1024 Universitetet 1909—1910.
efterfølgende fældes enstemmig gunstige Domme. Han har endvidere i sin
Stilling ved Landbohøjskolen vist fortrinlige Evner og stor Dygtighed som
videnskabelig Lærer. Saavel ved dette sidste som navnlig ved de offentliggjorte
videnskabelige Arbejder mente Fakultetet, at Prosektor Brinckmann
tilfulde havde godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og
Indsigt i sit specielle Fag; Fakultetet maatte derfor varmt anbefale, at
hans Ansøgning bevilgedes.
V. Akademiske Ilojtideligheder.
Universitetets Aarsfest afholdtes Torsdag den 28de Oktober 1909.
Talen holdtes af Professor Jul. Paludan. Indbydelsesskriftet indeholdt en
Afhandling af Professor Hermann Møller: »Indoeuropæisk-semitisk sammenlignende
Glossarium«, 152 S. 8vo. Ved Festen blev afsunget Niels Møllers
Kantate med Musik af Carl Nielsen.
— Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag indeholdt
en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor Carl Jul. Salomonsen:
»Epidemiologiske Theorier i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede«
112 S. 8 vo.
— Efter de gældende Regler vilde det have tilfaldet Professor H. G.
Zeuthen at skrive Afhandlingen i Festskriftet til Aarsfesten i Aaret 1909
og Professor P. C. Julius Petersen at holde Talen ved samme Fest. Professor
Zeuthen androg imidlertid efter Aftale med Professor Hermann Møller om,
at det maatte blive overdraget denne at skrive Afhandlingen, medens Professor
Petersen af Helbredshensyn ansøgte om Fritagelse for at holde Talen.
Konsistorium tilskrev derfor Ilte December 1908 Professor Zeuthen,
at det vilde tilfalde ham at skrive Afhandlingen til Aarsfesten 1910, Professor
Petersen, at han fritoges for at holde Talen ved Aarsfesten 1909, og Professor
Hermann Møller, at det tilkom ham saavel at skrive Afhandlingen
som at holde Talen ved sidstnævnte Aarsfest. Professor Møller ønskede
sig imidlertid fritaget for at holde Talen, hvilket Hverv Konsistorium derfor
13de Maj 1909 overdrog til Professor Jul. Paludan, der havde erklæret sig
villig til at udføre det.
VI. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Foranstaltninger for Universitetets videnskabelige Instituter i Anledning
af den ved Lov Nr. 96 af 8. Maj 1908 indtraadte Prisforhøjelse
paa ren Spiritus.
Under 21de September 1908 modtog Konsistorium fra Museumsraadet
for Universitetets zoologiske Museum følgende Andragende til Ministeriet:
»Ved Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 om Tillæg til og Ændringer i Lov Nr.
47 af 1ste April 1887 om Beskatning af Brændevinsbrænding er den tidligere
Afgift af 18 Øre for hver Pot ren Spiritus (100 pCt.) ændret til 19 Øre for hver
Liter af samme Styrke (§ 1); endvidere er tilføjet en Tillægsafgift af 45 Øre
i de første 4 Aar, derefter 57 Øre for hver Liter Spiritus af 100 pCt. Styrke
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1025
) (§ 2). Fritaget for denne Tillægsafgift er dog al denatureret Sprit, som er
\ bestemt til teknisk Brug, Belysning, Kogning og desl., naar Denatureringen
9 er foregaaet efter de for Afgiftsgodtgorelse for saadan Spiritus gældende
I Regler (§ 3).
I Henhold til senere Kgl. Resolution er Loven traadt i Kraft fra 1ste
L Juli 1908 at regne.
Denne Lov er af ikke ringe Betydning for zoologisk Museum, der jo
ti har et anseeligt Spiritusforbrug.
Det aarlige Forbrug er for 1ste Afdelings Vedkommende 600—700
I Potter, for 2den Afdeling ca. 700 Potter, for 3die Afdeling 200 og for Studiea
samlingen ca. 150 Potter. De anvendte Styrkegrader er 11°, 12°, 14°, 15°
0 og 16° (i ringe Mængde absolut Alkohol, 100 pCt.).
Hovedmassen af den i 1ste Afdeling og Studiesamlingen benyttede
3 Spiritus er 11°, Hovedmassen af 2den Afdelings 12°, 3die Afdelings 15°.
Prisforhøjelsen for den i Museet anvendte Spiritus vil ses af følgende
y Angivelser:
Tidligere Pris pr. Pot Nuværende Pris pr. Pot
11° 55 Øre 85 Øre
12° 64 — 90 —
14° 70 — 115 —
15° 75 — 120 —
16° 80 — 125 —
Den aarlige Merudgift til Spiritus for hver af de to Afdelinger med det
a største Forbrug vil med andre Ørd udgøre mindst 200 Kr. i de nærmeste 4
k Aar, derefter endnu betydelig mere. Men en saadan Udgiftsforøgelse vil ikke
1 kunne bæres af de for Museets forskellige Afdelinger fastsatte Annua, der i
I Forvej en har Vanskelighed ved at overkomme de store Udgifter til Glas og
8 Spiritus.
Det Spørgsmaal rejser sig da, om Museet kan benytte denatureret Spiritus.
I Dette Spørgsmaal maa besvares benægtende, absolut i hvert Fald for den
bdenaturerede Spiritus's Vedkommende, der forhandles af Spritfabrikerne.
Denatureringen af denne er nemlig foretagen ved Tilsætning af Træ-
[aspiritus og Pyridinbase. Af disse vil Træspiritus, forudsat at den er ren (Methylealkohol),
ikke kunne have nogen direkte skadelig Indvirkning paa de Genrastande,
som skal opbevares i Museet. Men denne Forudsætning kan ikke med
8Sikerhed altid ventes opfyldt; dels kan den anvendte Træspiritus let være
3)(eller blive) syreholdig og derved direkte volde ubodelig Skade (f. Eks. ved
0Opløsning af lavere Ørganismers fine Kalkskeletter eller Dele af disse), dels
Jkan den foraarsage Udfældninger, som i bedste Fald volder stor Ulejlighed,
i i værste uoprettelig Skade paa Præparaterne.
Hvad Pyridinbasen angaar, haves ingen Erfaringer med Hensyn til
ibdens Skadelighed for Præparaterne; men det er et saa ildelugtende Stof, at
[iiman overhovedet slet ikke kan have med det at gøre i et Museum. Dels vil
»fadet nemlig være ganske utaaleligt at skulle undersøge eller haandtere de af
OGlas og Beholdere udtagne Genstande — allerede Tilsætningen af Træspiritus
iwil gøre dette Arbejde uudholdeligt for mange — dels vil Lugten fra Museets
[flmange Glas og Beholdere, som ikke alle kan lukkes absolut tæt, snart for-
»qpeste den hele Bygning. Dertil kommer, at den forhandlede denaturerede
Universitetets Aarbog. 10
1026 Universitetet 1909—1910.
Sprit er mer eller mindre gulladen; den vil derfor meget hurtigere end den
farveløse rene Spiritus blive saa mørk af Ekstrakter fra de opbevarede Genstande,
at den maa fornyes, og Fornyelserne maa hyppigere gentages. (Det
kan i denne Sammenhæng bemærkes, at Omdestillering af brugt Spiritus,
som Museet hidtil med Fordel har faaet udført af Spritfabrikerne, efter
ovennævnte Lovs Ikrafttræden nægtes udført).
Skal Museet overhovedet kunne benytte denatureret Spiritus, maa
Denatureringen foretages med saadanne Stoffer, at 1) al skadelig Virkning
paa de opbevarede Genstande er udelukket, 2) det bliver udholdeligt at arbejde
med de af Opbevaringsvædsken gennemtrængte Genstande, 3) Museets
Lokaler ikke blive opfyldte af ildelugtende, eventuelt brandfarlige Dunster,
4) at Spiritusen ikke farves i nævneværdig Grad eller danner Udfældninger,
Disse Betingelser opfyldes, saavidt Museumsraadet skønner, ikke af noget
af de til fuldstændig Denaturering tilladte Stoffer: Træspiritus, Pyridinbaser,
Lavendelolie, Eosmarinolie, Krystalvioletopløsning, Benzol; ej heller af dem
til ufuldstændig Denaturering: Terpentinolie, Æter, Dippelsolie og Kloroform
(Jfr. Samling af Cirkulærer og andre Bestemmelser af almindeligt Indhold
vedkommende Told-, 01-, Spiritus- og Sukkerbeskatningen m. m. Nr. 5.
1908 C). Museet synes saaledes udelukket fra at kunne benytte den i Lov
Nr. 88 af 5te Maj 1908 om Toldafgifter m. m. § 33 givne Tilladelse til selv at
lade Spiritus denaturere under tilkaldt Toldkontrol. (Jfr. anførte Samling
af Cirkulærer etc. C 1 (p. 19)).
Under disse Omstændigheder vil det være nødvendigt som hidtil at benytte
ren Spiritus. Om dennes Værd som Opbevaringsmiddel haves tilmed
mer end hundredaarig Erfaring; eksempelvis kan nævnes, at svenske Museer
endnu indeholder Dyr i Spiritus fra Linné's Tid, og at vort Museum indeholder
enkelte velbevarede Stykker i Spiritus fra Granovis Samling (G.'s Samlinger
solgtes efter hans Død i 1777).
I Henhold til det anførte tillader Museumsraadet sig at ansøge det høje
Ministerium:
1) om Bemyndigelse til for indeværende Finansaar at overskride de for
Afdelingerne og Studiesamlingen fastsatte Annua med de Beløb, som Prisforhøjelsen
paa ren Spiritus vil andrage;
2) om at søge de respektive Annua forhøjede med tilsvarende Beløb paa
Finansloven for det kommende Finansaar eller eventuelt udvirke en hensigtsmæssig
Dispensation for Museet som Helhed fra Bestemmelserne i Loven af
8de Maj d. A.«
Konsistorium indhentede i den Anledning en Erklæring fra Universitetets
Kvæstor af 5te Marts 1909, hvori bl. a. udtales følgende:
»Inden de her fremsatte Spørgsmaal tages under Behandling, synes det
at burde overvejes, om den ovenommeldte aarlige Merudgift for Universitetets
zoologiske Museum overhovedet har nogen reel Betydning, eftersom dog
Universitetets aarlige Underskud dækkes af Statskassen, og denne altsaa i
Oppebæreisen af den i fornævnte Lov fastsatte Tillægsafgift synes at have
Erstatning for den af Universitetet til Fabrikanterne ydede Merudgift for
ren Spiritus. Af disse er imidlertid Betalingen for ren Spiritus vel fra først
af bleven forhøjet netop med den ved Loven fastsatte Tillægsafgift, men af
Grunde, som ikke vedkommer denne, er nævnte Betaling senere bleven
yderligere forhøjet. Selv om dette ikke faktisk var saaledes, vi Idet i det hele
I
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1027
i ikke kunne afværges, at Fabrikanterne tage Anledning af den lovmæssige
C Tillægsafgift for ren Spiritus til at forhøje Prisen for denne til egen Indtægt,
9 en Forhøjelse, for hvilken Statskassen altsaa ikke vil faa nogen Erstatning.
3 Og endnu mere synes det økonomiske Synspunkt at træde frem i Spørgsnmaalet,
om ikke denatureret Sprit, frembragt ad en af de i Generaltoldb
direktoratets Instruktion af 12te Juni 1908 nævnte Veje til fuldstændig eller
u ufuldstændig Denaturering, eller dog ved et andet, administrativt (jfr. Ina
struktionens § 18) tilladt Denatureringsmiddel, ved Museet vil kunne bruges
i i Stedet for ren Spiritus. At der paa denne Maade for Museet og derigennem
i for Statskassen vilde kunne opnaas en fremtidig Besparelse, synes at fremgaa
b deraf, at denatureret Spiritus — om end selve Denatureringen er forbundet
a med Udgift — saa vidt vides, nu er endog billigere end raa Spiritus før den
n nye Toldlovgivning. Det maa herefter antages, at den lovmæssige Tillægsb
afgift for ren Spiritus virkelig giver Anledning til en Overvejelse af økonomisk
I Betydning for det zoologiske Museum og dermed for Universitetet og Statsi
kassen.
Efter det i Museumsraadets Andragende om Afdelingernes Forbrug af
i ren Spiritus opgivne vil Prisforhøjelsen medføre en Merudgift af omtrent
3 525 Kr. aarlig i de første 4 Aar, medens Merudgiften derefter paa Grund af
I Bestemmelsen i den ovennævnte Lovs § 2 om Tillægsafgiftens Forhøjelse vil
J blive endnu større. I Loven er nemlig dels fastsat en Afgift af 19 Øre for hver
I Liter udvunden Spiritus af 100 pCt. Styrke efter Trolles Alkoholometer imod
b den tidligere Afgift af 18 Øre for hver Pot (§ 1), dels foruden denne Afgift
s en Tillægsafgift af 45 Øre i de første 4 Aar, derefter 57 Øre for hver Liter
3 Spiritus af 100 pCt. Styrke, som udleveres af Spritfabriker eller Destillat
tionsanstalter (Rektifikationsanstalter) (§ 2). Fritaget for denne Tillægsb
afgift er ifølge § 3, 2. al denatureret Sprit, som er bestemt til teknisk Brug,
i Belysning, Kogning og deslige, naar Denatureringen er foregaaet efter de
il for Afgiftsgodtgørelse for saadan Spiritus gældende Regler. Under Henvisii
ning til den af Generaltolddirektoratet under 21de Juni 1908 udfærdigede
I Instruktion om, hvad der vil være at iagttage med Hensyn til Denatureringen
s af Spiritus, har Museumsraadet imidlertid udtalt, at Museet ikke vil kunne
d benytte Spiritus, denatureret med noget af de i Instruktionen nævnte til
ji fuldstændig eller ufuldstændig Denaturering tilladte Stoffer, og Museumsaraadet
udtaler derfor, at Museet for saa vidt synes udelukket fra at kunne
d benytte den i Lov Nr. 88 af 5te Maj 1908 om Toldafgifter m. m. § 33 givne
T Tilladelse til selv at lade Spiritus denaturere under tilkaldt Toldkontrol,
iasaaledes at det vil være nødvendigt som hidtil at benytte ren Spiritus, om
i hvis Værd som Opbevaringsmiddel der tilmed haves mer end hundredaarig
3 Erfaring.
Da Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 ifølge kgl. Resolution af 27de Maj 1908
[9er traadt i Kraft den 1ste Juli 1908, vil altsaa den dermed indtraadte Prisilforhøjelse
paa ren Spiritus medføre en Udgift for Museet, som ikke er taget
ii Betragtning ved Fastsættelsen af Museets Annua paa Finansloven for inderrværende
Aar, og en Overskridelse af disse Annua med den ved Prisforhøjelsen
idbevirkede Merudgift synes derfor at maatte kunne tillades mod Forklaring i
^Regnskabet. For saa vidt det dernæst maatte vise sig nødvendigt, som hidtil,
rsat benytte ren Spiritus, synes ogsaaen Forhøjelse for Fremtiden af de respekiftive
Afdelingers Annua at blive nødvendig. At der ikke udenfor de i General1028
Universitetet 1909—1910.
tolddirektoratets Instruktion af 12te Juni 1908 nævnte Midler til fuldstændig
eller ufuldstændig Denaturering skulde kunne gives et Denatureringsmiddel,
der administrativt maatte kunne blive Universitetet tilladt og fuldstændigt
vilde opfylde de i Museumsraadets Skrivelse af 21de September 1908 nævnte
Fordringer, som ved Museet nødvendigvis maatte stilles til Brugen af denatureret
Spiritus, det har Museumsraadet imidlertid ikke ment at kunne nægte,
og Udfindeisen af et saadant Middel maa vist nok ogsaa erkendes at ligge
udenfor liaadets Opgaver. Men, naar der allerede herved maa fremkaldes
en Tanke om i et Universitetsudvalg at søge det foreliggende Spørgsmaal
fuldstændigt undersøgt, maa denne Tanke formentlig styrkes derved, at der
ikke er faa andre Samlinger ved Universitetet, ved hvilke det samme Spørgsmaal
om en Bebyrdelse af det nuværende Budget med den stegne Udgift til
ren Spiritus kan komme frem. At der i Administrationen tør ventes Imødekommen
mod et eventuelt Forslag fra Universitetets Side i saa Henseende,
tør sluttes af den i Lov Nr. 88 af 5te Maj 1908 om Toldafgifterne m. m. § 33
og i Generaltolddirektoratets Instruktion af 12te Juni 1908 § 18 givne Henvisning
til en saadan administrativ Ordning, om end sidstnævnte Instruktion
udtrykkelig kun nævner Fabrikanter. En Forhøjelse af Museets Annua synes
derfor ikke at burde søges, inden det igennem en Udvalgs-Forhandling er
bragt paa det Rene, hvorvidt en Undtagelsesstilling for Universitetets Museers
Vedkommende i det hele bør søges opnaaet, dette under nøjeste Overvejelse
af, hvor vidt hver enkelt Samlings Tarv tilsteder anden Anvendelse af Spiritus
end netop Brugen af den rene Spiritus.
I Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg efter Konference med D'Hrr.
Inspectores quæsturæ foreslaa indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet,
at de under Universitetets Udgiftspost 3. c., Det forenede
grevelige Moltkeske, Universitetet tilhørende zoologiske Museum og det
kongelige naturhistoriske Museums zoologiske Afdeling, for Museets 1ste,
2den og 3die Afdeling samt Studie- og Forelæsningssamlingen paa Finansloven
for 1908—09 bevilgede Annua, henholdsvis 2,500 Kr., 1,200 Kr., 760
Kr. og 1,000 Kr., tillades overskredne med de Beløb, som Prisforhøjelsen
paa ren Spiritus i Anledning af Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 vil andrage, mod
fornøden regnskabsmæssig Forklaring, idet jeg derhos skal henstille, at det,
inden Beslutning tages om at søge Museets Annua fremtidigt forhøjede,
igennem Nedsættelse af et Universitetsudvalg søges overvejet, hvor vidt der
ad administrativ Vej kan tilstræbes en hensigtsmæssig Ordning af Universitetets
Samlingers Forbrug af Spiritus, efter at Afgiften til Statskassen af ren
Spiritus er bleven forhøjet ved Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 om Tillæg til og
Ændringer i Lov Nr. 47 af 1ste April 1887 om Beskatning af Brændevinsbrænding.
«
Under 5te April 1909 indsendte Konsistorium derefter til Ministeriet
Museumsraadets Andragende af 21de September 1908 med den i Aarb.
1908—09 S. 558 gengivne Indstilling, som tiltraadtes af Ministeriet under 16de
April 1909, jfr. Aarb. anf. St.
Under s. D. anmodede Konsistorium Professorerne H. Jungersen, Johs.
Fibiger og E. Biilmann om at træde sammen i et Udvalg for at overveje,
hvorvidt der ad administrativ Vej kunde tilstræbes en hensigtsmæssig Ordning
af Universitetets Samlingers Forbrug af Spiritus.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1029
Dette Udvalg afgav efter at have indhentet Erklæringer fra forskellige
i inden- og udenlandske Museumsmænd under 15de Juni 1909 følgende Inda
stilling, som Konsistorium under 5te Juli s. A. med sin Tilslutning indsendte
f til Ministeriet:
»Ved Skrivelse af 5te April d. A. har Konsistorium anmodet os underi
tegnede om at træde sammen i Udvalg for i Anledning af det hermed tilbagei
følgende Andragende fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske Mua
seum at overveje, hvorvidt der ad administrativ Vej kan tilstræbes en hena
sigtsmæssig Ordning af Universitetets Samlingers Forbrug af Spiritus, efter
s at Afgiften til Statskassen af ren Spiritus er bleven forhøjet ved Lov Nr. 96
a af 8de Maj 1908 om Tillæg til og Ændringer i Lov Nr. 47 af 1ste April 1887
0 om Beskatning af Brændevinsbrænding.
Vi har i den Anledning undersøgt, om det kan tilraades, at Universi-
^ tetets Institutioner benytter Spiritus (Æthylalkohol) denatureret med de i
« »Samling af Cirkulærer og andre Bestemmelser af almindeligt Indhold ved-
1 kommende Told-, 01-, Spiritus- og Sukkerbeskatningen m. m. Nr. 5. 1908«
B anførte Stoffer, tilsatte i de sammesteds befalede Mængdeforhold. Vi er her-
7 ved naaede til følgende Resultat:
Cirkulærets »fuldstændig denaturerede« Spiritus maa vi betragte som
u udelukket. Til fuldstændig Denaturering skal nemlig i alle Tilfælde anvendes
i baade Træspiritus og Pyridinbaser; den første er gulfarvet og indeholder
^ Stoffer, der er skadelige for adskillige af de Genstande, som det gælder at
J bevare; de sidste er ligeledes farvede og desuden saa ildelugtende, at de alene
b derved blive uanvendelige.
Af de i Cirkulæret angivne Stoffer til »ufuldstændig Denaturering« maa
r vi udelukke Eddike paa Grund af direkte skadelig Indvirkning paa Præpai
raterne, Dippklsolie af samme Grund som Pyridinbaser, Terpentinolie paa
3 Grund af dens Opløselighedsforhold overfor vandholdig Spiritus, Kloroform,
fordi den Mulighed er tilstede, at den i Tidens Løb vil kunne virke skadelig
q paa vor Syredannelse. Tilbage er da kun Æther. Men en Tilsætning af 10
') (Volumen-) Procent Æther saaledes som befalet vil baade af tekniske Grunde
>) (Opløsning af Fedtstoffer m. m.) og af Hensyn til Brandfare hindre ogsaa
b dette Stofs Anvendelse.
Forudsat at de nævnte Stoffer kun tør tilsættes i de i Cirkulæret befalede
K Mængdeforhold, maa vi altsaa betragte dem alle som uanvendelige. Nye,
i hidtil uprøvede, Denatureringsmidler har vi ikke turdet foreslaa; men ved
1 Henvendelse til forskellige udenlandske Museumsmænd har vi søgt Oplysnninger
om Forholdene i Lande, hvor man har Denatureringsbestemmelser.
Som det vil ses af medfølgende Skrivelser, er man i Princippet enig om,
Bat kun ren Alkohol tør benyttes til en Række forskellige Formaal, men at
nman paa den anden Side i forskellige Tilfælde kan bruge en Alkohol, som er
b denatureret paa en særlig Maade, f. Eks. ved Tilsætning af 1 pCt. Æther
i) (som i Sverige) eller Methylalkohol (Tyskland, tidligere England).
Utvivlsomt vil ogsaa hos os Anvendelse af ren Alkohol fremdeles være
uuundgaaelig nødvendig i en Mængde Tilfælde; men i andre Tilfælde maa vi
sanse det for muligt at bruge Alkohol tilsat med l(Volumen-) pCt. Æther eller
[9 en lignende Mængde af ren Methylalkohol.
Samtidig maa vi imidlertid bemærke, at Tilsætning af disse Stoffer i
;3 8aa ringe Mængde næppe vil kunne gøre Alkoholen udrikkelig; men af Hensyn
1030 Universitetet 1909—1910.
til Samlingernes forsvarlige Bevarelse (for Ætherens Vedkommende, som
allerede anført, tillige af Hensyn til Brandfaren) tør vi ikke tilraade Tilsætning
af større Mængder.
I Henhold til ovenstaaende tillader vi os derfor at foreslaa;
1) at Konsistorium andrager Generaltolddirektoratet om, at der gives
samtlige under Universitetet horende naturvidenskabelige og medicinske
Institutioner Tilladelse til at anvende Spiritus denatureret med 1 (Volumen-)
pCt. Æther eller med en lignende Mængde ren Methylalkohol (Jfr. Samling
af Cirkulærer og andre Bestemmelser etc. Nr. 6. 1908 C. § 18 (S. 27);
2) at Konsistorium for de Institutioners Vedkommende, hvor en Tilladelse
som den ovennævnte maa blive af ganske underordnet Betydning,
idet der nødvendigvis maa bruges større Mængder ren Alkohol, indstiller til
Ministeriet, at de paagældende Annua maa overskrides med de Beløb, som
Prisforhøjelsen paa ren Spiritus i Anledning af Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908
vil andrage, mod fornøden regnskabsmæssig Forklaring«.
Under 14de Juli 1909 modtog Konsistorium derefter fra Ministeriet en
Skrivelse saalydende:
»I Anledning af D'Hrr Eektor og Professorers Skrivelse af 5te d. M. har
Ministeriet ved Skrivelse af Dags Dato anmodet Generaldirektoratet for
Toldvæsenet om, at der gives samtlige under Universitetet hørende naturvidenskabelige
og medicinske Instituter Tilladelse til at anvende Spiritus
denatureret med 1 (Volumen) pCt. Æther eller med en lignende Mængde ren
Methylalkohol (jfr. Samling af Cirkulærer og andre Bestemmelser etc. Nr. 5
1908 C. § 18 (S. 27).
Hvilket tjenstligst meddeles til behagelig Efterretning med Tilføjende,
at man for de Institutioners Vedkommende, hvor en Tilladelse som den omskrevne
vil blive af en ganske underordnet Betydning, idet der nødvendigvis
maa bruges større Mængde ren Alkohol, tillader, at de paa Finansloven for
indeværende Finansaar for Universitetets zoologiske Museums enkelte Afdelinger
og Studiesamlingen fastsatte Annua overskrides med de Beløb, som
Prisforhøjelsen paa ren Spiritus i Anledning af Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908
vil andrage, mod fornøden regnskabsmæssig Forklaring«.
Under 23de Oktober 1909 meddelte Ministeriet, »at Generaltolddirektoratet
under 15de d. M. har tilskrevet Ministeriet, at de Oplysninger, Generaltolddirektoratet
har indhentet hos sine tekniske Medarbejdere, er af ensartet
Karakter og kunne resumeres i det af Statsprøveanstalten givne Svar, »at
den maa anse en Denaturering af Spiritus med 1 Volumen pCt. Æther eller
Methylalkohol for at være ganske betydningsløs, naar der overhovedet tales
om Denaturering af Spiritus«. Generaltolddirektoratet har tilføjet, at det
under Hensyn hertil, og da en Kontrol ved de paagældende Institutioner
ogsaa i og for sig er saa godt som ugørlig, ikke skønner, at Generaltolddirektoratet
har nogen Mulighed for at opfylde det stillede Krav, i hvert Fald ikke
paa de anførte Betingelser. Skulde det ikke lykkes at finde nogen brugelig
Ordning, vil der, saa vidt Generaltolddirektoratet kan se, for de Institutioner,
her kan blive Spørgsmaal om, ialt kun blive Tale om en Udgift paa nogle
Tusind Kroner aarlig (hvoraf i hvert Fald henved 1/z stedse er erlagt), og dette
Beløb vil jo komme Statskassen tilgode; det simpleste vilde derfor maaske
være, om Institutionernes Budget søgtes forhøjet med Nybeløbet.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1031
Forinden Ministeriet imidlertid tager endelig Stilling til Sagen, har man
i ikke villet undlade ved at meddele Konsistorium foranstaaende at udbede
a sig en Udtalelse om, hvorvidt det virkelig skulde være gørligt at anvende en
[i mere effektiv Form for Denaturering«.
Konsistorium indhentede derefter en Erklæring af 29de Januar 1910
i fra det under 5te April 1909 nedsatte Udvalg, saalydende;
»I Skrivelse af 18de December f. A. har Konsistorium, foranlediget ved
3 Skrivelse af 23de Oktober s. A. fra Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
T væsenet, af undertegnede Udvalg udbedt sig en Udtalelse om, hvorvidt det
r virkelig skulde være gørligt for Universitetets naturvidenskabelige og medi-
3 cinske Instituter at anvende en mere effektiv Form for Denaturering af
l Alkohol end den i Ministeriets Skrivelse omhandlede Tilsætning af 1 pCt.
v Æther eller Methylalkohol.
Udvalget skal i den Anledning udtale, at det ikke ser sig i Stand til at
b angive nogen anden for de paagældende Statsinstitutioner anvendelig Denat
turering end den anførte, hvilken Udvalget i Skrivelse til Konsistorium af
I 15de Juni f. A. havde tilraadet, idet vi samtidig ikke undlader at bemærke, at
b den samme Mangel ved denne Denaturering, som omtales i det af Generalt
tolddirektoratets Sagkyndige afgivne Skøn, allerede udtrykkelig var frem-
1 hævet af os i vor tidligere Skrivelse af 15de Juni.
Da Generaltolddirektoratet ifølge Ministeriets Skrivelse ikke skønner
s at kunne opfylde det stillede Krav, men derimod foreslaar, at Institutionernes
I Budget faar en passende Forhøjelse, maa Udvalget udtale, at det vilde finde
b det mere hensigtsmæssigt, at Institutionerne, saaledes som det ogsaa er
i foreslaaet i Udvalgets tidligere Skrivelse, for Fremtiden erholder Tilladelse
t til at overskride deres Annua med de Beløb, som Prisforhøjelsen paa ren
3 Spiritus i Anledning af Lov Nr. 96 af 8de Maj 1908 vil andrage, mod fornøden
i regnskabsmæssig Forklaring«.
Efter at have indhentet en Erklæring af 25de April 1910 fra Universitetets
I Kvæstor, besluttede Konsistorium i sit Møde 27de s. M. at henstille til de
'[ paagældende Instituters Bestyrere at angive, med hvor stort et Beløb Instit
tuternes aarlige Udgifter til Spiritus kunde ventes at ville blive forøgede
a som Følge af Prisforhøjelsen paa ren Spiritus.
Kvæstor udtalte i sin anførte Erklæring af 25de April bl. a. følgende:
»Man skal i denne Anledning under Henvisning til det i Universitets-
1 kvæsturens Skrivelse af 5te Marts 1909 anførte tillade sig at udtale, at en
) Ordning som den af Udvalget foreslaaede, hvorefter de paagældende Instif
tuter for Fremtiden skulde have en staaende, ikke blot for et enkelt Aar
§ gældende Tilladelse til at overskride deres Annua med Beløb, som formentlig
b allerede nu kunne anslaas, formentlig ikke kan anses for stemmende med de
I Principer, der iøvrigt ere gældende for saadanne Annuas Fastsættelse paa
i Finansloven, og derfor næppe kan antages at vinde Ministeriets Bifald. Man
b antager derfor, at det rigtige vil være at søge de paagældende Annua forel
højede med de fornødne Beløb. Man skal herefter foreslaa Konsistorium,
il forinden Sagens Indsendelse til Ministeriet, at indhente fra de paagældende
I Instituters Bestyrere Oplysning om, hvilken aarlig Merudgift Lov Nr, 9G
B af 8de Maj 1908 kan beregnes til at ville medføre for hvert Institut, naar dets
a nuværende Forbrug af ren Spiritus lægges til Grund, eventuelt med Angivelse
1032 Universitetet 1909—1910.
af, om særlige Omstændigheder ere til Hinder for paa Grundlag af en saadan
Beregning at søge Institutets Annuum forhøjet«.
Under 7de Juni 1910 sendte Ministeriet til Erklæring et Andragende af
14de April s. A. fra Bestyreren af det normal-anatomiske Museum om Tilladelse
til at denaturere Spiritus med Kloroform, samt Genpart af en Erklæring
i den Anledning fra Generaltolddirektoratet af 17de Maj s. A., idet det samtidig
bragte sin Skrivelse af 23de Oktober 1909 i Erindring.
Efter at have indhentet en Erklæring af 25de Juni 1910 i Anledning af
det normal-anatomiske Museums Andragende fra Universitetets Kvæstor,
der foreslog ogsaa fra dette at indhente Oplysning om, hvilken aarlig Merudgift
Loven af 8de Maj 1908 kunde beregnes at ville medføre for dette,
eventuelt med Angivelse af, om særlige Omstændigheder var til Hinder for
paa Grundlag af en saadan Beregning at søge Museets Annuum forhøjet,
indsendte Konsistorium til Ministeriet under 4de Juli 1910 to Skrivelser,
af 15de og 16de Juni s. A., fra det under 5te April 1909 nedsatte Udvalg,
hvis Indhold Konsistorium i Skrivelse af 4de Juli 1910 efter at have givet
en Oversigt over Sagens hidtidige Forløb gengav saaledes;
»Efter at Konsistorium har meddelt fornævnte Udvalg Kvæstors Skrivelse
af 25de April 1910 har man under 15de Juni d. A. modtaget vedlagte Skrivelse
fra Udvalget, hvori meddeles, at følgende Universitetsinstituter formenes i
større eller mindre Grad at ville berøres af Prisforhøjelsen paa ren Spiritus
som Følge af Lov af 8de Maj 1908;
Af lægevidenskabelige Instituter:
Institutet for almindelig Pathologi,
— - pathologisk Anatomi,
— - Farmakologi,
— - Retsmedicin,
— - Fysiologi,
— - Hygiejne.
Universitetets normal-anatomiske Museum.
Af naturvidenskabelige Instituter:
Universitetets zoologiske Museum,
— botaniske Museum,
— botaniske Laboratorium,
— kemiske Laboratorium,
— Laboratorium for Plantefysiologi,
— — - Histologi og Embryologi,
— — - Dyrefysiologi,
— ferskvands-biologiske Laboratorium,
— medico-fysiske Laboratorium.
Hvad angaar de tre førstnævnte Instituter under det lægevidenskabelige
Fakultet (for almindelig Pathologi, pathologisk Anatomi og Farmakologi)
oplyser Udvalget, at Bestyrerne af disse Instituter, som nu ere i Begreb med
at blive installerede i Nybygninger ved Rigshospitalet, anser det for rigtigst
ikke paa det nuværende Tidspunkt at andrage om nogen Nybevilling i Anledning
af Spiritusskatten, da det i Øjeblikket ikke lader sig overse, i hvilken
Udstrækning Forbruget af ren Spiritus vil blive forøget ved Driften af de nye
Instituter.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1033
Udvalget meddeler, at det endvidere har henvendt sig til Bestyrerne af
det retsmedicinske Institut, af Laboratorierne for Fysiologi og Hygiejne,
og indsender under 16de Juni d. A. vedlagte Skrivelse med Bilag, hvori oplyses,
at Bestyreren af det retsmedicinske Institut af samme Grund som
Bestyrerne af fornævnte 3 lægevidenskabelige Instituter ikke for Øjeblikket
vil søge om Nybevilling, samt at de aarlige Udgifter til fysiologisk Laboratorium
paa Grund af Prisforhøjelsen antagelig ville blive forøgede med 200
Kr., og de aarlige Udgifter for hygiejnisk Laboratorium af samme Grund vil
stige med 10 Kr.
Udvalget meddeler herhos, at der fra Bestyreren af det normal-anatomiske
Museum er indløbet Meddelelse om, at han i Anledning af Prisforhøjelsen paa
Spiritus ønsker en Forhøjelse af Museets Annuum.
Med Hensyn til de naturvidenskabelige Instituter meddeler Udvalget,
at Museumsraadet for Zoologisk Museum, Bestyreren af Botanisk Museum
og Botanisk Laboratorium samt Bestyreren af Laboratoriet for Histologi
og Embryologi ønske en Annuums-Forhøjelse og vil indsende Angivelse af
dennes Størrelse.
Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium ønsker derimod
at fremsende Ansøgning om Bevilling af en kalkulatorisk Sum til Dækning
af Merudgifter til Spiritus.
Udvalget meddeler endelig, at Bestyrerne af de øvrige fornævnte naturvidenskabelige
Instituter ikke have anset det for nødvendigt af Hensyn til
Spiritusbeskatningen nu at ansøge om nogen Annuumsforhøjelse, da Udgiften
til Spiritus for Tiden kun udgør en forholdsvis ringe Del af de respektive
Laboratoriers Udgifter.
I Forbindelse hermed tillader Konsistorium sig ved særlige Skrivelser
af Dags Dato at fremsende Skrivelser fra Museumsraadet for Zoologisk
Museum, Direktøren for Botanisk Have og Bestyreren af Laboratoriet for
Histologi og Embryologi.«
Om de i Konsistoriums Skrivelse bebudede Ansøgninger om Forhøjelser
af Annua for de tre nævnte Institutioner, samt om den sammesteds ligeledes
bebudede Ansøgning af tilsvarende Indhold fra det normal-anatomiske
Museum vil Meddelelse blive givet i næste Hæfte af Aarbogen under Omtalen
af de nævnte Institutioner. Om en Overskridelse i samme Anledning af det
sidstnævnte Museums Annuum for Aaret 1910—11, se S. 1103.
2. Den botaniske Have.
a. Opstilling i Haven af Kunstværker, skænkede af Museumsdirektør,
Dr. phil. Carl Jacobsen.
I Begyndelsen af Juli 1909 henvendte Dr. Carl Jacobsen sig til Havens
Direktør Professor Eug. Warming om Tilladelse til at opstille nogle Gengivelser
af antike Statuer i Haven. Efter at Prof. Warming under Forbehold af
Konsistoriums Godkendelse havde givet den ønskede Tilladelse, lod Dr.
Jacobsen i Sommerens Løb efter Konference med Universitetsgartner Lange
angaaende Valget af Pladser 7 Statuer opstille i Haven, og under 4de September
modtog derefter Konsistorium fra Prof. Warming en til denne rettet
Skrivelse fra Dr. Jacobsen af 2den s. M., saalydende:
Universitetets Aarbog ^
1034 Universitetet 1909—1910.
»Herved tilbyder jeg at skjænke de syv galvanoplastiske Statuer med
passende Stenfodstykker til botanisk Have.
De ere:
Athena og Marsyas 1 ,
t v- i i i " ( begge etter Myron
Uiskuskasteren j J
Amazonen som almindeligt tilskrives Kresilas
Athena »Lemnia« efter Phidias
»Artemis fra Gabii«, Praxiteles' Skole
»Narkissos«, Polykletisk Stiil
»Sandalbinderen«, Lysippos Stiil.
Skulde Havens Tarv engang fordre at de flyttedes forudsætter jeg, at
dette sker i Samraad med f. Ex. Ny Carlsberg Fondets Bestyrelse, og skulde
de imod Forventning fjernes fra Haven maa de ikke sælges, men overlades
til Ny Carlsbergfondet, som da maa finde et andet Sted til dem.
Jeg tillader mig at bemærke, at den foreløbige Opstilling som allerede
har fundet Sted ikke er heelt tilfredsstillende for de fires Vedkommende,
og jeg maa bede om Tilladelse til at opstille disse paa anden Maade.
Derimod synes jeg at Artemis, Narkissos og Amazonen staae rigtig
godt.«
Ved Skrivelse af 24de September 1909 bragte Konsistorium Dr. Carl
Jacobsen Universitetets varmeste Tak for denne skønne Gave og udtalte,
at det ganske kunde billige de Forudsætninger, hvorunder den var givet.
— I Anledning af en Henvendelse fra Foreningen „Vigilia" af 17de
September 1909, som af Prof. Warming under 18de s. M. var videresendt til
Konsistorium, tilskrev Konsistorium under 7de Oktober 1909 Foreningen
saaledes;
„Fra Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor Dr. phil.
E. Warming har Konsistorium modtaget en Skrivelse fra Foreningen „Vigilia",
hvori henstilles, at den i botanisk Have nylig opstillede Gruppe
„Athena og Marsyas" atter maa blive fjernet, fordi den let vil komme til
at virke anstødeligt paa mange af de Mennesker, der færdes i Haven.
