956 Universitetet 1909—1910.
(Tilføjelse til Aarbogen for 1907—1908.)
Den akademiske Lærerforsamling afgav 19de September 1907 en saalydende
Erklæring til Ministeriet:
»I Skrivelse af 25de Maj d. A. har det høje Ministerium udbedt sig Universitetets
Erklæring angaaende den herved tilbagefølgende Sag om Oprettelse
af et Universitet i Aarhus.
I Anledning heraf skulde den akademiske Lærerforsamling udtale, at
den anser det for rettest, at de mangehaande Overvejelser, som dette Spørgsmaal
maa fremkalde, behandles i en Kommission, som kan undersøge, hvorvidt
der er Trang til et saadant nyt Universitet, hvilke Betingelser der er
til. Stede for dets Oprettelse, hvilke Opgaver det straks eller med Tiden skal
sætte sig, og hvilke Midler der vil kræves til, at Planen iværksættes paa
en værdig Maade.
Endvidere udtaler Lærerforsamlingen Forventningen om, at der i en
saadan eventuel Kommission tilstaas Københavns Universitet en passende
Repræsentation«.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Eksaminer.
1. Professor, Dr. theol. P. Madsens Afgang fra Universitetet og midlertidig
Lærer i nytestamentlig Eksegese, Lic. theol. J. P. Bangs Udnævnelse
til Professor ordinarius under det theologiske Fakultet.
(Jfr. om Professor P. Madsen Aarbog 1873—75 S. 155, 1875—76 S. 84—85,
1889—90 S. 188 og 1903—04 S. 946, og om Professor J. P. Bang Aarbog
1899—1900 S. 352, 1902—03 S. 425—26, 1903—04 S. 845, 1906—07 S. 822).
Efter at Professor, Dr. theol. P. Madsen ved kgl. Resolution af 18de
Oktober 1909 var blevet udnævnt til Biskop over Sjællands Stift fra 1ste
Januar 1910, udbad Ministeriet sig i Skrivelse af 27de Oktober 1909 en Udtalelse
fra Konsistorium, om det ledigt blivende Professorat ønskedes opslaaet
ledigt. Under 29de s. M. indsendte Konsistorium til Ministeriet en Skrivelse
af s. D. fra det theologiske Fakultet, i Tilslutning til hvilken Konsistorium
indstillede, at Embedet blev opslaaet ledigt, og at de indkommende Ansøgninger
maatte blive tilsendt Universitetet til Erklæring. Professoratet blev
derefter opslaaet ledigt, og under 26de November 1909 sendte Ministeriet
de indkomne syv Ansøgninger, fra Docent, Lic. theol. J. P. Bang, Lic. theol.
Chr. Glarho, Provst P. Johs Jensen, Lic. theol. Alfr. Th. Jørgensen, Sognepræst,
Lic. theol. H. Martensen-Larsen, Pastor N. Munk Plum, og residerende Kapellan
T. Lomholt Thomsen til Falkultetets Erklæring. Denne, der afgaves
2den December 1909, var saalydende:
»Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har i Skrivelse af
26de November gennem Konsistoriet udbedt sig det theologiske Fakultets
Erklæring om 7 Ansøgninger til det ledige Embede som Professor i Theologi.
I den Anledning skal Fakultetets Flertal (P. Madsen, J. C. Jacobsen,
O. V. Ammundsen, F. E. Torm) udtale, at da der mellem Ansøgerne findes
Det akademiske Lærersamfund. 957
flere, der ved litterære Arbejder paa fyldestgørende Maade har godtgjort
deres videnskabelige Dygtighed, kan den Omstændighed, at der ogsaa findes
enkelte, om hvem dette ikke gælder, ikke tilstrækkelig motivere Afholdelsen
af en skriftlig Konkurrence. Og samtidig med at Flertallet anerkender,
at enkelte af Ansøgerne maa betragtes som kvalificerede til at bestride det
ledige Embede, maa det dog menes, at midlertidig Lærer i nytestamentlig
Eksegese, Licentiat i Theologien J. P. Bang saavel ved sin videnskabelige
Produktion som ved sin lange Docent virksom hed besidder saadanne Fortrin
fremfor sine Medansøgere, at Flertallet anser ogsaa en mundtlig Konkurrence
for overflødig. Fakultetets Flertal skal derfor anbefale, at midlertidig Lærer
i nytestamentlig Eksegese, Licentiat i Theologien J. P. Bang udnævnes til
Professor ved Kobenhavns Universitet med Dogmatik og nytestamentlig
Eksegese som Hovedfag fra 1ste Januar 1910 at regne.
Et Mindretal (H. Scharling) tiltræder ovenstaaende Erklæring dog med
den Forskel, at Mindretallet anser flere af Ansøgerne for ligestillede i videnskabelig
Dygtighed og derfor ikke kan give nogen enkelt af dem ubetinget
Fortrin fremfor de andre. Den af en enkelt af dem i flere Aar udøvede Lærervirksomhed
kan ikke sammenstilles med eller betragtes som egentlig Docentvirksomhed,
efterdi den savner dennes videnskabelige Frihed i Bevægelsen,
og kan derfor heller ikke give noget Fortrin. Mindretallet maa derfor tilraade,
at der afholdes en mundtlig Konkurrence mellem Ansøgerne«.
Konsistorium indsendte 9de December 1909 Fakultetets Erklæring
til Ministeriet med den Udtalelse, at det sluttede sig til Flertallets Indstilling,
idet det efter Omstændighederne ikke fandt tilstrækkelig Anledning
til at anbefale, at der afholdtes Konkurrence i det foreliggende Tilfælde.
Ved kgl. Resolution af 15de December 1909 blev derefter midlertidig
Lærer i Dogmatik, Lic. theol. J. P. Bang udnævnt til Professor under det
theologiske Fakultet ved Københavns Universitet fra 1ste Januar 1914
at regne.
2. Ansættelse af Lic. theol. Chr. Glarbo som midlertidig Lærer i
nytestamentlig Eksegese.
(Jfr. Aarbog 1902—03 S. 414—26, om Lic. Glarbo smst. S. 425—26 samt
1903—04 S. 845).
Efter at Lic. theol. J. P. Bang, jfr. ovfr. S. 956—57, var blevet udnævnt til
Professor ved Universitetet, udbad Ministeriet sig i Skrivelse af 22de December
1909 en Udtalelse fra Konsistorium, om den Lic. Bang tidligere overdragne
Stilling som midlertidig Lærer i nytestamentlig Eksegese ønskedes opretholdt,
idet Ministeriet i saa Fald forventede at modtage Indstilling om Stillingens
Besættelse. Under 31te December indsendte Konsistorium en Skrivelse
af 30te s. M. fra det theologiske Fakultet, i Tilslutning til hvilken
Konsistorium indstillede, at Stillingen blev opslaaet ledig, og at de indkommende
Ansøgninger maatte blive tilsendt til Erklæring.
Fakultetets anførte Skrivelse af 30te December var saalydende:
»Konsistoriet har i æret Skrivelse af 23de ds. i Henhold til en Skrivelse
fra Ministeriet for Kirke- og Undeivisningsvæsenet af 22de ds. udbedt sig det
958 Universitetet 1909—1910.
theologiske Fakultets Ytringer om, hvorvidt det ønsker Stillingen som
midlertidig Lærer i nytestamentlig Eksegese opretholdt, og i saa Fald om
hvorvidt Fakultetet ønsker denne Stilling opslaaet ledig eller foretrækker
straks at gøre Forslag om Besættelse.
I den Anledning skal Fakultetet udtale, at da de midlertidige Lærerpladser
i nytestamentlig Eksegese og i Kirkehistorie i sin Tid ikke blev
oprettede med bestemte Personer for Øje, men for at imødekomme en af de
studerende stærkt folt Trang til en tilfredsstillende Undervisning af Begyndere,
som Fakultetet med de faa Lærerkræfter, hvorover det raadede,
ikke saa sig i Stand til at yde, og da denne Trang, saalænge Fakultetets Lærerkræfter
ikke er forøgede, nødvendigvis maa være til Stede i samme Grad,
anser Fakultetet disse Stillinger for saadanne, der vil være at opretholde
uafhængig af indtrædende Vakancer.
Som Følge deraf skal Fakultetet — med Henvisning til den tidligere
Praksis, jfr. Univers. Aarbog 1902—03 S. 425—26 — tillade sig at foreslaa, at
den med 2,000 Kr. aarlig lønnede Stilling som midlertidig Lærer i nytestamentlig
Eksegese under det theologiske Fakultet bekendtgøres som ledig
med tre Ugers Ansøgningsfrist, og saaledes, at dens Indehaver, der ansættes
paa tre Aar, forpligtes til at undervise de begyndende Studerende i nytestamentlig
Eksegese efter Fakultetets nærmere Anvisning med Ret til ogsaa
derudover at docere nytestamentlig Eksegese, samt med Forpligtelse til,
hvis det paalægges ham af Fakultetet, at deltage i Eksamensarbejdet uden
særligt Vederlag.
Derhos tillader Fakultetet sig at anmode om, at Ansøgningerne efter
Ansøgningsfristens Udløb maa blive det tilstillede til Erklæring«.
Stillingen blev derefter opslaaet ledig, og under 31te Januar 1910 sendte
Ministeriet de indkomne fem Ansøgninger, fra Lic. theol. Chr. Glarho, Pastor
H. Pjetursson, Pastor N. Munk Plum, cand. theol. C. I. Scharling og cand.
theol. J. H. Wandall, til Fakultetets Erklæring. Denne indsendtes 5te Februar
1910 til Konsistorium, der under 23de s. M. indstillede Lic. theol.
Glarbo til Stillingen.
Fakultetets Erklæring af 5te Februar 1910 var saalydende:
»I æret Skrivelse af 1ste ds. har Konsistoriet udbedt sig det theologiske
Fakultets Ytringer over de indkomne Ansøgninger til den ledige Lærerpost
i nytestamentlig Eksegese.
I den Anledning skal Fakultetet (i hvis Forhandlinger Professor Scharling
efter eget Ønske ikke har taget Del) udtale, at den ene af Ansøgerne,
Lic. Glarbo, foruden sin Disputats allerede har offentliggjort flere andre
Arbejder, deriblandt nogle dygtige, mindre Afhandlinger om nytestamentlige
Emner, ligesom han ogsaa i flere Semestre har holdt Forelæsninger og
Øvelser over nytestamentlige og andre Emner. Fakultetet maa betragte ham
som særdeles kvalificeret til den ledige Lærerpost.
Pastor Plum og Kandidaterne Scharling og Wandall har med Flid dyrket
deres Studium; Pastor Plum har offentliggjort enkelte mindre Arbejder,
og de to Kandidater har vundet Universitetets Guldmedaille. Men ingen
af dem har hidtil præsteret saadanne Arbejder, at de burde kunne komme
i Betragtning i Sammenligning med Hr. Glarbo.
Det akademiske Lærersamfund. 959
Om Pastor Pjetursson er der ikke Fakultetet noget bekendt, som kunde
give Vidnesbyrd om videregaaende theologisk Studium.
I Henhold hertil skal Fakultetet varmt anbefale, at Hr. Glarbo ansættes
som midlertidig Lærer i nytestamentlig Eksegese for et Tidsrum af tre Aar
med Forpligtelse til at undervise de begyndende studerende i nytestamentlig
Eksegese, samt til, hvis det paalægges ham af Fakultetet, at deltage i
Eksamensarbejdet uden særligt Vederlag«.
Under 2den Marts modtog Konsistorium derefter fra Ministeriet følgende
Skrivelse;
»Man skal herved meddele d'Hrr. Rektor og Professorer til behagelig
Efterretning og videre Bekendtgørelse for det theologiske Fakultet, at man
ved Skrivelse af Dags Dato har ansat Lic. theol. Chr. Glarbo som midlertidig
Lærer i nytestamentlig Eksegese under det theologiske Fakultet for et Tidsrum
af 3 Aar fra 1ste d. M. at regne mod et aarligt Honorar af 2,000 Kr.
og med Forpligtelse til at undervise begyndende Studerende i nytestamentlig
Eksegese efter Fakultetets nærmere Anvisning med Ret til ogsaa derudover
at docere nytestamentlig Eksegese.
