II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Nyt Ueglenient for den polytekniske Læreanstalt.
Efter at der ved kgl. og ministerielle Resolutioner samt ved
Lærerraadsbeslutninger var indfort en stor Række Ændringer i Bestemmelser
om den polytekniske Læreanstalts Undervisnings- og Eksamensvæsen,
og efter at der yderligere var fremkommet Forslag om nye
Ændringer og Udvidelser i samme, blev der i Aarene nærmest forud for
Beretningsaaret ført Forhandlinger om et nyt Reglement med dertil
horende Undervisningsprogram til Afløsning af Reglementet af 23de
Juli 1894.
De vigtigste Tilføjelser og Ændringer, der var foretagne i sidstnævnte
Reglement med tilhorende Undervisningsprogram, var følgende:
Tillæg til det detaillerede Undervisningsprogram, omfattende Undervisningsplanen
for følgende Fag: Materialisere, Elektroteknik, Skibsbygning,
Opvarmning og Ventilation, Kloakanlæg og Vandforsyning,
vedtaget af Lærerraadet den 20de Februar 1897, jvfr. Univ. Aarbog for
1896—97, S. 573—75.
— Ændring i Undervisningsplanen for følgende Fag; Teknisk Mekanik
og grafisk Statik med Anvendelse paa Jernkonstruktioner, Vejbygning
og Vandbygning, vedtaget af Lærerraadet den 30te Maj 1899,
jvfr. Univ. Aarbog for 1898—99, S. 265—68.
— Ændringer i Reglementet for Fabrikingeniørernes Kursus ved kgl.
Resolution af 24de Juni 1901, hvoraf de vigtigste var følgende: Kursuset
forlængedes til 4^2 Aar; Botanik og Zoologi bortfaldt som Undervisningsfag,
medens der indførtes Øvelser i Bygningstegning, Fabrikudkast,
teknisk-kemiske Undersøgelser samt i Mikroskopering og i Udførelsen af
simple Kulturforsøg med Gæringsorganismer, jvfr. Lovtidende for 1901,
Afd. B. S. 110.
Universiteteta Aarbog. 47
1322 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
— Oprettelse af Kursus for Elektroingeniører ved kgl. Resolution af
3die Marts 1903, jvfr. Univ. Aarbog for 1902—03, S. 736—40.
— Indførelse af Undervisning i Elektrolvemi for Fabrikingeniører,
indført ved Bevilling paa Finansloven for 1903—04, jvfr. Univ. Aarbog
for 1902—03, S. 740—41.
— Indførelse af Repetitionskursus i deskriptiv Geometri og i uorganisk
Kemi for Maskin- og Bygningsingeniører ved ministerielle Resolutioner
ai 7de Juli 1902 og 3die Januar 1903, jvfr. Univ. Aarbog for
1902—03, S. 742—43.
Ændring i Undervisningsprogrammet i deskriptiv Geometri ved
Lærerraadsbeslulning af 8de Juli 1903, jvfr. Univ. Aarbog for 1902—03,
S. 743—44.
— Ændring i Eksamens- og Undervisningsprogrammet for Landmaaling
og Nivellering henholdsvis ved kgl. Resolution af 4de September
1903 og ved Lærerraadsbeslutning af 18de Februar 1904, jvfr. Univ.
Aarbog for 1903—04, S. 1181—87.
— Ændringer i Reglementet ved kgl. Resolution af 4de September
1903, væsentlig omfattende tidligere vedtagne Ændringer, se nærmere
Univ. Aarbog for 1903—04, S. 1187—94.
— Ændring i den praktiske Prøve i Kemi for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører ved ministeriel Resolution af 29de Februar 1904, jvfr.
Univ. Aarbog for 1903—04, S. 1194—95.
— Ændring af Undervisningen i Mineralogi og Krystallografi for
Fabrikingeniører samt Ophævelse af Undervisning i Geologi for Maskiningeniører,
jvfr. Univ. Aarbog for 1903—04, S. 1195—1201.
— Ændring i Undervisnings- og Eksamensprogrammet for Vejbygning
og teknisk Mekanik med grafisk Statik ved kgl. Resolution af 3die
Januar 1905, jvfr. Univ. Aarbog for 1904—05, S. 265—76.
— Omdannelse af Undervisningen i Kloakanlæg og Vandforsyning
til at omfatte Undervisning i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen ved
Finanslovbevilling, jvfr. Univ. Aarbog for 1904—05, S. 274—75.
— Ændring i Undervisningsplanen for teknisk Kemi for Fabrik-,
Maskin- og Elekiroingeniører, vedtaget af Lærerraadet den 20de November
1905, jvfr. Univ. Aarbog for 1905—06, S. 639—41.
— Ændring i Undervisningsplanen for Mathematik, vedtaget af
Lærerraadet den 28de Juni 1906, jvfr. Univ. Aarbog for 1905—06, S.
633—39.
— Indførelse af Undervisning i landboteknisk Kemi ved Finanslovbevilling,
jvfr. Univ. Aarbog for 1905—06, S. 641—44.
— Udvidelse af Undervisningen i Materialisere, vedtaget af Lærerraadet
den 13de September 1906, jvfr. Univ. Aarbog for 1906—07, S.
988—89.
— Udvidelse af Eksaminatorierne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
vedtaget af Lærerraadet den 21de Februar 1907, jvfr. Univ. Aarbog
for 1906—07, S. 989.
— Indførelse af Øvelser i Maskinlaboratoriet for Elektroingeniører,
vedtaget af Lærerraadet den 21de Februar 1907, jvfr. Univ. Aarbog for
1906-07, S. 988.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1323
— Indførelse af Øvelser i Maskin- og- Materialprøvelaboratoriet for
Æ Maskiningeniører, vedtaget af Lærerraadet den 21de Februar og 4de Juli
1 1907, jvfr. Univ. Aarbog for 1906—07, S. 985—88.
Program for Undervisningen i sidstnævnte Laboratorium, vedtaget af
I Lærerraadet den 4de Juni 1908, jvfr. Univ. Aarb. for 1907—08, S. 37G.
— Ændring i Bestemmelserne om Karaktergivningen ved 2den Del
saf Eksamen for Fabrikingeniører ved ministeriel Resolution af 17de April
I 1907, jvfr. Univ. Aarbog for 1906—07, S. 984—85.
— Indførelse af Undervisning i Landboret, Fabriks-, Bygnings- og
f Patentlovgivning ved Finanslovbevilling, jvfr. Univ. Aarbog for
f 1906—07, S. 989—90.
Program for samme vedtaget af Lærerraadet den 4de Juni 1908, jvfr.
JUniv. Aarbog for 1907—08, S. 368—76.
— Indførelse af Undervisning i Meteorologi ved Finanslovbevilling,
yvfr. Univ. Aarbog for 1907—08, S. 366—68.
— Ændring af Eksamensprogrammet i Mathematik m. m. ved 1ste
I I)el af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører ved kgl.
T Resolution af 22de Oktober 1908, jvfr. Univ. Aarbog for 1908—09, S.
8 839—40.
— Indførelse af Undervisning i Svagstrømselektroteknik ved Finansillovbevilling,
jvfr. Univ. Aarbog for 1908—09, S. 841.
Forhandlingerne om et nyt Reglement m. m. førtes dels i en Række
I Lærerraadsmøder, dels i Udvalg, der var nedsatte af Lærerraadet til nærn
mere Behandling af Enkelthederne. Der skal i det følgende gøres Rede for
b de vigtigste Ændringer, medens man for mindre væsentlige og redak-
Mionelle Ændringers Vedkommende henvises til at sammenligne det efter-
1 følgende Reglement m. m. med Reglementet af 1894 med senere Ændringger.
Sidstnævnte Reglement er meddelt i Univ. Aarbog for 1893—94, S.
5 568—96.
11. Forhandlinger om Ændring i Bestemmelserne for Adgangseksamen.
I Skrivelse af Ilte September 1908 foreslog Prof., Dr. phil. Julius
T Petersen, at der indførtes en Prøve ^ Kemi ved Adgangseksamen i Lighed
n med, hvad der var sket ved Studentereksamen paa mathematisk-natury
videnskabelig Linie.
Dette Forslag henvistes af Lærerraadet til et Udvalg, bestaaende af
I Professorerne Einar Biilmann, C. Christiansen, P. C. V. Hansen, J.
I Hjelmslev, C. Juel, Julius Petersen, K. Prytz og N. Steenberg, hvilket
J Udvalg anmodedes om at underkaste samtlige Bestemmelser lor Adgangs-
9 eksamen en nærmere Overvejelse. Udvalgets Indstilling af 16de No-
7 vember 1908, der bifaldtes af Lærerraadet, faldt sammen med Ordlyden
b af det nye Reglement I § 5, til hvilken henvises, se S. 1347. I
ci nævnte Paragrafs 4de Stykke blev der dog ved Reglementets endelige
I Redaktion efter Læreanstaltens Forslag tilføjet: (Konstruktion af det
[t tresidede Hjørne ved tre Stykker). Anledningen hertil var følgende: Unb
der 8de Maj 1909 meddelte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæ-
« senet, at det efter at have brevvekslet med Undervisningsinspektøren for
b de højere Almenskoler maatte ønske, at Forslaget om de udvidede lor1324
Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
cl ringer i Stereometri nærmere præciseredes, forsaavidt Bestemmelserne
herom ikke helt kunde udgaa. Ministeriet henviste til en Skrivelse fra
Undervisningsinspektørens faglige Medhjælper, Dr. phil. Poul Heegaard,
hvori denne udtalte, at Ændringen, der udtryktes i folgende Ord: »endvidere
de simpleste Konstruktioner, som kan udføres ved een retvinklet
Projektion« utvivlsomt vilde betyde, at de polytekniske Eksaminander
bedre vilde være rustede til at følge Undervisningen i deskriptiv Geometri
paa den polytekniske Læreanstalt end Fierallet af Studenterne, og
det forekom ham derfor, at hvis Ligestilletheden af det mathematiske
Gymnasium og de polytekniske Adgangskursus overfor Læreanstalten
skulde opretholdes nogenlunde, vilde det være naturligere at henlægge
det i denne Ændring nævnte Pensum til den senere fælles Undervisning
paa selve Læreanstalten. Desuden forekom det ham, at Fordringen i
hvert Fald burde formuleres saaledes, at Lærere, der privat forberedte
til den polytekniske Læreanstalts Adgangseksamen, mere præcist kunde
vide, hvilken Forøgelse af Pensum, der var Tale om (f. Eks. ved Henvisning
til en angivet Lærebogs Fremstilling). —
Let saaledes rejste særlige Spørgsmaal henvistes til fornyet Overvejelse
af de Lærere i Mathematik, som var Medlemmer af ovennævnte
Udvalg. Disse udtalte i Skrivelse af 14de Maj 1909, at nogle af de mathematiske
Studenter fremtidig mødte med Kundskaber i Projektionslære,
der gik betydelig videre end det fremsatte Forslag, medens andre af dem
var ganske uvidende paa dette Punkt. Læreanstaltens Forslag stillede de
polytekniske Eksaminander paa et rimeligt Mellemstandpunkt.
Førslaget var et nøgenlunde bestemt førmuleret Udtryk for et beskedent
Ønske om, at man ved Stereømetriundervisningen fremtidig vilde
lægge noget mere Vægt paa Udvikling af Rumsansen, end man hidtil
havde gjort. Naar man ikke nærmere havde præciseret, hvilke Konstruktioner,
der ønskedes medtagne, da laa dette i, at det ikke saa meget
kom an paa, hvilke Enkeltheder der blev gennemgaaede, som paa den
pædagogiske Betydning, det havde, at Eleven overhøvedet vænnedes til
at se paa en retvinklet Projektion og ved Hjælp deraf at forestille sig
bestemte Figurer liggende paa en bestemt Maade i Forhold til Tegneplanen.
Naar Ministeriet imidlertid havde ønsket en bestemt Afgrænsning
al Fordringerne, foresloges det efter Ordene »de simpleste Konstruktioner,
som kan udføres ved een retvinklet Projektion« at tilføje i Parantes:
»Konstruktion af det tresidede Hjørne ved 3 Stykker«. Det var en Selvfølge,
at Forslaget, der søm allerede anført var af rent pædagogisk Betydning,
i ingen Hensenede vilde paavirke Ordningen af den senere fælles
Undervisning i Mathematik og deskriptiv Geometri paa den polytekniske
Læreanstalt.
Udvalgets Førslag blev tiltraadt af Lærerraadet øg meddelt Ministeriet,
som billigede Førslaget.
— Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilke Eksaminer, der foruden
Adgangseksamen og Studentereksamen paa den mathematisk-naturvidenskabelige
Linie burde give Adgang til at indskrives som polytekniske
Eksaminander, vedtog Lærerraadet at ligestille alle, der havde bestaaet
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1325
) Overgangsprøven ved Kadetskolen, Afgangsprøven ved Søværnets Ma-
.3 skinskole med en Gennemsnitskarakter i Malhematik, Fysik og Kemi til-
13sammen, der mindst svarede til »meget godt«, Artiumsprøven paa Realf
linien ved en af de højere Almenskoler i Norge og Modenhedsprøven paa
I Reallinien ved en af de højere Almenskoler i Sverige, med dem, der
i havde bestaaet en af de to førstnævnte Eksaminér.
Om de i disse Bestemmelser efter Ministeriets Ønske senere fore-
;ttagne Ændringer, se S. 1346.
2. Forhandlinger om Ændringer i Kursus for Fabrikingeniører.
Forslag om Indordning af Undervisningen i Gæring s fysiologi og
\\ landboteknisk Kemi i Kursus for Fabrikingeniører. Om Oprettelse af
9 en fast Lærerstilling i disse Fag, se Univ. Aarbog for 1907—08, S.
8 365—66. I Skrivelse af 3die November 1907 fremkom Docent, Dr. phil.
) Orla Jensen med Forslag om Optagelse af Gæringsfysiologi øg landbot
teknisk Kemi søm obligatoriske Fag i Kursus før Fabrikingeniører. Til
I Begrundelse heraf maatte man først og fremmest fremhæve dette Fags
3 store Betydning for nøgle af vore allervigtigste kemiske Industrier, nem-
I lig Gæringsindustrierne. Den Eddikebrygger, Brygger eller Brændevins-
J brænder, der stod ukendt øverfor Gæringsfysiologien, vilde ikke vedel
blivende kunne være konkurrencedygtig. Ligeledes var i Danmarks Hø-
/ vedindustri. Mejeribruget, de fleste Vanskeligheder af bakteriologisk Nat
tur, og ingen vilde derfor kunne være Raadgiver paa dette Omraade
tj uden at være i Besiddelse af gode bakteriologiske Kundskaber.
Foruden den rent praktiske Side bød Gæringsfysiologien Kemikei
ren Grundlaget til Førstaaelsen af de naturlige Nedbrydningsprøcesser.
I Disse var nemlig saa at sige altid biologiske Processer og lod sig derfor
i ikke forklare ved Kemi alene.
Da den botaniske Side af Gæringsfysiologien tildels behandledes af
I Docent Dr. Kølderup Rosenvinge i Kursuset i Kulturforsøg, vilde
I Forelæsningerne i Gæringsfysiologi særlig komme til at beskæftige sig
ri med den fysiologiske Side. I denne Forbindelse vilde der blive givet
9 en grundig Fremstilling af Enzymlæren, hvorved den organiske Kemi
t vilde blive aflastet for et Par Timer ugentlig.
Samtidig anmodede Dr. Orla Jensen om, at der maatte blive truffet
9 en endelig Bestemmelse angaaende Ordningen af hans andet Fag, den
I landbotekniske Kemi. Da samme havde saa mange Berøringspunkter til-
1 fælles med Gæringsfysiologien, var der intet til Hinder tør at behandle
h det som en naturlig Fortsættelse af sidstnævnte Fag, og han vilde deriør
S gerne have to før Fabrikingeniørerne obligatoriske Timer i landboteknisk
[ Kemi i Halvaaret umiddelbart efter, at han havde læst Gæringsfysiologi.
1 De to Fag tilsammen kunde eventuelt give en mundtlig Eksamenska-
"i rakter.
At Overgangen imellem de tø Fag var fuldstændig utvungen, saas
1 f. Eks. deraf, at Mejeribakteriologien førte lige over i den øvrige Mejeri-
;[ lære, og at man ved Studiet af Mikroorganismernes Enzymer ikke kunde
rr undgaa ogsaa at maatte omtale Enzymerne høs de højere Planter (f. Eks.
1326 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
Maltets Diastase) og hos Dyrene og dermed Fordøjelsesprocessen. Herfra
byggedes der Bro videre til Næringsmiddelkeraien og specielt til Foderstoffernes
Kemi og deres Omdannelse til Mælk og Flæsk, og endelig
videre til disse Produkters Egenskaber og Anvendelse.
Da Forelæsningerne nødvendigvis maatte omhandle Foderstoffernes,
Mælkens og Kødets Æggehvidestoffer, fandt Dr. Jensen det rigtigst
samtidig at give en samlet Fremstilling af Æggehvidestofferne fra et
fysiologisk-kemisk Standpunkt, hvorved den organiske Kemi atter kunde
aflastes for et Par Timer.
Forslaget blev sammen med de følgende Forslag henviste til det
nedenfor nævnte Udvalg.
— Forslag om Ændring i Undervisnings- og Eksamensprogrammet
for uorganisk og organisk Kemi. I Skrivelse af 15de Februar 1908 henledte
Prof. Dr. phil. Julius Petersen Læreanstaltens Opmærksomhed paa,
at den gældende Ordning for Undervisningen i uorganisk Kemi for Fabrikingeniører
i de senere Aar med større og større Tydelighed havde
vist sig at være uheldig. Som Forholdet nu var, afholdtes den eneste
mundtlige Prøve i uorganisk Kemi ved 1ste Del af Eksamen. Eleverne
besad imidlertid paa dette Tidspunkt ikke en saadan kemisk Udvikling,
at berettigede Fordringer til deres Kundskaber kunde ske Fyldest. Det
var ogsaa uheldigt, at den ene Karakter, der gaves i Kemi, i og for sig
havde for ringe Indflydelse paa Eksamensresultatet (smlgn.de 4 Karakterer
i Fysik), idet Fristelsen da var stor til at forsømme den uorganiske Kemi
til Fordel for de andre Fag. maaske med de bedste Forsætter om efter
1ste Del at indhente det forsømte. Dette gaves der imidlertid ikke direkte
Anledning til, da Faget ikke optoges til Prøve ved 2den Del. Nu
kunde man ganske vist skaffe Faget den fornødne Respekt ved at stille
Fordring om en Minimumskarakter, men man vilde derved ikke komme
ud over en anden Vanskelighed. Denne bestod væsentligst i, at man, som
Forholdene nu var, maatte tage ret væsentlige Punkter med af den teoretiske
Kemi til Forstaaelse af de almindelige, kemiske Omsætninger, men
paa den anden Side dog ingenlunde kunde tage det op, blot tilnærmelsesvis,
i det Omfang, som det burde have — og som det ogsaa senere fik,
men vel at mærke først i det 6te eller 8de Halvaar, naar 1ste Del for
længst var overstaaet og den uorganiske Kemi gemt og glemt, i alt Fald
uden den Tilknytning til Faget, som der burde være.
Det forekom Professoren, at man uden at forlange mere af Eleverne
end Tilfældet hidtil havde været, kunde opnaa baade, at de efter
1ste Del havde de fornødne Kundskaber til at fortsætte deres
Studium og, at de under dette fik den fornødne Lejlighed til at sammenknytte
de enkelte Dele, der her hørte sammen, nemlig uorganisk Kemi,
teoretisk og fysisk Kemi og Elektrokemi, ved følgende Ordning; I Stedet
for den stedfindende videregaaende Eksamination til 1ste Del træder
en Eksamination i uorganisk Kemi i samme Omfang som for Bygnings-,
Maskin- og Elektroingeniørerne, dog med den Forandring, at der fordres
mindst Godt for at bestaa Eksamen.
Den videregaaende Eksamination i samme Omfang som hidtil henlægges
til 2den Del af Eksamen.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1327
Professor letersen foreslog følgende Plan for Undervisningen: 1ste
Halvaar (hvert Aar): 4 Timer elementær Forelæsning. 4de Halvaar
(hvert Aar). 3 Timer Eksaminatorium sammen med Maskin-, Bvgningsog
Elektroingeniører. 6te eller 8de Halvaar: 3 Timer videregaaende
Eksaminatorium.
For den organiske Kemis Vedkommende udtalte Prof., Dr. phil.
Ejnar Biilmann i Skrivelse af 25de Januar 1908, at der efter den nu
gældende Plan for Undervisningen i organisk Kemi for Fabrikingeniører
hvert andet Aar (ulige Aarstal) holdtes Forelæsning i 5 ugentlige
Timer i eet Semester (5te eller 7de) og ligeledes hvert andet Aar (lige
Aarstal) Eksaminatorier i 3 Timer ugentlig i eet Semester (7de eller
Ode). Dette havde to væsentlige Ulemper, nemlig at de Studerende kun
hvert andet Aar havde Lejlighed til at begynde Studiet af dette Hovedfag
med en Forelæsnings Vejledning, og dernæst at den Forelæsning,
der bødes dem, var en vidtgaaende Forelæsning, der allerede i sin Behandling
af Emnets første Kapitler maatte forudsætte et Kendskab til
andre Dele af den organiske Kemi, som normalt ikke kunde være tilstede.
For at afhjælpe disse Mangler paa en Maade, som kunde forenes
med Professorens andre Forelæsningspligter, og som holdt Undervisningen
i Faget indenfor de gældende Kammer baade med Hensyn til Omfang
og Timetal, foreslog han følgende Plan gennemført: 4de Halvaar
fhvert Aar): 3 Timer elementær Forelæsning i 4 Maaneder eller 4 Timer
i 3 Maaneder. 6te eller 8de Halvaar (lige Aarstal): 1 Time videregaaende
Forelæsning over udvalgt Emne. 8de eller 6te Halvaar (ulige
Aarstal): 1 Time videregaaende Forelæsning over udvalgt Emne. 7de
eller Ode Halvaar (lige Aarstal): som hidtil 3 Timer Eksaminatorie.
Desuden vilde muligvis et forholdsvis elementært Repetitorie i 5te
Halvaar vise sig ønskeligt.
Angaaende denne Plan meddelte Professoren følgende Oplysninger:
Den elementære Forelæsning var den samme, som han planmæssig
skulde holde for ca. 100 Universitetsstuderende; det var en Eksperimentalforelæsning,
der paa et rent videnskabeligt Grundlag opbyggede en
elementær Fremstilling af den organiske Kemi i et saadant Omfang, at
den var til Nytte ved en senere Uddybning af Emnet. Som Eksperimentalforelæsning
vilde den, da den holdtes for en stor Tilhørerkreds, byde
de Studerende Demonstrationer og Eksperimenter, som erfaringsmæssig
ikke ydedes en saa snæver Tilhørerkreds, som de iaa Fabrikingeniører
udgjorde.
Af de 2 Forelæsningsrækker over udvalgt Emne tænktes den ene
indtil videre at omfatte Farvekemien, medens den anden skulde give
Eleverne Kendskab til den videnskabelige Behandling af et eller andet,
helst nogenlunde aktuelt Emne. Den organiske Kemi havde for Tiden
et saadant Omfang og en saadan Vækst, at man maatte resignere med
Hensyn til en indgaaende Omtale al alle vigtige Spørgsmaal og hellere
gennem en grundig Behandling af enkelte give et virkeligt Indtryk af
den videnskabelige Metode. Endelig skulde det 3-Timers Eksaminatoiie
1328 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
paa Grundlag af en omfattende Lærebog give de Studerende Kundskaber
og Overblik i det Omfang, som maatte kræves ved Eksamen.
Til ovenstaaende Betragtninger, der udelukkende omhandlede selve
det paagældende Fags Tarv, tilføjede Professoren, at han havde Grund
til at mene, at ogsaa Lærerne i de andre kemiske Fag til anden Del af
Eksamen vilde føle det som en Fordel, at noget Kendskab til organisk
Kemi erhvervedes inden første Del.
Disse Forslag henvistes til det nedenfor nævnte Udvalg.
— Udvidelse af Undervisningen i Elektrokemi til at omfatte Undervisning
i fysisk Kemi. Efter Oprettelsen af et nyt Professorat i Kemi
ved Universitetet blev det overdraget den nye Professor at undervise i
fysisk Kemi. Dette Fags Betydning var efterhånden steget saa stærkt,
at det var nødvendigt at gøre det til et obligatorisk Fag ved Eksamen
for Fabrikingeniører og indordne det i Eksamens- og Undervisningsplanen.
Samtlige ovennævnte Forslag blev nærmere overvejede i et af Lærerraadet
nedsat Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. Einar Biilmann,
Dr. Orla Jensen, Dr. Julius Petersen og N. Steenberg samt Docent, Dr.
L. Kolderup Rosenvinge.
Efter dette Udvalgs Betænkning, afgivet den 15de April 1909, udarbejdedes
Eksamensplanen for Fabrikingeniører og vedtoges af Lærerraadet
i den S. 1353—55 angivne Form, til hvilken henvises. Paa et
enkelt Punkt i Udvalgsindstillingen foretoges der en Ændring, idet Udvalgets
Forslag om at kræve de to mundtlige Prøver i uorganisk og organisk
Kemi ved 1ste Del af Eksamen bestaaet med mindst 8 Points ikke
blev vedtaget af Lærerraadet. Med Udvalgets Indstilling fulgte en Timeplan,
som blev lagt til Grund for Udarbejdelsen af den S. 1390—93
gengivne Oversigt over Undervisningen for Fabrikingeniører.
Foruden de af Udvalget foreslaaede Ændringer vedtog Lærerraadet
efter Forslag af det under 13de Februar 1908 nedsatte Udvalg vedrørende
Undervisningen i Elektroteknik at gore dette Fag obligatorisk for Fabrikingeniører,
saaledes at Undervisningen deri meddeltes i 2 ugentlige
Timer i eet Halvaar, og at der aflagdes en mundtlig Prøve i Faget, for
hvilken gaves 1 Karakter.
3. Forhandlinger om Ændringer i Kursus for Maskiningeniører.
Spørgsmaalet om en udvidet Undervisning i Skibsbygning blev berørt
i den Betænkning, som under 14de December 1906 afgaves af et
Udvalg, som Lærerraadet havde nedsat vedrørende Indførelse af Øvelser
i Maskin- og Materialprøvelaboratoriet for Maskiningeniører, jvfr.
Univ. Aarbog for 1906—07, S. 987. Udvalget udtalte, at det maatte
anse det for meget ønskeligt, at der ved Læreanstalten — saaledes som
Docent i Skibsbygning C. Hansen gentagne Gange havde foreslaaet —
gaves Lejlighed til en videregaaende Undervisning i dette Fag, men da
Spørgsmaalet laa udenfor Udvalgets Opgave, skulde det ikke tage Stilling
til, om det vilde være hensigtsmæssig at forlænge Studietiden og
formere Antallet af Eksaminer, eller om det var at foretrække at søge
Nyt Keglement for den polytekniske Læreanstalt. 1329
9 en anden Ordning, hvorved det muliggjordes at afholde den udvidede
8 Skibsbygningsundervisning indenfor den planmæssige Studietid.
I et Separatvotum til ovennævnte Betænkning gjorde Docent C.
[Hansen Lærerraadet opmærksom paa, 1) at det var en meget betænkelig
^ Sag for vort Lands tekniske Højskole at reducere Undervisningen i et
I Fag som Skibsbygning, der f. T. var af betydelig Værdi for Landets
I Industri og i en nær Fremtid, hvis den foreslaaede Toldlov blev vedtaget,
t vilde faa endnu mere Betydning. Overfor Norge, Sverige og Tyskland,
bder for ikke ret mange Aar siden sendte adskillige Skibsbygnings-Stub
derende til Orlogsværftets Skoler, vilde det nærmest være en Falliter-
}[klæring for en søfarende Nation som den danske; 2) at det foreslaaede
i reducerede Pensum i Skibsbygning kun var tilstrækkeligt for de Maskin-
[i ingeniører, som efter endt Uddannelse søgte til Maskinfabrikker, hvis
T Virksomhed berørte Skibsbygningsomraadet, d. v. s. Fabrikker, som bj^gggede
Broer, Kraner, Mudderpramme, Fartøjsmotorer o. s. v., men absolut
n utilstrækkeligt for dem, der søgte Ansættelse paa Skibsbygningsværfter
9 eller i Dampskibsselskaber enten herhjemme eller i Udlandet.
Til nærmere Orientering i dette Spørgsmaal anmodede Læreanstal-
•ttens Direktør Professorerne Borch, Hannover samt Docent C. Hansen øm
s at fremkomme med en Udtalelse. T Skrivelse af 28de Maj 1907 henviste
b disse til ovennævnte Udvalgsbetænkning af 14de December 1906 og til-
1 føjede, at de efter moden Overvejelse vilde foretrække at muliggøre en
n udvidet Skibsbygningsundervisning for de Maskiningeniører, der maatte
0 ønske den, indenfor den planmæssige Studietid, dels for ikke at forøge
Studietiden (hvorved ogsaa Kollision med Militærtjeneste kunde fore-
1 komme), dels før ikke at forøge Antallet af Eksaminer.
De formente, at den nødvendige Tid til en udvidet Skibsbygningsrr
undervisning let lod sig skaffe til Veje paa følgende Maade: 1) Af de
a specielle Forelæsninger for Maskiningeniører over Maskinlære kunde for
L Maskiningeniører med Skibsbygning som Hovedfag følgende bortfalde:
I Forelæsningerne over Turbiner, Gas- og Petroleumsmaskiner. Regulatorer,
3 Svinghjul og Kuldemaskiner, hvorved mindst to ugentlige Timer i eet
T Halvaar indvandtes.
Endvidere kunde i mekanisk Teknologi for nævnte Studerende fem
r; ugentlige Halvaarstimer indvindes ved, at Teknologi IT bortfaldt; herr
ved bortfaldt desuden en Del Fåbriksbesøg.
Den vundne Tid skulde da benyttes til at udvide Forelæsningerne
0 over Skibsbygning 1il otte ugentlige Halvaarstimer. 2) Det nuværende
1 Udkast til et Maskinanlæg (Kursusarbejdet g) erstattedes af et Skibs-
(\ bygningsprojekt. 3) Eksamenskarakteren for Kursusarbejdet g bibehold-
>t tes som Karakter for ovennævnte Skibsbygningsprojekt. Der indførtes
9 en særlig Karakter for Kursusarbejdet d (Skibsbygningslære), som hidit
til var bedømt sammen med den mundtlige Præstation og en Karakter
i't for skriftlig Prøve i Skibsbygning. De saaledes indførte to ny Karakterer
i i Skibsbygning fremkom ved at borttage en Karakter fra hver af de
n mundtlige Prøver i Maskinlære og Teknologi.
Det vilde herefter ses, at det kun vilde kræve ringe Ændringer i
T Programmet at muliggøre for Maskiningeniører at vælge, om de vilde
rf have Maskinbygning eller Skibsbygning som Hovedfag. Det vilde kun
48 Univeisitetets Aarbog.
1330 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
nodveiidiggøre nye Forelæsninger og Øvelser i Skibsbygning og derfor kun
paa dette Punkt medføre en forøget Lønningsudgift.
Da der samtidig med dette Forslag om at gøre det muligt for Maskiningeniører
at vælge mellem Maskinbygning og Skibsbygning som
Hovedfag var fremkommet Forslag om en tilsvarende Valgfrihed for
Bygningsingeniører mellem visse Hovedfag, se S. 1333—41, nedsatte
Lærerraadet den 4de Juli 1907 et Udvalg, bestaaende dels af Lærere ved
Læreanstalten, dels af Mænd i praktiske Stillinger til at udtale sig om
de herhen hørende vigtige Spørgsmaal.
Udvalget, bestaaende af Generaldirektør G. C. C. Ambt, Kommitteret
C. F. Ernst, Direktør Ivar Knudsen, Direktør K, Meldahl samt af Læreanstaltens
Lærere: Professorerne H. Bache, S. C. Borch, H. I. Hannover,
A. Lutken, A. Ostenfeld, C. Ph. Teller, Docenterne J. Gnudtzmann, C.
Hansen, J. Lundbye og E. Suenson med Direktør G. A. Hagemann som
Formand, afgav under 29de Maj 1908 sin Betænkning. Udvalget udtalte
heri, at det i al Almindelighed skønnede, at de fire Hovedretninger i
Studiet, som nu fandtes ved den polytekniske Læreanstalt, var fyldestgørende.
Tiden stillede ganske vist i stedse voksende Grad Krav til den
praktiske Ingeniør om Specialuddannelse; men Udvalget mente dog, at
Specialister maatte uddannes gennem Praksis, da det sikkert vanskelig
kunde ske paa en Læreanstalt med overvejende teoretisk Uddannelse, og
selv om det var muligt, maatte man med Forholdene i Danmark for Øje
nære store Betænkeligheder ved at gaa over til en videregaaende Specialisering
af Undervisningen. I vore smaa Forhold vilde nemlig en
specielt uddannet Ingeniør blive væsentlig indskrænket i Valget af sin
fremtidige Virksomhed, fordi dette Valg saa ofte afhang af tilfældige
Omstændigheder, som Vedkommende maatte rette sig efter for overhovedet
at faa Beskæftigelse. Der blev desuden ved Undervisningen, saaledes
som den nu gaves, tilvejebragt et saa godt Grundlag for et Specialstudium,
at det ikke vilde volde de Studerende større Vanskelighed at
skaffe sig en speciel Videreuddannelse udenfor den polytekniske Læreanstalt
efter Studiet ved denne. — Denne Opfattelse faldt ganske sammen
med den, der gjorde sig gældende indenfor det medicinske Studium.
Man uddannede ikke der indenfor Studietiden særlige Nerve-, Øje-,
Svælg- etc. Specialister; men man lagde Studiet an paa at give en saa
fyldig almindelig Viden som muligt og overlod derefter Specialstudiet
til den medicinske Kandidat.
Dette udelukkede imidlertid ikke, at man med Bibeholdelse at kun
fire Studieretninger tillod en vis Valgfrihed i Studiet. T nogen Grad var
en vis Valgfrihed allerede kendt, idet f. Eks. Fabrikingeniørerne
og til Dels ogsaa Maskiningeniørerne havde kunnet vælge Emnet
for deres Eksamensprojekter.
Med Hensyn til Maskiningeniørernes Uddannelse foreslog Udvalget
følgende:
Det for alle Maskiningeniører fælles Kursus i Skibsbygning indskrænkes
fra 4 ugentlige Halvaarstimer til 21/2. Derved indvindes IV2
ugentlig Time, foruden at der vindes nogen af den ior Øvelserne bestemte
Tid, hvilket er heldigt for alle Maskiningeniører paa Grund af den forNyt
Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1331
øgede Undervisning i Maskinfagene, der skyldes Øvelserne i Maskinlaboratoriet.
For Maskiningeniører med Skibsbygning som Hovedfag knnde den
nødvendige Tid til en udvidet Skibsbygningsundervisning skaffes tilveje
paa nedenanførte Maade:
1) Af de specielle Forelæsninger for Maskiningeniører over Maskinlære
kunde for Maskiningeniører med Skibsbygning som Hovedfag følgende
reduceres, nemlig over Turbiner, Gas- og Petroleumsmaskiner,
Regulatorer, Svinghjul og Kuldemaskiner, hvorved mindst 2 ugentlige
Halvaarstimer indvindes.
2) Endvidere kunde i mekanisk Teknologi for nævnte Studerende 5
ugentlige Halvaarstimer indvindes derved, at Teknologi II (Spinding
og Vævning) sammen med en Del Fabriksbesøg bortfaldt.
Den vundne Tid, mindst 7 ugentlige Halvaarstimer, var rigelig
tilstrækkelig til at tillade en ny Række Forelæsninger over Skibsbygning
i 5 å 6 ugentlige Halvaarstimer.
3) Det nuværende Udkast til et Maskinanlæg (Kursusarbejdet g) erstattedes
af et Skibsbygningsudkast.
4) Øvelser i Bygningstegning bortfaldt.
5) Øvelser i Maskinlaboratoriet indskrænkedes til l1/^ Halvaar.
Eksamenskarakterernes Antal skulde bibeholdes uforandret, men det
maatte ske følgende Omlægning:
Eksamenskarakteren for Kursusarbejdet g bibeholdes søm Karakter
for ovennævnte Skibsbygningsprojekt.
Der indføres en særlig Karakter for Kursusarbejdet d (Skibsbygningslære),
som hidtil er bedømt sammen med den mundtlige Præstation.
Der indføres en Karakter for skriftlig Prøve i Skibsbygning.
De saaledes indførte to nye Karakterer i Skibsbygning erholdes ved
at borttage en Karakter fra hver af de mundtlige Prøver i Maskinlære
og Teknologi.
Forslaget vilde kun nødvendiggøre nye Forelæsninger og Øvelser i
Skibsbygning og derfor kun medføre Udgift ved, at Læreren i Skibsbygning,
naar dette gjordes til et Hovedfag, maatte have fast Ansættelse.
For Maskiningeniører formindskedes Antallet af Forelæsninger i
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner til 10 Timer ugentlig i 1 Halvaar
(i samme Omfang som for Bygningsingeniører), ligesom Øvelserne i
samme Fag indskrænkedes til 14 Uger.
Efter at Lærerraadet havde tiltraadt Udvalgets Forslag, nedsatte det
et snævrere Udvalg, bestaaende af Professorerne H. Bache, S. C. Borch
og H, I. Hannover samt Docent C. Hansen til at udarbejde et detailleret
Undervisnings- og Eksamensprogram for Maskiningeniører. Indholdet af
dette Udvalgs endelige Forslag, afgivet den 2den April 1909, faldt i det
væsentlige sammen med efterfølgende nye Reglement og Undervisningsprogram,
til hvilket der henvises.
Kun paa enkelte Punkter afveg det fra Udvalgs forslaget af 29de
Maj 1908. Udvalget foreslog saaledes at bibeholde Bygningstegning saavel
for Maskiningeniører med Skibsbygning til Hovedfag som for dem
med Maskinbygning til Hovedfag, dels for at gøre Forskellen mellem de
1332 Den polytekniske Læreanstalt 1909 —1910.
to Klasser Maskiningeniører mindre, dels fordi Undervisning i Bygningstegning
nnder Hensyn til Kursuset i Opvarmning og Ventilation vilde
være nødvendig ogsaa for Skibsbyggere. De elektrotekniske Konstruktioner
foresloges slettede for samtlige Maskiningeniører efter et derom
udtalt Ønske fra det angaaende Undervisningen i Elektroteknik nedsatte
Udvalg; endvidere blev Forelæsningernes Timeantal foreslaaet indskrænket
fra 4 Timer til 2 Timer ugentlig i eet Halvaar, hvorved denne Undervisning
blev sammenfaldende med det foreslaaede Kursus i Elektroteknik
for Bygningsingeniørerne; om de herom førte Forhandlinger, se nedenfor.
Den anden Del af den praktiske Prøve for dem, der vælger Skibsbygning
som Hovedfag, var bleven ændret til at skulle omfatte en mindre
Del af et Skibsbygningsprojekt i Stedet for en opgiven Del af et
Maskinanlæg; dette var gjort for at skaffe Hovedfaget en noget større
Indflydelse paa Eksamensresultatet, og af samme Grund var den skriftlige
Prøve i Maskinlære bortfalden. Til Gengæld var der indført en
Karakter mere ved den mundtlige Prøve i Maskinlære.
Hvad Karaktergivningen angik, blev der foreslaaet indført en hel
Karakter for Kursusarbejdet i Skibsbygning for Maskiningeniører med
Maskinbygning som Hovedfag ligesom for dem med Skibsbygning som
Hovedfag, medens der i det tidligere Forslag for de førstnævnte kun
var opførte een Karakter for Kursusarbejdet og den mundtlige Prøve tilsammen.
Der var herved tilvejebragt storre Overensstemmelse med den
for Bygningsingeniørerne foreslaaede Eksamensplan.
Karakteren for Eksamensprojektet foresloges regnet dobbelt i Lighed
med, hvad der var foreslaaet for Bygningsingeniørernes Vedkommende.
For den praktiske Prøve var der i det tidligere Forslag kun foreslaaet
1 Karakter, nu foresloges der 2. dog saaledes, at Karakteren for et Udkast
til et ikke meget sammensat Maskinanlæg foresloges sammenlagt med
Karakteren for Kursusarbejdet i Maskinkonstruktion i Lighed med Bygningsingeniørudvalgets
Forslag.
For Maskiningeniørerne med Skibsbygning som Hovedfag foresloges
der indført en Karakter mere ved den mundtlige Prove — og for at lægge
større Vægt paa den mundtlige Prøve i Skibsbygning for nævnte Maskiningeniører
var der bleven foreslaaet indført endnu en Karakter i Skibsbygning.
