Videnskabelige Samlinger. 1249
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbiblioteket 1909—1910.
(Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen).
Biblioteket var i det akademiske Aar 1909—1910 aabent for Publikum
i 267 Dage. Der udlaantes 23,447 Bind (mod 19,806 Laanebeviser),
medens der i den almindelige Læsesal fremtoges 71,461 Bind til 19,779
Besøgende, og 24,143 Hefter benyttedes af 2385 Besøgende paa Tidsskrift-
Læsesalen.
Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder, fremgaar
af nedenstaaende Oversigter:
Den almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8).
Dagetal Besøgende Fremtagne Bind
September .... 26 2188 6561
Oktober 25 2153 6727
November 26 2303 8348
December 20 1513 4960
Januar 25 1678 6071
Februar 24 1817 7009
Marts 23 1724 6987
April 24 1696 6453
Maj 22 1469 6367
Juni 25 1373 4230
Juli (Sommerferie)
August 27 1865 7748
267 19779 71461
Tidsskrift-Læsesalen (aaben Kl. 10—8).
Dagetal
September 26
Oktober 25
November 26
December 20
Januar 25
Februar 24
Marts 23
April 24
Maj 22
Juni 25
Juli (Sommerferie)
August 27
267
Besøgende
173 .
182 . ,
, 261 .
. 165 .
. 190 .
. 252 .
. 234 .
, 246 .
. 208 .
. 231 .
243
2385
Benyttede Hefter
. . . 1 7 4 1
. .. 1921
. . . 2 5 1 8
. . . 2 9 5 0
. . . 1 7 6 1
. . . 3 6 1 3
. . . 2 0 2 7
. . . 1 6 4 2
. . . 1 3 7 0
. . . 2 0 9 2
UniverBitetets Aarbog.
2508
24U3
38
1250 Universitetet 1909—1910,
Udlaanet (Kl. 11—2).
Dagetal Beviser Fremtagne Bind
September .... 26 1801 2186
Oktober 25 1876 2247
November 26 1872 2196
December 20 1538 1824
Januar 25 2262 2792
Februar 24 1970 2250
Marts 23 1883 2254
April 24 1670 1970
Maj 22 1563 1830
Juni 25 1792 2093
Juli (Sommerferie)
August 27 1579 1805
267 19806 23447
— Bogsamlingen forøgedes i Aaret 1909—1910 paa sædvanlig Maade
gennem den lovbefalede Aflevering af danske Tryksager, gennem Udveksling
med fremmede Universiteter, Institutioner og lærde Selskaber
samt ved Gaver. Blandt Gaverne af Boger og Haandskrifter kan særlig
fremhæves: 1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker, som
det Kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket i dette Aar,
som i saa mange tidligere. 2) Et betydeligt Antal Tidsskrifter og Boger
indsendte til Universitetet fra fremmede Universiteter, Institutioner og
Enkeltmænd. 3) En overordentlig omfangsrig og værdifuld Samling af
Værker henhørende til Historie, Biografi og Politik, skænket Biblioteket
af Udenrigsministeriet. 4) Et særdeles smukt udført Hdsk. med Titel;
Adolph Friederich Restorff, Noget om de Nicobarske eller Friderichs-Øer.
Kiøbenhavn, 1780, skænket af Hr. Læge J. W. Johnsson. 5) Troels-Lund,
Dagligt Liv i Norden i det 16. Aarh. Bd. I—XIV. Illustr. Udg. paa Velin
kun trykt i 10 Eksemplarer, skænket af Forf. 6) 10 Bind af Kriegers juridiske
Læreboger, hvoraf et haandskrevet, alle forsynede med egenhændige
Randnoter og Tilføjelser af Forf., skænkede af Auditor Dr. jur. Tr.
Jørgensen. 7) To Breve af politisk Interesse fra Forf. St. Aubain til Fru
Jessen, Giverens Bedstemoder, skænkede af Hr. Dr. phil. E. Jessen. 8)C.
100 for største Delen indbundne medicinske Værker, skænkede af Hr. Dr.
med. R. Christiansen.
Desuden modtog Biblioteket Gaver fra følgende Institutioner, lærde
Selskaber, Redaktioner og enkelte Personer:
Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, det kgl. Bibliotek, det kgl.
nordiske Oldskriftselskab. Zoologisk Museum, Botanisk Have, Danish Regional
Bureau for the International Catalogue of Scientific Literature, det
filologisk-historiske Laboratorium, det histologiske Laboratorium, Naturhistorisk
Forening, Theologisk Læseforening, den internationale Kommission
for Havundersøgelser, Patentkommissionen, Udvalget for Folkeoplysningens
Fremme, Redaktionen af »Nordisk Tidsskrift for Filologi«, Gyldendalske
Boghandel, Nordisk Forlag, det norske Finans- og Tolddepartement,
Videnskaps-Selskapet i Christiania, Statistisk Centralburau i Christiania,
det norske Kildeskriftfond, det kgl. norske Videnskabers Selskab
Videnskabelige Samlinger. 1251
(Trondhjem), Bergens Museum, Universitetsbiblioteket i Christiania, Kgl.
Svenska Vetenskapsakademien, Kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala, det
meteorologiske Observatorium i Upsala, Redaktionen af »Nordiskt medicinskt
Arkiv«, Universitetsbiblioteket i Upsala, det kgl. Bibliotek i Berlin,
Yerein fiir mecklenburgische Gesclnchte und Altertumskunde, Fraenkelsche
Stiftung in Breslau, Statist. Bureau d. Haupt- und Residenzstadt
Budapest, the Royal Society of London, Universiteterne i Aberdeen og
Edinburgh, St. Andrews Univerty, University of Glasgow, the Bodleian
Library, the John Rylands Library (Manchester), le Ministére de F Instruction
publique (Paris), le Bureau internationale des poids et mesures,
rUniversité de Genéve, Universitetsbiblioteket i Utrecht, Academia polytechnia
do Porto, l'Académie Imp. des Sciences de St. Pétersbourg,
die Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew, Finska
Vetenskaps-Societeten, det finske Literaturselskab, Universitetet i
Jassy, the Superintendent of Government Printing (Calcutta), the
Department of Agriculture in India (Bihar, Pusa), India Office
Secretary of State for India in Council, die medizinische Facultat
d. kaiserl. japanischen Universitåt (Tokyo), det kejserlige japanske
Universitet i Tokyo, the Survey Department (Ægypten), the Royal
Society of Canada, the Department of Mines (Ottawa), the Geologicai
Survey of Canada, the Department of the Interior (Washington),
the War Department (ibidem), the American Philosopliical Society, the
United States National Museum, Massachusetts General Hospital, ihe Carnegie
Institute (Washington), the Carnegie Foundation for ihe Ad vancement
of Teaching (New York), den lutherske Synode i St. Louis, the Universities
of Nebraska, Pennsylvania, Missouri, Michigan, Illinois, Leland-
Standford University, Cornell University, Columbia University, Yale
University, Princeton University, ihe Jefferson Physical Laboratory of
Harvard University, Harvard College (Cambridge Mass.), the Johns Hopkins
Hospital, the Johns Hopkins Press (Baltimore), the Association of
American Physicians, the Smithsonian Institution, the Bureau of Standards
(Washington), the Library of Congress, the Newberry Library (Chicago),
the John Crerar Library (ibidem), la Direction gen. de la statistique de
Buénos-Ayres, the Trustees of the Public Library, Museums etc. of Victoria.
Prof. Dr. Dines Andersen, Grev A. Apponyi (Budapest), cand. J. C.
Bay (Chicago), Prof. Luigi Beghé (Livorno), Dr. Lazare Belléli, Toldinspektør
Ivar Berendsen, Frk. T. K. Bird, Konferensraad Dr. phil. Birket-
Smith, Dr. phil. J. N. Bjerrum, Dr. phil. A. A. Bjørnbo, Dr. H. Bohatta
(Wien), Prosektor A. Brinckmann, Bibliotekar Dr. Burger (Amsterdam),
Museumsdirektør Joh. Bøgh (Bergen), Mr. John J. Carroll
(Chicago), Kredslæge Chr. Carøe, Verlagsbuchhåndler Bruno Cassirer,
Mr. Herbert N. Casson (Chicago), Mr. Chr. Eug. Clark (Covington)
Mr. .John Coutts (London), Kontorchef Fr. Dahl, Forf. Alb. Dam, Direktør
B. Dessau, Direktør Doberck (Hongkong), Biblioteksassistent Dumreicher,
cand. polyt. Konsulent G. Elibrecht, Underbibliotekar B. Erichsen,
Dr. ph. Aage Friis, Professor E. C. Gamble (Baltimore), Advokat E.
Gielkens (Hassel, Belgique), Mr. H. Goddard Leach Ph. D., Hr. R. Grison
(Berlin), Underbibliotekar A. Halling, Inspektør Harding, Mr. J. L.
J 252 Universitetet 1909—1910.
Harrison (Piovider||e), Redaktør Mauch-l* ausbøll, -Konsul C. Hedemann
(Honolulu), cand. phil. Hellenberg, Prof. Hempel (Standford University),
Mr. Fred. Henry (Philadelphia), Højesteretsadvokat A. Hmdenburg, Prof.
Dr. ph. H. Høffding, Prof. theol. Jacobsen, Mr. Haton de la Goupiliére,
Mademoiselle Lantoine (St. Germain en Laye), Læge C. A. Larsen, Hr.
Rich. Ludloff (Erlangen), Assistent i Udenrigsministeriet F. Lund, Prof.
Or. iur. H. Matzen, mag. sc. A. Mentz, Mr. Francis P. Merchant, Bibliotekar
Raphael Meyer, Prof. Dr. H. V. Middendorp, Dr. med. L. J. Mygge,
Dr. G. Medermeyer, Prof. Dr. phil. Kr. Nyrop, Fred. M. Pedersen Sc. D.
(New York), Mr. Francis Ramalay (Boulder), Prof. L. G. Raymond (New
York), Forstkandidat Ratken-Find, Mr. Carl C. Rice (Idaho), Hr. Fr. Reininghaus
(Ztirich), Dr. J. A. Riviére (Paris), Baron Henri Rothschild
(Paris), Læge Einar Salomonsen, Hr. J. Scherer (Zurich), Prof. Dr. med.
E. Schmiegelow, Docent Dr. phil. O. Siesbye, Tandlæge Fr. Smith (Haderslev),
Dr. G. Sodoffsky (St. Petersborg), Prof. E. Teza (Padova),
Capitaine Tilho (Paris), Prof. Dr. ph. V. Thomsen, Prof. Dr. iuris C.
Torp, Hr. Max Wald (Gross.-Beeren), Prof. Dr. phil. E. Warming, Dr. H.
W. Vogt, Docent Wohlin (Stockholm), cand. G. Vøhtz.
— Af andre Biblioteket vedrørende Sager skal følgende her udførligere
omtales:
I Anledning af et af Bibliotekarforeningen til Ministeriet for Kirkeog
Undervisningsvæsenet indsendt Andragende om at tage Spørgsmaalet
om en ensartet Ordning af Tilgangen til de offentlige Biblioteker og om
den nødvendige teoretiske Faguddannelse op til Overvejelse, om muligt
i en Kommission, udbad Ministeriet ved Skrivelse af 3. Juli 1909 sig en
Udtalelse af mig. Mit Skøn om denne Sag afgaves i nedenstaaende Skrivelse
til Ministeriet :
»Med Skrivelse af 3. Juli 1909 har det høje Ministerium tilsendt mig
et Andragende fra Bibliotekarforeningen og anmodet mig om at udtale
mig desangaaende. Jeg skal i den Anledning bemærke følgende.
Kort efter Bibliotekarforeningens Stiftelse blev der, som Resultat af
Forhandlingerne paa et Møde, nedsat et Udvalg, der skulde gøre Forslag
til Indretning af en theoretisk Undervisning for dem, der fremtidig ønskede
at opnaa fast Ansættelse ved Statens Biblioteker, og samtidig drøfte
Spørgsmaalet om Ordningen af Tilgangen ved Bibliotekerne.
I dette Udvalg, hvoraf ogsaa jeg blev Medlem, viste det sig vanskeligt
at opnaa Enighed om Losningen af de nævnte Sporgsmaal. Ikke
blot Omfanget af de Kundskaber, der skulde kræves, men ogsaa Afgørelsen
af, hvem der skulde have Ret til at deltage i Undervisningen,
voldte Uenighed, og Modsætningen mellem Standpunkterne voksede nærmest,
da ogsaa det andet Punkt (Tilgangen) inddroges i Forhandlingerne.
Udvalgets langt overvejende Flertal hævdede bestemt, at man burde
kræve en Ordning af Undervisningen og Tilgangen, der omfattede alle
Statens større og mindre Biblioteker — Undertegnede, der forøvrigt stod
temmelig ene med sine Anskuelser, indvendte herimod, at Forslaget i
formel Henseende var ukorrekt, da Bibliotekarforeningen, af hvilken kun
Folk, der er ansatte ved Statens offentlige Biblioteker i Kjøhenhavn, kan
blive Medlemmer, alene af denne Grund ikke godt kunde indgaa til Ministeriet
med Andragende om en Ordning af Biblioteksforholdene, der ogsaa
Videnskabelige Samlinger. 1253
3 skulde gælde for Provinserne, uden at have forvisset sig om Provinsbibliotekarernes
Stilling til denne Sag, der i høj Grad angik ogsaa deres
Ve og Vel. Ved at optræde paa denne Maade udsatte man sig for en
I Protest fra disse Herrers Side, og en saadan berettiget Desavouering vilde
hverken være til Gavn for Foreningen eller for Løsningen af den Sag,
den her havde rejst. Rent bortset herfra vilde ogsaa en hele Landet omfattende
Ordning, naar den skulde indrettes nogenlunde rationelt, kræve
overordentlig forøgede Udgifter til Lønning af de ny, bedre uddannede
I Bibliotekarer, da disse ikke godt For Fremtiden kunde besørge Biblioteks-
. gerningen gratis eller betragte den som et lille Bierhverv — det var jo
i netop det, der skulde undgaas ved den ny Ordning.
Endelig vilde ogsaa selve Undervisningens Organisation volde ikke
i ringe Vanskelighed; thi enten maatte man frigive Adgangen til den, og
derved vilde dels den praktiske Uddannelse lide, idet de offentlige Biblio-
* teker ikke uden stor Skade for Tjenesten kunde fungere som Seminarier,
dels vilde man rimeligvis paa denne Maade skabe en altfor stor og ingenlunde
udsøgt Ansøgerflok til disse Poster, eller ogsaa maatte man besætte
b dem fra de store Bibliotekers uddannede Personale; men dette sidste vilde
rigtignok medføre betydelige Ulemper for disse, hvis de saaledes skulde
afgive deres velindøvede Personale — tidt med ringe Varsel — for paanj7
at skride til Udvalg og Skoling af Mennesker, der maaske ikke engang
viste sig at være brugbare. En Forudsætning for denne sidste Ordning
• vilde det jo ogsaa være, at Provinsbibliotekarernes Lønning betegnede
- et ikke ubetydeligt Plus i Forhold til de lavere Poster ved de større Biblio-
* teker o: at de Bekostninger, som denne Ordning medførte, blev urimelig
^ store.
Og hvad opnaar man saa ved at oprette forholdsvis kostbare Biblio-
1 teksposter Landet over? Næppe noget af Betydning for det Publikum,
- til hvis Nytte og Brug vedkommende Bogsamling væsentlig er bestemt.
Saagodt som alle de Bogsamlinger, der her er Tale om, er enten Skolebiblioteker
eller er knyttede som et literært Hjælpemiddel til forskellige
[ Institutioner, hvis Tarv de i første Linie skulde tilfredsstille. For alle
den Slags mindre Bogsamlinger gælder det, at de meget vel kan styres
- tilfredsstillende af Folk, der ikke har særlig Biblioteksuddannelse, naar
blot Vedkommende er i Besiddelse af den fornødne Ordenssans, Imødekommenhed
og Hjælpsomhed overfor sit specielle Publikum. Det er jo
heller ikke Folk fra Gaden, man nu betror den Slags Hverv, men gennemgaaende
Mennesker med videnskabelig Fordannelse, der hyppigt selv paa
en eller anden Maade er knyttede til den Institution, som skal nyde godt
3 af Bogsamlingen. At Valget kan falde paa mindre velegnede Personer,
véd jeg, men de fleste administrative Fejlgreb vilde sikkert kunne und-
2 gaas ved Indførelsen af et fornuftigt velgennemtænkt Regulativ for disse
mindre Bogsamlinger med i Hovedtrækkene ensartede Bestemmelser, hvis
1 Overholdelse Institutionens eller Skolens Leder forpligtedes til at kont
trollere ved Hjælp af en aarlig Redegørelse, affattet af vedkommende
I Bibliotekar efter et givet Skema.
Ud fra disse Synspunkter, som jeg forøvrigt ikke alle fik Lejlighed
t til at fremføre under Sagens Diskussion i Udvalget, var det mig naturligvis
ganske umuligt at følge Flertallet. Paa den anden Side stod det
1254 Universitetet 1909—1910.
mig klart, at de nu bestaaende Tilgangsforhold — særlig for det kgl.
Biblioteks Vedkommende — var uheldige, og at det absolut ikke vilde
virke til Fremme af en bedre Ordning, hvis Udvalget delte sig i et Flertal
og et Mindretal, der gensidig bekæmpede hinanden. Under disse Omstændigheder
foreslog jeg da de øvrige Medlemmer af Udvalget, at man,
efter at have erhvervet Overbibliotekar Grundtvigs Tilslutning, skulde
indskrænke Forslaget til kun at omfatte de tre store Biblioteker, og samtidig
angav jeg for forskellige Punkters Vedkommende, hvorledes jeg
tænkte mig, at Sagen bedst kunde ordnes.
Herpaa gik de øvrige Udvalgsmedlemmer ind, og paa dette Grundlag
er det foreliggende Forslag udarbejdet. Ganske vist vil det medføre ret
betydelige Udgifter. Efterhaanden som de ekstraordinære Medhjælpere,
senest efter 3 Aars Forløb avancere op til Underbibliotekarer (jfr. Andragendet
§ 4 og 5) vil, forsaavidt ikke Dødsfald eller Afskedigelse, som
betinger Nyansættelser, indtræffer i dette Tidsrum, til Eks. Universitetsbibliotekets
Lønningsbudget ved dette Forslags Gennemførelse stige med
2600 Kr. og det kgl. Biblioteks — forsaavidt alle 9 ekstraordinære
tænkes at overgaa i fast Stilling til Underbibliotekarer — med ca. 9000
Kr. Men paa den anden Side er det jo rimeligt og ønskeligt, at Tjenestemænd,
der udføre samme Arbejde og har samme Arbejdstid, lønnes ens;
samt at yngre Mennesker med videnskabelig Fordannelse og flere Aars
praktisk Bibliotekstjeneste ikke, som Tilfældet nu er ved Universitetsbiblioteket,
skal have Udsigt til langt op i Trediverne at arbejde for en
minimal Gage, eller som de ekstraordinære Medhjælpere ved det kgl.
Bibliotek efter tre Aars Forlob fjærnes fra en Stilling, hvortil de have
vist baade Lyst og Anlæg, fordi der netop i Øjeblikket ikke er nogen
Underbibliotekarpost ledig.
Endnu skal jeg blot til ovenstaaende føje nogle Bemærkninger om de
i Andragendet foreslaaede teoretiske Bibliotekskursus. Jeg mener mig
saameget desmer forpligtet dertil, som Drøftelsen af dette Spørgsmaal
egentlig ikke blev ført til Ende i Udvalget, og den Ordning, som antydes
i Bibliotekarforeningens Andragende ved nærmere Overvejelse ikke synes
mig at passe ret til de for Tilgangen fremsatte Forslag.
For den vordende Bibliotekar er utvivlsomt den daglige praktiske
Øvelse i Bibliotekstjenesten samt de Vink og den Retledning, han under
denne modtager fra sine Foresatte og Kollegaer, det allervigtigste Undervisningsmiddel.
At Biblioteksmanden foruden denne praktiske Indøvelse
i Bibliotekets Forretningsgang og sin specielle videnskabelige Fagdannelse
ogsaa bør være i Besiddelse af en vis teoretisk Indsigt i de forskellige
Discipliner, som knytter sig til Biblioteksvirksomheden, anser jeg
for givet. Men det har rigtignok hidtil kun været en stiltiende Forudsætning,
til hvilken Virkeligheden ikke altid svarede, at den unge Biblioteksmand
af Interesse for sin Gærning erhvervede sig disse Kundskaber
ved Hjælp af de ikke faa Haandbøger eller Specialværker, som er let
tilgængelige paa ethvert større Bibliotek. Jeg anser det derfor for en
ikke ringe Vinding, at det i Bibliotekarforeningens Andragende til Ministeriet
foreslaas, at Erhvervelsen af disse teoretiske Kundskaber for Fremtiden
gøres til Pligt for den, der ønsker Ansættelse ved et af de tre store
Biblioteker, og at man, før fast Ansæitelse gives, sikrer sig, at han virkeVidenskabelige
Samlinger. 1255
lig er i Besiddelse af den fornødne teoretiske Viden paa. dette Omraade.
[ Forsaavidt nu det høje Ministerium raaatte være tilbøjelig til at gaa
i ind paa de i Bibliotekarforeningens Andragende fremsatte Ønsker om
1 Ordningen af Tilgangen ved de tre større Biblioteker, vil Forholdet jo
- — som tidligere berørt — hvis Forslaget gennemføres i den foreliggende
[ Form, efter ca. 3 Aars Forlob stille sig saaledes, at alle ekstraordinære
[ Medhjælpere efterhaanden har opnaaet fast Ansættelse som Underbibliot
tekarer. Ny ekstraordinære Medhjælpere vil da kun blive ansatte ved
i indtrædende Dødsfald eller Afskedigelse o: der vil blive ansat en enkelt
i i Ny og Næ, rimeligvis en Gang hvert tredie eller fjerde Aar.
Med disse Fremtidsforhold for Øje forekommer det mig rigtignok, at
) det vilde være urimeligt ai sætte et stort Apparat i Gang for at faa denne
Side af Sagen ordnet paa en tilfredsstillende Maade — mindre maa sikkert
f kunne gøre det. Ikke blot vilde det være et for ringe Spørgsmaal at
r ulejlige en Kommission med at løse, som min ærede Kollega foreslaar,
i men det vilde øgsaa være altfor bekosteligt at oprette et helt — ikke
> ganske billigt — Kursus for en saadan enkelt Mands Skyld. Hertil
kommer saa, at Oprettelsen af det foreslaaede Kursus for Statsbibliotekets
r Vedkommende vilde medføre ret betydelige Vanskeligheder. Ansættes
) dér en ny Mand, skal de jo bruge ham straks, og da det hverken vil være
tilraadeligt at oprette to Kursus, ét i København og ét i Aarhus, eller
i den Anledning at foretage for alle Parter højst generende midlertidige
Ombytninger, saaledes at et af de københavnske Biblioteker i Prøveaaret
j afgav en Mand til Aarhus, medens Aspiranten gennemgik sit Kursus i
[ København, antager jeg, at den simpleste Udvej vil være den, at Ministeriet
lader udarbejde en trykt, ikke før vidtløftig Lærebog i de teoretiske
Fag, som knytter sig til Biblioteksvirksomheden ved de danske
[ Biblioteker, og at det paalægges vedkommende Aspiranter under Prøve-
5 aaret at sætte sig saaledes ind i disse Fag, at de kan underkaste sig en
[ Eksamination deri ved Prøveaarets Slutning. Det er en Selvfølge, at
Aspiranten i dette Tidsrum maatte have Adgang til baade hos sine Kollegaer
paa Biblioteket og hos Overbibliotekaren at indhente de praktiske
Oplysninger, som Studiet af Lærebogen maatte gøre nødvendigt eller
) ønskeligt for ham. Med dette Forbehold tillader jeg mig forøvrigt i
[ Henhold til ovenstaaende Bemærkninger at anbefale Bibliotekarforenin-
\ gens Andragende til det høje Ministeriums velvillige Overvejelse.«
— Fra Aarhus Bog- og Stentrykkerforening var der til Ministeriet 26.
Aug. 1909 indgivet et Andragende om at foranledige en Ændring indt
ført i § 2 af Lov om offentlige Bibliotekers Ret til Frieksemplarer af
Tryksager (2. Maj 1902). Ministeriet opfordrede de tre Overbibliotekarer
til at udtale sig desangaaende, og under 20. Oktbr. 1909 afgav jeg følgende
Erklæring:
»Ved Skrivelse af 13. Oktbr. 1909 har det høje Ministerium anmodet
: mig om at udtale mig i Anledning af et fra Aarhus Bog- og Stent^kkerforening
til Indenrigsministeriet indsendt Andragende om at foranledige
j en Ændring indført i § 2 af Lov om offentlige Bibliotekers Ret til Fri-
) eksemplarer af Tryksager (2. Maj 1902). Jeg skal desangaaende tjenstligst
bemærke følgende. Lovens Ord lyder i den paagældende Paragraf:
I Den (d. e. Afleveringspligten) gælder alle, ogsaa uforandrede Oplag og
1256 Universitetet 1909—1910.
Udgave med tilhørende Bilag. Denne Bestemmelse er af det kgl.
