VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
a. Anvendelsen af den for Finansaaret 1934—35 bevilgede Raadighedssum
til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter.
Af Kontoens Beløb 6000 Kr. anvendtes ialt 200,25 Kr. til Anskaffelse
af Undervisningsmidler, saasom Duplikering af Tekster til Forelæsninger
og Øvelser o. lign. Endvidere anvendtes et Beløb af 1462 Kr.
til Anskaffelse af nyt Inventar (Borde og Stole) til Auditorium Nr. 7
i Universitetets Hovedbygning. Den øvrige Del af Bevillingen anvendtes
saaledes: Til en botanisk Ekskursion 1000 Kr., til Laboratoriet for
sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik 2 199,91 Kr., til Studiesalen
for græsk Papyrologi 137,74 Kr., til det kunsthistoriske Laboratorium
220 Kr., til det geografiske Laboratorium 311,16 Kr. og til
Zoologisk Museums 3die Afdeling 468,94 Kr., se herom nedenfor under
de enkelte Instituter.
b. Universitetets Arkiv.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1509—10, fornyedes for en ny 3-aarig Periode under Universitetets
Konto 4. B. 1. Honorarer til Tjenestemænd den i en Aarrække
givne Bevilling paa 700 Kr. som Honorar til Universitetets Arkivar,
Bibliotekar ved Universitetsbiblioteket Victor Petersen for Restaurering
og Registrering af Universitetets Arkiv. (J. Nr. 277/34).
Som meddelt i Aarbogen for 1931—32 Side 174 bortfaldt fra 1.
April 1932 den tidligere givne Bevilling til Materialer vedrørende Restaureringen
og Registreringen af Arkivet (paa Finansloven for 1931
32: 270 Kr.). Efter Andragende fra Arkivaren blev der under 5. Maj 1933
stillet et Beløb af ialt 315,05 Kr. til Raadighed af Universitetets Udgiftspost
m. 1. b. Til andre overordentlige Udgifter for Finansaaret 1932—33
til Dækning af de paagældende Udgifter, derunder et Beløb af 155,05
Kr. til Inventar. Paa samme Maade blev der af Universitetets Konto 10,
f. Til andre overordentlige Udgifter for Finansaaret 1934—35 stillet et
Beløb af 150 Kr. til Raadighed. (J. Nr. 164/33).
c. Det fysiologiske Institut.
De paa Finansloven for 1935—36 paa Universitetets Konto 21. r.
Til Rengøring i de 5 fysiologiske Instituter og Gadefejning ved samme
og paa Universitetets Konto 21. s. Til Elektricitet og Gas ved de 5 fysio-
Universitetets Aarbog. 27
210 Universitetets Aarbog 1934—35.
logiske Instituter, opførte Beløb af henholdsvis 16,380 Kr. og 6860 Kr.
fordeltes ved Konsistoriums Resolution af 18. Maj 1935 mellem de enkelte
Instituter paa samme Maade som for Finansaaret 1933—34, jfr.
Universitetets Aarbog for 1932—33, S. 120. (J. Nr. 152 c/35).
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1535—36, optoges under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter, en Bevilling paa 1500 Kr. til en Hovedistandsættelse
af institutets Funktionærbolig. (J. Nr. 116 c/31).
d. De lægevidenskabelige Instituter.
1. Det normal-anatomiske Museum.
a. Indretning af en Tjenestebolig for Bestyreren, derunder Genoptagelse
af torslaget om en Nybygning for Institutet. (J. Nr. 266 b/34).
Under 8. Juni 1934 fremsendte det lægevidenskabelige Fakultet
med sin Anbefaling følgende Skrivelse af 7. s. M. fra Museets Bestyrer,
Professor, Dr. med. H. Hou-Jensen:
Herved tillader jeg mig at meddele, at jeg i de første Maaneder siden
min Ansættelse som Profesor i Anatomi har gennemgaaet Museets
Samlinger og af Hensyn til det fremtidige Arbejde har foretaget
forskellige Omordninger. I en anden Skrivelse af Dags Dato har jeg
stillet Forslag om, at den store Samling dyriske Præparater (den Eschrichtske
Samling) overgaar til Universitetets Laboratorium for sammenlignende
Anatomi og zoologisk Teknik*). Saafremt dette bifaldes,
vil den store Samling af grønlandsk anthropologisk Materiale kunne
flyttes og der vil følgelig ikke længere være nogen museal Anvendelse
for de Lokaler, som udgør den tidligere Tjenestebolig for Professoren
i Fysiologi. Jeg andrager derfor om, at denne Bolig overdrages mig
som Tjenestebolig.
Betydningen af, at Professoren i Anatomi har Tjenestebolig, behøver
formentlig ingen nærmere Begrundelse, naar henvises til, at
samtlige andre Institutsbestyrere under det lægevidenskabelige Fakultet
paa een nær har Tjenestebolig. Men jeg ønsker at tilføje, at mit videnskabelige
Arbejde i den Grad hænger sammen med let Adgang til Museets
Samlinger, at jeg maa formene, at det just for Professoren i
Anatomi er af meget stor Betydning at have Tjenestebolig paa Institutet.
Naar Boligen paa Akademiet i 1928, da Professoren i Fysiologi
flyttede ud, ikke overgik til Professoren i Anatomi, skyldtes det, at
denne ikke ønskede at benytte Boligen af private Grunde, medens Forholdet
før den forrige Fagprofessors Tid altid har været, at Professoren
i Anatomi havde Bolig paa Institutet.
Jeg tillader mig at andrage om, at Boligen istandsættes og at der
indrettes Badeværelse og W. C., idet de oprindelig hertil bestemte Lo*)
jfr. Universitetets Aarbog for 1933—34, S. 215.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 211
kaliteter i 1929 overgik til den Tjenestebolig, som blev indrettet for Pedellen
paa Kirurgisk Akademi. Endvidere andrager jeg om, at der maa
blive indlagt Centralvarme og varmt Vand i Kirurgisk Akademis Bygning
af Hensyn til Boligen, som er gammeldags og besværlig at opvarme
med Kakkelovne samt af Hensyn til Bygningens anden Anvendelse.
Forholdene i Undervisningslokalerne er hygiejnisk set ganske
uforsvarlige. Auditoriet, som altid er ganske overfyldt, opvarmes af
to store Kakkelovne, i hvis umiddelbare Nærhed Studenterne maa sidde
i stort Antal. Endvidere er Auditoriet meget bekosteligt at renholde paa
Grund af Sod og Os fra Ovnene. Endelig er det meget upraktisk, at
der ikke findes varmt Vand i Undervisningslokalerne af Hensyn til den
stadige Benyttelse af de mange makroskopiske Præparater og af Hensyn
til Operationsøvelserne. Det anatomiske Institut staar saaledes i
hygiejnisk Henseende tilbage for alle andre Universitetsinstituter, skønt
Arbejdets Art just kræver de bedst mulige hygiejniske Forhold.
Jeg tillader mig derfor at andrage om, at de ovennævnte Forandringer
og Forbedringer maa blive gennemført ved Bevillinger paa
Finansloven for 1935—36 eller om muligt forinden, da dette vil være
af meget stor Betydning.
Herefter anmodede Konsistorium den kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt
K. Varming om at ville udarbejde Planer og Overslag til de af
Professor Hou-Jensen foreslaaede Foranstaltninger. Under 28. November
1934 indsendte Bygningsinspektøren sine Planer og Overslag, ifølge
hvilke Indretningen af Professorboligen vilde medføre en Udgift af 6400
Kr., hvoraf dog et Beløb af 1000 Kr. vilde kunne afholdes af Kontoen
for Bygningernes Vedligeholdelse, og Indlæggelse af Centralvarme og
varmt Vand i Kirurgisk Akademi, Dissektionsstuen og Portnerboligen
vilde medføre en Udgift paa ca. 56,000 Kr.
Herefter tilstillede Konsistorium Universitetets Kvæstor Sagen til
Erklæring. Kvæstor afgav under 6. December 1934 en Erklæring, hvori
udtaltes Erkendelse af, at det var paatrængende nødvendigt at skaffe
Udvej for en Forbedring af Undervisningen i Anatomi; men Kvæstor
udtalte derefter følgende:
Naar Kvæsturen ikke desmindre maa nære Betænkelighed ved uden
Forbehold at tiltræde det foreliggende Andragende, har dette sin Forklaring
deri, at man maa anse det for tvivlsomt, om det er økonomisk
forsvarligt at ofre de 51,000 Kr. eventuelt + ca. 5000 Kr. til Ingeniørhonorar,
altsaa ialt ca. 56,000 Kr., hvortil kgl. Bygningsinspektør Varming
har beregnet de til Sagens Gennemførelse medgaaende Udgifter,
til Indlæg af Centralvarme og Istandsættelse af Professorbolig i en
Bygning, som utvivlsomt i Løbet af faa Aar vil blive evakueret som
kirurgisk Akademi. Det vil ganske vist herimod kunne indvendes, at
det under alle Omstændigheder — enten Bygningen vedblivende skal
benyttes i Universitetsøjemed eller den overgaar til anden Brug —
vil være af Betydning, at der findes Centralvarme i Huset, men herved
maa det dog tages i Betragtning, dels at Udgiften til Indlæg af Cen212
tralvarme i Dissektionshus og Portnerbolig muligvis ved Institutionens
Bortflytning vil være spildt, da det ikke er usandsynligt, at de paagældende
utiltalende Bygninger til den Tid vil blive nedrevet, dels at
det ikke paa Forhaand er givet, at den nu projekterede Installation vil
være formaalstjenlig for Stedets fremtidige Benyttelse og endelig, at
det heller ikke er givet, at de til Professorboligens Genoprettelse fornødne
Foranstaltninger vil vise sig anvendelige under de nye Forhold.
Kvæsturen mener derfor at burde foreslaa optaget til Overvejelse, om
det ikke vil være økonomisk formaalstjenligt al spare den her omhandlede
betydelige Udgift — hvis Nødvendighed man erkender, saafremt
Undervisningen i Anatomi endnu i en længere Aarrække skal foregaa
i Bredgade — og til Gengæld straks søge gennemført den Udflytning af
det kirurgiske Akademi og normal-anatomisk Museum til de øvrige
lægevidenskabelige Instituter, som alligevel før eller senere maa finde
Sted.
Efter at Kvæstors Erklæring var blevet tilstillet det lægevidenskabelige
Fakultet til Udtalelse, tilskrev Fakultetet under 10. Januar
1935 Konsistorium saaledes:
Efter at Fakultetet under 8. Juni f. A. havde fremsendt med sin
Anbefaling et Andragende fra Professor, Dr. med. H. Hou-Jensen om
Indretning af Tjenestebolig i Kirurgisk Akademi for Bestyreren af Universitetets
normal-anatomiske Museum samt Installation af Centralvarme
og varmt Vand i selve Akademiet og i Dissektionsbygningen og
Portnerboligen, har Konsistorium i Skrivelse af 15. f. M. (J. Nr. 266 b/34)
udbedt sig en Udtalelse fra Fakultetet i Anledning af de hermed tilbagefølgende
fra kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varming og Universitetets
Kvæstor indhentede Erklæringer af henholdsvis 28. November
1934 og 6. f. M. Det fremgaar af disse Erklæringer, at den kgl. Bygningsinspektør
har opgjort Udgifterne ved de paagældende Foranstaltninger
til ialt 51,000 Kr., hvortil eventuelt kommer Ingeniørhonorar paa
5000 Kr., og endvidere at Universitetets Kvæstor har henstillet til Overvejelse,
om det ikke vilde være økonomisk formaalstjenligt at spare den
her omhandlede betydelige Udgift og til Gengæld straks søge gennemført
den tidligere planlagte Udflytning af Normal-anatomisk Museum
og Undervisningen i operativ Kirurgi til de øvrige lægevidenskabelige
Instituter.
