Personaleforhold. 275 holz. B. 5: P. Møller-Sørensen. E. 5: K. E. Tuxen. F. 3: E. B. Stilling:. M. 3: P. Friis. B. 3: K. B. Pilgaard Sørensen. F. 3: K. Leerdrup Jensen. F. 1: Tyge Hall. M. 1: A. Flamand. B. 1; F. Pape. E. 1: N. H. Krabbe. Raadsvalgte Medlemmer: F. 7: B. Hisinger. B. 7: I. C. Holm. 111. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de Forelæsninger og Øvelser, der normalt afholdes af Højskolens Lærere, henvises til den korte Aarsberetning. — Ekstraordinære Foredrag af Højskolens Lærere: —- Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M. Frandsen holdt i Foraarshalvaaret 1934 en Række Forelæsninger over Elasticitetsteori for ældre Studerende og andre interesserede. Med Understøttelse af det Reiersenske Fond afholdtes der i Efteraarshalvaaret 1933 en Række offentlige Forelæsninger af Amanuensis ved Højskolen, Dr. phil. K. Estrup over »Kemi og Elektricitet« og i Foraarssemestret 1934 en Række offentlige Forelæsninger af Lektor ved Højskolen M. E. Møller over »Kemi og Lys«. b. Eksaminer. /. Afholdte Eksaminer. A d g a n g s e k s a m e n . Til Adgangseksamen indstillede sig 101. Af disse bestod 69 Eksamen, og deraf blev følgende 10 optaget som polytekniske Eksamin a n d e r p a a S t u d i e r e t n i n g e n f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r : Asmund, Jørgen Ketil Bjørnsen, Bjørn Blaaberg, Aage Emil Jensen Christensen, Helge Jørn Mørch Christensen, Knud Skeel Darling, Sven Gobel, Ernst Bjorn Helmuth Nygaard, Axel Georg Carsten Rasmussen, Niels Hvidtfeldt Tommerup, Ove Sejer Paa Studieretningen for Maskiningeniører optoges følgende 17: Aaberg, Elith Carl Beckmann, Carl Christian Aasted Brask, Palle Juul Christensen, Ib Knigge Hansen, Henning Lykke Jensen, Eyvind Hans Henrik Jensen, Jens Holger Jensen, Oluf Laurits Mikael Johansen, Johan Peder Daniel Jørgensen, Orla Holm Eggert Koppel, Niels Adolf Levring, Helge Gustav Gotfred Erik Magnussen, Øjvind Helge Middelboe, Erik Raaschou, Hans Klaus Roosen, Karl Ulrik Teisen, Mogens Paa Studieretningen for Bygningsingeniører optoges følgende 20: 276 Allarp, Hans Andersen, Qunnar Valdemar Andersen, Niels Peder Bentzen, Svend Aage Holm Brems, Feer Ole Christensen, Olaf Axel Fabian, Wolfgang Rudolf liolmbom, Jørgen Jeppesen, Martin Skaarup Krarup-Hansen, Helge Paa StudieretninRen for E1 gende 14: Bierregaard, Henning Christian Christiansen, Kaj Hanssing, Karl Olof Torsten Ingvorsen, Ernst Iversen, Poul Bjelke Klitgaard, Svend Beck Lund, Niels Christian Kristensen, Kristian Larsen Larsen, Viggo Nielsen, Regnar Schmidt Nielsen, Svend Aage Nøhr, Vagn Federsen, Svend Aage Fentz-Moller, Leif Heinrich Maria Rasmussen, Børge Stefan Hans Thomsen, Svend Høy Thye, Christen Georg e k t r o i n g e n i ø r e r o p t o g e s f ø l - Mejdal, Helmer Johannes Munk, Karsten Nielsen, Erik Nielsen, Harald Feulicke Federsen, Svend Nordal Refslund, Kristian Thomsen, Emil Følgende 40 Studenter paa den matematisk-naturvidenskabelige L i n i e b l e v i n d s k r e v e t p a a S t u d i e r e t n i n g e n f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r : Andersen, Carl Andersen, Finn Erik Valdemar Bang, Niels Ovessøn Hofman Berg, Henning Christian Vilhelm Bjarnason, Ingi Hakon Bjerresø, Gudrun Bo, Kristen Christiansen, Mogens Erik Damgaard, Jørgen Damgaard, Steen Feder Erederik Eistrup, Karen Engelhardt, Vagn Frydenberg, Ruthi Foul Gregersen, Christian Hansen, Walther Forsbøl Hauge, Niels Immanuel Heslet, Annelise Christensen Jensen, Svend Kirt, Edmund Aage Krebs, Børge Johannes Lundqvist, Frank Madsen, Foul Emil Mouritzen, Marie Louise Møller, Ole Malchow Nielsen, Kaj Otto Olsen, Kirsten Marna Federsen, Kirsten Beyer Fetersen, Niels Harald Molich Frange, Inge Elise Raff, Mogens Georg Schultz, Tage Simonsen, Kai Johan Alfred Stahlschmidt, Johan Vilh. Victor William Stevns, Hans Henrik Jensen Storm, Bodil Thomsen, John Robert Willy Thorkelsson, Gisli Tvede, Morten Tiichsen, Johan Jacob Gram Blom Villadsen, Carl Johan Stampe Paa Studieretningen for M gende 37: Abildgaard, Martin Leo Andersen, Erling Carl Andersen, Jens Bent Gustav Andersen, Knud Hartvig Balle, Otto Melchior Born, Markus Fauli Alfred Gregersen, Hakon Henius Hansen, Carl Georg Hansen, Erik Foul Hansen, Hans Erik Hertz, Arne Nøhr Hertz, Erik Heinrich Heslet, Hans Lind Christensen Hovn, Jørgen Hedegaard a s k i n i n g e n i ø r e r o p t o g e s f ø l - Høst, Mogens Andreas Frederik Jensen, Jean Jørgensen, Hans Krag, Sigvald Mejlvang Laursen, Erik Laursen, Knud Leunbach, Karsten Madvig, Hans Feter Krøier Munch, Børge Aagaard Nielsen, Einar Ovesen, Ib Federsen, Gunnar Federsen, Knud Erik Schou Federsen, Mogens Streibig Afholdte Eksaminer. 277 Pedersen, Poul Kristian Johannes Sanning, Erik Petersen, Johannes Svend Saxe, Skjold Kousholt Petersen, Olaf Sølvmundsson, Jon Plis-Hansen, Ole Bent Warming, Andreas Rung, Ebbe Paa Studieretningen for Bygningsingeniører optoges følgende 48: Andersen, Erik Andersen, Niels Damgaard Arnbak, Lars Jørgen Bisgaard, Sven Erik Høyer Christensen, Erik Buhl Edelstein, Bent Fenger, Bengt Christian Rasmus Krag Fenger, Olrik Jørgen Christian Fosdal, Niels Arne Frølund, Erik Færgemann, Georg Karl Gravesen, Lars Christian Hansen, Hans Jiirgen Hansen, Mogens Damgaard Hansen, Mogens Frederik Kidde Hastrup, Henning Faurschou Holst-Hansen, Jørgen Hyllested, Ove Iversen, Hans Juul, Knud Mogens Kirchhoff, Erik Arne Klausen, Poul Erik Kristensen, Svend Aage Groth Larsen, Lars Herman Lauridsen, Andreas Damkjær Lous, Tyge Jørgen Madsen, Hans Erik Mikkelsen, Aksel Holm Morrud, Ejnar Nielsen, Henning Moesgaard Nyvig, Anders Nygaard Olivarius, Erik de Fine Panduro, Poul Parbo, Konrad Houmann Pedersen, Frede Ejvind Pedersen, Klaus Carsten Pedersen, Sigvald Christen Ingvard Søren