111. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1933 til
30. September 1934 er blevet immatrikulerede.
Dimitterede i 1917 2
- 1920 1
- 1922 1
- 1924 1
- 1926 1
- 1927 4
- 1928 4
- 1929 6
- 1930 7
- 1931 6
- 1932 25
- 1933 89
- 1934 780
Cand. polyt 1
Dimitterede fra islandske Skoler 6
Fra fremmede Universiteter eller Skoler 26
Uden Studentereksamen 2
lait .... 962
løvrigt henvises til den i Cfteraaret 1934 udkomne »Liste over
de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Københavns
Universitet i det akademiske Aar 1934—35« samt Tillægsliste
for 1933—34 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen
« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende
de højere Almenskoler i Danmark«.
b. Afholdte Eksaminer.
1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908.
Januar 1934: Latin: Der indstillede sig 4 Stud. theol., der alle
bestod, og 7 Stud. mag., hvoraf 5 bestod. Græsk: Der indstillede sig
26 Stud. theol., hvoraf 24 bestod, og 6 Stud. mag., der alle bestod.
Juni 1934: Latin: Ingen indstillede sig. Græsk: Der indstillede sig
4 Stud. theol., hvoraf 2 bestod.
Universitetets Eksaminer. 41
2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927.
1 Aaret 1933—34 indstillede sig 936 Studerende, af hvilke 823
bestod.
3. Særskilt Prøve i Hebraisk.
Februar 1934: Der indstillede sig 15 Studerende, af hvilke 13
bestod.
Juni 1934: Der indstillede sig 74 Studerende, af hvilke 66 bestod.
4. Teologisk Embedseksamen.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 30, 25 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934: — — - 45, 40
lait indstillede sig 75, 65 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 19 Laudabilis, 27 Haud illaudabilis Imi gr. og 19 Haud
illaudabilis 2di gr.
Vinteren 1933—34.
Bonnevie, Gunnar Rørdam
(1928) Haud ill. 1.
Christensen, Ewald Børge
(1924) Laud.
Christensen, Søren Herluf
Nepper (1928) Laud.
Christoffersen, Marie Kristine
(1925) Laud.
Christrup, Evald Ejnar (1927) Haud ill. 2.
Falk, Hans Jakob (1928) Laud.
Frank, Hans Hermann Gustav
(1926) Haud ill. 1.
Gissel, Georg (1926) Haud ili. 2.
Graabek, Halvor Bergstrøm
(1927) Haud ill. 1.
Haack, Svend Aage (1930) Haud ill. 2.
Hansen, Emil (1926) Haud ill. 2.
Hansen, Johannes Tage
(1928) Haud ill. 2.
Hansen, Kaj Henry (1928) Laud.
Hansen, Karlo André Emil
Melsom (1927) Haud ill. 1.
Heinsen, Johannes (1927) Haud ill. 1.
Henningsen, Herlef Harald
(1928) Haud ill. 1.
Høirup, Henning Niels (1927) Laud.
Krogager, Ejlif Egon Richard
Søndergaard (1928) Haud ill. 1.
Larsen, Lars Jørgen Mathiasen
(1928) Haud ill. 1.
Lethan, Orla (1927) Haud ill. 2.
Nielsen, Niels Viggo Fæster
(1927) Laud.
Pedersen, Axel (1927) Haud ill. 2.
Strengberg, Eyvind Carl Ferdinand
(1923) Haud ill. 1.
Svane, Olaf Aleksander (1930) Haud ill. 1.
Sørensen, Ole Brun (1928) Haud ill. 2.
Universitetets Aarbog.
Sommeren 1934.
Andersen, Sigvald Gamborg
(1926) Haud ill. 2.
Balslev, Lauritz Nicolai Vilhelm
(1927) Haud ill. 1.
Bjerg, Henning Peder (1930) Haud ill. 1.
Boysen, Johannes Berthold
(1928) Haud ill. 1.
Christensen, Ingemann (1927) Haud ill. 2.
Christiansen, Niels Andreas
Evald (1928) Laud.
Due, Asger Olav (1925) Laud.
Ejaas, Poul Vilhelm (1922) Haud ill. 2.
Elleby, Kaj Herreborg (1927) Haud ill. 1.
Grøn, Sigvald (1928) Laud.
Hansen, Anders Bork (1929) Haud ill. 1.
Hansen, Carl Christoffer
Fromholt (1928) Laud.
Hørlyck, Ove (1928) Haud ill. 1.
Jensen, Hans Kjeldgaard
(1927) Haud ill. 2.
Jespersen, Svend Aage (1927) Haud 111.2.
Johansen, Alf Vilhelm (1927) Laud.
Johnsen, Arne (1928) Haud ill. 1.
Kiel, Kristian Rasmussen
(1929) Haud ill. 1.
Krabbe, Otto (1928) Laud.
Kragh, Thyge Vilhelm (1928) Laud.
Kynde, Karl (1928) Haud ill. 1.
Lassen, Povl Henrik (1927) Haud ill. 1.
Lawaetz, Kjeld (1927) Haud ill. 1.
Lindhardt, Poul Georg (1928) Laud.
Madsen, Erik Johan Philippus
(1926)
Magelund, Johannes Oscar
Nielsen (1928)
Mortensen, Hans (1928)
Nielsen, Vilhelm (1928)
Nordholm, Harald (1928)
Haud ill. 2.
Laud.
Laud.
Haud ill. 2.
Haud ill. l
6
42 Universitetets Aarbog 1933—34.
Petersen, Jørgen (1929) Laud. Tjelum, Laurits Bjørnholt
Riernann, Peter Jerndorf (1927) Haud ill. 2.
Storm (1927) Haud III. 1. Toft, Karl Jakob Langbein
Rogind, Aage (1925) Haud ill. 2. (1928) Haud ill. 1.
Sand, Hans Ejgil (1926) Haud 111. 1. Tolstrup, Rasmus (1929) Haud ill. 2.
Søbye, Johannes Mourits Tranberg, Vagn Christensen
(1928) Haud ill. 1. (1928) Haud ill. 1.
Thøgersen, Helge Lyhne Ølgaard, Harry Andersen
(1927) Haud ill. 2. (1927) Laud.
Skriftlige Opgaver.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
1) Nytestamentlig Indledning: En Prøvelse af de Grunde, der kan
anføres for og imod Ægtheden af 1. Petersbrev, 2) Kirkehistorie; a) (Ql.
Ordning eller Maksimum) Skotlands Kirkehistorie fra Reformationens Begyndelse
til Restaurationen, b) (Minimum) Calvins Teologi og dens Betydning
indtil Dordrechtersynoden. 3) Det nye Testamente: 2 Cor. 1,
15—24 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (01. Ordning) Salme 110. b)
(Maksimum) Salme 46. c) (Minimum) Salme 14. 5) Dogmatik: En Redegørelse
for Betydningen af Leddet »sanctorum communio« i den apostolske
Trosbekendelse. 6) Etik: Efter en Redegørelse for Ærens Betydning udvikles
de Forpligtelser, Hensynet til ens egen og andres Ære paalægger
den Kristne.
S y g e e k s a m e n J a n u a r 1 9 3 4 .
1) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af Kenosislæren. 2) Religionsfilosofi:
En Redegørelse for Mystikens Væsen, Motiver og Værdi.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1) Hermeneutik: Forholdet mellem Forstaaelsen af Enkelthederne og
Forstaaelsen af Helheden i et Skrift. 2) Kirkehistorie: a) (01. Ordning
eller Maksimum) Hvilke Rettigheder krævede Roms Biskopper i Oldtiden,
og hvorvidt blev disse anerkendt? b) (Minimum) Hovedpunkter i Oldkirkens
Apologetik over for Jødedom, Hedenskab og Onosticisme. 3) Det nye
Testamente: Mattæus 21, 33—44 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (01.
Ordning) Høsea 5, 1—9 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som
læst, da Amøs 3, 1—10 incl. eller, hvis ingen af disse Tekster er opgivet
søm læst, da Jesaja 6, 1—10 incl. b) (Maksimum) Oenesis 34, 1—12 incl.
c) (Minimum) Genesis 24, 58—67 incl. 5) Dogmatik: En Fremstilling af
Førholdet mellem Tro øg Lære. 6) Religionsfilosofi: Betydningen af
Pascals apologetiske Grundtanker.
S y g e e k s a m e n S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1) Dogmatik: Den kristelige Førsynstrø, dens Begrundelse øg Betydning.
2) Religionsfilosofi: En Sammenligning mellem Kristendommens og
Buddhismens Opfattelse af Førløsningen.
5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i
Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede.
«• Juridisk Embedseksamen.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 87, 81 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934: — — - 83, 79 — —
lait indstillede sig 170, 160 fuldendte Eksamen.
43
Af disse fik 109 Første Karakter, 43 Anden Karakter 1 og 8
Anden Karakter 2.
Vinteren 1933—
Efter Anordning af 19.
Arnskov, Holger Johansen
(1926)
Barning, Erik Vilhelm
(1927)
Bork, Volmer André (1926)
Christiansen, Gerda Margrethe
Bryde (1922)
Flon, de, Louis Gustav
(1927)
Fogh, Erik (1925)
Hansen, Harald Christian
(1916)
Hansen, Lars Marinus Sigfred
(1926)
Kjalke*), Poul Aage Christian
(1927)
Larsen, Alfred Andkjær
(1921)
Oldenburg, Paul Valdemar
Andreas (1925)
Petersen, Carl Johan
(1925)
Rvgaard, Erik Frank
(1926)
34.
April 1918.
169% Første
153^) Anden 1.
161 Anden 1.
152 Anden 1.
155% Anden 1.
152% Anden 1.
\76% Første
144% Anden 2.
172% Første
148% Anden 2.
170% Første
185 Første
160% Anden 1.
Efter Anordning af 11. April
Andersen-Rosendal, Jørgen
(1927) 165%
Bach, Arthur Johan (1927) 187%
Bech, Mogens (1928) 176
Behrendt-Poulsen**), Poul
Einar (1927)
Bek, Jens Jacob Høegh
(1928)
Bertelsen, Aksel Teilmand
(1927)
Brixov***), Knud Gustaf
Ralph Brix (1926)
Bryld, Børge Michael Bering
(1928) 165
Christensen, Anders (1928) 192%
Christensen, Erik Frederik
Brandt (1927)
Christensen, Kaj (1928)
Christensen, Knud Børge
Falck (1928)
Clan, Eiler Julius (1929)
Clausen, Thorkild (1927)
Danielsen. Fanny (1929)
Drejer, Stig Axelsen (1926) 156%
Edelberg, Ebbe Morten
(1927) 186
175
183
178
153%
161
174
166%
192
176
195
1931.
Første
Første
Første
Første
Første
Første
Anden 1.
Første
Første
Anden 1.
Første
Første
Første
Første
Første
Anden 1.
Første
*) Navnebevilling 5. Juli 1930, før Madsen.
**) Kgl. Bevilling 8. April 1933, før
Poulsen.
***) Navnebevilling 16. November 1932,
før Jensen.
Edrén, Per Rudolph (1921)
Eiland, Gunnar Egede
(1928)
Engelsen, David Johan
(1928)
Fedder, Otto (1927)
Frederiksen, Arne Poul
Bjørn (1925)
Graff, Axel Christian
(1927)
Haarløv, Thorwald Lorentz
Tyge (1928)
Hansen, Hans Andreas
(1928)
Hansen, Hans Jørgen Grauleff
(1926)
Hansen, Ludvig (1928)
Hansen, Mogens Oest
(1925)
Hastrup, Erik Christian
Grønvold (1928)
Hjortholt, Harvey Aksel
(1925)
Holm, Axel (1928)
Holm, Poul (1926)
Holten-Bechtolsheim*), Harald
(1927)
Husum, Erik (1927)
Jacobi, Annette Amalie, f.
Jarner (1927)
Jensen, Erik (1928)
Jensen, Frederik (1927)
Jensen, Thøger Hjalmar
(1927)
Kaae, Poul Axel (1922)
Kirchheiner, Knud (1928)
Knudsen, Hans Søgaard
(1924)
Kretzschmer, Svend Mogens
(1921)
Krog, Gunner Sørensen
(1927)
Lakjer, Gunnar Carl Benjamin
(1926)
Langberg, Willy Alexander
(1925)
Larsen, Ernst Vilhelm Nicolai
Lloyd (1926)
Lassen, Oscar (1929)
Lind, Kaj Erik Leunbach
(1926)
Lundgaard, Hakon (1927)
Lundsteen, Poul Hugo
(1928)
Madsen-Mygdal, Niels Peter
(1927)
Martved, Elith (1927)
Mortensen, Sigvald Storm
(1926)
180%
170%
164%
176
161%
166
180
139%
151%
159
170%
193
164
157%
158%
164
159%
182
179%
155
168%
170
178
167
174%
161%
144%
173%
164%
167%
152%
164
Første
Første
Første
Første
Anden 1.
Første
Første
Anden 2.
Anden 1.
Anden 1.
Første
Første
Første
Anden 1.
Anden 1.
Første
Anden 1.
Første
Første
Anden 1.
Første
Første
Første
Første
Første
Anden 1.
Anden 2.
Første
Første
Første
Anden 1.
Første
174 Første
197%
178
Første
Første
186 Første
*) Kgl. Bevilling 5. Oktober 1931, før
Mauchenheim.
44
Mølgaard, Niels Jørgen
(1927) 170% Første
Møller, Ernst Alfred Jørgensen
(1927) 160% Anden 1.
Nedergaard, William Jensen
(1927) 172 Første
Nielsen, Bernhard Helmer
(1926) 173% Første
Olesen, Olaf Kristian
(1927) 170 Første
Rasmussen, Finn Anker
(1927) 168 Første
Schierbeck, Claes Preben
(1926) 164% Første
Skadegaard: i :), Poul Sigismund
(1928) 175% Første
Skands**), Helge (1926) 166 Første
Svensen, Knud Lausten
(1927) 178 Første
Søgaard, Niels (1928) 166 Første
Thomsen, Børge Secher
Fisch (1927) 177% Første
Topsøe-Jensen, Hans Per
Gottlieb Vilhelm (1928) 187% Første
Wagner, Henrik Severin
(1914) 196% Første
Vetli, Erik (1928) 198 Første
Sommeren 1934.
Efter Anordning af 11. April 1931.
Andersen, Arne Bøgh
(1928) 198 Første
Andersen, Else (1926) 161% Anden 1.
Andersen, Niels Helmer
(1928) 188% Første
Andreasen, Adolf Kruse
(1928) 159 Anden 1.
Baark, Peter Heinrich Grønlund
(1927) 184% Første
Backhaus, Ingrid Hansen
(1927) 160 Anden 1.
Balle, Niels Kellermann
(1925) 166 Første
Bech, Erik Christian (1928) 182% Første
Bech, Lennard Knud (1928) 150 Anden 1.
Beier, Gustav Adolph (1924) 170% Første
Bentsen, Anna Mathea
(1925) 151 Anden 1.
Bergsøe, Bent Edvard
(1928) 167% Første
Boeck, Peter Christian
Bianco (1926) 152% Anden 1.
Brendstrup, Holger Emil
(1927) 164 Første
Biilow, Franz Eichstedt
(1928) 188% Første
Caspersen, Jes Peter
(1929) 174% Første
Christensen, Carl Adolph
(1927) 185% Første
Christensen, Torkild Olaf
Andreas (1928)
Dahl, Erik Christian Holger
(1925)
Djørup, Georg August Ursin
(1928)
Ebbesen, Martha (1927)
Frølund, Kristen Feldborg
(1928)
Goldschmidt, Erich Hermann
Adolph (1927)
Goldschmidt, Erik Martin
(1927)
Gredsted, Svend Poul Christian
(1926)
Gregersen, Børge Emil
(1928)
Grønbech, Jørgen (1928)
Hald, Bent Jørgen (1928)
Hansen, Carl Harry Vilhelm
(1921)
Hansen, Erik Valdemar
(1927)
Heinrich-Petersen, Hans
(1926)
Holmark, Olaf (1928)
Hækkerup, Hans Erling
(1926)
Ipsen, Henning Johannes
(1927)
Jacobsen, Svend Aage
(1928)
Jensen, Niels Juul (1913)
Jensen, Poul Bucka (1928)
Kirketerp-Møller, Nini Margrethe
(1925)
Kjær, Olaf Sinding (1926)
Landau, Erik Valdemar
(1927)
Lanstorp*). Mads Rasmus
Holger (1926)
Larsen, Euchen Carl August
Sophus (1928)
Maire. le, Christian Louis
(1928)
Meinstorp, Ernst (1927)
Melchior, Povl Jacob
(1928)
Mengel. Svend Aage
(1927)
Metz, Henri (1928)
Munk-Madsen**), Povl
Harkjær (1921)
Møller, Kaj Olfert (1927)
Nielsen, Anker (1927)
Nielsen. Jakob Albert
Brandt (1920)
Nielsen. Svend Aage Peter
Bernhard (1926)
Nielsen, Thorkild Mozart
Møller (1927)
164 Første
151 % Anden 1.
176 Første
158% Anden 1.
177 Første
153% Anden 1.
172% Første
158% Anden 1.
173% Første
183 Første
174% Første
150% Anden 1.
170% Første
160% Anden 1.
145% Anden 2.
169 Første
150% Anden 1.
175 Første
152% Anden 1.
155% Anden 1.
179 Første
155% Anden 1.
152% Anden 1.
150% Anden 1.
152% Anden 1.
192% Første
171 Første
178% Første
158% Anden 1.
171 % Første
159% Anden 1.
193 Første
143% Anden 2.
142% Anden 2.
142 Anden 2.
172% Første
*) Navnebevilling 11. Maj 1931, for
Nielsen.
**) Kgl. Bevilling 27. August 1932, før
Nielsen.
*) Navnebevilling 18. September 1934,
før Jørgensen.
**) Kgl. Bevilling 23. November 1932,
før Madsen.
45
Paaske, Erik Valter Petersen
(1927) 156% Anden 1.
Packness, Mogens Kay
Boegh (1925) 164 Første
Pagter, Herluf (1928) 179 Første
Pape, Laura Vibeke Wain
(1928) 173 Første
Paulsen, Ole Henrik
(1927) 112% Første
Pedersen, Regnar (1927) 164 Første
Rasmussen, Ejnar (1924) 169% Første
Riisager, Jørgen Ib (1925) 174K Første
Ring, Ingolf (1928) 172 Første
Rosenmeier, Johan Adolph
(1928)
Rosentoft, Otto Møgelgaard
(1928)
Ryum, Sten (1928)
Sanvig, Svend Vilhelm
Sund (1928)
Schmidt, Johannes Hansted
(1926)
Schoubye, Knud Christen
Ørsnes (1923) 164% Første
Staffeldt, Sven (1928) 162 Anden 1
Sørensen, Søren Johannes
(1928) 164% Første
Thomsen, Hallgrimur August
(1930) 165 Første
Thomsen, Hans Jakob
Adolf (1919) 179% Første
Tscherning, Tobias Adam
(1929) 175% Første
Waldorff, Erik (1928) 185% Første
Valentiner-Branth, Palle
(1927) 165 Første
Werdelin-Larsen, Hans
Henning (1929) 188% Første
Vestergaard, Erikka Nielsine
Marie (1929) 186 Første
Weywadt, Povl Viggo
Otto (1928) 182% Første
Vissing, Poul Eigil (1928) 183 Første
165% Første
177 Første
180% Første
164% Første
158% Anden 1
Skriftlige Opgaver.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931).
1. Hvad forstaas ved condictio indebiti, og efter hvilke Synspunkter afgøres
det, om den bor tilstedes eller ej?
2. En Skyldner A gav to af sine Kreditorer, B og C, Underpant i et
Automobil og en Ihændehaverobligation. Der oprettedes Pantebreve,
som behørigt tinglystes; i øvrigt foretoges intet til Sikring af Panterettighederne.
Da A nogen Tid efter flyttede til en anden Retskreds,
fik C Meddelelse herom og lod umiddelbart efter Flytningen sit Pantebrev
tinglyse i den ny Retskreds, hvorimod B, der først erfarede
Flytningen nogle Uger senere, intet foretog sig i den Anledning. Et
halvt Aar senere, men inden nogen af Panthaverne havde faaet Dækning,
gik A fallit.
Hvorledes er B og C's Retsstilling i Forhold til Fallenten og
dennes Bo?
3. To Brødre indgik en Kontrakt med to Gartnere om, at disse skulde
anlægge en Have, hørende til Brødrenes fælles Ejendom, for en Betaling
af ialt 500 Kr. Da Arbejdet var færdigt, lovede Brødrene i
Forening yderligere Gartnerne en Gave paa 50 Kr. som Paaskønnelse
for Arbejdets hurtige og smukke Udførelse. Inden Vederlagets og
Gavens Udbetaling døde den ældste af Brødrene, og hans Bo overtoges
til Behandling efter Skiftelovens Kapitel 3. Da den efterlevende
Broder nægtede at indfri mere end Halvdelen af Gælden, sagsøgte
en af Gartnerne, uden at indhente nogen Bemyndigelse fra den anden
Gartner, som var bortrejst, nævnte Broder til Betaling af 550 Kr.
1) Hæfter Sagsøgte for hele dette Beløb?
2) Kan Sagsøgeren gøre hele Kravet gældende paa begge Gartneres
Vegne?
4. Hvilken Hæftelse for Enhedens Gældsforpligtelser paahviler der Medlemmerne
af 1) navngivne Interessentskaber, 2) Partrederier, 3) Kommanditselskaber,
4) Aktieselskaber, 5) Andelsforeninger?
46
5. Hvorvidt kan forenede Møder af Rigsdagens to Ting finde Sted, og
hvilke forfatningsmæssige Beføjelser tilkommer der saadanne Møder?
6. Hvorvidt kan Tjenestemænd, som ikke har kongelig Udnævnelse, forflyttes
mod deres Vilje?
7. En Guldsmed, der ønskede at forhandle Krystalvarer, ansøgte Handelsministeren
om Tilladelse til at erholde Næringsbrev paa Handel.
Efter at Ministeren ved Paategning paa Andragendet havde resolveret,
at Andragendet kunde imødekommes, telefonerede den Sekretær,
som skulde koncipere Svarskrivelsen, til Andrageren, der var hans
Slægtning, at Andragendet var bevilget. Da Ministeren fik Svarskrivelsen
forelagt til Underskrift, ændrede han imidlertid sit Standpunkt,
hvorefter Andragendet blev afslaaet. Andrageren gjorde derefter i en
Skrivelse til Ministeriet gældende, 1) at da Tilladelsen engang var
givet, kunde den ikke tilbagekaldes, og 2) at han iøvrigt havde Krav
paa den ansøgte Tilladelse, idet en Række ganske tilsvarende Andragender
var blevet bevilget.
Hvorvidt maa der gives Andrageren Medhold i disse Betragtninger?
8. Hvad forstaas i Folkeretten ved Voldgift? I hvilken Udstrækning forpligter
de danske Voldgiftstraktater til at lade opstaaende Stridigheder
afgøre ved Voldgift?
Eksamens 2den Del (Anordning 11. April 1931).
A. Dansk Privatrets 1. Afdeling.
1. Kan en 20-aarig ung Mand give Pant i et Automobil, som han har
anskaffet for sit Selverhverv?
2. At paapege de væsentligste Forskelligheder mellem Ægteskabs
Ugyldighed og Omstødelse.
3. Efter sine Forældre har Fru Johanne Nørup arvet en Byejendom, der
er i Fælleseje mellem hende og Manden, Skræddermester Jens Nørup,
men som' hun selv administrerer. Medens Hustruen er paa en længere
Udenlandsrejse, lader Manden uden hendes Vidende Ejendommen
modernisere ved Indlæg af Centralvarme, varmt Vand m. m. Det
kommer i den Anledning til Stridigheder mellem Ægtefællerne, mellem
hvem Forholdet længe ikke har været godt. Hustruen nægter at
betale Udgifterne ved Ejendommens Modernisering, ca. 10 000 Kr. For
at undgaa Proces med Haandværkerne betaler Manden Beløbet af en
ham som Særeje skænket Kapital. Efter stedfunden Separation fremsætter
Manden paa Skiftet Krav om Vederlag af Fællesboet for det
saaledes udlagte Beløb.
Er et saadant Vederlagskrav hjemlet ved Bestemmelserne i § 23
i Lov om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925?
4. Enkefru Hansine Sørensen hensidder i uskiftet Bo med sin afdøde
Mands Datter af første Ægteskab, Karen Sørensen. Denne, der har
indgaaet Ægteskab med Ingeniør Peter Skov, afgaar ved Døden 19
Aar gammel. Da Enkefru Sørensen ikke kan lide Ingeniør Skov, der
er eneste Arving efter Steddatteren, bortskænker hun straks efter
dennes Død en større Del af Formuen til en Veninde og lader Svigersønnen
vide, at hun nok skal sørge for, at der intet bliver til ham,
naar hun dør.
a. Gives der noget Retsmiddel, hvorved Ingeniør Skov kan sikre
sig sin Ret til Hustruens faldne Fædrenearv?
Universitetets Eksaminer. 47
b. Kan Ingeniør Skov forlange Skifte afholdt paa det Tidspunkt,
da hans afdøde Hustru vilde være blevet myndig?
c. Skal Enkefru Sørensen skifte ved Indgaaelsen af nyt Ægteskab?
B. Dansk Strafferet.
1. En i Berlin bosiddende tysk Forretningsmand A, der er gift, men
lever adskilt fra sin Hustru, stifter under et Ferieophold paa Fanø
Bekendtskab med en ugift dansk Dame B, med hvem han efter sin
Tilbagekomst til Berlin indleder Brevveksling, og hvem han formaar
til at indgaa Ægteskab med sig, idet han foregiver selv at være
ugift. B rejser derefter til Berlin, hvor hun bliver viet til A.
Efter at B er kommet til Kundskab om, at ,4's tidligere Ægteskab
ikke er opløst, forlader Parret Tyskland og tager Bopæl i København,
hvor de fortsætter det ægteskabelige Samliv, indtil Forholdet
efter sket Anmeldelse til Københavns Politi bliver afsløret.
Hvorvidt kan A og B straffes her i Landet, eventuelt efter hvilke
Straffebestemmelser?
Hvorledes skal Forholdet bedømmes, saafremt B allerede inden Indgaaelsen
af Ægteskabet med A var kendt med dennes tidligere Ægteskab?
2. A har frastjaalet B en paa Ihændehaveren lydende Kreditforeningsobligation
af Paalydende 1000 Kr., som han sælger til C for 900 Kr.,
svarende til Obligationens Kursværdi. C er ved Købet af Obligationen
i fuldkommen god Tro, men erfarer senere, at A har stjaalet den fra
B. Da C nu bliver bange for, at Obligationen, hvis Tyveriet bliver
opklaret, skal blive fravindiceret ham, sælger han den til en Trediemand.
Efter at dette er sket, bliver ^4 sigtet for Tyveriet, som han tilstaar,
idet han forklarer at have afhændet Obligationen til C. Denne inddrages
under Sagen som sigtet for Hæleri, men nægter under den
retslige Forundersøgelse til at begynde med at have haft nogen Forbindelse
med A og med den stjaalne Obligation. Senere maa C dog
erkende Rigtigheden af A's Forklaring.
Kan C straffes, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser?
3. At gøre Rede for og med Eksempler oplyse Forskellen mellem »konkrete
« og »abstrakte« Faredelikter.
Eksamens 2den Del (Anordning 19, April 1918).
1) Den konkrete Opgave.
I Januar—Februar 1933 forlangte Tømmerhandler Andersen, der i
nogen Tid havde leveret Bygningsmaterialer til Tømrermester Bertelsen,
at han skulde afregne Materialer, leverede til Byggeforetagender, der var
fuldførte og prioriterede. Bertelsen indrømmede da, at han havde anvendt
Provenuet fra 3 Foretagender til dermed at dække andre Kreditorer, og
at han i det hele manglede Kontanter til Fortsættelse af sin Virksomhed.
Andersen lovede at hjælpe ham, men forlangte nøjagtig Oplysning
om hans Status. Bertelsen mødte derefter med en Fortegnelse over sine
Aktiver, væsentlig udestaaende Fordringer fra Byggeforetagender, til Beløb
ca. 11 000 Kr., hvortil kom Værdien af hans 2 Ejendomme ca. 11 000 Kr.,
af hvilke den ene, bortset fra Prioriteterne, var ca. 8500 Kr. værd, og den
anden ca. 2500 Kr. Som Passiver var paa Fortegnelsen opført forskellige
Gældsposter paa tilsammen ca. 5700 Kr. foruden forfalden Gæld til Andersen
og et andet Trælastfirma, med hvem Andersen stod i nøje Forbindelse,
tilsammen ca. 15 000 Kr. Der blev saa truffet følgende Ordning:
Andersen skaffede Bertelsen en Kassekredit i en Bank paa 8000 Kr., for
48 Universitetets Aarbog 1933—34.
hvilken Andersen paatog sig Selvskyldnerkaution. Af disse 8000 Kr. udbetaltes
Halvdelen til Andersen og Halvdelen til det andet Trælastfirma.
Bertelsen fik 8 Aar til Afviklingen af dette Laan.
Til Sikkerhed for Andersens Regreskrav i Anledning af Kassekreditten
underskrev Bertelsen den 6. Marts et af ham selv affattet Skadesløsbrev
paa 8000 Kr. med Pant i sin ene Ejendom; Brevet var imidlertid
saa mangelfuldt, at det ikke kunde blive tinglyst. Den 4. April affattede
Bertelsens Sagfører et nyt Skadesløsbrev, der den 23. s. M. blev underskrevet
og afleveret til Andersen, som den 10. Maj indleverede det til Lysning.
Under Forhandlingerne lovede Bertelsen den 6. Marts tillige at give
Andersen Pant i sin anden Ejendom for 2000 Kr. Pantebrevet blev aldrig
udstedt, idet det lykkedes Bertelsen at sælge Ejendommen, paa Vilkaar
bl. a. at Koberen — Smed Gustavsen — til Andersen udstedte et Pantebrev
stort 2000 Kr., medens Bertelsen selv fik udbetalt kontant 400 Kr. Pantebrevet
blev underskrevet den 23. April og samme Dag indleveret til Lysning.
Bertelsen transporterede derhos til Andersen den 15. Marts:
1) 1200 Kr. af sit Tilgodehavende hos Gartner Conradsen; denne Transport
blev omgaaende anmeldt for Debitor, der senere indbetalte Belobet
til Andersen.
2) 2000 Kr. af sit Tilgodehavende hos Snedker Davidsen. Efter Bertelsens
Anmodning blev denne Transport foreløbig ikke anmeldt for
Debitor; først ved anbefalet Brev af 29. April søgte Andersen at anmelde
den for Davidsen; men da denne ikke blev truffet hjemme,
returneredes Forsendelsen den 4. Maj til Andersen, der samme Dag
Kl. 3 forkyndte Transporten for Davidsen ved Stævningsmand. Beløbet
er ikke indgaaet til Andersen.
3) 1250 Kr. af sit Tilgodehavende hos Købmand Engelsen. Transporten
blev anmeldt 15. Marts, og Belobet er af Engelsen indbetalt til Andersen.
Efter disse Transaktioner levnedes der Bertelsen til Dækning af den
øvrige Gæld ca. 6000 Kr. i udestaaende Fordringer.
Den 23. Maj blev Bertelsens Bo taget under Konkursbehandling i Henhold
til Begæring af 4. s. M., indleveret Kl. 2.
Der var saa godt som ingen Aktiver i Boet. Den anmeldte Gæld beløb
sig til ca. 40 000 Kr. Det vedtoges i Boet at søge de foran omtalte Retshandler
omstødt.
Under Sagen paastod Boet Andersen dømt til at betale de under 1)
og 3) nævnte Beløb lait 2450 Kr. samt tilpligtet at frafalde den under 2)
nævnte Transport og at udlevere i kvitteret Stand det af Fallenten udstedte
Skadesløsbrev, saavel som at tiltransportere Boet det af Smed Gustavsen
udstedte Pantebrev.
Andersen paastod principalt Sagen afvist under Henvisning til, at der
i det Kreditorudvalgsmøde, hvor Spørgsmaalet blev drøftet, kun havde
været 2 Medlemmer tilstede, det tredje var ikke blevet tilsagt. Der forelaa
derfor hitet behørigt Samtykke til Søgsmaalet. Subsidiært procederede
Andersen til Frifindelse, idet han navnlig hævdede ikke at have anet noget
om Fallentens Insolvens, da den foran skildrede Ordning blev truffet.
Fallenten har som Vidne forklaret, at. han i Slutningen af Februar
meddelte Andersen, at han havde nogen Gæld udover de paa hans Fortegnelse
opførte Passivposter, uden at han dog har kunnet oplyse, hvilke
yderligere Gældsposter han opgav. Han har indrømmet, at han med Forsæt
skjulte en Gældspost paa 6 å 7000 Kr. for Andersen. Han har ikke
turdet hævde, at han gjorde denne bekendt med, at der forelaa Underskud,
hvorover han, der ingen Bøger førte og heller intet samlet Regnskab,
ej heller selv var klar; han angav, at han manglede kontante Midler.
Universitetets Eksaminer. 49
Andersen har som Part forklaret, at han vel tilsagde Bertelsen Hjælp,
men bestemt forlangte klar Besked om hans Stilling. Bertelsen mødte da
med den ovenfor omtalte Fortegnelse. Andersen har benægtet, at Bertelsen
senere opgav at skylde mere, og han har ikke haft den mindste Mistanke
om Insolvens, lian vidste, at Bertelsen i de sidste Aar havde opfort
en hel Del Bygninger. Disse Foretagender var altid blevet fuldførte.
Bertelsen havde hidtil betalt prompte; naar han nu manglede likvide
Midler, skyldtes dette, efter Andersens Mening, den herskende Krise.
Andersen fortsatte med at levere Fallenten Materialer lige indtil Konkursen,
hvad han selvfølgelig ikke vilde have gjort, hvis han havde anset
ham for insolvent.
Der ønskes en Gennemgang af de nedlagte Paastande og en Fremstilling
af de Omstændigheder, hvorpaa disse kan støttes, samt en Redegørelse
for, hvilket Udfald Sagen bor faa.
2) Den almindelige Opgave.
1. Hvilken Indflydelse har en 17-aarig Piges Qiftermaal paa hendes
Retsstilling, særlig med Hensyn til Raaden over egen Person og Formue
samt Indgaaelse af Retshandler?
2. A havde givet en Pengeudlaaner Haandpant i et Maleri, som han
havde købt som en Rubens. Pengeudlaaneren solgte det ved Auktion i
Henhold til Konkurslovens § 155 som en Rubens for 50 000 Kr., hvilket
netop dækkede hans Krav. Han havde ikke foretaget noget som
helst for at undersøge, om Billedet virkelig var en Rubens, og havde
ikke engang spurgt A, hvorvidt denne i sin Tid havde faaet Bevisligheder
forelagt desangaaende. Tre Aar senere opdagede Auktionskøberen,
at Billedet i den videnskabelige Litteratur enstemmigt antoges
ikke at være et Originalværk, og han anlagde straks Sag mod
Pengeudlaaneren til Handelens Tilbagegang. Pengeudlaaneren paastod
sig frifundet, idet han bl. a. hævdede, at han som Panthaver ikke
kunde have Ansvar for Maleriets Egenskaber, og at der i al Fald nu
ikke kunde gøres Krav gældende mod ham, der ikke havde vidst, at
Maleriet ikke var en Original. Hvorvidt er hans Standpunkt berettiget?
3. Rederiet A, der havde bestilt et Skib paa et Skibsværft, solgte sine
Rettigheder ifølge Kontrakten til Rederiet tf, der som Vederlag dels
skulde betale et vist Beløb, dels overtage /Ts Forpligtelser overfor
Vcerftet.
Medfører Kontrakten, at Værftet faar et Krav mod B, og at ^'s
Forpligtelse overfor Værftet ophører? 1 benægtende Fald: Hvilke
yderligere Betingelser kræves der til disse Virkningers Indtræden?
4. A ejer en 3000 Kvadratmeter stor Ejendom, der er smukt beliggende
ved en Skov med Udsigt over Havet. Staten ønsker at ekspropriere
til Jernbaneanlæg det væsentligste af denne Ejendom, nemlig 2800
Kvadratmeter. A gør overfor Ekspropriationskommissionen Krav paa,
1) at der i Erstatning ikke blot skal gives ham en Sum, fastsat efter,
hvad .lorden i Almindelighed koster pr. Kvadratmeter i denne Egn,
men tillige en Sum for den forøgede Værdi, Ejendommen har gennem
sin smukke Beliggenhed, og 2) at Staten ikke blot skal ekspropriere
de 2800 Kvadratmeter af hans Ejendom, men ogsaa Resten, 200
Kvadratmeter, der isoleret set ingen Værdi har for ham.
Hvorledes bør disse Spørgsmaal afgøres efter dansk Ret?
5. A er besvangret udenfor Ægteskab og bistaas ved sin Nedkomst af
sin Veninde B, der efter Aftale med A paatager sig straks efter
Universitetets Aarbog. 7
50
Fødslen at aflive Barnet ved at kaste det i en Mergelgrav. I Henhold
hertil modtager B det nyfødte Barn, men undervejs til Mergelgraven
fortryder hun Aftalen, og i Stedet for at drukne Barnet bringer
hun det til sin Søster, som modtager det i Pleje. Barnet bliver
imidlertid hos Søsteren angrebet af Kighoste og dør 14 Dage gammelt.
B har holdt A i Uvidenhed om, at hun har undladt at drukne
Barnet.
Hvorledes bliver A's og B's Forhold strafferetligt at bedømme?
6. At fortolke Straffelovens § 291, Stk. 1.
7. A har under en Sag paastaaet B dømt til at betale et Gældskrav paa
800 Kr., men ved Dom afsagt den 2. September kun faaet sig 500 Kr.
tilkendt. Den følgende 23. September indgiver han til Fogeden Begæring
om Foretagelse af Udlæg for dette Beløb, men det viser sig,
at B Dagen før har iværksat Anke.
Bliver Udlægets Foretagelse derved forhindret? Er A ved sin
indgivne Eksekutionsbegæring afskaaret fra under Ankesagen at paastaa
Dom for det oprindelige paastaaede Beløb, 800 Kr.?
Hvis A efter den tidligere Doms Afsigelse har fundet Korrespondance,
der skal vise, at han foruden de tilkendte 500 Kr. har 300 Kr.
til Gode, kan han da gøre Kravet herpaa gældende ved en ny Sag i
første Instans?
8. En Direktør for en Fabrik, der en Del af Aaret rejste for denne med
Godtgørelse af Rejseudgifter efter Regning, formener, at disse i Medfør
af § 6 a i Lov Nr. 149 om Indkomst- og Formueskat til Staten af
10. April 1922 som »Driftsomkostninger« maa fradrages i hans skattepligtige
Indkomst. Subsidiært hævder han, at han højst kan være
skattepligtig af den Del af Rejseudgifterne, der svarer til hans personlige
Egetforbrug under Rejsen. Han nedlægger derhos forskellige
Paastande med Hensyn til den nærmere Beregning af Fradragenes
Størrelse.
Hvorvidt vil han kunne forlange Domstolenes Afgørelse af disse
Spørgsmaal?
3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten.
Tingsret: Hvad forstaas ved et samtidigt, særligt Fælleseje, og
hvorledes hæftes der af Fællesejets Medlemmer for den Fællesejet gyldig
paadragne Gæld?
Obligationsret: I hvilket Øjeblik bliver et Løfte normalt bindende?
Kan en Erklæring binde en Person tidligere eller selv om han ikke har
afgivet den til nogen?
4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten.
Privatret I: Paa hvilken Maade kan et Testamente genkaldes, og
hvornaar maa et gyldigt oprettet Testamente anses for tilbagekaldt?
Retspleje: Hvorvidt kan Udstykning af et Krav i flere Processer finde
Sted?
Eksamens 3(1 je Del (Anordning 11. April 1931).
1) Teoretisk Opgave: Samme Opgave som i Tingsret ved Eksamens
2den Del efter Anordning af 19. April 1918 (se ovenfor).
2) Almindelig Opgave.
1. A havde givet en Pengeudlaaner Haandpant i et Maleri, som han
havde købt som en Rubens. Pengeudlaaneren solgte det ved Auktion
51
i Henhold til Konkurslovens § 155 som en Rubens for 50 000 Kr.,
hvilket netop dækkede hans Krav. Han havde ikke foretaget noget
som helst for at undersøge, om Billedet virkelig var en Rubens, og
havde ikke engang spurgt A, hvorvidt denne i sin Tid havde faaet
Bevisligheder forelagt desangaaende. Tre Aar senere opdagede Auktionskoberen,
at Billedet i den videnskabelige Litteratur enstemmig
antoges ikke at være et Originalværk, og han anlagde straks Sag
mod Pengeudlaaneren til Handelens Tilbagegang. Pengeudlaaneren
paastod sig frifundet, idet han bl. a. hævdede, at han som Panthaver
ikke kunde have Ansvar for Maleriets Egenskaber, og at der i al Fald
nu ikke kunde gøres Krav gældende mod ham, der ikke havde vidst,
at Maleriet ikke var en Original. Hvorvidt er hans Standpunkt berettiget?
2. Rederiet A, der havde bestilt et Skib paa et Skibsværft, solgte sine
Rettigheder ifølge Kontrakten til Rederiet B, der som Vederlag dels
skulde betale et vist Beløb dels overtage Æs Forpligtelser overfor
Værftet.
Medfører Kontrakten, at Værftet faar et Krav mod B, og at A's
Forpligtelse overfor Værftet ophører? I benægtende Fald: Hvilke
yderligere Betingelser kræves der til disse Virkningers Indtræden?
3. Hvorvidt kan et Selskabs Aktiekapital nedsættes uden forudgaaende
Varsling af Kreditørerne?
4. A ejer en 3000 Kvadratmeter stor Fjendom, der er smukt beliggende
ved en Skov med Udsigt over Havet. Staten ønsker at ekspropriere
til Jernbaneanlæg det væsentligste af denne Fjendom, nemlig 2800
Kvadratmeter. A gør overfor Ekspropriationskommissionen Krav paa,
1) at der i Erstatning ikke blot skal gives ham en Sum, fastsat efter,
hvad Jorden i Almindelighed koster pr. Kvadratmeter i denne Egn,
men tillige en Sum for den forøgede Værdi, Ejendommen har gennem
sin smukke Beliggenhed, og 2) at Staten ikke blot skal ekspropriere
de 2800 Kvadratmeter af hans Ejendom, men ogsaa Resten,
200 Kvadratmeter, der isoleret set ingen Værdi har for ham.
Hvorledes bor disse Spørgsmaal afgøres efter dansk Ret?
5. A har under en Sag paastaaet B dømt til at betale et Gældskrav paa
800 Kr., men ved Dom afsagt den 2. September kun faaet sig 500 Kr.
tilkendt. Den følgende 23. September indgiver han til Fogeden Begæring
om Foretagelse af Udlæg for dette Beløb, men det viser sig,
at B Dagen før har iværksat Anke.
Bliver Udlægets Foretagelse derved forhindret? Er A ved sin
indgivne Eksekutionsbegæring afskaaret fra under Ankesagen at paastaa
Dom for det oprindelig paastaaede Beløb, 800 Kr.?
Hvis A efter den tidligere Doms Afsigelse har fundet Korrespondance,
der skal vise, at han foruden de ham tilkendte 500 Kr. har 300
Kr. til Gode, kan han da gøre Kravet herpaa gældende ved en ny Sag
i første Instans?
6. En Direktør for en Fabrik, der en Del af Aaret rejste for denne med
Godtgørelse af Rejseudgifter efter Regning, formener, at disse i Medfør
af ^ 6 a i Lov Nr. 149 om Indkomst- og Formueskat til Staten af
10. April 1922 som »Driftsomkostninger« maa fradrages i hans skattepligtige
Indkomst. Subsidiært hævder han, at han højst kan være
skattepligtig af den Del af Rejseudgifterne, der svarer til hans personlige
Egetforbrug under Rejsen, hvorhos han nedlægger forskellige
Paastande med Hensyn til den nærmere Beregning af Fradrage52
Universitetets Aarbog 1933—34.
nes Størrelse. — Hvorvidt vil han kunne forlange Domstolenes Afgørelse
af disse Spørgsmaal?
7. Hvorvidt er Parterne bundet ved deres Proceserklæringer, under den
samme eller under en senere Sag?
3) Konkret Opgave.
Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 19.
April 1918.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931).
1. A staar fra Begyndelsen af Januar Maaned 1933 i Forhold til Pigen
li og forlover sig den 1. Marts s. A. med hende. Hendes rige Onkel
C, der ved Testamente har indsat hende til sin eneste Arving, er
meget imod hendes Forbindelse med A, hvem han ikke kan lide, og
søger under gentagne alvorlige Samtaler med B at bevæge hende til
at afbryde Forbindelsen med A under Trusel om at gøre hende arveløs.
Alle disse Samtaler fortæller B til A, og navnlig fremhæver hun
for ham, hvor alvorlig Onkelens Trusel er for hende. I December
1933 føder B et Barn, samme Maaned dør C efter at have tilbagekaldt
sit Testamente under udtrykkelig Henvisning til, at han har
erfaret, at B var blevet frugtsommelig ved A. Efter at denne er gjort
bekendt med C's Disposition, hæver han i Slutningen af December
1933 sin Forlovelse med B, idet han paaberaaber sig, at hans økonomiske
Forhold ikke tillader ham at indgaa Ægteskab. B anlægger
nu Sag mod A til Erstatning for den ved Forlovelsens Ophævelse forvoldte
Forstyrrelse af hendes Stilling og Forhold. Det oplyses, at
ifølge Retslægeraadets Erklæring kan Barnet være avlet i Maanederne
Februar—Marts 1933.
Hvilke Indsigelser kan A tænkes at ville gøre gældende mod B's
Søgsmaal, og hvorledes bør Sagen falde ud?
2. Kan ved Politiets Hjælp en bortrømt Ægtefælle, et bortløbet Barn, en
bortgaaet Tjenestepige eller Lærling eller en bortrømt Sømand bringes
tilbage til rette Vedkommende?
3. Paa hvilke Maader kan den, der har faaet Haandpant i en Fordring,
søge Fyldestgørelse i denne?
4. Til hvilke Traktaters Afslutning kræver Grundlovens § 18 Rigsdagens
Samtykke?
5. 1 1890 blev en dansk Mand gift med en fransk Kvinde, Fru X, der
efter fransk Ret ikke mistede sin franske Statsborgerret, naar hun
ikke ved Ægteskabet erhvervede en fremmed Statsborgerret i Stedet.
1 1896 blev Ægtefællerne, der stadig bor i Danmark, separerede,
uden at Ægteskabet dog siden er blevet endeligt opløst ved Skilsmisse.
Fru X hævder nu at have Valgret til Rigsdagen som dansk Statsborger.
Kan der gives hende Medhold deri?
6. Hvad forstaas ved Søterritoriet, og hvilken Raadighed kan Staten ud1
øve over dette?
7. Vil Danmark lovlig kunne angribes af nogen fremmed Magt;
a) Efter Folkeforbundspagten?
Universitetets Eksaminer. 53
b) Efter Briand-Kelloggpagten?
c) Gør det nogen Forskel, om den angribende Magt har opsagt
Folkeforbundspagten eller Briand-Kelloggpagten?
8. Kan en Person, som har Næringsbrev paa Haandværk i Kommunen
A, afsætte Varer i Nabokommunen B? Er det i saa Henseende af Betydning,
om han ogsaa har lost Næringsbrev paa Haandværk i Kommunen
B, samt om og hvor han udover sin Næring?
Eksamens 2den Del (Anordning 11. April 1931).
A. Dansk Strafferet.
1. A, B og C — alle hidtil ustraffede — planlægger i Forening efter
Forslag af C at udplyndre C's 77-aarige Tante, Fru I), der driver en
lille Butikshandel i Valby, og som efter C's Opgivende skal have
Penge beroende i en Kommode i et Værelse bag Butikken. Efter
Planen skal A og B afhente C i dennes Logis, og Forbrydelsen skal
udfores saaledes, at C skal holde Vagt paa Gaden, medens de to andre
gaar ind i Butikken, knebler og binder Fru I) og derefter stjæler
Pengene.
Efter Aftalen indfinder A og B sig ved C's Logis for at afhente
ham. C, der er hjemme, har imidlertid faaet Skrupler ved at deltage i
Forbrydelsen. Han lader derfor, som om han ikke er hjemme, og lukker
ikke op ved de andres Banken paa Døren.
A og B beslutter nu at udføre Forbrydelsen paa egen Haand. De
indfinder sig i Fru D's Butik, hvor de lukker Døren indvendig fra. A
griber Fru I) bagfra om Halsen med begge Hænder, idet han holder
Tommelfingrene om hendes Nakke og de fire andre Fingre paa hver
Haand om hendes Strube og trykker saa haardt til, at hun ikke kan
skrige. Medens A saaledes holder hende fast, binder B hendes Arme
og Ben med et medbragt Reb og stopper et Tørklæde i Munden paa
hende. De gennemsøger derefter i Hast Bagværelset uden at finde
Pengene, men tør af Frygt for Opdagelse ikke fortsætte og forlader
Gerningsstedet uden Udbytte, idet de lader Fru I) ligge.
En halv Time senere findes Fru l) af tilfældigt tilstedekommende
Personer liggende død i Butikken, og senere samme Dag paagribes
A, B og C.
Efter den foretagne Lægeundersøgelse maa det antages, at Fru
I) er død som Følge af A's Kvælertag, og at Døden er indtraadt, lige
inden der kom andre tilstede.
A og B forklarer, at de ikke har haft til Hensigt at dræbe Fru I),
men blot at uskadeliggøre hende. De var paa det rene med, at hun
havde mistet Bevidstheden, men de paastaar, at hun var i Live og
aandede, da de forlod hende. De indrømmer, at de var klare over, at
hendes Tilstand var livsfarlig. Disse Forklaringer maa lægges til Grund
ved Sagens Afgørelse.
Under Retssagen bliver C underkastet mental Observation. Lægeerklæringen
gaar ud paa, at C nu er sindssyg, lidende af Fængselspsykose,
men at der intet Holdepunkt er for at antage, at han skulde
have frembudt noget mentalt abnormt paa den Tid, da Forbrydelsen
blev begaaet.
Hvorledes bliver Sagen strafferetligt at bedømme?
2. A, der har solgt en ham tilhørende Cigarforretning med Lager og
Inventar for 2500 Kr. kontant, og som skylder B 2000 Kr. for Varer,
leverede paa Kredit til Forretningen, benytter af Købesummen 700 Kr.
54 Universitetets Aarbos 1933—34.
til Spil paa Traverbanen og 1500 Kr. til Tilbagebetaling af et Laan,
han i sin Tid har modtaget af en Ven, Bortset fra Gangklæder og
Bohave af ubetydelig Værdi ejer A intet.
Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan A straffes
for sit Forhold overfor B?
3. Fru A har sin Mand mistænkt for at have avlet et Barn med Fru B.
For at faa Vished henvender hun sig til C, der virker som privat Detektiv,
og som mod et Vederlag af 50 Kr. paatager sig at skaffe Sagen
oplyst.
Efter at C ad anden Vej havde faaet oplyst, at Fru B nylig havde
født et Barn paa et Fødehjem, henvendte han sig til Fru B, overfor
hvem han urigtigt opgav at være Opdagelsesbetjent og at skulle afhøre
hende i Anledning af en indkommen Anmeldelse om, at hun skulde
have født i Dølgsmaal og skaffet Barnet af Vejen. Han forhørte hende
derefter om, hvem der var Fader til Barnet, og hvor dette var anbragt.
Fru B nægtede til at begynde med at besvare disse Forespørgsler,
men da C nu truede hende med Anholdelse og Fru B frygtede for, at
han skulde gøre Alvor af denne Trusel, meddelte hun ham, at A var
Fader til Barnet, og at dette var anbragt i Pleje et Sted paa Landet.
C bragte disse Oplysninger videre til Fru A, som betalte ham de
aftalte 50 Kr.
Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan C
straffes?
4. At fortolke og ved Eksempler oplyse Omraadet for Strfl. § 298, Nr. 2.
B. Dansk Privatrets 1. Afdeling.
]. 1 Marts 1933 meddeles der Prokurist Peter Jensen og Hustru Separationsbevilling
bl. a. paa Vilkaar, at deres 9-aarige Søn skal være
undergivet Hustruens Forældremyndighed, og at Manden skal svare
Bidrag til Hustruens og Barnets Underhold efter Overøvrighedens
nærmere Bestemmelse. I de følgende Maaneder kommer Manden af
og til paa Besøg hos Hustruen, uden dog at have Samleje med hende.
For at Manden kan faa Lejlighed til at være sammen med Sønnen,
enes Forældrene om at holde Sommerferie sammen. I to Uger i .luli
1933 bor de sammen i et Sommerpensionat. De har fælles Soveværelse
og lever sammen som Ægtefæller.
Under Sommeropholdet indvilliger Hustruen i at flytte sammen
med Manden, naar hun omkring 1. September kommer tilbage fra et
Besøg hos sin Familie i Jylland. Senere fortryder hun dog Aftalen og
meddeler dette til Manden. Denne ophører herefter med at betale
Underholdsbidrag til Hustruen og Barnet, idet han gør gældende, at
Separationen er bortfaldet ved det passerede.
Kan der gives ham Medhold heri?
2. At fortolke Ordene »Gaver, som bestaar i Livsforsikring, Overlevelsesrente
eller lignende Forsørgelse, som sikres den anden Ægtefælle« i
§ 30 i Lov af 18. Marts 1925 om Ægteskabets Retsvirkninger.
3. Efter at Købmand ,4's Bo er taget under Konkursbehandling, giver
han — der ikke har Livsarvinger — overfor sin Fader Afkald paa
enhver Arv efter denne paa det Vilkaar, at hans Hustru indsættes til
at arve den Lod, som ellers vilde være tilfaldet ham. Dette sker ved
et af Faderen samtidig oprettet, notarielt bekræftet Testamente, hvori
han under udtrykkelig Henvisning til Sønnens Arveafkald bestemmer,
at Arven efter ham vil være at dele lige mellem hans Datter og Svigerdatter.
Universitetets Eksaminer. 55
Som Følge af et Ulykkestilfælde dør Faderen nogle Maaneder
senere. Paa Skiftet efter ham, der var Enkemand og tidligere havde
udbetalt Børnene deres Mødrenearv, rejser saavel Konkursboet som
^'s Søster Indsigelse mod Gyldigheden af den til Fordel for A's Hustru
trufne Ordning med Hensyn til Fordelingen af afdødes Efterladenskab.
Hvorvidt, eventuelt i hvilket Omfang, vil der være at tage Hensyn
til disse Indsigelser?
Eksamens 3dje Del (Anordning 11. April 1931).
1) Teoretisk Opgave: Til hvem kan mundtlige Fordringer, Gældsbreve
og Fordringer med andet skriftligt Grundlag betales med frigørende Virkning,
navnlig hvor Fordringen er overført til en ny Kreditor?
2) Almindelig Opgave:
1. Hvorledes hæfter to Personer overfor Kreditor, naar de uden nærmere
Bestemmelser har underskrevet
a) en Kontrakt, hvorved de sælger en Hest, de har i Sameje,
b) en Kontrakt om Salg af en generisk bestemt Ting,
c) en Købekontrakt som Købere,
d) et Gaveløfte,
e) et Gældsbrev for et Pengelaan,
f) en Selvskyldnerkautionserklæring?
2. A, der boede i Rønne, anmodede i et Brev en københavnsk Forretning
om snarest at sende ham et nærmere betegnet Radioapparat til Katalogprisen
800 Kr. Apparatet blev afsendt med den sædvanlige Rutedamper.
Denne kolliderede undervejs med et andet Skib. Aarsagen til
Sammenstødet blev aldrig fuldt opklaret; ialfald henstod det som
uvist, om der var udvist Fejl fra nogen af Siderne. Apparatet led ved
Kollisionen en Skade, hvorved dets Værdi forringedes med en Fjerdedel.
A reklamerede straks og meddelte, at han kun vilde betale
600 Kr.
Har Forretningen Krav paa alle de 800 Kr.?
Kan den af Parterne, paa hvem Tabet falder, kræve det helt eller
delvis erstattet af noget af Skibenes Rederier?
3. Murermester Aksel Jensen giver den 17. Januar 1934 Landbobanken
i Hørby til Pant for sin Skyld til Banken, 750 Kr. 35 Øre, Transport
paa sin Fordring, stor 1050 Kr., paa Entreprenør Søren Højgaard. Om
denne Transport giver Landbobanken den 10. Februar samme Aar
Højgaard Underretning, ledsaget af Bevis for Transporten. Den 28.
Marts 1934 gaar Aksel Jensen fallit. Hvorvidt kan Landbobanken, uafhængig
af Konkursen, søge Fyldestgørelse i Fordringen paa Højgaard?
4. Hvorvidt kan A, der har givet B en Forkøbsret til sin faste Ejendom,
stifte en langvarig Brugsret til Fordel for C, uden at B kan gøre sin
Forkøbsret gældende?
5. Hvilke Virkninger tilkommer der en Parts Tilstaaelse i en borgerlig
Retssag, og hvorvidt vil Tilstaaelsen kunne kaldes tilbage?
6. Hvorvidt vil en Dommers Beslutning om, at han viger eller ikke viger
sit Sæde, eller om, hvorvidt Dørene skal lukkes eller ikke, kunne gøres
til Genstand for Anke eller Kære?
55 Universitetets Aarbos 1933—34.
7. Kan Skyldneren sive Afkald paa sin Ret ifølge Rpl. § 511, 3. Stk. til
at forlange fremtidig Arbejdsløn undtaget fra Udlæg eller paa andre
lovhjemlede Kksekutionsfritagelser?
3) Konkret Opgave.
Frk. Elly Nielsen havde faaet et Beløb, stort 20,000 Kr., tilgode hos
Sagfører K. Petersen i Anledning af, at denne i Henhold til en af hende
udstedt Fuldmagt havde hævet og kvitteret for Modtagelsen af Beløbet
20,000 Kr. efter et hende tilhørende Pantebrev, der skulde indfries. Frk.
Nielsens Sagfører, Overretssagfører Rasmussen, rykkede gentagne Gange
Sagfører K. Petersen for Beløbet, og den 1. Oktober 1927 underskrev denne
et frivilligt Forlig, hvorefter de 20,000 Kr. skulde betales senest den 1.
Juli 1928.
Sagfører Petersen drev Sagførerforretning med sin Søn Overretssagfører
L. Petersen som Medhjælper, og det ovenomhandlede Beløb var indgaaet
i Sagfører K. Petersens Kasse og derefter forbrugt. Det lykkedes
imidlertid Overretssagfører L. Petersen, der i Anledning af Overretssagfører
Rasmussens Henvendelse havde paataget sig Selvskyldnerkaution
for Faderens Forpligtelse, at fremskaffe et Beløb, stort 10,000 Kr., og
under 1. Juli 1928 overleverede han en Sparekassebog, hvorpaa indestod
det nævnte Beløb, til Overretssagfører Rasmussen, som derefter under
samme Dato udstedte saalydende Kvittering:
»Underskrevne Overretssagfører Rasmussen erkender herved D. D.
af Overretssagfører L. Petersen at have modtaget Kontrabog med Sparekassen
for København og Omegn Nr. 144421 af Paalydende 10,000 Kr. -
Ti Tusinde Kroner. —
Denne Kontrabog har jeg paa Frøken Nielsens Vegne modtaget som
Afdrag paa hendes Tilgodehavende hos Sagfører K. Petersen, stort 20,000
Kr., saaledes at dette Tilgodehavende nu andrager til Rest 10,000 Kr. med
Renter fra 1. Juli 1928.«
1 August s. A. gjorde Overretssagfører Rasmussen Udlæg i en Sagfører
K. Petersen tilhørende, stærkt overprioriteret Ejendom, derunder i
den Del, der kunde komme til at tjene til Sikkerhed for et indenfor Ejendommens
virkelige Værdi liggende Skadesløsbrev, som K. Petersen havde
udstedt til Landbobanken i Anledning af en af Banken ydet almindelig
Kassekredit. Paa denne kunde Sagfører K. Petersen trække efter Behag,
mens Banken ikke havde Krav paa, at han udnyttede den. Skadesløsbrevets
Maksimum var 10,000 Kr.; af K. Petersen var der paa Udlægets Tid
kun trukket 8,000 Kr., hvorfor Rasmussen gjorde Udlæg i den resterende
tomme Plads paa 2,000 Kr. Herimod protesterede dog Banken, ligesom
Udlæget ved sin Tinglysning fik Retsanmærkning om Bankens Ret.
Efter at Udlæget var sket, trak Sagfører K. Petersen yderligere c.
1,000 Kr. paa Kassekreditten, saaledes at Banken, da han afgik ved Døden,
med Renter og Omkostninger ialt havde 9,000 Kr. tilgode,
1 Oktober 1928 afgik Sagfører K. Petersen ved Døden, og hans og
hans efterlevende Hustrus Bo blev som insolvent taget under Behandling
som Arv- og Qældsfragaaelsesbo af Sagfører Knudsen som executor
testamenti.
Under 23. December 1928 indgav Overretssagfører Rasmussen paa
Frk. Nielsens Vegne til Sagfører Knudsen saalydende Anmeldelse i Sagfører
K. Petersens Dødsbo:
»Som Sagfører for Frøken Elly Nielsen anmelder jeg herved i Sagfører
K. Petersens Dødsbo Frøken Nielsens Tilgodehavende, stort 20,000
Kr., som Afdøde skylder Frøken Nielsen for Kontanter, idet det paagældende
Beløb ved Indfrielse af et Pantebrev blev indbetalt til Afdøde, og
som det, trods gentagne Paakrav fra mig paa Frøken Nielsens Vegne,
57
ikke var muligt at erholde udbetalt inden Sagfører K. Petersens Død. .leg
bemærker, at Sagfører K. Petersen den 1. Oktober 1927 har indgaaet frivilligt
Forlig om Betaling af Gælden, at Overretssagfører L. Petersen ogsaa
hæfter for denne, og at der ved Indkassering af en Sparekassebog,
overleveret af Overretssagfører L, Petersen, er indgaaet 10,000 Kr. å conto
paa Frøken Nielsens Tilgodehavende, hvorfor Frøken Nielsen er fyldestgjort
for hele Hovedstolen, naar der fra Sagfører K. Petersens Bo er udbetalt
10,000 Kr.
Jeg paastaar endvidere Betaling af Renter 6 pCt. p. a. af det skyldige
Beløb fra 1. Juli 1928 samt Inkassationsomkostninger 200 Kr.«.
I Gældbogen i Dødsboet er det anmeldte Krav betegnet som Resttilgodehavende
ifølge Forlig 10,000 Kr.
Forinden Skiftesamlingen til Fordringernes Prøvelse erklærede Sagfører
Knudsen paa en Telefonforespørgsel fra Overretssagfører Rasmussen,
at Kravet vilde blive indstillet til Godkendelse.
Paa Boets Foranledning blev Sagfører K. Petersens ovenfor omtalte
Ejendom stillet til Tvangsauktion, men udbragte ikke mere end til Dækning
af Skadesløsbrevet paa de 10,000 Kr. og de foranstaaende Prioriteter.
Ved Købesummens Fordeling opstod der derefter en Auktionsdisput
mellem Banken, Boet og Overretssagfører Rasmussen paa Frk. Nielsens
Vegne. Banken forlangte at faa de 9,000 Kr. udbetalt, den havde ydet i
Laan, medens Overretssagfører Rasmussen kun vilde anerkende dens
Krav for de 8,000 Kr., der allerede var givet som Forstrækninger, før han
gjorde Udlæg, hvorimod han paastod de resterende 2,000 Kr. udbetalt til
hans Klient. Herimod protesterede Boet, forsaavidt angik de 1,000 Kr.,
der oversteg det af Banken ydede Laan, og paastod dette Beløb tilkendt
Boet.
Paa den til Prøvelse af de i Boet anmeldte Fordringer berammede
Skiftesamling blev Fordringen anerkendt som anmeldt som uprivilegeret
Krav.
Dette blev ligeledes paa en Telefonforespørgsel meddelt Overretssagfører
Rasmussen.
