Universitetets Forhold ud ad til. 591
c. Andre Sager.
Fra Columbia University sendtes i December 1908 et Billede af
Universitetsbiblioteket dersteds som Gave til Københavns Universitet.
— Det til en dansk Arkæologs Ophold ved det franske arkæologiske
Institut i Athen hidtil under Universitetets Udgiftspost 7. q. opførte Beløb,
450 Kr., blev ved Finansloven for 1909—10 overført til Kunstakademiets
Budget med den Motivering, at Ministeriet maatte tinde det mere korrekt,
at Beløbet opførtes der, jfr. Rigsdagstid. 1908- 09, Till. A. Sp. 1135—36
og 1243—44.
IX. Det akademiske Legat- og Stipemlievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar er tilkommet tre nye Legater: „Peter Petersen
Alsingers Stipendium", „Overretsassessor, Dr. juris Vilhelm Carl Thomsens
Rejsestipendium under Bestyrelse af Københavns Universitet" og højesteretssagfører
Otto Julius Levisons Legat".
Fundatsen for „Peter Petersen Alsingers Stipendium", der under
6. Marts 1909 er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende*):
F u n d a t s f o r P e t e r P e t e r s e n A l s i n g e r s S t i p e n d i u m .
Vi Rektor og Professorer ved Københavns Universitet gøre vitterligt:
Ved Testamente af 16. Juli 1854 fastsatte Pastor emeritus Christen
Frederik Ludvig Petersen af Roskilde, at der efter hans Død skulde indsættes
en Kapital af 1,500 Rdl. i Roskilde Købstads Overformynderi til
Rentenydelse for en i Testamentet navngiven Person. Naar denne var
afgaaet ved Døden, skulde Kapitalen, der senere indestod i det almindelige
Overformynderi, indbetales til Københavns Universitet til et Stipendium
for en fattig Student. Efter at Legatnyderen er afgaaet ved Døden,
er Kapitalen med Renter fra Legatnyderens Dødsdag af Overformynderiet
indbetalt i Universitetskvæsturen.
1 Overensstemmelse med Legatstifterens Ønske og efter de i Testamentet
givne Bestemmelser har Konsistorium affattet følgende Fundats.
§ 1-
Legatet, der til Minde om Legatstifterens Fader, Slotsgartner Peter
Petersen af Frederiksberg benævnes „Peter Petersen Alsingers Stipendium",
og hvis Kapital for Tiden er 3,400 Kroner, væsentlig anbragte i Vest- og
Sønderjydske Kreditforenings-Obligationer, bestyres som en for sig bestaaende
selvstændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets
øvrige Legatmidler.
§ 2.
Det aarlige Rentebeløb, med Fradrag af Administrationsgebyr til
Universitetet, bortgives med Halvdelen i Juni og Halvdelen i December
Termin, for et Aar ad Gangen til „en retskaffen, opvakt og fattig Student,
helst af Bondestand og om muligt af Legatstifterens Faders, Peter
*) Jfr. Samling af de for Universitetets Legater gældende Bestemmelser S. 130.
Rentenyderen afgik ved Døden 11. Febr. 1906, og Kapitalen, 3,000 Kr., indbetaltes
— med Renter fra Dødsdagen — til Universitetet i December Termin 1906,
hvorefter Kapital og Renter har været frugtbargjorte for Legatet.
592 Universitetet 1908—1909.
Petersens Slægt, om hvem det er godtgjort, at han driver sine Studier
non in vita Minerva". Under lige Vilkaar have disse Slægtninge Fortrinsret.
§ 3.
Legatet bortgives af Konsistorium, der vælger en Efor.
§ 4.
Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage
Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats, dog saaledes at Legatets
Navn og Hovedøjemed for Bortgivelsen ikke forandres.
Konsistorium den 26. Februar 1909.
Carl Torp.
V. Bentzon.
Fundatsen for „Overretsassessor, Dr. juris Vilhelm Carl Thomsens
Rejsestipendium under Bestyrelse af Københavns Universitet", der under
22. April 1909 er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
I Henhold til afdøde Overretsassessor, Dr. juris Vilhelm Carl Thomsens
Testamente af 17. November 1905, ratihaberet for Notarius publicus
den 8. December s. A., samt senere afdøde Fru Johanne Margrethe Nicoline
Winther, født Thomsens Testamente af 26. April 1905 med Codicil
af 16. Juli 1906, begge notarialiter attesterede, oprette undertegnede
Executores testamenti i de paagældende Dødsboer herved følgende
F u n d a t s f o r O v e r r e t s a s s e s s o r , D r . j u r i s V i l h e l m C a r l
T h o m s e n s R e j s e s t i p e n d i u m :
1. Legatets Navn er „Overretsassessor, Dr. juris Vilhelm Carl Thomsens
Rejsestipendium under Bestyrelse af Kjøbenhavns Universitet".
2. Legatets Formue — der bestyres af Universitetskvæsturen som en for
sig bestaaende Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets
øvrige Legatmidler — er for Tiden anbragt i offentlige Effecter
og Bankhæftelses-Obligationer til et samlet Beløb af 70,720 Kr. foruden
en russisk Præmie-Obligation paa 100 Rubler.
I Tilfælde af Udtrækning eller Indfrielse af Aktiver, hvori Legatets
Midler ere anbragte, anbringes Beløbet efter Reglerne for
Udlaan af Umyndiges eller andre under offentligt Tilsyn eller Bestyrelse
staaende Midler, hvilket ogsaa skal gælde de Rentebeløb, der
i Henhold til nedenstaaende Post 6 eventuelt henlægges til Kapitalens
Forøgelse, efterhaanden som disse naa en passende Størrelse. Alle
til Legatet henhørende Midler forsynes med Probitivpaategning.
3. Forsaavidt den aarlige Legatrente dertil tilstrækker, udbetales der af
Universitetskvæsturen til efternævnte Børn af afdøde Assessor Thomsens
Broder, Aage Andreas Thomsen, nedennævnte livsvarige aarlige
Livrenter, nemlig til;
a) Sarah Jeanne Henriette Thomsen 400 — Fire Hundrede —
Kroner aarligt.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen, 593
b) J u l i e t t e H e l e n e T h o m s e n 400 — F i r e H u n d r e d e — K r o n e r
aarligt,
c) C h a r l e s E d o u a r d T h o m s e n 200 — To H u n d r e d e — K r o n e r
aarligt, og
d) O t t o T h o m s e n 200 — To H u n d r e d e — K r o n e r a a r l i g t .
Livrenten, der inden Boets Slutning er betalt de respektive Rentenydere
for Tiden indtil den 11. Juni 1908, løber fra sidstnævnte Dato
og indtil de respektive Rentenyderes Dødsdag; Livrenten udbetales
halvaarsvis bagud i hver 11. Juni — og 11. December Termin, første
Gang i 11. December Termin 1908 for Halvaaret fra 11. Juni 1908
til 11. December 1908, sidste Gang (med et forholdsmæssigt Beløb,
regnet fra sidste Udbetalingstermin indtil Dødsdagen) i den Termin,
der nærmest paafølger de respective Rentenyderes Dødsdag. Renten
udbetales til de respective Rentenydere eller disses lovlige Repræsentanter
mod egenhændig Kvittering og mod Leveattest. — Den de
nævnte Rentenydere saaledes tillagte Ret skal ikke, være sig i det
hele eller for et enkelt Rentebeløbs Vedkommende, kunne være Genstand
for Overdragelse, Pantsætning eller anden Disposition eller for
nogen Art af Retsforfølgning og skal derhos for de to Døtres Vedkommende
være udenfor ethvert ægteskabeligt Formuefællesskab.
Skulde den aarlige Legatrente mod al Forventning blive utilstrækkelig
til fuld Dækning af de fornævnte Livrenter, blive disse at
nedsætte med et forholdsmæssigt Beløb.
4. Stipendiet bortgives af de juridiske Medlemmer af det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet, hvilke vælge et
af disse til Eforus for Legatet; den første Eforus er dog Professor,
Dr. juris Julius Lassen. Eforus drager Omsorg for, at Legatet bliver
opslaaet ledigt, han modtager Ansøgninger samt hæver og udbetaler
de af Kvæsturen anviste Renter, ligesom han giver Konsistorium
Meddelelse om Stipendiets Bortgivelse. Fra Kvæsturen modtager han
i hver Termin Meddelelse om Størrelsen af det disponible Rentebeløb.
5. Stipendiet uddeles fra Tid til anden, naar et dertil tilstrækkeligt
Rentebeløb er opsamlet, og tildeles en yngre juridisk Kandidat (der
helst maa have erhvervet nogen praktisk Erfaring) for at sætte ham
i Stand til under et efter Omstændighederne kortere — dog ikke
gerne mindre end circa eetaarigt — eller længere Ophold i England
at studere engelsk Ret.
Stipendiarius har at raadføre sig med det juridiske Fakultet om
Planen for sin Rejse, ligesom han ogsaa ved sin Hjemkomst maa
aflægge Beretning til Fakultetet.
6. Stipendiet træder ikke i Virksomhed, forinden det for samme disponible
Rentebeløb udgør mindst 1,000 — Et Tusinde — Kroner; indtil
da bliver de indgaaede Renter at henlægge til Kapitalens Forøgelse;
det samme skal gælde, hvis ingen kvalificeret Ansøger skulde findes.
7. Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats kunne efter Indstilling
af det rets- og statsvidenskabelige Fakultets juridiske Medlemmer
foretages af Konsistorium med Regeringens Billigelse, dog ikke uden
Sanction af Undertegnede, saalænge nogen af os er i Live.
København, den 15. Marts 1909.
Ant. Lutken. Albert Goldschmidt.
594 Universitetet 1908—1909.
1 Henhold til Bestemmelse i Overretsassessor Thomsens Testamente
har Legatet overtaget — første Gang for Aaret 1908 — Vedligeholdelsen af
følgende 3, af ham hidtil vedligeholdte Gravsteder: 1) Det paa Frederiksberg
2den gamle Kirkegaard beliggende Gravsted, Nyt Nr. 123, hvori
Overretsassessor Thomsen ligger begravet (erhvervet til 26. Marts 1987).
2) Det paa den katholske Assistenskirkegaard værende Gravsted, lydende
paa afd. Etatsraad N. M. Thomsens Navn (erhvervet til 1. Jan. 1928). 3)
Det paa Sorø Kirkegaard værende Gravsted, betegnet som Adjunkt Thomsens.
Fundatsen for „Højesteretssagfører Otto Julius Levisons Legat", der
under 22. April 1909 er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
Vi Rektor og Professorer ved Københavns Universitet gøre vitterligt:
Fru Betzy Levison har i Skrivelser af 24. og 29. Januar d. A. meddelt,
at hun til Minde om sin afdøde Mand, Højesteretssagfører Otto
Julius Levison har besluttet at stifte et Legat for juridiske Kandidater.
Hun har til Oprettelsen af dette Legat skænket Universitetet 5,000 Kr. i
4 pCt. Obligationer, udstedte af Kreditkassen for Husejere i København,
samt 161 Kr. 30 Øre, hvilket sidste Beløb er den Sum, der udkræves til
at afholde det aarlige Administrationsgebyr til Universitetet. Legatet
skal kaldes Højesteretssagfører Otto Julius Levisons Legat. I Overensstemmelse
med Stifterindens Ønske har Konsistorium affattet følgende Fundats:
F u n d a t s f o r H ø j e s t e r e t s s a g f ø r e r O t t o J u l i u s L e v i s o n s L e g a t .
§ 1-
Legatkapitalen, der er indbetalt i Universitetskvæsturen, forvaltes af
denne efter de samme Regler som Universitetets øvrige Legatmidler. Tilsyn
med Legatet føres af Konsistorium overensstemmende med Universitetslovgivningens
almindelige Regler.
§ 2.
Hovedkapitalen skal, bortset fra den for Administrationsgebyrets
Skyld indbetalte kontante Sum, stedse saavidt muligt bestaa af Kreditkasseobligationer
eller lignende Obligationer med en aarlig Rente af 200
Kr. Dersom der ved Obligationernes Indfrielse skulde indvindes noget
udover det til Hovedkapitalens Supplering fornødne Beløb, bliver dette at
lægge til Hovedkapitalen. Skulde omvendt i Tilfælde af Obligationernes
Indfrielse den oprindelige Hovedkapital ikke kunne suppleres med Indfrielsesbeløbet
bliver, ligesom naar ellers Tab maatte lides paa Kapitalen,
det manglende Beløb at afholde af tidligere indvundne Tillæg til Hovedkapitalen
og eventuelt om fornødent af dennes Rente.
§ 3.
Legatets Rente tildeles en flink juridisk Kandidat, som har taget
Eksamen i den forhaandenværende eller foregaaende Eksamenstermin, og
som trænger til Understøttelse, til Rekreation eller, naar særlig Anledning
hertil findes, i andet Øjemed. Uddelingen finder Sted henimod Slutningen
af hvert Aars Juni Maaned, saaledes at i Juni 1909 det til denne Termin
forfaldne Rentebeløb, og i senere Aar det i foregaaende December Termin
og det i Juni Termin forfaldne Rentebeløb tildeles en Kandidat. Skulde
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 595
der i et enkelt Aar ikke findes nogen kvalificeret Ansøger, bliver Renten
at uddele ved næste Uddelingstid og kan da, om Anledning hertil findes,
tildeles samme Kandidat, som erholder det næste Aars Eente. Paa tilsvarende
Maade kan forholdes, naar Legatets Bestyrelse af særlige Grunde,
f. Eks. fordi der er lidt Tab af Rente, maatte finde, at Uddeling af Legatet
i et Aar ikke bør finde Sted,
§ 4.
Legatet uddeles af det rets- og statsvidenskabelige Fakultets juridiske
Medlemmer, som af deres Midte vælger en Efor for Legatet. Til Eforen
indsendes Ansøgninger om Legatet, han giver Konsistorium Underretning
om, hvem Legatet er tildelt, og efter hans Anvisning udbetales Legatet
af Kvæsturen til Legatnyderen. Saalænge Stifterinden Fru Betzy Levison
er i Live, er Indstillingsret hende forbeholdt, og Ansøgningerne om Legatet
blive af Eforus at tilstille hende til Erklæring.
§ 5.
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Indstilling
af det rets- og statsvidenskabelige Fakultets juridiske Medlemmer og
Konsistorium ske med Regeringens Stadfæstelse, dog saalænge Stifterinden
lever, kun med hendes Samtykke.
Konsistorium, den 31. Marts 1909.
Carl Torp.
V. Bentzon.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater
eller nærmere Regler for disse.
a. Holbergs Legat.
Efter at Konsistorium under 9. Sept. 1908 havde tilstillet Udenrigsministeriet
til Brug for den norske Gesandt en Del Oplysninger om Legatet,
hvoraf det bl. a. fremgik, at Legatet ikke i 1814—60, i hvilket
Tidsrum 22 Indskrivninger havde fundet Sted, havde været bortgivet til
Kvinder, fødte i Norge, samt at i 1860—1908 ligeledes 22 havde været
indskrevne, hvoraf 3 vare fødte i Norge, modtog det 4. Decbr. 1908 fra
Udenrigsministeriet en Afskrift af en Note, hvori den norske Gesandt
efter Anmodning af sin Regering henledte Opmærksomheden paa „at
efter disse .Oplysninger de stedfundne Uddelinger af Legatet fordeler sig
mellem Danske og Norske efter et Forhold, som synes meget lidet gunstigt
for Norge. Efter Konsistoriets Betænkning af 3 Februar 1862 og den af
D'Hrr. Professorerne Dr. theol. P. Madsen, Dr. jur. Goos og Dr. jur.
Matzen paa Konsistoriets Foranledning under 16. Oktb. 1890 afgivne Udtalelse
(se Univ. Aarb. 1890—91 S. 572—74) gaar den norske Regering
imidlertid ud fra, at norske Kvinder kan konkurrere om Legatet paa fuldstændig
lige Fod med danske."
b. Eostgaards Legat (til Regensalummer).
Da Kontubernalsystemet paa Regensen efter dennes Ombygning var
ophævet, bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Eforen, Professor Ludvig
Universtetets Aarbog. 18
596 Universitetet 1908—1909.
Wimmer og Konsistorium under 25. Novbr. 1908, at Fundatsen for Legatet
ændredes derhen, at Legatet vil være at uddele i 4 lige store Portioner
til 4 Regensalumner, i Stedet for som tidligere til 2 Par Kontubernaler.
c. Stampes Rejsestipendium,
Da der, efter at Baron Holger Stampe-Charisius, af hvem Udnævnelsesretten
til Stipendiet havde været udøvet, var afgaaet ved Døden,
opstod Tvivl om, hvorledes Ordene i § 5 i Fundatsen for Stipendiet
„den ældste af min fornævnte afg. Mands og min Familie" (Samling af
de for Universitetetets Legater gældende Bestemmelser S. 560) skulde
forstaas, udbad Konsistorium sig 24, Marts 1908 det juridiske Fakultets
Udtalelser herom. Fakultetet afgav 15. Juni 1908 en saalydende Erklæring:
„I Gensvar paa det høje Konsistoriums Skrivelse til Fakultetet af 24.
Marts d. A. angaaende Forstaaelse af Ordene: „den ældste af min fornævnte
afgangne Mands og min Familie" i Post 5 af den under 27. Juli
1790 af Statsminister, Gehejmeraad Henrich Stampe oprettede og den 30.
Juli s. A. konfirmerede Fundats for det Stampeske Rejsestipendium skal
Falkultetet meddele, at det mener, at der ikke foreligger tilstrækkelig
Hjemmel for at fravige den almindelige sproglige Betydning af de nævnte
Ord, der altsaa formenes at betyde den ældste af dem, som maatte oplyse
Slægtskab med Opretterinden eller H. Stampe. Man skal derefter tilraade
Konsistorium i Overensstemmelse med PI. 12. Juli 1843 § 3 at indkalde
den eller dem, der maatte formene som den ældste af Statsminister, Gehejmeraad
Henrich Stampes og Margrethe Elisabeth Stampe f. Grøns
Familie at have Ret til at udnævne dem, som skulle oppebære det Stampeske
Rejselegat, til under Retsfortabelse at melde sig med behørig Legitimation".
Der blev derefter i Statstidende for 7., 8. og 9. Juli 1908 udstedt
Indkaldelse i Overensstemmelse med Fakultetets Forslag. Den eneste
som meldte sig i Henhold til denne Indkaldelse var Fru Rigmor Stampe,
hvem Konsistorium under 3. November 1908 anerkendte som berettiget til
at foretage Udnævnelse til Nydelse af Stipendiet.
For de under det lægevidenskabelige Fakultet hørende Stipendier er
fra og med Juni Termin 1909 indført den Ordning, at samtlige til en
Termin ledige Stipendier opslaas under Et, henholdsvis 11. Maj og 11.
November, saaledes at Ansøgningsfristen udløber henholdsvis 25. Maj og
25. November. Til Opslag benyttes to Skemaer, det ene omfattende samtlige
de under Fakultetet hørende Legater for Studenter, det andet Legater
for medicinske Kandidater.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
a. Eichéls Legat.
I Henhold til Fundatsens § 7 tilstod Konsistorium 5. April 1909
Discipel i Haderslev Latinskole Christian Olling en fortsat Understøttelse
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen, 597
paa 400 Kr., foreløbig for 1 Aar fra 1. April 1909, og 6. April 1909 tidligere
Discipel i Flensborg Latinskole nu Student Hans Chr. Lindholt en
fortsat Understøttelse paa 1,000 Kr., foreløbig for 1 Aar fra 1. April 1909.
fS.
h. Stampes Rejsestipendium.
Under 3. Marts 1909 meddelte Konsistorium den til at nyde Stipendiet
fra Juni Termin 1908 udnævnte Stipendiat, cand. jur. O. Topp, Tilladelse
til først at nyde Stipendiet fra Juni Termin 1909 at regne. Samtidig
gav Konsistorium Ordre til, at de i Kvæsturen deponerede Renter
af Stipendiet for Juni og December Terminer 1908 skulde overføres til
Stipendiets oplagte Kapital.
4. Oplagspengene fra de lærde Skoler.
Under 18. Novbr. 1908 modtog Konsistorium en saalydende Skrivelse
fra Ministeriet:
„Da Ministeriet er sindet at lade udgaa nye Bestemmelser om Uddelingen
af Stipendierne ved Statens højere Almenskoler, og derved bl. a. vil
fastætte, at Stipendier til Elever i Skolerne, hvem der er tillagt Friplads,
tildeles efter saadanne Regler, at der ikke vil fremkomme Oplæg paa under
100 Kr. er man betænkt paa samtidig at ophæve de i Universitets-
Direktionens Skrivelse af 4. Marts 1848, jfr. Cirkulære af 23. April 1897, Igivne Bestemmelser om Oplagspengenes Udbetaling for i Stedet at fastsætte
Regler, der stemmer mere overens med de Principper, hvorefter
Studenterunderstøttelserne af Kommunitetets Midler udbetales, idet man
nærmere har tænkt sig Reglerne formulerede paa følgende Maade;
»Efter endt Studentereksamen indsender Skolens Rektor den for
de dimitterede Studenter under deres Skolegang oplagte Del af de
dem tildelte Stipendier til Universitetskvæsturen med Underretning
om, hvilke Studerende de enkelte Oplagssummer tilkommer.
Af Oplagspengene udbetales 100 Kr. efter Anvisning af Skolens
Rektor, saa snart Universitetskvæsturen har forvisset sig om, at den
paagældende har ladet sig immatrikulere ved Universitetet. Er dette
ikke sket senest ved den almindelige Immatrikulation, falde Oplagspengene
straks tilbage til Skolens Stipendiefond, hvilket Rektor hvert
Aar vil have at meddele Skolens dimissi.
Skulde den paagældende kunne godtgøre, at antagelig Hindring
har været til Stede for hans betimelige Immatrikulation, vil der dog
kunne forventes Ministeriets Tilladelse til, at han faar de til Skolens
Stipendiefond hjemfaldne Oplagspenge udbetalt.
Forsaavidt Restbeløbet af Oplagspengene ikke beløber sig til
150 Kr., udbetales det med sit fulde Beløb efter Anvisning af Eforus
for Skolestipendierne den næstfølgende 1. Januar til Studenter, der
ved Flidsattester godtgør at have fulgt de filosofiske Forelæsninger
ved Universitetet i det forløbne Semester. Kan Flidsattest ikke fremskaffes,
vil Eforus dog kunne anvise Beløbet til Udbetaling, forsaavidt
han skønner, at dette skyldes særlige Forhold og ikke Mangel
paa Flid; i modsat Fald falder Restbeløbet straks tilbage til den
paagældende Skoles Stipendiefond.
598 Universitetet 1908—1909.
Udgør Restbeløbet af Oplagspengene 150 Kr. eller derover, udbetales
denne Sum ligeledes efter Anvisning af Eforus for Stipendierne
under de samme Betingelser med 25 Kr. den 1ste i hver
Maaned fra den nævnte 1ste Januar at regne, til hele Beløbet er
opbrugt, dog saaledes at der forinden Udbetaling kan tinde Sted af
det pr. 1ste September i det efter Studentereksamen følgende Aar
forfaldne Beløb, skal præsteres Universitetskvæsturen Bevis for, at
den paagældende har bestaaet den almindelige filosofiske Prøve ved
Københavns Universitet.
