerne atter strømmede fra hans ene Øje. Fransk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Le mercredi au soir, dont la bataille fut a lendemain, s'en vint Phelippe d'Artevelle et sa route logier en une place assez forte entre ung 135 fossé et ung bosquetel et fortes hayes si que on ne povoit venir bien aise jusques a eulx. Ce soir Phelippe donna a souper en son logiz a tous les capitaines grandement et largement, car il avoit bien de quoi; plenté de pourvéances les sieuvoit. Quant ce vint aprés souper, il les mist en parole et leur dist: »Beaus seigneurs, j'espoire bien que demain nous aurons besoingne; car le roy de France, qui a grant desir de nous trouver et combatre, est logié a Rosebeque. Si vous pri a tous que vous tenez vostre loiaulté, et ne vous esbahissiés de chose que vous veez; c'est sur nostre bon droit que nous combaterons. Amonnestez voz gens du bien faire, et les ordennez sagement et tellement qu'on die que par nostre bon arroy et ordonnance nous aions éu la victoire. La journee pour nous éue demain a la grace de dieu ne trouverons jamais seigneur qui nous combate ne qui se oze mettre contre nous aux champs, et nous sera l'onneur cent fois plus grant que ce que nous éussions le confort des Anglois. Aveuc le roy de France est toute la fleur de son royaume, ne il n'a nullui laissié derriere. Et dittes a voz gens que l'en tue tout sans nulluy prendre a raénchon; par ainsi nous dernourrons en paix, car je vueil et commande sur la teste que nulz ne prende prisonnier, se ce n'est le roy. Mais le roy vueil je deporter pour son jenne éage, c'est ung enffant; on lui doit pardonner, il ne scet qu'il fait, il va ainsi qu'on le maine. Nous le menrons a Qand aprendre flamenc.« Ces capitaines qui la estoient s'accordoient tous a celle opinion, et le tindrent a bonne. Oversættes og kommenteres. 2) De ubestemte Pronominers Udvikling og [Brug med særligt Hensyn til de negative. 3) La poésie lyrique du romantisme. Fransk som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Prologe de l'auteur. Alcibiades, ou dialoge de Platon intitulé le Bancquet, louant son precepteur Socrates, sans controverse prince des philosophes, entre aultres parolles, le diet estre semblable es Silenes. Silenes estoient jadis petites boites, telles que voyons de present es bouticques des apothecaires, pinctes au dessus de figures joyeuses et frivoles, comme de Harpies, Satyres, oisons bridez, lievres cornuz, canes bastées, boucqs volans, cerfs limonniers et aultres telles pinctures, contrefaictes å plaisir pour exciter le monde å rire: quel fut Silene, maistre du bon Bacchus; mais au dedans l'on reservoit les fines drogues (comme baulme, ambre gris, amomon, muse, zivette), pierreries et aultres choses precieuses. Tel disoit estre Socrates, par ce que, le voyans au dehors et l'estimans par l'exteriore apparence, n'en eussiez donné un coupeau d'oignon, tant laid il estoit de corps et ridicule en son maintien; le nez pointu, le reguard d'un taureau, le visaige d'un fol, simple en meurs, rustiq en vestimens, pauvre de fortune, infortuné en femmes, inepte å tous offices de la republique; tousjours riant, tousjours beuvant d'autant å un chascun, tousjours se guabelant, tousjours dissimulant son divin scavoir. 2) En rig italiensk Herremand ved Navn Faliero gav en Dag en stor Middag i sin luxuriøse Bolig. Alt gik efter Ønske, da Konditoren, som havde lavet en Opsats1) til Midten af Bordet, et Par Minutter før Spisetid 1) piéce. 136 mældte, at han havde været saa uheldig fuldstændig at ødelægge Bagværket og at han ikke kunde levere den. Hvad var der at gøre? Det var dengang moderne at pynte Midten af Bordet med en eller anden Figur, og som bekendt er Moden en streng Tyran. Man vidste ikke, hvad man skulde gribe til, da en lille Køkkenmedhjælper traadte frem og sagde: »Jeg vil lave noget, om man ønsker det.« - »Vil du?« udbrod Kokkenchefen. »Hvem er du da?« — »Jeg er Anton Canova, Sønnesøn af Billedhugger Canova.« — »Hvad kan du lave. Knægt?« spurgte Hushovmesteren. — »Jeg kan lave en Dekoration af Smør til Midten af Bordet, hvis De vil have det.« — »Naa ja, prøv bare! Det koster ingen Ting.« Knægten tog ivrig fat, og ved Hjælp af en vældig Klump") Smør modelerede han i en Fart en liggende Løve. »Ih, men det er jo ikke ilde!« udbrød Hushovmesteren. »Hurtigt! Ind paa Bordet med den!« Gæsterne var allerede ved at komme. Blandt dem var der nogle Kunstkritikere, som faldt i Forundring over Smørløven og spurgte Værten, hvem den Kunstner var, der havde udført dette usædvanlige Arbejde. Man forhørte sig, og den arme Køkkendreng viste sig, meget beskeden og meget bange, for de overraskede Gæsters Øjne. Herremanden var ikke sen til at fjerne ham fra sit Køkken. Han skaffede ham for sin Regning de bedste Lærere, og den fattige Køkkenmedhjælper forlod Smørret for at arbejde i Vox, Sten og Marmor. 2) motte. Fransk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Montblanc hæver sig til en Højde af 14760 Fod over Havet. Den berømte Horace Benedict de Saussure var den første, som undfangede den dristige Tanke at bestige dets mægtige Top, et Foretagende, som man tidligere blandt andet navnlig af den Grund havde anset for umuligt, at den med en saa betydelig Højde følgende Fortynding1) af Luften formentlig ikke vilde tillade Mennesker at opholde sig der. Saussure var endnu ikke tyve Aar gammel, da han allerede tænkte paa at angribe Alpernes Konge. Paa den første Udflugt, som den unge Naturforsker 1760 foretog til Chamonnix, lod han i alle Dalens Landsbyer bekendtgøre, at han vilde give de Førere, der kunde udpege ham en passabel Vej til Montblancs Top, en anselig Belønning, ja han lovede endogsaa, at han vilde udbetale dem, der blot gjorde Forsøg paa at finde en saadan Vej, selv om Forsøgene ogsaa viste sig frugtesløse, en passende Dagløn for deres Arbejde. Intet af disse lokkende Tilbud førte imidlertid til noget Resultat. Det var først 1775, altsaa hele femten Aar senere, at fire Førere fra Chamonnix endelig engang anstillede et Forsøg paa at bestige Montblanc fra Bjerget La Cote, der hæver sig over Landsbyen Bossons. Dette sidstnævnte Bjerg, der ligger mellem Bossons- og Tacconaygletscherne, ender foroven med uhyre Masser af Sne og Is, der uden Afbrydelse strækker sig lige til Toppen af Montblanc. Ffter at de fire Førere havde overvundet de forskellige Hindringer, som de af uhyre Revner og Kløfter ideligt afbrudte Gletschere hvert Øjeblik lagde dem i Vejen, naaede de tilsidst en vild Snedal, der tilsyneladende gik lige op til Montblanc. Vejret var overordentlig gunstigt, og da de hverken traf paa meget stejle Klippevægge eller Revner, som ikke var til at komme over, syntes saaledes alt at love et gunstigt Udfald; men Luftens Tyndhed udmattede dem i højeste Grad, samtidigt med at Sollysets Tilbagekastning fra den skinnende hvide Sne ganske blændede deres Syn, og overvældede af Anstrængelse og Træthed saa de sig derfor til- 1) raréfaction. Universitetets Eksaminer. 137 sidst nødte til at vende om uden i Virkeligheden at have truffet nogen egentlig afgjort Hindring for at naa Maalet. Syv Aar senere gentog tre andre Førere fra Chamonnix Forsøget ad den selv samme Vej. De var allerede kommen et godt Stykke frem og fortsatte deres Vandring med trøstigt Haab om et godt Udfald, da den dristigste og modigste blandt dem pludselig blev grebet af en uovervindelig Lyst til at sætte sig ned og sove. 2) J'ai toujours partagé l'avis d'Alphonse Daudet, en ce qui concerne TAcadémie Frangaise. C'est une institution devenue, du fait de l'avilissement démocratique et de l'intrusion des politiciens, plus nuisible qu'utile aux lettres frangaises. Encore, du temps de mon pére et de Vlmmortel, certains dehors, certaines convenances étaient-ils observés, dans ce milieu å la fois guindé, baroque et mobile. Mais un manigancier sans véritable talent comme Paul Hervieu, un fourbe fieffé, pervers et tortueux, comme Barthou, un enfileur de lieux communs, en style mørne, comme Poincaré, un bas combinard comme Hanotaux, un larbin å manuel comme Doumic, ont introduit dans ce club, censé mondain, les mæurs fétides des couloirs de la Chambre, avec quelque chose de plus désuet, de plus renfermé, de plus mesquin, de plus visqueux, de plus grotesque, s'il est possible. L'Académie est devenue, peu å peu, une succursale de la Revne des Deux Mondes, pour une part, et, pour l'autre, du Palais Bourbon, de l'Elysée et du Sénat. On comprend qu' Anatole France, bien qu'il en fut. Fait vomie, que Clemenceau et Porto-Riche, å peine regus en son giron, l'aient méprisée et lui aient tøurné le dos. D'un autre point de vue, l'Académie est un éteignoir å originalité, å personnalités et, comme il est dit dans Vlmmortel, »å ce qui dépasse«. Elle a soit repøussé, soit omis, dans le cours du stupide 19e siécle et dans le siécle actuel, successivement, Balzac, Baudelaire, Michelet, Flaubert, Alphonse Daudet, Mistral, les Gøncøurt, Maurras, qui sont les personnalités supérieures de la poésie (je mets Baudelaire au-dessus d'Hugo) et de la prose frangaise. Elle a accueilli, å palmes cuvertes, une série de veaux, de moules, de trognøns, de gourdes, de résidus, de salonnards et de sous-cuistres dont on ne saurait (de Jean Aicard å Célestin Jønnart) prononcer les noms sans mourir de rire. Aussi est-elle tømbée, chez nous, å néant, pour tous ceux qui réfléchissent et qui savent, et qui ne guignent pas ses pauvres fauteuils. Seuls lui gardent encore, en prøvjnce et å Tétranger, quelque prestige, les généraux et maréchaux de la Grande Guerre, dont elle a d'ailleurs nivelé et estømpé la juste célébrité, comme elle fait pour tous les hømmes de valeur admis au jeu périødique des compétitions et au labeur, fallacieux et vain, du dictiønnaire. Dc sidste 7 Linier (fra Aussi ) omskrives fonetisk. Latin som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Oversættelse fra Dansk til Latin: 1 sine Skrifter om Veltalenhedens Kunst giver Cicero udførlige Regler for, hvorledes man i Tale eller Skrift skal udforme det Stof, man vil behandle og belyse for sine Tilhørere eller Læsere. Af Vigtighed er her bl. a. selve Fremstillingen af, hvad der er sket, hvad enten det nu er Forklaringen paa en forefalden Hændelse, søm er Genstand for en Retssag, eller det er Førtælling af historiske Begivenheder. I begge Tilfælde bør Fremstillingen være paalidelig, men ogsaa saaledes udformet, at den kan gøre Indtryk paa Læsernes Sind; voldsomme og lidenskabelige Talemaader bør undgaas, da Talens bedste Egenskab er Sandhed, Klarhed øg Skønhed. Sandhed Universitetets Aarbog. 18 ' 138 opnaar kun den, der baade kan og vil fremstille Sagen rigtigt; det hænder jo, at man gærne vil give en sandfærdig Fremstilling men ikke er i Stand dertil, fordi man mangler den fornødne Indsigt i den Sag, man skal fremstille. Helst skal man have været til Stede ved de Begivenheder, som fortælles, eller, hvis det drejer sig om Ting, der er sket i tidligere Tider, paa alle Maader søge at skaffe sig saa paalidelige Efterretninger derom, som det er muligt. Den, der selv kun ønsker at hore sandfærdige Beretninger, føler ogsaa kun Tilfredsstillelse ved at fortælle andre Sandheden; han bekymrer sig ikke hverken om Ros eller Belønninger og i det hele ikke om de andres Mening om hans Arbejde, han tager ikke Hensyn til Venskab eller Fjendskab. En saadan Skribent foragter alle Prydelser i Stilen, som kan gøre hans Fortælling mere udtryksfuld eller overbevisende, fordi Sandheden i sig selv er tilstrækkelig overbevisende til at gøre det rette Indtryk paa Sindene; selv om en Begivenhed har vakt min Lidenskab og revet mig med, bør jeg, naar jeg skal fremstille den for andre, søge at beherske mig for ikke ved kunstige Midler at overtale andre til at slutte sig til min Opfattelse. At dette er en vanskelig Opgave, skal jeg villigt erkende, og det er vel et Spørgsmaal, om der findes mange Mennesker, der formaar saaledes at beherske deres Natur. Uden Tvivl er historiske Forfattere saa sjældne, fordi det ikke er ethvert Menneske givet altid at stræbe efter Sandhed. 2) Opgave i Realdisciplinerne; Romersk Historieskrivning indtil Cæsar. 3) 10 Timers Opgave: Plautus; Miles gloriosus V. 1094 (quid nunc) til V. 1124 (extrudam foras) oversættes og fortolkes. Latin som Bifag efter Anordning af 29. November 1924; 1) Oversættelse fra Dansk til Latin; Da Cæsar efter Pompejus' Nederlag og Død var bleven Eneherre i Rom, indsaa Cicero, at han var udelukket fra at deltage i det offentlige Liv, og han satte derfor sin Arbejdskraft ind paa at skrive en Række Bøger, hvori han dels fremstillede Forskrifterne for Talekunsten, dels — i høj Grad tilskyndet ved sin Datter Tullias Død — gav sig til at sysle med filosofiske Arbejder, hvorved han vilde vejlede sine Landsmænd til Studiet af de frie Fag, som han selv havde lært at kende, da han som ung opholdt sig i Athen og paa Rhodos. Han skrev først en lille Bog med Titlen Hortensius, hvori han dels gendrev de Paastande om filosofiske Studiers Unytte, som var almindelige blandt fornemme Romere, dels søgte at forklare hvilken Retning han selv ansaa for den bedste. Da Cicero havde udgivet dette Skrift, hvormed han mente at have givet Grundlaget for sit Arbejde, tog han fat paa en udførligere Fremstilling af sin Filosofi, der er nedlagt i et stort Værk i fem Bøger, hvortil der er givet en ypperlig Fortolkning af vor fremragende Lærde, Johan Nicolai Madvig. Cicero følger her, som i sine øvrige V£erker, sine græske Forgængere og drøfter det højeste Gode og det Onde i Form af Samtaler efter Aristoteles' Monster. Han tager sit Udgangspunkt i Epikur, fordi en af hans Venner nylig havde spurgt ham om Aarsagen til, at han ikke kunde slutte sig til dennes Filosofi; Cicero gennemgaar kort hele Epikurs Filosofi for at vise, hvad han savner deri, og hvad han har at indvende derimod. Da Cato engang havde ytret sit Mishag med, at Cicero ikke sluttede sig til Stoikerne men til Akademikerne, hævder Cicero, at Uoverensstemmelsen mellem disse to Skoler mere bestaar i Ord end i Virkelighed. Det er de akademiske Filosofer, der først har drøftet det Gode og det Onde og fremsat den Grundsætning, at man 139 skal begynde med at undersøge, hvorledes Menneskets Natur er, hvilke gode Egenskaber der er medfødt i Sjælen, og hvilke onde Tilbøjeligheder, som udgaar fra Legemets Drifter, enhver har at kæmpe imod, hvis han vil naa til Erkendelse af det Gode og Sande. 2) Latinsk Version. Isthmiorum statum ludicrum aderat, semper quidem et alias frequens quum propter spectaculi studium insitum genti, quo certamina omnis generis artium viriumque et pernicitatis visuntur, tum quia propter opportunitatem loci, per duo diversa maria omnium rerum usus ministrantis humano generi, concilium Asiæ Qræciæque is mercatus erat; tum vero non ad solitos modo usus undique convenerant, sed exspectatione erecti, qui deinde status futurus Græciæ, quæ sua fortuna esset. Alii alia non taciti solum opinabantur, sed sermonibus etiam ferebant Romanos facturos; vix cuiquam persuadebatur, Græcia omni cessuros. Ad spectaculum consederant, et præco cum tubicine, ut mos est, in mediam aream, unde sollemni carmine ludicrum indici solet, processit et, tuba silentio facto, ita pronuntiat: »Senatus Romanus et T. Ouinctius imperator, Philippo rege Macedonibusque devictis, liberos, immunes, suis legibus esse iubet Corinthios, Phocenses Locrensesque omnes et insulam Eubæam et Magnetas, Thessalos, Perrhæbos, Achæos Phthiotas.« Percensuerat omnes gentes, quæ sub dicione Philippi regis fuerant. Audita voce præconis, maius gaudium fuit, quam quod universum homines acciperent. Vix satis credere se quisque audisse, et alii alios intueri mirabundi velut ad somni vanam speciem; quod ad quemque pertinebat, suarum aurium fidei minimum credentes, proximos interrogabant. Revocatus præco, quum unusquisque non audire modo, sed videre libertatis suæ nuntium averet, iterum pronuntiavit eadem. Tum ab certo iam gaudio tantus cum clamore piausus est ortus totiesque repetitus, ut facile appareret, nihil omnium bonorum multitudini gratins quam libertatem esse. Ludicrum deinde ita raptim peractum est, ut nullius nec animi nec oculi spectaculo intenti essent; adeo unum gaudium præoccupaverat omnium aliarum sensum voluptatium. Græsk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Græsk Stil: Der er sikkert ikke mange, der kender de Begivenheder, der foregik i Korinth, da Polos blev dræbt, umiddelbart efter at han havde bemægtiget sig Statens Ledelse, og de skal derfor her i Korthed fortælles. Medens der rasede Partikampe mellem Overklassen og Eolkepartiet, kom Polos, der tidligere var jaget i Landflygtighed, tilbage med en Elok Lejetropper og vandt ved Eolkets Hjælp Herredømmet over Byen. Borgen holdtes besat af Aristokraterne under Anførsel af nogle lakedæmoniske Eeltherrer, og da Polos indsaa, at han ikke kunde indtage den, samlede han Penge sammen for at forsøge at formaa Lakedæmonerne til at udjage de Eornemme og udlevere Byen til ham. De modtog ogsaa Pengene og drog derefter bort. Da Aristokraterne opdagede, at Polos samtidig forhandlede med Øvrigheden i Byen, blev de bange for, at det skulde lykkes ham at gennemføre sit Eorehavende og dræbte ham paa Borgen. Øvrigheden førte derefter Gærningsmændene frem for Raadet og udtalte sig der paa følgende Maade: »Medborgere! Vi anklager disse Eolk paa Livet, fordi de har dræbt Polos. Vi ved jo, at forstandige Mennesker slet ikke begaar uretfærdige og forbryderske Handlinger, og at slette Mennesker, naar de gør noget saadant, dog søger at skjule, at de er Gærningsmændene; men disse Eolk har i den Grad overgaaet alle andre Mennesker i skamløs Erækhed, at de paa Trods af Loven og uden Hensyn til Jer, som dog alene har Ret til at bestemme, 140 Universitetets Aarbog 1934—35. hvem der skal dræbes, egenmægtigt har dræbt denne Mand. Hvis de ikke kommer til at lide den strængeste Straf, hvilken Skæbne venter da denne Stad, naar det staar enhver frit for at dræbe, hvem han har Lyst til, uden at der rejses nogen Anklage.« De Mænd, der havde dræbt Polos, nægtede alle at have gjort det med Undtagelse af en, der vedgik sin Handling og straks tog til Orde for at forsvare sig: »I ved meget godt, at Polos stræbte efter at tilrive sig Magten, og I er derfor vel tilfreds med, at han er ryddet af Vejen. Hvis I sagde Sandheden, vilde I takke mig, fordi jeg dræbte ham, da han var jeres og jeres Forbundsfællers bitreste Fjende, og I ogsaa selv tidligere har domt ham til at gaa i Landflygtighed.« 2) Opgave i Realdisciplinerne: Sophocles' Stilling i det attiske Drama. 3) 10Timers Opgave: Xenophanes Fragm. 2(Diels) dXV ei |nev TaximVn — oversættes og fortolkes. Græsk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Oversættelse til Dansk af en ulæst Tekst: Xenophons Hellenika V, 3, 21—25 incl. oversættes. 2) Oversættelse (med Oplysninger) til Dansk af en læst Tekst: Odysseen IV 538—69 oversættes og forsynes med Oplysninger. Historie som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Frankrigs Militærmagt og Udvidelsespolitik i det 17. Aarhundrede. 2) Hvilke politiske og sociale Hovedaarsager betingede Kravet om en Ændring af Grundloven 1866 og Indførelsen af den nugældende Grundlov? 3) Hvilken Indflydelse har Sydamerika og Vestindien haft paa Europas økonomiske Udvikling? 4) Ud fra hvilke Grundsynspunkter har man til enhver Tid indtil det 19. Aarhundredes Slutning fremstillet Danmarks Historie i sin Helhed? Historiske Modenhedsopgaver : 1) Giv en almindelig Redegørelse for Resultaterne af den videnskabelige Behandling af de danske Byers Historie omkring 1800, og paapeg, hvilke væsentlige Spørgsmaal der endnu trænger til Behandling. 2) Danske Kollegieembedsmænds Stilling til Landboreformerne i det 18, Aarhundredes sidste Halvdel. 3) De hvervede Troppers Betydning i Syvaarskrigen. 4) De katolske Bispers Stilling til Reformationsbevægelsen. 5) Hvortil anvendte den danske Adel sine stigende Indtægter i Slutningen af det 16. Aarhundrede? Religionshistorie som Suppleringsfag efter Anordning af 29. November 1924: Skriftlig Opgave: Muhammeds Forhold til Jødedom og Kristendom, S o m m e r e n 1 9 3 5 . Dansk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Redegørelse for dansk arkaiserende Stil med nedenstaaende Tekster som Udgangspunkt, Universitetets Eksaminer. 