Hvad det detaillerede Undervisningsprogram angik, var der for
mekanisk Teknologi I efter Professor Hannovers Forslag bleven toreslaaet
6 ugentlige Timer nemlig 5 fra Oktober til Jul i 5te Halvaar og 1
i 6te Halvaar nnder Hensyn til, at Faget i sin Tid blev meget indskrænket
i Timetal (fra 4 Timer i hvert af to Halvaar til 5 Timer i Tiden fra
Oktober til .lul) og til, at Forevisningen af den stadig voksende Samling
og af Lysbilleder tog betydelig Tid uden at forøge Stofmængden, som
forlangtes læst.
— Spørgsmaalet om Ændring af Undervisningen i Elektroteknik for
Maskiningeniører var rejst af Docent Windfeld-Hansen, der i Skrivelse
af 24de Marts 1908 fremsatte Forslag om at ophæve det nuværende Kursus
og i Stedet for indfore et Kursus i almindelig Elektroteknik, gældende for
Fabrik-, Bygnings- og Maskiningeniører, og dette Forslag fandt Lærerraadets
Billigelse. Udvalget, som var nedsat for et Aar siden, udarbejdede
Nyt Reglement for den polytekniske Læreaiistalt. 1333
9 et Program til et saadant Kursus. I Skrivelse af 16de April 1909 udtalte
J Udvalget, at et saadant almindeligt Kursus i Elektroteknik ikke burde
t tage mere end eet Halvaar med 2 Timers ugentlige Foredrag, og at der
f) derfor kun burde doceres de fundamentale Læresætninger og Begreber i
I Elektroteknikken, medens man med Hensyn til den praktiske Anvendelse
i maatte indskrænke sig til Hovedtrækkene, og i alt væsentligt ved Behand-
1 lingen af Hovedprincipperne og Anlæg i Praksis, saaledes at Eleven fik et
cf brugbart Grundlag for Selvstudium. Foredraget burde derfor holdes lige
1 langt borte fra en ren teoretisk Udvikling, der nænnede sig til en Underr
visning i Fysik, som fra en elementær Beskrivelse af elektrotekniske
i Anlæg og Konstruktioner. Paa Grundlag heraf foresloges det, at Underr
visningen kom til at omfatte:
De elektriske og magnetiske Enheder. Magnetisk Kraftlinieteori,
CJernets magnetiske Egenskaber, Hysteresis, Elektromagnetisme, Magnetoi
induktion, Yoltainduktion og Selvinduktion.
Maalemetoderne, Maaling af Modstande, Strømstyrke, elektromotoi
riske Kræfter, Spændinger, elektrisk Energi og Arbejde samt magnetisk
I Permeabilitet.
Elektriske Generatorer og Motorer for Jævnstrøm samt Principperne
1 herfor, de vigtigste Ankerkonstruktioner, Gnistdannelse og Ankerreaktion,
3< Shunt-, Serie- og Kompounddynamoer samt de karakteristiske Kurver
1 for disse.
Den almindelige Vekselstrømteori, Magnetisering ved Vekselstrøm,
) Ohms Lov anvendt paa Vekselstrøm, Selvinduktion, Kapacitet og Moda
stand. Flerfasede Vekselstrømme. Hovedtrækkene i syncrone og asyn-
9 chrone Vekselstrømsmotorer, Transformatorer, Akkumulatorer, den ke-
:r miske Virkning i disse. Ladning og Afladning, Virkningsgrad, Konstrukt
tionen af Akkumulatorer og deres vigtigste Anvendelser. Elektrisk Be-
\ lysning. Bue- og Glødelamper. Elektriske Ledninger, deres Isolering og
. Anbringelse samt Konstruktion, Sikring af Ledningerne, de forskellige
^ Strømfordelingssystemer og Beregning af simple Ledningssystemer. Hor
vedtrækkene af en- og flerfasede Vekselstrømsystemer.
Foredraget kunde henlægges til 5te eller 7de Halvaar, og der fore-
2 sloges til Eksamen en mundtlig Prøve, hvori der gaves 1 Karakter.
— Endelig blev Spørgsmaalet om en Ændring af Undervisningen i
\ teknisk Kemi for Maskin- og Elektroingeniører drøftet af det for Elektroi
ingeniørers Undervisning nedsatte Udvalg, der forslog at overføre orgai
nisk Kemi, som hidtil var bleven doceret sammen med den tekniske Kemi,
t til Undervisningen i Kemi ved 1ste Del af Eksamen, og tillægge Undervisi
ningen i kemisk Teknologi 2 Timer ugentlig i eet Halvaar, jvlr. S.
[ 1344—45.
4. Forhandlinger om Ændringer i Kursus for Bygningsingeniører.
I Skrivelse af 21de September 1905 til Læreanstaltens Direktør hen-
- stillede Professor Alfred Lutken, at Undervisningen til 2den Del al Eksi;
amen for Bygningsingeniører underkastedes en Revision. Der var gentagne
1334 Den polytekniske Læreanstalt 1909 — 1910.
Gange i de senere Aar fremkommen Udtalelser til Belysning af en vis
Overanstrængelse, som det polytekniske Studium medførte for Bygningsingeniørerne,
ledsaget af Ønsker om at lette Studiet, eventuelt forlænge
Studietiden.
Overanstrengelsen kunde maaske næppe paavises talmæssigt ved en
Forøgelse af Gennemsnitsstudietiden, men den ytrede sig dels ved den
Vanskelighed, en stor Mængde af de Studerende havde ved at tilendebringe
Øvelserne i de forskellige Fag i den normerede Tid, og dels ved de
skriftlige og mundtlige Præstationer ved Eksamen, der hyppig stod betydelig
under Forventning, i de fleste Tilfælde maaske paa Grund af en
rent øjeblikkelig fysisk Overanstrengelse, men i mange Tilfælde sikkert
ogsaa, fordi Elevens virkelige Tilegnelse af Stoffet ikke stod i rimeligt
Forhold til den tilsyneladende Færdighed, hvormed han løste Opgaverne
til Kursusarbejderne, der ofte vare mangelfuldt gennemarbejdede og næppe
mere end halvt færdige.
Roden til Ondet laa formentlig deri, at man af Hensyn til Landets
Lidenhed havde villet fastholde Kravet om en nogenlunde ligelig, alsidig
Uddannelse af Bygningsingeniørerne i Ingeniørvidenskabens forskellige
Grene og i hvert enkelt Fag give dem saa mange Kundskaber, at alle
Stillinger skulde kunne staa dem aabne. Den stadig voksende Stofmængde
maatte da medføre en stadig voksende Overbebyrdelse.
At opløse Studiet for Bygningsingeniørerne i en Række Specialstudier
med Fremhævelse af et enkelt Hovedfag og Bortkastelse af alle for
dette ikke strengt nødvendige Bifag vilde næppe være tilraadeligt, dels
fordi den alsidige Uddannelse i og for sig var god, dels fordi en fuldstændig
Revolutionering af Studiet let kunde blive et farligt Eksperiment for
de første Elevhold.
Professor Liitken troede imidlertid, at man kunde naa til en vis
Specialisering, der vilde lette Studiet, uden at man behøvede helt at opgive
Alsidigheden, hvis man vilde omlægge Undervisningen i Lighed med,
hvad der allerede var sket med Vejbygning og teknisk Mekanik, og saaledes
at man derved kunde vinde saa megen Tid, at 9de Halvaar fuldstændig
frigjordes for bundne Øvelser og alene anvendtes til detailleret Udførelse
af et Projekt, hvis Emne skulde hentes fra et af de tre Hovedfag,
Vandbygning, Vejbygning eller Jernkonstruktioner, og saaledes, at Valget
af Hovedfaget blev stillet Eleven frit.
Man vilde derved for Elevernes Vedkommende opnaa, at de med
bedre Tid og større Lyst kunde hengive sig til Udarbejdelsen af dette
enkelte Projekt og derved virkelig blive i Stand til at præstere godt og
færdigt Arbejde, medens det for Lærerne vilde være en meget stor Fordel,
at Antallet af Projekter i det enkelte Fag vilde formindskes, og at man fortrinsvis
fik at gøre med de i Faget særlig interesserede Elever, saa at
Undervisningens Niveau kunde blive væsentlig højere end det Maal, som
kunde naas, naar samtlige Elever som nu skulde trækkes gennem den
samme lange Række af Øvelser i samtlige Fag.
For Forelæsningerne skulde Hovedprincippet være det, at alle Bygningsingeniører
hørte de samme Forelæsninger, men at man ved Eksamen
væsentlig indskrænkede Fordringerne for alle, som ikke havde vedkommende
Fag som Speciale, saa at f. Eks. den, der havde valgt et VandbygNyt
Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1335
ixningsprojekt som Hovedprojekt, ved Eksamen blev underkastet en mere
[lindgaaende Prøve i Vandbygning med Medtagelse af flere Detailler, som
iMe andre fritoges for, der havde valgt Vejbygning eller .Jernkonstruktioner
)æom Speciale.
En større Forøgelse af Lærernes Arbejde vilde dog hidrøre fra
^Øvelserne, hvis Omfang vilde blive væsentlig større endnu, baade i Tid og
[Hntensitet. De fælles Øvelsesopgaver i Vandbygning maatte henlægges til
TForaarshalvaaret (8de), da Efteraarshalvaaret (9de) planmæssigt maatte
lA^ære forbeholdt Eksamensprojekterne, og altsaa vilde Lærerne i Hoveditfågene
fremtidig faa Øvelser hele Aaret, medens de nu officielt kun havde
ifxlem enten Foraar eller Efteraar.
Det maatte derfor anses som nødvendigt for Planens Gennemførelse,
Bat der baade i Vejbygning og i Vandbygning ansattes Hjælpedocenter,
ssaaledes som det allerede var sket i Statik og Jernkonstruktioner. Tillige
rnnaatte Kontoen for Udgifter i Anledning af Eksamen forøges noget, da
rDGrundlaget for de fremtidige Detailprojekter maatte være fyldigere og
rlfuldstændigere i Retning af Kortmateriale, end det vi hidtil havde kunnet
rinøjes med. Den aarlige Merudgift vilde dog næppe overstige ca. 5000 Kr.,
^aselv om man vilde beholde de nuværende Assistenter i Vej- og Vandbygiming,
hvilket muligvis var det rigtigste.
Forslaget om en Specialisering af Studiet for Bygningsingeniørerne
/var indskrænket til kun at omfatte de tre Fag, der i Øjeblikket maatte
Jbetragtes som deres Hovedfag, men ved Gennemførelsen af Planen for
bdisse Fag vilde der være skabt en Ramme for Undervisningen, som meget
jllet lod sig udvide ikke blot til videre Specialisering indenfor hvert af
^Hovedfagene, men ogsaa til Optagelse af nye Hovedfag. Navnlig tænktes
bder herved paa kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen og Kulturteknik, da
bdet paa Forhaand var givet, at der aarlig vilde være Brug for et vist Antal
Ilngeniører, som vare uddannede med et af disse Fag som Speciale.
Om det af den Grund skulde være nødvendigt, at der oprettedes Prod
fessorater i disse Fag, kunde næppe siges i Øjeblikket, men man vilde
rr meget godt kunne iværksætte Undervisningen uden at gøre det, da begge
I Fag kunde betragtes som Sidegrene henholdsvis af Vejbygning og at
/Vandbygning.
De i ovennævnte Skrivelse berørte Spørgsmaal blev senere efter Annmodning
af Læreanstaltens Direktør tagne op til nærmere Drøftelse af
TProfessorerne Alfred Liitken, A. Ostenfeld og C. Ph. Teller, der i Skriyvelse
af 22de Maj 1907 udtalte følgende:
»Efter Anmodning har Undertegnede forhandlet om en eventuel Forsandring
af Kursus for Bygningsingeniørerne, hvorved man kunde haabe
sat undgaa Ulemperne ved en stadig Akkumulering af Lærestof i de iorskellige
Fag, en Akkumulering, som Læreren vanskelig helt kan undgaa,
n naar han skal følge den tekniske Udvikling, men som for Eleverne let
di medfører Overbebyrdelse og en dermed lølgende Forringelse af det prætésterede
Arbejdes Kvalitet.
Vi har anset det for heldigst i Henseende til mulige Forandringer
^ saavidt gørligt at holde os til vore egne lag; Bygningsstatik, ^ andbygrining
og Vejbygning, der for Tiden tilsammen udgør Bygningsingeniørerri
nes Hovedfag, og vi tror for disses Vedkommende at kunne anbefale den
1336 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
Udvej, at det nuværende Kursus i hvert Fag deles i et almindeligt Kursus,
som skal gennemgaas af samtlige Bygningsingeniører, og et særligt
Kursus, som Eleverne kun skal gennemgaa i et enkelt af Fagene, soin
derved bliver vedkommende Elevs Hovedfag. Delingen gennemføres saavel
for Forelæsninger som for Øvelser, og Programmet for Undervisningen
foreslaas ændret saaledes:
/. ForeJcesvinger.
a. Forelæsninger for det almindelige Kursus.
1) Bygningsstatik. Forelæsningerne indskrænkes til 5 ugentlige
Timer i 5te og 6te Halvaar, hvortil slutter sig 2 ugentlige Eksaminatorietimer
i 5te og 6te Halvaar (nu 6 ugentlige Forelæsningstimer og 3
ugentlige Eksaminatorietimer i to Halvaar).
2). Vandhygning. Forelæsningerne indskrænkes til 4 ugentlige Timer
i 6te Halvaar og 6 ugentlige Timer i 7de Halvaar (nu 6 ugentlige
Timer i 7de og i 8de Halvaar).
3) Vejbygning. Forelæsningerne indskrænkes til 6 ugentlige Timer
i 5te Halvaar og 4 ugentlige Timer i 6te Halvaar (nu 6 ugentlige
Timer i 5te og 6te Halvaar.
b. Forelæsninger for det særlige Kursus.
enten i Bygningsstatik: 2 ugentlige Timer i 7de og 8de Halvaar,
eller i Vandbygning: 3 ugentlige Timer i 8de Halvaar,
eller i Vejbygning: 3 ugentlige Timer i 8de Halvaar.
Da Forelæsningerne i det særlige Kursus væsentligst vil gaa ud
paa en Uddybning af Emner fra det almindelige Kursus, vil det næppe
være nødvendigt at foretage anden Ændring i Programmet for de paagældende
Fag end at rette de nu gældende Timetal til de for det almindelige
Kursus bestemte Tal og at tilføje, at der i 2 Timer i 7de og
8de Halvaar for Bygningsstatikkens Vedkommende og i 3 Timer i 8de
Halvaar for Vand- og Vejbygningens Vedkommende gennemgaas udvalgte
Afsnit for Viderekomne. Samtlige særlige Forelæsninger bør
imidlertid lægges saaledes, at de kan hores af alle Bygningsingeniører,
medens de selvfølgelig kun er obligatoriske og Genstand for Eksamination
ved Eksamen for den Elev, som vælger vedkommende Fag til Hovedfag.
Det er nemlig vigtigt, at det endelige Valg af Hovedfag udskydes
til et senest muligt Tidspunkt, nemlig kort før Slutningen af 8de
Halvaar, medens det ikke er muligt at lægge de særlige Forelæsninger
senere end i 8de Halvaar, og det for Bygningsstatikken anses for heldigst
at fordele dem over 7de og 8de Halvaar, saa at Undervisningen i dette
Fag i Virkeligheden fortsættes uafbrudt gennem 4 Halvaar,
Med Hensyn til de Studerendes Valg af Hovedfag er det vor Tro,
at Valget helst burde holdes frit, saa at man altid kunde paaregne en
særlig Interesse for vedkommende Fag hos dem, der skulde føres videst
i Faget. Men da det maaske kan være nødvendigt i nogen Grad at regulere
Valget af Hensyn til Arbejdets Fordeling mellem Lærerne, henstilles
det at lade Valgfriheden bero paa Udfaldet af 1ste Del af
Eksamen.
Nyt Eeglement for den polytekniske Læreanstalt, 1337
I I . Ø v e l s e r .
Ved Fastlægningen af Øvelserne liar det ikke været muligt at lade
36 den nugældende Ordning blive bestaaende for andre Fag end Landmaail
ling, der uforandret skal raade over Tiden fra 24de Juni i 6te Halvaar
it til 31te Oktober i 7de Halvaar.
For samtlige andre Fag i det almindelige Kursus liar det været nod-
1 vvendigt at indskrænke Øvelsestiden en Del, for at man derved kunde op-
:rmaa, dels at hele 9de Halvaar bliver frigjort til Disposition for Øvelserne
ri det særlige Kursus, dels at Januar Maaned i 5te og 7de Halvaar og
rLJuni Maaned i 8de Halvaar formelt kunde være fri for Øvelser, saa at
1 Efternølere kunde bruge disse 3 Maaneder til at indhente det forsømte,
mmedens Ekskursioner saa vidt muligt kun afholdes i Juni.
Øvelsestiden foreslaas fordelt saaledes:
a. Øvelser i det almindelige Kursus.
5te Halvaar: Husbygning 1ste September—15de November, Yejbygin
ning 16de November—22de December (disponibel 8de Januar —31te
;L Januar); 6te Halvaar: Vejbygning 1ste Februar—21de Februar, Bygningsta
statik 22de Februar—21de April, Maskinisere 22de April—23de Juni,
J Landmaalingsøvelser 24de Juni—ea. 6te August; 7de Halvaar: Eksamensro
opmaaling ca. 20de August—30te September, Korttegning eto. IsteOktober
31te Oktober, Vandbygning 1ste November—22de December (disponibel
>8 8de Januar—31te Januar); 8de Halvaar: Vandbygning 1ste Februar—
1 14de Februar, Vejbygning 15de Februar—31te Marts, Bygningsstatik 1ste
A April—30te Maj (disponibel 1ste Juni—30te Juni).
Øvelsesarbejderne i Landmaaling skal være afleverede inden 1ste
1 Februar, alle andre Øvelsesarbejder udførte i det almindelige Kursus inden
-I 1ste Juli før nærmest følgende Eksamen, til hvilken Eleven agter at indh
stille sig.
b. Øvelserne i det særlige Kursus.
Øvelserne omfatter Udarbejdelsen af et Ingeniørprojekt, hvortil Op-
;§ gaven stilles af Læreren i Bygningsstatik, Vandbygning eller Vejbygning,
te eftersom Eleven har valgt vedkommende Fag som Hovedfag.
Opgaven maa ikke gives, før Eleven foreviser Kvittering for Af-
I levering af samtlige Øvelsesarbejder i det almindelige Kursus samt Lære-
[6 anstaltens Attest for Godkendelsen af hans Valg af Hovedfag.
Opgaven maa ikke gives før 1ste Juni og ikke senere end 1ste Juli
31 forud for den Eksamenstermin, i hvilken Eleven agter at indstille
h sig til 2den Del af Eksamen, og Projektet skal være afleveret senest 1ste
Æ November forud for samme Eksamenstermin.
Hvis Projektet ikke indenfor den givne Tid fuldføres saa vidt, at
»b det kan antages til Bedømmelse, skal Eleven næste Aar have en ny
1) Opgave, og det kan i saa Tilfælde af Lærerraadet tillades ham at skifte
E Hovedfag, for saa vidt han iøvrigt tilfredsstiller de derfor nødvendige
cl Betingelser.
Ved Bestemmelserne om Øvelserne i det særlige Kursus for Bygiii
ningteingeniørerne er den til Projektets Udførelse disponible Tid med
•r velberaad Hu begrænset til at omfatte højst 5 og mindst 4 Maaneder,
Universitetets Aarbog, 49
1338 Den polytekniske Læreanstalt 1909 - 1910.
deri indbefattet en Sommerferie, som er beregnet paa, at Eleven ved
Selvstudium skal sætte sig ind i sin Opgaves Enkeltheder. Yed Bedømmelsen
af Projektet tænkes i lige Grad lagt Vægt paa den generelle Disposition
og paa Detaillernes Udformning, saa at Proven i højere Grad
end de nu udførte Kursusarbejder kan blive en Modenhedsprøve.
Da det formentlig kan hænde, at en Elev griber fejl ved Valget af
sit Hovedfag, anser vi Bestemmelsen om, at en Elev kan skifte Hovedfag,
for nødvendig, og da Forskellen i Betingelserne for at kunne vælge
det ene eller det andet Fag alene ligger i de særlige Forelæsninger, kan
Bestemmelsen næppe i nogen Retning medføre uheldige Konsekvenser,
men den giver tværtimod paa en simpel Maade Udtryk for det Faktum,
at Forskellen i den Uddannelse, en Elev faar, eftersom han vælger det
ene eller det andet Hovedfag, er saa ringe, at enhver Tanke om en virkelig
Specialistuddannelse maa synes udelukket.
Med Hensyn til Eksamensbestemmelserne tillader vi os at foreslaa,
at det nuværende Antal af Karakterer bibeholdes, indtil en gennemgaaende
Revision af Karaktergivningen findes betimelig. Dette kan opnaas,
naar der i hvert af de 3 Fag ved Eksamen afholdes en mundtlig
Prøve, en skriftlig 4-Timers Prøve og en praktisk 12-Timers Prøve hørende
til det almindelige Kursus' Pensum. For mundtlig og skriftlig
Prøve gives før hver 1 Karakter, for praktisk Prøve og Øvelsesopgaver
tilsammen 1 Karakter, dog saaledes, at i Vejbygning Liniebestemmelsen
og den dertil knyttede detaillerede Jordberegning samt to forberedende
Opgaver hørende til Vejbygningen udtages til særlig Bedømmelse med
1 Karakter, medens de øvrige nærmest til Brobygning knyttede Øvelsesopgaver
bedommes sammen med den praktiske Opgave.
For det til det særlige Kursus horende Projekt gives 2 Karakterer,
1 for Projektets generelle Losning og 1 for Udførelsen af Detaillerne;
men det foreslaas, at disse to Karakterer lægges sammen til en Karakter
med dobbelt Værdi. Den her foreslaaede Forandring kan imidlertid
kun gennemføres under Forudsætning af, at der baade i Vandbygning
og i Vejbygning ansættes en bedre lønnet Assistent eller Hjælpelærer,
saaledes som det alt er sket for Bygningsstatikkens Vedkommende,
da Øvelsestiden for alle 3 Fag ved Forandringen vil blive spredt over
hele Aaret og kræve et væsentlig større Arbejde fra Lærerens Side.
Medens Øvelserne i Bygningsstatik og Vejbygning nu kun holdes i Foraarshalvaaret,
for Vejbygningen eventuelt trækkende ud til medio September,
og for Vandbygningen kun i Efteraarshalvaaret (1ste September—
15de November), vil efter Forandringen kun en ganske kort Tid af Aaret
blive fri for Øvelser, nemlig for Bygningsstatik Tiden fra 1ste Novbr. til
22de Febr., for Vandbygning Tiden fra 14de Febr. til 1ste Juni og for
Vejbygning Tiden fra 1ste Novbr. til 15de Novbr. og fra 1ste April til
1ste Juni.
At denne Forøgelse af Lærerens Arbejde kan forliges med en Lettelse
for Eleverne ligger i, at Øvelsestiden foreslaas lagt saaledes, at
Øvelserne med de forskellige Hold af Elever saa lidt som muligt overdækker
hinanden. For det almindelige Kursus falder samtlige Øvelser
i Tiden fra 1ste November til 1ste Juni, for det særlige Kursus fra 1ste Juni
til 1ste November, saa Overdækning er undgaaet bortset fra, at Juni er disponibel
for Efternølere. Indenfor det almindelige Kursus tinder OverNyt
Eeglement for den polytekniske Læreanstalt. 1339
iMækning kun Sted for Bygningsstatik fra 1ste —21de April og for Vej-
[Jjygning fra 15de—21de Februar, altsaa meget kort i Sammenligning med
ilde nugældende Forhold, hvor begge Fag i omtrent Halvdelen af Semetætret
maa have to Hold Elever samtidig til Øvelser.
Derimod vil det baade for Vandbygning og for Vejbygning efter
^Forandringen være nødvendigt at holde Øvelser i November og Decem-
•dber, d. v. s. paa en Tid, hvor Lærernes Tid og Kræfter er saa stærkt opsdtagne
af Eksamensarbejde, at Undervisningen paa Tegnestuen næppe vil
/Ikunne bestrides tilfredsstillende! uden bedre Hjælp end den, som nu
dkan faas.
Medens vi ved dette vort principale Forslag har indskrænket os til
tmt foreslaa Forandringer i vore egne Fag, skal vi dog til Slutning ud-
Filtale, at det for Bygningsingeniorernes hele Uddannelse utvivlsomt vilde
lA-ære heldigt, om de teknisk-hygiejniske Ingeniørfag optoges som tvungent
Kursus, helst med Øvelser, om der indførtes et elektroteknisk Kur-
JSSUS, særlig afpasset efter Bygningsingeniørernes Krav samt gaves et frit
ÆKursus i de vigtigste tekniske Lovbestemmelser. Endelig vilde det være
rlheldigt, om Materialet armeret Beton blev behandlet under Materiallæren.
3Som det ses af vedlagte Timeplan, hvorpaa disse Fag ikke er optagne,
dkan Forelæsningerne for Materiallære forøges med 1 Time i 5te Halvaar,
nm edens der i 7 de øg 8de Halvaar er rigelig Tid til at optage Forelæsningger
over teknisk-hygiejniske Ingeniørfag, Elektroteknik og Jura. SaajQedes
som Timeplanen er lagt, vil der ogsaa i 7de og 8de Halvaar blive
TPlads for andre Specialforelæsninger, f. Eks. Forelæsninger for Kultur-
^tteknikere.«
De saaledes fremkomne Forslag til Ændring i Kursus for Bygningsliingeniører
henvistes af Lærerraadet til Behandling i det Side 1330 nævnte
lUdvalg, bestaaende af Lærere ved Læreanstalten og af fremragende Inggeniører
udenfor samme.
I sin Betænkning af 29de Maj 1908 foreslog dette Udvalg følgende
LÆndringer i Bygningsingeniørernes Kursus:
«»1. At det for alle Bygningsingeniører obligatoriske Pensum i de tre
Hovedfag: Vejbygning, Vandbygning øg Jernkonstruktioner indskrænkes
saaledes, at der i hvert Fag kun anvendes 10 ugentlige
Forelæsningstimer i eet Halvaar i Stedet for som nu 12.
2. At de for alle Bygningsingeniører obligatoriske Konstruktionsøvelser
forandres saaledes: i Husbygning fra 19^2 Uger til l^l-z
Uger, i Vejbygning fra 191/2 Uger til 13 Uger, i Vandbygning l'ra
II Uger til 8 Uger; Jernkonstruktioner fra 19lj2 Uger til 14 Uger, i
Maskinisere fra lO1^ Uger til 8 Uger, kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
tildeles der 4 Uger, medens Tiden for Landmaaling ikke
forandres.
; 3. At den Studerende skal vælge et af Fagene: Vejbygning, \ andbygning
eller Jernkonstruktioner søm sit Hovedfag og heri
a) høre 3 å 4 ugentlige Forelæsninger i eet Halvaar udøver det i 1.
omhandlede Pensum og
b) udarbejde et Eksamensprojekt, hvortil anvendes Tiden fra tidligst
1ste Juni og senest Iste Juli indtil 1ste November samme
Aar.
1340 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
4. At Eksamenskarakterernes Antal ændres saaledes, at der i hvert af
de tre Fag, der kan vælges til Hovedfag, gives 3 Karakterer (1 for
mundtlig Prøve + 1 for skriftlig Prøve + 1 for praktisk 12-Timers
Opgave og Kursusarbejder tilsammen), samt 1 Karakter for Kursusarbejder
og mundtlig Prøve i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen,
og at der i Eksamensprojektet gives en dobbelt Karakter — 2 Karakterer.
5. At der i Vejbygning og Vandbygning ansættes en Hjælpedoeent
eller bedre lønnet Assistent, saaledes som det allerede er sket i Faget
Bygningsstatik-Jernkonstruktioner.«
Medens Udvalget vel i det hele maatte gaa ud fra, at Læreanstalten
selv ved Forhandling mellem de paagældende Faglærere vilde fastsætte
Grænserne for Undervisningen i de enkelte Fag under det normale Kursus,
ønskede det dog at fremhæve, at det maatte anses for særdeles ønskeligt,
at der mere end hidtil blev lagt Vægt paa at udvikle de unge Ingeniørers
Formsans og ved passende Undervisning blev givet dem Begreb om Stil
og Forhold, saa at de fik mere Respekt for den kunstneriske Side af Ingeniørernes
ATirksomhed og lettere kunde samarbejde med Arkitekter, hvor
dette var nødvendigt.
Om det foreslaaede Kursus i Jura troede Udvalget, at det vilde
være meget vanskeligt at ordne et juridisk-økonomisk Kursus saaledes,
at det kunde optages som obligatorisk Fag uden at kræve uforholdsmæssig
lang Tid. Derimod maatte Udvalget anbefale, at der indførtes obligatorisk
Undervisning i Elektroteknik for Bygningsingeniører, og at der
indførtes Undervisning i Jernbeton for Bygningsingeniører under Materiallære.
Lærerraadet tiltraadte de af Udvalget udtalte Synspunkter og nedsatte
derefter et snævrere Udvalg, bestaaende af Professorerne Alfred
Liitkén, A. Ostenfeld og C. Ph. Teller samt Docenterne J. T. Lundbye
og E. Suenson til Udarbejdelse af de nærmere Bestemmelser for Undervisning
og Eksamen for Bygningsingeniører. Udvalgets endelige Forslag
faldt efter at være behandlet i Lærerraadet sammen med efterfølgende
nye Reglement og Undervisningsplan, hvortil henvises. Kun
paa følgende mere væsentlige Punkter afveg det fra Udvalgsforslaget af
29de Maj 1908. Udvalget foreslog saaledes at afskaffe den skriftlige
Prøve i Maskinisere, imod at der indførtes obligatoriske, kortvarige Øvelser
i Maskinlaboratoriet. Denne Ændring, hvorom Udvalget havde forhandlet
med Professorerne Borch og Bache, der havde udtalt deres Tilslutning dertil,
vilde sikkert foles som en Lettelse af de Studerende og maatte efter Udvalgets
Skøn samtidig betragtes som et Skridt fremad i Retning af at
meddele de Studerende netop de Kundskaber, som de snarest kunde faa
Brug for i Livet.
Desuden havde Udvalget forhandlet angaaende Indforelse af Øvelser
i Materialprøvning og udtalte, at man maatte betragte saadanne Øvelser
som i og for sig ligesaa ønskelige for Bygnings- som for Maskiningeniører.
Da Udvalget imidlertid ansaa det nuværende Tidspunkt som maaske
mindre vel egnet til en saadan Ændring, inden det havde vist sig, hvorledes
den nye Ordning iøvrigt vilde virke, indskrænkede det sig til i ForNyt
Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1341
[aslaget til Eksamensprogrammet at optage en Passus, der tog Sigte paa en
seventuel fremtidig Indførelse af disse Øvelser.
I den detaillerede Undervisningsplan foretoges der, dels efter Forslag
saf Udvalget, dels ved Forliandlingerne i Lærerraadet følgende, mere
•/•væsentlige Ændringer og Tilføjelser: Forelæsningerne i Elektroteknik,
3 som Bygningsingeniørerne fremtidig skal høre sammen med Maskinoog
Fabrikingeniører holdes i 2 Timer ugentlig i eet Halvaar;
i Eksaminatorierne i Bygningsstatik forøges med 2 Timer ugentlig i 7de
I Halvaar; Teknologi I. a tillægges der 5 Timer ugentlig i 7de Halvaar, og
T Teknologi I. b 1 Time ugentlig i 8de Halvaar; Materialisere (Jernbeton)
t tillægges der 2 Timer ugentlig i 7de Halvaar; der tillægges Landmaallingsfagene
2 ugentlige Eksaminatorietimer i 8de Halvaar. Undervisi
ningen i Husbygning tillægges der, foruden Tiden fra 1ste September til
f 15de November i 5te Halvaar til Øvelser, 2 Timer ugentlig Forelæsninger
9 eller Eksaminatorier i samme Halvaar.
5. Forhandlinger om Ændringer i Kursus for Elektroingeniører.
Indordning af Svagstrømselektroteknih som obligatorisk Fag i Unders
visnings- og Eksamensplanen. I Univ. Aarbog f. 1908—09, S. 841—42
9 er der gjort Rede for Indførelse af Undervisning i Svagstrømselektrot
teknik og Oprettelse af en Docentstilling i dette Fag. Til nærmere at
3 overveje og gøre Forslag om Fagets Indordning i Undervisnings- og
[ Eksamensplanen nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 13de Februar 1908
9 et Udvalg, bestaaende af Professorerne Absalon Larsen, K. Prytz, Wm.
i Rung og N. Steenberg samt Docent 1. Windfeld-Hansen. Dette Udvalg udt
talte i sin Betænkning af 10de Juni s. A., at det var enigt om at anbefale,
i at der indførtes Undervisning i Svagstrømsteknik for Elektroingeniørerne,
3 da der her i Landet var flere store Institutioner, navnlig Statstelegrafen,
l Statsbanerne, Store Nordiske Telegrafselskab og Københavns Telefon-
3 selskab, som havde Brug for Elektroingeniører med Kendskab til Telel
grafi og Telefoni m. v., ligesom det i Almindelighed maatte anses lor at
r være af Betydning, at Elektroingeniørerne havde Kendskab til Svagi
strømsanlæg, bl. a. ogsaa fordi de ofte navnlig ved Ledningsarbejde maatte
t tage Hensyn til saadanne Anlæg.
Efter Anmodning af Læreanstaltens Direktør havde Udvalget tili
kaldt Ingeniør cand. polyt. P. O. Pedersen til sine Forhandlinger om
I Enkelthederne ved Undervisningen.
Som Bilag fulgle et af Hr. Ingeniør Pedersen udarbejdet Forslag til
i detailleret Program for Undervisning i Svagstrømsteknik for Elektroi
ingeniører.
Efter dette Forslag vilde Undervisningen komme til at omfatte 1) en
f Forelæsningsrække paa ca. 2 ugentlige Timer i 2 Halvaar, som var
i obligatorisk for alle Elektroingeniører og ved 2den Del af Eksamen blev
) Grenstand for en skriftlig og en mundtlig Prøve med 1 Karakter tor
I hver, samt 2) for de Elektroingeniører, som ønskede det, en videregaa-
? ende Undervisning, som ved Eksamen skulde medføre følgende Valgi
frihed i Programmet:
1342 Den polytekniske Læreanstalt 1909 - 1910,
Kursusarbejderne f. og g. erstattes af et Eksamensprojekt i Svagstrømsteknik,
for hvilket der gives 1 Karakter, samt en mundtlig Eksamination
i videregaaende Svagstrømsteknik, hvorfor der gives 1 Karakter.
Eksaminanden skulde afgive tilfredsstillende Attest fra vedkommende
Lærer for at have gennemgaaet Øvelserne i Svagstrømsteknik og
afgivet Rapport derover.
Den praktiske Prøve ændredes til en tilsvarende Prøve i Svagstrømsteknik.
I Udvalget havde Ingeniør Pedersens Forslag om en for alle Elektroingeniører
obligatorisk Undervisning i Svagstrømsteknik paa ca. 2 ugentlige
Forelæsninger i 2 Halvaar straks fundet udelt Tilslutning, ogsaa
hvad det foreslaaede Indhold af Forelæsningerne angik. Udvalgets Forhandlinger
havde hovedsageligt drejet sig om Kompensation for det tilkomne
Undervisningsstof samt om Tidspunktet for Forelæsningerne.
Der havde indenfor Udvalget været Enighed om, at det ved en Ændring
af Undervisningen maatte undgaas at overbebyrde de Studerende
med Stof, og at det derfor var nødvendigt at indføre Lettelser paa andre
Omraader, hvis Undervisning i Svagstrømsteknik indførtes. I den Anledning
havde Udvalgets Formand forhandlet med Professor Ostenfeld om
Muligheden for at lade Undervisningen i Jordtryk m. m. bortfalde for
Elektroingeniører. Professor Ostenfeld meddelte, at han selv tidligere
havde foreslaaet dette og derfor heller ikke nu vilde være utilbøjelig til
at gaa ind derpaa.
Udvalget foreslog derfor, at Undervisningen i Jordtryk m. m. bortfaldt
for Elektroingeniører. Ganske vist omfattede denne Undervisning
efter Timeplanen kun 2 ugentlige Timer i 1 Maaned; men da Faget
doceredes af en særlig Lærer (Hjælpedocent Dahlstrøm), vilde det ved
Eksamen betyde en noget større Lettelse at slippe derfor end regnet efter
det programmæssige Timetal.
Som yderligere Kompensation havde Professor Rung foreslaaet at
lade organisk og teknisk Kemi bortfalde for Elektroingeniørerne. Imod
dette Forslag var der af Professor Steenberg indvendt, dels at man derved
vilde forlade det Princip, at alle Polyteknikere uanset Studieretningen
skulde have en almindelig Ingeniøruddannelse, og dels at Elektroingeniørerne
derved slet ikke vilde faa noget Begreb om den organiske
Kemi, da denne ikke doceredes til 1ste Del af Eksamen. De øvrige Medlemmer
af Udvalget kunde slutte sig til Ønskeligheden af, at den organiske
Kemi under disse Omstændigheder bibeholdtes, men kunde ikke
erkende, at den tekniske Kemi var af en saadan almindelig Betydning, at
den burde bibeholdes for Elektroingeniører, naar det gjaldt om at skaffe
Plads for Svagstrømsteknik, og i hvert Fald ikke med det nuværende
Timetal af 4 ugentlige Timer i eet Halvaar til organisk og teknisk Kemi.
Da nu Undervisningen i organisk og teknisk Kemi omtrent benyttede
Halvdelen af Tiden til organisk Kemi, foreslog hele Udvalget med Undtagelse
af Professor Steenberg, at Elektroingeniørerne kun skulde høre
den organiske Kemi i ca. 30 Timer.
Ved disse to Forslags Gennemførelse vilde der være skaffet rimelig
Kompensation for de 60 Timers Forelæsning i Svagstrømsteknik.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1343
Hvad Tidspunktet for disse Forelæsninger angik, foresloges de lagt
i i 7de og 8de Halvaar, da der i disse Halvaar i Forvejen ikke laa mange
I Forelæsninger, og da Undervisningen i saa Fald kunde bygge paa det ved
b de nuværende Forelæsninger og Øvelser vundne Kendska.b navnlig til
r Vekselstrøm. Ved 2den Del af Eksamen skulde da Stoffet fra disse Fore-
I læsninger gøres til Genstand for en skriftlig og mundtlig Prøve med 1
I Karakter i hver.
Om Ingeniør Pedersens Forslag angaaende en videregaaende Under-
/ visning i Svagstrømsteknik med dertil svarende Eksamensændringer
i havde der i Udvalget været stærkt delle Anskuelser. Professorerne Prytz
0 og Absalon Larsen kunde tilraade at følge Forslaget og gøre Skridtet
1 fuldt ud, saa at der foruden et almindeligt Grundlag for alle Elektroi
ingeniører tillige blev givet de enkelte, der ønskede det. Lejlighed til ved
: 2den Del af Eksamen at vælge Svagstrømsteknik i Stedet for Stærk-
? strømsteknik ved Udarbejdelse af Eksamensprojekt og ved den praktiske
I Prøve. Derimod havde Prof. Rung vel ikke noget at indvende imod den
r videregaaende Undervisning i og for sig, hvis der kunde skaffes Tid til
) den, men fandt, at Forslaget gav denne Undervisning en altfor
i dominerende Stilling ved Eksamen, naar man dog stadig skulde betragte
i de vedkommende som Elektroingeniører. Følgen vilde blive, at de, der
r valgte Svagstrømsopgave i Stedet for Stærkstrømsopgave, vilde lægge
s altfor lidt Vægt paa saa store Fag som Centralstationer og Baner. Prof.
i Rung hævdede derfor Nødvendigheden af, at i hvert Fald det ene Kursuss
arbejde og den praktiske Prøve vedblivende obligatorisk skulde omfatte
j Stærkstromsopgaver, medens Doc. Windfeld-Hansen fremkom med den
l Tanke, at man vel burde indføre en udvidet Undervisning, men undlade
3 at gøre den til Genstand for Eksamen.
