752 Universitetet 1908—1909
Botanik: Beskriv og bestem medfølgende to Planter (Corydalis
aurea og en Art Epimedium).
g. Tillæg seks amen ifølge Bekendtgørelse 22. Maj 1974.
Januar 1909.
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Nationalfølelse og Kosmopolitisme.
Juni 1909,
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave):] Om vore Dages Bestræbelser
for at hjælpe fattige og ulykkelige i Samfundet.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1907—1908 udsatte 14 Prisopgaver*)
indkom i Aaret 1908 14 Afhandlinger, nemlig 3 theologiske, 2 retsvidenskabelige,
2 statsvidenskabelige, 1 filosofisk, 1 historisk, 3 æsthetiske, 1
astronomisk og 1 kemisk, hvorhos der i dette Aar indkom en Afhandling
som Besvarelse af den i Aaret 1906 udsatte Prisopgave i Naturhistorie**).
Af disse Afhandlinger fandtes den første theologiske, den astronomiske,
den kemiske og den naturhistoriske værdige til Prisen. Accessit tilkendtes
den anden theologiske, den første retsvidenskabelige, den anden statsvidenskabelige
og den filosofiske Afhandling.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. theol. Knud Peter Andreas Hee Andersen, af den theologiske.
Stud. mag.. Assistent ved Universitetets astronomiske Observatorium, Niels
Erik Nørlund, af den astronomiske,
Cand. polyt., Assistent ved den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium,
V. V. M. N. Farsøe, af den kemiske,
Stud. mag. Frk. Jenny Hempel, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkendte Afhandlinger:
Cand. theol. Helge Johannes Haar, af den anden theologiske,
Stud. juris Christian Ringstrup Ege, af den første retsvidenskabelige,
Cand. mag. Helge Smith, af den anden statsvidenskabelige,
Stud. mag. Niels Valdemar Hansen, af den filosofiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyder saaledes:
1. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelser af den theologiske
Prisopgave for 1907—08: „Luthers Forhold til Humanismen indtil Rigsdagen
i Worms", er der indkommet tre Afhandlinger.
Den første Afhandling med Motto „Verfehlt ist die Miihe eines vermessenen
Scharfsinnes, der den Reichthum des Gemiiths nur aus Factoren
berechnen, der das, was Leben im hochsten Sinne ist, gleichsam chemisch
analysiren oder mechanisch construiren mochte" (Hering) 517 Kvartsider
er et dygtigt og ualmindelig flittigt Arbejde. Forfatteren har gennemarbejdet
Kilderne og den nyere Litteratur i en meget stor Udstrækning,
og hans Resultater er overalt vel overvejede og underbyggede. Detail*)
Univ. Aarb. for 1907—1908 S. 302-03.
**) Univ. Aarb. for 1906—1907 S. 568.
Prisopgaver. 753
undersøgelsen, særlig angaaende Forholdet mellem Luther og de enkelte
Humanister, er i det hele særdeles god, gennemført med Grundiglied og
kritisk Sans, om der end er Spørgsmaal, hvis Vigtighed Forfatteren ikke
har set, saaledes det om Betydningen af Lefévre d'Etables Paavirkning
paa Luther. Derimod staar Opfattelsen og Behandlingen af Helheden
ikke paa Højde med Detailarbejdet. Fremstillingen er tynget af en Mængde
overflødige Citater; Forfatteren har ikke ret naaet at skildre de stærke
Brydninger mellem de Aåndsretninger, som behersker Tiden; han giver
vel adskillige spredte Bemærkninger, men ikke en samlet og dybtgaaende
Behandling af Problemet om Forholdet mellem Luthers Personlighed og
Humanismens hele Livssyn; han har derfor heller ikke klargjort, hvorvidt
og hvorledes humanistiske Elementer kunde føje sig ind i hans Tanker.
Alt i alt er den omfangsrige Afhandling imidlertid skreven med saa megen
Forstandighed og Evne til videnskabelig Undersøgelse, at Fakultetet
maa tilkende den Prisen.
