€
T r e d j e A f s n i t .
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
Ved Skrivelse af 21. Januar 1910 bifaldt Konsistorium i Anledning af,
Kirkens Beholdning i rede Penge var sluppet op, at de fornødne Belob
. indkommende Regningers Dækning som Forskud paa Renterne af Kirkens
sapital pr. Juni Termin 1910 blev udredet af Legaternes Overskudsfonds
snter, saaledes at Tilbagebetaling fandt Sted, saa snart Indtægter var
sevet indbetalt i Kirkens Kasse og denne derved var kommet i Besiddelse
de fornødne Midler.
I sin Indstilling af 12. s, M. oplyste den akademiske Værge, Professor
satzen, at Grunden til Underskudet var den, at Kirken ikke i det lobende
ar havde faaet et Tilskud af Kirkeligningen af 3,000 Kr., som den havde
jaet i tidligere Aar; desuden havde Gravenes Vedligeholdelse paa Grund
: ekstraordinære Istandsættelser kostet henimod 1,500 Kr. mod i tidligere
aar ca. 800, og Biskop Rørdams Begravelse, der i Overensstemmelse med
iirkens Tradition var afholdt af dens Kasse, havde kostet henved 800 Kr.
— I Anledning af en Henvendelse fra Stiftsprovsten af 7. Januar 1910,
m ikke en i Henhold til en Udsættelse af det aarlige Syn i Juni 1909 fore-
^.get større Istandsættelse ved Stiftsprovstegaarden, til Beløb 595 Kr. 86 Øre,
a der havde vist sig Svamp i en Del af Tagværket og Gesimsen, maatte
rive bekostet af Kirkens Kasse, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 22.
anuar 1910 til Stiftsprovsten, at bortset fra, at Udgifterne ved større
jeparationer ved Præstegaarde formentlig paahviler Brugeren, eventuelt
ed Optagelse af Laan af Stiftsmidlerne, er Kirkens økonomiske Tilstand
maledes, at Kirken ikke kan paatage sig nogen som helst ekstraordinær
)dgift.
Under 4. Januar 1910 modtog Konsistorium fra Ministeriet følgende
forespørgsel:
»I Anledning af et af Bestyrelsen for Foreningen af 7. November 1906
;t Klokkere og Kordegne i København og Frederiksberg hertil indgivet
rudragende om, at de paagældende Klokkere og Kordegne maa blive ligeiillede
med andre af Statens Embedsmænd med Hensyn til Pensionering,
wentuelt saaledes, at de vedkommende Klokkere og Kordegne selv ydede
iidrag til deres Pensionering, skulde Ministeriet tjenstlig udbede sig Konastoriums
Ytringer meddelte, idet bemærkes, at det Tilskud til Selvpensiogering,
som der ansøges om, dog næppe vilde kunne forventes udredet af
Universitetets Aarbog. fW
1498 Universitetet 1900—1910.
Statskassen, hvorimod der eventuelt kunde blive Spørgsmaal om, at Kirkerne
paatog sig Udredelsen af saadant Tilskud. Muligt vilde der dog
hertil rettest kræves en Omregulering af Klokkerembedernes Lønningsforhold
i det hele, hvilket vel i saa Fald næppe kunde ske førend ved indtrædende
Ledighed i de paagældende Embeder. En saadan Ordning burde
da muligt udvides til at gælde ogsaa andre Kirkebetjente end Klokkeren
og Kordegnen. *
Med Svaret bedes tillige Oplysning meddelt om de ved Vor Frue Kirke
ansatte Kirkebetjentes nuværende Lønningsforhold og Størrelsen af deres
Lønninger«.
Under 24. Januar 1910 indsendte Konsistorium med sin Tilslutning
følgende Erklæring af 14. s. M. fra Kirkeinspektionen:
»Hvad Sagen i Almindelighed angaar, er man enig med Ministeriet i,
at den neppe kan gennemføres, uden at der finder en Omregulering Sted af
Kirkebetjentenes Lønningsforhold, samt at en saadan formentlig først kan
ske ved Ledighed i de paagældende Embeder.
Denne Omregulering bør da gaa ud paa, at Kirkebetjentene sættes paa
fast Gage. Da deres nuværende Løn imidlertid for en Del beror paa Akcidenser,
maa der ydes en Erstatning for Tabet af disse. Men denne Erstatning
kan ikke udredes af Kirkerne. For vor Frue Kirkes Vedkommende
ere Indtægterne i stadig Nedgang, medens Udgifterne ere i Stigning. Kirkens
økonomiske Tilstand er derfor en saadan, at den ikke vil se sig i Stand til
hverken at forhøje de nuværende Pensioner eller udrede dem til flere Funktionærer
uden Tilskud. Og det samme gælder utvivlsomt om de fleste, for
ikke at sige alle, københavnske Kirker. Dette Tilskud maa derfor ydes
af Stat eller Kommune; men det vil igen sige, at det maa tilvejebringes ved
Ligning paa Sognenes Beboere. Kun under Forudsætning af, at dette finder
Sted, kan Kirkeinspektionen anbefale Klokkerforeningens Andragende«.