Petersen, Lars Peter Erik Rasmussen, Poul Henrik Rasmussen, Werner Raun-Byberg. Jørgen Sand, Jens Vilhelm Schmidt, Frode Franz Schondel, Rudolf Georg Sørensen, Arne Mygind Sørensen, Kay Lauris Erling Wellendorf, Ove Per Ørum, Palle Peter Paa Studieretningen for Elektroingeniører optoges følgende 27: Andersen, Hans Egon Schack Andersen, Johannes Balslev, Niels Berthelsen, Anders Thybo Birkmann, Arne Rasmus Bredahl Christensen, Arne Mose Christensen, Hans Erik Christiansen, Kay Asger Eller, Mogens Elsnab, Niels Hansen, Knud Juul Hansen, Tage Regnar Lund Hauberg, Bent Jacobsen, Oluf Jensen, Per Beck Jørgensen, Ebbe Julian Kofoed, Jørgen Munch Larsen, Johannes Frøkjær Madsen, Torben Georg Emil Møller, Henning Kisling Poulsen-Hansen, Peder Gerhardt Rasmussen. Richard Vagn Schwenn, Jakob Rud Kaspar Sjøholm, Bernhard Ludvig Vilhelm Sørensen, Wilfred Karlo Robert Truelsen, Helge Bent Vilstrup, Ole Sommer En Ansøger, Arthur Carl Mortensen, der var tysk Statsborger, men hvis Forældre var danske, og som havde studeret ved den tekniske Højskole i Hannover, blev med Undervisningsministeriets Tilladelse optaget som polyteknisk Eksaminand. 2. D e l a f C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n . Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisningsaaret 1933—34 inklusive den afsluttende Bifagsprøve for Bygningsingeniører i Marts og Maj Maaned 1934 144, nemlig 33 Fabrik278 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34. ingeniører, 28 Maskiningeniører, 56 Bygningsingeniører og 27 Elektroingeniører. Følgende 27 Fabrik-, 21 Maskin-, 48 Bygnings- og 27 Elektroingeniører bestod Eksamen med det nedenfor angivne Resultat: i il at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7.5U, med 1. Karakter af mindst 6.00 og med 2. Karakter af mindst 4.00. Ingen Stjerne = Slut- eller Hovedfagsprøve. * = Hele Eksamen. ** = Bifagsprøve i Marts eller i Maj 1934. Fabrikingeniører. Hovedkarakter Kvotient Brunchmann, Vagn Første Kar. 7.48 Buchholtz, Henning — — 6.45 Danielsen, Gunnar — — 6.88 Fokdal, Arne —• — 6.54 Hansen, Jens Børge Folsted — — 6.23 Hansen, Svend Erik — — 6.97 Henrichsen, Axel Prip Anden — 5.11 Hjort, Mogens — — 5.22 Jacobsen, Svend Georg Vilhelm — — 5.46 Jensen, Aksel Tovborg Første Kar. med. Udmærkelse 7,63 Jørgensen, Kirsten Truels Anden Kar. 5.93 Kirk, Poul Første — 7.01 Mahrt, Jørgen — — 6.75 Mortensen, Max — — 7.28 Nielsen, Hans Kristian Raaschou — — 7.34 Olsen, Ellen Hansine — — 7.05 Pedersen, Erik Anden — 5.80 Poulsen, Thomas Første Kar. med Udmærkelse 7.71 Rasmussen. Niels Orla Første Kar. 6.14 Skousen, Emmy Agnete Anden — 4.92 Snog-Kjær, Erik Første — 6.26 Sørensen, Knud — — 6.59 Them, Egon Max Peter Anden — 5.03 Uttenthal, Poul Alfred Første Kar. med Udmærkelse 7.83 Wesenberg Betsy Erica Laure Første Kar. 6.98 Wibrand. Elsa Wilhelmina (født Hansen) Anden — 5.40 Zeuthen-Aagaard, Gunnar Enok Første — 7.02 Maskiningeniører. Basbøll, Egil Første Kar. 6.22 Berner-Nielsen, Fritz Anden — 4.94 Bjerre, Henning Første —- 7.29 Bryhm, Poul Aage Edmund — — 6.43 Fritz, Peer Galthen Bech Anden — 5.06 Garde, Peter August Første — 7.45 Grum-Schwensen, Christen Sofus Aage — — 6.44 Grundahl, Tage Frederik Anden — 4.77 Hansen, Oskar Alvind — — 5.74 Hansen, Torben Fabricius — — 5.30 Jensen, Svend Aage Første — 6.78 Ladegaard, Ove Georg Sonne Anden — 5.25 Nielsen, Einar Jørgen — — 5.11 Nielsen, Max Arnold Madsen Første — 6.00 Paulsen, Gustav — — 6.04 Pedersen, Jens Kristian — — 6.43 Petersen, Emil Hvalsø Anden — 5.70 Petersen, Jørgen Helm — — 5.58 Ude-Hansen, Christian — — 4.70 Vaaben, Frederik — — 5.22 Zacharias, Knud Første — 6.91 Afholdte Eksaminer. 279 Bygningsingeniører. Hovedkarakter Kvotient Ammentorp, Nils Gregers Anker Anden Kar. 5.24 Andersen, Fritz Martin — — Andersen, Harry — 5.19 :i:Augsburg, Henrik Vilhelm Første 6.-6 ^Barfod, Ove Tang — — 7.31 Berring, Svenn Aage — 7.00 ^Bolet, Jens Kristian •— 6.13 ^Christensen, Stein Lise ".83 ^Christensen, Torben 6.99 *Christiani, Alexander Oldenburg — — f'-32 Conradsen, Knud Anden 4.85 *Dehlholm, Bent Frederik Første 7.03 :!:Demandt, Poul ~7 *Fredborg, Arne Anden 5.51 Hansen, Knud Eggert — — 5.85 :i:Hansen, Louis Ingemann — 5.6_ ^Hauch, Knud Rosenaur Første — 6.67 Henriksen, Ernst Lytton Suhr 6.86 Hilmer, Preben Børge — 6.28 *Islef, Johan Christian Anden 5.34 Iversen, Carl Malte Første 7.03 *Jacobsen, Erik Lindhardt Anden — 5.35 Jakobsen, Ove Første 7.19 Jensen Gunnar Anden • 5.25 Katnman, Svend Georg Conrad 5.20 *Knudsen. Asger Hjelm — — 4.25 *Krarup, Niels Henrik Første 6.04 Kølle, Erik — 7.24 ^Langkilde, Niels Preben — 6.75 ^Larsen, Erik Axel Vilhelm — 6.31 *Larsen, Henning Claudius , Anden — 4.88 Lippert, William Første — 7.33 ^Løppenthin, Ib Ove Anden 5.37 Mourier, Peter Første 6.79 ^Nielsen. Frede — 6.80 *01sen, Karl Emil — — 7-49 "Olsen, Kai Rudolf Anden — 5.82 *Panker, Philip Carl Lauritz — — 5.15 Pedersen, Svend Reimers Første Kar. med Udmærkelse 7.54 *Pedersen, Wilhelm Viggo Dalby Første Kar. 7.27 *Plinius. Poul Kaj Anden 4.77 Plum, Niels Munk — — 5.59 *Povlsen, Viggo Første — 6.06 Smith, Mogens Erik Blicher Anden — 5.18 *Teisen, Hans Christian Engelberth Første — 6.76 ^Veilø, Børge — — 7.32 Wibrand. Poul Anden — 4.55 :i:011gaard, Axel Peter Bloch — — 5.30 Elektroingeniører. Andersen, Kaj August Første Kar. 7.06 Andersen, Svend Axel — — 7.09 Byskov, Arne Første Kar. med Udmærkelse 7.50 Danø, Knud Første Kar. 6.68 Dornonville de la Cour, Knud Asger Hoffmann — — 6.59 Enegren, Erland Egon Første Kar. med Udmærkelse 7.81 Foged, Helge Ernst Første Kar. 6.02 Hansen, Børge Gotfred Sandorff Anden — 5.49 Hasselbalch, Steen Hagemann Første — 6.78 Hjort, Werner Fritz Lange Anden — 5.75 Hjorth, Jørgen Henrik Første — 6.87 von Holstein-Rathlou, Jens Høeg Første — 6.87 Johansen, Viggo Første Kar. med Udmærkelse 7.77 280 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34. Hovedkarakter Kvotient Kristjansen, Aage Jens Frederik Lars Første Kar. 7.05 Larsen, Kaj Laurits — 7.25 Lund, Jakob Første Kar. med Udmærkelse 7.81 Madsen, Børge Anden Kar. 5.64 Madsen, Poul Høgholt Første — 6.15 Nielsen, Svend Aage Jørgen Anden — 4.46 Pedersen, Jens Henry — -— 5.84 Petersen, Harald Hartmann Første — 6.97 Rasmussen, Hans Østergaard — — 6.92 Schweizer, Hubert Ernst Islef Anden — 5.61 Septimius, August Thor — — 5.52 Skotte, Kristian Toft Første — 6.82 Stigsgaard, Svend Anden — 5.17 Torbøl, Hans Christian — — 4.87 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. E k s a m e n i D e c e m b e r 1 9 3 3 — J a n u a r 1 9 3 4 . Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. T i l v i r k n i n g a f e t o r g a n i s k S t o f , 1. a) Anisol. b) p-Jodanisol. 2. a) Jodbenzol, b) Benzoesyre. 3. a) Fenyltiourinstof. b) Fenylcyanamid. 4. a) Metyljodid. b) Anisol. 5. a) Benzoefenon. b) Benzpinakon. 6. a) Anilin, b) Acetanilid. 7. a) Anilin, b) Dinitrodifenylamin. 8. a) p-Toluidin. b) p-Klortolnol. 9. a) Ætylmalonsyreætylester. b) Ætylbromid. 10. a) Dibrom-p-toluidin. b) m-Dibromtoiuol. 11. a) p-Kresol. b) Kresolbenzoat. 12. a) Fenyltiourinstof. b) Kresolbenzoat. 12. a) Fenyltiourinstof. b) Fenyltiokarbimid. 13. a) Acetylklorid, b) Eddikesyreanhydrid. 14. a) Ætyljodid. b) Ætylisoamylæter. 15. a) Nitrometan. b) Fenylnitroætylen. K v a l i t a t i v k e m i s k U n d e r s ø g e l s e a f e t o r g a n i s k E m n e . 1. a) Antranilsyremetylester. b) Acetylsalicylsyre. 2. a) Krotonaldehyd. b) Nitrokresol. CH3 : OH : N02—- 1 ; 2 : 3. 3. a) Urinstof, b) Difenyleddikesyre. 4. a) Asparaginsyre. b) Brombenzol. 5. a) Metylurinstof, b) o-Diklorbenzol. 6. a) Urinstof, b) Acetylsalicylsyre. 7. a) Ftalsyre-diisopropylester. b) Hippursyre. 8. a) Citrakonsyre. b) o-Klornitrobenzol. 9. a) Tiglinsyre. b) p-Metylacetofenon. 10. a) Asparaginsyre. b) Metyl-a-naftylketon. 11. a) Paraldehyd. b) Ftalsyreanhydrid. 12, a) Ætylendiaminhydroklorid. b) Floroglucin. 13. a) Metyl-hexylketon, b) o-Aminobenzoesyre. 14. a) Isoamylalkohol. b) m-Nitrobenzaldehyd. 15. a. Kloreddikesyreætyiester. b) m-Fenylendiaminhydroklorid. 16. a) Fenylacetonitril. b) Bromnitrobenzoesyre. COOli : Br.NO-'= 1 : 2 : 3. 17. a) Piperidin. b) Kanelsyrebenzylester. 18. a) Kinon. b) o-Nitrokanelsyre. 19. a) o-Kresol. b) Jodbenzol. 20. a) o-Nitrobenzoesyre. b) Acetone. 21. a) Succinamid. b) Benzalmalonsyre. 22. a) Propionsyrebenzylester. b) Benzylidenacetone. 23. a) Maleinsyreanhydrid. b) p-Acetylaminobenzoesyre. 24. a) Krotonsyre. b) Diætylanilin. 25. a) Fumarsyre. b) Salicylamid. 26. a) 2,4-Dinitrofenol. b) Propionsyreisoamylester. 27. a) Diisobutylaminhydrobromid. b) Salicylsyremetylester. 28. a) Xylenol, 1:3:5. b) Benzoesyre-n-propylester. 29. a) Ætylaminhydrobromid. b) o-Metoxybenzoesyre. 30) a) Oxalsyre, b) p-Tolylsennepsolie. 31. a) Eddikesyreisoamylester. b) Dimetylaminobenzaldehyd. 32. a) Fenylacetamid. b) o-Klorbenzoesyre. 33. a) Oliesyreætylester. b) Benzoenitril. 281 T i l v i r k n i n g a f e t u o r g a n i s k S t o f . 1. Af 30 g Blyklorid fremstilles Ammoniumplumbiklorid efter Bornemann, Side 191. 2. Af V5 Orammolekyle Baryumsulfat fremstilles Baryumnitrat efter Biltz, Side 123. 3. Af 250 g krystallinsk Natriumkarbonat fremstilles Natriumtiosulfat. 4. Af 20 g Arsentrioxyd fremstilles sekundært Natriummarsenat. 5. Af 50 g Brom fremstilles efter Riist, Side 32, Brombrinte. Denne omdannes ved Hjælp af Baryumhydroxyd til Baryumbromid. 6. Af V4 Gramatom Tin fremstilles Stanniklorid efter Biltz, Side 76. 7. Af 125 g Klorkalk fremstilles Hydrazinsulfat. S. Af 35 g Zink fremstilles Zinkilte. 9. Af 60 g Spydglans fremstilles Kaliumantimonat. 10. Af 20 g Prøvesølv fremstilles Sølvkromat. 11. Af 110 g Spydglans fremstilles Antimontriklorid. 12. Af 20 g Kviksølv fremstilles Merkurioxyd, 13. Af 28 g Klavertraad fremstilles Ferriklorid. 14. Af 100 g Brunsten fremstilles Baryumditionat efter Bornemann, Side 53—54. 15. Af 50 g Witherit fremstilles Baryumkromat. 16. Af V4 Gramatom Brom fremstilles Ammoniumbromid efter Biltz, Side 102. K v a n t i t a t i v k e m i s k U n d e r s ø g e l s e . 1. Bestemmelse af Calcium. Adskillelse fra Magnium. 2. Bestemmelse af Aluminium. Adskillelse fra Calcium.. 3. Bestemmelse af Jern. Adskillelse fra Calcium. 4. Bestemmelse af Fosfat i en Opløsning, der indeholder Calcium. 5. Bestemmelse af Kobber i Messing ved Elektrolyse. 6. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 7. Bestemmelse af Aluminium. Adskillelse fra Calcium. 8. Bestemmelse af Calcium. Adskillelse fra Jern. 9. Bestemmelse af Bly i Antifriktionsmetal (Bly-Tin-Antimon). 10. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 11. Bestemmelse af Kobber i en Kobber-Nikkel-Legering ved Elektrolyse. 12. Bestemmelse af Jern i en Jernmalm (Blanding af Jernilter). 13. Bestemmelse af Kobber og Bly i en Opløsning ved Elektrolyse. 14. Bestemmelse af Kobber i Nysølv. 15. Bestemmelse af Fosfat i en Opløsning, der indeholder Calcium. 16. Bestemmelse af Kromat ved Jodometri. 17. Bestemmelse af Kalium i en Opløsning af Kaliumbromid og Natriumklorid. 18. Bestemmelse af Nikkel i en Blanding af Nikkel- og Koboltkarbonat. 19. Bestemmelse af Natrium som Natriumsulfat. Adskillelse fra Kobber. 20. Bestemmelse af Nitrat ved Reduktion med Devardas Legering. 21. Bestemmelse af Klorat ved Reduktion og argentometrisk Klortitrering. 22. Bestemmelse af Svovl i Pyrit. 23. Bestemmelse af Kviksølv som Merkurisulfid. 24. Bestemmelse af Jodid, jodometrisk. 25. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 26. Bestemmelse af Krom. Fældning som Merkurokromat. 27. Bestemmelse af Sølv og Bly i en Opløsning. 