III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1932 til 30. September 1933 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1921 1 - 1923 3 - 1924 2 - 1925 1 - 1926 2 - 1927 3 - 1928 3 - 1929 11 - 1930 17 - 1931 26 - 1932 41 - 1933 907 Dimitteret fra Officersskolen 1 Cand. polyt 1 Dimitteret fra islandske Skoler 14 Fra fremmede Universiteter eller Skoler 13 Uden Studentereksamen 4 l a i t . . . . 1050 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1933 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Københavns Universitet i det akademiske Aar 1933—34« samt Tillægsliste for 1932—33 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen « i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen 1 Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1933: Latin: Der indstillede sig 8 Stud. theol., hvoraf 6 bestod, og 10 Stud. mag., der alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 44 Stud. theol., hvoraf 43 bestod, og 8 Stud. mag., som alle bestod. Juni 1933. Latin: Der indstillede sig een Stud. theol., som bestod. Græsk: ingen indstillede sig. 28 Universitetets Aarbog 1932—33. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I 1932—33 indstillede sig 926 Studerende, af hvilke 830 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1933: Der indstillede sig 9 Studerende, af hvilke 8 bestod. Juni 1933: Der indstillede sig 75 Studerende, af hvilke 65 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 47, 41 fuldendte Eksamen. Sommeren 1933: — — - 36, 33 — — lait indstillede sig 83, 74 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Laudabilis et quidem egregie, 12 Laudabilis, 36 Haud illaudabilis Imi gr. og 25 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1932—33. Ammundsen, Peter (1926) Haud 111. 1. Andersen, Søren (1927) Haud ill. 1. Basbøll, Bjørn (1926) Haud ill. 2. Bielefeldt, Hagen Erwin (1925) Haud ill. 1. Bindeballe, Kristian Petersen (1926) Haud 111. 2. Bjerg, Martin Andersen (1927) Haud ill. 2. Brodersen*), Friedrich (kgl. Res. 13. Marts 1928) Haud ill. 2. Christiansen, Carl Peter (1917) Haud ill. 1. Christorffersen, Aase Anna Solvejg Qrosz (1926) Haud ill. 1. Felter, Håkon Immanuel Overgaard (1926) Laud. Fledelius, Ejnar (1927) Haud ill. 1. Frederiksen, Svend Aage Edvard (1926) Haud ill. 1. Gregersen. Niels Peter (1927) Haud ill. 2. Hald, Haldor Charles Kristensen (1926) Laud. Hansen, Jørgen Peder (1927) Haud ill. 1. Hansen, Karl Robert (1927) Laud. Hermansen, Eskild Hans (1928) Haud ill. 1. Hertling, Svend Gustav Frederik (1925) Haud ill. 2. Hvorslev. Peder Ferdinand Boye (1922) Haud ill. 1. llving, Svend. Valdemar (1926) Laud. Jensen, Jacob Severin (1927) Haud ill. 1. Jensen, Sigfred Marinus (1927) Haud ill. 1. Jespersen. Jakob (1927) Haud ill. 2. Juul-Nyholm, Erik (1927) Haud ill. 2. Kemp. Svend Carl Hartvig (1925) Haud ill. 1. *) Skriftlig Prøve Novbr. 1932, mundtlig Sygeprøve 15 Marts 1933. Kornerup, Holger Emil Hauerberg (1927) Haud ill. 2. Kristiansen, Rikard Poul Andersen (1926) Haud ill. 2. Larsen, Hans Dines (1926) Haud ill. 1. Lundsgaard, Bernhard Sørensen (1928) Laud. Løvgreen, Axel Rikard Lorentzen (1926) Laud. Maarbjerg, Andreas, Peter Magnus (1927) Laud. Mikkelsen, Jørgen Urup (1927) Laud. Mtinster, Rudolf Jakob Peter (1924) Haud ill. 1. Nissen, Martin (1926) Haud ill. 2. Paludan, Otto Frederik Bay (1926) Haud ill. 1. Petersen, Eigil Georg Miland (1926) Haud ill. 2. Schou, Tage Ryberg (1926) Laud. Schovsbo, Vagn (1927) Haud ill. 2. Schiitbzsack, Louis (1923) Haud ill. 2. Skov, Aage (1927) Haud ill. 1. Strange, Asger (1926) Laud. Sommeren 1933. Andersen, Aage (1924) Haud ill. 2. Andersen, Karl Einar Holger Ansgar (1923) Haud ill. 2. Andreasen, Lars Christian (1922) Haud ill. 2. Bentzen, Laurs (1923) Haud ill. 1. Blochmann, Christian Edward (1927) Haud ill. 1. Brockdorff, Helge Nikolaj (1927) Haud ill. 1. Bruhn, Christian Friedrich (1927) Haud ill. 1. Buus, Andreas (1927) Haud ill. 1. 29 Biitzow-Rohde, Vagn (1926) liaud ill. 1. Dalberg, Ernst (1927) Hånd ill. 1. Erlandsen, Viggo Johannes (1927) Haud ill. 1. Hansen, Paul Verner (1927) Jensen, Axel Richard Jensen, Frits Carl Reinhold (1926) Jensen, Ingvard Johannes Andreas (1927) Jensen, Jesper Tage Valdemar Lyndby (1926) Jeppesen, Asger Christian Vilhelm (1925) Jessen, Christian (1927) Hånd ill. Jørgensen, Erik (1927) Mand ill. Kielberg, Børge (1926) Hånd ill. Land. et. qu. egr. (1927) Haud ill. 2. Haud ill. 2. Laud. Haud ill. 2. Haud ill. 1. 1. 1. 1. Mygind, Joseph Johannes (1927) Laud. Møller, Carl Otto Tscherning (1927) Haud ill. 2. Møller-Laursen, Julius (1927) Haud ill. 1. Nielsen, Ejner August (1927) Haud ill. 1. Nielsen, Leo (1928) Haud ill. 1. Nykjær, Enevold Nielsen (1928) Haud ill. 1. Nørgaard, Henry (1928) Haud ill. 2. Olsen, Johannes (1927) Haud ill. 1. Pedersen, Janus Clausen (1927) Haud ill. 1. Pedersen, Jens (1927) Haud ill. 2. Pedersen, Peder Vigh (1928) Haud ill. 1. Randskov, Johannes Richard (1929) Haud ill. 2. Stoel, Henry Robert (1927) Haud ill. 2. Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . 1) Isagogik: Actas Forfatter og Affattelsestid, 2) Kirkehistorie: a) (Ql. Ordning eller Maksimum) Englands Kirkehistorie under Dronning Elizabeth, b) (Minimum) Nadveropfattelse og Nadverstridigheder i Middelalderen. 3) Det nye Testamente: Mebr. 10, 19—29 ind. 4) Det gamle Testamente: a) (Maksimum) Jes. 49, 1—10 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Jer. 8, 4—13 incl. eller, hvis ingen af disse J'ekster er opgivet som læst, da Jes. 8, 1—10 incl. b) (Ol. Ordning) Amos 6, 1—10 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Jes. 5, 8—19 incl. c) (Minimum) Oen. 35, 1—13 incl. 5) Dogmatik: Læren om Kristi Væsensenhed med Faderen og dette Lærepunkts Betydning for Troen. 6) Etik: En Undersøgelse af, hvilken Betydning Kristi Efterfølgelse har som Norm for den kristne Livsførelse under særligt Henblik paa det Nye Testamentes Tale derom. S o m m e r e n 1 9 3 3 . 1) Isagogik: Den nytestamentlige Kanons Historie i Tiden efter Aar 200. 2) Kirkehistorie: a) (Ol. Ordning eller Maksimum) De lutherske Kirkers Stilling i 16. og 17. Aarhundrede til Melanchtons Teologi, b) (Minimum) Den svenske Kirkes Historie fra 1164—1544. 3) Det nye Testamente: 1. Peder 4, 7—19 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (Ol. Ordning) Oenesis 21, 8—18 incl. b) (Maksimum) Hosea 4, 1—11 incl. eller, hvis denne Tekst ikke er opgivet som læst, da Amos 4, 1—10 incl. c) (Minimum) Judas' Historie under Hizkia og Manasse. 5) Dogmatik: I hvilken Betydning kan man anvende Offersynspunktet paa den hellige Nadver. 6) Religionsfilosofi: En Fremstilling og Vurdering af Feuerbachs Tanker om Religionens Væsen og Værdi. S y g e e k s a m e n J u n i 1 9 3 3 . 1) Isagogik: De vigtigste Orunde for og imod Antagelsen af Kolossenserbrevets paulinske Affattelse. 2) Kirkehistorie: (Minimum) Deismen og dens Eftervirkninger paa Fastlandet. 3) Det nye Testamente: Jakob 1, 17—27 incl. 4) Det gamle Testamente: Salme 92, 1—3 incl. 5) Dogmatik: Er Læren om Syndefaldet en væsentlig Del af den kristelige Helhedsanskuelse? 6) Religionsfilosofi: Hvilke Vanskeligheder bereder den videnskabelige Opfattelse af Verden for Antagelsen af Undere, og hvorvidt kan disse Vanskeligheder overvindes? 30 Universitetets Aarbog 1932—33. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. «. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 66, 58 fuldendte Eksamen. Sommeren 1932: — — - 7U, 66 — — lait indstillede sig 136, 124 fuldendte Eksamen. Af disse fik 87 Første Karakter, 27 Anden Karakter 1 og 10 Anden Karakter 2. Vinteren 1932- Efter Anordning af 19. Binzer, von, Felix Engen Reinhard (1921) Gjerstrup, Cnno (1927) Gredsted, Svend Poul Christian (1926) Griiner, Flemming Gustav (1926) Holch, Mogens Eichmuller (1926) Larsen, Svend (1926) Pedersen, Hagbard Ejnar (1926) Sørensen, Jens Seest (1926) Efter Anordning af 11. Asmussen, Christian Ernst Johan (1926) Bach, Carl Oluf Ankjær (1925) Bjørnø*), Orla (1919) Brix Heriov Nicolaus Scholl (1926) Bruun, Troels (1926) Christensen, Johannes Bang (1927) Collin, Jonas (1926) Dyreborg, Rasmus Johannes (1926) Ebbesen, Sven Erik Benedikt (1926) Ejlersen, Hans Møller (1927) Engelsted, Torben Vilhelm (1927) Eriksen, Svend Groule (1927) Fischer, Bent Peter Louis (1927) Geppel, Sigrid (1924) Hansen, Wilfred (1926) Haslund, Alex (1922) Heiede, Charles Preben Jensen (1927) Holm-Nielsen, Kaj Valdemar (1927) -33. April 158% 159% 144% 172 146% 167% 164% 154 April 168 150 150% 167 184 179% 175 164% 161% 174% 156 164% 186 174% 173% 166 156 164% 1918. Anden 1. Anden 1. Anden 2. Første Anden 2. Første Første Anden 1. 1931. Første Anden 1. Anden 1. Første Første Første Første Første Anden 1. Første Anden 1. Første Første Første Første Første Anden 1. Første Jacobi, Hugo Adam (1927) Jensen, Carl Christian Vilhelm Agatz (1926) Jensen, Povl Bang (1927) Johansen, Niels (1926) Jørgensen, Karen Elisabeth (1927) Kirstein, Sven Jørgen (1927) Kjølbye, Aksel Theodor (1926) Lundsager, Niels Ejler (1927) Lysgaard, Ejner Johannes (1927) Løvengreen, Sigurd Johan Anton (1925) Madsen, Magda Markeprand (1922) Michaelsen, Anders Ejnar Frederik Vilhelm (1927) Moltke-Leth, Mogens (1926) Myrhøj, Arnold Steen (1917) Pedersen, Henry Kristian (1926) Pontoppidan, Erik (1912) Ramm, Viggo (1926) Sachs, Poul Mikael (1927) Scocozza, Giuseppe (1927) Skaalum, Egil (1925) Stage, Kai (1920) Stein, Torben Malling (1921) Stoustrup, Axel (1926) Sørensen, Hans Arne (1926) Taksøe-Jensen*), Otto Hugo (1926) Trolle, Arne (1927) Tuxen, Erik Poul (1927) Valentiner-Branth, Ove (1926) Wedell-Wedellsborg, Vilhelm Ferdinand (1927) Visse, Svend Erik (1927) Worm, Aage Anthony (1927) Zobel, Hermann (1927) 202% Første 178% Første 178% Første 151 % Anden 1. 171 Første 170 Første 176% Første 174% Første 171 Første 185 Første 161 Anden 1. 170 Første 168% Første 152% Anden 1. 177% Første 181% Første 177% Første 191% Første 164 Første 165% Første 167 Første 157 Anden 1. 156% Anden 1. 196 Første 182% Første 186 Første 184 Første 165 Første 171 Første 161 % Anden 1 172% Første 171 % Første Navnebevilling 16. September 1925, før Sørensen. Navnebevilling 1. Oktober 1928, føi Jensen. Universitetets Eksaminer. 31 Sommeren 1933. Efter Anordning at 19. Bartholdy, Mogens (1925) Bork, Volmer André (1926) Brandi, Niels Harald Jorgensen (1924) Christoffersen, Verner (1926) Eriksen, Erik Kai (1920) Helver, Valdemar (1925) Hilbert, lians Peter Barnucka (1928) liinrichsen, Feter (1926) Holm, Aage Zelmgraff (1925) Holm, Erna Margarite (1926) Jokobsen, Hans Bnch Boye (1923) Larsen, Niels Kristian (1926) Lauritzen, Anders Kristian (1927) Moltke, Adam (1926) Munksgaard Orla Nielsen (1924) Samuelsen, Samuel Georg Trygve (1926) Efter Anordning af 11. Andersen-Rosendal, Povl (1927) Back, Holger Alfred (1927) Barnekow, von, Kjell Christian Martin (1925) Busk, Erik (1922) Carlsen, Kaj Martin (1926) Christensen, Henning (1928) Cour, la, Jacob Ludvig (1928) Damgaard, Elly Nøhr Hansen (1927) Engelsted, Torben Vilhelm (1927) Eeldborg, Otto Emanuel (1927) Frandsen, Holger (1927) Eønss, Karsten (1927) Gersted*), Gunnar (1926) Grønquist, Hans Ivar Hilding (1927) Haastrup, Einer Schertiger (1926) April 1918. 146% Anden 2. 160 Anden 1. 146% Anden 2. 153% Anden 1. 166% Første 149% Anden 2. 1543^ Anden 1. 156 >3 Anden 1. 145 Anden 2. 162>6 Anden 1. 188 Første 157Vé Anden 1. 1703^ Første 164% Første 158% Anden 1. 143% Anden 2. April 1931. 172 Første 164 Første 182% Første 171% Første 162% Anden 1. 173% Første 169% Første 190% Første 169 Første 156% Anden 1. 165 Første 186 Første 178% Første 177% Første 169% Første Hallenberg, Poul Max Richard (1927) 167 Første Hansen, Kjeld Ellehauge (1928) Hansen, Peder Olav (1926) Hartmann, Frits Michael (1927) Hauch, Adam Erik Carsten (1927) Henriksen, Jens Vilhelm (1927) Juul, Stig Asgerssøn (1926) 205% Jacobsen, Knud Vilhelm (1926) Jensen, Niels Juul (1913) Jørgensen, Alfred Wassard (1925) 151% Anden 1. Kjøller, Henry Valdemar (1926) 180% Madsen, Poul (1927) 182% Magnussen, Bjørn (1927) 169% Mathiasen, Peter Stenfeldt (1927) 183 Matthiasen, Carl Johan Christen (1927) 181% Mortensen, Jacob Peter (1927) 168% Møller, Arne (1927) 157% Møller, Villy (1925) 143 164% 177% 178 175% 169 176% 148% Første Første Første Første Første Første Første Anden 2. Første Første Første Første Første Første Anden 1. Anden 2. Første Første Første Første Første Første Første Anden 1. Anden 1. *) Navnebevilling 5. April 1933, før Pedersen. Nielsen, Poul Birger (1927) 179 Nygaard, Poul (1927) 168% Olsen, Børge Adolph (1925) 164 Olufsen, Morten Ole (1926) 169 Petersen, Børge Niels Rosenkrantz (1927) 173% Pinborg, Knud Erik Beck (1927) 164% Rasmussen, Vagn Ravnsholt (1927) 173 Schierbeck, Claes Preben (1926) 157% Schrøn, Hugo (1923) 155 Skot-Hansen, Mogens (1926) 168 Første Slebsager, Laust Jørgen (1927) 177% Første Syskind, Povl (1926) 137 Anden 2. Wamberg, Arne Magnus (1927) 180% Første Westergaard, Knud Høy (1927) 169 Første Wieth-Knudsen, EsbernTage Ring (1924) 164% Første Wiuff, Mogens Wilhelm (1927) 175 Første Øigaard, Erik (1927) 175% Første Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931). 1. Hvilken Forskel er der mellem Virkningen af Slutning af Rigsdagen og Udsættelse af dens Møder? 2. Hvorvidt kan civil Retsforfølgning iværksættes af eller mod Kongen? 32 Universitetets Aarbog 1932—33. 3. Hvorvidt er Forvaltningsmyndighederne bundet af Domstolsafgørelser vedrørende præjudicielle Spørgsmaal? 4. Efter at en Bygherre havde indsendt Andragende om Byggetilladelse, og Bygningsmyndigheden intet havde fundet at erindre imod Tegninger m. v., meddelte den Byggetilladelse, dog paa den Betingelse, at Bygherren gratis skulde afstaa et andet Steds beliggende Areal til Udvidelse af en Vej. Da der efter Bygningens Opførelse blev stillet Krav til Bygherren om Afstaaelse af det nævnte Areal, nægtede han at efterkomme Kravet. Hvorledes bør Striden afgøres? 5. Hvad forstaas ved Suverænetet, hvem tilkommer Suveræneteten, og kan den deles? 6. En sindssyg Mand stjæler i Aaret 1910 tre Malerier fra en privat Samling og gemmer dem i en Stue, hvortil kun han selv har Adgang. Han dør i 1928 og efterlader sig en Søn, A, der overtager Arv og Gæld efter ham uden at udstede Proklama. A, der intet aner om, at Faderen paa ulovlig Maade er kommet i Besiddelse af de tre Malerier, sælger dem i 1932 underhaanden til en Kunsthandler B, der ligeledes er i god Tro, og fra hvis Butik det ene af Malerierne videresælges til en godtroende Køber C. Kan den bestjaalne Ejer vindicere Malerierne fra B og C? Kan han, saafremt Malerierne ikke tilbageleveres, kræve deres Værdi erstattet hos A, B eller C? 7. Medens M lever i sædvanligt Formuefællesskab med sin Hustru li, dør hans Moster, efterladende sig sin Ægtefælle og M som sine eneste legale Arvinger. Ægtefællen forbliver hensiddende i uskiftet Bo. Kort efter dør Afs Fader, efterladende sig Hustru, et Barn af første Ægteskab, nemlig M, og to Børn af sidste Ægteskab. Hustruen forbliver med M's Samtykke hensiddende i uskiftet Bo. Inden Mosterens eller Faderens Bo kommer under Skiftebehandling, bliver M og H skilt uden forudgaaende Separation. Deres Fællesbo skiftes privat, uden at der rejses Spørgsmaal om ti's eventuelle Andel i Arven efter M's Moster og Fader. Efter at M og H har været fraskilt i flere Aar, dør Onkelen og Stifmoderen. Onkelen har benyttet sin Testationsret fuldt ud til Fordel for Trediemand. Stifmoderen har ikke oprettet Testamente. Hvorvidt tilkommer der H noget Arvekrav i de to til Skifte kommende Boer? Hvilke Andele tilkommer der M i de to Boer? 8. Der ønskes en kort Angivelse af Besiddelsens vigtigste juridiske Virkninger. Eksamens 2deii Del (Anordning 11. April 1931) A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. En Værge sælger til egen Fordel to hans mindreaarige Myndling tilhørende værdifulde Malerier, der i flere Generationer har været i Familiens Eje, og som man derfor har ment burde bevares for den umyndige. Da Salget kommer for en Dag, bliver en ny Værge beskikket. Denne anlægger Vindikationssøgsmaal mod Køberne af Malerierne. Disse hævder begge at have været i god Tro. Den ene indrømmer at have været klar over, at det var i Egenskab af Værge for den umyndige, at Sælgeren optraadte, medens den andens Forklaring gaar ud paa, at han ikke havde Grund til at tro andet end, at Sælgeren, af hvem han tidligere havde købt andre Malerier, optraadte paa egne Vegne. Hvilket Udfald maa Vindikationssagerne faa? Universitetets Eksaminer. 33 2. At fortolke Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922 § 55 under Hensyntagen til de senere Aars Domspraksis. 3. Kan den ene Ægtefælle overfor den anden give Afkald paa den Ret, der ellers tilkommer den længstlevende Ægtefælle til at overtage hele Fællesboet uden at skifte med de fælles Livsarvinger? 4. Efter at have indgaaet Ægteskab i Tyskland i 1925 bosætter et tysk Ægtepar sig i 1930 her i Landet. Efter hvilket Lands Lov vil de personlige og formueretlige Retsvirkninger af Ægteskabet (bortset fra Tilfælde af Ægtepagt) være at bedømme ved en dansk Domstol? B. Dansk Strafferet. 1. A, der er i trykkende Pengeforlegenhed, henvender sig til B om et Laan paa 1000 Kr. som B gaar ind paa at yde A, imod at denne udsteder Forskrivning for Beløbet med Rente 10 pCt. aarlig og mod, at A's velstaaende Fader tegner sig som Selvskyldnerkautionist paa Gældsbrevet. A erklærer hertil, at det vil være ham umuligt at skaffe den forlangte Kaution, idet Faderen flere Gange tidligere har forstrakt ham med store Beløb og sidste Gang har udtalt, at han nu under ingen Omstændigheder vil fortsætte. B, der gaar ud fra, at en falsk Kautionserklæring under de foreliggende Omstændigheder praktisk talt vil byde ham samme Garanti som en ægte, forestiller A, at han roligt kan underskrive Faderens Navn paa en Kautionserklæring, idet Faderen nok vil betale, naar det kommer til Stykket. I Henhold hertil underskriver A en Kautionserklæring med Faderens Navn paa Gældsbrevet, overgiver dette til B og modtager Laanet. Ved Forfaldstid er A ude af Stand til at betale. a. B truer A med at anmelde ham til Politiet, saafremt A ikke betaler. Det lykkes A ved en Vens Hjælp at skaffe Pengene, hvorefter han modtager Gældsbrevet tilbage i kvitteret Stand. b. Det lykkes ikke A at skaffe Beløbet, hvorefter B henvender sig ti! Æs Fader, meddeler ham, at Sønnen falskelig har underskrevet hans Navn paa en Kautionserklæring, og truer med at anmelde Sønnen til Politiet for Dokumentfalsk, saafremt han ikke faar sine Penge. Af Frygt for, at A i modsat Fald skal blive straffet, betaler Faderen Beløbet. Hvorvidt, i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestemmelser kan A og B straffes under de ad a og ad b angivne Forudsætninger? 2. A har i længere Tid været forfulgt af ondsindede Personer, som et Par Gange dels har bestjaalet ham, dels har øvet Hærværk i hans Lejlighed, naar Beboerne var borte, og som ved anonym Skrivelse har truet med at komme igen. A har derfor givet sin Husassistent strængt Paalæg om at holde sig hjemme, naar han selv er borte. Husassistenten, der finder A's Frygt og Mistænksomhed temmelig overdreven, gaar en Aften, da ogsaa A er fraværende, i Biograf med sin Kæreste og glemmer tilmed at aflaase Køkkendøren. Ved sin Tilbagekomst finder hun flere værdifulde Malerier sønderflængede og førskellige Kostbarheder stjaalne. Gerningsmændene har aabenbart skaffet sig Adgang ad den uaflaasede Køkkendør. Hvorvidt, i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestemmelser kan Husassistenten straffes? 3. Hvorvidt, eventuelt i hvilket nærmere Omfang, er det strafbart efter Strfl. § 267 at udbrede Ærefornærmelser ved at referere dem enten til en Tredjemand eller til den fornærmende selv? Universitetets Aarbog. 5 34 Universitetets Aarbog 1932—33. Eksamens 2den Del (Anordning 19. April 1918) 1) Den konkrete Opgave. 1 1928 kobte Grosserer Kristian Frost for 15,000 Kr. en Ejendom i Qunnerup Stationsby. I det Skode, der blev givet ham, var indført en som servitutstiftende tinglyst Bestemmelse om, at der paa Ejendommen ikke maatte drives Næring af nogen Art, være sig Beværtning, Vaskeri eller Handel. Séelgeren forklarede ham de (irunde, som førte ham til at ønske en saadan Hæftelse paalagt Ejendommen. I 1929 gav Erost — antagelig af skattemæssige Grunde — sin 12- aarige Søn Hans Erost, for hvem han var født Værge, Skøde paa Ejendommen, idet en ad hoc beskikket Værge for Barnet modtog Gaven. Ogsaa i dette Skøde, der blev tinglyst, var den ovennævnte selvitutstiftende Bestemmelse indført. Den beskikkede Værge døde kort efter. I 1931 henvendte Enkefru Schwarz sig til Erost og bød 25,000 Kr. for Ejendommen, som hun, der nylig var blevet Enke, efter hvad hun sagde, tænkte paa at benytte til Dampvaskeri for derigennem at skaffe sig og sin Datter en Levevej. Frost og hun oprettede Salgsdokument, ifølge hvilket han som Værge for Hans Frost solgte hende Ejendommen for nævnte Pris, og hans Sagfører opnaaede vedkommende Overøvrigheds Tiltrædelse af Handelen, idet han bl. a. fremhævede, at det var et for den umyndige særdeles fordelagtigt Salg. Fru Schwarz betalte Frost gennem en Bank de 25,000 Kr., som han derefter betalte til Overformynderiet for den umyndige. Fru Schwarz lod foretage forskellige Ombygninger i Ejendommen og anskaffede en Dampkedel m. m., alt med en Bekostning af 5000 Kr. Imidlertid var Ejendomsdokumenterne indgivet til Tinglysning, og kort efter fik Fru Schwarz Meddelelse fra Tinglysningskontoret om, at der blev givet Retsanmærkning om den ovennævnte Servitut. Hun, der indtil da intetsomhelst havde hørt om Servituten, og hvis Plan om Ejendommens Anvendelse til Dampvaskeri herefter syntes uigennemførlig, anlægger nu i Oktober 1931 Sag ved Landsret mod Grosserer Frost, dels i hans Egenskab af født Værge for den umyndige Sælger, dels mod Frost personlig, idet hun paastaar Handelen annulleret og Grosserer Frost og den umyndige Søn dømt til in solidum at tilbagebetale hende de erlagte 25,000 Kr. med Renter fra Betalingsdagen samt yderligere in solidum at betale hende i Erstatning 5000 Kr. Subsidiært paastaar hun sig tilkendt foruden Erstatning et Prisafslag efter Rettens Skøn, dog ikke mindre end 7000 Kr. Sagsøgte gør for det første gældende, at en af Rettens Dommere, der indtil han tiltraadte sit Embede den 1. Januar 1931, var Sagfører, skal vige sit Sæde, fordi han i 1926—29 førte Sager for Fru Schwarz' i 1930 afdøde Mand, har været Fru Schwarz behjælpelig med Boets Ordning og tilmed i Sommeren 1931 været raadspurgt af hende om Købet af Gunnerup- Ejendommen, hvilket har fraraadede. Fru Schwarz protesterer mod, at Dommeren skal anses inhabil af de anførte Grunde. Sagsøgte paastaar derhos Sagen afvist, forsaavidt angaar Spørgsmaalet om Handelens Omstødelse, da Overøvrigheden ikke er medindstævnet. Fru Schwarz protesterer ogsaa herimod. Subsidiært paastaar Sagsøgte Frifindelse i det hele for sig og Sønnen, idet han anfører følgende: Paa Grund af Sønnens unge Alder har han handlet helt paa egen Haand uden at gøre Sønnen bekendt med noget af det passerede. Han bestrider, at Fru Schwarz kan gaa fra Handelen, blot fordi hun ikke kan 35 drive Vaskeri i Ejendommen, Hun burde selv have søgt fornøden Oplysning, før hun købte. Paa Tinglysningskontoret kunde hun have faaet klar Besked. Naar han intet sagde til hende om Servituten, var det, fordi han helt havde glemt den. Forhandlingerne mellem hende og ham skete ude paa Ejendommen. Dens Dokumenter laa paa hans Kontor i Aarhus. Han, der er en meget optaget Mand, spurgte derfor blot telefonisk Kontoret, om der var Prioriteter, og gav Fru Schwarz Besked alene i Overensstemmelse hermed. Den Dag, Fru Schwarz ved en Bankfuldmægtig betalte de 25,000 Kr. til ham, blev Ejendommens Dokumenter, deriblandt det af Grosserer Frost til Sønnen udstedte Skøde, fremlagt paa Bordet til fri Undersøgelse af Fru Schwarz' nævnte Fuldmægtig. Specielt fremhæver Frost, at han personlig i alt Fald ikke kan have nogen Betalingspligt eller noget Ansvar, da han kun er optraadt paa Sønnens Vegne, hvad Fru Schwarz jo var paa det rene med, at Sønnen som umyndig ikke kan være pligtig at tilbagebetale noget og specielt ejheller være pligtig at betale nogen Erstatning, hvilken under alle Omstændigheder maa fastsætes under Hensyntagen til Myndighedslovens § 63, ligesom Sønnen ikke kan være pligtig at betale noget ved Hjælp af de i Overformynderiet indsatte Penge. Det oplyses, at Ejendommen i Gunnerup som Beboelsesejendom kan sættes til en Værdi af 18,000 Kr., samt at der ikke i sin Tid er meddelt Overøvrigheden noget om Servituten. Vedkommende Bankfuldmægtig forklarer som Vidne, at der, da han betalte Pengene til Frost, ganske rigtig blev paavist ham en Del Papirer som Ejendommens Dokumenter, men da der ikke blev sagt noget derudover, bekymrede han sig ikke derom. Der ønskes under Gennemgang af Paastande og Indsigelser en Redegørelse for, hvilket Udfald Sagen bør faa. 2) Den almindelige Opgave. 1. Under hvilke Omstændigheder foreligger der for en Mand eller Kvinde, der har forlovet sig, en saadan Grund til at hæve Forlovelsen, at den paagældende ikke derved kan paadrage sig noget Erstatningsansvar efter § 1 i Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922? 2. Kan der tillægges en af Testator efterladt, formløs Optegnelse angaaende Fordelingen af en Del af hans Løsøregenstande Gyldighed, naar der af Arvingerne rejses Indsigelse herimod? 3. A og B, der i Forening for 5000 Kr. har købt en Motorbaad, som de skal eje lige store Anparter i, rejser Pengene til at betale den ved Hjælp af en Veksel. Det ordnes saaledes, at A trækker Vekslen paa sin Ven C til B's Ordre, hvorpaa B indhenter C's Accept og diskonterer Vekslen hos D. 1) sælger senere Vekslen til T, paa hvis Haand Vekselretten præskriberes. Motorbaadens Værdi var 4000 Kr. Kan T rejse noget Krav mod A, B, C eller D? I bekræftende Fald hvor meget kan han kræve? (Spørgsmaalene besvares efter den før 1. November 1932 gælden Ret.) 4. Grosserer Anders Sørensen sælger ved Skøde af 25. Oktober 1932 sin Ejendom Matr. Nr. 7 b af Gentofte By og Sogn til Inspektør August Dam. Banken for Gentofte og Omegn, hvem Grosserer Sørensen skylder 1250 Kr. 57 Øre, og som den 27. Oktober s. A. bliver underrettet om nævnte Ejendomssalg til Dam, gør den 28. Oktober s. A. Arrest i 36 Universitetets Aarbog 1932—33. Ejendommen og lader samme Dag Arresten tinglyse. Da Dam denne Dag, den 28. Oktober, Kl. 12 erfarer Arrestens Tinglysning, lader han samme Dag Kl. 123/« sit hidtil utinglyste Skøde tinglyse. Under den derpaa følgende Retssag mellem Banken og Dam gør denne gældende, at han maa nyde Fortrin for Banken, da denne var i ond Tro, da den iværksatte Arresten, idet den da var fuldt vidende om Skødet af 25. Oktober, og han iøvrigt har faaet sit Skøde tinglyst samme Dag som Bankens Arrest blev tinglyst. Hvorledes skal denne Retssag afgøres? 5. I en Brugsforenings Vedtægter er det bestemt, at »Foreningens Medlemmer er solidarisk ansvarlige for Foreningens Forpligtelser«. Hvorledes er herefter Kreditorernes Stilling? 6. A, der er Kasserer i C's Forretning, har ulovligt tilegnet sig og forbrugt 1000 Kr. af de indkasserede Penge. Han raadfører sig med sin Ven /i om, hvorledes han kan komme ud af denne Forlegenhed. B spørger A, om han har Lejlighed til at tage endnu 1000 Kr., og da A bekræfter dette, beder B ham bringe sig disse 1000 Kr. Denne Anmodning efterkommer A, hvorefter B skriver til C, at A har betroet ham, at han har tilegnet sig 2000 Kr. af de indkasserede Penge, men at B er villig til at betale 1000 Kr. for sin Ven A, saafremt C vil frafalde kriminelt Ansvar overfor A. a. C modtager de 1000 Kr. af B og afgiver en skriftlig Erklæring om, at han efter Modtagelsen af dette Beløb frafalder kriminelt Ansvar overfor A, men forbeholder sig sit Erstatningskrav for de resterende 1000 Kr. b. C besvarer B's Skrivelse med et Afslag, idet han finder det rimeligt, at A bliver straffet, og urimeligt, at B skal betale for sin Ven. B leverer saa de modtagne 1000 Kr. tilbage til A, som lover ham at tilbagebetale dem til C, men i Strid med denne Aftale forbruger A ogsaa disse Penge til egen Fordel. Efter at C er blevet oplyst om Sagens rette Sammenhæng, forlanger han baade A og B straffet. Hvorledes bliver Sagen strafferetligt at bedømme under de henholdsvis ad a og ad b nævnte Forudsætninger? 7. Hvorvidt er Tilegnelse af et paa Navn lydende Gældsbrev, der er i Fordringshaverens Varetægt, strafbar som Berigelsesforbrydelse, og da hvilken? 8. A søger ved Østre Landsret under samme Sag B til Betaling dels af et almindeligt Gældskrav paa 600 Kr., dels af et Vekselkrav paa 800 Kr., der hidrører fra et Handelsmellemværende. Kan dette Søgsmaal gennemføres? 