Andet Afsnit.
Den polytekniske Læreanstalt.
Danmarks tekniske Højskole.
1. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner.
1. Program for Undervisningen til 1. Del af Civilingeniøreksamen.
I Tilslutning til kgl. Anordning af 8. Februar 1933 for Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske iiojskole (jfr. Aarbogen 1932
—33, S. 172), vedtog Højskolens Lærerraad i et Møde den 26. April
1934 saalydende:
Detailleret Program for Undervisningen til I. Del af Eksamen for
Civilingeniører.
I. Matematik.
A . K u r s u s f o r M a s k i n - . B y g n i n g s - o g E l e k t r o i
n g e n i ø r e r .
Undervisningen er fordelt over 4 Halvaar med henholdsvis 5, 5,
\ og 4 ugentlige Timer foruden 1 ugentlig Time i hvert Halvaar til
Gennemgang af Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder et nyt Kursus.
Der gives ugentlige Hjemmeopgaver. Undervisningen omfatter følgende
Emner:
Lineær Algebra. Determinanter: (Matricer, Vektorer). Lineære
Ligningssystemer. Lineære Substitutioner.
Analytisk Geometri. Indførelse i den analytiske Geometris Metoder
med særlig Anvendelse paa Keglesnittenes og Keglesnitfladernes
Teori.
Differential- og Integralregning. Funktioner af een og flere Variable.
Talfølger. Grænsebegreber.
De vigtigste Sætninger om kontinuerte Funktioner. Differentiable
Funktioner af een og flere Variable. Regler for eksplicit og implicit
Differentiation. Differentialer. Middelværdisætninger og Taylor'ske
Formler. Bestemmelse af Funktioners ekstreme Værdier. Bestemt og
ubestemt Integral. Dobbeltintegral. Planintegral. Krumlinet Integral,
særligt af et totalt Differential. De almindelige Regler for ubestemt
Integration med særlig Behandling af de rationale Funktioner, de elementære
transcendente Funktioner og de simpleste irrationale algeForandringer
i Undervisnings- og Eksamensplaner. 259
braiske Funktioner. Differentialligninger af første og anden Orden,
særlig de lineære.
Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometri.
Tangent og Normal til plane Kurver. Plane Kurvers Stilling til hinanden
i Nærheden af et fælles Punkt. Oskulation. Krumning. Evolut
og Evolvent. Undersøgelse af algebraiske plane Kurver. Arealbestemmelse.
Buelængde. Indhyllingskurver. Tangent og Normalplan til
Rumkurver. Tangentplan og Normal til Flader. Bestemmelse af
Volumina, Arealer paa Flader, Buelængder. Indhyllingsflader.
Uendelige Rækker, Produkter og Integraler. Indførelse i den almindelige
Rækketeori med særlig Behandling af Potensrækker og
Fourierrækker, samt eksempelvis Bestemmelse af Tal og Funktioner
ved uendelige Produkter og uegentlige Integraler.
Funktioner af en kompleks Variabel. Komplekse Tal. Elementerne
af de komplekse Funktioners Teori med særlig Behandling af Eksponentialfunktionen,
de trigonometriske Funktioner og deres omvendte
Funktioner.
Fejlteori. Mindste Kvadraters Metode, Fejludjævning, tilnærmet
Beregning, numerisk Integration.
Til I. lialvaars Prøve opgives: Lineær Algebra, Analytisk Geometri
og Differential- og Integralregning til (og med) Grænsebegreber.
Til 3. Halvaars Prøve opgives: Resten af Differential- og Integralregningen,
Differential- og Integralregningens Anvendelse paa
Geometri.
Til 4. Halvaars Prøve opgives: Resten af Pensumet.
B . K u r s u s f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r .
Undervisningen er fordelt over 4 Halvaar med henholdsvis 3, 3, 3
og 2 ugentlige Timer foruden 1 ugentlig Time i hvert Halvaar til Gennemgang
af Hjemmeopgaver. Der gives ugentlige Hjemmeopgaver.
Undervisningen omfatter følgende Emner:
/. Analytisk Geometri. Elementerne af den analytiske Rumgeometri.
Koordinattransformation. Ortogonal Affinitet. Kurver og Flader
af 2den Orden. Geometriske Steder i Rummet.
2. Funktioner af I Variabel, a) Hovedsætningerne om konvergente
Følger, konvergente Rækker og kontinuerte Funktioner. Rationale
Funktioner. Eksponentialfunktioner og de cirkulære Funktioner.
Logaritme- og Eksponentialpapir. b) Grafisk Differentiation. Den
Taylorske Formel. Maksimum og Minimum. De mindste Kvadraters
Metode. Konveks Bue. Oskulerende Cirkel. Rækkeudvikling for 6X,
cos x, sin x og (l+x)a. Ubestemte Former, c) Bestemt Integral.
Stamfunktion. Elementære Integrationsmetoder og Integraltyper. Numerisk
og grafisk Integration. Sandsynlighedsintegralet.
3. Funktioner af flere Variable. Grafisk Fremstilling. Nomogrammer.
Hovedsætningerne for kontinuerte Funktioner. Partielle Differen260
Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
tialkvotienter. Taylor's Formel for differentiable og to Gange differentiable
Funktioner. Tangentplan. Maksimum og Minimum. Implicit
given Funktion. Planintegral og Dobbeltintegral.