Bibliotek (jfr. medf. Skrivelse af 6. Oktbr. 1909) fortolket saaledes, at
man kun har forlangt Pligteksemplarer af uforandrede Oplag, naar disse
faktisk var satte op paa ny eller der var trykt et nyt Oplag af Aftryk
af Stereotypiplader.
Derimod hævder Overbibliotekar Grundtvig (vedl. Skrivelse af 2.
Oktbr. 1909) som sin Opfattelse, at ogsaa saadanne Publikationer som de,
der tydelig nok sigtes til i Andragendet (d. e. Dele af samme Oplag, blot
med ændrede Titelblade eller Omslag), falder ind under Lovens Bestemmelser
og derfor er afleveringspligtige.
Efter min Mening kan der ved et Oplag kun forstaas det Antal Eksemplarer
af et Værk, der samtidig fremstilles ved Trykken. Hvis derfor
Loven alene havde talt om uforandrede Oplag, maatte den af det kgl.
Bibliotek overfor Bogtrykkerne fulgte Fremgangsmaade betragtes som
den rette. Bibliotekerne vilde da af saadanne Publikationer, som Andragendet
har for Øje, kun kunne fordre Titelbladene og hvad der ellers
maatte være ændret.
Men Bestemmelsen i § 2 taler jo baade om uforandrede Oplag og
Udgaver, og med Rette, thi ved en Udgave af et Værk maa forstaas det
Antal Eksemplarer deraf, som samtidig udkommer i Boghandelen. Betegnelserne
Oplag og Udgave er altsaa ikke enstydige, og kan kun benyttes
i Flæng i de Tilfælde, hvor alle de samtidig trykte Eksemplarer
af et Værk samtidig udgives i Boghandlen. Derfor kræves der ogsaa
utvivlsomt i Loven, at Bogtrykkerne afleverer alt til en Udgave hørende,
baade det, der danner en Del af et tidligere trykt Oplag og det, der er
fremstillet særlig med den ny Udgave for Øje (Titelblad, Omslag o. s. v.).
Jeg kan derfor i Realiteten ganske slutte mig til Overbibliotekar
Grundtvigs Opfattelse af Bogtrykkernes Forpligtelser i denne Henseende,
og jeg for mit Vedkommende vilde meget beklage, hvis der fra Ministeriets
Side gjordes Skridt til at ændre denne Lovbestemmelse, saaledes
at Bogtrykkerne af et uforandret Oplag, der deles i flere Udgaver, fik
Lov til kun at aflevere et Eksemplar samt de ændrede Dele (Titelblad og
Omslag). Bibliotekerne vilde nemlig paa denne Maade komme i Besiddelse
af en hel Del Udgavefragmenter, der i Virkeligheden maatte betegnes
som Makulatur, og det vilde idelig volde store Vanskeligheder at
faa undersøgt og fastslaaet, naar et nyt Oplag af en Bog virkelig var et
nyt Oplag, og naar det kun var en ny Udgave af en Del af et tidligere
trykt Oplag med ændret Titel.«
26. November 1909 meddeltes mig Ministeriets Afgørelse i Sagen
gennem nedenstaaende Skrivelse:
»Ministeriet har under Dags Dato tilskrevet Bog- og Stentrykkerforeningen
i Aarhus saaledes:
»I Skrivelse af 26. August d. A. har Foreningen anholdt om, at de
i § 2 i Lov af 2. Maj 1902 om offentlige Bibliotekers Ret til Frieksemplarer
m. m. indeholdte Bestemmelse om Afleveringspligten maa blive
ændrede med Hensyn til Aflevering af Piecer o. 1., hvis Indhold forbliver
uforandret, medens Omslaget paa en eller anden Maade ændres.
Videnskabelige Samlinger. 1257
I Anledning heraf skal man meddele, at Ministeriet ikke finder tilstrækkelig
Anledning til at fremsætte Forslag om Forandring af ovennævnte
Lovbestemmelse.«
Hvilket herved meddeles under Henvisning til Hr. Overbibliotekarens
Skrivelse af 20. f. M.«
— I Sommeren 1909 var der i Forbindelse med Landsudstillingen i
Aarhus blevet afholdt et Bibliotekarmode, hvor man i Tilslutning til et
Foredrag af Overbibliotekar Lange havde fattet en Resolution om Ønskeligheden
af en omfattende Organisation af Bibliotekerne udenfor København
og om Oprettelsen af et Biblioteksraad, der kunde yde Administrationen
sagkyndig Assistance.
Om denne vigtige Sag, der, hvis den skulde gennemføres i Henhold
til Resolutionen, vilde medføre en fuldstændig Nyorganisation af Landets
Biblioteksforhold og i Længden rimeligvis fremkalde en Ændring i de to
Hovedbibliotekers Stilling, udtalte jeg mig efter Opfordring fra Ministeriet
saaledes i min Svarskrivelse af 11. Febr. 1909.
»I Skrivelse af 28. Jan. 1910 har det høje Ministerium ønsket en
Udtalelse af mig i Anledning af et fra Indbyderne til Almindeligt dansk
[ Bibliøteksmøde indsendt Andragende, som i Tilknytning til et af Overbibliotekar
Lange paa Mødet holdt Foredrag bestemt hævder Nødvendigheden
af en omfattende Ny-Organisation af vore Biblioteksforhold.
Da Mødet faldt netop i de Dage, da Universitetsbiblioteket efter Sommerferien
lukkede op paany, var hverken jeg eller Bibliotekets øvrige Personale
i Stand til at deltage i Forhandlingerne. Ministeriets Skrivelse giver
mig derfor en forønsket Lejlighed til at fremsætte mit Syn paa denne
Sag, der ganske vist i mangt og meget afviger fra det, som paa Mødet
fandt almindelig Tilslutning.
Det, Overbibliotekar Lange i sit Foredrag fastslog som Statens og
[ Kommunernes uafviselige Opgave, og det, Resolutionen i Tilslutning der-
• til hævder som nødvendigt, er i det væsentlige følgende:
1. En Række større Centralbiblioteker (eet i hvert Amt, altsaa 18 i
alt) med en faglig uddannet Bibliotekar som Leder, lønnet Assistance til
I Hjælp ved Biblioteksarbejdets Udførelse, Læsestue med større Haandbibliotek
samt indrettet paa i videste Maal at udsende Vandrebiblioteker
j til de forskellige lokale Centra i Distriktet.
2. Oprettelse af et Biblioteksraad, der kan yde Administrationen sagkyndig
Assistance og fremhjælpe et stadigt og rationelt Samarbejde med
de store Statsbiblioteker.
3. Oprettelse af Læsestuer med Haandbibliøteker og Udlaan i de lokale
Centra under Ledelse af lokale Bibliotekarer. Det antydes endvidere,
f; at disse nævnte Institutioner forudsætter Oprettelsen af en særlig Bibliot
tekarskole ved et af de store Biblioteker med det Formaal at uddanne de
: nødvendige Kræfter til Ledelse af Amts- og Sognebiblioteker. (Langes
1 Piece S. 14.)
Med Hensyn til Fordelingen af de Bekostninger, som disse Foran-
- stalininger vil foranledige, foreslaas det, at Staten udreder Grundlønnen
:T til en Bibliotekar for hvert Amtsbibliotek med 2000 Kr. aarlig. Resten af
1 Driftsudgifterne (derunder betydelige Lønningstillæg for Bibliotekaren)
7, ydes af Kommunerne, der ved Lov faar Ret til at paaligne Beboerne et
Universitetets Aarbog. 39
1258 Universitetet 1909—1910.
særligt Bidrag til Bibliotekssagens Fremme i Kommunen, naar de Stemmeberettigede
udtaler sig derfor.
Hele dette Forslag er jo lige til den ved Lov paalignede Biblioteksskat
i Kommunerne en tro Kopi af den moderne amerikanske Biblioteksorganisation,
der hos mange europæiske Biblioteksmænd liar vakt udelt
Beundring. At den i Amerika virker fortræffelig, er jo sikkert nok; om
den egner sig til uden videre at overfores til vort Land, anser jeg derimod
for meget tvivlsomt.
For det forste: Hvor megen Anerkendelse der end fra alle Sider er
bleven ydet den moderne amerikanske Biblioteksorganisation, een Ting har
man ikke kunnet sige til dens Ros: at den er billig. Tvertimod den har
kostet og vil koste baade Centralregeringen og de enkelte Stater enorme
Summer aarlig til Bygninger, Boger, Biblioteksmateriale, Driftsomkostninger,
Biblioteksskoler, Lonninger og — Agitation. Hertil kommer saa
de private Gaver, store og smaa, der kan belobe sig til omtrent 30 Millioner
Kroner om Aaret foruden det, der skænkes i Form af mere eller mindre
kostbare Bogsamlinger. Sligt spiller naturligvis i et saa rigt og stort
Land som Amerika ingen Rolle, og de Belob, som en Biblioteksordning i
Lighed med den af Overbibliotekar Lange paa Biblioteksmodet i Aarhus
foreslaaede vil koste, er jo i Sammenligning hermed kun som en Draabe i
Havel; men for den danske Befolkning, der i Øjeblikket befinder sig i en
meget vanskelig og spændt okonomisk Situation, vil dog de foreslaaede
Udgifter betyde et saa væsentligt Tillæg til de allerede i Forvejen trykkende
okonomiske Byrder, at det vistnok er mere end tvivlsomt, om Amtsog
Sogneraad i en nogenlunde nær Fremiid vil være villige til at paaligne
Beboerne Bidrag til Biblioteksformaal. Det er nemlig i Virkeligheden ikke
heil smaa Udgifter, det her drejer sig om. Skulde Amtsbibliotekerne virke
efter Forslagsstillerens Tanke, maatte der jo til dem slutte sig en Række
Læsestuer med Ha andbiblioteker i de forskellige Sogne. Hvad disse vilde
koste, er ganske uberegneligt. Vil man ogsaa her se bort fra det frivillige
Arbejde af enkelte offervillige og begejstrede Mænd, som Forslagsstilleren,
forstaaeligt nok, ikke i Længden mener at kunne regne med, bliver
Udgifterne i ethvert Tilfælde ikke ubetydelige.
Statens Bidrag, 36,000 Kroner til Amtsbibliotekarernes Grundion, er
ganske vist ikke imponerende, men det er vel ogsaa kun en Begyndelsesfordring.
Efterhaanden som Byrderne vokser, vil Amts- og Sogneraad
sikkert forlange, at det forhojes betydeligt, hvis de da overhovedet vil
betragte en saadan Lov om fakultativ kommunal Biblioteksskat som andet
end Papir.
Et saadant Centralbibliotek som det. Forslaget forlanger, vil næppe
kunne drives forsvarligt for mindre end ca. 10,000 Kr. om Aaret, der formentlig
vil fordele sig saaledes;
Bibliotekaren 2000 Kr. -}- 900 Kr. (Halvdelen af de 4 Forhøjelser taget
som Gennemsnit).
Nyanskaffelser, Indbinding og Reparation vil næppe kunne besørges forsvarligt
for mindre end 3000 Kr.
Assistance (2 unge Mennesker til Læsesal og Udlaan og et Biblioteksbud):
2000 Kr. Denne Post vil sikkert inden kort Tid stige, fordi AssistenVidenskabelige
Samlinger. 1251)
terne med Rette vil forlange Lonningsforliojelse. Nægtes den, raaa
man stadig maatte nøjes med uøvede Kræfter.
I Leje af Lokale, Lys, Varme, Rengøring og Porto ea. 2000 Kr.
For de 18 Amtsbiblioteker vil dette udgøre 180,000 Kr. aarlig, og
dertil kommer saa de med Bogsamlingens Installation i Bygningen forbundne
Udgifter (Reoler, Møbler og øvrige Biblioteksmateriale), der
næppe vil kunne tilvejebringes for mindre end 6000 Kr. for hvert Bibliotek,
rent bortset fra selve Bogsamlingen, som man kun i de færreste Tilfælde
kan vente at faa forærende. Herved er vi oppe paa 108,000 Kr. een
Gang for alle og 180,000 Kr. aarlig i Driftsudgifter.
Af disse Penge skal Kommunerne udrede Broderparten, nemlig foruden
Installationen (108,000 Kr.) aarlig 144,000 Kr.
Og dog, hvis der kun var Tale om et betydeligt Pengeoffer, saa
fandt man vel en Udvej til at føre Sagen ud i Livet; men jeg frygter rigtignok
for, at man i visse Bibliotekskrese har forset sig paa den amerikanske
Ordnings Fortræffelighed uden at betænke, om den virkelig passer
for vore Forhold, og om man ikke, ved at indføre den her, vilde ødelægge
mere end man indenfor et overskueligt Tidsrum var i Stand ti! at genoprejse.
Man skal vogte sig for at sætte før meget ind paa den Slags Omplantningsforsøg;
det Træ, som gror villigt i eet Klima, vantrives let i
et andet.
Den Ordning af Biblioteksforholdene, der findes i Øjeblikket herhjemme,
er, om end langt fra ideal, saa dog paa særdeles væsentlige Punkter
tilfredsstillende. Baade den videnskabelige Forsker og den, der søger
Oplysning om et Æmne, som interesserer ham, er, ligegyldigt hvor i
Landet han bor, lige saa gunstig stillet som i Amerika med Hensyn til
Benyttelsen af Statens videnskabelige Biblioteker, der for Provinsbyernes
Vedkommende suppleres af Stifts- og Skolebiblioteker. Hverken Laanebetingelserne
eller den Behandling, han møder fra Personalets Side, er i
nogen Henseende bedre i Amerika. Naturligvis er Bogforraadet ikke saa
stort her som der, hvilket undertiden kan foranledige følelige Vanskeligheder,
men Adgangen til det, der haves, er ubetinget lige saa let. Maaske
vilde det være heldigt, om Bibliotekerne agiterede noget mere blandt
Publikum, for at dette kunde gaa op for flere af Landets Beboere end
dem, der nu kender og benytter sig af dette store Gode. Hvad angaar den
store jævnt dannede Middelstand, der væsentlig søger underholdende og
belærende Læsning af lettere Karakter som Rekreation i sin Fritid, da
har den i Tidens Løb vænnet sig til at staa paa egne Ben paa dette Omraade
ligesom til Dels med Hensyn til Skoleundervisningen. Gennem Foreninger,
der ikke sjældent ejer betydelige og værdifulde Biblioteker, Læsekrese
og Læseselskaber skaffer den sig den Litteratur, den har Trang
til (Skønlitteratur, Rejsebeskrivelser, populærvidenskabelige Værker).
Overbibliotekar Lange har ikke Ret til at kalde disse Biblioteker lukkede.
Adgangen er let nok for dem, der vil betale Kontingentet, og rimeligvis
finder disse Mennesker større Glæde og Hygge i deres Foreningsbiblioteker,
end de vilde finde i et stort, offentligt Bibliotek, som de jo heller ikke
fik helt gratis.
Endelig eksisterer der, væsentlig med den menige Mands Tarv for
i Øje, en overordentlig stor Mængde af de saakaldte Folkebogsamlinger.
1260 Universitetet 1909—1910.
De tilhorer gennemgaaende en lokal Forening, der støttes af vedkommende
Kommune med ret beskedne Bidrag. Bibliotekaren (Lederen) er i Købstæderne
sædvanlig lønnet, paa Landet ulønnet. Læsestue forefindes af og
til i Købstæderne, sjældent paa Landet, Bogforraadet er kun ringe, og den
overvejende Del deraf (saa vidt jeg kan skønne ca. 5I2) Skønlitteratur (Romaner
og Noveller).
Mod Organisationen af disse Folkebiblioteker har der, til Dels med
Rette, været fremført adskillige Indvendinger: Man har anket øver, at de
var tør smaa, at Bogbestanden var slet valgt, at der savnedes Læsestuer
og teknisk uddannet Ledelse, ligesom man ogsaa har troet at kunne konstatere
en alt for ringe Benyttelse (Udlaanet paa Landet dobbelt saa stort
som Bindtallet, i Købstæderne noget større).
Statistiken er en farlig A'Tidenskab for de Uindviede, og jeg er bange
for, at de Tal, der anføres til Bevis for en forholdsvis ringe Benyttelse af
disse Biblioteker, er ganske misvisende. Lægger man to Biblioteker af
aldeles samme Bestand og Vilkaar for Udlaan (altsaa sigtende paa samme
Folkeklasses Tarv), det ene i en tætbefolket Stad, det andet i et tyndbefolket
Landdistrikt, saa skal det nok vise sig, at det, der ligger i Byen, benyttes
adskillig mere end det, der ligger paa Landet; man faar altsaa en
fuldstændig skæv Maalestok for den virkelige Benyttelse af et lokalt
Bibliotek ved blot at sammenligne Antallet af forhaandenværende med
Antallet af udlaante Bind. Med andre Ord, det gaar slet ikke saa let at
skaffe sig et almindeligt Skøn over, hvor megen sund Læselyst der tilfredsstilles
af disse under overordentlig forskellige Forhold virkende Folkebiblioteker.
Ej heller er der, saa vidt min Erfaring strækker sig, og jeg
har gennemgaaet Katalogerne over adskillige af disse Folkebogsamlinger,
særlig Grund til at anke hverken over Arten eller over Sammensætningen
af den Litteratur, disse Biblioteker byder paa. Hovedparten er jævn Romanlitteratur,
en ikke helt ringe Del Rejsebeskrivelser, historiske og
populær-videnskabelige Skildringer fra forskellige Yidenskabsomraader,
endelig noget opbyggelig Litteratur. Ganske vist det er nærmest Husmandskost
og ikke Lækkerbiskener for forvænte litterære Ganer, men
man maa betænke, at Valget jo i Almindelighed er foretaget af Folk, som
staar den jævne Befolkning nær og kender dens Smag, og at Laanetallet
sikkert ikke vilde stige, hvis man slog ind paa en mere litterær Kurs.
Jeg kan ikke heller være med blandt dem, der opholder sig over, at
Romanlæsning af disse Mennesker foretrækkes for anden Lekture. Den
samme Tendens gør sig gældende ved Alverdens Folkebiblioteker (ogsaa
de amerikanske), og hvad er vel mere forstaaeligt end, at jævne Folk, lor
hvem Læsning efter Dagens Slid og Slæb nærmest skulde være en Rekreation
og ikke nogen Anstrængelse, foretrøkker det, der uden at stille
store Krav til selvstændig Tænkning interesserer, opliver og spænder, og
i Fantasien fører dem bort til en Verden, der ligger fjærnt fra den ikke
altid lige tiltalende Virkelighed. Naturligvis er det altid en Mangel ved
den bestaaende Organisation, at den gennemgaaende paa Landet savner
Læsestuer, at Lederne ikke har nogen faglig Indsigt, og at Bogsamlingerne
gennemgaaende er for smaa, hvorfor de hurtig læses ud af den stedlige
Befolkning. En Del af disse Mangler vil det formentlig ikke være
særlig vanskeligt at afhjælpe med forholdsvis ringe Bekostning.
Videnskabelige Samlinger. 1261
Hvis man f. Eks. til Statsbiblioteket i Aarhus knyttede en nogen-
1 lunde omfattende Vandrebiblioteksafdeling til Supplering af de bestaaende
I Folkebiblioteker, vilde Bekostningen formentlig ikke blive synderlig stor.
I Et mindre Bidrag til Portoudgifterne vilde sikkert selv fattigere Koma
mimer være villige til at give; de større Folkebiblioteker kunde benytte et
- saadant skiftende Supplement til at spare deres Indkob i visse bestemte
1 Retninger, og for de smaa Bogsamlingers Vedkommende kunde Vandrebogerne
passende repræsentere alle Nyhederne, og de derved sparede
I Penge anvendes til Forsendelsesomkostninger.
Oprettelse af Læsestuer paa Landet vil vistnok gennemgaaende volde
store Vanskeligheder. Ledelsen af Bogsamlingerne besørges her ved fri-
/ villige Arbejdere, der kun kan afse en meget begrænset Tid til dette
I Hverv; men en Læsestue skulde helst va^re aaben Dagen igennem, og der-
:t til kræves fastlønnede Folk, som man vel nok gennem en klar og letforstaaelig
trykt Instruktion kunde give den fornødne tekniske Vejledning.
I Derimod vil det de fleste Steder knibe med at tilvejebringe den faste Løn.
I Der vil vistnok ikke være megen Stemning for en saadan Udgift, og Landi
kommunernes Tilbageholdenhed paa dette Punkt vilde jeg finde ganske
t forstaaelig. Den lavere stillede landlige Befolkning har ikke megen Friti
tid, Dagen igennem er den optaget af sit Arbejde for Brødet. Naar saa
L Arbejdet ved Sekstiden er endt, har de fleste en lang Vej hjem, og dér
7 venter dem saa nyt Arbejde med deres Jordlod eller Børnene. Mennesker,
il til hvem Livet stiller saa store Krav, kan nok glæde sig ved efter endt
I Dagværk at titte lidt i en god Bog, men de indlader sig næppe paa at gaa
d hjemmefra om Aftenen hen til en maaske fjærntliggende Læsestue for at
d høste Belæring og Udvikling gennem en Lekture, der for dem absolut maa
r være anstrængende.
Omtrent saaledes er altsaa den bestaaende Ordning af Biblioteksvæ-
- senet herhjemme. For Folkebogsamlingernes Vedkommende vil den med
b de beskedne og lidet kostbare Ændringer, jeg ovenfor har foreslaaet, i det
ri hele kunne virke tilfredsstillende. — Oprettes de af Indbyderne til Biblioit
teksmødet i Aarhus og Overbibliotekar Lange foreslaaede Amtsbibliotei
ker, vil der før Folkebibliotekerne paa Landet foreløbig ikke vindes noget
u ud øver det, mit Forslag stiller i Udsigt. Derimod vil naturligvis i de
i Byer, hvor Amtsbibliotekerne lægges og fungerer som Folkebiblioteker,
1 Forholdene blive betydelig bedre end nu for de rent ubemidlede. For den
si, jævnt velstaaende Middelstand vil Resultatet i de Byer, hvor Amtsbiblio-
-4 teker oprettes, blive, at de nu bestaaende talrige Føreningsbiblioteker og
J Læsekrese konkurreres ihjel eller afgaar ved en frivillig Død, og dermed
[9 er det private Initiativ og Bestræbelsen for at staa paa egne Ben saa temrn
melig sat ud af Spillet, hvad denne Sag angaar. Den samme Skæbne venter
sikkert ogsaa de bestaaende Skolebiblioteker, der er af stor Betydning
t for Lærere og Disciple, og Stiftsbibliotekerne. Er der nu vundet herved?
3 Efter min Formening ikke det allerringeste. Hvad de ny Centralbiblioted
ker sikkert vil skaffe os, er en Række Udgifter til Biblioteksbygninger,
[ Bogsamlinger, Embeds- og Bestillingsmænd, men vil de i den jævnt veln
stillede Middelstand skabe større Læselyst øg Trang til Belæring end den,
Mr> der nu findes, og som tilfredsstilles ved den nuværende Forhold? Det er
1262 Universitetet 1909—1910.
i mine Øjne Sagens egentlige Kardinalpunkt. Hverken Overbibliotekar
Lange eller Indbyderne til Aarlmsmodet har fremført nogen Kendsgerning,
hvoraf man kunde drage berettigede Slutninger desangaaende, og
derved kommer egentlig det Krav, de har rejst, til at svæve i Luften. Det
at oprette Biblioteker og aabne den videst mulige Adgang til dem, er fra
Statens og Kommunens Side en udstrakt Haand, men om den bliver greben
af Befolkningen, beror paa ganske andre Forhold, navnlig paa Skoleundervisningens
Karakter og paa Folkeracens Energi og Fremdrift. Det er
disse to Ting, som i Amerika danner Forudsætningen og Jordbunden for
den rent moderne Biblioteksbevægelse, og vil man indføre amerikanske
Biblioteksforhold herhjemme, maa man gaa den samme Vej, som man er
gaaet hinsides Atlanten, og begynde med Skoleundervisningens Reformation;
ellers spilder man baade sine Penge og sin Møje.
Blandt de Ting, som Indbyderne til Biblioteksmødet ligeledes hævder
Ønskeligheden af, er ogsaa Øprettelsen af en nøje Forbindelse mellem Statens
videnskabelige Biblioteker og de foreslaaede Amtsbiblioteker. Det
samme slaar Overbibliotekar Lange paa i sin Pieee, og han tænker sig, at
dette kunde ske gennem en Omdannelse af Statens Komité for Folkebogsamlinger
til et Biblioteksraad, der kan yde Administrationen sagkyndig
Hjælp og fremhjælpe et stadigt, rationelt Samarbejde med de store Statsbiblioteker
(Langes Pieee S. 19.). Forbilledet er jo ogsaa her laant fra de
store amerikanske Forhold, og jeg tror ikke, at et saadant Biblioteksraad
vilde have nogen Betydning for vore Forhold. Den sagkyndige Assistance,
Statsmyndighederne trænger til, kan de ogsaa nu saare let forskaffe sig.