9. Der er ved Underret rejst Tiltale mod en Person for to Tyverier, han skal have begaaet. a. Allerede før Domsforhandlingen frafalder Statsadvokaten Tiltale med Hensyn til det ene af disse Forhold. b. Han erklærer under Domsforhandlingen med Hensyn til det andet Forhold, at han vil begrænse Anklagen til kun at angaa Hæleri. c. Efter at Tiltalte ved Underretten er dømt for Hæleri, og Dommen er indanket for Landsret, frafalder Statsadvokaten som Følge af Bevisets Stilling under Domsforhandlingen her sin Tiltale. Hvilken processuel Virkning maa der tillægges disse Erklæringer af Statsadvokaten? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten. Tingsret: Hvad forstaas ved Prioritetsvirkningen, fra hvilket Stadium Universitetets Eksaminer. 37 regnes denne ved Tinglysning af Rettigheder over fast Ejendom efter dansk Ret, og hvilke er de reale Grnnde til dansk Rets Regel herom? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten. Privatret I: At udvikle og begrunde til hvilken Grad der om uskiftet Bo med Udarvinger gælder andre Regler end om uskiftet Bo med Livsarvinger. Retspleje: Hvorledes bestemmes Genstanden for det processuelle Bevis, og hvilken Betydning har den nærmere Bestemmelse heraf? Eksamens 3dje Del (Anordning 11. April 1931). 1) Teoretisk Opgave: Samme Opgave som i Tingsret ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 19. April 1918. 2) Almindelig Opgave. Som Nr. 1, 2, 3, 5, 6 stilledes Spørgsmaalene Nr. 3, 5. 4, 8, 9 ved 2den Del af Eksamen efter Anordning af 19.April 1918. 4. Gaardejer Peter Nielsen i Rangstrup har vundet Hævd paa en Englod, der oprindelig tilhørte hans Nabo, Godsejer Aksel Vedel. Dommen af 12. December 1926, der afsluttede Retssagen mellem dem, og som blev tinglyst s. A., statuerede, at Peter Nielsen havde vundet Hævd paa nævnte Englod, og at Hævdstiden allerede var udløbet i 1922. En Kreditforening, der har Pant i Aksel Vedels hele Ejendom ifølge et Pantebrev af 7. Juli 1919 for et Beløb af 675,000 Kr., og hvis Pant nu paa Grund af Landejendommes stærkt synkende Værdi er kommet langt under den tilladte Behæftelsesgrænse for Kreditforeninger (Ejendommen var i 1919 ansat til 1,200,000 Kr., men i 1932 til 620,000 Kr.), gør gældende overfor Gaardejer Peter Nielsen, at den stadig, uanset Ejendomshævden, har bevaret sin Panteret ogsaa i den omtvistede Englod. Hvorledes afgøres den herom opstaaede Retstvist? 7, Hvad forstaas ved Grundsætningen om Bevisbedømmelsens Frihed, og i hvilken Udstrækning gælder denne Grundsætning efter Retsplejeloven? 3) Konkret Opgave. Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 19. April 1918. S o m m e r e n 1 9 3 3 . Eksamens 1ste Del (Anordning 11. April 1931). 1. En i Danmark bosat tysk Statsborger gifter sig her i Landet og faar her 3 Døtre. Den ene af disse rejser, da hun er fyldt 20 Aar, ud af Danmark og gifter sig i Sydafrika med en der født, ligeledes tyveaarig, dansk Mand, der til sit 30. Aar bliver boende i Udlandet og først derefter med sin Kone rejser til Danmark for at bosætte sig der. Den anden Datter, der er blevet boende i Danmark, gifter sig i sit 30. Aar med en her i Landet bosat tysk Statsborger og bliver med ham boende her. Den tredje Datter endelig kommer allerede i sit 16. Aar til Spanien og gifter sig senere der med en i Danmark født dansk Mand, sammen med hvem hun bliver boende i Spanien. Hvorledes bliver disse tre Døtres statsborgerlige Stilling i Forhold til Danmark? 38 2. Hvad forstaas ved Retorsion og Repressalier? Nævn Eksempler paa begge Dele. 3. Generalkonsul X i København er blevet Vinhandler Y, sammesteds, 500 Kr. skyldig for leveret Vin. Da Y ikke kan faa sine Penge, anlægger han Sag mod X i København. X paastaar Sagen afvist som hørende under Domstolene i den Stat, der har udsendt ham. Kan der gives ham Medhold heri? 4. 1 Opslaget om en ledig Tjenestemandsstilling var Begyndelseslønningen angivet til 3280 Kr., medens den ifølge Tjenestemandsloven kun var 3180 Kr. Efter at Stillingen var blevet besat, blev der ved de tre første maanedlige Lønningsudbetalinger udbetalt Tjenestemanden V12 af det førstnævnte Beløb; men da Finansministeriet derpaa opdagede den begaaede Fejl, blev den maanedlige Udbetaling nedsat til V12 af det sidstnævnte Beløb, hvorhos Ministeriet afkrævede Tjenestemanden det for de tre første Maaneder for meget udbetalte Beløb. Tjenestemanden gjorde gældende, at han havde Krav paa den Lønning, som var angivet i Opslaget, og at han i hvert Fald ikke kunde være forpligtet til at tilbagebetale noget Beløb. Hvorledes bør denne Uenighed afgøres? 5. Hvorledes hæfter flere Kautionister for samme Gæld? 6. Hvorvidt er man ansvarlig for Forbrug af andres Ting? 7. A laaner sin Cykle til den 19-aarige B, der ønsker at foretage en Weekendtur. Da B har cyklet et Stykke af Vejen, bliver han træt, stiller Cyklen, som han laaser ved Hjælp af den paa Cyklen fastsiddende Patentlaas, udenfor en Jernbanestation i et Cyklestativ, og tager videre med Toget, idet han saa vil tage Cyklen med paa Tilbagevejen. Da han imidlertid næste Dags Aften vender tilbage for at faa Cyklen med sig, viser det sig, at den er stjaalet. — Skal han erstatte A Cyklens Værdi? 8. En Gaardejer A, der var i Pengeforlegenhed, bevægede sin velstaaende Nabo B til at afkøbe sig sin Svinebesætning, bestaaende af 100 fire Ugers Grise, at levere naar de var tjenlige til Slagtning. B betalte straks 2000 Kr., og endelig Regulering skulde finde Sted efter Dagsprisen ved Leveringen. Ejendomsretten skulde straks overgaa til B. med hvis Forbogstaver Grisene mærkedes; men A var forpligtet til at opfodre Grisene, der indtil Leveringen skulde forblive paa hans Gaard. Kort Tid efter, inden Grisene havde naaet Slagterivægten, tog Førsteprioritetshaveren i Gaarden denne til brugeligt Pant, og B begærede sig under Henvisning til forannævnte Kontrakt de 100 mærkede Grise udleveret, hvilket Panthaveren protesterede imod. Hvem faar Medhold, Panthaveren eller B? Eksamens 2den Del (Anordning 11. April 1931). A. Dansk Strafferet. 1. En Vekselerer V og en Sagfører S er sat under Tiltale for følgende Forhold: a. V har ved Kommissionskøb og Kommissionssalg paa Børsen af Værdipapirer i vidt Omfang »skaaret paa Kursen«, nemlig saaledes, at han — foruden sædvanlig Provision — ved Afregning af effektuerede Ordrer har beregnet sig en Fordel paa V4 å V2 pCt. paa de virkelig opnaaede Kurser, uden at dette har kunnet ses af Afregningerne. Der er herved tilflydt ham Beløb paa ialt ca. 5000 Kr. i Løbet af 2 Aar. Undertiden har V's Kunder gjort Indsigelse mod de afregnede ugunstige Kurser, og V har da i enkelte Tilfælde berig39 tiget Afregningen med Undskyldning for den skete Fejltagelse, medens han i andre Tilfælde har forklaret, at han først havde kunnet effektuere Ordren efter at Kursnoteringen var sluttet, og da ikke havde kunnet opnaa gunstigere Kurs end afregnet. b. V har derhos, naar S paa sine Klienters Vegne benyttede ham til at besørge Realisationer af Kreditforeningsobligationer, ved Siden af Afregninger over de stedfundne Salg tilsendt S personlig særlige Kreditnotaer paa I? p. m. af de indkomne Salgsbeløb, hvorved der er tilflydt S en Fortjeneste paa ca. 600 Kr. Under Sagen har to Vekselerere som sagkyndige Vidner udtalt, at det er dem bekendt, at en Trafik som den under a og b beskrevne ikke er helt usædvanlig, men at det dem bekendt kun har drejet sig om mindre Differencer, at en Fremgangsmaade som den nævnte efter deres Formening er urigtig, og at den ikke er fastslaaet som Koutume. Baade V og S paaberaaber sig, at de har anset Forholdet søm koutumemæssigt øg lovligt. Hvorledes bliver Sagen strafferetligt at bedømme? 2. A, B og C anholdes den 1. Februar og fængsles den 4. Februar 1933, sigtede før i Forening at have begaaet en Række grove Tyverier. A aflægger straks uforbeholden Tilstaaelse. B benytter sig af sin Ret ifølge Rpl. §§ 807, 3. Stk., øg 765, 2. Stk., til ikke at udtale sig øm Sigtelsen og fastholder dette Standpunkt under hele Sagen. C nægter sig helt igennem skyldig i noget ulovligt, idet han støtter sin Benægtelse ved forskellige løgnagtige Udflugter. Ved Underettens Dom af 15. Marts 1933 dømmes de alle tre skyldige i samtlige Forhold, og Straffen fastsættes til Fængsel for A i 1 Aar, for B i 15 Maaneder og for C i 18 Maaneder. De dømte erklærer sig alle tilfreds med Dommen, men denne paaankes af Anklagemyndigheden til Landsretten med Paastand om Skærpelse af de idømte Straffe. Ved Landsrettens Dom af 15. April 1933 stadfæstes Underrettens Døm for A's og B's Vedkommende, medens Straffetiden før C's Vedkommende forlænges til 2 Aar. Straffens Afsoning tager for alles Vedkommende sin Begyndelse den 20. April 1933. Hvorvidt bør der ved de afsagte Domme i Henhold til Strfl. § 86 træffes Bestemmelse øm Afkortning i Straffens Udstaaelse? I bekræftende Fald: Hvilke Tidsrum inden Afsoningens Paabegyndelse kommer i saa Henseende i Betragtning? Hvornaar vil for hver enkelt af de domfældtes Vedkommende den normale Løsladelse paa Prøve finde Sted, og hvorvidt er en mulig Afkortning for det udstaaede Varetægtsfængsel af Betydning før Tidspunktet for saadan Løsladelse? 3. A, der i 1926 er straffet for Tyveri, men ellers ikke har været tiltalt eller straffet og ejheller har modtaget Advarsel, gør sig i Februar 1933 skyldig i Betleri øg sættes under Tiltale for dette Førhold, men Sagen afvises af Retten. Hvad kan der anføres før og imod Rigtigheden af denne Afvisningsdom? B. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. En 18-aarig Mekanikerlærling faar af sin Fader og Værge overgivet 300 Kr., hvormed han skal betale en Regning for Faderen. 1 Stedet herfor anvender han Pengene søm kontant Udbetaling paa en brugt Motorcykle, som han køber paa Afbetalingskontrakt for 1500 Kr.. hvoraf de 1200 Kr. skal betales i maanedlige Afdrag paa 75 Kr. Da Faderen samme Aften ser Sønnen paa Motorcyklen, maa Sønnen ind40 rømme, hvorledes han er kommet i Besiddel af denne, som Faderen derefter tager fra ham. Straks næste Dag henvender Faderen sig til Motorfirmaet med Krav om at faa de 300 Kr. tilbage mod Tilbagelevering af Motorcyklen. Firmaet, der erkender at have været klar over Køberens Umyndighed, vægrer sig herved under Faaberaabelse af, at det har været i god Tro med Hensyn til den Umyndiges Dispositionsret over de 300 Kr., som han har opgivet var en Gave fra en Slægtning. Kan Værgen gennemføre sit Krav paa Tilbagebetaling af de 300 Kr.? 2. Hvilken retlig Betydning har en Aftale mellem Ægtefæller om Ophævelse af Troskabspligten? 3. I hvilke Tilfælde kan der, efter at vi har faaet Reglerne i Kap. II i Lov af 20. April 1926 om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo, for barnløse Ægtefæller, der ønsker at den længstlevende ved den førstes Død skal overtage hele Boet, være Grund til at oprette gensidigt Testamente herom? 4. Den 14. December 1932 afgaar Direktør Niels Sørensen ved Døden uden at efterlade sig Livsarvinger. Ifølge hans lovformeligt oprettede Testamente skal der af Boet udredes en Række Legater til Personer, der er eller har været i hans Tjeneste, til et samlet Beløb af 23 000Kr., medens han som sine Universalarvinger indsætter sine tre Søstersønner, der altid har staaet ham nær. Disse, der efter deres Kendskab til Onklens Forhold gaar ud fra, at han var en velstillet Mand, overtager Boet til privat Skifte. Under Skiftet viser det sig, at afdøde har efterladt sig Aktiver til Værdi ca. 200,000 Kr., men at Passiverne udgør over 250,000 Kr., idet afdøde kort før han døde har paataget sig omfattende Garantiforpligtelser overfor Kreditorerne i det Selskab, hvis Direktør han var. Herefter sender Arvingerne Meddelelse til Legatarerne om, at Legaterne ikke kan udredes af Boet, der er insolvent. Legatarerne vil ikke lade sig nøje hermed, men gør gældende, at Arvingerne, der har overtaget Boet til privat Skifte og alle tre er Folk, der sidder i gode Stillinger, ubetinget maa være forpligtet til at fyldestgøre dem for Legaternes Beløb. Hvilket Udfald maa Tvisten faa? Eksamens 2den Del (Anordning 19. April 1918). 1) Den konkrete Opgave. Vekselerer Weiss, der havde startet en Vekselererforretning i Begyndelsen af 1919, ønskede at omdanne denne til et Aktieselskab og drive den under Navnet »Weiss & Co. Bankier-Aktieselskab« med en Aktiekapital paa 100,000 Kr. Engang i Forsommeren 1919 traf han i et Selskab en af sine Bekendte Frk. Nathalie Nærum og fortalte hende blandt andet om den gode Forretning, det allerede var lykkedes ham at oparbejde, og om de Planer, han havde med Hensyn til Omdannelsen. Frk. Nærum, der kort Tid i Forvejen havde vundet nogle Penge i Lotteriet, kom derved paa den Tanke at sætte Penge i Weiss' Forretning, og nogen Tid efter blev det aftalt mellem dem, at hun skulde overtage for 3000 Kr. Aktier i Weiss Co. Under de Forhandlinger, der i den Anledning blev ført, sagde Weiss til hende, at man nu ikke burde lade Penge ligge hen, men gøre Forretninger med dem, og det førte til, at hun gik ind paa, at der blev foretaget en mindre Mark-Spekulation. I Skrivelse af 24. Juli 1919 anerkendte Weiss derefter Modtagelsen af 3090 Kr., som hun havde tilstillet ham, og meddelte, at han efter Aftale havde anvendt dette Beløb til Køb af 3000 Kr. Aktier i »Weiss & Co. Bankier-Aktieselskab« til Kurs 103, samt at han Universitetets Eksaminer. 41 desuden havde købt 10,000 Reichsmark til hende til Kurs 29, over hvilket Køb han samtidig fremsendte Nota. Det lykkedes ikke Weiss at faa startet det paatænkte Aktieselskab, idet han ialt kun fik indbetalt 47,000 Kr., der blev indestaaende i Forretningen. Derimod fik han i Begyndelsen af 1921 sin Virksomhed omdannet til et Kommanditselskab »Weiss &. Co.«, der blev indregistreret den 26. April 1921 med en samlet Kommanditistkapital paa 50,000 Kr. En Del af denne Kapital bestod af Beløb, der i sin Tid var blevet indbetalt som Aktiekapital, og som nu efter Aftale med de paagældende Indskydere gik over til at blive Kommanditindskud. Der blev dog ikke truffet nogen saadan Aftale med Frk. Nærum, for saa vidt hendes Indskud angik. I Marts 1921 havde Weiss desuden truffet den Overenskomst med Vekselerer Severin Bækgaard, at denne fra 1. Juli s. A. at regne skulde indtræde som ansvarlig Deltager i Forretningen. Foruden den ad andre Veje skaffede Kommanditistkapital, der som anført udgjorde 50,000 Kr., indskød Bækgaard, samtidig med at Aftalen blev truffet, i Marts 1921 kontant 35,000 Kr. i Forretningen. I Efteraaret 1921 udtraadte dernæst Weiss af Firmaet, og Bækgaard blev derefter eneste ansvarlige Deltager i dette. Men Forretningen gik daarligt, og i Oktober 1922 blev Bækgaard erklæret fallit. I December 1922 lod Bækgaards Konkursbo (Firma »Weiss & Co.«) udtage Stævning mod Frk. Nærum og paastod hende dømt til mod Udlevering af 10,000 Rmk. at betale 3368 Kr. 93 Øre, som hun skyldte Konkursboet efter en fremlagt Opgørelse over en hos Firmaet »Weiss & Co.« i Aaret 1919 foretaget Mark-Spekulation. Ifølge Opgørelsen var der til Købesummen for de 10,000 Rmk. 2900 Kr. lagt Renter til 1. December 1922 og Provision, hvorefter det skyldige Beløb vilde andrage ialt 3668 Kr. 93 Øre. Heri var imidlertid i Opgørelsen fradraget 300 Kr. som Udbytte pr. 1. Juli 1920 af »3000 Kr. Weiss &. Co. Beviser«, og derved fremkom det paastævnede Beløb 3368 Kr. 93 Øre, hvoraf Boet forlangte Renter 6 pCt. p. a. fra Forligsklagens Dato den 1. December 1922. Frk. Nærum paastod sig frifundet. Hun gjorde gældende, at hun vel havde givet Vekselerer Weiss carte blanche til at handle paa hendes Vegne, men kun under Forudsætning af, at hun ikke risikerede mere end det en Gang gjorte Indskud, at Weiss havde været klar herover, samt at det udelukkende maatte tilskrives hans eller hans Forretnings Fejl, at Markbeløbet ikke var blevet realiseret. Dernæst henviste hun til, at det paatænkte Aktieselskab aldrig var kommet i Stand, hvorimod Virksomheden i Stedet for var blevet omdannet til et Kommanditselskab. Hun mente sig derfor berettiget til at faa det af hende gjorte Indskud paa 3090 Kr. tilbagebetalt, tillige med Renter 6 pCt. p. a. deraf fra 1. Juli 1920 til 1. December 1922, i alt 3538 Kr. 05 Øre. Hun hævdede, at Indskudet var sket under urigtige Forudsætninger, og paastod det nævnte Beløb 3538 Kr. 05 Øre likvideret i det paastævnede Beløb i Medfør af Konkurslovens § 15. Boet bestred Rigtigheden af de af Frk. Nærum fremsatte Betragtninger og anførte desuden, at selvom Frk. Nærum over for Weiss maatte have Krav paa Tilbagebetaling af de 3090 Kr. med Renter, kunde hun ikke gøre noget Krav paa Likvidation gældende mod Bækgaards Konkursbo, da Bækgaard først indtraadte som ansvarlig Deltager i Forretningen den 1. Juli 1921, paa hvilket Tidspunkt den blev drevet som Kommanditselskab, og da Bækgaard heller ikke paa anden Maade kunde antages at være blevet ansvarlig for Frk. Nærums Indskud, der forøvrigt allerede maatte betragtes som tabt før hans Indtræden. I hvert Fald maatte Frk. Nærum, saafremt hun havde haft noget Krav over for Bæk- Universitetets Aarbog. 6 42 Universitetets Aarbog 1932—33. gaard, anses for at have frafaldet det ved den Maade, hvorpaa hun havde forholdt sig over for Firmaet »Weiss & Co.« ogsaa efter hans Indtræden i Forretningen. Subsidiært paastod Boet sig tilkendt et Beløb af 278 Kr. 93 Øre, idet Frk. Nærum formentlig maatte være uberettiget til at beregne sig Renter af de 3090 Kr. fra 1. Juli 1920 at regne, endsige 6 pCt. aarlig Rente. Frk. Nærum fastholdt i et og alt sin Paastand. Det fremgik af Sagens Oplysninger, at Frk. Nærum fra Firmaet »Weiss (5c Co.« lige til Konkursens Indtræden havde modtaget kvartaarlige Opgørelser over Mellemværendet med Firmaet, der angav, at hun skyldte Firmaet de 2900 Kr. med paaløbne Renter og Provision, og at hun havde anerkendt Opgørelsernes Rigtighed, deriblandt den Opgørelse, hvori var fradraget de 300 Kr. som Udbytte af »Weiss & Co. Beviser«. Der ønskes en Vurdering af de af Parterne fremsatte Betragtninger og en begrundet Afgørelse af Retstvisten. 2) Den almindelige Opgave. 1. En Mand A indsætter 5000 Kr. i en Sparekasse paa sin umyndige Gudsøns Navn, idet han ønsker, at dette Beløb skal tilfalde Gudsønnen ved hans Død. a. A sender Meddelelse herom til Drengens Fader med Tilføjende, at han agter at lade sig Renten udbetale, saalænge han lever, hvorimod han ikke iøvrigt har til Hensigt at hæve paa Sparekassebogen. b. A sender Bogen til Drengens Fader med Anmodning om, at Beløbet maa blive udbetalt Drengen ved Æs Død, dog at han forbeholder sig, at Renten udbetales ham, saalænge han lever. Kan Æs Arvinger angribe Dispositionen i Tilfældene a og b? 2. t, havde givet et Møbel, der var 1000 Kr. værd, til Reparation hos en Snedker. Møblet blev ødelagt ved en Brand, der skyldtes Snedkerens grove Uagtsomhed. Snedkeren havde brandforsikret de Møbler, han modtog til Reparation, for en Forsikringssum af 10,000 Kr. Ved Branden havde han ialt Møbler for 20,000 Kr. til Reparation, og af dem brændte der for 5000 Kr. E rejste Krav paa Erstatning mod Brandforsikringen. Er dette Krav berettiget? I bekræftende Fald spørges yderligere: Hvorledes skal Erstatningen til ham bestemmes, og kan Selskabet gøre Regres gældende mod Snedkeren? 3. Hvad kræves der til Stiftelse af Haandpanteret i en skriftlig Fordring? 4. En Skovfoged A antræffer en Landvæsenselev B paa ulovlig Jagt og forlanger i Henhold til § 13, Stk. 2 i Lov om Jagten af 28. April 1931, at han skal aflevere sin Bøsse. Da B vægrer sig herved, søger A at fratage ham Bøssen med Magt, og da B gør Modstand herimod, slaar A ham over Haanden med sin Stok, hvorved B taber Bøssen, som A derefter sætter sig i Besiddelse af. Slaget medfører en blodunderløben Hævelse, som fortager sig i Løbet af et Par, Dage. Da B's Husbond, Proprietær C, faar Kundskab om det passerede, giver han B en kraftig Lussing, hvorved B tumler om og falder saa uheldigt mod en fremspringende Kant, at han mister Synet paa det ene Øje. Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan A og C straffes? 5. A har solgt B en brugt Fordvogn, som skal afhentes den følgende Dag i A's Garage samtidig med, at Købesummen, 3000 Kr., bliver betalt. Inden dette sker, er Vognen uden A's Vidende forsvunden fra hans Garage, formentlig ved Tyveri, og da B's Chauffeur efter Aftale 43 indfinder sig med Købesummen for at afhente Vognen, giver A ham Anvisning paa at tage en paa en nærliggende Parkeringsplads henstaaende, D tilhørende Fordvogn, idet han angiver, at det er denne Vogn, B har købt. Chauffeuren korer denne Vogn hjem til B, som modtager den i den Tro, at det er den købte Vogn. Senere faar B Oplysning om Sagens Sammenhæng, men bestemmer sig til at beholde Vognen, som han nogle Maaneder senere sælger for 2000 Kr. Nogen Tid efter at have modtaget Vognen, men forinden han har faaet Besked om Sagens rette Sammenhæng, finder B i Vognen et Guldur, som han gaar ud fra, at A har tabt i Vognen, og som B til egen Fordel pantsætter for 50 Kr. Hvorvidt, eventuelt efter hvilke Straffebestemmelser, kan A og B straffes? 6. Gaardejer A anlægger Sag mod Gaardejer B for i Henhold til en ham af denne given Tilladelse at kendes berettiget til Færdsel ad en Sti, der fører over B's Ejendom. Under denne Sag gør B gældende, at han ifølge Alderstidshævd har Færdselsret med Hensyn til et tilstødende Vejstykke over Æs Ejendom, og paastaar selvstændig Dom herfor. a. Kan B mod ,4's Protest under denne Sag opnaa en saadan Dom? b. Skal Afgørelsen af dette Spørgsmaal træffes ved Kendelse eller Dom, og hvilken processuel Betydning har dette? c. Hvis Dommen anerkender ,4's Ret til at færdes paa B's Sti, kan han da senere anlægge ny Sag, hvorunder han paastaar denne Ret anerkendt ogsaa for fremtidige Ejere og Brugere af hans Ejendom? 7. Under Behandlingen af et Konkursbo har Skifteretten uden Procedure eller Kendelse afvist en Kreditors Krav. Kan denne rejse Klage herover til Justitsministeriet eller ved en Ret i første Instans, eller, hvis Appel til højere Ret maatte være nødvendig, skal denne da have Karakteren af Anke eller Kære? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten. Tingsret: Hvorledes har dansk Retspraksis stillet sig til Handler, der ikke tjener Omsætningen (Mobellaan)? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten. Privatret I; At fremstille Reglerne om forbigaaede Arvingers Retsstilling. Strafferet: Hvorvidt ophæver efter dansk Ret den forurettedes forudgaaende Samtykke en Handlings Strafbarhed? Retspleje: Hvilken Indflydelse har Sagsøgtes Udeblivelse ved Domsforhandlingen i første Instans paa Afgørelsen af Sagens Realitet, og hvorvidt gælder der i saa Henseende noget særligt om Underretssagerne sammenlignet med Landsretssagerne? Eksamens 3dje Del (Anordning 11. April 1931). 1) Teoretisk Opgave: Hvorvidt paavirkes den skadelidendes Erstatningskrav udenfor Kontraktsforhold af, at Skaden er voldt af flere Personer, derunder at skadelidende selv har medvirket til Skadeforvoldelsen? 2) Almindelig Opgave. Som Nr. 2, 3, 5, 7 stilledes Spørgsmaalene Nr. 2, 3, 6, 7 ved 2den Del af Eksamen efter Anordning af 19. April 1918. 44 Universitetets Aarbog 1932—33. 1. K havde hos Møbelhandler S for 500 Kr. købt en antik Stol, der var Mage til en, K forud ejede. Det aftaltes, at den købte Stol skulde restaureres efter den anden Stols Forbillede og leveres i Køberens Hjem senest den 1. Oktober. Stolen blev ikke rettidig færdig, fordi tidligere indgaaede Ordrer viste sig at kræve noget mere Arbejde, end Møbelhandleren havde regnet med, og Natten til den 3. Oktober gik Stolen til Grunde ved en Brand, der var paasat af en Vagabond. Køberen krævede 1000 Kr. i Erstatning af Møbelhandleren, idet han henviste til, at de to Stole tilsammen vilde have haft en Værdi af 1500 Kr., medens en enkelt Stol kun var 500 Kr. værd. Hvorvidt kan dette Krav anses for berettiget? 4. A køber en Byggegrund og opfører derpaa et 4 Etagers Beboelseshus. Som Følge af en Fejl i Matrikkelkortet over Grunden bliver denne Bygning imidlertid opført en halv Alen ind paa Naboens, B's Grund, i en Længde af 40 Alen. B anlægger Sag mod A og paastaar principalt A dømt til at nedrive den Del af Bygningen, der rager ind over B's Grund, og subsidiært til at yde en Erstatning, omfattende det Tab, han har lidt ved A's Byggen ind over hans, B's Grund. A bestrider baade B's principale og subsidiære Paastand, idet han — hvad der er uomstridt — har bygget i god Tro, stolende paa Matrikkelkortet. Hvilket Udfald maa Sagen faa? 6. Hvorvidt er en Tredjemand under en borgerlig Retssag forpligtet til at fremlægge Dokumenter til Bevis under Sagen, og finder Reglerne om Udelukkelses- og Fritagelsegrunde for Vidner Anvendelse paa denne Pligt? 3) Konkret Opgave. Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 19. April 1918. p. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 10, 8 fuldendte Eksamen. Sommeren 1933: 6, lait indstillede sig 16, 12 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Laudabilis, 5 Første Karakter, 1 Haud illaudabilis Imi gr., 3 Flaud illaudabilis 2di gr. og 1 Anden Karakter. Vinteren 1932—33. Efter Anordning af 1. Decbr. 1913. Qriinbaum, Israel (1926) 191 Laud. Lund, Carl Olaf (1926) 145 Haud ill. 2. Pedersen, Harald (1926) 151 Haud ill. 2. Vensild, Peter Thejlgaard (1924) 171 Haud ill. 1. Efter Anordning af 5. April 1929. Albrethsen, Preben Høeg (1927) 214^2 Første Bruun, Knud Valdemar Haugaard (1928) \95lA Første Hasselbalch, Karl-Gustav Hagemann (1925} 198^ Første Reeh, Erik Magnus Johannes (1927) 212/4 Første Sommeren 1933. Efter Anordning af 1. Decbr Busch, Jens Otto (1924) Møller, Aksel (1924) Efter Anordning af 5. April 1929. Frandsen, Anker Emil (1926) Pedersen, Karen (1928) 1913. 123 Haud ill. 2. 177 Laud 182K Anden 207 Første 45 Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . 1) Nationaløkonomi: Paa hvilke Punkter ændredes Ideen om den europæiske Centralbank ved Overforeisen til de forenede Stater i 1913? 2) Borgerlig Ret: Hvorvidt kan man erhverve Ret gennem Overdragelse fra en Person, der ikke selv er Ejer? S o m m e r e n 1 9 3 3 . 1) Nationaløkonomi: Korttidspris og Langtidspris. 2) Borgerlig Ret: At udvikle dansk Rets Regler om Servituter, deres Stiftelse og Ophør. Eksamens 2. Del. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . 1) Den store Opgave i Specialet: Landbrugspolitik: Ældre og nyere Bestræbelser for at regulere Afsætningen af Landbrugsprodukter. Socialpolitik: Argumenter for og imod Indførelse af Bedriftsraad i Danmark. Trafikpolitik: Under hvilke Forhold er det berettiget at opretholde en Bane, der giver Underskud? Karteller og Truster: Det vertikale Samarbejdes Former, Udbredelse og Virkninger. Bankpolitik: Hvorvidt og i hvilket Omfang er det muligt for Seddelbanken at gribe ind paa Kapitalmarkedet? 2) Nationaløkonomiens Teori: (Ql. og iiy Ordning) Forholdet mellem Kapitalmarkedets Rente og Investeringsmuligheder. 3) Nationaløkonomiens Politik: a) (GI. Ordning) Offentlige Arbejder som Middel mod Arbejdsløshed, b) (ny Ordning) Betydningen af de enkelte Trafikarters Regelmæssighed og tidsmæssige Fordeling for Tarifdannelsen. 4) Statistik: En Sammenligning mellem de finansielle Forhold i Københavns fjernere Forstadskommuner og i selve København. 5) Statsret: (gi. og ny Ordning) Hvorledes er Regeringens Retsstilling, hvis ingen Finanslov vedtages? S o m m e r e n 1 9 3 3 . Ql. Ordning. 1) Den store Opgave i Specialet: Forholdet mellem organiseret og uorganiseret Arbejdskraft og Lovgivningens Indflydelse herpaa (1 Kandidat). Hvilke Synspunkter gør sig gældende ved Fastsættelse af Størrelsen og Gradueringen af de kontante Ydelser indenfor de forskellige Grene af den sociale Forsorg? (1 Kandidat). 2) Nationaløkonomiens Teori: Hvilke Virkninger har en Nedsættelse af Arbejdslønnen paa Beskæftigelsens Omfang indenfor Erhvervslivets forskellige Omraader? 3) Nationaløkonomiens Politik: Valorisationen af Kaffe og beslægtede Foranstaltninger i nyere Tid. 4) Statistik: Hvilke Forskelligheder mellem de enkelte Livsforsikringsselskabers Virksomhed og Stilling kan man iagttage gennem Forsikringsraadets Beretning? 5) Folkeret: Voldgiftstraktaternes Udvikling. Ny Ordning. 1) Nationaløkonomiens Teori: samme Opgave som efter gi. Ordning. Universitetets Aarbog 1932—33. 2) Nationaløkonomiens Politik: De forskellige Arter af Fremskridt i Landbruget og deres Virkninger (for 2 Kandidater). Virkningerne af den Maade, hvorpaa Udgifterne til offentlig Forsorg dækkes (for 2 Kandidater). 3) Statistik og 4) Folkeret: samme Opgaver som efter gi. Ordning, y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte Eksamen. Sommeren 1933: — — - 4, 4 — — lait indstillede sig 5, 5 fuldendte Eksamen. Alle fik 5 Laudabilis. Vinteren 1932 33. Petersen, Carl Axel Bjerreskov, Søren Harry (1927) 264 Land. (1926) 265 Laud. Schrøder, Erda, f. Wulff Sommeren 1933. (1926) 253 Laud. Leisner, Axel (1927) 259 Land Ørding, Poul (1927) 266 Land. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer): 1. Beregn ved Rækkeudvikling ^ til 4 pCt. 1 Resultatet forlanges SoOi 8 absolut paalidelige Decimaler. 