Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet. 1477
og 947—50, forhøjet med 300 Kr. (det astronomiske Observatorium) og
,96,500 Kr. (de lægevidenskabelige Instituter ved Rigshospitalet).
Til Universitetets Landsbykirker er paa Universitetets Udpiftspost
.69. a. 2., Hovedistandsættelser, for 1910—11 bevilget a. 2,010 Kr. til Om-
Ja støbning af den store Kirkeklokke i Bringstrup, jfr. Rigsdagstid. 1909—10,
TTill. A. Sp. 1283—84; b. 15,185 Kr. til Udvidelse af Gladsaxe Kirkegaard,
iijfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. B. Sp. 957—58.
B. Enkelte Foranstaltninger.
I. Universitetsbygningens Forskønnelse.
a. Restamering af Dekorationen i Universitetets Forhal og Korridorer.
Tillæg til Aarbog 1904—05.
(Jfr. om en tidligere Restaurering, Aarb. 1878—79, S. 804—11, om
Z Køb af Constantin Hansens Kartoner og malede Skizzer, Aarb. 1881—82,
.8 S. 321—22; om Restaurering af 3 Kartoner af Marstrand og Constantin
H Hansen, Aarb. 1906—07, S. 1059 og Rettelser og Tilføjelser; om Køb af
2 2 Modelstudier af Constantin Hansen, Aarb. 1908—09, S. 923; om Udgifter
rr vedrørende Fotograferingen af Dekorationerne, Aarb. 1907—08, S. 453;
ID om nærværende Restaurering, Aarb. 1898—99, S. 297, 1899—1900, S. 627
28, 1900—01, S. 1015, 1901—02, S. 321, 1902—03, S. 785, 1903—04,
.aS. 1246).
Under 22. Januar 1898 tilsendte Konsistorium det kgl. Akademi for
)b de skønne Kunster en Skrivelse, saalydende;
»Den slette Tilstand, hvori Malerierne og Dekorationen i Universitetets
1 Forsal og Korridorer befinde sig, har i lang Tid ligget Konsistorium paa
18 Sinde, men man har ment, at det ikke kunde nytte at foretage nogen Re-
Ja staurering, saa længe Bygningen blev oplyst ved Gas. Efterat der nu er
ai indlagt elektrisk Belysning, anser man Tiden for kommet til at skride til
19 en grundig Restaurering, men er i Tvivl om, hvad der i saa Henseende skal
8a sættes som Maal, og hvorledes man overhovedet helst bør gribe Sagen an.
Konsistorium tillader sig derfor at anmode Kunstakademiet om dets
)g gode Bistand i saa Henseende, navnlig ved velvilligst at give den fornødne
A Anvisning om, hvorledes den paatænkte Restaurering hensigtsmæssigst
b! lader sig udføre«,
I Skrivelse af 14. Februar s. A. udtalte Akademiet som sin »Formening,
rs at dette Spørgsmaal kun kan løses ved Samarbejde mellem videnskabelige
Å Kræfter (Kemikere) og Kunstnere. Akademiet foreslaar derfor Nedsættelsen
tB af en fra Universitets og Akademiets Side fælles Kommission og har som
d Delegerede til denne valgt D'Herrer Professor L. Fenger og A. Jerndorff
sa samt Dekorationsmaler N. Fristrup«.
Under 3. Marts anmodede derefter Konsistorium Rektor, Professor
(3 Deuntzer, og Professorerne Edv. Holm og S. M. Jørgensen om at indtræde
ja som Medlemmer af Kommissionen; efter at imidlertid Professor Jørgensen
Ib af Helbredshensyn havde udtalt Ønsket om at fritages for dette Hverv,
ai indtraadte efter Konsistoriums Anmodning af 18. April s. A. Professor
/I N. G. Steenberg ved den polytekniske Læreanstalt i Kommissionen.
1478 Universitetet 1909—1910.
Under 7. November 1898 indsendte Konsistorium til Ministeriet følgende
Skrivelse, hvori Kommissionens Arbejde og det af denne indhentede Tilbud
fra Professor Aug. Jerndorff med tilhørende Bilag er refererede:
»Universitetsbygningens Ydre har nu ved Ministeriets og Rigsdagens
Velvillie erholdt en længe ønsket Restaurering, og Universitetets Festsal
er, uden at det har været nødvendigt at søge særlig Bevilling dertil, i Fjor
blevet oppudset over det hele med ny Forgyldning og Maling, nye Draperier
m. m. For at bringe Hovedbygningen i en værdig Tilstand mangler endnu
en gennemgribende Restaurering af den store Forhal og Korridorerne, hvis
Dekorationer befinder sig i en meget slet Forfatning. Dette har længe ligget
Konsistorium paa Sinde, men man har ment, at det ikke kunde nytte at
foretage noget, saa længe Bygningen blev oplyst med Gas, og først anset
Tiden for en Restaurering for kommet, efter at nu elektrisk Belysning er
indlagt.
Konsistorium har derfor i Begyndelsen af dette Aar anmodet det kgl.
Akademi for de skønne Kunster om, at der fra Akademiets Side maatte
blive givet Anvisning med Hensyn til fornævnte Restaurering, hvorefter
Akademiet udtalte, at det var af den Formening, at Spørgsmaalet kun
kunde løses ved Samarbejde mellem videnskabelige Kræfter (Kemikere)
og Kunstnere; Akademiet foreslog derfor Nedsættelsen af en fra Universitetets
og Akademiets Side fælles Kommission og meddelte, at det som Delegerede
til denne havde valgt D'Herrer Stadsarkitekt, Prof. L. Fenger, Prof.
A. Jerndorff samt Dekorationsmaler N. Fristrup. Konsistorium valgte
derefter til Medlemmer af Kommissionen Universitetets Rektor, Prof.,
Dr. phil. E. Holm og Prof. ved den polytekniske Læreanstalt N. Steenberg
samt Bygningsinspektør, Prof. V, Petersen.
Denne Kommission har derefter holdt en Række Møder, og der er foretaget
foreløbige Undersøgelser af Dekorationerne. Det har da vist sig, at
Maleriet paa den venstre Væg i Forsalen, der i 1878—79 var ommalet, ikke
længere eksisterede, men var saa godt som fuldstændigt forsvundet, væsentlig
paa Grund af Fugtighed, og at denne truede med at brede sig videre, saa
at man, for at afværge Murværkets og Dekorationens Ødelæggelse i endnu
større Omfang, maatte ommure Væggen baade indefra og udefra. Ligeledes
viste det sig, at ogsaa Dekorationen paa de øvrige Flader i sin Helhed har
lidt overordentlig meget, idet ikke blot Farverne have forandret sig og ere
forvitrede, men ogsaa Malingen paa mange Steder er skallet af eller truer
dermed, saa at en grundig Restaurering er paatrængende nødvendig for at
hindre større Ødelæggelser og undgaa endnu større Bekostninger.
Kommissionen, hvis Overvejelser særligt have været rettede paa at
tilvejebringe en Restaurering af langt større Holdbarhed end den for 20 Aar
siden foretagne, blev da enig om at anvise Prof. Jerndorff som den mest
egnede til at udføre den lagte Plan og at anmode ham om at udarbejde et
Overslag over Udgifterne ved Rensningen, Istandsættelser og delvis Fornyelse
af Dekorationerne i Universitetets Forsal med tilhørende Korridorer.
