II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1933—34.
Det teologiske Fakultet.
Under 21. August 1933 beskikkedes Docent i systematisk Teologi,
Dr. theol. li. Fuglsang Damgaard til Sognepræst ved Københavns
Domkirke, Provst for Vor Frue Provsti og Stiftsprovst for Københavns
Stift. (J. Nr. 340/33).
Paa Finansloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for 1933—34,
Tillæg A. Sp. 1511—12, optoges under Universitetets Konto 9. a. Censorer
ved Embedseksaminer et Beløb af 800 Kr. som Vederlag til en
femte Censor ved den teologiske Embedseksamen. Angaaende den
nærmere Motivering for denne Bevilling henvises til det citerede Sted
i Rigsdagstidende. (J. Nr. 83 b/33).
Under 12. April 1934 beskikkede Ministeriet Provst, Dr. theol.
Sv. A. Becker, Forstander, Dr. theol. L. J. Koch, Sognepræst, Dr.
theol. P. Brodersen, Stiftsprovst, Dr. phil. C. Scharling og Pastor,
kgl. Konfessionarius, Dr. theol. M. Neiiendam som faste Censorer ved
den teologiske Embedseksamen for Treaaret 1. April 1934—31. Marts
1937. Provst, Dr. theol. Sv. A. Becker beskikkedes tillige som Formand
for Censorerne. (J. Nr. 199/34).
Under 14. December 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
theol. N. M. Plum Tjenestefrihed i Foraarssemestret 1934 af Hensyn
til videnskabeligt Arbejde. (J. Nr. 3 f/33).
Efter at Assistenten ved det teologiske Laboratorium, cand. theol.
P. Otzen havde modtaget Ansættelse som Sognepræst, ansattes Dr.
theol. Johannes Munck som Assistent ved Laboratoriet fra den 1.
November 1933. (J. Nr. 386/33).
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Forhv. Docent i Retsvidenskab, Dr. jur. Holger Federspiel afgik
ved Døden den 5. Juli 1934. Han var Universitetslærer fra 1903—1914.
Under 11. August 1934 blev der meddelt Professor i Retsvidenskab,
Dr. jur. Knud Berlin Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder
med Pension fra den 1. September 1934 at regne. (J. Nr. 247/34).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 11
Under 25. Juni 1934 blev Dr. polit. Jørgen Pedersen udnævnt til
Docent i Statsvidenskab ved Universitetet fra den 1. September 1934
at regne, se nedenfor Side 22 ff.
Under 31. Oktober 1933 blev der meddelt Kontorchef i det statistiske
Departement H. Cl. Nybølle Fornyelse for et Tidsrum af 3
Aar fra den 1. April 1933 at regne af hans Beskikkelse som Lektor
i Statistikkens Teori ved Universitetet. (J. Nr. 368/33).
Under 16. November 1934 blev der meddelt Cand. polit. Carl Iversen
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juli 1934 at regne
af hans Beskikkelse som Lektor i Nationaløkonomi ved Universitetet.
(J. Nr. 294/34).
Under 5. Maj 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det retsog
statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Højesteretssagfører,
Dr. jur. J. Hartvig Jacobsen blev antaget som Eksaminatorsuppleant
ved den mundtlige Del af de juridiske Eksaminer Sommeren
1934. (J. Nr. 227/34).
Under 5. Marts 1934 beskikkede Ministeriet Landsdommer C.
Bærentsen, Retspræsident Sv. Rytter, Landsdommer Poul Hansen,
Højesteretsdommer, Dr. jur. Troels G. Jørgensen, forhv. Professor,
Dr. jur. Viggo Bentzon, Landsdommer Troels Hoff, Dommer Q. Heide-
Jørgensen og Højesteretsdommer Julius Møller som Censorer ved de
juridiske Eksaminer for Treaaret 1. April 1934—31. Marts 1937, den
sidstnævnte tillige som Formand for Censorerne. (J. Nr. 83 a/34).
Under 30. September 1933 meddelte Ministeriet Lektor Carl Iversen
Fritagelse for at holde Forelæsninger i September og første
Halvdel af Oktober Maaned 1933 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde.
(J. Nr. 3 e/33).
Under 5. Juli 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Vinding
Kruse Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1934 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde. (J. Nr. 3 d/34).
Under 5. Juli 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Poul
Andersen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1934 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde. (J. Nr. 3 e/34).
Cand. jur., fil. dr. Alf Ross' Ansættelse som Assistent ved det
juridiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1933. (J. Nr. 179/33).
Cand. polit. Niels Lindbergs Ansættelse som Assistent ved det
økonomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den
1. Januar 1934. (J. Nr. 110/34).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Professor i Kirurgi, Dr. med. V. Schaldemose afgik ved Døden
den 4. December 1933. Han var Universitetslærer fra 1908 til sin Død.
12 Universitetets Aarbog 1933—34.
Professor i normal Anatomi, Dr. med. Fr. C. C. Hansen afgik
ved Døden den 16. Januar 1934. Han var Universitetslærer fra 1901
til sin Død.
Under 30. September 1933 blev Overlæge ved Finseninstitutets
medicinske Afdeling, Dr. med. Eggert Møller udnævnt til Professor i
intern Medicin ved Universitetet fra den 1. Oktober 1933 at regne, se
nedenfor Side 27 ff. Under 28. December 1933 beskikkede Ministeriet
tillige Professor Møller som Chef for Rigshospitalets medicinske
Poliklinik fra den 1. Januar 1934 at regne. (J. Nr, 408/32).
Under 21. Marts 1934 blev honorarlønnet videnskabelig Assistent
ved Universitetets normal-anatomiske Museum, Dr. med. H. Hou-Jensen
udnævnt til Professor i normal Anatomi ved Universitetet fra
den 1. April 1934 at regne, se nedenfor Side 32 ff.
Under 16. Maj 1934 blev Amanuensis, Dr. med. Einar Lundsgaard
udnævnt til Professor i Fysiologi ved Universitetet fra den 1. September
1934 at regne, se nedenfor Side 35 ff.
Under Hensyn til Professor, Dr. med. Aug. Wimmers Fratræden
af Stillingen som Overlæge ved Københavns Kommunehospitals VI.
Afdeling samtidig med hans Udnævnelse til Professor ordinarius ved
Universitetet fra den 1. November 1933 (se Universitetets Aarbog for
1932—33 Side 9) blev der paa Normeringsloven for 1934—35, jfr.
Rigsdagstidende for 1933—34, Tillæg A. Sp. 3405—06 og 3471—72,
tillagt ham Pensions- og Lønningsanciennitet i Professorstillingen fra
den 1. November 1910. (J. Nr. 260/32).
Under 25. Maj 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Undervisningen i
Obstetrik i Foraarssemestret 1934 og Eksaminationen i dette Fag ved
den lægevidenskabelige Embedseksamen Sommeren 1934 under Professor,
Dr. med. S. A. Gammeltofts Sygdom blev overdraget 1ste Reservelæge
og Underaccouchør ved Rigshospitalets Fødeafdeling A.,
Dr. med. Poul Kiihnel mod et Vederlag paa 1000 Kr. for Undervisningen
og 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen. (J. Nr. 190 a/32).
1 Anledning af Professor, Dr. med. V. Schaldemoses Sygdom
bifaldt Ministeriet under 25. November 1933 efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Afholdelsen af den
obligatoriske kirurgiske Overlægeklinik paa Rigshospitalet i Efteraarssemestret
1933 blev overdraget 1ste Reservekirurg ved Rigshospitalets
Afdeling D., Dr. med. C. C. Fleischer-Hansen mod et Vederlag
paa 1000 Kr., samt at Undervisningen i teoretisk Kirurgi af de lægevidenskabelige
Studerende i de sidste to Trediedele af Efteraarssemestret
1933 blev overdraget Chef for Rigshospitalets kirurgiske
Poliklinik, Professor, Dr. med. Svend Hansen mod et Vederlag paa
600 Kr. (J. Nr. 126/33).
I Anledning af Ledighed i et Professorat i Kirurgi bifaldt Ministeriet
under 22. Februar 1934, efter Indstilling af det lægevidenskaLærere
og andre videnskabelige Tjenestemænd. 13
belige Fakultet og Konsistorium, at Afholdelsen af den obligatoriske
kirurgiske Overlægeklinik paa Rigshospitalet i Foraarssemestret 1934
blev overdraget 1ste Reservekirurg ved Rigshospitalets Afdeling D.,
Dr. med. C. C. Fleischer-Hansen mod et Vederlag af 1000 Kr., samt
at Undervisningen i teoretisk Kirurgi af de Icegevidenskabelige Studerende
i samme Semester og Eksaminationen i. mundtlig Kirurgi ved
den lægevidenskabelige Embedseksamen Sommeren 1934 blev overdraget
Chef for Rigshospitalets kirurgiske Poliklinik, Professor ved
Tandlægeskolen, Dr. med. Svend Hansen mod et Vederlag af 1000
Kr. for Undervisningen og 10 Kr. pr. Kandidat for Eksaminationen.
(J. Nr. 116/34).
1 Anledning af Professor, Dr. med. Poul Møllers Sygdom bifaldt
Ministeriet under 22. Marts og 14. Juli 1934, at Undervisningen i
patologisk Anatomi i de sidste to Trediedele af Efteraarssemestret
1933 og Eksaminationen i Faget ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
Vinteren 1934 blev overdraget fast videnskabelig Assistent
ved patologisk-anatomisk Institut, Dr. med. Harald Okkels mod et
Vederlag af 700 Kr. for Undervisningen og 10 Kr. pr. Kandidat for
Eksaminationen, (J. Nr. 437/33).
Under 25. Maj og 3. August 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling
af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Undervisningen
i patologisk Anatomi og Eksaminationen i Faget ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen Sommeren 1935 blev ordnet paa
samme Maade som ovenfor meddelt for Efteraarssemestret 1933 under
Professor, Dr. med. Poul Møllers fortsatte Sygdomsforfald. (J. Nr.
437/33).
Under 22. Marts 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Amanuensis, Dr.
med. Einar Lundsgaard under Professor, Dr. med. V. Henriques' Sygdomsforfald
overtog Eksaminationen af en Del af Kandidaterne i
Fysiologi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen Vinteren 1934
mod et Vederlag af 10 Kr. pr. Kandidat. (J. Nr. 150/34).
Ved kgl. Resolution af 18. Juli 1934 godkendtes, at Professor, Dr.
med. C. E. Bloch blev genansat som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling
for Børnesygdomme fra den 1. September 1934. (J. Nr. 310/34).