Ved fortsat Forhandling lykkedes det dog at naa til Enighed om
i dette Punkt saaledes, at Undervisningen foresloges gennemført som efter
I Ingeniør Pedersens Forslag med ca. 40 Forelæsninger, 12 Dage Laborat
torieøvelser å 4 Timer og Udarbejdelsen af et Projekt i Svagstrømsteknik,
i medens der ved Eksamen tillagdes dette Fag mindre Vægt end oprindelig
i foreslaaet, saaledes at de valgfri Ændringer i Eksamensfordringerne blev:
Kursusarbejder f. og g. bortfalde. I Stedet herfor træder et Eksamens-
I projekt i Svagstrømsteknik, hvorfor gives 1 Karakter, samt en mundtlig
l Eksamination i elektriske Stærkstrømsanlæg, hvorfor gives 1 Karakter.
Den praktiske Prøve deles, saaledes at Udkast til et ikke meget sami
mensat elektrisk Anlæg bliver en Svagstrømsopgave, medens Udarbej-
) delsen af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Anlæg vedf
blivende er en Stærkstrømsopgave. For begge Opgaver tilsammen gives
1 1 Karakter som Middeltal af de io enkelte Karakterer.
Eksaminanden skal afgive tilfredsstillende Attest lor at have geni
nemgaaet Laboratorieøvelserne i Svagstrømsteknik og afgivet Rapport
b derover.
Udvalget gav derefter en Række Detailler vedrørende Sva.gstrømst
teknikkens Indordning i Undervisnings- og Eksamensplanen i Overens-
8 stemmelse med ovenstaaende, samt indstillede det af Ingeniør P. O. Peb
dersen udarbejdede detaillerede Program for Undervisningen i Svag-
? strømsteknik til Vedtagelse.
1344 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
I Skrivelse af 23de Juni 1909 foreslog Prof. W. Rung, at Kursusarbejdet
e. borllaldt baade for Svagstrømsingeniører og for Stærkstrømsingeniører,
og at den for Svagstrømsingeniører af Udvalget forlangte
særlige mundtlige Prøve i Stærkstrømsanlæg ligeledes bortfaldt.
Dette Forslag var dels fremkommet under Hensyn til, at der ved
alle de tre andre Studieretninger kun krævedes eet større Kursusarbejde
i Halvaaret nærmest forud for Eksamen, og dels fordi der vilde være
Grund til at lempe Fordringerne for Elektroingeniørerne noget i Anledning
af det ny tilkomne Fag: Svagstrømsteknik, hvortil der ved Eksamen
ialt krævedes to nye Karakterer. Desuden opnaaedes der den Fordel,
at Kursusarbejdet f. kunde gives et noget større Omfang end tidligere,
hvilket var saa meget desto ønskeligere, som det var paa Tale a.t godkende
Eksamen for Elektroingeniører fra den polytekniske Læreanstalt som
fyldestgørende til at give den i § 4 i Lov for elektriske Stærkstrømsanlæg
fornødne Autorisation til at udføre særlig farlige elektriske Anlæg. At
den mundtlige Prøve for Svagstrømsingeniørerne i Stærkstrømsanlæg bortfaldt,
var kun en Følge af, at Kursusarbejdet e. bortfaldt, idet denne særlige
Prøve i sin Tid blev foreslaaet før at skaffe de to Retninger lige
mange Karakterer.
Professor Rung tilføjede, at Docent P. O. Pedersen havde erklæret
sig enig med ham med Hensyn til disse Ændringsforslag.
— Med Hensyn til Undervisningen i teknisk Kemi gjorde Prof. N. Steenberg
i et Separatvotum til sidstn. Udvalg opmærksom paa, at Faget, der var
blevet foredraget i ca. 2 Halvaarstimer for Maskin- og Elektroingeniører,
havde bestaaet i: 1. Teknisk Varmelære. Forbrænding. Fast, flydende og
luftformigt Brændsel. Ildsteder. Ovne. Kontrol med Fyringer. Røganalyser.
Trækmaaling. Temperatnrmaaling. Skorstene og Tidkanaler. Varmetransmission.
2. Kemisk Teknologi. Pulveriseringsapparater. Adskillelse
efter Kornstørrelse, Vægtfylde og magnetiske Egenskaber. Transport og
Blandingsmaskiner for Pulvere. Adskillelse af faste og flydende Legemer.
Opløsning og Ekstraktion. Inddampning. Krystallisation — Destillation —
Tørring. Reaktionsapparater for Luftarter — for Luftarter og Vædsker.
3. Elektrokemisk Industri. Tilvirkning af Lyskul og Elektrodekul. Elektriske
Ovne. Fremstilling af Carbider -— Silicider. Smeltning af Corund.
Glas. Destillation af Fosfor. Elektrolyse af smeltede Salte. Fremstilling
af Natrium — Aluminium — Magnium — Calcium. Zink og Jern.
Elektrolyse af vandige Opløsninger. Chlor og Blegevædsker. Chlorater.
Udvinding og Rensning af Guld, Sølv, Kobber, Zink, Tin. Overtrækning
med tynde Metalhinder. Iltning og Reduktion.
Grunden til, at Professor Steenberg fandt det urigtigt at udelade
denne Undervisning for Elektroingeniørerne, var den, at disse som planlæggende
øg ledende Ingeniører ved større Elektricitetsværker kom til at
anvende store Kraft anlæg og derfor helst maatte have nogen Indsigt i,
hvorledes der kunde anstilles Prøver med og fores Kontrol med deres Bygning
og Ledelse. Anvendelsen af Elektricitet i kemiske Fabrikker var i
stærk Stigning, og den Tid vilde ikke være fjern, da saadanne knyttedes
til Elektricitetsværkerne, der derved altid kunde gaa fuldt belastede.
Der forbrugtes nu her i Landet af Chlorater og Kalihydrat saa meget,,at
Nyt Eeglement for den polytekniske Læreanstalt. 1345
b det svarede til 800 H K-Aar. Lederen af et Stærkstrømsanlæg vilde fora
modentlig faa mere Brug for sin Indsigt i disse Dele af Teknikken end
1 for sin Indsigt i Svagstrømsteknik.
Med den stærke Udvikling, som fandt Sted i Teknikken paa alle
) Omraader, var det nødvendigt for Lærerne i de tekniske Fag stadig at
0 optage nyt Stof i Undervisningen og at skaffe Plads dertil ved at samn
mentrænge og forkorte andetsteds. Det var nemmere, men ikke gavnligere
1 for Undervisningen i det hele at skaffe Pladsen ved at sløjfe et andet Fag.
I I dette Tilfælde var det saa meget mindre nødvendigt, som Elektroingei
niørerne ikke blev mere belastede end Maskiningeniørerne var selv efter
[ Indførelsen af Undervisningen i Svagstrømsteknik.
Udvalget med Undtagelse af Professor Steenberg havde foreslaaet, at
f Undervisningen kun skulde omfatte organisk Kemi og gives i ca. 30 Timer.
Efter fornyede Forhandlinger enedes samtlige Udvalgets Medlemmer
j om at foreslaa at henlægge Undervisningen i organisk Kemi for Maskin-
) og Elektroingeniører til Kemiundervisningen til 1ste Del af Eksamen og
s at tillægge kemisk Teknologi 2 Timer ugentlig i eet Halvaar.
6. Forhandlinger om andre Forhold.
Medens det i Læreanstaltens Reglement af 10de Maj 1884 bestemtes,
? at der kunde afholdes partielle Eksaminer i flere eller færre af de Fag,
I hvori der gaves Undervisning ved Læreanstalten, blev denne Bestemmelse
r i Reglementet af 23de Juli 1894 ændret saaledes, at der kun kunde
>! afholdes partielle Eksaminer med Udelukkelse af enkelte Bifag. Denne
i. Ændring medførte, at partielle Eksaminer helt ophørte, hvorfor Læreri
raadet vedtog at foreslaa Bestemmelsen om partielle Eksaminer slettet.
— Spørgsmaalet omValgmaaden ogFunktionstiden for Læreanstaltens
[ Direktør blev drøftet i Lærerraadet. Efter Henstilling af Direktør G. A.
f Hagemann vedtog Lærerraadet i det nye Reglement at søge indført en
[ Bestemmelse om, at Direktøren udnævntes af Kongen efter Indstilling af
i Lærerraadet og for et Tidsrum af 5 Aar.
— Det bestemtes endvidere at gøre Læreanstaltens Inspektør til Medlem
3 af Lærerraadet, idet der henvistes til, at Inspektørstillingens Betydning
t for Læreanstaltens daglige Drift ved de senere Aars stærke Udvikling var
? stegen betydeligt.
— Endelig vedtog Lærerraadet at foreslaa, at Antallet af flittige Stude-
[ rende, lil hvilke Lærerraadet kunde tilstaa fri Adgang iil alle Forelæsr
ninger og Øvelser, udvidedes fra 5 til 20, ligesom Direktørens Ret til at
i raade over et vist Antal Arbejdspladser i Laboratorierne til Fordel for
\ Universitetsstuderende samt Læreanstaltens og Universitetets Assistenter
j udvidedes fra 4 i det kemiske og 2 i det fysiske Laboratorium til 4 i det
[ kemiske og fysiske og 2 i de øvrige Laboratorier, alt begrundet i den stedt
fundne Stigning af de Studerendes Antal og Forøgelsen af den labora-
1 toriemæssige Undervisning.
Samtlige ovennævnte Forslag samt Udkast til detaillerede Undervisningsprogrammer
forhandledes i en Række Lærerraadsmøder. Efter at det
saaledes vedtagne var bleven sammenarbejdet med tidligere vedtagne
IJniverbitetets Aarbog.
1346 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
Ændringer og Tilføjelser, indsendte Læreanstalten under 16de Juli 1909
Forslag til et nyt Reglement til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings
væsenet.
I Skrivelse af 6te August 1909 meddelte Ministeriet, at det ønskede
følgende Ændringer i det indsendte Forslag:
Under I. § 3 havde Læreanstalten foreslaaet, at norsk Realartiura og
den tilsvarende Eksamen i Sverige skulde give samme Ret til at indskrives
som polytekniske Eksaminander som den danske Studentereksamen paa
den mathematisk-naturvidenskabelige Linie, (se S. 1324.) Denne Bestemmelse
blev efter Ministeriets Ønske slettet.
I Læreanstaltens Forslag skete yderligere den Ændring, at Punkt d.
i samme Paragraf, der var foreslaaet givet følgende Ordlyd; »Afgangsprøven
ved Søværnets Maskinskole efter kgl. Anordning af 22de April 1904
med en Gennemsnitskarakter i Mathematik, Fysik og Kemi tilsammen,
der mindst svarer til »meget godt«« formuleres saaledes: »Overgangsprø-
\en ved Søværnets Maskinskole (Ingeniørelevskolen) efter kgl. Anordning
af 22de April 1904, ændret ved kgl. Resolution af Ilte Juli 1907.«
Bestemmelsen i TT § 2 om Besættelsen af Direktørstillingen var af
Læreanstalten formuleret saaledes: »Direktøren udnævnes af Kongen efter
Indstilling af Lærerraadet for et Tidsrum af 5 Aar.« Denne Bestemmelse
ændredes af Ministeriet til: »Direktøren udnævnes af Kongen for et Tidsrum
af 5 Aar«. Ministeriet meddelte i Forbindelse hermed, at der soin
Regel vilde blive givet Lærerraadet Lejlighed til at udtale sig om Besættelsen
af Direktørstillingen.
Disse Ændringer meddeltes Lærerraadet i dets Mode den 16de September
1909.
Under 28de December 1909 opnaaede Reglementet kgl. Sanktion, og
det bekendtgjordes under 30te s. M. med følgende Ordlyd:
Reglement for den polytekniske Læreanstalt i København.
I. Almindelige Bestemmelser angaaende Undervisning og Eksamen.
§ 1. Den polytekniske Læreanstalt meddeler en højere teknisk Undervisning
paa videnskabeligt Grundlag.
§ 2. Undervisningen ved Læreanstalten er tilgængelig for enhver, saa
vidt Pladsen tillader det, uafhængig af, om vedkommende tilsigter at
underkaste sig nogen Eksamen eller ikke; dog har polytekniske Eksaminander
(jvfr. § 6) fortrinsvis Ret til Benyttelsen af Undervisningen.
§ 3. Ret til at indskrives som polyteknisk Eksaminand har enhver, der
har bestaaet en af de efterfølgende Prøver:
a) den i § 5 anordnede Adgangseksamen til den polytekniske Læreanstalt,
b) Studentereksamen paa den mathematisk-naturvidenskabelige Linie
efter Lov af 24de April 1903,
c) Overgangsprøven ved Kadetskolen efter kgl. Anordning af 22de
April 1904,
d) Overgangsprøven ved Søværnets Maskinskole (Ingeniørelevskolen)
efter kgl. Anordning af 22de April 1904, ændret ved kgl. Resolution
af 11te Juli 1907.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1:547
§ 4. Ret til at indstille sig1 til Adgangseksamen ved den polytekniske
[ Læreanstalt har enhver, der har bestaaet en af de efterfølgende Prøver:
a) en af de Eksaminer, der giver Adgang til at indskrives ved Universitetet,
jvfr. § 3 b,
b) den almindelige Forberedelseseksamen med 3 fremmede Sprog, en
Middelkarakter af ikke under »godt« og ikke under »godt« i dansk Stil.
c) Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen med
Engelsk, Tysk, Fransk, praktisk Regning og Mathematik med
Geometri.
§ 5. Adgangseksamen holdes kort for Begyndelsen af ethvert af
Læreanstaltens Kursus; ved denne Eksamen aflægges Prøve i Mathematik,
Fysik med Astronomi samt i Kemi.
Proven i Mathematik omfatter det for Gymnasiets mathematisknaturvidenskabelige
Linie ved Anordning af 1ste December 1906 fastsatte
Pensum, dog med følgende Ændringer:
I Arithmetik og Algebra forbigaas Beviset for, at et Tal kun paa een
Maade kan opløses i Primfaktorer, og de derhen horende forberedende
Sætninger.
I Stereometri medtages Formlen for Prismatoidens Volumen; endvidere
de simpleste Konstruktioner, som kan udføres ved een retvinklet
Projektion (Konstruktion af det tresidede Hjørne ved 3 Stykker).
Af de valgfri Fag medtages Infinitesimalregning i det i Anordningen
om Gymnasiets mathematisk-naturvidenskabelige Linie anordnede Pensum,
dog med de Forbigaaelser, som følger af, at der ikke afholdes Prøve i
følgende Afsnit: Teorien for svingende Bevægelse, derunder Pendulsvingninger;
Vejning, med Hensyn taget til Vægttab i Luften; Maaling af
Vægtfylde; Rum fan gsmaaling; Absorption af Luftarter i Vædsker; Diffusion,
Luftarters Fortætning; Lysets Hastighed; Beregning af Lysets
Afbøjning i Prismet; Spektrometret; Lysets Farvespredning, derunder
Spektralanalysen; Elektromagnetismen; Induktion.
Proven i Kemi omfatter det for Gymnasiets mathematisk-naturvidenskabelige
Linie anordnede Pensum, dog med Forbigaaelse af Afsnittene om
organisk Kemi og fysisk Kemi.
Prøven i Mathematik bestaar af en skriftlig og en mundtlig Del. Ved
den første forelægges der 4 Opgaver eller Opgavesæt, af hvilke i det
mindste een af Prøverne udelukkende skal give Lejlighed til at vise Færdighed
i praktiske Beregninger. Proven i Fysik og Kemi er kun mundtlig.
Eksaminationen og Bedømmelsen ved Adgangseksamen udføres af
dertil af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet etter Læreanstaltens
Indstilling valgte Eksaminatorer og Censorer.
Udfaldet af Eksamen tilkendegives ved Udtrykket »Bestaaet« eller
»Ikke bestaaet«, og kun den har bestaaet Eksamen, som ved den skriftlige
Prøve har opnaaet samme Gennemsnitskarakter, som erholdes af 2 »godt«
og 2 »temmelig godt« i den arithmetiske Karakterrække (,ivlr. I. § 15), og
derefter mindst »godt« i Gennemsnitskarakter i hvert af Fagene, idet for
Mathematikens Vedkommende den skriftlige og den mundtlige Prøve regnes
lige.
§ 6. Polytekniske Eksaminander er berettigede til at nyde Undervisning
for den i § 10 fastsatte modererede Betaling og har Adgang til at
1348 Den polytekniske Læreanstalt 1909-1910.
søge Læreanstaltens Stipendier og Fripladser. Kun polytekniske Eksaminander
har Ret til at indstille sig til Læreanstaltens fuldstændige
Eksaminer.
§ 7. Undervisningen omfatter følgende Fag: Mathematik, rationel Mekanik,
deskriptiv Geometri, Fysik, Kemi, fysisk Kemi, Mineralogi og
Geologi, Projektionstegning, Frihaandstegning og Tegning efter Opmaaling,
teknisk Kemi og kemisk Teknologi, gæringsfysiologisk og landboteknisk
Kemi, mekanisk Teknologi, Maskinisere, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
Skibsbygning, Vejbygningsfagene, Vandbygningsfagene,
Landmaaling og Nivellering, Elektroteknik, Materiallære, Jernbeton, Husbygning
(Bygningstegning), Opvarmning og Ventilation, kommunal-hygiejnisk
Ingeniørvæsen, Meteorologi, Økonomi og Lovgivning. Til Undervisningen
slutter sig Laboratorieøvelser i følgende Fag; Kemi, fysisk
Kemi, Fysik, Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer, teknisk
Kemi, Gærings fysiologi og landboteknisk Kemi, Maskinprøvning, Elektroteknik
og Materialprøvning samt Øvelser i Udkast til Fabrikanlæg,
Maskinanlæg, Vej- og Vandbygningsanlæg, Opvarmnings- og Ventilationsanlæg,
elektrotekniske Anlæg, i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
Skibsbygning. Husbygning (Bygningstegning), Landmaaling, Nivellering
og Korttegning samt kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
Forelæsningerne holdes saa vidt muligt efter trykte eller autograferede
Lærebøger.
Programmer for Undervisningen i de forskellige Fag udarbejdes af
Faglærerne, drøftes og vedtages af Lærerraadet (jvfr. II. § 3).
Naar Midlerne dertil er til Stede, kan Læreanstalten tilbyde de Studerende
Vejledning i andre for deres Uddannelse vigtige Retninger, uden
at der dog kan kræves nogen Prøve aflagt deri.
Til Brug ved Undervisningen har Læreanstalten de fornødne Forelæsnings*
og Tegnesale samt Laboratorier med tilhorende Samlinger af Instrumenter
og Præparater, endvidere Samlinger af Haandbøger, Modeller,
Værktøj, Landmaalingsinstrumenter, tekniske og mekaniske Produkter,
Tegninger m. m.
§ 8. Undervisningen er ordnet i 4 Kursus, nemlig:
a. et Kursus for Fabrikingeniører,
b. et Kursus for Maskiningeniører,
c. et Kursus for Bygningsingeniører,
d. et Kursus for Elektroingeniører.
Hver 1ste September begynder et nyt Kursus for hver af de fire Hovedretninger
af Undervisningen. Den normerede Studietid er 4^2 Aar for
alle 4 Studieretninger, heri dog ikke iberegnet den for Maskin- og Elektroingeniører
obligatoriske eetaarige Værkstedsuddannelse.
§ 9. Undervisningen fordeles for hvert Kursus paa 9 efter hinanden
følgende Halvaar, af hvilke Foraarshalvaaret begynder den 1ste Februar
og ender den 9de Juli, medens Efteraarshalvaaret begynder den 1ste
September og ender den 31te Januar. Til Øvelser i Laandmaaling og
Nivellering kan dog ogsaa Tiden mellem den 9de Juli og den 1ste September
anvendes.
Planen for Undervisningens Fordeling over det Tidsrum, Kursus
omfatter, saavel som Timetabellen over Forelæsninger og Øvelser i det
løbende Halvaar leveres de Studerende paa Forlangende uden Betaling.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1349
§ 10. Adgang til fuldstændig Benyttelse af Læreanstaltens Underr
visning betales af polytekniske Eksaminander med 50 Kr. for hvert
{ Halvaar; for de Eksaminander, som har bestaaet første Del af Eksamen,
t nedsættes Betalingen til 20 Kr. for hvert Halvaar.
Benyttelse af enkelte Forelæsninger og Øvelser kan finde Sted mod
9 en Betaling for hvert Halvaars Deltagelse i
9 en Forelæsning, for hver ugentlige Time 3 Kr.
kemiske Øvelser, for 1 ugentlig Arbejdsdag . . . 6 —
1 fysiske Øvelser, for 1 ugentlig Arbejdsdag 10 —
9 elektrotekniske Øvelser, for 1 ugentlig Arbejdsdag 10 —
1 fysisk-kemiske Øvelser, for 1 Række 12 —
g gæringsfysiologiske Øvelser 20 —
) Øvelser i Maskinlaboratoriet, for 1 Række 20 —
) Øvelser i Mikroskopi, for 1 Række 6 —
) Øvelser i Rendyrkning af Gæringsorganismer, for 1 Række 6 —
) Øvelser i Materialprøvning, for 1 Række 6 —
) Øvelser i Mineralogi og Krystallografi, for 1 Række 8 —
t teknisk-kemiske Øvelser, for 1 Række 24 —
l Tegneøvelser, i alt 15 —
[ Konstruktionsøvelser, i alt 20 —
Før Deltagelse i Øvelserne i Landmaaling og Nivellering (omtrent 1
. Maaned) betales 20 Kr.
Adgangskort til Deltagelse i Forelæsninger og Øvelser løses i Univer-
? sitetskvæsturen, men er først gyldige efter Forevisning og Paategning paa
[ Læreanstaltens Kontor.
§ 11. Fritagelse for at yde den fastsatte Betaling for Forelæsninger
) eller Øvelser, ligesom ogsaa Nydelse af Stipendier kan tilstaas et begræn-
2 set Antal af Læreanstaltens Eksaminander, hvorom der vil ske fornøden
[ Bekendtgørelse (jvfr. II § 3).
§ 12. Enhver, som benytter Læreanstaltens Undervisning, er forplig-
1 tet til at efterkomme de Bestemmelser, som af Direktøren, Inspektøren
3 eller Lærerne udstedes med Hensyn til Ro, god Orden og sømmelig Opt
førsel inden for Læreanstaltens Omraade. Forsømmelse heraf kan paadrage
r Vedkommende en Advarsel af Direktøren, der eventuelt for en Tid kan
i nægte ham Adgang til Læreanstalten; bestandig Udelukkelse kan ske med
' Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
§ 13. Undervisningen i hvert af Læreanstaltens fire Kursus er delt
i i to Dele, af hvilke den første væsentlig omfatter Grundvidenskaberne, den
] anden de tekniske og praktiske Fag.
Undervisningen i den første Del af et Kursus varer 2 Aar og afsluttes
i med en Eksamen, som aarlig holdes i Juni—.luli Maaned. Ved denne Del
? af Eksamen gives kun Specialkarakterer; kun den, hvis Karakterers Mid-
) del værdi (jvfr. I § 16) er 4 eller derover, har bestaaet Eksamen.
Undervisningen i den anden Del varer 2l/2 Aar. Undervisningen afslutt
tes med en Eksamen, der aarlig holdes i December—Januar Maaned. Kun
j den, hvis Karakterers Middelværdi er 4 eller derover, har bestaaet denne
1 Del af Eksamen.
Fortrinsret til Deltagelse i de til Undervisningen hørende Øvelser har
j de Eksaminander, som følger Undervisningsplanen.
1350 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
Retten til at indstille sig til anden Del af Eksamen bortfalder
Aar efter, at Vedkommende har bestaaet første Del af Eksamen. Dog
regnes der saadanne, der har gennemgaaet en væsentlig Del af den praktiske
Værkstedsuddannelse mellem første og anden Del, yderligere 1 Aar
til gode.
De, som har bestaaet begge Eksaminer, kaldes »polytekniske Kandidater
«, henholdsvis Fabrikingeniorer, Maskiningeniører, Bygningsingeniører
eller Elektroingeniører.
§ 14. Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige
og praktiske Prøver; Omfanget af disse Prøver følger af det detaillerede
Undervisningsprogram; sammen med de praktiske Prøver bedømmes de i
det detaillerede Eksamensprogram (jvfr. Afsnit III) nævnte grafiske, konstruktive
og andre Arbejder, som skal være udførte i Kursus. De mundtlige
Prøver er offentlige.
§ 15. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved Eksamen
gives af vedkommende Lærer i Forbindelse med 2 Censorer, der ordentligvis
vælges udenfor Læreanstaltens Lærerpersonale. Ved den mundtlige
Prøve eksaminerer hver Lærer i sit Fag. Ved alle Prøverne bestemmes
Karakteren af Lærer og Censorer i Forening. Til Bedømmelse af Tegneprøverne
kan der tilkaldes flere Censorer. Ved Censuren og ved Sammenlægning
af Karakterer ved Bedømmelsen anvendes den arithmetiske Karakterrække,
hvor ug — G, mg = 5, g = 4, tg = 3, mdl = 2 og slet = 1.
§ 1G. Ved disse Eksaminer gives følgende Karakterer med de vedføjede
Talværdier;
Specialkarakteren gives med de anførte Talværdier uden indskudte
Mellemkarakterer.
Hovedkarakteren afhænger af Karakterernes Middelværdi. En Middelværdi,
som ikke er under Vl2, giver Første Karakter med Udmærkelse;
er den under T1/^, men ikke under giver den Første Karakter;
er den under G1^, men ikke under 5, giver den Anden Karakter;
er den 4 eller derover indtil 5, giver den Tredie Karakter.
Naar Middelværdien er under 4, har Eksaminanden ikke bestaaet
Proven.
§ 17. Den, som har underkastet sig en af de fire polytekniske Eksaminer
eller en Del af en af dem og dernæst indstiller sig til en af de
andre, behover ikke at prøves paa ny i de Fag, hvori han allerede tidligere
har bestaaet en lige saa streng Prøve. Karaktererne overføres da fra en
Eksamen til en anden med deres Middelværdi. Vil han derimod prøves
paa ny i et af disse Fag, skal han underkaste sig den hele Eksamen.
§ 18. Adgangen til Læreanstaltens Eksaminer betales forud med
følgende Beløb:
Udmærket godt
Meget godt . . .
Godt
Temmelig godt
Maadelig
Slet
Talværdi 8
5
— 1
^ 23
Nyt. Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1351
TFor Adgangseksamen 18 Kr.
første Del af Eksamen 16
anden Del af samme 16
GDesuden betales for Prøvning af Opmaalinger og Nivellementer 40 —
Dersom nogen Del af Eksamen, paa Grund af Eksaminandens lovrllige
Forfald, ikke falder sammen med Læreanstaltens Eksamen, vil der
bdesuden være at erlægge Betalingen for Inspektionen ved de praktiske
i.oog skriftlige Prover.
Ved Prøven i Landmaaling og Nivellering vil Læreanstalten yde
[Ilnstrumenter, saa vidt Forraaadet strækker til; alle andre Udgifter har
TEksaminanden selv at bære.
II. Bestemmelser vedrørende Administration, Lærere og øvrige
Personale.
§ 1. Den polytekniske Læreanstalt staar under Overbestyrelse af Minirasteriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Dens indre Bestyrelse føres
saf en Direktør, som tillige kan være Lærer, ved Hjælp af en Inspektør
oog i Forbindelse med et Lærerraad.
§ 2. Direktøren udnævnes af Kongen for et Tidsrum af 5 Aar; lian
9 er Læreanstaltens Leder og afgør som saadan alle Sager, der ikke fordrer
3Beslutning af højere Autoriteter eller er forbeholdte Lærerraadets Af-
§ gøreise; tillige kan han alene fatte Beslutning i andre Sager, som ikke
;ttaaler Opsættelse, hvorom der da snarest gøres en Meddelelse henholdsvis
ittil Ministeriet eller til Lærerraadet. Alle Ekspeditioner underskrives af
[Direktøren og paraferes af Inspektøren, som fører en Protokol over samtillige
Ekspeditioner og Beslutninger.
Direktøren har det almindelige Tilsyn med Undervisningen og det
b dertil bestemte Materiel og kan herom forlange de fornødne Oplysninger
saf Lærerne. Han kan overdrage til enkelte Lærere foreløbig at drøfte de
it til Læreanstaltens Betænkning indkomne Sager eller andre Læreanstalten
r vedrørende Spørgsmaal. Han sammenkalder og leder Lærerraadets Moder
0 og udsteder Indtægtsordrer, Anvisninger og Eksamensbeviser.
Han kan tilstaa Universitetsstuderende samt Læreanstaltens og Uni-
7 versitetets Assistenter Adgang uden Betaling til de for dem nødvendige
T Forelæsninger ved Læreanstalten og raade over fire af det kemiske og
b det fysiske samt to af hvert af de øvrige Laboratoriers Arbejdspladser til
1 Fordel for saadanne Studerende efter Indstilling af det paagældende
I Laboratoriums Bestyrer.
Efter Udløbet af hvert Undervisningsnar afgiver Direktøren til Minifa
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en Beretning om Læreanstaltens
Yirksomhed i det forløbne Aar og om Samlingernes Tilstand og
T Forøgelse.
§ 3. Lærerraadet bestaar af de ved Læreanstalten ansatte Lærere,
I Direktøren og Inspektøren. Direktøren sammenkalder og leder som Forn
mand Lærerraadets Møder, der holdes mindst to Gange aarligt og i øvrigt,
ia saa ofte Direktøren finder Anledning dertil, eller naar en Fjerdedel af
I Lærerraadets Medlemmer skriftligt forlanger et nærmere angivet Emne
b drøftet. Over Sager, som ikke findes opførte paa Mødets Dagsorden, kan
1352 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
der paa Direktørens Forslag tages Beslutning, naar Lærerraadet dertil
giver sit Samtykke.
Lærerraadet er beslutningsdygtigt, naar Halvdelen af dets Medlemmer
er til Stede. Til en gyldig Beslutning kræves over Halvdelen af de
afgivne Stemmer; staar disse lige, regnes Direktørens dobbelt. Inspektøren
fører Lærerraadets Forhandlingsprotokol.
Alle Sager vedrørende Læreanstaltens Undervisning og Eksamensvæsen
forhandles i Lærerraadet, som kan nedsætte Udvalg til en Sags
Drøftelse i det enkelte. Det har Ret til at udtale sig om Besættelsen af
de normerede Lærerposter og Inspektørstillingen og at gøre Indstilling
om Valget af Lærere i de ikke normerede Pladser.
Ændringer i Undervisningsprogrammet kan, efter at være behandlede
af Faglærerne, vedtages af Lærerraadet, hvorimod der til Ændringer i
Eksamensprogrammet udfordres Indstilling til Ministeriet. Forslag til
Ændringer i Undervisnings- eller i Eksamensprogrammet skal underkastes
Behandling i tø Møder, forinden Beslutning tages.
Lærerraadet kan til 20 flittige Studerende med udmærkede Anlæg
give fri Adgang til alle Forelæsninger og Øvelser ved Læreanstalten;
endvidere afgør det Ansøgninger om fri Undervisning og Stipendier.
§ 4. Inspektøren fører det daglige Tilsyn med Læreanstaltens ATirksomhed
og dens Bygninger samt vaager over Orden og Rø. Han fører
Tilsyn med, at ingen uberettiget benytter Forelæsninger eller Øvelser,
og har Ret til at fordre efterkommet de Bestemmelser, som i saa Henseende
foreskrives. Alle Tvivlstilfælde afgøres af Direktøren, eventuelt i
Samraad med vedkommende Lærer. Inspektøren forestaar tillige Sekretærvirksomheden,
Bogholderiet og Regnskabsføringen ved Læreanstaltens
Kontor. Til Udførelsen af de ovennævnte Virksomheder gives der ham
den fornødne Hjælp.
§ 5. Lærerne i do normerede Lærerpladser og Inspektøren udnævnes
af Kongen, efter at der har været givet Lærerraadet Lejlighed til at
udtale sig; de øvrige Lærere ansættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
efter Lærerraadets Indstilling; Fuldmægtigen ved Læreanstalten
ansættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter
Indstilling af Direktøren. Assistenter og Bestillingsmænd antages af
Direktøren efter Indstilling af deres nærmeste Foresatte. Læreanstaltens
Portner og andre Betjente ansættes af Direktøren, eventuelt efter Samraad
med de Lærere, til hvis Medhjælp de maatte være bestemte. Afskedigelser
sker efter de samme Regler.
§ 6. Lærerne er pligtige til at lede Undervisningen i Overensstemmelse
med Programmerne og skal, saa vidt muligt, navnlig igennem
Eksaminationer og Øvelser, forvisse sig om de enkelte Studerendes Fremgang.
Det paahviler dem at give de Oplysninger angaaende Undervisningen,
som Direktøren eller Lærerraadet maatte førlange.
Enhver Lærer optegner i en Protokol Forelæsningens Genstand og
Tid. Ved enhver Undervisning eller Øvelse vaager Læreren selv eller
lians Assistent over god Orden. Den Lærer, som er forhindret i at læse
enkelte Timer, bor saa vidt muligt bekendtgøre det for Tilhørerne, men
skal dog tillige give Direktøren Underretning derom.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1353
Lærerraadets Medlemmer er pligtige til at deltage i dets Moder, naar
bde ikke har lovligt Forfald, som da betids maa anmeldes for Direktøren.
§ 7. Læreanstaltens Indtægter oppebæres i Universitetskvæsturen;
Ifo r Indtægter, som hidrører fra Benyttelsen af Læreanstaltens Undervisrining
eller dens Lokaler, udstedes de fornødne Indtægtsordrer af DirekxHøren.
Enhver, som i Henhold til Læreanstaltens Plan og i Overensstemamelse
med Finansloven skal raade over Pengemidler, hæver disse i Kværgsturen
efter Anvisning af Direktøren og aflægger derover et Regnskab,
bder skal være indleveret til Direktøren senest 3 Uger efter Finansaarets
J Udløb.
III. Program for polytekniske Eksaminer.
Indmeldelse til Eksamen sluttes den 15de Maj eller 1ste Novemdber,
henholdsvis for den derpaa følgende første eller anden Del af
I Eksamen. Ingen kan indstille sig til nogen Eksamens anden Del uden
sat have bestaaet første Del af Eksamen (jvfr. I, §§ 13 og 17).
A. Polytehnish Eksamen for Fabrikingeniører. 1. Første Del. Fori
inden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen, maa
flhan afgive tilfredsstillende Attester;
a. fra Læreren i Tegning for at have gennemgaaet de fastsatte Tegneøvelser
og i rette Tid afleveret de dertil hørende Kursusarbejder,
nemlig:
1. en geometrisk Tegning (Projektionstegning),
2. en Tegning af et Instrument eller Apparat efter Eksaminandens
egen Opmaaling med tilhorende Haandcrøquis samt delvis Detailtegning
med Calque.
Som Bilag vedlægges de i Kursus udførte Øvelsestegninger;
b. fra Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennemgaaet
Fælleskursuset i fysiske Øvelser og afgivet Papporter derover;
c. fra Bestyreren for Læreanstaltens kemiske Laboratorium for at have
gennemgaaet Øvelserne i uorganisk Præparation og uorganisk kvalitativ
Analyse;
d. fra Læreren i Mineralogi og Krystallografi for at have gennemgaaet
Øvelserne i disse Fag.
Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende:
Tegneopgavernea. 1. oga. 2., hv. en Karakter, ialt 2 Karakterer.
Fysik 2
Mathematik 1
Uorganisk Kemi 1
Organisk Kemi 1
Fysik 2 —
Mathematik 1 —
Geologi 1 —
I Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder 1 —
lait . . 12 Karakterer.
[ Kursusb
arbejder.
3 Skriftlig
Prøve.
H Mundtlig
Prøve.
Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer.
UniverBiteteta Aarbog. 61
1354 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
2, Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne
Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester:
a. fra Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennemgaaet
de til Fabrikingeniørernes særlige Kursus hørende Arbejder i
fysiske Øvelser og afgivet Rapporter derover;
b. fra Bestyreren for det fysisk-kemiske Laboratorium for at have
gennemgaaet de fysisk-kemiske Øvelser og afgivet Rapporter derover;
c. fra Læreren i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer
for at have gennemgaaet de til disse Fag hørende Øvelser og afgivet
Rapporter derover;
d. fra Læreren i Bygningstegning for at have gennemgaaet de til dette
Fag hørende Øvelser;
e. fra Bestyreren for det teknisk-kemiske Laboratorium for at have
afleveret Udkast til et Fabrikanlæg senest den 15de September forud
for Eksamen;
f. fra Bestyrerne for Læreanstaltens og Universitetets kemiske Laboratorium
for at have gennemgaaet alle fordrede kemiske Øvelser og
afleveret de dertil hørende Kursusarbejder senest ved Udgangen af
næstsidste Halvaar før Eksamen.
Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende;
Udkast til et kemisk Fabrikanla^g 1 Karakter.
Teknisk-kemiske Øvelser 1
Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk
Kursus- Stof, bedømmes sammen med den praktiske
arbejder. Prove i samme Fag. Det samme gælder Kursusarbejder
i kvalitativ kemisk Undersøgelse
af uorganiske og organiske Emner efter
nærmere fastsatte Regler.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk
Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder
i samme Fag efter nærmere fastsatte
Regler 1 —
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk
Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder
i samme Fag efter nærmere fastsatte
Regler 1
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk
Emne 1
Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk
Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejdet
i samme Fag 1 —
Kemi 1 —
Praktisk
Prøve.
Skriftlig
Prøve.
Teknisk Kemi 2
Mekanisk Teknologi 1
At overføre... 10 Karakterer.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1355
Overført... 10 Karakterer.
Uorganisk Kemi 1
Organisk Kemi 1
Teknisk Kemi 2
Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi .... 1
Fysisk Kemi 1
Mekanisk Teknologi 1
Maskinisere og teknisk Mekanik 1 —
Elektroteknik 1 —
[Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder 1 —
L Mundtlig
Prøve.
a.
I alt .... 20 Karakterer.
Til liver af de kvalitative kemiske Analyser og til Tilvirkning af
9 et uorganisk eller et organisk Stof kan anvendes 1 Dag (12 Timer), til
I) den kvantitative kemiske Analyse 20 Timer, fordelte paa 2 Dage. Over
ri hvert af disse Arbejder gives en kort skriftlig Beretning med Oplysning
0 om den benyttede Fremgangsmaade; det er tilladt at benytte saadanne
1 Haandboger og andre Hjælpemidler, som bestemmes af Læreren.
Til liver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer.
t r: • v
B. Folyteknisk Eksamen for Maskiningeniører. 1. Første Del.
I Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen, maa
I han afgive tilfredsstillende Attester:
fra Læreren i Tegning for at have gennemgaaet de fastsatte Tegneøvelser
og i rette Tid afleveret de dertil hørende Kursusarbejder,
nemlig;
1. en geometrisk Tegning (Projektionstegning),
2. en Tegning efter Eksaminandens egen Opmaaling af en Maskine
eller lignende Genstand af passende Omfang med tilhorende
Haandcroquis samt delvis Detailtegning med Calque,
Som Bilag vedlægges de i Kursus udførte Øvelsestegninger;
fra Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennemgaaet
Fælleskursuset i fysiske Øvelser og afgivet Rapporter derover;
fra Bestyreren for det kemiske Laboratorium for at have gennemgaaet
de fastsatte kemiske Øvelser.
Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende:
Tegneopgaverne a. l.oga. 2., hv. en Karakter, ialt 2 Karakterer.
Mathematik 2 —
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
Fysik
Kemi
Mathematik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
Fysik
Kemi
T Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder
lait .... 16 Karakterer.
c.
[ Kursusb
arbejder.
3 Skriftlig
Prøve.
Æ Mundtlig
Prøve.
1356 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910,
Til den skriftlige Prøve i deskriptiv Geometri tilstaas 6 Timer, til
hver af de øvrige skriftlige Prøver 4 Timer.
2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne
Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester fra Læreren
i Bygningstegning og fra Lederne af Maskinlaboratoriet, Materiallaboratoriet
og det elektrotekniske Laboratorium for at have gennemgaaet de
herhen hørende Øvelser.
Desuden maa han i omtrent et Aar have været beskæftiget ved de
forefaldende, praktiske Arbejder i en Maskinfabrik, Smedie eller lignende
eller en Del af Tiden ved Opstilling af Maskiner eller Arbejdstjeneste
i et større Maskinanlæg og maa efter Fremsendelse af et Vidnesbyrd
for den praktiske Uddannelse, som han saaledes har modtaget,
mindst 2 Maaneder forinden Eksamen indhente Læreanstaltens Godkendelse
af, at den anses for tilstrækkelig. En saadan Godkendelse kan ikke
ventes, naar Uddannelsen ikke anses for formaalstjenlig, eller naar den elsket
med flere, større Afbrydelser. Læreanstalten vil, saa vidt muligt, være
Eksaminanden behjælpelig med Ordningen af den praktiske Uddannelse
efter de til enhver Tid gældende Regler.
