Videnskabelige Samlinger, 763
VII. Universitetets vi Anstalter,
1. Universitetsbiblioteket 1908—1909.
(Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen).
Biblioteket var i det akademiske Aar 1908—1909 aabent for Publikum
i 264 Dage. Der udlaantes 22283 Bind (mod 18789 Laanebeviser),
medens der i den almindelige Læsesal fremtoges 46678 Bind*) til 12284
Besøgende. Læsesalen for Tidsskrifter har været benyttet af 1269 Besøgende**).
Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder fremgaar
af de følgende Oversigter:
Ben almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8).
Dagetal Besøgende Fremtagne Bind
September 26 1271 3857
Oktober 26 1348 5786
November 25 1214 3879
December 20 840 3265
Januar 24 1048 3794
Februar 23 1121 4359
Marts 27 1432 4990
April 22 1188 4266
Maj 21 958 4131
Juni 24 994 4218
Juli (Sommerferie)
August 26 870 4133
264 12284 46678
Læsesalen for Tidsskrifter (aaben KL 10—8).
Dagetal Besøgende
September 26 116
Oktober 26 136
November 25 120
December 20 85
Januar 24 69
Februar 23 83
Marts 27 97
April 22 137
Maj 21 178
Juni 24 117
Juli (Sommerferie)
August 26 ........ 141
264 1279
*) Om den ny Tællemaade af de fremtagne Bind, se forrige Aarsbei-etning.
*) Antallet af de benyttede Hefter er for dette Aar ikke noteret op.
Universitetets Aarbog. 39
764 Universitetet 1908—1909.
Udlaanet (Kl. 11—2).
Dagetal Laanebeviser Fremtagne Bind
September 26 1704 2015
Oktober 26 1687 1965
November 25 1637 1917
December 20 1398 1677
Januar 24 2132 2579
Februar 23 1846 2162
Marts 27 2035 2406
April 22 ... f ... . 1673 1956
Maj 21 1455 1731
Juni 24 1591 1975
Juli (Sommerferie)
August 26 1631 1900
264 18789 22283
— Bogsamlingen forøgedes i Aaret 1908—1909 paa sædvanlig
Maade gennem den lovbefalede Aflevering af danske Tryksager, gennem
Udveksling med fremmede Universiteter, Institutioner og lærde Selskaber
samt ved Gaver. Blandt Gaverne af Boger, Haandskrifter og andre Ting
kan særlig fremhæves: 1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker,
som det Kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket
i dette Aar, som i saa mange tidligere. 2) En stor Del af afdode Professor
V. Fausbolls Manuskripter samt hans Eksemplar af Childers Pali Dictionary,
skænkede ifølge hans egen derom trufne Bestemmelse af hans
Hustru. 3) Reincke Fos. Paany oversat af Chr. Winther. Kjøbenhavn
1849, med Digterens egenhændige Rettelser, skænket af Hr. Ingeniør,
Cand polyt. Otto Dyrhauge. 4) Tuschtegning af Frederiksborg Slot under
Glas og i Ramme, skænket og udført af Arkitekt Professor Chr. Nielsen.
5) Journal des Operation de l'Armé du Roi (d: Fr. II. af Preussen). L'Armé
1778, skænket af Hr. Cand mag. J. C. Bonnichsen.
Desuden modtog Biblioteket Gaver fra følgende Institutioner, lærde
Selskaber, Redaktioner og enkelte Personer:
Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, det kgl. Bibliotek, det kgl.
nordiske Oldskriftselskab, Zoologisk Museum, Botanisk Have, Danish
Regional Bureau for the International Catalogue af Scientific Literature,
den internationale Kommission for Havundersøgelser, Patentkommissionen,
Mæglerkorporationen, Udvalget for Folkeoplysningens Fremme, Redaktionen
af »Nordisk Tidsskrift for Filologi«, Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag, Genealogisk Institut, det norske Finans- og Told-Departement,
Videnskaps-Selskabet i Christiania, Statistisk Centralbureau i Christiania,
det norske Kildeskriftfond, det kgl. norske Videnskabers Selskab
(Trondhjem), Bergens Museum, Universitetsbiblioteket i Christiania, Kgl.
Svenska Vetenskapsakademien, Kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala, det
meteorologiske Observatorium i Upsala, Statistiska Komiteen i Stockholm,
Redaktionen af »Nordiskt medicinskt Arkiv«, Universitetsbiblioteket i
Upsala, det kgl. Bibliotek i Berlin, Zentraldirektion der Monumenta Germanica,
det kgl. Pådagogium (Putbus), Stadtbiblioteket i Hamburg, Verein
Videnskabelige Samlinger. 765
fiir Mecklenburgiclie Gesclnclite und Altertumskunde, Fraenkelsclie Stiftung-
in Breslau, Teubners Yerlagsbuchhandlung, Universitetsbiblioteket
i Wien, le Musée commercial liongrois, Statist. Bureau d. Haupt- und Residenzstadt
Budapest, tlie Royal Society of London, tlie Pathological Society
of London, Universiteterne i Aberdeen og Edinburgh, St. Andrews
University, University of Glasgow, the Bodleian Library, the John Rylands
Library (Manchester), le Ministére de l'instruction publique (Paris),
le Bureau international des poids et mesures, le Musée d'liistorie naturelle
de Marseille, le Musée Guimet, Librairie Arthur Rousseau (Paris), l'Université
de Grenoble, rAcadémie de Neuchatel, l'Université libre de
Bruxelles, l'Université de Liége, det italienske Undervisningsministerium,
Universitetet i Neapel, Universitetet i Madrid, Legacion de Espana en Copenhaguen,
Academia polytechnica do Porto, l'Académie Imp. de St.
Petersbourg, le Comité central de statistique (St. Petersborg), die Naturforscher-
Gesellschaft bei der Universitiit Jurjew, Finska Yetenskaps-Societeten,
det finske Literaturselskab, Siillskapet for Finlands Geographie,
Universitetet i Jassy, the Superintendent of Government Printing (Calcutta),
India Office Secretary of State for India in Council, Institute for
Medical Research (Singapore), die mediziniche Facultat d. kaiserl. japanischen
Universitåt (Tokyo), det kaiserl. japanske Universitet i Tokyo, det
ægyptiske Finansministerium, the Survey Department (Ægypten), the
Royal Society of Canada, the Department of Mines (Ottawa), det canadiske
Indenrigsministerium, the Geologicai Survey of Canada, the Department
of the Interior (Washington), the War Department (ibidem), the United
States National Museum, the Department of Commerce and Labour (Washington),
the American Philosophical Society, the State History Society
of Wisconsin, Massachusetts General Hospital, the Carnegie Institute at
Pittsburgh, the Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching
(NewYork), den lutherske Synode i St. Louis, the Universities of Nebraska,
Pennsylvania, Missouri, Michigan, Cornell University, Columbia University,
Yale University, the George Washington University, Princeton Univercity,
the University Club (New York), the Jefferson Physical Laboratory
of Harvard University, Harvard College (Cambridge Mass.), the
Johns Hopkins Hospital, the Johns Hopkins Press (Baltimore), the Association
of American Physicians, the Smithsomian Institution, the Bureau
of Standards (Washington), the Library of Congress, the Public Library
of the City of Boston, the Newberry Library (Chicago), the John Crerar
Library (ibidem). Nationalbiblioteket i Buenos Ayres, la Direction gén. de
la statistique municipal de Buénos-Ayres, Banco Espanol (ibidem), la
Mission Brasilienne å Paris, the Trustees of the Public Library, Museums
etc. of Yictoria.
Forfatteren Jeppe Aakjær, Cand. phil. Aggerholm, R. J. T. Andresen
(Tandil), Docent Oskar Andersen, Professor, Dr. D. Andersen, Hr. H.
Arctowski, Dr. Armstrong (New York), Forfatteren Fr. Bajer, Professor
Luigi Beché (Livorno), Professor, Dr. med. R. Berg, Bibliotekar Poul
Bjerge (Askov), Conferentsraad Birket-Smith, Dr. A. A. Bjørnbo, Hr.
George Black, Professor, Dr. Boas, Dr. H. Bohatta (Wien), Hr. R. S. Bosworth,
Hr. R. Brandstetter (Luzerne), Prosektor A. Brinkmann, Arkitekt
766 Universitetet 1908—1909.
L. Bruun, Stud. theol. Brøndsted, Museumsdirektør Johan Bøgh (Bergen),
Kredslæge C. Carøe, Forlagsboghandler Bruno Cassirer, Cand. mag. Moz. 1
Cohn, Fuldmægtig i Kultusministeriet Fr. Dahl, fhv. Pastor Dahl, Direktør
Doberck (Hongkong), Overbibliotekar Drolsum (Christiania), Assistent
Dumreicher, Mr. Graham Edgar, Mr. Louis Fiaux (Paris), Dr. Aage Friis, j
Professor, Dr. M. C. Gertz, Bibliotekar S. Gjellerup, Dr. phil. C. M. Gieseler
(Erfurt), Professor M. J. de Goje (Leiden), Mr. F. A. Good, Mr. James ;
Green (Worcester Mass.), Cand. polit. P. Gaedeken, Hr. G. Halaubek
(Salzburg), Underbibliotekar A. Halling, Mr. Angelo Hall (Baltimore),
Overretssagfører Paul Hennings, Højesteretsadvokat A. Hindenburg, Mr.
Frits Holm M. R. A. S., Baron Berner-Schilden-Holsten, Dr. Claude Huart,
Professor, Dr. med. E. Ingerslev, Dr. Ch. Janet, Bibliotekar O. S. Jensen,
Redaktor Ad. Jensen, Læge J. W. S. Johnssen, Direktør Alfr. Jørgensen,
Underbibliotekar Chr. Kali, Underbibliotekar Alfred Krarup, Professor
C. M. Lanman, Læge C. Larsen, Overbibliotekar, Dr. S. Larsen, Fru H.
van Mehren-Levinsen, Professor, Dr. Lauder (Brinton), Dr. ph. Lindbæk,
Frau Dr. Anna Levy (geb. Rosenbaeh), fhv. Retsformand Madvig, Hr.
B. Marr (Dux Bøhmen), Mr. John E. B. Mayor (Cambridge), Dr. Merck
(Darmstadt), Bibliotekar Victor Mortet (Paris), Prof. Dr., Niels Nielsen,
Laboratorieforstander Harald Olsen, Mr. L. H. Pammel (Des Moines), Advokat
Dr. V. Pappafava, Hr. Odin Rasmussen (Idaho) ved Godsforvalter
S. Berthelsen, Dr. Baron Heinrich Rotschild, Mr. Camille Santerre (Paris),
Professor Sauvageau (Bordeaux), Hr. E. W. G. Schrøder (Haag), Hr.
Hans Schleich, Docent, Dr. O. Siesbye, Tandlæge Smith (Haderslev), Docent
Stamm, Generalauditør Steffensen, Mr. Stein (Paris), Dr. phil. Will.
Sørensen, Mr. Hannis Taylor (New York), les Fréres Della Torre (Padova), :
Professor. Dr. E. AVarming, Dr. N. Wohlin, Cand. G. Yohtz, Apoteker C.
Ørnstrup (Argentina).
— Af andre Biblioteket vedrørende Sager skal her følgende udførligere
omtales:
T Bibliotekets berømte Samling af iranske Haandskrifter findes et
enestaaende Avesta-Manuskript med Pehlewi-Kommentar, hjembragt af
Rask. Desværre var det allerede dengang meget medtaget, fordi Blækket
— formodentlig under Paavirkning af Fugtighed — havde bragt Papiret
til at skørne, saa at adskillige Blade var faldne i Stumper og Stykker.
Følgen var naturligvis, at disse Dele af Haandskriftet ikke engang kunde
udleveres til Brug paa Læsesalen.
Under et Besøg paa Biblioteket i Efteraaret 1908 opfordrede Dr.
ph. H. Reichelt fra Giessen min Formand til hurtigst at træffe Foranstaltning
til, at denne Del af den berømte Codex blev lagt mellem Glasplader,
da den ellers var fuldstændig tabt for Videnskaben. Samtidig
lovede han under et tilsigtet Besøg i Kjøbenhavn i Foraaret 1909 selv at
ville forestaa Indlægningen, for at alt kunde blive anbragt paa rette Sted.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet indvilligede under
15. September 1908 i, at der paa forventet Tillægsbevilling ekstraordinært
maatte afholdes et Beløb af 525 Kr. til Anskaffelse af 250 Stk. Spejlglasplader.
Da Dr. Reichelt ikke kom til Kjøbenhavn i Foraaret 1909, mindede
Videnskabelige Samlinger. 767
jeg ham i en Skrivelse af 10. April 1909 om det Lofte, han i sin Tid havde
givet Biblioteket. Svaret viste, at Hindringen laa i hans pekuniære Forhold,
og med Konsistoriums velvillige Støtte blev der paa forventet Tillægsbevilling
som Honorar og Rejsegodtgørelse stillet 500 Kr. til Disposition for Dr.
Eeichelt, der i Efteraaret 1909 med stor Omhu ledede dette vigtige Arbejde,
som foregik paa Biblioteket. En af Bogbinder Ehlerts Svende udførte med
ikke ringe Dygtighed den haandværksmæssige Del deraf, og Pladerne opbevares
nu i en Række dertil indrettede Skuffer, som er indbyggede i en
af Haandskriftsamlingens Reoler.
— I Anledning af en Skrivelse fra Ministeriet af 4. Novbr. 1908,
hvori det gennem Konsistorium udbad sig Overbibliotekarens Udtalelse
vedrørende en ny italiensk Forordning om Udlaan af Bøger og Manuskripter
fra de italienske offentlige Biblioteker,*) erklærede Overbibliotekar
Birket-Smith under 10. Novbr. 1908, at han med Glæde gik ind
paa Principet om den direkte Forsendelse mellem Bibliotekerne, men protesterede
mod en i det italienske Reglement omtalt Assurance, idet han opfattede
denne som en Forpligtelse for det laanende Bibliotek til at assurere
det laante Manuskript eller de laante Boger, saalænge de opbevaredes der.
Han nærede saa meget mindre Tvivl om Rigtigheden af denne Opfattelse,
som dette netop var et Hovedpunkt i et af »de forenede Akademier« for
faa Aar siden fremsat Forslag til Udveksling mellem de forskellige Landes
Biblioteker.
Det viste sig imidlertid, at den Forsikring, der krævedes, kun var en
almindelig Transportforsikring, og herom modtog jeg Meddelelse fra Ministeriet
i følgende Skrivelse af 22. Febr. 1909:
»Under Henvisning til Universitetsbibliotekets Skrivelse af 11.
November f. A. angaaende den italienske Regerings Forslag om direkte
Udlaan mellem italienske og danske offentlige Biblioteker paa Grundlag
af det i R. Decreto n. 523 foreliggende Reglement, skal Ministeriet
ikke undlade herved at meddele, at man under 25. s. M.
fra Overbibliotekaren ved det kgl. Bibliotek modtog en Erklæring,
hvori udtaltes, at han var uenig med Overbibliotekaren ved Universitetsbiblioteket
om Forstaaelsen af Reglementets § 55, andet Stykke:
inaltre la ricevuta di quest'invio deve esser assicurata presso una
Soeietå d' assieurazioni o. s. v., idet han forstaar Udtrykket saaledes:
desuden skal den rigtige Modtagelse af denne Forsendelse forsikres hos et
Forsikringsselskab o. s. v., det vil sige: der skal tegnes en Transportforsihring.
Grunden dertil er den, at Postvæsenet ikke erstatter tabte forsikrede
Værdiforsendelser med det fulde opgivne Beløb, medens der efter Universitetsbibliotekets
Mening er Tale om Forsikring mod Skade eller Tab,
der tilstøder medens det laante beror i det fremmede Bibliotek.
Efter at Ministeriet i den Anledning — næst at udtale sin Tilslutning
til den foreslaaede Udlaansordning — havde anmodet Udenrigsministeriet
om inden den endelige Afgørelse af den omhandlede Ordning
træffes, at søge tilvejebragt en authentisk Fortolkning af de omhandlede
Udtryk i Reglementets § 55, har man nu fra nævnte Ministerium mod-
*) Trykt i Bolletino ufficiale Nr. 38. 1908.
768 Universitetet 1908—1909.
taget Meddelelse om, at den omspurgte Passus i Henhold til en Note fra
den herværende italienske Gesandt vil være at fortolke derhen, at der maa
tegnes en almindelig Forsikring mod den Risiko, de paagældende Bøger og
Manuskripter ere udsatte for under Transporten, medens de, saalænge de
ere i det laantagende Biblioteks Varetægt, formenes at være tilstrækkeligt
sikrede ved de af dette Bibliotek almindeligvis iagttagne Forholdsregler.
Hvilket herved meddeles Hr. Overbibliotekaren til behagelig Efterretning,
idet tilføjes, at Ministeriet gaar ud fra, at der fra Udenrigsministeriet
vil komme nærmere Meddelelse om, naar den omhandlede Ordning
træder i Kraft fra Italiens Side.«
Da det forekom mig, at de Betænkeligheder min ærede Formand
havde gjort gældende mod det italienske Forslag for en meget væsentlig
Del slet ikke rokkedes ved denne Oplysning, fandt jeg det rigtigst i
Skrivelse af 25. Februar 1909 til Ministeriet at præcisere mit Stand- |
punkt til det fra italiensk Side foreslaaede Reglement saaledes:
»I Anledning af den fra Ministeriet under 22. Februar 1909 modtagede
Skrivelse vedrørende den italienske Regerings Forslag om direkte
Udlaan mellem italienske og danske offentlige Biblioteker paa Grundlag
af det i R. Decreto no. 523 offentliggjorte Reglement skal jeg gøre opmærksom
paa, at Undertegnede ikke har taget Del i de tidligere om dette
Sporgsmaal førte Forhandlinger. Jeg tillader mig derfor kortelig at j
præcisere min Stilling til Sagen derhen, at jeg i alt væsentligt kan henholde
mig til de af min ærede Formand i Skrivelse af 11. Novbr. 1908
fremsatte Anskuelser. Endvidere forekommer det mig, at Forstaaelsen
af de omstridte Ord i Forslagets § 55 kun delvis er bragt paa det Rene ved
den senere gennem Udenrigsministeriet fra den italienske Gesandt modtagne
Note. Fortolkningen gaar nemlig ud paa, at det, som her fordres, ;
er en almindelig Forsikring mod den Risiko, de paagældcnde Boger og
Manuskripter er udsatte for under Transporten, medens de, saalænge de i
er i det laantagende Biblioteks Varetægt, formenes at væie tilstrækkelig
sikrede ved de af dette Bibliotek almindeligvis iagttagne Forholdsregler.
Ved denne Forklaring er der naturligvis ikke givet noget udtømmende
Svar paa det allerede af min ærede Formand i den ovenfor citerede
Skrivelse rejste Spørgsmaal, hvorledes Forholdet skal ordnes, hvis Haandskriftet,
medens det af Laaneren benyttes paa det laantagende Bibliotek,
beskadiges ved Uheld eller Tyveri (Tilsøling med Blæk, Udrivning af
Blade eller lign.). Thi vel er det rigtigt, at laante Boger og Haandskrifter
i Almindelighed er tilstrækkelig sikrede ved de af det laantagende Bibliotek
trufne Forholdsregler; men sørgelig Erfaring viser dog, at den Slags
Skader — for hvilke danske Forsikringsselskaber ikke tegner Forsikring
— af og til forekommer og derfor nødvendigvis maa tages i Betragtning,
før cn endelig Ordning kan træde i Kraft. Simpel Retfærdighed taler
jo for, at det laangivende Bibliotek ikke uden Erstatning skal finde sig
i en saadan Forringelse af det laante. Men hvem skal betale Erstatningen
og efter hvilke Regler skal Skaden vurderes?
Det simpleste vilde naturligvis være, at den, der gennem et herværende
Bibliotek havde laant Manuskriptet, og ved hvis Uforsigtighed
Skaden maa antages opstaaet, ogsaa betalte denne, og, før Laanet kom i .
Videnskabelige Samlinger. 769
Stand, skriftlig erklærede sig villig dertil. Men det kan jo meget let
tænkes, at det kom til at dreje sig om saa kostbare Ting, at han ikke var
i Stand dertil. I saa Fald maatte vel det laantagende Bibliotek træde til
og dække Beløbet; men den Slags Forpligtelser mener jeg for Universitetsbibliotekets
Vedkommende slet ikke at kunne paatage mig uden Ministeriets
Samtykke, og jeg vilde i ethvert Tilfælde anse det for meget uheldigt,
hvis Erstatningen skulde udredes af Bibliotekets Annuum, som ikke kan
bære saadanne uforudsete Udgifter.
Næsten lige saa stor Vanskelighed volder Spørgsmaalet om, hvem
der skal vurdere Skaden. At dette ikke kan overlades den laangivende
Part alene — saaledes som det krævedes i et tidligere Forslag fra de videnskabelige
Akademier om Laan af Boger og Haandskrifter udenfor det
enkelte Lands Grænser (se Univ. Aarbog 1905—6 S. 575 flg.) — forekommer
mig indlysende. I en saadan Sag maatte baade det laangivende
og det laantagende Bibliotek hores, og Afgørelsen helst træffes af et staaende
Nævn, der, før den endelige Ordning kom i Stand, valgtes af alle de
contraherende Parter øg for alle Tilfælde.
Det forekommer mig ganske nødvendigt at faa en authentisk Afgørelse
paa disse Spørgsmaal, inden den endelige Ordning træder i Kraft,
eftersom Vanskelighederne ved at finde en fornuftig Løsning rimeligvis
vil vokse, hvis Afgørelsen skal træffes, efter at Uheld er sket, og at saa vel
det laantagende søm det laangivende Bibliotek saa vidt muligt i Førvejen
bør vide, hvor langt deres Ansvar og Risiko rækker.«
Det fra italiensk Side foreslaaede Arrangement er endnu ikke traadt
i Kraft.
— Under den danske meteorologiske Ekspeditions Ophold i det nordlige
Island udførte Maleren Grev Harald Moltke en stør Mængde højst
interessante Billeder af Nordlysfænomenerne der. Originalerne til disse
samt nogle Sortkridtstegninger af Ekspeditionens Medlemmer blev af det
danske meteorologiske Institut overladte Universitetet, og Konsistorium
havde allerede for lang Tid siden bestemt, at de skulde ophænges i Universitetsbiblioteket.
Den 29. April 1909 modtog jeg dem gennem daværende
Fuldmægtig M. Clausen, og efter at de nødvendige Foranstaltninger
i Løbet af Sommerferien var trufne, anbragtes de der, hvor de nu
hænger (i Overbibliotekarens Værelse, Læsesalen for Tidsskrifter og Forstuen).
Samtidig modtog jeg ifølge Ministeriet for Kirke- og Undervi
sningsvæsenets Bestemmelse til midlertidig Opbevaring de efter disse
Originaler udførte Gengivelser.
— Den 5. Novbr. 1908 indgav Overbibliotekar S. Birket-Smith sin
Afskedsansøgning og sammen med Ansøgningen fulgte nedenstaaende
Skrivelse til Konsistorium: »Idet jeg hermed tillader mig at indsende min
til Kongen rettede Afskedsbegæring gennem Konsistorium, benytter jeg
Lejligheden til at bede Konsistorium modtage min dybt lølte Tak for
den udmærkede Støtte, mit Arbejde for Biblioteket gennem de mange Aar
altid har fundet hos det, ligesøm øgsaa for det personlige Venskab, hvormed
flere af Konsistoriums Medlemmer har beæret mig. Naar jeg indgiver
min Afskedsbegæring allerede nu, er det for at der kan blive god
Tid til at udnævne min Efterfølger, hvad der vil være af Betydning,
770 Universitetet 1908—1909.
for at jeg kan sætte ham grundigt ind i de Sager, hvormed han faar
at gøre. Da Stillingen som Universitetsarkivar nødvendigvis maa beklædes
af en Mand, der er knyttet til Biblioteket, følger det af sig selv, at jeg*
fratræder den samtidig med Stillingen som Overbibliotekar.«
Han fratraadte sin Stilling den 31. Januar 1909 og dermed afsluttedes
en 29-aarig Styrelse, der for Universitetsbiblioteket næsten i alle
Henseender har været af gennemgribende Betydning.
Søndagen den 31. Jan. 1909 samledes han med sine tidligere Medarbejdere
(deriblandt nogle som nu var gaaede over i andre Stillinger)
samt de øvrige Funktionærer til en beskeden Afskedshøjtidelighed i Bibliotekets
Lokaler. Ved denne Lejlighed søgte jeg overfor ham at tolke vort
Syn paa hans Gerning i de svundne Aar saaledes;
Kære Hr. Overbibliotekar!
Bibliotekets Personale og enkelte af Deres tidligere Medarbejdere
har samlet sig her i Dag for at tage Afsked med Dem. — ATi vilde nemlig
gerne bringe Dem en Tak for de svundne Dage,, i hvilke De med udmærket
Dygtighed har fungeret som vor højtagtede Chef, samt bede Dem modtage
vore bedste Ønsker om Sundhed, Lykke og Arbejdskraft i den kommende
Tid.
Hvad Biblioteket var, dengang De for 29 Aar siden tiltraadte Deres
Stilling, og hvad det er nu, da De overgiver Styrelsen i andre Hænder,
del véd vel bedst vi ældre, som har arbejdet under Dem fra første Færd,
men ogsaa de yngre iblandt os har sikkert alle en saa levende Forstaaelse
deraf, at det er tilstrækkeligt i denne Kreds blot at minde om enkelte Ting
i Deres fortjenstfulde Virksomhed.
For os alle har det saaledes været en Tilfredsstillelse at arbejde
under Ledelse af en Mand, hvis Handlemaade i enhver Henseende var
præget af sjælden Retsindighed, hvis Afgørelser aldrig betingedes af lunefuld
og selvbevidst Magtfølelse, men kun af Hensyn til Bibliotekets Tarv.