Amtsbibliotekernes Ledere vilde ogsaa uden en saadan Komités Mellemkomst
sikkert finde al den Imødekommen og Støtte hos de videnskabelige
Bibliotekers Ledere, som de maatte ønske, og jeg er desuden noget bange
for, at et saadant Raad vilde svække Initiativet og Handlekraften hos
Amtsbibliotekarerne. Amtsbibliotekerne er jo tænkt som selvejende Institutioner,
der under Bibliotekarens Ledelse administreres af en Slags lokal
Kontrolkomité (Side 14—15). Naar saa mange Raad og Komitéer har Lejlighed
til at blande sig i Styrelsen, hver ud fra sit Standpunkt, fremkommer
der sjældent noget godt Resultat.
Som det hoje Ministerium af ovenstaaende Bemærkninger vil have
set, deler jeg kun for ganske faa Punkters Vedkommende Indbydernes
Overbevisning om Betimeligheden af en Reform af vore Biblioteksforhold.
Ud fra mit Standpunkt vil jeg derfor heller ikke kunne tiltræde Ønsket
om Nedsættelsen af en Kommission. Det Spørgsmaal, der for mig er det
afgørende i denrie Sag: om der virkelig hos Befolkningen og Autoriteterne
i Provinserne er Trang til og Ønsker øm en Ordning af de bestaaende
Forhold samt Villighed til at paatage sig de dermed forbundne ikke ringe
Udgifter, kan man vistnok lige saa let faa besvaret uden en saadan Kommissions
Mellemkomst.«
— Paa Grund af Bibliotekets Beliggenhed med hele sin ene Sidelængde
ud til en Gade med ikke ganske ringe Trafik, har baade Funktionærer
og Bøger altid lidt stærkt under Støvplagen for ikke at tale om, at den
forvoldte store aarlige Udgifter til manuel Afstøvning, som dog ikke
bragte væsentlig Bedring ud over ganske kort Tid. Under disse OmstænVidenskabelige
Samlinger. 1263
b digheder henvendte jeg mig (16. April 1910) med følgende Skrivelse til
I Bygningsinspektoren, Arkitekt M. Borch:
»I alle de Aar, jeg har været knyttet til Biblioteket, har der været
1 ført en resultatlos Kamp mod den Ulempe og Skade, som Stovet forvoldte
1 baade Funktionærerne og Samlingen. Intet storre Arbejde har i al denne
C Tid kunnet udfores i Magasinerne, uden at Funktionærerne bagefter
i maatte foretage en grundig Renselse af deres Legeme og Klæder, og at de
i Stovmasser, der indaandes og sluges ved en saadan lejlighed, absolut ikke
kan være lil Gavn for Sundheden, siger sig selv, ligesom det vel ogsaa
maa betragtes som upassende at byde det laanende Publikum støvede og
muligvis sundhedsfarlige Boger fra et offentligt Bibliotek. Endvidere er
det jo indlysende, at Bøgerne selv i Tidens Lob maa tage Skade af Sløvet,
som langsomt trænger ned mellem Bladene og afsætter Smudspletter,
b der er saa godt som umulige at fjærne. Formentlig har Bibliotekets Beliggenhed
midt inde i Byen, paa hvis slet renholdte Gader Vind og Færd-
- sel altid sætter meget Støv og Snavs i Bevægelse, bidraget ikke lidt til at
1 forværre denne Plage, som efterhaanden er bleven uudholdelig, fordi den
hidtil anvendte Forholdsregel derimod (aarlig Afstøvning af visse Partier
s af Biblioteket) uagtet sin Kostbarhed er aldeles utilstrækkelig og, selv
a om den, hvad de pekuniære Forhold udelukker, kunde gennemføres over
hele Biblioteket paa een Gang, dog væsentlig kun bidrager til at flytte
Støvet, efterhaanden som Arbejdet skrider frem.
Under saadanne Omstændigheder kan det vistnok betragtes som en
Nødvendighed baade af Hensyn til Publikums, Samlingens og Personalets
Tarv, at der her i Biblioteket, ligesom i det Kgl. Bibliotek og i Rigsarkivets
nye Bygning, for Fremtiden anvendes det eneste rationelle Middel
imod Støvplagen, som kendes, et Støvsugeapparat. Jeg vilde derfor være
Pir. Bygningsinspektøren overordentlig taknemmelig, hvis De i Erkendelse
af den foreslaaede Foranstaltnings Nødvendighed vilde yde mig Deres
værdifulde Hjælp til dens Gennemførelse. Af Hensyn til det Overslag,
søm maatte ledsage et muligt Forslag paa Finansloven om Anbringelse og
Drift af et saadant Apparat, skal jeg blot bemærke, at det er min Plan at
lade Apparatet betjene af Bibliotekets to Bude, dels hele Sommerferien ca.
5 Timer daglig, dels lejlighedsvis i Aarets Lob, hvilket sidste vistnok omtrent
vil svare til en Maaneds stadig Drift å 5 Timer pr. Dag.«
Da jeg fra ham havde faaet et meget imødekommende Svar, foreslog
jeg Konsistorium paa Grundlag af det af ham godhedsfuldt fremskaffede
Overslag at foranledige Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
til at søge Beløbet bevilliget paa den kommende Finanslov. — Paa Finanslovsforslaget
for 1911—12 optoges i Henhold hertil den til Anbringelse
af et Støvsugeanlæg forlangte Sum, 1250 Kr.
— Da det af mig forrige Aar med Konsistoriums Anbefaling til Ministeriet
indsendte Forslag om en betydelig Forøgelse af Bibliotekets Annuum
af Ministeriet ikke blev optaget paa Finanslovforslaget, og det stod
mig klart, at hvert Aar, der gik hen under de hidtilværende finansielle
Forhold, førte Biblioteket nærmere hen mod det Punkt, hvor Situationen
kun kunde reddes ved meget store pekuniære Ofre, tilskrev jeg under 9.
April 1910 Konsistorium saaledes:
1264 Universitetet 1909—1910.
»Umiddelbart efter at jeg havde tiltraadt Stillingen som Overbibliotekar,
tillod jeg mig ved Skrivelse af 30. April 1909 at henlede Konsistoriums
Opmærksomhed paa de særdeles vanskelige pekuniære Forhold,
hvorunder Biblioteket virkede. Jeg søgte her nærmere at paavise, at det
med de til Raadighed staaende Midler var ganske umuligt at løse den Opgave,
der efter de foreliggende Bestemmelser var stillet Biblioteket, nemlig
at repræsentere indenfor den matematisk-naturvidenskabelige Faglitteratur,
Medicinen og Naturhistorien (specielt Zoologien) paa en til vore
Forhold svarende Maade. Endvidere berørte jeg, at Indbindingskontoen
efterhaanden var steget til en i Sammenligning med de øvrige Udgifter
foruroligende Højde, saa at den i Finansaaret 1908—09 havde slugt over
8000 Kroner af Bibliotekets Annuum, som Legaterne iberegnede beløb sig
til ca. 25,000 Kr. foruden den til Katalogarbejderne bevilligede Sum. Administrationsudgifterne
kunde anslaaes til ca. 5000 Kr. aarlig; til Indkøb
af Bøger havdes der altsaa kun en Sum af ca. 12,000 Kr. til Raadighed.*)
Skøndt nu Biblioteket kun skulde repræsentere i de ovennævnte Fag,
havde det dog dels som Universitetsbibloitek, dels paa Grund af de til
særlige Anskaffelser skænkede Legater jo ogsaa visse Opgaver at løse paa
andre Omraader, selv om der for disse sidstes Vedkommende kun stilledes
meget beskedne Krav. Herved mindskedes den Sum, der kunde anvendes
til Hovedfagene med ca. 4000 Kr., og da Udgifterne til Tidsskrifter og
Fortsættelser baandlagde største Parten af Resten, nærmede man sig i en
betænkelig Grad til det Punkt, da Biblioteket ikke længere havde Raad til
at anskaffe Nyheder, men var henvist til at forøge sin Bestand saa godt
som udelukkende gennem Gaver og Bytteforbindelser.
For Medicinens Vedkommende er man jo desværre allerede naaet til
dette skæbnesvangre Standpunkt. Det skyldes kun Forbindelsen med det
Classenske Litteraturselskab, at Biblioteket er nogenlunde forsynet med
medicinske Tidsskrifter. For Enkeltværkernes Vedkommende er Tilstanden
rent ud bedrøvelig. Det lader sig nu en Gang ikke gøre at holde et
gammelt, værdifuldt medicinsk Bibiliotek å jour for ca. 1000 Kr. om
Aaret. Mere var der ikke anvendt paa denne Konto i 1908—09, og der
kunde ikke anvendes mere. Jeg har ganske vist i 1909—-10 forsøgt at
stoppe nogle af de allerværste Huller; men hvad det kommende Finansaar
angaar, maa jeg paa Forhaand slaa en Streg over alle Ønsker og Planer i
den Retning, hvilket er saa meget mere beklageligt, som der ikke findes
noget andet større, for Offentligheden tilgængeligt medicinsk Bibliotek
her i Landet.
Konsistorium anerkendte jo beredvilligt Berettigelsen af de fra
Bibliotekets Side rejste Krav og støttede dem efter bedste Ævne; men
baade det foregaaende og det nuværende Ministerium stillede sig afvisende,
og Forslaget naaede af den Grnnd ikke frem for Rigsdagen.
Under de forhaandenværende stærkt spændte finansielle Forhold, der
paa alle Omraader gør Resignation til en Nødvendighed, kunde det jo
*) Til Sammenligning kan anføres, at Det kgl. Bibliotek, der ligesom Universitetsbiblioteket
kun skal repræsentere indenfor et begrænset Antal Fag, til Anskaffelse
af Bøger og til Indbinding raader over 60,000 Kr., Universitetsbibliotekerne i Lund
og Upsala til samme Formaal hver over 55,000 Kr.
Videnskabelige Samlinger. 1265
3 synes mærkeligt, at jeg atter i Aar beder det høje Konsistorium om dets
3. Støtte i denne Sag, og hvis Forholdene havde været uforandrede, vilde
jeg ogsaa, hvor tungt det end faldt mig, have anset det for rigtigst at
vente. Men Situationen har forværret sig saaledes, at jeg anser det for
i min uafviselige Pligt allerede nu at tage Sagen op paa ny.
Administrationsomkostningerne har i 1909—10 holdt sig omtrent
paa samme Højde (5000 Kr.) som i forrige Finansaar, uagtet forskellige
uopsættelige Krav nødvendiggjorde flere ekstraordinære Udgifter, men
T Indbindingskontoen er i 1909—10 desværre vokset ganske uforholdsmæs-
- sigt. Dette skyldes ingenlunde nogen utidig Flolhed; thi atter og atter
er Fordringerne paa dette Omraade skruede saa langt ned som vel muligt.
[ En Del af Stigningen (dog næppe mere end ca. 500 Kr.) er sikkert ekstraordinær
og skyldes Omordningen af Pakkamret samt forskellige Oprydninger,
der gav Anledning til at adskillige Bøger, som havde staaet hen
i mange Aar, blev katalogiserede og indbundne saa tarveligt som vel muligt.
Men for den allerstørste Del maa Aarsagen utvivlsomt søges i den
danske Afleverings stærke Vækst, en Omstændighed Bibliotekets Administration
naturligvis ingen Indflydelse har paa. Udtrykt i Tal stiller Forholdet
sig saaledes, at medens Indbindingskontoen i 1907—08 beløb sig til
7417 Kr. 99 Øre, udgjorde den i 1908—09 8073 Kr. 51 Øre og i 1909—10
9901 Kr. 22 Øre, af hvilken Sum dog ca. 1000 Kr. maatte overføres til
indeværende Finansaar.
Det siger sig selv, at den eneste Konto, af hvilken disse forøgede
T Udgifter foreløbig kan dækkes, er den til Nyanskaffelser bestemte. Administrationsudgifterne
er faste; hverken til Lys, Brændsel, Porto eller Ren-
§ gøring kan der anvendes mindre end beregnet, uden at det gaar ud over
1 den daglige Drift. Heller ikke det for Fortsættelserne bestemte Beløb
kan røres uden i følelig Grad at forringe Bibliotekets Værdi og Betydning
: baade for Videnskabsmanden og for det store Publikum. Thi at afsige store
i Mængder af løbende Tidsskriftsrækker er jo i A7irkeligheden en Lemlæ-
- stelse, hvis sørgelige Følger hurtigt vilde vise sig i et stærkt dalende Be-
- søg, og ligefrem at magasinere større Partier af den danske Aflevering i
i Materie er en Udvej, som sikkert alle vil finde forkastelig.
Der er altsaa intet andet Middel tilbage end saa godt soin helt at
- standse med Anskaffelsen af Nyheder i de øvrige Fag lige saa vel som i
i Medicinen. Dette kan maaske lade sig gøre et Aar eller to, men i Længden
er dette Middel utvivlsomt lige saa ødelæggende som de ovenfor anr
tydede. Biblioteket reduceres paa denne Maa.de (bortset fra Gaverne og
de ved Bytte erhvervede Sager) efterhaanden til en Samling Antikviteter,
hvis Betydning for den arbejdende Videnskab er saa godt som ingen. For
e at undgaa denne truende Kalamitet beder jeg altsaa det høje Konsistorium
> om at tage Sagen op og gøre Skridt til, at Biblioteket paa den kommende
I Finanslov kan opnaa det Tilskud af 12,000 Kr., hvis Fordeling paa de
il forskellige Fag nøjere er angivet i min Skrivelse af 30. April 1909.«
Ministeriet gik denne Gang ind paa at søge Bibliotekets Annuum fore
øget med 6000 Kr. (Halvdelen af det forlangte), og dette Beløb blev bey
vilget paa Finansloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Tillæg A.
8 Sp. 1163—64.
Universitetets Aarbog. 40
1266 Universitetet 1909—1910.
— Under Finanslovsforhandlingen i Folketinget var der blevet udtalt
Ønske om en liurtigere Indbinding af Blade og Tidsskrifter fra Bibliotekernes
Side. Paa Foranledning heraf modtog jeg 16. Marts 1910 en Anmodning
fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at ville
drage Omsorg for, at Indbinding af Blade og Tidsskrifter fra Bibliotekets
Side fremmedes saa meget som muligt. En lignende Anmodning havde
min Kollega paa det kgl. Bibliotek modtaget, og i Anledning af en fra
ham fremsendt Svarskrivelse til Ministeriet, udbad dette sig under 11.
April 1910 en Udtalelse af mig om Sagen. Den lyder saaledes:
»I Anledning af det hoje Ministeriums Skrivelse af 11. April 1910 skal
jeg tillade mig tjenstligst at bemærke folgende: Den Hindring for Publikums
Benyttelse af nys udkomne danske Tidsskrifter, som ligger i, at Afleveringen
fra Bogtrykkerne finder Sted halvaarsvis, har jeg fra Begyndelsen
af dette Aar sogt at afhjælpe ved at anmode Forlæggere og Redaktorer
af de ea. 30 Tidsskrifter, der praktisk talt spiller en Rolle i denne
Sag, om at tilstille Biblioteket dets Pligteksemplar i enkelte Numre, samtidig
med at disse udsendes til Abonnenterne. Denne Anmodning er fra
alle de Vedkommende bleven modt med den allerstørste Velvilje, og de
paagældende Numre fremlægges fra 1. Januar 1910 straks efter Modtagelsen
i dertil indrettede Mapper i de for dem bestemte Rum paa Tidsskriftlæsesalen,
hvor Publikum selv frit kan fremtage, hvad det onsker.
Ved Siden af Montren hænger en Oversigtstavle til Orientering. Naar de
samlede Aargange udgaar af Tidsskriftlæsesalen, men endnu ikke er leverede
til Bogbinderen, har der fra Bibliotekets Side aldrig været noget til
Hinder for at udlevere enkelte Numre til Hjemlaan.
For Avisernes Vedkommende maa Sagen nødvendigvis stille sig noget
anderledes. De afleveres nu ligesom tidligere halvaarsvis, og heri kan der
af Hensyn til den forhaandenværende Plads ingen Forandring ske. Endvidere
udlaanes de ogsaa i indbunden Tilstand i Henhold til Reglementets
§ 10 kun til Benyttelse paa Læsesalen. Naar en Laaner onsker at benytte
Numre af en endnu uindbunden Aargang paa Stedet, gores der, lige saa
lidt som naar Talen er om Tidsskrifter, Vanskeligheder fra Bibliotekets
Side.
At indbinde de Aviser og Tidsskrifter halvaarsvis, som nu indbindes
helaarsvis, anser jeg ligesom min ærede Kollega Overbibliotekaren ved
det kgl. Bibliotek, for Ødselhed baade med Plads og Penge, og i Henhold
til det, jeg ovenfor har udviklet om Publikums Adgang til Benyttelse af
Bibliotekets uindbundne Tidsskrifter og Aviser, vil det hoje Ministerium
sikkert give mig Ret i, at der vilde vindes grumme lidt, for ikke at sige
intet ved denne ret kostbare Foranstaltning.
Da Universitetsbiblioteket ikke modtager de egentlige Provinsaviser
til Opbevaring og vistnok gennemgaaende indbinder tarveligere end det
kgl. Bibliotek, vilde Summen, som denne Foranstaltning vilde koste, for
vort Vedkommende næppe andrage fuldt saa meget som for det kgl.
Bibliotk, men under de overordentlig vanskelige Forhold, hvorunder
Biblioteket med sit aldeles utilstrækkelige Annuum i de sidste Aar har
arbejdet, kan der overhovedet ikke være Tale om at gennemføre Forsøget,
med mindre Staten tilskyder det ikke ringe Beløb, hvorom det drejer sig.«
Videnskabelige Samlinger. 1267
— Under 4. April 1910 modtog jeg gennem Konsistorium Meddelelse
om, at den den 1. April udløbende Bevilling af 1900 Kroner til Udarbejdelse
af en alfabetisk Katalog og Fornyelse af Realkatalogen var fornyet
paa 5 Aar, samt at Kontoen var forhojet med 600 Kroner som forste
Tilskud af en femaarig Bevilling til Konserverings- og Ordningsarbejder
ved Haandskriftsamlingen. Endvidere, at der til Anbringelse af Jernskodder
for Vinduerne i Trapperummet var bevilget 2000 Kr.
— Om Bibliotekets Katalogarbejder i det forløbne Aar afgaves til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 21. April 1910
nedenstaaende Beretning:
»Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium at indsende
til det høje Ministerium den befalede Beretning om Fremgangen af Universitetsbibliotekets
Katalogarbejder i Finansaaret 1909—10.
Der har i dette Aar ligesom tidligere været arbejdet dels paa den
alfabetiske Katalog dels paa Fagkatalogen. Til den første er der af eand.
mag. Bartholin skrevet 4834 Sedler tilhørende Afdelingerne Lærde Selskaber
(fra Sverige til Amerika) og Krigsvæsen samt Henvisningssedler
til flere mindre Afdelinger. Udenfor Bibliotekstiden har han i Fagkatalogen
indført 3250 Titler.
Ordningen af Fagkatalogerne er udfort af Underbibliotekarerne A.
Krarup og A. Halling. De Afdelinger, der gjordes færdige, vare: Enkelte
nyere tyske Forfattere (Anonymer, Folkedigtning, Folkelæsning, Blandinger).
Hollandsk Sprog og Literatur. Videnskabelige Selskabers Skrifter
(Frankrig, England, Holland, Belgien, Tyskland, Østrig-Ungarn, Danmark,
Norge, Sverige, Rusland, Finland). Brevsamlinger i Almindelighed
og enkelte Personers Breve (A—D.«
— Af Aarets andre Begivenheder skal her følgende omtales:
Til en af Kunstforeningen i Slutningen af 1909 afholdt Udstilling
af Maleren Jens Juels Arbejder udlaantes med Konsistoriums Tilladelse
det Biblioteket tilhørende Portræt af Bjergværksbestyrer Brunnich.
1 Januar Maaned 1910 blev der ved et Møde hos Videnskabernes Selskabs
Sekretær truffet Bestemmelse om, hvilke Publikationer Selskabet
for Fremtiden vilde afgive til Universitetsbiblioteket, og hvilke det vilde
overlade Det kgl. Bibliotek.
2. Den botaniske Have 1910.
(Direktør, Professor, Dr. Eng. Warming).
A. Haven i snævrere Forstand.
(Botanisk Gartner Axel Lange).
1. Frilandsanlæyet. Busketter og Kvarterer er vintergravede og i
Sommerens Løb holdte rene som sædvanlig. Søbredden er bleven delvis
udbedret, og Planterne langs denne er omplantede. Enkelte mindre Partier
Græsplæner er omgravede og atter tilsaaede, og Jordbunden i Pyrusbuskettet
og i det amerikanske Fraxinusbusket, som før var aaben og bar,
er bleven tilsaaet med Græs. Den store Stenhøj har faaet en ret betydelig
Udvidelse navnlig imod Syd ned imellem Fraxinusbuskettet og Spiræabuskettet.
Til Brug ved denne Tilbygning er indkøbt en Del Granitsten
1268 Universitetet 1909—1910,
dels fra, Stenbrud og dels store Søsten, som er bleven udkløvede inden
Brugen. Da en Del slyngende Lonicera-Arter, som var plantede i den
sydøstlige Del af Haven, mistrivedes, og de Stolper — gamle rustne
Jernrør —, som de støttede sig til, saa meget ilde ud, er paa samme Sted
opstillet et bueformet Espalier af Granstolper og Lægter. Langs Espalieret
er Jorden udbedret, og ny unge Eksemplarer af Lonicera er henplantede.
Foran Espalieret, hvorfra haves en udmærket Udsigt over
Haven over mod Væksthusene, og hvor der før har staaet en enkelt Bænk,
vil der blive sammentømret en langs hele Espalieret løbende Bænk med
talrige Siddepladser. I Rabatten langs Kemisk Laboratorium er opstillet
Granstolper, ved hvilke er plantede unge Clematis.
En Del af Broens Planker er erstattede med ny, og disse er bestrøgne
med finsk Tjære. Bag Væksthusene paa Jordmagasinet er udgravet til
og støbt Beton fundament for en Affaldsbeholder; den over Jorden ragende
Del er 2 Alen høj, 8 Alen bred og 7 Alen dyb. T Bunden er dels lagt
Fliser dels tykt Betongulv med 1" glittet Granitpuds. Nogle af Havens
Træer er bleven »plomberede« med Cement, en Fremgangsmaade man
allerede længe har anvendt i Amerika overfor Træer, som var hule i
højere eller mindre Grad, og som man ogsaa her i Byen har set udført i
det sidste Aarstid (Norreallé). Paa Træer, som har Hulheder, eller hvor
Dele af Veddet er raaddent, bliver alt det raadne skaaret bort; Hulheden
bliver paa de indvendige Sier bestrøget med svampedræbende Midler og
dernæst fyldt med Cement. Over Cementen lægges en Zinkplade, som
males mørk for at ligne Barkens Farve.
Havens Planter saavel paa Friland som i Hus er bleven optalte.
Resultatet var følgende: Cryptogamer 98 Slægter med 388 Arter; Phanerogamer
2412 Slægter med 10,737 Arter, i alt 2510 Slægter med
11,125 Arter.
For at holde Søen i den rette Vandstandshojde har Pumpen været
benyttet 101 Gange i 668 Timer, hvorfor der særligt i dette Øjemed
maatte fyres under Kedlerne i 379 Timer. Havens Forbrug af Vandledningsvand
har i Aarets Løb været 50,900 Td. De stipulerede vederlagsfri
70,000 Td. er saaledes ikke naaede.
2. Sorø Arboret. En Del af de i 1904 ved Filosofgangen plantede
Naaletræer, som efterhaanden var kommet til at staa for tæt, er bleven
flyttede; i alt er 38 Eksemplarer omplantede. Endvidere er paa samme
Sted henplantet 17 Stk. unge Picea Engelmanni. I Arboret-Arealerne i
Feldskov og ved Hundekildehave er der i Efteraaret henplantet 9 Arter
Acer og 7 Arter Betula samt 11 andre Arter, i alt 27 Arter i 78 Eksemplarer.
I Planteskolen er anbragt 58 Arter i 210 Eksemplarer.
.9. Væksthusene. Planterne er omplantede og holdt rene som sædvanligt.