Da der desuagtet senere opstod Tvist mellem Dødsboet og Overretssagfører
Rasmussen om, af hvor stort Beløb Dividenden af Frk. Nielsens
Fordring rettelig vilde være at beregne, har Sagsøgerne K. Petersens
Dødsbo overfor Frøken Flly Nielsen nedlagt følgende Paastand:
Principalt, at den af Overretssagfører Rasmussen for Frk. Elly Nielsen
i Boet efter Sagfører K. Petersen anmeldte Fordring anerkendes som
uprivilegeret Krav, men kun for 10,000 Kr. med Renter 6 pCt. p. a. fra
1. Juli 1928 og Inkassationsomkostninger 200 Kr. samt med Fradrag af
det Beløb, der ved Auktionsdisputen maatte blive tilkendt Frk. Elly Nielsen.
Subsidiært, at det Beløb, der ved Auktionsdisputen maatte blive tilkendt
Frk. Elly Nielsen, i hvert Fald vil være at fradrage i det af hende
anmeldte Krav.
Frk. Nielsens endelige Paastand gaar derimod ud paa, at begge de af
Boet nedlagte Paastande forkastes, og at der tilkendes hende Dividende i
Overensstemmelse med hendes Anmeldelse i Boet.
I Boet anmeldte endvidere Overretssagfører L. Petersen et Krav paa
10,000 Kr. med Renter 6 pCt. p. a. fra 1. Juli 1928 at regne i Anledning af
den af ham den nævnte Dato foretagne Indbetaling. Herimod blev der dog
protesteret fra Boets Side, idet man ikke kunde erkende, at der tilkom
Overretssagfører L. Petersen noget Regreskrav.
Der ønskes, under en Gennemgang af de nedlagte Paastande og af de
Omstændigheder, hvorpaa disse kan støttes, en Redegørelse for, hvilket
Udfald saavel Retssagen som Auktionsdisputen og Striden om Overretssagfører
L. Petersens Anmeldelse af et Krav paa 10,000 Kr. bør faa.
Universitetets Aarbos. 8
58
[i. Statsvidenskabelig Eksamen.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 5, 5 fuldendte Eksamen.
— — - 7, 6 —_ —
lait indstillede sig 12, 11 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934:
Af disse fik 7 Første Karakter og 4 Anden Karakter.
Vinteren 1933—34.
Andersen, Hans Peter
(1928) 218 Første
Andersen, Signe Johanne
(1916) 1913^ Anden
Friis-Skotte, Marchen Elisabeth
(1927) 202K Første
Kampmann, Olfert Viggo
Fischer (1928) 205K» Første
Lauritzen, Svend Philip
(1928) 203 Første
Sommeren 1934.
Grosbøl, Thiel Hansen
(1928) 19434 Anden
Jørgensen, Henry Carl
(1928) 206K'Første
Kallestrup, Lauge Reinholdt
(1926) 190 Anden
Madsen, Vagn Vinge
(1928) 202/4 Første
Moe, Jørgen Olaus (1928) 203 Første
Munch, Ebbe Helge (1922) 171K'Anden
Skriftlige Opgaver.
Eksamens 1. Del.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
1) Nationaløkonomi: Der ønskes en kort Besvarelse af følgende tre
Spørgsmaal :
1) Undersøg Efterspørgselskurvernes Forløb for Varerne Benzin og
Tændstikker.
2) Argumenter for og imod Bimetallisme.
3) Landbrugets Grundforbedringskredit.
2) Borgerlig Ret: I hvilke Tilfælde kan der udenfor Kontraktsforhold
paalægges Erstatningsansvar, uden at den erstatningspligtige er Skyld i
Skaden?
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1) Nationaløkonomi: Der ønskes en kort Besvarelse af følgende tre
Spørgsmaal:
1) Undersøg de økonomiske Virkninger, ifald man i et lukket Samfund
til Fremstilling af Brød yder et Statstilskud paa 50 pCt. af den hidtidige
Brødpris.
2) Undersøg Holdbarheden af det amerikanske Beskyttelsesargument, at
Tolden skal tjene til Udligning af Varernes Produktionsomkostninger
i Udiandet og i Indlandet.
3) Hvilke principielle Forskelligheder er der mellem Banker og Sparekasser?
2) Borgerlig Ret: At udvikle Hovedreglerne om Overdragelse af fast
Ejendom.
Tillægsprøve til Iste Del (efter Anordning af 1. December 1933).
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1. Hvilke principielle Forskelligheder er der mellem Banker og Sparekasser?
Universitetets Eksaminer. 59
2. Kommenter følgende Udtalelse, der tilskrives Abraham Lincoln:
»I don't know much about the tariff, but I know this much: When we buy
manufactured goods abroad, we get the goods and the foreigner gets the
money; when we buy the manufactured goods at home, we get both the
goods and the money.«
3. Evneteorien som Princip for Beskatningen.
Eksamens 2. Del.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
1) Nationaløkonomiens Teori: Hvilke Forhold er bestemmende for
Udbudet af Arbejdskraft?
2) Nationaløkonomiens Politik: Hvorvidt kan Lovgivningsmagten
sænke et Lands Rentefod?
3) Statistik: Beskæftigelsens Variation efter Sæson og Konjunkturer
belyses for de forskellige Arbejdergrupper, dels efter Produktionsstatistiken,
dels efter Arbejdsløshedsstatistiken.
4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvilke er Hovedpunkterne
af den ved Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 indførte Retsordning,
der har til Formaal at befæste Tilliden til Tingbogen og de tinglyste
Dokumenter?
For Kandidater, der har valgt Statsret: Til hvilke kgl. Beslutninger
kræves Ministerkontrasignatur, hvad er Betydningen af Kontrasignaturen,
og kan andre Ministre end de kontrasignerende blive ansvarlige for Beslutningen?
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1) Nationaløkonomiens Teori: Vilkaarene for Prisdannelsen, hvor Stordriftens
Fordele gør sig gældende.
2) Nationaløkonomiens Politik: (For 4 Kandidater) Det offentliges Finanspolitik
som Middel til Konjunkturudjævning. (For 3 Kandidater)
Takstfastsættelsen ved forenet Udbud i Trafikvirksomheder.
3) Statistik: 1) Hovedstadens Andel i Danmarks Industri, Handel og
Trafik. 2) Kan det paa Grundlag af de i Tab. 11 i Statistisk Aarbog 1933
anførte Tal afgøres, om Dødeligheden i 1922 var større end i 1925, eller
om Forskellen er for lille til at afgøre Spørgsmaalet? ( 1) betragtes som
Hovedspørgsmaalet).
4) Statsret: Til hvilke Traktater udkræves Rigsdagens Samtykke, og
hvad er den stats- og folkeretlige Virkning af, at dette gives eller
nægtes?
Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik.
Vinteren 1933—34: Der indstillede si^ 3, 3 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934: — — - 1, 1 fuldendte Eksamen.
lait indstillede sig 4, 4 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 2 Laudabilis og 2 Haud illaudabilis Imi gr.
Vinteren 1933—34.
Christensen, Børge Esbern
(1926) 215 Haud ill. 1.
Johansen, Paul (1928) 276 Laud.
Smith, Margrethe (1928) 269 Laud.
Sommeren 1934.
Howitz, Johann Heinrich
(1928) 231 Haud ill. 1.
60 Universitetets Aarhog 1933—34.
Skriftlige Opgaver.
Eksamens 1. Del.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 ,
Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer):
1. Nedenstaaende Brudstykke af en Tabel over p" renses forst, saa
godt det ved Differensprøver lader sig gøre, for Fejl. Dernæst bestemmes
Rentefoden og de tabellerede Varigheder saa godt det kan gøres paa
Grundlag af de opgivne Talværdier.
2-511496
2-629839
2-753758
2-883517
3-019389
3161667
3-310643
3-466642
3 629991
3-801038
3-980145
2. Kt Laan paa 100 000 Kr. paatænkes optaget paa følgende Betingelser:
I de første 5 Aar afdrages intet paa Laanet, men det forrentes med
6 pCt. p. a., betalbar halvaarlig.
I de følgende 10 Aar afdrages ved Slutningen af hvert Halvaar
2500 Kr.; Restgælden forrentes med 5 pCt. p. a., betalbar halvaarlig.
Restgælden efter 15 Aars Forløb amortiseres i Løbet af de følgende
20 Aar ved en konstant halvaarlig Ydelse til Dækning af Afdrag og Renter
å 2 pCt. halvaarlig.
Til hvilken Kurs maa Laanet udstedes, naar Laangiveren skal have
41/a pCt. p. a., betalbar halvaarlig, af sine Penge?
3. Idet x er et Multiplum af h, sættes
Zft / (x) =h[i (JC — //) + / (x — 2/0 + ... + / (0) I.
Operationen kan gentages. Udtryk den r Gange gentagne Sum ved
Funktionsværdierne.
Nationaløkonomi: Hvad bestemmer, hvilke Varer et Land eksporterer
og importerer?
Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens
1. Del (se S. 58).
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer):
1. ! Spitzer's Tabeller interpoleres til an , 5 pCt., idet Az=35i. Der
ønskes al den Nøjagtighed, der kan faas af Tabellen, og Nøjagtigheden
kontrolleres ved Restleddet.
2. Idet a og /5 er positive hele Tal, beregnes
^ 2x3 + 15x2 +22x + 1
x2 + 8x+15
3. Et Laan tilbagebetales paa saadanne Vilkaar, at der finder helaarlige
Afdrag Sted som ved et Annuitetslaan med Varighed n Aar og
den helaarlige Laanerentefod i®, hvorimod Restgéelden forrentes med
2 halvaarlig.
Universitetets Eksaminer. 61
Angiv en Formel til Beregning af Laanets Værdi, naar den oprindelige
Gæld er 1.
Hvad er specielt Værdien, naar Laanesummen er 10 000 Kr., Varigheden
20 Aar, den helaarlige Laanerente 5 pCt. og Opgørelsesrenten 4 pCt,
helaarlig?
Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig
Eksamens 1. Del (se S. 58).
Eksamens 2. Del.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
Forsikringsmatematik (4 Timer):
1. Hvilken Rolle spiller Integralet
n
T = \i t( /^7x rt i x+t, a-t dt
•'o
ved Forsikringer med Præmietilbagebetaling? Hvorledes vil De beregne
Integralets Værdi?
Eksempel: x = 1 (Alder næste Fødselsdag),
n 20, Hafnia's Qrundtavler.
2. Paa Grundlaget 0M (5) 4 pCt. beregnes med en rimelig Grad af
Tilnærmelse ^40.52o:6oi
3. Vis ved direkte Ræsonnement uden Regning, at
ix+t-iUt-~r(ix - ia
x)
„di lx
Forsikringsmatematik (8 Timer):
Undersøg ved hensigtsmæssigt valgte numeriske Eksempler paa
Grundlaget Danmark's Grundtavler, 4 pCt., om Præmiereserven for en
Livsforsikring med Udbetaling med kontinuert Præmiebetaling i hele Forsikringstiden
for en blandet Bestand af saadanne Forsikringer med en
rimelig Grad af Tilnærmelse kan opgøres, som om alle Forsikringerne
havde samme Udløbsalder, idet Nettopræmierne beregnes for denne Udløbsalder,
men Varighederne respekteres.
Regningerne føres saa vidt, at man faar nogen Forestilling om Metodens
Begrænsning, og der gøres Rede for, hvorledes en passende fast
Udløbsalder for en i Praksis foreliggende Bestand kan tænkes bestemt.
lagttagelseslære (4 Timer):
1. En Terning er saaledes forfalsket, at 6 gennemsnitlig viser sig
fire Gange saa hyppigt som 1, og dobbelt saa hyppigt som 2, 3, 4 og 5,
der forekommer lige hyppigt. Find Sandsynligheden for i to Kast med
denne Terning at faa:
1 . To Seksere.
2 . Mindst 1 Sekser.
3 . Det samme Antal Øjne i begge Kast.
Universitetets AarboR 1933—34.
Glover's Tables findes følgende Tabel:
n l-04p
2 1 01980390
3 1 01315941
4 1-00985341
6 1 00655820
12 1 00327374
13 1 00302153
26 1 00150963
52 1 00075453
365 1-00010746
oo 1-00000000
Funktionsværdierne med Undtagelse af den sidste, som er eksakt og
skal respekteres, opfattes som Iagttagelser med Fejl (Afrundingsfejl), der
følger Elementærfejlloven, Funktionsværdierne udjævnes ved mindste
Kvadraters Metode som et anden Grads Polynomium i
Hvad er Middelfejlene paa de fundne Konstanter i Polynomiet?
3. Beregn Korrelationskoefficienten for Fejlloven i to Variable
/ Cv, y) = K0 f1 {x + cy) f2 {y + yx),
hvor /', (~) er den typiske Fejllov og f2 (r|) Fejlloven
/ 2 ( n ) = ^ ( i + 5 ) ~ '
Nationaløkonomi: Driftsherrens Indtægt.
Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig
Eksamens 2, Del (se S, 59).
Obligationsret: Hvorvidt kan der uden for Kontraktsforhold indtræde
Erstatningsansvar for Skade, som ikke er foraarsaget ved nogen Persons
retsstridige Forhold?
Statistik (8 Timer): Ved en Fejl er Opgaven i dette Fag Vinteren
1933—34 anført som stillet i Sommeren 1933 i Aarbogen for 1932—33,
Side 50, hvortil henvises. Opgaven i Statistik (8 Timer) i Sommeren 1933
lød saaledes:
Et privat Lovforslag om en almindelig Alderdomsforsikring gaar bl. a.
ud paa følgende:
Enhver Person betaler uanset eventuel Invaliditet i Alderen fra 20 til
65 Aar en aarlig Præmie af 24 Kr., til hvilken yderligere Staten yder
4 Kr., Forsørgelseskommunen 2 Kr. i aarlige Præmietilskud. Den af de
indbetalte Præmier dannede Kapital forvaltes af Kommunen og skal (om
fornødent ved Rentetilskud fra Staten) forrentes med 5 pCt. p. a.
Ved Opnaaelsen af 65 Aars Alderen har den forsikrede Ret til en livsvarig
aarlig Pension af 10 pCt. af det Beløb, hvortil hans indbetalte Præmier
og Præmietilskud da er vokset ved en Forrentning af 4 pCt. p. a.
Ved Dødsfald udbetales der den forsikredes Arvinger det Beløb, hvortil
hans indbetalte Præmier og Præmietilskud da er vokset ligeledes ved
en Forrentning af 4 pCt. p. a., ved Dødsfald inden 65 Aar med sit fulde
Beløb, ved Dødsfald efter 65 Aar med det Beløb, der maatte være til
Rest efter Udbetaling af Pensioner. Den Del, der hidrører fra det offentliges
Præmietilskud, udbetales dog kun, naar Døden indtræffer efter 30
Aars Alderen.
Kommunens Overskud anvendes til: 1) Pension til dem, der bliver
ældre end 86 Aar, 2) Præmietilskud for invalide eller økonomisk vanske62
2. I
Universitetets Eksaminer. 63
ligt stillede, 3) Invaliderente efter Kommunens Bestemmelse og 4) Administration
af Ordningen.
Der ønskes en Redegørelse for de Bemærkninger, Forslaget i første
Række giver Anledning til, idet der dog herved kan ses bort fra de særlige
Forhold, der gør sig gældende i Overgangstiden fra Ordningens Indførelse
til dens fuldstændige Qennemførelse.
En Tabel over lx og de af denne med Benyttelse af Diskontofaktorerne
a = j y4 b = ^ og c = afledede Værdier af D,r og N, medfølger.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
Forsikringsmatematik (4 Timer):
1. En 25-aarig Mand tegner en livsbetinget Kapitalforsikring før
10 000 Kr. med Udbetaling om 35 Aar og Tilbagebetaling af Bruttopræmierne
uden Renter ved Død før dette Tidspunkt. Præmien er kvartaarlig
og betalbar i 20 Aar. Tillægene udgør 10 pCt. af Nettopræmien samt
1 p. m. aarlig af Forsikringssummen.
Find Bruttopræmien ved Danmark's Grundtavler, 4 pCt.
2. Paa Grundlaget 0M(5) 3V2 pCt. beregnes
2 [2]
a , a og a —
40:50:60 40:50:60 40:50:60
3. Udled en Formel til Beregning af Præmiereserven ved Zillmer's
{x + l)-Metode for en Livsforsikring med Udbetaling med helaarlig Præmiebetaling
og Udbetaling i Dødsøjeblikket.
For Udbetalingsalderen 60 og Indtrædelsesaldrene 20, 30 øg 40 beregnes
det Maksimalbeløb, der faas til Raadighed til Dækning af Engangsudgifterne.
Grundlag: Danmark's Grundtavler, 4 pCt.
Forsikringsmatematik (8 Timer) :
Udled en mekanisk Udjævningsformel af Sheppard's Type med 11
Funktionsværdier og benyt den til at udjævne et saa stort Stykke søm
muligt af nedenstaaende Tabel over observerede centrale Dødskvoter.
Undersøg Forløbet af anden Differens efter Udjævningen. 1 øvrigt
forlanges ingen Fejlkritik.
X mx X tnx X mx JC
35 •00527 45 •01087 55 •01756 65 •03949
36 726 46 0994 56 2532 66 4074
37 647 47 1011 57 2193 67 4222
38 715 48 1259 58 2475 68 6448
39 747 49 1305 59 2545 69 5534
40 685 50 1183 60 2578 70 7476
41 794 51 1466 61 3270 71 8229
42 825 52 1590 62 3261 72 7023
43 750 53 1849 63 3573 73 7143
44 898 54 2146 64 4170 74 9091
lagttagelseslære (4 Timer):
1. Find Sandsynligheden for, at baade 5 og 6 viser sig hver mindst
1 Gang, naar der kastes n Gange med en Terning.
2. For Fejlloven
f ( •) (^ i' {r + d)... (r + (v — 1) d). s (s + cl)... (s + (m — v — l )d)
\v / n {11 + d) . . . (n + {m — 1) d)
hvor n = r + s, angives det almindelige Udtryk før Faktorielsummerne.
64 Universitetets Aarbog 1933—34.
3. I et Lotteri var de 50 laveste med Gevinst udtrukne Numre
følgende;
15 172 224 303 393
21 177 233 320 396
69 193 238 332 399
81 199 242 343 406
92 201 248 352 407
95 202 258 366 426
99 208 263 372 429
115 215 287 374 432
138 216 290 383 438
166 217 293 390 456
Bestem, saa godt det paa Grund af disse Data lader sig gøre.
Sandsynligheden for Gevinst samt Middelfejlen paa den fundne Sandsynlighed,
og gør derefter den foreliggende lagttagelsesrække til Genstand
for en fejlkritisk Undersøgelse.
Nationaløkonomi: Formaar Indkomstteorien at forklare Pengeværdiens
Forandringer?
Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig
Eksamens 2. Del (se S. 59).
Obligationsret: I hvilket Omfang kan en Skyldner over for et Konkursbo
eller over for en Cessionar bringe Krav paa henholdsvis Fallenten
eller Cedenten i Modregning?
Statistik (8 Timer): Hvad forstaas ved den stabile Befolkning, der
svarer til de paa et givet Tidspunkt i en Befolkning herskende Fødselsog
Dødelighedsforhold, og hvorledes bestemmes dens Aldersfordeling og
den Hastighed, hvormed dens Størrelse ændrer sig. Til numerisk Illustration
ønskes Befolkningsforholdene i Danmark i Aarene omkring Folketællingen
1921 anvendte.
fl. Juridisk Eksamen for Usfuderede.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 3, 2 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934: — — - 8, 6 — —
lait indstillede sig 11, 8 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 3 Første Karakter og 5 Anden Karakter.
Vinteren 1933—34.
Mogensen, Karen Hansine
Edith, f. Nielsen, f. Vi 1905 89 Anden
Valdal*), Lars Ludvig, f. *1*
1905 102 Første
Sommeren 1934.
Freiberg, Simon Christian, f.
20/io 1907 94K- Første
*) Navnebeviiling 1. April 1932, før Hansen.
liansen, Ejner Henry, f. 21/i
1905 84 Anden
Jørgensen, Carl Vilhelm, f.
^19 1896 893^ Anden
Larsen, Lars Karl Sofns, f.
14/2 1909 103% Første
Neertøft, Erik Axel, f. "/o
1909 81% Anden
Sørensen, Ansgar, f. 13U 1905 87 Anden
Skriftlige Opgaver.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
De skriftlige Opgaver (den konkrete og den almindelige) var de
samme som ved Juridisk Embedseksamens 2. Del efter Anordning af 19.
April 1918 (se S. 47—50).
Universitetets Eksaminer. 65
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1. Den konkrete Opgave: Samme Opgave som ved Juridisk Embedseksamens
3. Del efter Anordning 11. April 1931.
2, Den almindelige Opgave:
Som Sporgsmaal Nr. 2, 3, 4, 7 og 8 stilledes Spørgsmaalene Nr. 1, 2,
4, 5 og 7 ved Juridisk Embedseksamens 3. Del efter Anordning 11.
April 1931.
1) At paapege de væsentligste Forskelligheder mellem uskiftet Bo
med Livsarvinger og Retsinstitutet »tinglyst Skifteekstrakt«.
5) Efter at Gartner A havde iagttaget, at uvedkommende Personer i
Mørkningen sneg sig ind i hans Frugthave for at stjæle Frugt, satte han
sig en Aften paa Vagt i Haven med et skarpladt Jagtgevær for eventuelt
at affyre et Skræmmeskud. Kort efter saa han en Dreng snige sig
ind i Haven for at stjæle Blommer fra et Træ. Da Drengen var kommet
op i Træet, affyrede A et Skud med Sigte mod Træets Krone skraat over
Drengens Hoved. Uden at dette var tilsigtet af A, ramte et Hagl fra Bøssen
Drengens højre Kind og tilføjede ham et let Saar.
Hvorvidt kan A straffes?
6) At angive Eksempler inden for Straffeloven paa Forbrydelser med
fremrykket Fuldbyrdelsesmoment og forklare Betydningen af, at der i
saadanne Tilfælde ikke blot foreligger Forsøg paa Forbrydelse.
6. Lægevidenskabelig Embedseksamen.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 45, som alle bestod.
Sommeren 1934: — — - 92, — — —
lait indstillede sig 137, som alle bestod.
Af disse fik 2 Laudabilis et quidem egregie, 101 Laudabilis og 34
Haud illaudabilis Imi gr.
Laud.
Laud.
Haud ill. 1
Laud.
Vinteren 1933—34.
Andersen, Niels Alfred
(1926) 203 Laud.
Askholm, Magne Immanuel
Rasmussen
(1926) 196 K>
Asmussen, Nis (1926) 199^3
Bendsen, Johannes Frimann
(1924) 161%
Brems, Tage Sigfred
(1925) 227
Brorson, Senta (1925) 155% Haud
Btilow-Nielsen, Gunnar
(1925) 131/4 Haud
Christensen, Axel Erik
Mørch (1925) 184K Haud
Christensen, Erik Agerholm
(1926) 22714 Laud.
Christensen, Halvor
(1927) 180^ Haud
Faber, Helge (1927) 221% Laud.
Forsberg, Nils-Gunnar
(1924) 145 Haud
Garnum, Otto Valdemar
(1926) 205'% Laud.
Gejlager, Svend Ebert
(1924) 181 Vi Haud
Hammerich, Erik Terman
(1926) 211% Laud.
Universitetets Aarbog.
Hjorth, Palle Lorents
Welsch (1927) 262% Laud.
et q. egr.
Jensen, Kirstine Ladefoged
(1926) 195 Laud.
Jorgensen, Kaj Børge
(1926) 192 Laud.
1.
Kelstrup, Uffe (1925) 166 Haud ill.
Kronborg, Sven (1926)
Kyhe, Ellen Asta Ele213%
Laud.
1.
onora (1925) 208% Laud. Kyst, Johannes (1920) 205% Laud.
1. Larsen, Jens Andreas (1926) 201% Laud.
1. Magnussen, Gudmund (1926)
Mortensen, Vagn Hol230%
Laud.
ger (1927) 211% Laud.
1. Møller, Cordt (1924) 165% Haud ill.
Møller, Henning (1927)
Nielsen, August Levin
219% Laud.
1. (1925) 253% Laud.
Olesen, Knud Sørensen
(1926) 238% Laud.
Pedersen, Martin Kri1.
stian (1927)
Pedersen, Niels Mag182
Haud ill.
nus Christian (1926) 227% Laud.
66
Philbert, Tage Quttonn
(1924)
Poulsen, Jakob Erik
(1927)
Rasmussen, Ernst Johannes
(1925)
Rasmussen, Kay (1926)
Saugman, Axel Jiirgen
Treschow (1914)
Schjøtt, Niels Emil
Steffen (1924)
Schousboe, Jan (1926)
Skousbøll, Svend (1923)
Skov, Bodil Magda
(1926)
Smedegaard, Ellen Marie
(1925)
Stigaard, Aksel Emil
(1923)
Strømgren, Erik Robert
Volter (1927)
Sørensen, Einar Keller
(1926)
Wiese, Poul (1921)
Sommeren
Andreasen, Poul (1927)
Andreassen, Jens Peter
Axel (1926)
Arnvig, Jørgen (1927)
Bardram, Mogens Tietgen
(1927)
Berg, Mogens (1926)
Boas, Jørgen Johan
(1926)
Bohn-Rasmussen, Mogens
(1926)
Bojsen, Oskar Peter
Wiberg (1926)
Broager, Bendt Christian
Dorph (1927)
Brocks, Harry (1927)
Brun, Gudrun Sophie,
f. Kjær (1926)
Bruun, Egon Børge
^ (1927)
Christensen, Aage Maigaard
(1924)
Christensen, Ole Helge
(1926)
Christoffersen, Carl Jørgen
(1927)
Dam-Mikkelsen, Carl
Hakon (1926)
Edelsten, Philip (1924)
Ehlertsen, Carl Frederik
(1927)
Elmby, Alf Lorenzen
Prip (1927)
Fanøe, Vilhelm Halvor
(1927)
Eremming, Kurt Henry
(1927)
Frost, Jørgen Parsbo
(1927)
201%
242%
192%
153
Laud.
Laud.
Laud.
Haud ill. 1.
195% Laud.
189%
247%
132%
161
207%
183%
229%
222%
207%
Laud.
Laud.
Haud ill. 1.
Haud ill. I.
Laud.
Haud ill. 1.
Laud.
Laud.
Laud.
1934.
209% Laud.
168 Haud ill. 1.
219% Laud.
250% Laud.
235% Laud.
149% Haud ill. 1.
212% Laud.
181 Haud ill. 1.
207% Laud.
212% Laud.
169% Haud ill. 1.
211 Laud.
143% Haud. ill. 1.
244% Laud.
204 Laud.
236% Laud.
172% Haud ill. 1.
194% Laud.
191% Laud.
193% Laud.
236% Laud.
261% Laud.
et q. egr.
240% Laud.
234% Laud.
194% Laud.
247 Laud.
221% Laud.
189% Laud.
Galvard, Herbert Uffe
Angelo (1926) 230% Laud.
Geppel, Sofie (1924) 240 Laud.
Gormsen, Harald (1927) 249% Laud.
Gothen, Edwardt Ludvig
Munck Ellingsen
(1926)
Gram, Viggo Barkentin
(1927)
Grost, Alfred (1926)
Hagens, Erik (1927)
Hasselbalch-Larsen,
Inge (1926)
Helweg-Larsen, Per
(1925)
Henricksen, Hans-Aage
(1925) 172% Haud ill. 1.
Herlufsen, Lydia Johanne
Marie (1926) 237% Laud.
Hoffmann, Erik Lewenhaupt
(1927) 230% Laud.
Holfmann, Knud Henrik
Julius (1927) 239 Laud.
Holm, Holger Engelbrecht
(1927) 164% Haud ill. 1.
Holst, Erik Jansen
(1927) 211 Laud.
Jakobsen, Carl (1927) 217 Laud.
Jensen, Erling (1925) 247% Laud.
Jensen, Jes Poulsen
(1927) 236% Laud.
Jessen, Arne (1927) 227% Laud.
Kelstrup, Viggo Høgsbro
(1926)
Kreutzfeldt, Harald
(1927)
Kromann, Kristian Jensen
(1927)
Køster, Karl Henrik
(1927)
Landbo-Christensen,
Erik Christian William
(1926)
Larsen, Arne Eivind
(1927)
Larsen, Niels Erland
Bro (1927)
Larsen, Svend Aage
(1927)
Larsen, Valdemar Prior
(1927) 255% Laud.
Lou, Hans Axel (1927) 238 Laud.
Lund, Paul Gowertz
(1923) 156 Haud ill. 1
Lønberg, Alice (1927) 233% Laud.
Moesgaard, Kristian
Lund (1925) 159 Haud ill. 1
Mogensen, Knud Jørgen
(1927) 183% Haud ill. 1
Mortensen, Svend Aage
Peder (1927) 240% Laud.
Mowinckel, Karl Emil
(1925) 170 Haud ill. 1
Mygind, Aksel (1927) 221 Laud.
Møller, Frits Viffert
Bojsen (1925) 179% Haud ill 1
181% Haud ill. 1.
189% Laud.
199% Laud.
189% Laud.
247% Laud.
138% Haud ill. 1
226 Laud.
219% Laud.
Universitetets Eksaminer. 67
Nellemann, Poul (1927) 200% Laud.
Nielsen, Niels Peter
(1926) 182 Haud ill. 1
Nielsen, Ole Peter
(1927) 214% Laud.
Næsted, Børge (1927) 223% Laud.
Ostenfeld, Jørgen (1927) 220% Laud.
Ostenfeld, Svend (1927) 250 Laud.
Ottsen, Marcus (1928) 247% Laud.
Pedersen, Jenny Jakoba
(1927) 219% Laud.
Pedersen, Niels (1927) 216 Laud.
Poulsen, Niels Holm
(1927) 227% Laud.
Qvist, Axel (1927) 170% Haud ill. 1
Rademacher, Poul
(1927) 152% Haud ill. 1
Rasmussen, John Christian
(1927) 212 Laud.
Rasmussen, Knud Høiring
(1927) 240% Laud.
Rosdahl, Carl Andreas
(1926) 207% Laud.
Ruhwald, Erik (1927) 190% Laud.
Rønde-Andersen, Karl
Kristian (1924) 198% Laud.
Schleisner, Axel Horn
(1925) 249>2 Laud.
Schmith, Kai Edvard
Hincheldey (1927) 255 Laud.
Schondel, Annie Louise
(1927) 244 Laud.
Steffensen, Knud Thorkild
(1927) 215% Laud.
Stærmose, Knud Christian
Richard Vasn
(1927) 217^ Laud.
Thaarup, Grete Marie
Vedel (1927) 200 Laud.
Thomsen, Sven (1927) 182 liaud III. 1.
Trautner, Kjæld (1927) 229^ Laud.
Trier, Mogens (1927) 200'4 Laud.
Tulinius, Svend Theodor
(1927) 195^3 Laud.
Uhl, Erik Axelssøn
(1927) 248 Laud.
Uldall, Christian (1926) 196% Laud.
Varnek, Jens (1925) 22034 Laud.
Wernøe, Ole Dietz
(1927) 117% Haud ill. 1.
With, Torben Kiørhoe
(1928) 253^3 Laud.
Wolthers, Knud (1926) 195% Laud.
Skriftlige Opgaver.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
1) Medicin; Hvad forstaas ved Achylia gastrica? Hvilke ætiologiske
Momenter kendes for Achylia gastrica? Ved hvilke sygelige Tilstande
finder man en Achyli? Hvilken Betydning har Achylien for Paavisningen
og Udelukkelsen af Cancer ventriculi og Anæmia perniciosa? Hvori bestaar
Behandlingen af kronisk Gastritis med Achyli? 2) Kirurgi: Under
hvilke Former optræder Phlebitis i Underextremiteterne? Giv en Fremstilling
af Sygdomsbillede og Diagnose, Komplikationer og Behandling.
3) Alm. Patologi; Hvilken Rolle spiller latente (saakaldte stumme) Infektioner
for de til Infektionerne svarende Sygdommes Optræden (Hyppighed,
Intensitet etc.) i en given Befolkning? Nævn en Række Eksempler
paa stum Infektion og beskriv, hvorledes saadan Infektions Eksistens hos
det enkelte Individ kan erkendes.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1) Medicin; I hvilke Organer giver Arteriosklerosen Anledning til Udvikling
af typiske Sygdomsbilleder? Hvorledes kan man ved Undersøgelse
in vivo med Sikkerhed paavise en Arteriosklerose? Hvorledes behandles
Angina pectoris? 2) Kirurgi; Hos et Barn i Alderen fra 4 til 10 Aar findes
mangelfuld Luftpassage gennem Næsen. Hvilke Sygdomme kan det dreje
sig om? Hvorledes stiller man Diagnosen? 3) Alm. Patologi; Hvilke Typer
kendes af Tuberkelbaciller, og hvilke Egenskaber er karakteristiske for de
forskellige Typer? Hvorledes foretages Paavisning af Tuberkelbaciller
under forskellige Forhold? Hvilken Betydning, klinisk og epidemiologisk,
har bovin T. B.-Infektion i den menneskelige Patologi, og hvorledes paavises
det, om en foreliggende tuberkuløs Infektion skyldes bovine Tuberkelbaciller?
Sygeeksamen for en Kandidat; Der ønskes en Fremstilling af
1) Principperne for Vaccination mod Kopper (variola), 2) Fremgangsmaaden
ved Vaccinens Fremstilling, indtil den er brugfærdig, og 3) Fremgangsmaaden
for saa vidt som muligt at undgaa Komplikationer i Tilslut
ning til Vaccinationen.
68 Universitetets Aarbog 1933—34.
7. Embedslægeeksamen.
I 1934 afholdtes ingen Embedslægeeksamen.
8. Skoleembedseksamen.
«, Ved det filosofiske Fakultet.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 64, 49 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934: 69, 49
lait indstillede sig 133, 98 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 4 Første Karakter med Udmærkelse, 71 Første Karakter
og 23 Anden Karakter.
Til Tillægsfag indstillede sig Vinteren 1933—34 1, der bestod, og
Sommeren 1934 3, der bestod.
Vinteren 1933—34.
Ahm, Jens (1927) Hovedfag:
fransk. Bifag: Latin 86 Anden
Albrectsen, Erling Helge Juhl
(1924) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Engelsk 80 Anden
Andersen, Erik Tyrrestrup
(1928) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Fransk 93 Første
Andersen, Hugo Richard (1927)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Engelsk 97 Første
Bille, Gudrun (1926) Hovedfag:
Engelsk. Bifag: Qymnastik
111 Første
Budtz, Ida Margrethe (1926)
Hovedfag: Dansk. Bifag:
Sang 113 Første
Dideriksen, Edmund Kristian
(1925) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Latin 120 Første
Erichsen, Svend (1923) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Fransk 78 Anden
Fjalland, Niels Åge Nielsen
(1923) Hovedfag: Dansk. Bifag:
Tysk 92 Første
Fledelius, Povl (1926) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Sang 139 Første
med Udm.
Fønss, Bertel (1925) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Fransk 111 Første
Gregersen, Peder Brændskov
(1926) Hovedfag: Dansk. Bifag:
Tysk 74 Anden
Hansen, Poul (1926) Hovedfag:
Historie. Bifag: Tysk 90 Første
Hendriksen, Jørgen Viggo
(1927) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Dansk 128 Første
Hjortsø, Leo Erwyn (1928)
Hovedfag: Græsk. Bifag:
Latin 106 Første
Hoff, Arne (1925) Hovedfag:
Historie. Bifag: Dansk 91 Første
Holbech, Vibeke Estrid (1927)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Tysk 105 Første
Holm, Elisabeth (1925) Hovedfag:
Historie. Bifag: Tysk 101 Første
Holtved, Aage Georg (1924)
Hovedfag: Fransk. Bifag:
Dansk 69 Anden
Hæstrup, Jørgen (1927) Hovedfag:
Historie. Bifag: Dansk 122 Første
Hoholt, Børge Råbes (1927)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Tysk 84 Anden
Johannsen, Johannes (1927)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Tysk 97 Første
Kierkegaard, Poul Edvard
(1927) Hovedfag: Historie.
Bifag: Engelsk 131 Første
Lange, Hans Peter (1925) Hovedfag:
Historie. Bifag: Tysk 82 Anden
Laursen, Henry Brøndum
(1927) Hovedfag: Dansk. Bifag:
Gymnastik 83 Anden
Laursen, Svend (1927) Hovedfag:
Historie. Bifag: Latin 115 Første
Lomholt-Thomsen, Johannes
(1927) Hovedfag: Historie.
Bifag: Latin 124 Første
Liitzhøft, Mathias Vilhelm
Holten (1927) Hovedfag:
Græsk. Bifag: Engelsk 107 Første
Mathiasen, Hans Kristian
Stenfeldt (1925) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Latin 103 Første
Maule, Erik Fox (1928) Hovedfag:
Latin. Bifag: Græsk 137 Første
med Udm.
Melander, Kirsten (1928) Hovedfag:
Engelsk. Bifag:
Fransk 127 Første
Moes, Emmy Fuggo (1928)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Sang 103 Første
Universitetets Eksaminer. 69
Nielsen, Aage Johannes (1928)
Hovedfag: Engelsk. Bifag;
Dansk 96 Første
Nilsson, Ernst Linderod (1926)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Gymnastik 117 Første
Nissen, Helge Bjarne (1926)
Hovedfag: Fransk. Bifag:
Tysk 92 Første
Paulsen, Jørgen (1927) Hovedfag:
Historie. Bifag: Latin
99 Første
Pedersen, Ingeman (1927) Hovedfag:
Historie. Bifag:
Tysk 99 Første
Pedersen, Marie Møller (1927)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Fransk 76 Anden
Rafn, Else Marie Elisa (1925)
Hovedfag: Tysk. Bifag:
Fransk 65 Anden
Rasmussen, Asbjørn Georg
(1928) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Fransk 106 Første
Rasmussen, Holger Georg
Musse (1926) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Latin 84 Anden
Restrup, Ole (1928) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Dansk 134 Første
Roikjer, Folke Maale (1927)
Hovedfag: Dansk. Bifag:
Gymnastik 132 Første
Roskjær, Børge Thorkild
(1928) Hovedfag: Græsk.
Bifag: Fransk 98 Første
Stangenberg, Kate (1924) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Gymnastik
99 Første
Steffensen, Steffen (1927) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Dansk 140 Første
med Udm.
Sten, Anna Valborg, f. Jensen
(1921) Hovedfag: Fransk.
Bifag: Latin 90 Første
Tramsen, Karen (1927) Hovedfag:
Engelsk. Bifag:
Tysk 100 Første
Østerby, Børge Mynster (1927)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Tysk 82 Anden
Sommeren 1934.
Aabye, Kitty (1925) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Engelsk 88 Første
Abitz, Oluf (1928) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Tysk 92 Første
Andersen, Dagny Margrethe
(1928) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Tysk 107 Første
Andersen, Folmer Jydemann
(1928) Hovedfag: Fransk.
Bifag: Engelsk 64 Anden
Atke, Svend Oluf Poggense
(1928) Hovedfag: Fransk.
Bifag: Engelsk 124 Første
Bang, Jørgen (1928) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Dansk 121 Første
Bohn, Egil (1928) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Gymnastik 90 Første
Broust, Else (1928) Hovedfag:
Græsk. Bifag: Latin 88 Første
Bruun, Erik (1928) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Dansk 104 Første
Buus, Erik (1928) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Fransk 103 Første
Buchert, Johannes Heinrich
(1927) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Gymnastik 107 Første
Christensen, Inger Lund (1928)
Hovedfag: Fransk. Bifag:
Engelsk 96 Første
Cohn, Eva (1927) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Engelsk 78 Anden
Engberg, Harald Max (1928)
Hovedfag: Dansk. Bifag:
Tysk 119 Første
Frost, Grethe Elisabeth Parsbo
(1928) Hovedfag: Historie.
Bifag: Engelsk 110 Første
Garff, Alex (1925) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Tysk 88 Første
Harboe, Peder Emil André
(1915) Hovedfag: Engelsk.
Bifag: Gymnastik 136 Første
med Udm.
Hejlesen, Kaj Oluf (1927) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Tysk 77 Anden
Hessellund. Eyolf (1927) Hovedfag:
Tysk. Bifag: Dansk 109 Første
Jakobsen, Svend Kragh (1927)
Hovedfag: Dansk. Bifag:
Fransk 96 Første
Jensen, Axel Knud (1925) Hovedfag:
Fransk. Bifag: Latin
82 Anden
Jørgensen, Hans Nielsen (1927)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Tysk 75 Anden
Kofoed, Herman Peter Marius
(1926) Hovedfag: Tysk. Bifag:
Fransk 92 Første
Konradi, Olav Emil Hessellund
(1928) Hovedfag: Fransk.
Bifag: Engelsk 122 Første
Lading, Aagot Henny (1927)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Engelsk 91 Første
Lauritzen, Finn Thorkil Barrit
(1926) Hovedfag: Fransk.
Bifag: Dansk 93 Første
Lund, Gertrud Manne (1928)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Dansk 100 Første
Madsen, Johannes Borch (1928)
Hovedfag: Dansk. Bifag:
Tysk 98 Første
Monrad, Jørgen Herman (1928)
Hovedfag: Historie. Bifag:
Fransk 109 Første
Moos, Holger (1927) Hovedfag:
Engelsk. Bifag: Dansk 91 Første
70 Universitetets Aarbog 1933—34.
Møller, Peter Theodor (1906)
Hovedfag; Fransk. Bifag:
Tysk 87 Anden
Nielsen, Hans Frederik (1925)
Hovedfag: Latin. Bifag:
Græsk 64 Anden
Okholm, Kirsten Sofie (1924)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Gymnastik 123 Første
Olsen, Ebba Ingeborg Krogenberg
(1928) Hovedfag: Tysk.
Bifag: Gymnastik 107 Første
Olsen, Karen Margrethe (1925)
Hovedfag: Fransk. Bifag:
Gymnastik 93 Første
Pedersen, Peter Ingvard Kortegaard
(1928) Hovedfag: Latin.
Bifag: Græsk 98 Første
Petersen, Ponl (1924) Hovedfag:
Dansk. Bifag: Tysk 83 Anden
Pors, Aage (1927) Hovedfag;
Tysk. Bifag: Fransk 90 Første
Riis-Hansen, Gerda (1925)
Hovedfag: Engelsk. Bifag:
Gymnastik 87 Anden
Sandfeld, Gunnar (1926) Hovedfag;
Historie. Bifag:
Dansk 81 Anden
Skibsted, Agnete de Fine (1927)
Hovedfag; Engelsk. Bifag;
Fransk 94 Første
Steen, Erik (1927) Hovedfag;
Engelsk. Bifag; Latin 115 Første
Stevnsvad, Christian Frederik
Stevns (1928) Hovedfag;
Engelsk. Bifag: Sang 110 Første
Strnwe, Carl Christian Rudolph
(1927) Hovedfag; Tysk. Bifag:
Gymnastik 101 Første
Strøby, Erik Jørgen Egede
(1928) Hovedfag: Historie.
Bifag; Tysk 113 Første
Søe, Johanne Margrethe Bodil
Laura Mathilde (1928) Hovedfag;
Engelsk. Bifag; Tysk 88 Første
Søndergaard, Ingrid (1926)
Hovedfag; Engelsk. Bifag:
Gymnastik 93 Første
Thykier, Frederik Emil (1921)
Hovedfag; Engelsk. Bifag;
Dansk 81 Anden
Tørsleff, Tage Immanuel (1927)
Hovedfag; Engelsk. Bifag:
Gymnastik 112 Første
Skriftlige Opgaver.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
Dansk som Hovedfag: 1) De fællesnordiske Diftonger og deres Udvikling.
2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes:
Uin vårit for £>angbrandr prestr vestr å Barføstrond ok dvalfrsk {iar
um hrift. l^ar skora^i berserkr nokkurr utlendr å hann til holmgongu.
Pangbrandr sag^i sik j)ess albuinn. Berserkrinn mælti; »t'u munt elgi
jiora at ganga til einvigis, ef ser i|)r6ttir minar«. l^angbrandr spurfr
hverjar ijDrottir |)at væri. Hann svarar; »Ek geng um eld berum fotum
brennanda, ok ek læt fallask å saxodd minn hlifarlausan, ok skafør mik
hvårki«. I>angbrandr svarar: »Gu?i mun l)Vi' råSa«. t'å var gnrr eldr
mikill, ok vig?)! I^angbrandr eldinn, en berserkrinn gekk å ohræddr ok
brann å fotunum; si?)an lét hann fallask å svenMt, en I^angbrandr ger^i
krossmark yfir oddinum, ok fekk berserkrinn [lar af bana. Hans dau^a
fognuftu elgi at eins kristnir menn, heldr ok jafnvel heiSingjar, jm at
berserkr {iessi haf^i veitt morgum manni mikla kiigan ok mikinn yfirgang.
3) Anders Arrebos poetiske Værk og dets Stilling i Forhold til Fortiden
og Eftertiden.
Dansk som Bifag: 1) Komparationen i Dansk.
2) J. L. Heibergs Hus .og den Heibergske Kreds.
Engelsk som Hovedfag: 1) Der udleveres Tekst til Spenser's The
Faerie (Jueene, Book VI, Canto X, Stanza I—VII, som oversættes til
Dansk. De vigtigste af de fra Nyengelsk afvigende Stavemaader kommenteres
sproghistorisk.
Universitetets Eksaminer. 71
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk.
Det var i en af den indre Bys ældste og smalleste Gader, at »Døgnet«
havde sine Kontorer. I det meste af et Aarhundrede havde Bladet haft
tilhuse i en gammel Kobmandsgaard, hvor der endnu lugtede af Sild,
Klipfisk og Brændevin fra en Hørkramhandel i Kælderen.
Gaden var ellers mest bekendt for sine mange Marskandiserbutikker.
Næsten hvert andet Hus var om Dagen behængt med Beklædningsgenstande
helt op til anden Sal.
Da Hojre tilkøbte sig Ejendommen tilligemed Bladet, blev Hørkramhandlen
fjernet, og baade Redaktions- og Trykkerilokalerne var nu betydelig
udvidet. Bladets tidligere Redaktør, en ældre, sirlig klædt Kontormand,
der mest havde gjort sig bekendt ved at bære firkantede Briller
med Sølvindfatning, var bleven afløst af Hr. Jonas, en amerikaniseret
Fynbo, der havde tjent sine journalistiske Sporer ved at rejse Jorden
rundt forklædt som Husmand med Træsko, stort Skæg og Tobakspibe, en
levende Reklame for det danske Landbrug.
Alverdens Blade havde interviewet ham og fotograferet ham, og ved
Hjemkomsten var han bleven fejret som en Folkehelt. Forholdet mellem
Niels og denne smarte Redaktør, hvis Pande kløede efter nye Lavrbær,
havde hurtigt udviklet sig derhen, at Niels overhovedet ikke talte til ham.
Alle nødvendige Forhandlinger foregik gennem Redaktionssekretæren. De
mange Besøgende, som daglig indfandt sig paa Køntoret, og som næsten
alle spurgte efter Thorsen, var Hr. Jonas en Torn i Øjet; men naar han
beklagede sig til Generaldirektør Haller eller andre af Bestyrelsens Medlemmer
over Niels' egenmægtige Optræden i Redaktionen, fik han i Almindelighed
kun et Skuldertræk til Svar. Saalænge Tallet paa Bladets
Abonnenter voksede med et Par Hundrede om Dagen, ømmede de ledende
Herrer sig ved at skride ind, skønt Niels' usnerpede Sprog, hans hele
Ubændighed som Polemiker havde vakt Uvilje hos en ikke ringe Del af
Partiet.
Da Niels denne Aften steg ud af Drosken og fra den mørke Gade
vilde gaa op til Redaktionskontoret paa første Sal, blev han paa Trappegangen
standset af en mager, sært udseende Mand, der med Hatten i
Haanden bad om Tilladelse til at forestille sig for ham.
Det var Teaterdirektør Scholten.
»Jeg tør maaske gaa ud fra, at min Virksomhed ikke er Dem ganske
ubekendt.«
Niels saa her for første Gang den mærkelige Teatermand, hvem han
altid havde betragtet som en Forbundsfælle i Kampen mod de ødelæggende
Magter i Folket. Han trykkede varmt hans Haand og ytrede sin
Glæde over at faa Lejlighed til at hilse paa ham.
»Jeg takker Dem for de Ord,« sagde Hr. Scholten stærkt bevæget.
»Som De maaske ved, har jeg hidtil ikke kunnet glæde mig ved den
københavnske Presses Bevaagenhed. Og uden Vejledning vil det umyndige
Publikum jo altid foretrække Gøglet.«
3) Hous is inwyt, in huychen })e vader øf house wonej), jie hord øf
virtues gaderet, vor huych hord {)et ilke zelve hous ne by y-dolve,
hegliche he wake|). I^er ne is nagt on j)yef, ac vele; ac to eche virtue ech
vice waytef). J'e vader øf [)e house ate verste guoinge in, he zette Slegjie
to by doreward, l)et y-knauji huet is to vorlette.
Dialekten, hvorfra ovenstående (som ikke skal oversættes) er taget,
bestemmes gennem lydlige kriterier; endvidere gives en fremstilling af
denne dialekts øvrige fremtrædende træk inden for Old- og Middelengelsk
samt af de vigtigste litteraturværker på vedkommende dialekt
inden for de to nævnte perioder.
72 Universitetets Aarbog 1933—34.
4) Qive an account of the artistic ideals and the style of the Rnglish
Classical School, particularly those of Pope, illustrating with examples
from the following extracts. Der udleveres: Pope: Essay on Man, Epistle
II 1—18 og Pope: Pastorals, Autumn, 60—73 og 85—92,
Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og naturligt
Dansk.
De første 3 Punktummer transkriberes fonetisk.
»English politicai parties« og »taxes on food« kommenteres paa
Engelsk med tilsammen mindst 200 Ord.
Mr. Slowcombe was all the more of a soldier for having taken good
care never himself to have been in the Anny. His views were defined
and concise, and almost invariably wrong on all subjects, He was a
thorough-going but, as he liked to think, »progressive« Tory—with the
typical megalomania which the adjective used in that connection denotes
—and a great believer in the enthusiasm of the working-classes for any
proposal to put taxes on their food. Even in those far-away days, he
held, as many hold now, that to advocate it was the only way in which
the Conservative Party would ever »sweep the country«: and after every
fresh election, which he helped to lose for his party by speaking on this
subject, he would more than ever gasp and puff, but this time with
surprise, as the results were announced. In faet, the only point where
his opinions broke away from type was over conscription. Of this he
was a declared opponent, giving as his reason »that Voluntary Service
was more efficient and in accord with the traditions of Empire«; and no
doubt was in this matter not consciously hypocritical. The deception,
though it was not less of one for this reason, lay under his consciousness;
had somebody suggested to him that it was because conscription would
deprive him of his living that he disparaged it, he would have been
altogether sincere in the angry and amazed denial he would have offered.
But his patriotism, as one came to know it, was disappointing, if ordinary,
in its quality. 1 am convinced that he never gave a thought to any of
the things of which England has cause to be proud—for example, her
poets, her elm-trees, her experiments in science and humanitarianism.
megalomania. Storhedsvanvid.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk:
Hvis man i disse Dage læser den Presse, som repræsenterer de Stormagter,
der i Genéve i den nærmeste Tid vil afgøre Spørgsmaalet, om
Evropa for Fredens Skyld skal begynde at afruste eller kaste sig ud i en
Kappestrid, der uvægerlig fører til Krig — saa faar man Indtrykket af,
at alle disse Stormagter inderligt ønsker og stræber efter Afrustning1), at
de er mere end villige til at gøre hverandre Indrømmelser for den gode
Sags Skyld. Men at der stadig er en eller anden, der kaster Sten i Forhandlingsmaskineriet
og faar det til at gaa i Staa.
Der er to Standpunkter, som vel mere og mere har nærmet sig hinanden,
men alligevel stadig af en eller anden Grund viser sig uforenelige.
Der er Tysklands Standpunkt: Tyskland kræver militær Ligeret med
de andre Stormagter, enten ved de andres Nedrustning1) eller ved Tysklands
Oprustning"). Helst ved Nedrustning, erklærer Regeringen i Berlin
— i officielle Taler henvendt til Udlandet. Og nægtes kan det ikke, at
Tyskland har gjort forskellige væsentlige Indrømmelser for at bane Vej
Universitetets Eksaminer. 73
til en Nedrustningsoverenskomst. Mens det i Foraaret skarpt afviste Kravet
om, at det skulde afskaffe sin professionelle Hær paa 100 000 Mand og
erstatte den med en Militshær paa 200 000 Mand, saa har Tyskland nu
akcepteret dette Krav — naturligvis forudsat at samme liærtype antages
af de øvrige Magter, hvad disse ogsaa er villige til. Men — en saadan
Ændring af den tyske liéer betyder en yderligere Afrustning af Tyskland.
Og derfor kræver det til Gengæld Ret til at skaffe sig Forraad af de
Vaaben, som er forbudt Tyskland i Fredstraktaten, men som de andre
Magter forbeholder sig at beholde i den 4-aarige Prøvetid, hvorefter der
skal indføres en for alle Magter gældende Overenskomst om tilladte og
forbudte Vaaben.
Dette Krav fra tysk Side har næsten vakt Panik Verden over. Amerika
afviser det tyske Oprustningskrav i de skarpeste Ord. Ja, man har
fra amerikansk Side ladet forstaa, at hvis Tyskland afbryder Forhandlingerne
og uden at faa Lov tager fat paa Oprustning, saa vil Amerika
slutte sig til en økonomisk Boykotting mod Tyskland.
Sikkert er det, at Tysklands Krav paany har samlet de øvrige Stormagter
i en Fællesfront mod Tyskland — en Fællesfront under fransk
Ledelse. Man afviser kategorisk Tysklands Krav om Oprustning.
Hvad der dikterer Frankrigs Standpunkt, er simpelt hen Mistillid til
Hitlers Hensigter. Det tør ikke paa én Gang akceptere fuld Lighed mellem
Frankrig og Nazi-Riget i Henseende til Rustninger. Ræsonnementet er
dette, at i Tilfælde af fuld Rustningslighed baade med Hensyn til Soldater
og Vaabenforraad vilde Tyskland, i Tilfælde af et tysk-fransk Krigsudbrud,
meget hurtigt distancere Frankrig i et Oprustningskapløb. Og Frankrig
har den dybeste Mistillid til Tysklands Hensigter.
1) disarmament. 2) rearmament.
Tysk som Hovedfag: I) A. Georg Forsters, Frische teutsche Liedlein.
2. Theil 1540. Af Fortalen.
. . . E s m o c h t a b e r e i n e r s a g e n , w a s m a n a n d i s e n l e p p i s c h e n L i e d lein
getruckt hett? Dem vil ich also geantwort haben. Das ich dise Liedlein
nicht den dapferen, sonder den schlechten singern, so hin und wider
auff den schulen mit der lieben gans, umb Martini und Weihnachten
oder zu anderen zeyt, mussen herumb recordiren, hab wollen mitteylen ...
B. iFriedr. Nicolai. | Fyn feyner kleyner Almanach vol schonerr echterr
liblicherr Volckslieder, lustigerr Reyen unndt kleglicherr Mordgeschichte,
gesungen von Gabriel Wunderlich weyl. Benkelsengernn zu
Dessaw, herausgegeben von Daniel Seuberlich, Schusternn tzu Ritzmiick
ann der Flbe. I. 1777. Af Fortalen.
Zwaren spuret man hin unndt her, newe Gesellen, nennen sich
Genyes, schwetzen d'Lang unndt d'Queer, von Volcksliedern, vom Wurfe
unndt Sprunge; 's aber eytel Mummerey mit den Kerlen, 's sind doch
Versemacher. Wollen eben wz newes haben, wollen Oren kitzeln, wollen
feynen Damen newe Lydlein vormachen, stelen drob, ans Volcksliedern,
hir'n Wort, da'n Wort, flicken's in jre Verse, machen 'n Schnitt queereyn,
als wer's erster Schnitt, mag doch solch Mummenschanze nicht erklecken1),
dz eyn erber Handwerckspursch solch almodische Reyen singen solt,
mochtens feyne Damen, kann unser eyns nicht wissen. 'Sind eben unnder
derley Genyes, gar grobe Knollen mit unnder, meynens feyn naturlich,
wenns ungehobelt unndt plump ist, reden da one Schew desz furm Frauenzimmer
nicht zimet, gar von A* unndt Sch** unndt solchem mehr, dz
eyn erber Handwercksgesell eyn Grewel drob haben mechtt.
Universitetets Aarbog. 10
74 Universitetets Aarbog 1933—34.
Mit solcher Mischmascherey, alter unndt newer, feyner unndt grober
Art, ist traun nicht z'hoffen, alte teutzsche Volckspoeterey mochtt new
emporbracht werden, gleych Genys etwann wenen ...
Di euszer Form thut's warlich nicht. Kleid'st du deyne almodischen
Gedancken, Form eyn's alten Volcksreyen, bleibts doch ewig eyn almodischen
Vers, wird drum keyn warer Volcksreyen. Wollt eyner Handwerckspurschen-
Lider recht machen, unnd wollt sie recht geniszen, der must eyn
rechten Handwerckspurschen-Sinn haben, must tuen, wi Handwercks Gebrauch
ist . f.
Wol traun, meyn Genye, dz dunckt dich nicht gut. Mochst liber uff
weichem Mattratzenstul gestreckt ligen, atzen dich mit Schleckeif) unndt
Mengelmuss vom Franschen Koch gewurtzt, spulens ab mit Malvasier
unndt franschem Sprudelweyn, syngen denn, satt unndt selig, eyn Volckslied,
vom feynen Libchen oder von Gespenstern, die ym Mondenscheyn
wancken, sprechen Hon der kaiten Vernunft, schelten uff die Cultur,
schon du keyne Uppigkeit, so myt sollicher Cultur hervorkommt, entberen
mochtest, klagen bytterlich, schon du selbst ym Sanse3) ligst, ob dem Verfeynern
unndt Verzarteln, gee teutzsche Mannhaftigkeyt verloren, unndt
teutzsche Poeterei konne keynen mechtigen Schwung nemen.
1) hjælpe. 2) Lækkerier. 3) Sus og Dus.
C. Grimms Kinder- und Hausmarchen. Af Wilhelm Grimms Dedikation
til Bettina v. Arnim (skrevet 1837).
Liebe Bettine, dieses Buch kehrt abermals bei limen ein, wie eine
ausgeflogene Taube die Heimat wieder sucht, und sich da friedlich sonnt.
Vor fiinf und zwanzig Jahren hat es limen Arnim zuerst, griin eingebunden
mit goldenem Schnitt, unter die Weilmachtsgeschenke gelegt. Uns
treute, dasz er es so werth hielt, und er komite uns einen schonern
Dank nicht sagen. Fr war es, der uns, als er in jener Zeit einige Wochen
bei uns zubrachte, zur Herausgabe angetrieben hatte. Wie nahm er an
allem Theil, was eigenthhmliches Leben zeigte: auch das kleinste beachtete
er, wie er ein griines Blatt, eine Feldblume mit besonderem Geschick
anznfassen und sinnvoll zu betrachten wusste. Von unsern Sammlungen
gefielen ihm diese Marchen am besten. Fr meinte wir sollten nicht
zu lange damit zuriickhalten, weil bei dem Strøben nach Vollståndigkeit
die Sache am Ende liegen bliebe. »Fst ist alles schon so reinlich und
sauber geschrieben« fiigte er mit gntmiithiger Ironie hinzu, denn bei den
kuhnen, nicht sehr lesbaren Ziigeti seiner Hand schien er selbst nicht viel
auf deutliche Schrift zu halten. Im Zimmer auf und abgehend las er die
einzelnen Blatter, wåhrend ein zahmer Kanarienvogel, in zierlicher Bewegung
mit den Fliigeln sich im Gleichgewicht haltend, auf seinem Kopfe
sasz, in dessen vollen Locken es ihm sehr behaglich zu sein schien. Dies
edle Haupt ruht min schon seit Jahren im Grab, aber noch heute bewegt
mich die Erinnerung daran, als hatte ich ihn erst gestern zum letztenmal
gesehen, als stehe er noch auf griiner Frde wie ein Baum, der seine Krone
in der Morgensonne schiittelt.
Der ønskes: 1. Oversættelse af B. 2. Redegørelse for Stilen i B og C
(grammat. Detailler i B. behandles summarisk). 3. Litteraturhistorisk Belysning
af Tankerne i A, B og C.
2) Oversættelse fra Dansk til Tysk.
Batakkerne havde en højt udviklet Kultur, men var utroligt raa: Kannibalismen
var meget udbredt, Slavehandelen florerede, de var snu og
Universitetets Eksaminer. 75
upaalidelige, men bl. a. kunde de læse og skrive, og mange af dem var
fremragende Skakspillere. Deres Religion var en hedensk Animisme, hvori
den bramanske Religion spillede en stor Rolle, f. Eks. havde deres Guder
hinduiske Navne, ligesom deres Skrifttegn bar Vidne om at stamme fra
Hinduerne. Et dybere Kendskab til Religionen havde kun de saakaldte
Gurus, d. v. s. Præsterne eller Tegntyderne, hvorimod den lavere Befolkning
holdt sig til deres afdøde Fædres Aander, som de paakaldte til Hjælp,
naar der var hændt noget, der ikke var efter Ønske. Kun i meget alvorlige
Tilfælde henvendte man sig til de Lærde, som i Reglen forstod at
klare Sagerne, dels gennem de Forskrifter, de havde i deres Bøger, de saakaldte
Pustahas, dels gennem Medier, som i Trance lod Aanderne tale
gennem sig. Aandernes Sprog blev saa oversat af Præsten, som havde arrangeret
Seancen. Desforuden havde Batakkerne mange Aander at tage sig
i Vare for. Der var Livskraftens eller Livsoprindelsens Aand, som de kaldte
»Tondi«, og der var »Begu«, Dødens Aand, og endelig var der de allestedsnærværende
»Hantus«, som det gjaldt om at være Venner med.
I de første Aar, Nommensen opholdt sig i Silindung, var han utallige
Gange udsat for de største Farer, da Befolkningen mente, at han var en
Forløber for den hollandske Regering, som de frie Høvdinger ikke længtes
efter at stifte Bekendtskab med. Kun ved sin Ro og Klogskab forstod Nommensen
flere Gange at redde sig fra at blive ofret til de hedenske Guder
eller at blive forgivet.
Men efterhaanden fik Befolkningen Tillid til ham, og hans Arbejde
tiltog. Han oprettede en Skole og et Hospital og byggede den første primitive
Kirke, og efter fire Aars ihærdigt og slidsomt Arbejde fik han en
Hjælper i Slesvigeren Missionær Johansen, som ledsagede Nommensens
Forlovede til Sumatra.
Efter sytten Aars Arbejde talte Menigheden ca. 4000 døbte Batakker i
Silindung. Kannibalismen og Slavehandelen var saa godt som udryddet,
og Nommensen rejste paa sin første Ferie til Europa.
3) Anvendelsen af Akkusativ i nuværende Tysk.
4) Martin Opitz und die Lyrik. (Deutsch zu schreiben).
Tysk som Bifag: I) Der udleveres Tekst til A.) C. F. D. Schubart:
An die Freiheit. (1789), B.) Heine: Af »Zeitgedichte« Deutschland. (1840).
Der ønskes: 1) Oversættelse af A. og B., 2) Realkommentar, 3) Litteraturhistorisk
Belysning (herunder event. Bemærkninger om Formen).
2) Oversættelse fra Dansk til Tysk.
Jeg undrer mig ofte over, at mine Kammerater kan finde saa meget
Behag i Baller og Selskaber og dog ganske tage dem, som de er. Thi
dels er i Virkeligheden de fleste Damer ikke saa overdrevent morsomme,
dels er jo dog saadan en ung Hr. Students Stilling saa forbandet fattig
i et ordentligt Selskab, at jeg vilde blive baade rød og bleg, naar jeg
ikke var andet. Derimod faar det jo et bedre Udseende, naar man ophøjer
baade Damerne og sig selv; og det undlader jeg da heller ikke.