Ogsaa den anden Afhandling med Motto „In te jacta sator non
perdit semina Christus, quanto luxurians foenore surgit ager!" (Euricius
Cordus til Luther) (187 Kvartsider) er et dygtigt Arbejde. De Problemer,
Forfatteren drøfter, stiller han klart og giver udfra en selvstændig Forstaaelse
af Kilderne en Løsning, der vidner om god Dømmekraft. I formel
Henseende staar denne Afhandling over den første; Stoffet er disponeret
med megen Sikkerhed, Fremstillingen er fængslende, med stor
Evne til i knappe Udtryk at give en rammende Karakteristik. Der er
imidlertid vigtige Spørgsmaal, som næsten slet ikke er undersøgte, f. Ex.
om Melanchtons Betydning for Luthers Udvikling. Overhovedet er Behandlingen
af Luthers Theologi ikke tilfredsstillende; Forfatterens Antydninger
burde være udført f. Ex. gennem en Undersøgelse af, hvad humanistisk
Paavirkning kan have betydet for Udviklingen af Luthers Skriftprincip
og hans ethiske Tanker. Vigtigere er dog Mangelen af en gennemført
Detailundersøgelse eller i alt Fald Fremlæggelsen af en saadan.
Hvad Forfatteren her giver er godt og velvalgt, og man faar ofte indtryk
af, at der ligger et betydeligt Arbejde bag, hvor Forfatteren kun har
fremlagt Resultater. Men han har i det hele ikke givet sine Resultater
en saa alsidig Begrundelse, som man venter i en akademisk Prisafhandling.
Arbejdet er saa lovende, at Fakultetet har været i Tvivl om, om
det ikke kunde fortjene Medaillen; men paa Grund af de nævnte Mangler
har det dog maattet blive staaende ved Accessit.
Den tredje Afhandling med Motto: „Jesus Christus triumphirt von
seinen feinden, die da fiirt den Hutten gfangen und gbunden mit dem
wort Gottes iiberwunden" (87 Kvartsider) viser et flittigt Studium af de
vigtigste Kildesteder og en Del af Litteraturen. Men Afhandlingen er
snarere en Materialsamling eller et Udkast end en færdig Behandling. IDer er noget tilfældigt over Fremstillingen; et virkeligt Forsøg paa at
karakterisere Luthers Forhold til Humanismen er der ikke givet. Tilmed
er Afhandlingen vanskelig læselig paa Grund af den lidet soignerede Tilstand,
hvori den fremtræder; især er der en Mængde generende Forkortelser
; undertiden bliver disse ganske utilladelige, idet man med Rette
kan være i Tvivl om, hvorledes de skal forstaaes. Citeremaaden er af og
til meget løs (uden tilstrækkelig Angivelse af, hvilken Udgave af et Værk
der er benyttet). Der vil ikke kunne tilkendes denne Afhandling nogen
Belønning.
København, i Maj 1909.
C. Henrik Scharling. P. Madsen. J. C. Jacobsen.
Valdemar Ammundsen. Frederik Torm.
II. De retsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelser af den
juridiske Prisopgave for Aaret 1907—08: „Efter en historisk Redegørelse
754 Universitetet 1908—1909,
for dansk Rets Regler om „Hensidden i uskiftet Bo" undersøges det, hvilke
civilretlige Spørgsmaal disse Regler kan rejse i Nutidens Retsliv, og anstilles
der en legislativ Vurdering af dette Retsinstitut" er der indkommet
2 Afhandlinger.
Den ene, mærket: ,.J. L.", er paa 177 tætskrevne Kollegiehæftesider.
Forfatteren har med Flid og Omhu sat sig ind i den foreliggende danske
Litteratur, i Retsbestemmelserne og i Praxis, og har i det hele givet en
rigtig Fremstilling heraf. I Enkeltheder, særlig vedrørende Sagens offentligretlige
Sider, er der gjort flere rigtige Betragtninger gældende. Men
ligesom Forfatteren gennemgaaende savner Blik for andre Spørgsmaal end
dem, der allerede er fremdragne i Litteraturen, saaledes yder han heller
ikke paa de afgørende (civilretlige) Punkter noget væsentlig nyt af Værdi,
og da hertil kommer, at han paa et enkelt Sted, (ved Spørgsmaalet om
Hensidden i uskiftet Bo med Særeje) har gjort sig skyldig i et ret alvorligt
Fejlsyn, og at den legislative Vurdering, der er foretaget uden nogen
Hensyntagen til beslægtede Ordninger i fremmede Retsforfatninger, i det
hele er ufyldestgørende, vil Prisen ikke kunne tilkendes Forfatteren, men
vi mener dog, at dette flittige Arbejde kan fortjene at belønnes med et
Accessit.
Den anden Afhandling, mærket — *** —, indeholder paa G2 smaa
Sider et ganske utilfredsstillende Forsøg paa en Besvarelse af den stillede
Opgave. Forbigaaelsen af vigtige Spørgsmaal, grove Fejl i Retsreglernes
Opfattelse, Mangel paa Brug af Litteraturen og af Praxis viser, at Forfatteren
savner ethvert Begreb om, hvad der maa fordres af en Prisafhandling,
og det er derfor utvivlsomt, at ethvert Spørgsmaal om Belønning
maa være udelukket.