I Anledning heraf skal Fakultetet nu først meddele, at man efter
Afgivelsen af Fakultetets Indstilling af 8. Juni 1934 har modtaget den
vedlagte Skrivelse af 24. November 1934 fra Professor Hou-Jensen vedrørende
de meget vanskelige og ganske uholdbare Tilstande, under
hvilke Undervisningen i Anatomi for Tiden foregaar. Det fremgaar
heraf, at Auditoriet er for lille og ikke paa langt nær kan rumme Studenterne,
der — som Forholdene nu er — er afskaaret fra at faa den
Undervisning, de har Krav paa i dette grundlæggende Fag. Den i Professor
Hou-Jensens Skrivelse nævnte Skrivelse af 9. Oktober 1934 fra
Københavns Brandvæsen vedlægges, og det fremgaar heraf, at BrandUniversitetets
videnskabeliRe Samlinger os Anstalter. 213
væsenet ikke vil tillade, at Auditoriet rummer mere end 230 Personer,
medens et Auditorium, som kan rumme mere end det dobbelte, er
paakrævet med det nuværende Antal Studerende. I denne Forbindelse
kan man oplyse, at Professor Hou-Jensen har meddelt, at han ikke
i det kommende Foraarssemester af Hensyn til en forsvarlig Undervisning
og til Institutets videnskabelige Arbejde og Drift kan paatage
sig at dublere Forelæsningerne, saaledes som det er sket i Efteraarssemestret
1934. Endvidere fremgaar det af Professor Hou-Jensens
Skrivelse, at Dissektionsstuen er alt for lille, uheldigt indrettet og hygiejnisk
set ganske uforsvarlig. Fakultetet, hvis Medlemmer havde Lejlighed
til at gennemgaa alle Museets Lokaler ved et Besøg i Maj 1934,
kan med hele sin Sagkundskab stille sig bag denne Udtalelse, og man
maa hævde, at det er ganske uforsvarligt at fortsætte en Undervisning
som den her omhandlede under de nuværende ganske uhygiejniske
Forhold.
Naar Professor Hou-Jensen derfor slutter sin Redegørelse med at
anmode Fakultetet om at søge opført et nyt anatomisk Institut, maa
Fakultetet give ham sin fulde Tilslutning og indtrængende henstille, at
denne Sag, som har været aktuel i mange Aar, nu bliver løst paa en
tilfredsstillende Maade derved, at der paa Finansloven for 1936—37
bevilges de fornødne Midler til Opførelse af et nyt Institut. Dette falder
jo forsaavidt sammen med det af Universitetets Kvæstor anførte,
men Fakultetet maa dog i Modsætning til Kvæstor mene, at Indlæggelse
af Centralvarme i Kirurgisk Akademi vil være en Foranstaltning,
som alligevel skulde udføres, uanset hvilket andet Formaal Bygningen
skal tjene, naar de lægevidenskabelige Instituter fraflytter Bredgade.
Udgiften hertil vil saaledes ikke være spildt, saa meget mindre som
langt den største Del af Udgiften vedrører selve det kirurgiske Akademi,
medens kun en ringe Del af Beløbet vedrører Dissektionsbygningen og
Portnerboligen. Endelig vil der jo, selv om der bevilges Midler paa Finansloven
for 1936—37 til Opførelse af et nyt Institut, hengaa adskillige
Aar, inden Institutet kan flyttes. Men menerMinisteriet ikke at kunne bevilge
det til Indlæggelse af Centralvarme og varmt Vand nødvendige Beløb,
maa man i hvert Fald indtrængende henstille, at der ved Ændringsforslag
tilFinanslovforslaget for 1935—36bevilges det til Indretningen af
en Tjenestebolig forProfessor Hou-Jensen nødvendige Beløb. Af Hensyn
til det meget store Arbejde, det allerede har været og endnu i flere
Aar vil være at omorganisere Museet og Undervisningen efter Professor
Hansens Død og af Hensyn til Professor Hou-Jensens eget videnskabelige
Arbejde, som i Begyndelsen navnlig vil gaa ud paa at
udarbejde en Lærebog i Faget til Brug for de Studerende, hvortil det
er nødvendigt for ham ogsaa udenfor Institutets daglige Arbejdstid at
have let Adgang til Museets store Samlinger, er det absolut paakrævet,
at Professor Hou-Jensen faar Tjenestebolig paa Akademiet. Hertil kommer,
at de paagældende Lokaler for Tiden henstaar uden nogensømhelst
Anvendelse, medens Staten dog i Tilfælde af, at de benyttes
214
som Tjenestebolig for en Professor, faar en aarlig Indtægt af dem paa
1152 Kr.
Fakultetet har forespurgt den kgl. Bygningsinspektør, hvor stor
Bekostningen ved en almindelig Istandsættelse af de paagældende Lokaler
i kirurgisk Akademi som Tjenestebolig for Museets Bestyrer vil
andrage, derunder den nødvendige Indlæggelse af W. C. og Badeværelse.
Som Svar herpaa har man modtaget den vedlagte Skrivelse af 9.
ds., hvori Udgiften opgøres til 6400 Kr., hvoraf 1000 Kr. kan afholdes
af Vedligeholdelseskontoen.
Med Henvisning til ovenstaaende skal Fakultetet indstille, at der
paa Finansloven for 1936—37 optages en Bevilling til Opførelse og
Udstyr af et nyt Institut for normal Anatomi og Undervisningen i operativ
Kirurgi, saaledes at der i Løbet af Foraaret 1935 udarbejdes et detailleret
Overslag over Udgifterne, og at der ved Ændringsforslag til
Finanslovforslaget for 1935—36 søges bevilget et Beløb af 5400 Kr. til
Indretning af en Tjenestebolig i Kirurgisk Akademi for Bestyreren af
Universitetets normal-anatomiske Museum. Saafremt Midler til det nye
Institut ikke kan tilvejebringes paa Finansloven for 1936—37, forbeholder
Fakultetet sig at vende tilbage til Spørgsmaalet om Installation
af Centralvarme og varmt Vand i Akademiet, Dissektionsbygningen og
i Portnerboligen.
Herefter blev Sagen af Konsistorium under 24. Januar 1935 indsendt
til Ministeriet, saaledes at man foreløbig androg om Optagelse
paa Finansloven for 1935—36 af Bevillingen til Indretning af Professorboligen.
Med Henblik paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Bevillingen til
Indlæggelse af Centralvarme og varmt Vand i Kirurgisk Akademi
skulde søges gennemført eller ikke, udtalte man, at man gik ud fra,
at der i Løbet af Foraaret 1935 kunde føres nærmere Forhandlinger
om Plan og Omkostninger vedrørende det foreslaaede nye Institut
for Anatomi og operativ Kirurgi.
Herefter blev der ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforslaget
for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg
B., Sp. 1207—08 under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter optaget en Bevilling paa 5400 Kr. til Indretning af en Professorbolig
i Kirurgisk Akademi.
Boligen toges i Brug af Professor Hou-Jensen den 1. September
1935. Ved Undervisningsministeriets Resolution af 20. Februar 1936
blev der udredet Flyttegodtgørelse, Erstatning for Huslejetab m. m. til
Professor Hou-Jensen med et Beløb af ialt 749 Kr. 86 Øre.
/3. Andre Sager.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1533—34 optoges under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter en Bevilling paa 1500 Kr. til Paalægning af Linoleum
i forskellige Lokaler paa Kirurgisk Akademi. (J. Nr. 278 b/31).
215
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1511—14, optoges under Universitetets Konto 4. B. 2.
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd, en Bevilling paa 3600 Kr. som Honorar
til en ny honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Museet.
(J. Nr. 409/30).
2. Det medicinsk-fysiologiske Institut.
Efter Andragende af Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med.
Einar Lundsgaard, som den 1. September 1934 havde tiltraadt sit Embede,
blev der paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1934—35, jfr.
Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 4495—96, under Universitetets
Konto 24. Overordentlige Udgifter, optaget en Bevilling paa
1172 Kr. til Udførelsen af visse bygningsmæssige Forandringer i Institutets
Bestyrerbolig. (J. Nr. 390 b/34).
3. Det patologisk-anatomiske Institut.
Efter Andragende fra Institutbestyreren Professor, Dr. med. Poul
Moller blev der under 3. Juni 1935 stillet et Beløb af 380 Kr. til Raadighed
af Universitetets Konto 10. f. Til overordentlige Udgifter dels for
Finansaaret 1934—35, dels for Finansaaret 1935—36 til Fornyelse af 4
Ildslukningsapparater i Institutet. (J. Nr. 152 d/34).
4. Institutet for almindelig Patologi.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1947—48 optoges under Finanslovskonto § 26 II. B. 8. q.
en Bevilling paa 7656 Kr. til Opførelse af nye Dyrestalde for Institutet
samt en Garage til Brug for Institutbestyreren. Ved Undervisningsministeriets
Skrivelse af 15. December 1934 blev det fastsat, at Institutbestyreren
for Brugen af Garagen skulde erlægge en maanedlig
Leje af 10 Kr. (J. Nr. 202b/34).
5. Det retsmedicinske Institut.
a. Udvidelse af Institutet og dets Virksomhed. (J. Nr. 11 c/34).
Under 29. Maj 1934 afgav Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med.
Knud Sand følgende Indstilling:
I tidligere Skrivelser herfra, bl. a. Skrivelse af 28. Februar 1933 og
4. November 1933, har jeg paapeget, at Institutets samlede Arbejde under
dets sociale Funktioner (Obduktions- og Morguevæsen, kliniske
Undersøgelser for Politiet, Laboratorieundersøgelser for Retsvæsenet)
allerede i de første Aar efter dets Udvidelse er blevet meget stærkt
forøget, og jeg har flere Gange overfor Ministeriet omtalt den kommende
uomgængelige Nødvendighed af en Omregulering af dette Arbejde,
herunder ogsaa Lokaleforøgelse og Personaleændringer.
At den omkring 1931 gennemførte Nyordning antagelig vilde medføre
visse supplerende og regulerende Udvidelser ventilerede man allerede
i Undervisningsministeriets Udvalg angaaende Institutets Ny216
Universitetets Aarbog 1934—35.
ordning, og man sikrede sig allerede dengang, at der resterede Mulighed
for saadanne mindre Udvidelser, som Nyordningen vilde provokere.
Forholdene er nu saaledes, at jeg ser mig nødsaget til at fremkomme
med et positivt Forslag i saa Henseende for at undgaa, at
Nyordningen skal lide Skade.
I Betænkning, afgivet af det den 1. November 1928 nedsatte Udvalg
angaaende en Nyordning vedrørende Universitetets retsmedicinske
Institut, er mange Steder fremhævet den store Betydning, det har for
Justitsvæsenet — saavel ved Forbrydelsers Efterforskning som for
Retssikkerheden i det hele — at der findes en retsmedicinsk Centralinstitution,
der til enhver Tid er fuldt udrustet saavel i teknisk som
personalemæssig Henseende, og ligeledes er det fremhævet, at Udførelsen
af disse Opgaver ikke maa ske paa Bekostning af Institutets
primære Universitetsvirksomhed: Undervisningen og det videnskabelige
Arbejde. 1 Konsekvens heraf blev der da ogsaa ved den i 1930—31
gennemførte Nyordning skaffet Institutet meget forbedrede Forhold i de
omhandlede Henseender.