4. Geometriske og mekaniske Anvendelser, a) Glatte Kurver.
Buelængde, naturlig Parameterfremstilling. Kurvers Krumning. Krumningscirkel
for plan Kurve. Kraftens Tangentialkomposant og Normalkomposant.
b) Areal og Planintegral i polære Koordinater. Areal af
en Cylinderflade. Masse af inhomogene Legemer. Tyngdepunkter.
Massetiltrækning, c) Specielle Kurver: Cykloide. Spiraler. Kædelinien.
5. Differentialligninger. Den lineære Differentialligning af 1ste
Orden. Den almindelige Differentialligning af 1ste Orden. Integration
af et totalt Differential. Adskilte Variable. Krumlinet Integral, mekanisk
Arbejde, Potential. Simultane Differentialligninger af 1ste
Orden. Lineære Differentialligninger af 2den Orden.
Til 1. Halvaars Prøve opgives: Analytisk Geometri, Læren om de
kontinuerte og Læren om de een Gang differentiable Funktioner af
1 Variabel.
Til 3. Halvaars Prøve opgives den under 2 b, 2 c, 3, 4 a og 4 b
anførte Del af Pensumet.
Til 4. Halvaars Prøve opgives Resten af Pensumet.
2. Rationel Mekanik.
Undervisningen følges af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Den er fordelt over 4 Halvaar med henholdsvis 2, 2, 3 og 2 ugentlige
Timer foruden 1 ugentlig Time i hvert Halvaar til Gennemgang
af Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder en ny Række Forelæsninger,
der omfatter:
Statik og Kinematik. Vektoralgebra. Vektorsystemer og deres
Momentfelter. Partiklers og Legemers Ligevægt med og uden Gnidning.
Beregning af ydre og indre Reaktionskræfter. Grafisk Statik.
Hastighed og Akceleration. Legemers Bevægelse. Hastighedsdiagram.
Stangsystemers Statik og Kinematik. De virtuelle Arbejders Princip,
Tovpolygoner og bøjelige Snore. Potential og Tiltrækning. Relativ
Bevægelse. Vædskers Ligevægt og Tryk paa faste Flader. Legemer,
der flyder paa Vædsker. Ligevægtens Stabilitet.
Dynamik. Dynamikens Forudsætninger. Bevægelse af frie og
bundne Partikler. Skalarfelter og Vektorfelter. Tensorer, specielt
Inertitensoren. Projektions-, Moment- og Energisætningen. Legemers
Bevægelse, specielt med fastholdt Punkt eller Akse. Anvendelser af
relativ Bevægelse. Stødkræfter. Lagranges Ligninger. Stabilitet. Enheder.
Den klassiske Hydrodynamiks Grundligninger.
Til 2. Halvaars Prøve opgives: Statik og Kinematik.
Til 4. Halvaars Prøve opgives: Dynamik.
3. Geometri.
Undervisningen følges af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører;
den er fordelt over 1., 2. og 3. Halvaar med henholdsvis 4, 3 og 3
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 261
ugentlige Timer til Forelæsninger og Eksaminatorier. Der gives
ugentlige Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder en ny Række af
Forelæsninger, hvis Indhold er følgende:
a. De forskellige Afbildningsmaader: Dobbelt retvinklet Afbildning,
skraa Afbildning, aksonometrisk Afbildning, Talmaaden, Perspektiv.
b. Projektivgeometri; Homologi i Planen og Rummet, projektive
Rækker og Bundter, Keglesnit.
c. Hjullinier, Omdrejningsflader, Keglesnitsflader, Rumkurver og
udfoldelige Flader, Indhyllingsflader, vindskæve Flader, Skrueflader
og topografiske Flader.
4. Fysik.
Undervisningen bestaar dels af Forelæsninger og Eksaminatorier,
dels af Øvelser i Laboratoriet.
F o r e l æ s n i n g e r o g E k s a m i n a t o r i e r .
Undervisningen er fælles for alle studerende; den er fordelt over
1., 2., 3. og 4. Halvaar med henholdsvis 4, 3, 3 og 4 ugentlige Timer,
hvortil kommer een ugentlige Time til Repetition i 2., 3. og 4. Halvaar.
Der gives ugentlige Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder en ny
Række Forelæsninger.
Undervisningen er delt i:
Mekanisk Fysik og Varmelære, som gennemgaas i 1. og 2. Halvaar
og afsluttes med en Prøve efter 2. Halvaar. Undervisningen omfatter:
Bevægelseslærens Qrundsætninger. Svingende og roterende
Bevægelse. Vædskers Bevægelse. Elasticitetslære. Lydlære. Varmeteori.
Legemernes termiske Egenskaber. Elementerne af den kinetiske
Teori. Maalingen af de vigtigste mekaniske og termiske Størrelser.
Elektricitetslære og Lyslære, som gennemgaas i 3. og 4. Halvaar
med en skriftlige Prøve efter hvert Halvaar. Undervisningen omfatter:
Elektrostatik, Magnetisme, Elektrisk Strøm i faste, flydende og luftformige
Stoffer, Elektromagnetisme, Atomlære, geometrisk og fysisk
Lyslære.
Ø v e l s e r i L a b o r a t o r i e t .