2. En Bank tænker paa at overtage et 434 pCt. Obligationslaan paa 2 Mill. Kr., der udtrækkes med 100,000 Kr. aarlig. Hvilken Kurs kan tilbydes, naar Banken forlanger at blive stillet, som om den hvert Aar i hele Amortisationstiden fik 5 pCt. af sit oprindelige Udlæg, foruden at den herefter resterende Del af Rente og Afdrag, forrentet med 4 pCt., ved Slutningen af Amortisationstiden skal udgøre det oprindelige Udlæg? 3. Find den fuldstændige Løsning til Differensligningen AVOO —4 A/(x) + 3/ (x) = 5X • x. Nationaløkonomi: Hvilke Forhold er bestemmende for Arbejdstidens Længde? Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del. S o m m e r e n 1 9 3 3 . Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer): 1. Beregn med 5 Decimaler ved Interpolation i Rentetavlen Værdien af en helaarlig efterbetalt Annuitet med Varighed 20% Aar, idet Rentefoden er 5 pCt. helaarlig. Den opnaaede Nøjagtighed kontrolleres ved Restleddet, 2. Idet O betegner Operatoren 17« + /? p« 0 = — 13 og xn Faktoriellet x" = x • (x — na — |3) (x — na — 2i3).. .(x — na — (n — 1) |3), x" = l,xi! = x, vises først, at Ox" = nx'1"1 , Universitetets Eksaminer. 47 Vis dernæst, at dersom f Cv) er et Polynomium af Graden u, har man /(X)= ix', ø' / (o), v=o V! at denne Udvikling er entydig, og at den som specielle Tilfælde indeholder Interpolationsformlerne med nedstigende, opstigende og centrale Differenser samt Maclaurin's Formel, alt for Polynomier. Vis endelig, at der kun er eet Polynomium Pn (x) af Graden u (altsaa xn l ) , som tilfredsstiller følgende 3 Betingelser: (a) ØPn (x) = nPn-i (x), (b) P0 (x) = 1, (c) Pn (o) = O for /? > 0. 3. Beregn Værdien af en efterbetalt helaarlig Annuitet, der varer i s4 — 1 50 Aar, idet den ste Ydelse er ^^ ^ og Rentefoden 5 pCt. helaarlig. Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del. Eksamens 2. Del. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . Forsikringsmatematik (4 Timer): 1. Undersøg, op til hvilken Alder man kan stole paa 2, henholdsvis 3 Decimaler i ex i Tavlen, naar man tager i Betragtning, at L ved Tabelleringen er af afrundet til hele Tal. 2. Paa Grundlaget 0M 3% pCt. beregnes ved den bedste Tilnærmelsesførmel. De kender. Kapitalværdien af en ensidig Overlevelsesforsikring, betalbar ved (x)'s Død, dersom (^) da er i Live, idet x = 30, y = 45. Udbetalingen antages at finde Sted i Dødsøjeblikket. Behold ikke flere Cifre i Resultatet, end De anser for rimeligt. 3. Find den gennemsnitlige Risiko efter t Aars Forløb for en livsbetinget Kapitalforsikring med kontinuert Præmie i hele Forsikringstiden øg Tilbagebetaling af Nettopræmierne ved Død før Forsikringens Udløb. Vis, hvorledes De kontrollerer Rigtigheden af den opstillede Formel. Forsikringsmatematik (8 Timer): Der er opgivet følgende Funktioner cøl = • 001009 + 10 ' 043 ^ ^ ' 2989 cøl = • 0006614 + io * 082 x + 7 " 2544 i- = • 089368 + 10 ' 0493213 ^ + 5 * 22074 —i ' dx hvor Rentefoden er 4 pCt. Beregn til denne Rentefod Værdien af en livsvarig kontinuert Invaliditetsrente for en 50-aarig Aktiv. lagttagelseslære (4 Timer): Ved en Forsøgsrække angiver cp(x)Jx Sandsynligheden for et Resultat beliggende mellem x øg x + dx; ved en deraf uafhængig Forsøgsrække betegner ^ Cv) dy Sandsynligheden for et Resultat mellem ^ og 3^ + dy. 48 Find et Integraludtryk med konstante Integrationsgrænser for Sandsynligheden for, at den lineære Funktion ctx + fty + y, hvor Konstanterne er reelle Tal, ligger mellem Grænserne a og b. 'Hvad er specielt Sandsynlighederne for, at x + 3^, henholdsvis x — y, ligger mellem disse Grænser? 2. Der er anstillet følgende indbyrdes baandfri Iagttagelser: Af 7034 35-aarige døde 31 inden 1 Aar - 7873 36- — — 36 — 1 — - 10855 35- — — 104 — 2 — Bestem ved mindste Kvadraters Metode Dødssandsynlighederne for en 35-aarig og for en 36-aarig Person, samt Middelfejlene paa de udjævnede Vcerdier. 3. For Fejlloven y = H {x + 2)^ (3—x)'2 beregnes Konstanten H og de fire første Halvinvarianter. Nationaløkonomi: Forbindelsen mellem Varepriser og Omkostninger. Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2. Del. Obligationsret: Hvorvidt puahviler der Kontraktsskyldneren Ansvar for en Misligholdelse, der ikke kan tilregnes ham? Statistik (8 Timer): Efter en Redegørelse for det Grundlag og de Metoder, der anvendes ved Beregningen af de officielle danske Dødelighedstavler, ønskes det i det Omfang, Tiden tillader det, eller ved Eksempler undersøgt, hvad der paa det nuværende Tidspunkt, da Dødsfaldsstatistiken for hvert af Aarene 1926—1930 foreligger opgjort, medens Resultaterne af Folketællingen 1930 endnu ikke foreligger, kan siges om Dødelighedens Bevægelser i Løbet af nævnte Fem-Aar, eventuelt om disse Bevægelser kan lokaliseres til visse Aldersgrupper. Som Bilag medfølger en Tabel over Dødsfaldenes Fordeling efter Alder og Fødselsaar for hvert af Aarene 1926—30. S o m m e r e n 1 9 3 3 . Forsikringsmatematik (4 Timer): 1. To Kompagnoner (.y) og (y) tegner i Fællesskab en af Firmaet bekostet Police for 20,000 Kr., betalbar om n Aar fra Tegningen, dersom begge Kompagnoner da er i Live, eller saa snart en af dem maatte dø inden dette Tidspunkt. Der regnes med helaarlig Nettopræmie, betalbar paa de forbundne Liv i hele Forsikringstiden. Efter t Aars Forløb ønsker man at hæve dette Fællesskab, idet hver af Kompagnonerne skal have sin egen Police for 10 000 Kr., betalbar hvis han er i Live om n—t Aar, eller ved hans Død forinden. Angiv Formlerne for den aarlige Nettopræmie, hver af Kompagnonerne herefter skal betale. Hvad bliver Resultatet paa Grundlaget 0M 3K> .pCt., naar x = 30, v = 35, 11 = 20,t= 10? 2. Kritiser nedenstaaende Udjævning: Et Øa; Beregnede x Døde 75 1090 109 106-08 76 935 109 99-26 77 774 86 89-41 78 637 71 80-05 79 535 57 73-11 80 443 59 65-80 81 358 47 57-77 49 X Ex 82 295 83 223 84 160 85 122 86 95 87 52 88 36 89 23 90 15 91 10 92 6 93 5 94 1 3. Bevis Relationen r\ Beregnede vx Døde 56 51-68 46 42-39 32 32-98 19 27-24 33 22-96 9 13-59 11 10-16 8 7-00 5 4-92 3 3-53 1 2-28 3 2-03 0 0-44 hL-h) + iPa x\iUt — ^>x- Forsikringsmatematik (8 Timer), Et Selskab beregner sine Tilbagekøbsværdier som Bruttopræmiereserven med Tillæg af de kapitaliserede Inkassotillæg. Fripolicen beregnes som den Forsikringssrum, der kan erholdes for Tilbagekøbsværdien som Nettoindskud. Der ønskes nu for en Livsforsikring med Udbetaling ved 60, tegnet i Alder 30, beregnet en Tabel over de Fripolicer, der kan erholdes paa de forskellige Tidspunkter af Forsikringens Løbetid. Udbetalingen af Forsikringssummen antages at finde Sted i Dødsøjeblikket, og Præmiebetalingen, som varer i hele Forsikringstiden, forudsættes at være kontinuert; som »Aldre« benyttes Tabelaldrene, idet Grundlaget er »Danmarks Qrundtavler, 4 pCt. Nettopræmierne belastes for Erhvervelsesomkostninger paa 4 pCt. af Forsikringssummen en Gang for alle, med et Inkassotillæg paa 5 pCt. af Bruttopræmierne, samt med et aarligt Administrations- og Sikkerhedstillæg paa 1 p. m. af Forsikringssummen. Der anstilles sluttelig en Sammenligning mellem de fundne Fripolicer og de Fripolicer, der erholdes ved at benytte henholdsvis Bruttoreserven og Nettoreserven som Indskud, samt ved at benytte Prorata-Reglen Ved disse Sammenligninger kan man indskrænke sig til hensigtsmæssigt valgte Værdier af t. lagttagelseslære (4 Timer): 1. Sandsynligheden for, at en 70-aarig dør inden et Aar, antages at ligge tæt ved 0-06. Find med en rimelig Grad af Tilnærmelse, hvor mange 70-aarige man skal observere i et Aar, hvis man skal kunne holde 10 mod 1 paa, at den observerede Dødssandsynlighed ikke afviger mere end 0-002 fra den rigtige. 2. Find den sande Værdi af Produktet s1 S92, naar Antallet af Gentagelser i hver Gentagelsesrække er n, og Antallet af Gentagelsesrækker vokser uden Grænse. 3. I et Trykkeri er der Sandsynligheden p for, at der sættes en forkert Type. Der leveres kun 1 Korrektur, men der gives Forfatteren Lejlighed til at affatte en Trykfejlsliste, af hvilken han dog ikke modtager Korrektur. Universitetets Aarbog. 7 50 Find paa den simpleste Form Sandsynligheden for, at der i en Trykfejlsliste til en Afhandling paa k Typer findes s Trykfejl i de af Forfatteren berigtigede Typer. Hvad er specielt Sandsynligheden for, at der ingen Trykfejl er i de berigtigede Typer, naar k = 3000, p = 0-01? Nationaløkonomi: Bankernes Forhold til Fondsbørsen. Statistik (6 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2. Del. Obligationsret: Under hvilke Betingelser kan Rettigheden over et Gældsbrev exstingveres efter Grundsætningen i Fr. 28. Juli 1841. Statistik (8 Timer): Undersøg, hvorledes og under hvilke Forudsætninger det kan blive muligt at beregne en Invaliditetstavle, af hvilken fremgaar Sandsynligheden for, at en x-aarig aktiv bliver Invalid inden h Aar, alene paa Grundlag af en Række Folketællinger, der giver Oplysning om den Brøkdel af x-aarige, der paa Tællingstidspunktet er invalide, og beregn derefter paa Grundlag af de Data om Blinde, der findes i de seneste danske Folketællingspublikationer, en Tabel, hvoraf fremgaar Sandsynligheden for, at en x-aarig bliver blind inden h Aar. 2 Anden 94 K' Første Jensen, Poul Hedemann, f. Vio 1899 89 K Anden Neertoft, Erik Axel, f. 6/9 1909 81 Anden Pedersen, Jens Kammer, f. 00U 1904 104 Første Petersen, Carl Emil, f. 3/(i 1907 82% Anden Rasmussen, Erik Stubgaard, f. 5/i 1912 105/4 Første Sørensen, Johannes, f. Vs 1908 101 Første De skriftlige Opgaver (den konkrete og den almindelige) var de samme som ved Juridisk Embedseksamens 2. Del efter Anordning af 19. April 1918. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 46, som alle bestod. Sommeren 1933: — — - 72, — — — lait indstillede sig 118, som alle bestod. Vinteren 1932—33. Barkhus, Carl Arne Vilhelm (1925) 178)4 Haud Boye, Gunnar (1925) 195% Laud. Buus, Arne (1925) 191^3 Laud. Christensen, August (1925) 23834 Laud. Christensen, Henry Marinus (1924) Drost, Johannes Nielsen (1924) Elsnab, Jens Krarup (1925) Greisen, Peter Oluf Råben (1925) 205/4 Laud. 16034 Haud ill. 1. 193/11 Laud. 154% Haud ill. 1. 51 liansen, Agnes Elisabeth Alstrup (1924) liansen, Arne Buus (1925) liansen, Leif (1925) liansen, Otto Flemming (1924) liansen, Tage Vest (1925) Jensen, Viggo Robert (1924) Jerlang, Erik Ejvind (1925) Jørgensen, Ketty Jensen (1923) Kalckar, Herman Moritz (1926) Kolbye, Johan Hellan (1925) Krag, Jørgen (1925) Kylling, Helge Christian Pedersen (1921) Kærn, Arild Teit (1926) Larsen, Kai Eduard Hjalmar (1918) Madsen, Karen-Margrethe Nikoline (1925) Marcussen, Poul Vedel (1925) Mathiesen, Kristian Harald (1925) Mogensen, Else (1925) Mortensen, Anders Peder Qravgaard (1922) Mortensen, Søren Grønborg (1926) Munkebo, Lilly Cecilia Desideria Elisabeth, f. Sandstrom (1921) Nørgaard, Lars Peter (1925) Obel, Jens Berlin (1921) Pedersen, Rasmus (1925) Petersen, Emil Henry Edvard (1925) Petersen, Heinrich Moritz Qylstoff (1925) Petersen, Paul Thorkild Qrimmer (1923) Petri, Kai (1924) Philipson, Tage (1926) Poulsen, Bunde Refslund (1925) Rævskjær, Svend Aage (1925) Røder, Bendt Emil (1924) Saksø, Erik Christian Juul (1924) Sigurdsson, Sigurdur Qisli (1923) Theilgaard, Carl Ejner (1925) Thomsen, Ejnar Refslund (1923) 156 Haud ill. 1. 215>3 Laud. 197 Laud. 171^ Haud ill. 1. 125^ Haud ill. 1. 182% Haud ill. 1. 223 Laud. 179/4 Haud ill. 1. 227% Laud. 198K' Laud. 211/4 Laud. 154 Haud ill. 1. 215 K> Laud. 189 >3 Laud. 194% Laud. 2277-1 Laud. 191/^ Laud. 191% Laud. 184 Haud ill. 1. 240% Laud. Bestaaet. 173% Haud ill. 1. 173% Haud ill. 1. 206% Laud. 145 Haud ill. 1. 189 K. Laud. 183% Haud 149% Haud 196% Laud. 196% Laud. 202% Laud. 129% Haud ill. 1. 166'% Haud ill. 1. (73%) Laud. 182% Haud ill. 1. 178% Haud ill. 1. Thygesen, Jørgen Ejnar (1925) 197 Laud. Vosbein, Erich Benjamin (1925) 221% Laud. Sommeren 1933. Ammundsen, Esther (1925) 247% Laud. Christensen, Henry Ingemann (1926) 199% Laud. Christensen, Johannes Fischer (1926) 156% Haud ill. 1. Clemmesen, Johannes (1926) 206% Laud. Dalgaard, Jens Aksel Buch (1925) 192% Laud. Due, Johan Vilhelm (1925) 185% Haud ill. 1. Fabricius, Torben Bryan (1926) 191% Laud. Falbe-Hansen, Povl (1924) 198% Laud. Fensbo, Otto Johannes Andersen (1923) 206% Laud. Friis-Skotte, Eva (1925) 204% Laud. Gad, Ulf (1926) 211% Laud. Gam, Poul Otto Norbert (1926) 157 Haud ill. 1. Garde, Kaj Gustav (1925) 208% Laud. Gerlach, Paul Caspar (1927) 200% Laud. Haages, Johannes Kofoed (1924) 141% Haud ill. 1. Hage, Poul (1923) 207% Laud. Haldbo, Hroar (1926) 207% Laud. Hjerrild, Niels Nielsen (1925) 239% Laud. Høffding, Ausa Tove (1918) 169% Haud ill. 1. Høgdal, Poul Ulrik (1923) 154% Haud ill. 1. Ipsen, Lita Caroline Bohn (1926) 193% Laud. Jacobsen, Erik (1926) 218% Laud. Jørgensen, Ejnar Bjerre (1925) 202% Laud. Jørgensen, Ingrid Elvira Irene (1923) 168% Haud ill. 1. Kaae, Peter Andreas (1926) 190% Laud. Kindt, Peter (Per) (1924) 139% Haud ill. 1. Knudsen, Ole Johannes Valdemar (1925) 233% Laud. Kongsgaard, Jens Magnus (1925) 191% Laud. Kristensen, Karl Agner (1925) 184% Haud ill. 1. Kruse, Hans Eduard (1925) 204% Laud. Lachmann, Aage (1926) 247% Laud. Madsen, Povl Borch (1926) 205% Laud. Meincke, Dirck Dircksen Hagn (1925) 189% Laud. 52 Mikkelsen, Svend Kurt (1926) 217 Laud. Møldrup, Aage (1924) 198% Laud. Nielsen, Anna Signe Karen (1925) 243/1j Laud. Nielsen, Gerda (1923) 206% Laud. Nielsen, Helge (1926) 208% Laud. Nielsen, Lili (1926) 204% Laud. Næss-Sclnnidt, Sigurd (1926) 218% Laud. Nørgaard, Christian (1926) 214% Laud. Olsen, Lars Viggo (1926) 169% Haud ill. I. Pedersen, Johannes (1924) 151 % Haud ill. 1. Pedersen, Margrethe Helene Lund (1925) 166% Haud ill. 1. Pedersen, Peter Osvald Petri (1926) 173% Haud ill. 1. Porsaa, Kaj Robert (1925) 228 Laud. Poulsen, Johannes Bo Nørregaard (1925) 218% Laud. Poulsen, Vilhelm Ejlif (1923) 167% Haud ill. 1. Rasmussen, Hans (1925) 150 Haud ill. 1. Rosendal, Thomas Peder (1926) 235 Laud. Saabye, Bjarne Johannes Antonio (1925) 147,>6 Haud ill. 1. Schau, Karl Johan (1926) 203% Laud. Schrøder, Erling Andreas (1926) 231 Laud. Schødt, Willy Kaivin Arnold (1925) Skydsgaard, Henning Buhl (1926) Smith, Carl Christian Winkel (1925) Spotoft, Johannes (1926) Springborg, Axel Emil (1926) Staggemeier, Kai (1925) Steensen-Jacobsen, Erik Werner (1926) Sørensen, Franz Josef Dissertori (1926) Thomasen, Eivind Ingemann (1926) Trier, Erik (1926) Tønnesen, Svend Nordentoft (1926) Walter, Kjeld Joachim (1925) Wassmann, Kai Viggo (1925) Vedde, Nanna (1925) Vedsmand, Poul (1925) Vermehren, Thomas Ludvig Martin (1926) Vestergaard, Emma (1926) Westergaard, Otto (1926) Wingen, Mogens (1926) 192% Laud. 231% Laud. 223% Laud. 230% Laud. 191% Laud. 214 Laud. 237% Laud. 191% Laud. 249% Laud. 209% Laud. 138% Haud ill. 1 161% Haud ill. 1 215% Laud. 190% Laud. 198% Laud. 195% Laud. 179% Haud ill. 1 177% Haud ill. 1 235% Laud. Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . 1) Medicin: Hvilke syfilitiske Lidelser forekommer i Bryst- og Bughulens Organer? Hvilke Symptomer kan disse Lidelser give Anledning til, hvorledes erkendes de, og hvorledes behandles de? 2) Kirurgi: Hvilke er de vigtigste Lidelser i Columna, som kan give Anledning til Dannelsen af en Gibbus? Hvorledes skelner man disse Gibbusformer fra hverandre? Hvilken Behandling fordrer disse forskellige Lidelser? 3) Alm. Patologi: Der ønskes en Fremstilling af Fremgangsmaaden ved Paavisning af pathogene Bakterier og andre mikroskopiske Parasiter i Blod fra inficerede og en nærmere Redegørelse for, hvor saadanne Undersøgelser har diagnostisk Betydning. S o m m e r e n 1 9 3 3 . 1) Medicin: Hvilke Former af Angina faucinm findes der? Hvorledes kender man disse fra hverandre? Hvilke er de almindeligste Komplikationer til angina? Hvorledes erkender man Tilstedeværelsen af disse Komplikationer? Ved hvilke Sygdomme forekommer angina som et Symptom? Hvorledes diagnosticerer man disse Sygdomme? 2) Kirurgi: Med hvilke andre Former af Hydarthron kan det tuberkuløse Hydarthron forveksles? Hvorledes stilles Differentialdiagnosen? Hvorledes bør det tuberkuløse Hydarthrongenus behandles? 3) Alm. Patologi: Der ønskes en Redegørelse for de Undersøgelser, der bør foretages forud for Blodtransfusioner med Hensyn til Valg af egnet Donor. Herunder maa Hensyn tages til følgende Muligheder: 1) Overhængende Livsfare som Følge af akut heftig BlødUniversitetets Eksaminer. 53 ning, 2) Ingen umiddelbart Livsfare ved mere kronisk udviklede Andemier (gentagne mindre Blødninger, Infektioner, Intoksikationer etc.). 7. Embedslægeeksamen. Maj 1933. Der indstillede sig- 7, som alle bestod Eksamen. Bojlén, K. B. Chrom, S. A. Jakobsen, J. F. Roholm, E. K. 92% 93 81 100^ Skot-Hansen, T. Tvede, R. Thrane, M. K. 100 88 Vs 103% Skriftlig Opgave i Hygiejne: Om Principperne for Udarbejdelse af Spisereglementer til offentlig Anvendelse. 8. Skoleembedseksamen. «, Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 60, 41 fuldendte Kksamen. Sommeren 1933: 74, 50 lait indstillede sig 134, 91 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Første Karakter med Udmærkelse, 66 Første Karakter og 24 Anden Karakter. Til Suppleringsfag indstillede sig Sommeren 1933 1, der bestod, til Tillægsfag Vinteren 1932—33 2 og Sommeren 1933 1; alle disse bestod. Vinteren 1932—33. Andersen, Charles Helmuth Vogelius (1924) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 95 Første Andersen, Knud Samuel (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag Latin 116 Første Andersen, Olga Kirstine Helene (1916) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 100 Første Bolbjerg, Alfred Rovald (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 112 Første Broch, Martin (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 117 Første Brock-Hoffmeyer, Johannes Laurits Vilhelm (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 86 Anden Christensen, Peder Kirkegaard (1925) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 93 Første Christiansen, Bendt Halvor (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 84 Anden Enekjær, Else Elvira (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 95 Første Eyermann, Marie Ruth (1919) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 79 Anden Hansen, Folke (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik 85 Anden Hansen, Niels Clausen (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 114 Første Hirshals, Svend Aage Christian (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 100 Første Holt, Inger Johanne (1921) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 120 Første Husfeldt, Niels Kristian (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 113 Første Huus, Knud Nicolai (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 79 Anden Højland, Niels Torben (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 111 Første Japsen, Gottlieb Carl Hans (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 119 Første Jensen, Gudmund (1927) Hovedfag: Latin. Bifag: Græsk 91 Første 54 Johnsen, John (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Jørgensen, Anders Hørlyk Feilberg (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk Krabbe, Henning Jonsen (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Ladgaard, Gudrun (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk Laugesen, Anker Teilgaard (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk Lauridsen, Olaf Hjalmar (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk Lauritsen, Børge Kjeldgaard (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Løvind, Brage (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik Mantzius, Astrid Elisabeth (1926) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk Mølgaard. Anne Margrethe (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Sang Nicolaisen, Eigil Johannes Aasted (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik Næsted. Henning Kristian (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Olsen. Jens Ejvind Koppel (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk Olsen, Willy Børge Folmer (1925) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk Pedersen, Niels Ladegaard (1927) Hovedfag: Latin. Bifag: Græsk Pihlkjær, Erling Kristian (1927) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin Piil, Sigrid (1922) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk Salling. Aage (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk Saxe, Benjamin Knud Larsen (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Skjødt, Helge Laursen (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk Sørensen, Svend (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: F rsnsk Thorvildsen, Knud (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 127 Første 126 Første 99 Første 82 Anden 115 Første 89 Første 102 Første 127 Første 99 Første 98 Første 90 Første 92 Første 124 Første 73 Anden 98 Første 105 Første 104 Første 111 Første 94 Første 139 Første med Udm. 126 Første 73 Anden Tillægsfag. Jensen, Aage Jens Peter, Cand. mag. (1925) Fransk Bestaaet Clausen, Karl Søren, Cand. mag. (1923) Dansk Bestaaet Sommeren 1933. Bay, Svend Aage, cand. theol. (1925) Hovedfag: Historie 67 Første Bendtsen, Hans Peter (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 90 Første Bruun, Alfred Johannes (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 77 Anden Christensen, Arne (1925) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 81 Anden Christensen, Axel Vang (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 88 Første Christiansen, Aage (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Latin 112 Første Dahl, Henry Nissen (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 82 Anden Davidsen, Aage Immanuel, Cand. theol. (1917) Hovedfag: Historie 41 Anden Elbirk, Henning Bruun (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang 111 Første Glud, Dorette (1921) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 79 Anden Gottlieb, Erik (1925) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 68 Anden Gregersen, Lydia (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 75 Anden Hansen, Gudrun Ingeborg (1924) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 94 Første Harmer, Henning (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 110 Første Hatting, Jørgen Vilhelm Boye (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 91 Første Hermansen, Gustav Ingemann (1927) Klassisk Filologi 100 Første Hoffmeyer Ingrid (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 109 Første Holst Jørgen Hansen (1927) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 127 Første Ivertsen, Paul Samuel (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 106 Første Jensen, Ellen Nanna Marie (1925) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 94 Første Jensen. Ida Marie (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 96 Første Jørgensen, Hans Christian (1922) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 82 Anden Universitetets Eksaminer. 55 Kruchov, Harry (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 112 Første Lachmann, Ruth (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 122 Første Larsen, Arne Kongshøj (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 95 Første Maaløe, Børge (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 87 Anden Madsen, Agnete (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 65 Anden Madsen, Katrine (1925) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab 85 Anden Madsen, Sigurd Halfdan (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 127 Første Neiiendam, Jan (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 89 Første Nielsen, Georg Marinus (1927) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 118 Første Nielsen, Hilmer Børge Vigand (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Sang 102 Første Nielsen, Valdemar (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 116 Første Nygaard, Thomas (1927) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 92 Første Nyholm, Asger, Cand. theol. (1919) Hovedfag: Historie 46 Anden Olsen, Jens Karl (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 110 Første Petersen, Carl Axel Nordby (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 115 Første Petersen, Eva Stebuss (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 91 Første Petersen, Mathilde Nikoline (1922) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 65 Anden Rasmussen, Cathrine Elisabeth (1926) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 83 Anden Rasmussen, Kaj Snedker (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 84 Anden Rosenhoff Arne (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 89 Første Rosing, Johan Scheel (1926) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 86 Anden Sandfeld, Aage (1921) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 89 Første Simonsen, Jens Eyvind Jensen (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Latin 103 Første Skouby, Olaf Henning Nielsen (1927) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin 96 Første Skovgaard, Hans Jensen (1928) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 112 Første Strømø-Simonsen, Aage (1926) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 89 Første Wellejus, Aase Kirsten (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 89^ Første Winther, Cecilie Margrethe Aude (1924) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk 123 Første Tillægsfag. Stevns, Mogens, mag. art. (1924) Dansk Bestaaet Suppleringsfag. Sørensen, Agnes, Cand. mag. (1915) Dansk Bestaaet Skriftlige Opgaver. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . Dansk som Hovedfag: 1) Historisk Redegørelse for den bestemte og den ubestemte Artikel i Dansk. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: Pd er Jon var ham at aldri, fid hreyttu pau fadir hans ok modir rddi sinu ok foru utan. Pau komu til Damnerkr ok fdru til Sveins konungs, ok tdk konungrinn vid peim virduliga, ok var Porgerdi, mddur Jdns, skipat at sitja hjd sjdlfri drottningunni, Astridi, mddur Sveins konungs. Porgerdr hafdi son sinn Jdn undir hor di med ser. Ok er niargs konar krdsir dyrdligar, med gddum drykk, kdmu d hord konungsins, pd vard sveininum Jdni pat fy rir, sem jafnan er harnanna hdttr, at hann rétti hendr til peira hluta, er hann fy sti at hafa. En mddir hans midi pat kvidja honum, ok drap d kvidja: forbyde. 56 Universitetets Aarbog 1932—33. hendrnar honum. Ok er drottningin Åstridr sd pat, pd mælti hun: „Eigi svd, eigi svd, Porgerdr min! Ijdstu eigi d hendr pessar, pvi at petta eru hysJcups hendr". 3) Den danske og svenske Lyrik i 1890'erne (bortset fra Drachmann). Dansk som Bilag: 1) Oversigt over det danske Ordforraads Historie. 2) I. P. Jacobsen i hans Forhold til Fortid, Samtid og Eftertid. Engelsk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Det første Stykke (fra of dære .... til gedician) oversættes og kommenteres. Of dære tide Romane hlunnon ricsian on Breotone. Hæfdon hie Breotona rice feower hund wintra, and, dæs fiftan, hundseofontig, dæs-de Gaius, dåre naman Julius, se cdsere, dæt ilce igland gesohte. And ceastra, and torras, and, stræta, and hrycga on hiera rice geworhte wæron, då we todæg sceawian magon. Eardodon Bryttas binnan dæm dice to snddæle, de wé gemyngodon dæt S everus, se cdsere, hét dwieres ofer dæt igland gedician. Da ongunnon twd déoda, JPihtas nordan, and Scottas westan, hie onmnnan, and hiera æhta niman and hergian; and hie fela géara iermdon and hiendon. Da, on dære unstilnesse, onsendon hie ærendwrecan to Rome mid gewritum and wépendre héne; him fultumes hædon, and him geheton eadmode hiernesse and singdle underdeodnesse, gif hie him gefultumoden dæt hie meahten hiera fiend oferwinnan. Da onsendon hie him micelne here to fultume, and, sona dæs-de hie on dis igland comon, då campedon hie und hiera feondum, and him micel wæl ongeslogon, and of hiera gemærum ådrifon and afiiemdon; and lærdon dæt hie fæsten worhten him to gebeorge wid hiera feondum; and swå, mid mide sige, håm foron. Da dæt då ongeaton da ærran gewinnan, dæt se Romanisca here wæs ontveg gewiten, då comon hie sona mid sciphere on hiera landgemæru, and slogon ealle and cwealdon dæt hie genietton, and swa-siva ripe ierde fortrædon and fornomon, and hie mid ealle foriermdon. And hie da eft sendon ærendwrecan to Rome, and wépendre stefne him fultumes hædon, dæt se earma edel mid ealle ne fordilgod ne wære, ne se nama dære Romaniscan deode, se-de mid him swa lange scean beorhte, fram fremdra deoda ungedwærnesse for mimen and fordilgod heon sceolde. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Naar Lægmanden, der kommer med Sproget fra den danske Landsby i sit Øre og med Blikket indstillet efter Linierne i dennes Historie, stilles Ansigt til Ansigt med Naturen i det Omraade, der for 900 Aar siden bar Danelagens Navn, venter der ham en stor og sjælden Oplevelse, En Tilfældighed gjorde, at jeg kastede mig ud i en Slags Opdagelsesrejse i vore Forfædres Spor. Paa et Kort i Koppels store Atlas saa jeg Navnet paa en By, der syntes mig at svare til min Hjembys Navn: Ringstead. Denne By laa et lille Stykke fra den store Bugt »The Wash«, som Vesterhavet danner paa Englands Østkyst mellem Norfolk og Lincolnshire. — Den Egn og det Sted vilde jeg se. Men hvad var der at se? Jeg eftersøgte paa Turistvis Banegaardenes og deres Nabolags Boghandeler. Og endelig fandt jeg i Kings Lynn paa Banegaarden et Qeneralstabskort med en kortfattet Tekst over det nordligste Norfolk, og dér dukkede op ikke alene Navnene paa min eftersøgte By, men ogsaa en hel 57 Række andre Navne, der tydeligt bekræftede, ikke alene at Norfolk havde hørt til Danelagen, men ogsaa at vore Forfædre havde efterladt sig Stednavne, der fortalte, at her havde de enten været Nybyggere eller ved deres Indtrængen givet en Uel af Landsbyerne nye Navne. Saadanne Navne som Ingoldesthorpe, Holme, Danish Camp, Thorpland og Cockthorpe, førte en tydelig Tale. Intet kunde virke mere overbevisende om, at vi befandt os paa Forfædrenes ældgamle Veje. En sollys Julidag gennemkørte jeg det Omraade, der kan betegnes som det egentlige Ringsteds Opland. Roserne vældede allevegne deres Flor ud over Hegnene, og langs Vejene og i Markerne flammede røde Valmuer. De levende Hegn mellem de store Herregaardsmarker løb over Bakker og gennem Dale, mindende om Fyn. Men selve Landskabets Kgenskaber syntes mig at minde om det bakkede Midtsjælland, her dog sænkende sig ned mod de flade Kystsletter, der lukkedes af Klitter. Her i dette Omraade var det, jeg mødte et betagende Skue: de saakaldte »Dansker-Lejre«. Den gamle Lejr, som den kaldtes der paa Egnen, var en Strandslette lige indenfor Klitrækken ud mod The Wash, mens den anden, den nyere Lejr, var den faste Plads, som vore Forfædre har haft som Samlingssted — gennem hvor lange Tidsrum? Ja, derom véd vi endnu intet. Den faste Lejrplads, da vi endelig fandt den paa en Grønning med en Mose, en Skov og en Landsby (Warham) i Baggrunden, overraskede ved sin overordentlige Velbevarethed. Da vi brød igennem et Hegn og pludselig saa de vældige Jordvolde, der dannede et dobbelt Værn om Lejrpladsen, maatte vi forundres over dette Vidnesbyrd om vore fjerne Fædres Færd. 3) En sproghistorisk Redegørelse for Orddubletter paa Engelsk af fransk Oprindelse, samt en Fremstilling af forekommende Betydningsvariationer indenfor vedkommende Dubletter. 4) English Poetry during the second Decade of XIX Century. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk; »Oxford« kommenteres paa Engelsk med mindst 200 Ord (herunder bl. a. tutors, fellows, blues, B. A., M. Å.). De første to Punktummer transkriberes fonetisk. It was only after the War, during which Bromport assisted, with rapidly diminishing enthusiasm, one of the new battalions of the Royal Fusiliers, that he had joined his uncle at Twigg and Dersingham's. Before the War he had tried various things with no particular success, though he liked to suggest that the War had almost ruined his prospects. (In strict faet, it had improved them, for his uncle would never have taken him into the business, and left it to him when he died, if he had not taken pity on him as a returned hero). It had been the intention of his parents to send him to Oxford, but they had lost money suddenly and Bromport, no scholar, had failed to obtain a scholarship, so he had been compelled to stroll into business. In spirit, however, he went on to the university, and thus the became one af those men who are haunted by a lost Oxford or Cambridge career. These are not the scholars or the brilliant athletes who have been denied their chance of distinction, but simply the fellows who have been robbed of an opportunity of acquiring more striped ties, college blazers, and tobacco jars decorated with college coats-of-arms, in short, the fervent freshmen who newer have the freshman nonsense knocked out of them. They it is who turn into the typical public school »old boys«. Dersingham was a tremendous »old boy«. He never missed a re-union, never failed to renew his stock of school ties. The Universitetets Aarbog. 8 58 Universitetets Aarbog 1932—33. public school spirit worked for ever in him. He was alvays ready to do the decent thing—and this was not hard, for he was really a decent, kindly soul, stupid though he might be—not for your sake, not for his own, but »for the sake of the old school«. Strictly speaking, that school, Worrell (one of the second-class public schools, fatally second-class but terrifically public school) is not very old, but is has turned out so many fellows like Dersingham that it has almost acquired the antiquity of Eton. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Fire Tusinde Kilometer Sø, Skov og Mark danner Grænse mellem de to nordamerikanske Stater Canada og U. S. A. Der er ikke et Fort, ingen befæstede Løbegrave. Snarere er det een stor Handelsvej fra Hav til Hav. De store Industrier i de amerikanske Byer var længe tilbøjelige til at betragte Canada som en Forstad til Pittsburg. Amerikansk Handelspolitik er gaaet haardt ud over det canadiske Landbrug. Smoot-Tariffen af 1930 rejste Toldmure mod Canadas Landmænd. Svaret blev, at de forlod deres gamle Frihandelsprogram og sluttede sig til det konservative Parti, der førtes af den unge Industrileder Bennett. Men det varede et Stykke Tid, inden man i Washington fuldt forstod, hvad der var sket i det store Land mod Nord. Endnu saa sent som i dette Foraar — paa et Tidspunkt, da man overalt i det britiske Verdensrige forberedte Ottawa-Konferencen — vedtog det amerikanske Parlament Love rettede imod Canadas Bygningstømmer og Kobber. Først da de britiske Statsmænd allerede sad om det grønne Bord i en By, der laa nær den amerikanske Grænse, synes Farens fulde Omfang at være gaaet op for de ledende Mænd i U. S. A. I Handelsministeriet opdagede man til sin Bestyrtelse, at de Varer, der forhandledes om, netop var dem, som U. S. A. sendte til Imperiet. Saa ganske smaa er U. S. A.'s økonomiske Interesser i det britiske Imperium da heller ikke. 1 Indien forlanger vrede Hinduer japanske og amerikanske Varer i Stedet for engelske. I Australien har dygtige amerikanske Handelsrejsendes Virksomhed ført til 50 pCt. Stigning af Eksportsalget. Og Canada er et af de allervigtigste Lande for den amerikanske Industri. Det tager omtrent 18 pCt. af Amerikas samlede Eksport, o: mere end det dobbelte af, hvad der gaar til samtlige Stater i Sydamerika. Den canadiske Indførsel beløb sig i 1931 til 628 Millioner canadiske Dollars. Deraf kommer de 400 Millioner fra U. S. A. Kun 110 Millioner fra England. Det er i første Linje om denne Difference, der forhandles mellem Baldwin og Bennett. Og det er herfor, man begynder at ængstes i Washington. Tysk som Hovedfag: 1) Efterfølgende Tekst oversættes til Tysk. Anvendelsen af Fremmedord begrænses saa meget, som det efter Rimelighed er muligt. »Rejs til Mondo!« stod der i et Avertissement, og videre: »I Mondo genvinder De Deres tabte Helbred. Er De træt, nervesvækket, lider De af kroniske Fordøjelsesbesværligheder, Hovedpine, Reumatisme eller et daarligt Hjerte, er Mondo Stedet, hvor De skal hen! Mondos varme Kilder til saavel Drikke- som Badekure har i Aarhundreder været kendt og skattet af Europas højeste Aristokrati. I Middelalderen mente man, at Mondos helsebringende Egenskaber beroede paa et Mirakel, i vore oplyste Tider véd vi, at Aarsagen til de fænomenale Resultater af Helbredelse, Mondos Kilder og rene Luft har at opvise, skyldes dens radiumholdige Jord. Intet Steds er Radiumindholdet i Jord og Vand større end i Mondo, der foruden sine talrige Privatvillaer paa Mondobjergets Sydside, ejer en Mængde første Klasses Pensionater i ethvert PrisUniversitetets Eksaminer. 59 niveau og Hoteller for enhver Smag og Pung. Amerikanske Millionærer og regerende Fyrster har allerede i de to Sæsoner, Hotel »Babel« paa Mondobjergets Top har eksisteret, her fundet det ideale Opholdssted. Folk, der trænger til Behandling eller Rekreation, kan faa en saadan paa Mondos Kuranstalt, ledet af den beromte Specialist i Stofskiftesygdomme, Professor, Dr. med. Friherre Carl v. Urgen Trasbach. Mondo Kuranstalt er under Professor v. Urgen Trasbachs kyndige Ledelse blevet et Tilflugtssted for Rige og Fattige, idet Omkostningerne her er sat saa lavt som overhovedet muligt, for at alle kan nyde godt af Behandlingen paa dette i sin Art enestaaende Foretagende. Adskilt ved Mondo-Dalen fra det egentlige Mondo ligger Mondo-Sanatorium for Tuberkuløse, der uden at komme i direkte Forbindelse med Mondo dog her kan nyde godt af de berømte Kilder og den Luft, der har gjort Mondo berømt i baade den gamle og den nye Verden. Men ikke blot Syge og de, der trænger til Rekreation, bør søge til Mondo, enhver, der vil tilbringe sin Ferie paa et Sted, hvor den gode Luft i Forbindelse med Adspredelse af enhver Art er det daglige Liv, anbefales at tage til Mondo. Rutebiler kører daglig fra Mondos Torv til de berømteste Udflugtssteder i Mondos Omegn; Mondos Teater, den selskabelige Bridgeklub og Kurhuset, og ikke mindst Kurpromenaden, byder Kur- eller Feriegæsten en Adspredelse, der er afpasset efter hver Enkelts Krav. Livet i Mondo fra Hunnertiden og til i Dag har altid været præget af Sundhed, Fest og Glæde, og skal det fremdeles være en Ære for Mondos Kurforvaltning og Kommunalbestyrelse at fortsætte de gode Traditioner, hvorfor vi roligt kan gentage den Sætning, hvormed vi indledede vor Appel: »Mine Damer og Herrer, Sunde og Syge: Rejs til Mondo!« 2) En sproghistorisk Behandling af de højtyske Kardinaltal. 3) Das deutsche Drama von Lessing bis Kleist. 4) Der udleveres 1. Brockes, Betrachtung der Båume 1-52, 172-177 (af- Irdisches Vergniigen in Qott. Zweiter Theil, Hamburg 1734, S. 314—320); 2. Moricke, Brockes; 3. Moricke, Die schone Buche. Der ønskes Oversættelse af 3., samt Kommentar af samme med Anvendelse af 1. og 2. Tysk som Bifag: 1) Der udleveres Tekst til Schillers Digt: »Die Qotter Griechenlands, Stroferne 1, 2, 9, 12 og 16. Der kræves a) Oversættelse af Teksten, b) Bemærkninger til Sprog og Versemaal. c) Redegørelse for Tankegangen i litteraturhistorisk Belysning. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk: Den 18. August 1916 blev trods alt den Militærkonvention underskrevet, som forpligtede Rumænien til Krigserklæring, og Thomsons Navn staar øverst paa Dokumentet. Den samme Dag spiste han til Middag hos den franske Militærattaché, og bagefter gik de to Herrer en Tur paa Hovedgaden i Bukarest, Calea Victoriei. Det var en smuk Søndag Aften, og Gaderne var fulde af glade Mennesker. Thomson fortæller: »Hundreder af Mennesker sad foran Kaféerne, rygende, drikkende, nydende Livet paa disse orientaliserede Latineres Vis, Her var mange Officerer i Uniform, ledsaget af smukke smilende Damer. Mænd og Kvinder gik i Grupper, ikke Par og Par som hjemme i vore Parker. De vidste ikke, hvad der var sket den samme Dags Formiddag. Først om nogle Dage vilde de faa at vide, at Smarandaland endelig var kommet med. Jeg sagde, idet jeg saa dem gaa forbi, til min franske Kollega: »Jeg føler mig som en lejet Snigmorder.« Han svarede: »Jeg ogsaa.«« Den Medlidenhed, som Thomson følte med Rumænien, Smaranda60 land, hang nøje sammen med hans Følelser for Smaranda — det vil sige for Fyrstinde Bibesco. Han gør intet Forsøg paa at skjule det. Historien om deres Bekendtskab er fortalt af dem begge. Den første Gang, han kom ridende ud til Slottet Mogosoéa, »De sovende Vande«, som ligger i Forlængelsen af Calea Victoriei, og som tilhørte Fyrstinde Bibescos Fader, troede hun paa Afstand, at den Besøgende var Grev Czernin, Østrig- Ungarns Minister, idet den Hest, som Thomson havde lejet, var den, som Czernin plejede at benytte. Thomson, som havde ladet Hesten gaa, som den vilde, genkendte i Fyrstinden den Dame, som han nogle Aftener før havde set i et smaragdfarvet Toilette ved en Koncert paa Slottet. Han forestillede sig med de Ord; »Jeg har berøvet en tapper Fjende hans sædvanlige Ridehest. Dette intelligente Dyr har ført mig just dertil, hvor jeg ønskede at komme.« Saaledes var den romantiske og spirituelle Optakt til et romantisk og spirituelt Venskab. 1 sin Dagbog synger Thomson Smarandas Pris, han lovsynger ikke blot hendes Skønhed, men hendes Vid og Intelligens, hendes omfattende Kundskaber og historiske Uddannelse, og den, der kender hendes Bøger, og især den, der læser hendes Biografier over Venner, vil villigt erkende, at hendes Ressourcer er udsædvalig rige. Hendes Forelskelske var ikke blind. Derimod kan man nok paastaa, at Thomsons Kærlighed til Smarandaland er vel partisk. Han er parat til at undskylde alt for et Par smukke Øjnes Skyld. Fransk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst af Eustache Deschamps oversættes og forsynes med sproglig Kommentar samt Bemærkninger om Versefoden: En dimenche, le tiers jour de decembre, l'an mil ccc avec soixante et huit, fut a Saint Pol nez dedenz une chambre Charles li roys, trois heures puis minuit, fils de Charles cinquiesme de ce nom, roy des Francois, de Jeane de Bourbon, roine a ce temps couronnee de France, le premier jour de l'advent qui fut bon: par ce scura chascun ceste naissance. Ou signe estoit, si comme je me membre, de la vierge la lune en celle nuit, en la face seconde, et si remembre qu'au sixte jour du dit mois fut conduit et baptisié a Saint Pol, ce scet on, ou il avoit maint prince et maint baron: Montmorancy, Dampmartin sans doubtance, tous deux Charles leverent l'enfancon: par ce scara chascun ceste naissance. Trois ans aprés, quant li mois de mars entre, a tiers jour fut, sabmedi, saichent tuit, l'an mil ccc LX et onze, entendre puet un chascun la naissance et le bruit de Loys, né frere du roi Charlon, aprés mienuit trois heures environ; la lune estoit a neuf jours de croissance, marraine fut madame d'Alencon: par ce sgara chascun ceste naissance. Princes, parrains fu Bertran li prodom, connestables, qui tant ot de renom, de vostre frere, aiez en souvenance: Universitetets Eksaminer. 61 a Saint Poul fut nez en vostre maison et baptisiez fut par Jehan de Craon: par ce sgara chascun ceste naissance. 2) De latinske ubetonede Vokalers Skæbne i Fransk. 3) La chanson de Roland. Fransk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes, og de første 9 Linier omskrives fonetisk: La promenade préférée de Pierre devint bientot le nouveau quai du Tibre, devant l'autre facade du palais Boccanera. Le quai n'était pas achevé, les travaux semblaient méme abandonnés complétement, c'était tout un chantier immense, encombré de gravats, de pierres de taille, coupé de palissades å demi rompues et de baraques å outils dont les toits s'effondraient. Sans cesse le lit du fleuve s'est exhaussé, tandis que les fouilles continuelles ont abaissé le sol de la ville, aux deux bords. Aussi était-ce pour la mettre å l'abri des inondations qu'on venait d'emprisonner les eaux dans ces gigantesques murs de forteresse. Et il avait fallu surélever les anciennes berges å un tel point, que, sous l'abri de son portique, la terrasse du petit jardin des Boccanera, avec son double escalier ou Ton amarrait autrefois les bateaux de plaisance, se trouvait en contre-bas, menacée d'étre ensevelie et de disparaitre, quand on achéverait les travaux de voirie. Rien encore n'était nivelé, les terres rapportées restaient lå telles que les tombereaux les déchargaient, il n'y avait partout que des fondriéres des éboulements, au milieu des matériaux laissés å l'abandon. Seuls, des enfants misérables venaient jouer parmi ces décombres ou le palais s'enfoncait, des ouvriers sans travail dormaient lourdement au grand soleil, des femmes étendaient leur pauvre lessive sur les tas de cailloux. Et, cependant, c'était pour Pierre un asile heureux, de paix certaine, inépuisable en songeries, lorsqu'il s'y oubliait pendant des heures, å regarder le fleuve, et les quais, et la ville, en face, aux deux bouts. Des huit heures, le soleil dorait la vaste trouée de sa lumiére blonde. Quand il regardait lå-bas, vers la gauche, il apercevait les toits lointains du Transtévére, qui se découpaient, d'un gris bleu noyé de brume, sur le ciel éclatant. Mais, surtout, il ne pouvait détacher les yeux de la berge d'en face, car un morceau de la tres vieille Rome y était demeuré intact. Du pont Sisto au pont Saint-Ange, en effet, se trouvait, sur la rive droite, la partie des quais laissée en suspens, dont la construction devait achever, plus tard, de murer le fleuve entre les deux colossales murailles de forteresse, hautes et blanches. Et c'était en vérité une surprise et un charme que cette extraordinaire évocation des anciens åges, cette berge chargée de tout un lambeau de la vieille ville des papes. Sur la rue de la Lungara, les facades uniformes avaient du étre rebadigeonnées; mais, ici, les derriéres des maisons, qui descendaient jusque dans l'eau, restaient lézardés, roussis, éclaboussés de rouille, patinés par les étés brillants, comme d'antiques bronzes. 2) Nedenstaaende oversættes til Fransk. i sine »Erindringer« fortæller hertugen af Saint-Sjmon følgende anekdote fra det danske hof: Ved ophævelsen af det nautiske edikt tog grev de Roye og hans hustru deres tilflugt til Danmark. Han var fransk generalløjtnant, og dér blev han feltmarskal1) og fik befaling over alle tropperne. Hans ophold i Danmark varede i flere aar. Han levede paa en 1) feldmaréchal. 62 meget stor fod og han og hans hustru nød stor anseelse. Disse nordiske konger spiser sædvanligvis sammen med andre, og grev og grevinde de Roye havde meget ofte den ære at være gæst ved kongens bord sammen med deres datter, frk. de Roye. Nu hændte det ved en middag, at grevinde de Roye, slaaet af dronningen af Danmarks mærkelige figur, vendte sig til sin datter og spurgte hende, om hun ikke fandt, at dronningen lignede Mme Panache som den ene draabe vand den anden. Hun havde ganske vist sagt dette paa fransk, men ikke sagte nok, og dronningen, der forstod hende, spurgte hende, hvem denne Mme Panache var. Grevinde de Roye svarede hende i sin overraskelse, at det var en meget indtagende dame ved det franske hof. Dronningen, der havde lagt mærke til hendes forlegenhed, lod som ingenting; men sammenligningen lod hende ikke ro, og hun skrev til den danske gesandt i Paris, Meyercrone, som havde opholdt sig der nogle aar, at han skulde give hende meddelelse om, hvem Mme Panache var, om hendes figur, hendes alder, hendes stand, og om hvordan hun var stillet ved det franske hof, og at hun frem for alt ikke paa nogen maade vilde føres bag lyset, men vilde have rigtig besked. Meyercrone blev overmaade overrasket ved ordren. Han skrev til dronningen at han ikke kunde fatte, hvordan Mme Panaches navn var naaet til hende. Mme Panache var et lille, meget gammelt væsen med et grimt mundtøj og øjne, der sad saadan paa stilke, at det gjorde ondt i øjnene at se derpaa. Hun var egentlig en tiggerske, der havde faaet adgang til hoffet som en slags nar. Snart var hun ved kongens aftentaffel, snart ved middagen hos prinserne i Versailles eller Paris, og det var allemands morskab at tirre hende. Latin som Hovedfag: 1) Latinsk Stil. Ligesom man med fuld Ret mener, at forstandig Omhyggelighed i alle Forhold er at foretrække for taabelig Vilkaarlighed, saaledes erkender jeg, at jeg, naar det drejer sig om at fastsætte de gamle Forfatteres Text, synes bedre om og langt foretrækker de Folk, der ved omhyggelig Fortolkning støtter Læserens taalmodige Arbejde, for dem, der ved vilkaarlige Rettelser jager efter Berømmelse for Skarpsindighed. Medens nemlig Anmasselse i alle andre Forhold blot forekommer frastødende, fordi den næsten altid udspringer af stor Uvidenhed, saa vil man erfare, at anmassende Kritikere er baade overmodige og uretfærdige. Ved deres Indgriben øves der nemlig Vold mod de gamle Forfatteres Skrifter, som der tværtimod burde tages varsomt paa, og de retter haarde Anklager mod Afskriverne for Forsømmelighed og Taabelighed, medens der snarere burde vises dem udmærket Agtelse for deres Klogskab. Selve dette Overmod og Forfængeligheden hos dem, der retter i Litteraturen, er ikke ufarlig; der er nemlig andre, hvem en gavmild Natur har udrustet med Hurtighed i Opfattelsen, som paavirket af de Mænds Autoritet og ledet ved deres Exempel straks tager fat paa at ændre eller endog at stryge det, som de ser, at de ikke helt forstaar, skønt de hverken lægger den rette Taalmodighed i Læsningen, saaledes at de omhyggeligt overvejer alle Ordenes Betydning og Stilens hele Sammenhæng, og ejheller har den fornødne Kendskab til de gamle Sprog til at fastholde de forskellige Betydninger af Ordene. Til Gengæld er der andre, hvem en karrig Natur har gjort mere langsomme i Opfattelsen, som imponerede af de store Kritikeres blotte Navne føler sig saaledes bundne, at de slaar sig til Ro med, hvad hine har fastslaaet, og ikke selv gør Forsøg paa at udforske Meningen paa hvert enkelt Sted. Men skønt mange Rettelser bliver stadfæstet ved gamle Haandskrifters Autoritet eller finder Billigelse hos andre lærde Mænd, saa er det dog givet, at langt den største Del maa siges at være værdiløse. 63 2) Den historisk-politiske Baggrund for Æneiden. 3) For een Kandidat: Plautus; Miles gloriosus v, 79—104 incl. For een Kandidat: Cicero: De officiis II, 16—18 (10-Timers Opgaver). Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil: P. Sestius, som var en nær Ven og fortrolig af Cicero, havde med stor Iver sluttet sig til det Parti, som virkede for at genindsætte M. Tullius i hans borgerlige Værdighed. Da nu P. Clodius modarbejdede dette og paa oprørsk Maade samlede en Hob Sammensvorne, for at der ikke skulde blive nogen Lejlighed for Sestius til at gennemføre Ciceros Tilbagekaldelse, kom det endog til aaben Kamp, hvori Sestius blev haardt og næsten livsfarligt saaret, saa at ogsaa han blev nødt til at samle en Skare bevæbnede Banditter til Værn for sin Sikkerhed. Saaledes lod det sig gennemføre, at han fik den Sag frem, som han havde rejst for Tullius. Men efterat Cicero var vendt tilbage fra Landflygtigheden, begyndte Clodius at anklage Sestius for Vold, saaledes at han særlig beskyldte ham for ikke at have ført sit Forslag igennem ved Ret og Billighed, men at have gennemtvunget det ved Vaabenmagt. Mod dette stillede Cicero sit Forsvar, idet han blandt andet sagde, at skønt Sagen var behandlet af 0. Hortensias, den meget ansete Taler, der ikke havde forbigaaet noget af det, der enten burde føres Klage over af Hensyn til Statens Vel, eller som burde drøftes til Forsvar for den Anklagede, saa ønskede han dog ogsaa selv at tage Ordet, for at det ikke skulde se ud, som Sestius var uden Forsvar netop fra hans Side. Med fuld Føje havde Sestius haft bevæbnet Værn for at kunne afværge Clodius Angreb i den Kamp, som han havde indledt. Netop det siges at have været nødvendigt for den gode Sag og for Staten, at selv om han havde bevæbnede Folk, bør han frikendes, da han ønskede at gengive en af Fædrelandets Frelse højt fortjent Mand hans Stilling, og alle var enige heri. Saaledes behandlede Cicero de Spørgsmaal, som det var hans Opgave at forklare, med det Resultat at P. Sestius frikendtes, men han indføjede ganske vist meget i sin Tale om sine egne Lidelser, som kun i ringe Grad syntes at vedrøre den foreliggende Sag. 2) Oversættelse til Dansk af ulæst Tekst Cicero de republica II, 25—27. Græsk som Bifag: 1) Læst Tekst: Herodotus IX 27, 1—4 oversættes og forsynes med Oplysninger. 2) Ulæst Tekst: Demosthenes XV 1—4 oversættes. Historie som Hovedfag: 1) Leo X, hans Personlighed, Politik og Forhold til Samtidens aandelige Rørelser. 2) Valdemar den 2'dens Regeringshistorie og Kilderne dertil. 3) Hvorledes var den diplomatiske Forbindelse mellem Staterne organiseret i Tiden før Verdenskrigen og paa hvilke Omraader tilstræbtes et Samarbejde mellem dem? 4) For 2 Kandidater: Mac Kechnies »Magna charta«. For 10 Kandidater: Bismarcks »Qedanken und Erinnerungen«. historie. Modenhedsopgaver: 1) Det aabne Brev af 1846, dets Forudsætninger og politiske Betydning. 2) En Karakteristik af Viggo Hørup som Politiker. 3) En Karakteristik af C. Berg som Politiker. 4) Hvorledes fremkom og hvad indeholdt Rigslovgivningen i Danmark i Tiden 1259—1319? 5) Hannibal Sehested. 64 Universitetets Aarbog 1932—33. 6) Hvorledes organiseredes den nye Kirke efter 1536? 7) Kirke og Kirkeliv under Frederik II. 8) Danmarks ydre Politik mellem Freden i Knærød og den tyske Krigs Udbrud. Kristendomskundskab. 1) Ny Testamente: Lukas 7, 18—30 incl. 2) Frankrigs Kirkehistorie i det 16. og 17. Aarhundrede. 3) Dogmatik: Den kristelige Forsynstro, dens Begrundelse og Betydning. Sang, som Bifag: 1) Tale og Sang: Der ønskes en Redegørelse for Stemmens Ansats og Afsats saavel i fysiologisk som i pædagogisk Henseende. 2) Musikteori: a) Der ønskes en Harmonisering i Kirkestil af Melodien: »Dieser Tag viel Freuden hat« (Das Weihnachtslied Nr. 12). b) Der ønskes et 2-stemmigt Arrangement (Sopran og Alt, Barnestemmer) af Weyses »Nu vaagner alle Guds Fugle smaa« (Weyses Romancer og Sange Nr. 28). S o m m e r e n 1 9 3 3 . Dansk som Hovedfag: 1) De refleksive og reciprokke Pronominer i Dansk. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og tolkes: Hakon konungr let hda til virdulegrar jolaveizlu i Bjgrgyn, Jnd at hann purfti pd miklu meira vid enn vand i hans var til; sat hann uni jdlin med miklum kostnadi, ok var pessi enn .iij. vetr ok .xx. konungdoms hans. Hann hafdi sent austr i Yik eptir landsskyldum sinum til mdlagiptar, en ekki kom sunnan, ok at enum dtta degi let konungr hrjota i sundr gersimar sinar, silfrker ok silfrdiska, ok ger di god skil hirdinni. Pat var .ix. ndttum eptir jol, er konungr gekk um kveld ut, ok var heidvidri d; hann sd undarlega stjgrnu miklu meiri enn adrar ok dgurlegri. Konungr let kalla til sin meistara Vilhjdlm, ok er hann kom ok sd stjgrnuna, rnælti hann: „gud gæti vdr, petta er mikil syn; pessi stjarna heitir cometa, ok synisk fy rir frdfalli dgætra hof ding ja ella fyrir storum hardggum." måli: Sold, Løn. 3) Dansk Lystspildigtning 1800—1840. Dansk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og kommenteres: Porr for fram d leid ok peir félagar, ok gekk fram til mids dags; pd sd peir borg standa d vpllum npkkurum ok settu hnakhann d hak ser aptr, ddr peir fengu sét yfir upp; ganga til borgarinnar, ok var grind fy ri borghlidinu ok lokin aptr. Porr gekk d grindina ok fekk eigi upp lokit; en er peir preyttu at komask i borgina, pd smugu peir milli spalanna ok kdmu svd hin; sd pd hgll mikla ok gengu pannig; var hurdin opin; pd gengu peir inn ok sd par rnarga menn d tvd bekki ok fiesta ærit stdra. Pvi næst koma peir fyrir konunginn, Utgardaloka, ok kvpddu hann, en hann leit seint til peira ok glotti um tgnn ok mælti: „seint er um langan veg at spyr ja sgnn tidindi; eda er annan veg, en ek hygg, at pessi sveinstauli sé Okupdrr ? 65 2) Paludan-Mullers bibelske og mytologiske Digtning, Sygeeksamen for een Kandidat: Paludan-Miillers Digtning med Virkelighedsemner. Engelsk som Hovedfag: 1) Der udleveres Tekst til Spencers: The Faérie Oueene Book X, Canto IV, Stanza 1—7, som oversættes til Dansk. Til de afvigende Stavemaader i Stanza 3 gives en sproghistorisk Kommentar. Endelig gives paa Engelsk en ganske kort Fremstilling af Rammen om Faérie Oueene Fortællingerne. Opgivelse: grounhold: cables etc. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: En vaad og skummel Søndag Eftermiddag kom jeg ind i en Butik i Udkanten af Rosario for at købe Cigaretter. Ved Bordet i Skænkestuen sad fem arbejdsklædte Mænd og spillede Kort, et Spil, de kalder Truco, og idet jeg gik forbi dem, faldt der en Bemærkning paa Dansk. Præsentationen mellem Landsmænd hernede er ukonventionel, og da de to Danske ikke gad spille mere, rejste de sig og inviterede mig med hjem. Deres »Hjem« var et Oplagsskur bag Forretningen, hvor Butikkens Indehaver gav gratis Herberge — imod at de Logerende købte, hvad de skulde bruge, hos Værten — en Blanding af Filantropi og Forretning, der er meget udbredt i Argentina i disse pengeknappe Tider. Oplagsskuret var pænt og hyggeligt, med en Stabel Kulsække i det ene Hjørne, Petroleumsdunke i det andet og en stor Del af Resten optaget af Sengesteder, Tøjbylter ogKøkkengrejer. Rummet var uden Vinduer, et Par Huller i Lervæggen var stoppet til med Klude, men midt paa Jordgulvet brændte en klar og indbydende Ild af Kul, stjaalet fra den nære Lokomotivremise, og Kogødning, der gjorde god Fyldest som Tørv. Min Vært, en graahaaret Snedker, og hans yngre Kammerat, der var Student og Kontormand hjemmefra, gik straks i Gang med at koge Aftensmad i en tom Tobaksdaase og stege Kød over Ilden paa en Staaltraadsrist. Da vi havde spist og var mætte og vel til pas begyndte hver især ganske naturligt at udbrede sig over sine Oplevelser i Argentina. Snedkeren tændte sin Pibe med stor Omhu og tog fat paa en Historie fra de Dage for 15 Aar siden, da han paa sine Ben var gaaet fra Buenos Aires til Tafi Vieco ved Byen Tucumån, 1200 Kilometer paa halvtredje Maaned. Han var taget af Sted med 2 Pesos paa Lommen og kom til Vejs Ende med 2V2, stadig arbejdende sig frem. Studenten kunde ikke se, at Turen var saa genialt fundet paa, naar man kan gøre den samme Rejse hurtigt og forholdsvis bekvemt som blind Passager paa et Godstog. Men Snedkeren holdt fast ved sin Rejsemaade. Han var en Mand, der havde kendt baade gode og onde Dage og aldrig samlet Skatte, som kunde forgaa. Men han kendte af Selvsyn Sydamerika fra Lima til Buenos Aires. En Overgang havde han været Sporvognskonduktør i Asuncion, men blev ked af Reglementet. For Tiden tjente han det nødvendigste daglige Brød ved tilfældigt Snedkerarbejde. 