141 Da nu altsaa Moderen, ved sær Viisdom, havde aabenbaret denne deres tilstundende Lykke, og Forældrene saae at det var en Styrelse af Nornerne, som sidde under den Ask Ygdrasil i Asgard, og bestemme Menniskenes Skiebne, saa sloge de sig til taals, hvorved de begge, sær Moderen, fældte bittre Taare. Derpaa klædte de trende Brødre sig i lyse Brynier, og bunde tunge Slagsværd om deres Lænder. De trende Ædelstene havde de deelt og paa en konstig og sindrig Maade sat udi liielmene, hvilket gav dem en sær Prydelse, og forhøiede deres naturlige Danished. Ganger han ud paa den brede Vei Alt med sin Fattigmandspose; Hans Øine de vare som Alterlys, Hans Kind den var som en Rose. Han drikker stedse det klare Vand Og aldrig Vinen saa rød; Thi besken Eddike Christus drak I sin uskyldige Død. Men dengang Solen han gik ned. Og Mørket det drev paa. Da monne den Herre saa sørgendes Paa Marken ene gaae. Her boer jeg nu i min Faders Huus. Alle mine Ungdomsvenner ere forlængst gangne til Hvile; jeg er endnu tilbage, som et skaldet Træe paa Heden; men om føie Tid skal jeg samles til dem. Disse Blade skulle være det eneste Mærke om mig. Om Nogen — engang, naar jeg er død og borte — læser dem, da skal han sukke og sige: »Anlangendes et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed.« Hjerte Mama skriver, om jeg inte amuserer mig ved at se den store Herlighed paa det nye Slot, ak jo! her er alt meget deiligt og kosteligt. Kjære Forældre, I vide nu af dette lange Brev. at jeg haver det godt og Alle ere meget artige og raisonable, vi blive vel passede og accomoderede af vores Domestique, navnlig Schmidt, hvilken siges at høre til de Hernhuters Sect. Afbedende slutteligen hvad som i nærværende lange Skrivelse ikke maa behage mine kjære Forældre, vil jeg bede til Gud om Lyksalighed for mine kjære Forældre, dem jeg elsker mere end mig selv, og hvilke jeg agter og lyder saa som min kjære og sønlige Pligt og Skyldighed er. Med mangfoldige adieu! Erik v. Høeg. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: Å nokkurum tima, ]3å er Olåfr konungr haf5i mjok albiiit skip sin or Ni5ar6si, veitti hann li5i sinu ok leiåangrsmonnum; var J)å drukkit fast. Konungr var hinn glaåasti ok allt folk. Par var mart mælt vi9 drykkinn, sem ver5a kann; toluSu menn J3å um, hvårt J)å myndi kristit allt folk i Noregi ok skir5ir menn allir. Pa sagéi Ulfr merkismaSr konungs: »Pvi si5r ætla ek allt folk skirt hér i landi, at mér J)ykkir vera mega at hér innan fjar5ar eigMangt fra oss sé nokkurir menn oskirjMr«. Konungi var sagt skjott, hvat Ulfr haf5i talat; lét hann |3egar kalla IJlf til sin ok mælti til hans: »Vejztu J)at me5 sannindum, at heiånir menn muni hér byggja nær oss?«. Ulfr svarar: »Vi5 javi skal ek ganga, at ek hefi Jjann veg talat«. 3) Danske kirkelige Skribenter i det 16. Aarhundrede. 142 Universitetets Aarbog 1934—35. Dansk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og tolkes: Hermundr helt skildi fyrir Gunnlaug broSur sinn, en Svertingr Hafr- Bjarnarson fyrir Hrafn. Prim m^rkum silfrs skyldi så leysa sik af holminum, er sårr yrQi. Hrafn åtti fyrr at h^ggva, er å hann var skorat, ok hjo hann i skjold Gunnlaugs ofanverQan, ok brast sverQit J)egar sundr undir hjoltunum, er til var hpggvit af iniklu afli. BloSrefillinn hraut upp af skildinum ok kom a kinn Gunnlaugi, ok skeindisk hann heldr en eigi. E>å hljopu fe6r ^eira J)egar å millum ok margir a5rir menn. På mælt! Gunnlaugr: »nu kalla ek, at Hrafn sé sigraår, er hann er slyppr«. »En ek kalla, at Ki sér sigraér«, segir Hrafn, »er ]DU ert sarr oråinn«. Gunnlaugr var J)a alloefr ok reiQr mjpk ok kva5 ekki reynt vera. Illugl fa9ir hans kva3 |)å eigi skyldu reyna meir at sinni. 2) Den danske historiske Roman i det 19. Aarhundrede. Engelsk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Sundry are the abuses aswel of Vniuersityes. as of other piaces, but they are such as neither become me to touch, nor euery idle hed to vnderstand. The Thurines made a Lawe that no common findefault should meddle vvith any abuse but Adnlterie. Pythagoras bounde all his Schollers to fiue yeeres silence, that assoone as euer they crept from the shel, they might not aspire to the house top. It is not good for euery man to trauell to Corinth, nor lawfull for all to talke what they liste, or write what they please, least their tongues run before their wites, or their pennes make hauock of their Paper. And so wading too farre in other mens manners, whilst they fil! their Bookes with other mens faultes, they make their volumes no better than an Apothecaries Shop, of pestilent Drugges; a quacke-faluers Budget of filthy receites; and a huge Chaos of foule disorder. Cookes did neuer long more for great markets, nor Fishers for large Pondes, nor greedy Dogges for store of game, nor soaring hawkes for plentie of fowle, then Carpers doe nowe for copye of abuses, that they might euer be snarling, and haue some Flyes or other in the way to snatch at. As 1 woulde that offences should not be hid, for going vnpunished, nor escape without scourge for ill example. So 1 wish that euery rebuker shoulde place a hatch before the doore; keep his quil within compas. He that holds not him self contented with the light of the Sun but liftes vp his eyes to measure the bignesse, is made blinde; he that bites euery weed to search out his nature, may light vpon poyson, and so kill himselfe; he that loues to be sifting of euery cloude, may be strooke with a thunderbolte, if it chaunce to rent; and he that taketh vpon him to shew men their faults, may wound his owene credite, if he goe too farre. We are not angry with the Clarke of the market, if he come to our stall, and reprooue our ballance when they are faultie, or forfaite our weights, when they are false: neuerthelesse, if he presume to enter our house, and rig euery corner, searching more then belongs to his office: we lay holde on his locks, turne him away with his backe full of stripes. Therefore I will content my selfe to shew you no more abuses in my Schoole, then my selfe haue seene, nor so many by hundreds, as 1 haue heard off. Lyons folde vp their nailes, when they are in their dennes for wearing them in the earth and neede not: Eagles draw in their tallants as they sit in their nestes, for blunting them there amonge drosse: And I will caste Ancor in these abuses, rest my Barke in the simple roade, for grating my wits vpon needelesse shelues. And because 1 accuse other for treading awry which since 1 was borne 143 neuer went right; because I finde so many faultes abroade. which haue at home more spots in my body then the Leopard, more staines on my coat then the wicked Nessus; more holes in my life then the open Sine: more sinnes in my soule than heares on my hed: If I haue beene tedious in my Lecture, or your selues be weary of your lesson, harken no longer for the Clock, shut vp the Schoole, and get you home. Ovenstaaemle Stykke fra Gossons School of Abuse oversættes og dejgives paa Engelsk en kort kulturhistorisk Kommentar om Puritanismens Forhold til Teatret. 2) Der var alle Dage noget vældigt og uforholdsmæssigt over Fru Juliane Hagemeyer, og det holdt indtil Døden langt om længe fik bøjet hendes tunge Skikkelse. I Selskab med voksne virkede hun ikke som eet Menneske, snarere som et Hus, en Slægt, et Par Tidsaldre. Og naar Børnebørnene legede omkring hende sad hun som et Bjerg af legemlig Styrke. Om ikke Alderen havde dukket hendes Nakke, vilde hun have været en usandsynlig Kæmpe. Nu var Bredden og Fylden kommet iil og laa over hendes Skuldre og Hofter som noget næsten knusende. Den lange, slanke Kvinde, hvis Ord havde faaet Form af hendes Legemes Stejlhed og været spidse og snærtende, var af Aarene forvandlet til en bred og tung Krop, ligesom Stemmen nu var blevet ru og grov, men underligt rungende og fuld af Eftertryk. 1 Ansigtet sporedes Alderen mindst. Den brunligt gustne Farve, som lagde Skjolder over Hænderne, havde ikke naaet at brede sig over de fyldige Kinder. Heller ikke den tørre og indskrumpne Hud over de lange Haandled naaede Ansigtet. Nogle meget dybe og skarpe Rynker over Næsen var mere Tegn paa en bestemt Vilje eud paa Alder. Og naar man saa ud over det store Galleri Portrætter af Slægten Jessen i alle Aldre, vidste man, at Fru Julianes nedadtrukne Mundvige var en Slægtarv, som havde gjort sig gældende længe før der var Tale om Alder. Var man først kommet til at se paa disse Billeder af Kaptajner og Redere og enkelte Præster fra den Tid langt tilbage, hvor Mennesker forevigedes i glatte, olietrykagtige Malerier, blev man hurtig klar over, at Fruen i sit Ansigt rummede en hel Slægts Træk. Den hængende, men ingenlunde slappe Mund, den lille, men faste Hage, der sad som en Halvkugle mellem Kindernes hængende Fedme, den mærkværdigt indadknækkede Næse, de meget vagtsomme og forsigtige smaa, blaa Øjne, den usædvanlig høje øg helt lodrette Pande, alt dette var Slægt. 1 et Par hundrede Aar havde mange Hundrede Mennesker med ydmyg Frygt eller Beundring eller kuet Had eller gridske Spekulationer om Forretning og Arv set hen til denne Ansigtsform. Fru Juliane Hagemeyer havde hvidt Haar, hvidt som tyndt Sne, der i en graabrun Glans hist og her rober det som har været. Men heller ikke det hvide Haar skulde kunne røbe, at hun var langt over de firs. Fruens Gang syntes at være en Kamp mellem to Magter i hendes Legeme, en Kamp, hvor hun selv som tredje gik af med Sejren. Den lange sorte Kjole viste ikke engang hendes Sko, end sige nogen Bevægelse af hendes Ben. Der maatte foregaa en usynlig Rokken, som langsomt bevægede det store Legeme fremad. Opgivet: Skjolder — patches. indadknækket —• in-curved. 3) Den engelske Adjektivbøjning ned gennem Tiderne. (Komparationen skal ikke behandles). 4) Sammenlign paa Engelsk Dickens og Thackerays Romanstil med Støtte af nedenstaaende Prøver (Begyndelsen af »Bleak House« og Slutningen af »Vanity Fair«). Prøverne skal ikke oversættes. 144 London. Michaelmas Term lately over, and the Lord Chancellor sitting in Lincoln's Inn Hall. Implacable November weather. As much mud in the streets as if the waters had but newly retired from the face of the earth, and it would not be wonderful to meet a Megalosaurus, forty feet long or so, waddling like an elephantine lizard up Holborn Hill. Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes—gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun. Dogs, undistinguishable in mire. Horses, scarcely better—splashed to their very blinkers. Foot passengers, jostling one another's umbrellas, in a general infection of ill-temper, and losing their foothold at street corners, where tens of thousands of other foot passengers have been slipping and sliding since the day broke (if this day ever broke), adding new deposits to the crust upon crust of mud, sticking at those points tenaciously to the pavement, and accumulating at compound interest. Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls defiled among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city. Fog on the Essex marshes, fog on the Kentish heights. Fog creeping into the cabooses of collier-brigs; fog lying out on the yards and hovering in the rigging of great ships; fog drooping on the gunwales of barges and small boats. Fog in the eyes and throats of ancient Greenwich pensioners, wheezing by the firesides of their wards; fog in the stem and bowl of the afternoon pipe of the wrathful skipper, down in his close cabin; fog cruelly pinching the toes and fingers of his shivering little 'prentice boy on deck. Chance people on the bridges peeping over the parapets into a nether sky of fog, with fog all round them, as if they were up in a balloon, and hanging in the misty clouds. The Baronet lives entirely at Queen's Crawley, with Lady Jane and her daughter; whilst Rebecca, Lady Crawley, chiefly hangs about Bath and Cheltenham, where a very strong party of excellent people consider her to be a most injured woman. She has her enemies. Who has not? Her life is her answer to them. She busies herself in works of piety. She goes to church, and never without a footman. Her name is in all the Charity Lists, The Destitute Orange-girl, the Neglected Washerwoman, the Distressed Muffin-man, find in her a fast and generous friend. She is always having stalls at Fancy Fairs for the benefit of these hapless beings. Emmy, her children, and the Colonel, coming to London some time back, found themselves suddenly before her at one of these fairs. She cast down her eyes demurely and smiled as they started away from her; Emmy skurrying off on the arm of George (now grown a dashing young gentleman), and the Colonel seezing up his little Janey, of whom he is fonder than of anything in the world—fonder even than of his "History of the Punjaub." "Fonder than he is of me," Emmy thinks, with a sigh. But he never said a word to Amelia that was not kind and gentle; or thought of a want of hers that he did not try to gratify. Ah! Vanitas Vanitatum! which of us is happy in this world? Which of us has his desire? or, having it, is satisfied?—Come, children, let us shut up the box and the puppets, for our play is played out. Engelsk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De tre forste Punktummer (men ikke Parenthesen) transkriberes fonetisk. Der skrives en Note paa mindst 200 Ord om »The Church of England and the Dissent er s«. 145 (From a review of St. John Ervine's Life of General Booth). Booth was apprenticed to a pawnbroker, and his daiiy traffic with misery no doubt impressed his imagination. His mother was religions, and possibly of Jewish extraction, but the book throws little light on the causes of his vocation. Mr. Ervine throws a few jeers at modern psychology, and there the matter rests. William Booth had enormous energy, and it is no reflection upon his sincerity to add that he also had remarkable dramatic powers and great ambition. The most necessary and the most difficult virtue for a saint, humility, he never attained. He knew what he wanted, and he believed that what he wanted, God wanted. Mr. Ervine frequently compares him to St. Erancis of Assisi: in many ways he seems to me more like Napoleon—an autocrat, weakened by the wish to place members of his family in piaces of importance, and to found a dynasty. (Three of his children revolted from his rule.) For years he and his followers were persecuted by magistrates as well as by mobs, but he lived to be one of the great popular figures of the country, and there is pathos and irony in the pleasure this stern puritan derived from his interview with Edward VII. He had no interests outside the Army and his family—he was a Godintoxicated man, or rather God-infested, as Mr. Ervine prefers to say, presumably because the General, though a cleanly man, would have preferred a metaphor derived from fleas to one derived from alcohol. It would be monstrous to belittle the practical achievements of the Salvation Army. It brought religion out of the stuffy respectable little chapels into the streets; and it has been more Christlike than any other sect in its devotion to outcasts: prostitutes, jailbirds, those whom no one else would help have been its especial care; and in India, South Africa and the United States it has refused to recognise race-distinctions. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Hvor laa Paradisets Have? Ved Eufrats Bredder, eller i Abessinien? I hvert Fald er Abessinien et af Verdens rigest velsignede Lande og et af de mærkeligste Steder paa Jorden. Herfra skal Dronningen af Saba være draget ud for at finde Kong Salomons Hof. Her indførtes Kristendommen, da vi her i Landet endnu levede i Stenalderen; og paa et Tidspunkt da vore hedenske Forfædre endnu ofrede til Odin og Thor og hærgede Sydens Lande, var Kristendommen allerede 500 Aar gammel i Abessinien. Naar man fra Foden af et Bjærg i Troperne stiger op mod Toppen, oplever man hele den Række af Klimaforandringer, som findes mellem Tropernes Hede og Polaregnenes Kulde. Det glemmer man ofte, naar man tænker paa de Lande, der ligger i den tropiske Zone. Store Dele af Abessinien har et ligefremt koldt Klima. Abessiniens Sydgrænse ligger kun et Par Breddegrader nord for Ækvator. Her træffer man store Sandørkener, der omgiver det vældige abessinske Højland, som udgør Hovedparten af Landet. Beliggende i en Gennemsnitshøjde af 2000 Meter har den største Del af Landet samme Klima som det sydlige Italien. Over dette Højland hæver sig Bjærgtoppe paa Højde med Mønt Blanc. Abessinien rummer vel Jordens skønneste Landskaber, og det har umaadelige Rigdomme, Jorden er frugtbar, og der er rigelig Regn; mange Steder giver den indtil tre Afgrøder om Aaret. Men den udnyttes kun daarligt. Det samme er Tilfældet med de Mineraler, paa hvilke Landet er saa rigt. Hvor stort Abessinien er, kan man ikke sige bestemt. Grænserne gaar næsten allevegne gennem store Ørkener, og ingen har nogensinde afmærket Universitetets Aarbog 19 146 Universitetets Aarbog 1934—35. dem nøjagtigt. Dette er saa meget uheldigere for Abessinien, som en af dets Naboer er Italien, der længe har ønsket at udvide sin Koloni Erithrea paa dets Bekostning. Tysk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Jul. Wilh. Zincgreff: Epigramma vom Thurn zu Strassburg, warumb der andere darneben nit auffgebawet worden. Ihr seyt unrecht daran, Zuseher, die Ihr schawet diesen herrlichen Thurn, das achte Wunderwerk des irrdischen Bezirks, und iiber alle Berg denselben hoch erhebt, weil er kostlich erbawet, bis an die Wolken reicht, dass Ihr darbey wollt klagen, es mangelt ihm noch eins, dies nemlich, dass der Grundt seins Bruders neben ihm leer, der uff diese Stundt nur halb gefiihret auff. Nicht lasset Euch misshagen dieses Geheimnuss gross. Natur hats eingestellt, dass neben diesem Thurn noch einer sollt gefallen, dann so ist er allein der schonst und hochst vor allen, und hat seins gleichen nicht in dieser weiten Welt. B. Martin Opitz; Sonnet iiber den Thurn zu Strassburg. Printz aller hohen Thiirn, so jemals wirdt beschawen der Sønnen klarer Glanz, und auch beschawet hat. Wie recht, weil Strassburg ist dergleichen schone Stadt, hat man dich nur in sie alleine miissen bawen. Du rechtes Wunderwerk bist zierlich zwar gehawen, doch noch bei weitem nicht zugleichen in der That der feinen Pølicey*, dem weisen Recht und Rath, der grossen Hofligkeit der Månner und der Frawen, welch' iiber deine Spitz an Løbe zuerhohen; kein Orth wirdt irgendt je gefunden weit und breit, der ihnen gleichen mag an Giit', und Freundlichkeit. Wie wohl gibt die Natur hiemit uns zuverstehen, dass, ob gleich die Gebew mehr steinern sind als Stein, der Menschen Herzen doch nicht søllen steinern sein. C. Goethe: Von deutscher Baukunst 1772. (Brudstykke). Als ich das erste Mal nach dem Miinster ging, hatte ich den Kopf vøll allgemeiner Erkenntnis guten Geschmacks .... Unter die Rubrik Gotisch, gleich dem Artikel eines Worterbuchs, håufte ich alle synønymische Missverstandnisse, die mir von Unbestimmtem, Ungeørdnetem, Unnatiirlichem, Zusammengestoppeltem, Aufgeflicktem, Ueberladenem jemals durch den Kopf gezøgen waren .... Mit welcher unerwarteten Empfindung uberraschte mich der Anblick, als ich davor trat! Ein ganzer grosser Eindruck fiillte meine Seele, den, weil er ans tausend harmønierenden Einzelheiten bestand, ich wohl schmecken und geniessen, keineswegs aber erkennen und erklaren konnte, Sie sagen, dass es alsø mit den Ereuden des Himmels sei, und wie oft bin ich zuriickgekehrt, diese himmlisch-irdische Ereude zu geniessen, den Riesengeist unsrer ålteren Briider in ihren W7erken zu umfassen! Wie oft bin ich zuriickgekehrt, von allen Seiten, aus allen Entfernungen, in jedem Lichte des Tags, zu schauen seine Wiirde und Herrlichkeit! Schwer ist's dem Menschengeist, wenn seines Bruders Werk sø hoch erhaben ist, dass er nur beugen und anbeten muss. Wie oft hat die Abenddamnierung mein * Regering. 147 durch forschendes Schauen ermattetes Aug' mit freundlicher Ruhe geletzt, wenn durch sie die unzåhlichen Teile zu ganzen Massen schmolzen, und nun diese, einfach und gross, vor meiner Seele standen und meine Kraft sich wonnevoll entfaltete, zugleich zu geniessen und zu erkennen! Da offenbarte sich mir, in leisen Ahnungen, der Genius des grossen Werkmeisters! Der ønskes; ^ Oversættelse af A og B. ") Kort historisk Redegørelse for Forskellen i Metriken i A og B. 3) Redegørelse for Motivet og dets Opfattelse i henholdsvis A—B og C, med literaturhistorisk Belysning. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Konservatismen forskriver sig ikke principielt til Liberalismen eller Socialismen i det økonomiske Liv. Den indrømmer, at Privatejendomsretten har sine Grænser, og at den ikke er »hellig«, naar disse overskrides. Der er ikke meget »privat« ved et Aktieselskab, hvis Aktier befinder sig snart hist, snart her, ofte paa alt andet end private Hænder. Der er heller ikke meget privat ved en Ejendomsbesiddelse, der i økonomisk Udstrækning langt overskrider, hvad en enkelt Mand eller Familie kan overse og personlig bestyre. Ejendomsretten er kun »hellig«, hvor den er fast forbundet med et Ansvar overfor Gud og Mennesker. I samme Udstrækning Ejendomsbesiddelsen bliver anonym, som den kun sigter paa Forretning og Profit, ophører den at være »hellig« og bliver profan, hjemfalden til Kontrol fra Samfundets Side og under Omstændigheder til Ekspropriation. Mellem Liberalisme og Socialisme i Økonomien forsøger Konservatismen at holde Balance paa Basis af det Princip, at Ejendom er ikke blot et Udtryk for præsteret Arbejde, for Enkeltmands Indsats, men ogsaa Udtryk for et Ansvar, saaledes at Nydelsen af det ejede bestandig er indskrænket af Hensyn til, hvad der er behageligt for Gud og ubehageligt for Mennesker. Paa samme Maade vil Konservatismen holde Balancen mellem Individ og Samfund paa alle andre Omraader. Man har sagt, at Konservatismens Grundsætning er udtrykt i det gammeltestamentlige Ord: »Det er bedre, at et Menneske omkommer, end at det hele Folk fordærves«. Det er rigtigt, forudsat at man ogsaa erkender og fastholder, at det kan være hele Folkets Fordærvelse, hvis et uskyldigt Menneske opofres. For Konservatismen er Individet ikke det første og det sidste, men Samfundet har dog ikke ubegrænset Ret overfor Individet. Mennesket er en social Skabning: det fra Samfundet løsrevne Individ har ikke blot ikke teoretisk Eksistensret, men heller ikke praktisk Eksistensmulighed. Paa det Punkt er vi under en ubrydelig Lov. Men Mennesket gaar dog ikke fuldstændig op i Samfundet, og et Samfund, som mener at kunne dække alle Overgreb og aabenlyse Uretfærdigheder mod enkelte Individer under Henvisning til Samfundets Tarv og Statsræson'en, er ikke længere et civiliseret og, fordi det er faldet fra Civilisationen, heller ikke et primitivt, men et dekadent og knap nok et menneskeligt Samfund. 3) En sproghistorisk og fonetisk Redegørelse for Udviklingen af Vokalismen fra Middelhøjtysk til Nyhøjtysk. 4) Bedeutende literarische Neuerscheinungen 1773—1784. (Deutsch zu schreiben.) 148 Universitetets Aarbog 1934—35, Tysk som Hovedkig, efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) (Ulæst Tekst): Qistuant thera ziti guati, ioh man zi thiu gisåzi. thaz man opphoroti thaz lamp thes nahtes åzi. Tho sant er Petrusan sår gibot, thaz sies gizilotin, lohannem ouh tharmiti in uuår, thie ostoron in gigarotin. Bigondun sie antuurten: thaz uuir zi thiu gigangén, 'uuara mugun uuir unsih uuenten, uuir suliches beginnén? Uuir ni eigun sår, theist es meist, noh uuiht selidono, huses uuiht, so thu uueist, thaz uuir iz gimachon scono. 'Thes ni bristit', quad er zi in, uns duat ein man gilåri. 'faret in thia burg in: lihit sinan solåri'. duat gilåri = 'giver Plads', selida = Hal. solåri = Loftssal. Teksten oversættes; der gives sproglig Kommentar. 2) Luther, Ein Urteil der Theologen zu Paris, Neudrucke 103, 35. Gillt es aber das eyn iglicher muge den andern vor damnen. vnnd ist nit nott das er des. grund, recht vnnd vrsach beweyfie. wolan Bo gillt myrB auch vnnd eynem iglichen. Eynem alB dem andernn, da wollen wyr eyn feyn spiel anrichten. Eyn iglicher vordamne. vorfluch. voriage. vorbrenn. todte den andernnn. nehm yhm seyn weyb. seyn kind vnnd was er hatt: sprech darnach. wie die hochgelerten von PariB vnB leren. Es sey der Apostell exempel. die haben auch on angetzeygt grund vnnd vrsach gehandellt sey gnug das yhn Bo gutt duncke. Danck habt yhr hochgelerten von PariB: Danck hab kunig Frantz von Franckreych. das du der wellt mit Bo viel kosten solch lerer erneerist Teksten oversættes. Der gøres Rede for Værkets Foranledning og Indhold. Til Oversættelsen kan der, hvis Tiden tillader det, tilføjes kommenterende Bemærkninger. 3) 1) Skriv med lydskrift det nuværende tyske sprogs ord schworen (mht. swern), gewohnen (mht. gewenen), baden, degen, gabe; pfiitze (dansk pyt), apfel (engelsk apple), zeit (dansk tid); finger. — holle (mht. helle); nerven / nerv, geben / gib!, die tage / der tag, haupt (mht. houbet); nennen (oht. nemnen), welt (mht. werlt). — offen (engelsk open), essen (engelsk to eat), zeichen (engelsk token); nebenbei. 2) Forklar, hvad »egentlig assimilation« er! (Ved forklaringen kan de til lydskrift omsatte ord benyttes). Tysk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Goethe. Venezianische Epigramme. 34 b. Klein ist unter den Fiirsten Germaniens freilich der meine; kurz und schmal ist sein Land, måssig nur, was er vermag. Aber so wende nach innen, so wende nach aussen die Kråfte jeder; da wår's ein Fest Deutscher mit Deutschen zu sein. Doch was priesest Du ihn, den Taten und Werke verkiinden? und bestochen erschien deine Verehrung vielleicht; denn mir hat er gegeben, was Grosse selten gewåhren, Neigung, Musse, Vertraun, Felder und Garten und Haus. Universitetets Eksaminer. 149 Niemand braucht' ich zu danken als ihm, und manches bedurft' ich, der ich mich auf den Erwerb schlecht, als ein Dichter verstand. Hat mich Europa gelobt, was hat mir Europa gegeben? Nichts! Ich habe, wie schwer! meine Gedichte bezahlt. Deutschland ahmte mich nach, und Frankreich mochte mich lesen. England! freundlich empfingst du den zerriitteten Gast. Doch was fordert es mich, dass auch sogar der Chinese malet, mit ångstlicher Hand, Werthern und Lotten auf Glas? Niemals frug ein Kaiser nach mir, es hat sich kein Konig um mich bekiimmert, und Er war mir August und Måcen. Der ønskes: 0 Oversættelse, med Bemærkninger om eventuelt vanskelige Steder. 2) Detailleret Realkommentar, Vers for Vers. 3) Literaturhistorisk Belysning (herunder om Metret). 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Han var blandt de første, der kom tilbage, da Sneen faldt. Paa Ski foer han ned over Fjældenes Sider, fulgt af sine Hunde. De, der ikke havde set ham siden Foraaret, kunde næppe kende ham igen. Ikke alene havde hans Hoved loftet sig, hans Øjne faaet Liv og Kinderne Farve; men der var kommen ligesom noget af Sletternes Uendelighed i hans Blik, noget af Jagtens gjaldende Hallo i hans stærke Stemmes springske, hastige Tale. Han var bleven et nyt ... et genfødt Menneske. Han havde selv mærket, hvorledes nye Livskilder var sprudlet frem i hans Indre, mens han sanseløs fartede omkring, — han vidste ofte ikke selv, hvor eller med hvem. Snart i eet Følge, snart i et andet havde han, efterhaanden som han lærte Folkene og Sproget at kende, tumlet sig ved Laksefangsten langs Elvene og paa Jagten under den blinkende Højlandsis, ja endog en Gang vovet sig op paa selve denne sammen med Ephraim og hans Sønner for at søge en Flok Rener, hvis Spor man havde kendt. Og da Folkene først ret havde mærket, af hvad Spæk deres nye Præst var skaaret, havde det ikke varet længe, før de betragtede ham som en af deres egne. Han havde sovet i deres Skindtelte mellem Kvinder og Børn, med et Bjørneskind over sig og en Bylt Huder under sit Hoved. Det kunde vel endnu af og til hænde, naar Blodets vilde Fart sagtnede for en Stund, at han da ligesom saae sig selv i Ansigtet — og slog Øjnene ned. Han kunde da blive næsten bange for sig selv, ... for Synet af sin egen Haand, naar den endnu var blodig efter den sidste Jagt eller for sit uklippede Skæg og Klangen af sin dybe Stemme. Han saae da atter for sig sin Bedstefaders afskrækkende Billede, mindedes den Tavshed, der havde hvilet om hans Navn, og det ængstelige Udtryk i sin bekymrede Moders Øje, da hun en eneste Gang havde taget det paa sine Læber. Fransk som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Une page de Sainte-Beuve. Ouand il s'agit de Racine, la critique mcme doit prendre la forme de l'éloge. Je dirai done: Racine représente la perfection du style poétique, méme pour ceux qui n'aiment pas essentiellement la poésie. Lå est le point faible, s'il en est un. Ouoi qu'il en soit, n'admirons-nous pas que sortent également de Port-Royal, ou que du moins s'y rapportent de si pres, Racine et Pascal, la perfection de la poésie francaise et la perfection de la prose! deux per150 fections assez différentes pourtant. Pascal, qui a bien moins fait quant å i'ensemble de l'æuvre, a dans le style quelque chose qui mord plus, qui ancre davantage la pensée. Pascal garde du Montaigne; Racine n'a plus rien de gaulois, Racine mérite pleinement l'éloge de Vauvenargues: «Personne n'éleva plus haut la parole et n'y versa plus de douceur.» Il a la perfection de la langue douce, élégante, réguliére et noble, qu'on parlait sous Louis XIV. Il y mele toute la poésie, proprement dite, que ce grand monde pouvait porter; il n'en met pas trop; il prend garde å tout; il pense å tout; il ne s'oublie ni ne se dément jamais: Racine a bien de l'esprit. Virgile, premier-né de la méme famille, lui reste supérieur comme peintre; presque chaque vers de Virgile est un tableau. Il est vrai que Virgile avait surtout å faire des récits et des tableaux, dans son genre descriptif ou épique de poésie; et il était, de plus, bien autrement servi par une langue forte de nerf et de couleur. — J'ai voulu dire tout ceci, en quoi il entre quelque réserve, avant de parler du Racine des derniers temps, et de cette Athalie, aprés laquelle il n'y a plus qu'å s'incliner dans le plus religieux silence. Racine venait de donner Phédre (1677), et il n'était pas encore réconcilié avec Port-Royal, Il en avait soif pourtant; il était rebuté de son métier d'auteur dramatique, et, malgré sa gloire, il avait quelque raison de l'étre. Les représentations de sa Phédre, å laquelle la piéce de Pradon faisait concurrence, avaient été de véritables orages. Des sonnets injurieux coururent. Le sonnet par lequel Racine, en compagnie de Despréaux, répondit å celui de madame Des Houliéres, qu'il supposait étre du duc de Nevers, fut si piquant et si offensant pour ce duc et pour sa sæur liortense, que les deux poétes eurent å craindre un moment pour leur personne. Le duc de Nevers, attaqué å tort par eux, eut le tort, å son tour, de les menacer. M. le Duc, fils du grand Condé, les prit sous sa protection et leur offrit l'hotel de Condé pour asile: «Si vous étes innocents, venez-y; et si vous étes coupables, venez-y encore.» Cela est partout. Phédre resta victorieuse, Boileau consacra et, on peut dire, chanta le triomphe par sa merveilleuse Épitre. Oversættes og kommenteres. 2) De oldfranske Diftonger, deres Oprindelse og Udvikling. 3) La renaissance en France et la Pléiade. Fransk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Fransk Stil: Skyggen. I de hede Lande der kan rigtignok Solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune; ja, i de allerhedeste Lande brændes de til Negere, men det var nu kun til de hede Lande, en lærd Mand var kommen fra de kolde; der troede han nu, at han kunde lobe om ligesom derhjemme, jo, det blev han snart vænnet af med. lian og alle fornuftige Folk maatte blive inde. Vinduesskodder og Døre bleve lukkede den hele Dag; det saa ud, som hele Huset sov, eller der ingen var hjemme. Den smalle Gade med de høje Huse, hvor han boede, var nu ogsaa bygget saaledes, at Solskinnet fra Morgen til Aften maatte ligge der, det var virkelig ikke til at holde ud! — Den lærde Mand fra de kolde Lande, det var en ung Mand, en klog Mand, han syntes, han sad i en gloende Ovn; det tog paa ham, han blev ganske mager, selv hans Skygge krøb ind, den blev meget mindre end hjemme, Solen tog ogsaa paa den. — De levede først op om Aftenen, naar Solen var nede. 151 Det var ordentlig en Fornøjelse at se paa; saa snart Lyset blev bragt ind i Stuen, strakte Skyggen sig helt op ad Væggen, ja, endog helt hen ad Loftet, saa lang gjorde den sig, den maatte strække sig for at komme til Kræfter. Den lærde gik ud paa Altanen for at strække sig der, og alt som Stjernerne kom frem i den dejlige klare Luft, var det for ham, som kom han til Live igen, Paa alle Altaner i Gaden — og i de varme Lande har hvert Vindue en Altan — kom Folk frem, for Luft maa man have, selv om man er vant til at være Mahogni! Der blev saa levende oppe og nede. Skomagere og Skræddere, alle Folk flyttede ud paa Gaden, der kom Bord og Stol, og Lyset brændte, ja, over tusind Lys brændte, og den ene talte, og den anden sang, og Folk spadserede. Vognene kørte, Æslerne gik: klingelingeling! de havde Klokker paa; der blev Lig begravede med Psalmesang. Gadedrengene skød med Troldkællinger, og Kirkeklokkerne ringede, jo, der var rigtignok levende nede paa Gaden. tage paa fatiguer strække sig s'étirer, se détendre Troldkællinger pétards 2) La Crise de l'Europe. L'hégémonie de l'Europe dans le monde n'est pas ancienne. Au début du xvie siécle, le systéme européen ne dominait méme pas la totalité du vieux continent: les Tures étaient aux portes de Vienne, la Russie restait tournée vers l'Asie, l'Espagne venait å peine d'étre délivrée des Arabes et la Méditerranée elle-méme, jadis l'axe de notre civilisation, demeurait plus barbaresque qu'occidentale. C'est seulement å partir de la Renaissance que l'Europe s'est imposée, d'une fagon bientot irrésistible, aux autres continents; eet épanouissement soudain, qui s'exprimait dans une succession fulgurante de découvertes, d'expansions, de colonisations et qui co'incidait avec le sommeil d'anciennes civilisations, entrainait avec soi la domination de la race blanche. Cette primauté des Blånes, pendant quatre siécles synonyme exactement de primauté européenne, est sans doute un des événements essentiels de l'liistoire humaine. Certains signes pourraient laisser croire qu'il s'agit d'une phase en train de passer. Les raisons de cette hégémonie d'une race, dont certains traits durent encore, sont aisées å comprendre. Pour reprendre en la transposant une expression de Barres sur Napoléon, on pourrait dire qu'il s'agissait d' «une méthode au service d'une passion». Dans des pages aujourd'hui classiques, M. Paul Valéry nous a montré l'homme blanc d'Europe apparaissant aux autres races comme possédé d'une ambition déchainée, incapable de concevoir sa propre limitation et apportant au service de cette ambition un esprit critique maitre de soi, hérité des Grecs : de telle sorte que selon la combinaison évoquée par Barres, il y avait bien å la fois froide méthode et brillante passion. Ce contact entre l'immobilité de sociétés archaiques et l'inquiétude européenne s'est révélé générateur d'un immense ébranlement : par suite d'une rupture d'équilibre entre les continents, l'Europe s'est transformée, d'une traditionelle terre d'invasion, en foyer d'expansion qui, pendant plusieurs siécles, allait rayonner et déborder sur le monde. Oversættes, og det sidste Punktum omskrives med Lydskrift. Latin som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil; Det er en velkendt Sag, at vi kun har bevaret faa og for Størstedelen ubetydelige Fragmenter af Sofisternes Skrifter, og at det derfor er uhyre vanskeligt at danne sig et sikkert Skøn om Værdien af deres Lære og Virksomhed. Det er navnligt svært at frigøre sig for det Indtryk man faar 152 Universitetets Aarbog 1934—35. igennem Læsningen af Platons Dialoger, at Sofisterne kun virkede nedbrydende og intet formaaede at sætte i Stedet for det gamle. Dette er jo utvivlsomt ikke hele Sandheden, idet Sofisterne ikke blot ved deres Kamp mod det nedarvede har banet Vejen for Platons og Aristoteles' filosofiske Systemer, men ogsaa har skabt en Opdragelsesform, der sætter sig som Maal at forme de unges Sjæle og oplære dem til Godhed. Herved maa det ganske vist ikke forglemmes, at Begrebet »Godhed« kan fortolkes paa mere end een Maade og at Sofisterne paa den ene Side, Sokrates paa den anden havde ganske forskellige Opfattelser deraf, hvorved selvfølgelig ogsaa deres Opdragelsesprincipper blev forskellige. Paa Grund af disse Forhold maa ethvert Bidrag, hvorved man kan naa til en dybere Forstaaelse af Sofisternes Lære, modtages med den største Interesse, og det er da ikke underligt, at det gjorde et stort Indtryk i den lærde Verden, da man for nogle Aar siden fandt en Papyrus i Ægypten, der indeholdt ret omfangsrige Brudstykker af den attiske Sofist Antifons Skrift om Sandheden. Det viste sig dog at det var et temmelig ubetydeligt Skrift, der ikke indeholder stort andet, end hvad vi kendte i Forvejen. Vi anfører et enkelt Citat; »Vi har alle i enhver Henseende den samme Natur, Barbarer saavel som Hellenere. Det kan man se af alle Menneskers naturlige Behov. Alle tilfredsstiller dem paa samme Maade og i alle disse Henseender er der ingen Forskel mellem Hellenere og Barbarer. Vi indaander den samme Luft gennem Næse og Mund og vi spiser alle med Hænderne«. Interessantere er det, at man gennem nøjagtig Interpretation af Plutarchs Skrift om Børneopdragelse kan naa til en Bestemmelse af, hvilke Afsnit Plutarch har laant fra den gamle sofistiske Litteratur. Dette gælder saaledes Sammenligningen mellem Børneopdragelse og Agerdyrkning: Agerdyrkning beror, siger Plutarch, paa tre Ting: en god Jordbund, en dygtig Landmand og en god Sæd. Paa samme Maade med Børneopdragelse: Menneskets Natur er Jordbunden for Opdragelsen, Opdrageren svarer til Landmanden, og Sæden svarer til Læresætningerne og Forskrifterne. Hvor alle tre Forhold er fuldtud tilfredsstillende, bliver Resultatet udmærket, men ogsaa hvor en ringere Natur faar den rigtige Behandling gennem Oplæring og Tilvænning, kan de forhaandenværende Mangler tildels udjævnes og omvendt bliver selv en rigt udstyret Natur til intet, hvis den ikke faar den rette Pleje. 2) Opgave i Realdisciplinerne: Sulla. 3) 10 Timers Opgave: For 1 Kandidat: Cæsar, Bell. Gall. 7,77,3 (hic summa in Arvernis ....) —16 ( premitur servitute) oversættes og kommenteres. For 1 Kandidat: Horats' Epode 1 oversættes og kommenteres. Latin som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Oversættelse fra Dansk til Latin: Enhver der studerer latinsk Litteratur, støder hyppigt paa Plutarchs Navn. Denne Græker har nemlig i adskillige af sine Skrifter — særlig i sine Biografier af berømte Romere og i det lille Skrift, der bærer Titlen »Romerske Spørgsmaal« — behandlet Emner fra romersk Litteratur og Historie, og paa adskillige Punkter, om hvilke vi ikke har paalidelig Efterretning i den romerske Overlevering, er disse Skrifter vor Hovedkilde. Det er derfor vigtigt at have nogen Viden om denne Mand og om hans Kendskab til romerske Forhold. 153 Han er født i Chæronea i Bøotien Aar 46 e. Chr. og stammede fra en anset og velhavende Familie. Han studerede i Athen og sluttede sig der navnlig til den akademiske Filosof Ammonios; efter disse Studieaar vendte han tilbage til sin Fødeby og levede der et roligt Liv, kun afbrudt af faa Rejser, indtil sin Død, der indtraf i 122 e. Chr. Han mødte megen Anerkendelse baade fra romersk og fra græsk Side og beklædte adskillige Æresposter. Han var i Italien flere Gange og i Rom holdt han nogle offentlige Forelæsninger og traadte der i Venskabsforhold til flere fornemme Romere, ja han synes endog at være blevet forestillet for Kejseren og have vundet hans Velvilje. Han lærte imidlertid aldrig at tale og skrive ordentlig Latin; han fortæller selv i sin Demosthenesbiografi, at han, under de Besøg han som yngre aflagde i Italien, ikke havde Tid til at studere Sproget, fordi han var saa optaget af politiske Sager og filosofiske Diskussioner; først som ældre begyndte han at studere den romerske Litteratur og det gik ham saa paa den løjerlige Maade, siger han, at medens andre begynder med Ordene og derfra naar til Kendskab til Tingene, var for ham det omvendte Tilfældet, idet han søgte frem til Ordene, saa godt han kunde, ud fra sit Kendskab til Tingene. Plutarch har da sikkert kunnet læse de historiske Forfattere — med Undtagelse af de allerældste — uden Vanskelighed, derimod næppe poetiske Tekster; dette forklarer, at vi saa godt som aldrig finder Citater af romerske Digtere i hans Værker, skønt dog et Digt som Æneiden maatte have interesseret ham i allerhøjeste Grad, hvis han havde kunnet forstaa det. Det vilde føre for vidt her at undersøge, hvilke Forfattere han har benyttet i de forskellige Skrifter; vi nøjes med at fastslaa, at han har kendt og brugt adskillige romerske Værker, som nu er gaaet tabt, f. Eks. Cicerobiografien af Ciceros Frigivne Tiro og samme Mands Samling af Ciceros Vittigheder, for kun at nævne et Par Eksempler. 2) Oversættelse fra Latin til Dansk. Indledning til Ciceros Topica; Dedikation til Jurist en C. Trebatius. Maiores nos res scribere ingressos, C. Trebati, et iis libris, quos brevi tempore satis multos edidimus, digniores e cursu ipso revocavit voluntas tua. Cum enim mecum in Tusculano esses et in bibliotheca separatim uterque nostrum ad suum studium libellos, quos vellet, evolveret, incidisti in Aristotelis Topica quaedam, quae sunt ab illo pluribus libris explicata. Qua inscriptione commotus continuo a me librorum eorum sententiam requisisti; cumque tibi exposuissem disciplinam inveniendorum argumentorum, ut sine ullo errore ad eam ratione et via perveniremus ab Aristotele inventa, illis libris contineri, verecunde tu quidem ut omnia, sed tamen facile ut cernerem te ardere studio, mecum, ut tibi traderem, egisti. Cum autem ego te non tam vitandi laboris mei causa, quam quia tua id interesse arbitrarer, vel ut eos per te ipse legeres vel ut totam rationem a doctissimo quodam rhetore acciperes, hortatus essem, utrumque, ut ex te audiebam, es expertus. Sed a libris te obscuritas reiecit. Rhetor autem ille magnus haec, ut opinor, Aristotelia se ignorare respondit. Ouod quidem minime sum admiratus eum philosophum rhetori non esse cognitum, qui ab ipsis philosophis praeter admodum paucos ignoraretur. Quibus eo minus ignoscendum est, quod non modo rebus iis, quae ab illo dictae et inventae sunt, allici debuerunt, sed dicendi quoque incredibili quadam cum copia, tum etiam suavitate. Non potui igitur tibi saepius hoc roganti et tamen verenti, ne mihi gravis esses — facile enim id cernebam—, debere diutius, ne ipsi iuris interpreti fieri videretur iniuria. Etenim cum tu mihi meisque multa saepe scripsisses, veritus sum, ne, si ego gravarer, aut in- Universitetets Aarbog. 