II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A. Almindelige Bestemmelser og Forliaiidlinger samt Afgørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Udvidelser og Ændringer i Undervisningen og
Eksamensbestemmelserne.
1. Ændring af Eksamensprogrammet for Mathematik m. m. ved 1ste
Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Efter den af Lærerraadet vedtagne Ændring af Undervisningsplanen
for Mathematik m. m., jvfr. Univ. Aarbog for 1905—06, S. 633—639, samt
efter Ansættelsen af en ny fast Lærer i Mathematik, specielt Rationel Mekanik,
jvfr. Univ. Aarbog for 1906—07, S. 1019, anmodede den polytekniske
Læreanstalt i Skrivelse af 28de September 1908 Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet om at søge opnaaet kgl. Resolution paa nedennævnte
Ændring i den polytekniske Læreanstalts Eksamensbestemmelser, idet man
henviste til de vedføjede Motiver.
Ændring
i
de ved Reglementet af 23de Juli 1894 og Ministeriets Resolution af 6te
Maj 1905 indførte Bestemmelser for Prøven i Mathematik, Geometrisk Tegning
og Deskriptiv Geometri ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen for Maskin-,
Bygnings- og Elektroingeniører.
Ved 1ste Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører
gives der 2 Karakterer for skriftlige Prøver og 1 Karakter for en mundtlig
Prøve i almindelig Mathematik samt 1 Karakter for en skriftlig Prøve og
1 Karakter for en mundtlig Prøve i Rationel Mekanik.
Den skriftlige 4 Timers Besvarelse af Opgaven i Geometrisk Tegning
(Projektionstegning) ved samme Eksamen bortfalder, hvorefter der tillægges
den skriftlige Prøve i Deskriptiv Geometri en hel Karakter.
Motiver til ovenstaaende Ændring:
Efter at man i længere Tid ved Undervisningen i Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner (Teknisk Mekanik) havde kunnet spore, at de Studerende
840 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909
gennemgaaende mødte med meget daarlige eller rettere meget daarligt
tilegnede Kundskaber i Rationel Mekanik, nedsatte den polytekniske Læreanstalts
Lærerraad paa Initiativ af Professorerne Ostenfeld og Zeuthen et
Udvalg til nærmere Overvejelse af dette Forhold.
Ved den i 1894 foretagne Reduktion af Mathematikundervisningens
Omfang blev Foredragene over Rationel Mekanik henlagte til de 4 sidste
Maaneder før Eksamen med 6 ugentlige Timer. Ved en saa stærk Koncentrering
af Undervisningen blev der imidlertid ikke Tid til en virkelig i Dybden
gaaende Tilegnelse af Stoffet, saa at kun de flinkeste af de Studerende fik
et varigt Udbytte af Undervisningen i Rationel Mekanik. Til Forandring
af dette Forhold vilde det være nødvendigt at fordele Undervisningen over
et længere Tidsrum, saaledes at den kunde begynde allerede i 2det Halvaar
og fortsættes i 3die og 4de Halvaar.
Denne Omlægning samt Ansættelsen af en særlig Lærer i Rationel
Mekanik vilde muliggøre en intensivere Indøvelse af Stoffet, ligesom de
Studerende sikkert langt lettere end nu vilde faa Øje for Fagets Betydning,
naar det ikke mere optraadte som et Appendiks til Mathematikken. I denne
Henseende vilde det ogsaa være af Betydning, at Faget ved Eksamen fremtraadte
med særlige Karakterer.
Under Henvisning hertil foreslog Udvalget at skille den rationelle Mekanik
ud fra Mathematikken, dernæst at ansætte en særlig Lærer i Faget
samt ved Eksamen i Rationel Mekanik at give en Karakter for en skriftlig
Prøve og 1 Karakter for en mundtlig Prøve. Medens der nu gives 2 Karakterer
for skriftlige Prøver i Mathematik, skulde der fremtidig kun gives
2 Karakterer for skriftlige Prøver og 1 Karakter for en mundtlig Prøve i
almindelig Mathematik. Der maatte endvidere ske den Indskrænkning
ved Prøven i Geometrisk Tegning (Projektionstegning), at den skriftlige
4 Timers Besvarelse af Opgaven i dette Fag, der i Henhold til Ministeriets
Resolution af 6te Maj 1905 blev bedømt sammen med den skriftlige Prøve
i Deskriptiv Geometri, bortfaldt, saaledes at sidstnævnte Prøve fik tillagt
en hel Karakter.
Udvalgets Forslag tiltraadtes enstemmig af Lærerraadet. Efter at
der dernæst paa Finansloven for 1907—08 var bleven givet Bevilling til Ansættelsen
af en fast Lærer i Mathematik (specielt Rationel Mekanik), saa
at den foreslaaede Ændring i Undervisningen kunde finde Sted, gennemførtes
Ændringen i Karaktergivningen 1ste Gang ved 1ste Del af Eksamen
i 1909.
Dog var det rimeligt, at det tillodes de Eksaminander, som havde begyndt
Studiet i 190G eller tidligere, endnu ved Eksamen i 1909 at blive
prøvede efter de gamle Bestemmelser.
Under 22de Oktober 1908 blev der givet kongelig Resolution paa ovennævnte
Ændring. Samtidig fastsatte Ministeriet følgende Bestemmelse
om Tidspunktet for Ændringens Ikrafttræden:
De ved kgl. Resolution af 22de Oktober 1908 indførte Ændringer i
Eksamensprogrammet for den polytekniske Læreanstalt gælde første Gang
ved Eksamen i Juni—Juli 1909. Dog kunne Eksaminander, som have begyndt
Studiet i 190G eller tidligere, endnu ved Eksamen i 1909 forlange at blive
prøvede efter de hidtil gældende Bestemmelser.
Udvidelser og Ændringer i tlndervisningøn. 841
*2. Indførelse af Undervisning i Svagstrømselektroteknik og Oprettelse
af et Docentur i dette Fag.
I Skrivelse af 29de Juli 1908 henledte den polytekniske Læreanstalt
[Ministeriets Opmærksomhed paa Ønskeligheden af, at der indførtes Underrvisning
i Svagstrømselektroteknik.
Den ved kgl. Resolution af 3die Marts 1903 oprettede Studieretning
ffor Elektroingeniører tog nemlig særlig Sigte paa Uddannelsen af Ingeniører
ttil Brug i Stærkstrømselektroteknikken. Der fandtes imidlertid her i Landet
iflere store Institutioner, som havde Brug for Elektroingeniører med særligt
[Kendskab til Svagstrømsteknik, saaledes Statsbanerne, Statstelegraf- og
iStatstelefonvæsenet. Store nordiske Telegrafselskab, en Række kommunale
røg private Telefonselskaber o. s. v., ligesom det i Almindelighed maatte
sanses for at være af Betydning, at Elektroingeniørerne havde Kendskab
itil Svagstrømsanlæg, bl. a. ogsaa fordi de ofte, navnlig ved Ledningsanlæg,
imaatte tage Hensyn til saadanne Anlæg. Der havde af Lærerraadet været
medsat et Udvalg til Overvejelse af det her omhandlede Spørgsmaal om
FUndervisning i Svagstrømsteknik, og Udvalget havde anbefalet at indføre
aen saadan Undervisning, tilmed i saa stort et Omfang, at der kunde indføres
rValgfrihed mellem Stærkstrømsteknik og Svagstrømsteknik som Hovedfag,
[En saadan Omdannelse af Undervisningen vilde utvivlsomt have Opretitelsen
af et Professorat i Svagstrømsteknik til Følge. Men da Spørgsmaalet
xmi Undervisningen i Elektroteknik for Maskin- og Bygningsingeniører
Kor Tiden var under Overvejelse i et af Lærerraadet derom nedsat Udvalg,
ansaa man det for rigtigst foreløbigt kun at ansætte en Docent i Svagstrømsjteknik,
idet denne Docentplads da eventuelt vilde kunne sammendrages
med den nuværende Docentplads i Elektroteknik til en fast Lærerstilling.
Det nye Fags Indordning i Undervisnings- og Eksamensplanen blev
»ver ve jet sammen med en Række andre Forslag til Ændring af det polytekniske
Studium i det hele. Disse Overvejelser fik først deres endelige
^Afslutning ved det nye Reglement af 28de December 1909. Meddelelse
Berom tilhører saaledes det næste Beretningsaar.
I Overensstemmelse med den polytekniske Læreanstalts Udtalelser
foreslog Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1909—10 at ansætte en Docent
i Svagstrømselektroteknik med en aarlig Lønning af 2,400 Kr., jvfr. Rigs-
Elagstidende 1908—09, Tillæg A, Sp. 1075—76. Forslaget vedtoges, og Be-
»løbet optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 b for 1909—10.
— I Skrivelse af 13de November 1908 tilbød Ingeniør, cand. polyt. P. O.
Pedersen at holde en Række Forelæsninger over Telegrafi og Telefoni (Svagatrømselektroteknik)
i Foraarshalvaaret 1909. Forelæsningerne skulde omnandle:
Det fysiske Grundlag for den elektriske Telegrafi og Telefoni. Elektricitetens
Bevægelse gennem lange Ledninger. Teorien for de simple Telegrafog
Telefonapparaters Virkemaade. Radiotelegrafi og Radiotelefoni.
Lærerraadet vedtog i sit Møde den 19de s. M. at modtage det givne
IFilbud, hvorefter Ingeniør Pedersen afholdt en Række Forelæsninger med
^ Timer ugentlig i Foraarshalvaaret 1909.
— Efter Oprettelsen af et Docentur i Svagstrømselektroteknik vedtog
JLærerraadet i sit Møde den 22de April 1909 at indstille til Ministeriet, at
[ingeniør, cand. polyt. P. O. Pedersen udnævntes til Docent i Svagstrøms842
Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
teknik, idet man udtalte, at Ingeniør Pedersen var ubetinget vel kvalificeret 1
til Stillingen.
Under 10de Maj 1909 udnævntes Ingeniør Pedersen til Docent i Svag- j{
strømselektroteknik fra 1ste April s. A. at regne.
II. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Ekstraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Over Æmner af almen Interesse blev der holdt en Kække offentlige i ;
populære Forelæsninger, nemlig af:
Prof. Dr. phil. Julius Petersen over uorganisk Kemi.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af | ]
det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
Desuden holdt Ingeniør, cand. polyt. T. C. Thomsen i Efteraarshalv-| •
aaret 1908 en mindre Forelæsningsrække over Smøringsproblemer. Ingeniør, I ,
cand. polyt. P. O. Pedersen holdt i Foraarshalvaaret 1909 en Forelæsnings-1 -
række over Telegrafi og Telefoni, nærmest bestemt for Elektroingeniører, ! ,
jvfr. S. 841.
Endelig holdtes følgende enkelte Foredrag: af Premierløjtnant H. C. i .
Ullidtz: Om Luftsejlads og Luftskibe; af Ingeniør Valdemar Poulsen: Om de| i
kontinuerlige Svingninger og deres Anvendelse til traadløs Telegrafi og Tele-1 -
foni; af Generaldirektør S. Eyde: Om den norske Salpeterindustris Ud-1 -
vikling.
Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universitetsforelæsninger
er Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for Natur- -
lærens Udbredelse, til Foredrag under Statens Lærerhøjskole, til Kursus I e
i Kemi for Lærere af Mellemskolen og for den Suhrske Husmoderskole samt I d
til Foredrag, afholdt af det Anker Heegaard'ske Foredragslegat, Dansk | :
Ingeniørforening, Arbejdernes Læseselskab m. fl.
2. Udgivelse af Lærebøger.
Af det paa Finansloven for 1908—09 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. I
til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 250 Kr. blevet brugt til I
Udgivelse af autograferede Tegninger til Prof. H. I. Hannovers Forelæs-| -
ninger, 500 Kr. til Udførelse af Tegninger til Prof. H. I. Hannovers Fore- I -
læsninger over Teknologi II. og 500 Kr. til en ny Uclgave af Forelæsninger
over Brobygning, alm. Del af Prof. A. Liitken.
Af det private Ingeniørfonds Midler er der foranstaltet en ny Udgave e
af Tegnevejledning 1 og II.
3. Eksaminer.
a. Adgangseksamen.
I Skrivelse af 22de August 1908 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde • 9
bestaaet Afgangseksamen ved Orlogsværftets Maskinskole, maatte indskrives &
som polyteknisk Eksaminand uden forud at have bestaaet Læreanstaltens Adgangseksamen.
— I Skrivelse af 25de September 1908 tillod Ministeriet, ^
at N. N,, der ikke havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen, men n
de tvende Maskinisteksaminer og Tillægsprøven i Elektroteknik, efter Om- -J
Forelæsuinger. Øvelser og Eksaminer. 843
stændighederne maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen,
imod at han forinden bestod Tillægsprøver i Tysk og Fransk.
— Under 1ste Maj 1909 tillod Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet
almindelig Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog og derefter Adgangsprøven
til Kadetskolen samt Mellemprøven i Land for yngste Klasse
ved Kadetskolen, maatte indstille sig til Adgangseksamen uden forud at
have bestaaet en Tillægsprøve i det tredie fremmede Sprog (Fransk).
— Ved Skrivelse af 26de Maj 1909 bifaldt Ministeriet, at 15 Ansøgere,
der havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog,
maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen i Juni—Juli 1909, imod
at de i samme Eksamenstermin eller senest i Oktober s. A. underkastede
sig Tillægsprøven i det tredie fremmede Sprog (Fransk) og saaledes, at de
ikke betragtedes som polytekniske Eksaminander, for de havde bestaaet
sidstnævnte Tillægsprøve.
— Under 26de Maj 1909 antog Ministeriet Lærerne ved Læreanstaltens
Forberedelseskursus som Eksaminatorer ved Adgangseksamen 1909, nemlig
Prof. Dr. C. Juel, Docent Dr. Niels Nielsen og Dr. phil. Jhs. Mollerup i Mathematik
samt Dr. phil. F. Barmvater i Fysik. Samtidig antoges Adjunkt,
Dr. phil. C. Hansen og Mag. scient. C. Ette som Censorer i Mathematik og
1 Cand. mag. E. S. Johansen som Censor i Fysik.
— Ved Skrivelse af 2den Juni 1909 tillod Ministeriet, at N. N., der ikke
havde bestaaet nogen Prøve i Geometri ved Realeksamen, maatte indstille
i sig til Adgangseksamen.
h. Polyteknisk Eksamen.
Under Ilte Februar 1909 antoges Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen som
»Censor i Rationel Mekanik ved 1ste Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings-
> og Elektroingeniører.
— Under 3die Oktober 1908 tillod Ministeriet, at 6 Eksaminander, der
f ble ve syge under 1ste Del af Eksamen i Sommeren 1908, maatte under-
[kaste sig Sygeeksamen i Efteraaret 1908.
— N. N., der havde bestaaet Afgangseksamen fra Orlogsværftets Maskini
skole og derefter var indskrevet som polyteknisk Eksaminand, fritoges ved
[ministeriel Resolution af 27de November 1908 for det for Maskiningeniører
) obligatoriske Kursus i fysiske Øvelser.
— Under samme Dato meddelte Ministeriet en lignende Tilladelse til
9en Eksaminand, der havde bestaaet samme Eksamen.
— Under 19de Juli 1909 gav Ministeriet N. N., der maatte forlade 1ste
[Del af Eksamen i Juni—Juli s. A. paa Grund af Sygdom, Tilladelse til at
imaatte underkaste sig de manglende Prøver i September s. A.
— Ved Skrivelse af 8de Oktober 1908 antoges Ingeniør, Cand. polyt. O.
lE. Jørgensen som Censor i Maskinisere ved 2den Del af Eksamen.