Prof. Jerndorff har derpaa i vedlagte Skrivelse, mrk.B., udtalt, at Arbejdet
tænkes udført paa følgende Maade. Loft- og Vægflader renses og vaskes
(eventuelt med Benzin). De tidligere Udbedringer og Overmalinger, som
ere udførte med Æggetempera og have vist sig uholdbare, fjernes, og de
blottede Steder af Grunden præpareres til fornyet Bemaling, som tænkes
ITniversitetsbyg-ningens Forskønnelse. 1479
ibdført med Caseinfarve. Fra denne Behandling undtages dog Væggene i
olorridorerne, hvor ved en tidligere Restaurering de oprindelige Freskodekoraroioner
ere overmalede med Oliefarve, og som derfor nu maa behandles med
njamme Materiale. Ligeledes undtages et af de store Vægbilleder paa For-
)ljalens vestre Væg. Dette Billede, oprindelig fremstillende Apollo og Pythea,
tb ar allerede ved den Restaurering, som foretoges i 1878—79, saa ødelagt
if Fugtighed, at begge Figurer vare, saa at sige, fuldstændigt forsvundne,
§g blev derfor dengang erstattet med et nyt. Dette, som behandlede et
ormdet Emne af Apollomythen, blev malet »al tempera«, men er ligesaa fuldædtændigt
gaaet til Grunde som det første. Det anses derfor nødvendigt at
Jikre et paatænkt nyt Billede for en ligesaa hurtig Ødelæggelse ved Fornyelse
og Isolering af Murværket (se Bilag Nr. III.). Paa denne nye Mur-
3Blade tænkes Constantin Hansens oprindelige Komposition genindsat paa
niin Plads og, ligesom fra hans Haand, udført »al fresko«. Ligeledes tænkes
umuligt al fresko-Behandlingen anvendt til delvis Fornyelse af Midtbilledet
^B»aa den nordre Væg, navnlig til Prometheusfiguren, som allerede ved foræiævnte
Restauration maatte fuldstændigt opmåles paa bar Grund. Temperaifiarven,
som dengang anvendtes hertil, er stærkt mørknet og bør derfor
[9 (jernes.
Uagtet store Partier af de andre Billeder ogsaa ere meget ødelagte,
T.T det formentlig ikke i et saadant Omfang, at det vil kunne forsvares at
•bidskære og forny nogen hel Figur paa denne Maade. Til disse Billeders
bUdbedring vil der altsaa, ligesom til hele den øvrige Dekoration, anvendes
ifiOaseinfarver. Dog kan det ikke, før Rensningen er foretaget og de nødvendige
Forarbejder og Forsøg ere bragte tilende, med Sikkerhed ses, hvilken
)i?remgangsmaade der bør følges. Der er desværre al Grund til at antage,
tit Forvittringen af den gamle Fresko er meget mere fremskreden end den
IMU synes. Ved Restaurationsarbejdet for tyve Aar siden aabenbaredes en
crBangt værre Tilstand, end man anede.
Medens der til de store Vægbilleder foreligge originale Skizzer og Karicooner,
som ville afgive den bedste Støtte for Restaureringen, findes saa-
[silanne ikke for den øvrige Dekorations Vedkommende. Her vil derfor, over-
Jlålt hvor det anses fornødent, blive taget Kopier af de beskadigede Partier,
TQ'ør Rensningen, eller blive gjort omhyggelige Forarbejder, for at kunne
dekonstruere hver Enkelthed i nærmeste Overensstemmelse med Originalen.
sCDette gælder navnlig for væsentlige Dele af de rige Pilastre og for de to
rJskønne Felter paa Vinduesvæggen med Oliven og Laurbærtræer.
Alt det almindelige Malerarbejde paa Loft og Vægflader ligesom en Del
rlAftrækninger og lettere ornamentale Friser ville blive fornyede. Ligeledes
rnommales den sorte Underdel af Væggene og aftrækkes paany.
Korridorerne tænkes ligeledes omhyggeligt restaurerede. Loftene med
fiGasein, Væggene derimod, hvor den oprindelige Freskodekoration i 1878
" 79 blev oliemalet, vil som før nævnt bibeholdes i dette Materiale, som i
reflet Hele er ret vel bevaret; men paa flere Punkter bør Dekorationerne omurfjiales
for at opnaa større Harmoni med de tilstødende Fresker.
Samtidig tænkes Vinduer, Døre, Paneler, Trapper og Gulve malede,
sfisaa at det hele Rum kan fremtræde fornyet.
Det samlede Arbejde, Murerarbejde, Stilladser og Rengøring indbejfi'fattet,
vil beløbe sig til 29,400 Kr., hvilket Beløb fordeler sig saaledes:
1480 Universitetet 1909—1910.
A. Malerarbejde:
1. Rensning af Loft og Vægge i Vestibulen samt Loft og Overvægge
i Korridorerne (Bilag I.) 900 Kr.
2. Vestibulen.
Loftet.
Restaurering af Midtbilledet 500 Kr.
Figurer og Himmeltegn i de smaa Felter 200 —
Den gule Frise ommales. Aftrækning og Udbedring
af de lettere dekorative Led.
Bundfarver i Felterne udbedres og Loftfladen
ommales (Bilag I.) 550 —
1,250 Kr.
Væggene.
Et Billede, Apollo og Pythia, Genfremstilling af
Constantin Hansens oprindelige Komposition,
males al fresko paa ny Mur. Størrelse 5 Alen
X 3% Alen 6,000 Kr.
G Vægbilleder, ca. 5 Alen høje, x henholdsvis
6 Alen G"—4 Alen 18"—3 Alen 9", udbedres,
betydelige Fornyelser, muligt ville nogle af
disse kræve at udføres paa ny Puds, al fresko. 8,000 —
En omløbende Frise: Figurer udførte graat i
graat paa grøn Bund, udbedres, ca. 50 Alen
lang 1,000 —
9 Felter; Figurer udførte graat i graat paa blaa
Bund udbedres 900 —
2 dobbelte Felter med Træer, paa Vinduesvæggen,
kopieres og males nyt op 600 —
G rigt dekorerede Pilastre af hele Salens Højde
samt 2 do. af halv Højde, udbedres og fornys
i væsentlige Partier, til disse udarbejdes forud
Kopier 2,500 —
Gesimsen.
Den øverste omløbende Frise, Alagrec etc. De
gule Vægflader, Den grønne Bund i Figurfrisen.
Den blaa Bund i Felterne (Bilag I,)., 950 —
Ommaling af det sorte Panel og Aftrækning paa
samme (Bilag I.) 240 —
20,190 Kr.
3. Korridorerne,
Samtlige Lofter delvis at ommale og dekorere. Overvæggene
(Oliefarve) renses og ommales til Dels (Bilag I,) 1,220 —
4. Samtlige Vinduer, Døre og Underpaneler at afvaske og opmåle
som tidligere, dels i Toner, dels Træ eller Marmor.
Gulve og Trappetrin at fernisere og lakere (Bilag I.).. 1,140 —
5. Prøver og Eksperimenter med Hensyn til Rensning, Væggens
Præparering og Coalinbehandling samt Forsøg og Indøvelse
i Maling al fresko 1,200
Overført. .. 25,900 Kr.
Universitetsbygniugens Forskønnelse. 1481
At overfore. .. 25,900 Kr.
Andre Arbejder:
.9 6. Adskilligt Murerarbejde til Udtorring og Isolering af Ydermuren
imod Vest og Fornyelse af det indre Murværk
sammesteds for at sikre det nye Freskobillede. Murerhjælp
til Freskobehandlingen (Bilag III.) 1,000 —
.77. Stillads (Bilag II.) 1,850 —
.8 8. Tilsyn med Haandværkere og Dekorationsmalere, samt Medvirken
ved sidstnævntes Arbejde 500 —
.0 9. Rengøring, under og efter Arbejdets Udforelse (Bilag I.).. 150 —
lait... 29,400 Kr.
Ovenstaaende Overslag er udarbejdet efter gentagne Forhandlinger
g«g nøje Gennemgang, hvortil Bygningsinspektøren har ydet sin gode Hjælp,
§»g det er lykkedes at bringe Beløbet betydeligt ned under det første Overslag.
eGette er blandt andet bevirket ved, at man har ladet alle Poster udgaa,
løom paa nogen Maade kunne afholdes af Universitetets almindelige Dekoleationskonto,
derunder navnlig Rensning og Afslibning af de store Bronceroløre
til Solennitetssalen og deres Oxydering. Naar desuagtet Totalsummen
ur blevet en Del større end hvad Restaureringen kostede i 1879, beroer dette
blels paa, at Arbejdet denne Gang er baade intensivt og ekstensivt langt
ornere omfattende, dels paa at Priserne overhovedet ere væsentligt stegne
h de forløbne 20 Aar, og til Oplysning i begge Henseender skal man henvise
liil hoslagte Skrivelse af 1. November d. A. fra Professor Jerndorff. Efter
olie langvarige og meget omhyggelige Undersøgelser og Overvejelser, der ere
jB*aaede forud, har Konsistorium ikke mindste Tvivl om, at den omhandlede
eRestaurering, der er i saa høj Grad ønskelig og nødvendig, vil lede til et
[øsiærdeles smukt og for en meget lang Aarrække holdbart Resultat.