De har paa dette Punkt givet os et Eksempel, som vi baade i vort indbyrdes
Forhold og ligeoverfor Publikum skal bestræbe os for at efterligne. —
Universitetsbiblioteket har aldrig — i ethvert Tilfælde ikke under Deres
Styrelse — været et Sted, hvor man kunde lægge Hænderne i Skødet;
men jeg tør roligt paastaa, at i de nu forløbne 29 Aar har det ikke haft
nogen ivrigere og kyndigere Arbejder end Dem, dets Chef; De kendte det
til de mindste Enkeltheder, var til Stede tidlig og sildig. Hellig og Søgn,
medens Deres ordnende Haand roligt og samvittighedsfuldt greb ind der,
hvor der trængtes til den. Og der trængtes i Tidernes Lob til den paa
mange Omraader. Som særlig betydningsfuldt skal jeg her kun nævne
det grundlæggende Katalogarbejde, der blev paabegyndt paa Deres Initiativ,
og som De, uden at det daglige Arbejde eller Publikums Benyttelse
af Biblioteket led derunder, med usvækket Energi har bragt sin Afslutning
nær. Om denne Akse vil Bibliotekets Hjul i en lang Aarrække komme
til at dreje sig. De har smedet den, og jeg tør rolig forsikre, at det ikke
er Nurnberg-Kram, De har leveret.
Endvidere skal jeg i denne Sammenhæng minde om Deres Bestræbelser
for at udfylde de talrige Huller i Bibliotekets Samling af dansk LitteVidenskabelige
Samlinger. 771
.
ratur. I den ukyndiges Øjne er dette maaske kun en ringe Ting. Men den
erfarne Biblioteksmand véd, at den Slags Defekter i et stort Bibliotek er
ligesom det ufuldførte Vindue i Aladins Eventyrpalads. En daglig utrættelig
Paapasseliglied maa være parret med en sjælden omfattende bibliografisk
Viden, hvis Værket blot delvis skal lykkes — helt naas Maalet
vist aldrig: Papirmollen har i Tidens Lob slugt altfor meget af det,
hvormed Hullerne skulde stoppes.
Et Lands Biblioteker er jo dets aandelige Skatkamre, et Oplagssted
for store Værdier, og ligesom en Banks Guld ikke skal ligge og sove i dens
Kældre, men under fornoden Kontrol vandre ud blandt Stormænd og
Smaamænd, bringe Liv i Handelen og lette Omsætningen, saaledes skal
ogsaa et Biblioteks Skatte sættes i Omløb og udnyttes af Store og Smaa;
det er derfor de er samlede, det er derfor de bevares, og den Chef, der af
Frygt for det nødvendige Slid og Spild søger at dæmme op for Brugen
af Nationens aandelige Skatte, han er ikke sin Post voksen. De har aldrig
været i Tvivl om, hvilken ATej der her skulde slaas ind paa, og Publikums
Stemning overfor vedkommende Bibliotek, der afgiver et ubedrageligt
Vidnesbyrd om, hvorledes det føler sine Interesser varetagede, har altid
overfor Universitetsbiblioteket været præget af den yderste Velvilje. Vi
vil alle bestræbe os for at bevare og udvikle disse smukke Traditioner,
som De baade personligt og gennem Deres Instruktioner til Medarbejderne
altid har holdt højt i Ære. Den, der synder mod dem, angriber Bibliotekets
Livsnerve.
Forøvrigt er det jo en Selvfølge, at hvor velvilligt en Styrelse end
i stiller sig til det læsende og studerende Publikum, og hvor ivrig den end
i er for ved gode Kataloger at lette Benyttelsen — Fortidens — og for den
1 Sags Skyld ogsaa Nutidens — Skatte kan alligevel være meget svært tilgængelige,
meget vanskelige at løfte for almindelige Mennesker.
Paa dette Punkt har derfor enhver Biblioteksmand noget af en
Mission. Det er, om jeg saa maa sige, en uskreven Paragraf i hans Instruks,
: at han efter Ævne skal fremdrage det skjulte eller mindre let tilgængelige
1 Stof og literært lægge det til Rette paa en nem og overskuelig Maade.
Dette Krav har heller ikke lydt forgæves til Dem. En stor Del af Deres
f betydningsfulde Forfattervirksomhed har netop været rettet mod dette
1 Maal. Jeg skal eksempelvis kun minde om Udgaven af Matriklen samt
) de mangeaarige, omfattende Forarbejder til det danske Forfatterleksikon.
[ Disse to sidste for det danske literære Publikum saa overordentlig vigtige
l Arbejder følger Dem, naar de nu opgiver Deres Biblioteksgærning og for-
[ lader os. — Heldigvis er det jo ikke nogen lang Afstand, der vil skille os
i i den kommende Tid. Hverken de skyggende Bjærge eller det brusende
[ Hav vil, som Homer siger, ligge os imellem, og vi haaber alle, at ikke
i blot de to ovenfor nævnte betydningsfulde Arbejder, til hvis Fuldforelse
[ De helliger Deres Livs Aften, men ogsaa gammel Kærlighed hyppig vil
1 føre vor fordums Chef som en højt æret Gæst og Raadgiver tilbage til vor
[ Kreds og til disse Steder, der baade for Dem og for os gemmer saa smukke
''Vidnesbyrd om Deres Manddoms trofaste Arbejde. Lev vel! Vore bedste
) Ønsker følger Dem!
Universitetets Aarbog. 40
772 Universitetet 1908—1909.
Efter derom indgivet Ansøgning til Konsistorium indstilledes
Undertegnede af dette til den ledige Post som Overbibliotekar og modtog
den 28. Jan. 1909 kgl. Udnævnelse. Til det ved dette Avancement ledigblevne
Embede som Bibliotekar indstilledes Underbibliotekar O. S. Jensen,
der under 13. Febr. fik kgl. Udnævnelse fra 1. Febr. at regne. Som Underbibliotekar
ansattes dernæst fra samme Dato at regne den hidtilværende
ekstraordinære Medarbejder Cand. Johan Frederik Eyser og som ekstraordinær
Medhjælper i hans Sted Cand. phil. Frederik Birket-Smith.
— Efter at Kontoen for Universitetsbibliotekets samlede Lonningssum
paa Finansloven for 1909—10 var blevet forhøjet med 1100 Kr.*),
ansattes endvidere fra 1. April 1909 Stud. mag. Svend Dahl som 4de
ekstraordinær Medhjælper. Endelig overdroges fra 1. Marts 1909 Arbejdet
ved Aceisionskatalogen, der indtil da var blevet besørget af Bibliotekar
Jensen, til Underbibliotekar Krarnp.
— Om Bibliotekets Katalogarbejder i det forløbne Aar afgaves til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 15. April 1909
nedenstaaende Beretning:
»Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium at indsende
til det høje Ministerium den befalede Beretning om Fremgangen
af Universitetsbibliotekets Katalogarbejder i Finansaaret 1908
—09. Der har i dette Aar ligesom tidligere været arbejdet i dobbelt
Retning nemlig dels paa den alphabetiske Katalog dels paa Fagkatalogen.
Til den første er der af cand.mag.Bartholin skrevet 4119 Sedler tilhørende
Afdelingerne: Lærde Selskaber (fra sidste Halvdel af Tyskland til Sverig),
Zoologi (Slutningen), Botanik (første Halvdel), Asiens Historie i 4to og
forskellige mindre Afdelinger. Til Fagkatalogen har Cand. Bartholin i
Bibliotekstiden skrevet 106 Titelsedler. Udenfor Bibliotekstiden har han
i Fagkatalogen indført 4657 Titler. Ordningen af Fagkatalogen er udført
af Overbibliotekar Birket-Smith samt Underbibliotekarerne Krarup og
Halling. De Afdelinger, der gjordes færdige, vare: Alm. Naturh. (Begyndelsen),
Balkanstaterne, Tyrkiet og Grækenland, Lærde Selskabers
Skrifter til Schweitz incl., Tyske Forff. I—Z.«
Da den paa Finansloven for 1905—06 for fem Aar givne Bevilling
paa 1900 Kr. til Katalogarbejdets Fortsættelse udløb med Finansaaret
1909—10, anmodede jeg under 16. April Konsistorium om at virke hen
til, at en lignende Bevilling for andre fem Aar kunde blive indsat paa
Finansloven for 1910—11, hvilket ogsaa skete.
— Det havde længe staaet klart for alle, som havde nøjere Kendskab
til Bibliotekets Forhold, at der paa to Omraader tiltrængtes en hurtig
og gennemgribende Ændring. Dels var det Annuum, med hvilket der
arbejdedes, aldeles utilstrækkeligt til de Opgaver, som ifølge de for Bibliotekets
Virksomhed givne Bestemmelser skulde løses, dels henstod Størsteparten
af dets Haandskriftsamlinger fra gammel Tid i en meget slet
Forfatning, der tillige besværliggjorde en virksom Kontrol med mange af
de Sager, som udlaantes. Skønt jeg vel vidste, at Krav om ny Bevillinger
under den for Statens Finanser vanskelige Situation ikke havde stor
Udsigt til at finde villigt Øre, ansaa jeg det dog for uforsvarligt at op*)
se Aarb, 1906—07 S. 746.
Videnskabelige Samlinger. 773
sætte disse to vigtige Sager længere og indsendte derfor under 30. April
1909 til Konsistorium nedenstaaende Skrivelser:
»Herved tillader jeg mig at henlede Konsistoriums Opmærksomhed
paa, at det sikkert i en nær Fremtid vil være nødvendigt at forhøje Universitetets
Tilskud til Biblioteket betydeligt. Min Formand, som for nogle
Aar siden havde opnaaet en Forhøjelse af denne Konto, var hurtig bleven
klar over, at den desværre var utilstrækkelig, og gjorde mig inden sin
Afgang opmærksom paa, at en ny Forhøjelse vilde være absolut nødvendig.
Den samme Anskuelse var jeg selv ad anden Vej kommet til bl. a.
ved at se, hvor vanskeligt det paa Grund af Pengeknapheden var at
imødekomme selv fuldt berettigede Ønsker fra det laanende Publikums
Side. Straks efter at jeg havde tiltraadt Overbibliotekarstillingen, gennemgik
jeg derfor de nærmest foregaaende Aars Regnskaber for at faa et
Overblik over, hvorledes Udgifterne fordelte sig for de forskellige Fags
Vedkommende og om muligt naa til et begrundet Skøn over, hvor meget
det vilde være nødvendigt at forlange. Efter den Ordning af de to store
københavnske Bibliotekers Virksomhed, som ifølge Komitébetænkningen
af 10. Novbr. 1848 og Erklæringen af 5. Febr. 1849 (smlgn. Saml. af
Universitetets Retsregler § 418) blev truffet, og som paany blev fastslaaet
som Resultat af Forhandlingerne om denne Sag i 1904, skulde Universitetsbiblioteket
indtage den første Plads indenfor Medicinen og de naturvidenskabelige
Fag. Denne Opgave er det imidlertid med det nuværende
Annuum ganske umuligt at røgte paa en forsvarlig Maade.
Bibliotekets Aarsindtægter belober sig for Øjeblikket — bortset fra
Lønningerne — ialt til 25,280 Kr. Heraf udgjorde i sidste Finansaar
Universitetets Tilskud 19,456 Kr., Legaterne 5824 Kr. Af denne Sum
brugtes til Indbinding*) lidt over 8300 Kr., til Porto, Tryksager, Brændsel,
Elektricitet, Kontorholdsudgifter, Vedligeholdelse øg Reparation c.
5000 Kr., til Bøgkøb c. 12000 Kr. Dette sidste Beløb anvendtes saaledes:
Til alle de Fag, i hvilke ikke Universitetsbiblioteket, men det kgl.
Bibliotek skal indtage den ledende Stilling, altsaa Arkæologi, Sprog, Filosofi,
Kunst, Historie, Nationaløkonomi, Retsvidenskab, Pædagogik, Theologi
tilsammen c. 4000 Kroner.
Til Naturhistorie (Alm. Naturhistorie, Anatomi, Fysiologi, Geologi,
Zoologi øg Botanik) c. 4000 Kroner.
Til de exakte Naturvidenskaber (Fysik, Chemi, Astronomi) Mathematik
med Mekanik samt de tekniske Fag c. 3000 Kroner.
Til Medicin lidt over 1000 Kroner.
Med dette sidste Beløb forholder det sig saaledes; Biblioteket har
hidtil modtaget den allerstørste Del af sin Tilvækst i dette Fag fra det
• Classenske Litteraturselskab, hvis Anskaffelser efter at have cirkuleret
f blandt Medlemmerne overtages af Biblioteket for den meget beskedne Sum
i af 400 Kroner. Men efterhaanden søm Fagets Litteratur antog større øg
j større Dimensioner, har Selskabet væsentlig maattet begrænse sine An-
5 skaffelser til Tidsskrifter. De Bøger, Biblioteket nu erhverver ad denne
Vej, er desværre lette at tælle, og med de Krav før Øje, som stilles fra de
*) Summens uforholdsmæssige Størrelse finder sin Forklaring derved, at der for den
indbindes ikke blot Nyanskaffelserne, men ogsaa hele den danske Aflevering, og
de meget talrige Gaver.
774 Universitetet 1908—1909.
øvrige Fags Side, har det hidtil ikke været muligt — foruden de nævnte
400 Kr. — at ofre mer til Medicin end c. 600 Kr. Naar man nu betænker,
i hvilken Grad dette Fag blot i de sidste 10 Aar er vokset, hvorledes Forskningen
har taget det ene nye Omraade efter det andet op til Behandling, og
hvilken omfangsrig Litteratur netop denne Specialforskning har kaldt
til Live baade hvad Tidsskrifter og Bøger angaar, vil man let kunne indse,
at Biblioteket paa det medicinske Omraade er og i Fremtiden vil være
ganske ude af Stand til blot tilnærmelsesvis at røgte sin Opgave, med
mindre Indtægten betydelig forøges, tilmed da Priserne paa Bøger stadig
er stærkt stigende.
Medens saaledes Medicinen, uagtet den efter Bestemmelserne burde
høre til de bedst doterede Fag, paa Grund af de i Tidens Løb stærkt
ændrede Forhold nu nærmest indtager en Askepots Stilling, er Situationen
for Naturhistoriens Vedkommende noget gunstigere især paa Grund af de
til dette Øjemed skænkede betydelige Legater.
Ikke desto mindre er dog ogsaa paa dette Omraade Bibliotekets
Stilling ret prekær. Priserne paa de betydeligere naturhistoriske Værker
er gennemgaaende meget høje — c. 500 Kroner aarlig har Biblioteket saaledes
maattet betale som Subskribent blot for et enkelt Værk, og Priser
paa mellem 2 og 300 Kroner for et saadant er aldeles ikke nogen Sjældenhed;
overfor adskillige kun altfor berettigede Ønsker har man derfor af
Pengemangel hidtil maattet stille sig afvisende, og at Afvisningerne i det
mindste fra et pekuniært Synspunkt har været vel begrundede, er der slet
ikke Tvivl om. Budgettet er anspændt til det yderste, hvilket formentlig
fremgaar klart blot af den Omstændighed, at for over 500 Kroner af
forrige Aars Anskaffelser paa det Classenske Tilskud maatte overføres til
dette Aar. Saaledes kan det naturligvis ikke vedblive at gaa uden stor
Skade baade for Biblioteket og for Videnskaben, men efter mit Skøn vil
man dog indtil videre for dette Fags Vedkommende kunne naa et tilfredsstillende
Resultat ved Hjælp af en betydelig ringere Sum end den, der
er nødvendig for at bringe Medicinen paa Fode.
Endnu staar af Hovedfagene tilbage at omtale dem, jeg ovenfor har
sammenfattet under Gruppebetegnelserne Mathematik, exakte Naturvidenskaber
samt tekniske Fag.
Med Hensjm til dem gælder omtrent det samme, som allerede er sagt
om Naturhistorien. Biblioteket er nemlig ogsaa paa dette Punkt naaet
til den alleryderste Grænse af, hvad der med de nuværende Pengemidler kan
præsteres. Ja, paa adskillige Punkter har man desværre allerede maattet
resignere, og hvis den nuværende Tilstand fortsættes ret længe endnu,
betyder det simpelthen Stagnation. Thi ogsaa indenfor disse Videnskabsgrene
foregaar der jo en frodig Udvikling, som fremkalder en uanet Fylde
af ingenlunde billig Litteratur. Blot eksempelvis skal jeg minde om den
Række af Tidsskrifter, som de ny Opdagelser indenfor Elektriciteten,
Telegrafien, Fotografien og nu senest Luftsejladsen har bragt paa Markedet.
Medens jeg saaledes mener, at Biblioteket indenfor de Fag, i hvilke
det efter Bestemmelserne skal repræsentere, ubetinget trænger til en betydelig
Forøgelse af sit Annuum, tror jeg, at det Belob, som det nu raader
over til Retsvidenskab, Nationaløkonomi, Arkæologi, Kunst, Historie,
Videnskabelige Samlinger, 775
Sprog, Pædagogik, Theologi og Filosofi, foreløbig i det væsentlige vil
kunne strække til til de beskedne Fordringer, som paa disse Omraader efter
den én Gang trufne Ordning kan stilles fra Universitetslærernes og de
Studerendes Side. Alt hvad der kræver betydelige Bekostninger maa, naar
ikke særlige Legatmidler staar til Raadighed, overlades til det Kgl. Bibliotek
at anskaffe.
Paa Grund af det, jeg ovenfor har udviklet, tillader jeg mig da
ærbødigst at anmode Konsistorium om at gøre Skridt til, at Universitetets
Tilskud til Bibliotheket paa Finansloven for det kommende Aar kan
blive forøget med 12,000 Kroner, som jeg tænker at anvende paa følgende
Maade: Til Medicinen c. 5000 Kr., til de naturhistoriske Fag c. 2000
Kroner, til exakt Naturvidenskab og de tekniske Fag 3000 Kr. Ved
denne Fordeling vil de tre Hovedretninger, hvori Biblioteket efter sin Bestemmelse
skal virke, hver faa en Sum af ialt G000 Kr. til Bogkøb, hvilket
formentlig vil være tilstrækkeligt i alt Fald for en længere Tid, og da det
ved forskellige Prøver, jeg har anstillet, viser sig, at der til Indbindingen
omtrent medgaar mellem 1I5 og 1/6 af et til Bogkøb bestemt Beløb, har
jeg anslaaet den Sum, som det vil koste at indbinde Nyerhvervelserne, til
c. 2000 Kr.
Skønt jeg naturligvis gærne indrømmer, at det, der her forlanges, er
en betydelig Sum, skal jeg dog til Slutningen ved et Par Tal vise, at det
i Forhold til de Summer, andre Biblioteker med lignende Opgaver har til
Disposition, maa siges at være endog meget rimelige Krav. Saaledes raader
det Kgl. Bibliotek i Kbhvn., der ligesom Universitetsbiblioteket kun skal
repræsentere i visse bestemte Retninger, over 60,000 Kr. aarlig til Bogkøb,
deraf 21,000 til Indbinding. Universitetsbiblioteket i Lund disponerer
over c. 55,000 Kr. til Bogkøb og Indbinding, og Upsalabiblioteket havde
i 1907 alene til Bogkøb et Annuum af 23,392 Kr.; medens vort Bibliotek
ved den paatænkte Forøgelse af dets Indtægter kun vilde komme til at disponere
over ialt 22,000 Kr. til Nyanskaffelser og 10,000 Kr. til Indbinding.
«
»Af alle Universitetsbibliotekets værdifulde Haandskriftsamlinger
kan kun den Arnemagnæanske siges at være i en Stand, der tilfredsstiller
ethvert rimeligt Krav. Det stateligt udstyrede og med mønsterværdig
Omhyggelighed udarbejdede trykte Katalog aabner Forskeren en let Adgang
til hver Enkelthed i den vidtberømte Samling. Samtidig med Katalogarbejdet
blev der desuden gjort, hvad der den Gang kunde gøres for
at bevare de af Tidens Tand medtagne Diplomer og Manuskripter. Endvidere
blev en stor Mængde Bind indbundne eller ombundne og alle forsynede
med ny og tydelige Signaturer.
For de øvrige Haandskriftsamlinger, Biblioteket gemmer, af hvilke
flere baade i Henseende til Kostbarhed og Betydning for Videnskaben maa
vurderes meget højt, er et lignende Arbejde aldrig bleven gjort. Ganske
vist eksisterer der over dem alle Kataloger; men af disse er flere i høj
Grad forældede, uoverskuelige og i det Hele mangelfulde, saa at det selv
for dem blandt Bibliotekets Personale, der har nøje Kendskab til disse
Ting, kan falde meget vanskeligt at besvare Spørgsmaal øm Enkeltheder
paa en tilfredsstillende Maade, og for Publikum er det vel næsten umuligt
776 Universitetet 1908—1909.
ved egen Hjælp at finde sig tilrette i en Del af disse Kataloger. Jeg
maa dog udtrykkelig undtage Katalogerne over de meget vigtige Samlinger
E donatione variorum og Additamenta; for dem har nemlig min
Forgænger (tildels ved sit personlige Arbejde) skabt særdeles brugbare
Hjælpemidler; men baade Fabricius' og Rostgaards Samlinger er kun vanskeligt
tilgængelige ved Hjælp af de eksisterende Fortegnelser, og det
samme gælder om visse Dele af de kostbare Samlinger af orientalske
Haandskrifter.
Da min Forgænger tiltraadte sit Embede, var Universitetsbiblioteket
i næsten alt det, der betinger et Biblioteks Brugbarhed og Nytte, i høj
Grad forsømt. Hans Bestræbelser maatte derfor i første Linje være
rettede paa det ene fornødne, at bringe Bogsamlingen paa Fode igen og
ved det ny Katalog, der allerede den Gang paa hans Initiativ var planlagt,
skabe Orden i det Kaos, han forefandt. Denne Opgave har han jo under
sin lange Embedsvirksomhed med overordentlig Dygtighed og Samvittighedsfuldhed
og ved Indsats af et stort personligt Arbejde bragt sin Løsning
nær. For Haandskriftsamlingen kunde kun det nødvendigste og mest
uopsættelige gøres, bl. a. Indretning af et brandsikkert Rum til deres Opbevaring.
Da Tilendebringelsen af Bibliotekskatalogen rimeligvis vil
lægge Bestlag paa Personalets Arbejdskraft mindst en halv Snes Aar
endnu, er det naturligvis heller ikke min Mening, at man allerede nu skal
gaa i Gang med en grundig Revision og Fornyelse af Haandskriftkatalogen.
Dette vigtige Arbejde maa desværre vente. Derimod mener jeg
rigtignok at burde gøre opmærksom paa, at for alle Samlinger med Undtagelse
af den Arnemagnæanske er et Ordningsarbejde og en Konservering,
for visse Afdelinger tillige en Revision og foreløbig Omskrivning af Indholdsfortegnelserne
en uafviselig Nødvendighed.
Konserveringsarbejdet skulde efter min Anskuelse bestaa for det
første i Reparation og Eftersyn (delvis Ombinding) af en meget betydelig
Mængde Haandskrifter, som nu henstaar i den mere end maadelige Forfatning,
hvori de var, da de i svundne Dage indlemmedes i Biblioteket.
Samtidig maa alle Signaturer, der nu er anbragte paa en uheldig Maade
og tildels ulæselige, fornyes. Endvidere bør den Opbevaringsmaade,
Biblioteket hidtil har anvendt overfor Samlinger af Breve og Manuskripter
af mindre Omfang, nemlig at bundte dem sammen i Pakker og indsvøbe
dem i Pap eller Papir, helt opgives. En saadan Indpakning værner dem
kun i aldeles utilstrækkelig Grad mod Støv og Smuds, og desuden er det
næsten umuligt at holde Orden i og Kontrol med Indholdet af en saadan
Pakke. Her maa tilvejebringes dels Omslag i Bogform med Overfald,
dels Papkasser afpassede efter de forskellige Formater, og indenfor disse
bør Brevene anbringes paa en ganske bestemt Maade, der gør det muligt
at bevare streng Orden og udøve fornøden Kontrol. Fremdeles er det nødvendigt,
at de Manuskripter i de orientalske Samlinger, som paa Grund
af deres Form er noget uhandlelige og vanskelige at opbevare, omhyggeligt
befries for det Støv, de saa længe har samlet, dernæst lægges i lange tætsluttende
Papkasser af en ejendommelig Konstruktion, der baade hindrer
Støvets Indtrængen, gør Udtagningen let og muliggør Anbringelsen
af en tydelig Signatur paa Endestykkerne. Da de ikke kan finde Plads
Videnskabelige Samlinger. 777
paa de nuværende Hylder uden straks at komme i Uorden, vil det endvidere
være nødvendigt at konstruere en særegen Reol, hvor de bekvemt kan
lægges. Det kan jo ikke være andet end, at et Revisions- og Konserveringsarbejde
som det ovenfor antydede i første Linje vil stille store Krav
til mig selv, særlig hvad den tekniske Side angaar, men da jeg ikke er
i Besiddelse af Kundskaber i de orientalske Sprog og Litteraturer, hvilket
for en væsentlig Del deraf maa siges at være en nødvendig Forudsætning,
er jeg meget glad for, at Biblioteket netop nu i Underbibliotekar Eyser
har en Mand til sin Raadighed, der med Interesse har helliget sig til disse
Studier og endelig er saa omhyggelig og samvittighedsfuld, at jeg uden
Risiko kan lægge en væsentlig Del af Arbejdet i hans Hænder.
Selvfølgelig er det min Mening, at al Reparation og Ombinding af
Haandskrifter skal udføres her i Biblioteket under mit eget Tilsyn og af
en ubetinget tilforladelig Mand, for hvem der i et lidt afsides Lokale indrettes
et interimistisk Værksted.