— Under 9de November 1908 antoges Prof. N. V. Nyholm som Censor
ii Landmaaling og Nivellering ved 2den Del af polyteknisk Eksamen for
IBygningsingeniører.
— Ved Skrivelse af 25de November 1908 overtog Prof., Dr. phil. S. P. L.
^Sørensen Censuren i Kemi ved 2den Del af Eksamen for Fabrikingeniorer.
— Under 4de Januar 1909 antoges Arkitekt Axel Møller som Censor
ii Husbygning ved 2den Del af polyteknisk Eksamen i Januar 1909.
UniverBitetets Aarbog. 49
844 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
— Under 21de Januar 1909 antoges Docent J. Th. Lundbye som midlertidig
Censor i Landmaaling og Nivellering ved 2den Del af Eksamen for
Bygningsingeniører under Kontorchef Mørups Sygdom.
— Under 25de September 1908 tillod Ministeriet N. N. at fuldende sin
praktiske Værkstedsuddannelse ved et 6 Maaneders Ophold paa et Værksted
i Udlandet efter 2den Del af Eksamen.
— Ved Skrivelse af 24de November 1908, 25de Marts og 8de Juli 1909
tillod Ministeriet, at 6 Eksaminander maatte indstille sig til 2den Del af
Eksamen i December 1908—Januar 1909 for 2 af Ansøgernes Vedkommende
og i December 1909—Januar 1910 for de øvriges Vedkommende, skønt
der var forløbet mere end den reglementerede Tid, siden de bestod 1ste Del
af Eksamen.
— Under 18de Februar 1909 tillod Ministeriet, at 2 Eksaminander, som
paa Grund af Sygdom bleve forhindrede i at fuldende 2den Del af Eksamen
i December 1908—Januar 1909, maatte underkaste sig en ekstraordinær
Prøve i de resterende Fag.
— Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den
29de Januar 1909. Prof. Dr. C. Christiansen holdt Talen.
III. Samlinger og Laboratorier m. m.
1. Det kemiske Laboratorium.
Ekstraordinær Bevilling. Paa Finansloven for 1909—10 bevilgedes der
et Beløb af 6,000 Kr. til Indretning og Montering af nogle Lokaler, til Indlægning
af Hustelefon samt til Supplering af Demonstrationsmateriellet
til Brug ved de kemiske Forelæsninger.
I Anledning af det paa Finansloven for 1908—09 oprettede nye Universitets-
Professorat i Kemi maatte Læreanstaltens kemiske Laboratorium for
at skaffe Arbejdslokaler til den nye Professor afstaa flere af de af Laboratoriet
hidtil benyttede Lokaler. Man havde fra Læreanstaltens Side oprindelig
tænkt sig i denne Anledning at inddrage Læreanstaltens Professorbolig,
men havde under Forudsætning af det ekstraordinære Beløbs Bevilgelse
ment foreløbig at kunne se Tiden noget an. Til Erstatning for de Værelser,
som det kemiske Laboratorium saaledes afgav, vilde det være nødvendigt
at indrette to mindre Værelser til Brug for Assistenterne, hvilke Værelser
hidtil havde været benyttede til Undervisningsbrug. Til Montering af disse
Lokaler med Laboratorieinventar samt til en højst fornøden Omlægning
og Nyindlægning af Vand-, Gas- og Elektricitetsledninger vilde der medgaa
omtrent 3,800 Kr. Ved den intensive Benyttelse af Laboratoriet og den
spredte Beliggenhed af dets Lokaler i tre forskellige Etager vilde det dernæst
være af Betydning, at der indlagdes Hustelefon i Laboratoriets forskellige
Afdelinger, saa at Personalet hurtigt kunde paakaldes og sætte sig i Forbindelse
med hinanden. Uclgiften hertil beløb sig til 800 Kr. Endelig vilde
der til Brug ved Eksperimentalforelæsningen i Uorganisk Kemi, der fremtidig
vilde blive dubleret, i høj Grad blive Trang til nyere Hjælpemidler
til Demonstrationer, saasom forskellige elektriske Modstande og Maaleapparater,
Beholdere med komprimerede eller fordraabede Luftarter, Apparater
til Demonstration af Aluminotermi o. fl. a. Udgifterne hertil vilde
beløbe sig til 1,400 Kr.
Samlinger og Laboratorier m. m. 845
I Henhold til disse i Læreanstaltens Skrivelse af 29de Juli 1908 overfor
! Ministeriet fremsatte Grunde optoges det ovennævnte ekstraordinære Beløb
[ paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09,
' Tillæg A. Sp. 1293—94. Beløbet bevilgedes af Rigsdagen og opførtes paa
! Læreanstaltens Udgiftspost 2 a.
2. Det teknisk-kemiske Laboratorium.
I Skrivelse af 8de Maj 1908 anmodede Bestyreren af det teknisk-ke-
[ miske Laboratorium, Prof. N. G. Steenberg den polytekniske Læreanstalt
• om at udvirke en Forhøjelse paa 1,000 Kr. af Laboratoriets Driftsbudget.
Han gjorde opmærksom paa, at han i 1907 søgte om, at Bevillingen til teknisk-
[kemisk Laboratorium maatte blive forhøjet fra 3,000 Kr. til 5,000 Kr. aarlig.
[Der blev paa Finansloven for 1908—09 bevilget 4,000 Kr. Da denne For-
[højelse ikke var tilstrækkelig til at gennemføre de Planer for Undervisiningen
paa Laboratoriet, som ønskedes gennemført, anmodede Professoren
)om at faa Bevillingen førøget til 5,000 Kr.
Efter at Laboratorieundervisningen paa teknisk-kemisk Laboratorium
»var bleven obligatorisk for Fabrikingeniørerne, havde Professoren ladet de
'Studerende gennemgaa en Række Øvelser fælles for alle. De af dem, der
flet og hurtigt kom igennem disse, havde derefter været beskæftiget med
rvanskeligere Opgaver, dels hentet fra de Grene af den fysiske Kemi, der
itjener til at opklare Spørgsmaal, som har særlig Interesse for Teknikken, dels
flientet fra Tilvirkningen af vanskeligere Præparater, som Anilinfarver,
Ikunstige Parfumer og fotografiske Artikler. Professoren havde ønsket
ilerigennem at lede de unges Interesser ind paa Veje, der kunde blive frugtibringende
for vor Industri. De moderne Industrigrene, søm her var nævnte,
jtrivedes navnlig i Tyskland. De var opstaaede gennem Laboratorieforsøg,
Dg deres Udvikling skyldtes Foreningen af videnskabelig Forskning og
iForetagelsesaand. Tysklands Udførsel af kunstige Parfumer var nu 5 Millioner
Rmk. aarlig, og af Anilinfarver udførtes der for 160 Millioner. I disse
IFabrikationer havde Tyskland indestaaende c. 75 Millioner Rmk., som gav
sn Dividende af gennemsnitlig 24 pCt. Det var her som overalt i Industrien:
dbvor det lykkedes at komme et Hestehoved foran Konkurrenterne, der
'Ealdt den store Fortjeneste.
Det var derfor ikke underligt, at de tyske tekniske Højskoler udrustedes
rmed udmærkede teknisk-kemiske Laboratorier, som f. Ex. det teknisk-
Kemiske Institut, der aabnedes i 1905 i Berlin. Der var ikke alene Øvelsescoladser
for de Studerende, men i en særlig Afdeling, rigt udstyret med
-3vne og Destillationsapparater, kunde der gøres tekniske Forsøg i
Htørre Stil.
Vi kunde vel ikke tilnærmelsesvis gøre saa meget som Tyskland, men
noget kunde vi gøre ved at lade de Studerende gennem deres Arbejde faa
[Indblik i de Processer og Arbejdsmaader, der havde ledet til de omtalte
hitore Resultater. Raamaterialerne til disse Forsøg var ret dyre, og der kræve-
Hes ideligt ny Redskaber, f. Ex. Indretningen af et Mørkekammer til fotografiske
Forsøg. Med de bevilgede 4,000 Kr. kunde dette ikke gennemaøres,
hvorfor Budgettet foresloges forhøjet til 5,000 Kr.
I Overensstemmelse hermed anmodede den polytekniske Læreanstalt
[Ministeriet i Skrivelse af 29de Juli 1908 om at stille Førslag om en Forhøjelse
846 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
af Udgiftspost 2 b med 1,000 Kr. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget,
jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1293—96, og bevilgedes
af Rigsdagen.
3. Det elektrokemiske (fysisk-kemiske) Laboratorium.
Forhøjelse af Budgettet for det elektro-kemiske Laboratorium, der fremtidig
benævnes det fysisk-kemiske Laboratorium. Efter at Øvelserne i Elektrokemi
var blevne udvidede til at omfatte hele den fysiske Kemi, var Laboratoriets
Driftsbudget ikke tilstrækkeligt stort, hvorfor den polytekniske
Læreanstalt i sin Skrivelse af 29de Juli 1908 anmodede Ministeriet om at
foreslaa Budgettet forhøjet med 1,000 Kr. Samtidig foresloges Laboratoriet
kaldt det fysisk-kemiske Laboratorium, jvfr. Rigsdagstidende for
1908—09, Tillæg A., Sp. 1295—96. Forhøjelsen bevilgedes af Rigsdagen,
hvorefter det ordinære Beløb paa Konto 2 c paa Læreanstaltens Budget
opførtes med 3,000 Kr. i Finansaaret 1909—10.
— Ekstraordinær Bevilling til Laboratoriet. En Forøgelse af Lokalerne til
Brug for det fysisk-kemiske Laboratorium var nødvendig, efter at Laboratoriets
Virksomhed var udvidet til at omfatte hele den fysiske Kemi. Nogle
Værelser blev i den Anledning afstaaede af det kemiske Laboratorium.
Til Montering af disse samt til Anskaffelse af Apparater til fysisk-kemiske
Øvelser foreslog Læreanstalten i sin Skrivelse af 29de Juli 1908 til Ministeriet,
at der søgtes bevilget et ekstraordinært Beløb paa 5,500 Kr., jvfr. Rigsdagstidende
for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1295—96.
Beløbet bevilgedes af Rigsdagen og opførtes paa Læreanstaltens Udgiftspost
2 c for 1909—10.
— Bevilling til en Assistent i det fysisk-kemiske Laboratorium. I sin Skrivelse
af 29de Juli 1908 til Ministeriet henviste den polytekniske Læreanstalt til,
at Undervisningen i Kemi for Laboratorieøvelsernes Vedkommende fremtidig
vilde blive ordnet saaledes imellem de tre Universitetsprofessorer,
at de to Professorer fik hver sit Undervisningslaboratorium paa den polytekniske
Læreanstalt at bestyre, den ene det kemiske, den anden det elektrokemiske
Laboratorium, hvilket sidste fremtidig vilde blive kaldt det fysiskkemiske
Laboratorium. I dette sidste vilde Undervisningen utvivlsomt
forme sig saaledes, at den fysiske Kemi, hvoraf Elektrokemien kun var en
Gren, her vilde faa sit Hjemsted. Under de nye, udvidede Forhold vilde
Professoren imidlertid ikke paa egen Haand kunne bestride Undervisningen
i Laboratoriet, saa meget mere som han hvert andet Semester skulde holde
en uorganisk Experimentalforelæsning, og en Assistents Hjælp kunde
derfor ikke undværes. Det foresloges derfor at ansætte en Assistent med
samme Lønning som yngste Assistent i det kemiske Laboratorium, nemlig
1,500 Kr. aarlig.
Det foreslaaede Beløb optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d paa
Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg
A,, Sp. 1282—86, og bevilgedes af Rigsdagen.
— Assistance for Bestyreren af det elektrokemiske {fysisk-kemiske) Laboratorium.
Efter Professor, Dr. phil. J. N. Brønsteds Udnævnelse under 17de
December 1908 til Professor i Kemi ved Københavns Universitet overtog
han Bestyrelsen af Læreanstaltens elektrokemiske Laboratorium. Derved
Samlinger og Laboratorier ni. m. 847
f blev Honoraret for Undervisning i Elektrokemi og Bestyrelsen af nævnte
' Laboratorium ledigt for Resten af Finansaaret, ialt 250 Kr.
I Skrivelse af 23de Januar 1909 bifaldt Ministeriet, at dette Beløb
[ maatte anvendes til Assistance for Professor Brønsted i hans Egenskab
3 som Bestyrer af den polytekniske Læreanstalts elektro-kemiske Laborar
torium.
4. Det gæringsfysiologiske og landboteknisk-kemiske Laboratorium.
Bestemmelser vedrorende Arbejdet for Betjenten ved det gæringsfysiologiske
)og landboteknisk-kemiske Laboratorium. Det paahviler Betjenten at udføre
)de Arbejder i Laboratoriet, som blive ham paalagte af dettes Bestyrer eller
5 af Docent, Dr. Kolderup Rosen vinge. Hans Arbejde vil væsentlig bestaa i
5 at renholde og føre Tilsyn med Laboratoriets Materiel og det Materiel, der
f benyttes ved Dr. Kolderup Rosenvinges Kursus i botanisk Mikroskopi og
[Kulturforsøg. Han maa desuden, saa vidt det er ham muligt, foretage mindre
[Reparationer ved Materiellet samt efter Bestyrerens nærmere Bestemmelse
[renholde Lokalerne,
Ved den daglige Undervisning i Laboratoriet maa han efter nærmere
.Anvisning fra Bestyreren eller Docent Kolderup Rosenvinge forberede
.Apparater og Rekvisitter til Øvelserne samt foretage den fornødne Oprømming
efter Øvelserne.
Endvidere maa han være Bud for Laboratoriet samt, naar det behøves,
fbistaa ved andet Arbejde i den polytekniske Læreanstalts Tjeneste, i sidste
'Tilfælde efter Inspektørens Anvisning.
Arbejdstiden er normalt fra Kl. 8 Morgen til Kl. 6 Aften.
Betjenten maa derhos, naar Arbejder af særlig Art maatte kræve det,
rvære rede til at forlægge Arbejdstiden til andre Tider end de sædvanlige og
ttil at udstrække Arbejdstiden udover den foran bestemte.
Tjenesten kan opsiges fra begge Sider med 3 Maaneders Varsel til Fraitrædelse
den 1ste i en Maaned.
5. Det fysiske Institut.
Det fysiske Laboratorium.
Ekstraordinær Bevilling. Paa Finansloven for 1909—10 bevilgedes der
S30,000 Kr. til Montering af det fysiske Institut som 3die Del af en 5-aarig
[Bevilling paa ialt 140,000 Kr., jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg
\A., Sp. 1295—96.
— Bevilling til Assistance i det fysiske Laboratorium. Under Yde Januar
11909 anmodede Bestyreren for det fysiske Laboratorium, Prof. K. Prytz
com, at der maatte blive bevilget et Beløb af 400 Kr. til Assistance i
[ILaboratoriet.
Til Støtte herfor udtalte Professoren følgende: Det almindelige fysiske
øvelseskursus, som blev gennemgaaet af samtlige polytekniske Studerende,
rlhavde indtil Efteraaret 1907 af Mangel paa Plads og Instrumenter været
afholdt saaledes, at de Studerende arbejdede to og to sammen.
Efter at det ved den ekstraordinære Bevilling til Laboratoriet og ved
30verladelse til dette af udvidede Lokaler var bleven muligt, er Øvelserne
848 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
ved Dublering af Instrumenter og Arbejdspladser blevne Enkeltmandsøvelser,
hvad der maatte betegnes som et stort Fremskridt.