Under S.December 1933 og 13. April 1934 meddelte Ministeriet efternævnte
Beskikkelse som Censorer og Suppleanter ved den Icegevidenskabelige
Embedseksamen for Seksaaret, respektive Resten af Seksaaret
1. November 1933—31. Oktober 1939, i Anatomi: Censorer: Læge
P. Bendtsen, Dr. med. Holger Ehlers, 1ste Censorsuppleant: Dr. med.
Einar Thomsen, 2den Censorsuppleant: Dr. med. J. Engelbrecht-Holm;
i Biokemi: Censorer: Dr. med. P. H. Andresen, Dr. med. Tage Kemp,
1ste Censorsuppleant: Dr. med. Knud Ove Møller, 2den Censorsuppleant:
Læge Kai Portman; i Fysiologi: Censorer: Professor, Dr.
med. J. Lindhard, Dr. med. Fru Marie Krogh, 1ste Censorsuppleant:
14 Universitetets Aarbog 1933—34.
Dr. med. Harald Okkels; i almindelig Patologi: Censorer: Direktør,
Dr. med. Th. Madsen, Dr. med. Frk. Johanne Christiansen, 1ste Censorsuppleant:
Dr. med. E. Rosling, 2den Censorsuppleant: Afdelingsforstander,
Dr. med. Martin Kristensen; i patologisk Anatomi: Censorer:
Overlæge, Dr. med. Valdemar Poulsen, Inspektør, Læge W.
Munck, 1ste Censorsuppleant: Dr, med. J. Foged, 2den Censorsuppleant,
Dr. med. V. Friedenreich; i Obstetrik: Censorer: Professor, Dr.
med. M. le Maire, Overlæge A. Tofte, 1ste Censorsuppleant: Læge P.
Verning, 2den Censorsuppleant: Læge H. Trier; i Medicin: Censorer:
Overlæge Fr. Liitzhøft, Overlæge, Dr. med. F. Vogelius, 1ste Censorsuppleant:
Dr. med. A. Nørgaard, 2den Censorsuppleant: Dr. med.
M. Siggaard Andersen; i Kirurgi: Censorer: Dr. med. Jørgen Jensen,
Overlæge, Dr. med. Ove Wulff, 1ste Censorsuppleant: Dr. med. Otto
C. Aagaard, 2den Censorsuppleant: Dr. med. V. Meisen; i Farmakologi:
Censorer: Dr. med. J. P. Gregersen, Læge L. Vøhtz, 1ste
Censorsuppleant: Dr. med. A. Brems; i Retsmedicin: Censorer: Professor,
Dr. med. Daniel Jacobson, Amtslæge, Dr. med. Max Christiansen,
der tillige fungerer som Formand for Censorerne, 1ste Censorsuppleant:
Dr. med. Knud Winther, 2den Censorsuppleant: Dr.
med. li. Seemann; i Venerologi: Censor: Overlæge, Dr. med. S. Lomholt,
Censorsuppleant: Dr. med. Aage Kristjansen; i Pædiatri: Censor:
Professor, Dr. med. S. Monrad, Censorsuppleant: Dr. med. P.
Hertz. (J. Nr. 83 g/33 og 83 c/34).
Under 16. April 1934 bemyndigede Ministeriet Formanden for
Censorerne ved den lægevidenskabelige Embedseksamen, Amtslæge,
Dr. med. Max Christensen til at tilkalde Dr. med. Otto Keller som
Censor i Kirurgi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen Sommeren
1934. (J. Nr. 83 d/34).
Under 2. Januar 1934 beskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen ved Universitetsundervisningen
i Jylland for 1934, i Kemi: Censorer: Professor,
Dr. phil. Einar Biilmann og Overlæge, Dr. med. Th. B. Jacobsen,
Censorsuppleant: Dr. med. Erik Gottlieb; i Fysik: Censorer:
Professor, Dr. phil. H. M. Hansen, Overlæge, Dr. med. Carl Krebs,
Censorsuppleant: Rektor L. Christiansen. (J. Nr. 428/33).
Under 25. September 1933 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
med. Viggo Christiansen Permission i Tiden 20. September—1. November
1933 for at han kunde foretage en Studierejse til Udlandet.
(J. Nr. 3 d/33).
Dr. med. Poul Mørch meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stillingen
som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Ore-,
Næse- og Halssygdomme fra den 1. September 1933.
Cand. med. Vilh. Clausen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme
fra den 1. September 1933.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 15
Dr. med. H. Hou-Jensens Ansættelse som Prosektor ved Normalanatomisk
Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1933.
Cand. med. Helge Lunds Ansættelse paa Prøve som Assistent ved
Hygiejnisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1933.
Dr. med. S. V. Baggers Ansættelse som Assistent i operativ Kirurgi
(prosector chirurgiae) forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1933.
Cand. med. Oluf Andersen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme paa 1 Aar fra den 1.
September 1933.
Cand. med. Svend Heiberg ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme paa 1 Aar
fra den 1. September 1933.
Mag. scient. Enok Warming meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut fra den
1. Oktober 1933.
Dr. med. Erik Husted meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stillingen
som Assistent ved Patologisk-anatomisk Institut fra den 1.
Oktober 1933.
Cand. med. Ole Bang meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stillingen
som klinisk Assistent ved Professoratet i epidemiske Sygdomme
fra den 1. Oktober 1933.
Cand. med. Einar Sørensen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Nervesygdomme fra den 1. Oktober 1933.
Cand. med Sigurd Withs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D. forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1933.
Cand. med. Chr. Hamburgers Ansættelse som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den
1. Oktober 1933.
Mag. scient. Jannik Bjerrum ansattes som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1933.
Cand. med. Hans Bjerre ansattes som Assistent ved Patologiskanatomisk
Institut paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1933.
Cand. med. Preben Plum ansattes som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme paa 1 Aar fra den 1. Oktober
1933.
Cand. med. Gregers Nørby meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets medicinske
Afdeling B. fra den 1. November 1933.
16 Universitetets Aarbog 1933—34.
Cand. med. Sven Christiansens Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme forlængedes
med 1 Aar fra den 1. November 1933.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet for
almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1933.
Cand. med. P. Møller Ladekarls Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med 1
Aar fra den 1. November 1933.
Cand. med. Kaj Herluf Larsen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling B. paa 1 Aar fra den 1. November
1933.
Cand. med. A. Qullach Petersen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme paa 1 Aar fra den
1. November 1933.
Cand. pharm. Fru Fanny Marie Halstrøm, f. Larsen, meddeltes
fast Ansættelse som fast videnskabelig Assistent ved farmakologisk
Institut fra den 1. December 1933.
Dr. med. S. V. Bagger meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stillingen
som Assistent i operativ Kirurgi (prosector chirurgiae) fra
den 1. Februar 1934.
Cand. med. Arvid Cohens Ansættelse som Assistent ved Farmakologisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1934.
Dr. med. E. Dahl-Iversen ansattes som Assistent i operativ Kirurgi
(prosector chirurgiae) paa 1 Aar fra den 1. Februar 1934.
Cand. med. Frederik Therkelsen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Retsmedicinsk Institut fra den
1. Marts 1934.
Cand. mag. Frk. Margrethe Hejde Simesens Ansættelse som Assistent
ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den
1. Marts 1934.
Cand. med. Gunnar Teilum ansattes som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut paa 1 Aar fra den 1. Marts 1934.
Dr. med. Søren L. Ørskovs Ansættelse som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1934.
Cand. med. Tage Brems ansattes som Assistent ved Normal-anatomisk
Museum paa 1 Aar fra den 1. April 1934.
Cand. med. Ejnar Roelsens Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i intern Medicin ved Rigshospitalets medicinske
Poliklinik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1934.
Cand. med. K. K. Ortmanns Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C. forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Maj 1934.
Dr. med. V. Eskelunds Ansættelse som Assistent ved Retsmedicinsk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1934.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 17
Cand. med. Ejnar Nielsens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A. forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Maj 1934.
Cand. med. Alf. Yde ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets
psykiatriske Afdeling paa 1 Aar fra den 1. Maj 1934.
Mag. scient. Frk. Jytte Muus' Ansættelse som Assistent ved
Biokemisk Institut forlængedes med l Aar fra den 1. Juni 1934.
Cand. med. Erik Quldbergs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. forlængedes med 1 Aar fra den
1. Juni 1934.
Det filosofiske Fakultet.
Forhv. Professor i nordisk Filologi, Dr. phil. Finnur Jonsson afgik
ved Døden den 30. Marts 1934. Han var Universitetslærer fra 1887
til 1928.
Under 4. December 1933 blev Professor i nordisk Litteratur, Dr.
phil. Paul V. Rubow udnævnt til Professor i almindelig Litteraturvidenskab
ved Universitetet fra den 1. December 1933 at regne, se
nedenfor S. 39.
Under 7. Maj 1934 blev der meddelt Jan Maxwell Konstitution
som Docent i Engelsk ved Universitetet, dog uden Sæde i den akademiske
Lærerforsamling, for Aaret 1. September 1934 til 31. August
1935 (J. Nr. 225/34).
Under 24. November 1933 blev der meddelt forhv. Rektor, Dr.
phil. Karl Hude Fornyelse for Tiden 1. Februar 1934 til 31. August
1935 af hans Beskikkelse som Lektor i klassisk Filologi ved Universitetet,
jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhønoraret for 3 Aar fra 1.
April 1933 at regne Rigsdagstidende for 1932—33, Tillæg A., Sp.
1501—02 (J. Nr. 281/32 øg 379/33).
Under 3. April 1934 blev der meddelt forhv. Overbibliotekar, Dr.
phil. H. O. Lange Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1934 at regne af hans Beskikkelse søm Lektør i Ægyptologi ved Universitetet,
jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhønoraret for 3 Aar fra
den 1. April 1934 at regne Rigsdagstidende før 1933—34, Tillæg A.,
Sp. 1505—06 (J. Nr. 160/33).
Under 23. Marts 1934 blev der meddelt Sanglærer Viggo Forchhammer
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1934 at
regne af hans Beskikkelse søm Lektør i Tale øg Sang ved Universitetet,
jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhønoraret for 3 Aar fra den
1. April 1934 at regne Rigsdagstidende før 1933—34, Tillæg A., Sp.
1507—08 (J. Nr. 157/33 og 166/34).
Under 22. Marts 1934 blev der meddelt Bibliotekar ved det kgl.
Bibliotek, Dr. phil. Sigfus Bløndal Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar
fra den 1. April 1934 at regne af hans Beskikkelse som Lektor i islandsk
Nutidssprøg øg Litteratur, jfr. angaaende Fornyelse af Lek-
Universitetets Aarbog. 3
18 Universitetets Aarbog 1933—34.
torhonoraret for 3 Aar fra den 1. April 1934 at regne Rigsdagstidende
for 1933^—34, Tillæg A., Sp. 1505—06 (.). Nr. 159/33).
Under 30. Maj 1934 bifaldt Ministeriet efter et af det filosofiske
Fakultet og Konsistorium anbefalet Andragende fra Professor, Dr.
phil. Johannes Pedersen, at Docent, Dr. phil. O. E. Ravn i Universitetsaaret
1934—35 overtog Begyndelsesundervisningen i Hebræisk og
de dermed forbundne Eksaminer (J. Nr. 3 b/34).
