Vedtagelser paa Finansloven. 195 Overført. .. 1405 Kr. 00 0. udført af Kontorpersonalet i Anledning af, at Personalet i Tiden 1. December 1932 til 31. Marts 1933 har manglet en Kontorist 631 — 80 — lait.... 2036 Kr. 80 0. Overordentlige Udgifter. Med Undervisningsministeriets Billigelse afholdtes følgende Udgifter paa Udgiftspost h., Overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1932—33: Til Dækning af Udgifterne ved Afholdelse af Forelæsninger over Mølleri 200 Kr. 00 0. Til Dækning af Udgifterne ved Afsendelse af en Repræsentant for Danske Akademikeres Nationalraad til Internationale Student Services Konference i Briinn 300 — 00 Til Blomster og Kranse etc 175 — 00 — Til Dækning af Udgifterne ved Læreanstaltens Aarsfest i Februar 1933 765 — 08 - — Til Assistance m. v. ved Modtagelse af 25 Aars Kandidaterne i Februar 1933 15 00 —- Til Dækning af Udgifterne ved forskellige Foredrag, der i Aarets Løb er afholdt for Læreanstaltens Studerende 229 — 20 —- Til Doktorbreve og kaligraferede Adresser med tilhørende Mapper 69 — 75 — Til Leje af Lokaler til Opbevaring af Maskiner til et nyt Automobillaboratorium, Assurance af disse m. v 664 — 80 lait 2488 Kr. 83 0. IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de Forleæsninger og Øvelser, der normalt afholdes af Læreanstaltens Lærere, henvises til dens korte Aarsberetning. Ekstraordinære Foredrag af Læreanstaltens Lærere samt af Foredragsholdere uden for dens Lærerpersonale: Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M. Frandsen holdt i Foraarshalvaaret 1933 en Række Forelæsninger over Elasticitetsteori for ældre Studerende og andre interesserede Tilhørere. — Med Understøttelse af det Reiersenske Fond afholdtes der i Efteraarshalvaaret 1932 en Række offentlige Forelæsninger af In196 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. geniør, cand. mag. 6: polyt. Torkild Bjerge over »Molekyler, Atomer, Elektroner og Atomkerner«. I Foraarshalvaaret 1933 afholdt Dr. Ing. Carl Imhoff, Ruhrverband i Essen, for ældre Stnderende og Medlemmer af Dansk Ingeniørforening en Forelæsning over »Die Kloakisierungsarbeiten des Ruhrverbandes«. I Efteraarshalvaaret 1932 holdt forhenværende Professor i Mekanisk Teknologi li. I. Hannover 3 Forelæsninger over Mølleri for ældre Maskiningeniørstnderende. Forarshalvaaret 1933 holdt Ingeniør, cand. polyt. Kai Ewertz for Elektroingeniørstnderende m. v. en Forelæsning over Lysteknik og Lysøkonomi. Til Adgangseksamen indstillede der sig 104. Af disse bestod 73 Eksamen, og deraf blev følgende 14 optaget som polytekniske Eksamin a n d e r f o r S t u d i e r e t n i n g e n f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r : iødt Sivertsen Til Studieretningen for Maskiningeniører optoges følgende 20: Følgende 18 blev optaget paa Studieretningen for Bygningsi n g e n i ø r e r : b. Eksaminer. /. Afholdte Eksaminer. A d g a n g s e k s a m e n . Bang, Palle Preben Barynin, Tamara Boesen, Carl Erik Falkenberg, Paul Hansen, Børge Wessel Hjarde, Willy Michael Holm, Paula Eleonora Laurine, Høgh, Svend Aage Jørgen Koch, Anna Lise Lorentsen, Børge Mikkelsen, Troels Mygind Mølgaard-Christensen, Mary Anna Olesen, Asger Ingolf Stær, Carl Peter Andersen, Jens Jepsen Andersen, Karl Niels Christoffersen, Bent Christian Christoffersen, Hans Helge Flamand, Aksel Halse, Carl Frederik Haugsted, Ib Holm, Hans Ib Jacobsen, Per Borch Jensen, Otto Madsen, Andreas Vilhelm Borch Mathiasen, Frederico Julio Nielsen, Christian Reinholdtsen, Carl Paul Rude-Hansen, Axel Henry Simony, Henning Bidstrup Skaaning, Svend Aage Skov, Niels Tage Tvistholm, Ejner Christian Uldall-Eksmann, Jørgen Andreas Andersen. Henrik Christian Axelsen, Paul Skovgaard Barnholdt, Fini Blichfeld, Michael Frederik Kamman Hansen, Aleks Thorvald Jespersen, Thorkild Gunner Jessen, Emil Christoph Larsen, Knud Verner Lindberg, Martin Olsen, Frederik Edvard Pape, Finn William Wain Pedersen, Børge Leth Reinholdtsen, Carl Poul Remfeldt, Ole Sørensen, Arne Dissing Thousig, Carl Peter Villadsen, Søren Rasmus Zachariassen, Jørgen Anders Afholdte Eksaminer. 197 Paa Studieretningen for Elektroingeniører optoges følgende 14: Bohm, Jørgen Leopold Briiel, Per Vilhelm Christoffersen, Harald Skov Falster, lians Henrichsen, Olaf Kauffeldt Jørgensen, Jørgen Erik Krabbe, Ulrik Hindenbnrg Kristiansen, Helge Halfdan Engelbrecht Madsen, Villy Nielsen, Frederik Pedersen, Rolf Skak, Valdemar Smith, Jørgen Adolph Sørensen, Gunnar Følgende 31 Studenter paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander paa Studieretn i n g e n f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r : Andersen, Svend Andreasen, Gunner Andreassen, Niels Eyvind Bjarnasson, Oscar B. Carlsen, Georg Byrge Christensen, Ebba Agnete Elfrida Christensen, Erik Jakob Christensen, Knud Cohen, Elin Ryder Gauguin, Pierre Sylvestre Gram, Jørgen Frederik Hall, Tyge Hansen, Mogens Villum Hesseldahl, Bodil Thora Iversen, Erik Richardt Jacobsen, Cecil Felix Jacobsen, Ole Lars Jacobsen, Svenn Jensen, Vibeke Helene Jessen, Paul Holm Klostergaard, Henry J'age Johannes Klubien, Ole Marcus, Herbert Frederik Nielsen, Svend Aage Oder, Yrsa Bodil Otterstrøm, Vagn Erasmus Haar Pedersen, Jørgen Anton Randbøll Petersen, Eigil Leonhardt Schaufuss, Ib Skjoldbye, Sven Arne Hartvig Sonne, August Paa Studieretningen for M vet 32, nemlig: Ahlmann-Olsen, Otto Dethlef Andersen, Axel Helmer Arnung, Knud Arp Nielsen, Peer Mogens Barfoed, Jens Magnus Bondesen, Erik Brøndum, Eigil Clausen, Flemming Otto Branth Due, Mogens Feilberg, Kield Peter Fogtmann, Palle Henrik Griinwald, Jørgen Hejlskov, Robert Gustav Georg Helvard, Arne Hroar Henriksen, Jens Peder Johansen, Hans Helge a s k i n i n g e n i ø r e r b l e v i n d s k r e - Knutzen, Jens Christian Kornbeck, Peer Krauthhoft, Ib Lees, Harry David Lind Jensen, Hugo Lund, Carl Georg Marstrand, Jørgen Mogensen, Ralph Mogens Mollnitz, Carl Nielsen, Erik Slot Pedersen, Asbjørn Anker Petersen, Jørgen Petersen, Verner Rønneberg, Carl Esaias Scheibye, Bo Andersen Østerbye, Wagn Løve Paa Studieretningen for Bygningsingeniører indskreves 43 Studenter, nemlig: Andreasen, Jørgen Peter Bache, Otto Fenger Bjørn, Erik Bruun, Johannes Constantin Bræssing, Kjeld Buhl, Gerda Metha Magdalene Carstensen, Svend Albert Christensen, Alfred Kirkebv Elbro, Olaf Fischer, Ulrik Rehling Hage, Jørgen Albert Hansen, Gunnar Edvin Hansen, Hans Jørgen Hansen, Hans Rhode Leth Hansen, Thorkild Harttung, Mogens Alexander Hjortkjær, Poul Christian Hoffmann, Jørgen 198 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. Jensen, Johannes Michael Jensen, Otto Morten Martin Jorck, Erik Meding Jorgensen, Erik Jorgensen, Jacob