TTrecJje Afsnit.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
A. Den i 1902 og 1903 foretagne Hovedistandsættelse af Kirkens Indre,
dens Orgel og Taarnur.
Den 11. Febr. 1901 modtog Konsistorium fra Kirkeinspektionen en
saalydende Skrivelse;
„For omtrent 4 Aar siden havde undertegnede Kirkeinspektion forberedt
en Indstilling til det høje Patronat om at faa de væsentligste
Mangler ved Vor Frue Kirke afhjulpne og sat sin Lid til, at en Del af
det Beløb, som vilde medgaa hertil, kunde være bleven indbefattet i en
Ligning paa Stadens Sognebeboere, som Kjøbenhavns Magistrat ventede
at opnaa i Lighed med de Ligninger, der i en Aarrække vare komne adskillige
af Stadens Kirker tilgode. Fornyelsen af den hertil sigtende Lov
opnaaede desværre ikke Kigsdagens Samtykke. Inspektionen mente derfor
at maatte se Tiden noget an, og den har i den siden da forløbne Tid
ladet udføre nogle af de mest paatrængende Arbejder, hvortil er medgaaet
ca. 8,000 Kr. Iblandt disse Arbejder maa særlig fremhæves: Eftersyn af
den saakaldte Vægtergang og de over samme værende fire Portindfatninger,
en delvis Ombygning af Trækonstruktionen i Korkuplens nederste
Del, Fornyelse af en Del opraadnede Bjælker og Tagspær over Kirkens
Skil) samt Omlægning af Stentrinene foran Portalen. Korkuplens Kobberdækning
er i samme Tidsrum flere Gange bleven repareret, men den er
dog stadig i en saadan Forfatning, at en Omdækning ikke bør udskydes,
og det vil, naar Arbejdet skal udføres, blive nødvendigt at holde Kirken
lukket i et Par Maaneder.
De Ønsker, der til forskellige Tider ere fremsatte om, at der kunde
skaffes tiere Udgange fra Kirken, bør efter Kirkeinspektionens Formening
imødekommes, naar Kirken af andre Grunde maa staa ubenyttet. Det
Beløb, der vil medgaa for at opnaa dette daglige Gode og en Betryggelse
under en Panik i paakommende Ulykkestilfælde, er ret betydeligt, men
Iværksættelsen af denne Foranstaltning maa dog vistnok siges at være i
højeste Grad ønskelig, saa snart man er i Besiddelse af de fornødne
Pengemidler. Tegningen til den projekterede Forandring følger vedlagt!
som Bilag I.
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 933
Hovedpunktet i nærværende Indstilling er dog7 at hele Kirkens Indre
bliver underkastet en gennemgaaende Istandsættelse. Siden 1856, da
Kirkens kalkpudsede Hvælving blev ombyttet med den nuværende Træhvælving,
er Kirken ikke bleven malet indvendig, og saa vel alt Træværk
som Murvægge, Gavle, Vinduer, Døre og Inventarium trænger højligen til
at gaas igennem, og vil det efter vor Formening være naturligt saa at
anvende noget mere end den allertarveligste Behandling af dette herlige
Eum. Med Hensyn til Hovedtrækkene i .Restaurationen tillade vi os at
henvise til Arkitekt Borchs Skrivelse af 20. Januar d. A. (Bilag II) og
tilhørende Overslag (Bilag III med Underbilag).
Da Kirkens nuværende Belysning lader meget tilbage at ønske, og
de over 40 Aar gamle Gasledninger, Haner og andre Afspærringsapparater
ere saa medtagne, at det er let forklarligt, at Luften i Kirken ofte
er yderst daarlig, foreslaas, at der indlægges elektrisk Belysning.
Af andre særlige Arbejder, der skønnes at burde følge med en Hovedistandsættelse,
fremhæves ; et brandfrit Rum til Opbevaring af Kirkens
hellige Kar, Bispekaaber, vigtige Arkivsager m. m., et nyt Marmor-Flisegulv
i Forhallen, en bedre Indretning af de to Ligrum, især med Hensyn
til deres Ventilation og Belysning, Installering af et Par Klosetter, eventuelt
med Vandudskylning, Anbringelse i en af Sidegangene af en Del
gamle, interessante Marmor- og Sandstensbrudstykker fra tidligere Epitafier
o. lign., der bleve fundne i Fundamenterne, da Portalens Stentrin
for et Par Aar siden bleve omlagte.
I Anledning af Varmeapparatets Ælde og dets i tkolde Vinterdage
svigtende Evne til at bringe en passende Temperatur tilveje, have vi opfordret
Ingeniør Ramsing til at undersøge Forholdene, og har han derefter
i medfølgende Beskrivelse og Forslag (Bilag IV a & b) angivet,
hvorledes Apparatet vil kunne omordnes og tillige udvides noget. Herved
ventes tillige opnaaet, at den Træk, der hidtil har været en meget slem
Plage i Kirken, vil blive ophævet eller i hvert Fald betydelig formindsket.
Til yderligere Forbedring og Besparelse af Brændsel foreslaas anbragt tætte
Lemme for nogle af de Vinduer, som ikke kaste Lys ind i Kirkerummet, og
dobbelte Vinduer for de andre, der ikke kunne undværes; Overslag over
Udgifterne hertil er forfattet af Arkitekt Borch. Ingeniørarbejder, inklusive
Murarbejde og Anskaffelse af nye Varmelegemer, ere anslaaede til 12,000
Kr., og disse Arbejder bør udføres samtidig med Hovedreparationen.
Endvidere kunne vi ikke undlade at fremhæve det ønskelige i, at
Orgelet kunde blive underkastet en Ombygning. Dets Tilstand er fremstillet
i en vedlagt Skrivelse af 31. December f. A. fra Kirkens Organist,
Hr. Professor O. Malling (Bilag V). Bekostningen ved en Ombygning af
dette store Orgel, der siges i sin Tid at have kostet omtrent 50,000 Rdl.,
er vanskelig at beregne, men maa efter indhentede Oplysninger formentlig
kunne sættes til ca. 25,000 Kr., og endelig er Kirkens Uhr saa gammelt,
udslidt og upaalideligt, at det vilde være ønskeligt i det mindste at faa
Gang- og Viserværket erstattet med nyt. Hertil maa anslaas 8,000 Kr.
Med Hensyn til Uhrets Mangler henvises til den borgerlige Værges Skrivelse
af 1. Februar 1897 Side 7—8, ligesom der ogsaa angaaende Oplysninger
om andre Forhold henvises til samme Skrivelse (Bilag VI).
934 Universitetet 1908—1909.
Saaledes som Bilag III udviser, ville de af Arkitekt Borch sammenstillede
Udgifter beløbe: Kr. ø.
For Korkuplens Omdækning 8,800. 00
— de to nye Sideudgange 15,200. 00
— den indvendige Hovedistandsættelse 54,291.60
— Indlægning af elektrisk Belysning 11,500. 00
— Rengøring efter Haandværkerne, Tilsyn under
Arbejdet, Arkitekthonorar og til uforudsete
Udgifter 7,208. 40
97,000 Kr.
Til Forbedring og Udvidelse af Varmeapparatet anslaas 12,000 —
— Orgelets Ombygning 25,000 —
— Uhrets delvise Ombygning 8,000 —
Tilsammen. .. 142,000 Kr.
Det Hovedspørgsmaal frembyder sig saa, om og hvorledes dette Beløb
skulde kunne tænkes tilvejebragt.
Her bliver da først at se hen til, hvad der til dette Øjemed kan
ofres af Kirkens Kapital. Selvfølgelig maa den ikke formindskes ud over,
hvad der behøves til Kirkens behørige Drift baade i Nutid og Fremtid,
hvorfor der nødvendigvis maa levnes en aarlig Overskuds-Indtægt.
Til Oplysning om Kirkens Stilling i pekuniær Henseende undlader
Kirkeinspektionen da ikke at henvise til, at ifølge Universitetets Aarbøger
var Kirkens Kapital, inklusive dens ekstraordinære Bygningsfond og Hvidovre
Kirkes Overskudsfond i Femaaret 1894/95—^98/99 stegen fra 134,748
Kr. 50 0. til 152,498 Kr. 50 0. eller med 17,750 Kr.
I samme Tidsrum er udgivet til ekstraordinære Arbejder ved
Kirken 8,000 -
lait... 25,750 Kr.
Det aarlige Overskud ud over, hvad der behøves til Kirkens
ordinære Udgifter er herefter ca 5,000 Kr.
Efter omyggelig Overvejelse er Kirkeinspektionen kommen til det
.Resultat, at den maa foreslaa det høje Patronat at indvilge i, at der nu
af Kirkens Midler maa anvendes ca. 40,000 Kr. til en Hovedistandsættelse.
Herved vil den aarlige Renteindtægt gaa ned med ca 1,600 Kr.
Ved Indførelsen af elektrisk Lys vil Udgiften til Belysning
antagelig stige med 1,200 —
Da man ved Indførelsen af elektrisk Lys mister den
Varme, som Gasblussene tidligere ydede, maa der paaregnes
et større Brændselsforbrug; men i Betragtning af, at Varmeapparatet
skulde blive forbedret og udvidet, ansættes det større
Brændselsforbrug kun til 300 —
Kirkebygningen har hidtil været brandforsikret for et alt
for lidet Beløb, en Tid lang endog kun for 400,000 Kr., pro
rata af 760,000 Kr. For nylig er den bleven omvurderet og
sat til en rimeligere Assurancesum nemlig 1,170,000 Kr. (eksklusive
Kunstværkerne, Orgel o. 1., der ere særlig forsikrede).
Den herved aarlig forøgede Assurancepræmie er ca 400 —
At overføre... 3,500 Kr.
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 935
Overført... 3,500 Kr.