49 Planter er omplantede i Ballier og firkantede Kasser. I
Orchidéhuset har i Aarets Løb blomstret 105 Arter og Varieteter. I
Kaktushuset har blomstret en Del natblomstrende Arter af Cereus; i alt
var 33 Blomster udfoldede. Huset var 8 Aftener i Juli aabent for Publikum
og blev disse Aftener ialt besøgt af 2512 Personer. Bordene i Nr. 7,
som var meget defekte, er bleven helt fornyede. Fra Varmerørskanalen
i ISTr. 10—12, hvor der hyppig stod Vand, er boret Afløb gennem Formuren
ud til 3 Skærvefaskiner.
Videnskabelige Samlinger. 1269
4. Bygningerne. I Kældergennemgangen tæt ved Fyrkælderen har
) der i flere Aar været et tarveligt Styrtebadsapparat for Havens Funktionærer.
Dette er i Aar blevet ændret og betydelig forbedret. Et
gammelt Pissoir er blevet nedrevet og i Stedet er ved Siden af anbragt
) en Urinalkumme med Udskylningshane. Rendestenen igennem Kældergennemgangen
er bleven forsynet med ny Rendestensbrædder. I Garti
nerboligen er anbragt Jerntremmer for Kældervinduerne. I Frøkamme-
[ rets ene Værelse er indlagt Vand og anbragt en Vaskekumme.
I Museumsbygningen er Varmeelementerne i Bibliotekarens Værelse,
[ forreste Biblioteksrum og i Nr. 13 forøgede med nogle Led.
I Studiesalen i Laboratoriebygningen er indrettet en Skyllevask.
Sammesteds er blevet indrettet et Stinkskab.
5. Frø- og Plantehytningen. Fra 94 botaniske Haver og 3 Private
) er modtaget 3430 Portioner Frø, og fra 22 botaniske Haver og 44 Private
i og Institutioner er modtaget 565 levende Planter og Stiklinger. Blandt
1 Giverne kan nævnes: Pastor Th. Balslev, Apotheker Capelle, Springe,
[ Ingeniør Caroc, Etatsraad Dessau, Frk. A. Dohlmann, I)r. Engell, Gros-
- serer Chr. Erichsen, Sløtsgartner Frederiksen, Klostergartner Haar, Fru
[ E. Halkier, Frk. Hertz, Handelsgartner Hjort, Blikkenslager Jacobsen,
[ Dr. Hjalmar Jensen, Java, Seminarielærer Jeppesen, Overtelegrafist
Jensen, Overgartner Jørgensen, Haveselskabets Have, Stud. pharm. Keiding.
Lærer Jakob Lange, Grosserer N. W. Larsen, Oberstinde Lerche,
Mag. art. Lorenzen, Handelsgartner Mathiesen, Cand. pharm. Aa. Møller,
Dr. Xémic, Prag, Materialist J. Petersen, Størehedinge, Overgartner Prior,
Overgartner Risum, Gartner J. Steenberg, Handelsgartner O. Trier, Fru
Dr. Tscherning, Direktør Ulriksen, Gartner Wagenblast, øg af Havens
I Personale: Medhjælper Bønfils, Dr. Børgesen, Gartner Hultkvist, Bot.
) Gartner Lange, Cand. real. Nissen, Dr. Ostenfeld, Undergartner Ulleriks.
Fra Haven er afgivet 10,338 Portioner Frø til 103 botaniske Haver
og 70 Skoler, Institutioner og Havevenner. Af Stiklinger øg levende
I Planter er afgivet 973 Stk. til 5 botaniske Haver og 62 Skoler og Private.
Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer,
samt til den pharmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik,
er der af afskaarne Blomster afgivet 904 Portioner. Disse fordeler sig paa
følgende Maade: 136 Portioner til Kursus, 78 til Manuduktiøn, 270 til
I Latin- og Realskoler, 225 til Pigeskoler, 120 til Kommuneskoler, 49 til
^ Statens Lærerhøjskole og 26 til Skolelærereksamen ude i Landet. End-
/ videre er afgivet Blomster og andre Plantedele til den ved det Biilowske
I Legat opretholdte Tegneundervisning, og i Sommerens Løb 25 Portioner
til Teknisk Skole, ligeledes til Brug ved Tegneundervisning. Haven har
ydermere afgivet Studiemateriale til forskellige Videnskabsmænd, saaledes
Humulus til Dr. phil. J. Schmidt øg Opuntia, Cereus øg Rosmariii
nus til Professor Bille Gram. 30 Prøver af Crassulacé-Blomster er sendte
til Mons. Raymond Hamel, Paris, ligeledes til videnskabeligt Brug.
Ved Rektors Aftenfest for Rigshospitalets Aabning havde Haven
' stillet nogle Planter til Disposition til Udsmykning af Laboratoriet, hvor
i Festen fandt Sted.
(i. Personalet. Materialsnedker Lars Jensen søgte paa Grund af Alh
der fra 1. April sin Afsked; i hans Sted antoges Snedker Julius Mogensen.
1270 Universitetet 1909—1910.
Medhjælper Lauritz Hansen forlod Havens Tjeneste ved Udgangen af
Februar; i hans Sted antoges Medhjælper Chr. Andersen. Paa Finansloven
er bevilget Midler til Lonning af en Heldagsopsynsmand i Tiden
Marts—November; hertil blev antaget J. Christensen, som tidligere har
arbejdet i Havens Tjeneste. Kontoen til Lønning af Opsyn i Haven blev
forhøjet med 1100 Kroner.
7. Forsøgshaven. Denne er benyttet af Professor Johannsen (Arvelighedsforhold),
af Dr. phil. Ostenfeld (Bastarder, Hieracium m. m.), af
Docent Raunkiær (Studier over Rumex thyrsoides), af Mag. sc. O. Paulsen
Chenopodiaceer) og af Mag. sc. H. E. Petersen (Umbelliferæ, navnlig
Anthriscus sil vestris).
8. Der er udstedt Kort til 30 Manuduktører og Lærere til Dels med
Adgang til Væksthuse, Stenhøj og Mose. Adgangskort til at male i
Haven er udstedt til 25 Personer.
9. Plantehestemmelsesarhejdet i 1910. I det forløbne Aar er der
foretaget ca. 470 Plantebestemmelser ved Mag. sc. Raunkiær og (under
Raunkiærs Fraværelse paa en botanisk Rejse i Middelhavslandene) ved
Museumsinspektør Ostenfeld, Botanisk Gartner Lange og Assistent O.
Paulsen. Dansk Kvarter er revideret tre Gange, Studiekvarteret og biologisk
Kvarter hver een Gang; desuden er enaarigt Kvarter og Studiekvarteret
delvis reviderede.
B. Museet.
(Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld).
1. Bestemmelses- og Konservatorarhejder.
a. Herbarierne.
Bestemmelsesnrbejder: Museumsinspektøren har afsluttet Bestemmelsen
øg Revisionen af Dansk Herbarium med at gennemgaa Slutningen
af Compositæ, Convolvulaceæ, Ericaceæ, Labiatæ, Lentibulariaceæ,
Ru-biaceæ, Valerianaceæ og Slægterne Verbascum og Veronica, Han har
endvidere bestemt en Samling Vandfanerogamer fra Argentina (M. Berro)
øg Liebmanns og Ørsteds Pontederiaceæ øg Najadaceæ. Der har været indsendt
til Bestemmelse ca. 600 danske Planter, og desforuden har han foretaget
spredte Bestemmelser i Dansk og Arktisk samt General-Herbarium.
Bestemmelsesarbejder i Herbarierne er endvidere foretagne af Direktøren
(Podostemaceæ), Docent Raunkiær (Middelhavsplanter), Docent, Dr.
Kolderup Røsenvinge, Bibliotekar, Dr. Børgesen og Assistent, Mag. H. E.
Petersen (Marine-Alger), Mag. C. Christensen (Pteridofyter), Mag. O.
Galloe (Likener), Cand. pharm. A. Hesselbo (Bryofyter), Mag. Ferdinandsen,
Mag. 0. Winge og Cand. pharm. J. Lind (Fungi).
Af udenlandske Botanikere, som har benyttet Samlingerne og deri
foretaget Bestemmelser eller Revisioner, kan nævnes: M. G. Beauverd,
Herbier Boissier (forskellige assiatiske Compositæ); Prof. A. Béguinot,
Padova (Stellaria media); Direktør, Dr. G. Bitter, Bremen (Acæna); Dr.
F. Fedde, Berlin (nogle Papaveraceæ); Dr. Robert E. Fries, llpsala
(Petunia, Planter fra Mendoza i Argentina), Prof., Dr. E. Gilg, Berlin
(afrikanske Ampelidaceæ); Dr. E. Janchen, AVien (Iris spuria); Mr. Ch.
Videnskabelige Samlinger. 1271
[ Lacaita, London (Thymus striatus); Mr. Merrill og Mr. C. B. Robinson
) (Bureau of Science), Manila (Gaiathea-Ekspeditionens Planter fra Mai
nila); Dr. E. Meyer og Dr. Karl Mtiller, Halle (Aizooceæ); Prof., Dr.
) C. Mez, Kønigsberg (Panicum og Paspalum); Prof., Dr. S. Murbeck,
[ Lund (Eschscholtzin); Lektor, Dr. Hjalmar Moller, Falun, (skandinavi-
- ske Splanchnaceæ); Dr. F. Petrak, Weisskirchen (Cirsium eriophorum);
[ Dr. AV. Rothert, Krakow (nordiske Spargania); Dr. O. E. Schultz, Berlin
(vestindisk Solana og Cestra); Dr. O. Stapf, Kew (Loranthus og Euphorbia
fra Thonnings Guinea-Planter); Prof., Dr. .T. Urban, Berlin (vesti
indiske Convolvulaceæ), og J^r. Wangerin, Halle (Cornaceæ).
Konservator arbejder: I Dansk Herbarium er nu Karplanterne
bragte i endelig Orden, ligesaa er Likenerne ordnede; forskellig nyt Mat
teriale er indordnet. I Arktisk Herbarium er Amdrup- og Danmark-
[ Ekspeditionernes Karplanter indordnede, endvidere forskellige mindre
Samlinger. I Generalherbariets Fanerogamsamling er foretaget Indordi
ning af nyt Materiale; Likensamlingen er under Ordning ved Mag. O.
1 Galloe, Bregnerne ved Mag. C. Christensen; Svampesamlingen se under 1*.
Der er i Anrets Lob opklæbet 9045 Halvark med Planter. Alle ny-
* tilkomne Herbarieplanter er som sædvanligt forgiftede med Sublimatoplosning.
b. Sprit- og Torsamlingen.
Ved Ekstrabevilling paa Finansloven blev det muligt at bygge et
betydeligt Antal nye Herbarieskabe. Disse maatte paa Grund af den
[ ringe Plads i Museet alle sammentrænges i et Værelse (Nr. 14), og de
) derværende Skabe til Torpræparater maatte for storste Delen fjernes og
t fordeles paa andre Værelser (Nr. 4 og Nr. 23). Det blev derved nodr
vendigt at omordne Sprit- og Torsamlingen aldeles, og man besluttede da
5 at slaa disse to Samlinger sammen til én. Det betydelige Arbejde med
1 Ordningen af denne store Samling er endnu ikke tilendebragt; Museumsassistent
O. Paulsen og Assistent Ferdinandsen har anvendt en stor Del
af deres Tid herpaa, saaledes at der nu kun staar tilbage at ordne de
i mindre Glas (Skuffesamlingen).
c. Nyttesamlingen.
Nyt Materiale er indordnet.
Af Fore'sporgsler er der besvaret 1) en fra Toldvæsenet vedrorende
»Evighedsblomster«, og 2) nogle fra Dansk Frokontrol vedrorende Plantet
fro fra Udlandet (i Froposer og i Foderkager).
Paa Grund af de store Omordningsarbejder ved Sprit- og Torsamlingen
har der ikke i Aarets Lob været Udstilling i Kældervinduerne.
L I*. Bestemmelses- og Ordningsarhejder udførte for den i 1909 bevilgede
5-aarige Sum til Ekstraarbejder.
Museumsinspektoren har med Assistance af Assistent Ferdinandsen
s afsluttet den forelobige Ordning af Gaiathea-Ekspeditionens magasinei
rede Samlinger (deri indbefattet Dubletter) og har bestemt Samlingens
I Hawai-Planter; Manila-Planterne er bestemte af Bureau of Science paa
[ Manila.
1272 Universitetet 1909—1910.
Museumsassistent Paulsen har foreløbig bestemt af Ørsted's og Liebmann's
central-amerikanske Samlinger følgende Familier: Linaceæ, Erythroxylaceæ,
Myricaceæ, Menispermaceæ, Piperaeeæ, Rammculaceæ, Malvaeeæ
(delvis), Ampelidaceæ, Araliaceæ, Solanaceæ, Ceratophyllaceæ.
Assistent Ferdinandsen har arbejdet med den endelige Ordning af
Generalherbariets Svampe og har afsluttet Ordningen af Pyrenomycetes,
Discomycetes og Basidiomycetes (ekskl. Agariaeaceæ).
2. Benyttelse af Museets Samlinger.
Foruden de under 1 a (tredie Stykke) nævnte Botanikere har følgende
i 1910 modtaget Planter til Laans: Direktør G. Bitter, Bremen (Margyricarpus);
Stud. mag. Fogh, København (nordiske Musei i Sprit); Prof.,
Dr. Gliick, Heidelberg (Ranunculus flammula); M. R. Hamel, Paris
(Crassulaceæ); Stud. mag. F. Heide, København (Pinguicula); Mag. sc.
H. E. Petersen, København, (spritlagte Umbelliferæ); Dr. F. Petrak,
Weisskirchen (ekstraeuropæiske Cirsia); Dr. R. Pilger, Berlin (Liagora);
Frk. A. Seidelin, København (nordiske Callitriches; atter hjemkomne),
og Prof., Dr. X. Wille, Kristiania (Boehmeria og Myriocarpa; atter hjemkomne).
Ældre Laan udestaar hos følgende; Prof., Dr. O. Beccari, Firenze
(rogle Palmer); Mr. Ralf Benedict, New York (Vittarieæ); Prof.,
Dr. J. Briquet, Genéve (Labiatæ); Mag. C. Christensen, København
(nogle Bregner); Dr. H. Dahlstedt, Stockholm (Taraxacum); Prof., Dr.
F. Fedde, Berlin (nogle faa Papaveraceæ); Direktør Dr. J. Goethart,
Leiden (Vellosieæ); Dr. W. Heering, Altona (Slægten Baccharis, delvis);
Prof., Dr. F. Kamienski, Odessa (Utricularia); Prof., Dr. F. Krånzlin,
Berlin (Cyrtandreæ, Gesneraceæ); Dr. P. Kuckuck, Helgoland (et Par
arktiske Alger); Dr. H. Lindberg, Helsingfors (nogle Potamogeton);
Prof., Dr. C. Lindman, Stockholm (Poa pratensis; Vernonia); Dr. A.
Ludwig, Forbach i Lothringen (nogle Chenopodia); Lektor, Dr, G. Malme,
StGckholm (nogle brasilianske Asclepiadaceæ); Prof. Dr. Niedenzu,
Braunsberg (nogle Malpighiaceæ); Dr, A. Pascher, Prag (Hyoscyamns,
Scopolia); Mag, H, E, Petersen, København (arktiske Juncaceæ, Spritmateriale);
Prof., Dr, V. A, Poulsen, København (Laguncularia, Linnæa,
Hymenolichener og Saprofyter fra Java); Prof,, Dr, Radlkofer, Miinchen
(nogle Sapindaceæ); Dr, B, L, Robinson, Cambridge, Mass. (Compositæ
centroamericanæ); Dr, L, Rose, National Herb., Washington (Liebmann's
Umbelliferæ, Burseraceæ, Cactaceæ og Crassulaceæ); Docent, Dr, L,
Kolderup Rosenvinge, København (forsk. Havalger); Dr, H, Ross, Miinchen
(amerikanske Urticæ); Mr, C, E, Salmon, Reigate, England (nogle
Linonium): Prof,, Dr, C, Sauvageau, Bordeaux (Cladostephus, Stypocaulon);
Prof,, Dr, H, Schinz, Zurich (Amarantaceæ); Prof,, Dr, I, Urban,
Berlin (Olacaceæ americanæ; vest ind, Bourreria); Dr, Wainio, Helsingfors
(Likener fra Central-Asien, Siam, Dansk Vest-Indien); Dr, O, Warburg,
Berlin (forsk. Ficus; Urticaceæ fra Siam); Dr. A. Zahlbruckner, Wien
(Centropogon, Haynaldia, Siphocampylos).
Af gamle Laan er foruden de tidligere nævnte hjemkommet: amerikanske
Borraginaceæ, Ampelidaceæ, Polygonaceæ, Rosaceæ, Malvaceæ,
Rutaceæ, Solanaceæ og Terebinthaceæ fra Berliner Museet, Liebmann's
Bignoniaceæ fra Pariser Museet; nordiske Euphasia fra Overlærer .TorVidenskabelige
Samlinger. 1273
geuseu i Bergen; nogle sydamerikanske Asclepiadaceæ fra Dr. Handel-
Mazetti, Wien; GeneralherbfHets og Arktisk Herbariums Ceramia fra
Mag. H. E. Petersen, København, og Dansk og arktisk Herbariums Myriopliylla
fra Frk. A. Seidelin, Kobenhavn.
Museet har foruden af Havens og Museets eget Personale (9) været
benyttet af danske Botanikere, som kortere eller længere Tid har arbejdet
her; af disse kan nævnes: Mag. se. O. Galloe (Likener), cand. pharm.
Hesselbo (Mosser), Cand. pli arm. Jens Lind (Svampe), Cand. mag. Th.
Spur (Hepatieæ), Mag. se. 0. Winge (Svampe).
Museet har været besøgt af følgende tilrejsende Botanikere; Docent,
Dr. H. G. Simmons, Lund; Docent, Dr. Otto Rosenberg, Stockholm; Prof.
Dr. Howard J. Banker, Greencastle, Ind.; Professor A. Kerekgyarts, Budapest;
Fru Dr. Brockmann-Jerosch, Ziirich; Dr. H. Brockmann-Jerosch,
Zilrich; Dr. Th. Kraschenianikow, Moskov; Professor Swami Bhumanand,
Calcutta; Lektor K. F. Dusén, Kalmar; Mr. AV. A. Murrill, New York;
Dr. Alexander Galt, Edinburgh; Forstmastare G. Lång, Helsingfors.
3. Udsendelse af JDuhletter fra Museet.
Til Berliner Museet er sendt et Par vestindiske Convolvulaceæ; til Dr.
A. von Degen, Budapest, 110 arktiske Karplanter; til Bureau of Science,
Manila, 20 Arter fra Filippinerne, indsamlede af Gaiathea-Ekspeditionen;
til Kristiania Museet 51 arktiske Arter; til den kejserlige botaniske Have
i St. Petersborg 26, til Geological Surwey of Canada, Ottawa 105, og til
New York Botanical Garden 48 arktiske Arter; til Dr. W Rothert, Krakow,
13 Spargania. Til Prof. Bille Gram, Farmaceutisk Læreanstalt, er
overladt Prøver af rode Korn af Majs, Hirse og Ris, og til Ølgod Hovedskole
er skænket 35 Herbarie Eksemplarer af Kulturplanter og 13 Prøver
af Plantestoffer.
4. Museets Forøgelser.
Fra følgende Institutioner har Museet i 1910 modtaget Herbarieplanter
og andre botaniske Præparater som Gave eller i Bytte: Bergens Museum
(33 nordiske Euphrasiæ); Galérie botanique Caen (23 Arter); Kristiania
Museet (89 Likener fra Ellesmere-Land og 217 fra Norge); Indian
Museum, Calcutta (Frø af 3 Bassia-Arter); Berliner Museet (Jacquemontia
tamnifolia); Royal Botanic Gardens, Kew (4 Prøver af Pterocarpus-
Ved); lujksmuseum, Leiden (Carapa Frø); Lunds botaniske Forening
(113 Herbarieplanter); U. S. National Herbarium, Washington (50 trop.
amerikanske Bregner og 1G5 Planter fra Guatemala).
Endvidere har Museet modtaget Gaver fra følgende Personer: Forf.
Anton Andersen, Havrehed pr. Odense (nogle danske Planter); Gartnerelev
O. Bang, Nykøbing Jyll. (»dobbelt Kalla«); M. Berro, Montevideo
(ca. 75 Vandplanter fra Uruguay); Direktør, Dr. G. Bitter, Bremen (nogle
Acæna): Dr. P. J. van Breemen, Curacao (Ruppia fra Aruba); Prof. B.
Bøggild (Artemisia fra N.Am.); Bibliotekar, Dr. F. Børgesen; Mag. sc.
C. Christensen (20 forsk, udenlandske Bregner); Ingeniør Christensen^
Tierra del Fuego (Havalger fra Magelhaenstrædet); M. Dessau (Stenoglollis);
L. A. Dode, Paris (Carrya Diquetii); Kammerherre Fabricius de
Tengnagel, Sorø (en Mappe med Svampe); Professor Bille Gram (rød
Universitetets Aarbog.
1274 Universitetet 1909—1910.
Ris); Konservator Hansen, Herning (Clavaria argillacea); H. Henningsen;
Theo. Holm, Brooklyn (Nyssa); Mag. sc. R. Hørring (ca. 200 danske Planter
samlede af afdøde Læge A. Hørring); H. C. Jensen (snoede Hasselgrene);
H. Jensen, Randers; stud. mag. K. Jessen (Ficaria-Frugter); Ch.
Lacaita, London (Tliymus fra Italien); Botanisk Gartner A. Lange (93
danske , 270 alpine og 157 kultiverede Herbarieplanter); Grosserer N. W.
Larsen (Viscum album paa Fyr); Cand. pliarm. Jens Lind (en Del danske
Fanerogamer og Svampe); Lærer P. Lund, Holbæk (Hippopliaes-Rod);
Dr. Hjalm. Moller, Falun (Tayloria lingulata); Godsejer Neergaard, Fuglsang
(Anemone appennina fra Danmark); Fru Nielsen (Tvillingæble); I.
C. A. M. Nielsen (Cephalanthera ensifolia fra Jylland); Kand. V. Norlind,
Lund (nogle Planter fra Fanø og fra Skåne); Mag. sc. Yagn Peterson
(Harpiks); Prof., Dr. V. A. Poulsen (monstrøs Cirsium); Museumsassistent.
Mag. sc. Ove Paulsen (en Del danske Planter); Docent J. P. J.
Ravn (spritlagte Planter fra Spitsbergen); Prof. Dr. W. Rotliert, Krakow
(nogle Planter fra Odessa); Forstuderende A. S. Sabroe (Digitalis
fra Danmark); Th. Skovgaard (to danske Svampe); Læge P. Trautner,
Odense (Kæmpebovist); Professor, Dr. Went, Utrecht (10 Arter Podostemaceæ
i Sprit); Fuldmægtig Winge (Tvilling Tomat); Mag. sc. 0. Winge
(ca. 450 da.nske Svampe); Kunstmaler K. Wiinstedt (nogle danske Blomsterplanter).
Endelig er af de til den topografisk-botaniske Undersøgelse
indsendte Planter 263 Eksemplarer indgaaede i Museets Samlinger.
Museet har som Gave modtaget følgende Ekssikkatsamlinger: M. Raciborski,
Phycotheca polonica I og Mycotheca polonica I; A. Palmgren, Carices
fulvellæ, Nr. 1—60; og har købt følgende: C. F. Baker, Economic Piants
of ihe World (3 Fase.); N. Busch, etc.. Flora Caucasica exsicc. XII—
XIV; Collins, Holden & Setchell, Phycotheca boreali-americana, XXXIII;
Dorfler, Herbarium normale. Cent. 51—52; Kneucker, Gramineæ exsicc.,
XXV—XXVI, c yperaceæ exicc., VII; Sydow, Mycotheca germanica,
Fase. 18—19; Malme, Lichenes suecici exsicc., VII—-VIII. Endvidere Jakob
E. Langes Billedværk, Danmarks Agaricaceæ, 5te Levering.
Haandbiblioteket er blevet forøget med: Rabenhorst, Kryptogamenflora
Bd. I, q, Lief. 115—119 og Bd. VI, Lief. 10—12.
5. Laan af Planler fra andre botaniske Institutioner.
Mag. sc. C. Christensen har laant Dryopteris-Arter fra Berlin og fra
Prag (tyske Universitet), (tilbagesendt). Museuminspektoren har laant
IIydrocharitaceæ fra Stockholm og Hydromystria og Limnobium fra Berlin
(begge Dele tilbagesendte). Tilbagesendt er af tidligere Laan Alectorolophus
til Berliner Museet og til Montpellier.
6. Museets Personale.
Museets Personale er uforandret fra 1909. Under Museumsinspektørens
Fraværelse i Sommertiden varetog Museumsassistenten hans Hverv.
7. Museets Lokaler.
I Benyttelsen af Museets Lokalear er sket den Forandring, at Nr. 14
er bleven indrette til Herbarierne (se under 1), og at der i Nr.. 22 er bygget
et Par Skabe til Sprit samling.