Det tilføjes, at det endvidere er fastsat som Vilkaar for hans Ansættelse,
at han, for saa vidt det af Fakultetet paalægges ham, skal deltage i Eksamensarbejdet
uden særligt Vederlag, samt at han under ingen Omstændigheder
maa give privat Manuduction«.
3. Dr. jur. Knud Berlins Ansættelse som Docent i islandsk Ret.
(Jfr. Aarbog 1908—09 S. 476—78).
Efter at der under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. paa Finansloven
for 1909—10 var blevet bevilget et Beløb paa 2,000 Kr. som Honorar til en
Docent i islandsk Ret, indsendte Konsistorium under 12te Juni 1909 med sin
Anbefaling en Skrivelse af 4de s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, hvori dette anmodede om, at Ministeriet vilde indkalde Ansøgninger
om Docenturen saavel her som paa Island, og at de indkommende
Ansøgninger maatte blive tilstillet det til Erklæring. Stillingen blev derefter
opslaaet ledig, og under 7de Oktober 1909 sendte Ministeriet de indkomne
to Ansøgninger, fra Dr. jur. Knud Berlin og Cand. jur. Jon Kristjansson
til Erklæring.
Under 4de November 1909 indsendte Konsistorium derefter en Erklæring
af 2den s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, i Tilslucning
til hvilken Konsistorium indstillede, at Dr. jur. Knud Berlin ansattes som
Docent i islandsk Ret med de i Fakultetets Erklæring anførte forpligtelser.
Fakultetets Erklæring af 2den November var saalydende:
»I Skrivelse af 7de f. M. har Ministeriet udbedt sig Universitetets Ytringer
over de fra Dr. jur. Knud Berlin og Cand. jur. Jon Kristjansson indgivne
Ansøgninger om Posten som Docent i islandsk Ret ved Københavns Universitet.
I den Anledning skal det rets- og statsvidenskabelige Fakultet tillade
sig at udtale, at Dr. jur. Knud Berlin som den ubetinget bedst kvalificerede
960 Universitetet 1909—1910.
af Ansøgerne bor foretrækkes. Dr. Berlin kan vel i Folge sin Uddannelse
ikke have et saa indgaaende Kendskab til de særlige islandske Retsforhold,
som det i og for sig var ønskeligt, men Fakultetet gaar med Henblik paa
hans hidtidige videnskabelige Virksomhed ogsaa paa den islandske Rets
Omraade og hans derunder dokumenterede betydelige videnskabelige Evner
ud fra, at han vil søge at supplere sin Uddannelse paa nævnte Omraade.
I Betragtning heraf tillader Fakultetet sig at indstille, at Dr. jur. Knud
Berlin ansættes, foreløbig paa 5 Aar som Docent i islandsk Ret med Lønning
som fast Docent for Tiden 2,000 Kr. aarlig, og med Pligt til, ligesom
det tidligere er paalagt Fakultetets andre Docenter, at deltage i Fakultetets
almindelige Arbejde efter Fakultetets nærmere Bestemmelse«.
Under 7de April 1910 modtog Konsistorium derefter fra Ministeriet
en saalydende Skrivelse:
»Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det
under 5te d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at bifalde,
at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. — til videnskabelige Formaals
Fremme — disponible Beløb fra 1ste d. M. at regne anvendes 2,000
Kr. til Honorar for en Docent i islandsk Ret, samt at Dr. juris Knud Kucjleherg
Berlin ansættes i denne Stilling fra nævnte Dato at regne.
Hvilket under Henvisning til d'Hrr. Rektors og Professorers Skrivelse
af 4de November 1909 tjenstligst meddeles til Efterretning og videre Bekendtgørelse,
idet tilføjes, at det i Henhold til det rets- og statsvidenskabelige
Fakultets Indstilling er paalagt Docent Berlin, ligesom det tidligere er paalagt
Fakultetets andre Docenter, at deltage i Fakultetets almindelige Arbejde
efter dettes nærmere Bestemmelse«.
4. Docent, Dr. polit. L. V. Bircks Udnævnelse til Professor extraordinarius
i Statsvidenskab.
(Jfr. Aarbog 1903—04 S. 846—50, 1905—06 S. 386—89 og 1907—08 S.
105—08).
Under 3die Februar 1910 indsendte det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet til Konsistorium et saalydende Andragende af 20de Januar 1910 fra
Docent Dr. L. V. Birch:
»Undertegnede Docent Dr. polit. Laurits V. Birck, f. 1871, tillader sig
herved at ansøge det høje Ministerium om Ansættelse som ekstraordinær
Professor i Økonomi og Finansvidenskab.
Fra jeg i Sommeren 1902 modtog Doktorgraden, har jeg uafbrudt holdt
Forelæsninger i Økonomi og Finansvidenskab ved Universitetet, saaledes
at jeg i Oktober 1910 ialt har doceret i 8 Aar, — indtil 1ste Januar 1906 som
Privatdocent uden Lønning, derefter modtog jeg, indtil 1ste Januar 1908,
1,000 Kr. aarlig, og ansattes fra 1ste Januar 1908 som Docent med 2,000 Kr.
Denne Lønning har nødsaget mig til at søge Bierhverv, uagtet det vilde
være ønskeligt for en Universitetslærer de første halve Snes Aar af sin Funktionstid
at kunne hellige hele sin Tid dels til at udvide sine Kundskaber,
og dels til at foretage selvstændigt videnskabeligt Arbejde saa vel som til at
udarbejde Lærebøger til Grundlag for Forelæsningerne.
Det akademiske Lærersamfund, 961
Saafremt jeg imidlertid nu med Bibeholdelse af min Docentpost kunde
erholde Udnævnelse til Professor extraordinarius, vilde jeg kunne opgive
min Virksomhed som Rigsdagsmand, en Stilling, der tager uforholdsmæssig
megen Tid.
Blandt mine Arbejder skal jeg særlig nævne: 1) Kreditøkonomiens
Omsætningsmidler (1900), 2) Værdilære 1—II (1902), 3) Bidrag til en Teori
om de økonomiske Perioder (1903), 4) 1870—1900, et Rids over de økonomiske
Svingninger (1903), Arveafgiften (1907), Sukkerets Historie (1909).
Desuden har jeg holdt en Række Forelæsninger over mere specielle
Emner, hvoraf fiere foreligger trykte som Afhandlinger: f. Eks. Middelstandens
Fattigpleje, Seddelbanken i 120 Aar, tvende Afhandlinger om Kapital og
Kapitalisation; dertil kommer en i Trykken værende større Afhandling om
fransk Socialisme fra 1850. En Del Forelæsninger over Budgettet, Skatterne
før 1660, Øresundstoldens Historie og Statsudgifterne foreligger ikke trykte,
da de ikke ere udarbejdede i deres endelige Form. Saafremt dette mit Andragende
maatte blive bevilget, vilde jeg sætte Pris paa, at min Udnævnelse
kunde gælde fra 1ste Januar 1911 at regne, til hvilken Tid jeg da vilde kunne
frigøre mig for det væsentlige af mine nuværende Biarbejder.«
Fakultetet udtalte i sin ovennævnte Skrivelse af 3die Februar følgende:
»Idet Fakultetet fremsender hoslagte Ansøgning, hvori Dr. i Statsvidenskab
L. V. Birck andrager om Ansættelse som Professor extraordinarius i
Økonomi og Finansvidenskab fra 1ste Januar 1911 med Bibeholdelse af den
Docentpost, som han f. T. beklæder, skal det desangaaende bemærke, at
Fakultetet finder det særdeles ønskeligt, at det kunde blive muliggjort for
Dr. Birck i højere Grad at hellige sin Tid til sin Lærergerning ved Universitetet
og mere udelukkende at samle sit Arbejde om videnskabelige Studier
og Udarbejdelser, og at det derfor indtrængende tilraader en Ordning som
den af Dr. Birck ansøgte og anbefaler hans Andragende herom paa det Bedste.
Man tillader sig at tilføje, at Formen for Gennemførelsen af den foreslaaede
Ordning vistnok rettest vil være den, at der til en paa Finansloven
søgt Bemyndigelse til fra 1ste Januar 1911 at ansætte Dr. Birck som Professor
extraordinarius føjes: »med Forpligtelse til vedblivende at udføre den
ham hidtil som Docent under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
tildelte Universitetsgerning, saa at nævnte Docentpost indtil videre ikke
bliver at besætte«. Det vil da være tilstrækkeligt, at der paa Finansloven
for 1910—11 opføres en Bevilling af 400 Kr. til Supplering af det til Docentposten
bevilgede Honorar«,
Konsistorium indsendte 23de Februar 1910 Sagen til Ministeriet, idet
det i Tilslutning til Fakultetets Udtalelser indstillede, at der under Universitetets
Udgiftspost 7. a. 2. søgtes en Bevilling til Ansættelse af Dr. i Statsvidenskab
L. V. Birck som ekstraordinær Professor i Økonomi og Finansvidenskab
fra 1ste Januar 1911.
Efter at der paa Finansloven for 1910—11 under Universitetets Udgiftspost
7. a. 2. var optaget en saalydende Anmærkning inden Linien: »Ministeriet
bemyndiges til fra 1ste Januar 1911 at ansætte Docent, Dr. i Statsvidenskab
L. V. Birck som Professor extraordinarius, saaledes at han skal
være forpligtet til vedblivende at udføre den ham som Docent under det rets-
Univereiteteta Aarbog. 2
962 Universitetet 1909—1910.
og statsvidenskabelige Fakultet tillagte Universitetsgerning, samt saaledes
at der tillægges ham oprykkende Professorlønning med Pensionsret«, jfr.
Rigsdagstid. 1909—10, Till. B. Sp. 955—58, modtog Dr. Birck under 13de April
kgl. Udnævnelse som Professor extraordinarius ved Københavns Universitet
fra 1ste Januar 1911 at regne, hvorhos der ved Udnævnelsen paalagdes
ham den i Finanslov-Anmærkningen angivne Forpligtelse.
Paa det anførte Sted i Rigsdagstidenden udtaltes med Hensyn til Docentposten,
at »den indtil videre ikke vil være at besætte«.
5. Afgørelse om Omfanget af Docent, Dr. jur. H, Federspiels Forpligtelser
som Universitetslærer.
(Jfr. om Dr. Federspiel Aarbog 1902—03 S. 426—33; om det paagældende
Docentur desuden Aarbog 1898—99 S. 18—20, 1901—02 S. 17—19).
Under 16de November 1909 tilskrev Docent Dr. jur. Holger Federspiel
Ministeriet saaledes:
»Ved Skrivelse af 27de April 1903 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
blev det mig meddelt, at der af det paa Universitetets Udgiftspost
7. a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb var tilstaaet
mig 2,000 Kr. aarlig for at holde Øvelser for de juridiske Studerende.
Paa given Foranledning tillader jeg mig ærbødigst at udbede mig Ministeriets
Udtalelse om, hvorvidt det juridiske Fakultet kan paalægge mig at holde
Forelæsninger over bestemte Emner, samt om og eventuelt i hvilket Omfang
der paahviler mig Forpligtelser til at deltage i Bedømmelsen af de skriftlige
Opgaver og den mundtlige Eksamination ved juridisk Embedseksamen og
juridisk Eksamen for ustuderede«.
Efter at Ministeriet under 20de November havde sendt Sagen til det
rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring, indsendte dette under 29de
November en Erklæring saalydende:
»Ved Skrivelse af 20de November d. A. har det høje Ministerium udbedt
sig Fakultetets Udtalelse om hoslagt tilbagefølgende Skrivelse af 16de
November d. A., hvori Docent Dr. Federspiel forespørger, hvorvidt det
juridiske Fakultet kan paalægge ham at holde Forelæsninger over bestemte
Emner, samt og om eventuelt i hvilket Omfang der paahviler ham Forpligtelse
til at deltage i Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver og den mundtlige
Eksamination ved juridisk Embedseksamen og juridisk Eksamen for ustuderede.
