Afholdte Ekeamiuer. 1237
Fysik I—II: Samme Opgaver som under Fysik som Bifag I—II ved
Eksamen efter Anordn. 25. (Jktbr. 1883.
Kemi. Særskilte Opgaver for b Kandidater: Analyse af følgende
Blandinger;
1. Antimonilteklorid, Magniumsulfat og Kaliumjodid.
2. Vismutilte, Ammonium-Tinbromid og Baryumkarbonat.
3. Blybromid, Aluminiumfosfat og Natriumnitrat.
4. Blymellemilte, Merkurijodid og Arnmonium-Magniumfosfat.
5. Blybromid, Kadmiumkarbonat, Zinkfosfat og Bromnatrium.
Astronomi. Samme Opgave som ved Eksamen efter Anordn. 25.
Oktbr. 1883.
Efter Anordn. 6. Decbr. 1901.
Eksamens 2. Del.
Zoologi. Giv en Fremstilling af de vigtigste Træk af Æggets Befrugtning
hos Metazoerne.
Botanik. Blomsternes Befrugtning.
Geologi. En Oversigt over Kridtperiodens Aflejringer i Danmark,
særlig over de derhenhørende Dannelsers Beskaffenhed, Tilblivelsesmaade,
Rækkefølge og Udbredelse.
Geografi. Det oceaniske og det kontinentale Klima.
Specialet (Zoologi). For 1 Kandidat: Forelagte 3 Fiske-Arter [Solea
lascaris, Zeugopterus punctatus, Pleuronectes cynoglossus] beskrives, sammenlignes
og bestemmes, saavidt muligt, til Slægt. For 1 Kandidat; Forelagte
3 Fiske-Arter [Blennius pholis, Cen tronetus fasciatus, Zoarces viviparus]
beskrives, sammenlignes og bestemmes, saavidt muligt, til Slægt.
Specialet (Geografi). For 1 Kandidat; Har Australcontincntets Indfødte
Tro paa et andet Liv? og om saa er, hvorledes er da denne Tro
beskaffen ?
g. Tillæg seks amen ifølge Bekendtgørelse 22. Maj 1874.
Juni 1910;
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave); Samfærdselsmidler paa
Land, over Hav og gennem Luften.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1908—1909 udsatte 13 Prisopgaver*)
indkom i Aaret 1909 5 Afhandlinger, nemlig 1 theologisk, 1 retsvidenskabelig
og 3 filosofiske. Af disse Afhandlinger fandtes den tredie filosofiske værdig
til Prisen. Accessit tilkendtes den retsvidenskabelige og den anden filosofiske
Afhandling.
Forfatterne fandtes at være:
Af den prisbelønnede Afhandling:
Stud. theol. Julius Schousboe, af den tredie filosofiske.
Af de Accessit tilkendte Afhandlinger:
Stud. mag. Kort Kristian Kortsen, af den anden filosofiske.
Forfatteren af den retsvidenskabelige Afhandling ønskede kun Navnesedlen
aabnet, saafremt Afhandlingen fandtes værdig til Prisen.
*) Aarb. 1908—09 S. 759-60.
1238 Universitetet 1909—1910.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne
lyder saaledes:
I. Den theologiske Afhandling. Som Besvarelse af den theologiske
Prisopgave for 1908—09: : »En Undersøgelse af Bibelens Fremstilling af
Verdens Skabelse i Forhold til andre Old+idsfortællinger samt en Paavisning
af dens Stilling til Nutidens naturvidenskabelige Opfattelse og religiøse
Tro« er der indkommet én Afhandling.