For at skaffe mig et nogenlunde paalideligt Skøn over, hvad et
Konserveringsarbejde som det ovenfor foreslaaede vil koste, har jeg konfereret
med Bogbinder Ehlert, der i sin Tid besørgede et lignende Arbejde
for den Arnemagnæanske Samling. Det Beløb, der medgik hertil, var
3200 Kroner, og Bogbinder Ehlert er af den Mening, at en lignende Gennemgang
af de øvrige Samlinger vil koste mindst 6000 Kroner, hvilket jo
ganske vist er en betydelig Sum, men dog for intet at regne i Forhold til
de Værdier, det her drejer sig om. Af Hensyn til den meget begrænsede
Arbejdskraft, Biblioteket kan ofre paa saadanne ekstraordinære Foranstaltninger,
foreslaar jeg da, at Arbejdet (ligesom Tilfældet var med den
Arnemagnæanske Samling) fordeles paa et Tidsrum af 10 Aar, og da det
efter min Opfattelse aldeles ikke gaar an, nu da Biblioteket kan skaffe
Arbejdskraften, at opsætte Konserveringsarbejdet yderligere, tillader jeg
mig ærbødigst at anmode Konsistorium om at træffe de nødvendige Foran-
; staltninger til at Vio af den ovenfor angivne Sum, altsaa 600 Kr., kan
blive skaffet paa forventet Tillægsbevilling, saaledes at Arbejdet snarest
kan paabegyndes. En Del af Resten vil saa forhaabentlig kunne blive
i opført paa Finanslovforslaget for det kommende Aar som en, i Lighed med
Bevillingen til det egentlige Katalogarbejde, foreløbig for fem Aar gæli
dende Bevilling paa 600 Kr. aarlig.«
Konsistorium støttede begge Forslag varmt, men Ministeriet mente
i ikke under de forhaandenværende Forhold at kunne gaa med til en Fori
øgelse af Bibliotekets Annuum. Derimod lykkedes det straks at skaffe
> det nødvendige Beløb til Haandskriftsamlingernes Reparation, saaledes
i som det vil ses af nedenstaaende Skrivelse fra Konsistorium af 15.
. Juli 1909.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har under 10. d. M.
r tilskrevet Konsistorium saaledes:
»I Overensstemmelse med d'Hrr. Rektors og Professorers Indstilling
i i Skrivelse af 1. d. M. bifalder Ministeriet herved, at der af Universitetets
f Udgiftspost 10, Ekstraordinære Udgifter for 1909-—10 afholdes et Beløb
5 af 500 Kr. til paatrængende Konserveringsarbejder ved Haandskriftsi
samlingerne i Universitetsbiblioteket.
•
778 Universitetet 1908—1909.
Hvilket tjenstligt meddeles til behagelig Efterretning med Tilføjende,
at man ved Skrivelse af Dags Dato har bemyndiget Universitetskvæsturen
til at optage en til samme Formaal bestemt Bevilling af 600
Kr. aarlig i 5 Aar, under Udarbejdelsen af sit Forslag til Finansloven
for Finansaaret 1910—11.
Hvilket herved meddeles Overbibliotekaren til behagelig Efterretning.
«
— Af Aarets mindre vigtige Begivenheder turde maaske disse fortjene
Omtale her;
Biblioteket indsendte i Maj 1909 efter Anmodning fra Hr. Overbibliotekar
V. Grundtvig en Samling af forskellige Genstande til den
Biblioteksudstilling, der var forbundet med Landsudstillingen i Aarhus.
Overbibliotekar H. O. Lange, der efterhaanden har ladet forskellige
Universitetsbiblioteket tilhorende Haandskrifter gengive ad fotografisk
Vej i det kgl. Biblioteks Atelier, indvilligede efter derom ført Forhandling
i at overlade Universitetsbiblioteket en Gengivelse af disse for den danske
Historie meget vigtige Codiees, mod at Atelieret fik sine Udgifter til
Papir og Kemikalier dækkede.
Med de amerikanske Universitetsbiblioteker i Berkeley (University
øf California), Urbana (University af Illinois) øg Ann. Arbor (University
øf Michigan) er der i Aarets Løb truffet Aftale om Udveksling af Publikationer.
2. Den botaniske Have 1909.
(Direktør, Professor, Dr. Eug. Warming).
A. Haven i snævrere Forstand.
(Botanisk Gartner Axel Lange).
1. Frilandsanlæget. Busketter øg Kvarterer er i Sommerens Lob
holdte rene søm sædvanlig. T Staudekvarteret er Planterne optagne. Stykket
er blevet gødet og omgravet. Bedene afsatte med samme Afstand som
før, øg Planterne atter plantede. Nogle enkelte Træer, som stod for nær
ved andre, er blevne gravede fri ved Roden øg er ved Hjælp af Tallie
løftede øg flyttede hen paa et gunstigere Sted.
I Vinteren (Februar—Marts) 1908 fremkom der i Dagspressen (Vort
Land) talrige Klager over den Tilstand, hvori Hovedvejen gennem Haven
fra Gothersgade til Sølvgade befandt sig. Dette foranledigede Havens Bestyrelse,
som indsaa, at en selv hyppig udfort Grusning ikke vilde kunne
afhjælpe Fejlen, men at en Grundforbedring af Vejen var nødvendig,
til at ansøge Bevillingsmyndighederne om paa Tillægsbevillingsloven for
Finansaaret 1908—09 at stille en Sum til vor Raadighed til nævnte Formaal.
Regeringen mente ikke at kunne bevillige Pengene paa Tillægsbevillingsloven,
og Ansøgningen blev atter indsendt saaledes, at Beløbet
kunde optages paa den ordinære Finanslov 1909—10. Det var under
Overvejelse, om man skulde søge om en saa stør Bevilling, at der vilde
kunne blive Raad til at lægge en dobbelt Fliserække gennem Haven foruden
Rendestenen ved Siderne, men da det Tilbud, vi i den Anledning
modtog fra et af vore største Entreprenørfirmaer, lød paa en saa stor
Videnskabelige Samlinger. 779
Sum som 7589 Kr. 30 0., medens vort eget Overslag paa Makadamisering,
ligeledes med Rendestene ved Siderne, udført ved Havens Folk, lød paa
3440 Kr., mente Direktionen ikke at kunne forsvare at søge om den større
Sum og anbefalede derfor i sin Ansøgning til Ministeriet, at man blev
staaende ved den billigere Form for Udbedring. Belobet blev bevilliget,
og Arbejdet udførtes fra midt i April til hen paa Sommeren. I alt er der
sat 2052 løbende Fod Rendesten og makadamiseret 8064 Kv.-Fod Gang.
Ogsaa Kørevejen bagom Væksthus Nr. 5 hen til Kulkælderen er
bleven makadamiseret, ligesom der enkelte andre Steder er udført Smaareparationer
af Gange; i alt er 120 løbende Fod Rendesten omsat og 2232
Kv.-Fod Gang bleven makadamiseret.
Da Stengærdet, som paa et Stykke afgrænsede Observatoriebakken
mod Hovedgangen, var en Del brøstfældigt, blev det nedrevet, og den
nedre Del af Bakken blev derpaa lavet om til et Stenhøjsparti; hertil er
anvendt Stenene fra Stengærdet. Dette Stenhøjsparti er i Efteraaret delvis
beplantet.
I de senere Aar har der enkelte Gange i Løbet af en Uge været foretaget
en Optælling af, hvormange Mennesker der passerede de to Laager,
ad hvilke der for Publikum er Adgang til Haven, og Resultatet har for
nogle af Optællingernes Vedkommende fundet Optagelse i Aarbogen. I
Aar er der foretaget en mere regelbunden Optælling, idet der de første
7 Dage i hver Maaned er bleven talt, hvormange Mennesker der gik ind
ad Laagerne. Resultaterne fra tidligere Tællinger saavelsom fra Tællingen
i Aar opføres her, for at en Sammenligning derigennem kan finde Sted.
I Ugen 29. Sept.—5. Okt. 1904, det vil sige, da Passage endnu kun fandt
Sted ad Gothersgadelaagen, om Helligdage dog tillige ad en Laage ved
Farimagsgade, passerede 3604 Mennesker ind i Haven. Ugen 11. Okt.—
17. Okt. 1905, d. v. s. straks efter Sølvgadelaagen var aabnet for Færdslen
gav til Resultat: 9728, Ugen 1. Nov.—7. Nov. 1905: 13,608, Ugen 1. Maj—
7. Maj 1906: 30,034 og Ugen 1. Okt.—7. Okt. 1906: 23,741.
I Aar har Besøget været følgende:
Tallene for Maj, Juni og Juli vil sikkert normalt blive meget større,
men Arbejdet med Makadamiseringen af Hovedgangen hemmede Færdslen,
saa at en Del Mennesker, som ellers daglig benyttede Gennemgangen,
foretrak en Tid lang at gaa udenom. Lægges disse Tal til Grund for en
Beregning af, hvor mange der i Aarets Løb passerer ind i Haven, faas
til Resultat: 1,377,788.
For at holde Søen i den rette Vandstandshøjde har Pumpen været
benyttet 84 Gange i 528 Timer, hvorfor der særligt i dette Øjemed maatte
fyres under Kedlerne i 297 Timer.
1ste Uge i Januar: 13,393.
— — - Februar: 19,848
_ _ . Marts: 22,657.
— — - April: 29,409.
— — - Maj: 31,981.
— — - Juni: 34,810.
1ste Uge i Juli: 29,290.
— — - August: 32,320.
— — - September: 32,255
— — - Oktober: 30,400.
— — - November: 23,460,
— — - December: 17,260.
Universitetets Aarbog. 41
780 Universitetet 1908—1909.
Vandforbruget i Haven var fra 16. Sept. 1908—24. Sept. 1909
52,000 Td., og da det Kvantum (70,000 Td.), som ved Kontrakt med
Kommunen er afgiftsfri, saaledes ikke er naaet, har Haven i Aar ingen
Vandafgift betalt. Indførelsen af W. C.'er i Haven vil uden Tvivl forøge
Vandforbruget en Del.
2. Sorø-Arboretet. Omkring Træerne i Naaletræsplantningerne
ved Filosofgangen er der renset i Sommerens Løb. I Foraaret blev en Del
Træer og Buske, som tog for megen Plads i Planteskolen, opgravede og
derpaa udplantede i Feldskov i Fortsættelse af Acer-Plantningen og ved
Filosofgangen i Cratægus-Plantningen. lait udplantedes 50 Slægter i 775
Eksemplarer, deraf af Cratægus alene 237 Stk. Af ovennævnte 775 Eksemplarer
er der senere afgivet 30 Stk. til Sorø Akademi til Indplantning i
Akademihaven.
3. Væksthusene. Planterne er renholdte og omplantede som sædvanlig.
30 Planter er omplantede i Ballier og firkantede Kasser. Fra 1.
Xovember 1908—31. Oktober 1909 var 98 Varieteter og Arter af Væksthus-
Orchideer i Blomst. Kaktushuset var aabent for Publikum paa 6
Aftener, 2 Timer hver Gang, i Anledning af at de storblomstrede, natblomstrende
Arter af Cereus udfoldede sig. lait var der af udsprungne
Blomster: 16 Cereus grandiflorus (Nattens Dronning), 17. C. nycticallus.
5 C. rostratus og 4 C. Mac Donaldii.
Til Indlægning af W. C. bag Væksthusene og ved Medhjælperboligen
ver der paa Finansloven bevilget 7775 Kroner som anden Halvdel
af 15,550 Kroner; foruden Indlægning af W. C. skulde tillige Vandafløbsforholdene
fra Medhjælperboligen og Væksthusene ordnes. I Medhjælperboligen
er indlagt: 1 W. C. i 1ste Undergartners Bolig, 1 W. C. i 2den
Undergartners Bolig, 1 Gaard-W. C. i Fyrbøderens Gaard og dos å dos til
dette 1 W. C. for de ugifte Medhjælpere. I det gamle Retiraderum bag
Væksthusene er der indrettet 4 W. C.'er, deraf to beregnede til Havens
Folk, to til Publikum, samt et Urinal med tre Rum. I et Materialrum
ved Siden af Folkestuen er en mindre Del bleven skildret af og indrettet
til to W. C.'er for Damer. En anden mindre Del af dette Materialrum
er bleven indrettet til Værktøjsrum med Indgangsdør fra Nr. 5. Resten
af nævnte Rum er bleven bibeholdt som Materialrum. Mellemdørene
mellem Hus Nr. 3 og 4 er erstattede med ny. Rør og Haner i Varmeledningen
er gennemgaaet og reparerede i Aarets Løb. Damprøret fra
Apuariet til Forsøgshuset er bleven fornyet. Luftgivningsapparatet i Nr. 2
er repareret. Glastagene paa Væksthusene er grundig eftersete som sædvanlig.
Øverste Lag af Vinduer fra Væksthus Nr. 1 har været nedtaget,
og alle Ruderne er lagt om, saaledes at de nu ligger med Overlæg og i Kit,
medens de før laa med de sammenstødende Rande i Bly. Den store
Gennemkørsel under Væksthusene er hvidtet, ligeledes Rummet under
Trappen. I Nr. 7—9 er en Del Spær dels erstattede med ny dels bleven
betydelig udbedrede, i den østre Ende af Huset er endvidere lagt ny Fodplanker.
I Skuret mellem Palmehusporten og Potteskuret er der bleven
indlagt Vandrør med Taphane, og i Gulvet er støbt en Afløbskumme. For
at hindre Frysning af W. C.'erne i Vinterens Løb er der indlagt Varmerør
gennem Dame-W. C. Rummet, hvorfra det er ført videre under Jorden
Videnskabelige Samlinger. 781
i ind i Fyrbøderens og Medhjælpernes W. C.'er. Et Varmerør er ligeledes
t ført igennem Herre-W. C. Rummet. I Værktøjsskuret og i det lille Rum
[ mellem Formeringshus og Forsøgshus er opstillet Ribbeovne, igennem
[ hvilke der kan ledes Damp, saaledes at de paagældende Rum kan benyttes
r til Arbejds- og Opholdsrum. Værktøjsskuret tjener saaledes nu til Op-
[ holdsrum for den Kone, som skal renholde og føre Opsyn med W. C.'erne.
! Fra begge W. C.-Rummene er der lagt Ringeledning hen til Yærktojsi
skuret, saaledes at Opsynskonen kan tilkaldes. Ministeriet har bifaldet, at
i der i al Fald paa Prøve opkræves en Afgift af 10 Øre for Benyttelsen af
W. C.'erne, og at Haven lønner en Kone, som om Eftermiddagen fra
Kl. 1 til Lukketid fører Opsyn, med en maanedlig Løn beregnet efter
) den for Arbejdskonerne i Haven gældende Løn. Havens Bestyrelse har
[ ment det ganske nødvendigt at have et saadant Opsyn, idet en fri og
r uhindret Adgang til W. C.'erne let vilde kunne medføre Misbrug af fori
skellig Art, som Vandspild, Bemaling af Væggene, Henkasten af Affald
i i Kummerne o. s. v. Konen, der fører Opsyn beskæftiges tillige med Vask-
[ ning af Planter, saaledes at hun selv i Perioder, hvor intet Besøg finder
< Sted, ikke er uvirksom.
4. Bygningerne. I Gartnerboligen er der for Vinduerne i Havestuen
anbragt udvendige Skodder. Gulvene i de tre Arbejdsværelser samt
[Entreen er ferniserede. Gartnerens Kontor er ferniseret, hvidtet og malet.
[Medhjælperboligen: Angaaende Anlæg af W. C. se under Væksthusene.
1 Trappegangen er ferniseret, og Undergartner Ulleriks Lejlighed er delvis
i istandsat. løvrigt er der foretaget førskellige Udbedringer af de Beskauligelser,
der var sket paa Træ og Murværk som Følge af AV. C. Indlæget.
[Paa Musæumsbygningen er foretaget nogle mindre Reparationer af Tagirender
og Nedløbsrender. I Biblioteket er Gulvene malede. Vinduernes
?Træværk udadtil i Kælderetagen er malet. Værelserne Nr. 7, 9, 11, 12,
114, 23 samt Trappegangen er ferniserede, i Nr. 9 er Loftet hvidtet. I La-
Jboratoriebygningen er Lofterne i tre Værelser hvidtede, og Gulvene i 5
^Værelser samt Bagtrappegangen er ferniserede.
5. Frø og Plantebytningen. Fra 88 botaniske Haver og fra 7
IPrivate er modtage 2070 Portioner Frø og fra 12 botaniske Haver, fra
S38 Private samt ved Køb er erhvervet 469 Eksemplarer af levende Planter
oøg Stiklinger. Blandt Giverne kan nævnes: Fru Ammitzbøll, Sorø, Kønitrollør
Andersen, Apotheker Capelle, Springe, Etatsraad Dessau, Dr. Enggell.
Hovmester Eriksen, Gartner Fahle, Gaunø, Gartner Haar, Gisselfeldt,
/[Murermester Hansen, Cand. pharm. J. Hartz, Major van Holck, Gartner
IHjort, Gartner Clemen Jensen, Overgartner Jørgensen, Haveselskabets
fflave. Professor Jul. Lassen, Mag. art. Lorenzen, Direktør Løwegren,
DGoteborg. Direktør St. Nyeland, Slotsgartner Paludan, Hr. C. Pleijel, Gartnner
J. Steenberg, Handelsgarner O. Trier, Direktør F. Ulriksen, Alnarp,
Mons. Vilmorin, Paris, Handelsgartner Waterstradt samt af Havens Personale:
Medhjælper Bonfils, Bibliotekar Børgesen, Gartner Hultkvist, bot.
uGartner Lange, Inspektør Ostenfeld, Undergartner Ulleriks, Professor
VWarming.
Fra Haven er afgivet 9434 Portioner Frø til 98 botaniske Haver og
("52 Skoler, Institutioner og Private. Af Stiklinger og levende Planter er
782 Universitetet 1908—1909.
afgivet 1492 Eksemplarer til 4 botaniske Haver og 52 Skoler og
Private. I Aarsberetningen for 1905 meddeltes, at der det nævnte
Aar var uddelt 7174 Portioner Frø, hvilket var det største Antal
Portioner der hidtil var uddelt her fra Haven. Antallet for i Aar
er gaaet langt udover dette hidtidige Maksimum, saa meget, at man søger
efter en Forklaring paa dette Forhold. Som en af Aarsagerne kan nævnes,
at Frøhøsten i 1908 paa Grund af den ualmindelig gunstige Sommer
havde været meget rigelig, saa at flere Plantearter, som ellers ikke giver
Frø eller i al Fald i ringe Mængde, gav saa tilstrækkelige Kvanta, at de
kunde optages i den Frokatalog, som hver Yinter udsendes til fremmede
botaniske Haver, og Katalogen var som Følge deraf betydelig omfangsrigere
end ellers (33 Sider mod 26 Sider i Gennemsnit af de sidste 5 Aar).
Endvidere har i det forløbne Aar nogle udenlandske Videnskabsmænd
modtaget større Samlinger af Frøprøver, og endelig har Antallet af Anmodninger
fra Skolehaver om Tilsendelse af Frø i Aar været særlig stort.
Tallet for i Aar vil derfor antagelig betegne et Maksimum, som ikke naas
for det første.
Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger og Eksaminer samt
til den pharmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik er der af afskaarne
Blomster afgivet 807 Portioner. Disse fordeler sig saaledes: Latinog
Realskoler: 239, Pigeskoler: 216, Kommuneskoler: 125, Kursus; 92,
Manuduktion: 63, Lærerhøjskolen: 41 og Lærereksamen i Provinsen: 31
Portioner.
6. Personalet. Gartner Lange var med Ministeriets Tilladelse for
Havens Midler (100 Kroner) en Rejse til Gøteborg, Stockholm, Upsala for
at bese de botaniske Haver der og gøre Erhvervelser til vor Have, og
Garner Lykke var paa samme Maade (150 Kroner) en Rejse til Berlin,
Bremen og Hamborg. Fra flere af de botaniske Haver i de nævnte Byer,
navnlig Tradgårdforeningens smukke Have i Gøteborg, modtog Haven
værdifulde Samlinger af levende Planter. Fyrboder Søren Jensen havde
1ste Oktober tjent Haven i 35 Aar. Han har altid udfyldt sin Plads med
megen Pligttroskab. Han blev i Anledning heraf under 27. September
benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Den 25. Oktober 1907 indgav de ved Haven fast ansatte Arbejdere
og Opsynsmænd en Ansøgning til Direktionen om at deres Løn maatte
blive forhøjet til 4 Kroner om Dagen. Havens Bestyrelse fandt Folkenes
Anmodning berettiget, men fandt, at der var Anledning til at søge alle de
daglønnede Arbejderes Lønforhold forbedrede, og indgav derfor i November
1907 en udførlig motiveret Ansøgning til Ministeriet. Denne Ansøgning
blev bevilliget, og Lønsatserne er fra 1ste April 1909 følgende: En
Mand (Gartner Lykke) 320 Arbejdsdage å 5 Kroner; c. 5000 Arbejdsdage
å 4 Kroner, c. 1000 Arbejdsdage å 3 Kr. 50 0. og c. 680 Arbejdsdage
(Koner) å 2 Kr. 50 0. Heldagsopsynsmændene har ligeledes faaet Lønnen
forhøjet til 4 Kroner pr. Dag, Halvdagsopsynsmændene til 2 Kr. 40 0.
Rengøringskonerne i Haven, i Musæet og Laboratoriet har faaet deres Løn
forhøjet i et lignende Forhold som de andre daglejede Folk. Det Beløb
Dagarbejde-Kontoen i det hele blev forhøjet mer er: 7741 Kr. 80 0. og lor
Laboratoriet 120 Kr.
Videnskabelige Samlinger. 783
7. Forsøgshaven. Denne har været benyttet af Professor AV. Jo-
[ hannsen, Docent C. Raunkiær, Musæumsinspektør Ostenfeld og Mag. sc.
H. E. Petersen. Stakittet omkring Forsøgshaven er blevet malet.
8. Der er udstedt Kort til 29 Lærere og Manuduktører tildels med
. Adgang til Væksthuse, Stenhøje og Mosen. Der er udstedt et Betalingskort
for Familie. Adgangskort til at male i Haven og Husene er meddelt 19
Personer.
9. Plantehestemmelsesarhejdet i 1909. I det forløbne Aar er der
: foretaget c. 350 Plantebestemmelser ved Mag. sc. Raunkiær, dels af Planter
i i Væksthusene, dels af Frilandsplanter. Dansk Kvarter, Studiekvartercfc
> og biologisk Kvarter er reviderede to Gange; desuden er en-aarigt Kvarter
» og Staudekvarteret delvis reviderede.
10. Forskelligt. Dr. phil., Direktør, Brygger C. Jacobsen tilskrev
i i Forsommeren Prof. Warming og tilbød at skænke til Haven en Samling
Afstøbninger af antike Kunstværker. Efter at Sagen havde været for i
Konsistorium hen paa Eftersommeren, medens Statuerne allerede i August
Maaned havde været opstillede paa Prøve, vedtog Konsistorium at takke
Direktør Jacobsen for den værdifulde Gave, og Statuerne blev derefter
[ henstillede paa deres endelige Pladser, ligesom Soklerne blev malede og
forsynede med en Angivelse af, hvad Kunstværkerne fremstillede. De
> opstillede Kunstværker er følgende: Athene (opstillet ved Hovedindganl
gen til Haven); Artemis (ved Gartnerboligen); Myron: M ar sy as finder
. Athenes bortkastede Fløjte (i Bælgplantebuskettet); Amazone (ved Pile-
\ buskettet); Sandalhinderen (i Solvgadeanlægct) og Myron: Diskoskaster en
1 (ved Foden af Observatoriehøjen lige udfor Broen).
— Ved den i Efteraaret af Orchidédyrkere arrangerede Udstilling
5 af Orchideer, hvilken afholdtes i Hotel d'Angleterre, deltog Haven ved at
3 stille nogle store Træer, en Palme, nogle Hængeplanter samt enkelte Or-
> chideer til Komiteens Disposition.
B. Museet.
(Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld).
1. Bestemmelses- og Konservatorarhejder.
a. Herbarierne.
Bestemmelsesarbejder; Museumsdirektøren har 1) bestemt eller re-
/ videret i Dansk Herbarium Salices og af Compositæ Slægterne fra C til R,
2 2) gennemgaaet ca. 1400 Planter indsendte til den topografisk-botaniske
J Undersøgelse af Danmark, 3) bestemt Havfanerogamer fra Bremen's Muaseum,
øg 4) bestemt eller revideret forskellige arktiske Plantesamlinger
) (grønlandske Planter tilsendte af Fru Deichmann, islandske Planter sam-
Ilede af Dr. Bøving og Harder, Drabæ fra Spitsbergen samlede af Fru
1 Resvoll-Dieset, Gjoa-Ekspeditionens Sympetalæ samt Danmarks-Ekspeb
ditionens Karplanter), 5) endvidere bestemt en Samling Planter samlede
b af ham selv i Schweiz.
784 Universitetet 1908 —1909.
Museumsassistenten, Mag. sc. Ove Paulsen har bestemt en Samling
Planter samlede af ham selv i Micldelhavslanclene, endvidere en Bel af
Ørsteds og Liebmann's Samlinger (se under Ekstra-Arbejder).
Bestemmelsesarbejder i Herbarierne er endvidere udførte af Docent,
Mag. C. Raunkiær (vestindiske Planter), Bibliotekar Dr. F. Børgesen,
Docent Dr. L. Kolderup Rosen vinge og Mag. sc. H. E. Petersen (Havalger),
Mag. sc. C. Christensen (Bregner), Mag. O. Galløe (Likener), Cand. pharm.
A. Hesselbo (Mosser), Cand. pharm. J. Lind, Mag. sc. C. Ferdinandsen og
Stud. mag. 0. Winge (Svampe), samt Prof., Dr. O. G. Petersen (Driv-Ved).
Med Bestemmelsen af Danmark-Ekspeditionens botaniske Samlinger har
følgende været beskæftigede: Dr. Kolderup-Rosenvinge, Dr. F. Børgesen,
Mag. O. Galløe, Mag. C. Ferdinandsen, Stud. mag. 0. Winge, Cand pharm.
A. Hesselbo, Cand. pharm. J. Lind, Cand polyt. E. Østrup — alle med de
forskellige Kryptogamer, og Prof., Dr. O. G. Petersen, Cand. Lundager
og Museumsinspektøren med Fanerogamerne.