3) En sproghistorisk Redegørelse for Udviklingen af engelske Diftonger (ai, au, oi) og korte Vokaler efter ca. 1500. 4) Old English Epic Poetry, with particular reference to style and diction. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. »Blue« og »public school« kommenteres paa Engelsk med tilsammen mindst 200 Ord. De første 3 Punktumer transkriberes fonetisk. We accuse ifature unjustly when we say that she never creates aperfect human being. If Mr. Harold Formby wat not perfect, it was not for lack øf thinking so. After several years' experience øf himself as an adult, he had no fault to find with himself. A wonderful fate! Never to suffer doubt Universitetets Aarbog. 9 66 Universitetets Aarbog 1932—33. or humiliation, except through or on behalf of others. Imagine! He was a Formby, one of t h e Pormbys, the Formbys of Formby, you know, fine old house, picked up cheap too. And he was a Pett as well. Everyone knows that the Petts had a grandfather who was a personal friend of Palmerston's. With confident prophecy he had been named Harold after his famous uncle Harold, who had beeu a blue and had marched with Roberts to Simla, A great Imperialist, Uncle Harold, who had unfortunately died insolvent, owing to being as keen as mustard on the Empire's horses and the Empire's barmaids. Unfortunately the Formbys were hard up, and old Formby had a job to keep up appearance. He had to give up his hunters and take up golf. Harold of course went to the old public school, but he couldn't proceed to the old College, and at nineteen he had to start earning his living in the city, an old pal of the great Uncle Harold having found him a job there. He wasn't exactly a partner and he wasn't a clerk. He was a kind of financial Siren. His job was to get hold of people with more money than sense and more cupidity than judgement and make them buy securities which his firm was desperately anxious to get rid of. Harold had little or nothing to do with the business side, except to know prospectuses so well that he could exercise his gifts of persuasion without referring to the documents. As old Rosengrab, the senior partner, once said to him: You find the fools and we'll find the shares, and we'll share the proceeds. But this frankness on the port of the old man was a shocking exception, a lamentable slide into bad taste. Old Rosengrab saw his mistake like a shot, and thereafter kept up an elaborate farce of gravity and solid worth, with much harping on the theme of the highness of their class of business and the good old English integrity which has made the City what it is. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Blandt alle dem, der i Europas senere Historieskrivning har fortsat Oldtidsforfatternes store Værker, er ingen bleven mere navnkundig end Englænderen Gibbon. Det er ikke min Mening at genfortælle hans Liv eller referere Indholdet og Tendensen i hans store Værk: Det romerske Riges Tilbagegang og Fald, der omhandler Tiden fra Trajan til Tyrkernes Erobring af Konstantinopel og danner som en gylden Bro, ad hvilken Læserne kan vandre fra Oldtiden til Nutidens Begyndelse. Det forunderlige ved Gibbons bindstærke Værk er, at det ikke alene fængsler os ved sin friske Stil, men det giver os endnu i en Sum al den Viden, der kan naas ud fra Oldtidens egen Litteratur. Senere har man lært at benytte Indskrifter, Papyrusruller og Monumenter som historisk Materiale, men Studiet af Gibbons Værk bekræfter, at de egentlige gamle Tekster er og bliver de vigtigste Kilder til Oldtidens Historie. Historien om det romerske Riges Tilbagegang og Fald begynder netop dér, hvor Oldtidens store Litteratur, Roms Sølvalder, ender, og den slutter før end det moderne Evropas store Litteratur rigtig har begyndt. Den dækker Middelalderens Skumring, Tiden mellem den gamle Verdens melankolske Solnedgang og det nye Europas straalende Solopgang. Ganske vist havde en enlig Stjerne, Dante, vist sig imod Nattens Slutning, men af Historieskrivere naaede næppe nogen op i anden Rang. Netop derfor maa vi tage Hatten af for det Arbejde, som Gibbon formaaede at udrette. Gibbon fik Inspirationen til sit Værk under sin første Romerrejse, da han den 15. Oktober 1764, kun 27 Aar gammel, sad mellem Kapitols Ruiner og hørte de barfodede Munke synge i den Kirke, der havde afløst det gamle .lupitertempel. Sindrige og fromme Englændere har senere fundet 67 ud af, at Gibbons Uvilje mod Kristendommen skulde være vakt i dette Nu, som ved en satanisk Aabenbaring. »Thi den Krig, Gibbon har erklæret Kristendommen, stemmer hverken med hans Karakter eller med hans Maadehold i Tanke og Følelse, der i andre Spørgsmaal ledede ham til at se Fordelene lige saa vel som de uheldige Sider ved enhver Ting. Men slaaet af sin første Oplevelse saa Gibbon i Kristendommen kun en Institution, der havde anbragt Kirkesang, barfodede Munke og Processioner paa den Plads, hvor pragtfulde Ceremonier fandt Sted til Jupiters Ære, Roms Kapitol.« Tysk som Hovedfag: 1) Der udleveres Tekst til Herder: Auch eine Philosophie der Geschichte zur Bildung der Menschheit, 3. Abschnitt, fra Gemeiniglich ist der Philosoph .... til »nur nach alier Menschlichen Erwartung fast seyn werde« og fra »bedachte endlich nicht— allwissendes Geschopf!« til »und in ruhiger Abwartung des Folgeganzen wohl sehen komite« (Suphans Udgave Bd. V, S. 557—59). Opgivelser: Schwengel: Vægtstang. Schlaube: Hylster. Der ønskes a) Oversættelse, b) Sproglig-stilistisk Kommentar, c) Redegørelse for Tankegangen, d) Litteraturhistorisk Behandling. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Kun 1276 kom der ufred. Aaret før havde den svenske hertug Magnus, der paatænkte at jage sin broder kong Valdemar ud af landet, faaet overladt 100 fuldt rustede riddere mod en efter Kong Eriks mening passende betaling af 6000 mk. sølv. Ridderne blev leveret og hjalp Magnus til sejr og kongekrone; men nu vilde eller kunde han ikke betale. Sidst i 1276 vilde han i stedet for hærge i Nordskaane, men kom her til at staa overfor en saa betydelig dansk hærstyrke under drosten Uffe Nielsen, at han uden kamp trak sig tilbage, hvorpaa den danske hær i de første maaneder af 1277, hvor frosten gjorde marker og moser fremkommelige, hærgede langt op i Mellemsverige lige til Skara. Som Arild Hvitfeldt med rette bemærker ved sin omtale af disse begivenheder: fattige undersaatter maa altid betale lavet. Tilsidst maatte dog ogsaa Magnus betale, men rigtignok kun 2000 mk. sølv, 1 mill. kr., mere kunde han ikke overkomme. Den danske hærmagt. 1 stedet for en meget god blev det da en temmelig slet forretning, kong Erik her havde gjort; thi paa denne tid var alene lønnen til en moderne udrustet ridder for et halvt aars tjeneste i virkeligheden 10 mk. sølv, 5000 Kr., eller snarere mere. Der er da grund til at overveje, hvad det betyder, at Danmark i disse aar raadede over en saa betydelig hærmagt. I 13. aarh. var krigsvaabnene i en hastig udvikling, ikke mindst i Tyskland, der nu rigtigt begyndte at udnytte sin mægtige jernrigdom genenm en for tiden højtudviklet vaabenfabrikation. Blev slagsværdene kraftigere, var der dog mest fart i forsvarsvaabnenes udvikling; ridderen blev ligesom hesten mere og mere jernklædt og derfor usaarlig. Hærene, »helt af jern«, blev en samling krigsmaskiner, der mejede alt ned. Her var det meget vanskeligt for de danske herremænd at følge med. At holde sin ridderudrustning stadig tidssvarende var sikkert en besværlig og kostbar sag. 3) Konstruktionerne med Hjælpeverberne sein, haben, werden, fremstilles efter historisk Oprindelse og nuværende Funktion. 4) Darstellung und Kritik von Lessings Stellung zu den Franzosen (Deutsch zu schreiben). 68 Universitetets Aarbog 1932—33. Tysk som Bifag: 1) Der udleveres Tekst til Kleist's Artikler for Qermania, Indledningsafsnittet samt forskellige Stykker af »Was gilt es in diesem Kriege?« Der ønskes a) Oversættelse, b) Stilistiske Bemærkninger. c) Saglig Kommentar, d) Litteraturhistorisk Behandling. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. En mærkelig Verden dannede dette gamle Slesvig-Holsten. Men hvor graa af Ælde den end synes, levede den dog kraftigt videre fra Slægt til Slægt, og den sene Efterkommer elskede den i samme Grad som sine Fædres ærværdige Hus, skønt det var saa gammeldags og indskrænket. Dette var muligt, fordi Fænomenernes Mangfoldighed havde sin faste Rod i en fælles Jordbund, i de enkle og stabile landlige Forhold, som kun forandredes langsomt i Løbet af Aarhundreder og for hele Generationer syntes at staa stille. Dette finder sit karakteristiske Udtryk i et Grundtræk af det sociale Liv, der gentager sig i alle ellers saa forskelligartede Samfund, nemlig Grundejendommens Betydning. Hvad der viste sig rent udpræget i Marskerne, det herskede i høj Grad ogsaa i alle andre Bondesamfund, i de adelige Distrikter, ja endog i Byerne: den ældgamle Anskuelse, at det først er Grundejendommen, der skaber sin Mand, saa at hans Ord og Vilje gælder noget i Samfundet, og at den Mand, der ikke bor i sit eget Hus, paa sin egen Gaard, ikke er fuldtud Samfundsborger, men har mindre Ret og mindre Rang i det offentlige Liv. For at kunne bestaa forudsatte denne Tilstand ganske vist en varig, harmonisk Fordeling af Grundejendommen. Og i det store og hele befandt Landet sig i denne heldige Situation. Det er en afgørende Kendsgerning i Slesvig-Holstens Historie i det 19. Aarhundrede, at de betænkelige Tilstande fra de holstenske Godsdistrikter var indskrænket til en mindre Del af Landet og i det Hele fandt en Modvægt i en bred, fri Bondestand. Fransk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes og kommenteres litterært og historisk: A. France et son pére. Ce que France ne nous dit pas, c'est la part qu'il prit å la réaction de ce catalogue. D'une maniére presque aussi compléte que son pére, il posséda Thistoire de la Révolution; et quand il écrivit Les Dieux ont soif, il n'eut qu'å reprendre un vieux canevas et å rafraichir sa mémoire de souvenirs. Cette mémoire était merveilleuse, au point que, dans sa conversation, Anatole France semblait souvent ouvrir devant nous un livre et feuilleter les recueils d'anas, dont il avait fait une importante collection. Que de conversations et de souvenirs se rattachent å la boutique basse du quai Voltaire! C'était la »librairie å chaises«, suivant le mot des clients de son pére, les fréres Goncourt. Le lorgnon å l'reil et la moustache au vent, ils voyaient vite et bien. Ils trouvaient lå l'auteur du Décaméron numismatique, M. Combrouse, »Arverne autant que Vercingétorix qui, aussi héroiquement entété que lui, assis immobile et l'index posé sur sa joue carrée, leur causait images et faisait avec eux une petite gazette de la salle des ventes. Paul de Saint-Victor entrait comme la foudre, accrochait de ca de lå sa moustache aux piles de livres, donnait de rapides poignées de mains et sortait, se heurtant å la porte avec M. Duvergier de Hauranne, lequel apparaissait dans la splendeur de son pantalon gris, allant droit coller son binocle sur une pile de brochures politiques qu'il faisait immédiatement transporter dans sa voiture. A pied alors arrivait M. Peyrat, sa redingote trés austérement boutonnée, et s'obstinant encore å demander du Camille Desmoulins qu'il possédait tout entier. Quelquefois il avait au Universitetets Eksaminer. 69 bras Mme Peyrat qui, tres lettrée, dissertait avec une fantaisie féminine et une énergie virile sur Lous XV, Rousseau, Versailles et la du Barry. M. Jules Lacroix venait acheter son cinquantiéme Tacite, et son frére, le bibliophile Jacob, rhomme å l'inépuisable et féconde curiosité, improvisa devant le bureau d'acajou, plus d'un de ses excellents logia*) bibliographiques. « *) Fyndsprog. 2) De franske Konjugationer, deres Oprindelse og Udvikling, med særligt Hensyn til Infinitivformerne. 3) L'Encyclopédie et l'Esprit philosophique. Sygeeeksamen for een Kandidat: 1) Francois Villon ed. Auguste Longnon p. 22-23 Ballade des dames du temps jadis, oversættes og ledsages af real og sproglig Kommentar. 2) Det franske Tempussystem i Indikativ og dets Udvikling fra Latin. 3) Les idées du Romantisme. Fransk som Bifag: 1) Fransk Stil. En Side af Forførerens Dagbog. ^ g Er jeg bleven blind? Har Sjælens indre Øje tabt sin Kraft? Jeg har seet hende, men det er som havde jeg seet en himmelsk Aabenbarelse, saa aldeles er hendes Billede atter forsvundet for mig. Forgjæves opbyder jeg al min Sjæls Kraft for at fremtrylle dette Billede. Faaer jeg hende nogensinde at see igjen, da vil jeg øjeblikkeligt, om hun stod mellem Hundrede, kunne genkjende hende. Nu er hun flygtet bort, og min Sjæls Øje søger forgæves at indhente hende med sin Længsel. — Jeg gik paa Langelinje, skjødesløs tilsyneladende og uden at agte paa min Omgivelse, skjøndt mit speidende Blik Intet lod ubemærket, da faldt mit Øie paa hende. Det fæstede sig urokkeligt paa hende, det lystrede ikke mere sin Herres Villie; det var mig umuligt at foretage nogen Bevægelse dermed, og ved denne at overskue den Qjenstand, jeg vilde see, jeg saae ikke, jeg stirrede. Som en Fægter, der bliver liggende i Udfaldet, saaledes blev mit Øie uforandret, forstenet i den engang antagne Retning. Det var mig umuligt at slaae det ned, umuligt at trække det ind i mig selv, umuligt at see, fordi jeg saae altfor meget. Det Eneste, jeg har beholdt tilbage, er, at hun havde en grøn Kaabe paa, det er det Hele, det kan man kalde at fange Skyen istedenfor Juno; hun er jo sluppen fra mig som Joseph fra Potiphars Hustru og har blot ladet sin Kappe tilbage. Hun fulgtes med en gammelagtig Dame, der saae ud til at være hendes Moder. Hende kan jeg beskrive fra Top til Taa, og det uagtet jeg egentlig slet ikke saae paa hende, men i det Høieste en passant tog hende med. Saaledes gaaer det. Pigen gjorde Indtryk paa mig, hende har jeg glemt, den Anden har ikke gjort Indtryk paa mig, hende kan jeg huske. Aabenbarelse vision. — stirre fixer. — blive liggende i Udfaldet se fendre. 2) Nedenstaaende oversættes og sidste Punktum omskrives med Lydskrift: Taine. Comme critique littéraire, Taine a voulu soumettre å l'esprit scientifique l'explication des æuvres. C'est dans I'introduction de son Historie de la littérature anglaise qu'il a formulé les principes de sa méthode, dont il a lui-méme tenté l'application å l'étude des auteurs anglais comme å celle de La Fontaine et de Tite-Live. Son esprit systématique l'a conduit 70 Universitetets Aarbog 1932—33. å croire qiTon peut découvrir dans tout écrivain de génie une «faculté maitresse« dont toutes les autres dépendent et par laquelle elles s'expliquent; et sa conception déterministe, qui lui faisait voir dans l'homme un produit du sol ou il est né et du milieu ou il a vécu, l'a poussé å vouloir rendre compte de la formation méme du génie par la triple influence de la race, du milieu et du moment. Mais, d'une part, s'il y a des esprits cohérents — celui de Taine entre autres — dont toutes les facultés sont étroitement subordonnées les unes aux autres et qu'on peut å la rigueur ramener å une sorte de formule unique, il en existe aussi qui, formant un mélange complexe de traits variés et parfois méme contradictoires, échappent å tout essai de définition trop simpliste. Et, d'autre part, il semble bien que, si les influences extérieures subies par un écrivain expliquent en partie son æuvre, elles ne l'expliquent pas enticrement, elles n'en expliquent peut-étre pas surtout l'essentiel; quand on aura prouvé, par exemple, que La Fontaine dans ses écrits est un Champenois, il restera å établir pourquoi tous les Champenois ne sont pas des La Fontaine. La critique d'art de Taine procéde des mémes principes que sa critique littéraire: elle replace les æuvres dans leur milieu et montre en elles l'expression des tendances et aspirations de la société å laquelle elles étaient destinées. Et, pour expliquer l'inégale valeur d'æuvres nées dans le méme milieu et dans les mémes circonstances, Taine fait intervenir 3 principes: 1° le degré d'importance du caractére, qui tient å la clarté avec laquelle l'artiste degage les traits essentiels de son æuvre; 2° le degré de bienfaisance du caractére qui dépend de l'intention et de la portée moralisatrice de l'æuvre; 3° le degré de convergence des effets, qui est obtenu par l'artiste suivant le parti qu'il tire de ses moyens d'expression. Ainsi, tous les genres que Taine a abordés, histoire, philosophie, critique littéraire et critique d'art, il les a renouvelés par l'application d'une méme méthode, fondée sur l'observation des faits et tendant å la découverte des lois. On a pu, il est vrai, blamer parfois son utilisation arbitraire des documents et lui reprocher souvent son esprit de systéme, qui le conduit å des généralisations håtives. Les philosophes, les historiens et les critiques qui viendront aprés lui, tout en s'inspirant de ses tendances, se montreront plus prudents et plus rigoureux dans le maniement des méthodes scientifiques; mais ils ne sauront pas toujours, comme lui, concilier les nécessités de la science avec les exigences de l'art, unir au souci de la vérité le sens de la beauté. Klassisk Filologi: 1) Latinsk Stil: Det kan utvivlsomt med Rette hævdes, at i vore Dage er Kunsten at skrive godt Latin ikke højt vurderet, eller rettere sagt den regnes af overordentlig mange blandt Snurrepiberier eller i ethvert Tilfælde til de unyttige Fag. Der findes ganske vist adskillige Mennesker, der gærne vil og ogsaa kan skrive godt Latin, men jeg skulde dog tro, at de er faa i Tal i Sammenligning med dem, der hverken vil elier kan. Jeg nægter ikke, at det er de lærde Mænds Opgave at samle og fremstille de Regler, som gælder for denne Kunst, og maaske kunde det ogsaa med Rette kræves af mig, at jeg paatog mig det Arbejde at forfatte en saadan Bog; men jeg tilstaar, at jeg altid har næret Betænkeligheder og endnu stadig gør det, da der er adskillige Omstændigheder, som i ikke ringe Grad bevirker, at et saadant Forehavende ligger mig fjærnt. Hvem har vel en saa fast Karakter, at han gærne skriver om noget, som kun faa ønsker at læse, som de fleste foragter og anser for unyttigt og ligegyldigt? Hvem vil paa den anden Side ikke anse det for naturligt, at man føjer sig efter Tidsaanden, og, hvis man vil skrive, blot skriver om det, som de fleste gærne vil læse? Man kan i vore Dage ikke vente sig megen Ære af et Arbejde, som tilmed alle, der : 71 nogen Tid har syslet med at skrive Latin, erkender er en vanskelig Opgave, hvis man vil forklare alle Forhold nøjagtigt og oplyse dem ved passende og klare Exempler; ofte synes nemlig en Ting, naar den betragtes i Almindelighed, overmaade let, medens den, naar den beskrives i sine enkelte Dele, som hver for sig skal forklares, bliver meget vanskeligere. Langt den største Vanskelighed ligger dog i, paa hvilken Maade vi i den mest sammenhængende og klareste Orden skal fremstille de Ting, vi har opfattet. Under Udførelsen af et saadant Arbejde bliver det klart, hvor falsk den Mening er, som saa ofte høres, at det er lettere at sammenstille Regler end at skrive en Bog om et Emne, hvor Forfatteren kan hente ud af sin egen Bevidsthed alt, hvad han mener der bør siges om det Stof, han behandler, og hvad han mener at burde lade ligge, hvad der bør gives i korte Antydninger, og hvad der bør forklares udførligt. 2) Slaverne i det romerske Samfund. 3) Græsk Stil: Om Slaget ved Salamis har vi overleveret to Beretninger, en i Aischylos' »Perserne« og en i Herodots Historie. Disse Kildeskrifter afviger imidlertid betydeligt fra hinanden, og det er derfor ikke nemt at udfinde Sandheden om Slagets virkelige Gang. Herodot skrev jo sit Værk mindst 40 Aar efter Kampen, og alt, hvad han havde hørt om mærkelige og guddommelige Hændelser, har man medtaget uden nærmere Prøvelse. Og Aischylos har formet sin Beretning mere med Hensyn til Dramaets Love end til historisk Nøjagtighed, og hos ham er det en Perser, der beretter sine Landsmænd om Nederlaget. Moderne Historikere er bl. a. uenige om Stedet, hvor Kampen fandt Sted, og navnlig om Øen Psyttaleias Beliggenhed. Aischylos og Herodot fortæller som bekendt overensstemmende, at Xerxes havde sendt nogle udvalgte Folk til en lille 0, som hos Herodot kaldes Psyttaleia, hvor de skulde hugge de Grækere ned, der eventuelt søgte at finde Frelse der, men at det gik lige omvendt, og Gréckere udsendt af Aristides dræbte alle de her posterede Persere. Hvis vi nu vidste, hvilken af de i dette Farvand liggende Øer der i Oldtiden hed Psyttaleia, vilde Sagen være klar, men Navnet bruges ikke mere, saa at vi herom er henvist til Gisninger. Nogle mener, at Psyttaleia laa midt i Strædet mellem Salamis og Attika, andre at den laa udenfor. Hvis den laa midt i Strædet, maa man indrømme ikke blot, hvad alle er enige om, at Herodot har givet en meget uklar og tildels fejlagtig Skildring af Begivenhederne, men ogsaa, at han har manglet Kendskab til Lokaliteterne her, og dette synes overordentligt usandsynligt, da Herodot jo levede mange Aar i Athen, og hans Læsere ikke mindst var at finde i Athen. Hvis man derimod gaar ud fra, at de geografiske Forhold har vécret Herodot velkendte, maa man antage, at det er den 0, der nu hedder Lipsokutala, der i Oldtiden hed Psyttaleia, og det er givet, at, hvis man læser Aischylos' Beretning udfra denne Forudsætning, finder man intet umuligt eller urimeligt i den. 4) Oversættelse med Oplysninger af Herodot VIII, 123—125 ind. 5) Sapphos Carm. 1. IIoixiXo^pov' d^dvctT' 'Acppobirct oversættes og fortolkes. (10 Timers Opgave). Latin som Hovedfag: 1) og 2): Samme Opgaver som Klassisk Filologi 1) og 2). 3) Horatius: Carm. III, 19 oversættes og fortolkes (10 Timers Opgave). Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil: I Aar 363 e. Chr. F. indlod den endnu temmelig unge Kejser Julian sig paa et Felttog imod Perserne, vistnok mere for selv at opnaa Ære og Berømmelse end fordi Rigets Tarv krævede det. Efter en omhyggelig For72 Universitetets Aarbog 1932—33. beredelse drog han ved Vinterens Slutning ud fra Antiochia, skønt Varslerne ikke var faldet heldigt ud, og marcherede mod den stærke Fæstning, Ktesifon, paa venstre Tigrisbred. 1 mange mindre Slag besejrede han de stadig vigende Persere og naaede frem til sit Maal uden at have lidt alvorlige Tab. Dog led hans Soldater, jo længere de kom ind i Landet, stadig stærkere og stærkere af Mede og Sult, og Vanskelighederne forøgedes i ikke ringe Grad derved, at Julian noget letsindigt lod sine Skibe opbrænde efter Overgangen af Tigris. Han vilde dog ikke modtage Persernes Fredsbetingelser, men fortsatte sit Tog ind i det indre af Landet. I Slutningen af Juni Maaned naaede han til den lille By Tummara. Her gjorde Perserne et uventet, kraftigt Indhug paa den romerske Bagtrop midt i Byen lige i Markedstiden. Kejseren ilede selv til og kastede sig ud i Kampen, men blev haardt saaret; bevidstløs blev han løftet paa Skjolde og baaret tilbage til sit Telt. Straks da han kom sig af sin Besvimelse, vilde han atter ud i Kampen og gav Ordre om at bringe ham Hest og Vaaben. Men Kræfterne svigtede ham og snart mærkede han, at Døden nærmede sig. Han gav sig da til at tale om Døden med de Venner, der stod om hans Leje, og hans Ord lød omtrent saaledes: »Venner og Kammerater! Nu er Tiden inde, da jeg skal gaa bort, og jeg bøjer mig for Naturens Krav med roligt Sind, som det sømmer sig den Mand, der er tilsinds at gøre sin Skyldighed. Filosofferne har lært mig, hvor meget værdifuldere Sjælen er end Legemet, og naar den bedste Del af mit Jeg befris, bør jeg føle Glæde snarere end Sorg. Og fromme Mænd har lært mig, at en tidlig Død ofte er den Belønning, der gives til dem, der har levet et rent Liv. Jeg betragter da dette dødbringende Hug som en Gunst fra Guderne: derved har de draget Omsorg for, at jeg ikke kan sætte en Plet paa det Ry, jeg har erhvervet mig som en god og modig Mand. Jeg har levet uden Skyld, og jeg dør uden Angst.« 2) Version, Omnia sunt excitanda tibi, C. Caesar, uni, quae iacere sentis belli ipsius impetu, quod necesse fuit, perculsa atque prostrata; constituenda iudicia, revocanda fides, comprimendae libidines, propaganda suboles, omnia, quae dilapsa iam diffluxerunt, severis legibus vincienda sunt. Non fuit recusandum in tanto civili bello, tanto animorum ardore et armorum, quin quassata res publica, quicumque belli eventus fuisset, multa perderet et ornamenta dignitatis et praesidia stabilitatis suae, multaque uterque dux faceret armatus, quae idem togatus fieri prohibuisset. Quae quidem tibi nunc omnia belli vulnera sananda sunt, quibus praeter te mederi nemo potest. Itaque illam tuam praeclarissimam et sapientissimam vocem invitus audivi: 'Satis diu vel naturae vixi vel gloriae.' Satis, si ita vis, fortasse naturae, addo etiam, si placet, gloriae, at, quod maximum est, patriae certe parum. Quare omitte istam, quaeso, doctorum hominum in contemnenda morte prudentiam, noli nostro periculo esse sapiens. Saepe enim venit ad aures meas te idem istud nimis crebro dicere, tibi satis te vixisse. Credo; sed tum id audirem, si tibi soli viveres aut si tibi etiam soli natus esses. Omnium salutem civium cunctamque rem publicam res tuae gestae complexae sunt; tantum abes a perfectione maximorum operum, ut fundamenta nondum, quae cogitas, ieceris. Hic tu modum vitae tuae non salute rei publicae, sed aequitate animi definies? Quid, si istud ne gloriae quidem satis est? cuius te esse avidissimum, quamvis sis sapiens, non negabis. 'Parumne igitur', inquies, 'magna relinquemus?' Immo vero aliis quamvis multis satis, tibi uni parum. Quicquid est enim, quamvis amplum sit, id est parum tum, cum est aliquid amplius. Quodsi rerum tuarum inmortalium, C. Caesar, hic exitus futurus fuit, ut devictis adversariis rem publicam in eo statu relinqueres, in quo nunc est, vide, quaeso, ne tua divina virtus 73 admirationis plus sit habitura quam gloriae, siquidem gloria est inlustris ac pervagata magnorum vel in suos cives vel in patriam vel in omne genus hominum fama meritorum. Græsk som Bifag. 1) Ulæst Tekst: Strabon Vil! 5, 1. — Menckes Udgave S. 515, 3 — 516, 6 oversættes. 2) Læst Tekst: Samme Opgave som Klassisk Filologi 4). Historie som Hovedfag: 1) Der ønskes en Skildring af den romerskkatolske Kirkes Organisation i 13. Aarhundrede med kortfattet Nævnelse af Kirkens ledende Personer. 2) Det danske Militærvæsen og Striden om dets Ordning efter 1864. For 2 Kandidater: Hvorledes var de økonomiske og finansielle Forhold i Danmark 1830—48 og hvilke væsentlige Reformer gennemførtes i Stændertiden? 3) Der ønskes en Redegørelse for de økonomiske Grundforhold, der øver Indflydelse paa Kornproduktion, Kornhandel og Kornpriser, idet kun Tiden efter 1815 tages i Betragtning. 4) Hvad lærer Arkæologien og Antropologien os om Mennesket i den forhistoriske Tid? Historie. Modenhedsopgaver: I) Hvorledes styredes de danske Købstæder omkring Aar 1800? 2) Giv en Karakteristik af A. P. Bernstorffs Synspunkter for Danmark- Norges Forhold til Sverige under hans andet Ministerium, 3) Gør Rede for den landbohistoriske Forskning vedrørende Danmark i det 18. Aarhundrede og særlig for, i hvilken Grad de væsentlige Problemer er undersøgt eller ikke. 4) Hvad betød den socialdemokratiske Bevægelse for Højres og Venstres Politik i Danmark indtil Forliget 1894? 5) En Oversigt over de vigtigste litterære Kilder til de germanske Stammers Historie i romersk Kejsertid og Folkevandringstid. 6) Den danske Kirke under Christian IV's første 30 Regeringsaar. 7) Paa hvilke Kilder bygger vort Kendskab til Danmarks Udenrigshistoriske i det 16. Aarhundrede? 8) De danske Klostres Skæbne under Reformationen. 9) Dansk Haandværk og Industri under Frederik IH's Regering. Kristendomskundskab: 1) Ny Testamente: 1. Kor. 15, 1—11 incl. 2) Kirkehistorie: Mynsters og Martensens Betydning for den danske Kirke. 3) Religionshistorie: Hovedstrømninger i græsk Religion. Sang som Bifag: 1) Tale og Sang: Giv en Fremstilling af de Hovedprincipper, hvorefter Konsonanterne dannes. — Der ønskes desuden en Gennemgang af de enkelte Læbelyds Dannelsesmaade og deres bedste Udtale paa Dansk. 