Et Kursus for Fabrikingeniørerne, hvortil anvendes 5 ugentlige
Timer i to Halvaar.
Øvelserne omfatter Arbejder fra de vigtigste Afsnit af Fysiken,
idet der dog særlig lægges Vægt paa, hvad der har Betydning for
Kemikere (Vægtens Brug, Vægtfyldebestemmelser, Temperatur- og
Kalorimetermaalinger, Arbejder med Luftarter, visse optiske, elektriske
og radioaktive Arbejder). Som et væsentligt Led indgaar Indøvelsen
af Vurdering af Maaleresultaters Usikkerhed.
Et Kursus for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniører. Kursuset
omfatter 12 Øvelser, der gennemgaas i 3 ugentlige Timer i eet Halv262
Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
aar. Emnerne er hentede fra alle Afsnit af Fysiken. Det kræves, at
Rapporterne over Øvelserne indeholder en Vurdering af Maalemetodernes
Usikkerhed og saa vidt mulig en Diskussion af deres Fejlkilder.
Vejledning for Udførelsen af dette Arbejde gives gennem 6 å 8
Eksaminatorier, der slutter sig umiddelbart til Øvelserne og normalt
afholdes indenfor den Tid, der er afsat til disse.
5. Kemi.
Undervisningen bestaar dels af Forelæsninger og Eksaminatorier,
dels af Øvelser i Laboratoriet.
A . F o r e l æ s n i n g e r .
For Fabrikingeniører.
a. 1. Uorganisk Kemi. (4 Timer ugentlig i 1. lialvaar). i en kort
Indledning gives en elementær Udvikling af Molekularteoriens Fundamenter:
Molekyle, Atom, Atom- og Molekylbetegnelse, Atomernes
relative Vægt, kemiske Formler og Valens. Desuden gives en ganske
kort Beskrivelse af vort nuværende Kendskab til Atomernes Bygning
og absolutte Masser. Dernæst gennemgaas de forskellige Metalloider
og de vigtigste af disses indbyrdes Forbindelser. Foredraget er nærmest
af orienterende Natur og bestemt til at give et klart Begreb om
kemiske Processer, hvis Natur yderligere belyses af de Foredraget
ledsagende talrige Eksperimenter.
Foredraget over Metaller er ligesom det over Metalloiderne nærmest
af orienterende Natur; af det meget betydelige Stof medtages
kun saadanne Grundstoffer og Forbindelser, som har større Betydning
enten i teoretisk eller praktisk Henseende.
Ved Gennemgangen medtages de Metoder og Love fra den fysiske
Kemi (f. Eks. Massevirkningsloven), der maa anses for uundværlige
ogsaa paa Begynderstadiet, alt med Støtte af det allerede i
Gymnasiet eller paa Adgangskursuset gennemgaaede Pensum.
1 direkte Tilknytning til dette Foredrag slutter sig et Halvaars
Eksaminatorium (3 Timer ugentlig), i hvilket Kemien gennemgaas i
det Omfang, som 1. Del af Eksamen stiller Fordring om.
a. 2. Kvantitativ Analyse (1 Time ugentlig i et lialvaar). En
friere Forelæsningsrække over udvalgte vigtige Emner vedrørende
den kvantitative Analyse, beregnet for Fabrikingeniører, der i det
mindste har gennemgaaet et elementært Kursus i kvantitativ Analyse.
b. Organisk Kemi. 1. Del af Eksamen. Forelæsning i 4 Timer
ugentlig i 2. Halvaar og Ekaminatorium i 3 Timer ugentlig i 3. lialvaar.
I Forelæsningerne, der i saa høj Grad som muligt ledsages af
Eksperimenter, gives en Beskrivelse af de vigtigste organiske Forbindelser,
nemlig Metanderivater (Kulbrinter og disses lialogenderivater,
Alkoholer og disses Anhydrider, Aldehyder og Ketoner, Syrer og disses
Halogenderivat# og Anhydrider, Estere, enkelte Svovlforbindelser,
263
Kulhydrater, Aminer, Amider, enkelte Ureider og Aminosyrer), nogle
alifatiske Metalforbindelser, karbocykliske Forbindelser (aromatiske
Kulbrinter, Halogenderivater og Sulfonsyrer, Fenoler, Naftoler, Kinoner,
Nitroforbindelser, Aminer, enkelte Azo- og Diazoforbindelser,
Alkoholer, Aldehyder, Ketoner og Syrer samt Derivater heraf. Terpener
og Kamferarter), heterocykliske Forbindelser (herunder vigtigere
Alkaloider) og endelig en kort Oversigt over vigtigere Naturstoffer
af mindre kendt Konstitution.
Forelæsningen skal ikke blot give en Fremstilling af visse organiske
Forbindelsers Dannelse og Egenskaber, men skal ogsaa bidrage
til Forstaaelsen af den organiske Kemis Systematik og Metode.
Eksaminatoriet slutter sig nær til Forelæsningens Pensum.
c. Fysisk Kemi. (3 Timer ugentlig i 2. Halvaar). Forelæsningerne
omfatter: Thermodynamik. De tre Aggregattilstande. Opløsningers
Theori. Heterogen Ligevægt. Homogen Ligevægt. Elektrolyter.