Af udenlandske Botanikere, som har benyttet Samlingerne og deri
foretaget Bestemmelser eller Revisioner, kan nævnes: Prof., Dr. O. Beccari,
Firenze (nogle Palmer); Prof., Dr. Y. Brotherus, Helsingfors (vestind.
Mosser); Prof., Dr. Th. Fries, Upsala (danske Fungi l^pogæi); Dr. E.
Janchen, Wien (Cistus-Slægten og Joh. Lange's Cistaceæ); Dr. H. Lindberg,
Helsingfors (nordiske Former af Alchamilla vulgaris); Prof., Dr.
C. A. M. Lindman, Stockholm (Poa hybrida Gruppen); Prof., Dr. C. Mez,
Halle a. S. (Panicum-Slægten); Rektor, Dr. L. M. Neuman, Ystad (Carex
salina Gruppen); Hr. Palmgren, Helsingfors (Carex flava Gruppen); Dr.
O. E. Schulz, Berlin (vestindiske Begoniæ og Solanæ); Prof., Dr. J.
Urban (forsk, vestindiske Planter); Dr. Wangerin, Halle a. S. (et Par
Slægter af Cornaceæ).
Konservatorarbejder: 1) Dansk Herbarium, Tnterkalation af en Del
nyt Materiale af Karplanter, Salices og Compøsitæ C—R bragte i endelig
Orden; Ordningen af Likensamlingen næsten afsluttet (ved Mag. Galløe).
2) Arktisk Herbarium, Tnterkalation af en stor Del nyt Materiale af Karplanter;
Mossamlingens Ordning er endelig afsluttet (ved Cand. Hesselbo).
3) General Herbarium, i Fanerogamsamlingen er nyt Materiale indordnet
af Assistent C. Ferdinandsen øg Museumsassistenten, i Bregnesamlingen af
Mag. sc. C. Christensen; Svampesamlingens endelige Ordning er fortsat
af Assistent C. Ferdinandsen og Museumsassistenten, i Bregnesamlingen af
Uredineæ, Melanconiales, Sphæropsidales og en Del af Pyrenomycetes'.
Der er i Aarets Løb opklæbet 10,040 Halvark med Planter. Alle
nytilkomne Herbarieplanter er som sædvanlig forgiftede med Sublimat.
b. Tørsamlingen.
Nyt Materiale er indordnet; særlig bør nævnes en betydelig Mængde
af asiatiske Sager, hovedsagelig i Tibet anvendte Plantedele, modtagne fra
don kejserlige botaniske Have i St. Petersborg.
c. Spritsamlingen.
Museumsdirektøren har revideret de arktiske Caryophyllaceae. Forskellige
spredte Bestemmelser er foretagne. Callitriche-Slægten og
Halorhagidaceæ fra nordiske Egne er undersøgte af Frk. A. Seidelin.
Videnskabelige Samlinger. 785
Nyt Materiale er indordnet, bl. a. en righoldig Samling at' Plantedele
hjembragt af Direktøren fra Rivieraen og fra Tunesien.
d. Nyttesamlingen.
Nyt Materiale er indordnet (se ogsaa under b).
Der er i Aarets Lob besvaret forskellige Henvendelser fra
Autoriteter (Københavns Toldvæsen) og Private angaaende Nytteplanter.
Disse Forespørgsler vedrørte bl. a. Pokkenholz (næppe ægte Guajåcum
officinale-Ved, men en teknisk set lignende Træsort), Cassava-Rødder
(Manihot utilissima), saakaldte Manafrugter (Bælge af Cassia fistula). Frø
af Anona muricata og Mangifera indica.
Udstillingen i Sommerhalvaaret i Kældervinduerne paa Museets
Fagade har i Aaret 1909 omfattet forskellige Nytteplanter, Ørkenplanter,
myrmekofile Planter m. m.
i*. Bestemmelses- or/ Ordningsarhejder udførte for den i 1000 bevilgede
5-aarige Sum til Ekstraarhcjder.
Museumsdirektøren har foreløbig ordnet efter Lande de magasineredt
Planter af Galathea-lEkspeditiønens Samling.
Museumsassistenten har foreløbig bestemt af Ørsted's og Liebmann's
central-amerikanske Samlinger følgende Familier: Myrsinaceæ, Lythraceæ,
Oxalidaceæ, Meliaceæ, Aristolochiaceæ, Celastraceæ, Zygophyllaceæ,
Anonaceæ, Begoniaceæ, Bixaceæ, Samydaceæ, Berberidaceæ, Anacardiaceæ,
Sapotaceæ, Ternstroemiaceæ, Dilleniaceæ, Chenopodiaceæ, Malvaceæ,
Tiliaceæ, Sterculiaeeæ, Styraceæ, Lauraceæ, Ilicaceæ, Tamarieaceæ, Yiolaceæ
og Polygonaceæ.
Assistent C. Ferdinandsen og Stud. mag. 0. Winge har arbejdet paa
den endelige Ordning af Generalherbariets Svampesamling.
2. Benyttelse af Museets Samlinger.
Foruden de under 1 a (3die og 4de Stykke) nævnte Botanikere har
følgende i 1909 modtaget Planter til Laans: Prof. A. Béguinot, Padova
(Stellaria media-Gruppen); Mr. R. Benedict, New York-Boston-Garden
(Yittarieæ); Direktør, Dr. Bitter, Bremen (Acæna-Slægten); Ammanuens
E. Ekman, Stockholm (Yernoniæ fra S. Amerika); Dr. Handel-Mazzetti,
Wien (et Par Typer af Asclepiadaceæ); Dr. E. Janchen, Wien (Iris spuria
fra Danmark); Dr. A. Pascher, Prag (Scopoleæ); Prof. Dr. Y. A. Poulsen,
København (Linnæa). Ældre Laan udestaar hos følgende: Prof. Dr. O.
Beccari, Firenze (nogle Palmer); Prof. Dr. J. Briquet, Genéve (Labiatæ
americ., Mentha af Forskål's Herb.); Mag. C. Christensen, København
(nogle Peeridophyta); Dr. H. Dahlstedt, Stockholm (Taraxacum-Slægten);
Dr. F. Fedde, Berlin (nogle Papaveraceæ); Konservator Foslie's Efterladte
(forsk. Lithothamnia); Direktør Dr. .T. Goethart, Leiden (Yellosieæ); Dr.
W. Heering, Altona (Baccharis-Slægten); Apoteker C. Jensen, Hvalsø
(forsk. Bryophyta); Overlærer E. Jørgensen, Bergen (nordiske Euphrasiæ);
Prof., Dr. Kamienski, Odessa (hele vort Materiale af Utricularia);
Prof., Dr. F. Kranzlin, Berlin (Cyrtandreæ, Gesneraceæ); Dr. P. Kuckuck,
Helgoland (nogle arktiske Havalger i Sprit); Dr. H. Lindberg, Helsing786
Universitetet 1908—1909.
fors (Potamogeton pusillus-Gruppen); Prof., Dr. C. Lindman, Stockholm
(Poa pratensis); Dr. A. Ludwig, Forbach. i Lothringen (nogle Chenopodia);
Lektor, Dr. A. Malme, Stockholm (nogle brasilianske Asclepiadaceæ);
Prof., Dr. C. Mez, Halle a. S. (Paspalum og lidt af Panicum-Slægten, Raunkiærs
vestindiske Paniceæ; Aizoaceæ); Prof., Dr. F. Niedenzu, Braunsberg
(en Del Malpighiaceæ); Mag. H. E. Petersen, København (en Del af
Ceramium-Slægten, arktiske Juncaceæ); Prof., Dr. V. A. Poulsen, København
(forsk. Spritmateriale); Prof., Dr. liadlkofer, Munchen (nogle Sapindaceæ);
Dr. B. L. Robinson, Harvard Univ., Mass. (Compositæ centroameric.);
Dr. L. Rose, U. S. National Herb., Washington (Liebmann's
Umbelliferæ, Burseraceæ, Cactaceæ og Crassulaceæ); Docent, Dr. Kolderup
Rosenvinge (forsk. Havalger); Dr. H. Ross, Munchen (amerik. Urticaceæ);
Mr. C. E. Salmon, Keigate, England (nogle Limonium); Prof., Dr.
C. Sauvageau, Bordeaux (Clodostephus, Stypocaulon); Prof. Dr. H. Schinz,
Ztirich (Amarantaceæ); Frk. A. Seidelin, København (nordiske Myriophylla,
Hippuris og Callitriche); Dr. Wainio, Helsingfors (Likener fra
Central-Asien, Siam og Yest-Indien); Dr. Walther, Halle a. S. (6 Ekspl.
af Phytolaccaceæ); Dr. Wangerin, Halle a. S. (Cornaceæ ex max. parte);
Kustos, Dr. A. Zahlbruckner, Wien (Centropogon, Haynaldia); Prof..
Dr. Warburg, Berlin (amerik. o. a. Ficus, Urticaceæ o. a. fra Siam); endvidere
udestaar amerikanske Bignoniaceæ i Museum d'Hist. Natur, i Paris
og forsk. Familiers trop.-amerikanske Materiale i Berliner-Museet. Af
gamle Laan er foruden de tidligere nævnte hjemkomne nogle Papaveraceæ
fra Prof. Murbeck i Lund og Pedicularis palustris fra Amm.
E. Ekman i Stockholm.
Museet har foruden af Havens og Museets eget Personale (9) været
benyttet af 12 danske Botanikere, som for kortere eller længere Tid har
studeret i Museet; af disse kan særlig nævnes Mag. se. C. Christensen, som
har studeret Pteridophyta, Mag. sc. O. Galløe (Likener), Cand. pharm.
Hesselbo (Mosser), Cand. pharm. Lind (Svampe, særligt Rostrup's Svampeherbarium),
Cand. A. Lundager, der har arbejdet med sine Samlinger,
gjorte under Danmark-Ekspeditionen, og Stud. mag. 0. Winge (Svampe).
Endvidere har Museet været besøgt af følgende tilrejsende: Lic. T.
Friedenfelt, Lund; Kand. Tjebbes, Amsterdam; Dr. H. G. Simmons, Lund:
Francisco de las Barras, Oviedo, Spanien; Overlærer C. Traaen, Kristiania;
Dr. H. Nilsson-Ehle, Svalof; Prof. Dr. H. O. Juel, Upsala; Mr. Mowitz
Lewis, London; Dr. M. Griiner, Grunewald-Berlin; Prof., Dr. S. Mågocsy-
Dietz, Budapest; Dr. W. Jongmans, Leiden; Hr. Gunnar Schotte, Stockholm;
Dr. H. Hesselman, Stockholm, Prof. Dr. A. Maurizio, Lemberg;
Dr. Otto Rosenberg, Stockholm: Dr. P. v. Gottlieb, Tannenhain, og Mr. C.
G. Lloyd, Cincinnati.
3. Udsendelse af Buhletier fra Museet.
Til Dr. Kylin i Upsala er sendt nogle Ceramium-Former, til New
York Botanical Garden Dubletter af Original-Eksemplarer af nogle amerikanske
Planter, til Prof. Raciborski i Lemberg nogle Svampe fra Vest-
Indien, til Berliner-Museet et Par Arter, til Landbohøjskolens botaniske
Samling nogle Planter samlede af Løjtnant Godfred Hansen paa GjoaVidenskabelige
Samlinger. 787
Ekspeditionen, til Prof. Maurizio i Lemberg nogle Textilprøver, til Stockholms
Hogskolas botaniske Institut en storre Samling tørrede Præparater,
bl. a. en stor Del Nytteplanter, og til J. Dorfler i Wien til Bytning en
Sending Herbarieplanter (533 Ekspl.). Talt er udsendt ca. 750 Eksemplarer.
'f. Museets Forøgelser.
Fra følgende Institutioner har Museet i 1909 modtaget Samlings-
; genstande som Gaver eller i Bytte: University of California, Berkeley
(Piants of California, IST. 1—80); Bergen's Museum (30 norske Karplanter);
Kew Botanical Gardens (Prove af Shea-Nodder, Butyrospcrmum
Parkii); Kristiania, Botanisk Museum (150 Ekspl. af Ellesmere-Land
Planter og 142 Ekspl. fra Gjoa-Ekspeditionen); Lund, Botanisk Museum
(2 Viola-Hybrider fra Bornholm); New York Botanical Garden (209
Planter fra .Jamaica); St. Petersborg, Kejserlige Botaniske Have (534
PI. fra Rusland og Asien); Upsala, Botanisk Museum (520 Ekspl. af
1 Skandinaviske Hieracia); Stockholm, Riksmuseets botaniske Afdeling (en
Del arktiske Planter af Kjellman's Indsamlinger).
Endvidere er der fra følgende Personer sendt os Museumsgenstande:
. Mr. W. H. Beeby, Thames Ditton (Shetland-Plan ter); Dr. E. Bonnet,
Paris (Callithamnion Nemalionis); Bibliotekar Dr. F. Borgesen, Kbhvn.
i (nogle norske Havalger); Mag. sc. C. Christensen, Kbhvn. (nogle Bregner,
i Scytonema javanicum); Dr. A. von Degen, Budapest (225 PI. hovedsagelig
5 sjældne s.-ø.-europæiske Arter); Distriktslæge H. Deichmann og Frue,
[ Holstensborg (grønlandske Planter); Direktør K. Dorph-Petersen, Kbhvn.
) (nogle fremmede Ukrudtsplanter fra Froprøver); Assistent Elberling
• (Araucaria-Kogle); Ammanuens E. Ekman, Stockholm (Pedicularis op-
3 siantha n. sp.); Prof. AV. G. Farlow, Cambridge, Mass. (Sphæria Chondri);
[ Frk. A. Fenger, Kbhvn. (Tegning af Plante); Mag. sc. C. Ferdinandsen,
[Kbhvn., (en Samling danske Karplanter; danske Svampe); Godsejer S.
[ F. Gede, Bredeshave (Geaster rufescens); Dr. Goebel, Miinchen (sydamei
rik. Podostemaceae); Frk. Griiner, Kbhvn. (Convolvulus soldanella); Pr.-
[ Løjtnant Godfred Hansen (ca. 100 Planter fra Gjoa-Ekspeditionen); Prof.
I Hannover, Kbhvn. (Guayule-Busk og dens Kautsjuk); Cand. pharm. .1.
[Hartz, Kbhvn. (danske Planter); Assessor pharm. P. Hempel, Kbhvn.
) (forvild. Clematis); Hr. Th. Holm, Brookland, U. S. (95 Nordam. Planter);
E Lic. O. R. Holmberg, Lund (Festuca arundinacea gigantea fra Søndersø);
1 Dr. Hj. Jensen, Buitenzorg (spritlagte Plantedele fra Java); Partikulier
j J. P. Johansen, Hillerød (nogle danske Snyltesvampe); Prof. Dr. H.
j Jungersen, Kbhvn. (Frø af Sequoia og Trapa bicornis); Eksam. pharm.
j J. Keiding, Kbhvn. (blomstrende Lemna minor); Cand. pharm. J. Lind,
[Kbhvn. (ca. 60 danske Svampe); Værkmester Ludvigsen, Aarhus (Ved-
I prøver; Montrositeter); Dr. phil. Th. Mortensen, Kbhvn. (Kæmpebakterie
t fra Vestindien); Frk. F. H. Ostenfeld, Nykøbing F. (Monstrøsitet); Mu-
3 seumsinspektør, Dr. C. H. Ostenfeld (315 Ekspl. af Schweiz-Planter; dan-
3 ske Planter); Frk. B. Paulli, Kbhvn. (monstrøse Majskolber fra Rusland);
I Mag. sc., Museumsassistent O. Paulsen, Kbhvn. (ca. 30 Planter fra Middel-
I havslandene; danske Planter); Mag. sc. H. E. Petersen (sammenvoksede
. Æbler); Prof., Dr. V. A. Poulsen, Kbhvn. (Culcitium sp. fra Ecuador;
Universitetets Aarbog. 42
788 Universitetet 1908—1909.
Paxillus paa Tnlipa); Dr. Pringle, Vermont, U. S. (Musci Mexicani, Cent.
I); Prof. Raciborski, Lemberg (Svampe fra Java); Lærer R. Rasmussen,
Færøerne (Alari esculenta og et Par Fanerogamer); Fru H. Resvoll-
Dieset, Kristiania (140 Planter fra Spitzbergen); Docent, Dr. L. Kolclerup
Rosenvinge (nogle PL); Dr. Rudmose-Brown, Sheffield (et Par PI.
fra Spitzbergen); Maskinmester Schiern, Kbhvn. (tropiske Frø); Godsejer
Ssliiitte, Kårnthen (Galledannelse); Mr. Thomas Steel, Sydney (Polyporus
mylittae Sklerotier); Hr. H. Sydow, Berlin (nogle eksotiske Svampe); fhv.
Apoteker Teilmann-Friis (283 Blomsterpl. fra Mors); Prof., Dr. J. Urban,
Berlin (17 Arter af Herb. Krug & Urban); Prof., Dr. E. Warming (Planter
fra La Mortala og Tunesien; danske Planter); Fuldmægtig P. Winge,
Kbhvn. (Monstrøse Haveplanter); Stud. mag. 0. Winge (danske Svampe).
Endelig er af de til den topografisk-botaniske Undersøgelse af Danmark
indsendte Planter 767 indgaaede i det danske Herbarium.
Af Ekssikkatsamlinger har Museet som Gave modtaget Cryptogamæ
exsicc. Austro-Hungaricæ, Cent. 17 fra K. K. Naturhistorisches Hofmuseum
i Wien. Ved Køb er erhvervet: J. Dorfler, Herbarium normale.
Cent. 49 og 50; N. Busch, Flora Caucasica exsicc., fase. IX—XI; Collins,
Holden & Setchell, Phycotheca bor.-am., fase. XXXII; Malme, Lichenes
suecici exsicc., fase. V—VI; Sydow, Mycotheca germanica, XVI—XVII,
og A. Kneucker, Gramineæ, XXIII—XXIV. Endvidere Billedværket
Danmarks Agaricaceer af Jacob E. Lange, 4de Levering.
Haandbiblioteket er blevet forøget med Engler & Printl, Natiirl.
Pflanzenfam., Lief. 234—240; Rabenhorst, Kryptogamenflora, Bd. VI.
Lief. 7—9 og Bd. I, g. Lief. 111—114; Index Kewensis, Supplementa
I—III, og E. Warming's Systematiske Botanik.
5. Laan af Planter fra andre Instituter.
Mag. sc. C. Christensen har laant Partier af Filices fra Museerne i
Berlin, Prag, Wien, Stockholm, Miinchen og Washington; en Del af disse
Samlinger er allerede tilbagesendte. Museumsinspektøren har laant og
atter tilbagesendt arktiske Planter fra Kristiania og Stockholm og Havfanerogamer
fra Bremen.
6. Museets Personale.
Under Museumsassistentens Bortrejse i Aarets første Maaneder vikarierede
Mag. sc. C. Ferdinandsen for ham. Museets Personale er uforandret
som i 1908.
7. Museets Lokaler.
Benyttelsen af Museets Lokaler har været omtrent som i de foregaaende
Aar.
C. Bihlioteket.
(Bibliotekar, Dr. F. Børgesen).
Biblioteket har været aabent i 129 Dage, Læsestuen har været besøgt
af 1215 Personer og Udlaan fandt Sted til 484 Personer, som laante 951
Værker i 1017 Bind. Desuden har Biblioteket daglig været benyttet ai
Havens og Museets Funktionærer samt til Brug ved Forelæsninger.
Videnskabelige Samlinger. 789
Biblioteket har modtaget 125 Tidsskrifter (hvoraf 42 var Gaver) og
361 Værker (af hvilke 127 var Gaver). Giverne var: Danmark: Universitetet,
det store kgl. Bibliotek, Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut,
Dansk Frøkontrol, det forstlige Forsøgsvæsen, Kommissionerne for Danmarks
geologiske Undersøgelse, for Grønlands Undersøgelse, for Havundersøgelser,
Danish Regional Bureau, Conseil permanent pour l'exploration
de la mer, det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets
Bestyrelse, det kgl. danske Landhusholdningsselskab, do. Haveselskab,
Botanisk og Naturhistorisk Forening, Redaktionerne af Gartnertidende
og »Haven«, Udvalget for Naturfredning, Statens Planteavlsudvalg,
Dr. F. Børgesen, Mag. se. C. Christensen, Direktør K. Dorph-
Petersen, Mag. sc. C. Ferdinandsen, Professor Emil Chr. Hansen, Dr. P.
Harder, Gartner C. Jensen, Oberstløjtnant Jenssen-Tusch, Professor W.
Johannsen, Mag. sc. Helgi Jønsson, Frk. Kristine Krebs, Assistent A.
Kløcker, Gartner A. Lange, Cand. pharm. .T. Lind, Redaktør C. Maribo,
Mag. sc. A. Mentz, Cand. mag. M. L. Mortensen, Kammerherre P. E.
Miiller, Professor Oppermann, Dr. C. H. Ostenfeld, Mag. sc. Ove Paulsen,
Mag. sc. Henning E. Petersen, Prof. O. G. Petersen, Mag. sc. C. Raunkiær,
Professor F. K. Ravn, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Professor Vilh.
Thomsen, Professor Eug. Warming, Professor Fr. Weis, Dr. AVesenberg-
Lund, Stud. mag. 0. Winge. Udlandet: Botanisk Museum, Hamborg;
Kgl. bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen; Jardin botanique
de l'Etat, Bruxelles; Direktion des kgl. bot. Gartens und Museums in
Dahlem (Berlin); Institut botanique, Geneve; Academie imperiale des
Sciences, St. Petersbourg; Jardin imperial, St. Petersbourg; Sociedade Portuguesa
de Sciencias Naturais, Lisboa; The Superintendant of Government
Printing, India; Bureau of Science, Philippine Islands; Departement de
FAgriculture aux Indes Neerlandaises, Buitenzorg; U. S. Department of
Agriculture, Washington; U. S. National Herbarium, Washington; Gray
Herbarium, Harvard University; University of Pennsylvania; University
of California, Berkeley; Professor 0. Comes, Portici; Hertugen af Orléans;
Professor A. Hetschko, Teschen; Dr. Johan Hjort, Bergen; Cand. Otto
Holmberg, Lund; Professor Niedenzu, Braunsberg; Professor O. Nordstedt,
Lund; Dr. K. Rechinger, Wien; Professor C. S. Sargent, Jamaica Plain,
Mass.; Dr. H. G. Simmons, Lund; Professor R. Thaxter, Cambridge
(Mass.).
255 Bøger er blevne indbundne og 10 mindre Hæfter indsatte i
Kartonomslag.
Portræt samling en er bleven forøget med 13 Billeder; deraf er 1 købt,
11 er skænkede af Fru Thalia Rothe, 1 af Læge N. Gram (et Portræt af
Chr. Friis Rottbøll).
Arbejder fra den botaniske Have i København. I Aarets Løb er
Uddelingen af disse overgaaet til Biblioteket, som vil uddele dem til de
Institutioner, der sender Gaver til Biblioteket.
I 1909 er udkommen følgende Nummere: 48. Ove Paulsen; Lieutenant
Olufsen's second Pamir-Expedition. Plants collected in Asia Media
and Persia. Additions and corrections. 1. Rumex. 49. A. Mentz; The
Structure and Biology of arctic flowering Plants, I. 3. Empetraceae. Em790
Universitetet 1908—1909.
pet rum nigrum L. Eug. Warming: ibicl. 4. Saxifragaceæ. 1 Morphology
and Biology.
Fotografisamlingen af Vegetations- og Plantehilleder er bleven forøget
med Gaver fra Prof. Warming (fra Middelhavslandene), Studd. mag.
Vagn Petersson, Bardenfleth og Sofie Petersen (Billeder fra »den forvitrede
Skov« ved Tidsvilde), Dr. Børgesen (53 Stkr.), Mag. R. Stamm (24
Stkr.), Dr. Paul Bertrand i Lille, Prof. Harshberger i Pennsylvania, Frk.
A. Fenger.
Adgangskort til Haven er af Bibliotekaren udstedt til 37 ministerielle
og Universitetets Embedsmænd, 5 Botanikere, 19 Studd. mag.,
71 Studd. og Eksam. pharm., 18 Lærere og Lærerinder, 44 Seminarieelever,
10 Landbohøjskoleelever, 40 Elever ved Statens Lærerkursus.
D. Personalia.
Under Direktøren, Prof. Warmings Rejse til Middelhavslandene blev
Prof. Johannsen af Ministeriet bemyndiget til at besørge de løbende Direktørforretninger.
Under 23. Sept. bifaldt Konsistorium, at Mag. C.
Ferdinandsen ansattes i den ved Mag. O. Galløes Afgang ledigblevne
Plads som Assistent ved Studiesamlingen. Det aftaltes med Mag. Ferdinandsen,
at han skal anvende den Tid, der ikke medgaar til Studiesamlingen,
i Museets Tjeneste. I Vinteren 1909—10 var Mag. Raunkiær fraværende
paa en flere Maaneders Rejse til Middelhavslandene.
E. Videnshahelige Publikationer.
Foruden de under »Arbejder fra den botan. Have« nævnte Publikationer
kan følgende anføres: 1. Eug. Warming: a) Oecology of piants.
Oxford, b) Warming-Johannsen, Lehrbuch der allgemeinen Botanik, c)
Warming, Nekrolog af H. Mortensen i Bot. Tidsskr. d) Udgivelsen af
»The Botany of the Færoes« afsluttedes, e) Dansk Plantevækst. II.
Klitterne, f) The Structure and Biology of arctic flowering piants. Saxifragaceæ.
Medd. om Grønland Bd. 3(5. — 2. C. Raunkiær: a) Livsformen
hos Planter paa Ny Jord (D. V. S. Skr. 7 R., VIII), b) Livsformernes
Statistik som Grundlag for biologisk Plantegeografi, Botan. Tidsskr. 29
c) Formationsundersøgelse og Formationsstatistik. Ibid. — 3. L. Kolderup
Rosenvinge: The marine algae of Denmark I. (D. V. S. Skr. 7 R., ATI1).