Den er mærket S. K. o« omfatter 210 meget aabent skrevne Kvartsider,
I Afhandlingens første Del, Undersøgelsen af Forholdet mellem Bibelens
Fremstilling af Verdens Skabelse og andre Oldtidsfortællinger, har Forfatteren
lagt stor Flid for Dagen. Han opererer med et betydeligt Materiale,
har sat rig omhyggeligt ind i de forskellige ethniske Kosmogonier og Theogonier,
men han besidder ikke tilstrækkelig Herredømme over sit Stof, hvorfor
Fremstillingen bliver en Kække usammenhængende Enkeltheder. Ligeledes
er Litteraturangivelserne noget tilfældige og upræcise. De to sidste
Spørgsmaal, som Opgaven stiller, nemlig om Bibelens Fremstillings Forhold
til Nutidens naturvidenskabelige Opfattelse og til dens religiøse Tro, er kun
ganske overfladisk behandlede; det sidste Spørgsmaal synes Forfatteren
end ikke at have forstaaet. Under disse Omstændigheder kan der til Trods
for den ved Udarbejdelsen af Besvarekens første Del anvendte Flid ikko
tilkendes Forfatteren nogen Belønning.
København, 11. April 1910.
C. Henrik Scharling. J. C. Jacobsen. Valdemar Ammundsen.
Frederik Torm. J. P. Bang.
I I . Den r e t s v i d e n s k a b e l i g e A f h a n d l i n g . Som Besvarelse af den udsatte
Prisopgave i Retsvidenskab for Aaret 1908—09; »Der ønskes en kritisk Fremstilling
af Reglerne om Forbud og om tilsvarende Retsinstituter efter de
vigtigste fremmede Procesordninger« er der indkommet én Afhandling med
Motto: »Prevention is better than cure«.
Forfatteren har med stoi Flid og anerkendelsesværdig Omsigt sat sig ind i
saavel dansk Litteratur og Retspraksis som i fremmed Ret vedrørende Emnet,
Han har dog ikke vist sig i Besiddelse af tilstrækkelig videnskabelig Modenhed
til indtrængende Bearbejdelse af det store Stof. Hans Fremstilling
indeholder vel adskillige gode og sunde Enkeltbetragtninger, og hans Oversigter
over fremmed Ret er gennemgaaende oplysende og nøjagtige. Han
har ogsaa forstaaet at fremdrage de væsentligste Spørgsmaal i Emnet og at
stille disse i den rette Belysning. Men Behandlingen er i det hele for kort
og fragmentarisk, ligesom hans Udviklinger ikke sjældent lider af Uklarhed.
Han har heller ikke forstaaet i tilstrækkelig Grad at gøre Studiet af de
fremmede Procesordninger frugtbiingende for Erkendelsen af den danske
Ret, og ikke mindst af den Grund er den kritiske Side ved hans Fremstilling
bleven for svag.
Vi mene derfor ikke at kunne tilkende Forfatteren Prisen, men finde
hans Arbejde fuldt værdigt til at belønnes med et Accessit,
København i Maj 1910.
H. Matzen. Jul. Lassen. Carl Torp, V, Bentzon,
H, Munch-Petersen. L. A, Grundtvig. Poul. Johs. Jørgensen,
I I I . De f i l o s o f i s k e A f h a n d l i n g e r . Til Besvarelse af den filosofiske Prisopgave
for 1908—09 (»Kierkegaards Opfattelse af det Etiske«) er der indkommet
tre Afhandlinger,
Den af disse, hvis Motto er »Essentia involvit existentiam«, har en noget
aforistisk Beskaffenhed og mangler klart Anlæg. Den gør intet Forsøg paa
Afhandlinge
Prisopgaver. 1239
9 en sammenhængende Fremstilling af Kierkegaards Opfattelse af det Etiske
1 i deltes Forhold til de andre Livsanskuelser, han karakteriserer i sine for-
2 skellige Skrifter, saa\el som i dets Forhold til de Ændringer og Forskydi
ninger, hans Gnindansknelse undergaar i Løbet af hans Forfattervirksomhed.
I Der findes i Afhandlingen, som iøvrigt er meget kort, flere gode Bemærkt
ninger, og dtn røber en tænksom Forfatter. Men som Helhed er Besvarelsen
s af Opgaven altfor ufuldkommen til, at der kan tildelen den Belønning.