Foranlediget herved skal man tillade sig at udtale følgende: Efter
Stillingens hele Karakter, som den har fundet Udtryk i de forskellige Indstillinger
angaaende denne, som Fakultetet har gjort til Ministeriet, kan der
ikke være Tvivl om, at den medfører en almindelig Forpligtelse til efter
Fakultetets nærmere Anvisning at bistaa det ved dets Arbejde, særlig ogsaa
ved Eksamen, og at det ogsaa ved Stillingens Overtagelse maa antages at
have været Docent Federspiel fuldt bekendt, at dette var Fakultetets Forudsætning,
hvilken Forudsætning han ogsaa har vedkendt sig ved det af ham
i de forløbne Aar udførte Arbejde. Fakultetet har derfor heller ikke lagt nogen
Det akademiske Lærersamfund. 963
Vægt paa, at Ministeriet ikke — ligesaa lidt som i sin Tid ved nuværende
Professor Grundtvigs Ansættelse som Docent — i sin Skrivelse til Fakultetet
udtrykkelig har omtalt denne Pligt, idet det betragtede denne som selvfølgelig
«.
Under 28de Januar 1910 tilskrev derefter Ministeriet Docent, Dr. jur.
Federspiel saaledes:
»I Skrivelse af 16de November f. A. har De forespurgt, hvorvidt det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet vil kunne paalægge Dem at holde
Forelæsninger over bestemte Æmner, samt om og eventuelt i hvilket Omfang
der paahviler Dem Forpligtelse til at deltage i Bedømmelsen af de
skriftlige Opgaver og den mundtlige Eksamination ved juridisk Embedseksamen
og juridisk Eksamen for ustuderede, idet De har henvist til, at det i den
Skrivelse, hvorved Deres Ansættelse ved Universitetet blev Dem meddelt,
alene udtales, at Deres Hverv var at holde Øvelser med de juridiske Studerende.
Efter i Anledning heraf at have brevvekslet med det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet skal Ministeriet tjenstligt meddele Dem til Efterretning,
at ligesom de før Dem ansatte tvende Docenter, hvis Ansættelse ved Universitetet
var sket under ganske samme Former som Deres, efter de Ministeriet
foreliggende Oplysninger i stort Omfang have deltaget i det af Dem
omtalte Forelæsnings- og Eksaminationsarbejde, hvilket navnlig ogsaa har
været Tilfældet med nuværende Professor, Dr. juris L. A. Grundtvig, i hvis
Sted som Docent De i sin Tid efter Ansøgning ansattes, saaledes har det ogsaa
ved Fakultetets Indstilling om det Dem overdragne Docentur, hvilken
Indstilling ganske svarede til de om Deres to Forgængere afgivne, været en
Forudsætning, at De i samme Omfang som de ommeldte tidligere ansatte
Docenter vilde komme til at tage Del i hele Fakultetets Arbejde med de
studerendes Undervisning og Eksamens Afholdelse, og fra denne Forudsætning
er ogsaa Ministeriet gaaet ud, idet man har henholdt sig til den bestaaende
Praksis, hvilken man ikke har tilsigtet at bryde ved den Dem tilstillede
i Overensstemmelse med tidligere Praksis formulerede Skrivelse.
Da Ministeriet yderligere maa formene, at De ikke ved Deres Ansættelse
har kunnet være ubekendt med det Arbejde, der paahvilede Docenterne i
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvilket Arbejde De ogsaa i den
forløbne Aarrække har udfort uden Indsigelse, skal Ministeriet udtale, at
man maa anse Dem pligtig til efter Fakultetets nærmere Anvisning at deltage
saavel i Forelæsnings- som i Eksamensarbejdet ved Fakultetet i det
Omfang, som dette maatte bestemme«.
6. Professor, Dr. med J. P. Bjerrums Afgang fra Universitetet og Dr.
med. M. H. E. Tschernings Udnævnelse til Professor i Oftalmologi.
(Jfr. Aarbog 1895—96 S. 13—21).
Under 31te Januar 1910 blev Professor J. P. Bjerrum efter Ansøgning
afskediget paa Grund af Svagelighed fra Embedet som Professor i Oftalmologi
fra 1ste Februar 1910 at regne. Efter Forslag af det lægevidenskabelige
Fakultet (15de Januar 1910) og Konsistorium (19de s. M.) blev Embedet
opslaaet ledig. Efter Ansøgningsfristens Udløb sendte Ministeriet 17de
964 Universitetet 1909—1910.
Februar 1910 de indkomne Ansøgninger fra Dr. med M. H. E. Tscherning,
Dr. med. K. K. K. Lundsgaard, Dr. med. C. F. Heerfordt, Professor, Dr. med.
Edm. Z. Jensen, Dr. med. S. Schou og Cand. med. //. K. T. Rønne til Konsistorium,
for at det skulde indhente og med egne Ytringer indsende en Udtalelse
om Ansøgerne fra det lægevidenskabelige Fakultet, særlig ogsaa om,
hvorvidt der vilde være Anledning til at foranstalte afholdt en Konkurrence
mellem Ansøgerne. Under 13de Marts 1910 udtalte Fakultetet derefter,
at det, da det for Tiden ikke mellem sine Medlemmer talte nogen Specialist
i Oftalmologi, maatte udbede sig Ministeriets Bemyndigelse til — forinden
det afgav sin Udtalelse om, hvorvidt der vilde være Anledning til at afholde
Konkurrence mellem Ansøgerne — at indhente Oplysninger om disses Kvalifikationer
hos nogle specielt sagkyndige Øjenlæger, nemlig forhenværende
Professor i Oftalmologi ved Københavns Universitet, Dr. J. Bjerrum og
nogle Professorer i Oftalmologi ved andre skandinaviske Universiteter.
Et Mindretal indenfor Fakultetet, Professor Oscar Bloch følte dog ingen
Trang til at indhente Oplysning, som af Fakultetets Flertal foreslaaet, men
mente allerede nu at kunne udtale, at Dr. med. M. Tscherning uden Konkurrence
burde ansættes i den ledige Post som Professor i Oftalmologi, idet
han ragede betydeligt op over Medansøgerne, og Universitetet maatte anse
det for en Hæder at sætte ham blandt sine Lærere. Konsistorium sluttede
sig 17de Marts til Fakultetets Flertals Forslag, og Ministeriet gav 5te April
den ansøgte Bemyndigelse.
Under 8de Juni 1910 afgav Fakultetet derefter en saalydende Indstilling:
»I Henhold til den af det høje Ministerium i Skrivelse af 5te April 1910
til Fakultetet gennem Konsistorium givne Bemyndigelse har Fakultetet
henvendt sig til Professor i Oftalmologi H. Schiøtz i Kristiania og Professor
i Oftalmologi A. Dalen i Stockholm (hidtil i Lund) samt til Professor J. Bjerrum
her i Byen. Disse tre Herrer fik Lejlighed til at gøre sig bekendt med de
indkomne Ansøgninger og de søgendes videnskabelige Arbejder og deltog
derefter i en mundtlig Forhandling med Fakultetet.
De to udenlandske sagkyndige erklærede i denne Forhandling, at Dr.
med. Tscherning efter deres Anskuelse som Videnskabsmand ragede saa langt
frem for de andre Ansøgere og tillige i sin Virksomhed i Paris havde vist saa
fremragende Evner som Lærer, at de bestemt mente, at han uden Konkurrence
burde indstilles til Pladsen. De motiverede dette nærmere og meddelte tillige,
at de begge personlig i sin Tid havde haft Lejlighed til at gøre sig bekendt
med hans Virksomhed i Paris og den betydningsfulde Stilling, han der havde
dannet sig.
Professor Bjerrum derimod mente, at Dr.Tscherning vel ragede frem for de
andre som Videnskabsmand, men da man her hjemme og specielt Professor
Bjerrum ej var kendt med hans Evner som praktisk Øjenlæge, burde man
udskrive en Konkurrence.
Efter denne Forhandling tillader Fakultetet sig i nøje Overensstemmelse
med den tilkaldte norske og svenske sagkyndige at indstille, at Dr.
med. M. Tscherning udnævnes til Professor i Oftalmologi uden Konkurrence.
Som nærmere Motivering skal Fakultetet anføre, at det maa betragtes
som fastslaaet, at Dr. Tscherning som Videnskabsmand rager betydeligt op
Det akademiske Lærersamfund. 965
over alle de andre Ansøgere, og at det vil ^ære en Ære for ethvert Universitet
at tælle ham mellem sine Lærere. Ved sin Undervisning i Paris har han lagt
fremragende Evner som Lærer for Dagen, og han tæller mellem de Elever,
der har arbejdet under ham længere eller kortere Tid, baade en Række skandinaviske
Øjenlæger og Øjenlæger fra de fleste andre civiliserede Lande.
Hans Virksomhed har paa Grund af Forholdene for en stor Del bestaaet i
videnskabeligt Arbejde af fysiologisk-optisk Art, men det har bevæget sig
paa Omraader, der ogsaa for den praktiske Lægekunst har den største Betydning.
Han har tillige stadig været beskæftiget med praktisk Øjenlægevirksomhed
dels privat dels som Leder af en municipal Poliklinik for Øjensygdomme
i Paris og kan se tilbage paa en stor operativ Virksomhed.
Ud fra disse Betragtninger mener Fakultetet, at der ikke er tilstrækkelig
Motiv til at holde Konkurrence, selv om der ogsaa mellem de andre yngre
Ansøgere findes Øjenlæger af utvivlsom stor Dygtighed og med videnskabelige
Evner og Præstationer af Værdi. De naar ikke i Betydning op til Dr.
Tscherning, og Universitetet kan efter Fakultetets Mening ikke stille Fordring
om Deltagelse i en Konkurrence til en saa fremragende Oftalmolog,
der i en Aarrække har beklædt en Stilling som videnskabelig Lærer ved et
højt anset Universitet.
I Henhold til ovenstaaende skal Fakultetet derfor tillade sig at foreslaa,
at den ledige Plads som Professor i Oftalmologi ved Københavns Universitet
besættes med Hr. Dr. med. M. Tscherning.«
Denne Indstilling tiltraadte Konsistorium 9de Juni 1910, og ved kgl.
Resolution af 27de s. M. blev Dr. med. M. H. E. Tscherning derefter konstitueret
som Professor i Oftalmologi ved Københavns Universitet og fra 1ste
August 1910 at regne som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme.
Samtidig tilkendegav Ministeriet Professor Tscherning, at han
vilde kunne forvente at modtage kongelig Udnævnelse i Embedet, naar
han ved Lov havde opnaaet den til Ansættelse i et Embede her i Riget nødvendige
Indfødsret.
7. Læge J. Lindhards Udnævnelse til Lærer i Anatomi og Gymnastiktheori
ved Universitetet.
(Jfr. Aarbog 1908—09 S. 514—24).
Efter at der paa Finansloven for 1909—10 var blevet bevilget 2,000 Kr.
aarlig, foreløbig for et Tidsrum af 6 Aar, til Udgifter til Optagelse af Gymnastik
som Fag ved Skoleembedseksamen, tilskrev Konsistorium 23de
April 1909 det lægevidenskabelige, det filosofiske og det mathematisk- naturvidenskabelige
Fakultet om at forhandle om denne Sag. Fra det lægevidenskabelige
Fakultet, under hvilket den theoretiske Undervisning i Gymnastik
er henlagt, modtog Konsistorium derefter en saalydende Skrivelse af
8de Juni 1909:
»I Anledning af den paa Finansloven for 1909—10 bevilgede Sum paa
I 2,000 Kr. aarlig til Afholdelsen dels af et elementært Kursus i Anatomi og
) dels af et udførligt Kursus i Gymnastikteori og Gymnastikhygiejne tillader
966 Universitetet 1909—1910.
i
det lægevidenskabelige Fakultet — under hvilket den teoretiske Undervisning
ved Universitetet i Gymnastik er henlagt — sig herved at foreslaa det
hoje Ministerium, at Læreren i Anatomi honoreres med 500 Kr. aarlig og
Læreren i Gymnastikteori med 1,500 Kr. aarlig, idet et Kursus i Anatomi
formentlig vil kræve et betydeligt mindre Antal Timer end det paafølgende
Kursus i Gymnastikteori og Gymnastikhygiejne.