Første Dans igaar Aftes dansede jeg saaledes med en ung Frøken fra
Landet, der havde et komplet Maria Stuart-Udseende; sværmerisk, yppigt,
gratiøst, noget sorgfuldt, men ogsaa lidt intrigant. Huset, hvori vi var,
blev da Slottet Lochlewen; hun blev den fangne Dronning, og jeg selv,
der vel kunde være nogle Aar yngre end hun, blev Sønnen af hendes
mægtigste Fjende, f. Eks. af Earl Morton, som havde ladet sin Søn udnævne
til hendes Page, for under dette høflige Paaskud dobbelt nøje at bevogte
76 Universitetets Aarbog 1933—34.
hende. Ligesom min Fader er jeg kold og klog, men tilsyneladende yderst
ærbødig og ærefrygtsfuld; — hun vistnok ikke mindre klog, men varm
og hæftig, halvt opfyldt af Had til mig, halvt forelsket i mig, og med
ivrigt Ønske- om at vinde mig, baade for at befri sig selv og for at hævne
sig paa min Fader: —- hvilken pikant Situation, hvilken Forhøjelse i
Dansens Interesse!
Endnu bedre vilde det have været, hvis hun ogsaa havde kunnet
sætte sig ind i Situationen, hvilket jeg dog ikke turde foreslaa hende.
Fransk som Hovedfag: 1)
Le matin ensuyvant, quinziesme jour de juillet, que le terme estoit du
partir, apres la messe ouye, et que le prebstre eust å Saintré donnée la
beneysson, Saintré atout sa compaignie, vestu de sa livrée, vindrent
prendre congié du roy, qui lui dist: Saintré, Dieu vous doint bien alier,
5 bien besoigner et å vostre grant honneur retourner! d'une chose vous ay
prié et prie, qu'il vous souviengne de gaigner ou de perdre honnorablement
et honnestement. Sire, dit-il, au plaisir de Dieu, vous n'en orrez
ja autrement parler. Lors le bon roy luy toucha la main. Puis s'en va
å la royne, qui lui dist: Hél Saintré, puis qu'il faut que vous en ailliez,
10 nous toutes prions å Dieu qu'il vous doint pris d'armes et joye de voz
amours. Ma dame, dist il, il en soit å vostre bon plaisir du prix d'armes,
mais mes amours sont å servir vous et le roy aussi. Et å ces parolles il
print congié d'elle, puis de ma dame assez briefvement, fors que en souspirant
elle luy dist: J'ay jå prins congié de vous. Puis va aux autres
15 dames et damoyselles, å chascune desquelles il donna une vergette d'or,
toutes esmaillées å fieurs de souviengne vous de moy, dont n'y avoit celle
qui tenir se peust de plorer, tant l'avoient toutes aymé et l'amoient. Et
quant la royne ouyt le bruyt de ces vergettes données, elle appela Saintré,
et en riant lui dist: Et, beau sire, ne sommes nous pas. Belle Cousine et
20 moy, dames comme les aultres? Ha! ma dame, dist Saintré, pour Dieu,
qu'il me soit pardonné, car je n'avoye hardement, ne cuydoie que telles
dames daignassent prendre de moy si petit don. Si ferons, dist la royne.
Alors leur donna de toutes celles qu'il avoit, combien que toutes fussent
pareilles; puis luy dirent: Saintré, grant mercy. Et å ces parolles Saintré
25 reprent congié. Et å son departement ma dame ne se peut tenir de
lermoier; alors elle, pour son excuse, dist å la royne: Jamais pour
deuil, ne pour regret que j'eusse, je vouldroye que je ne peusse lerme
gecter, sinon quant je voy les autres plorer. Et en verité, ma dame,
dirent les aultres, qui est le cueur de femme qui se porroit tenir de plorer
30 å veoir cest enfant qui va en si grant peril, et qui est nourri avecques
nous, et qui tant de plaisir nous a fait tons les jours.
Teksten oversættes ikke, men der gøres Rede for de Tilfælde, hvor
den i syntaktisk Henseende afviger fra moderne Normalsprog. Derefter
kommenteres saa mange af de understregede Ord, som Tiden tillader.
2) De trykløse personlige Pronominers Oprindelse, Udvikling og Brug
i Fransk.
3) Les principaux prosateurs de la période classique.
Fransk som Bifag: 1) Stil.
Dersom Jordskjælvet, hvori Lissabon ødelagdes d. 3. November 1755,
om Eftermiddagen Kl. 3, havde fundet Sted Kl. 2, saa havde jeg ikke
kunnet sidde her nu.
Universitetets Eksaminer. 77
Min Bedstefader, det vil sige den Person, som senere blev Fader til
ham, der senere blev Fader til mig, han hed Christen Engelhardt; han
var Tøjmagersvend1) og rejste paa sin Profession").
Han havde i et halvt Aars Tid havt Arbejde hos en Mester i Lissabon,
men paa Opfordring fra hans Moder i Odense havde han besluttet
at vende hjem, havde gjort Afregning med sin Mester, pakket sit Tøj
sammen og lagt sig til at sove et Par Timers Tid, indtil en Rejsekammerat
efter Aftale skulde komme Kl. 3 og afhente ham.
Idet Klokken slog To, kom Kammeraten løbende i stor Hast og
vækkede ham. De skulde strax afsted. En Æseldriver, som havde paataget
sig at befordre deres Tøj, og til Dels ogsaa dem selv, til Cintra,
kunde ikke bie til den aftalte Tid. Der var En, der havde stjaalet et
Lommeuhr fra ham, men da han havde faaet at vide, hvad Vej Tyven
var tagen, mente han at kunne hente ham ind. Det var hans egen
Broder; han boede netop i Cintra. Da Klokken slog To, sad de to unge
Haandværkssvende hver paa sit Æsel, ganske veltilmode, og travede afsted
et godt Stykke udenfor Lissabon. Da begyndte Jorden at bæve under
dem, just som de red over en temmelig høj Bakke, forbi et stort Huus,
hvis Beboere alle kom styrtende ud og rendte op paa det Højeste af
Bakken, hvor ogsaa de to Rejsende holdt, og hvorfra de saae den forfærdelige
Begivenhed gaa for sig; saae Huse, Taarne, Kirker vælte omkring
som Korthuse, Børn bygge paa et Bord og selv blæse omkuld; saae
Ildsluer fare op af Afgrunden; saae og hørte al denne Jammer og Rædsel
og mente da, at det var bedst, at de skyndte sig afsted.
Det gjorde de da ogsaa og takkede Gud for deres vidunderlige Frelse.
Maaske takkede de ogsaa Tyven, som havde stjaalet Lommeuhret; om
Broderen hentede ham ind og fik sin Ejendom igen, det havde C. Engelhardt
ikke fortalt noget om til min Moder. Af hendes Mund har jeg disse
Efterretninger,
Forfatteren til de foregaaende Linier er C. N. Rosenkilde, der i sin
Tid var en berømt dansk Skuespiller. Han fortæller denne Episode som
Indledning til sine Erindringer og tilføjer, at Datoen den 3. November paa
en mærkelig Maade flere Gange i hans Liv var skæbnesvanger for ham.
1) Tøjmager = drapier. 2) faire son tour d'Europe.
2) Version.
Ma famille habitait, å Textrémité du pays, en face de l'église, tres
ancienne et branlante, une vieille et curieuse maison qu'on appelait le
Prieuré, — dépendance d'une abbaye qui fut détruite par la Révolution et
dont il ne restait que deux ou trois pans de murs croulants, couverts de
lierre. Je revois sans attendrissement, mais avec netteté, les moindres détails
de ces lieux ou mon enfance s'écoula. Je revois la grille toute déjetée qui
s'ouvrait, en gringant, sur une grande cour qu'ornaient une pelouse
teigneuse, deux sorbiers chétifs, hantés des merles, des marronniers tres
vieux et si gros de trone que les bras de quatre hommes — disait orgueilleusement
mon pére, å chaque visiteur, — n'eussent point suffi å les
embrasser. Je revois la maison, avec ses murs de brique, moroses,
renfrognés, son perron en demi-cercle ou s'étiolaient des géraniums, ses
fenétres inégales qui ressemblaient å des trous, son toit tres en pente,
terminé par une girouette qui ululait å la brise comme un hibou. Derriére
la maison, je revois le bassin ou se jouaient des carpes maigres, aux
écailles blanches; je revois le sombre rideau de sapins qui cachait les
communs, la basse-cour, l'étude que mon pére avait fait båtir en bordure
d'un chemin longeant la propriété, de fagon que le va-et-vient des clients
et des clercs ne troublåt point le silence de Thabitation. Je revois le pare,
78 Universitetets Aarbog 1933—34.
ses arbres énormes, bizarrement tordus, mangés de mousses, que reliaient
entre eux les Hanes enchevétrées, et les allées, jamais ratissées, ou des
banes de pierre effritée se dressaient, de place en place, comme de vieilles
tombes. Et je me revois aussi, chétif, en sarrau de lustrine, courir å travers
cette tristesse des choses délaissées, me déchirer aux ronces, tourmenter
les bétes dans la basse-cour, ou bien suivre, des journées entiéres, au
potager, Felix, qui nous servait de jardinier, de valet de chambre et de
cocher.
Les années et les années out passé; tout est mort de ce que j'ai
aimé; tout s'est renouvelé de ce que j'ai connu; l'église est rebåtie, elle a
un portail ouvragé, des fenétres en ogive, de riches gargouilles qui figurent
des gueules embrasées de démons; son clocher de pierre neuve rit gaiment
dans l'azur; å la place de la vieille maison, s'éléve un prétentieux chalet,
construit par le nouvel acquéreur, qui a multiplié, dans l'enclos, les boules
de verre colorié, ies cascades réduites et les Amours en plåtre encrassés
par la pluie. Mais les choses et les étres me restent gravés dans le souvenir,
si profondément, que le temps n'a pu en user l'agate dure.
De sidste ni Linier omskrives fonetisk.
Latin som Hovedfag: 1) Latinsk Stil:
Trods den rige Overlevering om Pompejus den Store er Meningerne
om hans Karakter og Dygtighed nutildags saare forskellige. De fleste lader
sig vel lede af Mommsens store Autoritet og betragter ham som en temmelig
maadelig Statsmand og Strateg. Andre hæver ham til Skyerne for
derigennem at faa Mulighed for at tale nedsættende om hans Modstander
i den store politiske Kamp, C. Julius Cæsar. Det bedste Middel til at
danne sig et nogenlunde rigtigt Indtryk af Mandens Personlighed er dog
utvivlsomt Ciceros Taler og Breve, hvorigennem vi erfarer, hvorledes denne
store Menneskekender har set paa ham igennem en lang Række Aar. Allerede
i Verrinerne nævnes Pompejus' Navn flere Gange, men det er dog
først i den berømte Tale om det maniliske Lovforslag, at hans Person og
Bedrifter bliver Genstand for udførlig Omtale. Og selvom vi ser ganske
bort fra den overdrevne Panegyrik, faar vi dog der et tydeligt Bevis for,
hvad Romerne mente at skylde Pompejus Tak for, og hvad de ventede
sig af ham; han var den Mand, der havde bragt alle de Krige, som han
havde ledet, til en lykkelig Afslutning, og man ventede af ham, at han,
og kun han, vilde være i Stand til at vinde Sejr i den meget farlige Krig
mod Mithridates, nu da Lucullus ved Soldaternes Lydighedsnægtelse var
sat ud af Spillet, og Glabrio havde vist sig som en daarlig Hærfører. Og
vi ved alle, at Pompejus fuldt ud opfyldte disse Forventninger. Mange
Aar senere, da Borgerkrigen truede den romerske Stat, lod Cicero sig
ganske vist irritere af Pompejus' Langsomhed i Sammenligning med
Cæsars fantastiske Hurtighed og Aarvaagenhed, men denne Irritation var
netop saa stærk, fordi han var overbevist om, at Pompejus, hvis blot han
vilde være lidt mere energisk, sagtens kunde maale sig med Cæsar. Derfor
var han ogsaa saa indigneret over, at Pompejus skrev rosende til
Cæsar om dennes store Bedrifter; som om, tilføjer Cicero, de er større end
dine og Af ricanus'. Da Pompejus var død, skrev Cicero til Pomponius:
yJeg kan ikke lade være med at sørge over denne Mands Skæbne; jeg
har lært ham at kende som en retsindig og samvittighedsfuld Mand med
en ren Karakter«. Det var utvivlsomt Pompejus' høje moralske Værd, der
var Grunden til Ciceros trofaste Venskab og Beundring for ham. Følelser
som han holdt fast ved lige til sin Død; Pompejus var i hans Øjne den
romerske Stats største Mand.
2) Ennius.
Universitetets Eksaminer. 79
3) Cicero: Tuscul. II 23—25 oversættes og fortolkes. (10 Timers
Opgave).
Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil:
Da Cicero havde fuldfort sit Værk om Guderne, tog han fat paa at
skrive Bøgerne om Spaadomskunst, som skulde være nogle Tillæg til den
Fremstilling af de vigtigste Sporgsmaal, han i det større Vcerk havde givet.
Han fremstillede da sin Broder (Juintus og sig selv i Samtale under et
Ophold paa Landstedet i Tusculum, saaledes at Quintus først hævdede den
stoiske Skoles Lære om Spaadomskunst, hvorefter han selv fremsatte den
Opfattelse, han ansaa for den rette. Der var, efter Quintus Mening, ikke
nogen Stat eller nogen Folkestamme, som ikke lod sig paavirke af Varsler
eller Drømme, og der kunde heller ikke være Tvivl om, at der skete meget
i Naturen, som Mennesker tror paa, selv om de ikke kan forklare, hvorfor
det gaar saaledes til. Herimod paastaar M. Cicero, at Spaadomskunsten
er ganske værdiløs; der kan nemlig ikke gives Forudsigelse af Ting, som
er helt tilfældige og beror paa Lykketræf, og hvis nogen vil benægte, at
det er den tilfældige Lykke, der raader, og vil paastak, at alt, som sker
og vil ske, fra Evighed af er fastsat ved Skæbnens urokkelige Bestemmelse,
saa kan Spaadomskunsten ikke gøre nogen Gavn, men Viden om Fremtiden
er ganske unyttig for Menneskene, da dog intet lader sig ændre.
Cicero behandler de enkelte Arter af Spaadomskunst, som Romerne brugte;
han paaviser, hvor intetsigende Fuglevarslerne var og berører endelig de
Sibyllinske Orakler. Som Resultat af den hele Udvikling fremsætter han
en alvorlig Formaning til at bevare den religiøse Tro og Gudsdyrkelse,
men at gendrive Overtroen. Den romerske Taler og Filosof vilde saaledes
ikke opgive Troen paa et guddommeligt Forsyn, der styrer Verden og
Menneskenes Liv paa bedste Maade, men i de følgende Tider svandt denne
Tro mere og mere i det romerske Samfund, og det falder vanskeligt at
anse Tacitus, der skrev halvandet hundrede Aar senere, for helt ærlig,
naar han roser de ufordærvede Germaner, fordi ogsaa de fornemme blandt
dem og deres Præster troede paa Spaadomme og Varsler.
2) Version.
Est formå disciplinae Peripateticorum, sicut fere ceterarum, triplex:
una pars est naturae, disserendi altera, vivendi tertia. Natura sic ab iis
investigata est, ut nulla pars caelo, mari, terra, ut poétice loquar, praetermissa
sit; quin etiam, cum de rerum initiis omnique mundo locuti
essent, ut multa non modo probabili argumentatione, sed etiam necessaria
mathematicorum ratione concluderent, maximam materiam ex rebus per se
investigatis ad rerum occultarum cognitionem attulerunt. Persecutus est
Aristoteles animantium omnium ortus, victus, figuras, Theophrastus autem
stirpium naturas omniumque fere rerum, quae e terra gignerentur, causas
atque rationes; qua ex cognitione facilior facta est iiivestigatio rerum occultissimarum.
Disserendique ab isdem non dialectice solum, sed etiam
oratorie praecepta sunt tradita, ab Aristoteleque principe de singulis rebus
in utramque partem dicendi exercitatio est instituta, ut non contra omnia
semper, sicut Arcesilas, diceret, et tamen ut in omnibus rebus, quicquid
ex utraque parte dici posset, expromeret. Cum autem tertia pars bene
vivendi praecepta quaereret, ea quoque est ab isdem non solum ad privatae
vitae rationem, sed etiam ad rerum publicarum rectionem relata.
Omnium fere civitatum non Graeciae solum, sed etiam barbariae ab
Aristotele mores, instituta, disciplinas, a Theophrasto leges etiam cognovimus.
Cumque uterque eorum docuisset, qualem in re publica principem
esse conveniret, pluribus praeterea conscripsisset, qui esset optimus rei
80 Universitetets Aarbog 1933—34.
publicae status, hoc amplius Theophrastus: quae essent in re publica
rerum inclinationes et momenta temporum, quibus esset moderandum,
utcumque res postularet. Vitae autem degendae ratio maxime illis quidem
placuit quieta, in contemplatione et cognitione posita rerum, quae quia
deorum vitae erat simillima, sapiente visa est dignissima. Atque his de
rebus et splendida est eorum et illustris oratio.
Græsk som Hovedfag: 1) Græsk Stil:
Dareios rettede den Beskyldning mod Kretrierne og mod os, at vi
havde i Sinde at angribe Sardes, og sendte under det Paaskud en Hær
paa en halv Million Mand over i Lastskibe og andre Fartøjer og desuden
en Flaade paa tre Hundrede Skibe til Angreb paa os, og til Datis, hvem
han betroede Anførslen, sagde han, at hvis han vilde beholde sit Hoved,
maatte han ikke komme tilbage uden at medføre Eretrierne og Athenæerne.
Datis sejlede da til Eretria og rettede sit Angreb mod et Folk, der nød
Anseelse for at være de tapreste Krigere blandt Datidens Hellenere, og faa
i Antal var de heller ikke, og i Løbet af 3 Dage fik han Bugt med dem.
Han lod derefter hele deres Land gennemstøve, for at ingen skulde slippe
bort, og udførte dette paa den Maade, at hans Soldater opstilledes paa det
eretriske Lands Grænser, saaledes at de dannede en Kæde fra den ene
Kyst til den anden, og med hinanden i Hænderne drog de gennem hele
Landet, for at de kunde melde Kongen, at ingen var undsluppet dem. For
at gaa frem paa denne Maade sejlede de derefter fra Eretria til Marathon i
den Tro, at det gik af sig selv at indfange Athenæerne paa samme Maade
som Eretrierne og føre dem bort med sig. Da disse Angreb dels blev
gennemført, dels forsøgt, var der ingen af Hellenerne, der kom hverken
Eretrierne eller Athenæerne til Hjælp undtagen Lakedæmonierne; men de
indtraf rigtignok først Dagen efter Slaget. Alle de andre var lammet af
Skréiek og forholdt sig ganske stille, glade ved at undgaa den øjeblikkelige
Fare. Hvis man gør sig fortrolig med, hvorledes Stillingen da var, maa
man erkende, at de Mænds Tapperhed bør skattes højt, der saaledes blev
Lærere for alle andre Hellenere ved at vise dem, at Persermagten ikke
var uovervindelig, men at enhver Masse og al Rigdom intet formaar imod
Dygtighed.
2) Solon.
3) For een Kandidat: Euripides: Alkestis V. 570—605 oversættes og
fortolkes. (10 Timers Opgave). For een Kandidat: Pindar Pyth. I 80—100
oversættes og kommenteres. (10 Timers Opgave). For een Kandidat: Pausanias
V. 7, 6—9 oversættes og fortolkes. (10 Timers Opgave).
Græsk som Bifag: 1) Læst Tekst: Platons Apologi 33 b (dXXd biet TI
bi)...) til 34 a (...ei TI e/ei TOIOUTOV) oversættes og fortolkes.
2) Ulæst Tekst: Plutarchs Agesilaos c. 6 (ToO b'Ayqc^iXdGv rqv —
ohSdac e^ÉxVeiiaev).
Historie som Hovedfag: 1) Efter en kortere Redegørelse for Berlinerkongressens
Bestemmelser ønskes der en Fremstilling af Tyrkiets Udenrigspolitik
og territoriale Forhold fra da af indtil Nutiden.
For een Kandidat: Ruslands Udenrigspolitik 1815—1856.
Universitetets Eksaminer. 81
2) Øresunds og Bælternes Betydning i Nordens Historie.
3) Guldmøntfod.
4) Leopold v. Ranke.
Historiske Modenhedsopgaver: 1) Venstre og Danmarks Forsvar.
2) En Karakteristik af I, A.Hansens Personlighed og politiske Betydning.
3) En Karakteristik af A. D. Jørgensens Fremstilling af Danmarks
Historie 1814—1838 i »Danmarks Riges Historie«, 6. Bind.
4) En Oversigt over de historiske Kilder til og Behandlinger af Vikingetidens
Historie.
5) Tysk Indflydelse i Danmark under Christian den VI.
6) Bondebevægelser under Frederik den I og Christian den 111.
7) Den nordiske Renaissance i Kunsten under Frederik den II.
8) I hvilken Grad var Christian den IV's ydre Politik præget af statslige
og dynastiske Motiver?
9) Peder Hiort Lorenzen.
10) Nordhavspolitikens Betydning for Kahnarkrigens Udbrud.
11) Virkningerne i Hertugdømmerne af deres Forpligtelse til at deltage
i den danske Bankhæftelse.
Kristendomskundskab: 1) Ny Testamente: Røm. 5, 1—11 incl.
2) GI. Testamente: Kong Salomo.
3) Dogmatik: Betydningen af Læren om Kristi sande Menneskelighed.
Sang som Bifag: 1) Tale øg Sang: Hvad forstaar man i Stemmefysiologien
ved Udtrykket Kompression, øg hvilken Betydning har denne
ved Stemme- og Sprogdannelsen?
2) Musikteori: a) Der ønskes en firstemmig Udsættelse i streng Kirkestil
af Melodien: »Ich weiss, an wen ich glaube« (Deutsches Kirchenlied,
Side 65). b) Der ønskes en tostemmig Udsættelse før Drengestemmer af
Salmen: »I al sin Glans nu straaler Sølen« (Barnekows Koralbog Nf. 70).
Fri Adgang til Klaver. Enkelte Node-Notater maa medtages.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
Dansk som Hovedfag: 1) Substantivernes Genus i Dansk (i Hovedtræk
Redegørelse før deres Fordeling inden før Substantivstammerne, deres
indbyrdes afvigende Bøjningsforhold, Genusskifte, dialektale Forhold).
2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres:
Halli mælti: »Engan veit ek jafn grimmliga hefnt hafa foSur sins
sem I>j6S61f, {)vi at hann at fijSurbana sinn.«. Nu æp^u menn upp ok
f)6ttusk aldri slik undr heyrt hafa. Halli mælti: »I^ørljotr hét fa?)ir
l^oSolfs, ok var hann fåtækr mjpk en åtti fjolSa barna. En svå bar til
eitt haust, at einn bondi var svå storlyndr, at hann gaf hønum sumargamlan
kålf. SiSan sækir I^ørljotr kålfinn ok hafcM i taumi, ok var
lykkja å enda taumsins; ok er hann kom heim at tungarfti sinum, hefr
hann kålfinn upp å garhinn, ok var fur?ianliga hår gar^rinn. Si?»an ferr
hann inn yfir garfrnn, en kålfrinn veltr ut af garfonum. En lykkjan, er
å var taums-endanum, bråsk um håls Porljoti; hekk mi sinum megin
hvårr, ok våru daubir bå^ir, er til var komit. Drogu bprnin heim kålfinn
ok åtu, ok hygg ek, at I^joSolfr heffii 6sker?ian sinn hlut af hønum«.
Universitetets Aarbog. 11
82 Universitetets Aarbog 1933—34.
3) Om Anvendelsen af Emner fra nordisk og antik Mytologi i dansk
Litteratur fra forrige Aarhundredes første Halvdel.
4) (10 Timersopgave for 1 Kandidat): Bisætningsordstilling i Dansk.
Dansk som BU ag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og tolkes.
l>å kom Yrsa ok fekk Hrolfi kraka dyrshorn fult af gulli ok |)ar meS
hringinn Sviagris ok ba?) {)å braut ri^a til Itfs sins. Peir hljopu å hesta
sina ok ri^a ofan å Fyrisvollu; })å så [»eir, at A^ils konungr rei^t eptir
j)eiin me?) lier sinn alvåpnaSan ok vill drepa [)å. l^å tok Hrolfr kraki
hægri hendi gullit ofan \ hornit ok søri alt um gotuna. En er Sviar
sjå l)at, hlaupa l)eir or sp6lunum, ok tok hverr slikt, er fekk; en A^iils
konungr ba?) {)å ri5a ok rei5 sjålfr åkafliga. Sløngvir hét hestr hans,
allra hesta skjotastr. l>å så Hrolfr kraki, at A^ils konungr rei^ nær
honum, tok [)å hringinn Sviagris ok kastafti til hans ok ba?) hann fjiggja
at gjf)f. A^ils konungr rei5 at hringinum ok tok til me5 spjotsoddinum
ok rendi upp å falinn. I^å veik Hrolfr kraki aptr ok så, er hann laut
ni^r; |jå mælti hann: »svinbeygt hefi ek nu i)ann, er rikastr er ine?)
Svium«. Svå skil?)usk |jeir.
2) Henrik Pontoppidan og Jakob Knudsen.
Engelsk som Hovedfag: 1) Der udleveres Tekst til Shakespeare:
Titus Andronicus Aet. IV, Scene I, Vers 84—126. Teksten oversættes, og
Afvigelserne fra moderne Sprogbrug paavises.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk.
Et Par Timer efter befandt jeg mig paa en lille Landstation og saa mig
om efter Rutebilen til Santillana, hvorfra jeg kun skulde have en lille halv
Mil at gaa — ganske vist i drivende Regn. Et Par Kuske fortalte mig
imidlertid med slet dulgt Skadefryd, at Bilen var kørt efter det foregaaende
Tog.
Alligevel kom jeg til Altamira — netop som Regnen hørte op. Udsigten
skal være storartet, hvad jeg hverken kan bekræfte eller bestride. Jeg saa
hverken Atlanterhavet eller los Picos de Europa; jeg saa kun, at der var
mange Orchidéer, hvoraf jeg sluttede, at der var Kalk i Jordbunden.
I Opsynsmandens lille, ensomme Hus opbevaredes blandt mange andre
Fund Skelettet af et forhistorisk Menneske fra en først i 1928 opdaget
Grotte i umiddelbar Nærhed af Hovedgrotten. Alle Redskaber var fra den
ældre Stenalder, og Dyreknoklerne stammede for største Delen fra Pattedyr
som Bisonoksen, Vildhesten og Rensdyret, der ikke i historisk Tid har
levet i Spanien.
Indgangen til den vældige Grotte er til alt Held saa snæver, at den har
kunnet holdes skjult i omkring tyve Tusind Aar, hvorved denne Bolig for
Stenalderens Mennesker er bleven staaende næsten saa uberørt, som da de
forlod den efter den slemme Overraskelse, at en Del af Loftet i dens forreste
Rum styrtede sammen. Først i 1868 var der en Dag en Jagthund,
som forfulgte en Ræv derind, men ikke mere kunde slippe ud. Dens Herre
maatte lade nogle Stenblokke sprænge for at befri det hylende Dyr, og dermed
var Grotten opdaget. Men endnu skulde der gaa elleve Aar, før en
ung Dame, Frøken Sautuola, tilfældigvis gjorde den Opdagelse, at (irotten
indeholder et enestaaende Galleri af mangefarvede Malerier fra Istiden,
Malerier, som beviste, at der allerede i hine fjerne Tider har levet virkelige,
endda meget store Kunstnere.
Dette var saa forbløffende, at baade spanske og franske Arkæologer
længe ikke vilde tro paa det og hævdede, at Billederne maatte skyldes
langt senere, moderne Tider.
Universitetets Eksaminer. 83
Man bevæger sig gennem meget rummelige Korridorer; snart udvider
Rummet sig til mægtige Sale, der trods en Bredde af op mod 30 Alen og
uden Spor af Støtte har fladt Loft — et Foretagende, som vel ingen
Arkitekt i Verden vilde vove at indlade sig paa. Grotten har ydet rigelig
Plads ikke blot for en Familie, men for en Horde, en hel Landsby. Den
var tillige en uindtagelig Fæstning. Hvem og hvad kunde skade dem?
ikke Regn, ikke Lyn eller Ild, ikke de store Rovdyr og ikke Fjender. Den
snævre Indgang kunde om Natten lukkes med en Klippeblok, i værste
Fald med et Baal. Udsultes kunde man heller ikke her, da man havde
Vand inden Dørs og Plads nok til store Forraad af torret Kød eller Fisk.
Om Vinteren var Boligen lun, om Sommeren altid kølig.
3) Dialekten, hvori nedenstaaende Verslinier (der ikke skal oversættes)
er skrevne, bestemmes, og der gives en almindelig Redegørelse for vedkommende
Dialekts lydlige Ejendommeligheder.
The kyng toward the wod is gane,
Wery for-swat and vill øf vayn;
In-till the wod soyn enterit he.
And held doun toward a vale,
Ouhar throu the vod a vattir ran.
Thiddir in gret hy went he than.
And begouth to rest hym thair.
And said he mycht no førthirmar.
His man said, »schir, that may nocht be;
Abyde ghe heir, ^e sal soyn se
V hundreth arnand 3ou to sla.
And thai ar fele aganis twa.«
4) The Beginnings øf English Romanticism during the Eighteenth
Century.
Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der gives
paa Engelsk i mindst 200 Ord et Resumé af den Behandling, en engelsk
Mordsag gennemgaar.
The judge was an øld man; so øld, he seemed to have outlived time
and change and death. His parrot-face and parrot-voice were dry, like
his øld, heavily-veined hånds. His scarlet robe clashed harshly with the
crimsøn øf the roses in the vase. He had sat før three days in the stuffy
court, but he showed no sign øf fatigue.
The judge did not look at the prisoner as he gathered his notes intø
a neat sheaf and turned tø address the jury, but the prisoner looked at
him. Her eyes, like dark smudges under the heavy square brows, seemed
equally without fear and without hope.
»Members øf the jury—«
The patient øld eyes seemed tø sum them up and take stock øf their
united intelligence. Three respectable tradesmen—a tall, argumentative
one, a stout, embarrassed one with a droøping moustache, and an unhappy
one with a bad cold; a director øf a large company, anxious not to waste
valuable time; a publican, incøngruøusly cheerful; tvvo youngish men øf
the artisan class; a nondescript, elderly man, øf educated appearance, who
might have been anything; an artist with a red beard disguising a weak
chin; three wømen—an elderly spinster, a stout capable wøman who kept
a sweet-shop, and a harassed wife and mother whose thoughts seemed to
be continually straying to her abandøned hearth.
84
»Members of the jury—you have listened with great patience and
attention to the evidence in this very distressing case, and it is now my
duty to sum up the facts and arguments which have been put before
you by the learned Attorney-General and by the learned counsel for the
defence, and to put them in order as clearly as possible, so as to help
you in forming your decision.
2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk.
Ved Forbach, Grænsestationen mellem Frankrig og Saardistriktet, er
tværs over Vejen spændt to kæmpemæssige Bannere med Hagekors1) og
Billeder af Hitler. Da det er forbudt i neutralt Land at demonstrere, lader
Saarregeringen de to Bannere nedtage. Et Nazi-Blad bringer Fotografi
deraf. Dagen efter bliver Bladet forbudt i en Uge.
Bahnhofstrasse i Saarbriicken er næsten helt fuld af Hagekorsflag.
Flagning er egentlig forbudt, men Regeringen er fornuftig nok til at se
gennem Fingre dermed — ellers fik den nok at gøre! Vinduerne har Udsmykninger
med Hitlers Portræt omgivet af smaa Hagekorsflag i Papir.
Selv i fattige, afsides Gader ses Hagekorset, ofte med en Blomst stukket
ind mellem Flagene. Mit første Indtryk er saaledes, at Saarbriicken helt
igennem er en Nazi-By, og Folk, som gaar forbi, hilser hinanden med
fremstrakt Arm.
Men Dagen efter forsvinder Flagene efterhaanden. Man ser nu de graa
og røde Facader af tunge og grimme Bygninger, tyske Provinshuse fra
Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det blæser en
isnende kold og fugtig Vind gennem Gaderne, og Kulstøv fra Minerne,
Sod fra Fabrikerne falder over de sorte Skifertage og gør Huse og Mennesker
triste og graa. Hist og her ser man et oplyst Biografteater. Tykke
rødmossede Mænd skubber sig gennem Trængslen paa Fortovet og har
Skum i Skægget fra den sidste 01. ikke blot Husene og Menneskene i
Saarbriicken, selve Luften og Gadernes Lugt er tysk. En udpræget
tysk By!
Saaledes tænke jeg, mens jeg gik videre ned mod Saar-Floden. Men
efterhaanden maa jeg revidere mit første Indtryk. Her ligger et gammelt
Patricierhus, der minder om Metz, her en Kirke i italiensk Barok, nede
ved Floden nogle udpræget franske Villaer . .. Saarbriicken er i Ydre en
Grænseby.
Efter nogle Dages Ophold og efter mange Samtaler baade med almindelige
Borgere og med flere ledende Politikere, gaar det ogsaa op for
mig, at Saar-Problemet langtfra er saa enkelt, som man ved det første
Indtryk kunde være tilbøjelig til at mene. Først og fremmest er den
tyske Befolknings Nazificering et stærkt iøjnefaldende, men ganske udvendigt
Fænomen. Kernen i Saarbefolkningen er katolsk, og Kampen ved
Valget2) i Saar kommer til at staa mellem Katolicismen (det gamle Centrumsparti)
og Nazi. Resultatet vil i høj Grad blive afhængigt af den
Udvikling, Forholdene i Tyskland faar.
0 swastika. ~) plebiscite.
Tysk som Hovedfag: 1) A. Brev fra Schnabels »Insel Felsenburg.«
Liebster Herzensfreund!
Ener Verlangen ist dem Triebe der Natur, der Vernunft, auch gottlichen
und menschlichen Gesetzen gemiiss. Ich hingegen bin eine Wittbe,
welcher der Himmel ein Hartes erzeiget hat. Allein, ich weiss, dass Gliick
und Ungliick von der Hand des Herrn kommt, welche ich bei allen Fallen
in Demut kiisse. Ich habe den jammerlichen Tod meines Mannes nunmehro
_
Universitetets Eksaminer. 85
ein Jahr aus aufrichtigem Herzen beweint und beklagt. Ohngeacht ich aber
solchergestalt wieder frei und mein eigen bin, so wiirde mich doch schwerlich
zu einer anderweitigen Ehe entschlossen haben, wenn nicht Kure
reine und herziiche Liebe mein Herz aufs neue empfindlich gemacht und
in Erwågung Eurer bisherigen tugendhaften Auffiihrung dahin gereizet
hatte, mich selbst zu Eurer kiinftigen Gemahlin anzutragen. Denn weil ich
Eurer zu mir tragenden Liebe und Treue vollig versichert bin, so konnet
Ihr im Qegenteil vollkommen glauben, dass ich Euch in diesen Stiicken
nichts schuldig bleiben werde. Nach Verlesung dieses werdet Ihr mich bei
dem Damme des Flusses ziemlich beschåmt finden und ein mehreres mit
mir iiberlegen konnen, allwo zugleich den Gliickwunsch zu Eurem Geburtstage
abstatten wird die Euch aufrichtig ergebene
Concordia.
B. Brev fra Tiecks »William Loveli«.
Balder an William Lovell.
Ich mochte Dir so gern nicht antworten; — da komm' ich mit
hundert schwermiithigen Traumen, mit tausend lastigen Gefiihlen aus der
nuchternen Welt nachhause — und finde Dein Billet; ....
Die ganze Welt erscheint mir oft als ein nichtswiirdiges fades Marionettenspiel,
der Haufe tauscht sich beim anscheinenden Leben und freut
sich; sieht man aber den Drath, der die holzernen Figuren in Bewegung
setzt, so wird man oft so betriibt, dass man iiber die Menge, die hintergangen
wird, weinen mochte. Wir adeln aus einem thorichten Stolze alle
unsere Gefiihle, wir bewundern die Seele und den erhabenen Geist unsrer
Empfindungen und wollen durchaus nicht hinter den Vorhang sehn, wo
uns ein fliichtiger Blick das verachtliche Spiel der Maschinen entratseln
wiirde. —- Ich sehe in Deiner neuen Liebe nichts als Sinnlichkeit, Deine
Phantasie bedarf bestandig eines reizenden Spiels; jenes hohe einzige Gefiihl
der Liebe, das sich weder beschreiben noch zum zweiten Male empfinden
låsst, hat Deine irdische Brust nie besucht . ..
Ich erinnere mich lebhaft aus den wenigen goldenen Tagen meines
Lebens, wie meine ganze Seele nur ein einziges Gefiihl der Liebe ward,
wie jeder andre Gedanke, jede andre Empfindung fur mich in der Welt
abgestorben war; in die finstern Gewolbe eines romantischen liaines war
ich so tief verirrt, dass nur noch Dåmmerung mich umschwebte, dass
kein Ton der iibrigen Welt an mein Ohr gelangte. Die ganze Natur wies
auf meine Liebe hin, aus jedem Klange sprang mir der Geliebten holder
Gruss entgegen. Sie starb —- und wie Meteore gingen alle meine Seligkeiten
auf ewig unter, sie versanken wie hinter einem finstern fernen
Walde, kein Schimmer aus jener Zeit hat mir seitdem zuriickgeleuchtet.
. .. Taufe Deinen Sinnenrausch nicht mit dem Namen Liebe, du beleidigst
diese hohe Gottheit . ..
C. Brev fra Kellers »Die missbrauchten Liebesbriefe«.
»Teuerste Freundin meiner Seele!
Wenn sich zwei Sterne kussen, so gehen zwei Welten unter! Vier
rosige Lippen erstarren, zwischen døren Kuss ein Gifttropfen fallt! Aber
dieses Erstarren und jener Untergang sind Seligkeit, und ihr Augenblick
wiegt Ewigkeiten auf! Wohl hab' ich's bedacht und hab' es bedacht und
finde meines Denkens kein Ende: —- Warum ist Trennung? — ? — Nur
eines weiss ich dieser furchtbaren Frage entgegenzusetzen und schleudere
das Wort in die Wagschale: Die Glut meines Liebeswillens ist
stårker als Trennung, und ware diese die Urverneinung selbst — —-so
lange dies Herz schlågt, ist das Universum noch nicht um die Urbejahung
86 Universitetets Aarbog 1933—34.
gekommeii!! Qeliebte! Fern von Dir umfångt mich Dunkelheit — ich bin
herzlich miide! Einsam such' ich mein Lager — —- schlaf wohl! —- —«
Bei diesem Briefe lag noch ein Zettel des Inhalts:
»P. S. Ich habe absichtlich, liebe Frau! diesen ersten Brief kurz gehalten,
dass der Anfang Dir nicht zu schwierig erscheinen moge! Du
siehst, dass es sich in diesen Zeilen nur um ein einziges Motiv handelt,
um den Begriff der Trennung. Åussere nun hieriiber Deine Gefiihle und
fiige eine neue Anregung hinzu, welche zu finden nun eben die Sache
Deines Herzens und Deines guten Willens sein wird. Heute schlaf ich
zum erstenmal in einem Bette seit ineiner Abreise; wenn's nur keine
Wanzen hat! In Erwartung Deiner baldigen Antwort,
Dein O at te u. Freund Viktor.
Der ønskes: 1. Oversættelse af A. og C. (uden P. S.). 2. Redegørelse
for Stilen i de tre Tekster. 3. Litteraturhistorisk Behandling af Formen
og Motivet i de tre Tekster.
2) Oversættelse fra Dansk til Tysk.
José Carlos O'Neill (1816—89) var ugift — levede et dolcefarniente
uden at tage Del i Forretningen, fortæller Andersen Edvard Collin (Brev
20/5) —- og ejede en Ejendom i Santa Maria, en lille Forstad lige over
Byen Cintra. Den er nu helt forandret og udstykket, men bestod dengang
af Huset med bred Terrasse lige overfor et øde Hus, der gjorde Indtryk
paa Eventyrdigteren, og en Have ned i Dybden et Stykke længere henne
paa den anden Side af Vejen. Her var Kølighed og Skygge under store
Løvtræer, et Stykke Skovnatur, der minder Andersen om Silkeborg; Vandet
risler i Græsset, der groer Forglemmigej, Hyld og Kløver: »Her er
jeg i dit deilige Danmark!« siger José og udtaler af et varmt Hjerte sin
Kærlighed til det Land, hvor han havde tilbragt sine tidlige Barndomsaar.
Ellers gik det knap saa idyllisk mellem Vennerne de 14 Dage,
Andersen tilbragte hos ham. Andersen lider som frygtet under hans Drillesyge;
han er meget omhyggelig for, at Gæsten skal have det behageligt
og se alting, men har »aldeles ikke Begreb« om Andersens Natur, tror,
han føler sig for fornem til at kende og tale med ringe stillede Personer.
»Der maa være en Grændse for Alting!« udbryder Andersen en Dag i
Utaalmodighed over denne Drillen, »denne falske Opfatning« af ham;
José ser mod Himlen og sukker. »Du var grov mod mig,« siger han.
Andersen skriver et Epigram om ham:
Halv Engel og halv Nisse,
En trofast Ven, tilvisse.
Og her er desværre ingen Frue i Huset til at udligne Modsætningerne ved
sit kvindelige Gemyt. Ganske vist kommer nogle gamle Tanter paa Sommerophold
hos José, og Andersen klipper og klistrer en Skærm til sin
Vært, men sin egentlige Glæde af Opholdet har han af Naturen og sine
egne, andre Venner.
»Evig Snakken om hvad jeg end skulde see,« noterer hån i Dagbogen;
man foreholder ham, at en Englænder paa to Dage havde været
flere Steder end han i ti: »Denne Føiten om!« Andersen færdes henrykt
paa ensomme Vandringer nede i Cintra-Byen med det gamle klosteragtige
Slot, som Kong Luiz beboer, og hvis to mærkelige Champagneflaskeformede
Skorstene dominerer Byen, som de staar i dens Vaaben.
3) Der udleveres Tekst til Jona Kap. 2 (Luther 1545). Teksten oversættes.
Luthers Verbalfleksion fremstilles, idet de i Teksten forekommende
Former anvendes som Eksempler.
Universitetets Eksaminer. 87
4) Volksdichtuiig in der deutschen Literatur.
(I. Prinzipielle Einleitung.
2. Kurze Ubersicht iiber die Entwicklung bis ca. 1770,
3. Genauere Darstellung der Zeit von ca. 1770 bis ca. 1820.
4. Evtl. Wéiterfuhrung.)
Skrives paa Tysk.
Tysk som Bifag: 1) i. Burger an Boie 1773. (Auszug).
Boie, Boie! Der Ritter mit der eisernen Mand, welch ein Stiick! Ich
weiss mich vor Enthiisiasmus kaum zu lassen. Den kann man doch noch
den deutschen Shakespeare neunen, wenn man einen so nennen will. Welch
ein durchaus deutscher Stoff! Welch kiihne Verarbeitung! Edel und frey,
wie sein Held tritt der Verfasser den elenden Regel-Codex unter die Eiisse
und stellt uns ein ganzes evenement, mit Leben und Odem bis in seine
kleinsten Adern besehit, vor Augen. Erschiitterung, wie sie Shakespeare
nur immer hervorbringen kann, habe ich in meinem innersten Mark gefiihlt.
Mitleid! Schrecken! Grausen, kaites Grausen, wie wenn einen kaiter
Nordwind anweht! Gliick zu, dem edlen freyen Mann, der der Natur gehorsamer
als der tyrannischen Kunst war. Erey! frey! Keinem unterthan
als der Natur! Mein Verdruss ist nur itzt, dass ich keinen um mich
habe, mit dem ich recht iiber den Gotz exclamieren kann. Meine Ereude
will mir schier das Herz abstossen
II. Schiller: Ueber Burgers Gedichte. (Auszug) 1791.
Bey der Vereinzelung und getrennten Wirksamkeit unsrer Geisteskråfte,
die der erweiterte Kreis des Wissens und die Absonderung der
Berufsgeschafte nothwendig macht, ist es die Dichtkunst beynahe allein,
welche die getrennten Kråfte der Seele wieder in Vereinigung bringt,
welche Kopf und Herz, Scharfsinn und Witz, Vernunft und Einbildungskraft
in harmonischem Bunde beschaftigt, welche gleichsam den ganzen
Menschen in uns wieder herstellt .... Was Erfahrung und Vernunft an
Schåtzen fiir die Menschheit aufhauften, mlisste Leben und Fruchtbarkeit
gewinnen und in Anmuth sich kleiden in ihrer I der Dichtkunst] schopferischen
Hand. Die Sitten, den Charakter, die ganze Weisheit ihrer Zeit
miisste sie, gelåutert und veredelt, in ihrem Spiegel sammeln, und mit
idealisierender Kunst aus dem Jahrhundert selbst, ein Muster fiir das
Jahrhundert erschaffen. Diess aber setzte voraus, dass sie selbst in keine
andre als reife und gebildete Hånde fiele .... Aber darf wohl diesem
Massstab auch ein Dichter unterworfen werden, der sich ausdriicklich als
»Volkssånger« ankiindigt, und Popularitåt zu seinem hochsten Gesetz
macht? . .. Ein Volksdichter fiir unsre Zeiten hatte bloss zwischen dem
allerleichtesten und dem allerschwersten die Wahl; entweder sich ausschliessend
der Fassungskraft des grossen Haufens zu bequemen und auf
den Beyfall der gebildeten Klasse Verzicht zu thun, — oder den ungeheuren
Abstand, der zwischen beyden sich befindet, durch die Grosse seiner
Kunst aufzuheben, und beyde Zwecke vereinigt zu verfolgen ... die
erhabenste Philosophie des Lebens wiirde ein solcher Dichter in die einfachen
Gefiihle der Natur auflosen . . . Und hier mlissen wir gestehen, dass
nns die Burgerschen Gedichte noch sehr viel zu wiinschen iibrig gelassen liaben,
dass wir den milden, sich immer gleichen, immer hellen, månnlichen Geist vermis88
Universitetets Aarbog 1933—34.
sen, der eingeweiht in die Mysteriet! des Schonen, Edeln, Wahren, zu dem Volke
bildend hernieder steigt ... Hr. B. vermischt sich nicht selten mit dem Volk . ..
wir entdecken bey dieser Qelegenheit an nns selbst, wie wenig dergleichen Kraftstiicke
der Jngend die Priifnng eines månnlichen Geschmacks aushalten.
Der ønskes: 1. Oversættelse af II. (dog ikke de sidste Linier, der er
trykt petit). 2. Redegørelse for Indhold og Form i I og II (med Kommentar).
3. Litteraturhistorisk Behandling.
2) Oversættelse fra Dansk til Tysk.
Dette Arbejde har til Anledning en Oplevelse.
Paa et kritisk og afgørende Tidspunkt af min religiøse Udvikling blev
jeg, pludselig og uden særlig Indstilling, stillet Ansigt til Ansigt med
Klostervæsnet i en af dets højeste Former. Min religiøse Higen og mine
Studier havde (i 1913) stillet mig paa et Stade, der endnu ikke helt var
katholsk, selvom det allerede laa langt fra Protestantismen — den Forskydning,
der endnu manglede, var let at forudse.
Det blev under disse Forhold forundt mig at foretage en etaarig
Rejse til Belgien, Schweitz, Italien, Bosnien, Østerrig og Bøhmen for at
studere Katholicismen i Marken, hvor den frit og uden Hæmning af
Milieuet udfolder sig i alle sine Funktioner.
Min Vej faldt først over Belgien; Tiden var Den stille Uge — Dage,
der nok var egnede til at gøre Indtryk paa et saaret og saarbart Sind,
hvis Kræfter endda var udtømt gennem lang Tids Højspænding.
Under saadanne Omstændigheder førte en kærlig Haand mig hen til
en Klosterport, og da denne lukkede sig op, tog aabne Arme imod mig og
beredte mig et husvalende Ophold, der blev Balsam for Sjæl og Nerver —
og som for min religiøse Interesse blev en spændende Opdagelsesrejse i
et ukendt Land.
Benediktinernes menneskelige Egenskaber, deres Kultur, deres Liturgi,
deres Lærdom og Fromhed greb mig dybt.
Jeg mindes endnu en Aftenstund med et voldsomt Anfald af Hjemvé
— den Ensommes vaandefulde Hunger efter Vennerne, Sproget, Atmosfæren
deroppe i det (som det syntes) saa fjærne Danmark ... og samtidig
den sviende Snuerte ved: med Rode at have oprykket saa meget,
der var En kært og tilvant uden endnu at være plantet i ny Jord . ..
og hele Umuligheden ved skriftligt at meddele hin Række af stadigt
skiftende, overraskende, snart tiltrækkende og snart frastødende Oplevelser,
der fyldte Dagene . .. meddele dem til de Mennesker, det var En
saa smærteligt magtpaaliggende at være forstaaet af.
Fransk som Hovedfag: 1) Feuillets.
On a beaucoup écrit ces temps derniers (1922) å propos de Flaubert,
sur son style et discuté si vraiment il écrivait si bien. Quand chacun parle
il ne me prend envie que de me taire; c'est aprés que chacun s'est tu
qu'il me prend envie de parler. Il ne m'a point paru (mais peut-étre n'ai-je
point lu tous les articles) que ni M. Souday, ni M. Thibaudet, ni M. X.,
alt dit le plus essentiel; en tout cas je sais bien que, malgré le vif intérét
que je pris å les lire, je ne trouvai satisfaction parfaite dans aucune de
leurs affirmations1), et c'est bien pourquoi maintenant j'ai souci d'entrer
dans la ronde å mon tour.
Que Flaubert ne soit pas un grand écrivain, c'est ce qui me parait
ressortir non seulement de ses médiocres écrits de jeunesse, ainsi que l'a
fort bien montré M. Thibaudet, mais des propres déclarations qu'on reléve
au cours de ses lettres. Sans cesse il y revient: pres d'un Montaigne, d'un
Universitetets Eksaminer. 89
Voltaire, cTun Cervantés, il se sent écolier. Ce n'est qu'å force de travail
et par cette patience que Buffon si spécieusement faisait équivalente du
génie, qu'il supplée les dons qui lui manquent. Ou ces écrivains nés se
jouaient, il peine; on sent, de phrase en phrase, ahaner laborieusement
son effort. Sans chercher au loin, si l'on ouvre la correspondance ou les
Memoranda de Barbey d'Aurevilly par exemple, quelle aisance å la fois et
quelle carrure! quelle cambrure! quel retournement des périodes, quelle
abondance, quel bonheur dans le choix des mots, et quel amusement dans
les images, quelle sonorité, quel nombre! D'ou vient done que, pourtant,
Flaubert garde pour nous tant d'importance? qu'il demeure pour nous,
ou du moins qu'il soit demeuré si longtemps, un compagnon, un maitre,
tandis que Barbey d'Aurevilly malgré tant de prestance, nous ait toujours
paru de si mauvais exemple, de si déplorable conseil? N'est-ce point parce
que ces dons, que d'Aurevilly, par orgueil et par suffisance, employa si
mal, sont essentiellement inacquérables, tandis que cette méthode, cette
discipline å quoi se soumettait Flaubert, chacun de nous, fut-ce pour des
fins différentes, est å méme de l'adopter?
1) Je n'aurais pas écrit ces lignes, ni méme sans doute celles qui snivent, si
j'avais d'abord In les articles de Léon Dandet sur Flaubert et sur Barbey
d'Aurevilly. 11 y dit excellemment presque tout ce que je dis ici.
Oversættes og kommenteres litterært.
2) De nominale og pronominale Kasussystemers Ændringer fra Latin
til moderne Fransk.
3) L'épopée francaise.
Fransk som Bifag: 1) Fransk Stil.
Dagens Begivenheder.
2 7. Marts 1 934. — Efter Ordre af den franske Justitsminister
foretages der forskellige Hnsundersøgelser1) af fire Undersøgelsesdommere,
som i Paris og Saint-Ouen beslaglægger Vaaben- og Ammunitionsoplag
(der var) samlede (til Brug) for Organisationer af yderste Venstre.
—- Undersøgelseskommissionen vedrørende Begivenhederne den 1. Februar
optager Vidneforklaring') af Bestyrelsesmedlemmerne i Landsforeningen
af Krigsdeltagere.
Den franske Udenrigsminister Barthou modtages officielt i Bryssel;
efter en Forhandling med hans belgiske Kollega fastslaar en Meddelelse
(til Pressen) Faren ved de tyske Rustninger og fremsætter Tanken om en
international Garantikonvention. Kongen tilstaar den franske Minister en
langvarig Audiens.
2 8. Marts. — Statsraadet vedtager Forslag om Lov-Dekreter, der
fastsætter, hvilke Besparelser der øjeblikkelig bør gennemføres paa de
følgende Aars Statsbudgetter. — Fir. Barthou aflægger Beretning for
Præsidenten og sine Kolleger om de heldige Resultater af sin Rejse til
Bryssel. —• Undersøgelseskommissionen vedrørende Stavisky-Affæren anvender
fire Timer paa at optage ny Vidneforklaring af Fir. Jean Chiappe.
— Man bringer i Erfaring, at tre Individer tages i skarpt Forhof) af
Opdagelsespolitiet, som mistænker dem for at have deltaget i Mordet paa
Assessor Prince. Retsembedsmændene i Dijon faar Ordre til ufortøvet at
indfinde sig i Paris. — Indenrigsministeren omorganiserer Politiets Afdeling
for Hasardspil'1). — Det radikal-socialistiske Parti ekskluderer de
Herrer Proust og Hulin, der er kompromitterede i Stavisky-Sagen.
1) perquisition. 2) déposition. 3) soumettre å une enquete serrée. 4) service
des jeux.
Universitetets Aarbog 12
90 Universitetets Aarbog 1933—34.
2) Réhabilitation des formules aristocratiques.
La bourgeoisie est en proie aux idées noires. Que craint-elle? La
mine? On ne se ruine que par sa faute. La révolution? La révolution est
mie chute. Ne tombe que qui s'expose å tomber,
On écrirait une comédie sur les classes qui se diseut «dirigeantes» et
qui dirigent si peu qu'elles tremblent toute la journée devant les classes
«dirigées».
C'est que, pour diriger, il faut avoir une méthode et concevoir au
moins les régles élémentaires de l'efficacité sociale.
Quelles sont ces régles?
Les voici:
11 u'est de société ni de civilisation sans l'impératif d'une cause cotnmune,
qui exige de chacun une part de désintéressement personnel. L'
«honneu:r» méme ne vant et ne subsiste que par rapport å un impéråtif
commun.
La cause commune vit, non du respect passif des individus, mais par
l'action de groupes organisés. La formation rudimentaire du groupe, c'est
l'équipe. La formation conquérante, c'est la milice. La formation gouvernante,
c'est l'élite sociale.
L'élite sociale ne peut se discipliner longtemps autour de biens materiels
ou d'intéréts personnels. Llle se discipline dans l'émulation active pour la
sauvegarde et le développement d'un «trésor» de civilisation, A ce trésor
les meilleurs du peuple apportent le rajeuiiissement et les meilleurs de la
bourgeoisie conférent l'empreinte.
Les meilleurs du peuple et le meilleur de la bourgeoisie constituent
l'élite sociale; au sens fort du mot, l'aristocratie.
Il faut tuer le sens conventionnel du mot «aristocratie» et lui restituer
son sens utile.
11 n'est pas de aristocratie sans une adhésion relative au désintéressement,
mais non plus sans une assise matérielle de sécurité. L'une de ces
conditions, acquise indépendamment de l'autre, produit des types qui
restent démunis d'efficacité politique: ceux qu'on nonnne par métaphore
les aristocrates de l'esprit et les aristocrates de la fortune.
Le désintéressement est nécessaire pour rehausser chez les aristocraties
gouvernantes, le souci du bien public; chez les aristocraties sociales, la
vertu d'attrait, de protection ou d'exemple.
L'assise matérielle est presque aussi nécessaire. Elle protege les aristocrates
contre l'obsession de calculs trop personnels, leur permet de se
vouer å des tåches dont l'objet déborde la vie précaire de l'individu, de
la famille ou méme du groupe, et confére å leurs actes, devant les spectateurs,
le prestige incomparable d'une finalité abstraite. Le savant doit
étre libre d'élémentaires soucis de subsistance comme le soldat et comme
le prétre.
Oversættes. Sidste Afsnit gengives med Lydskrift.
Latin som Hovedfag: 1) Latinsk Stil;
Livius fortæller i 4de Bog af sin romerske Historie om Krigen mod
Ækverne og Volskerne, der førtes i Aar 431 f. Chr. og afsluttedes med
Romernes Sejr ved Algidusbjærget.
Til at lede denne Krig blev der efter Senatets Beslutning udnævnt en
Diktator, da Stemningen i Rom var temmelig ængstelig, navnlig fordi
begge Konsulerne var uduelige og tilmed altid uenige. Valget faldt paa A.
Postumius Tubertus, og han udførte det ham betroede Hverv med den
Universitetets Eksaminer. 91
største Dygtighed; i Slutningen af Aaret vendte han sejrrig tilbage til Rom
og umiddelbart derefter nedlagde han Diktaturen. Imidlertid skæmmes
Erindringen om denne straalende Diktatur i nogen Grad af Beretningen
om en mærkværdig Grusomhed, Postumius skal have lagt for Dagen i
denne Krig. Han skal nemlig have ladet sin egen Søn hugge ned, fordi
denne i ungdommelig Kampiver havde forladt Rækken for at kæmpe
ganske alene med en fremtrædende Modstander, og det skønt denne Tvekamp
var endt med Romerens Sejr og ikke paa nogen Maade havde bragt
Udfaldet af Slaget i Fare. Uivius misbilliger dette Udslag af den romerske
Haardhed og Ubøjelighed og søger, sikkert med Urette, at svække Beretningens
Troværdighed. For os har Historien den særlige Interesse, at vi
derigennem kan slutte os til, at Romerne just paa dette Tidspunkt har opgivet
den ældre Kampmetode, hvor hver Mand kæmper for sig, og er gaaet
over til at kæmpe i Falanxstilling; thi i denne Kampform er alt afhængig
af, at hver enkelt Mand holder sin Plads i Rækken, og Slagordenen skal
være som en Mur af Soldater, Hvad vi mener at kunne slutte af denne
Beretning, bestyrkes ved Overleveringen om, at der i Aaret 444 f. Chr. for
første Gang valgtes 10 Militærtribuner med Konsulmyndighed i Stedet for
Konsuler, og at Censorinstitutionen blev oprettet i Aar 443 f. Chr. Det
ligger nemlig nær at antage, at man netop har udnævnt disse Tribuner
for at sikre sig Gennemførelsen af den nye og strænge Militærdisciplin,
og Censorerne fik jo det Hverv at optage en Liste over alle Borgerne og
inddele dem i Klasser efter deres Formuesforhold, og paa den Maade fik
man udskilt som en særlig Klasse de Borgere, der besad mindst 20 jugera
og saaledes var i Stand til at bekoste den Udrustning, der krævedes af en
Soldat, der skulde kæmpe i en Falanx.
2) Horats' Oder.
3) (10 Timers Opgave) For 1 Kandidat: Cicero: Epist. ad Att. I 17, 8
(nos hic in re publica....) — 11 (....nonis Decembribus.) oversættes og
fortolkes.
For 1 Kandidat: Livius XXI c. 18 (His ita .... se gesturos.) oversættes
og fortolkes.
For 1 Kandidat: Plautus: Captivi 803 (prins edico ....) — 828
(vivit fortunatior.) oversættes og fortolkes.
Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil:
Da Filip i Aar 338 efter Slaget ved Chæronea havde indtaget Theben,
afbrændte han Størstedelen af Byens Huse og Templer og lagde en makedonsk
Besætning paa Borgen Kadmeia. I de følgende Aar laa al Magten
hos denne Besætnings Officerer og hos et Raad af 300 makedonsksindede
1 hebanere, og alle de andre Borgere i Byen maatte finde sig i et grusomt
og trykkende Tyranni. Men i Aar 335 lykkedes det nogle af de landsforviste
Thebanere at trænge ind hemmeligt en Nat i Byen; de myrdede de
makedonske Officerer, der intet anede om, hvad der var i Gære, og traadte
frem paa en Folkeforsamling og søgte der at bevæge deres Landsmænd til
Frafald fra Aleksander. Folket lod sig bevæge ved Udsigten til at slippe
fri for det forhadte Regimente og genvinde den tabte Frihed, saa meget
mere som det fortaltes, at Aleksander var død i Illyrien; det var ganske
vist kun et fuldstændig usikkert Rygte, men det gik, som det plejer under
saadanne Omstændigheder efter den gamle Regel, at Folk gerne tror paa,
hvad de selv ønsker højest. Da Aleksander hørte om Frafaldet, brød han
straks op fra Makedonien og ilede i store Dagsmarscher til Bøotien; allerede
paa den trettende Dag naaede han frem til Thebens Naboby, Onche92
Universitetets Aarbog 1933—34.
stos. Der fulgte nu en temmelig langvarig Belejring, fordi Aleksander haabede
paa, at Thebanerne vilde komme til Fornuft og overgive sig frivilligt,
og derfor udsatte Stormen paa Byen fra Dag til Dag. Og da de fleste af
Thebanerne, fraset de hjemvendte landflygtige, var ganske klar over, at de
umuligt kunde vinde Sejr, men haabede paa at kunne opnaa lempeligere
Kaar ved selv at henvende sig til Aleksander og bede om Tilgivelse, vilde
det maaske være kommet til en fredelig Løsning, hvis ikke Perdikkas en
Dag paa egen liaand, uden at afvente det aftalte Krigssignal fra Aleksander,
havde foretaget et Angreb paa et svagt Sted i Befæstningsværket. Han
sprængte Muren der og trængte ind i Byen, fulgt af en lille Skare Soldater.
Da Aleksander opdagede dette, blev han bange for, at Perdikkas og hans
Folk skulde blive afskaarede og nedhuggede, og førte straks sin Hær ud
til Kamp. Kun en ganske kort Tid kunde Thebanerne holde Stand; Aleksander
blev hurtigt Herre over Byen, og hans Soldater, navnlig de bøotiske
Forbundsfæller, huggede Thebanerne ned for Fode og skaanede end ikke
Børn og Kvinder. Fra den Dag af var det for bestandig ude med Thebens
Storhed og Glans.
2) Version.
Post interitum Caesaris et vestras memorabilis Idus Mart., Brute, quid
ego praetermissum a vobis quantamque impendere rei publicae tempestatem
dixerim, non es oblitus; magna pestis erat depulsa per vos, magna
populi Romani macula deleta, vobis vero parta divina gloria, sed instrumentum
regni delatum ad Lepidum et Antonium, quorum alter inconstantior,
alter impurior, uterque pacem metuens, inimicus otio. his ardentibus
perturbandae rei publicae cupiditate, quod opponi posset praesidium,
non habebamus; erexerat enim se civitas in retinenda libertate consentiens.
nos tum nimis acres: vos fortasse sapientius excessistis urbe ea, quam
liberaratis. itaque cum teneri urbem a parricidis viderem, nec te in ea
nec Cassium tuto esse posse, eamque armis oppressam ab Antonio, mihi
quoque ipsi esse excedendum putavi — taetrum enim spectaculum oppressa
ab impiis civitas opitulandi potestate praecisa -—; sed animus idem
qui semper, infixus in patriae caritate, discessum ab eius periculis ferre
non potuit. itaque in medio Achaico cursu, cum etesiarum diebus Auster
me in Italiam quasi dissuasor mei consilii rettulisset, te vidi Veliae doluique
vehementer; cedebas enim, Brute, cedebas, quoniam Stoici nostri negant
fugere sapientis. Romam ut veni, statim me obtuli Antonii sceleri atque
dementiae, quem cum in me incitavissem, consilia inire coepi Brutina
plane — vestri enim haec sunt propria sanguinis — rei publicae liberandae.
longa sunt, quae restant, et praetereunda; sunt enim de me: tantum dico,
Caesarem hunc adulescentem, per quem adhuc sumus, si verum fateri
volumus, fluxisse ex fonte consiliorum meorum. huic habiti a me honores
nulli quidem, Brute, nisi debiti, nulli nisi necessarii: ut enim primum
libertatem revocare coepimus, cum se nondum ne Decimi quidem Bruti
divina virtus ita commovisset, ut iam id scire possemus, atque omne
praesidium esset in puero, qui a cervicibus nostris avertisset Antonium,
quis honos ei non fuit decernendus?