1 Anledning af Professor, Dr. phil. Carl Roos' Sygdomsforfald
bifaldt Ministeriet under 15. Februar 1934 efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet og Konsistorium, at Dr. phil. Hans Winkler overtog
Professor Roos' Undervisning i Foraarssemestret 1934 og Eksaminationen
i Tysk ved Skoleembedseksamen Sommeren 1934, saaledes at
der for Varetagelsen af disse Hverv blev tillagt ham et Honorar af
ialt 1500 Kr. (J. Nr. 3 g/33).
Under 20. Oktober 1933 beskikkede Ministeriet Lektor ved Sønderborg
Statsskole H. M. Jensen som Censor i Engelsk ved Skoleembedseksamen
for Resten af Treaaret 1. April 1933—31. Marts 1936
(J. Nr. 83 h/33).
Under 20. April 1934 beskikkede Ministeriet Dr. phil. Axel Dam,
Dr. phil. Sv. Ranulf og Dr. phil. J. Himmelstrup som Censorer og
Dr. phil. S. V. Rasmussen som Censorsuppleant ved den almindelige
filosofiske Prøve for Treaaret 1. April 1934—31. Marts 1937. Samtidig
blev Dr. Dam anmodet om i det nævnte Tidsrum at ville fungere
som Formand for Censorerne (J. Nr. 83 e/34).
Under 27. Januar 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Paul V. Rubow Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1934 for at han kunde tilrettelægge den fremtidige Undervisning
i almindelig Litteraturvidenskab (J. Nr. 3 h/33).
Under 10. Juli 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Aage Friis Fritagelse for sit Universitetsarbejde i Efteraarssemestret
1934 af Hensyn til Fuldendelsen af nogle videnskabelige Arbejder (J.
Nr. 3 f/34).
Under 14. Juli 1934 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Arthur Christensen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1934 for at han kunde foretage en Studierejse til Persien
(J. Nr. 3 c/34).
Mag. art. Poul Kriigers Funktionstid som Lektor i Dansk ved
Universitetet i Paris forlængedes med 1 Aar fra den 1. November 1933
at regne (J. Nr. 218/33).
Fra 1. April 1934 fornyedes den i 1930 trufne Ordning angaaende
Oprettelsen af et Lektorat i Dansk ved Universitetet i Qreifswald (se
Universitetets Aarbog for 1930—31, Side 47) for en ny treaarig Periode,
saaledes at Lektorstillingen igen i den kommende Periode beklædes
af Cand. mag. Helge Kjærgaard (J. Nr. 251 a/33).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 19
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Docent i Histologi og Embryologi R. H. Stamm afgik ved Døden
den 18. Februar 1934. Han var Universitetslærer fra 1908 til sin Død.
Paa Normeringsloven for 1934—35, jfr. Rigsdagstidende for 1933
—34, Tillæg A., Sp. 3413—14 og 3486, tilvejebragtes Hjemmel for
Udredelsen af et Bestillingstillæg paa 800 Kr. til Professor i Kemi,
Dr. phil. J. A. Christiansen for Bestyrelsen af det ham underlagte
Laboratorium (den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium
for Fabrikingeniører m. fl.). Om det nærmere vedrørende denne Bevilling,
som af Konsistorium var foreslaaet optaget allerede paa Normeringsloven
for 1932—33, henvises til Universitetets Aarbog for 1931
—32, Side 56 (J. Nr. 133/31, 61/32 og 61/33).
Under 24. Januar 1934 meddelte Ministeriet honorarlønnet videnskabelig
Assistent ved Universitetets Institut for teoretisk Fysik, Dr.
phil. Christian Møller Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor ved
det nævnte Institut for eet Aar fra den 1. Januar 1934 at regne (J.
Nr. 10 b/34).
Under 19. April 1934 meddelte Ministeriet efter et af Professor,
Dr. phil. J. Hjelmslev indgivet og af det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet og Konsistorium anbefalet Andragende Dr. phil. David
Fog Bemyndigelse til at deltage i Eksaminationen i Matematik ved
Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe, saaledes
at det blev ham overdraget at eksaminere i Matematik I (Geometri)
ved Forprøven i Sommeren 1934 og Vinteren 1934—35 (J. Nr. 211/34).
Under 18. Januar 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Undervisningen
i Anatomi for de Oymnastikstuderende i Anledning af Professor,
Dr. phil. C. M. Steenbergs Sygdom blev overdraget Cand. mag.
Erling Asmussen i Tiden fra 1. November 1933 og Resten af Efteraarssemestret
1933 mod et Vederlag paa 300 Kr. (J. Nr. 380/33).
Under 15. Maj 1934 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Undervisningen
i Anatomi for de Gymnastikstuderende i Anledning af Professor,
Dr. phil. C. M. Steenbergs Sygdom blev overdraget Cand.
mag. Helge Volsøe i Foraarssemestret 1934 mod et Vederlag af
600 Kr. (J. Nr. 380/33).
Under 12. Oktober 1933 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at der blev
udredet et Vederlag paa 150 Kr. til Docent i Geologi ved den polytekniske
Læreanstalt Cand. polyt. A. J. Rosenkrantz for Bistand ved
en Magisterkonferens i Geologi og ved Bedømmelsen af en Prisopgave
i samme Fag i Foraarssemestret 1933 (J. Nr. 337/33).
Under 5. Maj 1933 blev der meddelt Museumsbestyrer ved Universitetets
zoologiske Museums 2, Afdeling, Dr. phil. Th. Mortensen
Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra den
20 Universitetets Aarbog 1933—34.
31. Oktober 1933 at regne. 1 den derved ledigblevne Stilling ansattes
under 22. September 1933 efter Indstilling fra Museets Museumsraad,
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium Amanuensis,
Dr. phil. P. L. Kramp fra den 1. November 1933 (J. Nr.
154/33).
Under 26. Juni 1933 blev der meddelt Museumsbestyrer ved
Universitetets zoologiske Museums 3. Afdeling, Mag. scient William
Lundbeck Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension
fra den 31. Oktober 1933 at regne. 1 den derved ledigblevne Stilling
ansattes under 1. November 1933 efter Indstilling fra Museets Museumsraad,
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium
Amanuensis, Dr. phil. K. L. Henriksen fra samme Dato at
regne (J. Nr. 249/33).
Under 2. Oktober 1933 blev efter Indstilling af Professor botanices,
Dr. phil. Knud Jessen, det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet og Konsistorium Afdelingsbestyrer ved Statens plantepatologiske
Undersøgelser i Lyngby, Dr. phil. C. A. Jørgensen udnævnt til
Inspektør ved Universitetets botaniske Museum fra den 1. Oktober
1933 at regne (J. Nr. 15 a/33).
Under 8. Februar 1934 blev fast videnskabelig Assistent ved Universitetets
botaniske liave, Cand. mag. Johs. Boye Petersen og fast
videnskabelig Assistent ved Universitetets zoologiske Museum, Dr.
phil. R. Spiirck udnævnt til Amanuenser ved Universitetet fra den 1.
Februar 1934 at regne (J. Nr. 392/33).
Docent, Dr. phil. J. Pals Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor Harald Bohr og Bibliotekar ved det matematiske Laboratorium
forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1933.
Cand. polyt., Frk. Kirsten Volqvartz' Ansættelse som Assistent
ved Fysisk-kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1933.
Dr. phil. Bengt Stromgrens Ansættelse som Assistent ved Astronomisk
Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1933.
Mag. scient.. Fru L. Wesenberg-Lund ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Zoologisk Museums 2. Afdeling fra 1. November
1933.
Dr. phil. Ebbe Rasmussens Ansættelse som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1934.
Dr. phil. Christian Møllers Ansættelse som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1934.
Mag. scient. S. L. Tuxen ansattes som fast videnskabelig Assistent
paa Prøve ved Zoologisk Museums 3. Afdeling fra den 1. Januar
1934.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 21
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Kaj Christensen
meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stillingen som Assistent ved
Forsikringsmatematisk Laboratorium fra den 1. Februar 1934.
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Poul Johansen ansattes
som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium paa
1 Aar fra den 1. Februar 1934.
Mag. scient. Hans Clausens Ansættelse som Assistent ved Mineralogisk
Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1934.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Biofysisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1934.
Dr. phil. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent hos
Professor J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra 1. April 1934.
Mag. scient. Th. H. Ditlevsen meddeltes efter Ansøgning Afsked
paa Grund af Alder med Pension fra Stillingen som fast videnskabelig
Assistent ved Zoologisk Museums 2. Afdeling fra den 30. April
1934.
Mag. scient. Gunnar Wright-Thorson ansattes som fast videnskabelig
Assistent paa Prøve ved Zoologisk Museums 2. Afdeling
fra den 1. Maj 1934.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geografisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1934.
Cand. polyt. et mag. scient. Niels Bergs Ansættelse som Assistent
ved Kemisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. August
1934.
Under 25. Maj 1934 meddelte Ministeriet fast videnskabelig Assistent
ved Zoofysiologisk Laboratorium, Dr. phil. E. Hohwii Christensen
Orlov i Tiden 1. September 1934—1. September 1935 for at han
kunde foretage en Studierejse til Udlandet (J. Nr. 234/34).
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/1934).
Konsistorium har i 1933—34 bevilget følgende Bidrag af Fritrykskontoen:
Professor, Dr. phil. Vilh. Grønbech 35 Kr. pr. Ark til Trykningen
af en Udgave af F. R. Schlegels Fragmenter (29. Marts 1934), Professor,
Dr. phil. Jon Helgason 50 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans
Bog: Norron Litteraturhistorie (17. Maj 1934), Professor, Dr. phil.
L. L. Hammerich 50 Kr. pr. Ark til Trykningen af en af Adjunkt
Heinrich Bach forfattet: Laut- und Formenlehre der Sprache Luthers
(28. Maj 1934), Professor, Dr. phil. J. Brøndum-Nielsen 50 Kr. pr.
Ark til Trykningen af et Hefte danske Sprogtekster (21. Juni 1934),
Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich 50 Kr. pr. Ark til Trykningen
af hans Bog: Tysk Fonetik (28. Juni 1934), Professor, Dr. jur, H.
22 Universitetets Aarbog 1933—34.
Munch-Petersen 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af en ny (fjerde) Udgave
af en Samling Retstilfælde til Brug ved det juridiske Studium
(29. Juni 1934).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Den sidst under Universitetets Udgiftspost o. 2. paa Finansloven
for 1931—32 givne Bevilling til Universitetslærernes Studierejser var
i Finansaaret 1933—34 (ligesom i Finansaaret 1932—33) af Sparehensyn
midlertidigt inddraget, saaledes som de øvrige Bevillinger til
Studierejser paa Statsbudgettet.
Af Universitetets Udgiftspost m. 1. a. Til Repræsentationsrejser,
blev i Finansaaret 1933—34 udbetalt til følgende: Professor, Dr. phil.
Knud Fabricius 200 Kr. (J. Nr. 147/31), Museumsbestyrer, Dr. phil.