Kjøbenhavn i April 1909.
H. Matzen. Carl Torp. V. Bentzon.
H. Munch-Petersen. L. A. Grundtvig. Poul Johs. Jørgensen.
111. De statsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave for 1907—08; „En kritisk Fremstilling og
Vurdering af den i den sidste Fjerdedel af det 19de Aarhundrede førte
Strid om Bimetallismen" er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af disse Afhandlinger, med Motto: „Malgré tout", er kun
en meget skizzeret Besvarelse af Opgaven, hvis første to Trediedele tilmed
næsten udelukkende bygger paa „Handworterbuch der Staatswissenschaften"
som Hovedkilde med Benyttelse af et Par ganske enkelte Forfattere.
Den sidste, noget mere selvstændige, Trediedel: Kritik af Bimetallismen,
indeholder en noget ensidig, meget lidet indgaaende, om end
ganske velskreven. Fremstilling af dennes Hovedsynspunkter, men uden
virkelig Vurdering af disse. Som Helhed kan denne Afhandling ikke
kendes værdig til nogen Belønning.
Den anden Afhandling, med Motto: „la dinamica monetaria", lider
vel af nogen Ubehjælpsomhed i Fremstillingen, der tildels gør den mindre
overskuelig, men bygger paa en langt betydeligere Litteraturkundskab og
viser Evne til at samle og gruppere Stoffet. Ganske vist kunde man ønske
en noget klarere Redegørelse for Sagens faktiske Udvikling, men den indeholder
dog ikke faa Momenter til Belysning deraf, og selv om den Maade,
hvorpaa Forfatteren opløser Striden om Bimetallismen i en Række Enkeltspørgsmaal,
fører til nogen Gentagelse af de fra begge Sider fremførte
Betragtninger, viser den dog i det Hele et ganske klart Blik paa de mere
afgørende Momenter i Striden. Dertil kommer, at hans Opfattelse heraf
i det væsentlige er rigtig og viser en forstandig Afvejen af Argumenterne
for og imod. At han gør Spørgsmaalet om de ædle Metallers Indflydelse
paa Varernes Prisniveau til det egentlige Hovedpunkt, hvis Besvarelse han
overvejende dvæler ved, kan ogsaa kun billiges, og han lægger herved en
Prisopgaver. 755
? sund og forstandig Opfattelse af de nationaløkonomiske Spørgsmaal om
[ Forholdet mellem Pengene og Kreditmidlerne for Dagen. Men i sin Hel-
I hed kunde Afhandlingen være noget mere indgaaende, og vi mene derfor
I kun at kunne kende denne Afhandling værdig til et Accessit.
København, den 25. April 1909.
Will. Scharling. Harald Westergaard.
IV. Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave for 1907—1908 („Feuerbachs Betydning for Drøftelsen af det
religiøse Problem i vore Dage") er der indkommen en Afhandling med
Motto: „Der Mensch kann nun einmal nicht iiber sein wahres Wesen
hinaus" (Feuerbach).
Denne Afhandling giver en god historisk Fremstilling af Feuerbachs
.Religionsfilosofi, hvad dennes Indhold angaar, men fatter sig meget kort
angaaende dens Forudsætninger, især dens religionshistoriske Grundlag,
ligesom den heller ikke tilstrækkeligt karakteriserer og analyserer Feuerbachs
psykologiske Metode. Paa Grund heraf er det ikke lykkedes Forfatteren
at give et tydeligt Billede af den Betydning, Feuerbachs Standpunkt
endnu kan have. Forfatteren giver en Række, i det hele gode
Karakteristiker af nyere religionsfilosofiske Arbejder, men disses bestemte
Sammenhæng med og Forhold til Feuerbachs Metode og Resultater bliver
ikke tilstrækkeligt indlysende.
Vi kunne derfor ikke tildele Forfatteren Prisen, men da Afhandlingen
indeholder mange gode Bemærkninger, vidner om indgaaende Kendskab
til Litteraturen og om Evne til at karakterisere forskellige Tankeforsøg
saaledes, at deres Ejendommelighed i al Korthed fremhæves, anse vi den
værdig til Accessit.
Den 14. April 1909.
H. Høffding. K. Kroman. Cl. Wilkens.
V. Den historishe Afhandling. Som Besvarelse af den historiske
L Prisopgave „De danske Kongers Dommermyndighed og Indflydelse paa
[ Retsplejen i Middelalderen" er indkommet en Afhandling med Motto: Rex,
{ lex, jus. Forfatterens Kjendskab til Kilderne og til nyere Fremstillinger
> af Emnet er lige ufuldstændig og utilfredsstillende, og hele den kortfatt
tede Skizze er i videnskabelig Henseende ganske værdiløs, saa at den ikke
1 kan komme i Betragtning.