28. Bestemmelse af Arsen som Arsensulfid. 29. Bestemmelse af Nitrat med Nitron. 30. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 31. Bestemmelse af Cadmium. Fældning som Sulfid. Vejning som Sulfat. 32. Bestemmelse af Zink. Fældning som Fosfat. 33. Bestemmelse af Karbonat ved Titrering. 34. Bestemmelse af Silikat i et Silikat, der ikke sønderdeles af Syrer. S k r i f t l i g e P r ø v e r . A. (Ved Hovedeksamen i December 1933—Januar 1934). K e m i . 1 . D e f i n e r d e t o s m o t i s k e T r y k . 2 . B e r e g n d e t o s m o t i s k e T r y k i en 0,01-normal Kaliumkloridopløsning ved 50 C. 3. Find Udtrykket for et Metals Elektrodepotential. 4. Definer en Elektrode af 2den Art. 5. Beregn Spændingen af en 0.1-normal-Sølv-Klorsølvelektrode ved 20 C, idet Sølvets Normalpotential er — 0.80 Volt. B i o t e k n i s k K e m i . D e n a l k o h o l i s k e G æ r i n g s p r o c e s o g d e n s F o r løb i Bryggeriindustriens Praksis. T e k n i s k K e m i : S y n t e t i s k A m m o n i a k . Universitetets Aarbog. 36 282 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34. Ved 2. Del af Civilingeniøreksamen for Maskiningeniører. P r a k t i s k P r ø v e . Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. A. (Ved Hovedeksamen i December 1933—Januar 1934). En industriel Virksomhed er forsynet med et ældre Maskinanlæg, bestaaende af to komiske Dampkedler, hver med 50 nf Hedeflade og en opretstaaende Dampmaskine, der arbejder med Kondensation (se Fig. 1). Kedeldamptrykket er paa Grund af Anlæggets Alder sat ned til 6 at. Overtryk og Kedlerne udvikler mættet Damp. Dampmaskinen udvikler under de nuværende Forhold 100 effektive HK. og Virksomheden bruger til industrielle Formaal 1000 kg/h Kraftdamp, der leveres direkte fra Dampkedelanlægget og reduceres ved Hjælp af en Reduktionsventil til 1 at. Overtryk. Man agter nu at anskaffe en ny liggende Ventildampmaskine med Spildedampudnyttelse og et nyt Kedelanlæg, der kan udvikle overhedet Damp. Kedeldamptrykket er fastsat til 11 at. Overtryk og Overhedningstemperaturen skal være 250 C. Den nye Dampmaskine skal udvikle 125 effektive HK., medens Anlæggets Forbrug af Varme til industrielle Formaal bliver uforandret. Som Reserve for det nyanskaffede Kedelanlæg bibeholdes de to ældre Dampkedler, idet disse ønskes forbundet saaledes med det nye Maskinanlæg, at de kan levere Damp til Kraftmaskinen, naar det nye Kedelanlæg er under Rensning eller Reparation. Saavel det nye som det ældre Kedelanlæg maa desuden forbindes saaledes med Varmeanlægget, at dettes Forsyning med Varme er ganske uafhængig af Dampmaskinanlæggets Drift. Som Reserve for Dampmaskinanlægget etablerer man et Samarbejde med et lokalt Elektricitetsværk, der leverer Strøm paa kontraktlige Betingelser; de nærmere Bestemmelser vedrørende dette Samarbejde skal ikke behandles her. 1. Der ønskes fremsat et Forslag til det samlede Anlægs Indretning. Ved Opstilling af det nye Anlæg maa foretages passende Bygningsforandringer for at skaffe Plads til Udvidelsen, og det er for dette Formaal tilladt at flytte samtlige Skillerum samt tage det for Udvidelsen nødvendige Areal fra Fabrikkens andre Lokaler, hvorimod Gavl og Ydervægge ikke maa nedbrydes. Skorstenen bibeholdes uforandret med de Ændringer i Aftræksystemet, der nødvendiggøres af det nye Kedelanlægs Tilslutning til Skorstenen. Fra det ældre Kedelanlæg kan man anvende den viste Dampfødepumpe, medens den maskindrevne Fødepumpe maa kasseres sammen med Dampmaskinen; den nye Dampmaskine leveres uden Fødepumpe. 2. Der ønskes fremsat et Forslag til Ordning af Damp- og Fødevands- Systemet*), og der tegnes derfor et Koblingsskema for disse Dele af Anlægget. Skemaet maa foruden Maskiner og Rørledninger indeholde de Ventiler, Vandudskillere, Vandudladere m. v., der foreslaas anbragt, og Betydningen af de for disse Dele anvendte Signaturer maa tydeligt angives paa Skemaet. *) For Dampkedelanlæg, der bestaar af flere Kedelgrupper med forskellige Damptryk, maa følgende Bestemmelser overholdes: a) Dampsystemer for forskellige Kedelgrupper maa kun forbindes med hinanden paa saadan Maade, at de under forskellige Damptryk staaende Kedelgrupper holdes betryggende adskilt. b) Fødepumper maa ikke samtidigt kunne forbindes med Kedelgrupper, der arbejder med forskellige Tryk. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 283 Kondensofor Fig. 1. Arrangement af bestaaende Maskinanlæg. Maalestok 1:100. 284 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34. 3. Der tegnes ved Hjælp af vedføjede Maalskitser et simpelt Udkast af Anlægget i Maalestok 1 : 50. Udkastet, der blot vises set i Plan, skal angive Beliggenhed og Størrelse af Kedel- og Maskinrum: Kedler og Maskiner skal blot indtegnes ved deres ydre Begrænsninger og vigtigste Enkeltheder. 4. Kulforbruget for det nye Maskinanlæg ønskes beregnet ved normal Belastning, idet der meddeles følgende Oplysninger om Brændsel m. v. Brændslet er Stenkul med følgende Sammensætning: Kulstof: 70 pCt Brint : 4 - Ilt 9 Vand : 9 - Aske : 8 Brændslets lavere Brændværdi er 6500 kcal/kg. Røgens Indhold af Kulsyre og Kulilte er henholdsvis 12 pCt. og 0,5 pCt. Temperatur ved Spjæld efter Kedelanlæg: 300 C. Udstraalingstabet fra Kedelanlægget er 8 pCt. af den samlede Varmemængde ved normal Belastning og det antages, at 3 pCt. af Brændslet gaar tabt med Aske og Slagger. Fødevandets Temperatur er 40 C og Fyrpladsens Temperatur kan regnes til 25 C. 5. Stempeldampmaskinens mekaniske Virkningsgrad er 0,9 og dens termodynamiske Virkningsgrad er 0,7. -/| ^ L Fig. 2. Hoveddimensioner af Lancashiredampkedler med Overheder. Hedeflade L B ma cm cm 50 950 340 75 1100 340 100 1250 400 125 1400 400 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 