Th. Mortensen 125 Kr. (J. Nr. 362/33), Professor Jørgen Jørgensen
500 Kr. (J. Nr. 161/34), Professor, Dr. phil. Viggo Brøndal 475 Kr.
(J. Nr. 175/34) og Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund 700 Kr. (J. Nr.
117/34).
d. Dr. polit. Jørgen Pedersens Ansættelse som Docent i Statsvidenskab
efter Professor, Dr. polit. L. V. Bircks Død.
(J. Nr. 152/33).
Den 4. Februar 1933 afgik ekstraordinær Professor i Statsvidenskab,
Dr. polit. L. V. Birck ved Døden.
Under 6. Marts 1933 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
følgende Indstilling:
Ved Professor Bircks Død bortfaldt det for ham oprettede ekstraordinære
Professorat. I Henhold til § 576 i Lov af 31. Marts 1931
om Statens Tjenestemænd vil der herefter være at besætte et Docentur
i Statsvidenskab.
I Betragtning af de teoretiske øg navnlig de politiske økonomiske
Fags store Omfang og Betydning, hurtige Udvikling og den vidtgaaende
Specialisering, der er givet Adgang til ved det statsvidenskabelige
Studium, i Betragtning fremdeles af det ikke ringe Arbejde,
de statsvidenskabelige Professorer ifølge deres Stilling maa udføre
ud over Universitetsarbejdet, bl. a. for Regeringens Organer, og i Betragtning
endelig af det forøgede Antal Studenter, vilde det være
særdeles ønskeligt, at der ved Siden af Professoratet i Statistik blev
opretholdt et 3. Professorat i Statsvidenskab og da fremtidigt som
normeret Professorat. Under Hensyn til de øjeblikkelige Bestræbelser
for at nedbringe Statens Udgifter, har Professorerne indenfor Fakultetets
statsvidenskabelige Afdeling dog ikke for Tiden ment at turde
fremsætte Ønske om Opretholdelse af den bortfaldne Stilling som et
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 23
normeret Professorat, men mener allerede nu saa stærkt som muligt
at burde fremhæve Betydningen af atter at faa det 3. Professorat i
Statsvidenskab, saa snart Forholdene maatte gøre dette muligt.
Under Henvisning til foranstaaende tillader Fakultetet sig derfor
at andrage om, at Docenturet i Statsvidenskab snarest belejligt maa
blive opslaaet ledigt.
Efter at denne Indstilling var fremsendt til Ministeriet med Konsistoriums
Tilslutning, blev Docenturet opslaaet ledigt, og under 18.
Maj 1933 blev de fire indkomne Ansøgninger af Ministeriet tilstillet
Konsistorium til Erklæring, nemlig fra Lektor, cand. polit. Carl Iversen,
Overretssagfører Johan Jacobsen, Dr. polit. Jørgen Pedersen og
Professor i Socialøkonomi og Finansvidenskab ved Norges tekniske
Højskole i Trondheim, Dr. polit. K. A. Wieth-Knudsen.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af
15. Maj 1932 et Udvalg bestaaendc af Professor ved Stockholms Hogskola
Gunnar Myrdal, Professor ved Oslo Universitet Ragnar Frisch
samt af Fakultetet Professorerne, Dr. polit. Axel Nielsen, Jens Warming
og Dr. polit. Fr. Zeuthen. Dette Udvalg afgav under 7. Januar
1934 følgende Indstilling til Fakultetet:
Undertegnede Udvalg, der er nedsat for at fremkomme med en
Indstilling om Besættelse af det ledige Docentur i Statsvidenskab,
skal om de 4 Ansøgeres Kvalifikationer for dette Embede udtale
følgende:
Overretssagfører Johan Jacobsen behandler i de indsendte Skrifter
enkelte aktuelle økonomiske Spørgsmaal. Selv om han undertiden
i disse Arbejder kommer ind paa rigtige Tanker, gør bl. a. den
Omstændighed, at han savner Litteraturkendskab og videnskabelig
Træning, at hans Ræsonnementer bliver overfladiske. Udvalget kan
derfor ikke indstille ham til det ledige Docentur.
Professor, Dr. polit. Wieth-Knudsen har i sine Skrifter vist en
brændende Interesse for de Spørgsmaal, der rejser sig, naar man
vil forsøge at samle vore Kundskaber fra de forskellige Socialvidenskaber
til en biologisk-sociologisk Helhedsbetragtning.
Han har ogsaa flere Forudsætninger for at løse en saadan Opgave.
Der kan ikke være Tvivl om, at han er en naturlig Begavelse,
at han har Intuition og en vis Evne til at leve sig ind i vor 'Uds Samfundsproblemer
og se disse fra delvis nye Synspunkter. Hans Alsidighed
bør ogsaa fremhæves i denne Forbindelse. Særlig i hans tidligere
Arbejder — frem for alt i Ungdomsarbejdet »Formerelse og Fremskridt
« — er disse gode Egenskaber kommet til deres Ret.
Det kan imidlertid ikke nægtes, at han ofte viser Mangel paa
metodisk Sikkerhed og videnskabelig Kritik. I mange Tilfælde synes
han ogsaa at være uden tilstrækkelig Kontakt med den moderne
24 Universitetets Aarbog 1933—34.
Forskning paa de Omraader, han arbejder paa, saaledes at det til en
vis Grad bliver tilfældigt, hvilke Forfattere han kommer til at tage
Standpunkt til, og hvilke han forbigaar. Selv om en vis Mangel paa
metodisk Sikkerhed og Kritik kan undskyldes, naar det gælder en
Forsker af Wieth-Knudsens Type, kan Udvalget ikke komme udenom,
at disse Mangler her er tilstede i saa stærk Qrad, at der maa
være store Betænkeligheder ved at ansætte ham i den ledige Stilling.
Et Moment, som gør disse Betænkeligheder særlig stærke, er,
at en væsentlig Del af Docentens Arbejde under den gældende Ordning
af det statsvidenskabelige Studium maa være Undervisning i
økonomisk-teoretiske Fag, altsaa Emner, hvor Præcision i Tankegang,
metodisk Sikkerhed og videnskabelig Kritik er af afgørende
Betydning. Wieth-Knudsen har i sin Produktion saa godt som ikke
arbejdet med Spørgsmaal af egentlig økonomisk-teoretisk Art.
Udvalget finder derfor, at det ikke kan anbefale Wieth-Knudsen
ansat i det ledige Embede.
Dr. Éplit. Jørgen Pedersen og Lektor, cand. polit. Carl Iversen er
efter Udvalgets Mening afgjort de andre Ansøgere overlegne med
Hensyn til Kvalifikationer for dette Embede. Et Valg mellem Pedersen
og Iversen er imidlertid meget svært at træffe. Begge har fremlagt
en saavel kvantitativ som kvalitativ betydende Produktion, og
der er god Grund til at vente, at de begge ogsaa i Fremtiden vil yde
værdifulde videnskabelige Bidrag.
Pedersens Produktion er i Omfang den største, og hans Valg af
Emner er mere mangesidig end Iversens. Pedersen har vist Dristighed
og Energi, saavel ved at give sig i Kast med Problemer, der er
nye for ham, som i den Maade, hvorpaa han arbejder med dem. Ved
Gennemarbejdelsen af Problemerne har han ofte vist, at han ikke
skyr nogen Møje. Han har ogsaa givet sig i Lag med at bearbejde
empirisk Raamateriale, og han har søgt at uddrage teoretiske Slutninger
af dette. Pedersen er endvidere i høj Grad interesseret i aktuelle
Problemer og stræber efter at gøre sin Forskning frugtbar for
det praktiske Liv.
Imidlertid antager hans Dristighed undertiden Karakter af Uforsigtighed
og fører ham til Konklusioner, som han næppe vilde være
kommet til ved nærmere Gennemarbejdelse. Paa flere Punkter viser
han manglede Evne til skarpt at forfølge et teoretisk Ræsonnement;
i visse Tilfælde aabenbarer han ogsaa et mangelfuldt Kendskab til
foreliggende Litteratur om de Emner, han behandler. Hans Produktion
er derfor ingenlunde fejlfri.
Udvalget har imidlertid det Indtryk, at Pedersen er aaben for
nye Synspunkter og modtagelig for Kritik; dette kommer til Syne
derved, at der i hans Forfatterskab kan spores en Udvikling. Under
Hensyn til det forannævnte er der Grund til at haabe, at Pedersen
Lærere og andre videnskabelise Tjenestemænd. 25
kan blive en stimulerende Lærer, særlig inden for den videregaaende
Undervisning.
Iversen er som Forsker af en helt anden Type. Han arbejder med
stor Sikkerhed og viser betydelig Evne til metodisk og korrekt Tænkning,
naar det gælder Spørgsmaal af teoretisk-økonomisk Art. Han
har et omfattende Litteraturkendskab og betydelig Evne til at leve
sig ind i de forskellige Forfatteres Synspunkter, og han har en sjælden
Evne til at gengive disse i en afklaret, let forstaaelig og afrundet
Form, ogsaa naar det drejer sig om indviklede Spørgsmaal. Med et
i god Forstand eklektisk Talent formaar han at tilegne sig og kritisk
afveje de forskellige Forfatteres Ræsonnementer; man føler sig tryg
for, at hans Fremstilling ikke giver noget fejltegnet Billede — en
Tryghed, man undertiden savner overfor Pedersens Arbejder. Iversens
Evner i disse Henseender er af særlig Betydning for hans
Virksomhed som Lærer.
Paa den anden Side bevæger Iversens Produktion sig paa et
snævrere Omraade; selv naar man, som Udvalget har gjort, tager
Hensyn til hans fremlagte, ikke trykte — og delvis endnu ikke fuldt
afsluttede — Arbejder, er hans Produktion mindre omfattende.
I Behandlingen af sit Stof synes han endvidere at være hæmmet
af overdreven Forsigtighed og at være ret stærkt autoritetsbunden. 1
sin hidtidige Produktion har han kun vist Selvstændighed gennem sin
afklarende og vurderende Fremstilling; han er derimod ikke gaaet
løs paa selvstændige Problemstillinger. Selv om hans klare Forstaaelse
og Indleven i de forskellige Forfatteres Synspunkter undertiden
faar ham til at se og pege paa Udviklingslinier inden for Teorien,
som kunde eller burde følges i Fremtiden, saa har han ikke
hidtil vist Evne til selv at føre et saadant originalt Arbejde videre.
Udvalget er enig om, at saavel Pedersen som Iversen er fuldtud
kompetente til den ledige Stilling. Begge er Forskere af saa stor
Værdi, at det maa være i høj Grad ønskeligt for Universitetet at faa
dem begge ansat som Docenter. De staar saa nær hinanden i Kompetence,
at det retfærdigste vilde være, at begge ansættes. Udvalget vil
derfor enstemmigt paa det varmeste anbefale, at der gøres Udvej for
en saadan Ordning.
