1018 Universitetet 1909—1910.
»Som det vil være det høje Ministerium bekendt, har der i de senere Aar
indenfor Studenterverdenen været en stærkt udpræget filantropisk Interesse,
som paa forskellige Maader har givet sig synligt Udtryk.
Det vil i saa Henseende være tilstrækkeligt at henvise til den frivillige
filantropiske Bevægelse »Studenternes Indsamling til Fattigfolks Jul«, der
i de sidste 4 Aar har givet et samlet Resultat af over 35,000 Kr., som Juleaften
er bleven uddelt til Fattigfolk i Kobenhavn og Forstæder. Den filantropiske
Interesse i Studenterverdenen har nu foranlediget Oprettelsen af
en fast Institution »Studenternes sociale Sekretariat«, hvis Formaal er indadtil
i Studenterkredse at vække Interessen for Filantropi og udadtil direkte
at føre de Studerende ud i socialt Arbejde.
I Betragtning af, at de fleste Studenter paa et senere Stadium af deres
Liv kommer i nær og direkte Berøring med de sociale og filantropiske Spørgsmaal,
føler Sekretariatet det som en af sine første Pligter, at tilkendegive
overfor det høje Ministerium, at det sikkert vil være i hoj Grad formaalstjenligt
og svarende til Tidens Krav, om der — i Lighed med hvad der finder
Sted ved andre Storbyers Universiteter, særlig i Amerika og Tyskland —
maatte gives de Studerende Lejlighed til i højere Grad end hidtil ved vort hjemlige
Universitet af faa Kendskab til Filantropi og -filantropiske Foretagender«.
Konsistorium udtalte derefter under 3die Maj s. A., at man ikke for Tiden
mente at kunne fremme Sagen.
IV. Akademiske Grader.
1. Forslag fra Professor C. Christiansen „om en ny Maade at blive
Doktor paa ved Københavns Universitet".
1 den akademiske Lærerforsamlings Møde den 27de Maj 1909 oplæste
Professor Christiansen følgende:
»Da jeg har set i Bladene, at mine Udtalelser ved Doktordisputatsen
den 10de Maj*) ere blevne urigtigt refererede, beder jeg om Lov til at oplyse
følgende:
Jeg ønsker, at Doktorgraden ikke alene som nu skal erhverves ved at
udarbejde og forsvare en særlig til dette Brug bestemt Afhandling. Det skal
ogsaa kunne ske paa følgende Maade; Lad os antage, at der er en Mand eller
Kvinde, som har offentliggjort videnskabelige Arbejder og som i andre
Henseender opfylder de Fordringer, som stilles til den, der attraaer Doktorgraden.
Ønsker han at blive Doktor, saa meddeler han et af Fakulteterne
sit Ønske og sender det mindst 10 Ekspl. af hvert af de Arbejder, han støtter
sit Ønske til. Disse Afhandlinger prøver Fakultetet paa sædvanlig Maade.
Finder Fakultetet dem tilfredsstillende, saa foretages Disputatsen paa sædvanlig
Maade. Hvis der er Anledning dertil kan det ogsaa kræve, at Doktoranden
opstiller Theses, ligesom det nu er Tilfældet.
I Grunden er der ikke meget nyt heri. Saaledes har Fakultetet i Gaar
godkendt en Afhandling, paa hvis Titelblad staar trykt »Særtryk af Entomologiske
Meddelelser«.
Dette er jo ogsaa den naturlige Publikationsmaade nutildags. I de fleste
*) Enkefru Kirstine Meyers Disputats, hvor Prof. Christiansen opponerede paa Embeds
Vegne.
Akademiske Grader. 1019
Videnskaber bruges Bogformen kun til mere efemere Værker som Lærebøger
for Studenter, Skolebøger og populariserende Værker.
Hvad vindes herved? Der vindes;
1. At Doktorgraden faar større Anseelse. Nu gaar den næsten ind under
Universitetets Eksaminer og giver intet Vidnesbyrd om virkelig vedholdende
videnskabelig Interesse og Arbejdsdygtighed.
2. Man undgaar de ofte ganske urimelige Bekostninger, Gradens Erhvervelse
nu medfører, som ofte skræmme de bedste tilbage derfra.
3. Arbejdet ved Bedømmelsen bliver i mange Tilfælde mindre end nu,
da Censorerne i Reglen kende de Arbejder, som skyldes deres Landsmænd
i deres eget Fag.