Thermokemi og Affinitetstheori. Reaktionskinetik. Elektrokemi.
Stoffet gennemgaas eksaminatorisk i 3 Timer i 3. Halvaar.
For Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Kemi. (3 Timer i 1. Halvaar). Efter en kort Indledning, der omfatter
Adskillelse af Blandinger og Forskellen mellem kemiske og
fysiske Processer, omtales Atom- og Molekylteorien, det periodiske
System, Tilstandsændringer, homogene Blandinger, de osmotiske
Love og Afvigelser derfra, den kolloide Tilstand, Reaktionshastighed,
kemisk Ligevægt, idet de almene Love overalt anvendes paa Eksempler,
der saa vidt mulig er af teknisk Betydning. Foredraget ledsages
af Eksperimenter.
Stoffet gennemgaas senere i et Eksaminatorium (2 Timer i 2.
Halvaar) i det Omfang, som kræves til 1. Del af Eksamen.
B . Ø v e l s e r i L a b o r a t o r i e t .
For Fabrikingeniorer.
a. Øvelser i kvalitativ uorganisk Analyse. Igennem Reaktionsøvelser,
der gruppevis medtager de vigtigste uorganiske Stoffer, indøves
igennem flere Halvaar (normalt 3) den analytiske Behandling af
alle vigtigere Stoffer eller Stofblandinger. Til disse Øvelser slutter sig
en teoretisk Gennemgang af de vigtigste Reaktioner og almindelig Vejledning
i Valget af de analytiske Metoder (1 Time ugentlig i de to
første Halvaar).
Disse Øvelser afsluttes, normalt i 3. Halvaar, med et Kursusarbejde,
der bedømmes sammen med Eksamensarbejdet i samme Fag.
b. Øvelser i kvantitativ Undersøgelse af Forbindelser eller Blandinger,
hvis Bestanddele væsentligst er af uorganisk Natur, samt
Elementæranalyser. Til disse Øvelser slutter sig en teoretisk Gennemgang
af de vigtigste af de i Laboratoriet anvendte Metoder. (1 Time
ugentlig i det paagældende Halvaar).
264 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
c. Øvelser i uorganisk Syntese. Disse Øvelser har til Formaal
dels at give de studerende Færdighed i Udførelsen af de almindelige
kemiske Operationer, dels at lære dem Tilvirkningen af uorganiske
Stoffer efter bestemte Forskrifter.
For Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Øvelserne (1 ugentlig Arbejdsdag i 2. Halvaar) omfatter:
a. Nogle faa Analyser af simple Metalblandinger.
b. En Række almen kemiske Øvelser, hvorved der dels indøves
nogle Maalemetoder af teknisk Interesse, dels illustreres en Del af de
almene kemiske Forhold, der omtales i Forelæsningen.
6. Krystallografi og Mineralogi.
For Fabrikingeniører.
a. Undervisningen i Krystallografi og Mineralogi afholdes i 2
ugentlige Timer i 1. Halvaar og bestaar af Forelæsninger og Eksaminatorier.
Indholdet af Undervisningen er Krystalsystemerne og deres vigtigste
Underafdelinger samt Krystallernes almindelige fysiske Egenskaber.
Mineralernes almindelige Egenskaber, Strukturforhold m. m.
Mineralernes, specielt Malmenes, Forekomst i Naturen. Mineralernes
Systematik og Beskrivelse af de enkelte Mineraler, specielt de praktisk
anvendte. Til Undervisningen slutter sig Øvelser i den mineralogiske
Studiesamling.
b. Øvelser i mikroskopisk Krystalbestemmelse afholdes i 3 ugentlige
Timer i 3. Halvaar. Formaalet med Øvelserne er at lære de studerende
Benyttelsen af Polarisationsmikroskopet. Som Materiale anvendes
dels kunstigt dannede Krystaller udskilte af Opløsninger under
Mikroskopet, dels færdige Tyndsnit af forskellige Krystaller og
Bjergarter.
7. Geologi.
For Bygningsingeniører.
Undervisningen i Geologi afholdes i 3 ugentlige Timer i 2. Halvaar
samt 1 ugentlig Time i 3. Halvaar og bestaar af Forelæsninger,
Øvelser og Ekskursioner.
Undervisningen forudsætter, at samtlige studerende er i Besiddelse
af elementært Kendskab til Geologi og Mineralogi i det Omfang,
der kræves til Studentereksamen og Adgangseksamen. Inden for den
almindelige Geologi gennemgaas derfor kun visse udvalgte Afsnit.
Undervisningen omfatter Forelæsninger over:
1 . A l m i n d e l i g G e o l o g i .
a) Jordskorpens Bestanddele: De vigtigste bjærgdannende Mineraler
samt Bjærg- og Jordarternes Dannelsesmaade og
Egenskaber.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 265
b) De eksogene Processer: Herunder Forvitringsprocesser, Grundvandets,
Havets, Vandløbenes og Vindens geologiske Virksomhed.
2 . D a n m a r k s G e o l o g i , h v o r H o v e d v æ g t e n l æ g g e s p a a G e n nemgangen
af Forekomster, der er af industriel Betydning, samt
paa en nærmere Gennemgang af de forskellige Overfladedannelsers
Egenskaber i bygningsteknisk Henseende.
