874 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. B. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale ni. m. Den polytekniske Læreanstalt maa blandt de i Aarets Løb indtrufne Begivenheder beklage Tabet af Læreren i Vandbygningsfagene, Prof. C. Ph. Teller, der efter et langvarigt Sygeleje afgik ved Døden den 25de Februar 1909. Prof. Teller tiltraadte sin Stilling ved Læreanstalten den 1ste Februar 1898 og har i den siden da forløbne Tid røgtet sin Lærervirksomhed med aldrig svigtende Dygtighed og Nidkærhed. Under hans Sygdom varetoges hans Undervisning af Assistent i Vandbygningsfagene, Cand. polyt. G. Schonweller. Efter Prof. Tellers Død blev Stillingen som Lærer i Vandbygningsfagene efter afholdt Konkurrence besat med Ingeniørassistent under Vandbygningsvæsenet, Cand. polyt. Palle Bruun, der udnævntes til Professor i nævnte Fag fra den 1ste Juli 1909 at regne, jvfr. S. 866—68. — Prof. J. E. Gnudtzmann, Lærer i Husbygning, fratraadte efter Ansøgning sin Stilling ved Læreanstalten den 31te Juli 1909. Han blev udnævnt til Docent i Husbygning den 1ste Februar 1876 efter først i nogle Aar at have været Assistent i samme Fag. Han har i det lange Tidsrum, i hvilket han har virket ved Læreanstalten, røgtet sin Lærergerning med stor Omhu og Dygtighed. Stillingen som Lærer i Husbygning er fra 1ste August 1909 bleven besat med den tidligere Assistent i Faget, Arkitekt Johan Nielsen. — Prof., Dr. phil. Julius Petersen fratraadte i Aarets Løb Bestyrelsen af det elektrokemiske Laboratorium, der fremtidig ledes af den nye Professor i Kemi ved Universitetet, Dr. phil. J. N. Bronsted. Fra 1ste April 1909 benævnes Laboratoriet det fysisk-kemiske Laboratorium, jvfr. S. 846. — Paa Finansloven for 1909—10 opnaaedes Bevilling til, at Lærerstillingen i Skibsbygning omdannedes fra et Docentur til et Professorat, og Læreren i Faget, Docent Peter Carl Hansen, udnævntes i Henhold hertil til Professor fra 1ste April 1909 at regne, jvfr. S. 860. — Ligeledes opnaaedes Bevilling til Oprettelse af Docenturer i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner samt i Svagstrømselektroteknik. I førstnævnte Stilling ansattes hidtilværende Hjælpedocent i samme Fag, Cand. polyt. Y. H. Dahlstrøm, medens Stillingen som Docent i Svagstrømselektroteknik blev besat med Ingeniør, Cand. polyt. P. O. Pedersen, begge fra 1ste April 1909, jvfr. S. 841—42. Lærerpersonale m, v. 875 — I to nyoprettede Hjælpedocentstillinger i Vej- og Brobygningsfagene samt i Vandbygningsfagene ansattes fra 1ste Juli 1909 at regne de hidtilværende Assistenter i samme Fag, henholdsvis Premierløjtnant, Cand. polyt. A. R. Christensen og Ingeniør, Cand. polyt G. Schonweller. Samtidig bortfaldt Assistentstillingerne i disse Fag, jvfr. S. 865—66. — I Assistentstillingerne fandt følgende Skifter og Nyansættelser Sted: 3die Assistent ved det fysiske Laboratorium, Cand. mag. Th. Thorkelsson, fratraadte den 1ste Oktober 1908 denne Stilling, der derefter blev besat med Cand. mag. H. M. Hansen. To paa Finansloven for 1909—10 nyoprettede Assistentstillinger i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner og ved fysisk-kemisk Laboratorium blev fra 1ste April 1909 besatte med henholdsvis Ingeniør, Cand. polyt. M. P. Frandsen og stud. polyt. G. C. H. Laub. Under en 1ste Assistent ved det fysiske Laboratorium, Frøken B, Trolle, tilstaaet Orlov vikarierede stud. mag. S. T. Weber. I en nyoprettet Stilling som Assistent ved Læreanstaltens Kontor ansattes Frøken Inger Junior. — I det øvrige Personale fandt følgende Forandringer Sted: Den 29de Januar 1909 afgik Kontor- og Auditoriebetjent L. Thrane ved Døden efter en langvarig Sygdom. Han blev ansat ved Læreanstalten den 1ste Marts 1895 og har i den forløbne Tid altid udført sin Gerning med den største Omhyggelighed og Pligttroskab; i hans Sted blev fra 1ste April 1909 ansat Tømrer N. Brodersen, der under Betjent Thranes Sygdom var antaget til Vikar. — En paa Finansloven for 1908—09 nyoprettet Plads som Betjent ved det gæringsfysiologiske og landboteknisk-kemiske Laboratorium blev fra 1ste Oktober 1908 besat med William Jacobsen. — Studierejser. Paa Finansloven for 1909—10 blev der bevilget et Beløb af 3,000 Kr. til Rejser for Lærere i de tekniske Fag. Efter Læreanstaltens Indstilling tildelte Ministeriet under 8de Juni 1909 Prof. J. N. Brønsted 250 Kr. til Deltagelse i den syvende internationale Kongres for anvendt Kemi i London 1909, Prof. C. Hansen 350 Kr. for at studere Skibsbygningsforhold m. m. i Norge og Sverige, Prof. Orla Jensen 500 Kr. til som Ministeriets Repræsentant at deltage i den internationale Mælkerikongres i Buda-Pest 1909 samt til Deltagelse i den syvende internationale Kongres for anvendt Kemi i London 1909, Docent J. Th. Lundbye 450 Kr. til Deltagelse i den syvende internationale Kongres for anvendt Kemi i London 1909, Prof. A. Ostenfeld 500 Kr. for at studere nyere Brobygningsarbejder i Tyskland, Prof., Dr. phil. Julius Petersen 450 Kr. til Deltagelse i den syvende internationale Kongres for anvendt Kemi i London 1909, Prof. N. Steenberg 400 Kr. til Deltagelse i samme Kongres for anvendt Kemi i London 1909, samt Assistent, mag. scient. H. Bjørn Andersen 100 Kr. for ved Besøg paa engelske, tyske, franske og hollandske Højskoler at studere Laboratorieforhold og Laboratorieteknik m. m. — Rejser til Udlandet. Følgende indhentede Tilladelse til at foretage Rejser til Udlandet i de angivne Tidsrum: Prof. Absalon Larsen til Norge i August 1908; Prof. Steenberg til Tyskland i August 1908; Prof. Orla Jensen til Sverige fra 13de—23de August 1908; Docent J. Th. Lundbye til Frankrig fra 5te—10de Oktober 1908; Prof. E. P. Bonnesen til Udlandet fra 3die 53 Universitetets Aarbog. 876 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. Oktober 1908 til Slutningen af s. M.; Docent E. Suenson til Udlandet fra 8de—17de Oktober 1908; Prof. A. Liitken til Frankrig fra 10de—24de Oktober 1908; Prof. Absalon Larsen til London fra 17de—25de Oktober 1908; Direktør G. A. Hagemann til Udlandet i ca. 3 Uger i Oktober 1908; Prof. H. I. Hannover til Tyskland fra 4de—Ilte Februar 1909; Prof. E. P, Bonnesen til Udlandet fra 23de—31te Januar 1909; Prof. S. C. Borch til Norge fra 20de—23de Maj 1909; Prof. Orla Jensen til London og Budapest fra 23de Maj —13de Juni 1909; Assistent, Mag. sc. H. Bjørn Andersen til Udlandet fra 17de Maj til Slutningen af Halvaaret; Direktør G. A. Hagemann, Prof. N. Steenberg og Docent Lundbye til England fra 21de Maj til 15de Juni 1909; Prof. A. Ostenfeld til Udlandet fra 27de Juni—20de Juli 1909; Inspektør M. C. Harding til Sverige fra 13de Juli—22de August 1909; Prof. K. Prytz til Norge og Sverige fra 10de Juli—20de August 1909; Prof. H. Bache til Norge i 3 Uger fra 19de Juli 1909; Prof. C. Hansen til Norge. II. F orelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. Læreanstaltens Eksaminander var med Hensyn til Forelæsninger over Organisk Kemi og Geologi samt Øvelserne i Organisk Kemi og Mineralogi henviste til Universitetet; i nedennævnte Fortegnelse angives Antallet af polytekniske Studerende, som har deltaget i Undervisningen i disse Fag. E fteraarshalvaaret 1908. 676 Eksaminander og 58 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinlære for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 77 Delt. 2) Teknisk Mekanik for Fabrikingeniører, 2 T., 16 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin , Bygningsog Elektroingeniører (1ste Halvaars Forelæsninger), 6 T., 150 Delt. C. Christiansen, Dr. med.. Prof. ord.: Lys- og Varmelære, 4 T., 313 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (3die Halvaars Forelæsninger), 4 T., 110 Delt. H. I. Hannover, Prof.: Mekanisk Teknologi (fra 1ste Oktober), 5 T., 75 Delt. Alfred Liitken, Prof.: Vej bygningsfag, 6 T., 47 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: Teknisk Kemi, 4 T., 29 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: 1) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, for 5te Halvaars Maskin- Bygnings- og Elektroingeniører, 5 T., 100 Delt. 2) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, for 7de Halvaars Maskin- og Bygningsingeniører, 2 T., 40 Delt. E. P. Bonnesen, Prof.: Opvarmning og Ventilation, 2 T., 27 Delt. Dr. Johs. Hjelmslev, Prof.: 1) Deskriptiv Geometri, for 1ste Halvaars Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 165 Delt. 2) Deskriptiv Geometri, for 3die Halvaars Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 3 T., 129 Delt. Absalon Larsen, Prof.: Elektroteknik, 4 T., 49 Delt. William Rung, Prof.: Elektroteknik, 6 T., 44 Delt. Dr. C. Juel, Prof.: 1) Mathematik for Fabrikingeniører, 3 T., 34 Delt. 2) Rationel Mekanik, for 3die Halvaars Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 86 Delt. T)Y. Einar Biilmann, Prof. ord.: Eksaminatorier i Organisk Kemi, 3 T. 30 Delt. Dr. Julius Petersen, Prof, ord.: 1) Uorganisk Kemi for Fabrikingeniører, 4 T., 24 Delt. 2) Analytisk Kemi, 1 T., 19 Delt. J. E. Gnudtzmann, Eksaminatorier i Husbygning, 3 T., 19 Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner ni. m. 877 Delt. 1. Windfeld-Hansen, Elektroteknik for Maskiningeniører (fra 1ste Oktober), 2 T., 34 Delt. C. Hansen, Skibsbygning, 4 T., 24 Delt. P. Thygesen, Eksaminatorier i Landmaaling, 4 T., 16 Delt. E. Suenson, Materialisere, 3 T., 66 Dejt. J. Lindberg, Økonomi og Lovgivning, 2 T., 152 Delt. Y. Dahlstrøm, 1) Jordtryk m. m. (i September), 2 T., 36 Delt., 2) Eksaminatorier i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, 4 T., 129 Delt. Mag. sc. Bjørn Andersen, Uorganisk Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 151 Delt. Ingeniør G. Schømveller, Vandbygning, 6 T., 17 Delt. — Konstruktionsøvelser i Bygningsstatik (Prof. A. Ostenfeld), Husbygning og Bygningstegning (Doc. J. Gnudtzmann), i Elektroteknik for Elektroingeniører (Prof. W. Rung), i Elektroteknik for Maskiningeniører (Doc. I. Windfeld-Hansen), i Fabrikudkast (Prof. N. G. Steenberg), i Korttegning efter Eksamensopmaaling (Doc. P. Thygesen), i Maskinkonstruktion (Prof. S. C. Borch), i Vandbygning (Asst. G. Schonweller), i Vejbygning (Prof. Alfred Liitken), i alt 305 Delt. Tegneøvelser (Prof. E. P. Bonnesen), 311 Delt. Elektrotekniske Øvelser (Prof. Julius Petersen), 8 Delt. Elektrotekniske Øvelser (Prof. Absalon Larsen), 50 Delt. Fysiske Øvelser (Prof. K. Prytz), 103 Delt. Kemiske Øvelser (Prof. Julius Petersen), 151 Delt. Øvelser i Maskinlaboratoriet (Prof. H. Bache), 45 Delt. Øvelser i Materiallaboratoriet (Doc. E. Suenson), 23 Delt. Mikroskopiske Øvelser (Doc. E. Kolderup Rosenvinge), 14 Delt. Mineralogiske Øvelser (Doc. O. B. Bøggild), 17 Delt. — Repetitionskursus i Mathematik. Hold A. (Prof. H. G. Zeuthen), 2 T., 46 Delt. Hold B. (Dr. Jhs. Mollerup), 2 T., 55 Delt. Hold C. (Dr. Jhs. Mollerup), 2 T., 50 Delt. Hold I. (Prof. P. C. V. Hansen), 2 T., 55 Delt. Hold II. (Dr. Jhs. Mollerup), 2 T., 51 Delt. — Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri. Hold I. (Prof. Jhs. Hjelmslev), 2 T., 61 Delt. Hold II. (Exam. polyt. H. Christensen), 2 T., 52 Delt. — 40 Eksaminander modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Værksteder. Foraarshalvaaret 1909. 547 Eksaminander og 34 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. — S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinlære for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 69 Delt. 2) Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører, 3 T., 57 Delt. 3) Maskinlære for Fabrikingeniører, 2 T., 11 Delt. Dr. 11. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (2det Halvaars Forelæsninger), 5 T., 93 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (4de Halvaars Forelæsninger), 3 T., 87 Delt. K. Prytz, Prof.: Fysisk Mekanik (fra 1ste Februar til 31te Marts for Eksaminander i 4de Halvaar, fra 1ste April til 9de Juni for Eksaminander i 2det Halvaar), 4 T., 219 Delt. H. I. Hannover, Prof.: Mekanisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører, 4 T., 73 Delt. Alfred Liitken, Prof.: Vej bygningsfag, 6 T., 39 Delt. N. G. Steenberg Prof.: 1) Teknisk Kemi for Fabrikingeniører, 4 T., 26 Delt. 2) Organisk Kemi og Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører, 4 T., 39 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Geologi, 4 T., 101 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, 5 T., 61 Delt. Dr. Jhs. 878 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. Hjelmslev, Prof.: Deskriptiv Geometri, 3 T., 145 Delt. Absalon Larsen, Prof.: Elektroteknik, 3 T., 24 Delt. W. Rung, Prof.: Elektroteknik, 6 T., 46 Delt. Dr. C. Juel, Prof.: 1) Mathematik for Fabrikingeniører, 3 T., 27 Delt. 2) Rationel Mekanik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (2det Halvaars Forelæsninger), 3 T., 126 Delt. 3) Rationel Mekanik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (4de Halvaars Forelæsninger), 2 T., 28 Delt. Dr. Einar Biihnann, Prof. ord.: Organisk Kemi, 3 T. Dr. Julius Petersen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier i Uorganisk Kemi for Fabrikingeniører, 3 T., 21 Delt. 2) Analytisk Kemi, 1 T., 21 Delt. 1. Windfeld- Hansen: Elektroteknik, 2 T., 22 Delt. P. Thygesen: 1) Landmaaling og Nivellering, 4 T., 44 Delt. 2) Beregnings- og Konstruktionsøvelser i Landmaaling (i Marts og April), 1 T., 50 Delt. J. Th. Lundbye: Kommunalhygiejnisk Ingeniørvæsen, 2 T., 75 Delt. J. K. Lindberg, Økonomi og Lovgivning, 2 T., 49 Delt. D. la Cour: Meteorologi, 2 T., 12 Delt. Y. H. Dahlstrøm: Eksaminatorier i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, 2 T., 52 Delt. G. Schønweller: Vandbygning, 6 T., 17 Delt. — Konstruktionsøvelser i Bygningsstatik (Prof. A. Ostenfeld), i Bygningstegning (Doc. J. Gnudtzmann), i Elektroteknik (Prof. W. Rung), i Maskinkonstruktion (Prof. S. C. Borch), i Opvarmning og Ventilation (Prof. E. P. Bonnesen), i Skibsbygning (Prof. C. Hansen), i Vejbygningsfagene (Prof. Alfred Liitken), i alt 230 Delt. Tegneøvelser (Prof. E. P. Bonnesen), 312 Delt. Elektrotekniske Øvelser (Prof. Absalon Larsen), 45 Delt. Fysiske Øvelser (Prof. K. Prytz), 104 Delt. Fysisk-kemiske Øvelser (Prof. Brønsted), 10 Delt. Kemiske Øvelser (Prof. Julius Petersen), 151 Delt. Øvelser i Kulturforsøg (Dr. L. Kolderup Rosenvinge), 27 Delt. Landboteknisk- kemiske Øvelser (Prof. Orla Jensen), 3 Delt. Landmaalingsøvelser (Doc. P. Thygesen), 51 Delt. Øvelser i Maskinlaboratoriet (Prof. H. Bache), 47 Delt. Teknisk-kemiske Øvelser (Prof. N. G. Steenberg), 12 Delt. — Repetitionskursus i Mathematik: Hold A. (Prof. H. G. Zeuthen), 2 T., 54 Delt. Hold B. (Dr. Jhs. Mollerup), 2 T., 48 Delt. Hold C. (Dr. Jhs. Mollerup), 2 T., 41 Delt. Hold I. (Prof. P. C. V. Hansen), 2 T., 40 Delt. Hold II. (Dr. Jhs. Mollerup), 2 T., 38 Delt. — Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri: Hold I. (Prof. Jhs. Hjelmslev), 2 T., 65 Delt. Hold II. (Exam. polyt. H. Christensen), 2 T., 59 Delt. — Repetitionskursus i Uorganisk Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Hold I. (Mag. H. Bjørn Andersen), 3 T., 26 Delt. Hold II. (Mag. H. Bjørn Andersen), 3 T., 28 Delt. Hold III. (Cand. polyt. V. Farsøe), 3 T., 26 Delt. Hold IV. (Cand. polyt. V. Farsøe), 3 T., 26 Delt. Hold V. (Cand. polyt. K. Estrup), 3 T., 28 Delt. — 45 Eksaminander modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Værksteder. — Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i København og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner: Kattinge Sulfitværk besøgtes den 12te September 1908 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 50 Delt. Ørholm Papirfabrik besøgtes den 26de September 1908 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 48 Delt. Cimbrishamn besøgtes den 17de November 1908 under Ledelse af Asst. Schønweller, 25 Delt. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. 879 Stevns Klint*) besøgtes den 7de Maj 1909 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing og Docent Bøggild, 50 Delt. Bornholm*) besøgtes den 2den—8de Juni 1909 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing, 34 Delt. Helsingør Jernskibsog Maskinbyggeri besøgtes den 10de Juni 1909 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, H. Bache, C. Hansen og Doc. Schønweller, 54 Delt. Aalborg, Aarhus og Middelfart besøgtes den 13de—17de Juni 1909 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, N. Steenberg, A. Llitken, S. C. Borch, H. Bache og C. Hansen; Doc. J. T. Lundbye, E. Suenson, P. O. Pedersen og G. Schønweller, 85 Delt. Helsingborgs Kopparwerks Aktiebolag og Hoganås Aktiebolag besøgtes den 1ste—2den Juli 1909 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 42 Delt. — Den teknologiske Samling har i Aarets Lob været besøgt af i alt 1,000 Besøgende. Indtil den 1ste November maatte der forud afhentes Kort, men senere har Adgangen været fuldstændig offentlig. Samlingen har været holdt aaben uden for Ferierne fra September 1908 til den 18de April 1909 incl. Fredag Aften Kl. 7—9 og Søndag Form. Kl. 9—11, samt af og til Tirsdag Aften. Fra den 18de April har den været holdt lukket, idet ca. 500 af de interessanteste Numre efter Anmodning af Aarhusudstillingen bleve udstillede der under Asst. Thorarensens Ledelse og Tilsyn og besaas af mange Tusinde Besøgende. Udstillingen bevilgede hertil 1,400 Kr. Af de Foreninger etc., der har besøgt Samlingen, skal følgende anføres: Den 5te August 1908: Prof. O. Hoppe med 12 Studerende fra Bjergakademiet Clauzthal (Harzen), den 5te og 7de August 1908: 32 Deltagere i Statens Kursus for Skolelærere, den 8de August 1908: 22 Medlemmer af Arbejdernes Læseselskab, den 27de Oktober, den 24de November, den 3die December 1908 samt den 2den Marts 1909: i alt 89 Elever fra teknologisk Institut under Ledelse af Dir. Gregersen og Ing. Thaulow, den 4de November 1908: 14 Arbejdere fra Østerbros Sporvognsstations Værksted. — Det fysiske Laboratoriums Indberetning om de i Henhold til Overenskomsten af 12te Maj 1908 mellem Ministeriet for Kirke- og l ndervisningsvæsenet og Indenrigsministeriet i den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium udførte, J ustervæsnet vedrorende Arbejder. 1. 1ste Februar—1ste Maj 1908. A. Længdemaalinger. Efter nogle foreløbige Forsøg over Belysningsforholdene ved Komparatorundersøgelserne foretoges nogle Undersøgelser over Komparatorens Mikrometerskruers periodiske (eksentriske) Fejl og de progressive Fejl (hidrørende fra Uligestorhed i hele Skruegangshøjder). Disse Forsøg gav som Resultat, at Fejlene vare meget smaa og af samme Størrelse som lagttagelsesfejlene, naar en ringe Del af Objektivmikrometerskruen undtages. Derefter anvendtes Komparatoren ved en Udmaaling af Ole Romers Alen. Dennes Længde var i Forhold til Fysisk Laboratoriums Normalmeter (rigtig ved 0° C.) 627.880 mm (Temp. 18°-19°). Endvidere bestemtes Korrektionerne paa Kvarterstregerne. Da Alenmaalestokken var krummet i Træindfatningen, bestemtes Metalskinnens Krumning, og efter at Indfatningen var fjærnet, bestemtes *) Geologisk Ekskursion. 880 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. paany Korrektionen paa Kvarterstregerne og hele Længden; denne sidste var 627.925 mm (t=190,5 C.). Senere maaltes Længden af Ole Romers Favnemaal fra Raadhusets Samling: 1 Favn = 188.2 cm 1 Alen = 62.78 - ) Underafdelinger paa 1 Fod = 31.32 - j Favnemaalet. B. Vejninger. Efter nogle foreløbige Forsøg med en Vægt af ældre Konstruktion benyttedes en Bunge's Ombytningsvægt til Sammenligning af et Sæt Vægtlodder (Bunge) fra 1 mg til 100 g incl. 11. 1ste November 1908—26de Marts 1909. A. Vejninger. Efter Arbejdets Genoptagelse 1ste November 1908 viste det sig, at nogle af de ovennævnte platinerede Messinglodder fra Bunge i Løbet af Sommeren havde forandret deres Vægt kendeligt, skønt de ikke vare blevne brugte i Mellemtiden. Som foreløbige Normaler anvendtes derefter et Sæt platinerede Messinglodder 1 g—100 g fra Westphal, Celle, idet disse sidste havde henstaaet saa lang Tid (ca. 10 Aar) siden Fabrikationen, at de maatte formodes at have opnaaet konstant Vægt. For 200 g, 500 g og 1 kg benyttedes Bunges Lodder. Hele dette System af Lodder sammenlignedes indbyrdes, og Kilogramlodderne sammenlignedes med Polyteknisk Læreanstalts Kilogramsnormal, Schumacher's Platinkilogram, hvis Vægt er bestemt paa »Bureau international « i Sévres. Observationerne udjævnedes efter mindste Kvadraters Methode, og Værdien af hvert enkelt Lod udtryktes i Platinkilogrammets Enheder. Efter at dette Arbejde var afsluttet omkring ved Midten af December 1908, benyttedes dette Sæt Vægtlodder 1 mg—1 kg derefter til Undersøgelse af et Justervæsnet tilhørende Sæt Kontrolnormaler for Vægtlodder (0.5 mg —20 kg leveret af Sauter, Ebingen). Da de foreløbige Hovednormaler kun forefandtes indtil 1 kg, maatte Værdierne af Lodderne 2 kg og derover bestemmes ved indbyrdes Sammenligning, idet 2 kg sammenlignedes med Bunges 1 kg og Sauter's 1 kg, der i Forvejen var bestemte i Forhold til Bunges 1 kg. For Lodderne indtil 1 kg incl. fandtes Værdierne derimod ved direkte Sammenligning med det ovenfor nævnte Sæt Vægtlodder Bunge—Westphal. Omkring Midten af Januar 1909 afsluttedes Undersøgelsen af Kontrolnormalerne for Vægtlodder, og efter en Undersøgelse af et gammelt forgyldt I-Kilogram (Fortin) tilhorende fysisk Laboratorium og de i Rosenborgsamlingen opbevarede Vægtlodder efter Ole Rømer, anvendtes Resten af Januar og en Del af Februar til Undersøgelse af ældre Vægtlodder tilhørende Justerkamret, saasom: Kontrolnormalerne for Møntlodder med tilhørende Komplementlodder, Justerkamrets 1 kg-Hovednormal, et Sæt Vægtlodder indtil 50 Pund (tidligere anvendt som Hovednormaler), 2 Sæt ældre Hovednormaler 1 mg—1 g, 2 Sæt Arbejdsnormaler 50 mg—500 g, 1 Sæt Hovednormaler for fint justeret Handelsvægt 0.001 Ort—2 Pund, 1 Sæt Arbejdsnormaler for alm. Handelsvægt 1 Ort—1 Pund samt nogle Bismerlodder. Efter at denne Undersøgelse af Vægtlodder var afsluttet og Certifikat Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. 881 over Resultaterne affattet, paabegyndtes henimod Midten af Februar 1909 en Undersøgelse af: B. Normaler for Maalekar. Der undersøgtes et Sæt Kontrolnormaler for Maalekar fra 0.01 Liter til 100 Liter og 2 Sæt Arbejdsnormaler 0.01 Liter til 2 Liter samt 5, 10, 20 og 50 Liter. Rumfanget af disse bestemtes ved Vejning medVand; Kontrolnormalerne bestemtes med tor Tara, Arbejdsnormalerne tillige med vaad Tara. Endvidere foretoges der en Afretning af Kontrolnormalerne 20, 50 og 100 Liter, saaledes at Rumfanget af disse laa indenfor de for Kontrolnormaler tilladte Grænser. C. Længdemaalinger. I Begyndelsen af Marts paabegyndtes Undersøgelsen af Normaler for Længdemaal. Som Hovednormal benyttedes en fysisk Laboratorium tilhørende H-Meter af Bronce med Skala paa Sølvbaand, der i 1896 leveredes af Société Genevoise, forsynet med Certifikat fra »Bureau international des poids & mesures« i Sévres. Ved Hjælp af en fysisk Laboratorium tilhørende Komparator, hvis Mikrometerskruer vare undersøgte i Februar 1908, maaltes Længden af en Glasmaalestok paa 1 Meter (Fuess) og 1 Meter af Messing med Millimeterinddeling paa Solvbaand (Hildebrand, Freiberg). For begge disse Maalestokke bestemtes Afstanden mellem konsekutive Millimeterdelestreger over hele Maalestokkenes Længde ved Hjælp af et Mikroskop, anbragt paa en Delemaskine ligeledes tilhørende fysisk Laboratorium. Som Kontrol bestemtes endvidere Afstanden mellem Delestregerne 0,10,20 100 cm. Endvidere benyttedes nævnte Delemaskine ved Udmaaling af Intervallerne paa 2 Glasnonier (henh. cm og mm) til Glasmaalestokken. Disse to Maalestokke, for hvilke Længden mellem to hvilke som helst Delestreger nu var bekendt ved en given Temperatur, benyttedes ved den videre Undersøgelse af de øvrige Maalestokke; Glasmaalestokken benyttedes ved Undersøgelsen af 1 Meter af Staal med Anlæg ved den ene Ende (delt i cm), 1 Meter af Staal med Anlæg ved begge Ender (delt i Decimeter, de to yderste Decimetre i cm, de to yderste cm delt i