Videnskabelige Samlinger. 1275
C. Biblioteket.
(Bibliotekar, Dr. F. Børgesen).
Biblioteket har været aabent i 124 Dage. Læsestuen har været besogt
af 1191 Personer; Udlaan fandt Sted iil 628 Personer, der laante 1121
Værker i 1402 Bind. Desuden har Biblioteket daglig været benyttet af
Havens og Museets Funktionærer samt til Brug ved Forelæsninger.
Biblioteket har modtaget 145 Tidsskrifter (hvoraf 47 er Gaver) og
268 Værker med Fortsættelser (af hvilke 89 er Gaver). Giverne var;
Danmark: Universitetet, det kgl. Bibliotek, Universitets Biblioteket, Zoologisk
Museum, Meteorologisk Institut, Dansk Frøkontrol, det forstlige
Forsøgsvæsen, Kommissionerne for Danmarks geologiske Undersøgelse,
for Grønlands Undersøgelse, for Havundersøgelse, det danske Hedeselskab,
Danish Regional Bureau, Conseil permanent pour rexploration de la mer,
det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse,
det kgl. danske Landhusholdningsselskab, Statens Planteavlsudvalg,
det kgl. danske Haveselskab, Botanisk og Naturhistorisk Forening, Redaktionerne
af Gartnertidende og Haven, de tre naturhistoriske Foreningers
»Udvalg for Naturfredning« har overgivet den hele Samling af Tryksager
rørende denne Sag til Botan. Bibliotek og vil fremdeles afgive Litteratur
derom til Biblioteket, Hr. J. Chr. Bay, Dr. F. Børgesen, Mag. se.
C. Christensen, Mag. sc. Ferdinandsen, Cand. pharm. Hesselbo, Apoteker
Jensen, Mag. sc. Helgi Jonsson, Gartner A. Lange, Adjunkt J. Lange,
Cand. pharm. I. Lind. Mag. sc. A. Mentz, Cand. mag. M. L. Mortensen, Dr.
Th. Mortensen, Kammerherre P. E. Miiller, Cand. mag. Obel, Dr. C.
Ostenfeld, Mag. sc. H. E. Petersen, Mag. sc. C. Raunkiær, Prof. F. Kølpin
Ravn, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Prof. Vilh. Thomsen, Prof. E. Warming.
Prof. Fr. Weis, Dr. Wesenberg-Lund, Stud. mag. 0. Winge, Cand.
polyt. E. Østrup. Udlandet: Bergens Museum, Tromsø Museum, British
Museum (National History) i London, Royal Botanic Gardens i Kew,
Herbier du Muséum i Paris, Bot. Museum i Hamburg, Kgl. bayrische Akademie
der Wissenschaften i Miinchen, Académie imperiale des Sciences og
Jardin impérial i St. Petersborg, Sociedade Portuguesa de Sciencias Naturais
i Lisabon, The Superintendent øf Government Printing, India, The
Secretary øf State for India in Council, Institut bøtanique i Buitenzorg,
Departement de l'Agriculture aux Indes Néerlandaises, U. S. Department
øt" Agriculture og U. S. National Herbarium i Washington, Gray Herbarium
(Harvard University), Bureau of Science, Manila, Prof. Hans Bachmann
i Luzern, Prof. Niedenzu i Braunsberg, Professor Sauvageau i Bordeaux,
Dr. H. G. Simmøns i Lund.
177 Bind er blevne indbundne og 62 mindre Hæfter er indsatte i
Kartonomslag.
Manuskriptsamlingen har ved Gave fra Professor Biilmann modtaget
Prof. Rasmus Pedersens Forelæsninger (1891), samt fra Prof. Julius
Lassen nogle Originaltryk til Flora Danica.
Portrætsamlingen er bleven forøget med 3 Billeder, heraf er to købte,
et er skænket af mag. sc. C. Christensen.
Katalogskrivningen og Revisionen af Seddelkataloget er ikke bleven
fortsat i Aarets Løb.
1276 Universitetet 1909—1910.
Arbejder fra den botaniske Have i København.
I 1910 er følgende Nr. uddelte: 51. Ostenfeld og Lundager, List of
vascular piants from North-East Greenland. Meddel, om Grønland. Bd. 43.
52. Heide, Observations on tlie corrngated rim of Nepenthes. (Bot.
Tidsskr.) 53. Børgesen, Freshwater Algae from Ihe Denmark-Expedition
to North-East Greenland (Medd. om Grønland, Bd. 43). 54. Kolderup Rosenvinge,
On tlie marine Algae from North-East Greenland. (Ibid.). 55.
Ferdinandsen, Fnngi terrestres from North-East Greenland. (Meddel, om
Grønland. Bd. 43). 5G. Lind, Systematic list of Fnngi (Micromycetes from
North-East Greenland. (Ibid.). 57. Galløe, Saxifragaceæ (The structure
and Biology of arctic flowering piants, T, 4.) (Meddel, om Grønland, Bd.
36). 58. Jensen, Hepaticae and Sphagnaceae from North-East Greenland
(Ibid.). 59. Hesselbo, Mosses from North-East Greenland. (Ibid.). 60. Agnete
Seidelin, Hippuridaceæ, Halorrhagidaceæ and Callitrichaceæ. (The
structure and biology of arctic flowering piants I, 5). (Meddel, om Grønl.
Bd. 36). 61. Galløe, Lichens from North-East Greenland. (Meddel, om
Grønl. 43). 62. Ferdinandsen and Winge, Fnngi from prof. Warmings expedition
io Venezuela and the West Indies (Bot. Tidsskr., 30). 63.
Østrup, Diatoms from North-Enst Greenland. 64. Marine Plankton from
the East-Greenland Sea. 1. List øf Diatoms and Flagellates by Ostenfeld
(Meddel, om Grønland, Bd. 43).
Samlingen af Vegetations- og Plantehilleder er bleven forøget med
forskellige Gaver (fra Prof. Warming, Cand. Hesselbo, Mag. Stamm, Stud.
mag. Boye Petersen, Gartner A. Lange). Desuden købtes Fotografier af
Schweiz's Vegetation i Forbindelse med L. Mårrets »Exsiccata de la
Flore du Valais«. Lysbilledsamlingen forøgedes med en Mængde afrikanske
Vegetationsbilleder (fra Prof. C. Juel og Prof. Warming).
Til Samlingen anskaffedes et stort Skab.
Adgangskort til Haven er af Bibliotekaren udstedte til 39 ministerielle
og Universitets Embedsmænd, 9 Botanikere, 24 Studd. mag., 77
Stndd. og examm. pharm., 7 Lærere og Lærerinder, 57 Seminarieelever, 35
Elever ved Statens Lærerhøjskole.
T). Den botaniske Under visning.
Prof. Jul. Lassen har foræret en stor Del Tavler fra Flora Danica,
der var kærkomne for Studiesamlingen.
En større Ekskursion med Studerende foretoges til Fanø og Ribe Bys
Omegn; Deltagernes Antal var ca. 20.
FJ. Personalia.
Fra November 1909 til Juni 1910 foretog Mag. se. C. Raunkiær med
Understøttelse fra Kultusministeriet og Carlsbergfondet en botanisk Rejse
gennem Italien, Tunisien, Algeriet, Spanien og Sydfrankrig. — Dr. Borgesen
og Prof. Warming dellog i 2 Uger i den Botaniske Kongres i
Bruxelles. Mag. O.Paulsen og efter ham Dr. Ostenfeld deltog i Havundersøgelsesskibet
»Thors« videnskabelige Undersøgelser i Atlanterhavet og
Middelhavet. I Efteraarsmaanederne foretog Dr. Borgesen en Rejse til
Italien, og foretog bl. a. Skrabninger i Havet ved Monaco; Mag. Ferdinandsen
vikarierede i Biblioteket.
Videnskabelige Samlinger. 1277
F. Videnskabelige Publikationer.
Foruden Publikationer, der er nævnte foran under »Arbejder fra den
Botaniske Have« kan anføres: 1) Prof. Warming: Udviklingslæren i Nutiden.
2. Dr. C. H. Ostenfeld: a) Galium Mollugo L., var. tyrolense (Willd.)
Briquet. — Botan. Tidsskr., Bd. 30, p. 469. b) Thorosphæra, eine neue Gattung
der Coccolithophoriden. — Ber. Deutsch.-botan. Gesellsch. Bd. 28,
Heft 8. c) Vascular Piants collected in Arctic North America (King Wil
Ham Land, King Point and Hersehell Isl.) by the Gjoa Expedition under
Capt. Roald Amundsen. Videnskabs-Selsk. Skrifter, Kristiania, 1. Math.-
naturv. Klasse 1909, Nr. 8. d) Halosphæra and Flagellata, in: Conseil
perm. internat, p. l'explor. de la mer. Bulletin trimestriel. Resumé planktonique,
I, Copenhague. — 3. Dr. Borgesen: Some new or little known West
Indian Florideæ, IT (Botan. Tidsskr., XXX). — 4. Mag. O. Paulsen:
Pteropoda, in: Conseil perm. internat, p. l'exploråtion de la mer. Bulletin
trimestriel. Resumé planktonique. I, Copenhague. — 5. Gartner A.
Lange: T »Gartnertidende« a) Optegnelser fra en Rejse i Sverige, b)
Allé- og Vejtræer, c) Direktør Frederik Ulriksen og Havebrugsskolen
paa Alnarp i Skaane. d) Nogle Boganmeldelser. I »Stuekultur« nogle
mindre Artikler.
3. Det zoologiske Museum 1910.
Første A fdeling.
(Prof., Dr. Hector Jungersen)
I. Bestyreren har bestemt og indordnet de indkomne Padder og en
Del af de indkomne Krybdyr og Fiske samt besørget Afdelingens Korrespondance
med Ind- og Udland og en Del af Museets bibliotekariske
Arbejde. Afsluttet er den under Studiesamlingen nævnte Afhandling
om Aulostomidæ, S.jngnathidæ og Solenostomidæ, til hvilken Afdelingen
har ydet en stor Del af Materialet.
Viceinspektør Winge har ført Afdelingens Dagbøger og bestemt og
indordnet meget af det indkomne Stof, deriblandt store Samlinger af
danske jordfundne Knogler, modtagne fra Nationalmuseet, især stammende
fra Stenalderen. Ellers er Tiden brugt til Ordninger og Omordninger,
af Pladshensyn, baade i Samlingen af Nutidens Dyr og i den
palæontologiske Samling. Udkommet er: Aarsberetningen om danske
Fugle i 1909, i Vidensk. Medd. for 1910, og Afsnittene om Hvirveldyr
i Bardarson's Afhandling om Mærker efter Klimaforandring o. s. v. i
Nord-Island, i samme Tidsskrift, og i Th. Petersen's Afhandling om
Hestneshulen, i det Norske Vidensk. Selsk. Skrifter, Trondhjem 1910.
Assistent R. Horring har bestemt og indordnet de til Afdelingen indkomne
Fugle og Samlinger af Fugleskind; revideret og katalogiseret en
stor Del af Samlingen af nordiske Fugleskind, samt indordnet dem i det
ifølge Bevilling paa Finansloven for 1910—11 ny indrettede Lokale i
Loftsetagen; revideret og ordnet Fællesbiblioteket og delvis varetaget
og indordnet den til Museet ankomne Litteratur.
Cand. mag. Ad. Jensen har bestemt og ordnet de indkomne Fisk og
Slanger samt fortsat med Revisionen af Museets islandsk-grønlandske
Fiskesamling.
1278 Universitetet 1909—1910.
II. Fra »Danmark«-Rejsen i il Nordøst-Grønland under Ledelse af
Mylius Erichsen er fremdeles (se forrige Aarsbjeretning) modtaget en
Samling Fiske i Spiritus, ialt 438 Stkr. af 11 Arter, varetagne af Cand.
phil. Frits Johansen, og desuden en Samling Fiske-Unger, 11 Hoveder
af Salmo alpinus og Mave-Indhold af adskillige Fiske.
Mag. sc. R. Horring har skænket Museet en stor Samling Skeletter
af Pattedyr og Fugle, næsten udelukkende danske, dels hele Skeletter i
løse Knogler, dels Hovedskaller, dels Kropskeletter. Af Pattedyr var der
103 Numre, af Fugle 1776. Omtrent 30 af Pattedyrene og 600 af Fuglene
havde han i sin Tid modtaget fra Stud. med. J. Collin.
Kontorchef C. G. Bangert har givet en Samling Æg af sjeldne Fugle,
af 63 Arter.
Cand. mag. Hjalmar Jensen har skænket 31 Fiske af 30 Arter, 255
Krybdyr af 30 Arier, 13 Pattedyr af 6 Arter, det allermeste i Spiritus,
desuden en Rede med Æg af Orthotomns, alt fra Java.
Fra Nationalmuseet er modlaget flere Samlinger danske jordfundne
Knogler: 1) fra en Ældre Stenalders Kokkenmodding ved Vejleby, Horns
Herred, 2) fra en dobbelt Jættestue i Troldhøj i Stenstrup Y. for Nykøbing
S., 3) fra en Ældre Stenalders Køkkenmødding ved Sebber (deriblandt
Knogler af Tetrao urogallus), 4) fra et Fund paa Siranden ved
Mundingen af Egaa, 5) fra Sølager Kokkenmodding (deriblandt Knogler
af Tetrao urogallus, Alca impennis, Gecinus viridis), 6) fra en Jættestue
ved Svinø, 7) fra en Affaldsdynge fra Middelalderen ved Boringholm
(en værdifuld Række Husdyr-Levninger), foruden enkelte mindre Fund.
Cand. phil. E. Bay har givet 64 Fugle af 56 Arter, dels Skind, dels
i Spiritus, og 9 Pattedyr af 6 Arter, dels i Spiritus, dels Hovedskaller,
alle fra Siam.
Som Gave fra Overlæge O. Helms er modtaget 62 grønlandske Fugleskind
af 32 Arter, næsten alle fra Angmagsalik paa Østkysten, flere af
dem store Sjældenheder.
Fra Zoologisk Have er modi aget følgende i Haven døde Dyr: 34
Pattedyr: Cynocephalus hamadryas Unge, Otolicnus crassicaudatus, 2
Macropus ru fus, 2 Felis uncia, Connochætes gnu, Erethizon dorsatus,
Cynælurus jubatus, Felis caraoal, Pithecus satyrus, Gebus sp., Felis marmorata,
Muscardinus avellanarius, Capromys pilorides, Cynocephalus
leucophæus, Tapirus indicus, Felis pardalis, 2 Didelphys virginiana, Macacus
nemestrinus, Felis macrocelis, Felis tigrina?, Sciuropterus volans,
Nandinia binotata, Macacus maurus, Dasyprocta azaræ, 2 Euphractus villosus
pul!., Macacus silenus, Macropus agilis, Myopotamus castoroides,
Felis leo pull., Ælurus fulgens; 16 Fugle: Phasianus reevesii, Cissa
chinensis, Anthracoceros convexus, Argus gigantens, Rhamphastus discolorus,
Falco sparverius, Pelecanus onocrotalus, Euplocamus nycihemerus,
Cyanurus cyanopogon, 3 Spheniscus demersus, Aphobus chopi, Buteola
brachyura, Buteø sp., Uria troile og 6 Æg af Grus australasiana; 16
Krybdyr: Gehyra mutilata. Varanus gigantens, Salvator teguixin, 8
Unger af Boa constrictor, Crocodilus porosus, Chamæleon senegalensis,
Zamenis constrictor, Cheløne imbricata pull., Vipera berus.
Af de Fugle, der er indsendte fra Fyrene, er 232 benyttede paa
Museet.
Videnskabelige Samlinger. 1279
Gaver er desuden modtagne fra Hr. Moresco (en Phoenicopterus
rosens), Førstelærer I. P. Carl Henriclisen (jordfundne Knogler af Phoca
foetida o. a. fra Stranden ved Køge Bugt), Oberstinde Thestrup (10 Fugle
døde i Bur), Adjunkt B. M. Jensen (Hovedet af en stor Acipenser sturio
fra Vejle Fjord, modtaget i 1907), Cand. mag. Ad. Jensen (en stor Salmo
salar fra Godthaab Fjord og en Macrurus fabricii fra Kvanefjord), Kontorchef
C. G. Bangert (5 grønlandske Fugle-Skind, 4 Hovedskaller af
Rensdyr fra Gronland og Sibirien, 5 Skind af Paradisfugle), Mag. sc. R.
Horring (et Skelet af Lophius, 135 danske Fugle, tildels skaffede med
Bistand af Dr. Th. N. Krabbe, 17 Pattedyr, mest Kropskeletter, en Samling
Tungeben), Købmand Fr. Tønnesen (en Sebastes marinus fra Skagen),
Prof. R. Collett (2 Hypudæus glareola, en Sminthus subtilis fra
Norge), Hr. Hauschild (Indvolde af Pseudochirus, en Halcyon sanctus, en
Falcunculus frontatus og 2 Slanger i Spiritus), Hr. H. Mortensen (93
Fiske af 16 Arter, 4 Hyla aurea og 1 Lygosoma moco, alt fra Ny Zeland,
1 Spiritus), Dr. Nissen (23 Fiske af 18 Arter, 4 Rana esculenta og 1
Tropidonotus viperinus, alt fra Algier, i Spiritus), Hr. A. L. Y. Manniche
(6 Alca torda, 1 Gallinula chloropus, 1 Larus canus, 1 Mustela erminea,
alle fra Danmark, tildels skindlagte af ham selv, og udstoppede
Dununger af Strepsilas interpres og Lestris longicaudata fra Nordøst-
Grønland), Dr. O. Horring (10 Krybdyr, 2 Fugle og 4 Pattedyr fra
Vejle og en Ligurinus chloris fra Refsnæs), Elev Erik Gottlieb (2 udstoppede
Fugle fra Quito), Ingeniør Dyrhauge (en Mus rattus fra København,
en udstoppet Agapornis nigrigenis og 4 Æg af en Bastard mellem
Stillits og Kanariefugl), Fyrmester V. Jensen (en Fuligula marila
skudt ved Refsnæs som Prøve paa »Lysand«), Kolonibestyrer A. P. Olsen
(3 grønlandske Fiske i Spiritus og et Rokke-Æg), Fisker Rasmus Madsen
(en ung Petromyzon marinus), Hr. Niclas Rasmusen (et Rokke-Æg fra
Færøerne), Dr. Th. Mortensen (23 Fiske af 4 Arter fra Island og Færoerne
og 8 Aphya pellucida fra Hellebæk), Cand. phil. Frits Johansen
(10 Krybdyr af 4 Arter fra Syd-Amerika, et Øje af Balænoptera gigas,
Uglegylp med Myodes torqvatus fra Nordøst-Grønland), Politibetjent
Dam (3 Lepus europæus fra Rusland, 77 Æg af Larus canus og 58 af L.
ridibundus, en Cuculus canorus), Hr. Miihldorff (en Lacerta vivipara med
2 Haler), Skolebestyrer H. P. Hansen (3 Smaafugle døde i Bur), Hr.
Johan Mogensen (Upucerthia luscinia, Sigmodom vulpinus, Tolypeutes
conurus), Hr. Simon Sørensen (en Zeugopterus megastoma fra Skagen),
Hr. Tom Tjåder (4 Mus rattus fra Kobenhavn), Pastor P. Riittel (Hovedskal
af Anarrhichas minor fra Angmagsalik), Overlæge O. Helms (en
hvidbroget Corvus corax fra Færøerne, en udstoppet Lestris catarrhactes
fra Jylland), Assistent Hastrup (en Angvilla chrysypa fra Grønland),
Kommissionen for Havundersøgelser (Unge af Raja radiata i Ægkapsel,
Nerophis æqvoreus). Entomologisk Forening (2 Fiske og 35 Krybdyr af
17 Arter fra Sumatra og Java), Docent Ravn (Afstøbning af et Aftryk
af et Stykke af en Delfin-Hovedskal fra en tertiær Aflejring ved Esbjerg),
Magister Porsild (29 Fiske af 6 Arter fra Disko og Kroppen af en
Pagonctta glacialis). Prof. Kampmann (en Mus rattus fra Kobenhavn),
Skytte Gotfredsen (en Arvicola amphibius fra Einsiedelsborg), Dr. C. G.
Joh. Petersen (en Pagellus centrodontus fra Hirtshals, en Lestris poma1280
Universitetet 1909 —1910.
torhina, en Tadorna cornuta og 88 Maager og Terner af Arterne Larus
ridibundus, L. Canus, Sterna minuta, S. hirundo, S. macrnra, S. eantiaca,
dræbte for at Mave-Indholdet kunde blive undersøgt, hvad der er udført
af Mag. sc. R. Hørring), Docent R. Stamm (2 danske Pattedyr og en Fugl),
Dyrlæge Roar Christensen (2 danske Fugle), Hr. Thomas Dinesen (en
Callionymus lyra). Konservator H. P. Hansen (3 Fostre af Vesperugo
noctula). Pastor Wassmann (en hvid Uria arra fra Frederikshaab),
Sognefoged Christophersen (2 Zeugopterus punctatus fra Lønstrup), Læge
C. Løw (Hestetænder fundne i en Grusgrav paa Skjoldelev Mark), Hr.
S. Shipton (14 argentinske Fugleskind), Ingeniør Poul Sørensen (et Horn
af Rangifer tarandus og Hjernekasse af Ovis aries fundne i en Mose ved
Lille Vejleaa), Seminarieforstander Martin Kristensen (2 Tarbophis obtusus),
Hr. H. Winge (14 Mus musculus og nogle Øreben af Balæna biscayensis
og Balænoptera musculus o. a. fra Færøerne), Læge P. Trautner
(en meget stor Tropidonotus natrix fra Bogense), Cand. mag. K. Stephensen
(et Æg af en Kakadue), Exam. pharm. Y. Jiihne (en Trachypterus
arcticus fra Færøerne), Hr. A. Larsen (Hestetænder fra en Mose), Lensgreve
C. E. Reventlow (et Kuld Æg af Alcedo ispida fra Brahetrolleborg),
Læge Nørregaard (9 Talpa europæa og 1 Mustela vulgaris). Stationsmester
V. Dippel (en gul Talpa europæa), Hr. E. Lehn Schiøler
(en ung Sterna macrura funden død nær Esbjerg, mærket »Rossiten
1990«), Læge J. Chr. E. Christiansen (en Colymbus arcticus fra Sevedø
og en Upupa epops fra Snedinge), Kolonibestyrer Harries (en Macrurus
Ira Christianshaab), Prof. Jungersen (4 Bregmaceros sp.). Marineingeniør
L. Rasmussen (en Mergus serrator), Konsul Svend Gad (18 Fiske af 8
Arter fra Singapore), Grosserer W. Stelling (4 danske Smaapattedyr),
Dr. A. Bertelsen (5 Skind af gronlandske Fugle, blandt dem en Colymbus
arcticus, ny for Grønland), Fiskehandler Dyhrberg (en Mugil chelo),
Læge Metz (en Carelophus ascanii fra Færøerne), Portner Christiansen
(2 Erinaceus europæus, en Rede af Cypselus apus), Dr. Th. N. Krabbe
(2 Skind af Falco peregrinus fra Grønland), Kolonibestyrer Kraul (to
Hoveder af Somniosus microcephalus af noget forskellig Form), Overinspektør
I. Lehn Schiøler (10 Krager), Læge J. Collin (en Mustela
vulgaris). Proprietær Strange (Stykke af en Halshvirvel af Elephas primigenius
fra en Grusgrav ved Langaa), Læge Holger Schmidt (en Hovedskal
af Rangifer tarandus fra Holstenborg), Kommissionen for Ledelsen
af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, gennem
Arkitekt M. Clemmensen (en Samling Knogler udgravede ved Nordbo-
Ruinen ved Kagsiarsuk i Igaliko Fjord, deriblandt et Stykke af Hoftebenet
af et Svin, den forste Svine-Knogle fra Nordbo-Ruinerne i Grønland,
desuden en frisk Hjernekasse af Rensdyr fundne sammen med det
øvrige af Skelettet ved Nunarsuit, Julianehaab), Kolonibestyrer Bistrup
(37 Sælfostre fra Sukkertoppen), Kunstmaler Koefoed (et Par Hesteknogler
fra Strandsand ved Nivaa), Fisker Villumsen (10 Arter Fiske fra
Snekkersten), Dansk Fiskeriforening (en Mugil capito fra Varde Aa, ny
for Danmark).