Hvis dette ikke er gennemførligt, men man maa træffe et Valg,
sker dette kun under stor Tvivl. Udvalgets Flertal (Myrdal, Warming
og Zeuthen) indstiller Dr. polit. Jørgen Pedersen, medens Mindretallet
(Frisch og Axel Nielsen) indstiller Lektor, cand. polit. Carl
Iversen.
Den 7. Februar 1934 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori først
blev givet Meddelelse om Nedsættelsen af det ovennævnte fagkyndige
Udvalg og derefter udtaltes følgende:
Universilttets Aarbcg. 4
26 Universitetets Aarbog 1933—34.
Under 7. Januar d. A. afgav Udvalget sin som Bilag medfølgende
Indstilling, hvilken i Medfør af § 4, 2det Stk. af fornævnte kgl. Anordning
blev meddelt samtlige Ansøgere, af hvilke to, nemlig Overretssagfører
Jacobsen og Professor Wieth-Knudsen har tilstillet Fakultetet
de ligeledes som Bilag medfølgende Skrivelser m. m., hvilke
blev behandlede af Fakultetet i det Møde, der anordningsmæssig den
31. Januar d. A. blev holdt til Drøftelse af Sagen.
Hvad nu Udvalgets foreliggende Indstilling angaar, tiltraadte Fakultetet
i det nævnte Møde Flertallets Forslag med 12 Stemmer af
14 og tillader sig herefter at indstille Dr. polit. Jørgen Christian Pedersen
til Docent i Statsvidenskab. Fakultetet tillader sig at tilføje,
at det af Hensyn til Undervisningen i det nys begyndte Semester
vilde være særdeles ønskeligt, om det ledige Embede snarest maatte
blive besat.
Med Hensyn til de af Overretssagfører Jacobsen og Professor
Wieth-Knudsen indsendte Klager undlader Fakultetet ikke at tilføje,
at man tiltræder den under Sagens Behandling fulgte Fremgangsmaade,
der er i nøje Overensstemmelse med Bestemmelserne i kgl.
Anordning af 15. Maj 1932, og at man i øvrigt ikke finder Anledning
til at fremkomme med Bemærkninger i Anledning af det i Klagerne
fremførte.
Angaaende den af Udvalget i Slutningen af dets Indstilling udtalte
varme Anbefaling af Oprettelse af et nyt Docentur i Statsvidenskab,
tillader Fakultetet sig at henvise til en anden Skrivelse af D. D.
vedrørende dette Spørgsmaal.
Efter at Sagen var behandlet i Konsistoriums Møder den 14. og
28. Februar 1934 og der paa disse Møder var opstaaet Tvivl om et
enkelt Spørgsmaal, nemlig hvorvidt Professor Ragnar Frisch som Medlem
af det fagkyndige Udvalg havde haft tilstrækkelig Adgang til at
gøre sig bekendt med en af Ansøgernes Publikationer, forinden Udvalget
havde afgivet Indstilling, afæskede Konsistorium Fakultetet en
Udtalelse om dette Spørgsmaal. Under 6. April 1934 afgav Fakultetet
en Erklæring, hvormed fremsendtes en Udtalelse fra Professor Frisch
om, at han ved Afgivelse af Udvalgsindstillingen ansaa sig for at have
et fuldt forsvarligt Kendskab til den paagældende Ansøgers Produktion.
Fakultetet henholdt sig hertil og fastholdt fuldtud sin Indstilling
af 7. Februar 1934.
Efter at Sagen derefter under 21. April 1934 var blevet indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution
af 25. Juni 1934 Dr. polit. Jørgen Pedersen udnævnt til Docent i
Statsvidenskab ved Universitetet fra den 1. September 1934 at regne.
Ved Ministeriets Skrivelser af 14. Februar og 30. Maj 1934 blev
der af Universitetets Udgiftspost m. 2. Til Ministeriets Disposition til
Afholdelse af Konkurrencer m. m. for Finansaaret 1933—34 stillet et
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 27
Beløb af ialt 513 Kr. 81 Øre til Raadighed til Dækning af de med
Embedets Besættelse forbundne Udgifter.
Om den i det rets- og statsvidenskabelige Fakultets ovennævnte
Indstilling af 7. Februar 1933 nævnte Skrivelse om Oprettelsen af et
Docentur i Statsvidenskab for Lektor Carl Iversen vil blive givet
nærmere Meddelelse i et senere Hefte af Aarbogen.
e. Professor, Dr. med. Kn. Fabers Afgang fra Universitetet og Overlæge,
Dr. med. Eggert Mollers Udnævnelse til Professor i intern Medicin.
(J. Nr. 137/32 og 408/33).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1931—32, Side 31, blev
der under 7. April 1932 meddelt Professor i klinisk Medicin og Overlæge
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B., Dr. med. Knud
Faber Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra
den 31. August 1932 at regne.
Under 13. Maj 1932 afgav det lægevidenskabelige Fakultet følgende
Indstilling:
I Anledning af, at Embedet som Professor i klinisk Medicin ved
Universitetet er blevet ledigt ved Professor, Dr. med. Kn. Fabers
Afgang fra Universitetet og dermed ogsaa fra Stillingen som Overlæge
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B., skal Fakultetet
bemærke følgende:
Den nugældende Ordning, at der i Faget Medicin findes en Professor,
der er udnævnt til en bestemt Del af Undervisningen som
Professor i klinisk Medicin, og som tillige ifølge kgl. Resolution af
22. Januar 1873 skal være Overlæge paa den ene af Rigshospitalets
medicinske Afdelinger, og to Professorer i intern Medicin, hvoraf den
ene kan være Overlæge paa den anden medicinske Afdeling, har sit
Udgangspunkt fra Midten af forrige Aarhundrede og var fremgaaet
af Bestræbelser for at sikre Universitetets Adgang til at drive den fornødne
kliniske Undervisning paa det kgl. Frederiks Hospital (Rigshospitalet).
Ordningen har derimod ingen Realitet i de nuværende
Forhold, hvor det ikke kan tænkes, at ikke alle Rigshospitalets Afdelinger
skulde bidrage til klinisk Undervisning, saaledes som det faktisk
er Tilfældet.
For Kirurgiens Vedkommende var Forholdet fra 1873 ordnet paa
tilsvarende Maade; men i dette Fag forsvandt den særlige Benævnelse
som Professor i klinisk Kirurgi ved Professor Blochs Udnævnelse
til ordinær Professor i 1899, og siden den Tid har Lærere i
dette Fag kun været udnævnt som Professorer i Kirurgi og deres
særlige Disciplin indenfor Kirurgien har været bestemt af Fakultetet.
Dette har flere Gange, nemlig i 1905 og i 1926 gjort det lettere at
foretage Omordning og Ombytning af Undervisningen indenfor Faget.
28 Universitetets Aarbog 1933—34.
Paa tilsvarende Maade vilde man finde det ønskeligt, at alle 3 Professorer
i Medicin fremtidig kun hed og udnævntes som Professorer
i intern Medicin, og at den særlige Udnævnelse af en enkelt bestemt
som Professor i klinisk Medicin bortfaldt.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Undervisningen i Medicin er
Forholdet det, at Fakultetet for Tiden har siddende et Udvalg til at
stille Forslag om en Omordning af det lægevidenskabelige Studium,
og det er muligt, at dette vil medføre visse Forandringer og Omlægninger
i Undervisningen i Faget. Herom er dog endnu intetsomhelst
afgjort og kan efter Fakultetets Mening: intet afgøres, før der er udnævnt
en ny Professor efter Professor Fabers Afgang. Fakultetet har
dog allerede nu paa sit Møde den 9. d. M. vedtaget, at Professor i
intern Medicin, Dr. med. Erik Warburg den 1. September 1932 skal
overtage den efter den nuværende Studieplan og Eksamensordning:
gældende Undervisning og Eksamen i medicinsk Klinik, indtil anden
Bestemmelse træffes i Fakultetet.
En naturlig Følge heraf maa være, at Professor Warburg overtager
Stillingen som Overlæge paa Rigshospitalets Afdeling B. og man
tillader sig derfor at indstille, at der meddeles ham Udnævnelse dertil.
Med Hensyn til det ved Professor Warburgs Overgang til nævnte
Stilling ledigblevne Embede skal man tillade sig at indstille, at det
opslaas ledigt paa sædvanlig Maade som et Professorat i intern Medicin
med Forpligtelse for den, der ansættes, til tillige at overtage
Stillingen som Chef for Rigshospitalets medicinske Poliklinik.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev det ved kgl. Resolution af 19. August
1932 bifaldet, at Professor i intern Medicin ved Universitetet, Dr. med.
Erik Warburg overtog Stillingen som Overlæge ved Rigshospitalets
medicinske Afdeling B. fra den 1. September 1932 at regne.
Endvidere blev det ved Professor Fabers Afgang ledigblevne Embede
som Professor opslaaet ledigt som foreslaaet af Fakultetet, og
under 5. Oktober 1932 blev de indkomne 7 Ansøgninger af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Dr. med. M. Siggaard
Andersen, Dr. med. Hans Heckscher, Dr. med. Axel Hecht Johansen,
Dr. med. Eggert Møller, Dr. med. Aage Nyfeldt, Dr. med. Edmund
Polack og Dr. med. E. Rosling.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg, bestaaende
af Professorerne V. Bie, Carl Sonne, Oluf Thomsen og Erik Warburg.
Dette Udvalg afgav under 19. Februar 1933 følgende Indstilling til
Fakultetet:
Efter at have gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta og videnskabelige
Arbejder, har Udvalget delt sig i to Mindretal:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 29
Et Mindretal, bestaaende af Professorerne Sonne og Thomsen,
mener, at Dr. med. Eggert Møller maa siges ved sine samtlige videnskabelige
Studier og sin litterære Produktion at være sine Medansøgere
overlegen i saa høj Grad, at det synes os rimeligt og naturligt,
at han foretrækkes, og indstilles til Professoratet uden Konkurrence.
Vi skal til nærmere Motivering heraf særlig henlede Opmærksomheden
paa følgende Arbejder:
En Række vedrørende Kredsløbets Forløb, udført i Samarbejde
med afdøde Professor C. Lundsgaard i Aarene 1921—23. Dernæst den
særdeles dygtige og fortjenstfulde Doktorafhandling (1925). Selv om
denne vel ikke rummer væsentligt nyt eller originalt, giver den dog
Udtryk for en sjælden kritisk vurderende videnskabelig Evne, og
det har da ogsaa vist sig, at de af E. M. fundne Resultater og udarbejdede
Metoder i det væsentlige har opnaaet almen Anvendelse paa
Hospitalsafdelinger, baade her og i de andre skandinaviske Lande,
hvor hans Bog benyttes som Standardværk i de Spørgsmaal, Arbejdet
omhandler.
Vi fremhæver endvidere de under E. M.'s Besøg i Amerika hos
Van Slyke udførte Arbejder, særlig den vægtige Afhandling: Observations
on the Courses of the different Types of Bright's Disease, and
on the resultant Changes in the Renal Anatomy.