20 Universitetets Aarbog 1934—35. gratum id aut superbum videretur. Sed, dum fuimus una, tu optimus es testis, quam fuerim occupatus; ut autem a te discessi, in Qraeciam proficiscens, cum opera mea nec res publica nec amici uterentur nec honeste inter arma versari possem, ne si tuto quidem id mihi liceret, ut veni Veliam tuaque et tuos vidi, admbnitus huius aeris alieni nolui deesse ne tacitae quidem flagitationi tuae. Itaque haec, cum mecum libros non haberem, memoria repetita in ipsa navigatione conscripsi tibique ex itinere misi, ut mea diligentia mandatorum tuorum te quoque, etsi admonitore non eges, ad memoriam nostrarum rerum excitarem. Sed iam tempus est ad id, quod instituimus, accedere. Græsk som Bifag efter Anordning af 29. November 1924; 1) Oversættelse til Dansk af ulæst Tekst: Platon, Timæus 21 e (emriv TIC.. .) 22 d (...Auojaevoc) oversættes. 2) Oversættelse (med Oplysninger) til Dansk af læst Tekst: Thukydid 7,86 (Evna^poia^évTcc. ..) — 87,4 (oux éXdaaovq é^paxicxiAicov) oversættes og forsynes med Oplysninger. Historie som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Belgiens Historie siden 1815. 2) Norden og Hanseforbundet. 3) Principperne for Englands Finansstyre siden 1837. 4) Græsk Historieskrivning. Historiske Modenhedsopgaver : 1) Giv en Karakteristik af de Personligheder, der inden for den danske Gaardmandsstand har været mest typiske og har betydet mest for Standens Udvikling i Tiden fra 1870—1900. 2) Gør kort Rede for de vigtigste trykte Kilder til og Fremstillinger af den danske Handels Historie i det af Dem særligt studerede Tidsrum (1784—1807) (Nøjagtige Bogtitler kræves ikke). 3) A. S. Ørsteds Stilling til de centrale Problemer i Striden mellem Dansk og Tysk i Fyrrerne. 4) Der ønskes en Karakteristik af »Hjemmetyskheden« i Slesvig ved Aar 1830. 5) Hvad var Grundlaget for Kongemagten i Danmark i Frederik V's Tid, og hvorledes udøvedes den? 6) Opfattelsen af Frederik IV og Christian VI gennem Tiderne. 7) Lybæks Politik over for Norden 1523—36. Kristendomskundskab som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Ny Testamente: 1. Korinthierbrev 11, 23—24 incl. 2) Kirkehistorie: Den katholske Kirke fra 1878 til vore Dage. 3) Religionshistorie: a) (For 2 Kandidater) Hellenismen som græsk og som kosmopolitisk Religion, b) (For de øvrige Kandidater) Den sidste Periode i indisk Religion (fra ca. 1300). Giv en kort Fremstilling af dens Karakter og dens Forhold til de ældre religiøse Former i Indien. 155 Sang som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Tale og Sang: Giv en Fremstilling af, hvilke Faktorer der bestemmer den i Stemmeridsen dannede »primære« Tones Egenskaber: dens Klarhed, Højde, Styrke og Klangfarve. (Ved Opgavens Besvarelse skal ikke redegøres for de til Grund liggende akustiske, anatomiske og fysiologiske Forudsætninger). 2) Musikteori: 1) Der ønskes en firstemmig Udsættelse i streng Kirkestil af vedlagte Melodi: »Mein' schonste Zier« (Nr. 55 i »DasAbendlied«). 2) Der ønskes en tostemmig Udsættelse (Drengestemmer) af Weyses: »Til vor lille Gerning ud«. P. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1934—35: Der indstillede sis 15, 14 fuldendte Eksamen. Sommeren 1935: 24, 20 lait indstillede sig 39, 34 fuldendte Eksamen. Af disse fik 3 Første Karakter med Udmærkelse, 25 Første Karakter og 6 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Vinteren 1934—35. Christensen, Arne William (1929) 6,75 Første Jørgensen, Jens Mørup (1929) 5,84 Anden Krogsgaard, Else Kathrine (1928) 6,83 Første Lindballe, Julie Sofie (1929) 7,39 Første Poulsen, Arne Sigurd (1927) 6,02 Første Wackers, Anna Britta (1930) 6,96 Første Sommeren 1935. Bundgaard, Svend Børge Erik (1930) Hansen, Maren Kamilla (1930) Larsen, Leo Melchior (1927) Nielsen. Hilmer (1929) Nordemann, Karen Elise Sofie (1930) Pedersen, Peter Henry (1930) Rossing, Frithjof Erling Leicht (1930) Thrane, Knud (1928) 7,87 Første med Udm. 7,29 Første 7,61 Første med Udm. 7.23 Første 7,02 Første 7.24 Første 7,12 Første 5,51 Anden Hovedfag; Fysik. Vinteren 1934—35. Rasmussen, Orla Helmuth (1929) 7,24 Første Sørensen, Ejner Torkild (1929) 7,25 Første Brostrøm, bølling (1925) Sommeren 1935. Karl Jakob Kjær- Johansen, Børgvald Thaysen (1930) Lyshede, Jens Martinus (1930) Moller, Verner Bjerrum (1930) Nymand, Torkild (1926) Poulsen, Axel Theodor (1929) Thellefsen, Aage (1929) 7,05 Første 6,95 Første 7,39 Første 6,17 Første 7,51 Første med Udm. 7,25 Første 7,17 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1934—35. Bruun, Gudrun (1927) 6,61 Første Humlum. Johannes Peter Christian Nikolaj (1929) 7,39 Første Mortensen, Peder Ditlev Østergaard (1929) 7,00 Første Nygaard, Knud (1929) 6,30 Første Pedersen, Peder Kay Boie (1928) 5,55 Anden Schou, Hermann Joseph (1927) 5,52 Anden Sommeren 1935. Jørgensen, Harald Gunnar (1930) 7,09 Første Romose, Vagn (1930) 7,27 Første Stevns. Helga Margrethe (1929) 7,24 Første Thomsen, Bruno Harald Carl Christian (1928) 5,73 Anden Hovedfag; Gymnastik. Sommeren 1935. Gerdes. Frithiof Vilhelm (1918) 5,47 Anden 156 Universitetets Aarbog 1934—35. Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Eksamens 1. og 2. Del. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . Zoologi: Der gives en indgaaende, af skitsemæssigt udførte Figurer ledsaget Beskrivelse af Bygningen af og de enkelte Bestanddeles indbyrdes Beliggenhed hos de forelagte Tænder (Fortand samt Kindtand fra Over- og Underkæbe af Equus caballus). Dernæst bestemmes Tænderne og den Plads, de har indtaget i Kæberne hos vedkommende Dyreform, hvis Tandforhold og Tandskifte der sluttelig gøres Rede for. Botanik: Qeotropisme og Fototropisme. Geografi: En Oversigt over Nedbørens Størrelse og Fordeling paa Aarstiderne i Sydamerikas Cordillerer og ved deres Fod samt en Redegørelse for de Aarsager, som betinger disse Forhold. Til hver Eksaminand udleveres et Kort over Nedbørens Størrelse i Sydamerika samt Isobarkort for Juli og Januar. Geologi: Der ønskes en Oversigt over Grønlands geologiske Udvikling efter Urtiden. Fysiologi: 1) Hvad forstaas ved specifike og uspecifike Bestanddele af Sekreter? 2) Hvilke specifike Stoffer findes i Spyt? 3) Hvorledes omdannes Cellulose i Tarmen? 4) Hvilke Processer foregaar i Ovarie og Uterus efter en Follikelbristning? 5) Hvad forstaas ved »optimal Ernæring« og »beskyttende Næringsmidler «? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). 6) Hvorledes maales Reaktionstiden paa Sanseindtryk? 7) Ved hvilken Mekanisme foregaar Akkomodationen? S o m m e r e n 1 9 3 5 . Zoologi: Den forelagte Dyreform (Pennatula phosphorea) bestemmes og beskrives med Hensyn til ydre og indre Bygning, som oplyses ved Tegninger (Skitser), navnlig fremstillende Længde- og Tværsnit af et enkelt Dyr. Botanik: Der ønskes en med Skitser illustreret Beskrivelse af de udleverede Genstandes Morfologi (Skudbygning) og i Tilslutning dertil en Oversigt over den vegetative Formering hos Blomsterplanterne med Anførelse af Eksempler. Der udleveredes 1) Knold af Kartoffel, 2) Viola odorata, 3) Løg af Tulipan. Geografi: Der ønskes en Redegørelse for Kornavlens Nordgrænse 1) i det førcolumbiske Nordamerika og 2) i det moderne Nordamerika, samt en Undersøgelse af, hvilke Faktorer der har været bestemmende for Agerbrugets Udbredelse i Nordamerika i førcolumbisk og moderne Tid. Et Kort over de førcolumbiske Kulturomraader i Nordamerika medfulgte. Geologi: Forvitringsprocesserne i Danmarks Jordbund. Universitetets Eksaminer. 157 Fysiologi: 1) I hvilken Form absorberes Fedtstofferne? 2) Hvad er Allergi? 3) Hvorledes maaler man Hjertets Minutvolumen hos Mennesket? 4) Hvorledes kan man paavise Qlykogen i Leveren? 5) Hvorledes kan man forhindre Blod i at koagulere? 6) Hvad er Forskellen paa Syn i Lys og Tusmørke? En noget udførligere Fremstilling ønskes. Gymnastikteori. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . 1) Hvilke Enzymer findes i Mavesaften, og hvilken Virkning har disse Enzymer? 2) Hvor forekommer C-Vitamin, og hvilke Egenskaber har dette Stof? Hvilke sygelige Symptomer opstaar, naar C-Vitamin mangler i Føden? 3) Hvilke Funktioner reguleres gennem det autonome Nervesystem? 4) Hvorledes kan man undersøge, hvilke Muskler der kan medvirke ved en given Bevægelse? (q) Matematik. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . F o r p r ø v e n . 1. I Tegneplanen er givet en ret Linie A og et Punkt /;, i Rummet et Punkt q ved sin retvinklede Projektion q' og sin Afstand (q) fra Tegneplanen. Bestem Toppunktet for en Omdrejningsparaboloide, hvis Akse er A, og som gaar gennem /; og q. Bestem endvidere Sporet af Fladens Tangentplan i q. 2. En Ellipse er givet ved sine Toppunkter. Gennem dens Centrum er fastlagt en ret Linie H. Bestem en Affinitet med li 'p som Akse, der fører Ellipsen over i en Cirkel. II. 1. Find Værdien af det bestemte Integral i " — jc2 + x + 1 y i ( f x . 2. Idet x = a1 X3 +^3 + ^2-3 y = a2x3 + b2y3 + c2 z3 Z = Q n X n ^3 yz C3o z.3 er en Substitution, der opfylder Betingelserne 158 a' + 0 og a2 1 t + 0 - skal man bevise, at det er muligt at bestemme de 9 Koefficienter a, p og y saaledes, at de tre Ligningssystemer ^ ~ Xi = Xo Xo — ctj x3 + /^i ^3 ~\-yi z3 y = y i y i = a2 X2 + P 2 y2 + y2 ^ y2 = y3 2 = a3 Xi + /?3 3^! + Yg 2i 2^ = z2 z2 = z3 danner tre Substitutioner, der ved Sammensætning giver den givne Substitution, og at disse Koefficienter derved er entydigt bestemte. F a g p r ø v e n . For 2 Kandidater: I. Funktionen f ( z ) er regulær i et Omraade, som indeholder z \ < R , hvor /? > 1; / (z) 4= 0 paa z = 1 og / (z) 0 i Punkterne z =0^ a2,... .aN indenfor j 2 [ = 1. 1 . Udled den velkendte Formel 1/ *V = 22n-i^ 1 7f {Tz )T ^ | 2 1 = 1 , 0 2 . Find den tilsvarende Integralformel for ci\ + 0 2 + + 01 N. IL Til det naturlige Rationalitetsomraade R adjungeres (indenfor det af de komplekse Tal dannede Legeme) Tallene bJ, V s og /. Det fremkomne Legeme betegnes med L. 1 . Opgiv den Formel, som udtrykker alle Tal i L og kun disse. 2 . Vis, at L kan frembringes ved til li at adjungere det eneste Tal (^3 "f" l/ 2 ) (1 + O' For 1 Kandidat: I. Samme Opgave som Opgave I for ovenstaaende 2 Kandidater. II. L er et reelt, reelt-algebraisk-afsluttet Legeme; a er et positivt Element af L, m betyder et positivt helt Tal. Vis, at Ligningen xm = a har en Løsning i selve Legemet L. For 1 Kandidat: I. Samme Opgave som Opgave l for ovenstaaende Kandidater. II. 1 . En Planfigur er topologisk ækvivalent med Figuren 2 < 1. Vis, at Figuren bestaar af en Jordan-Kurve og de Punkter, som ligger inden for denne. 2U. Vis, at en Kugleflade ikke kan afbildes topologisk paa en Planfigur. For 1 Kandidat: 1. Der ønskes en analytisk og geometrisk Begrundelse af Desargues' Sætning om Skæring mellem et Keglesnitsbundt og en ret Linie. 2. Sætningen anvendes derefter til Undersøgelse af de uendelig fjerne Punkter for Keglesnittene i et Bundt, hvis Grundpunkter ligger paa en Cirkel, og det eftervises, at Keglesnittenes Symmetriakser i dette Tilfælde har konstante Retninger. Universitetets Eksaminer. 159 3, I et forelagt Bundt af Keglesnitsflader er een af Fladerne en Kugle. Vis, at Hovedakserne i samtlige øvrige Flader i Bundtet har konstante Retninger. For 1 Kandidat: Der ønskes en kort Angivelse af, hvorledes man undersøger smaa Svingninger af et dynamisk System ud fra en Ligevægtsstilling. Metoden ønskes oplyst ved simple Eksempler som Pendulbevægelsen og specielt en Bevægelse, der bestemmes ved Ligningen 2 y — = (cos x — 2) sin x. dt2 S o m m e r e n 1 9 3 5 . F o r p r ø v e n . 1. 1. Dobbelt retvinklet Afbildning. Tre givne Linier A, B og C skærer alle Grundlinien G under ret Vinkel. A ligger i lodret, B i vandret Billedplan, C i den Plan, som halverer 1. og 3. Rumvin- AL Cl kel. C's Skæringspunkt med Grundlinien ligger midt imellem de to andre Liniers Skæringspunkter med denne; /?v er vand- B ret Billede af et Punkt p paa C. ^ G Ved Drejning af C om hver af Linierne A og B beskrives en Omdrejningshyperboloide. Bestem Sporene i Billedv planerne for de to Hyperboloiders Tangentplaner i p. Vis, at de to Flader rører hinanden i alle Punkter af den fælles Frembringer C. 2. En Cirkel med Radius a ruller inden i en Cirkel med Radius 3a, hvorved et Punkt M af den lille Cirkel beskriver en Hypocykloide. Find en Parameterfremstilling af denne, idet der som Parameter benyttes Centerliniens Drejningsvinkel cp ud fra en Begyndelsesstilling, hvor M ligger paa den store Cirkel (i et Punkt M0). Skitser Kurvens Forløb. Vis, at naar Punktet M løber fra M0f til det atter naar ind paa den store Cirkel, vil Buelængden M0IW s kunne udtrykkes ved s — — a (1 3 3 cp cos ~). 2 Find derefter den naturlige Ligning for den nævnte Bue. Bevægelsen antages at foregaa saaledes, at Centerlinien drejer sig med konstant Vinkelhastighed. Bestem denne Vinkelhastighed, naar Størrelsen af Punktet M's Hastighed i det Øjeblik, hvor det er nærmest ved den faste Cirkels Centrum, er givet at være u. Find ogsaa M's Acceleration i det nævnte Øjeblik. 11. 1. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen d2 y 2dy + y = x dx2 dx cos 2 x 160 Universitetets Aarbog 1934—35. 2. I Ellipsoiden y2 yS yl - + ^ + -= 1, or b2 c2 der har Centrum i O, er a den største og c den mindste Halvakse. Bevis 1) at den største Afstand fra O til et Punkt paa Ellipsoiden er a, 2) at den mindste Afstand fra O til et Punkt paa Ellipsoiden er c, og 3) at den mindste blandt de halve Storakser, der forekommer i de Ellipser, hvori Planer gennem O skærer Ellipsoiden, er den mellemste Halvakse b (benyt her en simpel Vurdering paa Grundlag af Skæringslinien mellem Snitplanen gennem O og xj'-Planen). Ei og £"2 er to Ellipsoider med fælles Centrum, men forskellige Akseretninger. og £2 ligger helt indeni Ev Idet Halvakserne i de to Ellipsoider betegnes med henholdsvis > /^ > q og a2 > b2 > c2, skal man ved Hjælp af ovennævnte Egenskaber ved Ellipsoidens Halvakser bevise, at al > a2, c1 > c2 og bl > b2. 3. Gør Rede for, at Funktionen I sin x ( , n / o c ^ l 7 \ 1 for x = 0 er ligelig kontinuert i Intervallet — 00 < x < 00. F a g p r ø v e n . For 1 Kandidat; 1. Gør kort Rede for Begreberne »Legeme« og »Primlegeme«. Vis dernæst, at der findes et og — paa nær Isomorfier — kun eet Primlegeme P, saaledes at Ligningen X + X + X + X + J C + X = x 2 + x 2 + x 2 + x 2 + x 2 + x 2 tilfredsstilles af et andet Element i Primlegemet P end dettes Nulelement n og Etelement e. 2. Bevis følgende Sætning: f (x) er en begrænset maalelig Funktion i a < x < b. Til e > 0, b > 0 kan man finde en kontinuert Funktion g (x) i a < x< b s a a l e d e s , a t f ( x ) — g " ( x ) | e r < e i h e l e I n t e r v a l l e t a 0, X> 1). Udled dernæst (ved først at lade X 00 og dernæst Y 00) Værdierne af de to uegentlige Integraler 00 cos 2 y i sin 2 y ^ OG \ „1 T •> „A , , d _V4 + 2_y2 + 1 b J yi + 2y y OO 'X) Universitetets Eksaminer. 161 For 1 Kandidat: 1. Samme Opgave som Opgave 1 for ovenstaaende Kandidater. 2. Idet i (x) oo Z An e'A n x er en næstenperiodisk Funktion med lineært uafhængige Eksponenter A„, skal bestemmes Fourierækken for Funktionen / (;r)'s Forskydningsfunktion V/ (T) = Øvre Grænse f{x-\-x) — f{x)\, OO < JC < CXD For 2 Kandidater: 71 En plan Bue AB med Totalkrumning ^ har den naturlige Ligning u = asiif B, hvor u betegner den Løbende Buelængde regnet ud fra Buens ene Endepunkt A til det løbende Punkt, medens 0 betegner den tilhørende Totalkrumning. Buen drejes om Tangenten i B og beskriver derved en Omdrejningsflade. Man skal bestemme en konform Afbildning af denne Flade paa en Plan. Derefter bestemmes den Loxodrom, der skærer Meridian- 71 kurverne under en Vinkel paa —• Find endvidere denne Kurves samlede 4 Længde. Endelig skal man angive, hvorledes de geodætiske Kurver paa Fladen kan fremstilles i denne Afbildning. Astronomi. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . F o r p r ø v e n . En Stjernes Koordinater er: a = 10" 4'" 54s. 2 b = + 12° 17' . 26. Man har observeret en Højde for denne Stjerne h =41° 39'. 64 (korrigeret for Refraktion) Kl. 21'' 16'" 325. 3 mellemeuropæisk Tid paa et Sted, hvis østlige Længde fra Greenwich er 0/'49'"21s. 5. I Greenwich var ved nærmest foregaaende Middelmidnat Stjernetiden \\}l 11'" 515-7. Polhøjden ønskes beregnet. De sfærisk-trigonometriske Grundformler vedlægges. Hjælpemidler: a) 5-cifret Logaritmetabel. b) Tabeller til Forvandling af Tider. P r ø v e f o r n a t u r h i s t o r i s k e S t u d e r e n d e . 1. Angiv Ugedagen for den 1. Februar 1832. 2. Definer Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraarspunkt, Rektascension, Stjernetid, sand Soltid, Middelsoltid, Zonetid. 3. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den 15. September Kl. 23'' 0'" mellemeuropæisk Tid. Tilnærmet Regning! 4. En Stjerne kulminerer en vis Dag for en vis Meridian Kl. 18;i 14"' 16s- 32 mellemeuropæisk Tid. Hvornaar kulminerer samme Stjerne 10 Dage senere for samme Meridian? Universitetets Aarbog. 21 162 5. Stjernetid i Middelmidnat er en vis Dag for en vis Meridian 4^ 13m 27? 87. Hvad er Stjernetid i Middelmidnat 10 Dage senere for samme Meridian? 6. Hvad er Grunden til, at Tiden for Solens Opgang til dens Nedgang ved Jævndøgn ikke er nøjagtig \2h 0'" men adskillige Minutter mere? ingen Hjælpemidler! S o m m e r e n 1 9 3 5 . F o r p r ø v e n . Tolegemeproblemets Differentialligninger og Integraler. Ingen Hjælpemidler! P r ø v e f o r n a t u r h i s t o r i s k e S t u d e r e n d e . 1. Hvor mange Dage er der i vor Tidsregning forløbet ved Udgangen af den 31. December 1915? 2. Hvornaar efter mellemeuropæisk Tid kulminerer Solen i København en Dag, da Tidsjævningen er —14 "'37 '? Københavns østlige Længde (regnet fra Greenwich) er 50"' 19J. 3. Angiv Højden i øvre Kulmination for en Stjerne med Deklination +70 16' for et Sted med nordlig Polhøjde 55° 41'. 4. Definer Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraarspunkt, Stjernetid, Rektascension, Sand Soltid, Middelsoltid. Zonetid. 5. Hvilke Stjerner kulminerer i København Kl. 230'" mellemeuropæisk Tid den 19. Juli? (tilnærmet Regning!). 6. Et Steds nordlige Polhøjde er cp- Hvilke Stjerner er cirkumpolare? Hvilke Stjerner gaar overhovedet ikke op over Horisonten? (Vi ser bort fra Refraktionen). Ingen Hjælpemidler, Fysik. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . F o r p r ø v e n . I. 1) En Kugle med Radius a bevæger sig med Hastigheden v0 gennem en gnidningsfri Vædske med Vægtfylden p og Trykket p. Idet man forudsætter, at Vædskens Bevægelse i hvert Øjeblik kan beregnes ved at erstatte Kuglen med en passende Dobbeltkilde i dens Centrum, skal man finde Normalhastigheden vn og Tangentialhastigheden v, af Vædsken ved Kuglens Overflade udtrykt ved v0 og Vinklen 0 mellem Overfladenormalen og Kuglens Bevægelsesretning. Adderes Hastigheden — v0 til Kugle og Vædske, bliver det en stationær Strømning om Kuglen. Idet man anvender Bernoulli's i rykligning paa denne, skal man angive Trykkene [p0 og Z7«) ved Kuglens Overflade for 2 71 henholdsvis 0 = o og 0— 2 • ^er ses ^ort ^ra Tyngden. For v0 — 10m/sek, p = onn g/cm' beregnes Trykdifferencen P0 —Pn i mm Vandtryk. oUU — 163 2) Et Qrammolekyle af en ideal toatomig Luftart udfører følgende reversible Kredsproces: Fra Begyndelsestilstanden ved 20 C sammentryk- 1 kes den adiabatisk saaledes, at dens Rumfang formindskes til ^ af dets oprindelige Størrelse. Derefter afkøles Luften ved konstant holdt Rumfang, indtil den atter har 20° C (Tilstand 3), hvorved der ialt fratages den Q, cal. Kndelig føres den isotermt .tilbage til Begyndelsestilstanden. Tegn en Skitse af Processen i et /n'-Diagram og find (),, det samlede Arbejde A kgm, som Luften har udført, samt Entropiforskellen —S, mellem Tilstand 3 og Begyndelsestilstanden. Talregningerne fordres ikke udført, men Tallene maa være tydeligt indsat i Udtrykkene. 11. Om Maaling af Elektricitetsmængder. L æ r e r p r ø v e n . 1) Giv en elementær Fremstilling af Indledningen til Læren om Tryk i Vædsker. 