Assistent Hartmann liavde udført et stort og fortrinligt Arbejde ved at
sammenstille nye eksperimentale Øvelsesarbejder og ved at sætte Rapportafgivningen
i System. Men ved Dubleringen var hans Arbejde bleven næsten
uoverkommeligt, idet der hver Øvelsesdag var 20—25 Mennesker at sætte
i Gang hver med sit Arbejde og bagefter ligesaa mange Rapporter at gennemgaa.
Øvelserne maatte afholdes 3 Gange ugentlig, mod planmæssig 2 Gange.
Der kunde ikke opnaas Hjælp fra nogen af de to andre Assistenter,
da deres Tid i Forvejen var fuldt optagen.
Det havde vist sig, at Assistent Hartmann havde Gave til at interessere
sine Elever saa stærkt for Arbejdet, at flere af de flinkere af disse havde ønsket
at fortsætte med mere betroet Arbejde i Laboratoriet efter at have genneragaaet
Kursuset, og han havde med Held søgt at faa nogen Assistance ad
den Vej. Ved saadanne tidligere Elevers Hjælp mente han derfor at kunne
overkomme Arbejdet, naar der kunde skaffes Udvej for et beskedent Honorar
til en Hjælp i hvert Halvaar.
Af denne Grund foreslog Prof. Prytz, at der søgtes bevilget paa Finansloven
et Beløb paa 400 Kr. til Ekstraassistance ved det almindelige Øvelseskursus
i det fysiske Laboratorium. Dette Beløb svarede til en Timebetaling
af 75 Øre for den vedkommende Hjælper.
Da Bevillingen vel næppe kunde opnaas paa Finansloven 1909—10,
anmodede Prof. Prytz om, at den nævnte Sum eller saa stor en Del af den,
som kunde opnaas, udrededes af Kontoen for ekstraordinære Udgifter, motiveret
ved, at der var en Nødstilstand til Stede, og at man ved at anvende
Summen vilde faa Lejlighed til at prøve Ordningen yderligere, førend Bevillingen
begæredes indsat paa Finansloven.
Prof. Prytz bemærkede til Slut, at det formentlig var heldigt, om en
Lejlighed som den, der her var Tale om, benyttedes til at opmuntre flinke
Studerende til at tage noget frit Studium op ved Siden af det strængt nødvendige.
I Skrivelse af Ilte Januar 1909 anbefalede den polytekniske Læreanstalt
Sagen overfor Ministeriet og henstillede, at et Beløb af 200 Kr. af Kontoen
for ekstraordinære Udgifter maatte stilles til Raadighed til Ekstraassistance
i det fysiske Laboratorium i Foraarshalvaaret 1909 og Efteraarshalvaaret
s. A. Under 23de s. M. bifaldt Ministeriet, at et saadant Beløb
maatte afholdes af nævnte Konto for Finansaaret 1909—-10. Ministeriet tilføjede,
at det intet havde at erindre imod, at der paa Finanslovforslaget
for 1910—11 søgtes bevilget et Beløb af 400 Kr. til samme Formaal.
— Under 3die Marts 1909 bifaldt Ministeriet, at der paa forventet Tillægsbevilling
maatte afholdes et Beløb af 100 Kr. pr. Maaned til Lønning af
en Vikar for Assistent, mag. scient. Frk. Birgit Trolle under dennes Sygdom.
Som Vikar antoges stud, mag. S. Th. H. Weber for Tidsrummet fra 1ste
Marts 1909—30te Juni s. A.
— Instruks for 3die Assistent ved det fysiske Laboratorium. 1. Det paahviler
Assistenten at være Laboratoriets Bestyrer til Hjælp ved Undervisningen
af de Studerende.
2. Assistenten maa være til Hjælp med at holde Laboratoriets Materiel
i Orden.
Samlinger og Laboratorier m. ni. 849
3. Han maa være rede til at assistere ved Undersøgelser af rent videnskabelig
eller af videnskabelig-teknisk Art, som maatte blive udfort i Laboratoriet.
4. Ønsker Assistenten at udfore Arbejder i Laboratoriet, sora ligger
udenfor dettes almindelige Virksomhed, fordres i hvert enkelt Tilfælde
Laboratoriebestyrerens Tilladelse.
5. Arbejdstiden er gennemsnitlig 5 Timer daglig. Klokkeslettet for
Arbejdets Begyndelse fastsættes af Laboratoriets Bestyrer. Naar Arbejder
af særlig Art maatte kræve det, maa Assistenten dog være rede til at forlægge
Arbejdstiden til andre Tider end de almindelige og til at udstrække Arbejdstiden
ud over de fastsatte 5 Timer.
6. Den teknologiske Samling.
Oprettelse af et Docentur i mekanisk Teknologi, se S. 863—65.
— Forhøjelse af Samlingens Driftsbudget. I Skrivelse af 3die Juni 1908
anmodede Samlingens Bestyrer, Prof. H. I. Hannover den polytekniske
Læreanstalt om at søge Samlingens Annuum forhøjet til 2,800 Kr. Til Støtte
herfor anførte Professoren følgende:
I Finansaaret 1906—07 blev der ekstraordinært bevilget 3,000 Kr. til
Flytning af den teknologiske Samling til større Lokaler, hvorved det var
Meningen dels at skaffe Plads til dens Udvidelse, dels at muliggøre dens
Aabning for Publikum. Ved nævnte Finansaars Udløb var Samlingen vel
flyttet, men endnu ikke fuldstændig placeret og etiketteret. Arbejdet hermed
blev først fuldendt i Efteraaret 1907.
Allerede forinden blev dog Samlingen forevist nogle Gange, saaledes
Torsdag den 8de, Fredag den 9de og Mandag den 12te August 1907 for Hold
å c. 20 Lærere, der deltog i Statens Tegnekursus. Dertil knyttede sig den
13de August en Forevisning af elektrisk Svejsning og Lysbilleder vedrørende
Bjergværksdrift for alle tre Hold.
I November, December og Januar blev der ved Selskabet til Naturlærens
Udbredelses Mellemkomst en Række Tirsdage givet en Del københavnske
Skolers ældste Klasser Adgang til at se Samlingen, som forklaredes
af to Assistenter, idet de Besøgende deltes i to Hold. Samlingen besøgtes
saaledes af: 38 Elever fra Frk. Adlers og Schneekloths Skoler, 39 Elever
fra Døckers Kursus, Gammelholms Skole og Undervisningsanstalten »København
«, 21 Elever fra Østersøgades Skole og Lykeion, 21 Elever fra Frk.
Zahles Skole, 27 Elever fra Henrik Madsens Skole og Metropolitanskolen,
32 Elever fra Undervisningsanstalten »København«, Slomanns Skole og
Lyceum, 15 Elever fra »København«, 26 Elever fra Frk. Jespersens Skole,
Frk. Zahles Skole, Frk. Adlers Skole og Efterslægten, 23 Elever fra Borgerdydskolen,
ialt ved 9 Besøg af 242 Elever fra københavnske Skoler.
Da Samlingen var fuldstændig ordnet, blev den den 6te December
besøgt af Repræsentanter for de 6 største københavnske Dagblade og for
3 tekniske Tidsskrifter. Samlingen fandt en meget gunstig Omtale i Pressen,
hvad der sikkert har bidraget til det senere store Besøg.
Den 1ste December besøgtes Samlingen efter Indbydelse af en Snes
Værkførere og Støbemestre fra større Metalvarefabrikker i Kbhvn., hvor
Læreanstaltens Elever aflægger Fabriksbesøg.
850 Den polytekniske Læreanstalt: 1908 —1909.
Fra den 13de December aabnedes Samlingen for Offentligheden 2 Gange
ugentlig, nemlig Fredag Aften Kl. 7—9 og Søndag Form. Kl. 9—11. For
at hindre Overfyldning blev der i Bekendtgørelsen i Bladene meddelt, at
Billetter maatte forud hentes, og der udstedtes 40 Billetter til hver Gang.
For at give Assistenterne noget mere Frihed var Samlingen fra Begyndelsen
af Maj 1908 dog holdt noget sjældnere aaben.
Ved disse offentlige Besøg havde Samlingen været aaben 39 Gange
og været besøgt af 1,117 Personer, og ved hver Forevisning havde de
Besøgende været delte i 3 Hold, der modtog Forklaring af hver sin Assistent
i hvert af de tre Lokaler, Samlingen beroede i. Af nævnte 1,117 Personer
havde en Del, der tilhørte samme Forening, hentet Kort paa een Gang,
saaledes at der mellem nævnte Antal Personer var: 33 Arbejdere fra Orlogsværftet,
29 Elever fra Orlogsværftets Maskinskole, 22 Medlemmer af Jærnbanearbejdernes
Afdeling M., 127 Medlemmer af Foreningen for alle civile
Arbejdere og Funktionærer ved Orlogsværftet, 30 Elever fra det tekniske
Selskabs Skole og Kbhvns. Maskinistskole, 17 Medlemmer af marineteknisk
Forening, 40 Arbejdere ved Carl Lunds Fabrikker, 27 Medlemmer af Foreningen
af danske Landbrugskandidater, 14 Medlemmer af Fynsk Forening,
37 Medlemmer af Grovsmedenes Fagforening, 43 Medlemmer af Afholdsforeningen
»Frem«.
Naar Medlemmer af en Forening, Elever fra en Skole eller Arbejdere
fra en Fabrik havde anmodet om at maatte besøge Samlingen udenfor de
Tider, hvor denne var offentlig tilgængelig som nævnt, er dette i alle Tilfælde
blevet imødekommet. Paa denne Maade var Samlingen bleven besøgt
af: 46 Arbejdere fra Akts. Nielsen & Winthers Værktøjsmaskinfabrik, 30
Arbejdere fra Akts. Hintz & Co., Elisabethsminde, 40 Elever fra Teknologisk
Institut, 54 Medlemmer af Foreningen for alle civile Arbejdere og Funktionærer
ved Orlogsværftet, 55 Medlemmer af Grovsmedenes Fagforening, 35
Lærere og Elever fra det tekniske Selskabs Skole, c. 25 Medlemmer af kemisk
Forening, ialt ved 13 Besøg c. 285 Besøgende.
Desuden havde Samlingen været besøgt af mindre Selskaber og enkelte
Personer til forskellige Tider, derunder af Læreanstaltens Lærere og Assistenter,
af 14 Studerende, der ønskede at repetere o. s. v.
Ialt havde Samlingen saaledes, skønt den kun havde været i Orden
i et halvt Aar, været besøgt af c. 1,800 Personer. At den havde vakt de
Besøgendes Interesse turde bedst fremgaa af, at det næsten aldrig havde
været muligt at afslutte Besøgene i de to dertil bestemte Timer, men at saa
godt som alle Besøgende vare forblevne længere, — saa længe Assistenterne
vedblev at vise om. Professoren vedlagde et Par modtagne Takskrivelser,
der turde udvise det samme.
Endskønt hver Genstand var etiketteret og ofte forsynet med en endog
lang og grundig Forklaring, havde det dog vist sig, at de Besøgende langt
foretrak en mundtlig Forklaring. Da der nu kun var en Assistent i Virksomhed,
men der krævedes 3, naar der skulde være en tilstede i hver af Samlingens
3 Lokaler, var det ordnet saaledes, at den ansatte Assistent, Hr.
Cand. polyt. Vanggaard, skulde afgive Størstedelen af sin Gage til Deling
mellem to andre Assistenter, idet han da selv kunde have anden Beskæftigelse
i Størstedelen af sin Tid. Ved denne Ordning, som skete til alles
Tilfredshed, var det lykkedes at skaffe den fornødne Forklaring til Veje,
Samlinger og Laboratorier m. iu. 851
i idet man dog samtidig havde maattet anvende en Del af Samlingens Annuum
Itil noget af den Løn til de tre Assistenter, der blev fornøden ved, at Professoren
til Tider havde maattet engagere den ene til Arbejde ved Samlingens
'Vedligeholdelse og ny Genstandes Etikettering etc. Da Garderoben havde
tværet gratis, havde en Del af Samlingens Annuum ligeledes maattet anvendes
jdertil, ligesom til Elektricitet til Forevisning af Lysbilleder og elektrisk
'Svejsning.
I Finansaaret 1908—09 var Samlingens Annuum forhøjet med 300 Kr.
/under Henvisning til den Udgift, som Garderobe m. m. vilde foraarsage,
maar Samlingen aabnedes for Offentligheden. Det kunde imidlertid allerede
mu ses, at naar Samlingen skulde holdes aaben i samme Udstrækning som
ii 1908, vilde selv med disse 300 Kr.'s Forøgelse af Annuum en ikke ringe
IDel af de 2,000 Kr., som tidligere havdes som Annuum og som væsentlig
^var bestemt til dens Forøgelse, medgaa til Assistentlønninger, og under
[Hensyn til den Gavn, Samlingens Aabning for Publikum formentlig havde
medført, anmodede Professoren Direktøren om at foreslaa, at Samlingens
\Annuum yderligere forhøjedes med 300 Kr., altsaa til 2,600 Kr,, saaledes
at Samlingens tidligere Annuum 2,000 Kr. ikke blev beskaaret for
meget, ved at en Del deraf maatte anvendes til Lønning af Assistance. Hvis
Samlingen selv fremtidig skulde afholde Udgiften ved Belysning og Annoncering,
foresloges dens Annuum yderligere forhøjet med den dertil førnødne
Sum. Professoren sluttede med at bemærke, at det i øvrigt var hans Hensigt,
maar ad Aare den rette Mand havdes, at foreslaa en Konservator ansat ved
Samlingen, som da tillige kunde være den ene af Forklarerne.
I Skrivelse af 29de Juli 1908 henstillede den polytekniske Læreanstalt til
Ministeriet at søge den af Professor Hannover foreslaaede Forhøjelse af Samlingens
Annuum optaget paa Finanslovforslaget for 1909—10. 1 Henhold hertil
opførtes der en Forhøjelse paa 500 Kr. af den teknologiske Samlings Annuum
oaa Læreanstaltens Udgiftspost 2 h., jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Til-
5æg A., Sp. 1295—96. Forhøjelsen bevilgedes paa Finansloven for 1909—10.
7. Biblioteket.
Oprettelse af et teknisk Bibliotek paa den polytekniske Læreanstalt og
"Sammenslutning af dette med den tekniske Forenings Bibliotek, jvfr. S.
1868—70.
— Ekstraordinær Bevilling paa Bibliotekskontoen til Indkøb af en privat
bogsamling. Til Indkøb af en privat Bogsamling, der bestod af en betydelig
;oamling Bøger af Vigtighed for det kemiske Studium, foreslog den polyjekniske
Læreanstalt i sin Skrivelse af 29de Juli 1908 til Ministeriet, at der
I kstraordinært søgtes bevilget et Beløb paa 1,500 Kr. Adskillige af Værkerne
rar Sjældenheder, som vanskeligt kunde faas hos Antikvarboghandlerne,
;iigesom Bogsamlingen ogsaa indeholdt fuldstændige Tidsskrifter, som ikke
jængere kunde faas til Købs i Boghandelen. Afhændelsessummen var ansat
iil 2,500 Kr. efter Vurdering af særlig Sagkyndige, men da der af private
Midler var stillet et Beløb af 1,000 Kr. til Raadighed i det nævnte Øjemed,
i ilde der kun udkræves en ekstraordinær Bevilling paa 1,500 Kr. Beløbet
j ptoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 2 l for 1909—10, jvfr. Rigsdagsbidende
for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1297—98, og bevilgedes af Rigsdagen.