I Anledning heraf skal Konsistorium meddele, at man ikke finder Grund
til at fjerne bemeldte Gruppe, der ikke i mindste Maade giver Udtryk for
sanselig Attraa, men fremstiller, hvorledes Athena, der selv med Afsky har
kastet den frygiske Fløjte (eller rigtigere: Klarinet) fra sig som et hende
uværdigt Instrument, har fundet Satyren Marsyas, som havde samlet den op,
i Færd med at spille paa den og saa i sin Harme har slaaet ham den ud af Hænderne;
Marsyas farer da tilbage, forbavset og forfærdet over det Slag, Gudinden
har givet ham."
h. Bevilling til Herharieshibe ved Museet,
Den 25de Juni 1909 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet det nedenfor anførte Andragende af 6te s. M., hvori Havens |
Direktør Professor Warming ansøgte om en Bevilling paa 4,315 Kr. til An- |
skaffelse af Herbarieskabe til Museet. Bevillingen, der under 23de s. M.
var anbefalet af Kvæstor under Henvisning til Samlingernes stadige Vækst
og de i Aarb. 1908—09, S. 531—33 omtalte Ordningsarbejder, blev givet paa
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1035
Finansloven for 1910—11, under Universitetets Udgiftspost 3. b., Den botaniske
Have, jfr. Rigsdagst. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1255—56.
Professor Warmings ovennævnte Andragende var saalydende:
„I den udførlige Fremstilling af 9de August 1906 [Aarb. 1908—09, S.
540—51], angaaende den paatrængende Nødvendighed af en Udvidelse af
Universitetets botaniske Haves Museum, saavel som ved andre Lejligheder,
er det stærkt fremhævet, hvor pinlig Pladsmangelen i det nuværende
Museum er.
Denne Pladsmangel bliver naturligvis ved Samlingernes stadige Vækst
Dag for Dag mere og mere generende, og da et nyt Museum selv i aller heldigste
Tilfælde ikke vil kunne være færdigt til Brug før om 3 å 4 Aar, tillader jeg mig
herved at andrage det høje Ministerium om en ekstraordinær Bevilling paa
4,315 Kr. til Anskaffelse af Herbarieskabe til et af det nuværende Museums
Værelser (Nr. 14) og til en dermed i Forbindelse staaende Omflytning af de
i dette Værelse for Tiden værende Skabe. Da Manglen paa Herbarieskabe
er noget af det mest følelige i det nuværende Museum, tillader jeg mig at
anmode Ministeriet om at optage denne Bevilling paa Finanslovforslaget for
1910 — 11. Ved en saadan Omflytning af Skabe som den paatænkte, hvorved
de tænkes fordelte i flere Værelser i Museet, særlig i Kælderetagen, vil der
nemlig i Værelse Nr. 14 blive Plads til en hel Del Herbarieskabe; disse tænkes
byggede saaledes, at de uden videre Forandring kunne overføres til et eventuelt
nyt Museum.
Paa de nye Skabe er der leveret Tilbud lydende paa 4,180 Kr. medens
Flytning og Opsætning igen af de gamle Skabe er tilbudt for 135 Kr."
c. Bevilling til forøget Opsyn i Haven.
Den 1ste Juli 1909 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til Ministeriet
det nedenfor anførte Andragende af 28de Juni s. A., hvori Havens
Direktør Professor Warming ansøgte om Forhøjelse af Havens Budget med
1,180 Kr. aarlig og 175 Kr. en Gang for alle til forøget Opsyn i Haven. Bevillingen,
der var anbefalet af Kvæstor under 29de Juni s. A., under Henvisning
til de ved Færdslens Forøgelse paa Grund af Sølvgadelaagens Aabning
tidligere nødvendiggjorte Foranstaltninger, se Aarb. 1904—05 S. 58—59,
1906-07 S. 776-78 og 1908-09 S. 555-56, blev givet paa Finansloven
for 1910—11, under Universitetets Udgiftspost 3. b., Den botaniske Have,
for det ordinære Beløbs Vedkommende som en Forhøjelse af Underkonto
I. 1. a., jfr. Rigsdagst. 1909 — 10, Tillæg A., Sp. 1253—56.
Professor Warmings ovennævnte Andragende var saalydende;
,,Det viser sig stedse tydeligere, at Opsynet i Botanisk Have er utilstrækkeligt
navnlig i Sommertiden. Tidligere, da Haven kun havde en Indgang,
besørgede Portner-Museumskarlen, som har fast Bopæl i Haven ved
Gotersgadelaagen, Pasningen af denne Laage; men efter at der i Oktober
1905 ogsaa var bleven Adgang ad Laagen ved Sølvgade og endvidere truffet
den Ordning, at Haven blev delvis aabnet fra Kl. 7, hhv. Kl. 8 om Morgenen,
saaledes at Publikum kunde skyde Genvej gennem Haven, kunde vi indse,
at Portneren, naar han baade skulde passe Laagen og arbejde som Museumskarl,
vilde blive overlæsset, selv om han til Portnertjenesten fik Hjælp af sin
Hustru, og vi traf derfor den Bestemmelse, at den Opsynsmand, som hidtil
1036 Universitetet 1909—1910.
havde patrouilleret i Haven, blev posteret ved Gotersgadelaagen, medens
den ny antagne Opsynsmand blev ansat til at passe Sølvgadelaagen. Havens
faste Portner, eller hans Hustru, afløser nu blot Opsynsmanden i dennes
Spisetider (om Sommeren S*/^—9, 12—2 og 5—6), medens hans øvrige Tid
optages af Museumstjenesten.
Til patrouillerende Opsyn i Haven er derfor kun tilbage den Opsynsmand,
der er ansat i Tiden fra 1ste Maj—31te Oktober, men kun for den
halve Dag, fra KL 1 til Solnedgang. Havens Direktion havde haabet, at dette
Opsyn vilde vise sig tilstrækkeligt, og at Publikum selv vilde hjælpe at holde
Justits, men dette Haab er glippet, thi det hænder langt hyppigere nu end
tidligere, at der finder Tyveri af Planter Sted i Haven, at Etiketter ituslaas,
at Folk lægger sig med Fødderne op paa Havens Bænke eller lægger sig i
Græsset; ogsaa om Formiddagen, naar Publikum kun har Adgang til en mindre
Del af Haven, tiltrænges mere Opsyn, for at der kan holdes Kontrol med de
Studerende og Skolelærere med Elever eller andre, som har Kort til Haven,
og som ikke al Tid optræder med saa stor Hensynsfuldhed og Beskedenhed
overfor Havens Samlinger, som det kunde ønskes.
Alene det stærkt forøgede Besøg, Haven har faaet siden Gennemgangen
blev aabnet, kunde motivere et forøget Opsyn. Vi giver her nogle faa Tal,
Besøget til Haven angaaende, og selv om den største Del af disse Tusinder
kun benytter Haven som Genvej, er det ganske givet, at Antallet af Spaserende
i alle Dele af Haven er steget meget stærkt.
I Ugen 29de September—5te Oktober 1904, altsaa før Gennemgangen
gennem Haven aabnedes, blev Haven besøgt af 3,604 Personer. Besøget har
i Aar stillet sig saaledes, at der i den første Uge af hver af de forløbne Maaneder
har været følgende Antal Passerende gennem de to Laager: Januar: 13,393.
Februar: 19,848. Marts: 22,657. April: 29,409. Maj: 31,981. Juni: 34,810.
For at bøde paa disse uheldige Forhold, ansøge vi om at faa bevilget
Midler til Lønning og Mundering af en Opsynsmand, som kan besørge Patrouilletj
eneste i Haven hele Dagen i Tiden Marts—November, dog saaledes
at vi ikke ere bundne til at have ham fuldtud i det nævnte Tidsrum, men
kan udsætte Antagelsen af ham, hvis Marts Maaned skulde være for vinterlig,
eller Efteraaret komme meget tidligt, samt maatte kunne benytte eventuelt
sparet Beløb til at lønne forøget Tjenestetid for den Opsynsmand, vi ellers
har i Sommerhalvaaret.
Udgifterne ville beløbe sig til:
En Gang for alle: Mundering 175 Kr., beregnet efter de Summer, der
blev lagt til Grund for vor Ansøgning (Juli 1907), [Aarb. 1907—08 S. 169,]
om Mundering til vore Opsynsmænd (Summen er rundet lidt opefter).
Aarligt: 275 Dage å 4 Kr. = 1,100 Kr. Vedligeholdelse af Mundering
80 Kr., ligeledes beregnet efter vor Ansøgning af Juli 1907. lait 1,180 Kr.
De 1,100 Kr. bedes paaført Arbejderkontoen, de 80 Kr. Kontoen for
forskellige Udgifter for hele Institutionen."
d. Andre Sager.
Under 20de September 1909 indsendte Havens Direktør Professor
Warming til Konsistorium et Andragende af 17de s. M. om Ændring i BeUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1037
i stemmelserne af 21de September 1838 om det Biilowske Tegnelegat, saa-
[ lydende:
„Ved Gavebrev af 30te Maj 1812, konf. 6te Oktober s. A., skænkede
> Geheimeraad Biilow til Sanderumgaard 4,000 Rdlr. D. C. til et Legat, for
[ hvilket der skulde lønnes en Tegnemester til at give Studerende Undervis-
[ ning i Plantetegning; Renten, „som for Tiden udgør 160 Rdlr.", skulde anr
vendes, dels til Løn for Tegnemesteren (120 Rdlr.), dels (Resten) til Ani
skaffelse af Tegnematerialier. Legatet henlagdes til Botanisk Have med
Professoren i Botanik som Efor.
Under 18de Juni 1813, konf. Ode Januar 1824, forandredes de 4,000
Rdlr. D. C. til 4,000 Rbdr. S. V. (Sølv-Værdi).
Den 21de September 1838 udfærdigedes kgl. Resolution gaaende ud paa,
i at den omtalte Fjerdedel, 40 Rbdr., skulde anvendes dels til Tegnematerialiers
. Anskaffelse, dernæst til Lokalets Opvarmning, og hvad derefter bliver til
) overs skal tilflyde den botaniske Haves Bibliotek.
I Henhold hertil har der nu i en meget lang Aarrække været betalt:
1. Honorar til Tegnemesteren 240 Kr. „ Øre
2. Til Tegnematerialier, sædvanlig 10 — „ —
3. Indbetalt i Universitetskvæsturen, sædvanlig 103 — 12 —
3 som tilfaldt dels Bibliotekets dels Havens almindelige Kasse.
353 Kr. 12 Øre
I næsten eet Aarhundrede har der kun været to Tegnemestere, nemlig
t først Hr. Bayer, der, efter Legatets Ord, „hidtil med saa megen Held har
\ givet Undervisning", og som skulde være Tegnemester „saa længe Alder og
] Svaghed ikke hindrer ham fra at besørge" Undervisningen; dette skete for
) ca. 40 Aar siden. Derefter blev Chr. Thornam Tegnemester. Han døde Fer
bruar 1908, og i Henhold til Legatets § 3 traf jeg da Aftale med Kunstmaler
l Axel Hou om at lede Undervisningen.
Jeg tillader mig nu at henvende mig til det høje Ministerium med Ani
modning om, at det vil søge udvirket en anden Ordning end den siden 1838
] gældende, nemlig følgende, der kommer nærmere til Gavebrevets Bestemi
melser i § 2 end den i 1838 indførte Ordning:
Tegnelæreren lønnes med hele Rentebeløbet, men skal derfor tillige
3 sørge for Anskaffelsen af Tegnematerialier. Endvidere skal han være villig
t til at anvende mindst tre Timer ugentlig i Undervisningens Tjeneste, og hvis
) denne ikke kræver hans hele Tid, skal han i den resterende Tid udføre Vægt
tavler og andet for den botaniske Undervisning nødvendigt Tegnearbejde.
Motiverne til, at jeg foreslaar denne Ændring ere
dels, at Hr. Axel Hou gerne vil undervise tre Timer ad Gangen, fordi
i han har erfaret, at Udbyttet bliver større ved tre end kun to samlede Timers
Arbejde,
dels at han i det hele ønsker Undervisningen bedre betalt, end den nu
i har været i snart hundrede Aar, og jeg finder dette ganske naturligt,
dels, endelig, at vi stadig maa lade tegne Forelæsningstavler og andre
I Billeder, som skulle bruges ved Undervisningen, og at det da er noget urimeligt,
b at Penge, der ere henlagte til Tegnelegatet ikke kan anvendes hertil, men
i indgaa i Bibliotekets og Havens almindelige Kasse, med omtrent 50 Kr.
»t til hver."
1038 Universitetet 1909 — 1910.
I Anledning heraf indhentede Konsistorium en Erklæring fra Univeritetets
Kvæstor af 14de Oktober 1909, som under 27de s. M. blev tilstillet
Professor Warming til Efterretning. I Kvæstors Erklæring udtaltes følgende:
„Tegnemesteren lønnes altsaa fremdeles, som for omtrent 100 Aar siden,
med 120 Rdlr. = 240 Kr. , og at dette Vederlag er utilstrækkeligt, vil let
erkendes. Det er derfor saare naturligt, at Direktøren for den botaniske
Have ønsker en Forandring heri, saaledes at Vederlaget forøges i Forbindelse
med en nærmere Fastsættelse af Arbejdstiden. Da imidlertid Finanslovbudgettet
ved Bestemmelsen af Universitetets Tilskud til Havens Fornødenheder
tager Hensyn til Tilskudet fra det Biilowske Legat, idet det opstiller
den samlede Budgetsum og deri fradrager Beløbet for de Haven tillagte
Legater, derunder nys nævnte Legat, vilde en Forandring af Legatets fundatsmæssige
Bestemmelser, ifølge hvilken man, efter Direktørens Forslag, vilde
anvende Legatets fulde Renteudbytte til at lønne Tegnemesteren, med Forpligtelse
til at anskaffe Tegnematerialier, forudsætte en Bevilling paa Finansloven.
Da det samme Forhold, at Finanslovbudgettet i Universitetets
Tilskud til de videnskabelige Samlinger fradrager Rentebeløbet af de denne
tillagte Legater, gælder med Hensyn til flere af disse, vilde det vistnok ikke
være uden Betænkelighed af fremdrage Spørgsmaalet for den botaniske
Have alene, endda for et enkelt Legat. Det synes naturligere at søge en Løsning
for alle videnskabelige Anstalter under Et.
Jeg tillader mig imidlertid at henlede Opmærksomheden paa, at Spørgsmaalet
om Tilvejebringelse af Midler til at forøge Tegnemesterens Honorar
vil kunne løses ad en anden Vej. Direktøren oplyser selv, at Haven stadig
maa lade tegne Forelæsningstavler og andre Billeder, som skulle bruges ved
Undervisningen. Der vil da ikke kunne være noget til Hinder for, at de Beløb,
som Haven nu anvender hertil, i Fremtiden i samme Øjemed tillægges Tegnemesteren.
En saadan Fremgangsmaade er Havens Direktør selv Herre over."
— LTnder 1ste November 1909 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Direktøren
og Konsistorium, at der paa Prøve etableredes følgende Ordning:
„1) at der for Benyttelsen af de i Universitetets botaniske Have værende
W. C'er opkræves en Afgift af 10 Øre for hver Benyttelse, og at denne Afgift
ved hvert Finansaars Slutning indbetales til Indtægt paa Universitetets
Udgiftspost 3. b. Underkonto I. 1. a.
2) at Pasningen af disse W. C'er overlades til en kvindelig Arbejder,
derfor dette og for hendes øvrige Arbejde lønnes med en Løn, beregnet efter
en Dagløn af 2 Kr. 50 Øre, men udbetalt hende maanedsvis bagud, hver
Maaned med et Beløb svarende til den Arbejdstid, hun i den paagældende
Maaned har haft, og for hele Aaret ikke overstigende 912 Kr. 50 Øre."
—Under 23de April 1910 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Direktøren
og Konsistorium, at der af Universitetets Udgiftspost 10., Forskellige løbende
og ekstraordinære Udgifter, for Finansaaret 1910—11 blev afholdt et Beløb
af 100 Kr. til Opsynsmand ved Haven P. Nielsen som Gratiale i Anledning
af, at han den 1ste April 1910 havde været ansat ved Haven i 25 Aar.
— Paa Finansloven for 1910—11 blev under Universitetets Udgiftspost
10., Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, bevilget ekstraordinært
500 Kr. til en Ekskursion i 1910 med naturhistoriske Studerende, jfr. Rigsdagst,
1909—10, Tillæg A. Sp. 1285-88. Forslaget om denne Bevilling var fremsat
af Professor Warming under 2den Juni 1909 og anbefalet af Universitetets
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 1039
I Kvæstor under 22de s. M. og af Konsistorium under 24de s. M. Jfr. om tidligere
I Ekskursioner Aarb. 1903—04 S. 914 og 1906—07 S. 778—79.
— Paa Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 6. c.,
J Understøttelser til Universitetets Bestillingsmænd og disses Efterladte, forhøjet
i med 375 Kr. som aarlig Understøttelse til Materialsnedker ved Haven Lars
[, Jensen, der fra 1ste April 1910 at regne erholdt Afsked fra sin Stilling, jfr.
[ Rigsdagstid. 1909-10, Tillæg B. Sp. 517-18, 321-24.
3. Det zoologiske Museum.
a. Oprettelse af en Assistentplads ved Museets Iste Afdeling.
Paa Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 1. d.. Den
3 samlede Lonningssum, forhøjet med 1,400 Kr. til Lønning for en Assistent
r ved Museets 1ste Afdeling, jfr. Rigsdagstid. 1909 — 10, Tillæg A. Sp. 1231—36.
[ Bevillingen blev givet efter et Andragende af 6te Maj 1909 fra Bestyreren
j af 1ste Afdeling, Professor Jungersen. Andragendet var anbefalet af Mui
seumsraadet, Kvæstor og Konsistorium i Skrivelser af henholdsvis 6te Maj,
^ 24de og 30te Juni 1909.
Professor Jungersens Andragende af 6te Maj 1909 var saalydende:
„Undertegnede Bestyrer af Universitetets zoologiske Museums Iste
. Afdeling tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium om Oprettelse
3 af en Assistentplads under Afdelingen svarende til Museets øvrige Assistentj
pladser (2 ved 2den Afdeling, 1 ved 3die Afdeling), altsaa med samme Løni
nings- og Ansættelsesforhold som disse.
Assistenterne ved Museet lønnes for Tiden med 1,400 Kr. aarlig og an-
3 sættes af Konsistorium efter Indstilling af Museumsraadet, med gensidig
) Opsigelsesfrist af 3 Maaneder.
Grunden til dette Andragende er den store Forøgelse af Arbejdet under
) denne Afdeling, som er indtraadt i de senere Aar.
Ved det nuværende Museums Oprettelse i Henhold til Lov af 29de
[ December 1862 omfattede Iste Afdeling kun Samlingerne af Pattedyr, Fugle,
[ Krybdyr og Padder samt den Lund'ske palæontologiske Samling; Afdelingens
i faste videnskabelige Stab bestod alene af Bestyreren; til Raadighed for denne
T var en beskeden Assistancesum, hvormed Bistand fra yngre Videnskabsmænd
I kunde lønnes.
Ved Resolution af 30te Januar 1885 overførtes hele den store Fiskesam-
I ling til Iste Afdeling. Samtidig blev Bestyrelsen af denne stærkt forøgede
i. Afdeling, der siden da altsaa omfatter alle Hvirveldyrklasserne, forbunden
i med Professoratet i Zoologi ved Universitetet. Af Hensyn til det omfattende
) og mangeartede Arbejde, som paahviler Professoratet — under hvilket ogsaa
[ Bestyrelsen af den anselige Studie- og Forelæsningssamling hører — over-
1 førtes nu til Iste Afdeling den daværende Stilling som „Museums-Assistent",
i senere ved Lønningsloven af 1892 benævnte Viceinspektør*). Ved det i 1899
*) Fra Museets Side var foreslaaet Benævnelsen „Viceinspektor" for at udtrykke
Stillingens Betydning som en Underbestyrers, analog med Benævnelsen „Inspektor"
for Bestyrerne af Afdelingerne. Det skyldes formentlig en Misforstaaelse, at Benævnelsen
er bleven fastslaaet som „Viceinspektør", hvilket egentlig ingen Mening
giver.
1040 Universitetet 1909—1910.
stedfundne Personskifte vedblev denne Afdelings Bestyrelse at være sammenknyttet
med Professorembedet, og dens videnskabelige Stab udgøres fremdeles
kun af Bestyreren og Viceinspektøren. Til Raadighed for Bestyreren
staar en Assistancesum af 1,000 Kr., men af disse har kun 400 Kr. kunnet
benyttes til videnskabelig Assistance; de 600 Kr. har stadig maattet anvendes
til Løn for manuelt Arbejde.
Indlemmelsen af Fiskesamlingen i 1885 medførte allerede en betydelig
Arbejdsforøgelse, men senere, efter 1899, er i det Hele Arbejdet ved Afdelingen
vokset meget stærkt. Den overvejende Del af det daglige Arbejde
maa nødvendigvis falde paa Viceinspektøren. Forsaavidt en Arbejdsdeling
efter Hvirveldyrklasserne har kunnet gennemføres, har Arbejdet med Samlingerne
af Pattedyr, Fugle og Krybdyr væsentlig hvilet paa Viceinspektøren,
Arbejdet med Padder og Fiske paa Bestyreren, bistaaet af den Assistance,
som kunde opnaas for 400 Kr. Samtidig med den nuværende Bestyrers Tiltræden
gennemførtes den endelige Indlemmelse af de tidligere nærmest under
Studiesamlingen og 2den Afdeling (af Jap. Steenstrup) administrerede
store Samlinger af Fortidslevninger af danske Hvirveldyr, især Pattedyr,
fra Torvemoser, Køkkenmøddinger, Glaciallag o. s. v. Disse Samlinger er
siden vokset enormt, især ved de af Nationalmuseet og flere af Provinsmuseerne
foretagne Undersøgelser af Kokkenmøddinger, Bopladser, Gravpladser og
lignende Steder for Ophobning af Fortidslevninger fra hele vort Land. Alt
hvad der er fremkommet og fremdeles fremkommer af Dyrelevninger ved denne
Art Undersøgelser, er blevet indsendt og bliver fremdeles indsendt til 1ste
Afdeling for at gennemgaas og bestemmes, og alt det deraf, som ikke har
udelukkende arkæologisk Interesse, indlemmes i Afdelingen. Ikke blot Bestemmelsen
af disse Tusinder og atter Tusinder af løse Knogler og Knoglefragmenter
kræver et meget betydeligt Arbejde, men den rent museale Bearbejdelse,
Mærkning, Etikettering, Katalogisering og Indordning i Samlingen
fordrer et næppe mindre. Dertil kommer yderligere, at der ret ofte indsendes
tilsvarende Fund fra Nabolandene, Sverrig og Norge, med Anmodning om
Gennemgang og Bestemmelse, idet man erkender, at kun i vort Museum
findes det Sammenligningsmateriale, som er nødvendigt. At afslaa den Hjælp,
der saaledes søges hos os andetstedsfra, er af mange Grunde ikke godt gørligt.
Hele dette Arbejde har hvilet og hviler fremdeles paa Viceinspektøren; og
det kan uden Overdrivelse siges, at Arbejder af denne Art forefalder saa regelmæssig,
at de maa regnes for dagligt Arbejde; ja det kan endog siges, at hvis
Viceinspektøren ikke udførte en meget stor Del af disse Arbejder udenfor
sin pligtige Arbejdstid i Museet, vilde denne næsten helt opsluges deraf.
Stadig voksende er fremdeles de med Fuglesamlingen, især den indenlandske
og nordiske, forbundne Arbejder. Der modtages daglig, især i Træktiden,
et stort Antal Fugle, indsendte fra Fyrene; disse Fugle gennemgaas
og bogføres, og de Eksemplarer, der er anvendelige for Samlingen, udtages
og præpareres til Opbevaring.
Samlingen af nordiske Fugle, tilvejebragte fra Grønland og Island, er
ligeledes vokset og stiller forøgede Fordringer til Arbejdet. Dertil kommer,
at den stigende Interesse for vort Lands Fugle verden medfører en langt stærkere
Vekselvirken med Afdelingen og hyppigere Benyttelse af dens Samlinger
end tidligere; saa glædeligt og velset dette end er for Afdelingen, beslaglægges
dog derved en ikke ringe Del af dens Arbejdstid- og Kraft.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1041
Endvidere er Fiskesamlingen vokset overordentlig; store Indsamlinger
er foretagne i Siam og Dansk Vestindien, ved vore arktiske Ekspeditioner
og regelmæssige Undersøgelser af Havene om vore nordlige Bilande; ganske
særlig ved de nnder de internationale Havundersøgelser foretagne Dybhavs-
Indsamlinger i Nordatlanterhavet. Af dette store og ualmindelig værdifulde
Stof har Afdelingen af Mangel paa fornoden Arbejdskraft kun kunnet
gennemgaa og indordne en mindre Del, væsentlig kun den, der særlig vedrører
vore egne Haves Fauna, til dels ogsaa Grønlands; men den største Del har
maattet magasineres indtil videre.
Endelig maa endnu fremhæves, at der i de seneste Aar er tilkommet et
ikke helt ringe bibliotekarisk Arbejde. I Øjeblikket har Museet en Bogsamling
paa over 18,000 Bind. Hovedmassen skyldes dels Erhvervelsen af Professor
Liitkens store Bogsamling, dels Gaver. Betydelige Bogsamlinger er skænkede
af Inspektor Dr. Meinert og Etatsraadinde Collin; og ellers indkommer regelmæssig
forskellige Tidsskrifter og Værker fra udenlandske Museer og videnskabelige
Selskaber som Gaver eller som Bytte mod de under Museets Auspicier
udgivne Skrifter. Biblioteket er efter sit Indhold dels fordelt i 3 Særbiblioteker,
hvert under sin Museumsafdeling og varetaget af denne, dels i et Fællesbibliotek.
Foruden 1ste Afdelings Særbibliotek (f. T. ca. 7,500 Bind) varetages ogsaa
Fællesbiblioteket (ca. 2,000 Bind) under første Afdeling, idet Bestyreren
af denne tillige er Formand i Museumsraadet og som saadan har maattet
overtage dette Arbejde tilligemed de Meddelelser om indkomne udenlandske
Skrifter til det kgl. Bibliotek, som er paabudt ved Ministeriets Skrivelse til
Konsistorium af 3die Juni 1901 og Konsistorii Skrivelse til Museumsraadet
af 29de Juni s. A. Da Formandens øvrige Virksomhed som Bestyrer og Professor
lægger Beslag paa hans Tid i mange andre Retninger, har det oftere
været paa Tale i Museumsraadet at andrage om Midler til at lønne en særlig
Bibliotekar. Dertil synes imidlertid Fællesbiblioteket foreløbig ikke at være
stort nok; simplest og tilstrækkeligt for en længere Fremtid vilde det være
at overdrage det bibliotekariske Arbejde til en Assistent, og da naturligt til
en saadan, som sorterede umiddelbart under Formanden, altsaa under 1ste
Afdeling.
Den stærke Forøgelse af det daglige Arbejde bevirker, at forskellige andre
Arbejder, som maa siges at paahvile Afdelingen som en Pligt, maa skydes til
Side. Dette gælder saaledes om Afslutningen af Bearbejdelsen af den Lund'ske
palæontologiske Samling. Endnu mangler den endelige Gennemgang af Gumlerne
og af Krybdyr, Padder og Fiske. I en Række af Aar har Viceinspektør
Winge fuldført Bearbejdelsen af alle de øvrige Pattedyr, og for Aar og Dag
siden har han optaget Arbejdet med Gumlerne, men dette Arbejde maa bestandig
afbrydes og lægges til Side for længere Tid ad Gangen for de daglige
nødvendige Arbejder, Indordning af det nye. Etikettering og Katalogisering.
Krybdyr, Padder og Fiske af den Lund'ske Samling har Bestyreren, der ved
sin Tiltræden forefandt dem saagodt som urørte, selv for flere Aar siden gennemgaaet
og bestemt; men det har ikke været muligt senere at vinde Tid til
Afslutningen af denne Del af Arbejdet.
Sluttelig maa bemærkes, at 1ste Afdeling er jo den af Museets Afdelinger,
som indeholder de største Dyreformer og derfor ubetinget stiller de største
Fordringer til Plads; den allerstørste Del af Museumsbygningen er taget i
Universitetets Aarbog. 12
1042 Universitetet 1909—1910.
Brug til 1ste Afdeling; dens Lokaler stra&kker sig fra Loft til Kælder, har endda
en Filial (Hvalsamlingen) udenfor Museumsbygningen. De forskellige Arbejder,
Ordning, Etikettering og Tilsyn besværliggøres ved denne overordentlige
Spredthed ikke saa lidt i Sammenligning med de to andre, i Henseende
til Pladsforhold mere koncentrerede, Afdelinger. Ikke desto mindre
har disse, som antydet, en talrigere fast videnskabelig Stab; ved 2den Afdeling
virker Bestyreren, 2 faste Assistenter og en Assistent med samme Lønning
som disse (væsentlig ved Hjælp af en 2den Afdeling tillagt, udelukkende til
videnskabeligt Arbejde bestemt Assistancesum paa 1,000 Kr.); ved 3die
Afdeling: Bestyreren, 1 videnskabelig Medhjælper (en personlig lønnet Post)
og en fast Assistent. Og det maa tilføjes, at Bestyreren af disse to Afdelinger
i ganske anderledes Grad end Bestyreren af 1ste Afdeling kan hellige deres
Virksomhed til Museet, hvor deres væsentlige Embedsgerning falder."
h. Anskaffelse af Inventar til et Værelse i Museets Loftsetage.
Ved Finansloven for 1910 — 11 blev under Universitetets Udgiftspost
3. c. bevilget ekstraordinært 924 Kr. 70 Øre til Anskaffelse af et Bord og Hylder
til Opbevaring af Museets 1ste Afdelings Samlinger af Fugleskind i et
Værelse i Museets Loftsetage, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp.
1255—56. Bevillingen blev givet efter et Andragende af 2den Juni 1909 fra
Bestyreren af 1ste Afdeling, Professor Jungersen. Andragendet var anbefalet
af Museumsraadet, Kvæstor (under Henvisning til tidligere Bevillinger
af tilsvarende Art, se Aarb. 1894—95 S. 708—09 og 1901—02 S. 83—84)
og Konsistorium i Skrivelser af henholdsvis 2den, 22de og 24de Juni 1909.
Professor Jungersens Andragende af 2den Juni 1909 var saalydende:
„Undertegnede Bestyrer af Museets 1ste Afdeling tillader sig herved at
ansøge det høje Ministerium om en Bevilling til Afdelingen af 925 Kr.*) til
Anskaffelse af nødvendigt Inventar til et Værelse i Loftsetagen.
Det paagældende Inventar bestaar i et System af simple Hylder til
Anbringelse af Kasser, hvori Afdelingens kostbare Samlinger af Fugleskind,
væsentlig Suiter af danske og nordiske Fugle, opbevares. Disse Hylder anbringes
langs alle Værelsets Vægge paa en saadan Maade, at al anvendelig
Plads derved tages i Brug; samtidig anbringes i Værelsets Midte et stort Bord,
for at man i selve Værelset kan arbejde med det deri opbevarede Materiale.
Pladsen under dette Bord indrettes ligeledes med Hylder saaledes, at man
her vinder Plads for et stort Antal Kasser. Paa denne Maade vil man opnaa
den bedst mulige Udnyttelse af dette Værelse, og Museet vil faa den paagældende
Del af sine Samlinger ordnet saaledes, at alt baade bliver fortrinligt
bevaret og tillige let at tilse og fremfor alt let tilgængeligt ikke blot for Museets
egne Funktionærer, men for de ikke faa, der nu benytter Museets Materiale
til Studium.
Den dertil fornødne Udgift kan ikke afholdes af det Afdelingen tillagte
Annuum, men da det er af største Vigtighed, at den ønskede Ordning gennemføres
saa snart som muligt, tillader man sig at andrage om den angivne Sum,
*) De medfølgende Overslag fra Snedkermester Møller og Malermester Johansen lød
paa henholdsvis 691 Kr. og 233 Kr. 70 Øre, tilsammen 924 Kr. 70 Øre.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1043
under Henvisning til medfølgende Overslag fra Snedkermester Møller og Malermester
Johansen samt til de af Museet udarbejdede Oversigtstegninger."
4. Foranstaltninger for det mineralogiske Museum og Universitetets
kemiske Laboratorium i Anledning af Boulevardbanens Gennemførelse.
Under 29de April 1910 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet et Andragende fra Bestyreren for det mineralogisk-geognostiske
Museum, Professor N. V. Ussing og Bestyreren for Universitetets kemiske
Laboratorium Professor Einar Biilmann af 4de s. M., saalydende:
„Ifølge velvillig mundtlig Meddelelse fra Statsbaneanlægene kan det
betragtes som afgjort, at Boulevardbanen vil blive bygget i Løbet af de nærmeste
Aar, og at den vil komme saa nær til Universitetets kemiske Laboratorium
og mineralogiske Museum (Østervoldgade Nr. 5 og 7), at Afstanden fra
Jærnbanetunnelen til Bygningen kun bliver nogle ganske faa Meter. Det tør
antages, at denne store Nærhed vil medføre Ulemper for Instituterne, idet
Bygningen kommer til at ryste noget under Togenes Forbikørsel, og da
Banen allerede til at begynde med skal benyttes af 150—200 Tog daglig, vil der
kunne voldes ikke ringe Forstyrrelse ved de analytiske Vejninger, Krystalmaaling,
Mikroskopering o. a. Arbejder, som til Stadighed foregaar i Instituterne.
Yderligere er der Tale om at hæve Boulevarden mellem en halv og
én Meter, en Forandring som kan blive uheldig for Portnerboligerne i
Kælderetagen mod Boulevarden. I begge Henseender maa imidlertid Ulempernes
Størrelse antages at blive i væsentlig Grad afhængig af Enkelthederne
i den Maade, hvorpaa Anlæget udføres, og hvorom saavidt vides endnu
intet er helt fastslaaet.
For Portnerboligernes Lys- og sanitære Forhold vil det formentlig være
af Vigtighed, at Græsrabatten og Gangstien langs Bygningen ikke forhøjes,
men at den udfor Instituterne nødvendige Forhøjelse indskrænkes til den over
selve Tunnelen liggende Del af Boulevarden. Med Hensyn til Rystelserne
maa det antages, at Ulempen for de videnskabelige Arbejder i væsentlig Grad
vil formindskes, saafremt den langs Universitetsinstituterne liggende Del af
Banen forsynes med Skinner, ved hvilke de sædvanlige Skinnestød er undgaaede.
Undertegnede Bestyrere af de to Institutioner tillader os derfor herved
at anmode det høje Konsistorium om at henlede Kirke- og Undervisningsministeriets
Opmærksomhed paa Ønskeligheden af, at Boulevardbaneanlæget
paa Strækningen langs Nr. 5 og 7 i Østervoldgade gennemføres under særlig
Hensyntagen til, at der voldes de to Universitetsinstituter saa ringe Ulempe
som muligt. Ligeledes vilde det formentlig være ønskeligt, om der blev givet
Universitetet Lejlighed til i Tide at blive bekendt med den Del af Baneprojektet,
som angaar Omprofileringen af Østervoldgade udfor Nr. 5 og 7,
saavel som med eventuelt paatænkte midlertidige Ændringer i Adgangsforholdene
under Banens Bygning. I sidstnævnte Henseende maa særlig
fremhæves paa den ene Side Hensynet til de mange Studerende, der passerer
Indgangen i Flok til bestemte Tider samt til den betydelige Trafik med
Materialier til Instituterne, paa den anden Side Nødvendigheden af, at Portnernes
Kontrol med ud- og indgaaende Personer ikke vanskeliggøres, da
denne Kontrol er uundværlig for Museumssamlingernes Sikkerheds Skyld."
1044 Universitetet 1909—1910.
Under 6te August 1910 meddelte derefter Ministeriet efter at have brevvekslet
med Ministeriet for offentlige Arbejder om Sagen, „at dette Ministerium
har anmodet Generaldirektionen for Statsbanerne om at gøre de paagældende
Institutioners Bestyrere bekendte med Detailprojektet for den omhandlede
Strækning af Boulevardbanen, naar dette er udarbejdet.
Ministeriet for offentlige Arbejder har dernæst henstillet, at der til sin
Tid ved Besigtigelsesforretningen vedrørende Boulevardbaneanlæget gives
Mode for de vedkommende Institutioner, i hvilken Anledning man har anmodet
nævnte Ministerium om at ville foranledige, at Bestyrerne for disse
indvarsles til at give Møde ved nævnte Forretning."
5. Det mineralogiske Museum.
a. Forslag om Dekoration af Museets Forhal og Trappeanlæg.
Fra Museets Bestyrer, Professor Dr. phil. N. V. Ussing modtog Konsistorium
under 6te November 1907 en saalydende Henvendelse:
„Undertegnede tillader sig herved at henstille til det høje Konsistorium,
om der ikke kunde træffes Foranstaltninger til en kunstnerisk Udsmykning
af den for Offentligheden bestemte Forhal og Trappe i Mineralogisk Museum
med Benyttelse af det Udkast, som i 1896 udførtes af Figurmaler Oscar
Matthiesen.
Dette Ønskes Forhistorie og Motivering er i Korthed følgende:
Museumsbygningen opførtes i 1889—92 af Professor H. J. Holm; Hovedindgangen
fører ind til en Forhal og Granittrappe-Opgang, som i arkitektonisk
Henseende er af sjælden Skønhed trods sine ret beskedne, men efter
Bygningens Størrelse afpassede Dimensioner. Den er imidlertid for saa vidt
ufærdig, som den henstaar i hvidt Puds.
Fra Arkitektens Side er der lagt særlig Vægt paa, at Forhal og Trappe
kunde egne sig til Udsmykning ved Malerkunst; Vægge og Lofter er derfor
holdt som glatte Murflader, helt uden Fremspring eller Forsiringer af nogen
Art.
Man maatte imidlertid af flere Grunde nære Betænkelighed ved at foreslaa
en Udsmykning straks efter Opførelsen. En saadan vilde kunne lægge
Hindringer i Vejen for en delvis Benyttelse af Trappeopgangen til Udstilling
af større Sten, og det kunde ikke ventes, at denne Opstilling straks kunde ske
i endelig Form. Murfugtigheden og Gasbelysningen fremkaldte ligeledes Betænkeligheder.
Disse Forhold, som talte for Sagens Udsættelse, er nu efterhaanden faldne
bort; Opstillingen af Sten maa betragtes som færdig, idet alle brugbare
Pladser paa Trappeopgangen er benyttede, og der er i Sommer indlagt elektrisk
Lys.
Med Hensyn til Sagens Ønskelighed i Almindelighed maa følgende anføres:
En kunstnerisk Udsmykning af passende Dele af et offentligt Museum
maa utvivlsom anses som et stort Gode. Den betydelige Omhu, som er
anvendt paa sligt i mange, baade inden- og udenlandske Museer, paaskønnes
i højeste Grad af de Besøgende og tør vistnok regnes som et fortrinligt Middel
til at skaffe Almenheden kunstnerisk Nydelse. I et mineralogisk Museum
kommer hertil, at en malet Dekoration kan blive et Bindeled mellem Museets
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1045
Indhold og den store Natur, hvorfra hint er hentet, og hvis manglende Væsen
er saa ufuldstændig repræsenteret i det danske Sletteland; Dekorationerne
vil, udført efter egnede Motiver, kunne danne en Indledning til Museumsbesøget,
hvorved Udbyttet af dette forøges.
