Afholdte Ekeamiuer. 1237
Fysik I—II: Samme Opgaver som under Fysik som Bifag I—II ved
Eksamen efter Anordn. 25. (Jktbr. 1883.
Kemi. Særskilte Opgaver for b Kandidater: Analyse af følgende
Blandinger;
1. Antimonilteklorid, Magniumsulfat og Kaliumjodid.
2. Vismutilte, Ammonium-Tinbromid og Baryumkarbonat.
3. Blybromid, Aluminiumfosfat og Natriumnitrat.
4. Blymellemilte, Merkurijodid og Arnmonium-Magniumfosfat.
5. Blybromid, Kadmiumkarbonat, Zinkfosfat og Bromnatrium.
Astronomi. Samme Opgave som ved Eksamen efter Anordn. 25.
Oktbr. 1883.
Efter Anordn. 6. Decbr. 1901.
Eksamens 2. Del.
Zoologi. Giv en Fremstilling af de vigtigste Træk af Æggets Befrugtning
hos Metazoerne.
Botanik. Blomsternes Befrugtning.
Geologi. En Oversigt over Kridtperiodens Aflejringer i Danmark,
særlig over de derhenhørende Dannelsers Beskaffenhed, Tilblivelsesmaade,
Rækkefølge og Udbredelse.
Geografi. Det oceaniske og det kontinentale Klima.
Specialet (Zoologi). For 1 Kandidat: Forelagte 3 Fiske-Arter [Solea
lascaris, Zeugopterus punctatus, Pleuronectes cynoglossus] beskrives, sammenlignes
og bestemmes, saavidt muligt, til Slægt. For 1 Kandidat; Forelagte
3 Fiske-Arter [Blennius pholis, Cen tronetus fasciatus, Zoarces viviparus]
beskrives, sammenlignes og bestemmes, saavidt muligt, til Slægt.
Specialet (Geografi). For 1 Kandidat; Har Australcontincntets Indfødte
Tro paa et andet Liv? og om saa er, hvorledes er da denne Tro
beskaffen ?
g. Tillæg seks amen ifølge Bekendtgørelse 22. Maj 1874.
Juni 1910;
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave); Samfærdselsmidler paa
Land, over Hav og gennem Luften.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1908—1909 udsatte 13 Prisopgaver*)
indkom i Aaret 1909 5 Afhandlinger, nemlig 1 theologisk, 1 retsvidenskabelig
og 3 filosofiske. Af disse Afhandlinger fandtes den tredie filosofiske værdig
til Prisen. Accessit tilkendtes den retsvidenskabelige og den anden filosofiske
Afhandling.
Forfatterne fandtes at være:
Af den prisbelønnede Afhandling:
Stud. theol. Julius Schousboe, af den tredie filosofiske.
Af de Accessit tilkendte Afhandlinger:
Stud. mag. Kort Kristian Kortsen, af den anden filosofiske.
Forfatteren af den retsvidenskabelige Afhandling ønskede kun Navnesedlen
aabnet, saafremt Afhandlingen fandtes værdig til Prisen.
*) Aarb. 1908—09 S. 759-60.
1238 Universitetet 1909—1910.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne
lyder saaledes:
I. Den theologiske Afhandling. Som Besvarelse af den theologiske
Prisopgave for 1908—09: : »En Undersøgelse af Bibelens Fremstilling af
Verdens Skabelse i Forhold til andre Old+idsfortællinger samt en Paavisning
af dens Stilling til Nutidens naturvidenskabelige Opfattelse og religiøse
Tro« er der indkommet én Afhandling.
Den er mærket S. K. o« omfatter 210 meget aabent skrevne Kvartsider,
I Afhandlingens første Del, Undersøgelsen af Forholdet mellem Bibelens
Fremstilling af Verdens Skabelse og andre Oldtidsfortællinger, har Forfatteren
lagt stor Flid for Dagen. Han opererer med et betydeligt Materiale,
har sat rig omhyggeligt ind i de forskellige ethniske Kosmogonier og Theogonier,
men han besidder ikke tilstrækkelig Herredømme over sit Stof, hvorfor
Fremstillingen bliver en Kække usammenhængende Enkeltheder. Ligeledes
er Litteraturangivelserne noget tilfældige og upræcise. De to sidste
Spørgsmaal, som Opgaven stiller, nemlig om Bibelens Fremstillings Forhold
til Nutidens naturvidenskabelige Opfattelse og til dens religiøse Tro, er kun
ganske overfladisk behandlede; det sidste Spørgsmaal synes Forfatteren
end ikke at have forstaaet. Under disse Omstændigheder kan der til Trods
for den ved Udarbejdelsen af Besvarekens første Del anvendte Flid ikko
tilkendes Forfatteren nogen Belønning.
København, 11. April 1910.
C. Henrik Scharling. J. C. Jacobsen. Valdemar Ammundsen.
Frederik Torm. J. P. Bang.
I I . Den r e t s v i d e n s k a b e l i g e A f h a n d l i n g . Som Besvarelse af den udsatte
Prisopgave i Retsvidenskab for Aaret 1908—09; »Der ønskes en kritisk Fremstilling
af Reglerne om Forbud og om tilsvarende Retsinstituter efter de
vigtigste fremmede Procesordninger« er der indkommet én Afhandling med
Motto: »Prevention is better than cure«.
