Andet Afsnit.
Den polytekniske Læreanstalt.
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner samt
almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne.
1. Ny kongelig Anordning.
Under 3. Juni 1932 tilskrev Den polytekniske Læreanstalt Undervisningsministeriet
saaledes:
»Efter at der gennem nogle Aar fra forskellige af Den polytekniske
Læreanstalts Faglærere var fremkommen Udtalelser om, at dens
Undervisningsplaner, der sidst havde været Genstand for en almindelig
Overvejelse i Lærerraadet ved Gennemførelsen af Reglementet af
13. Oktober 1913, muligvis ikke mere var helt tidssvarende, og efter
at der ofte var blevet fremsat Forslag om Forandringer, der, hvis de
skulde genenmføres i deres Helhed, maatte medføre en ret indgribende
Ændring i dens Reglement og Undervisningsprogram, blev der
i et Møde i Lærerraadet den 30. Oktober 1924 nedsat et Udvalg,
bestaaende af 14 af Raadets Medlemmer og Læreanstaltens Direktør,
til at drøfte Spørgsmaalet om Ændringer i Undervisningsplanerne,
navnlig for Bygningsingeniørstudiets Vedkommende.
Dette Udvalg genenmdrøftede de rejste Spørgsmaal i en Række
Møder i 1925 og 1926, hvorefter det i et Lærerraadsmøde den 21.
Oktober 1926 fremsatte en foreløbig Beretning, der i mange Henseender
var ret vidtgaaende, og da det viste sig vanskeligt at overse,
hvilken Indflydelse de stillede Forslag vilde faa paa de unge polytekniske
Kandidaters Brugbarhed, hvis de gennemførtes, enedes man
i Raadet om at supplere det nedsatte Udvalg med endnu 8 Medlemmer
af Raadet samt om at anmode Dansk Ingeniørforening om at
udpege 5 Repræsentanter — nemlig 2 sagkyndige paa det bygningstekniske,
1 paa det maskintekniske, 1 paa det teknisk-kemiske og 1
paa det elektrotekniske Omraade — til at indtræde i Udvalget og
endvidere ligeledes at anmode Industriraadet om at udpege 3 Medlemmer
til Udvalget, nemlig 1 paa Maskinindustriens, 1 paa den kemiske
Industris og 1 paa den elektrotekniske Industris Omraade. Dansk
Ingeniørforening og Industriraadet efterkom Lærerraadets Anmodning,
164 Den polytekniske Laereanstalt 1932—33.
or senere blev ligeledes Almindeligt Dansk Ingeniørforbund repræsenteret
ved 2 Medlemmer i Udvalget, ligesom enkelte andre Repræsentanter
for Ingeniørvæsen og Industri, der havde vist særlig Interesse
for de rejste Spørgsmaal, indtraadte i det, saaledes at der ved Udgangen
af Beretningsaaret 1928 sad følgende fremmede Medlemmer i
Udvalget:
Direktør for Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs-Aktieselskab,
cand. polyt. A. R. Angelo,
Direktør ved Aktieselskabet Burmeister 6; Wain, cand. polyt. H.
Blache,
Banechef, cand. polyt. H. Flensborg,
Direktør for Industriraadet, cand. polyt. G. C. Hartz,
Direktør for Det forenede Oliekompagni, cand. polyt. Percy Ipsen,
Fabrikant (Øresunds kemiske Fabrikker), cand. polyt. C. F. Jarl,
Ingeniør (Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, Akts.), cand.
polyt. C. L. E. Jensen,
Overingeniør ved Københavns Belysningsvæsen, cand. polyt. R. Johs.
Jensen,
Direktør for Laur. Knudsens mek. Etablissement, Ingeniør Herm. Jørgensen,
Formanden for Dansk Ingeniørforening, Ingeniør (Akts. Ludvigsen &
Hermann), cand. polyt Holger Neergaard,
Ingeniør (F. L. Smidth 6: Co.), cand. polyt. H. Ochsner,
Ingeniør, cand. polyt. K. Schøller og
Brandinspektør, cand. polyt. P. Vinding.
Da Direktør Blache ofte var bortrejst, blev Overingeniør A. Grønning
valgt til at indtræde som Suppleant i Udvalget for det Tilfælde,
at Direktør Blache ikke skulde kunne komme til Stede ved Møderne.
Ved Udgangen af Beretningsaaret 1928 var følgende af Læreanstaltens
Lærere Medlemmer af Udvalget: Professor i Stærkstrømselektroteknik
A. K. Aubeck, Professor i Matematik, Dr. phil. H. Bohr,
Professor i Deskriptiv Geometri, Dr. phil. T. Bonnesen, Professor i
Vejbygningsfagene A. R. Christensen, Professor i Bygningsstatik og
Elasticitetsteori P. M. Frandsen, Professor i Skibsbygning Carl Hansen,
fhv. Professor i teknisk Kemi, Underdirektør ved De forenede
Bryggerier Carl Jacobsen, Professor i Fysik E. S. Johansen, Professor
i Fysik ved Universitetet, Dr. phil. Martin Knudsen, Professor i Stærkstrømselektroteknik
Absalon Larsen, Professor i Teknisk Hygiejne
J. T. Lundbye, Professor i Matematik, Dr. phil. Johs. Mollerup, Professor
i Rationel Mekanik, Dr. phil. Jakob Nielsen, Professor i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner, Dr. techn. A. Ostenfeld. Læreanstaltens
Direktør, Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen, Professor i
Kemi ved Universitetet, Dr. phil. Julius Petersen, Professor i Teknisk
Kemi P. E. Raaschou, Professor i Stærkstrømselektroteknik Wm.
Rung, Professor i Maskinlære, Dr. phil. E. Schou, Professor i VandForandringer
i Undervisnings- og Eksamensplaner. 165
bygningsfagene G. Schønweller, Professor i Materiallære E. Suenson,
Professor i Mekanisk Teknologi E. Thaulow, Professor i Maskinisere
Th. E. Thomsen og Professor i Kemi, Dr. phil. C. Winther.
I denne Sammensætning af Udvalget er der senere sket enkelte
Ændringer, hidrørende dels fra Dødsfald og Personskifte inden for
Læreanstaltens Lærerpersonale og dels fra, at enkelte af de fremmede
Medlemmer har set sig nødsaget eller foranlediget til at udtræde
af Udvalget, hvorefter de er blevet erstattede med andre.
Saaledes er Professorerne A. Ostenfeld, Julius Petersen og E.
Schou afgaaet ved Døden, og Professorerne H. Bohr og C. L. Jacobsen
har forladt Læreanstalten og i Stedet er Professorerne A. F. Andersen,
A.H.M.Andreasen, C.Qlindemann-Nielsen og J.A.Christiansen
indtraadt i Udvalget, medens Fabrikant C. F. Jarl, der ligeledes udtraadte
af Udvalget, blev erstattet med Direktør for Aktieselskabet De
Danske Sukkerfabrikker P. Dorph Broager.
Overvejelserne i Udvalget er endnu ikke helt afsluttet, men Forhandlingerne
har dog vist, at det nugældende Reglement af 1918 er
stærkt forældet, og desuden er det ændret og udvidet ved en Række
kongelige Anordninger, hvorved det bliver meget uoverskueligt og
vanskeligt at benytte. Dertil kommer, at det indeholder en stor De!
Detailbestemmelser, som formentlig mere naturligt hører hjemme i
ministerielle Bekendtgørelser eller eventuelt kunde overlades til Læreanstaltens
egen Afgørelse.
Man har dog ment det rigtigst at afvente Afslutning af Drøftelserne
angaaende Læreanstaltens Undervisningsplaner og Eksamensordninger
m. v., inden man fremkom med Forslag til nyt Reglement.
Disse Drøftelser er resulteret i Forslag til enkelte Ændringer, hvorom
der senere vil fremkomme Indstilling fra Læreanstalten, men det væsentligste
Resultat af Udvalgets Arbejde har været, at der baade i
dette og i Lærerraadet har været Enighed om Ønskeligheden — eller
maaske rettere Nødvendigheden — af en mere elastisk Ordning af
Læreanstaltens Undervisnings- og Eksamensvæsen og dermed ogsaa
af de organisatoriske Bestemmelser, hvorpaa hele dens Arbejde hviler.