Sammen med Inspektionens Erklæring indsendte Konsistorium følgende
Oplysninger om Lønningsforholdene for Kirkens Betjente:
Klokkerembedets Indtægter fra 1. August 1908 til 31. Juli 1909.
A. Faste Indtægter:
Løn af Kirkens Kasse 56 Kr. » 0.
Huslejegodtgørelse 200 — » —
Sølvtøjets Pudsning m. m 40 — »
Præstepenge, 14 Portioner å 100 Kr. 1,400 — » —
Andel i Overskudet af Præstepenge. 280 — » —
1,976 Kr. » 0-
B. Andre Indtægter:
Daab 176 Kr. 07 0.
Vielser 921 — 50 —
Begravelser og fra Begravelseskontoret
415 — 50 -
Attestregnskab, Højtidsoffer, Ordination
129 — 97 —
Indtegning til Altergang 1,296 — 33
- 2,939 — 37
lait. .. 4,915 Kr. 37
Patronatsfprholdet til Frue Kirke. 1499
1ste Gravers Indtægter i 1909.
Faste Indtægter:
Erstatning for Tavle og Bøssepenge. 37 — » —
Nielsens Gravsted 5 — 81 —
Præstepenge, 7 Portioner å 100 Kr.
+ Restbeløb l^O Kr 840 — »
- 1,089 Kr. 48 0.
.. Uvisse Indtægter:
Daab 81 Kr., Lysning 9 Kr 90 Kr. » 0.
Forevisning af Kirken (især udenfor
— 2,632 — »
lait... 3,721 Kr. 48 0.
+ Gaver, Koncert, Konfirmation o. a.
2den Gravers Indtægter i 1909:
Præstepenge, 5 Portioner å 100 Kr 500 Kr.
Restbeløb af Præstepenge 100 —
Løn af Kirkens Kasse 250 —
Akcidenser (Daab, Vielser, Begravelser m. m.) 950
Offer (ved Nytaar, Altergang) 200
Fremmedbesøg i Kirken 1,000
lait... 3,000 Kr.
I Henhold til Andragende fra Sognepræsten og Menighedsraadet
[ur Hvidovre Sogn af 28. December 1909, anbefalet af Kirkens akademiske
særge. Professor Matzen, under 8. Januar 1910, bifaldt Konsistorium ved
Skrivelse af 24. Januar 1910, at Ombæringen af Klingpungen ved de tre
)uore Højtider i Hvidovre Kirke afskaffedes fra Begyndelsen af Aaret 1910
dt regne, samt at der indtil videre ikke blev anbragt nogen fast Kirkebøsse
[ Kirken til Erstatning for Klingpungens Afskaffelse. Af Professor Matzen
sar det oplyst, at Indtægten af Klingpungen i de tre sidste Regnskabsaar
savde udgjort ca. 30 Kr. aarlig.
- Ved Skrivelse af 3. Maj 1910 bifaldt Konsistorium, at der af Hvidovre
Kirkes Overskud for 1909—10, 4,282 Kr. 51 Øre, blev overført til Frue
Xirkes Regnskab for samme Aar et Beløb af 2,772 Kr. 39 Øre til Dækning
if Frue Kirkes Underskud i det nævnte Regnskabsaar. I sin Indstilling
Jierom af 26. April 1910 havde Prof. Matzen bemærket, at det formentlig
iJkke vilde være nødvendigt, at dette Tilskud passerede »Frue Kirkes Fond
Lf Hvidovre Kirkes Overskud« (jfr. Aarb. 1877—78 S. 581—82).
1500 Universitetet 1909—1910.
Ved Skrivelse af 9. Juni 1910 bifaldt Konsistorium efter Kirkeinspektionens
Indstilling, at der 1. Juli s. A. udbetaltes Bassanger i Frue Kirkes
Kor, August Andersen, et Beløb af 50 Kr. i Anledning af, at det den nævnte
Dag var 25 Aar, siden han indtraadte i Koret.
Under 14. Juni 1910 indsendte Konsistorium til Københavns Magistrat
en fra Kirkeinspektionen modtaget Skrivelse fra Arkitekt Fussing,
hvori denne udtalte Ønsket om af Helbredshensyn at fratræde som borgerlig
Værge for Vor Frue Kirke; i Tilslutning til Kirkeinspektionen udtalte Konsistorium
sin Beklagelse af, at Arkitekt Fussing vilde træde tilbage, da han i
høj Grad vil savnes, idet han har vist en sjælden Iver og Dygtighed under
Varetagelsen af sit Hverv som borgerlig Værge ved Kirken, og henledte i
Overensstemmelse med Kirkeinspektionen Opmærksomheden paa Arkitekt,
Murermester Vilh. Zeltner som en til Hvervet egnet Mand. I Møde 27. Juni
s. A. valgte derefter Københavns Borgerrepræsentanter Arkitekt, Murer
mester Zeltner til borgerlig Værge for Vor Frue Kirke.