285 o{ i j.. i ,J .17 ~ Z1 I 1 r- Fig. 3. Maalskitse af Ventildampmaskine. Maalestok 1:50. En dampdrevet Fødepumpe med normal Ydeevne 5000 l/h kræver et Gulvareal: 450x1000 mm. - elektromotordrevet - _ _ 650x 1500 - - transmissionsdrevet - _ _ 650x 1200 - 286 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34. B (Ved en Sygeeksamen i Foraaret 1934). ! vedføjede Figur er vist et Kraftmaskinanlæg for eti industriel Virksomhed, bestaaende af 2 Dieselmotorer hver paa 350 effektive HK. Til Udnyttelse af Kraftmaskinanlæggets Spildevarme agtes installeret et Varmeanlæg, der ømskes projekteret ud fra følgende Forudsætninger: Splidevarmeanlægget, der arbejder med varmt Vand som Varmebærer, skal maksimalt kunne levere 800,000 kcal/h. Vandets Fremløbstemperatur i Varmeanlægget er 85 C og Returvandets Temperatur er 35 C. Anlægget udføres iøvrigt saaledes, at Returvandet fra Varmeanlægget først gennemstrømmer Kraftmaskinanlæggets Kølekapper, dernæst føres Vandet gennem et Rørkedelanlæg, der opvarmes af Kraftmaskinernes Forbrændingsprodukter og passerer eventuelt sluttelig et oliefyret Varmekedelanlæg. 1. Der ønskes fremsat et Forslag til det samlede Anlægs Indretning, idet dette ved passende Anordninger maa tilrettelægges saaledes, at Kraftmaskinanlægget og Varmeanlægget ogsaa kan holdes fuldstændig adskilt og arbejde ganske uafhængigt af hinanden. 2. Der ønskes under disse Forudsætninger udført en Beregning af Varmeanlæggets Hoveddimensioner og af det samlede Anlægs effektive termiske Virkningsgrad, idet følgende Størrelser er givne: Motorbrændsiet er Solarolie med lavere Brændværdi 10,500 kcal/kg og med følgende Sammensætning: Kulstof: 85 pCt. Brint : 13 — Vand : 1 — Rest : 1 —. Motorernes Brændselsforbrug er 0,20 kg Olie pr. effektiv HKh og den mekaniske Virkningsgrad er 0,8. Forbrændingsprodukterne indeholder 8 pCt. Kulsyre og Forbrændingen er fuldstændig. Forbrændingsprodukternes Afgangstemperatur er fra Kraftmaskiner 450 C og fra Spildevarmeanlæg 150 C. 1 Dieselmotorernes Kølekapper overføres pr. effektiv HKh 600 kcal til Kølevandet. En Spildevarmekedel har Transmissionskoefficient 30 kcal/nr.h. C ved en Røghastighed paa 10 m/sek. Oliefyrede Varmekedler har en effektiv Ydeevne paa 8000 kcal/nr h. 3. Der ønskes udarbejdet en Arrangementsskitse for det samlede Anlæg i Maalestok 1 : 50. Skitsen, der blot tegnes set i Plan, skal indeholde samtlige Dele af Anlægget indtegnet ved deres Konturer og vigtigste Enkeltheder og de for Anlæggets Virkemaade nødvendige Rørledninger med tilhørende Spjæld, Ventiler m. v. Anvendte Signaturer maa tydeligt angives paa Tegningen. Hoveddimensioner af en oliefyret Varmekedel kan tages fra nedenstaaende Tabel: Hedeflade Bredde Længde in2 m m -10 0,8 LO 10—20 1,0 1,5 20-30 1,5 2 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 287 Dieselmotor rnruTTTnT —r iSnSl i SS •\S oooo m s H -J [.SrSj I oooo " V Km m i —-. j Fig. 1. Skitse af Dieselmotoranlæg. 288 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34. S k r i f t l i g e P r ø v e r . B y g n i n g s s t a t i k o g J æ r n k o n s t r u k t i o n e r . 1. Den i hosstaaende Figur viste plane Konstruktion bestaar af to lige, gennemgaaende (massive) Bjælker Al) og CB, indbyrdes forbundne ved et Charnier i C samt ved den lodrette Stang DE, hvis Forbindelse med de to Bjælker i D og E er friktionsløse Led. Understøtningerne er ved A og B faste simple Understøtninger. Punkterne A og B ligger i samme 5 vandrette Linie. AB = 8a, AC —5a, CD = CE EB = ^ a. Tværsnittene har overalt samme Areal E, og de to Bjælker Intertimomentet /. Materialets Elasticitetskoefficient er overalt E og Temperaturudvidelseskoefficienten e- Der ønskes bestemt Spændingen i Stang DE for en ensformig Opvarmning paa t af hele Konstruktionen. Saavel Momenters som Normalkræfters Bidrag til Deformationerne medregnes. 2. En ret, cirkulær Cylinder med Tværsnitsradius r paavirkes til Vridning af to ligestore, modsat drejende Vridningsmomenter Mv paa Endefladerne. Materialets Elasticitetskoefficient for Forskydning er Go ved Tværsnittenes Centrum og Grli alle Punkter af deres Periferi og varierer iøvrigt lineært saaledes, at man for Punkter af Tværsnittene med Radius p har G = Go + (Gr — Go) -y. idet der iøvrigt regnes med de sædvanlige Forudsætninger om, at Hooke's Lov gælder, at Tværsnittene holder sig plane og, at Tværsnittenes Radier holder sig rette, ønskes bestemt Cylinderens Vridningsvinkel ^ pr. Længdeenhed samt Tværsnittenes største Vridningsspændinger tmax udtrykt ved Mu, Go, Gr og /•. M e k a n i s k T e k n o l o g i . D e r ø n s k e s e n R e d e g ø r e l s e f o r F r e m stillingen af det paa Skitsen viste Ventilhus i en Maskinfabrik med tilhørende Støberi. Der forudsættes Enkeltfremstilling. Materialet er Støbejærn. Besvarelsen maa ledsages af de for Forstaaelsen af Fremstillingen nødvendige Skitser. M a s k i n l æ r e . 1 . A n o r d n i n g o g B e t y d n i n g a f V i n d k e d l e r v e d S t e m pelpumper. 2. Beregning af Størrelsen af en Trykvindkedel til en dobbeltvirkende Stempelpumpe, hvis Data er følgende: Stempeldiameter D = 300 mm Slaglængde S — 400 — Stempelstangens Diameter d = 80 — Omdrejningstal n== 60 pr. min. og under Forudsætning af, at den største tilladelige Trykvariation i Vindkedelen — A/; — udgør 2 pCt. af Middeltrykket. 289 Mekanisk Teknologi. S k i b s b y g n i n g . T o r p e d o b a a d s j a g e r e n » D a r i n g « s i s o k a r e n e S t a b i l i - tetskurve er en Parabel med lodret Akse. I det for Stabiiitetskurver sædvanlige Koordinatsystem er Kurvens Ligning: y 4 Gzm x Øm 4 Gz„ Øm 2 hvor Qzm = 0,3 m og Øm=:94 er henholdsvis Stabilitetsarmens Maksimum og Stabilitetskurvens Udstrækning. Jagerens Deplacement er 1000 t, dens Rulningsperiode i stille Vand er 8 Sekunder. Ved Hjælp af ovenstaaende Oplysninger skal man løse følgende Spørgsmaal; 1. Hvor stor er »Daring«s Metacenterhøjde? 