Man tillader sig derfor med en indtrængende Anbefaling ærbødigst at
brmdstille, at der til 2den Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for
?8i899—1900 paa Universitetets Budget stilles Forslag om et Beløb af 29,400
iXr. til Udgifter ved Rensningen, Istandsættelse og delvis Fornyelse af Deko-
Js*ationerne i Universitetets Forsal med tilhørende Korridorer«.
Paa Finansloven for 1899—1900, jfr. Rigsdagstid. 1898—99, Tillæg
.S. Sp. 293—96 og 465—66 blev der derefter bevilget 29,500 Kr. paa Unirøversitetets
Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, til Restaurering af
øOekorationen i Universitetets Forhal og Korridorer.
Paa Grund af Lockout i Sommeren 1899 og paa Grund af omfattende
[iCJndersøgelser af, hvorledes en holdbar Restaurering navnlig af Loftet kunde
[qopnaas, forsinkedes Arbejdets Paabegyndelse betydeligt, saaledes at der
raiørst i Vinteren 1900—01 kunde arbejdes med større Kraft.
Paa Finansloven for 1900—01 blev der efter Konsistoriums Indstilling
r9oevilget et Beløb af 700 Kr. til Fotografering af Dekorationerne til Bemyttelse
under Arbejdet, jfr. Rigsdagstid. 1899—1900 Tillæg B. Sp. 1517
18; for denne Bevilling blev der af Fotograf Fred. Riise taget 41 fotosigrafiske
Plader af Dekorationerne. Endvidere blev der paa Finansloven for
)GJ1901—02 paa Universitetets Udgiftspost 9. a. 2. bevilget 11,200 Kr. til
a/Anbringelse af et Varmeapparat i Universitetsbygningen til Opvarmning
iiif Vestibulen og Korridorerne, jfr. Rigsdagstid. 1900—01, Tillæg A. Sp.
f Universitetets Aarbog. 67
1482 Universitetet 1909—1910.
1157'—60; dette Apparat, hvis Formaal var at beskytte Dekorationerne
mod Fugtighed, blev indlagt i Efteraaret 1901. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1901—02 blev paa samme Udgiftspost bevilget 1,006 Kr. 75 Øre til
Belægning af Loftsgulvet over Forsalen med Linoleum, for at Dekorationerne
derved kunde beskyttes mod Fugtighed. Endelig blev paa samme Tillægsbevillingslov
og paa Finansloven for 1902—03 bevilget 730 Kr. aarlig til
Brændsel til det anførte Varmeapparat.
Efter Indstilling af Konsistorium meddelte Ministeriet under 23. Januar
1901 Universitetskvæsturen Ordre til at udbetale det i Finansaaret 1899
—1900 ikke anvendte Beløb, 23,100 Kr., paa forventet Tillægsbevilling for
Finansaaret 1900—01, og under 10. December 1901 meddelte Ministeriet
Kvæsturen en tilsvarende Ordre til at udbetale det da resterende Beløb,
13,100 Kr., i Finansaaret 1901—02.
Under 28. November 1901 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet en Skrivelse af s. M. fra Professor Jerndorff, hvori androges
om en yderligere Bevilling paa 29,964 Kr. 92 Øre til Fornyelse og Istandsættelse
af Dekorationerne i Universitetets Forhal og Korridorer. I Skrivelse
til Ministeriet af s. D. udtalte Konsistorium angaaende Spørgsmaalet om
Vederlag til Professor Jerndorff følgende:
»Konsistorium skal paa det varmeste anbefale, at der ydes Prof. J. et
Vederlag for hele den store og betydelige Virksomhed, han har haft med
Arbejdets Ledelse i de to forløbne Aar og fremdeles vil have, hvilket Arbejde
selvfølgelig har hæmmet hans Virksomhed paa andre Omraader.
Man maa anse de af ham anslaaede Beløb af 5,000 Kr. for de forløbne 2 Aar
og 2,000 Kr. for den fremtidige Ledelse for at være et langtfra stort, men
dog nogenlunde passende Vederlags.
Af Konsistoriums Skrivelse, der i alle Enkeltheder sluttede sig til Prof.
Jerndorffs Skrivelse, hidsættes desuden Slutningen:
»Konsistorium maa selvfølgelig i højeste Grad beklage, at det har vist
sig, at den givne Bevilling — ifølge de under Restaureringen fremkomne
Oplysninger om Dekorationens Tilstand — har vist sig saa ganske utilstrækkelig,
men man skal i saa Henseende navnlig henvise til, at det hele
Arbejde nærmest har vist sig ikke blot at være en Restaurering, men snarere
en hel Fornyelse, og man skal slutte sig til Prof. J.'s Udtalelse: ,,at ofre,
hvad der bør ofres, kan vel siges at være Skyldighed her, overfor det kraftigste
og ædleste Mindesmærke om det forløbne Aarhundredes Dekorationskunst".
Sluttelig skal man tilføje, at det efter de nu foretagne Undersøgelser
og Beregninger maa anses for udelukket, at der skulde kunne blive Tale om
yderligere Overskridelser.
I Henhold til det foranførte tillader Konsistorium sig ærbødigst indtrængende
at anbefale, at der til 2den Behandling af Finanslovforslaget
for 1902—03 paa Universitetets Budget under Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser,
maa søges optaget et yderligere Beløb af 29,964 Kr. 92 Øre
(eventuelt 27,914 Kr. 92 Øre) til Fornyelse og Istandsættelse af Dekorationen
i Universitetets Forsal og dets Korridorer«.
Under 5. December 1901 modtog derefter Konsistorium fra Ministeriet
en Skrivelse, saalydende:
»Efter at have modtaget D'Herrer Rektors og Professorers Skrivelse
Universitetsbygningens Forskønnelse. 1483
; 3E 28. f. M. om en yderligere Bevilling paa 29,964 Kr. 72 Øre (eller i alt
Ifiald 27,914 Kr. 72 Øre) til Fornyelse og Istandsættelse af Dekorationen
7Universitetets Forsal og dets Korridorer undlader Ministeriet ikke at med-
){9ele, at man er enig med Konsistorium i at beklage, at den Bevilling, der
r9flev given paa Finansloven for 1899—1900 til det paagældende Arbejde,
iBar vist sig ganske utilstrækkelig, og man nærer Betænkelighed ved at
lidlle Forslag om, at det manglende Beløb udredes af Statskassen.
Saafremt Konsistorium derimod maatte bifalde, at Beløbet søges beoliilget
af Kommunitetets Midler, vil der herfra blive stillet Forslag herom
maledes, at Belobet afholdes med Halvdelen i Finansaaret 1902—03 og
?9iesten i det følgende Finansaar.
At Kommunitetet paa denne Maade kommer Universitetet til Hjælp
bsed at udrede omtrent Halvdelen af Omkostningerne ved Istandsættelsen
if Dekorationen i Universitetets Forsal synes i og for sig ikke unaturligt,
§g en lignende Anvendelse af Kommunitetets Midler har da ogsaa tid-
3§.gere funden Sted, saaledes i 1865—66 til Solennitetssalens Dekoration
fJJniversitetets Aarbog 1882—83, pag. 19), paa en Tid, hvor Kommunitetets
Formue kun udgjorde omtrent en Trediedel af den Størrelse, den nu
ib ar naaet.
Forinden videre foretages imødeser Ministeriet derfor en behagelig Ud-
»Isilelse fra Konsistorium om, hvorvidt der maatte haves noget at erindre
)jiinod, at det omspurgte Beløb afholdes af Kommunitetets Midler«.
Ved Skrivelse af 15. Januar 1902 indberettede Konsistorium i TilruHutning
til en vedlagt Erklæring af 14. s. M. fra Kvæstor, at man af Heni^
yn til Sagens Betydning for Universitetet ikke havde noget at erindre
omod, at Bevillingen søgtes paa Kommunitetets Budget. Paa Finansloven
Tær 1902—03 blev derefter bevilget yderligere 29,964 Kr. 92 Øre paa Komumunitetets
Budget, jfr. Rigsdagstid. 1901—02, Tillæg B., Sp. 1143—44.