mm) og en Dobbeltmeter af Træ (delt i cm). I Dagene indtil 1ste April forventedes Undersøgelsen af Længdemaalene afsluttet, idet Hildebrandes Messingmeter agtedes anvendt til Bestemmelse af Fejlene paa en Broncemaalestok fra Société Genevoise, 105 cm lang med Millimeterinddelinger paa 2 Skraaflader langs begge Kanter (paa den ene ere Millimetrene delte i Femtedele). Denne Broncemeter, der er forsynet med forskydeligt Mikroskop, agtedes derefter anvendt til Udmaaling af 3 Dobbeltmetre af Staal med Millimeterinddelinger over hele Længden. De ovennævnte Arbejder er udførte af den i Henhold til Overenskomstens § 2 antagne Assistent, Cand. mag. J. N. Nielsen. I Henhold til Overenskomsten mellem Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet og Indenrigsministeriet er følgende Genstande anskaffede: Hovednormaler for Længdemaal (1 Meter og 1 Decimeter), 1 Sæt Hovednormaler for Vægtlodder, 1 Fræcisionsombytningsvægt for Belastning 1 kg med Spejlaflæsning og Manipulation paa Afstand, 1 lille Præcisionsomlægningsvægt med Mikroskopaflæsning for Belastning 1 mg—100 g, 882 Don polytekniske Læreanstalt 1908—1909, 1 Vægt for Belastning 10 kg—50 kg, Instrumentskabe af Fyrretræ med Glasdøre. Endvidere er det i Overenskomstens § 7 b omtalte Prototypskab afleveret til Laboratoriet. III. Anskaffelser os Gaver til Samlinger og Laboratorier. Det elektrokemiske Laboratorium. Anskaffelser: Et elektrisk Pyrometer. Et Sølvvoltameter. Et Weston-Normalelement. En Rheostat. Tre Thermostater. En analytisk Vægt. Et Manometer. En Elektromotor 1/12 HK. — Det elektrotekniske Laboratorium. Anskaffelser: En 9 KW 110-190 V 3-Fase Generator med Tilbehør. En 7,5 HK 220-380 V 3-Fase asynkron Motor med Igangsætter. En 14 HK 175 V Igangsætter. En Reguleringsmodstand 300 Ohm, 3—7 Amp. En Reguleringsmodstand 300 Ohm, 3—7 Amp. med Kortslutningskontakt. En Reguleringsmodstand 50 Ohm, 10 Amp. En Reguleringsmodstand 15 Ohm, 20 Amp. En Poulsen Generator til traadløs Telegrafering. To Søjler (Maskinsal). En transportabel Projektionsskærm. Et Bord. En Stol. En Reol. Forskelligt Inventar. To Bukke med tilhørende Bjælke til Transport. To Kabelknagerækker. Forskellige faste Hylder. Et Sæt Vægtlodder til Bremse. Forskelligt Modstandsmateriale. Forskellige Bolte, Remme, Remskiver, Afbrydere, Tørelementer m. m. Gaver: To ældre Dynamoer hver paa ca. 5 Kilowatt, som hidtil har været anvendte paa Statstelegrafstationen i Fredericia, fra Telegrafdirektør Meyer. En Watttimemaaler for Jevnstrøm Type B. R. fra Firmaet Tvermoes & Abrahamson. — Den elektrotekniske Samling. Anskaffelser: En Strømfordelingstavle. En automatisk Strømbegrænser. En elektrisk Trappeautomat. To Metaltraadslamper, 200 og 400 Lys. Gaver: To Elektricitetsmaalere for henholdsvis enfaset og trefaset Vekselstrøm fra Firmaet Tvermoes & Abrahamson. — Det fysiske Laboratorium. Anskaffelser: Et Fotografiapparat. To Kollimatorer. To Abbés Totalrefraktometre. Et Polarisationsspektrometer. Et Spektralfotometer. En Løwe-Zeiss Spektrograf (tillige Monokromator). Et Fabry & Perot Interferometer med Glas- og Kvartsplader. To mindre Katetometre. Et Præcisions Katetometer fra Société Genevoise. En Kikkert med Okularmikrometer. To Aflæsekikkerter. Tre Buelamper. En optisk Bænk til Grundforsøg. Et optisk Stativ. En Fotometerbænk. Diverse Krystalpræparater. Et Præparermikroskop. En Opstilling til LUtramikroskopi. En Opstilling til Mikrofotografi. Et Kvartstraadelektrometer. Et Elektrometer til radioaktive Undersøgelser. Et Binantviserelektrometer. Et Spændingsbatteri til 100 Volt af Cd-Celler. En variabel Kondensator. En Elektromagnet. Et Magnetometer. En Ostwalds Maalebro. Et ballistisk Galvanometer. Et Galvanometer. Et Pansergalvanoineter fra Siemens & Halske. En Normal-Kondensator, en Mikrofarad. Fjorten tekniske Modstandskasser. En Præcisions Modstandskasse. Seks Leydnerflasker. Et Gniststativ. En Mercedes-Infiuensmaskine. En mindre Ruhmkorffer. En elektrisk Motor. Et Akkumulatorbatteri paa 80 Celler, 137 Amp.timers Kapacitet, En Fordelingstavle til Akkumulatorbatteriet. Anskaffelser og Gaver til Samlinger og Laboratorier, 883 Et astronomisk Præcisions Pendulur fra Riefler. En Gaedepumpe. En Oliepumpe fra Pfeiffer. Et Aspirationspsykrometer. Et selvregistrerende Luftthermometer. En Mikrovægt. Gaver: En Fonograf fra Prof. H. I. Hannover. Forskellige Farvefotografier og optiske Præparater fra cand. polyt. C. Christensen. — Den fysiske Samling. Anskaffelser: Et Apparat efter Drude til Frembringelse af elektriske Bølger. To Henleyske Udladere. Et aperiodisk Amperemeter til Vekselstrøm. Et Wiedemanns Apparat til at veje Tiltrækningen mellem to Magneter. Et Prytz' Frysepunktsapparat. Et Snoningsapparat. Et Strækningsapparat. Et Aflæsningsmikroskop. En Frahms Hastighedsmaaler. Fire Rheostater. — Det gæringsfysiologiske Laboratorium. Anskaffelser: To fuldstændige Mikroskoper fra Reichert. To Platinskaale, der tilsammen vejer 64 gr. — Det kemiske Laboratorium. Anskaffelser: En Westphal'sk Analysevægt. En Reguleringsmodstand paa 880 Ohm og 5 Amp. En horizontal elektrisk Rørovn. — Landmaaling s samling en. Anskaffelser: To Theodoliter. To Nivelierinstrumenter. Tre Vinkel- og Nivellerinstrumenter. Halvtreds Landmaalerstokke. To Tachymeter-Tavler. — Maskinlaboratoriet. Anskaffelser: En Ammoniakkompressor. En Luftmaaler med Tilbehør til 250 cbm Luft pr. Time. Et Junckersk Kalorimeter. Et Orsats Apparat. En Omdrejningstæller. En Indikator til hurtigløbende Maskiner. En Regnemaskine. Et Coradis Planimeter. Et Anlæg til Maaling af Vandmængder ved Overfald. Diverse Thermometre. — Det teknisk-kemiske Laboratorium. Anskaffelser: Et moderne Orsat- Apparat til Røganalyser. Gaver: Prøver af raa Plantagegummi samt Prøver af Raamaterialierne: Guttaperka og Balata fra Nordisk Gummi- op Guttaperka Co. Prøve af Grafit fra Joseph Dixon Crucible Co.s Miner i Ticonderoga, N. Y. fra Grosserer Gustav Halberstadt. — Den teknologiske Samling. Anskaffelser: En elektrisk Ovn. En større Mængde Lysbilleder. Gaver: En Skruenøgle »Favorit«, en Thermonaal, en Jenkins Ventil til Dampledninger, en Model af en Kedel med Donneleys Fyrapparat, forsynet med Hagemanns Vandrist, en Model af en Mahlers Turbine samt Pearsons forbedrede Sømmemaskine til Paasømning af Tagspaan m. m. fra Grosserer G. Halberstadt. En gennemskaaren Feltkanonpatron, 24 forskellige Stadier af Kanon Patronhylstres Fabrikation og 3 Stadier af en Granatkardætsk's Fabrikation fra Direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste. To Forsøg paa Fremstilling af Vandmærker ved cand. polyt. K. S. Neergaard fra Driftsbestyrer Godske-Nielsen, Silkeborg. Tre Stkr. Telefontraadsforbindelser fra Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefonselskab. En Stikkemaskin- Spaan fra Mekaniker Nielsen. Fakbue og Fakholt til gammeldags Hattefabrikation fra Hattefabrikant N. P. Nielsen, Assens. Model af en Dampmaskine samt et Kobber-Bukserør fra Enkefru W. E. Carlsen. Model af en fransk Møllesten og af en kunstig Møllesten, forskellige Slags Skalplader, en Transportrende med to forskellige Slags Transportsnegle for Mølleribrug, en Udløbstud til Sækkeophængning med Patent-Sækkebaand, et Tandhjul med Vinkeltænder og Ringsmøring for en Valsestol, fire for- Universitetets Aarbog. 884 Den polytekniske Læreanstalt 1908 —1909. skellige Slags Elevatorkopper samt Fotografier af en Finvalsestol og en Dunstpudsemaskine fra Grosserer Charles Borum. Californisk Guldkvarts fra stud. polyt. Weberg. Et dobbelt Raster fra Redaktør Aller. Prøver paa flammesikkert Træ fra Dansk Imprægneringskompagni, A/S. Et komplet Rebslager-Redskab fra Firmaet Jacob Holm & Sønner. Et Kugleleje af egen Konstruktion fra Aktiebolaget Svenska Kullagerfabriken, Gøteborg. Et Stk. Rodgran, ødelagt af Caprifolium samt et Stk. Daguilla (Bast af Kniplingstræet paa Jamaica) fra Værkmester Ludvigsen, Aarhus. En stor Samling Akkumulatorplader paa forskellige Fabrikationsstadier samt Smeltesikringer paa forskellige Fabrikationsstadier og Drejespaaner af Rosetform fra Statsbanernes Maskinværksted ved Ingeniør Werner. En saakaldt Elefant-Staalholder af egen Konstruktion fra Værkfører Dombrowsky, Burmeister & Wain. Et Montre med en Knipling under Arbejde, udført af Giverens afdøde Datter fra Maskinmester Jensen. En Korund-Slibeskive fra John. H. Graham & Co. En Maaleflaske til Brug ved Primus-Petroleumskogeapparater, et Stk. Eternit-Skifer, røddet og urøddet Hør, et deformeret Aluminiumsprojektil samt et Fotografi af en Maskine til Af drejning af Krumtappinde fra stud. polyt. Fiedler. Et Universalværktøj til Brug ved Forladevaaben fra Forstander Alfred Gregersen, den mekaniske Fagskole. En Kartoffelskrællemaskine samt en af Giveren opfunden Nodebladsvender fra Typograf Orla Topp. En Svingbørste fra Fabrikant Bernhard Hertz. Et Stykke »svejst« Støbejernsgods fra Støbemester Jespersen, A/S Titan. En Blyantspidser fra Konstruktør Thorarensen. En Bundventil med Ventilsæde til en Køreske for Staalstøbning og et ildfast Kanalstykke til Bundstykket for stigende Støbning af Staalblokke fra Stahl- u. Walzwerk, Rendzburg, Aktiengesellschaft. En Samling Raastoffer m. m. fra Gummi- og Guttaperkafabrikation fra Nordisk Gummi- & Guttapercha Co. Segerkegler fra Ingeniør, cand. polyt. Fischer-Møller, Statsprøveanstalten. Kardeboller fra Klem & Kriigers Klædefabrik. Et Stk. ødelagt Træ fra Bagermester Chr. Nielsen. Udslutning til Sættemaskinen »Typograf« fra Typograf Orla Topp. En sprængt Glaspære fra en elektrisk Krone fra stud. polyt. Lykke. Pressede Haardtbly-Spidsprojektiler fra Ingeniør, cand. polyt. Gerlow, Elektricitetsværkernes Ingeniørkontor. En Nitte-Prøvehammer fra Afdelingsingeniør, cand. polyt. Fr. Meyer. Indbulet Skibskedel-Ildkanal fra Aktieselskabet Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft ved Ingeniør Uggerløse. Et sprunget Lampeglas fra cand. polyt. v. Meyeren. En Tin-Medaille og Prøver paa gummeret, kulørt Papir fra Discipel Poul Hannover. Prøvestykke fra Vridning af en Sporvogns-Rilletraad fra Aktieselskabet De kjøbenhavnske Sporveje. Model af en Polygonal-Rist med tilhørende Kærne fra Silkeborg Maskinfabrik ved Fabrikant Zeuthen. Naal og Platiner til en »links und links« Strikkemaskine og et Dametørklæde strikket dermed fra Grosserer Victor Pabst. To Stk. Alundum og Prøvestykker med borede, firkantede Huller fra Grosserer Artur F. Kelm. Prøver paa Egetræs og Pitch-Pines Torringssvind og et Stykke Egetræ med to gennem Kar trukne Haar fra Værkmester Ludvigsen, Aarhus. Prøver paa Kamel- og Dromedaruld fra Direktør, mag. Jul. Schiøtt, Zoologisk Have. Et Silketørklæde med Glasspind i fra cand. polyt. Emil Fieron. To Prøver Musselin fra Frk. Sophie Thorarensen. Guayulplanten fra Meksiko og Kautschuk deraf fra Ingeniør, cand. polyt. Kaj Bing, Charlottenburg ved Berlin. En Dørlaas og SkuffeAnskaffelser og Gaver til Samlinger og Laboratorier, 885 laas af Aae's Konstruktion fra Aktieselskabet Aae's Laas Verdenspatent, Aarhus. En gammel Fræsemaskine fra Symaskinefabrikant Schrøder, Vejle. To Lysbilleder fra Ingeniør, cand. polyt. Schrøder. Brodermaskinnaale fra Fabriksaktiebolaget Skandinavien, Malmø. En Pels fra en Uldkartemaskine, samt Prøver paa Wolfning og Kartning af Uld til Foertøj og paa den færdige Vare og en slidt Aksel til en Uldopblødningsmaskine fra Ingeniør, cand. polyt. Niendahl, Kolding. Lysbilleder fra Staalværket fra Aktieselskabet Burmeister & Wain ved Direktør Knudsen. Fotografier fra Burmeister & Wains Staalværk fra stud. polyt. Thage. Japansk Papir fra Inspektør Harding. Kit for Støbehuller fra The S. Obermayer Co., Chicago. Et Kugleleje og en udfræset Skruefjeder med massive Ender fra Grosserer V. Løwener. Beslag til et Album til Chr. d. IX. med tilhørende Voksmodeller samt Gibsog Kobbermatricer udført i 1866 efter Tegning og Model af Prof. H. Olrik af Giverens Fader fra Direktør Adolphe Clement. En Finmekaniker-Hjulskæremaskine fra Forstassistent Find. Fotografier fra Fabrikker samt Fotografier af en Marinonipresse og en Linotype-Sættemaskine fra Ingeniør H. Schwanenflugel. En Gren, beskadiget af Barkbiller fra Stabssergent A. L. Andersen. Nikkelstaalskovle i oprindelig og corroderet Tilstand fra en Parson-Turbine fra stud. polyt. Yttrup. Siliciumbronze-Tov fra Skovshoved Elektricitetsværk. Et Stk. Staal af Britanniametal fra Grosserer Schiørring. En sammensvejst Sportap og Sporleje af Vingostaal fra Direktør Krogh, Frederiksberg Maskinfabrik. En Konvolut fra Transo-Paper Co. i New-York fra Ingeniør, Eeservebrandinspektør WTiese, Statsprøveanstalten. Et Staal-Papsøm paa to Fabrikationsstadier fra Aktieselskabet Nordiske Kabel- og Traadfabriker. Stærk Staaltraad fra Bestyrer Joh. H. Mentz. Blærede Staalplader fra Statsprøveanstalten. Skør Fosforbronzetraad fra Søminekorpset. — Konstruktions stuerne. Gaver: Et fuldstændigt Sæt Tegninger af Mansas Ventilstyring til Dampmaskiner fra Aktieselskabet Atlas. 