Der synes i den sidste Tid at være kommen nogen Uvillie
imod at leje Stolepladser i Kirkerne. Stolestadepengene have
for vor Kirke i en Aarrække været omtrent 3,200 Kr. aarlig;
nu er Indtægten herved næppe 3,000 Kr., og efter de Opsigelser,
der ere indkomne, vil Indtægten for indeværende Aar
knap blive 2,900 Kr. Man tør derfor ikke fremtidig regne
mere end 2,800 Kr. eller en Mindreindtægt af 400 —
Naar Kirken bliver istandsat, bør den holdes noget bedre
ren, end den nu bliver holdt, og der vil da medgaa en noget
større Udgift hertil, antagelig 200 —
4,100 Kr.
Nogen forhøjet Indtægt, f. Eks. ved en større Betaling
for Lys og Varme ved Bryllupper o. lign., tør næppe paaregnes,
selv om Betalingen herfor blev forhøjet noget, eftersom
Sognebeboernes Antal aarlig bliver mindre, og de kirkelige
Handlinger som Følge heraf færre. Derimod vil den ordinære
Vedligeholdelse nok kunne indskrænkes noget, især i de
første Aar efter Hovedistandsættelsen, men da Priserne for
alt Haandværksarbejde ere stegne betydelig, tør Nedgangen
ved Vedligeholdelsesudgifter ikke sættes højere end 300 —
3,800 Kr.
Herefter vilde det tidligere opnaaede aarlige Overskud, 5,000 Kr,
blive reduceret med 3,800 Kr., altsaa til 1,200 Kr., hvilket Beløb formentlig
kan anses for tilstrækkeligt dels til noget at forøge Kirkens Kapital
dels til at imødegaa de større Krav, der periodisk ville melde sig saa vel
fra Vor Frue som fra Hvidovre Kirke.
Da Kirkeinspektionen erkender, at de foromtalte ekstraordinære Bygningsarbejder
ville medføre større Udgifter, end der i Øjeblikket er Udsigt
til at skaffe Dækning for, har den tænkt sig, at Bekostningerne ved Orgelets
og Uhrets Ombygning eventuelt kunde blive afholdte ved Støtte fra
en velstaaende Søsterkirke, f. Eks. Roskilde Domkirke, og at der i Henhold
til D. L. 2—22—64 med Kultusministeriets Sanktion kunde paalignes
Vor Frue Sogns Beboere ^4 P^t. af Skatteindtægten i tre paa hinanden
følgende Aar. Da denne Indtægt er omtrent 7,500,000 Kr., vilde Ligningen
indbringe ca. 18,750 Kr. aarlig eller i tre Aar ca 56,000 Kr.
Sammenlagte med Kirkens egne 40,000 —
fremkommer... 96,000 Kr.,
der saaledes vilde blive til Raadighed.
Til Hovedistandsættelsen er berednet en Udgift af 97,000 Kr., men
da Varmeapparatets Forbedring, 12,000 Kr., nødvendig maa følge med
Indførelsen af elektrisk Lys, vilde der behøves 109,000 Ivr. Da der imidlertid
af Kirkens Midler og Ligningen tilsammenlagt kun kan paaregnes
96,000 Kr., ser Kirkeinspektionen ikke anden Udvej end indtil videre at
udskyde Indretningen af de to nye Sideudgange og af de hertil beregnede
15,200 Kr. kun at optage et Vindfang ved Hoveddøren med Maling etc.
til 1,200 Kr. Udgiften til Hovedistandsættelsen vil saaledes blive
95,000 Kr.
936 Universitetet 1908—1909.
Under Henvisning ti! ovenstaaende giver undertegnede Kirkeinspektion
sig herved den Ære at indstille til det høje Patronat, at det tillades
til en Hovedreparation af Vor Frue Kirke at anvende ca. 40,000 Kr. af
Kirkens Midler, og at Patronatet vil indstille til Ministeriet, at der erhverves
Tilladelse til at lade iværksætte en Ligning paa Vor Frue Sogns
Menighed af V4 pCt. aarlig i 3 paa hinanden følgende Aar for at erhverve
de fornødne Midler til de foran omhandlede paatrængende Foranstaltninger
ved Kirken."
Af de i Kirkeinspektionens Skrivelse nævnte Bilag anføres her af
Arkitekt Martin Borchs Skrivelse af 20. Jan. 1901 til den borgerlige Værge
følgende:
„Med Hensyn til Vægfarven i Kirkerummet skal jeg tillade mig
at anføre som min Overbevisning, at Kirken vilde vinde særdeles meget i
Skønhed ved at faa en anden Lokalfarve end den nuværende, der synes
mig altfor død og kedelig.
Efter paa forskellige Tider og i forskellige Belysninger at have opholdt
mig i Kirken for at gøre mig bekendt med Forholdene, er jeg kommet
til det Resultat, at det vil være heldigst at dele Rummet med 2 Hovedfarver,
en lysere foroven og en dybere i det nederste Parti.
Underdelen foreslaar jeg malet med en ret kraftig gullig Tone, omtrent
som „giallo antico", idet de hvide Marmorfigurer ville tage sig fortræffelig
ud paa en saadan Baggrund.
Arkivolter og Baand burde ligesom nu holdes i en lysere Farvetone.
Den nuværende Kvaderinddeling foreslaas bibeholdt, og Rækværkernes
sorte Farve erstattes ved Forgyldning.
Kirkens Overdel, altsaa Søjlerne med overliggende Led samt Kasetternes
Indramning i Loftshvælvingen skulde da holdes i en kiar, hvidgul
Tone, og Foden for Søjlerne i en Tone, der dannede Overgang til den
dybere Farve forneden.
Striberne paa Søjleskafterne gøre god Virkning og bør beholdes, derimod
findes Dekorationen af Gesimserne over Søjlerne at være for smaalig.
Ornamentet i Metoperne er nemlig saa fint, at man aldeles ikke kan
se det fra Kirkens Gulv, og ligeledes ere Triglyferne delte paa en uheldig
Maade med Farvestriber.
Det foreslaas derfor at holde disse sidste i én Tone samt at give
Metoperne en kraftig rød Bundfarve i Stedet for den nuværende brunrøde,
og at erstatte Ornamentet med en lys, storbladet Roset.
Alle de paamalede fine Border og Bladlister i Gesimsen, samt paa
Mutulerne, kan ogsaa uden Skade bortkastes; de svække Helhedsindtrykket,
og paa Grund af Rummets store Højde kan man ikke se dem nedefra.
Endvidere vilde det være heldigst, om Stjernerne i Skibets Loftskasetter,
der nu ere paamalede med hvid Farve, erstattedes med Stjerner
i Relief og med Forgyldning ligesom i Koret.
Den lille Perlestaf mellem Kassetterne bør ogsaa forgyldes for at
gøre Loftet rigere.
Bunden af Kasetterne foreslaas givet en kraftigere blaa Farve.
Endelig vilde det være særdeles ønskeligt, om der til Sidevæggene
bag Figurerne samt til Søjlerne maatte anvendes Oliemaling paa spartlet
Flade. Dels staar Oliefarven langt smukkere end Limfarve, dels er den
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 937
langt holdbarere, og jeg er vis paa, at det i Længden vil betale sig at
offre det Beløb, som Olie koster mere end Limfarve.
Den nederste Del af Søjlerne vil med Limfarve ikke kunne holde sig
mere end et Par Aar, og Thorvaldsens Figurer fortjene nok, at man
skaffer dem den smukkest mulige Baggrund.
Lofterne i Pulpiturerne foreslaas hvidtede og Bagmurene i disse bør
have samme Tone som Forvæggene.
Endvidere anbefales meget at male Træværket bag Buerne forneden
i Kirkens Siderum med en lys Farve og samtidig at blænde Vinduerne i
dette. Derved vil Rummet vinde meget i Skønhed. Det indfaldende indirekte
Lys gør ingen Nytte, men blænder og generer, naar man vil se
paa Figurerne, samtidig med at det gør det mørke Panelværk endnu sortere.
Baggrunden for Christusiiguren bør forgyldes, eller, hvis dette ikke
lader sig gøre, gives en dyb blaa Farve; den nuværende brunrøde Farve
virker ikke godt i Omgivelserne.
Endelig foreslaas det at forgylde Tremmerne i Orgelfagaden; som
den nu staar i ubrudt dyb Træfarve virker den meget tungt.
Overhovedet bør Bestræbelserne vist gaa ud paa i størst mulig Udstrækning
at bortskaffe de mørke Farvetoner i Rummet.
Lyset i Kirken er ikke saa rigeligt, at der jo endda vil blive mange
mørke Kroge.
Hvis det ikke var forbundet med saa store tekniske Vanskeligheder,
vilde jeg tilraade, at de 3 Overlys i Kirkens Hvælving gaves skraanende
Sider opefter, hvorved det indfaldende Lys vilde blive ikke ubetydeligt forøget.
Overlyset i Apsishvælvingen er foreslaaet fjernet, og dette er sikkert
ogsaa rigtigt, da det kun gør Skade ved at give uheldige Skygger over Alteret.
Til Slutning skal jeg henstille, om ikke Nummertavlerne kunne flyttes
ned paa den indadgaaende Side af Skibets Piller. Paa deres nuværende
Plads tage de sig kun daarligt ud, men skulle de forblive der, bør i hvert
Tilfælde de 2 sidestillede Tavler have samme Størrelse, og Rammerne
have en ringere Udsmykning".
Efter Kirkeinspektionens Ønske gav Konsistorium under 16. Febr.