Universitetets Aarbog. 5 0
852 Den polytekniske Læreanstalt 1908 —1909.
8. Samlingen af Landmaalingsinstrumenter.
Forhøjelse af Kontoen »Til Landmaalingsøvelser, Instrumenters Anskaffelse,
Vedligeholdelse og Transport« samt ekstraordinær Forhøjelse af samme
Konto. I Skrivelse af 23de Juni 1908 foreslog Læreren i Landmaaling og
Nivellering, Docent P. Thygesen en Forhøjelse af det Beløb, som var bestemt
til Honorar for Assistance ved Øvelserne i nævnte Fag. Denne Assistance
var hidtil blevet lønnet saaledes:
En Assistent, som var polyteknisk Kandidat eller Landinspektør, fik
for Kortprøver i Marken 6 Kr. pr. Dag og desuden et Honorar paa 2 Kr.
pr. Kortprøve (som medtog 2 å 3 Dage), og for Assistance ved Landmaalingsøvelserne
6 Kr. pr. Dag.
En Assistent, som havde taget 1ste Del af Eksamen for Bygningsingeniører
og gennemgaaet Kursuset i Landmaaling og Nivellering, fik for Assistance
ved Landmaalingsøvelserne 3 Kr. pr. Dag og desuden et Honorar paa 50 Kr.
for hele Øvelsestiden (37 å 38 Dage).
Nu foresloges de lønnet saaledes:
En Assistent, som havde taget 1ste Del af Eksamen for Bygningsingeniører
og gennemgaaet Kursuset i Landmaaling og Nivellering, skulde for Assistance
ved Landmaalingsøvelserne have 6 Kr. pr. Dag.
Under Forudsætning af, at det aarlige Antal Bygningsingeniører, som
deltog i Landmaalingsøvelserne og udførte Eksamensopmaalinger, omtrent
var 45, hvilket var Gennemsnitstallet for de sidste 5 Aar, vilde den af de
foreslaaede Lønningsforhøjelser flydende Udgiftsforøgelse fremgaa af følgende
Overslag:
Udgifter til Assistance efter de hidtil gældende Regler:
Assistance ved Kortprøver i Marken (45 Prøver å ca. 2:Vo Dag
å 6 Kr.) 675 Kr.
Honorar for 45 Kortprøver å 2 Kr 90 —
Assistance ved Tilsynet med Udførelsen af Eksamensnivellementer
(ca, 20 Dage å 6 Kr.) 120 —
Assistance ved Landmaalingsøvelserne:
En Assistent (Kandidat) i 38 Dage å 6 Kr 228 —
Fire Assistenter (med 1ste Del af Eksamen), hver i 38 Dage å 3 Kr. 456 —
Honorarer å 50 Kr. til 4 Assistenter for hele Øvelsestiden .... 200 —
lait... 1,769 Kr.
Udgifter til Assistance efter de foreslaaede Lønningsforhøjelser:
Assistance ved Kortprøver i Marken (45 Prøver å ca. 2^ Dag
å 8 Kr.) 900 Kr.
Assistance ved Tilsynet med Udførelsen af Eksamensnivellementer
(ca. 20 Dage å 8 Kr.) 160
Assistance ved Landmaalingsøvelserne:
En Assistent (Kandidat) i 38 Dage å 8 Kr 304
Fire Assistenter (med 1ste Del af Eksamen), hver i 38 Dage å 6 Kr. 912 _
lait... 2,276 Kr.
Samlinger og Laboratorier m. m. 853
Den samlede aarlige Udgiftsforøgelse vilde følgelig andrage ca. 500 Kr.
Docenten indstillede, at Kontoen »Til Landmaalingsøvelser, Instrumenters
. Anskaffelse, Vedligeholdelse og Transport« søgtes forhøjet med et Beløb
j af denne Størrelse.
Nødvendigheden af at skride til en Forhøjelse af den hidtil ydede Godt-
\ gøreise for den ovenomhandlede Assistance grundede sig paa den betydelige
" Prisstigning, som i de senere Aar havde fundet Sted for næsten alle Livst
fornødenheders Vedkommende, og som havde bevirket, at Assistentens
[personlige Udgifter til Kost og Logi under Udførelsen af det ham paalagte
.Arbejde nu omtrent var komne paa Højde med den Betaling, som ydedes
tfor Arbejdets Udførelse, et Forhold, som her maatte virke saa meget mere
ruheldigt, som det i høj Grad gjaldt om at skaffe virkelig dygtige Kræfter til
Veje til Udførelse af de paagældende ansvarsfulde Arbejder.
løvrigt bemærkede Docenten, at den ovenfor foreslaaede Godtgørelse
Ifør Assistancen ved Undervisningen og Eksamensprøverne i Landmaaling
)og Nivellering meget nær svarede til den, der i de senere Aar var bleven
[ydet for Assistancen ved tilsvarende Arbejder ved den kongelige Veterimær-
og Landbohøjskole, nemlig:
[For Assistance ved Kortprøver i Marken 8 a 10 Kr. pr. Dag,
— — — Øvelser i Landmaaling og Nivellering
:
[En Assistent, som var Kandidat 8
— , som havde taget 1ste Del af Eksamen 6
Det bemærkedes, at de ovenfor foreslaaede Dagpenge, 8 eller 6 Kr.,
rvar den eneste Betaling, som ydedes Assistenten for det af ham udførte
iArbejde.
Endvidere indstillede Docenten, at der søgtes en Bevilling til Forøgelse
saf Læreanstaltens Beholdning af Landmaalingsinstrumenter. En Del af
Hnstrumenterne var i en saa defekt Tilstand, at de ikke længer kunde anvendes
jtil Udførelse af Eksamensarbejder, og efter at der ved den nylig gennemkorte
Ændring af Eksamensbestemmelserne i Landmaaling og Nivellering
/var blevet indført bestemte Tidsfrister for Eksamensarbejdernes Udførelse,
/var det blevet nødvendigt — hvad Eksamensarbejderne angik — at kassere
adskillige ældre, forslidte Instrumenter (5 Vinkelinstrumenter og 7 Nivelierinstrumenter),
som til Nød kunde bruges under den gamle Ordning. Der
war herved opstaaet en saa følelig Mangel paa brugbare Instrumenter, at
tdet med det store Antal Studerende, som i disse Aar deltog i Øvelserne og
Hidførte Eksamensprøver i Opmaaling og Nivellering, blev ganske umuligt
at gennemføre Undervisningen og Eksamensprøverne paa programmæssig
/Maade med de 16 endnu brugelige Vinkelinstrumenter og højst 15 til Eksamensarbejder
brugelige Nivellerinstrumenter, som for Tiden havdes til Raadighed,
og navnlig i saadanne Tilfælde, hvor der skete Uheld med et Instrument,
war der ofte indtraadt meget generende Forsinkelser i Arbejdet. Da der
I kke syntes at være nogen Udsigt til en Nedgang i de Studerendes Antal,
war der ingen anden Udvej til at komme bort fra den forhaandenværende
^Nødstilstand i nævnte Henseende end at fremkomme med Indstilling om,
ilt der søgtes bevilget et ekstraordinært Beløb paa næste Aars Finanslov
bil Anskaffelse af det hertil nødvendige Antal Vinkel- og Nivellerinstrumenter,
854 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
nemlig
3 Vinkel- og Nivellerinstrumenter (mindste direkte Aflæsning
V3 å I/2 Minut, Kikkertens Forstørring ca. 25 Gange) pr.
Stk. ca. 420 Kr ca. 1,260 Kr.
1 Vinkelinstrument (mindste direkte Aflæsning V3 Minut,
Kikkertens Forstørring ca. 25 Gange) ca. 330 —
1 Vinkelinstrument (mindste direkte Aflæsning 1/z Minut,
Kikkertens Forstørring ca. 20 Gange) ca. 280 —
2 Nivellerinstrumenter (med Vendelibelle; Kikkertens Forstorring
ca. 25 Gange) pr. Stk. ca. 225 Kr ca. 450 —
2 Nivellerinstrumenter (med fast Kikkert og fast Libelle;
Kikkertens Forstørring ca. 25 Gange) pr. Stk. ca. 150 Kr. ca. 300 —
Pakkasser til Instrumenter ca. 70 —
Fragt og Told ca. 60 —
lait. .. ca. 2,750 Kr.
For at de Studerende ved Undervisningen kunde faa Lejlighed til at
gøre Bekendtskab med adskillige af de i Udlandet fremstillede nyere Instrumen
tf ormer, havde Docenten tænkt at anskaffe nogle af de ovennævnte
Instrumenter fra tyske Firmaer (Th. Rosenberg i Berlin og L. Tesdorpf
i Stuttgart) og Resten fra Corn. Knudsens Etablissement, og de ved Instrumenterne
anførte kalkulerede Priser sigtede til de af disse Firmaer opgivne.
I Henhold til ovenstaaende anmodede den polytekniske Læreanstalt
i sin Skrivelse af 29de Juli 1908 Ministeriet om at søge de foreslaaede Beløb
bevilgede. Beløbene optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10 paa Læreanstaltens
Udgiftspost 2 1, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp.
1297—98, og bevilgedes af Rigsdagen.
9. Samlingen af Modeller og Apparater til Brug ved Undervisningen
i Opvarmning og Ventilation.
Forhøjelse af Driftsbudgettet for Samlingen af Modeller og Apparater
vedrørende Opvarmning og Ventilation samt ekstraordinær Bevilling til samme.
Da den Bevilling, som i de sidste Aar var givet til Modeller og Apparater
vedrørende Opvarmning og Ventilation (Udgiftspost 2.o.l.) havde
vist sig at være for kneben, og da Undervisningen fremtidig vilde medføre
yderligere Udgifter til forskellige Demonstrationsforsøg, som lod sig udføre
i de nye Lokaler i Maskinlaboratoriet, anmodede Læreren i Opvarmning
og Ventilation Prof. E. P. Bonnesen i Skrivelse af 6te Juli 1908 om, at Samlingens
Budget søgtes forhøjet til 400 Kr. aarlig.
Samtidig androg Professoren om en ekstraordinær Bevilling paa 1,000
Kr., idet han oplyste, at den til Anskaffelse under de sidste Nybygninger
bevilgede Sum 3,000 Kr. ikke strakte til, saa at forskellige Ting havde maattet
udskydes, skønt de maatte anses for nødvendige. Dertil manglede c. 500
Kr. Endvidere ønskede han gerne at anskaffe et Demonstrationsanlæg
af Schultzes nye Distancethermometeranlæg, som maatte ansættes til c.
500 Kr.
Summen fremkom saaledes:
Samlinger og Laboratorier m. m. 855
Forsøgsrør til Ventilator med Arrangement til Hastighedsmaaling 60 Kr.
Kobber Esbojning til Ventilator 200 —
Diverse Lufttryksmaalere med Ledninger 200 —
Diverse og Maling 40 —
Distancethermometer 500 —
Tilsammen... 1,000 Kr.
Beløbet optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10 paa Læreanstaltens
Udgiftspost 2.o.l., jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp.
1297—1300, og vedtoges paa Finansloven.
10. Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget.
Honorar til Ingeniør, cand. polyt. G. Schønweller for at varetage Undervisningen
i Vandhygning under Prof. Tellers Sygdom. Under 16de November
1908 bifaldt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at det overdroges
Ingeniør, cand. polyt. G. Schønweller at varetage det Læreren i Vandbygning
paahvilende Arbejde under Prof. Tellers Sygdom mod et maanedligt
Honorar af 200 Kr., for Oktober, November, December 1908 og Januar
1909, ialt 800 Kr., hvilket Beløb vilde blive afholdt paa Læreanstaltens
Budget paa forventet Tillægsbevilling.
I Fortsættelse heraf bifaldt Ministeriet under 25de Januar 1909, at
det overdroges Ingeniør Schønweller paany at holde Forelæsninger i Vandbygning
i Februar og Marts 1909 under Prof. Tellers fortsatte Sygdom,
og at han derfor oppebar et maanedligt Honorar paa 200 Kr., at afholde
paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1908—09.
Endelig bifaldt Ministeriet under 25de Juni 1909, at der af det Beløb,
som sparedes ved, at Professorstillingen i Vandbygning efter Prof. Tellers
Død først blev besat fra 1ste Juli s. A. at regne, maatte udbetales 400 Kr.
til Ingeniør Schønweller som Honorar for Afholdelse af Forelæsninger i
den sidste Halvdel af Foraarshalvaaret 1909.
— Forhøjelse af Censorhonorarkontoen. Kontoen, der i Finansloven
for 1908—09 var opført med 12,000 Kr., blev paa Grund af det stærkt stigende
Antal Kandidater ved de polytekniske Eksaminer (der indstillede sig
174 Kandidater til 1ste Del af Eksamen i 1908) foreslaaet forhøjet med 2,000
Kr., saaledes at der nu paa denne Konto ansloges 14,000 Kr., jvfr. Rigsi
dagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1293—94. Den foreslaaede Forhøjelse
vedtoges af Rigsdagen.
— Forhøjelse af Kontoen »Honorar for Gennemsyn af Kursusarbejder«. I
! Skrivelse af 21de December 1907 meddelte Prof. S. C. Borch, at det paa Grund
i af det stedse stigende Antal Eksaminander, som hver Gang indstillede sig
r til Eksamen i det sidste Aar, havde været meget vanskeligt at faa de i Kursus
i udførte Arbejder i Maskinkonstruktion, som fremlægges til Eksamen, gennem-
; gaaede og gennemregnede af Assistenterne i Maskinkonstruktion saa betids,
; at de en passende Tid før den mundtlige Eksamens Begyndelse kunde gives
856 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
Lærer og Censorer i Hænde til Bedømmelse. Det var navnlig det store Antal
Maskiningeniører, hvis større og mere omfattende Opgavers Gennemregning
krævede saa megen Tid.
Naar Bedømmelsen dog hidtil var foregaaet og tilendebragt, uden at
Eksamens Afslutning af Hensyn dertil havde maattet udsættes, saa skyldtes
dette i væsentlig Grad, at Censorerne havde arbejdet intensivt i Juleferien
og under selve den mundtlige Eksamen paa Bedømmelsen af de nævnte
Opgaver, men det var et meget besværligt og i høj Grad trættende Arbejde,
naar det ikke kunde fordeles over længere Tid. Censorerne havde da ogsaa
oftere beklaget sig over, at de fik Opgaverne saa sent, og man kunde ikke
vente, at de under disse Omstændigheder vilde vedblive at fungere.
Endelig maatte Assistenterne, foruden den reglementerede Tid, hvori
de hjalp ved Undervisningen paa Konstruktionsstuerne, ofre en saa uforholdsmæssig
stor Del af deres øvrige Tid paa Gennemregningen af Opgaverne,
at det faldt vanskeligt at beholde dygtige Assistenter i Maskinkonstruktion.
Professoren vilde derfor andrage om, at der maatte ydes et saadant
Vederlag for Gennemregning af Opgaverne i Maskinkonstruktion, at det
virkelig kunde siges at være et passende Ækvivalent for det ydede Arbejde.
Ikke blot vilde Assistenternes Stilling derved forbedres, men det vilde ogsaa
blive muligt foruden Assistenterne at bruge andre til Gennemregningen
og saaledes, ved at fordele Arbejdet paa flere Hænder, skaffe det hurtigere
tilendebragt.
Tidligere lønnedes Assistenterne hver med 1,200 Kr. aarlig samt som
Tillæg for Gennemregning af Opgaverne: 5 Kr. for hver Bygningsingeniør
og 15 Kr. for hver Maskiningeniør. (De sidstnævnte afleverede 2 Sæt Kursusopgaver,
»Øvelser« og »Projekt«). Denne Betaling for Gennemregningen
stod dog ikke i noget rimeligt Forhold til Arbejdet ved Gennemregningen
og maatte nærmest opfattes som et (forholdsvis ringe) Tillæg til Gagen i
Forhold til Elevantallet.