4. Derved vil Doktorgraden blive et fælles Kendetegn for alle dem,
der her til Lands forbinde akademisk Uddannelse med videnskabelig Anseelse.
5. Doktorgraden har væsentlig Betydning for det internationale videnskabelige
Samkvem. Lad os da ogsaa gøre vort til at lette vore Folk Adgangen
dertil, naar de virkelig fortjene det.
6. Herved hævder Universitetet sin Myndighed paa et af de faa Omraader,
hvor dets Stemme er absolut afgørende. Kongen kan gøre hvem
han vil til Professor, baade virkelig og titulær, og Regeringen benytter sig i
rigt Maal deraf, men Doktorer kan den ikke skabe. • Lad os hævde denne
Ret ved at gøre vort til, at de, der fortjene den, ogsaa faar den paa rimelige
Betingelser«.
Professor Christiansens Forslag blev derefter sat paa Dagsordenen for
Lærerforsamlingens Møde den 14de Oktober 1909, hvor det blev henvist
til Fakulteternes Betænkning. Efter at disse Betænkninger var afgivne,
se nedenfor, sattes Forslaget paa Dagsordenen for Lærerforsamlingens
Møde den 31te Marts 1910, paa hvilket Møde det imidlertid ikke naaede
at komme til Forhandling. Det forhandledes derefter paa Mødet den 26de
Maj 1910, hvor et Forslag om Nedsættelse af Udvalg blev forkastet, medens
derimod et af Professor AV. Erslev fremsat Forslag om at æske det juridiske
Fakultets Betænkning om Fortolkningen af Retsreglernes § 368 blev vedtaget
ved foreløbig Afstemning. Paa Møde den 2den Juni 1910 blev derefter
dette sidstnævnte Forslag vedtaget. Fakultetets Betænkning, der blev
afgivet 2den December 1910 og meddelt i Lærerforsamlingens Møde den
15de s. M. er trykt nedenfor.
Det theoloyiske Fakultets Betænkning af 10de December 19G9.
Universitetets Rektor har i æret Skrivelse af 23de Oktober d. A, udbedt
sig det theologiske Fakultets Betænkning over Professor Dr. med Christiansens
Forslag om en ny Maade at blive Doktor paa ved Københavns Universitet.
I den Anledning skal Fakultetet udtale, at der efter dets Formening
ikke paa det theologiske Omraade er saadanne Forhold til Stede, der kunde
motivere et Ønske om, at de hidtil gældende Bestemmelser om Doktorgradens
Erhvervelse blev ændrede i den af Professor Christiansen foreslaaede Retning.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Betænkning af
29de November 1909.
Foranlediget ved den akademiske Lærerforsamlings Skrivelse af 23de
f. M.j hvori den udbeder sig Fakultetets Betænkning over Professor, Dr. med.
1020 Universitetet 1909—1910.
Christiansens Forslag om en ny Maade at blive Doktor paa, har Fakultetet
vedtaget at svare, at der ikke i vort Fakultet har vist sig nogen Trang til
Ændring i de bestaaende Forhold.
Det lægevidenskabelige Fakultets Betænkning af 6te April 1910.
I Skrivelse af 23de Oktober 1909 har den akademiske Lærerforsamling
udbedt sig Fakultetets Betænkning over et af Professor Christiansen stillet
Forslag »om en ny Maade at blive Doktor paa ved Kobenhavns Universitet«.
Forslagets væsentligste Punkt er, at det, ved Siden af den nu gældende
Ordning, skal være muligt at erhverve Doktorgraden gennem Indsendelse
til Fakultetets Bedømmelse af en eller flere offentliggjorte videnskabelige
Afhandlinger, den mundtlige Del af Handlingen foreslaas foretaget paa sædvanlig
Maade.
1 den Anledning skal Fakultetet bemærke, at det ikke kan tiltræde det
foreliggende Forslag, men for sit Vedkommende maa holde paa, at Erhvervelsen
af Doktorgraden — bl. a. paa Grund af den dertil knyttede jus docendi
— som hidtil bliver betinget af, at et særlig med dette Formaal for Øje
affattet videnskabeligt Arbejde indsendes til Fakultetets Bedømmelse.
Det filosofiske Fakultets Betænkning af 6te Marts 1910.