Den nuværende Ordning, i hvilken alle Detailler er fastlagt gennem
kongelige Anordninger, er alt for stiv og uhandelig i Betragtning
af den Hurtighed, hvormed den tekniske Udvikling skrider frem,
og der findes næppe nogen anden teknisk Højskole i Verden med en
Eksamensordning af tilsvarende Stivhed.
Idet Læreanstalten hermed fremsender medfølgende Forslag til
en ny kongelig Anordning, tillader den sig samtidig at fremsætte nogle
enkelte Bemærkninger vedrørende de Punkter, mod hvilke Udvalgets
og Lærerraadets Opmærksomhed i særlig Grad har været henvendt,
nemlig Institutionens Navn og Benævnelsen paa de Elever, der udgaar
fra den, samt de nye Organer, den har følt sig foranlediget til
at udvikle i den Hensigt at forenkle Styrelsesformen og gøre den let166
Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
tere, endelig Benævnelsen paa den Mand, der staar i Spidsen
for den.
Navnet Den polytekniske Læreanstalt blev givet af li. C. Ørsted
og hans samtidige og var den Gang et fyldestgørende Udtryk for det,
som Institutionen gav og betød, men Udviklingen herhjemme og i
Udlandet har efterhaanden bevirket, at Navnet har faaet en lidt odiøs
Karakter, idet en polyteknisk Læreanstalt i Udlandet nærmest er en
teknisk Mellemskole eller en teknisk Specialskole eller — som i Frankrig
— en Skole, der giver en videnskabelig Fbrdannelse, hvorpaa den
tekniske Uddannelse, som man faar i andre Skoler, hviler.
1 Modsætning hertil giver Die deutschen technischen Hochschulen.
Kungliga tekniska Hogskolan i Stockholm, Norges tekniske Højskole
etc. sine Elever en fuldt ud videnskabelig og teknisk Uddannelse af
samme Standard som Læreanstaltens, og det ligger for saa vidt lige
til, at Læreanstalten burde kalde sig Danmarks tekniske Højskole.
Nogen Betænkelighed herved maatte man imidlertid nære. dels fordi
Ordet Højskole her i Landet bruges i en nogen anden Betydning end
i Udlandet, og dels fordi det gamle Navn, saafremt Læreanstalten opgiver
dette, formentlig straks vil blive optaget af andre Institutioner,
hvis Elever vilde se deres Fordel ved at pynte sig med Titlen polytekniske
Kandidater.
Efter forskellige Forhandlinger og Overvejelser har man derfor
valgt at kalde den Danmarks tekniske Højskole, men samtidig at beholde
det gamle Navn »Den polytekniske Læreanstalt« som Undertitel.
1 Overensstemmelse hermed har man ligeledes valgt fremtidig at
benævne dens Kandidater »Civilingeniører« henholdsvis paa den kemiske,
maskintekniske, bygningstekniske og elektrotekniske Retning,
men samtidig at lade dem beholde Navnet »Polytekniske Kandidater«
som Undertitel og endelig ligeledes at bevare de nugældende Specialbetegnelser
»Fabrikingeniører, Maskiningeniører, Bygningsingeniører
og Elektroingeniører«. (§ 7).
Titlen »cand. polyt.« er ikke beskyttet og er ubrugelig i Udlandet,
men det er maaske muligt, at Betegnelsen Civilingeniør, der herhjemme
tidligere har været anvendt paa Læreanstaltens Bygningsingeniører,
kan opnaa at blive forbeholdt dens Kandidater. Den mener
derfor, at det vil være rationelt, at den samtidig med Gennemførelsen
af et nyt Reglement gaar over til at kalde sine Kandidater Civilingeniører,
henholdsvis paa Fagafdelingerne for Fabrikingeniører (Ingeniørkemikere),
Maskiningeniører, Bygningsingeniører og Elektroingeniører,
og den udtaler hermed Haabet om, at det vil være det høje
Ministerium muligt at skaffe dens Kandidater den Eneret til Benyttelse
af Civilingeniørtitlen, som den ikke har kunnet opnaa for det
gamle Navn.
Med Hensyn til den nugældende Form for Læreanstaltens Styrelse
— en Direktør og et Lærerraad — skal man anføre, at denne.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 167
der blev skabt ved Reglementet af 23. Juli 1894, paa dette Tidspunkt
svarede godt til sit Formaal, men efterhaanden har den faaet saa
mange Medlemmer i Lcererraadet, at det ikke egner sig til Behandlingen
af mindre betydende Sager. Denne Omstændighed bevirker, at
det bliver ret vanskeligt at føre Sagerne gennem Lærerraadet, og
dette har derfor allerede i en Række Aar søgt at simplificere Sagernes
Behandling ved at nedsætte saakaldte staaende Udvalg, et for hver
Fagretning og et for 1. Dels Studiet, og hvert med sin Formand. Disse
Udvalg drøfter de foreliggende Sager, f. Eks. Ansøgninger om Dispensationer,
Forslag om Ændringer i Studiet inden for Fagafdelingen etc.,
og derved bliver Styrelsen i Stand til at skaffe Sagerne en saadan Forbehandling,
at de dels lettere gaar gennem Lærerraadet, og dels for
Dispensationernes Vedkommende som Regel slet ikke gaar til dette,
m e n b e t r a g t e s s o m a f g j o r t e , s a a f r e m t D i r e k t ø r e n e r e n i g m e d U d valget
om Afgørelsen, og kun gaar til Lærerraadet, saafremt Direktøren
har en anden Mening end Udvalget.
Disse Udvalg har hidtil ikke haft nogen officiel Karakter, men
er blevet betragtet som en Slags halvt private Udvalg, der har været
raadgivende for Direktøren, og dem tænker man nu paa at gøre til
mere officielle Institutioner, men at give dem ganske samme Karakter
og Virkemaade, som de har haft hidtil.
Ud over disse Udvalg indeholder Udkastet et Forslag om Oprettelsen
af et Undervisningsraad, der skal bestaa af Formændene for
Fagraadene og Læreanstaltens Direktør eller Rektor.
Læreanstaltens Eksaminer og Eksamensordninger har hidtil været
fastlagt gennem kongelige Anordninger, medens Undervisningsplanerne
er underlagt Lærerraadets Afgørelse. Men Teknikkens Udvikling
har medført Fremkomsten af en saa stor Række nye Fag, at det ikke
vil være muligt at medtage dem alle inden for Studieplanerne for de
n u v æ r e n d e S t u d i e r e t n i n g e r . Man h a r d e r f o r b a a d e i n d e n f o r d e t f ø r
nævnte store Undervisningsudvalg og indenfor Lærerraadet fundet
det nødvendigt at opstille normale Studie- og Eksamensordninger for
de enkelte Studieretninger — i Hovedtrækkene de nugældende Studieog
Eksamensordninger —, som Eleverne altid kan følge, men samtidig
at give dem Lejlighed til, om de ønsker det, at skyde nogle af
de paagældende Fag ud og i Stedet for at vælge et tilsvarende Pensum
af andre Fag, som ikke staar paa Normalstudieplanen for den
paagældende Afdeling. Man lægger ogsaa Vægt paa, at det paagældende
nye Fag eventuelt kan tages ved andre Institutioner her i Landet.
f. Eks. ved Universitetet eller Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Endvidere vilde Lærerraadet gerne, om det var muligt, skabe
et vist Samarbejde mellem de tekniske Højskoler i Skandinavien, saaledes
at en Elev fra Danmark efter at have gennemgaaet en Del af
eller hele sin Uddannelse ved Læreanstalten kunde gaa, f. Eks., til
Kungliga Tekniska Hogskolan i Stockholm og der gennemgaa en
168 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
supplerende Uddannelse- som han muligvis ikke vilde kunne faa her,
fordi de paagældende Laboratorier eller nødvendige Undervisningsmateriel
ikke findes her.
Men i alle Tilfælde vil det være nødvendigt, at der er et Organ
til at skønne over, at den nye Fagkombination kan træde i Stedet for
den i Normalstudieplanerne angivne.
Afgørelsen af disse Spørgsmaal tænkes her henlagt til Undervisningsraadet,
som kan træffe Bestemmelse efter Fagraadenes Indstilling,
idet de paagældende Sager dog gaar til Lærerraadet, saafremt
Fagraad og Undervisningsraad ikke er enige.