Jørgensen, Poul Kjær, Erik Aksel Kjærgaard, Erik Grønning Knudsen, Poul Asker Larsen, Albert Christian Villiam Larsen, Erling Lønblad, Viggo Moth Pedersen, Kaj Petersen, Gunnar Foss Smith, Paul Granlie Sveistruplund, Hans Børge Sveistrup Sørensen, Aage Lund Thernøe, Svend Erling Aage Thomassen, Mogens Vilhelm Trentemøller, Christen Sørup Ettrup Vest, Aage Vestergaard, Jørgen Ammentorp Wolff, Eigil Hilmar Zeuthen, Carl Albert Nielsen, Ole Paa Studieretningen for Elektroingeniører optoges følgende 24 Studenter: To Ansøgere, som havde bestaaet den udvidede Elektrokonstruktøreksamen, optoges henholdsvis som Eksaminand og fast studerende, nemlig Karlo Møller Jacobsen og Leif Møller Jensen. Den sidstnævnte vil senere blive indskrevet som Eksaminand, naar han faar bestaaet Tillægsprøven i Naturfag. En Ansøger, Jon Olafur Bjarnason, der havde bestaaet die Vorpriifung ved den tekniske Højskole i Darmstadt, blev optaget som polyteknisk Eksaminand og studerende som Elektroingeniør ved Studiet til 2. Del af denne Eksamen. Endelig antoges Premierløjtnant Johannes Kjelstrup som polyteknisk Eksaminand paa Studieretningen for Maskingeniører. To Studenter, som havde bestaaet en matematisk-naturvidenskabelig Studentereksamen fra Stadlisches Deutsches Gymnasium i Riga, og hvis Forældre begge var danske Undersaatter, nemlig Otto Preben- Hansen og Poul Johan Preben-Hansen, blev af Undervisningsministeriet efter Højskolens Indstilling optaget som polytekniske Eksaminander. 1 . D e l a f p o l y t e k n i s k E k s a m e n i J u n i — J u 1 i 1 9 3 3 . Til denne Eksamen indstillede der sig 253, nemlig 55Fabrikingeniørstuderende, 51 Maskiningeniørstuderende, 101 Bygningsingeniørstuderende og 46 Elektroingeniørstuderende. Desuden indstillede der sig 3 til Tillægsprøven i Geologi. Nedennævnte 170 bestod Prøven, nemlig 43 Fabrikingeniørstuderende, 26 Maskiningeniørstuderende, 74 BygBorregaard, Niels Brincker, Arthur Fritz Peter Dircks, Dirk Kornhardt Fausbøll, Thomas Helmuth Grue, Olav Ebbesen Hansen, Max Victor Hansen, Svend Aage Hee, Preben Lose Hoffmann, Anker Jensen, Erik Wolfshechel Johnsen, Torkil Charles Karberg, Andreas Valentin Kjølby, Anton Wulffsen Kristensen, Børge Loft, Vagn Madsen, Vagn Madsen, Erik Markvord Michelsen. Christian Nordborg Nielsen, Niels Leth Petersen, Poul Gregers Rasmussen, Ib Stampe Seidler, Sigurd Johannes Marius Thorkelsson, Sigurdur Transbøll, Peter Tage Afholdte Eksaminer. 199 ningsingeniørstuderende og 27 Elektroingeniørstuderende samt 3 Tillægsprøven i Geologi. Baade, Willy Beck, Ingrid Bernhoft, Henning Amtorp Hansen Braae, Ben Brandt, Johannes Kielland Christensen, Aage Vagn Dalsborg, Jørgen Folmer Deleuran, Henry Eigil Forum, Cyril Seymour Fuglsang, Kirsten Leegaard Glavind, Jens Peder Johannes Hagerup, Carl Hansen, Erik Hansen, Gerda Vilhelmine Lunau Heegaard, Erik Vilhelm Helium, Inger Hansen Herlufsen, Børge Henning Hjelmar. Poul Erik Holmsteen, Svend Børge Iversen, Karl Jantzen, Eyvin Platon Jensen, Olaf Emanuel Fubrikingeniører. Johansen, Philip Gordon Jørgensen, Gunnar Jørgensen, Orla Kjær, Ellen Kjær, Erik Lynge-Jacobsen, Margrethe Eleonora Madsen, Inger Thorhøj Moltesen, Harald Nielsen, Aage Nielsen, Rasmus Poul Pedersen, Arne Preisler, Jens Raaschou, Dethlef Henrik Hasselriis Rasmussen, Otto Verner Reimann, Carl Jørgen Fugen Schjørring, Johannes Thorberg Schrøder, Svend Ludvig Simonsen, Karen Rigmor Stær, Aage Svanstrøm, John Erik Topsøe, Haldor Frederik Axel Damgaard, Lavritz Gudmund Fibiger, Harald Funder-Nielsen, Svend Daa Goth, Frits Konstantin Gravenhorst, Jørgen Scheel Hansen, Aage Jens Kofoed Hansen, Ejler Martin Hansen, Ejvind Møller Hansen, Robert Edvard Peter Hansen, Trygve Østrem Henrichsen, Knud Hesselberg, Erik Hougaard, Poul Maskiningeniører. Jørgensen, Jørgen Holger Kaae, Helge Kobbernagel, Ejler Kæmpe, Erik Mortensen, Helge Villiam Andreas Møller, Andreas Friis Nielsen, Tage Nordvad. Egon Holtet Preisz, Axel Theodor Gilbert Rasmussen, Hans George Simonsen, Søren Sylvest, Karl Jens Vogel, Olaf Bygningsingeniører. Andersen, Helge Blom Andersen, Hartvig Christoffer Andersen, Kai Børge Broe, Frederik Axel Bøgh, Bent Christiani, Henning Oldenburg Dahl, Niels Jespersen Danø, Ivar Poul Dejgaard, Olaf Eriksen, Knud Westphal Fanøe, Bjørn Fokdal, Helge Børge Frederiksen, Carl Werner Gellert, Johannes Gundestrup, Svend Erik Hansen, Anders Peder Aksel Kølle Hansen, Martin Ingvardt Hansen, Paul Søren Peter Henningsen, Aage Hjarde, Hother Engen Hoffmann, Frits Olaf Holle, Gustav Hakon Hougens, August Høyrup, Hans Egede Jensen. Holger Emil Johannes Jensen, Poul Jensen, Robert Vilhelm Jespersen, Aage Jochumsen, Jacob Johansen, Ahlmann Carl Johansen, Erik Kjærgaard. Sigurd Grønning Klixbiill, Paul Dahlskov Kristoffersen, Jørgen Krusenstjerna-Hafstrøm, Mogens Larsen, Henry Karl Stehr Lauridsen, Niels Hansen Lindberg, Leif Fabricius Lunøe, Ove Lønholdt, Jens Valdemar Rønnow Madsen, Holger Meedom, Halvor Mengel, Jørgen Lund Michaelsen, Valdemar Ervin Peter Møller-Sørensen, Poul Mønsted. Kaj August 200 Nielsen, Evald Nielsen, Jens Knud Nissen-Petersen, Erik Olsen, Axel Olsen, Erik Eritz Estnark Overbye, Erik Pedersen, Bent tiøjberg Persson, Johannes Rasmussen, lians Søren Rasmussen, Jørgen Kruuse Rubak, Oskar Johannes Rønne, Vagn Reinholdt Saabye, Henry Listov Schumacher, Hermann Christian Louis Sigsgaard, Erik Sinding, Per Steenberg, Odd Schack Sørensen, Aage Peter Stampe Sørensen, Børge Thomsen, Gotfred Thomsen, Sylvain Hans Henry Toft, Flemming Venge, Niels Wendelbo Vesterstrøm, Poul Waagepetersen, Asger Gaston Thune Westh, Erantz-Aage Matzen Wille, Ernst Anton Wærum, Julius Nicolaj Meyer Elektroingeniører. Bollhorn, Herman Viktor Boutard, René Dudley Hjalmar Brummer, Peder Christiansen, Kaj Johannes Edelstein, Henrik Elensboe, Henning Valdemar Rødsbjerg Hansen, Henning Waldemar Wang Harrsen, Hard Hoecker Hauschild, Børge Hedeland, Ragnwald Nielsen Hougs, Ivar Borch Iversen, Hans Christian Jacobsen, Edvin Bernhardt Jacobsen, Peder Jantzen, Preben Jensen, Johannes Hermann Jakob Justesen, Henning Knudsen. Poul Ursin Pedersen, Wagner Petersen, Aage Brix Prahm, Louis Philipsen Rasmussen, Niels Jørgen Schultz, Johannes Christoffer Steenstrup, Finn Topsøe-Jensen, Knud Gustaf Vester, Børge Werdelin-Larsen, Bent Prove i Geologi. Iversen, Poul Viktor Fjelsted Rimstad, Ib Adam Wern, Fritz 2 . D e l a f p o l y t e k n i s k E k s a m e n . Til den afsluttende Eksamen indstillede sig i Undervisningsaaret 1932—33, inklusive den afsluttende Bifagsprøve for Bygningsingeniører i Maj Maaned sidstnævnte Aar, 108, nemlig 25 Fabrikingeniører, 27 Maskiningeniører, 35 Bygningsingeniører og 21 