Disse Arbejder skyldes ganske vist ikke E. M. alene, idet Van
Slyke samt flere andre Navne angives som Forfattere, men selv om
man gaar ud fra, at Van Slyke har taget initiativet til Planlæggelsen,
fremgaar det baade af mundtlig og skriftlig Udtalelse fra Van Slyke,
at E. M.'s Andel i Arbejdet, særlig dettes vægtige kliniske Del, samt i
Bogens Udarbejdelse har været af afgørende Betydning, idet Van
Slyke herom anfører, at uden E. M.'s Indsats var Arbejdet aldrig
blevet fuldført og Monografien ikke fremkommet. Herom henvises til
den E. M.'s Ansøgning vedlagte Skrivelse fra Van Slyke til Københavns
Universitet.
Denne Gruppe Arbejder er saa værdifulde, at de alene synes at
placere E. M. i et andet Plan end hans Medansøgere.
Hertil kommer fra de seneste Aar E. M.'s indgaaende Arbejder
over Stofskiftesygdomme, hvor der først og fremmest er Grund til at
fremhæve det særdeles smukke og systematisk gennemførte Arbejde
fra 1931 om diætetisk Behandling af Fedme.
Med Hensyn til E. M.'s Evne som Lærer mener vi, at han ved
adskillige Lejligheder har dokumenteret denne paa meget tilfredsstillende
Maade.
Et andet Mindretal, bestaaende af Professorerne Bie og Warburg,
mener, at alle Ansøgerne er kvalificerede, hvad deres vita ante
acta angaar, men at ingen af dem gennem sit videnskabelige Arbejde
har vist sig samtlige andre Ansøgere saa overlegen, at han bør indstilles.
Dette Mindretal indstiller derfor, at der afholdes Konkurrence,
30 Universitetets Aarbog 1933—34.
i hvilken det foreslaas, at det tillades alle Ansøgerne at deltage med
Undtagelse af Dr, med. Edmund Polack, hvis videnskabelige Arbejde
efter Mindretallets Opfattelse ikke er tilstrækkeligt omfangsrigt til, at
han kan stilles paa lige Fod med de andre Ansøgere.
Den 11. April 1933 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori udtaltes
bl. a. følgende:
Udvalgets Indstilling har i Overensstemmelse med § 4 i kgl. Anordning
af 15. Maj 1932 været tilstillet Ansøgerne, af hvilke 3, nemlig
Dr. Eggert Møller, Dr. Hans Heckscher og Dr. Polack har indsendt
de vedlagte Svarskrivelser med Bilag. Af disse er Skrivelsen fra Dr.
Møller kun Anerkendelse af Modtagelsen af Indstillingen, medens Dr.
Heckscher erklærer, at han ikke agter at deltage i en eventuel Konkurrence,
og Dr. Polack rejser Indsigelse mod sin Udelukkelse fra
Deltagelse i Konkurrencen.
I sit den 20. f. M. afholdte Møde bestemte Fakultetet derefter, at
Professoratet vil være at besætte efter afholdt Konkurrence, og at
det skulde være Dr. Polack tilladt at deltage i Konkurrencen. Fra Dr.
A. Nyfeldt har Fakultetet senere modtaget den vedlagte Skrivelse af
27. Marts d. A. om, at han ikke ønsker at deltage i Konkurrencen,
medens de øvrige Ansøgere i de ligeledes vedlagte Skrivelser har
meddelt, at de ønsker at deltage. Endvidere har Fakultetet fra Reservelæge,
Dr. med. A. Brems modtaget den vedlagte Ansøgning om
ligeledes at maatte deltage i Konkurrencen, om hvilken Ansøgning
Fakultetet i sit den 3. d. M. afholdte Møde i Henhold til § 6, Stk. 4 i
kgl. Anordning af 15. Maj 1932 vedtog at indstille, at det skulde være
ham tilladt at deltage.
Fakultetet skal herefter tillade sig at indstille, at Undervisningsministeriets
Tilladelse indhentes til, at Dr. med. A. Brems maa deltage
i Konkurrencen om det ledige Embede i intern Medicin, at det
ledige Embede herefter besættes efter afholdt Konkurrence mellem
Dr. M. Siggaard Andersen, Dr. A. Brems, Dr. A. Hecht Johansen,
Dr. Eggert Moller, Dr. E. Polack og Dr. E. Rosling, at der i Henhold
til § 7 i Anordning af 15. Maj Maj 1932 om Regler for Ansættelse af
Professorer ved Københavns Universitet ved kgl. Resolution nedsættes
en Konkuriencekomité, bestaaende af Dekanus, Professor, Dr. med.
A. Thornval som Formand, og Professorerne V. Bie, Oluf Thomsen,
Carl Sonne og Erik Warburg, alle valgte af Fakultetet med Professorerne
L. S. Fridericia og Viggo Christiansen som Suppleanter, at
Undervisningsministeriet vælger Professor H. Jacobaeus ved kungl.
karolinska mediko-kirurgiska Institutet, Stockholm, og Professor R.
O. F. Ehrstrom ved Helsingfors Universitet til ligeledes at indtræde
som Medlemmer af Komitéen, at det overdrages Dansk Selskab for
intern Medicin at gøre Indstilling til Undervisningsministeriet om Valg
af yderligere eet Medlem til Komitéen.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 31
Endvidere indstillede Fakultetet under 22. Juni 1933, at Konkurrencen
for hver Deltager kom til at bestaa i 2 Forelæsninger med
selvvalgt Emne, en klinisk Forelæsning med 24 Timers Forberedelse
og en klinisk Forelæsning med ca. 3 Timers Forberedelse.
Efter at Fakultetets Indstilling af 11. April 1933 var blevet indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev der ved kgl.
Resolution af 14. Juni 1933 nedsat en Konkurrencekomité, som foreslaaet
af Fakultetet, til hvilken Komité Dansk Selskab for intern Medicin
som sin Repræsentant havde udpeget Overlæge ved Aarhus
Amtssygehus, Dr. med. Aage Th. B. Jacobsen. Under 17. Juni og 11.
Juli 1933 bifaldt Ministeriet, at Konkurrencen fandt Sted mellem de
af Fakultetet foreslaaede Deltagere og med de af Fakultetet foreslaaede
Prøver.
Under 19. August 1933 meddelte Dr. med. A. Brems, at han paa
Grund af Sygdom ikke saa sig i Stand til at deltage i Konkurrencen.
Denne fandt herefter Sted mellem de 5 tilbageværende Deltagere
i Tiden 2.—12. September 1933 og holdtes, efter at Lodtrækning havde
bestemt Deltagernes Rækkefølge, saaledes:
Forelæsninger over selvvalgt Emne: Dr. med. E. Rosling Lørdag
den 2. September 1933 Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Vurderingen af det
forhøjede Blodtryk; Dr. med. E. Pølack Mandag den 4. September
1933 Kl. 10—11 og Kl. 3^—4: Glukose og Terapi; Dr. med. M. Siggaard
Andersen Tirsdag den 5. September 1933 Kl. 10^—11 og Kl.
3—4: Elektrocardiøgrafiske Undersøgelser øver den difteriske Myocarditis;
Dr. med. A. Hecht Johansen Onsdag den 6. September 1933
Kl. 10—11 og Kl. 3—4: Plasmaproteinernes Betydning i Klinikken;
Dr. med. Eggert Møller Torsdag den 7. September 1933 Kl. 10—11
øg Kl. 3—4: Den medicinske Behandling af Basedows Sygdom med
særligt Henblik paa Jodbehandlingen.
De kliniske Forelæsninger med 24 Timers Forberedelse holdtes
saaledes: Dr. med. E, Rosling Fredag den 8. September 1933 Kl.
10—11; Dr. med. E. Pølack samme Dag Kl. 11—12; Dr. med. H. Siggaard
Andersen samme Dag Kl. 3—4; Dr. med. A. Hecht Johansen
Lørdag den 9. September 1933 Kl. 10^—11, Dr. med. Eggert Møller
samme Dag Kl. 11—12.
De kliniske Forelæsninger med ca. 3 Timers Forberedelse holdtes
saaledes: Dr. med. M. Siggaard Andersen Mandag den 11. September
1933 Kl. 10^—11; Dr. med. E. Pølack samme Dag Kl. 11—12; Dr.
med. Eggert Møller samme Dag Kl. 3—4; Dr. med. A. Hecht Johansen
Tirsdag den 12. September 1933 Kl. 10—11; Dr. med. E. Rosling
samme Dag Kl. 11—12.
Den 12. September 1933 afgav Konkurrencekømitéen følgende
eenstemmige Indstilling til Ministeriet:
Efter at Komitéen i Henhold til kgl. Anordning af 15. Maj 1932
§ 8 har drøftet og gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta, viden32
Universitetets Aarbog 1^33—34.
skabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte Prøver, skal Komitéen
indstille Dr. med. Eggert Møller til det ledige Embede.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 30. September 1933 Overlæge,
Dr. med. Eggert Møller udnævnt til Professor i intern Medicin ved
Universitetet fra den 1. Oktober 1933 at regne, idet det samtidig blev
meddelt ham, at han var pligtig til, om det maatte forlanges, at overtage
Stillingen som Chef for Rigshospitalets medicinske Poliklinik.
Under 28. December 1933 blev han derefter beskikket til at beklæde
sidstnævnte Stilling fra den 1. Januar 1934 at regne.
Ved Undervisningsministeriets Resolution af 4, November 1933
blev der af Universitetets Udgiftspost m. 2., Til Ministeriets Disposition
til Afholdelse af Konkurrencer m. m., stillet et Beløb af ialt
3087 Kr. til Raadighed til Dækning af de med Konkurrencens Afholdelse
forbundne Udgifter.
Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
bifaldt Ministeriet under 28. December 1932, at det under Vakancen
i det ene Professorat i intern Medicin blev overdraget Assistent
ved Rigshospitalets medicinske Poliklinik, Dr. med. Poul Drucker
at afholde kliniske Eksaminatorier eller Demonstrationer for de
Studerende i Efteraarssemestret 1932 mod et Vederlag paa 1000 Kr.,
at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4, Vikarudgifter. Under 25.
Oktober 1933 bifaldt Ministeriet efter indstilling fra Fakultetet og
Konsistorium, at samme Ordning var blevet gennemført i Foraarssemestret
1933.
f. Dr. med. H. Hou-Jensens Ansættelse som Professor i normal Anatomi
efter Professor, Dr. med. Fr. C. C. Hansens Dod.
(J. Nr. 123/34).
Den 16. Januar 1934 afgik Professor i normal Anatomi, Dr. med.