Den videnskabelige Udvikling og den forventede stærke Stigning
i Retsvæsenets Anvendelse af Institutet har imidlertid medført, at de
Omraader, der allerede længe har været omfattet af Institutets sociale
Arbejde, herunder ganske særligt Laboratorieundersøgelserne, dels
er blevet udvidet, dels at nye Omraader er kommet til.
Navnlig kan fremhæves den Vækst, der saavel kvalitativt som
kvantitativt har fundet Sted indenfor de under Institutets serologiske
Laboratorium hørende Undersøgelser.
Foranlediget heraf har Institutet i Skrivelse af 6. Oktober 1932 til
Undervisningsministeriet ansøgt om en midlertidig Bevilling af 200 Kr.
maanedlig af Universitetets Udgiftspost a. 3. a. (Medhjælpssummer) til
Ansættelse af endnu en serologisk uddannet Læge til Assistance for Institutets
serologiske Laboratorium, hvilket blev bifaldet af Undervisningsministeriet
(cfr. Konsistoriums Skrivelse af 31. Oktober 1932,
Journ. Nr. 11 c/32) for Tidsrummet 1. November 1932 til 31. Marts 1933
og paany efter Institutets Ansøgning forlænget for Finansaaret 1933—
34 (cfr. Konsistoriums Skrivelse af 20. Maj 1933), og i Skrivelse af
4. November 1933 ansøgte Institutet yderligere paa Grund af Arbejdets
Vækst om en Forhøjelse af den bevilgede Medhjælpssum, hvilket bifaldtes
af Undervisningsministeriet (cfr. Konsistoriums Skrivelse af 7.
Januar 1934), idet der i Tidsrummet 1. November 1933 til 31. Marts
1934 stilledes et Beløb af Kr. 650 til Raadighed for Institutet. I Skrivelse
af 23. Februar d. A. har Institutet ansøgt om Forlængelse af disse
to nævnte Bevillinger, hvorefter Undervisningsministeriet under 17.
April d. A. har bifaldet, at der af Medhjælpssummen stilles et Beløb
af 4500 Kr. til Raadighed i Finansaaret 1934—35.
Til Støtte for disse Ansøgninger har Institutet fremhævet, at Stigningen
af det sociale Arbejde i det hele har medført en Stigning af InUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 217
stitutets Oebyrbudget (Indtægt for Statskassen). Denne Stigning har
endog oversteget det forventede og vist sig at være saa betydelig, at
Institutets Gebyrindtægt for Finansaaret 1933—34 er blevet 12,368 Kr.
større end budgetteret.
Til Belysning af Laboratoriearbejdets Stigning skal eksempelvis anføres,
at Institntet 1931 foretog Blodtypebestemmelser i 533 Sager
(dvs. af ca. 1600 enkelte Blodprøver). Typebestemmelserne foretoges
dengang væsentlig kun efter det saakaldte A. B. O-System. I 1933
foretoges Typebestemmelse i 627 Sager (dvs. af ca. 1900 enkelte Blodprøver).
Ikke alene vejer denne Forøgelse kvantitativt meget i Arbejdet,
men dertil kommer, at Undersøgelserne fra medio 1932 foretages
saavel efter A. B. O-Systemet som efter de saakaldte A]—A2- og M-NSystemer,
hvilket kræver mindst 3—4 Qange saa lang Tid som Bestemmelse
alene efter A. B. O-Systemet. Dertil kommer langvarige og
vanskelige Forarbejder til Fremstilling af de til M. N.- og Al—As-Bestemmelserne
anvendte Sera. Alene paa dette Omraade indenfor det
serologiske Laboratorium er Arbejdsstigningen saaledes overordentlig.
Desuden er Laboratoriearbejdet blevet stærkt forøget gennem en nylig
stedfunden Indførelse af Alkoholbestemmelser i Blod og Urin fra Personer,
der sigtes for at være spirituspaavirkede saavel i Motorsager
som i kriminelle Sager og Sager angaaende Overtrædelse af Spiritustilhold.
Disse Alkoholbestemmelser har tidligere kun været udført lejlighedsvis
for forskellige Jurisdiktioner, men efter derom udtrykkeligt
udtalt Ønske er der nu truffet den Ordning, at Alkoholbestemmelserne
indgaar som et fast Supplement til alle kliniske Undersøgelser af formentlig
spirituspaavirkede Personer, der undersøges for Københavns
Politi og for Politiet i Københavns Amts søndre Birk. Efter Opgivelse
af Københavns Politidirektør vil det for Københavns Politis Vedkommende
formentlig komme til at dreje sig om ca. 300 Undersøgelser aarligt,
og for Søndre Birks Politi vil der formentlig blive Tale om mindst
50. Det kan dertil sikkert forventes, at Landets øvrige Politikredse vil
ønske en lignende Ordning gennemført. Efter Institutbestyrerens Indstilling
har Undervisningsministeriet bifaldet (Skrivelse af 16. Maj
1934), at Alkoholbestemmelserne udføres til en Takst af 10 Kr. pr. Undersøgelse,
hvorved der vil kunne paaregnes en ret betydelig Stigning
af Institutets Gebyrindtægt, skønsvis 5—6000 Kr. aarligt.
Det skal endvidere nævnes, at der ogsaa i de senere Aar har været
indsendt et stigende Antal Effekter til Undersøgelse. Endelig har
der været en betydelig Stigning i Antallet af de foretagne kliniske Undersøgelser
for Københavns Opdagelsespoliti. I 1929 var der saaledes
132 Undersøgelser, medens der i 1933 var 202 Undersøgelser, hver
Undersøgelse ofte omfattende flere Personer. Af disse Undersøgelser
foregik ikke mindre end 154 udenfor Institutets normale Arbejdstid og
kun 48 indenfor denne. For Fuldstændighedens Skyld skal meddeles, at
Obduktionernes Antal de sidste Aar har holdt sig omkring ca. 200
aarligt, og at Antallet af indbragte Lig har ligget omkring 450 aarligt.
Universitetets Aarbog. oc
218 Universitetets Aarbog 1934—35.
Til den anførte betydelige Stigning af Arbejdet har man som nævnt
i den sidste Tid haft nogen midlertidig Ekstraarbejdskraft, men flere
Lokaler har man, som Forholdene laa, ikke kunnet faa Raadighed over,
og der er derfor opstaaet en meget betydelig Pladsmangel i Laboratorierne.
For i nogen Grad midlertidig at raade Bod paa denne, er det til
eksperimental-biologiske Undersøgelser bestemte Laboratorium for Tiden
ogsaa stillet til Raadighed for det serologiske Laboratoriums Virksomhed.
Dette kan imidlertid givetvis kun være en Ordning af ganske
forbigaaende Art. Dels maa det eksperimental-biologiske Laboratorium
nødvendigvis være til stadig Raadighed for det videnskabelige Arbejde
(hvori foruden Institutets faste Personale altid deltager en Række
frivilligt videnskabeligt arbejdende Læger), uden at dette og det serologiske
Arbejde er til Qéne for hinanden, dels er det ganske umuligt
til de forskellige serologiske Undersøgelser plus de voksende kemiske
og bakteriologiske Undersøgelser kun at kunne disponere over et
enkelt Laboratoirum. I disse to ret smaa Rum maa for Øjeblikket 6—7
Mennesker arbejde samtidig med vidt forskellige Undersøgelser, der
hver for sig kræver særlige Metoder og Apparater. Denne bogstavelige
Sammenstuvning af intenst arbejdende Personer og Sammenblanding
af forskellige Undersøgelser maa betegnes som endog højst
uheldig og rummer — hvad der burde være udelukket — en ikke
ringe Fare for Undersøgelsernes præcise og sikre Udførelse. —
Arbejdsstigningen paa Institutet og de nye Undersøgelsesmetoder,
som er taget i Brug, med den deraf følgende Specialisering af Arbejdet
har nu ogsaa medført, at det ikke mere er muligt at faa Arbejdet
udført med det hidtidige Personale og at lade de videnskabelige Medarbejdere
arbejde snart i den ene, snart i den anden Del af Institutets
vidtforgrenede Arbejde. Ulemperne herved har i den sidste Tid været
endog meget følelige.
Der maa derfor lægges fastere Rammer for Arbejdets Udførelse,
hvis ikke Ansvaret skal forflygtiges og Arbejdets Bonitet i det hele
lide. Arbejdsomraaderne er nu hver for sig saa omfattende, at de nødvendiggør
en Inddeling af Institutets sociale Funktioner i Afdelinger
hver med sin Leder med direkte Ansvar overfor Institutbestyreren,
paa samme Maade, som det kendes fra andre videnskabelige Instituter
med sociale Opgaver, f. Eks. Seruminstitutet.
Hvad nu det første Punkt angaar. Lokalevanskelighederne, da vil
disse kunne afhjælpes paa følgende Maade:
Det nuværende Museumslokale paa 1. Sal inddrages til Laboratorium,
hvorved der skabes to udmærkede Arbejdsrum til den serololiske
Afdeling, der kræver særlig stor Plads. Derved frigøres det nuværende
serologiske Laboratorium, som kan anvendes til Laboratorium
for den biokemiske Afdeling, og Institutets eksperimental-biologiske LaUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 219
boratorium kan derefter igen udelukkende — saaledes som det var
Bestemmelsen — være til Raadighed for Institutets rent videnskabelige
Arbejde. Institutets Museum flyttes til Loftetagen, hvor der, hvis
hele Loftet tages i Brug, vil kunne skabes fortrinlige Museumsforhold.
Denne Plan var iøvrigt allerede stærkt fremme i det i 1928 nedsatte
Udvalg, men reserveredes for senere Eventualiteter.
Jeg har anmodet den kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varrning,
om efter Institutets Forslag at udarbejde Planer og Overslag
til disse Lokaleforandringer, og har derefter fra ham modtaget den
vedlagte Skrivelse af 22. Marts d. A. med Planer til Ombygningen,
som vil kunne udføres for et Beløb af 24,986 Kr. Til løst Inventar vil
desuden et Beløb af ca. 5000 Kr. blive nødvendigt.
Hvad det andet Punkt angaar: Personalet øg Arbejdsforholdene,
vil det være mest hensigtsmæssig fremtidig at dele Institutets sociale
Arbejde i følgende Afdelinger, hver med sin Leder med Ansvar overfor
Institutbestyreren:
A. Patologisk-anaiomisk Afdeling (herunder Morguevæsenet, Obd
u k t i o n e r og a n d r e p a t o l o g i s k - a n a t o m i s k e U n d e r s ø g e l s e r ) og A f deling
for kliniske Undersøgelser for Politiet (af levende Personer i
Voldssager, Sædelighedssager, kliniske Undersøgelser for Spirituspaavirkning
m. v.).
B. Biokemisk Afdeling (herunder Effektundersøgelser, Blodalkoholanalyser,
bakteriologiske Undersøgelser m. v.).
C. Serologisk Afdeling (Blodtypeundersøgelser, Præcipitinundersøgelser
m. v.).
Som Leder af Afdeling A. skulde Inspektøren fungere foruden at
varetage sine Inspektørforretninger. Som Leder af Afdeling B. skulde
Institutets nuværende faste Assistent fungere.. Til Leder af Afdeling C.
vil det være nødvendigt at ansætte endnu en fast videnskabelig Assistent
ved Institutet, hvorved dog samtidig 2400 Kr. aarlig af det nuværende
midlertidige Medhjælpsbeløb vil kunne bortfalde.