4 store Vægtegninger visende Diesel-Motoren og Sulzers Højtrykscentrifugalpumpe fra Aktieselskabet Burmeister & Wain. — Aktieselskabet Burmeister & Wain har skænket den polytekniske Læreanstalt en Staalsokkel til Direktør G. A. Hagemanns Buste. Soklen er tildannet af den første Staalblok, som støbtes i Aktieselskabets Staalværk den 9de September 1908. — Endvidere er der modtaget fra Indenrigsministeriet Beretning fra den internationale Komité for Maal og Vægt; fra det meteorologiske Institut Fortsættelse af flere af dets Publikationer; dansk Patenttidende fra Patentkommissionen; Jernbanebladet; Statistiske Meddelelser fra Statens statistiske Bureau; Rigsdagstidende fra Rigsdagens Bureau; Industriberetningen fra Industriforeningen i Kjøbenhavn; Beretninger m. m. fra udenlandske tekniske Højskoler samt fra forskellige offentlige og private Institutioner i Ind- og Udland; Bogsamlinger og enkelte Bøger og Tegninger fra den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Direktøren for den danske Gradmaaling, Kjøbenhavns Vandværk, Telegrafdirektoratet, Øresunds kemiske Fabriker, Direktør G. A. Hagemann, Direktør Dessauer, Professor H. I. Hannover, Fabrikejer M. A. Heegaard, Enkefru Josefine v. Baland, f. Ancher ved Overretssagfører Kuhn, Havnebygmester H. C. V. Møller, Docent P. O. Pedersen, Chefen for Maskinskolen, Orlogsværftet, Direktør Rasmussen, 886 Den polytekniske Læreanstalt 1908 —1909. Kontorchef Sæbye; Billeder til Ophængning i Læreanstaltens Lokaler fra Havnebygmester H. C. V. Møller, Direktør Jarl og Fru Harriet Wøldike, f. Steen. — Professor Julius Thomsens Legat. For Legatets Midler anskaffedes nogle Billeder samt afholdtes Udgifter til Indramning af samme. — Frederik Smidths Legat. Til Ophængning i Læreanstaltens Undervisningslokaler anskaffedes der for Legatets Midler en Del Billeder samt bekostedes Indramning af disse. — Det frivate Ingeniør fond. Af Fondets Midler er der foranstaltet ny Udgave af Tegnevejledning I. og II. IV. Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1908 har taget Adgangseksamen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, som er blevne indskrevne som polytekniske Eksaminander. Til 1ste Del af polyteknisk Eksamen i Juni og Juli 1909 indstillede der sig 181, af hvilke 114 bestod Prøven, nemlig 15 Fabrikingeniører, 19 Maskiningeniører, 28 Elektroingeniører og 52 Bygningsingeniører. Desuden indstillede der sig 2 Kandidater til Tillægsprøve i Geologi. Navnene paa disse meddeles nedenfor. Til 2den Del af polyteknisk Eksamen i December 1908 og Januar 1909 indstillede der sig 78 Eksaminander, nemlig 8 til Eksamen for Fabrikingeniører, 20 til Eksamen for Maskiningeniører, 41 til Eksamen for Bygningsingeniører og 9 til Eksamen for Elektroingeniører. 1 forlod Eksamen for Fabrikingeniører, 2 forlod Eksamen for Maskiningeniører og 4 Eksamen for Bygningsingeniører. Antallet af Kandidater i 1909 blev saaledes 71. Resultatet af Kandidaternes Eksamen meddeles nedenfor. a. Adgangseksamen i Sommeren 1908. Følgende 67 Eksaminander bestod (93 indstillede sig): Ahlmann, Emilie Borch, Martin Broby, Axel Oskar Hjalmar Møgelberg Carstensen, Alfred Christensen, Christian Rich Clausen, Halfdan Eriksen, Holger Fiehn, Berrit Frandsen, Carl Gordon Galle, Henrik Ludvig Gottlieb, Andreas Christian Gottschau, Otto Hansen, Erhardt Anton Hansen, Hans Hansen, Hans Peter Hansen, Niels Henrik Hindhede, Kristian Hollensen, Rudolf Andreas Kristian Holm, Henry Jakob Holm, Niels Alfred Jans, Berthel Martinus Jensen, Erik Grove Jensen, Holger Valdemar Marius Jensen, Ingeborg Jensen, Jens Rudolf Johansen, Martin Ingemann Jørgensen, Aage Niels Andreas Jul Kier, Otto Frederik Rasmus Kornbeck, Ernst Rønne Larsen, Axel Alfred Olaf Lassen, Niels Terp Lauritzen, Kai Lauritz Christian Vilhelm Johannes Len ler, Jens Frederik Johnsen Lindhard, Hakon Ejnar Lorentz-Petersen, Ejnar Frederik Ludvig Markussen, Svend Nygaard Mynster, Inga Hostrup Møllerhoj, Johannes Sørensen Nicolaisen, Jeppe Peter Ørgaard Nielsen, Alfred Emil Nielsen, Holger Nielsen, Jens Egede Nielsen, Marius Peter Nielsen, Otto Hermann Broch Olsen, Alfred Rovsing Pape, Carl Holger Visby Petersen, Poul Bernhard Pollner Afholdte Eksaminer. 887 Poulsen, Erik Marius Rasmussen, Aage Johan Christian Fjeldborg Rasmussen, Alfred Verner Rasmussen, Jørgen Aage Christian Rasmussen, Poul FnTdenlund Rostrup, Otto Schou, Poul Thorvald Schwartz, Valdemar Frederik Secher, Jørgen Mørck Smidth, Povl Anton og A. Nielsson i Henhold til Min. Resol. Raffenberg i Henhold til Min. Resol. af 2'2 Sperling, Ulrich Bernstorff von Stjerngreen, Einer Johan Adolf Svendsen, Hans Peter Jensen Sørensen, Johannes Otto Thomsen, Jens Christian Elvius Thorup, Knud Christian Thybo-Nielsen, Erhard Udsen, Martin Jørgensen Vad, Marius Christensen Yde, Niels Vilhelm 27de November 1908 samt Jens Christian August 1908. I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 er følgende Studenter af mathematisk-naturvidenskabelig Retning blevne indskrevne som polytekniske Eksaminander: Andersen, Arthur Folmer Eugen Andersen, Andreas Vilhelm Riegels A^elholm, Julius Bauer, Axel Bigler, Ludvig Peter Bernhard Bjørndal Bang, Cecilie Gyrite Blichfeld, Ivar Bock, Allan Asp Bornemann, Christian Ludvig Emil Boye, Ancher Brandt, Victor Emil Brasch, Anton Johan Bredsdorff, Viggo Bræstrup, Johan Cosmus Carøe, Poul Christensen, Aage Broager Christensen, Carl Hans Guldbrand Christiansen, Knud Hermann Aage Claudi-Magnussen, René Ricardo Cortes, Axel Dahl, Hjalmar Hal vor Drejer, Aage Jens Bang Erichsen, Elna Caroline Fischer-Simonsen, Aage Gloerfelt-Tarp, Bror Vigo Alfred Grove, Hans Herman Steffen Hansen, Jens Hansen, Julius Harboe, Poul Henrik Rasmus Hein, Knud Georg Chytræus Hertz, Eygil Hjalmar Holstein-Rathlou, Joakim Otto Schack v. Holten, Olaf Nicolai Ulrich Høyrup, Svend Vilhelm Iversen, Adolf Frederik Bennick Jacobsen, Alf Lars Dreyer Jacobsen, Holger Jacobsen, Larsenius Jensen, Evald Johannsen, Otto Wilhelm Jørgensen, Otto Peder Jørgensen, Stener Kampmann, Hans Jørgen Kayser, Erik Ejvind Kierkegaard, Kaj Norton Kongsted, Torkild Krarup, Erik Kristiansen, Aage Købke, Johan Peter Larsen. Otto Lundbeck, Knud Liitzhøft, Hans Holten Madsen, Lauritz Thorkild Schouboe Mathisen, Adolf Stage Mertz, Peter Carl Linus Meyer, Oscar Theodor Moller, Poul Arne Nielsen, Knud Flemming Nielsen, Niels Frederik Nilsson, Frantz Nyemann, Erik Peter Papsøe, Svend Oskar Kristian Pedersen, Carl Petersen, Knud Valdemar Petersen, Søren Anker Kai Raaschou, Villiam Rasmussen, Rasmus Christian Georg Rossen, Vagn Rordam, Svend Schaldemose, Aksel Harald Schnakenburg, Otto August Schnakenburg Povl Eliner Schultz, Arthur Brummer Skjerbæk, Anders Hans Jensen Thomsen, Hjalmar Bjarne Tulstrup, Søren Nielsen Tuxen, Henry Ussing, Poul Harald Voltelen, Steen Herman Roosen Wismann, Ernst Syver Andreas Wolff, Axel Oscar Hjalmar Cai Wulff, Valdemar Johan Frederik Wærum, Johannes Wøldike, Knud Steen 888 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. h, 1ste Del af polytehnislc EJcsamen, Fabrikingeniører. Bentzon, Edele Christine Bjerrum, Johanne Marie Christensen, Christen Feilberg, Niels Schouboe Lund Fæster, Knud Goldschmidt, Sven Harald Guldmann, Nicolai Christian Asmus Giintelberg, Einar Hess, Christian Emil Lohse, Thorkild From Nielsen, Niels Peder Pedersen Alfred Wilken Stenersen, Carl Christian Holger Uldall-Jørgensen, Hermann Jørgen dorff Wille, August Frederik See- (Gl. Ordning).*) Alsøe, Axel Nicolai Andreas Christensen, Arvid Espeland, Rolf Nørgaard Hansen, Vilhelm Nyholm, Svend Hal vor Ulrich, Kai (Ny Ordning).*) Astrup, Halvor Rasmussen Ehrhardt, Axel Frederik Hansen Maskiningeniører. Engelund, Anker Dolleris Frederiksen, Poul Kristian Houmøller, Adolf Høgsted, Christian Vilh. Lauridsen, Niels Kristian Jul Nøkkentved, Johannes Peter Nielsen Rasmussen, Karl Mathias Hassenkam Schilder, Aage Johan Charles Svendsen, Mathias Ludvig Thomsen, Emil Marius Thymann, Paul Bygningsingeniører. (GI. Ordning).*) Crone. Harald Hagerup, Ejler Asmussen Hansen, Frederik Jørgen Hansen, Hans Jensen, Christian Vilhelm Sigaard Jensen, Jens Nielsen Jensen, Povl Erlitz Jensen, Peter Einar Valdemar Kaarsberg, Hakon Stefan Karkov, Leonhard Knudsen, Carl Christian Knudsen, Jens Lassen Kofod, Vilhelm Andreas Kring, Asger Kristjansson, Thorarinn Langgaard, Karl Emil Lomholt, Vagn Monberg, Gustav Emil Christen Sølling Petersen, Jens Alfred Petersen, Otto Rosenthai, Svend Hugo Staarup, Hans Andersen Thorsteinsson, Olafur (Ny Ordning).*) Bechgaard, Carl August Beck, Carl Johan Brems, Hans Broust, Harald Herman Viktor Cammer, Poul Christensen, Aage Christian Thorning Hansen, Karl Frederik William Hindhede, Jens Høy, Niels Ingerslev, Christian Frederik Aage Jensen, Alfred Kristensen, Kristen Steen Larsen, Otto Haugaard Lunde, Hans Peter Gustav Læssøe, Christian Frederik Mosbech, Niels Vinge Mygind, Kaj Laurids Muller, Poul Erik Møller, Carl August Nielsen, Poul Anders Christian Nygaard, Jens Harald Jensen Park, Ejnar Kohlert Petersen, Johannes Albert Rasmus Prinsholm, Laurits Martin Pugh, Erik Christian Hansen Riis, Svend Semler, Axel Skjødt, Jens Jensen Suenson, Eigin Erik Tillægsprøve i Geologi. Obelitz, Axel Bredo Michael Werner, Anthon Rasmus Petersen (GI. Ordning).*) Andersen, Louis Johannes Bager, Lars Jensen Dirach, Aage Rudolf Hoffmann, Henry Vilhelm Gunner Elektroingeniører. Holck, Poul Johnsen, Cordius William Niels Norup, Holger Christian Thonning, Poul Leo *) med Hensyn til Eksamen i Mathematik, Rationel Mekanik, Deskriptiv Geometri og Tegning. • Afholdte Eksaminer. 889 (Ny Ordning).*) Brodersen, Torkil Bøgh, Axel Chauveau, Roger Gustave Edouard Frederiksen, Thorvald Johan Frigast, Ernst Peter Liitken Hansen, Hans Frederik Christian Hemmingsen, Carl Hoff, Alfred Vilhelm Albrecht Jensen, Knud Aage Junge, Svend Svendsen Lund, George Henry Løffler, Karl Neess, Erik Ortmann, Svend Pedersen, Martin Peter Redin, Karl Gustav Sachs, Carl Erik Ussing, Louis Werner Blom Vinther, Robert Felix Heikel Werner, Frit hi of *) med Hensyn til Eksamen i Matematik, Rationel Mekanik, Deskriptiv Geometri og Tegning. 890 Deu polytekniske Læreanstalt 1908—1909. c. LTcsamen jor Eksamensfag. >-• S os ^^ --H ^_ ræt OO M • H O) ® S s os « ® S £S" ^ w c ^ « i s «» « a >3 ^ "3 S H-M I PH X, I CC ^ ! O W 1 • r-1 C4-( i ^ r2 oCO H—k g/g 05 ^ ^0 a> Oi "O ^ -H S 5 S a s« • rt å S 2 i i s s Kursusarbejder. Geometrisk Tegning Opmaalingstegning Opmaaling Nivellement Bygningsstatik og Jernkonstruktioner... Liniebestemmelse og detailleret Vejprojekt Vandbygning Maskinkonstruktion Husbygning Tegning af alle Kursusopgaver Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadant Udkast til en Jernkonstruktion eller en Del af en saadan Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt Skriftlig Prøve. Mathematik Deskriptiv Geometri Fysik Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene Vandbygningstagene Maskinlære Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksa mens I. Del Orden med skriftlige Arbejder ved Eksa mens II. Del Mundtlig Prøve. Mathematik Deskriptiv Geometri Fysik Uorganisk Kemi Geologi Vejbygningsfagene Vandbygningsfagene Opmaaling og Nivellering Maskinlære Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi Materiallære Hovedkarakter mg. godt. mg. Ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ugug. ug. godt. mg. uggodt. mg- mg. mg. mg. mg. mg- mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. tg. godt. godt. godt. mg. godt. ug. ug- ug. ug- mg. ug- mg. ug. ug- godt. "g- tg. ug. mg. mg. mg. godt. ug. mg. godt. "g- godt. mg. godt. godt. ug. ug. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mdl. mg. mg. tg. ug- ug. ug. ug. ug. mg. ug. mg. ug. ug. mg. mg. ug. tg. godt. mg- ug, ug. tg. godt. ug. godt. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. godt. ug. mg. ug. godt. godt. ug. mg. ug. godt. mg. mg. godt. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg- ug- ug. godt. mg. mg. mg. ug- ug. tg. godt. tg- ug. mg. mg. godt. godt. ug. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. ug. ug. ug. mg. godt. 1ste 2den 1ste 1ste 2den Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Afholdte Eksaminer. 901 Olsen, Hjalmar Otto Christian. Eksaminand 1903. 1. Del af Eksamen 1905. Pedersen, Hans Frede. Eksaminand 1903. 1. Del af Eksamen 1906. Poulsen, Ove Dyhre. Eksaminand (Student) 1903. 1. Del af Eksamen 1906. Poulsen, Poul Dyhre. ! Eksaminand (Student) 1902. 1. Del af Eksamen 1906. Sandaper, Poul Jensen. Eksaminand (Student) 1904. Filos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1906. Schrøder, Holger. Eksaminand 1903. 1. Del af Eksamen 1906, Schultz, Oscar. Eksaminand (Student) 1903. Filos. Prøve 1904 1. Del af Eksamen 1906. Bierlnp-Sørensen, Søren Edvard. Eksaminand (Student) 1902. Filos. Prøve 1902. 1. Del af Eksamen 1905. Zehnffraff, Orla. Eksaminand (Student) 1903. Filos. Prøve 1904. 1. Del af Eksamen 1906. mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug- ugmg. mg. mg. ug- mg. ug. ug. ug. ug. godt. rag. godt. rag. mg. rag. mg. ug. rag. ug. ug. ug. ug- ug- ug. ug- ug. ug. mg. godt. rag. mg. mg. mg. rag. mg. godt. godt. rag. godt. rag. rag. rag. rag. mg. mg. tg- mg. rag. mg. rag. rag. rag. godt. godt. mg. mg. rag. ug. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. rag. ug. mg. ug. mg. mg. ug. ug- ug- rag. mg. mg. ug. mg. ug. ug. mg. godt. godt. rag. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. tg- godt. tg- mg. godt. godt. tg. mg. godt. rag. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. rag. ug rag. ug- mg. ug. ug. mg. ug- rag. tg. mg. rag. godt. ug. godt. mg. ug. godt. godt. godt. ug. ug. ug. godt. ug. Ug. rag. godt. godt rag. ug. mg. godt. mg. ug. mg. godt. mg. rag. mg. mg. mg. ugug. ug- ug. ug. ug. ug. rag. ug. mg. ug. godt godt. godt. rag. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. rag. mg. godt. mg. tg- mg. godt. godt. rag. rag. tg- tg- godt. godt. godt. ug- radl. tg- godt. godt. rag. mg. godt. tgug. ug- rag. ug. ug. ug. ug. ug. ug. ug. rag. rag. rag. ug- rag. rag. mg. ug. ug. rag. mg. mg. mg. godt. ug. godt. tg. ug. rag. godt. godt. mg. godt. ug- mg. godt. ug. tg- mg. godt. mg. ug. ug. godt. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. rag. ug. mg. ug. rag. mg. mg. ug- mg. ug. ug. ug. tg- ug. godt. tg. ug. ug. ug- ug. ug. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. tg- mg. tg. godt. rag. godt. rag. mg. rag. godt. rag. "g- ug. rag. godt. ug. mg. ug. mg. rag. ug. tg. rag. mg. godt. godt. rag. godt. mg. mg. mg. godt. godt. tg rag. ug. godt. rag. mg. mg. mg. mg mg. mg. ug- mg. mg. ug. ug. mg. rag. ug. ug- ug- mg. mg. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. Iste Karakter. Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909, g. Eksamen for Eksamensfag. a ® a § é i S £ P* ^ pq CC , cm ^ Q. w s a co Kursusarbejder. Geometrisk Tegning Opmaalingstegning Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Øvelsesopgaver i elektroteknisk Konstruktion Elektrotekniske Konstruktioner med dertil hørende Beregninger Udkast til et elektrisk Anlæg Maskinkonstruktion Tegning af alle Kursusopgaver Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elek-i trisk Anlæg I Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et elektrisk Anlæg I Skriftlig Prøve. Matbematik | Deskriptiv Geometri Fysik [ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk).... Elektroteknik | Maskinlære Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens I Del Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens IL Del Mundtlig Prøve. Matbematik | Deskriptiv Geometri Fysik | Uorganisk Kemi Elektroteknik | Maskinlære Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Teknologi Materiallære Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi Hovedkarakter... ugugmg. mg. mg. mg. mg. mg. mgugmg. mg. ugmg. ug. mg. ug. mg. ug. ug. ugug. mg. mg. godt. mg. ug. ug. mg. godt. mg. godt. godt. ug. mg. 1ste Karakter. mg. mg. godt. rag. rag. ug. rag. godt. rag. tg. rag. godt. godt. rag. godt. rag. godt. rag. rag. ug. ug. ug. ug. rag. godt. ug. godt. godt. tggodt. godt. mg. rag. tg- 2den Karakter. 1ste Karakter m. Udra. Afholdte Eksaminer. 903 Elehtroingeniører. Jacobseu, Henning Gotfred. Eksaminand 1902. 1. Del ai Eksamen 1900. Kjær, Johanues Michaei Peter Snog. Eksaminand 1902. 1. Delaf Eksamen 1906. Meyer, Viggo. Eksaminand (Student) 1902. 1. Del af Eksamen 1905. Neumann, Hagbart Ejnar. Eksaminand (Student) 1901. Filos. Prøve 1902. 1. Del af Eksamen 1907. Søeborg, Johannes Valdemar Albert. Eksaminand 1904 1. Del af Eksamen 1906. Vinding, Povl. Eksaminand 1903. l.Del af Eksamen 1906. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ugmg. godt. godt. mg. ug. mg. "g- mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug- ug. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug. ugmg. godt. Ug. mg. mg. godt. mg. mg. ug. tg. godt. tg. tg- godt. ug. mg. ug. mg. godt. ug- godt. tg. godt. ug. godt. mg. ug. mg. godt. tg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. rag. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug. tg- mg. ug. godt. ug- mg. godt. godt. mg. tg- mg. godt. tg- tg- ug- tg. godt. uggodt. mg. mg. tg. mg. ug. mg. ug- ug. ug. ug. ug. ug- godt. mg- mg. ug. Uggodt. tg. mg. godt. mg. mggodt. tg- mg. tg- ug. mgtg- godt. mg. tg- mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug- mg. ug. ug. mg. mg. ug- godt. Ug. godt. mg. ug. mg. godt ug. mg. mg. ug "g- tg- mg. tg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. ug. mg. godt. tg. ug. tg- godt. mg. mg. godt. ug- mg. ug. ug. mg. tg- mg. mg. ug- mg. godt. godt. mg. ug. Ug- ug- 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. • 904 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. 2. Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1908 og Januar 1909. Ved 2den Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Uorganisk kvalitativ Analyse. 1. Natriumaluminiumfluorid, Antimonylklorid, Biamuthylklorid, Bariumkarbonat, Strontiumkarbonat. 2. Grøn Ultramarin, Kromidfluorid, Nikkelkarbonat, Scheeles Grønt (Spor af Saltsyre, Kalcium, Kalium og Jern). 3. Kaliumjodat, Kaliumklorat, Sølvbromid. Kadmiumkarbonat, Magniumammoniumarseniat. 4. Natriumdithionat. Zinksulfid, Tinsulfid, Natriumtetraborat, Bariumsulfat, Kromidhydroxyd (Spor af Saltsyre, Ammoniak). 5. Koboltkromat, sek. Kaliumarseniat, Kvægsølvklorid, Nikkelfosfat, Magniumsulfat. 6. Kromidjernsten, Kaliumjodid, Aluminiumammoniumsulfat, Svovl, Kulstof. 7. Pyromorfit, Thenards Blaat, Kvægsølvsulfid, Mangankarbonat (Spor af Svovlsyre, Saltsyre, Kalium). 8. Orthoklas, Realgar, Zinkfosfat, Kalciumkarbonat. — Organisk kvalitativ Analyse. 1. Rørsukker, Mælkesukker, Albumin, Stryknin. 2. Citronsurt Natron, Eddikesurt Natron, Druesukker, Stearin- | syre. 3. Brækvinsten, Myresur Kalk, Garvesyre, Urinsyre. 4. Vinsten, Oxalsurt Kali, Cyanzink, Dextrin. 5. Salicylsurt Natron, Vins. Kalk, Urin- I stof. Urinsyre. 6. Æthyl- og Amylalkohol, Anilin, Glycerin, Æter. 7 Æter, Kloroform, Benzol, Fenol, Olein. 8. Benzoesyre, Garvesyre, Oxalsyre, Methyl- og Æthylalkohol. — Kvantitativ Analyse. 1. Bestemmelse af Kiselsyre i Jenaglas. 2. Bestemmelse af Kulstof og Brint i en Blanding af Rørsukker, Ravsyre og Jernilte. 3. Bestemmelse af Klor i en Blanding af Merkuroklorid og Jernilte. Substansen koges med klorfri Natriumhydroxydopløsning under Til- I sætning af Hydroxylaminsulfat, indtil Luftudviklingen hører op; derpaa filtreres, og i Filtratet bestemmes Kloret ved Titrering. Der afleveres ca. ; 14 Liter ca. n. Sølvnitratopløsning. 4. Bestemmelse af Sølv og Kobber (elektrolytisk) i en salpetersur Opløsning af Sølvnitrat og Kupridnitrat. 5. Bestemmelse af Kvægsølv i et svovlbasisk Karbonatomerkurisulfat. Stoffet bringes i Opløsning ved Kogning med Bromvand, idet der anvendes 30—40 cm3 til å g Stof. Derpaa afdampes Bromet, der fortyndes med Vand og gaas frem som sædvanlig. 6. Kvælstof bestemmelse i et Kaseinpræparat. Bestemmelsen udføres efter Kjeldahls Metode, idet der titreres med 1/10 n. Natriumhydroxydopløsning og tilsvarende Svovl- 1 syre; der afleveres ca. % 1 af hver af disse. 7. Bestemmelse af Mangan og Svovlsyre i en Blanding af Manganosulfat, Kaliumsulfat og Natriumklorid. Manganet fældes ved Hjælp af Brintoverilte. 8. Bestemmelse af Kromsyre (opgives som Cr2 07) i en Blanding af Kaliumdikromat og Jernilte. Be- I stemmelsen udføres ved jodometrisk Titrering, og der afleveres ca. ^ 1 ca. 1/10 n. Natriumthiosulfatopløsning. — Kemi. Der ønskes en Redegørelse for de vigtigste Forhold, som begrunder en Sondring mellem alifatiske og aromatiske Forbindelser. — Uorganisk teknisk Kemi. Der ønskes en Beskrivelse af de forskellige ' Lervarers Egenskaber samt en Paavisning af, hvorledes de forskellige Ler- i sorters kemiske Sammensætning betinger deres Anvendelse. — Organisk teknisk Kemi. Hvorledes afsukres Roemelasse ved Strontianmetoden, og hvilke Produkter fremstilles af Ikkesukret? — Mekanisk Teknologi. Om Jern- og Staaltraads Fremstilling, og om saadan Traads Anvendelse belyst ved Eksempler. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Ved 2den Del af Eksamen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Til Drivkraft for forskellige Arbejdsmaskiner med afbrudt Virksomhed tænkes brugt Vand fra en Trykvandsakkumulator, i hvilken Vandet er underkastet et Tryk — Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver. 905 = 40 kg/cm2. Til Akkumulatorens Forsyning kan der disponeres over et 5 m højt Fald paa et Vandløb, der fører en tilstrækkelig Vandmængde. Der skal som Maksimum kunne indpumpes 250 kg Vand pr. Minut i Akkumulatoren. Opgaven omfatter: Beregning af den Hestekraft, som Akkumulatoren kan afgive som Maksimum. Valg af Motor og Pumpeværk og Forbindelsen derimellem. Bestemmelsen af den største Vandmængde, som Motoren forbruger pr. Tidsenhed. Hoveddimensionerne af Motor og Pumpeværk. Besvarelsen maa ledsages af de fornødne Skitser. — Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg: En Dampmaskine, hvis Svinghjuls ydre Diameter er 4,800 m/m skal kunne omdrejes ved Haandkraft, dels i kold Tilstand, dels under Igangsætningen. Til dette Øjemed er Svinghjulets ydre, iøvrigt cylindriske Overflade forsynet med Spærtænder, 80 m/m brede (efter Frembringerne) 40 m/m dybe (efter Radius). Antallet af Tænder = 150. Den største Kraft, hvormed der skal virkes paa Spærtænderne, anslaaes til 200 kg. Svinghjulets Centrum ligger 800 m/m over Gulvet. Der ønskes konstrueret et Apparat, ved hvilket 1 Mand er i Stand til at udføre Drejningen. — Maskinlære: Den almindelige Indretning af en Dampmaskines Cylinder. Navnlig ønskes udviklet, hvad Hensigten er med Anbringelsen af en Damptrøje om Cylindren og Maaden, hvorpaa den virker. — Bygningsstatik: 1. En lige, vandret Bjælke AB med konstant Tværsnit hviler paa to simple Understøtninger A og B og er paa den midterste ^ 7 Halvdel CD af Læng- A ttZ77777Z7777ZrZ77777?Z77277Zn77in^ 'r h den armeret med et ^7?' ro~ ~ ^ vandret Trækbaand friktionsløse Led har fat i Armene CE og DF. Armene ere stift forbundne med Bjælken i C og D og kunne betragtes som uendelig stive. Bjælken har rektangulært Tværsnit af Højde h, og Trækbaandets Midtlinie ligger i Afstanden 4 h fra Bjælkens Underside. Bjælkens Elasticitetskoefficient og Tværsnitsareal betegnes ved E og F, de tilsvarende Størrelser for Trækbaandet ved E! og F^ og det er givet, at Ej = 20 E og = tso F. Man skal bestemme Influenslinien for Normalspændingen i det nederste Punkt af Bjælkens Midter-Tværsnit og derigennem største Værdi af denne Spænding for en ensformig fordelt bevægelig Belastning p pr. Længdeenhed. 