Elektroingeniører. Følgende 22 Fabrik-, 23 Maskin-, 30 Bygnings- og 21 Elektroingeniører bestod Eksamen med de angivne Resultater: Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7.50, med 1. Karakter af mindst 6.00 og med 2. Karakter af mindst 4.00. Ingen Stjerne = Slut- eller Hovedfagsprøve. * == Hele Eksamen. ** = Bifagsprøve i Maj 1933. Fabrikingeniører. Hovedkarakter Kvotient Albrechtsen, Carl Peter Kalom Anden Kar. 5.80 Andersson, Erland Preben Første — 6.95 Barkhus, Axel Jørgen Carl Anden 4.72 Barsø, Olav Christian — — 4.35 Boesen, Svend Peter — — 4.86 Bolt-Jørgensen, Jørgen Første — 6.57 Boutard, Bjørn Henry Ernest — — 6.67 Fog, Erik Sten Bille — 6.91 Jensen, Børge Mogens Valdemar Anden 5.94 Jensen, Karl Johan Severin Første — 6.84 Jørgensen, Johannes — — 6-54 Krogh, Christian — — 7.45 201 Hovedkarakter Kvotient Kronborg, Erik Anden Kar. 5.89 Laustsen, Otto Første — 7.U7 Lund, Otto Anker Første Kar. med Udmærkelse 7.58 *01sen, Jørgen Kristian Frederik Anden Kar. 5.82 Pedersen, Peter Holger Leth Første Kar. med Udmærkelse 7.53 Schubert, Erik Einfeldt Første Kar. 7.47 Sick, Børge — — 6.94 Sodemann, Frits Leonhard Maskiningeniører. Andersen, Sven Aage Drachmann, Jørgen Halldorsson, Qisli liansen, Carl Gustav Peder .. Jacobsen, Niels Jensen, Ernst Gunnar Nyhegn Lichtenberg, Richard Meyer, Henning Urban Nielsen, Kurt Erik Falck Nielsen, Knud Kamp Olsen, Vilhelm Pedersen, Lorents Petersen, Børge Axel Valentin Petersen, Poul Asger Schacht Simonsen, Christian .. Sørensen, Svend Aksel Bygningsingeniører. Bayer, Poul Holger Boserup, Erik Axel Danielsen, Søren Martin Diemer, Frode Gerdil, Orla Holger Schubert Hansen, Hans Martinus Johan Hjorth, Gunnar Emil Holm, Peer Jepsen, Carl Grunnet Jønson, Wriborg Første Kar. med Jørgensen, Ove Kristensen, Volmer Damgaard Første Kar. med Larsen, Jens Erik Laugesen, Lauge Nielsen "^Laurent-Lund, Harald Laursen, Jens Anker Amdrup Nielsen, Carl Oluf Nielsen, Ivan Nielsen, Jens Christian Ludvig Første Kar. med Olesen, Christian Knud Munk ^Pedersen, Dan Pedersen, Gøsta Arnold Preetzmann. Holger Schmidt, Knud Erik Andreas Smith, Mogens Erik Blicher Strømann, Sven Arne ^Svendsen, Jens Martin Universitetets Aarbog. —. .—. 6.54 Anden — 5.50 Første — 7.09 Først Kar. 6.23 — 7.00 Anden — 5.82 — — 4.88 — — 5.68 Første — 6.46 —. —• 6.00 Anden — 5.00 Første — 7,32 -—. — 7.14 — — 7.11 — — 6.51 Anden — 5.33 — — 5.93 — — 5.29 — — 5.41 — — 5.50 Første — 6.65 Anden — 5.68 — — 5.06 — — 4.64 Første — 6.38 Anden — 5.74 Første Kar. 6.77 — — 6.63 — — 6.11 .— — 6.54 — — 6.02 Anden — 5.22 — •—. , 5.20 Første 6.26 Anden — 5.51 Udmærkelse 7.54 Anden Kar. 5.72 Udmærkelse 7.50 Første Kar. 6.14 Anden 5.00 — — 5.15 Første — 6.53 — — 6.32 — — 6.11 Udmærkelse 7.50 Første Kar. 7.33 Anden gnp i 5.79 —. — 6.39 Første 6.83 — Jr?-1! 7.35 Anden -—• 4.81 —. — 5.20 — 5.66 26 202 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. Hovedkarakter Kvotient Wiwel, Hemming Første Kar. 6.04 Østergaard, Folmer — — 6.72 Østergaard, Knud Anders Nielsen Anden — 5.02 Elektroingeniører. Agersted, Knud Alfred Frederik Anden Kar. 5.60 Albertus, Gundorpli Første — 6.88 Balslev, Mogens Ambt — — 7.44 Brincker, Mogens — — 6.14 Christensen, Walter 6.19 Granø, Jens Einar Vang — — 6.81 iijortkjær, Holger Anden — 4.55 Høyer, Øluf Gudmund Første — 7.47 Jensen, Hans Christian Reinholt Remien — — 6.12 Jordan, Vilhelm Lassen 7.36 Madsen, Knud Engel Høst Første Kar. med Udmærkelse 7.84 Meyer, Ove Anden Kar. 5.62 Moth, Frederik Peter Christian Første Kar. med Udmærkelse 7.91 Nielsen, Børge Aagaard —- — —- — 7.81 Olesen, Mogens Anden Kar. 5.68 Reich, Erik Oluf Viking — — 5.60 Rovsing, Johannes Første —• 7.46 Schrøder, Carl — - 6.98 Tuxen, Olaf — — 6.51 Winkler, Gunnar Første Kar. med Udmærkelse 7.73 Witzansky, Svend Første Kar. 6.28 F o r p r ø v e n f o r F a b r i k i n g e n i ø r e r . Følgende 21 Studerende fuldendte denne Prøve i September- Oktober 1932. Albrechtsen, Carl Peter Kalom Andersson, Erland Preben Barkhus, Axel Jørgen Carl Barsø, Olav Christian Boesen, Svend Peter Bolt-Jørgensen, Jørgen Boutard, Bjørn Henry Ernest Fog, Erik Steen Bille Jensen, Børge Mogens Valdemar Jensen. Karl Johan Severin Jørgensen, Johannes Krogh. Christian Kronborg, Erik Laustsen, Otto Lund, Otto Anker Pedersen, Peter Holger Leth Schubert. Erik Einfeldt Sick, Børge Sodemann, Frits Leonhard Thyrre, Karl Trolle, Birger F o r p r ø v e n f o r M a s k i n i n g e n i ø r e r . Følgende 27 Studerende fuldendte denne Prøve i Januar—Februar 1933. Arge, Magnus Eli Basbøll, Egil Berner-Nielsen, Fritz Bjerre, Henning Bryhm. Poul Aage Edmund Buhl, Gunnar Juhl Flint, Axel Emil Fritz, Peer Galthen Bech Garde, Peter August Gerstenberg, Børge Grum-Schwensen, Christen Sofus Aage Grundahl, Tage Frederik Hansen, Oskar Alvind Hansen, Torben Fabricius Jensen, Kaj Henry Jensen, Svend Aage Ladegaard. Ove Georg Sonne Lundsgaard, Hans Henning Nielsen, Christian Peder Birkholt Nielsen, Einar Jørgen Paulsen, Gustav Petersen, Emil Hvalsø Stub, Emil Olaf Ude-Hansen, Christian Vaaben, Frederik Viuf, Holger Hjort Zacharias, Knud Afholdte Eksaminer. 203 B i f a g s p r ø v e n f o r B y g n i n g s i n g e n i ø r e r . Følgende 24 Studerende fuldendte denne Prøve i Maj—Juni 1933. Ammentorp, Niels Gregers Anker Andersen, Harry Andersen, Fritz Martin Berring, Svenn Aage Conradsen, Knud Danielsen, Søren Martin Hansen, Knud Eggert Henriksen, Ernst Lytton Suhr Hilmer, Preben Børge Iversen, Carl Malte Jakobsen, Ove Jensen, Gunnar Kølle, Erik Larsen, Henning Claudius Laurent-Lund, Harald Lippert, William Mourier, Peter Pauker, Carl Lauritz Pedersen, Dan Pedersen, Svend Reimers Plum, Niels Munk Smith, Mogens Erik Blicher Svendsen, Jens Martin Wibrand, Poul F o r p r ø v e n f o r E l e k t r o i n g e n i ø r e r . Følgende 27 Studerende fuldendte denne Prøve i Januar—Februar 1933. Andersen, Kaj August Andersen, Svend Axel Byskov, Arne Danø, Knud Dornonville de la Cour, Knud Asger Hoffmann Etngren, Erland Egon Foged. Helge Ernst Hansen, Børge Gotfred Sandorff Hasselbalch, Steen Hagemann Hjorth, Jørgen Henrik Hjort, Werner Fritz Lange v. Holstein-Rathlou, Jens Høeg Johansen. Viggo Kristjansen, Aage Jens Frederik Lars Larsen, Kaj Laurits Lund, Jakob Madsen, Børge Madsen, Paul Høgholt Nielsen, Svend Aage Jørgen Pedersen, Jens Henry Petersen, Harald Hartmann Rasmussen, Hans Østergaard Schweitzer, Hubert Ernst Lslef Septimius, August Thordur Skotte, Kristian Toft Stigsgaard, Svend Torbøl, Hans Christian 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. E k s a m e n i D e c e m b e r 1 9 3 2 — J a n u a r 1 9 3 3 . Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. T i l v i r k n i n g a f e t o r g a n i s k S t o f . 