Sidstnævnte Raad kommer efter hele sin Natur ikke til at optræde
aktivt udadtil, og det faar ikke noget selvstændigt Initiativ.
Ved de allerfleste af Udlandets tekniske Højskoler har man tilsvarende
Ordninger, der endda hyppigt er mere vidtgaaende med
Hensyn til den Frihed, hvormed Højskolerne selv afgør disse Forhold.
Eksempelvis skal anføres, at Norges tekniske Højskole allerede har
gennemført en Ændring i dens Program, efter hvilken saadanne
Muligheder foreligger for dens studerende, og som lyder saaledes:
» A l m i n d e l i g e f e 1 1 e s b e s t e m m e l s e r .
Rett til eksamen.
Enhver ved høiskolen immatrikulert studerende, som i overensstemmelse
med de vedtate studieplaner og bestemmelser har gjennemgått
høiskolens undervisning, har rett til å underkaste sig dens
eksamener.
Hvorvidt studerende som ikke på regelmessig måte har gjennemført
sine fagstudier ved høiskolen, skal få adgang til eksamen, og
hvorvidt en ved andre tekniske høiskoler eller universiteter tilbragt
studietid eller avlagt prøve herunder skal anerkjendes, avgjør professorutvalget
i hvert enkelt tilfelle efter innstilling fra vedkommende
fagavdeling.
Hospitanter har ikke adgang til å avlegge noen prøve, med mindre
prøven går inn som ledd i en annen offentlig eksamen eller er
anordnet i en av det offentlige utferdiget undervisningsplan.
Professorutvalget kan efter innstilling fra vedkommende fagavdeling
gi studerende ved utenlandske tekniske høiskoler eller universiteter
anledning til å avlegge prøve i enkelte fag, når de har fuldt
avdelingens undervisning og prøven inngår som ledd i deres eksamen
ved vedkommende høiskole eller universitet.«
Baade indenfor det store Udvalg og indenfor Lærerraadet er der
Enighed om at lægge den største Vægt paa, at Læreanstalten opnaar
denne større Elasticitet med Hensyn til Afvigelse fra de af Ministeriet
fastsatte Eksamensanordninger.
Endelig har Lærerraadet diskuteret Spørgsmaalet om, hvilken
Benævnelse der bør anvendes for den Mand, der staar i Spidsen for
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 169
den, og som varetager Tilsynet med dens Arbejde og dens Administration.
Raadet er i saa Henseende af den Formening at en saadan
Stilling ikke bør skifte Indehaver for tit. Indehaveren vil i hvert Fald
altid bruge mindst et Aar og som Regel væsentlig længere Tid til at
sætte sig ind i alle de paagældende Spørgsmaal, og det mener derfor,
at den nugældende femaarige Periode er den korteste Tid, man kan
give en Mand til at fungere i i Stillingen. Samtidig vil det imidlertid,
ogsaa i Forholdet over for Udlandet og udenlandske tekniske Højskoler
og Universiteter være heldigt, om Betegnelsen, der nu er
Direktør, kunde rettes til Rektor, en Betegnelse, der bedre svarer til
Stillingens Betydning end Titlen Direktør.
Læreanstalten tillader sig iøvrigt at henvise til følgende Bemærkninger
vedrørende de enkelte Paragrafer i Forslaget:
1 svarer til gi. § 1 som tendret ved kgl. Anordning af 28. August
1929.
§ 2 erstatter gi. § 8, 1. Stk. Ny er her Betegnelsen »Civilingeniør«.
Da Spørgsmaalet om den mest hensigtsmæssige Betegnelse har
været indgaaende drøftet i det af Undervisningsministeriet nedsatte
Udvalg angaaende Enerets-Benævnelse for særlig Uddannelse,
er det formentlig ikke nødvendigt her at fremkomme med
en nærmere Motivering af dette Forslag. Det skal dog tilføjes,
at det vilde være i høj Grad ønskeligt, om det i Landstinget
beroende Lovforslag vedrørende dette Spørgsmaal maatte nyde
hurtig Fremme.
§ 3 svarer til gi. § 19. Dog er »Direktør« ombyttet med den formentlig
mere adækvate Betegnelse »Rektor«.
§ 4 svarer til gi. § 20.
§ 5 svarer til gi. § 21. Ny er Bestemmelsen om, at Lærerraadet
har Ret til at udtale sig om Rektorstillingens Besættelse. Undervisningsministeriet
har dog altid — lige siden Indførelsen af den
den 5-aarige Direktørperiode (28. December 1909) — givet
Lærerraadet Lejlighed til at udtale sig om Direktørstillingens
Besættelse og ligeledes altid fulgt Raadets Indstilling.
Ny er ogsaa Raadets Beføjelse til at nedsætte et særligt
Stipendieudvalg. I Virkeligheden har denne Ordning været praktiseret
i en Aarrække.
Bestemmelsen om Medlemmernes Mødepligt er taget fra
gi. § 24. Ændringen i 1. Stykke er kun af formel Natur.
Ifølge den gi. § 21 var de Universitetslærere, der deltager i
Undervisningen ved Læreanstalten, ikke Medlemmer af Lærerraadet.
Men i Virkeligheden har de altid været betragtet som
Medlemmer af Raadet og deltaget i dettes Overvejelser og Afgørelser.
§ 6, 7 og 11 indeholder en Række nye Bestemmelser, med Hensyn til
hvilke der henvises til de foran fremførte Bemærkninger.
Universitetets Aarbog. 22
170 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
§ 8 svarer til gi. § 24. Nyt er første Stykke, der paalægger Lærerne
en Pligt til at virke til Fremme af Højskolens Formaal. Denne
Bestemmelse er en naturlig Konsekvens af den (den 28. August
1929) ændrede Affattelse af § 1 angaaende Højskolens Formaal
og af den stedfindende Udvikling af dens Undervisnings- og
Forskningslaboratorier.
§ 9 svarer til gi. § 22.
§ 10 svarer til gi. § 21, 4. Stk. og § 8, sidste Stk. Alle Detailler vedrørende
de normale Eksamensanordninger overføres til ministerielle
Bekendtgørelser.
§ 11, se ovenfor under ny § 6 og 7.
§ 12 svarer i Realiteten til den nuværende Ordning, kun at Undervisningsraadet
er traadt i Stedet for Lærerraadet.
§ 13, 1. Stk. svarer til gi. § 16, idet alle Detailbestemmelser overføres
til ministerielle Bekendtgørelser.
2. Stk. svarer til gi. § 6, sidste Punktum.
3. Stk. svarer til gi. § 14.
14 er ny og angiver Rammerne for Tilrettelæggelse af en supplerende
og videregaaende Uddannelse, for hvilken der eventuelt
kan gives en Attest. Tilsvarende Kursus findes bl. a. under det
medicinske Fakultet ved Universitetet og ved Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole.
Indførelsen af en saadan videregaaende Uddannelse er en
naturlig Følge af Læreanstaltens forbedrede Laboratorieforhold.
^ 15 svarer til § 1 og 2 i kgl. Anordning af 19. Juni 1916 (Reglement
S. 23). Ny er Bestemmelsen om, at Højskolen ogsaa kan tildele
en teknisk Æresdoktorgrad.
^ 16, Stk. 1 svarer til § 3 i ovennævnte kgl. Anordning.
Stk. 2 svarer til gi. § 4, dog med den Ændring, at Lærerraadets
Beslutning er tilstrækkelig til Meddelelse af den omhandlede
Tilladelse, medens der tidligere krævedes kgl. Resolution.
§ 17, L, 2. og 3. Stk. svarer til § 5 i den kgl. Anordning af 19. Juni
1916 som ændret ved kgl. Anordning af 26. November 1928, dog
er Bestemmelsen om, at Undervisningsministeriets Samtykke
udkræves til Gradens Tildeling, udeladt.
4. Stk. svarer til § 6.
1 8 e r n y ; m e n L æ r e a n s t a l t e n h a r , p a a G r u n d l a g a f k g l . R e s o l u t i o n
i hvert enkelt Tilfælde, tildelt en Række fremragende Ingeniører
den tekniske Æresdoktorgrad.
§ 19 svarer til § 7 i ovennævnte kgl. Anordning.