Det maa fremhæves, at det i mineralogisk Museum udelukkende er
Forhal og Trappe, for hvis Vedkommende der kan være Tale om kunstnerisk
Udsmykning. En saadan vilde ikke være paa sin Plads i selve Udstillingssalene,
hvor Montreindholdets mangfoldige Detailler lægger Beslag paa
Interessen, og den er ogsaa praktisk umulig her paa Grund af de fritliggende
Jærnbjælker i Loftet og de Skab-opfyldte Vægge. Derimod vil den være paa
sin Plads i Forhal og Trappe, der som ovenfor nævnt ogsaa fra først af er
bestemt dertil.
Med Hensyn til Figurmaler Oscar Matthiesens Udkast til Dekorationen
maa følgende fremhæves.
Udkastets Tilblivelse skyldes en af Kunstakademiet paa Foranledning
af Mineralogisk Museums Bygmester i 1895 udsat Opgave; den løstes mider
nøje Hensyntagen til Museets Karakter og Rumforhold af nævnte Kunstner
paa en baade original og overmaade smuk Maade. Ikke mindst er den Maade,
hvorpaa talrige geologiske Motiver her er tagne i Kunstens Tjeneste, yderst
tiltalende, og den er væsentlig forskellig fra og overgaar, hvad jeg har set i
Udlandet af Forsøg i den Retning. Udkastet synes mig som Helhed beundringsværdigt
baade ved sin Skønhed og ved sin Løsning af den specielle
Opgave at byde en Indledning til Bekendtskabet med Museets Indhold.
Udkastet er for Tiden ophængt i Mineralogisk Museum; et Eksemplar
af Kunstnerens i 1896 trykte Beskrivelse er vedlagt denne Indstilling. Det
kan nævnes, at Tegningerne har været udstillede mange Steder, og indbragt
Kunstneren megen Anerkendelse. Med Hensyn til en eventuel Udførelse maa
det nævnes, at Malerierne tænkes udførte al fresco, endvidere, at de opstillede
Sten saa vel som praktiske Hensyn vil gøre enkelte Reduktioner og Ændringer
i Detaillerne hensigtsmæssige.
Endelig maa det fremhæves, at Figurmaler Matthiesens, med Statens
Understøttelse foretagne Rejse og Studier maa antages i ganske særlig Grad
at sætte ham i Stand til ogsaa i teknisk Henseende paa den bedst mulige
Maade at løse Opgaven, og at han vedblivende interesserer sig varmt derfor.
I Henhold til ovenstaaende tillader jeg mig paa det bedste at anbefale
Forslaget om en malerisk Udsmykning af Museets Forhal og Trappe til det
høje Konsistorium og at henstille, at dette eventuelt søger Ministeriets Bemyndigelse
til at fremskaffe Overslag fra Hr. Oscar Matthiesen over den Sum,
han mener at kunne udføre Arbejdet for."
Figurmaler Oscar Matthiesens anførte, i 1896 trykte Beskrivelse af Udkastet
var saalydende:
U d s m y k n i n g a f M i n e r a l o g i s k M u s æ u m s
F o r h a l o g T r a p p e .
I de foreliggende Udkast til Udsmykningen af mineralogisk Musæums
Forstuer og Trappegang har jeg haft Musæets Indhold for Øje, idet jeg i
Dekorationen har søgt at levendegøre Jordens LTdviklingshistorie, som vi
kende den gennem Geologien. Almindeligvis vilde det ikke være tilraadeligt
1046 Universitetet 1909—1910.
at give Forstuer og Trappegange en rigere Udsmykning end den, som maatte
blive Bygningens Hovedrum til Del. I foreliggende Tilfælde har jeg dog
troet, at den modsatte Betragtning mulig kunde være rigtigere, idet man
gennem Udsmykningen af Forstuerne kunde vække Sansen for det rige Indhold,
som findes i Samlingens mange smaa Mineraller og uanselige Forsteninger.
Paa Gulve, Vægge og i Lofter har jeg derfor søgt i Mosaikker, i dekorative
Billeder, symbolske Figurer og Ornamenter at danne en Helhed, i hvilken
hver Enkelthed henpeger paa vor Klodes Sammensætning og Udvikling.
I Stueetagens Forstue findes saaledes i de to Kuglehvælvinger fremstillet
Jordens Fødsel og Afkøling. I den ene ses Jorden ifølge Taagehypothesen
blive udslynget af Solens glødende Taagemasse. I den anden svæver den frigjorte
Klode, hvis Overflade endnu er glødende, omgivet af mægtige Skylag.
Gulvet — som tænkes udført i Mosaik — fremstiller et Gennemsnit af
Jorden efter at dennes Overflade er størknet. I Midten ses de alkaliske Stoffer
krystalliserede; uden om denne Kærne en grødet Masse, der begrænses af de
vulkanske Ildsøer og de af Syrer og Salte smaragdgrønne Vande, som indesluttes
af krystallinske Gange; yderst i Cirklen ses den faste Masse, som danner
Klodens afkølede Overflade.
Betragte vi nu Vægfladerne, da dannes disse af de geologiske Lag i historisk
Eækkefølge. Underst den azoiske Periodes røde Gneis, de grønne Skifre, Graniten
og de andre ikke forsteningsførende Lag. Paa det Baand, som adskiller
Væggen fra Loftet, findes en Frise forestillende de første kendte Forsteninger
fra den kambrisk-siluriske Periode, nemlig Trilobiten, som øverst afsluttes
med en Bord af Orthoceratiter, saaledes som vi finde dem forstenede i mange
af vore gamle Fliser. Paa Loftets Tøndehvælvinger findes fremstillet i symbolske
Figurer de fire Kræfter, som have mest Betydning for Jordens Forandring
gennem Tiderne, nemlig: Ilden, Havet, Regnen og Isen. Friserne,
som indramme disse Feldter, fremstille de første Planteforsteninger, forskellige
Bregnearter, som vi kende dem fra Skifer og Kullagene. Borderne om disse
ere dannede af forskellige smaa Forsteninger samt af ensartede krystallinske
Gange, der skyde sig op som forstenede Floder gennem Jordens Lag; det er
smeltede Masser fra Jordens Indre. Om Loftlysningens Granitkant slynge
de sig som et Ornament og ere ejendommelige ved deres brudte symmetriske
Parallelisme.
Buen, som fører ind til Trappeopgangen, er smykket med en voksende
Koral og kantet med et Ornament af smaa Fiske, der som en Stime staar
om den og betragte den.
Trappevæggene dannes atter af de pladeformede Lag, der her som ved
en Forkastning danne Hældningsvinkler mod den vandrette Linie. I disse
Lag, som begynde med den devoniske Periode, skulde egentlig i Dekorationen
mange smaa Dyr og Planter indflettes, der som ledende Forsteninger egne
sig til at vise Vej i Lagrækken og angive Tiden for de forskellige Dannelser,
Men da Udkastene ere temmelig smaa til at vise disse Forsteninger, der ganske
skal gaa ind i Tonen af de forsteningsførende Lag, hvori de høre hjemme,
har jeg udeladt dem.
Jeg skal dog nævne, hvilke disse Forsteninger maatte være. I den nederste
Skifer og Kalk skulle være Koraller og Fiske.
Karbonformationens Kalk, Sandsten og Kullag skulle isprænges med
Salamandre og Padder, Bregner og Guldsmede, Spøgelser og vandrende Blade.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1047
I den permiske Tids Lag fortsættes Vegetationen, og Firben og krokodilleagtige
Dyr maa vises i Forsteningerne.
Triastidens brogede Lerarter faa større Krybdyr og Nautiler, navnlig
Amoniter i Mængde.
I Juratiden kommer Vættelysene, de smukke Søliljer, Søpindsvin, Tandfugle
og Flyveøgler.
I Kridttiden, som skælnes karakteristisk ved de sorte Flinterækker i
det hvide Kridt, opstaar de frie Amoniter.
I Tertiærtiden med sine bleggule Kalke begynde Pattedyrenes Knogler
at skinne frem. Forsteninger af Løvtræer og Konkylier; og endelig i den kvartære
Tid, hvor Isen danner Lag mellem Ler og Sand, finde vi det første Spor
af Mennesket: Stenredskaberne.
Det Baand, som afslutter disse Trappegange, og som adskiller Stueetagen
fra første Sals Etage, er dekoreret med en Frise af Amoniter, som udstrække
deres Fangearme, to og to adskilte ved Orthoceratiter.
I den øvre Etage ere de store Vægflader fyldte med Billeder, hvortil
Motiverne ere valgte med særlig Henblik paa Mineralogien og Geologien,
som de vise sig for os i Livet over Jordens Overflade. Billederne paa Trappens
Vægflader forestille paa den ene Side artesiske Petroleumsboringer, og paa
den anden Side, som ikke er synlig paa Tegningen, et Bjærgværk i Virksomhed.
Disse Billeder indrammes af Søliljer paa Guldgrund og Pentakriner, saaledes
som man har fundet dem i Petroleumsskifre. Disse Dekorationer fortsætte
sig op i det krydshvælvede Loft og samle sig om Loftsruden, der bør udføres i
Glasmaleri med Blyindfatninger.
Træde vi nu op i den store Forstue, da ere alle de arkitektoniske Former
smykkede med skønne Stenarter. Vægfladernes Billeder paa Siderne af
Hovedindgangen til den mineralogiske Samling forestille: til venstre Coloradoflodens
store Canon, til højre Møens Klint; og Billedet over Døren en springende
Geyser fra Yellowstonedalen i Rocky Mountains. Pilastrene ere Lapis Lazuli
og lyserødt Marmor med Bacer af Marmor og Malakit, og Kapitæler af forstenede
Søliljer; røde Agater skille Buerne foroven. Gulvet er en udfoldet
Sølilje, og den afsluttende Frise foroven er et Ornament af Søliljer. Kompositionen
i Kuplen forestiller Lyset, som driver Mørket paa Flugt. Dette Billede
afgrænses foroven af et symbolsk Ornament. Glasset i Kuppelhvælvingens
Vindue bør være gult.
Endelig findes i Loftet over den Trappe, som er Opgang fra Musæets
Gaard til Stueetagens Forstue, et Billede, som forestiller Tiden, der udjævner
alt.
Decorationen tænkes udført al-fresco med delvis polerede Steder i Fremstillingen
af Stenarterne, som skal indramme Figurbillederne.
Under 25de November s. A. anmodede Konsistorium Professorerne
Carl Jul. Salomonsen, N. V. Ussing og H. Scharling om sammen med Rektor
og Referendarius consistorii at træde sammen i et Udvalg for nærmere at
undersøge Sagen, og under 4de Januar 1908 udtalte det saaledes nedsatte
Udvalg i Indstilling til Konsistorium, at det efter Forhandling med Museumsbygningens
Arkitekt, Professor H. J. Holm, der fuldtud sluttede sig til Ønsket
om Udførelsen af den foreslaaede Dekoration ved Figurmaler Oscar Matthiesen,
1048 Universitetet 1909—1910.
paa det bedste maatte anbefale Professor Ussings Forslag om Dekorationen,
dog at man forbeholdt sig, naar Sagen skulde bringes til Udforelse, at forhandle
med Kunstneren om eventuelle mindre Ændringer.
I Henhold til Indstilling fra Konsistorium af Ilte Januar 1908 bemyndigede
Ministeriet under 22de s. M. Konsistorium til at indhente Overslag over
Udgifterne ved den kunstneriske Udsmykning af den for Offentligheden
bestemte Forhal og Trappe i Museet med Benyttelse af Figurmaler Oscar
Matthiesens Udkast.
Efter Konsistoriums Anmodning indsendte derefter det under 25de
November 1907 nedsatte Udvalg under 14de April 1908 et Tilbud fra Figurmaler
Oscar Matthiesen af 23de Marts s. A., idet Udvalget samtidig varmt
anbefalede, at Planen blev bragt til Udførelse, og at der til dette Øjemed
søgtes en Bevilling til Figurmaler Oscar Matthiesen paa Finansloven for
1909—10 af 12,667 Kr. som første Del af en treaarig Bevilling paa ialt 38,000 Kr.
Figurmaler Oscar Matthiesens Overslag af 23de Marts 1908 var saalydende:
„Efter at have modtaget Deres behagelige Skrivelse af 26de Januar
1908, hvori De paa Udvalgets Vegne beder mig sende et Overslag over Omkostningerne
ved Dekoreringen af mineralogisk Museums Forhaller og Trappe,
saaledes som mine Tegninger fra 1896 vise, har jeg herved den Ære at meddele
følgende:
Den hele Dekoration, som findes beskreven i den lille trykte Beskrivelse,
som er Udvalget bekendt, tænkes jo udført al-fresco — i det friske Murpuds. —
Efter Samraad med Professor Hans Holm, Museets Bygmester, og min Fresco-
Murer har jeg undersøgt Mørtlen, Murpudsen, som dækker Forhallernes og
Trappens Vægge, og fundet denne saa god, at det efter mit Skøn ikke er nødvendigt
at afhugge alt til Bunden og paaføre helt nyt Puds. Med Instrumenter,
som jeg kan lade forfærdige, kan man fjerne Finpudsen og derefter
udligne Huller i den tilbageblevne Grovpuds. Under Arbejdet kan da Finpudsen
paaføres, som betinger al-fresco Malingen. Ved denne Fremgangsmaade
vil der kunne spares flere Tusinde Kroner.
Efter Overslag fra Hr. Murmester Lytthans-Petersen kan Murerarbejdet
da udføres for 6,000 Kr.
Det hele Arbejde vil jeg antagelig kunne udføre i tre Aar. Heraf vil det
første Aar medgaa til Tegningen af Kartonerne til det store Kuppelbillede,
„Lyset og Mørket", der er ca. 36 Alen langt, fyldt med over-legemstore
Figurer. (Til Sammenligning vil jeg anføre, at mit store „Rytterbillede",
med de badende Officerer var 14i/> Alen langt). Det næste Aar vil Kuppelbilledet
kunne udføres al-fresco — samt hele den øverste Forhal med Fremstillingen
af Stenarter paa Vægge, Pilastre og Søjler, samt de over Dørene
tænkte Billeder af Landskaber, der have særlig Interesse for Geologien.
Det tredie Aar vil Trappens to store Vægbilleder, „Petroleumsboringer"
og „et Bjærgværk" samt Trappevæggene og Forhallen med de symbolske
Figurer i nederste Etage kunne udføres.
Jeg regner med, at unge Elever, som ønske Uddannelse i det monumentale
Maleri og al-fresco-Tekniken, gerne ville deltage i Arbejdet som mine
Medhjælpere, saaledes at jeg paa den Maade faar en forholdsvis billig Arbejdskraft
til Hjælp ved Udførelsen af den store Opgave. Derimod kommer jeg
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1049
i til at foretage et Par Studierejser for Vægbilledernes Skyld, og maa regne
i med store Udgifter til Modelhold
Jeg tror da at holde mig indenfor meget rimelige Grænser, naar jeg til-
J byder at udfore Arbejdet — indbefattet alle Udgifter — for en Sum af 38,000
[ Kr *)"
Over Sagen indhentede Konsistorium en ErWæring af 15de September
[ 1908 fra Universitetets Kvæstor, der blandt andet udtalte følgende:
„Angaaende Sagens formelle Side skal jeg ærbødigst tillade mig at tili
raade, at det til den ovennævnte Plans Gennemførelse fornødne Beløb, som
3 det formodes i alt 38,000 Kr., søges tilvejebragt i Fortsættelse af den Frem-
^ gangsmaade, som Lovgivningsmagten har fulgt i Lov af 14de April 1905 om
Opførelse af en Tilbygning til Universitetsbiblioteket. Dette nærmere saaledes,
at det her omhandlede Forslag til Udsmykning af det Mineralogiske Museums
Forhal og Trappe medoptages paa et eventuelt Forslag til Lov om Byggearbejder
i det hele ved Universitetet, saaledes at Udgifterne udredes af Universitetets
Afløsningssum for dets Kongetiende og, for saa vidt det fornødne
' Beløb af denne Afløsningssum endnu ikke er indkommen, midlertidigt udbetales
af Kommunitetet, mod at dette, efterhaanden som Universitetets
tilbageværende Afløsningssum indkommer, faar det udlagte Beløb erstattet
— efter Kursværdi, saafremt Erstatningen erlægges i Tiendebankens Obligationer
— med 4 pCt. Renter p. a. fra Udbetalingsdagen til Tilbagebetalingsdagen.
At den samlede Bevilling, 38,000 Kr., administrativt er tænkt fordelt
paa 3 Aar, vil kunne forklares i Bemærkningerne til det eventuelle Lovforslag.
Ligesom Udgiften til Universitetets mineralogiske Museums Bygning i
sin Tid blev udredet af Universitetets Midler ifølge særlig Lov om Byggeforetagender
for Universitetet af 1ste April 1888, er i det foranstaaende Udgiften
til Dekoration af denne Bygning foreslaaet optaget paa et særligt
Lovforslag i Modsætning til den af Udvalget fremsatte Tanke om at søge
Beløbet bevilget paa Finanslov, som fordelt paa 3 Finansaar, en Fremgangsmaade,
som jeg maa anse for mindre heldig, naar der ses hen til de foreliggende
Omstændigheder, og navnlig, at der nu, ogsaa bortset fra det her ommeldte
Dekorationsarbejde, bliver at andrage om en ny særlig Lov om Byggeforetagender
for Universitetet."
Efter at Ministeriet under 7de August 1909 havde henledt Opmærksomheden
paa, at det endnu ikke havde modtaget det Overslag, til hvis Fremskaffelse
det under 22de Januar 1908 havde meddelt Bemyndigelse, udtalte
Konsistorium under 24de September 1909, at det, saaledes som Forholdene
havde udviklet sig, idet der hidtil ikke havde kunnet findes Udveje for en
Række nødvendige Foranstaltninger for Undervisningen — saaledes særlig
! Laboratorier for forskellige Fakulteter —, formente, at denne Sag, der vilde
i medføre en Udgift af 38,000 Kr., foreløbig burde stilles i Bero.
b. Forhøjelse af Medhjæl'pssmnmen.
Paa Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 1. d.,
I Den samlede Lønningssum, forhøjet med 900 Kr. til manuel Assistance ved
J Undervisningen i det mineralogisk-geognostiske Museum og ved Sammen*)
Senere Paategning af Hr. Oscar Matthiesen; „Herunder indbefattet fornævnte Beløb
til Murerarbejdet."
Universitetets Aarlog.
1050 Universitetet 1909—1910.
stillingen af det Undervisningsmateriale, som uddeles til Skoler, jfr. Rigsdagst.
1909—10, Tillæg A. Sp. 1235—38. Bevillingen blev givet efter Andragende
fra Museets Bestyrer, Professor Ussing af 4de Maj 1909 og var anbefalet af
Fakultetet, Kvæstor og Konsistorium i Skrivelser henholdsvis af 21de Maj og
22de og 24de Juni s. A.
Professor Ussings Andragende af 4de Maj 1909 var saalydende:
„Under Henvisning til nedenstaaende Redegørelse tillader jeg mig herved
at ansøge om en Forhøjelse af Mineralogisk Museums Medhjælpssum med
900 Kr. aarlig til manuel Assistance dels ved Sammenstillingen af geologisk
Undervisningsmateriale til Skoler, dels ved Forelæsninger og Øvelser.
Hvad der har nødvendiggjort denne Ansøgnings Fremkomst, er dels
de stigende Ønsker fra Skoler og andre Undervisningsanstalter om Museets
Bistand ved Tilvejebringelsen af brugbart geologisk Undervisningsmateriale,
dels de sidste Aars Forøgelse af Kravene til Undervisningen paa Museet
saavel af Polyteknikere som af dem, der forbereder sig til Lærergerning. I
begge Henseender er Geologiens Indførelse som Skolefag en væsentlig medvirkende
Grund til Trangen til forøget Arbejdskraft.
Med Hensyn til Sammenstillingen af Undervisningsmateriale til Skoler
maa det fremhæves, at Museet fra gammel Tid paa Begæring har paataget
sig saadanne Arbejder gratis. Større Omfang har denne Virksomhed dog kun
haft i de sidste 14 Aar; fra 1895 til Dato er derialtudleveret 160Undervisningssamlinger
af noget varierende Indhold og Størrelse (60 indtil 170 Stykker i
hver). Af disse 160 var 8 Supplementer til tidligere uddelte Samlinger, og det
hele Antal er fordelt paa 13 Landbrugsskoler, 15 Folkehøjskoler, 14 Gymnasier,
41 Mellem- og Realskoler, 51 Folkeskoler, 10 Seminarier og 16 andre
Undervisningsanstalter. I den senere Tid har Indholdet kun for en mindre
Del kunnet tages af det tilfældige Dubletmateriale i Museet og tilvejebringes
væsentlig ved Indsamlinger paa Undervisningsekskursionerne og de videnskabelige
Rejser. Der medgaar til Sammenstillingen og Etiketteringen et
ikke helt ringe Arbejde, som bestrides af Museets Funktionærer, altsaa de to
Inspektører for Museets to Afdelinger og den for Medhjælpssummen, som for
Tiden er 900 Kr., lønnede Medhjælper. Men da der er fuldt ud Brug for disses
Arbejde til Museets egne Samlingers Ordning og Opstilling og til hele den
øvrige Museumsvirksomhed med Bytteforbindelser, Nummerering og Katalogisering
o. s. v., hvilke Arbejder forøges med Museets Vækst, er det blevet
stedse vanskeligere at imødekomme Skolerne. Og efter at nu Geologien er
indført som selvstændigt Fag i de højere Skoler, og nogen Undervisning i
Danmarks Jordbundsforhold medtages i en Mængde Folkeskoler, er Forholdene
forværrede saaledes, at Antallet af Begæringerne fra Skolerne langt overstiger,
hvad der paa nogen Maade har kunnet overkommes, saa at Museet i stor
Udstrækning har maattet erklære sig foreløbig ude af Stand til at skaffe det
ønskede.
Det er da særdeles ønskeligt, om denne Side af Museets Virksomhed
kunde udvides. Afgivelsen af disse Samlinger bør dog formentlig begrænses
saaledes, at Museet ikke faar særlige Udgifter til Tilvejebringelsen af Stykkerne,
men at der kun afgives forhaandenværende Dubletter i Forbindelse
med hvad der kan indsamles i dette Øjemed paa de Rejser, som foretages
for Undervisningens eller Videnskabens Skyld. Men selv med denne Begrænsning
vil det være muligt at udvide Virksomheden ganske betydeligt, naar der
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1051
l kan skaffes Museet noget mere Medhjælp til Sammenstillingen og Etikettei
ringen.
Man kunde mulig tænke sig Udgiften til Assistance i det her omhandlede
) Øjemed dækket af de Undervisningsanstalter, som modtager Samlingerne,
% gennem en Godtgørelse for hver saadan. Men netop da det ikke drejer sig
3 om Udgifter til Stykkernes Erhvervelse, men om Ordningsarbejder indenfor
C Museet, hvis Omfang delvis afhænger af Skolerne uvedkommende Omstændig-
1 heder saasom Dubletsamlingernes Ordning og Opbevaringsmaade og de
I Forandringer, der sker heri ved Museets Vækst eller Byggeforetagender,
i forekommer det mig ubetinget heldigst, at den omtalte forholdsvis ringe Ud-
§ gift afholdes af det offentlige. Her kan ogsaa fremhæves, at Museet jævnlig
i modtager Stykker af Interesse som Gave fra eller gennem Lærerne, især ved
3 Skolerne paa Landet.
Med Hensyn til den manuelle Assistance ved Undervisningen maa følgende
i fremhæves. De geologiske Forelæsninger og Eksaminatorier kræver til hver
J Undervisningstime et stort Apparat af Kort, Vægtavler, Mineraler og Fora
steninger, hvis Fremtagning og Sætten paa Plads medfører et dagligt Arbejde
i paa omkring en Time; hertil kommer Lysbilledforevisningerne, som anvendes
i i stor Udstrækning, efter at Museet i 1901 er blevet forsynet med et fortrinligt
I Lysbilledapparat og der efterhaanden er tilvejebragt en betydelig Samling
§ geologiske Undervisningsbilleder. Ved Laboratorieøvelserne til Mineralf
bestemmelse o. s. v. kræves ligeledes stadigt manuelt Arbejde til at holde
» Øvelsessamlinger og Redskaber i Orden. Til Assistance ved disse forskellige
L Arbejder skulde efter den nugældende Ordning haves den under den polyt
tekniske Læreanstalt ansatte Hjælpedocent i Mineralogi, ved hvis Ansættelse
i i 1904 en tidligere Undervisningsassistent-Lønning (600 Kr.) bortfaldt, og
a som er forpligtet til ved Siden af sit planmæssige Undervisningsarbejde at
s assistere Professoren. Hjælpedocentens Arbejde er imidlertid langt stærkere
e end forudsat bleven beslaglagt af det stadig voksende Undervisningsarbejde
i for Polyteknikerne; det paahviler ham at holde det mineralogiske og krya
stallografiske Kursus for Fabrikingeniører, at vejlede Polyteknikerne under
b deres Gennemgang af Studiesamlingerne og at holde en Del af de geologiske
I Eksaminatorier; ved disse sidste har i de senere Aar Eleverne maattet
b deles i tre Hold, hvoraf Hjælpedocenten har de to, og der er endda Udsigt
t til yderligere Forøgelse af hans Undervisningstimer. Samtidig er Undervisti
ningsarbejdet for Professor mineralogiæ blevet større med den med Geologiens
I Indførelse som Skolefag følgende Forøgelse af de Geologi-studerendes
k Antal blandt Lærerkandidaterne, endvidere derved, at der er indført et krya
stallografisk Kursus for Fysikere. Følgen af disse forskellige Forhold er bleven,
s at jeg mere og mere har savnet manuel Hjælp ved Forelæsninger og Øvelser;
9 endvidere at forskellige Vedligeholdelsesarbejder ved Studiesamlingerne har
a maattet udskydes paa Grund af manglende Arbejdskraft, hvad der i Længden
v vil volde betydelige Ulemper.
Den forøgede Medhjælp, som behøves i begge de nævnte Øjemed, vil
Uhensigtsmæssig kunne faas ved Hjælp af en yngre Studerende med ca. 3
T Timers daglig Arbejdstid, og Honorarbeløbet er derfor foreslaaet sat til 900
Kr. aarlig. Da Arbejdet er af manuel Art, maa det sidestilles med det, der
)1 lønnes af den nuværende Medhjælpssum. Jeg tillader mig derfor i Henhold til
o ovenstaaende at ansøge det høje Ministerium om, at Museets Medhjælpssum
1052 Universitetet 1909—1910.
maa blive forhøjet med 900 Kr. aarlig til manuel Assistance ved Undervisningen
i Museet og ved Sammenstillingen af det Undervisningsmateriale,
som uddeles til Skoler."
I Kvæstors ovennævnte Skrivelse af 22de Juni 1909 var blandt andet
meddelt følgende Oplysninger:
„Medens der tidligere til Medhjælp for Bestyreren af Museet bevilgedes
696 Kr. aarlig, blev dette Beløb ved Lønningslov af 12te April 1892 forhøjet
til 900 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstid. 1891—92, Tillæg B. Sp. 1530. I de siden
da forløbne 17 Aar er der ikke sket nogen Forhøjelse af Medhjælpssummen.
Derimod er Medhjælpsforholdene iøvrigt ændrede, idet den ved Lønningsloven
bevilgede Assistance, nemlig 1 fast Assistent med aarlig Lønning
1,104 Kr. og til Budion 204 Kr. aarlig, er forøget saaledes, at der ved Museet
i Stedet derfor er ansat 2 Inspektører med aarlig Lønning 2,400 Kr. hver og
en Fyrbøder, som tillige er Bud, med aarlig Lønning 1,000 Kr., jfr. Rigsdagstid.
1892-93, Tillæg A. Sp. 959-60, 1895-96, Tillæg A. Sp. 987-94 og 1906-07,
Tillæg A. Sp. 1133—34. I denne Henseeende maa det dog bemærkes, at Spørgsmaalet
om den fornødne Medhjælp for Museet ved Behandlingen af Forslaget
til Lønningsloven blev udsat til nærmere Overvejelse, naar Institutet var
flyttet ind i den nye Bygning, jfr. Rigsdagstid. 1891—92, Tillæg B. Sp.
1529-30." Jfr. Aarb. 1892-93 S. 65, 1895-96 S. 74-79 og 1906-07 S.
800-04.
c. Andre Sager.
Ved Skrivelse af 9de Februar 1910 bifaldt Ministeriet efter Indstilling
fra Museets Bestyrer og Konsistorium, at der af Universitetets Udgiftspost
10., Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, for Finansaaret 1909 — 10
blev udredet et Beløb af 20 Kr. som Erstatning til Fyrbøder og Portner ved
Museet Hans Jensen for Udgifter til Lægehjælp af en Benskade, som han havde
paadraget sig i August 1902 under sit Arbejde i Museet.
6. Universitetets kemiske Laboratorium.
a. Forhøjelse af Bevillingerne til Indførelse af videregaaende Undervisning
ved Laboratoriet.
(Jfr. Aarb. 1907-08 S. 179, 1908-09 S. 558-67.)
Ved Tilla^gsbevillingloven for 1909—10 blev der paa Universitetets
Udgiftspost 3. e.. Universitetets kemiske Laboratorium, bevilget ekstraordinært
3,500 Kr. som Tillæg til de paa Finansloven for 1908—09 og 1909—10
givne Bevillinger paa ialt 17,673 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A.
Sp. 2711 —12. Bevillingen blev givet efter Andragende af 19de Oktober
1909 fra Laboratoriets Bestyrer, Professor Dr. phil. E. Biilmann, anbefalet
af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium ved
Skrivelser henholdsvis af 18de og 26de Oktober 1909.
Professor Biilmanns Andragende af 19de Oktober 1909 var saalydende;
„Herved tillader undertegnede Bestyrer for Universitetets kemiske
Laboratorium sig at ansøge om en Tillægsbevilling til Laboratoriet i indeværende
Finansaar, idet det har vist sig, at Udgiften til de i Laboratoriet
udførte Forandringer, hvormed dette gøres skikket til at optage den videreUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1053
gaaende Undervisning i organisk Kemi, har været større end beregnet i det
Overslag, jeg fremkom med for to Aar siden.
En Del af Merudgiften havde jeg ventet at kunne dække ved Hjælp af
Laboratoriets ordinære Tilskud; men dette har nu vist sig ugørligt, dels
fordi Forhøjelsen af Tilskudet opnaaedes et Aar senere end paaregnet, og dels
fordi det store Elevantal og de stadig meget høje Priser, især paa Brændsel,
Apparater og Haandværkerarbejde, gør Driftsudgifterne større end den Gang
tænkt. Normalsummen kan da, selv med dens nuværende, forhøjede Størrelse,
kun — og tilmed næppe — forslaa til Afholdelsen af de normale, løbende
Udgifter. Hertil kommer, at de polytekniske Studerende i Øjeblikket uden
særligt Vederlag deltager de i videregaaende Øvelser i Laboratoriet, samt at
Immatrikulationen ved Universitetet iaar viser, at Laboratoriet maa være
udrustet til at modtage et ualmindelig stort Antal medicinske Studerende
i det kommende Foraar.
Skønt en Del af de anførte Forhold nærmest vilde motivere en Ansøgning
om en Forhøjelse af Normalsummen, mener jeg ikke at burde fremkomme
med en Anmodning herom, før end jeg bedre end nu kan have Kendskab til
Fornødenhederne i et normalt Driftsaar. Jeg tillader mig derfor at ansøge
om, at de i Øjeblikket til de anførte dels allerede afholdte, dels umiddelbart
forestaaende Udgifter fornødne Midler til Laboratoriets Udstyrelse og Undervisningens
uforstyrrede Gang ydes Laboratoriet gennem en Tillægsbevilling
paa indtil 3,500 Kr. mod behørig Redegørelse ved Regnskabsaarets Slutning,
idet en specificeret Angivelse af Anvendelsen ifølge Sagens Natur ikke kan
gives nu."
h. Bevilling til Anskaffelse af fast Inventar til Laboratoriet.
Ved Finansloven for 1910—11 blev der paa Universitetets Udgiftspost
3. e. bevilget ekstraordinært 2,000 Kr. til Anskaffelse af fast Inventar til
Laboratoriet, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1257—58. Bevillingen
blev givet efter Andragende fra Laboratoriets Bestyrer, Professor Biilmann
af 15de Maj 1909, anbefalet af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
under 18de s. M. og af Kvæstor og Konsistorium henholdsvis under 24de og
25de Juni 1909.
Professor Biilmanns Andragende af 15de Maj 1909 var saalydende:
„Herved tillader jeg mig at ansøge om Midler til Anskaffelse af forskellige
Instrumenter, Apparater og faste Inventariegenstande, som ikke har været
indbefattede i den Ansøgning, der har foranlediget de ekstraordinære Tilskud
til Laboratoriet ved Finanslovene for 1908—09 og 1909—10. Den nævnte
Ansøgning var jeg nødsaget til at fremkomme med umiddelbart efter min
Ansættelse som Laboratoriets Bestyrer, og jeg lod den derfor kun omfatte
de mest nødvendige Anskaffelser og Installationer, som skulde gøre det muligt
at begynde den ønskede videregaaende Laboratorieundervisning, som allerede
i snart et Aar har været optaget for enkelte Universitetsstuderendes Vedkommende,
og som fra det kommende Efteraarssemester af ogsaa vil omfatte et
meget betydeligt Antal polytekniske Studerende. Ved nærværende Andragende
tillader jeg mig at ansøge om Bevilling af Midler til Afhjælpning af
en Del af de Mangler, som jeg har erfaret i de 1% Aar, hvori jeg nu som
Laboratoriets Bestyrer har haft Lejlighed til at lære Laboratoriet nøje at
kende.
1054 Universitetet 1909—1910.
Under Henvisning til vedlagte Specifikation over de ønskede Anskaffelser
tillader jeg mig at fremsætte følgende Oplysninger og Begrundelse til
Støtte for Ansøgningen.
Laboratoriet har en ret stor Instrumentsamling; men denne stammer
væsentlig fra ældre Tid og indeholder kun meget faa nyere Instrumenter,
og den største Del af de ældre, der findes, er uden synderlig Værdi, idet de
er forældede. Laboratoriet mangler ganske næsten alle de almindelige Apparater,
som bruges ved saadanne nøjagtige elektriske Maalinger, der i vor Tid
har saa stor Betydning ved mangfoldige kemiske Arbejder. Ligeledes føles
daglig Manglen af paalidelige Thermometre. Hvad der haves heraf er ganske
ubrugeligt til almindelige Bestemmelser af Kogepunkter, Smeltepunkter
o. 1., og Laboratoriet har tilmed ikke Normalthermometer til Justering af de
forhaanden værende mindre gode Thermometre. Af analytiske Vægte findes
paa Laboratoriet kun 1, som er virkelig god, og denne er anskaffet i Løbet
af de sidste Aar. Alle de andre er enten ældre Vægte, der trænger til at erstattes
af nyere, eller det er tarveligere Vægte, kun gode nok til Begyndernes
Øvelser, men ikke som de bør være, naar de skal bruges til nøjagtige kvantitative
Undersøgelser. Endvidere tiltrænges i høj Grad et godt Mikroskop,
hvormed der kan udføres saadanne Krystalundersøgelser, som har væsentlig
Betydning for Identifikationen af kemiske Forbindelser. Hertil kommer
endelig Savnet af nogle Thermostater (med tilhørende Motorer), visse almindelige
Redskaber til Brug ved elektriske Maalinger og endelig Ønskeligheden
af et bekvemt Kalorimeter, som kan gøre det muligt at knytte kalorimetriske
Maalinger til de synthetiske Arbejder, der udføres i Laboratoriet. Anskaffelsen
af de her anførte Instrumenter vil, som vedlagte Specifikation (Post A.) viser,
medføre en Udgift paa 4,023 Kr. 00 Øre.
Under Post B. i samme Bilag er anført nogle andre Apparater, der ikke
som de ovenfor omtalte er Maaleinstrumenter o. 1., men derimod stærkt 'tiltrængte
tekniske Hjælpemidler ved det daglige Arbejde i Laboratoriet.
Det er hovedsagelig Apparater, som skal muliggøre Anvendelsen af høje
Temperaturer eller af meget lave Tryk ved de kemiske Arbejder, eller det er
rent mekaniske Hjælpemidler af forskellig Art. Anskaffelsen af de i Specikationen
angivne Apparater af denne Art vil medføre en Udgift paa 3,315
Kr. 00 Øre.
Endelig tiltrænges Anskaffelse af visse faste Inventariegenstande (Borde,
Reoler, Skabe o. 1.), som vil udvide Arbejdspladsen paa forskellige Maader
og skaffe gunstigere Betingelser end de forhaandenværende for Apparaters
og Instrumenters Opstilling og Anvendelse. Udgiften til disse Forbedringer
anslaas (Post C.) til 2,000 Kr. 00 Øre.
Det fremgaar formentlig af den her givne Fremstilling af Tilstanden,
at Laboratoriet savner en hel Del af de almindeligste Hjælpemidler. Derved
hæmmes Universitetets kemiske Laboratorium paa en meget uheldig Maade i
sin Virksomhed baade som Undervisningsanstalt og som videnskabelig
Institution, og der sættes i mange Tilfælde altfor snævre Grænser for de
Opgaver, hvorpaa de Studerende saavel som de ved Laboratoriet virkende
Kemikere kan arbejde. Jeg tillader mig derfor at ansøge om, at der som
ekstraordinært Tilskud til Universitetets kemiske Laboratorium til Anskaffelse
af forskellige Instrumenter, Apparater og Inventariegenstande bevilges en
Sum paa 9,338 Kr. 00 Øre, nemlig
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1055
til Instrumenter 4,023 Kr. 00 Øre
- andre Apparater 3,315 — 00 —
- fast Inventar 2,000 — 00 —
9,338 Kr. 00 Øre."
Om den øvrige Del af det søgte Beløb blev der ikke af Ministeriet stillet
Forslag paa Finanslovforslaget for 1910—11.
c. Andre Sager.
I Anledning af en fra Rektoren for Universitetet i Strassburg i Marts
1910 modtaget Advarsel mod nogle professionelle Platintyve, der i den nærmest
foregaaende Tid havde begaaet Tyverier i Miinchen, Konigsberg, Heidelberg,
Ziirich og Strassburg, indberettede Laboratoriets Bestyrer, Professor Biilmann
under 19de Marts 1910 til Konsistorium, at han s. D. havde anbragt Hovedparten
af Laboratoriets Beholdning af ædelt Metal, til Værdi paa det nuværende
Tidspunkt af ca. 25,000 Kr., i en Boks i et herværende Pengeinstitut,
og anmodede om Konsistoriums Billigelse af denne Opbevaringsmaade.
Under 2den Maj 1910 meddelte Konsistorium den ønskede Billigelse.
7. Det astronomiske Observatorium.
a. 2-aarig Bevilling til foreløbig Indrettelse af et Regneog
Maalebureau paa Observatoriet.