2) Musikteori: Der ønskes en firstemmig Udsættelse i streng Kirkestil af Melodien: »Steht auf, ihr lieben Kinderlein« (Das Morgenlied Nr. 2). Der ønskes et to-stemmigt Arrangement (Sopran og Alt, Drengestemmer) af Weyses »Morgenstund har Guld i Mund«. {i. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1932—33: Der indstillede sig 22, 16 fuldendte Eksamen. Sommeren 1933: — — - 20, 18 lait indstillede sig 42, 34 fuldendte Eksamen. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetets Aarbog 1932—33. Af disse fik 6 Første Karakter med Udmærkelse, 20 Første Karakter og 8 Anden Karakter. 6,13 Første 7.07 Første 6,19 Første 5,87 Anden 6,35 Første 6.08 Første 6,85 Første Hovedfag; Matematik. Vinteren 1932- 33. Balling, Viggo Andreas (1928) 7,28 Første Foss, Kristen Rask (1926) 5,82 Anden Petersen, Olaf Heide (1928) 6,66 Første Sommeren 1933. Bennetsen, Holger (1928) Færge, Jens Aage Rudolf (1928) (iarby, Frik (1928) Jensen, Gyrithe (1925) Jørgensen, Knud Bast (1928) Petersen, Olaf Halvor (1928) Thiesen, Frederik Vilhelm (1928) Hovedfag: Fysik. Vinteren 1932—33. Ambrosen, Johan Peter (1925) 6,51 Første Christensen, Aage Kappelgaard (1925) 6,68 Første Gyde, Ingeborg Cecilie Marie, f. Lam (1923) 5,71 Anden Henrichsen. Carl Vilhelm Hastrup (1926) 6.54 Første Jensen, Kjeld (1927) 7,13 Første Rindal, Eva (1927) 6,76 Første Sommeren 1933. Jensen, Svend Kristian Hoffer (1927) 5,53 Anden Madsen. Jens Christian (1928) 7,56 Første med Udm. Hovedfag: Kemi. Vinteren 1932—33. Madsen, Edmond Rancke (1927) 6,34 Første Hovedfag: Naturhistorie og Vinteren 1932 33. Jacobsen, Betty Johanne (1927) Juul, Jens (1924) Jørgensen, Aase Valborg (1926) Kampp, Aage Hjalmar Hansen (1925) Raahauge, Marie Elisabeth (1926) Sommeren 1933. Andersen, Carl Emil (1928) Ernst, Max (1925) Hansen, Vilhelm Albrecht Baltzer (1927) Hastrup, Frits (1928) Hvass, Else Margrethe Wegener, f. Thomsen (1926) Jorgesen, Flemming Arne Bolt (1928) Geografi. 6,73 Første 5,15 Anden 7,58 Første med Udm. 5,94 Anden 6,61 Første 5,58 Anden 5,24 Anden 6,52 Første 7,73 Første med Udm. 7,58 Første med Udm. 7,61 Første med Udm. Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1932—33. Olsson, Ida (1925) S oin mer en 1933. Asmussen, Edith, f. Hansen (1926) Larsen, Johannes Oscar (1927) Røsnæs. Børge Andersen (1916) 6,90 Første 7,67 Første med Udm. 6,10 Første 6,10 Første Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Eksamens 1. og 2. Del. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . Zoologi: Den forelagte Dyreform (Hirudo medicinalis) bestemmes og beskrives dernæst med Hensyn til ydre og indre Bygning, der oplyses ved Tegninger (simple Skizzer). Endvidere gøres der Rede for dens Forplantningsforhold. Botanik: Der ønskes saa vidt muligt en Bestemmelse og den for Bestemmelsen nødvendige Beskrivelse af de udleverede Plantedele (Grene af Quercus robur, Corylus avellana, Frangula alnus, Carpinus betulus, Ulmus glabra, Lonicera periclymenum) samt en Redegørelse for de paagældende Planters Forekomst i Danmark, Geografi: En Oversigt over Sydafrikas oprindelige og indvandrede Folkeslag og deres Erhvervskultur. Geologi: Fortidsmenneskene og deres Kultur. Fysiologi: 1) Hvilke Omdannelser undergaar Føden i Maven? 2) Hvorledes omdannes Cellulose i Tarmen? Universitetets Eksaminer. 75 3) Hvilke Næringsstoffer og Affaldsstoffer findes normalt i det cirkulerende Blod? (En noget udførligere Fremstilling ønskes med Angivelse af omtrentlige Mængder for nogle af de vigtigste). 4) Hvad forstaas ved Vintersøvn og hvorledes kommer den istand? 5) Hvor findes A Vitamin og hvorledes virker det? 6) Hvorledes virker henholdsvis Sympatikusirritation og Adrenalin paa: Arterier, Hjærte, Iris og Svedkirtler? S o m m e r e n 1 9 3 3 . Zoologi: De forelagte Dyreformer (Regnorme og Sandorme) beskrives og bestemmes, og der gøres Rede for de vigtigste Træk af den indre Bygning. Fremstillingen ledsages af Tegninger (simple Skizzer eller Omrids). Botanik: Der ønskes en Fremstilling af Hovedtrækkene af Livscyklus hos en Brandsvamp, en fuldstændig Rustsvamp (Puccinia graminis) og en Paddehat, ogsaa med Hensyn til Skiftet mellem enkærnede og tokærnede Generationer. Geografi: Det svenske Norrland. (Isothermekort over Kuropa medfølger). Geologi: Hvad fortæller Geologien os om Klimaet i de prækvartære Jordperioder? Fysiologi: 1) Hvorledes virker Maltase? 2) Hvorledes omdannes Cellulose i Tarmen? 3) Paa hvilken Maade paavirkes Nyrernes Funktion af Blodets kolloidosmotiske Tryk? 4) Hvorledes kan man paavise om en Prøve Blod er Oxalblod eller defibrineret Blod? 5) Hvilken Betydning har Æggehvidestoffernes forskellige Indhold af Aminosyrer for Ernæringen? — (En noget udførligere Fremstilling ønskes). 6) Hvor ligger 2det Neurons Ganglieceller i det sympatiske og i det kranio-sakrale Nervesystem? 7) Hvad forstaas ved de proprioceptive Sanser? 8) Hvad er motorisk Afasi? Gymnastikteori. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . 1) Hvilke Kulhydrater findes i Mælk, og hvorledes kan de fremstilles? 2) Hvilke Forhold er afgørende for, om en given Kost er tilstrækkelig for Organismens Behov? 3) Hvorledes foregaar den naturlige Muskelkontraktion? 4) Hvorledes bestemmes Muskelarbejdets mekaniske Nyttevirkning, og hvilke Forhold har Indflydelse paa denne. Det sidste Spørgsmaal maa besvares forholdsvis udførligt. S o m m e r e n 1 9 3 3 . 1) Hvorledes er Mælkens Fedtstof sammensat, i hvilken Tilstand findes det i Mælken, og hvorledes kan det fremstilles? 2) Hvor findes B-Vitaminer? hvilke Symptomer optræder, naar disse Stoffer mangler i Føden? 3) Hvilke Metoder har man til Adskillelse af forskellige Proteinstoffer? 4) Under hvilke Forhold vil en med Blodplasmaet isosmotisk Opløsning foraarsage Hæmolyse? 76 Universitetets Aarbog 1932—33. 5) Hvilke Bevægelser er mulige i Knæleddet; hvorledes og i hvilken Udstrækning foregaar disse Bevægelser? Spørgsmaal 5 maa besvares relativt udførligt. Matematik. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . F o r p r ø v e n . I. I en lodret Plan ruller en tung homogen cirkulær Skive med Massen m og Radius r paa Ydersiden af en fast Cirkel med Radius R. Den spidse Vinkel, som den til Røringspunktet gaaende Radius i den faste Cirkel danner med den opad rettede Vertikal, kaldes 0 og x<0, og angiv særligt de Integralkurver, der passerer Y-Aksen. 2. Gør kort Rede for Begreberne Konvergens og Divergens for uegentlige Integraler og uendelige Rækker, og undersøg i denne Henseende [ ' v x - u d x . r"* 1-00 dx .'o . Og X (l.x) n = 2 /. (n + 1) — I n { I n f F a g p r ø v e n . I. (For 3 Kandidater): 1. For hvilke reelle Værdier af a, b, o- og konvergerer Rækken CX) a (lognf + b (logn)' ? n = 1 77 2. Hvor mange Nulpunkter har Funktionen ez — z \ Strimlen ! / (z)| < (2n + 1) 71 {n hel positiv) hvor I { z ) betegner den imaginære Del af z? 11. (For 2 Kandidater): 1. Bevis, at 1 + Y + i + * " * + n , r — j " -> 1 for n -> oc. logn Idet t ( n ) betegner Antallet af positive Divisorer i det hele positive Tal n, skal dernæst bevises, at T(l) + T(2) + r(3)+ ••• +i(n)^ , f o |, n ^ ^ n logn iTag Udgangspunkt, ikke i hvor mange Divisorer, der gaar op i et b e s t e m t a f T a l l e n e 1 , . . . , n, men i h v o r m a n g e a f T a l l e n e l , . . . . n, der er delelig med en bestemt Devisor d\. 2. Bestem en for z j < 1 analytisk Funktion f ( 2 ) , om hvilken det er givet: 0 — —[p antager Værdien Nul i alle Punkter 2 ) / ( 2 ) = 1 + 8 5 ' ' 3) / (^) — ^ 3 + ^ for ^ S o m m e r e n 1 9 3 3 . F o r p r ø v e n . 71 1. 1. En plan Bue med Totalkrumning ^ har den naturlige Ligning s = 6 s//z 0 + 3 sin2 0, hvor s er den løbende Buelængde (fra Buens ene Endepunkt til det lobende Punkt) og 0 den tilsvarende Totalkrumning. Angiv Længderne af Siderne i den Trekant, der begrænses af Korden til hele Buen og af Tangenterne i Buens Endepunkter. Find Krumningsradierne i Buens Endepunkter og gør Rede for Udseendet af Buens Evolut. 2. Paa Cirklen C skal bestemmes to projektive Punktp rækker med given Perspektivakse P saaledes, at Punktet a i den ene Række svarer til Punktet ai i den anden. Konstruer det til Punktet b svarende Punkt bi. Vis, at Skæringspunktet mellem Linierne aat og bbi er konjugeret med Skæringspunktet mellem abi og (hb med Hensyn til Cirklen, og anvend dette til at finde Røringspunktet mellem aai og den Kurve, der indhylles af samtlige Forbindelseslinier mellem sammenhørende Punkter i de to projektive Punktrækker. Særlig undersøges det Tilfælde, da P er uendelig fjern. 11. 1. Find den største Værdi af Trekantvinklers Cosinussum, cos A + cos B + cos C, og undersøg, om denne Sum har en Mindsteværdi. 2. Idet der gøres Rede for Begrebet »Ligelig Konvergens af en uende- OC lig Række un (x) (a < x <: |3)«, og angives, hvad man forstaar ved n = l 78 Universitetets Aarbog 1932—33. en Majorantrække til en saadan Række, skal man undersøge Konvergensspørgsmaalet for Rækken oo T si.inn " (x + "-) 1 ) i I n t e r v a l l e t ^ x < A - < n —1 n 2 n 2) i Punktet x = 2 a betegner en vilkaarlig, k en positiv Konstant. F a g p r ø v e n . 1. (For 3 Kandidater): 1. Med henholdsvis R og L skal betegnes en Ring og et Legeme, der bestaar af reelle Tal og for hvilke »Addition« og »Multiplikation« er den sædvanlige Addition og Multiplikation. Man skal bestemme: 1 1 1 1 den mindst mulige R, som indeholder Tallene t,, y 0g 2 den mindst mulige R, som indeholder Tallene V2 og 1/3; 3' det mindst mulige L, som indeholder Tallene V2 og V 3. 2. Udregn (v. Hj. af Residueregning) det komplexe Integral n, \ , taget i posit. Omløbsretning langs den Kontur C, der ;c(22 -f 4) {z2 + l)2 sammensættes af Liniestykket —a: < +/?, ^ = 0, R>2, og Halvcirklen z = R, y >0. Beregn dernæst (ved at lade /^-f00) Værdien 1*+ so dx af Integralet ^ o«- (x2 + 4) (x2 + l)2 II. (For 2 Kandidater): Paa en Flade, hvor den løbende Vektor S tænkes fremstillet som Funktion af to variable Parametre, og hvor de hertil svarende partielle Differentialvektorer betegnes Si, S-1, Si-', o. s. v., har man identisk Sis = 0. Undersøg den hertil svarende Fladegruppes specielle Egenskaber, navnlig med Hensyn til de i den almindelige Fladeteori forekommende Differentialformer og hertil knyttede geometriske Problemer. III. (For 2 Kandidater): 1. Find Betingelsen for at en analytisk Funktion F (2) kan fremstilles ved en Række af Formen 00 F (z) — an (z — CA) (Z — 2co) • • • (z — næ), n — U hvor co er et positivt Tal. 2. For hvilke reelle Værdier af ct og P er Rækken vn s/n {log n) nu {log nf 11=2 konvergent? Universitetets Eksaminer. 79 Astronomi. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . F o r p r ø v e n . Beregn under Hensyn til Refraktionen Tiden (mellemeuropæisk Tid) for Opgang og Nedgang for Københavns Observatoriums Horisont for en Stjerne med: et = 12h 58m 56s.2 b = + 11" 18'.50 for en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat (ved Døgnets Begyndelse) i Greenwich var: eo H 12f t34m39s.3 Københavns Observatoriums Koordinater er: 1 . — 50m 18S .69 ep = + 55° 41'.21 De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b cos c + sin b sin c cos A sin a sin B = sin b sin A sin a cos B = cos b sin c — sin b cos c cos A og de sfærisk-trigonometriske Differentialformler: da = cos C db + cos B dem sin b sin C dA cot a da + cot B dB = cot b db + cot A dA sin a dB = sin C db — cos a sin B dc — sin b cos C dA dA = — cos c dB — cos b dC + sin b sin C da Femcifret Regning! Hjælpemidler: 5-cifret Logaritmetabel og Tabel til Tidsforvandling. P r ø v e f o r n a t u r h i s t o r i s k e S t u d e r e n d e . 1. Hvilken Ugedag var den 10. August 1851? 2. Definér: Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraarspunkt, Rektascension, Stjernetid, sand Soltid. Beskriv Forandringen i en Stjernes Azimut paa Grund af Himmelens daglige Omdrejning. 3. I Almanakken er Tiden (mellemeuropæisk Tid) for Solens øvre Kulmination i København opgivet for hver Dag i Aaret. Hvordan kan man for de forskellige Dage finde Tidsjævningen ved Hjælp af disse Opgivelser? 4. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København den l.Juni Kl. 22h mellemeuropæisk Tid? Tilnærmet Regning! 5. En Stjerne kulminerer en vis Dag for en vis Meridian Kl. 16'" 42s. 13 mellemeuropæisk Tid. Hvornaar kulminerer samme Stjerne 8 Dage senere for samme Meridian? 6. For hvilke Steder paa Jorden gaar Solen gennem 1. Zenit og 11. Nadir: a) ved Foraarsjævndøgn, b) — Sommersolhverv, c) — Efteraarsjævndøgn, d) — Vintersolhverv? Ingen Hjælpemidler! S o m m e r e n 1 9 3 3 . F o r p r ø v e n . En Stjerne har Koordinaterne: et = 8/, 12'" 58s.4 b = + 9" 23'.35 80 Beregn dens Højde og Azimut Kl. 19/ ,32m17s.8 M. E. T. en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat i Greenwich (00 Gr) er 11'151'" 17s.2, for et Sted, der har de geografiske Koordinater: østlig Længde fra Greenwich: O'150"'14s.6 nordlig Bredde: 55° 58'.73. Femcifret Regning! Hjælpemidler: a) femcifret Logaritmetabel, b) Tabel til Forvandling af Tider. P r ø v e f o r n a t u r h i s t o r i s k e S t u d e r e n d e . 1. a) Hvor mange Dage er der i vor Tidsregning forløbet ved Udgangen af den 31. Dec. 1900? b) Hvilken Ugedag har vi samme Dag? 2. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas Poler samt Længde og Bredde for Ækvatorpolerne. 3. Ft Steds nordlige Polhøjde er 9. Hvilke Stjerner er cirkumpolare? Hvilke Stjerner gaar overhovedet ikke op over Horisonten (vi ser bort fra Refraktionen)? 4. Hvilke er Betingelserne for, at en Planet samme Dag skal kunne ses baade som Morgen- og Aftenstjerne? 5. Hvilke Stjerner kulminerer i København Kl. 23h 0m mellemeuropæisk Tid den 15. Maj? Tilnærmet Regning! 6. Stjernetid i Middelmidnat (Øo) er en vis Dag for en vis Meridian: S'138m 18s.92. Hvad er 0o samme Dag for en Meridian, der ligger 2 Timer vestligere? Ingen Hjælpemidler! Fysik. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . F o r p r ø v e n . 1. 1. Et Aræometer, der har et samlet Rumfang af V cm3, bestaar af en Beholder, der ender i en tynd cylindrisk Stilk med Radius r cm. Naar det nedsænkes i en Vædske med Vægtfylden p, rager / cm Stilk op over Overfladen. Hvor stor er Aræometrets Vægt i Gram? Omkring Ligevægtsstillingen kan Aræometret udføre smaa lodrette Svingninger. Hvor stor er Svingninstiden T af disse, naar man ser bort fra Massen af den medsvingende Del af Vædsken og fra den Kraft, hvormed Overfladespæn- 1 bv dingen paavirker Aræometerstilken? Idet Udvidelseskoefficienten - for Vædsken er a, for Aræometret p, skal man finde hvormange — x — cm Aræometerstilken vil synke ved t Graders Opvarmning af Aræometer og Vædske. 2. En Staaaltraad af 1 m Længde og 1,5 mnf Tværsnit gennemgaar følgende Kredsproces: 0 Først strækkes den — inden for Proportionalitetsgrænsen — med et Træk, der vokser jævnt fra 0 til 50 kg. Strækningen foregaar saa hurtigt, at der under den kan ses bort fra Varmeudvekslingen med Omgivelserne. Ved et til Traaden fæstet Termoelement konstateres en Afkøling paa 0,32 C fra Traadens oprindelige Temperatur 20° C. 2) Traaden holdes derpaa i belastet Tilstand saa længe, indtil den ved Varmeledning fra den omgivende Luft atter har antaget Temperaturen 20° C. ; !) Traaden aflastes derefter pludselig, saaledes at den ikke faar Lejlighed til at udføre noget ydre Arbejde ved Sammentrækningen. Traadens Temperatur stiger derved til 20° + A T0 C. 4) Endelig lader man den henstaa i ubelastet Tilstand, indtil den har afgivet sin Varme og atter er 20 C. Universitetets Eksaminer. 81 Hvor stor bliver Forlængelsen A l cm under Proces 1), naar Staalets Elasticitetskoefficient sættes til 21. 1011 Dyn/cm2? Find A T, naar Staalets Vægtfylde er 7,8, dets Varmefylde 0,11. Find Traadens Entropitilvækst, A 5^ A S2, A ^3, ved hver af de 3 første Delprocesser. Talregningerne fordres ikke gennemført, men Talværdierne maa indsættes tydeligt i Formlerne. II. Hvorledes maales en Elektrons Masse og Hastighed? L æ r e r p r ø v e n . Det elektriske Felt. F a g p r ø v e n . Hvad forstaas ved et Spektralapparats Opløsningsevne? Hvorledes udledes Udtrykket for Opløsningsevnen af et Prismespektroskop? Hvoraf afhænger Opløsningsevnen for andre Typer af Spektralapparater? S o m m e r e n 1 9 3 3 . F o r p r ø v e n . I. Samme Opgave som Fysik I ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1933. II. Samme Opgave som Fysik II ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1933. L æ r e r p r ø v e n . 1. Giv en elementær Fremstilling af Læren om Cirkelbevægelsen med Gennemgang af simple Eksempler (Cykle m. v.). 2. Hvorledes kan man eksperimentelt udlede Maxwells 1. Lov (Loven om magnetisk Spænding)? F a g p r ø v e n . I. (For 1 Kandidat): Gibbs kanoniske Ensemble, dets simpleste Egenskaber og dets fysiske Betydning. II. (For 2 Kandidater): Hvorledes tilvejebringes elliptisk polariseret Lys, og hvorledes undersøges det? Kemi. V i n t e r e n 1 9 3 2 — 3 3 . F o r p r ø v e n . 1. Hvorledes fremstilles Ferrisulfat med Jern som Udgangsmateriale? 2. Blyjodidets Opløselighedsprocent ved 15 er 7,5 X 10-9. Beregn hvor mange Gram Blyjodid der kan opløses i 1 Liter Vand ved 15°. 3. Angiv de Processer, gennem hvilke man kommer fra Benzol til Fenylhydrazin. Hvorledes reagerer Fenylhydrazin med Glukose? 4. Hvorledes fremstilles Ætylæter, Ætylacetat og Eddikesyreanhydrid, og hvorledes forholder de sig overfor Vand? Der anføres overalt Reaktionsligninger og for de organiske Stoffers Vedkommende Konstitutionsformler. Atomvægtstabel og Logaritmetabel udleveres. L æ r e r p r ø v e n . Der ønskes en Redegørelse for Massevirkningsloven og dens Grundlag samt for nogle typiske Anvendelser af den. Ingen Hjælpemidler maa benyttes. Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetets Aarhog 1932—33. F a g p r ø v e n . I (For 1 Kandidat: 1) En Beskrivelse af de forskellige Typer af Koncentrationselementer, saavel uden som med Diffussionspotential. Beregning af Udtrykkene for Elementernes elektromotoriske Kraft. 2) Hvilken Indflydelse har en Ændring paa 10 mm i Atmosfæretrykket paa Printelektrodens Spænding? II (For 1 Kandidat): En sammenlignende Fremstilling af Magnium, Zink og Kadmium og deres Forbindelsers kemiske Egenskaber. Der ønskes en særlig Redegørelse for de Forhold, der er af Betydning for Fældningen af de nævnte Stoffers liydroksyder og Sulfider. Ingen Hjælpemidler. S o m m e r e n 1 9 3 3 . F o r p r ø v e n . 1. Kalciumindholdet i en Opløsning kan bestemmes ved Titrering, idet der tilsættes en kendt Mængde Ammoniumoxalat og filtreres fra det udskilte Kalciumoxalat, hvorefter Overskud af Oxalsyre bestemmes ved Titrering med Kaliurnpermanganat i svovlsur Vædske. a) Skriv Reaktionsligningerne for de Processer, der foregaar. b) Til 20,0 cm3 Kalciumsaltopløsning sættes 30,0 cm3 0,2013 normal Ammoniumoxalat. 1 Filtratet findes Oxalatmængden at svare ti! 7,29 cm3 0,1 normal Kaliurnpermanganat. Beregn Kalciumindholdet i 1 Liter af Kalciumsaltopløsningen. 2. Beskriv Fosforets Klorforbindelser og anfør Reaktionsligningerne for deres Indvirkning a) paa Vand, og b) paa Eddikesyre. 3. Gør Rede for, hvorledes man af Myresyre kan danne Oxalsyre og omvendt. Medfølgende Atomvægtstabel og Logaritmetabel maa benyttes. L æ r e r p r ø v e n . Giv en Fremstilling af Læren om det osmotiske Tryk, og gør Rede for Sammenhængen mellem dette Tryk og Opløsningens Damptryk. Beregn det osmotiske Tryk i en 1 0/o Rørsukkeropløsning ved 0 . Ingen Hjælpemidler. 9. Magisterkonferenser. a. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 7 Studerende i Aaret 1932—33 taget Magisterkonferens. 7/12 1932. Ole Severin G la r bo Widding (1925). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Johs. Brøndum- Nielsen, Paul V. Rubow og Jon Helgason. Opgave til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Samme Opgave som Nr. 1 til Skoleembedseksamen i Dansk som Hovedfag i Sommeren 1932, se Aarbog 1931—32, S. 117 1932), 2) Oversættelse og Tolkning af 2 oldnordiske Vers (4/5 ^932), 3) Berøringer mellem svensk og dansk Litteratur indtil c. 1870 1932). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (1_79—J4/io 1932): Overgangstilfælde mellem kort og lang Vokal i de danske Ømaal. Universitetets Eksaminer. 83 Forelæsning ( 7 / i 2 1932): Arkaiserende Tendenser i moderne islandsk Skriftsprog. 16i12 1932. Hans Jørgen Clemens Nielsen (1923). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vald. Vedel og Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Vekselvirkningen mellem fransk og tysk Litteratur i det 19. Aarhundrede (Vio 1932), 2) Qray's Elegy written in a country church-yard, æstetisk og litteraturhistorisk belyst (2/io 1932), 3) Berøringer mellem svensk og dansk Litteratur i 18. og 19. Aarhundrede (4/]u 1932). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/]o—29/ii 1932): Det Kleist'ske Drama og det Schillerske. Forelæsning (16/i2 1932): Den historiske Roman før Walter Scott. 1932. Vagn Riisager (1927). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vald. Vedel og Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlige Besvarelse under Opsyn: 1) og 3) Samme Opgaver og Tider som for H. J. C. Nielsen. 2) Shelley's »Ode to the west wind«, æstetisk og litteraturhistorisk belyst (2/1o 1932). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (19/io—29/ii 1832): Verhaeren og V. Hugo. Forelæsning ( 1 6 / i 2 1932): Brevromanen indtil »Nouvelle Héloise«. 19/12 1932. Knud Grue-Sørensen (1922). Bestaaet. Fag: Filosofi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Frith. Brandt, Edgar Rubin, V. Kuhr og Jørg. Jørgensen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Formal og material Bestemmelse af det etiske i28l5 1932), 2) Læreprocessen hos lavere og højere Organismer 1932), 3) Mill's Induktions-Teori (2/6 1932), 4) Substansbegrebet hos Locke, Berkeley og Hume {12IG 1932). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme {20Iq—2I11 1932): I hvilken Udstrækning kan og bør en pædagogisk Indgriben i den individuelle Udvikling finde Sted? Forelæsning T9/^ 1932): Begrebet »Natur« hos Comenius, Rousseau og Pestalozzi. 19/12 1932: Carl Gustav Albeck (1924). Bestaaet. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Hans Brix, Paul V. Rubow og Jon Helgason. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Den religiøse 84 Universitetets Aarbog 1932—33. Digtning i Danmark og Norge 1800—1870 (Salmelitteraturen ikke indbefattet) (~7/ii 1932), 2) De demonstrative og ubestemte Pronominers Anvendelse i nyere Dansk (30/ii 1932), 3) En udleveret oldnordisk Tekst oversættes (2/i2 1932). Som Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme fik Kandidaten ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 7. Oktober 1932 Tilladelse ti! at benytte en til Skoleembedseksamen skrevet Hjemmeopgave: Tovesagnet, dets Oprindelse og senere Anvendelse i dansk Digtning. Forelæsning (19/i2 1932): Den norske Hoflitteratur i det 13. Aar hundrede. 31/4 1933. Nils Schiørring (1928). Bestaaet. Pag: Musikvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Erik Abrahamsen og Victor Kuhr, Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Den danske Folkevise (2/ii 1932), 2) Bachs engelske Suite Nr. 111 i Q-Moll. (Alle i Laboratoriet værende Hjælpemidler maa benyttes. Yderligere vedlagt: 1) Dansk Musiktidsskrift Febr. 1929 Nr. 2. 2) Albert Schweitser: I. S. Bach) (5/ii 1932), 3) Grundtrækkene i Passionens Historie O'/n 1932). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (31/i—14/3 1933): Den franske Ouverture hos Rameau og dens Forudsætninger i Frankrig og Tyskland. Forelæsning 1933): Gluck's Indsats i Operaens Historie. 8/6 1933. Dina Ingeborg Sigrid Lea (1918, Bergen). Bestaaet. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vald. Vedel og Paul V. Rubow. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Den litterære Situation i de tre Hovedlande omkring 1850 (8/2 (1933), 2) Bjørnsons historiske Dramaer (10/2 1933), 3) En litteraturhistorisk og æstetisk Sammenstilling af Parnasister og Symbolister (deres litterære Forudsætninger og Genesis, deres kunstneriske Karakter) 1932). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (3/4—18/5 1933): Idégangen i Henrik Pontoppidans Digtning efter »Ørneflugt«. Forelæsning (8/6 1933): Hans E. Kinch og Italien. Ved det mafematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 10 Studerende i Aaret 1932—33 taget Magisterkonferens. 13/io 1932. Jannik Bjerrum (1927). Bestaaet. Fag: Kemi: Eksaminatorer og Censorer: Professorerne J. N. Brønsted, J. A. Christiansen og Einar Biilmann. 85 Konferencens 1ste Del bestaaet i Sommeren 1930. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave: En orienterende Undersøgelse over Krystalviolettets Binding til Bomuld og over Indflydelsen af Salte derpaa. Forelæsning f13/^ 1932): Om Opløsningshastigheden af faste Stoffer. 31/1o 1932. Kai Arne Jensen (1926). Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Einar Biilmann, J. A. Christiansen og J. N. Brønsted. Konferencens 1ste Del bestaaet i Vinteren 1931—32. Store skriftlige Opgave: Der ønskes en paa Litteraturstudier baseret Fremstilling af Syre- og Basetitreringens Teori med særligt Henblik paa Teoriens Anvendelse ved Valg af Indikator og ved Vurdering af Titreringens Nøjagtighed. Tillige ønskes en Oversigt over nyere Forsøg paa at anvende lignende Synspunkter ved Titreringer af iltende og reducerende Stoffer. Praktisk Opgave: En orienterende Undersøgelse over Opløseligheden af Vismutfosfat i sure Opløsninger, der a) indeholder og b) ikke indeholder Klorioner. Foruden Beskrivelse af Forsøgene og deres Resultater bør Rapporten indeholde saadanne teoretiske Bemærkninger, som Resultaterne maatte give Anledning til. Forelæsning (31/io 1932): Om Adsorption paa faste Grænseflader. 9I3 1933. Ellen Thomsen, f. Nielsen (1925). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor Ad. S. Jensen, Docent R. H. Stamm, Professorerne C. M. Steenberg, Øjvind Winge og Aug. Krogh. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Vinteren 1926—27, dens 2den Del i Sommeren 1929. Store skriftlige Opgave O/2—22U 1932). Der ønskes en Redegørelse for Bygningen af Cephalopsodernes Generations- og Kopulationsorganer samt for de sidstes Funktionsmaade. Praktisk Opgave {2I5—S0I5 1932): Der ønskes en Undersøgelse af Orbital- og Infraorbitalkirtlerne hos nogle Gnavertyper (Kanin, Marsvin og eventuelt Rotte). Makroskopiske Oversigtspræparater samt Snit af de forskellige Kirtler (dobbeltfarvede Paraffinsnit afleveres). Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I {9I2 1933): Tandforholdene hos de forelagte 6 (Lepus, Sciurus, Myoxus, Sminthus, Mus decumanus, Arvicola amphibius), hvert med sit Nummer mærkede Kranier ønskes beskrevet, og Kranierne paa Grundlag heraf henført til Slægt. Dernæst gøres der Rede for Tandskiftet hos disse Slægter. 2) Zoologi II i11!2 1933): Det i medfølgende 3 Præparater indeholdte karakteri86 Universitetets Aarbog 1932—33. stiske Or^an (Øje af Patella, Haliotis og Helix) beskrives, og samtidig suppleres denne Beskrivelse med en almindelig Oversigt over vedkommende Organ hos de hvirvelløse Dyr. 3) Zoologi III (13/2 1933): De Miillerske Gange hos Pattedyrene. Forelæsning (Qls 1933): En Oversigt over Fiskenes Visceralskelet, dets Kar og Nerver. 25/3 1933. Søren Ludvig, Poul Tuxen (1926). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen, Øjvind Winge, Docent R. H. Stamm, Professorerne C. M. Steenberg og Aug. Krogh. Skoleeembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1927, dens 2den Del i Sommeren 1929. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave (15/i—12/2 1932): Den indbyrdes Beliggenhed af Knogler, Muskler, Kar og Nerver i For- og Baglemmer af Cavia ønskes undersøgt paa Celloidinsnit. Der afleveres farvede Tværsnit gennem forskellige Regioner af Lemmerne (Overarm, Underarm, Haand, Laar, Underben og Fod), helst taget baade i disse Organdeles Midte 1 deres proximale og distale Del, dernæst Tegninger deraf med ledsagende udførlig Beskrivelse. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I (20/2 1933): Den forelagte Dyreform (Limulus) beskrives og bestemmes og dens geografiske Udbredelse angives. Dernæst gøres Rede for dens postembryonale Udvikling og dens Phylogeni. 2) Zoologi II ("/2 1933): Medfølgende 3 Præparater (3 forskellige Præparater af Pattedyrhud) beskrives og tegnes samt bestemmes saa vidt muligt. 3) Zoologi III (-4/2 1933): De 2 medfølgende lijernepræparater (af Haj og Torsk) beskrives og forklares ved Hjælp af et Par Skitser. Hvilke Dyregrupper tilhører de, og hvorledes er Hjernen i Hovedtrækkene bygget hos de andre større Grupper, der hører til samme Klasse? Forelæsning (25/3 1933): Bygningen af Insekternes Sugemund. V4 1933. Sven Gisle Larsson (1923). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor A. S. Jensen, Docent R. H. Stamm, Professorerne C. M. Steenberg, Øjvind Winge og Aug. Krogh. Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen bestaaet i Sommeren 1925, dens 2den Del (Botanik og Geologi) i Sommeren 1926. Praktisk Opgave (21/ii—2 1 / i 2 1931): Der ønskes en Undersøgelse af: 1) Torskehjernens ydre Morphologi, 2) Nervernes Udspring fra Hjernen, 3) disse Nervers Forløb indenfor Hjernekassen samt 4) deres Passage gennem Neurokraniet. Besvarelsen maa være ledsaget af forklarende Figurer, og der afleveres et Præparat af Hjernen med Universitetets Eksaminer. 87 Hjernenervernes Udspring samt et Neurokraninm, der viser Nervernes Forløb gennem dette. Store skriftlige Opgave (!1/i—22/2 1932): Om Vingetal og Vingerednktion hos Insekter, behandlet fra et systematisk, morfologisk og, saa vidt muligt, fra et økologisk Synspunkt. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi 1 i28^ 1933): De forelagte Skaller (Cidaris, Echinometra, Clypeoster, Echinoiampas, Brisopsis) beskrives, sammenlignes og bestemmes saa vidt muligt. 2) Zoologi 11 (Vs 1933): Medfølgende 3 Præparater (Spytkirtel, Pankreas, Øjelaagskirtler. Pattedyr), beskrives og tegnes samt bestemmes saa vidt muligt. 3) Zoologi 111 p/s 1933): Der ønskes en Fremstilling af Thymus og Thyreoideas Bygning samt nogle Hovedtræk af disse Organers phylogenetiske og ontogenetiske Udvikling. Forelæsning (V4 1933): Brændingskystens Insekter og deres Tilpasning. 10/4 1933. Fritz Kcilckar (1928). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Bohr og H. M. Hansen og Lektor Chr. Møller. Skoleembedseksamens Forprøve bestaaet i Sommeren 1930, dens Lærerprøve i Sommeren 1931. Store skriftlige Opgave (26/i—"Vs 1933): Den teoretiske Behandling af spontane og inducerede radioaktive Omdannelsesprocesser. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Fysik 1 1933): Kontinuitetsligningen i Diracs Bølgeligning for Elektronen. 2) Fysik II (28/3 1933): Skriv de Maxwellske Ligninger paa Tensorform og eftervis, at de er invariante overfor Lorentztransformationen. Forelæsning {10l4 1933): Sammenstød mellem ensartede Partikler efter Kvantemekanikken. 29/;4 1933. Carl Gunnar Feilberg (1912). Bestaaet. Fag: Geografi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Gudmund Hatt, M. Vahl og O. B. Bøggild. Skoleembedseksamens 1ste Del (Fysik og Kemi) bestaaet i Sommeren 1929, dens 2den Del (Zoologi og Botanik) i Sommeren 1930. Store skriftlige Opgave T/n—19/i2 1932): Det kinesiske Riges Klima og dets Betydning for Kulturplanternes Udbredelse. Mindre skriftlige Opgaver: I (3/4 1933): Hvorfra stammer det kolde Bundvand i Oceanerne? II {5U 1933): Jernproduktionen i Europa og dens Afhængighed af Mineralforekomster. III {Hl4 1933): Gletschernes geologiske Virkninger. Forelæsning 1933): Oversigt over Hollands Naturforhold. 29l4 1933. Harald Mogensen Thamdrup (1926). Bestaaet. Fag: Zoologi. 88 Universitetets Aarbog 1932—33. Eksaminatorer og Censorer: Professor Ad. S. Jensen, Docent R. H. Stamm og Professorerne C. M. Steenberg, Øjvind Winge og Aug. Krogh. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet i Sommeren 1927, dens 2den Del (Botanik og Geologi) i Vinteren 1930—31. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave. Praktisk Opgave (14/ii—12/i2 1932): Hos Cavia ønskes undersøgt: Hjernens Morphologi, Hjernenervernes Udspring og Forløb (indtil de har passeret Kranievæggene) samt Hjernens Karstammer. Beskrivelsen maa være ledsaget af forklarende Tegninger og nogle faa instruktive Præparater. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I i8l4 1933): De forelagte Skaller (Paludina, Succinea, Limnæa, Acera) ønskes kort beskrevet og henført til deres systematiske Grupper. Disse Grupper karakteriseres i deres Grundtræk. 2) Zoologi II (10/4 1933): Pattedyrøjets mikroskopiske Bygning og Udvikling. 3) Zoologi III ("^ 1933): Der ønskes en Fremstilling af Tungens Bygning (Epithel, Kirtler, Muskler, Nerver og Skelet) hos Pattedyrene med særlig Henblik paa Mennesket. Forelæsning i20l4 1933): Edderkoppernes Spinderedskaber. 6I5 1933. Hedvig Ellinor Margrete Bro Larsen (1925). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor Ad. S. Jensen, Docent R. H. Stamm og Professorerne C. M. Steenberg og Aug. Krogh. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet i Vinteren 1927 —28, dens 2den Del (Botanik og Geologi) i Sommeren 1929. Praktisk Opgave (3/6—Yr 1932): Der ønskes en Undersøgelse af Farmen hos Cavia: Dens Beliggenhed paa et i Formol hærdet Individ, Længden af dens forskellige Afsnit og dens indre Struktur. Et Par Præparater, visende Tarmen in situ og i udpræpareret Tilstand, samt dobbeltfarvede Snit gennem dens vigtigste Afdelinger afleveres sammen med forklarende Tegninger og Tekst. Store skriftlige Opgave (19/io—30/ii 1932): Insekternes Kirtler. Mindre skriftlige Opgaver: Samme Opgaver og Tider som for H. M. Thamdrup. Forelæsning {6I5 1933): En Oversigt over Hjertets Bygning hos de forskellige Hvirveldyrklasser. l sl5 1933. Ånie Noe-Nygaard (1927). Bestaaet. Fag: Geologi. Eksaminatorer og Censorer: Professor O. B. Bøggild og Docenterne J. P. J. Ravn og Alfred Rosenkrantz. Skoleembedseksamens 1ste Del (Kemi) bestaaet i Vinteren 1928— 29, dens 2den Del (Zoologi og Botanik) i Sommeren 1930. Kandidaten var fritaget for den store skriftlige Opgave og den praktiske Opgave. Universitetets Eksaminer. 89 Mindre skriftlige Opgaver: I O/s 1933): Fiskenes geologiske Historie, II P/5 1933): Englands mesozoiske Dannelser. III ('Vs 1933): De vertikale Kontinentalbevægelser. Forelæsning {18l5 1933): Wegeners Teori. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Anordning uf 4. Juni 1933 om Adgang til at studere og tage Eksaminer ved Københavns Universitet. § 1. stk-l-Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som Student ved Universitetet er enhver uberygtet Mand eller Kvinde, som har bestaaet den danske Studentereksamen eller en dermed ligestillet dansk Eksamen. stk-2- Dernæst kan Konsistorium give Tilladelse til Indskrivning af studerende, der tidligere har været indskrevet som Studenter ved et fremmed Universitet. stk-3- Endvidere kan Undervisningsministeriet efter Konsistoriums Indstilling i hvert enkelt Tilfælde give Tilladelse til Indskrivning af studerende, der har taget en udenlandsk Studenterksamen, men ikke har været immatrikuleret ved et fremmed Universitet. stk-4 For Islændinge gælder de derom til enhver Tid givne særlige Regler. § 2. stk.]. j3en j § Stk. 2 omhandlede Tilladelse kan dog ikke gives danske Statsborgere, hvis Immatrikulation ved det fremmede Universitet hviler paa en dansk Eksamen, der ikke giver Ret til Immatrikulation ved Københavns Universitet. s tk. 2. 1 de i § 1, Stk. 2 og 3 ommeldte Tilfælde kan Adgangen til Immatrikulation gives med Forbehold, dels saaledes at i Tilfælde af Pladsvanskelighed danske studerendes Fortrinsret til Universitetets Undervisning sikres, dels saaledes at Immatrikulation kun giver Adgang til at studere ved Universitetet inden for bestemte Omraader. § 3. Med Immatrikulationen følger almindeligvis Adgang til, naar Betingelserne derfor iøvrigt er opfyldt, at indstille sig til Universitetets Eksaminer. I denne almindelige Regel gøres følgende Begrænsninger: a. Immatrikulationstilladelsen kan over for Udlændinge gives uden Ret til at tage Eksamen. b. For danske Statsborgere, der immatrikuleres ved Universitetet i Henhold til Bestemmelserne i § 1, Stk. 2 eller 3, er Retten til at indstille sig til Universitetets Eksaminer betinget af, at vedkom- Universitetets Aarbog. 12 90 mende Student ved den første Indmeldelse til saadan Eksamen (eller til en 1. Del af en saadan Eksamen) fremlægger Bevis for at have bestaaet en af Undervisningsministeriet foranstaltet særlig Prøve, der godtgør den paagældendes Kendskab til dansk Sprog og Kultur, eller Bevis fra Ministeriet for at være fritaget for at aflægge saadan Prøve. c. For saa vidt en Universitetseksamen, f. Eks. den filosofiske Prøve, normalt tages 1 Aar efter Studiernes Paabegyndelse, kan Ministeriet tillade, at Indmeldelse til en saadan Eksamen modtages under Forbehold af, at det i Stk. b. omtalte Bevis fremlægges inden Afholdelsen af den filosofiske Prøve. Anordning af 14. Jnni 1933 om Ændring af § 3 i kongelig Anordning af II. Maj 1921 om almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation. § 3 affattes saaledes: Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som Student ved Universitetet er enhver uberygtet Mand eller Kvinde, som har bestaaet Studentereksamen i Henhold til Lov Nr. 62 af 24. April 1903 om højere Almenskoler m. m. Indskrivning af studerende, der ikke opfylder de nævnte Eksamensbetingelser, sker i Henhold til de derom gældende særlige Bestemmelser, jfr. for Tiden kgl. Anordning af 4. Juni 1933 om Adgang til at studere og tage Eksaminer ved Københavns Universitet. Enhver er berettiget til at deltage i Universitetets offentlige Undervisning. y. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen. Paa Grund af Forholdene i Tyskland fremkom der i Foraaret 1933 og senere fra en Række tyske Statsborgere — navnlig medicinske Studenter og Læger — Forespørgsler om Immatrikulation og om Adgang til at udøve Lægevirksomhed i Danmark. Efter Forhandlinger med Undervisningsministeriet og Justitsministeriet blev disse Forespørgsler besvarede i Overensstemmelse med de gældende Regler. Allerede før Udstedelsen af den ovenfor aftrykte Anordning af 4. Juni 1933, blev der i Henhold til Anordning af 11. Maj 1921 om almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation § 3, Stk. 3, taget Forbehold om, at Udlændinge i Tilfælde af Pladsmangel ved de under Studiet hørende Forelæsninger og Øvelser maatte staa tilbage for danske studerende. For de medicinske Studenters og Lægernes Vedkommende vilde det som Følge af dette Forbehold, da alle obligatoriske Kurser og Kliniker ved det lægevidenskabelige Studium for Tiden er i høj Grad overfyldte, være umuligt at skaffe Udlændinge Adgang til disse, og de vilde herefter ikke kunne faa en fuldstændig Uddannelse og blive i Stand til at indstille sig til den lægevidenskabeUniversitetets Eksaminer. 91 lige Embedseksamen, der er en absolut Betingelse for at faa jus practicandi i Danmark. Efter Udstedelsen af den ovennævnte Anordning af 4. Juni 1933 blev foruden Plads-Forbeholdet ogsaa i flere Tilfælde taget Forbehold efter Anordningens § 2 Stk. 2 og § 3 a, saaledes at Immatrikulationen kun gav Adgang til at studere inden for bestemte Omraader og ikke til at tage Eksamen. Ved Behandlingen af disse Sager blev det iovrigt erkendt, at der under den foreliggende for de fremmede Studenter meget vanskelige Situation kunde foreligge Tilfælde, hvor Danmark maatte siges at være det naturligste Sted at søge Opholdstilladelse og Mulighed for videre Studium, og at der i saadanne Tilfælde af særlig Karakter kunde afviges fra de ovenfor angivne almindelige Regler, uden at dette kunde antages at ville medføre betænkelige Konsekvenser. Om det samlede Antal af de i Aaret 1. Oktober 1932 til 30. September 1933 immatrikulerede Studenter fra fremmede Universiteter eller Gymnasier, se foran S. 27. (J.Nr.72 n/33). Under 16. og 29. September 1932 gav Ministeriet en Student (dansk Statsborger), der havde bestaaet Reifepriifung ved Staatliche Deutsche Schule im Aufbauform i Niebøl, Vestslesvig, Tilladelse til at blive immatrikuleret for at studere Medicin paa Betingelse af, at han, forinden han indstiller sig til den lægevidenskabelige Embedseksamens 1ste Del, fremlægger Bevis for at have bestaaet en Franskprøve, som opfylder de Krav, der stilles ved den danske Studentereksamen, samt en Latinprøve, svarende til den Tillægsprøve i Latin, der kræves af Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, som vil studere Medicin. (J. Nr. 72 a/32). Under 14. Januar 1933 gav Ministeriet en Student (dansk Statsborger), der i 1932 havde bestaaet almindelig fransk Studentereksamen B, Philosophie, Tilladelse til at blive immatrikuleret med samme Rettigheder, som dem, der tilkommer Studenter med dansk Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning. (J. Nr. 72 s/32). Under 14, Januar 1933 gav Ministeriet en Veterinærstuderende, der i 1927 havde bestaaet almindelig tysk Studentereksamen fra Flensborg Bys Gymnasium og Realgymnasium, Tilladelse til at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som dem, der tilkommer Studenter med dansk Studentereksamen af den nysproglige Linie. (J. Nr. 721/32). Under 7. Februar 1933 gav Ministeriet en Student (polsk Statsborger), der havde bestaaet Studentereksamen i Polen, Tilladelse til at blive immatrikuleret under Forudsætning af, at hun, forinden hun indstiller sig til nogen Eksamen, fremlægger Bevis for at have bestaaet en Tillægsprøve i Fagene Engelsk og Fransk af samme Omfang som ved dansk Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning. Det blev derhos paalagt Konsistorium at meddele hende i Henhold til Reglen i § 3 Stk. 3 i kgl. Anordning af 11. Maj 92 Universitetets Aarbog 1932—33. 1921, at hun, der havde angivet at ville studere Medicin, i Tilfælde af Pladsmangel ved de under Studiet hørende Øvelser m. v. maa staa tilbage for danske studerende. (J. Nr. 72 i/32). Under 7. Februar 1933 gav Ministeriet en Student (født i Besarabien og ikke dansk Statsborger), der havde bestaaet rumænsk Studentereksamen, Tilladelse til at blive immatrikuleret under Forudsætning af, at hun, forinden hun indstiller sig til nogen Eksamen, fremlægger Bevis for at have bestaaet en Tillægsprøve i Fagene Tysk, Fransk og Engelsk af samme Omfang som ved Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Retning. Det blev derhos paalagt Konsistorium ogsaa overfor hende, der havde angivet at ville studere nordiske Sprog, at tage Forbehold efter § 3 Stk. 3 i kgl. Anordning af 11. Maj 1921. (J. Nr. 72 p/ 32). Under 6. April 1933 gav Ministeriet en Student (lettisk Statsborger), der havde bestaaet Studentereksamen fra et Statsgymnasium i Litauen, Tilladelse til at blive immatrikuleret paa Betingelse af, a t hun, forinden hun indstiller sig til Eksamen (den filosofiske Prøve undtagen) underkaster sig en Tillægsprøve i Fransk af samme Omfang som ved dansk Studentereksamen, a t det udskydes til senere Afgørelse, hvorvidt hun bør underkaste sig den for matematisk-naturvidenskabelige studerende i Henhold til kgl. Anordning af 15. Oktober 1926 fastsatte Tillægsprøve i Latin, samt endelig, at hun, der havde angivet at ville studere germanske Sprog, i Tilfælde af Pladsmangel ved de under Studiet hørende Øvelser og Kurser maa staa tilbage for danske studerende. (J. Nr. 72 c/33). Under 24. April 1933 gav Ministeriet en Student (dansk Statsborger), der havde bestaaet forskellige tyske Eksaminer, deriblandt en Sonderreifepriifung (særlig Adgangseksamen til visse tyske Handelsfakulteter) i Kassel og derefter i 1 Semester havde studeret med »stor Matrikel« i Frankfurt a. M., Tilladelse til at blive immatrikuleret med de til den nysproglige Studentereksamen knyttede Rettigheder, men dog paa Betingelse af, at han underkaster sig en Tillægsprøve i Fransk. (J. Nr. 72 d/33). Under 29. Juni 1933 gav Ministeriet en Student (østrigsk Statsborger), der i 1932 havde taget Studentereksamen i Wien og derefter ligeledes i Wien en Faglærerindeeksamen i Engelsk, Tilladelse til at blive immatrikuleret med lige Rettigheder med dem, der har aflagt Studentereksamen af den nysproglige Retning, dog at hun, der havde angivet at ville studere til Skoleembedseksamen i Dansk og Engelsk, i Tilfælde af Pladsmangel ved de under Studiet hørende Forelæsninger og Øvelser maa staa tilbage for danske studerende. (J. Nr. 72 r/33). Ved kgl. Resolution af 23. Juli 1933 blev det tilladt en Student (amerikansk Statsborger), der havde taget Realeksamen (med 3 Sprog) fra Holte Realskole i 1929 og en afsluttende Eksamen fra et Universitetets Eksaminer, 93 offentligt Gymnasium i Minneapolis i 1931, paa Basis af hvilken han var bleven immatrikuleret ved University of Minnesota, Minneapolis, at blive immatrikuleret ved Københavns Universitet uden forud bestaaet Studentereksamen, dog kun med Adgang til at studere under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, og saaledes, at han, inden han indstiller sig til juridisk Embedseksamen, skal have bestaaet Tillægsprøver i Tysk og Fransk i samme Omfang- som kræves ved nysproglig Studentereksamen. (J. Nr. 72 i/33). å. Immatrikulation uden Studentereksamen. Ved kgl. Resolution af 9. Februar 1933 blev det tilladt en Kommunelærer, der efter Folkeskolelærereksamen havde deltaget i to af Lærerhøjskolens etaarige Kursus, dels i Dansk, Engelsk og Religionshistorie, dels i Pædagogik, havde fremlagt Dokumentation for privat at have faaet Undervisning hos kompetente Lærere i Latin, Tysk, Engelsk og Fransk og som desuden havde en omfattende Viden indenfor Psykologien, at blive immatrikuleret uden forud bestaaet Studentereksamen, saaledes at han opnaaede lige Ret med dem, der har bestaaet Studentereksamen af den nysproglige Retning. (J. Nr. 71 h/32). Ved kgl. Resolution af 5. Maj 1933 blev det tilladt en Realskolebestyrer, der havde tysk »Einjhårig-Berechtigung« med Fransk og Dansk, privat havde læst Engelsk, saaledes at han bl. a. under Verdenskrigen i 6 Maaneder havde været Brigadetolk i Engelsk, og endelig efter i 1922 at have taget Lærereksamen fra Haslev Seminarium som Lærer og Skolebestyrer havde dimitteret til Realeksamen i Dansk, Tysk og Historie samt undervist i Engelsk, at blive immatrikuleret med samme Rettigheder som dem, der har bestaaet Studentereksamen af den matematisk-naturvidenskabelige Linie. (J. Nr. 71 d/33). Ved kgl. Resolution af 29. Juli 1933 blev det tilladt en Lærer, der, efter at have taget Lærereksamen og i en Aarrække virket som Enelærer, i 10 Aar havde virket som Missionær i Armenien og under denne Virksomhed erhvervet sig Sprogkundskaber i forskellig Retning, at blive immatrikuleret uden forud at have bestaaet Studentereksamen for at studere Teologi og derefter at indstille sig til den teologiske Embedseksamen paa Vilkaar, at han, forinden han indstiller sig til Embedseksamen, underkaster sig den almindelige filosofiske Prøve samt de anordnede Tillægsprøver i Hebraisk, Græsk og Latin. (J. Nr. 71 g/33). s. Andre Sager. Under 8. Oktober 1932 bifaldt Ministeriet, at en czekisk Undersaat, der med Stipendium fra den danske Stat studerer ved Københavns Universitet, fritoges for at betale Immatrikulations-Gebyr. (J. Nr. 72 n/32). 94 Universitetets Aarbog 1932—33. 2. Tillægsprøver. «. Bekendtgørelse af 22. juli 1932 fra Undervisningsministeriet om Æ n d r i n g af § 2 i B e k e n d t g ø r e l s e af 2 2 . J u n i 1911 a n g a a e n d e A f holdelsen af den for Farmaceuter m. fl. foreskrevne Prøve i Latin. Ministeriet fastsætter herved følgende ændrede Affattelse af Bekendtgørelsens § 2, hvorved Omfanget af Kravene ved Latinprøven for de heromhandlede Personer bliver de samme som ved Latinprøven for matematisk-natnrvidenskabelige Studenter, der vil indstille sig til Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet: »Ved denne Prøve stilles følgende Krav til Eksaminandens Kundskaber: Han maa grundig have lært den regelmæssige latinske Formlære og være sikker i dens Regler samt have Kendskab til de allervæsentligste Uregelmæssigheder; han skal kende en Række af de mest fremtrædende syntaktiske Fænomener (af Kasus- og Moduslæren) ; han skal have sikker Kendskab til et Qloseforraad af omtrent 12—1500 til det almindelige Sprogstof hørende Ord. Til Prøven skal Eksaminanden opgive: 1) En Elementarbog, hvorefter særlig den latinske Formlære er indøvet; ogsaa Elementarbogens danske Stykker opgives. 2) Mindst 20 Normalsider (å 1 300 Bogstaver) sammenhængende Læsning, lette Stykker af latinske (særlig historiske) Forfattere, som ved Bearbejdelse har faaet den for Begynderes Standpunkt passende Form. Eksaminanden skal prøves i begge Dele af det nævnte Pensum; han maa kunne oversætte de Stykker, der forelægges ham med sikker Forstaaelse. Desuden skal han i Tilknytning til begge Ekaminationsspørgsmaal nøje prøves i grammatisk Kundskab, ligesom han maa vise, at han er sikkert bekendt med det hele Qloseforraad, han har lært«. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. September 1932. Anledningen til Udfærdigelsen af ovenstaaende Bekendtgørelse samt af den nedenfor under aftrykte Anordning var en Indberetning af 29. April 1931 fra det lægevidenskabelige Fakultet om de uheldige Konsekvenser af, at Fordringerne til Latinprøven for Farmaceuter, Tandlæge- og Veterinærstuderende var forskellige fra Fordringerne til Latinprøven for Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Retning, som vil indstille sig til Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet. (J. Nr. 231/31). fi. Anordning af 23. September 1932 angaaende Tillæg til Anordning af 28. Februar 1908 om Tillægsprøver til Studentereksamen. Tillægsprøven i Latin bestaaet efter Undervisningsministeriets Bekendtgørelse Nr. 154 af 22. Juni 1911 med senere Ændring ved Bekendtgørelse af 22. Juli 1932 om Afholdelse af den for Farmaceuter Universitetets Eksaminer. 95 m. fl. foreskrevne Prøve i Latin kan træde i Stedet for Tiilægsprøven i Henhold til Anordning af 28. Februar 1908 § 3. Det lægevidenskabelige Fakultet bemyndiges til i ganske særlige Tilfælde at fritage Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, som før Ikrafttræden af den ovennævnte Bekendtgørelse af 22. Juli 1932 har bestaaet Tillægsprøven i Latin efter Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 22. Juni 1911, for at aflægge Tillægsprøve i Latin efter Anordning af 28. Februar 1908 § 3. Om Anledningen til denne Anordnings Udfærdigelse se ovenfor under «. (J. Nr. 231/31). y. Anordning af 14. Juni 1933 om Tillægsprøve til udenlandsk Studentereksamen. § 1. Den i § 3, Stk. b. i kgl. Anordning af 4. Juni 1933 om Adgang til at studere og tage Eksaminer ved Københavns Universitet nævnte Tillægsprøve omfatter Fagene Dansk og Danmarkshistorie med Samfundskundskab. § 2. Til Prøven i Dansk læses og opgives følgende: 1. 7 betydeligere Værker af Dansk Litteratur efter 1700, deriblandt mindst een Komedie af Holberg, een Tragedie eller et andet Værk af Oehlenschlåger og eet Værk fra Tiden efter 1870. 2. Et Udvalg af 150 Normalsider poetisk og prosaisk Litteratur fra Litteraturens Hovedperioder, deis dansk Litteratur, dels oldnordisk Litteratur (Eddadigte og Sagaer) i dansk Oversættelse. 3. Følgende Hovedperioder af den Danske Litteraturs Historie i et Omfang af ca. 100 Normalsider: Oldtiden (den ældre Edda, Sagalitteraturen), Middelalderen (Folkeviserne, Sakso), Opysningstiden (Holberg, Brorson, Ewald, Wessel, Baggesen), Romantikken (Oehlenschlåger, Grundtvig, P. M. Møller, Blicher, J. L. Heiberg, Chr. Winther, Paludan-Miiller, H. C. Andersen, Goldschmidt, Kierkegaard), Naturalismen (G. Brandes, I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang), den nyeste Litteratur. Prøven er mundtlig og skriftlig. Ved mundtlig Eksamen prøves i Litteraturlæsning og Litteraturhistorie. Der skrives en dansk Stil med Emne fra et af Tillægsprøvens Fag eller af friere Art. Der gives Eksaminanden Valg mellem flere Opgaver. Ved Bedømmelsen af Stilen tages i Betragtning, om Eksaminanden i tilfredsstillende Grad behersker det danske Sprog. § 3. Kravene ved Prøven i Danmarkshistorie med Samfundskundskab er følgende: 96 Universitetets Aarbog 1932—33. a. Danmarks Historie — og i Forbindelse hermed det øvrige Nordens Historie, forsaavidt denne er nødvendig for Forstaaelsen af Fædrelandets Historie — indtil 1814 i et Omfang af 100 Normalsider efter en Lærebog for Mellemskolen, efter 1814 i et Omfang af 100 Normalsider efter en Lærebog for Gymnasiet, hvorved ogsaa elementært Kendskab til Danmarks Topografi forudsættes. b. Kundskab om Danmarks Statsforfatning, Stats- og Kommunestyre og vort Samfundt økonomiske Liv, i et Omfang af ca. 80 Normalsider. Prøven er mundtlig. Der gives 2 Spørgsmaal, 1 inden for Historie og 1 inden for Samfundskundskab. § 4. Ved Bedømmelsen anvendes den samme Karakterskala som ved Studentereksamen. Der gives 3 Karakterer, 1 for skriftlig Dansk, 1 for mundtlig Dansk og 1 for Historie med Samfundskundskab. Til bestaaet Prøve kræves 5 i Gennemsnit og mindst 5 i Dansk Stil. § 5. Prøven afholdes ordinært af Eksamenskommissionen til Afholdelse af Studentereksamen og uden for Terminerne ved en Statsskole efter nærmere Anvisning af Undervisningsministeriet. Ansøgning om at indstille sig til Prøven indgives til Undervisningsministeriet senest 2 Maaneder, før Prøven ønskes aflagt. § 6. Ministeren kan helt eller delvis fritage for Prøven, naar der forelægges Dokumentation for, at Ansøgeren gennem Skolen eller ved anden Undervisning henholdsvis i begge Fag eller i det ene af disse har erhvervet sig Kundskaber og Færdighed i det væsentlige svarende til de i det foregaaende opstillede Krav. § 7 . Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som maatte være nødvendige for Gennemførelsen af denne Anordning. å. Andre Sager. Et Andragende fra en Lærer om Tilladelse til paa Grundlag af Lærereksamen at underkaste sig en Tillægsprøve i Latin svarende til den for matematisk-naturvidenskabelige Studenter, der vil indstille sig til Eksamen under det lægevidenskabelige Fakultet, fastsatte, blev afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 4. Marts 1933, da det i Sagen var oplyst, at Ansøgeren agtede at benytte Eksamen til at undervise i Begyndelsesgrundene i Latin ved en Skole, og den omhandlede Prøve ikke kvalificerer til nogen Undervisning. (J. Nr. 120/33). Universitetets Eksaminer. 97 3. Den filosofiske Prøve. Under 15. November 1932 gav Ministeriet en Stud. jur., der havde gennemgaaet et Kursus i Filosofi i Frankrig, som kunde ækvivalere med det danske Fiosofikum-Kursus, Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve. (J. Nr. 321 b/32). Samme Tilladelse blev under 22. November 1932 givet en Stud. mag., der havde bestaaet Prøven i Filosofi ved det norske Universitet (J. Nr. 321 c/32) og under 14. Januar 1933 en Student, der havde bestaaet en Prøve i Filosofi i Frankrig. (J. Nr. 72 s/32). Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet gav Konsistorium 7. November 1932 en Stud. med. Tilladelse til at indstille sig for 4de Gang til den filosofiske Prøve. (J. Nr. 377/32). 4. Det teologiske Fakultet. Efter Indstilling fra Fakultetet meddelte Konsistorium Tilladelse til Afholdelse af Sygeeksamen udenfor de sædvanlige Eksamensterminer i 4 Tilfælde, nemlig: 28. Februar 1933 en Stud. theol. Tilladelse til paa en af Fakultetet nærmere fastsat Dag at underkaste sig mundtlig Prøve i Fagene Dogmatik og Etik ved 2den Del af den teologiske Embedseksamen (J. Nr. 148 b/33), 30. Marts 1933 en Stud. theol. Tilladelse til paa 2 af Fakultetet nærmere fastsatte Dage at underkaste sig den skriftlige Prøve i Fagene til Eksamens 2den Del (J. Nr. 148 c/33), 26. April 1933 en Stud. theol. Tilladelse til paa 2 af Fakultetet nærmere fastsatte Dage at underkaste sig den skriftlige Prøve i Fagene til Eksamens 2den Del (J. Nr. 148 d/33) og 26. April 1933 en Stud. theol. Tilladelse til paa 4 af Fakultetet nærmere fastsatte Dage at underkaste sig den skriftlige Prøve i Fagene til Eksamens 1ste Del (J. Nr. 148 e/33). 5. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. a. Universitetsmanuduktionen (J. Nr. 127/33). Ved Finansloven for 1933—34, jfr. Rigsdagstidende 1932—33 Tillæg B Sp. 1039—40, blev Tekstanmærkningen til Universitetets Udgiftspost i. 4., Tilskud til Kursus ved Manuduktører m. v.: »Af Bevillingen udgør 5750 Kr. Vederlæggelse til 7 Universitetsmanuduktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet« ændret til: »Af Bevillingen udgør 5175 Kr. Vederlæggelse til 7 å 8 Universitetsmanuduktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet«. Denne Ændring skete efter Fakultetets Indstilling af 28. Januar 1933, der tilligemed en derover indhentet Erklæring af 20. Februar 1933 fra Universitetets Kvæstor 24. s. M. af Konsistorium indsendtes til Ministeriet. Fakultetets Indstilling var saalydende: Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetets Aarbog 1932—33. Ved Finansloven for 1931—32 blev Rammerne for Universitetsmanuduktionen under det rets- og statsvidenskabelige Fekultet ændret. Indtil da havde der kun været Hjemmel til at ansætte 4 Manuduktører, men ved en Anmærkning til Finansloven blev det bestemt, at »af Bevillingen udgør 5750 Kr. Vederlæggelse til 7 Universitetsmanuduktører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet«. I Henhold hertil blev der fra 1. September 1931 ansat ialt 7 Manuduktører. 1 den forløbne Tid har det imidlertid vist sig vanskeligt at faa Undervisningen bestridt tilfredsstillende med de nuværende Manuduktører. Fakultetet maa derfor meget ønske at kunne ansætte en ottende Manuduktør og tillader sig herved at forespørge, om det høje Ministerium vil kunne bemyndige Fakultetet hertil. 