Forfatteren har med stoi Flid og anerkendelsesværdig Omsigt sat sig ind i
saavel dansk Litteratur og Retspraksis som i fremmed Ret vedrørende Emnet,
Han har dog ikke vist sig i Besiddelse af tilstrækkelig videnskabelig Modenhed
til indtrængende Bearbejdelse af det store Stof. Hans Fremstilling
indeholder vel adskillige gode og sunde Enkeltbetragtninger, og hans Oversigter
over fremmed Ret er gennemgaaende oplysende og nøjagtige. Han
har ogsaa forstaaet at fremdrage de væsentligste Spørgsmaal i Emnet og at
stille disse i den rette Belysning. Men Behandlingen er i det hele for kort
og fragmentarisk, ligesom hans Udviklinger ikke sjældent lider af Uklarhed.
Han har heller ikke forstaaet i tilstrækkelig Grad at gøre Studiet af de
fremmede Procesordninger frugtbiingende for Erkendelsen af den danske
Ret, og ikke mindst af den Grund er den kritiske Side ved hans Fremstilling
bleven for svag.
Vi mene derfor ikke at kunne tilkende Forfatteren Prisen, men finde
hans Arbejde fuldt værdigt til at belønnes med et Accessit,
København i Maj 1910.
H. Matzen. Jul. Lassen. Carl Torp, V, Bentzon,
H, Munch-Petersen. L. A, Grundtvig. Poul. Johs. Jørgensen,
I I I . De f i l o s o f i s k e A f h a n d l i n g e r . Til Besvarelse af den filosofiske Prisopgave
for 1908—09 (»Kierkegaards Opfattelse af det Etiske«) er der indkommet
tre Afhandlinger,
Den af disse, hvis Motto er »Essentia involvit existentiam«, har en noget
aforistisk Beskaffenhed og mangler klart Anlæg. Den gør intet Forsøg paa
Afhandlinge
Prisopgaver. 1239
9 en sammenhængende Fremstilling af Kierkegaards Opfattelse af det Etiske
1 i deltes Forhold til de andre Livsanskuelser, han karakteriserer i sine for-
2 skellige Skrifter, saa\el som i dets Forhold til de Ændringer og Forskydi
ninger, hans Gnindansknelse undergaar i Løbet af hans Forfattervirksomhed.
I Der findes i Afhandlingen, som iøvrigt er meget kort, flere gode Bemærkt
ninger, og dtn røber en tænksom Forfatter. Men som Helhed er Besvarelsen
s af Opgaven altfor ufuldkommen til, at der kan tildelen den Belønning.
En anden Afhandling, der hai til Motto: »Tertullian—Kierkegaard;
) credo quia absurdum«, er livligt skreven og ret selvstændigt tænkt, men har
i i flere Henseender en mere almindeligt litterær end specielt filosofisk Kai
rakter. Forfatteren koncentrerer ikke sit Arbejde om den specielle Opgave,
) Opfattelsen af det Etiske, men gennemgaar udførligt hele Kierkegaards Lære
om »Stadierne«. Han har da ikke faaet Tid til at belyse det stillode Spørgsi
maal fra alle Sider. Dette gælder særligt om den Betydning, Begrebet Gen-
1 tagelse har for Kierkegaard, og om Kieikegaards Opfattelse af Begreberne
1 Ironi og Humor som Grænsebegreber i Forhold til det Etiske. Afhandlingens
I Fortrin er dens livlige Form; Forfatteren formaar uden megen Citeren at
s anskueliggøre Kierkegaards Tankegang paa flere vigtige Punkter. Desuden
i indeholder den gode Iagttagelser, f. Eks. om Forbindelsen af det Græske
og det Danske i Kierkegaards Maade at tænke paa. Og endelig belyser Fori
fatteren med Skarphed Modsætningen mellem Kierkegaards Subjektivisme
d og hans Autoritetsprincip saavel som Konflikten mellem hans religiøse og
1 hans etiske Opfattelse. Paa Grund af disse Fortrin bor der tilkendes Forfatteren
Accessit.
Den tredie Afhandling har til Motto: »Non scholæ, sed vitæ«. Den
2 giver en fortræffeligt anlagt og paa et særdeles indgaaende Studium af alle
1 Kierkegaards Skrifter bygget Fremstilling af Opgavens Emne. Paa enkelte
I Punkter har Forfatteren med lykkelig Haand fremdraget Udtalelser, der ikke
i hidtil have spillet en Eolle under Diskursionen. Paa andre Punkter, saaledes
i med Hensyn til Forholdet mellem Psykologi og Etik, har han derimod ikke
§ gjort Brug af, hvad der i Kierkegaards Skiifter findes til Belysning. Og
skønt der i det Enkelte findes mange forstandige Bemærkninger i Afhandlingen,
kan der indvendes imod den, at den stiller sig for lidet i et kritisk
I Forhold til sit Emne; Forfatteren gør endog et Forsøg paa at vise, at Kierkel
gaards Subjektivisme ikke kommer i Modsigelse med den reale Side i hans
i Anskuelser og i hans Tro, et Forsøg, der ikke er lykkedes. Hvad der saaledes
i kan indvendes, taber dog sin Betydning overfor den alvorlige Fordybelse i
I Emnet, hvorom Afhandlingen vidner, og den Tænksomhed, hvormed For-
1 fatteren i det hele benytter det stoie litterære Apparat. Vi mene derfor, at
Afhandlingen bør belønnes med Universitetets GuldmedaiIle.
Den 18. April 1910.
H. Høffding. K. Kroman. Cl. Wilkens.
De for Aaret 1909—1910 udsatte Prisspørgsmaal var: 1. Theologi. En
J Undersøgelse af første og anden Makkabæerbogs Værdi som historiske Kilde-
- skrifter. 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Fremstilling af Dansk Strafferets
J Udvikling i Tiden fra Christian V.'s danske Lov indtil Ørsted. 3. Statsvidenskab.