Nekrolog af Emil Chr. Hansen. (Bot. Tidsskr. 29). — 4. C. H. Ostenfeld:
a) On Halophila ovata Gaudichaud, a neglected species. — Philippine
Journ. Sc., Manila, IV. Nr. 1. b) Smaa Bidrag til den danske Flora V.
Bot. Tidss. c) Kan Planter udvikle Frø uden Befrugtning? Parthenogenese.
Naturen, Bergen. Febr. d) Nogle Arvelighedsforhold hos Planter med
hvid- eller gulbrogede Blade. Naturen, Bergen, Septbr. e) The Floras of
the Færoes and Iceland compared with that of Scotland. Ann. Scott. Nat.
Hist. 1909. f) Planktonproben, gesammelt im Juli 1908. Bcr. Schweiz.
Botan. Gesellsch. XVIII, g) Immigration of a Plankton Diatom into a
quite new Area within recent years; Biddulphia sinensis in the North Sea
Waters. Internat. Rev. d. Hydrog. & Hydrobiol., Bd. II. h) Notes on the
Phytoplankton of Victoria Nyanza, East Afica. Bull. Museum ol Comp.
Zoolouv. Harward College, vol. I & II. Nr. 10. i) Med C. Wesenberg-Lund:
Videnskabelige Samlinger. 791
Catalogue des espéces de plantes et d'animaux observées dans le plankton
receuilli pendant les expeditions etc. 1905—1908. Publ. de Circonstance,
N. 48, Cons. perman. internat, pour l'eploration de la mer. — 5. F. Borgesen:
a) Notes on the Shore Vegetation of the Danish West Tndian Islands.
A Supplement to my earlier Paper on the Halophyte Vegetation of the
Islands. (Botanisk Tidsskr. Vol. 29. 1909). b) Vegetationen i dansk Vestindien
(»Atlanten«, 1909). c) Fucus spiralis, Linné, or Fucus platycarpus,
Thuret: A question of Nomenclature. (Journal of the Linnean Society.
Botany vol. XXXIX, London 1909). d) Some new or little known AVest
ludian Morideæ (Botanisk Tidsskr., Vol. 30, 1909). — 6. Axel Lange:
Witterungseiufliisse 1908—09 im botan. Garten zu Kopenhagen (Mittcil.
d. Deutschen Dendrol. Gesellsch. Nr. 18). En Række mindre Meddelelser
i Gartner-Tid. og Meddel, f. Kgl. Danske Haveselskab. — 7.
Johsi Schmidt, Flora of Koh Chang, IX. -— 8. C. Ferdinandsen and 0.
Winge: Mycological Xotes II. Bot. Tidsskr. 29. Fungi from the Danish
West Indies; ibid. — 9. Henning E. Petersen, Studier over Ferskvands-
Phykomyceter. Bot. Tidsskr. 29. — 10. Al Tlleriks: Meddelelser i Kgl. D.
Haveselskabs Tidsskr.
3. Det zoologiske Museum 1909.
Første Afdeling.
(Professor, Dr. Hector Jungersen).
I. Bestyrelsen har bestemt og indordnet de indkomne Padder, en
Del af de indkomne Krybdyr og Fiske samt besørget Afdelingens Korrespondance
med Ind- og Udland og det bibliotekariske Arbejde.
Viceinspektør Winge har ført Afdelingens Dagbøger og bestemt og
indordnet en væsentlig Del af det indkomne Stof. Megen Tid er gaaet til
Bestemmelse af en Samling Pattedyr og Fugle fra Ecuador og til Bestemmelse
af jordfundne Knogler fra forskellige, mest store Fund fra Ældre og
Yngre Stenalder, fra Broncealder, Jernalder og andre Tider, saaledes
Fundene fra Maglemose, Lindø, Voldtofte, Kolding Fjord, Kjelmø, Hestnes,
Kollafjardarnes og fra de gamle eskimoiske Bopladser i Nordøst-Grønland.
Kun Fritid har kunnet bruges til Arbejdet med Gumlere fra Lagoa Santa.
Udkommet er Aarsberetningen om danske Fugle i 1908, i Vidensk.
Medd. for 1909; Om Plesiocetus og Sqvalodon fra Danmark, i samme
Tidsskrift; Afsnittet om Hvirveldyr i O. Solberg's Afhandling om Kjelmø-
Fundet.
Mag. sc. R. Hørring har l) fortsat og fuldendt Gennemgangen og
Ordningen af Museets Samling af Fugle i Spiritus, 2) modtaget og kønsbestemt
de indkomne Rovfugle, 3) indordnet og for en mindre Del bestemt
de indkomne Fiske.
II. En meget værdifuld Tilvækst har Afdelingen modtaget i Cand.
pharm. Vorbeck's Samling af Fugle og Pattedyr fra Ecuador. Samlingen
købtes, paa yderst billige Vilkaar, i 1907; men hidtil har kun de 822
Kolibri-Skind, af 66 Arter, foreligget bestemte; det viser sig, at der af
andre Fugle er 1142 Skind af 402 Arter og af Pattedyr 68 Skind, Hoved792
Universitetet 1908—1909.
skaller eller Dyr i Spiritus af 24 Arter. Af Fuglene var der mange, der
var nye for Museet; det er den rigeste Tilvækst, Museets Fugle-Samling
i lange Tider har modtaget.
Fra »Danmark«-Rejsen til Nordøst-Grønland under Ledelse af Mylius
Erichsen modtoges endvidere (se foregaaende Aarsberetning) en meget
stor Samling jordfundne Knogler, fordelte i 339 Pakker og Kasser og
stammende fra mange forskellige Steder, især fra gamle eskimoiske Bopladser,
varetagne af Hr. Chr. B. Thostrup. De giver god Oplysning om,
hvad der har været Eskimoernes vigtigste Jagtdyr i disse Egne; foruden
nogle faa Knogler af Fugle, Gæs, Ryper og Maager, findes Knogler af
Hare, Hund, Ulv, Isbjørn, Hvalros, Remmesæl, Ringsæl, Rensdyr, Moskusokse
og lidt af Nordhval og Narhval. Desuden er fra »Danmark«-
Rejsen modtaget ikke faa Tillæg til det tidligere modtagne.
Kontorchef Bangert har skænket 42 Skind af 30 Arter Fugle fra
Salomon-Øerne og Skind af Paradisea guilielmi og Epimachus meyeri.
Prof. Jungersen har givet 69 Fiske af 57 Arter fra Nagasaki, sendte ham
af Hr. James Jordan, og 3 Krybdyr, deriblandt en Tropidonotus tigrinus
med to Hoveder, fra samme Sted.
Fra Zoologisk Have er modtaget følgende i Haven døde Dyr: 16
Pattedyr: Midas rosalia, Cynocephalus leucophæus, Semnopithecus melanolophus,
2 Lepus callotis, Felis leo nyfødt, Macacus rufescens, Mycetes
niger, Yiverra malaccensis, 2 Lagothrix cana, Coelogenys paca, Sciurus
bicolor, Mycetes seniculus, Sciurus prevostii. Herpestes griseus; 16 Fugle:
Icterus vulgaris, Phlogoenas cruenta, Rhea americana, Balearica pavonina,
Phoenicopterus røseus, Tanagra sclateri, 2 Rhamphocoelus brasilius, Pteroglossus
wiedii, Lamprøtornis ænea, Dendrøcitta ru fa, Falco vespertinus,
Amblyrhaniphus liolosericeus, Falco sparverius, Rhampliastus ariel, Urøcissa
sin en sis; 2 Krybdyr; 2 Iguana tuberculata.
Af de Fugle, der er indsendte fra Fyrene, er 297 benyttede paa
Museet.
Gaver er desuden modtagne fra Konservator Windeballe (to Kroppe
af Procellaria leucørrhoa fra Fredericia), Docent R. Stamm (32 danske
Fugle, tildels smukt skindlagte, og 36 Smaapattedyr), Købmand O. Lund
(en Larus minutus fra Kallundborg), Mag sc. R. Hørring (en Række, ialt
137 Numre, mest nordiske Hvirveldyr, Skind, Skeletter, i Spiritus o. a.).
Prof. Cøllett (en Hovedskal af Cervus elaphus fra Norge), Dr. O. Solberg
(en Samling jørdfundne Knogler fra et Jernalder-Fund paa Kjelmø,
Varanger Fjord), Dr. O. Hørring (42 danske Fugle øg Smaapattedyr),
Godsejer Valentiner (en Mustela vulgaris). Arkitekt Hagerup (et Kuld Æg
af Ruticilla titys øg Anthus øbscurus), H. Winge (9 danske Fugle og
Smaapattedyr( nogle Skind o. a. af sjældnere Fugle fra Færøerne, 2 Øreben
af Blaahval), Elev N. Mønberg (2 Husrotter fra Kbhvn., den ene
typisk, den anden var. alexandrinus), Landbrugskand. Benthin (2 Hovedere
af Ravne), Prof. Fløystrup (en Rede af Fringilla montifringilla fra
Kbhvn.), Oberstinde Thestrup (4 Fugle døde i Bur), Stud. mag. V. Petersson
(Cementsten med Fiskeskæl fra Mors), Kønserv. Hamburger (Kroppe
af Plectrøpterus gambensis og Cacatua galerita), Vildthandler J. L. Andersen
(en Rallus aqvaticus). Baron H. Rosenkrantz (en Turdus varius
Videnskabelige Samlinger, 793
i skudt ved Liselund paa Møen 10. April, 115^ for Danmark), Fru T. Horring
(9 islandske Fugle-Skind), Nationalmuseet (en Del Elsdyr-Knogler fra en
Ældre Stenalders Boplads ved Skottemarke: en Mængde Knogler af Fugle
> og Pattedyr, især Hunde, fundne i en Jættestue ved Aarby ved Kallund-
• borg; en Samling Knogler fra Ældre Stenalders Boplads i Maglemose; en
Del Knogler fra en Affaldsdynge fra Bronzealderen ved Voldtofte; og
flere andre jordfundne Knogler fra Enkeltfund), Stud. mag, F. Johansen
' (nogle danske Fugle og Smaapattedyr), Assistent Linde (en jordfunden
^ Hovedskal af Sus scrofa domest.). Prof. Jungersen (Skind af Halcyon eoro-
[ manda, en Mus decumanus fra Winnipeg, en Uta stansburiana). Murer
i S. Christiansen (Stykke af et mosefundet Rensdyr-Horn), Hr. V. Nepper
1 (en jordfunden Heste-Tand), Postmester Hansen (en Del jordfundne Heste-
_ Knogler), Hr. J. Winther (en meget stor Samling Knogler fra en Yngre
i Stenalders Kokkenmødding paa Lindø, Lindelse Nor, Dynge Nr. 2, deri
iblandt Knogler af Phoca groenlandica), Hr. E. Høstrup-Schultz (en Ga-
? zella dorcas), Intendant Nielsen (10 Husrotter fra Orlogsværftet, baade
1 typiske og var. alexandrinus), Dr. N. Hartz (en jordfunden Heste-Knogle),
Kolonibestyrer Bistrup (8 grønlandske Fiske og 4 smaa Fostre af Del-
[ phinapterus), Dr. J. Collin (3 Fugle-Fostre), Gaardejer A. Pedersen (Krop
i af Locustella nævia fra Hammer ved Næstved), Fru Sophie Rostrup (en
> Callionymus lyra). Lærer Mathiassen (6 Krybdyr og Padder fra Indien),
[ Hr. John Mortensen (en Frø fra Ny Zealand), Hr. Jensen Haarup (nogle
[ Padder fra Mendoza), Mag. sc, H. Ditlevsen (6 smaa Unger af Ostracion),
[Forretningsfører Klinge (en Rede med Æg af Parus Major, bygget i en
\ Solsort-Rede), Mag. sc. Hjalmar Jensen (33 Fiske af 30 Arter, en Del
[ Padder, Krybdyr og Pattedyr og en Fugl i Spiritus fra Java, ialt 79
[Numre), Dr. Th. Mortensen (30 Larver af Hylodes fra St. Thomas og en
3 større Samling Fiske, især Fiske-Unger, fra Dansk Vestindien), Reserve-
Hæge Digmann (39 Hugorme fra Vejle), Seminarieforstander Martin Kri-
3stensen (11 Fiske og Krybdyr fra Gizeh), Lærer M. P. Madsen (moset
fundne Knogler af Trane), Hr. H. L. Hansen (mosefundne Heste Tænder),
[ Tjærer Krogh (ligeledes mosefundne Heste-Tænder), Apoteker E. Erichsen
) (2 Husmus og 5 Skovmus fra Island), Statsplantør J. Briiel (en moset
funden Heste-Tand), Dr. L. Kolderup Rosenvinge (Stykke af et jordt
funden Hval-Ribben fra Frederikshavn), Konsul, Dr. H. C. Nissen (23
[Fiske af 13 Arter, 4 Frøer, 29 Krybdyr af 9 Arter i Spiritus fra Algier
^ og en Hovedskal af Ictidonyx), Læge Trautner (en Mugil chelo fra Bo-
3gense). Ingeniør Valdemar Hansen (2 Lygosoma verreauxii), Hr. F. Thaairup
(en Crex pratensis), Hr. A^aldemar Rørdam (en Cuculus canorus),
IHr. Hauschild (en Mus musculus fra Shanghai), Politibetjent Dam (en
IDendrocopus major). Grosserer Chr. Nimb (et mosefundet Krondyr-Horn),
I Fisker Villumsen (14 sjeldnere danske Fiske og et Foster af Marsvin),
IKonserv. J. Magnussen (en udstoppet Machetes pugnax J i Fælding), For-
/valter Mourier (en Gallinula galeata fra Julianehaab, ny lor Grønland),
t Kolonibestyrer Joh. Petersen (4 Fiske, 26 tildels sjeldnere Fugle og et
[Par Stykker af Rensdyr-Horn fra Angmagsalik), Kolonibestyrer Kraul
) (12 Fiske og 7 Pattedyr-Fostre fra Upernivik), Mag. sc. Porsild (et Skelet
6 at Narhval), Hr. John Møller (en jordfunden Hovedskal af Hund fra Grøn794
Universitetet 1908—1909.
land), Assistent A. Koefoed (en Rede af Acredula caudata), Hr. C, S.
Larsen (4 Fiske fra Faaborg), afdøde Distriktslæge Thorstein Jønsson
(5 sjeldne Hajer fra Vestman-Øerne), Konserv. Scheel (Krop af Agapornis
pullaria), Cand. mag. Ad. Jensen (Hoveder af Ravn, Ræv og 2 Blæresæler
fra Grønland), Dr. H. Kiær (2 grønlandske Fugle-Skind), Dr. Johs.
Schmidt (226 Fiske af 4 Arter fra Java, indsamlede af Hj. Jensen), Overlærer
Bang (en Anser leucopsis fra Nysted), Lærer Manniche (en Cinclus
aqvaticus). Museet paa Koldinghus (en Samling jordfundne Knogler fra
Kolding), Skolebestyrer H. P. Hansen (en Ploceus madagascariensis),
Hr. L. Maalo (en Gadus morrhua mønstr.). Kunstmaler Johannes Larsen
(2 Dvergmus fra Kjerteminde), Stamhusbesidder Holstein Rathlou (en
Porzana maruetta). Lærer C. A. Rasmussen (en Rede af Parus major), Hr.
Gudmundur Bardarson (en Samling jordfundne Knogler fra Kollafjardarnes
og Hrutafjordr, mest fra gamle Rævegrave, bl. a. Knogler af
Gejrfugl), Konservator H. P. Hansen (nøgle danske Pattedyr, deriblandt
en udstoppet ualmindelig stor Mustela erminea og Høvedskal af en Canis
lagøpus skudt ved Skive, sikkert undsluppen fra Fangenskab), Dr. Th.
N. Krabbe (Skind af Anser hyperboreus fra Grønland), Hr. H. Mørtensen
(85 Fiske af 19 Arter øg 4 Frøer fra Ny Zealand), Konsul Gad (16
Fiske af 8 Arter fra Singapore).
Ved Bytte og Køb er tilkommet, en jørdfunden Fortand af Elephas
primigenius fra Bjerghuse, 2 udstoppede Skarver, 2 Hovedskaller af Ursus
maritimus fra Grønland, en jørdfunden Halehvirvel af Balæna mysticetus
fra Sparkjær, et Skind af Garrulus lidthi, en Larus canus var. alba, en
Bastard af Tetraø urogallus og T. tetrix; en Falco vespertinus øg en Milvus
ictinus, begge udstoppede, fra Falster; en Crossøpus fodiens var. fra
Spanien, en Krop af Plegadis falcinellus fra Lammefjord, 22 Stk. Machetes
pugnax , en Mola røtunda fra Hirtshals, en Lamna cornubica, en mosefunden
Høvedskal af Bøs taurus frontosus, 11 Pattedyr fra Abyssinien, en
Haj-Tand og en Hval-Hvirvel fra Ølgod Teglværk, 6 Skind af Circus
cineraceus øg 10 Skind af Sminthus subtillis fra Danmark, 20 Stk. Perdix
cinerea, en dansk Tetraø tetrix, en mosefunden Underkæbe af Sus scrofa
ferus Hun, en Hovedskal af Mustela vulgaris, 5 Stk. Scomheresox saurus,
en Lestris pomatorhina, en Høvedskal af Aulacødus swinderianus, en
Lanius excubitør, 2 Skeletter og 3 Hovedskaller af Canis lagopus, 2 Hovedskaller
af Lepus variabilis og 52 Hovedskaller af Fugle fra Grønland, et
Stykke af et ualmindelig stort Krondyr-Horn fra A^alore Mose; 11 sjeldnere
Pattedyr, mest Skind, fra Madagaskar, Øst-Afrika, Australien; 2 Øreben
af Kaskelot, et mosefundet Par Krondyr-Horn, 58 Skind af Rovfugle og
Kragefugle fra Danmark.
III. Opstillet er; I Pattedyr-Samlingen 5 udstoppede, 13 i Spiritus
eller Formol, 4 Hovedskaller. I Fugle-Samlingen 22 udstoppede. Af Krybdyr
16 i Spiritus. Af Padder 4 i Spiritus. Af Fiske 61 i Spiritus og 1 udstoppet.
IV. Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt al 89259
Mennesker. Af Adgangskørt til Studerende, Lærere og Kunstnere er
udstedt 39. Afdelingens Samlinger har været benyttede af følgende UdVidenskabelige
Samlinger. 795
lændinge; Prof. Broman, Prof. Leche, Prof. Collett, Prof. Lonnberg, Prof.
Sshreiner, Dr. Wollebæk og Dr. Gruner.
Anden Afdeling.
Den om denne Afdeling af Museumsinspektor Levinsen afgivne Beretning
findes under de Moltkeske Afdelinger.
Tredie Afdeling.
(konst. Bestyrer, Dr. Adam Boving).
Dr. pliil. Fr. Meinert, som siden i Maj 1885 har bestyret Afdelingen,
trak sig paa Grund af Alder og Svagelighed tilbage fra denne Stilling
d. 1ste Nov. 1909. I disse 24 Aar er Afdelingen vokset stærkt. Samlingerne
er blevne betydelig forøgede ved Bytning med fremmede Forskere
og Institutioner, ved Udbyttet af Forskningsrejser, ved store Gaver.
— Dr. Meinert har lagt Vægt paa nøjagtige Lokalitetsangivelser øg har
haft aabent Øje for Originaletiketters Betydning. Det er saaledes Dr.
Meinerts støre Fortjeneste, at han har bevaret, hvad der ved hans Embedstiltrædelse
var tilbage af de gamle Sehestedt øg Tønder-Lund'ske Opstillinger
og saaledes standset den fuldstændige Tilintetgørelse af de originale
Etiketter, søm betegner en stor Del af Dyrene som Fabriciiske
Typer. — Dr. Meinert har — før at bevare Høvedsamlingerne for Videnskabsmændene
— lavet en Udstillings- og Oversigtssamling før Studerende
og naturhistorisk Interesserede. Biologiske Opstillinger er anbragte.
Spiritussamlingen er bleven opstillet efter det hensigtsmæssige Tubesystem
med den paalidelige dobbelte Etiketteringsmetøde. I en Aarrække
(1887—96) redigerede Dr. Meinert; »Entomologiske Meddelelser«, hvorved
der gaves ham selv, Dr. H. J. Hansen, Conservatør Løvendal, Brygger
Johansen ø. m. a. let Adgang til Publikation af videnskabelige Bearbejdelser
af Afdelingens Materiale. I Afdelingens Tjeneste virkede Dr.
Meinert med største Flid og aldrig svigtende Interesse. Dr. Meinert har
givet Afdelingen sin støre, værdifulde Bogsamling.
Den 1ste Februar 1910 ansattes Mag. sc. Will. Lundbeck søm Inspektor.
I Mellemtiden var Afdelingens Assistent, Dr. Bøving, konstitueret.
A. Korrespondance.
Afdelingen har staaet i Forbindelse med Samleren Hr. Gunnar Kristensen,
Øst-Afrika; Prof. Annandale, Indian Museum; Mr. E. W. Sexton,
Plymouth; Miss M. Rathbun, Washington; Mr. Arrow, Brit. Mus. Løndon;
Mr. Distant, Brit. Mus. London; the hønest N. Charles Rothschild,
Løndon; Prof. Silvestri, Portici; Inspektør Faye, St. Croix; Hj. Jensen,
Java; Hr. Juan Mogensen, Argentina; Monsieur Cépéde, Wimereux; Monsieur
P. Lesne, Paris; Monsieur de Lapouge, Poitiers; Dr. Perkins, Hawaii;
Dr. Hopkins, Washington; Hr. August Busck, Washington; Brygger
Johansen, Hillerød; Lærer Esb. Petersen, Silkeborg; Lærer Jensen-Haarup,
Silkeborg; Lærer K. Kristensen, Hesselballe pr. Uldum; Lærer Clausen,
Aalborg; Lærer Kryger, Gentofte. — Desuden er talrige mindre Henvendelser
besvarede.
Universitetets Aarbog.
796 Universitetet 1908—1909.
B. Samlingen.
a . V i d e n s k a b e l i g t A r b e j d e m e d L e d d y r -
m a t e r i a l e t .
7. Insekter.
Arbejdet med den tidligere Generalsamlings Forening med den
Westermannske Samling er fortsat. Sammenstillet er 12 Skuffer med
Reduviidæ (Cand. Sclilick).
Arbejdet med at sammenstille, etikettere og bestemme Afdelingens
Billelarver er fortsat. Dr. Bøving og Cand. Schlick).
Afdelingens store Materiale af islandske Coleopterer (Imagines +
Larver) samt de faa islandske Tægearter, der eksisterer, er bleven bestemte
(af Dr. Bøving, der med Understøttelse fra Carlsbergfondet har haft Lejlighed
til at identificere sine Bestemmelsers Rigtighed ved Sammenligning
med Dr. Sharp's islandske Indsamlinger i British Museum, London).
Bytningen med Professor Joakim Skovgaard er fortsat. Museet har
derigennem skaffet sig talrige smukke eksotiske Former, navnlig Sommerfugle.
— Laboratorieforstander A. Kløcker udspænder og bestemmer Dyrene
mod at faa Eksemplarer fra Museets Dubletsamling. Kaptajn Bjering
har udspændt og opstillet Sommerfugle for Afdelingen paa samme Vilkaar
som Hr. Klocker.
I I . E d d e r k o p p e r og T u s i n d h e n .
Intet at meddele.
111. Krebsdyrene.
(Dr. H. J. Hansen).
Dr. Hansen har udsorteret og bestemt til Art det store, væsentlig fra
»Thor« hidrørende Materiale af danske Mysider, der er tilkomne siden
Meinerts Arbejde i »Haueh's Togter«. Det tilkomne fylder 160 Tuber og
2 Cylindre. Endvidere er Museets af Meinert bestemte Materiale atter gennemgaaet.
Artantallet blev sat op fra 14 til 26, og Manuskriptet til en ny
Fortegnelse over Ordnen er trykfærdigt.
Udsorteret og bestemt til Art det store, væsentlig fra »Thor« hidrørende
Materiale af danske Euphausiacea, tilkomne siden Meinerts Arbejde
i »Haueh's Togter«. Alt tilsammen fylder 60 Tuber og 2 Cylindre,
og Antallet af sikre danske Arter er sat op fra 2 til 6. — Manuskriptet til
en Fortegnelse er trykfærdigt.
Gennemgaaet fuldstændigt Museets Materiale af danske Isopoder og
Tanaider. — I »Haueh's Togter« opfører Meinert i alt 44 sikre Arter af de
to Ordner; ved yderligere Materiale fra »Hauch« og et vigtigt Bidrag Ira
»Thor«s senere Indsamling er Antallet af danske Arter nu 72, over hvilke
en trykfærdig Fortegnelse er udarbejdet. — Den danske Samling af marine
Arter af de to Ordner fylder nu 88 Cylinderglas med godt 300 Tuber.
Udsorteret og fordelt en Del marine Leddyr, mest Amphipoder af
Materiale taget paa Kabler i Nordsøen 1908 af Kaptajn Ørsted (sorteret
til Underorden fylder det 2 Cylindre og 11 Rørglas).
Videnskabelige Samlinger. 797
b . G a v e r o g F o r ø g e l s e r .
Particulier Hauscliild har testamentarisk bestemt, at Afdelingen skal
[ have Ret til efter Testators Død at udtage af hans store, værdifulde Sam-
[ linger et eller to Eksemplarer af saa mange Former, Afdelingen maatte
[ have Brug for og ønske.
Particulier Hauschild har foræret Afdelingen sit Portræt.
Laboratorieforstander Alb. Klocker har foræret Afdelingen et Porr
træt af Westermann.
Baade Hauschild og Westermanns Portrætter er bleven indrammede
i og opstillede i Inspektors Værelse.