Af Hensyn til den stærke Stigning i Institutets Arbejde paa alle
de forskellige Omraader, som bl. a. vil kræve, at den foreslaaede nye
faste videnskabelige Assistent til en vis Grad maa være til Raadighed
paa andre Omraader, herunder maa kunne anvendes til Arbejde udenfor
Institutets Arbejdstid bl. a. til Obduktionsrejser m. v. øg af Hensyn
til, at det ellers overhovedet ikke vil være muligt at sikre sig den
fornødne meget specielle, kvalificerede Sagkundskab, vil det være nødvendigt,
at der tillægges den nye faste videnskabelige Assistent et
Honorar paa 2400 Kr. — altsaa det samme Honorar, søm ydes den
nuværende faste og den ene honorarlønnede videnskabelige Assistent
for Døgntjeneste.
220 Universitetets Aarbog 1934—35.
Yderligere vil det — navnlig af Hensyn til det overordentlig store
manuelle Arbejde vedrørende Blodtypebestemmelserne — være nødvendigt,
at den nuværende midlertidige Bevilling paa 2100 Kr. af
Msdhjælpssummen til ikke-videnskabelig Medhjælp bliver gjort permanent.
Hvad endelig Institutets Annuum angaar, vil det under Hensyn
til den ovenanførte Arbejdsstigning være en hermed samhørende,
uomgængelig Nødvendighed at forhøje dette med et Beløb af 2000 Kr.
aarlig, idet der allerede nu og navnlig i Fremtiden maa regnes med
stærkt forøgede Udgifter til Glassager, Kemikalier, Dyrehold, Porto
og Tryksager.
Institutet ansøger altsaa herefter om følgende Bevillinger.
A. Een Gang for alle:
1. Til Flytning af Institutets Museum og Indretning af to Laboratorier
for den serologiske Afdeling: 24,986 Kr.
2. Til løst Inventar, en Frigidaire, en Thermostat, en Centrifuge
og andre Utensilier for disse Laboratorier: 5000 Kr.
B. Aarlige Bevillinger:
1) Oprettelse af en ny Stilling som fast videnskabelig Assistent
ved Institutet med Lønning som angivet i Tjenestemandsloven Paragraf
578.
2) 2400 Kr. aarlig som Honorar for Døgntjeneste for denne nye Assistent.
3) 2100 Kr. som Medhjælpssum for Institutet, navnlig til Assistance
i det serologiske Laboratorium.
4) Forhøjelse af Institutets Annuum med 2000 Kr. fra 10,925 Kr.
til 12,925 Kr.
Man tillader sig i denne Forbindelse at gøre opmærksom paa, at
det var Forudsætningen for den af Udvalget foreslaaede, nu gennemførte
Nyordning, at Institutet med Hensyn til sine sociale Funktioner
skulde være en Institution, hvis Økonomi hviler i sig selv, og som
gennem de indkomne Gebyrer skulde kunne bære sit Budget paa disse
Omraader.
Det vil af det anførte ses, at denne Plan ikke alene har svaret Regning,
men allerede har naaet et betydeligt Overskud over det projekterede,
sidste Finansaar ca. 12,000 Kr. Med Udvidelsen af Institutets
Virksomhed med Blodalkoholundersøgelserne vil man antagelig komme
op paa ca. 18,000 Kr. mere end det oprindelig forventede Beløb
af ca. 40,000 Kr. Paa den anden Side vil den aarlige Merudgift ved
Institutets Drift, naar de ovenansøgte Bevillinger træder i Kraft, kun
udgøre ca. 6000 Kr. mere end i indeværende Finansaar. Heraf fremgaar,
at de søgte Bevillinger ikke alene vil finde fuld Dækning i det
nye Budget, men at der — om Udviklingen, hvad der er Grund til
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 221
at tro, stadig svarer Regning- — endog stadig vil indkomme et Overskud
til Statskassen gennem Institutets sociale Virksomhed.
1 Henhold til ovenstaaende Udredning tillader jeg mig at ansøge
om Optagelse paa Finansloven for 1935—36 af de ovennævnte Bevillinger
som Supplement til den skete Nyordning af Institutet, et Supplement,
der — som det vil ses — er en direkte Følge af den forudsete
stærke Ibrugtagen af Institutet og en uomgængelig Nødvendighed,
hvis Institutet skal fortsætte den fra alle Sider ønskede Linie og
paa forsvarlig Maade kunne opfylde de Krav, der stilles til dets sociale
Funktioner.
Efter at denne Indstilling med det lægevidenskabelige Fakultets,
Kvæstors og Konsistoriums Anbefaling var blevet indsendt til Ministeriet,
blev de ansøgte Bevillinger stillet til Raadighed paa Finansog
Normeringsloven for 1935—36 og paa Tillægsbevillingsloven for
1935—36, nærmere saaledes: Bevillingen til Flytning af Institutets Museum
og Indretning af to Laboratorier for den serologiske Afdeling
24,986 Kr. under Finanslovskonto § 26. II. B. 8. f, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1941—44, Bevillingen til løst Inventar for
disse Laboratorier under Universitetets Konto 24. Overordentlige Udgifter,
jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1535—36, den
nye Stilling som fast videnskabelig Assistent paa Normeringsloven
for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 3813
—14, Honoraret for Døgntjeneste til denne Assistent 2400 Kr. aarlig
under Universitetets Konto 4. B. 1. Honorarer til Tjenestemænd, jfr.
Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg A., Sp. 1533—34 og 5481—82,
Medhjælpssummen 2100 Kr. under Universitetets Konto 5., Medhjælp,
jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1513—16 og endelig
Forhøjelsen af Institutets Annuum, 2000 Kr. under Universitetets Konto
14, Underkonto 22. Det retsmedicinske Institut, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1523—24. Samtidig blev paa Finanslovforslaget
for 1935—36 Universitetets Konto 29., Andre Indtægter, Underkonto
c. Gebyrer til Retsmedicinsk Institut for Obduktioner og
Undersøgelser forhøjet med 15,000 Kr. fra anslaaet 43,000 Kr. til anslaaet
58,000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp.
1539—40.
,5. Andre Sager.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for
1934—35, Tillæg B., Sp. 1919—20, bevilgedes under Universitetets
Konto 14, Underkonto 22, Det retsmedicinske Institut et Beløb af
1000 Kr. som Overskridelse af Institutets Annuum for Finansaaret
1934—35, begrundet i stærkt forøgede Driftsudgifter. Samtidig blev
Universitetets Konto 29., Andre Indtægter, Underkonto c. Gebyrer til
Retsmedicinsk Institut for Obduktioner og Undersøgelser, forhøjet med
1^,000 Kr. fra anslaaet 43,000 Kr. til anslaaet 55,000 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg B., Sp. 1921—22 (J. Nr. 11 a/35).
222
6. Det hygiejniske Institut.
Under 22. August 1935 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets
Konto 6., Vikarudgifter, stilledes et Beløb af 214 Kr. til Raadighed
til Antagelse af Medhjælp ved Institutet under Betjentenes Sommerferie
(J. Nr. 299 a/35).
7. Det biokemiske Institut.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg B., Sp. 1201—04, forhøjedes den under Universitetets Konto 5.,
Medhjælp, opførte Medhjælpssum for Institutet med 1200 Kr. fra 1200
Kr. til 2400 Kr. aarlig. Af Hensyn til det stadig stigende Antal Studerende
var det umuligt for Institutet fortsat at afholde saavel de
fysiologisk-kemiske Øvelser som Øvelserne i Titreranalyse uden
yderligere Assistance, og Institutets Bestyrer, Professor, Dr. phil.
Rich. Ege havde derfor ønsket at sammenlægge de to Sæt Øvelser
til eet Kursus, at gennemgaa inden I. Del af den lægevidenskabelige
Embedseksamen. Da et Forslag herom fra det lægevidenskabelige Fakultet
og Konsistorium ikke blev tiltraadt af Ministeriet, bl. a. af Hensyn
til, at Aarhus Universitet havde udtalt sig imod Forslaget, gennemførtes
den ovennævnte Bevilling som en foreløbig Foranstaltning til
Afhjælpning af Vanskelighederne ved Undervisningen. Om de nærmere
Forhandlinger i Sagen henvises til det citerede Sted i Rigsdagstidende.
(J. Nr. 250/34).
Under 27. Februar 1935 meddelte Konsistorium Laboratoriebetjent
ved Institutet August Biilberg Jensen Afsked paa Grund af Sygdom
fra den 1. Juni 1935 at regne. (J. Nr. 91 k/33).
8. Det psykiatriske Laboratorium.
Under 1. August 1933 indsendte Laboratoriets Bestyrer, Professor,
Dr. med. Aug. Wimmer et Forslag om Organisering af Undersøgelser
af Hjernemateriale fra Landets Sindssygehospitaler og
Aandssvageanstalter, saaledes at der til Laboratoriet blev ydet et Tilskud
fra Sindssygehospitalerne paa 6000 Kr. og fra Aandssvageanstalterne
paa 4000 Kr. til Dækning af Laboratoriets Udgifter ved Antagelse
af Ekstrahjælp ved Indkøb af Kemikalier, Glasvarer samt Honorar
til Laboratoriets Assistent for Ledelsen af Undersøgelserne.
Der førtes derefter Forhandlinger om Sagen mellem Undervisningsministeriet
paa den ene Side og Indenrigsministeriet og Socialministeriet
paa den anden Side. Resultatet af disse Forhandlinger meddelte
Undervisningsministeriet Konsistorium under 26. April 1935,
nemlig, at Indenrigsministeriet af finansielle Grunde ikke mente at
kunne tiltræde Ordningen for saa vidt angik Statens Sindssygehospitaler,
heller ikke et af Undervisningsministeriet subsidiært stillet Forslag,
at Sindssygehospitalerne mod et bestemt forud fastsat Vederlag
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 223
kunde faa enkelte Hjerner undersøgt og Resultaterne heraf meddelt,
hvorimod den Kellerske Aandssvageanstalt erklærede sig villig til at
lade Anstalten bidrage med et Tilskud af 1000 Kr. aarlig til de paagældende
Undersøgelser og Østifternes Aandssvageanstalt erklærede
sig villig til at indgaa paa det ovenfor nævnte subsidiære Forslag,
hvorefter der skabtes Adgang for Anstalten til paa Laboratoriet at
faa undersøgt eventuelle Hjerner mod et Vederlag paa 50 Kr. pr.
Hjerne (J. Nr. 313/33).
9. Det medicinsk-historiske Museum.
Efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet beskikkede
Konsistorium under 9. Oktober 1934 Dr. med. Q. Th. V. Borries til
Medlem af Museets Bestyrelse i Stedet for afdode Dr. med. V. Meisen,
foreløbig indtil det Tidspunkt, hvorfra der igen maatte være ansat
en Lærer ved Universitetet i Medicinens Historie (J. Nr. 355 a/34).
Efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet bifaldt Konsistorium
under 20. Maj 1935, at Professor, Dr. med. E. Dahl-Iversen
indtil videre i Stedet for Professor, Dr. med. S. Kjærgaard, som havde
ønsket sig fritaget, som Efor varetog de daglige Forretninger vedrørende
Driften af Museet, saaledes at han bemyndigedes til at disponere
over de til Museet paa Finansloven bevilgede Beløb (J. Nr.
382/32).
10. Universitetets Klinikker paa Rigshospitalet.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1513'—14, optoges under Universitetets Konto 4. B. 2.,
Honorarer til Ikke-Tjenestemænd, et Beløb af 1800 Kr. aarlig til Honorering
af en ikke-videnskabelig Medhjælper ved Rigshospitalets Afdeling
D. (J. Nr. 245/34).
e. Det musikvidenskabelige Laboratorium.