Kan saadant Bevis ikke præsteres, falder det resterende Beløb
af Oplagspengene straks tilbage til den paagældende Skoles Stipendiefond,
dog saaledes at der, forsaavidt særlige Grunde vil kunne
paavises for, at nævnte Eksamen ikke er bestaaet, vil kunne forventes
Universitetets Tilladelse til, at Beløbet udbetales den paagældende,
naar Eksamen senere bestaas med mindst Karakteren mg.
Forsaavidt særlige Forhold maatte foreligge, i Særdeleshed naar
en Students Oplagspenge udgør et forholdsvis betydeligt Beløb, vil
Eforus kunne tillade, at Udbetalingerne tinder Sted med højere Summer
end ovenfor anført.
Har en Elev faaet Tilladelse til at underkaste sig en ekstraordinær
Studentereksamen i Januar Maaned, følges tilsvarende Regler
med Hensyn til Udbetalingen af de for ham oplagte Stipendier.
Maatte en Student, hvem der er tillagt Oplagspenge, opgive sine
Studier eller gøre sig skyldig i et Forhold, der efter Eforus Skøn
bør bevirke, at han fortaber Retten til fortsat Udbetaling, vil Eforus
foreløbig kunne standse al yderligere Udbetaling, hvorefter der gennem
Konsistorium vil være at gøre Indstilling til Ministeriet om,
hvorvidt Beløbet vil være definitivt at inddrage, eller om Udbetalingen
helt eller delvist vil kunne fortsættes.
Med Hensyn til oplagte Stipendier af Slagelse nedlagte lærde
Skoles Stipendiefond, hvis Midler fremtidig ligesom hidtil under Universitetets
Overtilsyn bestyres af Universitetskvæsturen, forholdes efter
de samme Regler, som ovenfor fastsat«.
Forinden videre foretages i denne Anledning skal man udbede sig
D'Hrr. Rektors og Professorers Udtalelser om det ovenstaaende Forslag".
Konsistorium indhentede i denne Anledning de nedenstaaende Erklæringer
fra Eforus, Professor J. C. Jacobsen og Kvæstor, hvis Erklæring
var bilagt med en Udtalelse fra Kvæsturens Bogholder, Kontorchef
Alfr. Holck.
Efori Erklæring af 9. Januar 1909 var saalydende:
„Jeg antager, at jeg som Efor for Oplagspengene særlig skal udtale
mig om den Side af Sagen, som angaar Kontrollen ved Udbetalingen. De
af Ministeriet paatænkte Regler nævner i 4de Stykke som Betingelse for
Udbetalingen af den anden Portion Bevis for Deltagelse i de filosofiske
Forelæsninger; dette er i Forhold til den nugældende Ordning for saa
vidt en Skærpelse, som denne (se Universitetets Retsregler § 513) kun
kræver Bevis for akademisk Flid. Den i de paatænkte Reglers 5te Stykke
nævnte Betingelse for Udbetalingen af den tredje Portion indeholder i
Forhold til den nugældende Ordning for saa vidt en Lempelse, som StiDet
akademiske Legat- og Stipendievæsen. 599
pendiaterne faar en Del af denne tredje Portion (eller den hele) allerede
i Løbet af andet Semester, men paa den anden Side for saa vidt en Skærpelse,
som der ligeledes kræves ikke (sædvanlig) akademisk Flid, men
Deltagelse i filosofiske Forelæsninger og eventuelt for en Del af Portionens
Vedkommende bestaaet filosofisk Prøve, medens den nugældende
Ordning kun kræver som Betingelse sædvanlig akademisk Flid i andet Semester
eller bestaaet filosofisk Prøve, hvor man overhovedet indstiller sig
til den (Universitetets Retsregler § 513 jfr. Universitetets Aarbog 1898—
99 S. 106). Hvorvidt der vil være tilstrækkelig Grund til at indføre de
nævnte Skærpelser, er et Spørgsmaal, som maaske kunde henstilles til
Overvejelse; men da Kontrollen for Eforus' Vedkommende ikke bliver
mindre betryggende end under nugældende Ordning, har jeg som Efor ikke
Grund til at indvende noget mod de nævnte Forandringer.
Jeg tilføjer, at jeg antager, at den i 5te Stykke nævnte Anvisning
af Eforus er at forstaa som en enkelt Anvisning gældende for alle de følgende
(maanedlige) Udbetalinger, ikke som særskilte Anvisninger for de
enkelte Udbetalinger, i hvilket sidste Fald Forretningsgangen vilde besværliggøres
betydeligt, uden at der naaedes nogen større Betryggelse, da Eforus
i Løbet Foraarssemesteret dog ikke vilde have nogen ny Lejlighed til
at kontrollere Stipendiaternes Flid".
Kontorchef Holcks Erklæring af 15. December 1908 var saalydende:
„Den nuværende Ordning med Hensyn til Oplagspengene er grundlagt
ved Forordningen angaaende de lærde Skoler i Danmark og Norge
af 7. November 1809 §§ 80 og 81. I Følge denne udbetales der Stipendiaten
af de for ham oplagte Stipendier ved hans Dimission til Universitetet
en Trediedel, medens de andre Trediedele udbetales ved Udløbet af
henholdsvis det første og det andet akademiske Halvaar, efter at Stipendiaten
har godtgjort^ at han hensigtsmæssig har anvendt sin Tid i begge
Halvaar og ført et anstændigt Levned. Disse .Regler ere ved Universitetsog
Skole-Direktionens Skrivelse 4. Marts 1848 (Universitetets Retsregler II,
S, 251), Ministeriets Skrivelse 10. Februar 1849 (Universitetets Retsregler II,
S. 261) og Ministeriets Skrivelse 23. April 1897 (Universitetes Aarbog 1896
—97 S. 423) nærmere bestemte derhen, at Udbetalingen af den 1. Trediedel
er gjort afhængig af, at Stipendiaten har ladet sig immatrikulere ved
Universitetet, senest ved den almindelige Immatrikulation, hvorhos det
med Hensyn til Udbetalingen af den 2. og 3. Trediedel er fastsat, at
denne først iværksættes, naar akademisk Flid paa sædvanlig Maade er
godtgjort.
Det, der har ligget til Grund for Ordningen med Hensyn til Oplagspengene,
har været den Betragtning, at lette Stipendiaten Overgangen fra
Skolen til Universitetet og drage Omsorg for, at han ikke staar uden
Subsistensmidler i det første Aar af hans Studietid. Da der dengang, da
Frd. 7. November 1809 udkom, kun dimitteredes et ringe Antal Studerende
fra de lærde Skoler til Universitetet — i Oktober 1810 saaledes 43 fra
de kongerigske Skoler, 17 fra de norske og 1 fra Skolen i Husum, tilsammen
6], jfr. Engelstofts Annaler 1810, 2. Bind S. 215—16 —og da Massen
af de Skolerne tillagte Legater, samlede under disses Stipendiefonds,
ikke var væsentlig ringere end nu, have de hver enkelt Stipendiat tilkommende
Oplagspenge været ^betydelig større end nu, hvortil kommer, at
Penges Værdi dengang var langt større. Antallet af Dimissi fra Stats600
Universitetet 1908—1909.
skolerne har, som bekendt, stadig været i Stigen, indtil det i indeværende
Aar har udgjort 192, altsaa 3 Gange saa mange som i 1810. At dette
har indvirket paa Størrelsen af de Oplagspenge, som for Stipendiaterne
ere oversendte til Universitetskvæsturen, vil fremgaa af Følgende.
I de 12 Aar; som ere hengaaede, siden Ministeriet ved Cirkulære af
23. April 1897 fastsatte nærmere Regler for Udbetalingen af Oplagspenge,
ere Oplagspenge i alt indbetalte med 60,051 Kr. 40 Øre, jfr. Bilag 1 og
2*), der have været saaledes fordelte:
147 Studerende have modtaget 100Kr. og derunder = 10,230 Kr. 90 0.
99 — — — 200 - - — =15,429 — » —
Det vil saaledes ses, at af det samlede Antal af Studerende have 2/5
modtaget 100 Kr. eller derunder, og af disse have atter 102 Studerende
modtaget Beløb, hvis Størrelse har ligget mellem 4 Kr. og 92 Kr. At saa
smaa Beløb ikke have kunnet være til nogen virksom Hjælp for de studerende
i det første akademiske Aar, er indlysende, og der synes derfor
at være fuldgyldig Grund til at træffe saadanne Bestemmelser, at der ikke
vil fremkomme Oplæg af saa ringe en Størrelse som nu. Ministeriets
Skrivelse nævner kun de Tilfælde, hvor Stipendier tildeles Elever, der
have erholdt Friplads, men der kunde maaske ogsaa være Grund til at
gøre Reglen anvendelig med Hensyn til alle Stipendier, af hvilke Oplæg
finder Sted. Omend Kredsen af Stipendiater derved vil blive snævrere,
og omend der saaledes ikke af de tildelte Stipendier vil kunne likvideres
saa meget i Skolepenge som nu, vil dog det Gode opnaas, at de enkelte
Oplæg bedre ville kunne fyldestgøre deres Bestemmelse. Kun skal jeg
henstille, om man ikke burde sætte Minimumsgrænsen til 200 Kr. i Stedet
for 100 Kr. Til en Sammenligning med de første Aar, efter at Frd. 7.
November 1809 var emaneret, savner jeg Materiale, men selv om saadant
havdes, vilde det ikke være brugeligt, dels fordi Nedskrivningen af Værdien
af alle Pengeeffekter faa Aar efter tilvejebragte en meget væsentlig
Nedgang i Stipendiefondenes Kapitaler, dels fordi der i Aaret 1835 af
Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler fandt en nøjagtig Regulering
Sted af samtlige Skolers Stipendiefonds, jfr. Selmers akademiske
Tidender 1835 S. 225 f. f. Derimod kan en Sammenligning gøres mellem
de første 12 Aar, efter at det lærde Skolevæsens Regnskabsvæsen ved kgl.
Resolution 25. Marts 1843 (Universitetets Retsregler II, S. 208) var blevet
henlagt under Universitetskvæsturen, 1843—54, og de ovenfor nævnte 12
Aar 1897—1908. En saadan Sammenligning giver da følgende Resultat,
jfr. Bilag 3*:
*) De Kontorchef Holcks Skrivelse vedlagte Bilag indeholdt: Bilag 1 : Opgørelse over
Stipendiaternes Antal og Oplagspengenes samlede Størrelse ved hver Skole i hvert
af Aarene 1897—1908; Bilag '2: Opgørelse over Oplægenes Beløb for de enkelte
Stipendiater i 1897—1908; Bilag 3: Opgørelse over Stipendiaternes Antal og Oplagspengenes
samlede Størrelse ved hver Skole i hvert af Aarene 1844—54.
62
35
15
300 —
400 —
— over 400 -
= 15,266 — 50 —
= 12,130 —
= 6,995 — » ~
lait 358 Studerende 60,051 Kr. 40 0.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 601
1843—1854 for 457 Studerende Oplagspenge 83,026 Kr.
1897—1908 - 358 — - 60,051 -
For saa vidt det af denne Sammenligning fremgaar, at der i det første
Tidsrum har været uddelt ca. 23,000 Kr. mere end i det sidste, hidrører
dette dels fra, at der i Tidsrummet 1897 —1908 for fiere Skoler enten slet
ikke eller kun i enkelte Aar har været tildelt Oplagspenge (Rønne Skole,
Metropolitanskolen, Horsens og Aarhus Skoler) dels fra. at der overhovedet
ved adskillige Skoler i Tidsrummet 1843—54 har været tilstaaet langt
større Beløb i Oplagspenge end i Tidsrummet 1897—1908, dels endelig
fra den Omstændighed, at medens Stipendierne tidligere kun tilstodes
Gratister, blev det ved Bekendtgørelse 9. Marts 1865 (Det højere Skolevæsen
II, S. 162 Nr. 3) fastsat, at Stipendierne ogsaa kunde tildeles Disciple,
som ikke have fri Skolegang, hvad der medførte Likvidation i
Skolepenge og deraf følgende ringere Oplæg,
Af foranstaaende Sammenstilling vil det fremgaa, at medens Oplagspenge
for det første Tidsrum gennemsnitlig for hver Studerende have udgjort
190 Kr., beløbe de for det sidstnævnte Tidsrum kun 167 Kr. I
Stedet for at Oplagspengene med disses synkende Værdi burde være blevne
i større for at kunne gøre samme Gavn for de Studerende som tidligere,
i ere de blevne ringere. Da det ikke vil være muligt at forøge de Fonds,
af hvis Renter Oplagspengene udredes, bliver der kun den Udvej tilbage
; at bringe Oplagspengene op til et saadant Punkt, at de i Overensstemmelse
med den i Forordningen af 7. Novbr. 1809 udtalte Hensigt ville
[ kunne være til virkelig Hjælp for de Studerende i det første akademiske
. Aar, selv om man derved maa begrænse den Kreds, der paa denne Maade
r understøttes, og selv om man derved maa give Afkald paa af de tildelte
1 Stipendier at likvidere saa meget i Skolepenge som nu. Der er forment-
[ lig mere Grand til at hjælpe den Studerende, naar han har forladt Sko-
[ len og skal begynde paa sit Universitetsstudium, end naar han som Skole-
» elev er i sit Hjem. Et Beløb af 200 Kr. synes efter det Anførte at være
[ Minimum af, hvad der maatte være tjenlig for de Studerende.
De af Ministeriet formulerede Regler gaa ud paa, at der, naar Sti-
[ pendiaten har ladet sig immatrikulere, straks kan udbetales ham 100 Kr.
[ Da Ministeriet imidlertid som Rettesnor har peget hen paa de Principer,
[ hvorefter Studenterunderstøttelsen af Kommunitetets Midler udbetales, da
1 fremdeles disse væsentlig gaa ud paa maanedlige Udbetalinger og i ethvert
Tilfælde ikke forudsætte saa store Udbetalinger paa engang som 100 Kr.,
) og endelig da Ministeriet opstiller maanedlige Udbetalinger som Normen
1 for den senere Udbetaling af Oplagspengene, forekommer det mig forsigt
tigst, om man i det Hele taget fastslog denne Maade for Udbetalingen
3 som den ene gældende.
Det har hidtil været gældende Regel, hvilken Ministeriet fremdeles ønsker
3 opretholdt, at den første Del af Oplagspengene udbetales, naar Studenten
I har ladet sig immatrikulere. Han kan altsaa erholde denne straks efter
I Eksamen under den angivne Betingelse. Da det imidlertid ikke er forei
kommet, at Studerende udenfor København have hævet denne førend ved
) deres Ankomst til København ved Semesterets Begyndelse den 1. September,
o og da det kun undtagelsesvis har været Tilfældet, at Studenter fra Met
tropolitanskolen have hævet den første Del før Semesterets Begyndelse,
G()2 Universitetet 1908—1909.
vilde det formentlig være uden Betænkelighed at fastsætte, at denne ikke
kan erholdes udbetalt før den 1. Septbr. Først til dette Tidspunkt har
Studenten Understøttelsen nødig til Studierne.
Efter Udbetalingen af de første 100 Kr. af Oplagspengene gøres der
i Reglerne med Hensyn til de senere Udbetalinger en Forskel mellem,
om Restbeløbet ikke naar 150 Kr., eller om det udgør dette Beløb eller
derover. I første Tilfælde udbetales det fulde Beløb den 1. Januar under
nærmere angivne Betingelser, i sidste Tilfælde sker Udbetalingen under
samme Betingelser med 25 Kr. den 1ste i hver Maaned fra 1. Januar at
regne. Det forekommer mig ikke, at der er skellig Grund til at etablere
forskellige Regler i disse Tilfælde. Hvis Restbeløbet udgør 149 Kr. 50 Øre,
skulde det altsaa udbetales med hele Beløbet paa en Gang. Men en saa
stor Udbetaling til en ung Student turde indeholde en Fristelse til ikke i
at omgaas varsomt med Pengene, hvad der dog helst burde undgaas. 1 j
begge Tilfælde vilde det vistnok være tilraadeligt at fastsætte en ordinær ;
maanedlig Udbetaling med 25 Kr.
Dersom de ovennævnte Henstillinger maatte vinde Bifald, vilde derved
være naaet, at den Stipendiat, der ved sin Dimission fra Skolen
havde medtaget det mindste Beløb af Oplagspenge, 200 Kr., i de første i
8 Maaneder af sin Studietid, September—April, begge Maaneder indbe- i
fattede, den Tid, som vel nok for ham maa siges at være den vanskeligste,
vilde modtage et maanedligt Beløb af 25 Kr. Udgøre Oplagspengene i
et større Beløb, vilde Understøttelsen altsaa vare længere. For saa vidt |
denne vilde række ud over den 1ste September, hedder det i de opstillede
Regler, at der skal præsteres Universitetskvæsturen Bevis for, at den Paa- |
gældende har bestaaet den almindelige filosofiske Prøve. Da denne tilendebringes
i Juni Maaned, henstilles, om saadant Bevis ikke burde tilvejebringes
før den 1ste i den Maaned, der begynder efter Slutningen af 1
den filosofiske Prøve.
I Henhold til det Anførte tillader jeg mig da at henstille,
at Minimum for Oplagspenge, der indsendes til Universitetskvæsturen,
sættes til 200 Kr.,
at Reglernes Stk. 2 affattes saaledes:
„Af Oplagspengene udbetales efter Anvisning af Skolens Rektor, og
saasnart Universitetskvæsturen har forvisset sig om, at den Paagældende
har ladet sig immatrikulere ved Universitetet, fra den 1. Sep- |
tember 100 Kr. med 25 Kr. maanedlig i Begyndelsen af Maanederne I
September—December, begge indbefattede. Er den Paagældende ikke i
blevet immatrikuleret senest dimissi."
at Reglernes Stk. 4 og 5 affattes saaledes:
„Resten af Oplagspengene udbetales, efter Anvisning af Eforus for
Oplagspengene, ligeledes med 25 Kr. i Begyndelsen af hver Maaned,
fra den følgende 1. Januar at regne, indtil hele Beløbet er opbrugt,
naar Studenten ved Flidsattest godtgør at have fulgt de filosofiske
Forelæsninger ved Universitetet i det forløbne Semester. Kan Flidsattest
ikke fremskaffes Stipendiefond. For saa vidt Oplagspengene
strække til ud over den Sommermaaned, i hvilken den
filosofiske Prøve afholdes, maa det, førend Udbetaling af Maanedsbeløbene
kan iværksættes, for Universitetskvæsturen oplyses, at den
Paagældende har bestaaet den filosofiske Prøve."
Det akademiske Legat- og Stipendievæseu. 603
I Kvæstors Erklæring af 16. Jan. 1909 udtaltes bl. a. følgende:
„Jeg maa i det hele antage, at disse Regler*) ville virke heldigt, og
jeg skal derfor ærbødigst anbefale, at Konsistorium giver dem sin Tilslutning,
idet jeg skal tilføje, at de Pligter, der ved den foreslaaede Ordning
paalægges Universitetskvæsturen, ville kunne opfyldes.
For saa vidt Kontorchef Holck derimod har henstillet, om man ikke
burde sætte Minimumsgrænsen for Oplagspenge, der indsendes til Universitetskvæsturen,
til 200 Kr. i Stedet for til 100 Kr., skal jeg, da de Bestemmelser,
Ministeriet er sindet at lade udgaa om Uddelingen af Stipendierne
ved Statens højere Almenskoler, ere mig ubekendte, indskrænke
mig til at henpege paa, at en saadan Forhøjelse af Minimumsgrænsen
maa medføre en Begrænsning af Stipendiaternes Antal.
Kontorchefen udtaler endvidere, at det forekommer ham forsigtigst,
om man i det hele taget fastslog maanedlige Udbetalinger med 25 Kr. fra
1. September hvert Aar at regne som Norm for Udbetaling af Oplagspenge,
saaledes at enhver større Udbetaling undgaas, idet han henviser
til den Fristelse, en større Udbetaling medfører for den unge Student til
ikke at omgaas varsomt med Pengene. Ogsaa under Hensyn hertil er
det, som ovenfor anført, af ham foreslaaet, at Minimumsgrænsen for Oplagspenge,
der indsendes til Universitetskvæsturen, sættes til 200 Kr., idet
der dog paa denne Maade vil være Betryggelse for, at der i det mindste i
de første 8 Maaneder af Studentens første Studenteraar er sikret ham
25 Kr. om Maaneden. Men, naar Betryggelsen for Studenten alligevel vil
kunne standse med dette Tidsrum, kan jeg ikke finde tilstrækkelig Grund
til saa afgjort, som det af Kontorchefen er foreslaaet, at forlade den hidtil
bestaaende Fremgangsmaade, hvorefter den unge Student netop ved
sin Ankomst til Hovedstaden og Begyndelsen af sine Studier vil kunne
raade over et større Beløb, og jeg mener derfor ogsaa i denne Henseende
at burde anbefale den af Ministeriet foreslaaede Ordning".
Ved Indsendelsen af disse Erklæringer, udtalte Konsistorium 15. Marts
1909, at det kunde slutte sig til de i Ministeriets Skrivelse nævnte Ændringer,
idet det dog skulde bemærke, at et Mindretal af Konsistoriums Medlemmer
(6) var stemt for, at man blev staaende ved de gældende Regler.
Undør 4. Maj 1909 udstedte Ministeriet „Bekendtgørelse angaaende
de offentlige Understøttelser ved Statens højere Almenskoler og Sorø Skole
og Opdragelsesanstalt"**), hvis § 22 er saalydende:
„Efter endt Studentereksamen indsender Rektor den for de dimitterede
Studenter under deres Skolegang oplagte Del af de dem tildelte
Stipendier til Universitetskvæsturen med Underretning om, hvilke studerende
de enkelte Oplagssummer tilkomme.
Af Oplagspengene udbetales 100 Kr. ved Semestrets Begyndelse efter
Anvisning af Skolens Rektor, saasnart Universitetskvæsturen har forvisset
sig om, at den paagældende har ladet sig immatrikulere ved Universitetet.
Er dette ikke sket senest ved den almindelige Immatrikulation, falde Oplagspengene
tilbage til Skolens Stipendiefond.
*) o: de af Ministeriet foreslaaede.
**) Trykt i Lovtidende 1909 S. 700—09 og i Asmussens Meddelelser angaaende de
højere Almenskoler i Danmark 1908—09 S. 2—13.
Universitetets Aarbog. 19
004 Universitetet 1908—1909.
Skulde den paagældende kunne godtgøre, at antagelig Hindring har
været til Stede for hans betimelige Immatrikulation, vil der dog kunne
forventes Ministeriets Tilladelse til, at han faar de til Skolens Stipendiefond
hjemfaldne Oplagspenge udbetalt.
Forsaavidt Restbeløbet af Oplagspengene ikke beløber sig til 100 Kr.,
udbetales det med sit fulde Beløb efter Anvisning af Eforus for Skolestipendierne
den næstfølgende 1. Januar til Studenter, der ved Flidsattester
godtgøre at have fulgt de filosofiske Forelæsninger ved Universitetet
i det forløbne Semester. Kan Flidsattest ikke fremskaffes, vil Eforus
dog kunne anvise Beløbet til Udbetaling, forsaavidt han skønner, at dette
skyldes særlige Forhold og ikke Mangel paa Flid; i modsat Fald falder
Beløbet tilbage til den paagældende Skoles Stipendiefond.