1901 Ministeriet en foreløbig Meddelelse om dens Indstilling, og under 23.
April s. A. indstillede Konsistorium det derefter bifaldet, at der af Kirkens
Kapital, inklusive dens ekstraordinære Bygningsfond og Hvidovre Kirkes
Overskudsfond, anvendtes 40,000 Kr. til Hovedreparationen, hvorhos Konsistorium
anbefalede, at Restbeløbet 55,000 Kr. indvandtes derved, at Ministeriet
ydede sin Støtte til, at der enten foretoges en Ligning paa Vor
Frue Sogns Beboere, eller at Kirken blev delagtig i en eventuel Ligning
paa alle Stadens Kirker. Med samme Skrivelse indsendte Konsistorium en
Skrivelse af 19. s. M. fra Kirkeinspektionen, hvori denne anholdt om, at
Ministeriet vilde yde sin Støtte til, at en eller flere velhavende Søsterkirker
kom Kirken til Hjælp med det Beløb af 33,000 Kr., der var fornødent til
Orglets Ombygning og Taarnurets Reparation.
Efter at Ministeriet havde udbedt sig Sjællands Biskops Ytringer over
Sagen navnlig med Hensyn til, om der efter de ved Kirkens Benyttelse
særlig til Ordinationer og Bispevielser gjorte Erfaringer maatte være et
og andet ved Kirkens Indretning, som det vilde være ønskeligt ved den
foreliggende Lejlighed at faa ændret, og fra ham modtaget det Svar, at
938 Universitetet 1908—1909.
der ikke vilde være Grund til at træffe nogen særlig Foranstaltning udover,
hvad der var foreslaaet i det foreliggende Overslag, indhentede Ministeriet
fra det særlige Syn (Museumsdirektør, Dr. phil. Mollerup, Professor
Storck, Arkitekt Gnudtzmann og Professor, Stadsarkitekt Fenger) en saalydende
Betænkning af 29. Juli 1901 over Arkitekt Martin Borchs Forslag:
„Frue Kirke stod fra Konferensraad C. F. Hansens Haand som et
Fuldblods-Empiremonument, kun med Hensyn til de Nicher, for hvilke
Apostelstatuerne vare bestemte, var der sket en Afvigelse fra Hansens Plan,
idet de vare blevne lukkede, fordi Thorvaldsen havde taget fejl af Maalet
(?) og gjort Apostlene for store. Med Hensyn til Kristusstatuens Omgivelser
havde andre Hænder været virksomme, idet Hetsch havde tegnet
Baldakinen og de 4 store Kandelabre. Da Thorvaldsens Figurer opstilledes
i Marmor i 1839, gjordes der af Hetsch forskellige Forsøg paa at
faa Kristusstatuen — der som Apostlene, var udført i det simplere og
billigere blaa karrariske Marmor — til at tage sig bedre ud; man forgyldte
Nichen, men maatte kassere denne Baggrund, skønt den havde
kostet mange Penge. Ellers var Kirken hvid paa Orgelet nær, som stod
i mørk Mahogni uden noget som helst Forsøg paa at frembringe en livligere
og festligere Virkning. Kirken havde ingen Belysningsapparater; kun ved
festlige Lejligheder, f. Eks. ved Koncerter, anbragtes der højt under
Hvælvingen store Tøndebaand, ophængte i tynde Snore; Tøndebaandene
vare besatte med Lysepiber og Lys, Skønt Belysningen var svag, frembragte
den, som de ældre blandt os ville kunne erindre, en meget skønnere
Virkning end den nuværende. Saaledes henstod Kirken indtil i 1856, da
en Søndag under Gudstjenesten et lille Stykke Puds løsnede sig fra Loftet
og faldt ned. Skønt dette utvivlsomt var en lokal Skavank, som med Lethed
havde kunnet været udbedret, bestemte man sig dog paa daværende
Bygningsinspektør Chr. Hansens Forslag til at forny hele Hvælvingsfladen
i hvidmalet Træ. Den gamle Puds, der var anbragt paa Tøndebaand og
sad saa fast, at den maatte slaas ned med Bindeøkser, fjernedes og i
Stedet fastskruedes høvlede Trækassetter, der skulde samles om en Perlestav,
som delte den underste Flade. Her begik Tømmermesteren imidlertid
den Fejl at omgive hver enkelt Kassette inden Opsætningen med en Perlestav,
saa at denne fordobledes, da Loftet var opsat, hvad der er uden
Eksempel i antik Arkitektur*) og ikke ser godt ud. Chr. Hansen fik samtidig
Lov til at forsøge en Dekoration med Farver navnlig paa Kirkens
øverste Partier og disses doriske Orden, til hvilken han mente at have
medbragt Motiver fra sine græske Studier. Disse vare imidlertid kun
fragmentariske. Chr. Hansen har saa lidt som hans Samtidige haft en
samlet Forestilling om det doriske Tempels farvede Dekoration. Men dertil
kom, at Konferensraad C. F. Hansens doriske Orden ikke i Detaillen
er græsk, men snarere romersk, og at det af denne Grund var vanskeligt
at gennemføre dorisk Polykromi paa samme. Jo længere han kom mod
Kirkens Gulv, desto umuligere blev det ham at gennemføre den i Loftet
anslaaede Tone. Resultatet blev ret tarveligt: i Hvælvingen maledes Bunden
af Kasetterne blaa, i Apsis med gyldne, i Tøndehvælvingen med hvide
Stjerner; i Bjælkeværket fyldtes Metoperne med et Palmetornament paa
*) Dette er ikke rigtigt. Perlerne var paamalede. Paa den sent antikke saakaldte
Guldsmedenes Port i Kom findes dobbelt Perlestav omkring Kassetterne i Loftet.
(Senere Anmærkning af M. Borch).
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 939
brunrød Bund, paa Søjlerne skulde brungule Streger erstatte Cannelurerne;
men Kirkens Mure kvadredes i Limfarve, og det hjalp kun lidt, at der om
Stueetagens Arkader blev trukket Arkivolter. Man kan vist med Sandhed
sige, at der i det doriske Bjælkeværk var anvendt saa meget Farve, at
det dekorativt skadede Virkningen af Thorvaldsens farveløse Kelief:
Gangen til Golgatha, og at Metopernes uheldige Proportioner (de ere nemlig
i Apsis altfor brede) derved fremhævedes.
Det første Spørgsmaal, som rejser sig, naar Frue Kirkes indre Dekoration
skal fornyes, bliver da utvivlsomt dette, om man ikke burde vende
tilbage til den oprindelige hvide Farve. Synet mener, at dette vil være det
heldigste, fordi der derved opnaas saavel større Harmoni som en betydelig
Besparelse af Tid og Penge. Af Hensyn til Thorvaldsens Figurer vil
det dog være ønskeligt at stryge Væggene med en mere eller mindre kold
graa Tone.
Vil man imidlertid beholde Farven i Kirken, bliver det, som Arkitekt
Borch har udtalt, nødvendigt at foretage Forandringer i Farvernes Fordeling.
Med Hensyn til de Ændringer, Hr. Borch har foreslaaet, skal
Synet gøre følgende Bemærkninger.
Det gaar næppe an al dele Rummet i Højden med 2 Hovedfarver;
thi denne Deling kan ikke gennemføres i Apsis, Endmindre gaar det an
at holde Underdelen i en ret kraftig gullig Tone omtrent som „giallo antico",
thi denne varme Tone, som Marmoret først antager ved at blive poleret,
vil fremhæve Apostlenes triste blaa Tone. Der bør snarere anvendes en
mere eller mindre kold Sandstensfarve, som dog kan oplives lidt ved
Fugningen. Der bør intetsteds gøres noget Forsøg med flammet Sten, og
Farven bør allevegne staa mat. Kirkens Loft og indre Søjlestilling bør
fremdeles i Hovedsagen staa rent hvide; Striberne paa Søjleskafterne kunde
vist afløses af et Tæppemønster i blaat og rødt paa den hvide Grund i
Lighed med antikke Mosaiksøjler. Søjlernes Halse bør have Farve. Det
er ikke usandsynligt, at man ved at holde sig til den nu i Hovedsagen
fastslaaede doriske Polykromi og gøre Mutuler, Triglyfer og Regulæ blaa,
Scotia, Viæ og Tænia røde uden paamalede Ornamenter vilde frembringe
en bedre Virkning. Den røde Farve burde da være Zinnober eller Bolus.
Til at ombytte de malede hvide Stjerner i Skibets Kasetter med
gyldne er der næppe Grund. Perlestavens Forgyldning bør ubetinget fraraades,
hvis ikke Guldet overalt føres igennem. Om det gaar an at
blænde Vinduerne bag de lukkede Stole under Akaderne og Mezzaninens
Pulpiturer samt Overlyset i Apsis, bør prøves ved Forsøg. Baggrunden i
Alterets Baldakin bør i Renhold til det i sin Tid gjorte Forsøg ikke forgyldes.
Derimod er det ikke usandsynligt, at en blaa Glasmosaik vilde
virke heldigt. Forslaget om at forgylde Gitterne i Orgelfagaden og om
Nummertavlernes Flytning tiltrædes.
I alle Tilfælde mener vi at maatte tilraade, at nogle Forsøg forevises
os, inden endelig Bestemmelse tages om Malingens Fornyelse og den
indvendige Dekoration.
Hvad Belysningen angaar, som spiller en stor Rolle med Hensyn til
Kirkerummets Virkning om Aftenen, da bør ubetinget den nuværende højst
uheldige, forholdsvis stærke, men lave Belysning af Stolestaderne med Gasblus
i Kupler opgives.
Jo højere Lyskilderne kunne anbringes, desto bedre, men der maa.
Universitetets Aarbog. 61
940 Universitetet 1908—1909.
det forstaar sig, være tilstrækkeligt lyst paa Gulvet til, at man uden
Vanskelighed kan læse. Det fortjener vistnok at overvejes, om man i
Stedet for Chr. Hansens Kroner mellem Søjlerne burde anbringe Buelamper
i et saadant Antal, at de med Hensyn til Lysvirkningen i det hele
og store kom til at spille Hovedrollen. Der kunde da tillige som foreslaaet
anbringes Glødelamper i Mezzaninpulpiturerne og under disse. Maaske
burde der anbringes en Krone af Buelamper under Korhvælvingen. Derimod
bør man undgaa den paatænkte lodrette Stamme af Glødelamper
paa Hjørnerne af Apsis.