En anden Afhandling, der hai til Motto: »Tertullian—Kierkegaard;
) credo quia absurdum«, er livligt skreven og ret selvstændigt tænkt, men har
i i flere Henseender en mere almindeligt litterær end specielt filosofisk Kai
rakter. Forfatteren koncentrerer ikke sit Arbejde om den specielle Opgave,
) Opfattelsen af det Etiske, men gennemgaar udførligt hele Kierkegaards Lære
om »Stadierne«. Han har da ikke faaet Tid til at belyse det stillode Spørgsi
maal fra alle Sider. Dette gælder særligt om den Betydning, Begrebet Gen-
1 tagelse har for Kierkegaard, og om Kieikegaards Opfattelse af Begreberne
1 Ironi og Humor som Grænsebegreber i Forhold til det Etiske. Afhandlingens
I Fortrin er dens livlige Form; Forfatteren formaar uden megen Citeren at
s anskueliggøre Kierkegaards Tankegang paa flere vigtige Punkter. Desuden
i indeholder den gode Iagttagelser, f. Eks. om Forbindelsen af det Græske
og det Danske i Kierkegaards Maade at tænke paa. Og endelig belyser Fori
fatteren med Skarphed Modsætningen mellem Kierkegaards Subjektivisme
d og hans Autoritetsprincip saavel som Konflikten mellem hans religiøse og
1 hans etiske Opfattelse. Paa Grund af disse Fortrin bor der tilkendes Forfatteren
Accessit.
Den tredie Afhandling har til Motto: »Non scholæ, sed vitæ«. Den
2 giver en fortræffeligt anlagt og paa et særdeles indgaaende Studium af alle
1 Kierkegaards Skrifter bygget Fremstilling af Opgavens Emne. Paa enkelte
I Punkter har Forfatteren med lykkelig Haand fremdraget Udtalelser, der ikke
i hidtil have spillet en Eolle under Diskursionen. Paa andre Punkter, saaledes
i med Hensyn til Forholdet mellem Psykologi og Etik, har han derimod ikke
§ gjort Brug af, hvad der i Kierkegaards Skiifter findes til Belysning. Og
skønt der i det Enkelte findes mange forstandige Bemærkninger i Afhandlingen,
kan der indvendes imod den, at den stiller sig for lidet i et kritisk
I Forhold til sit Emne; Forfatteren gør endog et Forsøg paa at vise, at Kierkel
gaards Subjektivisme ikke kommer i Modsigelse med den reale Side i hans
i Anskuelser og i hans Tro, et Forsøg, der ikke er lykkedes. Hvad der saaledes
i kan indvendes, taber dog sin Betydning overfor den alvorlige Fordybelse i
I Emnet, hvorom Afhandlingen vidner, og den Tænksomhed, hvormed For-
1 fatteren i det hele benytter det stoie litterære Apparat. Vi mene derfor, at
Afhandlingen bør belønnes med Universitetets GuldmedaiIle.
Den 18. April 1910.
H. Høffding. K. Kroman. Cl. Wilkens.
De for Aaret 1909—1910 udsatte Prisspørgsmaal var: 1. Theologi. En
J Undersøgelse af første og anden Makkabæerbogs Værdi som historiske Kilde-
- skrifter. 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Fremstilling af Dansk Strafferets
J Udvikling i Tiden fra Christian V.'s danske Lov indtil Ørsted. 3. Statsvidenskab.
Der ønskes en kritisk Sammenstilling og Belysning af de fra
forskellige Lande foreliggende statistiske Oplysninger om Arbejdslønnen
samt en Paavisning af, hvorvidt den reelle Forskel i Arbejdslønnens Højde
9 er bestemmende for de enkelte Landes Konkurrenceevne. 4. Lægevidenskab.
I Der ønskes en Undersøgelse over Slimhinden og det lymfatiske Apparat
: paa radix linguæ og de tilgrænsende Partier af isthmus faucium. 5. Filosofi.