2. Ved et Træk i »Daring«s Kommandotaarn krænges den 15 til Styrbord i stille Vand, hvorefter den slippes fri. Paa Masten er ophængt et kort selvregistrerende Stangpendul, hvis Ophængningspunkt er 5 m over over en vandret langskibs Akse gennem Jagerens Tyngdepunkt. Hvor stor er Pendulets Udslagsvinkel i det Øjeblik, da »Daring« første Gang passerer 10 Krængning til Bagbord? Univeisitetets Aarbog. 37 290 Den til Beregning af Udslagsvinklen nødvendige Vinkelacceleration skal beregnes paa tre Maader: flf2B P7770 a. Ved Hjælp af Udtrykket ,,o = — ^ at£ p2 lut b. — —• - Bevægelsesligningen B = Øm sin ' , t * c. — - Stabilitetskurvens Ordinat for 10 Krængning. Det er ligegyldigt, hvilket af de under a., b. og c. fundne Resultater, der benyttes til Beregning af Udslagsvinklen; men man bor gøre Rede for, hvorfor de tre Resultater er forskellige, og hvorfor det nøjagtige Resultat er mindst? g —10m/Sek.2 n: \ g sættes lig 1. 3. »Daring« befinder sig i Ligevægt i den oprejste Stilling. Der flyttes en Vægt paa 20 t gennem en vandret tværskibs Distance paa 5 m. Find den derved frembragte Krængningsvinkel. Spørgsmaalet løses dels ved lijcielp af Metacenterhøjden, dels ved at finde det første af Krængningsmomentkurvens Skæringspunkter med Stabilitetskurven. De flyttede 20 t er indeholdt i ovennævnte Deplacement paa 1000 t. Alle Regnemidler, liiitte samt Qrundlaget for Forelæsningerne i Skibsbygning maa medtages. O p v a r m n i n g o g V e n t i l a t i o n . E n R e d e g ø r e l s e f o r d e F o r hold, der er bestemmende for Størrelsen af Transmissionstallet for Radiatorer og Ribberør. Ved. 2. Del af CAvilingeniøreksamen for Bygningsingeniører. P r a k t i s k P r ø v e . T e k n i s k H y g i e j n e . T i l m e d f ø l g e n d e U d k a s t t i l e n m i n d r e V i l l a ønskes udarbejdet Forslag til Spildevandsledninger samt Vand- og Gasledninger i Overensstemmelse med de for København gældende Forskrifter. S k r i f t l i g e P r ø v e r . B y g n i n g s s t a t i k o g J e r n k o n s t r u k t i o n e r . S a m m e O p gaver som for Maskiningeniører. V a n d b y g n i n g s f a g e n e . 1 . D e r ø n s k e s e n R e d e g ø r e l s e a n g a a - ende Betingelserne for Fremkomsten af Stuvning og Sænkning af Vandspejlet i et Vandløb samt en Paavisning af, hvorledes Stuvnings- og Sænkningskurven bestemmes. 2. Der ønskes en Redegørelse for, hvilke Midler der haves til Bestemmelse af tilladelig Belastning for Fundamentspæle. (Kun den ene af nedenstaaende 2 Opgaver ønskes — efter frit Valg — besvaret). V e j b y g n i n g s f a g e n e . H v o r l e d e s e r H o v e d u d f o r m n i n g e n a f A n læggene for Godstrafikken paa større Jernbanestationer. Ved 2. Del af Civilingeniøreksamen for Elektroingeniører. S k r i f t l i g e P r ø v e r . E l e k t r i s k e A n l æ g . T o C e n t r a l e r I o g I I , h v i s S a m l e s k i n n e s p æ n dinger begge er 10 kV, er paralleltforbundne gennem en 40 km lang Luft291 ledning paa 3 X 50 mm2 (Faseafstand 2 m) og for 50 kV. Central I indeholder ialt tre Generatorer paa hver 3000 kVA, og Central II i alt to Generatorer ligeledes paa hver 3000 kVA. Det antages, at der paa en fra Central II udgaaende Luftledning paa 3 X 16 mm2 og for 10 kV direkte udenfor Centralen forekommer en Kortslutning, og der skal nu bestemmes den i denne Ledning flydende Kortslutningsstrøm, samt hvor stor en Del SO kV t/O ^ m 3 x SO ?rtm 1 WWWV 'u f ' n — w w w 3 SOOAVA vwvyw 3Soo k VA O O 3ooo soookVA /o O O O 3000 JO O O 3000 kVA l TF af denne Strøm, der leveres fra Central I. Under Antagelse af, at den i denne Ledning indbyggede Afbryder aabnes 5 Sekunder efter Kortslutningens Opstaaen, skal Ledningens største Temperatur bestemmes. Ved Opgavens Løsning kan det antages, at Generatorernes stationære Kortslutningsstrøm er 2 X Strømmen ved normal Belastning, og at den momentane Kortslutningsstrøm er 15 X Strømmen ved normal Belastning. Det antages endvidere, at de to Transformatorers Kortslutningsspænding er 8 pCt. af Normalspændingen. Ved Kortslutningen er paa begge Centraler samtlige Generatorer i Drift og magnetiserede saaledes, at deres elektromotoriske Kraft ved Tomgang er 25 pCt. større end Spændingen. De i Forbindelsesledningen indskudte Transformatorer er paa hver 3500 kVA, 10/50 kV. NF3. Alle Hjælpemidler kan medbringes. E l e k t r i s k e M a s k i n e r . 2'f ^2 •/ o-—MWo 2 1. For en T-Leder som vist i hosstaaende Figur og med zx=2.= o + j ^m = 0 + /24 292 skal det primære Admittansdiagram bestemmes for følgende Belastninger 2 mellem Klemmerne 2—2 o) 2 P) z y) z h) z jc - c c (1 c (1 i) i), hvor c er en reel Størrelse, varierende fra — OC til + OG. 2. En 1 O-polet Jævnstrømsmaskine har 43 Noter og 2 Spolesider pr. Not. Det normale Lamelletal vilde altsaa være; K = 43. a) Kan der med Bibeholdelse af dette vikles en normal Serievikling? b) Hvis ikke, hvorledes hjælper man sig da? c) Hvis man anvendte K = 43 og =26 (bestemt efter Formlen yk = p— vilde der da komme en brugelig Vikling ud af det? Af hvilken Art vilde denne være? 3. I en Fabrik er installeret Asynkronmotorer svarende til en Totalbelastning paa 200 kW ved cos (p = 0,65. Denne Effekt skal forøges med 75 kW ved Installering af 1) en Asynkronmotor (med cos
5?
294 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
Regningerne under 5 udføres simplest ved, at man forsøgsvis vælger
en Akseldiameter og de til denne svarende Afstande fra Lejemidte til de
paa Akslen virkende Kræfter, og derefter beregner den ideelle Spænding.
Ved Beregningerne ses bort fra Egenvægtene af samtlige Dele.