Græsk som Hovedfag: 1) Græsk Stil:
Da Aristoteles var blevet 62 Aar gammel, var hans Legeme temmelig
afkræftet og sygt, og der var ikke Haab om, at han kunde leve meget
længere. Der var da en Del af hans Elever, der henvendte sig til ham
med Bøn om, at han selv vilde udpege sin Efterfølger, som de saa efter
hans Død vilde ære, som var det ham selv, og som kunde hjælpe dem
Universitetets Eksaminer, 93
videre i deres filosofiske Studier. Der var dengang adskillige udmærkede
Mænd i Aristoteles'Skole, særlig Theofrast ogEudemos; disse to, af hvilke
Theofrast var fra Lesbos, Eudemos fra Rhodos, overgik langt de andre i
Lærdom og Begavelse. Aristoteles svarede, at han vilde gøre, hvad de bad
om, naar han fandt Øjeblikket belejligt. En Dag kort efter, da netop de
var tilstede, som havde rettet den nævnte Bøn til ham, sagde Aristoteles,
at den Vin, de havde givet ham, ikke var god for hans Helbred, og at de
maatte give ham en udenlandsk, f. Eks. en rhodisk eller en lesbisk. Det
vilde være bedst, om de bragte ham noget af begge Slags, saa kunde han
prøve, hvilken der var bedst, og saa holde sig til den for Fremtiden. De
gik da ind og hentede Vinene og kom til ham med dem. Først bad Aristoteles
om den rhodiske; han smagte paa den og sagde: det er sandelig
en stærk og dejlig Vin. Derefter bad han om den lesbiske, drak lidt af
den og sagde: ja, de er udmærkede begge to, men jeg kan nu bedst lide
den lesbiske. Derefter var der ingen Tvivl om, at han paa denne fine øg
muntre Maade havde udpeget sin Efterfølger. Dette var altsaa Lesbieren
Theofrast, der baade fra Karakterens Side og som Videnskabsmand var
udmærket egnet til at overtage Ledelsen efter Aristoteles, og til ham sluttede
alle Eleverne sig, da deres store Lærer kørt efter døde. Og den peripatetiske
Skole nød i de følgende 35 Aar, saalænge Theofrast ledede den,
en overordentlig Anseelse. Theofrast skal have haft to Tusinde Elever, og
han modtog støre Æresbevisninger fra Fyrster som Kassander og Ptolemaios.
Man førtæller, at han blev syg af at skrive ustandselig, og da han
saa pludselig lod være et Par Dage for at gaa til en Elevs Bryllup,
døde han.
2) De vigtigste attiske Fester.
3) (10 Timers Opgave) Bacchylides XVII (Ken.) Vers 1 (xuavo^poopa)
— Vers 46 (batjamv xpivei) øversættes øg førtolkes.
Græsk som Bifag: 1) Læst Tekst: Odysseen V 282—312 oversættes
og førsynes med Oplysninger.
2) Ulæst Tekst: Xenofon: Anabasis 5, 3, 2 (xcd dcpixvouvTcti...) —
5, 3, 10 (.. .xai eXacpoc) oversættes.
Historie som Hovedfag: 1) Perserne og Perserriget indtil den arabiske
Erobring.
2) Pressefriheden i Danmark ca. 1750—ca. 1850.
3) Parlamentarismens historiske Udvikling og dens Stilling i Nutiden.
4) Der ønskes en Oversigt over de Høvedserier, hvori danske Traktater,
Love, Førordninger, Kongebreve, Retsdokumenter, offentlige Førsamlingers
Forhandlinger øg lignende Statsakter er udgivet i Trykken.
Historie: Modenhedsopgaver: 1) Den slesvigske Bondestand omkring
1800.
2) En Karakteristik af Uwe Jens Lornsen og en Redegørelse før hans
Betydning.
3) Kong Erik den 7's Forordning af 1422.
4) Vendertogene.
5) Andreas Sunesen.
6) Angelsachsernes Indvandring til Britannien.
94 Universitetets Aarbog 1933—34.
7) Margretes Kamp om Sverige.
8) Bondestandens Erhvervskilder og dens økonomiske Byrder i Tiden
1523—1660.
9) Københavns Udvikling under de sidste tyve Aar af Christian IV's
Regering.
Kristendomskundskab: 1) Ny Testamente; Johannes Evangelium 10,
1—13 incl.
2) Kirkehistorie: Betydningen af Oldkirkens økumeniske Synoder.
3) Etik: Den kristne Etiks Forhold til det nye Testamente.
Sang som Bifag: 1) Tale og Sang: Giv en Fremstilling af Næsehulens
Bygning og af dens Betydning for Aandedrættet og Stemme- og Sprogdannelsen.
Forklar, hvad man forstaar ved Snøvl, og hvorledes dette modarbejdes.
2) Musikteori: a) Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil (firstemmig
Sats) af vedlagte doriske Melodi: »Steht auf, ihr lieben Kinderlein
« (Das Morgenlied, S. 78). b) Der ønskes et tostemmigt Arrangement
(Drengestemmer) af Weyses »Storken sidder paa Bondens Tag« (den firstemmige
Sats vedlagt).
Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Vinteren 1933—34: Der indstillede sig 23, 20 fuldendte Eksamen.
Sommeren 1934: - 20, 17 — —
lait indstillede sig 43, 37 fuldendte Eksamen.
Af disse fik 6 Første Karakter med Udmærkelse, 23 Første Karakter
og 8 Anden Karakter.
Hovedfag: Matematik.
Vinteren 1933—34.
Hirth, Gerda Henriette (1926) 6,17 Første
Sørensen, Gerda Valborg
(1927) 5,55 Anden
Duerlund.
Sommeren 1934.
Sigurd Jens (1929)
Hansen, Poul-Christian (1928)
Rasmussen, Einar (1929)
Østergaard, Peder Arne Høgh
(1929)
Hovedfag; Fysik.
Vinteren 1933—34.
Ebbesen, Poul Mikael (1927)
Karkov, Anton Kristian (1925)
Larsen, Tage (1927)
Nielsen, Gunner Schmidt (1927)
Petersen, Arne Juhl (1928)
Rebbe, Oscar Hartmann (1928)
7,90 Første
med Udm.
6,63 Første
7,37 Første
7,62 Første
med Udm.
7,53 Første
med Udm.
6,46 Første
7,50 Første
med Udm.
6,07 Første
7.46 Første
6,99 Første
Sommeren
Nielsen, Peter (1928)
1934.
7,54 Første
med Udm.
Hovedfag; Kemi.
Sommeren 1934.
Frederiksen, Francisca Mathilde
Therese (1925) 6,81 Første
Østergaard. Anders Kristian
(1929) 7,35 Første
Hovedfag; Naturhistorie og
Vinteren 1933—34.
Bonfils, Erik Hans Emanuel
(1922)
Bronø, Ellen Agnete Johanne
(1926)
Bøcher, Steen Bugge (1924)
Fryd, Paul (1926)
Hansen, Ellen Margrethe (1925)
Hansen, Heil (1926)
Hjort, Johannes (1928)
Jensen, Thorkild Bechmann
(1928)
Geografi.
5,18 Anden
6,61 Første
7,00 Første
6,09 Første
5,64 Anden
5,85 Anden
7,06 Første
7,42 Første
Universitetets Eksaminer. 95
Sommeren 1934.
Hansen, Hans Peter (1928) 6,67 Første
Hansen, Paul Christen Emil
(1927) 6,39 Første
Laursen, Jens Dan (1928) 5,03 Anden
Sjødal, Allan Birger (1928) 7,15 Første
Thiele, Betty (1927) 5,52 Anden
Tønnesen, Alfred Redlef
(1927) 5,39 Anden
Ussing, Hans Henriksen
(1929) 7,88 Første
med Udm.
Høvedfag: Gymnastik.
Vinteren 1933—34.
Hølt, Rigmør (1926) 5,13 Anden
Møesgaard, Frøde Holm (1924) 6,10 Første
Pedersen, Jørgen (1927) 6,27 Første
Rylander, Alice Ellen Agnes,
f. Hansen (1924) 6,73 Første
Sommeren
Funch, Møgens Henrik
Larsen, Knud Asker
(1926)
Nørregaard, Henning
1934.
(1926) 6,23 Første
Larsen
6,57 Første
(1928) 7,17 Første
Skriftlige Opgaver.
Naturhistorie og Geografi.
Eksamens 1. og 2. Del.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
Zoologi: Hos den forelagte Dyreform (Leuciscus rutilus) beskrives
efter Dissektion de indre Organer, med Undtagelse af Nervesystemet.
Fremstillingen ledsages af skitsemæssig udførte Tegninger.
Botanik: Alkoholgæring og Mælkesyregæring.
Geografi: Cykloner, deres Oprindelse og Betydning.
Geologi: Wegener's Hypotese og dens Betydning for Geologien.
Fysiologi: 1) Hvorledes fremkaldes Sekretion af Mavesaft?
2) Hvorledes fremkaldes Sekretion af Galde?
3) Hvorledes fremkaldes Sekretion af Sved?
4) Hvorledes virker Iltens Tryk paa Iltforbruget?
5) Hvorledes virker »Venepumpen«?
6) Hvorledes maales Reaktionstiden paa Sanseindtryk?
7) Under hvilke Betingelser opstaar Stod mellem to Toner?
Spørgsmaal 1 -3 kan behandles i Sammenhæng og en noget udførligere
Fremstilling gives.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
Zoologi: De forelagte Kranier (Talpa europaea, Arvicola amphibius)
bestemmes, beskrives dernæst med Hensyn til Tandforhold og de vigtigere
Træk af Kraniebygningen. Desuden gøres der Rede for Tandskiftet
hos de paagældende Dyreformer. Endvidere anføres, hvad man af Tandforholdene
kan slutte med Hensyn til deres Føde.
Botanik: For hver af de udleverede Planter (Mercurialis perennis,
Asperula odorata, Oxalis acetosella, Melica uniflora, Poa nemoralis, Convallaria
majalis, Majanthemum bifolium, Trientalis europæa, Vaccinium
myrtillus, Geum urbanum, Molinia coerulea, Eriophorum vaginatum) ønskes
opgivet Artens Navn og den Familie, hvortil den horer, samt det eller de
Plantesamfund, som den i særlig Grad karakteriserer. Dernæst ønskes
en Angivelse af de almindeligste danske Løvskovstyper og en Karakteristik
af de vigtigste af de Plantesamfund, som udgør disses Bundflora.
Geografi: Der ønskes en Redegørelse for de etnografiske Forhold paa
Ny Guinea og paa Tasmanien før den europæiske Kolonisation og Undersøgelse
af, hvilke af Erhvervskulturens Hovedformer der er repræsenterede
paa disse Øer.
96 Universitetets Aarbog 1933—34.
Geologi: Hvilke Midler har man til Bestemmelse af Længden af de
geologiske Tidsrum?
Fysiologi: 1) Hvorledes omdannes Hæmoglobin ved Nedbrydning i
Organismen, og hvorledes udskilles Nedbrydningsprodukterne?
2) Hvorledes kan man paavise, om en Prøve Blod er Oxalblod eller
defibrineret Blod?
3) Hvorledes maales det arterielle Blodtryk hos Dyr og Menneske?
4) Hvorledes bestemmes Residualluftens Mængde paa et Menneske?
5) Hvorledes reguleres Respirationen? (En noget udførligere Fremstilling
ønskes).
6) Hvad gaar Weber's Lov ud paa, og hvorvidt gælder den for Forholdet
mellem Paavirkning og Sanseindtryk?
Gymnastikteori.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
1) Hvilke Kredsløbsforandringer foregaar der i Musklen ved Overgangen
fra Hvile til Arbejde?
2) Hvilke kvælstofholdige Stoffer findes i Urinen, og hvad ved man
om disse Stoffers Dannelse?
3) Hvilke Funktioner har den 10. Hjernenerve?
4) Hvilke Metoder har man til Bestemmelse af de under en given
Bevægelse virksomme Muskelsynergier, og hvilke Vanskeligheder frembyder
der sig for Undersøgelsen?
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
1) Hvoraf afhænger en Muskels maximale Spænding, og hvorledes
kan denne bestemmes?
2) Hvilke Muskler virker under den normale Hvilerespiration?
3) Hvorledes bestemmes Respirationsvejenes skadelige Rum?
4) Hvor stort er Blodets osmotiske Tryk, og hvorledes kan dette
maales?
5) Hvorledes kan man beregne Mængden af Ultrafiltrat i Nyrens Glomeruli?
Spørgsmaal 1 skal besvares mest udførligt.
Matematik.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
F o r p r ø v e n .
1. 1. a) 1 en Plan p paavirkes en Massefordelings infinitesimale Dele
af Kræfter, der er rettede mod et fast Punkt O af p og proportionale
med Produktet af Delenes Masse og Afstand fra O. Man skal finde Størrelse
og Virkelinie af disse Tiltrækningskræfters Resultant med Benyttelse
af Massefordelingens Tyngdepunkt.
b) Naar den under a) nævnte Massefordeling i p danner en uforanderlig
Figur, der kan bevæge sig frit i p og kun er paavirket af de nævnte
Tiltrækningskræfter, skal man beskrive dens Bevægelse, idet man bestemmer
Tyngdepunktets Banekurve og Bevægelsen om Tyngdepunktet.
Man tænker sig herved Figurens Stilling og Bevægelsestilstand bekendt i
et enkelt Tidspunkt.
2. 1 en lodret Plan er et Koordinatsystem med Begyndelsespunkt O
anbragt saaledes, at x-Aksen er vandret og y-Aksen lodret og opad rettet.
Ln homogen cirkulær Skive med Centrum C, Massen M og Radius R be97
væger sig saaiedes i Planen, at C stadig har Ordinaten R + a, a > 0. Skiven
berører altsaa Linien y = a, der antages ru med Qnidningskoefficienten
ju. Skiven er foruden af sin Vægt og den fra Linien stammende Normalreaktion
og Gnidningskraft paavirket af en mod O rettet Kraft, der angriber
i C og har Størrelsen k-CO, hvor k er en Konstant. I Udgangsstillingen
har C den positive Abscisse b og Skiven er i øjeblikkelig Hvile.
Idet Skivens Bevægelse antages at være en Rulning uden Glidning
paa Linien y = a, og der ikke skal regnes med en særlig Modstand mod
Rulning, skal man finde C's Abscisse ,v som Funktion af Tiden og bestemme
Normalreaktionen og Qnidningskraften samt Skivens levende Kraft
i den til Abscissen .v svarende Stilling. Med hvilken Hastighed passerer C
Stillingen JC = 0? Find den mindste Værdi af p, for hvilken ren Rulning
er mulig,
II. 1. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen
+ y = 2%
dx2 dx x*
og bestem blandt de Integralkurver, der passerer Punktet (1,1) med positiv
Hældningskoefficient, den, der har den mindste Krumningsradius i
dette Punkt.
2. Der ønskes en udførlig Redegørelse for Definitionen af Funktionerne
e7-, cos Z og sin Z
af den komplekse Variable Z, Bevis dernæst Formlen
cos 2Z = cos 2Z — sin Z,
og find endelig alle Løsninger til Ligningen
ez = cos {i Z).
F a g p r ø v e n .
I (For 1 Kandidat); 1. Idet f (z) = «() -\- z a2 z2 a3z3
gennemløber Mængden af alle Funktioner, der for ^ < 5 er analytiske og
numerisk < 17, gennemløber a3 i en Talmængde M Bevis, at denne Talmængde
har øvre Grænse
2. Find den fuldstændige Løsning til Kongruensen
P (x) = X5 + /O x4 + 4 JC3 — 5 .v2 + 4x — 5 = 0 (mod. 15)
ved at benytte Løsningen x 5 (mod. 15).
II (For 2 Kandidater): 1. Bestem en i hele Planen regulær analytisk
Funktion i (2), som opfylder Betingelserne
1° f (z) |< for alle z. 2° /' (!) — A.
Vis, at Opgaven kun har een Løsning.
2. Samme Opgave som Nr. 2 for ovenstaaende ene Kandidat.
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
F o r p r ø v e n .
I. 1. To Planer a og ^ er vinkelrette paa Tegneplanen og skéerer
denne i to givne Linier A og B med Skæringspunkt s.
Universitetets Aarbog. 13
98 Universitetets Aarbog 1933—34.
1°. Angiv Beliggenheden af alle saadanne Linier i Rummet, der kan
være Akser for Drejninger, der fører a over i /?.
2°. Find blandt disse Linier een, der gaar gennem s og danner en
given Vinkel u med Tegneplanen, og konstruer den til denne Linie svarende
Drejningsvinkel i sand Størrelse.
2, En konveks Bue AB med Totalkrumning ^ og med stadig voksende
Krumningsradius har den Egenskab, at den ved Flytning kan bringes til
Dækning med sin Evolut, saaledes at hvert Kurvepunkt ved Flytningen
føres over i sit tilsvarende Krumningscentrum. Krumningsradius i A har
Størrelsen a.
1°. Find Buens naturlige Ligning,
2°. Find hele Buens Længde og Størrelsen af Krumningsradius i B.
3°. Angiv Beliggenheden af det Punkt P, om hvilket Buen skal drejes
for at bringes til Dækning med sin Evolut, og angiv Drejningsvinklens
Størrelse.
4°. Vis, at alle Linier fra P til Buens Punkter skærer Buen under
samme Vinkel, og angiv Størrelsen af denne Vinkel.
II. 1. Bestem en trigonometrisk Parameterfremstilling for Ellipsen E:
7 j c 2 — 6 1 / 3 x y + 1 3 j ; 2 — ( 1 4 + 6 y 3 ) x + ( 2 6 + 6 V 3 ) ^ + 4 + 6 1 3 = 0 .
Bevis dernæst, at
\ (3 x2 + 4 xy + y2 + 2x) dx + (2x2 -f- 2xy — jy2 + x) cty = \ x dy,
Je *E
og find derved Værdien af dette krumlinede Integral.
2. En Talfølges Elementer er bestemt ud fra de to første, a, = / og a2
— 2, paa følgende Maade:
_ pa1
J
r g a2 _ p a2 + g a3 _ p an-2 + g ^n-i
p + g p + g a" — P + q
hvor p og q er to vilkaarlige, positive Tal. Bevis,
]) at
1 < < 2 for alle n > 3,
2) at Talfølgen er konvergent, og find dens Grænseværdi.
F a g p r ø v e n .
1. (For 1 Kandidat): 1. 1 sædvanlige homogene Koordinater i den projektive
Plan er givet 2 Punkter a og b:
a = (7,2,5), b = {0,4,1)
samt 2 rette Linier u og v med Ligningerne
x, + x2 — X3 = 0, 3x, — x2 + 2xs - 0.
Find Værdien af Dobbeltforholdet (abnv) dannet af Punkterne a og b
samt Skæringspunkterne mellem Linien ab og de to Linier 11 og v.
2. Der er forelagt et System af Keglesnit, der gaar gennem 3 faste
Punkter og rører en fast Linie. Vis, at Polarerne til et fast Punkt med
Hensyn til alle Systemets Keglesnit vil være Tangenter til et Keglesnit.
99
II. (For 2 Kandidater): 1. Giv et Eksempel paa en i 0<^<1 begrænset
Funktion, som har tællelig mange, overalt tæt liggende Diskontinuitetspunkter,
og som er integrabel i Riemann'sk Forstand.
2, Idet Losningerne Cv, .v) til Ligningen x2 — 3y~ = 1, hvor x og y
begge er positive hele Tal, ordnes efter voksende Værdier af x, altsaa
(x\,yj, {x2,y2), {x, < x2 <
skal bestemmes Tallene x5 og
Vis endvidere, at der for n gælder Qrænseligningen
2 x,, ^
(2 + 13)" '
Astronomi.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
F o r p r ø v e n .
1. Beregn Stjernetid for Københavns Meridian Kl. I?'1 15'" 21s. 29
M. E. T. en Dag, da B0 (Stjernetid i Middelmidnat) for Greenwich er
3/1 41 m løs 17 Københavns Meridian ligger O'1 50'" IS': 69 øst for Greenwich.
2. En Stjerne har
a = 19h 30'" 8S. 8
b = — 35° 14:35
Beregn X og for denne Stjerne, naar Ekliptikhældningen (e) er 23° 26! 89.
Femcifret Regning!
Hjælpemidler:
a) De sfærisk-trigonometriske Grundformler,
b) Tabel til Forvandling af Tider,
c) Femcifret Logaritmetabel.
P r ø v e f o r n a t u r h i s t o r i s k e S t u d e r e n d e .
1. Angiv Ugedagen i de katolske Lande for den 31. December i Aarene
1500, 1600, 1700, 1800, 1900 og 2000.
2. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den 22.
August Kl. 20^ 0m mellemeuropæisk Tid? Tilnærmet Regning!
3. Definer: Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraarspunkt,
Stjernetid, Rektascension, sand Soltid.
4. Et Steds Polhøjde er 9. Angiv Deklinationen (b) for Zenit og Nadir
samt for Nord-, Syd-, Vest- og Østpunkterne i Horizonten.
5. Beskriv Solens aarlige Bevægelse i Forhold til Himmelens Ækvator.
6. Vi regner Formiddag fra Solens Opgang til Zonemiddag (hos os altsaa
Middag efter mellemeuropæisk Tid) og Eftermiddag fra Zonemiddag
til Solens Nedgang. Vi kalder Tidsækvatiønen / og Lokalkonstanten
R. Afled Udtrykket for Eftermiddagens Længde minus Formiddagens
Længde {E—F).
Ingen Hjælpemidler!
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
F o r p r ø v e n .
1. Beregn Stjernetid før Københavns Observatorium Kl. 11'1 15"148? 35
mellemeuropæisk Tid en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat (00) var
4h\5m32s. 15. Københavns Observatoriums østlige Længde fra Greenwich
er O'1 50'" 18? 69.
100 Universitetets Aarbog 1933—34.
2. Vi har for en Asteroide til Tiden tn = 1925 Jan. LO Verdenstid;
log a = 0.44198
log e = 8.90096
Mf) = 264° 5' 16
Beregn Middelanomalien (M), den ekscentriske Anomali ( E ) og den
sande Anomali (v) til Tiden t = 1925 Juni 1.0 Verdenstid.
Hjælpemidler: Tabel til Forvandling af Tider,
5-cifret Logaritmetabel.
P r ø v e f o r n a t u r h i s t o r i s k e S t u d e r e n d e .
1. Angiv Ugedagen for den 1. Marts 1824.
2. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den 1. Maj
Kl. 2?)h 20m mellemeuropæisk Tid? Tilnærmet Regning!
3. I Skriv- og Rejsekalenderen for 1934 er Tiden for Solens Kulmination
den 1. Januar angivet til 12'' 13m 9S. Find Tidsjævningen (Københavns
Observatoriums østlige Længde fra Greenwich er 0'150'" 18? 69).
4. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas Poler samt Længde
og Bredde for Ækvatorpolerne.
5. Beskriv Forandringen i en Stjernes Azimut og Højde paa Grund af
Himmelens daglige Omdrejning.
6. Vis, at et Steds Polhøjde er lig dets geografiske Bredde.
Ingen Hjælpemidler.
Fysik.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 .
F o r p r ø v e n .
1. 1. En Telegrafledning, der i sin normale Ligevægtsstilling kun afviger
lidt fra den vandrette Linie, er udsat for en konstant Sidevind vinkelret
paa dens Retning, hvorved den iagttages at hænge i en plan Kurve,
hvis Plan danner en Vinkel paa 45 med den lodrette Plan gennem Ledningens
Ophængningspunkter. Man skal heraf beregne Vindhastigheden
vc i n/sek, idet Ledningen er af Kobber af Vægtfylde 8,9, dens Diameter er
4,5 mm, og Modstandskoefficienten for en Cylinder kan sættes til 1. Barometerstanden
er 750 mm Hg, Temperaturen 20 C, Fugtighedsgraden 50
pCt. Mættede Vanddampes Tryk ved 20 C er 18 mm Hg.
2. 1 Gram af et homogent Legeme har Temperaturen T Kelvin, Rumfanget
v cm3 og Trykket p Bar. Idet v og T tages som uafhængige
Variable, skal man bevise, at den latente Varme lu cal pr. Enhed af Rumudvidelse
ved konstant Temperatur er lig med j T hvor J er Varmeækvivalentet.
3. Beregn lv (se Opgave 2) for Vand ved 15 C. Rumfanget af 1 g
Vand er ved 15 C 1,00087 cm3, ved 16 C 1,00103 ctrr. Vandets Sammentrykkelighedskoefficient
ved 15 C er 49,5 * lO-'' Atmosfære-1-
Talregningerne i 1 og 3 fordres ikke gennemført, men Tallene maa
være tydeligt indsat i Udtrykkene.
II. Om den elektriske Selvinduktionskoefficient, dens Maaling og dens
Virkninger.
Universitetets Eksaminer. 101
L æ r e r p r ø v e n.
1. Briller.
2. Hvorledes karakteriseres det elektriske Felt, og hvorledes maales de
for dette karakteristiske Størrelser?
F a g p r ø v e n ,
(For 3 Kandidater): Der ønskes en Udledning af Grundligningerne for
et elastisk Legemes Ligevægt og Bevægelse.
(For 4 Kandidater): Hvad forstaas ved Luftioners Bevægelighed,
hvorledes maales den, og hvorledes beregnes den teoretisk?
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
F o r p r ø v e n .
I. Samme Opgave som Fysik I ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen
1934, se nedenfor Side 299.
Særopgave for 1 Studerende af den mosaiske Trosbekendelse:
1) Giv en kort Udledelse af Formlen for Torsionskoefficienten for en cirkulær
Cylinder.
2) Et Grammolekyle af en ideal Luftart med Molekularvarmen Cv = 6
cal. gennemgaar følgende reversible Kredsproces: Fra Begyndelsestilstanden
ved 0 C og 1 Atmosfæres Tryk opvarmes Luften ved konstant
Rumfang til 100 C. Derefter afkøles den ved konstant Tryk til
en Temperatur t C, saaledes at den ved adiabatisk Udvidelse kommer
tilbage til Begyndelsestilstanden. Tegn en Skitse af Kredsprocessen i
et ^v-Diagram. Find t og det samlede Arbejde i Kilogrammeter, som
Luften udfører ved Kredsprocessen. Talregningen fordres ikke gennemført.
II. Samme Opgave som Fysik II ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen
1934, se nedenfor Side 300.
L æ r e r p r ø v e n .
1. Maxwells Sætning om magnetisk Spænding og den eksperimentelle
Eftervisning af denne Sætning.
2. Lupens Forstørring og Synsfelt og Lupebilledets Klarhed.
F a g p r ø v e n .
Om Stød mellem Atomer og langsomme Elektroner.
Kemi.
V i n t e r e n 1 9 3 3 — 3 4 ,
F o r p r ø v e n .
1. Angiv en Metode til Fremstilling af Fenol ud fra Benzol.
2. Beskriv de Reaktioner, som anvendes i den kvalitative, uorganiske
Analyse til Adskillelse af Bly, Sølv og Vismut.
3. En Luftart er ved Analyse fundet at bestaa af 85,6 pCt. Kulstof og
14,4 pCt. Brint. Dens Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft er bestemt
til 0,965.
Beregn Stoffets Formel.
Angiv dets Konstitutionsformel og dets vigtigste kemiske Egenskaber.
Hvorledes fremstilles det?
102 Universitetets Aarbog 1933—34.
4. Hvad foregaar der ved Ophedning af
a) Ammoniumnitrat,
b) Blynitrat,
c) Natriumkarbonat,
d) Surt Natriumsulfat.
Angiv Formler og Reaktionsligninger.
L æ r e r p r ø v e n ,
Gør Rede for, hvorledes man bestemmer Elektrolyters Dissociationskonstant
og skitser de dertil anvendte Apparater.
Anfør Eksempler paa stærkt og svagt dissocierede Elektrolyter samt
paa den kemiske Bygnings Indflydelse paa Syrers Dissociationskonstant
(Talværdier kræves ikke anført).
S o m m e r e n 1 9 3 4 .
F o r p r ø v e n .
1. Til 25,0 cm3 af en Opløsning af Kaliumdikromat sættes Svovlsyre og
Kaliumjodid. Det herved frigjorte Jod titreres med 32,5 cm3 0,1-normal
Natriumtiosulfatopløsning. Beregn Kaliumdikromatopløsningens molære
Koncentration.
2. Hvilke Ilter danner Bly?
Hvorledes forholder disse Ilter sig overfor Saltsyre og overfor
Salpetersyre?
3. Angiv Grunden til, at
a) Natriumklorid er tungere opløseligt i Saltsyre end i Vand, hvorimod
b) Merkuriklorid er lettere opløseligt i Saltsyre end i Vand.
4. Hvorledes fremstilles Ætylacetat? Hvorledes forholder det sig overfor
Vand og overfor Baser?
Formler og Reaktionsligninger anføres.
Medfølgende Logaritmetabel og Atomvægtstabel maa benyttes.
L æ r e r p r ø v e n .
Der ønskes en Beskrivelse af de Metoder, der anvendes til Molekylvægtsbestemmelse
for Luftarter og for opløste Stoffer samt en Redegørelse
for disse Metoders teoretiske Grundlag.
Ingen Hjælpemidler.
F a g p r ø v e n .
I. (For 1 Kandidat): 1) (Besvares kortfattet) Hvilke Grundstoffer
vil De anse det for naturligt at indordne under Begrebet »Jerngruppens
Metaller« og hvorfor? Hvilke andre Metaller er efter deres Stilling i det
periodiske System analoge med Jerngruppens Metaller?
2) (Besvares mere udførligt) Giv en sammenlignende Oversigt over
Jerngruppens kemiske Forhold. Foruden Forbindelsernes Formler angives
vigtige fysiske og kemiske Egenskaber, saasom Opløselighed, Farve, analytiske
og komplexkemiske Forhold.
II. (For 1 Kandidat): Om Mutarotationens Betydning for Kendskabet til
Kulhydraternes Konstitution.
103
9. Magisterkonferenser.
ct. Ved det filosofiske Fakultet.
lait har 8 Studerende i Aaret 1933—34 taget Magisterkonferens.
16Iq 1933. Karl Martin Nielsen (1926). Bestaaet.
Fag: Nordisk Filologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Johs. Brøndum-
Nielsen, Paul V. Rubow og Jon Helgason.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Svensk Lovsprog
i Middelalderen {20ls 1933), 2) U. C. Andersens Eventyr {'23l3
1933), 3) Sagaerne om Olaf den Hellige (26/3 1933).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme PVs—VT 1933): Sproglig
Karakteristik af Stockh.-Haandskrift B. 72 (Lydforholdene).
Forelæsning {16l9 1933): Blichers jyske Skildringer.
4/12 1933. Carl Andreas Christensen (1926). Bestaaet.
Fag: Historie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Arup, Knud Fabricius
og Aage Friis.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Hovedtrækkene
af Forfatningsudviklingen samt af den materielle og aandelige Kultur
hos Vesthellenerne (i Magna Qraecia og paa Sicilien) før 415 f. C.
i115 1933), 2) og 3) Samme Opgaver som Nr. 2 og Nr. 3 til Skoleembedseksamen
i Historie som Hovedfag i Sommeren 1933, se Aarbog
1932—33, S. 73 {''% og % 1933), 4) Der ønskes en Redegørelse for
henholdsvis det tyske og det engelske Standpunkt under de Forhandlinger
om en Forstaaelse mellem de to Stormagter, der fandt Sted i
Aarene før Verdenskrigens Udbrud.
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/7—S1ls 1933): Der ønskes
en Oversigt over, hvilke Oplysninger fortrinsvis Skriftkilderne
indeholder om Hovedgaarde i Danmark i 13. og 14. Aarhundrede. Ved
Hovedgaarde i dette Tidsrum forstaas dels oprindelige Enkeltgaarde
udenfor Landsbyerne, dels kirkelige og kongelige Avisgaarde, dels
endelig Væbnergaarde i Landsbyerne, for saa vidt disse sidste allerede
da fremtræder i Skriftkilderne. Ved Besvarelsen vil der være
at tage Hensyn til, hvad Christian V's Matrikel og den saakaldte
Rosenkreutzske Liste (med Henrik Pedersens Revision H. T. 8 R. VI)
oplyser om Forekomsten af Hovedgaarde og deres Tal i 17. Aarhundrede,
ligesom ogsaa Tilbageslutninger fra 15. og 16. Aarhundrede
lejlighedsvis maa komme i Betragtning. Derimod forlanges det ikke,
at der ved Besvarelsen skal tages Hensyn til jordfaste Levninger, som
f. Eks. Voldsteder, i større Omfang end Forfatteren mener at kunne
finde Tid til og have Nytte af at medinddrage dem i Betragtningen.
Forelæsning C4/^ 1933): Rigsdagen i Worms 1495 og de her
trufne Beslutningers Historie i Løbet af den næste Menneskealder,
104
2>ils 1934. Kuren Astrid Hillebrandt (1918). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Paul V. Rubow og
Hans Brix.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den litterære
Situation i England ved Aar 1720 (^/n 1933), 2) Goethes Italiensrejse,
dens Forudsætninger og Følger 1933), 3) Tysk Indflydelse paa
nordisk Litteratur i det 18. Aarhundredes 2. Halvdel (3/i2 1933).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (V2—15/3 1934): Om
Oprindelsen til Betydningen og Værdien af de billedlige Udtryk, som
Froding i sin Digtning har givet for sin Natur og sin Livsgang.
Forelæsning {26ls 1934): Hermann und Dorothea.
26/3 1934. Vagn Mager Poulsen (1927). Bestaaet.
Fag: Klassisk Arkæologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne K. Friis Johansen og
Carsten Høeg.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Xenofons Hellenica
VII 4, 28 (éjrei ye juj^v....) — 31 (eiq TO ctuTcov dTparoTTebov)
oversættes og kommenteres ("/g 1933), 2) Det kretisk-mykenske Vægmaleri
(13/9 1933), 3) Rundbygninger i græsk og italisk Arkitektur
(15/9 1933), 4) Fremstillingerne paa den i Wiener Vorlegeblåtter A. 5
gengivne Kylik fortolkes og kommenteres 1933).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (23/i—5/3 1934): Peplosfigurer
i græsk Plastik fra 1ste Del af 5te Aarhundrede.
Forelæsning (26/3 1934): Kentaurkampe i græsk Kunst.
26/3 1934. Johannes Daniel Preisz (1927). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Paul V. Rubow og
Hans Brix.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den litterære
Situation i England ved Aar 1720 (29/ii 1933), 2) Roman- og Novelledigtning
med Samtidsemne i Frankrig 1800—1850 (V12 1933), 3)
Fransk Indflydelse paa nordisk Litteratur i det 18. Aarhundredes 2.
Halvdel (3/12 1933).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (V2—15/3 1934): Fransk
Indflydelse paa dansk Fiktionslitteratur fra Firserne.
Forelæsning {2&U 1934): Candide's Betydning for senere Litteratur.
26l3 1934. Else Johanne Cecilie Stub (1925). Bestaaet.
Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Paul V. Rubow og
Hans Brix.
Universitetets Eksaminer. 105
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Den litterære
Situation i England ved Aar 1720 (^/n 1933), 2) Goethes Italiensrejse,
dens Forudsætninger og Følger (V12 1933), 3) Tysk Indflydelse paa
nordisk Litteratur i det 18. Aarhundredes 2. Halvdel (3/12 1933).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme i112—15/3 1934): Hebbels
dramatiske System efter hans Dagbøger og i Praksis.
Forelcesning {2<il3 1934): Qrillparzers Sappho.
13/4 1934. Karl Hjardemaal Bak (1928). Bestaaet.
Fag: Musikvidenskab.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Abrahamsen og
Victor Kuhr.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Der ønskes en
Beskrivelse af Menuetformen i den klassiske Symfoni og, i Tilslutning
hertil, en Qennemgang af Menuetten i Mozarts Q-Moll Symfoni. (Ingen
Hjælpemidler. Kun et vedlagt Eksemplar af Partituret til Mozarts
Q-Moll Symfoni maa benyttes. Fri Adgang til Flygelet) (3/i1 1933),
2) Fortæl om Principperne for Melodibygning (intervalmæssige og
arkitektoniske) i den Qregorianske Sang og dens Udløbere indenfor
Enstemmigheden. (Ingen Hjælpemidler. Ingen Adgang til Flygelet)
r/n 1933), 3) Der ønskes en Redegørelse for Variationstekniken i
Antonius Cabezons »Differencias« (Hispaniæ Schola Musica Sacra,
Vol. VIII, S. 1—24 incl.). Det forudsættes ikke ved Opgavens Løsning,
at der foretages Sammenligninger med samtidige tyske, italienske
eller engelske (f. Eks. Fitzwilliam Virginal Book) Værker, Opgaven
ønskes løst udelukkende ud fra det opgivne Grundlag OVn 1933).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme p/2—16U 1934): Koralforspilstyper
fra Scheidt til Joh. Seb. Bach.
Forelæsning {13l4 1934): Den venetianske Skole ved Overgangen
fra det 16. til det 17. Aarhundrede.
4/6 1934. Thorvald Nielsen (1923). Bestaaet.
Fag: Religionshistorie.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Grønbech og
L. L. Hammerich.
Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Betydningen af
Ordet primitiv i Religions- og Kulturhistorien {10U 1934), 2) Baggrunden
for Buddhas Reform {12U 1934), 3) Religionen hos Homer (15/4
1934).
Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme {20U—1ie 1934): Mester
Eckeharts Lære i Reden der Unterscheidung sammenlignet med
Trøstbogen og Forsvarsskrifterne.
Forelæsning (4/6 1934): Herders Betydning for Religionshistorie
og Folklore.
Universitetets Aarbog. 1 4
106 Universitetets Aarbog 1933—34.
(3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
lait har 7 Studerende i 1933—34 taget Magisterkonferens.
4/io 1933. Johan Henrik Wanscher (1925). Bestaaet.
Fag: Genetik.
Eksaminatorer og Censorer: Professor Øjvind Winge, Docent
Henning E. Petersen og Professor P. Boysen Jensen.
Fritaget for Skoleembedseksamens 1ste Del, dens 2den Del
(Zoologi) bestaaet Sommeren 1931.
Kandidaten var fritaget for den store Opgave og den praktiske
Opgave.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Genetik 1933): Kromosom-Aberranter,
2) Variationsstatistik T/g 1933): Paa Lokaliteterne A. og B.
opfiskedes hvert Sted en Stikprøve af Aalekvabber. Hvirveltallene
undersøgtes og fandtes at fordele sig saaledes:
Ved A.:
Hvirvler: 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117
Fisk: 1 5 19 37 82 103 73 40 20 3 1
Ved B.:
Hvirvler: 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116
Fisk: 2 11 32 56 82 76 42 25 10 2
Beregn Middelværdierne af Stikprøverne og godtgør, hvorvidt
de to Stikprøver viser, at Hvirveltallet er forskelligt paa Lokalitet
A. og B.
3) Plantefysiologi i9l9 1933): Etiolement.
Forelæsning (4/io 1933): Opfattelserne af Koblingsfænomenet i
Genetikken og Cytologien, historisk belyst.
14l12 1933. Knud John Paludan (1927). Bestaaet.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, A.
Krogh, Docent R. H. Stamm, Professorerne Øjvind Winge og C. M.
Steenberg.
Skoleembedseksamens 1ste Del bestaaet Sommeren 1928, dens
2den Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1929—30.
Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave.
Praktisk Opgave (20/4—18/5 1933): Der ønskes foretaget en Undersøgelse
over Skulderbæltets og Brystfinnernes Bygning hos en
Haj og en Benfisk. Undersøgelsen skal omfatte de nævnte Organers
Skeletdele, Muskler og Nerver. Sammen med Beskrivelsen af de for
Forstaaelsen nødvendige Tegninger leveres nogle faa instruktive Præparater
af de nævnte Organer.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I (25/9 1933): Den forelagte
Dyreform (Antedon petasus) bestemmes og beskrives med Hensyn
til ydre og indre Bygning. Dernæst gøres Rede for dens postembryUniversitetets
Eksaminer. 107
onale Udvikling og dens Phylogeni, 2) Zoologi II (27/9 1933): Hvirveldyrenes
tidlige Embryonalstadier — Blastnlaen og Qastrulaen — og
disses Udformning i Overensstemmelse med Æggets Blommemængde,
3) Zoologi III (30/9 1933): Kønsorganernes Morphologi hos Fuglene.
Forelæsning i14!^ 1933): Bygningen og Udviklingen af Fuglenes
Fjer.
1S/1 1934. Hjalmar Christian Lundberg (1919). Bestaaet.
Fag: Botanik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Knud Jessen, Øjvind
Winge, P. Boysen Jensen og Docent Henning E. Petersen.
Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Vinteren 1925
—26, dens 2den Del (Zoologi og Geologi) Sommeren 1927.
Store skriftlige Opgave —31/io 1931): Symbiose mellem
Svampe og Cormophyter og dens Betydning.
Praktisk Opgave {2U—2QU 1932): Rodstelens Bygning hos Pteridophyterne
viser i det Hele Lighed med Rodstelen hos Phanerogamerne.
Denne Lighed beror sikkert hos Ulvefødder og muligt ogsaa
hos Bregnerne paa et konvergent Forhold uden udviklingshistorisk
Ensartethed af de enkelte Elementargrupper. Der ønskes nu en Undersøgelse
af en Række Pteridophytrødder — i Særdeleshed Bregnerødder
— diarke — triarke — tetrarke — med det Formaal at kaste
Lys over det ovenfor opstillede Problem.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik (13/i2 1933): Der ønskes
en Beskrivelse af Skudbygningen og Knopdækket samt saa vidt muligt
en Bestemmelse til Slægt af medfølgende 5 Grene (Ficus Benjamina,
Griselinia littoralis, Pterocarya fraxinifolia, Liriodendron tulipifera,
Tilia euchlora) tillige med en Redegørelse for de paa dem
forekommende Ar samt en Angivelse af, hvorledes de paagældende
Arter i deres Skudbygning viser Reaktion paa skiftende Aarstider,
2) Plantefysiologi (16/i2 1933): Polaritet, 3) Genetik (20/i2 1933):
Generationsskifte (i cytologisk Forstand).
Forelæsning i18^ 1934): Jordbundens Reaktion og Planternes
Fordeling.
20/4 1934. Niels Anker Kristian Nielsen (1925). Bestaaet.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, C. M.
Steenberg, August Krogh og Øjvind Winge.
Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1927,
dens 2den Del (Botanik og Geologi) Sommeren 1928.
Store skriftlige Opgave (20/2—3/4 1933): Bygningen af Hvirveldyrlungen
(Den egentlige Svømmeblære og Fuglenes Luftsække behandles
ikke).
Praktisk Opgave ir%—8/6 1933): Der ønskes en Undersøgelse af
Brystkassens Muskulatur og dennes Nerveforsyning hos Kaninen. Be108
Universitetets Aarbog 1933—34.
svareisen skal være ledsaget af de for Forstaaelsen nødvendige Tegninger,
og der afleveres nogle faa instruktive Præparater.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I {2I3 1934): De forelagte
Dyreformer (Qorgonia, Ocnlina, Millepora) beskrives og bestemmes,
og der gøres Rede for Skelettets Dannelse, 2) Zoologi II {roU 1934):
Hvad forstaas ved en Kirtel? Hvorledes inddeles Dyrenes Kirtler, og
hvorledes karakteriseres de vigtigste Grupper? Der gives nogle Eksempler
paa de vigtigste Kirteltyper, 3) Zoologi III C/s 1934): Kropmusknlatnren
og de uparrede Finners Muskulatur hos Fiskene.
Forelæsning {'20U 1934): Symbiose i Dyreriget, belyst ved Eksempler.
21l4 1934. Bernt Hartvig Ove Fabricius Loppenthin (1922). Bestaaet.
Fag: Zoologi.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, C. M.
Steenberg, August Krogh og Øjvind Winge.
Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1923,
dens 2den Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1930^—31.
Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave.
Praktisk Opgave (15/9—13/io 1933): Hos en Del Pattedyr findes
der paa den ulnare Side af Humerus et Foramen entepicondyloideum
s. supracondyloideum internum. Hos Katten ønskes dette Hul undersøgt
med Henblik paa dets Beliggenhed, Begrænsning samt de Kar og
Nerver, der passerer det. Dernæst gennemgaas Zoologisk Museums
Skeletmateriale af Humeri, og der angives, hvilke Dyreformer der har
dette Foramen eller en Processus entepicondyloideus. Der afleveres
Præparater fra Dissectionen samt Tegninger af disse og af de mest
særprægede Typer af Overannsknogler, der har de nævnte Dannelser.
Mindre skriftlige Opgaver: Samme Opgaver som ovenstaaende
Niels Anker Kristian Nielsen.
Forelæsning {2ll4 1934): Fugletrækket belyst ved Ringmærkning.
1 8le 1934. Børge Hilmar Svanhof (1929). Bestaaet.
Fag: Astronomi.
Eksaminatorer og Censorer: Professor Elis Stromgren og Lektor
Bengt Stromgren,
Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1931,
Lærerprøven Sommeren 1932.
Kandidatens med Universitetets Guldmedaille belønnede Besvarelse
af Prisopgaven i Astronomi for Aaret 1932 traadte i Stedet for
den store skriftlige Opgave.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Astronomi I C'/e 1934): Elliptisk
Banebestemmelse, 2) Astronomi II (% 1934): Spektroskopiske Dobbeltstjerner.
Forelæsning (18/6 1934): Lysets Absorption i det interstellare Rum.
109
20/6 1934. Tyge Wittrock Bocher (1928). Bestaaet.
Fag": Botanik.
Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Knud Jessen, Øjvind
Winge, P. Boysen Jensen og Docent Henning E. Petersen.
Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet Vinteren 1929
—30, dens 2den Del (Zoologi og Geologi) Sommeren 1931.
Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave og den
praktiske Opgave.
Mindre skriftlige Opgaver: 1) Botanik 1934): Der ønskes
en med skematiske Figurer illustreret kort Beskrivelse af Skudbygningen
hos de udleverede Planter 1—6 (Potentilla palustris, P. procumbens,
P. argentea, P. minor, Fragaria chiloensis, Alchimilla vulgaris),
og paa Basis deraf gives i Nøgleform en Oversigt over de
paagældende Arter, der saa vidt muligt bestemmes, 2) Plantefysiologi
(Ve 1934): Maaling af Kulsyreassimilationsintensiteten, 3) Arvelighedslære
(4/6 1934): Plantiske Artshybriders Fertilitetsforhold.
Forelæsning (20/6 1934): Der ønskes en historisk, kritisk Fremstilling
af Opfattelsen af Oprindelsen til Grønlands Karplanteflora.
c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
1. Immatrikulation.
«. Anordning af 23. April 1934 om Adgang til at studere og tage
Eksaminer ved Universitetet i Aarhus. (J. Nr. 363/33).
stk. i. Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som Student ved
Universitetet i Aarhus er enhver uberygtet Mand eller Kvinde, som har
bestaaet den danske Studentereksamen eller en dermed ligestillet dansk
Eksamen.
stk. 2. Efter Indstilling af Lærerforsamling og Universitetsbestyrelse kan
Ministeriet meddele Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde til Indskrivning
af studerende, der har taget en udenlandsk Studentereksamen, som
giver Adgang til Indskrivning ved et fremmed Universitet.
stk. 3. For Islændinge gælder de derom til enhver Tid givne særlige
Regler.
§ 2.
stk. i. Den i § 1 Stk. 2 omhandlede Tilladelse kan dog ikke gives danske
Statsborgere, hvis Immatrikulation ved det fremmede Universitet hviler
paa en dansk Eksamen, der ikke giver Ret til Immatrikulation ved et
dansk Universitet.
stk. 2. I de i § 1 Stk. 2 ommeldte Tilfælde kan Adgangen til Immatrikulation
gives med Forbehold, dels saaledes at i Tilfælde af Pladsvanskelighed
danske studerendes Fortrinsret til Universitetets Undervisning
sikres, dels saaledes at Immatrikulation kun giver Adgang til
at studere ved Universitetet inden for bestemte Omraader.
110 Universitetets Aarbog 1933—34.
§ 3.
Med Immatrikulationen følger almindeligvis Adgang til, naar
Betingelserne derfor iøvrigt er opfyldt, at indstille sig til Universitetets
Eksaminer. I denne almindelige Regel gøres følgende Begrænsninger:
a. Immatrikulationstilladelsen kan over for Udlændinge gives uden
Ret til at tage Eksamen.
b. Eor danske Statsborgere, der immatrikuleres ved Universitetet i
Henhold til Bestemmelserne i § 1, Stk. 2, er Retten til at indstille
sig til Universitetets Eksaminer betinget af, at vedkommende Student
ved den første Indmeldelse til saadan Eksamen (eller til en
1ste Del af en saadan Eksamen) fremlægger Bevis for at have
bestaaet en i Henhold til kgl. Anordning af 14. Juni 1933 af Ministeriet
foranstaltet Tillægsprøve, der godtgør den paagældendes
Kendskab til dansk Sprog og Kultur, eller Bevis fra Ministeriet
for at være fritaget for at aflægge saadan Prøve.
c. For saa vidt en Universitetseksamen, f. Eks. den filosofiske Prøve,
normalt tages 1 Aar efter Studiernes Paabegyndelse, kan Ministeriet
tillade, at Indmeldelse til en saadan Eksamen modtages
under Forbehold af, at det i Stk. b. omtalte Bevis fremlægges
inden Afholdelsen af den filosofiske Prøve.
§ 4.
stk. i. For Immatrikulationen erlægges samme Gebyr som ved Københavns
Universitet, for Tiden 22 Kr., som tilfalder Universitetets Kasse,
stk. 2. Immatrikulation ved Københavns Universitet berettiger til vederlagsfri
Indskrivning ved Aarhus Universitet og omvendt.
§ 5.
Ingen, der tre Gange har underkastet sig (fuldført eller paabegyndt)
en Eksamen eller Del af en saadan, kan oftere indstille sig
til den paagældende Prøve. Under ganske særlige Omstændigheder
kan der dog meddeles Dispensation herfra af Ministeriet efter Indstilling
fra Lærerforsamling og Universitetsbestyrelse.
§ 6.
Den fornødne Sikkerhed for Overensstemmelse mellem de i Henhold
til §§ 1, 2 og 5 trufne Afgørelser og tilsvarende Afgørelser ved
Københavns Universitet tilvejebringes derved, at Ministeriet forud
indhenter Erklæring fra Københavns Universitet.
Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen.
1 Henhold til Anordning af 4. Juni 1933 § 1 Stk. 2 gav Konsistorium
adskillige Studenter, der tidligere havde været indskrevet ved
fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikuleret. Til de
fleste af disse Tilladelser knyttedes der Forbehold enten efter Anordj
Universitetets Eksaminer. 111
ningens § 2 Stk. 2 eller efter dens § 3a. eller efter begge disse Bestemmelser.
Efter Resolutioner fra Undervisningsministeriet (Anordningens § 1
Stk. 3) immatrikuleredes følgende:
Resolution 22. November 1933 (J. Nr. 72 y/33): En dansk Statsborger,
som havde bestaaet tysk Studentereksamen ved Friedrich-
Paulsen-Schule i Niebiill, med Adgang til at studere inden for det
lægevidenskabelige Fakultet (Anordningens § 2 Stk. 2) saaledes at
han, forinden han indstiller sig til 1ste Del af den lægevidenskabelige
Embedseksamen, skal fremlægge Bevis for at have bestaaet en Franskprøve,
der opfylder de Krav, der stilles ved dansk Studentereksamen,
samt saaledes at han, forinden han indstiller sig til Eksaminer under
det lægevidenskabelige Fakultet, maa underkaste sig den for danske
Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Retning anordnede
Tillægsprøve i Latin. Under Hensyn til de om hans Undervisning før
Studentereksamen foreliggende Oplysninger fritoges han for at aflægge
den i Anordningens § 3 b omhandlede Prøve i dansk Sprog og
Kultur.
Resolution 29. November 1933 (J. Nr. 72 ak/33): En lettisk Statsborger,
som i 1932 havde bestaaet Studentereksamen ved Stadtisches
deutsches Gymnasium i Riga, med Adgang kun til at studere Statsvidenskab
og at aflægge statsvidenskabelig Eksamen samt saaledes,
at han i Tilfælde af Pladsvanskeligheder ved de under Studiet hørende
Forelæsninger og Øvelser skal staa tilbage for danske studerende.
Resolution 2. December 1933 (J. Nr. 72ai/33): En dansk Statsborger,
der er lettisk Student og optaget paa den polytekniske Læreanstalt,
med Adgang kun til at aflægge den almindelige filosofiske
Prøve. Hvis han senere maatte ønske Tilladelsen udvidet til at omfatte
Aflæggelsen af andre Prøver eller Eksaminer ved Universitetet,
vil en saadan Tilladelse blive gjort afhængig af, at han forinden
aflægger den i Anordningens § 3b omhandlede Prøve i dansk Sprog
og Kultur.
Resolution 9. Februar 1934 (J. Nr. 72 a/34): En preussisk Statsborger,
der havde bestaaet tysk Studentereksamen fra Stadtische
hohere Lehranstalt fiir Miidchen zu Potsdam, dog kun med Adgang
til at studere Medicin, uden Ret til at tage Eksamen og saaledes, at
hun i Tilfælde af Pladsvanskeligheder ved de under Studiet hørende
Forelæsninger og Øvelser skal staa tilbage for danske studerende.
Resolution 27. Marts 1934 (J. Nr. 72 e/34): En dansk Statsborger,
der havde bestaaet tysk Studentereksamen fra Neuburg Oberrealschule
1 Freiburg im. Br., med samme Rettigheder som de, der har bestaaet
dansk Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning.
Under Hensyn til, at han efter Studentereksamen havde gaaet
2 Aar paa Kadetskolen, fritoges han for at aflægge den i Anordningens
§ 3 b omhandlede Prøve i dansk Sprog og Kultur.
112 Universitetets Aarbog 1933- -34.
Resolution 14. Juli 1934 (J. Nr. 721/34): En tysk Statsborger, der
havde bestaaet den almindelige tyske Studentereksamen fra Falk-
Realgymnasium i Berlin, med Adgang kun til at studere under det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, uden Ret til at tage Eksamen
og saaledes, at han i Tilfælde af Pladsvanskeligheder ved de
under Studiet hørende Forelæsninger og Øvelser skal staa tilbage for
danske studerende.
Om det samlede Antal af de i Aaret 1. Oktober 1933 til 30. September
1934 immatrikulerede Studenter fra fremmede Universiteter
eller Gymnasier, se foran S. 40.
y. Immatrikulation uden Studentereksamen.
Ved kgl. Resolution af 9. Oktober 1933 (J. Nr. 71 i/33) blev det
tilladt en Missionspræst, 47 Aar gammel, som i 1913 havde taget
Præliminæreksamen, og derefter privat havde studeret teologiske Fag,
Latin, Græsk, Engelsk, Arabisk, muhammedansk Teologi, Amharisk
etc. og virket forskellige Steder som Skolelærer og Missionspræst, at
blive immatrikuleret uden forud at have bestaaet Studentereksamen
for at studere Teologi og derefter indstille sig til den teologiske Embedseksamen
paa Vilkaar, at han forinden underkaster sig den almindelige
filosofiske Prøve samt Prøverne i Hebraisk og Græsk.
Ved kgl. Resolution af 5. Februar 1934 (J. Nr. 71 m/33) blev det
tilladt en Kontorist i Universitetskvæsturen, der efter i 1921 at have
taget Mellemskoleeksamen, havde gennemgaaet Handelsuddannelse,
særlig Købmandsskolens højere Bankklasse samt nogle Sprogklasser
i Frederiksberg Handelsgymnasium, haft Bankansættelse i Danmark
og derefter paa Stipendium havde foretaget en 5 Aars Studierejse i
U. S. A. med Ansættelse i forskellige Banker og med videre Uddannelse,
at blive immatrikuleret uden forud at have bestaaet Studentereksamen
for at studere Statsvidenskab, dog saaledes at han forinden
skulde have bestaaet Tillægsprøver i Latin og Fransk i samme Omfang
som ved nysproglig Studentereksamen. Ved Ministeriets Resolution
af 21. November 1934 fik han Tilladelse til i Stedet for Statsvidenskab
at studere Retsvidenskab.
Ved kgl. Resolution af 23. Februar 1934 (J. Nr. 71 n/33) blev det
tilladt en Adjunkt, som efter i 1912 at have taget Præliminæreksamen
med Udmærkelse, Tillægsprøve i Fransk med ug-^, havde taget Lærereksamen
i 1916, deltaget i et 1-aarigt Kursus paa Statens Lærerhøjskole
i 1916—17, bl. a. med Fagene Fonetik og Tysk, og derefter
havde været ansat som Adjunkt paa Stenhus Kostskole — hvor han
ca. 10 Gange havde ført op til nysproglig Studentereksamen i Tysk
— under hvilken Ansættelse han dels havde fulgt Forelæsninger i
tysk Litteraturhistorie ved Københavns Universitet, dels havde deltaget
i forskellige Feriekursus i Tyskland og Frankrig, ligesom han
havde taget Privatundervisning i Latin og Middelhøjtysk, at blive
113
immatrikuleret uden forud at have bestaaet Studentereksamen for at
studere under det filosofiske Fakultet og indstille sig til Skoleembedseksamen
i Fagene Tysk og Dansk under Forudsætning af, at han
forinden Immatrikulationen bestod en Prøve i Latin af samme Omfang
som ved nysproglig Studentereksamen.
b. Andre Sager.
For at muliggøre Universitetets Administration at paase, at de
ved kgl. Anordning af 4. Juni 1933 om Adgang til at studere og tage
Eksaminer ved Københavns Universitet givne Bestemmelser overholdes,
indførtes fra April 1934 et særligt Aarskort for saadanne studerende,
som bliver immatrikuleret paa andet Grundlag end dansk
Studenter- (eller en dermed ligestillet) Eksamen eller islandsk Studentereksamen.
Paa dette Aarskorts Bagside opføres alle Oplysninger
om de Rettigheder, Forbehold og Begrænsninger (Anordningens §§ 2
og 3), som gælder for den paagældende studerende (J. Nr. 205/34).
2. Den filosofiske Prove.
Et Andragende fra en Stud. med. om Tilladelse til at indstille
sig til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen uden forinden
at have bestaaet den almindelige filosofiske Prøve blev under
27. September 1933 afslaaet af Konsistorium. (J. Nr. 326 a/33).
Den foran S. 112 nævnte Missionspræst, der i Oktober 1933 fik
Tilladelse til at blive immatrikuleret uden forud at have bestaaet Studentereksamen,
fik ved Konsistoriums Skrivelse af 14. December 1933
Tilladelse til at indstille sig til den almindelige filosofiske Prøve i
Januar 1934. (J. Nr. 326 b/33).
3. Formular for Lægeattest til Brug ved Ansøgninger om Dispensation
fra Aarsfristen ved Omprøver ved Universitetets Eksaminer. (J. Nr. 212/33).
Det filosofiske Fakultet meddelte 24. April 1933 Konsistorium,
at det havde vedtaget, at der til Lægeattest i Anledning af Ansøgning
om Dispensation fra Aarsfristen ved Skoleembedseksamen under Fakultetet
skulde anvendes følgende Formular, der var udformet af
Lægeforeningens Attestudvalg:
Ansøgning om Dispensation fra Aarsfristen.
Ansøgning om paa Grund af Sygdom at faa Tilladelse til uden
mellemliggende Termin paany at indstille sig til Eksamen i Henhold
til § 2 i kgl. Anordning af 20. Februar 1928 angaaende Sygeeksaminer
og Omprøver ved Universitetets Eksaminer.
1. (Her skriver den studerende sin Ansøgning, inden Henvendelsen
sker til Lægen om Udstedelse af omstaaende Attest).
Universitetets AarboK. 15
114 Universitetets Aarbog 1933—34.
Til
Det filosofiske Fakultet.
Dato:
(Egenhændig Underskrift).
II. (Udfyldes af den behandlende Læge).
1) For hvilken eller hvilke Sygdomme har De behandlet stud.
N. N. i Eksamensterminen / / 19 .
2) Hvor længe varede Sygdommen (Sygdommene)?
3) Kan Eksamen eller Eksamensarbejde antages at have fremkaldt
eller været medvirkende til Fremkomsten af ovennævnte
Sygdomstilfælde? Eller skyldes dette (disse) Aarsager, der er
uafhængige af Eksamen?
4) Der ønskes en Udtalelse om, i hvilken Grad det (de) nævnte
Sygdomstilfælde kan antages at have nedsat Eksaminandens
Ydeevne — (udover det, der kan være en Følge af den Nervøsitet
og Overanstrengelse, som Eksamen og Forberedelse dertil
kan fremkalde uafhængig af egentlig Sygdom).
Dato:
(Lægens Underskrift).
Taksten for denne Attest er 5 Kroner.
Konsistorium henstillede 13. Maj 1933 til de 4 andre Fakulteters
Overvejelse, om de vilde foreskrive denne Formular anvendt og modtog
herpaa følgende Svar: Det teologiske og det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet erklærede begge, henholdsvis 27. og 9. Juni
1933, at de ønskede Formularen anvendt. Det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet udtalte 24. Oktober 1933 følgende:
»Fakultetet, der finder det meget paakrævet at faa indført forbedrede
Lægeattester, kan i det hele bifalde den af Lægeforeningens
Attestudvalg udarbejdede Formular. Dog kunde man tænke sig visse
Ændringer.
Saaledes vilde man foretrække, at under 11, 1) Ordene »i Eksamensterminen
« ændres til det mere ubestemte Udtryk »i de sidste
Aar«, hvorved Attesten vilde blive mere anvendelig i forskellige andre
Tilfælde, og at under 4) »Eksaminanden« ændredes til »Patienten«.
Maaske kunde der ogsaa være Anledning til at tilføje som Rubrik 5)
»Hvad Lægen iøvrigt maatte finde Anledning til at udtale om Patientens
Sygdom«; det kan jo f. Eks. tænkes at have Interesse at faa
oplyst, hvorledes Ansøgerens Helbredstilstand er i Øjeblikket, og hvilke
Udsigter han har til at gennemføre sit Studium paa tilfredsstillende
Maade inden næste Eksamenstermin.
Universitetets Eksaminer, 115
løvrigt finder man det tvivlsomt om det er hensigtsmæssigt at
lade Skemaet til Lægeattesten fremtræde som en Del af selve Ansøgningsblanketten.
(Man forstaar nemlig Forholdet saaledes, at det er
Meningen at paabyde Anvendelsen af en saadan). Sygdom er jo kun
én blandt flere mulige Dispensationsgrunde. Man kunde jo ogsaa tænke
sig Ordningen saaledes, at det meddeltes Studenterne, at Ansøgninger
om Dispensationer fra Aarsfristen, i hvilke Sygdom paaberaabes som
Dispensationsgrund, ikke kan ventes taget i Betragtning, medmindre
de ledsages af Lægeattest udfærdiget paa det af Fakultetet godkendte
Skema, hvoraf Eksemplarer udleveres paa 1ste Universitetsfuldmægtigs
Kontor.
I hvert Fald bør i Linie 2 »Eksamen« erstattes med et længere
tomt Rum, saa at der bliver Lejlighed til straks her at angive,
hvad det er for en Eksamen, det drejer sig om (1ste, 2den eller 3die
Del af juridisk Eksamen, statsvidenskabelig Eksamens 1ste eller 2den
Del o. s. v.), og endvidere bør L. 5—6 (1. med tilhørende Parentes)
affattes saaledes:
I. (Her skriver Studenten sin Ansøgning. Hvis Sygdom paaberaabes
som Dispensationsgrund, maa Lægeattest udfærdiget paa omstaaende
Blanket medfølge. Ansøgningen bør være skrevet, inden
Henvendelsen til Lægen finder Sted).«
Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte 25. Oktober 1933:
»Saaledes foranlediget skal Fakultetet udtale, at man allerede
af den Grund, at Medlemmerne af Fakultetets Forretningsudvalg alle
selv er Læger og saaledes næppe kan antages at have Vanskelighed
ved at bedømme de i en Dispensationsansøgning med tilhørende sædvanlige
Lægeattester paaberaabte Sygdomsforhold, ikke finder Anledning
til at foreskrive en saadan bestemt Formular anvendt.