Ved Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 1. d.,
Den samlede Lønningssum, forhøjet med 2,640 Kr. som 1ste Del af en
2-aarig Bevilling paa ialt 5,280 Kr., nemlig til Medhjælp ved videnskabelig
Beregning ved Observatoriet 1,200 Kr., og til Medhjælp for Observatoriet
ved Reduktion af Observationer og Udmaaling af fotografiske Plader 1,440
Kr., jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1239—42. Bevillingen blev
givet efter Andragende af 24de Juni 1909 fra Prof. astronomiæ Strømgren,
anbefalet af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Kvæstor i
Skrivelser af henholdsvis 26de og 29de Juni s. A. og af Konsistorium i
Skrivelse af 1ste Juli s. A.
I Professor Strømgrens Andragende af 24de Juni 1909 var bl. a. udtalt
følgende:
Som Medlem af den af Ministeriet nedsatte Observatoriekommission
havde Professor Strømgren i Løbet af 1907—09 anstillet indgaaende Undersøgelser
over den bedste Form for Udvidelse af den danske Astronomis
nuværende stærkt begrænsede Hjælpemidler. Resultatet af disse Undersøgelser
— i Hovedsagen skriftlige og mundtlige Forhandlinger med et
større Antal udenlandske Astronomer — havde han i Korthed sammenfattet
i en Skrivelse, der gennem de af Ministeriet udnævnte Universitetsdelegerede
og gennem Konsistoriet samtidig med denne Ansøgning var
oversendt til Ministeriet. Som et af Hovedpunkterne i denne Skrivelse
betragtede han det Punkt, der behandler Indrettelsen af et Regne- og Maalebureau
ved det gamle Universitetsobservatorium. Med Hensyn til Sagens
1056 Universitetet 1909—1910.
principielle Side henviste han derfor til den i ovennævnte Skrivelse givne
Motivering og ganske særlig til det deri citerede Brev fra Professor Kapteyn
i Groningen, der med Hensyn til vedrørende Spørgsmaal uden Tvivl er en
af vor Tids allerførste Autoriteter. Da en definitiv Løsning af Observatoriespørgsmaalet
i dets Helhed endnu ikke forelaa, søgte han ved nærværende
Ansøgning en foreløbig Anordning for det nuværende Universitetsobservatoriums
Vedkommende.
Med Hensyn til det specielle, nu foreliggende Krav anførte han følgende
to Hovedpunkter;
1) For Udførelsen af videnskabelige Beregninger er det for Observatoriet
nødvendigt at kunne disponere over i det mindste en mathematisk og astronomisk
tilstrækkelig foruddannet Beregner, der i Observatoriets Tjeneste
kan udelukkende beskæftige sig med dette Slags Arbejde uden at forstyrres
af Arbejde ved den almindelige Assistenttjeneste. Som en særlig Grund til
paa det nuværende Tidspunkt at søge Bevilling til Ansættelse af en Beregner
anførte han endvidere, at han ved den astro-fotografiske Kongres
i Paris i April 1909 paa Københavns Observatoriums Vegne havde overtaget
Beregningen af Planeten Eros' Bevægelse.
2) Til Reduktion af Observationer og Udmaaling af fotografiske Plader
trængtes der paa Observatoriet i høj Grad til Assistance. Den Hjælp, som
her er Tale om, er imidlertid af en hel anden Art end den forud nævnte.
De Maalinger og Reduktioner, Aflæsning af Kronografstrimler o. lign.,
som følger med Arbejdet paa Observatoriet, kan for en stor Del udføres
af Personer, der ikke er faguddannede, om end visse, mere elementære
Kundskaber maa forudsættes.
I sin anførte Skrivelse af 26de Juni 1909 havde Fakultetet fremhævet
den store Betydning, det har for Danmark, at Observatoriet paa nogenlunde
gunstige Vilkaar kan deltage i det internationale Arbejde i Astronomiens
Tjeneste, og anbefalet Andragendet paa det bedste.
I Kvæstors Skrivelse af 29de Juni 1909 var bl. a. udtalt følgende:
»Naar Professor astronomiæ betegner den samlede søgte Bevilling som
bestemt til foreløbig Indrettelse af et Regne- og Maalebureau paa Observatoriet,
er dette at forstaa saaledes, at Professoren selv. Observator og
Observatorieassistenten maa opfattes som de givne Medlemmer af dette
Bureau, om hvis Hjælp til videnskabelig Beregning og til ikke videnskabeligt
Arbejde der da her alene er Tale. Ved »Indrettelse af et Regne- og Maalebureau
« er nærmest givet et Udtryk for den Omdannelse af Arbejdsforholdene,
som man ønsker indført ogsaa paa vort Universitets Observatorium.
Det foreløbige i hele den søgte Bevilling maa nærmere forstaas derhen, at
Trangen til denne uforandret vil vedblive ved Universitetets astronomiske
Observatorium, hvorledes end Observatoriesagen i Fremtiden maatte blive
ordnet af Lovgivningsmagten, men at denne samme Bevilling vil kunne
tænkes i Fremtiden at kræve en Forhøjelse, dersom nemlig Ordningen af
Observatoriesagen skulde føre til en forøget Byrde for Universitetets Observatorium
i Henseende til den i den nu søgte Bevilling omhandlede Medhjælp.
For saa vidt denne Bevilling indbefatter 1,200 Kr. aarlig til Assistance
ved videnskabelig Beregning, maa det bemærkes, at en Bevilling af saadan
Art, altsaa til i det mindste én, mathematisk og astronomisk foruddanuet
Beregner, havde maattet ønskes, selv om det ikke ved den astro-fotografiske
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1057
Kongres i Paris i April 1909 var bleven vedtaget at give Observatoriet ved
Københavns Universitet det Tillidshverv at forudberegne den i 1898 opdagede
Planet Eros' Bevægelse, inden den i Aaret 1931 kommer i særlig
gunstig Opposition, saaledes som det i Andragendet udførligt er forklaret«.
h. hidretning af det paa Observatoriets Grund liggende
Havehus til Benyttelse ved Undervisningen.
Ved Finansloven for 1910—11 blev der paa Universitetets Udgiftspost
9. a. 2. bevilget 1,900 Kr. til Indretning til Benyttelse ved den astronomiske
Universitets-Undervisning af det paa Observatoriets Grund liggende
Havehus, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1283—84. Bevillingen
blev givet efter Andragende af 3die September 1908 fra Prof. astronomiæ
Strømgren, anbefalet af Universitetets Kvæstor under 25de Jan. 1909 og af
Konsistorium under 26de s. M.
Professor Strømgren ansøgte i sit ovennævnte Andragende af 3die
September 1908 om, at det paa Observatoriets Grund liggende, tidligere
til meteorologiske Formaal benyttede Havehus maatte blive forsynet med
Midler til Opvarmning og overhovedet sat saaledes i Stand, at det kunde
benyttes til den astronomiske Universitets-Undervisning. Til Begrundelse
af denne Ansøgning anførte han, at det er en nødvendig Betingelse for, at
den astronomiske Undervisning skal kunne bibringe Tilhørerne en levende
astronomisk Kundskab, at den drives paa selve Observatoriet, hvor der er
Adgang til Kort, Stjerneglober, Instrumenter, astronomisk Litteratur, og
hvor der, sidst men ikke mindst, findes Mulighed for Demonstrationer paa
Stjernehimlen. Han havde derfor lige fra Begyndelsen af sin Virksomhed
som Lærer ved Universitetet holdt sine Forelæsninger i Observatoriebygningen,
dog ikke paa selve Observatoriet, hvor Rumforholdene ikke tillod en saadan
Anvendelse, men i et af de til Professorboligen hørende Værelser. Hermed
kunde der imidlertid ikke fortsættes, og han havde anset det for sin Pligt
at søge Undervisningsforholdene ordnede paa en anden og definitiv Maade.
Som Bevis for, at der ikke i Observatoriet selv fandtes Plads til et Undervisningslokale,
anførte han sluttelig, at Bibliotek og Læseværelse allerede
for flere Aar siden var blevet anbragt i Observatorens Embedsbolig.
I Kvæstors anførte Erklæring af 25de Januar 1909, hvormed fulgte
et af den kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt M. Borch, afgivet Overslag, var
oplyst, at den paagældende Bygning i sin Tid var opført af Videnskabernes
Selskab, bestemt til magnetisk Observatorium, men i 1895 af dette Selskab
var overdraget til Observatoriet, jfr. Aarb. 1895—96 S. 84.
c. Ordning af Bevillingerne til den aarlige Drift af Tidssignalet
rpaa Silopakhusets Gavl i Frihavnen.
(Jfr. Aarb. 1908—09 S. 574).
Som det i Aarbog 1908—09 S. 574—78 er forklaret, blev der paa Finansloven
for 1909—10 under Universitetets Udgiftspost 3. f., Det astronomiske
Observatorium, bevilget 800 Kr. til Driften af et Tidssignal i Frihavnen.
Da Tidssignalet fra Nikolaj Taarn den Gang forudsattes bevaret, var der
ikke til den nævnte Finanslov stillet Forslag om Bortfald af de til dettes
Universitetets Aarbog. 14
1058 Universitetet 1909—1910.
Drift under Observatoriets Konto bevilgede 400 Kr. Under Henvisning til,
at Signalet paa Grund af Taarnets Restaurering var nedlagt, blev der
imidlertid paa Forslaget til Finansloven for 1910—11 stillet Forslag om
Nedsættelse af Observatoriets Konto med dette Beløb. Derimod blev de
under Universitetets samlede Lønningssum hidtil bevilgede 600 Kr. for
Forretninger ved Tidssignalet paa Nikolaj Taarn bibeholdte til eventuel
Anvendelse ved Tidssignalet i Frihavnen, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till.
A. Sp. 1257—58.
I Skrivelse af 7de Okt. 1909 fremsatte Professor astronomiæ Strømgren
Forslag til Fordeling af saavel de under den samlede Lønningssum bevilgede
600 Kr. som de under Observatoriets Konto bevilgede 800 Kr. Dette Forslag
indsendtes 12te s. M. af Universitetets Kvæstor til Ministeriet, der 25de
s. M. bifaldt det. Herefter udbetales de under den samlede Lønningssum
bevilgede 600 Kr. ligesom hidtil — se Aarbog 1908—09 S. 577 — med 450 Kr.
til Observator og 150 Kr. til Firmaet Hassel og Teudt, medens der af det
paa Observatoriets Konto bevilgede Beløb udbetales:
Til den ordinære Vedligeholdelse 150 Kr.
For Tilsyn med den telegrafiske Forbindelse
imellem Silopakhusets Gavl og Observatoriet 150 —
Til Anskaffelse af nye Apparater eller Dele af
Apparater 150 —
Til Leje af den elektriske Ledning imellem Telegrafstationen
og Silopakhuset 70 —
520 Kr.
Da der saaledes af det bevilgede Beløb 800 Kr. kun var Anvendelse
for 520 Kr., udtalte Ministeriet i sin ovennævnte Skrivelse af 25de Okt.
1909, at det var sindet ved Ændringsforslag til 2den Behandling af Finanslovforslaget
1910—11 at søge Observatoriets Konto nedsat med 280 Kr.
Som det nedenfor S. 1059—60 er forklaret, blev den endelige Ordning imidlertid
den, at disse 280 Kr. overgik til Anvendelse til Observatoriets almindelige
Fornødenheder.
— Som meddelt i Aarbog 1908—09 1. c. blev det ved Tillægsbevillingsloven
for 1908—09 tilladt, at de for det nævnte Finansaar givne Bevillinger
til Tidssignalet paa Nikolaj Taarn delvis kunde anvendes til Driften
af Tidssignalet i Frihavnen. Det herefter til Raadighed værende Beløb
slog imidlertid ikke til, hvorfor Ministeriet under 25de Okt. 1909 bifaldt,
at et til Telegrafvæsenet for telegrafisk Forbindelse mellem Observatoriet
og Frihavnen i Tiden fra Oprettelsen af Tidssignalet i Frihavnen indtil
1ste April 1909 udbetalt Beløb 64 Kr. 17 Øre afholdtes af det under Universitetets
Udgiftspost 3. f. for Finansaaret 1909—10 uanvendte Beløb
680 Kr., hvoraf 400 Kr. til Tidssignalet paa Nikolaj Taarn og 280 Kr. til
Tidssignalet i Frihavnen, mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten.
d. Ny Overenskomst med Aktieselskabet »Dansk Normal Tid«.
(Jfr. Aarbog 1898—99 S. 70—71).
Da Overenskomsten mellem Observatoriet og Aktieselskabet »Dansk
Normal Tid« udløb med Aaret 1909, udbad Professor astronomiæ StrømUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1059
gren sig en Udtalelse fra Aktieselskabet om, hvorvidt Overenskomsten
ønskedes fortsat. Efter at have faaet Svar herpaa tilstillede han Universitetskvæsturen
en saalydende Skrivelse af 25de Novbr. 1909 til Ministeriet:
»Ved Skrivelse af 25de Maj 1899 bifaldt det høje Ministerium Forslag
til en Kontrakt mellem Universitetets astronomiske Observatorium og
Aktieselskabet »Dansk Normal Tid«, dog saaledes, at det Vederlag, der
skal erlægges af Aktieselskabet, indbetales til Universitetskvæsturen til
Raadighed for Professor astronomiæ. Den ovennævnte Kontrakt, hvorved
Observatoriet mod et aarligt Vederlag af 1,000 Kr. paatog sig at stille og
regulere et af Aktieselskabet paa Observatoriet opstillet Normal Ur, saaledes
at det til enhver Tid angiver Dansk Normal Tid, udløber med indeværende
Aar 1909. Under de Forhandlinger, der i den Anledning har fundet Sted
mellem Aktieselskabet og undertegnede Professor astronomiæ, har Aktieselskabet
gjort gældende, at det er ude af Stand til fremtidig at betale en
Afgift af 1,000 Kr. aarlig, hvorimod det har erklæret sig villig til at forny
Overenskomsten paa 5 Aar med en aarlig Afgift af 700 Kr. samt saaledes,
at Overenskomsten fra begge Sider kan opsiges med et halvt Aars Varsel
til en 1ste Jan., dog tidligst til den 1ste Jan. 1915, og skal bortfalde i Tilfælde
af Selskabets Opløsning.
Denne Overenskomst, hvortil Forslag vedlægges, mener jeg at maatte
anbefale til det høje Ministeriums Approbation navnlig under Hensyn til,
at det fuldstændige Bortfald af den aarlige Afgift fra Aktieselskabet paa
1,000 Kr. vilde medføre en Nedgang af Observatoriets Indtægter, som absolut
maatte opvejes ved en tilsvarende Forhøjelse af Universitetets Tilskud.
Selv den Nedgang paa 300 Kr., som den foreslaaede Overenskomst vil
medføre, vil Observatoriet være ude af Stand til at bære.
En Forhøjelse af Tilskudet i denne Anledning vil imidlertid kunne
undgaas, saafremt det Beløb af 280 Kr., hvormed Ministeriet efter Skrivelse
af 25de Okt. 1909 (Journal Nr. 203/07) er sindet at søge det under Universitetets
Udgiftspost 3. f. til et Tidssignal i Frihavnen bevilgede Beløb, 800 Kr.,
nedsat, kan tillades anvendt til Observatoriets almindelige Fornødenheder.
Jeg tillader mig derfor at anholde om, at Ministeriet i Stedet for den ovennævnte
Nedsættelse af Universitetets Udgiftspost 3. f. med 280 Kr. af det
til Tidssignalet i Frihavnen bevilgede Beløb, vil søge Hjemmel for, at det
til Observatoriets almindelige Fornødenheder hidtil bevilgede Beløb fremtidig
forhøjes med disse 280 Kr.
Ligeledes beder jeg under Hensyn til den allerede fra 1ste Jan. 1910
indtrædende Nedsættelse af Aktieselskabets Afgift om Tilladelse til af det
for indeværende Aar uanvendte Beløb til Tidssignalet at anvende 75 Kr.
til Observatoriets almindelige Fornødenheder«.
Kvæstor indsendte 29de Novbr. 1909 Sagen til Konsistorium, der i
Overensstemmelse med Kvæstors Forslag under 3die Decbr. 1909 indstillede
til Ministeriet:
1. at det af Professor astronomiæ, Dr. phil. E. Strømgren indsendte
Forslag til en Overenskomst mellem Universitetets astronomiske Observatorium
og Aktieselskabet »Dansk Normal Tid« approberes, dog saaledes,
at det Vederlag, der skal erlægges af Aktieselskabet, indbetales til Universitetskvæsturen
til Raadighed for Professor astronomiæ;
2. at Ministeriet ved Ændringsforslag til Forslaget til Finanslov for
1060 Universitetet 1909—1910.
1910—11 vil søge optaget en saalydende Anmærkning under Teksten til
Universitetets Udgiftspost 3. f., Det astronomiske Observatorium, 2,857 Kr.
44 Øre: Af dette Beløb er 520 Kr. bestemt til Driften af et Tidssignal i Frihavnen;
3. at Ministeriet vil bifalde, at der af det under Universitetets Udgiftspost
3. f. for indeværende Finansaar uanvendte Beløb, 680 Kr., hvoraf
400 Kr. til Tidssignalet paa Nicolaj Taarn og 280 Kr. til Tidssignalet i Frihavnen,
anvendes indtil 75 Kr. til Observatoriets almindelige Fornødenheder
mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten.
Ministeriet bifaldt 28de Jan. 1910 Punkt 1 og Punkt 3 i Konsistoriums
Indstilling, hvorhos det tilføjede, at Ministeriet efter Modtagelsen af Konsistoriums
Skrivelse har tilbagetaget det af Ministeriet til Finanslovens 2den
Behandling*) stillede Ændringsforslag om Nedsættelse af Universitetets
Udgiftspost 3. f. med 280 Kr., og at man er sindet i Stedet herfor ved Ændringsforslag
til Finanslovens 3die Behandling at søge nævnte Konto forhøjet
med 20 Kr.
I Overensstemmelse hermed blev Observatoriets Annuum til dets al
mindelige Fornødenheder forhøjet med 300 Kr. paa Finansloven for 1910
—11, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. B. Sp. 951—52.
Overenskomsten af 6te April 1910 mellem Observatoriet og Aktieselskabet
»Dansk Normal Tid« er saalydende:
»I Fortsættelse af den mellem Universitetets astronomiske Observatorium
paa den ene Side og Aktieselskabet »Dansk Normal-Tid« paa den
anden Side i 1899 oprettede, indtil Udgangen af indeværende Aar gældende
Overenskomst**) angaaende det astronomiske Observatoriums Regulering
af et paa Observatoriet opstillet Normal-Ur er under Dags Dato mellem de
ovenanførte Kontrahenter oprettet følgende ny
O v e r e n s k o m s t .
Det af Aktieselskabet »Dansk Normal-Tid« paa Observatoriet opstillede
Normal-Ur, der ved Aktieselskabets Foranstaltning holdes i Forbindelse
med Selskabets Central for elektriske Normal-Ure, vedligeholdes som hidtil
af Selskabet for dettes egen Regning,
Observatoriet forpligter sig til stadig at stille og regulere dette Ur,
saaledes at det til enhver Tid angiver dansk Normal-Tid.
Som Vederlag for dette Arbejde og Besvær betaler Aktieselskabet fra
1ste Jan. 1910 at regne en aarlig Afgift til Observatoriet paa 700 — Syv
Hundrede Kroner. Betalingen erlægges kvartalsvis forud, første Gang den
1ste Jan. 1910.
Denne Overenskomst er fra begge Parters Side uopsigelig i 5 Aar fra
1ste Jan. 1910 at regne, hvorefter Opsigelse altsaa tidligst kan finde Sted
til 1ste Jan. 1915. Opsigelsesfristen fra begge Sider er et halvt Aar. Efter
den 1ste Januar 1915 kan Kontrakten, ligeledes med en Opsigelsesfrist paa
et halvt Aar, opsiges til enhver efterfølgende 1ste Jan.
Skulde Aktieselskabet »Dansk Normal-Tid« opløses, bortfalder Overenskomsten
samtidig med Nedtagelsen af Uret paa Observatoriet; af den
forud erlagte Kvartalsafgift kan Selskabet dog intet forlange tilbagebetalt«.
*) Rigsdagstid. 1909-10, Tillæg B. Sp. 779-80.
**) Aarb. 1898—99 S. 70-71.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 10G1
e. Andre Sager.
Ved Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 9. a. 1.,
Vedligeholdelsesudgifter, forhøjet med 300 Kr., idet den tidligere Vedlige-
I holdelsessum for Observatoriet, 900 Kr., havde vist sig at være for ringe,
hvortil kom, at det paa Observatoriets Grund byggede Havehus, jfr. ovenfor
S. 1057, fremtidig vilde indgaa under Vedligeholdelsen, jfr. Rigsdagstid.
1909—10, Tillæg A. Sp. 1281—82.
— Ved Skrivelse af 17de Maj 1910 bifaldt Ministeriet efter Konsistoriums
Indstilling af 9de s. M. (Professor astronomiæ Strømgrens Skrivelse
af 26de Marts 1910 og Kvæstors Erklæring af 3die Maj 1910), at der paa
forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1910—11 afholdtes et Beløb af
592 Kr. under Universitetets Udgiftspost 9. a. 1., Vedligeholdelsesudgifter,
til Istandsættelse af Indhegningen af den af Københavns Kommune til
Universitetets astronomiske Observatorium udlejede Skrænt ved Østervoldgade.
Jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. Sp. 2977—78.
Da den mellem Københavns Magistrat og Observatoriet under 23de
og 24de Marts 1877 oprettede, den 9de April s. A. tinglæste Lejekontrakt
om Skrænten ikke er aftrykt under det i Aarbogen 1876—77 S. 101—04
givne Referat om Lejemaalets Oprettelse, meddeles den her:
»Københavns Magistrat giver herved sit Samtykke til, at det astronomiske
Observatorium lader indhegne og beplante den ved hosheftede Maalebrev
af 21de Marts 1877 nærmere bestemte, med Matr.-Nr. 164 i Nørrevold
Kvarter betegnede Grund fra Observatoriet ned imod Østervoldgade paa
følgende Betingelser:
1. At Kørebanen til Observatoriet ikke afspærres.
2. At Observatoriet for den ommeldte Grund betaler en aarlig Lejeafgift
af 2 Kr.
3. At dette Lejemaal kan hæves fra Magistratens Side med 3 Maaneders
Varsel.
Lejemaalet tager sin Begyndelse den 1ste April 1877. Afgiften betales
for 1 Aar ad Gangen inden 1ste Oktober i det paagældende Aar.
Magistratens Underskrift.
Undertegnede erkender herved det astronomiske Observatoriums Forpligtelse
til at opfylde de ovennævnte Betingelser for det givne Samtykke
til at indhegne og beplante Matr.-Nr. 164 i Nørrevold Kvarter«.
Professor astronomiæ Underskrift.
— I Foraaret 1910 blev der af Den danske Gradmaaling for dens egne
Midler udenfor Observatoriet bygget en Pille med et derover rejst lille Træskur
til Beskyttelse af et Passageinstrument med tilhørende elektrisk Materiel.
Til denne Foranstaltning, der af Gradmaalingen blev foretaget af Hensyn
til Udførelsen af nogle Længdebestemmelser til Gradmaalingens Hovedtriangulationspunkter,
indhentede den gennem Professor astronomiæ Tilladelse
fra Konsistorium, der under 3die Maj 1910 anmodede den kgl. Bygningsinspektør
om efter Samraad med Professor astronomiæ at angive,
hvorledes Bygningens Ydre helst burde være.
1062 Universitetet 1909—1910.
8. Det statistiske Laboratorium.
a. Forhøjelse af Laboratoriets Annuum.
(Jfr. Aarb. 1891—92 S. 875—76, 1900—01 S. 787—89, 1904—05 S. 90,
1906—07 S. 805—06).
Ved Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 3, m..
Det statistiske Laboratorium, forhøjet med 300 Kr., fra 2,600 Kr. til 2,900
Kr., jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. A. Sp. 1259—62. Bevillingen blev givet
efter Andragende af 4de Juni 1909 fra Professor H. Westergaard paa de
statsvidenskabelige Professorers Vegne, anbefalet af det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, Kvæstor og Konsistorium ved Skrivelser henholdsvis
af 7de, 22de og 24de Juni 1909.
Professor Westergaards Andragende af 4de Juni 1909 var saalydende:
»Paa Professor W. Scharlings og egne Vegne tillader jeg mig at andrage
om, at der paa Finanslovforslaget maa blive optaget en Forøgelse af BeviUingen
til Universitetets statistiske Laboratorium med 300 Kr. aarlig.
Til Støtte for dette Andragende skal det anføres, at Laboratoriet i stadig
voksende Grad benyttes til Undervisningsformaal, samtidig med, at de
Studerende mere og mere gøre Brug af Laboratoriets Læseværelse og Bogsamling.
Naar det hidtil nogenlunde er lykkedes at tilfredsstille de Krav, der
stilles til Bogsamlingen fra de Studerendes Side, maa det tilskrives den
Omstændighed, at Laboratoriet i den senere Tid har modtaget betydelige
Boggaver fra Privatpersoner, deriblandt en stor Del Bøger efterladte af
afdøde Professor N. C. Frederiksen og Direktør Valdemar Frederiksen, men
vi have desuden maattet anvende den allerstørste Del af den Sum af 1,200
Kr., der staar os til Raadighed ud over Assistentens Honorar, til Anskaffelse
af nogle af de vigtigste Værker og Tidsskrifter i den stærkt voksende og
vidt forgrenede statsvidenskabelige Litteratur. Men dette har medført, at
der, naar de nødvendige Udgifter til Skrivematerialier, Renholdelse osv.
ere blevne afholdte, slet intet er blevet tilovers til Løsningen af den vigtige
Opgave, som ved Laboratoriets Oprettelse stilledes, nemlig Udførelse af
statistiske Undersøgelser. I den første Aarrække efter Laboratoriets Oprettelse
lykkedes det os at gennemføre adskillige saadanne Undersøgelser,
men i den sidste Tid har dette til vor Beklagelse været umuligt,
Naar det jævnlig i de afvigte Aar har været overordentlig vanskeligt
at faa Pengene til at slaa til, skyldes det fornemmelig den Omstændighed,
at det har været nødvendigt at lade en betydelig Mængde Bøger indbinde
for at gøre dem tilgængelige for de Studerende. Dette vil ogsaa være Tilfældet
i den nærmeste Fremtid. Det er derfor af særlig Betydning for
Laboratoriet at faa den ovennævnte Forøgelse af Bevillingen i det kommende
Aar; men det vil formentlig fremgaa af det foregaaende, at det for Laboratoriets
fortsatte Arbejde i de statsvidenskabelige Fags Tjeneste vil være
overordentlig vigtigt ogsaa i senere Aar at kunne gøre Regning paa en
saadan Sum«,
h. Andragende om forøget Aabningstid.
Fra Bestyrelsen for »Socialøkonomisk Samfund« modtog Konsistorium i
Juni 1910 et Andragende om, at Laboratoriet, der daglig er aabent Kl, 9—3,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 1063
3 ogsaa maatte blive holdt aabent om Eftermiddagen og Aftenen, f. Eks.
t til Kl. 7 eller 8, da forholdsvis mange Studenter og saa godt som alle Kandid
dater ved Kontorarbejde er hindret i at benytte Laboratoriet i den hidt
tidige Aabningstid.
Under 2den Juli s. A. meddelte Konsistorium den anførte Bestyrelse,
s at dens Ønske under de forhaandenværende Forhold ikke vilde kunne
i imødekommes.
9, Det psykofysiske Laboratorium.
Forhøjelse af Laboratoriets Annuum.
(Jfr. Aarb. 1892—93 S. 15—19).
Ved Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 3. o.,
1 Det psykofysiske Laboratorium, forhøjet med 400 Kr., fra 600 Kr. til 1,000
1 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1261—62. Bevillingen blev
] givet efter Andragende af 25. Maj 1909 fra Laboratoriets Bestyrer, Docent
[ Dr. phil. Alfr. Lehmann, anbefalet af det filosofiske Fakultet, Kvæstor og
[ Konsistorium ved Skrivelser af henholdsvis 7de, 24de og 26de Juni 1909,
i idet Konsistorium dog med Hensyn til Ønsket om Tilladelse til Over-
3 skridelse af Kontoen for Finansaaret 1909—10 under 26de Juni 1910 havde
t tilskrevet Dr. Lehmann, at der derom maatte indsendes særligt Andragende,
) der imidlertid ikke blev indsendt.
Dr. Lehmanns Andragende af 25de Maj 1909 var saalydende:
»Undertegnede Dr. Alfr. Lehmann, Bestyrer af Universitetets psykoi
fysiske Laboratorium, tillader sig herved at andrage det høje Ministerium
) om, at Laboratoriets Annuum paa Finansloven for 1910—11 maa søges
\ forhøjet med 400 Kr., samt at det for indeværende Finansaar maa blive
i mig tilladt at overskride den givne Bevilling med 200 Kr.
Til Støtte for dette Andragende kan jeg anføre, at det ligefrem er mig
i umuligt at holde Arbejdet i Laboratoriet gaaende for det Beløb af 600 Kr.,
s som hidtil er mig tilstaaet til Afholdelse af alle Udgifter. For det første er
[ Priserne paa alle Instrumenter, Kemikalier etc. i de senere Aar stegne med
I 10—15 pCt., og dernæst er den psykofysiske Literatur vokset saaledes i
) Omfang, at det Haandbibliotek, som nødvendigvis maa være knyttet til
I Laboratoriet, kræver en stadig voksende Del af Pengemidlerne til Anskaffelse
s af Bøger. Af mine indsendte Regnskaber vil det ses, at Udgifterne for Finanss
aaret 1906—07 androg 993,08 Kr. og for Aaret 1907—08 744,24 Kr.; de
j paagældende Overskridelser blev dækkede af en velhavende Privatmand,
t til hvem jeg klagede min Nød. Da det imidlertid var mig ubehageligt saa-
I ledes vedblivende at trække Veksler paa en Vens Velvillie, bragte jeg i Aaret
1 1908—09 Udgifterne ned til 616,78 Kr., hvilket kun blev muligt derved,
s at der slet ingen Bøger anskaffedes, hvorved de Tidsskrifter og Aarsover-
8 sigter, som maa findes i Biblioteket, altsaa ere blevne ukomplette. For at
b disse Huller nu ikke skal vokse, hvorved Bogsamlingen vil miste en stor
I Del af sin Værdi og Brugbarhed, tillader jeg mig at andrage om, at Bevil-
I lingen for indeværende Aar maa overskrides med 200 Kr., og at der for
I Fremtiden maa blive tilstaaet Laboratoriet et Beløb af ialt 1000 Kr.,
d hvoraf 200 Kr. tænkes anvendt til Anskaffelse af Bøger og Resten til Laboi
ratoriets normale Drift«.
1064 Universitetet 1909—1910.
!0. Det filologisk-historiske Laboratorium.
(Jfr. Aarb. 1895—96 S. 88—93, 1896—97 S. 551—54, 1897—98 S. 700—01,
1900—01 S. 962).
Under 26de Oktbr. 1909 modtog Konsistorium fra Laboratoriets Forstander,
Professor Dr. J. L. Heiberg, et Andragende fra 39 af de Studerende,
der til Stadighed benyttede Laboratoriet, om forøget Aabningstid for Laboratoriet,
nemlig saaledes at Laboratoriet ønskedes tilgængeligt paa alle
Aarets Hverdage, fraregnet en Maaneds Sommerferie, 9de Juli—9de Aug.,
og at den daglige Aabningstid Kl. 9—8 forlængedes til Kl. 9 Aften. Prof.
Heiberg anbefalede i Skrivelse af s. D. i Overensstemmelse med Laboratoriets
Lærerraad paa det varmeste, at man saavidt muligt efterkom Andragernes
Ønske, og udtalte videre; »Medens Aabningstiden ikke synes
at kunne forlænges til Kl. 9 uden at lægge Rengøringen Hindringer i Vejen,
tillader jeg mig at foreslaa, at Laboratoriet, i det mindste forsøgsvis, f. Eks.
foreløbig i 2 Aar, holdes aabent alle Hverdage undtagen i de højere Almenskolers
Jule- og Sommerferier«.
Under 30te Novbr. 1909 meddelte Konsistorium i Skrivelse til Prof.
Heiberg, at »Laboratoriet paa Grund af Lokalernes Renholdelse ikke vil
kunne holdes aabent længere end til Kl. 8 Aften (om Lørdagen til Kl. 4),
samt at Konsistorium har vedtaget, at Laboratoriet ligesom hidtil holdes
lukket i Universitetets Juleferie fra 23de December til 6te Januar, i Universitetets
Paaskeferie fra Onsdag før til Tirsdag efter Paaske, i Universitetets
Pinseferie fra Lørdag før til Tirsdag efter Pinse, alle de nævnte Dage medregnede,
samt endvidere følgende Dage: Hans Majestæt Kongens Fødselsdag,
den Dag, Universitetets Aarsfest holdes, og Grundlovsdag. Derimod holdes
Laboratoriet aabent Fastelavnsmandag og om Sommeren kun lukket i samme
Tid, som Sommerferien falder for de højere Almenskoler«.
11. Det geografiske Laboratorium.
Ved Skrivelse af 10de April 1910 indberettede Professor emer. Dr. phil.
Løffler til Konsistorium, at han som Følge af den Forstyrrelse, det nye
Varmeapparats Indlæggelse i Laboratoriet i Sommeren 1909 havde forvoldt,
først kort i Forvejen havde kunnet afslutte sit Arbejde med Ordningen af
Laboratoriets Samlinger og med Indkøb for Finansaaret 1909—10. Derimod
var endnu ikke alle de indkøbte Bøger indgaaede og indregistrerede,
og da han antog, at dette Arbejde maatte paahvile ham, der desuden havde
grundlagt hele Samlingen, erklærede han sig til villig til at tilse denne, indtil
en ny Professor i Geografi var udnævnt, dog saaledes, at Laboratoriets
Annuum for 1910—11 helt blev overladt denne til Disposition. Efter at
Konsistorium under 5te Maj s. A. havde tilstillet det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet Prof. Løfters Skrivelse til videre Foranstaltning, overdrog
dette under Ilte s. M. Prof. Løffler Bestyrelsen af det geografiske Laboratorium,
indtil en ny Professor i Geografi var udnævnt.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1065
12. Det mathematiske Laboratorium.
(Jfr. Aarb. 1906—07 S. 768—70, 1907—08 S. 180).
Under 20de April 1910 modtog Konsistorium fra de mathematiske Professorer,
Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. pliil. Poul Heegaard, følgende
Henvendelse;
»Undertegnede Professorer i Mathematik tillader os herved at henvende
os til Konsistorium med Ansogning om, at de Lokaler, der bliver ledige
ved det hygiejniske Laboratoriums Flytning til Ny Vestergade, maa blive
overladt Universitetets mathematiske Laboratorium t i Benyttelse.
Vi skal til Motivering af dette vort Andragende oplyse følgende:
Da Universitetets mathematiske Laboratorium for tre Aar siden oprettedes,
var det Universitetet ganske umuligt at skaffe Laboratorielokaler,
og man nødsagedes derfor til midlertidig at anbringe det i et lille Tagkammer,
som den polytekniske Læreanstalts Direktør velvilligst stillede til Universitetets
Raadighed, indtil der blev Mulighed for at tilvejebringe brugbare
Lokaler paa Universitetets Grund, om muligt i selve Universitetsbygningen
eller i dens umiddelbare Nærhed.
Den nuværende Ordning maa betegnes som i enhver Henseende utilfredsstillende
og uheldig. Det nævnte Tagværelse er saa lille, at det just
kan rumme en Tavle, en Reol, et Skab (til geometriske Modeller) og et
Skrivebord med Stol; end ikke til Laboratoriets Arbejdsbord med tilhørende
Stole har man kunnet skaffe Plads, men har været nødsaget til at anbringe
disse Møbler i Laboratoriet uvedkommende Lokaler! Følgen af denne Pladsmangel
er, at det er ganske umuligt at gøre Brug af Laboratoriet til Undervisning.
Dets Oprettelse maa derfor under de nuværende Forhold kaldes
nytteløs i pædagogisk Henseende, og det vil, saa længe de nuværende Forhold
vedvarer, ikke kunne faa fjerneste Betydning for den mathematiske Undervisning.
Hertil kommer en Mængde alvorlige Ulemper af anden Art: Det har
under de nuværende Forhold, da Laboratoriet er anbragt paa en ret afsides
Plads i et fremmed Institut, vist sig ganske umuligt at gennemføre den
Kontrol, som er nødvendig for at opretholde god Orden i Laboratoriet, at
hindre Uvedkommendes Indtrængen i Lokalerne samt Fjernelse eller Beskadigelse
af Bøgerne, o. s. v.
Af alle disse Grunde er det af stor Betydning for Universitetets Mathematikundervisning
snarest muligt at komme bort fra den nuværende Tilstand.
Hertil viser der sig nu en fortrinlig Lejlighed. Ved det hygiejniske
Laboratoriums Flytning til Ny-Vestergade bliver nogle Lokaler ledige, som
i høj Grad egner sig for det mathematiske Laboratorium: Bibliotek og Modelsamling
vil kunne finde Plads i de to Værelser i Stueetagen, medens Undervisningssal
og Kontorlokale kan indrettes paa 1ste Sal, og det tilhørende
Loft kan benyttes til Brændsels-Oplag.
Den hele Foranstaltning vilde foreløbig ingen Nybevilling kræve, og
der vil sikkert ikke i en nærmere Fremtid paany tilbyde sig en saa fortrinlig
Lejlighed til uden nævneværdig Udgift at skaffe Universitetet et godt beliggende
og tilfredsstillende mathematisk Laboratorium.
Vi tillader os altsaa i Henhold til ovenstaaende meget indtrængende
at ansøge Konsistorium om at ville stille de ved Flytningen af det hygi-
Universitetets Aarbog. IS
1066 Universitetet 1909—1910.
ejniske Laboratorium ledigblivende Lokaler til Raadighed for det mathematiske
Laboratorium«.
Ved Skrivelse af 12te Maj s. A. meddelte de mathematiske Professorer,
at de havde bragt i Erfaring, at Professor zoologiæ H. Jungersen havde
haft til Hensigt at andrage om at faa de samme Lokaler overladt til zoologisk
Museums Studiesamling, og udtalte videre: »Under Hensyn til de vanskelige
Forhold, under hvilke det mathematiske Laboratorium befinder sig, har
Professor Jungersen imidlertid erklæret sig villig til ikke sammen med os
at ansøge under Forudsætning af, at den eventuelle Installation af det mathematiske
Laboratorium saa vidt muligt bevarede alle Vand- og Gasrør, Vandafløb
o. s. v. saaledes, at Lokalerne uden større Bekostning vilde kunne
gaa over til zoologisk Museum (Studiesamlingen), naar det mathematiske
Laboratorium senere skulde kunne faa bedre Lokaler andet Steds«.
Ved Skrivelse af 7de Juni 1910 bifaldt Konsistorium, at de anførte
Lokaler efter det hygiejniske Laboratoriums Flytning indtil videre overlodes
til Benyttelse af Universitetets mathematiske Laboratorium, dog
saaledes, at de i Lokalerne værende Vand- og Gasrør, Vandafløb o. s. v.
bevaredes af Hensyn til en anden senere Benyttelse, naar det mathematiske
Laboratorium maatte kunne faa bedre Lokaler andetsteds.
13. Oprettelsen af et dyrefysiologisk Laboratorium og dets Anbringelse
i en Del af det bakteriologiske Laboratoriums Lokaler i Ny Vestergade 11.
(Jfr. Aarb. 1907—08 S. 146—51, 1908—09 S. 580—81).