I Anledning af Professor Christiansens Forslag: »Om en ny Maade at
blive Doktor paa ved Københavns Universitet«, der er forelagt Fakultetet
til Erklæring, skal Fakultetet bemærke:
Doktorgraden kan erhverves paa 4 Maader her:
1. Paa Grundlag af en særlig, ikke tidligere trykt Afhandling -f de
kendte Betingelser. Retsreglerne § 362 erklærer, at en tidligere offentliggjort
Afhandling ikke kan betragtes som Inauguraldissertation.
2. Doktorgraden konfereres honoris causa uden Betingelser.
3. Doktorgraden erhverves i Henhold til en foregaaende Indbydelse
til at indsende en Afhandling men uden mundtligt Forsvar (f. Eks. ved Universitetsfester.
Indbydelsen er da særlig udgaaet til fremragende Universitetslærere,
der ikke havde Graden).
4. Doktorgraden erhverves ved offentligt Forsvar af en Afhandling,
der tidligere har været trykt. Det staar tilsyneladende i Strid med Retsreglerne
§ 362, men Retsreglernes § 368 siger: »Dog maa Indbydelsen (til at
tage Doktorgraden) ogsaa kunne rettes paa at erhverve Graden ved det
offentlige Forsvar af en Afhandling, der tidligere har været offentliggjort«.
Men denne Maade er, i hvert Fald i de sidste 50 Aar, ikke benyttet.
Den normale Maade at tage Doktorgraden paa, særlig det mundtlige
Forsvar, er af og til bleven kritiseret i Bladene, idet man navnlig har anket
over, at den var en tom Form, der yderligere gav Anledning til golde Ordfægtninger
efter et forældet skolastisk Mønster. Enhver Universitetslærer
véd, hvor misvisende en saadan Kritik er. De allerfleste Debatter har virket
overordentlig oplysende for Afhandlingens Kvalitet. Oppositionen har ikke
blot været en Prøve paa, om Vedkommende »ogsaa selv havde skrevet Afhandlingen
«, men i Almindelighed en indtrængende Analyse og Vurdering, der
ikke blot har været lærerig for Auditoriet men ogsaa for Universitetslærerne
med Hensyn til Doktorandens virkelige Dygtighed og metodiske Forskerevne.
Akademiske Grader. 1021
Professor Christiansen lader nu de fleste af de almindelige Betingelser
for Doktorgradens Erhvervelse bestaa: 1ste Karakter ved Embedseksamen
eller en Magisterkonferens, Fakultetets Prøvelse af Afhandlingen og det
mundtlige Forsvar. Men han foreslaar, at Graden skal kunne erhverves
paa Grundlag af flere videnskabelige Afhandlinger, som Doktoranden tidligere
har publiceret, ved at indsende 10 eller, som senere udtalt, 200 Eksemplarer
af de trykte Afhandlinger, som han beraaber sig paa.
Professor Christiansen venter, at der vil vindes adskilligt derved, og
nogle af disse Gevinstposter maa straks indrømmes: Nr. 2, gentaget i Nr. 6,
at Doktoranden sparer en betydelig Del af de store Omkostninger, der nu er
forbundne med Gradens Erhvervelse (Omkostningerne vil kun blive c. 200
Kr. imod nu c. 1,000 Kr.), og at Censorernes Arbejde vil blive mindre.
Men der er store Tabskonti. Rent bortset fra den praktiske Vanskelighed,
at enhver, der muligvis en Gang skulde ønske at blive Doktor, med dette
mulige Fremtidsønske for Øje, skulde sikre sig 10, resp. 200 Særtryk af sine
Publikationer, — saa er det et stort Spørgsmaal, om disse flere Afhandlinger
af speciel Karakter vilde give Universitetet Garanti for en saadan almindelig
videnskabelig Dygtighed, omfattende Lærdom og Beherskelse af en hel
Videnskabsgren, at der bør tildeles ham en Grad, der giver ham jus docendi.
Om Vedkommende har denne Evne til generel Behandling vil dog langt
lettere kunde skønnes af en enkelt større Afhandling, og dette er dog af overordentlig
Betydning for Universitetet, hvis Lærere for en ikke ringe Del
rekruteres fra Privatdocenterne (en Institution, der sikkert er af stor Betydning
for moderne Universiteter.)