En Betaling, der svarede til Arbejdet ved Gennemregningen, maatte
fastsættes i Forhold til den Tid, som Arbejdet tog. At skønne derover var
meget vanskeligt. Professoren kunde imidlertid fremlægge bestemte Tal,
idet Assistent ved Maskinlaboratoriet P. Schrøder, som i 3 Aar havde været
Assistent, havde optegnet til egen Underretning, hvor megen Tid, han havde
anvendt dertil, hvilke Optegnelser han havde stillet til Raadighed. Deraf
fremgik det, at det næppe vilde være for meget at ansætte Tiden til Gennemregningen
til 24 Timer pr. Maskiningeniør og 8 Timer pr. Bygningsingeniør.
Endvidere kunde Betalingen næppe sættes ringere end til 2 Kr. pr. Time,
da Arbejdet kun kunde betros til dygtige Maskiningeniør-Kandidater. Det
udgjorde altsaa 48 Kr. og 16 Kr. for Gennemregning af Opgaverne fra
henholdsvis en Maskiningeniør og en Bygnings- eller Elektroingeniør.
Dog mente Professoren, at en Del af Gennemregningen nok kunde
forlanges gjort for den faste Løn og foreslog derfor følgende;
De 2 Assistenter lønnes hver med 1,600 Kr. aarlig, og er forpligtede
til uden yderligere Godtgørelse begge i Forening at gennemregne Kursusopgaverne
fra indtil 8 Maskiningeniører og 24 Bygnings- eller Elektroingeniører.
Hvis et større Antal end de nævnte indstiller sig til Eksamen, ydes
der for hver yderligere tilkommende Eksaminand Betaling for GennemSamlinger
og Laboratorier m. m. 857
regningen af Opgaverne, nemlig 16 Kr. for hver Bygningsingeniør og 48 Kr.
for hver Maskiningeniør. Assistenterne er begge i Forening forpligtede
til at skaffe alle Opgaverne gennemregnede i passende Tid, dog kan Gennemregningen
af de Opgaver, for hvilke der ydes særlig Betaling (eller nogle
af dem) med Lærerens Samtykke overlades til andre end Assistenterne.
Hvis af det nævnte Antal Eksaminander, 8 og 24, det ene overskrides,
det andet underskrides, fastsættes det Antal, der skal gennemregnes uden
yderligere Betaling ved at sætte 3 Bygnings- eller Elektroingeniørers Opgaver
ensgældende med 1 Maskiningeniørs.
I Henhold til Prof. Borchs Udtalelse foreslog den polytekniske Læreanstalt
i sin Skrivelse af 29de Juli 1908 til Ministeriet en Forhøjelse af Kontoen
»Til Gennemsyn af Kursusarbejder«. Med Forholdene i de andre Fag
for Øje foresloges det at forlange Kursusarbejderne i Maskinkonstruktion
for 10 Maskiningeniører og 35 Bygnings- eller Elektroingeniører gennemregnede
og rettede af Assistenterne i Fællesskab uden noget Vederlag herfor,
og at honorere de overskydende Kursusarbejder med 30 Kr. for en Maskiningeniørs
og 10 Kr. for en Bygnings- eller Elektroingeniørs Kursusarbejder
i Maskinkonstruktion. Kontoen foresloges herefter forhøjet med 500 Kr.,
saaledes at den ansattes til 2,100 Kr., jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09,
Tillæg A., Sp. 1293—94.
— Ekstraordinær Bevilling til fortsat elektrisk Installation m. m. i Læreanstaltens
ældre Bygning. I Skrivelse af 29de Juli 1908 til Ministeriet
foreslog den polytekniske Læreanstalt, at der ekstraordinært søgtes bevilget
et Beløb af ialt 2,750 Kr. til fortsat Installation af elektrisk Belysning i
Læreanstaltens ældre Bygninger samt til Indretning af det kemiske Auditorium
til Brug for Demonstrationer ved Hjælp af det i samme installerede
Projektionsapparat.
Ved Finansloven for 1908—09 blev der ekstraordinært bevilget et
Beløb af 3,101 Kr. til Installation af elektrisk Belysning i det kemiske
og fysiske Auditorium i Forbindelse med Anbringelse af et Projektionsapparat
i førstnævnte Auditorium. Til fortsat Installation af elektrisk
Belysning foresloges nu anvendt et Beløb af 1,800 Kr., nemlig til Ledninger
m. m. i Gaarden og Porten, medens Gasbelysningen i de mindre Auditorier
og paa Gangen, foresloges bibeholdt endnu et Aar. For at have fuld Nytte
af Projektionsapparatet i det kemiske Auditorium vilde det dernæst være
nødvendigt at indrette Vinduerne saaledes, at man nemt kunde lukke Lyset
ude. Hertil vilde udkræves et Beløb af 950 Kr. til Skodder for Vinduerne
samt til Op- og Nedrulningsindretning for Skodderne.
Den foreslaaede Bevilling optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10
[ paa Læreanstaltens Udgiftspost 6, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09,
Tillæg A.,Sp. 1299—1300, og bevilgedes af Rigsdagen.
— Bevilling til en Assistent ved Læreanstaltens Kontor.
Allerede i 1904, før den polytekniske Læreanstalt Udvidelse, var der
r ved Læreanstaltens Kontor ansat 2 Assistenter og 1 Skriver, hvoraf dog
[ kun den ene Assistent og Skriveren lønnedes paa Konto 1 d, medens Løni
ningen til den anden Assistent afholdtes af Kontorkontoen, Efter Lære858
Deu polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
anstaltens Udvidelse blev Forholdet ved Finansloven for 1906—07 ændret
saaledes, at Lønningerne til ovennævnte Personale forhøjedes, og samtidigt
blev alle overførte til Konto 1 d som Lønninger til henholdsvis en Fuldmægtig
og 2 Assistenter, men uden, at der skete nogen Forøgelse i Personalets
Antal. Skønt Arbejdet i Kontoret var steget ganske betydeligt fra
1904 til 1906, havde man, da Læreanstaltens Udvidelse gav et betydeligt
Arbejde, der vilde bortfalde efter Udvidelsernes Fuldførelse, tænkt sig at
kunne overkomme Arbejdet med det nuværende Personale. Det havde
imidlertid vist sig, at Stigningen i Arbejdet var vedbleven. Eksempelvis
anførtes i Læreanstaltens Skrivelse af 29de Juli 1908 til Ministeriet, at Antallet
af aarligt ekspederede Sager i Tidsrummet fra 1904—1908, i hvilket
Kontorpersonalets Antal ikke var bleven forøget, var steget med c. 90 pCt.
Bogføring og Regnskabsføring tilligemed de øvrige Forretninger vare samtidig
stegne i tilsvarende Grad. Der udkrævedes derfor-yderligere Assistance
til en forsvarlig Udførelse af Forretningerne, hvorfor det foresloges at ansætte
en ny Kontorassistent med den samme aarlige Lønning af 1,200 Kr.,
som var tillagt de allerede ansatte to Kontorassistenter.
Bevillingen optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10 paa Læreanstaltens
Udgiftspost 1 d, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A.,
Sp. 1285—86, og bevilgedes af Rigsdagen.
— Forhøjelse af Kontoen for Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter.
I sin Skrivelse af 29de Juli 1908 anmodede den polytekniske Læreanstalt
Ministeriet om at søge Kontoen for Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter
forhøjet med 1,100 Kr., hvoraf 600 Kr. kunde anvendes til Kassererforretninger
og Regnskabsforing m. m. Til Begrundelse herfor anførtes følgende;
Paa Grund af det stadigt stigende Antal af Eksaminander ved de polytekniske
Eksaminer var Udgifterne paa denne Konto i stadig Stigning. Der
indstillede sig i 1908 174 Kandidater til 1ste Del af Eksamen, hvilket var
omtrent 20 pCt. mere end nogen Sinde tidligere. De direkte Udgifter til
Inspektion ved Eksamen, Trykning af Eksamensskemaer m. m. var stegne
i samme Forhold, saaledes at en Forhøjelse af Kontoen med 500 Kr. af nævnte
Grund ansaas for nødvendig.
Paa Grund af den stadige Udvidelse af Forretningerne paa den polytekniske
Læreanstalts Kontor vilde det til en forsvarlig Udførelse af disse
være nødvendigt at skaffe særlig Assistance ved Udbetalinger og Regnskabsføring
m. m. foruden at ansætte en ny Kontorassistent. Hidtil havde Inspektoren
udført alle de herhen hørende daglige Forretninger, men Omfanget
af hans stadigt stigende, øvrige Arbejde ved Læreanstalten vilde i høj Grad
vanskeliggøre de ovennævnte Forretningers Udforelse uden ansvarlig Assistance.
Det paatænktes derfor overdraget Fuldmægtigen at bistaa ved
Udbetalingerne og at deltage i Regnskabsføringen m. m., alt efter nærmere
fastsatte Regler. Men da der derved paalagdes ham et økonomisk Ansvar,
hvorfor han vilde komme til at stille Kaution for et nærmere fastsat Beløb,
og da der gaves ham forøget Arbejde, foresloges Kontoen forhøjet med
600 Kr. til Hjælp ved Kassererforretninger og Regnskabsføring m. m.
— Bevilling til Udarbejdelse af et nyt Program for den "polytekniske Læreanstalt
samt til Udarbejdelse af et nyt Register for Læreanstaltens Arkiv.
Samlinger og Laboratorier m. m. 859
Ved Finansloven for 1907—08 blev der ekstraordinært bevilget 1,500
Kr. til Dækning af Udgifterne ved en ny Udgave af Læreanstaltens Program.
Bevillingen kom imidlertid ikke til Anvendelse, idet der i Løbet af det nævnte
Finansaar fremkom Forslag om saa store og vigtige Ændringer i Undervisningen,
at man ikke fandt det forsvarligt at udarbejde et nyt Program,
inden disse Forslag var overvejede. Forslagene var endnu til Dels til
Behandling i Udvalg, saaledes at den endelige Udarbejdelse af Programmet
næppe vilde kunde finde Sted før i Finansaaret 1909—10, og Beløbet 1,500
Kr. foresloges derfor paa ny bevilget paa Finansloven for 1909—10.
Til Udarbejdelsen af et Sagregister over den polytekniske Læreanstalts Arkiv
for de sidste 8 Aar foresloges ekstraordinært bevilget 600 Kr., da Udgifterne
ved Arbejdets Udførelse, der var beregnet at ville tage omtrent 1,000 Timer,
ikke vilde kunne afholdes af denne Kontos ordinære Beløb paa Grund af det
stærke Beslag, der i Forvejen lagdes paa dette.
Beløbene optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10 paa Læreanstaltens
Udgiftspost 7, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1301—
02, og bevilgedes af Rigsdagen.
— Forhøjelse af Kontoen: »Til Understøtteise af Eksaminander, som ikke
ere Studenter, til Anskaffelse af Bøger, Tegnerekvisitter og deslige«. Paa Grund
af det store Antal polytekniske Studerende kunde kun en ringe Del af det
Beløb, der søgtes som Understøttelse, bevilges. I Finansaaret 1907—08
søgtes der saaledes af vel kvalificerede Ansøgere om Boger m. m. til et Beløb
af omtrent 7,000 Kr. Læreanstalten anmodede derfor Ministeriet i sin Skrivelse
af 29de Juli 1908 om at søge Kontoen forhøjet med 1,000 Kr. Med
den foreslaaede Forhøjelse vilde man kunne tilstaa omtrent 40 pCt. af den
Sum, om hvilken der blev ansøgt af vel kvalificerede Ansøgere.
Beløbet optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende
for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1301—02, og bevilgedes af Rigsdagen.
Læreanstaltens Udgiftspost 8 blev derefter opført paa Finansloven for 1909—
10 med et Beløb af 3,000 Kr.
— Bevilling til Udarbejdelse af Planer over Læreanstaltens Bygninger
med hidtegning af Vand-, Gas-, Elektricitets- og Varmeledninger. Efter Læreanstaltens
Udvidelse savnedes der i høj Grad Planer over samtlige Bygninger
og deres Installationer. De foreliggende Planer over de ældre Bygninger
var, særlig for Installationernes Vedkommende, ikke længere brugelige
paa Grund af de mange Forandringer, der var foretagne i Bygningerne.
I Skrivelse af 29de Juli 1908 anmodede derfor den polytekniske Læreanstalt
Ministeriet om ekstraordinært at søge bevilget et Beløb af 2,500 Kr. til Udarbejdelse
af Planer over Læreanstaltens Bygninger med Indtegning af
Vand-, Gas-, Elektricitets- og Varmeledninger.
Beløbet fordelte sig saaledes:
Udarbejdelse og Trykning af i alt 250 Sæt Planer 1,000 Kr.
Indbinding af 100 Sæt af disse Planer 150 —
Udarbejdelse af 20 Stk. Kalker samt Udgift til Lystryk 250 —
Indtegning af Vand-, Gas-, Elektricitets- og Varmeledninger paa
2 fuldstændige Sæt Planer 1,100 —
Universitetets Aarbog.
I alt... 2,500 Kr.
51
860 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
Beløbet optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10 som en særlig
Konto, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1301—02, og
bevilgedes af Rigsdagen.
— Begravelseshjælp til Enken efter Betjent L. Thrane. Under 8de Februar
1909 bifaldt Ministeriet, at der af Kontoen for ekstraordinære Udgifter maatte
tilstaas Enken efter Betjent L. Thrane 100 Kr. i Begravelseshjælp m. m.
ved hendes Mands Død og Begravelse.
IV. Omdannelse af Docenturet i Skibsbygning til en fast
Lærerstilling (Professorat).
Under 29de Juli 1908 anmodede den polytekniske Læreanstalt Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at søge opnaaet Bevilling til
at omdanne Docenturet i Skibsbygning til en fast Lærerstilling (Professorat).
Skibsbygning havde hidtil været doceret som et Bifag for Maskiningeniører,
men efter den Betydning, dette Fag havde for Danmark, burde
der gives Lejlighed til grundigt at studere Faget ved vor tekniske Højskole,
idet Skibsbygningsingeniørerne, som Forholdene nu var, maatte hente
deres Uddannelse ved den tekniske Højskole i Berlin eller andetsteds. Til
Overvejelse bl. a. af Spørgsmaalet om en udvidet Undervisning i Skibsbygning
blev der i Aaret 1907 af den polytekniske Læreanstalts Lærerraad
nedsat et Udvalg, bestaaende af Lærere ved Læreanstalten og af forskellige
højt ansete Mænd fra det praktiske Liv. Dette Udvalg havde tiltraadt
Forslaget om at gøre Skibsbygning til et Hovedfag og havde udtalt sig nærmere
om Undervisningen heri.
En Udvidelse af Rammerne for Undervisningen i Skibsbygning som den
paatænkte nødvendiggjorde, at Docentstillingen omdannedes til et Professorat.
Forslag herom optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr.
Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1771—72, og vedtoges af Rigsdagen,
Paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 a. opførtes derefter et Beløb af
3,200 Kr. som Begyndelseslønning til en Professor i Skibsbygning, medens
Docenthonoraret 1,100 Kr. udgik paa Udgiftspost 1 b.
— Under 28de April 1909 fik hidtilværende Docent i Skibsbygning
Peter Carl Hansen kongelig Udnævnelse som Professor i Skibsbygning fra
den 1ste s. M. at regne.
Om Ændringerne i Undervisnings- og Eksamensplanen vil der blive givet
Meddelelse i Beretningen for næste Aar.
V. Omdannelse af Hjælpedocentstillingen i Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner til et Docentur og Ansættelse af en Assistent i
samme Fag.