Den 1. Marts 1909.
Johs. Steenstrup. Kr. Erslev. J. A. Fridericia.
VI. De æsthetiske Afhandlinger. Paa det æsthetiske Prisspørgsmaal
ifør Aaret 1907—08: „Den erotiske Følelses Udvikling i dansk Digtning
\ fra Folkeviserne til Romantikens Frembrud" er der indkommet tre Be-
2 svareiser.
Den ene, mærket „Andreas", er et temmelig kortfattet Arbejde, skrevet
i i en noget flot journalistisk Manér. Et og andet har Forfatteren faaet
t frem, som man savner i de andre Afhandlinger, men han har til Gengæld
1 flere Steder forbigaaet karakteristiske Fremstillinger af Elskovsfølelsen i
7 vor Litteratur. Han har lagt Vind paa at sammenfatte Udviklingen under
9 enkelte virkningsfulde Synspunkter, men han naaer kun dette ved at skære
i meget Uensartet over én Kam og øve adskillig Vold mod Kronologien.
I Der er i det hele noget saa vilkaarligt og tilfældigt baade i Stofsamling
) og Fremstilling, desuden ogsaa saa meget flygtigt og andenhaands i Ar-
Universitetets Aarbog. 38
756 Universitetet 1908—1909.
bejdet, at det ikke kan komme i Betragtning ved Tilkendelse af nogen
Belønning.
En saadan kunde der snarere være Tale om at tilkende den med
Motto: „Og Gud Herren sagde . . forsynede Afhandling. Den gør
ganske vist et meget umodent Indtryk, er skrevet i en lidet tiltalende,
snaksom og selvbehagelig Stil, og Forfatteren forvilder sig i alskens uklare
.Ræsonnementer og knytter en Mængde Udviklingstraade, som baade han
selv og Læseren løber Sur i. Men der er unægtelig Friskhed og Selvstændighed
i dette Arbejde; paa egen Haand har Forfatteren set sig godt
om i mange Egne af dansk Litteratur og bruger, endogsaa lidt for meget,
alene sine egne Øjne, og mere indgaaende end de to andre Forfatteres
søger denne Besvarelse at bestemme de enkelte Momenter i Elskovsfølelsens
digteriske Behandling og at følge Blandingen og Brydningen af de
forskellige litterære Strømninger, — vanskelige Opgaver, som ganske vist
er meget langt fra at være magtede. Alt i alt er Forfatteren endnu for
uudviklet og hans Kundskaber for spredte og usikre til, at der kan tilkendes
ham nogen akademisk Pris, men vi mener at kunne udtale, at Arbejdet
giver gode Løfter for Fremtiden.
Den tredje Afhandling, som bærer Mærket „Eros", er den udførligste
og i visse Maader fuldstændigste Besvarelse af Opgaven. Med stor Flid
gennemgaar Forfatteren saa godt som al dansk erotisk Digtning indtil
Aar 1800, idet han gaar tilbage helt til de hos Sakse bevarede oldnordiske
Sagn; han viser gode Kundskaber saavel i dansk som i almindelig
europæisk Litteraturhistorie og redegør ret forstandigt for de vekslende
Kulturstrømninger og fremmede Indflydelser; der lægger sig i det hele
for Dagen i Arbejdet en vis Modenhed, almen Dannelse og ogsaa Følelse
for Poesi. Til Trods herfor lider ogsaa denne Besvarelse af betydelige
Mangler. Selve Arbejdets Omfang beror væsentlig paa, at Forfatteren
ikke har vidst at afgrænse sin Opgave og gøre sig dens virkelige Indhold
klart. Ligesom han kronologisk gaar ud over dens Grænser, saaledes
holder hans Behandling af de litterære Værker, han gennemgaar, sig aldrig
nøje til det erotiske Element i dem, og Forfatternes personlige Kærlighedsliv
inddrages ofte uforholdsmæssigt vidtløftig under Fremstillingen.
Under alt dette naaer Forfatteren aldrig op til noget større Overblik over
Udviklingens Gang eller ind til noget dybere Indblik i dens enkelte Momenter
og Stadier; istedetfor æsthetisk Karakteristik faar man oftest kun
en Række Citater og Referater, istedetfor selvstændige litterærhistoriske
Oversigter oftest kun upersonlige Gengivelser af tidligere Forskeres almenkendte
Værker. Navnlig denne Upersonlighed og Uselvstændighed i Brugen
af Forgængeres Arbejder er det, som forringer Afhandlingens Værdi paa
de fleste Punkter; for hver Periode og hver Hovedforfatter følger Fremstillingen
den ene eller den anden af de danske Litterærhistorikere trolig
i Fodsporet. I Betragtning af disse Mangler mener vi, med al Anerkendelse
af Arbejdets nævnte fortjenstfulde Sider, at heller ikke denne Besvarelse
kan berettige til nogen Prisbelønning.