Der ønskes en kritisk Sammenstilling og Belysning af de fra
forskellige Lande foreliggende statistiske Oplysninger om Arbejdslønnen
samt en Paavisning af, hvorvidt den reelle Forskel i Arbejdslønnens Højde
9 er bestemmende for de enkelte Landes Konkurrenceevne. 4. Lægevidenskab.
I Der ønskes en Undersøgelse over Slimhinden og det lymfatiske Apparat
: paa radix linguæ og de tilgrænsende Partier af isthmus faucium. 5. Filosofi.
1 Forholdet mellem Lockes og Kants Erkendelseslære. 6. Historie. Hvorledes
er Kristian II. og Hovedbegivenhederne i hans Historie blevet opfattet og
bedømt i Historieskrivningen fra hans Samtid til Nutiden? 7. Klassisk
\ Filologi. Der ønskes en historisk og paa Sammenligning med beslægtede
3 Sprog støttet Fremstilling af de græske Pronominer og pronominale Ord
1240 Universitetet 1909—1910.
med særligt Hensyn til deres Dannelse, Bøjning og Anvendelse i de forskellige
Dialekter. 8. Østerlandsk Filologi. En Oversættelse af Vassantara-
Jataka med litterærhistorisk og tekstkritisk Kommentar. 9. Nordisk Filologi.
Minder om den hedenske Gudsdyrkelse i de nordiske Person- og Stednavne.
10. Tysk Filologi. En indgaaende Undersøgelse og Fremstilling af Sproget
i den 1486 i Lybæk trykte nedertyske Oversættelse af jydske Lov. 11.
Æsthetik. Ossiandigtningens litterære og æsthetiske Indflydelse paa evropæisk
Poesi. 12. Mathematik og Astronomi. De venskabelige Tal ere endnu
kun lidet undersøgte, skønt de allerede omtales i Oldtiden. Der ønskes en
systematisk Fremstilling af de hidtil fundne Kesultater vedrørende disse
Tal; der ønskes endvidere en Undersøgelse af, hvorvidt ny Metoder eller
Generalisationer af de tidligere anvendte sætte os i Stand "til at behandle
almindeligere Former af venskabelige Tal end hidtil. 13. Fysik og Kemi.
Der ønskes en Oversigt over de hidtil kendte Forbindelsei af trivalent Molybdæn
med særligt Henblik paa disse Forbindelsers Kompleksitet og paa
deres Analogi med Forbindelser af andre Grundstoffer. Gennem egne
eksperimentelle Arbejder ønskes desuden Kendskabet til disse Forbindelser
udvidet paa et eller flere Punkter, f. Eks. gennem en Undersøgelse af Kloridopløsningernes
Forhold overfor Sølvsalte eller gennem Fremstilling af Dobbeltsulfater.
Prøver af saadanne ikke almindelig tilgængelige Præparater,
som ere af væsentlig Betydning for Undersøgelsen, maa afleveres sammen
med Besvarelsen. 14. Naturhistorie. De danske Mucorineer. Afhandlingen
maa ledsages af Tegninger og Præparater til Oplysning om Arterne og deres
Naturhistorie.
VI. Promotioner.
a. Æresdoktorpromotioner.
— Under 2G, Oktbr. 1909 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 25, s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, paa Foranledning af hvilket Fakultetet ved kgl. Resolution af
30. s. M. modtog Bemyndigelse til i Henhold til Forordn. 9. Jan. 1824 §5
at konferere Professor Dr. juris H. W. Scharling Doktorgraden i Statsvidenskab
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats.
Fakultetets Andragende af 25. Oktbr. 1909 var saalydende:
„Den 31. Oktbr. d. A. er det 40 Aar siden Prof. William Scharling blev
Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Han varetager endnu sit Embede
med stor Energi og udfolder en rig Forfattervirksomhed, idet han i de
senere Aar har udsendt en Række omfangsrige Værker, saaledes en Bankpolitik
(udgivet paa Dansk og Tysk, ligesom der nylig er sket Henvendelse til
ham fra Ungarn om Tilladelse til at udgive Bogen dér), en Handelspolitik,
og endelig et bredt anlagt Systemværk, i hvilket han nedlægger Resultaterne
af sine mangeaarige Studier over nationaløkonomiske Spørgsmaal, og hvoraf
der indtil nu er udkommet et Par Bind.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har ønsket i Dagens Anledning
at vise ham en Anerkendelse ved at tildele ham den statsvidenskabelige
Doktorgrad uden foregaaende Disputats og andrager derfor herved om
Tilladelse dertil".
Graden blev meddelt Professor Scharling d. 31. Oktbr. 1909.
— Under 10. Maj 1910 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 11. April s. A. fra det theologiske Fakultet,1240 Universitetet 1909—1910.
med særligt Hensyn til deres Dannelse, Bøjning og Anvendelse i de forskellige
Dialekter. 8. Østerlandsk Filologi. En Oversættelse af Vassantara-
Jataka med litterærhistorisk og tekstkritisk Kommentar. 9. Nordisk Filologi.
Minder om den hedenske Gudsdyrkelse i de nordiske Person- og Stednavne.
10. Tysk Filologi. En indgaaende Undersøgelse og Fremstilling af Sproget
i den 1486 i Lybæk trykte nedertyske Oversættelse af jydske Lov. 11.
Æsthetik. Ossiandigtningens litterære og æsthetiske Indflydelse paa evropæisk
Poesi. 12. Mathematik og Astronomi. De venskabelige Tal ere endnu
kun lidet undersøgte, skønt de allerede omtales i Oldtiden. Der ønskes en
systematisk Fremstilling af de hidtil fundne Kesultater vedrørende disse
Tal; der ønskes endvidere en Undersøgelse af, hvorvidt ny Metoder eller
Generalisationer af de tidligere anvendte sætte os i Stand "til at behandle
almindeligere Former af venskabelige Tal end hidtil. 13. Fysik og Kemi.