Under 29de Juli 1908 anmodede den polytekniske Læreanstalt Ministeriet
om at søge Bevilling til Omdannelse af Hjælpedocenturet i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner til et Docentur i samme Fag. Man gjorde opmærksom
paa, at Undervisningsarbejdet i Bygningsstatik og JernkonstrukDocentstilling
i Bygningsstatik. 861
tioner efterhaanden var vokset saaledes, at det var umuligt for den fastansatte
Lærer og Hjælpedocent at bestride dette Fag paa forsvarlig Maade. Stigningen
i Arbejdet skyldtes ikke alene det stærkt voksende Antal Studerende,
men tillige i væsentlig Grad en Omlægning af Undervisningen, hvorved der
krævedes et langt større og intensivere Arbejde fra Lærernes Side, dette
endog saaledes, at en Deling af Faget efter Studieretning, hvorved der maatte
oprettes en ny fast Lærerstilling, vilde være fuldt forsvarlig. Da en saadan
Deling imidlertid næppe i Øjeblikket lod sig helt overskue, foresloges det kun
at omdanne Hjælpedocentstillingen til en Docentplads med et aarligt Honorar
af 2,400 Kr., hvilket vilde medføre en Forhøjelse af 400 Kr. paa Konto 1 b.
Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende
for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1277—78, og vedtoges af Rigsdagen.
— Under 17de April 1909 udnævntes Hjælpedocent i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner Y. H. Dahlstrøm til Docent i samme Fag fra den 1ste
s. M. at regne.
— I*Skrivelse af 14de Maj 1908 til den polytekniske Læreanstalt androg
Professor A. Ostenfeld om Ansættelse af en bedre lønnet Assistent ved Konstruktionsøvelserne
i »Bygningsstatik og Jernkonstruktioner«, idet Arbejdet
efterhaanden var vokset saaledes, at det var umuligt for Læreren og Hjælpedocenten
alene at bestride det paa forsvarlig Maade.
At Arbejdet i de sidste Par Aar var tiltaget saa stærkt, skyldtes vel
nok for en Del Tilvæksten i de Studerendes Antal, men i langt højere Grad dog
den Omlægning af Undervisningen, der for Konstruktionsøvelsernes Yedkommende
traadte i Kraft den 1ste Februar 1907, og hvorved Jern-Brobygningen
henlagdes til Bygningsstatikken, og Øvelserne heri derfor skulde
afsluttes med Konstruktion af en samlet Bro-Overbygning (for Bygningsingeniørerne)
i Stedet for det tidligere Broprojekt under Yejbygningsfagene
og for Maskiningeniørerne med en lignende hel Jernkonstruktion; og denne
Form for Øvelser krævede naturligt, hvad ogsaa tilstrækkeligt havde vist
sig i dette og det forrige Foraarshalvaar, et baade langt større og mere intensivt
Arbejde fra Lærernes Side end de mindre Øvelsesopgaver.
Situationen var for Øjeblikket denne: Antallet af de Studerende, der
deltog i Øvelserne, var vel noget forskelligt til de forskellige Tidspunkter i
Semestret, eftersom et Hold (ældre, yngre- Maskin- og Elektro- eller Bygningsingeniører)
lige var begyndt eller holdt op, men det kunde gennemsnitlig
anslaas til at variere mellem 100 og 160. Det havde derfor været nødvendigt
at dele Arbejdet saaledes, at Læreren og Hjælpedocenten skiftevis besørgede
den ene og den anden Halvdel, hvad vel for øvrigt burde være tilstrækkeligt
(der var dog faktisk en hel Del af de Studerende, som godt kunde trænge
til endnu mere Vejledning, og tidligere var en saadan Deling ogsaa kun
nødvendig i den allertravleste Del af Halvaaret); men skønt Professoren og
Hjælpedocenten som Regel hver anvendte å 4 Timer daglig, hvilket
; allerede næsten var mere, end man var i Stand til at præstere med nogen-
[ lunde Friskhed, idet man skulde sætte sig ind i en ny Tankegang for hver
[ ny Mand, man kom til, og undertiden var der endda medgaaet indtil 4^2 og
1 5 Timer, saa lykkedes det dog kun at naa rundt ved at forcere Arbejdet
i stærkt og navnlig fatte sig i større Korthed end i og for sig ønskeligt. Mange
) Gange var det i Virkeligheden kun lykkedes at naa igennem, fordi de sidste
862 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
i Kækken var gaaede, inden Turen kom til dem. — Endvidere havde det
været nødvendigt næsten helt at lade enkelte Sider af Undervisningen ligge,
f. Eks. Affattelsen af Beskrivelser o. 1., hvad de Studerende i og for sig nok
kunde have Krav paa at faa Vejledning i. I det hele var Undervisningen efterhaanden
bleven langt mere maskinmæssig og mindre personlig, end den
burde være.
Ogsaa i en anden Henseende var en Forøgelse af Assistancen temmelig
paatrængende nødvendig, idet Arbejdet for Hjælpedocenten med Gennemregningen
af Kursusarbejderne i Anledning af deres Bedømmelse ved Eksamen
var nærved at blive uoverkommeligt, bl. a. ogsaa af Hensyn til den til Raadighed
staaende Tid.
Til en grundig Forbedring af Tilstanden vilde der i Virkeligheden kræves
Ansættelse af en selvstændig Lærer (med en Assistent) for Maskin- og Elektroingeniørerne
alene, medens de nuværende Lærere kun beholdt Bygningsingeniørerne,
og en saadan Adskillelse vilde i og for sig være berettiget, idet
der kun paa den Maade kunde tages tilbørligt Hensyn til de enkelte Studieretningers
særlige Krav. Hvis dette imidlertid vilde volde Vanskeligheder,
foreslog Professoren, at der i alt Fald søgtes ansat en hedre lønnet Assistent.
Dette Krav syntes ogsaa ganske rimeligt, naar der saas hen til det nogenlunde
ligestillede Fag Maskinisere, hvor der fandtes to bedre lønnede Assistenter,
men hvor Arbejdet paa Konstruktionsstuerne dog var mindre end i
Bygningsstatik. Naar der saas bort fra Elektroingeniørerne, som vel skulde
anvende lige lang Tid paa Øvelser i de to Fag, og naar man gik ud fra
Tallene fra sidste Eksamen (51 Bygningsingeniører, 19 Maskiningeniører),
stillede Forholdet sig nemlig saaledes:
i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner: 51 + 19 Studerende
å 5 Maaneder = 350 Mdr. å 1 Mand
i Maskinlære: 51 Studerende å 2% Maaned (Novbr.
—Febr. -i- Juleferie, altsaa højt regnet), = 136,
19 Studerende å højst 9 Mdr = 171 = 307 Mdr. å 1 Mand,
altsaa ikke saa ganske lidt mere Arbejde for Bygningsstatikkens Vedkommende.
— Hvis man sammenlignede med Vejbygningsfagene, hvor Øvelsestiden
for Bygningsingeniørerne var den samme (5 Mdr.), syntes det ogsaa
ret rimeligt, om der havdes en Assistent mere til at bestride det Mer-Arbejde
i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, der hidrørte fra Maskin- og Elektroingeniørerne.
1 Skrivelse af 29de Juli 1908 indstillede den polytekniske Læreanstalt til
Ministeriet, at der søgtes bevilget 1,600 Kr. til Lønning for en Assistent i Bygningsstatik
og Jernkonstruktioner. Beløbet optoges paa Finanslovforslaget
for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1285—86
paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d. og vedtoges af Rigsdagen.
— Instruks for Assistenten i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
1. Det paahviler Assistenten at assistere ved Konstruktionsøvelserne i
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Disse Øvelser ledes af Læreren i
Faget, som træffer de nærmere Bestemmelser om Fordelingen af Arbejdet
mellem sig. Docenten i Faget og Assistenten. Denne er pligtig til at anvende
Docentstilling i Bygningsstatik. 863
indtil 4 Timer daglig ved disse Øvelser paa de Tider af Aaret, hvor Øvelserne
holdes, ogsaa naar de Studerende undtagelsesvis gennemgaar dem udenfor
den programmæssige Tid.
2. Det paahviler dernæst Assistenten uden særligt Vederlag at gennemregne
en Del af de indleverede Kursusopgaver og at aflevere Gennemregningens
Resultater til Docenten, der dels selv gennemregner de øvrige Opgaver,
dels afgiver en motiveret Bedømmelse af alle Opgaverne til Læreren
i Faget. Den nærmere Fordeling af Arbejdet med Kursusarbejderne bestemmes
til enhver Tid af Læreren; som en omtrentlig Regel vil Assistenten
kunne regne paa at skulle behandle ca. af Opgaverne.
3. Endvidere skal Assistenten være pligtig til at vikariere for Docenten
i Tilfælde af Sygdom eller andre Forhindringer, bl. a. ogsaa naar Docenten
maa vikariere for Professoren.
4. Endelig skal Assistenten være villig til at assistere Læreren ved forefaldende
videnskabeligt Arbejde, idet der dog hertil og til Assistance ved
Konstruktionsøvelserne ikke kan forlanges en større samlet Tidsanvendelse
end den ovenfor under 1 omtalte.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne
foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.
— 1 den nyoprettede Assistentstilling ansattes Ingeniør, cand. polyt.
M. P. Frandsen fra 1ste April 1909 at regne.
VI. Oprettelse af et Docentur i Mekanisk Teknologi.
I Skrivelse af 3die Juni 1908 henviste Professor i Mekanisk Teknologi,
H. I. Hannover til den af ham under 12te Juni 1906 givne Motivering for
Ansættelse af en Assistent ved den teknologiske Samling, jvfr. Universitetets
Aarbog for 1906—07, S. 1016—18, og udtalte derefter følgende:
»Paa Finansloven for 1907—08 blev der bevilget mig den ønskede Assistent,
men det viste sig umuligt mellem yngre Maskiningeniører at finde en
Assistent, der egnede sig til at hjælpe mig med Fabriksbesøgene. Da den
teknologiske Samling i Efteraaret 1907 blev aabnet for Offentligheden, blev
jeg nødt til at formaa den Assistent, jeg havde faaet, til at afgive Størstedelen
af sin Gage til to andre Assistenter, for at der kunde være en Assistent
til Stede i hver af Samlingens tre Lokaler som Forklarer.
Jeg fik med andre Ord trods Bevillingen af en Assistent slet ikke den
tilsigtede Hjælp ved Fabriksbesøgene, og alt imedens tiltog Elevernes Antal
yderligere saa stærkt, at jeg siden Efteraaret har maattet gaa ikke 2 å 3
Gange paa hver Fabrik som nævnt i før anførte Skrivelse, men 4 Gange.
Jeg har saaledes siden Efteraaret besøgt hver af de efternævnte Fabrikker
med 4 Hold Elever (den første Fabrik dog kun med 3 Hold), nemlig: Kbhvns.
Hesteskofabrik, Aktsk. Titan, Aktsk. Glud & Marstrand, Kpt. Hosts Smedie,
Aktsk. Nielsen & Winthers Værktøjsmaskinfabrik, Statsbanernes Maskinværksted,
Burmeister & Wains Fabrik i Overgaden, foruden at jeg har haft
enkelte Fabriksbesøg til: Øvedsklosters Sandstensbrud, Udstillingen i Lund,
Aktsk. Sil vans Maskinsnedkeri, Orlogs værftet, Aktsk. Henriques & Løwengreens
Tricotagefabrik og Kbhvns. mek. Net- og Garnfabrik, Aktsk. Hertz
864 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
Garveri & Skotøjsfabrik, Helsingørs Jernskibs- & Maskinbyggeri, Fraenckels
Tapetfabrik, Nielsen & Lydiches Bogtrykkeri, og har en stor Del tilbage
inden Sommerferien, idet Ekskursioner særlig finde Sted efter Forelæsningernes
Ophør i Juni.
For Tiden have 174 Studerende indstillet sig til polyt. Eksamens 1ste Del,
saa at jeg, selv om en Del ikke bestaar, kan vente ca. 130 Tilhørere til Efteraaret
eller et Aar senere. Da jeg til ovennævnte Række Fabriksbesøg højst
kan have nogle og tyve Deltagere ad Gangen og nødig over 20, staar jeg
nu nær ved den Mulighed at maatte besøge de samme Fabrikker ikke blot
4 Gange, men 6 å 7 Gange. Dette kan jeg imidlertid paa ingen Maade paatage
mig, ikke blot fordi det vilde være urimeligt og overordentlig trættende,
men fordi jeg vilde risikere at overanstrenge min Stemme, saaledes at jeg
ødelagde den til Forelæsningsbrug.
Der er ingen af mine tre Assistenter, der egne sig til at overtage Ledelsen
af en Del af Fabriksbesøgene, og man faar næppe en dygtig Maskiningeniør,
som er i anden Stilling, til jævnlig at forlade sit Arbejde og lede et Fabriksbesøg.
Men hertil kommer, at det i min foran anførte Stilling nævnte Tidspunkt,
hvor jeg vil behøve en Docent, nu turde være kommet.
Jeg har nu været over 20 Aar Docent eller Professor ved Læreanstalten,
men Tiden til at udgive mine Forelæsninger bliver stadig knappere. Et af
mine Arbejder: Forelæsningstegninger over Metalbearbejdning, som jeg
begyndte i 1894, er endnu 14 Aar efter ikke afsluttet, om end det nærmer sig
Afslutningen. 1ste Del af min trykte Teknologi er omtrent udsolgt, og et nyt
Oplag bliver nødvendigt. 2den Udgave af 2den Halvdel af mine autograferede
Forelæsninger over Metalbearbejdning er under Udarbejdelse. Jeg hjælper
Studerende med Udgivelsen af autograferede Forelæsninger over Spinding
og Vævning m. m. Det vil imidlertid med alt det Arbejde, som Undervisningen
selv og den teknologiske Samling foruden mit Arbejde ved Statsprøveanstalten
giver, blive mig uoverkommeligt nogensinde at gennemføre
Udgivelsen af mine samtlige Forelæsninger som et stort, trykt Værk, hvis
ikke jeg bliver aflastet noget ved Læreanstalten, og det forcerede Arbejde,
jeg stadig udfører, vil slide mig op i for tidlig en Alder, hvis ikke jeg mindsker
det.
Jeg har tænkt mig, at en ny Docent vilde kunne overtage en Del af
Fabriksbesøgene og f. Eks. de særlige Forelæsninger over Metalbearbejdning
for Maskiningeniørstuderende samt over Spinding og Vævning, men Bestemmelsen
om, hvilke Forelæsninger der bedst kunne afgives til ham, vil det
være rettest ikke at træffe, før det vides, hvilke bestemte Kvalifikationer
han har. Desuden vilde han jævnlig kunne hjælpe ved Forklaring af Samlingen
for Publikum.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at der ansættes en Docent i Mekanisk
Teknologi med en Løn af 2,400 Kr., men saaledes, at Pladsen bliver et Lektorat,
naar den ny Lønningslov gaar igennem.
Jeg undlader ikke at tilføje, at Pladsen ad Aare bør gaa over til at blive
et Professorat, da det ikke er for meget at have to Professorer i mekanisk
Industri i et Land, hvor Industrien er ved at blive en Hovednæringsvej,
og hvor en Professor ikke kan overkomme alle de Krav, der fra de forskelligste
Sider stilles til ham, og samtidig følge med i de uhyre og mangesidige Fremskridt,
som gøres i denne større Halvdel af de industrielle Virksomheder«.
Nye Hjælpedocentstillinger. 865
I Overensstemmelse med Professor Hannovers Indstilling anmodede den
polytekniske Læreanstalt i Skrivelse af 29de Juli 1908 Ministeriet om at søge
Bevilling til Oprettelse af en Docentstilling i Mekanisk Teknologi. Et saadant
Forslag optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende
for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1275—76; det foreslaaede Beløb, 2,400 Kr.
til Honorar for den nye Docent bevilgedes af Rigsdagen og optoges paa
Læreanstaltens Udgiftspost 1 b.