2. I hosstaaende Figurer er vist en Lavaldampturbine i sin Grundform
og et udfoldet Snit gennem en Ekspansionsdyse og nogle Skovle.
a) Der ønskes en kortfattet Redegørelse for Dampens Virkemaade i denne
Dampturbine og en kortfattet, eventuelt af Skitser ledsaget, forklarende
Beskrivelse af Dampturbinens vigtigste Elementer (Skovle, Løbehjul,
Aksel o. s, v.).
b) Dernæst ønskes paavist, at det for Dampturbinens Virkemaade gunstigste
Forhold mellem Skovlhastighed u og Damphastighed c,, med
u 1
de i Figuren angivne Betegnelser for Vinkler, er — cos et. c1 z
c) Sluttelig ønskes Dampturbinens Virkningsgrad udregnet for dette Forhold
mellem u og c1.
Der ses ved Opgavens Løsning bort fra Friktionsmodstande i
Ekspansionsdyse og Skovle.
(Sygeeksamen i Foraaret 1934).
M a s k i n 1 æ r e. 1. Der ønskes en af Skitser ledsaget Redegørelse
for den almindelige Skuffegliders Virkemaade.
2. 1 hosstaaende Figur er vist en Stempelmaskine med to i begge
Cylinderender aabne Cylindre og tilhørende Stempler S! og S2, som gennem
Plejlstænger er i Forbindelse med en Krumtap K, der drejer sig om
Krumtapakslen A. Cylindrenes Midtlinier danner, som vist i Figuren, 60
med hinanden. Akslen A antages at drejes rundt med konstant Omdrejningstal
2000 pr. Minut og Forholdet mellem Plejlstangslængde og Krumtapradius
er oo Vægten af hvert Stempel er 2 kg og der ses bort fra Væg295
ten af Plejlstængerne og den øvrige Krumtapmekanisme. Der ønskes under
de nævnte Forudsætninger tegnet en Tangentialtrykkurve for 360 Krumtapdrejning
og bestemt Tangentialtrykkets største Værdi.
Forprøven for Fabrikingeniører i September 1933.
S k r i f t l i g e P r ø v e r .
M e k a n i s k T e k n o l o g i . B o r i n g i M e t a l , T r æ o g S t e n .
Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af de anvendte Værktøjer
samt Redegørelse for Virkemaaden af de forskellige Slags Bor.
Endvidere ønskes en Skitse af en Hurtigboremaskine for Metal.
T e k n i s k M e k a n i k o g M a s k i n 1 æ r e . 1 . D e n i h o s s t a a e n d e
Figur viste bærende Konstruktion bestaar af en lodret Bjælke BF, som i
D ved et friktionsløst Led er forbundet med den vandrette Bjælke DG.
AF og CF er Stænger, der afstøtter Konstruktionen, og A, B. C. F og F er.
ligesom D, friktionsløse Led.
,?
Idet Belastningen bestaar af en lodret Enkeltkraft, hvis Størrelse er
1 ton, og som angriber Konstruktionen i G, ønskes bestemt:
296 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
1) Reaktionerne \ A og B.
2) Spændingerne i Stængerne Al: og C/7.
3) Momentkurverne for de til Bøjning paavirkede Bjælker BH og DG.
Ved Opgavens Løsning ses bort fra Egenvægten af Bjælker og Stænger;
de Figuren paaskrevne Maal er Meter.
2. Hosstaaende Figur viser et teoretisk Arbejdsdiagram for en firetakt
Dieselmotor.
1) Der ønskes en kortfattet Beskrivelse af Motorens Arbejdsproces.
2) Dernæst beregnes Temperaturerne i Punkterne 2, 3 og 4 samt 1 rykket
i Punkt 4, naar følgende Størrelser er givne:
Tryk: Po = lh= 1 at. abs. Temperatur: ^ = 100 C.
P2 = Pa = 35 « •
Fyldningen f er 10 pCt. af Slagvolumen V. Saavel Ekspansionskurven
som Kompressionskurven er polytropiske Kurver med Ligning pv1'35 -
konst.
Forproven for Elektroingeniører i Januar 1934.
S k r i f t l i g e P r ø v e r .
A l m i n d e l i g E l e k t r o t e k n i k . E n 1 - f a s e t V e k s e l s t r ø m s m a a l e r
til 220 Volt, 3 Ampere, 50 Perioder pr. Sekund skal prøves ved kunstig
Belastning, saavel ved induktionsfri Belastning som ved forskellige Faseforskydninger.
Man tegner et Strømskema over Forsøgsopstillingen, og gør Rede for
Forsøgets Udførelse.
Dernæst behandler man de i omstaaende Skema sammenstillede Iagttagelser,
og beregner og tegner de til de 3 Forsøgsrækker svarende Fejlkurver,
nemlig Kurve 1 for induktionsfri Belastning i kold 1 ilstand. Kurve
2 for induktionsfri Belastning i varm I ilstand og Kurve 3 for vaiierende
Faseforskydning ved konstant Strøm.
De beregnede Tal kan indføres paa selve Skemaet.
Endelig paapeger man forskellige ejendommelige 1 ræk af de fundne
Fejlkurver og kommer ind paa en Omtale af Aarsagerne hertil.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Frøver. 297
B e r e g n i n g s e k s e m p e l .
-faset Maaler til 220 Volt, 3 Amp., 50 Perioder. Omsætningsforhold imellem
Skive og Tælleværk: 3800 Omdrejninger = I Kilowatt-time.
Wattmeter Maaler
Volt Amp. ^^ r—^
Udslag 1°= Watt. Omdr.
n
t
Sekunder
Watt.
220 0,09 20,0° 1 3 140,0
» 0,15 32,4° 1 5 146,1
» 0,30
0o0
ni
o
1 10 146,3
» 0,6 67,1° 2 20 142,9
» 1,0 109,8° 2 30 130,2
» 1,5
0 00
Ol
OC
5 45 130,2
» 2,0 87,9° 5 60 129,9
» 2,5 109,8° 5 75 130,2
» 3,7 0 65,9° 10 90 130,6
» 3,5
•<1
Oo
10 100 125,0
» 3,75 82,6° 10 100 117,2
Efter l1/2 Times Fuldlast optages følgende;
220 3,75 82,3° 10
3,0 65,9° 10
2,0
00
00
o o
5
1,0 110.3° 2
0,3 66,2° 1
100 116,9
90 129,9
60 128,4
30 128,1
10 143,7
Dernæst optages ved varierende Faseforskydning
220 3,0 0° 10 1 142,4
»
»
3,0
3,0
OO O0
ni " o
,0
10
7
14
115,4
123,0
Induktiv
Belastning
» 3,0 20,0° 10 25 115,8
» 3,0 65,9° 10 90 130,0
» 3,0 20,0° 10 25 115,4
» 3,0 10,0° 10 14 122,3 Kapaci
»
»
3,0
3,0
5.0°
0°
10
10
7
1
110,0
94,5
tiv Belastning
M e k a n i s k T e k n o l o g i . H v i l k e K r a v m a a e n L e g e r i n g o p f y l d e ,
for at den kan bruges som Støbemetal?
Universitetets Aarbog. 38
298 Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
E l a s t i c i t e t s - o g S t y r k e l æ r e .