1. a) m-Nitranilin. b) m-Nitrofenol. 2. a) p-Toluidin. b) p-Tolunitril. 3. a). Acetanilid. b) p-Bromanilin. 4. a) Ætylenbromid. b) Ætylenrhodanid. 5. a) p-Nitrosodiætylanilin, b) Diætylaminklorhydrat. 6. a) Kloreddikesyreætylester. b) Kloracetamid. 7. a) Benzoesyremetylester. b) m-Nitrobenzoesyremetylester. 8. a) Brombenzol, b) p-Bromacetofenon. 9. a) Fenylacetonitril. b) p-Nitrofenylacetonitril. 10. a) Benzofenon. b) Benzpinakon. 11. a.) Tiokarbanilid. b) Fenylsennepsolie. K v a l i t a t i v k e m i s k U n d e r s ø g e l s e a f e t o r g a n i s k E m n e . 1, a) Glykokol, b) m-Nitrotoluol. 2. a) Tiglinsyre. b) 2-Nitroresorcin. 3. a) Krotonaldehyd. b) o-Nitrobenzoesyre. 4. a) Isobutylalkohol. b) m- Nitranilin. 5. a.) Maleinsyre. b) Salicylamid. 6. a) Laurinsyre. b) Benzamid. 7, a) Fumarsyre. b) Dimetylamidoazobenzol. 8. a) Urinstof, b) Difenyleddikesyre. 9. a) Urinstof, b) Acetylsalicylsyre. 10. a) Di-isoamylaminklorhydrat. b) Ætylfenylketon. 11. a) Metylhexylketon. b) o-Amidobenzoesyre. 12. a) Diætylketon. b) Nitrotereftalsyre. 13. a) Metylaminklorhydrat. b) Hydrokinondimetylæter. 14. a) Ætylaminbromhydrat. b) Anissyremetyl204 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. ester. 15. a) Krotonsyre, b) o-Tolunitril. 16. a) Succinimid. b) o-Kresol. 17. a) Tiourinstof. b) Fenyleddikesyrebenzylester. 18. a) Acetylsalicylsyre, b) o-Fenetidin. 19. a) Di-isobutylaminbromhydrat. b) Salicylsyremetylester. 20. a) Karbaminsyreætylester. b) Nitrotoluidin. 21. a) Adipinsyreætylester. b) Dimetylanilin. 22. a) Succinamid. b) o-Klortoluol. 23. a) Allylsennepsolie. b) p-Metylacetofenon. 24. a) Ætylmalonsyre. b) m-KIortoluol. 25. a) Dibrompropionsyre. b) Nitrokresol, Cf1:, : OH : NOo = 1 : 2 : 3. T i l v i r k n i n g a f e t u o r g a n i s k S t o f . 1. Af 500 g Brunsten fremstilles Mangan aluminotermisk efter Biltz, Side 12. Af Manganokarbonat fremstilles Manganoxyd. 2. Det udleverede Fosfortriklorid omdestilleres og omdannes til Fosforoxyklorid efter S. Møller, Side 10. 3. Af 100 g Antimontrisulfid fremstilles Antimontriklorid efter Erdmann, Side 48. 4. Af 50 g Baryumkarbonat fremstilles Baryumklorid efter Riist, Side 10. Produktet renses ved at fælde den mættede Opløsning med luftformig Klorbrinte. 5. Af 147 g Kaliumdikromat fremstilles Kromioxyd efter Biltz, Side 53. Heraf fremstilles Krom aluminotermisk efter Biltz, Side 13, Metode Nr. 2. 6. Af 2 X 50 g Koboltnitrat fremstilles 2 Portioner Natriumkoboltinitrit efter S. Møller, Side 20. 7. Af Kloret fra 1 Grammolekyle Brunsten fremstilles Klorsvovl efter Vanino, S. 82. 8. Af 1 Gramatom gult Fosfor fremstilles Fosfortriklorid efter S. Møller, Side 9. 9. Af 50 g Brom fremstilles Brombrinte efter Riist, Side 32. Brombrinten omdannes til Arnmoniumbromid ved Neutralisation med Ammoniak, efter Biltz, Side 102. 10. Af 20 g Blyklorid fremstilles Ammoniumplumbiklorid efter Biltz, Side 137, Vaskning efter Bornemann. 11. Af 50 g Kaolin fremstilles Kalialun efter Biltz, Side 124. 12. Af Kloret fra et Qrammolekyl Brunsten fremstilles Sulfurylklorid efter S. Møller, Side 7. K v a n t i t a t i v k e m i s k U n d e r s ø g e l s e . 1. Bestemmelse af Tin. Jodometri. 2. Bestemmelse af Kobber i Messing efter opgiven Metode. 3. Permanganometrisk Bestemmelse af Fe11 og Fe111; i Magnetjernsten. Opskrift udleveret. 4. Bestemmelse af Silikat i Glaspulver. 5. Acidimetrisk Bestemmelse af CO? og NO^t. 6. Bestemmelse af COs ved Vejning af den med Syre uddrevne CO-'. 7 Bestemmelse af Kvælstof efter Kjeldahl. 8. Bestemmelse af Svovl i Svovlkis. 9. Bestemmelse af Kobber og Bly ved Flektrolyse efter Bjørn-Andersen. 10. Bestemmelse af Calcium i en Opløsning, som indeholder Calcium og .lern. 11. Jodometrisk Krombestemmelse. Opskrift udleveret. 12. Vejning af Kvægsølv ved Flektrolyse. 13. Granometrisk Arsenbestemmelse. Fældning som MgNH4As04. Vejning som Mg2As207, Opskrift udleveret. 14. Bestemmelse af Bly i en Opløsning, som indeholder Sølv og Bly. Metode efter Julius Petersen, 15. Bestemmelse af Antimon. Vejning som SbsSs. Opskrift udleveret. 16. Bestemmelse af POi. 17. Bestemmelse af Calcium i en Opløsning, der indeholder Calcium og Aluminium. 18. Bromometrisk Aluminiumbestemmelse. Vejledning udleveret. 19. Bestemmelse af Magnium i en Opløsning, som indeholder Calcium og Magnium. 20. Jodometrisk Kobberbestemmelse i en Opløsning, som indeholder Kobber og Bly. 21. Bestemmelse af Nikkel ved Elektrolyse. Vejledning udleveret. 22. Cyanometrisk Nikkel-Bestemmelse. Vejledning udleveret. 23. Bestemmelse af Mangan i en Opløsning af Mangan og Nikkel. 24. Bestemmelse af Kalium. Vejning som KClOi. Vejledning udleveret. S k r i f t l i g e P r ø v e r . A. (Ved Hovedeksamen i December 1932—Januar 1933). K e m i . 1 . H v a d f o r s t a a s v e d T a u t o m e r i ? A n f ø r E k s e m p l e r d e r p a a . 2 . Beskriv og anfør Eksempler paa Benzidin- og Semidinomlejring. 3. HvorOpgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 205 ledes dannes og hvortil anvendes Semikarbazid? 4. Angiv en Fremstillingsmaade for Isokinolin og beskriv dettes Forhold ved Iltning. 5. Angiv Fremstillingsmaade for a) en alifatisk 1,2-Diketon og b) en aromatisk 1,2-Diketon. Spørgsmaalene kan besvares i vilkaarlig Orden, men hver Del betegnes med Spørgsmaalets Nummer. Formler og Reaktionsligninger anføres. B i o t e k n i s k K e m i . K u l h y d r a t g æ r i n g e r m e d s æ r l i g t H e n b l i k p a a den kemiske Side. T e k n i s k K e m i . H v i l k e f o r s t y r r e n d e F æ n o m e n e r o p t r æ d e r v e d Metallers Udstøbning til Blok- eller Formgods, og hvorledes modvirker man dem? M e k a n i s k T e k n o l o g i . Om d e F o r h o l d , d e r b e s t e m m e r M e t a l lernes Støbelighed. Specielt ønskes en Redegørelse for Kobbers og Kobberlegeringers Støbelighed. Endelig ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af en Støbning i Flaske. T e k n i s k M e k a n i k o g M a s k i n 1 æ r e . 1. Den i hosstaaende Figur viste lige, vandrette Bjælke AB er indspændt ved A og understøttet i B af en bevægelig, simpel Understøtning med vandret Bane. Bjælkens totale Belastning er P, der er fordelt over Bjælkelængden /, saadan som vist i Figuren. Der ønskes ved Beregning bestemt: 1) Reaktionerne. 2) Momenterne. 3) Største Moment. 4) Nedbøjningsliniens Ligning. 5) Største Nedbøjning. 