Gasblussene i Hetschs Kandelabre kunne vist uden Skade beholdes.
De gøre med deres Hakkende Flammer en mere dekorativ Virkning end
de ubevægelige Glødelamper.
Korkuplens Omdækning, Indlægning af elektrisk Belysning, Forbedring
og Udvidelse af Varmeapparatet, Orglets Ombygning og Urets totale eller
delvise Ombygning anbefales paa det varmeste".
Denne Betænkning sendte Ministeriet 13. Aug. 1901 til Konsistorium,
idet det udtalte, at det vilde finde det rigtigst, at Spørgsmaalet om Kirkens
indre Dekoration i Henhold til det i Betænkningen anførte toges under
fornyet Overvejelse, og navnlig henstillede, om det ikke — navnlig ogsaa
af økonomiske Grunde — vilde være at foretrække, som af Synet principalt
foreslaaet, at vende tilbage til den oprindelige hvide Farve, dog at
Væggene af Hensyn til Thorvaldsens Figurer blev strøgne med en mere
eller mindre kold graa Farve.
Kirkeinspektionen indsendte derefter 5. Okt. 1901 en saalydende
Skrivelse af 18. Sept. s. A. fra Arkitekt Martin Borch;
„Ved Skrivelse af 14. ds. har den ærede Kirkeinspektion opfordret
mig til at fremkomme med en Udtalelse i Anledning af „det særlige Syns"
Betænkning af 29. Juli d. A. angaaende den foreslaaede Istandsættelse af
Vor Frue Kirke i København.
Jeg skal i den Anledning tillade mig at anføre, at „det særlige Syn"
er en saa anerkendt Autoritet i historiske Spørgsmaal vedrørende dansk
Arkitektur, at der bør tages størst mulig Hensyn til dets principale Forslag
om at føre Kirkens Dekoration tilbage til det oprindelige, d. v. s.
gøre Kirkerummet hvidt.
Skulde imidlertid af Hensyn til Traditionen eller Menighedens Ønske
„Synets" sekundære Forslag om at beholde en farvet Dekoration findes
mest formaalstjenligt, er der i Synets Betænkning givet en saa fyldig Beskrivelse
af den Maade, hvorpaa Arbejdet ønskes udført, saavel i Hovedsagen
som i Detailler, at Kirkeinspektionen sikkert, for at opnaa et tilfredsstillende
Resultat, kan nøjes med at engagere en Malermester til at
afsætte de Prøver, som „Synet" ønsker sig forevist, og yderligere kunstnerisk
Assistance vil være ganske unødvendig, da „Synet" ved sin Anvisning
og Approbation af Prøverne jo overtager det fulde Ansvar for den
kunstneriske Side af Arbejdet.
/ Skulde den ærede Kirkeinspektion imidlertid ønske at antage en
Kunstner til at lede Arbejdet, maa jeg indtrængende tiiraade, at denne
stilles saa frit som muligt.
Der foreligger jo nemlig — naar den oprindelige og den senere af
Professor Chr. Hansen anvendte Dekoration forlades — en fuldstændig fri
kunstnerisk Opgave, og enhver, isom kender til Kunst, vil indrømme, at
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 941
et godt Resultat ikke kan naas, naar Kunstneren skal tage Elensyn til
Andres Overbevisning, have Prøver approberede o. s. v.
Stilles Kunstneren frit, da kan der være Haab om at opnaa en heldig
Løsning, om end et saa vanskeligt Arbejde som det foreliggende aldrig
kan ventes at vinde Alles Bifald, og det er at vente, at det, selv
om det overdrages de bedste Kræfter, vil have samme Skæbne som den
nuværende Dekoration, saa at man om 50 Aar vil finde store Mangler
ved Nutidens Behandlingsmaade. Men just dette, at Dekorationen kun er
gældende for et forholdsvis kort Tidsrum, gør mulige Fejlgreb mindre
betænkelige. Vore Efterkommere ville altid have det i deres Haand at
forandre Udsmykningen efter deres bedre Erkendelse.
Da „det særlige Syn" kun paa et ganske underordnet Punkt har
troet at kunne tiltræde mit Forslag, vil jeg finde det rimeligt, om den
ærede Kirkeinspektion maatte — naar kunstnerisk Assistance overhovedet
maatte findes nødvendig — foretrække at søge anden Hjælp, men saafremt
Sagen maatte blive lagt i min Haand, maa jeg stille følgende Betingelser
for min Medvirken:
1) at jeg ikke skal være bundet til at anvende en kold Tone som
Baggrund for Thorvaldsens Figurer. Disse staa jo i en kold, uren blaalig
Tone, og det er min Overbevisning, at Figurerne ville tage sig bedst ud
mod en varm Baggrund.
2) at det ikke forlanges, at Bjælkeværket over Søjlerne skal udføres
i ren græsk-dorisk Karakter. Konferensraad Hansens doriske Orden er
jo — hvad ogsaa bemærkes i Synserklæringen — ikke græsk i Detailler,
men snarere romersk, og jeg anser det derfor for betænkeligt, paa denne
indvendige, ret daarlig belyste Fagade, at anvende de Farver, som
Videnskaben har troet at kunne fastslaa for det græske Tempels u dvendige
Fagader.
3) at Søjlerne ikke forlanges paamalede Tæppemønstre. De mosaikbeklædte
pompejanske Søjler med Tæppemønstre vil jeg ikke kunne anvende
i Frue Kirke, da dette Motiv, saa vidt mig bekendt, tilhører den
„lille Kunst" og aldrig er anvendt i store, monumentale Bygninger.
Selvfølgelig maa der ved Farvepaasætningen gaaes forsøgsvis frem,
og dersom Arbejdet overdrages mig, vil jeg iøvrigt tage al muligt Hensyn
til de af „det særlige Syn" givne Vink".
I sin ovennævnte Skrivelse af 5. Okt. 1901 udtalte Kirkeinspektionen
følgende;
„Efter de Oplysninger, som vi have indhentet, vil der ganske vist
kunne spares ca. 5,700 Kroner ved at holde Kirkerummet i lyse Toner
uden Dekoration. Men denne Besparelse forekommer os ikke at kunne
opveje, hvad der efter vort Skjøn vil tabes, dersom man opgiver den af
Hr. Borch foreslaaede Dekoration. Da Kirken i sin Tid efter Etatsraad
Chr. Hansens Anvisning blev dekoreret, vandt dette almindelig Tilslutning.
Og vi tvivle ikke om, at Menigheden, der tit har udtalt sin Glæde over
det farvede Rum, som netop ved sin Udsmykning faar en særlig festlig
og stemningsfuld Karakter, vil anse en Tilbagevenden til en enkelt Farve
for at være en Tilbagegang. Den hvide Farve vil utvivlsomt paa mange
gøre et haardt og koldt Indtryk. Den Klage forekommer os vel begrundet,
som jævnlig fremføres, at der findes altfor faa Farver i de protestantiske
Kirker, men vi maa anse det for lidet ønskeligt, om en saadan Klage
942 Universitetet 1908—1909.
fremførtes imod vor Frue Kirke efter den paatænkte Istandsættelse. I et
Rum, hvis Hovedformaal er at tjene til Menighedens Opbyggelse, skjønne
vi ikke, at en mulig historisk Korrekthed vil være i Stand til at bøde
paa, hvad der maatte virke dæmpende paa den religiøse Stemning. Saafremt
det ærede Patronat maatte dele Kirkeinspektionens Anskuelse,
haabe vi derfor, at der maa blive gjort Indstilling til Ministeriet om, at
der maa anvendes en Dekoration, der forhaabentlig vil blive endnu mere
stemningsfuld end den nuværende var fra første Færd af.
Da Kirkeinspektionen i sin Tid formaaede Hr. Arkitekt Borch til
at interessere sig for den stillede Opgave, gik man ud fra den samme
Opfattelse, som vi vedblivende have, at Hr. Borch fuldt ud er i Stand til
at løse Opgaven. Naar derfor det særlige Kirkesyn skriver: »I alle Tilfælde
mene vi at maatte tilraade, at nogle Forsøg forevises os, inden
endelig Bestemmelse tages om Malingens Fornyelse og den indvendige
Dekoration«, da maa vi anse det for meget betænkeligt, om dette Eaad
følges. Maaske er en saadan Arbejdsmaade anvendelig, naar det gælder
om at bringe arkitektoniske Forhold og Former i Fortids-Bygningsværker
tilbage til det, de maa formodes at have været, men det er næppe heldigt
at bringe den i Anvendelse ved Behandlingen af et saa klart gennemført
og i Grundformerne uberørt Værk som det Indre af Konferensraad Hansens
Frue Kirke. At Hansen afleverede Kirken uden nogen Dekoration,
turde muligen have sin Grund i Datidens trange Kaar. Vi dele ganske
Hr. Borchs Opfattelse, at der her foreligger en fuldstændig fri kunstnerisk
Opgave, og at en heldig Løsning kun vil kunne naas, naar Kunstneren
stilles ganske frit. At der, som Arkitekten udtaler, maa gaas forsøgsvis
frem ved Farvepaasætningen, og at han vil tage alt muligt Hensyn til de
af det særlige Syn givne Vink, er en Selvfølge. Men idet vi iøvrigt henvise
til Arkitektens Skrivelse, tillade vi os at foreslaa, at Hovedistandsættelsen
af Frue Kirkes Indre søges gennemført i det væsentlige i Overensstemmelse
med det af Kirkeinspektionen indsendte Forslag.