Kjøbenhavn, i April 1909.
J. Paludan. Cl. Wilkens. Vald. Vedel.
VII. Den astronomiske Afhandling. Som Besvarelse af den for
Aaret 1907—1908 udsatte Prisopgave i Astronomi; „Der ønskes en Undersøgelse
af den personlige Ligning og Størrelsesligningen ved Iagttagelser
med Repsolds selvregistrerende Mikrometer" er der indkommet en Afhandling
med Motto: Per aspera ad astra.
Afhandlingen begynder med en velskreven historisk Oversigt over den
Rolle, de personlige lagttagelsesfejl har spillet indenfor Astronomien, og
de Methoder, der er blevet indførte for i størst mulig Udstrækning at
eliminere disse Fejl, først den elektriske Registrermethode i AlmindeligPrisopgaver.
757
lied, og, i senere Tid, den specielle Methode, der er knyttet til Anvendelsen
af Repsolds selvregistrerende Mikrometer.
Derefter følger Beskrivelsen af det for Forfatterens Iagttagelser anvendte
Instrument, herværende Universitetsobservatoriums med Repsolds
Mikrometer forsynede Passageinstrument, samt Bestemmelsen af den ved
Iagttagelserne benyttede Mikrometerskrues periodiske og „Længde-Fejl"
(fortschreitender Fehler). I begge Tilfælde vises det, at Fejlene er af en
forsvindende Størrelse. Ved denne Afdeling af Afhandlingen er særlig at
bemærke den store Behændighed, hvormed Forfatteren løser Normalligningerne
ved „Længdefejls"-Bestemmelsen.
Forfatteren gaar derefter over til Fremstillingen af de Maalinger af
den relative personlige Ligning, som er anstillede af Forfatteren og Hr.
Luplau-Jansen. Der foreligger et betydeligt Observationsmateriale, der
iøvrigt viser, at Forfatteren i Hr. Luplau-Jansen har haft en særdeles god
Medhjælper. Som et særligt interessant Eesultat, bl. a. som et Bevis paa,
at der maa tillægges Forfatterens Iagttagelser en høj Værdi, kan anføres,
at Nøjagtigheden i Forfatterens Iagttagelser holder sig uforandret lige til
de svageste Stjerner, der ligge paa Grænsen af, hvad der overhovedet er
synligt i det anvendte Instrument. De direkte af Iagttagelserne udledte
Tal viser, at den personlige Ligning mellem Forfatteren og Hr. Luplau-
Jansen er meget ubetydelig og næppe vil kunne fremstilles efter nogen
bestemt Lov. Den mathematisk set meget elegante Udjævning, som Forfatteren
har foretaget, bekræfter dette, om end med det Tillæg, at der for
den personlige Ligning fremkommer en Afhængighed af de anvendte
Stjerners Deklination og Zenitdistance, der ganske vist er meget lidt udpræget,
men dog synes at være reel.
For den relative Lysligning fremgaar der af Iagttagelserne Tal, der
ere saa smaa, at de maa betragtes som forsvindende. For sin egen absolute
Lysligning har Forfatteren anstillet en særlig Undersøgelse (ved
Hjælp af Afblænding ved Gitter og farvet Glas); Resultatet er, at denne
Forfatterens absolute Lysligning ikke er helt umærkelig, men (i Overensstemmelse
med Resultaterne fra andre Iagttagere) er væsentlig mindre
end ved de gamle Observationsmethoder. I Sammenhæng med Undersøgelsen
af Lysligningen har Forfatteren anstillet en sammenlignende
Undersøgelse af Passager ved Hjælp af Enkelt- og Dobbelt-Traad. Som
Resultat fremkommer en stor og ubetinget Overlegenhed for Enkelttraadens
Vedkommende.
Derefter følger et Kapitel, „Aarsagerne til den personlige Ligning",
hvori Forfatteren gaar ind paa den psyko-fysiologiske Forklaring af den
personlige Ligning og bl. a. meddeler Resultaterne af en sammenlignende
Undersøgelse af den tasterregistrerende og den selvregistrerende Methode.