Der ønskes en Oversigt over de hidtil kendte Forbindelsei af trivalent Molybdæn
med særligt Henblik paa disse Forbindelsers Kompleksitet og paa
deres Analogi med Forbindelser af andre Grundstoffer. Gennem egne
eksperimentelle Arbejder ønskes desuden Kendskabet til disse Forbindelser
udvidet paa et eller flere Punkter, f. Eks. gennem en Undersøgelse af Kloridopløsningernes
Forhold overfor Sølvsalte eller gennem Fremstilling af Dobbeltsulfater.
Prøver af saadanne ikke almindelig tilgængelige Præparater,
som ere af væsentlig Betydning for Undersøgelsen, maa afleveres sammen
med Besvarelsen. 14. Naturhistorie. De danske Mucorineer. Afhandlingen
maa ledsages af Tegninger og Præparater til Oplysning om Arterne og deres
Naturhistorie.
VI. Promotioner.
a. Æresdoktorpromotioner.
— Under 2G, Oktbr. 1909 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 25, s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, paa Foranledning af hvilket Fakultetet ved kgl. Resolution af
30. s. M. modtog Bemyndigelse til i Henhold til Forordn. 9. Jan. 1824 §5
at konferere Professor Dr. juris H. W. Scharling Doktorgraden i Statsvidenskab
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats.
Fakultetets Andragende af 25. Oktbr. 1909 var saalydende:
„Den 31. Oktbr. d. A. er det 40 Aar siden Prof. William Scharling blev
Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Han varetager endnu sit Embede
med stor Energi og udfolder en rig Forfattervirksomhed, idet han i de
senere Aar har udsendt en Række omfangsrige Værker, saaledes en Bankpolitik
(udgivet paa Dansk og Tysk, ligesom der nylig er sket Henvendelse til
ham fra Ungarn om Tilladelse til at udgive Bogen dér), en Handelspolitik,
og endelig et bredt anlagt Systemværk, i hvilket han nedlægger Resultaterne
af sine mangeaarige Studier over nationaløkonomiske Spørgsmaal, og hvoraf
der indtil nu er udkommet et Par Bind.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har ønsket i Dagens Anledning
at vise ham en Anerkendelse ved at tildele ham den statsvidenskabelige
Doktorgrad uden foregaaende Disputats og andrager derfor herved om
Tilladelse dertil".
Graden blev meddelt Professor Scharling d. 31. Oktbr. 1909.
— Under 10. Maj 1910 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 11. April s. A. fra det theologiske Fakultet,
Promotioner, 1241
paa Foranledning af hvilket Fakultetet ved kgl. Resolution af 25. Maj
s. A, modtog Bemyndigelse til i Henhold til Forordn. 9. Jan. 1824 § 5 at
konferere Sognepræst for Lyngby Menighed, Dr. phil. Holger Frederik
Rørdam den theologiske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende
Disputats.
Fakultetets Andragende af 11. April 1910 var saalydende:
„Det theologiske Fakultetet tillader sig herved at andrage hos det
høje Ministerium om, at det vil søge udvirket en kongelig Resolution,
hvorved Fakultetet bemyndiges til at meddele Sognepræst, Dr. phil. Holger
Rørdam, der den 14. Juni fylder 80 Aar, Æresdoktorgraden i Theologien
paa Grund af de store videnskabelige Fortjenester, han har indlagt sig".
Graden blev meddelt Sognepræst Dr. Rørdam d. 14. Juni 1910.
— Professor Dr. phil. Hector F. E. Jungersen blev i Oktbr. 1909 kreeret
til Doctor scientiarum honoris causa ved Harvard University, Cambridge,
U. S. A.
— Professor Dr. phil. Eug. Warming blev i December 1909 kreeret
til Doctor philosophiae honoris causa ved Stockholms Hogskola under den
Fest, samme Hogskola fejrede i Dagene 5.—11. Decbr. s. A. i Anledning
af sine nye Bygningers Indvielse.
h. Ordinære Promotioner.
I Aaret 1909—10 har 20 ordinære Promotioner fundet Sted, idet der
er tildelt: 1 den theologiske Licentiatgrad, 10 den medicinske og 9 den
filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Jens Spliid Møller Ostenfeld (Skoleembedseksamen i
Januar 1899) forsvarede d. 21. Septbr. 1909 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling; „Studier over Stemninger og Tilstande i Udsten
1815 — 30", Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Johs. C. H. R.
Steenstrup og J. A. Fridericia, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d.
13. Oktbr. 1909.
Cand. theol. Otto Emil Ravn (theologisk Embedseksamen i Januar
1905) forsvarede d. 24. Septbr. 1909 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Om Nominernes Bøjning i Babylonisk-Assyrisk, indtil c.
1100"*). Paa Embeds Vegne opponerede Professor Fr. Buhl og Docent
Chr. Sarauw, af Tilhørerne Dr. phil. Chr. Ditlef Nielsen. Graden meddelt
d. 13. Oktbr. 1909.
Kredslæge Cand. med. Povl Heiberg (lægevidenskabelig Embedseksamen
i Januar 1893) forsvarede d. 5. Oktbr. 1909 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Bidrag til Skarlagensfeberens
Historie i Danmark i det 19. Aarhundrede". Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne Knud H. Faber og S. T. Sørensen, af Tilhørerne
Professor H. Westergaard. Graden meddelt d. 20. Oktbr. 1909.