2. Et fast Brændsel, der indeholder c kg Kulstof, li kg Brint, o kg Ilt, vv kg Vand og a kg Aske pr. kg Brændsel, underkastes en ufuldstændig Forbrænding, hvorved der dannes CO % Kulsyre, CO % Kulilte, //•-> % Brint,C//* % Metan samt C2//4 % Ætylen. (Procenterne er Volumenprocent af de tørre Forbrændingsprodukter). Udled da, at a) De tørre Forbrændingsprodukters Rumfang F' kan beregnes af Uds L trykket: ^ 22,4 100- c m7kg (0° C, 760 mm Hg) 12 C02 + CO + C//, + 2C2tf4 og 206 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. b) Vanddampens Rumfang F" af ^ 22,4 /nL , , 22,4 //2 + 2 C//4 + 2 Co//, F = ' • (9/?+w) -i — • c • — 4— — /k2 18 7 12 C02 + CO + C//4 + 2C4//2 ; 8 (0° C, 760 mm Hg). B. (Ved en Sygeeksamen i Foraaret 1933). T e k n i s k K e m i . K o b b e r e t s U d v i n d i n g . Ved 2. Del af polyteknisk Eksamen tor Maskiningeniører. P r a k t i s k P r ø v e . Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. A. (Ved Hovedeksamen i December 1932—Januar 1933). Til en Fabriksvirksomhed skal bygges et Kedelanlæg, bestaaende af seks komiske Kedler: Kedlernes Hedeflade er 50 nf pr. Kedel. I Tilslutning til Kedelanlægget anordnes to Fkonomisere (System Calvert), hver paa 80 rrr og anbragt bag Kedlerne. Kedelanlægget forsynes i øvrigt med automatisk Indfyring ved Hjælp af Stokere, og til Fødevandets Indpumpning i Kedlerne anvendes dampdrevne Stempelpumper. Som Brændsel anvendes Stenkul med følgende Sammensætning af Tørstoffet: Kulstof 75 %, Brint 5,8 %, ilt 12,6 % og Aske 6,6 %. Vandindholdet i Brændslet er 10,6 %, og den lavere Brændværdi er 6360 kg /kg. 1) Foretag en Beregning af Kulforbruget pr. Time under følgende Forudsætninger: Kedlernes Belastning 20 kg/nr . h Dampens Tryk 11 kg/nr. Overtryk. Temperatur mættet Damp. Fødevandets Temperatur 30 C (før Ekonomiser). Røgtemperatur ved Spjæld efter Kedler .. 300 C Tab ved uforbrændt Brændsel 4 % Røgens Indhold af Kulsyre 12 % - Kulilte 0,5 % Tab ved Varmeledning og Udstraaling for det samlede Anlæg 10 %. Ekonomisernes Virkningsgrad er i øvrigt 0,85 og I ransmissionskoefficienten er 12,5 kg /nf. C . h, og for Simpelheds Skyld regnes Luftens Temperatur overalt (ogsaa paa Fyrpladsen) til 0 C. 2) Tegn udfra vedlagte Maalskitse af en Kedel og i Maalestok 1 : 25, et simpelt Udkast til Opstilling og Indmuring af Kedlerne. 3) Tegn, ligeledes ved Hjælp af vedlagte Maalskitser og i Maalestok 1 : 50, en Skitse af Anlægget med Ekonomisere, Fødepumper og Fødeledninger. Skitsen, der blot tegnes i Plan, skal angive Størrelse og Beliggenhed af Anlæggets Fiementer, indtegnet ved deres ydre Begrænsninger og vigtigste Fnkeltheder. Rørledninger skal indtegnes med tilhørende Armatur, og Betydningen af de for Ventiler etc. anvendte Signaturer maa angives paa Tegningen. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 207 -1 I ^ - Å 208 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33, Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 209 Maaltabel for Fødepumper. Pumpestørrelse Dampcyl. Diameter Pumpecyl. Diameter Slaglængde Normal Ydeevne Maksimal Ydeevne Rørdiametre Pladskrav Dobbeltslag Dobbeltslag C) di ^ II Spildedamp Pumpe- i Trykside Pumpe- Sugeside Nr. mm mm mm min. l/h min. i/h "engl. "engl. "engl. "engl. mm 1 2 3 4 75 50 75 65 1800 110 3000 1/2 3/4 : 1V4 2 700x450x280 115 oo o —t 60 4450 50 8000 40 9200 30 33600 100 7400 3/4 1 2 925X590X430 1080x660x575 1130x750x620 135 90 125 85 13500 1 1% 21/2 21/2 150 100 150 75 17200 m 1V2 3 31/2 5 250 165 250 50 56000 2 2 4 5 1670x1100x920 (*) Flange C. (f) Flange B. XuAZl > ^ 7ZZZZZZZZZZZZZZZZZZ. Universitetets Aarbog. 27 210 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. Fig. 3. Hoveddimensioner af Modstrømsekonomiser. (System Calvert). Ekonomiserens totale Højde : 4750 mm Rørenes — Længde : 2745 — Diameter : 110/95 Hedefiade pr. Rør : 1 nf Antal Rør Rør pr. Sektion L mm B mm 80 Rør 8 1840 1740 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 211 B. (Ved Sygeeksamen i Foraaret 1933). I en industriel Virksomhed skal opstilles en Modtryksdampmaskine med Udnyttelse af Spildedampen til industrielt Brug samt til Opvarmning af Anlæggets Kedelfodevand. Dampmaskinen er en enkeltcylindret Stempeldampmaskine, der normalt skal kunne udvikle 125 indicerede Hestekraft og som arbejder med overhedet Damp af 12 at. abs og 250 C, medens Modtrykket er 1,5 at. abs. Dampmaskinens termodynamiske Virkningsgrad er ved normal Belastning 0,70 og dens Dampforbrug ved andre Belastninger kan findes i nedenstaaende Tabel 1. Tabel 1. Maskinens Dampforbrng. Belastning v. J V2 3U Vi 5/4 Dampforbrug 0/o af normalt Forbrug 103 98 97 100 105 1. Beregn Dampmaskinens Dampforbrug for de forskellige Belastninger og beregn, efter Antagelse af passende Damphastigheder, Diametrene af Kraftdamp- og Spildedampledning. Maskinens Spildedamp anvendes paa følgende Maade: a. Til Opvarmning af Kedelfødevandet fra 25 til 60 C. Opvarmningen foregaar i en Rørforvarmer, der paa passende Maade er anbragt i Fødeledningen. b. I Tiden fra Kl. 6 til Kl. 10 skal der til industrielt Brug i Fabrikken afgives 500,000 k c a l/h og i Tiden fra Kl. 10 til Kl. 16 bruges til samme Formaal 200,000 kcal/h; i de øvrige Timer af Døgnet afgives der ingen Spildedamp til dette Brug. c. Resten af den til enhver Tid til Raadighed staaende Spildedampmængde anvendes til Opvarmning af Vand til industrielt Brug i et Omfang, som der, ifølge nedenstaaende Oplysninger, er Brug for, og der opstilles i dette Øjemed en Rørforvarmer samt en Opsamlingsbeholder for varmt Vand. Vandet føres til Forvarmeren med Temperaturen 15 C og skal i denne opvarmes til 60 C. For at holde Afgangstemperaturen paa Vandet fra Forvarmeren konstant, er paa passende Maade anbragt et Reguleringsapparat til Afpasning af Vandtilførslen. 2, Størrelsen af Varmtvandsbeholderen skal beregnes paa Grundlag af følgende Oplysninger om Maskinens Belastning og Forbruget af varmt Vand. Tabel 2. Maskinens Belastning. Kl. 6—7 7—12 12-13 13—17 17—24 24—6 Belastning 0,4 normal 0,3 1,1 0,7 0,2 Forbruget af varmt Vand i et Døgn er 150,000 l, der fordeler sig paa følgende Maade: 212 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. Tabel 3. Forbrug af varmt Vand. Kl. 6-10 10—13 13—19 19—24 24—6 Forbrug. / 40 000 10 000 60 000 5 000 35 000 Der maa ved Anlæggets Projektering træffes passende Foranstaltninger til at kunne drive Kraftanlæg og Varmeanlæg ganske uafhængigt af hinanden. Den eventuelt ikke anvendte Spildedamp ledes bort gennem Modtryksventil og Lyddæmper. 3. Beregn, efter Antagelse af passende Hastigheder, samtlige Rørtværsnit i Spildedampsystemet baade for Damp og Vand. 4. Beregn de i Anlægget anvendte Forvarmere, naar Transmissionskoefficienten for disse er 1000 kcal/m^.cc.h. 5. Tegn en Skitse af Anlægget i Maalestok 1 : 25 med indtegnede Rørledninger, Forvarmere, Varmtvandsbeholder m. v. Skitsen skal endj r- KAN OASAA UORØRES TIL MODSAT SIOE Fig. 1. Maalskitse af Stempeldampmaskine. 