Endvidere maa han have gennemgaaet Øvelserne i:
a. Opvarmnings- og Ventilationsanlæg,
b. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
c. Maskinkonstruktion,
d. Skibsbygning
og afleveret Besvarelserne af de i Kursus stillede Opgaver senest
den 24de Juni nærmest forud for Eksamen.
Endelig maa han have udarbejdet og senest den 1ste November nærmest
forud for Eksamen have afleveret et Eksamensprojekt, hvortil kan
anvendes Tiden fra tidligst 1ste Juni og senest 24de Juni indtil 1ste
November samme Aar. Projektet gives efter Eksaminandens Valg i et
af de under c. og d. nævnte Fag og udarbejdes ligesom Øvelsesopgaverne
under vedkommende Lærers Vejledning.
Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende:
For den til Faget a. hørende Besvarelse gives
1 Karakter, der lægges sammen med Karakteren
for den mundtlige Prøve i samme Fag.
Ved Sammenlægningen af de to Karakterer
tillægges der hver af dem den samme Vægt.
Kursus- For hver af de til Fagene b. og d. hørende Bearbejder
svareiser gives 1 Karakter, ialt 2 Karakterer.
a.—d. For den til Faget c. hørende Besvarelse gives 1
og Karakter, der lægges sammen med neden-
Eks- nævnte Karakter for en praktisk Prøve i
arnens- samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægprojekt.
ges der hver af de to Karakterer samme
Vægt.
For Eksamensprojektet gives en Karakter, der
regnes dobbelt 2 —
For Tegning af Kursusarbejderne a.—d. og
Eksfnnensnrojektet 1 —
At overføre 5 Karakterer.
Njt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1357
i Praktisk
Prøve.
3 Skriftlig
Prøve.
/[Mundtlig
Prøve.
Overført . . 5 Karakterer.
1. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg,
bedømmes sammen med Kursusarbejdet
c 1
2. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven
Del af et Maskinanlæg eller af Detailtegning
til en opgiven mindre Del af et Skibsbygningsprojekt,
alt eftersom Eksaminanden
har valgt sit Eksamensprojekt i Maskineller
Skibsbygning 1
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner 1
Mekanisk Teknologi 1
Maskinisere eller Skibsbygning, alt eftersom
Eksaminanden har valgt sit Eksamensprojekt
i Maskinbygning eller Skibsbygning..
Materialisere
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes
sammen med Kursusarbejdet a
Elektroteknik
Kemisk Teknologi
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Maskinisere 2
Mekanisk Teknologi
Skibsbygning
Mekanisk Teknologi eller Skibsbygning yderligere
1 Karakter, alt eftersom Eksaminanden
har valgt sit Eksamensprojekt i Maskinbygning
eller Skibsbygning
T Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder
I alt .... 21 Karakterer
Til hver af de praktiske Prøver tilstaas 12 Timer; det er tilladt at
fbruge Bøger ved begge Prøver. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas
^4 Timer.
C. Polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører. 1. Første Del.
^Ved denne Del af Eksamen stilles de samme Fordringer som ved første
IDel al Eksamen for Maskiningeniører, dog saaledes, at der tillige aflæg-
^ges en mundtlig Prøve i Geologi, for hvilke der gives 1 Karakter, hvorved
JKarakterernes samlede Antal bliver 17.
2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne
[Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester fra Læreren
ii Landmaaling og Nivellering og fra Lederen af Maskinlaboratoriet for
sat have gennemgaaet de herhen hørende Øvelser; ligeledes maa han,
nnaar Øvelser i Materialprøvning indførese som obligatoriske for Bygri
ningsingeniører, afgive Attest for at have gennemgaaet disse Øvelser.
Desuden maa han have:
Opmaalt et Areal paa omtrent 80 Hektar Land samt udført et Kort
med aflagte Horizontalkurver paa omtrent 25 Hektar Land. I
Grundlaget for Opmaalingen skal inddrages en Triangulation, hvis
Punkter til Dels kan falde udenfor det til Opmaaling anviste Terrain.
a.
1358 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
b. aflagt følgende Prøver i Nivellement:
1. Nivellement af en Linie af omtrent 2000 Meters Længde. Der tilstaas
3 Dage til Liniens Udstilvning, Maaling og Afpæling og 3
Dage til Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse.
2. DoLbeltnivellement af en i Forvejen afpælet Linie i nogenlunde
vandret Terrain og af omtrent 600 Meters Længde. Til Instrumentets
A erilikation og Nivellementets Udførelse indrømmes
5 Timer. Prøven udføres under Tilsyn, og umiddelbart efter
Arbejdets Afslutning afleveres de aflæste Højder.
Karakteren i Nivellement bestemmes ved Middeltallet af
Karaktererne for Prøverne 1 og 2.
Endvidere maa han have gennemgaaet Øvelserne i:
c. Maskinkonstruktion,
d. Husbygning,
e. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
f. Vejbygningsfagene,
g. Vandbygningsfagene,
h. Kommunal-hygiejnisk Ingeniorvæsen
og afleveret Besvarelserne af de i Kursus stillede Opgaver,
for de under a,—b. horende Fag senest den 1ste Februar nærmest
forud for Eksamen,
for de under c.—h. horende Fag senest den 24de Juni nærmest
forud for Eksamen.
Endelig maa han have udarbejdet og senest den 1ste November nærmest
forud for Eksamen have afleveret et Eksamensprojekt, hvortil kan
anvendes Tiden fra tidligst 1ste Juni og senest 24de Juni indtil 1ste
November samme Aar. Projektet gives efter Eksaminandens Valg i et
af de under e.—g. nævnte Fag og udarbejdes ligesom Øvelsesopgaverne
under vedkommende Lærers Vejledning.
Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende:
For hver af de til Fagene a.—d. horende Besvarelser
gives 1 Karakter, ialt 4 Karakterer.
For hver af de til Fagene e.—g. hørende Besvarelser
gives 1 Karakter, der lægges sammen
med Karakteren for den praktiske
Prøve i samme Fag saaledes, at hver af de
to Karakterer faar samme Vægt.
For den til Faget h. horende Besvarelse gives
1 Karakter, der lægges sammen med Karakteren
for den mundtlige Prøve i samme Fag
saaledes, at hver af de to Karakterer faar
samme Vægt.
For Eksamensprojektet gives 2 Karakterer,
nemlig 1 for Projektets generelle Løsning, 1
for Udførelsen af Detaillerne, og disse lægges
sammen til 1 Karakter, der regnes dobbelt
2
For Tegning af Kursusarbejderne a.—h. og
( Eksamensprojektet 1 —
At overføre . . 7 Karakterer.
Kursusarbejder
a.—h. og
Eksamensprojekt.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 135(J
I Praktisk
Prøve.
Skriftlig
Prøve.
I
Overført . .
1. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning
til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne e
2. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne f
3. Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne g
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Vejbygningsfagene
Vandbygningsfagene
Mekanisk Teknologi
Materiallære, herunder Jernbeton
Elektroteknik
Opmaaling og Nivellering
Mundtlig Maskinlære
Prøve. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Vejbygningsfagene
Vandbygningsfagene
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedømmes
sammen med Kursusarbejdet h
Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder
7 Karakterer.
I alt .... 23 Karakterer
Til hver af de praktiske Prøver tilstaas 12 Timer; det er tilladt at
bruge Boger ved alle tre Prøver. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas
4 Timer.
7). Polyteknisk Eksamen for Elektroingeniører. 1. Første Del. Ved
denne Del af Eksamen stilles de samme Fordringer og gives det samme
Antal Karakterer som ved første Del af Eksamen for Maskiningeniører.
2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne
Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester fra Læreren
i Bygningstegning for at have gennemgaaet Øvelserne i dette Fag, Ira
Bestyreren for det elektrotekniske Laboratorium for at have gennemgaaet
Øvelserne i nævnte Laboratorium og afgivet Rapporter derover,
fra Lederen af Øvelser i Svagstromselekiroteknik for at have gennemg
gaaet Laboratorieøvelser i Svagstrømselektroteknik og afgivet Rapporter
b derover, dog kun saafremt han har valgt at udføre Eksamensprojekt som
9 et Udkast til et elektrisk Svagstrømsanlæg, og fra Bestyreren lor Maskinlaboratoriet
for at have gennemgaaet Øvelserne i nævnte Laboratorium
og afgivet Rapporter derover.
Lignende Attester for at have gennemgaaet Øvelserne i Materiallaboratoriet
og det fysisk-kemiske Laboratorium udkræves, saafremt Materialprøvning
og Elektrokemi optages i Undervisningen for Elektroingeniører.
Desuden maa han i omtrent et Aar have været beskæftiget ved de
forefaldende, praktiske Arbejder i en Maskinfabrik. Dog kan det tillades,
at en Del af den praktiske Uddannelse foregaar paa et mekanisk Værk1360
Den polytekniske Læreanstalt 1909 —1910.
sted eller ved den daglige Drift af et elektrisk Anlæg. Eksaminanden
maa, efter Fremsendelse af et Vidnesbyrd for den praktiske Uddannelse,
som han saaledes har modtaget, mindst to Maaneder forinden Eksamen
indhente Læreanstaltens Godkendelse af, at den erhvervede praktiske Uddannelse
anses for tilstrækkelig. En saadan Godkendelse kan ikke ventes,
naar Uddannelsen ikke anses for formaalstjenlig, eller naar den er sket
med flere, større Afbrydelser. Læreanstalten vil, saa vidt muligt, være
Eksaminanden behjælpelig med Ordningen af den praktiske Uddannelse
efter de til enhver Tid gældende Regler.
Endvidere maa han have gennemgaaet Øvelserne i:
a. elektrotekniske Konstruktioner,
b. Maskinkonstruktioner,
c. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
og afleveret Besvarelserne af de i Kursus stillede Opgaver senest den
24de Juni nærmest forud for Eksamen.
Endelig maa han have udarbejdet og senest den 1ste November nærmest
forud for Eksamen have afleveret et Eksawensprojekt, hvortil kan
anvendes Tiden fra tidligst 1ste Juni og senest 24de Juni indtil 1ste
November samme Aar. Projektet gives efter Eksaminandens Valg i
Stærkstrømselektroteknik eller Svagstromselektroteknik og udarbejdes
ligesom Øvelsesopgaverne under vedkommende Lærers Vejledning.
Antallet af Prover og Karakterer er følgende:
Kursus- For hver af de til Fagene a., b. og c. hørende
arbejder Besvarelser gives 1 Karakter, i alt 3 Karakterer.
a. — c. og For Eksamensprojektet gives 1 Karakter, som
Eks- regnes dobbelt, i alt 2
arnens- For Tegning af Eksamensprojektet og Kurprojekt,
susarbejderne a.—c
Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk
Stærkstrømsanlæg eller til et ikke
meget sammensat elektrisk Svagstrømsanlæg,
alt eftersom Eksaminanden har valgt
sit Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller
Svagstromselektroteknik.
Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven
Del af et elektrisk Stærkstrømsanlæg. . . .
Stærkstrømselektroteknik 2
Svagstromselektroteknik
Maskinlære
Mekanisk Teknologi
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Stærkstrømselektroteknik
Svagstromselektroteknik
Maskinlære
Mekanisk Teknologi
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Materiallære
Kemisk Teknologi
Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Opgaver
I alt. . . 22 Karakterer.
Praktisk
Prøve.
1
1
Skriftlig
Prøve.
Mundtlig
Prøve.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1361
Til hver af de praktiske Prøver kan anvendes 12 Timer; det er til-
I ladt at bruge Bøger ved begge Prøver. Til hver af de skriftlige Prøver
t tilstaas 4 Timer.
Ovenstaaende Bestemmelser træder i Kraft første Grang ved Adgangs-
5 eksamen i Juni—Juli 1911, ved første Del af polyteknisk Eksamen i
. Juni—Juli 1911 og ved anden Del af samme Eksamen i December 1911
- —Januar 1912.
De fornødne Overgangsbestemmelser fastsættes af Ministeriet for
[ Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Lærerraadets Indstilling.
Detailleret Program
for Undervisningen ved den polytekniske Læreanstalt.
1. Mathematik.
Undervisningen er bygget paa den Forudsætning, at de Studerende
i møder med Forkundskaber, svarende til de Fordringer, som stilles ved
. Adgangseksamen til Læreanstalten. Undervisningen omfatter:
A. Kursus for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Undervisningen er fordelt over 3^2 Halvaar. Der undervises i 1ste,
: 2det, 3die og 4de Halvaar henholdsvis 6, 5, 4, 3 ugentlige Timer. Hvert
. Aar begynder en ny Række Forelæsninger og Eksaminatorier. Der gives
ugentlige Hjemmeopgaver. Forelæsningernes nærmere Indhold er føli
gende:
Analytisk Plangeometri. Koordinatændring. Den almindelige Ligning
af 2den Grad. Specielle skævvinklede Systemer for Keglesnittene.
Polære Koordinater med Anvendelse paa Keglesnit og Spiraler.
Analytisk Rumgeometri. Plan og ret Linie. Koordinatændring.
Flader af anden Orden. Hovedformerne. Polarplan, Tangentplan og Diametralplan.
Køn,jugerede Diametre. Frembringelse med rette Linier.
Cirkulære Snit.
Differentialregning. Funktionsbegrebet. Omvendte Funktioner; derunder
cirkulære Funktioner. Grænsebegrebet. Regler for Differentiation.
Ændring af den uafhængige Variable. Homogene Funktioner. Rækkers
Sum og Konvergens. Taylors og Mac-Lau rins Rækker før Funktioner
af een og flere variable. Binomialformlen. Rækker for ax, sin x, cos x,
1 . (1 -f- x). Anvendelse til Funktionernes Beregning. Eksponentielle
Funktioner med imaginære Eksponenter. Ubestemte Formers Grænseværdier.
Maksimum og Minimum for Funktioner af een og af flere
variable.
Ligningernes Teori. Elimination mellem to Ligninger. Lige Rødder.
Budans Række. Sturms Teorem. Numerisk Bestemmelse af reelle Rødder.
Integralregning. Indledning. Almindelige Metoder. Integration af
rationale Differentialer med Brøkers Dekomposition. Integration af irrationale
Differentialer. Integration af transcendente Differentialer. Tilnærmet
Integration. Bestemte Integraler. Dobbeltintegraler. Integration
af et eksakt Differential. Trigonometriske Rækker.
Differentialligningers Integration. Dannelse af Differentialligninger
ved Elimination af Konstanter. Integration af Differentialligninger med
Univeraitelets Aarbog. 52
1362 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
2 variable af første Orden. Differentialligninger af højere Orden, særlig
de lineære. Samtidige Differentialligninger.
Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrien.
Tangent og Normal til plane Kurver. Plane Kurvers Stilling til hinanden
i Nærheden af et fælles Punkt. Oskulation. Krumning. Evolut og
Evolvent. Bestemmelse af mærkelige Punkter paa algebraiske plane
Kurver. Anvendelse af polære Koordinater. Kvadrater. Rektifikation.
Anvendelse paa Keglesnit, Lemniskat, Descartes' Blad, Cykloiden og den
logaritmiske Spiral. Indhyllingskurver.
Tangent og Normalplan til Rumkurver. Tangentplan og Normal til
Flader. Indhyllingsflader. Kubatur, Kvadratur og Rektifikation.
Geometriske Anvendelser af Differentialligninger. Kurver med størst
Fald. Rumkurvers og Fladers Krumningsforhold.
B. Kursus for Fahrihingeniører.
Undervisningen er fordelt over 2 Halvaar, hvert med 2 Timers Forelæsning
og 1 Times Eksaminatorium ugentlig. Der gives ugentlige
Hjemmeopgaver.
Forelæsningens Indhold er følgende:
Analytisk VI an geometri. Koordinatændring. Den almindelige Ligning
af anden Grad. Skævvinklede Koordinatsystemer med særlige Anvendelser
paa Keglesnit og Spiraler.
Analytisk Rumgeometri. Plan og ret Linie. Koordinatændring. Hovedformer
for Flader af anden Orden. Polarplan, Tangentplan og Diametralplan.
Frembringelse ved rette Linier. Cirkulære Snit i Ellipsoiden.
De vigtigste Fladetyper.
Differential- og Integralregning. Reglerne for Differentiation. Anvendelse
paa Bestemmelse af Maksimum og Minimum med een uafhængig
Variabel samt af ubestemte Formers Grænseværdi. Geometriske Anvendelser
paa plane Kurvers Tangent, Normal og Krumning samt paa Bestemmelsen
af deres Figur og mærkelige Punkter.
Hovedreglerne for Integration. Geometriske Anvendelser paa plane
Arealer, Buelængder, Rumfang og simple krumme Arealer; derunder Anvendelse
til Bestemmelse af Tyngdepunkter, Inertimomenter og Tiltrækninger.
Rækkeudviklinger. Rækkers Konvergens. Taylors Række. Elementære
Funktioners Rækkeudvikling. Trigonometriske Rækker.
Ligningernes Teori. Lige Rødder. Sturms og Budans Sætninger.
Numerisk Bestemmelse af reelle Rødder.
2. Rationel Mekanik.
Undervisningen følges af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Den er fordelt over 2det, 3die og 4de Halvaar med henholdsvis 3, 4 og 2
Timer ugentlig. Der gives ugentlige Hjemmeopgaver.
Hvert Aar begynder en ny Række Forelæsninger, der omfatter:
Ligevægtslære. Kræfter, der angriber samme Punkt. Parallele
Kræfter. Tyngdepunkter. Kraftpar. Kraftsystemets Reduktion. F aste
Legemers Ligevægt med og uden Gnidning. Grafisk Statik med Læren
Njt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1363
om Diagrammer. De virtuelle Arbejders Princip. Stabilitet. Spændingsbestemmelser
i et leddet System. Tovpolygomer og bojelige Snore. Potential
og Tiltrækning.
Flydende Legemers Ligevægt og Tryk paa faste Flader. Legemer,
der svømmer paa Yædsker. Ligevægtens Stabilitet.
Geometrisk Bevægelseslære. Hastighed; Akceleration. Et fast Legemes
endelige og uendelige lille Bevægelse. Hastighedsdiagrammet.
Dynamisk Bevægelseslære. Almindelige Principper. Bevægelse af
frie og bundne Punkter. Inertimomenter. D'Alemberts Princip. Tyngdepunktssætningen
og Momentsætningen. Energisætningen med forskellige
Anvendelser. Drejning om en Akse. Læren om Stødkræfter. Carnots
Sætning. Relativ Bevægelse. Stabilitet. Enheder.
3. Deskriptiv Geometri.
Undervisningen folges af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører;
den er fordelt over 1ste, 2det og 3die Halvaar med henholdsvis 4, 3, 3
ugentlige Timer til Forelæsninger og Eksaminatorier. Der gives ugentlige
Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder en ny Række af Forelæsninger,
hvis Indhold er følgende:
a. De forskellige Afbildningsmaader: Dobbelt retvinklet Afbildning,
skraa Afbildning, aksonometrisk Afbildning, Talmaaden, Perspektiv.
1). Projektivgeometri: Homologi i Planen og Rummet, projektive Rækker
og Bundter, Keglesnit.
c. Hjullinier, Omdrejningsflader. Keglesnitflader, Rumkurver og udfoldelige
Flader, Indhyllingsflader, vindskæve Flader, Skrueflader
og topografiske Flader.
4. Fysik.
Undervisningen bestaar dels af Forelæsninger og Eksaminatorier, dels
af Øvelser i Laboratoriet.
A. Forelæsninger og Eksaminatorier.
Undervisningen er fælles for alle Studerende; den omfatter:
a. Fysisk Forsøgslære, som foredrages i 4 ugentlige Timer i 4 Maaneder.
b. Magnetisme og Elektricitet, som foredrages i 4 ugentlige Timer i 1
Halvaar.
c. Lyslære og Varmelære, som foredrages i 4 ugentlige Timer i 1
Halvaar.
Foredraget over fysisk Forsøgslære begynder hvert Aar, Foredraget
over de under b. og c. anførte Discipliner hvert andet Aar; Foredragenes
Indhold er følgende:
Fysisk Forsøgslære. Efter en korttattet Fremstilling af saadanne
Sætninger fra den almindelige Fysik, som faar særlig Betydning ved Udførelse
af fysiske Forsøg, omtales de vigtigste almindelige Maalemetoder:
Maaling af Længde, Masse og Tid, Maaling af Vinkler, Undersøgelse al
Bevægelser, Maaling af Kræfter og Momenter, af Varmegrader og Varmemængder,
af Tryk i flydende Legemer, af Rumfang og Vægtfylde samt
af elektrisk Strømstyrke, Spændingsforskel og Ledningsmodstand.
1364 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
Magnetisme og Elektricitet. Magnetisme i Almindelighed, magnetiske
Kræfter, Jordmagnetisme, elektriske Grundfænomener, elektrisk Potential,
Elektrometri, Kondensatorer, elektrisk Gnist, Elektrisermaskiner, Berøringselektricitet,
Elektromagnetisme, Galvanometri, Ohms Lov, Jernets
magnetiske Egenskaber, Diamagnetisme, Induktion, Dynamomaskiner,
elektriske Svingninger, Radioaktivitet, Elektrolyse, Akkumulatorer, galvaniske
Elementer.
Lyslære. Geometrisk Optik, Kikkert og Mikroskop, Lysmaaling, Lysets
Hastighed, Interferens, Normalspektret, Spektralanalyse, Tilbagekastning
og Brydning, Polarisation, Dobbeltbrydning, Lysets Absorption og
Emission, Straalevarme, Fluorescens, kemiske Virkninger.
Varmelære. Kalorimetri, Varmeækvivalent, Varmeteori, Diffusion,
Legemernes mekaniske og termiske Forhold, Fugtighedsmaaling, Kogning,
Kontinuitet mellem Vædsker og Dampe, Smeltning, Varmeledning.
Almindelig Mekanik. Tyngdeloven, Newtons Love for Bevægelsen.
Energiprincippet, Entropisætningen, absolute Enheder. Stationære Bevægelser.
B. Øvelser i Laboratoriet.
Der holdes 2 forskellige Øvelseskursus:
a. Et Fælleskursus, som gennemgaas af alle Studerende, og hvortil
anvendes 3 ugentlige Timer i eet Halvaar.
Kursuset har til Maal:
1. at lade Eleverne stifte Bekendtskab med Maaleredskaber fra den eksperimentale
Fysiks forskellige Afsnit.
2. at indøve Brugen af disse Redskaber ved simple Maalinger.
3. at lære Eleverne selv at bedømme Værdien af Maalingernes Resultat,
at diskutere Metoderne og planlægge mindre sammensatte Maalinger.
b. Fahrikingenierernes Kursus, hvortil anvendes 4 ugentlige Timer i
4de Halvaar (i 12 Uger fra 7de Januar) og 5 ugentlige Timer i 5te Halvaar.
Ud fra det paa Fælleskursus vundne almindelige Grundlag fortsættes
der med saadanne Arbejder, som har særlig Betydning for Fabrikingeniører,
saasom: Vægtens Brug, Vægtfyldemaalinger, Termometri, Pyrometri,
Smeltepunktsbestemmelser, Kalorimetri, visse optiske, elektriske og radioaktive
Arbejder, Mikrofotografi.
5. Kemi.
Undervisningen bestaar dels af Foredrag og Eksaminatorier, dels af
Øvelser i Laboratoriet.
A. Forelæsninger.
For Fabrikingeniører.
a. TJorganisk Kemi. (4 Timer ugentlig i 1ste Halvaar). I en kort Indledning
gives en elementær Udvikling af Molekularteoriens Fundamenter:
Molekul, Atom, Valens, Atom- og Molekulbetegnelse, Atomernes relative
Vægt og kemiske Formler. Dernæst gennemgaas de forskellige Metalloider
og de vigtigste af deres indbyrdes Forbindelser. Foredraget er nærmest af
orienterende Natur og bestemt til at give et klart Begreb om kemiske ProNyt
Eeglement for den polytekniske Læreanstalt. 1365
cesser, hvis Natur yderligere belyses af de Foredraget ledsagende talrige
Eksperimenter.
Foredraget over Metaller er ligesom det over Metalloiderne nærmest
af orienterende Natur; af det meget betydelige Stof medtages kun saadanne
Grundstoffer og Forbindelser, som har større Betydning enten i teoretisk
eller praktisk Henseende.
I direkte Tilknytning til dette Foredrag slutter sig et Halvaars
Eksaminatorium (3 Timer ugentlig), i hvilket Kemien gennemgaas i det
Omfang, som 1ste Del af Eksamen stiller Fordring om. Dernæst forudsættes
det, at Eksaminanderne imellem 1ste og 2den Del af Eksamen ved
Selvstudium bygger videre paa det givne Grundlag og erhverver sig grundigt
Kendskab til de vigtigste Forbindelser, idet et videregaaende Eksaminatorium
(3 Timer ugentlig i 6te eller 8de Halvaar) nærmere regulerer og
fastsætter Fordringerne i denne Henseende.
b. Organisk Kemi. 1ste Del af Eksamen. Forelæsning i 3 Timer ugentlig
i 2det Halvaar og Eksaminatorium i 3 Timer ugentlig i 3die Halvaar.
I Forelæsningerne, der i saa høj Grad som muligt ledsages af Eksperimenter,
gives en Beskrivelse af de vigtigste organiske Forbindelser,
nemlig Metanderivater (Kulbrinter og disses Halogenderivater, Alkoholer
og disses Anhydrider, Aldehyder og Ketoner, Syrer og disses Halogenderivater
og Anhydrider, Alkylsalte, enkelte Svovlforbindelser, Kulhydrater,
Aminer, Amider, enkelte Ureider og Aminosyrer), harhocyhlishe
Forbindelser (aromatiske Kulbrinter, Halogenderivater og Sulfonsyrer,
Fenoler, Naftoler, Kinoner, Nitroforbindelser, Aminer, enkelte Azo- og
Diazoforbindelser, Alkoholer, Aldehyder, Ketoner og Syrer samt Derivater
heraf. Terpener og Kamferarter), heterocyldiske Forbindelser (herunder
vigtigere Alkaloider) og endelig en kort Oversigt over Proteinstofferne.
Forelæsningen skal ikke blot give en Fremstilling af visse organiske
Forbindelsers Dannelse og Egenskaber, men skal ogsaa bidrage til Forstaaelsen
af den organiske Kemis Systematik og Metode.
Eksaminatoriet slutter sig nær til Forelæsningens Pensum.
2den Del af Eksamen. Eksaminatorium: 3 å 4 Timer ugentlig i 5te
eller 7de Halvaar.
Den organiske Kemi gennemgaas indgaaende paa Grundlag al en udforlig
Lærebog og saaledes, at de Studerende har Lejlighed til at øves i
videnskabelig Tænkemaade. Pensummet fra 1ste Del udvides betydeligt,
ogsaa m. H. t. Enkeltheder.
Naar det synes ønskeligt, kan 1 af de 4 Timer anvendes til Forelæsning
over et udvalgt Emne af den organiske Kemi.
c. Fysisk Kemi. (3 Timer ugentlig i 5te Halvaar). Dette Fag foredrages
i et saadant Omfang, som kræves for at give Tilhørerne et klart
Begreb om den fysiske Kemis Grundtræk og lor at vise Sammenhængen
og Lovmæssigheden i de kemiske Fænomener i det hele. Efter en Indledning,
der omhandler Grundbegreberne i den kemiske Energetik, behandles;
De forskellige Aggregattilstande, den heterogene Ligevægt, Blandinger
og Opløsninger, homogen Ligevægt, Faselære, Saltopløsninger og elektrolytisk
Dissociation, kemisk Kinetik, Termokemi og Al linitetslære samt
teoretisk Elektrokemi. Stoffet gennemgaas eksaminatorisk i et senere
Halvaar. (2 Timer ugentlig i 7de eller 9de Halvaar).
1366 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910,
For Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Kemi. (4 Timer ugentlig i 2det Halvaar). Foredraget omfatter dels
uorganisk Kemi i væsentlig samme Omfang som for Fabrikingeniører, dels
en kort Gennemgang af de organiske Forbindelser, som liar særlig Betydning
i teknisk Henseende. Det læste Stof gennemgaas senere i et
Eksaminatorium. (3 Timer ugentlig i 4de Halvaar).
B. Øvelser i Laboratoriet.
For Fabrikingeniører.
a. Øvelser i kvalitativ uorganisk Analyse. Igennem Reaktionsøvelser,
der gruppevis medtager de vigtigste uorganiske Stoffer, indøves igennem
flere Halvaar (normalt 3) den analytiske Behandling af alle vigtigere
Stoffer eller Stofblandinger. Til disse Øvelser slutter sig en teoretisk Gennemgang
af de vigtigste Reaktioner og almindelig Vejledning i Valget af
de analytiske Metoder. (1 Time ugentlig i et Halvaar).
b. Øvelser i kvantitativ Undersøgelse af Forbindelser eller Blandinger,
hvis Bestanddele væsentligst er af uorganisk Natur, samt Elementæranalyser.
c. Øvelser i uorganisk Syntese. Disse Øvelser har til Formaal dels at
give de Studerende Færdighed i Udførelsen af de almindelige kemiske
Operationer, dels at lære dem Tilvirkningen af uorganiske Stoffer efter
bestemte Forskrifter.
d. Øvelser i organisk Kemi gennemgaas efter 1ste Del af Eksamen og
omfatter organisk Analyse og Syntese. De strækker sig normalt over to
Semestre. De analytiske Øvelser giver Vejledning i Adskillelsen af organiske
Sloffer, for sig eller sammen med uorganiske Bestanddele, idet der
som Øvelseseksempler anvendes Stoffer, hentede fra de vigtigere Grupper
af organiske Forbindelser. Til disse Øvelser slutter sig en teoretisk Gennemgang
af de vigtigste Reaktioner og almindelig Vejledning i Valget af
de analytiske Metoder (1 Time ugentlig i et Halvaar). De syntetiske
Øvelser skal give Vejledning i almindelig Laboratoriepraksis og samtidig
give de Studerende Lejlighed til praktisk at gennemgaa en Række vigtigere
Reaktioner.
(Af de i Kursus udførte Arbejder bliver et af uorganisk eller af
organisk Natur afgivet af den Studerende til Bedømmelse ved Eksamens
2den Del).
e. Øvelser i fysisk Kemi. Ved disse Øvelser vil de Studerende stifte
Bekendtskab med de vigtigere fysisk-kemiske Maalemetoder, saasom: Bestemmelse
af Molekularvægt i Opløsninger, Damptrykbestemmelse, Bestemmelse
af Smelte- og Omdannelsespunkt, termokemiske Maalinger,
Maaling af elektromotorisk Kraft og Affinitetsbestemmelser, Bestemmelse
af elektrolytisk Ledningsevne og Overføringstal, Maaling af Reaktionshastighed.
Til Øvelserne horer den fuldstændige Ieoretiske Behandling og
Udnyttelse af de fundne Forsøgsresultater.
For Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
f. Øvelser i kvalitativ uorganisk Analyse. Ved disse Øvelser lærer de
Studerende den analytiske Undersøgelse af simple uorganiske Blandinger.
Hertil slutter sig en teoretisk Gennemgang af de Reaktioner, som finder
Anvendelse ved Øvelserne.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1367
6. Mineralogi og|Geologi.
a. Undervisningen i Mineralogi og Krystallografi afholdes i 4 ugentlige
Timer i 2det Halvaar; den bestaar af Eksaminatorier og Øvelser og
følges af Fabrikingeniørerne; om Øvelserne maa de Studerende aflægge
skriftlig Rapport.
Indholdet af Undervisningen er: Krystalsystemerne og deres vigtigste
Underafdelinger, Krystallernes almindelige fysiske Egenskaber, Mineralernes
Dannelses- og Forekomstmaade, det vigtigste af Mineralsystematikken,
Øvelser i den praktiske Bestemmelse af Mineralerne ved Hjælp af
ydre Kendetegn og kemiske Prøver, derunder Blæserørsforsøg.
b. Geologi. Forelæsningen er bestemt for Fabrik- og Bygningsingeniører
og holdes i 4 ugentlige Timer i eet Halvaar, iberegnet Eksaminatorier.
Den omfatter:
Jordskorpens Bestanddele. Mineraler og Bjærgarter, Eruptivbjærgarter,
Sedimentsbjærgarter, krystallinske Skifre.
Jordskorpens Forandringer. Bevægelser i Jordens faste Masser. Vulkaner.
Vandets og Luftens geologiske Virkninger.
Jordskorpens Udviklingshistorie. De geologiske Perioder og deres
Karakteristik i kort Omrids.
Danmarks Geologi. Beskrivelse af Danmarks geologiske Bygning og
Landets Tilblivelsesmaade. Af Nabolandenes Geologi medtages, hvad der
har særlig Betydning for Forstaaelsen af Danmarks. Geologiske Bygningsforhold
og Bjærgarter, som frembyder Interesse i praktisk Henseende, omtales
udførligst.
Til Undervisningen, som gentages hvert Aar, slutter sig Øvelser i det
mineralogiske Museum samt en geologisk Ekskursion.
7. Teknisk Kemi og kemisk Teknologi.
A. Teknisk Kemi for Fahrikingeniører.
Undervisningen omfatter Forelæsninger og Øvelser.
Forelæsningerne er fordelte paa 4 Halvaar med 3 ugentlige Timer i
eet Halvaar og 4 ugentlige Timer i de øvrige; hvert andet Aar begynder
en ny Række Forelæsninger. Disse omfatter:
1. Atmosfærisk Luft. Normale Bestanddele, Forureninger gennem
Aandedræt, Forbrænding og industriel Virksomhed, Støv, Bestemmelse
af de skadelige Bestanddele, Ozon.
2. Vand. Fremskaffelsen af større Vandmængder ved Gravning og Boring,
Indhold af fremmede Bestanddele, Rensning til Husbrug og til
teknisk Brug, Rensning af Afløbsvand, Vandanalyser.
3. Fortættede Luftarter. Kulsyre, Ilt, Kvælstof, Brint, Svovlsyrling,
Klor, Kvælstofforilte.
4. Mineralvande. Forfriskningsvande, medicinske Vande.
5. Kunstig Køling. Lagring af Is, Kuldemaskiner.
6. Teknisk Varmelære. Forbrænding, Brændeværdi, Brændselsarter,
flydende og luftformet Brændsel, Ildsteder til Husbrug øg teknisk
Brug. Kontrol med Forbrændinger, Roganalyser, Trækmaaling, Tem1368
Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
peraturmaaling, Varmeberegninger, Skorstene, Virkning og Konstruktion,
Modstande mod Lnftbevægelse, Varmetransmission, Thermit
og elektriske Ovne.
7. Svovl. Indvinding og Eensning, Svovlkulstof, Svovlsyrling, Svovlsyre,
Svovlsyreanhydrid, Analyser af Raastoffer, Driftskontrol.
8. Alkalisalte. Kogsalt, Sulfat, Saltsyre, Soda, Leblanc's Metode, Sodarester,
Ætsnatron. Ammoniaksoda, Thiosulfat, Hydrosulfit, Analyser.
Kalisalte, Klorkalium, Kaliumsulfat, Potaske, Godningssalte),
Brom, Salpeter, Salpetersyre, Jod, Cyankalium, Ammoniakforbindelser,
Borsyre, Barytsalte.
9. Klor. Klorkalk, Klornatron, Klorater, elektrolytisk Fremstilling.
Analyser af Produkter, Driftskontrol.
10. Kunstgødning. Mineralsk Plantenæring, Fosforsyregodninger, Kvælstofgødninger,
Kalksalpeter, Kalkkvælstof, Affaldsstoffer, Analyser
af Gødninger.
11. Eksploderende Sloffer. Egenskaber og Prøver, Knaldmetaller, Sortkrudt,
Salpetersyreforbindelser, Nitroforbindelser, røgsvagt Krudt,
Fosfor, Tændemidler.
12. Lerjord-Forhindelser. Alun, Ultramarin, sjældne Jordarter, kunstig
Korund, Karborundum.
13. Mørtel. Kalk, Cement, Gips, Kalksandsten, Prøver.
14. Lervarer. Lerets Egenskaber, danske Lerarter, Teglvarer, ildfaste
Varer, Stentøj, Fajance, Porcelæn.
15. Glas. Sammensætning og Egenskaber, Smeltning, Bearbejdning, Udsmykning.
1G. Metallurgi. Bjergbygning, mekanisk Oparbejdning af Malme, Ristning,
Udsmelining, vaad Udvinding, Jern, Bly, Kobber, Sølv, .Guld,
Platin, Kvægsølv, Zink, Tin, Arsenik, Antimon, Vismut, Nikkel,
Kobolt, Aluminium, Magnium, Natrium.
17. Tor Destillation. Lysgas, Tilvirkning, Rensning og Anvendelse, Acetylen,
Cinders, Stenkulstjære, Mineralier, Adskillelse, Rensning og
Prøvning, Paraffin, Jordvoks, Asfalt, Eddikesyre, Træspiritus, Acetone,
Analyser.
18. Fedtstoffer. Forekomst, Indvinding, dyriske Fedtstoffer, Plantefedt,
Oliefabrikker, Fernis og Lak, Sæber, Stearin, Glycerin, Analyser.
19. Kulhydrater. Sukker af Roer og Ror, Raffinering, Melasseoparbejdning,
Stivelse, Stivelsesukker og Dekstrin, Cellulosens kemiske
Industri.
20. Apparater, der anvendes i Gæringsindustrien, i Bryggerier, Brænderier
og Bagerier.
21. Garvning. Fremstilling af forskellige Læderarter, Lim, Æggehvidestoffer.
22. Harpikser. Indvinding, Kautsjuk, Forarbejdning, Anvendelser, Undersøgelser.
23. Farvestoffer. Mineralfarver, naturlige Farvestoffer, kunstige Farver,
Nitrofarver, Azofarver, Di- og Trifenylmetanfarver, Pyroninfarver,
Akridinfarver, Nitrosofarver, Oxyketonfarver, Indofenolfarver, Azinog
Tlnazinfarver, Thiobenzylfarver, Chinolinfarver, Indigo og Thioindigo.
Farver af ukendt Konstitution, Blegning, Farvning og TrykNyt
Eeglement for den polytekniske Læreanstalt. 1369
ning, kemiske og optiske Undersøgelser, kunstige Sødningsmidler,
Lægemidler, kunstige Parfumer.
Øvelserne i det teknisk-kemiske Laboratorium udføres i eet Halvaar
0 og omfatter saadanne Metoder, der i Praksis anvendes til Undersøgelse af
1 Raastoffer og Fabrikater, hvis Værdi afhænger af Sammensætningen, og
3 saadanne Metoder, der anvendes for at følge visse kemiske Processers
I Fremadskriden. Hvor fysiske Maalinger kan anvendes, indøves saadanne.
I Planlæggelse af Undersøgelser indøves.
Eksaminanderne modtager endvidere Vejledning i Udarbejdelse af
J Udkast til kemiske Fabrikanlæg; et saadant Arbejde, til hvilket Læreren
i i teknisk Kemi stiller Opgaven, fremlægges som Kursusarbejde til Beb
dommelse ved Eksamen.
B. Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører.
Undervisningen gives i 2 ugentlige Forelæsninger i 8de Halvaar og
) omfatter:
1. Teknisk Varmelære. Forbrænding, Brændeværdi, Brændselsarter,
faste, flydende og luftførmet Brændsel, Ildsteder til Husbrug og industrielle,
Kontrol med Fyringer, Røganalyser, Trækmaaling, Temperaturmaaling.
Varmeberegninger, Skorstene, Virkning og Konstruktion,
Modstande mod Luftbevægelsen, Varmetransmission, Pasteuriseringsapparater.
2. Apparater og Metoder, anvendte i den kemiske Industri. Pulveriseringsapparater.
Adskillelse efter Kornstørrelse og Vægtfylde, magnetisk
Separation, Transport af Pulvere, Blandingsmaskiner, Adskillelse
mellem faste og flydende Legemer, Filtrering, Centrifugering,
Filterpresser, Sugefiltre, Opløsning og Ekstraktion, Inddampning og
Torring, Krystallisation, Destillation, Reaktionsapparater for Luftarter,
for Luftarter og Vædsker, Maaleapparater.
3. Elektrokemisk Industri. Tilvirkning af Lyskul og Elektrodekul, Grafit,
elektriske Ovne, Anvendelse til Karbider, Silicider, Smeltning af
Korund, Glas, Destillation af Fosfor, Kvælstofbinding, Elektrolyse
af smeltede Masser, Fremstilling af Natrium, Kalcium, Zink og Jern,
Elektrolyse af Vand, af Saltopløsninger, Fremstilling af Klor, Blegningsvædsker.
Klorater. Udvinding af Metaller, Guld, Sølv, Kobber,
Zink, Tin. Udfældning af Metalhinder, Iltning og Reduktion.
8. Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi.