Fr. C. C. liansen ved Døden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt
— af Hensyn til Planer, Fakultetet havde under Overvejelse om
at udskille Histologi som særligt Fag, med Tilføjende, at den, der blev
ansat, skulde være pligtig at finde sig i eventuelle Forandringer i
Embedets Fagomraade — blev under 15. Februar 1934 den eneste
indkomne Ansøgning, nemlig fra honorarlønnet videnskabelig Assistent
(Prosektor) ved Universitetets normal-anatomiske Museum, Dr.
med. H. Hou-Jensen tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme den indkomne Ansøgning nedsatte det lægevidenskabelige
Fakultet et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. med.
Axel Lendorf, Dr. med. Knud Sand og Dr. med. S. Kjærgaard. Dette
Udvalg afgav den 3. Marts 1934 følgende Indstilling til Fakultetet:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 33
Dr. Mou-Jensen har i mange Aar beskæftiget sig med normal
Anatomi. I 1916—17 var han Demonstrator anatomiae og lige fra 1922
har han været Prosector anatomiae. I alle disse Aar under sin Prosektortid
har han ledet Dissektionsundervisningen og holdt først 2 og
siden 1932 4 ugentlige anatomiske Forelæsninger for de Studerende,
som i stort Tal har søgt hans Undervisning. Tillige har han fra 1929
været Docent i Anatomi ved Tandlægeskolen.
Dr. Hou-Jensens første videnskabelige Arbejde var hans Doktordisputats:
»Die Veråstelung der Art. renal. in der Niere des Menschen
«. Fine historisch-anatomische Untersuchung. Julius Springer
1929.
Dette Arbejde bestaar som Titlen angiver af en historisk og en
rent anatomisk Del.
Det historiske Afsnit hviler paa Studier af selve Kilderne lige
fra Galen indtil Qolubew's Arbejde fra 1893, medens vor Tids Literatur
behandles i den anatomiske Del. Forfatteren giver i kronologisk
Orden en Fremstilling af Udviklingen af Kundskaben om Nyrens
Anatomi, baade dens Kirtelrør og Karrene, særlig Arterierne og disses
finere Forgreninger. Det er et meget stort Arbejde, Dr. Hou-Jensen
har lagt i dette Afsnit, og det synes meget samvittighedsfuldt og kritisk
udført.
Det har sin store Værdi ved at man her finder samlet Hovedpunkterne
i de svundne Seclers Viden og Hypoteser om Nyrens
Bygning.
Den anatomiske Del er dog naturligvis Bogens Hovedafsnit og
ved Injectioner og andre Fremgangsmaader paa talrige Nyrer har han
undersøgt arteria ren. og dennes samtlige Forgreninger indtil glomeruli.
Ogsaa dette Afsnit kendetegnes af Forfatterens store Grundighed,
saaledes at man faar en fyldig Beskrivelse af Arteriernes Forhold
paa Grundlag baade af tidligere Undersøgeres Arbejde og navnlig af
Forfatterens egne Undersøgelser. Særlig skal fremhæves Undersøgelserne
over den finere Forgrening af arteriae arciformes og arteriae
interlobulares til columnae Berthini og den øvrige Barksubstans.
Paa flere Punkter har Forfatteren udvidet vort Kendskab til
Nyrekarrrenes Forhold og har fundet langt hyppigere Forgreninger
og en mere varieret Forgreningsmaade end det almindelig angives,
hvilket gælder ikke alene for arteriae arciformes og arteriae interlobulares
Vedkommende, men ogsaa for Marvpyramidernes Arteriulae
rectaes Vedkommende.
1 sin Helhed maa Arbejdet karakteriseres som et stort, grundigt
og teknisk godt udført Arbejde, der paa mange Punkter udvider og
supplerer vor Viden om Nyrekarrenes, særlig den finere topografiske
Fordeling af Arterieforgreningerne.
Dr. Hou-Jensens andet Arbejde: »Uber die Anordnung der Blutgefåsse
im Intestinum Ileum« (Zeitschr. flir Anatomie und Entwick-
Universitetets Aarbog. 5
34 Universitetets Aarbog 1933—34.
lungsgeschichte, Bind 94, Hæfte 1., 1931) er ogsaa et meget omhyggeligt
videnskabeligt Arbejde, som Forfatteren er kommet ind paa
ved at se, hvor store Afvigelser, der findes i de Beskrivelser, som
stammer fra tidligere Undersøgelser over disse vigtige Kar.
Hans egne Undersøgelser er gjort paa 10 Tarme, 7 fra Voksne,
1 fra et Barn og 2 fra 5-Maaneders Fostre. Til Injectionerne har han
anvendt Carmin-Qelatine, og hvor Venerne tillige er blevet injiceret,
har han hertil anvendt blaa Gelatine. Efter de Billeder at dømme,
hvormed han illustrerer Teksten, har han opnaaet meget smukke
Præparater, som har gjort det muligt for ham yderligere at uddybe
Kendskabet til Tarmens Kar, af hvis Forløb der paa mange Punkter
er afvigende Opfattelser. Dette gælder lige fra Udspringet af raml
intestinales fra Arkaderne til de fineste Forgreninger i Tarmens forskellige
Lag. Uden at komme ind paa Enkeltheder, maa man sige, at
den Fremstilling af Karrenes Forhold saavel i Messenterialranden som
i subserosa, muscularis, submucosa og mucosa, der er Resultatet af
Hou-Jensens Undersøgelser, synes meget troværdig, idet man har
Indtrykket af, at den hviler paa meget omhyggelige Iagttagelser og
Arbejdsmetoder og rimelige kritiske Ræsonnementer.
Dr. Hou-Jensens sidste Arbejde er: »Die Papillae foliatae des
Menschen«. Jul. Springer, Berlin 1933, 47 Sider.
Dette Arbejde hviler paa det mest omfattende Materiale, der
endnu er anvendt til Undersøgelser over dette Emne, idet han har
undersøgt 45 Tunger fra alle Aldre lige fra 8-Maaneders Fostre til
84-Aars Alderen og af de 90 papillae foliatae er 34 undersøgt med
Seriesnit. Man forstaar derfor, at Forfatterens Resultater er bygget
op paa et solidt Grundlag. Han er da ogsaa paa flere Punkter naaet
videre end tidligere Undersøgere. Han viser, at det er berettiget at
skelne mellem to Typer, som han kalder henholdsvis den samlede og
den spredte papilla foliata, at papilla foliatae er bedst udviklede i
Alderen fra det 13. til det 41. Aar og at, naar Organet efter ca. 50-
Aars Alderen atrofierer, det da væsentligst viser sig ved en Formindskelse
i Spalternes Areal, ved en Nedgang i Smagsløgenes Antal
og ved en Formindskelse af Mængden af det lymfoide Væv. Man har
i de senere Aar hævdet, at pap. fol. hos Voksne har en rudimentær
Karakter, men Hou-Jensen viser, at dette ikke er rigtigt. Foran pap.
fol. findes som bekendt de saakaldte rugae laterales, som er vanskelige
at afgrænse fra papilla foliata, men Hou-Jensen viser, hvorledes
dette kan gøres, i alt Fald mikroskopisk.
I det Hele maa man sige, at dette Arbejde betegner en betydningsfuld
Forøgelse af vor anatomiske Viden paa dette Gebet.
Alt i alt maa vi derfor udtale som vor Mening, at Dr. Hou-Jensen
saavel ved sit Vita ante acta som ved sine videnskabelige Arbejder er
fuldt kvalificeret til Stillingen som Professor anatomiae.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 35
Efter at denne Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet og
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl.
Resolution af 21. Marts 1934 Dr. med. H. Hou-Jensen udnævnt til Professor
i normal Anatomi ved Universitetet fra den 1. April 1934 at
regne. Ved Udnævnelsen blev der overfor Professor Hou-.Iensen taget
det i Opslaget nævnte Forbehold.
Af Hensyn til Vakancen i Professoratet i normal Anatomi i Tiden
16. Januar—1. April 1934 bifaldt Ministeriet under 23. Marts 1934 efter
Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at
der af Universitetets Udgiftspost a. 2. b. 1., Vederlag een Gang for
alle, blev tillagt Dr. med. H. Hou-Jensen dels et Beløb af 10 Kr. pr.
Kandidat for Eksamination i Anatomi i den resterende Del af Eksamensterminen
Vinteren 1933—34, dels et Beløb af 350 Kr. pr. Maaned
i Februar og Marts 1934 for Varetagelsen af Undervisningen i Anatomi
og at der af Universitetets Konto a. 4., Vikarudgifter, blev stillet
et Beløb af ialt 650 Kr. til Raadighed til Antagelse af en Assistent ti!
Hjælp ved Undervisningen for Tiden 25. Januar—1. April 1934. Endvidere
konstituerede Ministeriet under 29. Januar 1934 ligeledes efter
Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, Professor,
Dr. med. S. Kjærgaard som Bestyrer af Universitetets normalanatomiske
Museum og Kirurgisk Akademi under Vakancen i Professoratet
i normal Anatomi, saaledes at han i Konstitutionstiden
oppebar Bestyrerhonoraret paa 800 Kr. aarlig.
g. Professor, Dr. med. Vald. Henriques' Afgang fra Universitetet og
Amanuensis, Dr. med. Einar Lundsgaards Udnævnelse til Professor i
Fysiologi.
(J. Nr. 426/33).
Under 30. Januar 1934 blev der meddelt Professor i Fysiologi,
Dr. med. Vald. Henriques Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder
med Pension fra den 31. August 1934 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet
ledigt, blev under 10. Marts 1934 den eneste indkomne Ansøgning,
nemlig fra Amanuensis, Dr. med. Einar Lundsgaard af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme den indkomne Ansøgning nedsatte det lægevidenskabelige
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj
1932 et Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. med. J. C. Bock,
Dr. med. Vald. Henriques og Dr. phil. Rich. Ege. Dette Udvalg afgav
under 3. April 1934 følgende Indstilling til Fakultetet:
Dr. Lundsgaard blev lægevidenskabelig Kandidat 1923 med Karakteren
Laudabilis et quidem egregie. Straks efter Embedseksamen
36
paabe^yndte han sin fysiologiske Uddannelse som frivillig Assistent
paa fysiologisk Laboratorium. Samtidig hermed gjorde han 10 Maaneders
Tjeneste paa en medicinsk Afdeling i København og gjorde
senere i 6 Maaneder Tjeneste som Kandidat paa en kirurgisk Afdeling
i Aarhus. Denne Uddannelse er anerkendt som Turnus.
Fra 1925 har Lundsgaard været ansat som Assistent ved Universitetets
fysiologiske Laboratorium (nu Universitetets medicinskfysiologiske
Institut). Han udførte kort efter sin Ansættelse et mindre
Arbejde om Urinsyrebestemmelser og gik samtidig i Gang med en
stort anlagt Undersøgelse over Næringsstoffernes specifik dynamiske
Virkning. Fra denne Tid stammer ligeledes hans Besvarelse af Universitetets
Prisopgave for 1928, som fik en særdeles god Bedømmelse.
Emnet var følgende: »Der ønskes en paa selvstændige Forsøg baseret
Vurdering af Spørgsmaalet om, hvorvidt Indgift af Proteinstoffer og
Proteinstofspaltningsprodukter er i Stand til at fremkalde Forandringer
i Blodets Sukkerindhold«.