2. En Aksel AB med konstant, cirkulært Tværsnit (Radius r) og Længde 1 er indspændt ved begge Ender % I g é k - i - - - å k l og i Punktet C, der ligger i Afstandene a og b (a < b) fra Indspændingerne, paavirket af et vridende Moment Mv, virkende i en -- —H Plan vinkelret paa AB. Find største Spænding i Akslen. — Mekanisk Teknologi: Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Ved 2den Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Vejbygningsprojekt: Ved det foreløbige Projekt til Langelandsbanen — en letbygget, normalsporet Jernbane med 13,5 Fods Planumsbredde — var Ordningen af Baneforholdene ved Rudkjøbing, som vist med Sort paa et medfølgende Generalstabskort, foreslaaet saaledes, at Jernbanestationen fik sin Plads Nord for Byen og Vest for den delvis bebyggede Landevej til Simmerbølle (og videre til Lohals) med Planum i en saadan Højde (4-13,0 o. dgl. Vd.), at Jernbanens Skæring med Landevejen kunde foregaa i Niveau uden Forandring af Vejens Højde, medens Overkørselens 906 Den polytekniske Læreanstalt 1908 —1909. Afstand fra Stationen ikke var større, end at dens Betjening kunde foregaa ved Stationsmandskabet. Til Forbindelse med Havnen forlængedes Hovedsporet som en særlig Havnebane til Havnepladsen med Trinbrædt paa denne, saa at Persontogene kunde udgaa fra og ende ved Havnestationen. Denne skulde ligge i Højde med Havnepladsen (Planum +5.0' o. dgl. Vd.), og det maatte forudses, at Trafikken til Havnen til Tider kunde blive spærret af Højvande, som under Stormflod kan stige til ca. 7 Fod o. dgl. Vd. Senere er imidlertid det med grøn Farve anlagte Areal inddraget under Bebyggelsen, saa en Flytning af Stationspladsen af den Grund er nødvendig, medens Byen samtidig udtaler et Ønske om at faa hele Stationsanlægget saa nær Havnen som muligt. I den Anledning ønskes der udarbejdet et Projekt til et nyt Indlob for Banen med Angivelse af Beliggenheden for Rudkjøbing Station. Til denne forlanges vandret Planum paa en Længde af mindst 1,200 Fod, med en Skinnekote, som ikke er lavere end +8.0 o. dgl. Vd Da Afstanden fra Stationen til Skæringen med Landevejen sandsynligvis vil blive saa stor, at der maatte ansættes en særlig Banevogter til Betjening af en Niveauoverkørsel, skal det særlig undersøges, om denne Skæring kan foregaa ude af Niveau. Paa det medfølgende Generalstabskort indtegnes den nye Linie med Rødt, Længdeprofilet konstrueres, og Planumslinien indlægges, saa den slutter sig til den angivne Planum paa det medfølgende Længdeprofil af Banestrækningen Rudkjøbing-Skrøbeløv, og en omtrentlig Beregning af Jordarbejdet udføres paa Basis af den medfølgende Jordberegningstabel. Med hver Opgave følger; Et Generalstabskort, et Længdeprofil af den foreløbig projekterede Bane med Jordberegning og en Jordberegningstabel. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger — Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt: En øjestensformet Kloakledning skal bygges med et Profil, hvis største indvendige Bredde er 3,600 m, medens den største Hojde inklusive Bundrenden er l,g75 m. Overdelen af Ledningen formes som en cirkulær Hvælving med 1,875 m Radius, med Centrum liggende i Bundrendens laveste Punkt og Vederlagene 0,525 m over Centrum. Bundrendens Radius er 0,25 m, og mellem Bundrenden, og Overdelens Vederlag begrænses Profilet af to rette Linier gennem Bundrendens Centrum. Grunden bestaar af sandblandet Ler. som kan belastes med 5 kg pr. cm2, og Terrainhøjden er 3,5 m over det laveste Punkt af Kloakens Profil. Der ønskes udført en Beregning af Kloakledningens Hvælving, saaledes at denne kan bære en tilfældig Belastning svarende til 1 m Jordhøjde. Hvælvingen kan udføres enten af brændte Sten, af Beton eller af Jernbeton; Bunden af Ledningen og Fundamenterne for Hvælvingsvederlagene tænkes udførte af Beton. Tegningen udføres i Maalestoksforhold 1 : 20. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. — Udkast til et Vej bygningsanlæg eller til en Del af et saadant (Ny Eksamensordning): Samme Opgave som i Detailtegning til en Del af et Vejbygningsanlæg. — Udkast til et Vandbygningsanlæg: Et i umiddelbar Nærhed af Kysten ved et Sund beliggende Kalkbrud har hidindtil ved Udskibningen af raa Kalksten benyttet det paa en medfølgende Plan 1 viste mindre Havneanlæg. Anlægget bestaar i sin nuværende Skikkelse af en Jorddæmning med en 20 m bred Krone liggende i Koten -f- 2,0 m, som fra Land fører ud til den paa Strækningen a-b tilvejebragte interimistiske Anlægsmole, af hvilken der paa en medfølgende Plan 2 er vist et Tværsnit. Som det fremgaar heraf, dannes Anlægsmolen af 2 Rækker Lodpæle, hvor Pælene i hver Række staa med en indbyrdes Afstand af 1,25 m, og paa Bagsiden af Pælene i den ene Række er der anbragt en Klædning af vandrette Planker til Begrænsning for Fylden ud mod Llavnebassinet; Fyldningen bag Plankeklædningen har man paa Grund af Forankringens Utilstrækkelighed ikke kunnet føre højere Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver. 907 op end til lidt over Daglig Vande. Pælene i de to Rækker ere foroven indbyrdes forbnndne ved dobbelte Tvinger, oven paa hvilke der er anbragt 2 langsgaaende Bjælker, som bære et Tipvognsspor (1 m Sporvidde), tjenende til Transporten af Kalksten fra Kalkbruddet til de Skibe, som kunne finde Anlæg ved den her omtalte Anlægsmole. Bag Pæleværket er der fyldt op i den paa Plan 2 viste Bredde, og denne Opfyldning er ved den yderste Ende ved a kun afsluttet ved en med Stenkastning (Flint) beklædt Skraaning med Anlæg 2. Mod Nord begrænses Havnebassinet af en Mole c-d dannet af 3 m brede Tømmerkister, fyldte med Søsten, men uden nogen Stenkastninger paa Siderne; Tommerkisterne have deres Overkant liggende i Daglig Vande, medens Stenfylden i dem rækker op til Kote + 0,5 m. Arealet A, som danner Havnebassinets østlige Begrænsning, er opfyldt til Koten + 2 m, og dette Areal saavel som Jorddæmningen har overalt ud mod Vandet Skraaninger med Anlæg 2 og beklædte med Stenkastninger af Flint. De paa Plan 1 viste Konturer af Arealet A og Jorddæmningen betegner overalt den i Kote -f 2 m liggende Skraaningskant. I Havnen er der ingen Uddybning foretaget; men de naturlige Dybder, som paa Plan 1 er angivet ved Kurver med 1 m Ækvidistance, forefindes endnu. I Anledning af Udvidelse af Driften af Kalkbruddet samt af Anlægget af en Cementfabrik er Fuldførelsen af Havneanlægget udsat, idet man ønsker at udvide og forbedre Havnen, saaledes at man dels ved Udskibningen af Kalkbruddets Produkter kan benytte større Skibe og dels kan indføre Kul i større Partier. Havnen i sin ny Skikkelse maa derfor have ca. 400 m Kaj med 5,5 m Vanddybde og ca. 150 m Kaj med ca. 8,5 m Vanddybde (Vanddybderne regnede fra Daglig Vande), og disse Kajer skulle saa vidt mulig forsynes med Tipvognsspor (1 m Sporvidde) forbundet med det paa Jorddæmningen værende Spor. De største Skibe, som antages at ville søge Havnen, have en Længde af 70 m, en Bredde af 9 m og et Dybtgaaende af 4,5 m. Til Oplysning om de Vindretninger, som frembringe de største Bølger paa det Sted, hvor Havnen er beliggende, findes paa Plan 1 et Diagram for Bølgehøjder, paa hvilket Højderne af de største Bølger ved de forskellige Vindretninger kunne maales. Der findes paa det paagældende Sted hverken Pæleorm eller Pælekrebs; Grunden er fast Ler; fra Kalkbruddet kan billigt faas Flint i Størrelse som almindelige Haandsten; mindste Krumningsradius for Tipvognssporet er 30 m; Vandstanden kan variere fra D. V. (Daglig Vande) + 0,5 m til D. V. -f- 0,5 m. De til ovennævnte Udvidelse og Forbedring af Havnen nødvendige Værker skulle indtegnes paa Plan 1 og nærmere motiveres og beskrives, idet der gøres Rede for Høvedanordningen ved de paagældende Værkers Konstruktion. — Detailtegning til en Del af et Vandbygningsanlæg: Det paa en medfølgende Tegning viste Træbolværk skal ombygges, idet man agter at erstatte den over Vand værende Del deraf med en Kaj mur paa højt Pæleværk. Bolværket, som danner Begrænsningen for en offentlig Clade ud mod et snævert Farvand, er gammelt og skrøbeligt, idet alt Træværket, som ligger over en Plan i Højden 0,2 m over Daglig Vande (D. V.) er raaddent, ligesom ogsaa den bag Bolværket værende Forankring, bestaaende af et Strækholt med Skraapæle, er saa medtagen, at den maa anses for ubrugelig; derimod er saavel Hjærtepæle og Klædningen, der bestaar af vandrette Planker og Spidsplanker, som de foran Bolværket staaende Skraapæle saa gode for de under ovennævnte Plan liggende Deles Vedkommende, at det kan tillades, at de komme til at indgaa i den ny Kaj murs Fundament. Da som ovenfor nævnt det udenfor Bolværket værende Farvand er snævert, vil det være ønskeligt saa vidt muligt at holde den ny Kaj mur indenfor en Plan gennem Forsiden af de foran Bolværket staaende Skraapæle; endvidere gælder det om under Arbejdets Udførelse at spærre saa Universitetets Aarbog. ' 908 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. lille en Del som mulig af den bag Bolværket værende Gade af Hensyn til Færdslen i denne. Kaj muren tænkes udført af Beton uden noget Parament og givet den samme Højde over Daglig Vande, som det nuværende Bolværks Hammer har; ved Kaj muren skal der ikke finde Anlæg af Skibe Sted, hvorfor det ikke er nødvendigt at anbringe Friholderværk. Fylden bag Bolværket er Sand; Vandstanden kan variere fra D. V. -r 0,5 m til D. V. + 0,5 m; Belastningen paa Gaden bag Kajmuren kan sættes til 2ts pr. m2. Der ønskes udarbejdet Forslag til den her omhandlede Ombygning af Bolværket; Tegningerne udføres i Maalestoksforholdet 1 : 25 og ledsages af Beskrivelse. — Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan: For en enkeltsporet (normalsporet) Jernbane skal der bygges en Viadukt med de i en medfølgende Figur indskrevne Hovedmaal. Afstanden mellem Leje-Midlerne paa Endepillerne er 19,80 m, og der skal anbringes en Mellemunderstøtning (af smedeligt Jern) i Afstandene 10,go m øg 9,00 m fra Endeunderstøtningerne. Som endvidere angivet i Figuren, er Broen skæv, med samme Skævhed (45°) ved alle Understøtningerne. — Der anvendes tø Piadej erns-Hoveddragere i indbyrdes Afstand 1,80 m og med Træ-Tværsveller oven paa Dragerne; Hoveddragernes Tværsnit forudsættes bekendt og konstant over hele Længden; Tværsnitsdimensionerne ere: Kropplade 1100 . 12 mm. Vinkeljern 120 . 120 . 13 mm, én Lamel i Hovedet og én i Foden å 270 . 13 mm. Hoveddragerne konstrueres som Gerberdragere med Charmeret beliggende i det korte Fag, 0.6O m fra Mellemunderstøtningen. — Fra den lodrette Belastning haves: største Charniertryk = 25,8 ts, største Tryk paa Mellemunderstøtningen = 41,5 ts, mindste Undei-kcrnt j/ // / Tryk paa højre Endepille = 0,7 ts, alt pr. 1 Drager. Ved en eventuel omtrentlig Beregning af Bremsetrykket kan Belastningstoget erstattes med en ensformig Belastning paa 3,!13 pr. m pr. Drager. Der ønskes: 1) Principiel Bestemmelse af hele den bærende Hovedkonstruktions Anordning (derunder specielt ogsaa den principielle Anordning af Charnierer, Lejer og Mellemunderstøtning), denne Bestemmelse dog kun ført saa vidt, at Systemlinierne for hele Konstruktionen og Virkemaaden af Konstruktionens enkelte Bestanddele bliver fastslaaet. Til Besvarelse af dette Spørgsmaal ønskes kun en af Linie-Skitser ledsaget Beskrivelse. 2) Dimensionsbestemmelse og Detailtegning (i 1 : 10) af Mellemunderstøtningen, herunder dog kun enten (efter frit Valg) Lejet foroven eller forneden. Bøger maa benyttes; Profiltabel (f. Eks. »Hiitte«) skal medbringes. Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver. 909 — Vejbygning; Hvorledes forbinder man de Sporstrækninger paa en Jernbanestation, som skal kunne befares af hele Tog? Hvilke forskellige Former kan Forbindelsen antage, og hvorledes udføres de derved forekommende Forgreninger og Krydsninger af Skinnestrengene, naar Sporet er bygget af Vignolesskinner paa Tværsveller af Træ? — Vandbygning: Der ønskes en Beskrivelse af de Metoder og Apparater, der anvendes ved Udstøbning af Beton under Vand. — Maskinlære: Den almindelige Indretning af en Dampmaskines Cylinder. Navnlig ønskes udviklet, hvad Hensigten er med Anbringelsen af en Damptrøje om Cylindren og Maaden, hvorpaa den virker. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Ved 2den Del af Eksamen for Elektroingeniører. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Anlæg: En Omformerstation indeholder tø asynkrone Motor-Dynamoer og to Etankeromformere, begge til Sporvejsdrift. Omformerstationen modtager gennem to underjordiske Kabler 10,000 Volt trefaset Vekselstrøm paa 50 Perioder, som omformes til Jævnstrøm paa 550-600 Volt, og alle fire Omformere ere øverkompounderede paa Jævnstrømssiden. Paa Stationen findes intet Akkumulatorbatteri, og der afgaar i alt fire Fødeledninger til Spørvejsnettet. Der udarbejdes et Ledningsskema før Omførmerstationen samt dertil hørende Forklaring, og det beskrives, hvorledes Igangsætningen af Omformerne foregaar. Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Anlæg: Rotoren til en asynkron Motor paa 75 HK har følgende Dimensioner: Udvendig Diameter 50 cm Notdybde 3,5 cm Indvendig Diameter .... 35 — Ledere pr. Not ... 2 Rotorlængde 28 — Leder blank 0,6 X 1,2 cm Ventilationskanaler 1 Leder isoleret 0,75 x 1,33— Akseldiameter 9,0 cm Rotørstrøm pr. Fase 160 Amp. Rotorviklingen er i Stjærneforbindelse. Rotoren konstrueres, idet der dog kun tegnes et lodret Snit gennem Akslen af Rotor samt dertil hørende Kontaktringe. Motoren har ingen Kortslutningsindretning. — Elektroteknik I: Hvorledes kan man ved Forsøg bestemme Tabene i en synkron 3-Fase-Maskine og deraf beregne Maskinens Virkningsgrad? — Elektroteknik II: Spændingsdiagrammet for en enfaset Transformator udvikles, og det vises, hvorledes det kan anvendes til Beregning af Transformatorens Spændingsfald. — Maskinlære: Samme Opgave som for Maskiningeniører. — Bvgningsstatik og Jernkonstruktioner: Set fra oven. T ^ o to 1. En vandret Bjælke AB er indspændt ved A, simpelt understøttet ved B. Sidstnævnte Understøtning er skaffet til Veje derved, at Enden B af Bjælken AB hviler (frit drejelig) oven paa en anden Bjælke CD i dennes Midtpunkt; Bjælken _ CD er simpelt understøttet i begge Ender. De • to Bjælker bestaa af samme Materiale, have samme konstante Tværsnit, og deres Længder ere: AB = 1, CD = 21. „ , Find (og tegn) Moment- øg Transversalkraftkurverne for Bjælken AB, naar denne Bjælke alene er ensformig belastet med p pr. Længdø- ^ enhed over hele Længden. G 910 Den polytekniske Læreanstalt 1908—]909. yj £! 2. En Aksel AB med konstant, cirku- '/tif* i lært Tværsnit (Radius r) og Længde 1 VA ' z ^ er in(^sPæn^ ved begge Ender og i k- CL - o -- Punktet C, der ligger i Afstandene a / I og b (a < b) fra Indspændingerne, paa- ~ ~ C ' " virket af et vridende Moment Mv, virkende i en Plan vinkelret paa AB. Find største Spænding i Akslen. — Mekanisk Teknologi: Samme Opgave som for Fabrikingeniører. - Ved ekstraordinær Eksamen for en Maskiningeniør. Januar 1909. Skriftlig Prøve i Maskinisere. Benyttelsen af Hampe- eller Bomuldstove til Overføring af Bevægelse mellem Aksler. Eksamen i Juni og Juli 1909. Ved 1ste Del af Eksamen for Fabrikingeniører: Projektionstegning: Der er givet 2 Omdrejningskegler. Den ene har Toppunkt i t1, lodret Akse, Grundflade i V med Radius r. Den anden rører V langs en Frembringer; dens Toppunkt er t2 og Centrum for dens Grundflade 02. Tegn Skæringen mellem de to Overflader og udfold dem. Koordinaterne tages: x 7 — 100 — 61 t2 — 154 — 22 o 2 — 63 — 70 r = 48 — Fysik I: Hvorledes er et Spejlgalvanometer indrettet? Hvilken Sammenhæng er der mellem Galvanometrets Følsomhed og Ledningsmodstanden i dets Vindinger? Hvorefter bestemmes Valget af denne Modstand, naar Galvanometret skal bruges til at maale Strømstyrken fra et Thermoelement? Hvorledes kan man finde Betydningen i Ampere af et Spejlgalvanometers Udslag, naar det i det højeste kan maale 10—8 Ampere? — Fysik II: Hvorledes kan man skaffe sig plan-polariseret Lys? Findes der andre Slags polariseret Lys? Mathematik: I. En ulige Funktion f(x) er opgivet fra x = 0 til x = JT . 71 . 71 L} at være lig x og fra x= 9 til x = ^ at være lig 0 . Den skal i Intervallet fra x = — TI til x — TI udvikles i en Sinusrække af Formen f(x) — ai sin x + a2 sin 2 x -j- ... an sin nx -f . ,. Find denne Rækkes almindelige Led. 2. En uendelig tynd Kugleskal med Radius a tænkes lysende. Find den Belysning, som et uendelig lille Fladeelement e af selve Kuglefladen derved modtager. Belysningsloven er cosi cosb f-1 8 8i r2— ' hvor E1 er et lysende, e et belyst Element, r disses Afstand, og i og b de Vinkler, som Forbindelseslinien mellem Elementerne danner med disses Normaler. |u er en Konstant. — Ved 1ste Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Projektionstegning 1ste Dag: Punkterne a, b og c ligge paa en Omdrej ningscy linder, hvis Frembringere danne Vinkler med L og V paa henholdsvis 45° og 30°. Bestem Cylinderens Akse og Konturfrembringere. Hvor mange Løsninger er der? (Kun én Løsning forlanges udført). — 112 — 0 Maalene er Millimeter — 48 Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver. 911 x23?-2xdx + (*2 + 2),y = o 2den og følgende Dage: Man skal tegne Skæringen mellem to vilkaarligt valgte af de ved Opgaven bestemte Cylindre samt begges Udfoldning. Koordinaterne tages: x y z a— 92 — 110 — 45 6 — 88 — 69 — 76 (Millimeter) c — 148— 88 — 83 Hver af de to Cylindre afskæres ved Snit vinkelret paa Aksen til en Længde af 150 mm og saaledes, at dens nederste Punkt ligger i V- — Fysik I og II: Samme Opgave som for Fabrikingeniører. — Mathematik I: 1. I et plant, retvinklet Koordinatsystem har man givet en Kurve med Ligning 9ay2 = (3a — x)2 x ; (a > 0). Hvilket Dobbeltpunkt har denne Kurve? Hvilke ere Kurvens Tangenter i Dobbeltpunktet? Paa en Figur angives Kurvens omtrentlige Form. Hvor stort er Areallet af Kurvens lukkede Del? 2. Differentialligningen X"dx2" har det partikulære Integral y = x sin x. Find det fuldstændige (almindelige) Integral til Differentialligningen d2v dv x 2 d ? - 2 xdx + ( x 2 +2>y = x 3 - — Mathematik II (Ældre Ordning): 1. Man søger Ligningen for en Kegleflade, hvis Toppunkt er i Begyndelsespunktet for et retvinklet Koordinatsystem, og hvis Frembringere alle skære den Kurve, hvis Ligninger ere x y z "a" + b + c" ' x2 V2 z2 _ a5 + P + ? = Desuden søges Ligningen for det Tangentplan til Keglefladen, hvis Røringspunkt bestemmes ved Koordinaterne x = a, y = b. 2) En homogen, ret, cirkulær Cylinder har Tætheden p. Grundfladens Radius = R og Højden = h. Cylindren tiltrækker efter Naturens Lov en Patikel med Masse 1, som befinder sig i Centrum af den ene Grundflade. Find Tiltrækningens Størrelse og Retning. — Mathematik II (Ny Ordning): i) Man søger Ligningen for en Kegleflade, hvis Toppunkt er i Begyndelsespunktet for et retvinklet Koordinatsystem, og hvis Frembringere alle skære den Kurve, hvis Ligning ere 5 a + sb + c-= x2 y2 z2 a2 b- c5 Desuden søges Ligningen for det Tangentplan til Keglefladen, hvis Røringspunkt bestemmes ved Koordinaterne x = a, y = b. 2) Man har i et retvinklet Koordinatsystem givet en Flade med Ligning z = x2 -j- y2 + 3xy. 912 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909. Paa denne Flade søges Kurverne af størst Fald mod xy-Planen, — Rationel Mekanik: 1) En tung homogen Stang af Længde 2a og Vægt P er ophængt vandret ved en Snor ABCD, der gaar over en lodret ubevægelig cirkulær Skive med Radius R. Skiven er ru med Gnidningskoefficienten |u, Snorstykkerne AB og CD er lodrette, og Stangens Midtpunkt ligger lodret under Skivens Midtpunkt. Hvilken er den største Vægt Q, man kan hænge paa Stangens ene Endepunkt, uden at Snoren glider paa Skiven, og hvor store ere i Grænsestillingen Spændingerne T0 og T i Snorstykkerne BA og CD. Snorene antages vægtløse og fuldstændig bøjelige. 2) En tung homogen Stang med Massen m og Længden 2a er ophængt i vandret Stilling ved to tynde fuldstændig bøjelige vægtløse lodrette Snore, begge med Længden c og fastgjorte til Stangen i Punkter, der begge har Afstanden b fra dennes Midtpunkt. Find Spændingen i den ene Snor i det Øjeblik, den anden overskæres, og find den Akceleration, hvormed Stangens Tyngdepunkt begynder at falde. — Deskriptiv Geometri: En ligesidet Hyperbel, hvis ene Akse er vandret, skal bestemmes saaledes, at den tangerer Linien A i Punktet a og gaar gennem Punktet b. 1) Find de vandrette Billeder af Hyperblens Asymptoter og Toppunkter. Hyperblen er Meridiankurve for en Omdrej ningshyperboloide med ét Næt. Idet denne Flade betragtes som uigennemsigtig, skal man 2) paa den Parallelcirkel, der gaar gennem a, finde de Punkter, der med Hensyn til det lodrette Billede dele Cirklen i en synlig og en usynlig Del. 3) Find endvidere Asymptoter og Toppunkter for Hyperboloidens lodrette Kontur. — Støkiometriske Beregningsopgaver: 1. Hvor mange Kilogram Svovlsyre kan der fremstilles af 250 Kilogram Svovlkis? 2. Hvor stort et Rumfang Klor udvikles der ved Kogning af 5 Gram Kaliumdikromat med Overskud af Saltsyre? — Ved ekstraordinær Eksamen for en Bygningsingeniør. Deskriptiv Geometri: En Omdrejningshyperboloide F er given saaledes, at dens Akse A er vandret afbildet i Punktet Av, medens en ret Linie, der har lodret Spor 1 og staar vinkelret paa 1ste Rumvinkels Halveringsplan, er Frembringer paa Fladen. Af Hyperboloiden skal ved et Rumperspektiv afledes en ny Flade Fi, saaledes at den af Rumperspektivets Retningsplaner, der hører til Hyperboloidens Figur, gaar gennem 1 og er vinkelret paa Grundlinien, medens Perspektivets Øjepunkt falder i Hyperboloidens Centrum, og Homologiplanen gaar gennem dette Punkt. 1) Vis, at Fladen Fi er en hyperbolsk Paraboloide. 2) Find paa Fi et Punkt p, hvis vandrette Billede pv er givet. 3) Find et vilkaarligt Punkt af Paraboloidens Kontur i lodret Billede. Adgangseksamen 1909. I. 1. Indenfor Omkredsen af en plan, konveks Firkant (det er en saadan, som ikke har nogen indadgaaende Vinkel), søges et Punkt saaledes beliggende, at Linier fra Punktet til Midtpunkterne af Firkantens Sider dele Firkanten i fire lige store Dele. 2. I en Trekant ABC ere Siderne givne lig a, b, c. Ingen af Trekantens Vinkler er lig med eller større end 120°. M er et Punkt, som ligger saaledes indenfor Trekantens Omkreds, at VinkOpgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver. 913 lerne AMB, BMC, CMA ere lige store. Længden af AM -f BM + CM skal udtrykkes ved a, b, c. IL 1. Find x af Ligningen 4 4 V 41 + x + 1 41 — x — ^ Man skal angive, hvilke Værdier af de i Ligningen indgaaende Rodstørrelser der svare til de enkelte for x fundne Værdier. 2. Dersom m, n, p ere hele, positive Tal, skal det bevises, at Polynomiet x3m + x3u + 1 -f- x3? +2 er deleligt med x2 + x +1. III. I et Tetraeder S-ABC har man givet tre Kanter, nemlig SA = 9,8 Meter, SB = 10,5 Meter, SC = 30,8 Meter. Endvidere har man givet følgende Vinkler L_ BSC = L ASB = 53° 7' 48", ASC = 64° 25' 2". Man søger Volumen af den Kugle, hvis Overflade er lig Overfladen af det her nævnte Tetraeder. IV. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet to Hyperbler ved Ligningerne x2 v2 a2 io2 = 1' (1) - - + ^ = 1 (2) a2 ^ b2 ' K ' Fra et Punkt M af Hyperblen (2) drages Tangenter til Hyperblen (1). Røringspunkterne kaldes Å og B. Koordinaternes Begyndelsespunkt kaldes O. Man skal 1) vise, at AB er Tangent til Hyperblen (2), og 2) finde Koordinaterne til M, naar Vinkel AOB er ret. V. Fripladser og Stipendier. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr, maanedlig for polytekniske Eksaminander, som ikke er Studenter, blev for 1909—10 tilstaaede følgende: U. S. Andersen-Høyer, G. C. Christensen, Th. G. A O. Eilertsen, J. K. Gusmer, A. II. Hansen, L. K. V. Helstrup, H. A. Jensen, H. P. Thygesen Lind, K. K. Løvstrøm, H. C. Michelsen, A. E. Nielsen, H. Pedersen og Hj. Rye. — Efter endt Hovedeksamen uddelte Direktøren til hver af de 3 Kandidater, som havde bestaaet Eksamen med 1ste Karakter med Udmærkelse, nemlig: B. Suaning, P. E. Dombernowsky og P. V. A. A. Herbst en Præmie paa 150 Kr. af det Rønnenkampske Legat. — Af det paa Kommunitetets Udgiftspost 2 b. for 1908—09 bevilgede Beløb (10,000 Kr.), bestemt til at give trængende, flittige og dygtige Eksaminander fri Undervisning ved Læreanstalten, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Maalinger og Nivellementer, er 9,360 Kr. benyttet til Fripladser (å 20 Kr. eller 50 Kr. for hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen har bestaaet 1ste Del af Eksamen eller ikke) samt 640 Kr. anvendt til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Nivellementer. 1. Fripladser. J. Aaen 40 Kr., E. Aasted 20 Kr., A. K. Andersen 20 Kr., I. P. Andersen 40 Kr., L. J. Andersen 100 Kr., R. H. Andersen 20 Kr., U. S. Andersen- Høyer 40 Kr., J. Th. Arnfred 40 Kr., J. Askgaard 100 Kr., J. I. Baastrup 40 Kr., N. C. Balle 40 Kr., S. V. Bartholdy 20 Kr., H. P. C. Bidstrup 50 Kr., S. D. Bisgaard 20 Kr., A. E. F. Black 40 Kr., H. Brems 100 Kr., A. E. Bret914 Den polytekniske Læreanstalt 1908— 09. ting 40 Kr., H. H. V. Broust 100 Kr., E. E. Bruun 50 Kr., E. F. Bruun 40 Kr., Chr. Brynoldt 20 Kr., C. D. V. Buchwaldt 40 Kr., V. Bøgvad-Christensen 40 Kr., H. J. Carlsen 40 Kr., Chr. Christensen 20 Kr., Christen Christensen 100 Kr., C. L. L. B. Christensen 20 Kr., C. M. Christensen 40 Kr., G. C. Christensen 40 Kr., J. K. V. A. Christensen 20 Kr., N. C. M. Christiansen 40 Kr., Chr. Clausen 40 Kr., O. C. Clausen 100 Kr., F. M. Damsbo 40 Kr., P. E. Dombernowsky 20 Kr., Th. G. A. O. Eilertsen 40 Kr., P. R. Elnegaard 40 Kr., J. E. E. Engel 40 Kr., E. C. Eskesen 20 Kr., A. D. I. Fischer 40 Kr., S. A. Fischer 20 Kr., E. E. Fieron 20 Kr., A. Frahm 20 Kr., R. P. Frandsen 40 Kr., Fr. J. Frederiksen 100 Kr., S. Geleff 20 Kr., A. F. Grøn 20 Kr., J. K. A. Gundesen 20 Kr., J. K. Gusmer 40 Kr., K. V. Haar 40 Kr., C. L. L. Hammel 50 Kr., A. H. Hansen 40 Kr., H. C. I. Hansen 20 Kr., H. F. C. Hansen 100 Kr., M. Th. Hansen 40 Kr., O. I. Hansen 100 Kr., Vilh. Hansen 100 Kr., J. R. Hansen-Stavnsbjerg 40 Kr., H. F. S. Hartmann 40 Kr., G. E. Hartz 40 Kr., L. K. V. Helstrup 40 Kr., C. Hemmingsen 100 Kr., H. K. M. Hemmingsen 40 Kr., H. H. Hintz 40 Kr., N. S. M. Hjorth 40 Kr., A. R. Holm 40 Kr., A. L. Hvalkof 40 Kr., M. A. Hvalsøe 20 Kr., C. V. Høgsted 100 Kr., Niels Høy 100 Kr., C. P. A. Ingerslev 100 Kr., H. G. Jacobsen 20 Kr., J. R. Jacobsen 20 Kr., C. G. Jensen 40 Kr., H. A. Jensen 40 Kr., H. O. Jensen 40 Kr., H. O. B. Jensen 40 Kr., J. A. Jensen 20 Kr., J. N. Jensen 100 Kr., M. Jensen 40 Kr., R. H. Jensen 20 Kr., R. J. Jensen 20 Kr., R. O. J. Jensen 50 Kr., J. O. Johansen 20 Kr., C. V. N. Johnsen 100 Kr., S. Junge 100 Kr., N. C. Juul 40 Kr., S. G. Jørgensen 20 Kr., G. S. R. Kampmann 40 Kr., L. Karkov 100 Kr., E. H. Kirchhoff 40 Kr., N. C. S. Kjeldgaard 20 Kr., H. K. Knudsen 40 Kr.. P. Knudsen 40 Kr., R. Knudsen 40 Kr., V. A. Kofoed 100 Kr., K. S. Kristensen 100 Kr., K. E. Langgaard 100 Kr., O. H. Larsen 100 Kr., R. Larsen 40 Kr., K. P. Lauritzen 100 Kr., L. P. Lauritzen 20 Kr., P. V. Liebst 40 Kr., H. P. Th. Lind 40 Kr., H. Linde 20 Kr., V. O. J. Lund 40 Kr., E. J. Lyngbeck 40 Kr., K. Loffler 100 Kr., K. H. Løvstrøm 40 Kr., H. E. Madsen 20 Kr., J. F. Madsen 40 Kr., J. N. Markussen 100 Kr., H. C. Michelsen 40 Kr., J. F. L. Mika 40 Kr., K. Th. Mortensen 40 Kr., N. V. Mosbech 100 Kr., S. Mousten 40 Kr., H. P. S. Møller 40 Kr., O. F. S. Møller 20 Kr., A. Mønsted 20 Kr., A. E. Nielsen 40 Kr., A. M. Nielsen 40 Kr., A. V. Nielsen 40 Kr., C. A. V. Nielsen 40 Kr., H. P. Nielsen 40 Kr., K. E. C. Nielsen 50 Kr., N. P. Nielsen 100 Kr., N. P. Nielsen 40 Kr., P. A. C. Nielsen 100 Kr., Th. Nielsen 20 Kr., H. C. Norup 100 Kr., J. H. J. Nygaard 100 Kr., H. G. Nørregaard 20 Kr., L. M. Olsen 40 Kr., O. A. Olsen 40 Kr., E. A. C. Otto 40 Kr., L. T. Oxholm 20 Kr., Johs. Parbo 20 Kr., H. F. Pedersen 20 Kr., Hans Pedersen 40 Kr., V. E. Pedersen 100 Kr., A. J. A. Petersen 40 Kr., Hans Petersen 40 Kr., H. P. Petersen 20 Kr., Ove Petersen 100 Kr., S. A. Petersen 20 Kr., Th. F. Petersen 40 Kr., E. C. M. Porsdal 20 Kr., L. M. Prinsholm 100 Kr., H. O. Qvistgaard-Petersen 50 Kr., B. L. E. Rasmussen 40 Kr., H. Rasmussen 40 Kr., K. H. M. Rasmussen 100 Kr., W. C. H. Rasmussen 20 Kr., S. Riis 100 Kr., E. Rokkjær 40 Kr., H. Rye 40 Kr., C. E. Sachs 100 Kr., P. J. Sandager 20 Kr., N. N. Schmidt 40 Kr., H. Schrøder 20 Kr., C. G. Schultz 40 Kr., E. Secher 40 Kr., P. Serup 40 Kr., C. U. Simonsen 40 Kr., N. Th. Skakke 100 Kr., J. J. Skjødt 100 Kr., O. H. Smith 20 Kr., H. A. Staarup 50 Kr., C. C. H. Stenersen 100 Kr., O. P. F. Stephensen 40 Kr., S. Strunge 40 Kr., P. G. Stuhlmann 20 Kr., B. SuaFripladser og Stipendier. 915 ning 20 Kr., J. W. A. Søeborg 20 Kr., J. M. Sørensen 40 Kr., 0. W. Sørensen 40 Kr., A. Teglbjerg 40 Kr., J. Th. B. Teisen 40 Kr., G. N. 0. Thage 40 Kr., H. Thommesen 40 Kr., E. M. Thomsen 100 Kr., P. J. Thorn 40 Kr., J. C. Tønnesen 50 Kr., C. T. Vestergaard 100 Kr., R. J. Vimtrup 40 Kr., R. T. H. Vinther 100 Kr., O. G. Weberg 40 Kr., E. O. Winberg 40 Kr., C. C. Winther 40 Kr., J, F. C. Yttrup 40 Kr., G. Zoéga 40 Kr., H. A. V. Østerberg 20 Kr, 2. Fri Prøve af Opinaalinger og Nivellementer. F. M. Damsbo, A. D. I. Fischer, S. A. Fischer, R. P. Frandsen, C. G. Jensen, R. Larsen, H. P. Th. Lind, E. J. Lyngbeck, J. F. Madsen, S. Mousten, A. V. Nielsen, H. P. Nielsen, Johs. Parbo, P. G. Stuhlmann, P. J. Thorn, G. Zoéga. — For det af det Classenske Fideicommis til Raadighed stillede Beløb (600 Kr.) har følgende haft Friplads i 1908—09: A. N. A. Alsøe, L. J. Bager, C. J. Beck, K. Briicker, C. P. Cammer, N. P. M. Clausen, A. F. H. Erhardt. — For det Læreanstalten af det Eibeschiltz'ske Legat tillagte Beløb (600 Kr.) har følgende haft Friplads i 1908—09: H. C. P. Bidstrup, H. R. Børsen, P. K. Frederiksen, P. T. Frederiksen, K. F. W. Hansen, P. E. V. Jensen, J. Kla§es. — Friplads ifølge Reglementet II. (§ 3) har været tilstaaet følgende: E. S. C. Andersen, H. R. Astrup, Alfred Jensen, K. V. A. Koefoed, K. C. Thurup. — Følgende har faaet tildelt Bøger og Rekvisitter til de anførte Beløb: Efterhalvaaret 1908: H. C. P. Bidstrup 22 Kr., M. Borch 35 Kr. 70 0., R. Carstensen 19 Kr. 85 0 , C R. Christensen 35 Kr. 70 0., Chr. Clausen 31 Kr., C. Clausen 27 Kr. 20 0., O. C. Clausen 11 Kr. 28 0., F. M. Damsbo 30 Kr. 50 0., V. E. Danholt 27 Kr. 20 0., N. V. Daugaard 8 Kr. 55 0., H. Eriksen 35 Kr. 70 0., P. K. Frederiksen 8 Kr. 55 0., O. Gottschau 20 Kr. 28 0., H. V. Hansen 35 Kr. 70 0., K. F. M. Hansen 8 Kr. 65 0., N. C. Hansen 55 Kr. 70 0., O. I. Hansen 8 Kr. 55 0., J. P. Hansen Stavnsbjerg 11 Kr., H. J. Holm 35 Kr. 70 0., K. L. Hvalkof 35 Kr. 70 0., J. R. Jensen 35 Kr. 70 0., A. N. A. J. Jørgensen 10 Kr. 85 0., S. G. Jørgensen 9 Kr., K. M. Kierkegaard 35 Kr. 70 0., E. R. Kornbeck 35 Kr. 70 0., H. E. Lindhard 35 Kr. 70 0., K. K. Løvstrøm 19 Kr. 50 0., N. V. Mosbech 8 Kr. 55 0., J. S. Mollerhøj 35 Kr. 70 0., J. P. 0. Nicolaisen 35 Kr. 70 0., A. V. Nielsen 4 Kr. 70 0., H. Nielsen 35 Kr. 70 0., C. H. V. Pape 35 Kr. 70 0., H. E. Pedersen 8 Kr. 55 0., A. J. A. Petersen 14 Kr., A. J. C. Rasmussen 35 Kr. 70 0., Otto Rostrup 20 Kr. 28 0., F. C. G. Schelbeck 9 Kr. 35 0., E. Secher 9 Kr. 35 0., W. B. v. Sperling 35 Kr. 70 0., O. K. Sørensen 16 Kr. 90 0., J. C. E. Thomsen 18 Kr. 73 0., K. C. Thorup 35 Kr. 70 0., E. Thybo Nielsen 35 Kr. 70 0., T. J. Frederiksen 3 Kr. 39 0. Foraarshalvaaret 1909: J. I. Baastrup 40 Kr. 15 0., H. C. P. Bidstrup 16 Kr. 50 0., M. Borch 9 Kr. 45 0., M. Broby 21 Kr. 45 0., C. R. Christensen 9 Kr. 45 0., H. Clausen 12 Kr. ,0. C. Clausen 6 Kr. 35 0., F. M. Damsbo 16 Kr. 92 0., P. R. Elnegaard 7 Kr., C. G. Frandsen 34 Kr. 85 0., R. P. Frandsen 12 Kr. 23 0., H. L. Galle 35 Kr. 55 0., O. Gottschau 12 Kr., K. W. Haar 9 Kr. 35 0., F. O. T. Hansen 6 Kr. 90 0., N. H. Hansen 6 Kr. 35 0., J. R. Hanssen Stavnsbjerg 16 Kr. 50 0., H. J. Holm 9 Kr., K. L. Universitetets Aarbog. 58 916 Den polytekniske Læreanstalt 1908—09. Hvalkof 9 Kr. 45 0., C. V. Høgsted 4 Kr. 73 0., H. 0. Jensen 7 Kr. 50 0., J. R. Jensen 9 Kr. 45 0., M. I. Johansen 39 Kr. 20 0., A. N. A. J. Jørgensen 35 Kr. 08 0., K. M. Kierkegaard 15 Kr. 80 0., R. Knudsen 16 Kr., E. R. Kornbeck 11 Kr. 32 0., J. F. J. Lenler 27 Kr. 80 0., P. V. Liebst 9 Kr. 52 0., H. P. Th. Lind 8 Kr. 80 0., K. K. Løvstrøm 27 Kr. 87 0., H. C. Michelsen 10 Kr. 80 0., S. Mousten 16 Kr. 92 0., H. P. S. Møller 16 Kr. 92 0., J. S. Møllerhøj 9 Kr. 45 0., J. P. 0. Nicolaisen 9 Kr., H. Nielsen 9 Kr. 45 0., J. E. Nielsen 35 Kr. 70 0., A. R. Olsen 25 Kr. 63 0., O. A. Olsen 40 Kr. 20 0., A. J. A. Petersen 16 Kr. 92 0., J. C. O. Qvist 12 Kr., K. Rahbek 44 Kr. 44 0., A. V. Rasmussen 9 Kr. 45 0., O. Rostrup 17 Kr. 95 0., F. C. G. Schelbeck 16 Kr., O. H. Smith 4 Kr. 70 0., U. B. v. Sperling 11 Kr. 74 0., C. Stenersen 3 Kr. 38 0., O. P. F. Stephensen 23 Kr. 9 0., O. W. Sørensen 19 Kr. 50 0., J. Th. B. Teisen 4 Kr. 23 0., H. B. Thomsen 8 Kr. 50 0., J. C. E. Thomsen 9 Kr. 45 0., K. C. Thorup 9 Kr. 45 0., E. Thybo Nielsen 7 Kr. 05 0. VI. G. A. Hagemanns Kollegium. Kollegiets Bestyrelse m. m. i 1908—09. Bestyrelse: Direktør G. A. Hagemann, Inspektør M. C. Harding. (I Henhold til Kollegiefundatsen § 6). Professor, Dr. phil. Julius Petersen, Direktør C. F. Jarl, Professor E. P. Bonnesen. (Valgte af den polytekniske Læreanstalts Lærerraad i Henhold til samme Pasagraf). Kollegieinspektør: Cand. polyt. Knud Estruj). Inspektion, valgt af Alumnerne: 10de Septbr.—2den Novbr. 1908: Stud. polyt. N. C. Balle, Stud. mag. //. C. Skalberg, Stud. mag. Janus Thomsen. Suppleanter: Stud. polyt. Knud Carstensen, Kunstmaler N. R. Thykier. 3die Novbr. 1908—30te April 1909: Stud. polyt. Knud Carstensen, Stud. polyt. A. H. Hansen, Arkitekt S. Risom. Suppleanter: Stud. mag. Ella Hauch, Stud. polyt. E. Lyngheck. Fra 1ste Maj 1909: Samme Inspektion, som i Tidsrummet 3die Novbr. 1908—30te April 1909. Suppleanter: Stud. med. O. E. Holm, Stud. polyt. C. U. Simonsen. Økonoma: Frk. Marie Johansen. Revisor: Overretssagfører Axel Simonsen (valgt af Lærerraadet efter Beretningsaaret). — Efter Indstilling fra Kollegiebestyrelsen tildelte Lærerraadet følgende Studerende Plads som Alumner paa Kollegiet i Beretningsaaret: Polytekniske Studerende: N. C. Balle, K. Carstensen, G. C. Christensen, N. C. M. Christiansen, Chr. Clausen, H. L. Dohn, F. Estrup, E. E. Fieron, J. K. Gusmer, E. A. Hagerup, A. H. Hansen, M. Th. Hansen, J. F. J. Helweg, H. H. Hintz, S. Høeg-Larsen, J. A. Jensen, C. Juul, O. D. E. Koch, K. V. M. Koefoed, V. A. Kofoed, C. E. Langgaard, O. H. Larsen, F. C. B. Lund, G. H. Lund, E. J. Lyngheck, H. E. Madsen, Sverre Malm, J. F. L. Mika, K. Th. Mortensen, O. A. Olsen, S. Ortmann, E. Rokkjær, F. C. G. Schelheck, E. Sidenius, C. U. Simonsen, O. Skovmand, P. E. Smith-Petersen, A. Teglbjærg, H. Thommesen, P. J. Thorn. — Andre Studerende: Stud. med. Ebba S. Brønniche, Stud. med. A. Bundsgaard, Stud. mag. Erik Hansen, Stud. mag. Ella Hauch, G. A. Hagemanns Kollegiuiu. 917 Stud. med. O. E. Holm, Stud. mag. Ingeborg Jacobsen, Maler J. F. Kristensen, Stud. med. Ellen Kruse, Stud. med. J. C. Rahbek, Arkitekt S. J. Risom, Stud. mag. H. C. Skalberg, Landinspektorstuderende N. S. Søndergaard, Stud. mag. Janus Thomsen, Maler N. R. Thykier. — Af Kollegiets Studielaanefond udbetaltes der til Alumner i Regnskabsaaret 1ste September 1908—31te August 1909 Studielaan til et Belob af 9,664 Kr.