Professor Jerndorffs anførte Skrivelse af November 1901 var saab^
dende:
»Da Konsistorium for 3 Aar siden opfordrede mig til at overtage Leielelsen
og Udførelsen af det store Udbedringsarbejde ved Dekorationerne
J Universitetets Forsal og i den Anledning bad mig udarbejde et Overslag
mver den formentlige Bekostning ved dette Arbejde, undlod jeg ikke at
io*øre opmærksom paa, hvor vanskeligt det var med nogen Grad af Paalide-
I§ighed at gøre dette.
Det var i Virkeligheden saa meget mere umuligt at bedømme de
bVanskeligheder, dette Arbejde kunde bringe, som der, paa Grund af Hovediirummets
store Højde, ikke kunde foretages nogen Undersøgelse paa nært
oOold af Dekorationens allervæsentligste Dele, og fordi der rimeligvis, saavel
lidl Rensning som til Udbedring, maatte bruges nye Fremgangsmaader, som
iQørst ved Prøve skulde fastslaas.
Det varede da heller ikke ret længe, før der viste sig Vanskeligheder,
io.;om endog i lang Tid syntes uovervindelige, og som gjorde mig det ganske
Blxlart, at det vilde være umuligt at komme igennem Arbejdet uden betydelig
•/Overskridelse af Bevillingen.
Naar jeg desuagtet først nu, efter 2 Aars Forløb, fremkommer med
a;;n Redegørelse for Overskridelsens Omfang, er det begrundet deri, at et
1484 Uuiversitetet 1909—1910.
klart Overblik ikke har kunnet haves tidligere, og jeg har ment rettest
at burde vente, indtil saavel Haandværkerne som jeg selv havde vundet
saa megen Erfaring til Vurderingen af samtlige Arter af Arbejde, at der
kunde være Sikkerhed for, at yderligere Overskridelse ikke vilde finde Sted.
Desværre viser nu Opgørelsen, at Overskridelserne ville vokse op til
et Beløb af omtrent samme Størrelse som det oprindelig bevilgede.
Dette beklagelige Forholds Uundgaaelighed vil jeg nærmere begrunde
i det efterfølgende.
Naar jeg først nævner, at forskellige Arbejder ere komne til, som
ikke vare forudsete i den oprindelige Plan, da spiller dette ganske vist
en Rolle, men det kan dog ikke siges, at disse har bevirket den væsentligste
Forøgelse af Udgiften. Aarsagen maa hovedsagelig søges deri, at
der er næsten ingen Del af Arbejdet, som ikke har vist sig langt vanskeligere
end forud antaget, næsten ingen Del af Udsmykningen saavel som af
de simple Flader, hvor ikke Ødelæggelsen var langt mere fremskreden end
man kunde ane, og Arbejdet har paa den Maade, tvunget af Nødvendigheden,
langt mere formet sig til en Fornyelse end en Forbedring. Ja, det
kan endogsaa med fuld Føje siges, at en virkelig Nymaling paa bar Grund
i de fleste Tilfælde vilde have været meget lettere og mindre bekostelig.
Om en saadan Fremgangsmaade vilde have været forsvarlig, er dog et
andet Spørgsmaal. Jeg tror det ikke. Jeg har i alt Fald forstaaet min
Opgave saaledes, at Ærbødigheden for de gamle Dekorationers store Kunstværd
og deres Betydning som et enestaaende Monument over tre af vort
Lands, og hin Periodes, betydeligste Kunstnere forpligtede mig til ikke
at udslette selv den mindste Del, som kunde bevares og være os vejledende
ved Genfrembringeisen af det skønne Hele.
Denne Opfattelse har været raadende under hele Arbejdet og intet
har været sparet af Undersøgelser og Overvejelser for at forfølge selv de
svageste Spor.
Af Enkeltheder i Arbejdet, som særligt ere voksede op til et uanet
Omfang, maa først nævnes de indledende Arbejder paa Loft og Frise, hvorved
alle Erfaringer skulde samles med Hensyn til Valget af de opløsende
Midler til Rensning og Bestemmelse af Farvestoffer, Bindemidler og de
Behandlingsmaader, som maatte være mest tjenlige paa de forskellige Steder.
Disse Prøver og Indøvelser have omtrent optaget hele forrige Aar. Først i
Februar i indeværende Aar kunde det siges, at Arbejdet skred frem paa
forholdsvis sikkert Grundlag, om end der siden bestandigt er og fremdeles
vil dukke nye Vanskeligheder og Spørgsmaal op under Arbejdets forskellige
Opgaver.
Ganske særlig Vanskelighed mødtes i et Farvelag af uopklaret Sammensætning,
som maa være paaført ved den store Udbedring i Aarene 1878—79.
Det dækkede hele Loftsplanet som et hæsligt mørkt graabrunt Lag, var
stenhaardt og trodsede i lang Tid alle Opløsningsmidler. Den Rensning
med Ætsnatron, som til sidst blev vor eneste Udvej, maatte efterfølges
af de vidtløftigste Udvaskninger og Neutraliseringer, som foretoges dagligt
i henved tre Maaneder, uden at Udblomstring af Natronsalte ophørte.
Det vil være indlysende, at alt dette har medført et overmaade stort
Arbejde af Studium og Overvejelse, Raadspørgen hos Kemikere og Teknikere
og mangfoldige egne Forsøg.
Universitetsbygningens Forskønnelse. 1485
Jeg kommer herved til Omtalen af en betydelig Post, som jeg ikke
iJ3;an undlade at paaføre Regnskabet.
Dengang jeg for tre Aar siden gjorde mit Overslag, havde jeg saa lidt
pSegreb om, hvad Ledelsen af et saadant Arbejde krævede, at jeg hertil
i9«eregnede 900 Kr., hvori endda er indbefattet »Medvirkning ved Dekora-
[øionsmalernes Arbejde«. At denne Sum (som paa Bevillingen er nedsat til
)0'00 Kr., medens 1,000 Kr., som jeg havde sat til »uforudsete Udgifter«,
Isielt bleve strøgne) knapt vilde være tilstrækkelig til at dække de bestandigt
5B«aaløbende uberegnelige og uundgaaelige Smaaudgifter, endsige kunde være
sSetaling for det Arbejde, jeg i disse Aar har ydet, saavel udenfor Arbejdssttedet,
som under mine næsten daglige, kortere eller længere Besøg i Unii9Tersitetet,
tror jeg nu vil være indlysende for enhver, som blot løseligt har
milgt Arbejdets Gang. Jeg beklager meget, at jeg i sin Tid i saa høj Grad
tsiar undervurderet denne Post, men jeg haaber, at det vil findes undskyldeligt,
naar man tager i Betragtning, at min tidligere Virksomhed ikke
tBiar kunnet give mig nogen Erfaring i denne Henseende. Min Forudsætning
løor Beregningen dengang var, at mit personlige Arbejde ved de store Vægiioilleder
kunde udføres samtidigt med hele den øvrige Dekoration, og at
BB.aaledes Tilsynet ikke kunde antages at kræve megen ekstra Tid. Det
livirkelige Forhold derimod blev, at der endnu til Dato ikke har kunnet
iQ-øres ved de store Billeder (Loftsbilledet undtaget), og at der først kan
poegyndes paa dem, naar alt ovenfor er helt færdigt. Endvidere var, som
rsiet hele Overslag fra 1898 viser. Arbejdet langtfra tænkt at skulle antage
M saadant Omfang.
Jeg tror derfor ikke, at det vil findes ubilligt, naar jeg nu mener at
Brmaatte ansætte mit Arbejde i de forløbne to Aar til 5,000 Kr. Den frembioidige
Ledelse er sat til 2,000 Kr.
Da det har vist sig, at Constantin Hansens store Billeder, selv de,
[afler syntes vel bevarede, gennemgaaende hore til de mest ødelagte af hele
sCDekorationen og, som det fremgaar af vore Erfaringer ved Loftets Aurora-
^i^igur, i høj Grad angribes af den nødvendige Rensning, selv med de
is.empeligste Midler, da Farven i store Partier har løsnet sig fra Bunden,
BKan det ikke undgaas, at denne Post maa forhøjes betydeligt.