I. Insekter.
5. Sept.: Inspektor Faye, St. Croix: 2 Kasser præparerede Insekter;
i 5. Sept.: Cand. mag. Hjalmar Jensen: Biller, Billelarver, voksafsondrende
.Bladlus, Krebsdyr; 18. Sept.: Juan Mogensen: Insekter fra Argentina;
127. Novbr.: Juan Mogensen: Insekter fra Argentina; 3. Jan.: Insekter fra
. Argentina; 6. Febr.: Dr. Mortensen: a) Insekter fra Vestindien, b) Insekter
t fra Ny-Zealand; 10. Febr.: I. Steel: Larvehylstre af Metura elongata
l (Psychidæ) Sidney N. S. W., Larve og Larvehylstre af Thyridopteryx
[ Hubneri N. S. AV., Æggekapsler af Geoplana sp. N. S. W.,
•i Spirostreptis Fidjiensis, Fidjiøerne (Julide). 2. Maj: Konsulatet i Tandil,
.Argentina: Belostoma grande; 11. Juli: Pater Breitung: Æg og nyud-
Iklækkede Unger af Phasmiden Dixippus morosus fra Indien; 25. Novbr.:
[Laboratorieforstander A. Klocker: Chrysopa 7-punctata Valby; 13. Sept.:
)Gunnar Kristensen, Abyssinien: Arbejdere og Soldater af en Termes-art.;
[18 Okt.: Lærer Kryger: 46 Tuber Billelarver (herimellem Brachytarsus
r varius, Byturus tomentosus, Carabus nemoralis, Conopalpus testaceus,
) Crypticus quisquilius, Hylecoetus dermestoides, Lytta vesicatoria. Maltthodes,
Meloe, Pocadius ferrugineus, Staphylinus sp., Trachyphloeus
sscaber; 12. Jan.: Lærer Kryger: 8 Tuber Billelarver: Cetonia ænea, Tireasias
serra, Malachius, Telephorus pellucidus, Malthinus sp., Clythra 4-
ipunctata, Leistus, Mycetophil; 17. Decbr.: M. de Lapouge: Larven til
)Carabus cychroides, Piemont; 13. Sept.: Dr. phil. J. C. Nielsen: Larve og
Ho Puper af Lixus turbatus; 1. Marts: Dr. phil. J. C. Nielsen: Unge Larver
3og Gnav af Oberea linearis, Rørvig; 13. Sept.: Kunnar Kristensen, Abysasinien:
Anthia med Larve, Lampyride- o og Lagria-agtige Larver; 20.
([Maj: Stud. mag. Fritz Johansen: Larven til Carabus hortensis; 22. Maj:
TRevisor Olsen: en Samling Billelarver og Puper, herimellem: Leistus rutfomaginatus,
2 Quedius-puper, Cryptocephalus flavilabris; 4. Okt.: Rervisor
Olsen: Curculionide og Scarabæidelarve fra Tokkekøb Hegn; 5.
/[Marts: Gunnar Kristensen, Abyssinien: 5 Stk. Paussus, 3 er bestemte P.
ochevrolati, P. procerus; ved Mag. Hørring har Hr. Mathiasen, Madras Inhdien,
sendt en Anthra. Ved Professor Jungersen har Hr. James Jordan,
^Nagasaki foræret en betydelig Samling Sommerfugle i Tutter.
I I . E d d e r k o p p e r og T u s i n d h e n .
5. Okt.: Prosektor Brinkmann: Midder tagne paa Skællene over
'vAnalaabningen hos Varanus; 18. Sept. Ingeniør Hansen, Sidney: Edder-
;!koppereder fra Ny Zealand; 18. Okt.: Kommunelærer Kryger: Edder798
Universitetet 1908—1909.
kopper med Spind; 15. Decbr.: Lærer Kryger: en Samling Ægspind af
Agroeea proxima, der viser Overgangen mellem forskellige Æggespindformer
(efr. Stet. ent. Naehr. Bd. 25 pag. 298); 17. April: Lærer Larsen:
Epeira umbratica, Fortunens Indelukke, 4 Stk.; 11. Sept.: H. Mortensen:
en Pycnogonide fra New Zealand; 10. Febr.: J. Steel: Spirostreptis
Fidjiensis, Fidjiøerne.
III. Krebsdyr.
25. Aug.: Ved Dr. H. .1. Hansen har Afdelingen i Bytte modtaget fra
Dr. Annandale, Indian Museum, 27 bestemte Krebsdyrformer — mange er
Gotyper. 1J. Sept.: »Beskytteren« 4 Arter Dekapoder fra Færøerne og
Island, et Par af dem er af Interesse med Hensyn til Lokalitet; 14. Marts:
Indian Museum: Macropsis orientalis W. M. T. (cotype) Port Canning
Bengal, Potamomysis assimilis AV. M. T. (cotype), Calcutta; 11. Sept.:
Cand. mag. Hj. Jensen Buitenzorg Java, 3 Arter Dekapoder fra Java;
12. Juli: Hr. James Jordan (ved Prof. Jungersen) 12 Arter Dekapoder,
Squiller og Limulus fra Nagasaki; 11. Sept.: Hr. H. Mortensen: 14 ved
New Zealand indsamlede Arter Krebsdyr. Flere af Arterne ny for Afd.;
24. Juni: Den af Dr. Th. Mortensen fra Siam hjembragte Samling Krabber,
der blev sendt til Miss Mary Rathbun (U. S. Nat. Mus. Washington) til
Bestemmelse og Bearbejdelse, er hjemkommen. Samlingen indeholder 204
Arter, af hvilke 26 er opstillede som ny. Samtidig modtoges til Erstatning
for en Del i Washington tilbageholde Dubletter 20 andre Arter af
Dekapoder, af hvilke nogle er Repræsentanter for interessante for Afdelingen
ny Slægter af Lithodidæ; 11. Juli: Miss Rathbun, Washington,
4 Præparater af Krabber, — Typestykker —; 6. Sept.: E. W. Sexton,
Plymouth, Amphipoden Rhachotropis rostrata Bonn.
c . A f g i v e t i B y t t e e l l e r s o m G a v e .
21. Decbr.: Til Monsieur Lapouge, Poitiers er givet til Gengæld for
den store Samling Carab-Larver (cotyper), han forærede Museet i 1908:
a) Larver af Carabus nemoralis, hortensis, granulatus, cancellatus, violaceus,
clathratus. b) Imagines af Carabus catenulatus, cancellatus, violaceus,
arvensis, clathratus, nitens og convexus. 18. Marts: Til Prof. Annandale,
Calcutta er givet 8 forskellige Arter Balanus, 2 Arter Tetraclita,
Coronula diadema, Tubicinella trachealis, Verruca stroemii, 2 Arter Scalpellum,
2 Arter Dichelaspis, Xenobalanus globicipitis, Conchoderma virgatum,
5 Arter Lepas, 2 Arter Lithotrya, 2 Arter Pollicipis. 2. Marts:
Til E. W. Sexton, Plymouth givet: Parapleustes glaber, 2 Ekspl.
d . U d 1 a a n t i l .
2. Maj: Landsudstillingen i Aarhus, en Insektkasse indeholdende
forskellige Vanddyr. (Tilbage 21. Jan.). 30. Okt.: Annandale, Calcutta,
til Bearbejdelse Dr. Mortensens stilkede Cirripedier fra Siam (19 Tuber) og
det meste af Afdelingens ubestemte Materiale af Slægterne Poecilasma,
Dichelaspis og Scalpellum (ialt 28 Tuber). 16. Maj og 27. Maj: Arrow,
Brit. Mus. 16 Stk. Scarabæer (Tilbage 1. Juli); 26. Okt.: Arrow: 5 Stk.
Scarabæer (Tilbage 17. Novbr.); 20. Decbr.: Arrow, 4 Scarabæfornier
Videnskabelige Samlinger. 799
) (Tilbage 3. Jan.); 18. Juni: Mr. Distant, Brit. Mus., 2 Stk. af Tægen
[Lasiochilus corticalis. Rent. (Tilbage 1. Aug.); 25. Novbr.: Jensen-
IHaarup, 1 Stk. af Tægen Coreus pilicornis Klug (Tilbage 7. Decbr.);
113. Decbr.: Jensen-Haarup, 2 J 0g 3 $ af Nysius Thymi, 1 J af Nysius
IHelveticus (Tilbage 3. Jan.); (17. Decbr. modtaget tilbage fra Brygger
[.Johansen de ham forrige Aar laante Homalota dilaticornis og Homalota
/•vilis); (Modtaget tilbage fra M. de Lapouge Poitiers de forrige Aar 8.
INov. 1908 til ham sendte 10 Carablarver); 21. Dec.: de Lapouge, Larverne
saf a) Calosoma externum, 2 Stk. b) Carabus Rossii; 16. Aug.: Rothschild,
[London, to Typestykker af Loppen Typhlopsylla silvatica (Tilbage 13.
jSept.); 2. Marts: Sexton, Plymouth, Paramphithoe brevicornis (Tilbage
KJ. Sept).
e . A f d e l i n g e n h a r s e l v 1 a a n t .
12. Jan.: af Lærer K. Kristensen, Hesselballe, 4 Larver af den
[hidtil ikke kendte Larve til Carabus nitens.
C. Biblioteket.
a . D a g l i g t A r b e j d e m e d B i b l i o t e k e t .
Alt, hvad der i Afdelingens Bibliotek vedrorer Meddelelser om entoiimologisk
Litteratur, er bleven samlet og ordnet. Indregistrering af den
ILitteratur, der forefindes paa Afdelingen om Billelarver, er besørget.
^Afhandlinger i Udklip er gjort færdig til Indbinding. Indholdsetiketter
ipaa de talrige heftede Særtryk er paaskrevne. Uindbundne Boger besørget
H:il Bogbinderen. Ordnet Afdelingens store Samling Litteraturdubletter
oog anbragt dem i systematisk Orden i Skufferne paa Galleriet under Pille-
«kabene. Arbejdet med Seddelkataloget er ført op til Dato. Der er i
-iAarets Løb af ny Sedler skrevet: 321. Accessionskatalogets Registre fra
11901 til 1908 af entomologisk Litteraturer (Tidsskrifter, særskilte Bøger
ætc.) er klippede ud, klistrede paa Seddelkatalogets Blanketter og indføjede
ii Afdelingens Katalog.
b . F o r ø g e l s e r o g G a v e r .
/. Følfjende Tidsskrifter ocj periodiske Udsendelser et kommen til
Bihlioteket:
1. Junk & Schenkling: Coleopterorum Catalogus.
2. Kertesz, C.: Catalogus Dipterorum.
3. Hampson, Sir George: Catalogue of ihe Noctuidæ in British Museum.
4. Experiment Station of the Hawaiian sugar planters' Association:
Report of work.
5. Entomologiske Publikationer fra: »Smithsonian Institution, United
States National Museum«, Washington.
6. Entomologiske Publikationer fra: »U. S. Department of Agriculture,
Washington.
7. Meddelanden af Societas pro Fauna et Flora Fennica.
8. Acta societatis pro Fauna et Flora Fennica.
9. Seidlitz, Georg: Bericht iibcr die wissenschaftlichen Leistungen im
Gebiete der Entomologie, Berlin.
800 Universitetet 1908—1909.
10. Wiener entomologische Zeitung.
11. Berliner entomologische Zeitschrift.
12. Deutsche entomologische Zeitschrift.
13. Entomologische Rundschau, Meissen.
14. »Danmarks Fauna«s entomologiske Publikationer.
15. Kgl. Bibi. Accessionskatalog.
/ / . Ikke p e r i o d i s k e S k r i f t e r .
20. Febr.: fra Brygger Johansen, Hillerød, foræret Særtryk af alt,
hvad han har skrevet (6 Numre); 27. Febr.: I. Pantel, 4 Afhandlinger;
1. Marts: W. Lundbeck, Diptera danica T og II; 1. Marts; K. Escherich,
Die Ameise (købt); 2. Marts: købt af Docent Stamm en stor Samling-
Boger (59 Bd.) fra Overlærer Kjellerups Bo; 5. Marts; Prof. E. Wasmann,
15 forskellige Afhandlinger; 8. Marts: Dr. J. C. Nielsen, 153 Særtryk
fra »Ann. Soc. Ent. France« (Biografier 6, Coleopterer 94, Coleopterlarver
12, alm. Entomologi 14, Hymenoptera 10, Orthoptera 2, Hemiptera 14,
Arachnido 10, Crustaceer 1); 22. Marts: Prof. O. M. Reuter, Nearktiske
Capsider 1909 (Gave); 6. April: gennem Mag. scient. W. Lundbeck; 22
forskellige Afhandlinger af Poppius; 15. April: Budde-Lund: Isopoda von
Madagascar und Ostafrika. 1908; 14. April; Janet, 8 forskellige store
Arbejder; 20. April: Miss Harriett Richardson, Isopoder fra fransk
antarktisk Ekspedition; 4. Maj: Dr. J. C. Nielsen, Entoparasitiske
Muscidelarver og et indbundet Eksemplar af samtlige hans Afhandlinger
for Disputatsen: (gennem J. C. N.;) Chr. Townsend, the taxonomy øf the
Muscøidean flies 1908; 20. Maj; gennem Professor Jungersen fra Videnskabernes
Selskab; Martin Nigmann, Acentropus niveus; fremdeles som
Gave fra Prof. Jungersen; 7 systematiske Arbejder væsentlig af Heyden
og Saalmiiller; 27. Maj; Oscar Vogt, iiber das Variiren der Hummeln
1 Theil (Gave); 22. Aug.: L. Claussen, Kommunelærer i Aalborg har
givet et tykt Manuskript øm danske Sommerfugle fra Thy, forfattede
af Pastor Carstensen i Aarene 1843—51; 9. Juli; Harriett Richardson,
2 Krebsdyrafh.; 7. Sept.: Dr. W. A. Schulz, Villefranche sur Saone, foræret
Bibi. hele sin Produktion; 8. Decbr. Docent Stamm, 9 Særtryk af
førskellige Forfattere (Gave); 8. Decbr.; Afdelingen modtaget en stor
Del Særtryk af Mag. Hørring; 8. Decbr.; Laboratørieførstander Kløcker,
4 Afh. af forsk. Forfattere; 8. Decbr.: Student K. Henriksen, førskellige
mindre Afhandlinger. Desuden har Dr. Bøving givet Afdelingen saa
godt søm alle de Særtryk, han har modtaget i Aarets Lob.
Af følgende udenlandske Forfattere modtager Afdelingen nu som
i tidligere Aar alt, hvad de udsender af entomologisk Art; Arrow; Sparre-
Schneider; Sars; Janet; Perkins; Busck; H. Feedrley; Ivar Tragårdh;
Wasmann.
D. Besøg.
Foruden skriftlige Meddelelser har Afdelingen i Aarets Løb besvaret
talrige mundtlige Forespørgsler, hjulpet Besøgende til Rette; stillet
Samlingerne og Biblioteket til Disposition.
Videnskabelige Samlinger. 801
Følgende Udlændinge har besøgt Afdelingen:
9. Juli: Dr. Sig. Thor, Skien, Norge; 27. Maj: Dr. Oscar Arogt,
Berlin; 4. Juli: Mr. E. S. Bagnall, Sunderland; 10. Juli: Dr. Max Gruner,
Grunenwald, Berlin (et Par Uger); 17. Sept.: Dr. W. A. Schulz, Frankrig;
7. Jan,: Dr. Harry Federley, Helsingfors.
Til Stadighed har paa Afdelingen arbejdet: Dr. J. C. Nielsen og
Stud. mag. Henriksen. — For Dr. phil. Laboratorieforstander J. Schmidt
har Afdelingen givet Arbejdsplads til 3 Herrer, der udsorterede Dr.
Schmidts Krebsdyrmateriale.
Dr. phil. Wesenberg-Lund, Lærer Kryger, Lærer Larsen, Stud. jur.
Hansen, Mr. Rye, Pater Breitung, Brygger Johansen, Proprietær Weis,
Particulier Hauschild og Professor Joakim Skovgaard har alle besøgt
Afdelingen jævnlig. Desuden har der været spredte Besøg af Studerende,
Faglærerinder og Lærere.
E. Afdelingens Materiale er helt eller delvis benyttet til følgende Arbejder,
udkomne i Aar:
J. C. Nielsen: Iagttagelser over entoparasitiske Muscidelarver hos
Arthropøder, 4 Tb., 1909, Disp.
Esben Petersen: Ørentviste, Kakerlaker, Græshopper, Danmarks
Fauna Nr. 6, 1909.
A. Kløcker: Sommerfugle II. Natsommerfugle, Danmarks Fauna
Nr. 7, 1909.
H. J. Hansen: Revideret Fortegnelse over Danmarks marine Arter
af Isopoda, Tanaidacea, Cumacea, Mysidacea og Euphausiacea. 3 Tavler.
(Vid. Medd. nat. Foren. 1909).
Af Materiale er anskaffet 4 ny Skabe paa Galleriet øg et Skab til
Scddelkataløget.
De Moltkeske Afdelinger.
S t u d i e - o g U n d e r v i s n i n g s s a m l i n g e n .
(Professor, Dr. Hector Jungersen).
I Føraaret afsluttede Bestyreren den for videregaaende naturhistoriske
Studerende bestemte Gennemgang af Dyrerigets Høvedformer med 3
ugentlige Forelæsninger over de uddøde Gumlere, den gamle Verdens nulevende
Gumlere, Gnaverne, Halvaberne øg Aberne. Efter Anmodning af
de Studerende læstes i den øvrige Del af Semestret øver Snyltedyrene, ligeledes
3 Timer om Ugen (27—21 Tilhørere). I Efteraarssemestret var
Bestyreren med Ministeriets Tilladelse i Udlandet til henimod Slutningen
af November. I December fortsattes Forelæsningerne øm Snyltedyrene
(17 Tilhørere).
I begge Halvaar er afholdt et zootomisk Kursus med Assistance af
Dr. Mortensen, som under Bestyrerens Fraværelse i Efteraarssemestret
alene ledede denne Undervisning, 2 Dage om Ugen i 2 sammenhængende
Timer (17 Deltagere i Foraarshalvaaret, 20 i Efteraarshalvaaret). I første
Halvaar blev gennemgaaet: Eledone, Loligø, Cucumaria frøndosa, Echinus
802 Universitetet 1908—1909.
esculentus og acutus, Apus productus, Cancer pagurus, Helix pomatia og
aspersa; i andet Halvaar: Astacus fluviatilis, Locusta viridissima, Melolontha,
Dytiscus, Amphioxus, Myxine, Acanthias og Scyllium, Perca,
Leuciscus, Raja batis og clavata.
Studiesamlingen har været benyttet af 18 naturhistoriske Studerende
i første Halvaar, 20 i andet Halvaar. Vejledning gaves foruden af Bestyreren
af Cand. mag. Ad. Jensen og Dr. Mortensen. I 4 ugentlige Timer
har Cand. mag. Ad. Jensen under eksaminatorisk Gennemgang givet et
Overblik over Dyreriget for yngre naturhistoriske Studerende (17 Deltagere
i første, 24 i andet Halvaar). Ligesom i tidligere Aar har Studiesamlingen
været benyttet af Dr. W. Sørensen til Statens Lærer- og Feriekursus,
og ligesom forrige Aar af Dr. Bøving og Cand mag. H. V, C. Nielsen
til et Kursus for Faglærerinder. Af disse sidste har 6 efter særlig Tilladelse
benyttet Studiesamlingen til Selvstudium i Foraarshalvaaret, 9 i
Efteraarshalvaaret. Ligesom tidligere har Dr. Mortensen her haft Arbejdsplads
for videnskabelige Arbejder.
Samlingerne er i Aarets Lob forøgede med følgende Gaver: Kranie
af den østgrønlandske Lemming (Myodes torqvatus), fra Uglegylp (Stud.
mag. Fr. Johansen); Rødmus, Skovmus, Muldvarp, Dværgspidsmus, Almindelig
Spidsmus, Brandmus, 3 Tangsnarrer (Mag. sc. R. Hørring); to
Spermatophorer, hver fra et af to copulerende Individer af Helix nemoralis
(Mag. sc. Steenberg); 2 Klokkefrøer (Bombinator igneus) fra Fyen
(Gaardejer Rasmus Hansen, Ellinge); en Kakadue (Cacatua galerita)'
(Frøken Jensen); Hoved af Acanthias vulgaris, præpareret m. H. t. Nervesystemet
og Ørets Labyrinth (Stud. mag. K. L. Henriksen); 2 Lampretter
(Petromyzon fluviatilis) (Købmand C. G. Larsen, Faaborg); en Nereide i
Forplantningsdragt (Stud. mag. Blegvad); en stor Argulide fra Japan
og en Pegasus draconis (J; Jordan, Nagasiki); nogle Amphioxus (Branchiostoma
caribæum) fra Bermudas-Øerne (Mr. Louis Mowbray); den
mindste kendte Fiske-Art, Mistichthys luzonensis, ($ og 13—14 Mm.
lange, fra Philippinerne (Professor G. H. Parker, Cambridge, Mass.); en
Samling Aulorhynchus flavidus i forskellige Aldre (Dr. E. C. Starks,
Stanford University, Cai.); Solenostomus cyanopterus J, $ (^r. Shigeho
Tanaka, Tokyo, Japan); Pegasus natans, 2 Ekspl., Java (Dr. P. N.
van Kampen, Weltefreden); nyklækket Larve af Cryptobranchus alleghanensis
(Dr. J. H. Mac Gregor, Columbia University, N. York); en Samling
Zoarces viviparus, mest drægtige Hunner (Dr. C. G. Joh. Petersen);
en Samling do. do. (Fisker P. Villumsen); nogle Sild med Lernæocera
monilaris (Assistent H. Sell).
Blandt de ved Køb erhvervede Forøgelser kan nævnes: et fuldstændigt
Menneskeskelet; Kranie af voxen Hun af Orang-Utan; Kranie
af Perameles og Dolichotis patachonica; 2 Kulde-Aberrationer af Vanessa
urticæ; en sporevinget afrikansk Gaas (Plectropterus gambensis); Præparater
af Øreknogler af Graasæl og Hvaler (Phocæna og Balænoptera);
en »Dobbeltflynder« Pleuronectes microcephalus); en Leguan (Iguana
tuberculata) med store Æg i Æggelederen; flere Fiskeskeletter. lait er
Samlingen forøget med ca. 50 Præparater, de fleste af Hvirveldyr. Undervisningssamlingen
af mikroskopiske Præparater er forøget med 35 PræVidenskabelige
Samlinger. 803
parater, udførte af Dr. Mortensen, som desuden har omordnet den hele
Samling og gennemfort en ensartet Etikettering af den.
Flere nye Forelæsningstavler er udførte, og Bogsamlingen er bleven
forøget med: Nordisches Plankton, 10. og 11. Hefte; Lampert: Das Leben
der Binnengewasser (10.—18. Hefte, Slutning); Korschelt und Heider:
" Lehrbuch der Entwickelungsgeschichte der wirbellosen Tiere. Allgem.
1 Teil. 3. Hft.; Kirkham: Maturation of the Egg øf the White Mouse
(Gave); Danmarks Fauna; 6. (Esben Petersen: Ørentviste, Kakerlaker,
1 Græshopper) og 7. (Kløcker: Natsømmerfugle I.); Braun: Die tierischen
Parasiten des Menschen. 4. Udg.
B l ø d d y r - , S t r a a 1 e d y r - o g O r m e s a m l i n g e n .
(Museumsinspektor Levinsen.)
Forøcfelse af Samlin yen. Den største Forøgelse, Afdelingen i Aarets
Løb har modtaget, er de af Dr. phil. J. Schmidt i Middelhavet paa Underi
sogelsesdamperen »Thor« gjorte Indsamlinger af pelagiske Dyreformer,
\ bestaaende overvejende af Salper, Gopler, Siphonophorer, Sagitta og Yingei
snegle samt et mindre Antal Borsteorme (Alcioopearter), Blæksprutter og
l Kjølsnegle. Af Dr. Canu, Versailles, er købt en Portion Raamateriale,
i indeholdende overvejende Bryozoer fra den franske Kridtformation og af
[ Præparater W. Gamble, London, en Samling paa 100 Arter Bryozoer fra
) den engelske Kridtformation. Dr. P. Thiery, Chaumont, har foræret Afdelingen
20 Arter af fossile Echinider, og fra Prof. Jackson, Museet i
) Cambridge (Mass.) er modtaget Eksemplarer af en Række Arter inden
tfor Slægterne Toxopneustes, Echinometra, Loxechinus, Arbacia og Stronl
gylocentrotus.
Cad. mag. Ad. Jensen har under »Tjalfe« Ekspeditionen gjort en
[Del Indsamlinger, blandt hvilke særlig skal mærkes en ny Art af den
I pelagiske Børsteormsslægt Travisiopsis samt et Par Arter af Dybhavsinemertiner,
og Dr. phil Johansen har indsendt en Del af ham paa Underasøgelsesdamperen
»Thor« indsamlet Materiale. Under et Ophold paa Kriastinebergs
Zoologiske Station har Dr. phil. T. Mortensen indsamlet et Antal
L Echinodermer, Bryozoer og Goplepolyper. Endvidere er modtaget: nogle
•^Snegle fra Algier (Dr. Nissen), en lithistin Svamp fra Kridtformationen
)(Proprietær Glud, Tonballegaard, Horsens), en japansk Hydroidpolyp
IDr. Jåderholm, Riksmuseet, Stockholm), Eksemlarer af Landplanarien,
IBipalium Kewense (den botaniske Have), 3 japanske Søfjer (Dr. Bals,
/LMlinchen), Anomia paa et Stykke Kabel fra Nordsøen (Kaptajn Ørsted),
øen Pontobdella muricata paa et Stykke Rokkekød (Fisker Villumsen,
-i Snekkersten), nogle grønlandske Havdyr Kolonibestyrerne Bidstrup,
^Sukkertoppen, Kraul, Upernivik og Joh. Petersen, Angmagsalik), nogle
3smukt konserverede Opisthobranchier, 1 Parmophorus og 1 Citonellus
)(.J. Jordan, Nagasaki), 2 Sepier (Cand. mag. H. Jensen, Java) en fossil
IKæmpe-Østers funden i Højde af 450 Fod over Havet (Ingeniør R. Mortenasen,
Rio Gallegos, Pategonien), en Del Snegleskaller, vistnok fra Ny-
"sZeland (Ingeniør V. Hansen), et meget stort Eksemplar af Priapulus
;ocaudatus fra den biologiske Station ved Kerteminde (Dr. C. G. Johs. Peter-
Universitetets Aarbog. 44
804 Universitetet 1908—1909.
sen), nogle islandske Hydroider (Adjunkt Sæmundsson), nogle Eksemplarer
af Antedon bifida samt et Antal Pentacrinoidlarver af samme Art
(Dr. Chadwick, Port Erin, Isle af Man) og Eksemplarer af to Tomopteris-
Arter (H. Southern, Museet i Dublin).