Det er os bekendt, at der i Konsistorium har hævet sig vægtige
Stemmer for, at der samtidig med Restaureringen skulde anbringes to
nye Udgange paa Siderne af Kirken. Det staar som utvivlsomt for os, j
at dette vilde være en ubetinget Fordel; det er derfor kun det pekuniære
Spørgsmaal, som her kommer i Betragtning. Vi skulle i saa Henseende |
oplyse, at denne Forandring vil medføre en Merudgift af 14,000 Kroner,
saa at den samlede Sum, der vil kræves, bliver 109,000 Kroner; heri er
Varmeapparatets Forbedring medregnet, men ikke Orglet og Uhret, hvortil
der er skaffet Penge ad anden Vej.
Vi tillade os at foreslaa, at de 40,000 Kroner af denne Sum tilvejebringes,
ikke ved Forbrug af Kirkens Midler, saaledes som omtalt i vor
Skrivelse af 11. Februar d. A., men derimod ved at Kirken stifter et
Laan, som forrentes og afdrages i et vist Aaremaal, saa at Kirken efter
denne Tids Forløb atter kan have sin Kapital ubeskaaren. Da det bliver
nødvendigt at rejse og forrente et midlertidigt Laan paa de resterende
69,000 Kr. for at kunne afholde Udgifterne ved de forskellige Arbejder,
forinden Bidraget fra Ligningen kan tilflyde Kirken, maa de nævnte
69,000 Kr. forøges med 4,000 Kr., saa at den samlede Sum altsaa bliver
73,000 Kr. Vi forvente, at Kirke- og Undervisningsministeriet vil søge at
tilvejebringe denne Sum ved en almindelig Ligning paa Stadens Sogne,
Patronatsforlioldet til Frue Kirke. 943
da Billighed formentlig taler for, at hele Byrden ikke kommer til at hvile
paa Frue Sogns Beboere alene, eftersom disse i en længere Aarrække
igennem de almindelige Ligninger have maattet yde Bidrag til andre københavnske
Kirker, der trængte til Hjælp.
Endnu skulle vi blot tilføje, at vi udbede os en Udtalelse fra Ministeriet
om, hvorvidt Arbejdet kan paabegyndes den 1. Maj 1902, idet der
gives os Tilsagn om det nævnte Tilskud (73,000 Kr.), hvad enten dette
nu tilvejebringes paa den ene eller anden Maade."
Ved Indsendelsen til Ministeriet af Kirkeinspektionens og Arkitekt
Borchs Erklæringer anbefalede Konsistorium 22. Okt. 1901 paa det mest
indtrængende, at Restaureringen udførtes paa den af Inspektionen indstillede
Maade ved Arkitekt Borch, ligesom Konsistorium ogsaa gav Forslaget
om Anbringelse af 2 nye Udgangsdøre paa Siderne af Kirken sin
Anbefaling.
Ministeriet indhentede derefter en ny Erklæring fra det særlige Syn.
I denne Erklæring, der blev afgivet den 20. Novbr. 1901, udtalte Synet
følgende:
„Synet beklager, at dets Betænkning af Hr. Arkitekt M. Borch er
bleven misforstaaet, som om der med denne tilsigtedes et kunstnerisk
Formynderskab eller en Indskrænkning af den udøvende Kunstners Frihed.
Sligt vilde stride lige saa meget mod Synets Principper som mod dets
Traditioner. Da vi i Sommer mødtes i Frue Kirke med Hr. Arkitekt
Borch, blev de væsentligste af de Bemærkninger, som senere indsendtes
til Ministeriet, oplæste for ham, og vi havde alle det Indtryk, at han havde
intet imod at tage disse og Sagen under fornyet Overvejelse. Hvis vor
principale Indstilling blev fulgt, vilde jo ogsaa Enighed have været til
Stede. Naar Kirkeinspektionen og, som det synes, ogsaa Konsistorium
ønsker Farven bevaret, vil man ikke kunne komme langt bort fra den
Chr. Hansenske Dekoration, og Opgaven vil, om end Forbedringer i
Enkeltheder kunne tænkes, ikke egentlig kunne kaldes fri.
Vore Henstillinger samle sig i Hovedsagen om 3 Punkter, 1) om
Vægfarven, 2) om Søjleskafternes Dekoration, 3) om Bjælkeværket. Vi
have advaret imod at benytte en for varm og klar Vægfarve, fordi efter
Kontrasters Lov et Kunstværk udført af blaaligt Marmor paa en saadan
Baggrund vil se mere koldt og dødt ud, end det behøves. Bag de faa
Statuer af blaaligt karrarisk Marmor, som findes i Thorvaldsens Museum.
Mars og Vulkan, er heller ikke anvendt en lys og klar Baggrund. En
eller flere Prøver, strøgne paa Papir, vilde sikkert her have skaffet Enighed
mellem Synet og Arkitekten. Naar Kirkeinspektionen siger, at den
Hansenske Dekoration, da den fremkom, blev modtaget med almindelig
Paaskønnelse, gælder dette ikke Søjlernes forlorne og fattige Kanneleringer,
mod hvilken der af de dalevende Kunstnere, som forstod sig paa Dekoration,
blev gjort berettigede Indvendinger. Det henstilles, om nogen Dekoration
overhovedet behøves. Naar vi i vor Betænkning har nævnt de
pompejanske Mosaiksøjler, var det kun som et Eksempel instar omnium.
Vi have i denne Henstilling villet give Kunstneren den fuldeste Frihed til
at vælge mellem de utallige Motiver, som Oldtidens Kunst her turde frembyde.
Naar vi endelig med Hensyn til Bjælkeværket have henstillet, om
man ikke ved at optage den traditionelle Maling af det doriske Bjælkeværk,
der nu kan betragtes som fastslaaet, og som strækker sig fra dettes
1)44 Universitetet 1908—1909.
Fremkomst ned til Vitruv, vilde kunne undgaa visse Smaaligheder, har
vi altsaa tænkt os, at Arkitekten ved en Malersvends Hjælp i Løbet af 1
eller 2 Dage havde givet os Anledning til at drøfte og rimeligvis enes om
dette Spørgsmaal. Naar Synet undertiden ved de det underlagte Bygninger
har ønsket en Prøve foretaget, var dette hovedsagelig til Drøftelse
og er aldrig nægtet os; men omvendt er aldrig en saadan Prøve gjort til
Rettesnor for Arkitekten, der altid ved Siden af Synet har beholdt sin
Selvstændighed og sit fulde kunstneriske Ansvar. Synet har paa Ministeriets
Opfordring sagt sin Mening, men ønsker ikke at paatvinge anderledes
tænkende denne.
Imod Dørenes Anbringelse paa den foreslaaede Maade vides intet
at erindre."
Denne Erklæring sendte Ministeriet 10. Decbr. 1901 til Konsistorium,
idet det udtalte, „at da det efter alt foreliggende synes som om Arkitekt
Borch har misforstaaet Karakteren af Synets Bemærkninger, maa Ministeriet
finde det rigtigst, at han overvejer Sagen nærmere, inden den endelig
afgøres, og det maa saa meget mere ønskes, at han gør den til Genstand
for saadan fornyet Overvejelse, som det under alle Omstændigheder maa
erkendes, at Synets Ændringsforslag har det Fortrin, at det nedsætter Udgifterne
med ialt ca. 6,000 Kr., et Moment, som Ministeriet ikke kan andet
end tillægge en væsentlig Betydning i nærværende Tilfælde, hvor det nemlig
vil være forbunden med nogen Vanskelighed at tilvejebringe de til
Planens Gennemførelse fornødne Midler.
Man tillader sig derfor at remittere Sagens Akter til Brug for Arkitekt
Borch under hans videre Overvejelser, og undlader ikke at tilføje, at
Ministeriet maatte ønske, at han, inden Sagen paany forelægges Ministeriet,
lader det være sig magtpaaliggende ved en personlig Forhandling med
Synets Medlemmer at komme til Enighed med disse om de foreliggende
Divergenspunkter, angaaende hvilke Uenigheden ikke forekommer Ministeriet
at være større, end at et Resultat maa kunne naas ved gensidig Imødekommenhed."
Der blev derefter mellem Arkitekt Borch og Synet afholdt et Møde,
hvori der opnaaedes Enighed om at foretage Prøver paa Vægfarven bagved
Thorvaldsens Figurer og paa Dekorationen af Bjælkeværket over Søjlerne,
hvorefter Kirkeinspektionen under 4. Jan. 1902 med Konsistoriums
Tilslutning i Skrivelse af 16. s. M. indstillede til Ministeriet, at der maatte
blive truffet endelig Afgørelse om, hvorvidt Istandsættelsen af Kirken
kunde tage sin Begyndelse den 1. Maj 1902. Efter at Ministeriet — paa
en fornyet Henvendelse fra Kirkeinspektionen og Konsistorium om, hvorvidt
Arbejderne kunde paabegyndes 1. Maj 1902 — 10. Febr. s. A. havde
svaret, at da Ministeriet maatte afvente Rigsdagens Stilling til de forelagte
kirkelige Lovforslag, forinden det kunde udtale sig om, paa hvilken Maade
de fornødne Midler kunde skaffes tilveje, vilde det ikke paa nærværende
Tidspunkt kunne udtale sig om, hvorvidt Arbejderne vilde kunne tage
deres Begyndelse til det angivne Tidspunkt, meddelte Ministeriet 3. Maj
1902 Approbation paa det fremsatte Forslag „omfattende dels en Hovedistandsættelse
af Kirkens Indre, Indlæggelse af elektrisk Lys m. m., dels
Udvidelse og Forbedring af Varmeapparatet, dels Anbringelsen af to nye
Udgangsdøre, dog forsaavidt angaar Kirkens indre Dekoration, paa Vilkaar,
at der af Arkitekten i Forening med det særlige Syn foretages
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 945
Prøver paa Vægfarven bag ved Thorvaldsens Figurer, forinden endelig
Bestemmelse herom træffes, saavel som Prøver paa Dekorationen af Bjælkeværket
over Søjlerne, naar Omstændighederne tillade det". Ministeriet
ønskede imidlertid ikke, at Arbejdet skulde paabegyndes, forinden den
endelige Ordning var truffet med Hensyn til Midlernes Tilvejebringelse,
og anmodede derfor om Forslag hertil fra Kirkeinspektionen. Efter at
saadan Ordning var truffet, se herom nedenfor, gav Ministeriet 17. Febr.