Ved Øvelserne og de dertil knyttede geologiske Ekskursioner
faar de studerende Lejlighed til at lære de vigtigste Mineraler, Bjærgog
Jordarter at kende.
10. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Almindeligt Fælleskursus (til 1. Del) for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører.
Undervisningen bestaar i Forelæsninger (3 Timer ugentlig) i 3.
og 4. Halvaar for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, samt Konstruktionsøvelser
i 6 Uger af 4. Halvaar for Elektroingeniører.
Forelæsningerne omfatter:
For alle de nævnte Studieretninger:
Grafisk Behandling af Kræfter i en Plan,
Bestemmelse af Understøtningsreaktioner og Snitkræfter for de
simpleste (plane) Massiv- og Gitterkonstruktioner.
Elasticitets- og Styrkeforhold for prismatiske Legemer paavirkede
til Træk eller Tryk (Søjler), Forskydning eller Vridning.
Desuden for Maskin- og Bygningsingeniører:
Elementer af Jernkonstruktioner, og
for Elektroingeniører:
Ledninger og Master.
21. Tegning.
Undervisningen i Tegning omfatter:
Grundlæggende Tegneøvelser, Projektionstegning, Frihaandstegning
(særlig Skitsering efter Modeller), Skriveøvelser, Farvelægning,
teknisk Tegning med Opmaalingsøvelser, Kalkering og Lyskopiering.
Øvelserne strækker sig over:
For Fabrikingeniører 1. og 2. Halvaar.
Maskin- og Bygningsingeniører 1., 2., 3. og 4. Halvaar.
— Elektroingeniører 1., 2. og 3. Halvaar samt 6 Uger af 4. Halvaar.
For Fabrikingeniørerne gennemgaas i 1 ugentlig Time i ca. 3
Maaneder i 1. Halvaar det teoretiske Grundlag for Projektionstegning
m. m.
23. Mikroskopi og Mikrobiologi.
For Fabrikingeniører.
M i k r o s k o p i .
Undervisningen bestaar i 3 sammenhængende ugentlige Øvelsestimer
i 3. Halvaar indtil 22. December og omfatter:
Universitetets Aarbog. 34
266 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
Mikroskopet og dets praktiske Brug. Maaling. Den levende Celle.
Stivelse og Melsorter. Undersøgelse i polariseret Lys. De vigtigste
Typer af Planteceller og Cellevæv. Fedtholdige Frø. Foderkager.
Stængelbygning hos een- og tokimbladede Planter. Ved af Løvtræ og
Naaletræ. De vigtigste Taver (Bomuld, Hør, Hamp, Jute, Uld, Silke,
Kunstsilke). Papirraastoffer (Træslib, Træcellulose, Straacellulose,
Kludestof). Papiranalyser.
M i k r o b i o l o g i .
Undervisningen bestaar af Øvelser, der holdes fra 7. Januar til
21. Februar i 3. og 4. Halvaar, 3 Qange 3 Timer om Ugen og omfatter:
Undersøgelse og Dyrkning af forskellige Oærarter, Skimmelsvampe
samt Bakterier, særlig Eddikesyre- og Mælkesyrebakterier.
Sterilisation, Tilberedning af Næringsgelatine. Spredning. Sporekulturer
af Oærarter paa Gipsblokke. Farvning af Bakterier. Analyser af
Blandinger af Organismer. Biologisk Analyse af Luft og Vand. Tælling.
Absolut Renkultur fra en enkelt Celle.
25. Meteorologi.
Undervisningen (2 Timer Forelæsninger ugentlig i eet Halvaar)
i dette Fag, som ikke er obligatorisk, omfatter vekslende Emner fra
Meteorologien og Oeofysiken og er bestemt for alle studerende.
26. Fotokemi og videnskabelig Fotografi.
Undervisningen, der er frivillig, bestaar i Forelæsninger og
Øvelser.
/. forelæsninger. Hvert andet Aar gives i 1 ugentlig Time i
et Halvaar en systematisk Oversigt over Fotokemien med særligt
Hensyn til de tekniske Anvendelser. Denne Forelæsningsrække er beregnet
for Fabrikingeniører i 5. og 7. Halvaar.
Hvert andet Aar gives i 2 ugentlige Timer i et Halvaar en Oversigt
over det almene Orundlag for Fotografien samt en Del af dens
tekniske og videnskabelige Anvendelser.
Forelæsningerne omfatter:
Fotokemi. De forskellige Straalearters Fremstilling, Paavisning
og Maaling. Farvefølsomhed og optisk Sensibilisering. Kvantefølsomhed
og Einsteins Lov. Linie- og Baandspektre. Teknisk Fotokemi.
Luminescens.
fotografi. Fotografisk Optik. Objektivtyper. Objektivers Konstanter
og Fejl. Billeddannelse. Billedbetragtning. Øjeblikslukkere.
Kameratyper.
Den fotografiske Plades og Filmens Fremstilling, Egenskaber,
Teori og Behandling. Farvefotografi og Farvekinematografi. Ekspositionstid.
Positivmaterialers Egenskaber og Behandling. Objektets, Negativets
og Positivets indbyrdes Forhold.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 267
II. Øvelser. I Foraarshalvaaret afholdes i 4 sammenhængende
Timer:
a. Fotografiske Øvelser: Undersøgelse og Bedømmelse af Objektiver,
Øjeblikslukkere, Plader og Papirer. Variation af Fremkaldelse.