Under 5. Juni 1934 indgav Professor i Musikvidenskab, Dr. phil.
Erik Abrahamsen følgende af det filosofiske Fakultet anbefalede Andragende:
Undertegnede Professor i Musikvidenskab Dr. Erik Abrahamsen
tillader sig ærbødigst at ansøge Undervisningsministeriet om Tilladelse
til Overflytning af Universitetets musikvidenskabelige Laboratorium
til Kunstindustrimuseet i Bredgade og om Bevilling til dets Drift paa
dette Sted.
Hensigten med denne Overflytning er en dobbelt. For det første
arbejder Musikvidenskaben ved Universitetet under meget daarlige Lokaleforhold.
Der raades kun over et enkelt Rum, der er saa lidet, at
224
Fagets Studerende overhovedet ikke kan rummes deri paa een Gang.
Dette enkelte og ringe Rum tjener til saavel Laboratorium som Auditorium
og beslaglægges yderligere i Eksamensperioder af skriftlige
Prøver (Faget Sang som Bifag til Skoleembedseksamen, Forprøver,
Hovedprøver; Magisterkonferens i Musikvidenskab, Forprøver, Hovedprøver)
samt til alle mundtlige Eksaminationer; det kan, paa
Grund af denne omfattende Anvendelse til ulige Formaal, kun i ringe
Grad virke efter sin Bestemmelse. Navnlig er dets Funktion som Laboratorium,
paa Grund af den udstrakte Undervisning og Eksamination
i Lokalet (Professoren i Musikvidenskab, Lektoren i Tale og
Sang, Undervisningsassistenter, Teologernes Undervisning i Messesang)
ganske illusorisk. Ved Overflytning til Kunstindustrimuseet vilde
disse Ulemper afhjælpes, idet der her kan indrettes særligt Biblioteksog
Laboratorierum og særligt Auditorium, ligesom der kan opnaas tilstrækkelig
Plads til, at samtlige Fagets Studerende (Musikvidenskab
og Sang har det største Antal Studenter under det filosofiske Fakultet
efter moderne Sprog og Historie) samlede kan overvære Fagets Forelæsninger.
For det andet vilde der ved Overflytningen af musikvidenskabeligt
Laboratorium til Kunstindustrimuseet kunne iværksættes et frugtbart
Samarbejde mellem Universitetets Lærestol i Musikvidenskab og
det musikhistoriske Museum, der allerede i en Aarrække har haft til
Huse i Kunstindustrimuseet. Universitetet vilde saaledes kunne nyde
godt af musikhistorisk Museums Instrumentsamling samt af musikhistorisk
Museums Node- og Bogsamling, idet den Del af Samlingen,
der ikke direkte angaar Instrumentkundskab kunde udskilles og slaas
sammen med musikvidenskabeligt Laboratoriums (for Tiden diminutive)
Haandbogssamling, hvorved der skabes en udmærket Grundstamme
for et musikvidenskabeligt Laboratoriebibliotek til Disposition
for Universitetsundervisningen, ikke mindst naar dette atter forøges
med de Noder og musikvidenskabelige Værker, der efter Aftale skal
udskilles fra Universitetsbibliotekets Bogbestand. Dette saaledes nyoprettede
Haandbibliotek skulde stilles under Universitetsprofessorens Administration.
Ovenstaaende Plan, der tidligere har været under Overvejelse,
har faaet fornyet Aktualitet, derved at Folkemuseet nu endelig er overflyttet
fra Kunstindustrimuseet til Nationalmuseet. De saaledes ledigblevne
Lokaler, som er beliggende lige ovenover musikhistorisk Museum
og ved Trappe direkte forbundet med dette, egner sig særdeles
vel til det omtalte Formaal. Naturligvis vil kun en Del af de af Folkemuseet
benyttede Lokaler være nødvendige for Indrettelse af musikvidenskabeligt
Laboratorium. Paa et begrænset Areal vil kunne indrettes
Laboratorium med Bibliotek, Auditorium, Arkivrum, Lærerværelse,
Garderobe, Opholdsrum for de Studerende, Haandvask, Toilette
m. m. Lokalernes Ombygning foretages af Kunstindustrimuseet, og
Universitetet bliver Lejer hos dette af de nyindrettede Rum.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 225
Vedrørende Driften af det i Kunstindustrimuseet indrettede musikvidenskabelige
Laboratorium opstilles følgende Budget:
Husleje til Kunstindustrimuseet Kr. 2750
Lys „ 265
Varme „ 600
Rengøring „ 424
Honorar til Portneren paa Kunstindustrimusæet for
Opsyn „ 150
Kr. 4189
Da musikvidenskabeligt Laboratorium ved den foreslaaede Oprettelse
af et større Haandbibliotek paatager sig forøgede Byrder med
Hensyn til Vedligeholdelse af Boger og Noder (bl. a. Indbinding) foreslaas
musikvidenskabeligt Laboratoriums Annuum, der f. T. er 480 Kr.,
forhøjet med 220 Kr. til 700 Kr. De øvrige Bevillinger til musikvidenskabeligt
Laboratorium (til Undervisningsassistenter og til Undervisningshjæip
for de studerende i Instrumentbrug paa Konservatoriet) berøres
ikke af Overflytningen. Den samlede aarlige Udgift til Driften af
musikvidenskabeligt Laboratorium og Auditorium bliver saaledes efter
ovenstaaende Forslag 4889 Kr.; heraf er de 700 Kr. Laboratoriets Annuum.
Hertil kommer et Beløb een Gang for alle til Laboratoriets og
Auditoriets Inventar.
I de ti Aar jeg har fungeret som Lærer i Musikvidenskab ved Universitetet,
har jeg efter bedste Lvne søgt at omlægge Faget efter de
stilvidenskabelige Krav, der i vort Slægtled gør sig gældende indenfor
alle kunstvidenskabelige Discipliner. De uheldige Kaar, under hvilke
Faget i denne Periode har maattet arbejde paa Universitetet, har i
stærk Grad hæmmet disse Bestræbelser. En fuldt ud tidssvarende Undervisning
i Faget kræver et helt andet Undervisningsapparat og langt
større Plads end det. Faget tidligere kunde nøjes med, og kan ikke
etableres under de nuværende Lokaleforhold; ogsaa med Hensyn til det
videnskabelige Forskningsarbejde er Faget uheldigt stillet under den
nuværende Tingenes Tilstand, ligesom det — paa Grund af Pladsmanglen
— heller ikke har kunnet bestride det Oplysningsarbejde i
videre Kredse i Tilknytning til dansk Musikliv (offentlige Forelæsninger),
som maa siges at indgaa som et naturligt Led i Lærerstolens
Virke. Af afgørende Betydning for Fagets Forhold har været, at Uddannelsen
af de lærde Skolers Sanglærere ved Skoleembedseksamensloven
af 1924 henlagdes under Universitetets Professor i Musikvidenskab.
Den stærke Stigning i Studentertallet og den radikale Omlægning
og Udvidelse af Faget, der blev en yderligere Følge heraf, er ikke hidtil
blevet fulgt af tilsvarende nødvendige Forbedringer i Fagets lokalemæssige
og undervisningsmæssige Kaar.
Professor Abrahamsens Andragende blev under 27. Juli 1934 indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning; Konsistorium an-
Universitetets Aarbog. 29
226
drog om, at der foruden de af Professor Abrahamsen ansøgte Bevillinger
blev stillet et Beløb af 5000 Kr. til Raadighed til Inventar til det
nye Laboratorium.
Herefter blev de ansøgte Bevillinger stillet til Raadighed paa Finansloven
for 1935—36, nærmere saaledes: Beløbet til Husleje 2750 Kr.
og Forhøjelsen af Laboratoriets Annuum 220 Kr. under Universitetets
Konto 14, Underkonto 29. Det musikvidenskabelige Laboratorium, jfr.
Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1525—26, Beløbet til
Lys,Varme, Rengøring og Opsyn under en ny Underkonto n. underUniversitetets
Konto 21. Opvarmning, Qas, Elektricitet samt Rengøring,
jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1531—34, og endelig
Beløbet til Inventar 5000 Kr. under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1934^—35, Tillæg A., Sp.
1537—38. (J. Nr. 273/34).
i Studiesalen for græsk Papyrologi.
Af Universitetets Konto 14, Underkonto 43, Raadighedssummen til
Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter for Finansaaret
1934—35 blev der under 5. Oktober 1934 stillet et Beløb af 137
Kr. 74 Øre til Raadighed for Studiesalen for græsk Papyrologi til forskellige
Boganskaffelser. (J, Nr. 356 a/34).
g. Det kunsthistoriske Laboratorium.
Under 21. Juni 1934 indgav Docent i Kunsthistorie, Dr. phil. C.
Elling følgende af det filosofiske Fakultet anbefalede Andragende:
Universitetets Undervisning i Kunsthistorie har hidtil fundet Sted
overvejende under Form af Forelæsninger i et med Lysbilledapparat
forsynet Laboratorium, tillige ogsaa under Form af Øvelser over Kunstværker
i offentlig tilgængelige Samlinger, fortrinsvis i Statens Museum
for Kunst. Det maa imidlertid betragtes som en meget væsentlig
Mangel, at den kunsthistoriske Undervisning ikke har Raadighed over
et særligt Lokale, i hvilket en saa vigtig Disciplin som Arkitekturens
Historie ogsaa kan dyrkes ved Øvelser (paa Grundlag af Fotografier
og Opmaalinger), og hvor andre systematiske Kurser samt Eksaminatorier
kan afholdes. For Kunsthistoriens fremtidige Trivsel som Universitetsfag
tør det betragtes som en Betingelse, at denne Mangel afhjælpes,
saa at Faglæreren sættes i Stand til at meddele en tidssvarende
Laboratorieundervisning under de samme ydre Vilkaar, som
andre, med Kunsthistorien beslægtede Discipliner forlængst har opnaaet.
Det bør i denne Forbindelse fremhæves, at kunsthistoriske Institutter
ikke blot er knyttet til langt de fleste tyske Universiteter, men
ogsaa findes ved i hvert Fald tre af Sveriges fire Universiteter. Jeg
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 227
skal da herved tillade mig at andrage om en Bevilling paa Finansloven
til Oprettelse af et kunsthistorisk Laboratorium ved Københavns Universitet.
1 et saadant Lokale, der bør kunne afgive Siddeplads til ca. 25
Studerende (de Fagstuderendes Antal er f. T. 28), vil det nødvendige
Anskuelsesmateriale kunne finde Plads og være til Studenternes Disposition
paa samme Maade som i Universitetets øvrige Laboratorier.
Da intet Lokale paa Universitetet var disponibelt, forekom det naturligt
at søge Plads i et offentligt kunst- eller kulturhistorisk Museum. Der
foreligger da nu fra Det Danske Kunstindustrimuseums Direktør et Tilbud
om at overlade Universitetet et Lokale til det ovenanførte Brug
i Museers Bygning. Det tilbudte Lokale, der i denne Sommer vil blive
indrettet i Museets nordre Fløjs Tagetage og bestaa af to sammenhængende,
vel belyste Rum med en Gulvflade af ialt 74 ur, maa anses
for særlig formaalstjenligt af følgende Grunde:
1) Lokalet er beliggende i samme Fløj som Museets Bibliotek, der
— foruden rige Specialsamlinger — omfatter et fyldestgørende almindeligt
kunsthistorisk Haandbibliotek; det vil følgelig foreløbig ikke
være nødvendigt at søge Bøger anskaffet til det kunsthistoriske Laboratorium.
Biblioteket er tilgængeligt alle Hverdage Kl. 13—18.