Den nye Docentstilling blev først besat efter Beretningsaaret.
VII. Oprettelse af Hjælpedocentstillm^er i Vejbygnings- og
V andbygningsfagene.
I Skrivelse af 29de Juli 1908 anmodede den polytekniske Læreanstalt
Ministeriet om at søge oprettet Hjælpedocentstillinger i Vejbygnings- og
Vandbygningsfagene, idet Assistentstillingerne i de samme Fag idet mindste
indtil videre da samtidig kunde bortfalde. Man bemærkede, at et af Lærerraadet
nedsat Udvalg, der var opfordret til at tage flere fremkomne Forslag
om Undervisningen for Maskin- og Bygningsingeniører under nærmere Overvejelse,
hvorom der vil blive givet Meddelelse i næste Beretningsaar, havde
udtalt sig for at bibeholde de fire Hovedretninger i Studiet, som nu fandtes
ved den polytekniske Læreanstalt, men at indføre en vis Valgfrihed for
derigennem at undgaa den Overbebyrdelse i Stofmængde, der ellers vilde
være en uundgaaelig Følge af den stærke Udvikling i de tekniske Fag. For
Bygningsingeniørernes Vedkommende havde Udvalget derfor foreslaaet, at
de Studerende skulde kunne vælge et af Fagene: Vejbygning, Vandbygning
eller Bygningsstatik som Hovedfag, saaledes at de i dette fulgte en udvidet
Række Forelæsninger, medens det for alle Bygningsingeniører fælles Pensum
i de nævnte Fag reduceredes. Gennemførelsen af dette Forslag, der var
tiltraadt af Lærerraadet, vilde imidlertid nødvendiggøre Ansættelsen af
en til Læreanstalten nøjere knyttet, yngre Lærer i hvert af de to Fag, Vejog
Vandbygning, og det foresloges derfor at ansætte en Hjælpedocent i hvert
af disse Fag —saaledes som det allerede tidligere, i Følge Finansloven for
1905—06, var sket i Bygningsstatik — og at lønne hver af disse Hjælpedocenter
med samme Honorar som de ved Læreanstalten allerede ansatte
Hjælpedocenter, nemlig 2,000 Kr. aarlig for hver. I det mindste foreløbigt
vilde da Assistentstillingerne i de nævnte to Fag kunne bortfalde. For Maskiningeniørernes
Vedkommende havde Udvalget foreslaaet at indføre Valgfrihed
imellem de to Hovedfag Maskinbygning og Skibsbygning, men paa Grund af
den foreslaaede Omdannelse af Docentpladsen i Skibsbygning til en fast
Lærerstilling vilde Indførelsen af en udvidet Undervisning i dette Fag ikke
medføre yderligere Forandringer.
Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende
for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1275—78, og vedtoges af Rigsdagen.
Læreanstaltens Udgiftspost 1 b. blev derved forhøjet med 4,000 Kr., nemlig
2,000 Kr. til hver af de to nye Hjælpedocenter, medens Udgiftspost 1 d.
nedsattes med 1,800 Kr., nemlig 1,200 Kr. til en Assistent i Vejbygningsfagene
og 600 Kr. til en Assistent i Vandbygningsfagene. — De hidtilværende
Assistenter i Vej- og Vandbygning, Ingeniør, cand. polyt. A. R. Christensen
866 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909
og Ingeniør, cand. polyt. G. Schonweller udnævntes under 8de og 9de Juli
1909 til Hjælpedocenter henholdsvis i Vej bygningsfagene og Vandbygningsfagene
fra den 1ste s. M. at regne.
VIII. Forhøjelse af Anciennitet for Professorerne i Elektroteknik,
Absalon Larsen og William Rung.
Under 29de Juni 1908 anmodede Professorerne i Elektroteknik, Absalon
Larsen og William Rung om, at deres Anciennitet som fast ansatte Lærere
maatte blive regnet fra 1ste April 1904, hvilket efter Lønningsloven vilde
have til Følge, at de rykkede op paa højere Lønning den 1ste April 1909.
Til Støtte for dette Andragende anførtes følgende:
De ansattes som Lærere i Elektroteknik henholdsvis fra 1ste Maj 1903
(Abs. Larsen) og fra 1ste Juli 1903 (W. Rung) at regne med et aarligt Honorar
af 3,200 Kr. = de fast ansatte Læreres Begyndelseslønning, hvilket Honorar
dog først optoges paa Finansloven fra 1ste April 1904, medens det indtil den
Tid udrededes af private Midler, men udbetaltes paa sædvanlig Maade i
Uni versitetsk væsturen.
Fra 1ste April 1906 at regne udnævntes de til Professorer i Elektroteknik.
Deres Lærervirksomhed havde fra den første Ansættelse været ganske
den samme, som den var endnu, og navnlig havde ogsaa det oppebaarne
Vederlag været uforandret det samme, blot med den Forskel, at det ved
Udnævnelsen i 1906 gik over fra Honorar til Lønning, hvorfor de mente, at
Billighed talte for, at deres Anciennitet, hvad Lønning angik, regnedes fra
det Tidspunkt, nemlig 1ste April 1904, fra hvilket de ved Bevilling paa
Finansloven havde været lønnede med 3,200 Kr. aarlig.
1 Skrivelse af 29de Juli 1908 anbefalede den polytekniske Læreanstalt
Sagen overfor Ministeriet, der optog Forslaget om forhøjet Anciennitet
paa Finanslovforslaget for 1909—10, jvfr. Rigsdagstidende for 1908—09,
Tillæg A., Sp, 1273—74. Forslaget vedtoges paa Finansloven for 1909—10.
IX. Konkurrence om Professoratet i Vandbygningsfa^ene.
Under 31te Marts 1909 fremsendte Ministeriet 4 indkomne Ansøgninger
om det ved Professor C. Ph. Tellers Død ledigt blevne Professorat i Vandbygning
til den polytekniske Læreanstalts Erklæring. Til Bedømmelse af Ansøgningerne
nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 22de April s. A. et Udvalg,
bestaaende af Vandbygningsdirektør Westergaard, Havnebygmester H. C. V.
Møller, Professor A. Liitken og Professor A. Ostenfeld med Læreanstaltens
Direktør som Formand. For at Udvalget kunde danne sig et Skøn over
Ansøgernes Kvalifikationer som Lærere, bemyndigedes det til at lade afholde
to offentlige Konkurrenceforelæsninger, den ene over et af Ansøgerne selv
valgt, den anden over et af Udvalget fastsat Emne.
Af Ansøgerne anmeldte følgende at ville deltage i Konkurrencen:
Ingeniørassistent ved Københavns Havnevæsen, cand. polyt. G. Schonweller,
Docent i B y g n i n g s s t a t i k ved den p o l y t e k n i s k e L æ r e a n s t a l t , c a n d . p o l y t . Y.H.
Konkurrence. 867
Dahlstrøm og Ingeniørassistent under Vandbygningsvæsenet, cand. polvt.
Palle Bruun. Til Forelæsningen over et selvvalgt Emne, der afholdtes Onsdag
den 12te Maj 1909, henholdsvis Kl. 10, Kl. 11 og Kl. 1 (hver Forelæsning paa
3^ Time) havde de tre Ansøgere opgivet følgende Emner: Ingeniør Schønweller;
Om Kegnlering af Vandløb for Sejladsen paa disse; Docent Dahlstrøm:
Om Regulering af naturlige Vandløb i Skibsfartsøjemed, og Ingeniør Palle
Bruun: Bølger og Strøms Evne til at transportere Materialier.
Forelæsningen over et opgivet Emne blev afholdt Lørdag den 15de Maj
1909. Emnet bekendtgjordes efter Forelæsningerne den 12te Maj med følgende
Ordlyd:
Ved Konstruktionsøvelserne i Vandbygning paa Polyteknisk Læreanstalt
antages der at være stillet nedenstaaende Øvelsesopgave med samme
Ordlyd for alle Deltagerne i Øvelsen, men med forskellige Talværdier, saa
at de nedenfor givne Tal kun maa tages som Eksempel paa en af Opgaverne.
»I et Vandløb, hvis Vandføring kan variere mellem 10 m3 og 50 m3 pr.
Sek. med en tilsvarende Differens mellem VandspejIshøjderne paa 0,65 m,
skal der bygges et fast Stemmeværk, hvorved der tilvejebringes en Opstemning
paa 3,0 m saavel over laveste som over højeste naturlige Vandstand,
for at Vandløbet kan anvendes til Mølledrift.
Vandløbets Tværsnit kan praktisk talt regnes rektangulært med en
konstant Bredde lig 50 m.
Stemmeværket, der skal danne Friløb for Møllen, skal bestaa af en højere
Del, som ikke maa oversvømmes, ved hver Bred, og en lavere Del i Midten,
og det opføres af Murværk eller et i Henseende til Varighed dermed ligestillet
Materiale.
Grunden bestaar af fastlejret, sandblandet Ler med Smaasten til en
Dybde af 5 m under Lavvande, og derunder af rent Ler.
Der ønskes en Bestemmelse af Værkets Hoveddimensioner samt Detailkonstruktion
af et Tværprofil for dets højere Del.
Som Indledning til Øvelsen holdes et Foredrag — for samtlige Deltagere
i Øvelsen under et —, hvori Fremgangsmaaden ved Opgavens Losning gennemgaas
og forklares.«
— Efter Afholdelsen af ovennævnte Konkurrenceforelæsninger afgav
Udvalget under 17de Maj 1909 enstemmig følgende Betænkning:
»Af de fire Ansøgere om Stillingen som Lærer i Vandbygning have kun
de tre, nemlig Docent, cand. polyt. Y. Dahlstrøm, Ingeniør, cand. polyt. G.
Schønweller og Ingeniør, cand. polyt. Palle Bruun erklæret sig villige til at
deltage i Konkurrencen for derigennem at give Udvalget Lejlighed til at
danne sig et Skøn om deres Evne som Lærere.
Idet vi gaa ud fra, at der kun kan være Tale om at vælge mellem disse
tre og efter at have hørt de to Forelæsninger — over et selvvalgt og et opgivet
Emne —, som hver af de tre Ansøgere have holdt den r2te og 15de Maj,
tillader undertegnede Udvalg sig enstemmigt at indstille Ingeniør, cand.
polyt. Palle Bruun til Professorpladsen i Vandbygningsfagene.
Uagtet vi ere enige om at betragte alle tre Ansøgere som i og for sig
kvalificerede, forekommer det os dog, at det snævrere Valg kun kan komme
til at staa mellem Docent Dahlstrøm og Ingeniør Palle Bruun, idet disses
Foredragsform synes os bedre egnet til at virke inciterende paa deStuderende,
ligesom deres Evner til at medtage alt, hvad der er af Betydning og til at give
Uuiversiteteta Aarbog. 52
868 Den polytekniske Læreanstalt 1908 —1909.
Udviklingerne Virkelighedspræg forekommer os at stille dem noget foran
Ingeniør Schønweller. Som Grund til, at vi foretrække Ingeniør Palle Bruun
for Docent Dahlstrøm, skulle vi anføre, at han paa os har gjort Indtryk
af at staa noget højere i selvstændig Tænkeevne, for ikke at sige Originalitet,
og i dermed følgende Evne til at bringe Eleverne til at gaa til Bunds i et
Sporgsmaal og ikke ukritisk at tage mere som givet end nødvendigt. Ganske
vist er Docent Dahlstrøms Evner til at undervise og klarlægge en bestemt
Sag for Begyndere i Øjeblikket sikkert større en Ingeniør Palle Bruuns, og
navnlig faar han aabenbart lettere og i højere Grad de Studerende til at følge
forstaaende med; i saa Henseende har Ingeniør Palle Bruun vel en Del at
lære, men vi kunne ikke skønne rettere, end at han ogsaa paa dette Punkt
har gode Udviklingsmuligheder, naar han faar Lejlighed til at komme de
Studerende paa nærmere Hold og faar nogen Øvelse i at undervise«.
I Henhold til denne Betænkning indstillede den polytekniske Læreanstalt
under 22de Maj 1909 til Ministeriet, at Professoratet besattes med
Ingeniør, cand. polyt. Palle Bruun fra 1ste Juli s. A. at regne.
— Under 8de Juni s. A. fik Ingeniør Palle Bruun kgl. Udnævnelse som
Professor i Vandbygningsfagene ved den polytekniske Læreanstalt fra den
1ste Juli 1909 at regne.
X. Oprettelse af et teknisk Bibliotek paa den polytekniske Læreanstalt
og Sammenslutning af dette med den tekniske Forenings
Bibliotek.
I den polytekniske Læreanstalts nye Bygninger, der opførtes i Aarene
1904—06, indrettedes der et Bibliotekslokale og Læsestue m. m. I dette
Bibliotek paatænktes det at samle teknisk Litteratur for at gøre den saa
let tilgængelig for de Studerende som muligt.
Den Tanke at forene dette Bibliotek med Dansk Ingeniørforenings og
Den tekniske Forenings Biblioteker var fremsat af Professor N. Steenberg,
der i Skrivelse af 19de Juni 1906 opfordrede den polytekniske Læreanstalt
til at forhandle nærmere med Bestyrelserne for de to Foreninger om Sagen.
Under 28de Juni 1906 henvendte den polytekniske Læreanstalt sig til
de nævnte Foreningers Bestyrelser med Forespørgsel øm, hvorvidt et Samarbejde
som det ovenfor antydede vandt Bestyrelsernes Bifald, og hvorledes
Foreningerne pekuniært vilde kunne støtte Sagen. Begge Foreningers Bestyrelse
stillede sig meget velvillig overfor Sagen og tog den op til nærmere
Drøftelse. Betingelserne, hvorunder Samarbejdet kunde etableres, blev
nærmere overvejede, ligesom den eventuelle Sammenslutning af Bibliotekerne
til et samlet teknisk Bibliotek paa den polytekniske Læreanstalt
fik Ministeriets Approbation under 23de Januar 1907.
Den tekniske Forenings Generalforsamling billigede for sit Vedkommende
Sammenslutningen paa visse nærmere Betingelser, hvorimod Dansk
Ingeniørforenings Generalforsamling forkastede et af Bestyrelsen fremsat
Forslag om Foreningens Medvirken til Dannelsen af et stort teknisk Bibliotek
paa den polytekniske Læreanstalt ved foreløbig Overdragelse af Foreningens
Bøger og Tidsskrifter samt et aarligt Pengebidrag.
Paa Finansloven for 1908—09 blev der derefter optaget en særlig Konto.
»Til Biblioteket« paa Læreanstaltens Budget, jvfr. Univ. Aarbg. for 1907—08,
Biblioteket. 869
S. 406. Kontoen blev opført med 1,800 Kr., hvoraf dog 800 Kr. som hidtil
skulde stilles til Universitetsbibliotekets Raadighed (paa tidligere Finanslove
opført som en Konto for sig med Betegnelsen: Til Bøgers Anskaffelse), medens
det øvrige Beløb var bestemt til Læreanstaltens eget Bibliotek. Af dette
Beløb kunde 400 Kr. anvendes til at holde Biblioteket aabent, altsaa nærmest
til Honorar for en Bibliotekar.
Under 4de Juni 1908 nedsatte Lærerraadet et Udvalg, bestaaende af
Professorerne E. P. Bonnesen, H. I. Hannover, Absalon Larsen, Alfred
Liitken og N. Steenberg til at varetage Ordningen og Driften af Biblioteket.