Idet Fakultetet andrager om at Pladserne maa blive opslaaet vakante,
og at Ansøgningerne maa blive tilstillet Fakultetet til Indstilling, tillader
det sig tillige at anmode om, at det i Opslaget udtrykkeligt maa blive bemærket,
at begge Pladser kan søges af samme Person, da Fakultetet er
af den Formening, at det under Omstændigheder vil kunne frembyde betydelige
Fordele, at begge Fag doceres af den samme Lærer«.
Denne Skrivelse indsendte Konsistorium 14de s. M. med sin Tilslutning
til Ministeriet, der opslog Stillingerne som ledige og efter Ansøgningsfristens
L^dløb under 20de August 1909 sendte den eneste indgivne Ansøgning
fra Læge J. Lindhard til Konsistoriums Erklæring. Under 7de September
1909 fremsendte Ministeriet endvidere en efter Ansøgningsfristens Udløb
indkommet Ansøgning fra Læge H. P. Lund. Disse Ansøgninger sendte
Konsistorium til Erklæring til det lægevidenskabelige Fakultet, der den
20de s. M. afgav en saalydende Indstilling:
»Ved Tilbagesendelsen af vedlagte med det hoje Konsistoriums Skrivelse
af 25de August og 10de September 1909 modtagne Ansøgninger om Lærerpladsen
i Anatomi og Gymnastikteori skal Fakultetet tillade sig at indstille
Hr. cand. med. J. Lindhard som den mest kvalificerede til at erholde Pladsen«.
Konsistorium sluttede sig 23de September 1909 til Fakultetets Indstilling,
hvorefter Ministeriet Ilte Oktober s. A. ansatte Læge J. Lindhard
som Lærer i Anatomi og Gymnastikteori ved Universitetet foreløbig for
et Tidsrum af 6 Aar.
8. Forslag om Udnævnelse af Docenterne, Dr. phil. Alfred G. L. Lehmann
og Dr. phil. Vald. Vedel til Professores extraordinarii under det
filosofiske Fakultet.
(Jfr. om Dr. Lehmann Aarbog 1886—87 S. 49, 1887—88 S. 373, 1888—89
S. 784—85, 1889—90 S. 3—4, 1890—91 S. 592 og 772—75, 1892—93 S. 15
—19, 1904—05 S. 25—26, 1907—08 S. 113 og om Dr. Vedel Aarbog 1894
—95 S. 671—72, 1896—97 S. 350—51, 1899—1900 S. 336, 1900—01 S. 698
—99, 1903—04 S. 853—54, 1904—05 S. 50, 1905—06 S. 468, 1908—09 S. 480).
Under 15de Juni 1908 fremsendte det filosofiske Fakultet med sin Anbefaling
til Konsistorium tvende Andragender fra Docenterne Dr. Alfr.
Lehmann og Dr. Vald. Vedel om Udnævnelse til Professores extraordinarii.
Dr. Lehmanns Andragende var saalydende:
»Undertegnede Dr. phil. Alfred Georg Ludvig Lehmann tillader sig
herved allerærbødigst at ansøge det høje Ministerium om at ville udvirke,
at min Stilling som midlertidig Docent i eksperimental Psykologi ved Universitetet
bliver forandret til et ekstraordinært Professorat.
Det akademiske Lærersamfund. 967
I de 20 Aar, der er forløbne, siden jeg blev ansat ved Universitetet,
har den eksperimentale Psykologi udviklet sig til en selvstændig Videnskab,
For 20 Aar siden eksisterede der, foruden mit lille Laboratorium her, kun
et eneste større, nemlig Moderinstitutionen i Leipzig, og de Arbejder, der
aarlig saa Dagens Lys, var derfor ikke talrigere, end at denne Gren af Psykologien
med Lethed kunde dyrkes som en Specialitet ved Siden af andre
filosofiske Videnskaber, Der var derfor dengang intet til Hinder for, at jeg,
i Tilfælde af, at et af de filosofiske Professorater var blevet ledigt, kunde
have deltaget i en Konkurrence derom og eventuelt vundet Pladsen,
I Aarenes Løb har Forholdene imidlertid forandret sig fuldstændigt.
Der findes nu næppe noget større Universitet i Europa eller Amerika, som
ikke har sit psykologiske Laboratorium, og mange Steder er der oprettet
særlige Professorater i Eksperimentalpsykologi, Idet tillige alle Teknikens
og Matematikens fineste Hjælpemidler er tagne i denne Videnskabs Tjeneste,
har den udviklet sig saaledes, at den, der vil være grundigt hjemme heri,
maa ofre sig fuldstændigt for dette Fag. Det vil næppe være tænkeligt, at
nogen enkelt Mand i Fremtiden kan være Fagmand baade paa dette Omraade
og i Filosofien. For mit personlige Vedkommende er den Mulighed i
hvert Fald udelukket, at jeg ved en eventuel Vakance skulde kunne overtage
et filosofisk Professorat, og jeg er saaledes afskaaret fra ethvert Avancement
ved Universitetet. Det Arbejde der paahviler mig, er allerede nu paa Grund
af Fagets Omfang og Betydning saa stort, at det lægger fuldstændig Beslag
paa min Tid og Arbejdskraft. I de sidste 10 Aar har hele den videregaaende
Undervisning i Psykologi været betroet mig, idet de filosofiske Professorer
kun undtagelsesvis har gennemgaaet mindre Afsnit af Psykologien i videre
Omfang end det, der kræves til Filosofikum, medens jeg hvert 3die Aar
har holdt et fuldstændigt Kursus i Psykologi, hvilket har strakt sig over
4 Halvaar med 4 Timers ugentlig Arbejde. Denne Undervisning er bleven
fulgt ikke blot af de Studerende, der forberedte sig til en Magisterkonferens
i Filosofi, men ogsaa af en Del Medicinere, der særlig ønskede at uddanne
sig som Psykiatrikere, for hvem et indgaaende Kendskab til det normale
Sjæleliv er af største Betydning.— Desuden har jeg stedse ledet praktiske
Øvelser paa Laboratoriet, hvori ligeledes ældre filosofiske Studerende,
Medicinere og Fysikere har deltaget, og denne Del af mit Arbejde har
jævnlig lagt Beslag paa 10 til 12 ugentlige Timer. Ved Siden af dette Undervisningsarbejde
har jeg yderligere udfoldet en ikke ringe videnskabelig
Virksomhed, hvis Resultater er nedlagt i 5 større Værker og et stort Antal
mindre Afhandlinger. At denne Virksomhed ikke har været helt uden Betydning
tør jeg vel slutte deraf, at jeg i 1902 blev optaget som Medlem af
det kgl. Videnskabernes Selskab.
Hertil kommer nu, at Undervisningsarbejdet i Fremtiden vil stille
endnu større Fordringer til mig, idet Eksperimentalpsykologien i Aarenes
Løb har faaet ikke blot teoretisk men ogsaa praktisk Betydning. Undersøgelserne
over de individuelle sjælelige Differenser og de forskellige sjælelige
Virksomheders indbyrdes Forbindelse har ført til Paavisning af en Række
Metoder, hvorved enhver Lærer i sin Skolestue, uden større Hjælpemidler,
kan faa et langt heldigere Indblik i sine Elevers Udvikling, end Kendskabet
til deres daglige Præstationer vil være i Stand til at forskaffe ham. Denne
Gren af Videnskaben doceres allerede ved flere af Udlandets Universiteter,
968 Universitetet 1909—1910.
og da den er et væsentligt Grundlag for Pædagogiken, kan de vordende
Lærere gøre Krav paa, at der ved Universitetet gives dem Adgang til en
saavel teoretisk som praktisk Uddannelse i den Ketning. Saasnart det
psykofysiske Laboratorium er bleven installeret i de nye Lokaler, som
forhaabentlig snart stilles til dets Raadighed, vil denne Undervisning
komme til at udgøre en væsentlig Del af dets Virksomhed,
Af det anførte fremgaar, at mit Arbejde ved Universitetet er saa omfattende,
at det ganske kan sidestilles med, hvad der ellers fordres af en
Professor ved Universitetet, medens min økonomiske Stilling, efter at jeg
har været ansat i 20 Aar, aldeles ikke staar i Forhold hertil. Da jeg tilmed
nu, i en Alder af 50 Aar, har vanskeligt ved at skaffe mig Indtægter ad anden
Vej, saa haaber jeg, at det høje Ministerium ikke vil have noget at indvende
imod at søge min Stilling ved Universitetet saaledes betrygget, at jeg fuldt
ud kan ofre mig for dette Arbejde«.
Dr. Vedels Andragende var saalydende:
»Undertegnede Docent Dr. phil. Vald. Vedel tillader sig herved at
ansøge det høje Ministerium om at søge udvirket, at jeg ansættes som
ekstraordinær Professor ved Universitetet.
Siden jeg fra Januar 1895 blev midlertidig Docent i almindelig og
sammenlignende Litteraturhistorie, har jeg nu paa 14de Aar holdt Forelæsninger
og Øvelser over mit Fag. I Overensstemmelse med Ønsker, der
i sin Tid fra Universitetets Side blev udtalt til mig, har jeg væsentlig læst
over de moderne udenlandske Litteraturer og mere og mere lagt min Virksomhed
an som en Undervisning særlig med de Studenter for Øje, der
havde Sprog og Litteratur til Studiefag. I en Blanding af Foredrag, Eksaminering
og Samtale har jeg gennemgaaet hele den tyske og hele den franske
Litteraturs Historie, engelsk Litteraturhistorie til og med Shakespeare
samt lejlighedsvis ogsaa italiensk Litteraturhistorie i Renæssancetiden og
Æmner af nordisk Litteraturhistorie; jeg har herved stedse forudsat en
vis Forberedelse, et vist Selvarbejde fra Tilhørernes Side og bestræbt mig
for at faa saa mange af dem som muligt til at tage aktiv Del i den nøjagtige
Gennemgang af Litteraturens Hovedværker. Jeg har ved denne Art Undervisning
ikke kunnet faa saa store Kredse i Tale som ved de populære Forelæsninger,
jeg begyndte med at holde, men naar som i det nu udløbende
Semester 30 å 40 Personer, ganske overvejende Studenter, har fulgt — eller
aktivt deltaget i — min Gennemgang af tysk Litteratur og af fransk Litteratur,
forekommer det mig, at en saadan mere intensiv Undervisningsform frembyder
overvejende Fordele.
Gennem min 13 Aars Docenttid er mit Honorar efterhaanden steget
til 2,500 Kr., men jeg er ogsaa selv naaet et Stykke op i Fyrreaarene og er
bleven Familiefader, og det er mig umuligt for det nævnte Honorar at anvende
al min Tid og Kraft paa den Universitetsgerning, som jeg stedse har
ønsket helt at kunne vie mig til. Paa den anden Side lægger den i stigende
Grad Beslag paa mig, — ogsaa fordi Universitetet, til stor Tilfredsstillelse
for mig, i den senere Tid jævnlig har benyttet mig til Deltagelse i Bedømmelse
af Doktordisputatser, lejlighedsvis ogsaa Prisafhandlinger og Magisterkonferenser.
Jeg har derfor, ogsaa væsentlig for ikke at distraheres for meget
fra min videnskabelige Virksomhed, maattet opgive min Stilling og dermed
iDet akademiske Lærersamfund. 9G9
følgende Biindtægt som Redaktør af »Tilskueren«, ligesom jeg ogsaa forudser,
at min anden Side virksom hed — Bestyrelsen af Kommunens Folkebiblioteker
— med den Udvikling, Folkebiblioteksagen tager — vil vokse mig
over Hovedet, saa jeg ogsaa maa opgive den. Alt dette gør mig det meget
magtpaaliggende at faa min Stilling ved Universitetet efter saa lang Tjenestetid
økonomisk forbedret og betrygget ved en Forvandling af min Docentur
til et ekstraordinært Professorat.