Mag. scient. Olafur Dan Danielsson (Magisterkonferens i Mathematik
14. April 1904) forsvarede d. 30. Oktbr. 1909 sin for den filosofiske Doktor*)
Ved Skrivelse af 3. Marts 1909 havde Ministeriet bemyndiget det filosofiske Fakultet
til at tilkalde Docent, Professor Dr. Vald. Schmidt til at deltage i Bedømmelsen
af denne Athandling.
Universitetets Aarbog. ^
1242 Universitetet 1909—1910.
grad skrevne Afhandling: „Nogle Bemærkningerom en Gruppe algebraiske
Flader, der kunne bringes til at svare entydig til en Plan Punkt for Punkt".
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne H. Gr. Zeuthen og Niels
Nielsen, af Tilhørerne Dr. phil. Herman Valentiner og Professor C. Juel.
Graden meddelt d. 15. Novbr. 1909.
Reservelæge ved det kgl. Frederiks Hospitals medicinske Afdeling B
Skat Gunnar Kemp (lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar 1903)
forsvarede d. 9. Novbr. 1909 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Kliniske Undersøgelser om Ventriklens Tømningsforhold
under normale og pathologiske Tilstande". Paa Embeds Vegne
opponerede Professorerne H. Chr. J, Gram og Knud H. Faber, af
Tilhørerne Læge Alfred C. Vakl. Madsen og Dr. med. Axel H. J. Borgbjærg.
Graden meddelt d. 26. Novbr. 1909.
Cand. med. & chir. Valdemar Meisen*) (lægevidenskabelig Embedseksamen
i Januar 1903) forsvarede d. 1^. Novbr. 1909 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: ..Røntgenstraalernes Virkninger
paa maligne Svulster". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
Carl Jul. Salomonsen og N. Thorkild Rovsing, af Tilhørerne Overlægerne
Joh. Fr. Fischer og Axel L. Reyn. Graden meddelt d. 8. Jan. 1910.
Mag. scient. Nikolaj Eeg Kruse Hartz (Magisterkonferens i Naturhistorie
18. Novbr. 1895) forsvarede d. 20. Novbr. 1909 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Bidrag til Danmarks tertiære og
diluviale Flora". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Eug.
Warming og N. V. Ussing, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 8. Decbr.
1909.
Mag. scient. Harald August Bohr (Magisterkonferens i Mathematik
2. April 1909) forsvarede d. 31. Jan. 1910 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Bidrag til de Dirichletske Rækkers Theori".
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne H. G. Zeuthen og Niels
Nielsen, af Tilhørerne Direktør, Dr. phil. J. P. Gram og Professor Johs.
Hjelmslev. Graden meddelt d. 16. Febr. 1910.
Cand. philos. Louis Theodor Alfred Bohé (den filosofiske Prøve i
Sommeren 1888; se Aarb. 1903—04 S. 896—97) forsvarede d. 5. Febr.
1910 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Frederikke
Brun, født Munter, og hendes Kreds hjemme og ude". Paa Embeds
Vegne opponerede Professor Jul. Paludan og Docent Vald. Vedel, af Tilhørerne
ingen. Graden meddelt d. 27. Febr. 1910.
Cand. med. Jens Peter Gregersen (lægevidenskabelig Embedseksamen
i Juni 1905) forsvarede d. 15. Febr. 1910 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Undersøgelser over Phosphorstofskiftet". Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne Chr. H. L. P. E. Bohr og J. C.
Bock, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 4. Marts 1910.
Fuldmægtig i Statsanstalten for Livsforsikring Cand. mag. Lars Iversen
(Skoleembedseksamen i Juni 1898) forsvarede d. 26. Febr, 1910 sin
*) Fører ifølge Navnebevis af 11. Septbr. 1909 Slægtnavnet Meisen i Stedet for
Westergaard.
Promotioner. 1243
for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling; „Dødeligheden blandt
Forsørgede. En forsikrings-statistisk Undersøgelse". Paa Embeds Vegne
opponerede Professor Harald Westergaard og Direktør, Dr. phil. J. P.
Gram (i Henhold til Ministeriets Bemyndigelse af 30. Septbr. 1909), af
Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 12. Marts 1910.
Mag. art. Fru Misaheth {Lis) Jacobsen, født Kubin (Magisterkonferens
i nordisk Filologi 28. Marts 1908) forsvarede d. 5. Marts 1910 sin for den
filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Studier til det danske Rigssprogs
Historie fra Eriks Lov til Christian IH's Bibel. I. Lydhistorie".
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Vilh. L. P. Thomsen og
Ludv. F. A. Wimmer, af Tilhørerne Docent Verner Dahlerup og Mag. art.
P. K. Thorsen. Graden meddelt d. 19. Marts 1910.
Prosektor vedUniversitetets pathologisk—anatomiske Institut Cand. med.
Valdemar Vig fus Poulsen (lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni 1905)
forsvarede d. 8. Marts 1910 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Om ochromatiske Tilstande hos Menneske og Dyr". Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne J. C. Bock og Johs. A. G. Fibiger,
af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 21. Marts 1910.
Cand. med. Henning Christian Trappaud Rønne (lægevidenskabelig
Embedseksamen i Januar 1903) forsvarede d. 31. Marts 1910 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Anatomiske, pathologiske og
kliniske Undersøgelser over alkoholisk Intoxicationsamblyopi". Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne Johs. A. G. Fibiger og Knud B.
Pontoppidan, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 19. April 1910.
Assistent ved Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi
Cand. med. Louis Sigurd Fridericia (lægevidenskabelig Embedseksamen i
Juni 1906) forsvarede d. 7. April 1910 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Undersøgelser over Fosterstofskifte". Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne Chr. H. L.-P. E. Bohr og Carl Jul. Salomonsen,
af Tilhørerne fhv. Direktør Mag. scient. R. Koefoed. Graden
meddelt d. 27. April 1910.