Ved Bytte og Køb er tilkommet: et Skind af Lepidolemur mustelinus,
10 udstoppede Race-Duer, et Skind af Lestris catarrhactes fra Island,
7 Pattedyr fra Abyssinien, deriblandt en Hovedskal af Lophiomys, Skind
Videnskabelige Samlinger. 1281
og Skelet ai' Rliinogale melleri, 2 Øreben af Balænoptera musculus, en udstoppet
Bnteo vnlgaris cf. »zimmermannæ« fra Cxavno, 9 japanske Fiske
af 3 Arter, 4 danske Fugle-Skind, en Pande af Cervus capreolus med
ualmindelig svære Horn fra Jylland og en Pande med Horn af Racen
pygargus fra Sibirien, 26 Fugle-Skind af 23 Arter fra Molukkerne, en
udstoppet Caiman sclerops, 20 nordamerikanske Pattedyr af 15 Arter i
Spiritus eller som Skind, et Krondyr-Horn opmudret i Odense Fjord, 2
adstoppede Unger af Sterna cantiaca, en Anolis cristatellus med dobbelt
Hale, et Skind af Platalea ajaja, Tolypeutes conurus og Dasypus liybridus
udstoppede, en udstoppet hvidspraglet Sturnus vulgaris, en Rede af
Acrocephalus turdinus, 5 neppe flyvefærdige Circus cineraceus i Formalin,
35 Hovedskaller af grønlandske Fugle af 13 Arter, 2 Skeletter af
Canis lagopus, en meget stor Hovedskal af Sphargis coriacea, et Stykke
Ribben af Balæna iirysticetus fra Skagen Strand, 8 islandske Fugle-
Skind af 4 Arter, en Anas acuta og 2 Mergus merganser, 3 udstoppede
Circus cineraceus, en Colymbus glacialis fra Limfjorden.
IIT. Opstillet er: I Pattedyr-Samlingen 6 udstoppede, deriblandt
en Tapirus indicus, 23 i Spiritus, Skeletter af Connochætes gnu og Tapirus
indicus, 56 Hovedskaller og en Række løse Rensdyr-Horn. I Fugle-
Samlingen 23 udstoppede, 1 i Spiritus, 3 Reder. Af Krybdyr 1 udstoppet,
9 i Spiritus, 1 Hovedskal. Af Padder 5 i Spiritus. Af Fiske 76 i Spiritus.
TV. Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 88561
Mennesker. Af Adgangskort til Studerende, Lærere og Kunstnere er udstedt
79. Afdelingens Samlinger liar været benyttede af følgende Udlændinge:
Prof. Collett, Major Barrett-Hamilton, Dr. Rosen, Pr. Kyle,
Dr. P. R osenius.
Anden Afdeling.
Den om denne Afdeling af Museumsinspektor Levinsen afgivne Beretning
findes under de Moltkeske Afdelinger.
Tredie Afdeling.
(Museumsinspektor Will. Lundbeck).
Bestyreren tiltraadte i Begyndelsen af Februar Maaned 1910. Paa
G-rund af den afgaaede Inspektors, Dr. pliil. Fr. Meinert's Svagelighed
fandt ingen formel Overlevering Sted. Der havde i de sidst foregaaende
Aar ophobet sig temmelig store, uordnede og for en Del upræparerede
Magasiner, og en stor Del af Aaret har derfor maattet anvendes til fornødne
Oprydninger, Rengøringer og Ordning af Magasiner, og en endelig
Ordning af Magasinerne vil endnu medtage megen Tid.
I. Samlingen.
Insekterne.
Bestyreren har forisat sit, adskillige Aar før Tiltrædelsen paabegyndte
Arbejde med Revision og Bearbejdelse af de danske Dipterer. Familien
Empididæ er gjort færdig og der er begyndt paa Familien Dolichopodidæ.
Han har endvidere udført eller deltaget i Udførelsen af de ovennævnte
Ordningsarbejder, samt besørget det meste af Afdelingens Korrespondance.
Assistenten, Dr. phil. A. Boving har foretaget anatomiske og systematiske
Undersøgelser over Afdelingens Carablarver; etiketteret, ordnet
Universitetets Aarbog. 42
1282 Universitetet 1909—1910.
og bestemt de Insektlarver, som i Aarets Lob er indgaaede til Afdelingen
(delvis med Assistance af Cand. Schlick); sorteret en Del af Afdelingens
uordnede Spiritusmateriale, navnlig de af cand. mag. Hjalmar Jensen
skænkede, værdifulde Sendinger fra Java, samt besørget Korrespondance
vedrørende Coleoptererne og deres Larver.
Konservatoren, Cand. W. Schlick har i Aarets første Halvdel fortsat
Ordningen af Museets Generalsamling af Tæger og Sammenstillingen af
disse med Tægerne i den Wester man nske Samling, samt udtaget af Hr.
Particulier L. Hauschild's Tægesamling, hvad Museet maatte have Brug
for; i Aarets sidste Halvdel har han udtaget den af Entomologisk Forening
til Afdelingen skænkede Klein'ske Insektsamling af Foreningens Kasser
og indstillet den i Museets Kasser; udført Præparation af en Del Insekter
fra Java og Kongo, som var skænkede af Professor Joakim Skovgaard,
samt bestemt en stor Del danske Billelarver (med Assistance af Dr.
Bøving).
Stud. mag. Kai L. Henriksen har i Hovedsagen passet Afdelingens
Bibliotek og indregistreret den ny tilkommende Litteratur, ialt ca. 600
Numre; ordnet og sorteret forskelligt Spiritusmateriale, navnlig de fra
Hr. Juan Mogensen i Argentina modtagne Sendinger, samt endelig udført
forskellige forefaldende mindre Arbejder.
Krebsdyrene.
Cand, mag. K. Stephensen har bestemt Afdelingens Materiale af
ubestemte, danske Decapoder; bestemt Malacostracerne fra »Tjalfe«s Ekspeditioner
i 1908 og 1909; paabegyndt Bearbejdelsen af Krebsdyrene fra
»Danmark«s Ekspeditionen, samt indordnet forskelligt Materiale i Krebsdyr
Samlingen.
Gaver ofj Forøgelser.
Afdelingen har i Aarets Lob modtaget mange Gaver og deriblandt
nogle store og særligt værdifulde. Enkefru Petrea Jørgensen. Odense har
efter sin afdøde Mands, Skolebestyrer N. P. Jørgensens Ønske skænket
dennes efterladte, store Samling af danske Biller og enkelte andre danske
Insekter; Samlingen var ved Afleveringen til Museet opstillet i to Skabe.
Entomologisk Forening har skænket den righoldige og særdeles værdifulde
Samling, der er indsamlet af Læge Klein i Ostindien; Samlingen
bestaar af Insekter af alle Ordener, samt Edderkopper og Tusindben, og
den indeholder mange for Museet ny Former og enkelte Typer; den fylder
ca. 50 Kasser. Museet har tidligere gjort Anstrengelser for at komme i
Besiddelse af Samlingen eller Dele af den, ved Entomologisk Forenings
Imødekommenhed er den nu altsaa indgaaet i Museet, og Foreningens
Optræden maa meget paaskønnes. Desuden har Foreningen foræret en Del
Insekter samlede af Otto Moller i Himalaya, af Joakim Skovgaard paa
Java og af Koch i Italien. Til Gengæld har Afdelingen afgivet til Foreningen
en Del Doubletter af danske Biller til Foreningens Typesamling.
Museumsassistent Cand. mag. Ad. Jensen har foræret den betydelige Samling
af Crustaceer, indsamlet ved Grønland paa »Tjalfe«s Togter i 1908 og
1909. Samlingen indeholder ca. 90 Arter af Malacostraca, samt et stort
Materiale af Copepoder og nogle Pycnogonider, og den indeholder 6 ny
Arter, samt adskillige for Museet ny Arter og Arter, af hvilke Museet tidligere
kun besad ringe Materiale. Lærer I. P. Kryger, Gentofte, har skænVidenskabelige
Samlinger. 1283
ket en stor Samling af Billelarver, nogle Arachnider og Spind, Tusindben,
9 en Samling Snyltehvepse, klækkede af Edderkoppeæg, samt en fuldstænb
dig Udviklingsrække af Hvepsen Salius sanguinolentus F. snyltende paa
3 en Edderkop. Parliculier L. Hauschild har foræret et storre Antal Tæger,
i hovedsagelig fra Victoria og Sydafrika, mange af Arterne ny for Museet,
samt endvidere en ejendommelig Sommerfugle-Cocon med Larve Ira Vic-
* toria. Professor Joakim Skovgaard har foræret Biller, Orthopterer, Edderkopper
m. m., samt to smukke Eksemplarer af den store Attacus atlas,
s alt fra Java. Fra Hr. Juan Mogensen, Tucuman, Argentina er modtaget
to store Sendinger af Insekter i Spiritus, særlig Biller, for en stor Del
' 1agne paa en elektrisk Buelampe. Forstanderen for den ferskvandsbiologi-
' Station, Dr. phil. C. Wesenberg-Lund har skænket en Trichoptérlarve med
. Agriotypus fra Lellingeaa, en Platycnemislarve fra Tjustrup Sø, en
Ptychopterapuppe, Frederiksborg, Larve af Pedicia rivosa, Hillerød, Larve
og Puppe af Triogma, Frederiksborg. Gaver er desuden modtagne fra G.
de Lapouge, Poitiers (Typer af Caraber og forskellige Billelarver, samt en
Krebs); Museumsassistent, Mag. scient. K. Hørring (en Samling Insekter
fra Island; Udvikling af Eghjort); E. F. Ihle (et Stykke Mahøgnitræ med
Larvegang fra Indien); Konservator H. P. Hansen, Herning (en Petrolicus
i Hypopus-Stadiet fra en Stork); Stud. vetr. H. O. Schmit-Jensen
Udviklingsrække af Dixippus morosus); J. Holm, Vejle Søndermark (en
Puppe og Cocon af Geotrupes stercørarius); Stewelt (Kakkerlak og Græshoppe
fra et Banan Lager); Kaptajn Ørsted (Krebsdyr og Pycnøgønider
fra Nordsøen); Professor Oscar Bloch (Hveps byggende Rede i en Garnrulle
i en Syæske); Dr. Nørgaard, Bagsværd (Puppe øg Cocon af Saturi
nia pavonia og et Par Sommerfuglelarver); Bestyreren for den arktiske
Station paa Disko, M. Porsild, Godhavn (Insekter og Krebsdyr fra Grønland);
Lydia Knudsen, New Jersey (en Phasma); Kommunalrevisor E.
1 Olsen (Udvikling af Cryptocephalus flavilabris øg Apiøn fuscirøstre samt
. Æg af Aglia tau); Stud. mag. Henriksen (Larve af Cerambyx cerdo fra
Hareskov); Kaptajn Dohlmann (en Microlepidoptér med Kokon øg et Par
Hvepse); Forstanderen for den biologiske Station, Dr. phil. J. Petersen
(Corystes cassivelaunus fra Nordsøen); Fisker P. Villumsen, Snekkersten
(Gadus callarias med en snyltende Coppepod); Stud. mag. Aage Jørgensen
(to Reder af Vespa saxønica, tagne paa Amager).
Ved Køb eller Bytte har Afdelingen erhvervet; Fra Smithsonian
Institution tilbyttet en Samling Pycnøgønider fra det nordlige Atlanterhav;
en Samling Sommerfugle i Kapsler fra Britisk Guyana (købt); en
T Pede af Polybia scutellaris fra Argentina (købt); tre Stykker Rav med
I Insekter, fundne ved Blaavand (tilbyttet fra Kømmunalrevisor E. Olsen);
1 Orchesia fasciata, Mycetøchara axillaris og Cassida subferruginea (tilbyttet
fra Ekspeditionssekretær A. West); en Lithodes maja fra Skagen
(købt).
Afdelingen har afgivet til Landbohøjskolens zoologiske Samling 4
1 Eksemplarer af Chiridothea sibirica Bir.
II. Biblioteket.
Foruden de periodiske Skrifter, Afdelingen hidtil har fanet, er tilkommet:
Redia; Giornale di Entomologia Portici 1903—10 (fortsættes).
1284 Universitetet 1909 —1910.
Af ikke periodiske Skrifter er tilkommet:
Das Susswasserfaima Deutschlands (købt); Sv. Dahl: Bibliotheca
zool. danica (købt); Austen: Bløodsucking Flies (Gave); Hampsøn; Cataløgue
øf the Lepidøptera Phalænæ in Ibe Brit. Mus. IX øg Tavler (Gave);
T lepers øg Snelien: Rhøpaløcera øf Java I—II (købt); Oshanin: Verzeichniss
der palaarktischen Hemipteren. I—III (købt); Kirkaldy: Cataløgue
øi' the Hemiptera. I (købt); Annandale: Indian Lepadidæ. Mern. øf Indian
Museum. II. Nr. 2 (Gave); II. J.. Hansen: Schizøpøda øf the Sibøga Exp.
(Gave); Scøtt: The Cøpepøda øf the Sibøga Exp. (Gave); Rathbun: Danish
Expeditiøn tø Siam. Brachyura (Gave); Alcøck: Indian Decapod
Crustaceans (Gave); Sars: Crustacea øf Nønvay — Førtsættelse (Gave).
Endvidere er ca. 600 andre Bøger øg Særtryk tilkømne, dels ved Køb
dels øg navnlig søm Gave fra Førfatter eller Udgiver.
Søm nævnt har Stud. mag. Henriksen besørget den førnødne Indregistrering.
Paa Afdelingen har i Aarets Lob følgende udenlandske Forskere
s 1 ud eret:
H. Federley: Sømmerfuglevariatiøner. Førstanderen før den entomologiske
Anstalt ved Stockholm, Dr. A. Tullgreen: Aphider. Dr. A. Neiva,
Instituto Osvaldo Cruz, Eio de Janeiro: Fabriciske Culicidetyper.
Endvidere har Samlingen været benyttet af følgende Herrer: Laboratorieforstander
A. Klocker, Ekspeditionssekretær A. West, Lærer I. P.
Kryger, Lærer Sønderup, Maribo, Lærer Esben Petersen, Silkeborg, Kaptajn
E. Biering, Kaptajn Dohlmann, Førstanderen for den ferskvandsbiologiske
Station, Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, Particulier L. Hauschild,
Professor Joakim Skovgaard, Dr. phil. I. C. Nielsen, Stud. jur. Victor
Hansen. Desuden har Afdelingen været benyttet af Studerende, Faglærerinder
og Lærere med Elever.
Afdelingen har staaet i Forbindelse med og tildels udlaant Materiale
til: Dr. Søkølar, Wien (modtaget danske Eksemplarer af Carabus nemoralis);
Dr. Fr. Ohaus, Steglilz (laant Typen til Adoretus umbrøsus F.); Dr:
1). Sharp, Lawnside, Brockenhurst (laant BlediuSjArter); Dr. Hugh Scott,
Cambridge; Dr. Gilbert Arrow, London; Bibliotekar G. de Lapouge, Poiliers;
Prof. Annandale, Calcutta; Dr. E. Brunetti, Calcutta; August
Busck, Washington; Dr. Fr. Knab, Washington; Prof. A. D. Hopkins,
Washington; Juan Mogensen, Argentina; J. Sypton, Argentina; Etatsraad
O. Finsen, Vejle; Lærer Jensen Haarup, Silkeborg (laant danske
Tæger).
Følgende i Aaret udkomne Publikationer er helt eller delvis grundede
paa Afdelingens Materiale:
Will. Lundbeck: Diptera Danica, Pars III, with 141 Figures. København
1910.
A. Bøving: Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. 1. Larven
til Calathus, Olisthopus, Dødes og Blethisa. Ent. Medd. 2. III. 1910. 15
Fig. i Teksten, 1 Tavle.
Videnskabelige Samlinger. 1285
A. Bøving: Natural History of ihe Larvæ of Donaciinæ. Internat.
5 Rev. der gesamt. Hydrobiologie und Hydrograpliie. 1910, with 70 Textt
figures and 7 copper-plates.
K. Stephensen: Revideret Fortegnelse over Danmarks marine Arter af
I Decapoda. Vid. Meddel, fra Naturh. For. Kbhvn. 1909.
K. Stephensen: Danmarks Storkrebs. T. Skjoldkrebs. (Danmarks
I Fauna Nr. 9. 1910):
De Moltkcshe Afdelinger.
Studie- og U n d e r v i s n i n g s s a m 1 i n g e n.
(Professor, Dr. Hector Jungersen).
For videregaaende naturhistoriske Studerende har Bestyreren i Fort:
aarssemestret afsluttet Forelæsningerne over Parasiter og derefter holdt
I Forelæsninger over Forplantningen i Dyreriget, 3 Timer ugenlig (20—16
I Tilhørere). I Efteraarssemestret begyndtes en Række Forelæsninger over
I Dyrerigets Hovedformer (30—23 Tilhørere), omfattende Protozoer, Coetl
lenterater, Poriferer, Echinodermer, Platoder, (Planarier, Trematoder, en
I Del af Cestoderne). I begge Halvaar er afholdt et zootomisk Kursus, 2
I Dage om Ugen i 2 sammenhængende Timer, med Assistance af Dr. Th.
i Mortensen. I Foraarssemestret blev gennemgaaet: Salamandra maculosa,
i Rana platyrrhina og R. oxyrrhina, Columba domestica, Cavia porcellus
• (15 Deltagere); i Efteraarssemestret; Amoeba, Difflugia, Arcella; Paran
mæcium. Stentor, Spirostoma, Cøleps, Colpoda, Opalina, Stylonychia, Vortl.
ticella, Epistylis, Zøothamnium, Opercularia, Cothurnia; Acineta, Dendro-
) cometes; Actinosphærium; Gregariner af Melorm og Regnorm; Hydra
' (med Trichodina); Leptodøra hyalina, Polyphemus, Sida, Ceriodaphnia,
1 Bosmina m. fl. Daphnier; Røtiferer (Asplanchna, Rotifer, Brachionus,
I Floscularia, Melicerta, Conøchilus); Spongilla; Cristatella, Plumatella;
' Cercarier af Limnæus; Naider (Stymria, Chætogaster). Larver af Echin
norhynchus; Asellus; Lumbricus; Aphrodite; Hirudø medicinalis; Ascaris
n megaløcephala; Asterias rubens (11 Deltagere).
Studiesamlingen har i Foraarshalvaaret været benyttet af 17, i Eftera
aarshålvaaret af 19 naturhistoriske Studerende. Cand. mag. Ad. Jensen har
g gennem Eksaminatorier vejledet i 4 ugenlige Timer 2 Hold af naturhistøi
riske Studerende i begge Semestre (i Foraarshalvaaret et yngre Hold af 9,
^ et ældre af 13 Deltagere, i Efteraarshalvaaret et Begynderhold af 10
I Deltagere og et ældre Hold af 18 Deltagere).
Desuden har Bestyreren og Dr. Mortensen lejlighedsvis ydet de Studerende
Hjælp under deres Benyttelse af Studiesamlingen. Denne har
ft desuden afgivet Arbejdsplads før videnskabelige Arbejder af Dr. Mør-
•t tensen, Dr. Bøving øg Cand. Jensen. Som i tidligere Aar har den været
: benyttet af Dr. W. Sørensen til Statens Lærerkursus øg Feriekursus samt
af Dr. Bøving og Cand. mag. Ad. Jensen til Undervisning af Fag-
;I lærerinder.
Samlingen er i Aårets Løb bleven førøget med nogle øg fyrretyve
{ Præparater, blandt hvilke kan fremhæves: Høvedskal af Renko, Høved
n med Strubepose og Halsparti af Pelikan, Flagermus, præpareret for at vise
»Vintersøvnsfedtet«; Indvolde og Skeletdele af Crocodilus porosus; en
1286 Universitetet 1909—1910.
Hymenopter med 2 Stylops; Han og Hun (med Yngel i Rugeposen) af
Solenostomus; Rokke-Æg med Foster; en Række Peetenskaller fra Limfjorden
med Udviklingstrin af Østeryngel; nogle smukke Smaagopler og
Ribbegopler; nogle meget store knopskydende Tinter fra Bughulen af
Lepus callotis (zoologisk Have); Holostomer fra Tarmen af Alea torda;
Brislinger med Snyitekrebs (Lernæenicus sprattæ paa Øjet, L. encrasicholi
paa Kroppen); Laxesild (ScopMus glacialis og Se. rafinesquii) med Snyitekrebs
(Lernæenicus nov. spp.); Sjnigamus traehealis fra Struben af en
Fasan, Hun med fastheftet Han.
Gaver er modtagne fra: Assistent H. Sell (2 Virgularia mirabilis;
Brislinger med Lernæenicus); Dr. phil. I. C. Nielsen (en Hymenopter med
to Stylops; drægtig Hun af Rynchopsylla pulex; Hæmatopinus trichechi
fra N. 0. Grønland); Conservator Schlick (Larver af Hønseloppen); Docent
R. H. Stamm (en Række mikroskopiske Præparater af forskellige
Væv; Tiaropsis, Pleurobrachia pilens, Bolina); Bogholder P. Petersen.
Stege (Æggekapsler af Regnorme); Dr. W. Sørensen (Præparat af
Dactylopterus, til Demonstration af det lydgivende Apparat; en stor Cikade
med Lydapparatet præpareret; Præparat af Karpe, visende det Weberske
Apparat); Redaktør Opffer, Køge (en Gris med eet Hoved og to
Kroppe); Sognefoged Christophersen, Lønstrup (2 Zeugopterus punctatus);
Fisker P. Villumsen, Snekkersten (Zoarces-Unger med 2 Hoveder;
Glasaal fra Februar Maaned; Agonus cataphractus, Onos mustela, Caranx
trachurus, Gadus pollachius og G. minutus. Underkæbe af stor Lophius
m. m.); Frk. Christensen (Rokke-Æg med Embryo); Generallæge Bornemann
(Gaiathea strigosa, Blokhus), Dr. C. G. Johs. Petersen (en Samling
Udviklingstrin af Østersyngel fra Limfjorden; Glas med Noctiluca miliaris;
Rokke-Æg med Foster; flere Eksemplarer af Virgularia mirabilis);
Dr. Shigeho Tanaka, Tokyo, Japan (Solenostomus cyanopterus. Han og
Hun med Yngel); Cand. mag. Blegvad (en Scopelus glacialis, fra Atlanterhavet,
med en Lernæenicus n. sp. besat med en Meduse-dannende athekat
Hydroid); Mag. R. Hørring (Skelet af en Skildpadde); Cand. mag. Hj.
Jensen, Buitenzorg, .lava (Æg af Bungarus semifasciatus); Mag. Hj.
Ditlevsen (Syngamus traehealis S og" $ fra Luftroret af en Fasankylling,
Vilhelmsbørg ved Aarhus).
Samlingen af mikroskopiske Præparater er bleven førøget foruden
med de ovennævnte (ca. 20), skænkede af Docent Stamm, med et Antal af
38, forfærdigede af Dr. Mortensen.
Af Forelæsningstavler er af Mag. H. Ditlevsen skamket en Række til
Oplysning øm Anguillulin-typer; der er udført fire nye og købt to af den
af Prof, Pfurtscheller udgivne fortrinlige Række. Desuden er fremstillet
nogle Glasfotografier til Lysbilledbrug øg erhvervet en Række Fotografier
af Fiskeforsteninger fra Mte. Bolca.
Bogsamlingen er bleven førøget med: Naumann: Die Vogel von Mitteleuropa;
Korschelt und Heider: Lehrbuch der vergleich. Entwickelungsgesch.
der wirbellosen Tiere. Allgem. Teil; 4 Lief. erste und zweite Halfte;
Danmarks Fauna, 8. (Esben Petersen: Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger)
og 9. (K. Stephensen: Skjoldkrebs. I.).
Bestyreren har afsluttet 2den Del af sine »Ichthyotomical Contributions
«, indeholdende: »The Structure øf the Aulostomidæ, Syngnathidæ
Videnskabelige Samlinger. 1287
:b and Solenostomidæ« (trykt i K. D. Vidensk. Selskabs Skrifter 7 R. math.
[O og naturvidensk. Afd. VHF. 5.).
B 1 ø d d y r-, S t r a a 1 e d y r- og Ormesamli n g e n.
(Museumsinspektor Levinsen.)
Forøgelse af Samlingen. Ved Kob: Af Dr. Ch. Rousselet, London, er
i kobt 31 overordentlig smukke Præparater af Hjuldyr (Rotifera) og af
I Præparator AV. Gamble, London, et Antal Fossilier fra den engelske
3 Chatham Kalk, nemlig dels en supplerende Samling af ca. 90 Arter af
T Bryzoer (se Beretning for 1909) og dels Eksemplarer af følgende Echin
nider: Micraster cor testurinarium, Mier. cor anguinum, Mier. præcursor,
L Mier. Leskei, Mier. cor bovis, Holaster pianus og Echinoconus conicus.