Men ved Siden af de økonomiske gør ogsaa andre Hensyn sig gældende
i samme Retning. Med det store og glædelige Opsving, som Studiet af de
fremmede nyere Sprog har taget i de senere Aar, og den forøgede Vægt, man
nu ved Skoleundervisningen lægger paa dem, er Tallet paa dem, der studerer
moderne Sprog, steget meget, men det forekommer mig vigtigt, at det nu
saa overvejende filologiske Element ved Studiet og Undervisningen suppleres
med et mere almen humanistisk, litteratur- og kulturhistorisk Element, og
at der gøres noget for at hævde dette sidste Elements Betydning overfor de
Studerende. Jeg ved naturligvis godt, at mit Fag ikke kan gøre Fordring
paa at være ene om at repræsentere dette Element, men jeg mener, at den
sammenlignende Litteraturbetragtning vil kunne stille de enkelte Landes
Litteratur i en Belysning af og en Sammenhæng med det hele Aandsliv,
som de enkelte Sprogs og de enkelte Litteraturers Fagmænd ikke let vil
kunne gøre det, og det forekommer mig, at den sammenlignende og almindelige
Litteraturhistories Betydning i saa Henseende fortjente at erkendes
og fremhæves overfor Studenternes stigende Tilbøjelighed til at opfatte
deres Fagstudium paa den snevreste Maade og lukke sig ude fra mere
almindelig Dannelse. Men de virksomste Midler i saa Henseende vil — som
det let indses — være, dels at Docenturen i sammenlignende Litteraturhistorie
ophøjes til et •— omend kun ekstraordinært — Professorat, dels at
der ved Eksaminerne i stigende Grad tages Hensyn til Kundskaberne i Litteratur.
En Professor har nu engang større Autoritet overfor de Studerende
end en Docent, og en Undervisning som de kan have Nytte af — en Lærer,
som de kan komme til at gense — ved Eksamensbordet, en større Betydning
for dem end, hvor dette ikke er Tilfældet. At man af og til benytter min
Medvirkning ved Bedømmelse af akademiske Prøver, har saaledes utvivlsomt
styrket min Stilling ved Universitetet, men det er mig klart, at en
Udnævnelse til ekstraordinær Professor i almindelig og sammenlignende
Litteraturhistorie vilde have endnu langt større Betydning i saa Henseende.
I Henhold til begge de to Rækker ovenstaaende Betragtninger beder
jeg det høje Ministerium tage min Ansøgning under velvillig Overvejelse.«
Konsistorium sluttede sig 25de Juni 1908 til Fakultetets Anbefaling,
ligesom det 15de Oktober s. A. tiltraadte følgende af Fakultetet under 3die
s. M. afgivne yderligere Udtalelse:
»Fra Docenterne Alfred Lehmann og Valdemar Vedel vil det hoje Ministerium
have modtaget Andragender om, at der for dem maa søges udvirket
Udnævnelse til ekstraordinær Professor ved Universitetet, og disse Andragender
var ledsagede af en kort Anbefaling fra Fakultetet. Naar dette
ikke udtalte sig nærmere om Sagen, laa det ene i, at de to Andragender først
indkom, efter at Semestret var sluttet, saa at det ikke var muligt at sammenkalde
et Fakultetsmøde. Nu efter Feriens Slutning har Fakultetet da gen-
Universitetets Aarbog. ^
970 Universitet 1909—1910.
optaget Sagen til Drøftelse og tillader sig at forelægge Ministeriet følgende
Udtalelse:
Ansøgerne har selv fyldigt motiveret deres Ønske, og Fakultetet kan
paa alle væsentlige Punkter tiltræde de Anskuelser, de to Docenter har
fremsat. Det gælder om dem begge, at de allerede i en lang Aarrække har
virket ved Universitetet og har udfoldet en Lærervirksomhed, som Fakultetet
i høj Grad maa anerkende. Docent Alfr. Lehmann har indført Psykofysiken
i vort Land, og han har i det af ham oprettede Laboratorium, der
først var en rent privat Anstalt, men forlængst er gaaet over til at blive en
Universitetsinstitution, dyrket dette Omraade med stor Iver og Udholdenhed
til Trods for vanskelige ydre Forhold. Han har udfoldet en betydelig Virksomhed
for at indføre de Studerende i den eksperimentale Psykologi og øve
dem i at anvende dens Metoder, og han har ganske Ret i at betone, at hans
Universitetsvirksomhed maa lægge Beslag paa hans hele Arbejdskraft. —
Docent Vald. Vedel har baaret en væsentlig Del af Undervisningen i den
almindelige Litteraturhistorie, og han har gennem sine Øvelser gjort det
paa en for de Studerende særdeles frugtbringende Maade. Fakultetet har
ofte lagt Beslag paa hans Hjælp ved Disputatser og Magisterkonferenser, og
med god Grund betoner han, at netop efter de Krav, der nu stilles til Gymnasiet,
vil Litteraturundervisningen faa en forøget Betydning for hele vor
Læreruddannelse. Hvorledes Fakultetet værdsætter de to Docenters Undervisning,
fremgaar allerede deraf, at det har udvirket, at Docent Lehmann
er kaldet til Medlem af Fakultetet, og netop nu andrager om det samme
for Docent Vedel.
Endelig kan det endnu fremhæves, at begge Ansøgerne ved Siden af
deres Lærergerning har fundet Tid og Kræfter til en videnskabelig Forfattervirksomhed
af stort Omfang og betydeligt Værd. Dr. Alfr. Lehmann
har i en anselig Række af Skrifter (af hvilke nogle paa Grund af Forholdene
kun har kunnet udkomme paa Tysk) behandlet saadanne psykologiske
Problemer, som egner sig til eksperimentel Behandling. Hvad der udmærker
ham som Videnskabsmand, er den Utrættelighed, med hvilken han udtænker
og forbereder sine Forsøg, og den Sindrighed, hvormed han formaar at forbinde
naturvidenskabelig og psykologisk Forskning. Med stor Energi har han
deltaget i de Diskussioner, til hvilke de Spørgsmaal, han behandler, har
givet Anledning i Udlandet, og hans Navn er vel kendt der. — Dr. Vald.
Vedel har — foruden at udgive vægtige Skrifter om Dante og om svensk
Litteratur — indledet en overordentlig interessant og betydningsfuld Bearbejdelse
af Litteraturhistorien, ved hvilken han ved Litteraturværkernes
Hjælp søger at kaste Lys over de individuelle og sociale Typer, som Aandslivet
frembyder til de forskellige Tider. Med stor Lærdom og ikke mindre
Evne til at samle sine Undersøgelsers Resultater i klare Skildringer har han
paa denne Maade karakteriseret væsentlige Sider af det middelalderlige
Menneskeliv. Det er en Behandling af Litteraturstudiet, der peger ud over
den sædvanlige Æstetiks Rammer, og af hvilken man sikkert kan vente
godt Udbytte for Kulturhistorien.
Under disse Forhold tillader Fakultetet sig at bede det høje Ministerium
underkaste de to Andragender den velvilligste Overvejelse. Ganske vist
foreligger der nu et fra Universitetet indsendt Lønningsforslag, der, om det
gennemføres, vil bringe de hidtil saa slet stillede »midlertidige Docenter« en
Det akademiske Lærersamfund. 971
meget væsentlig Forbedring i deres Lønning, og dette vil særlig komme
saadanne Mænd til Gode, der som de to Ansøgere har virket mange Aar
ved Universitetet. Imidlertid maa det stærkt betones, at man ved at fremsætte
dette Forslag, ingenlunde har ment at udelukke, at man fremtidig
ligesom tidligere maatte stræbe at faa Docentstillinger omdannede til Professorater,
naar vedkommende Docent repræsenterer et Fag af stor Betydning
og deri udfylder en Lærergerning, der maa siges at være af samme Art
som ellers Professorernes. Fakultetet maa ubetinget mene, at netop dette
gælder om Docenterne Lehmann og Vedel, og det skal derfor medgive deres
Ansøgninger sin varmeste Anbefaling«.
Efter at der paa Finansloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1909—10,
Till. B. Sp. 325—26 og 519—20, under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2.
var optaget en saalydende Anmærkning inden Linien: »Der tillægges midlertidig
Docent, Dr. phil. Alfred G. L. Lehmann som Professor extraordinarius
under det filosofiske Fakultet oprykkende Professorlønning med Pensionsret
«, blev Dr. Lehmann ved kgl. Resol. af 5te April 1910 udnævnt til Professor
extraordinarius ved Københavns Universitet fra 1ste April s. A. at
regne.
Da der ikke til den nævnte Finanslov var stillet Forslag om den til
Dr. Vedels Udnævnelse nødvendige Bevilling, gentog Fakultetet under 10de
Juni 1910 sit Forslag herom, idet det udtalte, at det meget maatte ønske,
at Dr. Vedel, der nu var 45 Aar gammel og i 15 Aar søm midlertidig Docent
havde gjort et meget grundigt og dygtigt Arbejde og ogsaa som videnskabelig
Forfatter indtog en betydelig Stilling, der ogsaa er anerkendt i Udlandet,
blev udnævnt til Professor extraørdinarius. Fakultetet anbefalede derfor
varmt, at et Forslag herom optoges paa Finanslovforslaget før 1911—12.
Konsistorium sluttede sig 30te s. M. hertil.
Om Dr. Vedels Udnævnelse til Professor extraordinarius i almindelig
Litteraturhistorie vil Meddelelse blive givet i Aarbogen for 1910—11.
9. Ansøgning fra Docent, Dr. phil. Edv. Lehmann om et ekstraordinært
Professorat i Religionshistorie og hans Afgang fra Universitetet som Følge
af hans Udnævnelse til Professor ved Universitetet i Berlin.
(Jfr. Aarbøg 1899—1900 S. 369—71, 1903—04 S. 856—57, 1905—06 S. 468.)
Efter at Docent, Dr. phil. Edv. Lehmann havde faaet Tilbud om et
Professorat i Theologi ved Universitetet i Berlin, indsendte han til Ministeriet
et Andragende om, at det af ham hidtil beklædte Docentur i Religionshistorie
maatte blive omdannet til et ekstraordinært Professorat, samt at
der maatte blive tillagt ham forhøjet Lønningsanciennitet i denne Stilling.
Dette Andragende sendte Ministeriet 18de November 1909 til Konsistorium
med Anmodning om, at det vilde indhente og med egne Y tringer indsende
en Udtalelse om Sagen fra det filosofiske Fakultet.
Under 9. December s. A. indsendte derefter Konsistorium en Erklæring
af 29de November fra det filosofiske Fakultet og udtalte under 9de December,
at det tiltraadte Fakultetets Erklæring, saavel med Hensyn til Docent Edv.
Lehmann, som med Hensyn til de to ældre og fortjente Docenter Alfr. Leh972
Universitetet 1909—1910.
mann og Vedel, og henledte særligt Ministeriets Opmærksomhed paa Dr.
Alfr. Lehmann, der allerede i ca. 20 Aar havde virket som Universitetslærer
og Laboratoriebestyrer og havde en stor videnskabelig Virksomhed
bag sig*).
Fakultetets ovennævnte Erklæring af 29de November var saalydende:
»Da Fakultetet i sin Tid arbejdede paa Oprettelsen af et Docentur i
almindelig Religionshistorie, var det dets Tanke, at denne Post med Tiden
skulde gaa over til at blive et Professorat.
Fakultetet finder nu i den af Dr. Lehmann indsendte Ansøgning Anledning
til at udtale, at det, for saa vidt Dr. Lehmann afslaar Tilbudet fra Berlin,
kan anbefale, at et ekstraordinært Professorat maa blive oprettet og besat
med Dr. Lehmann, som i ni Aar har doceret dette Fag, og hvem det er lykkedes
at vække de Studerendes Interesse derfor.
Men Fakultetet maa dog erindre om, at det tidligere har indsendt Andragende
om, at to Mænd, der i endnu længere Tid har virket som Docenter
og udfoldet en meget fortjenstfuld Virksomhed, nemlig Dr. Vedel og Dr.