Videnshaheligt-, Bestemmelses- og Ordningsarhejde. Bestyreren har
fortsat sine Studier og Ordningsarbejder indenfor Kridtformationens Bryozoer
og har særlig beskæftiget sig med Afdelingen Eleidae. Afdelingens
malakologiske Assistent, Cand. mag. A. Jensen har ogsaa i det forløbne
Aar haft Orlov som Leder af den i forrige Indberetning omtalte Fiskeriekspedition,
og den vikarierende Conchyliolog Dr. phil. Nordmann har
indordnet forskellige Samlinger af recente og fossile Mollusker, som i den
senere Tid er tilgaaet Museet.
Mag. sc. W. Lundbeck har fortsat Bearbejdelsen af Ingolf-Ekspeditionens
Svampe samt af Afdelingens øvrige arktiske Svampemateriale,
og Manuskriptet til Part III er i Trykken. Desuden er hele Materialet af
østgrønlandske Svampe bearbejdet og nyt tilkommet Materiale indordnet.
Dr. phil. Th. Mortensen har revideret og ordnet Afdelingens Materiale
af Familierne Saleniidae og Arbaciidae, bearbejdet det af »Danmark«-Ekspeditionen
og »Tjalfe«-Ekspeditionen hjembragte Materiale af Echinider,
Asterider og Crinoider, samt sorteret og indordnet det tilsvarende Materiale
fra hans Ekspedition til Vestindien i Aaret 1905—06. De til Echinodermsamlingen
hørende Mikroskop-Præparater er fuldstændig indordnede i det
for nylig anskaffede Præparatskab, og endelig har han som Afdelingens
Bibliotekar fort Bogkataloget til Dato.
Endelig har Cand. mag. Stephensen og Cand. mag. Sørensen Wang
under Bestyrerens Yejledning bestemt og udskilt de almindeligst forekommende
Arter af Kridt-Bryozoer fra en Række danske Lokaliteter. Medhjælper
Fagerstrøm har været behjælpelig ved Sorteringen og Ordningen
af det i Aarets Løb indkomne Materiale.
Følgende fremmede Videnskabsmænd har modtaget Materiale til Bearbejdelse
eller til Hjælp ved deres Studier: Dr. Austin H. Clark, Washington
(Museets europæiske og nordiske Comatula Arter), Dr. Hartmeyer,
Berlin (»Danmark«-Ekspeditionens Tunikater), Konservator AV ollebæk
Christiania (Eksemplarer af Myriochele Heeri), Dr. Skorikow, St.
Petersbourg (Eksemplarer af Amphicora Fabricii) og Dr. Southern, Dublin
(Eksemplarer af Traviopsis lobifera).
Følgende i Aarets Lob publicerede videnskabelige Arbejder er byggede
paa Afdelingens Materiale;
W. Lundbeck; The Porifera of East Greenland, med 1 Tavle, 43
p, p., (Meddelelser om Grønland, Vol XXIX), Austin H. Clark; On a
collection of Crinoids from the Zoological Museum of Copenhagen, 80 p. p.,
(Videnskab. Medd. fra d. Naturh. Forening i København) og G. M. R.
Levinsen; Morphological and Systematic Studies on the Cheilostoniatous
Bryozoa, 437 p. p. med 27 Tavler.
4. Laboratoriet for Histologi og Embryologi 1&09.
(Docent R. H. Stamm).
I Foraarshalvaaret afholdtes et Kursus i mikroskopisk Teknik; Deltagernes
Antal var, mod Sædvane, 8, idet en af disse selv kunde stille en
Videnskabelige Samlinger. 805
[ Mikrotom til Raadighecl. I Efteraarshalvaaret paabegyndtes et Kursus i
[ Histologi (12 Deltagere), ved hvilket Cellen og de enkelte Væv paa sædvanlig
Vis blev gennemgaaede. Desuden gennemførtes, paa Grundlag af
! Laboratoriets Samling af embryologiske Præparater, et Kursus i Embryo-
[ logi (8 Deltagere). Ved alle de her nævnte Øvelser har Assistenten, Mag.
i sc. C. M. Steenberg, paa forskellig Vis ydet sin Bistand.
I begge Halvaar afholdtes endelig af Bestyreren en kort Række
' Forelæsninger over Hovedpunkterne i Hvirveldyrenes Udvikling (7 og 5
Tilhørere); i den Anledning var det nødvendigt at fremstille et større
Antal, c. 115 Lysbilled-Diapositiver, ligesom de ældre Forelæsningstavler
[ maatte underkastes en grundig Restaurering.
Samlingen af mikroskopiske Præparater har ikke i Aarets Lob modi-
taget nogen væsentligere Forøgelse; ialt er der kun optaget 50 Præparater
i i den histologiske Afdeling, som derved nu tæller 1164 Glas. Samtidig er
i dog indsamlet adskilligt Materiale til fremtidigt Brug, navnlig af embryo-
[ logisk Art.
Ordningen af Biblioteket, som forrige Aar opstilledes i nye Skabe,
i skrider jævnt fremad; ialt er 34 Bind blevne indbundne. Som Gave er
modtaget fra Professor F. C. C. Hansen; Hildebrandt's Anatomie I—IV;
t fra Dr. phil. J. C. Nielsen sammes Disputats: Entoparasitiske Muscide-
[ larver, samt fra Bestyreren: Lacaze-Duthiers: Le dentale øg Ivowalewsky's
' Monografier over Chiton og Dentalium. Forøgelsen bestaar iøvrigt væj
sentlig i de nyudkomne Bind af de, tidligere Aar nævnte Tidsskrifter;
[ købt er dog fremdeles ved førskellig gunstig Lejlighed, saasom af Prot
fessor Kiellerup's og Professor Rud. Bergh's Arvinger, samt fra tyske
.Antikvarboghandlere en Del Boger (21 Bind) og Særtryk (29 Hæfter);
[ meget heraf var dog kun et nødvendigt Supplement til førhaandenværende,
r ukomplette Sager. Af disse Erhvervelser kan nævnes: K. E. von Baer:
. De øvi mammalium genesi; Bonnet: Insectoløgie I—II; Burdach: Physiølogie
I—IV; Engelmann: Bibliotheca histøricø-naturalis I; Vosmaer:
. Porifera; Wagner: Physioløgie I—V.
Af Instrumenter er som Gave fra Mineralogisk Museum modtaget
) en Slibemaskine til Fremstilling af Præparater af uafkalkede Tænder, Ben
> og lignende haarde Dannelser; desuden modtoges fra Professor R. Bergh's
[ Dødsbo en Mængde Præparationsinstrumenter og Glas, en Standlampe
[ m. m.
Portrætsamlingen er forøget med et smukt Billede af Lacaze-
L Duthiers, som er en Gave fra Dr. phil. R. S. Bergh.
Endelig maa bemærkes med Hensyn til Cand. jur. J. C. Nielsen's
) ovennævnte Disputats, at hele den tekniske Behandling af det til Grund
[ liggende Materiale har fundet Sted paa Laboratoriet; fremdeles har tø
\ farmaceutiske Kandidater benyttet forskellige af Laboratoriets Instrui
menter.
5. Det marine-biologiske Sommerkursus i 1908.
(Professorerne Dr. Hector Jungersen og Dr. Eug. Warming).
Det biologiske Kursus afholdtes i Sommeren 1908 i Frederikshaven
r med 2 Hold af Studerende. Ophold og Forplejning havdes i Hotel »Dania«,
806 Universitetet 1908—1909.
som Undervisningslokale benyttedes Teknisk Skole, der med venlig Imødekommenhed
fra Bestyrelsens Side uden Vederlag stillede de nødvendige
Rum til Disposition. Den zoologiske Del af Undervisningen lededes af
Dr. phil. Th. Mortensen, den botaniske af Mag. se. Henning E. Petersen.
Deltagerne paa 1ste Hold, fra 15. Juni til 4. Juli, var følgende Studiosi
magist.: Frk. E. Bartholin, K. Jessen, Jørgensen, A. Madsen, paa 2det
Hold, fra 6. Juli til 22. Juli, Stud. magist.; Høyer, Frk. S. Petersen, V.
Petersson, Frk. H. Vahl, Wahl.
Paa den zoologiske Del af Kursus blev som sædvanlig gennemgaaet
saa mange af de vigtigste Typer, som Tiden tillod, fortrinsvis saadanne,
som helst maa undersøges levende, 'altsaa navnlig Coelenterater, Ascidier
og de forskellige Plankton-Organismer. Der var ofte Lejlighed til at paavise
de hydrografiske Forholds Betydning for Plankton, idet der i Reglen
var nordgaaende Strøm af plankton-fattigt baltisk Vand i Overfladen,
medens der ved Bunden var sydgaaende Strøm af plankton-rigt »Bankvand
«. Ved enkelte Lejligheder bragte Stormen Vesterhavsvand ind i
Kattegat, saa at der ogsaa i Overfladen var sydgaaende Strøm, og den
paafaldende Forandring i Plankton blev da straks paavist.
Saa godt som daglig foretoges Skrabeture i Farvandet nærmest Frederikshavn.
Et Par Gange lejedes en større Baad til at foretage Skrabninger
omkring Hirtsholmene og i Aalbækbugtén, hvor Udbyttet hver Gangvar
betydelig bedre end ved Frederikshavn. Her er — bortset fra selve
Havnen — Forholdene lidet gunstige for zoologiske Studier, da man skal
sejle langt bort for at finde gunstige Lokaliteter og sjældent kan have
gunstigt Vejr baade ud og hjem.
Faunistiske Nyheder iagttoges ikke; der kan bemærkes, at smaa
Unger af Psolus fandtes i Havnen, at P^orowis-Larven (Actinotrocha) ikke
var helt sjælden, medens den voksne Form endnu ikke er funden i danske
Farvande. Desværre fandtes ingen Ribbegopler, heller ikke Amphioxus.
Men som Helhed maa Udbyttet for Kursus betegnes som tilfredsstillende.
Paa den botaniske Del af Kursus blev alle almindelige forekommende
Alger foreviste; de mere fremskredne blandt Deltagerne fik desuden Lejlighed
til at sætte sig grundigere ind i Algefloraen. Ved Siden af Undervisningen
i Systematik og Morfologi lagdes Vægt paa Paavisningen af
de Forhold, under hvilke de forskellige Alger forekommer, idet der stadig
pegedes paa Overensstemmelsen mellem de ydre Kaar og Vækst og Bygning.
I algologisk Henseende er desværre Havnen nu lidet gunstig, idet
der stadig opmudres, hvorved ogsaa de nærmeste Rev forandrer Karakter.
Forst 0. for Deget og ved Kjølpen finder man nu god litoral Algevegetation;
men dette vil sige, at der med de Midler til Sejlads, som nu anvendes,
medgaar for megen Tid til selve Sejladsen. lait demonstreredes nogle og
halvfjerdsindstyve Alge-Arter, af hvilke de sjældnere eller lidet kendte
tilstilledes Dr. Kolderup Rosenvinge. Desuden blev gennemgaaet et Antal
Diatoméer og Peridinéer og enkelte Algesvampe.
6. Det marine-biologiske Sommerkursus i 1909.
(Professorerne Dr. Hector Jungersen og Dr. Eug. Warming).
Det biologiske Kursus afholdtes i Sommeren 1909 i Frederikshavn
med 2 Hold af Studerende. Ophold og Forplejning havdes i Hotel »Dania«;
Videnskabelige Samlinger. 807
som Undervisningslokale kunde atter i Aar Teknisk Skoles Lokaler benyttes
ved velvillig Imødekommen fra Bestyrelsens Side, en Velvillie som
Kursus nu har mødt i en Række Aar, og for hvilken der er al Grund til at
være yderst taknemlig; det viser sig altid forbundet med store Vanskeligheder
at faa et Undervisningslokale, der tilfredsstiller de nødvendigste
Fordringer; i Frederikshavn synes det næppe muligt uden den omtalte
Støtte fra Teknisk Skoles Bestyrelse.
For at undgaa Tidsspilde, Afhængighed af Vejr og Vind o. s. v.
forsøgtes i Aar at anvende en lejet Motorbaad. Desværre svarede Resultatet
ikke til Forventningerne. Den Motorbaad, med hvis Ejer der forud
var truffet Arrangement, viste sig i høj Grad uskikket til sit Formaal,
og man saa sig nødt til oftest at benytte Sejlbaad ligesøm tidligere. Det
første Kursus varede fra 16. Juni til 3. Juli og lededes for den zoologiske
Undervisnings Vedkommende af Docent R. H. Stamm, for den botaniske
af Mag. se. Henning E. Petersen. Deltagerne var; Stud. mag. Ferdinandsen,
Fogh, K. Jessen, Krarup og Winge.
Arbejdet ved den zoologiske Undervisning var saaledes fordelt, at
der fra 8—11 foretoges en Udflugt pr. Baad eller Besøg paa Havnemolen;
fra 1—i112 foretoges Undersøgelsen af Materialet. De Dyreformer, der
særlig blev undersøgte, var saadanne som de Studerende mindre let lærer
at kende under deres Studier i København, altsaa især de mere let forgængelige
lavere Dyr. Gennemgaaet blev saaledes; Acineter, Folliculina,
Foraminiferer, Kalk-, Kisel- og Kisel-Hornsvampe, Clava, Dicoryne,
Podocoryne, Tubularia, Hydractinia, Campanularia, Laomedea, Sertularia,
Sarsia, Tiaropsis, Lucernaria, Pleurobrachia, Bolina (De nævnte Smaagopler
og Ribbegopler stod et Par Dage i Mængde ved Havnehovedet; Vandets
Temperatur var da kun 9°); Pennatula, Aetinoloba dianthus, Actinia
erassicornis, Echinodermer og Echinodermlarver, forskellige Bryozoer,
Syllis i Knopskydning og andre Børsteorme; Peltogaster, Mysis og Larvestadier
af Rejer; Sø punge og deres Larver; Fiskeæg.
Under en længere Tur til Hirtsholmene toges adskilligt, som ellers
ikke var at faa; Pennatula, Dentalium, Chætoderma, Philine, Lamellaria
latens, ny for Faunaen, talrige Orme, Asterias glacialis m. m. En Formiddag
foretoges Landing paa Kjølpen, en af Hirtsholmene, hvor de Studerende
fik Lejlighed til at se en ægte Fugleholm, med Reder, Æg og
Unger. Hovedmassen af Fuglene var Sterna eantiaca, desuden var der
Reder af Sterna hirundo, og blandt Øens andre karakteristiske Beboere
var ogsaa Uria grylle, Strepsilas interpres og Anthus obscurus.
En Søndag benyttedes til en Udflugt til Raabjerg Mile og Kandestederne,
Egne saa ejendommelige, at de bør kendes af naturhistoriske
Studerende. Undervisningen i Algologi afholdtes efter den daglige Indsamlingstur.
Disse Ture gik til; Borrebjærg, Laurs- og Brum-Rev; Deget
(lavt Vands Alger); Busserev, Holmerev, Kjølprev; Havnemolerne;
Busserev og dybere Vand; Stranden ved Frydenstrand. Endvidere en
længere Tur rundt om Hirtsholmen. Ved Undervisningen i Lokalet blev
de indsamlede Alger bestemte og foreviste, de almindeligst forekommende
gennemgaaede paa en saadfin Maade, at alle vigtigere Forhold ved Havalgernes
Morfologi, Anatomi og Forplantning blev sete af de Studerende.
808 Universitetet 1908—1909.
Der lægges stadig Vægt paa Paavisningen af de ydre Forhold, under
hvilke Algerne forekommer, og af de Vegetations-Formationer, som de
danner. En Oversigt over Forekomsten af Alger i Farvandet ved Frederikshavn
blev ved Kursus'ets Slutning meddelt de Studerende.
Det andet Kursus varede fra den 12. Juli til 31. Juli og lededes
af Dr. phil Th. Mortensen og Dr. phil C. H. Ostenfeld. Deltagerne var:
Stud. mag. Hatt, Frk. S. Petersen, stud. mag. Teglbjærg og Cand. theol.
& mag. J. Høyer. Under den zoologiske Del af Kursus blev som sædvanlig
de vigtigste Typer gennemgaaede mere indgaaende, i Tilslutning
til de zootomiske Kursus paa Studiesalen. løvrigt blev der — som sædvanlig
— lagt Vægt paa at paavise Farvandets biologiske Ejendommeligheder
som afhængige af de hydrografiske Forhold. Den ellers almindelige
Tilstand, at der er stor Forskel paa Overfladevandet og de dybere Vanding
i Henseende til Saltholdighed, iagttoges ikke — følgelig heller ikke
den store Forskel i Overfladevandets og de dybere Vandlags Plankton, som
ellers er saa karakteristisk for Farvandet.
Blandt de mindre sædvanlige Fund bør nævnes: Cerianthus membranaeeus
(ikke tidligere funden paa Biol. Kursus); Stylifer turtoni; Bopyr
med J paa Peltogaster; Echinoderes sp.; Limacina, usædvanlig talrig.
Endvidere iagttoges et Par ganske unge Nøgne Snegle, som syntes at være
Aplysia. Denne Slægt er ikke tidligere iagttaget ved Frederikshavn, men
den er maaske nu i Færd med at indvandre til disse Egne; dermed stemmer,
at denne store, prægtige Snegl i de sidste Aar er bleven almindelig
ved Kristineberg zoologiske Station, hvor den tidligere var en Sjældenhed.
Paa den botaniske Del af Kursus'et fulgtes den sædvanlige Arbejdsplan:
Indsamling af Materiale og Studier i Naturen paa Molerne og
Revene udenfor Havnen i Morgentimerne, makroskopisk og mikroskopisk
Undersøgelse og Bestemmelse af det hjembragte Materiale i Timerne mellem
Frokost og Middag. Den indskrænkede Tid, der var overladt Botaniken
paa dette Hold, tillod kun en hurtig Gennemgang af de almindeligste
Repræsentanter for Rød-, Brun- og Grønalgerne samt for Blaagrønalger.
Desuden blev Zostera' ydre og indre Bygning studeret, og de vigtigste
Former af Diatoméer og Peridinéer i Planktonet undersøgte.
Efter Middag, i Aftentimerne, foretoges gerne Ekskursioner i Frederikshavns
Omegn, hvorunder Deltagerne flittig arbejdede med at bestemme
de højere Planter, som blev fundne.
7. Det mineralogiske Museum 1909.
(Professor, Dr. N. V. Ussing).
/. Ordnings- ofj Bestemmelsesarbejder ved Museets Hovedsamlinger.
Ved den i forrige Aarsberetning omtalte ekstraordinære Bevilling
paa Finansloven blev det muligt at anskaffe et større Antal ny Skuffedarier
og Skabe (med i alt 458 Skuffer) til Samlingens Udvidelse. Det
ny Inventar er modtaget i Løbet af indeværende Aar, samtidig med at
enkelte Forandringer foretoges ved det ældre. I Forbindelse hermed staar
en Række Omflytninger og Omordninger saa vel af de udstillede som af
de i Skuffer opbevarede Museumsgenstande, og af dette Arbejde, som
Videnskabelige Samlinger. 809
/•vil strække sig over flere Aar, er i 1909 udført Omflytninger af de udastillede
Samlinger. De væsentligste Forbedringer, som herved er opnaaede,
3er følgende. Den danske Samling, der tidligere var spredt i forskellige
[Lokaler, har faaet Plads i den store Sal i Bygningens Stueetage, hvorved
3det tillige er blevet muligt i betydelig Grad at forøge Antallet af udastillede
Stykker, en Udvidelse, som er kommet de forsteningsførende løse
[Blokke til Gode. De palæontologiske Samlinger fra Bilandene og Udllandet
er blevne opstillede i de to mindre Sale i Stueetagen, saaledes at
bden ene er forbeholdt Dyreforsteningerne, den anden Planteforsteningerne.
^Ved Nyopstillingen af alle disse Samlinger er i de flade Glasmontrer
Jbenyttet den samme Opstillingsmaade som tidligere, i Glasskabene langs
rVæggen derimod er gennemført en helt forandret Opstillingsmaade, idet
^Stykkerne, som tidligere henlaa paa hvidmalede Hylder, nu er blevne
eanbragte hvert paa sin lille Knægt paa den sortmalede Bagvæg i Glasskabene.
Bjærgartsamlingen er fra Stueetagen bleven flyttet til første
EEtage, af de større Samlingsafdelinger beholder derimod Mineralsamllingen
sin hidtidige Plads.
Endvidere er i Aarets Løb følgende Ordnings- og Bestemmelsesearbejder
udførte. Bestyreren og Museumsassistenten har fortsat Undersøgelsen
af grønlandske Bjærgarter og Mineraler, samt revideret og omoordnet
Lokalsamlingen fra Nordvestgrønland, Upernivik- og Umanak-
IDistrikter. Inspektøren for de palæontologiske Samlinger har fortsat
Bearbejdelsen af danske Kridttids-Svampe og omordnet Samlingen af
xlanske Brachiopoder. løvrigt er Aarets Nyerhvervelser indordnede paa
sædvanlig Maade, saaledes at Originalstykker til nybeskrevne Arter af
IForsteninger indregistreres og opstilles i en særskilt Afdeling; denne
indeholdt ved Aarets Udgang 418 Originalstykker.
Ved de forskellige Ordnings- og Omflytningsarbejder har Cand.
rmag. E. Nørregaard, Stud. mag. Sofie Petersen og Stud. mag. V. Petersson
unedvirket med Honorar af Moltkes Legat. Af Niels Brocks Legat er
som sædvanlig bekostet Erhvervelsen og Ordningen af Prøver fra danske
Boringer.
11. Afgivelse af Undervisningssamlinger og Dubletter.
Til Undervisningsbrug er gratis sammenstillet og afgivet Samlinger
af Mineraler, Bjærgarter og Forsteninger til følgende Skoler og Underwisningsanstalter:
I København og Frederiksberg: Kunstakademiets bygningstekniske
Skole, kemisk Oplysningskontor, Frk. L. Lerches højere Pigeskole, Østeroros
Døtreskole.
Paa Sjælland og Fyn; Frederikssund private Mellem- og Realskole,
tHolbæk private Mellem- og Realskole, Bogense Borgerskole, Landbrugslokolen
for Døvstumme i Nyborg, Odense Kommunes vestre Pigeskole,
Svendborg Amts Museum.
I Jylland; Asmildkloster Landbrugsskole, Børkop Højskole, Testrup
[Højskole, Hjørring tekniske Skole, Esbjerg højere Almenskole, Kolding
iiiøjere Almenskole, Frederikshavn Kommuneskole, Borris Hovedskole,
ffirandstrup Skole, Gjessø Skole.
810 Universitetet 1908—1909.
Unrlervisningssamlinger til Supplering af tidligere skaffede er paa
lignende Maade givne til: Efterslægtselskabets Skole, M. Kruuses Skole
og Frk. Zahles Skole i København, Særslev Højskole (Fyn), Aarhus
tekniske Skole og Lemvig Mellem- og Realskole.
Til videnskabelig Undersøgelse er afgivet: Kryolitionit fra Ivigtut
til Prof. Erdmann i Berlin, Tinsten fra Ivigtut til Prof. Eberhardt i
Potsdam, Cementsten fra Fur til Dr. Egan i København, Kridtbjærgarter
til Dr. Hill i Hitchin og Albit fra Grønland til Prof. Goldschmidt i
Heidelberg.
Som Bytte for modtagne Museumsgenstande er afgivet: Fakseforsteninger
til Lærer Pindborg, Struvitkrystaller til Prof. Stolley i Braunschweig,
Syenit fra Grønland til Prof. Ramsay i Helsingfors, endvidere
forskellige Mineraldubletter fra Grønland og Island til Mineralhandlerne
Dr. Krantz i Bonn, Grebel i Genf, Foote i Philadelphia og Bjærgakademiets
Mineralhandel i Freiberg.
111. Museets oy Undervisningens Benyttelse.
For Offentligheden har Museet som sædvanlig været aabent hver
Søndag og Fredag. Antallet af Besøgende i 1909 var 2173. Udenfor den
sædvanlige Aabningstid har Museet været besøgt af adskillige udenlandske
Videnskabsmænd samt indenlandske Skoler og Selskaber.
Til videnskabelig Undersøgelse udenfor Museet er udlaant: Forsteninger
fra Dybdeboringen paa Grøndals Eng til Dr. A. Rowe i Margate,
Goniasterforsteninger fra Kridtet i Danmark til Dr. Bather (British Museum),
de af Danmark Ekspeditionen i Nordøstgrønland indsamlede
Planteforsteninger til Professor Nathorst i Stockholm.
Bestyreren har paa Museet holdt Forelæsninger og Eksaminatorier
over Mineralogi og Geologi baade i Foraarshalvaaret (119 Tilhørere) og i
Efteraarshalvaret (7G Tilhørere), endvidere i Efteråret Forelæsning over
Danmarks Stratigrafi (22 Tilhørere) samt i begge Halvaar Øvelser i Mineralbestemmelse
for Viderekomne (6, henholdsvis 3 Deltagere). I Efteraarshalvaaret
har endvidere Docent Ravn holdt Forelæsning om Palæontologi
(3 Tilhørere) og Docent Bøggild det særskilte Kursus for Fabriksingeniører
i Mineralogi (19 Deltagere). Studiesamlingerne er i Aarets Lob benyttede
af 51 Studerende.