Under 8de Novbr. 1906 indsendte det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet med sin Anbefaling til Konsistorium en fra Professor Jungersen
modtaget Indstilling, hvori der som 3die Punkt stilledes Forslag om Oprettelsen
af et dyrefysiologisk Laboratorium. Forslaget blev gjort til Genstand
for Overvejelse i et af Konsistorium nedsat Udvalg, hvis Betænkning
blev sendt til Fakultetet, der derefter under 1ste Marts 1907 indsendte
den nedenstaaende Indstilling, der den Ilte s. M. med Konsistoriums
Anbefaling blev sendt til Ministeriet. (Jfr. Aarb. 1907—08 S. 146—47).
Af Fakultetets Indstilling, der var overensstemmende med saa vel Professor
Jungersens som Udvalgets ovennævnte Forslag, udelades her de
i Aarb. 1907—08, S. 147—50, aftrykte to første Afsnit, Spørgsmaalet om Mag.
scient. Stamms Ansættelse som Docent i Histologi og Embryologi og Spørgsmaalet
om Dr. phil. August Kroghs Ansættelse som Docent i Dyrefysiologi.
Den Laboratoriets Oprettelse vedrørende Del af Fakultetets Indstilling
var saalydende:
»Det blev ovenfor fremhævet, at vore Zoologer savner en Vejledning,
der kan indøve fysiologisk og eksperimentel Metode. En saadan Vejledning
kan ikke opnaas gennem Forelæsninger alene, praktiske Laboratorieøvelser
maa nødvendigvis gaa ved Siden af og bør efter Fakultetets Overbevisning
være Hovedsagen. Saafremt Lærerpladsen i Dyrefysiologi oprettes, maa
der altsaa samtidig indrettes et fysiologisk Laboratorium under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet. Dertil vil udkræves: 1) passende
Lokaler, 2) en Sum en Gang for alle til Inventar og Instrumenter, 3) en
Sum til den aarlige Drift og til Assistance.
Fakultetet skal i den Anledning tillade sig at henlede Opmærksomheden
paa, at der just i en nær Fremtid foreligger Mulighed for, at der uden Udgift
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1067
i for Staten kan skaffes Universitetet fortræffelige Lokaler til Indretning af
9 et saadant dyrefysiologisk Institut — Lokaler, der ikke blot oprindeligt
9 er byggede til Laboratoriebrug, men som desuden er fuldt laboratoriemæssigt
u udstyrede med Vand-, Gas- og Elektricitetsindlæg og tilmed er særligt indi
rettede som biologiske Arbejdslokaler og forsynede med en Mængde Hjælpeci
midler, som det har kostet betydelige Summer at tilvejebringe — men som
7 vil blive fuldstændig værdiløse, hvis Lokalerne skal tages i Brug til andet
IFormaal. Fakultetet sigter til Ejendommen i Ny Vestergade 11, hvis Foril
hus tillige med Kælder, Stue og Loft i Baghuset i over et halvt Hundrede
^.Aar har været benyttet af Universitetet til Laboratorier og Professorbolig,
ii først fra 1859 til 1893 til kemisk Laboratorium, dernæst fra 1893 af til
I Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi. Alle disse Lokaler vil blive fri,
anaar Professoren i almindelig Pathologi og Universitetets Institut for åler
mindelig Pathologi flytter ud paa Blegdamsfælleden, hvad der efter de
d hidtidige Bestemmelser vil ske i Efteraaret 1910.
Det nuværende Laboratorium for Bakteriologi er rigeligt forsynet med
/"Vand, Gas, Motorelektricitet og til Dels med elektrisk Belysning; endvidere
amed fotografisk Atelier og Mørkekammer, med en særlig Dyrestald til store
I Forsøgsdyr (Heste, Geder o. s. v.), med Hønsegaard og Dueslag, med en
I Dam ti] Frøer, Fiske og andre Vanddyr, med Aquarieværelser o. s. v. Alle
b disse meget kostbare Hjælpemidler vil, som sagt, gøre Indretningen af det
anye dyrefysiologiske Institut forholdsvis billig, og de vil paa den anden
8 Side blive gjort værdiløse, hvis de nævnte Lokaler ikke skal anvendes til
I Installation af et biologisk Laboratorium.
Og Henlæggelsen af det nuværende medico-bakteriologiske Universitets-
I Laboratoriums Lokaler under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
[ifrembyder en dobbelt Fordel: Laboratoriet med dets to Kursussale er nemlig
u utvivlsomt større, end det behøver at være for at tilfredsstille den dyrefysiologiske
Docents Krav, og man vil, naar det stilles til Raadighed for det
a mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, tillige kunne opnaa at faa gode
o og faste Lokaler til Universitetets Laboratorium for Histologi og Embryo-
)nogi, der for Øjeblikket er installeret under usikre og i mange Henseender
uugunstige Forhold. Dette er nemlig for Øjeblikket indrettet i to Etager
eaf Huset Nr. 5 i Stormgade. Denne Ejendom blev med flere andre købt
saf Staten med en paatænkt Udvidelse af Nationalmuseet for Øje; Labora-
»ttoriet bor til Leje der paa saadanne Vilkaar, at det vil blive husvildt, saa-
[asnart denne paatænkte Udvidelse bliver realiseret.
Naar det medico-bakteriologiske Laboratoriums Stueetage fordeles
iasaaledes mellem de to Docenter, at hver af dem faar en Kursussal med tilrastødende
Arbejdsværelser, og naar Kælderrummene og det store Loftsrum
illigeledes fordeles paa passende Maade, medens Auditoriet paa 1ste Sal samt
)i fotografisk Atelier og Frokoststue i Forbygningen blev fælles for de to InstirHuter,
vilde der være tilvejebragt to særdeles gode biologiske Laboratorier
)ifor en forholdsvis meget lille Sum, medens Nyerhvervelsen af et Par lignende
[Ilnstituter med tilhørende Ingeniør-Udstyr vilde være yderst bekostelig.
Samtidig vilde det blive muligt ogsaa for de to nye Laboratoriers Ved-
>1 kommende at gennemføre det for Ordningen af alle Universitetets biologiske
[Instituter anerkendte Princip, at Laboratoriets Bestyrer bør have Bolig
ivved Laboratoriet, idet den til Universitetets medico-bakteriologiske Labora1068
Universitetet 1909—1910.
torium knyttede Embedsbolig for Professoren i almindelig Pathologi uden
nævneværdige Udgifter vilde kunne omdannes til to Tjenesteboliger, en
paa 1ste Sal og en paa 2den (Kvistetagen). En saadan Deling af een fortrinlig
Professorbolig i to mindre og mindre gode vilde aldeles intet foregribe
i Retning af en eventuel fornyet Sammensmeltning under forandrede Forhold
i Fremtiden,
Fakultetet tillader sig derfor at andrage om, at de for Tiden af Universitetets
Laboratorium for medicinsk Bakteriologi benyttede Lokaler med
tilhørende Tjenestebolig i Ejendommen Ny Vestergade 11, saasnart Universitetets
nye Institut for almindelig Pathologi paa Blegdamsfælleden
tages i Brug, indrettes til Laboratorier for henholdsvis Dyrefysiologi og
Histologi og Embryologi samt til Tjenesteboliger for disse to Instituters
Bestyrere.
Fakultetet tillader sig samtidigt at henlede det høje Ministeriums Opmærksomhed
paa, at det vilde være af stor Betydning, at den eventuelle
Lærerplads i Dyrefysiologi kunde blive oprettet snarest muligt, selv om
den endelige Indretning og Ordning af det for hans fremtidige Undervisning
nødvendige Laboratorium af Hensyn til de ovenfor nævnte Forhold først
vil kunne finde Sted senere«.
Under Ode April 1907 meddelte Ministeriet derefter Konsistorium,
at Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse tidligere havde
henledt Ministeriets Opmærksomhed paa det bakteriologiske Laboratoriums
Lokaler som egnede til Brug for Undersøgelsen, og at Ministeriet derfor
havde givet Kommissionen Lejlighed til at udtale sig om Fakultetets Indstilling
og de deri indeholdte Planer. Fra Kommissionen havde Ministeriet
modtaget en Erklæring af 28de Marts 1907, i Anledning af hvilken Ministeriet
anmodede Konsistorium om at indlede Forhandlinger med Kommissionen
angaaende Benyttelsen af de omtalte Lokaler, idet Ministeriet dog
allerede paa det daværende Tidspunkt ikke vilde undlade at udtale, at det
ikke mente at kunne gaa ind paa, at den derværende Embedsbolig ved
Laboratoriet indrettedes til Fribolig for de nye Docenter.
I den anførte Erklæring af 28de Marts 1907 udtalte Kommissionen
efter en Fremstilling af de yderst uheldige Forhold i det den anviste Lokale
i Mineralogisk Museums Kælder, jfr. Aarb. 1904—05 S. 73—79, at, for saa
vidt Ministeriet ikke saa sig i Stand til fuldt ud at afslaa Fakultetets Andragende,
vilde formentlig et Kompromis kunne opnaas, naar der i Overensstemmelse
med Andragendet afstødes Lokale i Mellembygningen til de to
af Fakultetet nævnte Institutioner, medens Forhuset ombyggedes eller
forsynedes med Tilbygninger, saa at det kunde blive stort nok til at afgive
passende Lokaler for Undersøgelsen, i hvilket Tilfælde de i Fakultetets
Andragende nævnte Embedsboliger for de to Docenter maatte søges
erstattede paa anden Maade. Erklæringen var underskrevet af Kommissionens
Formand, Generalmajor Louis le Maire og dens Medlem Statsgeolog
Dr. phil. Victor Madsen, medens dens tredie Medlem, Professor Dr. phil.
Eng. Warming, af Hensyn til sin dobbelte Stilling som Medlem af Konsistorium
og af Kommissionen ikke havde medunderskrevet den.
Under 15de Maj 1907 indsendte Konsistorium derefter med sin Anbefaling
til Ministeriet en Indstilling af 9de Maj 1907 fra et Fællesudvalg,
der paa Kommissionens Vegne var tiltraadt af ovennævnte Generalmajor
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1069
1 le Maire og Statsgeolog Dr. Madsen, paa Universitetets Vegne af Profesa
sorerne Eug. Warming, Carl Jul. Salomonsen og Hector Jungersen, idet
1 Konsistorium i sin Anbefaling betonede, at den foreslaaede Ordning af en
i for Universitetet nødvendig Undervisning vilde blive langt mere økonomisk
3 end en hvilken som helst anden tænkelig Ordning.
I Fællesudvalgets Indstilling af 9de Maj 1907 udtales bl. a. følgende:
»Fra Universitetets Side maa det vel beklages meget, at Ministeriet
i ikke mener at kunne gaa ind paa, at den nuværende Embedsbolig ved Laborai
toriet indrettes til Tjenesteboliger for de eventuelle Docenter i Dyrefysiologi
3 og Histologi og Embryologi; lige overfor Spørgsmaalet om Ansættelsen af en
3 dyrefysiologisk Docent og om Tilvejebringelsen af brugbare Arbejdslokaler
i for ham og for Docenten i Histologi og Embryologi træder imidlertid Boliga
spørgsmaalet selvfølgelig tilbage i anden Række. Da paa den anden Side
) Oprettelsen af en dyrefysiologisk Lærerplads er af ganske overordentlig
r Vigtighed for Universitetet, og da det vil blive muligt, naar det nuværende
i medicinsk-bakteriologiske Laboratoriums Lokaler i hele deres Udstrækning
a stilles til Raadighed for det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
i i dem at indrette de to omspurgte Laboratorier paa særligt gode og særligt
i billige Betingelser, saa kan Universitetet ikke undlade at andrage om i
I hvert Fald at maatte faa alle de af det nuværende Universitetslaboratorium
i for medicinsk Bakteriologi benyttede Lokaler overladte til Brug, naar de
3 om nogle Aar fraflyttes«.
Efter at det dernæst fra Kommissionens Side er udtalt, at den fremdeles
7 vil kunne fastholde sin i den anførte Skrivelse af 28de Marts s. A. fremsatte
Anskuelse, at Undersøgelsen vilde kunne nøjes med Forhuset under de
a sammesteds anførte Forudsætninger, stiller Fællesudvalget følgende Forslag:
»I Henhold til ovenstaaende tillade vi os allerede nu af det høje Minia
sterium at udbede os Tilsagn om, at de omspurgte Lokaler i Bygningen
1 Ny Vestergade 11 fordeles saaledes mellem de to Institutioner, at
Universitetet erholder til Raadighed alle de for Øjeblikket af Laboratoriet
for medicinsk Bakteriologi benyttede Lokaler i Mellem- og Bagbygning,
samt — ligesom hidtil — Auditoriet (sammen med Statens
Tegnekursus), medens
»Danmarks geologiske Undersøgelse« faar overdraget Forbygningen«.
Et saadant Tilsagn blev ikke givet af Ministeriet.
Under 1ste Maj 1909 indgav Tegneinspektøren, Professor C. F. Andersen,
I Forslag til Ministeriet om, at Laboratorielokalerne i Mellembygningens
3 Stueetage maatte blive overladt til Statens Tegnekursus til Frokoststue
•i for Deltagerne m. m. Om dette Forslag indhentede Ministeriet en Erklæring
b af 10de Juni 1909 fra Forstanderen for det bakteriologiske Laboratorium,
I Professor, Dr. med. Carl Jul. Salomonsen, saalydende:
»Da jeg under alle Omstændigheder — senest til September 1910 —
a skal fraflytte mine nuværende Laboratorielokaler i Ny Vestergade 11 for
s at overtage Ledelsen af Universitetets ny Institut for almindelig Pathologi,
A kan jeg i min Egenskab af Laboratorieforstander intet have at indvende imod
I) den af Hr. Professor C. F. Andersen i Skrivelse til Ministeriet af 1ste Maj 1909
ia søgte Ordning, om jeg end maa beklage, at de med saa store Bekostninger
>1 for Staten til et fuldstændigt biologisk Laboratorium omdannede Lokaler
1070 Universitetet 1909—1910.
i Ny Vestergade ikke kan finde en til deres kostbare Udstyrelse svarende
Anvendelse, men skal omdannes til helt andre Formaal.
Da det er mig bekendt, at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
allerede før Maj 1907 gennem Konsistorium har henvendt sig til Ministeriet
med Forslag om, at det nu af Professoren i almindelig Pathologi benyttede
Laboratorium fra Efteraaret 1910 skulde overdrages til den nye Docent i
Dyrefysiologi, tillader jeg mig — efter Samraad med Rector magnif. Prof.
Torp — at henstille til det hoje Ministerium, at Sagen sendes til det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultets Betænkning, og at den endelige
Overdragelse af Lokalerne til Tegneinspektoratet under alle Omstændigheder
udsættes, indtil der andetsteds er sikret Docenten i Dyrefysiologi
tilfredsstillende Laboratorielokaler gennem en Bevilling paa Finansloven
1910—11«.
Efter at Ministeriet under 17de Juni 1909 havde sendt Konsistorium
Tegneinspektørens Forslag og Professor Salomonsens Skrivelse til Erklæring,
udtalte Konsistorium under 30te Juni s. A., idet det samtidig tilbagesendte
et af Ministeriet under Ilte s. M. til Erklæring sendt Andragende
fra Docent, Dr. med. N. P. Schierbeck af 7de Juni 1909, se nedenfor S. 1098
—1100, om et nyt Lokale for Universitetets hygiejniske Laboratorium
og indsendte et Andragende af 1ste Juni 1909, anbefalet af det mathematisk
naturvidenskabelige Fakultet under 28de s. M., fra Docent, Dr. phil.
Aug. Krogh om Oprettelse af et dyrefysiologisk Laboratorium, at det indtrængende
tilraadede, »at de af Universitetet i Øjeblikket benyttede Lokaler
i Ny Vestergade 11 i Mellem- og Bagbygningen og i Forhuset (Professor
Salomonsens nuværende Embedsbolig) benyttes til at skaffe det dyrefysiologiske
Laboratorium Plads i Professor Salomonsens nuværende Laboratorium,
der er udmærket egnet til dette Formaal, da det i begge Fald drejer
sig om et biologisk Laboratorium, hvorfor man, med Bevarelse af en kostbar
bestaaende Installation, uden nævneværdig Udgift skaffer Dyrefysiologien
et udmærket Laboratorium, hvis Indretning andetsteds vilde blive meget
dyrt, medens Lokalerne benyttede paa anden Maade, f. Eks. som af Tegneinspektøren
foreslaaet, vilde betegne en betydelig Opofrelse af Værdier.
Det hygiejniske Laboratorium finder vel egnet Plads i Forhusets første
Sal og Stue, hvor der i enkelte Værelser allerede findes Laboratorie-Installation
(ogsaa med biologisk Formaal for Øje).
Kvistetagen i Forhuset vilde passende kunne bruges til Bolig for nogle
af de ved et af de nævnte Laboratorier ansatte Personer.
Det tilføjes, at ligesom det saaledes set fra Statens Synspunkt vilde
være økonomisk lidet forsvarligt, saaledes vilde det formentlig være en
Uret overfor Universitetets Tarv, om en dette fra gammel Tid tilhørende
Bygning ikke anvendtes til Formaal for Instituter ved Universitetet, for
hvilke Bygningen i saa særlig en Grad er egnet«.
Docent Kroghs Andragende af 1ste Juni 1909, med hvilket fulgte Overslag
over Installationer, Inventar, Instrumenter og Apparater m. m., var
saalydende:
»Undertegnede Docent i Dyrefysiologi, Dr. phil. August Krogh andrager
herved om Oprettelsen af et dyrefysiologisk Laboratorium og om, at der
hertil maa blive søgt Bevilling paa Finansloven til et Beløb af indtil 23,000
Kr. en Gang for alle samt aarlig 2,800 Kr. til Leje af Lokale, 2,500 Kr. til
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1071
Laboratoriets Drift, 1,200 Kr, til Lønning af en Laboratoriebetjent og
1,200 Kr. til Lønning af en Assistent.
I mit Andragende af 16de Maj 1908 om Bevilling af 4,000 Kr. til Anskaffelse
af fysiologisk Undervisningsmateriel og Instrumenter fremhævede
jeg, at Tilvejebringelsen af et dyrefysiologisk Laboratorium maatte anses
for en absolut Livsbetingelse for en frugtbringende Undervisning i Faget,
idet man kun gennem Laboratorieøvelser kan uddanne de vordende Gymnasielærere,
der selv ved deres Undervisning i saa vid Udstrækning som
muligt skal benytte Forsøg, ligesom det ogsaa kun i et Laboratorium vil
være muligt for mig selv at fortsætte min videnskabelige Virksomhed og
gøre det muligt for andre at optage saadanne fysiologiske Problemer til
Undersøgelse, som Zoologien i saa rigt Maal frembyder. Jeg indskrænkede
mig ifjor til at andrage om Midler til Anskaffelse af det nødtørftigste Undervisningsmateriel
til Brug ved Forelæsninger og videnskabelige Instrumenter
og Hjælpemidler til de Undersøgelser, som jeg haabede at kunne udføre
som Gæst i andre Laboratorier, fordi jeg havde Grund til at antage, at der
i kommende Finansaar kunde skaffes mig Lokaler ved Overførelsen af Universitetets
bakteriologiske Laboratorium til Rigshospitalet. Jeg anførte
i mit ovennævnte Andragende de væsentligste af de Grunde, som efter min
Mening umuliggør Installationen af et fysiologisk Laboratorium i et privat
Hus, hvor der er andre Beboere, nemlig de Ulemper, som Laboratoriet vil
medføre for Beboerne og disse for Laboratoriet, men efter at Muligheden
for at faa tilstrækkelige Lokaler i det nuværende bakteriologiske Laboratorium
maatte betragtes som bristet, er det lykkedes mig at finde en Villa,
Evaldsgade Nr. 1, hvor ingen Ulemper vil gøre sig gældende, og som egner
sig fortrinligt til Installation af et Laboratorium, idet der ingen Ombygning
paakræves udover Fjernelse af et Skillerum og Betonlægning i et Kælderlokale.
Villaens Beliggenhed er formentlig nogenlunde gunstig for de Studerende
og den umiddelbare Nærhed af Søerne vil være en betydelig Fordel
ved forskellige Studier over Vanddyr, som jeg har planlagt.
Villaen, der ejes af Laane- og Diskontobanken, kan faas til Leje for
3,500 Kr. aarlig paa Betingelser, som fremgaar af den vedlagte Skrivelse
fra Banken. Kælder og Stue vil være tilstrækkelig til Laboratoriets Behov,
og jeg vil selv kunne bebo Kvistetagen, for hvilken jeg er villig til at svare
en aarlig Lejeafgift af 700 Kr., hvori er indbefattet Betaling for Centralvarme.
Det vil være af stor Betydning for mig at bo ved Laboratoriet og i
høj Grad fremme Arbejdet. Jeg tror ikke at Lejligheden, hvis Værelser er
smaa og uhensigtsmæssigt beliggende (se Planen) selv med Centralvarme
paa nogen Maade er mere værd end 700 Kr., men er iøvrigt villig til at lade
Lejeafgiften fastsætte ved sagkyndigt Skøn.
De ansøgte 23,000 Kr. til Laboratoriets Indretning og Forsyning med
Instrumenter tænkes anvendte i Overensstemmelse med de vedlagte Overslag
og de til samme knyttede Bemærkninger. Da Laboratoriet væsentlig
skal beskæftige sig med Fysiologien fra den zoologiske Side og ikke dublere
det fysiologiske Laboratorium under det medicinske Fakultet, vil Pattedyr
kun i ringe Udstrækning komme til Anvendelse som Forsøgsdyr, hvorimod
der særlig vil blive benyttet lavere koldblodede Dyr, saavel Landdyr som
Ferskvandsdyr og Havdyr. Til at holde disse sidste kræves der flere specielle
Indretninger, og da især nogenlunde rummelige faste Akvarier i permanent
1072 Universitetet 1909—1910.
Drift. Saadanne har ikke tidligere eksisteret i København, og de vil formentlig
kunne komme til Nytte til adskillige zoologiske og praktisk biologiske
Undersøgelser udover de rent fysiologiske, som danner Hovedformaalet.
Det til Laboratoriets Drift ansøgte Beløb er kalkulatorisk, idet paa
Forhaand intet bestemt kan vides om Omkostningerne. Jeg har nærmest
henholdt mig til en Sammenligning med farmakologisk Laboratorium.
Dette har et Annum paa 2,000 Kr., men afholder ikke Udgifter til Brændsel,
Belysning og Rengøring, som sikkert vil løbe op til over 500 Kr. aarlig, og
det holder ikke Øvelser med de Studerende. Naar Øvelser, som det er paatænkt
her, skal spille Hovedrollen ved Undervisningen, medfører det en
ganske betydelig Merudgift, saa at jeg ikke tør indestaa for, at Udgifterne
i Længden kan holdes indenfor dette Beløb. Jeg tillader mig at andrage
om, at det ligesom Tilfældet er med andre Laboratorier tillades at overføre
indtil 10 pCt. af Annuet til et følgende Finansaar og ligeledes, i paakommende
Tilfælde, i et enkelt Aar at overskride Budgettet med indtil 10 pCt.
En Laboratoriebetjent vil være nødvendig til det grovere Arbejde,
Pasning af Dyr og Pasning af Centralvarmeanlæget. Jeg ønsker at faa
ansat en Mand, der er fortrolig med at bruge Værktøj, saa at Laboratoriet
selv kan fremstille alle simplere Apparater og Hjælpemidler af Træ og Metal,
hvorved megen Tid og en Del Penge kan spares. En virkelig brugbar Mand
kan sikkert ikke faas for mindre end ca. 1,200 Kr. aarlig.
Saavel ved Undervisningen som ved det videnskabelige Arbejde i Laboratoriet
vil uddannet Assistance meget ofte være fornøden. Jeg behøver i
denne Forbindelse blot at henvise til, at de fleste Operationer kun kan udføres,
naar der er to om det. Da Assistentens Arbejde vil blive ganske analogt
med det ved de lægevidenskabelige Instituter (Fysiologisk Laboratorium
etc.) bør han formentlig lønnes paa samme Maade.«
Fakultetets Anbefaling af 28de Juni 1909 var saalydende:
»I Anledning af medfølgende Andragende fra Docent, Dr. A. Krogh
om, at der maa blive oprettet et dyrefysiologisk Laboratorium, skal Fakultetet
udtale følgende.
I Fakultetets Andragende af 1ste Marts 1907 om Oprettelsen af en Lærerpost
i Dyrefysiologi udtales Nødvendigheden af, at denne nye Post udrustedes
med et eget fuldstændigt Undervisningsapparat. Det fremhævedes,
at en Vejledning, som kunde indøve fysiologisk og eksperimental Metode,
ikke kan opnaas gennem Forelæsninger alene, men at praktiske Laboratorieøvelser
nødvendigvis maatte gaa ved Siden af, og dette burde efter Fakultetets
Overbevisning være Hovedsagen. Der maatte derfor indrettes et
fuldstændigt fysiologisk Laboratorium under vort Fakultet. Samtidig
henledede Fakultetet Opmærksomheden paa, at et saadant vilde kunne
faas uden stor Udgift for Staten, hvis det nuværende medico-bakteriologiske
Laboratoriums Lokaler i Ny Vestergade anvendtes i dette Øjemed.
Endvidere bemærkedes, at det for Ordningen af alle Universitetets biologiske
Laboratorier anerkendte Princip, at Laboratoriets Bestyrer bør have Bolig
ved Laboratoriet, ogsaa kunde gennemføres her ved at benytte en Del af
den til det nuværende medico-bakteriologiske Laboratorium knyttede
Embedsbolig til Bolig for Læreren i Dyrefysiologi.
Der er i Aar paa Finansloven bevilget Docent Krogh 4,000 Kr. til AnUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1073
3 skaffelse af Apparater til Brug ved Forelæsningerne og til videnskabeligt
l Arbejde. Men hertil mangler der de nødvendige Lokaler og Midler til Drift
> og Assistance. Efter det foreliggende Forslag fra Dr. Krogh vil et passende
[ Lokale kunne skaffes tilveje ved Leje af en Villa ved Dosseringen, som vel
[ ligger længere fra Universitetet end det Lokale i Botanisk Laboratorium,
i som nu benyttes, men dog heller ikke saa langt borte, at det kan være nogen
r væsentlig Hindring for de Studerende.
Da Fakultetet paa den ene Side paa det bestemteste maa fastholde,
> at den nye Undervisning i Dyrefysiologi aldeles ikke vil kunne svare til sin
' Hensigt, med mindre der skaffes Lejlighed til at give de Studerende praktisk
Vejledning og Uddannelse i Eksperimentering, saaledes som den nu fordres
i i Gymnasierne, og da det paa den anden Side ikke ser nogen anden Udvej
\ til at tilvejebringe Betingelserne derfor, kan det kun paa det indstændigste
; anbefale Dr. Kroghs foreliggende Plan«.
Der blev ikke af Ministeriet paa Finanslovforslaget 1910—11 opfort
[ nogen Bevilling til Oprettelsen af et dyrefysiologisk Laboratorium, og under
! 26de Oktbr. 1909 indsendte derfor Konsistorium med sin Anbefaling til
L Ministeriet et nyt Andragende af 9de s. M., anbefalet af det mathematisk-
[ naturvidenskabelige Fakultet under 12te s. M., fra Docent Krogh om, at
> der til 2den Behandling af Finanslovforslaget 1910—11 maatte blive stillet
[ Forslag om en Bevilling paa 10,000 Kr. en Gang for alle og 2,000 Kr. aarlig
^ til Oprettelsen af et dyrefysiologisk Laboratorium. Konsistorium udtalte i
3 sin Anbefaling, at det vilde anse det for højst ønskeligt, at Lejligheden i
[ Kvistetagen blev overladt Dr. Krogh til Embedsbolig, uden at han betalte
Vederlag for den, og henholdt sig iøvrigt til sin ovenfor gengivne Skrivelse
5 af 30te Juni 1909.
Docent Kroghs Andragende af 9de Oktbr. 1909 var saalydende:
»Undertegnede, Docent, Dr. phil. August Krogh andrager om, at der ved
: 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1910—11 maa søges Bevilling
[ paa 10,000 Kr. til Indretning af et dyrefysiologisk Laboratorium i Mellem-
\ bygningens Stue og Kælder eller subsidiært i Forhuset og Mellembygningens
[ Kælder i Ny Vestergade 11, samt at der maa søges en aarlig Bevilling paa
: 2,000 Kr. til Drift og den nødvendige Sum til Lønning for en Laboratorief
betjent, der tillige kan fungere som Portner i Ejendommen og bebo den
i nuværende Portnerlejlighed. Andrageren mener selv at kunne bebo Kvist-
) etagen i Ejendommens Forhus og er villig til herfor at betale en passende
j aarlig Leje.
Som Støtte for mit ovenstaaende Andragende tillader jeg mig at anføre
i; følgende:
1) Tilvejebringelse af et Laboratorium allerede i 1910 er en absolut
i nødvendig Betingelse for, at jeg overhovedet og under nogen Form skal
i kunne udføre det mig paahvilende Undervisningsarbejde. Jeg har kort efter
i min Ansættelse paabegyndt og siden fortsat den eneste Forelæsningsrække,
i (over Grundtrækkene af Menneskets Fysiologi) som det er muligt at holde
j uden Laboratorium. Disse Forelæsninger vil blive afsluttede i Foraars-
3 semestret 1910 og kan ikke straks igen paabegyndes, da der ikke saa hurtigt
[ kan blive nye Tilhørere til dem. Det, der nu paakræves, er først og fremmest
1 Øvelser, som tager Sigte paa Fysiologiundervisningen i Skolerne, men deri
næst ogsaa mere specielle og indgaaende Forelæsninger, Øvelser o. s. v.
Universiteteta Aarbog. 16
1074 Universitetet 1909—1910.
over den zoologiske Fysiologi, som skulde gøre mit Arbejde frugtbringende
for den videnskabelige Zoologi og for almindelig zoologisk Undervisning.
Alt dette kan kun gennemføres paa et dertil indrettet Laboratorium.
2) Siden min Ansættelse i 1908 har jeg kun kunnet udføre videnskabeligt
Arbejde som Gæst dels paa Plantefysiologisk Laboratorium og dels i
et Lokale paa Polyteknisk Læreanstalt. Jeg er i højeste Grad taknemmelig,
fordi jeg ved de paagældende Professorers Velvillie overhovedet er sat i
Stand til at arbejde videnskabeligt i disse Aar, men maa dog fremhæve,
at Arbejde i Lokaler og paa Laboratorier, der er indrettede med helt andre
Formaal for Øje, er meget besværligt og medfører megen Tidsspilde. Fra
Februar 1910 staar jeg overhovedet uden Adgang til noget brugeligt Lokale.
Jeg tror at kunne tillægge mit videnskabelige Arbejde saa megen Værdi,
at jeg ikke kan forsvare at se det fuldstændig afbrudt paa ubestemt Tid,
og da jeg desuden fra Sommerferien 1910 vil være ude af Stand til at udføre
noget Undervisningsarbejde, naar jeg ikke faar Laboratorium, vil jeg blive
nødt til at søge Orlov for at finde en Arbejdsplads paa et udenlandsk, fysiologisk
Laboratorium.
3) De ønskede Lokaler i Mellembygningens Stue og Kælder i Ny Vestergade
11 egner sig i alle Henseender fortrinligt til et fysiologisk Laboratorium.
Der findes i næsten dem alle meget rigelige Indlæg af Gas, fuldt tilstrækkeligt
Afløb og saa mange Vandhaner og elektriske Kontakter, at kun en mindre
Supplering vil være nødvendig. Der findes udmærkede Rum til Dyrehold,
Frødam og en lille Staldbygning i Gaarden, og i Kælderen et kostbart Termostatværelse,
som vil være overmaade nyttigt til mange Undersøgelser
og til Undervisningen. Indretningen af et fysiologisk Laboratorium i disse
Lokaler vil blive væsentlig billigere end nogen anden tænkelig Løsning,
og anvendes de ikke til Laboratoriebrug, vil betydelige Værdier gaa til Spilde.
Hvis jeg faar Adgang til at holde Forelæsninger i det store Auditorium
paa 1ste Sal, vil jeg eventuelt kunne give Afkald paa den største Kursussal
(ca. 11 x 18 Alen). Hvis der imidlertid slet ikke kan blive Tale om at overlade
mig Lokaler i Mellembygningens Stueetage, andrager jeg om at faa
Forhuset sammen med Mellembygningens Kælder, i hvert Fald midlertidig,
overladt til Laboratorium, idet jeg antager, at der næppe i en nær
Fremtid kan blive Tale om at henflytte Danmarks Geologiske Undersøgelse
hertil, da det er mig bekendt, at Undersøgelsen ikke kan benytte Bygningen,
som den er, men vil være nødt til at lade den nedrive og opføre en større
og solidere.
Nogle Rum i Forhuset er allerede laboratoriemæssigt udstyrede, og en
Del Materiel, Ledninger, Haner etc. fra de Laboratorielokaler i Mellembygningens
Stueetage, der i saa Fald skal indrettes til anden Anvendelse,
kan rimeligvis benyttes. Der vil derfor ogsaa paa denne Maade gaa mindre
Værdier til Spilde, end hvis der helt ophører at være noget biologisk Laboratorium
i Ejendommen. Dette gælder i Særdeleshed for selve Kælderlokalerne
under Mellembygningen, der er særdeles værdifulde for et Laboratorium
og næppe ved anden Anvendelse kan komme til synderlig Nytte.
4) I mit Andragende af Juni d. A. havde jeg beregnet en Sum af 23,000
Kr. til Indretning. Forholdene i Ny Vestergade, Tilstedeværelse af en Række
Installationer etc., vil gøre Indretningen en Del billigere. Naar jeg foreslaar
at gaa saa langt ned som til 10,000 Kr,, saa er det, fordi jeg indser, at den
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1075
finansielle Situation tvinger til den yderste Økonomi, og jeg tror, at det
skal lykkes mig ogsaa med denne Sum at indrette noget brugeligt, selv om
jeg maa give Afkald paa mange i højeste Grad ønskelige Installationer og
Apparater. Noget detailleret Overslag over Pengenes Anvendelse kan ikke
gives, men jeg maa henvise til mit ovennævnte Andragende, ud fra hvilket
jeg vil have at overveje, hvad der kan undværes, og hvad der kan erstattes
med noget billigere.
5) Ligeledes af økonomiske Grunde undlader jeg nu at foreslaa Ansættelse
af en Assistent, idet jeg anmoder om, at det maa tillades mig eventuelt
at anvende en Del af Laboratoriets Annuum, som jeg ikke mener kan
sættes lavere end 2,000 Kr., til Assistance.
G) Jeg gaar ud fra, at det vedblivende vil være nødvendigt, at der findes
en Portner i Ejendommen. Hvis denne Bestilling forenes med Bestillingen
som Laboratoriemedhjælper, har jeg Grund til at tro, at jeg kan finde en
egnet Mand, der vil paatage sig disse Stillinger for en Løn, der ikke synderligt
overstiger, hvad man maatte give en Portner (formentlig for 1,200 Kr. aarlig
med den nuværende Portnerbolig som Fribolig).
7) Da det saavel for Laboratoriets Drift som for mit personlige Arbejde
vil være af stor Betydning, at jeg har Bolig umiddelbart ved Laboratoriet,
andrager jeg om, at det maa tillades mig at bebo Kvistetagen i Forhuset,
for hvilken jeg er villig til at betale Leje efter Ministeriets Skøn.
Idet jeg i Henhold til ovenstaaende mener, at et dyrefysiologisk Laboratorium
kan tilvejebringes med en Udgift for Statskassen af 10,000 Kr.
en Gang for alle og ikke mindre end 2,000 Kr. aarlig, vover jeg at haabe, at det
høje Ministerium vil finde mine Forslag saa velbegrundede og mine Ønsker
saa beskedne, at det bliver forsvarligt at forelægge dem for Rigsdagen ved
Finanslovforslagets 2den Behandling«.
I Skrivelse af 12te Oktbr. 1909 udtalte Fakultetet, at det paa det allerindstændigste
maatte fremhæve Nødvendigheden af, at denne Sag blev
fremmet. Dr. Kroghs Ansættelse og Undervisning vilde blive gjort ganske
illusorisk, naar der ikke gaves ham Mulighed for at arbejde og undervise
eksperimentalt, hvilket dog nu lod sig opnaa paa en Maade, der krævede
meget ringe Ofre i Forhold til det, som vilde opnaas. Dr. Kroghs eminente
Evner i eksperimental Retning burde ikke blive ubenyttede nu, da han var
i sine bedste Arbejdsaar; han vilde ellers nødes til at søge Anvendelse for
dem i LTdlandet, hvor han nød stor Anseelse.
Efter at Dr. Krogh paa Ministeriets Anmodning havde gjort Rede for,
hvorledes den ansøgte Bevilling paa 10,000 Kr. agtedes benyttet, af hvilken
Redegørelse det fremgik, at 3,400 Kr. var bestemt til Installationer, 3,700 Kr.
til Inventar og 2,900 Kr. til Instrumenter og Apparater, søgte Ministeriet
ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Forslaget til Finansloven for
1910—11 bevilget 13,000 Kr., hvoraf ekstraordinært 10,000 Kr. til Indretning
af et dyrefysiologisk Laboratorium og 3,000 Kr. som aarlig Bevilling
til Laboratoriets Drift, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg B. Sp. 951
—54, Ministeriet udtalte i dette Forslag bl. a., at det med Konsistorium var
enig i, at man burde benytte den Lejlighed, som frembød sig ved det bakteriologiske
Laboratoriums Flytning, til at undgaa de meget kostbare Installationsomkostninger,
som et dyrefysiologisk Laboratoriums Indretning
andetsteds vilde medføre. Det var derfor dets Hensigt, hvis Bevillingen
1076 Universitetet 1909—1910.
gaves, at indrette Laboratoriet i Ejendommen Ny Vestergade 11, saaledes
at Stueetagen i Forhuset og Kælderen i Mellembygningen anvendtes hertil.
De egentlige Installationsudgifter vilde under disse Omstændigheder formentlig
kunne afholdes af Kontoen for Ministeriets Ejendomme og saaledes
ikke nødvendiggøre nogen særlig Bevilling. Af den til Laboratoriets Drift
udkrævede aarlige Bevilling var 2,000 Kr. beregnet til de egentlige Driftsudgifter,
medens der til Lønning til en Laboratoriebetjent, der tillige kan
fungere som Portner i Ejendommen og bebo den nuværende Portnerlejlighed,
var beregnet 1,000 Kr.
Bevillingen blev givet under Universitetets Udgiftspost 3. ø., Det dyrefysiologiske
Laboratorium.
Med Hensyn til de øvrige ved det bakteriologiske Laboratoriums Flytning
ledigblevne Lokaler i Ejendommen Ny Vestergade 11 bemærkes, at
Lokalerne i Mellembygningens Stueetage blev indrettede til det hygiejniske
Laboratorium med Undtagelse af den store 5-Fags Stue, der blev henlagt
til Tegneinspektøren. Kvistetagen i Forhuset blev overladt Docent Krogh
til Bolig mod aarlig Leje,
14. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Forslag til Istandsættelse af Lokalerne i Fredericiagade 18 til Brug for
det fysiologiske Laboratorium og det normal-anatomiske Museum samt den
kirurgiske Instrumentsamling.