Aurora-Billedet har givet mere end fordoblet Arbejde af, hvad der var
øwentet (derfor nu forhøjet med 500 Kr.), og der er Vished for, at i alt Fald
umre af Vægbillederne ere endnu langt mere ødelagte. (De tre Fremstillinger
iaf Prometheus-Mythen og Billedet af Apollo og Marsyas). Udbedrings-
[jjsummen for Billederne er derfor hævet med ialt 8,000 Kr.
Paa mit vedlagte Overslag findes endnu en Post, som ikke kommer
mnd under Mestrenes Regnskab. Det er 301 Kr. 70 Øre til »kunstnerisk
i3Ekstrahjælp«. Den store Mængde af Kopier og Tegninger af Enkeltheder,
[osom har maattet gøres, har været langt over den oprindelige Beregning.
j'JUdenfor denne har Maleren Karl Jensen udført Kopier for ialt 516 Kr.,
sMeraf har Universitetet erhvervet en Del for 214 Kr. 30 Øre. Det er Restsdbeløbet,
301 Kr. 70 Øre, som er opført blandt Overskridelserne,
Endnu bør jeg vist give lidt Vejledning til Forstaaelse af Malermestrenes
)iiKonto. Denne vil vistnok overraske ved den, i Forhold til dens oprindegillige
Beløb, kolossale Overskridelse af ialt 11,959 Kr. 72 Øre, som fordeler
1486 Universitetet 1909 —1910.
sig saaledes, at der paa det hidtil udførte Arbejde falder 3,429 Kr. 72 Øre
paa det tilbagestaaende Arbejde 8,530 Kr.
Det bedes herved erindret, at det ganske uberegneligt store Arbejde
ved Loftet: De vidtløftige Forsøg, Rensningen, de maanedlange Eftervaskninger
og de mangfoldige Prøver og Afskrabninger og Ommalinger,
hvilke Vanskeligheder endvidere i større eller mindre Grad har fulgt og fremdeles
vil følge hele Arbejdet og som paa ingen Maade kunde forudses i den
Udstrækning, maa tage ganske særligt paa dette Regnskab, som yderligere
er bebyrdet med Poster, som ikke oprindelig henhørte derunder.
Jeg sigter her særligt til de otte store rigt dekorerede Lisener, som
jeg først efter at have set, at Firmaet raader over Kræfter, som dette Arbejde
fuldt ud betryggende kan overlades til, har bedet dem overtage.
Den ogsaa herpaa nødvendige Overskridelse er altsaa herved paaført
Mestrenes Regnskab. Denne udgør 1,500 Kr. Overskridelsen paa Loft og
Frise er 2,600 Kr.
Ved de nye Vurderinger af det tilbagestaaende Malerarbejde er der
forudset en langt mere gennemgribende Behandling af de i Oliefarve malede
og dekorerede Partier, som blandt andet vil medføre fuldstændig Ommaling
af alle de i Olie malede Friser og Lisener.
Da ingen af disse Dekorationer ere oprindelige og kun ere daarlig og
raa Efterligning af de oprindelige Dekorationer sammesteds, kan dette
kun være ønskeligt.
Malermestrene motivere den foreslaaede Grundbehandling med Afætsning
af alt Oliefarvearbejde ved at henvise til, at Hovedrummet nu
vil komme til at fremtræde i saa fuldt fornyet Skikkelse, medens de i sin
Tid kun havde tænkt sig en almindelig Udbedring. De mene, at Besparelse
af en mindre grundig Behandling af de tilstødende Yderrum vil være ubetimelig
og være skæmmende for Helheden. Saa meget mere fraraade de
en saadan Besparelse, da den foreslaaede Af ætsning af den gamle Farve
dog, om kortere eller længere Tid, maa antages at blive nødvendig.
Særligt hvad Gulve og Trapper angaar, mene de, at den gamle Fernisering
har lidt saa meget under det langvarige Arbejde, at de næppe
kunne faa et ordentligt Udseende uden en Af ætsning til Bunden.
Jeg tør derfor ikke tilraade, men maa gøre opmærksom paa, at der
med visse Begrænsninger, opførte i Bilag I. c., kan spares 2,050 Kr. paa
denne Post, særligt ved at udelade en Del af Af ætsningerne.
Af nye tilkomne Poster er der for Malernes Vedkommende iøvrigt kun
to af Betydning.
De gule Vægge i Salen viste sig saa forvittrede, at de ikke som planlagt,
kunde overmales med Caseinfarve. Der fordredes ny Puds, og dermed
var det givet, at de ligesom oprindeligt, burde udføres al fresco (Bilag 1. a.).
Loftene i Sidegangene i begge Etager lode sig ikke rense tilfredsstillende.
Enkelthederne blive kopierede og det hele fuldstændigt nyt malet
(Bilag I. a.).
Af nye Poster paa Murmestrenes Konto maa nævnes:
For at beskytte den indvendige Dekoration imod Fugtighed udefra lod
jeg en udvendig Blanding paa begge Sider af Forhallen ud imod Gaardene
afhugge og Cementpudsen forny (Bilag IL).
Den meget skæmmende jern- eller zinkbeslaaede Lydlem i Loftet under
Universitetsbygningens Forskønnelse, 1487
[Ilokken lod jeg borttage og erstatte med en Monierplade, støbt paa
'lessinggitter og sammenpudset med Loftet (Bilag II.).
Den forud omtalte nødvendige Afhugning og Ompudsning af de gule
iTægge fylder meget paa Murmesterens Regning, nemlig 1,249 Kr. 75 Øre
EBilag IL).
At Rengøringskontoen ved Arbejdets Langvarighed, og navnlig ved
3.et meget tilkommende Murerarbejde, er forøget, behøver næppe nogen
særmere Begrundelse (Bilag I. a. og b.).
Derimod staar endnu tilbage en Forhøjelse af Betaling for Stilladset
ned 300 Kr. Denne begrundes ved Henvisning til, at de mange mindre
forandringer ved Stilladset, af Hensyn til Universitetets Forelæsninger,
maa udføres udenfor normal Arbejdstid, hvilket altid giver et Paalæg af
>0 pCt. Dertil kommer, at jeg maa forlange Stilladsbommene afskaarne,
ifterhaanden som Stilladset flyttes ned, da de ellers vil kaste Skygge paa
Væggene, som vanskeliggøre Malerarbejdet. Herved taber Træet i Værdi
IBilag III.).
Som det vil ses af medfølgende Regnskab, vil det samlede Beløb, som
mdnu behøves til Fuldendelsen af det mig overdragne Arbejde, udgøre
*kke mindre end 29,964 Kr. 92 Øre, som jeg desuagtet indtrængende maa
t.nbefale det høje Konsistorium at indstille til Bevilling, uden Afkortning.
Men hvis en saadan skulde findes absolut nødvendig, da anbefales det ikke
ut gaa videre end til Fradrag af den i Bilag 1. c. opførte Fællessum for
Dørskellige Besparelser, ialt 2,050 Kr.
Enhver yderligere Afkortning vil med Nødvendighed skade Fuldaørelsen
af dette Værk, paa hvis smukke Gennemførelse der allerede er inds.
at saa meget Arbejde.
At ofre, hvad der bør ofres, kan vel siges at være Skyldighed her,
overfor det kraftigste og ædleste Mindesmærke om det forløbne Aarhun-
Uredes Dekorationskunst.
Overskridelser fra Arbejdets Begyndelse indtil 1. Oktober d. A.
[Malermestrenes Beregning 3,429 Kr. 72 Øre
[Murmestrenes Regnskab 1,503 — 50 —
Stilladset 300 — » —
^Kunstnerisk Ekstrahjælp 301 — 70 —
JLoftsbilledet 500 — » —
JLedelse, Prøver, Eksperimenter og
dagligt Tilsyn i to Aar 5,000 — » —
11,034 Kr. 92 Øre
Ventelig Overskridelser paa den tilbagestaaende Del af Arbejdet.