Cand. med. Harald Boas (lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni
1907) forsvarede d. 21. April 1910 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Wassermanns Reaktion, med særligt Hensyn til dens
kliniske Anvendelighed". Paa Embeds Vegne opponerede Professor H.
Chr. J. Gram og Overlæge C. Rasch, af Tilhørerne Professor Dr. med.
Edv. Ehlers. Graden meddelt d. 18. Maj 1910.
Adjunkt ved Sorø Skole og Opdragelsesanstalt Mag. art. Henrik Andersen
Ussing (Magisterkonferens i nordisk Filologi 14. Oktbr. 1901) forsvarede
d. 23. April 1910 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:
„Om det indbyrdes Forhold mellem Heltekvadene i den ældre
Edda". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Ludv. F. A. Wimmer
og Finnur Jonsson, af Tilhørerne Docent Axel Olrik. Graden meddelt
d. 17. Maj 1910.
Cand. theol. Svend Aage Becher (theologisk Embedseksamen i Januar
1901) forsvarede d. 10. Maj 1910 sin for Erhvervelsen af den theologiske
Licentiatgrad skrevne Afhandling: „"O xdvorv Tf|c; åh^Eiaq. Regulaveri1244
Universitetet 1909 —1910.
tatis eller Sandhedens Regel. Et Bidrag til Belysning af dette Udtryks
Forekomst og Betydning hos Irenæos". Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne V. Ammundsen og J. P. Bang, af Tilhørerne ingen. Graden
meddelt d. 2. Juni 1910.
Cand. med. & chir. Gustav Lange (lægevidenskabelig Embedseksamen
i Januar 1904) forsvarede d. 26. Maj 1910 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Studier over den kroniske Gastritis". Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne Knud H. Faber og Johs. A. G. Fibiger,
af Tilhørerne Læge E. A. Hallas og Overlæge Dr. med. V. Rubow.
Graden meddelt d. 17. Juni 1910.
Klinisk Assistent ved det kgl. Frederiks Hospitals medicinske Afdeling
A Cand. med. Kristian Axel Heiberg (lægevidenskabelig Embedseksamen
i Januar 1905) forsvarede d. 30. Juni 1910 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Mikroskopiske Undersøgelser over Bugspytkirtelens
normale og patliologiske Anatomi, hvorunder Forholdene ved
en Del Tilfælde af Sukkersyge". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne
Johs. A. G. Fibiger og F. C. C. Hansen, af Tilhørerne ingen.
Graden meddelt d. 23. Juli 1910.
c. Beretning om den Polarrejsende Frederick A. Cook's Udnævnelse til
Æresdoktor og Sagens senere Forløb.
Efter at den amerikanske Læge Frederick A. Cook var ankommet til
København paa Hjemrejse fra en Polarekspedition, paa hvilken han angav
at have naaet Nordpolen, opstod Spørgmaalet om at udnævne ham til
Æresdoktor ved vort Universitet. I den Anledning afholdtes der den 5.
September 1909 efter Indbydelse og under Overværelse af Universitetets
Rektor et Møde af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Efter
nogen Diskussion enedes man om at gøre Dr. Cook til Æresdoktor, hvis
en Samtale, som Professor Stromgren forinden skulde have med ham om
hans Rejse, fik et tilfredsstillende Forløb. Denne Samtale fandt samme
Dags Eftermiddag Sted i den amerikanske Gesandts Hus i Overværelse af
Universitetets Rektor, og som Resultat af Samtalen meddelte Professor
Stromgren Fakultetet, at han herefter ikke havde nogen Ret til at tvivle
om, at Dr. Cook havde været ved Nordpolen eller i hvert Fald nær ved den.
Derefter indgik det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet samme
Dag med en saalydende Indstilling til Kongen:
„I Aarhundreder er der arbejdet paa at trænge længere og længere
frem i de Egne, der omgive Nordpolen. Oprindelig var det Haabet om at
finde nye Veje for Handel og Søfart, der drev Opdagerne fremad, senere
har det været Ønsket om at udforske Polarlandenes Natur og Menneskeliv,
der var den drivende Kraft. Den Omstændighed, at Grønland hører til den
danske Stat, har bevirket, at vort Land paa mange Maader har været
interesseret i og har deltaget i dette Arbejde. Derfor har Efterretningen
om, at Dr. F, A. Cook har naaet det Maal, som saa mange forgæves har
arbejdet imod, at han er naaet til selve Jordens Nordpol, en ganske særlig
Interesse for Danmark.
Promotioner, 1245
Alle maa beundre det Mod og den Udholdenhed, han har lagt for
Dagen ved dette Storværk; er end endnu meget uoplyst om disse Jordens
mest ublide Egne, saa har Cook dog nu vist, at det er muligt at leve og
arbejde selv under disse Forhold. Derfor maatte ogsaa den Tanke opstaa,
at vort Universitet havde særlig Grund til at vise, hvor stor en Vægt det
tillagde Dr. Cooks Opdagelse, og man har da ment, at dette burde ske
ved at udnævne ham til Æresdoktor af det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet. Denne Tanke har dette Fakultet med Glæde optaget, og
det har paa et idag afholdt Møde vedtaget, at der skulde ansøges om Tilladelse
dertil. Som Dekanus i dette Fakultet skal jeg derfor allerunderdanigst
ansøge om, at denne nævnte Tilladelse maa blive givet".