Udgør Restbeløbet af Oplagspengene 100 Kr. eller derover, udbetales
denne Sum ligeledes efter Anvisning af Eforus for Stipendierne under de
samme Betingelser med 25 Kr. den 1. i hver Maaned fra den nævnte 1.
Januar at regne, indtil hele Beløbet er opbrugt. Naar den almindelige
filosofiske Prøve, der afholdes i den et Aar efter Studentereksamenen faldende
Eksamenstermin, er afsluttet, vil de derefter forfaldende Beløb dog i
kun kunne udbetales, forsaavidt der præsteres Universitetskvæsturen Bevis
for, at nævnte Prøve er bestaaet. Kan saadant Bevis ikke præsteres,
falder det resterende Beløb af Oplagspengene tilbage til den paagældende
Skoles Stipendiefond, dog saaledes at der, forsaavidt særlige Grunde ville
kunne paavises for, at nævnte Eksamen ikke er bestaaet, vil kunne forventes
Ministeriets Tilladelse til, at Beløbet udbetales den paagældende,
naar Eksamen senere bestaas med mindst Karakteren mg.
Forsaavidt særlige Forhold maatte foreligge, i Særdeleshed naar en
Students Oplagspenge udgør et forholdsvis betydeligt Beløb, vil Eforus
kunne tillade, at Udbetalingerne finde Sted med højere Summer end ovenfor
anført.
Har en Elev faaet Tilladelse til at underkaste sig en ekstraordinær ,
Studentereksamen i Januar Maaned, følges tilsvarende Regler med Hensyn
til Udbetalingen af de for ham oplagte Stipendier.
Maatte en Student, hvem der er tillagt Oplagspenge, opgive sine
Studier eller gøre sig skyldig i et Forhold, der efter Eforus's Skøn bør
bevirke, at han fortaber Retten til fortsat Udbetaling, vil Eforus foreløbig
kunne standse al yderligere Udbetaling, hvorefter der gennem Konsistorium
vil være at gøre Indstilling til Ministeriet om, hvorvidt Beløbet vil være
definitivt at inddrage, eller om Udbetalingen helt eller delvist vil kunne
fortsættes.
Med Hensyn til Oplæget af Stipendier af Slagelse nedlagte lærde
Skoles Stipendiefond, hvis Midler fremtidig ligesom hidtil under Ministeriets
Overtilsyn bestyres af Universitetskvæsturen, forholdes efter de
samme Regler som ovenfor fastsat.
Det paahviler Rektorerne hvert Aar at gøre Skolens dimissi bekendte
med de ovenstaaende Regler for Oplagspengenes Udbetaling".
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 605
5. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Forslag til Forbedring af Kollegiernes hygiejniske og sociale Forhold.
Paa Initiativ af Professor K. Faber vedtog den akademiske Lærerforsamling
22. Marts 1906 at henvise til Fremme af Konsistorium Forslaget
om en Forbedring af de 4 Kollegiers hygiejniske Forhold, hvilken
Sag havde Lærerforsamlingens Tilslutning. Konsistorium nedsatte derefter
et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendar, de 4 Eforer og Professor
Faber til at behandle Sagen.
I Henhold til Beslutning paa Konsistoriums Møde 15. Maj 1907 anmodede
Konsistorium dernæst 21. s. M. Eforerne for de fire Kollegier om
hver for sit Kollegiums Vedkommende inden 1. Okt. 1907 at indgive til
Konsistorium Oplysninger om de Foranstaltninger, som maatte være nødvendige
for, at Forholdene paa Kollegierne kunde bringes i en Tilstand,
som svarer til Nutidens hygiejniske og sociale Forhold. Efter at Eforernes
Indberetninger var afgivne, nedsatte Konsistorium 16. Okt. 1907 et nyt Udvalg,
bestaaende af Rektor, Referendar, Kvæstor, Professor K. Faber og
de 4 Eforer, til at tage Kollegiernes økonomiske og hygiejniske Forhold
under Overvejelse. Om Udvalgets Virksomhed og Sagens endelige Ordning
vil blive aflagt Beretning i et senere Hefte af Aarbogen. Paa nærværende
Sted skal derimod gives Meddelelse om tvende Foranstaltninger
til Sagens Fremme, som Konsistorium traf i Aaret 1908—09.
Under 13. Okt. 1908 modtog Konsistorium fra Universitetets Kvæstor
en saalydende Skrivelse:
„Inden der sker en Henvendelse til Lovgivningsmagten om betydelige
Bevillinger til en Forbedring af den økonomiske Forfatning for Valkendorfs
Kollegium, Collegium Mediceum og Elers Kollegium ved Kapitaltilskud
fra Kommunitetets Midler, synes der at maatte blive Spørgsmaal om,
hvorvidt der kan naas til en Forbedring igennem Konsistoriums egen Raadighed
over disse Kollegiers Kapitaler. Medens Hassagers Kollegium har
sin Kapital anbragt i Husejer-Kreditkasse-Obligationer, ere de ovennævnte
tre Kollegiers Kapitaler anbragte som 4 pCt. Rente bærende Andele i
Legaternes fælles Masse. Det maa derfor være mig tilladt at foreslaa, at
disse Andele blive af Fællesmassen afgivne til Kollegierne, men i Kreditforenings
(Kreditkasse) Obligationer, som allerede tilhøre Fællesmassen,
efter Kursværdi. 14 pCt. rentebærende Andele i Fællesmassen ejerValkendorfs
Kollegium 57,100 Kr., Collegium Mediceum 97,000 Kr. og Elers Kollegium
70,900 Kr. Ved den foreslaaede Omsætning vil, naar der gaas ud
fra en Kurs af 92, indvindes i aarlig Rente for Valkendorfs Kollegium
180 Kr., for Collegium Mediceum 809 Kr. 32 Øre og for Elers Kollegium
224 Kr. 36 Øre, altsaa Beløb af Betydning for at opnaa eventuelle Bevillinger
fra Kommunitetet, naar det erindres, at de eventuelt ansøgte Kapitaltilskud
fra dette ville kunne nedsættes med de nævnte indvundne
Beløb kajntaliserede, saaledes at der herved fra Konsistoriums Side er
foretaget, hvad muligt er, for at nedsætte Kravene til Kommunitetet.
Den Diiference, som Legaternes fælles Masse bærer ved at afgive Effekter
efter Kursværdi, bliver at erstatte Fællesmassen fra Legaternes Overskudsfond,
der faar godskrevet den ved Effekters Indkøb vundne Værdi under
pari.
I Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg ærbødigst anholde om
•
606 Universitetet 1908—1909.
Bemyndigelse til efter nærmere Forhandling med D'Hrr. Inspectores quæsturæ,
ogsaa, under Hensyn til Kurserne, om Tidspunktet for at iværksætte
Omsætningen, at lade overføre fra Legaternes fælles Masse til de
Valkendorfs Kollegium, Collegium Mediceum og Elers Kollegium tilhørende
Kapitaler de dem tilhørende 4 pCt. rentebærende Andele i Fællesmassen,
nærmere saaledes at Afgivelsen sker i Kreditforenings (Kreditkasse) Obligationer
efter Kursværdi og regnes at være indtraadt i 11. Juni Termin
1908.
Til Oplysning tilføjes, at Legaternes Overskudsfond, som ved Udgangen
af 1906 havde en rentebærende Kapital af 69,000 Kr., men ved Udgangen
af 1907 havde faaet denne forhøjet til 84,650 Kr., som Følge af
den foreslaaede Omsætning maa forudsættes at komme til at afgive omtrent
18,000 Kr. til Legaternes fælles Masse".
Konsistorium bemyndigede derefter 2. Decbr. 1908 Kvæstor til efter
nærmere Forhandling med Inspectores quæsturæ, at lade de Valkendorfs
Kollegium, Collegium Mediceum og Elers' Kollegium tilhørende Andele i
Legaternes fælles Masse, henholdsvis 52,600 Kr., 89,266 Kr. 97 Øre og
65,291 Kr. 08 Øre ombytte med 4 pCt. Kreditforenings- (Kreditkasse-)
Obligationer, tilhørende nævnte Masse, saaledes at disse Obligationer af
bemeldte Kollegier overtoges efter en Kursværdi af 92 pr. 100, og saaledes
at Ombytningen regnedes at være indtraadt i 11. Juni Termin 1908, samt
at Kursforskellen dækkedes af Legaternes Overskudsfond. (Om Ombytningen
se Tillæget S. 4 og S. 25).
I Konsistoriums Møde 18. Novbr. 1908 fremlagde Inspectores quæsturæ
en saalydende Skrivelse af 13. Okt. s. A. fra Kvæstor:
„Det vil være D'Hrr. Inspectores quæsturæ bekendt, at Konsistorium
har vedtaget at rette en Henvendelse til undertegnede Kvæstor om i Forening
med Universitetets Rektor og Referendarius consistorii at søge tilvejebragt
et Forslag angaaende Forbedringer af Kollegiernes hygiejniske
og økonomiske Forhold, efter at det derom nedsatte Udvalg havde afgivet
sin Indstilling i Sagen. Denne gaar ud paa at søge tilvejebragt af Kommunitetets
Midler omtrent 56,240 Kr. til Byggearbejder og omtrent 135,000
Kr. til Henlæggelse af Kapitaler, hvis Renter anvendes til Kollegiernes
Drift. Inden der sker en Henvendelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
om at opnaa saadanne Bevillinger for Kollegierne til
Beløb, der langt overgaa endog samtlige Bevillinger tilsammentagne, som
siden Grundloven ere blevne tillagte Kollegierne, synes det at burde overvejes,
hvor vidt Konsistorium igennem sin egen Bestyrelse af Kollegierne
kan naa i Tilvejebringelse af den aarlige Indtægtsforøgelse, der udkræves.
Medens jeg i saa Henseende i et særligt Andragende til Konsistorium skal
fremsætte et Forslag til en forandret Anbringelse af de Valkendorfs Kollegium,
Collegium Mediceum og Elers Kollegium tilhørende Kapitaler, tillader
jeg mig herved for D'Hrr. Inspectores quæsturæ at udvikle, hvad
jeg allerede under Konference har forebragt om de paa fundatsmæssigt
Grundlag hvilende Ydelser fra de nævnte tre Kollegier til Professorernes
Distributs.
Af Valkendorfs Kollegiums Eforus indbetales aarlig til Professorernes
Distributs 66 Kr. 64 Øre. Dette Kollegium har en Bikonto, hvortil
Eforus aarlig indbetaler 183 Kr. 60 Øre, og naar den derved opsamlede
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 007
Kapital har naaet 2,000 Kr,, overføres den til Hovedkapitalen, men Fremvæksten
sinkes derved, at den aarlige Rente, der kan opnaas ved Frugtbargøreise
af de til Bikontoen indbetalte Beløb, overføres til Professorernes
Distributs. — Af Eforus for Collegium Mediceum indbetales aarlig til
Professorernes Distributs 85 Kr. Dette Kollegium har en Bikonto, hvortil
Eforus aarlig indbetaler 425 Kr., og den derved opsamlede Kapital forenes
hvert 10de Aar med Hovedkapitalen, men Størrelsen af denne opsamlede
Kapital formindskes derved, at den aarlige Rente, der i Mellemtiden
kan opnaas ved Frugtbargøreise af de til Bikontoen indbetalte Beløb,
tilfalder Professorernes Distributs. — Af Elers Kollegiums Eforus indbetales
aarlig til Professorernes Distributs 55 Kr. 24 Øre. Dette Kollegium
har ikke nogen Bikonto til Oplæg.
Det vil af det foranførte fremgaa, at Professorernes Distributs aarlig
oppebærer fra 3 Kollegier et fast Beløb af (66 Kr. 64 Øre + 85 Kr. „
Øre + 55 Kr. 24 Øre) 206 Kr. 88 Øre og et skiftende Beløb, der for
Valkendorfs Kollegium helt ophører hver Gang Bikontoen har naaet 2,000
Kr., men derefter paany begynder og efterhaanden kan stige til sit Maksimum
74 Kr. i det sidste Aar, og for Collegium Mediceum helt ophører
hvert 10de Aar, men derefter paany begynder og efterhaanden kan stige
til sit Maksimum i det sidste Aar af Tiaaret, 156 Kr.
Af vedlagte Udskrift af Rigsdagstidenden for 1870—71, Tillæg B.,
kSp. 237—38 vil det ses, hvorledes Folketingets Finansudvalg stillede sig
til fornævnte Bidrag fra Kollegier til Professorernes Distributs, da der i
Finanslovforslaget for 1871—72 paa Kommunitetets Budget var optaget
et Forslag om Bevilling af 6,000 Kr. til en Istandsættelse af Borchs
Kollegium*). Det tilføjes, at Flertallets Forslag om at nedsætte Bevil*)
E k s t r a k t - A f s k r i f t
af
Betænkningen over Forslaget til Finanslov for Finansaaret
fra 1. April 1871 til 31. Marts 1872.
Tillæg B. til Rigsdagstidenden for 1870—71 Sp. 237—38.
56) Udg. 11. Af de Udvalget foreliggende Oplysninger fremgaar, at der i
1850 blev tilstaaet Borchs Collegium til en Hovedreparation et rentefrit Laan af
Communitetet paa 1,900 Rdl., som er afdraget med 100 Rdl. aarlig og saaledes
indfriet i 11. December Termin 1869. I sin Erklæring fremhæver Kvæstor, at
dette aarlige Afdrag for en meget væsentlig Del har bidraget til Collegiets daarlige
Status, thi havde denne Udgift ikke været, vilde der hvert Aar være blevet
frugtbargjort en mindre Sum, som efter al Sandsynlighed vilde have været tilstrækkelig
til de nu forestaaende Udgifter.
Udvalgets Flertal erkender, at Collegiet ikke vil kunne forhjælpes til en
bedre Status ved et Laan, men det maa som en Betingelse for, at der ydes nogen
Hjælp fra Communitetet, kræve, at der træffes alvorlige Foranstaltninger til ved
Nedsættelse i Udgifterne at forbedre Stiftelsens Forfatning, saaledes at det ikke,
naar i en nærmere eller fjærnere Fremtid en ny Hovedreparation eller muligvis
en hel Ombygning forestaar, skal være nødvendigt atter at søge Hjælp hos Communitetet.
At saadanne Besparelser kunne foretages, synes klart at fremgaa af
de af Stiftelsens Ephorus meddelte Oplysninger. De 3 største Udgiftsposter er
nemlig:
Til Tilvækstkapitalen og Distributsen 247 Rdl.
— Alummer og Inspektor 238 —
— Portneren 320 —
608 Universitetet 1908—1909.
lingen til 4,000 Kr. blev vedtaget, hvorimod Mindretallets Forslag om helt
at forkaste Bevillingen bortfaldt. Med den i Betænkningen udtalte Forudsætning,
at Valkendorfs Kollegiums Bidrag til Professorernes Distributs
da var ophørt at bestaa, forholder det sig saaledes, at Konsistorium, jfr.
Universitetets Aarbog for 1864-71 Side 577 Anmærkningen, ved Skrivelse
af 20. April 1866 havde vedtaget Frafaldelse af den Distributsen tilfaldende
Andel af Eenten af Kollegiets Kapital, indtil Kollegiets Gæld til
J. L. Smiths Legat var tilbagebetalt, eller Konsistorium paany tog Kollegiets
finansielle Status under Overvejelse. Det tilføjes, at Konsistorium,
efter at der paa Finansloven for 1871—72 var bevilget et Tilskud af
5,000 Kr. til en Istandsættelse af Valkendorfs Kollegium og en Ordning
af dets økonomiske Forfatning, ved Skrivelse af 22. April 1871 paa samme
midlertidige Maade ogsaa bifaldt en Frafaldelse af Renter fra Kollegiets
Bikonto, jfr. det ovenfor anførte Sted i Universitetets Aarbog for 1864—71.
Begge disse midlertidige Afkald for Distributsen bleve imidlertid ophævede
ved Konsistoriums Skrivelse af 31. Maj 1897, jfr. Universitetets Aarbog
for 1896—97, S. 417. For Borchs Kollegiums Vedkommende maa jeg tilføje,
at jeg ikke har kunnet finde Oplysning om, at Folketingets Finansudvalgs
indtrængende Henstilling i Betænkningen fra 1870—71 om midlertidig
Frafaldelse af Indtægt for Distributsen er taget til Følge. Og
det er mig overhovedet ikke bekendt, at Spørgsmaalet om midlertidigt at
frafalde Indtægt for Distributsen har været fremført under senere Behandlinger
af foreslaaede Bevillinger for Kollegier, hvilket dog maaske
kan have en Forklaring deri, at Spørgsmaalet fra Rigsdagens Side er
opfattet som afgjort efter dens Ønske.
At lade dette Punkt staa uopklaret hen, naar der nu søges Bevilling
om betydelige Kapitaltilskud fra Kommunitetet til de ovennævnte tre
Kollegier til Ordning af deres økonomiske Forfatning, turde maaske være
utilraadeligt, og jeg tillader mig derfor at henstille det af D'Hrr. fremdraget
til Overvejelse i Konsistorium, om der ikke inden Indsendelsen til
Ministeriet af forommeldte Forslag bør vedtages en midlertidig Frafaldelse
af Indtægt for Distributsen fra disse tre Kollegier. Selv om der ikke
med Forslaget om Kapitaltilskud fremsendes anslaaede Budgetter for
Kollegierne, der paavise disses Trang til Forbedring af deres økonomiske
Forfatning, maa det dog forudses, at der kan blive stillet Krav om saadanne
Budgetter. Og selv bortset herfra synes den ommeldte Frafaldelse
Af disse Udgifter antages Bidraget til Professorernes saakaldte Distributs at
maatte kunne bortfalde, ligesom alt er sket med Hensyn til Valkendorfs Collegium,
og den Del af Portnerens Løn, der er Vederlag for hans Forpligtelse til at rengøre
og opvarme Værelserne, synes ganske at burde falde Alumnerne til Last,
ligesom dette allerede nu tildels er Tilfældet. Hvorvidt dette stemmer med Fundatsen,
kan ikke være af afgørende Betydning, thi det er en Selvfølge, at, naar
Stiftelsen ikke er i Stand til at udrede sine Udgifter ved egne Midler, maa de
Forskrifter om Distributs til Professorerne og Alumnerne, som Fundatsen maatte
indeholde, midlertidig kunne fraviges.
Idet Flertallet saaledes formener, at der bør ydes Stiftelsen en ekstraordinær
Hjælp, skal man, for at opnaa Sikkerhed for, at de antydede Nedsættelser
snarest muligt bringes til Udførelse, og at Collegiet derved sættes i Stand til
fremtidig at hjælpe sig selv, foreslaa, at Tilskudet indskrænkes til en Sum af
2,000 Rdl. Mindretallet kan ikke finde, at der er tilstrækkelig Grunde til at
give det begærte Tilskud, og indstiller derfor, at hele Posten udgaar.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 609
at maatte kunne faa en Betydning for at opnaa de for Kollegierne søgte
Bevillinger, der ligger ud over Størrelsen af de for Distributsen midlertidigt
frafaldne Beløb. I 11. Juni Termin 1908 udgjorde den for det forløbne
Helaar opsamlede Distributs ialt 1,154 Kr. 16 Øre, hvoraf der fra
Kollegier var indkommet i alt 358 Kr. 88 Øre.
Saafremt da en ny Frafaldelse maatte blive besluttet, maatte jeg
tilraade, at den efter ovenstaaende Forklaring frafaldne Rente fra Kollegiers
Bikonti anvendes til Fremvækst for disse Bikonti, idet det ses at
have været Bigsdagen magtpaaliggende at være saa vidt muligt sikret
mod ideligt fornyede Krav paa Driftstilskud til Kollegier, naar dog disses
økonomiske Forfatning en Gang er bleven forbedret ved Kapitaltilskud.
Om Betydningen for disse Bikonti af en saadan Bestemmelse, som her
foreslaaet, skal jeg bemærke, at Forøgelsen af Valkendorfs Kollegiums
Kapital med 2,000 Kr. hver Gang vil indtræde 3 Terminer tidligere end
nu. og at den i hvert 10de Aar indtrædende Forøgelse af Collegium Mediceums
Kapital, nu med 4,250 Kr., vil blive forøget med 900 Kr. til
5,150 Kr.
I Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg henstille det af D'Hrr.
bragt til Overvejelse i Konsistorium, om det ikke under den i økonomisk
Henseende uheldige Forfatning, hvori Valkendorfs Kollegium, Collegium
Mediceum og Elers Kollegium for Tiden betinde sig, vil være rettest forud
for Indsendelsen til Ministeriet af Andragende om Bevillinger til dem af
Kommunitetets Midler at vedtage, at den Professorernes Distributs tilfaldende
Andel af Renten af de nævnte tre Kollegiers Kapitaler frafaldes
ligesom ogsaa den Distributsen tilfaldende Rente af Oplægskapitalerne for
Valkendorfs Kollegium og Collegium Mediceum, nærmere saaledes, at den
sidstnævnte Rente tjener til Oplægskapitalernes Fremvækst, alt dog kun
saalænge, indtil Konsistorium paany maatte tage de nævnte tre Kollegiers
finansielle Stilling under Overvejelse".
Kvæstors Forslag blev vedtaget saaledes, at Afkaldet regnedes fra
og med 11. Decbr. Termin 1908, hvilket meddeltes Kvæstor i Skrivelse af
21. Decbr. s. A.
h. Hassagers Kollegium.
Efter at Konsistorium under 22. Jan. 1909 fra Kvæstor havde modtaget
Indberetning om, at „Hassagers Kollegiums Reservefond" ved en af
Eforus under 6. s. M. foretaget Indbetaling var vokset til 2,350 Kr., vedtog
Konsistorium under 3. Febr. s. A., at Reservefondens Renter skulde
udbetales til Eforus til Anvendelse til Bedste for Kollegiet*).
c. Valkendorfs Kollegium.
Efter at Portner A. Herr**) havde opsagt sin Plads til April Flyttedag
1909, udnævnte Konsistorium efter Eforens Indstilling 4. Marts 1909
fhv. Fyrbøder Hans Lars August Heinrich Johannsen til Portner ved Kollegiet
fra den nævnte Flyttedag med gensidig Opsigelsesfrist senest 1. Jan.
eller I. Juli til den paafølgende April eller Oktober Flyttedag. Da nævnte
*) Jfr. Aarb. 1904-05 S. 98.
*+) Aarb. 1902—03 S. 556.
610 Universitetet 1908—1909.
Johannsen imidlertid forinden Tiltrædelsen anmodede om at blive fritaget
for at overtage Pladsen, bifaldt Konsistorium efter Eforens Indstilling
13. Maj 1909, at lian betragtedes som ikke udnævnt, hvorhos Konsistorium
udnævnte Cigarmager I. P. Christiansen, hvem Eforen havde ladet tiltræde
Pladsen fra April Flyttedag 1909, til Portner fra det nævnte Tidspunkt
at regne og med den ovenfor angivne Opsigelsesfrist.