Forstærkning og Afsvækning. Billedbetragtning. Mikrofotografi.
b. Fotokemiske Øvelser: Absorptionsmaaling. Maaling af Farvefølsomhed.
Aktinometri. Lyskilders Energikurver. Fotokemisk Katalyse
og Eftervirkning. Luminescens.
2. Bekendtgørelse vedrørende Eksamensordningen.
Under 12. Juni 1934 udstedte Undervisningsministeriet saalydende:
Bekendtgørelse vedrorende Eksamensordningen ved Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole.
A f s n i t I .
Almindelige Bestemmelser.
§ L
Indstilling til 1. Del af Eksamen for Civilingeniører
(polytekniske Kandidater).
1. Del af Eksamen for Civilingeniører bestaar af fire Halvaarsprøver,
der skal aflægges i den foreskrevne Rækkefølge (jfr. efterfølgende
§§ 8—11). Eksaminanden indstiller sig til denne Eksamen
ved at indmelde sig til 1. Halvaarsprøve.
2. Del af Eksamen for Civilingeniører.
Indtil videre gælder de i Læreanstaltens Reglement af 13. Oktober
1913 med senere Ændringer fastsatte Bestemmelser med de i Anordningens
§ 11, 1. og 4. Stk. tilladte Afvigelser.
§ 2.
Prøvernes Omfang.
Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige og
praktiske Prøver; Omfanget af disse fastsættes i den normale eller
den for vedkommende Eksaminand godkendte Eksamensordning (jfr.
de efterfølgende §§ 8—11 samt Anordningens §§ 10—12) i Overensstemmelse
med den normale eller den for vedkommende Eksaminand
godkendte Studieplan. Desuden bedømmes de for vedkommende Eksamen
fastsatte Kursusarbejder. De mundtlige Prøver er offentlige.
§ 3.
Prøvernes Fastsættelse og Bedømmelse.
Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved Eksamen
gives af vedkommende Lærer i Forbindelse med 2 Censorer, der ordentligvis
vælges udenfor Højskolens Lærerpersonale. Ved den mundtlige
Prøve eksaminerer hver Lærer i sit Fag. Ved alle Prøverne
bestemmes Karakteren af Lærer og Censorer i Forening. Til Bedøm268
Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
melse af Tegneprøverne kan der tilkaldes fiere Censorer. Ved
Censuren og ved Sammenlægning af Delkarakterer til en enkelt
Eksamenskarakter anvendes den aritmetiske Karakterrække, hvor
ug = 6, ug-f- = 573, mg+ = SVs, mg = 5, mg^- - - 4%, g+ = 4V3,
g = 4, g^ = 32/3, tg+ - S'/s, tg = 3, tg^- = 22/3, mdl+ = 21ls,
mdl = 2, mdH- = P/3, slet+ = IV3, slet — 1.
§ 4.
Karakterernes Talværdier.
I de enkelte Fag gives følgende Karakterer med de vedføjede
Talværdier (den geometriske Skala):
Udmærket godt Talværdi 8
Udmærket godt minus — 72ls
Meget godt plus — T1/«
Meget godt — 7
Meget godt minus — 6V3
Godt plus — 52l3
Godt — 5
Godt minus — 32U
Temmelig godt plus — 21!?,
Temmelig godt — 1
Temmelig godt minus — \2U
Maadelig plus — 4V3
Maadelig — 7
Maadelig minus — I2V3
Slet plus — 172/3
Slet — 23
Til at bestaa 1. Del af Civilingeniøreksamen kræves, at man i
hver af Faggrupperne, jfr. Bestemmelserne i de efterfølgende §§ 8—11
angaaende de normale Eksamensordninger, har opnaaet en Gennemsnitskarakter
af mindst 5,0.
§ 5.
Omprøver.
Efter at have underkastet sig samtlige de til 1. Del hørende Prøver
er Eksaminanden berettiget til at aflægge fornyet Prøve i samtlige
Fag i een eller flere af de til Eksamen hørende Faggrupper. Ved saadanne
Omprøver kan lialvaarsprøverne tages i vilkaarlig Rækkefølge.
Eksaminanden kan kun indstille sig ialt 3 Gange til hver Gruppeprøve.
§ 6.
Eksamensdiplomer.
For den, som i Overensstemmelse med nærværende Bestemmelser
har bestaaet Civilingeniøreksamen, udfærdiges et af Højskolens Rektor
underskrevet Diplom, hvori den paagældende betegnes som CivilForandringer
i Undervisnings- og Eksamensplaner. 269
ingeniør (polyteknisk Kandidat — forkortet cand. polyt.) med en af
følgende Specialbetegnelser:
Fabrikingeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for
den kemiske Ingeniørvidenskab,
Maskiningeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for den
maskintekniske Ingeniørvidenskab,
Bygningsingeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for den
bygningstekniske Ingeniørvidenskab,
Elektroingeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen folden
elektrotekniske Ingeniørvidenskab.
§ 7.
Regler for Karakteroverføring.