Malermestrenes Overslag 8,530 Kr. » Øre
X)e store Vægbilleder 8,000 — » —
Murerhjælp til Frescomaling ved
det nye Billede (Bilag II. a.) .. 400 — » —
JLedelse for den tilbageværende Del
af Arbejdet 2,000 — » —
18,930 Kr. » Øre
29,964 Kr. 92 Øre
3Eventuelt kan fradrages ifølge (Bilag I. c.) 2,050 — » —
27,914 Kr. 92 Øre«
1488 Universitetet 1909—1910.
Arbejdet paa Restaureringen fortsattes derefter og afsluttedes i Sommeren
1905. Af Dekorationerne blev der efter Restaureringen af Fotograf
Fred. Riise taget 40 fotografiske Plader, der sammen med de tidligere tagne
opbevares i Universitetets Arkiv.
Den samlede Udgift til Restaureringen blev 65,088 Kr. 92 0., hvoraf
29,500 Kr. afholdtes af Universitetets Ud ifispost 9. a. 2., 29,964 Kr.
92 0. af Kommunitetets Budget og 5,624 Kr. af Universitetets Dekorationskonto
for Aarene 1899—1900 til 1903—04. Til Fotografier betaltes
ialt 1232 Kr. 80 0., nemlig forude.i de fornævnte 700 Kr. af Universitetets
Udgiftspost 9. a. 2. 532 Kr. 80 0. af Dokorationskontoen.
h. Andre Sager.
— Fra Dr. med. A. Stadfeldt paa Familiens og egne Vegne modtog
det lægevidenskabelige Fakultet i Oktober 1909 et af Knud Larsen udført
Maleri af afdøde Professor, Dr. med. A. S. U. Stadfeldt. Maleriet er ophængt
i Fakultetets Dekanatskontor i Fredericiagade 18.
— Ifølge testamentarisk Bestemmelse modtog Universitetet i April
1910 fra afd. Organist, Cand. phil. Thorald Jerichaus Bo et af Fru E. Jerichau-
Baumann udført Maleri af Professor theol. H. N. Clausen. Maleriet
er foreløbig ophængt i Stipendiebestyrelsens Kontor
— Paa Universitetets Udgiftspost 9. b. 4., blev i 1909—10 udbetalt
830 Kr. 65 Øre til Hovedreparation af de to Støbejerns Trefødder udenfor
Universitetsbygningens Hovedindgang; desuden 80 Kr. (i 1908—09 60 Kr.;
ialt 140 Kr.) til Konservator Svend Rønne for Restaurering af Maleriet
»Christus i Templet«, der tidligere havde været ophængt paa Regensen,
men nu overflyttedes til Dekanatsværelset paa Universitetet, hvorfra det
senere er flyttet til Stipendiebestyrelsens Kontor. Paa samme Konto er
endelig afholdt et Beløb af 60 Kr. til Anskaffelse af 4 Spejle, hvoraf 2 er
anbragte i Korridoren i Universitetsbygningen og 2 i Garderoben i Anneksbygningen.
11. Universitetets Landsbykirker.
— Konsistorium bifaldt ved Skrivelser af 4. September, 8. Oktober
og 15. December 1909, 9. Juni samt 2de Skrivelser af 16. August 1910, at
der meddeltes Tilladelse til Indhegning af følgende Gravsteder: Førstelærer
C. Wienicke af Glostrup's paa Taarnby Kirkegaard, 15% Kv. Al. for
25 Aar, Sognefoged, Kammerraad S. Nielsen af Herløv's paa Herløv Kirkegaard,
40 Kv. Al. for 40 Aar, Skolelærer Gydesen af Ledøje's paa Ledøje
Kirkegaard, 46 Kv. Al. for 80 Aar (Forlængelse af en i December 1889 meddelt
Tilladelse for 20 Aar), Proprietær Jacob Petersen af Søborggaard's paa
Gladsaxe Kirkegaard, 28 Kv. Al. før 40 Aar, Gaardejer Jan Clausen af Maglebylille's
paa Taarnby Kirkegaard, 25 Kv. Al. for 50 Aar, Gaardejer Jørgen Peter
Jacobsens paa Taarnby Kirkegaard, C. 12, 36 Kv. Al. for 50 Aar, alt imod
at der betaltes den sædvanlige Kendelse af 1 Kr. pr. Kv. Al. for hver 20 Aar.
— Under 24. August 1907 modtog Konsistorium fra Ministeriet til Erklæring
et Andragende fra Direktøren for Nationalmuseets anden Afdeling af 2. Juli
s. A., hvori denne androg om, at der af Kontoen til kirkelige In ven tariegenstandes
Istandsættelse maatte blive stillet 300 Kr. til Raadighed til en til 400 Kr.
Universitetets Landsbykirker. 1489
»Tegnet Restauration af et stærkt ødelagt Krucifiks, der fra Bringstrup
irke, fra hvis Loft det var fremdraget, var indsendt til Museet; Krucifikset
•dbegnedes som et typisk og karakteristisk Eksempel paa rent middelalderit
Træskærerarbejde. Andragendet var under 1. August 1907 af Provstemet
og Provstiet anbefalet under Forudsætning af, at Krucifikset efter
5Gandsættelsen blev anbragt i Bringstrup Kirke. I Skrivelse af 24. August
vA. udtalte Ministeriet, at den nævnte Konto var saa stærkt bebyrdet,
man ikke kunde give noget Tilsagn om at overtage nogen Del af Udtterne.
Under 30. September s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet
Erklæring fra Eforen for Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse,
Døfessor H. Scharling, der udtalte, at der hverken fra Sognepræsten eller
enigheden var sket Henvendelse til Universitetet om at faa Krucifikset
Jbage til Kirken, ligesom Sagen ikke var blevet omtalt ved Kirkesynet i
oii 1907. Da denne Konto desuden for 1907—08 var fuldt optaget ved
flgifterne til Restaureringen af Kalkmalerierne i Sæby Kirke, vilde det
sre rigtigst at opsætte Sagen til Kirkesynet i Sommeren 1908, hvor Menigaden
vilde faa Lejlighed til at udtale sig om den. Efter at Ministeriet ved
oivelse af 5. Januar 1909, med hvilken fulgte Erklæringer fra Menighedsrådet
og Provstesynet, havde udbedt sig en Udtalelse fra Konsistorium,
wlig angaaende Spørgsmaalet om Krucifiksets Restaurering paa Universidtets
Bekostning, indsendte Konsistorium under 6. Februar s. A. med sin
llslutning en Erklæring fra Professor Scharling af 29. Januar s. A., hvori
mne udtalte, at han, som han allerede havde udtalt i sin Erklæring af
fptember 1907, ikke havde modtaget nogen Ytring fra Sognepræsten eller
ænigheden om Ønskeligheden af en saadan Restauration; en saadan Ytring
rinde han heller ikke finde i Menighedsraadets Erklæring, da det af denne
smgik, at hverken Sognepræsten eller Raadet kendte Krucifikset. Fra
kunstnerisk-arkæologisk Synspunkt maatte en Restaurering utvivlsomt
ære ønskelig, men maatte i saa Fald paahvile Nationalmuseet, medens
i#n maatte betragtes som Universitetet uvedkommende, da et kirkeligt
fobyggeligt Formaal ikke syntes at være til Stede. Ved Skrivelse af 17.
cpril 1909 meddelte Ministeriet, at der af Kontoen til Restaurering af kirke-
•je Inventariegenstande ikke i nogen overskuelig Fremtid vilde kunne
jivendes noget dertil, og henstillede under Henvisning til, at saavel Præst
;; Provst som Menighedsraad efter det i Sagen oplyste meget ønskede Refiaur
er ingen, at Universitetet som Tiendeejer lod Krucifikset restaurere
ir sin Regning. Under 25. September 1909 indsendte Konsistorium med
m Tilslutning en Erklæring af 16. s. M. fra Professor Scharling, der med-
I«lte, at han ved Kirkesynet den 7. Juni 1909 havde forhandlet om Kruciixset,
og at det af Forhandlingen fremgik, at Provst og Menighedsraad
[jir enige med de sagkyndige om Ønskeligheden af en Restaurering, men
ike nærede noget Ønske om at faa Krucifikset tilbage til Kirken, bl. a.
xrdi der vanskelig kunde findes nogen passende Plads til det, og henviste
rorom til Erklæring af 25. Juni s. A. fra Sognepræsten. Professor Scharling
jmde derfor ikke tilraade, at Universitetet bekostede Udgiften, men fandt
fst rimeligt, at Sagen blev stillet i Bero.