Dertil kommer en anden Vanskelighed. Professor Christiansen mener,
at Doktorgraden ved den ny Ordning vilde vinde i Anseelse. »Nu gaar
den næsten ind under Universitetets Eksamina og giver intet Vidnesbyrd
om virkelig vedholdende videnskabelig Interesse og Arbejdsdygtighed«.
Det kan maaske passe paa en Del af de medicinske Disputatser, at Doktorgraden
er som en højere Embedseksamen (det hænger ogsaa sammen med,
at vort cand. med. ikke i Udlandet forstaas som Dr. med.) og det er forstaaeligt,
at en Læge med større Praksis ikke faar Tid til at ofre sig for produktiv
videnskabelig Virksomhed, men han medbringer dog et videre Syn
og mere videnskabelig Interesse, som kommer hans Virksomhed og Samfundet
tilgode. Men Professor Christiansens Udtalelse, at Doktorgraden
ikke giver Vidnesbyrd om virkelig vedholdende videnskabelig Interesse,
vil næppe holde Stik overfor mange af de medicinske og de allerfleste af de
andre Fakulteters Doktorer. Det er heller ikke sandsynligt, at Doktorgraden
der nu virkelig her nyder betydelig Anseelse, vil vinde yderligere i Anseelse
ved Professor Christiansens Ordning. Naturligvis vil den, der saaledes,
paa den ny Maade, vinder Graden ved sin almindelige videnskabelige Dygtighed,
blive præget paa en vis udmærket Maade, men det er da næppe Doktorgraden,
der gør dette, og hans Doktorgrad vil heller ikke tage Luven fra
de andres. Der vil snarere blive Fare for, som det ogsaa i Lærerforsamlingen
er bleven fremhævet (bl. a. af Professor Bohr), at det kunde ende med, at
Doktorgraden blev en ren Titel og sank i Anseelse. Kan man blive Doktor
paa denne i Virkeligheden nemmere Maade, paa Grundlag af flere mindre,
dygtige eller flinke Afhandlinger, vil det søges og tilstræbes, netoj) paa Grund
af den Anseelse, Doktorgraden nu staar i, og saa kan det i et lille Samfund
1022 Universitetet 1909—1910.
»blive vanskeligt at holde igen« . Man begynder med kun at tilstede Doktorgradens
Erhvervelse for dygtige Afhandlinger men kan let føres ind paa
den Glidebane, at give den for flinke, jævnt gode, passable Afhandlinger.
Indflydelse og social Stilling kunde ogsaa virke med. Det kommer saa ikke
mere an paa denne bestemte Prøve af denne bestemte Afhandling, men paa
et almindeligt Skøn over denne Mands Forfattervirksomhed m. m. Og saa
har vi den rene Titel. Men Doktorgraden er nu ingen Titel men en Kealitet,
som ingen Magt paa Jorden kan tage fra En.
Fakultetet ser derfor ikke andet end at Professor Christiansens Forslag
maa fremkalde overvejende Betænkelighed. Hvis Hovedsagen for ham har
været at befri Doktoranderne for den store Bekostning, virker det jo sympatisk.
Men naar man saaledes drager den økonomiske Betragtning ind i
Sagen, saa maa den ogsaa behandles økonomisk, og Spørgsmaalet bliver da:
betaler det sig at blive DoMor? Det gør det i Almindelighed. Den legale Forrang,
der er givet Doktorer ved visse Embedsbesættelser (nogle Aars Anciennitet),
den sociale Position, den giver og som i mange Tilfælde ogsaa har
økonomiske Virkninger (som for Doctores medicinæ og Doctores juris),
den lettere Opnaaelse af Universitetsstipendier og anden Understøttelse
(fra Staten eller Institutioner), jus docendi, der medfører Muligheden af at
kunne virke som Privatdocent og vinde sine Sporer som saadan med lettet
Adgang til en Lærerstol ved Universitetet o. s. v. gør (bortset fra den ideelle
Vinding, der ligger i at koncentrere sig paa et Arbejde som en Disputats)
denne Kapitalanbringelse rentabel. Naturligvis kan det være svært at skaffe
Kapitalen tilveje, men den unge Mand eller Kvinde, der er naaet saa vidt
at faa en god Disputats færdig, vil vel i Almindelighed ad flere forskellige
Veje, ved Selvsparen for et paa en Gang ideelt og reelt Formaal, ved Families,
Venners, Velynderes, Institutioners Hjælp, vel ogsaa opnaa det.