§ 20 svarer til § 9 i ovennævnte kgl. Anordning. (§ 8 i den kgl. Anordning
overføres til ministeriel Bekendtgørelse under ny § 30).
§ 21 er ny.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 171
§ 22 svarer til gi. § 2, dog er der efter »enhver« tilføjet »uberygtet
Mand eller Kvinde«, jfr. § 3 i kgl. Anordning af 11. Maj 1921 for
Universitetet.
§ 23 svarer til gi. § 3. L, 1. Stk. er »Ret« ændret til »Adgang« under
Hensyn til Begrænsningsbestemmelserne. Under c. 1. er optaget
Maskin- og Bygningskonstruktører med Realeksamen eller den
dermed ligestillede Pigeskoleeksamen med 3 fremmede Sprog
og Prøve i Geometri og praktisk Regning eller med den almindelige
Forberedelseseksamen med 3 fremmede Sprog, bestaaet
med en Middelkarakter af ikke under »godt« og med ikke under
»godt« i dansk Stil.
Læreanstalten har, navnlig i den seneste Tid, med Undervisningsministeriets
Godkendelse, optaget en Del Ansøgere af
denne Kategori som Eksaminander. Man finder det rimeligt at
gøre denne Gruppe af Ansøgere adgangsberettiget, hvorved den
ogsaa paa naturlig Maade kommer ind under Begrænsningsbestemmelserne.
Ny er den i næstsidste Stykke indeholdte Bestemmelse
om Prøven i Naturfag, smlgn. ny § 25.
Ny er ligeledes sidste Stykke, men Undervisningsministeriet
har i en Række Tilfælde givet saadanne Tilladelser.
§ 24 svarer til kgl. Anordning af 18. April 1931. De nærmere Bestemmelser
overføres til en ministeriel Bekendtgørelse.
§ 25 svarer til gi. § 4 og 5. Ny er dog Kravet om »Naturfag« til Adgangseksamen.
Denne Bestemmelse tilsigter at give alle polytekniske
Eksaminander en ensartet Uddannelse paa biologiske
og geologiske Omraader, Den bestaaende Ulighed har været følt
som en Mangel, særlig ved Fabrikingeniørernes og Bygningsingeniørernes
Undervisning i Geologi og i biologiske Fag ved
Læreanstalten. Man lægger ogsaa Vægt paa disse Fags Betydning
for Eksaminandernes almene Dannelse.
§ 26 svarer til kgl. Anordning af 22. August 1929.
§ 27 svarer til gi. § 12. Nyt er 1. Punktum om de Studerendes Pligt
til at drage Nytte af Undervisningen. Denne Bestemmelse er
naturlig efter Indførelsen af Begrænsningsbestemmelserne.
§ 28 svarer til gi. § 10. De nærmere Bestemmelser overføres til ministeriel
Bekendtgørelse.
§ 29, 1. Stk. svarer til gi. § 11.
2. Stk. svarer til gi. § 21, sidste Stykke.
3. Stk. svarer til gi. § 20, 3. Stk. som ændret ved kgl. Anordning
af 4. December 1918.
4. Stk. svarer til gi. § 21, sidste Stykke.
§ 30 svarer til gi. § 18. De nærmere Bestemmelser overføres til ministeriel
Bekendtgørelse.
Med disse Bemærkninger tillader Læreanstalten sig at henstille
Forslaget til det høje Ministeriums Velvilje, idet det tilføjes, at For172
Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
slaget i den foreliggende Form er vedtaget enstemmigt i Lærerraadet
med alle Stemmer.«
Efterat Undervisningsministeriet havde gennemgaaet Forslaget og
bl. a. ændret Læreanstaltens Navn til
Den polytekniske Læreanstalt,
Danmarks tekniske Højskole,
blev der under 8. Februar 1933 udfærdiget en kongelig Anordning om
Højskolens fremtidige Virksomhed m. m.
Anordningen er saalydende:
Afsnit I.
F o r m a a 1.
§ 1.
Danmarks tekniske Højskole har til Opgave at meddele en højere
teknisk Undervisning paa videnskabeligt Grundlag og at fremme Udviklingen
og den praktiske Anvendelse af de tekniske Videnskaber og
de til Grund herfor liggende almene Videnskaber.
§ 2.
Undervisningens Maal er at uddannet Civilingeniører (Polytekniske
Kandidater). Højskolen omfatter for Tiden Fagafdelinger for:
Kemisk Ingeniørvidenskab,
maskinteknisk Ingeniørvidenskab,
bygningsteknisk Ingeniørvidenskab,
elektroteknisk Ingeniørvidenskab.
Afsnit II.
S t y r e l s e n .
§ 3.
Danmarks tekniske Højskole staar under Overtilsyn af Undervisningsministeriet.
I Spidsen for Højskolen staar en Rektor, som i Forbindelse
med et Lærerraad, et Undervisningsraad, flere Fagraad og
en Inspektør forestaar Højskolens Forvaltning.
§ 4.
Rektor.
stk. i. Rektor ansættes ved kgl. Resolution for et Tidsrum af 5 Aar.
stk. 2. Rektor er Højskolens Leder og repræsenterer Højskolen udadtil.
Rektor afgør som saadan alle Sager, der ikke fordrer Beslutning af
Ministeriet eller er forbeholdt Lærerraadets, Undervisningsraadets
eller Fagraadenes Afgørelse. I saadanne Sager kan Rektor dog træffe
Beslutning, naar de skønnes ikke at kunne taale Opsættelse. MedForandringer
i Undervisnings- og Eksamensplaner. 173
delelse om den trufne Beslutning gives snarest til Ministeriet, henholdsvis
Lærerraadet, Undervisningsraadet eller det paagældende
Pagraad.
stk. 3. Rektor har Overtilsynet med Undervisningen og det dertil bestemte
Materiel og kan i saa Henseende forlange de fornødne Oplysninger
af Lærerne. Rektor kan paalægge Lærerraadet at drøfte
Spørgsmaal vedrørende Studie- og Eksamensordninger samt Sager
af almindelig Interesse og Betydning for Højskolen og ligeledes afkræve
Fagraadene Betænkninger over saadanne Ordninger og Sager.
Rektor kan ogsaa paalægge en eller flere Lctrere at behandle andre
Spørgsmaal vedrørende Højskolen eller Sager, der indkommer til
Højskolens Betænkning.
stk. 4. Rektor underskriver paa Højskolens Vegne og udsteder Eksamens-
og Doktordiplomer. Disse Ekspeditioner paraferes af Inspektøren,
som fører en Protokol herover.
stk. s. Efter Udløbet af hvert Undervisningsaar afgiver Rektor til Undervisningsministeriet
en Beretning om Højskolens Virksomhed i det
forløbne Aar, om Laboratoriernes, Samlingernes og Bibliotekets Tilstand
og Forøgelse, samt om de godkendte Afvigelser fra de normale
Eksamens- og Studieordninger, jfr. § 11.
Lærerraadet.
stk. i. Lærerraadet bestaar af Højskolens Rektor, dens Inspektør og
alle de ved Højskolen ansatte eller virkende Professorer og Docenter.
Lærerraadet kan desuden ved særlig Beslutning i hvert enkelt Tilfælde
som Medlemmer af Raadet optage andre ved Højskolen selvstændigt
virkende eller i selvstændig Lærervirksomhed konstituerede
Lærere.
stk. 2. Rektor sammenkalder og leder som Formand Lærerraadets
Møder. Disse skal holdes mindst to Gang aarligt og iøvrigt saa ofte,
Rektor finder Anledning dertil, eller saafremt en Fjerdedel af Lærerraadets
Medlemmer skriftligt forlanger et nærmere angivet Emne
drøftet.
stk. 3. Reglerne for de normale Studieordninger fastsættes af Lærerraadet,
medens Reglerne for Eksamensordningerne fastsættes af Undervisningsministeriet.
Forslag til Ændringer i de normale Studie- og
Eksamensordninger skal underkastes Behandling i mindst 2 Møder,
inden Beslutning tages af Lærerraadet, henholdsvis Forslag stilles til
Undervisningsministeriet.
stk. 4. Sager om Afvigelser fra de normale Studieordninger afgøres af
Lærerraadet, medmindre Enighed foreligger mellem de paagældende
Fagraad og Faglærere, jfr. § 6, Stk. 3, i hvilket Tilfælde Afgørelsen
kan godkendes af Undervisningsraadet.