6. Regensens Ombygning og Udvidelse.
A. Universitetets Forslag.
Efter en Henvendelse af 27. Jan. 1903 fra Regensprovsten optog
Stipendiebestyrelsen Sagen om en Omordning af Eegensbygningen; efter
Forhandlinger med Regensprovsten, Viceinspektor paa Regensen, Kvæstor
og Arkitekt Martin Borch — hvilke Forhandlinger i det væsentlige er
refererede i den nedenfor aftrykte Udvalgsbetænkning af April 1905 —
forelagde den 2. Juni 1904 Sagen for Konsistorium, der i sit Møde 27.
s. M. nedsatte et Udvalg bestaaende af Professorerne Bohr, Erslev, Faber,
Jul. Lassen og Thiele, som under Raadførsel med Kvæstor og Bygningsinspektøren
skulde tage Sagen under yderligere Overvejelse. Dette Udvalg
afgav i April 1905 en saalydende Betænkning:
„Efter at man allerede i længere Tid havde erkendt Nødvendigheden
af en Omordning af Regensbygningen, optog Stipendiebestyrelsen ifølge
Henvendelse fra Regensprovsten Sagen til Overvejelse i et Møde den
4de Februar 1903. Man mente, at det navnlig maatte tilstræbes, at der
forskaffedes Alumnerne tidssvarende Eneværelser med egen Indgang i
Stedet for de nuværende Kontubernallejligheder, ligesom ogsaa meget
af, hvad der hører til Udenomslejligheden, maatte erkendes at befinde sig
i en efter Nutidens Forhold lidet passende Tilstand og i hygiejnisk Henseende
at være højst utilfredsstillende. Først mente man da, at det
maatte undersøges, hvorvidt der paa Regensens nuværende Grund, eventuelt
med Tilbygning paa den mod Krystalgade liggende Strimmel af
Trinitatis Præstegaards Grund, som der tidligere havde været Tale om
at erhverve, lod sig tilvejebringe tilfredsstillende Forhold. Stipendiebestyrelsen
anmodede derfor Arkitekt — nuværende Bygningsinspektør —
M. Borch om at udarbejde Forslag, som afgav de fornødne Oplysninger
i saa Henseende, hvorhos det henstilledes til Arkitektens Overvejelse,
hvorvidt et Gymnastiklokale, som nu ganske savnes, lod sig indpasse i
hans eventuelle Plan. Bygningens Ydre forudsattes — bortset fra de
omtalte Tilbygninger og fra eventuel Anbringelse af Tagværelser eller
deslige — uforandret bibeholdt.
Arkitekt Borch afgav derefter dels Tegninger af Regensbygningen
i dens nuværende Tilstand, som ikke tidligere havdes, dels Projekt til
Ombygning i Overensstemmelse med den vedtagne Plan.
At Indkøb og eventuel Bebyggelse af den Trinitatis Præstegaard
tilhørende Strimmel mod Krystalgade ikke kunde anbefales, havde straks
vist sig indlysende; denne Udvej tog Arkitekten derfor ikke i Betragtning,
løvrigt fremtraadte Arkitektens Forslag som to Hovedforslag (I og II).
Fælles for disse var, bortset fra mindre væsentlige Enkeltheder, TilvejeDet
akademiske Legat- og Stipendievæsen. 611
bringeisen af Eneværelser ved Anbringelse af Længdekorridorer i Fløjene
mod Krystalgade og Kannikestræde og en som Følge heraf nødvendiggjort
Flytning af Provsteboligen fra Kannikestrædefløjen til Krystalgadefløjen,
en Forlængelse af denne Fløj ind over Baggaarden, hvor der nu
findes Retirader og Badekamre m. m., samt en Forhøjelse af en Del af
denne Fløj og Anbringelsen af Vandklosetter og Badeindretning. Hovedforskellen
mellem Planerne bestod deri, at der paa Forslag I. var opført
en ny fjerde Fløj med Trinitatis Præstegaards Mur som Baggrund, hvorved
vandtes Plads til et Gymnastiklokale, der tillige eventuelt kunde benyttes
som Festsal, og til 12 Værelser for Alumner. Forslag II. anbringer
op mod Præstegaardens Mur kun en mindre Halvtagsbygning til Badeindretning
m. m., men giver til Gengæld 10 Loftsværelser paa Kannikestrædefløjen.
Det højeste Antal af Værelser vilde herefter blive 92;
Boliger til det nuværende Antal Alumner — 100 — vilde kun kunne opnaas
ved en Kombination af Forslagene, eller maaske ved Opgivelse af
Gymnastiksalen i den nye Fløj.
Det stillede sig straks klart saavel for Stipendiebestyrelsen som
for Regensprovsten, at Forslag I. af Hensyn til Lys- og Luftforholdene
maatte opgives, og at der, naar fornødent Hensyn skulde tages til disse
Forhold, kun vilde kunne blive Tale om at skaffe Eneværelser som de
projekterede til ca. 80 Alumner. Stipendiebestyrelsen udbad sig herefter
en Erklæring over Sagen fra Universitetets Kvæstor, der i sin Svarskrivelse
af 28de April 1904 tiltraadte Stipendiebestyrelsens Opfattelse af de
foreliggende Planer, men samtidigt udtalte, at en Byggeplan, grundlagt
paa Erhvervelsen af Trinitatis Præstegaards Grund, formentlig langt vilde
være at foretrække. Subsidiært henstillede Kvæstor Indkøb af en Del af
Præstegaardsgrunden, men denne Udvej viste sig gennem Forhandling med
Bygningsinspektøren ikke at kunne anbefales.
Saavel Stipendiebestyrelsen som Regensprovsten tiltraadte ganske
Kvæstors Tanke om Sagens Ordning gennem Erhvervelsen af Trinitatis
Præstegaards Grund og Opførelsen af en ny Fløj paa denne og indbragte
nu Sagen for Konsistorium under Forelæggelse af en af Bygningsinspektøren
udarbejdet Plan tilligemed Redegørelse for de tidligere Planer. I
den nye Plan var de tidligere Forslags Omdannelse af den gamle Regensbygnings
Indretning — navnlig altsaa Flytning af Provsteboligen og Indretning
af Eneværelser med egen Indgang ved Anbringelsen af Længdekorridorer
— bibeholdt. Loftsværelserne paa Kannikestrædefløjen vare
strøgne. Efter Planen vilde der blive Eneværelser til 100 Alumner, altsaa
til det samme Antal som nu, og der var i den nye Fløj paa Præstegaardsgrunden
projekteret anbragt en Gymnastiksal.
Omkostningerne ved den saaledes forelagte Plan vilde stille sig
saaledes:
Byggeudgifter efter Bygningsinspektørens Overslag .......... 360,000 Kr.
Købesummen for Præstegaarden, beregnet til 70 Kr. pr. Kv.-
Alen, altsaa 70 Kr. X 1532, o: 107,240 —
Omkostninger ved Købet 1,500 —
468,740 Kr.
Til Sammenligning bemærkes, at Udgifterne til Byggefore-
Universitetets Aarbog. 20
612 Universitetet 1908—1909.
tagondet paa Kegensens gamle Grund med Bolig til 80
Alumner ansloges til 242,000 Kr.
Dertil maatte imidlertid lægges de ved Huslejegodtgørelse til
20 Alumner fremkommende Merudgifter 20 x 224 Kr.
= 4,480 Kr. — besparet Regensstipendium til 20 Alumner,
20 X 120 Kr. = 2,400 Kr., o : 2,080 Kr., kapitaliseret til 52,000 —
294,000 Kr.
Dette Beløb er vel lidt for stort, da der nok vilde spares nogen
Brændselsudgift ved Reduktionen af Alumnernes Antal, men denne Besparelse
kan ikke opgives.
I de ovennævnte Beløb ere indbefattede Omkostninger ved Indlæggelse
af Varmeapparat og elektrisk Belysning. Fradrages disse Omkostninger
for den større Plans Vedkommende med 40,000 Kr. (idet ellers
nye Kakkelovne maa anskaffes) og for den mindre med 38,000 Kr., stille
Udgifterne sig saaledes:
Til Projektet med Indkøb af Præstegaardsgrunden og med
Bolig for 100 Alumner 428,740 Kr.
Til Projektet uden Indkøb af Præstegaardsgrunden med Bolig
for 80 Alumner 256,000 —
Endnu skal bemærkes, at der efter begge Projekter maa søges bevilget
Huslejegodtgørelse og Godtgørelse for Flytningsomkostninger til Alumnerne
og for de paa Regensen boende Embedsmænd og Funktionærer
under Byggeforetagendet, hvis Varighed anslaas til 2 å l1^ Aar, samt
midlertidige Kontorer for Regensprovsten og Viceinspektøren; hertil vilde
medgaa 40,000 å 50,000 Kr. Endvidere vilde Gennemførelsen af den
større Plan medføre Udgifter til Gymnastikapparater og til forøget Inventarium,
og der vilde efter begge Projekter opstaa forskellige Spørgsmaal
om Stillingen overfor Regenslægen og Regensfunktionærer under Ombygningen.
I Konsistorium rejste der sig straks Indvendinger imod den forelagte
Plan. Man fandt Anbringelsen af Længde-Korridorer, der havde
vist sig som det eneste Middel til Tilvejebringelse af et større Antal Værelser
i den gamle Regensbygning, meget betænkelig, navnlig under Hensyn
til, at disse Korridorer venteligt vilde blive et yndet Opholdssted for
Alumnerne og saaledes vilde afstedkomme Forstyrrelser af den fornødne
Ro i Værelserne. Endvidere fandt man de projekterede Eneværelser (den
almindelige Størrelse vilde blive ca. å 7x5 Alen) lidet tilfredsstillende,
navnlig i Forhold til de betydelige Omkostninger ved Ombygningen.
1 det hele mentes det — hvis man ikke vilde gaa til en fuldstændig
Flytning af Regensen — at ogsaa Regensbygningens nuværende Indre
burde beholdes uforandret, saaledes at det største Antal af de nuværende
Kontubernallejligheder, der nu bebos af to Alumner, tildeles én Alumnus.
De fleste Kontubernallejligheder ere ikke større, end at de ville afgive
passende Plads for én Alumnus (Lejlighederne paa 6te Gang have saaledes
en Størrelse af T1^ å 8x672 Alen). Det vilde herved naas, at hver
Alumnus fik særskilt Sovekammer. Ønskeligheden af dette sidste betonedes
særlig stærkt af de lægevidenskabelige Medlemmer af Konsistorium,
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. B13
som navnlig ogsaa gjorde gældende, at en saadan Fordring maatte fastholdes
ved en eventuel Flytning af Regensen.
Dernæst formentes det ogsaa, at den forelagte Plan ikke greb tilstrækkeligt
ind i Udenomslejlighederne. Navnlig fandtes den nuværende
Indretning, hvorefter Alumnerne ere henviste til som deres Køkken at
benytte Regenskarlenes tilmed lidet rummelige Kælderrum ved Indgangsporten
fra Krystalgade, ganske upassende efter Nutidens Forhold, og der
mentes at burde forskaffes Alumnerne Køkken paa hver Gang. Denne
Fordring mente man at maatte stille saavel for den almindelige Renligheds
Skyld som af Hensyn til den Tidsspilde, der forvoldes Alumnerne,
naar de selv ville tilberede deres Maaltider, ved at henvises til et fjerntliggende
og i Almindelighed i Øjeblikket af andre optaget Rum.
Konsistorium nedsatte derefter i sit Møde den 27de Juni forrige
Aar et Udvalg, bestaaende af Professorerne Chr. Bohr, Kr. Erslev, K.
Faber, Jul. Lassen (Regensprovst) og T. N. Thiele, som under Raadførsel
med Universitetets Kvæstor og Bygningsinspektøren skulde tage Sagen
under yderligere Overvejelse. Udvalgets nærmeste Opgave skulde det
være at overveje, dels til hvor stort et Antal Alumner, der under Iagttagelse
og nærmere Udførelse af de ved Sagens Behandling i Konsistorium
fremhævede Hensyn kunde være Plads i den gamle Regensbygning under
væsentlig Bibeholdelse af dennes indre Dele, dels om der til de øvrige
Regensalumner burde skaffes Plads enten ved Erhvervelse af og Tilbygning
paa Trinitatis Præstegaards Grund eller ved Opførelse andetsteds af en
ny Regensafdeling paa et lyst og luftigt, ikke stærkt bebygget Sted.
Efter at Udvalget nu udførligt har drøftet Sagen med Bygningsinspektøren
og Kvæstor, skal man først udtale, at det har ment at maatte
opgive Tanken om en Deling af Regensen saaledes, at der, under Bibeholdelse
af Regensens nuværende Bygning, for et begrænset Antal Alumner
bygges en anden Afdeling paa et nyt Sted til Optagelse af Resten af
Alumnerne. Det har nemlig vist sig, at en saadan Ordning, hvad enten
man sammenligner den med en Udvidelse af den nuværende Regensbygning
ind paa Præstegaardsgrunden eller med Opførelsen af en hel ny Regensbygning
paa et andet Sted, saavel i Anlæg som Driften vil medføre
uforholdsmæssige Omkostninger. Enkelthederne i saa Henseende ville
nærmere fremgaa af det følgende. Her skal kun Hovedpunkterne noteres:
1. En Omdannelse af den nuværende Regensbygning
med passende Lejligheder for 52 Alumner (se nedenfor S. 616)
vil koste 20,000 Kr.
Badeanstalt m. m. i Baggaarden 5,000 —
Anlæg af en Filial med ea. 48 Lejligheder (se nedenfor S. 619) 340,000 —
Byggegrund hertil 8,500 • Alen, anslaaet til 15 Kr. pr.
• Alen 127,500 —*)
492,500 Kr.
*) Denne Angivelse er i allerhøjeste Grad omtrentlig. Prisen er ansat efter, hvad
en godt beliggende Grund i Omegnen af det nye Rigshospital antagelig vil kunne
erhverves for; vilde man fastholde, at den nye Regens skulde ligge indenfor
Søerne, vilde Prisen blive meget højere. Arealet er beregnet ud fra den Forudsætning,
at Indgangssiden vender ud til Gaden, medens Sidefløjene vende ud til
Nabogader, men lægges 10 Alen tilbage fra dem; bag Hovedfløjen er tænkt en
Have med ca. 30 Alens Dybde. Hvis man vil opgive de to 10 Alens Forhaver,
614 Universitetet 1908—1909.
Og Filialens Drift vil efter en af Kvæstor foretagen foreløbig Beregning
medføre en aarlig Merudgift af 18,000 a 20,000 Kr. Under Forudsætning
af, at Filialen skulde bestyres ikke som oprindelig paatænkt
af en Viceinspektør, men af en Universitetslærer som selvstændig Bestyrer
(Provst, se nedenfor), vilde endda den ovenstaaende Anlægssum være for
lavt anslaaet, idet den kun omfatter Bolig for en Viceinspektør.
2. Omordningen af den gamle Regensbygning med Tilbygning
ind paa Præstegaardsgrunden og med Plads for 90
(88) Alumner (se nedenfor S 617—18) vilde koste i Anlæg.. 170,000 Kr.
Erhvervelse af Byggegrunden anslaas til 108,740 —
278,740 Kr.
hvortil eventuelt for Sammenligningens Skyld maa lægges
kapitaliseret Huslejegodtgørelse for 12 Alumner (se nærmere
nedenfor S. 618) 31,200 —
309,940 Kr.
Denne Foranstaltning vil vel nok medføre nogen Merudgift til Drift,
men ikke nogen væsentlig.
3. Opførelsen af en ny Regensbygning paa et nyt Sted
(se nedenfor S. 618—20) anslaas at ville koste i Anlæg..., 638,000 Kr.
Byggegrund 14,000 • Alen k 15 Kr. pr. • Alen 210,000 — *)
848,000^7
hvori fragaar det ved Salg af den gamle Regensgrund indkommende
Beløb 500,400 —
347,600 Kr.
Udvalget har herefter altsaa ment at maatte opgive Tanken om en
Deling af Regensen. Ikke blot vilde, som oplyst. Anlægsomkostningerne
være uforholdsmæssig store. Men Driftsomkostningerne vilde, idet man
ikke kunde nægte Beboerne af den nye Filial lignende Goder og Bekvemmeligheder
som de gamle, stige til omtrent det dobbelte af de nuværende.
Hertil kommer det vanskelige Spørgsmaal, om den nye Filial
skulde bestyres af en Viceinspektør under Provsten ved den gamle Regens
eller af en selvstændig Provst. Ved den førstnævnte Ordning vilde Alumnerne
i Filialen ikke blive ganske ligestillede med Beboerne af den gamle
Regens. Den sidstnævnte Ordning maatte vistnok ogsaa foretrækkes af
de samme Grunde, som have medført, at Universitetet stedse har fastholdt
Ønskeligheden af, at den gamle Regens blev bestyret af en dér
boende Universitetslærer. Men denne Ordning vilde forøge Omkostningerne
og frembyde den Mislighed, at de to Afdelinger vilde kunne blive
bestyrede efter noget forskellige Principer.
Valget formenes herefter at maatte staa mellem de ovenfor under
2. og 3. angivne Alternativer, en Udvidelse af den nuværende Regensbygning
ind paa Trinitatis Præstegaards Grund og en hel ny Regensbygning
paa et andet lysere og luftigere Sted.
kommer man ned til et Areal af 7,000 • Alen; vende modsat Sidebygningerne
ikke ud til (rader, men til Nabohuse, maa de lægges 25 Alen fra disse, hvilket
giver et Areal af 11,000 • Alen.
*) Jfr. herved, hvad der i forrige Note er bemærket om den tilsvarende Post. Uden
Forhaver bliver Arealet 11,500 • Alen, uden Nabogader 18,000 • Alen.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. GI 5
Hvad det første Alternativ angaar, skal Udvalget under Henvisning
til hoslagte af Bygningsinspektøren efter indgaaende Drøftelse med Udvalget
udarbejdede og af dennes Skrivelse af 5. Marts d. A. ledsagede
Plan nærmere bemærke følgende,
I Tilslutning til de ovenanførte under Sagens Behandling i Konsistorium
faldne Udtalelser maa Udvalget for det første bestemt fraraade
den bekostelige videregaaende Omdannelse af den ældre Regensbygnings
Indre, som tidligere har været paa Tale. De forhaandenværende Alumnelejligheder
ville i det hele fremdeles passende kunne anvendes uforandrede,
se herom nærmere nedenfor, men nogle Forandringer i Bygningens Indre
ville dog være fornødne. Først skal i saa Henseende fremhæves Anbringelsen
af Køkkener (Thekøkkener) paa hver Gang til Brug for Alumnerne
i Stedet for Karlekælderen. En Forandring i dette Forhold maa Udvalget
bestemt anse for paakrævet af Hensyn til den almindelige Renlighed og
Alumnernes Tarv overhovedet, se ovenfor S. 013. Ifølge de forskellige Forhold
paa Gangene er Opgaven løst paa forskellig Maade, idet man paa
1ste, 2den og 4de Gang har kunnet finde passende Plads til to smaa
Køkkener, et i hver Etage, i detene af de tilde derværende 3 Værelsers-
Lejligheder hørende Rum, medens man paa 3die og (Ue Gang har maattet
anvende en hel Alumnelejlighed til et noget større Køkken. I Forbindelse
med Køkkenerne har der maattet anbringes Rekvisitrum til Regens-
Konernes og -Karlenes Redskaber. Hvad Forholdene i Kirkefløjen angaar,
har det hidtil været en følelig Ulempe, at der ikke ved Regensens Festligheder,
til hvilke der ikke haves andet Lokale end Læsestuen og Musikstuen,
haves noget Rum disponibelt ved Siden af disse Lokaler til Udenomslejlighed
(Anretning, Aftrædelsesværelser eller deslige). Denne Ulempe
søges afhjulpen derved, at Biblioteket flyttes fra det ved Siden af Musikstuen
beliggende Rum ned i de to Alumnusværelser i Stueetagen. Ved
festligere Lejligheder vil da det tidligere Bibliotek kunne anvendes til Anretningsværelse
og deslige, medens det nye Bibliotekslokale, der ved en
Dør sættes i Forbindelse med Køkkenet paa 3die Gang, kan anvendes til
Samlingsrum og Opholdssted under Udflytning af Stole og Borde efter
Fællesspisningen i Læsestuen. Paa denne Maade vil det endvidere kunne
opnaas, at det nuværende Tyendeværelse i Viceinspektorens Lejlighed, der
i Virkeligheden kun er en aflukket smal Gang, faar en passende Udvidelse.
Af de to Værelser med Indgang fra Porten ligeoverfor Portnerens Lejlighed,
som hidtil have staaet til Regensprovstens Raadighed, og som faktisk
i lang Tid udelukkende ere blevne anvendte til midlertidig Bolig for
Alumner, hvis Regenstid er udløben, uden at de have faaet Eksamen,
tænkes det ene anvendt til Opholdssted om Dagen for Dagvagten og om
Natten for Nattevagten, medens det andet lægges til Portnerens Lejlighed.
Denne er nu temmelig lille og vilde være ubrugelig for en Portnerfamilie
med Børn. Nattevagten har hidtil haft Ophold i Portnerens Forværelse,
hvilket selvfølgelig har voldet adskillige Ubehageligheder. Denne nye Anvendelse
af Portværelserne gør Anbringelsen af en særlig Adgang til hver
af disse fornøden.
Retiradevæsenet og Badeindretningen i deres nuværende Skikkelse
findes aldeles uforsvarlige. Der foreslaas nu anbragt 6 Stkr. Vandklosetter
i Loftsetagen over Gangene, samt i Kirkefløjen et W. C. for Viceinspektoren.
Badeindretningen foreslaas henlagt i Tilbygningen paa Præstegaards616
Universitetet 1908—1909.
grunden. Portnerkarlens nuværende usunde Kælderværelse i Karlekælderen
ved Porten omdannes til Vadskekælder, og i Karlekælderen indrettes
Frokoststue for Betjeningen. Portnerkarlen faar Værelse i Tilbygningen
paa Præstegaardsgrunden.
Der findes nu paa Regensen 48 Lejligheder, som hver bebos af to
Alumner, og 4 Lejligheder, som hver bebos af en Alumnus, altsaa Bolig
for ialt 100 Alumner. Af disse Lejligheder bortfalde ved den foreslaaede
Omdannelse de 4 sidstnævnte, idet de to i Kirkefløjen omdannes til
Bibliotekslokale og en paa 3die og 6te Gang til Køkken. Endvidere
miste de hidtilværende 6 tre Værelseslejligheder paa 1ste, 2den og 4de
Gang deres ene Værelse, som omdannes til Køkken. løvrigt findes de
forhaandenværende, hidtil af to Alumner beboede Lejligheder i det hele
— forudsat at man beholder den hidtilværende Opvarmning ved Kakkelovne
— passende at kunne anvendes til Boliger for én Alumnus, se ovenfor
S. 612, som saaledes opnaar særligt Soveværelse, hvad der formentlig
bør lægges stor Vægt paa. Fire af de hidtilværende Lejligheder paa 2den
Gang tindes dog store nok til fremdeles at kunne bebos af to Alumner.