Paa den anden Side er der noget i Professor Christiansens Forslag, der
fortjener Overvejelse og Paaagtning. Det blev i Fakultetet fra enkelte
Sider bl. a. fremhævet, at der kunde tænkes Tilfælde, i hvilke det kunde være
ønskeligt at anvende Retsreglernes § 368, der giver et Tilknytningspunkt
til Professor Christiansens Forslag. Man kunde f. Eks. tænke paa Mænd,
der gennem et langt Liv havde udfoldet en betydeligere videnskabelig Virksomhed
gennem større Afhandlinger eller Skrifter og som det vilde falde besværligt
at ofre Tid og Bekostning paa en Doktordisputats. Uden at høre til
den Kategori, der kunde vente at opnaa Doktorgraden honoris causa, kunde
de dog fortjene Doktorgraden og ogsaa ønske den. I saa Tilfælde kunde
det være tiltalende at kunne give dem Graden ad en lettere Vej og anvende
Retsreglernes § 368. Denne Benyttelse vilde ikke have farlige Følger. Den
vilde kun forholdsvis sjældent finde Sted og Doktorgraden vilde her gives
for et enkelt betydeligere Arbejde.
Fakultetet skal derfor erklære;
»Medens Fakultetet maa fraraade at følge Professor Christiansens Forslag,
skal det dog henvise til Retsreglernes § 368, der aabner en Mulighed for
at tildele Doktorgraden for en tidligere og trykt Afhandling.«
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Betænkning af
10de Februar 1910.
I Anledning af den akademiske Lærerforsamlings Forespørgsel af 23de
Oktober 1909 skal herved meddeles, at Professor C. Christiansens Forslag
—
Akademiske Grader. 1023
»Om en ny Maade at blive Doktor paa« har været til Forhandling i Fakultetet,
og at ved en derpaa foretagen Afstemning stemte af Fakultetets (for
Tiden 10) Medlemmer 5 for Professor Christiansens Forslag og 4 imod dette;
1 stemte ikke.
Det juridiske Fakultets Betæ7ikning af 2den December 1910.
I Skrivelse af 4de November d. A. har den akademiske Lærerforsamling
anmodet Fakultetet om at ville afgive sin Betænkning om Fortolkningen af
Retsreglernes § 368 angaaende Erhvervelse af Doktorgraden.
Med Bemærkning, at »Retsreglernes« 1ste Afdeling kun er en uofficiel,
i Lovform foretagen, systematisk Bearbejdelse af de for Universitetsforholdene
gældende Retsregler, og at dens enkelte Paragrafer saaledes ikke kan
danne Udgangspunktet for en egentlig Fortolkning, skal Fakultetet i Gensvar
paa nævnte Skrivelse — idet det gaar ud fra, at der kun ønskes en Besvarelse
af det paa Lærerforsamlingene den 31te Marts og den 26de Maj d. A. rejste
Spørgsmaal, om Bestemmelsen i Forordning 9de Januar 1824 § 5, hvorefter
det fremdeles skal være Universitetet tilladt »at indbyde Videnskabsmænd,
der ere i anseelige Stillinger, eller ved Skrifter have udmærket sig, til at erhverve
Doktorgraden« etc., endnu har Gyldighed, eller om den maa antages
at være bortfalden sammen med den tidligere bestaaende, nu kun for det
theologiske Fakultet bevarede Sondring mellem Licentiat- og Doktorgrad —
udtale, at den nævnte Adgang til at erhverve Doktorgraden i Henhold til
en forudgaaende Indbydelse maa anses for vedblivende at bestaa, og at
Retsreglernes § 368 saaledes intet indeholder, der ikke stemmer med de
endnu gældende Regler herom.
2. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelse af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 5te November 1909 blev det tilladt praktiserende
Læge, Cand. med. Arne Faber at disputere for den medicinske Doktorgrad,
uagtet han har Hovedkarakteren Haud illaudabilis primi gradus til den
lægevidenskabelige Embedseksamen. Fakultetet havde i Skrivelse af 19de
Oktober 1909 udtalt, at det formente, at Cand. Faber ved videnskabelige
Arbejder havde godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og
Indsigt i sit Fag.