1903 Tilladelse til, at Arbejdet henlagdes til den tilstundende Sommer,
hvorefter Konsistorium den 20. s. M. anmodede Kirkeinspektionen om at
tilskrive Arkitekt Borch om at sætte sig i Forbindelse med Formanden
for det særlige Syn angaaende de ovennævnte Prøvers Foretagelse.
Angaaende disse Prøver og de Forhandlinger, de gav Anledning til
mellem det særlige Syn og Arkitekt Borch, gav Arkitekten 20. Juni 1903
Indberetning til Kirkeinspektionen og Synet 22 s. M. til Ministeriet.
Arkitektens Indberetning, der af Kirkeinspektionen s. D. indsendtes
til Konsistorium med Forespørgsel, om Arbejdet trods den foreliggende
Divergens maatte fortsættes efter den approberede Plan, idet Inspektionen
fralagde sig alt Ansvar for de forøgede Udgifter og andre Ulemper, en
længere Afbrydelse vilde medføre, og udtalte det Haab, at Konsistorium
i den nærmeste Fremtid vilde træffe eller tilvejebringe en definitiv Afgørelse,
hvorefter Arbejdet kunde genoptages med fuld Kraft, var saalydende:
„Paa given Foranledning skal jeg herved meddele den ærede Kirkeinspektion
mit Standpunkt til Spørgsmaalet om Vor Frue Kirkes indre
Udsmykning, hvilket vil ses af nedenstaaende Referat af de Forhandlinger,
som have været førte om denne Sag mellem det særlige Syn og mig.
Som bekendt har det særlige Syn hævdet, at det baade fra et historisk
og kunstnerisk Synspunkt maatte anses for rigtigst at føre Kirken
tilbage til dens oprindelige Stand — uden Farver.
I sin først afgivne Erklæring anførte Synet dog de Farver, som det
mente man burde anvende, saafremt dets principale Forslag ikke antoges
til Udførelse. De senere førte Forhandlinger mellem Ministeriet, Kirkestyrelsen,
Synet og undertegnede resulterede i, at der skulde forevises
Synet Prøver af de Farver og den Dekoration, som jeg paatænkte at anvende
bag Figurerne og paa Søjlernes Bjælkeværk.
Efter at forskellige Prøver vare afsatte, tilkaldtes „Synet" d. 1G. ds.,
og udtalte da til mig, at det fremdeles maatte hævde, at Kirken burde
holdes enstonet lys i Farven, at det var urigtigt at anvende farvet Dekoration
i Kirken, og at det derfor ikke ønskede at udtale sig om de foreviste
Prøver paa Dekorationen.
Da Synet dernæst ønskede at høre min Mening om Sagen, erklærede
jeg mig enig med det, forsaavidt den historiske Side af Sagen angaar,
men jeg kunde ikke indrømme, at det af kunstneriske Hensyn var forkasteligt
at anvende Farcer. Jeg hævdede som min bestemte Overbevisning,
at Thorvaldsens Figurer ikke ville komme til deres Ret paa en lys
Baggrund, der just maa gøre det urene i Marmoret mere iøjnefaldende
end, naar det ses mod en kraftigere Farve, ligesom ogsaa det hele Rum
maa blive koldt og gøre et øde Indtryk, naar al Dekoration udelades.
Naar det endvidere af Synet anførtes, at F. 5.'s Kapel i Roskilde af alle
erkendes for at være et saare skønt Rum, trods dets Mangel paa Farver,
1)46 Universitetet 1908—1909.
da gjorde jeg opmærksom paa, at man ikke deraf kunde slutte, at Virkningen
i Vor Frue Kirke vilde blive den samme, idet Savnet af Farver i
F. 5.'s Kapel opvejes af den der anvendte, særdeles rige Arkitektur, med
talrige Ornamenter, Kannelyrer osv., der paa mangfoldig Maade bryde
Lyset, medens den i Frue Kirke anvendte Arkitektur derimod er overordentlig
fattig paa Reliefornament, hvilket er saa meget mere føleligt,
som Rummet er mange Gange større end Kapellet i Roskilde.
Endelig anførte jeg som en Omstændighed, hvortil der ogsaa burde
tages Hensyn, at der af Menigheden og dennes Repræsentant, nemlig Kirkebestyrelsen,
næredes et bestemt Ønske om at faa Kirkerummet forsynet
med en passende farvet Udsmykning, hvilket Ønske jeg mente man burde
imødekomme, da Kirken nu en Gang er Kirke og ikke en Museumsgenstand.
Selvfølgelig maa der ved Kirkens Istandsættelse drages Omsorg for,
at der ikke øves Vold imod den som arkitektonisk Monument, men saadant
er der jo ikke Tale om i dette Tilfælde, da enhver oprindelig arkitektonisk
Form lades uberørt af Forandringen, og skulde vore Efterkommere
komme til den Erkendelse, at Kirken bør føres tilbage til sin
oprindelige Stand, vil det let kunne gøres, men det bør neppe ske, før
der er større Enighed derom end nu for Tiden.
Af ovenstaaende vil det altsaa fremgaa, at jeg ikke af kunstneriske
Grunde nærer nogen Betænkelighed ved at anvende Farver ved Istandsættelsen
af Frue Kirke, ja at jeg anser en Udsmykning af Rummet omtrent
i samme Omfang som den hidtidige, — om end paa en noget anden
Maade — for at være heldigere end det af Synet foreslaaede".
Det særlige Syns Indberetning var saalydende:
„Ifølge Ministeriet Skriv, af 3. Maj 1912 har det approberet Arkitekt,
nu kgl. Bygningsinspektør M. Borchs Forslag til en omfattende Istandsættelse
af Vor Frue Kirke her i Staden, men dog til Approbationen
knyttet følgende Vilkaar; „at der af Arkitekten i Forening med det særlige
Syn foretages Prøver paa Vægfarver bag ved Thorvaldsens Figurer,
forinden endelig Bestemmelse herom træffes, saavel som Prøver paa Dekorationen
af Bjælkeværket over Søjlerne, naar Omstændighederne tillade
det". Disse Prøver have vi for Vægfarvens Vedkommende taget i Øjesyn
kort efter, at Restaurationsarbejderne vare begyndte, for Kassetloftets og
Bjælkeværkets Vedkommende ved et den 16. ds. i Kirken afholdt Møde.
Synet blev ved at se de strøgne Prøver kun endnu mere bestyrket i sin
Opfattelse af, at Kirkens indre Arkitektur ikke er beregnet paa nogen
Udsmykning med Farve, der jo kun kan være berettiget, for saa vidt den
understøtter, beriger og fremhæver de arkitektoniske Former. Kan Farven
ikke anvendes paa denne Maade, eller fremkommer der Disharmonier,
som mellem Søjlekapitælets plumpe Hals og de tlove Striber paa Skaftet,
der skulle erstatte Kanelurerne, eller mellem de forskellige Partier af
Kransgesimsens Underside, saa maa Farven hellere blive borte og Arkitekturen
alene virke ved sin Form.
Synet maa derfor i Overensstemmelse med sit principale Forslag (jfr.
dets Skrivelse til Ministeriet af 19. Juli 1901) fastholde, at Kirken stryges
med en ensfarvet lys Tone, ved hvis Bestemmelse der tages fornødent
Hensyn til Thorvaldsens Arbejder.
Arkitekt Borch anerkendte det berettigede og følgerigtige i Synets
Betragtning, men kunde dog ikke ubetinget slutte sig til dets Standpunkt,
Patronatsforholdet til Fn;e Kirke. <)47
da han i det bele havde Sympati for Anvendelsen af Farver og vilde henvise
til, at Synets Opfattelse ikke deltes af Konsistorium og Kirkeinspektionen
og formentlig heller ikke af Menigheden.
Synets Forhandlinger med Arkitekten havde saaledes ikke ført til
nogen fælles Indstilling; men man har dog ikke villet undlade at udtale
for Ministeriet den Opfattelse, som Synet er kommet til saavel ad historisk
og kunstnerisk Vej som ved Betragtninger af de i Kirken foretagne
Farveprøver".
Efter at Ministeriet herom havde indhentet følgende Betænkning af
24. Juni 1903 fra kongelig Bygningsinspektør, Professor Alb. Jensen:
„I Anledning af Ministeriets Skrivelse af Gaars Dato (3 A 231) vedrørende
den under Udførelse værende Istandsættelse af Vor Frue Kirkes
Indre, undlader jeg ikke tjenstligst at udtale, at naar Kirken, som af det
særlige Syn (— principalt —) foreslaaet, overstryges med en eens farvet
lys Tone (under fornødent Hensyn til Thorvaldsens Arbejder), vil Eummet
som Følge af den derved opnaaede Helbedsvirkning ganske sikkert
virke mere storladent end tidligere, men utvivlsomt ogsaa mere monotont
og tomt. Jeg kan derfor under Henblik til dette Forhold og Kirkeinspektionens
samt den ledende Arkitekts Stilling til Sagen, ikke slutte mig til
det særlige Syns Forslag, men tilraader, at Istandsættelsen af Kirken i
det væsentlige sker paa Basis af den tidligere Dekoration, idet jeg dog
foruden at tiltræde Synets Udtalelse om enkelte angivne Misforhold ved
denne, tillige skal henstille, at den fremtrædende blaa Farve i Kirkens
Kassethvælving søges afdæmpet eller mildnet ved Indramning indenfor Kassettens
Bund med en anden Tone."
resolverede Ministeriet i Skrivelse af 25, s. M. til Konsistorium „at man
som Sagen foreligger vil have det overladt til Kirkeinspektionen og den
ledende Arkitekt med Konsistoriums Samtykke at træffe den endelige Afgørelse
i dette Spørgsmaal."