Det sidste Kapitel giver paa Basis af Berliner-Jahrbuch-Systemet en
Afledning af Rektascensionerne for de anvendte (184) Stjerner.
Om Afhandlingen som Helhed skal her udtales følgende; Dispositionen
af Arbejdet er fortrinlig. lagttagelsesmaterialet er stort og meget
nøjagtigt. Forfatteren har grundigt og med stor matematisk Elegance
diskuteret dette Materiale og er desuden paa flere Punkter gaaet betydelig
udover, hvad der er forlangt i den stillede Opgave. Afhandlingen i
det Hele vidner om, at Forfatteren er i Besiddelse af en ikke almindelig
Kombination af theoretisk og praktisk-astronomisk Begavelse. Der kan
ikke være nogen Tvivl om, at Afhandlingen er i høj Grad værdig til
Prisen.
København, i April 1909.
H. G. Zeuthen. Julius Petersen. Elis Strømgren.
Universitetet 1908—1909.
VIII. Den kemiske Afhandling. Paa den kemiske Prisopgave for
1907—08, en Undersøgelse af de Processer, der finder Sted, naar Syreklorider
dannes ved Indvirkning af Posfortriklorid paa organiske Syrer,
er der modtaget 1 Besvarelse, mrk. „Point d'analyse, point de chimie".
Forfatteren synes at være gaaet til Løsningen af Opgaven med
megen Interesse og er aabenbart udrustet med mere end almindelige Evner
som Analytiker. Dette har været af den alier største Betydning for
Undersøgelsens Udførelse, idet det har sat ham i Stand til at prøve de
anvendte Udgangsmaterialer og kontrollere Processernes Forløb gennem
kvantitative Analyser af ofte meget vanskelig Art. Heri ligger den indsendte
Afhandlings største Værdi, og i denne Henseende yder den mere
end noget tidligere Arbejde over samme Emne. Hovedresultatet er, at
ingen af de tidligere antagne Reaktionsligninger giver et sandt Udtryk
for Processens Forløb, idet der samtidig finder flere forskellige Reaktioner
Sted, hvorved bl. a. opstaar ikke uvæsentlige Mængder af meget bestandige
Anhydrider af Eddikesyre og Fosforsyrling. Dette har ganske vist delvis
været kendt tidligere, men er ikke blevet tilstrækkelig paaagtet ved Bedømmelsen
af den foreliggende Proces. Skønt de enkelte Reaktioner ikke
kunde bringes til at forløbe isoleret ved at anvende visse Blandingsforhold
af Fosfortriklorid og den Syre, der især er undersøgt. Eddikesyre, eller
ved at anvende særlige Temperaturer, har Forfatteren ved en omfattende
og omhyggelig udført analytisk Undersøgelse af Reaktionens forskellige
Produkter givet et væsentligt og værdifuldt Bidrag til den stillede Opgaves
Løsning.
Den Sikkerhed, der præger Forfatteren som Eksperimentator, genfindes
ikke i den skriftlige Udarbejdelse af Besvarelsen. Det er her ofte
vanskeligt at se, hvad der er kendt, og hvad der er nyt, og ikke mindst
Forfatterens egne Resultater kommer her ikke altid til deres fulde Ret.
Endvidere skal det bemærkes, at den foreliggende Litteratur ikke synes
at berettige Forfatteren til at gaa saa hurtig hen over Spørgsmaalet om
Processens almindelige Anvendelighed, som han mener at kunne gøre.
Imidlertid er Behandlingen af den Del af Opgaven, Forfatteren rigtig har
taget op til Undersøgelse, saa udtømmende, at vi anser den indleverede
Besvarelse for fuldtud værdig til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
København, i April 1909.
C. Christiansen. Einar Biilmann. Julius Petersen.
IX. Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
i 1906 udsatte Prisopgave i Naturhistorie: „Der ønskes en paa egne
Undersøgelser støttet Udredning af de i Litteraturen foreliggende Modsigelser
med Hensyn til Æthernarkosens Indflydelse paa Planternes Stofskifte"
er der indkommen en Afhandling med Motto „Duo quum faciunt
idem, non est idem", som fylder 120 Kvartsider.
Efter en kort Indledning giver Forfatteren paa 25 Sider en særdeles
god Oversigt over Plante-Anæsthesiens Historie og viser sig derved at
være vel inde i den paagældende, ret omfattende Litteratur.
Afhandlingens Kerne er imidlertid den eksperimentelle Del. Denne
begynder med en præcis om end temmelig kortfattet Redegørelse for de
anvendte Methoder; særlig Omhu er der anvendt paa de kemiske Undersøgelser,
som øjensynlig have krævet meget Arbejde.