Men dernæst maa Fakultetet formene, at Besvarelsen af Punkterne
3 og 4 i Formularen meget ofte vil være vanskelige at vurdere
ved Afgørelse af Dispensationssager, da det uanset en Besvarelse af
disse Punkter fra den behandlende Læge alligevel meget ofte ikke er
muligt at afgøre, om en ringe eller uantagelig Eksamenspræstation
skyldes Sygdom eller svigtende Kundskaber hos Eksaminanden. Fakultetet
raader da ogsaa altid Studenterne indstændigt til at melde sig
fra, saafremt de føler sig eller bliver syge ved Forberedelsen til eller
under Eksamen. Dette kan man saa meget lettere gøre, som det efter
den lægevidenskabelige Embedseksamens Karakter (en Række kortere
Eksaminationer i enkelte Fag, der er spredt over en Eksamenstermin
af ca. 2 Maaneders Varighed, og skriftlige Prøver, af hvis Udfald
fortsat mundtlig Eksamination er uafhængig) som oftest vil være
muligt at udsætte Eksaminationen af en sygemeldt Student, indtil han
bliver rask. Som Følge af Fakultetets Praksis er Dispensationsansøgninger
af den heromhandlede Art da ogsaa ret sjældne.«
116
Konsistorium tilstillede 27. November 1933 hvert af Fakulteterne
Genpart af de andre Fakulteters Erklæringer og meddelte samtidig,
at det overlodes de enkelte Fakulteter at foretage den nærmere Ordning
af Sagen paa det saaledes givne Grundlag.
4. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
a. Universitetsmanuduktionen. (J. Nr. 264/33).
Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium tiltraadte Ministeriet
4. September 1933, at Deltagerantallet ved Universitetsmanuduktionen
til 1ste Del af juridisk Embedseksamen fastsættes til 20 pr.
Hold, og at Betalingen forhøjes for den enkelte fra 12 til 15 Kr. pr.
Maaned, samt at Maksimumsantallet af Fripladser forhøjes fra 20 pCt.
til højst 25 pCt.
Fakultetets Indstilling af 13. Juni 1933 om denne Ændring var
saalydende:
Ved Universitetsmanuduktionen til 1ste Del af juridisk Embedseksamen
har hidtil — i Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling
af 20. Januar 1931, Aarbog for 1930—31, S. 170 ff. Holdene været paa
ca. 25 Deltagere, medens Holdene til 2den og 3die Del normalt tæller
16 Deltagere. I den forløbne Tid har det vist sig, at Undervisningen
let bliver noget mindre tilfredsstillende for Hold paa 25 Deltagere.
Fakultetet mener derfor, at det bør forsøges at formindske Deltagerantallet
til normalt 20 pr. Hold, og dette anbefales varmt af det retsog
statsvidenskabelige Studenterraad. Samtidig maatte Honoraret
forhøjes fra 12 Kr. om Maaneden til 15 Kr.
Hvis Tilgangen bliver uforandret, vil Ændringen medføre, at
der maa oprettes 1 å 2 Hold udover dem, der nu findes. For hver af
de sidste Aargange af Studenter har Antallet af Deltagere i de faste
Kursus til 1ste Del været ca. 150, som er blevet fordelt paa 6 Hold.
Under den ny Ordning maatte der oprettes 7 å 8 Hold hvert Efteraar.
Dette vilde imidlertid ikke medføre forøget Udgift for Statskassen.
Hvert Hold vil nemlig give nøjagtig samme Indtægt som hidtil. Hvis
alle Deltagere betalte, vilde Indtægten blive 300 Kr. øm Maaneden,
nemlig 20 X 15, svarende til 25 X 12 under den nuværende Ordning.
I den ovennævnte Indstilling er der regnet med, at der af de
300 Kr. fragaar 20 pCt. til Fripladser — Rest 240 Kr, — og at ca. 10 pCt.
af Resten gaar tabt ved tilfældig Afgang, saaledes at Indtægten for
hvert Hold kan anslaas til 216 Kr. om Maaneden. Samme Beløb kan
paaregnes at gaa ind under den ny Ordning.
Hvad angaar Udgiften, saa er den for hver Manuduktør 250 Kr.
for den første Time, 200 Kr. for hver af de følgende. Heraf følger, at
Udgiften kun bliver 200 Kr. før hvert af de ny Hold, og at hvert af
Holdene kan paaregnes at give et mindre Overskud, nemlig 16 Kr. pr.
Maaned.
Universitetets Eksaminer. 117
I Anledning- af Timetallets Forøgelse vil det næppe være nødvendigt
at leje Lokaler til Manudnktionen i videre Omfang end hidtil,
og i alle Tilfælde vil det kun behøves i saa ringe Omfang, at Udgiften
kan paaregnes dækket af det ovennævnte Overskud.
Fakultetet tillader sig derfor at anmode om Bemyndigelse til at
foretage den Ændring i Ordningen af Universitetsmanuduktionen til
1ste Del, at Holdene normalt tæller 20 Deltagere, og at der betales
15 Kr. om Maaneden paa saadanne Hold.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Anbefaling af 22.
s. M. var indsendt til Undervisningsministeriet, udbad dette sig 3. Juli
1933 en Udtalelse om, hvorvidt man ikke ved en mindre Reduktion af
Holdenes Størrelse — f. Eks. til 22 — og under Hensyn til de tidligere
Besparelser paa den under § 21 111. A. 2. i. 4. Tilskud til Kursus ved
Manuduktører m. v. opførte Bevilling — for Finansaaret 1931—32
4,133 Kr. 92 Øre og for Finansaaret 1932—33 4,656 Kr. 39 Øre —
maatte kunne undgaa en Forhøjelse af Honoraret, samt om dette ikke
maatte være at foretrække. Fakultetet fastholdt imidlertid i en Erklæring
af 29. August 1933 sit Forslag, idet det gjorde Rede for den
økonomiske Betænkelighed, der vilde være forbunden med den af
Ministeriet foreslaaede Ordning, og dernæst udtalte: Selv bortset fra
denne Betænkelighed maa Fakultetet anse det for utilraadeligt at
gaa den antydede Vej, da man ubetinget anser en Formindskelse af
Holdenes Størrelse til 20 for vigtigere end en Bevaring af det nuværende
Honorar. Studenterraadet havde oprindelig ønsket Holdene
formindsket til 16 Deltagere ligesom ved 2den og 3die Del, og det var
kun Umuligheden af med den nuværende Organisation og de forhaandenværende
Lokaler at gennemføre denne Ordning, der førte Fakultetet
til at foreslaa, at Holdene blev paa højst 20 Deltagere, hvilket
Forslag saavel Manuduktørerne som Studenterraadet derpaa sluttede
sig til. Studenterraadet udtalte, at Forhøjelsen af Betalingen til 15 Kr.
ikke frembød nogen Betænkelighed, naar man tog i Betragtning, at
der kunde faas Friplads. Manuduktionsudvalget har dog gjort opmærksom
paa, at der i de senere Aar har været adskillige trængende
Studenter, som man efter de gældende Regler ikke har haft Midler
til at give Friplads.
Med Hold paa 20 kunde Betalingen vel ogsaa tænkes sat til 14
Kr., hvilket med den nuværende Tilgang vilde medføre en Indtægtsnedgang
paa ca. 1600 Kr. Men dels er 15 Kr. et mere praktisk Tal,
dels er det uheldigt, om man senere skulde se sig nødsaget til at forhøje
Honoraret. Det vilde være langt at foretrække, hvis Fakultetet
kunde faa Bemyndigelse til, forsaavidt Indtægterne skønsmæssigt kan
ventes at tillade det, da at forøge Antallet af Fripladser fra 20 Procent
til højst 25 Procent. Til en saadan Forøgelse vilde der medgaa højst
3000 Kr.
118 Universitetets Aarbog 1933—34.
Fakultetet maa derfor fastholde sit Forslag, men vilde sætte Pris
paa en Bemyndigelse som den nys nævnte.
Efter Modtagelsen af denne Erklæring tiltraadte Ministeriet som
før nævnt Fakultetets Forslag.
p. Anordning af 13. Februar 1934 om Ændringer i Anordning af
11. April 1931 om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Universitetets
rets- og statsvidenskabelige Fakultet. (J. Nr. 213/33 og 405/33).
Anordningens § 3, 6. og 7. Punktum affattes saaledes:
»Med Hensyn til den Tid, der skal hengaa, inden Omprøve finder
Sted, gælder de almindelige Regler om Omprøver ved Universitetets
Eksaminer, for Tiden kongelig Anordning af 20. Februar 1928 om
Sygeeksaminer og Omprøver ved Universitetets Eksaminer, § 1, 1. Stk.
og § 2. Dog skal den, der har paabegyndt 1ste Del, men enten forlader
den skriftlige Prøve eller efter at have fuldendt denne afmelder
sig inden en af Fakultetet fastsat Frist før den første Eksamensdag
ved den mundtlige Prøve, have Adgang til uden Fakultetets Tilladelse
paany at indstille sig efter et halvt Aars Forløb.«
Anordningens § 8, 1. Stk. udgaar.
Til denne Anordning sluttede sig følgende Bekendtgørelse fra
Undervisningsministeriet af 16. Februar 1934 om Fastsættelse af Tiden
for Besvarelsen af de skriftlige Opgaver ved juridisk Embedseksamen
ved Kobenhavns Universitet.
I Henhold til § 13 i kgl. Anordning af 11. April 1931 om Indretning
af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige
Fakultet fastsættes Tiden for Besvarelsen af de skriftlige Opgaver
ved juridisk Eksamen saaledes, at der til Besvarelsen af hver af de
skriftlige Opgaver ved 1ste, 2den og 3die Del indrømmes en Tid af 7
Timer; dog gives der til Udarbejdelsen af den i ovennævnte Anordnings
§ 6 nævnte Betænkning over et konkret Retstilfælde en Tid af 8
Timer.
Saavel Anordning som Bekendtgørelse udfærdigedes efter Indstilling
af Fakultetet. Anordningens Bestemmelse om Ændring i Anordning af
11. April 1931 § 3, 6. og 7. Punktum skyldtes Ønsket om at fjerne en
Uklarhed vedrørende Omprøver ved Eksaminerne. Med Hensyn til
Anordningens Bestemmelse om Ophævelse af § 8, 1. Stk. i Anordningen
af 1931 og den dertil sig sluttende Bekendtgørelse udtalte
Fakultetet i en Skrivelse af 22. November 1933 følgende:
I en Skrivelse af 19. September 1933 har det juridiske Studenterraad
anmodet Fakultetet om at udvirke, at den til Besvarelse af Opgaverne
til 2den og 3die Del af den juridiske Eksamen fastsatte Tid
udvides fra 6 til 8 Timer, den Tid, som nu kun er indrømmet ved den
konkrete Opgave. Denne Anmodning begrundes ved, at en saadan
Udvidelse formentlig vil bevirke, at Kandidaterne vil undgaa det meget
Universitetets Eksaminer. 119
forcerede Tempo, der er nødvendigt for at give en tilstrækkelig fyldig
Besvarelse af de ofte meget omfattende Opgaver. Og det tilføjes, at
da Hensigten med de skriftlige Opgaver, som udtrykkeligt betonet
ved Nyordningen af Stoffet, for en stor Del ogsaa er at prøve Kandidaternes
Modenhed, maa det betragtes som uheldigt, at de rent tidsmæssige
Hensyn for et stort Procenttals Vedkommende kommer til at
sætte et tydeligt Præg paa Besvarelserne, som derved i Virkeligheden
giver et mindre godt Grundlag for Bedømmelsen af vedkommendes
Modenhed og faglige Kvalifikationer.
Skønt der indenfor Fakultetet har været delte Meninger, om en
Forlængelse af Tiden for Opgavernes Besvarelse virkelig vil være til
Studenternes eget Gavn, har Fakultetet dog ment i sit Svar til Studenterraadet
at kunne gaa med til at søge udvirket, at Fristen paa
de 6 Timer ved de nævnte Prøver forsøgsvis forlænges til 7 Timer,
dog saaledes, at det samme da ogsaa maa gælde med Hensyn til den
skriftlige Prøve til 1ste Del, medens Fristen til Besvarelse af den
konkrete Opgave til 3die Del forbliver uforandret 8 Timer.
Da Bestemmelsen om Fristerne for Besvarelsen af de skriftlige
Opgaver findes i selve den kgl. Anordning Nr. 116 af 11. April 1931
§ 8, maa denne Bestemmelse altsaa eventuelt ændres. Da Fakultetet
imidlertid kun ønsker rent forsøgsvis at gaa med de til 7 Timer, og
da det overhovedet findes mindre heldigt, at Fristerne for Besvarelsen
af de skriftlige Opgaver er slaaede fast i selve den kgl. Anordning,
tillader man sig at foreslaa, at Fristernes Fastsættelse udgaar af den
kgl. Anordning og overlades til nærmere Fastsættelse af Undervisningsministeriet.
y. Andre Sager.
Efter Fakultetets Indstilling gav Konsistorium 24. Februar 1934
en Stud. jur., der 3 Gange havde været oppe til juridisk Embedseksamens
2den Del efter gammel Ordning, Tilladelse til at indstille sig til
2den og 3die Del efter ny Ordning (J. Nr. 162 a/34) og 20. Marts 1934
en Stud. jur. Tilladelse til at indstille sig for 4de Gang til Eksamens
1ste Del (J. Nr. 162 c/34).
Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium bevilgede Undervisningsministeriet
4. December 1933 et Andragende fra en studerende,
der i 1922 havde bestaaet Mellemskoleeksamen, og som derefter havde
gennemgaaet 1ste Gymnasieklasse og Størstedelen af 2den Gymnasieklasse,
om Dispensation fra Kravet om Realeksamen som Betingelse
for Adgang til at indstille sig til Juridisk Eksamen for ustuderede.
5. Det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter Indstilling af Fakultetet og. Konsistorium gav Undervisningsministeriet
7. Juli 1934 en Student, der var dimitteret i Marts 1931 fra
et Gymnasium i Berlin og derefter havde studeret Medicin, nemlig et
120 Universitetets Aarhog 1933—34.
Semester ved Berlins Universitet, to Semestre ved Innsbrucks Universitet
og to Semestre ved Leipzigs Universitet, hvor hun i August
1933 med et meget godt Resultat havde bestaaet den saakaidte Ȍrtzliche
Vorprufung«, der omfatter de samme Fag som lægevidenskabelig
Forberedelseseksamen og 1ste Del af medicinsk Embedseksamen ved
Københavns Universitet, Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af
den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet,
uden forinden at have bestaaet de ved kgl. Anordning af 18. November
1912 § 2 og 3 foreskrevne Eksaminer, nemlig Forberedelseseksamen
og 1ste Del, og saaledes, at Udfaldet af hendes Eksamen beregnes paa
sædvanlig Maade alene efter de Karakterer, hun opnaar ved de 13
Prøver ved 2den Del af Embedseksamen. (J. Nr. 251/34).
6. Embedslægeeksamen.
Til Gennemførelse af den i Anordning af 17. Februar 1933 om
Eksamen for Embedslæger indførte Bestemmelse om Undervisning og
Eksamen i Medicinaladministration og social-hygiejnisk Lovgivning
blev det ved kgl. Resolution af 19. Februar 1934 bifaldet, at der for
saa vidt angaar den i 1934 stedfindende Undervisning til Embedslægeeksamen
og Prøve for Embedslæger foretages følgende Afvigelser fra
kgl. Anordning af 17. Februar 1933 om Eksamen for Embedslæger:
Undervisningen i Medicinaladministration varetages af en Jurist
i Stedet for — som i Anordningens Punkt 2 forudsat — af en Læge;
den mundtlige Prøve i Medicinaladministration og social-hygiejnisk
Lovgivning, der er forudsat i Anordningens Punkt 5. e., udgaar;
Kandidaten erholder ialt 7 Karakterer og har bestaaet Prøven,
naar han har erholdt mindst 56 Points ialt.
Af Undervisningsministeriet blev det endvidere 26. Februar 1934
bifaldet, at Undervisningen i Medicinaladministration i 1934 varetages
af Landsdommer Chr. M. Jespersen, og at Undervisningen i socialhygiejnisk
Lovgivning i samme Kursus meddeles af Medicinaldirektør,
Dr. med. Jobs. Frandsen, saaledes at det for denne Undervisning fastsatte
Honorar paa ialt 900 Kr. for et Kursus deles mellem de paagældende
Lærere. (J. Nr. 93 a/34).
7. Det filosofiske Fakultet.
«. Nye Regler for Skoleembedseksamen. (J. Nr. 425/29).
/. Anordning af 14. Juli 1934 om Skoleembedseksamen under det
filosofiske Fakultet.
§ 1.
Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet afholdes i
Grupper af følgende Fag: Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk, klassisk
Filologi, Latin, græsk Kultur, Historie, Musik, Kristendomskundskab.
Gymnastik og Geografi.
Universitetets Eksaminer. 121
§ 2.
Til en Eksamensgruppe hører et Hovedfag og to Bifag. De i ^ 1
nævnte Fag kan gøres til Hovedfag eller Bifag; dog kan klassisk
Filologi kun være Hovedfag, medens Latin, græsk Kultur, Musik,
Gymnastik og Geografi kun kan være Bifag.
Klassisk Filologi gælder som et Hovedfag og et Bifag.
§ 3.
Sammensætningen af en Eksamensgruppe beror paa frit Valg;
dog kan græsk Kultur kun forenes med Latin eller Kristendomskundskab
som Bifag, Geografi kun med Historie som Hovedfag, Kristendomskundskab
som Bifag kun med enten klassisk Filologi som Hovedfag
eller med Historie som Hovedfag, i hvilket sidste Tilfælde det
andet Bifag skal være Latin eller græsk Kultur.
§ 4.
Tidligst 2 Aar efter Studentereksamen, senest 2 Aar før den endelige
Eksamens 1ste Del skal den studerende underkaste sig en Forprøve
i sit Hovedfag samt i Bifagene Historie og Musik.
De nærmere Regler for Prøven og dens Afholdelse fastsættes af
Ministeriet.
§ 5.
Udover de til en Skoleembedseksamen krævede Fag kan Eksaminanden
underkaste sig Tillægseksamen i et hvilket som helst andet
af de i § 1 nævnte Fag; dog gælder de i § 3 angivne Forbehold ogsaa
ved Tillægseksaminer i græsk Kultur, Kristendomskundskab og
Geografi.
Ligeledes er det tilladt den, der har bestaaet Skoleembedseksamen
eller Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet, at underkaste
sig en Tillægseksamen i visse andre under Fakultetet hørende Fag,
som, uden at være Skolefag, kan finde praktisk Anvendelse. Et saadant
Tillægsfag skal være af et Enkeltbifags Omfang. Hvilke Fag det
paa denne Maade skal være tilladt at underkaste sig Eksamen i, afgøres
af Undervisningsministeriet ved Udstedelse af Bekendtgørelse
om Eksamensfordringerne.
§ 6.
Eksamen holdes to Gange aarlig; i Gymnastik dog kun i Sommerterminen.
Eksamen er dels skriftlig, dels mundtlig. I Bedømmelsen deltager
to undervisningskyndige Censorer.
§ 7.
Eksaminationen udføres af Universitetslærerne i vedkommende
Fag efter Fakultetets nærmere Bestemmelse.
Universitetets Aarbog. 16
122 Universitetets Aarbog 1933—34.
§ 8.
I Kristendomskundskab besørges Undervisningen og Eksaminationen
ved Samvirken mellem Lærere under det teologiske og filosofiske
Fakultet.
I teoretisk Gymnastik og i Geografi besørges Undervisningen og
Eksaminationen af en eller flere Lærere under det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, i Gymnastik ogsaa af Gymnastikinstitutets
Lærer i speciel Gymnastikteori.
Den, der vil indstille sig til Eksamen i Gymnastik, skal have gennemgaaet
Statens Gymnastikinstituts etaarige Kursus for Gymnastiklærere,
dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi.
§ 9.
Ved Karaktergivningen benyttes Pointsberegning. For hver af et
Fags Underdiscipliner gives en eller flere Karakterer, som regnes enkelt,
dobbelt eller flerdobbelt efter Disciplinens Betydning. Af de enkelte
Karakterers samlede Pointsantal beregnes Hovedkarakteren. Der
gives Hovedkaraktererne første Karakter, hvortil kan føjes Tillæget:
med Udmærkelse, og anden Karakter.
§ 10.
Fordringerne i de enkelte Fag saavel som Karakterfordelingen
fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet, for Kristendomskundskabs
Vedkommende under Medvirken af det teologiske Fakultet,
for Gymnastiks og Geografis Vedkommende under Medvirken
af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
§ IL
Den, der har bestaaet Skoleembedseksamen, kaldes candidatus
(candidaia) magisterii.
§ 12.
Den, der er teologisk Kandidat med mindst Haud illaudabilis primi
gradus som Hovedkarakter, og som har bestaaet en Prøve i Religionshistorie,
kan ved at bestaa Skoleembedseksamen i et Hovedfag eller
to Enkeltbifag (dog ikke græsk Kultur) opnaa lige Rettigheder med
dem, der har bestaaet Skoleembedseksamen.
§ 13.
En Magisterkonferens i et Fag, der kan være Hovedfag ved Skoleembedseksamen
under det filosofiske Fakultet, kan erstatte Eksamen
i et Hovedfag. Det samme gælder om en Magisterkonferens, der, selv
om dens Fagbetegnelse ikke falder sammen med noget af Skoleembedseksamens
Hovedfag, dog i Indholdets Art og Omfang kan ligestilles
med et saadant. At dette er Tilfældet, bliver at angive i de af
Fakultetet for vedkommende Konferens trufne Bestemmelser.
Universitetets Eksaminer. 123
§ 14.
Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der vil
underkaste sig Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet,
maa sammen med Ansøgning om Tilladelse til at indstille sig til Eksamen
fremlægge Bevis for at have bestaaet Tillægsprøve i Latin. Det
filosofiske Fakultet er bemyndiget til i ganske særlige Tilfælde at dispensere
fra dette Krav.
§ 15.
Studenter af den nysproglige eller matematisk-naturvidenskabelige
Linie, der vil underkaste sig Skoleembedseksamen med Kristendomskundskab
eller Latin som Fag, maa, forsaavidt de ikke har græsk
Kultur som andet Bifag, sammen med Ansøgning om Tilladelse til at
indstille sig til Skoleembedseksamen fremlægge Bevis for at have bestaaet
Tillægsprøve i Græsk. Det filosofiske Fakultet (for Kristendomskundskabs
Vedkommende i Forbindelse med det teologiske
Fakultet) er bemyndiget til i ganske særlige Tilfælde at dispensere
fra dette Krav.
§ 16.
Nærværende Anordning træder i Stedet for kgl. Anordning af 29.
November 1924, samt kgl. Anordning af 15. Oktober 1926 og kgl.
Anordning af 11. August 1931, forsaavidt disse vedrører Skoleembedseksamen.
Nærværende kgl. Anordning træder straks i Kraft, idet
Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe Bestemmelse for
Overgangstiden.
II. Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 19. Juli 1934 om
den ved Anordning af 14. Juli 1934 indrettede Skoleembedseksamen
under det filosofiske Fakultet.
I. Eksamensfordringerne.
1. Om Eksamensfordringerne til Skoleembedseksamen er i Almindelighed
følgende at bemærke:
Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet har til Formaal
at sikre Uddannelse af Lærere til Gymnasieskolen.
Fra Begyndelsen af Studiet bør den studerende stræbe efter at
erhverve sig omfattende Kundskab og Færdighed i Fagets Elementer
og Grundlinier, saaledes at han ved Eksamen fuldt ud behersker det
hele for Skoleundervisningen nødvendige Stof. En Hovedfagskandidat
maa have Kundskab og Færdighed til at undervise i hele Gymnasieskolen,
en Bifagskandidat til at undervise i Mellem- og Realklasserne
og til ved eget Arbejde at kunne dygtiggøre sig til Undervisning i
Gymnasieklasserne. I græsk Kultur, Musik og Gymnastik skal dog
Bifagseksamen umiddelbart kvalificere til Undervisning i hele Gymnasieskolen,
og Bifagseksamen i Latin skal umiddelbart kvalificere til
Undervisning i det ny-sproglige Gymnasium.
124 Universitetets Aarhog 1933—34.
Under Studiet skal Hovedvægten lægges paa en videnskabelig
Tilegnelse af Stoffet. Den Fortrolighed med videnskabeligt Arbejde,
som Studenten har erhvervet gennem Universitetsundervisningen, maa
udvides ved Læsning af nyere Værker i Faget; ved Eksamen skal
opgives et Udvalg af de Bøger og Afhandlinger, der er benyttet under
Studiet.
Indenfor de enkelte sproglig-historiske Fag skal Eksaminanden
have grundigt Kendskab til vedkommende Folks Aandsliv (Litteratur
og Kultur), og Indsigten i de enkelte Sprogs Bygning og Udvikling
maa være forbunden med Kendskab til den sammenlignende Sprogforsknings
Metode.
Eksaminanden skal i skriftlige Udarbejdelser paa Dansk vise, at
han behersker de almindelige stilistiske og ortografiske Principper, og
han skal ved den mundtlige Prøve godtgøre Evne til rent og sprogligt
korrekt Foredrag. Der skal ved hele Eksamen — skriftlig saavel som
mundtlig — lægges Vægt paa den af Eksaminanden udviste Modenhed.
1 Hovedfaget skal Eksaminanden have foretaget et specielt Studium
efter Kilderne og med Benyttelse af den videnskabelige Speciallitteratur,
enten af 1 enkelt større Omraade eller af 2 eller 3 mindre
Omraader, i sidste Tilfælde normalt i Tilslutning til Universitetsøvelser.
2. Fordringerne i de enkelte Skoleembedseksamensfag er følgende:
a. Dansk.
Som Hovedfag.
1. Eksaminanden skal have et paa Litteraturlæsning og paa Studier
i Grammatik og Stilistik støttet Kendskab til det danske Sprog i
dets nuværende Skikkelse. Han skal kende de danske Hoveddialekters
Ejendommeligheder og Sprogets Udvikling i det hele og have Indsigt
i de nordiske Sprogs Historie. Han skal have sikkert Kendskab til den
oldislandske (oldnorske) og den svenske Grammatik og kunne oplæse
Svensk med en i det væsentlige rigtig Udtale, og han skal uden for det
til Eksamen opgivne Pensum kunne forstaa et ikke for vanskeligt
Stykke af en dansk Tekst fra Tiden før 1500, af en svensk Tekst fra
Tiden efter 1750 og af en oldislandsk (fakultativt nyislandsk) Prosatekst.
Han skal kende Grundtrækkene af det norske Rigsmaals og det
norske Landsmaals Ejendommeligheder.
Der kræves Kendskab til den danske Litteraturs Historie fra de
ældste Tider indtil Nutiden og til Hovedtrækkene af de øvrige nordiske
Litteraturers Historie samt almindelige Poetik. Eksaminanden
maa i vid Udstrækning have tilegnet sig den danske Nationallitteratur
og have gjort sig bekendt med Hovedværkerne inden for den øvrige
nordiske Litteratur. Det sproglige Pensum læses ikke alene med sproglig,
men ogsaa med real Forstaaelse som Maal.
2. Sprogligt Pensum: a) Dansk: Hovedtrækkene af fællesnordisk
og gammeldansk Sproghistorie paa Grundlag af Gennemgang paa Uni125
versitetet og" Johs. Brøndum-Nielsens Qammeldansk Grammatik (under
Udgivelse); den senere Tids Sproghistorie i et lignende Omfang.
Nydansk Qrammåtik (Form-, Sætning og Verslære) i et Omfang som
en af de større Lærebøger (Syntaks efter Falk og Torps Syntaks eller
Mikkelsens Ordføjningslære). Fonetik i et Omfang som Jespersens Modersmaalets
Fonetik. Eksaminanden skal have Sikkerhed i den praktiske
Anvendelse af Grammatikken paa Tekster og Færdighed i fonetisk
Transskription. Af Tekster opgives: ca. 20 Runeindskrifter, 50
Sider ældre-middeldanske, 50 Sider yngre-middeldanske og ældre nydanske
Tekster og 25 Sider Sprogprøver fra det .18. Aarhundrede samt
15 Sider Dialektprøver.
b) Svensk: Hovedtrækkene af den svenske Grammatik i et Omfang
som Grammatikken i Agerskov og Nørregaards svenske Læsebog.
Som læst opgives 250 Sider, repræsenterende forskellige Sider af
Litteraturen fra Bellmann og hans Tidsalder til Nutiden, heraf mindst
40 Sider omfattende Tiden før 1800 samt Tegner.
c) Oldislandsk: Grammatikken i et noget mindre Omfang end
Ragnvald Iversens Norrøn grammatikk. Af den oldislandske (oldnorske)
Litteratur opgives: Vs af den ældre Fdda, 300 Sider oldislandsk
Prosa (Gylfaginning, Konge-, Æ;tte- og Fornaldarsagaer; Versene i
disse Prosaskrifter kræves ikke læste, men kan indgaa i det krævede
Pensum af Skjaldekvad) samt af Kongespejlet 15 Sider; endvidere et
Udvalg af Skjaldepoesien, svarende til 10 Sider af Finnur Jonssons
Carmina scaldica (Udgaven 1929). I Stedet for 100 Sider oldnordisk
Prosa kan opgives 75 Sider nyislandsk Litteratur.
d) Norsk: Af Landsmaalstekster opgives 25 Sider; om Rigsmaalstekster
se Litteraturopgivelserne.
3. Litteratur: Dansk Litteraturhistorie kræves lært i et Omfang
svarende til Hovedlinierne i Carl S. Petersen og Vilh. Andersens Litteraturhistorie,
de øvrige nordiske Litteraturer i Omfang som en mindre
Lærebog (f. Lks. C. J. Hambros og Warburg-Fredlunds), den oldislandske
i et lignende Omfang. Med indgaaende formal (æstetisk og
stilistisk) og real (historisk og kulturel) Fortolkning kréeves læst 6
større Arbejder inden for den danske Litteratur samt Prøver af samtlige
Hovedforfattere indtil Nutiden (ca. 400 almindelige Oktavsider).
Desuden opgives et Antal Litteraturprøver, omhyggeligt tilegnede med
Hensyn til Indhold og under litterær og sproglig Synsvinkel, svarende
i Omfang til 15 større Arbejder, heraf de 2 paa norsk Rigsmaal. Udvalget
skal foruden Digtningen medtage den almendannende Litteratur,
særlig fra nyere Tid.
4. Specialet er enten sprogligt eller litterært og omfatter enten
2—3 mindre Omraader med Tilknytning til Universitetsøvelser eller l
større Omraade.
126 Universitetets Aarbog 1933—34.
Som Bifag.
1. Eksaminanden skal have et paa Litteraturlæsning og sproglige
Studier støttet videnskabeligt Kendskab til det danske Sprog i dets
nuværende Skikkelse. Han skal kende Hovedtrækkene af den oldislandske
(oldnorske) og den svenske Qrammatik og have Færdighed
i at oplæse Svensk med en i det væsentlige rigtig Udtale.
2. Sprogligt Pensum: a) Dansk: Eksaminanden skal kende Sprogets
Historie i et Omfang som de vigtigste Hovedpunkter i Brøndum-
Nielsens Gammeldansk Grammatik. Der opgives 75 Sider Sprogprøver
fra de ældste Tider til 1750. Nydansk Grammatik (Form-, Sætningsog
Verslære) i et Omfang, der svarer til en af de større Lærebøger.
Fonetik i et Omfang som Hovedtrækkene af Jespersens Modersmaalets
Fonetik. Eksaminanden skal have Sikkerhed i grammatisk Analyse
og Færdighed i fonetisk Transskription.
b) Svensk: Der opgives et Udvalg paa 200 Sider Vers og Prosa
af betydelige svenske Forfattere efter 1750.
e) Oldistandsk: Der opgives 100 Sider oldislandsk Litteratur
(hvoraf en mindre Del Poesi). Grammatikken i et Omfang som Hovedpunkterne
i Ragnvald Iversens Norrøn grammatikk.
3. Litteratur: Dansk Litteraturhistorie som Hovedpunkterne i en
større samlet Fremstilling (Carl S. Petersen og Vilh. Andersens Litteraturhistorie).
Som indgaaende studeret opgives 6 større Arbejder af
Litteraturen fra Holberg til Nutiden og 200 Sider Prøver fra alle Litteraturens
Tidsrum. Desuden opgives som læst og tilegnet Litteraturprøver
fra forskellige Tidsrum og af forskellige Arter, svarende til 8
større Arbejder, hvorimellem kan være 1 paa norsk Rigsmaal.
Der kræves Kendskab til Hovedtrækkene af de øvrige nordiske
Litteraturers Historie.
b. Tys k.
Som Hovedfag.
1. a) Der kræves praktisk Beherskelse af det tyske Sprog, baade
mundtligt og skriftligt, herunder saavel Færdighed i at tale og skrive
Tysk flydende som Evne til nøjagtig og rammende Oversættelse til
og fra Tysk, mundtligt og skriftligt, af karakteristiske Tekster, læste
og ulæste. Der kræves praktisk Fonetik svarende til 1 Semesters Universitetsøvelse
paa 2 ugentlige Timer. Der kræves et teoretisk Kendskab
til det moderne tyske Sprogs System (Grammatikken) og til
Sprogets Udvikling, svarende til Hovedtrækkene af H. Pauls Deutsche
Grammatik I—V, præciseret og suppleret ved Universitetsøvelser og
-forelæsninger.
b) Der kræves litteraturhistorisk Viden svarende til en større
Haandbog, for opgivne Forfattere suppleret med Specialfremstillinger
og Biografier. Der kræves Evne til at forstaa og fortolke litterære
Universitetets Eksaminer. 127
Tekster, saaledes at deres Ejendommeligheder træder frem i klar
Belysning. Deltagelse i litteraturvidenskabelige Øvelser forudsættes.
c) Der kræves i Tilslutning til Filosofikumsundervisningen Forstaaelse
af Hovedtræk i tysk Tænkning siden Leibnitz. De til Studentereksamen
fordrede Kundskaber i Tysklands Historie og Geografi skal
holdes vedlige og udvides, alt eftersom Forstaaelsen af de læste Værker
kræver dette. Der kræves Kendskab til det nyere tyske Samfundsliv.
Til Eksamen opgives 200 Sider herom handlende Afhandlinger og
Essays (f. Eks. de ikke-litteraturhistoriske Stykker i Remmes Deutschland
og Hofstatters Deutschkunde).
2. Af Tysk ældre end Aar 1500 opgives som statarisk læst saa
meget som 4500 Langvers, deriblandt 25 Sider Oldhøjtysk; Middelhøjtysk
skal være repræsenteret af Nibelungenlied (eller et andet Folkeepos),
Ridderepos, Prosa og Lyrik (Walther og Minnesangs Friihling),
saaledes at disse Grupper faar ca. en Fjerdedel hver. Af det 16. Aarhundredes
Litteratur opgives 120 Sider (efter Neudrucke deutscher
Litteraturwerke des XVI. und XVII. Jahrhunderts), derunder i Reglen
50 af Luther og 50 af Hans Sachs. Der opgives en højtysk eller nedertysk
Dialekttekst af Omfang som Hebels Allemannische Gedichte
(1803).
Af Litteraturen 1600^—1748 opgives som statarisk læst 120 Sider
(beregnet efter Neudrucke), af hvilke en Del skal omfatte Lyrik. Af Litteraturen
efter 1748 opgives som statarisk læst: 1) af Lessing, Herder,
Schiller eller Brødrene Schlegel et kritisk Skrift (ca. 100 Sider af
Lachmann-Munckers Lessing-Udgave), 2) et dramatisk Hovedværk af
Lessing, 3) af Goethe et større poetisk Værk, 100 Sider Lyrik (beregnet
efter Meyers Klassiker), samt af Prosa saa meget som de første 5
Bøger af Dichtung und Wahrheit, 4) af Schiller et ældre og et yngre
dramatisk Hovedværk, samt 50 Sider Lyrik (beregnet efter Meyers
Klassiker), 5) af andre Forfattere fra forskellige Perioder (hvoriblandt
den ældre Romantik skal være repræsenteret) 5 litterære Hovedværker
eller til Hovedværker svarende Udvalg paa gennemsnitlig 100
Sider.
Af det kursorisk læste opgives 11 Værker paa gennemsnitlig ca.
200 Sider væsentlig af Litteraturen efter 1832.
De opgivne Værker vælges saaledes, at ikke alene de forskellige
Litteraturgrene, men ogsaa alle det 19. og 20. Aarhundredes Epoker
til og med Efterkrigstiden er repræsenterede.
3. Ca. Halvdelen af det opgivne Pensum kræves læst paa egen
Haand og maa ikke være gennemgaaet af Universitetslærere i Eksaminandens
Studietid.
Ved de statarisk læste Værker skal Eksaminanden kunne give
mere detaillerede litterære, kulturelle, filosofiske og historiske Kommentarer;
ved de kursorisk læste Værker lægges Hovedvægten paa
128 Universitetets Aarbog 1933—34.
den almindelige Forstaaelse af Værkets og dets Forfatters Stilling og
Betydning indenfor den historiske Sammenhæng.
De opgivne Værker skal være repræsentative, og Eksaminanden
maa, forsaavidt han opgiver Dele af et Værk — hvad enten dette er
fra Tiden før eller efter 1600 — være fortrolig med Indhold og Tankegang
i de ikke opgivne Dele.
Desuden skal Eksaminanden opgive et sprogvidenskabeligt og et
litteraturvidenskabeligt Værk udenfor sit Speciale.
4. Specialet er enten sprogligt eller litterært eller sproglig-litterært
og omfatter enten 2 mindre Omraader eller 1 større Omraade.
Som Bifag.
1. Der kræves praktisk Beherskelse af det tyske Sprog, baade
mundtligt og skriftligt, herunder saavel Færdighed i at tale og skrive
Tysk nogenlunde flydende som Evne til nøjagtig og rammende Oversættelse
til og fra Tysk, mundtligt og skriftligt, af karakteristiske, ikke
for vanskelige Tekster, læste og ulæste. Der kræves praktisk Fonetik
svarende til 1 Semesters Universitetsøvelse paa 2 ugentlige Timer. Der
kræves et teoretisk Kendskab til det moderne tyske Sprogs System
(Grammatikken) svarende til 3 Semestres Universitetsøvelser. Litteraturhistorien
maa kendes i et Omfang som en mindre Haandbog; for
Tiden før 1748 forlanges kun Kendskab til Hovedtrækkene. De til Studentereksamen
fordrede Kundskaber i Tysklands Historie og Geografi
skal holdes vedlige og udvides, alt eftersom Forstaaelsen af de læste
Værker kra^ver dette. Desuden maa Eksaminanden have noget Kendskab
til nyere tysk Kultur- og Samfundsliv (i et Omfang som 100
Sider af de ikke-litteraturhistoriske Stykker i Remmes Deutschland).
2. Af det læste opgives til Eksamen af Lessing, Goethe og Schiller
hver et Drama, af Goethe og Schiller tilsammen 100 Sider Lyrik, endvidere
7 andre Værker, hovedsagelig fra Tiden efter 1800 og saaledes,
at de forskellige Litteraturgrene samt de vigtigste Epoker til og med
Efterkrigstiden er repræsenterede.
3. Ca. Halvdelen af det opgivne Pensum kræves læst paa egen
Haand og maa ikke være gennemgaaet af Universitetslærere i Eksaminandens
Studietid.
Der forlanges Færdighed i at forstaa og fortolke litterære Tekster
under Anvendelse af de Fortolkningsprincipper, der er lært ved Universitetsøvelser.
Deltagelse i disse (mindst 3 Semestre) forudsættes.
c. Engelsk.
Som hovedfag.
1, Der kræves praktisk Beherskelse af det engelske Sprog, herunder
saavel Færdighed i at tale og skrive Engelsk flydende som
Evne til nøjagtig og rammende Oversættelse til og fra Engelsk, mundtligt
og skriftligt, af karakteristiske Tekster, læste og ulæste. Der fordres
teoretisk Kendskab til de yngre Sprogtrin i et Omfang som BøgUniversitetets
Eksaminer. 129
holms Engelsk Sproglære suppleret ved Forelæsninger og Øvelser.
Semasiologien maa kendes i et Omfang som Bøgholms Engelsk Betydningslære.
Sprogets Historie skal kendes i et Omfang som Bøgholms
Sproghistoriske Forelæsninger og Jespersens Growth and Structure of
the English Language. Fonetik læres efter en Bog som Jespersens
Engelsk Fonetik.
Litteraturens Historie maa være tilegnet i alt væsentlig i et Omfang
som A. Strong's A Short History of English Literature, suppleret
med W. E. Simond's A History of English Literature for det biografiske
Stofs Vedkommende. Det moderne Englands sociale og politiske
Forhold og deres historiske Forudsætninger maa være kendt i en Udstrækning
som C. QiH's Government and People (Methuen, London),
suppleret ved Forelæsninger og Øvelser. Hovedtrækkene af det 18. og
19. Aarhundredes Historie maa være kendt i et Omfang som de paagældende
Afsnit af Trevelyan's History of England.
2. Af Engelsk ældre end Aar 1500 opgives som statarisk læst: af
Oldengelsk 35 Sider Prosa og 600 Linier Poesi; af Middelengelsk fra
Tiden 1100—1300 saa meget som 30 Sider af Sweet's First Middle
English Primer eller en lignende Bog, samt fra Tiden 1300—1500 saa
meget som 25 Sider af Sisam's Fourteenth Century Verse and Prose;
desuden 1500 Linier af Chaucer.
Af Litteraturen efter 1500 opgives som statarisk læst: 10 Hovedværker
inden for de forskellige Litteraturgrene og Perioder, nemlig 2
Dramaer af Shakespeare, 1 ikke-shakespearesk Drama fra Tiden 1580
—1640, ca. 3500 Linier Poesi af Spencer og Milton (heraf ca. 1800
Linier af Milton) samt et Værk fra det 17. Aarh. og et fra Tiden 1700
—1780, 2 Værker mellem 1780 og 1830 og 2 efter 1830 (de sidste 6
Værker skal gennemsnitlig tælle 200 Sider; deriblandt skal være et
Essay eller en Samling Essays paa ikke under 200 Sider af historisk,
politisk eller socialt Indhold).
Foruden mindst 200 Sider Litteraturprøver fra Tiden efter 1550 af
10 ikke paa anden Maade repræsenterede Forfattere (gennemsnitlig
ca. 20 Sider af hver) opgives af det kursorisk læste 12 Værker paa
gennemsnitlig 200 Sider (mindst 2400 Sider ialt), nemlig 4 Værker fra
1830—90, 4 fra 1890—1920 og 4 efter 1920.
3. Ved de statarisk læste Værker skal Eksaminanden kunne give
særlige sproglige, litterære og kulturelle Kommentarer; ved de
kursorisk læste lægges Hovedvægten paa den litterære og kulturelle
Forstaaelse, medens det rent sproglige kan træde noget i Baggrunden.
4. Specialet er sprogligt eller kulturelt eller litterært og omfatter
enten 2—3 mindre Omraader med Tilknytning til Universitetsøvelser
eller 1 større Omraade.
Som Bifag.
1. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse, herunder en rimelig
Færdighed i at tale og skrive Engelsk korrekt samt Evne til korrekt
Universitetets Aarbog. 17
130 Universitetets Aarbog 1933—34.
Oversættelse til og fra Engelsk, mundtligt og skriftligt. Der fordres
Kendskab til teoretisk Grammatik mindst i et Omfang som Bøgholms
Engelsk Sproglære. Af Jespersens Qrowth and Structnre of the English
Language opgives Kapitlerne IV—VIII. Fonetik læres efter Jespersens
Engelsk Fonetik. Litteraturhistorien efter 1550 læres i et Omfang
som W. E. Simonds' A liistory of English Literature (Boston, revised
ed. 1921, S. 94—501); før 1550 skal kun de vigtigste Hovedtræk kendes
(f. Eks. det oldengelske Epos; Kong Alfred; Chancer). Det moderne
Englands sociale og politiske Forhold maa være kendt i Hovedtrækkene
efter en Bog som J. A. R. Marriott's How We Are Ooverned
(Oxford 1928); desuden maa de vigtigste historiske Forudsætninger
kendes.
2. Som statarisk læst opgives 5 Hovedværker, nemlig 2 Dramaer
af Shakespeare, 1 Værk fra 1780—1830, samt 2 efter 1830, hvoraf det
ene skal være et Essay eller en Samling Essays paa ikke under 150
Sider af historisk, politisk eller socialt Indhold (de sidste 3 Værker
skal tælle mindst 600 Sider ialt). Af det kursorisk læste opgives 6
Værker paa gennemsnitlig 200 Sider (mindst 1200 Sider ialt), nemlig 2
Værker fra Tiden 1830—90, 2 fra 1890—1920 og 2 efter 1920.
3. Ved de statarisk læste Værker skal Eksaminanden kunne give
særlige litterære og kulturelle Kommentarer; ved de kursorisk læste
lægges Hovedvægten paa den litterære og kulturelle Forstaaelse, medens
det rent sproglige kan træde noget i Baggrunden.
,1
d . F r a n s k .
Som Hovedfag.
1. Eksaminanden skal have grundigt Kendskab til det franske
Sprog i dets nuværende Skikkelse i et Omfang som C. M. Roberts
Grammaire frangaise, suppleret ved Forelæsninger og Øvelser. Desuden
kræves Indsigt i Sprogets Udviklingshistorie i et Omfang som
Kr. Nyrops Grammaire historique I—11 med Forbigaaelse af en Del
Detailler, men suppleret ved Forelæsninger og Øvelser, samt ved
Haases Syntaxe frangaise du XVlle Siécle. Eksaminanden maa have
praktisk Færdighed i at bruge Sproget baade skriftligt og mundtligt
og vise Evne til at forstaa en ulæst Tekst af en Forfatter fra Tiden
efter Aar 1600.
I Litteraturhistorie kræves et nøje Kendskab til de opgivne Forfatteres
litterære Indsats og deres Værkers Stilling i den historiske Sammenhæng,
samt, i et Omfang som Des Granges.' Précis de littérature
frangaise, et almindeligt Kendskab til Hovedpunkterne i de forskellige
Genrers Udviklingshistorie, hvorved der særlig lægges Vægt paa Tiden
efter Aar 1600. Endvidere maa Eksaminanden skaffe sig Kendskab til
Hovedtrækkene af Frankrigs Historie og Samfundsforhold paa Grundlag
f. Eks. af Rambauds Histoire de la civilisation frangaise, og Saillens'
Toute la France.
Universitetets Eksaminer. 131
2. Som Grundlag for Studiet af det ældre Sprog opgives som
læst 50 Sider oldfransk Poesi og Prosa, idet Sider i Prosa beregnes
efter fulde Sider i Les classiques frangais du moyen åge og 25 Vers
af episk Poesi regnes lig en Side. Af Middelfransk (15.—16. Aarh.)
opgives mindst 70 Sider, svarende til fulde Sider i Hatzfeld et Darmesteters
Le seiziéme siécle.
Af Fransk fra det 17. og 18. Aarh. opgives 8 litterære Hovedværker
(eller et dertil svarende Udvalg), hvoriblandt Corneille og
Racine, 2 Værker af Moliére og 2 fra det 18. Aarh. Af Litteraturen
efter Aar 1800 opgives 12 Værker (ca. 2400 Normalsider, 1 Side regnet
lig 1400 Typeenheder), der vælges saaledes, at forskellige Grene af
Litteraturen (Lyrik, Drama, Roman, Historieskrivning, Filosofi o. s. v.)
og saavel Drama som Roman fra Tiden efter 1870 er repræsenterede.
Af de opgivne Værker kan 4 være læst kursorisk, dog ikke Værkerne
fra det 17. Aarh.
3. Ca. Halvdelen af det opgivne Pensum kræves læst paa egen
Haand og maa ikke være gennemgaaet af Universitetslærere i Kksaminandens
Studietid.
Ved de enkelte Værker skal Eksaminanden kunne give sproglige,
litterære, historiske og kulturelle Kommentarer.
4. Specialet er enten sprogligt eller litterært og omfatter enten
2—3 mindre Omraader eller 1 større Omraade.
Som Bifag.
1. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikkerhed i det
moderne Sprogs Fonetik og Grammatik og desuden Kendskab til det
klassiske Sprogs vigtigste Afvigelser fra moderne Fransk. Fransk
Fonetik skal være læst i et Omfang som Nyrops franske Lydlære,
teoretisk Grammatik efter en Lærebog, der i Omfang mindst svarer
til Oluf Nielsens Skolegrammatik og Syntaks.
I Litteraturhistorie kræves Oversigt over Litteraturen efter Aar
1600 i et Omfang som andet Bind af Petit de .lullevilles Legons de
littérature frangaise og Kendskab til de opgivne Forfatteres og Værkers
Stilling i den litterære Udvikling.
Endvidere maa Eksaminanden kende Hovedtrækkene af Frankrigs
moderne Historie og Samfundsforhold paa Grundlag af f. Eks. Rambauds
Petite Histoire de la civilisation frangaise og Saillens' Toute la
France.
2. Af Forfattere fra Uden 1600—1800 opgives som læst 4 Hovedværker
(eller et dertil svarende Udvalg), deriblandt en Komedie af
Moliére og en Tragedie af Corneille eller Racine. Af Forfattere fra
I iden efter 1800 opgives ca. 1400 Sider, der maa vælges saaledes, at
forskellige Grene af Litteraturen (Lyrik, Drama, Roman, Historieskrivning,
Filosofi o. s. v.) og saavel Drama som Roman fra Tiden efter
1870 er repræsenterede.
132 Universitetets Aarbog 1933—34.
3. Ca. Halvdelen af det opgivne Pensum kræves læst paa egen
Haand og maa ikke være gennemgaaet af Unive'rsitetslærere i Eksaminandens
Studietid.
Ved de enkelte Værker skal Eksaminanden kunne give sproglige,
litterære, historiske og kulturelle Kommentarer.
e . K l a s s i s k F i l o l o g i .
Hovedfag.
1. Der kræves grundigt og omfattende grammatikalsk og leksikalsk
Kendskab til latinsk og græsk Sprog og et paa omfattende Læsning
grundet Kendskab til de to Litteraturer, navnlig til Hovedforfatterne
indenfor de klassiske Perioder.
Foruden det praktiske Kendskab til de to Sprog kræves der nogen
Indsigt i Sproghistorie (i Omfang svarende til en Forelæsning paa
2 Semestre å 3 ugentlige Timer for hvert Sprog og en Forelæsning af
lignende Omfang for Sprogvidenskabens almindelige Principper og
Resultater), samt i videnskabelig Syntaks (i et Omfang svarende til
Wackernagels Vorlesungen tiber Syntax) og Metrik.
Der kræves Indsigt i Grundsætningerne for filologisk Kritik og
Fortolkning. Eksaminanden maa besidde et fyldigt og alsidigt Kendskab
til Antikkens Kultur, navnlig til attisk Kultur i den klassiske Tid
og til romersk Kultur i Slutningen af Republikkens Tid og i den første
Kejsertid.
2. Der opgives som læst:
Latin: 1U,0QU Vers Poesi (navnlig et fyldigt Udvalg af Vergil og
Horats; Komedien, Ovid og Catul maa være repræsenterede), 1400
Sider Prosa, heraf mindst 500 Sider Cicero (Taler, filosofiske og rheloriske
Skrifter, samt Breve); Cæsar, Sallust, Livius og Tacitus maa
være repræsenterede.
Græsk: 15,000 Vers af lliaden og Odysseen (dog kan Eksaminanden
opgive indtil 1000 Vers Hesiod eller senere Epos og fradrage
dette i Homerpensummet), 6000 Vers anden Poesi (herunder 2 Tragedier
og 1 Komedie), 1000 Sider Prosa (Platon, Herodot, Thukydid,
Xenofon og Talerne maa være repræsenterede med ca. 900 Sider tilsammen).
3. For de enkelte Discipliner kan følgende angives som Vejledning:
Litteraturhistorie: Der kræves læst og tilegnet en kortere Fremstilling
som f. Eks. Laurands Littérature grecque og Littérature latine.
For de opgivne Forfatteres Vedkommende maa Eksaminanden have
gjort sig bekendt med den litteraturhistoriske Forsknings Problemer
og Resultater, enten ved Hjælp af en større Haandbog eller ved Læsning
af Speciallitteratur. Ganske særligt kræves der af alle Eksaminander,
at de ved Deltagelse i Universitetsundervisningen og Læsning
af nyere videnskabelige Arbejder har skaffet sig fyldig Indsigt i ForskUniversitetets
Eksaminer. 133
ningen vedrørende Homer, den ældre græske Historieskrivning, den
attiske Tragedie og Platon. Det maa desuden forudsættes, at Eksaminanden
gennem gode Oversættelser har gjort sig bekendt med disse
Omraader af den græske Litteratur, udover hvad han har kunnet naa
at læse paa Oræsk; i det hele taget bør Eksaminanden have et vist
Kendskab til de bedste Oversættelser paa nyere Sprog af græsk
Litteratur.
Filosofi: Den antikke Filosofi maa tilegnes i et Omfang svarende
til en Forelæsning paa 2 Semestre å 2 ugentlige Timer eller til en
Fremstilling som L. Robins La pensée grecque.
Historie: Eksaminanden maa have tilegnet sig et sikkert Kendskab
til Oldtidens Historie (indtil Antoninertidens Slutning) i et Omfang
som A. Ræders Lærebog og maa desuden have læst en bredere
Fremstilling, som f. Eks. M. P. Nilssons Hellas och de hellenistiska
rikena og Rom och det romerska riket (Norstedts Varldhistoria) eller
Rostovtzeffs History of the Ancient World.
Samfundsforhold: For Grækenlands Vedkommende maa Eksaminanden
have tilegnet sig Kendskab til Samfundsforholdene i et Omfang
svarende til Fremstillingerne af de herhenhørende Discipliner i Qercke-
Nordens Einleitung.
For Roms Vedkommende kræves læst og tilegnet Drachmanns
Romersk Statsforfatning og Romersk Statsforvaltning.
Religion og Mytologi: Græsk Religion maa være tilegnet i et
Omfang svarende til en Forelæsning paa 1 Semester å 2 ugentlige
Timer. Om romersk Religion maa Eksaminanden have læst en Fremstilling
som Warde Fowler's Religions Experience of the Roman
People. Hovedtrækkene i Mytologi kan læres efter en Fremstilling
som Martin Nilssons Olympen.
Arkæologi og Kunsthistorie: Eksaminanden maa have tilegnet sig
en kort, systematisk Oversigt over den klassiske Arkæologis og
Kunsthistories Grundtræk gennem lejlighedsvis Deltagelse i den arkæologiske
Undervisning, suppleret ved Læsning af nyere Fremstillinger
af Omfang som f. Eks. Afsnittene om de forhistoriske Tidsrum
i Grækenland og Italien i »De forhistoriske Tider i Europa« I, Robertson's
Greek and Roman Architecture, Lawrence's Classical Sculpture,
Buschors Griechische Vasenmalerei. For Italiens Vedkommende maa
Hovedvægten lægges paa Kendskab til Roms Topografi og til Pompeji.
Det maa anses for ønskeligt, om Eksaminanden har deltaget aktivt
i det mindste i 1 Semester i en arkæologisk Laboratorieøvelse over
et Emne af central Betydning. Der kræves desuden Kendskab til de
vigtigste antikke Mindesmærker i Antiksamlingen og Glyptoteket.
Fagvidenskabelige Værker: Desuden maa Eksaminanden opgive
som læst ialt 6 nyere Hovedværker eller store, betydelige Afhandlinger
indenfor klassisk Filologi.
134 Universitetets Aarbog 1933—34.
4. Specialet er enten sprogligt, litterært, kulturiiistorisk eller arkæologisk
og omfatter enten 2—3 mindre Omraader med Tilknytning
til Universitetsøvelser eller 1 større Omraade.
L a t i n .
Bifag.
1. Eksaminanden maa have sikkert Kendskab til det latinske
Sprogs Grammatik og almindelige Ordforraad. Han maa være bekendt
med Hovedlinierne i det latinske Sprogs Historie og have nogen Indsigt
i videnskabelig Syntaks. Han maa være fortrolig med Grundsætningerne
for filologisk Kritik og forstaa at benytte et kritisk Apparat.
2. Der opgives som læst:
5000 Vers Poesi, især Vergil og Horats, samt mindre Prøver af
Ovid og af en eller flere af Elegikerne; 1000 Sider Prosa, heraf mindst
300 Sider Cicero og Prøver af Cæsar, Sallust, Livius og Tacitus.
3. I Roms Litteraturhistorie og Kulturhistorie maa han have tilegnet
sig en kort Oversigt af Omfang som Laurands Littérature latine,
Rostovtzeffs History of the Ancient World II, Rome, Drachmanns
Romersk Statsforfatning og Romersk Statsforvaltning, Warde Fowler's
The Religions Experience of the Roman People, Springers Kunstgeschichte
1, Afsnittet om romersk Kunst. Der kræves en noget fyldigere
Indsigt i de Dele af disse Discipliner, der er af særlig Betydning
for Forstaaelsen af de opgivne Tekster.
Der kræves Kendskab til de vigtigste romerske Mindesmærker i
Glyptoteket.
Endelig maa Eksaminanden have gjort sig bekendt med et Par
nyere Hovedværker eller betydningsfulde Afhandlinger indenfor klassisk
Filologi.
4. Der kræves et elementært Kendskab til Græsk i Overensstemmelse
med Anordningens § 15 og Bekendtgørelsen I § 4, hvortil
henvises.
G r æ s k K u l t u r .
Bifag.
1. Der kræves et sikkert Kendskab til Hovedtrækkene i den græske
Litteraturs og Kulturs Historie, samt et elementært Kendskab til
græsk Sprog. Eksaminanden maa gennem gode Oversættelser (paa
Dansk eller andre nyere Sprog) have skaffet sig et fyldigt Kendskab
til den klassiske græske Litteraturs Hovedværker.
2. Der opgives som læst:
1) paa Græsk: 80 Sider attisk Prosa; 1000 Vers Homer. 2) i
Oversættelse: 6000 Vers af Iliaden og Odysseen; 4 Tragedier; 2
Komedier; 3 større Værker af Platon (eksempelvis Protagoras, Symposion,
Sokrates1 Forsvarstale); 2 Bøger af Herodot; 1 Bog af
135
Thukydid. 3) 4 betydningsfulde nyere Værker om centrale Emner af
græsk Literaturhistorie.
3. For de enkelte Discipliner kan følgende angives som Vejledning:
Sprog og filologisk Metode: Formlæren og Syntaksen kræves
lært i et Omfang, der svarer til Berg-Hudes Formlære og Hudes Syntaks,
dog saaledes, at der kun tages Hensyn til den attiske Sprogform.
Eksaminanden maa gennem Deltagelse i mindst 1 Semesters Øvelser
over en attisk Prosatekst have erhvervet sig noget Kendskab til den
græske Filologis Metode og almindelige Hjælpemidler.
Historie: Eksaminanden maa have tilegnet sig et sikkert Kendskab
til Hovedtrækkene i Orientens og Grækenlands Historie i Oldtiden
i et Omfang svarende til A. Ræders Lærebog og maa desuden
have læst en bredere Fremstilling som f. Eks. M. P. Nilssons Hellas
och de hellenistiska rikena eller Rostovtzeffs History of the Ancient
World i.
Litteraturhistorie: Der kræves læst og tilegnet en kortere Fremstilling
som Laurands Littérature grecque. Eksaminanden maa ved
Læsning af videnskabelige Arbejder have gjort sig bekendt med den
nyere Forsknings Synsmaader og Problemer vedrørende Homer, den
ældre græske Historieskrivning, den attiske Tragedie og Platon.
Filosofi: Den antikke Filosofi maa tilegnes i et Omfang svarende
til en Forelæsning paa 2 Semestre å 2 ugentlige Timer eller til en
Fremstilling som L. Robins La pensée grecque.
Samfundsforhold: Der kræves Kendskab til Grundtrækkene i et
Omfang som de herhenhørende Afsnit i Laurands Manuel des études
grecques et latines, suppleret ved Læsning af en fyldigere Fremstilling
som f. Eks. Glotz' La cité grecque eller Wilamowitz' Staat und Gesellschaft
der Griechen.
Religion og Mytologi: Kendskab til græsk Religion maa være
tilegnet i et Omfang svarende til en Forelæsning paa 1 Semester å 2
ugentlige Timer.
Arkæologi og Kunsthistorie: Eksaminanden maa have tilegnet sig
en kort, systematisk Oversigt over den græske Arkæologis og Kunsthistories
Grundtræk gennem lejlighedsvis Deltagelse i den arkæologiske
Undervisning, suppleret ved Læsning af nyere Fremstillinger
af Omfang som f. Eks. Afsnittene om de forhistoriske Tider i Grækenland
i »De forhistoriske Tider i Europa« I og Afsnittet om den
græske Kunst i Springers Kunstgeschichte. Der kræves desuden
Kendskab til de vigtigste græske Mindesmærker i Antiksamlingen og
Glyptoteket.
f . H i s t o r i e .
Som Hovedfag,.
1. Der kræves en sikker Tilegnelse af hele den almindelige Verdenshistorie
indtil 1789 paa Grundlag af Gymnasielærebøger i Stør136
Universitetets Aarbog 1933—34.
relse som Schmidt, West og Krabbes Lærebogssystem (Udgaver
1915—1920); hertil føjes en kortere etnologisk og geo-politisk Indledning.
For de vigtigste Kulturperioders Vedkommende (den perikleiske
Tidsalder, hellenistisk Kultur, Romerstaten fra ca. 78 f. Kr. til ca. 100
e. Kr., Folkevandringstiden, Tiden ca. 1100—1250, Tiden 1450—1550,
Ludvig XIV's Tidsalder og den oplyste Enevældes Tid) skal denne
Oversigt uddybes i et Omfang, der omtrent svarer til, hvad der om
disse Perioder meddeles gennem Universitetsforelæsninger og -øvelser
eller indeholdes i Erslevs og Fridericias Lærebøger.
For Tiden efter 1789 skal Tilegnelsen være mere omfattende, i et
Omfang som efter Universitetslærebøgerne.
2. Ogsaa i Nordens Historie lægges der størst Vægt paa den
nyere og-nyeste Tids Historie. Danmarks Historie kræves lært i et
Omfang, der for Tiden indtil 1523 sættes til 250 Sider (å 2000 Bogstaver),
for Tiden 1523 til ca. 1750 til 250 Sider og for Tiden fra 1750
til vore Dage sættes til 450 Sider. Norges særlige Historie tilegnes
f. Eks. efter Edv. Bulls Qrunnriss av Norges Historie, og Sveriges
særlige Historie f. Eks. efter Falk och Tunbergs Svensk Historia for
Gymnasiet I II (1931—32), tilsammen i et Omfang af ca. 150 Sider.
Saavel i Verdenshistorie som i Nordens Historie skal den egentlige
Samfundshistorie træde i Forgrunden, og der kræves mindre indgaaende
Kendskab til Foreteelser, der staar den almindelige Udvikling
fjernere.
3. Der kræves Kendskab til Hovedpunkterne i Statsret og Folkeret.
Som Grundlag kan benyttes Knud Berlins Udsigt over Forfatningsudviklingen
i forskellige fremmede Lande og P. Schous Folkenes
Forbund (sidste Udgaver), der dog begge kun skal læres i Hovedtræk.
4. Videre kræves Tilegnelse af Samfundslære og Samfundsøkonomi.
Det omtrentlige Omfang fastsættes som svarende til Riis-Hansens
Samfundsøkonomiens Grundtræk, Årups Varehandelens Historie
i Omrids og P. Munchs Lærebog i Samfundskundskab for de højere
Almenskoler (sidste Udgaver).