Konsistorium tilskrev derefter 26. s. M. Kirkeinspektionen herom,
idet det henstillede til Inspektionen og Arkitekten, hvilke Hensyn der
vilde være at tage til Bygningsinspektør, Professor Alb. Jensens Henstilling
i Slutningen af hans Skrivelse.
Efter Arbejdets Fuldførelse afgav Arkitekten en saalydende Indberetning
af 2. Novbr 1903 til Nationalmuseet:
„I Aaret 1902 blev Orgelet ved Orgelbygger Starup delvis fornyet,
ligesom der anbragtes nye Bælge, som drives ved elektrisk Kraft. Aar
1903 fornyedes Kobberbeklædningen paa Korkuplen, og under Kuppeltaget
anbragtes Tagrender. En saadan fandtes ikke tidligere her, hvorfor Tagkonstruktionen
var angrebet af indtrængende Fugtighed. Saa vidt gørligt
blev de forraadnede Trædele fornyede. Ved Undersøgelse af Træværket
i om Overlyset i Kuppelen viste det sig, at ogsaa her Tagværket var ani
grebet af indtrængende Fugt, og da nævnte Overlys, paa Grund af dets
. Lidenhed og Lystragtens Dybde, hverken gav Lys til Kuppelfladen eller
i Figuren paa Alteret, besluttedes det at fjerne Aabningen, hvorved man
•i sikrede sig mod Ødelæggelse af Tagværket ved Vandets Indtrængen. De
Ure Overlys i Hovedskibets Tøndehvælving bleve samtidigt ombyggede, paa
)den Maade, at Lysaabningen i Hvælvingstladen bibeholdtes, men den
ii Al. dybe Lystragts Sider afskraaedes opefter, i Sideretningen, under en
> en Vinkel af 45°, hvorved Lyset fik større direkte Adgang til Kirkerummet.
Universitetets Aarbog. 62
948 Universitetet 1908 1909.
Før Forandringen var kun Glas over Lysaabningen i Tagfladen, medens
der nu er lagt Forsatsrammer i 12" Højde over Hvælvingsfladen. Dette
maatte gøres for at dække de ved Forandringen af Lystragten fremkomne
skæve Flader og for at holde paa Varmen i Kirkerummet. Da der kun
ad Omveje er Adgang fra Kirkerummet til de to Sidedøre mod Dyrkøb
og Universitetet, vilde Folk, under en Panik, være henviste alene til Hoveddøren
under Taarnet. Dette fandtes uheldigt, og man skred derfor til
Anbringelse af to Sideudgange for Enderne af Forhallen. I et af C. F.
Hansens Projekter var tænkt 3 Døre i Vestsiden, nemlig foruden Hoveddøren
to Sidedøre, hvor nu Moses og David ere opstillede. Da her ikke
kunde sættes Døre, valgtes det at anbringe dem i Siderne, men dette
medførte, at man maatte sænke Gulvet i begge Sider af Forhallen, saa
at det kom i Niveau med Kirkens øvrige Gulve. Naar disse Gulve af Arkitekten
vare lagte 5 Trin over selve Forhallens Gulv, kan dette kun
have været for at opnaa en vis malerisk Virkning, thi i og for sig var
det upraktisk, at man, for fra Forhallen at komme til Sidegangene, først
maatte gaa 5 Trin op, og da atter — ad en snever Trappe, 5 Trin ned.
Hvor Sidedørene ere anbragte fandtes tidligere et Vindue, af omtrent
kvadratisk Form, og af samme Bredde som den nuværende Dør. Overkanten
af Dørhullet er = Vinduets Overkant, og dettes Sandstensindfatning
blev, med nødvendigt Supplement, benyttet til Dørene.
Mellem de nye Yderdøre og Forhallen sattes Vindfang med Svingdøre.
Det stærkt slidte Gulv af gullandske Fliser i Forhallen erstattedes
med Tenazzogulv.
Under den nordøstre Pulpiturtrappe indrettedes W. C., under Trappen
her overfor indrettedes Ligrum, med Afløb i Gulvet og Ventilationsrør.
Under Pulpiturtrapperne mod Dyrkøb indrettedes Rum for Kirkebetjente
og Rekvisitrum.
I det halvrunde, saakaldte „Thorvaldsens Ligkapel" mod Dyrkøb,
der tidligere benyttedes til Ligrum, men som hverken havde Ventilation
eller Afløb fra Gulvet, og hvorunder fandtes en lav Kælder, i hvilket Gasmaalere
fandtes opstillede, blev Kælderen fyldt og Gulvet belagt med
Beton, samt Rummet indrettet til Opholdssted for Kirkebudet. I det tilsvarende
Rum mod Universitetet, der tidligere var Rekvisitrum, blev skaffet
Gulvafløb og Ventilation, saa det blev brugeligt til Ligrum.
Varmeapparatet blev tildels fornyet og de to Fyrkældere under det
saakaldte Pantheon ved Udgravning gjorte en halv Gang større, ligesom
Loftet over Rummene hævedes ca. 1 Al. Ved Udgravningen her fremkom
intet af Interesse, naar undtages nogle Brudstykker af Ribbesten fra den
gamle Kirke, hvilke henlagdes paa Loftet over „Pantheon".
Kirken forsynedes med elektrisk Lys, og Gas beholdtes kun i de 4
Kandelabre ved Alteret.
De Brudstykker af Epitafier, som fandtes ved Portaltrappens Ommuring
og Udgravningerne i Forhallen, bleve anbragte paa Væggene i
Sidegangen mod Dyrkøb.
Ved Opmalningen af Kirkerummet bleve de tidligere, med hvid Farve
paamalede^ Stjerner i Kassetbunden erstattede med Stjerner, der udsnittedes
i Træet og forgyldtes.
I Kassetbunden lagdes Koboltfarve udenom Stjernen, i Stedet for
den tidligere Ultramarinfarve.
Patronatsforholdet til Frue Kirke. 949
Paa de to Rundstave mellem Kassetterne var malet Perler i gulbrun
Farve, hvilke overmaledes. Den tidligere gullige Grundtone i Hvælvingen
gjordes hvid.
Kransgesimsen havde tidligere i Metoperne et hvidgult Palmetmønster
paa brunrød Bund, hvidgule Triglypher med blaaviolet Farve i Indskæringerne,
Tæniæ var blaa med en gul å la Greque, Baandet over Triglypherne
brunrød Farve, Mutuli blaa Draaber paa lys Bund, Kassetten
blaa Bund, Rosetter Staffering af Guld og rødt, Æggene gul og blaa Konturering.
Bladet over Hængeplatten gult Bladmoment. Ornamenteringen
her var formentligt alt for kompliceret og smaalig. Fra Kirkens Gulv kunde
man kun i meget klart Vejr skimte Ornamentikken. Ved Istandsættelsen
nøjedes man da med en mere enkelt Opmaling, med blaa Triglypher,
Tæniæ og Baand røde, Mutuli blaa med hvide Draaber, Kassetbunden rød,
Baandet over Hængeplatten gaves Bladdekoration i blaat og rødt efter
græske Forbilleder. Den med gulbrune Striber imiterede Kannelering paa
Søjlerne bortkastedes. Bølgen under Søjlerne var tidligere uden Farve,
men fik nu rød Bund og blaa Farve paa Undersiden, Underkirken og Korrundingens
gulbrune Bundtone ombyttedes med en gul Tone, der afstemtes
efter Marmoret i Apostelfigurerne. Den tidligere Kvaderinddeling paa
Væggene bortfaldt. Rækværkerne foran nederste Pulpitur, der vare sortmalede,
men bare Spor af tidligere Forgyldning, bleve malede i en grønlig
Tone.
Orgelets Fagade, der delvis er af Mahogni, stod i en dyb, næsten sort
Tone, der daarlig harmonerede med Kirkens lyse Grundtone, hvorfor det
maledes i en lys grøngraa Farve, med rigelig Anvendelse af Forgyldning.
Det var Hensigten at forgylde Alternichen, og en stor Prøve med ægte
Guld blev opsat, med det Resultat, at alle de indfaldende Lysstraaler bleve
i Nichen, hvad iøvrigt burde være forudset, i Henhold til den simple Lov,
at Lysets Indfalds- og Udfaldsvinkel ere kongruente. Da Lyset kommer
lige forfra, kan kun de Lysstraaler, der falde midt i Nichen, kastes tilbage
til Kirkens ^Skibe, men her opfanges Straalerne af Figuren, og de
Lysstraaler, der falde paa Nichens buede Sider til højre og venstre for
Figuren, falde alle tilbage i selve Nichen. Guldet i den afsatte Prøve
havde derfor set fra Kirken, en dyb, gulbrun Farve. Derefter prøvedes at
overtrække Nichens Vægge med et rillet Gibslag, hvorpaa der lagdes Guld.
Nu opnaaedes, at Lysstraalerne kastedes ned i Kirken, men formodentlig
paa Grund af, at Lysfladsn ikke var samlet, men afbrudt af Skyggestriber,
gjorde Guldet slet ikke Virkning som Metal, men lignede ganske
friskhøvlet Fyrretræ. Derefter prøvedes med en Lapis-laculifarve, med det
Resultat, at Figurens Konturer stode ganske udflydende mod Farven. Derefter
opsattes en rød Bundtone. Men medens den tidligere røde Bundtone
var brunlig, gjordes den nye Tone klar, med iblandet Orange. Ornamentet
foroven i Nichen, der tidligere havde brunrød Bundtone, fik nu
blaa Bund.