Forsøgene have omfattet Respirationen, Stofomdannelserne ved Spiringen
og tildels ogsaa ved Modning af Frø, Stofomdannelser hos saarede
Plantedele samt Stoftransporten hos Kimplanter, idet der særlig er taget
Hensyn til de kvælstofholdige Stoffers Forhold, der ogsaa særlig vedrører
den stillede Opgave.
Af meget stor Interesse er Forfatterens Behandling af Stofvandringen
hos Kimplanterne (fra Kimbladene til Axeorganerne); ved de udførte, dog
Prisopgaver. 759
ikke ret talrige Eksperimenter synes der at være naaet Klarhed over Forholdet
mellem Stofomdannelsens Intensitet og Stofvandringens Hurtighed,
der begge paa ganske samme Maade paavirkedes af Anæsthetica, hvilket
tidligere ikke var forstaaet rigtigt.
Ogsaa Eksperimenterne over modnende saarede Frø o. desl. maa
anføres som lærerige til Forstaaelse af Saarpirringens Indflydelse paa
Stofskiftet. Just med Hensyn til Saarpirring foreligger der direkte Modsigelser
i Litteraturen, idet der kendes Eksperimenter, der tyde paa, at
Saarpirring fremkalder en forøget Æggehvide-Nedbrydning af lignende
Natur som den Forøgelse, som middelstærk Narkose betinger, medens de
fleste Angivelser gaar ud paa, at Saarpirring stedse skal fremkalde Kondensation
af Amidostoffer i Retning af Æggehvide-Synthese, modsat Narkosens
Virkning.
En Klaring af denne Modsigelse er ved Forfatterens Arbejde bragt
tilveje paa en smuk Maade ved tiere Rækker af ret forskellige Eksperimenter
med saarede Knopper og særlig med saarede hvilende Kartoffelknolde,
med Hensyn til hvilke Objekter just den anførte Modsigelse er
traadt frem. Kartoffelknoldenes Forhold er derfor ogsaa blevet studeret
paa en i Forhold til den til Raadighed værende Tid meget grundig Maade.
Da de nævnte Knolde ofte ere meget uensartede, og da det viste sig, at
endog de to Flanker af en og samme, symmetrisk byggede Knold ofte
kan have ret forskellig kemisk Beskaffenhed, var det nødvendigt at anvende
variationsstatistiske Beregningsmaader ved Resultaternes Sammenstilling.
Ved Hjælp af et ret stort Antal Enkeltbestemmelser og en rationel
Behandling af Analyse-Tallene konstateredes det nu, at Saarpirring
fremkalder forøget Kondensation og altsaa ikke forøger Hydrolysen af
Æggehvidestoffer. Men det paavises tillige, at et nu og da fremtrædende
modsigende Resultat ikke behøver at skyldes Fejl i Arbejdet eller abnorme
Forhold hos det paagældende Individ, men simpelt hen kan forudses som
Følge af Forsøgs-Materialets Variabilitet.
Denne Redegørelse er da ogsaa i methodisk Henseende meget
lærerig og vidner om, at Forfatteren forstaar, hvorledes et varierende
fysiologisk Forsøgsmateriale bør behandles. Her og der i Afhandlingen
er det ikke tilstrækkelig tydelig pointeret, hvorledes Beregninger eller
Sammenstillinger ere udførte; maaske forudsætter Forfatteren, at Læseren
er mere inde i Spørgsmaalets Enkeltheder, end det med Rette kan ventes.
Forfatteren resumerer sin ved egne og andres Undersøgelser naaede
Opfattelse af forskellig stærke Ætherdosers (resp. Indvirkningstidens) Indflydelse
paa Planterne derhen, at der maa skelnes mellem en eksciterende
Fase, en narkotisk Fase og en toxisk Fase. Og der knyttes hertil interessante
Bemærkninger om en i visse Tilfælde forekommende „neutral
Fase" mellem den narkotiske og toxiske Fase. Denne hele Diskussion er
dog altfor kortfattet, og i det hele taget vilde det have været heldigt, om
det tilvejebragte eksperimentelle Materiale havde givet Anledning til en
fyldigere, samlet Diskussion. Som Afhandlingen nu foreligger, maa de
forskellige Afsnits Resultater søges hvert paa sit Sted, hvilket gør Studiet
af Arbejdet besværligere.
Disse Indvendinger ere dog nærmest af formel Art; den foreliggende
Afhandling, der vidner om megen Modenhed og videnskabelig Sans, er et
værdifuldt Bidrag til Læren om Planternes Anæsthesi, et Bidrag, der i
høj Grad klarer det stillede Spørgsmaal og fuldt ud fortjener at belønnes
med Universitetets Guldmedaille.