5. Fremdeles kræves teoretisk og praktisk Kendskab til den historiske
Forsknings Væsen og Metode. Dette erhverves dels ved Øvelser,
hvori Deltagelsen er obligatorisk, dels ved grundig Tilegnelse af Kr.
Erslevs Historisk Teknik (sidste Udgave).
Til Latin — ligesom til Kronologi og Diplomatik — kræves Kendskab
i det Omfang, der er nødvendigt for at deltage i disse Øvelser.
6. Der kræves Kendskab til Hovedpunkterne af saavel den nordiske
som den fremmede Historieskrivnings og -forsknings Udvikling
i et Omfang, der svarer til ca. 250 Sider.
7. Som Baggrund herfor og jævnsides Tilegnelsen af Kundskabsstoffet
i Verdenshistorie og Nordens Historie skal læses Hovedværker
af nordiske og fremmede Historikere, særlig fra Tiden efter 1800, og
Universitetets Eksaminer. 137
repræsenterende forskellige væsentlige Sider af Historieskrivningen.
Heraf opgives som særlig læst mindst 15 Bøger, større Afsnit af Værker
eller større Afhandlinger, hvoraf indtil en Trediedel maa vælges
indenfor nordisk historisk Litteratur, medens Resten skal repræsentere
den fremmede Historieskrivning, fortrinsvis engelske, tyske og franske
Forfattere, hvis Værker skal læses paa Originalsproget. Hele
denne Forfatterlæsning maa ske med særligt Henblik paa vedkommende
Forfatters Plads indenfor den historiske Forskning.
8. Eksaminanden maa kende og: have Øvelse i at benytte nyere
Oversigts- og Samlingsværker samt anden moderne historisk Litteratur,
der kan give dybere Indsigt i Emner, som har væsentlig Betydning
for Undervisningen i Gymnasieskolen, og Mulighed for anskuelig
Fremstilling af disse.
9. Foruden Deltagelse i de under 5 nævnte Øvelser i Kildelæsning
kræves Læsning, for de græske og latinske Forfatteres Vedkommende
eventuelt i Oversættelse, af 6 primære historiske Kilder (Beretninger
eller Dokumentgrupper), der som Regel skal vælges med den senere
Skoleundervisning for Øje.
Af de til Eksamen opgivne Kilder maa kun Halvdelen være gennemgaaet
i Universitetsøvelser.
10. Der kræves Kendskab til Hovedserierne i Nationalmuseets
Danske Samling og Folkemuseet samt til Hoveddele af de vigtigste
Kunstmuseer i København. Der skal til Eksamen særlig opgives 25
historiske Mindesmærker i de nævnte Samlinger. Der kan prøves i
denne Disciplin i Forbindelse med Eksaminationer i Verdenshistorie
og Nordens Historie.
11. Som Speciale skal studeres enten et kortere Tidsafsnit af
Nordens Historie eller en begrænset, men væsentlig Side af Nordens
politiske, økonomiske, sociale eller aandelige Udvikling, hvorved kræves
Kendskab til Kildematerialets Omfang og Art, de vigtigste trykte
Hovedkilder, de betydeligste Fremstillinger og den videnskabelige
Speciallitteratur.
Saafremt Faglærernes Samtykke foreligger og tilstrækkelig Litteratur
er tilgængelig, kan ogsaa Afsnit af den almindelige Historie
vælges til Speciale.
Som Bifag.
1. Der kræves en sikker Tilegnelse af hele den almindelige Verdenshistorie
indtil 1848 paa Grundlag af Gymnasielærebøger i Størrelse
som Schmidt, West og Krabbes Lærebogssystem (Udgaver 1915
—20) for Tiden indtil 1789 og Schjødt og Langes Verdenshistorie II
(Udgave 1925) for Tiden 1789—1848; hertil føjes en kortere etnologisk
og geopolitisk Indledning.
For de vigtigste Kulturperioders Vedkommende (den perikleiske
Tidsalder, hellenistisk Kultur, Romerstaten fra ca. 78 f. Kr. til ca.
100 e. Kr., Folkevandringstiden, Tiden ca. 1100—1250, Tiden 1450—
Universitetets Aarbog. 18
138 Universitetets Aarbog 1933—34.
1550, Ludvig XlV's Tidsalder, den oplyste Enevældes Tid og den
franske Revolution 1789—99) skal denne Oversigt uddybes i et OmJ
fang, der omtrent svarer til, hvad der om disse Perioder meddeles
gennem Universitetsforelæsninger og -øvelser eller indeholdes i Erslevs
og Eridericias Lærebøger.
Eor Tiden efter 1848 skal Tilegnelsen være mere omfattende, i
et Omfang som efter Universitetslærebøgerne.
2. Ogsaa i Nordens Historie lægges der størst Vægt paa den
nyere og nyeste Tids Historie. Danmarks Historie kræves lært i et
Omfang, der for Tiden indtil 1523 sættes til 250 Sider (å 2000 Bogstaver),
for Tiden 1523 til ca. 1750 til 250 Sider og for Tiden fra
1750 til vore Dage sættes til 450 Sider. Norges særlige Historie tilegnes
f. Eks. efter Edv. Bulls Orunnriss av Norges Historie, og Sveriges
særlige Historie f. Eks. efter Falk och Tunbergs Svensk Historia
for Gymnasiet I—II (1931—32), tilsammen i et Omfang af ca. 150 Sider.
Saavel i Verdenshistorien som i Nordens Historie skal den egentlige
Samfundshistorie træde i Forgrunden, og der kræves mindre indgaaende
Kendskab til Foreteelser, der staar den almindelige Udvikling
fjernere.
3. Der kræves Kendskab til Hovedpunkterne i Statsret og Folkeret.
Som Grundlag kan benyttes Knud Berlins Udsigt over Forfatningsudviklingen
i forskellige fremmede Lande og P. Schous Folkenes
Forbund (sidste Udgaver), der dog begge kun skal læres i de store
Hovedtræk.
4. Videre kræves Tilegnelse af Samfundslære og Samfundsøkonomi.
Det omtrentlige Omfang fastsættes som svarende til Riis-Hansens
Samfundsøkonomiens Grundtræk, Årups Varehandelens Historie
i Omrids og P. Munchs Lærebog i Samfundskundskab for de højere
Almenskoler (sidste Udgaver).
5. Fremdeles kræves teoretisk og praktisk Kendskab til den
historiske Forsknings Væsen og Metode. Dette erhverves dels ved
kildekritiske Øvelser, hvori Deltagelsen er obligatorisk, dels ved grundig
Tilegnelse af Kr. Erslevs Historisk Teknik (sidste Udgave).
Til Latin — ligesom Kronologi og Diplomatik — kræves Kendskab
i det Omfang, der er nødvendigt for at deltage i disse Øvelser.
6. Eksaminanden maa kende og have Øvelse i at benytte nyere
Oversigts- og Samlingsværker, samt anden moderne historisk Litteratur,
der kan give dybere Indsigt i Emner, som har væsentlig Betydning
for Undervisningen i Gymnasieskolen, og Mulighed for anskuelig
Fremstilling af disse.
7. Der kræves Kendskab til Hovedserierne i Nationalmuseets
Danske Samling og Folkemuseet samt til Hoveddele af de vigtigste
Kunstmuseer i København. Der skal til Eksamen særlig opgives 10
historiske Mindesmærker i de nævnte Samlinger. Der kan prøves i
denne Disciplin i Forbindelse med Eksaminationer i Verdenshistorie
og Nordens Historie.
Universitetets Eksaminer. 139
g . M u s i k .
Bifag.
Faget omfatter følgende Underdiscipliner: Musikhistorie, Musikteori,
Tale- og Sangteori, Stemme- og Sprogdannelse med Tale og
Sang samt Færdighed i Klaverspil og Korledelse.
1. I Musikhistorie kræves Kendskab til Musikhistoriens fem Hovedperioder
(Qregoriansk Sang og Folkevise, Palestrinatiden, Bach-
Håndeltiden, Wienerklassicismen og Romantikken) i et Omfang som
de paagældende Afsnit i Erik Abrahamsens Musikvidenskaben (under
Udgivelse). Eksaminanden maa have Oversigt over disse Perioders
Hovedgenrer og fra hver af Perioderne opgive et Værk som særlig
studeret.
2. I Musikteori fordres Tilegnelse af Harmonilæren (med særligt
Henblik paa det 16. Aarhuudredes Kirkestil), ligeledes i et Omfang
som det paagældende Afsnit i Erik Abrahamsens Musikvidenskaben,
desuden Kendskab til tostemmig Kontrapunkt, i et Omfang som Kn.
Jeppesens Kontrapunkt, 1930 (Kapitlet: Tostemmig Sats). Færdighed
i Udarbejdelse af Harmonisering i det 16. Aarhundredes Kirkestil og i
tostemmig kontrapunktisk Sats tilegnes ved Deltagelse i Universitetets
Kursus og Øvelser i disse Fag.
3. i Tale- og Sangteori kræves Kendskab til Grundtrækkene af
Akustik, Stemmefysiologi og Fonetik, der tilegnes i et Omfang som
a) Jørgen Forchhammers Den menneskelige Stemme, 1920, Afsnit I
og III, b) det teoretiske Stof i Viggo Forchhammers Taleøvelser, 1927,
og c) J. og V. Forchhammers Theorie und Technik des Singens und
Sprechens, 1921, Kapitlerne II, 111 og V.
4. I Stemme- og Sprogdannelse med Tale og Sang kræves Beherskelse
af en Stemme- og Sprogdannelsesmetode med Anvendelse af
det lærte i Tale og Sang. Deltagelse i Universitetets Kursus og Øvelser
i disse Discipliner forudsættes.
5. Eksaminanden maa være i Besiddelse af Færdighed i Klaverspil,
der dog kan være Bi disciplin knyttet til Violinspil som Hoveddisciplin.
Paa Klaveret kræves Færdighed i Transponering af
flerstemmig Sats. Der lægges Vægt paa praktisk Kendskab til
Orkester-, Kor- og Kammermusikværker samt til Kor- og Skolesang.
Ved Deltagelse i Øvelser paa Universitetet eller andetsteds maa Eksaminanden
have erhvervet sig Øvelse i Korledelse.
h . K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .
Som Hovedfag.
1. Almindelig Religionshistorie. Der kræves en Oversigt over primitive
Religioner og de vigtigste store Religioner med noget udførligere
Gennemgang af græsk Religion. Kundskabsstoffet skal i Omfang
svare til 2 Semestres Forelæsninger å 2 ugentlige Timer. Til Eksamen
opgives Tekster i et Omfang som S. Fengers Religionshistoriske
140 Universitetets Aarbog 1933—34.
Tekster (1919). Desuden skal en enkelt Religion eller et betydningsfuldt
religiøst Fænomen, f. Eks. Mystiken, være studeret mere indgaaende,
saaledes at der til Eksamen opgives særlige herhenhørende
Tekster.
2. Oræsk Filosofi. Der kræves — i et Omfang svarende til 2 Semestres
Foreléesninger å 2 ugentlige Timer — Kendskab til græsk
Etik og Religionsfilosofi med Udgangspunkt i Platon, Forstaaelse af
Aristoteles' og Poseidonios' Forsøg paa at skabe alt omfattende Systemer
og af Plotinos' Metafysik, særlig i dens Betydning for Oldkirken.
Til Eksamen opgives i Oversættelse 2 Tekster, hvoraf den ene
skal være af Platon.
3. Nye Testamente. 1 det nye Testamente skal følgende Skrifter
læses i Grundteksten: Matthæus Evangelium (eller i Stedet for dette
enten Markus Evangelium og Jakobs Brev eller Lukas Evangelium),
Johannes Evangelium, Romerbrevet og 1ste Korinthierbrev; desuden
læses Fortolkninger til disse i et Omfang som L. W. Schat Petersens
Matthæus Evangelium (2. Opl. ved F. Torm 1915), Johannes Evangelium
(2. Opl. ved F. Torm 1923), og Romerbrevet (2. Opl. ved F.
Torm 1919) og H. Mosbechs 1ste Korinthierbrev, 1—11. For de øvrige
nytestamentlige Skrifters Vedkommende kræves nøje Kendskab til
Indholdet. Den nytestamentlige Indledning forlanges læst efter en
kortfattet Lærebog, som f. Eks. F. Torms Indledning til det Nye Testamente
(1931) med visse Udeladelser.
4. Ol. Testamente. Der kræves en Oversigt over Israels Historie
af Omfang som Morvilles Fremstilling, inklusive de deri opgivne
Tekstlæsestykker, suppleret med en Række ekstra Tekster af historisk
Art; endvidere en Oversigt over den gammeltestamentlige Litteraturs
Historie af Omfang som Lothes Det gamle Testamentes Skrifter (Oslo
1933), og en Oversigt over Israels Religions Historie som Herners
Gamle Testamentes Religion eller Ernst Sellins Alttestamentliche Theologie
auf religionsgeschichtlicher Grundlage (1933). Desuden opgives
følgende Tekster: Genesis 1 —11 eller 12—22; Jesaja 1—12 eller Amos
-h Maleaki; 15 Salmer, deriblandt 2 eller 110, samt 51 og 73; Prædikeren
eller Daniel. Teksterne læses efter Oversættelser; kun saadanne
Oversættelser maa benyttes, der angiver, om J^eksten er ændret ved
Konjektur.
5. Fordringerne i Kirkehistorie omfatter Kendskab til den almindelige
Kirke- og Dogmehistorie, efter L. Bergmanns Kirkehistorie,
I—II (4. Udg. 1927—1930) og J. Nørregaards Grundrids af Dogmehistorien
(2. Udg. 1932).
6. Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi. Der kræves Kendskab til
den kristelige Lære efter en Fremstilling paa omtrent 360 Sider. Hertil
kommer Afsnit af den religiøse Tænknings Historie i den nyere og
nyeste Tid, svarende til 80 Sider.
Universitetets Eksaminer. 141
7. Specialet, der efter Eksaminandens Valg kan falde indenfor en
af de ovennævnte 6 Discipliner, omfatter enten 2 mindre Omraader
med Tilknytning til Universitetsøvelser eller 1 større Omraade. Vælges
Specialet indenfor det gamle Testamente, læses Genesis og 15
Salmer efter Grundteksten og med Fortolkning.
Bifag.
1. Almindelig Religionshistorie. Der kræves en kortfattet Oversigt
over primitive Religioner og de vigtigste store Religioner med noget
udførligere Gennemgang af græsk Religion. Kundskabsstoffet skal i
Omfang svare til Hovedpunkterne af E. Lehmann, Religionerne (1920).
Til Eksamen opgives S. Fengers Religionshistoriske Tekster (med en
Del Overspringelser) eller tilsvarende Bog.
2. i det nye Testamente skal følgende Skrifter læses i Grundteksten:
Matthæus Evangelium (eller i Stedet for dette enten Markus
Evangelium og Jakobs Brev eller Lukas Evangelium), Johannes Evangelium,
Romerbrevet; desuden læses Fortolkninger til disse i et Omfang
som L. W. Schat Petersens Matthæus Evangelium (2. Opl. ved
F. Torm 1915), Johannes Evangelium (2. Opl. ved F. Torm 1923) og
Romerbrevet (2. Opl. ved F. Torm 1919). For de øvrige nytestamentlige
Skrifters Vedkommende kræves Kendskab til Indholdet. Den nytestamentlige
Indledning forlanges læst i Hovedtrækkene efter en
kortfattet Lærebog paa omtrent 100 Sider.
3. Gamle Testamente. Israels Historie og Litteraturhistorie i
samme Omfang som Hovedfag. Religionshistorie i Omfang som Mowinckels
Israels Religion og Jødedommen. Desuden de samme Tekster
som Hovedfag, dog ikke Prædikeren eller Daniel.
4. Fordringerne i Kirkehistorie omfatter Kendskab til den almindelige
Kirke- og Dogmehistorie, efter L. Bergmanns Kirkehistorie,
I—II, 4. Udg. 1927—30 (med Udeladelse af II § 39).
5. Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi. Der kræves Kendskab til
den kristelige Lære efter en Fremstilling svarende til omtrent 300
Sider.
i . G y m n a s t i k .
Bifag.
I Anatomi kræves almindeligt Kendskab til Menneskelegemets
Anatomi paa Grundlag af en mindre Lærebog i Faget (4—500 Sider).
1 almindelig Gymnastikteori kræves elementært Kendskab til Fysiologien
samt til Grundtræk af den fysiologiske Bevægelseslære, alt med
særligt Henblik paa disse Fags Anvendelse paa Legemsøvelser i Almindelighed.
Som Grundlag for Undervisningen kan anvendes: Ege,
Hansen og Thomsens Menneskets Fysiologi, Hansen og Lindhards
Leddenes og Musklernes Funktion. I speciel Gymnastikteori anvendes
Lindhards Den specielle Gymnastikteori.
142 Universitetets Aarhos 1933—34.
Forinden Eksaminanden indstiller si^: til Eksamen i dette Fa^,
skal han forelægge Bevis for at have gennemgaaet Statens Oymnastikinstituts
etaarige Kursus for Oymnastiklærere, dog med Undtagelse
af Fagene Anatomi og Fysiologi.
Af de studerende, der ønsker at tage dette Fag, der omfatter
Geografi med Geologi, kræves den for de Naturhistoriestuderende ved
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet anordnede Forberedelseseksamen
i Fysik og Kemi, forsaavidt deres Studentereksamen er
taget i de sproglige Retninger; af Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige
Retning kræves ingen Forberedelseseksamen. I øvrigt
er Kravene i Geografi de samme som til Skoleembedseksamen i dette
Fag i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, og i Geologi som til Magisterkonferens
i Geografi. Det forudsættes, at de studerende har de elementærnaturhistoriske
Kundskaber, som er nødvendige for Forstaaelsen af
Geografien og Geologien.
3. For Tillægsfag efter Anordningens § 5, andet Stykke, er fastsat
følgende Fordringer:
a . R u s s i s k .
1. Der kræves en god russisk Udtale (Evne til at frembringe de
russiske Lyde korrekt og Fortrolighed med russisk Ortoepi samt Sikkerhed
i Akcentueringen af det almindelige russiske Ordforraad);
endvidere sikkert Kendskab til den russiske Grammatiks Hovedtræk,
svarende til det væsentlige af Holger Pedersens Russisk Grammatik.
Eksaminanden maa have nogen Evne til at udtrykke sig paa Russisk
(f. Eks. ved Udspørgning efter en læst lettere russisk Tekst) samt
være i Stand til at oversætte en let dansk Tekst til Russisk. Endelig
maa han kunne oversætte en ulæst nyere russisk Tekst af almindelig
Vanskelighedsgrad.
2. Som læst opgives 600 Sider russisk Litteratur fra det 19. og
20. Aarh. tilhørende forskellige Tids- og Smagsretninger (f. Eks.
Puskin, Turgenjev, Tolstoj og Chechov), derunder mindst 50 Sider
Poesi og en Tekst af ikke-skønlitterær Art (f. Eks. Dele af et Avisnummer).
Mindst Halvdelen af det opgivne Pensum skal være læst
efter uakcentuerede Udgaver.
3. Der kræves Kendskab til Hovedtrækkene af Ruslands politiske
Historie og Litteraturhistorie (i et Omfang som Artiklerne Rusland og
Russisk Litteratur i Salmonsens Konversationsleksikon) og et mere
indgaaende Kendskab til de læste Forfattere.
b . G r ø n l a n d s k .
1. Der kræves teoretisk og praktisk Kendskab til Sprogets Fonetik,
Grammatik og Syntaks. Eksaminanden maa ex tempore kunne
Universitetets Eksaminer. 143
oversætte en let grønlandsk Tekst til Dansk og en let dansk Tekst til
Grønlandsk. Der lægges Vægt paa en god Udtale af det grønlandske
Sprog.
2. Der opgives som læst 200 Sider Prosatekster (i Tidsskrifterne
Atuagagdliutit og Avangnåmioq regnes 1 Helside = 2 alm. Bogsider)
og 50 Sider Poesi (f. Eks. i Sangbogen Erinarssutit). 50 Sider af de
nævnte 200 kan være valgt i den grønlandske Bibeloversættelse.
3. Der kræves endvidere en kulturel (etnologisk) Forstaaelse af
det læste. Eksaminanden skal have Kendskab til Grønlænderne som
et særligt Led af den eskimoiske Folkegruppe, til deres førevropæiske
Kultur i Redskaber, Skikke og Traditioner; endvidere Kendskab til
Hovedtrækkene af Grønlands Geografi og Historie (Kolonisationens
og Missionens Historie) og til det nuværende Grønlands Samfundsforhold
og Aandsliv.
c . A l m i n d e l i g L i t t e r a t u r h i s t o r i e .
1. Der kræves Overblik over Verdenslitteraturens Grundtræk
samt Kendskab til dens klassiske Hovedværker. Desuden maa der
være læst Poetik efter en mindre Haandbog.
2. Der fordres særligt Kendskab til dansk Litteratur og Litteraturhistorie
samt til en af de tre moderne Hovedlitteraturer og dens
Historie.
3. Der opgives et særligt studeret Omraade, der kan omfatte en
Litteraturperiode eller en af de betydeligere Digtere eller ogsaa en
enkelt Digtarts Historie gennem et vist Tidsrum. Indenfor dette Omraade
maa Eksaminanden have studeret saavel de paagældende litterære
Hovedværker som det vigtigste af Litteraturen om dem.
d . K u n s t h i s t o r i e .
1. Der kræves Overblik over den oldægyptiske Kunst og den
babylonisk-assyrisk-persiske Oldtidskunst samt over Udviklingen af
den europæiske Kunst i dens hele Forløb.
2. Der fordres nøje Kendskab til Kunsten og de offentlig tilgængelige
Kunstsamlinger i København.
3. Der opgives et særligt studeret Omraade, der kan falde indenfor
et af Kunstens enkelte Hovedfag: Arkitektur, Skulptur, Malerkunst,
eller indenfor de to sidstnævnte og hermed beslægtede Fag,
sammenfattede under Begrebet Billedkunst; eller det kan omfatte
alle Kunstens Ytringsformer enten indenfor en snævrere begrænset
Tidsperiode eller hos en enkelt Nation eller paa et begrænset Folkeomraade.
Indenfor det særligt studerede Omraade maa Eksaminanden
selv have set de vigtigste Kunstværker i Original (eller for den plastiske
Kunsts Vedkommende i Afstøbning) og have Kendskab til den
videnskabelige kunsthistoriske Litteratur; de litterære Kilder maa
være studeret i Grundsproget.
144 Universitetets Aarbog 1933—34.
e . P s y k o l o g i .
1. Den almene Psykologi maa kendes i et Omfang svarende ti!
Ebbinghaiis' Grundziige der Psychologie, Bd. 1 (med nogle Overspringelser),
suppleret med visse Afsnit af Frobes' Lehrbuch der
experimentellen Psychologie, samt Shand's The Foundations of Character.
2. Børnepsykologi maa kendes i et Omfang svarende til Biihlers
Die geistige Entwicklung des Kindes (for den tidligste Barndoms Vedkommende)
og Lilius' Skolålderns sjålsliv.
3. Der kræves en Oversigt over Dyrepsykologien og Psykopatologien.
4. Den pædagogiske Psykologi maa kendes i et Omfang svarende
til Bagley's The Educative Process, og Thorndike's The Principles of
Teaching, suppleret med et Kendskab til eksperimental-pædagogiske
Undersøgelser og til Tekstmetoderne.
5. Der fordres Kendskab til den psykologiske Arbejdsmetode,
hvilket erhverves ved et Kursus paa det psykologiske Laboratorium.
Desuden fordres en ved kursorisk Læsning af psykologiske Arbejder
vunden Modenhed i Faget.
4. Af de i Anordning af 14. Juli 1934 §§ 14 og 15 omhandlede
Tillægsprøver i Latin og Græsk kan Tillægsprøven i Latin foruden at
aflægges ved Universiteterne i København og Aarhus for den eller de
Lærere, som det filosofiske Fakultet (henholdsvis Lærerforsamlingen
ved Universitetet i Aarhus) bestemmer hertil, aflægges ved Gymnasieskoler,
som afholder Studentereksamen i dette Sprog, samt ved
Eksamenskommissionen for Studentereksamen for Privatister, medens
Tillægseksamen i Græsk kun kan aflægges ved ovennævnte to Universiteter,
ligeledes for den eller de Lærere, som det filosofiske Fakultet
(henholdsvis Lærerforsamlingen ved Universitetet i Aarhus)
dertil bestemmer.
Ved Tillægsprøven i Latin opgives som læst 120 Sider (å 1300
Bogstaver), ved Tillægsprøven i Græsk for Studerende med Kristendomskundskab
som Fag 120 (Teubner-) Sider attisk og senere Prosa
(dog ikke af Septuaginta eller Nye Testamente), ved Tillægsprøven i
Græsk for Studerende med Latin som Fag 60 Sider attisk Prosa. Dog
kan de Studerende, der fra vedkommende Universitetslærer har modtaget
en Attest for regelmæssigt at have fulgt de ved Universiteterne i
København og Aarhus herpaa beregnede Kursus, nøjes med at opgive
et mindre Pensum til Eksaminationen, nemlig:
i Latin: 70 Sider (overvejende Cicero eller Stof af samme Vanskelighedsgrad),
i Græsk for Studerende med Kristendomskundskab som Fag: 60 Sider,
i Græsk for Studerende med Latin som Fag: 30 Sider.
Universitetslæreren bestemmer ved Slutningen af hvert Kursus,
hvilke Sider der skal opgives.
Universitetets Eksaminer. 145
5. Den i k^I. Anordning: af 14. Juli 1934 § 12 omtalte Prøve i
Religionshistorie omfatter
1) hvis teologisk Embedseksamen ønskes suppleret med et Hovedfag:
en Prøve i almindelig Religionshistorie af samme Omfang
som ved Eksamen i Kristendomskundskab.
2) hvis teologisk Embedseksamen ønskes suppleret med to Enkeltbifag:
den under 1) nævnte Prøve med særlig Vægt paa græsk
Religionshistorie, derunder Hellenismen, og græsk Filosofi, denne
sidste i Omfang som en Forelæsning paa 2 ugentlige Timer i 2
Semestre eller en Bog om L. Robins La Pensée grecque.
II. Eksamensordningen.
1. De Underdiscipliner, hvori hvert Fag falder, og Forholdsværdien
af de Karakterer, der gives, fastsættes at Fakultetet.
2. Ved den skriftlige og mundtlige Eksamen tilsammen skal der
prøves i alle Hoveddele af Eksamensstoffet.
3. Den skriftlige Prøve i Hovedfag bestaar i Besvarelse af Hjemmeopgaver,
større Opgaver og mindre Opgaver. Tiden for en Hjemmeopgave
aftales med vedkommende Universitetslærer, men til Besvarelsen
af saadanne Opgaver maa ikke bruges mere end i alt 3 Uger
med Anvendelsen af Eksaminandens fulde Arbejdskraft. Større Opgaver
besvares i en Tid af indtil 10 Timer under Tilsyn, men med
Benyttelse af Hjælpemidler efter Regler, der nærmere fastsættes af
Fakultetet. Mindre Opgaver besvares i en Tid af indtil 5 Timer under
Tilsyn og uden Hjælpemidler. Den skriftlige Prøve i Bifag bestaar
alene i Besvarelsen af mindre Opgaver.
Opgaver, som er udarbejdede ved Laboratorieøvelser hos de Lærere,
der eksaminerer ved Eksamen i Kristendomskundskab, kan fremlægges
til Bedømmelse ved Eksamen med den Virkning, at der kan
tages Hensyn til disse Opgaver ved Fastsættelsen af Karakteren i
vedkommende Fag.
4. Eksamen kan tages samlet eller i to Dele. Deles den, bestaar
første Del af 1 eller 2 Fag, medens anden Del omfatter Resten af Eksaminandens
Fag og skal tages senest 1 Aar efter første Del. Bestaas
sidste Del af Eksamen ikke, maa hele Eksamen tages om; dog kan
Resultatet af Prøven i Specialet blive staaende, medmindre Fakultetet
modsætter sig det.
For bestaaet første Del udstedes intet særskilt Eksamensbevis.
Til Eksamen i Gymnastik skal Eksaminanden indstille sig ved
Slutningen af det andet Studieaar. Bestaas Eksamen i Gymnastik ikke,
kan Eksaminanden kun indstille sig 1 Gang til og kun efter 1 Aars
Forløb. Selv om den endelige Eksamen ikke bestaas, skal Eksamen i
Gymnastik ikke tages om.
Naar Geografi er Bifag, kan der hengaa 3 Aar mellem første og
anden Del af Eksamen.
Universitetets Aarbog. 19
146 Universitetets Aarbog 1933—34.
5. Forud for den endelige Eksamen (første og anden Del) kan der
aflægges Prøve i Specialet.
6. Ved den i Anordning af 14. Juli 1934 § 4 omhandlede obligatoriske
Forprøve i Hovedfaget og i Bifagene Historie og Musik medvirker
Censorerne som ved endelig Eksamen. Der gives 2—3 skriftlige
Opgaver, som besvares under Tilsyn og uden Hjælpemidler i en Tid
af 1—4 Timer for hver Opgave; desuden kan mundtlig Prøve finde
Sted. Der gives 1 Karakter for hver Opgave, samt Karakter(er) for
mundtlig Prøve. 'Fil de ved Forprøven givne Karakterer tages der
Hensyn ved den endelige Eksamen efter Fakultetets nærmere Bestemmelse.
Til at bestaa Forprøven kræves, at Gennemsnittet af Karaktererne
er mindst mg-;- og at ingen enkelt Karakter er under tg-K
Det til Forprøven opgivne Pensum opgives i Almindelighed ikke til den
endelige Eksamen, idet det fradrages de ovenfor under I, 2 angivne
Pensa, medmindre Fakultetet udtrykkelig træffer afvigende Bestemmelser
for enkelte Discipliner. Selv om Eksamen ikke bestaas, bliver
Resultatet af Forprøven staaende. For Forprøven udstedes intet særskilt
Eksamensbevis. Fakultetet bestemmer, i hvilke Dele af Faget
Forprøven finder Sted, samt Arten af Opgaverne og Karakterfordelingen.
7. Efter Eksamens skriftlige Del fastsættes de Karakterer, der
alene beror paa skriftlig Prøve, og det afgøres, om Eksaminanden har
udvist en saadan Modenhed og saadanne Kundskaber, at han kan gaa
op til den mundtlige Del af Eksamen. Straks efter den mundtlige Eksamination
i hvert Fag foregaar den endelige Bdømmelse, hvorefter
Karaktererne for hver Underdisciplin kundgøres for Eksaminanden.
8. Karakterernes Pointsberegning er følgende:
ug. = 10, mg. = 7, g. = 4, tg. = 1, mdl. =.7^ 2, slet — 5; et
Plus lægger et Point til, et Minus trækker et fra.
9. For at bestaa Eksamen skal Eksaminanden opnaa 60 Point i
Hovedfaget, 24 i hvert Bifag. Ingen kan bestaa i noget Fag, hvori han
har et slet (slet +), to enkelt- eller et dobbeltvejende mdl. <mdl. -f
eller mdl. ^ ). 108 Points giver anden Karakter, 162 Points første
Karakter, 230 Points første Karakter med Udmærkelse. Hvis der ikke
i et Hovedfag gives saa meget som 15, i et Bifag 6 enkeltvirkende
Karakterer, tillægges eller fradrages det fornødne Antal Gennemsnitskarakterer.
Brøker under 1I2 bortkastes, V2 og derover forhøjes til 1.
I Eksamensbeviset angives de enkelte Karakterer, Pointsantallet for
Hovedfaget, Pointsantallet for hvert Bifag, det samlede Pointsantal
og Hovedkarakteren.
10. Til Eksamen i Tillægsfag kan enhver indstille sig samtidig
med, at han underkaster sig Skoleembedseksamens anden Del, eller
til enhver senere Eksamenstermin.
Eksamen i Tillægsfag er bestaaet, naar Gennemsnittet af de opnaaede
Karakterer er mindst g.
Universitetets Eksaminer. 147
For en bestaaet Eksamen i Tillægsfag udstedet særskilt Eksamensbevis.
11. Prøven i Religionshistorie for teologiske Kandidater er bestaaet,
naar Gennemsnittet af de opnaaede Karakterer er mindst g.;
for denne Prøve udstedes intet særskilt Eksamensbevis.
12. Censorerne ved Skoleembedseksamen og ved Eksamen i Tillægsfag
beskikkes for et Tidsrum af 3 Aar af Undervisningsministeriet
efter Forhandling med Dekanen for det filosofiske Fakultet eller en af
dette hertil udpeget Repræsentant — i Kristendomskundskab ogsaa
med en Repræsentant for det teologiske Fakultet og i Gymnastik ogsaa
med en Repræsentant for det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet — samt med Censorernes Formand. 1 Geografi fungerer de
af Undervisningsministeriet for Skoleembedseksamen ved det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet beskikkede Censorer.
13. Ved Indtegning til Skoleembedseksamen betales et Gebyr af
ialt 30 Kr. Dette erlægges med 1I3 ved Forprøven, Vs ved første Del,
1/3 ved anden Del. Ved Indtegning til Forprøver i to Fag betales kun
Gebyr for den første. Ved Indtegning til Suppleringseksaminer for
teologiske Kandidater og Magistre betales 20 Kr., ved Tillægsfag
10 Kr.
Ved Indtegning til Tillægsprøverne i Latin og Græsk betales 6 Kr.
Hvis en Eksaminand, som ikke har bestaaet, igen melder sig til
samme Eksamen, maa Eksamensgebyret erlægges paa ny.
14. Disse Bestemmelser træder i Kraft saaledes, at de kan bringes
til Anvendelse første Gang ved Skoleembedseksamen i Eksamensterminen
Vinteren 1934—35. Til Eksamen efter de hidtidige Bestemmelser
kan man indstille sig indtil Eksamensterminen Vinteren 1938—39.
Eksamen i Bifaget Gymnastik efter den hidtidige Ordning kan
tages særskilt indtil Eksamensterminen Sommeren 1935, dog ikke i
Eksamensterminen Vinteren 1934—35. Eksamen i Hovedfaget skal da
tages senest 3 Aar efter. Studenter, der har opnaaet Karakteren mg :
eller derover i speciel Gymnastikteori ved Gymnastikinstitutets Eksamen,
kan overføre denne Karakter til deres Bifagseksamen i Gymnastik
efter den hidtidige Ordning med følgende Karakterfordeling: Speciel
Gymnastikteori 2, Almindelig Gymnastikteori 1, Anatomi 1; hertil
lægges Gennemsnitsværdien af 2 Karakterer.
15. Fakultetet kan indtil Eksamensterminen Vinteren 1938—39
give Eksaminander, der har forberedt sig efter de hidtidige Bestemmelser,
Dispensation med Hensyn til Supplering (Deling) af Prøven
samt til Enkeltheder i Eksamensfordringerne under Forudsætning af,
at de paagældende Eksaminanders samlede Eksamensopgivelser ikke
bliver af mindre Omfang eller Værdi, end de foran under I opstillede
Regler angiver.
I særlige Tilfælde gives Dispensation af Undervisningsministeriet
efter Fakultetets Indstilling.
148 Universitetets Aarbos 1933—34.
III. Eksamensregler. (Disse er, hvor intet andet udtrykkelig er
anført, Fakuitetsbestemmeiser).
Som en almindelig Regel gælder, at der ikke kan stilles de samme
Eksamensopgaver i Hovedfag og Bifag.
I. Prøvernes Indhold og Karaktererne.
A . F o r p r ø v e r .
a . D a n s k .
Forprøven omfatter følgende Dele af Faget:
Det hele Pensum af oldislandsk (nyislandsk) Prosa, samt Fonetik
1 det til Skoleembedseksamen krævede Omfang. Endvidere som litterært
Pensum: 5 Hovedværker af den danske Litteratur og 1 af den
norske. Heraf skal 2 være større Dramaer, 2 Romaner eller Novellegrupper,
2 Samlinger af lyriske Digte eller Romaner. Eksaminanden
skal have tilegnet sig Indholdet og dets Ordning med Nøjagtighed og
skal være fortrolig med Værkernes Ide og — i summariske Træk -
Oprindelsen og Stillingen i Tiden. Værkerne kan ikke opgives til
endelig Eksamen, men fradrages ikke Pensum til denne.
Der gives 3 Opgaver:
1) Oversættelse og Kommentering af en oldislandsk Tekst inden for
det opgivne Pensum eller af en lettere, ulæst oldislandsk Prosatekst.
2) en Opgave i Fonetik.
3) en Opgave i det litterære Pensum.
Opgaverne besvares i en Tid af 4 Timer for den første og tredie
og 3 Timer for den anden Opgave.
Der gives 3 Karakterer:
1) Oldislandsk.
2) Fonetik.
3) Litteratur.
b . T y s k .
Forprøven omfatter følgende Dele af Faget:
De krævede Pensa i Oldhøjtysk, Nibelungenlied, Luther, samt
Fonetik og skriftlig Sprogfærdighed; endvidere Oplæsning, Oversættelse
og Fortolkning af en Tekst efter 1700.
Der gives 3 Opgaver:
1) Oversættelse og Kommentering af en oldhøjtysk Tekst.
2) Oversættelse og Kommentering af en Luther-Tekst eller et Stykke
af Nibelungenlied.
3) en Oversættelse fra Dansk til Tysk eller nogle Spørgsmaal i
Fonetik.
Opgaverne besvares i en Tid af 3 Timer for hver af de to første,
2 Timer for den tredie Opgave.
Der eksamineres mundtligt i en Tekst efter 1700.
Universitetets Eksaminer. 149
Der gives 5 Karakterer:
1) Oversættelse og Fortolkning af Tekst før 1600.
2) Sproghistorie,
3) Enten a) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Tysk eller b) Fonetik.
4) Oversættelse af Tekst efter 1600,
5) Fortolkning af Tekst efter 1600.
c . E n g e l s k .
Ved Forprøven i Engelsk gives 3 skriftlige Opgaver inden for
følgende Dele af Faget:
1) a) det krævede Pensum oldengelsk Prosa; der prøves i Oversættelse,
oldengelsk Grammatik (i et Omfang som Sievers' Abriss
der angelsåchsichen Grammatik) og i den lydhistoriske Udvikling
til de middelengelske Hoveddialekter, b) eller det krævede Pensum
af Sisam's Fourteenth Century Verse and Prose; der prøves
i Oversættelse, middelengelsk Grammatik (som dialektbestemmende)
og Kendskab til Hovedtrækkene i Lydudviklingen til moderne
Engelsk.
2) nyengelsk Sprogfærdighed (enten i Form af Version eller Stil),
hvortil knyttes Prøve i fonetisk Transskription og (eller) i nyengelsk
Grammatik.
3) nyengelske Samfunds- og Kulturforhold; denne Opgave skrives
paa Engelsk.
Opgaverne besvares i en Tid af 3 Timer hver.
Der gives 5 Karakterer:
1) Oversættelse og sproglig Fortolkning af Tekster før 1,500.
2) Moderne Grammatik (herunder Fonetik).
3) Enten a) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Engelsk eller b)
Oversættelse af moderne Tekst.
4) Kulturkundskab.
5) Fri skriftlig Udarbejdelse paa Engelsk.
d . F r a n s k .
Forprøven omfatter følgende Dele af Faget:
1) 25 Sider Oldfransk og 25 Sider Middelfransk.
2) moderne Grammatik og skriftlig Sprogfærdighed.
Der gives 2 Opgaver:
1) Oversættelse og Kommentering af en ældre Tekst.
2) en Oversættelse fra Dansk til Fransk eller en grammatisk (fonetisk)
Opgave.
Opgaverne besvares i en Tid af 3 Timer hver.
Der gives 2 Karakterer:
1) Oversættelse og sproglig Fortolkning af Tekst før 1600.
2) Enten a) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Fransk eller b) moderne
Grammatik med Fonetik.
150 Universitetets Aarbog 1933—34.
e . K l a s s i s k F i l o l o g i .
Ved Forprøven opgives som læst:
Græsk: 300 Sider attisk Prosa (Xenofons Anabasis kan ikke opgives),
5000 Vers Homer.
Latin: 300 Sider Prosa (Cæsars Gallerkrig kan ikke opgives),
2000 Vers Poesi.
Der gives 3 Opgaver:
1) Oversættelse og Kommentering af en læst græsk Tekst.
2) Oversættelse og Kommentering af en læst latinsk Tekst.
3) en let latinsk Stil eller en Oversættelse med sproglig Kommentar
af ulæst Tekst (latinsk eller græsk).
Opgaverne besvares i en Tid af 3 Timer hver.
Der gives 4 Karakterer:
1) Græsk: Sprogfærdighed.
2) Græsk: Forfatterlæsning.
3) Latin: Sprogfærdighed.
4) Latin: Forfatterlæsning.
Som Hovedfag. ^ Historie.
Forprøven omfatter følgende Dele af Faget:
1) Verdenshistorien indtil 1789 og de særligt studerede Perioder indtil
1450.
2) Nordens Historie indtil 1523.
3) Samfundslære og Samfundsøkonomi.
4) Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode; herunder
kan der prøves i Latin.
5) To primære Kilder fra Oldtid og Middelalder.
Indenfor de under 1—3 nævnte Discipliner gives der 3 skriftlige
Opgaver, der besvares i en Tid af indtil 4 Timer for hver Opgave;
hertil kan føjes mundtlig Eksamination. Indenfor de under 4—5 nævnte
Discipliner finder der een mundtlig Eksamination Sted.
Der gives 5 Karakterer:
1) Verdenshistorie indtil 1789 og de særligt studerede Perioder indtil
1450.
2) Nordens Historie indtil 1523.
3) Samfundslære og Samfundsøkonomi.
4) Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode (eventuelt
med Latin).
5) 2 primære Kilder fra Oldtid og Middelalder.
Som Bifag.
Forprøven omfatter følgende Dele af Faget:
1) Verdenshistorien indtil 1789 og de særligt studerede Perioder indtil
1450.
Universitetets Eksaminer. 151
2) Nordens Historie indtil 1523.
3) Samfundslære og Samfundsøkonomi.
4) Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode; herunder
kan der prøves i Latin.
Indenfor de under l—3 nævnte Discipliner gives der 2 skriftlige
Opgaver, der besvares i en Tid af indtil 4 Timer for hver Opgave.
Der skal altid prøves mundtligt i den af de nævnte Discipliner, i
hvilken skriftlig Prøve ikke har fundet Sted. løvrigt kan der prøves
mundtligt i alle de under 1—4 luevnte Dele af Faget.
Der gives 4 Karakterer:
1) Verdenshistorie indtil 1789 og de særligt studerede Perioder indtil
1450.
2) Nordens Historie indtil 1523.
3) Samfundslære og Samfundsøkonomi.
4) Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode (eventuelt
med Latin).
g . M u s i k .
Skriftlig Prøve:
Der gives 2 Opgaver:
1) elementær Harmonilære.
2) Musikdiktat.
Opgaverne besvares i en Tid af 3 Timer for den første og 1 Time
for den anden Opgave.
Mundtlig Prøve:
Der prøves i:
1) elementær Analyse,
2) Rytme- og Intervaløvelser.
3) Tale- og Sangteknik.
4) Instrumenlbrug (Fremførelse af indstuderet Musikstykke).
Der gives 4 Karakterer:
1) Harmonilære.
2) praktisk-teoretiske Øvelser.
3) Tale- og Sangteknik.
4) Instrumentbrug.
h . K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .
Forprøven omfatter nytestamentlig Græsk, samt det krævede
Pensum gamle Testamente.
Der gives 2 Opgaver:
1) Oversættelse og sproglig Fortolkning af en Tekst fra Johannesevangeliet
eller Romerbrevet.
2) en Opgave i det gamle Testamente.
Opgaverne besvares i en Tid af 4 Timer hver.
152 Universitetets Aarbos 1933—34.
Der kan desuden finde mundtlig Eksamination Sted. Det Skrift,
i hvilket der er prøvet sprogligt ved Forprøven, opgives til den endelige
Eksamen med Fortolkning ligesom de øvrige Tekster.
Der gives 2 Karakterer.
1) Nye Testamente.
2) Gamle Testamente.
B . E n d e l i g e E k s a m e n .
S k o l e e m b e d s e k s a m e n s f a g .
a . D a n s k .
Dansk som hovedfag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en sproglig Opgave (4 Timer).
2) en litterær Opgave (5 Timer).
3) I Specialet gives enten flere korte eller 1 større Hjemmeopgave
eller en 10-Timers Opgave.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i dansk Sprog, Svensk og Oldislandsk (nyislandsk)
i en læst eller en ikke for vanskelig ulæst Tekst, i norsk
Landsmaal kun i en læst Tekst; der eksamineres i Litteratur med eller
uden Tilknytning til Tekster.
Karakterer:
Der gives 4 Karakterer:
1) dansk Sprog og Sproghistorie (regnes tredobbelt).
2) Dansk (med den øvrige nordiske) Litteratur og Litteraturhistorie
(regnes tredobbelt).
3) Oldislandsk (oldnorsk, fakultativt nyislandsk) Sprog og Realdiscipliner
med norsk og svensk Sprog.
4) Speciale (regnes dobbelt).
Ved Karaktererne under 1, 2 og 3 tages Hensyn til Forprøven.
Der tillægges 6 Gennemsnitskarakterer.
Dansk som Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en sproglig Opgave (4 Timer).
2) en litterær Opgave (4 Timer).
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i Sprog fortrinsvis med Tilknytning til de opgivne
Tekster; der eksamineres i Litteratur med eller uden Tilknytning
til Tekster.
Karakterer:
Der gives 3 Karakterer:
1) dansk Sprog og Sproghistorie (regnes dobbelt).
Universitetets Eksaminer. 153
2) Litteratur og Litteraturhistorie (regnes dobbelt).
3) de andre nordiske Sprog.
Der tillægges 1 Gennemsnitskarakter.
b. T y s k.
Tysk som hovedfag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver;
1) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ulæst Tekst efter 1600
med sproglig og litterær Fortolkning.
2) en Oversættelse fra Dansk af en ikke for let Tekst.
3) en Opgave af sproglig Karakter.
4) en Opgave af litterær Karakter; denne Opgave skrives paa Tysk.
Til Opgave 1 og 3 gives 4 Timer, til Opgave 2 gives 3 Timer,
til Opgave 4 gives 5 Timer.
5) I Specialet gives enten 2 korte eller 1 større Hjemmeopgave eller
en 10-Timers Opgave.
Mundtlig Eksamen:
Der prøves i læste og ulæste Forfattersteder, samt — delvis i
Tilknytning dertil — i Sproghistorie, Grammatik og i Litteratur- og
Kulturkundskab. En Del af mundtlig Eksamen afholdes paa Tysk.
Karakterer:
Der gives 10 Karakterer;
1) fri skriftlig Udarbejdelse paa Tysk.
2) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Tysk.
3) fri mundtlig Udtryksfærdighed paa Tysk og mundtlig Oversættelse
fra Dansk til Tysk.
4) Oversættelse af læste og ulæste Tekster efter 1600 (undtagen
Dialektteksten).
5) Oversættelse og Fortolkning af Tekster før 1600 og af Dialektteksten.
6) Sproghistorie.
7) Grammatik; 6. og 7. Karakter kan gives under eet.
8) litterær og kulturel Fortolkning af Tekster efter 1600 (undtagen
Dialektteksten), (regnes dobbelt).
9) Litteratur- og Kulturkundskab.
10) Speciale (regnes dobbelt).
Ved Karaktererne under 4, 6, 7, 8 og 9 tages Hensyn baade til
den skriftlige og den mundtlige Prøve, ved 5—8 til Forprøve.
Der tillægges 3 Gennemsnitskarakterer.
Tysk som Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver;
1) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ulæst Tekst, med Fortolkning
(4 Timer).
Universitetets Aarbos. 20
154 Universitetets Aarbog 1933—34.
2) en Oversættelse fra Dansk af en let Tekst; hertil kan føjes et
Par korte sproglige Spørgsmaal (4 Timer).
Mundtlig Eksamen:
Der prøves i læste og ulæste Forfattersteder, samt — væsentlig
i Tilknytning dertil — i Grammatik og i Litteratur- og Kulturkundskab.
En Del af mundtlig Eksamen afholdes paa Tysk.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Tysk.
2) fri mundtlig Udtryksfærdighed paa Tysk.
3) skriftlig og mundtlig Oversættelse af læste og ulæste Tekster.
4) Grammatik.
5) litterær og kulturel Forstaaelse af læste Tekster, samt Litteraturog
Kulturkundskab (regnes dobbelt).
Ved de 3 sidste Karakterer tages Hensyn baade til den skriftlige
og den mundtlige Prøve.
c . E n g e l s k .
Engelsk som Hovedfag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Oversættelse til Dansk af en ulæst Tekst med sproglig eller
(og) litterær (kulturel) Fortolkning.
2) en Oversættelse fra Dansk af en ikke for let Tekst.
3) en Opgave af sproglig Karakter.
4) en Opgave af litterær Karakter; denne Opgave skrives paa
Engelsk.
Til Opgave 1 og 4 gives 5 Timer, til Opgave 2 gives 3 Timer,
til Opgave 3 gives 4 Timer.
5) 1 Specialet gives enten 2—3 korte eller 1 større Hjemmeopgave
eller en 10-Timers Opgave.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i 3 statarisk eller kursorisk læste Værker efter
1500 og i et ulæst Værk (efter 1830) samt i 2 læste Tekster før 1500.
Der prøves i Sproghistorie, Grammatik og Fonetik i Tilknytning til
Teksterne, samt i Kendskab til Litteratur og Kulturforhold. En Del af
mundtlig Eksamen afholdes paa Engelsk.
Karakterer:
Der gives 9 Karakterer:
1) fri skriftlig Udarbejdelse paa Engelsk.
2) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Engelsk.
3) fri mundtlig Udtryksfærdighed paa Engelsk.
4) skriftlig og mundtlig Oversættelse af læste og ulæste Tekster efter
1500.
Universitetets Eksaminer. 155
5) Oversættelse og sproglig Fortolkning af Tekster før 1500.
6) Sproghistorie.
7) moderne Grammatik (herunder Fonetik og Semasiologi).
8) litterær og kulturel Forstaaelse af læste Tekster, samt Litteraturog
Kulturkundskab (regnes tredobbelt).
9) Speciale (regnes dobbelt).
Ved Karaktererne under 4, 6, 7 og 8 tages Hensyn baade til den
skriftlige og den mundtlige Prøve, ved 4—8 til Forprøve.
Der tillægges 3 Gennemsnitskarakterer.
Engelsk som Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ulæst Tekst, ledsaget af
fonetisk Transskription eller (og) Besvarelse paa Engelsk af
Spørgsmaal af litterær og kulturel Art i Tilknytning til Teksten
(5 Timer).
2) en Oversættelse fra Dansk af en lettere Tekst (3 Timer).
M und tlig Eks am en:
Der eksamineres i et statarisk og i et kursorisk læst Værk samt
i en ulæst Tekst (efter 1830). Der prøves i Grammatik (Fonetik)
i Tilknytning til Teksterne samt i Kendskab til Litteratur og Kulturforhold.
En Del af mundtlig Eksamen afholdes paa Engelsk.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Engelsk (samt Færdighed i fri
skriftlig Behandling af Engelsk).
2) fri mundtlig Udtryksfærdighed paa Engelsk.
3) skriftlig og mundtlig Oversættelse af læste og ulæste Tekster.
4) moderne Grammatik (herunder Fonetik og Semasiologi).
5) litterær (og kulturel) Forstaaelse af læste Tekster samt Litteraturhistorie
(regnes dobbelt).
Ved de 3 sidste Karakterer tages Hensyn baade til den skriftlige
og den mundtlige Prøve.
d . F r a n s k .
Eransk som Hovedfag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Oversættelse af en nyfransk læst eller ulæst Tekst, eventuelt
med sproglig eller (og) litterær Fortolkning.
2) en Oversættelse af en dansk Tekst.
3) en Opgave af sproglig Karakter.
4) en Opgave af litterær Karakter; denne Opgave skrives paa Fransk.
Til Opgave 1, 2 og 3 gives 4 Timer, til Opgave 4 gives 5 Timer.
5) I Specialet gives enten 2—3 korte eller 1 større Hjemmeopgave
eller en 10-Timers Opgave.
156 Universitetets Aarbog 1933—34.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i en klassisk Tekst og en nyfransk Tekst af de
opgivne Værker samt i en ulæst Tekst. Desuden eksamineres der i det
læste Pensum af old- og middelfranske Tekster. Der prøves i Sproghistorie
og Grammatik (Fonetik) i Tilknytning til Teksterne samt i
Kendskab til Litteratur og Kulturforhold. En Del af mundtlig Eksamen
afholdes paa Fransk.
Karakterer:
Der gives 10 Karakterer:
1) fri skriftlig Udarbejdelse paa Fransk.
2) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Fransk.
3) fri mundtlig Udtryksfærdighed paa Fransk.
4) skriftlig og mundtlig Oversættelse af læste og ulæste Tekster
efter 1500.
5) Oversættelse og sproglig Fortolkning af Tekster før 1500.
6) Sproghistorie.
7) moderne Grammatik med Fonetik.
8) litterær (og kulturel) Fortolkning af læste Tekster (samt Litteraturhistorie)
før 1500.
9) litterær (og kulturel) Forstaaelse af læste og ulæste Tekster (samt
Litteraturhistorie) efter 1500 (regnes dobbelt).
10) Speciale (regnes dobbelt).
Ved Karaktererne under 4, 6, 7 og 9 tages Hensyn baade til den
skriftlige og den mundtlige Prøve, ved 5 og 7 eventuelt til Forprøve.
Der tillægges 3 Gennemsnitskarakterer.
Fransk som Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ulæst Tekst, eventuelt
ledsaget af Fortolkning, fonetisk Transskription eller grammatiske
Forklaringer (4 Timer).
2) en Oversættelse fra Dansk af en lettere Tekst (4 Timer).
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i 2 læste Værker, et fra Tiden før og et fra
Tiden efter 1800, samt i en ulæst Tekst. Der prøves i Grammatik
(Fonetik) i Tilknytning til Teksterne samt i Kendskab til Litteratur
(og Kulturforhold). En Del af mundtlig Eksamen afholdes paa Fransk.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1) skriftlig Oversættelse fra Dansk til Fransk.
2) fri mundtlig Udtryksfærdighed paa Fransk.
Universitetets Eksaminer. 157
3) skriftlig og mundtlig Oversættelse af læste og ulæste Tekster.
4) moderne Grammatik med Fonetik.
5) litterær (og kulturel) Forstaaelse af læste Tekster samt Litteraturhistorie
(regnes dobbelt).
Ved de 3 sidste Karakterer tages Hensyn baade til den skriftlige
og den mundtlige Prøve.
e . K l a s s i s k F i l o l o g i .
hovedfag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Oversættelse fra Dansk til Latin.
2) enten en Oversættelse med Oplysninger af læst latinsk Tekst,
eller en Oversættelse (eventuelt med Oplysninger) af ulæst latinsk
Tekst.
3) en Opgave af kulturhistorisk eller litterær Art indenfor det latinske
Omraade,
4) enten en Oversættelse fra Dansk til Græsk
eller en Opgave i græsk Syntaks.
5) enten en Oversættelse med Oplysninger af læst græsk Tekst,
eller en Oversættelse (eventuelt med Oplysninger) af ulæst græsk
Tekst.
(Hvis Opgave 2 falder indenfor læst Latin, gives Opgave 5 i
ulæst Græsk, og omvendt).
6) en Opgave af kulturhistorisk eller litterær Art indenfor det græske
Omraade.
Der gives 4 Timer til hver af disse 6 Opgaver.
7) 1 Specialet gives enten 2—3 korte eller 1 større Hjemmeopgave.
Mundtlig Eksamen:
Der prøves i et læst og et ulæst Forfattersted, baade et latinsk
og et græsk, og i Tilknytning dertil i Sprogfærdighed og Sproghistorie,
i Eksegese og Kritik og i Realdiscipliner, i det Omfang, hvori
det skønnes nødvendigt efter Udfaldet af den skriftlige Prøve.
Karakterer:
Der gives 7 Karakterer:
1) Græsk: Sprogfærdighed og Sproghistorie (regnes tredobbelt).
2) Græsk: Eksegese og Kritik (regnes dobbelt).
3) Græsk: Kendskab til Litteratur og Kultur (regnes dobbelt).
4) Latin: Sprogfærdighed og Sproghistorie (regnes tredobbelt).
5) Latin: Eksegese og Kritik (regnes dobbelt).
6) Latin: Kendskab til Litteratur og Kultur (regnes dobbelt).
7) Speciale (regnes dobbelt).
Ved Karaktererne under 2 og 4 tages der Hensyn til Forprøve.
Der tillægges 5 Gennemsnitskarakterer.
158 Universitetets Aarhog 1933—34.
Skriftlig Eksamen:
L a t i n .
Bifag.
Opgaver:
1) en Oversættelse fra Dansk til Latin af en let Tekst (4 Timer).
2) enten en Oversættelse (med Oplysninger) til Dansk af en læst
Tekst,
eller en Oversættelse (eventuelt med Oplysninger) til Dansk af en
ulæst Tekst,
eller en Fremstilling paa Dansk af et Emne fra Litteraturhistorien,
Kulturhistorien eller den politiske Historie (4 Timer).
Mundtlig Eksamen:
Der prøves i et læst og et ulæst Forfattersted og i Tilknytning
hertil i Grammatik og Realdisciplinerne.
Karakterer:
Der gives 3 Karakterer:
1) sproglig Kundskab (regnes tredobbelt).
2) litterær og kulturhistorisk Forstaaelse af de opgivne Tekster (regnes
dobbelt).
3) Litteraturhistorie og Kulturhistorie.
1) Oversættelse til Dansk af læst græsk Tekst (4 Timer).
2) enten Kommentering af en i Oversættelse opgivet Tekst,
eller Fremstilling af et Emne fra Litteraturhistorien
eller Kulturhistorien (4 Timer).
Mundtlig Eksamen:
Der prøves i en paa Græsk opgivet Tekst og i en i Oversættelse
opgivet Tekst og eksamineres i Tilknytning hertil i Sprogkundskab,
Litteraturhistorie og Kulturhistorie.
Karakterer:
Der gives 3 Karakterer:
1) sproglig Kundskab (regnes dobbelt).
2) litterær og kulturhistorisk Forstaaelse af de opgivne 1 ekster (regnes
dobbelt).
3) Litteraturhistorie og Kulturhistorie (regnes dobbelt).
Skriftlig Eksamen:
Der gives 3 Opgaver indenfor følgende Dele af Faget:
1) Verdenshistorie efter 1789 og de særligt studerede Perioder 1450
—1789.
Skriftlig Eksamen:
G r æ s k K u l t u r .
Bifag.
Opgaver;
f . H i s t o r i e .
Historie som Hovedfag.
Universitetets Eksaminer. 159
2) Nordens Historie efter 1523.
3) Statsret og Folkeret, Historieskrivningens Historie, de 15 opgivne
Værker, fire primære Kilder fra nyere og nyeste Tid, Benyttelse
af Oversigtsværker, Kendskab til Museer og Samlinger, herunder
de 25 opgivne Billedreproduktioner.
Den ene af de 3 Opgaver skal altid falde indenfor Verdenshistorie.
Opgaverne besvares i Løbet af højst 12 Timer tilsammen.
4) I Specialet gives 1 større Hjemmeopgave.
Mundtlig Eksamen:
l Eksamination indenfor hver af de under 1—3 nævnte Dele
af Faget.
Karakterer:
Der gives 8 Karakterer:
1) Verdenshistorie indtil 1789 og de særligt studerede Perioder indtil
1450.
2) Verdenshistorie efter 1789 og de særligt studerede Perioder 1450
—1789, skriftlig Prøve.
3) Samme Emne som 2, mundtlig Prøve.
4) Nordens Historie, indtil 1523.
5) Nordens Historie efter 1523.
6) Samfundslære og Samfundsøkonomi, Statsret og Folkeret.
7) Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode, Historieskrivningens
Historie, de 15 opgivne Værker, de 6 primære
Kilder, Benyttelse af Oversigtsværker, Kendskab til Museer og
Samlinger (regnes dobbelt).
8) Speciale (regnes dobbelt).
Karaktererne under 1 og 4 bestemmes alene ved Forprøve, Karaktererne
under 2, 3, 5 og 8 alene ved den endelige Eksamen; ved
Karaktererne under 6 og 7 tages Hensyn til Forprøve.
Der tillægges 5 Gennemsnitskarakterer.
Historie som Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Der gives 2 Opgaver indenfor følgende Dele af Faget:
1) Verdenshistorie efter 1789 og de særligt studerede Perioder 1450
—1799.
2) Nordens Historie efter 1523.
3) Statsret og Folkeret.
4) Benyttelse af Oversigtsværker, Kendskab til Museer og Samlinger,
herunder de 10 opgivne Billedreproduktioner.
Opgaverne besvares i Løbet af højst 8 Timer tilsammen.
Mundtlig Eksamen:
Der kan prøves i alle de under 1—4 nævnte Discipliner. For saa
vidt der ikke er givet skriftlige Opgaver i de under 1—2 nævnte Dele
160 Universitetets Aarbog 1933—34.
af Faget, skal der finde mundtlige Eksaminationer Sted indenfor liver
af disse.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1) Verdenshistorie indtil 1789 og de særligt studerede Perioder indtil
1450.
2) Verdenshistorie efter 1789 og de særligt studerede Perioder 1450
—1799.
3) Nordens Historie.
4) Samfundslære og Samfundsøkonomi, Statsret og Folkeret.
5) Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode, Benyttelse
af Oversigtsværker, Kendskab til Museer og Samlinger.
Karakteren under 1 bestemmes alene ved Forprøve, Karakteren
under 2 alene ved endelig Eksamen; ved Karaktererne under 3, 4 og 5
tages Hensyn til Forprøve.
Der tillægges 1 Gennemsnitskarakter.
g . M u s i k .
Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Harmonisering af Koral i det 16. Aarhundredes Kirkestil samt
Opgave i tostemmig Kontrapunkt (4 Timer).
2) en Opgave i Tale- og Sangteori (4 Timer).
Mumltlig Eksamen:
Der eksamineres i Musikhistorie samt i Oplæsning og Foredrag
af en indøvet og en ikke-indøvet mindre Sang. Desuden fremfører
Eksaminanden paa det (de) opgivne Instrument(er) et indøvet Musikstykke
og spiller en lettere Sats fra Bladet; paa Klaveret transponeres
en ikke-indøvet flerstemmig Sats. Der prøves desuden i Korledelse.
Karakterer:
Der gives 6 Karakterer:
1) Musikhistorie.
2) Musikteori.
3) Tale- og Sangteori.
4) Oplæsning samt Foredrag af mindre Sang.
5) Instrumentbrug.
6) Korledelse.
Der tages intet Hensyn til Forprøve.
h . K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .
Kristendomskundskab som Hovedfag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) Religionshistorie (med græsk Filosofi).
2) Nye Testamente.
Universitetets Eksaminer. 161
3) Kirkehistorie.
4) Dogmatik, Etik eller Religionsfilosofi.
Til hver af disse Opgaver gives 4 Timer.
5) 1 Specialet gives enten 1 større eller 2—3 korte Hjemmeopgaver.
M und tlig Eksamen:
Der kan eksamineres i alle Underdiscipliner, skal eksamineres i
Religionshistorie og i Nye Testamente.
Kcircikterer:
Der gives 6 Karakterer:
1) Religionshistorie (med græsk Filosofi) (regnes dobbelt).
2) Nye Testamente (regnes dobbelt).
3) Gamle Testamente.
4) Kirkehistorie.
5) Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi.
6) Speciale (regnes dobbelt).
Karakteren under 3 bestemmes ved Forprøve; ved Karakteren
under 2 skal der tages Hensyn til Forprøve.
Der tillægges 6 Gennemsnitskarakterer.
Kristendomskundskab som Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) Religionshistorie.
2) Nye Testamente.
3) Gamle Testamente eller Kirkehistorie.
4) Dogmatik, Etik eller Religionsfilosofi.
Til hver af disse Opgaver gives 4 Timer.
Mundtlig Eksamen:
Der kan eksamineres i alle Underdiscipliner, skal eksamineres i
Nye Testamente.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1) Religionshistorie.
2) Nye Testamente (regnes dobbelt).
3) Gamle Testamente.