I to af de nuværende to Værelseslejligheder paa 3die Gang, hvis ene
Værelse er ganske uden Dagslys, maa Skillevæggen mellem Værelserne
borttages. Der bliver saaledes i den gamle Regensbygning tilbage 48 Lejligheder,
nemlig til 42 to Værelseslejligheder, hver for en Alumnus, 2 et
Værelseslejligheder, hver for én Alumnus, og 4 to Værelseslejligheder,
hver for to Alumner, altsaa Bolig i alt for 52 Alumner.
I Forbindelse med de ovenfor omtalte Omdannelser maa der endvidere
foretages forskellige i Bygningsinspektørens Skrivelse af 5te Marts
d. A. under Nr. 6—9 omtalte Foranstaltninger til Istandsættelse og Forbedring
af forskellige Dele af Bygningen, Omdannelse af Kloaksystem
m. m.*)
Samtlige ovennævnte Arbejder anslaas at ville medføre en Udgift
af 20,000 Kr.
Den foreslaaede Nybygning ind paa Trinitatis Præstegaards Grund
er beregnet opført med delvis Kælder, Stue, 1ste og 2den Sal samt Kvistetage
mod Gaarden. Den faar samme Etagehøjde som Fløjen imod
Kannikestræde og opføres for det ydres Vedkommende som en Fortsæt*)
G. Medens en gennemgaaende Hovedrestanrering af Regensens Bygninger ikke
kan siges at være paatrængende nødvendig, om end den maa foretages inden
længe, maa dog en Hovedistandsættelse af Krystalgadefløjen anses for uopsættelig,
idet de talrige Murrevner i Gaardfa^aden viser, at Fundamentet under
Bygningen er daarligt. Da tillige Tagværket over Fløjen trænger til en gennemgaaende
Udbedring, er der i Overslaget beregnet Udbedring af disse Skrøbeligheder.
7. Ligeledes findes det heldigst, om der kunde foretages en grundig Udrensning
af Kælderen under Kirkefløjen, hvor der findes en Overflødighed af unyttige
Skillerum, og hvor der tiltrænges en grundig Istandsættelse af Gulve og Vægge,
og hertil er ligeledes Udgiften medtaget i Overslaget.
8. I Anledning af Køkken- og Klosetanbringelsen vil blive at føre to Hovedtrapper
— 2. og 3. Gang — til Loftet, endvidere de Forandringer at foretage i
Bjælkelag, Tag og Skillerum, som udfordres for at fyldestgøre Byggelovens og
Sundhedsvedtægtens Fordringer, og som medfører betydelige Arbejder.
9. Omdannelse af Kloaksystemet og Anbringelse af Interceptorer for W. C., Reparation
af Gaardsplads, Gade og Fortov efter Rørlægningen.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 617
telse af denne. Med Hensyn til Nyopførelsen mod Kannikestræde vil en
Dispensation fra Bygningsloven udkræves. Opvarmningen sker ved Kakkelovne
og forudsættes — ligesom i den gamle Bygning — at maatte ske ved
Brænde, til hvert Værelse er der Ventilationsrør. Indretningen er i det
hele væsentlig overensstemmende med den ved Omdannelsen af den gamle
Regens fremkommende, altsaa ordentligvis med Dobbeltværelser for hver
Alumnus og Køkkener. Dobbeltlejlighedernes Størrelse er i Almindelighed
8V2 x 7 å 7^2 eller S1/^ x 6 Kv.-Alen, undertiden noget mindre eller
større. I Kælderen indrettes Cyklestald og Brændekælder. Fra Kannikestræde
bliver der Gennemgang gennem Kælderen til Baggaarden, saaledes
at man ad denne Vej kan fjerne Dagrenovationen. Badeindretning og
W. C. anbringes i Kvistetagen. Anbringelsen af en Gymnastiksal har
man allerede af Pladshensyn maattet opgive. Derimod anbringes der i
Kvistetagen en Fægtesal for Regensens Fægteklub. Denne, der understøttes
af Kommunitetets Midler, og som er det eneste Hjemsted for Legemsøvelser
paa Regensen, kan om Sommeren afholde sine Øvelser i
Gaarden, men har om Vinteren maattet holde sine Øvelser i Læsestuen,
hvad man dog har maattet opgive, eller paa et ganske utilfredsstillende
Loftsrum. Man har derfor ment, at der nu burde skaffes passende Lokale
for den. Der opsættes Gasbadeovn, og Gas indlægges til Køkkener
og Gange, Trapper og Fægtesal. I Baggaarden opstilles de fornødne
Skarnbeholdere og der opføres endvidere en Halvtagsbygning med stort
Pissoir, W. C. for Betjeningen og Redskabsrum. Lysgaarden er beregnet
asfalteret. I Nybygningen findes for Alumner 35 to Værelseslejligheder
og 3 et Værelseslejligheder, altsaa Bolig for 38 Alumner.
Omkostningerne ved Planens Udførelse er af Bygningsinspektøren
anslaaede saaledes:
Omdannelse af Bygningens gamle Del, se ovenfor 20,000 Kr.
Nybygningen 145,000 —
Uforudsete Udgifter 5,000 —
170,000 Kr.
Hertil kommer Købesummen for Præstegaardsgrunden, 1,532
Kv.-Alen å 70 Kr. pr. Kv.-Alen 107,240 —
Omkostninger ved Købet, ca 1,500 —
I alt... 278,740 Kr.
Som det vil ses, bliver i den saaledes omdannede Regens Plads til
52 + 38, i alt HO Alumner mod de nuværende 100. Der skulde altsaa
i alt gives Huslejegodtgørelse til 10 Alumner. Men det maa anses for
særdeles ønskeligt, at disse Huslejeportioners Antal forhøjes med 2 til 12.
Derved vilde det opnaas, at man kunde give alle de privilegerede Alumner
med Undtagelse af de hillerødske Studenter Huslejegodtgørelse i Stedet
for Regensbolig. Nu staar Sagen med Hensyn til de privilegerede Alumner
saaledes, at der af disse hvert Aar kun optages 5 paa Regensen, hver paa
4 Aar, saa at der regelmæssigt findes 20 privilegerede x4.1umner paa Regensen,
medens Resten faar Huslejegodtgørelse. Det har altid været Skik,
at de privilegerede Alumner fra Hillerød (to) optages paa Regensen og
altsaa foruden dem 3 andre, ordentligvis islandske Studenter. Men efter
at Antallet af islandske Studenter er tiltaget, fremkommer der herved
meget følelige Ulemper. Det har vist sig, at de her paa Regensen boende
618 Universitetet 1908—1909.
islandske Studenters Værelser stadigt blive Tilholdssteder for deres Kammerater,
og der klages fra de paa Regensen boende islandske Studenter
utiadeligt over, at de ikke kunne skaffe sig Ro. Resultatet heraf er blevet,
at i de sidste Aar saa at sige alle islandske Studenter foretrække Huslej
egodtgørelse for Regensbolig netop af de anførte Grnnde, og de, som
ved Lodtrækning komme herind, benytte den først givne Lejlighed til at
søge Tilladelse til at bytte med en Kammerat. Det maa altsaa meget
anbefales, at der fremtidigt gives alle de privilegerede Alumner undtagen
de hillerødske Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig, dog, at der vel
maatte forbeholdes islandske Alumner, som maatte ønske det. Adgang til
at erholde Bolig paa Regensen i Stedet for Alumner fra Hillerød. Endvidere
er der stærk Trang til et eller to Reserveværelser til Anvendelse i paakommende
Sygdomstilfælde, naar den paagældende ikke straks kan blive indlagt
paa Hospital, og naar en Lejlighed bliver ubrugelig f. Eks. som det
er sket, ved at der kommer Væggetøj i Lejligheden, naar Reparationer
udkræves o. s. v., i hvilket Tilfælde man hidtil har hjulpet sig ved at søge
midlertidig Huslejehjælp og Flytningsgodtgørelse tilstaaet den paagældende.
Beregner man herefter to Reserveværelser, bliver der tilbage til de uprivilegerede
og de hillerødske Studenter netop som hidtil 88 Boliger. Til
de ovenfor anførte Udgifter ved Foretagendet maatte der herefter lægges:
Huslejegodtgørelse til 12 Alumner, 224 Kr. aarlig, o : 2,688 Kr.
-t- Regensstipendiet til disse, 1,440 Kr., 1,248 Kr., der
kapitaliseret giver 31,200 Kr.
Med ovenanførte 278,740 —
Tilsammen.. . 309,940 Kr.
Endnu skal bemærkes, at den ovenstaaende Plans Gennemførelse
selvfølgelig vil medføre forøget Udgift til det aarlige Brændsels- og Gasforbrug.
Endvidere maatte der bevilges en kalkulatorisk Sum til midlertidig
Huslejegodtgørelse og til Flytningsomkostninger for Viceinspektør og
Alumner, hvis Lejligheder berøres af Byggeforetagenderne. Endelig vil
der vistnok udkræves Bevilgelse af en mindre Medhjælpssum til Portneren
til Besørgelsen af det med Tilbygningen forøgede Arbejde, og en Forøgelse
af Regenskonernes Antal (antagelig med 2), som der allerede nu
er Trang til, vil vistnok vise sig nødvendig. Ogsaa om Udgifter til nyt
Inventarium vil der blive Tale, se iøvrigt herom nedenfor S. 621.
Medens Udvalget saaledes med Hensyn til det ene Alternativ, Bevarelse
af og Tilbygning til Regensen paa dens nuværende Plads og Trinitatis
Præstegaards Grund, har set sig i Stand til at forelægge en detailleret
Plan, har dette efter Forholdets Natur ikke ladet sig gøre med det
andet Alternativ: Opførelsen af en hel ny Bygning paa et andet lysere
og luftigere Sted, Udarbejdelsen af en detailleret Plan for et saadant
Byggeforetagende vilde forudsætte Kendskab til Pladsen, hvor Bygningen
skulde opføres, og at sætte sig i Bevægelse for at udtinde en bestemt
Byggegrund, som dog maaske i sin Tid ikke vilde kunne erhverves, maatte
Udvalget paa Sagens nuværende Standpunkt tinde hensigtsløst. Udvalget
har saaledes ment at maatte indskrænke sig til at søge at komme til et
Resultat om, hvorledes en saadan Nybygning i sine store Træk bør være
indrettet. Man har her ladet sig lede af den Betragtning, at en Nybygning
saavel hvad Alumneværelserne angaar som i Henseende til UdenomsDet
akademiske Legat- og Stipendievæseu.
lejlighed og Omgivelser maatte være af en saadan Beskaffenhed, at den
ikke alene tilfredsstiller Øjeblikkets uafviselige Fordringer, men nogenlunde
maa beregnes paa at kunne tilfredsstille stigende Fordringer i Fremtiden.
Under Udvalgets Overvejelse af Muligheden for en Deling af Eegensen
udarbejdede Bygningsinspektøren i Samraad med Udvalget hosfølgende
af Beskrivelse og Overslag, dateret den 7de Februar d. A., ledsagede
Udkast til en Regenstilial med Dobbeltværelser for 48 Alumner og
6 Eneværelser. Den bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje. J Hovedfløjen
findes Forsamlingslokalerne, i Sidefløjen Studenterboligerne. Bygningskomplekset
omslutter en Gaardsplads, hvis fjerde Side begrænses mod
Gaden af en Hegnsmur med Port i Midten. Paa hver Side af Porten
findes en lille Pavillon, den ene til Ophold for Nattevagten, den anden
til Cyklestald for Besøgende eller Opbevaringssted for Sportsremedier.
Sidebygningerne have Kældere og tre fulde Etager, Hovedbygningen Kælder
og to Etager. I Sidebygningernes Kældere findes Rum for Varmeapparater,
Cyklestald, Vad skekælder m. m. I Hovedfløjens Kælder findes Køkken
med Birum, Bolig for Økonoma og for Portner. Ved Elevator og Bitrappe
staar Køkkenet i Forbindelse med Anretningsværelse og Spisesal
i Stueetagen, og i denne Etage er endvidere Musikstue og Bolig for Inspektøren.
Paa 1ste Sal findes en større Biblioteks- og Læsesal med to
mindre Sideværelser og et Toilet. I Tagetagen herover indrettes nogle
Kamre for Køkkenpiger. I Sidebygningens tre Etager findes Alumnuslejlighederne,
nemlig Dobbeltværelser for 48 Alumner og 6 Eneværelser
eller .Reserveværelser med tilhørende The-Køkkener, Padserum, W. C. og
Styrtebad. Det samlede Anlæg med Indlæg af Varmeapparat og elektrisk
Lys anslaas til at ville koste 417,000 Kr.
Under Overvejelsen af denne Plan kom man imidlertid til det Resultat,
at de paa Planen viste Entreer og Spiserum ved hver Lejlighed
kunde bortfalde, og at Lejlighederne følgelig kunde reduceres noget, saaledes
som det er vist paa hoslagte Rids. Med denne Reduktion menes
der i ovenstaaende Sum besparet ca. 77,000 Kr., saa at
Anlægssummen vilde blive ca. 340,000 Kr.
Byggegrund, 8,500 Kv.-Alen beregnet til 15 Kr. pr. Kv.-Alen 127,500 —
467,500 Kr.
Efter at man havde ment at maatte opgive Tanken om en Regensfilial,
anmodede man Bygningsinspektøren om at udarbejde Overslag til
Udgifterne ved Anlæget af en ny Regensbygning, iøvrigt i Overensstemmelse
med Planen for Filialen, men med Bolig for 100 Alumner og for
Regensprovst. Dette Overslag, som findes i Bygningsinspektørens ovennævnte
Skrivelse af 5te Marts, udviser for en Bygning i den Skikkelse, i
hvilken Udvalget mener nærmest at maatte anbefale den, hvilket formentlig
vil sige som Minimaludgift, en Anlægssum af 638,000 Kr. Der
findes i den saaledes projekterede Bygning 96 Lejligheder, hver til én
Alumnus, bestaaende af Studereværelse (6x5 Alen) og Soveværelse (6 X
3 Alen) med 5 Alens Højde, og 6 Ene- eller Reserveværelser.
Iøvrigt skal om Planen endnu blot bemærkes, at et Flertal i Udvalget
har ment, at der i en ny Regensbygning maatte gives Alumnerne
Lejlighed til at kunne faa hele deres Forplejning paa Stedet. Ligesom
hertil sigtende Foranstaltninger i og for sig findes naturlige, har man
Universitetets Aaibog. 21
620 Universitetet 1908—1909.
ment, at de ligefrem vare nødvendige, dersom den nye Regens kom til at
ligge paa et Sted, hvor passende Pensionater ikke findes i Nærheden.
Planen omfatter derfor som anført en større Spisesal med tilhørende
Køkken og Bolig for en Økonoma og hendes Personale. Man har tænkt
sig Forholdet ordnet saaledes, at Forplejningen gives i Entreprise til en
Dame (Økonoma), der saa selv skulde sørge for sin fornødne Betjening
m. m. Fra anden Side, navnlig fra Regensprovstens, er der dog rejst
megen Tvivl om, hvorvidt en saadan Ordning vilde være heldig.
Omkostningerne ved Anlæget af den saaledes projekterede nye Regensbygning
ere som bemærket anslaaede til 638,000 Kr.,
hertil kommer Købesum for Byggegrund ca. 14,000 Kv.-Alen
å 15 Kr. pr. Kv.-Alen 210,000 —
(se om denne Post Noterne foran Side 613 og 614).
848,000 Kr.,
heri fragaar ved Salg af Regensens nuværende Grund 5,004
Kv.-Alen å 100 Kr. pr. Kv.-Alen 500,400 —
347,600 Kr.
Hvad Driftsomkostningerne i den nye Regensbygning angaar, ville
de jo nok blive adskilligt større end i den gamle. Der vil vel spares
noget i den aarlige Brændselsudgift ved Anbringelse af et Varmeapparat,
men til Gengæld maa der udredes Lønning til en Fyrbøder. Og hele det
større mere moderne Anlæg vil vistnok kræve forøget Arbejdskraft i forskellige
Retninger. En Merudgift fremkommer ogsaa ved Anvendelsen af
elektrisk Lys, som dog ikke tænkes anvendt i Alumnuslejlighederne, og
ved Anskaffelsen af nyt Inventarium.
Bagved alle Overvejelser om Regensen ligger det Spørgsmaal, om
man overhovedet bør fortsætte med de Studerendes Understøttelser under
den Form, at man anviser dem Fribolig i et Kollegium. Det vilde
utvivlsomt være billigere i Stedet for Fribolig i et Kollegium at give en
Huslejegodtgørelse; for samme Sum vilde man da kunne understøtte et
større Antal. I Udvalget har der imidlertid været Enighed om, at en
Regens bør bibeholdes. Det maatte være stærke Grunde, som skulde føre
til at bryde med de fundatsmæssige Bestemmelser og det historisk givne.
Og bortset herfra er efter Udvalgets Formening de stipendienydende Studenters
Samliv paa et Kollegium af saadan almindelig Værdi, at det ikke
bør opgives. Ogsaa vil det for adskillige af Stipendienyderne stille sig
saaledes, at de ikke vilde faa det tilsigtede Udbytte af en Understøttelse
i Penge, idet denne faktisk mere vilde komme deres Paarørende end dem
selv og deres Studier til Gode.
Endvidere er Udvalget enigt om at anbefale til Gennemførelse
den ovenfor som det første Alternativ betegnede Plan, der gaar ud paa
Omdannelse af den gamle Regensbygning og dennes Udvidelse ind paa
Trinitatis Præstegaards Grund. Opførelsen af en ny Regens paa et nyt
Sted vilde paa en Gang være et væsentligt Brud paa Traditionen og
samtidigt for saa vidt en betænkelig Fastholden af denne, som man derved
for en meget lang Fremtid vilde slaa Kollegiesystemet fast. Ogsaa vilde
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 621
det frembyde Betænkeligheder at anbringe en Regens fjernt fra Byens
Centrum, Universitetet, de to store Biblioteker og Studenterforeningerne.
Nedbrydelsen af den gamle Regens vilde vistnok ogsaa mødes af en
berettiget Modstand. Økonomiske Grunde bør herefter formentlig ikke
være bestemmende for Valget mellem de to Planer.
Forøvrigt vil vistnok de to Planers Bekostelighed næppe være
meget forskellig. Overslagene over Omkostningerne ved Anbringelsen af
en Regens paa et nyt Sted ere ganske vist meget usikre, Forholdet,
som det er angivet i det foregaaende, vil kunne forrykkes til den ene
eller anden Side, navnlig derved, at der for Regensens nuværende Grund
kan opnaas en højere Pris end den anslaaede, 100 Kr. pr. Kv.-Alen,
eller derved, at der for Byggegrunden til den nye Regensbygning maa
gives en højere Pris end den anslaaede, 15 Kr. pr. Kv.-Alen, i hvilken
Henseende Forrykkelsen vilde blive betydelig, dersom den nye Regens
lægges indenfor Søerne. Men det synes i hvert Fald antageligt, at der
ikke vilde vindes nogen betydelig økonomisk Fordel ved Valget af Opførelsen
af en ny Regens. Dette gælder, selv om der, som Bygningsinspektøren
lejlighedsvis har udtalt, i en nærmere Fremtid vil kunne
blive Tale om Omkostninger, ca. 30,000 Kr., til en Hovedistandsættelse
af den gamle Regensbygning, og selv om der senere anvendes yderligere
Bekostninger paa forbedrede hygiejniske Forhold i denne, saasom Udsugningsrør
for hvert Værelse, Frisklufttilførsel til samtlige Kakkelovne
og disses Ombytning med Ventilationsovne.
Ved den foreslaaede Ombygning af og Tilbygning til den gamle
Regens vinder man en Ordning, der uden at binde Fremtiden tilfredsstiller
Øjeblikkets Krav ogsaa i hygiejnisk Henseende. Hvad der ofres
paa Grunderhvervelsen er vistnok en godt anbragt Kapital, og Udgiften
til Nybygning er næppe mere, end hvad der kan ventes indvundet i forholdsvis
faa Aar ved den forøgede Grunds Stigning i Værdi.
Lidvalget skal endvidere henstille til Konsistoriums Overvejelse,
om der ikke bør leveres Regensalumnerne forøget Inventarium. Hver
Lejlighed var fra først af forsynet med fuldstændigt Bohave, men efterhaanden
er det blevet saaledes, at der nu kun leveres et Bord, Klædeskab
og Madskab. Det er jævnligt ret byrdefuldt for Alumnerne at forskaffe
sig det øvrige Inventarium; det er endog forekommet, at Kommunitetsalumner
have undladt at søge Regensen, fordi de ikke havde Raad
til at anskaffe sig det fornødne Bohave. Disse Vanskeligheder ville stige,
naar der nu tildeles hver Alumnus Dobbeltværelser eller større Eneværelse,
og det er da at forudse, at Lejlighederne ofte ville blive uhyggelige
ved deres Nøgenhed, dersom der ikke leveres Alumnerne forøget
Inventarium. Udvalget mener imidlertid ikke, at dette Spørgsmaal bør
indblandes i Ombygningssagen, men at der, om Tanken vinder Bifald, i
sin Tid kunde søges opnaaet de til dens Gennemførelse fornødne Beløb
ved Bevilling paa de aarlige Finanslove."
Konsistorium vedtog 10. Maj 1905 at anbefale den akademiske Lærerforsamling
at slutte sig til Udvalgsbetænkningen. Lærerforsamlingen behandlede
Sagen i et Møde den 25. s. M., hvori det vedtoges at henvise
Sagen til fornyet Behandling af Udvalget forøget med Kvæstor, Bygningsinspektøren
og Professorerne Drachmann, Jespersen og Zeuthen. Dette
forøgede Udvalg afgav 28. Sept. s. A. en saalydende Betænkning:
G22 Universitetet 1908—1909.
„Efter at Konsistorium i sit Møde af 10. Maj d. A. havde vedtaget
at anbefale den akademiske Lærerforsamling at slutte sig til den i April
d. A. af et dertil nedsat Udvalg afgivne Betænkning angaaende Regensens
Ombygning, blev Sagen den 25. Maj d. A. forelagt for den akademiske
Lærerforsamling. Da der paa denne fremkom forskjellige Udtalelser til
Fordel for den af Udvalgsbetænkningen forkastede Plan om Flytning af
Regensen, enedes man om at henvise Sagen til fornyet Behandling af Udvalget,
idet man derhos forøgede dette med 5 nye Medlemmer, nemlig
Universitetskvæstor Horring og kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt M. Borch,
der hidtil kun som raadgivende havde deltaget i Udvalgets Forhandlinger,
samt Professorerne Drachmann, Jespersen og Zeuthen.
Det saaledes supplerede Udvalg har delt sig i et Flertal og to
Mindretal, hvorhos bemærkes, at Professor Bohr ved Fraværelse i Udlandet
har været forhindret fra at deltage i Udvalgets fortsatte Arbejde
og i Betænkningens Afgivelse.
Udvalgets Flertal (Borch, Erslev, Hørring, Lassen, Thiele og Zeuthen)
fastholder og slutter sig til Udvalgsbetænkningen af April d. A.