- Af Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse er i 1909—10 ani
«ndt 500 Kr. til en 16-armet Lysekrone til Koret i Bringstrup Kirke.
— Angaaende Byggeforetagender ved Landsbykirkerne, se ovenfor S. 1477.
f Uuiversitetets Aarbog C8
1490 Universitetet 1909—1910.
— Paa Universitetets ekstraordinære Udgiftskonto er i Henhold til
Ministeriets Skrivelse af 28. Juni 1910 udbetalt til Landinspektør Simesen
31 Kr. 90 Øre for Rejser til forskellige Landsbykirker og 331 Kr. 55 Øre
for Arbejder vedrørende Værløse Kirkegaard.
III. Forskellige Sager.
Ved Skrivelser af 10. September 1909 og 9. Januar 1910 meddelte Konsistorium
Folkeunderversitetsforeningen i København Tilladelse til i Universitetsannekset
at lade afholde Forelæsningsrækker: i Efteraaret 1909
af Dr. phil. H. Bertelsen og Statsgeolog, Dr. phil. Victor Madsen og i Foraaret
1910 af Professor Edv. Lehmann.
Under 8. December 1909 meddelte Konsistorium »Alliance fra^aise«
Tilladelse til at lade et Foredrag afholde i Universitetsannekset.
Ved Skrivelse af 4. Februar 1910 meddelte Konsistorium »Studentersamfundet
« Tilladelse til at benytte Auditorium A i Universitetsannekset til
et almindeligt Studentermøde Lørdag d. 26. Februar s. A. til Drøftelse af
det indbyrdes Forhold mellem Universitetet og Studenterne.
I Anledning af en fra Ministeriet modtaget Forespørgsel af 3. Marts
1910 meddelte Konsistorium under 22. s. M., at der indtil videre vilde kunne
stilles Lokale til Raadighed for Eksamenskommissionen til Afholdelse af
offentlig Prøve for vordende Translatører og Tolke til denne Prøves Afholdelse
i Maj Maaned enten i Universitetsannekset eller i et Auditorium
paa selve Universitetet.
— I Anledning af en fra Ministeriet modtaget Forespørgsel af 15. April
1910, om der paa Universitetet kunde skaffes Lokaler for Kommissionen
til Afholdelse af Studentereksamen for Privatister til Brug ved Eksamens
Afholdelse i Juni—Juli Eksamenstermin samt for et mindre Antal Eksaminander
i Januar Termin, udtalte Konsistorium under 29. April s. A., at der,
saa længe Almindelig Forberedelseseksamen, Mellemskole- og Realeksamen
afholdes paa Universitetet, ikke vil være nogen Mulighed for ogsaa at skaffe
Lokaler til Afholdelse af Studentereksamen for Privatister.
Denne Eksamen er derefter foreløbig henlagt til den polytekniske Læreanstalt.
Til en af Kunstforeningen foranstaltet Udstilling af Jens Juels Arbejder
i Efteraaret 1909 udlaante det lægevidenskabelige Fakultet fire Portrætmalerier
af Jens Juel: Livkirurg Johan Chr. Bodendick, Læge M. Hennings,
Professor Johan Clemens Tode, Professor F. C. Winsløw.
— I Anledning af en Henvendelse fra Professor Vilh. Thomsen af 17.
Januar 1910 besluttede Konsistorium i sit Møde d. 19. s. M. at overtage
Vedligeholdelsen af afdøde Professor K. J. Lyngby's Gravsted paa Assistens
Kirkegaard (N 112), saaledes at Udgiften herved afholdtes af Konsistoriums
Normalsum. Professor Thomsen oplyste i sin Henvendelse, at
Vedligeholdelsen af Gravstedet efter Lyngby's Død i 1871 blev overtaget
af Redaktionen af »Tidskrift for Filologi«; efter et Redaktionsskifte i 1892
havde Professor Thomsen personlig overtaget Vedligeholdelsen. Skødet
for Gravstedet, der var købt paa 100 Aar, til 1971, var, saa vidt Prof. Thomsen
bekendt, i sin Tid udleveret til en Slægtning af Lyngby, om hvem nu intet
kunde oplyses.
Forskellige Sager. 1491
— Ved Skrivelse af 21. Januar 1910 bifaldt Ministeriet efter Indstilling
[Universitetets Kvæstor, at Udgifterne ved en foreløbig af Aktieselskabet
unsk Nattevagt« udført Bevogtning af Universitetets Bygninger i St.
derstræde og Studiestræde Søn- og Helligdage fra Kl. 12 Middag til Kl.
l Aften afholdtes af Universitetets Udgiftspost 9. b. 1., Skatter og Afa.
er m. v. Ved Skrivelse af 18. s. M. havde Kvæstor henstillet til Kon-
Døriums Overvejelse, hvorvidt man maatte finde det ønskeligt at søge
rejebragt en Bevogtning af Universitetets Bygninger paa Firkanten
[Hem Frue Plads, Nørregade, Krystalgade og Fiolstræde samt i Studieæde
og St. Pederstræde i de angivne Timer, i hvilken Anledning Kon-
Diorium ved Skrivelse til Kvæstor af 28. s. M. meddelte, at man fandt det
«get ønskeligt, at en Bevogtning af alle de nævnte Bygninger søgtes tilsebragt.
En saadan Bevogtning var ved denne Aarbogs Udgivelse endnu
3e tilvejebragt.
— I Skrivelse til Konsistorium af 23. April 1910 meddelte Overbibliotekaren
J1 Universitetsbiblioteket, Dr. phil. Sofus Larsen, at der mellem ham og
serbibliotekaren ved det kgl. Bibliotek var truffet Aftale om en Fordeling
lllem de to Biblioteker af de Udgifter, ca. 130 Kr., som i det første Aar
t afholdt til Trykning, Porto m. m. for den til Bevarelse af danske Viden-
Ubsmænds og Forfatteres Manuskripter m. m. af Bibliotekarforeningen
januar 1910 nedsatte Kommission, hvis Virksomhed i lige Grad vilde komme
igge Biblioteker til Gode, og for hvilken Dr. Sofus Larsen var valgt til
jrmand i Marts s. A. Under Henvisning til Universitetsbibliotekets yderst
mskelige økonomiske Forhold forespurgte Dr. Larsen i sin Skrivelse, om
i»nsistorium vilde tillade, at dettes Part til Dækning af det ovennævnte
'lløb, altsaa ialt 65 Kr., blev afholdt af Universitetets Konto 10, Forskellige
)oende og ekstraordinære Udgifter.
Konsistorium udtalte under 2. Maj 1910, at det ikke turde anse den
rvnte Konto for anvendelig i det foreliggende Tilfælde.
— I Henhold til Ministeriets Skrivelse af 14. Juli 1909 er Udgiften
' Trykning i Aaret 1908 for Universitetsudvalget til Udarbejdelse af Uninrsitetets
og Kommunitetets Lønningsforslag med de ved de faktiske For-
)llds Forandring i Finansaaret 1907—08 fremkomne Ændringer i Bilagene,
86 Kr. 43 Øre, afholdt med Halvdelen, 258 Kr. 22 Øre, af Universitetets
jlgiftspost 10., Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, og med
[iilvdelen, 258 Kr. 21 Øre, af Kommunitetets Udgiftspost 10., Ekstraordir;;
re Udgifter, begge Udgiftskonti for 1909—10.
I Henhold til samme Skrivelse er Udgiften til Trykning i 1908 af Uniirsitetskvæsturens
Lønningslovforslag 52 Kr. 83 Øre afholdt af Kommu-
K:etets Udgiftspost 10., Ekstraordinære Udgifter, for 1908—09. Jfr. Aar-
§g 1907—08 S. 454.