2) Museets Samlinger af kunstindustrielle Genstande, af Tegninger
og Ornamentstik vil udgøre en fortrinlig Basis for Studier og Øvelser
over Stilarternes og den dekorative Kunsts Historie.
3) Til Lokalet, der forsynes med Haandvask og Toiletter, vil der
blive egen Indgang, saaledes at det vil kunne holdes tilgængeligt for de
fagstuderende ogsaa udenfor Museets Aabningstider.
4) For de studerende vil det være hensigtsmæssigt at have Studielokale
i en Bygning, der — som Kunstindustrimuseets — er beliggende
i Nærheden af Kunstakademiet.
Det her omhandlede Lokale vil kunne faas for den særdeles moderate
Leje af Kr. 600 aarlig; der maa endelig regnes med følgende
aarlige Udgiftsposter:
til Husleje Kr. 600
Det eventuelle Lejemaals Varighed turde ansættes til 10 Aar.
Til Anskaffelse af Inventarium, omfattende 4 Arbejdsborde, 1 Reol
til Opstilling af Billedsamlingen og 1 Skab til Opbevaring af Diapositiver
m. v., vil ifig. bilagte Overslag medgaa et Beløb af 745 Kr.; naar hertil
kommer Udgifter til Lyslegemer, Vinduesfortræk, nogle Kartotekkaps-
Opvarmning
Rengøring ,
Belysning ,
150
148
93
For Laboratorielokalet ialt aarlig Kr. 991
228 Universitetets Aarbog 1934—35.
ler, 1 Vægtavle og lign., vil man kunne beregne den samlede Udgift til
Inventarium til Kr. 900. — Det bemærkes, at Museet velvilligst har tilbudt
foreløbig at stille de nødvendige Stole til Disposition.
Udover en meget mangelfuld Samling af Diapositiver, ialt ca. 1700
Stk., har Universitetet — som det vil være det høje Ministerium bekendt
— indtil fornylig overhovedet intet Billedmateriale besiddet til
Anvendelse ved Undervisningen i Kunsthistorie. Det turde være indlysende,
at netop et Fag som dette i fortrinlig Grad har Brug for et saadant
Anskuelsesmateriale, baade til de studerendes Selvstudium og til
Øvelser og Eksaminatorier. Gengivelser af Malerier og Skulpturer vil
nu dels kunne benyttes i og laanes fra Kunstakademiets Fotografisamling,
men da denne ikke indeholder (og ikke skal indeholde) Fotografier
efter Bygningskunst, og da en offentlig tilgængelig almindelig Samling
af Arkitekturfotografier overhovedet ikke findes i København, vil
det være af den største Betydning for Universitetets Undervisning i
Kunsthistorie, om der efterhaanden til dens Brug kunde tilvejebringes
en systematisk Studiesamling af Arkitekturbilleder og Opmaalinger.
Overvejende ved Gaver har undertegnede i Aarenes Løb erhvervet
Grundstammen til en saadan Samling, omfattende ca. 2500 Stk., dels
Fotografier, dels udklippede Reproduktioner. Som en naturlig Følge af
sin Tilblivelse er denne Samling imidlertid usystematisk og derfor i
Øjeblikket aldeles uanvendelig til pædagogisk Brug. Jeg skal da tillade
mig at andrage om en ekstraordinær Bevilling een Gang for alle paa
Kr. 500, for hvilken Sum jeg vil være i Stand til ved Køb at øge denne
Samling saaledes, at et Par vigtige Perioder indenfor Arkitekturens Historie
gennem den kan illustreres og gøres til Genstand for Studium.
Fndelig maa jeg formode, at et Annuum paa Kr. 300 foreløbig vil være
tilstrækkeligt til de mest nødvendige Suppleringer af Billedsamlingen
samt til Anskaffelse af nye Kapsler m. v.
Docent Filings Andragende blev under 9. Juli 1934 indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, dog at man ikke stillede Forslag
om Bevilling af Beløbet paa 500 Kr. til Oprettelse af en systematisk
Studiesamling af Arkitekturbilleder og Opmaalinger, idet dette
Beløb i en af Universitetets Kvæstor i Sagen afgiven Erklæring af 4.
Juli 1934 var henvist til eventuel Afholdelse af Universitetets Konto 14,
Underkonto 43, Raadighedssummen til Afholdelse af særlige Udgifter
for Universitetets Instituter.
Herefter blev de ansøgte Bevillinger stillet til Raadighed paa Finansloven
for 1935—36, nærmere saaledes: Beløbet til Husleje 600 Kr.
og Annuet til det nye Laboratorium 300 Kr., ialt 900 Kr. under en ny
Underkonto 38 under Universitetets Konto 14 Driftsudgifter ved Laboratorier
og Samlinger, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A.,
Sp. 1525—28, Beløbet til Opvarmning, Rengøring og Belysning ialt 400
Kr. under en ny Underkonto o. under Universitetets Konto 21. Opvarmning,
Gas, Elektricitet samt Rengøring, jfr. Rigsdagstidende for 1934—
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 229
35, Tillæg A., Sp. 1531—34, og endelig Beløbet til Inventar 900 Kr.
under Universitetets Konto 24. Overordentlige Udgifter, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1537—38. (J. Nr. 290/34).
Under 6. Oktober 1934 blev der af Universitetets Konto 14, Underkonto
43, Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instituter stillet et Beløb af 220 Kr. til Raadighed til Anskaffelse
af Lysbilleder til Brug ved Docent, Dr. phil. C. Ellings Undervisning
i Foraarssemestret 1934. (J. Nr. 63 a/34).
h. Den botaniske Have.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1941—42, bevilgedes under Finanslovskonto § 26 II. B.
8. d. et Beløb af 60,000 Kr. som 2den Del af en 2-aarig Bevilling paa
ialt 123,000 Kr. til en Hovedistandsættelse af Havens Væksthuse. (J. Nr.
15 e/33).
Under 9. Maj 1934 blev der af Universitetets Konto 14, Underkonto
43, Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instituter stillet et Beløb af 1000 Kr. til Raadighed for Professor
botanices Dr. phil Knud Jessen som Tilskud til Dækning
af Udgifterne ved en større botanisk Ekskursion med de naturhistoriske
Studerende i Sommeren 1934. (J. Nr. 15 h/34).
Under 20. Februar og 5. Marts 1935 ansatte Konsistorium Havebrugskandidaterne
Alfred E. Langgaard og S. Larsen Orøn som honorarlønnede
Gartnermedhjælpere ved Haven for eet Aar fra den 1. April
1935 at regne. (J. Nr. 15 a/35).
i. Det zoologiske Museum.
Under 27. Marts 1935 indstillede Konsistorium til Ministeriet, at
Universitetets Konto 14, Underkonto 2. Det zoologiske Museum for Finansaaret
1934—35 tillodes overskredet mod regnskabsmæssig Forklaring
med 948,50 Kr. til Dækning af en Overskridelse af tilsvarende
Størrelse under Regnskabet for Museets III. Afdeling. Ministeriet meddelte
i Skrivelse af 15. April 1935, at det maatte foretrække, at Overskridelsen
helt eller delvis dækkedes af den under Universitetets Konto
14, Underkonto 43, til Disposition stillede Raadighedssum, saaledes at
det Beløb, som ikke maatte kunde afholdes af denne Konto, afholdtes
mod regnskabsmæssig Forklaring under Museets Konto. Herefter blev
af den ovennævnte Overskridelse af Annuet et Beløb af 468 Kr. 94 Øre
afholdt af Bevillingen under Universitetets ovennævnte Konto 14, Underkonto
43, medens Restbeløbet 479,56 Kr. blev afholdt som Overskridelse
af Annuet til Museets III. Afdeling mod regnskabsmæssig Forklaring.
(J. Nr. 12 e/35).
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A, Sp. 1511—12, fornyedes den under Universitetets Konto 4. B.
230 Universitetets Aarbog 1934—35.
2. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd i en Aarrække givne Bevilling paa
2000 Kr. aarlig til Antagelse af Medhjælp ved Museets 1. Afdeling for
en ny 2-aarig Periode fra 1. April 1935 at regne.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1513—14, forhøjedes den under Universitetets Konto 5.
Medhjælp til Museet bevilgede Medhjælpssum med 694 Kr. fra 806 Kr.
til 1500 Kr. aarlig. (J. Nr. 12 g/34).
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg B., Sp. 1205—06, bevilgedes under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter et Beløb af 4954 Kr. til Anskaffelse af en Montre
til en Gruppe Moskusokser. (J. Nr. 12 f/34).
k. Det mineralogisk-geognostlske Museum.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1533-—34 bevilgedes under Universitetets Konto 24. Overordentlige
Udgifter et Beløb af 1900 Kr. til Ombygningsarbejder i Museet
af Hensyn til Opstilling af nyt tilkommet Museumsmateriale. (J.
Nr. 13 f/34).
1. Det kemiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1941—42, bevilgedes under Finanslovskonto § 26. II. B.
S. e. et Beløb af 17,310 Kr. til Fornyelse af Laboratoriets Destillationsapparat
og Udvidelse og delvis Fornyelse af Laboratoriets Varmtvandsanlæg.
(J. Nr. 14 a/34). —
Under 20. April 1932 henvendte Direktøren for Den polytekniske
Læreanstalt sig til Universitetet med Anmodning om, at der maatte
blive optaget en Forhandling med Universitetet angaaende Undervisningen
i organisk Kemi for Læreanstaltens Studerende til
Fabrikingeniører, hvilken Undervisning siden 1909 havde fundet
Sted paa Universitetets kemiske Laboratorium. Læreanstalten ønskede
at udvide Antallet af Studerende paa Studieretningen for
Fabrikingeniører, som hidtil havde udgjort 30 å 40 aarligt,
til ca. 60 aarligt. Læreanstalten meddelte, at Lederen af dens Undervisning
i organisk Kemi, Professor, Dr. phil. Einar Biilmann, havde
udtalt, at særlige Foranstaltninger vilde være uafviselig nødvendige,
saafremt der aarligt skulde optages saa stort et Antal Fabrikingeniører
som ovenfor nævnt, og at han havde henstillet til Læreanstalten
at overveje, om der ikke var Grund til at oprette en særlig Undervisning
i dette Fag paa Læreanstalten. Efter en Forhandling om Sagen
mellem Universitetet og Læreanstalten tilskrev Konsistorium under 30.
Juni 1932 Læreanstalten, at man med denne var enig i, at der oprettedes
en særlig Undervisning i organisk Kemi for Fabrikingeniørstuderende
paa Læreanstalten, idet man fremhævede, at baade Plads- og AssistanUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 231
ceforholdene paa Universitetets kemiske Laboratorium var ganske utilfredsstillende.
Læreanstalten udarbejdede derefter et Forslag til en særlig Undervisning
paaLæreanstalten i organisk Kemi for Fabrikingeniørstuderende
og under 24. August 1934 tilstillede Ministeriet Konsistorium dette Forslag
til Erklæring og anmodede samtidig om, for at man eventuelt kunde
undgaa Dobbeltdrift, at det maatte blive nærmere overvejet, hvad en Udvidelse
af Universitetets kemiske Undervisning, for at kunne imødekomme
den forøgede Tilgang paa den polytekniske Læreanstalt, vilde
koste og om ikke Aflastning kunde ske ved en Henvisning af Studerende
til det nye kemiske Universitetslaboratorium i Aarhus.