Et Mindretal (Drachmann og Jespersen) skal gjerne indrømme, at
der ved Flertallets Forslag vindes en hel Del for de fremtidige Beboere
af Regensen i Sammenligning med de nuværende Forhold, men maa dog
tilraade, at man gaar til den større Forandring at opføre en hel ny Bygning
paa en anden og større Grund. Den gamle Regens er opført paa
en Tid, da der stilledes langt ringere Fordringer til Menneskeboliger i
Almindelighed end nu, og den er endda i Tidernes Løb sikkert blevet
ringere i visse Henseender end den var den Gang, idet der vel nu er
højere Huse omkring, som tage en Del Lys og Luft fra Regensen. Ikke
faa af de nuværende Lejligheder, især paa fjerde og sjette Gang, men
ogsaa tiere af dem paa tredie, ere saa mørke, at det ubetinget maa have
en skadelig Indflydelse paa Beboernes Helbred og Arbejdsevne, selv om
dette naturligvis ikke kan paavises med Tal. Ved Omdannelsen af disse
Lejligheder fra tomands- til eenmands-Boliger faar ganske vist hver Alumnus
mere Luft, men ikke mere Lys og Sol. Det skjønnes heller ikke, at
det vil være muligt at faa et blot nogenlunde hyggeligt eller anstændigt
Værelse ud af de toværelses-Lejligheder paa tredie Gang, der nu har helt
mørkt Sovekammer, og hvor man tænker at borttage Skillevægge. I det hele
synes den foreslaaede Ombygning ikke at være meget andet end Flikværk
og halvgjort Gjerning, hvorved man kun i Øjeblikket afhjælper de værste
Ulemper ved en gammel og utidssvarende Bygning, men ikke faar noget
fuldtud tilfredsstillende ud, hvorfor man ogsaa maa regne med stadige
senere Reparationer — der tales jo allerede om en Hovedistandsættelse
„i en nærmere Fremtid" til ca. 30,000 Kr. Hertil kommer saa, at man
selv ved Kjøbet af Præstegaardsgrunden og Nybygningen paa den kun faar
Plads til 88 Studenter. Men skal man fravige det fundatsmæssige Tal af
100 Alumner, bør man sikkert ikke gaa ned, men langt snarere opad i
Betragtning dels af det meget stærkt stegne Antal af Studerende overhovedet
i Sammenligning med Antallet, da Regensen blev stiftet, dels af
Kommunitetets nuværende Rigdom, der ubetinget bør komme de Formaal
til gode, som det oprindeligt blev stiftet for.
Ved at opføre en hel ny Bygning vil man derimod kunne opnaa
en hel Del Goder paa én Gang: friere Beliggenhed i lyse og luftige OmDet
akademiske Legat- og Stipeudievæsen. 623
givelser. større Plads for hver enkelt Beboer, Sol og andre hygiejniske
Fordele, bekvemmere Indretning af Værelserne indbyrdes, saa at hver
Student generes mindre af Naboerne, for ikke at tale om alt det, som det
er let at anbringe i en Nutidsbygning, men som det altid er vanskeligt
at føje ind i en gammel. Endvidere vil Forsamlingslokaler, Gymnastiksal,
Badeindretninger og de tilsynshavendes Lejligheder osv. kunne gjøres langt
bedre i enhver Henseende.
Hvad Beliggenheden af en saadan ny Eegens angaar, da vil det
naturligvis være umuligt paa et saa tidligt Trin at udpege nogen bestemt
Byggeplads. Idet man ser bort fra det i og for sig ideale, at Regensens
Flytning blev sat i Forbindelse med en Flytning af hele Universitetet med
samtlige dertil hørende Institutioner til et samlet, frit beliggende Sted
langt fra Byens Centrum, skal man henpege paa Muligheden af at erhverve
en af de Kommunen tilhørende Grunde i umiddelbar Nærhed af den Park
med Sportsplads, der tænkes anlagt paa Blegdamsfælled og Østerfælled,
helst maaske Hjørnet af Nørréallé og Fredensgades Forlængelse, lige
udenfor Almindeligt Hospital.
Med Hensyn til Omkostningerne ved en Nybygning skal Mindretallet
nøjes med at henvise til Overslaget i den oprindelige Udvalgsbetænkning,
S. 619 f. Dog maa bemærkes, at det næppe vil være muligt at faa
en passende Grund paa det ovenfor omtalte Sted til en saa lav Pris
(15 Kr.) som i Betænkningen antaget; der maa, efter Oplysninger, som
Udvalget har indhentet, vistnok regnes med en Pris af 20 25 Kr. pr.
Kvadratalen, hvorved Omkostningerne ved Anlægget af en ny Regens vil
forhøjes med 70—140,000 Kr. Mindretallet kan dog i Betragtning af de
Fordele, der formentlig vindes ved en Flytning, ikke tillægge denne Fordyrelse
nogen Vægt, saa meget mindre som en Erhvervelse af Grund paa
det angivne Sted, næppe vil være nogen ufordelagtig Anbringelse af Penge.
En detailleret Plan for en hel ny Regensbygning har Mindretallet
paa Sagens nuværende Standpunkt ikke anset det for gjørligt at tilvejebringe;
i saa Henseende kan det ganske slutte sig til Betragtningerne i
den oprindelige Betænkning S. 618.
Overfor Mindretallets Betænkning skal Flertallet udtale følgende:
Vi overse naturligvis ikke, at der ved Opførelse af en ny Regensbygning
paa en ny og større Grund, naar man dertil vil ofre tilstrækkelige Midler,
kan indvindes Fordele i Retning af Lys- og Luftforhold in. m. Men vi
mene paa den anden Side, at Mindretallet i sin Omtale af Mangler ved
visse Lejligheder i den gamle Regensbygning, som denne vil blive efter
Ombygningen, overdriver disse og ser for mørkt paa Forholdene. Vi mene,
at Beboelsesforholdene paa den gamle Regens, som de ville blive efter
Ombygningen, ere gode og forsvarlige, ligesaa gode som eller bedre end
de i Almindelighed ville stille sig for Studenter, ogsaa de velstillede. Ved
Siden deraf maa vi ogsaa fremdeles lægge megen Vægt paa det betænkelige
i at henlægge Regen sen til et fra Byens Centrum fjernt liggende Sted.
Og overhovedet mene vi, at Regensens Flytning til et nyt Sted er
et Skridt, som vil støde paa mangfoldige Vanskeligheder. Det vil finde
bestemt Modstand hos alle dem, der mene, at Kollegiesysteraet, selv om
det i Øjeblikket maa fastholdes, dog ikke nu bør slaas endelig fast for
Fremtiden. Det vil endvidere møde Modstand fra deres Side, som af historiske
og arkitektoniske Hensyn til Regensen selv og til dens Genbo, Trini624
Universitetet 1908—1909.
tatis Kirke med Eundetaarn vil kræve den nuværende Regensbygning
bevaret; thi at denne, som er uskikket til andet Brug, maa falde, dersom en
ny Regensbygning skal opføres paa andet Sted, synes utvivlsomt. Naar
hertil kommer Bekostelighedsspørgsmaalet — og efter Mindretallets Oplysninger
ville Bekostningerne endda blive større end antaget i Udvalgsbetænkningen
af April — hører der intet særligt skarpt Fremsyn til at
forudsige, at Forsøget paa at gjennemføre et Forslag om Regensens Flytning,
naar den nye Regensbygning virkelig skal skaffe Alumnerne bedre
Vilkaar end den gamle Regens efter Ombygningen vil frembyde, i gunstigste
Fald bliver enstydig med en langvarig Udsættelse af Sagens Afgjørelse
og let kan føre til dens Forsumpning.
En hurtig Forbedring af Regensforholdene er paatrængende nødvendig.
Der kan, som i Udvalgsbetænkningen af April d. A. oplyst, ved
den forelagte Plan til Omdannelse af og Tilbygning til den gamle Regensbygning
uden urimelige Udgifter opnaas vel ikke ideale, men gode og forsvarlige
Forhold, og denne Foranstaltning foregriber ikke Spørgsmaalet
om eventuelle Ordninger i ganske anden Retning, som ville kunne p^akræves
af Forandringer i Livsforhold og Anskuelser.
Vi anbefale derfor den akademiske Lærerforsamling at slutte sig til
Udvalgsbetænkningen af April d. A.
Medundertegnede Faber var oprindelig stemt for Udflytning af Regensen,
for saa vidt dette kunde ske til frie Omgivelser i eller umiddelbart
ved den paa Blegdamsfælleden projekterede Folke- og Idrætspark,
fordi der paa dette Sted kunde udvikle sig et sundere og friere Liv for
Regensalumnerne end hidtil har været muligt. Jeg betragtede imidlertid
Sagen som uigjennemførlig paa Grund af de mange Interesser, der knytte
sig til den gamle Regensbygning. Jeg deltog derfor i Arbejdet paa dennes
Omdannelse og Forbedring og medunderskrev Udvalgets Betænkning. Da
Spørgsmaalet om Regensens Flytning nu rejses paany fra anden Side,
kan jeg ikke undlade at udtale min Sympathi for Flytningen og maa altsaa
slutte mig til Mindretallets Konklusion."
I sit Møde den 26. Okt. 1905 vedtog Lærerforsamlingen den i Udvalgsbetænkningen
af April 1905 og af Flertallet i Udvalgsbetænkningen af 28.
Sept. s. A. foreslaaede Plan og overgav s. D. Sagen til Ministeriets gunstige
Forsorg i Overensstemmelse med Konsistoriums nærmere Indstilling.
I denne, der afgaves 4. Novbr. s. A., indstilledes det til Ministeriet at
søge udvirket Hjemmel for, at Trinitatis Præstegaards Grund indkøbtes
af Kommunitetet, og at der til Omdannelse og Indretning af Bolig for 88
Alumner paa Regensens daværende Grund og paa ovennævnte Grund, i
væsentlig Overensstemmelse med den i Udvalgsbetænkningen af April 1905
S. 615 f. nævnte Plan, af Kommunitetets Midler maatte anvendes det til en
saadan Ombygning og Nybygning anslaaede Beløb af 170,000 Kr.
B. Lov Nr. 106 af 6. April 1906 om By g g efor et ag ender for Regensen.
Den 1. Decbr. 1905 fremsatte Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet
i Landstinget et saalydende Forslag til Lov om Byggeforetagender
for Regensen, jfr. Rigsdagstid. 1905—06, Till. A. Sp. 3147—56;
„Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til af
Kommunitetets Midler at anvende et Beløb af 300,820 Kr. til Regensens
Ombygning og Udvidelse ind paa Trinitatis Præstegaards Grund."
Det akademiske Legat- og Stipendicvæsen. 625
Bemærkningerne til dette Lovforslag var følgende:
„Spørgsmaalet om en gennemgribende Forandring af Boligforholdene
paa Regen sen har i længere Tid været Genstand for Universitetets Overvejelse.
At Alumnernes Boligforhold, der nu væsentlig ere de samme,
som de vare for henved tre Hundrede Aar siden, ere højst utilfredsstillende,
og at meget af, hvad der hører til Udenomslejligheden, maa erkendes
at befinde sig i en efter Nutidens Forhold lidet passende, navnlig
med Nutidens hygiejniske Fordringer uforenelig Tilstand, var man fra alle
Sider enig om.
Derimod har der været fremsat forskellige Planer til Afhjælpning af
de forhaandenværende Mangler. Disse Planer ere gaaede ud paa: Bygning
af en ny Regensbygning paa et andet Sted, Deling af Regensen,
saaledes at der under Bibeholdelse af Regensens nuværende Bygning for
et begrænset Antal Alumner bygges en anden Afdeling paa et nyt Sted
til Optagelse af Resten af Alumnerne, og endelig Erhvervelse af Trinitatis
Præstegaards Grund og Opførelse af en ny Fløj paa denne. Bagved
alle disse Overvejelser om Regensen ligger det Spørgsmaal, om man overhovedet
bør fortsætte med de studerendes Understøttelse under den Form,
at man anviser dem Fribolig i et Kollegium. I et af Konsistorium den
27. Juni 1904 til Drøftelse af disse Spørgsmaal nedsat Udvalg — bestaaende
af Professorerne Bohr, Erslev, Faber, Lassen (Regensprovst) og
Thiele — har der imidlertid været Enighed om, at en Regens bør bibeholdes.
Det maatte være stærke Grunde, som skulde føre til at bryde med
de fundatsmæssige Bestemmelser og det historisk givne. Og bortset herfra
er efter Udvalgets Formening de stipendienydende Studenters Samliv
paa et Kollegium af saadan almindelig Værdi, at det ikke bør opgives.
Ogsaa vil det for adskillige af Stipendienyderne stille sig saaledes, at de
ikke vilde faa det tilsigtede Udbytte af en Understøttelse i Penge, idet
denne faktisk mere vilde komme deres paarørende end dem selv og deres
Studier til Gode.
Endvidere var Udvalget enigt om at anbefale til Gennemførelse den
Plan, der gaar ud paa Omdannelse af den gamle Regensbygning og dennes
Udvidelse ind paa Trinitatis Præstegaards Grund. Opførelsen af en ny
Regens paa et nyt Sted vilde paa en Gang være et væsentligt Brud paa
Traditionen og samtidig for saa vidt en betænkelig Fastholden af denne,
som man derved for en meget lang Fremtid vilde slaa Kollegiesystemet
fast. Ogsaa vilde det frembyde Betænkeligheder at anbringe en Regens
fjernt fra Byens Centrum, Universitetet, de to store Biblioteker og Studenterforeningerne.
Nedbrydelsen af den gamle Regens vilde vistnok
ogsaa mødes af en berettiget Modstand, navnlig fra deres Side, som af
historiske og arkitektoniske Hensyn til Regensen selv og dens Genbo,
Trinitatis Kirke med Rundetaarn, vilde kræve den nuværende Regensbygning
bevaret; thi at denne som uskikket til andet Brug maa falde, dersom
en ny Regensbygning skal opføres paa andet Sted, synes utvivlsomt.
Ved den foreslaaede Ombygning af og Tilbygning til den gamle Regens
vinder man en Ordning, der uden at binde Fremtiden tilfredsstiller
Øjeblikkets Krav ogsaa i hygiejnisk Henseende. Hvad der ofres paa
Grunderhvervelsen er vistnok en godt anbragt Kapital for det Tilfælde at
Bygningskomplekset en Gang bliver at afhænde.
En hurtig Forbedring af Regensforholdene er paatrængende nød62H
Universitetet 1908—1909.
vendig. Der kan ved den foreslaaede Plan til Omdannelse af og Tilbygning
til den gamle Regensbygning uden urimelige Udgifter opnaas vel
ikke ideale, men gode og forsvarlige Forhold, og denne Foranstaltning
foregriber ikke Spørgsmaalet om eventuelle Ordninger i ganske anden
Retning, som vilde kunne paakræves af Forandringer i Livsforhold og
Anskuelser.
Hvad Planen i øvrigt angaar skal man nærmere bemærke følgende:
De forhaandenværende Alumnelejligheder ville i det hele fremdeles
passende kunne anvendes uforandrede, se herom nærmere nedenfor, men
nogle Forandringer i Bygningens Indre ville dog være fornødne. Først
skal i saa Henseende fremhæves Anbringelsen af Køkkener (Thekøkkener)
paa hver Gang til Brug for Alumnerne i Stedet for Karlekælderen. En
Forandring i dette Forhold maa Udvalget bestemt anse for paakrævet af
Hensyn til den almindelige Renlighed og Alumnernes Tarv overhovedet.
Ifølge de forskellige Forhold paa Gangene er Opgaven løst paa forskellig
Maade, idet man paa 1ste, 2den og 4de Gang har kunnet finde passende
Plads til to smaa Køkkener, et i hver Etage, i det ene af de til de derværende
3 Værelsers-Lejligheder hørende Rum, medens man paa 3die og
6te Gang har maattet anvende en hel Alumnelejlighed til et noget større
Køkken. I Forbindelse med Køkkenerne har der maattet anbringes Rekvisitrum
til Regens-Konernes og -Karlenes Redskaber. Hvad Forholdene
i Kirkefløjen angaar, har det hidtil været en iølelig Ulempe, at der ikke
ved Regensens Festligheder, til hvilke der ikke haves andet Lokale end
Læsestuen og Musikstuen, haves noget Rum disponibelt ved Siden af disse
Lokaler til Udenomslejlighed (Anretning, Aftrædelsesværelser eller deslige).
Denne Ulempe søges afhjulpen derved, at Biblioteket flyttes fra det ved
Siden af Musikstuen beliggende Rum ned i de to Alumneværelser i Stueetagen.
Ved festlige Lejligheder vil da det tidligere Bibliotek kunne anvendes
til Anretningsværelse og deslige, medens det nye Bibliotekslokale,
der ved en Dør sættes i Forbindelse med Køkkenet paa Sdie Gang, kan
anvendes til Samlingsrum og Opholdssted under Udflytning af Stole og
Borde efter Fællesspisningen i Læsestuen. Paa denne Maade vil det endvidere
kunne opnaas, at det nuværende Tyendeværelse i Viceinspektørs
Lejlighed, hvilket Værelse i Virkeligheden kun er en aflukket smal Gang,
faar en passende Udvidelse. Af de to Værelser med Indgang fra Porten
lige overfor Portnerens Lejlighed, som hidtil have staaet til Regensprovstens
Raadighed, og som faktisk i lang Tid udelukkende ere blevne anvendte
til midlertidig Bolig for Alumner, hvis Regenstid er udløben, uden
at de have faaet Eksamen, tænkes det ene anvendt til Opholdssted om
Dagen for Dagvagten og om Natten for Nattevagten, medens det andet
lægges til Portnerens Lejlighed. Denne er nu temmelig lille og vilde
være ubrugelig for en Portnerfamilie med Børn, Nattevagten har hidtil
haft Ophold i Portnerens Forværelse, hvilket selvfølgelig har voldet adskillige
Ubehageligheder. Denne nye Anvendelse af Portværelserne gør
Anbringelsen af en særlig Adgang til hver af disse fornøden.
Retiradevæsenet og Badeindretningen i deres nuværende Skikkelse
findes aldeles uforsvarlige. Der foreslaas nu anbragt 6 Stkr. Vandklosetter
i Loftsetagen over Gangene, samt i Kirkefløjen et W. C. for Viceinspektør
; Badeindretningen foreslaas henlagt i Tilbygningen paa Præstegaardsgrunden.
Portnerkarlens nuværende usunde Kælderværelse i
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 627
Karlekælderen ved Porten omdannes til Vadskekælder, og i Karlekælderen
indrettes Frokoststue for Betjeningen. Portnerkarlen faar Værelse
i Tilbygningen paa Præstegaardsgrunden.
Der findes nu paa Regensen 48 Lejligheder, som hver bebos af to
Alumner, og 4 Lejligheder, som hver bebos af en Alumnus, altsaa Bolig
for i alt 100 Alumner. Af disse Lejligheder bortfalde ved den foreslaaede
Omdannelse de 4 sidstnævnte, idet de to i Kirkefløjen omdannes
til Bibliotekslokale og en paa 3die og 6te Gang til Køkken. Endvidere
miste de hidtilværende 6 tre Værelseslejligheder paa 1ste, 2den og 4de
Gang deres ene Værelse, som omdannes til Køkken, I øvrigt findes de
forhaandenværende, hidtil af to Alumner beboede Lejligheder i det hele
— forudsat at man beholder den hidtilværende Opvarmning ved Kakkelovne
— passende at kunne anvendes til Boliger for én Alumnus, som
saaledes opnaar særligt Soveværelse, hvad der formentlig bør lægges stor
Vægt paa. Fire af de hidtilværende Lejligheder paa 2den Gang findes
dog store nok til fremdeles at kunne bebos af to Alumner. I to af de
nuværende to Værelseslejligheder paa 3die Gang, hvis ene Værelse er
ganske uden Dagslys, maa Skillevæggen mellem Værelserne borttages.
Der bliver saaledes i den gamle Regensbygning tilbage 48 Lejligheder,
nemlig til 42 to Værelseslejligheder, hver for en Alumnus, 2 et Værelseslejligheder,
hver for én Alumnus, og 4 to Værelseslejligheder, hver for to
Alumner, altsaa Bolig i alt for 52 Alumner.
I Forbindelse med de ovenfor omtalte Omdannelser maa der endvidere
foretages forskellige Foranstaltninger til Istandsættelse og Forbedring
af forskellige Dele af Bygningen, Omdannelse af Kloaksystem m. m.
Samtlige ovennævnte Arbejder anslaas at ville medføre en Udgift af
20,000 Kr.
Den foreslaaede Nybygning ind paa Trinitatis Præstegaards Grund
er beregnet opført med delvis Kælder, Stue, 1ste og 2den Sal samt Kvistetage
mod Gaarden. Den faar samme Etagehøjde som Fløjen imod Kannikestræde
og opføres for det ydres Vedkommende som en Fortsættelse
af denne. Med Hensyn til Nyopførelsen mod Kannikestræde vil en Dispensation
fra Bygningsloven udkræves. Opvarmningen sker ved Kakkelovne
og forudsættes — ligesom i den gamle Bygning — at maatte ske
ved Brænde; til hvert Værelse er der Ventilationsrør. Indretningen er i
det hele væsentlig overensstemmende med den ved Omdannelsen af den
gamle Regens fremkommende, altsaa ordentligvis med Dobbeltværelser for
hver Alumnus og Køkkener. Dobbeltlejlighedernes Størrelse er i Almindelighed
8V2 x 7 k 71/2 eller 81/2 x 6 Kv.-Alen, undertiden noget mindre
eller større. I Kælderen indrettes Cyklestald og Brændekælder. Fra
Kannikestræde bliver der Gennemgang gennem Kælderen til Baggaarden,
saaledes at man ad denne Vej kan fjerne Dagrenovationen. Badeindretning
og W. C. anbringes i Kvistetagen. Anbringelsen af en Gymnastiksal
har man allerede af Pladshensyn maattet opgive. Derimod anbringes
der i Kvistetagen en Fægtesal for Regensens Fægteklub. Denne, der
understøttes af Kommunitetets Midler, og som er det eneste Hjemsted
for Legemsøvelser paa Regensen, kan om Sommeren afholde sine Øvelser
i Gaarden, men har om Vinteren maattet holde sine Øvelser i Læsestuen,
hvad man dog har maattet opgive, eller paa et ganske utilfredsstillende
Loftsrum. Man har derfor ment, at der nu burde skaffes passende Lokale
Universitetets Aarbog. 22
628 Universitetet 1908—1909.
for den. Der opsættes Gasbadeovn, og Gas indlægges til Køkkener og
Gange, Trapper og Fægtesal. I Baggaarden opstilles de fornødne Skarnbeholdere
og der opføres endvidere en Halvtagsbygning med stort Pissoir,
W. C. for Betjeningen og Redskabsrum. Lysgaarden er beregnet asfalteret.
I Nybygningen findes for Alumner 35 to Værelseslejligheder og 3
et Værelseslejligheder, altsaa Bolig for 38 Alumner.
Omkostningerne ved Planens Udførelse ere anslaaede saaledes:
Omdannelse af Bygningens gamle Del, se ovenfor 20,000 Kr.
Nybygningen 145,000 —
Uforudsete Udgifter 5,000
170,000 Kr.
Hertil kommer Købesummen for Præstegaardsgrunden 1,554
Kv.-Alen å 80 Kr. pr. Kv.-Alen 124,320 —
Omkostninger ved Købet ca 1,500
Midlertidig Huslejegodtgørelse og Flytningsomkostninger for
Viceinspektør og Alumner, der forstyrres af Byggeforetagenderne,
anslaas til 5,000 —
I alt... 300,820 Kr.