Ved Godkendelsen af Prøver, der er aflagt enten under en anden
Fagafdeling eller anden Faggruppe ved Højskolen end den, der hører
til den for vedkommende Eksaminand gældende Eksamensordning,
eller af Prøver aflagt ved en anden Højskole, gælder følgende Regler
for Karakteroverføring:
Karakterer ved en ved Højskolen bestaaet Faggruppeprøve under
en af de normale eller for vedkommende Eksaminand særlig godkendt
Eksamensordning kan med Højskolens Billigelse overføres til en ny
normal eller for Vedkommende godkendt Eksamensordning under
Forudsætning af, 1) at de aflagte Prøver er mindst lige saa omfattende
og vanskelige som de, der kræves under den ny Eksamensordning, 2)
og at alle Karakterer fra vedkommende Gruppeprøver, for hvilke dette
gælder, overføres.
De overførte Karakterer indgaar med uforandret Talværdi i de
nye Faggrupper, for saa vidt Karakterernes Antal i den gamle og den
nye Faggruppe er det samme for de enkelte Fag; i modsat Fald overføres
Gennemsnitskarakteren for de enkelte Fag.
Tilsvarende Regler gælder for Karakteroverføringen for de ved
andre Højskoler i Henhold til Anordningens § 11, Stk. I, sidste Punktum,
og Stk. 4 godkendte Prøver, for saa vidt Karaktererne er givne
efter den geometriske Skala, jfr. § 4; i andet Fald indføres i Karakterlisten
Bemærkningen »bestaaet«, og Karakteren medregnes ikke talmæssigt
ved Udregningen af Gennemsnitskaraktererne.
A f s n i t I I .
Normale Eksamensordninger.
C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r .
§ 8.
1. Del af Eksamen.
Mindst I Maaned før Eksaminanden kan paabegynde nedennævnte
4. Halvaarsprøve, maa han afgive tilfredsstillende Attester for
at have gennemgaaet de i Studieordningen fastsatte Øvelser, nemlig;
270 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
a. fra Læreren i Tegning: for at have gennemgaaet de fastsatte Tegneøvelser
og i retteTid afleveret de dertil hørende Kursusarbejder;
b. fra Bestyreren af Højskolens fysiske Laboratorium i for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser for Fabrikingeniører og afgivet
Rapporter derover;
c. fra Bestyreren af Højskolens kemiske Laboratorium A for at
have gennemgaaet de fastsatte Øvelser og afleveret de dertil hørende
Kursusarbejder;
d. fra Læreren i Mineralogi og Krystallografi for at have gennemgaaet
de fastsatte Øvelser.
Antallet af Prøver og Karakterer samt Tidspunktet for Prøvernes
Afholdelse er følgende; (Skr. betegner, at Prøven er skriftlig; M. at
den er mundtlig; Prak. betegner praktisk Prøve).
Prøverne afholdes ved Slutningen af:
Matematik
1. Halvaar 2. Halvaar
Skr. y2
3. Halvaar
Skr. ^
4. Halvaar
Skr. 1
lait
2
Fysik Skr. M. 2 Skr. 1 Skr. el. M. 1 4
Kemi, uorganisk .... — _
— Skr. M. 2 2
Kemi, organisk — — — Skr. M. 2 2
Kemi, fysisk — — - Skr. M.2 2
Mineralogi M.y2 — 1
Krystalbest., mikroi
( 1
skopisk — — Prak. 1/2 1
Desuden gives følgende Karakterer:
For Kursusarbejderne i Tegning 1
For uorganisk kvalitativ Analyse, der bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag efter nærmere fastsatte Regler 1
lait: 15
Fagene deles i følgende 3 Grupper: Karakterer.
1. Matematik og Fysik.
2. De kemiske Fag, Mineralogi og mikroskopisk Krystalbestemmelse.
3. Tegning.
C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n f o r M a s k i n i n g e n i ø r e r .
§ 9.
/. Del af Eksamen.
Mindst 1 Maaned før Eksaminanden kan paabegynde nedennævnte
4. Halvaarsprøve, maa han afgive tilfredsstillende Attester for at have
gennemgaaet de i Studieordningen fastsatte Øvelser, nemlig:
a. fra Læreren i Tegning for at have gennemgaaet de fastsatte
Tegneøvelser og i rette l id afleveret de dertil hørende Kursusarbejder.
Alle de i Kursus udførte Øvelsestegninger fremlægges ved
Bedømmelsen;
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 271
b. fra Bestyreren af Højskolens fysiske Laboratorium 11 for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser og afgivet Rapporter derover;
e. fra Bestyreren af Højskolens kemiske Laboratorium B for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser.
Antallet af Prøver og Karakterer samt Tidspunktet for Prøvernes
Afholdelse er følgende: (Skr. betegner, at Prøven er skriftlig; M. at
den er mundtlig).
Prøverne afholdes ved Slutningen af:
1. Halvaar 2. Halvaar 3. Halvaar 4. Halvaar lait
Matematik Skr. ^ — Skr. 1 + % Skr. 1 3
Geometri — — Skr. 1 — 1
Mekanik, rationel. — Skr. 1 — Skr. 1 2
Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner — — - Skr. M. 1 (:|4 + :14) 1
Fysik ... — Skr. M. 2 Skr. 1 Skr. el. M. 1 4
Kemi — Skr. 1 — — 1
Desuden gives følgende Karakterer:
For geometrisk Tegning og teknisk Tegning, hver 1 Karakter. 2
lait: 14
Fagene deles i følgende Grupper: Karakterer.