Af en Erklæring af24.September 1934 fra Professor Biilmann,hvortil
Konsistorium henholdt sig overfor Ministeriet, fremgik, at en Udvidelse
af Universitetets kemiske Laboratorium for at kunne tage det
forøgede Antal Fabrikingeniørstuderende, vilde blive endnu bekosteligere
end Læreanstaltens eget Forslag samt at en Henvisning af Studerende
til Universitetslaboratoriet i Aarhus ikke vilde kunne skaffe den
fornødne Plads til de Fabrikingeniørstuderende.
Under 12. Februar 1935 meddelte Læreanstalten Konsistorium, at
dens Forslag om Indretning af en særlig Undervisning i organisk Kemi
for Fabrikingeniørstuderende paa Læreanstalten ikke havde kunnet gennemføres,
men at man efter Forslag fra Professor Biilmann bl. a. ved
forskellige Ændringer indenfor Timeplanen mente at have fundet en
forsvarlig Løsning af Spørgsmaalet. Ved denne Ordning kunde Undervisningen
forblive paa Universitetets kemiske Laboratorium, saafremt
der ved dette fra den 1. Januar 1936 blev ansat en ny fast videnskabelig
Assistent og dets Annuum blev forhøjet med 4000 Kr., for Finansaaret
1935—36 dog kun med 2000 Kr.
Efter at Professor Biilmann og Konsistorium havde indstillet til
Ministeriet, at disse Bevillinger blev stillet til Raadighed, blev der paa
Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg
B., Sp. 1487—88 oprettet en ny Stilling som fast videnskabelig Assistent
ved Universitetets kemiske Laboratorium og paa Tillægsbevillingsloven
for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg A.,
Sp. 5481—82 forhøjedes Universitetets Konto 14, Underkonto 4, Det
kemiske Laboratorium med 1600 Kr. fra 12,680 Kr. til 14,280 Kr. og
Universitetets Konto 21, Underkonto d. Opvarmning, Oas, Elektricitet
og Rengøring for Laboratoriet med 400 Kr. fra 11,333 Kr. til 11,733 Kr.
Paa Finansloven for 1936—37, jfr, Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg
A., Sp. 1541—42 og Sp. 1551—52, forhøjedes de tilsvarende Konti
med henholdsvis 3200 Kr. og 800 Kr. fra 12,680 Kr. til 15,880 Kr. og fra
11,333 til 12,333 Kr. (J. Nr. 204/32). —
Under 4. April 1935 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra Laboratoriets
Bestyrer, Professor, Dr. phil. Einar Biilmann og Konsistorium,
at Laboratoriets Annuum (Universitetets Konto 14, Underkonto
4.) og dets Konto for Udgifter til Opvarmning, Oas, Elektricitet og
232 Universitetets Aarhog 1934—35.
Rengøring (Universitetets Konto 21, Underkonto d.) blev overskredet
med henholdsvis 1400 Kr. og 600 Kr. mod regnskabsmæssig Forklaring
(J. Nr. 14 c/35).
Under 31. Maj 1935 meddelte Konsistorium Laboratoriebetjent ved
Laboratoriet Gustav Madsen Afsked paa Grund af Svagelighed og
med Pension fra den 31. August 1935 at regne (J. Nr. 91 e/34).
m. Institutet for teoretisk Fysik.
Under 3. Juni 1935 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Institutets
Bestyrer, Professor, Dr. phil. Niels Bohr, at Institutets og det matematiske
Instituts Konto for Opvarmning, Gas, Elektricitet og Rengøring
(Universitetets Konto 21, Underkonto g) for Finansaaret 1934—35
blev overskredet med 3825 Kr. 71 Øre mod regnskabsmæssig Forklaring.
Merforbruget paa den paagældende Konto skyldtes den stærkt
voksende Benyttelse af Institutets Lokaler og Laboratorier til saavel
Undervisning som videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 247 a/35).
Under 23. Maj 1935 bifaldt Konsistorium efter Indstilling af Institutets
Bestyrer, Professor, Dr. phil. Niels Bohr, at de hidtil af Institutets
ikke-videnskabelige Assistent beboede Værelser i Institutets
Loftsetage fra den 1. Juni 1935 blev inddraget til Brug for Institutet
under de voksende Krav til Undervisnings- og Laboratorielokaler (J.
Nr. 258 b/35).
n. Det geografiske Laboratorium.
Under 7. Juli 1934 blev der af Universitetets Konto 14, Underkonto
43, Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instituter, stillet et Beløb af 311 Kr. 16 Øre til Raadighed til Anskaffelse
af nye Reoler til Laboratoriet (J. Nr, 88/32).
o. Det forsikringsmatematiske Laboratorium.
Efter Oprettelsen af det matematiske institut (se Universitets Aarbog
for 1933—34, Side 221 ff.) blev der i Universitetskvæsturens Bygnings
2den Etage nogle Lokaler ledige. Efter Forhandling med Kvæsturen
indstillede Konsistorium under 21. Februar 1934 til Ministeriet,
at Det forsikringsmatematiske Laboratorium, som dengang havde Lokale
i Forsikringsforeningens Bibliotek, Holmens Kanal 5, blev flyttet
til 2den Sal i Kvæsturbygningen, saaledes at Laboratoriet fik Raadighed
over de to Værelser, der laa nærmest Studiegaarden, medens
de øvrige Lokaler blev overtaget af Kvæsturen og af 4. Hovedrevisorat.
Konsistorium indstillede tillige, at der søgtes bevilget et Beløb
af 5730 Kr. —eventuelt 4900 Kr. — til en Hovedistandsættelse af samtlige
Lokaler. Indstillingen blev bifaldet af Ministeriet, og paa Finansloven
for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for 1933—34, Tillæg B,, Sp.
Universitetets videnskabelige Samlinser os Anstalter. 233
861-—64, blev der under Universitetets Konto 24. Overordentlige Udgifter,
bevilget et Beløb af 4900 Kr. til en Hovedistandsættelse af Lokalerne.
Allerede under 18. Juni 1932 i en Indstilling om Opførelsen af det
matematiske Institut havde Konsistorium foreslaaet det forsikringsmatematiske
Laboratorium flyttet til de ovennævnte Lokaler i Studiestræde
6. Selv om der var forbundet visse Fordele for Laboratoriet
med Hensyn til Benyttelsen af Bogsamlingen i Forsikringsforeningens
Bibliotek, var Laboratoriets tidligere Lokaler dog ikke længere tilfredsstillende,
idet det stærkt stegne og stadig stigende Antal af forsikringsvidenskabelige
Studerende (i 1933—34: 44) krævede, dels at
Laboratoriet raadede over mere Plads, dels at det havde længere Aabningstid
end de 3 X 3 Timer om Ugen, i hvilke det hidtil havde været
aabent. Hertil kom, at de forsikringsvidenskabelige Studerende af Hensyn
til deres øvrige Universitetsarbejde burde have deres Laboratorium
i umiddelbar Nærhed af Universitetsauditorierne og det økonomiskstatistiske
Laboratorium.
Med Hensyn til Laboratoriets Annuum bemærkes, at dette i Finansaaret
1933—34 havde udgjort 880 Kr., hvoraf 700 Kr. som Husleje
til Forsikringsforeningen og 180 Kr. til Boganskaffelser m. v. Allerede
i sin førnævnte Skrivelse af 18. Juni 1932 havde Konsistorium
meddelt, at Annuet efter Laboratoriets Flytning til Universitetets egne
Lokaler vilde kunne nedsættes til 400 Kr., dog at der samtidig maatte
stilles en ekstraordinær Bevilling paa 1000 Kr. til Raadighed til Anskaffelse
af Haandbøger, naar Laboratoriet ikke længere som tidligere
i Forsikringsforeningens Bibliotek havde Adgang til Benyttelse af saadanne.
Lejemaalet i Forsikringsforeningens Lokaler blev opsagt til Oktober
Flyttedag 1934 og Laboratoriet flyttedes da til Studiestræde 6
i Kvæsturbygningens 2den Ktage. Da Huslejen indtil Oktober Flyttedag
1934 var erlagt forud for et helt Aar ad Gangen og saaledes
afholdt af Laboratoriets Annuum for Finansaaret 1933—34, kunde hele
Annuet for Finansaaret 1934—35 anvendes til Flytteudgifter og ordinære
og ekstraordinære Boganskaffelser; efter Indstilling af Konsistorium
bifaldt Ministeriet under 20. April 1934 og 16. Maj 1935 denne
Ordning. Fndelig blev Laboratoriets Annuum (Universitetets Konto 14,
Underkonto 25) paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for
1934—35, Tillæg A., Sp. 1523—24, nedsat med 480 Kr. fra 880 Kr. til
400 Kr. (J. Nr. 154/34).
p. Det histologisk-embryofogiske Laboratorium.
Den 18. Februar 1934 afgik Laboratoriets Bestyrer, Docent R. H.
Stamm ved Døden. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet afgav
i den Anledning under 4. Maj 1934 en Indstilling, hvori udtaltes
bl. a. følgende:
Universitetets Aarbog. 30
234 Universitetets Aarbog 1934—35.
Docent R. H. Stamm havde Undervisningspligt i Fagene Histologi
og Embryologi og var tillige Bestyrer af Universitetets Laboratorium
for Histologi og Embryologi. De nævnte Fag er obligatoriske
for Studerende, der forbereder sig til Skoleembedseksamen i Naturhistorie
og Geografi og Magisterkonferens i Zoologi. Undervisningen
og Laboratorieøvelserne i Histologi og Embryologi maa derfor opretholdes,
og Fakultetet har derfor overvejet, hvorledes det dermed forbundne
Arbejde fremtidig bedst kunde ordnes.
Fakultetet er i det heldige Tilfælde, at der blandt dets Medlemmer
findes en Mand, som er særdeles kyndig paa det nævnte Omraade,
nemlig Professor i sammenlignende Anatomi, Dr. phil. C. M.
Steenberg, der desuden ved sin tidligere Virksomhed som videnskabelig
Assistent paa Laboratoriet for Histologi og Embryologi er fuldt
fortrolig med Undervisningen i disse Fag. Fakultetet har derfor spurgt
Professor Steenberg, om han kunde tænke sig foruden sin nuværende
Undervisning mod passende Lempelser at kunne overtage Ledelsen af
Laboratoriet for Histologi og Embryologi samt Undervisningen i de
to nævnte Fag og den Del af Eksaminationen ved Magisterkonferens
og Skoleembedseksamen, der angaar disse Fag. Professor Steenberg
er ikke uvillig hertil. Men da han i Forvejen har et meget omfattende
Arbejde: bestyrer Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk
Teknik, underviser de naturhistoriske Studerende i sammenlignende
Anatomi og i Menneskets Anatomi, holder Kursus for Magisterkonferensstuderende
i Dissektion og Laboratorieteknik og underviser
de Oymnastikstuderende i Menneskets Anatomi, vil det være nødvendigt,
for at han skal kunne paatage sig de forøgede Pligter, at der
skaffes ham nogen Lempelse gennem forøget Assistance, samtidig
med at Laboratorieforholdene omordnes og bringes i en for det samlede
Arbejdes Gennemførelse egnet Form. I medfølgende Skrivelse til
Fakultetet har Professor Steenberg gjort nærmere Rede for de Krav,
han i saa Henseende nødvendigvis maa stille.