4) Kirkehistorie.
5) Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi.
i . G y m n a s t i k .
Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) speciel Gymnastikteori med Tilknytning til den almindelige Gymnastikteori
(4 Timer).
2) speciel Gymnastikteori (4 Timer).
Universitetets Aarbog. 21
162 Universitetets Aarbog 1933—34.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres mundtlig: i alle Underdiscipliner.
Karakterer:
Der gives 4 Karakterer:
1) skriftlig speciel Qymnastikteori.
2) mundtlig speciel Qymnastikteori.
3) almindelig Gymnastikteori.
4) Anatomi.
Der tillægges 2 Gennemsnitskarakterer.
k . G e o g r a f i .
Bifag.
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) Geografi (4 Timer).
2) Geologi (4 Timer).
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i:
1) Geografi.
2) Geologi.
Karakterer:
Der gives 4 Karakterer:
1) skriftlig Geografi.
2) skriftlig Geologi.
3) mundtlig Geografi.
4) mundtlig Geologi.
Der tillægges 2 Gennemsnitskarakterer.
C. T i 11 æ g s f a g.
Ved Tillægsfag er Opgavernes Varighed 4 Timer, hvor intet andet
er angivet.
a . R u s s i s k .
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Oversættelse til Dansk af en læst eller ulæst russisk Tekst.
2) en Oversættelse til Russisk af en let Tekst.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i en læst Prosa- og en læst Poesi-Tekst samt i en
ulæst let Prosatekst (uakcentueret). Der prøves i Grammatik i Tilslutning
til Teksten; Eksaminandens Evne til at udtrykke sig paa
Russisk prøves ved Udspørgning efter en af Teksterne. Der prøves
desuden i Historie og Litteraturhistorie.
Universitetets Eksaminer. 163
K(ir akterer:
Der gives 4 Karakterer:
1) Sprogfærdighed (regnes dobbelt).
2) Grammatik.
3) Forfatterlæsning.
4) Historie og Litteraturhistorie.
b . G r ø n l a n d s k .
Skriftlig Eksamen: Opgaver*
1) Oversættelse til Dansk af en let grønlandsk Tekst.
2) Oversættelse til Grønlandsk af en let dansk Tekst.
3) en fri Opgave (paa Dansk) om et almindeligt kulturelt (kulturhistorisk)
Emne.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i en læst Prosatekst samt i en ulæst Tekst. Der
prøves i fonetisk og grammatisk Kundskab og i Evne til at udtrykke
sig paa Grønlandsk. Der prøves i Kendskab til Grønlændernes gamle
nationale Kultur, saavel den materielle som den aandelige og sociale.
Karakterer:
Der gives 3 Karakterer:
1) Sprogfærdighed (regnes tredobbelt).
2) Grammatik.
3) Kulturkundskab.
c . A l m i n d e l i g L i t t e r a t u r h i s t o r i e .
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Opgave i almindelig Litteraturhistorie.
2) en Opgave i dansk Litteraturhistorie.
3) en Opgave i den af Eksaminanden valgte Nationallitteratur (tysk,
fransk eller engelsk).
4) en Hjemmeopgave i det særligt studerede Omraade.
Mundtlig Eksamen:
Der prøves baade i almindelig og i dansk Litteraturhistorie.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1—3) en Karakter for hver af de tre mindre Opgaver.
4) for Opgave 4 (regnes dobbelt).
5) for den mundtlige Prøve (regnes dobbelt).
d . K u n s t h i s t o r i e .
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) en Opgave inden for den almindelige Kunsthistorie.
164 Universitetets Aarbog 1933—34.
2) en Opgave, der prøver Eksaminandens Kendskab til Kunsten i
København eller de offentlig tilgængelige Kunstsamlinger sammesteds.
3) en Hjemmeopgave i det særligt studerede Omraade.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i almindelig Kunsthistorie og i dansk Billedkunst.
Karakterer:
Der gives 5 Karakterer:
1) almindelig Kunsthistorie.
2) dansk Billedkunst.
3) det særligt studerede Omraade (regnes dobbelt).
4) Kendskab til Kunsten i København.
5) Kendskab til de offentlig tilgængelige Kunstsamlinger i København.
e . P s y k o l o g i .
Skriftlig Eksamen:
Opgaver:
1) almen Psykologi.
2) pædagogisk Psykologi.
Mundtlig Eksamen:
Der eksamineres i almen Psykologi, Børnepsykologi og pædagogisk
Psykologi.
Karakterer:
Der gives 3 Karakterer:
1) almen Psykologi (regnes tredobbelt).
2) Børnepsykologi.
3) pædagogisk Psykologi (regnes dobbelt).
II. Betingelser for Eksamen og dennes Indretning.
1 . A n o r d n i n g a f 1 1 . A p r i l 1 9 2 7 o m d e n a l m i n d e l
i g e f i l o s o f i s k e P r ø v e v e d K ø b e n h a v n s U n i v e r s
i t e t m e d Æ n d r i n g a f 2 6 . M a r t s 1 9 3 0 .
Se Aarbog 1926—27 S. 100 og 1929—30 S. 101.
2 . S k r i f t l i g E k s a m e n .
Opgaverne gives i den af Fakultetsbestemmelserne angivne Rækkefølge.
Der kan kun stilles Eksaminanden een skriftlig Opgave om
Dagen.
Ved de mindre skriftlige Prøver er Servering og Tobaksrygning
forbudt. Derimod er det tilladt selv at medtage Mad og Drikkevarer.
3 . B e s v a r e l s e a f s t ø r r e E k s a m e n s o p g a v e r u n d e r
T i l s y n m e d B e n y t t e l s e a f H j æ l p e m i d l e r .
1. Besvarelsen foregaar i det filologisk-historiske Laboratoriums
Læsesale, der da i det Omfang, som af Forstanderen skønnes nødUniversitetets
Eksaminer. 165
vendigt, er utilgængelig for andre Studerende. Tobaksrygning i Lokalet
er ikke tilladt; iøvrigt gælder de sædvanlige Regler for Universitetets
skriftlige Eksaminer, for saa vidt ikke andet fremgaar af de
følgende Bestemmelser.
2. Eksaminanderne faar anvist Plads i den af Laboratoriets Læsesale,
hvori de Bøger, som vedrører deres Eksamensfag, er opstillede.
Der skal mindst være een Tilsynshavende for hvert Lokale, der benyttes
til Eksamen; Overtilsynet føres af Laboratoriets Bibliotekar.
3. I hvert enkelt Tilfælde har Eksaminator, eventuelt efter Forhandling
med Censorerne, Ret til at bestemme, hvad der ved Besvarelse
af større Opgaver maa benyttes af trykte eller utrykte Hjælpemidler
(udover hvad der haves paa Laboratoriet).
4 . P r ø v e n i S p e c i a l e .
1. En Afhandling, der agtes benyttet som Hjemmeopgave i Specialet,
skal i Almindelighed, efter at være bedømt (ved foreløbig Cencur
4,4, anden Sætning) af vedkommende Universitetslærer, af denne
indsendes til Fakultetets Dekanus. Dekanus opbevarer saadanne Afhandlinger,
dog ikke udover fem Aar. Senest, naar Eksaminanden indstiller
sig til Eksamen og i sit Petitum fremsætter Ønsket om at benytte
vedkommende Afhandling, forelægges den til Bedømmelse af
Censorerne. Efter Bedømmelsen indsender disse atter Afhandlingen
til Dekanus, der opbevarer den i indtil fem Aar efter Udsendelsen til
Censorerne.
Hvorvidt Universitetslærerne vil kunne afholde Øvelser, der giver
direkte Lejlighed til Udarbejdelse af saadanne Hjemmeopgaver, maa
afhænge af hver enkelts Lejlighed og Fagets Forhold.
2. For saa vidt Afhandlinger, der udarbejdes ved Øvelser afholdte
af en Universitetslærer, der ikke eksaminerer ved Skoleembedseksamen
i vedkommende Fag, ønskes benyttede som Hjemmeopgaver i
Specialet, kan dette ske under Forudsætning af vedkommende Faglærers
Samtykke i hvert enkelt Tilfælde. Besvarelserne bedømmes af
begge Universitetslærere; deres Fælleskarakter sammenlægges med
Censorernes.
3. For saa vidt Eksaminanden prøves i Specialet forud for den
øvrige Eksamen ved en større Opgave under Tilsyn med Benyttelse
af Hjælpemidler, maa dette ske i de almindelige Eksamensterminer,
efter at Eksamensopgivelserne for Specialets Vedkommende paa almindelig
Maade er godkendt.
4. Prøven i Speciale ved Hjemmeopgave(r) aflægges paa et Tidspunkt,
der bestemmes ved Aftale mellem vedkommende Faglærer og
Eksaminanden. Efter at Opgaven er besvaret, kan Faglæreren meddele
Eksaminanden en foreløbig Censur.
Efter Aftale mellem Faglærer og Eksaminand kan Besvarelsen
annuleres og ny Opgave gives indenfor samme eller andet Speciale,
166 Universitetets Aarbog 1933—34.
men ønsker Eksaminanden, at en Besvarelse indsendes til Dekanus
for at forelægges Censorerne (4,1), skal dette ske. Hvis en Eksaminand
ikke besvarer en Hjemmeopgave, beror det paa vedkommende
Faglærer, om en ny Opgave kan gives ham indenfor samme Speciale.
Hvis en Eksaminand, efter at en Afhandling af Faglæreren er indsendt
til Dekanus, men før den forelægges Censorerne, ønsker Besvarelsen
annulleret og Afhandlingen udleveret, kan dette ske, men han kan da
ikke faa ny Opgave indenfor samme Speciale. Efter Forelæggelse for
Censorerne har Annullering af Besvarelsen og Udlevering af Afhandlingen
samme Retsvirkning som ikke-bestaaet Prøve i Specialet.
Karakteren for Speciale meddeles efter Faglærers og Censorers
endelige Censur.
5. Resultatet af Prøven i Specialet bliver staaende, selv om den
øvrige Del af Eksamen ikke bestaas, medmindre Eksaminator og
Censorer i vedkommende Hovedfag samtidig med Censuren over
Eksamens skriftlige eller mundtlige Del erklærer, at Resultatet af
Prøven i Specialet ikke skal blive staaende.
6. Under Forudsætning af vedkommende Faglærers Samtykke
kan Fakultetet tillade en Eksaminand at offentliggøre en Hjemmeopgave,
naar den er blevet bedømt af Faglærer og Censorer. Det til
Bedømmelse indleverede Eksemplar forbliver i Fakultetets Varetægt
til Opbevaring paa den ovenfor under 4,1 og nedenfor under 7 angivne
Maade.
5 . C e n s u r a f s k r i f t l i g E k s a m e n .
Bestemmelsen om Censuren over skriftHg Prøve (Min. Bek. li
§ 7) skal forstaas saaledes, at det i Almindelighed kun vil blive tilladt
en Eksaminand at gaa op til den mundtlige Del, hvis Gennemsnitsværdien
af hans skriftlige Præstationer er mindst g.
Inden denne efter Censurmødet af Dekanen bekendtgjorte Dom
kan ingen Karakterer for Præstationerne meddeles Eksaminanden.
Ved den endelige Eksamen meddeles foreløbige Karakterer ikke.
De ved Forprøven opnaaede Karakterer meddeles paa sædvanlig
Maade.
6 . M u n d t l i g E k s a m e n .
Hvis Hensynet til Eksaminatorer, Censorer og Lokaleforhold tillader
det, vil der blive givet Eksaminanden en Hviledag mellem de
mundtlige Prøver i forskellige Fag. De mundtlige Prøver maa sammenlagt
ikke vare mere end 2 sammenhængende Timer i Hovedfaget,
1 i Bifaget. Ved Eksamen i Musik medregnes de praktiske Prøver i
Musik og Sang ikke herunder.
7 . O p b e v a r i n g a f s k r i f t l i g e O p g a v e r o g
A f h a n d l i n g e r .
Alle skriftlige Besvarelser af Opgaver ved Skoleembedseksamen
opbevares i 3 Aar, efter at Kandidaten endelig har afsluttet sin Eksamen.
Dog kan Kandidaten med Fakultetets Tilladelse indenfor denne
Universitetets Eksaminer. 167
Tid faa sin Besvarelse af Hjemmeopgaven udiaant, og efter de 3 Aars
Forløb kan den tilbageleveres ham. Henvendelse om Udlaan eller
Udlevering af Hjemmeopgaver rettes til Bibliotekaren for filologiskhistorisk
Laboratorium.
I n d t e g n i n g s t e r m i n e r .
Indtegningsterminerne til Eksaminer under det filosofiske Fakultet,
som kræves nøje overholdt, bekendtgøres ved Opslag den sidste
Hverdag i henholdsvis Februar og September. De vil falde omtrent i
følgende Tidsrum:
Indtegning til Skoleembedseksamen (herunder Forprøver) omkring
1.—24. Marts og omkring 1.—24. Oktober.
Indtegningen til den filosofiske Prøve omkring 15. Februar—
22. Marts og omkring 1—15. December (til den ekstraordinære Eksamen
i April sker Indtegningen omkring 1.—15. Marts).
Indtegning til Tillægsprøver i Græsk og Latin omkring 1.—15.
April og omkring 1.—15. December.
IV. Anordning af 29. Juli 1934 om Ændring af Anordning af 11.
April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange
til Universitetets Eksaminer.
Andet Stykke affattes saaledes:
Ved Prøven for Embedslæger i Henhold til Anordning af 17. Februar
1933 om Eksamen for Embedslæger og ved Eksamen i Gymnastik
ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet i Henhold
til Anordning af 14. Juli 1934 om Skoleembedseksamen under det
filosofiske Fakultet kan ingen indstille sig mere end 2 Gange.
Med Hensyn til de forud for Udstedelsen af ovenstaaende Bestemmelser
liggende Forhandlinger bemærkes følgende: Til Opfyldelse af
Bestemmelsen i § 16 i Anordningen af 29. November 1924, hvorefter
denne Anordning skulde revideres inden Udgangen af 1932, optog
Fakultetet Arbejdet hermed i Vinteren 1929—30. Den 2. December
1932 indsendte Fakultetet til Konsistorium et den 7. November s. A.
vedtaget Forslag til nye Regler for Skoleembedseksamen. Af dette
Forslag aftrykkes her Forslaget til selve Anordningen, en Del af Forslaget
til Bekendtgørelsen (Fordringerne i de enkelte Fag (I §§ 2 og 3)
udelades) samt Fakultetets Motiver og de afgivne Særvota.
Forslaget til Anordningen:
1. Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet afholdes i
Grupper af følgende Fag: Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk, klassisk
Filologi, Latin, græsk Kultur, Historie, Musik, Kristendomskundskab,
Gymnastik og Geografi.
2. Til en Eksamensgruppe hører et Hovedfag og to Enkeltbifag
eller et Hovedfag og et Dobbeltbifag. De i § 1 nævnte Fag kan gøres
168 Universitetets Aarbog 1933—34.
til Hovedfag eller Bifag; dog kan klassisk Filologi kun være Hovedfag,
medens Latin, græsk Kultur, Musik, Kristendomskundskab, Gymnastik
og Geografi kun kan være Bifag.
Klassisk Filologi gælder som et Hovedfag og et Enkeltbifag. Dobbeltbifag
er Historie som Bifag og Kristendomskundskab.
3. Sammensætningen af en Eksamensgruppe beror paa frit Valg;
dog kan græsk Kultur kun forenes med Latin som Bifag, og Geografi
kun med Historie som Hovedfag.
4. Udøver de til en Skoleembedseksamen krævede Fag kan Eksaminanden
underkaste sig Tillægseksamen i et hvilket som helst andet
af de i § 1 nævnte Fag; dog gælder de i § 3 angivne Forbehold
ogsaa ved Tillægseksaminer i græsk Kultur og Geografi.
Ligeledes er det tilladt den, der har bestaaet Skoleembedseksamen
eller Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet, at underkaste
sig en Tillægseksamen i visse andre under Fakultetet hørende Fag,
som uden at være Skolefag kan finde praktisk Anvendelse, f. Eks.
Russisk, Grønlandsk, almindelig Litteraturhistorie, Kunsthistorie, Psykologi.
Et saadant Tillægsfag skal være af et Enkeltbifags Omfang.
Hvilke Fag det paa denne Maade skal være tilladt at underkaste sig
Eksamen i, afgøres af Undervisningsministeriet ved Udstedelse af Bekendtgørelse
om Eksamensfordringerne.
5. Eksamen afholdes to Gange aarlig; i Gymnastik dog kun i
Sommerterminen. Eksamen er dels skriftlig, dels mundtlig. I Bedømmelsen
deltager to undervisningskyndige Censorer.
6. Eksaminationen udføres af Universitetslærerne i vedkommende
Fag efter Fakultetets nærmere Bestemmelse.
7. I Kristendomskundskab besørges Undervisningen og Eksaminationen
ved Samvirken mellem Lærere under det teologiske og filosofiske
Fakultet.
I teoretisk Gymnastik og i Geografi besørges Undervisningen og
Eksaminationen af en eller flere Lærere under det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, samt af Gymnastikinstitutets Lærer i speciel
Gymnastikteori.
8. Ved Karaktergivningen benyttes Kvotientberegning. For hver
af et Fags Underdiscipliner gives en eller flere Karakterer, som regnes
enkelt, dobbelt eller flerdobbelt efter Disciplinens Betydning. Af de
enkelte Karakterer uddrages for hvert Fag en Kvotient og deraf atter
den endelige Eksamenskvotient. De til denne svarende Hovedkarakterer
er første Karakter, hvortil kan føjes Tillæget: med Udmærkelse,
og anden Karakter.
9. Fordringerne i de enkelte Fag saavel som Karakterfordelingen
fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet, for Kristendomskundskabs
Vedkommende under Medvirken af det teologiske
Fakultet, for Gymnastiks og Geografis Vedkommende under Medvirken
af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Universitetets Eksaminer. 169
10. Den, der har bestaaet Skoleembedseksamen, kaldes candidutus
(ca ud id at a) magisterii.
11. Den, der er teologisk Kandidat med mindst Mand illaudabilis
primi gradus som Hovedkarakter og som har bestaaet en Prøve i Religionshistorie,
kan ved at bestaa Skoleembedseksamen i et Hovedfag
eller to Enkeltbifag (dog ikke græsk Kultur) opnaa lige Rettigheder
med dem, der har bestaaet Skoleembedseksamen.
12. En Magisterkonferens i et Fag, der kan være Hovedfag ved
Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, kan erstatte Eksamen
i et Hovedfag. Det samme gælder om en Magisterkonferens, der,
selv om dens Fagbetegnelse ikke falder sammen med noget af Skoleembedseksamens
Hovedfag, dog i Indholdets Art og Omfang kan ligestilles
med et saadant. At dette er Tilfældet, bliver at angive i de af
Fakultetet for vedkommende Konferens trufne Bestemmelser.
13. Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der
vil underkaste sig Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet,
maa sammen med Ansøgning om Tilladelse til at indstille sig
til Eksamen fremlægge Bevis for at have bestaaet Tillægsprøve i
Latin. Det filosofiske Fakultet er bemyndiget til i ganske særlige Tilfælde
at dispensere fra dette Krav.
14. Studenter af den nysproglige eller matematisk-naturvidenskabelige
Linie, der vil underkaste sig Skoleembedseksamen med
Kristendomskundskab eller Latin som Fag, maa, forsaavidt de ikke
har græsk Kultur som andet Bifag, sammen med Ansøgning om Tilladelse
til at indstille sig til Skoleembedseksamen fremlægge Bevis
for at have bestaaet Tillægsprøve i Græsk. Det filosofiske Fakultet
(for Kristendomskundskabs Vedkommende i Forbindelse med det teologiske
Fakultet) er bemyndiget til i ganske særlige Tilfælde at dispensere
fra dette Krav.
15. Nærværende Anordning træder i Stedet for kgl. Anordning
af 29. November 1924, kgl. Anordning af 15. Oktober 1926, forsaavidt
denne vedrører Skoleembedseksamen, og kgl. Anordning af 11. August
1931. Nærværende kgl. Anordning træder straks i Kraft, idet Undervisningsministeriet
bemyndiges til at træffe Bestemmelser for Overgangstiden.
Forslaget til Bekendtgørelsen:
/. Eksamensfordringerne.
1. Om Eksamensfordringerne til Skoleembedseksamen er i Almindelighed
følgende at bemærke:
Under Studiet skal Hovedvægten lægges paa en videnskabelig
1 ilegnelse af Stoffet. Den Fortrolighed med videnskabeligt Arbejde,
som Studenten har erhvervet gennem Universitetsundervisningen, maa
udvides ved Læsning af nyere Værker i Faget; ved Eksamen skal
Universitetets Aarbog. 22
170 Universitetets Aarbog 1933—34.
opgives et Udvalg af de Bøger og Afhandlinger, der er benyttet under
Studiet.
Indenfor de enkelte sproglig-historiske Fag skal Eksaminanden
have grundigt Kendskab til vedkommende Folks Aandsliv (Litteratur
og Kultur), og Indsigten i de enkelte Sprogs Bygning og Udvikling
maa være forbunden med Kendskab til den sammenlignende Sprogforsknings
Metode.
Eksaminanden skal i skriftlige Udarbejdelser paa Dansk vise, at
han behersker de almindelige stilistiske og ortografiske Principper, og
han skal ved den mundtlige Prøve godtgøre Evne til rent og sprogligt
korrekt Foredrag.
I Hovedfaget skal Eksaminanden have foretaget et specielt Studium
efter Kilderne og med Benyttelse af den videnskabelige Speciallitteratur,
enten af 1 enkelt større Omraade eller af 2 eller 3 mindre
Omraader, i sidste Tilfælde normalt i Tilslutning til Universitetsøvelser.
4. De i kgl. Anordning af ....§§ 13 og 14 omhandlede Tillægsprøver
aflægges ved Universitetet eller ved Universitetsundervisningen
i Aarhus for den eller de Lærere, som det filosofiske Fakultet (henholdsvis
Lærerforsamlingen ved Universitetsundervisningen i Aarhus)
bestemmer hertil. Det filosofiske Fakultet (for Kristendomskundskabs
Vedkommende i Forbindelse med det teologiske Fakultet) er bemyndiget
til at tillade, at Prøven aflægges ved en eksamensberettiget,
højere Almenskole.
Ved Tillægsprøven i Latin opgives som læst 120 Sider (å 1300
Bogstaver), ved Tillægsprøven i Græsk for Studerende med Kristendomskundskab
som Fag 120 (Teubner-) Sider attisk og senere Prosa,
ved Tillægsprøven i Græsk for Studerende med Latin som Fag 60
Sider attisk Prosa. Dog kan de Studerende, der fra vedkommende
Universitetslærer har modtaget en Attest for regelmæssigt at have
fulgt de ved Universitetet eller ved Universitetsundervisningen i Aarhus
herpaa beregnede Kursus, nøjes med at opgive et mindre Pensum
til Eksaminationen, nemlig:
i Latin: 70 Sider (overvejende Cicero eller Stof af samme Vanskelighedsgrad),
i Græsk for Studerende med Kristendomskundskab som Fag: 60 Sider,
i Græsk for Studerende med Latin som Fag: 30 Sider.
Universitetslæreren bestemmer ved Slutningen af hvert Kursus,
hvilke Sider der skal opgives.
5. Den i kgl. Anordning .... § 11 omtalte Prøve i Religionshistorie
omfatter
1) hvis teologisk Embedseksamen ønskes suppleret med et Hovedfag:
en Prøve i almindelig Religionshistorie af samme Omfang
som ved Eksamen i Kristendomskundskab:
2) hvis teologisk Embedseksamen ønskes suppleret med to Enkeltbifag:
den under 1) nævnte Prøve med særlig Vægt paa græsk
Religionshistorie, derunder Hellenismen, og græsk Filosofi, denne
Universitetets Eksaminer. 171
sidste i Omfang som en Forelæsning paa 2 ugentlige Timer i 2 '
Semestre eller en Bog som L. Robins La Pensée grecque.
6. Den, der indstiller sig til Eksamen i Gymnastik, skal have
gennemgaaet Statens Gymnastikinstituts etaarige Kursus for Gymnastiklærere,
dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi.
II. Eksamensordningen.
1. De Underdiscipliner, hvori hvert Fag falder, og Forholdsværdien
af de Karakterer, der gives, fastsættes af Fakultetet. Den
endelige Eksamenskvotient udregnes paa Grundlag af Kvotienterne i
Hovedfag og Bifag, saaledes at Kvotienten i et Hovedfag gælder 5
(i klassisk Filologi 7), i et Dobbeltbifag 4, i et Enkeltbifag 2.
2. Ved den skriftlige og mundtlige Eksamen tilsammen skal der
prøves i alle Hoveddele af Eksamensstoffet.
3. Den skriftlige Prøve i Hovedfag bestaar i Besvarelse af Hjemmeopgaver,
større Opgaver og mindre Opgaver. Tiden for en Hjemmeopgave
aftales med vedkommende Universitetslærer, men til Besvarelsen
af saadanne Opgaver maa ikke bruges mere end i alt 3 Uger
med Anvendelsen af Eksaminandens fulde Arbejdskraft. Større Opgaver
besvares i en Tid af indtil 10 Timer under Tilsyn, men med
Benyttelse af Hjælpemidler efter Regler, der nærmere fastsættes af
Fakultetet. Mindre Opgaver besvares i en Tid af indtil 5 Timer under
Tilsyn og uden Hjælpemidler. Den skriftlige Prøve i Bifag bestaar
alene i Besvarelsen af mindre Opgaver.
4. Eksamen kan tages samlet eller i to Dele. Deles den, bestaar
første Del af 1 eller 2 Fag, medens anden Del omfatter Resten af
Eksaminandens Fag og skal tages senest 1 Aar efter første Del.
Bestaas sidste Del af Eksamen ikke, maa hele Eksamen tages om;
dog kan Resultatet af Prøven i Specialet blive staaende, medmindre
Fakultetet modsætter sig det.
Til Eksamen i Gymnastik skal Eksaminanden indstille sig ved
Slutningen af det andet Studieaar. Bestaas Eksamen i Gymnastik
ikke, kan Eksaminanden kun indstille sig 1 Gang til og kun efter 1
Aars Forløb. Selv om den endelige Eksamen ikke bestaas, skal Eksamen
i Gymnastik ikke tages om.
Naar Geografi er Bifag, kan der hengaa 3 Aar mellem første og
anden Del af Eksamen.
5. Forud for den endelige Eksamen (første og anden Del) kan
der aflægges Prøve i Specialet.
6. Tidligst 2 Aar efter Studentereksamen, senest 2 Aar før den
endelige Eksamens første Del kan den studerende underkaste sig en
Forprøve i sit Hovedfag, samt i Bifagene Historie og Musik. I Musik
er Forprøven obligatorisk. Forprøven er kun skriftlig (undtagen i
Historie og Musik). Censorerne medvirker paa sædvanlig Vis. Der
gives 2—4 skriftlige Opgaver, som besvares under Tilsyn og uden
Hjælpemidler i en Tid af 1—4 Timer for hver Opgave. Der gives 1
172
Karakter for liver Opgave (samt Karakter(er) for mundtlig Prøve).
Til de ved Forprøven givne Karakterer tages der Hensyn ved den
endelige Eksamen. Til at bestaa Forprøven kræves, at Gennemsnittet
af Karaktererne er 6,00, og at ingen enkelt Karakter er under tg+.
ingen kan, uden med Fakultetets særlige Tilladelse, indstille sig til
Forprøver mere end een Gang. (Denne Regel gælder ikke Forprøven i
Musik). Den, der bestaar Forprøven, opgiver til Eksamen ikke den
Del af Pensum, der er opgivet til Forprøve. Den, der ikke bestaar
Forprøven, men gaar videre, opgiver det normerede Pensum til den
endelige Eksamen. Selv om Eksamen ikke bestaas, bliver Resultatet
af Forprøven staaende. Fakultetet bestemmer, i hvilke Fag og i hvilke
Dele af Faget Forprøven finder Sted, samt Arten af Opgaverne.
7. Efter Eksamens skriftlige Del fastsættes de Karakterer, der
alene beror paa skriftlig Prøve, og det afgøres, om Eksaminanden har
udvist en saadan Modenhed og saadanne Kundskaber, at han kan gaa
op til den mundtlige Del af Eksamen. Straks efter den mundtlige Eksamination
i hvert Fag foregaar den endelige Bedømmelse, hvorefter
Karaktererne for hver Underdisciplin kundgøres for Eksaminanden.
8. Karakterernes Pointsberegning følger den Ørstedske Skala,
saaledes:
ug. = 8, ug.^- = 72/3, mg. + = TVa, mg. = 7, mg.^- = 6V3,
g.+ = 5^/3, g. = 5, g.^- = 32/3, tg.+ = 2V3, tg. = 1, tg.^- = 1"/3,
mdl.+ = -MVs, mdl. = -^7, mdl.^- = -H2V3, slet+ =
slet = -i-23.
9. For at bestaa Eksamen skal Eksaminanden opnaa Kvotienten
5 baade i Hovedfaget og i hvert af Bifagene. Kvotienter udregnes med
to Decimaler. 7,50 giver første Karakter med Udmærkelse, 6,00 første
Karakter, 5,00 anden Karakter. 1 Eksamensbeviset angives de enkelte
Karakterer, Kvotienten for Hovedfaget, Kvotienten for hvert Bifag, den
samlede Kvotient og Hovedkarakteren.
10. Til Eksamen i Tillægsfag kan enhver indstille sig samtidig
med, at han underkaster sig Skoleembedseksamens anden Del, eller
til enhver senere Eksamenstermin.
For at bestaa Eksamen i Tillægsfag skal Eksaminanden opnaa en
Kvotient af mindst 5.
For en bestaaet Prøve i Tillægsfag udstedes særskilt Eksamensbevis.
11. For at bestaa Prøven i Religionshistorie for teologiske Kandidater
kræves en Kvotient af mindst 5; for denne Prøve udstedes
intet særligt Eksamensbevis.
12. Censorerne ved Skoleembedseksamen og ved Eksamen i 1 illægsfag
beskikkes for et Tidsrum af 3 Aar af Undervisningsministeriet
efter Forhandling med Dekanen for det filosofiske Fakultet eller en af
dette hertil udpeget Repræsentant — i Kristendomskundskab ogsaa
Universitetets Eksaminer. 173
med en Repræsentant for det teologiske Fakultet og i Gymnastik ogsaa
med en Repræsentant for det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet — samt med Censorernes Formand. I Geografi fungerer de af
Undervisningsministeriet for Skoleembedseksamen ved det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet beskikkede Censorer.
13. Ved Indtegning til Skoleembedseksamen betales et Gebyr af
ialt 30 Kr. Dette erlægges med Vs ved Forprøven, Vs ved I. Del, Vs
ved II. Del. Ved Indtegning til Modenhedsprøve i Historie erlægges Vs
af Gebyret, der gælder ved senere Indstilling til endelig Eksamen i
dette Fag. Ved Indtegning til Forprøve i to Fag betales kun Gebyr
ved Indtegning til den første Forprøve. Den, der ikke indtegner sig til
nogen Forprøve, erlægger Gebyret for Forprøve ved 1. Del. Ved Indtegning
til Suppleringseksaminer for teologiske Kandidater og Magistre
betales 20 Kr., ved Tillægsfag 10 Kr.
Ved Indtegning til Tillægsprøverne i Latin og Græsk betales af
de studerende, der har opnaaet Attest for at have fulgt Universitetets
herpaa beregnede Kursus, en Kendelse af 4 Kroner, af andre studerende
6 Kroner.
Eksamensgebyrerne tilfalder Universitetets Kasse med Halvdelen,
Dekanus og Eksamensudvalgets Formand med en Fjerdedel hver.
Hvis en Eksaminand, som ikke har bestaaet, igen melder sig til
samme Eksamen, maa Eksamensgebyret erlægges paa ny.
14. Disse Bestemmelser træder i Kraft saaledes, at de kan bringes
til Anvendelse første Gang ved Skoleembedseksamen i Eksamensterminen
Sommeren 1933. Til Eksamen efter de hidtidige Bestemmelser
kan man indstille sig indtil Eksamensterminen Sommeren 1938.
Eksamen i Bifaget Gymnastik efter den hidtidige Ordning kan
tages særskilt indtil Eksamensterminen Sommeren 1935, dog kun i
Sommerterminerne. Eksamen i Hovedfaget skal da tages senest 3 Aar
efter. Studenter, der har opnaaet Karakteren mg.^- eller derover i
speciel Gymnastikteori ved Gymnastikinstitutets Eksamen, kan overføre
denne Karakter til deres Bifagseksamen i Gymnastik efter den
hidtidige Ordning med følgende Karakterfordeling: Speciel Gymnastikteori
2, Almindelig Gymnastikteori 1, Anatomi 1; hertil lægges
Gennemsnitsværdien af 2 Karakterer.
15. Fakultetet kan indtil Eksamensterminen Sommeren 1938 give
Eksaminander, der har forberedt sig efter de hidtidige Bestemmelser,
Dispensation med Hensyn til Supplering (Deling) af Prøven samt til
Enkeltheder i Eksamensfordringerne under Forudsætning af, at de
paagældende Eksaminanders samlede Eksamensopgivelser ikke bliver
af mindre Omfang eller Værdi, end de foran under I opstillede Regler
angiver.
I særlige Tilfælde gives Dispensation af Undervisningsministeriet
efter Fakultetets Indstilling.
174 Universitetets Aarbog 1933—34.
Fakultetets Motiver:
I. De almindelige Bestemmelser.
1 Kgl. Anordning af 29. November 1924 angaaende Skoleembedseksamen
under det filosofiske Fakultet hedder det i § 16: »Denne
Anordning vil være at revidere inden Udgangen af 1932«. Saaledes
foranlediget fremsætter Fakultetet herved Forslag til Ændring af
nævnte Anordning.
De første Drøftelser angaaende Revisionen fandt Sted i Fakultetet
i Vinteren 1929—30. Et foreløbigt Forslag blev vedtaget som Arbejdsgrundlag
af Fakultetet i Maj 1930, og om dette Forslag indhentedes
Udtalelser fra Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, Censorerne,
Gymnasielærerforeningen, cand. mag.-Organisationen og Studenterraadet.
Disse Udtalelser var i den følgende Tid Genstand for
faglige Drøftelser, og principielle Spørgsmaal drøftedes mellem Fakultetets
Eksamensudvalg og Repræsentanter for Gymnasieskolen ved et
Møde paa Universitetet den 8. Februar 1932. I en Række Møder i
Eksamensudvalget i Foraaret og Efteraaret 1932 blev Sagen gjort til
Genstand for en ny, indgaaende Behandling, under hvilken ogsaa en
fornyet Drøftelse med Studenterraadet fandt Sted, indtil et ændret
Forslag blev vedtaget i Eksamensudvalget den 10. Oktober 1932. Derefter
vedtog Fakultetet den 7. November 1932 det her foreliggende
Forslag.
Den vigtigste Ejendommelighed ved dette Forslag er, at den
Tofagsordning, omfattende 1 Hovedfag og 1 Bifag, der indførtes i
1924, foreslaas erstattet af en Trefagsordning, omfattende 1 Hovedfag
og 2 Bifag, svarende til Forholdet før 1924.
Udgangspunktet for /Fndringen i 1924 var en Betragtning af 1)
Studentertallet, 2) Studiets Varighed, 3) Skolens Krav. Naar man nu
ønsker at forlade de i 1924 gennemførte Principper, er det dels fordi
de Motiver, der var afgørende i 1924, ikke længere har Gyldighed,
dels fordi de Formaal, der tilstræbtes i 1924, nu kan naas paa anden
og bedre Maade, dels fordi 1924-Ordningen har haft uventede og uheldige
Følger.
1) Studentertallet.
1 1924 var der Mangel paa Kandidater ved Besættelse af den
højere Skoles Embeder; nu er Forholdet det, at der finder en meget
beklagelig Overproduktion Sted. Antallet af Kandidater var i 1919: 27,
i 1920: 16, i 1921: 21, i 1929: 51, i 1930: 68, i 1931: 55, i 1932: 100.
Da man maa regne med, at langt de fleste cand. mag.'er fra vort
Fakultet (foruden en Del Magistre) er henviste til Stillinger ved Gymnasieskolen,
og da Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne i
Skrivelse af 23. September 1932 har udtalt, at man kan regne med, at
der ved disse Skoler er Brug for ca. 30 velegnede Kandidater om
Aaret, ses det, hvor fortvivlende Forholdene er. Denne stærke Stigning
er nu ikke alene fremkaldt deraf, at 1924-Ordningen gjorde EksUniversitetets
Eksaminer. 175
amen saa meget lettere, men skyldes ogsaa en Række Forhold af mere
almen Art: at Studentertallet i det Hele er steget, at Gymnasieskolens
Embeder er blevet forbedret ved Skoleordningen af 1918, og at Erhvervslivets
Krise har drevet mange til at stræbe efter de fastlønnede
Lærerstillinger. Man tør derfor sige, at selvom Eksamen bliver noget
sværere, vil der ikke være Fare for Mangel paa Kandidater.
2) Studiets Varighed.
I 1924 laa den gennemsnitlige Studietid omkring 7—8 Aar, hvorved
dog maa bemærkes, at flinke og flittige Studenter, der ikke havde
andet Arbejde, uden Overanstrængelse kunde gennemføre Studiet paa
6 Aar. Nu er Studiet, specielt i de store Eksamensfag, blevet bragt ind
under fastere Former, og der er gennemført en jævnt fremadskridende
Undervisning i de første Studieaar, hvorved der for mange Studenter
undgaas megen Tidsspilde. Det er da klart, at hvis der gennemføres
en Ordning, hvor Hovedfagsfordringerne ikke sættes op, men Bifagskravene
indskrænkes, vil 6 Aar kunne betragtes som det normale ved
en Trefagsordning for de Studerende, der kan anvende deres hele Tid
paa Studiet.
3) Skolens Krav.
Medens i 1924 Flertallet af Rektorer og Censorer samt cand.
mag.-Organisationen udtalte sig for Tofagsordningen, har nu samtlige
Skoleautoriteter, saavel som Qymnasielærerforeningen og cand. mag.-
Organisationen udtalt sig bestemt for en Trefagsordning udfra det
Hovedsynspunkt, at en saadan er nødvendig for at skaffe Skolen Frihed
i Valget af de mest egnede til Embederne i Gymnasieskolen.
I 1924 var man ikke blind for de Vanskeligheder, en Tofagsordning
vilde berede i saa Henseende, men mente tildels at kunne raade
Bod derpaa ved Indførelsen af en Række lidet omfangsrige Hjælpefag,
hvis Formaal var, at cand. mag.'er for at gøre sig mere anvendelige
i Skolens Tjeneste skulde supplere deres Skoleembedseksamen med et
eller flere af disse Hjælpefag. Fakultetet erklærede udtrykkelig, at det
ikke uden Forøgelse af Lærerkræfterne vilde kunne paatage sig særlig
Undervisning til Hjælpefagseksamen. Det var da Tanken, at der fra
anden Side skulde ordnes en paa Hjælpefagseksamen sigtende Undervisning.
Dette er imidlertid aldrig sket, og en af Forudsætningerne for
Ordningen af 1924 er saaledes — uden at der kan lægges Fakultetet
noget til Last — aldrig blevet opfyldt. Af de 393 Kandidater efter
Anordningen af 29. November 1924 har kun 5 taget Hjælpefagseksamen.
Denne Eksamen betragtes i det hele af Fakultetet som lidet formaalstjenlig.
4) Følgerne af 1924-Ordningen.
Efter 1924 er Studiet blevet søgt af adskillige ukvalificerede. Følgen
er, at Faldeprocenten er blevet meget høj ved Embedseksamen,
og at mange Studenter efter 5—6 Aars Forløb har opdaget, at de har
176 Universitetets Aarbog 1933—34.
spildt deres Tid paa flittigt, men ufrugtbart Arbejde. Det er Fakultetets
Pligt at søge at raade Bod paa denne uheldige Tilstand, og Erfaringerne
fra før 1924 viser, at ved en Trefagsordning bliver vort
Fakultet ikke i særlig Grad søgt af dem, der vælger Studiefag efter
Eksamens Nemhed. Den i og for sig nærliggende Udvej at skille de
uegnede ud ved en obligat Førstedel tidligt i Studiet er ikke praktisk
ved vort Fakultet. Den efter Anordningen af 1901 gældende Ordning,
at de to Fag (gerne Bifagene) kunde tages 3 å 4 Aar før den endelige
Eksamen, kan ikke genindføres, da den førte til, at Kandidaterne ved
Afslutningen af Studiet ikke havde Kundskaber præsente, som de
havde Brug for ved deres Skolegerning. Derimod mener Fakultetet,
at der kan opnaas gode Resultater ved at indrette en fakultativ Forprøve
(se nærmere S. 182) og ved at tillade en Deling af Eksamen
med højst 1 Aars Mellemrum.
Desuden har 1924-Ordningen bidraget til at styrke den Tendens
til snævert Eksamensstudium, som ogsaa de trykkede økonomiske
Forhold har gjort meget følelig. Som Eksempel paa, hvorledes en
Tofagsordning har virket indsnævrende paa Studiet, skal anføres Forholdene
ved klassisk Filologi. Efter 1924 har de Studerende, der har
valgt dette Fag, overhovedet ikke haft nogen Føling med Studiet af
moderne Kultur og af moderne Sprog, hvilket naturligvis nemt medfører
en skæv Betragtning af antik Kultur og af Oldtidssprogene, men
saa længe der ikke indgaar et Bifag i Eksamensfordringerne ved Siden
af klassisk Filologi, mener netop de økonomisk svagest stillede ikke
at kunne tillade sig den Luksus at studere udenfor Hovedfaget.
Endvidere skal nævnes Forholdene ved Historie som Bifag. Universitetslærerne
i Faget har i en Aarrække og med stor Styrke hævdet,
at Historie ikke kan studeres med væsentlig mindre Fordringer
end i Hovedfaget. Selv Fordringerne efter Ordningen af 1924, der i
Historie sikkert er større end i de andre Bifag, erklærede Faggruppen
for utilfredsstillende. Resultatet er da ogsaa blevet, at Antallet af
Bifagsstuderende er langt mindre end i de tilsvarende Fag (Bifagsstuderende
1931: Dansk 173, Tysk 166, Engelsk 154, Fransk 157,
klassisk Filologi 92, Historie 12), og at af samtlige Kandidater efter
Anordningen af 1924 kun 1 (een) har bestaaet med Historie som Bifag.
Dette er uheldigt, universitetsmæssigt, fordi de andre Fag faar for
mange Bifagsstuderende, naar Historie ikke tager sin Part, og navnlig
skolemæssigt, fordi Historie i Gymnasieskolen har 962 Gymnasiertimer,
men 1169 Realklasse- og Mellemskoletimer, og Skolen altsaa
har meget stærk Brug for Kandidater, der har den til denne Undervisning
bedst svarende Uddannelse, Historie som Bifag, lænker man
sig den nuværende Tilstand fortsat, at der kun udsendes cand. mag. er
i Historie med dette som Hovedfag, vil det ofte føre til, at Historielæreren
med de mange Historietimer i Realklassen og Mellemskolen
maa anvendes med sit Bifag i Gymnasiet. Ved en 1 refagsordning vil
177
det være muligt at gøre Historie til et Dobbeltbifag og saaledes faa
dette Fag ind paa en naturlig Plads i Helheden.
Den eneste mulige Konklusion af ovenstaaende Betragtninger synes
at være, at en Trefagsordning maa gennemføres, idet der ved
Fastsættelsen af Kravene drages Omsorg for, at det videnskabelige
Niveau ikke sænkes, og at Studietiden ikke forlænges urimeligt. Dette
har Fakultetet ment at kunne opnaa ved i det væsentlige at fastholde
de nu gældende Hovedfagskrav og ved i Bifagene at indskrænke Kravene
til Kundskabstilegnelse saa meget som forsvarligt.
At der ogsaa er Vanskeligheder og Ulemper forbundet med denne
Ordning, er Fakultetet ingenlunde blind for. Disse Vanskeligheder
angaar især 1) Studietiden, 2) Undervisningen, 3) Administrationen.
1. Studietiden. Kun med stor Betænkelighed foreslaar Fakultetet
at indføre en Ordning, der gør Studiet længere, mere kostbart og
derved mere byrdefuldt navnlig for de økonomisk svageste af Studenterne
(hvilket ogsaa Studenterraadet gentagne Gange har fremhævet
som Argument mod en Trefagsordning). Men Fakultetet ledes
herved af den Betragtning, at det er til liden Qavn, at Studierne afsluttes
hurtigere, hvis Konsekvensen er, at de saaledes uddannede
bliver stillet daarligt i Konkurrencen om Stillingerne. Fakultetet har af
Undervisningsinspektørens Skrivelse af 23. September d. A. erfaret,
at ikke mindre end en Trediedel af Gymnasieskolens Timer læses af
ikke-universitetsuddannede Lærere. Det har med Tilfredshed bemærket,
at Undervisningsinspektøren er betænkt paa at indskrænke dette
Tal, og det haaber, at den reformerede Seminarieuddannelse ikke vi!
betyde stærkere Konkurrence overfør cand. mag.'erne om Gymnasieskolens
Mellemskoletimer. Fakultetet mener, at en Ordning som den
foreslaaede stadig sikrer, at Universitetsuddannelsen — og den alene
— sagligt kvalificerer til Undervisning i alle Gymnasieskolens Klasser,
og at samtidig den enkelte Kandidats Fagomraade vil dække saa
mange Skoletimer, at der ikke skoleteknisk bliver nogen Vanskelighed
ved at faa ham anvendt.
Det vil ikke kunne undgaas, at Studietiden bliver længere med de
tre Fag end med de to Fag, men denne Forlængelse vil til Dels blive
kompenseret, hvis man — hvad der synes retfærdigt — indrømmer
det filosofiske Fakultets Studerende den samme Ret, som den matematisk-
fysiske Faggruppe af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets
Studerende har, til at tage den praktiske og teoretiske pædagogiske
Uddannelse mellem første øg anden Del af Eksamen.
2. Undervisningen. Indførelsen af en Ordning med to Bifag i
Stedet for eet betyder for Fakultetets Lærere i Eksamensfagene en
Forøgelse af Arbejdsbyrden, idet Antallet af Studerende i hvert af
Enkeltbifagene maa stige. Hvis det samlede Antal af Studerende under
Fakultetet tænkes konstant, vilde Antallet af Studerende i saadanne
Universitetets Aarbog. 23
178 Universitetets Aarbog 1933—34.
Bifag fordobles. Antagelig vil der dog ske en Sænkning af Studentertallet,
idet dels Trefagsordningen vil afskrække nogle, dels de senere
Aars Overproduktion af Kandidater vil gøre sig gældende.
Hvor meget Studentertallet vil gaa ned, kan dog ikke beregnes,
og Fakultetet maa i alle Tilfælde være forberedt paa en Forøgelse af
Arbejdsbyrden ved Undervisningen i Bifagene. Allerede nu har flere
Fag for faa Lærerposter; det Arbejde, der paahviler adskillige Fakultetsmedlemmer,
er saa stort, at det kun kan bæres i Forventning om
en Lettelse, ligesom bl. a. Bevillingen til Undervisningsassistentkurserne
antagelig maa forøges.
Selv bortset fra en Forøgelse af de Bifagsstuderendes Tal, vil en
Ordning, hvorved Studenterne faar tre nogenlunde frit valgte Fag i
Stedet for to, gøre det overordentlig vanskeligt at lægge en Timeplan,
der ikke spilder for meget af Studenternes og Universitetslærernes
Tid. Disse Vanskeligheder øges ved de indskrænkede Pladsforhold,
Fakultetet maa arbejde under, idet allerede nu Antallet af Auditorier
af passende Størrelse er alt for ringe. Hertil kommer, at Eksamen i et
Bifag til. Delingen af Eksamen i en første og anden Del, Indførelsen
af Forprøver vil beslaglægge flere Lokaler til Eksamen.
Fakultetet maa alvorligt haabe, at nogle af de længe drøftede Udvidelsesplaner
kan blive til Virkelighed; i modsat Fald vil dets stærkt
hæmmede Arbejdsvilkaar yderligere indsnævres.
3. Administrationen. Der vil opstaa noget forøgede Eksamensudgifter,
dels — stadigt genkommende — til Tilsyn ved Eksamen
og til Censur, dels — een Gang for alle — til nye Eksamensprotokoller.
Administrationen af Eksamen vil ogsaa blive besværligere,
og da Fakultetets Sekretær allerede nu er stærkt bebyrdet med
Arbejde, som tilmed maa udføres under urimeligt indskrænkede Pladsforhold,
maa Fakultetet forbeholde sig at stille Forslag om flere Midler
til Kontorhold.
Fakultetet har ikke ment at burde undlade at pege paa de Vanskeligheder
af økonomisk og anden Art, som den foreslaaede nye
Ordning vil medføre. Naar Fakultetet ikke desto mindre stiller det
her foreliggende Forslag, maa der heri ses en stærk Tilkendegivelse
af Fakultetets Overbevisning om dets saglige Nødvendighed.
Det foreliggende Forslag vil i det følgende blive sammenlignet
Punkt for Punkt med den hidtidige Ordning, fastlagt ved Kgl. Anordning
af 29. November 1924, Min. Bek. af 2. December 1924 og de
Fakultetsbestemmelser m. v., som slutter sig hertil (se »Regler for
Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet, November 1929«).
De ikke faa formelle Ændringer lades uomtalt, ligeledes uvigtige
Detailforandringer. Flere Bestemmelser angaaende det enkelte Fag
omtales kun i Udtalelsen angaaende dette. Naar saaledes i Anordningens
§ 1 »Latin, Græsk« er erstattet med »Klassisk Mlologi, Latin,
græsk Kultur«, og naar »Sang« er erstattet med »Musik«, henvises til
Udtalelserne nedenfor om »Klassisk Filologi« og om »Musik«.
179
Ad Anordningens § 1. Nytilkommet er det under det matematisknaturvidenskabelige
Fakultet hørende Fag Geografi, der, som ses
under § 3, er bundet til Historie som Hovedfag.
Fakultetet mener, at de to Fag Historie og Geografi paa heldig
Maade kan støtte og udfylde hinanden, saavel under Studiet som i
Skolen, men har ment at maatte binde Geografi til Historie, da der
ikke ses at være nogen naturlig Forbindelse mellem Geografi og noget
andet af Fakultetets Skoleembedseksamensfag.
1 Anordningens § 2 er Bestemmelsen om, at Klassisk Filologi
(Græsk + Latin) gælder som et Hovedfag og et enkelt Bifag identisk
med den hidtidige Anordning. Ny er den Forskel, der gøres paa Bifagene,
at Historie som Bifag og Kristendomskundskab bliver Dobbeltbifag,
saaledes at et Hovedfag -f- et af disse Bifag gælder lige med et
Hovedfag + to andre Bifag.
For Kristendomskundskabs Vedkommende er dette en Tilbagevenden
til Reglen under Trefagsordningen før 1924. Der var Ønsker
om at gøre Kristendomskundskab til Enkeltbifag, men det teologiske
Fakultet har ment, at Kristendomskundskab er saa omfattende, at
Fordringerne ikke kunde nedsættes til et Enkeltbifags Omfang, og det
filosofiske Fakultet har derfor taget den Konsekvens i Overensstemmelse
med det teologiske Fakultet at foreslaa Kristendomskundskab
som Dobbeltbifag, ud fra den Betragtning, at et Enkeltbifag af ekstraordinært
Omfang vil virke mere afskrækkende paa de Studerende,
end man efter Kristendomskundskabs Betydning i Skolen bør risikere.
For Histories Vedkommende henvises til Bemærkningerne ovenfor
S. 176.
Under Forhandlingerne om Indførelse af en Trefagsordning har
de historiske Professorer udarbejdet et Forslag til nedsatte Fordringer
i Historie som Bifag, men da dette Forslag samtidig erklæredes for
sagligt utilfredsstillende, og da Eksamensudvalget mente, at det trods
Nedsættelserne var af betydelig større Omfang end de andre Enkeltbifag,
har Fakultetet ogsaa her taget den Konsekvens at gøre Historie
som Bifag til Dobbeltbifag, idet da Fordringerne atter omarbejdedes
med dette for Øje.
Ad § 4. Man har maattet anse det for rigtigt at indskrænke Tilladelsen
til at tage Tillægseksamen i græsk Kultur og Geografi i Overensstemmelse
med § 3, da de samme Grunde, som binder disse Fag
til henholdsvis Latin og Historie, gør det ønskeligt, at de heller ikke
udover Skoleembedseksamen kan tages isoleret.
De i Anordningen af 29. November 1924 følgende Bestemmelser
om Hjælpefag maa udgaa i en Trefagsordning.
Ad § 8 (tidl. § 9). Fakultetet har anset der for heldigt, at der
benyttes samme Karakterskala ved Skoleembedseksamen under det
filosofiske og under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet; da
sidstnævnte Fakultet ikke ønskede at opgive den der anvendte Ørstedske
Skala, har det filosofiske Fakultet ment i Stedet for den tid182
Universitetets Aarbog 1933—34.
Ad §§ 4 og- 5. Den samlede Eksamen efter Ordningen af 1924 har
sikkert bidraget til Forkortelse af Studietiden, men viste sig tillige at
stille saa store fysiske Krav til Eksaminanderne, at den ikke kan fordres,
naar der tillægges et Fag.
Den delte Eksamen efter Ordningen af 1901 havde den Ejendommelighed,
at der normalt hengik tre Aar mellem I. Del (i Reglen Bifagene)
og II. Del (Hovedfaget). Dette førte til, at Kandidaterne ikke
havde deres Kundskaber fra I. Del præsent og derfor gjorde daarlig
Fyldest i de ved I. Del absolverede Fag.
Den nu foreslaaede Ordning med den til § 6 omtalte Forprøve og
med 1 Aar mellem I. og II. Del skulde 1) gøre selve Eksamen mindre
byrdefuld, 2) sikre, at I. Dels Kundskaberne ikke er glemte, naar II.
Del er absolveret. Dette sidste Formaal vil i høj Grad støttes, hvis det,
som omtalt i Indledningen S. 177 tillades Eksaminanderne at aflægge
de pædagogiske Prøver mellem I. og II. Del
Det vil antagelig blive det almindeligste, at I. Del kommer til at
bestaa af Bifagene, II. Del af Hovedfaget, men det vil næppe være
rigtigt at forbyde andre Delinger (f. Eks. I. Del Hovedfag + et Bifag,
II. Del et Bifag), da der altid vil være mange individuelle Forhold,
herunder Studieophold ved fremmede Universiteter.
Angaaende de særlige Regler for Gymnastik, se nedenfor S. 189
om dette Fag; dog bemærkes her, at de anførte Regler vil kræve
Ændring af kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen
til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer. Den,
der ønsker at kombinere Geografi med Historie, maa følge det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultets Studieplan for Faget Geografi;
derved bliver det nødvendigt, at Tidsmellemrummet mellem I. og II.
Del i dette Tilfælde udstrækkes til 3 Aar.
Ad § 6. Det her stillede Forslag om en Forprøve skulde opfylde
flere Formaal; 1) give de Studerende Fordelen ved at faa en
Dom over deres Egnethed paa et forholdsvis tidligt Stadium af Studiet,
2) byde Mulighed for at give de mindre egnede en Advarsel, 3)
give et formelt og fast Grundlag for Vurdering af Kvalifikationerne,
bl. a. til Brug ved Stipendieuddeling, 4) uden for stort Tidsspilde aflaste
selve Eksamen, 5) støtte de dygtige.
I Lyset heraf maa den foreslaaede Forprøves Ejendommeligheder
ses. Den er fastsat til a) tidligst 2 Aar efter Studentereksamen (fordi
det er Studentereksamensaaret, der danner Udgangspunktet for Tildelingen
af langt det vigtigste Stipendium, Kommunitetsstipendiet),
b) senest 2 Aar før den endelige Eksamens 1. Del, fordi der ikke er
nogen Mening i en Forprøve for tæt op ad Eksamen. For at der ikke
ved Læsning til Forprøven skal medgaa for megen Tid, kan Eksaminanden
kun indstille sig til Forprøve 1 Gang i hvert Fag (denne Regel
kræver Ændring af kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning
i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets EksamiUniversitetets
Eksaminer. 183
ner), og heraf følger nødvendigvis, at Prøven ikke kan være obligatorisk;
netop ved vort Fakultet, hvor mange først begynder Studiet
eet eller flere Aar efter Studentereksamen, vilde en obligatorisk Forprøve,
der senest skal tages 2 Aar før den endelige Eksamens I. Del,
ogsaa berede mange Vanskeligheder. Naar der paa dette Punkt gælder
særlige Regler for Musik, er det begrundet med, at der — i Modsætning
til de andre Fag — ikke ved Studentereksamen gives nogen
Garanti for den elementære Forstaaelse af Faget, uden hvilken et
Studium er meningsløst.
Forprøven er væsentlig begrænset til Hovedfag, dels fordi for
mange Eksaminer i Studietiden splitter og sinker, dels fordi Forprøven
ingenlunde — hvad der ogsaa fremgaar af de detaillerede Bestemmelser
— er en blot Kundskabsprøve, men i høj Grad skulde være en
Modenhedsprøve. En saadan kan ikke foretages saa let i Bifaget. Et
fortrinligt Grundlag for Prøven har man indenfor de sproglige Hovedfag
i Behandlingen af Tekster, som er vanskelige, men dog maa gennemgaas
paa et tidligt Tidspunkt af Studiet, f. Eks. Tekster fra Sprogets
ældre Perioder; men disse Tekster læses gennemgaaende ikke
ved Bifagsstudiet. Ved Historie ligger Forholdene anderledes, og Forskellen
paa Hoved- og Bifag er saa ringe, at en Forprøve ogsaa i
Historie som Bifag kan synes naturlig; en saadan er ligeledes nødvendig
i det allerede omtalte Bifag Musik.
For at der kan gives en eftertrykkelig Advarsel, og for at Forprøven
skal være noget værd for de dygtige, er Faldegrænsen sat
saa højt som Første Karakter i det hele, for den enkelte Præstation
til tg+. Aflastningen af Eksamen opnaas ved Bestemmelserne om det
til Forprøven opgivne Pensum.
Ad § 7 (tidl. § 5). Sætningen om eventuelt Bortfald af mundtlig
Eksamination er foreslaaet strøget som formentlig overflødig.
Ad § 8 (tidl. § 6). Indførelsen af den Ørstedske Skala er begrundet
ovenfor S. 179 til Anordningens § 8.
Ad § 9 (tidl. § 7). Heri indeholdes kun de ved Antagelsen af anden
Karakterberegning nødvendiggjorte Ændringer. Dog er Sætningen:
»Ingen kan bestaa i noget Fag, hvori han har et slet, to enkelteller
dobbeltvejende mdl.« foreslaaet strøget, da den Ørstedske Skala
i sig selv byder tilstrækkelig Garanti mod særlig daarlige Præstationer
i en enkelt Disciplin.
Ad §§ 10—12 (tidl. §§ 8—9). Ændringerne er formelle. Den tidligere
§ 10 er strøget som dels overflødig, da Foranstaltningen af Eksamen
ikke behøver at betegnes som en særlig Pligt for det filosofiske
Fakultet, dels urimelig, da det vel bør overlades til Fakultetet at afgøre,
hvorvidt just Dekanen skal udføre disse Forretninger.
Ad § 13 (tidl. § 11). Gebyrbestemmelserne er foreslaaet ændret
paa sagligt rimelig Maade (se ogsaa Motiver til Min. Bek. I § 4 S. 180).
184 Universitetets Aarbog 1933—34.
Ad §§ 14 og 15. Det foreslaas, at den nye Ordning træder i Kraft
hurtigst muligt. Der er næppe megen Udsigt til, at den straks vil blive
benyttet i større Omfang, men der ses ingen Grund til at hindre dem,
der maatte være i Stand til at indstille sig efter den nye Ordning ved
første Termin efter Udstedelsen af den kgl. Anordning. Paa den anden
Side har de, der studerer nu, et billigt Krav paa at kunne fuldføre
Studierne efter de Forudsætninger, under hvilke de paabegyndte dem,
og Fakultetet foreslaar derfor, at Eksamen skal kunne tages efter den
hidtidige Ordning i et Tidsrum af 5 Aar efter den nye Ordnings Begyndelse.
Man kan henvise til, at der ved Indførelsen af Ordningen
af 19.24 (der var en Lettelse af Eksamen) var en Overgangstid paa S1,^
Aar, ved Indførelsen af Ordningen af 1901 en Overgangstid paa Aar.
II. De enkelte Fag.
D a n s k .
Opgivelserne i dansk Litteratur har vist Tilbøjelighed til at blive
stereotype, idet Listerne over statariske Værker efterhaanden omfattede
de samme 6—8 Værker, medens de mindre Prøver næsten altid
opgaves efter Antologier for Gymnasiet.
Man har søgt at modarbejde dette ved at fjerne Kilder dertil.
J. Brøndum-Nielsen. J. Helgason. P. Rubow. H. Brix.
T y s k .
Hovedfag. Pensum i det ældre Sprog er ikke forøget, men der er
indenfor den hidtidige Ramme skaffet Plads til nogle Sider Oldhøjtysk.
Erfaringerne siden 1924 har vist, at Udeladelsen af Oldthøjtysk var en
Fejl, idet Tilegnelsen af den historiske Formlære og Syntaks derved
vanskeliggjordes. Dels ved regelmæssige Kursus og Øvelser over
Oldhøjtysk (i 3. og 4. Semester), dels ved Indretningen af Forprøven,
der tillader Absolveringen af hele det oldhøjtyske Pensum (foruden
1I4 af det middelhøjtyske og det ældrenyhøjtyske Pensum), er der draget
Omsorg for, at Genindførelsen af Disciplinen ikke bliver en Byrde,
men en Lettelse.
Heller ikke Pensum indenfor det nyere Sprog er væsentlig forøget;
det er omordnet. Nyt er kun Kravet om et minimalt Kendskab
til tysk Filosofi; det er naturligt efter tysk Litteraturs Art.
Kravet om Opgivelse af mindst to videnskabelige Værker er blot
en Nyformulering af Fordringen i § 1 i Min. Bek. af 2. December
1924 og altsaa ingen Forøgelse.
Bifag. Fordringerne er nedsat betydeligt — skønt Tysk ingenlunde
nu anses for et vanskeligt Bifag —, idet Pensum i ældre Sprog
helt er strøget og Antallet af opgivne nyere Værker er nedsat fra 13
til 10. Den sproglige Undervisning vil da delvis blive nyorganiseret.
Nedsættelserne er efter Faggruppens Mening forsvarlige og nødvenUniversitetets
Eksaminer. 185
dige i en Trefagsordning. Faggruppen er herved som en Selvfølge
gaaet ud fra, at andre Bifag nedsættes tilsvarende. Det vil i ingen
Henseende være rigtigt eller taaleligt, hvis Tysk faar stærk Tilgang
af Bi fa g ss tuderende. fordi andre Enkeltbifag ikke er nedsat i Overensstemmelse
med Trefagsordningen.
Baade for Hovedfag og Bifag gælder, at der ved Formuleringen
af Fordringerne er lagt Vægt paa at fremhæve Nødvendigheden af
saavel Deltagelse i Universitetsundervisningen som selvstændigt Studium,
Karakterfordelingen er søgt omordnet paa hensigtsmæssig
Maade; Grænsen for det ældre Sprog ved Aar 1600 (mod 1500 i Engelsk
og Fransk) er i Overensstemmelse med Fagets Art.
For Tyskgruppen: L. L. Hammerich.
E n g e l s k .
Hovedfag. Eksamensfordringerne er i alt væsentlig de samme
som efter Eksamensordningen af 1924. Der kræves opgivet et noget
større Antal Værker, men praktisk talt det samme Antal Sider. Som
Udtryk for den Vægt, man lægger paa Kendskabet til det samtidige
Englands Sprog og Kultur, fordres en relativt fyldigere Repræsentation
af den helt moderne Litteratur. Naar man i nogle Tilfælde har angivet
Eksamensfordringerne ved Henvisning til andre Værker, end Tilfældet
var ved de gamle Eksamensbestemmelser, skyldes det kun Ønsket om
en præcisere Formulering af Krav, som stilles allerede nu.