Undervisningen i disse Fag, der er bestemt for Fabrikingeniorer, er
1 fordelt paa to Halvaar med 2 ugentlige Timer i hvert. Heri er iberegnet
Tiden til Eksaminatorier. Hvert andet Efteraar begynder en ny Forelæs-
[i ningsrække. Denne omfatter. Fysiologisk Kemi med Hovedvægten paa
I Kødets, Mælkens og Foderstoffernes Kemi, Mejerilære, Tilberedning af
I Bacons, almindelig Bakteriologi, Enzymlære og nærmere Omtale af de
/ vigtigste Gæringsprocesser.
Universiteteta Aarbog. 53
1370 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
9. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
A. For Bygningsingeniører.
I. Det almindelige Kursus (5 Timer Forelæsninger ugentlig i 5te og
6te Halvaar og 2 Timer Eksaminatorier ugentlig i 5te, 6te og 7de Halvaar).
. Indledning. Elementerne af grafisk Statik. Tovpolygoner og deres
Anvendelse paa Bestemmelse af Tyngdepunkt, statiske Momenter og Inertimomenter
og som Ligevægtsformer for Siangsystemer og Kæder. Inertiellipsen,
Inerlicirklen.
h. Elasticitetslære.
1. Almindelig Indledning til Elasticitetslæren. Spændingskomposanlerne,
plan Spændingstilstand, Relationer mellem Spændinger og Formforandringer,
Materialanstrengelsen.
2. De simpleste Paavirkningsmaader for lige Bjælker. Træk, Tryk,
Forskydning; Vridning af en cirkulær Forskydning; Bestemmelse af
Spændinger og Formforandringer, Deformationsarbejdet.
Bøjning, idet Kraftplanen er en Symmetriplan; Bestemmelse af Normalspændingerne
og Nedbøjningerne, Nedbøjningslinien som Tovpolygon,
Anvendelse paa statisk bestemte og statisk ubestemte (indspændte og kontinuerlige)
Bjælker med konstant Tværsnit, Bestemmelse af Forskydningsspændingerne,
Dimensionsbestemmelse; variabelt Tværsnit; Deformationsarbejdet.
3. Materialiernes Elasticitets- og Styrkeforhold. Smedeligt Jern, Arbejdsliniens
Form og mærkelige Punkter; Virkningen af en Gentagelse af
Paavirkningen, af hyppigt skiftende Paavirkninger og af Paavirkningens
Variglied, Stod. Tilladelig Paavirkning. Andre hløde Metaller og Legeringer.
Skøre Materialier (Støbejern, naturlige og kunstige Sten, Mørtel,
Beton, Murværk). Arbejdsliniens Form, Styrkeforholdene i Almindelighed,
Oplysninger om de enkelte Materialier, tilladelig Paavirkning. —
Træ. Elasticitets- og Styrkeforhold, Paavirkning i forskellige Retninger,
lilladelig Paavirkning.
4. Mere sammensatte Paavirkninger af lige Bjælker. Skæv Bøjning,
Kærne- og W-Flade, ekscentrisk Tryk uden Trækmodstand, Søjler med
central, ekscentrisk og direkte Bøjnings-Paavirkning.
5. Krumme Bjælker. Kort Oversigt over Forskellen i Beregningsmaaden
for krumme og lige Bjælker.
. Plader og Beholdere. Bach's Tilnærmelsesberegning for plane Plader.
De simpleste Beholder-Former med tynde Vægge.
c. Teknisk Statik.
1. Indledning. Almindeligt om Belastningens Art og Understøtningerne;
Influenslinier og deres Anvendelse for ensformig fordelt og
Hjultryks-Belastning.
2. Simple Bjælker med hvilende og bevægelig Belastning. Momenter
og Transversalkræfter for bevægelig Belastning, grafisk Konstruktion
og Beregning. Bestemmelse af Spændingerne i simpelt understøttede
Gitterbjælker for hvilende og bevægelig Belastning. Særlige Former al
saadanne Gitterbjælker.
3. Almindelig Teori for bærende Konstruktioner med Anvendelse
af det virtuelle Arbejde; Bestemmelse af Spændinger og FormforandrinNyt
Eeglement for den polytekniske Læreanstalt. 1371
g ger i statisk bestemte og statisk ubestemte, massive og Gitter-Bjælker.
C Maxwells Sætning, Spændings- og Forskydnings-Elasticitetsligningerne,
1) de Castigliano'ske Sætninger. Nedbøjningslinien som Tovpolygon, For-
8 skydningsplaner. Betingelser for statisk Bestemthed, kort Forklaring af
I Begrebet geometrisk Bestemthed.
4. Kort Oversigt over de forskellige Former af Gitter ud fylding en
i i plane Gitterbjælker; den sædvanlige Tilnærmelsesberegning af sammeng
satte Gittere.
5. Kort Oversigt over de forskellige Dragerformer og deres Beregi
ning: Gerberdragere og kontinuerlige Dragere; Buer med 3 eller 2 eller
i ingen Charmerer; Hængebrodragere.
6. Kort Oversigt over rumlige Gittersystemers Beregning.
d. Jernkonstruktioner.
1. Elementerne af Jernkonstruktioner. Materialets Kvalitet, Tvær-
- snitsformer. Nitte- og Bolteforbindelser. Valsede Bjælker og nittede
1 Pladejernsdragere; spinkle Gitterbjælker; Lejer, Charnierer, Søjler.
2. Anvendelser i Hushygning. Etageadskillelser, Belastning og til-
I ladelig Paavirkning; Bjælker, Dragere, Søjler, Fagudfyldning. Tagkon-
^ struktioner, Belastning øg tilladelig Paavirkning; Tagdækningen, sekun-
;) dære Spær, Aase, Vinddragere og Tværforbindelser, Hovedspærfagene;
i kort Oversigt over de forskellige Former af Hovedspærfag. Jernskelet-
\ Bygninger, kort Oversigt.
3. Anvendelser i Brobygning. Overbygningens Bestanddele og
\ Hovedanordning, Inddeling efter Høveddrager-Førmer; Tværprofilets
Anordning, Antallet af Hoveddragere, Brobanens Beliggenhed. Belast-
: ning øg tilladelig Paavirkning.
Hoveddragernes Konstruktion; Tværsnitsf ormer. Forbindelser og
j Stød, Knudepunkts-Nitninger øg Bolteførbindelser.
Brohanen; Brodækkets og Brobanebjælkernes Konstruktion og Be~
i regning; Afslutning langs Siderne og ved Piller og Chanierer; Ræk-
/ værket.
Den bærende Hovedkonstruktion; forskellige Anordninger af Vindb
dragere og Tværafstivninger og deres Beregning.
Særlige Konstruktionsdetailler for Gerber- øg kontinuerlige Dragere
o og før Buebrøer. Understøtninger af Jern.
Kort Oversigt over Mønteringen, Afleveringen med Belastningsl[
prøver øg Spændingsmaalinger og Vedligeholdelsen.
Til Forelæsningerne slutter sig dels de nævnte Eksaminatorier, hvor-
[j under øgsaa indgaar ugentlige skriftlige Opgaver, dels Kønstruktionso
øvelser, der afholdes i 6te Halvaar fra 22de Februar til 24de April øg i
8 8de Halvaar fra 18de April til 31te Maj.
II. Det særlige Kursus (2 Timer Forelæsninger ugentlig i 2 Halvfi
aar). a. Supplering af de førskellige Afsnit, der enten er helt førbigaaede
j eller kun øversigtsmæssigt behandlede i det almindelige Kursus: For-
3 skydningsspændingernes Indflydelse paa Nedbøj ning og Dimensionsbea
stemmelse for bøjede Bjælker, krumme Bjælker; lidt nærmere øm Berega
ning og Konstruktion af Gerber- og kontinuerlige Dragere, Buedragere
(herunder Afstivningsrammer øg Portaler) og Hængebrodragere.
1372 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
h. Udførligere Behandling af enkelte udvalgte Afsnit fra Bygningsstatikkens
eller Jernkonstruktionernes Omraade, vekslende fra Aar til Aar.
Til disse Forelæsninger slutter sig Udarbejdelsen af Eksamensprojektet
i Tiden fra Juni til 1ste November i 8de—9de Halvaar.
B. For Maskiningeniører.
I. Som A. I.
II. Hydrodynamik, Jordtryk og Murværker (2 Timers Forelæsninger
ugentlig i een Maaned).
a. Hydrodynamik. Vands Udstrømning gennem Bund- og Sideaabninger
samt Bevægelse i Rørledninger og Kanaler.
h. Jordtryk. Friktion, Kohæsion, Jordtryk paa en lodret Mur ved
vandret Jordoverflade, uden Friktion mod Muren. Korntryk i Siloer.
c. Murværker. Beregning af Murpiller og Hvælvinger i de simpleste
Former.
Til Forelæsningerne slutter sig de samme Eksaminatorier, skriftlige
Opgaver og Konstruktionsøvelser som ved det almindelige Kursus for
Bygningsingeniører; Øvelserne afholdes i 6te Halvaar fra 1ste Februar
til 31te Marts og i 8de Halvaar fra ir)de Februar til 15de April.
C. For Elektroingeniører.
I. (5 Timer Forelæsninger og 2 Timer Eksaminatorier ugentlig i
5te Halvaar).
a. Som A. I. a. (for Bygningsingeniører).
h. Som A. I. b. ( - — ).
c. Som A. I. c. 1—2 ( - — ). Under sidstnævnte
Afsnit medtages her dog for Gitterbjælkernes Vedkommende
kun Spændingsbestemmelsen for hvilende Belastning.
d. Som A. I. d. 1. og til Dels 2 (for Bygningsingeniører).
Til Forelæsningerne slutter sig dels Eksaminatorier og skriftlige Opgaver
i de nævnte to ugentlige Timer, dels Konstruktionsøvelser, der afholdes
i 6te Halvaar 2 Dage om Ugen.
10. Maskinlære.
A. Forelæsninger.
Fælles Foredrag for Maskin-, Elektro- og Biigningsingeniorer. (Maskinlære
a, 4 Timer ugentlig i 5te og 6te Halvaar.)
Maskinlæren behandles i det Omfang, som er tilstrækkeligt for Bygningsingeniører.
Foredraget omfatter:
5te Halvaar: Maaling af Kræfter og Arbejde, Hestegangen, Vandmotorer,
Vindmotorer, Dampkedler, Stempeldampmaskiner, Dampturbiner,
Forbrændingsmotorer.
(ite Halvaar: Maskindeles Konstruktion og Beregning, Svinghjul og
Regulatorer, Maskiner til Løftning af Byrder, Maskiner til Lottning af
Vand, Maskiner til Bevægelse og Sammentrykning af Luft, Kuldemaskiner.
Særlige Foredrag for Maskin- og Elektroingeniører. (Maskinlære b.
og c., 3 Timer ugentlig i 6te og 8de Halvaar.)
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1373
Disse Foredrag omhandler væsentlig de samme Emner som Maskinlære
a., saaledes at de danner et Supplement dertil ved at gennemgaa for-
3 skellige Detailkonstruktioner og Maskintyper, som enten slet ikke eller
b dog kun løseligt er berørte i det fælles Foredrag, saaledes Typer af Vandt
turbiner. Dampkedler, Ventil dampmaskiner. Dampturbiner og Forbræn-
3 dingsmotorer. Fremdeles forskellige Teorier og Beregninger, som ikke
3 eller dog kun delvis er meddelte i det fælles Foredrag, saaledes; den
i mekaniske Varmeteori med Anvendelse paa Stempeldampmaskiner, Dampt
turbiner. Forbrændingsmotorer, Luftkompressorer og Kuldemaskiner,
l1 Teori og Beregning af Svinghjul og Regulatorer, Teori og Beregning af
r Vandturbiner, Centrifugalpumper, Centrifugalblæsere, Stempelpumper.
Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Maskinhygning,
1 følger de særlige Foredrag fuldstændigt gennem begge Halvaar, medens
) de Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Skibsbygning, kun
f behøver at følge Foredragene i den første Del af hvert af de 2 Halvaar.
[ Det samme gælder for Elektroingeniørernes Vedkommende. Stoffet i
3 disse Foredrag ordnes derfor saaledes, at der i hvert af Halvaarene først
l gennemgaas det, som ogsaa er bestemt for Elektroingeniører, dernæst Re-
3 sten af det, som forlanges af alle Maskiningeniører og sluttelig det, som
3 er specielt for de Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Ma-
? skinbygning.
Til Forelæsningerne skitter sig Øvelser i Maskinkonstruktion.
Bygnings- og Elektroingeniører udforer en Række fremadskridende
I Konstruktionsøvelser i ca. Uge, medens Maskiningeniørerne i ca. 21
1 Uger udfører en Række Øvelsesopgaver. Hertil kommer endvidere for de
. Maskiningeniørers Vedkommende, der vælger Eksamensprojekt i Maskin-
\ bygning, Udførelsen af selve Projektet, hvortil kan benyttes Tiden fra
[ 1ste Juni til 1ste November samme Aar.
Særligt Foredrag for Fahrikingeniører. (Teknisk Mekanik og Ma-
2 skinlære d., 2 Timer i 2 Halvaar). Der meddeles først de til simple tekni-
3 ske Beregningers Udførelse nødvendige Sætninger og Formler fra den
t tekniske Mekanik med særligt Hensyn til Anvendelsen paa Maskiner, der-
3 efter Maskinisere, hovedsagelig som Maskinbeskrivelse, dog med Anven-
3 delse af Beregning til Bestemmelse eller Kontrollering af Hoveddimen-
3 sioner, Virkemaade m. m. Foredraget omfatter;
Teknisk Mekanik: Elasticitets- og Styrkelære, Ledsystemer, Murr
værker, Vædskers Udstrømning og Bevægelse i Ledninger, Lufts og
I Damps Tilstandsforandring, Udstrømning under ringe Trykdifferens, Bef
vægelse i Ledninger.
Maskinlære: Aksler med Tilbehør, Krumtapsmekanismen, regulei
rende Maskindele, Hestegange, Vandmotorer, Dampkedler, Dampmaskiner,
I Forbrændingsmotorer, Maskiner til Løftning af Byrder, Maskiner til
I Løftning af Vand, Blæsere, Kompressorer, Kuldemaskiner.
Til Undervisningen slutter sig Besøg i Fabrikker og Maskinanlæg
j under Lærerens Vejledning.
Ti. Øvelser i Maskinlahoratoriet.
1. Simple Indikatorforsog.
2. Undersøgelse og Justering af forskellige Maaleapparater.
1374 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
3. Varm og kold Prøve af Indikatorer.
4. Arealudmaalinger med Planimeter og efter Simpsons Formel.
5. Analysering af Gas og Forbrændingsprodukter.
6. Kalorimetrisk Bestemmelse af Brændeværdien af Gas.
7. Maaling af Damps Fugtighedsgrad.
8. Undersøgelse af Gliderstyringen paa en encylindret Dampmaskine
og Konstruktion af Gliderdiagraramet.
9. Paavisning af Fejl ved Gliderstyringen paa en encylindret Dampmaskine
ved Hjælp af Indikatordiagrammer.
10. Øvelser med Pronys Bremse og Baandbremse.
11. Simpel Økonomiprøve med en encylindret Dampmaskine og
Sammenligning af Resultaterne herfra med de forud beregnede.
12. Do. med Gasmaskine.
13. Do. med en Vandturbine (herunder Maaling af Vandmængder
ved Overfaldsmaaling).
14. Gennemførte Forsøg med en encylindret Dampmaskine.
15. Do. med en Gasmaskine. f
16. Do. med en Dieselmotor. • •*
17. Do. med en Petroleumsmotor.
18. Forsøg med Dampkedler.
19. Forsøg med en flercylindret Dampmaskine, herunder Forsøg
med overhedet Damp.
20. Forsøg med Stempel og Centrifugalpumper.
21. Forsøg med Køleanlæg.
Maskiningeniørerne gennemgaar det hele Program. Elektroingeniørerne
gennemgaar Øvelserne Nr. 1. 4, 11, 12, 18 og 19 i forkortet Form.
Bygningsingeniørerne gennemgaar Øvelserne Nr. 1 og 10.
11. Mekanisk Teknologi.
Undervisningen omfatter 3 forskellige Kursus: Teknologi I, II
og III.
Teknologi I er et Fælleskursus for alle Studerende. Det gentages
hvert Aar med 5 ugentlige Timer — Teknologi la — fra 1ste Oktober
til 23de December og 1 ugenflig Time -— Teknologi Ib — i det paafølgende
Foraarssemester. I denne sidste Time foredrages Afsnittene E.
til J. inklusive.
Teknologi I omfatter:
A. Indledning.
B. 'Jernets Metallurgi i kort Omrids.
C. Metallernes og Legeringernes Struktur — derunder Mikrostruktur —,
teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse.
I). Metallernes Bearhejdning :
I. Apparater til Tegning og Maaling m. m.
II. a. Formgivning ved Delenes Forskydning i smeltet Tilstand.
II. b. Formgivning ved Delenes Forskydning formedelst mekanisk
Bearbejdning: Valsning, Traadtrækning, Rorfabrikation,
Smedning, Presning, Prægning, Trykning, Punsling, Roulettering,
Drivning m. m.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1375
II. c. Formgivning ved Deles Fjernelse: Mejsling, Gravering, Hovling,
Drejning, Boring, Savning, Fræsning, Skrueskæring,
Filing, Tilslibning, Klipning og Lokning.
III. Metaldeles Samling: Sammenbøjning, Falsning, Presning,
Krympning, Nilning, Sammenskruning, Sammenkiling, Sveisning,
Sammensmeltning, Lodning og Kitning.
IV. Fuldendelsesarbejder: Mekanisk Bearbejdning af Overfladen,
kemisk do.. Bedækning af Overfladen med en Metalhinde, Bedækning
med en umetallisk Hinde.
E. Bjergværksdrift.
F. Nyttige Stenarters Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse.
G. Bearbejdning af Sten og lign.:
I. Fremstilling af Bygnings sten: Spaltning, Hugning, Knusning,
Savning, Hovling, Drejning, Boring, Slibning, Polering.
II. Støbning af Gips, Cement, kunstige Sten.
III. Mekanisk Bearbejdning af Glas- og Porcelænsgenstande.
II. Træs Fældning og Flaadning.
I. Træs Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse.
J. Træs Bearbejdning:
I. Raa Tildannelse: Hugning, Savning, Kløvning.
II. Magasinering, Tørring, Udludning, Imprægnering,
III. Deling og Formgivning: Savning, Hugning, Skæring, Stemning,
Hovling, Drejning, Boring, Fræsning, Skrueskæring, Raspning,
Slibning, Presning, Støbning af Træstuk.
IV. Trædeles Samling: Lim, Kit, Søm, Stifter, Holdskruer, Trænagler,
Træsamlinger.
V. Fuldendelsesarbejder: Mekanisk Bearbejdning af Overfladen,
Bedækning, Finering, indlagt Arbejde.
Da en Del af de ovenfor anførte Afsnit — nemlig Jerns og Staals,
samt Stens og Træs Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse
samt Træs Fældning, Magasinering, Torring, Udludning og Imprægnering
—, behandles i Foredraget over Materialisere, vil de kun finde kort
Omtale i det teknologiske Fælleskursus, hvorfor Fabrikingeniørerne, som
ikke hører Materiallære, i det Fpraarssemester, hvori de horer Teknologi
II, vil faa Foredragene derover supplerede.
Angaaende Jerns og Staals Fremstilling gives i det teknologiske
Fælleskursus kun et kort Omrids, da Fabrikingeniørerne! vil laa dette Alsnit
fyldigere behandlet i Foredrag over teknisk Kemi.
Tegnologi II er bestemt for Fabrikingeniører og de Maskiningeniører,
som vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning. Fabrikingeniørerne skal
som nedenfor anført dog kun hore en Del af de hertil horende Afsnit. Den
Del af dette Kursus, som baade er bestemt i or Fabrik- og. Maskiningeniører,
foredrages i 3 ugentlige Timer, medens den Del, der kun er bestemt
for Maskiningeniører, foredrages i 2 ugentlige Timer, og begge Dele kun
hvert andet Foraar, nemlig i Foraar med lige Aarstal. Nogle faa Timer
af førstnævnte Del af Kursuset benyttes til den nysnævnte Supplering
af Teknologi I alene for Fabrikingeniører. I øvrigt omfatter det hele
Kursus Teknologi II:
1376 Den polytekniske Læreanstalt 1909- 1910.
K. Udvinding af Taver for Spinding.
L. Tavers Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse.
M. Tilvirkning af Garn.
N. Rebslagning.
O. Strikning og Vævning, derunder Garns Forberedelse til Vævningen
og Tøjets Efterbehandling.
P. Syning.
Q. Papir- og Pap fabrikation; Prøvning af Garn og Papir.
Ti. Grafiske Kunster:
I. Bogtrykning.
II. Reproduktionsmetoder.
III. Trykning af Tapeter og Tøjer.
S. Mønt fabrikation.
T. Laase.
U. Mølleri.
Afsnittene M, N", O, P, S, T og IT er for Maskiningeniører alene,
ligesom dør af Fabrikingeniører for Bogtryknings Vedkommende til Eksamen
kun forlanges Kendskab til Hurtigpressen.
Teknologi III er bestemt for alle Maskin- og Elektroingeniører. Dette
Kursus høides med 4 ugentlige Forelæsningstimer hvert andet Foraar,
nemlig i Foraar med ulige Aarstal, og omfatter de samme Afsnit som
ovennævnte Fælleskursus (Teknologi I), som det skal tjene til at supplere.
Elektroingeniørerne hører dog kun 1 af disse 4 ugentlige Timer, i hvilken
der høides Foredrag om de vigligste Processer før Massefabrikation: Formning
paa Maskine, Sænksmedning, Presning, Fræsning, Skrueskæring og
Slibning.
Til samtlige Kursus slutter sig Besøg i Værksteder og Fabrikker
under Lærerens Vejledning. Disse Besøg finder sædvanlig Sted øm Torsdagen.
12. Skibsbygning.
Skibsbygning I. Dette Kursus er bestemt for alle Maskiningeniører,
foregaar i Studietidens 7de Halvaar og bestaar i 3 Timers ugentlige Førelæsninger
fra 1ste September til 22de December. Det omfatter:
a. Skibsskroget. Kort Oversigt over Handelsskibstyper. Kraftpaavirkninger
paa Skibsskroget. De enkelte Hoveddele af Handelsskibes
Skrøgbygning. Skibsskrogets Styrke.
b. Skibets Fremdrivningsmidler. Rigningen. Drivskruen og Skovlhjulet.
Akselledningen. Maskin- og Kedelfundamenter. Afvigelserne i
Land- og Skibsmaskinernes Konstruktion. Skibets Hjælpemaskiner. Kunstigt
Træk.
c. Skibets Udrustning. Pumper og Rørledninger. Ventilation, Anker-
og Varpegrejer. Dampspil. Fartøjer øg Fartøjsgrejer. Aptering.
d. Teoretisk Skibsbygning. Regler for Areal- og Volumenberegning.
Deplacements- og Vægtberegning. Deplacementsskalaen. Metacenterberegning.
Krængningsforsøg. Kort Oversigt over isocline og isocarene
Stabilitetskurver,
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1377
Til Undervisningen slutter sig Øvelser, som bestaar i Konstruktion
E5 af et mindre Dampskibs Linier og Middelspant med tilhorende Deplacei
ments- og Metacenterberegning, samt Besøg i Skibe og Skibsværfter.
Skibsbygning II. Dette Kursus er bestemt for de Maskiningeniører,
s som efter endt Eksamen paatænker at søge Ansættelse paa Skibsværfter,
i i Dampskibsselskaber etc.
Undervisningen bestaar i 7 ugentlige Halvaarstimer, foregaar i
•i Studietidens 8de Halvaar og varer fra 1ste Februar til 31te Maj. Deltagerne
i forudsættes at være i Besiddelse af de Kundskaber, som er nævnt under
' Skibsbygning I. Dette Kursus omfatter:
a. Praktisk Skibsbygning. Detailler ved Handelsskibes Skrogbyg-
1 ning og Udrustning. Skibes Afløbning, Dokning og Vedligeholdelse. Træ-
2 skibs- og Baadebygning. Krigsskibstyper. De enkelte Dele af Krigs-
2 skibes og Torpedofartøjers Skrogbygning. Panserets Udvikling, Fabrikat
tion og Befæstelse. Artilleriets Installation.
b. Teoretisk Skibsbygning. Bestemmelse af isoeline og isocarene
' Stabilitetskurver. Vands Indforelse i Skibet. Stromlinieteori og Bølgebevægelse.
Vandets Friktions- og Hvirvelmodstand. Skibets Rulning,
[ Duvning, Manøvreevne og Fremdrivning. Froude's Lov. Modelforsøg.
[ Fremdrivningsmidlernes Teori. Maskineriets Sekundenergi. De almindelige
Principper for Udarbejdelsen af et Handels- og et Krigsskibsprojekt.
Til Undervisningen slutter sig Øvelser, som bestaar i selvstændig Udi
forelse af et Skibsbygningsprojekt med tilhørende Balance- og Stabilitetsr
beregning. Til Udførelsen af dette Projekt kan Tiden fra 1ste Juni til
[ 1ste November samme Aar benyttes.
13. Vejbygningsfagene.
Den teoretiske Undervisning (Forelæsninger og Eksaminatorier) om-
[ fatter et almindeligt Kursus, der er fordelt paa to Halvaar med 7 ugent-
I lige Timer i 5te Halvaar og 3 ugentlige Timer i 6te Halvaar, og et særligt
[ Kursus med 3 ugentlige Timer i 8de Halvaar.
Det almindelige Kursus omfatter:
A. Vej- og Jernbanebygning (herunder Jordarbejde).
Som Indledning gives en Oversigt over de forskellige Transportveje
) og deres økonomiske Betydning, et kortfattet Omrids af Vejbygningens
[ Historie med Beskrivelse af typiske Eksempler paa moderne Vejbaner.
I. Underbygningen.
a. Forarbejder. Bestemmelse af Jordoverfladens Form og Jordens
[ Beskaffenhed, interimistiske og permanente Jordarbejder, Jordværkernes
[ Profilering, Jordmængdens Beregning og Fordeling og Flytteafstandens
[ Bestemmelse, alt under Hensyn til de hyppigst forekommende Jordarbeji
der paa tørt Land.
b. Udførelsen. Afsætningen i Marken; Udførelsen af Afgravninger
) og Gennemskæringer, Paafyldninger og Dæmninger; Jordflytningen;
Sikring af Skraaningerne; Anlæg for Vandafledningen ved permanente
. Jordværker.
Som Tillæg en kort Oversigt over Tunnelbygning.
Universitetets Aarbog. 54
1378 Den polytekniske Læreanstalt 1909 — 1910.
c. Vejliniens Bestemmelse. Trækkraft og Modstande. Stigningsforhold
og Kurver. Udarbejdelse af Skitseprojekt og Detailprojekt.
11. Overby gninyen.
a. Almindelig Veje. Konstruktion, Udførelse og Vedligeholdelse af
Vejbanen med Tilbehør.
h. Gader. Gadeplaner. Profilering af Gader, Gadekrydsninger og
Torve. Projektets Udførelse. Konstruktion, Udførelse og Vedligeholdelse
af Kørebanen og Fortove. Gadernes Afvanding.
c. Jernhaner.
1. Ben frie Bane. Overbygningens Konstruktion, Udførelse og
Vedligeholdelse. Vejskæringer, Hegn og Bomme. 2. Slationer. Sporskifter,
Drejeskiver, Skydeskiver. Bygninger, Vej- og Sporanlæg til Perron- og
Godstrafik. Sporplanen for mindre Stationer. 3. Vogne og Lokomotiver.
4. Signaler og Sikkerhedstjeneste.
Som Tillæg en kortfattet Oversigt over Tandhjulsba-ner, Traadtovsbaner
og Sporveje i Byer.
B. Brobygning.
I. Brobygningens almindelige Del.
Som Indledning en Oversigt over Benævnelserne paa de forskellige
Brodele.
a. Grundlaget for Bestemmelsen af en Bros Hoveddimensioner. Broens
Bredde; tilfældig Belastning; Vindtryk; Broaabningéns Størrelse;
Valget af Broens Beliggenhed; lige, skæve og krumme Broer.
b. Overbygningen. Kort Oversigt over de forskellige Dragerformer
og Brobanekonstruktioner; Broens Længde- og Tværprofil; Egenvægtsbestemmelsen.
c. Underbygningen. Lejer og Understøtninger. Murværk. Bropillernes
Form. Jordtryk. Beklædningsmure og deres Beregning.
I I . S t e n b r o e r .
Hvælvingers Konstruktion og Opførelse; Buestillinger; Brobanen;
Eækværker; Hvælvingers Beregning. Broer af Jernbeton.
I I I . T r æ b r o e r .
Materialet og Samlingerne. Understøtninger og Overbygning for
permanente Broer. Tnterimsbroer og Stilladser.
I V . B e v æ g e l i g e B r o e r .
Klapbroer, Drejebroer, Skydebroer og Loftebroer. Pontonbroer og
Færger.
Til Forelæsningerne slutter sig Konstruktionsøvelser, som afholdes i
5te Halvaar fra 16de November—22de December, i 6te Halvaar fra 1ste
Februar—21de Februar og i 8de Halvaar fra 8de Februar—14de Marts.
Det særlige Kursus omfatter Forelæsninger og Eksaminatorier, som
afholdes i 8de Halvaar med 3 iigentlige Timer.
Udvalgte Dele af det almindelige Kursus gennemgaas og udvides,
særlig Afsnittene om Vejbaners Konstruktion og Vedligeholdelse, om
Stigninger og Kurver, om Jernbanestationer og Jordtryk.
En Del af Tiden benyttes til detailleret Gennemgang af særlige Emner,
valgte forskellige fra Aar til Aar, tildels med Litteraturangivelser
og som Vejledning til Selvstudium.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1379
Det særlige Kursus afsluttes raed Udarbejdelsen af et Eksamensprojekt,
hvortil Opgaven gives i 8de Halvaar i Lobet af Juni Maaned, og som
skal afleveres senest den 1ste November i det paafølgende Efteraar.
14. Vandbygningsfagene.
Det almindelige Kursus er fordelt paa 4 ugentlige Timer i 6te Halvaar
og 6 ugentlige Timer i 7de Halvaar, det særlige Kursus paa 3 ugentlige
Timer i 8de Halvaar.
Det almindelige Kursus omfatter:
/. Vavds Bevægelse m. m. Kontraktion, Udstrømning, lukkede Ledninger,
Tværsnitsvariationer og Krumninger, Beregning af Trykledninger,
aabne Ledninger, Stuvnings- og Sænkningskurv er, Bølger. Vands
Forekomst: Nedbør, Grundvand. Vandløb, Havet. Materialvandring. Forarbejder:
Opmaaling, Pejling, Bestemmelse af Vandløbs Vandføring.
I I . F u n d e r i n g . De vigtigste Materialer. Grundens Beskaffenhed.
Byggegruben, Tørlægning, Fangedæmninger. De forskellige Funderingsmetoder:
Udstøbt Beton, Slyngværk, Beton i Sække, Betonblokke, Sænkekasser,
Dykkerklokker. Opfyldning af Sten, Ral, Sand eller Faskiner.
Lavt og højt Pæleværk. Murede Piller. Sænkebrønde uden og med fortættet
Luft. Dykkerarbejde.
I I I . I n d r e V a n d v e j e . Vandløbs Regulering til Sejlads, Reguleringsværkernes
Konstruktion. Stemmeværker, faste og bevægelige. Flodhavne.
Kanaler. Kammersluser. Trugsluser. Skibsjernbaner. Løfteværker.
I V . H a v n e b y g n i n g m. m. Skibsfart. Havne og Reder. Dækkende
Værker. De forskellige Havnetyper, Mundingens Beliggenhed, Vdermolernes
Konstruktion, Hovederne. Kajer: Indfatning af Tiæ og Jernbeton,
Kajmure, Trapper og Slæbesteder, Losseapparater, Skure, Pakhuse. Fortøjningsredskaber.
Afviserværker. Havnesluser. Uddybning, Oprensning.
Beddinger, Dokker. Sømærker. Fyr. Høfder.
V. Vanding og Afvanding. Vanding: Vandets Fremskaffelse, Tilledning,
Fordeling, Oversvømmelse, Overrisling, Infiltration. Bygningsværker.
Afvanding. Afvandingskanaler, Diger, Dæmninger, Afvandingssluser.
Kunstig Torhøldelse. Vandløbsreguleringer. Groftning. Dræning.
Til Forelæsningerne slutter sig Konstruktionsøvelser, som afholdes i
7de Halvaar fra 1ste November—22de December og i 8de Halvaar fra
1ste—7de Februar.
Det særlige Kursus omfatter mere udvidet Undervisning i forskellige
af de i det almindelige Kursus behandlede Emner, navnlig Vandløbs Regulering,
de forskellige Havnetyper, Ydermolernes Konstruktion, Kajers
Indretning, Dokker. Det afsluttes med Udarbejdelsen af et Eksamensprojekt,
hvortil Opgaven gives i 8de Halvaar i Løbet af Juni Maaned,
og som skal afleveres senest den 1ste November i det paalølgende Efteraar.
15. Landmaaling og Nivellering.
Undervisningen* i økonomisk Landmaaling og Nivellering, der er
bestemt for Bygningsingeniører, gives i et saadant Omfang, at de Stu1380
Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
derende gennem Undervisningen erholder Kendskab til de Instrumenter
og Metoder, som anvendes ved Opmaalinger og Nivellementer, der udføres
i økonomisk-tekniske Øjemed, og gennem de praktiske Øvelser i Forbindelse
med de praktiske Eksamensarbejder en saadan Færdighed i Brugen
af Instrumenterne og Anvendelsen af Metoderne, at den paagældende,
naar han træder ud i det praktiske Liv som Ingeniør, kan udføre de der
forefaldende Opmaalinger og Nivellementer med behørig Nøjagtighed og
med en nogenlunde passende Anvendelse af Tid.
Den teoretiske Undervisning (Forelæsninger og Eksaminatorier) gentages
hvert Aar med 4 ugentlige Timer i eet Halvaar. Undervisningen
omfatter, foruden en kort Indledning samt nogle Sætninger af Fejlteorien,
følgende:
a. Instrumentlære. Beskrivelse af de ved Liniers Udstikning og
Maaling benyttede Redskaber og Instrumenter og disses Brug.
Fnslrumenter til Afsætning i Marken af rette Vinkler (Vinkelspejle
og Glasprismer m. m.), Horizontalvinkelmaalere (Theodoliter, Boussoler
og Maaleborde), nogle almindelig benyttede Spejlinstrumenter, de forskellige
Arter af Nivellerinstrumenter, Tachymetre og deres Anvendelse.
b. Opmoalingstære. Hovedpunkters og Hovedliniers Bestemmelse ved
Triangulation, ved Polygonmaaling og ved Linietriangulation. Detailpunkters
Bestemmelse. Afsætning af Punkter og Linier i Marken. Udarbejdelse
af Kort.
c. Forskellige ved Kortenes Benyttelse forefaldende Arhejder
(Kopiering og Minorering af Kort, Arealberegning m. m.).
d. Nivellementslære. Nivelleringens Udførelse og Fremstilling af
Højdeforholdene i Linier og Flader.
Den praktiske Undervisning meddeles i 6te Undervisningshalvaar og
omfatter:
a. Beregnings- og Konstruktionsøvelser, som holdes i omtrent 2
Maaneder (Marts og April) i 2 ugentlige Timer.
b. Øvelser i Marken i Opmaaling og Nivellering samt Øvelser i de
hertil hørende Beregninger og Konstruktioner. Disse Øvelser medtager
omtrent 5 Uger (fra 24de Juni til 31te Juli). Adgang til Øvelserne er
betinget af, at Eleven for Læreren godtgør, at han har de nødvendige
teoretiske Kundskaber i Faget.
De praktiske EksaÆensarhejder, der bliver bedømte ved Eksamen som
Kursusarbejder, omfatter:
1. Udførelse af et Kort med aflagte Horizontalkurver paa omtrent
25 Hektar Land. Kortet konstrueres under Landmaalingsovelserne og
rentegnes paa Læreanstalten under Lærerens Tilsyn (fra 15de September
til 31te Oktober).
2. Niv ellem ent af en Linie af omtrent 2000 Meters Længde. Markarbejdet
udføres i August. Der tilståas 3 Dage til Liniens Udstikning,
Maaling og Afpæling og 3 Dage til Instrumentets Verifikation og Nivellementets
Udførelse. Umiddelbart efter Afslutningen af Arbejdet i Marken
afleveres en Tabel over de nivellerede Punkters Afstande og Koter,
medens den fuldstændige Nivellementstabel (Maaloptegnelserne med tilhørende
Koteberegning) afleveres samtidig med det uader Punkt 1 nævnte
Kort.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1381
3. Dohbeltnivellement af en i Forvejen af pælet Linie i nogenlunde
vandret Terrain og af omtrent 600 Meters Længde. Arbejdet udføres i
August. Til Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse indrømmes
5 Timer. Prøven udføres under Tilsyn, og umiddelbart efter
Arbejdets Afslutning afleveres de aflæste Højder.
4. Opmaaling af et Areal paa omtrent 80 Hektar Land. I Grundlaget
for Opmaalingen skal inddrages en Triangulation, hvis Punkter til
Dels kan falde uden for det til Opmaaling anviste Terrain. Markarbejdet,
der kan paabegyndes i sidste Halvdel af August, skal være endt inden den
paafølgende 1ste Oktober. Fuldførelsen af de under Opmaalingen henhørende
Beregninger og Konstruktionen og Tegningen af Kortet finder
Sted paa Læreanstalten under Lærerens Tilsyn (fra 15de September til
31te Oktober). De under Opmaalingen udførte originale Maaloptegnelser
tillige med en Skitse af det til Grund for Opmaalingen liggende Liniesystem
og en Beregning af Hovedpunkternes Koordinater afleveres samtidig
med det rentegnede Kort.
Indtegning til de under Punkt 2, 3 og 4 anførte Eksamensarbejder
sker paa Læreanstaltens Kontor senest den 14de Februar; der maa herved
forevises Kvittering for, at den foreskrevne Afgift er betalt. Senest den
paafølgende 14de Marts maa der være truffet Aftale med Læreren om,
hvor Opmaalingen skal udføres, øg en Skitse af Terrainet indleveret.
Undervisningen afsluttes med 4 ugentlige Eksaminatoriei i Løbet
af omtrent 6 Uger i 8de Halvaar.
16. Elektroteknik.
A. St ær k strøms elektroteknik.
1. For Elektroingeniører.
Undervisningen er fordelt over fem Halvaar og omfatter A. Forelæsninger,
B. Laboratorieøvelser og C. Konstruktionsøvelser.
A. Forelæsninger.
Der holdes to jævnsides forløbende Forelæsningsrækker h., Jl. og
c., C., af hvilke h., B. omhandler Grundprineipperne for elektriske Maskiner
og Transformatorer, eksperimentelle Undersøgelser samt Akkumulatorer,
Lamper, Instrumenter øg Maalere, medens c., C. omhandler den
detaillerede Beregning og Konstruktion af elektriske Maskiner øg Transformatorer
samt elektriske Kraftoverføringsanlæg øg Baner.
5te Halvaar. h. Indledning til Jævnstrømsteknikken (ca. 15 Timer):
Den magnetiske Kreds. Niveauflader. Spredning. Kraftliniebilleder.
Hysterese. Sammensætning af Felter og magnetomotoriske Kræfter.
Ankerreaktionen. Den inducerede elektromotoriske Kraft. Hvirvelstrømme.
De mekaniske Kræfter. Energiomsætningen. Betingelser for
Selvmagnetisering. Regler for Omdrejningsretningen. Karakteristiske
Kurver for Shuntmaskinen og Kompoundmaskinen. Maaleapparater og
Maalemetoder (ea. 30 Timer). Enheder. Modstandsmaaling med Wheatstones
Bro, Thomsons Bro og med Ampere- øg Voltmetre. Kompensationsmetoden.
Spejlgalvanometre. Kapacitetsmaaling. Magnetiske Maalinger.
1382 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
c. Jævnstrømsmaskiner (ca. 32 Timer). Unipolarmaskinen, Anker
og Kommutator, Jævnstrømsviklinger, den elektromotoriske Kraft, den
magnetiske Kreds, Selvmagnetiseringsprincippet, Ankerreaktionen.
6te Halvaar h. Indledniny Hl Vehselstrømsteknikken (ca. 20 Timer).
Analytisk og grafisk Fremstilling af Vekselstrømsstørrelser. Effektive
Værdier. Vektordiagrammet. Selvinduktion og Kapacitet i en Vekselstrømskreds.
Maaling af Vekselstrømsstørrelser. Resonansfænomener.