2) Hvorledes kan man efter Pohl undersøge øg maale et Magnetfelt? F a g p r ø v e n . Hvorledes findes de Blendere, der bestemmer Straalegang og Lysstyrke for et optisk Instrument, og hvilken Betydning har Blenderne for Billedets Betydning og Klarhed? S o m m e r e n 1 9 3 5 . F o r p r ø v e n . I. 1) En Præcisionsmaalestok, der nøjagtig har Længden 1 m ved Atmosfæretryk, anbringes uden Temperaturændring i Vakuum. Hvad bliver dens Forlængelse i M (o: Tusindedele af I mm), naar dens Elasticitetskoefficient kg* 1 ^ x 1 E er 20000 „ og dens Poisson's Forhold ( £) er — ? mm2 m 3 2) En Kugle, der har Rumfanget v0, udfører en harmonisk Svingning med Amplituden s0 og Svingningstallet n pr. Sekund i et Medium med Tætheden p og Lydhastigheden h. Den udsender derved pr. Sekund en Lydenergi L, som er proportional med s0 2vo 2 og desuden afhænger af p, h og n. Find ved Dimensionsbetragtninger Formen af denne Afhængighed. 3) 1 Gram mættet Vanddamp ved 100 C udfører følgende reversible Kredsproces: 1) det fortættes isotermt til 1 g Vand ved 100 C, 2) opvarmes derefter søm Vædske til 120 C, 3) omdannes isotermt til mættet Damp af 120 C, 4) opvarmes derefter søm Damp ved konstant Tryk x C, hvor x er afpasset saaledes, 5) at en adiabatisk Udvidelse fra denne Temperatur fører Dampen tilbage til Begyndelsestilstanden. Tegn en Skitse af Processen i et pv-Diagram. Opskriv en Ligning, hvoraf x kan bestemmes. Find det ved Kredsprocessen udførte Arbejde A i Kilogrammeter. Ved 120 C er Fordampningsvarmen 523 cal. Vanddampen regnes som en ideal Luftart med Molekularvarmen Cv = 6,4 cal/grad. Mol. Talregningerne fordres ikke udført, men Tallene maa være tydeligt indsat i Udtrykkene. 164 Universitetets Aarbog 1934—35. IL l)a. En Kondensator dannes af to tynde Metalplader, hver med Arealet S, adskilte fra hinanden med parafineret Papir med Tykkelsen d og Dielektricitetskonstanten I). Hvilken Kapacitet C har Kondensatoren. b. Hvilken Impedans zc har Kondensatoren for en Vekselstrøm med Periodetaliet v. (Kondensatorens Modstand kan her og i det følgende regnes lig med Nul.) c. En Traadrulle har Selvinduktionen l og Modstanden r. Find dens Reaktans Rl og dens Impedans zr d. Ved hvilket Periodetal v0 er der Resonans i en Svingningskreds bestaaende af ovennævnte Kondensator og Traadrulle. e. I Række med Kondensator og Traadrulle anbringes en Vekselstrømsgenerator paa E Volt (effektiv) og med nævnte Periodetal v0. (Generatorens Impedans kan regnes lig med Nul). Find Spændingen Ec (effektiv) mellem Kondensatorens Plader og Forholdet mellem Ec og E, »Spændingsforstærkningen «, udtrykt ved C, l og r. f. Kondensator og Traadrulle forbindes begge parallelt med nævnte Generator. Find Strømstyrken /; (effektiv) og Faseforskellen i Traadrullen, samt Strømstyrken lc (effektiv) og Faseforskellen cpc i Kondensatoren. Find et Udtryk for Strømstyrken / gennem Generatoren, idet Vektordiagrammet for ln Ic og / tegnes. Find Forholdet mellem 11 og /, »Strømforstærkningen«, udtrykt ved C, l og r. g. Udregn C, y0 og Spændings- og Strømforstærkningen, naar D = 2,5, S = 25,4 m2, cl = 0,050 mm, l = 0,90 Henry og r = 30 Ohm. 2) I Fresnels Interferensforsøg er en lysende Linie (en glødende Traad) opstillet i Afstanden /, fra de to Planspejles Skæringslinie. Indfaldsvinklen ved Spejlene er næsten 45°, og Spejlene danner den meget lille Vinkel da med hinanden. Med ensfarvet Lys iagttages de lyse og mørke Striber paa en Skærm opstillet i Afstanden l2 fra Spejlenes Skæringslinie og vinkelret paa de reflekterede Straaler. Mellem den midterste lyse Stribe og den nærmest følgende lyse Stribe maales den lille Afstand ds. Opstil et tilnærmet Udtryk til Beregning af Bølgelængden af det anvendte Lys. Hvilken Farve har dette Lys haft, naar /, = /2 5 m, da — 10'3 og ds = 0,20 mm. L æ r e r p r ø v e n . 1, Giv en elementær Fremstilling af Induktionsloven. 2. Definer og bestem Lupens Forstørring og Synsfelt og Lupebilledets Klarhed. F a g p r ø v e n . For 4 Kandidater: Hvad bruges Michelsons Trappegitter til, og hvorledes virker det? For 3 Kandidater: Der ønskes en Udledning af de hamiltonske Bevægelsesligninger for et konservativt System, samt en Redegørelse for den hamilton-jacobiske Metode til Løsning af mekaniske Problemer. Universitetets Eksaminer. 165 Kemi. V i n t e r e n 1 9 3 4 — 3 5 . F o r p r ø v e n . 1. a) Hvad forstaar man ved en Syre? b) Anfør nogle Eksempler paa stærke, middelstærke og svage Syrer. c) Hvad forstaas ved en Syres Normalitet, Dissociationsgrad og Dissociationskonstant? d) Hvormange Gram 98 pCt. Svovlsyre indeholder 1 Liter 0,1 normal Svovlsyre? 2. Hvormange Procent Aluminium indeholder Alun? 3. Hvorledes fremstilles Fenylhydrazin ud fra Benzol? Anfør Reaktionsligningerne. 4. Hvorledes fremstilles Anhydriderne af Ætylalkohol, Ætylenglykol og Eddikesyre, og hvorledes forholder disse Anhydrider sig over for Vand? Anfør Reaktionsligningerne. Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. L æ r e r p r ø v e n . Giv en Fremstilling af Teorien for Salthydrolyse samt en Redegørelse for de Forhold, der ved en Syre-Base-titrering er bestemmende for Valget af Indikator. Ingen Hjælpemidler. S o m m e r e n 1 9 3 5 . F o r p r ø v e n . 1. Til en stærkt sur, vandig Opløsning, som foruden Brintioner indeholder følgende Kationer: Ag+, Mn + + , Na+, Pb ++, Zn + + og Fe+ + + , ledes Svovlbrinte. Hvilke Stoffer indeholder det herved dannede Bundfald? Filtratet befries for Svovlbrinte ved Kogning og derefter tilsættes Natriumhydroxyd i stort Overskud. Hvoraf bestaar det herved fremkomne Bundfald? Formler og Reaktionsligninger anføres. 2. Angiv Ligningen for Reaktionen mellem Kaliumpermanganat og Natriumoxalat i svovlsur Opløsning. 3. Angiv Æblesyrens Kønstitutionsførmel og beregn dens procentiske Sammensætning med to Decimaler. 4. Anfør Reaktionsligningerne for de Processer, ved hvilke man ud fra Eddikesyre kan fremstille Malonsyre. Hvorledes kan man af Malonsyre genvinde Eddikesyre? Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes. L æ r e r p r ø v e n . Gør Rede for Koncentrationselementernes Teori og beskriv Brintelektroden og dens Anvendelse til Bestemmelse af Brintionkoncentrationer. 166 Universitetets Aarbog 1934—35. 9. Magisterkonferenser. a. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 8 Studerende i Aaret 1934—35 taget Magisterkonferens. 28lo 1934. Helga Anna Knoblauch (1928). Bestaaet. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Erik Abrahamsen og Dr. Victor Kuhr. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den monodiske Stils Forberedelse i 16. Aarhundrede og dens Anvendelse ved det 17. Aarhundredes Begyndelse (27/2 1934), 2) Messens ældre Historie i den flerstemmige Musik (Vs 1934), 3) Der ønskes en stilanalytisk Sammenligning mellem Joh. Seb. Bach's franske og engelske Klaversuiter 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9I7—20/8 1934): Arietekniken med særligt Henblik paa det formale hos Alessandro Scarlatti i hans kirkelige Værker i Tiden omkring 1700. Forelæsning {28l9 1934): Operaouverturen, dens Form og Indhold historisk belyst. 3/ii 1934, Ulla Brøndum-Nielsen (1928). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Hans Brix, Dr. Jon Helgason og Dr. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Efter en Indledning om RigsJ^ula tolkes følgende Vers (Afvigelser fra normaliseret Retskrivning bemærkes): Upp ox J)ar iarl å fletium lind nam at skelfa leggia strengi aalm at beygia orfar skepta flein at fleyia frokkur dyia hestum ri5a hundum uerpa suer5um breg5a sund at fremia. Kom har or runni Rigr gangandi Rigr gangandi runar kendi sitt gaf heiti son kue5z eiga. E»ann ba9 hann eignaz o5al uollu o5al uollu alldnar bygQir. Rei5 hann meiR h^an myrkan ui5 helug fic)!! unnz at hollu kom skapt nam at dyia skelfåi lind hesti hleypti ok hiorfi brå uig nam at uekia uoll nam at rioåa ual nam at fella uåå til landa. (5/5 1934). 2) Holger Drachmanns og J. P. Jacobsens Lyrik {13!5 1934), 3) Dronning Elisabets Brev til Christian II (Bertelsens røde Læsebog 90—92). Alle Hjælpemidler undtagen Bertelsens Kommentar tilladte (13/5 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme {22U—3/7 1934): Den barokke Kunstdigtnings Form. Forelæsning (3/ii 1934): Skjaldekvad som sproghistoriske Kilder. Universitetets Eksaminer. 167 18/i2 1934. Erik Frode Biilow Iversen (1928). Bestaaet. Fag: Ægyptologi: Eksaminatorer og Censorer: Lektor, Dr. H. O. Lange og Prof., Dr. Johs. Pedersen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Mollers Hieratische Lesestiicke III M 5, PI. 9 ff indtil Begyndelsen af PI. 10,18 transcriberes, oversættes og forsynes med sproglig Kommentar {'24Iq 1934), 2) Pap. Harris I 76,11—77,6. Moller: Hieratische Lesestiicke II Planche 28 (25/9 1934), 3) Gudinderne i den ægyptiske Religion i26l9 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (7/io—27/ii 1934): Duauf's Visdomsbog transcriberes og bearbejdes saavidt den slette Overlevering tillader Forstaaelsen. Materialet findes i: Pap. Sallier II, 3, 9—11, 5. Pap. Anast. VII, 1,1 ff. Inscriptiones in the hieratic and demotic character in the British Museum. PI. 11. Revne d'Egyptologie I. 1933. p. 50 ff. Rec. de Trav. XVI, 128 f. Forelæsning (18/i2 1934): Den folkelige Fortcelling i det gamle Ægypten, dens Stof og Form. 19l2 1935. Haavard Rostrup (1925). Bestaaet. Fag: Kunsthistorie. Eksaminatorer og Censorer: Docent, Dr. C. Elling og Professorerne Dr. Knud Fabricius og Dr. K. Friis Johansen. Opgaver til skriftlig Besvarelse nnder Tilsyn: 1) Det pompejanske Vægmaleri {10Iq 1934), 2) Danske metaldrevne Alterprydelser fra 12. og 13. Aarhundrede {13lv 1934), 3) Den hollandske Profanarkitektur i 17. Aarhundrede og dens Forhold til fransk Louis XIV-Klassicisme ( 1 6/9 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (26/11 1934—6/1 1935): Det følsomme Genrebillede i det 18. Aarhundredes franske Malerkunst og dets Forudsætninger. Forelæsning (19/2 1935): Renaissancen som kunsthistorisk Stilbegreb. 3/5 1935. Rudolf Marinus Grytter (1922). Bestaaet. Fag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Erik Abrahamsen og Dr. Victor Kuhr. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Hvorfra henter Sonateformen (den cycliske saavelsom den satsmæssige) sine Elementer {6I12 1934), 2) Der ønskes en Analyse af Formstrukturerne — samt 168 Universitetets Aarbog 1934—35. Systematisering af Analysens Resultater — i de i Laub og Olriks Udgave optagne Folkeviser. Alle Hjælpemidler tilladt. Adgang til Flygel 1934), 3) Messekompositionens Teknik i de nederlandske Skoler (10/i2 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (25l2—8/4 1935): Der ønskes en Redegørelse for Stilen i Schulz' Lieder samt en Beskrivelse af Berliner- Liederskolens Betydning for Schulz' kompositoriske Virken paa dette Omraade. Forelæsning (3I5 1935): Joh. Seb. Bach's Passioner. 29/5 1935. Ella Mary Kirstine Jensine Jensen (1928). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Hans Brix, Dr. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. Jon Helgason. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den gammeldanske Vokalforlængelse (3/i2 1934), 2) Adam Øhlenschlægers nordiske Digtning og dens Kilder (7/i2 1934), 3) Skjaldekvad og Sagaer om Olaf Tryggvason 1934). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme CVs—U 1935): Vokalforlængelse i Sønderjysk, undersøgt paa Grundlag af ældre Haandskriftsmateriale og nyere Dialektoptegnelser. Forelæsning (-9/5 1935): Rejsebeskrivelser i det 18. Aarhundredes danske Litteratur. 19/6 1935. Ragna Margrethe Lorentzen (1929). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Hans Brix, Dr. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: Samme Opgaver og Tider som for ovenstaaende Ella Mary Kirstine Jensine Jensen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (26/3—'% 1935): Sætningsanalysens Historie i Dansk. Forelæsning (19/6 1935): Dansk Dyredigtning gennem Tiderne. 21l6 1935. Leo Maxim Buschardt (1925). Bestaaet. Fag: Religionshistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Vilh. Grønbech og Dr. Poul Tuxen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den store Linie i Religionshistoriens Udvikling fra Herder til Robertson Smith i11!^ 1934), 2) Græsk og indisk Mytologi. En Sammenligning af Myterne og Legenderne med Hensyn til deres Karakter og Betydning for de to Kulturer t13/^ 1934), 3) Den ældre Eddas Betydning som religionshistorisk Dokument. Oversættelser medfølger (15/j2 1934). 169 Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme —27/r> 1935): Hvilken Rolle spiller Brahmanismens Guder i den ældre Buddhisme. Forelæsning ("Ve 1935): De eskatologiske Ideers Oprindelse, Udbredelse og Betydning i Religionernes Historie. P. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 10 Studerende i 1934—35 taget Magisterkonferens. 7lu 1934. Aage Lund (1927). Bestaaet. Fag: Botanik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Knud Jessen, Dr. Øjvind Winge, Dr. P. Boysen Jensen og Docent Dr. Henning E. Petersen. Skoleembedseksamens 1ste Del (Fysik og Kemi) bestaaet Vinteren 1928—29. dens 2den Del (Zoologi og Geologi) Sommeren 1930. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave og den praktiske Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik (12/io 1934): Medfølgende 8 Objekter beskrives navnlig med Hensyn til Spredningstilpasningens Morfologi og paa Basis deraf gives i Nøgleform en Oversigt over de paagældende Arter, der saa vidt muligt bestemmes. Der udleveredes Frugter af Xanthium echinatum, Agrimonia odorata, Galium aparine, Caucalis daucoides, Geum urbanum, Circæa lutetiana. Bidens pilosa, Arctium lappa, 2) Plantefysiologi (17/to 1934): Ledning af Vandet hos højere Planter, 3) Genetik (22/io 1934): Mutation. Forelæsning (7/ii 1934): Befrugtningsforholdene hos Carpoasci. 10/ii 1934. Frants Preben Bergh (1925). Bestaaet. Fag: Zoofysiologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. August Krogh, Dr. P. Boysen Jensen og Dr. Rich. Ege. Lægevidenskabelig Forberedelseseksamen bestaaet 1926, Skoleembedseksamens 2den Del (Zoohistologi og Zoologi) Sommeren 1932, Genetik Vinteren 1932—33. Store skriftlige Opgave {~3I5—3/7 1934): Der ønskes en Redegørelse for Mekanismerne ved hydrostatisk Svømmeblærefunktion i Dyreriget i Forbindelse med en experimentel Undersøgelse af eventuel Gassekretion hos Fisk, hvis Hæmoglobin er sat ud af Funktion ved Kulilte. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoofysiologi (24/io 1934): Der ønskes en Oversigt over det dorsalsympatiske Nervesystems perifere Udbredelse og Funktion, 2) Plantefysiologi {26l10 1934): Alkoholgæring, 3) Biokemi (j :7io 1934): Fordøjelseskanalens proteolytiske Enzymer. Forelæsning (^/^ 1934): En Oversigt over Farvesansen i Dyreriget. Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetets Aarbog 1934—35. 11l12 1934. Niels Peter Borge Christoffersen (1927). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. N. E. Nørlund og Dr. Harald Bohr. Skoleembedseksamens Forprøve bestaaet Sommeren 1931. Store skriftlige Opgave (15/io—15/ii 1934): Gør Rede for og skitser et Bevis for Hovedsætningen om konform Afbildning af enkelt-sammenhængende (begrænsede eller ikke begrænsede) plane Omraader. Mindre skriftlige Opgaver (28/i1 1934): I. Vis, at et Integritetsomraade, der bestaar af et endeligt Antal Elementer, er et Legeme. Vis dernæst, at i et Legeme, der bestaar af et endeligt Antal Elementer, er Elementernes Antal en Primtalpotens, II. De Gauss'ske hele Tal x -h i. y deles i Restklasser mod. (2 + 3. i). Bestem Restklassernes Antal, og angiv et Repræsentantsystem for Restklasserne. Forelæsning C11/^ 1934): Algebraens Fundamentalsætning i Analysen og i den formale Algebra. 1 1/i2 1934. Poul Waldbuhm Marke (1930). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. J. Hjelmslev, Dr. N. E. Nørlund og Dr. Harald Bohr. Skoleembedseksamens Forprøve bestaaet Sommeren 1932, Lærerprøven Sommeren 1933. Store skriftlige Opgave (15/io—15/ii 1934): Gør Rede for den Betydning, den Euler'ske Produktfremstilling af den Riemann'ske Zetafunktion har saavel før Studiet af Primtallenes Fordeling som af Zetafunktionens almindelige analytiske Egenskaber. Mindre skriftlige Opgaver (^/n 1934): 1. Udregn det komplekse £)2 z Integral af Funktionen ^— — taget langs den imayZ "p 1) yZ "T" 2) yZ -j- 4} ginære Akse fra -f- i oo til + i oo. 11. Vis, at for en uendelig Række un med positive stedse aftagende Led er Grænseligningen lim n løgn un = 0 /Z -> OO hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig Konvergensbetingelse. Forelæsning C11/^ 1934): Funktioner af begrænset Variation og deres Stilling indenfor den Lebesgue'ske Integrationsteori. 1SI12 1934. Poul Lauritz Larsen (1928). Bestaaet. Fag: Plantefysiologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. P. Boysen Jensen, Dr. A. Krogh og Dr. Øjvind Winge. Universitetets Eksaminer. 171 Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1929, dens 2den Del (Zoologi og Botanik) Vinteren 1931—32. Store skriftlige Opgave {*U—i r jl5 1934): Der ønskes en Oversigt over Hovedpunkterne af Minimumslovens Historie samt en indgaaende Behandling af denne Lovs Anvendelse ved Bestemmelsen af COo-Assimilationsintensiteten. Praktisk Opgave (26/5—*2le): Forløbet af den apparente Lysassimilationskurve (aabne Spalteaabninger, 0,03 0/o, COo, 760 mm 20°) ønskes bestemt for Blade af Primus lusitanica. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Plantefysiologi I C19/^ 1934): Der ønskes en Oversigt over de Farvestoffer, der har Betydning for Kulsyreassimilationen, 2) Plantefysiologi II (21/ii 1934): Den fototropiske Krumnings Teori, 3) Zoofysiologi (26/ii 1934): Fordøjelsesenzymer. Forelæsning (13/i2 1934): Oxydationsenzymer. 2G/1 1935. Niels Henrik Arley (1929). Bestaaet. Fag: Matematik og teoretisk Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. N. Bohr og Dr. H. Bohr. Skoleembedseksamens Forprøve bestaaet Vinteren 1931—32. Store skriftlige Opgave (15/io—15/ii 1934): Hovedtræk af de hyperkomplekse Tals Teori. Mindre skriftlig Opgave (9/, 1 1935): Der ønskes en Udledning af Rum-Tidstransformationerne i den specielle Relativitetsteori og en Anvendelse af disse Transformationer paa Sammensætning af Hastigheder. Forelæsning (2 ( !/i 1935): Matrixregning og dens Anvendelser i Fysikken. 2G/1 1935. Kai Ramler Buch (1930). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. N. F. Nørlund og Dr. H. Bohr. Skoleembedseksamens Forprøve bestaaet Sommeren 1932. Store skriftlige Opgave (15/io—15/ii 1934): Sandsynlighedsregningens Grundlag udfra abstrakte maalteoretiske Synspunkter. Mindre skriftlig Opgave (9/i 1935): I. 1 . En Planfigur er topologisk ækvivalent med Figuren | z! < 1. Vis, at Figuren bestaar af en ,Iordan-Kurve og de Punkter, som ligger inden for denne. 2°. Vis, at en Kugleflade ikke kan afbildes topologisk paa en Planfigur. II. Bevis (ved Anvendelsen af Fejer-Kernen K2 (t)), at Fourier-Rækken X An for en næstenperiodisk Funktion med lineært uafhængige Ekspo172 Universitetets Aarbog 1934—35. nenter er absolut konvergent. Vis dernæst — ved en nøjere Betragtning af Beviset for førstnævnte Sætning —, at det for at sikre Konvergensen af Z \An\ er tilstrækkeligt at forudsætte, at alle Tal af Formen n1 Aj + /?2 A2 + nu Ak , hvor Koefficienterne nl kun kan antage Værdierne 0, ± 1, ± 2, er forskellige fra Nul. Forelæsning (26/i 1935): Sætningen om Mængders »Velordning«. 9/3 1935. Eigil Hans Aage Nielsen (1929). Bestaaet. Fag: Zoopalæontologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne O. B. Bøggild, Dr. Ad. S. Jensen og Museumsinspektør J. P. J. Ravn. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1930, dens 2den Del (Botanik og Zoologi) Vinteren 1931—32. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Palæontologi (2172 1935): Placodermernes systematiske Stilling, 2) Zoologi (23/2 1935): Den forelagte Dyreform (Limulus) beskrives og bestemmes. Dernæst gøres Rede for dens Slægtskab med uddøde og nulevende Former, 3) Geologi (25/2 1935): Danmarks marine, interglaciale Dannelser. Forelæsning P/s 1935): Trilobitternes Slægtskabsforhold til andre Leddyr. 15l5 1935. Solveig Munck (1926). Bestaaet. Fag: Geologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild, Museumsinspektør J. P. J. Ravn og Docent A. Rosenkrantz. Skoleembedseksamens Iste Del (Fysik og Kemi) bestaaet Sommeren 1930, dens 2den Del (Zoologi og Botanik) Sommeren 1932. Store skriftlige Opgave (3/ii—15/i2 1934): Der ønskes en historisk Oversigt over Inddelingen af det fennoskandiske Prækambrium. Praktisk Opgave (11/i—V2 1935): Medfølgende Sandprøve underkastes en mekanisk Analyse, hvis Resultater afbildes grafisk og diskuteres. En af Fraktionerne adskilles kvantitativt i tungere og lettere Bestanddele, og af begge disse bestemmes i Præparater Mængdeforholdene mellem de forskellige Mineraler. Præparaterne afleveres sammen med Besvarelsen. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Temperaturen i Dybet i'^U 1935), 2) Echinodermernes geologiske Historie 1935), 3) Mineraludskillelser under Grundvandspejlet C^U 1935). Forelæsning {15l5 1935): Oversigt over Niveauforandringer i Danmark. Universitetets Eksaminer. 173 29/g 1935. Holger Arne Emil Madsen (1927). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dr. Ad. S. Jensen, Dr. C. M. Steenberg og Dr. P. Boysen Jensen. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi og Fysik) bestaaet Sommeren 1928, dens 2den Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1930—31. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave (V2—14/3 1935): Der ønskes en Undersøgelse over Qlochidierne hos Dammuslingen (Anodonta cygnea L.). Undersøgelsen skal særlig belyse følgende Omraader: 1) En Undersøgelse af Ynglerummene og deres Omgivelser hos Moderindividet. 2) En Beskrivelse af Qlochidierne paa det Stadium, hvor de er skikket til at forlade Moderdyret. 3) Et Akvarieforsøg, der viser, hvorledes Qlochidierne forholder sig, naar de er udtømt i Vandet, og hvorledes de sætter sig fast paa Værterne (f. Eks. Karpefisk). 4) Hver 24de Time (i den første Del af Qlochidiernes Snyltetid) dræbes en af Værterne: Qlochidiecysterne udskæres og fikseres. Ved Hjælp af dobbeltfarvede Snit beskrives de Forandringer, der dels foregaar med Qlochidierne selv og dels med Fiskens Hud som Følge af Infektionen. Opgaven maa være ledsaget af de for Forstaaelsen nødvendige Tegninger samt af nogle instruktive makro- og mikroskopiske Præparater af Moderdyrenes Ynglesække, af Qlochidier og af Cyster. Mindre skriftlige Opgaver: 1) De forelagte 2 Dyr (Peripatus capensis, Han og Hun) bestemmes og karakteriseres med Hensyn saavel til ydre som indre Bygning. Dernæst drøftes deres Stilling i Systemet (1V5 1935), 2) Medfølgende mikroskopiske Præparat (Det indre Øre af Kattekilling) beskrives og bestemmes: der gøres Rede for alle de Vævformer, Præparatet indeholder, dette gælder ogsaa for de uden for Hovedorganet liggende V£ev. Organets embryologiske Udvikling omtales i Hovedtrækkene. Der ønskes nogle orienterende Skitser af Præparatets vigtigste Partier (13/5 1935), 3) Fiskens Visceralbuer, deres Beliggenhed og Antal, deres Skeletdele samt Kar- og Nerveforsyning r/5 1935). Forelæsning (29/6 1935): Cilierne hos Infusionsdyrene, deres Bygning og Funktion samt deres Betydning for Systematikken. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Pligt for Studerende, som inden 23. April 1934 er blevet immatrikuleret ved Aarhus Universitet til—uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 23. April 1934 om Adgang til at studere og tage Eksaminer ved Aarhus Universitet, § 4 Stk. 2 — at erlægge Gebyr ved deres Immatrikulation ved Kobenhavns Universitet (J. Nr. 328/34). 174 Universitetets Aarbog 1934—35. I kgl. Anordning: af 23. April 1934 om Adgang til at studere og tage Eksamen ved Universitetet i Aarhus (se Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 109) fastsattes i § 4 Stk. 1, at der ved Immatrikulation ved Aarhus Universitet skulde erlægges samme Gebyr som ved Københavns Universitet, for Tiden 22 Kr. og i § 4, Stk. 2, at Immatrikulation ved Københavns Universitet berettigede til vederlagsfri Indskrivning ved Aarhus Universitet og omvendt. Imidlertid henledte Konsistorium under 6. Oktober 1934 Ministeriets Opmærksomhed paa, at Aarhus Universitet ikke før Udstedelsen af den ovennævnte kgl. Anordning havde opkrævet noget Immatrikulationsgebyr og udbad sig Ministeriets Afgørelse af, hvorvidt Studerende, som var blevet immatrikuleret før 23. April 1934, vederlagsfrit kunde blive immatrikuleret ved Københavns Universitet, i hvilket Tilfælde de overhovedet ikke kom til at erlægge noget Immatrikulationsgebyr, eller, i benægtende Fald, til hvilket af de to Universiteter Gebyret skulde indbetales. Under 14. November 1934 resolverede Ministeriet, at Studerende, der inden 23. April 1934 var blevet indskrevet ved Aarhus Universitet uden Immatrikulationsgebyr, maatte betale sædvanligt Immatrikulatiousgebyr ved Indskrivningen ved Københavns Universitet, idet Forudsætningen for § 4, 2. Stk. i Anordningen af 23. April 1934 var, at der var betalt Immatrikulationsgebyr ved et af Universiteterne. Immatrikulationsgebyret vilde saaledes være at indbetale til Københavns Universitet. j3. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen. (J. Nr. 72/34 og 72/35). I Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933 § 1, Stk. 2 gav Konsistorium 15 Studerende, som tidligere havde været indskrevne ved fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse 15 Studerende var de 3 danske Statsborgere, som tidligere havde været immatrikuleret ved henholdsvis tysk, norsk og hollandsk Universitet; to af dem blev af Ministeriet fritaget for at aflægge den i Anordningens § 3b omhandlede Prøve i dansk Sprog og Kultur (J. Nr. 349/34 og 205/35). Af de øvrige 12, som havde fremmed Statsborgerskab, blev de 10 immatrikuleret med Forbehold af Pladsvanskeligheder, med Adgang til kun at studere et enkelt Fag eller ved et enkelt Fakultet og uden Ret til at tage Eksamen (Anordningens § 2, Stk. 2 og § 3 a), de 2 uden Indskrænkninger i de med Immatrikulationen almindeligt følgende Rettigheder. I Henhold til Anordningens § 1, Stk. 3 gav Ministeriet efter Konsistoriums Indstilling 7 Studerende, som havde aflagt Studentereksamen i Udlandet (deraf een i Norge, Resten i Tyskland), men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed Universitet, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Af disse var de 2 danske Universitetets Eksaminer. Statsborgere, som blev immatrikuleret uden Indskrænkning af de med Immatrikulationen almindeligt følgende Rettigheder og med Fritagelse for at aflægge den i Anordningens § 3 b omhandlede Prøve i dansk Sprog og Kultur. De øvrige havde fremmed Statsborgerskab, og de fire af dem blev immatrikuleret paa samme Vilkaar som de ovenfor nævnte ved Konsistoriums Afgørelse immatrikulerede Studerende, medens een fik Adgang til at underkaste sig Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. y. Immatrikulation af en Studerende med udenlandsk Eksamen ved Aarhus Universitet (J. Nr. 182 a/35). Under 11. Marts 1935 udbad Ministeriet sig en Udtalelse fra Konsistorium i Anledning af et af Bestyrelsen for Aarhus Universitet anbefalet Andragende fra en udenlandsk Studerende om Tilladelse til at blive immatrikuleret ved Aarhus Universitet for at tage den almindelige filosofiske Prøve og den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen. Konsistorium udtalte under 20. Marts 1935 følgende: I de talrige Sager om Immatrikulation af Udlændinge, som har været til Behandling i de senere Aar, dels saadanne, hvor Afgørelsen beror hos Konsistorium, dels saadanne, hvor Afgørelsen træffes af Ministeriet efter Indstilling fra Konsistorium, har man indtaget det Standpunkt, at man forsaavidt angaar de fire Fakulteter (alle undtagen det lægevidenskabelige) har stillet sig imødekommende, dog med Anvendelse af de i kgl. Anordning Nr. 248 af 4. Juni 1933 § 2, Stk. 2 øg § 3 nævnte Begrænsninger i Immatrikulationstilladelsen, deriblandt øgsaa i mange Tilfælde den, at Immatrikulation kan finde Sted uden Ret til at tage Eksaminer, medens der overhovedet ikke er meddelt nogen Tilladelse til at studere Medicin. Grunden til dette sidste er, at det lægevidenskabelige Studium er aldeles overfyldt, saaledes at det ikke for Tiden er og ikke i lang Tid har været muligt at give udenlandske Studerende Adgang til de mange obligatoriske Kurser, som er Betingelse for at kunne indstille sig til den lægevidenskabelige Embedseksamens forskellige Dele. Disse Principper saa man øgsaa gerne fulgt forsaavidt angaar Andragender fra Udlændinge om Immatrikulation ved Aarhus Universitet. Hvad angaar den foreliggende Sag kan man derfor ikke anbefale Student N. N."s Andragende. Selv om Pladsforholdene ved Aarhus Universitet ikke for Tiden er nogen absolut Hindring, saaledes som det er Tilfældet her ved Universitetet, mener man dog, at han ikke bør immatrikuleres dér, idet Bevilgelsen af hans Andragende vilde være egnet til at vække urigtige Forhaabninger hos ham med Hensyn til Muligheden af Fortsættelsen af Studiet her ved Universitetet, hvad der i ethvert Tilfælde bør være udelukket. 176 Universitetets Aarbog 1934—35. Under 22. Marts 1935 meddelte Ministeriet den paagældende Studerende den ansøgte Tilladelse og tilføjede følgende: For saa vidt De eventuelt senere maatte ønske at fortsætte Deres Studier ved Københavns Universitet, undlader Ministeriet ikke allerede nu at gøre Dem opmærksom paa, at en saadan Tilladelse kun vil kunne forventes givet for saa vidt ikke derved danske Studenters Adgang til at drive Studier under det lægevidenskabelige Fakultet vanskeliggøres, hvorved bemærkes, at det ikke for Tiden er og ikke i lang Tid har været muligt at give udenlandske Studerende Adgang til de mange obligatoriske Kurser, som er en Betingelse for at kunne indstille sig til den lægevidenskabelige Embedseksamens forskellige Dele. b. Andre Sager. Under 6. Juli 1935 meddelte Ministeriet efter Indstilling af Konsistorium Ingeniør Josef Fiala, som oppebar det paa Finansloven bevilgede Stipendium for en tjekoslovakisk Student under Studier ved Københavns Universitet, Fritagelse for at erlægge Immatrikulationsgebyr (J. Nr. 159/35). 2. Den filosofiske Prove. Under 18. Oktober 1934 gav Ministeriet en stud. med. og under 19. Oktober 1934 en stud. jur. Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve, for begges Vedkommende under Hensyn til deres i Tyskland ved et humanistisk Gymnasium erhvervede Kundskaber i Filosofi (J. Nr. 343/34). Samme Tilladelse meddelte Ministeriet under 21. og 29. Maj 1935 en stud. mag. og en stud. jur. under Hensyn til de for disse Studerende foreliggende ganske særlige Forhold (J. Nr. 243/35). 3. Det teologiske Fakultet. a. Kgl Anordning af 22. Oktober 1934 om Indforelse af en sproglig Prove i nytestamentlig Græsk for teologiske Studerende samt Bevilling af Tilskud til Undervisningen i Faget (J. Nr. 246/32). Den 15. December 1931 tilskrev det teologiske Fakultet Konsistorium saaledes: Det teologiske Fakultet skal herved foreslaa, at der fremtidigt af alle, som indstiller sig til den teologiske Embedseksamen, kræves, at de forinden har bestaaet en Prøve i nytestamentligt Græsk. Aarsagen hertil er, at længere Tids Erfaringer har godtgjort, at hverken de Studerende, der har taget klassisk-sproglig Studentereksamen, eller de, der har taget den for alle andre Studerende, som vil indstille sig til Universitetets Eksaminer. 177 teologisk Embedseksamen, foreskrevne Prøve i Græsk, har erhvervet sig et tilstrækkeligt Kendskab til det græske Sprog til, at de paa egen Haand formaar paa fyldestgørende Maade at sætte sig ind i de baade grammatiske og leksikalske Særegenheder ved det nytestamentlige Græsk, som hænger sammen dels med dettes nære Slægtskab med Datidens græske Folkesprog, dels med dets semitiske Farve. Da det eksegetiske Studium af det ny Testamente er det bærende Grundlag for store Del af Studiet ogsaa indenfor andre Grene af reologien, og da den videnskabelige Karakter af Studiet af det ny Testamente ikke kan opretholdes, dersom de Studerende ikke opnaar Sikkerhed i Kendskabet til nytestamentligt Græsk, vil det under disse Omstændigheder blive nødvendigt at give de Studerende en Hjælp til Opnaaelsen heraf. Et Vidnesbyrd om, at ogsaa de Studerende stærkt har følt Trangen til en saadan Hjælp, foreligger deri, at det teologiske Studenterraad har anmodet Fakultetet om at arbejde for Oprettelsen af en særlig- Prøve i nytestamentligt Græsk med en forudgaaende ved Universitetsassistenter besørget Undervisning. Hertil kommer, at man ogsaa har følt Savnet af en Prøve i Midten af Studietiden eller paa et tidligt Tidspunkt i denne, hvorved de Studerende kunde faa en Hjælp til at faa Klarhed over, hvorvidt de er egnede for Studiet. Fakultetet skal derfor foreslaa, at der oprettes en Prøve i nytestamentligt Græsk, og at delansættes een eller to Undervisningsassistenter til at give de Studerende et Kursus i eet Semester med fire Timer ugentlig. Fakultetets Medlemmer er nemlig ikke i Stand til at paatage sig denne forøgede Undervisning. Med det nuværende Studentertal vil det blive nødvendigt at dele de Studerende i mindst tre Hold. Hvad Honoraret til Assistenterne angaar, tænkes det skaffet tilveje dels ved Betaling fra de Studerende selv, dels ved en særlig Bevilling efter de samme Regler, som ligger til Grund for Undervisningsassistenterne under det filosofiske Fakultet. Prøven tænkes taget paa et tidligt Tidspunkt af Studiet, - for de Studerende, der har taget den foreskrevne Prøve i Græsk paa Universitetet, allerede et halvt Aar efter, at denne Prøve er bestaaet. I Henhold hertil foreslaar Fakultetet, at der søges udvirket en kongelig Anordning af følgende Indhold: Enhver, der indstiller sig til teologisk Embedseksamen skal forinden have bestaaet en sproglig Prøve i nytestamentligt Græsk. Ved denne Prøve kræves læst Matthæusevangelium, første Korinterbrev, første Petersbrev og første Johannesbrev. Bedømmelsen udtrykkes ved een af følgende Karakterer: ug, ug?, mg+, mg, mg?, g+, g. Opnaas ikke Karakteren g, er Prøven ikke bestaaet. Denne Anordning træder i Kraft tre Aar efter dens Udstedelse. Da Undervisningen til Prøven straks maa tage sin Begyndelse, fordi Prøven skal tages paa et tidligt Tidspunkt i Studiet, foreslaar Fakultetet, at der snarest muligt efter Anordningens eventuelle Ud- Universitetets Aarbog. 23 178 Universitetets Aarbog 1934—35. stedelse udvirkes fornøden Bevilling til Ansættelse af een eller to Undervisningsassistenter. Fakultetets Indstilling blev under 1. Juli 1932 af Konsistorium indsendt til Ministeriet ledsaget af følgende Skrivelse: Fra det teologiske Fakultet har Konsistorium modtaget den vedlagte Indstilling af 15. December f. A. angaaende Indførelse af et Kursus og en Prøve i nytestamentlig Græsk. Om den nærmere Motivering herfor henviser man til Fakultetets Skrivelse. Kursuset er planlagt til at vare eet Semester med 4 ugentlige Timer. Regner man Semestret til 15 Uger, bliver det 60 Timer ialt pr. Kursus. En Betaling til Undervisningsassistenten af 8 Kr. pr. Time vilde paa det nærmeste svare til det, de nuværende Lærere til Tillægsprøven i Græsk oppebærer (650 Kr. pr. Semester for 5 ugentlige Timer ca. 8,66 Kr.) og til det som Undervisningsassistenterne under det filosofiske Fakultet oppebærer (nemlig 8,10 Kr. pr. Time). Et Kursus vil saaledes medføre en Udgift til Læreren af 480 Kr. Tilgangen til det teologiske Fakultet er for Øjeblikket ca. 75 aarlig; og da Holdenes Størrelse formentlig kan sættes til 25 Deltagere (af den Størrelse er Holdene ved den nuværende Græskundervisning; ved det filosofiske Fakultets Kurser er Antallet ikke under 15 og ikke over 20 Deltagere), vil der blive Brug for tre Hold aarlig, altsaa Udgift ialt 1440 Kr. dertil Smaaudgifter til Administration etc. 60 Kr. ialt 1500 Kr. Sættes Studenternes Betaling til 20 Kr. pr. Kursus (ved det filosofiske Fakultet betales for Tiden 10 Kr. for een Time, 15 Kr. for to Timer, 20 Kr. for tre Timer indenfor hvert Fag, kan der med 75 Deltagere paaregnes en Indtægt paa 1500 Kr., men der maa regnes med 20 pCt. Fripladser, hvorefter fragaar 300 Kr., Indtægt altsaa ialt 1200 Kr. Der vil saaledes blive Brug for et aarligt Beløb af 300 Kr. som Tilskud til Afholdelsen af dette Kursus. Da Konsistorium ligesom Fakultetet maa finde det meget ønskeligt, at det paagældende Kursus bliver indført som foreslaaet, skal man under Henvisning til den vedlagte fra Universitetets Kvæstor indhentede Erklæring af 28. f. M. og i Overensstemmelse med den af Konsistoriums staaende Forretningsudvalg afgivne Indstilling tillade sig at indstille, at Universitetets Udgiftspost i. 4. a. Til Undervisning og Eksamination i Latin og Grtesk for de teologiske Studerende og i Latin for de juridiske og filologiske Studerende paa Finanslovforslaget for 1933/34 søges forhøjet med 300 Kr. fra 5200 Kr. til 5500 Kr. som Tilskud til Dækning af de med Afholdelsen af et Kursus for de teologiske Studerende i nytestamentlig Græsk forbundne Udgifter. Det tilføjes, at man maa ønske at afvente Udfaldet af nærværende Sag, forinden der udstedes en kgl. Anordning om den af Fakultetet foreslaaede nye Græskprøve, og man skal derfor senere komme tilbage til dette Spørgsmaal. Universitetets Eksaminer. 179 Under 3. August 1932 meddelte Ministeriet Konsistorium, at man ikke saa sig i Stand til at fremsætte Forslag om en Bevilling i det paagældende Øjemed paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1933—34. Under 21. Juni 1933 indstillede Konsistorium paany Forslaget til Optagelse paa Finansloven for 1934—35, men heller ikke paa denne Finanslov blev Bevillingen optaget. Under 8. Juni 1934 gentog Konsistorium Forslaget til Optagelse paa Finansloven for 1935—36 og herefter blev paa nævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp. 1527—28 Universitetets Konto 15 a. Til Undervisning og Eksamination i Latin og Græsk for teologiske og filosofiske Studerende forhøjet med 300 Kr. af Hensyn til Indførelsen af et Kursus i nytestamentlig Qræsk som Forberedelse til en sproglig Prøve i Faget. Herefter udstedtes følgende Kgl- Anordning af 22. Oktober 1934 om Indførelse af en Prøve i nytestamentlig Græsk for teologiske Studerende: Enhver, der indstiller sig til teologisk Embedseksamen, skal forinden have bestaaet en sproglig Prøve i nytestamentlig Græsk. Ved denne Prøve kræves læst Matthæusevangelium, første Korinthierbrev, første Petersbrev og første Johannesbrev. Prøven afholdes ved det teologiske Fakultets Lærere. Bedømmelsen udtrykkes ved een af følgende Karakterer: ug, ug-:-, ing+, mg, mg-^, g+, g. Den, der ikke opnaar mindst Karakteren g, har ikke bestaaet Prøven. Disse Bestemmelser kommer første Gang til Anvendelse paa dem, der har taget Studentereksamen i Sommeren 1934. Da Undervisningen til Prøven paabegyndtes allerede 1. Februar 1935, medens Tilskuddet til Undervisningen paa Finansloven først traadte i Kraft fra 1. April 1935, blev der af Universitetets Konto 10 f. Til andre overordentlige Udgifter for Finansaaret 1934—35 stillet et Beløb af 140 Kr. til Raadighed som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved Undervisningen i Foraarssemestret 1935. /?. Andre Sager. Efter Indstilling fra det teologiske Fakultet meddelte Konsistorium under 20. November 1934 en stud. theol. Tilladelse til at indstille sig for 4de Gang til Prøven i Hebraisk. (J. Nr. 162 f/34). Efter Indstilling af det teologiske Fakultet og Konsistorium blev der ved kgl. Resolution af 29. Juni 1934 meddelt en stud. theol., som tidligere havde bestaaet Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie, Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 29. Juni 1910, § 1 at indstille sig til den teologiske Embedseksamen med Minimumspenstnn i saavel Det gamle Testamente som Kirkehistorie. (J. Nr. 281/35). 180 4. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Det obligatoriske Kursus i tødselshjælp. (J. Nr. 295/34). Under 3. Juli 1934 afgav det lægevidenskabelige Fakultet følgende Indstiling: Paa Grund af den stærke Stigning af de lægevidenskabelige Studerendes Antal i de senere Aar, vil ogsaa Antallet af lægevidenskabelige Kandidater i de kommende Aar stige meget stærkt. Som Følge deraf vil det under de nuværende Forhold ikke være muligt at skaffe alle Kandidaterne Adgang til at gennemgaa det i Henhold til kgl. Anordning af 18. November 1912 § 12 obligatoriske Kursus i Fødselshjælp, idet der for Øjeblikket paa dette Kursus, som er af en Maaneds Varighed, kun er 10 Pladser pr. Maaned, nemlig 6 paa Rigshospitalets Fødeafdeling A. og 4 paa Statens Fødselsanstalt i Jylland, ialt 120 Pladser aarlig; men dette Antal Pladser vil fremtidig ikke forslaa, da Kandidatantallet i de kommende Aar vil stige til ca. 150—160 og senere kan forventes at ville blive endnu større, hvilket f. Fks. fremgaar deraf, at Antallet af dem, der i indeværende Kalenderaar har bestaaet I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen udgør 173. Fakultetet har derfor set sig nødsaget til at søge iværksat en Udvidelse af Antallet af Pladser paa Kursuset i Fødselshjælp. Foreløbig har man efter Forhandling med Direktøren for Rigshospitalet og Fødeafdelingernes Overlægeraad opnaaet, at der fra 1. September d. A. kan optages 2 Kandidater til Kursus paa Fødeafdeling C., i hvert Fald i Tiden 1. September—30. Juni hvert Aar, hvorved der indvindes 20 nye Pladser, men dette vil — som det ses — ikke være tilstrækkeligt. Man er derfor underhaanden traadt i Forbindelse med Overlæge Ekkert Petersen paa den fra 1. April d.A. nyaabnede obstetrisk-gynækologiske Afdeling af Statshospitalet i Sønderborg. Overlæge Ekkert Petersen har stillet sig overordentlig imødekommende og erklæret sig villig til — under fornøden Sanktion af de paagældende Myndigheder — at modtage foreløbig een Kandidat, senere 2 Kandidater til Kursus paa sin Afdeling. Fakultetet maa anse Afdelingen i Sønderborg for velegnet til Uddannelsessted for de unge Kandidater; kun vilde det være heldigt, om den kunde udvides med en Afdeling for Svangre, beregnet først og fremmest paa ugifte gravide Kvinder; det er Fakultetet bekendt, at Overlæge Ekkert Petersen gerne ønsker en saadan Udvidelse, og Fakultetet maa varmt anbefale, at denne bliver til Virkelighed. Fakultetet er enig med Overlæge Ekkert Petersen i, at der foreløbig kun kan optages højest 2 Kandidater, idet Fødslernes Antal for Øjeblikket kun kan anslaas til ca. 200 aarlig, men dog kan forventes at ville stige yderligere. Anbringelsen af Kandidaterne har man tænkt sig paa samme Vilkaar som paa Rigshospitalets Fødeafdeling A., nemlig saaledes, at Kandidaterne faar gratis Bolig med Lys og Varme og Betjening, men erlægger Betaling for Kosten; denne er fastsat i OverUniversitetets Eksaminer. 