Under 24de Juni 1909 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet et Andragende fra det lægevidenskabelige Fakultet af 21de Maj
s. A., anbefalet af Kvæstor under 23de Juni s. A., hvori Fakultetet androg
om en Bevilling paa 12,000 Kr. til Istandsættelse og Forandring af de ved
de øvrige lægevidenskabelige Instituters Flytning til Rigshospitalet ledigblivende
Lokaler i Fredericiagade 18. Der blev ikke af Ministeriet stillet
Forslag til en saadan Bevilling paa Finansloven for 1910—11. Under 2den
August 1910 indsendte derefter Konsistorium med sin Anbefaling til Ministeriet
et fornyet Andragende fra Fakultetet af 28de Juli s. A., hvori der androges
om, at Bevillingen maatte blive søgt paa Finansloven for 1911—12.
Der er ikke af Ministeriet stillet Forslag til en saadan Bevilling paa denne
eller nogen af de følgende Finanslove.
Fakultetets Andragende af 21de Maj 1909 var saalydende:
»Det fysiologiske Laboratorium og det anatomiske Institut med det
dertil knyttede Institut for operativ Kirurgi (den kirurgiske Instrumentsamling)
blev som bekendt, trods de fra alle Sider anerkendte Mangler, som
disse Instituter i deres nuværende Skikkelse lider af, under Hensyn til at de
ikke kunde finde Plads paa den til Disposition værende Fælledgrund, i sin
Tid ikke optagne paa det nu gennemførte Forslag om Flytningen af de
lægevidenskabelige Instituter.
Da Instituterne for Anatomi og Fysiologi saaledes henvistes til endnu
en Tid at arbejde under højst uheldige Vilkaar, var det en Forudsætning,
at de ved Flytningen af det pathologisk-anatomiske og det farmakologiske Institut
ledigt blivende Værelser i den med kirurgisk Akademi forbundne Bygning
i Fredericiagade fordeltes mellem de ovennævnte i deres gamle Lokaler
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1077
forblivende Instituter, for at derigennem nogle af de for Undervisningen og Arbejdet
i Laboratorierne mest trykkende Mangler kunde blive afhjulpne.
Idet Flytningen af det pathologisk-anatomiske og det farmakologiske
Institut kan forudses at ville finde Sted i Sommeren 1910, og de omtalte
Rum i Bygningen i Fredericiagade saaledes til den Tid bliver disponible,
tillader Fakultetet sig herved at andrage det høje Ministerium om, at der
paa Finansloven 1910—11 maa blive søgt bevilget en Sum af ialt 12,000 Kr.,
for at de ledigt blivende Lokaler i Overensstemmelse med vedlagte fra Bygningsinspektoratet
indhentede Overslag kan blive indrettede til Brug for
det anatomiske Institut, den kirurgiske Instrumentsamling og det fysiologiske
Laboratorium, der herved, saaledes som det fremgaar af det følgende,
vil opnaa paa hensigtsmæssig Maade at faa enkelte af de Ulemper, som de
nuværende Forhold medfører for Undervisningen, afhjulpet.
Ved den foreslaaede Forandring vil det anatomiske Institut, hvis Mikroskopisal
og Arbejdsværelser allerede nu findes i en større Del af Bygningen
i Fredericiagade, vinde nogle højst fornødne Rum, der efter Istandsættelse
og forskellige mindre Forandringer vil være tjenlige, dels til Opstilling af
Præparater dels til Arbejdslokaler; Kælderrummene agtes anvendte til Opbevaring
af konserveret anatomisk Materiale. — Institutet for operativ
Kirurgi vil komme i Besiddelse af et nu meget savnet Lokale til Opstilling
af den kirurgiske Instrumentsamling, der herved i større Udstrækning, end
det nu er muligt, vil komme Undervisningen til Gode. — Hvad det fysiologiske
Laboratorium angaar, har det paa Grund af de ved Eksamensforandringen
indførte obligatoriske Kursus i fysiologisk Kemi vist sig nødvendigt, foruden
det egentlige kemiske Øvelseslaboratorium at tage ogsaa de øvrige tre i
2den Etage af Laboratoriebygningen liggende Lokaler til Brug for Undervisningen
i dette Fag, hvorfor forskellige Ændringer i disse Værelsers Udstyr
foreslaas i Særdeleshed med Hensyn til Anbringelse af Arbejdsborde
med Skabe, Opsættelse af Vadske og Udvidelse af Vandindlæget. Ved
Siden af et 2-Fags Værelse til Opstilling af Instrumentsamlingen og to smaa
I-Fags Værelser til henholdsvis Bogsamlingen og Kontor, er der derfor for
Tiden kun ialt to større og to smaa Værelser disponible for Laboratoriearbejdet,
hvad der er ganske utilstrækkeligt for Opfyldelsen af de Krav, der
med Rette kan stilles til Laboratoriet. Det er derfor af den største Betydning,
at Laboratoriet ved den foreslaaede Forandring vil kunne udvides med
fire Arbejdsværelser. Disse Lokaler tænkes indrettede dels til et Værelse for
mikroskopisk Arbejde, hvortil Forsyning med Arbejdsborde, Vadske og
Vandindlæg vil være nødvendigt; dels til af Laboratoriet nu i en overordentlig
Grad savnede Rum for aseptiske Arbejder, der kræver Sterilisation og Mulighed
for en saadan Renholdelse, at Infektion med Kim saa vidt muligt
undgaas. Hertil kræves Opsættelse af Sterilisations- og V armtvandsovn,
Forsyning med Vadske og Vandindlæg samt Indretning af Afløb, der tillader
Afskylning af Gulvene.
Det har endvidere af Læreren i Fysiologi i en Aarrække været følt søm
en betydelig Hindring for en tilfredsstillende Undervisning i Faget, at Auditoriet
i det fysiologiske Laboratorium under Forelæsningerne som Regel er
fuldstændig overfyldt og saaledes beskaffent, at med det nuværende Antal
Studerende enhver Demonstration af Apparater og Forsøgsmetoder maa
siges at være uudførlig. Det eneste brugbare Auditorium ved de i de gamle
1078 Universitetet 1909—1910.
Lokaler forblivende Instituter er i Virkeligheden det store Auditorium i
det kirurgiske Akademi. Dette er nu fuldstændigt optaget af Forelæsninger i
Medicin, Kirurgi, pathologisk Anatomi, Operationslære og Anatomi; efter
Flytningen til Rigshospitalet og de ny Instituter vil der være Mulighed for
at henlægge ogsaa Forelæsninger og Eksaminatorier over Fysiologi til det
nævnte Lokale, og Auditoriet i det fysiologiske Laboratorium foreslaas da
forandret til et Auditorium for Demonstration af Apparater, Forsøgsmetoder,
Lysbilleder og lignende, hvortil de foreslaaede Forandringer i Bænkenes
Opstilling m. m. vil være nødvendig.
I Overslaget er tillige opført Omkostningerne ved Omdannelse af et
Kælderrum til Vadskekælder for de ved kirurgisk Akademi boende Betjentes
Familier, der nu er henvist til selv om Vinteren at vadske i Gaarden
under aaben Himmel. Tillige foreslaas et Værelse indrettet til Frokoststue
for de lægevidenskabelige Studerende, der nu ganske savner et Opholdssted
til Afbenyttelse mellem Forelæsningerne.
Fakultetet nærer det Haab, at der, saa snart som Omstændighederne
maatte tillade det, vil blive gjort Skridt til at skaffe ogsaa de foreløbig i deres
gamle Lokaler forblivende Instituter nye og tidssvarende Bygninger. Selv i
gunstigste Tilfælde vil der jo imidlertid hengaa en Aarrække, førend eventuelle
Nybygninger kan tages i Brug, og Fakultetet anser det for at være
af allerstørste Betydning for det lægevidenskabelige Studium, at det i denne
Tid gennem Afhjælpning af nogle af de nuværende Mangler muliggøres,
at Undervisningen i Anatomi og Fysiologi kan foregaa under mindre uheldige
Vilkaar, end det nu maa siges at være Tilfældet.«
Det i Andragendet anførte Overslag fra Bygningsinspektøren af 19de
Maj 1909 var saalydende:
1. Gas- og Vandmesterarbejde 4,169 Kr.
2. Murerarbejde, Papyrolittegulve, Kakkelovne og Gulvafløb. 2,035 —
3. Snedkerarbejde 2,872 —
4. Malerarbejde 1,520 —
5. Elektrisk Belysning 700 —
6. For Tegninger og Tilsyn 338 —
7. Til Konduktør 150 —
8. Uforudsete Udgifter 216 —
lait... 12,000 Kr.
I Kvæstors Skrivelse af 23. Juni 1909 var bl. a. givet følgende Oplysninger:
»Ved Lov Nr. 43 af 13de Marts 1903 blev Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet bemyndiget til paa den Staten tilhørende Del af Københavns
Blegdamsfælled at lade opføre Bygninger for et Rigshospital
samt for Universitetets Instituter for lægevidenskabelig Undervisning og
Uddannelse. Om denne Sag fremsattes i de fire Rigsdagssamlinger 1888—89
til 1891—92 Lovforslag, der alle gik ud paa, at de nye Bygninger skulde
give Plads foruden til Hospitalet og Fødsels- og Plejestiftelsen tillige
for de for det lægevidenskabelige Studium nødvendige Institutioner. Ved
nærmere Undersøgelse viste det sig imidlertid, at den Grund paa Blegdamsfælleden,
som var udset til dette Byggeforetagende, var for lille til at rumme
Bygninger til alle disse Institutioner. Da Grunden paa den anden Side
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1079
b ansaas for den bedste, der kunde faas, valgte man den Udvej foreløbig at
0 opgive Flytningen af normal-anatomisk Institut og fysiologisk Laboratorium
a som de Anstalter, for hvis Vedkommende en Beliggenhed i Nærheden af
1 Hospitalet ansaas for mindst nødvendig, jfr. herom i det hele Eigsdagst
tidenden for 1900—01, Tillæg A. Sp. 2157—70, navnlig Sp. 2162.«
b. Forhøjelse af det fysiologiske Laboratoriums Annuum.
Ved Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 3. g.,
I Det fysiologiske Laboratorium, forhøjet med 700 Kr., fra 3,500 Kr. til 4,200
I Kr., jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1257—60, og ved Tillægs-
J bevillingsloven for 1909—10 blev samme Forhøjelse bevilget for Finansaaret
f 1909—10, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 2597—98, 2711—12. (Jfr.
0 om Annuets Overskridelse for 1908—09 med samme Beløb Aarb. 1908—09
3 S. 587). Forhøjelsen blev bevilget efter Andragende fra Laboratoriets Bea
styrer. Professor Chr. Bohr, af 8de Marts 1909, anbefalet af det lægevidena
skabelige Fakultet under 9. s. M. og af Kvæstor og Konsistorium under
d henholdsvis 16de og 21de April s. A.
Det væsentlige i Professor Bohrs Andragende af 8de Marts 1909 vil
1 fremgaa af Kvæstors Skrivelse af 16de April 1909, der var saalydende:
»Ved æret Skrivelse af 10de Marts 1909 har Konsistorium begæret
a mine Ytringer meddelte over det hermed tilbagefølgende, af det lægevidena
skabelige Fakultet anbefalede Andragende af 8de Marts 1909 fra Bestyreren
s af Universitetets fysiologiske Laboratorium, Professor, Dr. Chr. Bohr, om Forel
højeise af Laboratoriets Annuum fra 3,500 Kr. med 700 Kr. til 4,200 Kr,
Efter at de under Universitetets Udgiftspost 3. h., Museet for Physiologi
0 og sammenlignende Anatomi, hidtil bevilgede Lønninger ved Finansloven
iHor 1859—60, jfr. Anm. til Forslaget S. 43 (Rigsdagstid. for 1858, Andhang
A. Sp. 177—178), var overførte med et Beløb af 320 Rdl. til Udgifts-
(jpost 1. c., blev Normalsummen for det fysiologiske Laboratorium 1,960 Kr.
TVed Finansloven for 1868—69, jfr. Anm. til Forslaget S. 157 (Rigsdagst
tidenden for 1867—68, Tillæg A. Sp. 465—66), blev denne Sum forhøjet
ttil 2,360 Kr., nemlig med 400 Kr. til Brændsel, hvoraf 200 Kr. overførtes
1 fra Udgiftspost 10. b. 2. Ved Finansloven for 1882—83, jfr. Anm. til Forlaslaget
S. 233, (Rigsdagstid. for 1881—82, Till. A. Sp. 665—66), og Rigsdagstid.
)i for 1881—82, Till. B. Sp. 349—50, 729—30 og 771—72, blev Summen atter
)! forhøjet med 440 Kr. til 2,800 Kr., idet det til Driften hidtil ydede Tilskud
Baf 2,360 Kr. ikke blev anset for tilstrækkeligt. Ved Finansloven for 1891—92,
tj;jfr. Anm. til Forslaget S. 281 (Rigsdagstid. for 1890—91, Till. A. Sp. 777—78)
o og Rigsdagstid. for 1889—90, Till. A. Sp. 3049—55 og Till. B. Sp. 981—82,
il tilkom en Forhøjelse af 500 Kr., idet Laboratoriets Budget i de senere Aar
fa stadig havde vist sig at være for lille endog for den daglige Drift. Endelig
dblev Annuet ved Finansloven for 1898—99, jfr. Rigsdagstid. for 1897—98,
TTill. B. Sp. 453—58 og 623—24, forhøjet med 200 Kr. som aarligt Tilskud
iltil det zootomiske Museum (Eschrichts komparativ anatomiske Samling)
iltil sin nuværende Størrelse 3,500 Kr.
I det ovenommeldte Andragende af 8de Marts 1909 har Bestyreren af
'/Universitetets fysiologiske Laboratorium, Professor, Dr. med. Chr. Bohr
[Banholdt om, at der paa Tillægsbevillingsloven for 1909—10 og paa Finansloven
1080 Universitetet 1909—1910.
for 1910—11 maa blive søgt bevilget en Forhøjelse af det fysiologiske Laboratoriums
nuværende Annuum, 3,500 Kr., med 700 Kr. til 4,200 Kr. aarlig.
Til Støtte herfor har Professor Bohr anført, at det til Laboratoriets Drift
fastsatte Beløb, som foran nærmere fremstillet, i en længere Aarrække væsentlig
har været af samme Størrelse, medens Prisen paa alle til Driften
nødvendige Apparater og andre Utensilier har været i stærk Stigning, og at
der derfor i de senere Aar har været den største Vanskelighed ved at holde
Laboratoriets Drift paa et blot nogenlunde passende Omfang. Hertil kommer,
at der i de sidste Aar som Følge af den nye Eksamensordning er stillet stærkt
forøgede Krav til den Laboratoriet paahvilende praktiske Undervisning i
fysiologisk Kemi. Medens Kursus i fysiologisk Kemi tidligere har været
frivillige og derfor kun har været søgte af et mindre Antal Studerende, er
Deltagelsen i saadanne Kursus nu obligatorisk. Disse Kursus, der ved
saa godt som alle udenlandske Universiteter er henlagte til særlige Instituter
med egne Professorer, har derfor i de to sidste Semestre i det hele været
søgte af omtrent 100 Studerende, et Antal hvormed der formentlig ogsaa maa
regnes for Fremtiden. Som Følge heraf har det været nødvendigt at udvide
Laboratoriets fysiologisk—kemiske Afdeling, ligesom der har maattet foretages
en Deling af de Studerende og afholdes to sideløbende Rækker af Kursus,
Foranstaltninger, der selvfølgeligt har forøget Laboratoriets Udgifter
saavel til Anskaffelsen af Utensilier og Kemikalier som til Lokalernes Opvarmning
m. v.
I Henhold til det saaledes anførte skal jeg efter Konference med d'Hrr,
inspectores quæsturæ ærbødigst tillade mig at anbefale det indstillet til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at det under Universitetets
Udgiftspost 3. g., Det fysiologiske Laboratorium, bevilgede Beløb, 3,500 Kr.,
paa Forslaget til Finansloven for 1910—11 og ligeledes paa Forslaget til
Lov om Tillægsbevilling for 1909—10 søges forøget med 700 Kr. til 4,200 Kr.,
dels under Hensyn til den almindelige Prisstigning dels under Hensyn til
de forøgede Krav, som den nye Eksamensordning stiller til den Laboratoriet
paahvilende Undervisning i fysiologisk Kemi.«
c. Forhøjelse af Bevillingen til Assistance ved de Studerendes Benyttelse af
det nor mal-anatomiske Museums Studiesamling.
(Jfr. Aarb. 1897—98 S. 686 og 692.)
Ved Finansloven for 1910—11 blev det under Universitetets Udgiftspost
1. d., Den samlede Lønningssum, bevilgede Beløb til Assistance ved
de Studerendes Benyttelse af den til det normal-anatomiske Museum knyttede
Studiesamling forhøjet med 250 Kr., fra 400 til 650 Kr. aarlig, jfr.
Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A. Sp. 1237—38. Forhøjelsen blev bevilget
efter Andragende fra Museets Bestyrer, Professor Fr. C, C. Hansen, af 31te
Maj 1909, anbefalet af det lægevidenskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium
ved Skrivelser af henholdsvis 2den, 24de og 26de Juni s. A.
Professor Fr. C. C. Hansens Andragende af 31te Maj var saalydende:
»Undertegnede Bestyrer af Universitetets normal-anatomiske Museum
tillader mig herved at ansøge det høje Ministerium om, at det Tilskud af
400 Kr. aarlig, som er bevilget det normal-anatomiske Museum til derfor
at lønne en Assistent ved den anatomiske Studiesal, maa blive forhøjet med
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1081
250 Kr. aarlig til 650 Kr., saaledes at Studiesalen herved kan holdes aaben
3 Gange 2 Timer ugentlig i Stedet for 2 Gange 2 Timer ugentlig samt desuden
i Maanederne Januar og Juni, hvilket for den hidtidige Lønning af 400 Kr.
aarlig ikke har været Tilfældet.
Jeg skal tillade mig at fremhæve, at i de senere Aar med det store Antal
medicinske Studerende har Besøget af den anatomiske Studiesal været i
stadig Stigen, saaledes at Lokalerne jævnlig have været overfyldte. For
at imødekomme denne Trang blandt de medicinske Studerende til en forøget
Benyttelse af den anatomiske Studiesal og den Undervisning, den byder paa,
har Museet allerede i afvigte Foraar gjort Forsøg med at holde Studiesalen
aaben 3 Gange ugentlig, hvilket yderligere har vist det ønskelige i, at denne
forøgede Adgang kunde bibeholdes igennem den ansøgte Forhøjelse af
Tilskudet.«
d. Bevilling til det normal-anatomiske Museum til Anskaffelse af 10
Kursusmikroskoper.
Ved Skrivelse af 29de Juli 1910 bifaldt Ministeriet i Henhold til Andragende
fra Bestyreren for det normal-anatomiske Museum, Professor
Fr. C. C. Hansen af 24de Juni s. A., anbefalet af Konsistorium under 20de
Juli s. A., at der paa forventet Tillægsbevilling for 1910—11 under Universitetets
Udgiftspost 3. h.. Det normal-anatomiske Museum, blev afholdt
et Beløb af 2,000 Kr. til Anskaffelse af 10 Zeiss-Kursusmikroskoper med
tilhørende Biapparater til Brug ved de praktiske Øvelser i mikroskopisk
Anatomi. Bevillingen blev givet paa Tillægsbevillingsloven for 1910—11,
jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Till. A. Sp. 2975—78.
Professor Fr. C. C. Hansens Andragende af 24de Juni 1910 var saalydende:
»Paa Normal-anatomisk Museums Vegne tillader undertegnede Bestyrer
sig herved at ansøge om, at der paa Finansloven for 1910—11 maa blive
søgt en Bevilling paa 2,000 Kr. til Anskaffelse af 10 Zeiss-Kursusmikroskoper
med tilhørende Biapparater til Brug ved de praktiske Øvelser i mikroskopisk
Anatomi.
Deltagernes Antal i disse Kurser have hidtil gennemsnitlig været ca. 50
i Semestret, hvilket passer med det gennemsnitlige forøgede Antal af medicinske
Studerende.
Hidtil har man disponeret over 38 Mikroskoper for Normal-anatomisk
Museums Vedkommende og det manglende Antal er velvilligt blevet udlaant
fra Pathologisk Institut, der til Gengæld ved de pathologisk-histologiske
Øvelser har laant et Antal af Normal-anatomisk Museums Mikroskoper.
Ved Flytningen af Pathologisk Institut til Rigshospitalet vil denne
gensidige Hjælp fra September 1910 være umuliggjort, hvorfor man ser sig
nødsaget til at ansøge om at faa et passende Antal Mikroskoper bevilgede.«
Da det af Professor Hansens Andragende fremgik, at Hensigten med
det i Virkeligheden var at søge Tilladelse til i Sommeren 1910 at anskaffe
de 10 Mikroskoper, idet disse var nødvendige for Undervisningen i det kommende
Efteraars-Semester, gjorde Konsistorium i sin ovennævnte Skrivelse
af 20de Juli 1910 efter et af Kvæstor under 18de s. M. fremsat Forslag Indstilling
om, at Beløbet tillodes afholdt paa forventet Tillægsbevilling for
1910—11, hvilken Indstilling som nævnt blev bifaldet af Ministeriet.
Universitetets Aarbog. 17
1082 Universitetet 1909—1910.
e. Forhøjelse af Annua m. v. for og Forøgelse af Personalet ved de fire lægevidenskabelige
Instituter ved Rigshospitalet.
Under 24de Juli 1909 indsendte Konsistorium til Ministeriet 4 af det
lægevidenskabelige Fakultet under 28de Juni s. A. anbefalede Andragender
fra Bestyreren af det pathologisk-anatomiske Institut, Professor, Dr. med.
Johs. Fibiger, Bestyreren af det farmakologiske Institut, Professor, Dr.
med. J. C. Bock, Bestyreren af Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi
(Institutet for almindelig Pathologi), Professor, Dr. med. Carl Jul. Salomonsen,
og Bestyreren af det retsmedicinske Institut, Professor, Dr. med. K. Pontoppidan,
om Bevillinger til de af dem bestyrede Instituter, der alle i Løbet
af Finansaaret 1910—11 vilde blive overflyttede til de for dem bestemte
nye Bygninger ved Rigshospitalet. Konsistorium indstillede, at de af de anførte
Bestyrere ønskede Bevillinger maatte blive optaget paa Forslaget til
Finansloven for Aaret 1910—11 i Overensstemmelse med de Forslag, som
Universitetets Kvæstor havde stillet i Erklæring af 23de Juli, som samtidig
indsendtes til Ministeriet.
Kvæstors Erklæring af 23de Juli 1909 var saalydende:
»I æret Skrivelse af 30te Juni 1909 har Konsistorium begæret mine
Ytringer meddelte over de hermed tilbage følgende, af det lægevidenskabelige
Fakultets bedste Anbefaling ledsagede 4 Andragender fra d'Hrr. Professorer
Dr. J. Fibiger, Dr. J. C. Bock, Dr. C. J. Salomonsen og Dr. K. Pontoppidan
om Bevillinger til de af dem bestyrede lægevidenskabelige Instituter,
henholdsvis det pathologisk-anatomiske Institut, det farmakologiske
Institut, Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi (Institutet for almindelig
Pathologi) og det retsmedicinske Institut, der alle i Løbet af Finansaaret
1910—11 ville blive overflyttede til Rigshospitalet.
Ved Overflytningen af de nævnte Instituter til de for dem bestemte
Bygninger paa Rigshospitalets Grund ville Instituterne undergaa en saa
betydelig Udvidelse, at en Forøgelse af de allerede til dem bevilgede Beløb
er en uafviselig Nødvendighed. Instituternes Bestyrere have da med nærmere
Redegørelse for hver enkelt Forhøjelse fremsat Andragender i saa Henseende.
De ansøgte Bevillinger omfatte for samtlige Instituters Vedkommende
Forhøjelser af Annua, af de til Personale og Medhjælp bestemte
Beløb og af Udgifterne til Opvarmning, Belysning, Elektricitet, Rengøring
m. v., til Bygningernes og Terrænets Vedligeholdelse samt til Skatter, Afgifter
og Assurance. De til Annua, Personale og Medhjælp samt Opvarmning m. v.
foreslaaede Beløb ere bilagte med saadanne Oplysninger, som formentlig
paa Sagens nuværende Standpunkt maa anses for tilstrækkelige til at begrunde
de ansøgte Beløbs Størrelse, medens der om de til Bygningernes og
Terrænets Vedligeholdelse samt til Skatter, Afgifter og Assurance foreslaaede
Beløb er følgende at mærke. Til Bygningernes og Terrænets Vedligeholdelse
er foreslaaet følgende Beløb:
Det pathologisk-anatomiske Institut .. .
Det farmakologiske Institut
Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi
Det retsmedicinske Institut
3,600 Kr.
2,600 —
2,600 —
950 —
9,750 Kr.,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1083
[ hvormed Universitetets Udgiftspost 9. a. 1. er foreslaaet forhøjet. Det er
1 hertil at oplyse, at Summerne for alle 4 Instituters Vedkommende med-
) deles at være opgivet af den kgl. Bygningsinspektør, men, medens de 3
t førstnævnte ere angivne at ville medgaa til Vedligeholdelse af Bygninger
) og Terræn, nævnes for det retsmedicinske Institut en Sum af 900 Kr. kun
5 at angaa Vedligeholdelse, nemlig Bygningsvedligeholdelse, medens der for
) dette Institut til Haveanlæg særligt er medtaget en aarlig Udgift af 50 Kr.
[ Disse 50 Kr. ere foran sammenlagte med de 900 Kr. til 950 Kr. Det for-
[ holder sig nemlig, saa vidt mig bekendt, saaledes, at de 50 Kr. ere den Andel,
3 som det retsmedicinske Institut har paataget sig at udrede af den for dette
> og det pathologisk-anatomiske Institut fælles Haveanlægs-Sum, hvilken sidste
] Sum er bleven opgivet af den kgl. Bygningsinspektør. At denne Embedsi
mands Opgivelser ikke foreligger skriftligt, tor antages ikke at ville være
) en Hindring for en Henvendelse til Lovgivningsmagten, idet den for Finans-
5 aaret 1910—11 forelobige Ansættelse af de søgte Bevillinger i det hele —
) der bl. a. har sin Grund i, at Instituterne først i Løbet af Finans aaret kunne
t træde i Virksomhed — særlig maa fremtræde i Spørgsmaalet om, hvor stort
) et Beløb der udfordres til i Finansaaret at vedligeholde de Bygninger, der
t først i dette Aars Løb ville blive afleverede, og det som fuldfærdige. Om
d det nu endog maa anses for rigtigt, at Terrænets Vedligeholdelse (c: Ved-
1 ligeholdelsen af de til Instituterne selv og ikke til Embedsboligerne hørende
[ Haver) i 1910—11, da Afleveringen af selve Bygningerne med Haver finder
^ Sted, er lagt sammen med Bygningernes Vedligeholdelse, tør jeg efter den
I Konference med Bestyrerne af Instituterne, som jeg har kunnet naa, antage
1 hos dem at faa Medhold i, at den forholdsvis ubetydelige Udgift til Institut-
I Havernes Vedligeholdelse i kommende Finansaar bør udskilles fra Bygnings-
T vedligeholdelsen og lægges hen under Driftsbevillingerne paa Universitetets
J Udgiftspost 3., ogsaa under Hensyn til, at Institut-Havernes Vedligeholdelse
\ kan have et videnskabeligt Præg, bl. a. ved Plantning af Vækster af læger
videnskabelig Betydning, og derfor bør høre under Institut-Bestyrernes
I Raadighed.
Af de til Skatter, Afgifter og Assurance fornødne aarlige Beløb have
bd'Hrr. Professorer alene kunnet opgive Vandafgiften, medens de i øvrigt
li ikke have været i Stand til at opføre noget anslaaet Beløb til Skatter og
å. Assurance. Hvad angaar Skatter, vil der paa Sagens nuværende Standqpunkt
ikke være noget herimod at indvende. Og med Hensyn til Assuranceq
præmie vil det erindres, at de paagældende 4 Instituter for Tiden uden aarlig
5 Præmie ere forsikrede i Stats-Brandforsikringsfonden for Inventar, ogsaa
8Samlingernes, og tillige for Samlingernes Instrumenter og Apparater til
J Undervisningsbrug, som er let genanskaffeligt, samt mindre Bogsamlinger
oo. L, dog for det pathologisk-anatomiske Museums Vedkommende kun for
bden Dels Vedkommende, som overhovedet kan genanskaffes. Hvor vidt nu
bdet til disse 4 Instituter eventuelt ifølge Lov af 14de Maj 1909 anskaffede
illnventar og Samlingstilbehør vil kunne modtages til Forsikring i Stats-
:IBrandforsikringsfonden, maa bero paa fremtidig Forhandling med denne.
QDet Beløb, hvormed Universitetets Udgiftspost 9. b. 1. efter de foreliggende
•Oplysninger vil kunne foreslaas forhøjet paa Finansloven for 1910—11, vil
ibderfor i det hele ikke kunne blive et virkeligt Udtryk for de Udgifter, som i
IFremtiden her kunne komme til.
1084 Universitetet 1909—1910.
Med Hensyn til de her paapegede Ufuldstændigheder ved de 4 Andragender
— i hvilken Forbindelse ogsaa kan anføres, at der kun for det retsmedicinske
Institut er anført en Udgift til Nattevagt, medens dette ikke
er Tilfældet med de 3 andre Instituter — maa det imidlertid erindres, at samtlige
ansøgte Bevillinger ikke have allerede bestaaende Forhold til Grundlag,
men angaa Forhold, som først skulle træde i Virkelighed. Med erfaringsmæssig
Sikkerhed ville de nødvendige Beløb derfor først kunne opgives,
naar Instituterne i et Aar eller længere have været i Virksomhed i deres nye
Form. Jeg har derfor ikke ment at burde opsætte Indsendelsen af min Udtalelse
for at søge fremskaffet nærmere Oplysninger om de foran nævnte
Forhold, idet saadanne Oplysninger, for saa vidt de overhovedet nu kunne
fremskaffes, dog ikke kunne antages at føre til en Fastsættelse af de nødvendige
Beløb med endelig Gyldighed.
Forinden jeg gaar over til en Omtale af de for hvert enkelt Institut
ansøgte Beløb, skal jeg endnu henlede Opmærksomheden paa, at Bevillingerne
ere ansøgte som gældende for hele Finansaaret 1910—11, medens
Undervisningen i Instituterne først kan tage sin Begyndelse i Løbet af Finansaaret.
At Virksomheden først begynder den 1ste September 1910 er udtrykkeligt
udtalt i det af Professor, Dr. Salomonsen indgivne Andragende,
men for alle Instituterne, ogsaa for det bakteriologiske, er det i sig selv
givet og under Konference meddelt mig, at Virksomheden til Forberedelse
af Undervisningens Begyndelse maa indtræde længe før denne, og det endog
under selve Byggearbejdet, for saa vidt dette tillader en Montering ifølge
Loven af 14de Maj 1909 og andet forberedende Arbejde. Den Opgave at
tilvejebringe Lovgivningsmagtens Samtykke til de betydelige Udgifter,
som Instituternes nødvendige Drift kræver i Tidsrummet, inden det bliver
muligt at begynde Undervisningen, have da Instituternes Bestyrere søgt
at løse ved at anholde om de nye Bevillingers Ikrafttræden allerede fra
1ste April 1910, saaledes altsaa at al Forklaring over Dispositionen maa være
tænkt givet i de eventuelle Regnskabs-Oversigter for 1910^—41. Allerede
en Henvisning til Bygningsvedligeholdelsen, som dog ikke bør være til
Raadighed, inden Bygningen er afleveret, tør imidlertid godtgøre, at det,
om muligt, ikke bør være overladt til de disponerendes egen Afgørelse, hvorvidt
hele Aarets Bevilling kan bringes til Anvendelse, uagtet Undervisningen
først kan indtræde i Finansaarets Lob. Det synes derimod at burde være
Ministeriet forbeholdt for hver enkelt Bevilling (derunder hver enkelt Lønning)
at tage Bestemmelse, paa Grund ag af en fra Konsistorium modtaget Begrundelse
for hver Post, om det Tidspunkt i Finansaaret, fra hvilket Bevillingens
Udredelse har at tage sin Begyndelse.
1 det følgende skal herefter gives en Oversigt over de hidtil til Instituterne
bevilgede Beløb og over de Forhøje ser af disse Beløb, hvorom der
er fremsat Andragender af Instituternes Bestyrere, idet der med Hensyn
til Begrundelsen af hver enkelt Bevillings Nødvendighed henvises til den i
Bestyrernes Andragender givne nærmere Forklaring.
I. De paagæ'dende Instituters Annua ere nu bevilgede saaledes:
Universitetets Udgiftspost 3. i.. Det pathologisk-anatomiske Institut
3,026 Kr. 16 Øre, jfr. Rigsdagstid. for 1899—1900, Till. A. Sp. 1089—92*).
*) Jfr. Aarbog 1898—99 S. 412—15.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1085
Desuden modtager Institutet aarlig 413 Kr. 84 Øre af Hofraad Meyers Legat
og 60 Kr. af det under Universitetets Udgiftspost 3. z., Samlingernes Offentlighed,
bevilgede Beløb, saaledes at det samlede Annuum bliver det af Professor
Fibiger angivne Beløb, 3,500 Kr. Ved Finansloven for 1906—07,
jfr. Rigsdagstid. for 1905—06, Till. A. Sp. 1139—40*), blev endvidere
bevilget et Bidrag paa 600 Kr. aarligt i 4 Aar til Rekonstruktion af Institutets
Museum og Studiesamlinger. Heraf er 4de og sidste Bidrag bevilget
paa Finansloven for 1909—10.
Universitetets Udgiftspost 3. 1., Det farmakologiske Institut, 2,000 Kr.,
jfr. Rigsdagstid. for 1899—1900, Till. A. Sp. 1091—92**).
Universitetets Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi,
2,900 Kr., jfr. Rigsdagstid. for 1898—99, Tillæg A. Sp. 1075—78***). Endvidere
blev ved Finansloven for 1907—08, jfr. Rigsdagstid. for 1906—07,
Till. A. Sp. 1159—62 f), bevilget et 4-aarigt Tilskud paa 1,800 Kr. aarlig
til Bestridelse af forøgede Udgifter.
Under Universitetets Udgiftspost 7. o. er tillagt Professoren i Retslægevidenskab
600 Kr. til de med Undersøgelserne og Obduktionerne
ved en Del af de retslægelige Forretninger i København forbundne Udgifter,
jfr. Rigsdagstid. for 1903—04, Till. A. Sp. 1057—60 ft).
Det maa bemærkes, at de her nævnte Annua alle, med Undtagelse af
det til Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi bevilgede, udelukkende have
Hensyn til Udgifter til Undervisning og videnskabelige Arbejder, medens
derimod Udgifterne til Brændsel, Belysning og Rengøring m. v. ere afholdte
under Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige
Fakultet. For Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, der nu har
sin særegne Bygning, ere derimod ogsaa disse sidstnævnte Udgifter indbefattede
under det nuværende Annuum.
Disse Annua, der alle ere tænkte fremtidig alene at skulle omfatte Udgifter
til Undervisning og videnskabelige Arbejder, ere af Professorerne
foreslaaede satte til 6,026 Kr. 16 Øre for det pathologisk-anatomiske Institut,
6,000 Kr. for det farmakologiske Institut, 6,000 Kr. for Laboratoriet for medicinsk
Bakteriologi og 2,500 Kr. for det retsmedicinske Institut. Jeg maa
anse det for rettest, at dette sidstnævnte Instituts Annuum, der hidtil er
blevet bevilget under Udgiftspost 7. o., nu overføres til Udgiftspost 3. med
særligt Litra.
II. Udgiften til Opvarmning, Belysning, Elektricitet, Rengøring m. v.
foreslaas nu for alle 4 Instituters Vedkommende bevilget under Universitetets
Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet,
dog med særligt Litra for hvert Institut. Da de hidtil af Instituterne benyttede
Lokaler i kirurgisk Akademi og Fredericiagade Nr. 18 agtes overladte
til Brug for de her forblivende lægevidenskabelige Undervisningsanstalter,
nemlig det fysiologiske Laboratorium, det normal-anatomiske
Museum og den kirurgiske Instrument- og Bogsamling, idet der under Udgiftspost
9. a. 2. bliver søgt bevilget det til Lokalernes Indretning til dette
*) Jfr. Aarb. 1905—06 S. 444—47.
**) Jfr. Aarb. 1899—1900 S. 415—16.
***) Jfr. Aarb. 1898—99 S. 71—76.
t) Jfr. Aarb, 1906—07 S. 808—12.
tf) Jfr. Aarb. 1902—03 S. 542—45
1086 Universitetet 1909—1910.
Brug fornødne Beløb, 12,000 Kr., vil der ikke, inden nærmere Erfaring
foreligger, kunne foreslaas nogen Nedsættelse af det hidtil under Udgiftspost
4. a.. Til ordinære Udgifter, bevilgede Beløb af 7,000 Kr. til foranførte
ordinære Udgifter. De for hvert enkelt Institut nedenfor anførte Beløb
støtte sig, for saa vidt angaar Opvarmning, Afkøling, varmt Vand, Motorelektricitet
og Tilsyn, til Opgivender fra Ingeniørerne Nobel og Koch, for
saa vidt angaar Belysningselektricitet, til Opgivender fra Professor William
Rung. Disse Beløb ere: For det pathologisk-anatomiske Institut 8,514 Kr.
For det farmakologiske Institut 6,945 Kr. For Laboratoriet for medicinsk
Bakteriologi 6,995 Kr. For det retsmedicinske Institut 3,111 Kr.
III. De hidtil under Universitetets Udgiftspost 1. d., Den samlede
Lønningssum, til Personale og Medhjælp bevilgede Beløb ere følgende:
Det pathologisk-anatomiske Institut.
1 Prosektor i Pathologi med aarlig Lønning 1,200 Kr.
1 Prosektor i Pathologi med aarlig Lønning 1,200 —
Vederlag til Assistance for forøget Deltagelse i Undervisningen 800 —
1 Laboratoriebetjent med aarlig Lønning 900 —
og Fribolig.
4,100 Kr.
Endvidere blev ved Finansloven for 1906—07 bevilget et 4-aarigt Tilskud
paa 600 Kr. aarlig til en Konservator ved Institutet, jfr. Rigsdagstid.
for 1905—06, Till. A. Sp. 1129—32*) og 1139—40, hvoraf det vil ses, at denne
med Finansaaret 1909—10 ophørende Bevilling blev søgt som indledende
en større Bevilling i samme Øjemed, naar Institutet er flyttet.
Det farmakologiske Institut.
1 Assistent med aarlig Lønning 1,200 Kr.
Vederlag til Assistenten for forøget Deltagelse i Undervisningen 800 —
1 Laboratorietj eners Lønning 1,100 —
3,100 Kr.
Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi.
1 Assistent med aarlig Lønning 1,200 Kr.
1 Assistent med aarlig Lønning 1,200 —
Vederlag til Assistenterne for forøget Deltagelse i Undervisningen 1,600 —
1 Laboratorietj ener Lønning 1,100 —
samt Fribolig og en Brændselsgodtgørelse af 80 Kr. aarlig.
Til Assistance 180 —
5,280 Kr.
Endvidere blev ved Finansloven for 1907—08, jfr. Rigsdagstid. for
1906—07, Till. A. Sp. 1131—32**), bevilget et 4-aarigt Tilskud paa 600 Kr.