1 Fakultetets Indstilling af 20. Januar 1931 (trykt i Universitetets Aarbog for 1930—31 S. 170 ff.) var der foreslaaet 3 å 4 nye Manuduktører, altsaa i alt 7 å 8, idet man ikke med Sikkerhed kunde afgøre, om 7 vilde være nok. At Bevillingen sluttelig kom til at lyde paa 7 Manuduktører, skyldes antagelig, at Kvæstors Erklæring om Sagen (trykt sammesteds S. 176 ff.) holdt sig til Tallet 7 — ikke fordi Kvæstor tog positiv Afstand fra Ansættelse af 8 Manuduktører, men fordi det ansaas for sandsynligt, at Undervisningen kunde besørges af 7, og man ønskede bestemte Tal at regne med. Ansættelsen af en ottende Manuduktør vil betyde en Merudgift paa 500 Kr. om Aaret, idet det faste Honorar, der ydes Manuduktørerne for en Times Arbejde om Dagen, er 500 Kr. større end Honoraret for en daglig Overtime. Dertil vil muligvis komme andre 500 Kr. til Leje af Lokale. Men da det hidtil kun har været nødvendigt at leje eet Lokale udenfor Universitetet, vilde Udgiften til Leje af Lokaler ikke gaa ud over, hvad der var regnet med ved Bevillingens Oivelse, idet selv Kvæstor regner med Leje af 2 Lokaler. Det kan yderligere oplyses, at Regnskabet for Manuduktionen efter den ny Ordnings Ikrafttræden har stillet sig saa gunstigt, at der er al Grund til at antage, at Bevillingen ikke vil blive overskredet trods den i indeværende Finansaar skete Nedsættelse til 5175 Kr. I Fmansaaret 1931—32, hvor den ny Ordning dog kun havde virket i 7 Maaneder, forbrugtes af Bevillingen kun 1616,08 Kr. Og i indeværende Finansaar viser Regnskabet for Tiden til 1. Januar en endnu gunstigere Stilling, idet Udgiften ikke engang overstiger Indtægten. Selv om der i de resterende 3 Maaneder ikke kan paaregnes Balance, maa Aarets Resultat dog ventes at blive endnu gunstigere end ifjor. Bevarelsen af det gode økonomiske Resultat forudsætter imidlertid, at der kan bydes Studenterne en første Klasses Manuduktion, og hertil vil Ansættelsen af en ottende Manuduktør kunne hjælpe. Til Gengæld for den ringe Forøgelse af de andre Udgifter skulde altsaa opnaas, at Risikoen ved Manuduktionens Drift formindskedes — no99 get, som har betydelig: Vægt, da Udgifterne under den ny Ordning kommer op paa c. 45 000 Kr, om Aaret. Angaaende den af Fakultetet nævnte Ændring af Rammerne for Universitetsmanuduktionen henvises til Aarbog 1930^—31 S. 170^—79, angaaende Nedsættelsen af Beløbet fra 5750 Kr. til 5175 Kr. til Rigsdagstidende 1932—33 Tillæg A Sp. 379—80 og 1503—04. p. Andre Sager. Efter Indstilling fra Fakultetet gav Konsistorium 23. September 1932 en Stud. jur. Tilladelse til at indstille sig for 4de Gang til 2deu Del af den juridiske Embedseksamen. (J. Nr. 339/32). Efter Indstilling fra Fakultetet gav Konsistorium 25. Februar 1933 en forsikringsvidenskabelig studerende, hvis Eksamen var blevet afbrudt ved Sygdom, Tilladelse til udenfor de sædvanlige Eksamensterminer paa en af Fakultetet nærmere fastsat Dag at underkaste sig en mundtlig Prøve i Borgerlig Ret, Nationaløkonomi og Statistik til Afslutning af hans Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik, 1ste Del. (J. Nr. 148/33). 6. Det lægevidenskabelige Fakultet. «. Det obligatoriske Kursus i Kokoppeindpodning. (J. Nr. 158/32). I en Skrivelse af 9. Marts 1932 henledte Fakultetet Ministeriets Opmærksomhed paa, at det kgl. Vaccinationsinstitut i Fredericiagade var blevet nedlagt og dettes Funktioner overført til Seruminstitutet, uden at der var draget Omsorg for Opretholdelsen af det i Henhold til kgl. Anordning af 18. November 1912 § 5 for de lægevidenskabelige studerende obligatoriske Kursus i Kokoppeindpodning, som i en meget lang Aarrække (siden 1804) havde fundet Sted paa Vaccinationsinstitutet. I en Skrivelse af 2. April 1932 (meddelt Fakultetet ved Konsistoriums Skrivelse af 6. s. M.) henviste Ministeriet efter stedfunden Brevveksling med Indenrigsministeriet Fakultetet til at træffe Aftale med Afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut, Dr. med. J. Ørskov om Afholdelse af Kursuset for Foraarssemestret 1932. Dette skete, saaledes at det (ikke ret store) Hold, som efter Studieplanen skulde gennemgaa Kursuset i Foraarssemesteret 1932 blev undervist paa Seruminstitutet af Dr. Ørskov. Denne Ordning kunde dog kun være midlertidig og da Fakultetet maatte ønske, at der snarest muligt blev truffet en fast Ordning af Sagen, tilskrev det 31. Maj 1932 Undervisningsministeriet saaledes: »Det paagældende Kursus har de sidste 14 Aar været ledet af Universitetets Professor i almindelig Patologi, som havde Ansættelse som assisterende Læge ved Vaccinationsanstalten. Denne Ordning maa anses for i det hele at have været meget heldig, dels fordi det er ønskeligt, at Fakultetet har Indseende med saadanne for de studerende 100 Universitetets Aarbog 1932—33. obligatoriske Kurser, dels fordi den teoretiske Undervisning i Immunitetslære, herunder ogsaa Vaccination, henhører under Professoren i almindelig Patologi. Det maa anses for vigtigt, at de studerende faar en indgaaende Vejledning, saavel teoretisk som praktisk, i Kokoppevaccinationens Teknik og i Principperne for dens Udførelse, og der vil ifølge Sagens Natur lettest opnaas den ønskelige Eenhed og Fasthed i Undervisningen, naar det er samme Lærer, der varetager saavel den teoretiske som den praktiske Undervisning. Ogsaa de Læger, der forbereder sig til Embedslægeeksamen undervises under det forud for deres Eksamen gaaende Kursus i Vaccination og Vaccinationsmetoder, og ogsaa denne Undervisning gives af Professoren i almindelig Patologi. Spørgsmaalet om Koppevaccination er jo fra visse Sider Genstand for en hidsig Agitation mod Vaccinationen, og under disse Omstændigheder maa det anses for at være af Betydning, at de unge Medicinere i Tide opdrages til helt at forstaa Vaccinationens Betydning og til ikke at betragte det omtalte Kursus som en uvæsentlig Formalitet. Man har derfor forhandlet med Direktøren for Seruminstitutet, Dr. med. Th. Madsen og Afdelingsforstander sammesteds, Dr. med. J. Ørskov, som begge meget gerne ser, at Professoren i almindelig Patologi gennemfører Undervisningen som hidtil, saaledes at denne foregaar paa Seruminstitutet, hvor man har erklæret sig villig til at stille et særligt Lokale til Raadighed for den praktiske Undervisning og afgive Materiale til denne. Man undlader ikke at tilføje, at man ogsaa maa tillægge den Forbindelse, der dermed etableres mellem Seruminstitutet og Universitetet i dette for Lægevidenskaben saa betydelige Spørgsmaal, stor Betydning. Til Vederlæggelse af Professor Thomsen for denne Undervisning skal man foreslaa, at der under Universitetets Budget optages et aarligt Honorar paa 1000 Kr. (Professor Thomsen oppebar tidligere et Honorar paa 1400 Kr, som assisterende Læge ved Vaccinationsanstalten). Ved Fastsættelsen heraf har man taget i Betragtning, at denne Undervisning foregaar udenfor Professor Thomsens Institut, samt at Antallet af Kursusdeltagere er ret stort (c. 120—150 aarlig); paa Grund af den stærke Stigning i Antallet af de lægevidenskabelige studerende vil Undervisningen paa Kursuset beslaglægge mere Tid end for blot faa Aar siden. Endelig skal man bemærke, at det vilde være meget ønskeligt, om Ordningen kunde træde i Kraft fra 1. September 1932.« Efter at have indhentet en Erklæring af 16. Juni 1932 fra Universitetets Kvæstor, indsendte Konsistorium 24. s. M. Sagen til Ministeriet med Tilslutning til Fakultetets Indstilling. Ministeriet bifaldt 14. September s. A. Indstillingen, dog saaledes, at det Honorar, der tillagdes Professoren i almindelig Patologi ved Universitetet for Undervisning paa det for de studerende obligatoriske Kursus i Kokoppe101 indpodning efter Lønningsraadets Indstilling ikke knnde ansættes højere end til 600 Kr. aarlig, og saaledes at Honoraret, der vilde være at udbetale med V12 maanedlig forud, for Tiden 1. September 1932 til 31. Marts 1933 afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1932—33 under Universitetets Udgiftspost a. 2. a. 1., Honorarer til Tjenestemænd ved Universitetet, jfr. Rigsdagstidende 1932—33, Tillæg B., Sp. 187—90. [i. Andre Sager. Ved kgl. Resolution af 13. December 1932 blev det tilladt en islandsk Lægekandidat at aflægge den danske lægevidenskabelige Embedseksamen saaledes, at han fritoges for at aflægge den ved kgl. Anordning af 11. April 1927, jfr. kgl. Anordning af 26. Marts 1930, hjemlede almindelige filosofiske Prøve, de ved kgl. Anordning af 18. November 1912 §§ 2 og 3, jfr. kgl. Anordning af 14. Maj 1932, hjemlede Prøver, nemlig Forberedelseseksamen til og 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen, og saaledes at han kun aflagde Prøve i Fagene Medicin og Kirurgi ved 2den Del B. af den lægevidenskabelige Embedseksamen samt de i Henhold til kgl. Anordninger af 19. April 1923 og 5. Juli 1928 fastsatte kliniske Prøver i henholdsvis Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling og Pædiatri og Børnepleje, og saaledes at hans Eksamensudfald beregnes med den almindelige Karaktergivning forholdsmæssigt efter de 7 Prøver i Medicin og Kirurgi, dog at Eksamen øvrigt kun er bestaaet, saafremt han bestaar de nævnte to kliniske Prøver i Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling og i Pædatri og Børnepleje. (J. Nr. 249/32). Ved kgl. Resolution af 23. Juni 1933 blev det bifaldet, at den i Aarbog 1931—32 S. 161 nævnte svenske Læge, der havde bestaaet dansk lægevidenskabelig Embedseksamen paa lempede Vilkaar, fritoges for det som Betingelse for Retten til at praktisere som Fødselshjælper i kgl. Anordning af 18. November 1912 § 12 foreskrevne Kursus i Fødselshjælp. (J. Nr. 156/32). 7. Embedslægeeksamen. «. Anordning af 17. Februar 1933 om Eksamen for Embedslæger. (J. Nr. 243 b/32). 1. Ved Universitetet afholdes en Eksamen for Embedslæger. 2. Prøven holdes af en Kommission, der bestaar af Universitetslærerne i Hygiejne, Retsmedicin, almindelig Patologi, Psykiatri og Venerologi, Medicinaldirektøren, Direktøren for Statens Seruminstitut, samt som Lærer i Medicinallovgivning en Jurist eller Læge og som Lærer i Medicinaladministration og social-hygiejnisk Lovgivning en Læge, hvilke sidste 2 Lærere beskikkes af 102 Universitetets Aarbog 1932—33. Undervisningsministeren efter Indstilling af Kommissionens øvrige Medlemmer. Kommissionen vælger selv sin Formand for et Tidsrum af 3 Aar. 3. Den, der vil indstille sig til denne Prøve, maa godtgøre: a. at have bestaaet den lægevidenskabelige Embedsekamen og at have gennemgaaet det lovbefalede Kursus paa Fødselsstiftelsen, b. at have gennemgaaet den almindelige 12 Maaneders Hospitalsturnus og derunder eller derefter have gjort Tjeneste mindst 3 Maaneder paa en af Eksamenskommissionen godkendt Afdeling for epidemiske Sygdomme, c. at have gjort Tjeneste i mindst 3 Maaneder paa en af Eksamenskommissionen godkendt Sindssygeafdeling, d. at have været beskæftiget med Landpraksis eller Praksis i en mindre By i mindst 3 Maaneder, e. derefter at have gennemgaaet særlige Kursus i: Hygiejne med Medicinalstatistik, Retsmedicin, Retspsykiatri, Mikrobiologi med Epidemiologi, Veneriske Sygdommes Behandling og Diagnose, og have fulgt Undervisningen i Medicinallovgivning og i Medicinaladministration og social-hygiejnisk Lovgivning i et Semester. Eksamenskommissionen kan, naar den skønner, at der foreligger særlig Anledning, give Tilladelse til, at Kandidater indstiller sig til Prøven, selv om de ikke eller kun delvis har gennemgaaet den oven for under Punkterne b, c og d nævnte Uddannelse, men i saadanne Tilfælde kan der først udstedes Bevis for at have bestaaet Prøven, naar det godtgøres, at den manglende Del af Uddannelsen er gennemgaaet. 4. Til de nævnte Kursus, der afholdes en Gang hvert andet Aar, optager Kommisisonen et begrænset Antal Læger, indtil videre højst 15 hver Qang. Ved Optagelsen tages først Hensyn til Ansøgernes Eksamensresultat ved lægevidenskabelig Embedseksamen og dernæst til deres Anciennitet. Kursus i Hygiejne, Retsmedicin og Mikrobiologi afholdes paa de paagældende Universitetsinstituter. Kursus i Retspsykiatri afholdes paa Universitetets psykiatriske Klinik, indtil videre paa Kommunehospitalets 6te Afdeling. Kursus i veneriske Sygdommes Behandling og Diagnose afholdes paa Rishospitalets Afdeling H. Kursus i Medicinallovgivning samt i Medicinaladministration og social-hygiejnisk Lovgivning afholdes paa Universitetets hygiejniske Institut. For Deltagelse i Kursus i Hygiejne, Retsmedicin og Mikrobiologi betales 20 Kr. til vedkommende Institut. Universitetets Eksaminer. 103 5. Prøven omfatter følgende Fag: a. Hygiejne med Medicinalstatistik. Heri afholdes en skriftlig og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve udarbejdes en Besvarelse af den stillede Opgave i Løbet af seks Timer; til denne Prøve maa ikke medbringes noget Hjælpemiddel, hverken i trykt eller skreven Form. Ved den mundtlige Prøve eksamineres i indtil : il4 Time. b. Retsmedicin. Heri afholdes en praktisk og en mundtlig Prøve., Den praktiske Prøve omfatter: I. Enten Udførelse af en legal Obduktion eller en Undersøgelse af Blod, Sekret el. 1., eller en Undersøgelse og Bedømmelse af en Persons Helbredstilstand, f. Eks. med Hensyn til Lovgivningens Bestemmelser om Smittefarlighed, om Erstatningsret efter Ulykkestilfælde og desl. Prøven er i alle Tilfælde forbunden med Udfærdigelse af en motiveret, embedsmæssig, skriftlig Erklæring eller Udstedelse af en Attest til retslig Brug. II. Undersøgelse af en Persons Sindstilstand samt Udfærdigelse af en paa Grundlag af Undersøgelsen affattet Erklæring til retslig Brug. Ved den mundtlige Prøve eksamineres i indtil Time. c. Mikrobiologi med Epidemiologi. Heri afholdes en mundtlig Prøve. Ved denne eksamineres i indtil 3U Time. d. Medicinallovgivning. Heri afholdes en mundtlig Prøve. Ved denne eksamineres i indtil V2 Time. e. Medicinaladministration og social-hygiejnisk Lovgivning. Heri afholdes en mundtlig Prøve. Ved denne eksamineres i indtil V2 Time. 6. Eksamensopgaverne stilles for den skriftlige Prøves Vedkommende af Kommissionen, for den praktiske og mundtliges Vedkommende af vedkommende Eksaminator. 7. Kandidaten erholder en Karakter for hver enkelt Prøve, ialt 8 Karakterer. Karakterberegningen er den samme som ved den lægevidenskabelige Embedseksamen. Naar Kandidaten har erholdt mindst 64 Points ialt, har han bestaaet Prøven. Dog maa han ikke i noget Fag have erholdt negativ Karakter. 8. Ved Bedømmelsen af Prøverne medvirker i hvert Fag to Censorer, der efter Indstilling af Sundhedsstyrelsen beskikkes af Undervisningsministeriet for 3 Aar ad Gangen. Saafremt Posten som Lærer i Medicinallovgivning er besat med en Læge, kan en Jurist beskikkes til Censor i dette Fag. Paa samme Maade beskikkes de fornødne Suppleanter. Censorerne erholder 100 Kr. for hver Prøve, ved hvis Bedømmelse de medvirker. 9. Prøven afholdes en Gang hvert andet Aar. Ingen kan indstille sig mere end to Gange til Prøven. Kandidaterne erlægger ved Ind104 te^nelsen et Beløb af 50 Kr., som benyttes til Udgifter ved Eksamen og iøvrigt fordeles mellem de Medlemmer af Eksamenskommissionen, der ikke paa anden Maade faar noget Honorar. 10. Eksamensbevis udstedes af Kommissionens Formand. 11. Fordringerne i de enkelte Fag saavel som Karakterfordelingen fastsættes af Undervisningsministeriet. 12. Herefter er kongelig Anordning om Indretning af en Eksamen for Embedslæger af 4. September 1914, kongelig Anordning af 1. Marts 1920 om Ændring i Anordning af 4. September 1914 om Indretning af en Eksamen for Embedslæger og kongelig Anordning af 25. Januar 1928 om Ændring i Anordning af 4. September 1914 om Indretning af en Eksamen for Embedslæger bortfaldet. 13. Prøven afholdes første Gang Sommeren 1934. Andre Sager. Under 20. Oktober 1932 fritog Ministeriet Retspræsident L. N. Hvidt efter hans derom indgivne Begæring for Hvervet som Lærer i Medicinallovgivning i Henhold til kgl. Anordning af 4. September 1914 om Indretning af en Eksamen for Embedslæger fra 31. December s. A. at regne. Under 28. Januar 1933 beskikkede Ministeriet Landsdommer Chr. M. Jespersen til den saaledes ledig blevne Post. (J. Nr. 243 c/32). 8. Det filosofiske Fakultet. «. Praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for Universitetets studerende. (J. Nr. 264/32). I Aarbog 1931—32, S. 161—63, er gjort Rede for Universitetets Forslag om Bevilling til de ovennævnte Kursus. Bevillingen blev ikke optaget paa Finansloven for 1932—33. Derimod stillede Ministeriet 15. Oktober 1932 af Finanslovskonto § 21 VII C 6, Til Ministeriets Disposition til kunstneriske og videnskabelige og andre kulturelle Formaal i Almindelighed ekstraordinært et Beløb af 600 Kr. til Raadighed i det nævnte Øjemed for Finansaaret 1932—33. Paa Finansloven for 1933—34 blev der derefter under Universitetets Udgiftspost i. 4. f. givet en Bevilling paa 600 Kr. som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 600 Kr. aarlig som »Tilskud til en rationel Taleundervisning for alle Universitetets studerende«. I Anmærkningerne til Bevillingen, Rigsdagstidende 1932—33, Tillæg A, Sp. 1503—04, var denne motiveret i Overensstemmelse med Konsistoriums ovennævnte Forslag. /?. Undervisnings/tjælp for Fakultetets Lærere. Den i Aarbogen for 1928—29, S. 169, og for 1929—30, S. 107, nævnte Bevilling paa 17 500 Kr. til Undervisningshjælp for Lærerne 105 under det filosofiske Fakultet blev paa Finansloven for 1932—33 nedsat til 15 410 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1931—32, Tillæg A., Sp. 1545 —46, og bevilgedes paa Finansloven for 1933—34 med samme Beløb, jfr. Rigsdagstidende 1932—33, Tillæg A„ Sp. 1503—04. Den i Aarbogen for 1928—29, S. 170—75, og for 1929—30, S. 107—08, nævnte Bevilling til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab, blev paa Finansloven for 1931—32 genbevilget med 1800 Kr. som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 1800 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende 1930—31, Tillæg A., Sp. 1547—48. Paa Finansloven for 1933—34 blev Bevillingen fornyet for andre 2 Aar, jfr. Rigsdagstidende 1932—33, Tillæg A., Sp. 149^—94. (J. Nr. 297/32). Af Bevillingen til jUndervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fakultet var der siden 1925 blevet udbetalt Bibliotekar, Dr. phil. H. Ræder et aarligt Honorar paa 800 Kr. som Sekretær for Fakultetets Kursusudvalg. Da der under Hensyn til Tjenestemandslovens § 42 ikke fandtes at være Hjemmel for denne Udbetaling, blev det ved Ministeriets Resolution af 13. Maj 1933 fastsat, at det omhandlede Honorar, som dog ikke bør sættes højere end til 720 Kr. aarlig, for Finansaaret 1932—33 mod regnskabsmæssig Forklaring udredes under Universitetets Udgiftspost a. 2. a. 1. Honorarer til Tjenestemænd ved Universitetet, og at det for Finansaaret 1933—34 udredes paa forventet Tillægsbevilling under samme Konto med V12 maanedlig forud fra 1. April 1933 at regne og saaledes, at der under Universitetets Udgiftspost i. 4. d. Til Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fakultet, bespares et Beløb af 800 Kr. aarlig i de nævnte to Finansaar. (J. Nr. 387/32). I Aaret 1932—33 afholdtes følgende Kurser: Efteraarssemestret 1932: Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 ugentlige Timer, Mag. art. P. Andersen 2 Hold å 3 Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time. Tysk: Adjunkt H. Bach 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 3 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Else Møller 6 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer og Adjunkt A. B. Prip 3 Hold å 1 Time. Engelsk: Frk. Evelyn Heepe 2 Hold å 1 Time, Cand. mag. R. Højberg Pedersen 6 Hold å 1 Time- cand. mag. K. Schibsbye 5 Hold å 2 Timer, Mag. art. E. Wolf 5 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor .1. Adigard des Qautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer og Lektor O. Svanholt 3 Hold å 2 Timer; desuden har Mag. art. Frk. Hedvig Olsen holdt Skriveøvelser. Historie: Cand. mag. F. Wendt 4 Hold å 3 Timer. Universitetets Aarbog. 14 106 Foraarssemestret 1933: Dansk: Mag. art. H. Andersen 5 Hold å 3 Timer, Mag. art. P. Andersen 1 Hold å 1 Time i 2 Maaneder, Dr. phil. Aage Hansen 2 Hold å 3 Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time. Tysk: Adjunkt H. Bach 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 4 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer og Mag. art. Frk. Else Møller 7 (senere 6) Hold å 1 Time og 1 (senere 2) Hold å 2 Timer. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 2 Hold å 1 Time, Frk. Evelyn Heepe 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. K. Schibsbye 4 Hold å 1 Time, Mag. art. E. Wolf 4 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer og Mag. art. Fru Else Zeuthen 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Qautries 2 Hold å 1 Time, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 3 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer og Lektor O. Svanholt 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer. Historie: Cand. mag. F. Wendt 3 Hold å 3 Timer. y. Andre Sager. Ved kgl. Resolution af 12. Oktober 1932 blev det tilladt en Stud. mag. at faa overført sit under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet bestaaede Hovedfag Gymnastik som Bifag ved det filosofiske Fakultet og at vælge Engelsk som Hovedfag. Det blev endvidere af Ministeriet bifaldet, at Karakterberegningen i Bifaget sker efter Reglerne i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 2. December 1924 II 6 og 7, saaledes at de af den paagældende opnaaede Karakterer i Hovedfaget Gymnastik tilligemed 1 Gennemsnitskarakter omregnes efter den for Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet gældende Karakterskala. (J. Nr. 338/32). Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Konsistorium 7. Juli 1933, at en Stud. mag., der paa Grund af Sygdom havde maattet afbryde sin Skoleembedsamen i Sommeren 1933, maatte underkaste sig den mundtlige Prøve i Tysk og Gymnastikteori paa 2 af Fakultetet fastsatte Dage i sidste Halvdel af September 1933. (J. Nr. 148 f/33). Under 8. Februar 1933 gav Ministeriet efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium 31 Gymnastikstuderende Tilladelse til at indstille sig særskilt til Eksamen i Bifaget Gymnastik i Sommeren 1933, saaledes at der gaves Dispensation fra Bestemmelsen i Afsnit II § 4 i Ministeriets Bekendtgørelse af 2. December 1924. Tilladelsen gaves saaledes, at de paagældende skal tage Eksamen i Hovedfaget senest i Sommerterminen 1936, og saaledes at de, der har opnaaet Karakteren mg ^- eller derover i speciel Gymnastikteori ved Gymnastikinstitutets Eksamen, kan overføre denne Karakter til deres Bifagseksamen i Gymnastik efter den hidtidige Ordning med følgende 107 Karakterfordeling: Speciel Qymnastikteori 2, Almindelig Gymnastikteori 1, Anatomi 1, samt saaledes, at hertil lægges Gennemsnitsværdien af 2 Karakterer. 9. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. «. Eksaminatorier i Fysik. (J. Nr. 148/30). Paa Finansloven for 1933—34 blev, jfr. Rigsdagstidende 1932— 33, Tillæg A., Sp. 1491—92, under Universitetets Udgiftspost a. 2. a. 4., Vederlag for Eksaminatorier, bevilget 1700 Kr. til Indførelse af Eksaminatorier i Fysik. Denne Bevilling blev givet efter Indstilling af Professorerne, Dr. H. M. Hansen og Dr. Einar Biilmann, det matematisknaturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium. Den Indstilling af 21. Marts 1930 fra Professorerne Hansen og Biilmann, hvori Forslag om Indførelse af de paagældende Eksaminatorier først fremsattes, og som blev indsendt til Ministeriet med Konsistoriums og Fakultetets Anbefaling i 1930, 1931 og 1932, var saalydende: Herved tillader vi undertegnede Professor Einar Biilmann og Professor H. M. Hansen os at stille Forslag om visse Ændringer i den bestaaende Ordning af Eksaminatorierne i Kemi og om Oprettelse af tilsvarende Eksaminatorier i Fysik. Med Hensyn til sidstnævnte Spørgsmaal skal medundertegnede H. M. Hansen udtale, at jeg, siden jeg i 1914 som Vikar overtog Undervisningen i Fysik af de lægevidenskabelige og naturhistoriske studerende, stadig baade selv har følt og har erfaret, at mange studerende føler Savnet af Eksaminatorier knyttede til denne Undervisning i Lighed med Universitetets Eksaminatorier i Kemi og Den polytekniske Læreanstalts Eksaminatorier i forskellige af Fagene til I. Del af polyteknisk Eksamen. Efter min Udnævnelse til Professor i 1923 indførte jeg udover de hidtil til Kursuset anvendte 3 ugentlige Forelæsningstimer i 2 Semestre, 1 ugentlig Eksaminatorietime i hvert Semester. Dette var dog en aldeles utilstrækkelig Foranstaltning, og det store Studentertal bevirker desuden, at kun faa af de Studenter, der ønsker at deltage i dette Eksaminatorium, naar at blive eksamineret mere end 1 Gang i Løbet af 2 Semestre. Imidlertid tillod hverken Assistance- eller Lokaleforhold at tage Spørgsmaalet op paa et tilfredsstillende Grundlag, før Universitetets biofysiske Laboratorium blev udvidet ved Indflytning i de nye Lokaler i Universitetets fysiologiske Institut. Den almindelige Overvejelse af Manuduktionsforholdene ved Universitetet, som for Tiden finder Sted, har givet Anledning til, at der samtidig stilles Forslag om Forbedring af Eksaminatorierne i Kemi. Omend Eksaminatorierne i Kemi er stærkt benyttede og udgør en betydningsfuld Del af Universitetsundervisningen, viser dog den ret omfattende private Manuduktion, at Eksaminatorierne i deres nu108 Universitetets Aarbog 1932—33. værende Skikkelse ikke helt svarer til deres Hensigt. Dette skyldes utvivlsomt, at de nuværende Hold paa ca. 25 studerende er for store. Paa de private Manuduktionshold, der vel gennemsnitlig maa regnes at være kun halvt saa store, kan Eleverne eksamineres hyppigere og Læreren beskæftige sig mere med den enkelte Elev; i den snævrere Kreds vil den enkelte Elev ogsaa snarere turde stille Spørgsmaal til Læreren. Selv med den bedst mulige Ordning af Universitetets Eksaminatorier kan man vel ikke vente helt at kunne afskaffe privat Manuduktion, idet der altid vil være Studenter, som mener at maatte have den Opstramning, som en privat Manuduktion kan betyde, eller som ønsker rent Eksamensterperi. Men det vil dog være ønskeligt, at den af Universitetet kontrollerede Undervisning er anlagt saaledes, at den virkelig er tilstrækkelig for de fleste Studenter. Dette kan kun opnaas, hvis Holdene gøres mindre end nu, i hvert Fald paa ikke over 16 Deltagere. Vi tillader os derfor at stille Forslag om de fornødne Bevillinger til, at de bestaaende Eksaminatorier i Kemi ændres saaledes, at Holdene ikke bliver paa over 16 Deltagere, og til, at der kan oprettes tilsvarende Eksaminatorier i Fysik. Til det nuværende Studentertal vil der antagelig i hvert Semester behøves ca. 12 Hold i Kemi, men kun ca. 10 Hold i Fysik, idet en Del studerende (Studenter under den matematisk-fysiske Faggruppe og matematisk-naturvidenskabelige studerende under den naturhistoriskgeografiske Faggruppe) ikke deltager i Undervisningen i Fysik. Med den for Tiden gældende Betaling til Lærerne, 400 Kr. + 5 pCt. midlertidigt Tillæg pr. Hold pr. Semester for 3 ugentlige Timers Undervisning, vil den aarlige Udgift til Lærerne herved blive ca. 18 500 Kr. Det vil være rimeligt samtidig med den foreslaaede Forbedring af Undervisningen at forhøje de studerendes Betaling, som nu er 12 Kr. pr. Hold, til 15 Kr. Med det nuværende Antal Fripladser i Kemi (30 om Aaret) og et tilsvarende Antal i Fysik (25) vil den aarlige Indtægt herefter blive ca. 9700 Kr. (44 Hold å 16 Deltagere å 15 Kr. -i- 55 Fripladser). Den foreslaaede Ordning af Eksaminatorierne i begge Fag vil da kræve en aarlig Bevilling paa ialt ca. 8800 Kr., henholdsvis ca. 4800 Kr. til Eksaminatorierne i Kemi eller en Forhøjelse af den nuværende Bevilling 2880 Kr. med ca. 1920 Kr., og ca. 4000 Kr. som Nybevilling til Eksaminatorierne i Fysik. Af Hensyn til det varierende Studentertal foreslaar vi, at den omhandlede Bevilling gives som en anslaaet Beviling. For begge Laboratoriers Vedkommende kan der skaffes de fornødne Lokaler til det større Antal Hold, men det vil være nødvendigt, at vi bemyndiges til eventuelt at antage Lærere til enkelte af Holdene ud over Laboratoriernes Assistenter, saaledes at denne Antagelse kun skal gælde for et Semester, eventuelt et Aar ad Gangen. Da de naturvidenskabelige og lægevidenskabelige studerende i Begyndelsen af hvert Semester har ret betydelige Udgifter til Øvelseskursus, Eksaminatorier m. m., maa vi fremhæve Ønskeligheden af, Universitetets Eksaminer. 109 at der indføres Ratebetaling for Eksaminatorierne, f. Eks. 3 Rater å 5 Kr. i hver af Semestrets 3 første Maaneder, saafremt .Universitetskvæsturen kan paatage sig det dermed forbundne Merarbejde. Ministeriet fandt ikke tilstrækkelig Anledning til at søge det i ovennævnte Indstilling fremsatte Forslag om Ændring af Eksaminatorierne i Kemi, saaledes at Holdene reduceres fra 25 til 16 mod Forhøjelse af de studerendes Betaling, gennemført. Som Følge heraf blev den til Eksaminatorierne i Fysik oprindelig søgte Bevilling paa 4000 Kr. reduceret til 1700 Kr.