1. Den i hosstaaende Figur viste Konstruktion bestaar af to vandrette
Bjælker AB og CBD, der i Punkt B er forbundet med hinanden ved et
Charnier; Bjælken CBD gaar ubrudt igennem ved Punkt B.
xWWWNSVvV^
\
/7 S
\
—c
Bjælke AB er i Punkt A fast indspændt; Bjælke CBD er i Punkt C
fast indspændt, fri i Punkt D. AB -- CB = l; BD= —•
Bjælkerne har begge konstant Tværsnit over hele Længden, Bjælke
AB har Inertimoment h, Bjælke CBD Inertimoment /•->; begge Bjælker har
samme Elasticitetskoefficient £.
idet der i Punkt D virker den lodrette Kraft P, skal man bestemme
Forholdet y- saaledes, at MA ~M(.
Der tages ikke Hensyn til Bjælkernes Egenvægt.
i. Den viste vandrette lige Bjælke, hvis Tværsnit er massivt cirkulært
med Diameter d, er indspændt i A og fri i B. I Punkt B virker den lodrette
Kraft P, der gaar gennem Tværsnittets Centrum, og det vridende Moment
Mv=20Pd. Bjælkens Lécngde er l —ud.
6
M=20PcC
299
Idet man undersøger Tværsnittet i Punkt A, og idet der regnes med
Quest's Hypotese, skal man bestemme /i saaledes, at den største ideelle
Spænding i den neutrale Akse er lig den ideelle Spænding i de Punkter af
Tværsnittet, der ligger længst borte fra den neutrale Akse.
Der tages ikke Hensyn til Bjælkens Egenvægt.
1 . D e l a f C i v i l i n g e n i ø r e k s a m e n i . l u n i — , 1 u 1 i 1 9 3 4 s a m t
S y g e e k s a m e n i E f t e r a a r e t 1 9 3 4 .
Eksamen for Fabrikingeniører.
P r a k t i s k P r ø v e i k v a l i t a t i v A n a l y s e . 1 . K v a r t s , Z i n k -
arsenit. Strontiumkarbonat, Thenards Blaat, Merkurisulfid. 2. Frit Sølv, Aluminiumfluorid,
Kaliumjodid, Ammoniumklorid, Kadmiumbromid, Natriumkarbonat,
3. Kvarts, Baryumsulfat, frit Sølv, Kalciumborat, Kaliumjodat.
4. Blyglas, Magnium, Smergel, Kadmiumilte, Kuprisulfid. 5. Sølv, Kiselsyre,
Magniumammoniumfosfat, Aluminiumsulfat. 6. Ultramarin, Kupriarsenit,
Nikkelfosfat, Svovl. 7. Sølv, Kuprioxyd, Nikkeloxyd, Brunsten, Aluminiumfluorid,
Tinsyre. 8. Ammoniumplumbiklorid, Vismutoxyd, Arsentrioxyd,
Aluminiumfosfat, Tinsyre. 9. Merkurisulfid, Kalciumsulfid, Kaliumklorid,
Magniumammoniumfosfat, Zinkkarbonat. 10. Aluminiumborat, Nikkeloxyd,
Coboltoxyd, Natriumsulfit, Arsensulfid. 11. Zink, Kuprioxyd, Arsentrioxyd,
Smalte, Sølvjodid. 12. Merkuroklorid, Blyklorid, Sølvjodat, Strontiumkarbonat,
Kromjernsten. 13. Natriumkarbonat, Kaliumjodid, Annnoniumbromid,
Baryumklorat, Kaliumjodat, Tinsyre. 14. Blynitrat, Kalciumfosfat, Strontiumkarbonat,
Baryumborat, Kryolit. 15. Merkurisulfid, Kalciumfluorid,
Kaliumjodid, Blybromid, Magniumkarbonat. 16. Antimonsulfid, Stannisulfid,
Strontiumsulfat, Aluminiumsiliciumfluorid. 17, Baryumsulfid, Kadmiumbromid,
Kaliumjodid, Cement, Jern. 18. Ultramarin, Kromioxyd, Merkurijodid,
Eerroammoniumsulfat. 19. Sølvjodid, Smalte, Antimonsulfid, Kromioxyd.
20. Baryumaluminat, Merkurokromat, Vismutoxyd, Kaliumsiliciumfluorid.
21. Natrium-Kaliumkarbonat, Kaliumjodid, Kaliumbromid, Kaliumklorid,
Kaliumjodat, Kaliumklorat, Aluminiumoxyd. 22. Talk, Kupriarsenit,
Merkurokromat, Svovl, Kaliumjodat, 23. Ferrioxyd, Baryumjodat, Merkurijodid.
Blyglas. 24. Sølvarsenat, Merkurisulfid, Blysulfat, Kalciumsulfat,
Baryumsulfat. 25. Manganoborat, Blyperoxyd, Kaliumdikromat, Natriumsiliciumfluorid.
26. Kromjernsten, Thenards Blaat, Ultramarin, Arsensulfid.
27. Baryumsulfat, Strontiumsulfat, Blysulfat, Sølvjodid, Aluminiumhydroxyd,
Tinsyre. 28. Strontiumsulfat, Aluminiumfluorid, Kuprioxyd, Nikkeloxyd,
Manganokarbonat. 29. Sølv, Tinsyre, Ferroammoniumsulfat, Aluminiumhydroxyd,
Kaliumnitrat. 30. Kvarts, Tinsyre, Baryumaluminat,
Koboltoxyd, Nikkeloxyd, Aluminiumoxyd. 31. Ferrioxyd, Kromioxyd, Tinsyre,
Antimonoxyd, Kaolin. 32. Talk, Smalte, Baryumsulfat, Sølvjodid. 33.
Kryolit, Blysulfid, Sølvsulfat, Kaliumjodid, Svovl. 34. Baryummanganat,
Kadmiumoxyd, Zinksiliciumfluorid, Aluminiumoxyd. 35. Kiselsyreanhydrid,
Blynitrat, Aluminiumborat, Ferrisulfat. 36. Aluminiumfluorid, Kvarts, Kalciumsulfit,
Arsensulfid. 37. Talk, Manganokarbonat, Arsentrioxyd, Nikkeloxyd,
Koboltoxyd, Kuprioxyd, Zinkfosfat. 38. Baryumsulfat, Tinsyre, Kalciumsulfit,
Merkurisulfid, Kromioxyd. 39. Baryummanganat, Ferroammoniumsulfat,
Magniumfosfat, Antimonoxyd, Vismutoxyd.
S k r i f t l i g e P r ø v e r .
A. (Almindelig Eksamen i Juni—Juli 1934).
F y s i k I .
1. En Terning har ved 0° C Kantlængden a cm. Den er af et Materiale
med Elasticitetskoefficient E kg/mm2, Poisson's Forhold m og Længde300
Den polytekniske Læreanstalt 1933—34.
udvidelseskoefficie.nt a. Terningen anbringes ved 0 C mellem to parallelle
Planer, der holdes i uforandret indbyrdes Afstand a. Den opvarmes derefter
til t C, hvorved den kommer i spændt Tilstand. Man skal finde:
I) Trykspændingen P i Dyn/cm2. 2) Længden af de i Planerne liggende
Kanter. 3) Det Arbejde A Erg, som Terningen vilde kunne udføre, hvis man
lader den afspændes ved at rykke de parallelle Planer fra hinanden, idet t
holdes konstant.
2. Med et Grammolekyle af en ideal Luftart med Cu—5cal udføres
følgende reversible Kredsproces: 1) Fra Begyndelsestilstanden ved den
abs. Temperatur T1, Rumfanget V] cm3 og 1 Atmosfæres Tryk trykkes
Luften adiabatisk sammen til 35 Atmosfærer og Temperaturen 7\ 2) Idet
Trykket holdes konstant, opvarmes Luften til Temperaturen T* = 7? +
1000 og Rumfanget vs (