174 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
stk. s. Andre Sager vedrørende Højskolens Undervisning, der ikke afgøres
af Fagraadene og Rektor eller af Undervisningsraadet, forhandles
i Lærerraadet, der gennem Undervisningsraadet kan paalægge
Fagraadene at drøfte og afgive Betænkning over alle herhen hørende
Spørgsmaal, ligesom det kan nedsætte særlige Udvalg til Drøftelse
af disse.
stk. 6. Eksamenskarakterernes Fastsættelse og Beregning godkendes
af Undervisningsministeriet efter forudgaaende Indstilling fra Lærerraadet.
stk. 7. Lærerraadet har Ret til at udtale sig om Besættelsen af Rektorstillingen,
de normerede Lærerposter og Inspektørstillingen samt til at
gøre Indstilling om Valg af Lærere i de ikke normerede Stillinger.
Raadet fastsætter selv de nærmere Regler for dets Behandling af
disse Sager.
stk. s. Lærerraadet afgør Sager vedrørende Stipendier, fri Undervisning
eller andre økonomiske Lempelser for de Studerende, alt i Overensstemmelse
med de af Ministeriet herom nærmere givne Regler, og
det kan nedsætte særlige Udvalg til disse Sagers Behandling og
Afgørelse.
stk. 9. Lærerraadet er beslutningsdygtigt, naar Halvdelen af dets Medlemmer
er til Stede. Til en gyldig Beslutning kræves over Halvdelen
af de afgivne Stemmer; staar disse lige, regnes Rektors Stemme
dobbelt.
stk. in. l Sager, som ikke er opført paa et Mødes Dagsorden, kan der
kun tages Beslutning, naar Lærerraadet samt Rektor giver deres
Samtykke dertil.
stk. ii. Lærerraadets Medlemmer er pligtige at deltage i Raadets
Møder, naar de ikke har lovligt Forfald, hvilket i Tide maa anmeldes
for Rektor.
stk. 12. Inspektøren fører en Protokol over Lærerraadets Forhandlinger.
§ 6.
Undervisningsraadet.
stk. i. Undervisningsraadet bestaar af Højskolens Rektor og Formændene
for Fagraadene, jfr. § 7.
stk. 2. Undervisningsraadet skal inden Forelæggelsen for Lærerraadet
afgive Betænkning i alle Sager om Ændringer i de normale Studieog
Eksamensordninger.
stk. 3. Undervisningsraadet skal behandle alle Sager om Afvigelser fra
de normale Eksamens- og Studieordninger. Sager om Afvigelser fra
Eksamensordningerne forelægges Undervisningsministeriet til Afgørelse.
Sager om Afvigelser fra Studieordningerne kan godkendes af
Undervisningsraadet, forsaavidt dette er enigt med Fagraadene og de
paagældende Faglærere. I modsat Fald forelægges Sagen Lærerraadet
til Afgørelse, jfr. § 5, Stk. 4.
Forandringer i Undervisnings- og Kksamensplaner. 175
stk. 4. I de Tilfælde, hvor Rektor og Fagraadet ikke er enige om Dispensationer
fra Studie- og Eksamensordninger, forelægges Sagen for
Undervisningsraadet, der træffer Afgørelsen i Sagerne om Studieordningerne,
medens Sagerne om Dispensation fra Eksamensordningerne
forelægges Undervisningsministeriet.
stk. 5. De nærmere Bestemmelser om Undervisningsraadets Virksomhed
og dets Forretningsorden fastsættes af Lærerraadet.
§ 7.
Fagraadene.
stk. i. For hver af Højskolens Fagafdelinger oprettes der et Fagraad.
Hvert Fagraad bestaar af de Medlemmer af Lærerraadet, der ifølge
de normale Studieordninger deltager i Undervisningen inden for vedkommende
Fagafdeling.
stk. 2. Under Fagraadet for den kemiske Ingeniørvidenskab henhører
Studie- og Eksamensordninger for 2den Del af Civilingeniøreksamen
for Fabrikingeniører.
stk. 3. Under Fagraadet for den maskintekniske Ingeniørvidenskab henhører
Studie- og Eksamensordninger for 2den Del af Civilingeniøreksamen
for Maskiningeniører.
stk. 4. Under Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniørvidenskab
henhører Studie- og Eksamensordninger for 2den Del af Civilingeniøreksamen
for Bygningsingeniører.
stk. s. Under Fagraadet for den elektrotekniske Ingeniørvidenskab henhører
Studie- og Eksamensordninger for 2den Del af Civilingeniøreksamen
for Elektroingeniører.
stk. e. Desuden danner de Lærere, der underviser til 1ste Del af Civilingeniøreksamen,
et Fagraad for de almene Videnskaber, og under
dette hører Studie- og Eksamensordninger for 1ste Del af Civilingeniøreksamen.
stk. 7. Det paahviler Fagraadene at drøfte og afgive Betænkninger over
Forslag til Ændringer i og Afvigelser fra de for de paagældende Fagafdelinger
gældende normale Studie- og Eksamensordninger.
stk. s. I Sager vedrørende Ansøgninger fra Studerende om Dispensation
fra de normale Studie- og Eksamensordninger eller fra den for den
enkelte særlig godkendte Studie- og Eksamensordning paahviler det
Fagraadene at gøre Indstilling til Rektor om Afgørelsen. Drejer det
sig om en Dispensation fra Studieordningen, og Rektor tiltræder Indstillingen,
er Sagen dermed afgjort; i modsat Fald træffer Undervisningsraadet
Afgørelsen. Angaar Sagen Dispensation fra Eksamensordningen,
forelægges Sagen for Undervisningsministeriet.
stk. 9. Hvert Fagraad vælger sin Formand. De nærmere Bestemmelser
med Hensyn til Fagraadenes Virksomhed og deres Forretningsorden
fastsættes af Lærerraadet.
176 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
§ 8.
Lærerne.
stk. i. Det paahviler Lærerne at virke til Fremme af Højskolens Formaal,
jfr, § 1,
stk. 2. Lærerne er pligtige til at lede Undervisningen og foretage Eksaminationen
i Overensstemmelse med den normale eller den for vedkommende
Studerende godkendte Studie- og Eksamensordning. Det
paahviler dem at give de Oplysninger angaaende Undervisningen, som
Rektor, Lærerraadet, Undervisningsraadet eller Fagraadene maatte
forlange.
stk. 3. Enhver Lærer optegner i en Protokol Forelæsningens Genstand
og Tid. Den Lærer, som er forhindret i at læse enkelte Timer, skal saa
betimeligt som muligt bekendtgøre dette for Tilhørerne samt give
Rektor Underretning herom.
stk. 4. Ved enhver Undervisning eller Øvelse vaager Læreren eller
dennes Assistent over god Orden.
§ 9.
Inspektøren.
Inspektøren fører under Rektors Overtilsyn det daglige Tilsyn
med Højskolens Virksomhed og dens Bygninger samt vaager over
Orden og Ro. Han fører Tilsyn med, at ingen uberettiget benytter
Forelæsninger eller Øvelser, og han har Ret til at fordre efterkommet
de Bestemmelser, som i saa Henseende foreskrives. Alle Tvivlstilfælde
afgøres af Rektor, eventuelt i Samraad med vedkommende Lærer.
Inspektøren forestaar tillige Sekretariatsforretningerne, Bogholderiet
og Regnskabsføringen ved Højskolens Kontor. Til Udførelse af de
ovennævnte Virksomheder gives der ham den fornødne Hjælp.
Afsnit III.
S t u d i e - o g E k s a m e n s o r d n i n g e r .
§ 10.
Normale Studie- og Eksamensordninger.
stk. i. Undervisning og Eksamen foregaar inden for de enkelte Fagafdelinger
paa Grundlag af normale Studie- og Eksamensordninger.
Studieordninger godkendes af Lærerraadet og Eksamensordninger af
Undervisningsministeriet, jfr. § 5, Stk. 3.
stk. 2. Undervisningsaaret begynder 1. September. Den programmæssige
Studietid til 1ste Del af Civilingeniøreksamen er 2 Aar og til
2den Del ca. 2lio Aar; hertil kommer for Maskin- og Elektroingeniører
1 Aars praktisk Uddannelse.
§ 11.