Diagram for den ideelle Transformator. Fuldstændigt Diagram for den
virkelige Transformator. Bestemmelse af Transformatorens Virkningsgrad
og Spændingstab ved Tomgangs- og Kortslutningsforsøg. Teori for
den asynchrone Trefasemotor. Heylands Diagram. Bestemmelse af Heylands
Diagram ved Tomgangs- og Kortslutningsforsøg. Elektriske Lamper
(ca. 12 Timer). Straalingslove. Fotometriske Enheder og Fotometri.
Kultraadsglodelamper. Nernstlamper. Metaltraadsglodelamper. Buelysfænomenet.
Lysbuens elektriske og optiske Forhold. Jævnstrøms- og
Vekselstrømsbuelamper. Effektbuelamper. Lamper med indelukket Bue.
Kvægsølvlamper. Regulermekanismer. Belysning af Lokaler og Pladser.
Valg af Lampepladser og Lampestørrelse. Akkumulatorer (ca. 7 Timer).
Oversigt over Blyakkumulatorens Historie. Blyakkumulatorens Teori.
Spændingskurve ved Ladning og Udladning. Anlæg med Enkelt- og
Dobbeltcelleskifter. Akkumulatorens Benyttelse til Pufferbatterier. Et
Pufferbatteris ydre Karakteristik og Konstruktion af Puffervirkningen.
Kapacitet. Virkningsgrad. Fabrikation af Plader. Opstilling og Behandling
af Batterier. Oversigt over Batteriers Vægt, Rumforhold og
Pris. Nyere Akkumulatorer. J ævnstrømsunder søg eiser (ca. 10 Timer).
Indirekte og direkte Bestemmelse af Motorers og Dynamoers Virkningsgrad.
Bremseforsøg. Teori for og Forsøg med Jævnstrømsseriemaskiner.
Belastningsprøve. Kunstig Belastning. Adskillelse af Tabene. Optagelse
af Feltkurver. Bestemmelse af Kommuteringsstrømmens Forløb.
c. Jævnstrømsmaskiner fortsat (ca. 30 Timer). Kommuteringsteorien.
Beregning af Tab og Virkningsgrad, Bestemmelse af Temperaturen,
Beregning af en Jævnstrømsmaskine, Konstruktion af Jævnstrømsmaskiner.
7 de Halvaar. B. V ekselstrømsunder søg eiser (ca. 15 Timer). Effektmaaling
ved 3-Fasestrom. Direkte Undersøgelse af en asynchron Trefasemotor.
Slipmaaling. Den asynchrone Maskine som Generator. Synchrone
Maskiner. Parallelforbindelse af synchrone Maskiner. Bestemmelse af
Tabene. Overbelastning. Forholdet mellem Spændingerne og Strømmene
ved den roterende Omformer. Bestemmelse af Tabene. Spændingsregulering
ved Induktionsspoler. Vekselstrømskommutatormaskiner. Bestemmelse
af Tabskoefficienten for Jern ved Vekselstrømsmaalinger. Wattmetre.
Strøm- og Spændingstransformatorer. Elektricitetsmaalere (ca. 5
Timer). Alm. Teori for Maaling af Elektricitetsforbrug. Pendulmaalere.
Motormaalere. Induktionsmaalere. Justering af Maalere.
C. Elektriske Ledningsnet (ca. 15 Timer). Fode- og Fordelingsledninger,
Serie- og Parallelforbindelse, Beregning af aabne og lukkede Ledningsnet,
Toleder-, Treleder- og Flerfasesystemer. Ledninger med Selvinduktion
og Kapacitet. Beregning af Fødeledninger. Projektering af et
Ledningsnet. Sikkerhedsforanstaltninger og konstruktive Detailler.
Nyt Eeglement for den polytekniske Læreanstalt. 1383
T Vekselstrømsmaskiner og Transformatorer (ca. 48 Timer). Vekselstrømsr
viklinger, Formfaktor og Viklings faktor, den elektromotoriske Kraft,
i Ankerreaktion og Spændingsdiagram, Beregning af Virkningsgrad og
^ Temperatur, Beregning af en Vekselstrømsmaskine. De asynelirone Ma-
3 skiner, behandlede ved Heylands Diagram, og deres Beregning. Grafisk
[ Behandling af enfasede Kommutatormotorer. Transformatorer og Om-
- sættere, deres Teori og Beregning. Konstruktive Detailler.
8de Halvaar. C. Elektriske Centraler (ca. 22 Timer). Jævnstrøms-
) centraler med og uden Akkumulatorer. Bestemmelse af Centralens Ma-
3 skineffekt. Ledningsskemaer for Jævnstrøm. Vekselstrømscentraler,
Magnetiserings- og Synchroniseringsmetoder, Pendulsvingninger af Vekselstrømsmaskiner,
Ledningsskemaer for Vekselstrom, Understationer og
Transformatorstationer. Centralens praktiske Udførelse, Opstilling af
Overslag og Rentabilitetsberegninger. Elektriske Baner (ca. 22 Timer).
Bevægelsesmodstandene, Hastighedsdia gram mer, grafiske Køreplaner, Bestemmelse
af Centralens Størrelse. Banemotorer, Lokomotivers og Motorvognes
Indretning, Kontrollere, Bremser, Strøm aftagning. Multiple Unit
Systemer. Disposition og Beregning af Ledningerne. De forskellige Banesystemer.
Elektriske Apparater (ca. 11 Timer). Afbrydere for Høj- og
Lavspænding. Smeltesikringer, Lynsikringer, Igangsætnings- og Regulermodstande.
Kontrollere og Celleskiftere.
B. Laboratorieøvelser.
Til Forelæsningerne h., B. slutter sig Laboratorieøvelser, der omfatter:
5te Halvaar (1 å 2 Dage ugentlig). Indøvelse i Brugen af Maaleapparater
og Maalemetoder samt indledende Forsøg med Jævnstrømsmaskiner.
Gte Halvaar (2 Dage ugentlig). Justering af Instrumenter. Magnetiske
Undersøgelser. Kabelmaalinger. Lysmaaling. Fuldstændig Undersøgelse
af Transformatorer og de forskellige Arter Vekselstrømsmaskiner.
Andre Vekselstrømsarbejder.
løvrigt henvises til den særlige Fortegnelse over samtlige Øvelsesarbejder
i Laboratoriet.
C. Konstruktionsøvelser.
Til Forelæsningerne c., C. slutter sig Konstruktionsøvelser, som
holdes i 7de, 8de og 9de Halvaar, samt Besøg paa elektriske Fabrikker og
Anlæg.
2. For Fabrik-, Maskin- og Bygningsingeniører.
Undervisningen bestaar i to Timers ugentlig Forelæsning og omfatter:
De elektriske og magnetiske Enheder, magnetisk Kraftlinieteori,
Jernets magnetiske Fgenskaber, Hysteresis, Elektromagnetisme, Magnetinduktion,
Voltainduktion og Selvinduktion.
Maalemetoderne, Maaling af Modstand, Strømstyrke, elektromotoriske
Kræfter, Spændinger, elektrisk Energi og Arbejde samt magnetisk
Permeabilitet.
Elektriske Generatorer og Motorer for Jævnstrøm samt Principperne
herfor, de vigtigste Ankerkonstmktioner, Gnistdannelse og Anker1384
Don polytekniske Læreanstalt 1909—1910,
reaktion, Shunt-, Serie- og Kompoundclynamoer samt de karakteristiske
Kurver for disse.
Den almindelige Vekselstrømteori, Magnetisering ved Vekselstrøm,
Ohms Lov anvendt paa Vekselstrøm, Selvinduktion, Kapacitet og Modstand,
flerfasede Vekselstrømme, Hovedtrækkene i synchrone og asynchrone
Vekselstrømsmotorer, Transformatorer, Akkumulatorer, den kemiske
Virkning i disse. Ladning og Afladnings Virkningsgrad, Konstruktionen
af Akkumulatorer og deres vigtigste Anvendelser, elektrisk
Belysning, Bue- og Glødelamper, elektriske Ledninger, deres Isolering og
Anbringelse samt Konstruktion, Sikring af Ledningerne, de forskellige
Strømfordelingssystemer og Beregning af simple Ledningssystemer, Hovedtrækkene
af en- og flerfasede Vekselstrømsystemer.
B. Svagstrømselektroteknih.
Undervisningen omfatter: 1. en for alle Elektroingeniører fælles
Forelæsningsrække A. 1., 2. de for Deltagerne i det specielle Kursus bestemte
Forelæsninger A. 2, Laboratorieøvelser B. 1. og Konstruktionsøvelser
C. 1.
A. 1. Forelæsninger.
Indledning (ca. 6 Timer). Gralvaniske Elementer. .Ternets magnetiske
Forhold, særlig overfor svage, vekslende Paavirkninger. Permanente
Magneter. Hvirvelstrømme. En Vekselstrøms Fordeling over Lederens
Tværsnit. Selvinduktion. Beregning af en Leders Selvinduktion. Selvinduktionens
Afhængighed af Vekselstrømmens Frekvens. Kapacitet.
Beregning af en Leders Kapacitet.
Telegraf- og Telefonledninger (ca. 9 Timer). Kort historisk Oversigt.
Elektriske Forhold. Almindelig Behandling. Fouriers Rækkeudvikling.
»Telegrafligningen«. Telegraferingshastighed. »Telefonligningen«. Overjordiske
Telefonledninger. Underjordiske Telefonkabler. Undersøiske Telefonkabler.
Forøgelse af Telefonledningers Selvinduktion. Jernbevikling.
Pupinske Induktionsspoler. Gensidig Induktion. Formindskelse af den
gensidige Induktion. Konstruktive Detailler. Overjordiske Telegraf- og
Telefonledninger. Underjordiske Telefonkabler. Undersøiske Telegraf- og
Telefonkabler. Sikring af Telegraf- og Telefonanlæg mod Stærkstrøm
og atmosfæriske Udladninger. Undersøgelse af Telegraf- og Telefonledninger.
Telegrafi (ca. 12 Timer). Kort historisk Oversigt. Et Telegrafanlægs
Hoveddele. Strømskemaer. Lydtelegrafer. Morses System. Hvilestrøm.
Arbejdsstrøm. Overdragning. Det almindelige og det polariserede
Relais. Konstruktive Detailler vedrørende et Telegraf anlægs Hoveddele.
Wheatstones System. Undulatoren. Duplekstelegrafi. Kabeltelegrafi.
Thomsons Syphon-Recorder. Tryktelegrafer. Billedtelegrafer. Felttelegrafer.
Undersøgelse af Telegrafapparater. Kort Oversigt over Telegrafvæsenets
Udvikling i Danmark.
Telefoni (ca. 16 Timer). Kort historisk Oversigt. Et Telefonanlægs
Hoveddele. Strømskemaer. Lokale Batterier. Fælles Batteri. Mikrofon.
Telefon. Transformator. Kort Teori for Telefonens Virkemaade. Telefonapparat.
Partstelefoner. Duplekstelefoni. Telefoncentraler. PrincipKyt
Reglemeut for den polytekniske Læreanstalt. 1385
I perne for Abonnentledningernes indbyrdes Forbindelse. Eksempler paa
a smaa og- store Telefoncentraler. Forskellige Apparater. Telegrafonen.
I Felttelefoner. Undersøgelse af Telefonanlæg. Kort Oversigt over Telefonv
væsenets Udvikling i Danmark. Eingeledninger og Hustelefoner.
Radiotelegrafi og Radiotelefoni (ca. 10 Timer). Kort historisk Overa
sigt. Elektromagnetiske Bolger. Almindelig Teori. Generatorer for elekt
tromagnetiske Bølger. Intermitterende og kontinuerlige Bolger. Løst og
1 fast koblede Svingningskredse. Resonans. Dæmpning. Bølgemaalere.
I Luftnet. Udstraaling. Retningstelegrafi. Afsenderindretninger for Rab
diotelegrafi og Radiotelefoni med intermitterende og kontinuerlige Bølg
ger. Bølgedetektorer. Modtageindretninger for Radiotelegrafi og Radiot
telefoni. Telegraferingsliastighed.
Elektriske Signal- og Sikringsanlæg ved Jernhaner (ca. 9 Timer),
r. Jernbanetelegrafer, Telefoner og Signaler. Hjælpetelegraf stat ioner. Bloki
poster og deres elektriske Indretning. Kontrollering af Signalindstilling
gen ad elektrisk Vej. Automatisk, elektrisk Signalindstilling.
Forelæsningerne A. 1 ledsages af Demonstrationer, visende de omt
talte Apparaters Konstruktion og Yirkemaade.
Til Forelæsningerne A. 1 slutter sig Besøg paa Telegrafstationer,
l Telefoncentraler samt Telegraf- og Telefonfabrikker.
A. 2. Forelæsninger.
Indledning (ca. 5 Timer). Undersøgelse af galvaniske Elementer.
I Undersøgelse af Jernets magnetiske Forhold, særlig overfor svage, veks-
•I lende Paavirkninger. Undersøgelse af permanente Magneter. Beregning
s af Tab ved Hvirvelstrømme. Beregning af en Vekselstrøms Fordeling
0 over Lederens Tværsnit; Eksempler. Eksempler paa Beregning af Selv-
[i induktion og Kapacitet.
Telegraf- og Telefonledninger (ca. 5 Timer). En videregaaende Be-
1 handling af Telegraferingsliastighed, særlig for lange Kabler. En videre-
3 gaaende Behandling af Telefonledningers elektriske Førhold. Konstruk-
;t tive Detailler.
Telegrafi (ca. 9 Timer). De simple Telegraf apparaters Teori. Trykit
telegrafer. Konstruktive Detailler vedrørende forskellige Telegrafappan
rater.
Telefoni (ca. 12 Timer). Telefonens og Mikrofonens Teori. Udvalgte
L Afsnit af Lydlæren. Teori for et simpelt Telefonanlægs Yirkemaade.
Æ Konstruktive Detailler vedrørende Mikrofon og Telefon. Moderne Telet
foncentraler. Konstruktive Detailler. Automatiske Telefoncentraler.
Radiotelegrafi og Radiotelefoni (ca. 5 Timer). Forskellige Radiatoi
rers Svingningstid og Udstraalingsevne. Maalinger vedrørende Radiotelegrafi
og Radiotelefoni. Teorien for disse Maalinger. Undersøgelse
f! af Generatorer for elektromagnetiske Bolger.
Elektriske Ure m. m. (ca. 4 Timer). Elektriske Ure. Brandallarm-
[G apparater. Kontrolapparater.
Elektriske Signal- og Sikringsanlæg ved Jernhaner (ca .6 Timer).
:i Elektrisk Centralbetjening af Sporskifter og Signaler. Eksempler paa
i; automatisk elektrisk Signalindstilling.
B. 1. Laboratorieøvelser (2 Dage ugentlig i Halvdelen af 8de Halvaar).
Universitetets Aarbog. 55
1386 Den polytekniske Læreanstalt 1909 —1910.
Til Forelæsningerne A. 2. slutter sig Laboratorieøvelser, der omfatter
Forsøg med og Undersøgelse af de i Telegrafien og Telefonien benyttede
Apparater samt Udførelse af særlige, for en saadan Undersøgelse nødvendige
Maalinger.
C. 1. Konstruktionsøvelser. (2 Dage ugentlig i 9de Halvaar).
Til Forelæsningerne A. 1. og A. 2. slutter sig Konstruktionsøvelser,
dels omfattende Konstruktion af enkelte Apparater og Anlæg, dels et
Udkast til et samlet Anlæg.
17. Materiallære og Jernbeton.
Maleri all ære.
Undervisningen i Materiallære er bestemt for Bygnings-, Maskin- og
Elektroingeniører og gives i 3 Forelæsningstimer ugentlig i Efteraarslialvaaret,
hvortil der for Maskiningeniørernes Vedkommende slutter sig
Øvelser i Materiallaboratoriet.
Forelæsningerne omfatter:
1ste Del: Styrke- oy Elasticitetsforsøg:
I. F røvemask in er og F i nmaaleinstr umenter.
II. Træk forsøg. (Arbejdslinier, elastiske og blivende Formforandringer,
Elasticitetslove, Kontraktion og Brudforlængelse, Arbejdsevne
og Kvalitetstal, Sejghed, Prøvestængernes Form og Indspænding.)
III. Tryk forsøg, Bøjnings forsøg, BøjelujJieclsprøver og Slagforsøg.
2den Del: De vigtigste Byggematerialer:
I. Metaller:
A. Jern. (De forskellige Jernsorter: Eaajern, Støbejern og smedeligt
Jern, deres Fremstilling, Egenskaber, Anvendelse, Handelsformer,
Leveringsbetingelser, Prøvning; Rustmidler).
B. Bly, Zink, Kohher, Aluminium, Tin, Kobberlegeringer, Lejernet
all er (deres vigtigste Egenskaber og Anvendelse).
II. Træ:
A. Veddets Egenskaber, Træets Fældning og Tildannelse, Veddets
Ødelæggelse og Bevaring.
B. De vigtigste Træsorter (Skovfyr, Lærk, Rodgran, Ædelgran, Eg,
Elm, Ask, Rødbøg, Hvidbøg, Teak, Jarrah, Karri, Greenheart, Mahogni,
Pokkenholt).
C. Handelsformer og Leveringsbetingelser.
III. Naturlige Sten:
A. Egenskaber og Prøvning, Brydning og Tildannelse.
B. De vigtigste Stenarter (Granit, Syenit, Pimpsten, Basalt, Gneis,
Klæbersten, Asbest, Kridtsten, Savonniére, Ølandsten, Marmor, Flint,
Tagskifer, Bremer-, Cotta-, Gotlandsk, Øvedkloster- og Neksøsandsten;
Glacialsten, Ral, Sand, Grusgravmaterialer, Diatomékisel, Moler).
IV. Lervarer.
A . Leret og dets Egenskaber, Fremstilling af Lervarer.
B. Mursten, Molersten, Klinker, Tagsten, Fliser, Bor, ildfaste Sten
(deres Egenskaber, Anvendelse, Prøvning og Leveringsbetingelser).
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1.387
V. Mørtelstoffer og deres Anvendelse til Mørtel og Beton.
A. Portlandcement (Fremstilling, Provning, Egenskaber, Anven-
) delse, Cementniørtels og Betons Egenskaber).
B. Slaggecement, Kalkmørtel, Blandingsmøftel, hydraulisk Kalk,
v Romancement, Trass, Gipsmørtel, Lermørtel, Sorels-Cement, Linotol, Pa-
\ pyrolit, naturlig og kunstig Asfalt, Adiodon.
VI. Kunststen og Mørtelprodukter (Kalksandsten. Cementvarer,
[ Eternitskifer, kunstig Granit, Sandsten og Marmor, Gipsbrædder, Svømi
mesten, sømbare Sten, Xylolit, Korksten, Linoleum, Glas).
Til Øvelserne i Materiallabøratoriet medgaar ca. 4X4 Timer. Øvel-
3 serne omfatter:
Trækforsøg med blødt Staal, Bestemmelse af de totale, blivende og
) elastiske Form forandringer ved Hjælp af Spejlapparat, Optegning af
i Arbejdslinien.
Trækforsøg med Svejsejern, Støbejern og en Kobberlegering, Maa-
. ling af de totale Formforandringer og Optegning af Arbejdslinierne.
Trykforsøg med Støbejern, Cementmørtel og Træ.
Bøjningsforsog med Bjælker af Støbejern, Træ og blodt Staal, Opt
tegning af Arbejdslinierne.
Bøjelighedsprøver med Jern- og Kobbertraad.
Bestemmelse af Tværsnittenes Formforandringer i en bøjet Bjælke
r ved Hjælp af Spejlapparat.
Jernbeton.
I Forelæsningerne over Jernbeton er bestemt for Bygningsingeniører og
b afholdes 2 Timer ugentlig i Efteraarshalvaaret. Forelæsningerne om-
1 fatter:
I. Jernbetonens Egenskaber og Fremstilling, Fordringer til RaaÅ
materialerne.
II. Konslruktionselementernes Beregning og Udformning (strakte
I Bygningsdele; Søjler; Pæle; enkelt-, dobbelt- og krydsarnierede Plader,
P T-Bjælker med tyk og tynd Plade, Forskyaningsspændingernes Bereg-
[i ning. Bøjler, Jernets Opadbøjning; Hvælvinger o. lign.).
III. Arbejdets Udførelse.
IV. Husbygningskonstruktioner og andre vigtige Konstruktioner,
b der ikke falder ind under Bro- og Vandbygning.
18. Husbygning.
For Bygningsingeniører gennemgaas i 2 ugentlige Timer i eet Halv-
6 aar det vigtigste af de ved almindelig Husbygningsarbejder forefaldende
I Konstruktioner og Udførelsesmaader.
Hertil slutter sig i Løbet af eet Halvaar Tegneøvelser og Overslags-
J beregning.
For Fabrik-, Maskin- og Elektroingeniører holdes Øvelser i Byg-
(i ningstegning, hvorved de Studerende gøres bekendt med de almindeligste
H Husbygningskonstruktioner. Disse Øvelser holdes for Fabrikingeniørerne
b daglig i Januar Maaned, og for dem, der da ikke bliver færdige, fortsættes
ih de een Dag ugentlig i et følgende Halvaar. For Maskin- og Elektroingeu
niørerne holdes de 3 Dage ugentlig i 5te Halvaar.
1388 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
19. Tegning.
Undervisningen i Tegning omfatter: Geometrisk Tegning, Projektionstegning,
Skruer og Tandhjul, Tegning efter Opmaaling af Instrumenter,
Redskaber og Maskiner, Frihaandstegning og Croquering, Skriftog
Signaturtegning, Skygning og Farvelægning samt Kopiering.
Øvelserne er fordelte paa 4 Halvaar saaledes, at de strækker sig over
hele 1ste og 2det Halvaar, Slutningen af 3die og Begyndelsen af 4de
Halvaar. Eksamenstegningerne udføres i Begyndelsen af 3die og Slutningen
af 4de Halvaar.
20, Opvarmning og Ventilation.
Undervisningen er nærmest bestemt for Maskiningeniører, for hvem
det er et Eksamensfag; men Forelæsningerne (2 Timer ugentlig i 1 Halvaar)
kan høres af alle de Studerende. De omfatter;
a. Opvarmning, derunder: Beregning af Lokalers Varmetab, af
Varmefladers Størrelse og Rorledningers Dimensioner. De forskellige
Arter af Varmeapparater.
h. Ventilation. Kilder til Luftforurening. Ventilationens Størrelse.
Udluftning og naturlig Ventilation. Ventilation ved Skorstene og Maskiner.
Luftens Opvarmning, Befugtning og Filtrering.
c. Maale- og Kontrolapparater.
Til Forelæsningerne slutter sig Øvelser (for Maskiningeniørene) samt
Besøg i udførte Anlæg.
21. Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer.
Mikroskopi.
Undervisningen bestaar i Øvelser i 3 sammenhængende ugentlige
Timer i 3die Halvaar og omfatter:
Stivelse, de vigtigste anvendte Sorter; de vigtigste Typer af Planteceller
og deres Bestanddele; Maaling og Undersøgelse i polariseret Lys;
Stængelbygning hos enkimbladet øg tokimbladet Plante; Tykkelsesvækst;
Ved af Naaletræ og Løvtræ; de vigtigste Taver (Bomuld, Hør, Hamp,
Jute, Uld, Silke, eventuelt flere), Træslib, Trøcellulose, Straacellulose,
Papiranalyser.
Rendyrkning af Gæringsorganismer.
Undervisningen bestaar i Øvelser, der holdes fra 7de Januar til 15de
Februar (7de—8de Halvaar) 3 Gange 3 Timer om Ugen og omfatter:
Undersøgelse og Dyrkning af forskellige Gærarter, Skimmel- og
andre Svampe og Bakterier, særlig Eddikesyre- og Mælkesyrebakterier.
Sterilisation, Tilberedning af Næringsgelatine, Spredning, Sporekulturer
af Gærarter paa Gipsblokke. Analyser af Blandinger af forskellige Organismer.
Vinsyre-Metoden til Paavisning af »vild« Gær. Tælning.
Absolut Renkultur fra en enkelt Celle.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1389
22. Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
Undervisningen bestaar i Forelæsninger, der holdes med 3 ugentlige
Timer i 7de og 2 ugentlige Timer i 8de Halvaar, samt Øvelser i 5 Uger
i 8de Halvaar og omfatter:
Vandforsyning. Fordringerne til godt Drikkevand. Vandundersøgelse.
Vandforbrugets Størrelse. Forskellige Vandvindingsmaader. Beregning
af Vandmængden i underjordiske Lag. Konstruktion af Vandvindingsanlæg
fra Søer og Floder. Dræn- og Samleledninger. Brønde.
Rensningsanlæg. Vandledninger. Pumpeanlæg. Højdebeholdere. Husledninger.
Kloaker. Bestemmelse af Spildevandsmængden og Regnvandsmængden.
Forskellige Ledningssystemer. Ledningernes Beregning. Bygningsmaterialer
og Udførelsesmaader. Brønde og særlige Bygværker. Dykkede
Ledninger. Hævertledninger. Gadenedløb. Husledninger. Vandlaase.
Fedtsamlere. Faldrør. Pumpeanlæg. Udløbsledninger. Separate
Kloaksystemer. Rensningsanlæg. Undersøgelse af Vandet før og efter
Rensningen.
Affaldsstoffer. Fæces. Gruber. Tønder. Renholdningsstationer.
Gadeaffald. Husaffald. Lossepladser. Forbrændingsanstalter. Sortering.
To- og Tredelingssystemer.
Kadavere. Aadselspladser. Nedgravning. Forbrænding. Tilintetgørelse
ad kemisk Vej. Sterilisation. Destruktion.
Lig. Kirkegaarde. Ligbrænding.
Levnedsmidler. Kvægtorve. Slagtehuse. Kølehuse. Torvehaller.
Nødtørftsanstalter.
Desinfektionsan stal ter. Dampdesinfektion. Formaldehyddesinfektion.
Badeanstalter. Forskellige Badéformer. Beregning af Badeanstalternes
Størrelse og den nødvendige Mængde Vand. Opvarmningen af Vandet.
Ledningerne.
Gasværker. Gassens Bestanddele. Retorter. Renseanlæg. Maalere.
Gasbeholdere. Trykreguleringsapparater. Vandgas. Tryktab i Ledningerne.
Ledningsnet. Gadeledninger. Husledninger. Brændere.
Bolighygiejne. Ventilationsbestemmelse. Fugtighedsmaaling. Lysmaaling.
Sygehuse.
23. Meteorologi.
Undervisningen (2 Timers Forelæsninger ugentlig i eet Halvaar) i
dette Fag, som ikke er obligatorisk, omfatter vekslende Emner Ira Meteorologien
og Geofysikken og er bestemt for alle Studerende.
24. Økonomi og Lovgivning.
Undervisningen i dette Fag, som ikke er obligatorisk, er bestemt ior
de Studerende, der har absolveret 1ste Del af Eksamen. Den er delt i 3 Forelæsningsrækker
:
1390 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
1) Almindeligt Kursus for alle Studieretninger giver en Oversigt
over Samfundets økonomiske Udvikling samt over Lovgivning vedrørende
sociale Forhold, Næringsret, Toldvæsen og Patentvæsen. (2 Timer ugentlig
i 1 Semester, gentages hvert andet Efteraarshalvaar).
2) Specielt Kursus for Bygningsingeniører: Gennemgang af Afsnit
af Landboretten, Bygningslovgivning og Samfærdselsmidlernes Udvik-
Oversigt over Undervhn
Forelæsninger.
Antal ugentlige Timer
Mathematik
Fvsik / Lys" og Varmelære
- | Elektricitet og Magnetisme
Kemi, uorg
Geologi
Mathematik
Fysik (fysisk Forsøgslære)., .,
Kemi, uorg., Eksaminatorier i
do. , org
do. , uorg. analytisk
Mineralogi
u, i ( Elektricitet og Magnetisme
J \ Lys- og Varmelære
Kemi, org., Eksaminatorier i
Geologi ...
Fysik (fysisk Forsøgslære)
Kemi, org
do. , fysisk
do. , landboteknisk ...
do. , teknisk
Mekanisk Teknologi I a
Teknisk Mekanik
ulige Aarstal
3
4
I Aar med
lige Aarstal*
3
4
4
4
4, fra 1ste April i
3
3
1
4
I Aar med
lige Aarstal
4
3
4
ulige Aarsta;
4, indtil 31 te
I Aar med
ulige Aarstal
3 a 4
3
2
4
5, fra 1ste Okt.
lige Aarstal
3
5, fra Is«
2
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1391
[ ling, økonomiske Betydning og retlige Ordning. (2 Timer ugentlig i ca.
2 Maaneder).
Ovenstaaende Program for Undervisningen i de forskellige Fag ved
i den polytekniske Læreanstalt gælder for det med den 1ste September
1909, dels til 1ste og dels til 2den Del af Eksamen, begyndende Kursus
• og fremdeles, indtil anden Bestemmelse bekendtgøres.
ingeniører
Ø v e l s e r .
Tegning ...
Kemi, uorg.
Tegning ...
Kemi, uorg.
Tegning
Kemi, uorg
Fysik
Mikroskopi
Tegning
Kemi, uorg
Fysik
Bygningstegning
Kemi, uorg
Fysik
3 ugentlige Arbeidsdage a 3 Timer
3 do. do. å 3 do.
3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
3 do. do. å 5 do.
2 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
2 do. do. k 5 do.
1 ugentlig Arbejdsdag å 3 do.
1 do. do. å 3 do.
3 ugentlige Arbejdsdage k 3 Timer
2 do. do. k 5 do.
1 ugentlig Arbejdsdag å 4 Timer.
daglig i Januar
4 ugentlige Arbejdsdage å 5 Timer
1 ugentlig Arbejdsdag k 5 Timer
13 92 Den polytekniske Læreanstalt 1909 — 1910.
Forelæsninger.
Halvaar Antal ugentlige Timer
6te
7de
8de
Ode
Kemi, uorg., Eksaminatorier i
do. , org. analytisk
Gæringsfysiologi
Kemi, teknisk
Mekanisk Teknologi Ib
do. do. 11
Maskinisere d
Elektroteknik
Kemi, org
do. , fysisk, Eksaminatorier i
do. , landboteknisk
do. , teknisk
Teknisk Mekanik
Kemi, uorg.. Eksaminatorier i
Gæringsfysiologi
Kemi, teknisk
Mekanisk Teknologi II
Maskinisere d
Kemi, fysisk. Eksaminatorier i,
I Aar med
lige Aarstal
1
2
4
1
3
uhge Asfstaljj
3
1
4
1
I Aar med
lige Aarstal | ulige Aarstalf;
2
3 å 4
2
2
3 4
2
1 Aar med
ulige Aarstal
3
4
2
lige Aarstal I
2
4
3
I Aar med
ulige Aarstal lige Aarstal J
Om Forelæsninger i Opvarmning og Ventilation, Meteorologi samt Økonomi og
givning, som ikke er obligatoriske, se det detaillerede Program for Undervisningen og de eDi
Halvaars Timeplaner.
F o r e l æ s n i n g e r .
JI. Oversigt over UnderviM
Halvaar Antal ugentlige Timer
1ste Mathematik 6
Deskriptiv Geometri 4
( i Aar med ulige Aarstal: Lys- og j
- i l V a r m e l æ r e |
S1 v i Aar med lige Aarstal: Elektrici- j
4
1 tet og Magnetisme |
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1393
Ø v e l s e r .
1
Bygningstegning
Kemi, org
for den ene Halvdel
af Ekaminanderiie
1 ugentl. Arbejdsdag
å 3 Timer
4 ugentl. Arbejdsdage
å 5 Timer
for den anden Halvdel
af Eksaminanderne
4 ugentl. Arbejdsdage
å 5 Timer
2 ugentl. Arbejdsdage
å 5 Timer
do. , fysisk
Bygningstegning
Kemi, org
for den ene Halvdel
af Eksaminanderne
4 ugentl. Arbejdsdage
å 5 Timer
2 ugentl. Arbejdsdage
å 5 Timer
3 ugentl. Arbejdsdage
å, 3 Timer i Januar
for den anden Halvdel
af Eksaminanderne
1 ugentl. Arbejdsdag
3 Timer
4 ugentl. Arbejdsdage
å, 5 Timer
3 ugentl. Arbejdsdage
å 3 Timer i Januar
do, , fysisk
Rendyrkning af Gæringsorganismer ....
Kemi, teknisk
Fabrikudkast
Rendyrkning af Gæringsorganismer ....
4 ugentlige Arbejdsdage fra 16de Febr.
1 ugentlig Arbejdsdag fra 16de do.
3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer fra
1ste til 15de Febr.
(mngeniører.
Øvelser.
Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
56
394 Den polytekniske Læreanstalt 1909 — 1910.
Forelæsninger.
Halvaar Antal ugentlige Timer
Mathematik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
Fysik (fysisk Forsøgslære)
Kemi
Mathematik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
/ i Aar med lige Aarstal: Elektrici-
Fvsik ' • tet og Mag.netisme
J v i i Aar med ulige Aarstal: Lys- og
( Varmelære
Mathematik
Rationel Mekanik
Fysik (fysisk Forsøgslære)
Kemi, Eksaminatorier i
Materiallære
Jordtryk
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. . .,
do. do., Eksa
minatorier i
Mekanisk Teknologi la
Maskinisere a
Elektroteknik
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...,
do. do., Eksa
minatorier i
Mekanisk Teknologi Ib
do. do. IIl)
do. do. III
Maskinisere a
do. b
3
3
3
4, fra 1ste April i
4
3, indtil 31te
2
4, indtil 31te
3
2, kun i Septemtii
5
2 å i
5, fra 1ste Oktobc
4
2
I Aar med
lige Aarstal
5
2
1
5
ulige Aarstak
5
2
1
4
4
i Februar og \J
for alle Mafff
niører af deW •
aar, i April ^
kun for xMaskiw
i VI' niører, som
Eksamenspro]«:
MaskinbygnlJ
!) Kun for Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning.
1395
Tegning
Tegning
Fysik...
Kemi ..
Tegning
Fysik ..
Kemi ,.
Bygningstegning
1 | Øvelser i Maskinlaboratoriet.
' Øvelser i Materiallaboratoriet
Fabriksbesøg
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner . . .
Maskinkonstruktion
I Øvelser i Maskinlaboratoriet
! Øvelser i elektroteknisk Laboratorium..
Fabriksbesøg
3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
for den ene Halvdel forden andenHalvdel
af Eksaminanderne af Eksaminanderne
1 ugentl. Arbejdsdag —
å 3 Timer
— 2 ugentl. Arbejdsdage
å 3 Timer
4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
for den ene Halvdel for den anden Halvdel
af Eksaminanderne af Eksaminanderne
— 1 ugentl. Arbejdsdag
å 3 Timer
2 ugentl. Arbejdsdage —
å 3 Timer
3 ugentlige Arbejdsdage
Lokalet aabent fra KL 8—4
1 ugentlig Arbejdsdag 3 Timer i 14 Uger
I alt 4 Gange 4 Timer
1 Gang ugentlig i 5 Uger
4 ugentlige Arbejdsdage fra 1ste Febr.
til 31te Marts
4 ugentlige Arbejdsdage fra 1ste April
til 9de Juli
Lokalet aabent fra Kl. 8—4
1 ugentlig Arbejdsdag å 3 Timer i 7 Uger
1 do. do. å 3 do. i 8 do.
1 Gang ugentlig i 13 Uger
1396 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
F o r e l æ s n i n g e r .
Halvaar Antal ugentlige Timer
Bte Maskinisere c.
7de Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
Eksaminatorier i
Opvarmning og Ventilation
Skibsbygning I
8de Kemisk Teknologi
Mekanisk Teknologi II1)
do. do. III
Maskinisere b
do.
Skibsbygning II2)
9de
3,
i Februar og Marts
for alle Maskiningeniører
af dette Halvaar,
i April og Maj
kun for Maskiningeniører,
som vælger
Eksamensprojekt i
Maskinbygning
I Aar
ulige Aarstal
2
4
3,
i Februar og Marts
for alle Maskiningeniører
af dette Halvaar,
i April og Maj
kun for Maskiningeniører,
som vælger
Eksamensprojekt i
Maskinbygning
med
lige Aarstal
2
5
i Februar og 5
for alle Maskk
niører af dettelaar,
i April ogi
kun for Maskiwi
niører, som
Eksamensprojsi
Maskinbygn'1'
1) Kun for Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning.
2) Kun for Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Skibsbygning.
Konstriiktionsøvelserne afholdes kun til de ovenfor anførte Tider. Lykkes det
af Sygdom eller anden Aarsag ikke en Studerende at tilendebringe Øvelserne i et ellers
Fagene indenfor de angivne Tidsrum, henvises ban til at udføre det manglende i Januar^
i 7de Halvaar og i Juni Maaned i 8de Halvaar. Alle Øvelsesarbejderne skal aflevere8
den 24de Juni nærmest forud for Eksamen.
Om Forelæsningerne over kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, Meteorologi samt t/
og Lovgivning, som ikke er obligatoriske, se det detaillerede Program for Undervisning^1111
enkelte Halvaars Timeplaner,
Nyt Reglement for d^n polytekniske Læreanstalt.
Øvelser,
1397
Maskinkonstruktion
i Skibsbygning
1 Øvelser i Maskinlaboratoriet
Fabriksbesøg
Fra 1ste Septbr. til 21de Novbr.
Fra 22de Novbr. til 22de Decbr,
Lokalet aabent fra Kl. 8—4
1 ugentlig Arbejdsdag k 3 Timer i 14 Uger
1 Gang ugentlig i 2 Uger
1 Skibsbygning
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.. .
• Opvarmnings- og Ventilationsanlæg
Eksamensprojekt
Fabriksbesøg
Fra 1ste Febr. til 14de Febr.
Fra 15de Febr. til 15de April
Fra lljde April til 31te Maj
Lokalet aabent Kl. 8—4
Fra 1ste, eventuelt 24de Juni til 9de Juli
1 Gang ugentlig i 8 Uger
Eksamensprojekt Fra 1ste Septbr. til 1ste Novbr.
Lokalet aabent Kl. 8—4
iiesamensprojektet gives tidligst den 1ste Juni og senest den 24de Juni og afleveres senest
/oovember samme Aar. Gøres Projektet ikke færdigt til Aflevering indenfor den fastsatte
røiet ikke overføres til et senere Aar, men der skal gives en ny Opgave. For at faa
Ibdleveret kræves der Forevisning af Attest for Aflevering af samtlige Øvelsesarbejder
[anelse af, i hvilket af de to Fag, Maskinbygning eller Skibsbygning, Eksaminanden
budføre Eksamensprojektet.
1398 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
111. Oversigt or er UndeM
Forelæsninger.
1
Halvaar Antal ugentlige Timer
1ste Mathematik
Deskriptiv Geometri
j i Aar med ulige Aarstal: Lys- j
Fvsik Varmelære
J i Aar med lige Aarstal: Elektri-
* citet og Magnetisme '
Geologi
Sdet Mathematik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
Fysik (fysisk Forsøgslære)
Kemi
3die Mathematik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
j i Aar med lige Aarstal: Elektri
' citet og Magnetisme
^Slv I i Aar med ulige Aarstal: Lys
^ og Varmelære
4de Mathematik
Rationel Mekanik
Fysik (fysisk Forsøgslære)
Kemi, Eksaminatorier i
5te Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..
do. , Eksaminatorier i
Vejbygning
Maskinlære a
Husbygning
Materialisere
Ote Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..
do. . Eksaminatorier i
Vejbygning
Vandbygning
Maskinlære a
Landmaaling
3
4, fra Iste April
4
3, indtil 31te Ma
2
4, indtil 31te Ma
3
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. ISlty
i^singeniører.
Ø v e l s e r .
Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage k 3 Timer
Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
Tegning 4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
for den ene Halvdel for den anden Halvdel
af Eksaminanderne af Eksaminanderne
Fysik 1 ugentl. Arbejds—
dag å 3 Timer
Kemi
2 ugentl. Arbejdsdage
å 3 Timer
Tegning 4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
for den ene Halvdel for den anden Halvdel
af Eksaminanderne af Eksaminanderne
Fysik — 1 ugentl. Arbejdsdag
k 3 Timer
Kemi 2 ugentl. Arbejds—
dage å 3 Timer
Husbygning 6 ugentlige Arbejdsdage
fra 1ste Septbr. til 15de Novbr.
Vejbygning 6 ugentlige Arbejdsdage
fra 16de Novbr. til 22de Decbr.
Husbygning 6 ugentlige Arbejdsdage
fra 7de Jan. til 31te Jan.