1 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 213 videre omfatte Anbringelse af Ventiler, Olie- og Vandudskillere og Betydningen af de for disse Apparater anvendte Signaturer måa tydeligt angives paa Tegningen. Ved Opgavens Losning anvendes med Fordel Diagrammer til Fremstilling af de forskellige Varme- og Dampforbrug. normal indiceret Slag Omdrejninger Hovedmaal (se Fi g. oven for) Svinghjulsz Hestekraft diameter pr. Minut a b c d h Svinghjulsdiameter 1 75 400 200 2300 300 1000 500 700 2000 2 100 450 180 270'J 350 1100 650 700 2600 3 125 500 170 3000 450 1200 700 700 2800 4 150 550 170 3300 500 1300 700 700 3000 5 175 600 160 3500 550 1300 700 700 3200 S k r i f t l i g e F r ø v e r . B y g n i n g s s t a t i k o g Jærn konstruktion er. A. (Almindelig Eksamen i December 1932). & j p K /s T 1 1. Den i Fig. 1 viste, plane Konstruktion bestaar af to vandrette Pladejærnsdragere AOIE og EKHC, hver med en Længde paa 5 A og Højde \ forbundne med de viste Gitterstænger, af hvilke II) og DK er vandrette og har Længden \ medens de fire øvrige ED, DE, EB og ED danner Sider i et Kvadrat med Sidelængde A V 2. Diagonalretningen DB er lodret. Stængerne er forbundne med Pladejærnsdragerne og med hinanden indbyrdes ved friktionsløse Led. Konstruktionen har i ^ og C bevægelige, simple Understøtninger med vandret Bane, samt i B en fast, simpel Understøtning. a) Idet Belastningen er lodret og angriber langs Pladejærnsdragernes Overside samt i Punkt D, ønskes bestemt Influenslinierne for Reaktionerne i A, B og C. b) Bestem dernæst Influenslinien for Spændingen i Stangen ED. 2. Den i Fig, 2 viste massive, vandrette og lige Bjælke AB med Længde / har Indspændinger i A og B og \ Midten et Charnier C. BjælketværÅ 214 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. snittet er konstant med Højde h og symmetrisk om Tværsnittets vandrette og lodrette Tyngdepunktsakser: A C 2 | ? 1 I*—^ l mellem Leder og Ror, naar Lederen i Forhold til Røret har Vekselspændingen En (Periodetallet: n). F y s i k I L ( O m p r ø v e ) . I. Et Stykke Jern med Permeabiliteten M- og af Form som en ret, cirkulær Cylinder med Længden a og Radius R, er beviklet med en elektrisk Ledningstraad af Længden b, saaledes at der dannes en Traadrulle med eet Lag Vindinger. Til Endefladerne af Jernstykket er lagt Endefladerne af en Bøjle af samme Slags Jern, med samme Tværsnit og med Længden c. Traadens Tykkelse er lille sammenlignet med R, og R er lille sammenlignet med Traadrullens Længde. 1) Hvor stor er den saaledes anbragte Traadrulles Selvinduktionskoefficient (/i)? Følgende Talværdier indsættes til Beregning af U : = 2000, a = 20 cm, b = 20 m og c = 60 cm. Naar der genenm Traadrullens Vindinger sendes en Jævnstrøm paa i Ampere, spørges der om 2) hvor stor er den magnetiske Feltstyrke (H±) i en Kanal med meget lille Radius boret langs Aksen i det cylindriske Jernstykke, 3) hvor stor er Feltstyrken (//--) i en meget snæver Luftspalte skaaret vinkelret paa Jernstykkets Akse, 4) hvor stor er Overfladetætheden (/) af Magnetisme paa Spaltens Sideflader, 5) hvor stor er Tiltrækningen (K) mellem de to Spalteflader. II. Paa en plan Glasplade hviler en plankonveks Glaslinse, og Newtons Ringe iagttages i reflekteret Lys, der har Bølgelængden X. Krumningsradius for den krumme Linseflade kaldes R. 1) Hvilken Radius ir) faar den m'te af Ringsystemets mørke Ringe? 2) Idet Glaslinsen løftes et lille Stykke „v bort fra Glaspladen, ønskes det beskrevet, hvilken Forandring der sker med Ringsystemet, samt beregnet, hvor stor den nævnte mørke Rings Radius (n) nu bliver. Svarene beregnes for m = 9, A = 5000 A, R = 50 m samt y 8,1 • IQ-1 mm. III. En stor hul Metalkugle med Radius R er opstillet isoleret og er ladet op til en positiv Spænding V. Hvor stor bliver Kuglens Ladning 0. naar den staar fjernt fra andre Legemer? Et lille isoleret Metalstykke oplades ogsaa til Spændingen V og modtager derved Elektricitetsmængden q. Det saaledes ladede Metalstykke kan 1) dels bringes i Berøring med Metalkuglens Yderside og derefter fjernes, og 2) dels gennem et Hul føres ind i Kuglens ludre og bringes i Berøring med Kuglens Inderside og derefter fjernes. I hvilket af de to Tilfælde bliver Kuglens Spænding størst? Hvor stor bliver Kuglens Spænding (VO efter u Gentagelser af Tilfælde 2)? Følgende Talværdier indsættes: V = 200 Volt, K = 20 cm, (i = 1,0 elektrostatiske Enheder, n — 100. M a t e m a t i k . I. Bestem alle Punkter paa Fladen 2 — xy, i hvilke Fladens Tangentplan danner en Vinkel paa 60 med XV Planen, og opgiv en Parameterfremstilling for Stedet for disse Punkter. S~ + oo (e * + e 1J)^ o Universitetets Aarbog. 29 226 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. III. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen = 1 n + ytgz i Strimlen 0 0 er beliggende under JC-Aksen, samtidig med at Kurven stiger og er nedadkonveks. 2) Undersøg om Funktionen _ ( x2lx for x > 0 — j 0 for x — 0 er kontinuert og differentiabel i x = 0. 3) Beregn Arealet af den ved Ulighederne [0 < x <: 1, x2/x < ^ < 0] givne Figur. II. Halvellipsoiden ^ + g + 4 er meden Masse m. Massefordelingens Tæthed i {x,y,z) er Vz. Beregn m. M a t e m a t i k f o r M a s k i n - B y g n i n g s - o g E 1 e k t r 0 - i n g e n i ø r e r . I. 1) Find Integralet r*7i \ 2 cos 4 x sin4 xdx. • o 2) Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen x2 ^ — 6x ^ + 6;/= x2+4 dx? dx i Halvplanen x > 0. II. 1) Idet man som sædvanligt betegner den hyperbolske Cosinusfunktion —— med Cos x, den hyperbolske Sinusfunktion —— med 2 ^ Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 229 Sin .v og definerer den hyperbolske Cotangensfunktion ved Ligningen ^ . Cos x Lot x = - , Sin x skal man bestemme Definitionsomraadet for Funktionen y = Vs l.cot .V og vise, at den tilsvarende Kurve forlober helt over .v-Aksen- Find sluttelig Buelængden af det Kurvestykke, der svarer til Interv a l l e t H 1 . ( 1 + v ' 2 ) £ x < \ - 2 . 2) Vis, at Udtrykket —x2 + y2 + 2xy ^ ^ x 2 — y2 + 2 x y (x2 + J;2)2 {x2 + y2)2 er et totalt Differential i Halvplanen y > 0, og find den Funktion M der har dette Differential. D e s k r i p t i v G e o m e t r i . En aflang Omdrejningsellipsoide med Halvakserne R og 2R har sit Centrum O i vandret Billedplan, og Omdrejningsaksen, hvis Længde er 4R, er lodret. En lodret Linie M er saaledes beliggende, at OMv er parallel med Grundlinien og har Længden 2R. En Konoide med vandret Retningsplan har M til Ledelinie og Ellipsoiden til Ledeflade (d. v. s., at Frembringerne er Tangenter til Ellipsoiden). Bestem Konoidens singulære Frembringere, de to Frembringere Fi og F*, som ligger i Højden R over vandret Billedplan, og deres Røringspunkter pi og med Ellipsoiden. Konoiden rører Ellipsoiden langs en Kurve C. Vis, at CV er en Cirkelbue, og konstruer Billederne af Tangenten til C i /?