Denne Indstilling fremsendtes den følgende Dag af Konsistorium til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med saalydende Skrivelse:
„Ved at fremsende vedlagte Andragende, hvori det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet ansøger om, at der maa blive meddelt Fakultetet
Bemyndigelse til at konferere Dr. Frederick A. Cook den filosofiske
Doktorgrad ved Københavns Universitet ved Æresdiplom, tillader Konsistorium
sig ærbødigst at andrage om, at der maa blive søgt allerhøjeste
Tilladelse hertil".
Ved Skrivelse af 8. s. M. meddelte Ministeriet, at der var givet det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet allerhøjeste Bemyndigelse til i
Henhold til Forordningen af 9. Januar 1824 § 5 at konferere Dr. Frederick
Cook den filosofiske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats.
Den 9. September afholdtes der en Fest paa Universitetet, ved hvilken
Professor, Dr. phil. Eug. Warming holdt Hovedtalen, og hvor Universitetets
Rektor overrakte Dr. Cook Diplomet som Æresdoktor i Filosofi ved
Københavns Universitet med følgende latinske Allocution :
„Universitas Hauniensis, virtutis tuæ admiratione plena, qua mundi
explorandi causa tot labores pertulisti, hoc, quo potest, modo, summos tibi
in philosophia honores conferendo, venerationem suam tibi testatur.
Macte virtute esto!".
Ved denne Lejlighed lovede Dr. Cook at ville sende alle Observationer
og Instrumenter fra sin Rejse til Universitetets Undersøgelse.
Da Universitetet endnu ind i Oktober Maaned ikke havde modtaget
dette Materiale fra Dr. Cook, afsendte Universitetets Rektor en saalydende
Forespørgsel til Dr. Cook;
„When will you be able to send the original observations and instruments".
Herpaa indløb der den 23. Oktbr. fra Dr. Cook følgende telegrafiske
Svar;
„Hope to send Mr. Lonsdale with data and records in about a month
the instruments cannot be sent until next year".
Først den 9. Decbr. afleveredes der af Dr. Cooks Sekretær, Hr.
Walter Lonsdale til Universitetet en Rejseberetning og nogle maskinskrevne
Optegnelser, om hvis nærmere Karakter og Indhold henvises til
1246 Universitetet 1909—1910-
den nedenfor aftrykte Kommissionsbetænkning. Til Bedømmelse af disse
Aktstykker nedsatte Universitetet en Kommission bestaaende af følgende
Sagkyndige: d'Hrr. Elis Stromgren, Professor i Astronomi ved Københavns
Universitet, Kommissionens Formand, Folke JEngstrom, Observator ved det
astronomiske Observatorium i Lund, Kommandør Gustav Holm, Overlods,
København, Kommandør I. A. D. Jensen, Navigationsdirektør, København,
C. F. Fechiile, Observator ved Københavns astronomiske Observatorium
og Kaptajn Carl Ryder, Direktør for det meteorologiske Institut, København.
Denne Kommission har senere suppleret sig med Forfatteren Knud
Rasmussen.
Fra denne Kommission modtog Konsistorium den 18. Decbr. en Betænkning
af følgende Indhold:
„De Dokumenter, der have været tilstillede Kommissionen til Undersøgelse,
ere:
1) En af Hr. Lonsdale maskinskreven Beretning om Dr. Cooks Nordpolsfærd
(61 Foliosider),
2) En af samme foretagen Maskinafskrift af Dr. Cooks fra Rejsen
medbragte Notebøger, omfattende Tidsrummet fra 18. Marts 1908 til 13.
Juni 1908, den Periode i hvilken — efter Dr. Cooks Angivelse — Vejen
fra Svartevæg til Polen og tilbage til et ikke nærmere bestemt Sted paa
Polarisen Vest for Axel Heibergs Land tilbagelagdes. (16 Foliosider).
Disse to Dokumenter var den 9. December d. A. fra Dr. Cook ved
Hr. Lonsdale overleverede til Universitetets Rektor, Professor Salomonsen
og Professor Stromgren.
Papirerne ledsagedes ikke af nogen Følgeskrivelse fra Dr. Cook, men
Hr. Lonsdale meddelte mundtlig, at de originale Notebøger, der af Forsigtighedshensyn
var sendte til Europa ad anden Vej, skulde blive overleverede
til Universitetet i Løbet af nogle Dage.
Den under 2 anførte Afskrift var efter Hr. Lonsdales udtrykkelige
og gentagne Udsagn en fuldstændig og nøjagtig Gengivelse af alle de i
Notebøgerne indeholdte Oplysninger, der efter Dr. Cooks Mening kunde
have nogen Betydning for Universitetets Undersøgelse. Disse Notebøger
er trods det givne Løfte endnu ikke komne Kommissionen i Hænde,
og det har til Dato været umuligt at komme i Forbindelse med Dr. Cook,
hvis Adresse endog er hans Sekretær ubekendt.
Efter at Kommissionens Medlemmer enkeltvis havde gjort sig bekendt
med det overleverede Materiale og herved var blevet overbeviste om dets
fuldstændige Værdiløshed for Afgørelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt
Dr. Cook havde naaet Nordpolen, sammenkaldte Formanden Kommissionen
til et Plenarmøde Fredag den 17. December for at forfatte en Indberetning
til Universitetet om Sagen.