Bifag. Eksamensfordringerne i Sprogfærdighed tænkes opretholdt
i deres tidligere Omfang. Derimod er det samlede Sideantal, som
skal opgives, reduceret noget, men fordelt paa det samme Antal Værker.
Mellem Litteraturprøverne forlanges opgivet 50 Sider af to fremragende
Forfattere mellem Shakespeare og 1780, da denne Periode
ikke, som ved Ordningen af 1924, er repræsenteret ved et statarisk
Værk. Som ved Hovedfag kræves en relativt fyldigere Repræsentation
for den helt moderne Litteratur,
Bogholm. C. Bodelsen.
F r a n s k ,
Hoved- og Bifag. Kravet om, at ca. Halvdelen af det opgivne
Pensum skal være læst paa egen Haand, tilsigter at hindre den Monotoni
i Opgivelserne og Uselvstændighed i Tilegnelsen, som ofte med
Beklagelse har kunnet konstateres.
Hovedfag. Der er, som i de andre nyere Sprog, givet Mulighed
for at opgive kursorisk læste Værker. Man har dog ikke ment at kunne
tillade dette ved den klassiske Litteraturs Værker, der kræver en nøje
Gennemarbejdelse. Og en Reduktion af de statarisk læste Værker (hvis
Omfang kun repræsenterer det strengt nødvendige) har denne Tilladelse
ikke kunnet medføre.
Kr. Sandfeld.
Universitetets Aarbog.
Viggo Brondal.
24
186 Universitetets Aarbog 1933—34.
K l a s s i s k F i l o l o g i .
Hidtil har man kunnet tage klassisk Filologi som Hovedfag,
Græsk og Latin baade som Hovedfag og som Bifag. I det nye Forslag
kan kun klassisk Filologi være Hovedfag. Dette Fag udgør ved
Universitetet en Helhed, og det maa kræves, at de Studerende, der
vælger deres Hovedfag indenfor dette Omraade, bliver kvalificerede
til at undervise baade i Græsk og Latin i det klassisk-sproglige Gymnasium.
Omfanget af de Tekster, der kræves opgivet som læste, er i alt
væsentligt de samme som hidtil; kun det indbyrdes Forhold mellem
Poesi og Prosa er ændret noget, og Kredsen af de Forfattere, der
kræves læst, er blevet indskrænket, hvad der betyder en ikke uvæsentlig
Lettelse for de Studerende og ikke forringer Studiets Værd.
De øvrige Fordringer er i Princippet som før, men Kravene er blevet
formuleret paa en mere detailleret Maade end i den hidtil gældende
Anordning, og det er tilstræbt at sikre sig mod, at Kundskaberne bliver
for snævert begrænsede af de opgivne Tekster. Ny er Fordringen
om Kendskab til de vigtigste antikke Mindesmærker i Antiksamlingen
og i Glyptoteket.
Latin som Bifag. Fordringen angaaende læst Poesi er blevet
nedsat betydeligt: fra 7000 Vers til 5000 Vers. I Prosa er Sidetallet
uforandret. Stoffet er koncentreret om noget færre Forfattere end hidtil.
løvrigt er Kravene omtrent som før, men de er blevet formuleret
præcist for hver enkelt Disciplin. Ny er Fordringen om elementært
Kendskab til Græsk (kgl. Anordning § 14) for Studerende, der ikke
har taget klassisk-sproglig Artium. Denne Fordring synes absolut
nødvendig: det er umuligt at gennemføre et videnskabeligt Studium
af Latin uden noget Kendskab til Græsk. Dette føler ogsaa de Studerende
selv, og der er adskillige, der under den nuværende Ordning
har skaffet sig de fornødne Kundskaber ved frivillig Deltagelse i Universitetets
Kursus i Græsk for Teologistuderende. Disse Kursus kan
nemt tillæmpes saaledes, at de kan benyttes til den nye Prøve.
Græsk Kultur. Ved Gymnasierne er det nu for en stor Del Historie-
og Dansklærere, der besørger Undervisningen i Oldtidskundskab,
og det er en Selvfølge, at dette principielt er uheldigt. Den teoretisk
set naturligste Løsning, at overlade denne Undervisning til
cand. mag.'er med klassisk Filologi som Fag, er praktisk uigennemførlig.
Nu er Forholdet det, at de Studerende, der har Latin som Bifag,
nødvendigvis maa skaffe sig noget Kendskab til græsk Kultur, og det
maa — ogsaa efter den nye Ordning — væsentlig blive paa Grundlag
af Læsning af Oversættelser og moderne Fremstillinger. Man har da
ment det forsvarligt, at udvide og præcisere disse Fordringer saaledes,
at de virkelig sikrer Kendskab til de vigtigste Træk i græsk
Kultur. Ved at koncentrere Fordringerne om nogle faa Punkter (Homer,
klassisk attisk Litteratur, ældste Historieskrivning) og ved at
187
lægge forholdsvis betydelig Vægt paa den monumental Overlevering,
har man søgt at opnaa, at Studiet bliver overkommeligt, og at der
gennem den Undervisning, der i Forvejen ydes ved Universitetet, uden
større Tillempning kan gives de Studerende med græsk Kultur som
Fag tilstrækkelig Vejledning.
Fordringerne til Kendskab til græsk Sprog er stillet saaledes, at
der kun skal læses attisk Prosa; derved opnaas, at de Studerende
nemt kan opnaa tilstrækkelig Sprogfærdighed til at følge en videnskabelig
Gennemgang af en Originaltekst.
Medens Latin sikkert maa betragtes som et forholdsvis svært
Bifag for Studerende, der ikke har klassisk-sproglig Artium, vil græsk
Kultur blive et nemt Bifag, og da det vil betyde en meget følelig
Aflastning for Studiet af Latin som Bifag, tør det siges, at Studiet
af disse to Bifag kombineret vil kunne gennemføres indenfor en passende
Tid, og det maa betragtes som kvalificerende til Undervisning
i Latin paa den nysproglige Linie og i Oldtidskundskab. Det vil dog
næppe være rigtigt at knytte græsk Kultur obligat til Latin som
Bifag, da det er rimeligt, at særlig linguistisk-interesserede Studerende
kan tage Latin som Bifag uden at være tvungne til at lægge saa
megen Vægt paa det kulturhistoriske, og da Latin for klassisk-sprogiige
Studenter ingenlunde vil være et svært Bifag, selvom det ikke er
knyttet sammen med græsk Kultur.
Anmærkning. Efter den nugældende Ordning kan Græsk være
Bifag. Det er overflødigt og uheldigt, da et mindre omfattende Studium
af Græsk end det, der kræves under klassisk Filologi, ikke kan
kvalificere til Undervisning i det klassisk-sproglige Gymnasiums tre
Klasser.
W. Norvin. C. Høeg.
F f i s t o r i e s ø m H o v e d f a g .
Medens Kundskabsfordringerne i Verdens og Nordens Historie i
det Hele er de samme som efter Ordningen af 1924, har man derudover
ment at burde kræve praktisk Øvelse i Benyttelsen af saadanne
Værker, der vil kunne tjene til at supplere Kandidatens Undervisning
i den højere Almenskole, og man har ligeledes, for at gøre Studiet
mere selvstændigt, førlangt, at de ved Universitetsøvelser gennemgaaede
Kilder ikke maa opgives som Stof til Eksamination ved den
endelige Prøve. Med Hensyn til Valget af Speciale er der, som før
1924, blevet aabnet de Studerende større Mulighed for at kunne vælge
et saadant uden for Nordens Historie, men denne Mulighed er blevet
gjort afhængig af nærmere angivne Betingelser, da man stadig maa
anse det for studiemæssigt mest givende for det store Flertal af de
Studerende, at en saadan Fremgangsmaade ikke bliver den almindelige.
188 Universitetets Aarbog 1933—34.
Hvad Eksamen angaar, er denne bleven lettet ved Indførelsen af
en til to Forprøver, der vil kunne aflaste Eksaminanden for en betydelig
Del af det egentlige Kundskabsstof, saa at kun en Del heraf vil
staa tilbage til den endelige Eksamen.
Erik Arup. Knud Fabricius. Aage Friis.
Musik (tidligere Sang).
Forslaget betegner en Reduktion af de historiske og de teoretiske
Krav. Saaledes er i Musikhistorie Kendskabet til Musikkens Udviklingshistorie
begrænset til at skulle omfatte Musikhistoriens fem Hovedpunkter,
medens de tidligere gældende Bestemmelser krævede
Kendskab til Musikhistorien i hele dens Omfang. Paa lignende Maade
er Kravene i Tale- og Sangteori begrænset til et Kendskab til Grundtrækkene
af Akustik, Stemmefysiologi og Fonetik. Reduktionen af
disse Krav er foreslaaet, dels for at gøre Faget lettere, saaledes som
det maa ønskes, naar det skal være Led i en Trefagsordning — Ønsker,
som disse Reduktioner imødekommer i betydelig Grad — dels
for paa den anden Side at kunne paalægge de Studerende Krav om
visse Udvidelser af deres praktisk-musikalske Kundskaber og Færdigheder
(uden at Faget derfor naar op til samme Omfang som tidligere).
Erfaringen fra de siden 1924 forløbne Aar har nemlig vist, at
større omfattende praktisk-musikalske Kundskaber og Færdigheder
er nødvendige for den, der skal bestride Undervisningen i Sang i Mellemskolen
og Gymnasiet. Der stilles derfor Forslag om nøjere Kendskab
til Orkester- og Kammermusik (nødvendig for senere Ledelse af
Skoleorkester) og nøjere Indlevelse i Kormusik og Skolesang, ligesom
Kendskab til Korledelse maa forudsættes. Af praktiske Grunde er
Klaver — modsat tidligere Bestemmelse — gjort til obligatorisk Instrument;
hertil kan eventuelt Violinspil knyttes som Bidisciplin.
Kravet indenfor Musikteori om Kendskab til Harmonilære (med
særligt Henblik paa det 16. Aarhundredes Kirkestil) og Færdighed i
tostemmig Kontrapunkt er i Realiteten ikke nyt, selv om det ikke
nævnes i de ældre Bestemmelser, idet disse to Punkter har været
de udvalgte Hovedafsnit i Musikteorien, om hvilke Studierne naturligt
har samlet sig indenfor Faget Sang ved Universitetet. Ordlyden i Forslaget
betegner derfor blot en Præcisering af Studiekrav, der allerede
længe har været stillet.
Nyt er derimod Fagets Navn: Musik. Naar denne Fagbetegnelse
er foreslaaet til Afløsning af Betegnelsen: Sang, ligger det i, at den
bedre dækker Fagets Indhold. De Studerende skal tilegne sig Musikhistorie
og Musikteori, samt opøve Færdigheder i Instrumentbrug,
desuden have Kendskab til Sagens teoretiske Side og have praktisk
Færdighed i Sang. At kalde Faget Sang er derfor urimeligt, eftersom
det sanglige blot er en Del af Fagets Indhold. Egentlig burde det
hedde »Instrumentalmusik og Vokalmusik«, men da denne Betegnelse
Universitetets Eksaminer. 189
maa anses for omstændelig og upraktisk, foreslaas Afkortningen:
Musik. Det tilføjes for en Fuldstændigheds Skyld, at ogsaa Skolefaget
Sang i stadig tiltagende Qrad har et større og videre Omfang
(i ovennævnte Henseende), end Betegnelsen Sang dækker.
Erik Abrahamsen.
G y m n a s t i k .
Eksamen i de teoretiske Discipliner maa falde sammen med den
praktiske Prøve, fordi Studenterne har Brug for deres teoretiske
Kundskaber under den praktiske Uddannelse, derimod ikke senere. Og
Eksamen i Bifaget maa afholdes i Tilslutning til Studenternes Kursus
paa Qymnastikinstitutet, der af Hensyn til Hovedfagsstudiet ikke kan
lægges senere end i 2. Aar.
Speciel Oymnastikteori er optaget paany som Eksamensfag, fordi
det ringe Antal Karakterer, som Fagene Anatomi og almindelig Oymnastikteori
giver (nemlig 2), bevirkede, at disse Fag fik en ganske
uforholdsmæssig Vægt sammenlignet med Karaktererne i Hovedfaget.
Da speciel Gymnastikteori kun doceres ved Statens Gymnastikinstitut,
maa Institutets Lærer overtage Eksaminationen i dette Fag.
Da Gymnastikinstitutet lider af kronisk Pladsmangel, og da der
kun maa optages et begrænset Antal Studenter aarlig, kan Studenterne
ikke faa Tilladelse til at indstille sig til Eksamen flere Gange. Institutet
kan kun gaa med til, at Eksamen tages om én Gang. Institutets andre
Elever faar som Regel kun Lov til at forsøge én Gang.
j. Lindhard.
Særvota:
1.
Undertegnede Mindretal, hvis Mindretalsindstilling blev forkastet
af Fakultetet med 15 Stemmer mod 6 af dets 34 Medlemmer, af hvilke
27 var til Stede, kan ikke tiltræde Eksamensudvalgets Flertals Forslag
til nye Regler for Skoleembedseksamen, idet Mindretallet ikke finder
Overgangen fra en Tofags- til Trefagsordning forsvarlig. De Betænkeligheder
ved den nye Trefagsordning, som Fakultetets Flertal vel har
været opmærksom paa, men som ikke har afholdt det fra at vedtage
Forslaget, er for Mindretallet af afgørende Betydning.
Motivet for Indførelse af en Trefagsordning er alene et udefra
kommende Krav, Skolens Ønske om, at Kandidaterne skal have bestaaet
Eksamen i tre og ikke som nu i to Fag for derved at skaffe
Skolen større Frihed i Valget af de mest egnede til Embederne i Gymnasieskolerne.
Fakultetets Flertal formener, at Trefagsordningen »ikke vil sænke
det videnskabelige Niveau«, men der er ikke fremført noget som helst
om, at Indførelsen af en Trefagsordning skulde kunne fremme den
videnskabelige Undervisning til Skoleembedseksamen, som for Fakultetet
dog nødvendigvis maatte være af væsentlig Betydning, naar man
190
saa hurtigt efter Eksamensændringen i 1924 skrider til en ny Omlægning
af Undervisningen. Reformer af Universitetsundervisningen, der
maatte tilsigte en Forbedring af den videnskabelige Side, vil lige saa
godt eller bedre kunne indføres i den nugældende Tofagsordning, da
Trefagsordningen efter Sagens Natur maa forudsætte en kortere Studietid
i de enkelte Fag; naar Studietiden skal være begrænset, vil en
Undervisning i to Fag lettere kunne give Plads for videnskabelig Fordybelse
end en Undervisning i tre Fag.
Mindretallet anser det for tvivlsomt, om de Vanskeligheder, som
de nuværende Skoleautoriteter mener, at Tofagsordningen frembyder
for deres Valg af de mest egnede Lærere, virkelig er saa store, at man
alene af den Grund bør skride til en væsentlig Ændring af en for blot
otte Aar siden, efter ti Aars Overvejelser, indført Eksamensordning.
Der bør efter Mindretallets Mening foreligge langt mere vægtige
Grunde til en saa hastig Ændring, men bortset herfra bør andre Flensyn
bringe Fakultetet til ikke at rette sig efter dette specielle Krav,
ganske særlig under de øjeblikkelige Tidsforhold.
Fakultetets Flertal indrømmer, at Trefagsordningen vil forlænge
Studietiden. Om Forlængelsen kun vil blive et halvt Aar, eller, som
Mindretallet efter sine Erfaringer baade under Trefagsordning og
under Tofagsordning mener, normalt vil blive aller mindst et Aar,
maa staa hen. Mindretallet mener, at Studiet af tre Fag, selv om Fordringerne
i de enkelte Fag (Bifag) er mere nedskaarne end efter
Flertallets Forslag, efter Sagens Natur normalt kræver langt større
Arbejde og Tid, end hvor den Studerende kun har to forskellige Omraader
at sysle med. Der er imidlertid Enighed om, at en Forlængelse
paa mindst et halvt Aar vil den nye Ordning i ethvert Tilfælde foranledige.
Men de Studerendes Forhold for Tiden er saaledes, at man
overhovedet ikke kan forsvare at paalægge dem eller deres Forsørgere
den forøgede økonomiske Byrde, som enhver Forlængelse af
Studietiden uvægerlig vil betyde. De Befolkningskredse, fra hvilke
Hovedmassen af de Studerende nu stammer, er alle økonomisk haardt
ramt. Blot Forlængelse med et halvt Aar kan bringe Studiets Afslutning
i Fare. En Forøgelse af Studietiden vil øjeblikkelig ramme de
økonomisk vanskelig stillede blandt de Studerende, en Virkning, der
strider imod de Grundprincipper, der bør gælde for Adgangen til Universitetsstudium.
Legat- og Laanemidler er saa utilstrækkelige, at der
ingenlunde i tilstrækkelig Grad ad denne Vej kan raades Bod paa den
forøgede Vanskelighed.
løvrigt er dette Spørgsmaal om de Studerendes sociale Stilling og
økonomiske Vilkaar for Tiden Genstand for en bl. a. statistisk Undersøgelse
i et af Konsistorium nedsat Udvalg. Det vil, inden Resultaterne
af disse Undersøgelser foreligger, være betænkeligt at gennemføre
en Nyordning, der vil forøge de økonomiske Vanskeligheder for mange
Hundrede Studenter.
191
Trefagsordningen begrundes med, at den vil afskrække nogle og
derved foranledige en Indskrænkning af Studentertallet. En saadan
Indskrænkning er i høj Grad ønskelig, men vel at mærke kun, hvis
den sker ved, at de uegnede Studerende holdes borte eller paa et saa
tidligt Tidspunkt som muligt bringes til at opgive et letsindigt paabegyndt
Studium. Der er iblandt det nuværende store Antal Studenter
ingenlunde færre dygtige end tidligere; det er det relativt langt større
Antal helt ringe eller middelmaadige Studerende, der tynger Undervisningen,
og efter vore Erfaringer stammer disse Studenter i lige saa
høj Grad fra velhavende som fra ubemidlede Hjem. En Trefagsordning
vil paa ingen Maade virke til at fjerne uheldige Elementer. Netop
de mindst velstillede Hjem vil paa Forhaand alvorligt overveje, om
deres Børns Evner gør et Universitetsstudium forsvarligt. Trefagsordning
med den forlængede Studietid rammer tilfældigt og haardt
de økonomisk svage, altsaa ogsaa de velbegavede Studerende fra
fattige Hjem, som allerede nu kun med de største Ofre kan komme
igennem den nuværende Studietid.
Hvis man vil forsøge paa en eller anden Maade, f. Eks. ved en
passende »Barriere«, saasom en første Del af Eksamen eller ved de
nu foreslaaede Forprøver at udskille de ukvalificerede, kan en saadan
Ordning indføres lige saa vel ved to Fag som ved tre Fag.
Foruden den Hovedbetragtning, der bringer Mindretallet til at
tage Afstand fra Fakultetets Flertals Forslag, fortjener den ogsaa af
Flertallet fremhævede økonomiske Side af Sagen for selve Universitetet
i høj Grad Paaagtning og bør i nærværende Øjeblik hindre Forslagets
Gennemførelse. Ved Indførelsen af et tredie Bifag vil der
opstaa forøgede Vanskeligheder for Fakultetets Undervisning. Kravene
om forøget Statsbevilling til ny faste Lærerposter, til Undervisningsassistance,
til Lokaleudvidelser og til stærkt udvidet Boganskaffelse
m. m. maa rejses med forøget Styrke. Opfyldelse af disse
Krav vil være en ufravigelig Betingelse, for at man overhovedet kan
belaste Fakultetets Undervisning i Skoleembedseksamensfagene mere
end nu. At indføre en Ordning som den foreslaaede, uden at det forud
er ganske sikkert, at de nødvendige Nybevillinger vil være til Raadighed,
vil efter Mindretallets Skøn være utilladeligt, og der turde
vel under de nuværende økonomiske Forhold ikke være mindste Udsigt
til, at en saadan Sikkerhed kan opnaas.
Hele Fakultetets Skoleembedseksamensundervisning i Forbindelse
med Spørgsmaalet om hele Læreruddannelsen fortjener en samlet
grundig Overvejelse. Til en saadan har der under den forudgaaende
Forhandling i Fakultetet ikke været eller kunnet være Anledning. Da
det vel paa Forhaand er givet, at en hvilken som helst større Reform
i endnu højere Grad end eventuel Gennemførelse af det foreliggende
Forslag vil kræve store nye Statsbevillinger og saadanne i disse Aar
192 Universitetets Aarbog 1933—34.
antagelig vil være helt udelukkede, er det maaske forsvarligt for
Tiden ikke at tage disse iøvrigt saa paatrængende Spørgsmaal op.
Mindretallet maa af de anførte Grunde indtrængende henstille, at
den foreslaaede Trefagsordning ikke gennemføres, men at Sagen vises
tilbage til Fakultetet, saaledes at dette indenfor den nuværende Tofagsramme
kan stille de Forslag om Ændringer og Forbedringer i den
i 1924 indførte Eksamensordning, der iøvrigt maatte anses for paakrævede.
Paalæget i den nugældende Anordning om en Revision vil
fuldt ud være efterkommet ved en saadan Begrænsning.
København, den 7. November 1932.
C. A. Bodelsen. Bøgholm. Chr. Elling. Aage Friis.
Jorg. Jørgensen. V. Knhr.
2.
I Anledning af Eksamensudvalgets Vedtagelse af at gøre Historie
til et dobbeltvirkende Bifag, skal jeg bemærke, at jeg ikke kan slutte
mig til et saadant Brud paa den i Princippet vedtagne Trefagsordning.
De Kandidater, som er faldne for Fristelsen til at tage Historie som
Dobbeltbifag, vil efter Eksamen staa langt ugunstigere end deres
Kammerater, naar Talen er om Skoleansættelse; navnlig vil de umuligt
kunne staa sig i Konkurrencen med dem, der har Historie som
Hovedfag og to Sprog som Bifag. Man vil ad denne Vej frembringe
en Sekunda-Klasse af cand. mag.'er, som kun har den Udvej, efter
Eksamen at supplere denne med Tillægseksaminer i eet eller flere Fag.
Men Følgen heraf vil blive, at det samlede Studium vil blive urimeligt
langvarigt.
Hvis Fakultetet dog skulde følge Eksamensudvalget paa dette
Punkt, vil ganske vist de af Professor Friis opstillede Eksamensfordringer
være de efter mit Skøn eneste antagelige. Men bedre end
denne Udvej synes det mig at være at vende tilbage til Eksamensudvalgets
oprindelige Krav om en yderligere Nedskæring af de af de
historiske Professorer opstillede Fordringer til Historie som enkeltvirkende
Bifag. Jeg skal for at imødekomme dette opstille følgende
Forslag:
Se »Forslag til Ændring« af September 1932: : :) p. 30:
1) »Der kræves en grundig og sikker Tilegnelse af det under
Hovedfag 1—2 nævnte Stof, dog saaledes, at Omfanget af det egentlige
Lærestof for Oldtidens Historie indskrænkes til A. Ræders Lærebog
(hvorhos Eksaminanden maa have læst en bredere Fremstilling
som t. Eks. Rostovtzeffs History of the ancient World I—II) og for
Tiden fra Middelalderens Begyndelse indtil Midten af det 18. Aarhundrede
indskrænkes ved Samling om de vigtigste Begivenheder, Personligheder
og Hovedlinjer i den statslige, økonomiske og kulturelle
*) ikke trykt her.
Universitetets Eksaminer. 193
Udvikling. Ved denne Indskrænkning beregnes det positive Lærestof
gennemsnitlig nedsat til 2I3 af, hvad der i Hovedfaget kræves for
samme Periode.
2) Der kræves Erhvervelse af det samme teoretiske og praktiske
Kendskab til den historiske Forsknings Væsen og Metode ad samme
Vej, som angivet ved Hovedfag 3, dog med en mere summarisk Tilegnelse
af den historiske Forsknings Udvikling.
Bemærkninger til ovenstaaende Forslag:
Et Bifag, som det her skitserede, vil ikke betyde en væsentlig
Forringelse i Sammenligning med det af de historiske Professorer i
Udkastet fra September 1932 foreslaaede, thi Nedsættelsen bestaar i
formindskede Fordringer i den antikke Historie, Opgivelse af Kravet
om Deltagelse i Kildelæsningsøvelser for viderekomne. Opgivelse af
Eksamensfordringen paa mindst tre primære historiske Kilder samt
af Øvelsen i Benyttelsen af Værker til videre Studium. Derimod er
der ikke Tvivl om, at disse Nedsættelser, navnlig de førstnævnte, vil
betegne en afgjort Lettelse. Det af mig her foreslaaede Bifag vil ikke
blot være fuldtud tilstrækkeligt for Undervisningen i Mellemskolen,
men det samme vil ogsaa gælde for Gymnasiet, idet det forudsættes,
at Læreren ikke blot holder sine Kundskaber vedlige, men ogsaa stadigt
udbygger dem. Men adskiller Historie som Bifag sig i saa Henseende
fra andre Bifag, der i deres knappe Skikkelse kun giver et
nødtørftigt Grundlag for Gymnasieundervisning? Endelig skal jeg
paapege, at Historie som Bifag i den af mig foreslaaede Skikkelse
bliver saa noget nær identisk med, hvad det var, da Trefagsordningen
sidst herskede 1901—1924. Thi den Gang (se Reglerne S. 21) lød
ganske vist Kravene i den alm. Historie: »Som ved Hovedfaget«, men
her fattedes for den største Del af Tidens Vedkommende netop den
antikke Historie, og paa flere andre Punkter var Kravene til de Hovedfagstuderende
ogsaa mindre end nu. I alle andre Henseender var
Kravene til Bifaget, som af mig foreslaaet. Der har aldrig lydt Klager
over, at dette Bifag skulde have været utilstrækkeligt. Er det da ikke
rimeligt, at man, naar man vender tilbage til Tre-Fags-Ordningen,
ogsaa indretter Historie som Bifag paa en tilsvarende Maade, som
da den sidst herskede?
Knud Fabricius.
3.
Som fremstillet bl. a. i en Artikel i Gads Magasin 1. Februar
1932 mener jeg, at Læreruddannelsen til al Mellem- og Realskoleundervisning
burde være fælles for Studenter og Seminarister og
ikke skulde foregaa blot ved Universitetet, idet Universitetsopgaven
egentlig kun er Uddannelse af Gymnasielærere; det vilde være den
billigste og bedste Ordning.
Universitetets Aarbog. 25
194 Universitetets Aarbog 1933—34.
Angaaende Fordringerne til Mellemskolelærereksamen henholder
jeg mig til Hovedtankerne i den Betænkning, som blev afgivet af det
i Henhold til Undervisningsministeriets Skrivelse af 5. Januar 1919
nedsatte Udvalg; denne Betænkning var tiltraadt af Flertallet af de
Universitetslærere, som har med Skoleembedseksamen at gøre, men
forkastedes af Fakultetet. Fn for Studenter og Seminarister fælles
Mellemskolelærereksamen vil heller ikke nu kunne gennemføres, da
baade Seminarister og cand. mag.'er modsætter sig den ud fra deres
specielle Standsinteresser (hvad der næppe kan være lige begrundet
i begge Tilfælde), og da der derhos ikke kan forventes Initiativ fra
noget bestemmende Sted.
Under disse Omstændigheder mener jeg at maatte slutte mig til
Flertallets Standpunkt, idet det maa befrygtes, at Tofagskandidater
ikke i Længden vil kunne konkurrere om Mellemskoletimerne med de
for Fremtiden bedre uddannede Seminarister.
Bestemmende er ogsaa for mig, at den nu foreslaaede Trefagsordning
er lettet og forbedret i Forhold til Ordningen af 1901. Dog
mener jeg, at flere Fagfordringer stadig er urimeligt høje. 1 denne
Forbindelse fremhæver jeg, at da Bifagene Tysk, Engelsk og Fransk
især maa sigte paa Mellemskoleundervisning, er der kun saglig Begrundelse
for meget smaa litterære Fordringer i disse Bifag.
Den Ørstedske Skala er efter min Mening upraktisk; den er
urimelig haard i Tilfælde af faa Karakterer, besværlig at regne med,
hvis der er mange Karakterer, og smaalig overfor de virkelig gode
Præstationer. — Af Hensyn til de dygtige bør Faldegrænsen ved
Forprøverne være mg-^-.
L. L. Hammerich.
Dette Forslag, der var ledsaget af en Erklæring af 1. December
1932 fra det filosofiske Studenterraad, der anmodede Fakultetet om
at slutte sig til Særvotum I og forkaste Trefagsforslaget, blev den 19.
December 1932 af Konsistorium indsendt til Undervisningsministeriet
med følgende Udtalelse: »Ved hermed at fremsende dette Forslag skal
man meddele, at Konsistorium i sit den 7. d. M. afholdte Møde har
vedtaget at give Fakultetets Flertals-Forslag sin Tilslutning.
Det tilføjes, at det af Rektor, Prorektor, Professor Bloch, Administrator,
Professor Munch-Petersen samt Professorerne J. Oskar
Andersen, Schaldemose og Axel Nielsen og Docent Fuglsang Damgaard
i Konsistorium blev gjort gældende, at man samtidig med Forslagets
Indsendelse til Ministeriet overfor dette burde fremhæve Nødvendigheden
af, at der blev foretaget en nærmere Undersøgelse af
det ogsaa af Fakultetet selv S. 178 og navnlig af dets Mindretal
S. 191 rejste Spørgsmaal, hvilke økonomiske Konsekvenser Gennemførelsen
af en Trefagsordning kan antages at ville faa med Hensyn
til Forøgelse af Lærerkræfterne, Udvidelse af Lokalepladsen og Boganskaffelser
o. lign.
Universitetets Eksaminer. 195
Endvidere blev der af enkelte Medlemmer i Konsistorium udtalt
Ønske om, at der maatte blive foretaget en Undersøgelse af det
Spørgsmaal, om der er Mulighed for at fastsætte saadanne Regler for
den i Forslaget til den ministerielle Bekendtgørelse § 6 (S. 171 og
182) nævnte fakultative Forprøve, at den kan blive gjort obligatorisk«.
Af Ministeriet blev Forslaget sendt til Undervisningsinspektøren
for Gymnasieskolerne til Erklæring, og efter at dennes Udtalelser den
25. August 1933 var blevet tilstillet Fakultetet, afgav dette 13. Januar
1934 et nyt Forslag, der i Hovedsagen var enslydende med de foran
S. 120 ff. aftrykte Regler. Dog var Bestemmelsen om den obligatoriske
Forprøve i Fakultetets Forslag optaget i Bekendtgørelsen, medens
dens endelige Plads blev i Anordningens § 4. Ligeledes var Bestemmelsen
om, at den, der indstiller sig til Eksamen i Gymnastik, skal
have gennemgaaet Statens Gymnastikinstituts etaarige Kursus for
Gymnastiklærere i Fakultetets Forslag optaget i Bekendtgørelsen under
Tillægsprøver, medens dens endelige Plads blev i Anordningens
§ 8. Og endelig blev for Tillægsprøven i Latin, der efter Fakultetets
Forslag kun skulde kunne aflægges ved Universiteterne i København
eller Aarhus (dog med Bemyndigelse for Fakultetet til at tillade Aflæggelse
ved en Skole) Forholdet det, at den foruden at aflægges ved
de to nævnte Universiteter ogsaa skal kunne aflægges ved Gymnasieskoler,
som afholder Studentereksamen i dette Sprog, samt ved Eksamenskommissionen
for Studentereksamen for Privatister.
Til dette nye Forslag knyttede Fakultetet følgende Motiver og
Særvotum:
Motiver:
Efter at det filosofiske Fakultet den 7. November 1932 havde vedtaget
et Forslag til nye Regler for Skoleembedseksamen, blev dette
tiltraadt af Konsistorium og den 19. December 1932 oversendt til
Undervisningsministeriet, der sendte det til Erklæring af Undervisningsinspektøren
for Gymnasieskolerne; denne bemyndigedes til sammen
med Formanden for det filosofiske Fakultets Eksamensudvalg at
foranstalte eventuelt nødvendige videre Forhandlinger.
Under 19. August 1933 afgav Undervisningsinspektøren til Ministeriet
en Betænkning angaaende Forslaget, bilagt med Udtalelser fra
Censorerne og de faglige Medhjælpere. Denne sendtes under 25. August
af Ministeriet til Universitetet med Anmodning om Udtalelse.
Den 4. September 1933 paabegyndte det filosofiske Fakultet da
atter Behandlingen af Sagen i sit Eksamensudvalg, og fremsender
herved paany Forslaget med nogle Ændringer. De enkelte Faggrupper
har haft Lejlighed til at forhandle med Censorerne og med Fagenes
Repræsentanter i det filosofiske Studenterraad; dette har ogsaa fremsendt
flere Udtalelser, der er blevet behandlet af Fakultetet i dets
Eksamensudvalg.
196
Da Undervisningsinspektøren i sin ovennævnte Betænkning tiltræder
Forslagets Hovedprincip, Trefagsordningen, har Fakultetet
ingen Anledning til paany at omtale dette Spørgsmaal, men kan væsentlig
indskrænke sig til her at pege paa de Ændringer, nærværende
Forslag frembyder i Forhold til Forslaget af 7. November 1932.
1. Den vigtigste Ændring er den, at Trefagsordningen er fuldstændig
gennemført, idet de tidligere Dobbeltbifag, Historie som Bifag
og Kristendomskundskab som Bifag, nu er gjort til Enkeltbifag.
2. En meget uheldig Konsekvens af den hidtidige Ordning er,
som paapeget S. 176 i Forslaget af 7. November 1932, at der siden
1924 praktisk talt ikke er sket Uddannelse af Bifagskandidater i Historie.
Fakultetet mente at kunne raade Bod herpaa ved i en Trefagsordning
at lade Historie være Dobbeltbifag. Denne Løsning betegnede
allerede ifjor en af Faglærerne, Professor Fabricius, som uheldig.
Indenfor Fakultetet var der ogsaa fra flere andre Sider Betænkeligheder,
saadanne fremkom ligeledes fra Skolens Side, navnlig ogsaa i
Undervisningsinspektørens Udtalelse. Der er derfor nu — under
kraftig Medvirkning af Censorerne i Faget — udarbejdet et helt
nyt Forslag til Ordning af Faget Historie, baade som Hovedfag og
som Enkeltbifag. Fakultetet har, omend ikke uden Betænkelighed overfor
Bifagets Omfang, sluttet sig til dette Forslag, der har en Række
faglige Fordele og menes at ville fremkalde det nødvendige Tilbud af
ogsaa Bifagskandidater i Historie. 1 øvrigt henvises til nedenstaaende
Fagudtalelse (S. 200).
3. For Kristendomskundskabs Vedkommende har der i det filosofiske
Fakultet allerede tidligere været stærke Ønsker om at gøre
Faget til Enkeltbifag (Forslaget 7. November 1932 S. 179), men disse
Ønsker var uopfyldelige, fordi det ikke mentes, at Fordringerne kunde
nedsættes tilsvarende.
Foranlediget, dels af Betænkningen fra Undervisningsinspektøren
og hans faglige Medhjælper, dels af Faglærerens Ønske om
som tidligere paatænkt — at se Faget ogsaa som Hovedfag,
blev Overvejelserne nu genoptaget paa det Grundlag, at Kristendomskundskab
skulde kunne være dels Hovedfag — den givne
Udvej for saadanne vordende Lærere, som ønsker en videnskabelig
Uddannelse i Religion uden at tage den til Præsteuddannelse bestemte
teologiske Embedseksamen — dels Enkeltbifag, dette sidste dog ikke
i fri Faggruppering, men bundet til nogle enkelte, naturlige Kombinationer.
Som saadanne bestemtes Klassisk Filologi som Hovedfag
eller Historie som Hovedfag (med Latin eller græsk Kultur som andet
Bifag), især fordi det Krav om Kendskab til Græsk, som det teologiske
Fakultet stedse har ment at maatte fastholde og det filosofiske
Fakultet af flere Grunde har ment ikke at burde modsætte sig, ikke
bliver saa stor en Byrde, naar Græsk indgaar i et andet Fag, hvilket
Universitetets Eksaminer. 197
er Tilfældet med Hovedfaget klassisk Filologi og med Bifagene Latin
og græsk Kultur. Under Forhandling med det teologiske Fakultet udformedes
da ovenstaaende Forslag til Ordning af Faget Kristendomskundskab
efter de angivne Linier, idet Bifagsfordringerne i flere Discipliner
nedsattes betydeligt, medens man for Hovedfagets Vedkommende
væsentlig blev ved de tidligere for Dobbeltbifag gældende Fordringer
med Tillæg af Specialestudium. Dette Forslag vedtoges af
Fakultetet og fremsendes herved. Dog skal bemærkes, at hverken det
teologiske eller det filosofiske Fakultet har vedtaget Forslaget uden
Betænkeligheder, hvorom henvises til nedenstaaende Udtalelser
(S. 201—02).
4. Den akademiske Lærerforsamling vedtog den 29. Juni 1933,
at der ved alle Universitetets afsluttende Eksaminer skulde indføres en
obligatorisk Forprøve. I Overensstemmelse hermed har nærværende
Forslag gjort den tidligere fakultative Forprøve obligatorisk, hvorved
ogsaa imødekommes en af Undervisningsinspektøren fremsat Betragtning.
Man har fastholdt den Bestemmelse, at Forprøven tages
»tidligst 2 Aar efter Studentereksamen, senest 2 Aar før den endelige
Eksamens første Del«. Prøven er, i Overensstemmelse med Lærerforsamlingens
Vedtagelse, beregnet til at tages 2 å 3 Aar efter Studiets
Begyndelse, og herfor er der da heller ikke nogen Hindring i den
nævnte Formulering, idet der ikke er fastsat nogen absolut øvre
Grænse for den Tid, der maa hengaa efter Studentereksamen. Men
man er blevet ved den angivne Bestemmelse, fordi »Studiets Begyndelse
« ofte, særlig i det filosofiske Fakultet, er ukontrollabel, og fordi
det af Hensyn til Forprøvens Værdi ved Stipendietildelingen er nødvendigt
at tage Studentereksamen som Udgangspunkt.
Samtidig med at gøre Forprøven obligatorisk har man indført en
Del Smaaændringer, idet man f. Eks. i Dansk og Tysk har gjort den
mindre ensidig.
5. I Forslaget af 7. November 1932 var indført Kvotientberegning
efter den Ørstedske Skala, væsentlig for at benytte samme Karakterskala
som ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (og i Skolen).
Hverken fra Skolen eller noget andet Sted udenfor det filosofiske
Fakultet fremkom Tilslutning til dette Forslag eller Interesse for det;
tværtimod blev det kritiseret fra flere Sider. Der blev af Fakultetets Administration
gjort opmærksom paa de uheldige Konsekvenser, den
brøkrige Skala vilde medføre ved Udregningen af Hovedkarakteren
paa Basis af de mange Karakterer, ofte med forskellig Forholdsværdi.
Fakultetet har derfor anset det for bedre at blive ved Pointsberegning
efter den hidtidige Karakterskala; dog foreslaas, da mange
anser denne Skala for at være mild, at Grænsen for 1. Karakter sættes
op fra midt imellem g-f og mg^- til mgn-, hvorved tillige opnaas
198
et ofte ønsket større Spillerum mellem Faldegrænsen (g) og 1. Karakter.
Da det tidligere var vedtaget at kræve 1. Karakter til Forprøve,
er Faldegrænsen for Forprøve herefter sat til mg-K
Fakultetet undlader ikke at pege paa, at det vilde være heldigt,
om der blev indført en fælles Karakterskala ved alle Universitetets
Eksaminer.
6. Af andre Ændringer kan nævnes, at Bekendtgørelsens indledende
Paragraf (S. 123—24) er udvidet og omredigeret noget i Ønsket
om klart at udtrykke som Skoleembedseksamensstudiets Formaal,
at Uddannelsen af Lærere til Gymnasieskolen sker paa en saadan
Maade, at de fornødne Kundskaber og Færdigheden tilegnes under et
videnskabeligt Studium. Det bemærkes herved, at Fransk som Bifag
ikke er anført blandt de Bifag, der kvalificerer til Undervisning i hele
Gymnasieskolen, idet det ikke er muligt at stille større Fordringer til
Fransk som Bifag end til f. Eks. Tysk og Engelsk. Selvom Fransk
som Bifag kun har en begrænset Anvendelse som Undervisningsfag
(væsentlig Realskolen), er Fakultetet dog enigt med Undervisningsinspektøren
om det ønskelige i af Flensyn til den friere Kombination
med andre Fag ikke at indskrænke Fransk til at være Flovedfag.
7. Prøven i Speciale er egaliseret, idet den tidligere for Historie
særlige Klausuropgave i Speciale er bortfaldet. Derved er der ogsaa
bødet noget paa den uundgaaelige Vanskelighed, at Indførelsen af
Forprøven vil medføre en Forøgelse af den skriftlige og mundtlige
Eksamination.
8. I øvrigt er der foretaget en Del mindre Ændringer, væsentligt
Nedsættelser af Fagfordringerne i Tysk, Engelsk, Fransk og klassisk
Filologi, samt nogle formelle Ændringer.
9. Det er ved Universitetet flere Gange blevet drøftet, om man
skulde ændre de danske akademiske Titler, og Forslag om Ændring
af Titlen cand. mag. er nu ogsaa stillet til Overvejelse fra Skolens
Side, saaledes i Undervisningsinspektørens Betænkning. Fakultetet vil
mene, at Egaliteten i Betegnelserne cand. theol., cand. jur., cand. polit.,
cand. med., cand. mag. (og cand. polyt.) maa opretholdes, hvorfor en
Titulærændring ikke bør indføres ved et enkelt Fakultets Eksamensbestemmelser,
men i det mindste maa blive en fælles Universitetssag.
Men Fakultetet maa i det hele anse en Ændring for upaakrævet. I
Indlandet er der ingen Vanskeligheder forbundet med den gældende
Titulatur cand. mag. De, næppe betydende. Vanskeligheder for danske
Kandidater i Udlandet synes at kunne overvindes ved en Bestemmelse
(muligvis i en kgl. Anordning) om, hvorledes de danske akademiske
Titler bør oversættes til Verdens- og Nabosprogene.
10. Fakultetet har (jvnf. S. 170 i Forslaget af 7. November 1932)
Universitetets Eksaminer. 199
for Tillægsprøver i Latin saa vel som Græsk foreslaaet den Form, at
disse væsentlig aflægges ved Universitetet, og Fakultetet mener at
maatte fastholde dette, trods Undervisningsinspektørens modsatte Indstilling.
Ved Betragtningen af Fakultetets Forslag er det vigtigt at erindre,
at Antallet af Studerende, der skal bestaa disse Prøver, er meget
ringe. En Gennemgang af Matriklen for 1932—33 vil vise, at der af
Aargangen 1932 er 15 Studenter af den mat.-nat. Retning, der har
valgt Studium under det filosofiske Fakultet. Da langt de fleste af
disse, at dømme efter Erfaringerne fra tidligere Aar, vil indstille sig
ved Universitetet til Prøven i Latin, og da der maa regnes med, at
en vis Procent opgiver Studiet, førend de naar saa langt som til Tillægsprøven,
kan man med Sikkerhed sige, at det Antal, der indstiller
sig ved Skolerne, vil være ganske lille, og hvis man fordeler det paa
samtlige Landets Gymnasieskoler, ser man, at der ved den enkelte
Skole kun vil blive afholdt en saadan Prøve med mange Aars Mellemrum.
Det aarlige Antal stud, mag., der skal bestaa Tillægsprøven i
Græsk, er endnu mindre. Det er indlysende, at det under saadanne
Forhold vil være umuligt at gennemføre Fasthed og Ensartethed i
Kravene og Vurderingen undtagen ved Universitetsprøve.
Ogsaa andre Grunde taler for Fakultetets Forslag:
a) Fakultetet er interesseret i, at den Undervisning, der forbereder
til disse Prøver, i saa høj Grad som muligt søges ved Universitetet,
da man kun saaledes kan sikre sig mod forceret Eksamensmanuduktion.
Det er ogsaa dette Synspunkt, der ligger bagved den ved Kgl.
Anordning af 11. August 1931 gennemførte Bestemmelse om Pensumreduktion
for de Studerende, der har fulgt Universitetets Kursur,
b) Det teologiske Fakultet kræver, at den tilsvarende Prøve i
Græsk for Teologer aflægges ved Københavns Universitet, og ønsker
ikke at fravige dette Krav, For vort Fakultet er det selvfølgeligt, at
Prøverne ogsaa maa kunne aflægges ved Aarhus Universitetsundervisning,
men, fraset dette Forhold, synes der ikke at være nogen
Grund til at etablere en Forskel mellem de to Fakulteters Krav.
Den eneste Indvending, der fremføres mod Fakultetets Forslag,
er, at »det kan medføre stor Gene for ubemidlede Studenter«. Dette
kan dog kun gælde for yderst faa af de Studerende udenfor København
og Aarhus, og ved Dispensationsbestemmelsen har Fakultetet
just sikret sig Retten til at lempe Kravene overfor saadanne Studerende.
11. Fakultetet har med Interesse læst alle de fra Skolens Repræsentanter
fremsatte Udtalelser, hvoraf flere har givet Anledning ogsaa
til mundtlige Drøftelser eller til mindre Ændringer i Fagfordringerne.
Det har ment paa dette Sted at burde indskrænke sig til Omtale af de
200 Universitetets Aarbog 1933—34.
Henstillinger, der er blevet optagne af Undervisningsinspektøren, d.
v, s. særlig saadanne af alment Indhold, medens saadanne, der alene
vedrører Eksaminationens Praksis ikke kan finde Udtryk i Eksamensbestemmelserne.
Fakultetet fremhæver til sidst sin Glæde over, at det af de nu
stedfundne Forhandlinger medførte Samarbejde med Undervisningsinspektøren,
de øvrige Censorer og Repræsentanter for Gymnasieskolen
har vist en meget vidtgaaende Overensstemmelse i Synspunkterne,
og udtrykker sin Taknemmelighed for de værdifulde Bidrag,
der fra Skolens Side er ydet til Arbejdet paa Ændringen af Eksamensbestemmelserne.
H i s t o r i e ( j f r . o v f r . S . 1 9 6 ) .
Efter den af Fakultetet i Principet vedtagne Trefagsordning maa
det staa som nødvendigt for Faglærerne at forkorte Studietiden for
hvert enkelt Fag det mest mulige gennem en saa vidtgaaende Reduktion
af Eksamensfordringerne, som kan betragtes som forsvarlig. Først
og fremmest maa dette gaa ud over alt, hvad der vel i og for sig er
værdifuldt, men som dog kan naas ad anden Vej end gennem Universitetsundervisningen.
Det maa være en Forudsætning, at Læreren
efter at have forladt Universitetet ikke blot holder sine Kundskaber
vedlige, men ogsaa supplerer og udbygger dem under hele sin Embedsvirksomhed
ad de paa Universitetet anviste Veje.
Betragter man for Faget Histories Vedkommende Kundskabsstoffet,
som det i Øjeblikket kræves til Eksamen, baade i Hovedfaget og
Bifaget, er det i Løbet af de sidste 30 Aar blevet mangedoblet. Før
1901 forelaa af trykte Lærebøger kun Erslevs Middelalderhistorie i 3
tynde Hefter; nu er hele Tiden fra Roms Begyndelse til Verdenskrigen
dækket af udførlige Lærebøger (eller rettere Haandbøger), foruden
at den foregaaende Tid er behandlet i Forelæsninger. Desuden er
Fordringerne i Nationaløkonomi, Statsret og Historiekrivningens Historie
steget betydeligt. Paa andre Punkter inden for Faget, som ved
Læsningen af historiske Hovedforfattere, haandhæves Fordringerne
mere effektivt, end det forhen var Tilfældet. Resultatet er blevet, at
de Studerendes Arbejde med den egentlige Eksamensforberedelse er
blevet meget tidsødende og tyngende. Da det i en væsentlig Grad kun
bidrager til at udvikle de reproducerende Evner, synes en Lettelse at
være forsvarlig.
De Eksamenskrav, som er rejste i Forslaget til nye Regler for
Skoleembedseksamen, er derfor opstillede ud fra et noget andet Synspunkt
end hidtil. Der er udgaaet fra den Forudsætning, at naar Universitetet
først har sikret sig Tilstedeværelsen af det Kundskabsstof,
som er nødvendigt til at lede Skolens Undervisning (se Fordringerne
i Historie som Hovedfag og Bifag §§ 1—4, der betegner en betydelig
Nedsættelse af det hidtil krævede), maa Universitetets Opgave herUniversitetets
Eksaminer. 201
efter snarest være, dels at instruere den vordende Lærer om, hvorledes
han ved Selvvirksomhed kan supplere sin Viden om det mangeartede
Stof, dels at føre ham ind i de afgørende Epoker og Hovedstrømninger,
som har en særlig Betydning for Undervisningen, men
som han ikke kan forventes paa egen Haand at ville lære at kende
tilstrækkeligt dybtgaaende og fyldigt. Den første af disse Opgaver
maa løses gennem et rent metodisk Studium, der bygger videre paa
det propædeutiske kildekritiske Kursus, som kræves af saavel Hovedsom
Bifagsfolk (se Punkt 5), og foruden Deltagelse i Laboratorieøvelser,
der paa Grund af beklagelige Forhold maa være fakultativ, drives
gennem den under Hovedfagets Punkt 9 omtalte Læsning af 6 primære historiske
Kilder og det underPunkt 11 nævnte Specialestudium. Den anden
Side af Universitetsstudiet vil foregaa gennem Forelæsninger og Eksaminatorier
over de vigtigste Perioder af Historien, som er anført under
Hoved- og Bifagets Punkt 1. Forelæseren vil herunder have at gøre
Rede for det eksisterende Kildestof, knytte Udviklingens Traade
bagud, standse ved alle vigtigere Problemer og motivere sit eget
Standpunkt til disse, saa at det bliver muligt for Tilhøreren Skridt for
Skridt at følge, hvorledes Resultatet naas, og saaledes i nogen Grad
yde Selvvirksomhed. Til disse Periodestudier knytter sig baade for
Hoved- og Bifagsfolkene den i § 8 (Bifag 6) nævnte Øvelse i Benyttelse
af Oversigts- og Samlingsværker og det i § 10 (Bifag § 7) krævede
Kendskab til vore vigtigste Museer. Hvad endelig den i Hovedfagets
§ 6—7 forlangte Kundskab om Historieskrivningens Udvikling
og Læsning af historiske Hovedværker angaar, vil de være særlig
værdifulde til at lære den Studerende det relative i den videnskabelige
Viden og den bestandige Udvikling, som den er Genstand for.
De nye Regler for Skoleembedseksamen i Historie fremtræder
som et Kompromis, der ikke fuldt ud dækker nogen af Faglærernes
Ønsker, foruden at der har maattet tages Hensyn til Skolens Krav og
de almindelige, for hele Universitetet gældende Regler. Selv i den
Skikkelse, hvori de fremtræder, maa de dog siges kundskabsmæssigt
at betegne en betydelig Nedsættelse, medens de videnskabelige Krav
langt fra kan siges at være bleven svækkede. For de jævnt begavede
og uselvstændige vil Eksamen næppe blive lettere gennem de foreslaaede
Forandringer, men dette vil formentlig heller ikke blive opfattet
som en Svækkelse af den.
29. December 1933. /(,„«/ Fabricius.
Kristendomskundskab (jfr. ovfr. S. 196).
1 . U d t a l e l s e af d e t T e o l o g i s k e F a k u l t e t .
Til Forslaget vedrørende Kristendomskundskab skal følgende
Bemærkninger gøres:
Naar man er gaaet med til at indrette Faget som enkelt Bifag
(foruden som Hovedfag) i Stedet for som tidligere som dobbelt Bifag,
Universitetets Aarbog. 26
202 Universitetets Aarbog 1933^—34.
saa er det ikke sket uden store Betænkeligheder hos det teologiske
Fakultet; og afgørende for, at man har kunnet gaa med til at gøre
Faget til enkelt Bifag, har det været, at dette Bifag kun skal kunne
tages i bestemte faste Kombinationer, enten med Klassisk Filologi som
Hovedfag eller med Historie som Hovedfag og enten græsk Kultur
eller Latin som andet Bifag, Tillige har det været af Betydning, at
Bifaget tænkes kun at kvalificere direkte til Undervisning i Religion i
Mellemskolen, ikke i Gymnasiet.
Ved Overvejelserne angaaende den yderligere Reduktion af Fagets
Eksamensfordringer, der maatte blive Følgen af Fagets Indretning
som enkelt Bifag, har det staaet fast for det teologiske Fakultet,
at Reduktionen ikke kunde naas gennem Udskillelse af en enkelt Faggruppe,
men kun gennem Reduktion af Fordringerne i alle Fag. For
denne Bestræbelse er de foreslaaede Bestemmelser Udtryk.
December 1933. ^ , , , , . , x? ,
ror det teologiske Fakultet:
Aage Bentzen,
h. a. decanus.
2. U d t a l e l s e a f d e t f i l o s o f i s k e F a k u l t e t s U d v a l g
v e d r ø r e n d e K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .
Det filosofiske Fakultet havde ønsket, at Kristendomskundskab, i
Lighed med de øvrige Fag ved Skoleembedseksamen, var blevet yderligere
historisk orienteret, hvorved Studiet ogsaa var kommet bedre i
Overensstemmelse med Betænkningen vedrørende Undervisningen i
Gymnasiet. Men da det teologiske Fakultet ikke har ment at kunne
anlægge et rent historisk Synspunkt for Studiet, har man ikke villet
modsætte sig de af det teologiske Fakultet opstillede Krav til Kristendomskundskab
i Hovedfag og Bifag. Med Hensyn til Kravenes Størrelse
kan Udvalget ikke lægge Skjul paa, at det har visse Betænkeligheder
paa nogle Punkter, særlig i Fagene Nye Testamente og Dogmatik
etc., hvor Fordringerne synes ret store og for det sidstnævnte
Fags Vedkommende synes let at kunne føre udover de Grænser, som
vistnok maa fastholdes, naar Faget skal holdes inden for et Bifags
Rammer; imidlertid har Udvalget ment at kunne overvinde disse Betænkeligheder,
fordi det anser det Resultat, der i det hele er naaet, for
saa værdifuldt, at det ikke vilde fastholde Forslag om Nedskæringer,
som det teologiske Fakultet ikke mener at kunne gaa med til.
December 1933.
Vilh. Grønbech. W. Norwin. O. Ravn.
Et Mindretal afgav følgende Særvotum:
Undertegnede Mindretal, der i November 1932 fraraadede Gennemførelsen
af Forslaget om Ændringen i Skoleembedseksamen fra en
Tofags- til en Trefagsordning, maa efter Fakultetets fornyede Behand203
Hng af Sagen fastholde sit Standpunkt. Idet Mindretallet henviser til
det i sin Tid afgivne Særvotum, skal man atter fremhæve det overordentlig
betænkelige ved, at den nye Trefagsordning normalt væsentligt
vil forlænge Studietiden og derved ramme særlig de ubemidlede
Studerende haardt. Dette strider efter vor Opfattelse afgjort imod,
hvad Universitetet under den nuværende økonomiske Krise bør gøre.
Mindretallet maa endvidere fremhæve, at der, saavidt os bekendt,
hverken fra Fakultetets Side eller ved Foranledning af Ministeriet,
skønt baade Mindretallet og et Mindretal i Konsistorium har gjort lienstilling
derom, er foretaget nogensomhelst Undersøgelse af de økonomiske
Konsekvenser, som Gennemførelsen af Fakultetets Forslag vil
faa, heller ikke efter at dette er kommen til at indeholde Forslag om
en obligatorisk Forprøve.
København, Januar 1934.
C. A. Bodelsen. Bøgholm. C. Elling. Aage Friis.
Jorg. Jørgensen. Victor Kuhr.
1 Anledning af dette Særvotum henviste Fakultetet i sin Skrivelse
af 13. Januar 1934 til, at Fakultetet i de udførlige Motiver for Forslaget
af 7. November 1932 S. 177—78 har peget paa, at den nye Eksamensordning
med Sikkerhed vil medføre forøgede Udgifter til Eksamen,
og at det er muligt, at der ogsaa af anden Grund vil blive noget
forøgede Udgifter. Thi selvom det er givet, at Undervisningens Omfang
i det hele ikke bliver større ved en Trefagsordning, vil Antallet
af Deltagere i Bifagsøvelser muligvis vokse, naar hver Student skal
have to Bifag. Det er dog umuligt at sige, om der heraf overhovedet
følger forøgede Udgifter, i bekræftende Fald hvor store de bliver, da
man dels ikke ved, hvor stort Studentertallet vil blive (det er for Tiden
i en Nedgang, der med Sandsynlighed kan antages at blive fortsat i
forøget Tempo), og da det dels er uklart, hvilken Indflydelse det vil
faa, at der, naar Trefagsordningen om et Par Aar begynder at gøre
sig reelt gældende, kan antages at bestaa en fuldstændig Uddannelse
til Skoleembedseksamen i Aarhus, der i hvert Fald vil kunne blive
en væsentlig Aflastning af det filosofiske Fakultet i København. Da
Mindretallet ikke har fremført nye Argumenter af Betydning, vil
Fakultetet derfor i det hele kunne henholde sig til den ovenfor citerede
Udtalelse fra ifjor, idet Fakultetet dog ikke vil undlade at pege paa,
at Arbejdsforholdene allerede nu er meget uheldige paa Grund af de
i anden Sammenhæng tidligere paapegede Mangler med Hensyn til
Lokaler, Antallet af Lærerkræfter og Undervisningsmateriel.
Af Konsistorium blev der ved Sagens Indsendelse til Ministeriet
23. Januar 1934 gjort opmærksom paa, at Forslagets Gennemførelse
mulig vilde kunne medføre økonomiske Konsekvenser, uden at man
dog i Øjeblikket var i Stand til at gøre nærmere Rede for disse.
204 Universitetets Aarbog 1933—34.
De Udgifter, som Fakultets-Udvalgets Arbejde med Reglernes
Revision medførte, udgjorde ialt 5363 Kr. 90 Øre, hvoraf 1866 Kr.
67 Øre til Sekretær-Honorar og 2176 Kr. 74 Øre til Trykning. Det
samlede Beløb blev afholdt med 4893 Kr. 33 Øre under Finanslovkonto
§ 21 I B 3, Kommissioner og Udvalg, medens Resten afholdtes
af Konsistoriums Normalsum og Universitetets Konto for overordentlige
Udgifter.
p. Undervisningshiælp for Fakultetets Lærere.
I Aaret 1933^—34 afholdtes følgende Kurser:
Efteraarssemestret 1933;
Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 ugentlige Timer foruden
Skriveøvelser, Mag. art. P. Andersen 2 Hold å 3 Timer og Dr. phil.
E. Rostrup 2 Hold å 1 Time.
Tysk: Adjunkt H. Bach 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 4
Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 4 Hold å 2 Timer, Dr. phil.
O. Klose 10 Hold å 1 Time og Lektor A. B. Prip 3 Hold å 1 Time.
Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frk. E. Heepe
1 Hold å 1 Time, cand. mag. K. Schibsbye 6 Hold å 1 Time, H. J.
Uldall, M. A. Skriveøvelser, Cand. mag. E. Wolf, M. A. 4 Hold å 1
Time og 2 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru E. Zeuthen 2 Hold å 2
Timer.
Fransk: Lektor J. Adigard des Qautries 2 Hold å 1 Time, Mag.
art. Frk. E. Meyer 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Mag.
art. Frk. H. Olsen 1 Hold å 2 Timer og Skriveøvelser og Lektor O.
Svanholt 3 Hold å 2 Timer.
Historie: Cand. mag. A. Afzelius 1 Hold å 4 Timer i 3 Maaneder
og Cand. mag. Kr. Petersen 2 Hold å 3 Timer.
Foraarssemestret 1934:
Dansk: Mag. art. H. Andersen 4 Hold å 3 ugentlige Timer, Mag.
art. P. Andersen 1 Hold å 10 Timer ialt, Dr. phil. A. Hansen 2 Hold
å 3 ugentlige Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time.
Tysk: Adjunkt H. Bach 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle
4 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 2 Hold å 1 Time og 2 Hold
å 2 Timer, Dr. phil. O. Klose 7 Hold å 1 Time og Lektor A. B. Prip
2 Hold å 1 Time.
Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frk. E. Heepe
1 Hold å 1 Time, Cand. mag. K. Schibsbye 3 Hold å 2 Timer, H. J.
Uldall, M. A. Skriveøvelser, Cand. mag. E. Wolf, M. A. 4 Hold å 1
Time og 2 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru E. Zeuthen 2 Hold å 2
Timer.
Fransk: Lektor J. Adigard des Qautries 2 Hold å 1 Time, Mag.
art. Frk. E. Meyer 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. H. Olsen 1 Hold
å 2 Timer og Skriveøvelser og Lektor O. Svanholt 1 Hold å 1 Time
og 2 Hold å 2 Timer:
Universitetets Eksaminer. 205
Historie: Cand. mag. P. Bagge Skriveøvelser, Cand. mag. Q.
Boesen 2 Hold å 2 Timer og Cand. mag. J. Johnsen 2 Hold å 4 Timer.
y. Andre Sager.
I Anledning af et Andragende fra en Stud. mag. om Tilladelse til
at indstille sig særskilt til Eksamen i Bifaget Gymnastik i Vinteren
1933—34 bifaldt Ministeriet 26. September 1933 efter Indstilling af
Fakultetet og Konsistorium, at Andragerinden indstillede sig til Eksamen
i Bifaget Gymnastik i Vinterterminen 1933—34, saaledes at
Eksamen i Hovedfaget skal tages senest i Vinterterminen 1936—37,
og saaledes at hun, forsaavidt hun har opnaaet Karakteren mg-^ eller
derover i speciel Gymnastikteori ved Gymnastikinstitutets Eksamen,
kan overføre denne Karakter til sin Bifagseksamen i Gymnastik efter
den hidtidige Ordning med følgende Karakterfordeling: Speciel Gymnastikteori
2, Almindelig Gymnastikteori 1, Anatomi 1, samt saaledes
at hertil lægges Gennemsnitsværdien af 2 Karakterer. (J. Nr. 342/33).
I Anledning af et Andragende fra en Stud. mag. om Tilladelse til
at tage Skoleembedseksamen med Historie som Hovedfag og Geografi
med Geologi som Bifag, blev det efter Indstilling fra det filosofiske
og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet samt Konsistorium
ved kgl. Resol. af 10. Februar 1934 bifaldet, at Studenten
maatte aflægge Skoleembedseksamen saaledes, at Prøven i hans Hovedfag
Historie aflægges efter de i kgl. Anordning af 29. November
1924 om Skoleembedseksamen ved det filosofiske Fakultet, jfr. Bekendtgørelse
af 2. December 1924, foreskrevne Regler, medens han
aflægger Prøve i Geografi med Geologi som Bifag efter Reglerne i
kgl. Anordning af 20. Februar 1928 vedrørende Skoleembedseksamen
i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisknaturvidenskabelige
Fakultet, jfr. den dertil knyttede Bekendtgørelse
af 22. Februar 1928. Samtidig bifaldt Ministeriet, at Karakterberegningen
sker efter Reglerne i ovennævnte Bekendtgørelse af 2. December
1924 II 6, saaledes at der under Hensyn til, at der i Geografi og Geologi
gives 4 Karakterer, overensstemmende med oftnævnte Bekendtgørelses
Afsnit II, Stk. 7, til det af Eksaminanden opnaaede Pointsantal
lægges Værdien af 2 Gennemsnitskarakterer i Geografi og
Geologi. (J. Nr. 120/34).
8. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Den paa Finansloven for 1930—31 givne to-aarige Bevilling paa
765 Kr. aarlig til Indførelse af Kursus for de Studerende i praktisk
Skoleregning, Maskinlære og Radioteknik, jfr. Aarbog 1929—30 S.
109—11, hvilken Bevilling var blevet fornyet paa Finansloven for
1932—33 for en Periode af 2 Aar, blev paa Finansloven for 1934—35
atter fornyet for 2 Aar, jfr. Rigsdagstidende 1933—34, Tillæg A., Sp.
1521—22. (J. Nr. 293/33).