*) Jfr. Aarb. 1905—06 S. 444—47.
**) Jfr. Aarb. 1906—07 S. 808—12.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1087
aarlig til manuel Assistance i det hele for Laboratoriet, et Beløb, som altsaa
bliver at udrede endnu i Finansaaret 1910—11 og ikke er indoptaget under
de her for 1910—11 foreslaaede Forhøjelser.
For det retsmedicinske Instituts Vedkommende er under Universitetets
Udgiftspost 7. o. opført 1,200 Kr. til Vederlag til en Assistent ved Udførelsen
af den Professoren i Retslægevidenskab paahvilende Del af de retslægelige
Forretninger i København.
Samtlige til de her omhandlede Instituter i det efterfølgende foreslaaede
Beløb til Personale og Medhjælp skal jeg tillade mig at foreslaa opførte
under Udgiftspost 1. d., idet ogsaa Udgifterne til Assistancen ved det retsmedicinske
Institut synes at burde afholdes af denne Konto. Den Forøgelse
af Personalet, hvorom Professorerne anholde, vil ialt medføre en Forøgelse
af Udgiftspost 1. d., saaledes som denne er bevilget paa Finansloven for
1909—10, med 18,320 Kr., medens den virkelige Merudgift vil blive 17,120 Kr.,
idet Lønningen til Assistenten ved det retsmedicinske Institut, som anført,
hidtil har været bevilget under Udgiftspost 7. o. Det maa herved bemærkes,
at de nu foreslaaede nye Lønninger ere optagne med de bestaaende Lønningsforhold
ved Universitetet i det hele for Øje, og at de derfor ere bestemte
til ved en eventuel Lønningslov for Universitetet at undergaa samme Forandring
som tilsvarende, allerede bestaaende Lønninger. Den foreslaaede
Forøgelse 18,320 Kr. af den samlede Lønningssum er saaledes fordelt:
Det pathologisk-anatømiske Institut.
Forhøjelse af det endnu for 1909—10 bevilgede Tilskud
paa 600 Kr. for en Konservator*) til at være
Lønning 1,200 Kr. for en Assistent, der væsentlig
anvendes som Konservator og Museumskustode,
altsaa 600 Kr.
Forhøjelse af Vederlaget til Assistenterne for forøget
Deltagelse i Undervisningen 800 —
Til ikke videnskabelig Assistance 1,200
1 Laboratoriebetjent 1,100 —
1 — , ligeledes 1,100 —
4,800 Kr.
Som hidtil vil den ene Laboratoriebetjent, hvis Lønning,
900 Kr. aarlig, ikke er foreslaaet forandret, faa Fribolig. Ligeledes
vil en ugift Assistent kunne faa Fribolig. Ved Medhjælps-
Forøgelsen i det hele vil det erindres, hvad der i Rigsdagstid.
for 1905—06, Till. A. Sp. 1139—40, er forklaret om Institutets
At overføre... 4,800 Kr.
*) Allerede under 24. Juni 1908 havde Professor Fibigfer gjort Indstilling om, at denne
Konservator-Post fra April 1909 raaatte blive oprettet som fast normeret Post
med Lønning scm de ved Institutet normerede Prosektor-Poster. I Henhold til
denne Indstilling, der var anbefalet af det lægevidenskabelige Fakultet under 3.
Juli 1908 og af Kvæstor under 28. s. M., indstillede Konsistorium 29. s. M., at
der paa Finansloven for 1909—10 søgtes den fornødne Bevilling til en aarlig
Lønning paa 1200 Kr. til en Konservator, som tillige er Museumskustode. Denne
Bevilling blev imidlertid ikke bragt i Forslag af Ministeriet; derimod var den
med Fmansaaret 1909—10 udløbende Bevilling paa 600 Kr. søgt fortsat paa
Finanslovforslaget for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. A. Sp. 1229—30.
1088 Universitetet 1909—1910.
Overfort.. . 4,800 Kr.
betydelige Museum og Studiesamling, hvortil der efter Fuldførelsen
af den allerede iværksatte Rekonstruktion vistnok kun
enkelte Steder vil findes Mage. Særlig i Henseende til den foreslaaede
Forøgelse af Laboratoriebetjentenes Antal er det at
fremhæve, at Obduktionerne, som hidtil foretoges paa Frederiks
Hospital, efter Flytningen ville blive henlagte til Institutet selv.
Det farmakologiske Institut:
1 Assistent 1,200 Kr.
1 Underassistent 1,000 —
Forhøjelse af Vederlaget til Assistenterne for forøget
Deltagelse i Undervisningen 800 —
1 Mekaniker og Instrumentkonservator 1,400 —
stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. til 2,000 Kr.
Til ikke videnskabelig Assistance 1,200 —
5,600
I det nye Institut vil der desuden blive Fribolig for 1 gift
eller 2 ugifte Assistenter samt for den allerede ansatte Laboratoriet
j ener, der nu tillige skal være Portner, og, om end i mindre
Omfang, for den nu foreslaaede Mekaniker.
Naar Professor Bock søger bevilget en Lønning til en Mekaniker
og Instrumentkonservator af 1,400 Kr., stigende hvert
4de Aar med 200 Kr. til 2,000 Kr., medens der ikke hidtil er bevilget
stigende Lønning for nogen Bestillingsmand ved Universitetet
maa det erindres, at der hidtil ikke er bevilget Lønning
for nogen tilsvarende Stilling. Derimod er der i Finanslovforslaget
for 1910—11 ogsaa optaget en Lønning for en Varmemester
ved Universitetet af samme Størrelse som den Varmemesteren
ved det kongelige Bibliotek tillagte Lønning, jfr. Lov
Nr. 102 om Lønninger for de ved det kongelige Bibliotek og
Universitetsbiblioteket ansatte Embeds- og Bestillingsmænd af
25de April 1907 § 2, hvorefter Varmemesteren lønnes med
1,600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. indtil
2,200 Kr.*) Det er den økonomiske Nødvendighed, der har ført til
Optagelsen af den her ommeldte teknisk kyndige Mekaniker, som
antages ikke at kunne faas for en lavere Lønning end den med
Stigninger foreslaaede, og desuden vil fritage for Ansættelse af
endnu en Laboratorietjener. Ved dette Institut vil det i det
hele være at bemærke, at det først efter Flytningen kan træde
i egentlig Virksomhed.
Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi.
1 Underassistent 1,000 Kr.
Forhøjelse af det endnu for 1910—11 paaregnede
Tilskud paa 600 Kr. til manuel Assistance til at
være Lønning 1,200 Kr. for 1 ikke videnskabeligt
uddannet Medhjælper eller Medhjælperske, altsaa 600 —
At overføre... 1,600 Kr. 10,400 Kr.
*) Jfr. Aarbog 190&—07 S. 744.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 1089
Overfort... 1,600 Kr. 10,400 Kr.
1 Laboratorietjener (Staldmester) 1,100 —
^ Forhojelse af det allerede bevilgede Belob 180 Kr.
til Assistance med 20 —
2,720 —
Underassistenten vil faa Fribolig for en Ugift og begge
Laboratoriet] enerne ville faa Fribolig, den allerede ansatte,
i saaledes som det allerede nu er Tilfældet. Den ikke videnskabe-
[ ligt uddannede Medhjælper eller Medhjælperske er tænkt anr
vendt til det Arbejde, der er blevet honoreret af den ovennævnte
4-aarige Bevilling paa 600 Kr. aarlig til manuel Assistance,
[ hvilket Arbejde under de nye Forhold vil blive betydeligt
t forøget.
Det retsmedicinske Institut.
1 Assistent 1,200 Kr.
Vederlag til Assistenten for forøget Deltagelse i
Undervisningen 800 —
" 1 Underassistent 1,000 —
' 1 Laboratoriet j eiier 1,100 —
1 — , ligeledes 1,100 —
5,200 —
Den ene Laboratorietjener vil faa Fribolig, idet han tillige
f bliver Portner, medens den anden tænkes mindre fast knyttet
r til Universitetet end andre Laboratorietjenere. Lønningen til
l Assistenten er overført fra Udgiftspost 7. o., og der er, for at
[ han kan blive fuldt ud ligestillet med Assistenterne ved de andre
' Instituter, foreslaaet tillagt ham 800 Kr. som Vederlag for
t forøget Deltagelse i Undervisningen.
Forøgelsen af Bestillingsmænd ved det retsmedicinske In-
3 stitut har sin Forklaring i, at dette først efter Flytningen vil
1 kunne træde i egentlig Virksomhed, bl. a. til væsentlig at tage
[ Del i Embedslægers Uddannelse og til at foretage de retsmedi-
) cinske Undersøgelser, som det nye Retslægeraad finder fornødne.
Den samlede Forøgelse af Udgiftspost 1. d. vil saaledes blive 18,320 Kr,
{ hvoraf 1,200 Kr, ere overførte fra Udgiftspost 7. o.
IV. Til Bygningernes Vedligeholdelse er som forrest forklaret ialt
i foreslaaet bevilget 9,750 Kr. som en Forhøjelse af Udgiftspost 9. a. 1. Be-
I løbet er fastsat efter Opgivende af den kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt
' Martin Borch. For saa vidt mindre betydelige Beløb til Terrænets Vedlige-
1 holdelse (o; Vedligeholdelse af selve Instituternes Haver) ere medregnede i
) dette Finansaar, i hvis Løb Instituterne ville blive afleverede til Brug, maa
3 det forbeholdes i et kommende Finansaar at søge dem henførte under Bei
villinger paa Udgiftspost 3. til Instituternes Drift.
V. Udgiften til Skatter og Afgifter m. v. lader sig endnu ikke med
1 Bestemthed angive og Udgiftspost 9. b. 1. er derfor kun foreslaaet forhøjet
i med 1,750 Kr., nemlig med det til Vandforbrug anslaaede Beløb, der ifølge
UniTeriitetets Aarbog 18
1090 Universitetet IDO'J—1910.
Ingeniørerne Nobels og Kochs Opgivende fordeler sig saaledes:
Det pathologisk-anatomiske Institut 680 Kr.
Det farmakologiske Institut 450 —
Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi 450 —
Det retsmedicinske Institut 170 —
1,750 Kr.
Under Henvisning til det foranstaaende skal jeg ærbødigst foreslaa en
Indstilling til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om, at de
nedennævnte Konti paa Universitetets Budget i Forslaget til Finansloven
for 1910—11 i Anledning af Overflytningen af det pathologisk-anatomiske
Institut, det farmakologiske Institut, Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi
og det retsmedicinske Institut til de for dem bestemte Bygninger paa Rigshospitalets
Grund søges optagne med følgende Beløb, nærmere saaledes at
Forklaringerne i deres Helhed indoptages under Anmærkningerne til Udgiftspost
3., Til de med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger
og Laboratorier, med Henvisning til hver enkelt i Overensstemmelse dermed
forhøjet Udgiftspost, samt saaledes, at det er forbeholdt Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet for hver enkelt Bevilling (derunder hver
enkelt bevilget Lønning) at tage Bestemmelse om det Tidspunkt i Finansaaret,
fra hvilket Bevillingens Udredelse tager sin Begyndelse, og dermed
om, hvor stor en Del af Finansaarets Bevilling der stilles til Raadighed.
Udgiftspost 3. i., Det pathologisk-anatomiske Institut, forhøjes fra
3,026 Kr. 16 Øre med 3,000 Kr. til 6,026 Kr. 16 Øre.
Udgiftspost 3. 1., Det farmakologiske Institut, forhøjes fra 2,000 Kr,
med 4,000 Kr. til 6,000 Kr.
Udgiftspost 3. n.. Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, forhøjes
fra 4,700 Kr. med 1,300 Kr. til 6,000 Kr. Sidste Del af det ved Finansloven
for 1907—08 tilkomne Tilskud paa 1,800 Kr. aarlig i 4 Aar, altsaa
endnu for 1910—11, er hermed bortfaldet. Den anførte Forøgelse med kun
1,300 Kr. har sin Forklaring i, at som Følge af Flytningen de for dette Laboratorium
til Brændsel, Belysning og Rengøring af Annuum medgaaede
Udgifter nu foreslaas afholdte under Udgiftspost 4. I Finansaaret 1908—09
have disse Udgifter i alt udgjort 1,553 Kr. Kontoen benævnes Institutet
for almindelig Pathologi.
Udgiftspost 3. x. (ny Konto), Det retsmedicinske Institut, 2,500 Kr.
I Forbindelse hermed nedsættes Udgiftspost 7. o. med 600 Kr. til retslægelige
Undersøgelser og Obduktioner.
Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet.
Til Opvarmning, Belysning, Elektricitet, Rengøring m. v.
Som Underkonto h., til det pathologisk-anatomiske Institut.. 8,514 Kr.
Som Underkonto i., til det farmakologiske Institut 6,945 —
Som Underkonto k., til Institutet for almindelig Pathologi . .. 6,995 —
Som Underkonto 1., til det retsmedicinske Institut 3,111 —
ialt Forøgelse af Udgiftspost 4.. .. 25,565 Kr.
Udgiftspost 1. d., Den samlede Lønningssum efter Lov af 12te April
1892 § 8 med senere Forhøjelser, forhøjes med 18,320 Kr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1091
I Forbindelse hermed nedsættes Udgiftspost 7. o. med 1,200 Kr. som
I Vederlag til en Assistent.
Udgiftspost 9. a. 1., Vedligeholdelsesudgifter, forhøjes med 9,750 Kr.
Udgiftspost 9. b. 1., Skatter og Afgifter m. v. forhøjes med 1,750 Kr.
Udgiftspost 7. o. nedsættes fra 2,800 Kr. til 1,000 Kr. saaledes at der
b alene opføres Honorar til Professoren i Retslægevidenskab for Udførelsen
s af en Del af de retslægelige Forretninger i København med 1,000 Kr.«
Af de fire Bestyreres Andragender skal hidsættes følgende Motiveringer
t til de enkelte Bevillinger.
Professor Fibiger udtalte i sit Andragende af 26de Juni 1909 følgende
3 om Udgifterne til Undervisning og videnskabelige Arbejder og om Ud-
% gifterne til Lønning af Personale:
»Udgifter til Undervisning og videnskabelige Arbejder. Til Udgifter af
b denne Art (Udgifter til Instrumenter, Glas, Kemikalier, Bøger, Tidsskrifter,
I Præparation, Præparater m. m.) bevilges nu en aarlig Sum af 3,500 Kr.,
0 og fra og med Finansaaret 1906—07 har der endvidere til Udgifter ved
1 Rekonstruktion af pathologisk-anatomisk Museum aarlig i 4 Aar været be-
/ vilget en Sum paa 600 Kr., der altsaa sidste Gang udbetales i Finansaaret
I 1909—10.
Efter Indflytningen i den nye Institutbygning vil der ikke kunne være
F Tale om at komme igennem med det nu bevilgede Annuum. Den betydelige
I Forstørrelse af Institutets Lokaler, det større Antal Viderekomne og Læger,
b der maa ventes at ville søge Uddannelse og anstille videnskabelige Underasøgelser
paa Institutet, Suppleringen og Vedligeholdelsen af det ny opstillede
oog monterede patologisk-anatomiske Museum, vil ligesom den ved tidsas
varende Materiel og Instrumenter forbedrede Studenterunder visning nødyvendiggøre
en Forøgelse af det aarlige Tilskud. Her maa endvidere fremihæves
den Forøgelse af Driftsudgifterne, der fremkommer ved, at Obduktionslokalerne
(til Obduktion af Patienter fra Kgl. Frederiks Hospital)
lasom nu findes paa Hospitalet, er blevne installerede i det nye pathologiske
anatomiske Institut som en Del af dette, saaledes som det altid har været
I Tanken og som det er angivet paa den Lovforslaget ledsagende Plan.
Det maa af de her anførte Grunde anses for nødvendigt, at Institutets
å. Annuum forøges med i det mindste 3,000 Kr. og altsaa fremtidig sættes
il til 6,500 Kr.
Udgifter til Personale. De nye Institutlokalers, i Sammenligning med
bde gamles, betydelige Størrelse og den stærkt forøgede Virksomhed, maa
nmedføre en Forøgelse af Personalet. Ved Institutet er for Øjeblikket ansat:
22 Assistenter (Prosektorer) hver lønnet med 1,200 Kr aarligt og 1 Labora-
)jtoriebetjent, der har Fribolig paa Institutet og aarlig Lønning 900 Kr.
Til Assistenternes forøgede Deltagelse i Undervisningen bevilges aarligt
)8800 Kr. Endvidere er midlertidigt bevilget for et Tidsrum af 4 Aar 600 Kr.
ieaarligt til en Konservator og Museumskustode. Denne Bevilling bortfalder
nmed Udgangen af Finansaaret 1909—10.
Til det nye Institut søges yderligere bevilget:
1 Assistent*) aarlig Lønning 1,200 Kr.
Til Assistenternes forøgede Deltagelse i Undervisningen.... 800 —
*) 1 ugift Assistent vil kunne erholde Fribolig paa Institutet.
1092 Universitetet 1909—1910.
Til ikke videnskabelig Assistance 1,200 Kr.
2 Laboratoriebetjente, hver lonnet med 1,100 —
Den nye Assistent, om hvilken der ansøges, tænkes væsentlig anvendt
som Konservator og Museumskustode med større Arbejdspligt end den
midlertidig ansatte (der som nævnt bortfalder 31te Marts 1910), samt med
Forpligtelse til at forfærdige nye Præparater og supplere det pathologiskanatomiske
Museums videnskabelige Samlinger og Undervisningssamlingen.
800 Kr. til Assistenternes forøgede Deltagelse i Undervisningen tænkes
hovedsagelig anvendte som Godtgørelse for, i videre Omfang end det nu er
muligt, at afholde elementære Kurser samt Demonstrationer af Præparater
paa Museet og Undervisningssamlingen. Summen til ikke videnskabelig
Assistance er tænkt anvendt til en eller flere Personer til Hjælp ved Bogholderi,
Brevskrivning, Katalogisering, Fotografi og teknisk-mikroskopiske
Arbejder samt andre Arbejder, som ikke kræver videnskabelig Fordannelse,
men som vilde lægge for stort Beslag paa Institutets videnskabelige Medhjælpere,
hvis det skulde paahvile dem.
Forøgelsen af Laboratoriebetjentenes Antal fra 1 til 3 nødvendiggøres
ved Forøgelsen af Institutlokalernes Størrelse og Antal, Forøgelsen af Laboratoriearbejdet
og Henlæggelsen af Obduktionerne til selve Institutet.
xVf de 3 Laboratoriebetjente vil 1 kunne erholde Fribolig paa Institutet.
Det er Hensigten, at denne Betjent, foruden sin øvrige Gerning, tillige skal
forrette Portnertjeneste ved Institutet«.
Professor Bock henviste i sit Andragende af Juni 1909 som Motivering
for Forhøjelsen af Annuet til Undervisning og videnskabelige Undersøgelser
til den Udvidelse, det farmakologiske Institut, der hidtil kun havde haft
6 srnaa Værelser og nogle Kælderrum til Raadighed i Fredericiagade 18,
vilde faa ved Indflytningen i det store nybyggede Institut, og udtalte om
Udgifterne til Lønninger følgende:
»Den meget betydelige Forøgelse af Arbejdslokalernes Antal og Størrelse
og af Instrumentariet og de forskelligartede Spørgsmaal, det nye Institut
af denne Grund vil være i Stand til at beskæftige sig med, ligesom den forøgede,
navnlig praktiske Undervisning, der vil blive indført, maa naturligt
medføre en ikke ringe Forøgelse af Personalet, hvis Institutet skal kunne
virke efter sin Bestemmelse. Ved det nuværende Institut er ansat:
1 Assistent med aarlig Lønning 1,200 Kr.
1 Laboratorietjener med aarlig Lønning 1,100 —
Desuden er bevilliget 800 Kr. til Assistenten for forøget Deltagelse i de
Studerendes Under visning.
Der søges bevilliget yderligere:
1 Assistent med aarlig Lønning 1,200 Kr.
1 Underassistent med aarlig Lønning 1,000 —
Til Assistenterne for forøget Deltagelse i Undervisningen
aarlig 800 —
1 Mekaniker og Instrumentkonservator 1,400 —
stigende med 400 Kr. hvert 4de Aar til 2,000 Kr.
Til ikke videnskabelig Assistance 1,200 —
Det skal hertil bemærkes: Ansættelsen af 1 Assistent foruden den
nuværende er paa Grund af Institutets forøgede Størrelse uomgængeligt
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1093
i nødvendig. I det nye Institut vil der blive Fribolig for 1 gift Assistent eller
? 2 ugifte. Pladsen som Underassistent er væsentlig beregnet for yngre Viden-
3 skabsmænd, der efter at have beklædt denne Uddannelsesstilling agter at
i gaa over til den praktiske Lægevidenskab. Af hvor stor Betydning det
/ vil være, at mange Læger faar Lejlighed til i deres Ungdom at tilegne sig
j en dybere farmakologisk Indsigt, behover næppe nærmere at paavises. Da
) der ansættes flere Assistenter, og disses Arbejde ved og Deltagelse i de Stn-
) derendes Undervisning betydeligt forøges, vil det være nødvendigt at forøge
) den til dette Formaal bevilgede Sum fra 800 Kr. til 1,600 Kr., en Sum, som
t til lignende Formaal nu er bevilget for det fysiologiske Laboratorium, det
\ bakteriologiske Laboratoriums og for normal-anatomiske Museums Vedl
kommende. Laboratorietjenerens Arbejde vil blive meget betydelig fori
øget. Han maa desuden fungere som Portner, maa være til Stede ogsaa
; udenfor den egentlige Arbejdstid for at modtage Besked og fore Tilsyn
i med Laboratorierne. Han tænkes derfor foruden med den nuværende Lønr
ning aflagt med Fribolig. En Mekaniker, som skal udføre Instrumenter for
L Institutet og vedligeholde det til Stede værende Instrumentarium, samt
i gaa til Haande ved Forberedelserne til Forelæsninger og Demonstrationer
) og passe de elektriske Motorer, vil være af ganske overordentlig Værdi for
. Arbejdet i det nye Institut, og man mener, hvis denne Stilling bevilges,
[ kun at behøye 1 Labøratørietjener, medens der ellers nødvendigvis maa
j ansættes 2. En saadan fuldt uddannet Mekaniker vil ikke kunne faas for
) en lavere Lønning end den anførte, han tænkes desuden aflagt med en mindre
[ Fribolig. Posten »Til ikke videnskabelig Assistance« er tænkt anvendt til
i en eller flere Personer til Hjælp ved Regnskabsføring, Katalogisering,
[ Korrespondance, Fotografi og Arbejde i Laboratoriet, som ikke kræver
r videnskabelig Indsigt og som vilde lægge for stærkt Beslag paa Institutets
r videnskabelige Medhjælperes Tid, hvis det skulde paalægges dem. Ogsaa
Tilsynet med Institutets Renholdelse skulde paahvile Vedkommende«.
Professor Salomonsen udtalte i sit Andragende af 26de Juni 1909 føl-
: gende om Udgifterne til Lønninger:
»Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi raader over 2 Assistenter,
- som hver lønnes med 1,200 Kr. aarlig og desuden hver faar et Ekstratillæg
3 af 800 Kr. for Deltagelse i Undervisningen af den Sum (1,600 Kr.), der til
) dette Brug er stillet til Laboratoriebestyrerens Raadighed.
Endvidere er der ved Laboratoriet ansat 1 Laboratorietjener, som har
i 1,100 Kr. i Løn og fri Bolig (til hvilken er knyttet en Brændselsgodtgørelse
3 af 80 Kr. aarlig).
Endelig blev der for nogle Aar siden foreløbigt bevilget 600 Kr. aarlig
j til Ansættelse af en ikke videnskabelig uddannet Medhjælperske.
Jeg gaar ud fra, at alle disse 4 Bestillingsmænd fra Universitetets Laboi
ratorium for medicinsk Bakteriologi overflyttes til Universitetets Institut
i for almindelig Pathologi, hvor det er Hensigten at lade den ene Assistents
f Virksomhed særligt omfatte Laboratoriet for almindelig Infektionspathologi,
i den andens særligt Laboratoriet for pathologisk Physiølogi.
Medens Ansættelses- og Lønningsvilkaarene foreslaas at skulle forblive
; uforandrede for de 3 førstnævnte Bestillingsmænds Vedkommende, tillader
jeg mig at ansøge om, at den ikke videnskabeligt uddannede Medhjælperskes
3 Stilling fra næste Finansaars Begyndelse omdannes til en fast; og da den
1094 Universitetet 1909—1910.
foreløbigt bevilgede Løn — 600 Kr. aarlig — er uforholdsmæssig ringe for
det mangeartede og undertiden ret ansvarsfulde Arbejde, der allerede nu
paahviler hende, og da dette under de nye Forhold vil blive meget betydelig
forøget, tillader jeg mig endvidere at ansøge om, at hendes aarlige Løn
sættes til 1,200 Kr. — i Lighed med hvad der finder Sted ved de ganske
tilsvarende Stillinger i analoge Laboratorier f. Eks. i Statens Serum-Institut.
Da alt Vedkommende i det nye Institut ifølge Sagens Natur vil blive meget
større og mere omfattende, end det er i det nuværende bakteriologiske Laboratorium,
er dettes ovennævnte Personel ikke tilstrækkeligt til at besørge
Arbejdet under de nye Forhold, og jeg tillader mig derfor ærbødigst at ansøge
om, at der foruden de ovennævnte, allerede ved det medicinsk bakteriologiske
Laboratorium ansatte Bestillingsmænd maa blive ansat ved
Institutet for almindelig Pathologi:
1. en Underassistent, der lønnes med 1,000 Kr. aarlig samt Fribolig
i et møbleret Værelse i Institutet.
2. en Laboratorietjener Nr. 2 (»Staldmester«), der foruden sit øvrige
Arbejde i Laboratoriets Tjeneste skal passe Dyrebestanden og Staldbygningen
samt have Fribolig i dennes Kvistetage og ligesom andre Laboratorietjenere
lønnes med 1,100 Kr. aarlig.
3. en Bydreng, som kun skal være til Raadighed nogle faa Timer daglig,
og som menes at kunne fa as for 200 Kr. aarlig«.
Professor Pontoppidan udtalte i sit Andragende af 28de Juni 1909
følgende om Udgifterne til Lønninger:
»1. Forandring af Assistentens Stilling. Det henstilles, at Assistenten,
der hidtil er opført i de aarlige Budgetter som Assistent for Professoren i
Retslægevidenskab ved Udførelsen af de retslægelige Forretninger med et
aarligt Vederlag af 1,200 Kr., fremtidig benævnes Assistent ved det retsmedicinske
Institut, hvorhos jeg tillader mig at andrage om, at der i Lighed
med, hvad Tilfældet er for Assistenterne ved fysiologisk, anatomisk, almindelig-
pathologisk, farmakologisk og pathologisk Institut, tillægges ham
et aarligt Honorar af 800 Kr. for forøget Deltagelse i Undervisningen, samt
at han ved eventuel Ændring af Universitetets Lønningslov erholder samme
Løntillæg som de øvrige Assistenter.
2, Ansættelse af mje Bestillingsmænd. Fra at rummes i to smaa Værelser
paa Kirurgisk Akademi vil det retsmedicinske Institut vokse til et anseeligt
Etablissement med udstrakte Lokaler og dets Opgaver vil paa mange Maader
udvides. Navnlig kan det med Bestemthed forudses, at det vil tilfalde
Institutet at tage meget væsentlig Del i Embedslægernes Uddannelse, og
allerede forinden den endelige Ordning af disse Forhold vil der aarlig blive
afholdt Kursus for Embedslæger, til hvilke Institutet skal yde baade
Personale, Lokaler og Materiale. Fremdeles vil de retsmedicinske Undersøgelser,
det nye Retslægeraad finder fornødne, blive at foretage paa
Institutet.
Under disse Omstændigheder vil det være nødvendigt at være betænkt
paa følgende nye Bestillingsmænd, der af Hensyn til Udflytning i og Indretning
af de nye Lokaler maatte ansættes fra 1ste April 1910:
En Underassistent med aarlig Løn af 1,000 Kr. Der er hertil tænkt
en yngre medicinsk Kandidat, som kun kunde forventes paa kortere AareUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1095
i maal at blive knyttet til Institntet, og for hvem den foreslaaede Løn skulde
r være blivende, nanset om Assistenten maatte erholde Lønforhøjelse.
2 Laboratorietjenere, af hvilke den ene, for hvem der bliver Bolig i
1 Institntet, tillige skulde fungere som Portner. Denne Tjener foreslaas lønnet
i fornden med Fribolig med 1,100 Kr. aarlig, i Overensstemmelse med andre
t tilsvarende, nugældende Lønninger, idet det forudsættes, at han i Lighed
i med Bestillingsmændene ved de andre Instituter erholder Stigning ved den
9 eventuelle Lønningslov for Universitetets Embeds- og Bestillingsmænd«.
Ved Skrivelse af 5te Aug. 1909 meddelte derefter Ministeriet, at »man
:j under Hensyn til, at det vil vise sig vanskeligt allerede nu at danne et nøje
agtigt Overslag over de til de foreslaaede Foranstaltninger medgaaende
) Omkostninger, har stiHet Sagen i Bero, men at man er sindet ved Forslag
f til Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1910—11 at tage Sagen op til
] fornyet Overvejelse«.
Efter at de fire Bestyrere dernæst i Skrivelse af 25de September 1909
under Forbehold af senere at stille Forslag angaaende Annuum — havde
J henledet Ministeriets Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at der paa
{Finansloven 1910—11 i hvert Fald tilvejebragtes Bevillinger til Ansættelse
0 og Lønning af nye Bestillingsmænd, blev der ogsaa af Ministeriet gi\et
1 Instituternes Bestyrere Løfte om, at Forslag desangaaende vilde blive stillede
aaf Ministeriet til 2den Behandling af Finansloven. Under 19de Novbr. 1909
[i indsendte derefter Konsistorium med sin Anbefaling til Ministeriet et Anb
dragende af 16de s. M. fra den af den lægevidenskabelige Fakultet i sin
FTid nedsatte Komité, hvori denne udtalte;
»Selv om det for de omspurgte fire Instituters regelmæssige Drift nødyvendige
Personel bliver ansat, vil disse dog komme til at indtage en Særa
stilling blandt alle de andre nye universitære Undervisningsanstalter, der
askulde træde i Virksomhed i Efteraaret 1910, og som regnskabsmæssig
usortere under Rigshospitalet. De til Universitetsklinikernes Drift i Tidsirummet
1ste August 1910 til den 31te Marts 1911 foreslaaede Bevillinger
ser nemlig optagne paa Finansloven for 1910—11 VIL, medens de fire Uniyversitetsinstituter
kun raader over de tidligere Annua og saaledes enten
teefter ganske kort Tids Forløb maa indstille deres Drift eller fortsætte denne
qpaa forventet Tillægsbevilling, en Ordning, der forekommer Bestyrerne
nm indre heldig.
Naar det høje Ministerium har motiveret Beslutningen at stille Tilyvejebringelsen
af Midler til Driften af de lægevidenskabelige Instituter i
[Bero med, at det vil vise sig vanskeligt allerede nu at danne sig nøjagtigt
OOverslag over de til de foreslaaede Foranstaltninger medgaaende Omkostrininger,
da maa Bestyrerne henlede Opmærksomheden paa, at Vanskeligidheden
formentlig ikke er væsentlig større for Universitets-Instituterne end
)3for Hospitalsafdelingerne. Fælles for begge er en meget betydelig Udvidelse,
^Fortsættelse af Driften i nye Bygninger, i det hele under nye Førhold, og
)Met maa endvidere bemærkes, at det er de samme Teknikere, der har udearbejdet
de Overslag, der ligger til Grund for Institutbestyrernes og Ho-
{Bpitalsinspektørens Andragende, af hvilke imidlertid kun de sidstnævnte
[dblev taget til Følge af Ministeriet ved Finanslovsforslagets Udarbejdelse.
Under de nu forandrede Forhold tillader de fire Institutbestyrere sig
;qpaa ny at henvende sig til det hoje Ministerium med Andragende om, at
1096 Universitetet 1909—1910.
de af dem foreslaaede, af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
anbefalede Bevillinger til Drift af det pathologisk-anatomiske, det retsmedicinske,
det almindelige pathologiske og det farmakologiske Institut
maa blive optagne paa Finanslovforslaget for 1910—11 gennem Ændringsforslag,
stillede til 2den Behandling.
Skulde Ministeriet vedblivende fastholde Ønsket om, at der ikke paa
Finansloven optages Bevillinger til Drift af de fire Instituter i Efteraarssemesteret
1910 og første Del af Foraarssemesteret 1911, andrager Institutbestyrerne
om, at de maa blive bemyndigede til i de nævnte Semestre at
fortsætte Undervisningsarbejdet og det videnskabelige Arbejde i Instituterne
paa forventet Tillægsbevilling, saaledes at de i det vedliggende
Andragende opførte Summer ikke overskrides, og at de fordeles paa de i
den af Kvæstor Hør ring udarbejdede Betænkning opførte Konti«.
Under 10de Decbr. 1909 anmodede derpaa Ministeriet Konsistorium
om at faa tilstillet en Beregning over, hvor store Beløb der vilde være at
opføre for Finansaaret 1910—11 paa de enkelte Konti, hvis Instituterne
tænktes tagne i Brug samtidig med Rigshospitalet den 1ste August 1910,
og under 21de Decbr. s. A. indsendte Konsistorium en Skrivelse med den
ønskede Beregning af 16de s. M. fra Professor Salomonsen paa de fire Bestyreres
Vegne, hvori udtaltes følgende;
»Man skal først tillade sig at henlede Opmærksomheden paa, at en
Beregning af den af Ministeriet ønskede Art ifølge Sagens Natur ikke lader
sig gennemføre for den i Konsistoriums Skrivelse af 24de Juli 1909 nævnte
Forøgelse af den samlede Lønningssum 18,320 Kr., da — saaledes som det
er os mundtligt meddelt — Ministeriet har til Hensigt at søge den Sum
stillet til Raadighed fra 1ste April 1910 at regne, saaledes at Ansættelserne
af de omspurgte Bestillingsmænd — hvor det maatte vise sig nødvendigt —
kan finde Sted allerede fra nævnte Dato af.
Derimod lader for alle de øvrige i nævnte Skrivelse fra Konsistorium
af 24de Juli 1909, jfr. Kvæstors Erklæring af 23de Juli d. A., omtalte Summer
en Beregning sig foretage med den af Ministeriet forudsatte Tidsgrænse:
1ste August 1910; saaledes at der opstilles et Driftsbudget for Finansaarets
fire første Maaneder (April—Juli) og et andet for de otte sidste (August—
Marts).
De Summer, der søges til den aarlige Drift af de nye Instituter, vil
altsaa for Finansaaret 1910—11 for Udgiftsposterne 3. i., 3. 1., 3. n., 3. x.,
4., 9., 7. o., forst blive at udbetale fra 1ste August 1910, det Tidspunkt da
Instituterne nødvendigvis af Hensyn til Undervisningen maa begynde
deres Virksomhed, og ville saaledes kun blive at afholde med 2/3 af de oprindelig
søgte Beløb. Forholdet vil altsaa blive følgende:
Udgiftspost 3. i,, Det pathologisk-anatomiske Institut, forhøjes fra
3,026 Kr. 16 Øre med 2,000 Kr. til 5,026 Kr. 16 Øre.
Udgiftspost 3. 1., Det farmakologiske Institut, forhøjes fra 2,000 Kr.
med 2,666 Kr. 67 Øre til 4,666 Kr. 67 Øre.
Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, forhøjes
fra 4,700 Kr. med 866 Kr. 67 Øre til 5,366 Kr. 67 Øre.
Den anførte Forhøjelse med kun 866 Kr. 67 Øre har sin Forklaring i,
at som Følge af Flytningen, de for dette Laboratorium til Brændsel, BeUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1097
lysning og Rengøring af Annnm medgaaende Udgifter nu foreslaas afholdte
under Udgiftspost 4.
I Finansaaret 1908—09 have disse Udgifter ialt udgjort 1,553 Kr.
Kontoen benævnes Institutet for almindelig Pathologi.
Udgiftspost 3. x. (Ny Konto), Det retsmedicinske Institut, 1,666 Kr.
67 Øre.
I Forbindelse hermed nedsættes Udgiftspost 7. o. med 400 Kr. til retslægelige
Undersøgelser og Obduktioner.
Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet.
Til Opvarmning, Belysning, Elektricitet, Rengøring, m. v.
Som Underkonto h. til det pathologisk-anatomiske
Institut
Som Underkonto i. til det farmakologiske Institut .
Som Underkonto k. til Institutet for almindelig Pa
thologi
Som Underkonto 1. til det retsmedicinske Institut,
lait Forøgelse af Udgiftspost 4.
5,676 Kr. » Øre
4,630 — » —
4,663 — 33 —
2,074 — » —
17,043 Kr. 33 Øre
Udgiftspost 1. d., Den samlede Lønningssum efter Lov af 12te April
[ 1892 § 8 med senere Forhøjelser, forhøjes med 18,320 Kr.
I Forbindelse hermed nedsættes Udgiftspost 7. o. med 1,200 Kr. som
r Vederlag til en Assistent.
Udgiftspost 9. a. 1., Vedligeholdelsesudgifter, forhøjes med 6,500 Kr.
Udgiftspost 9. b. 1., Skatter, Afgifter m. v. forhøjes med 1,166 Kr.
) 67 Øre.
Udgiftspost 7. o. nedsættes fra 2,800 Kr. til 1,200 Kr. saaledes, at der
s alene opføres Honorar til Professoren i Retslægevidenskab for Udførelsen
s af en Del af de retslægelige Forretninger i København med 1,000 Kr. samt
3 de ovenfor nævnte 200 Kr., fremkomne ved Nedsættelsen af Summen 600 Kr.
) (retslægelige Undersøgelser og Obduktioner) med 400 Kr.
Til samme Dato (1ste August 1910) maa de hidtil gældende Annua
i for de fire Instituter have Gyldighed.«
Ministeriet fremsatte derefter til 3die Behandling af Finanslovforslaget
i for 1910—11 Ændringsforslag om de paagældende Bevillinger. Dette Forslag
/ var i det væsentlige overensstemmende med det i den fornævnte Skrivelse
s af 16de Decbr. 1909 anførte. Dog blev den samlede Lønningssum for Finans-
8 aaret 1910—11 kun søgt forhøjet med 15,793 Kr. 33 Øre, idet den summai
riske Nedsættelse, der for de andre Kontis Vedkommende blev beregnet
ti med 4/12 (de 4 første Maaneder af Finansaaret) her af Ministeriet blev foret
taget saaledes, at der, foruden 8/12 af den ansøgte Sum, for Finansaarets
il første Trediedel opførtes en rent skønsmæssig ansat Sum, der for de enkelte
I Instituter udgjorde: for det pathologisk-anatomiske Institut 1,200 Kr.,
ii for det farmakologiske Institut 1,400 Kr., for Institutet for almindelig Pat
thologi 680 Kr. og for det retsmedicinske Institut 1,300 Kr. Ministeriet
d begrundede denne Ordning med, at det for Personalets Vedkommende
7 vel var nødvendigt, at Bevillingerne traadte i Kraft i al Fald delvis fra
I 1ste April 1910, da Virksomheden til Forberedelse af Undervisningens Beg
gyndelse maatte indtræde længe før denne, men at det dog ikke var sand-
3 synligt, at hele den forøgede Medhjælp vilde være fornøden allerede fra
Universitetets Aarbog. 19
1098 Universitetet 1909—1910.
Finansaarets Begyndelse. Paa et andet Punkt foretog Ministeriet en ikke
alene til Finansaaret 1910—11 sigtende Reduktion af de af Universitetet
søgte Beløb, idet det skønsmæssig nedsatte de ansøgte Annua med 20 pCt.