Som det vil ses, bliver i den saaledes omdannede Regens Plads til
52 + 38, ialt 90 Alumner mod de nuværende 100. Der skulde altsaa
ialt gives Huslejegodtgørelse til 10 Alumner. Men det maa anses for
særdeles ønskeligt, at disse Huslejeportioners Antal forhøjes med 2 til 12.
Derved vilde det opnaas, at man kunde give alle de privilegerede Alumner
med Undtagelse af de hillerødske Studenter Huslejegodtgørelse i Stedet
for Regensbolig. Nu staar Sagen med Hensyn til de privilegerede
Alumner saaledes, at der af disse hvert Aar kun optages 5 paa Regensen,
hver paa 4 Aar, saa at der regelmæssigt findes 20 privilegerede Alumner
paa Regensen, medens Resten faar Huslejegodtgørelse. Det har altid
været Skik, at de privilegerede Alumner fra Hillerød (to) optages paa
Regensen og altsaa foruden dem 3 andre, ordentligvis islandske Studenter.
Men efter at Antallet af islandske Studenter er tiltaget, fremkommer der
herved meget følelige Ulemper. Det har vist sig, at de paa Regensen
boende islandske Studenters Værelser stadigt blive Tilholdssteder folderes
Kammerater, og der klages fra de paa Regensen boende islandske
Studenter uafladeligt over, at de ikke kunne skaffe sig Ro. Resultatet
heraf er blevet, at i de sidste Aar saa at sige alle islandske Studenter
foretrække Huslejegodtgørelse for Regensbolig netop af de anførte Grunde,
og at de, som ved Lodtrækning komme herind, benytte den første givne
Lejlighed til at søge Tilladelse til at bytte med en Kammerat. Det maa
altsaa meget anbefales, at der fremtidigt gives alle de privilegerede
Alumner undtagen de hillerødske Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig,
dog at der vel maatte forbeholdes islandske Alumner, som maatte
ønske det. Adgang til at erholde Bolig paa Regensen i Stedet for Alumner
fra Hillerød. Endvidere er der stærk Trang til et eller to Reserveværelser
til Anvendelse i paakommende Sygdomstilfælde, naar den paagældende
ikke straks kan blive indlagt paa Hospital, og naar en Lejlighed bliver
ubrugelig f. Eks., som det er sket, ved at der kommer Væggetøj i Lejligheden,
naar Reparationer udkræves o. s. v., i hvilket Tilfælde man hidtil
har hjulpet sig ved at søge midlertidig Huslejehjælp og FlytningsgodtDet
akademiske Legat- og Stipendievæsen. G29
gøreise tilstaaet den paagældende. Beregner man herefter to Reserveværelser,
bliver der tilbage til de uprivilegerede og de liillerødske Studenter
netop som hidtil 88 Boliger.
Huslejegodtgørelse til 12 Alumner 224 Kr. aarlig, o: 2,688 Kr. -f- Regensstipendiet
til disse, 1,440 Kr., 1,248 Kr., giver kapitaliseret 31,200 Kr.
lagt til ovenanførte 300,820 —
udkommer et Beløb af... 332,020 Kr.
Endnu skal bemærkes, at den ovenstaaende Plans Gennemførelse vil
medføre forøget Udgift til det aarlige Brændsels- og Gasforbrug, samt at
der vil udkræves Bevilling af en mindre Medhjælpssum til Portneren til
Besørgelse af det med Tilbygningen forøgede Arbejde, og en Forøgelse
af Eegenskonernes Antal (antagelig med 2), som der allerede nu er Trang
til, og som derfor allerede er optaget paa Forslaget til Finanslov for 1906—07.
I Møde af 10. Maj 1905 sluttede Konsistorium sig til den saaledes
af Udvalget indstillede Plan, hvorefter Sagen den 25. s. M. blev forelagt
for den akademiske Lærerforsamling. Efter at der under Forhandlingerne
her var blevet rejst forskellige Indvendinger mod den foreslaaede Plan,
besluttede Lærerforsamlingen at henvise Sagen til fornyet Behandling af
Udvalget, idet man derhos forøgede dette med 5 nye Medlemmer, nemlig
Universitetets Kvæstor Hørring, kgl. Bygningsinspektør Borck og Professorerne
Drachmann, Jespersen og Zeuthen. Den 28. September 1905
afgav dette Udvalg sin Betænkning, i hvilken 6 Medlemmer sluttede sig
til det tidligere Udvalgs Betænkning, medens 2 Mindretal med forskellig
Motivering indstillede, at den gamle Regensbygning opgaves, og at en ny
opførtes paa en anden og større Grund. Professor Bohr kunde paa Grund
af Fraværelse i Udlandet ikke deltage i Udvalgets Arbejde.
Den akademiske Lærerforsamling vedtog derefter i Møde af 26. Oktober
1905 den af det første Udvalg enstemmig og af Flertallet i det
andet Udvalg foreslaaede Plan.
Ministeriet har for sit Vedkommende ogsaa kunnet slutte sig til den
saaledes fremkomne Byggeplan. Erhvervelsen af Trinitatis Præstegaard
med tilliggende Grund, 1,554 • Alen, for en Pris af 80 Kr. pr. • Alen
er sikret Kommunitetet. Fra anden Side foreligger der Tilbud om at
købe Præstegaarden for mindst den samme Pris, og efter den kgl. Bygningsinspektørs
Erklæring maa denne Betaling ogsaa antages at svare til
Ejendommens Værdi i Handel og Vandel. Maalebrev for Grunden haves
ikke, og nøjagtigt Maalebrev kan først fremskaffes, naar Bygningen er
fjernet; efter en Attest fra Stadskonduktøren er Grunden c. 1,554 • Alen stor."
Om Forhandlingerne i Landstinget henvises til Landst. Tid. 1905—
06 Sp. 196—98, 201—18, 220 og 252. Forslaget blev vedtaget af Landstinget
15. Decbr. 1905 og oversendt til Folketinget, hvor det blev sat under
Forhandling 10. Jan. 1906. Om Folketingets Forhandlinger henvises
til Folket. Tid. 1905—06 Sp. 3065—98, 6193—96 og 6261. Den 11. Jan.
1906 henviste Folketinget Forslaget til Finansudvalget, der den 20. Marts
s. A. afgav en saalydende Betænkning, jfr Rigsdagstid. 1905—06, Till. B.
Sp. 1763—70:
„Udvalget er enigt i de til Grund for Lovforslaget liggende Betragtninger:
at Boligforholdene for Alumnerne paa Regensen »ere højst utilfredsstillende,
og at meget af, hvad der hører til Udenomslejligheden,
630 Universitetet 1908—1909.
maa erkendes at befinde sig i en efter Nutidens Forhold lidet passende,
navnlig med Nutidens hygiejniske Fordringer uforenelig Tilstand«. Det
kan derfor fuldt ud give sin Tilslutning til Tanken om, at der bør skrides
til en Forandring heraf. Under Overvejelse af, hvad der i saa Henseende
bør gøres, have derimod forskellige Opfattelser gjort sig gældende, idet
saavel Spørgsmaalet om helt at ophæve Regensen og i Stedet for Fribolig
i et Kollegium yde Huslejegodtgørelse som ogsaa Spørgsmaalet om at
sælge den nuværende Bygning med Grund og derefter opføre en ny Bygning
paa en anden, mindre kostbar Grund, have haft en Del Sympati
blandt forskellige af Udvalgets Medlemmer.
Bortset fra, om det ene eller det andet af disse Projekter i økonomisk
Henseende maatte være at foretrække fremfor den ved Forslaget
paatænkte Løsning henholdsvis for de Studerende eller Kommunitetet,
har Udvalget dog ment, at det saavel under Hensyn til de fundatsmæssige
Bestemmelser som til det historisk givne vil være det mest forsvarlige at
blive ved det af Ministeren i Overensstemmelse med den derom nedsatte
Kommission foreslaaede.
Udvalget har haft til Gennemsyn samtlige de Planer til Forandring
af Boligforholdene paa Regensen, som paa Foranledning af Stipendiebestyrelsen
have været udarbejdede, deriblandt ogsaa Projekter gaaende
ud paa i de gamle Bygninger at indrette Eneværelser for Alumnerne med
egen Indgang i Stedet for de nuværende Kontubernallejligheder, derved
at der anbragtes Midterkorridor i alle Fløjene. Men trods det, at Udvalget
i Almindelighed finder, at det vil være fuldt forsvarligt, at der kun
tildeles hver af Alumnerne et Værelse, mener man dog, at saavel økonomiske
Hensyn som ogsaa selve Forholdene i de nuværende Bygninger
i høj Grad tale til Fordel for den i Bemærkningerne til Lovforslaget
udviklede Plan, hvorefter Lejlighederne i alt væsentlig omdannes til
Dobbeltværelser for hver af Alumnerne. Der findes derfor intet at
bemærke hertil.
Derimod vil der efter Udvalgets Mening ikke være tilstrækkelig
Grund til ogsaa at indrette den ny Tilbygning efter det samme System
med Dobbeltværelser, saa meget mindre som dette medfører, at der kun
skaffes Plads til 90 Alumner mod nu 100. Udvalget indstiller derfor, at
Opførelse af den ny Tilbygning betinges af, at der i denne indrettes
Enkeltværelser, og at der herved skaffes Plads til 48 Alumner — eventuelt
50, for saa vidt det maatte ønskes at have to Reserveværelser.
Hvad dernæst angaar Spørgsmaalet om eventuelt at skaffe udvidet
Passage forbi Rundetaarn ved Anbringelse af en saakaldt Buegang i
Fløjen ud mod Købmagergade, da er der i Udvalget forskellige Meninger
om Nødvendigheden heraf. Udvalget vil dog ikke modsætte sig, at der
ved Opførelse af den ny Bygning og Omdannelsen af de nuværende
tages fornødent Hensyn til, at der — forsaavidt den omhandlede Buegang
ikke kommer til Udførelse samtidig — senere kan skaffes anden Plads i
Stedet for de Lokaler, som derved gaa tabte i den mod Købmagergade
vendende Fløjs Stueetage. Det maa i saa Tilfælde være en Forudsætning,
at Københavns Kommune ikke alene afholder de med Buegangens Anbringelse
forbundne Omkostninger og dermed i Forbindelse staaende Indretning
af Lokaler i den ny Bygnings Kvistetage, men tillige de Bekostninger,
der have været en Følge af, at man ved Opførelsen af NybygDet
akademiske Legat- og Stipendievæsen. 631
ningen har maattet træffe de Foranstaltninger, der i Henhold til Byggeloven
kræves for at kunne benytte Tagetagen til Beboelse. Ved Ændringsforslag
Nr. 2 foreslaas det at give Ministeren den i saa Henseende fornødne
Bemyndigelse.
Angaaende Nødvendigheden af allerede nu ved Gennemførelsen af
Byggeforetagendet at tage de her anførte Forhold i Betragtning, saavel
som Muligheden af i den ny Bygning at skaffe Plads til flere Alumner,
henvises til den som Bilag trykte Skrivelse*).
Da Udvalget gaar ud fra, at det i Lovforslaget nævnte Beløb,
300,820 Kiv, skal strække til ogsaa efter den her anførte Forudsætning
om Indretning af Plads for mindst 100 Alumner, og der ikke i øvrigt i
Forslaget indeholdes nogen Angivelse af, hvorledes Ombygningen og Udvidelsen
skal foretages, vilde det muligvis kunne siges at være overflødigt
at stille nogen Ændring til Forslaget herom. Af Hensyn til, at Forslaget
i det andet Ting er vedtaget ud fra den Forudsætning, at der skal indrettes
Dobbeltværelser ogsaa i den ny Bygning, og at der kun skaffes
Plads til 90 Alumner, turde det dog være det rigtigste, at der i selve
Forslaget indføjes en Bestemmelse om, at Udvidelsen og Ombygningen
skal foretages saaledes, at der skaffes Plads til mindst 100 Alumner.
I Henhold hertil stilles følgende
Æ n d r i n g s f o r s l a g .
Af Ordføreren:
1) Der tilføjes Forslagets Tekst: „under Forudsætning af, at der
herved skaffes Plads til mindst 100 Alumner".
2) Lovforslagets Tekst bliver § 1, og der tilføjes følgende
*) Af 20. Februar 1906 fra kgl, Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch:
T meget ærede Skrivelse af 19. ds. har Universitetet opfordret mig til at besvare
følgende Spørgsmaal;
1. Om de foreslaaede Bygningsforanstaltninger ved Regensen kan gennemføres
paa en saadan Maade, at det nuværende Antal Lejligheder for Alumner ikke
formindskes, og
2. om Nybygningen kan foretages paa en saadan Maade, at der intet foregribes
med Hensyn til Ændringer i en nær Fremtid af de mod Købmagergade vendende
Fløje, samt
3. hvilke Forandringer der ere i Forslag for sidstnævnte Fløjes Vedkommende?
Til Besvarelse heraf tjener:
ad 1. Der kan skaffes Plads til det nuværende Antal Alumner, naar der i
den nye Tilbygning indrettes lutter Eneværelser.
ad 2. Ja. Men da der ved eventuel Anlæg af en Buegang mod Købmagergade
vil tabes 7 Værelser (Viceprovstens Lejlighed og 3 Alumne værelser) maa man
ved Nybygningens Opførelse holde sig den Mulighed aaben at kunne indrette et
tilsvarende Antal Kvistværelser i dennes Tagetage. For senere at kunne indrette
Beboelse i Tagetagen, maa der i Henhold til Byggeloven træffes forskellige loranstaltningor
straks ved Bygningens Opførelse, idet Trapper, Skorstene og Tagkonstruktion
maa indrettes herefter.
Saafremt Buegangen kommer til Udforelse, maa Kommunen formentlig dække
alle med Kvistværelsernes Opførelse forbundne Udgifter, i modsat lald maa de
Foranstaltninger som træffes for at holde Muligheden for disse aaben, betales af
Kommunitetet.
ad 3. De i Lovforslaget projecterede Forandringer i Højene mod Købmagergade
gaar ud paa at flytte Biblioteket fra Kirkefløjens 1ste Sal til de underliggende
2 Alumneværelser, samt indrette et Studenterkøkken i Gavlen af Kannikestrædefløjen
samt et Par mindre Forandringer i Viceprovstens Lejlighed.
632 Universitetet 1908—1909.
Ny § 2.
Ved Opførelse af den ny Bygning bliver der at tage Hensyn til, at
der i Kvistetagen kan indrettes Beboelse. Opnaas Overenskomst med
Københavns Magistrat om Anlæg af en Buegang i Fløjen ud mod Købmagergade,
blive saavel Omkostningerne herved som ved den forannævnte
Omordning af Kvistetagen at afholde af Københavns Kommune".
Efter at det saaledes ændrede Forslag var vedtaget af Folketinget
(2den Behandling 23. Marts 1906, 3dje Behandling 26. s. M.) og oversendt
til Landstinget, blev det efter en eneste Behandling 29. Marts 1906 vedtaget
af dette Ting, jfr. Landst. Tid. 1905—06, Sp. 1341—42.
Den 6. April 1906 stadfæstede Kongen derefter følgende
Lov om Byggeforetagender for Regensen.
Én-
Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til af
Kommunitetets Midler at anvende et Beløb af 300,820 Kr. til Regensens
Ombygning og Udvidelse ind paa Trinitatis Præstegaards Grund under
Forudsætning af, at der herved skaffes Plads til mindst 100 Alumner.
§ 2 .
Ved Opførelse af den ny Bygning bliver der at tage Hensyn til, at
der i Kvistetagen kan indrettes Beboelse. Opnaas Overenskomst med
Københavns Magistrat om Anlæg af en Buegang i Fløjen ud mod Købmagergade,
blive saavel Omkostningerne herved som ved den forannævnte
Omordning af Kvistetagen at afholde af Københavns Kommune.
C. Erhvervelsen af 1 rinitatis Præstegaard.
Efter at Konsistorium underhaanden havde faaet Meddelelse fra
Sognepræsten for Trinitatis Kirke om, at der fra anden Side var fremsat
et Bud paa Trinitatis Præstegaards Grund, anmodede det under 1. Marts
1905 Ministeriet om, at dette ikke vilde meddele sit Samtykke til Grundens
Salg, forinden det havde givet Universitetet Lejlighed til at udtale
sig om Erhvervelse af Grunden for Kommunitetet.
Da Udvalgsbetænkningen af April 1905 var afgivet, udbad Konsistorium
sig Kvæstors Ytringer, for saa vidt angik Planen til Regensens
Om- og Tilbygning i Almindelighed, og Kvæstor udtalte derefter 23. Maj
1905 følgende:
„Da der i Aaret 1886 af Sognepræsten ved Trinitatis Kirke blev
gjort Bestyrelsen for Kommunitetets Stipendievæsen et Tilbud om Afhændelse
til Kommunitetet af en Del af Præstegaardens Grund ud mod Krystalgade,
forlangtes der en Købesum af 60 Kr. for Kv.-Alen. I det nu
foreliggende Spørgsmaal om Erhvervelse for Kommunitetet af hele Præstegaardens
Areal er der af mig anslaaet en Købesum af 70 Kr. for Kv.-Al.
Efter senere fra fremmed Side fremsat kontant Bud overfor Sognepræsten
maa jeg imidlertid nu anslaa Købesummen til 80 Kr. for Kv.-Al. Dersom
denne Forandring i Kalkulen tiltrædes, ville Forhøjelser med 15,320 Kr.,
nemlig 10 Kr. for hver af 1,532 Kv.-Al., indtræde i Udvalgsbetænkningens
herhen hørende Regnestykker paa Siderne 611, 612, 614, 617 og 618 men
herom vil jeg nærmere kunne udtale mig, naar Sagen paany maatte komme
til min Erklæring til en Tal-Behandling af dens Enkeltheder.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. (i33
I øvrigt maa jeg ganske tiltræde den i Udvalgsbetænkningen anbefalede
Plan for Omdannelse af Regensbygningens gamle Del og en Nybygning
paa den indkøbte Præstegaards Grund, navnlig ogsaa saaledes at
der i den helt igennem forbedrede Regens med ny Tilbygning i det hele
bliver Plads for 88 Alumner, mod at der tilvejebringes Huslejegodtgørelse
for de 12 Alumner, som have haft Plads i selve den nuværende, paa 100
Boliger indrettede Regensbygning.
At det Indkøb af Præstegaardsgrunden, som er en Forudsætning for
Gennemførelsen af fornævnte Plan, vil forøge Værdien af det nuværende
Regensareal, saafremt der en Gang i Tiden skulde blive Spørgsmaal om
dettes Afhændelse, er berørt i Udvalgets Betænkning. Naar der i denne,
i Modsætning til saadan Afhændelse, tilraades en Udvidelse af Regensen
paa dens nuværende Plads ved Indkøb af Præstegaardens Grund, tillader
jeg mig at bringe i Erindring, at et saadant Indkøb vil være en Generhvervelse
af den Del af den oprindelige Regens, der til Brug blev overladt
Sognepræsten ved Trinitatis Kirke som den daværende Studenterkirke,
men ved Højesterets Dom af 29. Januar 1896 blev anset i hvert Fald ved
Hævd at være gaaet over i Præsteembedets Eje paa Kirkens Vegne."
Under 21. Juni 1905 modtog Konsistorium derefter fra Ministeriet
til Erklæring et Andragende fra Sognepræsten ved Trinitatis Kirke om
Tilladelse til, at hans Embedsbolig maatte afhændes, saaledes at den indvundne
Kapital frugtbargjordes for Embedet. Herover udtalte Kvæstor
sig i Skrivelse af 27. s. M. saaledes:
„En Erhvervelse af den ovennævnte Præstegaard til den Pris, hvorfor
den efter Andragendet synes at kunne faas, nemlig 80 Kr. pr. • Alen, vil
formentlig blive til Fordel for Kommunitetet, selv om det eventuelt maatte
blive bestemt at flytte Regensen andetsteds hen, idet Udgiften til denne
Flytning maatte blive at tilvejebringe ved Salg af den nuværende Regens
med dertil hørende Grund, og denne i saa Fald i sin Anvendelse til et
stort Forretningsforetagende og dermed i sin Værdi vilde vinde ved at
forøges med Præstegaardens Grund, saaledes at Udgiften til dennes Erhvervelse
rigeligt vilde betale sig. Og dersom det derimod maatte blive
bestemt at lade Regensen blive paa sin nuværende Plads, vil en Forbedring
af Regensen bedst kunne opnaas ved at inddrage Præstegaardens Grund
under de Byggearbejder, der ogsaa i hygiejnisk Henseende maa foretages
ved den nuværende Regens. Selv om det endelig maatte blive bestemt
baade at ombygge den nuværende Regens, men uden Udvidelse af dennes
Arealomfang, og tillige søge en ny Regens opført andetsteds, vil Kommunitetets
Ejendomsret til Præstegaarden gøre det muligt i Raadigheden
over denne at sikre den paa sin nuværende Grund forblivende Regens
imod et utaaleligt Naboskab. Det kan derfor ikke ses rettere end, at en
Erhvervelse af præstegaarden for Kommunitetet vil være fordelagtig for
dette, hvilken Gang end den højst fornødne Bestemmelse om forbedrede
Regensforhold maatte faa, og at en saadan Erhvervelse ikke vil foregribe
Resultatet af de Overvejelser, der i saa Henseende finde Sted.
I Henhold til, hvad foran er anført, maa jeg endog indstændigt anbefale
Konsistorium, at der overfor Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
udtales Ønske om at træde i Forhandling angaaende Erhvervelse
for Kommunitetet af Trinitatis Præstegaard, saaledes at det eventuelle
Universitetot 1908 —1909.
Resultat kan blive Genstand for Lovgivningsmagtens Bestemmelse under
den forestaaende Rigsdags Samling."
Konsistorium indstillede derefter 30. Juni 1905 til Ministeriet i Overensstemmelse
med Kvæstors Forslag, idet det udtalte, at det med Kvæstor
var ganske enigt i, at Generhvervelsen for Kommunitetet af Præstegaardens
Grund, der var frakommet Kommunitetet ved Hævd, var højst
ønskelig, hvad Udfald Sagen om Regensens Omordning end maatte faa.
Konsistorium tilføjede, at de Lysningsservituter, som tilkom Præstegaarden
over Regensgrunden, vilde være til Hinder for dennes eventuelle frie
Udnyttelse.
Efter at Konsistorium under 22. Sept. 1905 havde besvaret en Forespørgsel
af 18, Aug. s. A. fra Ministeriet om, hvorvidt Regensen eventuelt
vilde kunne nøjes med at erhverve den bageste Halvdel af Grunden mod
Krystalgade — ca. 800 Kvadrat Alen —, derhen, at Konsistorium maatte
formene, at en eventuel Udvidelse af Regensen maatte kræve hele Præstegaardens
Grund, og efter at Konsistorium som foran under A. nævnt under
4. Novbr. s, A. havde indstillet, at hele Grunden indkøbtes til Kommunitetet,
blev Forslag herom optaget i Lovforslaget om Byggeforetagender
for Regensen, se under B. Da denne Lov var stadfæstet, anmodede Ministeriet
19. April 1906 Konsistorium om gennem Universitetskvæsturen at
foretage de til Erhvervelsen fornødne Skridt. Disse blev derefter foretagne,
og efter at Ministeriet havde modtaget Svar fra Patronatet for
Trinitatis Kirke angaaende Afhændelse af Præstegaarden med tilhørende
Grund til Kommunitetet for en Pris af 80 Kr. pr. Kvadrat Alen, anmodede
Ministeriet 24. Sept. 1900 Konsistorium om at forelægge det Koncept
til Skøde til Godkendelse.