Samtidig optoges der paany Forhandlinger med den tekniske Forenings
Bestyrelse om Sammenslutning af Foreningens Bibliotek med Læreanstaltens.
Disse Forhandlinger afsluttedes med, at der i December 1908 med
Ministeriets Billigelse blev truffet følgende Overenskomst:
Overenskomst vedrørende Sammenslutning af den tekniske Forenings og
den polytekniske Læreanstalts Biblioteker.
1. Samtlige Bøger og Tidsskrifter i den tekniske Forenings nuværende
Bibliotek overføres til og forenes med den polytekniske Læreanstalts, i
hvilket ogsaa Foreningens løbende Tidsskrifter og senere erhvervede Bøger
indlemmes, idet dog samtlige overførte Bøger og Tidsskrifter vedblive at
være Foreningens Ejendom.
Bibliotekslokaler og Læsestuen stilles til Disposition af den polytekniske
Læreanstalt, ligesom Udgifter til Opvarmning og Belysning af disse afholdes
af denne.
2. Samtlige Tidsskrifter, der ved Bytteforbindelser og Abonnement
tilhøre den tekniske Forening og den polytekniske Læreanstalts Bibliotek,
fremlægges paa det fælles Biblioteks Læse værelse de første 14 Dage efter
Udgivelsen.
Derefter har Redaktørerne af den tekniske Forenings Tidsskrifter Ret
til midlertidig at udtage og tilbageholde af Foreningens Tidsskrifter, hvad
de maatte finde nødvendig for Redaktionsvirksomheden.
3. Læsestuen holdes aaben hver Søgnedag Kl. 6—8 Eftermiddag og
iøvrigt til Tider, der fastsættes af den polytekniske Læreanstalt.
Biblioteket holdes dog lukket under den aarlige Revision af Bogsamlingen
og under Bibliotekarens Sommerferie samt paa de Dage, paa hvilke
den polytekniske Læreanstalt under Aarets øvrige Ferier er lukket for Undervisningen.
4. Til Bestyrelsen af Biblioteket nedsætter den polytekniske Læreanstalt
et Udvalg, hvortil den tekniske Forening vælger et Medlem.
5. Til Lønning af en Bibliotekar m. m. yder den tekniske Forening
aarligt et Beløb paa 360 Kr., medens den polytekniske Læreanstalt i samme
Øjemed disponerer over indtil 400 Kr.
Over begge Beløb disponerer Biblioteksudvalget, der dog fra den
polytekniske Læreanstalts Direktør skal indhente Samtykke til Beløbenes
Anvendelse. •
6. Til Forøgelse af det fælles Bibliotek, Indbinding af Bøger m. m.
yder den tekniske Forening aarlig Resten af Indtægten af det Foreningen
tilhørende Oberst V. Hoskiærs Legat til Teknikkens Fremme, efter at denne
Indtægt er formindsket med det i § 5 omhandlede Beløb af 360 Kr.
870 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
Over de til det fælles Biblioteks Forøgelse til Raadighed værende Beløb
disponerer det i § 4 nævnte Biblioteksudvalg, der dog til Beløbenes Anvendelse
maa indhente Samtykke fra den polytekniske Læreanstalts Direktør.
De indkøbte Bøger stemples straks med henholdsvis den polytekniske
Læreanstalts og den tekniske Forenings Mærke og indlemmes derefter i det
fælles Bibliotek.
I Tilfælde af Fællesskabets Ophævelse tilfalder Bøgerne de respektive
Biblioteker, med hvis Mærker de er stemplede.
7. Der indrømmes Medlemmer af Konstruktørforeningen og Marineteknisk
Selskab Adgang til Bibliotekets Læsestuer mod Vederlag, ligesom
det tillades Elever fra det tekniske Selskabs Skole og Elever fra de øverste
Klasser i Akademiet for de skønne Kunster i København uden Vederlag at
benytte det fælles Bibliotek.
Det til den tekniske Forening af de to forannævnte Foreninger hidtil
for Adgang til Læsestuen i Foreningens Bibliotek erlagte Vederlag opretholdes
og anvendes til det fælles Biblioteks Tarv.
Til yderligere Udvidelse af Adgangen kræves Læreanstaltens og den
tekniske Forenings Samtykke.
Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Eet til til enhver Tid,
saafremt den maatte finde det nødvendigt, at ophæve de i denne Paragraf
indeholdte Bestemmelser og at indskrænke Adgangen til Biblioteket til
dens Lærere, Elever m. m. samt til den tekniske Forenings Medlemmer.
8. Den polytekniske Læreanstalt indrømmer den tekniske Forenings
Bestyrelse Tilladelse til, at den afholder sine Møder paa Læsestuen til Tider,
der fastsættes efter nærmere Aftale med Læreanstaltens Inspektør.
9. Opsigelse af Samarbejdet mellem og Sammenslutningen af de to
Biblioteker kan ske til hvert Aars 1ste April fra begge Sider med 3^ Aars
Varsel.
— I Henhold til Overenskomstens §4 valgte den tekniske Forening Oberstløjtnant
L. Ernst til at tiltræde Læreanstaltens Biblioteksudvalg.
— Efter Indstilling af Biblioteksudvalget blev Kaptajn, Ingeniør W.
Benzon, der havde ført Tilsyn med den tekniske Forenings Læsestue, antaget
til at ordne og fore Tilsyn med Biblioteket paa den polytekniske Læreanstalt
fra 1ste Januar 1909 at regne. I Henhold til Overenskomstens § 5
blev der tillagt Bibliotekaren et aarligt Honorar af 760 Kr., hvoraf 360 Kr.
udredes af den tekniske Forening.
XI. Legater og Stipendier.
Ændring i Fundatsen for G. A. Hagemanns Kollegium. Om en Ændring
af Fundatsen for G. A. Hagemanns Kollegium, foretaget af Kollegiets
Stifter under 30te September 1908, jvfr. Univ. Aarbog for 1907—08, S. 410.
— Fundats for Læge, Froken N. M. Nielsens Legat under G. A. Hagemanns
Kollegium. Under 7de Oktober 1908 udfærdigedes gennem Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet kongelig Stadfæstelse paa nedennævnte
Fundats for Læge, Frøken N. M. Nielsens Legat under G. A. Hagemanns
Kollegium.
Fundatsen er saalydende;
1. Det ovennævnte Legat er stiftet af undertegnede Frøken N. M.
Nielsen, praktiserende Læge i Kjøbenhavn.
Legater og Stipendier. 871
2. Dets Formue bestaar af 50,000 Kr. 4 pCt. Østifternes Kreditforeningsobligationer,
der ere noterede paa Legatets Navn og overleverede Bestyrelsen
for »G. A. Hagemanns Kollegium«.
3. Saa længe jeg er i Live, forbeholder jeg mig Rentenydelsen af Kapitalen.
Efter min Død tilfalder de aarlige Renter mine efternævnte 5 Søsterdøtre,
nemlig:
1) Frøken Sofie Andersen, Bogbindermester, Skindergade 23 i Kjøbenhavn.
2) Froken Astrid Andersen, Sygeplejerske paa Kommunehospitalet i
Kjøbenhavn.
3) Fru Valborg Andersen, født Andersen, i Ægteskab med Bogbindermester
Andersen i Svendborg.
4) Frøken Kaja Andersen, Sygeplejerske paa Frederiksberg Hospital.
5) Frøken Laura Andersen, af Svendborg,
med en Femtedel til hver af dem for deres Livstid. Efterhaanden som Rentenyderskerne
afgaa ved Døden, tilfalder den paagældende Renteportion
Kollegiet til Anvendelse overensstemmende med efterfølgende Post 4.
4. Legatet forvaltes af Bestyrelsen for »G. A. Hagemanns Kollegium«
efter ganske de samme Regler, som gælde for dettes rørlige Kapital, og saaledes
som disse indeholdes i den for Kollegiet oprettede Fundats med de
Forandringer, denne senere maatte undergaa, dog med den Afvigelse, at
Legatkapitalens Renter, naar de efterhaanden overgaa til Kollegiet, kun
kan anvendes til kvindelige medicinske studerende, eller, hvis saadanne
kvalificerede Ansøgere ikke forefindes i tilstrækkeligt Antal, da tillige til
Kvinder, som studere dermed beslægtede Videnskaber, og saaledes at Kollegiets
Bestyrelse ikke skal være forpligtet til at uddele de aarlige Renter
med deres fulde Beløb, men skal have Ret til efter sit Skøn at henlægge
passende Dele af samme til et Reservefond.
5. Jeg forbeholder mig Ret til at foretage de Ændringer i eller Tilføjelser
til nærværende Fundats, som jeg maatte anse ønskelige til Fremme af det
ved Legatet tilsigtede Formaal.
Kjøbenhavn, den Ilte Juni 1908.
Nielsine Mathilde Nielsen.
Paa dertil af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet givet Foranledning
gøres herved den Ændring i foranstaaende Post 5, at Forandringer i
og Tilføjelser til Fundatsen kun kunne ske ved kgl. Konfirmation.
Kjøbenhavn, den 28de September 1908.
Nielsine Mathilde Nielsen.
Instruks jor G. A. Hagemanns Kollegium.
1 November 1908 udfærdigedes følgende Instruks for G. A. Hagemanns
Kollegium:
1. Alle Beboere have at opføre sig som Gentlemen og Ladies.
2. Enhver Beboer skal bidrage sit til, at Kollegiets Drift bliver saa
økonomisk som muligt.
3. Af Kollegiets Beboere vælges en Inspektion, bestaaende af 3 Medlemmer.
Endvidere vælges 2 Suppleanter.
872 Den polytekniske Læreanstalt 1908—1909.
4. Kollegiets økonomiske Drift forestaas af en af Kollegiebestyrelsen
valgt Inspektør.
5. Inspektionen varetager den øvrige Ledelse af Kollegiet og paaser
Opretholdelsen af den daglige Orden samt den forsvarlige Benyttelse og
Rengøring saavel af Fælleslokalerne som af Enkeltværelser. Inspektionen er
berettiget til at paatale Uorden og andre Forhold vedrørende Kollegiets
indvortes Liv.
Finder Beboerne en saadan Paatale uberettiget, kan Sagen saavel af
Inspektionen som af Beboerne indankes for en Generalforsamling, der indkaldes
efter nedenstaaende Regler, eller for Kollegiebestyrelsen gennem Inspektoren.
6. Med Hensyn til Afbenyttelse af Fælleslokaler, Bade, Værksted o. s. v.
har enhver at rette sig efter de Regler, som Inspektionen om fornødent
maatte foreskrive, eventuelt efter Samraad med Kollegiebestyrelsen. Festsalen
kan med Inspektionens Samtykke, og efter at Inspektøren er underrettet
derom, overlades til Beboernes Benyttelse.
7. Der afholdes aarligt 2 ordinære Generalforsamlinger, en i sidste
Halvdel af April og en i sidste Halvdel af Oktober, hvor Valg af Inspektion
og Revisor foretages. Forhandlingen ved Generalforsamlingen ledes af en
Dirigent. Den ny Inspektion træder i Funktion 1ste Maj og 1ste November.
8. I særlige Tilfælde kan Inspektionen afsættes paa en ekstraordinær
Generalforsamling, naar mindst 3/5 af samtlige Beboere stemmer derfor;
dog kan Inspektionen kun fratræde i Utide med Bestyrelsens Samtykke.
9. Valg af Inspektion og Suppleanter foregaar skriftligt. Valg af Dirigent
ved Generalforsamlingen og af Revisor foregaar ved Haandsoprækning.
Andre Afstemninger foregaar ligeledes ved Haandsoprækning, medmindre
10 af de tilstedeværende eller Dirigenten fordrer skriftlig Afstemning.
10. De ordinære Generalforsamlinger indkaldes af Inspektionen ved
Opslag med mindst 8 Dages Varsel. Dagsordenen bekendtgøres samtidigt.
Forslag til Emner, der ønskes behandlede paa Generalforsamlingen, kan
af enhver af Beboerne forlanges optaget paa Dagsordenen efter skriftlig Henvendelse
til Inspektionen inden 3 Dage efter Generalforsamlingens Indvarsling.
11. Ekstraordinære Generalforsamlinger kunne til enhver Tid og skulle,
naar mindst 15 Beboere indgive skriftlig Begæring derom, indkaldes af
Inspektionen med mindst 3 Dages Varsel. Dagsordenen bekendtgøres samtidigt.
Forslag til Emner, der ønskes behandlede, maa indsendes mindst 24
Timer før Modet.
12. Resultaterne af Generalforsamlingerne optages i en dertil bestemt
Protokol, som føres af en af Suppleanterne, der efter Generalforsamlingens
Slutning sammen med Dirigenten underskriver det tilførte. Senest 2 Dage
efter Generalforsamlingen bekendtgøres Udfaldet ved Opslag.
13. Kun Beboere have Adgang til Generalforsamlingerne; LTdovelse af
Stemmeret kan kun ske ved personlig Nærværelse.
14. Inspektionen vælger selv sin Formand. Dog kan paa Forlangende af
et af Inspektionens Medlemmer de to Suppleanter tilkaldes for at deltage i
Valget.
15. Inspektionen skal til enhver Tid holde Beboerne underrettede om
alt af almen Interesse vedrørende Kollegiet. Desuden paahviler det InspekLegater
og Stipendier. 873
tionen at sørge for Afholdelsen af Foredrag, Aftenunderholdninger o. lign.,
samt Anskaffelsen af Blade og Tidsskrifter. Inspektionen kan ved festlige
Lejligheder o. lign. nedsætte et Udvalg.
Til Repræsentationsudgifter for Inspektionen erlægger enhver Beboer et
nærmere fastsat Beløb; Beboere, der ønske at være med til fælles Bladhold,
tegner sig paa en fremlagt Liste forud for hver Generalforsamling, paa hvilke
det maanedlige Kontingent for det kommende Halvaar fastsættes. Udgifterne
ved Foredrag, Aftenunderholdninger og Fester afholdes af Deltagerne.
16. Paa de ordinære Generalforsamlinger aflægger Inspektionen Beretning
for det forløbne Halvaar. Ligeledes aflægges her Regnskab for de Udgifter
og Indtægter, som Inspektionen maatte have haft.
17. Regnskabet skal desuden være fremlagt og underskrevet af en
Revisor.
18. Forslag til Ændringer i eller Tilføjelser til Instruksen kan kun fremføres,
naar et Flertal af 2jz af samtlige Beboere stemmer derfor.
Anm.: Ved Beboere forstaas kun Alumner.
— Tillæg til Instruksen for G. A. Hagemanns Kollegium.
Spar paa Varme og Lys. Hvad der spares for Kollegiet i Driftsudgifter
og Reparationer, benyttes til Studielaan.
Hold Varmeapparatet lukket, naar Vinduet er aabent eller ingen hjemme.
Hold i Almindelighed den øverste Luftventil lukket. Aabn den kun,
naar Værelset trænger til Udluftning og da kun et Kvarter.
Aabn aldrig et Vindue uden Stormkrog.
Behandl de elektriske Lamper med Varsomhed. Bind ikke Loftslampen
hen til Siden med Snore. Gaar Loftslampen trangt, da riv ikke i den, men
find Aarsagen og ret den. Kun den ene Lampe maa brænde.
Kom aldrig noget i Vasken, der kan forstoppe denne eller ødelægge
Rørene.
Forlad altid Værelset i god Orden. Lad aldrig Vand staa i Vandfadet,
Sengen være uredt eller Tøj og Støvler ligge fremme.
Forlang ikke Servering paa Værelset uden tvingende Grunde.
Behandl Betjeningen høfligt. Forlang ingen Urimeligheder, men Orden
og Renlighed.
Anmeld alle Brud eller Fejl hurtigst muligt.