— Konsistoriums Normalsum blev i 1909—10 overskredet med 1,660
.x. 05 Øre, hvilken Overskridelse væsentligst var foranlediget ved store
rykningsudgifter; saaledes havde det af Professor Herman Møller forfattede
gfsstskrift til Aarsfesten 1909 paa Grund af sin Størrelse og vanskelig Sats
»esdført en Udgift af over 2,100 Kr.; ligeledes havde der været adskillige
iigifter i Anledning af Cook-Sagen, og endelig var Udgifterne ved AarsfBten
og Repræsentationsudgifter, samt Portoudgifter, i Aarenes Løb steget
utydelig. Overskridelsen blev tilladt ved Ministeriets Skrivelse af 30. Juni
X'IO mod nærmere Forklaring i Regnskabsoversigten.
1492 Universitetet 1909—1910.
— Paa Tillægsbevillingsloven for 1909—10 blev, jfr. Rigsdagstid. 1909
-10, Till. A. Sp. 2599—2600 og 2713—14 og Till. B. Sp. 1325—28 og U13
—14 bevilget en Overskridelse paa 556 Kr. 25 Øre under Universitetets
Udgiftspost 10., Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, til Dækning
af forskellige paa den anførte Udgiftspost afholdte Udgifter: Af Konsistorium
var følgende Udgifter søgt optagne:
Til Universitetets Repræsentation ved:
en Kongres i London for anvendt Kemi 300 Kr.
Leipzig-Universitetets 500 Aars Jubilæum 300 —
Genf-Universitetets 350 Aars Jubilæum 300
tilsammen. . . 900 Kr.
samt til paatrængende Konserveringsarbejder ved Haandskriftsamlingerne
i Universitetsbiblioteket 500 —
ialt. .. 1,400 Kr.
men Folketingets Finansudvalg nedsatte Beløbet til de fornævnte 556 Kr.
25 Øre. Endvidere blev ligeledes paa Tillægsbevillingsloven for 1909—10,
jfr. Rigsdagstid, 1909—10, Till. B. Sp. 1327—32, bevilget et Honorar af 1,800
Kr. til Kasserer Jansen for Ekstraarbejde i Kvæsturens Sekretariat. Heraf
afholdtes 600 Kr. af Universitetet, 600 Kr. af Kommunitetet og 600 Kr.
af Sorø Akademi.
#
- Paa Finansloven for 1910—11 var bevilget 3,000 Kr. til Rejseunderstottelse
for yngre Geologer til Deltagelse i Geologkongressen i Stockholm
i Sommeren 1910. Efter at Ministeriet under 13. April s. A. havde overdraget
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet at foranstalte Indkaldelse
af Ansøgninger og at indsende Indstilling om Beløbets Anvendelse,
blev Beløbet i Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling af 3. Maj
under 9. s. M. fordelt saaledes: Docent O. B. Bøggild 400 Kr., Statsgeolog
A. Jessen 400 Kr., Statsgeolog V. Milthers 375 Kr., Dr. phil. V. Nordmann
375 Kr., Cand. mag. E. Nørregaard 370 Kr., Dr. phil. A. C. Johansen 240 Kr.,
Dr. phil. C. Wesenberg-Lund 240 Kr., Dr. phil. P. Harder 200 Kr., Dr. phil.
N. Hartz 150 Kr., Cand. mag. Axel Madsen 150 Kr., Inspektør J. P. J. Ravn
100 Kr.
— Paa Finansloven for 1910—11 blev under Kommunitetets Udgiftspost
16 bevilget Medicinsk Forening 200 Kr. som 1ste Del af en ny 5-aarig
Bevilling paa 200 Kr. aarlig til Foreningens Studiesamling, jfr. Rigsdagstid.
1909—10, Till. A. Sp. 1317—18, og om de tidligere Bevillinger til samme
Formaal, Aarb. 1894—95 S. 926, 1899—1900 S. 630—31, 1904—05 S. 340.
Paa Finansloven for 1910—11 blev Universitetets Udgiftspost 9.
b. 2., Brændsel, Belysning og Inventarium, forhøjet med 1,650 Kr. til Brændsel
til Universitetets nye Varmeværk, jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. A.
Sp. 1285—86.
— Til Udarbejdelse af nye Jordebøger blev ved Tillægsbevillingsloven
for 1909 10 bevilget 2,400 Kr. paa Universitetets Budget og 800 Kr. paa
Kommunitetets Budget, jfr. Rigsdagstid. 1909—10 Till. A. Sp. 2713—14.
Endvidere blev, se Rigsdagstid. 1909—-10, Tillæg B. Sp. 1325—26,
Universitetets Udgiftspost 8., Kvæsturudgifter med Undtagelse af Lønninger,
tilladt overskredet med 500 Kr. til Ekstraassistance væsentlig paa
Grund af Sygdomsforfald.
Forskellige Sager. 1493
— Til Anskaffelse af Undervisningsmateriel til Kurset i Anatomi ved
theoretiske Undervisning i Gymnastik blev paa Finansloven for 1910
i bevilget ekstraordinært 500 Kr. under Universitetets Udgiftspost
jfr. Rigsdagstid. 1909—10, Till. B. Sp. 327—28.
— Paa Kommunitetets Budget blev ved Finansloven for 1910—11,
[ Rigsdagstid. 1909—10, Till. A. Sp. 1319—20 optaget en Bevilling paa
)»0 Kr. (heraf dog kun 1,641 Kr. 78 Øre egentlig Nybevilling) til Udgivelse
lien danske Nordlysekspeditions Arbejde. Herom vil Beretning blive
fst i et senere Hefte af Aarbogen.
— Ved Skrivelse af 5. Juli 1909 meddelte Det danske meteorologiske
bitut til Konsistorium, at man ved Opromning paa Institutets Lofter
ide forefundet følgende Ting, hidrørende fra afdøde Direktør A. Paulsens,
/Universitetet bekostede, Nordlysekspedition til Island i 1899—1900;
selte med Tilbehør, samt et lille Haandspil med Klaverstreng til Dragemætning;
Institutet forespurgte nu, om Konsistorium havde Brug for
j.e Genstande, eller om det i modsat Fald vilde overlade dem til Institutet,
i formente eventuelt at kunne faa Brug for dem. Under 22. September
A. meddelte Konsistorium Institutet, at Universitetet ikke havde Brug
ade nævnte Genstande og derfor gerne overlod dem til Det danske meteoroaske
Institut.
) 0. Embeds- og Personalforliold paa det administrative Omraade.
Ved Skrivelse af 7. September 1909 konstituerede Ministeriet efter
Hragende fra Kvæstor Hørrng Kontorchef Alfr. Holck under Kvæstor
irrings Sygdom som Kvæstor paa dennes An- og Tilsvar.
Den 15. September 1909 afgik Kvæstor Thorvald Frants Alfred Hørg
ved Døden. Han ansattes 14. Juli 1868 som Bogholder for samtlige
Jler Universitetskvæsturen bestyrede Stiftelsers Midler, se Aarb. 1864—
III. S. 158, og udnævntes 17. Marts 1884 til Kvæstor (Aarb. 1883—84,
2265, jfr. Aarb. 1890—91, S. 828).
Ved Skrivelse af 16. September 1909 konstituerede Ministeriet efter
iinsistoriums Indstilling indtil videre Kontorchef Alfr. Holck som Kvæir
paa eget An- og Tilsvar.
Ved Skrivelse af 29. September 1909 til Konsistorium meddelte Minixiet,
at paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling var konstitueret
mtorchef i Ministeriet Karl Adolf Goos ved kgl. Resolution af 27. s. M.
nævnt til Kvæstor ved Universitetet og Sorø Akademi fra 1. November
?()9 at regne.
Under 6. November 1909 udbad Ministeriet sig, i Anledning af, at
rargsmaalet om Betimeligheden af den i Øjeblikket stedfindende Forening
} Stillingerne som Kvæstor og som Overinspektør for Fængselsvæsenet
" blevet fremdraget under Rigsdagsforhandlingerne, en Udtalelse fra
Misistorium om, hvorvidt dette maatte anse det for heldigt, at disse Stilger
var forenede, og hvorvidt det var med Konsistoriums Billigelse, at
hte for Tiden fandt Sted.
Konsistorium udtalte i sit Svar af 17. November s. A., at det vel ikke
58aa det for udelukket, at Kvæstor ligesom Embedsmænd i tilsvarende
llllinger med sit Embede kunde forbinde en honorarlønnet Virksomhed, der