1 Forholdet mellem Lockes og Kants Erkendelseslære. 6. Historie. Hvorledes
er Kristian II. og Hovedbegivenhederne i hans Historie blevet opfattet og
bedømt i Historieskrivningen fra hans Samtid til Nutiden? 7. Klassisk
\ Filologi. Der ønskes en historisk og paa Sammenligning med beslægtede
3 Sprog støttet Fremstilling af de græske Pronominer og pronominale Ord
1240 Universitetet 1909—1910.
med særligt Hensyn til deres Dannelse, Bøjning og Anvendelse i de forskellige
Dialekter. 8. Østerlandsk Filologi. En Oversættelse af Vassantara-
Jataka med litterærhistorisk og tekstkritisk Kommentar. 9. Nordisk Filologi.
Minder om den hedenske Gudsdyrkelse i de nordiske Person- og Stednavne.
10. Tysk Filologi. En indgaaende Undersøgelse og Fremstilling af Sproget
i den 1486 i Lybæk trykte nedertyske Oversættelse af jydske Lov. 11.
Æsthetik. Ossiandigtningens litterære og æsthetiske Indflydelse paa evropæisk
Poesi. 12. Mathematik og Astronomi. De venskabelige Tal ere endnu
kun lidet undersøgte, skønt de allerede omtales i Oldtiden. Der ønskes en
systematisk Fremstilling af de hidtil fundne Kesultater vedrørende disse
Tal; der ønskes endvidere en Undersøgelse af, hvorvidt ny Metoder eller
Generalisationer af de tidligere anvendte sætte os i Stand "til at behandle
almindeligere Former af venskabelige Tal end hidtil. 13. Fysik og Kemi.
Der ønskes en Oversigt over de hidtil kendte Forbindelsei af trivalent Molybdæn
med særligt Henblik paa disse Forbindelsers Kompleksitet og paa
deres Analogi med Forbindelser af andre Grundstoffer. Gennem egne
eksperimentelle Arbejder ønskes desuden Kendskabet til disse Forbindelser
udvidet paa et eller flere Punkter, f. Eks. gennem en Undersøgelse af Kloridopløsningernes
Forhold overfor Sølvsalte eller gennem Fremstilling af Dobbeltsulfater.
Prøver af saadanne ikke almindelig tilgængelige Præparater,
som ere af væsentlig Betydning for Undersøgelsen, maa afleveres sammen
med Besvarelsen. 14. Naturhistorie. De danske Mucorineer. Afhandlingen
maa ledsages af Tegninger og Præparater til Oplysning om Arterne og deres
Naturhistorie.
VI. Promotioner.
a. Æresdoktorpromotioner.
— Under 2G, Oktbr. 1909 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 25, s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, paa Foranledning af hvilket Fakultetet ved kgl. Resolution af
30. s. M. modtog Bemyndigelse til i Henhold til Forordn. 9. Jan. 1824 §5
at konferere Professor Dr. juris H. W. Scharling Doktorgraden i Statsvidenskab
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats.
Fakultetets Andragende af 25. Oktbr. 1909 var saalydende:
„Den 31. Oktbr. d. A. er det 40 Aar siden Prof. William Scharling blev
Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Han varetager endnu sit Embede
med stor Energi og udfolder en rig Forfattervirksomhed, idet han i de
senere Aar har udsendt en Række omfangsrige Værker, saaledes en Bankpolitik
(udgivet paa Dansk og Tysk, ligesom der nylig er sket Henvendelse til
ham fra Ungarn om Tilladelse til at udgive Bogen dér), en Handelspolitik,
og endelig et bredt anlagt Systemværk, i hvilket han nedlægger Resultaterne
af sine mangeaarige Studier over nationaløkonomiske Spørgsmaal, og hvoraf
der indtil nu er udkommet et Par Bind.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har ønsket i Dagens Anledning
at vise ham en Anerkendelse ved at tildele ham den statsvidenskabelige
Doktorgrad uden foregaaende Disputats og andrager derfor herved om
Tilladelse dertil".
Graden blev meddelt Professor Scharling d. 31. Oktbr. 1909.
— Under 10. Maj 1910 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 11. April s. A. fra det theologiske Fakultet,