Lokalet aabent Kl. 8—4
Vejbygning 6 ugentlige Arbejdsdage
fra 1ste Febr . til 21de JBebr.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner... G ugentlige Arbejdsdage
fra 22de Febr. til 24de April
6 ugentlige Arbejdsdage
fra 2r)de April til 23de Juni
Lokalet aabent Kl. 8—4
Landmaaling, Beregn, og Konstrukt. . . . 1 Gang ugentlig å 2 Timer
fra 1ste Marts til 31te April
do. . Øvelser i Marken fra 24de Juni—31te Juli
1400 Den polytekniske Læreanstalt 1909 -1910.
Forelæsninger.
Halvaar Antal ugentlige Timer
7de Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, for
dem, der vælger Eksamensprojekt i
dette Fag
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
Eksaminatorier i
Vandbygning
Mekanisk Teknologi la
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen....
Materialisere (Jernbeton)
Elektroteknik
2
2
6
5, fra 1ste Oktlin
3
2
2
8de Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, for
dem, der vælger Eksamensproiekt i
dette Fag
Mekanisk Teknologi 11)
Vejbygning, for dem, der vælger Eksamensprojekt
i dette Fag
Vandbygning, for dem, der vælger Eksamensprojekt
i dette Fag
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen....
Landmaaling, Eksaminatorier i
2
1
3
3
2
2
9de
Forelæsninger for Bygningsingeniører i 7de Halvaar begynder 1ste Oktober.
Om Forelæsninger i Opvarmning og Ventilation, Meteorologi samt Økonomi og U
7iing, som ikke er obligatoriske, se det detaillerede Program for Undervisningen og de em
Halvaars Timeplaner. I
Øvelserne i de forskellige Fag afholdes kun til de ovenfor anførte Tider. Lyklrø
paa Grund af Sygdom eller anden Aarsag ikke en Studerende at tilendebringe Øvelserne!
eller tiere Fag inden for de angivne Tidsrum, henvises lian til at udføre det manglende i^
Maaned i 7de Halvaar og i Juni Maaned i 8de Halvaar. I
Øvelsesarbejderne i Landmaaling skal afleveres senest den 1ste Februar, alle i
Øvelsesarbejder senest den 24de Juni nærmest forud for Eksamen.
7 V. Oversigt over Undervise
o r e 1 æ s n i n g e r.
Halvaar Antal ugentlige Timer
1ste Mathematik
Deskriptiv Geometri
j i Aar med ulige Aarstal: Lys- |
Fvsik 1 . 0S Varmelære
y i Aar med lige Aarstal: Elektri-
^ citet og Magnetisme '
6
4
4
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1401
Ø v e l s e r .
-
Landmaaling, Nivellements- og Opmaalingsprøver
i Marken ....
do. , Korttegning
Vandbvgning
Øvelser i Maskinlaboratoriet
1ste Aug. til 30te Septbr.
1ste Oktbr. til 31te Oktbr.
6 ugentlige Arbejdsdage
fra 1ste Novbr. til 22de Decbr.
Lokalet aabent Kl. 8—4
8 Timer
Vandbygning
Vejbygning
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen....
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner . . .
Eksamensprojekt
6 ugentlige Arbejdsdage
fra 1ste til 7de Febr.
6 ugentlige Arbejdsdage
fra 8de Febr. til 14de Marts
6 ugentlige Arbejdsdage
fra 15de Marts til 17de April
6 ugentlige Arbejdsdage
fra 18de April til 31te Maj
B ugentlige Arbejdsdage
fra 1ste Juni, eventuelt 24de Juni,
til Ude Juli
Lokalet aabent Kl. 8—4
Eksamensprojekt Fra 1ste Septbr. til 1ste Novbr.
Lokalet aabent Kl. 8—4
•asamensprojektet gives tidligst den 1ste Juni og senest den 24de Juni og afleveres senest
november samme Aar. Gøres Projektet ikke færdigt til Aflevering indenfor den fastsatte
løet ikke overføres til et senere Aar, men der skal gives en ny Opgave. For at faa Op-
Tiveret kræves der Forevisning af Attest for Aflevering af samtlige Øvelsesarbejder
3^else af. i hvilket af de tre Fag; Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vejbygning
/dbygning, Eksaminanden vælger at udføre Eksamensprojektet.
(mngeniører.
Øvelser.
1 Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage a 3 Timer
bHb Aarbog. 57
1402 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910,
Forelæsninger.
"S-
-
Halvaar Antal ugentlige Timer
2det
3 die
4de
5 te
G te
7 de
Mathem atik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
Fysik (fysisk Forsøgslære).
Kemi
5
3
3
4, fra 1ste Apifi
4
Mathematik
Rationel Mekanik
Deskriptiv Geometri
Fysik
j i Aar med lige Aarstal: Elektri-
I citet og Magnetisme
I i Aar med ulige Aarstal: Lys- I
^ og Varmelære '
Mathematik
Rationel Mekanik
Fysik (fysisk Forsøgslære),
Kemi, Eksaminatorier i ...
3, indtil 31te
2
4, indtil 31te
3
Elektroteknik b
Elektroteknik c
Mekanisk Teknologi la
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
do. do., Eksaminatorier i
Maskinisere a
3
2
5, fra 1ste
5
2
4
Elektroteknik b
Elektroteknik c
Mekanisk Teknologi I b
do. do. III
Maskinisere a
Maskin lære b
lige Aarstal
3
2
1
Maskinlære c
Elektroteknik B .
Elektroteknik C .
Svagstrømsteknik
Materialisere ....
I Aar med
ulige
3
2
1
1
4
3,
Aarstfc
3, i Februar
og Marts
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt.
Ø v e l s e r .
1403
T Tegning
i"1 Tegning
IFysik...
ÆKemi
T Tegning
IFysik
SKemi
3 Bygningstegning
f)Øvelser i elektroteknisk Laboratorium
SBygningsstatik og Jernkonstruktioner.
lÆMaskinlære
QØvelser i elektroteknisk Laboratorium.
QØvelser i Maskinlaboratoriet
^Elektroteknik
lÆMaskinlære ..
QØvelser i elektroteknisk Laboratorium
3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer
for den ene Halvdel
af Eksaminanderne:
1 ugen ti. Arbejdsdag
å 3 Timer.
for den anden Halvde
af Eksaminanderne;
2 ugentl. Arbejdsdage
å 3 Timer
4 ugentlige Arbejc
for den ene Halvdel
af Eksaminanderne:
2 ugentl. Arbejdsdage
h, 3 Timer
sdage å 3 Timer
for den anden Halvdel
af Eksaminanderne:
1 ugentl. Arbejdsdag
å 3 Timer
3 ugentlige Arbejdsdage
Lokalet aabent Kl. 8—4
1 å 2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer
2 ugentlige Arbejdsdage
1 ugentlig Arbejdsdag
Lokalet aabent Kl. 8—4
2 ugentlige Arbejdsdage 4 Timer
1 ugentlig Arbejdsdag å 3 do.
2 ugentlige Arbejdsdage
1 ugentlig Arbejdsdag
Lokalet aabent Kl. 8—4
2 ugentlige Arbejdsdage 4 Timer
Kun i Halvdelen af Halvaaret for dem,
der vælger Eksamensprojekt i Svagstrømsteknik
1404 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
F o r e l æ s n i n g e r .
Antal ugentlige Timer
Elektroteknik C
Svagstrømsteknik
do., særlig Forelæsning for dem, delvælger
Eksamensprojekt i dette Fag,.
Kemisk Teknologi
Mekanisk Teknologi Jl!
Maskinlære b
Maskinisere c
I Aar med
ulige Aarstal | lige Aarstai)
4
3
2
1
3, i Februar
og Marts 3, i
Om Forelæsninger i Opvarmning og Ventilation, Meteorologi samt Økonomi
givning, som ikke er obligatoriske, se det detaillerede Program for Undervisningen og d(
Halvaars Timeplaner.
Nyt Reglement for den polytekniske Læreanstalt. 1405
Ø v e l s e r .
3Elektroteknik
MMaskinlære
QØvelser i elektroteknisk Laboratorium,
[ kun for dem. der vælger Eksamens-
[ projekt i Svagstrømsteknik
ZEksamensprojekt
2 ugentlige Arbejdsdage
1 ugentlig Arbejdsdag
Lokalet aabent Kl. 8—4
2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer
i den ene Halvdel af Halvaaret
Fra 1ste, eventuelt 24de Juni
til 9de Juli
3Eksamensprojekt (enten Stærkstrøm eller
1 Svagstrøm).. Fra 1ste Septbr. til 1ste Novbr.
Lokalet aabent Kl. 8—4
[umensprojektet gives tidligst den 1ste Juni og senest den 24de Juni og afleveres
faste November samme Aar. Gøres Projektet ikke færdigt til Aflevering indenfor den
JL kan det ikke overføres til et senere Aar, men der skal gives en ny Opgave. For
)7ven udleveret kræves der Forevisning af Attest for Aflevering af samtlige Øvelsesrmt
Opgivelse af, i hvilket af de to Fag Stærkstrømselektroteknik eller Svagstrømsx
Eksaminanden vælger at udføre Eksamensprojektet.
1406 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
II. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Ekstraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Over Emner af almen Interesse blev der holdt 2 Rækker offentlige
populære Forelæsninger, nemlig af:
Ing., Cand. polyt. P. Schrøder om Fremstilling af Jern og Staal.
Prof., Dr. phil. Julius Petersen om de vigtigste Luftarter, særlig deres
kemiske Forhold.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af det
Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
Følgende enkelte Foredrag holdtes; Premierløjtnant H. C. Ullidtz: Om
det sidste Aars tekniske Fremskridt i Luftsejlads; Prof., Dr. W. Nernst:
3 Foredrag over Emner fra den fysiske Kemi. Sidstnævnte Foredrag lod
Selskabet for Naturlærens Udbredelse afholde med Tilskud fra den polytekniske
Læreanstalt.
Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universitetsforelæsninger
er Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for Naturlærens
Udbredelse, til Foredrag under Statens Lærerhøjskole, til Kursus i Kemi for
Lærere af Mellemskolen og for den Suhrske Husmoderskole samt til Foredrag
afholdte af det Anker Heegaardske Foredragslegat, Folkeuniversitetsforeningen,
Aeronautisk Selskab m. fi.
2. Udgivelse af Lærebøger. ,
Af det paa Finansloven for 1909—10 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. til
Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 600 Kr. bleven brugt til Udgivelse
af Professor Ostenfelds Forelæsninger over Jernkonstruktioner,
2den Del, og 600 Kr. til en ny Udgave af Professor C. Hansens Forelæsninger
over Skibsbygning.
Af det private Ingeniørfonds Midler er der foranstaltet en ny Udgave
af Tegnevejledning III (Skruer og Tandhjul).
3. Eksaminer.
a. Adgangseksamen.
N. N., der havde bestaaet norsk Realartium, fik ved Ministeriets Skrivelse
af 4de September 1909 Tilladelse til at indskrives som polyteknisk Eksaminand.
Under 24de September 1909 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde
faaet Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen og
havde bestaaet denne, fritoges for en manglende Prøve i Geometri ved Realeksamen.
— Ved Skrivelse af 27de September 1909 gav Ministeriet N. N., der
havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen, men kun opnaaet g-i- i
dansk Stil, Tilladelse til at underkaste sig en Omprøve i nævnte Fag.
— Under 25de November 1909 tillod Ministeriet, at N. N., der havde
bestaaet Maskinkonstruktøreksamen ved den tekniske Skole i København,
maatte indstille sig til Adgangseksamen imod forinden at underkaste sig og
bestaa Tillægsprøver i Tysk, Engelsk og Fransk i samme Omfang som ved
almindelig Forberedelseseksamen.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 1407
— I Skrivelse af 13de April 1910 tillod Ministeriet, at N. N., der havde
d bestaaet Realeksamen uden Geometri, maatte indstille sig til Læreanstaltens
k Adgangseksamen imod samtidig at underkaste sig en Tillægsprøve i nævnteFag.
— I Skrivelse af 30te Maj 1910 gav Ministeriet 3 Ansøgere, der havde
d bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog (Tysk og
I Engelsk) Tilladelse til at indstille sig til Adgangseksamen imod, at de sam-
J tidig underkastede sig Tillægsprøve i det tredie fremmede Sprog, og saa-
)1 ledes at de ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander, før de havde
d bestaaet nævnte Tillægsprøve.
— I Skrivelse af samme Dato bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde
J bestaaet Afgangsprøven fra 2den Gymnasieklasse i nysproglig Retning,
[i maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen.
— I Skrivelse af samme Dato bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde
i bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, maatte indstille sig til Læres
anstaltens Adgangseksamen, imod at han samtidig underkastede sig en Tilil
lægsprøve i nævnte Fag.
— Under samme Dato antoges Lærerne ved LæreanstaltensForberedelsesi
kursus til Eksaminatorer ved Adgangseksamen i 1910, nemlig: Prof., Dr.
) C. Juel, Prof., Dr. Niels Nielsen og Dr. phil. Jhs. Mollerup i Mathematik
a samt Dr. phil. F. Barmwater i Fysik. Samtidig antoges Adjunkt, Dr. phil.
) C. Hansen og Mag. scient. C. Ette til Censorer i Mathematik og Cand. mag.
I E. S. Johansen til Censor i Fysik ved samme Eksamen.
b. Polyteknisk Eksamen.
1ste Del af Eksamen.
Under 27de April 1910 overdroges det Hjælpedocent A. R. Christensen
b at fungere som Censor i deskriptiv Geometri ved 1ste Del af Eksamen.
— N. N., der havde bestaaet pharmaceutisk Kandidateksamen, fri-
1 toges af Ministeriet ved Skrivelse af 30te Maj 1910 for den mundtlige Prøve
i i uorganisk og organisk Kemi ved 1ste Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
— Ved Skrivelse af 30te Maj 1910 bifaldt Ministeriet, at den ved Reglei
mentet af 28de December 1909 indførte Ændring i Prøven i uorganisk Kemi
j ved 1ste Del af Eksamen for Fabrikingeniører allerede traadte i Kraft ved
I Eksamen i Juni—Juli 1910. Ligeledes tillodes det Maskin-, Bygnings- og
[ Elektroingeniører, der indstillede sig til 1ste Del af Eksamen i nævnte Eksai
menstermin, at underkaste sig den praktiske og skriftlige Prøve i Kemi
3 efter de ved det nye Reglement indførte Bestemmelser for de nævnte Prøver.
I Endelig bifaldt Ministeriet, at der gaves Eksaminander, som havde begyndt
3 Studiet før 1907, Lejlighed til at prøves efter den ældre Ordning med Hensyn
J til Eksamen i Mathematik, deskriptiv Geometri og Projektionstegning, naar
5) de indstillede sig til 1ste Del af Eksamen i Juni—Juli 1910.
— Under 3die Oktober 1909 antoges Direktør A. Clement som Censor
i i teknisk Kemi og kemisk Teknologi ved 2den Del af Eksamen.
- Et Andragende fra N. N., der havde bestaaet Afgangsprøven fra
) Orlogsværftets Skibsbygningsskole, om Fritagelse for at afgive Attest for
1 fysiske Øvelser ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen, nægtedes Fremme af
I Lærerraadet.
1408 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910,
2den Del af Eksamen.
Censuren i mekanisk Teknologi var ved 2den Del af Eksamen i December
1909—Januar 1910 overtaget af følgende: ved Eksamen for Fabrikingeniører;
Ing. Cand. polyt. Gorm-Petersen og Ing., Cand. polyt. L. Storm; ved Eksamen
for Maskiningeniører; Direktør Caroc og Ing., Cand. polyt. P. Gerlow; ved
Eksamen for Elektroingeniører; Ing., Cand. polyt. J. Agerskov og Ing.,
Cand. polyt. L. Storm; ved Eksamen for Bygningsingeniører; Ing., Cand.
polyt. P. Gerlow og Overingeniør Munck.
- Ved Skrivelser af 14de og 22de Oktober 1909 tillod Ministeriet, at
2 Eksaminander maatte indstille sig til 2den Del af Eksamen i December
1909—Januar 1910, til Trods for, at der var forløbet mere end 4^ Aar,
siden de bestod 1ste Del af Eksamen.
- Ved Skrivelse af 19de Marts 1910 bifaldt Ministeriet, at norsk Premierløjtnant
N. N., der havde deltaget i Undervisningen i en Række Fag
som polyteknisk Eksaminand, maatte faa sine Kursusarbejder i Husbygning,
Bygningsstatik, Vej- og Vandbygning underkastet Censur og Resultatet
meddelt.
N. N., der havde bestaaet pharmaceutisk Kandidateksamen, fritoges
af Ministeriet ved Skrivelse af 30te Maj 1910 for at afgive Attest for
at have gennemgaaet Øvelser i uorganisk Kemi og Mikroskopi, naar han
indstillede sig til 2den Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
- Under Ilte Maj, 30te Maj og 26de Juli 1910 tillod Ministeriet, at 3
Eksaminander maatte indstille sig til 2den Del af polyteknisk Eksamen
i December 1910—Januar 1911 til Trods for, at der var forløbet mere end
4^ Aar, siden de bestod 1ste Del af samme Eksamen.
— Eksamensajslutniny. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted
den 31te Januar 1910. Prof. Alfred Liitken holdt Talen.
III. Samlinger og Laboratorier m. m.
1. Det kemiske Laboratorium.
Deling af Laboratoriets Driftsbudget. Under 30te Juni 1909 anmodede
den polytekniske Læreanstalt Ministeriet om at foreslaa en Deling af Laboratoriets
Budget i 2 Litra, nemlig 2. a. 1. med Betegnelsen; Til Raadighed
ved Undervisningen for Fabrikingeniører m. li. og 2. a. 2. med Betegnelsen;
Til Raadighed ved Undervisningen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Konto 2. a. 1. blev foreslaaet opført med Kontoens hidtilværende
Beløb 10,400 Kr., medens Konto 2. a. 2. foresloges opført med 2,500 Kr. Den
foreslaaede Deling af Kontoen var en Følge af den Udvidelse og Omlægning
af Undervisningen i Kemi, som Oprettelsen af et nyt Professorat i dette Fag
ved Universitetet dels havde muliggjort, dels nødvendiggjort. Hele Undervisningen
i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører var derved
gaaet over til den nye Professor, der saaledes havde faaet Ledelsen af den
Del af det kemiske Laboratorium, som benyttedes til den praktiske Undervisning
for de sidstnævnte 3 Studieretninger. Det var derfor nødvendigt, at
denne Del af Laboratoriet fik sit eget Budget under sin egen Bestyrer. Under
Hensyn til det store Antal Studerende og de øvrige foreliggende Omstændigheder
kunde Driftsbudgettet for Konto 2. a. 1. ikke afgive noget til et DriftsForelæsninger,
Øvelser og Eksaminer. 1409
d budget for 2. a. 2. Man havde endnu ingen Erfaring for, hvor stort et Beløb,
bder vilde udkræves til Driftsbudgettet paa Konto 2. a. 2., men Udgiften for
I Finansaaret 1910—11 ansattes til 2,500 Kr.
Ovennævnte Forslag optoges paa Finanslovforslaget for 1910—11, jvfr.
I Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1345—48, og vedtoges af
T Rigsdagen.
— Ekstraordinær Bevilling. I Skrivelse af 22de Juni 1909 anmodede Bea
styreren for det kemiske Laboratorium A, Professor, Dr. phil. Julius Petersen
I Læreanstalten om at søge bevilget et ekstraordinært Tilskud til Laboratoriet.
Laboratoriets Budget var saa ringe i Forhold til de økonomiske Byrder,
b der paahvilede det, at kun det allernødvendigste til Laboratoriets Drift
>1 kunde anskaffes, medens alt, hvad der gik ud over dette, maatte opgives.
I Dette mærkedes først og fremmest paa følgende to Punkter. Det ene Punkt
7 vedrørte Reparation og Fornyelse af Inventar og det andet gjaldt Udvidelse
s af Undervisningen med de deraf følgende Udgifter til Apparater og Materialier.
Paa det første Punkt viste det sig i Øjeblikket, at en Mængde Repara-
1 tioner og Forandringer ved Reoler, Borde, Skabe, Stinkskabe, Vaske etc.,
a som var paatrængende nødvendige — og som til Dels allerede nødvendigvis
J havde maattet udføres — vilde medføre en Udgift af 929 Kr. 80 Øre, hvilket
I Beløb Professoren derfor anmodede om maatte blive bevilget ekstraordinært.
Hvad det andet Punkt angik, vilde Professoren meget gerne, saa snart
i han kunde afse den nødvendige Tid dertil, udarbejde et lille Tillæg til den
u uorganiske Kemi saaledes, at han ved en Forelæsning meddelte de vigtigste,
3 særlig analytiske Egenskaber hos de sjældnere, men nu efterhaanden mere
0 og mere vigtige Grundstoffer. Tillige vilde han gerne indføre nogle (foreløbig
1 frivillige) Reaktionsøvelser for viderekomne, for at de i Laboratoriet kunde
3 stifte nærmere Bekendtskab med en Del af disse Stoffer, som Dag for Dag
7 vandt mere og mere Indgang i Teknikken. Disse Stoffer var imidlertid mere
3 eller mindre kostbare, og skulde blot en lille Begyndelse gøres, maatte
b der ekstra Hjælp til, og Professoren vilde derfor anmode om et ekstra-
0 ordinært Tilskud paa 500 Kr. til Anskaffelse af Præparater af sjældnere
) Grundstoffer.
I Skrivelse af 30te Juni 1909 anmodede den polytekniske Læreanstalt
L Ministeriet om at søge et Beløb paa 1,450 Kr. ekstraordinært bevilget paa
J Laboratoriets Konto. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1910—11,
[ jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A. Sp. 1347—48. Beløbet be-
7 viigedes paa Finansloven for 1910—11 paa Læreanstaltens Udgiftspost 2. a. 1.
— Instruks for 1ste Assistent ved det kemiske Laboratorium.
1. Det paahviler Assistenten at yde Laboratoriets Bestyrer den fora
nødne Hjælp ved Øvelserne i Laboratoriet.
2. Assistenten maa — eventuelt med fornøden Hjælp — holde Labo-
;r ratoriets Materiel og dets Samlinger (derunder Bogsamlingen) i Orden.
3. Arbejdstiden er normalt 6 Timer daglig (i Regelen Kl. 9—3) alle
1 Hverdage udenfor de paa Læreanstaltens Forelæsningsskema fastsatte
I Ferier. Under særlige Forhold fastsættes Arbejdstiden nærmere af Laborat
toriets Bestyrer.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
»1 foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
— I Beretningsaaret udfærdigedes der tillige en Instruks for 4de Assistent
Universitetets Aarbog. 58
1410 Dpd polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
ved samme Laboratorium. Denne Instruks er enslydende med ovennævnte
med Undtagelse af Punkt 1, der havde følgende Ordlyd; Det paahviler Assistenten
at yde Laboratoriets Bestyrer den fornødne Hjælp ved Øvelserne i
Laboratoriet, ved Forelæsningerne samt ved Udførelsen af videnskabelige
Arbejder.
2. Det gæringsfysiologiske og landboteknisk-kemiske Laboratorium.
Bevilling til Ansættelse af en Assistent ved det (jæringsjysiologiske og
landboteknisk-kemiske Laboratorium. I Skrivelse af 26de April 1909 anmodede
Bestyreren for det gæringsfysiologiske og landboteknisk-kemiske Laboratorium,
Prof., Dr. Orla Jensen den polytekniske Læreanstalt om at søge en
Bevilling til Ansættelse af en Assistent ved nævnte Laboratorium.
Da Professoren foruden den daglige Undervisning i Laboratoriet var
fuldt optaget af bakteriologiske Opgaver, hvis snarlige Løsning vilde være
af Betydning for vort Mejeribrug, ansøgte han om at faa bevilget en aarlig
Sum som Løn til en Assistent og mente ikke at turde anslaa denne Sum til
mindre end 2,400 Kr.; han forlangte mindst 8 Timers Arbejde om Dagen,
saa der vilde ikke — som for de rene Undervisningsassistenters Vedkommende
— kunne blive Tid og Kraft tilovers til Ekstrafortjeneste. Desuden
maatte en Assistent for at kunne bruges i nævnte Laboratorium ikke blot
være Kemiker og Bakteriolog, men helst ogsaa have lidt Forstaaelse af det
praktiske Mejeribrug, og Folk med saa alsidig Uddannelse vilde man overhovedet
ikke kunne faa fat i uden at byde en nogenlunde ordentlig Løn.
Under 30te Juni 1909 anbefalede den polytekniske Læreanstalt Sagen
til Ministeriet, der optog et Forslag desangaaende paa Finanslovforslaget
for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A. Sp. 1333—34.
Forslaget vedtoges paa Finansloven, og Beløbet 2,400 Kr. opførtes paa
Læreanstaltens Udgiftspost 1 d.
— Frk., Cand. polyt. Betzy Meyer ansattes i den nye Stilling fra 1ste
April 1910 at regne.
— Instruks for Assistenten ved det gæringsfysiologiske Laboratorium.
1. Det paahviler Assistenten at udføre de kemiske og bakteriologiske
Arbejder, som bliver hende paalagt af Laboratoriets Forstander, og at være
behjælpelig ved Undervisningen.
2. Arbejdstiden er hver Hverdag fra Kl. 8—12 og fra Kl. 2—6, men
Assistenten er forpligtet til ogsaa at møde udenfor denne Tid, hvis Arbejdet
kræver det. Saaledes vil det ved Udførelsen af Forsøg i Praksis kunne blive
nødvendigt, at Assistenten opholder sig et Par Dage paa Forsogsstedet.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
3. Det fysiske Institut.
Det fysiske Laboratorium.
Ekstraordinær Bevilling. Paa Finansloven for 1910—11 bevilgedes der
30,000 Kr. til Montering af det fysiske Institut som 4de Del af en 5-aarig
Bevilling paa i alt 140,000 Kr., jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A,
Sp. 1349—50.
Samlinger og Laboratorier m. m. 1411
— Bevilling til Assistance for Bestyreren af det fysiske Laboratorium.
Paa Læreanstaltens Konto for ekstraordinære Udgifter for 1909—10 blev der
med ministeriel Approbation af 23de Januar 1909 afholdt et Beløb af 200 Kr.
til Assistance for Bestyreren af det fysiske Laboratorium i Foraarshalvaaret
1909 og Efteraarshalvaaret 1910. Uen nærmere Motivering af dette Belobs
Anvendelse er anført i Univ. Aarbog for 1908—09, S. 847—48.
Med lignende Motivering optoges et Forslag om at bevilge et Beløb af
400 Kr. aarlig i samme Øjemed paa Læreanstaltens Honorarkonto 1. d.,
jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A, Sp. 1335—36. Forslaget
vedtoges, og nævnte Konto forhøjedes med 400 Kr., første Gang paa
Finansloven før 1910—11.
— Fremstilling af flydende Luft. Efter at det fysiske Laboratorium var
bleven forsynet med en leveringsdygtig Maskine til Fremstilling af flydende
Luft fik Laboratoriet under 26de April 1910 Ministeriets Bemyndigelse til
at maatte tilvirke flydende Luft til Salg til andre Laboratorier og Undervisningsanstalter,
saaledes at Indtægterne øg LIdgifterne indgik paa Laboratoriets
Driftsregnskab.
4. Det elektrotekniske Laboratorium.
Bevilling til Ansættelse af en Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium.
Under 20de Maj 1909 henledte Bestyreren af det elektrotekniske Laboratorium,
Professor Absalon Larsen i Skrivelse til den polytekniske Læreanstalt
Opmærksomheden paa, at Antallet af normale Deltagere i Laboratoriets
Øvelser var steget saa betydeligt, at een Assistent ikke længere var i
Stand til paa tilfredsstillende Maade at udføre Assistentarbejdet.
I Efteraaret 1903 og Foraaret 1904 besørgede Professoren selv hele Undervisningen
uden Assistent. Der var da 7 egentlige Studerende. 1 Efteraaret
1904, da der kom en Aargang Studerende til, ansattes en Assistent. Antal hit
af egentlige Deltagere i Øvelserne holdt sig i de følgende Semestre omtrent
paa samme Højde, indtil der i Efteraaret 1907 meldte sig 20 og i Efteraaret
1908 30 nye Elektroingeniører.
Fra Foraaret 1907 havde Laboratoriet desuden overtaget Maskiningeniørernes
elektrotekniske Øvelser, saa at der nu rent bortset fra yderligere Stigning
maatte regnes med følgende Antal: hvert Efteraarssemester 2 Aargange
Elektroingeniører å ca. 30 Deltagere og hvert Foraarssemester 1 Aargang
Elektroingeniører å ca. 30 og 1 Aargang Maskiningeniører å ca. 20
Deltagere.
Man var derved kommen op paa et saa stort Antal, at det efter de i det
sidst forløbne Aar gjorte Erfaringer maatte anses for uforsvarligt længere
at udskyde Ansættelsen af endnu en Assistent.
Professoren henstillede derfor, at der maatte blive gjort Skridt til at
opnaa Bevilling til endnu en Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium
fra 1ste April 1910. Da de to Assistenters Stilling og Arbejde vilde blive
væsentligt ens, idet hver af dem fik en Aargang Studerende at tilse, foreslog
han, at Lønningen sattes søm for den nuværende Assistent til 1,800 Kr.
aarlig.
I Skrivelse af 30te Juni 1909 anbefalede den polytekniske Læreanstalt
Sagen til Ministeriet, der optog et Førslag i ovennævnte Retning paa Finanslovforslaget
for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende før 1909—10, Tillæg A., Sp.
1412 Den polytekniske Læreaiistalt 1909—1910.
1331—34. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet opførtes paa Læreanstaltens
Udgiftspost 1 d.
— Instruks for Assistenterne ved den polytekniske Læreanstalts elektrotekniske
Laboratorium.
1. Arbejdstid. Den normale daglige Arbejdstid er 8 Timer (i Regelen
Kl. 9—5) inklusive en Spisetid, der retter sig efter Tiden for Øvelserne.
Men i øvrigt er Assistenterne fuldt ud til Laboratoriets Disposition, saaledes
at de ogsaa efter nærmere Aftale maa være til Stede udenfor den normale
Arbejdstid, naar dette af og til maatte være nødvendigt.
2. Ferier. Sommerferie ca. 4 Uger, Juleferie ca. 1 Uge samt alle Helligdage
og Læreanstaltens Fridage.
3. Arbejde. Assistenternes Arbejde, der fordeles mellem de to Assistenter
efter Laboratoriebestyrerens nærmere Bestemmelse, er hovedsageligt:
Detailleret Tilsyn med Øvelserne, saaledes at de i hele Øvelsestiden er
til Stede i Øvelseslokalerne, Gennemsyn af Rapporterne, Føring af Bøger
vedrørende Bestillinger og Leveringer, Føring af Inventarieliste og Liste
over Tidsskrifter m. m. samt periodisk Justering af Laboratoriets Instrumenter
og andre Forsøgsarbejder alt efter nærmere Bestemmelse af Laboratoriets
Bestyrer, hvem Assistenterne i det hele bistaar med alt Arbejde
vedrørende Læreanstalten, samt om det ønskes, og Tiden tillader det, med
videnskabelige Eksperimenter.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistenternes Arbejde.
5. Den teknologiske Samling.
Ansættelse af en Docent i mekanisk Teknologi, se S. 1420—22.
— Instruks for Assistenten ved den teknologiske Samling.
1. Det paahviler Assistenten at arbejde ved Ordningen og Vedligeholdelsen
af den teknologiske Samling og Materialprøvesamlingen samt at
være Professoren og Docenten i Teknologi samt Docenten i Materiallære
behjælpelig med Forberedelser til Foredrag samt med Forsøg og Lysbilled-
Forevisninger under disse.
2. Den daglige Arbejdstid er 7 Timer, men der paahviler herudover
Assistenten efter Professorens nærmere Bestemmelse at være til Stede i
Samlingen to Aftener om Ugen og Søndag Formiddag, hver Gang to Timer,
og i denne Tid forklare Besøgende Samlingen, samt at sørge for fornøden
Avertering om Samlingens Tilgængelighed.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
6. Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget m. m.
Forhøjelse af Honoraret til Docenten i kommunal-hygiejnisk Ingeniør væsen.
Under 30te Juni 1909 anmodede den polytekniske Læreanstalt Ministeriet
om at søge Honoraret til Docenten i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
forhøjet fra 500 Kr. til 2,400 Kr. Den Betydning, som Uddannelsen
i dette Fag havde for vore Ingeniører, var steget stærkt, efterhaanden som
flere og flere Kommuner gik over til at anlægge Vandværker, Gasværker,
Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget. 1413
elektriske Værker, Kloaker og lignende. Allerede nu var et betydeligt Antal
Ingeniører ansatte i Kommunernes Tjeneste, og sandsynligvis vilde Fagets
Betydning stige endnu stærkere, saaledes at det vilde blive nødvendigt at
oprette et Professorat deri. Men allerede nu vilde Undervisningen i dette
Fag medføre en saadan Forøgelse i Arbejdet for Docenten, dels ved Forelæsninger,
dels ved Øvelser, at Honoraret maatte ansættes til 2,400 Kr. aarlig.
Den foreslaaede Forhøjelse optoges paa Finanslovforslaget for 1910—11,
jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1323—24, og vedtoges af
Rigsdagen.
— Personligt Tillæg til Docent i Landmaaling og Nivellering P. Thygesen.
Under 14de Oktober 1909 tilskrev den polytekniske Læreanstalt Ministeriet
om Lærerstillingen i Landmaaling og Nivellering. I Læreanstaltens Skrivelse
af 30te Juni s. A. var Stillingens Omdannelse til en fast Lærerstilling (Professorat)
foreslaaet og nærmere motiveret, idet der henvistes til den Betydning,
som Faget havde for Ingeniøruddannelsen, samt til det Omfang, som
Lærervirksomheden i dette Fag efterhaanden havde antaget. Forslaget blev
ikke optaget i det for Rigsdagen forelagte Finanslovforslag, ligesaa lidt som
de øvrige fremsatte Forslag vedrørende Lønningskonto 1 a. Den polytekniske
Læreanstalt haabede deri at kunne se et Tilsagn om, at Fremsættelsen
af et Lønningslovforslag endelig vilde finde Sted i Rigsdagssamlingen 1909—
10. Skulde dette imod Forventning ikke ske, maatte den paa det varmeste
anbefale, at Docentstillingen i Landmaaling og Nivellering omdannedes til
et Professorat, subsidiært, at der tillagdes Stillingens Indehaver, Docent P.
Thygesen et personligt Lonningstillæg af 800 Kr., indtil Stillingens Omdannelse
til Professorat vedtoges ved en ny Lønningslov.
Lønningsforholdene ved den polytekniske Læreanstalt var i høj Grad
uheldige, men med Hensyn til Lønningen for Docenten i Landmaaling var
Nødstilstanden saa stor, at der snarest muligt maatte ske en Forbedring,
Docenten optoges ganske af sin Virksomhed, hvis Art og Omfang var saaledes,
at han ikke kunde paatage sig noget lønnet Arbejde ved Siden af sin
Gerning ved Læreanstalten. For dette Arbejde, der krævede særlige Kvalifikationer,
ydedes der ham en aarlig Løn af 2,400 Kr. Docent Thygesen
havde i 9 Aar paa særdeles samvittighedsfuld Maade og med megen Dygtighed
varetaget sin stedse voksende Gerning, og det vilde være i høj Grad
uheldigt, om Docentens Energi skulde svækkes ved, at han fortsat skulde
arbejde under trykkende økonomiske Forhold. Docent Thygesen havde
allerede for flere Aar siden med Rette kunnet vente en Forbedring af sin
Stilling. Naar der ikke tidligere var fremsat noget Forslag herom paa Finansloven,
laa det i, at man hvert Aar havde næret Haab om, at en ny Lønningslov
skulde blive gennemført, og som Ministeriet vilde kunne overbevise sig
om, var der allerede paa det i 1907 fremsendte Lønningslovforslag paatænkt
en Omdannelse af Docentstillingen til et Professorat.
Som Ændringsforslag ved Folketingets tredie Behandling af Finanslovforslaget
for 1910—11 optoges et Forslag om at tillægge Docent Thygesen
et personligt Lønningstillæg af 800 Kr., jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10,
Tillæg B., Sp. 959—60. Forslaget vedtoges paa Finansloven for 1910—11,
og Beløbet opførtes paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 b.
— Bestemmelser vedrorende det Hjælpedocenten i Vejbygning s fagene paahvilende
Arbejde.
1414 Den polytekniske Lgereanstalt 1909—1910.
1. Undervisningen foregaar under Ansvar af vedkommende Fags Professor,
som holder de principale Forelæsninger og leder de med Faget forbundne
Øvelser.
2. Det paaliviler Hjælpedocenten at assistere ved Øvelserne under
stadige Konferencer om Elevernes Opgaver og Fremgang med Læreren i
Faget, som træffer de nærmere Bestemmelser om Fordelingen af Arbejdet
mellem sig og Hjælpedocenten. Denne er pligtig til at anvende indtil 3
Timer daglig (for Tiden mellem Kl. 1—4) ved disse Øvelser paa de Tider
af Aaret, hvor Øvelserne afholdes, ogsaa naar de Studerende undtagelsesvis
gennemgaar dem udenfor den programmæssige Tid.
3. Hjælpedocenten skal deltage i Forelæsningsarbejdet efter nærmere
Aftale med Læreren i hvert enkelt Tilfælde.
4. Det paahviler Hjælpedocenten uden særligt Vederlag at gennemregne
de indleverede Kursusarbejder og den praktiske Eksamensopgave samt at
afgive en motiveret Bedømmelse af disse Opgaver til Professoren.
5. Endelig skal Hjælpedocenten være pligtig til at vikariere for Professoren
i Tilfælde af Sygdom eller andre Forhindringer.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til til enhver Tid at
foretage Forandringer i den hermed givne Plan for Fordelingen af Arbejdet
mellem Professor og Hjælpedocent.
— Bestemmelser vedrorende det Hjælpedocenten i Vandbygningsfagene paahvilende
Arbejde. For denne Stilling udfærdigedes der Bestemmelser, enslydende
med ovennævnte.
Instruks for Assistenten i Husbygning.
1. Assistenten skal være Docenten behjælpelig med Undervisningen paa
Tegnestuerne,
2. Assistenten skal være Docenten behjælpelig med den ved Eksaminerne
nødvendige Fremtagelse af Tegninger, disses Ordning ved Censuren,
Udlevering til de Studerende m. m.
3. Assistentens Arbejdstid er 3 Timer daglig.
4. Endvidere skal Assistenten være pligtig til at vikariere for Docenten
i Tilfælde af Sygdom eller andre Forhindringer.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
— Bevilling til Ansættelse af en Assistent i elektrotekniske Konstruktioner.
Under 14de April 1909 anmodede Professor i Elektroteknik, William Rung
om, at der til 1ste April 1910 ved Læreanstalten maatte blive ansat en
Assistent ved de elektrotekniske Konstruktionsøvelser.
Til Støtte herfor anførte han, at Antallet af de Studerende var vokset
meget stærkt. I de første Aar af hans Virksomhed ved Læreanstalten, hvor
Elektroingeniørernes Antal kun var ca. 6—8, lod Undervisningen sig meget
let bestride af en enkelt Mand, og især blev det muligt paa selve Tegnestuen
ved Samtaler at give hver enkelt af de Studerende det nødvendige Indblik
i de for elektrotekniske Konstruktioner ledende Principper. Efterhaanden
som Antallet af de Studerende imidlertid var vokset, var denne Opgave
bleven vanskeligere og vanskeligere, og den Del af Undervisningen, som
nødvendigvis maatte foregaa paa Tegnestuen, led væsentlig ved, at der
nu ikke mere paa hver enkelt af de Studerende kunde ofres den samme Tid
som hidtil.
Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget. 1415
Denne Ulempe blev mest følelig i Efteraarshalvaaret, hvor der samtidig
i fandtes to Hold Elektroingeniører paa Tegnestuen paa eengang; det ældste
b af disse Hold var endda beskæftiget med Eksamensprojekter og havde
b derfor et naturligt Krav paa saa megen Hjælp som mulig, men Følgen heraf
J blev, at der saa godt som ingen Tid blev tilovers til det yngre Hold; hertil
J kom endnu den Omstændighed, at Tegnestuen var lukket saa godt som hele
I December Maaned, og at Professoren selv i Januar Maaned var saa optaget
s af Eksamen, Censurering af Kursusarbejder m. m., at den Tid, der kunde
e anvendes til Undervisning paa Tegnestuen, blev overordentlig knap. I Efterb
aarshalvaaret 1908, hvor der ialt var 30 Elektroingeniører, der samtidig var
f beskæftigede med elektrotekniske Konstruktionsarbejder, føltes Ulemperne
i meget stærkt, til Trods for at Professoren daglig besøgte Tegnestuen, og Forf
holdet vilde blive endnu vanskeligere i Efteraarshalvaaret 1909, hvor Ant
tallet af Studerende paa Tegnestuen forventelig vilde blive ca. 50.