Afvigelser fra de normale Studie- og Eksamensordninger.
stk. i. De Studerende kan ansøge Højskolen om Afvigelse fra de normale
Studie- og Eksamensordninger. Afvigelse fra Studieordninger
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 177
godkendes af Undervisningsraadet, naar det eller de paagældende
Fagraad og Faglærere er enige. I Tilfælde af Uenighed forelægges Sagen
for Lærerraadet, jfr. § 5, Stk. 4. Afvigelser fra Eksamensordninger
godkendes af Undervisningsministeriet, for hvilket Sagen forelægges
med Erklæringer fra Fagraad og Undervisningsraad, jfr. § 7,
Stk. 7. Afvigelserne kan omfatte saavel nye Fagkombinationer inden
for de ved Højskolen repræsenterede Fag som Ombytning af et eller
enkelte af de normerede Fag med Fag, i hvilke Ansøgeren har nydt
Undervisning og aflagt Prøve ved en anden inden- eller udenlandsk
af Lærerraadet godkendt Højskole.
stk. 2. De nærmere Regler om Karakteroverføring for de ved andre
Højskoler aflagte Prøver fastsættes af Undervisningsministeriet,
stk. 3. Tilladelse til Afvigelse maa kun gives, naar den ansøgte Fagkombination
og de dertil knyttede Prøver stiller mindst lige saa store
Fordringer til Kandidatens Modenhed og Kundskabsfylde som Gennemførelsen
af den normale Studie- og Eksamensordning,
stk. 4. Prøver i de ved Højskolen repræsenterede Fag, men aflagte ved
en af Lærerraadet godkendt Højskole, kan træde i Stedet for en ved
Højskolen aflagt Prøve.
stk. s. Andragender om Afvigelser fra Eksamensordninger forelægges
Ministeriet senest 2 Maaneder inden den afsluttende Eksamens
Afholdelse.
§ 12.
Eksamenskarakterer.
stk. i. Eksamen for Civilingeniører kan bestaa enten med 1ste Karakter
med Udméerkelse, med 1ste Karakter eller med 2den Karakter,
stk. 2. Kun polytekniske Eksaminander (se § 22)) har Ret til at indstille
sig til Eksamen for Civilingeniører.
stk. 3. Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige
og praktiske Prøver; de nærmere Bestemmelser angaaende disse Prøver
fastsættes i den normale eller den for den paagældende Eksaminand
godkendte Eksamensordning; desuden bedømmes de for vedkommende
Eksamen fastsatte Kursusarbejder. De mundtlige Prøver
er offentlige.
stk. 4. De nærmere Regler for Karakterernes Fastsættelse og Beregning
fastsættes af Undervisningsministeriet efter Indstilling fra Lærerraadet.
Afsnit IV.
§ 13.
Supplerende eller videregaaende Uddannelse.
stk. i. Inden for de forskellige Fagafdelinger kan der med Undervisningsraadets
Tilslutning tilrettelægges særlige Kursus til en supplerende
eller videregaaende Uddannelse, for hvilken der, eventuelt paa
Grundlag af en Prøve, efter Indstilling fra det paagældende Fagraad
Universitetets Aarbog, 23
178 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
kan gives en Attest, der underskrives af Rektor. Attesternes Form
fastsættes af Undervisningsraadet.
stk. 2. Desnden kan der, for saa vidt Forholdene tillader det, gives Adgang
til paa Højskolens Laboratorier eller Samlinger at udføre Forskningsarbejder
under den paagældende Lærers Tilsyn; for saadanne
Arbejder kan der efter Indstilling fra vedkommende Faglærer og Fagraad
ogsaa gives en Attest, der ligeledes underskrives af Rektor, og
hvis Form fastsættes af Undervisningsraadet.
stk. 3. Adgang til en saadan supplerende eller videregaaende Uddannelse
eller til Udførelse af Forskningsarbejder, for hvilke der ønskes
Attest, staar fortrinsvis aaben for dem, der har bestaaet Eksamen for
Civilingeniører ved Højskolen, men kan dog ogsaa tilstedes andre med
de fornødne Kvalifikationer. Ansøgning herom stiles til Rektor, der
efter Indstilling fra Faglæreren og det paagældende Fagraad træffer
Afgørelse om, hvorvidt og paa hvilke Betingelser Ansøgningen kan
imødekommes.
stk. 4. Højskolens Laboratorier og andre videnskabelige Hjælpemidler
staar ogsaa — i det Omfang, som Forholdene tillader det — til Raadighed
for andre til Udførelse af videnskabeligt Forskningsarbejde.
Der kræves dog i hvert enkelt Tilfælde Tilladelse fra den Lærer, under
hvem det paagældende Undervisningsmateriel sorterer. Tilladelsen
kan gøres afhængig af, at vedkommende over for den paagældende
Lærer godtgør, at han er kvalificeret til at udføre et saadant
Forskningsarbejde. Tilladelsen vil ligeledes som Regel være betinget
af, at Ansøgeren erstatter vedkommende Afdeling de positive Udgifter
ved Arbejdets Udførelse.
stk. s. Erstatninger for Afdelingernes Udgifter ved videregaaende Uddannelse
eller Forskningsarbejder fastsættes af Rektor efter Indstilling
af de paagældende Faglærere.
Afsnit V.
D e n t e k n i s k e D o k t o r g r a d .
§ 14.
Almindelige Betingelser.
stk. i. Danmarks tekniske Højskole har Ret til efter nedenstaaende
Regler at tildele den tekniske Doktorgrad. Enhver, der opnaar denne
Grad, har Ret til at kalde sig Doctor technices. (Forkortet Skrivemaade:
Dr. techn.).
stk. 2. Tildelingen af den tekniske Doktorgrad skal være Udtryk for
Anerkendelsen af, at den, hvem Graden tildeles, sidder inde med en
betydelig teknisk-videnskabelig Indsigt og Modenhed.
stk. 3. Den tekniske Doktorgrad tildeles enten paa Grundlag af en særlig
Afhandling eller som Æresdoktorgrad.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner, 179
§ 15.
Adgangen til Erhvervelsen.
stk. i. Adgang til at erhverve den tekniske Doktorgrad paa Grundlag
af en Afhandling for Graden har den, der har bestaaet en af Højskolens
afsluttende Eksaminer med første Karakter eller har erholdt første
Karakter til en af de ved Københavns Universitet bestaaende Embedseksaminer
eller er erklæret for admissus ved en Magisterkonferens
under dette.
stk. 2. Lærerraadet kan efter Indstilling fra det paagældende Fagraad
og Undervisningsraadet undtagelsesvis tilstede Udlændinge eller
andre, som ikke opfylder de ovenfor anførte Betingelser, Adgang til
Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad, naar de fremlægger fyldestgørende
Beviser med Hensyn til deres Uddannelse og videnskabelige
Virksomhed.
§ 16.
Erhvervelsen af den tekniske Doktorgrad.
stk. i. Til at erhverve den tekniske Doktorgrad kræves:
1) at Kandidaten over et Emne, der tilhører en Gren af de tekniske
Videnskaber, som lader sig henføre under Omraadet for de bestaaende
Fagafdelinger ved Danmarks tekniske Højskole, forfatter
og til Højskolen indsender en paa selvsUendig Forskning
grundet Afhandling, hvori er indeholdt et ikke tidligere offentliggjort
Bidrag til den videnskabelige Behandling af Emnet,
2) at Undervisningsraadet efter Indstilling af det paagældende Fagraad
antager denne til Forsvar,
3) at Forfatteren offentlig, efter at Afhandlingen og Højskolens Erklæring
om dens Antagelse er blevet trykt og paa behørig Maade
offentliggjort, forsvarer den,
4) samt at Undervisningsraadet efter Fagraadets Indstilling finder
Forsvaret tilfredsstillende.
stk. 2. I Tilfælde af Uoverensstemmelse mellem Fagraad og Undervisningsraad
angaaende Antagelsen eller Forsvaret af en Afhandling
afgør Lærerraadet Spørgsmaalet.
stk. 3. Afhandlinger for den tekniske Doktorgrad skal i Almindelighed
være affattede paa Dansk, men kan ledsages af en Oversigt paa et
fremmed Hovedsprog (Engelsk, Fransk eller Tysk). Hvor særlige
Forhold gør sig gældende, saaledes hvor Hensynet til Emnet eller
Læserkredsen taler derfor, eller naar Doktoranden godtgør, at han
ved at offentliggøre Afhandlingen paa et fremmed Sprog kan opnaa
en væsentlig økonomisk Lettelse, skal der dog af Rektor efter Indstilling
fra det paagældende Fagraad kunne gives Tilladelse til Anvendelse
af et fremmed Sprog, sædvanlig dog kun Engelsk, Fransk
eller Tysk. Meddeles en saadan Tilladelse, kan Fagraadet eller Rektor
som Betingelser for Antagelse kræve en Erklæring fra en Sag180
Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
kyndig om, at Sproget i Afhandlingen er tilfredsstillende. Afhandlinger,
skrevne paa et fremmed Sprog, skal være ledsaget af en dansk
Oversigt.
stk. 4. Til enhver, som har erhvervet den tekniske Doktorgrad, udstedes
et Diplom, i hvilket Titlen paa den Afhandling, ved hvilken Graden
er erhvervet, er angivet.