Til dette Møde blev Hr. Lonsdale anmodet om at indfinde sig for
at besvare nogle Spørgsmaal. Han medbragte ved denne Lejlighed et til
ham fra Dr. Cook stilet Brev, paa hvilket hverken Afsendelsessted eller
Datum var angivet, men hvis (aabnede) Konvolut var stemplet „Marseille,
14. Decbr. 1909". I samme Konvolut var indlagt et Brev fra Dr. Cook
Promotioner. 1247
til Universitetets tidligere Rektor, Professor Torp, dateret New York den
27. September 1909*).
I dette Brev meddeler Dr. Cook, at ikke blot lians Instrumenter,
saaledes som antydet i hans Telegram til Universitetet af 23. Oktober 1909,
men ogsaa de fleste af hans astronomiske Observationer er efterladte ved
Etah, og at det uden disse „synes uklogt og umuligt" (seems unwise and
impossible) at fælde nogen endelig Dom om hans Rejse.
Efter denne Fremstilling af Sagens hidtidige Forløb skal Kommissionen
som Resultat af sine Undersøgelser af det den overgivne Materiale,
udtale følgende:
Den under 1 nævnte Rejseberetning er i alt væsentligt den samme
som den i September og Oktober d. A. i „New York Herald" offentliggjorte.
Den under 2 nævnte Afskrift af Notebøgerne indeholder ilcTce nogetsomhelst
originalt astronomisk Observationsmateriale, men kun Resultater.
Der savnes i de os tilstillede Dokumenter i utilladelig Grad saadanne
vejledende Oplysninger, som kunde vise Sandsynligheden af, at de omtalte
astronomiske Observationer overhovedet virkelig er blevne anstillede ; ligesom
hele den praktiske Side af Spørgsmaalet — Slæderejsen — heller ikke
belyses gennem saadanne Enkeltheder, der kunde gøre den kontrollabel.
Kommissionen mener derfor, at der af det os til Undersøgelse oversendte
Materiale ikke kan hentes nogetsomhelst Bevis for, at Dr. Cook har naaet
Nordpolen."
Kommissionsbetænkningen offentliggjordes den 21. December af Konsistorium,
som dertil føjede følgende Udtalelse :
„I Henhold til denne, af den sagkyndige Kommission afgivne Erklæring,
skal Universitetets Konsistorium udtale, at det Materiale, som
saaledes er tilstillet Universitetet til Undersøgelse, ikke indeholder Observationer
eller Oplysninger, der kunne tjene til Bevis for, at Dr. Cook paa
sin sidste Polarfærd har naaet Nordpolen11.
Efter at Konsistorium havde afgivet denne Udtalelse, modtog Universitetet
den 3. Januar 1910 af Hr. Lonsdale en Notebog, som af denne angaves
at være ført af Dr. Cook paa dennes sidste arktiske Rejse. Ogsaa
denne Notebog tilstilledes den ovennævnte Kommission, som den 17. s M.
derom til Konsistorium afgav følgende Betænkning:
„Den af Konsistorium til Undersøgelse af Dr. Cooks Papirer nedsatte
Kommission har efter Indsendelsen af sin Erklæring af 18. f. M. modtaget
en af Hr. Lonsdale til Universitetets Rektor og Kommissionens Formand
den 3. ds. afleveret Notebog, som af Hr. Lonsdale angaves at være ført
af Dr. Cook paa dennes seneste arktiske Rejse.
Denne Notebog er derefter blevet undersøgt af Kommissionen. Bogens
Indhold stemmer i det væsentlige overens med det tidligere indsendte Materiale.
Der findes i den ligesaa lidt som i det tidligere Materiale astrono-
*) Etter et senere Prof. Salomonsen tilsendt Brev synes dette Brev at være afsendt
i November 1909.
1248 Universitetet 1909—1910.
miske Observationer eller andre Oplysninger, der kunde gøre det sandsynligt
endsige bevise, at Dr. Cook har naaet Nordpolen.
I Anledning af, at Universitetets Rektor og Kommissionens Formand
ved Modtagelsen af Notebogen den 3. ds. til Hr. Lonsdale udtrykte
det Ønske at komme i direkte Forbindelse med Dr. Cook, har Kommissionens
Formand fra Hr. Lonsdale modtaget et Brev af 10. ds., hvori Hr.
Lonsdale meddeler, at han ikke har modtaget noget Svar paa et Telegram,
som han i dette Øjemed havde afsendt under den ham af Dr. Cook opgivne
Adresse.
Endvidere skal Kommissionen tilføje, at der i det os tilstillede Materiale
findes adskillige Punkter, der i Kommissionens Øjne gør det sandsynligt,
at i hvert Tilfælde vigtige Dele deraf ere konstruerede. Dette
gælder bl. a. Talangivelserne vedrørende de tilbagelagte Vejlængder, de
kortfattede Antydninger, der foreligger angaaende astronomiske Stedbestemmelser,
og Fortegnelsen over Expeditionens Udrustning. Kommissionen
mener dog at det vilde være rigtigst ikke offentlig at udtale sig om disse
Punkter, før end enten Universitetet er kommet i direkte Forbindelse med
Dr. Cook eller saa lang Tid er forløbet, at man har Ket til at antage, at
Dr. Cook ikke mere agter at træde frem."
I Januar Maaned 1911 modtog Universitetets Rektor, Professor Salomonsen,
et New York den 17. Januar 1911 dateret Brev fra Dr. Cook,
hvori denne bl. a. udtalte:
„As indicated in my letter to Rektor Torp in November of 1909,
my field data is incomplete, and therefore I preferred to rest my case
upon a report and reduced observations.
Your verdict upon this was „not proven". I accept that and thank you
for the courtesy displayed during trying times of public agitation.
Kindly send to the Waldorf Astoria, N. Y. my note book and other
material."
Herefter blev Notebogen, der forinden var blevet fotograferet, den
30. s. M. tilbageleveret Hr. Lonsdale i Henhold til en ham ved Skrivelse
af 13. December 1910 dertil af Dr. Cook givet Fuldmagt.