181 ensstemmelse med de i Finansministeriets Bekendtgørelse af 17. Marts 1931 Afsnit D. for Tjenestemænd fastsatte Beløb ror Kost for en hel Dag 2 Kr. 16 Øre altsaa 64 Kr. 80 Øre maanedlig; dog undlader man ikke at henvise til, at Direktøren for Rigshospitalet for nylig har indstillet, at denne Betaling nedsættes til 30 Kr. maanedlig, en Indstilling, som Fakultetet har anbefalet varmt; hvis denne Nedsættelse af Betalingen for Kosten paa Rigshospitalets Fødeafdeling A. bliver til Virkelighed, vilde man finde det rimeligt, om Betalingen for Kosten paa Statshospitalet i Sønderborg blev fastsat til samme Beløb. Da Antallet af de lægevidenskabelige Kandidater, som har bestaaet Embedseksamen Sommeren 1934 er saa stort, nemlig 92, at Antallet af Kursuspladser allerede nu er utilstrækkeligt, vilde man sætte megen Pris paa, om Ordningen med Sønderborg Statshospital kunde træde i Kraft den 1. September d. A., og man skal derfor indstille Fakultetets Forslag i saa Henseende til Godkendelse af vedkommende Myndigheder og anmode om, at Sagen maa blive fremmet hurtigst mulig. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet, meddelte dette under 29. August 1934, at Indenrigsministeriet efter stedfunden Brevveksling med Bestyrelsen for Statshospitalet i Sønderborg og Sundhedsstyrelsen havde bifaldet Ordningen og Undervisningsministeriet godkendte herefter den af Fakultetet foreslaaede Udvidelse af Pladserne paa det obligatoriske Kursus i Fødselshjælp. p. Andre Sager. Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium blev det ved kgl. Resolution af 14. November 1934 tilladt en dansk Studerende, som havde paabegyndt det medicinske Studium i Tyskland, at indstille sig til I. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen uden at have aflagt den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen og uden at have gennemgaaet de til I. Del obligatoriske Kursus, og saaledes at Resultatet af hans I. Del blev beregnet saaledes, at det af ham opnaaede samlede Pointsantal ved Dobbeltkarakteren i Anatomi og Karaktererne i Fysiologi og Biokemi forhøjedes med 1I4 og at han havde bestaaet Eksamen, hvis det derved fremkomne Pointstal blev 32^2 eller derover, dog saaledes, at han i alle Tilfælde havde bestaaet Eksamen med et Pointsantal af 32V2, saafremt han opnaaede mellem og 26 Points i Fagene til I. Del. (J. Nr. 162 e/34). Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium blev det ved kgl. Resolution af 18. November 1934 tilladt en Studerende at indstille sig til den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen uden forud at have gennemgaaet det obligatoriske Kursus i almen Kemi og de obligatoriske medico-fysiske Øvelser, og saaledes at de af den paagældende ved Forberedelseseksamen til Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi i Fagene Fysik og Kemi opnaaede Karakterer henholdsvis mg og mg+ 182 Universitetets Aarbog 1934—35, overførtes til den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen som henholdsvis 13 og 14. (J. Nr. 162 d/34). Efter Indstilling af Fakultetet bifaldt Konsistorium under 22. Januar 1935, at det tillodes en Studerende at aflægge Prøverne i Medicin ved II. Del B af den lægevidenskabelige Embedseksamen som Sygeeksamen i Februar Maaned 1935. (J. Nr. 121 a/35). Efter Indstilling af Fakultetet bifaldt Konsistorium under 6. April 1935, at det tillodes to Studerende at indstille sig for fjerde Gang til henholdsvis den kliniske Prøve i Pædiatri og Børnepleje og den kliniske Prøve i Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling. (J. Nr. 198 a og 198 d/35). Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium bifaldt Ministeriet under 23. April 1935, at det tillodes en Studerende at indstille sig til den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen uden forinden at have bestaaet den for Studenter af matematisk-naturvidenskabelige Linie fastsatte Tillægsprøve i Latin, saaledes at en af den paagældende bestaaet Forberedelseseksamen mistede sin Gyldighed, saafremt Latinprøven ikke var bestaaet senest eet Aar efter Forberedelseseksamen. (J. Nr. 198 b/35). Efter Indstilling af Fakultetet bifaldt Konsistorium under 20. Maj 1935, at det tillodes en Studerende at indstille sig til den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen for 4de Gang. (J. Nr. 198 e/35). a. Fastsættelse af Censorhonorarer ved Skoleembedseksamen efter kgl. Anordning af 14. Juli 1934. (J. Nr. 83 f/34). Efter Brevveksling med Fakultetet, Konsistorium og Formanden for Censorerne ved Skoleembedseksamen under Fakultetet, Undervisningsinspektør, Dr. phil. Højberg Christensen fastsatte Ministeriet under 29. December 1934 følgende Honorarer for Varetagelsen af Censuren ved Skoleembedseksamen under Fakultetet efter den ved kgl. Anordning af 14. Juli 1934 indførte Nyordning. 5. Det filosofiske Fakultet, 1. Ved den endelige Eksamen. a. hovedfag b. Bifag. 50 Kr. pr. Kandidat I Sang og Kristendomskundskab 30 I de øvrige Fag 20 c. / Klassisk Filologi, der gælder som et Hovedfag og et Bifag 70 2. Ved Forprøverne. I alle Fag 20 183 /?. Bevillingen til praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for alle Universitetets Studerende. (J. Nr. 260/34). Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp. 1527—30 fornyedes den tidligere givne Bevilling under Universitetets Konto 15 Kursusudgifter, Underkonto f. Tilskud til en rationel Taleundervisning for alle Universitetets Studerende med 600 Kr. som I. Del af en 2-aarig Bevilling paa 600 Kr. aarlig. y. Undervisningshjælp for Fakultetets Lærere. (J. Nr. 127/37). I Aaret 1934—35 afholdtes følgende Kurser: Efteraarssemestret 1934: Dansk: Mag. art, li. Andersen 5 Hold å 3 ugentlige Timer foruden Skriveøvelser og Mag. art. P. Andersen 3 Hold å 3 Timer. Tysk: Adjunkt H. Bach 2 Hold å 2 Timer og 3 Hold å ialt 5 Timer, Adjunkt E. Hjejle 4 Hold å 1 ugentlig Time, Cand. mag. P. Jørgensen 3 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer samt 3 Hold å ialt 5 Timer, Dr. phil. O. Kløse 9 Hold å 1 Time og Lektor A. B. Prip 2 Hold å 1 Time. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frk. E. Heepe 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. K. Schibsbye 7 Hold å 1 Time, H. J. Uldall 1 Hold å 1 Time foruden Skriveøvelser og Mag. art. Fru E. Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Oautries 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. E. Meyer 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. H. Olsen 1 Hold å 2 Timer foruden Skriveøvelser og Lektor O. Svanholt 2 Hold å 2 Timer. Historie: Cand. mag. J. Johnsen 2 Hold å 4 Timer og Arkivar H. Jørgensen 2 Hold å 3 Timer. Foraarssemestret 1935: Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 ugentlige Timer, Mag. art. P. Andersen 2 Hold å 1 Time, Dr. phil. Aa. Hansen 1 Hold å 3 Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time. Tysk: Adjunkt H. Bach 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 3 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 4 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Dr. phil. O. Kløse 7 Hold å 1 Time og Lektor A. B. Prip 2 Hold å 1 Time. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. N. Haislund 2 Hold å 1 Time, Frk. E. Heepe 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. K. Schibsbye 9 Hold å 1 Time, H. J. Uldall Skriveøvelser og Mag. art. Fru E. Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. 184 Universitetets Aarbog 1934—35. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. E. Meyer 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. H. Olsen 1 Hold å 3 Timer foruden Skriveøvelser og Lektor O. Svanholt 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer. Historie: Cand. mag. A. Afzelius 2 Hold å 3 Timer og Mag. art. C. A. Christensen 2 Hold å 3 Timer. b. Fornyelse cif Bevillingen til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab. Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A, Sp. 1513—16 bevilgedes under Universitetets Konto 5. Medhjælp et Beløb af 1800 Kr. som 1ste Del af en ny 2-aarig Bevilling til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab. 6. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Nyordning af Skoleembedseksamen i den naiurhistorisk-geografiske Faggruppe. (J. Nr. 172/34). Kgl. Anordning af 5. April 1935 om en forandret Indretning af Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. § 1. Under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet kan der tages en Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe (Botanik, Zoologi, Zoofysiologi, Plantefysiologi med Genetik, Geologi, Geografi) med Kemi (eventuelt tillige Fysik) som forberedende Fag. § 2. Eksamen bestaar af en Forberedelseseksamen i Kemi (eventuelt tillige Fysik) og tre Dele. 1. Del omfatter Fagene Botanik, Zoologi, Geologi og Geografi. 2. Del omfatter Botanik, Plantefysiologi med Genetik, Zoologi, Zoofysiologi, Geologi og Geografi. 3. Del omfatter et Hovedfag (et af de ovennævnte Fag), og indenfor dette et Speciale. § 3. Gymnastik kan indgaa som Fag ved denne Skoleembedseksamen. Faget træder da i Stedet for Eksamens tredie Del, og de paagældende Studenter fritages for Zoofysiologi til anden Del af Eksamen. Den, der indstiller sig til Skoleembedseksamen i Gymnastik, skal have gennemgaaet Statens Gymnastik-instituts etaarige Kursus for Gymnastiklærere, dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. § 4. Eksamen bestaar af skriftlige (eventuelt praktiske) og mundtlige lige Prøver. Af de Karakterer, som gives for de enkelte Prøver, ud185 drages en Gennemsnitskarakter for 1., 2. og 3. Del. Hovedkarakteren beregnes som Gennemsnit af de tre ved 1., 2. og 3. Del opnaaede Gennemsnitskarakterer. § 5. Regier vedrørende Eksamensfordringer og Kksamenskarakterer (herunder ogsaa Regler for eventuel Overførelse af Karakterer fra andre Eksaminer) fastsættes af Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet. § 6. Dispensationer fra Anordningens Regler kan i særlige Tilfælde gives af Undervisningsministeriet efter Indstilling af det matematisknaturvidenskabelige Fakultet. § 7. Hermed ophæves kgl. Anordning af 20. Februar 1928 om Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de nærmere Bestemmelser, derunder Overgangsbestemmelser til Anordningens Gennemførelse. Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 10. April 1935 om den ved Anordning af 5. April 1935 indrettede Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Med Hensyn til den ved kgl. Anordning af 5. April 1935 indrettede Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet fastsættes herved følgende nærmere Bestemmelser; A . F o r b e r e d e l s e s e k s a m e n . Forberedelseseksamen omfatter for alle Studenter en Prøve i Kemi i samme Omfang som ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Kemi, maa han have gennemgaaet et Kursus i kvalitativ Analyse, der normalt tilendebringes i en Tid svarende til 3 ugentlige Timer i et Halvaar, samt et Kursus i kemiske Øvelser af almen Art af samme Varighed. Prøven er alene mundtlig, der gives 1 Karakter, som ikke medregnes i det endelige Eksamensresultat, og Prøven er kun bestaaet, naar der opnaas mindst mg-K For Studenter af de sproglige Linjer og Studenter af den matematisk- naturvidenskabelige Linje, der ikke har opnaaet mg-^ som Eksamenskarakter i Fysik til Studentereksamen, omfatter Forberedelseseksamen tillige en Prøve i Fysik i samme Omfang som ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen. Forinden Kandidaten indstiller sig til Prøven i Fysik, maa han have gennemgaaet et Kursus Universitetets Aarbog. 24 186 Universitetets Aarbog 1934—35. i fysiske Eksperimentalarbejder, der normalt tilendebringes i 3 ugentlige Timer i et lialvaar. Prøven er alene mundtlig, der gives 1 Karakter, som ikke medregnes i det endelige Eksamensresultat, og Prøven er kun bestaaet, naar der opnaas mindst mg-:-. Prøven i Fysik skal tages samtidig med Prøven i Kemi. B . E k s a m e n s f ø r s t e D e l . Første Del omfatter Fagene Botanik, Zoologi, Geologi og Geografi. Eksamensfordringerne er følgende: Botanik. Der fordres Kendskab til Frøplanternes Systematik, Morfologi og Anatomi samt til de archegoniate Kryptogamer i et Omfang svarende til de større Lærebøgers Fremstilling. Særligt Kendskab kræves til de vigtigere Kulturplanter, deres Bygning og Forekomst. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Kursus i Planteanatomi og archegoniate Kryptogamer, der tilendebringes i 4 ugentlige Timer i 2 Semestre. Endvidere maa han have sammenstillet og faaet godkendt et Herbarium paa mindst 200 Arter vildtvoksende danske Planter. Zoologi. Der fordres Kendskab til Dyrerigets Systematik og Morfologi i et Omfang svarende til Fremstillingen i de større Lærebøger. Der kræves et noget nærmere Kendskab til den nordiske Hvirveldyrfauna. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Øvelseskursus i Zootomi, der normalt tilendebringes 1 4 ugentlige Timer i 2 Semestre. Geologi. Der kræves Kendskab til de vigtigste Mineraler og Bjergarter og til Hovedtrækkene af den dynamiske Geologi i et Omfang, som svarer til de større Lærebøgers Fremstilling. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Øvelseskursus i Mineralbestemmelse, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i et Semester. Geografi. Der fordres Kendskab til den almindelige Geografi i et Omfang, der svarer til Fremstillingen i en større Lærebog, og til Regionalgeografien i et Omfang, svarende til en mellemstor Lærebog. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Øvelseskursus i Kartografi, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i et Semester. Eksamensordningen: I hvert af de fire Fag afholdes en skriftlig (eller delvis praktisk) Prøve, hvortil normalt tilstaas 4 Timer, og en mundtlig Prøve; for hver Prøve gives een Karakter. C . E k s a m e n s a n d e n D e l . Anden Del omfatter Fagene Botanik, Plantefysiologi med Genetik, Zoologi, Zoofysiologi, Geologi og Geografi. Kandidater med sproglig Studentereksamen maa, før de indstiller 187 sig til Eksamens anden Del, paa Observatoriet have gennemgaaet et Kursus i elementær Astronomi, der tilendebringes i 2 ugentlige Timer i lidt mindre end eet Halvaar, og ved en Prøve i dette Fag have opnaaet Karakteren mg^ eller derover. Denne Karakter medregnes ikke i det endelige Eksamensresultat. Eksamensfordringerne ved anden Del er følgende: Botanik. Et udvidet Kendskab til Planternes, herunder ogsaa Sporeplanternes Systematik, Morfologi og Biologi. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Kursus i Thallofyter, som tilendebringes i 2 X 2 ugentlige Timer i et halvt Semester. Studerende med Botanik til Hovedfag maa tillige have gennemgaaet et Kursus i mikrobiologisk Teknik i 3 X 2 ugentlige Timer i et halvt Semester. Plantefysiologi og Genetik. Kendskab til Planternes Fysiologi og Genetik i et Omfang svarende til Fremstillingen i de større Lærebøger. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Øvelseskursus i Plantefysiologi paa 2X3 ugentlige Timer i et halvt Semester. Zoologi. Kendskab til Dyrenes Histologi, Embryologi og Genetik, udvidet Kendskab til almindelig Zoologi samt Menneskets Anatomi. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have gennemgaaet et Øvelseskursus i Histologi, der tilendebringes paa 2 ugentlige Timer i 2 Semestre. Zoofysiologi. Kendskab til Pattedyrenes almindelige Fysiologi i et Omfang, der svarer til Fremstillingen i Lærebøgerne i Fysiologi for Medicinere, og til saadanne Afsnit af Menneskets specielle Fysiologi (navnlig Sansefysiologien), som finder Anvendelse ved Undervisningen i Gymnasiet. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Fysiologi, maa han have gennemgaaet et Kursus i fysiologiske Undervisningsforsøg, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar. Geologi. Kendskab til stratigrafisk Geologi og til Danmarks Geologi samt til Grundtrækkene af Palæontologien. Geografi. Udvidet Kendskab til den almindelige Geografi, herunder Plantegeografi og Kulturgeografi, særlig Erhvervsgeografi. Endvidere kræves der et indgaaende Kendskab til nogle Afsnit af Regionalgeografien, der udvælges af Professorerne i Faget. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen, maa han have deltaget i geografiske Øvelser i 2 ugentlige Timer i 2 Semestre. Eksamensordningen: I hvert af de seks Fag afholdes en skriftlig (eller delvis praktisk) Prøve, hvortil normalt tilstaas 4 Timer, og en mundtlig Prøve; for hver Prøve gives een Karakter. Karaktererne i Zoofysiologi regnes dobbelt. 188 D . E k s a m e n s t r e d i e D e l . Tredie Del omfatter et Hovedfag (Botanik, Plantefysiologi med Oenetik, Zoologi, Zoofysiologi, Geologi eller Geografi) og inden for dette et Speciale. De studerende, der har Botanik til Hovedfag, maa, et Aar før de tager tredie Del, have sammenstillet og faaet godkendt et Herbarium af danske Planter paa mindst 400 Arter. De studerende, som har Geografi til Hovedfag, maa, inden de tager tredie Del, gennemgaa et Kursus i Stedsbestemmelse paa det astronomiske Observatorium. Eksamensfordringer: Der kræves et grundigt Kendskab til det valgte Hovedfag, og indenfor dette maa et snævrere Omraade, Specialet, være tilegnet gennem selvstændigt Arbejde. Eksamensordningen: Der afholdes i Specialet en større skriftlig eller praktisk Prøve, hvortil tilstaas en Tid af højst 4 Uger. Der gives for denne Prøve en Karakter, som gælder dobbelt. løvrigt afholdes i Hovedfaget en mindre skriftlig eller delvis praktisk Prøve (4 Timer) og en mundtlig Prøve. For hver af disse to Prøver gives een Karakter. E . G y m n a s t i k s o m F a g v e d d e n n e E k s a m e n . For studerende, der har Gymnastik som Fag, træder dette i Stedet for Eksamens tredie Del, og disse Studenter fritages for Zoofysiologi til anden Del af Eksamen. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Gymnastik, skal han forelægge Bevis for paa Statens Gymnastik-Institut at have gennemgaaet Institutets etaarige Kursus for Gymnastiklærere, dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. Eksamensfordringerne er følgende; a. Anatomi. Kendskab til Grundtrækkene af Menneskets Anatomi. b. Gymnastikteori. Kendskab til samtlige Hovedafsnit inden for Fysiologien, idet der dog særlig lægges Vægt paa saadanne, der har direkte Berøring med Musklernes og Muskelarbejdets Fysiologi, samt den fysiologiske Bevægelseslære. Noget Kendskab til de vigtigste fysiologiske Metoder og elementær fysiologisk Teknik. Eksamensordningen: 1 et Speciale, der kun kan vælges indenfoi Gymnastikteorien, gives en større skriftlig eller eksperimentel Opgave, til hvis Besvarelse der tilstaas en Tid af indtil 4 Uger. For denne Prøve gives 1 Dobbeltkarakter. 1 Gymnastikteori gives desuden 1 mindre (4 Timers) skriftlig Opgave, for hvilken gives 1 Karakter. Den ene af de nævnte Opgaver skal normalt falde indenfor den fysiologiske Bevægelseslære. Universitetets Eksaminer. 189 Der prøves mundtlig i Anatomi samt i Gymnastikteori. For hver af disse Prøver gives 1 Karakter. F . A l m i n d e l i g e B e s t e m m e l s e r . Ved Eksamen benyttes følgende Karakterskala: ug = 8, ug-r- = 72/3, mg+ = 7V3, mg — 7, mg ^ = G'/s, g+ = 52/3, g = 5, g-^- = tg+ = 21U, tg = 1, tg-V = ^-r2/o, indl4- = ^-4l/3, mdl = ^-7, mdl-f- = slet+ — --^-172/:}, slet = -^23. For at bestaa Eksamen maa Kandidaten efter ovenstaaende Skala have opnaaet mindst 5 som Gennemsnitskarakter ved hver af Eksamens tre Dele. Hovedkarakteren beregnes som Gennemsnit af de tre ved første, anden og tredie Del opnaaede Gennemsnitskarakterer. 7^2 eller mere giver 1ste Karakter med Udmærkelse. 6 indtil 7V2 giver 1ste Karakter. 