Ved Gaver; Konsul Svend Gad i Singapore har atter i Aar beriget
k Afdelingen med en Sending lavere Havdyr, indeholdende Repræsentanter
1 for de fleste Klasser, og den Samling af Invetebrater fra denne interessante
I Lokalitet, som Museet ved Hr. Gads utrættelige Bestræbelser er kommet i
I Besiddelse af, har allerede naaet et betydeligt Omfang. Eksempelvis skal
1 fremhæves, at Dr. A. Clark i Washington, søm i en Monografi over de
^ stilklose Crinøider øgsaa har bearbejdet vort Museums Materiale af denne
k Afdeling, nævner ikke mindre end 29 Arter indsamlede af Hr. Gad, øg
b af disse er et Antal nye for Videnskaben. Hr. Dampskibskaptajn Ørsted,
»2 søm ligeledes i en lang Aarrække har beriget Museet med Indsamlinger
§ gjorte i Anledning af Kabelreparationer, har atter i Aar sendt Afdeil
lingen et Antal smukke Repræsentanter for Nordsøens Bryzø- og Hydrøidt
fauna, øg med disse fulgte i Aar den for vor Fauna nye stilklose Crinoid,
k Antedon pepatus. Hr. Mag. sc. H. Ditlevsen, søm har bearbejdet »Fram«-
I Ekspeditionens Materiale af Børsteorme og derfor modtaget Eksemplarer
e af 24 Arter, har foræret disse til Afdelingen, øg denne har paa samme
L Maade gennem Dr. Th. Mortensen modtaget 12 Former af Echinider fra
. den svenske Sydpolar-Ekspeditiøn, hvis Echidemateriale er bleven beb
arbejdet af denne Videnskabsmand. Dr. Mortensen har ligeledes foræret
k Afdelingen de Indsamlinger af Havdyr, som han har gjort, dels under
e et Ophold ved Kristinebergs Zoologiske Station, dels under hans Virksom-
: hed i Hellebæk som Leder af det biologiske Kursus. Disse Indsamlinger
0 omfatte et Antal Echinødermer, Tunikater, Borsteonne, Bryzoer, Gopleq
polypper øg Mollusker, og nøgle af Arterne er nye eller sjældne for vor
T Fauna. Assistent Sell har foræret Afdelingen 29 Arter Mollusker fra
1 Tanganyika Søen, fra hvilken interessante Lokalitet Museet hidtil ikke
d besad Prøver, samt en stør Skal af Panopæa glycimeris, angivet at stamme
i fra en Gravning ved Thisted Havn.
Gaver er endvidere modtagne af: Dr. phil. V. Nordmann (2 Eksemq
piarer af den fra de forenede Stater til Europa overforte Bivalv Petricøla
q pholadiformis fra Fanø, Conøvulus denticulatus og Donax vittatus fra
b danske Lokaliteter samt et Antal smukke Kridtbryzoer fra Herfølge),
I Boghandler H. Lynge (Helix striata, Planorbis riparius øg PI. vorticu-
A latus fra Danmark), Fisker Johannes Andersen, Espergærde (en Loligø
I Forbesii), Kolonibestyrer A. P. Olsen, Grønland (2 Gonatus Fabricii),
[t Mag. M. Porsild, Godhavn (Acmæa testudinalis og Vitrina angelicæ fra
1288 Universitetet 1909—1910.
Grønland), Cand. mag. Hj. Jensen (en Del Land- og Ferskvandsmollusker
samt et Par Blæksprutter fra Java), Prof. R. T. Jackson, Cambridge,
Mass. (et stort Materiale af Strongylocentrotus Drøbachiensis fra Kysten
af Maine samt Eksemplarer af Phyllacanthus baculosus fra Mauritius),
Hr. Partikulier Teilmann-Friis (nogle Indvoldsorme fra Aalen), Hr. J.
Jordan, Nagasaki, (en stor Euniee gigantea), Korpslæge Bninnich-Nielsen
(et Antal smukke Bryzokolonier fra Herfølge og Faxe), Ur. R. Brown
i Sheffield (2 Cidaris metularia), Dr. A. Clark, Washington (6 Pentaerinoid-
Larver af Actinometra meridionalis), Prof. .Jungersen (nogle
smukke kugleformede Kolonier af Membranipora tubereulata fra Bermudasøerne),
Dr. R. Gast, Neapel, (Eksemplarer af Doroeidaris papillata og
Stylocidaris affinis) Dr. H. C. Chadwick (nogle Eksemplarer af Asterias
rubens fra Isle øf Man).
Videnskabeligt, Bestemmelses- oy Ordningsarhejde. Bestyreren har
fortsat sine Studier og Ordningsarbejder indenfor Br5Tzoernes Afdeling
og i det væsentlige fuldendt den videnskabelige Bearbejdelse af den interessante
uddøde Afdeling Eleidæ (Cyclostomer med Laag og Avieularier),
som nu er fortræffeligt repræsenteret i vor Samling. Dette skyldes
væsentlig Gennemsøgning af Raamaterialet fra et Antal franske Lokaliteter.
I Aarets Løb er endvidere en Del Bryzomateriale fra Middelhavet,
Australien, Ny Zeland, Singapore og Vestindien udsorteret og bestemt.
Afdelingens conchologiske Assistent, Cand. mag. A. Jensen, som i 2 Aar
har haft Orlov for at kunne lede en Fiskeriekspedition til Grønland (med
Motørbriggen »Tjalfe«), overtog fra Februar atter sin Stilling ved Museet.
1 den forløbne Tid har han suppleret den i Værelset Nr. 1 udstillede
Danske Oversigtssamling, sorteret en Del Bundprøver, hjembragte af
Undersøgelsesskibet »Thor«, fortsat sin Bearbejdelse af »Ingolf«-Ekspeditiønens
Mollusker og begyndt Ordningen øg Bestemmelsen af de paa
»Danmarks«-Ekspeditionen indsamlede Mollusker. Mag. seient. AV. Lundbeck,
søm siden 1896 har været knyttet til Afdelingen øg i den Tid har
udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde indenfor Afdelingens rige
Svampesamling, blev i Februar 1910 udnævnt til Inspektør for Museets
3. Afdeling, og har derfor set sig nødsaget til at afbryde sin Bearbejdelse
af »Ingolf«-Ekspeditiønens Svampe, af hvilke han har fuldendt Pars 3.
Dr. phil. Th. Mortensen, som er bleven ansat i den ved Mag. Lundbecks
Avancement ledigblevne Assistentpost, har afsluttet Bearbejdelsen af
»Danmarks«-Ekspeditionens Echinodermer, bestemt og indordnet det i
Løbet af de senere Aar fra »Thor« indkomne Materiale af Echinodermer
fra danske Farvande samt ordnet og katalogiseret en stør Del af vore
stilkløse Crinoider, nemlig hele det Materiale, som er kommen tilbage fra
Washington efter at være bearbejdet af Dr. A. Clark. Endelig har Dr.
Mortensen begyndt Bearbejdelsen af »Ingolf«-Ekspeditionens Ribbegopler
øg har navnlig fuldendt den videnskabelige Behandling af
en meget interessant fastsiddende Form Tjalfiella tristoma, som lever paa
Umbellula. -—- Mag. Hj. Ditlevsen, som er bleven udset til at nyde den
ved Dr. Mortensens Udnævnelse til Assistent ledigblevne Del af Aldelingens
Assistancesum, har i Aarets Lob foruden at udføre en Del Orduingsarbejde
bestemt »Danmarks«-Ekspeditiønens Børsteorme, medens
denne Ekspeditions Goplepolypper er blevne bestemte og videnskabelig
Videnskabelige Samling-er. 1289
f bearbejdede af Stud. mag. P. Kramp, der ogsaa har bestemt de af Cand.
i mag. A. Jensen under hans Grønlandsekspedition indsamlede Smaagopler.
> Cand. mag. Stephensen har gennemgaaet et Antal Bundprøver fra Singapore
og Vestindien, og Cand. mag. C. Wang har arbejdet med Udsortering
i og Bestemmelse af Kridtbryzoer fra en Række danske Lokaliteter. —
Afdelingens Medhjælper C. Fagerstrøm har været behjælpelig ved Sort
teringen og Ordningen af det i Aarets Lob indkomne Materiale.
Dr. A. Clark, Washington, og Conservator H., Broch, Trondhjem, har
faaet tilsendt respektive Ingolf-Ekspeditionens Crinoidoer og Goplepolypper
til Bearbejdelse, og T)r. R. Southern, Dublin, har laant Eksemf
piarer af Phascolosoma margaritaceum fra Grønland.
I Aarets Lob er publiceret: The Danish Ingolf-Ekspedition, Vol. 4,
Part 3, Porifera. W. Lundbeck; Desmacidonidæ.
4. Laboratoriet for Histologi og Embryologi 1910.
(Docent R. H. Stamm).
I Foraarshalvaaret afholdtes, i 5 ugentlige Timer, det sædvanlige prakit
tiske Kursus i Histologi (9 Deltagere), i Efteraarshalvaaret i 6 ugentlige
F Timer et Kursus i histologisk Teknik (6 Deltagere), begge med Bistand af
k Assistenten, Mag. sc. C. M. Steenberg.
I Efteraarshalvaaret gennemgik Bestyreren desuden i en kortere Række
1 Forelæsninger, 1 Time om Ugen, den dyriske Celle (8 Tilhørere); i den Anledning
fremstilledes 90 Diapositiver, ligesom de tilhørende ældre Væg-
;T tavler revideredes og omtegnedes, delvis ved Assistentens Hjælp.
Den mikroskopiske Præparatsamling er i Aarets Løb bleven forøget
n med 85 histologiske samt med 22 embryologiske Præparater; sidstnævnte
[9 er 4 Snitserier af unge Kyllingefostre.
Biblioteket er, foruden ved Subskription paa: Anatomischer Anzeiger,
9 Bronn: Klassen und Ordnungen des Tierreichs, Merkel und Bonnet: Erig
gebnisse, Zeitschrift fiir wissenschaftliche Mikroskopie og Zoølogischer
1. Jahresbericht, blevet forøget med følgende større Værker: Dahlgren and
3 Kepner: Principles of animal Histology, Vejdovsky: Eireifung und Bell
fruchtung, samt Voeltzkow: Entwicklungsgeschichte der Reptilien I—VI;
b desuden er, til Dels ved tilfældig gunstig Lejlighed, til meget lav Pris erd
hvervet ca. 70 Særtryk og mindre Afhandlinger. Af forhaandenværende
Sager er 20 Bind blevet indbundne.
Da den megen Fotografering gjorde det ønskeligt at have et Sted, hvor
A Apparatet til Stadighed kunde staa opstillet til Brug, blev et Værelse paa
>8 3die Sal, der hidtil havde været benyttet af Portneren, inddraget under
J Laboratoriet, medens Portneren til Gengæld fik anvist et Par Kvistværelser.
I Det omtalte Værelse blev grundigt istandsat, malet og tapetseret, ligesom
»b der indlagdes Gas; det har allerede, takket være sine gode Lysforhold, vist
18 sig særdeles vel egnet til sin Bestemmelse.
Sluttelig kan nævnes, at et Par Zoologer i Aarets Løb har haft Arbejdsl
plads paa Laboratoriet.
Universitetets Aarbog. 43
1290 Universitetet 1909—1910.
5. Det marine-biologiske Sommerkursus 1910.
(Professorerne Dr. Hector Jungersen og Dr. Eug. Warraing).
Det biologiske Kursus afholdtes i Sommeren 1910 i Hellebæk med 2
Hold Studerende. Til Ophold og Undervisning lejedes Skibstømrer Ludvig
Svendsens Hus i Aalsgaarde, hvor der havdes nogenlunde brugelig, men
ikke fuldt tilfredsstillende, Arbejdsrum; Pladsforholdene var ret indskrænkede
og Lysforholdene ikke helt gode. Forplejningen erholdtes i Frøken
Benthins Pensionat. Den zoologiske Undervisning lededes af Dr. phil. Th.
Mortensen, den botaniske af Mag. sc. Henning E. Petersen.
Deltagerne paa 1ste Hold, der varede fra 27de Juni til 16de Juli (begge
Dage inkl.), var Studiosi magisterii Frk. E. Bartholin, O. Bøggild, K. Henriksen,
H. Jørgensen. Deltagerne paa 2det Hold, der varede fra 25de Juli
til 13de August, var Studd. mag. A. G. Hatt, P. Kramp, Frk. S. Petersen,
A. I. E. Wahl.
I zoologisk Henseende er Hellebæk i flere Henseender gunstig. Faunaen
er rigere end de fleste andre Steder, hvor Kursus'et har fundet Sted, men i
den indskrænkede Tid, hvori Kursus varer, kunde en Bestemmelse af alle
de fundne Arter ikke gennemføres; Hovedvægten maatte lægges paa en grundigere
Gennemgang af Hovedtyperne. Desværre manglede enkelte vigtigere
Former (som f. Eks. Tubularia, Ciona) eller fandtes kun i daarlige
Eksemplarer; men til Gengæld findes interessante Former, som vanskelig
kan faas andre Steder (som Balanoglossus, Chætopterus, Flahelliyera m. fl.).
Der toges flere Dyreformer, som tidligere ikke vides at være fundne i
Øresund {Spatangus jmrpureus, Spirontocciris lilljeborgii, Lycippe labiata)
samt et Par for den danske Fauna nye Former: Lajoéa pocillum og den mærkelige
Amfipod Haustorius avenarius. Nævnes kan ogsaa en Chironomus-
Larve, som toges paa ca. 10 Favnes Dybde, og som det lykkedes at klække.
De hydrografiske Forhold studeredes stadig til Paavisning af Organismernes
Afhængighed af Vandets Saltholdighed. I denne Henseende er Stedet særlig
gunstigt, idet de hydrografiske Forhold er klare og stærkt udprægede.
Til de botaniske Øvelser indsamledes Materialet paa Sejlture, der dels
gik langs Kysten (mellem Ellekilde Hage og Blokhusgrunden ved Marienlyst)
dels ud til Skalbunden. Paa de Dage, da man besøgte Kullen, blev
dette Klippepartis Fjær-Alger demonstrerede. Algerne findes her dels paa
Stene i Fjæren, dels paa Stenrev langs Kysten og paa Skaller paa noget
dybere Vand. De sidste huser dog kun ganske faa Arter, Hovedinteressen
knytter sig til de to førstnævnte Zoner, hvor Algevegetationen er frodig,
men dog kun med faa dominerende Arter {Fucus vesiculosus og serratus,
Halidrys, Chorda filum, Furcellaria, Ahnfeltia, Phyllophora, Ceramium rubrum,
Polysiphonia nigrescens, P. violacea, Brogniartella, Delesseria sinuosa); mange
Former, og det ikke de mindst interessante, er stærkt tilbagetrængte og forekommer
kun sjeldnere eller i sygelige Eksemplarer {Laminaria, Delesseria
sangvinea, Rhodomela, Cystoclonium, Spermothamnion). Det botaniske
Plankton er lidet interessant. Desværre er den danske Side af Sundet ret
fattig paa Algearter og derfor lovlig mager for Undervisningen af de Studerende.
Videnskabelige Samlinger. 1291
6. Det ferskvands-biologiske Laboratorium 1909.
(Dr. C. Wesenberg-Lund).
De fysisk-kemiske Undersøgelser i Furesøen fortsattes indtil 31te Juli
1 1909 (Publication 1912).
En Del supplerende Undersøgelser vedrørende Forsøgsdammene ud-
)i førtes (Publication 1912).
Af Hensyn til Studierne over Glyphotælius punctato-lineatm og PJirygania
grandis besøgtes Dammene regelmæssigt hver 14. Dag hele Aaret
if igennem (Publication 1910 og 1911).
Studierne over vore Paddelarver fortsattes, men da Lokaliteterne
r) (to Smaadamme, en ved Holte, en ved Fredensborg) ødelagdes, frygter
)[ jeg for, at Undersøgelsen maa afbrydes uden at give Resultat.
Thermiske Studier i Littoralregionen i Foraarstiden og Paavisning af
n meget høje Vandtemperaturer ved lave Lufttemperaturer beskæftigede
n mig en Del (Publication 1912).
Det lykkedes at erhverve Forstvæsenets Tilladelse til at anvende den
v ved Hillerød beliggende Funkedam til Laboratoriets Undersøgelser. Der
i købtes en Baad, og denne lagdes ud paa Søen.
I Omegnen af Hillerød foretoges et meget stort Antal Ekskursioner,
10 og der paabegyndtes Studier over vore Vandinsekters Biologi, særlig deres
^ Parrings- og Æglægningsforhold. Ud af disse Studier fremgik en Række
? Publicationer i 1912 og 1913, Som Følge af Ekskursionerne og deres Udbytte
7 voksede Samlingen meget stærkt.
Endvidere foretoges en Række Rejser til Møen og forskellige Dele af
M Midt- og Sydsjælland; efter Opfordring af Dr. Nordqvist, Lund, besøgtes
•b den nyoprettede Fiskeristation i Aneboda sammen med Professorerne
N Wiren fra Upsala og Wallengren fra Lund.
Laboratoriet blev i Aarets Lob besøgt af stud. mag. Henriksen, stud.
en mag. Boye Petersen og Dr. Bøving.
Efter Planktoninvestigations Publikation fik jeg fra Dr. Gunnar An-
'b derssen Anmodning om at skrive en længere Artikel om Grundtrækkene i
"i Ferskvandsplanktonets Biologi og Geografi. Denne udkom i »Ymer« 1908.
'Å Kort efter forespurgte Sir John Murray, om jeg i stærkt forøget Form yder-
,il ligere vilde udgive den i hans store Hovedværk: Bathymetrical Survey
io of the freshwater locks of Scotland. Samtidig skulde Afhandlingen ligeledes
i i udvidet Form efter Anmodning af Prof. C. Schroter (Ziirich) udkomme
,q paa Tysk i Intern. Revue. En uforholdsmæssig lang Tid af Arbejdsaaret
la medgik til Udarbejdelsen af disse Oversættelser, der udkom 1910; en ungarsk
0 Oversættelse, der publiceredes 1910, har jeg intet haft at gøre med.
I Aarets Løb er fra Laboratoriet i øvrigt publiceret; Boysen Jensen:
J Ueber Steinkorrosion an denUfern von Furesø, Intern. Revue, Vol. II p. 163
173; C. Wesenberg-Lund: Beitråge zur Kenntniss des Lebenszychlus der
S Zæochloretten, ibd. p. 153—162; Samme: Ueber die praktische Bedeutung der
[jåhrlichen Variationen in der Viscositåt des Wassers, ibd. p. 231—233;
Samme :Ueber pelagischeEier,Dauerzustånde undLarvenstadien der pelagischen
• !1 Region des Siiszwassers, ibd. p. 424—448; Samme: Grundtrækkene i Ferskvands-
Iqplanktonets Biologi og Geografi, »Ymer« 1909 p. 90 — 133; Samme: Om Lim1292
Universitetet Ki09—1910.
nologiens Betydning for Kvartærgeologien, Geolog. Foren, i Stockholm
Forhandl i ngar 1909 p. 449—470.
7. Det ferskvands-biologiske Laboratorium 1910.
(Dr. C. Wesenberg-Lund).
Materialet til de fysisk-kemiske Undersøgelser i Furesø bearbejdedes
for mit Vedkommende og gjordes færdigt. (Publication 1912).
Et meget stort Antal — i Sommerhalvaaret næsten daglige — Ekskursioner
foretoges i Omegnen af Frederiksborg. Paa disse Ekskursioner indsamledes
et meget betydeligt Materiale, der skulde tjene til Belysning af Vandinsekternes
Biologi. En Mængde biologiske Iagttagelser over netspindende
Phryganeer, Vandkalvelarver, Guldsmede, Vandkærer og andre Vandinsekter,
særlig over deres Æglægnings- og Forplantningsforhold anstilledes. Desuden
fortsattes biologiske Studier over Paddelarver og over Straliotes aloides,
saavel som over Littoralregionens Temperaturforhold.
Der er endvidere med Insekt-biologiske Studier for Øje foretaget adskillige
Rejser til Køgeaa, Susaa, Sorø, og der er udført mange Skrabninger
fra Motorbaad paa Furesø.
I 14 Dage undersøgtes særlig visse Vandinsekters Biologi i de udstrakte
Tidsvilde-Tibirkemoser.
Det indsamlede Materiale er nu saa stort, at alt i Laboratorieværelset
er overfyldt.
I August deltog jeg i Geologkongressen i Stockholm.
Laboratoriet har været besøgt af de studerende Boye Petersen, Kramp
og Henriksen. Af Udlændinge har Dr. Knut Dahl, Norge, Professor A.
Penck, Berlin, og Dr. Falkenstiern, Lund, aflagt Besøg.
Der er publiceret følgende Arbejder: Wesenberg-Lund: Grundziige der
Biologie und Geographie des Siiszwasserplanktons nebst Bemerkungen iiber
Hauptprobleme zu kiinftigen limnologischen Forschungen, Intern. Revue, Leipzig.
Supph. p. 1—44; Samme: Summary of our Knowledge regarding various
limnological problems. J. Murray: Batliymetrical Survey of the freshwater
locks of Scotland, V. I. p. 374—438; Samme: Ueber die Biologie von Glypho
tælius punctatolineatus, Intern. Revue, Leipzig p. 93—128; Samme: Ueber die
siiszwasserbiologischen Forschungen in Danemark, ibd. p. 128—135; Samme:
Ueber eine eventuelle Brutpflege bei Gordius aqualicus, ibd. p. 122 — 127;
Samme: Ueber dieRespirationsverhåltnisse beiunter demEise iiberwinternden
luftatmenden Wasserinsecten, ibd. p. 467—48G.
Fra Laboratoriet er endvidere udkommet: Ussing: Beitråge zur Biologie
der Wasserwanze: Aphelocheirus Montandoni, p. 115—121; Bøving: Natura!
history of the larvæ of Donaciinæ-Supplem., p. 1 — 108.
8. Det mineralogiske Museum 1910.
(Professor, Dr. N. V. Ussing).
/. Ordnings- og Bestemmelsesarhejder ved Museets Hovedsamlinger.
Den i forrige Aarsberetning omtalte Nyordning af en større Del af Museets
Hovedsamlinger, som blev muliggjort ved ekstraordinær Bevilling til
Videnskabelige Samlinger. 1293
il Inventarets Udvidelse, er i Løbet af 1910 bleven gennemfort for Samlingen
le af Bjergarter fra Grønland. Denne Samling var hidtil saaledes anbragt, at
i hver enkelt Ekspeditions Indsamlinger fandtes for sig. Den er nu bleven
•i helt igennem revideret og ordnet geografisk, idet den har faaet den forin
nødne Plads i de i Bjergartsalen opstillede ny Vægskuffedarier. Af andre
M Mineral- og Bjergartsamlingerne vedrørende Arbejder er i Aarets Lob, form
uden Indordningen af de talrige Nyerhvervelser, udført følgende videna
skabelige Bestemmelsesarbejder; petrografiske Undersøgelser af sydgrønb!
landske Bjergarter (Bestyreren) og mineralogiske Undersøgelser af Kryolit,
I Perovskit, Boracit, Mikroklin, Britholit og Apophyllit (Docent Bøggild).
Inspektøren for de palæontologiske Samlinger har videnskabelig bear-
4 bejdet en Del af de af »Danmark Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst«
J hjembragte Jura- og Kridttids-Forsteninger. løvrigt er Aarets palæontool
logiske Nyerhvervelser indordnede paa sædvanlig Maade, saaledes at Originalla
stykker til ny beskrevne Arter af Forsteninger indregistreres og opstilles i en
i>3 særskilt Afdeling; denne indeholdt ved Aarets Udgang 568 Originalstykker.
Med Honorar af Moltkes Legater har Cand. polyt. Chr. Christensen og
CIDr. C. Winther udført kemiske Mineralanalyser, og Mag. sc. C. T. Bartholin
3 Bestemmelser af grønlandske Planteforsteninger. Af Niels Brocks Legat
19 er som sædvanlig bekostet Erhvervelse og Ordning af Prøver fra danske
3 Boringer.
I I . A f g i v e l s e af U n d e r v i s n i n g s s a m l i n g e r og D u b l e t t e r .
Til Undervisningsbrug er gratis sammenstillet og afgivet Samlinger af
M,Mineraler, Bjergarter og Forsteninger til følgende Skoler og Undervisningsis
anstalter;
Randersgades Kommuneskole og Skolen for Vanføre, København;
Z Nyelandsvejs Kommuneskole og Henrik Madsens Skole, Frederiksberg;
AAaby Folkehøjskole; Antvorskov Folkehøjskole; Hinnerup Realskole; Hojme
Skole; Karise Skole; Lollands Folkehøjskole; Løgstør kommunale Realia
skole; Millinge Skole; Nykøbing F. Realskole; Rødby Udflytterskole; Svend-
)dborg private Mellem- og Realskole; Tarm private Realskole.
Endvidere er til den ny tekniske Højskole i Trondhjem gratis afgivet
9 en større Samling Mineraler og Bjergarter fra Danmark og Bilande, og til
I Islands naturhistoriske Forening i Reykjavik en lignende Samling.
Til videnskabelig Undersøgelse er afgivet; grønlandske Mineraler til
ri Professor P. Groth i Miinchen, Professor Zambonini i Sassari og Professor
-T Tsjervinsky i Novotsjerkask, samt tertiære Lerarter til Dr. Atterberg i
'A Kalmar.