»dog saaledes, at Ministeriet, hvis de herefter udkomne Summer i Finansaarets
Forlob skulde vise sig utilstrækkelige, maa forbeholde sig paa forventet
Tillægsbevilling at meddele Tilladelse til Afholdelse af yderligere
Udgifter indtil de fornævnte Beløb«.
Med Hensyn til Bevillingerne, der blee givet i Overensstemmelse hermed
paa Finansloven 1910—11, henvises iøvrigt til Rigsdagstid. 1909—10,
Till. B. Sp. 937—50.
Om Opførelsen af de fire lægevidenskabelige Instituter, der indviedes
sammen med Rigshospitalet den 2den Septbr. 1910, vil Meddelelse blive
givet i næste Hefte af Aarbogen.
/. Flytning af det hygiejniske Laboratorium til Ny Vestergade 11.
Under 7de Juni 1909 indsendte Laboratoriets Bestyrer, Docent, Dr.
med. N. P. Schierbeck, til Ministeriet et saalydende Andragende;
»Universitetets hygiejniske Laboratorium har siden Oprettelsen i 1898
haft Plads i nogle Rum i Kvæsturbygningens Gavlende imod Krystalgade.
De paagældende Rum, hvis Gulvareal kun er 2 X GO Kv.-Alen, var
allerede til at begynde med altfor smaa for Laboratoriet, idet der savnedes
Plads til Afholdelsen af praktiske Øvelser, til bakteriologisk Arbejde og
til en passende Samling af Demonstrationsgenstande til Brug ved Forelæsningerne.
Laboratoriet betragtedes ogsaa kun som midlertidig anbragt her, idet
der paa den daværende Plan til det nye Rigshospital var opført Lokaler
til et nyt Laboratorium. Da den endelige Plan for Rigshospitalet imidlertid
udarbejdedes i det Interregnum, som hengik fra Professor Gædekens Død
i 1900 til min Ansættelse som Docent og Bestyrer af Laboratoriet i 1905,
kunde det hygiejniske Laboratorium ikke under de saaledes foreliggende
Forhold medtages paa Planen.
1 en den 22de f. M. modtagen Skrivelse fra det lægevidenskabelige
Fakultet, som Svar paa en Henvendelse til Fakultetet vedrørende Laboratoriets
Fremtid, meddeltes mig, at det vilde være umuligt at skaffe Plads
for Laboratoriet i de nuværende Bygninger paa Rigshospitalet, men at Fakultetet
skal have sin Opmærksomhed henvendt paa Laboratoriets eventuelle
Flytning.
Indtil en passende Installation af Laboratoriet saaledes kan tilvejebringes,
vil der vel nok hengaa nogle, maaske flere Aar. I dette Mellemrum
vil det imidlertid være umuligt for Laboratoriet under de nuværende indskrænkede
Forhold at arbejde paa en tilfredsstillende Maade, og da en Udvidelse
af Laboratoriet paa dettes nuværende Plads er udelukket, saa tillader
jeg mig herved at andrage det høje Ministerium om, at der paa Finansloven
for næste Aar maa bevilges Laboratoriet de nødvendige Penge til en
midlertidig Installation i et lejet Lokale, hvortil der vil kræves ca. 3,000 Kr.
aarlig til Husleje og ca. 6,000 Kr. til Installation, nemlig ca. 2,000 Kr. til
Indlæg af Gas og Vandledninger, Afløb og lignende og ca. 4,000 Kr. til Apparater
og Inventar, der vil kunne medtages ved en senere Flytning. EndUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1099
videre maa Laboratoriets aarlige Driftstilskud paa 1,500 Kr. forhøjes med
500 Kr. paa Grund af de forøgede Udgifter til Rengøring, Opvarmning m. m.
Naar Lejesummen er sat til 3,000 Kr., er det, fordi det vilde være heldigt
for Laboratoriets Virksomhed, om det kunne installeres i en Villa, for det
: første for ikke at forhindres i Arbejde, der muligt gav Anledning til Udbredelse
af ilde Lugt — Studiet af Rensningsanlæg, Desinfektion og lignende
—, og for det andet for at have Udenomsplads til noget Dyrehold.
En Villa af passende Størrelse vil imidlertid næppe kunne faas under
ca. 3,000 Kr.'s aarlig Leje. En passende Villa er i Øjeblikket ledig, og vil
kunne lejes paa en længere Aarrække. Beliggenheden er saa gunstig som
vel mulig, nemlig paa Sortedams-Dosseringen (Nr. 13) Uge ved Fredensgade,
altsaa tæt ved Rigshospitalet og ved Hovedfærdse^linien til dette.
Til Støtte for Nødvendigheden af Laboratoriets Udvidelse skal jeg
nærmere anføre følgende:
I. Som Laboratoriet i Øjeblikket er installeret, er der kun 2 smaa
Arbejdsrum, tilsammen kun GO Kv.-Alen store, og i disse skal være Arbejdsplads
for Lederen og Assistenten til Foretagelse af videnskabelige Undersøgelser,
til Forberedelse af Demonstrationsforsøg til Forelæsningerne og
til Udførelsen af Undersøgelser til Brug for de Erklæringer, som Laboratoriet
til Stadighed anmodes om saavel fra de forskellige offentlige Myndigheder
her i København som fra Landets Kommuner og Embedslæger, og som i
den kommende Tid sikkert vil forøges yderligere med Undersøgelser for den
ny Sundhedsstyrelse. Der skal kunne udføres saavel kemisk som bakteriologisk
Arbejde. Endvidere skal der være Arbejdsplads for Læger, der ønsker
praktisk Undervisning. Om Vinteren maa tillige al Opvask foregaa i disse
Rum, ligesom Forsøgsdyrene maa anbringes her. At saadanne Forhold
maa hæmme og delvis umuliggøre Arbejdet vil være indlysende.
II. De ovennævnte indskrænkede Pladsforhold gør det endvidere
umuligt at afholde praktiske Laboratoriekursus, hvad der beklages meget
af de Læger, der søger Laboratoriets Undervisning. Der er et stadigt fremsat
og berettiget Ønske blandt disse, at faa Lejlighed til selv at udfore og indøve
de almindeligst forekommende hygiejniske Undersøgelsesmetoder, saasom
Kontrollen med Drikkevand, Mælk, Desinfektion, Rensningsanlæg,
Ventilation og lignende. Som Forholdene er nu, kan dette ikke lade sig gøre.
Yderligere uheldigt bliver dette for de Fortsættelseskursus, som for
^ Fremtiden aarligt skal afholdes for Embedslæger, for hvem det vil være af
særlig Betydning at faa Adgang til praktisk Uddannelse i de hygiejniske
Undersøgelser.
III. Laboratoriet savner fremdeles den fornødne Plads til en Demon-
3 strationssamling.
Det er nødvendigt til Brug ved Forelæsninger i Hygiejne at have en
i nogenlunde omfattende Samling af Apparater og Demonstrationsgenstande,
3 og der er i Aarenes Løb anskaffet, hvad der har været muligt i den Reti
ning. For Øjeblikket maa dette paa en meget besværlig Maade opbevares
a sammenpakket i nogle Skabe og paa Loftet, og det omfatter kun det a'leri
nødvendigste. En virkelig fyldestgørende Samling er det umuligt at til-
/ vejebringe under de nuværende Forhold.
Der skal endnu henvises til, at en saadan Samling ikke alene har sin
[ Betydning for selve Lægernes Undervisning, men at den tillige vil være til
1100 Universitetet 1909—1910.
Nytte for offentlige Myndigheder og Private, der har at gøre med Gennemførelsen
af hygiejniske Foranstaltninger i Praksis, og som der vil kunne
faa Lejlighed til, i al Fald i Planer og Tegninger, at se, hvad nyt der maatte
fremkomme paa de forskellige Omraader. De tilsvarende Samlinger i Udlandet
har i den Henseende stor Betydning.
Af ovenstaaende vil det formentlig fremgaa, at en Udvidelse af Universitetets
hygiejniske Laboratorium er et berettiget Ønske og er ganske
nødvendig for at skaffe nogenlunde tilfredsstillende Vilkaar for Lægernes
Uddannelse paa dette Omraade«.
Efter at Ministeriet under Ilte s. M. havde udbedt sig Konsistoriums
Ytringer over Sagen, indhentede dette en saalydende Udtalelse af 21de
Juni 1909 fra det lægevidenskabelige Fakultet;
»Som Svar paa Skrivelse af 21de Juni d. A. skal det lægevidenskabelige
Fakultet, idet Dr. Schierbecks Skrivelse tilbagesendes, udtale, at Fakultetet
paa det bedste anbefaler Dr. Schierbecks Andragende. De Forhold, under
hvilke Docenten i Hygiejne arbejder, er saa mangelfulde, at det, under
Hensyn til den store Betydning Uddannelsen i det har for Lægestanden,
maa betragtes ikke alene som meget ønskeligt, men paatrængende nødvendig,
at der skaffes bedre Vilkaar navnlig for Undervisningen i Hygiejne.
Fakultetet tillader sig at erindre om, at de bevilgende Myndigheder
have stillet en Sum ti' Disposition, for at der kan afholdes Kursus i Hygiejne
for Embedslæger, og at Docent Schierbeck er antaget af Ministeriet til at
afholde disse Kursus«.
Konsistorium udtalte derefter i sin Erklæring af 30te s. M., aftrykt
in extenso ovenfor S. 1070, at det hygiejniske Laboratorium vilde finde vel
egnet Plads i første Sal og Stueetagen i Forhuset i Ny Vestergade 11,
hvor der i enkelte Værelser allerede fandtes Laboratorie-Installation.
Som foran S. 1076 nævnt blev Laboratoriet installeret i Ejendommen
Ny Vestergade 11, hvis Mellembygnings Stueetage med Undtagelse af den
store 5-Fags Stue, der blev overladt Tegneinspektoren, blev indrettet dertil.
Til Lokalernes Indretning til de nævnte Formaal søgte Ministeriet ved
Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1910—11
en Bevilling paa 3,300 Kr., hvoraf ca. 800 Kr. som vedrørende det hygiejniske
Laboratorium fandtes at burde opføres under Universitetets Udgiftspost
3. q.. Det hygiejniske Laboratorium, som ekstraordinært Beløb,
medens ca. 2,500 Kr. fandtes at burde opføres under § 21 VI. B., Udgifter
til videnskabelige Instituters og Kunstanstalters Bygninger, 1. Til Hovedistandsættelser,
jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. B. Sp. 781—82 og 931—34.
g. Midlertidig Ordning af Bestyrelsen af det hygiejniske Laboratorium.
Efter at Laboratoriets Bestyrer, Docent N. P. Schierbeck den 20de
Novbr. 1909 var afgaaet ved Døden, indberettede det lægevidenskabelige
Fakultet under 20de Decbr. s. A., at det havde overdraget Professor Chr.
Bohr Bestyrelsen af Laboratoriet under Vakancen.
Efter Indstilling af Fakultetet af 21de Febr. 1910, tiltraadt af Konsistorium
under 28de s. M., bifaldt Ministeriet under 22de Marts s. A., »at
den ved Docent i Hygiejne Dr. med. N. P. Schierbecks Død ledigblevne
Plads som Docent i Hygiejne og Bestyrer af det hygiejniske Laboratorium
T
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1101
i foreløbig i et Aar ikke besættes, idet man samtidig meddeler Bemyndigelse
t til, at Professor, Dr. med. Chr. Bohr overtager Bestyrelsen af Universitetets
J hygiejniske Laboratorium, indtil den nævnte Post bliver besat«.
Om Besættelsen af Stillingen som Docent i Hygiejne, til hvis Overtagelse
b der efter Fakultetets Kendskab ikke da fandtes nogen fuldt kvalificeret
T Videnskabsmand, hvorfor Fakultetet havde foreslaaet at vente et Aar med
s at opslaa den ledig, for at yngre Videnskabsmænd kunde skaffe sig Lejlighed
i til videre Uddannelse i dette Fag, vil Meddelelse blive givet i Aarb. 1910—11.
/l Ansættelse af en fjerde klinisk Assistent ved Rigshospitalet.
) (Jfr. Aarb. 1889—90 S. 164—65, 1890—91 S. 393, 412, 440, 1892—93 S. 66
—67, 1898—99 S. 80—81, 1902—03 S. 546.)
Ved Finansloven for 1910—11 blev der under Universitetets Udgifts-
| post 1. d.. Den samlede Lønningssum, bevilget til aarlig Lønning, fra 1ste
l August 1910 at regne, af en klinisk Assistent ved det eventuelle Rigshospital,
8 8/l2 af 1,200 Kr., 800 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A. Sp. 1237—40.
[ Bevillingen blev givet efter Andragende fra Overkirurg, Professor, Dr.
i med. V. Schaldemose af Juni 1909, anbefalet af det lægevidenskabelige
1 Fakultet, Kvæstor og Konsistorium ved Skrivelser af henholdsvis 19de og
2 28de Juni og 1ste Juli s. A.
I Professor Schaldemoses Andragende af Juni 1909 var det fremf
hævet, at den ansøgte Assistent særlig skulde knyttes til Afdeling D paa
1 Rigshospitalet, saaledes at de 2 kirurgiske Afdelinger fik hver sin Assistent,
i ligesom Tilfældet allerede var med de 2 medicinske Afdelinger. Efter Indi
flytningen i det ny Rigshospitals Bygninger vilde Arbejdet blive forøget i
f betydelig Grad, og da desuden hver af de kirurgiske Afdelinger der fik sit
3 særlige Laboratorium, vilde 1 klinisk Assistent ikke kunne overkomme
L Arbejdet for begge Afdelingerne.
I Kvæstors Erklæring af 28de Juni 1909 var gjort Rede for de tidligere
[ Bevillinger til 3 kliniske Assistenter ved det kgl. Frederiks Hospital og
i fremhævet, at Lønningerne til dem var bevilgede uden Angivelse af, ved
i hvilken Afdeling hver enkelt skulde virke, men at det faktiske Forhold er
3 det, at de 2 Assistenter har virket hver ved en af de medicinske Afdelinger,
r medens den 3die har fungeret for begge de kirurgiske Afdelinger. I Overensa
stemmelser hermed blev Lønningen til den 4de kliniske Assistent (ved Afå
deling D) foreslaaet bevilget, uden at det i Bevillingens Tekst blev angivet,
r ved hvilken Afdeling han skulde virke.
f i. Forhøjelse af Vederlaget til den kliniske Assistent ved Rigshospitalets Afdeling
for Øre- og Halssygdomme.
(Jfr. Aarb. 1908—09 S. 584—86).
Under 28de Juni 1910 modtog Konsistorium fra det lægevidenskabelige
I Fakultet et saalydende Andragende af 22de s. M. fra Professor, Dr. med.
I E. Schmiegelow:
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium om,
6 at den Løn, som den kliniske Assistent paa Rigshospitalets otolaryngoif
logiske Klinik skal oppebære, maa fra 1ste August iaar blive forhøjet til
f 1,200 Kr. aarligt paa forventet Efterbevilling.
1102 Universitetet 1909—1910,
Da den otolaryngologiske Klinik paa Frederiks Hospital kun var aaben
4 Gange ugentlig nogle Eftermiddagstimer, blev den for Tiden fungerende
kliniske Assistent midlertidigt ansat med et Honorar, der beregnedes som
Timebetaling og fikseredes til 596 Kr. aarligt, saa længe Kliniken havde til
Huse paa Frederiks Hospital. Denne Ordning var kun rent midlertidig,
og det var Meningen, naar Kliniken den 1ste August overflyttedes til Rigshospitalet
og der kom til at omfatte saavel en Poliklinik som en stationær
Klinik for liggende Patienter, at den kliniske Assistent i saa Fald skulde
ligestilles med Rigshospitalets o^vrige Assistenter og lønnes med 1,200 Kr.
\ en nær Fremtid skulde Pladsen opslaas ledig til 1ste August, og derved
blev det oplyst, at den i sin Tid paatænkte Forhøjelse af den kliniske
Assistents Gage til 1,200 Kr. ved en beklagelig Forglemmelse ikke var optaget
i Forslaget til Rigshospitalets Lønningslov. Da nu den otolaryngologiske
Klinik ikke kan undvære den kliniske Assistents Hjælp og en fuldt ud
kvalificeret Ansøger ikke kan ventes at ville søge Pladsen for en mindre
Gage end den for de øvrige kliniske Assistenter normerede Gage: 1,200 Kr.,
tillader jeg mig at ansøge det høje Ministerium om Tilladelse til at opslaa
Pladsen ledig fra 1ste August med en Gage af 1,200 Kr. under forventet
Efterbevilling«.
Fakultetet anbefalede i sin ovennævnte Skrivelse Andragendet, idet
det henviste til, at der under Universitetets Udgiftspost 7. h. fandtes opført
et Beløb paa ialt 1,596 Kr. til Assistance ved Kliniken for Øre- og Halssygdomme,
og at det ansøgte Vederlag paa 1,200 Kr. aarlig formentlig
kunde afholdes heraf, medens Resten 396 Kr. mentes at kunne spares.
Om det saaledes foreliggende Andragende udtalte Kvæstor — idet han
med Hensyn til den foreløbige Karakter, som det i Professor Schmiegelows
Andragende nævnte Vederlag af 596 Kr. havde som bestemt til kun at gælde
indtil Klinikens Overflytning til Rigshospitalet, henviste til Rigsdagstid. 1909
—10, Till. A. Sp. 1277—78 — sig i Skrivelse af 26de Juli 1910 saaledes:
»Naar der saaledes fremtidig under Universitetets Budget kun bliver
at lønne 1 Assistent ved Kliniken for Øre- og Halssygdomme skyldes dette,
at der under Rigshospitalets Budget er optaget aarlig Lønning 1,700 Kr.
til en Assistent i Afdelingen for Øresygdomme, jfr. Rigsdagstid. for 1909—10,
THI. A. Sp. 1195—96 om Lønningen for denne Assistent for de 8 sidste
Maaneder af Finansaaret 1910—11. For indeværende Aar stiller Forholdet
sig saaledes, at der af Vederlaget paa 1,000 Kr. under Udgiftspost 7. h. er
udbetalt for Maanederne April, Maj, Juni og Juli 4 x 83 Kr. 33 Øre =
333 Kr. 32 Øre, medens der af det til Assistance timevis bevilgede Beløb
596 Kr. er udbetalt for April Kvartal 149 Kr. Der vil herefter endnu kun
af den bevilgede Sum kunne komme til Udbetaling et Beløb for timevis
Assistance i Juli Maaned, og der vil saaledes efter Klinikens Overflytning
til Rigshospitalet den 1ste August under Udgiftspost 7. h. blive sparet et
tilstrækkeligt Beløb til deraf at udrede det ansøgte Vederlag af 1,200 Kr.
aarlig for de resterende 8 Maaneder af Finansaaret 1910—11.
Under Henvisning til det foranstaaende tillader man sig, idet man med
Hensyn til Vederlagets Størrelse henviser til det af Professor Schmiegelow
anførte, tjenstlig at foreslaa en Indstilling til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet gaaende ud paa,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1103
at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. h. efter Overflytningen
) den 1ste August 1910 til Rigshospitalet af Kliniken for Øre- og Halssyg-
) domme sparede Belob udbetales Vederlag for de sidste 8 Maaneder af inder
værende Finansaar, beregnet efter 1,200 Kr. aarlig, til den kliniske Assistent
r ved den nævnte Klinik,
og at Udgiftspost 7. h. i Finanslovforslaget for 1911—12 optages med
[ 1,200 Kr. som aarligt Vederlag til den kliniske Assistent ved Kliniken for
( Øre- og Halssygdomme.«
Konsistorium indstillede 28de Jnli 1910 og Ministeriet bifaldt 5te August
3 s. A. i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag.
Om Bevillingens Optagelse i Finansloven for 1911—12 se Rigsdagstid.
1910—11, Till. A. Sp. 1186—87.
k. Andre Sager.
Ved Skrivelse af 1ste Novbr. 1909 bemyndigede Ministeriet efter Indi
stilling fra Konsistorium og det lægevidenskabelige Fakultet dette til at til-
» dele Laboratoriebetjenten ved Universitetets fysiologiske Laboratorium
> den hidtil af Betjenten ved det pathologisk-anatomiske Institut indehafte
Bolig i Ejendommen Fredericiagade 18, naar det sidstnævnte Institut i
" Lobet af Aaret 1910 var flyttet til sin nye Bygning.
— Ved Skrivelse af 30te Maj 1910 bifaldt Ministeriet, at det under
Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige
' Fakultet, Underkonto a., Til ordinære Udgifter, for 1909—10 bevilgede
Belob 7,000 Kr. overskredes med 374 Kr. 39 Øre mod fornøden Forklaring
i i Regnskabsoversigten, jfr. Aarb. 1908—09 S. 587.
— Ved Skrivelse af 21de Juli 1910 bifaldt Ministeriet, at der paa for-
• ventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1910—11 blev anvendt indtil 350 Kr.
r til Udgift for Universitetets Udgiftspost 4. d. til Dækning af forøgede Ud-
; gifter til Spiritusforbrug ved Universitetets normal-anatomiske Museum,
jfr. ovenfor S. 1024—33. Bevillingen blev givet paa Tillægsbevillingsloven
. for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1910—11, Tillæg A. Sp. 2881—82 og 2977
—78, under Henvisning til det i Finanslovforslaget for 1911—12 (Rigsdagstid.
1910—11, Till. A. Sp. 1173—74) anførte.
— Den i Aarbogen for 1908—09 S. 586—87 omtalte forandrede Be-
[ nævnelse af den otolaryngologiske og den oftalmologiske Klinik blev opr
taget paa Finanslovforslaget for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg
. A. Sp. 1275—76 og 1277—78 (Udgiftsposterne 7. c. og 7. h.).
— Ved Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 7. g.,
' Bidrag til poliklinisk Undervisning i Fødselsvidenskab, forhøjet fra 350 Kr.
[ til 900 Kr. under Hensyn til de i Finansaarene 1906—07, 1907—08 og 1908
• —09 medgaaede Udgifter, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. A. Sp. 1277—78.
VII. Universitetets Forhold ud ad til.
a. Fester ved fremmede Universiteter.
Ved den Fest, som Harvard University, Cambridge, U. S. A., 5te—7de
) Oktober 1909 fejrede i Anledning af Præsident Lowells Tiltræden, var Pro1104
Universitetet 1909—1910.
fessor Hector Jungersen Delegeret fra Københavns Universitet, jfr. nedenfor
S. 1241.
— I Anledning af en fra »National Hospital for the Relief and Cure
of the Paralysed and Epilectic« i London modtaget Indbydelse til Universitetet
til ved en Repræsentant fra det lægevidenskabelige Fakultet at lade
sig repræsentere ved dets 50 Aars Jubilæums Fest den 4de Novbr. 1909
udtalte Fakultetet under 3die Novbr. s. A., at det beklagede, at ingen af dets
Medlemmer var i Stand til at deltage i Festen.
— Til den Fest, hvormed Universitetet i »Saratov fejrede sin Indvielse
den 19de Decbr. 1909, sendte Københavns Universitet et paa Latin affattet
Lykønskningstelegram.
h. Indbydelser til Kongresser m. v.
Paa den 3die internationale botaniske Kongres i Bryssel 14de—21de
Maj 1910 var Professor, Dr. phil. Eng. Warming officiel Repræsentant for
Danmark.
— I Anledning af en fra Ministeriet til Erklæring modtaget Indbydelse
til den 3die physiotherapeutiske Kongres i Paris 29de Marts—2den April
1910 udtalte det lægevidenskabelige Fakultet under 2den Decbr. 1909, at
ingen af dets Medlemmer var i Stand til at deltage.
— I Anledning af en fra Ministeriet til Erklæring modtaget Indbydelse
til »Allgemeiner Deutscher Neuphilologen-Verband«s 14de Mode i Ziirich
16de—19de Maj 1910 indhentede Konsistorium en Erklæring af 25de April
1910 fra det filosofiske Fakultet, der udtalte, at da det ansaa en saadan
Vekselvirkning mellem Universitet og Skole, som bl. a. tilsigtedes paa nævnte
Mode, for særdeles gavnlig, fandt det det ønskeligt, at Danmark repræsenteredes
ved en Delegeret. Da imidlertid den af Fakultetet foreslaaede Delegerede,
Professor, Dr. O. Jespersen, under 6te Maj meddelte, at han var
blevet forhindret i at rejse til Modet i Ziirich, bortfaldt dermed Spørgsmaalet
om Universitetets Repræsentation.
•— I Anledning af en Indbydelse til officiel Repræsentation paa den
5te internationale Ornitholog-Kongres i Berlin 30te Maj—4de Juni 1910,
som Ministeriet under 31te Marts s. A. havde tilsendt Konsistorium til Erklæring
med Tilføjende, at det ikke havde Midler til Disposition til Bestridelse
af de med officiel Repræsentation ved Kongressen forbundne Udgifter,
indsendte Konsistorium 4de Maj 1910 en Erklæring til Ministeriet,
hvori det meddeltes, at ingen af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets
Medlemmer eller af de ved Zoologisk Museum ansatte Videnskabsmænd
under de meddelte Vilkaar agtede at deltage i Kongressen, men at
det vidstes, at Overlæge Helms ved Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord agtede
at deltage.
— I Anledning af en fra Ministeriet til Erklæring modtaget Indbydelse
til den danske Regering til officielt at lade sig repræsentere ved en af Sociedad
Cientifica Argentina organiseret amerikansk videnskabelig Kongres i Buenos
Aires 10de—25de Juli 1910 i Forbindelse med Hundredaarsfesten for Argentinas
Uafhængighed indsendte Konsistorium 17de Marts s. A. en Erklæring
af 15de s. M. fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der udtalte,
at det ikke mente, at der for de Fags Vedkommende, som berørte Fakultetet,
Universitetets Forhold ud ad til. 1105
7 vilde være Anledning eller Lejlighed til Repræsentation paa den nævnte
I Kongres.
— Paa det internationale Møde i London af Delegerede fra de Stater,
b der støtter det internationale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder,
I 12te Juli 1910 og følgende Dage var Danmark repræsenteret ved Sekretæren
i for det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Udvalg for nævnte Katalog,
I Docent Martin Knudsen.
— I Anledning af en fra Ministeriet til Erklæring modtaget Indbydelse
1 til den danske Regering til officielt at lade sig repræsentere paa den 6te
i internationale Esperantist-Kongres i Washington 14de—20de August 1910
i indsendte Konsistorium 29de Juni s, A. en Erklæring af 27de s. M. fra det
i filosofiske Fakultet, der udtalte, at det ikke saa sig i Stand til at foreslaa
i nogen Delegeret.
•— I Anledning af en fra Ministeriet til Erklæring modtaget Indbydelse
t til den 8de internationale Zoologkongres i Graz (Østrig) i Dagene 15de—20de
Aug. 1910, indsendte Konsistorium med sin Tilslutning under 18de Decbr.
I 1909 en Erklæring af 16de s. M. fra det mathematisk-naturvidenskabelige
I Fakultet, der udtalte, at det ikke fandt nogen særlig Grund til at sende
I Delegerede fra Fakultetet til denne Kongres; derimod anbefalede Fakultetet,
s at der gaves en eller flere af de eventuelle danske Deltagere i Kongressen
C Mandat fra Universitetet, saafremt de derom henvendte sig til Ministeriet
i med Anbefaling fra Professor zoologiæ. Ved Skrive1se af 29de s. M. medb
delte Ministeriet, at det intet vilde have at erindre mod en saadan Ordning.
Under 18de Febr. 1910 meddelte Ministeriet, at det gennem Udenrigsi
ministeriet havde modtaget Indbydelse til officielt at lade Danmark repræa
sentere paa Kongressen ved statsansatte Fagmænd, og udbad sig en Udt
talelse om, hvorvidt der vilde være danske Deltagere i Kongressen, som
I Universitetet i Overensstemmelse med den i December 1909 trufne Afgørelse
J kunde ønske anmeldt som sine officielle Repræsentanter. Under 19de Marts
[ 1910 indsendte Konsistorium en Skrivelse af 16de s. M. fra det mathematisk-
:i naturvidenskabelige Fakultet, der udtalte, at Dr. phil. Th. Mortensen øna
skede at deltage i Kongressen, og at Fakultetet ansaa det for i høj Grad
q ønskeligt, at der gaves ham Lejlighed til som udsendt Repræsentant at delt
tage i Kongressen. Under 29de s. M. indsendte Konsistorium med sin An-
J befaling til Ministeriet et af Fakultetet under 21de s. M. anbefalet Andragende
i fra Dr. Mortensen, hvori denne androg om en Understøttelse af 600 Kr.
s af det til Ministeriets Raadighed staaende Beløb til Rejser i videnskabeligt
), Øjemed, bl. a. med det Formaal at kunne deltage i Kongressen; Konsia
storium indstillede samtidig, at der, for saa vidt Dr. Mortensen maatte
o opnaa Rejseunderstøttelsen, da meddeltes ham Mandat som Universitetets
0 officielle Repræsentant ved Kongressen. Efter at Ministeriet under 2den
L Juni 1910 havde meddelt, at det ikke havde set sig i Stand til at stille nogen
1 Rejseunderstøttelse til Dr. Mortensens Raadighed, og udbedt sig Underi
retning om, hvorvidt Universitetet derefter vedblivende ønskede Dr. Mor-
} tensen anmeldt som Repræsentant, indsendte Konsistorium under 5te Juli
a s. A. en Skrivelse af 2den s. M. fra det mathematisk-naturvidenskabelige
i Fakultet, hvori dette meddelte, at Dr. Mortensen havde opgivet sit Ønske
o om at deltage i Kongressen, og at det derefter under de forhaandenværende
3 Omstændigheder ikke ønskede nogen Repræsentant anmeldt ved Kongressen.
UniveiBitetets Aarbog. 20
1106 Universitetet 1909—1910.
— Paa den Ilte internationale Kongres for Geologi i Stockholm 18de
—25de Aug. 1910, hvormed var forbundet den 2den internationale agrogeologiske
Konference, var Professor, Dr. phil. N. V. Ussing officiel Repræsentant
for Danmark.
Professor Ussings Rejseudgifter afholdtes af den Sum, som paa Universitetets
Udgiftspost 3. d., Uet mineralogisk-geognostiske Museum, er til
Museets Bestyrers Raadighed til geologiske Rejser.
c. Andre Sager.
Fra Præsidenten for Columbia University i New York, Nicholas Murray
Butler, modtog Universitetets Rektor under 2den Septbr. 1908 (under Præsident
Butlers Ophold i København, Aarb. 1907—08 S. 188) en officiel Indbydelse
til Københavns Universitet til at sende en af sine Lærere til Columbia University
i et af de akademiske Aar 1908—09 eller 1909—10, for at han der
som Gæst skulde holde Forelæsninger paa Engelsk i sit Fag. Columbia
University tilbod at afholde vedkommende Lærers Rejseudgifter og at yde
ham et passende Honorar for Forelæsningerne.
I sit Møde 15de Oktbr. s. A. vedtog den akademiske Lærerforsamling
at udtale: »Lærerforsamlingen udtaler sin Tak for Indbydelsen og anmoder
Konsistorium om at foretage det nærmere i Sagen«.
Under 13de Novbr. 1908 modtog Universitetets Rektor fra Det forenede
Dampskibsselskab, Skandinavien—Amerika Linie, Passager-Afdelingen, Meddelelse
om, at Selskabet i Anledning af en Henvendelse af 12te Oktbr. s. A.
fra Præsident Butler til Selskabets Agenter i New York havde tilstaaet fri
Rejse til den Professor, som maatte blive udset til i det kommende Aar at
repræsentere Kobenhavns Universitet i Amerika*).
Under 19de Decbr. 1908 udtalte Universitetets Rektor i Skrivelse til
Præsident Butler Universitetets hjerteligste Tak for Indbydelsen og meddelte,
at Professor, Dr. phil. Otto Jespersen var udset til at repræsentere
Københavns Universitet ved Columbia University.
Ved Skrivelse af 4de Januar 1909 til Universitetets Rektor udtalte Præsident
Butler sin Tak for Rektors Meddelelse af 19de Decbr. f. A., og meddelte,
at Columbia University's Styrelse havde udnævnt Professor Jespersen
til Professor i engelsk Filologi ved Columbia University med Sæde i det
filosofiske Fakultet for den Tid, hans Ophold der vilde vare.
Professor Jespersens Ophold ved Columbia University varede fra September
1909 til Februar 1910.
— Fra »The American-Scandinavian Society« (stiftet 21de Novbr. 1908
med Formaalet: gensidig Udveksling af Universitets- og andre Lærere og af
Studerende mellem amerikanske og skandinaviske Universiteter, jfr. »The
Scandinavian Times« 15de Febr. 1909; Præsident: Præsidenten for Columbia
University N. M. Butler) modtog Rektor under 15de Marts 1909 Meddelelse
om, at Professor ved Columbia University Samuel T. Dutton i Efteraaret
1909 vilde opholde sig i de nordiske Riger og i den Tid vilde være villig til
*) Ifølge Skrivelse af 30. November 1908 fra Præsident Butler (til Universitetets
Rektor) har denne under 27. s. M. fra Selskabets Agenter i New-York modtaget
Meddelelse om, at Selskabet vil tilsfaa fri Rejse til de Professorer, som fra Tid
til anden maatte blive valgt til Udveksling mellem amerikanske og skandinaviske
Universiteter.
Universitetets Forhold ud ad til. 1107
j at holde tre Forelæsninger ved Universitetet om »American Education and
t the People«. Under 16de Maj udtalte Rektor Universitetets Tak i Skrivelse
t til »The American-Scandinavian Society« og indbod Professor Dutton til at
1 holde de tre Forelæsninger. Disse blev holdt den 29de og 30te Septbr. og 1ste
) Oktober i Universitets-Annekset; Æmnerne var: 1. Education and American
) Common Life. 2. Education as related to Industry and Comrnerce. 3. Edu-
) cation and the Higher Life in America.
Fra Sekretæren ved samme Selskabs Afdeling i Boston, Professor ved
« »The Massachusetts Institute of Technology«, fhv. dansk Marinekaptajn
r William Hovgaard, modtog Rektor under 29de April 1910 Meddelelse om,
j at Harvard University i Cambridge, Massachusets, paa Selskabets Foran-
I ledning havde tilstaaet gratis Adgang til indtil 3 viderekomne Studerende
3 aarlig for et Tidsrum af ti Aar. Disse Studerende skal designeres af det paa-
\ gældende skandinaviske Universitet og anbefales af »The American-Scan-
> dinavian Society«.
Harvard University's Beslutning var saalydende:
»At a meeting of the President and Fellows of Harvard College
in Boston, February 14th 1910.
The President presented a communication from the American Scan-
) dinavian Society, concerning a proposed exchange of visiting students
1 between American and Scandinavian universities, and it was
Voted that for a period of ten years, exemption from the regular tuition
t fees be granted to advanced students from Scandinavian universities, not
) exceeding three students in any year, who may be nominated by their res-
I pective universities and recommended by the American Scandinavian Society.«
Fra Ministeriet modtoges endvidere en Afskrift af Indberetning fra den
d danske Gesandt i Washington til Udenrigsministeriet af 16de Maj 1910,
i i hvilken det yderligere meddeltes, at »The Massachusets Institute of Techi
nology« ligeledes paa Selskabets Foranledning havde tilstaaet skandinaviske
^ Studerende gratis Adgang; med Afskriften fulgte i Genpart følgende Brev
3 af 20de April 1910 fra Institutet til ovennævnte Professor Hovgaard, hvori
) de nærmere Vilkaar er angivet:
»Your application on behalf of the American Scandinavian Society
r was laid before the Executive Committee at its last meeting. The Comi
mittee determined to give permission to teachers and research workers
i from Scandinavian countries to visit the Institute for the purpose of study
3 or research without payment of fee. It will be necessary for such students
i to be properly accredited and to submit their course of study to the President
i for his approval.
I hope that this action of the Executive Committee may meet with
i the support of the education al authorities in the Scandinavian countries
s and promote the development of friendly relations that may prove valuable
t to all the parties concerned.«
— I Anledning af, at Professor, Dr. Ulrich von Wilamowitz-Moellenb
dorff ved Berlins Universitet i Begyndelsen af Marts 1910 var indbudt til at
il holde Foredrag i »Græsk Selskab« i København, udtalte det filosofiske Fai
kultet i Skrivelse 17de Jan. s. A. til Konsistorium Ønsket om, at han maatte
d blive indbudt til at holde nogle Forelæsninger ved Universitetet. Efter Kona
sistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 16de Febr., at et Beløb af
1108 Universitetet 190U—1910.
300 Kr. af Universitetets Udgiftspost 10, Forskellige lobende og ekstraordinære
Udgifter, anvendtes som Honorar for de paagældende Forelæsninger.
Efter Indbydelse fra Universitetet holdt derefter Professor von Wilamowitz-
Moellendorff to Forelæsninger: »Nene Gedichte des Kallimachos«
Mandag den 7de og Onsdag den Ode Marts 1910 i Universitets-Annekset.
VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
1 det akademiske Aar er tilkommet et nyt Legat, »Overrets'prokurator
/. //. Kaikos Mindelegat til Fordel for en værdig trængende juridisk Alumnus
paa Valkendorffs Kollegium«. Fundatsen for dette Legat, der under 6te
Novbr. 1909 er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
F u n d a t s
for det af undertegnede Enkefru Helga Marie Kalko, født Engel, stiftede
Legat for en værdig og trængende juridisk Alumnus paa Valkendorffs Kollegium
i Kobenhavn.
1.
Legatet skal bære Navnet »Overretsprokurator I. H. Kaikos Mindelegat
til Fordel for en værdig trængende juridisk Alumnus paa Valkendorffs Kollegium
«.
2.
Legatet bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue men
i øvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler.
3.
Legatets Kapital, der er indbetalt i Universitetskvæsturen, bestaar
af 3,000 Kr., skriver Tre Tusinde Kroner, i Østifternes Kreditforenings-
Obligationer af 7. Serie, 43^ pCt. rentebærende med vedhængende Rente
fra 1ste Januar 1909 at regne.
I Tilfælde af Obligationernes Udtrækning eller Indfrielse anbringes
Beløbet efter Reglerne for Udlaan af Umyndiges eller andre under offentlig
Bestyrelse eller Tilsyn staaende Midler.
4.
Det aarlige Rentebeløb med Fradrag af Administrationsgebyr bortgives
hvert Aars 14de Januar, første Gang den 14de Januar 1910, til en værdig
og trængende juridisk Alumnus paa Valkendorffs Kollegium.
Kan Legatet i et Aar ikke bortgives paa Grund af Mangel paa værdige
Ansøgere, henlægges Beløbet til Legatets Kapital,
Legatet bortgives af Kollegiets Efor, dog saalænge mine Sønner d'Herrer
Overretssagførere Axel Kalko og Johs. Kalko leve, i Forening med Begge
eller den Længstlevende af dem.
5.
For saa vidt Valkendorffs Kollegium maatte ophøre at bestaa, bliver
Legatet at anvende til Bedste for trængende juridiske Studerende.