København, i April 1909.
Hector Jungersen. AV. Johannsen.
De for Aaret 1908—1909 udsatte Prisspørgsmaal var: 1. Iheologi.
En Undersøgelse af Bibelens Fremstilling af Verdens Skabelse i Forhold
m
760 Universitetet 1908—1909.
til andre Oldtidsfortællinger samt en Paavisning af dens Stilling til Nutidens
naturvidenskabelige Opfattelse og religiøse Tro. 2. Lovkyndighed.
Der ønskes en kritisk Fremstilling af Reglerne om Forbud og om tilsvarende
Retsinstituter efter de vigtigste fremmede Procesordninger. 3.
Statsvidenskab. Der ønskes en kritisk og historisk Fremstilling af de
nyere Bestræbelser for at tilvejebringe en Arbejdsløn-Statistik og en Redegørelse
for Hovedresultaterne af denne Statistik. 4. Lægevidenskab. Der
ønskes en samlet Fremstilling af vore nuværende Kundskaber om Bakteriernes
Involutionsformer i Henseende til Morfologi, Ætiologi og Pathogenese
samt nye eksperimentelle Bidrag til disse Spørgsmaals Belysning.
5. Filosofi. Søren Kierkegaards Opfattelse af det Ethiske. 6'. Historie.
Heinrich v. Treitschke som Politiker og Historiker. 7. Klassisk Filologi.
Senecas Skrift „de tranquillitate animi" oversættes paa Dansk og forsynes
med en kritisk-eksegetisk Kommentar. Tillige undersøges det, hvilke græske
Kilder Forfatteren kan antages at have benyttet. 8. Østerlandsk Filologi.
En kritisk Prøvelse af de i nyere Tid fremsatte Hypotheser om Shiitismens
Oprindelse. 9. Nordisk Filologi. Henrik Hertz som Dramatiker
og æsthetisk Theoretiker, med særligt Hensyn til hans Forhold til Heiberg.
10. Engelsk Filologi. Brugen af Kenninger i det oldengelske
Digtersprog, sammenlignet med Brugen af beskrivende Adjektiver. 11.
Mathematik og Astronomi. De singulære (1,1) Korrespondancer og de
simpleste dermed forbundne flertydige Korrespondancer paa harmoniske
og æquian-harmoniske Kurver af 3die Orden, ønskes undersøgte saavel algebraisk
som ved elliptiske Funktioner og grafisk fremstillede paa dertil
egnede Riemannske Flader. 12. Fysik og Kemi. Fra de radioaktive Stoffer
udgaar som bekendt 3 Slags Straaler: a-, j3- og y-Straaler, af hvilke
a-Straalernes Virkning forsvinder pludseligt i kort Afstand fra det radioaktive
Stof. Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af det i Litteraturen
foreliggende angaaende a-Straalernes Indsugning i Luftarter. Særlig
undersøges Muligheden af at paavise Tilstedeværelsen af a-Partiklerne,
efter at deres ioniserende Virkning er ophørt. I Forbindelse hermed ønskes
der fremkaldt en supplerende eksperimental Undersøgelse af de
nævnte Forhold. 13. Naturhistorie. Vore Lyngheders Dyreverden er
endnu i tiere Henseender ufuldstændig kendt, endogsaa for de højere Dyrs
Vedkommende. Der ønskes derfor en Fremstilling af vore Heders Hvirveldyrfauna
og dennes biologiske Forhold, særlig for Pattedyr, Krybdyr og
Padders Vedkommende. Besvarelsen maa være ledsaget af de nødvendige
Præparater og Tegninger.
VI. Promotioner.
I Aaret 1908 -1909 har 11 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt:
2 den medicinske og 9 den filosofiske Doktorgrad.
Mag. art. Ingeborg Ellen Hammer-Jensen (Magisterkonferens i klassisk
Filologi i Oktober 1905) forsvarede den 14. Oktober 1908 sin for den
filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: ,.Den ældste Atomlære indtil
Aristoteles". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. L. Heiberg
og A. B. Drachmann, af Tilhørerne Docent Alfred Lehmann, Professor
H. G. Zeuthen, Mag. sc. Fru Kirstine Meyer og Professor Einar Biilmann.
Graden meddelt d. 26. Oktober 1908.
Cand. mag. Søren Peter Cortsen (Skoleembedseksamen i Januar 1901)
forsvarede d. 17. Oktober 1908 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Lyd og Skrift i Etruskisk. 1. Konsonanterne". Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne Vilh. L. P. Thomsen og Holger
Pedersen, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 29. Oktober 1908.