Professor Steenbergs ovennævnte Skrivelse (af 19. April 1934) var
saalydende:
1 Anledning af Fakultetets Forespørgsel, om jeg kunde tænke mig
at overtage Ledelsen af Universitetets Laboratorium for Histologi og
Embryologi samt varetage de Pligter, der hidtil har hvilet paa Docenten
i ovennævnte Fag, ved Siden af mit Arbejde som Professor
i sammenlignende Anatomi, skal jeg udtale følgende:
Til mit pligtmæssige Arbejde hører 1) Ledelsen af Laboratoriet
for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik samt 2) Undervisningen
af de naturhistoriske Studerende i sammenlignende Anatomi,
Menneskets Anatomi (ved Forelæsninger og Eksaminatorier)
med 3) tilhørende Kursus i Dissektion og Laboratorieteknik (disse er
obligatoriske for Magisterkonferensstuderende).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 235
I 1929 paatog jeg" mig efter Fakultetets Opfordring yderligere Undervisningen
af de Qymnastikstuderende i Menneskets Anatomi.
Af nye Pligtarbejder vil jeg ved den ovenfor nævnte nye Ordning
faa tillagt følgende:
1) at lede Laboratoriet for Histologi og Embryologi;
2) at holde Forelæsninger og Eksaminatorier i de 2 nævnte Fag;
3) at deltage i Eksamensarbejdet baade ved Magisterkonferens og
ved Skoleembedseksamen med Henblik paa Fagene Histologi
og Embryologi.
Da jeg ikke kan paatage mig dette nye og stærkt forøgede Arbejde
nden at faa Lettelser paa andre Punkter, skal jeg her fremsætte
de Krav, jeg maa stille for at kunne paatage mig Arbejdet:
1) At jeg faar en fast Assistent (knyttet til Laboratoriet for sammenlignende
Anatomi), der kan assistere ved mine Øvelser i Invertebraternes
og Vertebraternes Anatomi (Dissektion) samt ved Kursus
i zoologisk Teknik. Den zoologiske Teknik og Mikrodissektion indtager
en Særstilling indenfor Naturhistorien, idet der af en Hjælper kræves
særlige Kvalifikationer og flere Aars Studium for at kunne deltage
i Undervisningen paa ovennævnte Omraader.
Disse Fordringer tilfredsstiller for Tiden kun een enkelt Person,
nemlig Mag. scient. Th. Meinertz, som har arbejdet i de sidste 4 Aar
under min daglige Vejledning paa de nævnte Omraader; desuden gør
hans videnskabelige Arbejder ham særdeles kvalificeret til denne Stilling.
Mag. Meinertz er saaledes ogsaa den eneste, der i de førstkommende
Aar kan yde mig den nødvendige Hjælp og er villig dertil.
Da han imidlertid har en fast Stilling ved Københavns Kommuneskoler
(paa næsthøjeste Lønningstrin), kan han ikke opgive denne Stilling for
at tage en honorarlønnet Stilling; af denne Grund vil jeg altsaa ikke
kunne nøjes med honorarlønnet Assistance, selv om Assistenten skal
præstere fuld Arbejdsydelse. Heller ikke i Fremtiden vil jeg være
tjent med gennem flere Aar at oplære en honorarlønnet Assistent, der
saa ved først givne Lejlighed søger en fast Stilling ved Zoologisk Museum
eller ved et andet af Universitetets Laboratorier.
2) At det Laboratorium, som jeg nu bestyrer, faar Plads i de Lokaler,
der allerede er stillet til Raadighed for Histologi og Embryologi,
men som indtil videre vil kunne rumme begge Laboratorier; derved
opnaar man at kunne samle det hele Laboratoriearbejde, som jeg
fremtidig skulde lede, under eet, samtidig med at mit nuværende Laboratorium
vilde faa bedre Arbejdsforhold; dette har nemlig hidtil
ikke haft selvstændige Lokaler, idet man har maattet nøjes med en
midlertidig Installation i Zoologisk Studiesamlings og Laboratoriums
Lokaler, en Ordning der naturligvis har været lidet tilfredsstillende,
og som i Fremtiden, naar den nye Skoleembedseksamen træder i
Kraft — hvorved der vil stilles Krav om forøget Brug af Zoologisk
Laboratorium til systematiske og økologiske Undersøgelser — vil
være uigennemførlig.
236
3) At der til Gennemførelse af denne Ordning tilstaas Laboratoriet
for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik en Konto paa
500 Kr. til Bestridelse af dets Udgifter til Lys, Oas og Rengøring.
Indtil nu er disse Udgifter betalt af Zoologisk Studiesamlings og Laboratoriums
Konto. Ved Overflytningen til de nye Lokaler vil denne
Udgift blive paalignet Laboratoriet for sammenlignende Anatomi.
4) At der søges 3000 Kr. til et Edingers Mikroprojektions-, Tegneog
Fotografiapparat, da Zoologisk Laboratorium ikke kan undvære sit
Apparat, der før blev benyttet af begge Laboratorier. — Det skal bemærkes,
at histologisk Laboratorium savner et saadant, hvorfor det
vil gøre god Nytte paa det nye Dobbeltlaboratorium. Brugen af Apparatet
indgaar som et meget vigtigt Led i Undervisningen, der ikke
vil kunne gennemføres uden dette Apparat.
5) At den honorarlønnede Assistent (honorarlønnet Assistance
2000 Kr. aarlig, bevilget paa Finanslov 1934—35) foruden at passe
den anatomiske Samling vedrørende Menneskets Anatomi ogsaa holder
nogle af Eksaminatorierne (de elementære) over Menneskets Anatomi
for de Oymnastikstuderende.
I Tilslutning til denne Skrivelse androg Fakultetet i sin ovennævnte
Indstilling af 4. Maj 1934, at de af Professor Steenberg ønskede
Bevillinger blev stillede til Raadighed og tilføjede følgende:
Det bemærkes, at Oprettelsen af en fast videnskabelig Assistentstilling
og af en aarlig Konto paa 500 Kr. for Laboratoriet for sammenlignende
Anatomi og zoologisk Teknik ikke vil medføre saa store
aarlige Udgifter som et Docentur. Den foreslaaede Ordning betyder
saaledes en Besparelse. Ikke desto mindre anser Fakultetet den ikke
blot for fuldt forsvarlig, men under Hensyn til Professor Steenbergs
særlige Kvalifikationer i høj Grad ønskelig.
Under 21. Juni 1934 indstillede Konsistorium til Ministeriet, at de
af Professor Steenberg og Fakultetet ansøgte Bevillinger blev stillet
til Raadighed paa Finansloven og Normeringsloven for 1935—36;
man indstillede tillige, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret
1934—35 stilledes til Raadighed dels et Beløb af 7 Tolvtedel
af 500 = 292 Kr. til Lys, Gas og Rengøring dels et Beløb af 7 Tolvtedel
af 4146 Kr. = 2419 Kr. til Honorering af en videnskabelig Assistent ved
Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik, saaledes
at Nyordningen kunde træde i Kraft fra den 1. September 19.34.
Under 19. September 1934 bifaldt Ministeriet den af Universitetet
foreslaaede Ordning. Herefter blev paa Finansloven for 1935—36,
jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A., Sp. 1519—22, de bevilgede
Annua for Laboratoriet for Histologi og Embryologi (Universitetets
Konto 14, Underkonto 17) og for Laboratoriet for sammenlignende
Anatomi og zoologisk Teknik (Universitetets Konto 14, Underkonto
38) opført samlet under førstnævnte Konto med ialt 7423
237
Kr., nemlig 5280 Kr. som Husleje (inclusive Varme) for begge Laboratorier,
1162 Kr. som Annuum for førstnævnte Laboratorium og 981
Kr. som Annuum for sidstnævnte Laboratorium. Under Universitetets
Konto 21, Underkonto m, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg
A., Sp. 1531—34, et Beløb af ialt 1250 Kr. til Rengøring, Elektricitet
og (jas til de to Laboratorier, hvoraf 750 Kr. var det tidligere
af Annuet til Laboratoriet for Embryologi og Histologi hertil medgaaede
Beløb, medens 500 Kr. var den af Professor Steenberg ansøgte
Forhøjelse og desuden blev der under Universitetets Konto 24,
Overordentlige Udgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35, Tillæg A.,
Sp. 1535—36, optaget en Bevilling paa 3000 Kr. til et Mikroprojektions-.
Tegne- og Fotografiapparat til fælles Brug for de to Laboratorier.
Endelig blev den nye faste videnskabelige Assistentstilling ved
Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik oprettet
paa Normeringsloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for
1934—35, Tillæg A., Sp. 3813-—14 (om Ansættelse i Stillingen se foran
Side 48). Afholdelsen af de ovennævnte Udgifter for Finansaaret 1934
—35 blev hjemlet paa Tillægsbevillingsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende
for 1934—35, Tillæg A., Sp. 4493—96 (J. Nr. 237 a/34).
Flytningen af Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk
Teknik fra Nørregade 10 til Nørrevoldgade 90 (det histologiskembryologiske
Laboratoriums Lokaler) fandt Sted i Oktober Maaned
1934. Paa Tillægsbevillingsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for
1934—35, Tillæg A., Sp. 4493—94 blev der efter Andragende af Professor
Steenberg og Konsistorium bevilget et Beløb af 210 Kr. til
Flytteudgifter (.). Nr. 237 c/34).
Efter Andragende af Professor Steenberg blev der under 7. November
1934 og 18. Maj 1935 af Universitetets Konto 14, Underkonto
43, Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets
Instituter for Finansaaret 1934—-35 stillet et Beløb af 1199 Kr.
91 Øre til Raadighed og af samme Konto for Finansaaret 1935—36
(Universitetets Konto 14, Underkonto 44) et Beløb af 397 Kr. 40 Øre til
forskellige tekniske Installationer og til Inventar for de to Laboratorier
(J. Nr. 237 a/34 og 162 b/35).
q. Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik.
Om Laboratoriets Flytning og Sammenlægning med Laboratoriet
for Histologi og Embryologi se ovenfor under dette Laboratorium Side
233 ff.
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1932—33, Side 128 blev
der paa Finansloven for 1933—34 bevilget et Beløb af 1000 Kr. som 1ste
Del af en 3-aarig Bevilling paa ialt 3000 Kr. til Anskaffelse af Haandbøger
og Atlas til Laboratoriet. Nogen Fortsættelse af denne Bevilling
blev ikke givet paa Finansloven for 1934—35 paa Grund af Optagelsen
paa nævnte Finanslov af den i Universitetets Aarbog 1933—34 Side
238
214 og foran Side 209 omtalte Raadighedssum paa 6000 Kr. til Afholdelse
af særlige Udgifter for Universitetets Instituter. Under 4. Oktober
1934 blev derefter 2den Del af den ovennævnte Bevilling til Laboratoriet
til Anskaffelse af Haandbøger og Atlas stillet til Raadighed
af nævnte Raadighedssum. (J. Nr. 237 b/34).
r. Det fysisk-kemiske Institut.
Under 28. September 1934 androg Institutets Bestyrer, Professor,
Dr. phil. J. N. Brønsted Ministeriet om Tilladelse til at udleje den til
hans Tjenestebolig hørende Garage, som han ikke for Tiden selv benyttede.
Ministeriet meddelte under 29. Oktober 1934 den ansøgte Tilladelse
paa Vilkaar, at Lejemaalet blev indgaaet saaledes, at det kunde
bringes til Ophør med højst 3 Maaneders Varsel. (J. Nr. 348 a/38).
Under 5. Marts 1935 meddelte Konsistorium Mekaniker Holger
Fallesen fast Ansættelse som Laboratoriebetjent ved Institutet fra 1.
Marts 1935 at regne. (J. Nr. 206 a/31).
s. Det matematiske Institut.
Paa Finansloven for 1935—36, jfr. Rigsdagstidende for 1934—35,
Tillæg A., Sp. 1521—22, forhøjedes Institutets Annuum (Universitetets
Konto 14, Underkonto 20) med 810 Kr. fra 990 Kr. til 1800 Kr. (J.
Nr. 164/34).