Aaret efter Erhvervelsen af Universitetets Quldmedaille fremkom
hans Disputats: »Om Aarsagen til Næringsstoffernes specifike dynamiske
Virkning«, som han forsvarede for den medicinske Doktorgrad
den 17. December 1929.
Flan søgte at løse Problemet om Aarsagen til Næringsstoffernes
stofskifteforøgende Indflydelse saavel ved at prøve en Række Næringsstoffers
Virkning pr. os som ved intravenøs Injektion. Som Forsøgsdyr
er anvendt Hunde, Katte, Kaniner og Frøer. Hovedspørgsmaalet
drejede sig om Aarsagen til Æggehvidestoffernes — specielt
Aminosyrernes — specifike dynamiske Virkning. Lundsgaard søgte
at afgøre, hvorvidt denne Virkning maa tænkes at være knyttet til
Ammoniakken eller til de ved Desamineringen opstaaede kvælstoffrie
Syrer, idet han undersøger Virkningen af disse to Stofgrupper hver
for sig. Lundsgaards Doktordisputats er et meget stort og grundigt
Arbejde. De fundne Resultater giver paa mange Punkter nye og betydningsfulde
Bidrag til Løsningen af Spørgsmaalet om den specifike
dynamiske Virknings Aarsag.
Fremhæves maa de Forsøg, der viser Forskellen mellem den
Virkning, som skyldes Ammoniak og den, der er betinget af de kvælstoffrie
Syrer. Den Stofskiftestigning, der foraarsages af Ammoniak,
vil saaledes — i det mindste hos Kaniner — ophæves ved Curarisering,
hvad der ikke er Tilfældet med de kvælstoffrie Syrer.
Lundsgaard viste, at Oxysyrerne kun har ringe Indflydelse paa
Stofskiftet, hvorimod Eddikesyre og muligvis ogsaa Propionsyre har
en udtalt forøgende Virkning paa Iltoptagelsen. Der er ligeledes
foretaget Forsøg til Belysning af Glukosens som Fruktosens og Alkoholens
Indflydelse paa Stofskiftet. Arbejdet viser Lundsgaards gode
Anlæg for experimentel fysiologisk Forskning, hans kritiske Evne og
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 37
overlegne Vurdering af de Problemer, der er knyttet til dette meget
vanskelige og betydningsfulde Emne.
Under sine Studier over Næringsstoffernes specifike dynamiske
Virkning havde Lundsgaard undersøgt Indflydelsen af joderede organiske
Syrer, og han gjorde herunder den Iagttagelse, at Mono-
Jod-Eddikesyre havde en meget ejendommelig Virkning paa Dyrenes
Muskler, idet disse ved Irritation udfører en kort Række normale
Kontraktioner for derefter at gaa i meget udtalt Kontraktur.
Denne Iagttagelse blev Udgangspunktet for en Række meget vigtige
Arbejder, der med et Slag gjorde Lundsgaards Navn kendt i hele den
fysiologiske Verden, og som har haft en revolutionerende Indflydelse
paa Opfattelsen af Muskelkontraktionens Kemi.
Ved disse Undersøgelser vistes det, at den tidligere Opfattelse,
der var grundet af Hopkins og Fletcher og videreført af Meyerhoff
og efter hvilken Mælkesyredannelsen opfattedes som den Proces, der
leverede Energien til Muskelkontraktionen, ikke var rigtig.
Det er karakteristisk for Lundsgaards Arbejdsmaade og videnskabelige
Begavelse, at han straks i sin første Afhandling om Monojodeddikesyre-
Eorgiftningen med stor Klarhed fremdrager alle de
vigtige Slutninger, der kan udledes af hans Eorsøg.
I en Række senere Undersøgelser over det samme Problem er
Spørgsmaalet blevet uddybet og videre undersøgt saavel ud fra
kemiske som ud fra fysiologiske Synspunkter. Det betydningsfulde
ved Lundsgaards Undersøgelser var Paavisningen af, at Muskler, der
er forgiftede med Mono-Jod-Eddikesyre, er i Stand til at kontrahere
sig til Trods for, at der ikke dannedes Mælkesyre.
Kort før Lundsgaards Undersøgelser var offentliggjort, forelaa
der fra Eggelton og Eggelton et Arbejde, der viste, at der i Musklerne
fandtes en Kreatinfosforsyre (Eosfagen), som disse Forskere
ansaa for at spille en Rolle ved Muskelkontraktionen. De udarbejdede
Metoder til Undersøgelse over Musklens Fosfatfraktioner kom til at
spille en afgørende Rolle for den videre Udbygning af Lundsgaards
Opfattelse, idet han viste, at Spaltningen af Fosfagenet leverede Energien
til Muskelkontraktionen efter Forgiftning med Mono-Jod-Eddikesyre,
hvor Mælkesyredannelsen var lammet. I en Række Arbejder
har Lundsgaard yderligere studeret Spørgsmaalet og vist, at det kan
anses for overvejende sandsynligt, at Fosfagenspaltningen ogsaa finder
Sted under Muskelkontraktionen i den normale Muskel, idet den
da gaar forud for Mælkesyredannelsen. Da Lundsgaard ønskede at
demonstrere Rigtigheden af sine Undersøgelser for de ledende Muskelfysiologer,
rejste han som Rockefeller-Stipendiat først til Meyerhoff i
Heidelberg, senere til Hill i England. Begge Steder kom der et frugtbart
Samarbejde i Stand og de Undersøgelser, som Lundsgaard dels
alene dels sammen med Meyerhoff og Blaschko samt med Keen Cattel
38 Universitetets Aarbog 1933—34.
offentliggjorde som Resultat af sin Studierejse, viste, at hans Opfattelse
i alle Enkeltheder stod ved Magt. Samarbejdet og Studieopholdet
hos Meyerhoff og Hill har naturligvis haft stor Betydning for Lundsgaards
Kendskab til de moderne Undersøgelsesmetoder over Muskelfysiologien,
der er udarbejdede af disse Forskere.
Lundsgaard var paa et meget tidligt Tidspunkt klar over, at den
ejendommelige Virkning, Mono-Jod-Lddikesyre havde paa Kulhydratomsætningen
i Musklerne maatte kunne faa afgørende Betydning for
Spørgsmaalet om Kulhydratnedbrydningen ogsaa paa andre Omraader,
f. Eks. ved Gæring. Resultaterne af de herover udførte Undersøgelser
foreligger offentliggjort og er af afgørende Betydning
for dette almenfysiologiske Problem. I to Arbejder fra de sidste Aar
har Lundsgaard vist Phorizinets Betydning for Qlukoseresorptionen
fra Tarmkanalen og for Qlukosetilbageresorptionen i Nyrernes Tubuli.
Disse Undersøgelser tyder paa, at Esterificering af Kulhydraterne
har stor Betydning for Kulhydraternes Skæbne i Organismen.
Det fremgaar af den her givne Redegørelse, at Lundsgaard har
arbejdet paa en Række forskellige Felter indenfor Fysiologien, og at
han paa disse Omraader har formaaet at præstere endog særdeles
værdifulde experimentelle Arbejder, hvorved nye og betydningsfulde
Resultater er opnaaede.
Som Assistent ved Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut
har Lundsgaard i en Række Aar holdt Forelæsninger over en Række
forskellige Afsnit af Fysiologien og herved lagt gode Lærerevner
for Dagen.
Efter Anmodning fra det lægevidenskabelige Fakultet har Dr.
Lundsgaard fungeret som ordinær Opponent ved Dr. Erik Jacobsens
Disputats, og desuden har Dr. Lundsgaard vikarieret ved den lægevidenskabelige
Embedseksamens 1ste Del saavel i Fysiologi som i
Biokemi under de paagældende Universitetslæreres Sygdom.
Vi maa efter ovenstaaende betragte Lundsgaard som fuldt ud
kvalificeret til at overtage Stillingen som Professor i Fysiologi ved
Københavns Universitet.
Efter at denne Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet og indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl.
Resolution af 16. Maj 1934 Amanuensis, Dr. med. Einar Lundsgaard
udnævnt til Professor i Fysiologi ved Universitetet fra den 1. September
1934 at regne.
Ved Skrivelser af 12. Juli og 9. November 1934 bifaldt Ministeriet,
at Professor, Dr. med. V. Henriques efter derom fremsat Andragende
blev boende i den til Professoratet i Fysiologi hørende Tjenestebolig
indtil 1. Januar 1935, saaledes at han for Tiden efter sin Afskedigelse
som Professor erlagde den samme Boliggodtgørelse, som han hidtil
havde erlagt.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd. 39
h. Professor, Dr. phil. Vald. Vedels Afgang fra Universitetet og Professor
i nordisk Litteratur, Dr. phil. Paul V. Rubows Udnævnelse til Professor i
almindelig Litteraturvidenskab.
(J. Nr. 252/33).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1932—33 blev der under
29. Juni 1933 meddelt Professor i almindelig Litteraturvidenskab, Dr.
phil. Vald. Vedel Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 31. August 1933 at regne.
Efter at Konsistorium havde udbedt sig Indstilling fra det filosofiske
Fakultet angaaende Fremgangsmaaden ved Besættelsen af det
saaledes ledigtblevne Embede afgav Fakultetet under 13. November
1933 følgende Indstilling:
Sagen har været behandlet i Fakultetsmøder den 4. September
og 30. Oktober. Paa det sidste Møde, hvor der var 29 af Fakultetets
33 Medlemmer til Stede, stillede Dekanen i Henhold til § 1 i kgl. Anordning
af 15. Maj 1932 Forslag om Kaldelse af Professor, Dr. phil.
Paul V. Rubow til det ledigtblevne Professorat. For Kaldelse stemte
24. Overensstemmende med ovennævnte Paragraf har Dekanen derefter
indhentet Udtalelser fra de 4 fraværende Fakultetsmedlemmer,
der alle skriftligt har udtalt deres Tilslutning til Kaldelse af Professor
Rubow.
I Henhold til denne Fakultetsafgørelse skal man indstille, at Professor,
Dr. phil. Paul V. Rubow kaldes til Professor i Almindelig
Litteraturvidenskab. Samtidig skal man i Henhold til en ved samme
Fakultetsmøde^ truffet Beslutning anmode Konsistorium om at henstille
til Ministeriet, at der ved Professor Rubows Udnævnelse paalægges
ham Pligt til indtil videre at lægge Hovedvægten paa Undervisningen
i de romanske Litteraturer.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 4. December 1933
Professor, Dr. phil, Paul V. Rubow udnævnt til Professor i almindelig
Litteraturvidenskab ved Universitetet fra den 1. December 1933 at
regne, og ved Udnævnelsen blev der af Ministeriet givet Professor
Rubow det af Fakultetet foreslaaede Paalæg om indtil videre at lægge
Hovedvægten paa Undervisningen i de romanske Litteraturer.