Som Bytte for modtagne Museumsgenstande er afgivet; en større Samril
ling grønlandske Planteforsteninger til Universitetet i Kristiania; nogle
'([ jydske Tertiærforsteninger til Mr. Harmer i Norwich; forskellige Mineralbdubletter
til Kontorchef Sæbye i København, Lærer F. Kristensen i Tørring,
al Ingeniør Oakenfull i Dublin og Ingeniør Mancher i Miinchen.
I I I . M u s e e t s og U n d e r v i s n i n g e n s B e n y t t e l s e .
For Offentligheden har Museet som sædvanlig været aabent hver Søntibdag
og Fredag. Antallet af Besøgende i 1910 har været 2,12(3. Udenfor den
1294 Universitetet 1909—1910,
sædvanlige Aabningstid har Museet været besøgt af adskillige udenlandske
Videnskabsmænd samt Skoler og Selskaber fra Indlandet.
Til videnskabelig Bearbejdelse udenfor Museet har været udlaant Planteforsteninger
fra Nordøstgrønland til Professor Nathorst i Stockholm, forskellige
Tertiærforsteninger til Mr. Harmer i Norwich; endvidere forskellige
grønlandske og islandske Forsteninger til Cand. mag. Ad. Jensen, Dr. Nordmann
og Museumsinspektør Winge i København.
Følgende Forelæsninger og Øvelser er holdte paa Museet:
A. I Foraarshalvaaret har Bestyreren holdt Forelæsninger over Mineralogi
for studiosi magisterii (11 Tilhørere), Eksaminatorier i Geologi (37 Deltagere)
og Øvelser i Mineralbestemmelse (2 Deltagere); Docent Bøggild
har holdt Øvelser i Mineralogi og Eksaminatorier i Geologi for Fabrikingeniører
(22, henholdsvis 21 Deltagere).
B. I Efteraarshalvaaret har Bestyreren holdt Forelæsning over Geologi
for Begyndere (82 Tilhørere), Forelæsning over stratigrafisk Geologi for
studd. mag. (17 Tilhørere) og Øvelser for viderekomne (3 Deltagere); Museumsinspektør
Ravn har holdt Forelæsninger over danske Forsteninger
(10 Tilhørere) og Docent Bøggild over Geologi for Fabrikingeniører (42 Tilhørere).
— Studiesamlingerne er i Aarets Løb benyttede af 47 Studerende.
Der er afholdt Undervisningsekskursioner til Stevns Klint (41 Deltagere)
og til Kullen (11 Deltagere).
I V . M u s e e t s T i l v æ k s t .
Mineralsamlingen har modtaget som Gave fra Professor Edv. Ehlers
forskellige Mineraler fra Sydafrika og Alaska, fra Museet i Helsingfors Hackmannit
fra Kola, fra Bygningsteknisk Skole Bauxit fra Georgia, fra Cand.
mag. E. Nørregaard forskellige Mineraler fra de gamle Miner i Omegnen af
Drammen, fra Stud. polyt. H. C. Koefoed Gipskrystaller i Svovlkis fra Stevns
Klint, fra Grosserer E. Bay siamesisk Tinmalm, fra Professor E. Warming
Stensalt fra Tunis, fra Amanuenses J. Schetelig i Kristiania Blomstrandin
fra Sætersdal og fra Konstruktør K. Mogensen forskellige kinesiske Mineraler.
Pseudometeoriter er modtagne af Krydstoldassistent J. P. Banke i Faaborg,
Redaktør Fr. OpfEer i Køge og Husmand Jens Nielsen, Aagaardshus ved Skibelund.
Ved Bytte med Kontorchef C. Sæbye er erhvervet Pseudogaylussit
fra Clyde. Ved Køb er erhvervet et større Antal Mineraler, hvoraf navnlig
maa fremhæves Koboltglans fra Sverig og rosenrød Beryl fra Californien.
Bjergartsamlingen har modtaget som Gave fra Nationalmuseet Pimpsten
fra en Jættestue i Øster Hanherred, og fra Kristiania Universitets Mineralkabinet
Natrongranit med Elpidit; endvidere fra Statskonsulent H. Faber
Granit fra Cornwall, fra Cand. mag. E. Nørregaard Granit fra Øfvedskloster
i Skaane og laplandske Bjergarter, fra Dr. V. Nordmann en stor Prøve af
svensk lagdelt Ler og fra Konstruktør K. Mogensen en Del løse Sten fra
Vendsyssel. Ved Køb er erhvervet en meget stor, poleret Plade af finsk
Kuglegranit. Ved Indsamling er tilkommet en stor Samling svenske Bjergarter
og Malme, indsamlede under de med den internationale Geologkongres
i Sverig forbundne Ekskursioner, i hvilke de til Museet knyttede Videnskabsmænd
deltog.
Samlingen til dynamisk Geologi har som Gaver modtaget forskellige
Videnskabelige Samlinger. 1295
engelske Konkretionsdannelser fra Statskonsulent H. Faber, og Porfyr med
Forvitringsfænomener fra Docent R. H. Stamm.
Samlingen fro. Island, Færoerne og Kolonierne har som Gave modtaget
en større Samling af islandske Bjergarter fra Dr. phil. P. Harder. Ved Køb
er erhvervet forskellige Mineraler fra Julianehaabegnen.
Ben 'palæontologiske Samling har som Gave fra den danske Regerings
Landbrugskonsulent i London, Cand. polyt. H. Faber, modtaget en meget
stor og værdifuld Samling af særdeles vel bevarede Forsteninger fra de engelske
Kridtaflejringer, samt fra Læge C. Malling en Samling smukke Planteforsteninger
fra Ræt-Liasformationen i Skaane. Andre Gaver er modtagne
fra Prof. Edv. Ehlers, Konstruktør K. Mogensen, Dr. phil. V. Nordmann
og Zoologisk Museum. Ved Koh er erhvervet en Del forstenede Bløddyr
fra udenlandske Jura- og Tertiæraflejringer samt en lille Samling Rhætog
Kridtplanter fra Bayern og Nordamerika. Ved Indsamling er tilkommet
en Samling Forsteninger fra Spitzbergen (Inspektørerne Hintze og Ravn).
Den danske Samling er bleven forøget med Forsteninger og Stenartsprøver
ved Gaver fra følgende: Forpagter Christiani, Dr. phil. N. E. K.
Hartz, Stud. mag. Hatt, Inspektør Hintze, Etatsraad H. R. Hiort-Lorenzen
i Roskilde, Brudmester Jensen i Faxe, Kommunelærer O. Kjems i Odense,
Stud. mag. Kramp, Lærer Frode Kristensen i Tørring, Læge C. Malling,
Konstruktør K. Mogensen, Provst Th. Møller i Ølby ved Struer, Korpslæge
Briinnich Nielsen, Journalist K. A. Petersen i Nexø, Fhv. Lærer S. Pindborg,
Ingeniør K. Reimann, Fabrikbestyrer F. G. Sand i Aarhus, Fabrikant S. P.
Schmidt i Esbjerg, Docent R. H. Stamm, Sognepræst Chr. Steffensen i Hald
ved Randers, Træhandler N. Sørensen i Lem ved Skive, Apoteker Teilman-
Friis i Hellerup, Fabrikant T. Tulinius, Stud. polyt. Tulstrup, Gaardejer
Kr. Larsen Vestergaard i Ulfborg, Veterinær- og Landbohøjskolen, Montør
H. Viehweg, Maler A. Wiggers i Sdr. Bjært ved Kolding, Læge V. Wilkens i
Balling ved Skive, Postmester Winther i Hornbæk, Gaardejer H. P. Vyff i
Vonsild ved Kolding, Zoologisk Museum, Cand. polyt. E. Østrup samt Deltagere
i Dansk geologisk Forenings Ekskursioner. — Som en i videnskabelig
Henseende særlig interessant Gave maa nævnes afdøde Prof. Emil Chr.
Hansens Samling af Plante- og Dyrerester fra danske Tørvemoser, skænket
af hans Dødsbo. Ligesom i tidligere Aar er Museet ogsaa i Aar ved Direktør
J. Rosenbergs Velvilje kommen i Besiddelse af en større Samling oligocæne
Forsteninger fra Cilleborg ved Mariager Fjord. — Ved Bytte er erhvervet
Opal i Koralkalk fra Faxe.
Ved Kob er Samlingen forøget med Knogler af Fisk samt Kindtænder
af Elsdyr fra den interglaciale Mergel ved Hørrup, en Stødtand af Elefant
fra Kongsnæs ved Stubbekøbing, en ejendommelig formet Flintknold, Forsteninger
i løse Grønsandsblokke fra Gedser, oligocæne Forsteninger fra
Branden Teglværk i Salling samt en større Samling Hvalknogler og andre
Forsteninger fra Glimmerleret ved Gram i Slesvig. Ved Indsamlinger er
tilkommet forsteningsførende Kridt- og Paleocænblokke fra Klintebjerg i
Odsherred, Forsteninger fra Glimmerleret ved Esbjerg, fra de øvre Graptolitskifre
paa Bornholm samt fra Kridtformationer ved Faxe.
Haandhihlioteket er bleven forøget med ialt 359 Bind og Særtryk, nemlig
36 Tidsskrifter og lærde Institutioners Publikationer (154 Bind), hvoraf
25 (101) Bind) er Gaver, og 205 enkelte Bøger og Særtryk, hvoraf 124 Gaver.
1296 Universitetet 1909—1910.
Desuden er som Gave modtaget 44 topografiske Kortblade. Ved testamentarisk
Bestemmelse af afdøde Professor Emil Chr. Hansen fik Museet Ret
til forlods at udtage af dennes efterladte Bogsamling paa det geologiske
Omraade, hvad Museet maatte have Brug for og »til en af det selv fastsat
lav Pris«, en Tilladelse hvoraf det har gjort Brug for 57 enkelte Bøgers og
Særtryks Vedkommende. De betydeligste Gaver er modtagne fra Videnskabernes
Selskab (69 Bind og 44 Kort) og fra Dr. K. J. V. Steenstrup (27
Bind). De øvrige Gaver til Haandbiblioteket er modtagne fra følgende
Institutioner og Personer: Universitetet, Botanisk Have, Zoologisk Museum,
Universitets Biblioteket, det kgl. Bibliotek, Kommissionen for Ledelsen af
de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, Kommissionen for
Danmarks geologiske Undersøgelse, Kommissionen for Havundersøgelser i
de danske Farvande, Dansk geologisk Forening, Hedeselskabet, Dansk
Ingeniørforening, Det internationale Katalog, Lunds Geologisk-Mineralogiska
Institution, Geologiska Foreningen i Stockholm, Universitetetsbiblioteket i
Upsala, Rijksopsporing van DelfstofEen (Haag), Portugals geologiske Undersøgelser,
de forenede Staters geologiske Undersøgelser, Smithsonian Institution,
Augustana College i Illinois, Field Museum i Chicago, Louisiana State
Museum, Missouri Bureau of Geology and Mines, Western Australia Geological
Survey; Dr. Berger (Magdeburg), Docent O. B. Bøggild, Dr. Gronwall, Dr.
Harder, Frau Kommercienrat Hauswald (Magdeburg), Museumsinspektor
Hintze, Cand. mag. Ad. S. Jensen, Professor Jungersen, Læge C. Malling,
Statsgeolog Milthers, Cand. mag. Nørregaard, Direktør, Dr. Topsøe, Professor
Ussing, Director W. A. J. M. van Waterschoot van der Gracht, Dr.
Artur Weiss (Hildburghausen), Professor Zeuthen.
Til Forelæsningshrucj er af Docent R. H. Stamm skænket 29 Fotografier
og Lysbilleder; anskaffet er 36 Lysbilleder, hvorefter Samlingen af Lysbilleder
til geologisk Undervisning ialt tæller 831 Stykker.
V. Videnskabelige Arbejder.
Af videnskabelige Publikationer, som helt eller delvis vedrører Museets
Samlinger, er i Aarets Lob udkommet: C. Dreyer, V. Goldschmidt und O. B.
Bøggild, Ueber Albit von Grønland (Neues Jahrbuch flir Mineralogie, Beil.-
Bd. 29); K. Briinnich Nielsen, Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro
fundne yngste Danien (Meddelelser fra Dansk Geol. Foren. Nr. 16); H. Winge,
Om Plesiocetus og Squalodon (Vidensk. Meddel, fra naturhistorisk Foren,
for Aaret 1909); A. G. Nathorst, Ueber die Gattung Nilssonia (K. Svenska
Vetenskaps Akademiens Handlingar Bd. 43); O. B. Bøggild, Ueber die
Krystallform des Mikroklins (Zeitschrift flir Krystallographie Bd. 48).
9. Det kemiske Laboratorium 1909 —10.
(Professor, Dr. Einar Biilmann).
Undervisningen i Laboratorierne benyttedes i Efteraarshalvaaret 1909
af 201 Studerende med 496 ugentlige Arbejdsdage, i Foraarshalvaaret 1910
af 186 Studerende med 349 ugentlige Arbejdsdage. Friplads havde heraf i
hvert af Halvaarene 15 Studerende. Laboratoriets nyoprettede Afdeling
for videregaaende Undervisning i organisk Kemi blev taget i Brug den 6te
Videnskabelige Samlinger. 1297
8 September 1909 og var besøgt i Efteraarshalvaaret 1909 af 24 Polyteknikere,
i i Foraarshalvaaret 1910 af 23 Polyteknikere. I Undervisningsarbejdet deltog
I Inspektør, cand. polyt. Aacje Kirschner, Dr. phil. Chr. Winther, Dr. phil.
L Niels Bjerrum og Cand. polyt. V. Farsøe.
De under Laboratoriet henlagte Eksaminatorier over Kemi afholdtes
v ved Hjælp af Assistenterne Dr. phil. Chr. Winther og Dr. phil. N. Bjerrum.
I I Efteraarshalvaaret 1909 (uorganisk Kemi) deltog 95 Studerende, i For-
£ aarshalvaaret 1910 (organisk Kemi) 120, fordelte i hvert Halvaar paa 4 Hold
é å 3 ugentlige Timer.
Laboratoriets Auditorier og Forelæsningsmateriel har foruden til de anti
førte Eksaminatorier været benyttet til de af Laboratoriets Bestyrer afholdte
i Eksaminatorier over organisk Kemi for viderekomne (Efteraar 1909) og
J Forelæsninger over organisk Kemi (Foraar 1910) samt til Kollokvier over
i Kemi.
Personalia. Den 1ste December 1909 fratraadte stud. mag. Rørdam
^ Stillingen som Assistent ved Laboratoriet, hvorefter stud. mag. Frk. LHla
< Starcke ansattes i den derved ledigblevne Stilling.
Økonomiske Forhold. Laboratoriet har foruden sin ordinære Indtægt i
k Aarets Løb haft en Tillægsbevilling paa 3,500 Kr., især til Fuldendelse af
I Installationerne i Anledning af Udvidelsen af Laboratoriets Undervisnings-
0 omraade, og et ekstraordinært Tilskud paa 2,000 Kr. til Anskaffelse af fast
1 Inventar.
Øvelser holdtes saavel i Efteraarshalvaaret som i Foraarshalvaaret af
C 3 Lærere med ialt 6 Timer ugentlig. Adgangsberettigede var i Efteraarshalvaaret
51, i Foraarshalvaaret 53 Studerende. Ifølge den i Lokalet fremii
lagte Protokol var det gennemsnitlige daglige Besøg i de Maaneder, da der
holdtes Øvelser, henholdsvis ca. 7 og ca. 8 Studerende.
Bogsamlingen blev i Aarets Løb forøget med 61 Værker paa ialt 156
I Bind, der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper:
Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1909—10 bevilgede Beløb,
1,400 Kr., er anvendt saaledes:
10. Det theologiske Laboratorium 1909 -10.
(Professor J. C. Jacobsen).
Værker Bind
50
21
31
35
19
Fælles
Nye Testamente..
Gamle Testamente
Systematik
Kirkehistorie
2
13
20
8
18
Bogkøb
Indbinding
Assistance, Rengøring, Inventar
880 Kr. 18 Øre
213 — 32
306 — 50 —
Universitetets Aarbog.
Ialt.... 1400 Kr. » Øre
44
1298 Universitetet 1909—1910.
11. Det juridiske Laboratorium 1909—10.
(Professor, Dr. H. Munch-Petersen).
Laboratoriets Lærerraad bestaar af alle Lærere, der medvirker ved Laboratoriet;
som dets Forstander har fungeret Professor Munch-Petersen.
Der er af de forskellige Lærere under Fakultetet holdt: i Efteraarshalvaaret
1909 6 Øvelsesrækker med 10 Timer ugentlig og i Foraarshalvaaret 1910
7 Øvelsesrækker med 17 ugentlige Timer. I Universitetsaaret 1909—10
har 325 løst Adgangskort til Laboratoriet.
Den aarlige Bevilling paa 4500 Kr. fordeler sig for Finansaaret 1909—10
paa følgende Maade:
Leje af Lokale m. m 1931 Kr. 40 Øre
Bøger 245 — 56 —
Indbinding 337 — 55 —
Den praktiske Docent 500 — »
Personlig Assistance, Rengøring rn. m 1057 — 97 —
Belysning 136 — 45
Papir, Porto o. lign 291 — 07
lait.... 4500 Kr. » Øre
12. Det filologisk-historiske Laboratorium 1909—10.
(Professor, Dr. J. L. Heiberg).
Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af Professorerne Gertz, Steenstrup,
Erslev, Høffding, Wimmer, Thomsen, Møller, Paludan, Jespersen,
Nyrop, Heiberg, Fridericia, Wilkens, Jonsson, Drachmann og V. Andersen,
samt Docenterne Sandfeld Jensen, Olrik, Dahlerup, Sarauw og Grønbech.
Som Forstander fungerede Professor Heiberg.
Om Virksomheden kan meddeles følgende. 1 Efteraaret 1909 holdt
9 Lærere 10 Øvelsesrækker med 20 Timer ugentlig. En Kreds af Studerende
afholdt Fællesøvelser 1 Time ugentlig. I Foraarshalvaaret 1910 holdt 7
Lærere 7 Øvelsesrækker med 14 Timer ugentlig. Til Laboratoriet havde i
1909—10 297 Studerende Adgang, og Laboratoriet har været aabent i 234
Dage. Den Protokol, som er frendagt i Læsesalen, viser et sandet Antal
Besøgende af 8599. I de Maaneder, da der holdtes Øvelser, blev Læsesalen
benyttet af ca. 43 Studerende daglig. Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget
Boggaver fra følgende Institutioner: Universitetet, det kongelige
Bibliotek, Videnskabernes Selskab, Statens statistiske Bureau, Selskabet
til historiske Kildeskrifters Oversættelse, den Arnamagnæanske Kommission,
Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog, Historisk Forening, den norske
historiske Kildeskriftskommission, Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for
Filologi, Gads Boghandel; og fra følgende enkelte Mænd: Professorerne
J. Steenstrup, Kr. Erslev, Kr. Nyrop, O. Jespersen, J. L. Heiberg, V. Thomsen
og O. Schrøder (i Berlin), Dr. phil. J. Lindbæk, Dr. phil. G. Schiitte, Stud.
mag. G. R. Vøhtz og Hr. R. Brandstetter paa Madagascar.
Videnskabelige Samlinger. 1299
I Aarets Lob er Bogsamlingen bleven forøget med 539 Bind, deraf
I 191 nye Værker, fordelte saaledes paa Afdelingerne:
Fælles
Nordisk
Tysk
lait,
Værker Bind
1 9
38 73
38 157
29 101
30 50
27 76
4 8
13 39
11 26
191 539
Laboratoriets Indtægt udgjorde;
Aarlig Bevilling 3500 Kr. » Øre
Salg af en Dublet 9 — 72
lait.... 3509 Kr. 72 Øre
Pengene er anvendt saaledes:
A. Assistent, Rengøring etc 692 Kr. 50 Øre
B. Papir, Porto etc 108 — 56
C. Bogkøb 2212 — 40 —
D. Indbinding 496 26 —
lait.... 3509 Kr. 72 Øre
I Tilknytning til den i Univ. Aarb. 1898—99 S. 244 givne Meddelelse
0 om Besættelsen af Stillingen som Assistent ved Laboratoriet skal her and
fores de indtil Udgangen af det akademiske Aar 1909—10 indtrufne For-
6 andringer i Besættelsen. Cand. mag., nu Bibliotekar ved Universitetsbiblio-
•i teket, Alfr. Krarup beklædte Stillingen fra 1ste Marts 1899 til 1ste Februar
1 1909, da han efter eget Ønske fratraadte; dog fungerede Cand. mag. Raphael
L Meyer som Assistent under hans Fraværelse i Udlandet i Tiden September
1 1902—August 1903. Til Assistent antog Forstanderen derefter fra 1ste
I Februar 1909 Underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket Mag. art. J. C.
i Kali, der efter eget Ønske fratraadte 1ste Juni 1910; til hans Afløser antog
T Forstanderen fra samme Dag Cand. mag. E. Spang Hanssen.
13. Den Arnamagnæanske Stiftelse 1910.
(Eforer; Professorerne, Dr. Ludv. Wimmer og Dr. Johs. Steenstrup).
Den Arnamagnæanske Kommission har i Aaret 1910 udgivet 2det Hæfte
/; af Professor F. Jonssons Udgave af den Norsk-islandske Skjaldedigtning,
0 omfattende Ark 12—26, A—B. Det Arnamagnæanske Stipendium er fra
f 1ste Januar 1911 fornyet paa 2 Aar for den tidligere Indehaver Mag. art.
1 B. Th. Melsted.
1300 Universitetet 1909—1910.
Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves:
Til Brug paa Læsesalen er for besøgende fremtaget 553 Voll. (302 Folianter,
263 Kvarter, 46 Oktaver, 36 af Tillægssamlingerne, 6 Diplomfascikler).
Der er af 50 besøgende aflagt 347 Besøg; af de besøgende var 15 Udlændinge
(3 Amerikanere, 4 Nordmænd, 1 Kusser, 3 Svenske, 4 Tyske). Fra Haandskriftsamlingen
er i Aarets Løb bortlaant 52 Voll. foruden et større Antal
islandske Diplomafskrifter (22 Folianter, 17 Kvarter, 4 Oktaver, 2 af Tillægssamlingerne,
7 Diplomfascikler), henholdsvis 28 til det kgl. Bibliotek (for
en Del til Fotografering), 6 til Landsbiblioteket i Keykjavik, 3 til Hamburg
Stadtbibliothek, 1 til Kristiania Universitetsbibliotek, 5 til Upsala Universitetsbibliotek,
9 til herværende Privatmænd (heraf 7 til Universitetsbrug),
endvidere til Landsarkivet paa Island de nævnte Diplomafskrifter. Ved
Aarets Udgang var i Udlaan 33 Numre.
THI. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Valg af Eforer.
Ved Professor, Dr. theol. P, Madsens Afgang fra Universitetet blev
hans Eforater fordelt saaledes:
Til Efor for Winstrup-Kesens Rejsestipendium og for Domus regiæ
stipendium valgte det tlieologiske Fakultet 1. Decbr. 1909 Professor J. C.
Jacobsen.
Til Efor i'or Biskop Brochmands Enkes Legat til Studenter og for
0. S. Wads Legat valgte Fakultetet 1. Decbr. 1909 Professor O. V. Ammundsen.
Til Efor for J. O. Bangs Legat og Eosborgs Legat valgte Fakultetet
1. Decbr. 1909 Professor, Lic. theol. Fr. Torm,
Til Efor for Bircherods Legater, Th. Friis' Legat, Hammerichs Legat,
Ingestrup-Lunds Legat, Mallings Legat og Suhrs Legat valgte Konsistorium
16, Marts 1910 Professor J. C. Jacobsen. Da Professor Madsen
havde ønsket sig fritaget ogsaa for de sidstnævnte Eforater forinden sin
Afgang, overdrog Konsistorium 17. Novbr. 1909 den midlertidige Bestyrelse
af dem til Referendarius consistorii Professor, Dr. jur. V. Bentzon.
— Efter Professor, Dr. med. J. P. Bjerrums Afgang fra Universitetet
valgte det lægevidenskabelige Fakultet 4. Marts 1910 Professor, Dr.
med. Th. Rovsing til Efor for Studsgaards Legat.
— Efter Professor, Dr. phil. & math. H. G. Zeuthens Afgang fra
Universitetet valgte Konsistorium 17. Marts 1910 Professor, Dr. phil. & sc.
H. Jungersen til Efor for følgende hidtil af Professor Zeuthen bestyrede
Legater: Caspar Bartholins Legat, Cosmianum legatum, H. Fuirens Legat,
Grønbechs Legat, v. Havens Legat, Longberigs Legat (Stipendium
Longomontanum), Medeanske Legat, Tonboes Enkes Legat og Thotts Legat.
— Om Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen se
foran S. 1124.