•. Vis, at vandret Billede af en Faldlinie paa Konoiden er en Cirkelbue, og konstruer Billederne af Tangenten p, til den derigennem gaaende Faldlinie. En anden Konoide med vandret Retningsplan har C og den lodrette Linie gaaende gennem O til Ledekurver. De to Konoider skærer hinanden foruden i C i en anden Kurve //. Bestem det Punkt Q af H, som ligger paa F2 og Tangentplanerne til den anden Konoide, P, og Q. Vis, ni Hv er en Hyperbelbue, og bestem Hyperblens Toppunkter og Asymptomer. R a t i o n e l M e k a n i k . 1 ) E n t y n d h o m o g e n S t a n g m e d L æ n g d e n / og Massen m kan uden Gnidning dreje sig om en vandret Akse gennem 230 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. det ene Endepunkt O vinkelret paa Stangen og støtter sig med det andet Endepunkt paa en glat Tap. 1 denne Ligevægtsstilling danner Stangen en Vinkel 0 med en vandret Plan. Find Størrelse og Retning af Reaktionerne i Aksen og i Tappen. 2) Nu fjerner man Tappen og lader Stangen svinge om Aksen, idet den begynder uden Hastighed i vandret Stilling. Find 0' og 9" som Funktioner af 0, idet 0 atter betyder Stangens Vinkel med en vandret Flan. Find den vandrette og den lodrette Komponent af Reaktionen i O. Vis, at Reaktionen i O kan opfattes som sammensat af en konstant lodret Komponent og en Komponent i Stangretningen. 3) Bestem i Tilfældene 1) og 2) Tangens til den Vinkel 9, som Reaktionen i O danner med Stangens Forlængelse. K e m i . 1. Metoder til Bestemmelse af Atomernes relative og absolutte Vægt. 2. Find Æthanets Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft. Hvor mange Gram vejer 1 Liter Æthan ved 20 og 740 mm Tryk? Hvor mange Liter Luft (med 21 pCt. Ilt) kræves til fuldstændig Forbrænding af 1 Liter Æthan? C = 12,00 H = 1,008. K e m i . 1. Metoder til Bestemmelse af Molekylvægt for luftformige og opløste Stoffer. 2. En bestemt Olefin kan optage saa meget Brom, at Produktet indeholder 74,02 pCt. Brom. Find Olefinens Molekylvægt, Formel og Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft. C = 12,01 // = 1,01 Br - 79,92 Adgangseksamen 1933. S k r i f t l i g e P r ø v e r . M a t e m a t i k I . I Firkant ABCI) skærer Diagonalerne hinanden under en ret Vinkel i G, idet Ga = GB = GI) = 1 cm, GC = 2 cm. I Midtpunktet H af GC oprejses en normal HO til Firkantens Plan af Længden 4 cm. O er Toppunkt for Pyramiden O—ABCI). Find Sider og Vinkler i Pyramidens 5 Hjørner. M a t e m a t i k I I . 1. Ligningen QoXn + a^"-1 + • • -tfn-i* + = 0 har rationale Koefficienter; den har Roden b + Ve, hvor b og e er rationale Tal, medens Ve ikke er rational. Vis, at Ligningen ogsaa har Roden b— Ve. Benyt denne Sætning til fuldstændig Løsning af Ligningen „y5 — 16x4 + 92x3 — 226x2 + 211 x — 42 = 0, der har Rødderne 2 -f- V'3 og 3 4- V2. 2. Find samtlige Skæringspunkter mellem Kurven y = cos (4.v — 6) + cos {2x + 5) og X-Aksen, og angiv særligt Abscisserne et og |3 til de to paa hinanden følgende Skæringspunkter, der ligger paa hver sin Side af Begyndelsespunktet. Vis dernæst, at det Omraade, der i Intervallet a x ^ afOpgaver ved de praktiske og skriftlige Frover. 231 grænses mellem Kurven og Abscisseaksen, har Arealet cos ^ og beregn dette Tal med 4 Uec. M a t e m a t i k I I I . 1. Konstruer et Parallelogram af dets spidse Vinkel v og begge Diagonalerne og do og angiv Betingelsen for, at Konstruktionen kan udføres. Beregn dernæst Siderne i Parallelogrammet, naar V = 33°,42, dl — 3,452, d2 = 7,395. Kvadrattavlen ønskes anvendt. 2. En Kegleflade har sit Toppuhkt i en lijørnespids af et regulært Tetraeder med Kanten a og skærer den modstaaende Sidetrekant i dennes indskrevne Cirkel. Find Keglefladens halve Tøppunktsvinkel «, Radius R i Tetraedrets omskrevne Kugle samt den nøjagtige Værdi af det Volumen, der ligger indenfor saavel Keglefladen som Kuglen. M a t e m a t i k I V . 1. Find Koordinaterne til det Punkt paa Fllipsen ^ = 1 9 4 der ligger nærmest ved den rette Linie K 3 a: + y — 6 = 0, 2. Undersøg og tegn Kurven (x — 1) (.x — 2) y = o x — 3 Find det geometriske Sted for Midtpunktet af de Korder i Kurven, der er parallelle med .v-Aksen. 3. Akademiske Grader. P r o m o t i o n e r 1 9 3 2 — 3 3 . 1 Aaret 1932—33 har der fundet to Promotioner Sted: Brandinspektør, cand. polyt. Poul Vinding forsvarede den 3. Maj 1933 sin Afhandling »Beitråge zu Lehre der Elektricitåtstarife«, der var skrevet for Erhvervelsen af den tekniske Doktorgrad. Paa Embeds Vegne opponerede Professor ved Københavns Universitet, Dr. polit. F. Zeuthen og Læreanstaltens Direktør, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen, af Tilhørerne Lektor, Kontorchef H. Cl. Nybølle og Ingeniør, cand. polyt. Knud Carstensen. Graden meddeltes den 19. Oktober 1933. — Læreanstaltens Lærerraad tildelte i Beretningsaaret med Undervisningsministeriets Samtykke Industriraadets Formand, Professor, cand. polyt. Karl Martin Meyer den tekniske Æresdoktorgrad som Anerkendelse af den betydningsfulde Indsats, han har gjort som teknisk Kemiker i vort Land. Æ^resdoktorgraden blev ham tildelt ved Læreanstaltens Aarsfest den 8. Februar 1933. 4. Almindelige Bestemmelser og andre Afgørelser. A d g a n g s e k s a m e n m . m . I Henhold til Skrivelse af 2. Juni 1933 fra Undervisningsministeriet antoges Lærerne ved Læreanstaltens Forberedelseskursus som Eks232 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. aminatorer ved Adgangseksamen i Aaret 1933,nemlig i Matematik: Professor, Dr. phil. Johs. Mollerup, Professor, Dr. phil. A. F. Andersen og Dr. phil. Richard Petersen, i Fysik: Professor, Dr. phil. H. M. Hansen og Docent i Fysik, Dr. phil. S. Werner, i Kemi: Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted og i Naturfag: Adjunkt E. Schiønning. Som Censorer ved denne Prøve antoges: I Matematik: Lektor, Dr. phil. C. Hansen og Docent, Dr. phil. Jul. Pål, i Fysik: Bibliotekar, cand. mag. Helge Holst og Professor i Fysik ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole A. W. Marke, i Kemi: Dr. phil. H. K. Rørdam, og i Naturfag: Dr. phil. Detlef Muller. Betalingen til Censorer og Eksaminatorer udrededes af Censorhonorarkontoen. Under 17. August 1932 bifaldt Undervisningsministeriet, at Hugo Torben Grut, som havde bestaaet Oprykningsprøven fra 1. til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. Under 1. November 1932 bifaldt Undervisningsministeriet, at Ulrich Krabbe, der havde bestaaet Oprykningsprøven fra 