A. Lehmann, maa blive ansatte som ekstraordinære Professorer, og det maa
udtale som sin bestemte Overbevisning, at Professoratet i Religionshistorie
ikke bør oprettes, før disse to Docenter har opnaaet Ansættelse som Professorer,
og ikke paa andre Vilkaar end der bliver disse til Del.«
Under 1ste Februar 1910 meddelte Ministeriet derefter til Efterretning,
at Docent Dr. phil. Edv. Lehmann, efter at der var tildelt ham et Professorat
i Theologi ved Universitetet i Berlin, fra 1ste Februar 1910 at regne ophørte
med de ham overdragne Forelæsninger i Religionshistorie ved Kobenhavns
Universitet.
Ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Finansloven for 1910—11,
jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg B. Sp. 955—56, blev Universitetets Udgiftspost
7. a. 2. nedsat med den under denne Konto bevilgede Del, 2,000 Kr.,
af Dr. Lehmanns Honorar af 2,500 Kr., medens Resten af Honoraret, 500
Kr. under Udgiftspost 7. a. 1., blev til Ministeriets Disposition,
Om Docenturets Genoprettelse vil Meddelelse blive givet i et senere
Hefte af Aarbogen.
10. Ansøgning fra Docenterne Dahlerup, Hammerich, Kolderup Rosenvinge,
Olrik og Østrup om Forhøjelse af det dem tillagte Honorar.
(Jfr. om Docent Dahlerup Aarbog 1898—99 S. 24—27, om Docent Dr. Hammerich
Aarbog 1895—96 S. 23—26,1898—99 S. 2,108,1899—1900 S, 375—77,
om Docent Dr. Kolderup Rosenvinge Aarbog 1892—93 S. 43, 1894—95 S.
676—77, 1895—96 S. 107, 1896—97 S. 427, 1897—98 S. 728, 1898—99 S.
2, 109, 1899—1900 S. 336, 377—80, 1901—02 S. 289, om Docent Dr. Olrik
Aarbog 1896—97 S. 351—53, 1898—99 S. 2, 108, 1899—1900 S. 375—77,
1903—04 S. 854—56, og om Docent Dr. Østrup Aarbog 1897—98 S. 651—54.)
Efter at hidtilværende Docent i Religionshistorie Dr. phil. Edv. Lehmann,
jfr. S. 971—72, havde modtaget et Tilbud om et Professorat ved Berlins
Universitet, indsendte under 6te Januar 1910 Docenterne Mag. art. Verner
*) Jfr. foran S. 966—71.
Det akademiske Lærersamfund. 973
Dahlerup, Dr. phil. Angul Hammerich, Dr, phil. L. Kolderup Rosenvinge,
Dr. phil. Axel Olrik og Dr. phil. J. Østrup en Ansøgning til Ministeriet,
saalydende:
»Saafremt Universitetets Lønningslovforslag ikke skulde blive forelagt
og vedtaget i indeværende Rigsdagssamling, tillader undertegnede Docenter,
der har fra 10 til 1-i Aars Tjenestetid uden endnu at have opnaaet hojere
Lønning end 2,000 Kr., os herved at ansøge Ministeriet om, at det — nu da
Penge til Lærerlønninger er blevne ledige ved Dr. E. Lehmann's Fratræden —
vil virke for, at vor Lon forhøjes i det mindste saaledes, at vi faar samme
Lønning som Begyndelseslønningen for to af de i 1908 ansatte Docenter,
2,500 Kr.*)
Denne Ansøgning indsendes ikke igennem Fakulteterne og Konsistorium
paa Grund af den fremrykkede Tid, og fordi Universitetsmyndighederne
nylig har udtalt sig fyldig om Docenternes Stilling i Motiverne til det nye
Lonningsførslag.«
Efter at Ministeriet under 7de Januar s. A. havde sendt Sagen til Erklæring,
indsendte Konsistorium under 26de s. M. to Erklæringer, fra det
filosofiske af 17de Januar og fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
af 20de Januar, idet Konsistorium i Skrivelse af 26de Januar sluttede
sig til det filosofiske Fakultets Ønske om, at Lærer pladsen i Religionshistorie
opretholdtes.
Det -filosofiske Fakultets Erklæring af 17de Januar var saalydende;
»Idet Fakultetet herved tilbagesender vedlagte Andragende fra Docenterne,
Dr. A. Hammerich, Dr. J. Østrup, Dr. A. Olrik, Dr. L. Kolderup
Rosenvinge og Mag. art. V. Dahlerup, om hvilket Konsistorium har udbedt
sig Fakultetets Ytringer, skal Fakultetet udtale, at det selvfølgelig i høj
Grad maa ønske, at der tilstaas disse ældre Docenter en Lonningsforhøjelse,
saa meget mere, som senere ansatte har faaet tillagt 2,500 Kr., men —
bortset fra, at der ikke er 2,500 Kr. ledig, men kun 500, idet de 2,000 personligvar
tillagte Docent Lehmann — maa Fakultetet, der ifølge sin Skrivelse
af 17de Oktober 1899 har tillagt denne Lærerpost megen Betydning, anse
det for i høj Grad ønskeligt, at den opretholdes, øg har gjort Skridt overfor
Ministeriet til, at dette kan ske. Det behøver ikke at fremhæves, at det
vilde være et farligt Skraaplan at komme ind paa at inddrage Lærerposter
ved Universitetet for at bøde paa Universitetslærernes og særlig Docenternes
sørgelig slette Lønningsvilkaar.«
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der ligeledes ansaa det for
ønskeligt, at Ansøgernes Lønninger forhøjedes, fremhævede endvidere i sin
Erklæring af 20de Januar det ønskelige i, at Docent Dr. Kolderup Rosevinge
opnaaede en Forhøjelse af det ham tillagte Honorar, men ønskede ikke
at udtale sig øm Formen for Pengenes Tilvejebringelse, da Dr. Lehmann
virkede under det filosofiske Fakultet.
*) nemlig Dr. phil. Aug. Krogh og Mag. scient. K. H. Stamm, ,]fr. Aarb. 1907—08,
S. 146—151.
974 Universitetet 1909-—1910.
11. Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthens Afgang fra Universitetet og Dr.
phil. P. Heegaards Udnævnelse til Professor ord. i Mathematik.
(Jfr. om Professor Zeuthen Aarbog 1864—71 II S. 53—56, 1880—81 S.
1112—13 og 1339, 1882—83 S. 67, 1884—85 S. 126—27, 1886—87 S. 20—23,
57 og 1895—96 S. 106.)
Ved kgl. Resolution af 8de November 1909 blev Professor, Dr. phil.
H. G. Zeuthen, som 15de Februar 1909 var fyldt 70 Aar, efter derom indgivet
Andragende entlediget i Naade og med Pension fra sit Embede som Professor
ordinarius i Mathematik fra 1ste Februar 1910 at regne, hvorhos Ministeren
blev bemyndiget til at tilkendegive Professor Zeuthen Kongens Paaskonnelse
af den fremragende Dygtighed og store Nidkærhed, hvormed han i en saa
lang Aarrække havde tjent Staten. Paa Foranledning af Ministeriets Skrivelse
af 22de November 1909 indsendte Konsistorium derefter under 18de December
1909 en Skrivelse af 16de s. M. fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, i Tilslutning til hvilken Konsistorium indstillede, at det nævnte
Professorat maatte blive opslaaet ledigt, og at der maatte blive givet Konsistorium
og Fakultetet Lejlighed til at udtale sig om de indkomne Ansøgninger.
Professoratet blev derefter opslaaet ledigt, og under 17de Januar
1910 sendte Ministeriet de indkomne tre Ansøgninger fra Professor, Dr. phil.
Hjelmslev, Dr. phil. Poul Heegaard og Dr. phil. Johs. Mollerup til Fakultetets
Erklæring. Denne indsendtes 14de Februar til Konsistorium, der
under 23de s. M. indstillede Dr. Heegaard til Embedet. Ved kgl. Resolution
af 7de Marts 1910 blev Dr. Heegaard derefter udnævnt til Professor i Mathematik
ved Kobenhavns Universitet.
Fakultetets ovennævnte Erklæring af 14de Februar 1910 var saalydende:
»Ved Tilbagesendelsen af de modtagne 3 Ansøgninger om det ledige
Professorat i Mathematik skal Fakultetet udtale følgende.
Dr. phil. Mollerup maa vel anses for en dygtig Videnskabsmand og
Lærer, men kan ikke komme i Betragtning ved Siden af de to andre Ansøgere.
Med Hensyn til Prof., Dr. Hjelmslev og Dr. phil. Heegaard m&a. det anses
for fastslaaet, at begge er i høj Grad fremragende baade som Videnskabsmænd
og som Docenter. En Afgørelse af, hvem af de to der fra et rent videnskabeligt
Synspunkt skulde sættes forrest, er utvivlsomt vanskelig, baade
fordi begge har præsteret udmærkede videnskabelige Arbejder, og især
fordi deres videnskabelige Produktion bevæger sig paa saa forskelligartede
Felter indenfor Mathematikens Omraade, at en direkte Sammenligning ikke
ret vel kan udføres. Fakultetet skal derfor med Hensyn til de rent videnskabelige
Kvalifikationer indskrænke sig til at udtale sin ubetingede Anerkendelse
af, hvad begge Parter har ydet.
Med Hensyn til de øvrige Forhold, som er at tage i Betragtning ved
Valget mellem Prof. Hjelmslev og Dr. Heegaard, skal man fremhæve følgende:
Prof. Hjelmslev har læst 1 Semester ved Universitetet over infinitesimal
Deskriptivgeometri samt fra 1903 virket som Lærer i Deskriptivgeometri
ved den polytekniske Læreanstalt. Hans videnskabelige Produktion behandler
især den axiomatiske Geometri, en Gren af Mathematiken, der vel er
af høj videnskabelig Rang, men dog maa betragtes som noget ret specielt.
Dr. Heegaard har fra 1902 bestridt den højere mathematiske UndervisDet
akademiske Lærersamfund. 975
ning ved Officerskolen og i en Aarrække virket som Lærer ved andre militære
Skoler. Ved Universitetet har han holdt Forelæsninger i 11 Semestre, nemlig
1 Semester i hans Speciale (analysis situs), 2 Semestre over Geometri, 1
Semester over antik Natur kundskab og i øvrigt over forskellige Dele af den
rationelle Mekanik. Fremdeles er det bekendt, at Dr. Heegaards hele Studieretning
i de senere Aar yderligere har forøget hans Kvalifikationer til at
docere rationel Mekanik, en Videnskabsgren, hvortil der ved Besættelsen af
dette Embede bør tages særligt Hensyn.
Idst Fakultetet saaledes mener, at Dr. Heegaards videnskabelige og
Undervisnings-Interesser i højere Grad end Professor Hjelmslevs er i Overensstemmelse
med Universitetsundervisningens Tarv, og idet hertil kommer,
at Dr. Heegaards indgaaende Kendskab til det højere Under visnings væsen
overhovedet berettiger til af Dr. Heegaard at vente en særlig fremragende
Lærervirksomhed ved Universitetet, skal Fakultetet herved indstille Dr.
Heegaard til det ledige Embede.«
12. Docenturet i ren Mathematik bibeholdes efter Docent, Dr. Niels Nielsens
Udnævnelse til Professor og besættes med Dr. phil. Harald Bohr.
(Jfr. Aarbog 1908—09 S. 485—86.)
Ved Finansloven for 1910—11 blev det Dr. phil. Niels Nielsen ved Finansloven
for 1905—06 under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. tillagte,
men ved hans Udnævnelse til Professor ordinarius i Mathematik fra 1ste
September 1909 bortfaldne Honorar paa 2,000 Kr. for at holde Forelæsninger
i ren Mathematik genbevilget som Honorar for en Docent i ren Mathematik,
jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. A. Sp. 1273—74,
Som det i Aarbogen 1908—09 S. 486 er anført, havde Ministeriet i Skrivelse
af 21de Juli 1909 anmodet Konsistorium om at indsende Indstilling
om, hvem denne Post burde overdrages, og Konsistorium udbad sig derfor
24de s. M. det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring herom.