Alle Sæderne i Stolestaderne sænkedes og gjordes bredere. Skamler
anbragtes samt Hatteknager i Stolene, Nummertavlerne fik nye Rammer,
der forgyldtes. Alle de store Vinduesfag i Galleriet bag Søjlerne forsynedes
med dobbelte Vinduer.
I Taget nærmest Koret blev der mellem Pillerne indmuret et brandfrit
Skab paa Universitetssiden.
950 Universitetet 1908—09.
I den saakaldte Dronningestol paasattes Væggene Rammer, hvorimellem
udspændtes Silkestof.
I Kongelogen bibeholdtes den gamle Dekoration paa og over Dørpartiet.
I Stedet for det røde Stof, der tidligere var udspændt mellem
Lisenerne paa Sidepillerne herved, maledes nu med rød Farve, med et
Ornament, hvortil Motivet toges fra Stukornamentet over Kirkens Hoveddør.
I Endemurene af Galleriet bag Søjlerne udbrødes ved Loftet en
Aabning i Muren ind til Rummet over Skriftestolen for Luftcirkulationens
Skyld.
For Udluftning af Kirkerummet blev Bunden i nogle Kassetter over
Hovedskibet forsynede med Oplukningsmekanisme. Tæppet foran Daabsengelen,
tegnet af Bindesbøl sen., fornyedes efter det gamle Mønster,
Skriftestolenes Vægge, der tidligere vare malede graabrune, fik grønne
Vægge, med et ca. 2 Al. højt Parti forneden i rød Farve, de to Kulører
adskilte ved et graaligt Baand.
Relieffet i Korrundingen rensedes, og Bunden, som var behandlet
med Oliefarve tik en ny Overstrygning, Alle Figurer i Kirken rensedes
og Epitafierne i Sidegangen (Mynster o. s. v.) udbedredes og rensedes. Det
gamle Urværk, som var et middelmaadigt Arbejde, uden Spor af kunstfærdigt
Smedearbejde, blev erstatet af et nyt Værk fra Bertram Larsen.
Over Uret anbragtes et Urkammer. For Adgangen til Taarnets øvre
Etager anbragtes Jærndøre.
Da det indfaldende Lys over Træskillerummene mellem Kirkeskibet
og Sidegangene virkede generende, naar man betragtede Figurerne, var det
paatænkt at lukke disse Vinduer. Skønt Lyset herfra næsten er betydningsløst
for de, som sidde i Stolene her, mente man dog ikke at turde
blænde Vinduerne, hvorfor der — for dog at bøde noget paa det uheldige
Forhold, indsattes mat Glas i Ruderne."
Angaaende Tilvejebringelsen af Midlerne til Hovedistandsættelsen
bemærkes følgende:
I Kirkeinspektionens Skrivelse af 11. Febr. 1901 opgjordes Udgiften
ved Kirkens Hovedistandsættelse (derunder indbefattet Forbedring og Udvidelse
af Varmeapparatet) til 109,000 Kr. Udgifterne til Orglets og
Urets Ombygning opgjordes til 33,000 Kr.
Det sidstnævnte Beløb tilvejebragtes derved, at Kirken i 11. Juni
Termin 1902 hos Universitetets Legatkasses fælles Masse optog et Laan
af den nævnte Størrelse, at forrente og afdrage (med en Afdragstid af c.
28 Aar) med ialt 3 pCt. eller 990 Kr. i hver Termin, saaledes at 2 pCt.
heraf var Rente, Resten Afdrag. Denne halvaarlige Ydelse afholdes i
Henhold til Ministeriets Skrivelse af 29. Jan. 1903 af Roskilde Domkirke.
Den samlede Udgift ved Orglets og Urets Ombygning var 32,985
Kr. 29 0.
Udgiften til Hovedistandsættelsen var, som nævnt, beregnet til 109,000
Kr. Dette Beløb tilvejebragtes med Ministeriets Billigelse i Skrivelse af
26. Juni 1903 saaledes; Af den københavnske Kirkeligning for 1902—03
og 1903—04 ydedes 22,450 Kr., af Frue Kirkes regelmæssige Indtægter i
1902—03 ydedes 5,000 Kr., ved Forbrug af Kirkens Kapitaler ydedes
10,500 Kr., at restituere med 1,000 Kr. aarlig, naar den Gæld, som KirPatronatsforholdet
til Frue Kirke. 951
ken iøvrigt i Anledning af Hovedistandsættelsen maatte paadrage sig, er
tilbagebetalt, Hvidovre Kirkes Orerskudsfond, der ved Udgangen af 1901
—02 udgjorde 20,500 Kr., samt denne Fonds Overskud i 1902—03 2,000
Kr. og i 1903—04 2,000 Kr., et Laan paa 20,000 Kr. af Sjællands Stifts
offentlige Stiftelsers Midler, at forrente med 4 pCt. p. a. fra 1. Sept. 1903
og at afdrage i Løbet af 20 Aar med 500 Kr. i hver Termin fra 11.
December Termin 1903 at regne, samt et Laan paa 28,000 Kr. af Fyns
Stifts offentlige Stiftelsers Midler, at forrente med 4 pCt. p. a. fra 11.
Decbr. 1903 og at afdrage i Løbet af 20 Aar med 700 Kr. i hver Termin
fra 11. Juni Termin 1904 at regne.
Den samlede Udgift ved Hovedistandsættelsen var 108,803 Kr. 87 0.,
herunder indbefattet Udgiften til en Forandring af Kirkens største Klokke,
den saakaldte Festklokke, der ikke havde været benyttet siden 1887, idet
den den Gang var bleven sat ud af Brug paa Grund af Taarngesimsens
Brøstfældighed. Gesimsen var vel bleven fuldstændig ombygget i 1888,
men Klokken var dog ikke senere taget i Brug. Ved Forandringen blev
Klokken, der tidligere var indrettet med „flyvende" Knebel, indrettet med
„hængende" Knebel, og den Kraft, der tidligere udvikledes ved Ringningen,
nedbragtes til omtrent 1I7. Denne Udgift, der var anslaaet til 1,650
Kr., men blev 1,409 Kr. 35 0,, approberedes ved Ministeriets Skrivelse af
14. April 1904.
B. Patronatsforholdet i 1905—06, 1906—07 og 1908—09.
1905—OG. I Anledning af en Forespørgsel fra Stiftsprovsten, om ikke
Frue Kirke som Ejer af Stiftsprovstegaarden Matr. Nr. 197 A. i Universitetets
Rode, Klædebo Kvarter, Fiolstræde Nr. 8, er pligtig til at betale
Ejendomsskylden af denne Ejendom, udtalte Konsistorium i Skrivelse af
5. Febr. 1906 til Stiftsprovsten, at det ikke skønnede rettere, end at det
i Henhold til, hvad der bestemtes ved hans Ansættelse, jfr. Ministerialtid.
1892 B. S. 16, „Skatter af Embedsboligen", maatte paahvile ham at udrede
Ejendomsskylden.
— Ved Skrivelse af 9. Decbr. 1905 bifaldt Konsistorium, at der til
Istandsættelse af Muren paa Professor Rasmus Rasks Gravsted paa Frue
Assistenskirkegaard (Aarb. 1878—79 S. 817) anvendtes 22 Kr.
1906—07. Ved Skrivelse af 16. Maj 1907 bifaldt Konsistorium, at
der til en Hovedistandsættelse af Professor Rasmus Nyerups Gravsted paa
Frue Assistenskirkegaard (Aarb. 1882—83 S. 327) anvendtes 61 Kr. 50 0.
1908—09. I Anledning af en med Kirkeinspektionens Skrivelse af
12. Maj 1909 til Konsistorium fremsendt Skrivelse fra Kirkens Organist,
Professor O. Malling, angaaende Benyttelsen af Kirkens Orgel udtalte
Konsistorium 15. Juni 1909, at man med Inspektionen er enig i, at Professor
Mallings Vikarer ved Kirken indenfor rimelige Grænser maa have
Lov til at øve sig paa Kirkens Orgel, for saa vidt det er nødvendigt, for
at de paa forsvarlig Maade kan fungere ved Gudstjenesten, men at det
ikke kan tillades, at Professor Mallings Elever øver sig paa Kirkens Orgel.
— Efter Forslag af Kirkeinspektionen indstillede Konsistorium 30,
Juni 1909 til Ministeriet, at der tillagdes Kirkens Organist, Professor O.
Malling, der fra 9. Maj 1900 havde virket i den nævnte Stilling med en
952 Universitetet 1908—1909.
aarlig Lønning af 1,200 Kr., et personligt Lønningstillæg af 300 Kr. fra
1. Juli 1909 at regne, at udbetale af Kirkens Kasse med 75 Kr. kvartalsvis.
Ministeriet svarede 12. Juli s. A., at saalænge Kirken ikke er i Stand
til at dække sine Udgifter uden at kræve Tilskud af den københavnske
Kirkeligning, ser Ministeriet sig ikke i Stand til at forhøje Lønningerne
for dens Funktionærer.
— Ved Skrivelse af 15. April 1909 tillod Konsistorium, at Hvidovre
Kirke mod en Indbetaling af 400 Kr. overtager Vedligeholdelsen indtil 1.
April 1957 af afd. Partikulier Peter Andersens Arvingers Gravsted, F. 3—
18, paa Hvidovre Kirkegaard j stort 80 Kv. AL, indhegnet med et Støbejerns
Gitter og paa Gravstedet et Granitmonument. Angaaende Vedligeholdelsespligtens
Omfang se Aarb. 1876—77 S. 276.