— Ved kgl. Resolution af 9de August 1910 blev det tilladt Prosektor ved
den kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Cand. phil. Martin Cecilius August
Brinckmann at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke
har taget nogen Embedseksamen eller Magisterkonferens. Det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet havde i Skrivelse af 25de Juni 1910 udtalt,
at Prosektor Brinckmann i en Aarrække har studeret ved Universitetet
og haft til Hensigt at underkaste sig Magisterkonferens i Naturhistorie med
Zoologi som Hovedfag. Under disse Studier viste han afgjort videnskabelige
Anlæg og en ikke almindelig Dygtighed. Han vilde derfor utvivlsomt
med Hæder have kunnet underkaste sig den omtalte Magisterkonferens,
hvis ikke Overtagelsen af Prosektorstillingen, der stiller meget store Fordringer
til hans Tid og Arbejde, havde hindret ham deri. Allerede under sin
Studietid kastede han sig over selvstændige videnskabelige Opgaver; hans
første Arbejde kendtes værdig til Optagelse i Videnskabernes Selskabs Publikationer;
det næste belønnedes med Universitetets Guldmedaille, og om de
1024 Universitetet 1909—1910.
efterfølgende fældes enstemmig gunstige Domme. Han har endvidere i sin
Stilling ved Landbohøjskolen vist fortrinlige Evner og stor Dygtighed som
videnskabelig Lærer. Saavel ved dette sidste som navnlig ved de offentliggjorte
videnskabelige Arbejder mente Fakultetet, at Prosektor Brinckmann
tilfulde havde godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og
Indsigt i sit specielle Fag; Fakultetet maatte derfor varmt anbefale, at
hans Ansøgning bevilgedes.
V. Akademiske Ilojtideligheder.
Universitetets Aarsfest afholdtes Torsdag den 28de Oktober 1909.
Talen holdtes af Professor Jul. Paludan. Indbydelsesskriftet indeholdt en
Afhandling af Professor Hermann Møller: »Indoeuropæisk-semitisk sammenlignende
Glossarium«, 152 S. 8vo. Ved Festen blev afsunget Niels Møllers
Kantate med Musik af Carl Nielsen.
— Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag indeholdt
en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor Carl Jul. Salomonsen:
»Epidemiologiske Theorier i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede«
112 S. 8 vo.
— Efter de gældende Regler vilde det have tilfaldet Professor H. G.
Zeuthen at skrive Afhandlingen i Festskriftet til Aarsfesten i Aaret 1909
og Professor P. C. Julius Petersen at holde Talen ved samme Fest. Professor
Zeuthen androg imidlertid efter Aftale med Professor Hermann Møller om,
at det maatte blive overdraget denne at skrive Afhandlingen, medens Professor
Petersen af Helbredshensyn ansøgte om Fritagelse for at holde Talen.
Konsistorium tilskrev derfor Ilte December 1908 Professor Zeuthen,
at det vilde tilfalde ham at skrive Afhandlingen til Aarsfesten 1910, Professor
Petersen, at han fritoges for at holde Talen ved Aarsfesten 1909, og Professor
Hermann Møller, at det tilkom ham saavel at skrive Afhandlingen
som at holde Talen ved sidstnævnte Aarsfest. Professor Møller ønskede
sig imidlertid fritaget for at holde Talen, hvilket Hverv Konsistorium derfor
13de Maj 1909 overdrog til Professor Jul. Paludan, der havde erklæret sig
villig til at udføre det.
VI. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Foranstaltninger for Universitetets videnskabelige Instituter i Anledning
af den ved Lov Nr. 96 af 8. Maj 1908 indtraadte Prisforhøjelse
paa ren Spiritus.
Under 21de September 1908 modtog Konsistorium fra Museumsraadet
for Universitetets zoologiske Museum følgende Andragende til Ministeriet:
»Ved Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 om Tillæg til og Ændringer i Lov Nr.
47 af 1ste April 1887 om Beskatning af Brændevinsbrænding er den tidligere
Afgift af 18 Øre for hver Pot ren Spiritus (100 pCt.) ændret til 19 Øre for hver
Liter af samme Styrke (§ 1); endvidere er tilføjet en Tillægsafgift af 45 Øre
i de første 4 Aar, derefter 57 Øre for hver Liter Spiritus af 100 pCt. Styrke