§ 17.
Den tekniske Æresdoktorgrad.
Æresdoktorgraden tildeles uden forudgaaende Afhandling og
mundtlig Forsvarshandling. For dens Tildeling kræves en Indstilling
fra et af Fagraadene, tiltraadt af mindst to Trediedele af dettes Medlemmer;
at denne Indstilling tiltrædes af mindst to Trediedele af Undervisningsraadets
og to Trediedele af Lærerraadets Medlemmer.
§ 18.
Indberetning om Tildeling af den tekniske Doktorgrad gives til
Undervisningsministeriet.
§ 19.
Enhver, der har erhvervet den tekniske Doktorgrad, har Ret til
at holde Forelæsninger ved Danmarks tekniske Højskole. Forelæsningerne
anmeldes for Inspektøren, med hvem der træffes Aftale om
Tid og Sted for deres Afholdelse.
§ 20.
Tvivlsspørgsmaal med Hensyn til Adgangen til Erhvervelsen af
den tekniske Doktorgrad og Tildelingen af samme afgøres af Undervisningsministeriet.
Afsnit VI.
T e k n i s k B i b l i o t e k .
§ 21.
Under Danmarks tekniske Højskole hører Teknisk Bibliotek, der
er et offentligt Bibliotek og Statens Hovedbibliotek for teknisk-videnskabelig
Litteratur.
Afsnit VII.
A d g a n g s b e t i n g e l s e r f o r O p t a g e l s e p a a D e n
p o l y t e k n i s k e L æ r e a n s t a l t .
§ 22.
Almindelige Bestemmelser.
Undervisningen ved Danmarks tekniske Højskole er, saavidt
Pladsen tillader det, tilgængelig for enhver uberygtet Mand eller
Kvinde, uafhængig af, om vedkommende tilsigter at underkaste sig
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 181
nogen Eksamen eller ikke; dog har polytekniske Eksaminander, det
vil sige de ved Højskolen indskrevne polytekniske Studerende, fortrinsvis
Ret til Benyttelse af Undervisningen.
§ 23.
Faglige Betingelser for Adgang til Optagelsen.
Adgang til Optagelse som polyteknisk Eksaminand har enhver,
der har bestaaet en af de efterfølgende Prøver eller Grupper af Prøver,
jfr. dog § 24:
a) Studentereksamen paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie.
b) Adgangseksamen til Danmarks tekniske Højskole, jfr. § 25.
c) 1. En af de i § 25 under Punkterne b) og c) nævnte Prøver i Forbindelse
med Eksamen for Maskin- eller Elektrokonstruktører,
saaledes som disse Prøver tages ved Det tekniske Selskabs
Skoler i København eller ved Odense Maskinteknikum
eller Aarhus Elektroteknikum, eller i Forbindelse med den
udvidede Eksamen for Bygningskonstruktører, taget ved Husbygningsteknikum
i København eller Odense eller ved Bygningsteknikum
i Horsens.
2. Adgangseksamen til Officersskolens næstældste Afdeling, bestaaet
efter denne Skoles Plan af 1923.
3. Overgangsprøven ved Kadetskolen, bestaaet i Henhold til Marineministeriets
Bekendtgørelse af 9. August 1929.
De under Punkt c) nævnte Ansøgere maa dog underkaste
sig en Prøve i Naturfag, inden de kan indskrives som Eksaminander,
jfr. § 25.
d) Til Optagelse af Ansøgere med anden Uddannelse end forannævnte
kræves i hvert enkelt Tilfælde en Indstilling fra Højskolen
og Undervisningsministeriets Godkendelse af samme.
§ 24.
Begrænsningsbestemmelser.
Paa Grund af Mangel paa Plads i Højskolens Laboratorier og
paa dens Tegne- og Konstruktionsstuer er Adgangen til Studiet indtil
videre begrænset. De nærmere Regler herfor fastsættes af Undervisningsministeriet
efter Indstilling fra Lærerraadet.
§ 25.
Den særlige Adgangseksamen.
stk. i. Ret til at indstille sig til Adgangseksamen, jfr. § 23 b) har enhver,
der har bestaaet en af de følgende Prøver:
a) en af de Eksaminer, der giver Adgang til at indskrives ved Københavns
Universitet,
b) den almindelige Forberedelseseksamen med 3 fremmede Sprog
182 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
bestaaet med en Middelkarakter af ikke under »godt« og med
ikke under »godt« i dansk Stil,
c) Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen med
Engelsk, Fransk, Tysk, praktisk Regning og Matematik med
Geometri.
stk. 2. De nærmere Regler for Adgangseksamen samt for den i § 23 c)
nævnte Prøve i Naturfag fastsættes af Ministeriet efter forudgaaende
Indstilling fra Lærerraadet.
stk. 3. Dispensationer fra Betingelserne for Indstilling til Adgangseksamen
gives af Ministeriet efter Indstilling fra Undervisningsraadet.
Afsnit VIII,
D e S t u d e r e n d e .
§ 26.
Polyteknikerraadet.
stk. i. Polyteknikerraadet er en af Højskolen anerkendt Repræsentation
for de ved denne indtegnede Eksaminander. Dets Opgave er at
forhandle med Højskolen om Sager, der vedrører de Studerendes
Interesser. Raadet stiller Forslag om Sager af fælles Interesse for
Højskolens Studerende og repræsenterer disse udadtil. De nærmere
Regler om Raadets Forhandling med Højskolen fastsættes af Lærerraadet
efter Samraad med Polyteknikerraadet. De nærmere Regler
for Polyteknikerraadets indre Forhold fastsættes af Raadet.
stk. 2. Raadets Medlemmer vælges hvert Aar af og blandt de indtegnede
Eksaminander fordelt efter Studieretning og Halvaar. Valgret
og Valgbarhed har enhver, der er indtegnet som Eksaminand ved
Højskolen, og som har Adgangskort til Højskolen for det Halvaar,
i hvilket Valget finder Sted. Dog er Studerende, der er ansatte i Stillinger,
lønnede af Højskolen, ikke valgbare.
§ 27.
Ordensregler.
Enhver, der studerer ved Danmarks tekniske Højskole, har Pligt
til med Flid og efter bedste Evne at drage Nytte af dens Undervisning.
De Studerende er forpligtet til at udvise sømmelig Opførsel og
til at efterkomme de Bestemmelser, som af Rektor, Inspektøren eller
Lærerne udstedes med Hensyn til Ro og god Orden inden for Højskolens
Omraade. Forsømmelse heraf kan paadrage vedkommende en
Advarsel af Rektor, der tillige eventuelt for en Tid kan nægte ham
Adgang til Højskolen; bestandig Udelukkelse kan kun ske med Lærerraadets
Samtykke; Afgørelsen kan indankes for Undervisnings«
ministeren.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner, 183
Afsnit IX,
B e t a l i n g f o r U n d e r v i s n i n g o g P r ø v e r .
§ 28.
Regler for Betaling for Undervisning og Prøver fastsættes af
Undervisningsministeriet.
Afsnit X.
I k r a f t t r æ d e n .
§ 29.