Der er afholdt 5 Undervisningsekskursioner, som lededes af Bestyreren,
nemlig til Stevns Klint (1 Dag) med 55 Deltagere; til Bornholm
(5 Dage) med 42, til Fur, Skive og Bovbjerg (5 Dage) med 16, til Helsingborg
og Bjuf (1 Dag) med 7 og til Slangerup (1 Dag) med 5 Deltagere.
IV. Museets F o r ø g e l s e r .
Mineralsamlingen har fra Mineingeniør F. E. Schmidt modtaget som
Gave et Antal sydafrikanske Mineraler, nemlig Diamant siddende i Konglomerat,
sleben Granat, Tigerøje og Rubin fra Vaalfloden samt Guld ira
Rhodesia. Som Gave er endvidere modtaget: drypstensagtige Kalkspatkrystaller
fra Fru M. Nord in og forskellige Mineraler fra Statsgeolog,
Dr. V. Madsen. Ved Bytte med Professor Stolley er erhvervet Struvit Ira
Braunschweig og med Museum d'Historie naturelle i Paris Mineraler Ira
Videnskabelige Samlinger. 811
Madagaskar. Ved Køb er erhvervet et større Antal Stykker, hvoraf de vigtigste
er: Turmalin og Beryl fra Brasilien, en stor Nefritplade fra Ny See-
[ land. Diamant fra Sydafrika og Jern i Basalt fra Hessen.
Bjærgartsamlingen har som Gave fra Grosserer A. Busck modtaget
) en stor poleret Plade af norsk Sefpentinkonglomerat; endvidere fra Nal"
tionalrauseet Glimmerskifer med Granater, fra Dr. K. A. Grønwall en løs
[ Blok af Basalt, fra Danmarks geologiske Undersøgelse nogle bornholmske
l Graniter, fra Mag. sc. A. Mentz Al fra Les Landes og fra den bygningsr
tekniske Skole Prøver af svensk Klæbersten. Ved Bytte med Bergens
^ Museum er erhvervet norske Bjærgarter og med Museum d'Historie naturelle
i Paris Bjærgarter fra Madagaskar. Ved Indsamling er tilkommet
^svenske Bjærgarter (Inspektør Hintze) og Bjærgarter fra Kristianiaegnen
i (Docent Bøggild).
Samlingen til dynamisk Geologi har som Gave modtaget en Kalk-
[konkretion fra Hoker A. P. Nielsen; ved Bytte er erhvervet et Lynrør fra
[Nørresundby og ved Undervisningsekskursioner er indsamlet forskellige
Stykker, navnlig Kræmmerhusmergel fra Helsingborg.
Samlingen fra Island, Færøerne og Kolonierne har fra Kommisjsionen
for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønfland
modtaget de af Docent Ravn i Sommeren 1909 gjorte Indsamlinger
5 af Bjærgarter og Forsteninger fra Umanak, Ritenbenk og Godhavn Distrikter
i Grønland. Endvidere er i Aarets Løb modtaget som Gaver:
[Mineraler fra Ivigtut fra Kryolitselskabet, Mineraler fra Egedesminde fra
[Kolonibestyrer Koch, Jaspis fra Udstedsbestyrer Nykiær i Narsak, forskellige
Mineraler fra Stud, polyt. Monberg, Heulandit fra Jon Jacobsen
[paa Myggenæs, Svovlkiskrystaller fra Jakobshavn fra Museumsassistent
'Th. Thomsen, Grønlandsk Rav fra Handelschef O. Wesche, store Stykker
jaf Kryolit fra Fabriken Øresund, Bjærgarter og Mineraler fra Disko fra
[Mag. sc. M. Porsild, en forstenet Bregnestamme fra Sognepræst \ibæk og
[Planteforsteninger fra Brjåmslækr paa Island fra Mag. sc. H. Jonsson.
rVed Køb er erhvervet forskellige Mineraler fra Julianehaabsegenen og isllandske
Zeoliter.
Den palæontologiske Samling har som Gave fra Mineingeniør F. E.
^Schmidt modtaget et ualmindelig smukt, næsten fuldstændig bevaret Fiske-
3 skelet (Semiorrotus capensis) fra Karooformationen i Orange Kolonien i
"iSydafrika. En Samling Silurforsteninger fra Kristiania Egnen er modttaget
fra Deltagerne i Dansk Geologisk Ekskursion til det sydlige Norge,
lAndre Gaver er modtagne fra Particulier C. Christensen i Mtinchen, Statsgeolog
V. Madsen, Stud. polyt. Suenson og Professor E. \V arming. Ved
[Køb er Samlingen bleven forøget med et større Antal Forsteninger fra den
5 schweiziske Molasse, et Eksemplar af en Panserfisk fra Canada, palæozoigske
Brachiopoder og Muslinger fra England og Tyskland samt mesozoiske
[Echinider fra Frankrig m. m.
Den danske Samling er bleven forøget med Forsteninger og Stenr.
artsprøver ved Gaver fra følgende: Forstkandidat Find, Dr. K. A. Grønrwall.
Arkitekt H. P. Hansen, fhv. Boghandler Holm, P. Linde, Læge C.
Olalling, Konstruktør K. Mogensen, Læge K. Briinnich Nielsen, Cand.
imag. E. Nørregaard, Kommunelærer Kr. Pedersen i Viborg, Stud. mag.
Universitetets Aarbog. 45
812 Universitetet 1908—1909.
Sofie Petersen, Sognepræst Chr. Steffensen i Hald ved Randers, Stud,
polyt Zeemann samt Deltagere i Dansk geologisk Forenings Ekskursioner.
Læge C. Malling har skænket Museet Originalerne til Figurerne i hans
og K. A. Grønwalls Arbejde »En Fauna i Bornholms Lias«. Ogsaa Læge
K. Briinnich Nielsen har skænket Museet alle de i hans Arbejde »Brachiopoderne
i Danmarks Kridtaflejringer« afbillede Forsteninger, forsaavidt de
ikke i Forvejen tilhørte Museet. Læge Briinnich Nielsen har endvidere overladt
Museet en anselig Samling Forsteninger fra Craniakalken i Havnen ved
Knippelsbro. Fra Proprietær P. Petersen, Egebæk Gaard ved Nærum, har
Museet modtaget en meget stor og sjælden smuk Blok af silurisk Krinoidé
kalk, funden i en Grusgrav ved Nærum. Ligesom i tidligere Aar er Museet
ogsaa i Aar ved Direktør J. Rosenbergs Velvilje kommen i Besiddelse af
en større Samling oligocæne Forsteninger fra Cilleborg ved Mariager Fjord,
og Sognepræst T. Winther i Korsør har skænket en stor og værdifuld Samling
af løse Blokke, særlig fra Omegnen af Korsør. — Ved Bytte er erhvervet
Forsteninger fra Fakse, en Silurblok fra Ribe samt Rygskjoldet af
en Sumpskildpadde fra en Tørvemose i ATig Sogn i Odsherred. Yed Køh er
Samlingen forøget med: 28 Stkr. Rav, til Dels indesluttende Insekter, fra
Vestjylland og Sydøstsjælland, paleoeæne Blokke fra Gedser samt en Jura-
Ammonit fra Bovbjerg. Ved Indsamlinger er tilkommet en Række Stykker
fra de ovenfor nævnte Undervisningsekskursioner særlig fra Bornholm og
Jylland. Endvidere er indsamlet et større Antal Prøver og Forsteninger
fra Kridtaflejringer paa Sjælland og i Jylland samt løse Blokke og Prøver
af Gruslag fra Langebjerg ved Slangerup.
Samlingen fra Færøerne, Island og Kolonierne har erholdt følgende
Tilvækst: Mag. sc. H. Jansson har skænket Planteforsteninger fra Brjåmslækr
paa Island, Bestyreren af den biologiske Station paa Disko, Mag. sc.
M. Porsild, en Samling Stenarter og Forsteninger fra Disko, Nugsuaks
Halvø og Hareøen i Vestgrønland og Sognepræst Vibæk et Stykke af en
Bregnestamme fra Grønland. Endvidere er der tilkommet en større Samling
Stenarter og Forsteninger fra de kulførende Dannelser.
Haandhiblioteket har modtaget 39 Tidsskrifter og lærde Institutioners
Publikationer (126 Bind), hvoraf de 30 (112 Bind) er Gaver, samt
526 enkelte Bøger og Særtryk, hvoraf 503 er Gaver.
Desuden er modtaget 59 geologiske og geografiske Kort. Blandt de
fra Private modtagne Gaver skyldes de betydeligste Dr. K. J. V. Steenstrup
(207 Bind) og Dr. H. Topsøe (198 Bind). Den øvrige som Gave
modtagne Tilvækst er sendt af følgende Institutioner og Personer: Videnskabernes
Selskab, Kultusministeriet, Zoologisk Museum, Generalstaben,
Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser
i Grønland, Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, det kgl.
Bibliotek, Dansk geologisk Forening, Danish Regional Bureau, Udvalget
for Naturfredning, Lunds geologiske Faltklubb, Geologiska Foreningen i
Stockholm, Universitetsbiblioteket i Upsala, Sallskapet for Finlands Geografi,
Portugals geologiske Undersøgelse, Brooklyn Institute of Arts and
Sciences, Hertugen af Orléans, Dr. O. Grosspietsch, Dr. Grønwall, Dr.
Harder, Dr. Hartz, Inspektør Hintze, fhv. Boghandler Holm, Dr. V. Madsen,
Læge Malling, Dr. A. C. de Mauroy, Gand. mag. Nørregaard, Dr.
Videnskabelige Samlinger. 813
[H. Pjeturss, Professor K. Rørdam, Docent R. H. Stamm, Professor Th.
^Thoroddsen, Professor Ussing.
Til Forelæsningshrug er anskaffet Tornebolims store geologiske
^Vægkort over Skadinavien, 10 Zittel'ske Vægtavler over fossile Planter
) og 68 Lysbilleder. Som Gave er fra Docent Bøggild modtaget 8 Lysf
billeder.
V. Videnshahelige Arbejder.
Af videnskabelige Arbejder, der helt eller delvis vedrører Museets
^Samlinger, er i Aarets Løb udkommet: A. Brezina, Der Meteorsteinfall zu
IMern (Vidensk. Selsk. Skr. VI., 3); N. Hartz, Bidrag til Danmarks tertiære
)og diluviale Flora (Danmarks geol. Unders. II, 20); K. Brunnicli Nielsen,
IBrachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer (Vidensk. Selsk. Skriv. VI,4);
)0. Nordenskjold, On the Geology and Physical Geography øf East-Green-
Oand (Meddel, om Grønland XXVIII); J. P. J. Ravn, Om nogle ny Findeåsteder
for Tertiærførsteninger i Jylland (Meddel, fra Dansk geol. Foren.
[ Nr. 15); K. J. V. Steenstrup, Geologiske øg antikvariske Iagttagelser i
,Jnlianehaabs Distrikt (Meddel, øm Grønland XXXIV).
8. Det kemiske Laboratorium 1908 -09.
(Professor, Dr. Einar Biilmann).
Undervisningen i Lahoratorierne benyttedes i Efteraarshalvaaret
[1908 af 220 Studerende med ialt 468 ugentlige Arbejdsdage, i Foraars-
Ihalvaaret 1909 af 176 Studerende med 286 ugentlige Arbejdsdage. Friiplads
havde heraf henholdsvis 11 Studerende (31 Dage) øg 17 Studerende
) (30 Dage). Desuden har enkelte ældre Videnskabsmænd paa Laboratoriet
[modtaget Undervisning med specielt Formaal. I Undervisningsarbejdet delttog
Inspektør, Cand. polyt. Aage Kirschner, Dr. phil Chr. Winther, Dr.
iphil. N. Bjerrum og Dr. phil. J. N. Brønsted.
De under Laboratoriet henlagte Eksaminatorier over Kemi afholdtes
rved Hjælp af Assistenterne, Dr. phil. Chr. Winther, Dr. phil. N. Bjerrum,
[Dr. phil. J. N. Brønsted. I Efteraarshalvaaret 1908 (uorganisk Kemi)
)deltøg 98 Studerende, i Foraarshalvaaret 1909 (organisk Kemi) 98 Stu-
) derende, førdelte henholdsvis paa 5 og 4 Eksaminatoriehold å 3 ugentlige
1 Timer.
Laboratoriets Auditorier og Forelæsning smateriel har foruden til de
> an førte Eksaminatorier været benyttet til de af Laboratoriets Bestyrer af-
I holdte Eksaminatorier øver organisk Kemi for Viderekomne (Efteraar
[ 1908) og Eksperimentalforelæsninger over organisk Kemi (Foraar 1909).
r I Efteraarshalvaaret 1908 benyttedes det store Auditorium desuden af
[ Mag. scient. Bjørn-Andersen, hvem det var overdraget at holde Forelæsi
ning over uorganisk Kemi. I samme Halvaar holdt desuden Dr. phil Win-
\ ther Eksperimentalforelæsninger over Fotokemi, og i Foraarshalvaaret
1909 har Dr. Winther gennemgaaet uorganisk analytisk Kemi for Labørat
toriets Studerende. Det store Auditorium benyttedes tillige ved Konkuri
rencen øm Professoratet i Kemi. Endelig er der fra Foraarshalvaaret 1909
f paabegyndt Afholdelse af kemiske Kollokvier, ved hvilke Videnskabs814
Universitetet 1908—1909.
mænd fra Byens forskellige Institutioner og ældre Studerende samles til
Referat og Diskussion af den nyeste kemiske Literatur.
Personalia. Den 1. Januar 1909 fratraadte Dr. phil. Brønsted, der
var udnævnt til Professor i Kemi, sin Stilling som Assistent ved Universitetslaboratoriet,
og Cand. polyt. Johs. Witt ansattes derefter i den ledige
Plads. Den 1ste April blev Maskinist Alfred Schreiber ansat i en nyoprettet
Stilling som 3die Betjent ved Laboratoriet. Den 1ste August 1909
ansattes endelig Cand polyt. F. Farsøe i en nyoprettet Assistentstilling,
og Stud. mag. H. Børdam konstitueredes som Assistent, idet Cand. polyt.
Witt ønskede at gaa over i en bedre lønnet Stilling ved polyteknisk Læreanstalt.
Endelig har Stud. mag. Hirschfeld-Hansen øg stud. mag. Ulla
Starcke assistret ved forskellige videnskabelige Undersøgelser, og Cand.
pharm. E. Høst Madsen har arbejdet videnskabeligt som Gæst ved Laboratoriet.
Økonomiske Forhold. Det støre Antal Studerende i Efteraaret 1908,
søm særlig foranledigedes ved, at Adgangen til at underkaste sig den
praktiske Prøve i Kemi for de lægevidenskabelige Studerende i 1908 rykkedes
tilbage fra 1ste Del af lægevidenskabelig Eksamen til Afslutningen
af Øvelserne i praktisk Kemi, gjorde det umuligt at gennemføre Øvelserne
planmæssigt med de ordinære Midler, hvorfor disse søgtes og opnaaedes forhøjede
med en Tillægsbevilling paa 2000 Kr. Yed Finansloven for 1909
—10 ydedes der Laboratoriet en Række Bevillinger, væsentlig foranledigede
ved, at den videregaaende Labøratorieundervisning i organisk
Kemi saavel for Universitetets egne Studerende som for Fabrikingeniører
fra Efteraarssemestret 1909 at regne skulde overføres fra Polyteknisk
Læreanstalts kemiske Laboratorium til Universitetslaboratoriet. De paagældende
Bevillinger er:
Lønning til en Assistent 1500 Kr.
— - en Betjent 1000 —
Forhøjelse af Annuum 3050 —
— - Kontoen for Eksaminatorier m. m 700 —
Ekstraordinært til Montering og Nyanskaffelser .... 11673 —-
Den ekstraordinære Bevilling er anvendt efter dens Bestemmelse til
Indretning af Øvelseslokaler for den anførte videregaaende Undervisning.
En samlet Beskrivelse af de gennemgribende Forandringer, som ved denne
og nogle senere Bevillinger har fundet Sted i Universitetets kemiske Laboratorium,
vil blive givet i Beretningen for 1912—13.
Andre Tildragelser. Den 13. Februar 1909 afgik Laboratoriets berømte
tidligere Bestyrer, Julius Thomsen, ved Døden, faa Dage før SO-Aarsdagen
for Oprettelsen af et Universitetslaboratørium, den 16. Februar.
Jubilæumsdagen fejredes kun ved, at Laboratoriets Bestyrer indledede Dagens
almindelige Forelæsning med en Mindetale øver Julius Thomsen og
en Beskrivelse af hans Betydning før Opførelsen af Universitetslaboratoriets
nuværende Bygning. Fra Kølleger ved andre Institutioner modtoges
i Dagens Anledning en Række Lykønskninger, øg med Ministeriets Samtykke
udbetaltes et Gratiale til Laboratoriets Betjente.
Videnskabelige Samlinger. 815
Ved den 7de internationale Kongres for anvendt Kemi i London i
1909 holdtes Foredrag af Laboratoriets Bestyrer samt af Assistenterne Dr.
ohil. Chr. Winther og Dr. phil. N. Bjerrum. Emnerne var henholdsvis:
IThe spacial formulæ of the cinnamic acids, On the Eder solution og A new
Torm of the electrolytic dissociation theory.
9. Det theologiske Laboratorium 1908—09.
(Professor .T. C. Jacobsen).
Øvelser holdtes i Efteraarshalvaaret af 4 Lærere med ialt 7 Timer
ugentlig, i Foraarshalvaaret af 6 Lærere med i alt 12 Timer ugentlig.
^Adgangsberettigede var i Efteraarshalvaaret 42, i Foraarshalvaaret 49 Stu-
Herende. Ifølge den i Lokalet fremlagte Protokol var det gennemsnitlige
Haglige Besøg i de Maaneder, da der holdtes Øvelser, henholdsvis c. 8 og 9
studerende.
Bogsamlingen blev i Aarets Løb forøget med 142 Værker paa ialt 193
Bind, der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper:
Værker Bind
Fælles 1 10
Nye Testamente 20 26
Gamle Testamente 26 27
Systematik 24 30
Kirkehistorie 71 100
Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1908—09 bevilgede Beløb,
1400 Kr., er anvendt saaledes:
Bogkøb 772 Kr. 25 Øre
Indbinding 322 — 25 —
Assistance, Rengøring, Inventar 305 — 50 —
I a l t . . . . 1 4 0 0 K r . » Ø r e
10. Det juridiske Laboratorium i 1908—1909.
(Professor, Dr. H. Munch-Petersen.)
Laboratoriets Lærerraad bestaar af alle Lærere, der medvirker ved
laboratoriet; som dets Forstander har fungeret Professor Munch-Petersen.
Der er af de forskellige Lærere under Fakultetet holdt: i Efteraarshalvaaret
1908, 6 Øvelsesrækker med 15 Timer ugentlig og i Foraarshalvaaret
1909, 7 Øvelsesrækker med 19 ugentlige Timer. 1 Universitetsaaret
1908—1909 har 328 løst Adgangskort til Laboratoriet.
Den aarlige Bevilling paa 4500 Kr. fordeler sig for Finansaaret
IL908—1909 paa følgende Maade:
Leje af Lokale m. m 1833 Kr. 75 Øre
Bøger 667 — 84 —
Indbinding 133 — 65 —
Den praktiske Docent 500 — » —
Personlig Assistance, Rengøring m. m 1159 — 91 —
Belysning 148 — 33 —
Papir, Porto o. lign 56 — 52 —
Ialt.... 4500 Kr. » Øre
81G Universitetet 1908—1909.
11. Det filologisk-historiske Laboratorium 1908—1909.
(Professor, Dr. J. L. Heiberg).
Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af Professorerene Grertz, Steenstrup,
Erslev, Høffding, Wimmer, Thomsen, Møller, Paludan, Jespersen,
Nyrop, Heiberg, Fridericia, Wilkens, Jonsson, Drachmann og V. Andersen,
samt Docenterne Sandfeld Jensen, Gudmundson, Olrik og Dahlerup. Som
Forstander fungerede Prof. Heiberg og under hans Fraværelse siden 1.
November 1908 Prof. Erslev.
Om Virksomheden meddeles følgende: I Efteraarshalvaaret 1908
holdt 12 Lærere 14 Øvelsesrækker med 29 Timer ugentlig; i Foraarshalvaaret
1909 holdt 14 Lærere 16 Øvelsesrækker med 31 Timer
ugentlig. Til Laboratoriet havde i 1908—09 293 Studerende Adgang, og
Laboratoriet har været aabent i 239 Dage. Den Protokol, som er fremlagt
i Læsesalen, viser et samlet Antal Besøgende af 8347; i de Maaneder,
da der holdtes Øvelser, blev Læsesalen benyttet af c. 40 Studerende om
Dagen. Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Gaver fra følgende Institutioner:
Universitetet, Universitetsbiblioteket, det kongelige Bibliotek,
Statsbiblioteket i Aarhus, Rigsarkivet, Statens statistiske Bureau. Statens
Lærerhøjskole, Videnskabernes Selskab, Selskabet til historiske Kildeskrifters
Oversættelse, Historisk Forening, Den nye Kirkes Menighed, Redaktionen
af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Carlsberg-Bryggerierne, Gads
Boghandel, og fra følgende enkelte Mænd: Dr. phil. Siesbye, Dr. phil.
Sandfeld Jensen, Prof. Steenstrup, Prof. Jonsson, Prof. Erslev, Prof. Nyrop,
Prof. O. Schroder i Berlin, Prof. Heiberg, Dr. phil. G. Schiitte, Prof.
V. Thomsen, Prof. Jespersen, Dr. phil. F. Poulsen, Dr. phil. A. Olrik,
Dr. phil. V. Vedel, Dr. phil. J. Lindbæk. Desuden har Chr. Winsløws
Venner gennem Prof. H. Høffding skænket den i 1908 afdøde Forfatters
Værk om Stuart Mills Ethik.
T Aarets Løb er Bogsamlingen bleven forøget med 171 Værker eller
ialt med ,r)77 Bind, som fordeler sig saaledes paa Afdelingerne:
Værker Bind
Fælles 4 10
Nordisk 24 76
Tysk 2 25
Engelsk 55 165
Romansk 24 164
Klassisk 18 49
Sprogvidenskab, Alm 11 18
Historie 15 44
Filosofi 18 26
lait.... 171 577
Laboratoriets aarlige Bevilling paa 3500 Kr. er anvendt saaledes:
A. Assistent, Rengøring etc 660 Kr. » Øre
B. Papir, Porto etc 153 — 74 —
C. Bogkøb 2127 _ 30 —
D. Indbinding 558 — 96 —
lait. . . . 3500 Kr. » Øre
Videnskabelige Samlinger. 817
12. Den Arnamagnæanske Stiftelse 1909.
(Eforer: Professorerne, Dr. Luclv. Wimmer og Dr. .Tohs. Steenstrup).
Efter kgl. Resolution af 8. Maj 1888 er Konferensraad S. Birket-
3Smith ved sin Afgang som Universitetsbibliotekets Overbibliotekar 1. Febr.
11909 udtraadt af den Arnamagnæanske Kommission, og hans Efterfølger
IDr. S. Larsen har ifølge Embedsstilling taget Sæde i Kommissionen.
Foruden at fortsætte Trykningen af Professor F. Jonssons Udgave
3af den norsk-islandske Skjaldedigtning har den Arnamagnæanske Komimission
i Aaret 1909 udgivet »Arne Magnussons i AM. 435 a—b, 4to inde-
I holdte haandskriftfortegnelser med to tillæg«, besørget af Samlingens
[Bibliotekar Dr. Kålund.
I Anledning af et af Islands Ministerium rejst Sporgsmaal om eventtuel
Udlevering til Island af forskellige til den Arnamagnæanske Samling
fhørende Dokumenter og Haandskrifter har Kommissionen afgivet en Be-
Htænkning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, hvori frem-
I hæves, at den Arnamagnæanske Stiftelse formentlig maa antages at have
[Hævd paa alt til dens Samlinger henhørende.
Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves;
Til Brug paa Læsesalen er for besøgende fremtaget 569 Voll. (252
[ Folianter, 236 Kvarter, 40 Oktaver, 29 af Tillægssamlingerne, 12 Diplomt
fascikler). Der er af 36 Besøgere aflagt 320 Besøg; af de besøgende var
5 8 Udlændinge (1 Amerikaner, 4 Nordmænd, 1 Russer, 2 Svenskere). Fra
Haandskriftsamlingen er i Aarets Løb bortlaant 65 AToll. (14 Folianter,
I 26 Kvarter, 1 Oktav, 2 af Tillægssamlingerne, 5 Diplomfascikler, 5 en-
[ kelte Skindbreve, 12 Diplomafskrifter), henholdsvis 34 til det kgl. Bibliotek,
2 til Landsbiblioteket i Reykjavik, 19 til Landsarkivet sammesteds,
2 til Universitetsbiblioteket i Kønigsberg, 1 til Norges Rigsarkiv, 2 til
Upsala Universitetsbibliotek, 5 til herværende Privatmænd. Ved Aarets
Udgang var i Udlaan 42 Stykker.
VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1, Valg af Eforer.
Under 6, Novbr, 1908 indberettede det theologiske Fakultet til Koni
sistorium, at Professor H. Scharling havde frasagt sig Eforatet for Broch-
[|mands Legat for theologiske Kandidater (Jesper Brochmands Stipendium),
• og at Fakultetet i hans Sted havde valgt Professor P. Madsen.
— Under 4. Febr. 1909 valgte Konsistorium Professor H. Munch-
! Petersen til Efor for Peter Petersen Alsingers Stipendium.
— Under Professor Jul. Lassens Fraværelse i Udlandet fra sidste
Halvdel af Februar 1909 til sidste Halvdel af Maj s. A. varetog Professor
H. Munch-Petersen Eforaterne for det Stampeske Rejsestipendium og
• Overretsassessor, Dr. jur. Thomsens Rejsestipendium.
— Om Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen, se
t foran S. 665.
— Til Efor for Højesteretssagfører Levisons Legat valgte det juri-
• diske Fakultet Professor Jul. Lassen,
— Om Eforatet for Overretsassessor, Dr. jur. Thomsens Rejsestipeni
dium, se foran S. 593.