1. Matematik, Geometri, Rationel Mekanik, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
2. Fysik og Kemi.
3. Tegning.
C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n f o r B y g n i n g s i n g e n i ø r e r .
§ 10.
/. Del af Eksamen.
Mindst 1 Maaned før Kksaminanden kan paabegynde nedennævnte
4. Halvaarsprøve, maa han afgive tilfredsstillende Attester for
at have gennemgaaet de i Studieordningen fastsatte Øvelser, nemlig:
a. fra Læreren i Tegning for at have gennemgaaet de fastsatte
Tegneøvelser og i rette Tid afleveret de dertil hørende Kursusarbejder.
Alle de i Kursus udførte Øvelsestegninger fremlægges ved
Bedømmelsen ;
b. fra Bestyreren af Højskolens fysiske Laboratorium II for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser og afgivet Rapporter derover;
c. fra Bestyreren af Højskolens kemiske Laboratorium B for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser.
Antallet af Prøver og Karakterer samt Tidspunktet for Prøvernes
Afholdelse er følgende: (Skr. betegner, at Prøven er skriftlig; M. at
den er mundtlig).
272 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
Prøverne afholdes ved Slutningen af:
1. Halvaar 2. Halvaar 3. Halvaar 4. Halvaar lait
Matematik Skr. ^ — Skr. l + i/2 Skr. 1 3
Geometri — — Skr. 1 — 1
Mekanik, rationel. — Skr. 1 — Skr. 1 2
Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner — — — Skr. M. 1 (1/2+1/2) 1
Fysik.. — Skr. M.2 Skr. 1 Skr. el. M. 1 4
Kemi — Skr. 1 — — 1
Geologi — — M. 1 — 1
Desuden gives følgende Karakterer:
For geometrisk Tegning og teknisk Tegning, hver 1 Karakter. 2
lait: 15
Karakterer
Fagene deles i følgende Grupper:
1. Matematik, Geometri, Rationel Mekanik, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
2. Fysik, Kemi øg Geologi.
3. Tegning.
C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n f o r E l e k t r o i n g e n i ø r e r .
§ U.
/. IJel af Eksamen.
Mindst 1 Maaned før Eksaminanden kan paabegynde nedennævnte
4. Halvaarsprøve, maa han afgive tilfredsstillende Attester før
at have gennemgaaet de i Studieordningen fastsatte Øvelser, nemlig:
a. fra Læreren i Tegning for at have gennemgaaet de fastsatte
regneøvelser og i rette Tid afleveret de dertil hørende Kursusarbejder.
Alle de i Kursus udførte Øvelsestegninger fremlægges ved
Bedømmelsen ;
b. fra Bestyreren af Højskolens fysiske Laboratorium II for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser og afgivet Rapporter derover:
e. fra Bestyreren af Højskolens kemiske Laboratorium B for at have
gennemgaaet de fastsatte Øvelser:
d. fra Læreren i Bygningsstatik øg Jernkonstruktioner for at have
gennemgaaet og i rette Tid afleveret de fastsatte Kursusarbejder.
Antallet af Prøver og Karakterer samt Tidspunktet for Prøvernes
Afholdelse er følgende: (Skr. betegner, at Prøven er skriftlig; M, at
den er mundtlig).
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 273
Prøverne afholdes ved Slutningen af:
1. Halvaar 2. Halvaar 3. Halvaar 4. Halvaar lait
Matematik Skr. % — Skr. 1 + % Skr. 1 3
Geometri — — Skr. 1 — 1
Mekanik, rationel . — Skr. 1 — Skr. 1 2
Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner. — — — M. 1 1
Fysik — Skr. M. 2 Skr. 1 Skr. el. M. 1 4
Kemi — Skr. 1 — — 1
Desuden gives følgende Karakterer:
For geometrisk Tegning og teknisk Tegning (herunder den
tegnemæssige Side af Kursusarbejderne i Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner) hver 1 Karakter, ialt 2
For en skriftlig Prøve i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
der bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag 1
lait: 15
Fagene deles i følgende 3 Grupper: Karakterer.
1. Matematik, Geometri, Rationel Mekanik, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
2. Fysik og Kemi.
3. Tegning.
A f s n i t I I I .
§ 12.
Betaling for Undervisning og Prøver.
Adgangen til 1. Del af Civilingeniøreksamen eller ved Omprøver
til en eller flere af de dertil hørende Faggruppeprøver betales forud
med 16 Kr.
løvrigt gælder indtil videre de i Læreanstaltens Reglement af 13.
Oktober 1913, Afsnit I, fastsatte Betalinger for Undervisning og
Prøver.
A f s n i t I V .
§ 13.
Bestemmelser vedrørende Prøvernes Afholdelse.
De nærmere Bestemmelser vedrørende Prøvernes Afholdelse fastsættes
af Lærerraadet.
A f s n i t V .
§ 14.
Ikrafttræden.
Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. August 1934 for de
studerende, der begynder Studiet efter denne Dato.
1. Del af polyteknisk Eksamen efter den hidtil gældende Ordning
afholdes sidste Gang i Sommeren 1937.
Universitetets Aarbog. 35