Da der endvidere af hver Studerende afleveredes fire Kursusarbejder
s af betydeligt Omfang samt tre Eksamensopgaver, alt til Bedømmelse ved
[ Eksamen, blev Gennemgangen heraf næsten uoverkommelig for een Mand,
i naar det kom til at dreje sig om 100 Opgaver og derover.
Under Henvisning til ovenstaaende foreslog Professoren, at der ansattes
9 en Assistent ved de elektrotekniske Konstruktionsøvelser, som kunde bistaa
1 ham ved den daglige Undervisning paa Tegnestuen, samt ved Gennemgang
s af Kursusarbejder og Opgaver ved Eksamen. Assistentens Lønning forea
sloges ansat til 1,600 Kr. aarlig, i Lighed med Assistenternes i Maskinl
konstruktion.
Efter den polytekniske Læreanstalts Anbefaling i Skrivelse af 30te Juni
I 1909 optog Ministeriet et Forslag om Ansættelse af en Assistent i elektroteki
niske Konstruktioner med en aarlig Lønning af 1,600 Kr. paa Finanslov-
1 forslaget for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A., Sp.
[ 1333—34. Bevillingen blev given paa Finansloven for 1910—11 og opført
[ paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d.
— Instruks for Assistenten ved de elektrotekniske Konstruktionsøvelser.
1. Arbejdstid. Det paahviler Assistenten at være til Stede ved de dag-
: lige Konstruktionsøvelser i Tiden fra Kl. 1—4 Eftm. Men i øvrigt er Assis
stenten fuldt ud til Læreanstaltens Disposition, saaledes at han efter nærmere
Aftale med Læreren undtagelsesvis maa være til Stede udenfor den normale
) Øvelsestid, f. Eks. ved at være behjælpelig ved Eksperimenter under Fore-
;I læsningerne, ved Fabriksbesøg o. lign.
2. Arbejde. Assistentens Arbejde er hovedsagelig: Assistance for Læi
reren ved Tilsynet med og Vejledning af de Studerende under de daglige
) Øvelser paa Tegnestuen, Gennemsyn af Kursusarbejder og Eksamens-
0 opgaver. Bistand ved Tilsynet med og Ordningen af den elektrotekniske
3 Samling, Føring af Inventarliste, Fordeling af Tegneborde til de Studerende,
1 Deltagelse i Ekskursioner og Fabriksbesøg samt i det hele taget Assistance
1 for Læreren ved dennes Arbejde vedrørende LTndervisningen i Elektroteknik.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
i foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
— Instruks for Assistenten i Mikroskopi og Rendyrkning aj Gæringso
organismer.
141B Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
1. Det paahviler Assistenten at være Læreren i disse Fag til Hjælp
ved Undervisningen af de Studerende.
2. Assistenten maa holde Laboratoriets Materiel i Orden.
3. Arbejdstiden er 2 Gange 3 Timer om Ugen i Efteraarshalvaaret
indtil Jul, 3 Timer daglig ved Kursus i Rendyrkning af Gæringsorganismer,
som holdes fra 7de Januar til 15de Februar. Dog maa Assistenten være rede
til at assistere ogsaa udenfor disse Tider, saafremt det maatte være nødvendigt
af Hensyn til Forberedelsen af Kursusarbejderne.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
— Bevilling til Forhøjelse af den ved Finansloven for 1901—02 for en
Kontor- og Auditoriehetjent fastsatte Lønning af 1,100 Kr. til 1,200 Kr. Paa
Finanslovforslaget for 1910—11 optoges et Forslag om en Forhøjelse med
100 Kr. til 1,200 Kr. af den ved Finansloven for 1901—02 for en Kontorog
Auditoriebetjent fastsatte Lønning af 1,100 Kr. Samtidig foresloges der
givet Ministeriet Bemyndigelse til at bruge det ved Finansloven for 1906—07
bevilgede personlige Tillæg af 300 Kr. aarlig for afdøde Kontor- og Auditoriebetjent
L. Thrane til Anvendelse som Huslejegodtgørelse for den af Læreanstaltens
to Kontor- og Auditoriebetjente, der havde at overtage hans
Forretninger og den dermed følgende forlængede Arbejdstid, jvfr. Rigsdagstidende
for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1335—36.
Til disse Forslag bemærkedes følgende; Lønningen for et Kontorbud,
der tillige blev Betjent til Pasning af Auditorier og Tegnestuer, blev ved
Lønningsloven af 8de Maj 1894 fastsat til 900 Kr. uden Emolumenter, men
den blev ved Finansloven for 1901-—02 forhøjet med 200 Kr. til 1,100 Kr.
under Hensyn til de stadigt stigende Forretninger for ham. Endelig blev
der ved Finansloven for 1906—07 ud over hine 1,100 Kr. tillagt den i denne
Plads ansatte, nu afdøde Betjent Thrane et Lønningstillæg af 300 Kr. som personligt
Tillæg efter 10 Aars pligtopfyldende Arbejde, men dog tillige under
F'remhævelse af, at de 1,100 Kr. aarlig ikke længere svarede til det Arbejde,
der blev krævet udført af ham, og særlig af den Omstændighed, at der ved
hans Ansættelse for over 10 Aar siden var stillet ham en Fribolig i Udsigt,
medens en Opfyldelse heraf dog havde vist sig at være umulig.
I Anledning af den teknologiske Samlings Udvidelse blev der endvidere
paa Finansloven for 1907—08 bevilget 500 Kr. aarlig til en Halvdags Betjent,
jvfr. Univ. Aarbog for 1906—07, S. 1018—19. Dette Beløb blev paa Finansloven
for 1908—09 forhøjet til 1,200 Kr. til Lønning for en Heldags Betjent,
jvfr. Univ. Aarbog for 1907—08, S. 404.
Hvad angik det fra 1ste Februar 1909 ved Betjent Thranes Død bortfaldne
personlige Tillæg paa 300 Kr. for ham, da var det rimeligt, at Beløbet
fremtidigt tillagdes den af de to Kontor- og Auditoriebetjente, hvem den
længste Arbejdstid var paalagt, men dog kun som en Huslejegodtgørelse, der
faldt bort ved Tillæggelse af Fribolig. Den ene af Betjentene maatte i
hvert Fald være til Disposition for Kontoret og Auditorierne til langt ud paa
Eftermiddagene, i Eksamenstiderne endog til Kl. 10—11 Aften, hvorfor
det vilde være rimeligt at tillægge denne Betjent Fribolig paa Læreanstalten.
Som Forholdene for Tiden stillede sig, kunde der imidlertid ikke i nogen
nær Fremtid raades over en saadan Bolig.
Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget. 1417
Samtidigt foresloges den ved Finansloven for 1901—02 fastsatte Lon
11,100 Kr. forhøjet til 1,200 Kr.
Forslagene vedtoges paa Finansloven for 1910—11, og de bevilgede
i Beløb optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d.
— Forhøjelse af Kontoen for Refetentlnonorarer. I Skrivelse af 30te Juni
1 1909 anmodede den polytekniske Læreanstalt Ministeriet om at søge Kon-
'} toen for Repetenthonorarer forhøjet med 1500 Kr. aarlig. Paa denne Konto
d havde der hidtil været afholdt Udgifter til Repetitionskursus i Mathematik,
b deskriptiv Geometri og Kemi, for det sidstnævnte Fags Vedkommende dog
Jkun til Supplering af det Beløb, som Deltagerne havde indbetalt, og kun for
/[Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Honoraret for Repetenterne, der
Å kun antoges for et Halvaar ad Gangen, var sat til 100 Kr. for en ugentlig
i Halvaarstime.
Da de sidstnævnte Repetitionskursus i Kemi var indgaaede som et
il ligesaa fast Led i Undervisningen som de tilsvarende Kursus i Mathematik
0 og deskriptiv Geometri syntes den Betaling, som Deltagerne selv erlagde,
sat burde bortfalde og erstattes med et Beløb paa Finansloven, hvilket pas-
•a sende efter de sidste Aars Erfaringer vilde kunne sættes til 900 Kr.
For at kunne indføre lignende Repetitionskursus i Kemi for Fabrikli
ingeniører som de ovennævnte Repetitionskursus for Maskin-, Bygnings- og
1 Elektroingeniører foresloges der yderligere bevilget et Beløb af G00 Kr.
s aarlig, nemlig til 3 Timers ugentlig Repetition i hvert af Fagene uorganisk
o og organisk Kemi i et Halvaar, saaledes at den samlede Forhøjelse af denne
S Konto blev 1,500 Kr., jvfr. Rigsdagstidende før 1909—10, Tillæg A., Sp.
11345—4G.
Forslaget vedtoges paa Finansloven for 1910—11, og Beløbet opførtes
qpaa Læreanstaltens Udgiftspost 1 f.
— Forhøjelse af Kontoen for Landmaalingsovelser m. m. Paa Grund af
bdet støre Antal Studerende, ialt 51, som deltog i Landmaalingsøvelserne og
nudførte praktiske Prøver i Opmaaling øg Nivellering i 1909 søgte den polytekniske
Læreanstalt en Forhøjelse af Udgiftskonto 2n paa 500 Kr.: Til
JLandmaalingsøvelser, Instrumenters Anskaffelse, Vedligeholdelse og Transqport
for Finansaaret 1909—10. Forhøjelsen blev vedtaget paa Tillægsidbevillingsloven
for nævnte Aar.
— Forhøjelse af Kontoen til Anskaffelse af Modeller og store Tegninger
i«m. m. Paa Finansloven for 1910—11 forhøjedes Beløbet til Indkøb af Mo-
>bdeller, Apparater m. m. til Brug ved Forelæsninger fra 800 Kr. til 1,200 Kr.,
ibda det i de senere Aar havde været vanskeligt at faa det bevilgede Beløb
ijtil at slaa til paa Grund af den Udvidelse, som Læreanstaltens Undervisning
jqpaa saa mange Maader havde modtaget.
— Bevilling til en Hovedreparation af Lokaler i Auditorieflojen. Paa
IFinanslovforslaget for 1910—11 foresloges en Bevilling paa 9,150 Kr. til
isen Hovedreparation af Hovedtrappen og de støre Forhaller samt Lærerr/
værelser og Garderøbeløkalerne i Auditoriefløjen samt Auditorierne sammejgsteds.
De paagældende Lokaler trængte i høj Grad til en saadan Reparalidtion,
der vilde komme til at bestaa i Afvaskning og Udbedring, Hvidtning
ifiaf Lofter, Oljemaling af Vægge og Træværk, Opfriskning af Lofts- og Vægibdekorationer
samt Istandsættelse af Snedkerarbejdet og endelig i en Foridbedring
af Ventilationsforholdene. Udgifterne fordelte sig saaledes: for
Universitetets Aarbog. 59
1418 Den polytekniske Læreanstalt 1909 — 1910.
Malerarbejde 7,400 Kr., for Murerarbejde 450 Kr., for Snedkerarbejde 700
Kr. og for Ventilationsanlæg 600 Kr., ialt 9,150 Kr., jvfr. Rigsdagstidende
for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1353—54. Forslaget vedtoges paa Finansloven
for 1910—11. Arbejdet udførtes i Sommeren 1910.
— Forhøjelse af Kontoen for Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium.
Udgifterne paa denne Konto havde i de sidste Finansaar været ca. 37,000
Kr., til hvilket Beløb Kontoen derfor foresloges forhøjet. Et Forslag herom
optoges paa Finanslovforslaget for 1910—11, jvfr. Rigsdagstidende for
1909—10, Tillæg A., Sp. 1353—54, og vedtoges af Rigsdagen.
— Ekstraordinær Bevilling til fortsat Installation af elektrisk Belysning. Til
fortsat Installation af elektrisk Belysning i Læreanstaltens Lokaler foresloges
paa Finanslovforslaget for 1910—11 en ekstraordinær Bevilling paa 4,250
Kr. Samtlige Auditorier vilde derefter være forsynede med elektrisk Lysindlæg.
I Beløbet var indbefattet Udgifter til Anbringelse af Stikkontakter
til Projektionsapparaterne i Auditorierne, jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10,
Tillæg A., Sp. 1355—56. Forslaget vedtoges paa Finansloven, og Beløbet
opførtes paa Læreanstaltens Udgiftspost 6. for Finansaaret 1910—11.
— Understøttelse til Docent Gnudtzmann. I Skrivelse af 30te Juni 1909
indstillede den polytekniske Læreanstalt til Ministeriet, at der søgtes en aarlig
Understøttelse paa 1,600 Kr. til Docent Gnudtzmann, der den 31te Juli
1909 var fratraadt Stillingen som Docent i Husbygning. Docent Gnudtzmann
blev udnævnt til Lærer i borgerlig Bygningskunst fra 1ste Februar
1876 at regne og havde saaledes i over 33 Aar — og, naar 7 Aars forudgaaende
Assistentvirksomhed medregnedes, i 40 Aar, — virket ved Læreanstalten.
Docent Gnudtzmann havde i denne lange Aarrække paa særdeles fortjenstfuld
Maade varetaget sin Stilling, hvorfor det paa det varmeste kunde anbefales,
at der bevilgedes ham en Understøttelse efter de sædvanlige Pensionsregler.
Docenten havde fra 1ste April 1904 oppebaaret et aarligt Honorar
af 2,400 Kr. Saafremt Docent Gnudtzmann havde været pensionsberettiget
Embedsmand, vilde der herefter i Pension have været at tillægge ham
2/3 af Gennemsnitsbeløbet af hans aarlige Embedsindtægt i de sidste 5 Aar,
altsaa 1,600 Kr. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1910—-11,
jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1355—56 og vedtoges af
Rigsdagen, hvorefter Læreanstaltens Udgiftspost 9. forhøjedes med 1,600 Kr.
— Forhøjelse af Kontoen for ekstraordinære Udgifter. Denne Konto blev
paa Finanslovforslaget for 1910—11 foreslaaet forhøjet med 1,000 Kr. til
2,500 Kr. i Henhold til Anmodning fra den polytekniske Læreanstalt i Skrivelse
af 30te Juni 1909, jvfr. Rigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A., Sp.
1357—58. Kontoen havde været uforandret i de sidste 18 Aar, i hvilket
Tidsrum Læreanstaltens Virksomhed havde udvidet sig ganske overordentligt.
At Læreanstalten hidtil havde kunnet nøjes med det paa Kontoen
bevilgede Beløb af 1,500 Kr. til Bestridelse af de mange ekstraordinære
Udgifter, der meldte sig i Aarets Løb ved en saadan Institution, havde sin
Grund i, at der i disse Aar havde været stillet betydelige Beløb til Læreanstaltens
Raadighed fra privat Side. Til at imødekomme de mange Krav,
der meldte sig, kunde Beløbet nu ikke længere strække til.
Forslaget vedtoges paa Finansloven for 1910—11, hvorefter Udgiftskonto
11. paa Læreanstaltens Budget opførtes med sit nye Beløb 2,500 Kr.
Docentstilling i Mineralogi og Geologi. 1419
IIV. Omdannelse af Hjælpestillingen i Mineralogi og Krystallografi til
en Docentstilling i Mineralogi og Geologi.
I Anledning af en paatænkt Omordning af Undervisningen i Kemi for
I Fabrikingeniører i Forbindelse med et nyt Reglement for den polytekniske
J Læreanstalt henstillede Professor, Dr. N. V. Ussing i Skrivelse af 10de Fedbrnar
1909, at der samtidig indfortes nedennævnte Ændring ved Under-
7 visningen i Geologi. Der var ved denne en Ulempe, som forringede Under-
7 visningens Udbytte, nemlig at Fabrikingeniorerne, trods deres afvigende
IForndsætninger og den større Brug, de havde for mineralogisk-geologisk
JUddannelse, dog var henviste til det for Bygningsingeniørerne indrettede
SKursus. Indtil for ca. 14 Aar siden var det geologiske Kursus forskelligt
iifor de to Studieretninger, men de blev ved den da foretagne Omordning
laslaaet sammen for at opnaa, at Kursus kunde gentages hvert Aar i Stedet
)ifor hvert andet. Den deraf følgende Ulempe vilde nu blive forøget, naar
^Kemiundervisningen, der saa nøje berørte den geologiske Undervisning,
dblev forskellig for de to Retninger.
Det vilde derfor formentlig nu være overmaade ønskeligt, om de to
^Studieretninger kunde faa særskilt Geologiundervisning, medens det dog
qpaa Grund af de Studerendes store Antal vilde være ganske nødvendigt at
dbibeholde den aarlige Gentagelse af Kursuset. Ved en saadan Deling af
JUndervisningen vilde man ikke alene opnaa, at denne kunde blive i væsentlig
r)Grad lagt bedre til Rette for Eleverne, men ogsaa at Forelæsningerne i Kemi
oog Geologi kunde alternere saaledes, at Timefordelingen blev mere tilfredslestillende
for de Studerende.
Dette Forslag forudsatte, at der aarlig holdtes to Geologikursus, henidholdsvis
for Bygnings- og Fabrikingeniører. Af Hensyn til Universitetsnundervisningen
vilde Professoren ikke kunne paatage sig mere end det ene
')(som hidtil), men da den polytekniske Læreanstalt allerede havde en Hjælpe-
'bdocent, som varetog den mineralogiske Undervisning for Fabrikingeniørerne
:00g en Del af de geologiske Eksaminatorier, vilde den foreslaaede Udvidelse
unaturligt kunne ordnes saaledes, at man ogsaa overdrog ham Geologiunderr/
visningen for den samme Del af Eleverne. I saa Fald vilde Professorens
'JUndervisningsarbejde blive uforandret som hidtil (bortset fra en midlerijtidig,
mindre Forøgelse i Overgangstiden), medens Hjælpedocenten ved
i^Siden af sit nuværende Arbejde vilde faa en 4 Timers Forelæsningsrække
dhvert andet Halvaar. Da hans nuværende Arbejde maatte siges at være
JBtort i Forhold til den Lønning — 2,000 Kr. — som han oppebar, vilde det
;vvære nødvendigt at foreslaa en til Arbejdsforøgelsen svarende Forøgelse af
itdenne Lønning, og da hans Undervisningsarbejde efter Forslaget vilde blive
dbelt selvstændigt for saa vidt angik Fabrikingeniørerne, maatte hans Stilliling
samtidig foreslaas forandret til en Docentstilling.
I begge Henseender maatte det ogsaa tages i Betragtning, at det vilde
GWære naturligt tillige at lade ham overtage Eksaminationen i Geologi af
gfie udelukkende af ham forberedte Fabrikingeniører medens de Studerendes
HHovedmasse, Bygningsingeniørerne, der som hidtil vilde blive underviste
laf Professoren," oOg saa maatte vedblive at eksamineres af sidstnævnte.
I Henhold til denne Indstilling anmodede den polytekniske Læreanstalt
' Skrivelse af 30te Juni 1909 Ministeriet om at søge Hjælpedocentstillingen
Mineralogi og Krystallografi omdannet til en Docentstilling i Mineralogi
1420 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
og Geologi med en aarlig Lønning af 2,400 Kr. aarlig, idet man gjorde opmærksom
paa, at man efter at Lærerstillingerne i Kemi var blevne forøgede
med et Professorat, havde kunnet dele Forelæsningerne i dette Fag saaledes,
at Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørerne fremtidigt fik deres egen
Forelæsningsrække, medens de tidligere havde maatte følge samme Forelæsninger
som Fabrikingeniørerne. Det vilde i høj Grad være ønskeligt at
kunne gennemføre en lignende Deling for Geologiens Vedkommende. Det
bemærkedes yderligere, at den vordende Docent med Hensyn til alt, hvad der
vedrørte Undervisningsmateriellet, var henvist til Universitetets mineralogiske
Musæum og derfor i denne Henseende maatte være Musæumsbestyreren
underordnet.
Et Forslag i ovennævnte Retning optoges paa Finanslovforslaget for
1910—11, jvfr. liigsdagstidende for 1909—10, Tillæg A. Sp. 1325—26, og
vedtoges af Rigsdagen, hvorefter Læreanstaltens Udgiftspost 1 b. forhøjedes
med 400 Kr.
— Under 26de April 1910 udnævntes hidtilværende Hjælpedocent
O. B. Bøggild til Docent i Mineralogi og Geologi ved den polytekniske Læreanstalt
fra den 1ste s. M. at regne.
V, Konkurrence om Docentstillingen i mekanisk Teknologi.
Paa Finansloven for 1909—10 blev der givet Bevilling til Oprettelse
af en Docentstilling i mekanisk Teknologi, jvfr. Univ. Aarbog for 1908—09,
S. 863—65. Stillingen opsloges ledig, hvorved der indkom 3 Ansøgninger, nemlig
fra de 3 polytekniske Kandidater, Ingeniørerne H. H. Madsen, L. E. Storm
og E. Thaulow. Med Skrivelse af 14de Maj 1909 fremsendte Ministeriet
de indkomne Ansøgninger til den polytekniske Læreanstalts Erklæring.
I sit Møde den 26de Juni 1909 vedtog Lærerraadet at indbyde alle
3 Ansøgere til at deltage i en Konkurrence, bestaaende af to Forelæsninger,
den ene over et Emne fra Læren om Værktøjsmaskiner, den anden over et
Emne, der vedrørte Læren om Træ og Sten. Man bestemte endvidere, at
Konkurrencen skulde være offentlig og afholdes i Løbet af Efteraarshalvaaret
s. A.
Til at bedømme Ansøgningerne efter afholdt Konkurrence nedsatte
Lærerraadet et Udvalg, bestaaende af Professorerne S. C. Borch, H. I. Hannover
og H. Bache samt Ingeniør, cand. polyt. C. Agerskov og Direktør
Caroc. Læreanstaltens Direktør tiltraadte Udvalget som dets Formand.
Udvalget fik Ret til eventuelt at supplere sig med et syvende Medlem og
at indstille direkte til Ministeriet gennem Direktøren.
Efter at alle 3 Ansøgere havde erklæret sig villige til at deltage i Konkurrencen,
ofEentliggjorde det nedsatte Udvalg følgende Program for samme:
»En Konkurrence mellem Ansøgerne om Docentstillingen i mekanisk
Teknologi ved den polytekniske Læreanstalt vil blive afholdt i Løbet af
Oktober. Konkurrencen vil for hver af Deltagerne bestaa i en % Times
Forelæsning over et opgivet Emne og en lignende Forelæsning over et selvvalgt
Emne. Alle Ansøgerne, Ingeniørerne E. Thaulow, L. Storm og H.
H. Madsen, deltager i Konkurrencen,
Første Forelæsning holdes Torsdag den 14de Oktober Kl. 9, 10 og 12
Form. i den ovennævnte Rækkefølge. Forelæsningen handler om Fræsning
af cylindriske Tandhjul paa Universaljræsemaskine.
Konkurrence om Docentstillingen i mekanisk Teknologi. 1421
Forelæsningen over et selvvalgt Emne, hentet fra Afsnittet om Stens
oog Træs Bearbejdning og passende for et kortvarigt Kursus for alle Studiearetninger,
holdes Torsdag den 21de Oktober til de samme Tider over fol-
^gende Emner; Kl. 9; Ing,, cand. polyt. L. Storm: De almindeligt forekomamende
Maskiner i et Maskinsnedkeri og deres Anvendelse; Kl. 10: Ing., cand.
qpolyt. H. H. Madsen: Tilvirkning af Genstande af Træ; Kl. 12: Ing., cand.
qpolyt. E. Thaulow: Hovlemaskiner (Begyndelsen).
Forelæsningerne er offentlig tilgængelige og holdes paa den polytekaniske
Læreanstalt.«
Til Meddelelsen om den forste Forelæsning føjede Udvalget yderligere
bden Bemærkning, at Forelæsningen ønskedes holdt saaledes, som det vilde
sanses for hensigtsmæssig overfor Maskiningeniørstuderende, for hvem Uni-
/ versalfræsemaskinen i tidligere Forelæsninger var bleven forklaret omtrent
asaa vidt, som den var beskrevet i H. I. Hannover: Autograferede Føreil
læsningstegninger ved Lønborg indtil PI. 136, Fig. 1.
Under 29de Oktober 1909 afgav Udvalget, efter at have nævnt de
0 ovenfor givne Oplysninger om Konkurrencens Ordning, følgende Bet
tænkning:
»Hvad Ingeniør, cand. polyt. H. H. Madsen angaar, viste han sig i
1 Besiddelse af ikke faa Kundskaber paa de Omraader, der i Foredragene
/ var Tale om, men han var ikke saaledes Herre over Stoffet som hans Koni
kurrenter. For sit sidste Foredrag havde han valgt et altfor stort Emne,
a som han derfor maatte gaa ganske løst henover, og intet af Foredragene var
[i illustrerede med forud fremstillede Vægtegninger eller med Lysbilleder
9 eller ved Forevisning af Apparater øg Værktøjer, hvorved Anskueliggørelsen
er meget forringedes. Om end Hr. Madsens Foredrag viste, at han er i Bea
siddeise af Lærerevner, rækker disse dog efter Udvalgets Mening ikke til for
b den Art af Undervisning, der hører hjemme paa den polytekniske Læres
anstalt, men kan vel snarere passe for den Undervisning, der ydes Haand-
/ værkere ved tekniske Skoler.
Udvalget maa trods den Flid, hvormed han uden Tvivl har drevet sine
3 Studier, fraraade at ansætte ham i Pladsen.
Hvad d'Hrr. Ingeniører, cand. polyt. Louis Storm og cand. polyt. E.
C Thaulow angaar, maa det indrømmes, at begge er i Besiddelse af tilstrækkelig
i indgaaende Kundskaber for den ledige Plads, og at begge er i Besiddelse
s af stør Begavelse og Dygtighed. Ingeniør Storm er maaske nok den af dem,
3 der har haft mest med Praksis at gøre, men til Gengæld har Ingeniør Thau-
' low fra sin Stilling som Lærer ved teknologisk Institut en Færdighed i at
undervise, som Ingeniør Storm ikke er i Besiddelse af.
Hvad nu selve deres Foredrag angaar, var Ingeniør Storms ganske vist
a saa gøde og klare, at Udvalget, hvis Ingeniør Thaulow ikke havde søgt
I Pladsen, ikke vilde have betænkt sig paa at anse ham før værdig til at ind-
3 stilles til samme. Men paa den anden Side er Udvalget paa det rene med,
b at Ingeniør Thaulow i begge sine Foredrag lagde en ret ualmindelig Evne
i for Dagen til at gøre Emnet ikke blot forstaaeligt, men ogsaa tiltrækkende,
0 og til at anskueliggøre det saa levende ved Anvendelse af Lysbilleder øg
1 Forevisninger af Apparater m. m., at der for opmærksomme Tilhørere — og
5) det vil næsten alle Tilhørere til saa fortrinlige Foredrag kunne regnes
1422 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
at være — vil blive et rent Minimum af Hjemmearbejde for at tilegne sig og
beholde det meddelte Stof.
Med al Anerkendelse af Ingeniør Storms store Dygtighed er Udvalget
derfor enedes om at indstille Ingeniør Thaulow til den ledige Plads og foreslaar,
at den besættes fra den 1ste November d. A. at regne«.
I Henhold til denne Betænkning indstillede den polytekniske Læreanstalt
nnder 1ste November 1909, at Stillingen besattes med Ingeniør
cand. polyt. E. Thaulow. Under den 16. s. M. fik Ingeniør Thaulow ministeriel
Udnævnelse som Docent i mekanisk Teknologi ved den polytekniske Læreanstalt
fra den 1ste s. M. at regne.
— Under 8de Januar 1910 fastsattes følgende Bestemmelser vedrørende
det Docenten i mekanisk Teknologi paahvilende Arbejde.
Docenten besørger følgende Forelæsninger:
1) en ugentlig Forelæsning over Teknologi Ib, altsaa Sten og Træs
Bearbejdning, i hvert Foraarssemester for samtlige Studerende,
2) endvidere hvert andet Foraar, nemlig i Foraar med ulige Aarstal,
4 ugentlige Timers Forelæsning over Teknologi III, altsaa specielle Forelæsninger
over Metalbearbejdning for Maskiningeniører, hvoraf dog en
ugentlig Time tillige er bestemt for Elektroingeniører,
3) endvidere hvert andet Foraar, nemlig i Februar i lige Aarstal,
specielle Forelæsninger for Fabrikingeniører vedrørende Træs og Stens
Bearbejdning, ialt 6 å 8 Timers Forelæsninger henhørende under Teknologi
II.
Docenten overtager derhos:
4) de til hans egne Forelæsninger hørende Fabriksbesøg samt desuden
den større Halvdel af de til Professorens Forelæsninger hørende Fabriksbesøg,
der maa gentages flere Gange paa Grund af Deltagernes store Antal,
5) jævnlig Forklaring i den teknologiske Samling, der er aaben for
Publikum for Tiden udenfor Ferierne Fredag Aften Kl. 7—9 og Søndag
Form. Kl. 1—3, samt en Del af Professorens Virksomhed for Samlingens
LTdvidelse og for, at den gøres bekendt blandt Publikum,
6) alle Betænkningssager vedrørende Maskin- og Elektroingeniørernes
Værkstedsuddannelse samt i øvrigt efter Direktørens Skøn andre forefaldende
Betænkningssager,
7) Halvdelen af Eksamensarbejdet ved Eksamen i Teknologi efter
nærmere Aftale hvert Aar og endelig
8) at gøre de Studerende bekendt med Bibliotekets Benyttelse vedrørende
mekanisk-teknologisk Litteratur.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til til enhver Tid
at foretage Forandringer i den hermed givne Plan for Fordelingen af Arbejdet
mellem Professoren og Docenten.
VI. Overdragelse af det af Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen hidtil
udførte Undervisningsarbejde ved Læreanstalten til Docent, Dr. phil.
H. Bohr.
Efter at Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen var traadt tilbage som Professor
i Mathematik ved Universitetet fra 1ste Februar 1910 at regne, overdroges
det Dr. phil. Johannes Mollerup i Maanederne Februar og Marts
Legater og Stipendier. 1423
.s. A. at fuldende det af Prof, Zeuthen paabegyndte Kursus i Mathematik
ijfor polytekniske Studerende.
Spørgsmaalet om Ordningen af denne Undervisning fra 1ste September
111910 blev senere afgjort derhen, at det paalagdes Dr. phil. H. Bohr, som
uunder 22de Juni 1910 fik tillagt et Honorar af 2,000 Kr. som Docent i ren
[/[Mathematik ved Kobenhavns Universitet, indtil videre at overtage det
icttidligere af Professor emeritus Zeuthen udførte Arbejde ved den polytekniske
JLæreanstalt, saavel Forelæsninger som Eksaminatorer og Eksamensarbejde.
7 VII. Samarbejde mellem The Massachusetts Institute of Technology
og den polytekniske Læreanstalt.
Som Sekretær for Bostonafdelingen af The American-Scandinavian Soiociety
udvirkede Professor ved The Massachusetts Institute of Technology i Bofaston,
Wm. Hovgaard, at nævnte Institut under 20de April 1910 aabnede
ilfri Adgang for skandinaviske Lærere og »Research workers« til at studere
wed Institutet. I Skrivelse af 27de April s. A. meddelte Professor Hovgaard
bdette Resultat til den polytekniske Læreanstalt, paa hvis Anbefaling Elever
7vilde blive optagne ved Institutet.
I Skrivelse af 9de Juli 1910 indstillede den polytekniske Læreanstalt
il til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at den bemyndigedes
iftil at give unge amerikanske Videnskabsmænd fri Adgang til at studere
y ved den polytekniske Læreanstalt, for saa vidt de henvistes til Læreanstalten
d fra The Massachusetts Institute of Technology eller fra The American-
^ Scandinavian Society. Under 20de s. M. meddelte Ministeriet den poly-
»Hekniske Læreanstalt den søgte Bemyndigelse.
VIII. Legater og Stipendier.
G. A. Hagemanns Kollegium. Forøgelse af Kollegiets Kapital og Re-
»8 servefond.
Under 28de Februar 1910 tilstillede Direktør G. A. Hagemann Kol-
)I legiets Bestyrelse følgende Skrivelse;
»For yderligere at sikre Kollegiets Fremtid har jeg tilladt mig at forøge
b de til Raadighed staaende Pengemidler med 100,000 Kr. Privatbankaktier,
h der er noterede som tilhørende Kollegiet og derefter forsynede med Minifa
steriets Prohibitivpaategning. Privatbankens Recipisse for at have modif
taget de nævnte Aktier til Opbevaring findes vedlagt.
Til Sikring af Kollegiets Reservefond har jeg til dette henlagt 20,000
d Kr. Obligationer i Ny jydske Husejeres Kreditforening. Disse Obligationer
o ere noterede som Kollegiet tilhørende •
Det er mit Haab, at Kollegiet, saaledes styrket, kan gaa Fremtiden
)i rolig imøde«.
— Begler for Ind- og Udbetaling. Kollegiebestyrelsen har i Beretnings-
;6 aaret fastsat følgende Regler for Ind- og Udbetaling;
1. Indbetaling af Alumnernes Ydelse til Kollegiets Drift samt for
Æ Kost foregaar forud i hver Maaned. Henstand med Betalingen kan ikke
i§ gives uden Bestyrelsens særlige Tilladelse.
Denne Bestemmelse træder i Kraft fra 1ste Januar 1910.
-
1424 Den polytekniske Læreanstalt 1909—1910.
2. Udbetaling af Studielaan foregaar ligeledes forud i hver Maaned.
Studielaanene udbetales aldrig kontant.
Hvis den Del af Studielaanet, som benyttes til Betaling for Kost, ikke
kommer til Udbetaling paa Grund af Bortrejse (jvfr. 3), overfores Beløbet
til en, eventuelt flere af de følgende Maaneder.
3. Ved Fraværelse ud over 3 Dage godtgøres der Alumner 75 Øre pr.
Dag af det indbetalte Beløb for fuld Kost. Ved Fraværelse i 1 Maaned eller
længere, betales der intet for Kost.
Disse Fradrag i Betalingen for Kost sker dog kun, saafremt Fraværelsen
er behørig anmeldt for Inspektøren.
Fraværelse fra Kollegiet i mere end 2 Maaneder skal anmeldes til Inspektøren,
der i hvert enkelt Tilfælde indhenter Bestyrelsens Bestemmelse
om, hvorvidt vedkommende kan vedblive at bo paa Kollegiet.
— Fundats for Mathilde Hagemanns Festlegat.
1. Legatets Navn er »Mathilde Hagemanns Festlegat«.
2. Legatets Kapital, der for Tiden bestaar af 15,000 Kr. 4% Obligationer,
udstedte af Kreditforeningen af Grundejere i Kobenhavn, skal altid
være anbragte efter Heglerne for Anbringelse af Umyndiges Midler. Legatets
Aktiver skal altid saavidt gørligt være noterede paa Legatets Navn og forsynes
med Prohibitivpaategning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
3. Legatet er knyttet til »G. A. Hagemanns Kollegium« og ejes af
dette. Det er underlagt Kollegiets Bestyrelse.
4. Kenterne af Legatet stilles til Raadighed for Alumnerne paa G. A.
Hagemanns Kollegium og skal af disse gennem den af dem valgte Inspektion
anvendes til følgende Formaal.
a. I første Række anvendes Renten til at give enkelte Dage et særligt
festligt Præg.
Saaledes skal den 27de September, Mathilde Hagemanns Fødselsdag,
fejres med en Festmiddag med efterfølgende Bal. Ved denne Fest
er det mit Ønske, at alle Alumner er tilstede, og at saadanne tidligere
Nydere af Studielaan, der har tilbagebetalt Laanet i det foregaaende
Aar, indbydes som Gæster, ligesom det vilde være mig kært, om Medlemmerne
af Kollegiets Bestyrelse med Hustruer gav Møde ved Festen.
Endvidere ønsker jeg Juleaften højtideligholdt i hjemlige Former
(med Juletræ) af de Alumner, der maatte forblive paa Kollegiet Julen
over, samt af Funktionærer og Betjening.
Endelig ønsker jeg, at der den 16de Maj, min Fødselsdag, gøres en
Skovtur af alle Alumner og de til Kollegiet knyttede Funktionærer.
b. Der kan derhos af Renten anvendes Beløb til saadan Repræsentation,
som Kollegiet ikke bor unddrage sig (Blomstergaver, Kranse etc.)
samt til mindre Anskaffelser til Udsmykning af Kollegiet og lignende.
c. Endelig ønsker jeg Legatets Renter anvendt til Tilvejebringelsen og
Vedligeholdelsen af en Samling Fotografier af alle Alumner og Funktionærer,
forsynet med Navn og Aarstal, til eventuel Ophængning eller
i alt Fald Opbevaring paa Kollegiet, hvorhos der bør gives de fornødne
Bidrag til en Fotografi- og Mærkebog, hvori saavidt muligt alle Billeder
vedrørende Kollegiet forsynede med Tekst, skal samles, og hvori der
indføres saadanne Begivenheder, der er af Interesse for Kollegiet, samt
de dertil knyttede Taler, Vers etc.
Legater og Stipendier, 1425
5. Kollegieinspektionen udarbejder aarligt et Budget over Anvendelsen
if Festlegatets Renter, og naar dette Budget er antaget af en Alumneløeneralforsamling
og godkendt af Kollegiets Bestyrelse, administrerer Inspektionen
Pengene og aflægger Regnskab for deres Anvendelse til Generallorsamlingen,
hvorefter Kollegiets Bestyrelse deciderer Regnskabet.
Den faste Revisor ved G. A. Hagemanns Kollegium forvisser sig hvert
fijiar om, at Legatets Renter i Overensstemmelse med denne Fundats's Regler
ir udbetalt Kollegieinspektionen, og afgiver, samtidig med Indsendelsen
if Kollegiets Regnskab, Erklæring desangaaende til Lærerraadet for Poly-
Iseknisk Læreanstalt til Videresendelse til Ministeriet for Kirke- og UnderiHsningsvæsenet.
5. Ændringer i denne Fundats kan ske, naar Lærerraadet ved den
ooolytekniske Læreanstalt efter Kollegiebestyrelsens Indstilling anbefaler det,
gig Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet giver sit Minde dertil.
— Fundats for Mathilde Hagemanns Pensionslegat.
1. Legatets Navn er »Mathilde Hagemanns Pensionslegat«.
2. Legatets Kapital, der for Tiden bestaar af 15,000 Kr. 4% Obligationer,
udstedte af Kreditforeningen af Grundejere i København og Omegn,
ikal altid være anbragt efter Reglerne for Anbringelse af Umyndiges Midler,
legatets Aktiver skal altid saavidt gørligt være noterede paa Legatets Navn
§og forsynede med Prohibitivpaategning af Ministeriet for Kirke- og Underivisningsvæsenet.
3. Legatet er knyttet til G. A. Hagemanns Kollegium og ejes af
ailette. Det er underlagt dettes Bestyrelse og Administrationsbestemmelser.
4. Af Legatets Renter afholdes Pension til saadanne af Kollegiets Funktionærer
eller Betjening, som har maattet forlade Tjenesten paa Kollegiet
soaa Grund af Alder, Svagelighed eller anden dem ikke tilregnelig Aarsag.
^Pensionens Størrelse fastsættes saavidt muligt efter de for Pensionering af
liwilsvarende Funktionærer i Københavns Kommunes Tjeneste til enhver
ilFid gældende Regler.
5. Det Beløb, der ikke maatte medgaa til Pensioner efter Post 4, hen-
98.ægges til Legatets Kapital til dettes Forøgelse og Styrkelse, saalænge Bestyrelsen
finder det nødvendigt eller ønskeligt. Naar dette ikke længer er
illilfældet, anvendes det af Legatets Indtægter aarlig tiloversblevne Beløb
scpaa samme Maade som Kollegiets almindelige Indtægter.
6. Pensionslegatet er undergiven de samme Regler for Regnskabsiaflæggelsen
som de, der gælder for G. A. Hagemanns Kollegium.
7. Ændringer i denne Fundats kan ske, naar Lærerraadet ved den
jqpolytekniske Læreanstalt efter Kollegiebestyrelsens Indstilling anbefaler det,
gog Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet giver sit Minde dertil.
— Fundatsbestemmelse vedrørende G. A. Hagemanns Kollegium.
I Fundats for »G. A. Hagemann og Hustrus Legat til Fordel for Samfundet
^cog Hjemmet for Vanføre« er indsat følgende Bestemmelse:
5. Skulde Samfundet og Hjemmet for Vanføres Virksomhed blive
/oovertaget af Stat eller Kommune, skal Legatkapitalen (25,000 Kr. i Kredito3Eoreningsobligationer)
tilfalde »G. A. Hagemanns Kollegium« øg dens Renter
iianvendes til Bedste for dette.
Universitetets Aarbog. 60