Fakultetet udtalte 4de Maj 1910 følgende:
»Konsistorium har i Skrivelse af 24de Juli 1909 udbedt sig Fakultetets
Forslag angaaende Besættelsen af den ved Dr. Nielsens Udnævnelse til
Universitetsprofessor ledigblevne Docentp^ds. Fakultetet ønskede ikke at
tage Stilling hertil, forinden ogsaa Professor Zeuthens Efterfølger var udnævnt,
hvilket som bekendt nu er Tilfældet. Fakultetet skal derfor nu udtale
sig om de Mathematikere, som menes at kunne komme i Betragtning
ved Besættelsen af Docentpladsen, nemlig Doktorerne Carl Hansen, Johs.
Mollerup og Harald Bohr.
Dr. Mollerup har foruden sin Disputats og en elementær Lærebog samt
to Referater til et mathematisk Repertorium skrevet en Del Tidsskriftartikler,
hovedsagelig korte Noter, Baade Disputatsen og Lærebogen er ret omdisputable
Arbejder, og om Tidsskriftartiklerne maa det siges, at de ikke
bringer noget virkeligt positivt nyt, idet de enten behandler tidligere kendte
Ting eller er af rent formalistisk Art. Enkelte af disse Noter tilfredsstiller
iøvrigt ikke fuldt ud de Krav, der i Nutiden stilles til en videnskabelig mathematisk
Forfatter.
976 Universitetet 19C9—1910.
Dr. Hansen har foruden sin Disputats og et større Arbejde, publiceret
i Videnskabernes Selskabs Skrifter, skrevet nogle mindre Artikler. Skønt
Disputatsen intet virkeligt Bidrag giver til en blot theoretisk Løsning af
Primtalsproblemet, og skønt Afhandlingen ikke bringer væsentligt nyt, maa
disse to Arbejder dog betegnes som ret respektable. Mod et Par af de kortere
Afhandlinger kan der derimod rejses den Indvending, at de ikke opfylder
de Krav, Nutiden maa stille i Henseende til eksakt Fremstilling.
Dr. Bohr har foruden sin Disputats og Forarbejder til denne, i Videnskabernes
Selskabs Oversigter, udgivet en Afhandling om Multiplikation af
bestemte Integraler. Gennem disse Arbejder har Forfatteren vist fuld Forstaaelse
for Nutidens Krav og et indgaaende Kendskab til selv den moderneste
mathematiske Literatur. Desuden har han i disse Arbejder givet endog meget
betydelige originale Bidrag til den moderne Analyses videre Udvikling, og
hans Methoder vil sikkert vise sig frugtbare over for adskillige andre Problemer,
der endnu venter paa deres eksakte Besvarelse.
Medens man om de to ældre Doktorer maa erklære, at ingen af dem ved
at samle sig om et større virkelig originalt Arbejde har givet selvstændige videnskabelige
Bidrag, og at man ikke gennem deres hidtidige Forfattervirksomhed
faar nogen sikker Opfattelse af Kækkevidden af deres Kundskaber, saa
har Dr. Bohr vist sig som en endog særdeles fremragende original Forfatter,
der tillige har omfattende og sikre Kundskaber i de Afsnit af Mathematiken,
som falder ind under Docenturets Omraade. Der kan derfor ved dette Docenturs
Besættelse ikke være Tale om nogen Sammenligning mellem Dr. Bohr
og de to andre eventuelle Kandidater.
Fakultetet tillader sig derfor at indstille Dr. Bohr til det ledige
Docentur.
Konsistorium anmodes om at udvirke, at der ved Dr. Bohrs eventuelle
Udnævnelse til Docent paalægges ham indtil videre om ønsket at overtage
det tidligere af Prof. em. Zeuthen udførte Arbejde ved den polytekniske
Læreanstalt, saa vel Forelæsninger som Eksaminatorier og Eksamensarbejde.
Denne Ordning anses af Fakultetet som ønskelig, idet Arbejdet ved den
polytekniske Læreanstalt nu er vokset til et saadant Omfang, at det i for
høj Grad lægger Beslag paa Universitetsprofessorens Arbejdskraft. Det skal
tilføjes, at Fakultetet mener at have Grund til at tro, at ogsaa den polytekniske
Læreanstalt vil finde en saadam foreløbig Ordning heldig.«
Konsistorium indstillede 20de Maj 1910 i Overensstemmelse med Fakultetet,
og under 24de Juni s. A. modtog det fra Ministeriet Meddelelse om, at
det ved kgl. Resol. af 22de s. M. var bifaldet, at der af Universitetets Udgiftspost
7. a. tillagdes Dr. phil. H. Bohr 2,000 Kr. som Docent i ren Mathematik
ved Københavns Universitet, samt at Ministeriet havde tilkendegivet Dr.
Bohr, at det »derhos paalægges ham indtil videre, om ønskes, at overtage
det tidligere af Professor emer. Zeuthen udførte Arbejde ved den polytekniske
Læreanstalt saavel Forelæsninger som Eksaminatorier og Eksamensarbejde
«.
Det akademiske Lærersamfund. 977
13. Museumsinspector, Dr. phil. F, V. A. Meinerts Afgang fra Universitetet
og Mag. sc. Wo Lundbecks Udnævnelse til Inspector ved Universitetets
zoologiske Museum samt Embedets midlertidige Besørgelse ved
Dr. phil. A. G. Bøving. Videnskabelig Medhjælper, Dr. phil, H. J. Hansen
løses fra sit Tjenesteforhold til Museet men bibeholder sin Lønning
til fri videnskabelig Virksomhed,
(Jfr. om Dr. Meinert Aarb. 1864—71 I S. 507—08, 1884—85 S. 18 20,
1888—89 S. 787 og 1901—02 S. 81, om Mag. Lundbeck Aarb. 1896-—97
S. 377—92, 1902—03 S. 517—35, 1907—08 S. 174—75 og 1908—09 S. 556—57
og om Dr. Hansen Aarb. 1883—84 S. 62—63, 1884—85 S. 19—20, 1890—91
S. 551—52, 1892—93 S. 64 og 1906—07 S. 750—51.)
Under 30te Juni 1909 indsendte Konsistorium til Ministeriet en fra
Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum under 17de Juni
modtaget Ansøgning fra Museumsinspector, Dr. phil. F. V. A. Meinert om
Afsked fra sit Embede; i Tilslutning til Museumsraadets medfølgende Skrivelse
af 17de Juni indstillede Konsistorium, at det overdroges Assistent ved
Museets 3die Afdeling Dr, phil. A. G. Bøving at varetage Inspectorforretningerne
ved Afdelingen, indtil Embedet paany blev besat, foreløbig indtil
1ste November 1909, da Dr. Meinerts Helbredstilstand neppe vilde tillade
ham at bestride sin Virksomhed indtil 1ste November. Ved kgl. Eesolution
af 17de Juli 1909 blev derefter Dr. Meinert entlediget i Naade og med Pension
fra sit Embede fra 1ste November 1909 at regne. Ved Skrivelse af 21de
Juli bifaldt Ministeriet Konsistoriums Indstilling om, at det overdroges Dr,
Bøving at varetage Inspectorforretningerne ved 3die Afdeling, indtil Embedet
paany blev besat, foreløbig indtil 1ste November 1909, Under 1ste
November indstillede Konsistorium, at det fremdeles overdroges Dr, Bøving
at varetage Inspectorforretningerne, hvilket Ministeriet bifaldt ved Skrivelse
af 4de November med Tilføjende, at det om Embedets Besættelse forventede
at modtage Indstilling fra Konsistorium.
Linder 29de November 1909 indsendte Konsistorium derefter en Skrivelse
af 27de s. M. fra Museumsraadet, i Tilslutning til hvilken Konsistorium
indstillede, at Embedet som Inspector ved Universitetets zoologiske Museums
3die Afdeling maatte blive opslaaet ledigt. Embedet blev derefter
opslaaet ledigt, og under 23de December 1909 sendte Ministeriet de indkomne
fem Ansøgninger fra Dr. phil. A. G. Bøving, Dr. phil. H. J. Hansen,
Mag. scient. W. Lundbeck, Dr. phil. W. Sørensen og Cand. mag. C. J. AV ith
til Museumsraadets Erklæring. Ved Skrivelse af 6te Januar 1910 meddelte
Ministeriet, at Dr. Bøving under 2den s. M. havde taget sin Ansøgning tilbage;
ved Skrivelse af 18de s. M. meddelte Ministeriet, at Dr. Bøving under
17de s. M. havde anholdt om, at hans Ansøgning stadig maatte staa ved
Magt, og at Ministeriet derefter intet havde at erindre mod, at hans Ansøgning
kom i Betragtning,
Efter at Konsistorium fra. Museumsraadets Medlemmer, Professor, Dr,
phil. Jungersen og Museumsinspector G. M. R. Levinsen, havde modtaget
to Erklæringer, henholdsvis af 31te December 1909 og 4de Januar 1910,
indstillede det under 19de Januar efter Overvejelse af Sagens samtlige Omstændigheder,
og idet det i det hele kunde tiltræde det af Professor Jungersen
anførte, Mag. scient. W. Lundbeck til Embedet, idet Konsistorium
Universitetets Aarbog. 4
978 Universitetet 1909—1910.
samtidig forbeholdt sig senere at gøre Indstillling om det af Professor Jungersen
fremsatte Forslag om at skaffe Dr. phil. H. J. Hansen en friere videnskabelig
Stilling. Ved kgl. Resolution af 31te Januar 1910 blev Mag. scient.
Lundbeck derefter udnævnt til Inspector ved Universitetets zoologiske
Museum.
— Under 5te Februar 1910 modtog Konsistorium et Andragende fra
Museumsraadet om, at der maatte blive bevilget Dr. Boving et Honorar
for hans Varetagelse af Inspectorforretningerne. Idet Raadet udtalte sin
varmeste Paaskønnelse af den fortræffelige Maade, paa hvilken Dr. Boving
i mere end et halvt Aar havde varetaget de ham overdragne Embedsforretninger,
fremsatte det Ønsket om, at det ansøgte Honorar maatte blive ansat
saa rundeligt som efter Omstændighederne muligt.
Universitetets Kvæstor udtalte i sin under 21de Februar afgivne Erklæring
bl. a. følgende:
»Efter hvad der er Universitetskvæsturen bekendt, har Dr. Boving
samtidig med, at han i mere end et halvt Aar har varetaget Inspectorforretningerne
ved Museets 3die Afdeling, besørget den ham søm Assistent ved
samme Afdeling paa hvilende Gerning. I Henhold til § 6 i Lov af 26de Marts
1870 om Embeds- og Bestillingsmænds Lonningsforhold m. m. vilde der
efter det saaledes oplyste for den efter Dr. Meinerts Afsked liggende Tid,
1ste November 1909 til 31te Januar 1910, kunne tillægges Dr. Boving et
Honorar, som dog ikke maa være højere end Halvdelen af den før det ledige
Embede bestemte Lønning. Begyndelseslønningen for Inspector-Embedet
udgør 2,800 Kr. aarlig, øg Dr. Bøvings Honorar for de af ham i de sidstnævnte
3 Maaneder udførte Inspectørførretninger vil herefter højest kunne
fastsættes til ^ af 700 Kr. eller 350 Kr. Da Inspector Meinert har faaet
Afsked fra 1ste November 1909 at regne, og det paagældende Embede først
er bleven besat fra 1ste Februar 1910 at regne, vil der imidlertid før Maanederne
November—December 1909 og Januar 1910 være sparet 3/12 af Begyndelseslønningen
2,800 Kr. for det ommeldte Inspector-Embede eller 700
Kr., og da Dr. Boving efter det foran anførte har varetaget Inspectorforretningerne
i mere end 3 Maaneder før Inspector Meinerts Afsked, vil der formentlig
intet kunne indvendes imod at hele den sparede Begyndelseslønning
udbetales søm Honorar til Dr. phil. Bøving.«
I Tilslutning til Museumsraadets Andragende øg Kvæstors Erklæring
indstillede Konsistorium under 26de Februar 1910, at der udbetaltes Dr.