1. til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie og gaaet 2 Maaneder i sidstnævnte Klasse, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. Under 8. November 1932 bifaldt Undervisningsministeriet, at Svend A. Skaaning, som havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, men som tillige havde bestået Maskinisteksamen med Prøve i dette Fag, maatte underkaste sig Læreanstaltens Adgangseksamen uden Prøve heri. — Under 8. November 1932 tillod Undervisningsministeriet, at Henning Bistrup Simony, som havde bestaaet Oprykningsprøven fra 1. til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie med Karakteren mg i Fransk, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen uden at underkaste sig Tillægsprøve i dette Fag. Under 19. November 1932 bifaldt Undervisningsministeriet, at det tillodes Kontorassistent i Universitetskvæsturen K. E. Perch, der havde bestaaet en amerikansk Landmaalereksamen, at indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen mod at underkaste sig en Tillægsprøve i Fransk. Under 3. December 1932 tillod Undervisningsministeriet, at Frøken Anna Lise Koch maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen paa Grundlag af, at hun i to Aar havde gennemgaaet det Pensum, der læses i de højere Pigeskoler og derefter gennemgaaet et eksamensfrit Fortsættelseskursus paa Frk. Zahles Skole. Under 9. December 1932 meddelte Undervisningsministeriet Carsten Nygaard, der havde bestaaet Oprykningsprøven fra 1. til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie, Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 233 Under 8. Maj 1933 tillod Undervisningsministeriet, at Jørgen Schmith, der havde bestaaet Oprykningsprøven til 3. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. Under 15. Juni 1933 bifaldt Undervisningsministeriet, at 7 Elever fra Læreanstaltens Forberedelseskursus maatte indstille sig til dens Adgangseksamen i s. M., mod at de i samme Eksamenstermin, eventuelt senest i Oktober Maaned s. A., bestod diverse Tillægsprøver. — Under 5. September 1933 bifaldt samme Ministerium, at dansk Undersaat, Søn af danske Forældre, Martin Vagn Møller, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen paa Grundlag af en bestaaet svensk Realeksamen. 1 . D e l a f p o l y t e k n i s k E k s a m e n . I Skrivelse af 30. September 1932 meddelte Den polytekniske Læreanstalt 5 polytekniske studerende Tilladelse til at fuldende l.Del af polyteknisk Eksamen ved at underkaste sig samtlige Fag ved ekstraordinære Prøver i Efteraaret s. A. I Skrivelse af s. D. tillod Højskolen 3 polytekniske studerende at underkaste sig 1. Del af polyteknisk Eksamen ved at indstille sig til ekstraordinære Prøver i samtlige mundtlige og skriftlige Fag i Efteraaret 1932. — I Skrivelse af s. D. tillod Højskolen en polyteknisk studerende at fuldende 1. Del af polyteknisk Eksamen ved at indstille sig til en ekstraordinær Prøve i skriftlig Deskriptiv Geometri. — I Skrivelse af s. D. tillod Højskolen en polyteknisk studerende at fuldende 1. Del af polyteknisk Eksamen ved at indstille sig til en ekstraordinær Prøve i skriftlig Matematik. 2 . D e l a f p o l y t e k n i s k E k s a m e n . — Under 27. Februar 1933 tillod Læreanstalten en polyteknisk studerende, der havde bestaaet 1. Del af polyteknisk Eksamen i 1922, men som senere havde været afmeldt fra Studiet i lang Tid paa Grund af Sygdom, at fuldende Eksamen for Bygningsingeniører ved at underkaste sig Hovedfagsprøven ved 2. Del af Eksamen i Eksamensterminen December 1933—Januar 1934 og den tilsvarende Bifagsprøve i Maj sidstnævnte Aar, uanset at han derved kom til at overskride den fastsatte Frist — 4^2 Aar — for Tiden mellem 1. Del og Hovedfagsprøven ved 2. Del af denne Eksamen. Under s. D. tillod Læreanstalten, at en studerende, der havde været indstillet til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1932—Januar 1933, men som paa Grund af Sygdom blev forhindret i at gaa op til de mundtlige Prøver, Universitetets Aarbog. 30 234 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33. at afslutte disse ved en ekstraordinær Eksamen i samtlige mundtlige Fag i Foraaret 1933. - Under s. D. tillod Læreanstalten, at en studerende, som havde indstilet sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører i Eksamensterminen December 1932—Januar 1933, men som paa Grund af Sygdom og Hospitalsophold var bleven forhindret i at underkaste sig Eksamen i skriftlig teknisk Kemi og i Synthese samt i samtlige mundtlige Fag, at fuldende Eksamen i Foraaret sidstnævnte Aar. / Beretningsaarfts Løb er der sket følgende Ændringer i Censuren: Under 12. September 1932 fritog Undervisningsministeriet efter Ansøgning Ingeniør, cand. polyt. C. Pontoppidan for Hvervet som Censor i Kemisk Teknologi ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskiningeniører. Samtidig beskikkedes Ingeniør, cand. polyt. Alfr. S. Halland som Censor i nævnte Fag for Resten af Femaaret 1. September 1930—31. August 1935. I Skrivelse af 28. November 1932 tillod Undervisningsministeriet, at Forstander ved det Landøkonomiske Forsøgslaboratoriums kemiske Laboratorium, cand. polyt. A. C. Andersen under Direktør, Dr. teclin. M. Holst's Forfald paa Grund af Bortrejse til Udlandet fungerede eom Censor i Organisk Kemi ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører ved Eksamen i Eksamensterminen December 1932—Januar 1933. 1 Skrivelse af 13. Februar 1933 bifaldt Undervisningsministeriet, at Dr. phil. David Fog under Docent, Dr. phil. Børge Jessens Forfald paa Grund af Bortrejse fungerede som Censor i Matematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører ved 1. Del af polyteknisk Eksamen i Juni—Juli s. A. — Samtidig godkendte Ministeriet, at Direktør for den farmaceutiske Læreanstalt, Dr. phil. C. Faurholt havde fungeret som Censor i Uorganisk Kemi ved Eksamen i Eksamensterminen December 1932—Januar 1933 under Inspektør, cand. polyt. Aage Kirschners Forfald paa Grund af Sygdom. 4. Den aarlige Eks arnens af slutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 8. Februar 1933. Den formede sig som en Afskedsfest for de unge Kandidater, og den overværedes af Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, en stor Kreds af indbudte, de nye Kandidater og Læreanstaltens Lærere og Assistenter samt dens Censorer. Professor i Byggeteknik (Materiallære og Jernbeton) E. Suenson holdt Foredrag om: Bygværkers Sikring. Læreanstaltens Direktør gav derefter en Oversigt over Resultatet af den afholdte Eksamen og uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse 125 Kr. til hver af Det Rønnenkampske Legat og Fru Helene Michaelsens Legat.