5 indtil 6 giver 2den Karakter. En bestaaet lægevidenskabelig Forberedelseseksamen kan i sin Helhed overføres til Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen, saaledes at fuldt opnaaet iP/s, 13, 14, 15 og 16 overføres henholdsvis som mgH-, mg, mg+, ug-r- og ug. Fra Forprøven af Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe kan Gennemsnitskaraktererne i Kemi og i Fysik overføres, hvis de er mg-r- eller derover. Indtegning til 1. Del af Eksamen efter denne Ordning foregaar første Gang i Sommeren 1937, efter Anordning af 20. Februar 1928 sidste Gang i Sommeren 1937. De studerende, som har taget første Del af Skoleembedseksamen efter den gamle Ordning, kan afslutte Studiet efter denne. De studerende, som har afsluttet Skoleembedseksamen efter den gamle Ordning, kan, om de ønsker det, supplere den med en tredie Del efter den nye Anordning; Hovedkarakteren vil da være at beregne som Gennemsnit af den ved Eksamen efter den gamle Ordning opnaaede Gennemsnitskarakter, regnet to Gange, og den ved tredie Del opnaaede Gennemsnitskarakter regnet enkelt. Fakultetets Forslag om denne Nyordning blev afgivet den 6. Marts 1934 og blev under 5. Maj 1934 indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning. Det var ledsaget af de nedenfor aftrykte Bemærkninger (med Mindretalsvotum af Professor, Dr. phil. P. Boysen Jensen), endvidere af Forslag til en ny Studieplan, Fortegnelse over Lærebøger og de mest nødvendige Haandbøger til Brug ved Forberedelsen til 1. og 2. Del af Eksamen, endelig af Udtalelser af Almindelig Dansk Cand. mag. Organisation og af Studenterraadet. Forslaget var med følgende Undtagelser overensstemmende med ovenfor aftrykte Anordning og Bekendtgørelse: Minimumskarakteren for at bestaa de i Bekendtgørelsen Afsnit A, 1ste Stk. sidste Punktum og 2det Stk., sidste Punktum nævnte Prøver var af Fakultetet foreslaaet sat til g; Bekendtgørelsen Afsnit C, 2det Stk. var af Fakulte190 tet foreslaaet affattet saaledes: »Før Kandidaten indstiller sig til Eksamens anden Del, maa han paa Observatoriet have genneingaaet et Kursus i elementær Astronomi, der tilendebringes i 2 ugentlige Timer i lidt mindre end eet Halvaar, og ved en Prøve i dette Fag have opnaaet Karakteren g eller derover. Denne Karakter medregnes ikke i det endelige Eksamensresultat. (Dette obligatoriske Kursus i Astronomi bortfalder dog, dersom det overflødiggøres ved Gymnasiets nye Læseplan) «. Endvidere var Minimumskaraktererne for Overførelsen af en bestaaet lægevidenskabelig Forberedelseseksamen til Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen af Fakultetet foreslaaet sat til 8 = g. Endelig var der nogle Ændringer af udelukkende formel Art. Fakultetet udtalte i sin ovennævnte Skrivelse af 6. Marts 1934 følgende : Forslaget tager — i sin nuværende Form — Hensyn til Cand. mag. Organisationens og Studenterraadets Ønske om, at Forberedelseseksamen i Fysik ikke gøres obligatorisk for Studenter af den matematisk- naturvidenskabelige Retning, der har opnaaet en vis Minimumskarakter i Fysik ved Studentereksamen. Dog ønsker den naturhistorisk- geografiske Faggruppe, at denne Minimumskarakter sættes til mg? ikke som tidligere til g. Forslaget tager ogsaa Hensyn til Studenterraadets Ønske om, at det botaniske mikrobiologiske Kursus til anden Del gøres fakultativt; dog maa Faggruppen kræve, at dette Kursus bliver obligatorisk for de studerende, der har Botanik som Hovedfag. Det obligatoriske Kursus med tilhørende Prøve i Astronomi vil formentlig blive overflødiggjort ved Gymnasiets nye Læseplan og bør da bortfalde. Studenterraadets Ønske om, at der ikke maa eksamineres i Menneskets Anatomi til anden Del, har Faggruppen ikke kunnet slutte sig til. Eksamensfordringerne i Menneskets Anatomi vil imidlertid blive ganske elementære. Fakultetets Bemærkninger til Forslaget var saalydende: Der er indenfor den naturhistorisk-geografiske Faggruppe Utilfredshed med den nugældende Studieplan til Skoleembedseksamen og den dertil hørende Eksamensordning. Utilfredsheden gælder væsentlig følgende fire Punkter: 1. Der har i de senere Aar været temmelig mange uegnede Studenter. Under den nuværende Ordning er det ikke muligt at frigøre Studiet for saadanne Studenter, før de efter en lang Aarrække nødes til at opgive. 2. Under den nuværende Ordning læses Botanik og Zoologi til første Del, Geologi, Geografi og Zoofysiologi til anden Del — eller omvendt. Heraf følger, at Præsentationstiden bliver ret kort for de enkelte Fag, og at Koordineringen af Fagene bliver mangelfuld. Første Dels Fagene lægges i Almindelighed helt til Side, naar første Dels Prø191 ven er overstaaet. Fagene til Skoleembedseksamen udgør — eller burde i hvert Fald udgøre — et Hele. De enkelte Fag støtter paa mange Maader hinanden, og visse Grænseomraader er i nogen Grad fælles for to eller flere Fag. Det er derfor uheldigt, at første Dels Fagene lægges helt til Side under Forberedelsen til anden Del. 3. Under den nuværende Ordning, der Indførtes i 1924, omfatter Skoleembedseksamen ikke noget Hovedfag med tilhørende Speciale. Dette Forhold begrundedes i sin Tid udfra den Betragtning, at Studietiden ikke maatte være »altfor urimelig lang i Forhold til de Fordele, Eksamen yder«; men — tilføjes det i de indledende Bemærkninger til den nugældende Studieplan — »Fakultetet kan naturligvis kun se med Glæde paa, at den, der har Lyst og Raad til at ofre mere end den nødvendige Tid paa Eksamen, benytter denne til at skaffe sig udvidede Kundskaber i forskellige Retninger«. Den Begrundelse, man i sin Tid gav for Afskaffelsen af Hovedfag og Speciale, kan ikke nu tillægges megen Vægt. Forholdet er nu, at der produceres altfor mange cand. mag.'er i Forhold til Skolens Behov. Mange maa vente længe paa en Ansættelse. Det vilde i Virkeligheden være heldigt, om Tilgangen af Studerende til vor Faggruppe indskrænkedes ved en lidt strængere Eksamen. Afskaffelsen af Hovedfag og Speciale synes i nogen Grad at have virket som en Invitation til mindre velegnede Studenter. Hertil kommer, at Hovedfag og Speciale er nødvendige, for at den Studerende kan faa en Helhed ud af sit Studium. Hovedfaget og Specialet skal give den Studerende Lejlighed til indenfor et begrænset Omraade at komme i Kontakt med den egentlige Forskning. Først herigennem kan han vinde det personlige Udbytte af sine Studier, som er enhver begavet Students Ret — hvad enten han senere bliver producerende Videnskabsmand eller helt helliger sig Lærergerningen. For Gymnasielærerens Gerning turde det være af afgørende Betydning, at han under sine Studieaar ikke blot har tilstræbt en Tilegnelse af Kundskaber med Eksamen for Øje, men ogsaa opnaaet en personlig Berøring med videnskabelig Forskning. At henvise Studenter med videnskabelig Trang til at tage en Magisterkonferens synes under de nuværende Forhold ikke helt forsvarligt. Paa Grund af den store Overproduktion af cand. mag.'er er det nu umuligt eller saa godt som umuligt for Magistre at faa Arbejde ved Skolerne. Og de rent videnskabelige Stillinger er jo faa. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt at forudse ved Begyndelsen af en Students Universitetsstudium, hvor vidt han vil vise sig at have udprægede videnskabelige Anlæg. Nogle videnskabelig anlagte Studenter tager nu først Skoleembedseksamen og supplerer bag efter deres Studier med en Magisterkonferens. Dette medfører dog ved vor Faggruppe en saa lang Studietid, at ubemidlede ikke kan tillade sig det. Det bør være muligt, ogsaa for ubemidlede Studenter, at lægge Grunden til fremtidig videnskabe192 Universitetets Aarbog 1934—35. li^: Virksomhed under deres Studietid. Og dette kan kun opnaas derved, at Studiet omfatter et Hovedfag og et Speciale. 4. Det fjerde Punkt, som har voldet Utilfredshed, angaar Eksamensordningen for de Qymnastikstuderende. Disse kan nu forbinde Gymnastik som Eksamensfag enten med Zoologi og Botanik eller med Geologi, Geografi og Zoofysiologi. Men hvad enten de vælger den ene eller den anden Kombination, viser det sig nu, at de har svært ved at faa Ansættelse i Skolen, fordi man der ikke vil lade dem undervise i de Naturfag, hvori de ikke har faaet Uddannelse. Dette Misforhold kan aabenbart kun afhjælpes derved, at de Gymnastikstuderende tager Eksamen i alle Eagene ved vor Faggruppe. Por at udarbejde Forslag til en Studieplan og Eksamensordning, der kunde afhjælpe de under disse fire Punkter nævnte uheldige Forhold, nedsatte den naturhistorisk-geografiske Faggruppe et Udvalg bestaaende af Dekanus og Professor Knud Jessen. Udvalget supplerede sig siden med Professor C. M. Steenberg og udarbejdede et Forslag, idet Udvalget for de enkelte Fags Vedkommende raadførte sig med de paagældende Faglærere. Forslaget har fundet Tilslutning hos et Flertal af Faggruppen, idet kun et Medlem af denne. Professor Boysen Jensen, har stillet sig afvisende overfor et væsentligt Punkt af Forslaget. Ligeledes har Forslaget fundet Tilslutning hos Fakultetet. Forslaget bibeholder den nuværende Forberedelseseksamen, dog med den Ændring, at matematisk-naturvidenskabelige Studenter kun fritages for Prøven i Fysik, naar de ved Studentereksamen har opnaaet Karakteren mg? eller derover i Fysik. Skoleembedseksamen deles i tre Dele, af hvilke første Del har Karakter af en Forprøve, der tages normalt efter 2V2 Studieaar og omfatter elementære Kundskaber i Botanik, Zoologi, Geologi og Geografi. Ved denne første Del skulde det være muligt at fjerne de uegnede fra Studiet. Anden Del omfatter Fagene Botanik, Plantefysiologi med Genetik, Zoologi, Zoofysiologi, Geologi og Geografi. Her foregaar altsaa paany Eksamination i de fire første Dels Fag. Der kræves ved anden Del et udvidet Kendskab til disse Fag. Saavel med Hensyn til Kundskabsfylde som Modenhed er Kravene større end ved første Del. At Fagene Botanik, Zoologi, Geologi og Geografi studeres samtidig og gennem 3 å 4 Studieaar skulde muliggøre en grundigere Tilegnelse og en bedre Samvirken mellem Fagene, end det er muligt under den nugældende Ordning. Anden Del svarer nogenlunde til, hvad man i den matematiskfysiske Faggruppe kalder Lærerprøven. Tredie Del omfatter Hovedfag og Speciale og svarer saaledes til, hvad man ved den matematisk-fysiske Faggruppe kalder Fagprøven. 1 Stedet for tredie Del kan tages en Eksamen i Gymnastik. Derved undgaas det førnævnte uheldige Forhold, at cand. mag.'er med Gymnastik som Fag ikke kan undervise i alle Naturfag i Gymnasiet. Universitetets Eksaminer. 193 I Stedet for tredie Del kan tages en Magisterkonferens indenfor Faggruppen, Professor Dr. phil. P. Boysen Jensens Særvotum af 23. Oktober 1933 var saalydende: 1 Anledning af det af den naturhistorisk-geografiske Faggruppe udarbejdede Forslag til en Ændring af Skoleembedseksamen under denne Faggruppe, vil jeg gerne fremsætte følgende Mindretalsbetænkning. Efter den indtil 1924 gældende Ordning bestod den paagældende Skoleembedseksamen af Fagene Botanik, Zoologi, Geologi og Geografi, saaledes at et af de paagældende Fag blev læst som Hovedfag, og indenfor dette blev et Afsnit opgivet som Speciale. Denne Eksamens Omfang var i ridens Løb paa Grund af stadige Udvidelser svulmet saa stærkt op, at Studietiden laa i Nærheden af 7 Aar. Af forskellige Grunde, som jeg ikke her skal komme ind paa, blev det anset for nødvendigt at foretage en Ændring i denne Skoleembedseksamen, saaledes at Studietiden kunde indskrænkes væsentligt; denne ændrede Skoleembedseksamen blev indført i 1924. Inden jeg gaar ind paa de Ændringer, der blev foretaget i 1924, maa det bemærkes, at Indrettelsen af en Skoleembedseksamen under den naturhistorisk-geografiske Faggruppe frembyder meget store Vanskeligheder. Paa Grund af den Maade, hvorpaa Naturfag og Geografi er kombinerede i Gymnasieundervisningen og paa Grund af det ringe Timeantal, der er tilmaalt dem, maa en Kandidat, der skal kunne finde Anvendelse i Skolen, nødvendigvis have et stort Antal Fag, efter Ordningen i 1924 6 el, 7, efter den nu foreslaaede Ordning 8, Det siger sig selv, at dette Forhold i høj Grad vanskeliggør Arbejdet for at finde en tilfredsstillende Undervisnings- og Eksamensordning. Naar man da i 1924 skulde foretage en Forkortning af Studietiden, var der to Udveje, man kunde gaa: enten kunde man afskaffe Hovedfag og Speciale, og i saa Fald nøjes med en læmpelig Nedskæring af Undervisningsstoffet, eller man kunde bibeholde Hovedfag og Speciale, men maatte da foretage en ganske overordentlig radikal Nedskæring for de øvrige Fags Vedkommende. Naar man efter indgaaende Drøftelser bestemte sig for den første af de to ovennævnte Muligheder, nemlig at afskaffe Hovedfag og Speciale, skete det ud fra følgende Bevæggrunde: Man var bange for, at en altfor stærk generel Nedskæring af Undervisningsstoffet skulde medføre, at Kandidaten ikke var i Besiddelse af tilstrækkelige Kundskaber til at magte Undervisningen i Skolen, og man skønnede, at Udbyttet af Specialestudiet i det overvejende Antal Tilfælde maatte siges at være ret problematisk, idet Lærerne i Almindelighed ikke fortsatte med videnskabelig Virksomhed, efter at de var ansat ved Skolerne. Men samtidig med, at man gennem Afskaffelsen af Hovedfag og Speciale gjorde Skoleembedseksamen mindre egnet til Uddannelse af vordende Videnskabsmænd, foretog man en Udbygning af Magisterkonferenserne indenfor Faggruppen, idet man formindskede Bifagene Universitetets Aarbog. 25 194 Universitetets Aarbog 1934—35. stærkt, for samtidig at muliggøre et indgaaende, detailleret og selvstændigt Studium af Hovedfaget. Hvis man da i Korthed skal karakterisere Ordningen af 1924, kan man sige, at den bestod i, at der blev draget et skarpt Skel mellem Uddannelsen til Skolemand og til Videnskabsmand. Selv om man nok havde Betænkeligheder, mente man, at denne Ordning, saadan som Forholdene nu en Gang laa, maatte siges at være den mest tilfredsstillende. Denne Ordning har nu virket i næsten 10 Aar, og naar man ser tilbage paa det Resultat, der er opnaaet gennem Arbejdet efter denne Ordning, vil jeg hævde, at det maa kaldes tilfredsstillende. Trods den stærke Tilstrømning af studerende og de daarlige Pladsforhold paa adskillige Institutter, har det dog vistnok gennemgaaende været muligt at gennemføre Undervisningen til Skoleembedseksamen paa tilfredsstillende Maade, og der er udgaaet en Række Kandidater med Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi, af hvilke mange er fortrinlig skikkede til at varetage Naturfagundervisningen i Mellemskole og Gymnasium. Med Hensyn til Undervisningen af de vordende Videnskabsmænd hæmmes den efter min Mening vistnok i ret høj Grad af de daarlige Pladsforhold ved Universitetet. Paa et Punkt kan der dog efter mit Skøn rejses en berettiget Kritik mod den nugældende Skoleembedseksamensordning. Eksamen er delt i 2 Dele, saaledes at 2 af Fagene tages til 1. Del og de 3 andre til 2. Del, og det kan da ikke undgaas, at de studerende ved Afslutningen af Eksamen har glemt en Del af 1. Dels Fagene, hvad der maaske kan volde Vanskeligheder ved den praktiske Undervisning i Pædagogik. Der foreslaas nu af et Flertal af Faggruppen en Ændring i Skoleembedseksamen. Ændringerne samler sig væsentligt om to Punkter: 1. Det foreslaas, at Fagene Botanik, Zoologi, Geografi og Geologi bliver Eksamensfag baade til 1. og 2. Del af Eksamen. Plantefysiologi, Genetik og Zoofysiologi derimod kun til 2. Del. 2. Det foreslaas, at der indføres en særlig 3. Del, der skal omfatte et Hovedfag med Speciale. Jeg maa med Hensyn til den forestaaende Ordning udtale, at jeg nærer alvorlige Betænkeligheder med Hensyn til Muligheden af at gennemføre denne Ordning paa en for Universitetet og de studerende tilfredsstillende Maade. Først maa jeg pege paa, at Indførelsen af den foreslaaede Ordning vil medføre en betydelig Udvidelse af Studietiden. 1 Ordningen af 1924 blev den normale Studietid anslaaet til 4^2 Aar. Som det altid gaar, stiger Eksamensfordringerne automatisk i Aarenes Løb, saaledes at den normale Studietid for Øjeblikket maaske kan anslaas til at ligge mellem 5 og 6 Aar. Ved den af Flertallet af Faggruppen foreslaaede Ordning skal, efter hvad der er oplyst paa Gruppemøderne, Universitetets Eksaminer. 195 Fagene Botanik, Zoologi, Zoofysiologi og Geologi, doceres i omtrent samme Omfang som hidtil, medens Undervisningsstoffet i Geografi skal nedskæres med ca. Vs,' da hvert af Fagene efter den nugældende Ordning vel gennemsnitlig kræver ca. 1 Aars Studietid, kan den foretagne Indskrænkning næppe sættes til mere end 4—5 Maaneder. Af Udvidelser er der tilkommet følgende: Fysik er blevet Eksamensfag for alle studerende. Eksamen er udvidet med en 3. Del, omfattende et Flovedfag med Speciale, Studietiden til denne 3. Del angives normalt at skulle vare 1 Aar, idet det tilføjes, at Forberedelserne til 3. Del maa paabegyndes et Aar før anden Del tages. Hertil kommer, at selve det Forhold, at der til 1. og 2. Del af Eksamen skal eksamineres i henholdsvis 4 og 6 Fag i Stedet for som tidligere 2, betyder en meget betydelig Skærpelse af Eksamen, hvad der igen vil sige det samme som en længere Studietid. Naar disse Forhold tages i Betragtning, kommer man efter mit Skøn til det Resultat, at Indførelsen af den foreslaaede Ordning vil medføre en Forlængelse af Studietiden paa 1—1V2 Aar, saaledes at den normale Studietid efter mit Skøn vil ligge mellem 6 og 7 Aar og ikke være 5 Aar, som angivet i Forslaget. Det er min Opfattelse, at en saadan Forlængelse af Studietiden under de for Øjeblikket herskende økonomiske Forhold ikke kan forsvares. Hertil kommer, at jeg maa anse det for tvivlsomt, om Pladsforholdene paa Institutterne og de forhaandenværende Lærerkræfter strækker til til at gennemføre en saa betydelig Udvidelse af Undervisningen, som der her er Tale om paa tilfredsstillende Maade. Gang paa Gang, sidst i et Fakultetsmøde umiddelbart før Sommerferien, er det blevet fastslaaet, at der i hvert Fald for visse Institutters Vedkommende, hersker en overordentlig Pladsmangel, men alligevel foreslaar Faggruppens Flertal en betydelig Udvidelse af Undervisningen. Hvor meget denne Udvidelse kommer til at betyde, er ikke let at beregne. 1 en Aarrække har Tilgangen været ca. 24 om Aaret; selv om man regner med, at der efter den ny Ordning kun kommer 16 om Aaret, bliver der for hvert Fags Vedkommende alligevel en Tilgang paa 2—4 Hovedfagsstuderende pr. Aar; hver af disse skal studere i mindst 2 Aar, og der vil, hvis Studiet af Specialet skal drives som Laboratoriestudium, kræves 4—8 Arbejdspladser for hvert Instituts Vedkommende; da det paa visse Institutter for Øjeblikket er vanskeligt at skaffe Arbejdspladser til de studerende til Magisterkonferens, maa Følgen blive, at Hovedfags- og Specialestudiet til Skoleembedseksamen for en stor Del maa drives uden for Institutterne, hvad der efter min Mening er uheldigt, fordi der ikke kommer tilstrækkelig Kontakt mellem Lærerne og de studerende. Men ogsaa af Hensyn til Universitetslærerne maa det anses for en betænkelig Sag at udvide Undervisningen saa stærkt som det foreslaas af Flertallet i Faggruppen. Allerede under den nugældende Ordning lægger Undervisning og Administration Beslag paa en ikke ringe Del af en Universitetslærers Tid; en yderligere Udvidelse af Under196 Universitetets Aarbog 1934—35. visningspligten vil let medføre, at der ikke leveres tilstrækkelig Tid til Læsning og videnskabelig Virksomhed. Jeg anser det for sandsynligt, at Gennemførelsen af Faggruppens Forslag vil forme sig paa den Maade, at Studenterne kommer til at drive deres Hovedfags- og Specialestudium væsentligt paa egen Flaand og uden for Institutionerne. Det er min Opfattelse, at Resultatet for altfor manges Vedkommende da ikke kommer til at svare til den Tid, der er anvendt paa dette Studium. Medens jeg saaledes af Hensyn til Forlængelsen af Studietiden og de vanskelige Pladsforhold ved Universitetet har Betænkeligheder ved at indføre et Hovedfag med Specialestudium, vil derimod den af Faggruppen foreslaaede Ændring af 1. og 2. Del af Skoleembedseksamen ogsaa efter mit Skøn medføre en væsentlig Forbedring af Eksamen. Denne Ændring kan jeg derfor i det væsentlige tiltræde. Efter at Sagen var blevet forelagt Undervisningsministeriet, tilskrev dette under 10. December 1934 Konsistorium, at det havde gjort Forslaget til Genstand for Overvejelse og havde indhentet Erklæringer om dette fra Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne og dennes faglige Medhjælper i Naturfag; med Henvisning hertil stillede Ministeriet nogle Ændringsforslag dels af formel Art dels vedrørende de Punkter i Fakultetets Udkast til Anordning og Bekendtgørelse, som ovenfor er anført som afvigende fra Anordningens og Bekendtgørelsens endelige Form. Efter at Fakultetet under 13. Februar 1935 havde fremsendt nye Forslag til Anordning og Bekendtgørelse, formuleret i Overensstemmelse med Ministeriets Ønske, blev Nyordningen gennemført.