Bøving et Honorar af 700 Kr. for hans midlertidige Varetagelse af Inspectorforretningerne
ved Universitetets zoologiske Museums 3die Afdeling, og at
dette Honorar afholdtes af den efter Inspector Dr. Meinerts Afgang sparede
Begyndelseslønning for Embedet før Maanederne November—December
1909 og Januar 1910. Ved Skrivelse af 16de Marts 1910 bifaldt Ministeriet
Konsistoriums Indstilling.
— I sin ovennævnte Skrivelse af 31te December 1909 fremsatte Professor
Jungersen i følgende Udtalelse Forslag om at løse Dr. phil. H. J. Hansen
fra hans Tjenesteforhold til Museet, men saaledes, at han bibeholdt sin
Lønning til fri videnskabelig Virksomhed:
Det akademiske Lærersamfund. 979
»Det vil være nogle af Konsistoriums Medlemmer saavel som det høje
Ministerium bekendt, at Dr. Hansen selv har udtalt, at han vilde foretrække
en fri Stilling som Videnskabsmand fremfor Stillingen som Inspector
ved Museet. Jeg tillader mig at henstille til det høje Konsistorium og Ministerium
at tage under Overvejelse, om en saadan Stilling kan og bør søges
opnaaet for Dr. Hansen.
En saadan Stilling vilde formentlig kunne opnaas ved at overføre det
Beløb, søm nu udgør Dr. Hansens Lønning søm »videnskabelig Medhjælper«
ved 3die Afdeling, fra Universitetets Konto 1. d., den samlede Lønningssum,
til Kommunitetets Budget under en Betegnelse som »til fri videnskabelig
Virksomhed« eller lign. En samtidig Forhøjelse af Beløbet synes i saa Fald
tillige at være mulig. Som yderligere Støtte for at søge dette opnaaet, skal
jeg anføre, at Dr. Hansens hidtilværende Stilling ved Museet fra første Færd
har voldet Vanskeligheder. Museumsraadet maatte straks ved hans Ansættelse
udtale sig med megen Bestemthed imod den Fare, som laa (og fremdeles
ligger) i denne Stillings uklare og svævende Forhold til Afdelingens og hele
Museets Styrelse, og fremsatte senere, under den videre Førhandling øm Fastsættelse
af et Slags Eegulativ før den, det Spørgsmaal »øm man ikke paa
begge Sider var bedst tjent med, at Hr. Dr. Hansen, med Bibeholdelse af
sin Lønning som videnskabelig Understøttelse, løstes helt fra ethvert formelt
Tjenesteforhold til Museet« (Se Museumsraadets Skrivelse af 16de
Oktober 1885, indsendt af Konsistorium under 6te December s. A. til Ministeriet
før Kirke- og Undervisningsvæsenet).
Af Dr. Hansens egen Udtalelse i den føreliggende Ansøgning synes
endvidere at fremgaa, at han selv ikke kan betragte sin Tilknytning til
Museet som en væsentlig Betingelse før sit videnskabelige Arbejde; den langt
overvejende Del af dette siger han at have udført udenfor Museet.«
Dette Forslag tiltraadte Museumsinspector Levinsen i sin ligeledes
ovenfor nævnte Skrivelse af 4, Januar 1910.
I Skrivelse af 19de s. M., hvori Konsistorium indstillede Mag. Lundbeck
til Inspector-Embedet, gav det ligeledes Forslaget sin Tilslutning, men forbeholdt
sig senere at gøre Indstilling om Sagen. Denne Indstilling, der
afgaves 5te Februar 1910, var saalydende:
»Efter at Konsistorium i sin Skrivelse af 19de f. M. angaaende Besættelsen
af Pladsen som Inspector ved zoologisk Museum havde givet sin Tilslutning
til den af Professor Jungersen i dennes. Skrivelsen vedlagte, Udtalelse
af 31te December 1909 gjorte Indstilling om at skaffe Dr. phil. H. J.
Hansen en friere videnskabelig Stilling end hans nuværende, skal Konsistorium,
da nu Inspectorpladsen er bleven besat, tillade sig at indstille,
at Ministeriet til Finanslovforslagets 3die Behandling vil stille Forslag om,
at Dr. Hansen løses fra sit nuværende Tjenesteforhold til zoologisk Museum
samtidig med, at han bibeholder sin nuværende Lønning 3,800 Kr. aarlig
til fri videnskabelig Virksomhed, en Ordning, der vil gøre det muligt for ham
at fortsætte sine fortjenstfulde zoologiske Arbejder under gunstigere Vilkaar.«
Under 9de Februar udbad Ministeriet sig i Skrivelse af s. D., med Bemærkning,
at Dr. phil. Hansens Lønning ved den foreslaaede Forandring
980 Universitetet 1909—1910.
maatte udgaa af Universitetets Budget, en Udtalelse fra Konsistorium om,
hvorledes dette stillede sig til Tanken om at søge Dr. phil. Hansens hidtidige
Lønning opført under Kommunitetets Budget som et ham bevilget Beløb
til fri videnskabelig Virksomhed.
Under 23de Februar indsendte Konsistorium en Erklæring fra Universitetets
Kvæstor af 17de s. M., i Tilslutning til hvilken Konsistorium indstillede,
at Sagen søgtes ordnet ved, at Honoraret opførtes under Finanslovens §
21 VI. A. 2., idet man med Kvæstor var enig i, at Udredelsen af et saadant
Honorar faldt udenfor Kommunitetets Formaal.
Af Kvæstors ovennævnte Erklæring af 17de Februar hidsættes følgende:
»Med Hensyn til det af Ministeriet fremsatte Forslag om at søge Dr.
Hansens Honorar overført til Kommunitetet, saaledes at det bevilges ham
til fri videnskabelig Virksomhed, skal man erindre om, at der for Tiden er
tillagt Professor, Dr. phil. Georg Brandes et Beløb paa 6,000 Kr. aarlig under
Kommunitetet til fri videnskabelig Virksomhed, jfr. Rigsdagst. for 1901—02,
Tillæg B, Sp. 369—70, samt at der i en Aarrække har været bevilget afdøde
Professor N. R. Finsen en Understøttelse under Kommunitetets Budget til
Undersøgelser over Lysets Indvirkning paa den menneskelige Organisme,
hvilken Understøttelse fra forst af blev bevilget paa bestemte Aaremaal,
jfr. om de siden 1895 givne Understøttelser Rigsdagst. for 1899—1900,
Tillæg A Sp. 1119—20, men fra Finansaaret 1900—01 blev opført med et
aarligt Beløb af 5,000 Kr., jfr. Rigsdagst. for 1899—1900, Till. B Sp. 473—74.
Medens Konsistorium ikke vides at have rejst nogen Indvending imod, at
de til Prof. Finsen bevilgede Beløb til Undersøgelser over Lysets Indvirkning
paa den menneskelige Organisme blev opført paa Kommunitetets
Budget, fremgaar det derimod af Universitetets Aarbog for 1901—02 S.
33—34, at det kun var under store Betænkeligheder og kun, fordi det foreliggende
Tilfældes ekstraordinære Beskaffenhed formentlig vilde udelukke,
at der fra denne Anvendelse af Kommunitetets Midler kunde drages Konsekvenser
for andre Tilfælde, at Konsistorium mente ikke at burde udtale
sig imod, at der af Kommunitetets Midler blev tilstaaet Prof. Brandes det
ovennævnte Beløb til fri videnskabelig Virksomhed. Ogsaa i Universitetskvæsturens
Indstilling af 1ste December 1901 denne Sag vedrørende blev
det stærkt fremhævet, at en saadan Opførelse af Bevillingen under Kommunitetet
paa Grund af samtlige Omstændigheder, der gav Tilfældet dets
særlige Præg, ikke kunde antages at medføre Frygt for Følger, der skulde
kunne knyttes til en saadan Bevilling som Præcedens.
Idet man ikke skønner, at der vil kunne tillægges det nu foreliggende
Tilfælde en saadan Særstilling, som efter det ovenfor anførte baade for Konsistorium
og for Universitetskvæsturen har været afgørende for ikke at
fraraade, at der af Kommunitetets Midler tillagdes Prof. Brandes et Beløb
til fri videnskabelig Virksomhed, og idet man mener ganske at kunne slutte
sig til den af Konsistorium hidtil hævdede Betragtning, at Understøttelse
til videnskabelig Virksomhed falder udenfor Kommunitetets Øjemed, skal
man tillade sig at henstille, at Konsistorium i sin Besvarelse af den af Ministeriet
for Kirke og Undervisningsvæsenet i Skrivelse af 9de Februar 1910
fremsatte Forespørgsel vil fastholde, at en Anvendelse af Kommunitetets
Midler som den foreslaaede falder udenfor Kommunitetets Øjemed.
Det akademiske Lærersamfund. 981
Efter hvad der saaledes er anført, og under Hensyn til det i Ministeriets
Skrivelse af 9de Februar 1910 udtalte, at Dr. phil. Hansens Honorar ved den
af Konsistorium foreslaaede Forandring maatte udgaa af Universitetets
Budget, hvor det er opført under Udgiftspost 1, d., og idet man endnu bemærker,
at en Overførelse af Dr. Hansens Honorar til Univ. Udgiftspost 7.
i al Fald i nogen Grad vilde give dette Honorar Karakteren af et Vederlag
for et i Universitetets Tjeneste udført Arbejde, og derved betage Bevillingen
den tiltænkte Hensigt at sætte Dr. Hansen i Stand til fri videnskabelig
Virksomhed, skal man sluttelig tillade sig at henlede Opmærksomheden
paa, at Dr. Hansens Honorar herefter rettest synes at maatte opføres under
Finanslovens § 21 VI. A. 2.«
I Skrivelse af 1ste Marts udbad Ministeriet sig derefter en Udtalelse
fra Konsistorium om, hvorledes dette stillede sig til Tanken om at søge
den Dr. Hansen hidtil tillagte Lønning opført under Universitetets Udgiftspost
7 som nyt Litra. I Skrivelse af 3die Marts svarede Konsistorium, at det
intet havde at erindre mod denne Tanke.
Under 5te April modtog Konsistorium derefter fra Ministeriet en saalydende
Skrivelse:
»Under Henvisning til d'Hrr. Rektors og Professorers Skrivelse af 3die
f. M. skal Ministeriet ikke undlade tjenstligst at meddele til behagelig Efterretning
og videre Bekendtgørelse, at videnskabelig Medhjælper ved Universitetets
zoologiske Museums 3die Afdeling Dr. phil. H. J. Hansen fra Begyndelsen
af indeværende Maaned at regne løses fra sit nævnte Tjenesteforhold
til Museet, samtidig med, at han bibeholder sin nuværende Lønning
af 3,800 Kr. aarlig til fri videnskabelig Virksomhed.
Det tilføjes, at Ministeriet er sindet senere at søge den fornødne Hjemmel
til, at den Dr. phil. Hansen hidtil tillagte Lønning opføres under Universitetets
Udgiftspost 7 som nyt Litra som et ham til fri videnskabelig Virksomhed
tilstaaet Beløb.«
Honoraret blev paa Tillægsbevillingsloven for 1910—11 overført til
Universitetets Udgiftspost 7. u., jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. B. Sp.
1645—46.
III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Immatrikulation.
I det akademiske Aar 1909—10 er uden Medvirkning fra Universitetets
Side udkommet følgende Bestemmelser vedrørende Adgangen til Erhvervelse
af akademisk Borgerret:
Kgl. Anordning af 31te December 1909 angaaende Studenter eksamen for
Privatister (Lovtidende 1909 A. Nr. 271 S. 1447—52), ved hvis § 8 blev bebestemt,
at de i kgl. Resolution af 16de Maj 1874, jfr. Ministeriets Bekendtgørelse
af 22de Maj s. A., nævnte Tillægseksaminer for Erhvervelse af akademisk
Borgerret uden Afgangseksamen skulde afholdes sidste Gang i Sommeren
1910.