Denne Anordning træder i Kraft den 1. September 1933, og Undervisningsministeriet
bemyndiges til at udfærdige de til dens Gennemførelse
fornødne Bekendtgørelser samt til at fastsætte de til dens
Ikrafttræden nødvendige Overgangsbestemmelser.
§ 30.
Efter nærværende Bestemmelsers Ikrafttræden bortfalder de
Den polytekniske Læreanstalt vedrørende kgl. Resolutioner af 13. Oktober
1913, 3. September 1915, 19. Juni 1916, 13. Juni 1917, 19. April
1918, 4. December 1918, 26. August 1921, 17. Februar 1927, 26. November
1928, 22. August 1929, 18. April 1931 og 15. August 1931.
2. Ændring af Bestemmelserne angaaende Begrænsning af Adgangen ti!
Studiet ved Læreanstalten.
I et Lærerraadsmøde den 26. Februar 1931 behandledes et Forslag
om, at der ved Læreanstaltens Adgangseksamen fremtidig skulde
aflægges Prøve i Naturfag (Geologi, Biologi og Fysiologi) i samme
Omfang som ved Studentereksamen.
Forslaget var begrundet i, at Læreanstalten paatænkte at tage
en Undervisning op i landbrugstekniske Fmner, og derved vilde de
af dens studerende, som havde bestaaet dens Adgangseksamen, blive
vanskeligere stillet end de, der havde taget Studentereksamen, Endvidere
vilde det, saafremt denne Prøve blev indført, blive muligt at
optage Studiet af Geologi paa et mere fremskredet Stadium, end det
var muligt under de hidtilværende Forhold. Der blev nedsat et Udvalg
til Overvejelse af Sagen, bestaaende af Professorerne Andreasen,
Brønsted, Orla-Jensen, Hannover, Johansen, Lundbye og Mollerup
samt Læreanstaltens Direktør. Forslaget blev senere vedtaget i Lærerraadet.
Imidlertid vilde det være urimeligt at medtage Naturfag som Eksamensfag,
hvis man ikke samtidig tog det i Betragtning sammen med
de andre Fag ved Optagelsen, for hvilken de gældende Bestemmelser
var fastsatte ved kongelig Resolution af 18. April 1931, jfr. Aarbog
for Københavns Universitet m, m, for Aaret 1930—31, S. 247,
184 Den polytekniske Læreanstalt 1932—33.
Som Følge heraf vedtog Lærerraadet i et Møde den 21. April 1933
nedenstaaende Forslag til nye Bestemmelser for Begrænsningen i
Adgangen til Studiet, og dette Forslag erholdt under 13. Juni s. A.
Undervisningsministeriets Sanktion:
»Paa Grund af Mangel paa Plads i Højskolens Laboratorier og
paa dens Tegne- og Konstruktionsstuer er Adgangen til Studiet indtil
videre begrænset, saaledes at der normalt aarligt kun optages 135
Eksaminander, nemlig 30 Eksaminander paa Studieretningen for Fabrikingeniører,
35 paa Studieretningen for Maskiningeniører, 45 paa
Studieretningen for Bygningsingeniører og 25 paa Studieretningen for
Elektroingeniører. Overskridelser af disse Tal kan, naar Pladsforholdene
tillader det, ske med Lærerraadets Billigelse.
Inden 15. Juli hvert Aar maa enhver, der ønsker at begynde Studiet
ved Højskolen, og som har bestaaet en af de Eksaminer, der
giver Adgang til at blive indskrevet som polyteknisk Eksaminand (jfr.
kgl. Anordning af 8. Februar 1933, § 23) indgive en Ansøgning til
Højskolen, ledsaget af Eksamensbevis med Karakterliste og med Angivelse
af den ønskede Studieretning. 1 Ansøgningen maa endvidere
angives, om Ansøgeren, saafremt han ikke opnaar Antagelse paa den
søgte Studieretning, ønsker sig optaget paa en anden Studieretning;
saafremt der fremsættes flere subsidiære Ønsker i denne Henseende,
maa Rækkefølgen angives.
For hver af de fire Studieretninger udtages procentvis lige mange
af det samlede Antal Ansøgere til hver Studieretning indenfor hver af
følgende 3 Grupper (jfr. kgl. Anordning af 8. Februar 1933, § 23).
a) Ansøgere med dansk Studentereksamen paa den matematisk-naturvidenskabelige
Linie.
b) Ansøgere med Adgangseksamen til Danmarks tekniske Højskole.
c) Ansøgere med andre Eksaminer, der efter § 23 i kgl. Anordning
af 8. Februar 1933 giver Adgang til at blive indskrevet som polyteknisk
Eksaminand.
Udvælgelsen af nye Eksaminander indenfor disse Grupper sker
efter følgende Regler:
a) For de Ansøgeres Vedkommende, der har bestaaet Artium paa
den matematisk-naturvidenskabelige Linie, beregnes Middelværdien
af følgende to Gennemsnitskarakterer:
1. Gennemsnittet af Karaktererne i Dansk, Matematik, Fysik,
Kemi og Naturfag ved Studentereksamen,
2. Gennemsnittet af Karaktererne for hele Eksamen.
Af Ansøgerne antages de, der har højst Middelværdi af de to
nævnte Gennemsnitskarakterer.
b) For de Ansøgeres Vedkommende, der har bestaaet Højskolens
Adgangseksamen, beregnes en Middelværdi af følgende to Gennemsnitskarakterer
:
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 185
1. Gennemsnittet af Karaktererne i Matematik, Fysik, Kemi og
Naturfag ved Adgangseksamen, beregnet efter den geometriske
Skala, og Karaktererne i Dansk ved den forberedende
Eksamen (Realeksamen, almindelig Forberedelses-, klassisksproglig
Studenter- eller nysproglig Studentereksamen).
2. Qenenmsnittet af samtlige Karakterer ved den forberedende
Eksamen.
Af Ansøgerne antages de, der har højst Middelværdi af de
to nævnte Gennemsnitskarakterer.
c) For de øvrige adgangsgivende Eksaminer sker Udvælgelsen efter
analoge Fremgangsmaader.
Overgang fra en Studieretning til en anden kan kun ske med
Højskolens Tilladelse.
Udvælgelsen ved Overgang fra en Studieretning til en anden
sker under Hensyntagen til Udfaldet af Prøverne ved de adgangsgivende
Eksaminer efter foranstaaende Regler, eller hvis de paagældende
Ansøgere har bestaaet senere Eksaminer, da ogsaa under Hensyntagen
til disse.
Højskolen bestemmer den Vægt, der i saa Henseende skal tillægges
de sidstnævnte Eksaminer.
Højskolen afgiver Svar paa Ansøgningerne senest den 25. Juli
hvert Aar.
IL Den polytekniske Læreanstalts Personaleforhold.
1. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Beretningsaaret 1932—33.
Efter at Docent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Dr.
techn. Christian Nøkkentved, som angivet i Aarbogen for 1931—32,
S. 251, under 12. Marts 1932 havde faaet kongelig Udnævnelse som
Professor i samme Fag fra 1. s. M. at regne, henstod Docenturet
ubesat. Spørgsmaalet om dets Besættelse blev behandlet i Lærerraadet,
i hvilket man vedtog at søge Stillingen midlertidig besat ved
Konstitution og derefter opslaaet ledig. Under 20. April s. A. konstituerede
Undervisningsministeriet Assistent i Faget, Ingeniør, cand.
polyt. Regnar Halfdan Nielsen som Docent fra 1. Maj s. A. og gav
samtidig Læreanstalten Tilladelse til at anvende den besparede Assistentgage
til Antagelse af midlertidig Assistance, og den antog hertil
Ingeniør, cand. polyt. Johan Georg Hannemann. Efter at Docentstillingen,
som angivet senere hen under Punkt 2, var blevet besat fra
15. December 1932 med Ingeniør, Dr. techn. Axel Valdemar Efsen,
traadte Ingeniør Nielsen tilbage i Assistentstillingen, medens Ingeniør
Hannemann forlod Læreanstaltens Tjeneste. Fra 1. Februar 1933 opgav
Ingeniør Nielsen, der skulde indtræde i en Stilling som Overingeniør
i et herværende privat Ingeniørfirma, ligeledes Assistentstil-
Universitetets Aarbog. 24