Efter Konsistoriums Anmodning udarbejdedes derefter i Kvæsturen
Udkast til Skøde, der af Kvæstor indsendtes til Konsistorium 30. Okt.
1900 og af Konsistorium indsendtes til Ministeriets Godkendelse 1. Novbr. s. A.
Skødet, der blev udstedt 27. Marts 1907 og tinglæst 13. Maj s. A., var
saalydende:
Skøde.
Underskrevne Københavns Magistrat som Patron for Trinitatis Kirke
og Sognepræst ved samme, Pastor Peter Nielsen Petersen, paa Præsteembedets
Vegne erklære herved at have solgt til Københavns Kommunitet
den Trinitatis Kirke tilhørende og af dens Sognepræst beboede Præstegaard,
Matr. Nr. 48 i Stadens Klædebo Kvarter, St. Kannikestræde Nr. 4, !
paa følgende Vilkaar:
1.
Det solgte bestaar af ovennævnte Ejendom med Grund, der efter
Maalebrev af 14. Februar 1907 udgør 1,507 Kvadratalen, de paastaaende
Bygninger, disses grund-, mur- og nagelfaste Tilbehør og ivrige rette Tilliggende
og Tilhørende, derunder de lovbefalede Brandredskaber, alt saaledes,
som det nu er og forefindes og med de Rettigheder, Byrder og
Forpligtelser, hvormed det har tilhørt Kirken og Præsteembedet.
2.
Det solgte har fra April Flyttedag 1900 staaet for Køberens Regning
og Risiko, hvorfor ogsaa Københavns Kommunitet i Tilfælde af Ildsvaade
oppebærer Assurancesummen.
Det akademiske Legat- og Stipendievæseu. 635
3.
Ejendommen tiltrædes strax. Køberen betaler alle fra den 1. April
1906 forfaldende Skatter og Afgifter og oppebærer Lejeindtægten af Ejendommen
fra April Flyttedag 1906 at regne.
4.
Købesummen udgør 80 Kr. pr. Kvadratalen, altsaa, da Grunden udgør
1,567 Kvadratalen. 125,360 Kr. Den her nævnte Købesum paa 125,360
Kr. er berigtiget ved, at Køberen:
a) har lovet at overtage eller indfri et paa Præsteembedet hvilende
Laan af Trinitatis Kirkes Midler. Det nævnte Laan, der forrentes
med 4 pCt. p. a. og afdrages med 155 Kr. i hver 11. Juni og 11. December
Termin, overtages med den Restsum, hvortil det ved det af
Sognepræsten i 11. December Termin 1905 erlagte Afdrag er nedbragt,
nemlig 1,860 Kr.
og forrentes af Køberen fra April Flyttedag 1906 at regne.
Det af Sognepræsten i Juni og December Terminer 1906
erlagte Afdrag paa 310 Kr. godtgøres ham saaledes af Køberen
uden Afgang i Købesummen.
b) kontant har udbetalt 123,500 Kr.
med Renter å 4 pCt. p. a. fra April Flyttedag 1906 at regne.
125,360 Kr.
5.
Omkostningerne ved denne Handels Berigtigelse — herunder dog
ikke Salær til en af Sælgeren benyttet Sagfører — bæres af Køberen.
6.
Køberen er kendt med, at der den 5. Maj 1845 er læst en under
23. April 1845 af Ejeren af Matr. Nr. 47 i Klædebo Kvarter udstedt Deklaration
om, at der ikke kan vindes Hævd paa nogle Ruder, der med
Konsistoriets Tilladelse bleve anbragte i den østre Gavl af bemeldte
Gaard ind til den Trinitatis Kirke tilhørende Gaard, Matr. Nr. 48 i
samme Kvarter, ligesom den allerede vundne Hævd paa trende smaa Lysaabninger
frafaldes, at der den 3. Oktober 1887 er læst en Skrivelse fra
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til Konsistorium af 16.
April 1887, hvorved Ministeriet i Anledning af, at Inspektionen for Trinitatis
Kirke agtede at bortsælge et Stykke af Præstegaardens Grund,
bifaldt, da den nævnte Grund formentlig tilhørte Kommunitetet, at der
læstes paa Præstegaardens Folio, altsaa nyt Matr. Nr. 48 i Klædebo
Kvarter, det originale Skøde af 10. August 1618 hvorved bemeldte Grund
blev reserveret Kommunitetet, samt at Trinitatis Kirke og Præsteembede
ikke have tinglæst Adkomst paa Ejendommen.
Og da Køberen som i § 4 meldt, har opfyldt nærværende Skøde
forsaavidt angaar den der ommeldte Købesum paa Et Hundrede og Fem
og Tyve Tusinde, Tre Hundrede og Tredsindstyve Kroner med Renter
å 4 pCt. p. a. fra April Flyttedag 1906, og iøvrigt har tilsagt at ville
holde sig Skødets Bestemmelser efterrettelig, saa skøder og overdrager
undertegnede Kjøbenhavns Magistrat som Patron for Trinitatis Kirke og
derhos medundertegnede Sognepræst Peter Nielsen Petersen paa Trinitatis
OO
Universitetets Aarbog.
G36 TJuiversitetet 1908—1909.
Præsteembedes Vegne herved til Kjøbenhavns Kommunitet den foran omhandlede
Ejendom, Matr. Nr. 48 i Stadens Klædebo Kvarter, St. Kannikestræde
Nr. 4, med de Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed Trinitatis
Kirke med Præsteembede have ejet den, idet der indestaas for Vanhjemmel
efter Loven.
.Renterne af Købesummen, 125,360 Kr., i Henhold til Skødets Post 4
udgjorde 5,057 Kr. 02 0., derunder Renterne af det i Skødets Post 4 a.
nævnte Laan, der indfriedes 24. Juni 1907. Omkostningerne ved Købet
udgjorde 1,964 Kr. 93 0.
1). Nybygningens Opførelse og den gamle Regens' Forandring.
Efter at Loven om Byggeforetagender for Regensen var stadfæstet,
anmodede Ministeriet 19. April 1906 under Henvisning til, at den stadfæstede
Lov paa flere Punkter var forskellig fra det i sin Tid Rigsdagen
forelagte Lovforslag, Konsistorium om at ville lade Bygningsinspektør
Borch udarbejde endelige Planer til Byggeforetagendets Gennemførelse,
hvilke Planer derefter vilde være at indsende til Approbation af Ministeriet.
Konsistorium anmodede derefter 21. s. M. Bygningsinspektøren
om at udarbejde Planerne, og efter at han havde henstillet til Konsistorium
at udvælge en Mand, med hvem han kunde forhandle om Planens Detailler,
valgte Konsistorium 5. Maj s. A. Regensprovst, Professor Jul.
Lassen dertil.
15. Juni 1906 modtog Konsistorium Planerne fra Bygningsinspektøren
med følgende Skrivelse:
„Hermed følger til det høje Konsistoriums Betænkning Forslag til
Om- og Tilbygning af Regensen, udarbejdet i Samraad med Hr. Professor
Dr. jur. Jul. Lassen. Efter Lovens Forlangende er Planen lagt saaledes,
at der, for det Tilfælde, at Københavns Kommune vil bekoste en Buegang
mod Købmagergade, kan skaffes Erstatning for de herved tabte Værelser
ved at indrette en Del af Nybygningens Tagetage til Beboelse, og saaledes
at der i alt bliver Plads for 100 Alumner, fordelte paa følgende Maade:
i Tilbygningen 57, med Eneværelse.
i gamle Del 3, med do.
— 30, med 2 Værelser for hver A.
— 10, med Fællesstue, to og to.
I tidligere Kommissionsmøder har været udtalt Ønsket om at faa
nogle disponible Værelser til Brug under Istandsættelser eller i Sygdomstilfælde
og hertil er i Forslaget henlagt 6 Stuer, nemlig: 3 Stk. paa 6.
Gang, alle vendende mod Gaarden, og med ret daarlige Lysforhold (ved
Projektets Udarbejdelse har det været Formaalet at undgaa stadig Benyttelse
af de daarlige Gaardværelser paa 6. Gang), et Værelse i Stueetagen
af Nybygningen mod Kannikestræde og 2 Kvistkamre i den nye Krystalgadefløj.
Saafremt det rnaatte findes, at de i Planen med 7—8 mk. Værelser
i den gamle Del ere for smaa for 2 Alumner, foreslaas den ene
henflyttet til Reserveværelset mod Kannikestræde, hvorefter der kun bliver
5 Reserverum.
Portnerlejligheden, der er meget maadelig, foreslaas udvidet med 2
Værelser fra 4. Gangs Stueetage mod Kannikestræde, hvilke kan sættes i
direkte Forbindelse med den gamle Lejlighed. De to Værelser paa PorDet
akademiske Legat- og- Stipeudievæsen. 637
tens venstre Side, overfor Portneriejligheden, indrettes til Karlekammer
og Opholdsrum for Nattevagten. Endvidere er anbragt et Karlekammer
i Nybygningen ved 7. Gang, imod Baggaarden.
Det nuværende Karlekammer i Kælderen bag Studenter-Køkkenet
foreslaas anvendt til Spisestue for Betjeningen og det foranliggende Studenterkøkken
til Opvask og Thekøkken for denne.
Paa 1. Sal i Krystalgadefløjen, mellem 1. og 2. Gang, indrettes Bolig
for Vieeprovsten, med Kontor, 3 Værelser, Køkken og Spisekammer, W. C.
og Værelse for en Husholderske. I Regensprovstens Lejlighed findes kun
et — ret lille — Pigekammer, hvilket er utilstrækkeligt, hvorfor det bag
Køkkenet liggende Værelse indrettes til Pigekammer, med Dør til Køkkenet.
Samtidig maa det tilraades at forsyne Lejligheden med Badeværelse,
hvilket bekvemt kan indrettes paa 2, Sal, som vist i Planen. Ved Siden
af Badeværelset indrettes W. C. Da Lejligheden ved Indretning af Badeværelse
mister et Soveværelse, lægges en Alumnelejlighed fra 6. Gangs
Gaardside til Lejligheden. Skillerummet mellem disse to Værelser bør
maaske fjernes for at faa et godt Værelse ud deraf?
Thekøkkener for Alumnerne, forsynede med Gas og Vand, ere fordelte
paa de forskellige Gange, saa ligeligt som Forholdene tillader det.
Paa 1. og 2. Gang med deres forholdsvis faa Beboere anses det for
tilstrækkeligt kun at have et Køkken pr. Gang, liggende i Stueetagen, som
vist i Planen. 3. Gang faar et større Fælleskøkken i Stueetagen, med
Vindue mod Buegangen, 4. Gang Køkken paa 1. og 2. Sal, 6. og 7. Gang
have 3 Fælleskøkkener.
Tverbygningens Beboere have i hver Etage Køkken i den lille Udbygning
mod Baggaarden og endelig har 9. Gang ligeledes Køkken for
hver Etage, saaledes at der ialt bliver 15 Stk. Thekøkkener.
I disse foreslaas opsat Smaaskabe til Opbevaring af Madvarer og
Porcelæn, et Skab pr. Alumne, c. l1/^ Al. højt og 3/4 Al. bredt, stillede
over hverandre i 2 Etager. Saavel fra Thekøkkener som fra alle Værelser
i Nybygningen bliver Aftræksrør med Ventiler.
Under Nybygningen indrettes overalt Kælder. Kælderne under Fløjene
mod Sidegaderne ere lave og benyttes til Brændeoplag, medens Kælderne
under Tværfløjen er gjort højere og indrettes til Fægtesal, Bad, W. C. m. m.
Fægtesalen er c. 1572 Al. lang og c. 7 Al. bred og bliver ret godt
belyst, da der foran denne og Badet udgraves i Gaarden for en stor,
gennemløbende Lyskasse. Gennem Fægtesalen er Adgang til Baderummet,
hvori opsættes 4 Styrtebadsindretninger og hvor der er Plads for 12 å 16
!
Badende til Afklædning, idet en Del af Korridoren bag Badet opvarmes.
Efter de Erfaringer der haves fra Kommuneskolerne er 4 Styrtebade tilstrækkeligt
i Forhold til Alumnernes Antal, idet Badet gennemsnitligt
kun tager å 3 Minutter pr. Persona. I Rummet bag Badet opsættes
en Kedel med tilhørende Beholder, for Opvarmning af Vand til tempereret
Brusebad, og det er Hensigten, til visse bestemte Tider, f. Ex. Lørdag
Formiddag at lade Varmtvandskedelen fungere.
Derimod er det fundet uhensigtsmæssig at indrette Karbad. Et eller
to Kar vilde være ganske utilstrækkeligt i Forhold til de Badendes Antal,
og det vilde være ganske uoverkommeligt i finansiel Henseende at indrette
saa mange Karbade, som vilde være nødvendige for Alumnerne.
Desuden haves jo en offentlig Badeanstalt saa nær Regensen, at det
638 Universitetet 1908—1909.
ikke er forbundet med nogen nævneværdig Ulempe for Alumnerne at
søge dertil.
I Fløjen mod Krystalgade er anbragt en Port for Arbejdskørsel, Adgang
for Haandværkere, Dagrenovation etc., da ellers al saadan Trafik
skal ske gennem Hovedporten, hvilket maa anses for uheldigt. Den forreste
Del af Porten — imod Gaarden — er aaben, og herigennem er Adgang
til Hovedtrappen paa 9de Gang. I Midten af Portrummet sættes
Portfløj, og ligesaa imod Gaden. Mellem disse to Porte bliver da et Aflukke,
hvor Skarnkasser for Dagrenovation opstilles og Afhentningen af
disse kan da ske uden Gene for Beboerne. I Baggaarden er angivet Plads
for Reservebeholdere, der sikkert ville være nødvendige i Vintertiden, og I
som kunne udføres gennem Kældergangen under Kannikestrædefløjen.
Klosetforholdene ordnes saaledes, at der for de 57 Beboere i Nybygningen
er 4 W. C., 1 Stk. pr. Etage, medens der for Beboerne i den gamle ,
Del lægges 4 Stk. W. C. i Kælderen under Tværfløjen. Til disse sidste er
Adgang saavel fra Baggaarden som — gennem Cyclestalden — fra Forgaarden.
Endvidere er her W. C. for Portner og Karle, med særlig Nedgang
fra Gang 7. I Kælderen under Provstens Lejlighed lægges W. C. |
for Pigerne og i Vaskekælderen indlægges W. C. for den kvindelige Betjening.
I Baggaarden sættes Pissoir og et Redskabsrum, opført af Monier
og Bølgeblik. Foruden Cyclestalden i Tverbygningens Kælder indrettes
ogsaa Kælderen under Kirkefløjen til Cycler,
I Kirkefløjen indrettes Stueetagen til Bibliotek og Udlaansrum,
det tidligere Biblioteksrum paa 1ste Sal lægges til Læsestuerne. Skorstenene
maa forandres og Hovedtrappen fornyes. I Kælderrummene lægges
Betongulv, i Fægtesal og Bad Papyrolith, ligesaa i Tverfløjens Stueetage,
iøvrigt overalt Bræddegulv paa Træbjælker. Samtlige Facader opføres
af røde Sten og dækkes med Tegl, herfra undtaget Baggaardens
Fagader, der hvidtes. Nedrivningen af den gamle Præstegaard vil antageligt
være tilendebragt i Løbet af December Maaned d. A. og den nye Tilbygning
færdig til Beboelse i Februar 1908, hvorefter Forandringerne i
den gamle Del komme til Udførelse og antageligt ville være fuldførte
efter Ferien 1908.
Efter at Konsistorium har behandlet Sagen, foreslaas denne sendt
til Bygningskommissionen, og først naar Tilladelse til at bygge som projekteret
foreligger, findes det at være Tid at sende Sagen — gennem
Konsistoriet — til Ministeriets Approbation."
Konsistorium meddelte 28. Juni 1906 Bygningsinspektøren, at det
tiltraadte Forslaget, dog at det vilde finde det rigtigst, at det for den
kvindelige Betjening beregnede Kloset, som i Forslaget var anbragt i
Vaskekælderen, blev anbragt andetsteds i 6te Gangs Kælder.
Under 31. Okt. 1906 modtog Konsistorium derefter en saalydende
Skrivelse fra Bygningsinspektøren:
„Herved meddeles det høje Konsistorium, at Bygningskommissionen
i Skrivelse af 26. ds. har approberet de indsendte Tegninger vedrørende
Om- og Tilbygninger ved Regensen, idet der kun af Brandhensyn stilles
forskellige Fordringer med Hensyn til Anbringelse af Mellemdøre, hvilke
dog ikke bevirke Ændringer i den af Konsistorium opproberede Plan eller
forøger Omkostningerne. Endvidere skal, inden Bygningen tages i Brug,
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. G39
udstedes tinglæst Deklaration om, at Thekøkkener med under 15 Kvadratalen
Gulvflade ikke maa benyttes til Natteophold.
I Henhold til Loven om Regensen er der i Nybygningen skaffet
Plads til de Værelser, der tabes ved Anlæg af en Buegang mod Købmagergade,
ligesom Viceprovstens Lejlighed flyttes til Krystalgadefløjen m. v.
Disse Foranstaltninger medfører en Udgift af Kr. 22,600, som maa refunderes
af Københavns Kommune, saafremt Buegangen kommer til Udførelse.
Sker dette ikke, bortfalder Flytningen af Viceprovstens Bolig samt
al indre Udstyrelse i Mellemfløjens Kvistværelse, hvorved spares 10,600
Kr., saa at der i dette Tilfælde for Staten bliver en Merudgift udover de
bevilgede 170,000 Kr. af ca. 12,000 Kr.
Naar Ministeriets Approbation paa de af Konsistoriet vedtagne Planer
foreligger, kan Nedrivningen af Præstegaarden paabegyndes og derefter
Opførelsen af Nybygningen, som under gunstige Arbejdsforhold vil
være færdig til Indflytning 1. Februar 1908. Fra dette Tidspunkt og til
Udgangen af Sommerferien 1908 vil derefter Arbejderne i den gamle Del
blive udførte."
2. Novbr. 1906 indstillede Konsistorium Planerne til Ministeriets Approbation,
saaledes at Konsistorium bemyndigedes til at lade foretage
saadanne mindre Ændringer deri, som under Byggeforetagendets Gang
maatte findes ønskelige, og som ikke medførte forøget Bekostning.
Ministeriet approberede 8. s. M. Planerne og meddelte den ansøgte
Bemyndigelse til Konsistorium, der samtidig anmodedes om nærmere at
forhandle med Københavns Magistrat om, hvorvidt samme fremdeles maatte
ønske den af Bygningsinspektøren i sin Tid udarbejdede Plan til en Buegang
gennem Facadebygningen gennemført, se herom nedenfor.
Byggeforetagenderne paabegyndtes i December 1906. Som Konduktør
ansattes Arkitekt Carl Munck.
Under Byggeforetagendernes Gang blev foruden forskellige Smaaforandringer
uden væsentlig Betydning foretaget følgende Ændringer i de af
Ministeriet approberede Planer;
6. Juni 1907 bifaldt Konsistorium et af Bygningsinspektøren fremsat
og af Regensprovsten tiltraadt Forslag om Forbedring af Læsestuen og
Musikstuen. Dette Forslag, hvis Udførelse muliggjordes derved, at alle
Lokalerne paa 1ste Sal mod Købmagergade paa Grund af Buegangens
Indretning maatte ombygges, gik ud paa at slaa den daværende Læsesal
og Musikstue sammen til en Læsesal paa c. 250 Kv. Alen, indrette det
daværende Bibliotek til Forstue (med vedliggende Toilet og W. C.) til
denne Læsesal, samt at slaa de to, nærmest Læsesalen liggende Alumneværelser
i Krystalgadefløjen sammen til en Musikstue (med Adgang til
Trappen paa 2den Gang). De to til Musikstue omdannede Alumneværelser
erstattedes med to af den af Ministeriet approberede Plans Reserveværelser.
Udgiften til disse Foranstaltninger afholdtes af den af Kommunen i Anledning
af Buegangen indbetalte Sum, se nedenfor, dog at Udgiften til
Vandklosettet optoges paa Bevillingen til den gamle Regens' Hovedistandsættelse.
Angaaende Indlæg af elektrisk Lys i de her omhandlede Lokaler
se under Afsnit I.
12. Okt. 1907 bifaldt Ministeriet efter Regensprovstens og Bygningsinspektørens
Forslag, at Værelserne i Regensens Nybygning forsynedes
med Træpanel i IV2 Alens Højde, dog kun i den Udstrækning, som de
forhaandenværende Midler tillod.
040 Universitetet 1908—1909.
Funderingsarbejdet ved Nybygningen fordyredes væsentligt derved,
at der i Byggegrunden fandtes store Latrinkuler, som nødvendigvis af
Sundhedshensyn maatte udtømmes og fjernes, samt talrige Gruber og
Grøfter, der i Fortiden har gennemskaaret Grunden i Dybder fra 2—10
Fod, og som maatte udfyldes med Beton overalt under Murværket.
Efter Planen blev den hidtilværende Yderdør til Viceinspektors tidligere
Lejlighed paa Midten af Kirkefløjen med tilhørende Trappe fjernet,
dog at Dørens runde Bue med Ornament bibeholdtes, hvorhos der i Murværket
er givet Antydning af, at her tidligere har været en Dør. Af 54
Alumner blev der indgivet Andragende om, at denne Dør — baade af
Pietetshensyn og af Hensyn til Gaardens Udseende — maatte blive indsat
igen, men dette Andragende blev afslaaet af Stipendiebestyrelsen 19.
Novbr. 1908.
Viceinspektors ny Bolig i Krystalgadefløjen toges i Brug i April 1908,
de reparerede Lejligheder i den gamle Bygnings 1ste, 2den og 0te Gang
1. Maj 1908 og Værelserne i Nybygningen 1. Juni s. A. De øvrige Lejligheder
i den gamle Bygning toges i Brug, efter at Arbejderne med Buegangen
var afsluttet, nemlig den 1. Jan. 1909. Læsestuen aabnedes den
21. Jan. 1909.
En Beskrivelse af Byggeforetagendet er givet af kgl. Bygningsinspektør,
Arkitekt Martin Borch i „Architekten" 1908—09 S. 105—11. Sammesteds
lindes Tegninger og Grundplaner af Regensen efter Om- og Tilbygningen.
Tegninger og Grundplaner af Kegensen før Om- og Tilbygningen findes i
„Architekten" 1902-03 S. 357—63.
E. Buegangen mod Købmagergade.
Efter at Københavns Magistrat under 13. Decbr. 1905 havde henstillet
til Ministeriet at søge Spørgsmaalet om en Forbedring af Færdselsforholdene
i Købmagergade mellem Regensen og Rundetaarn medoptaget
under Behandlingen af det Rigsdagen forelagte Lovforslag om en Udvidelse
af Regensen, tilskrev Magistraten 19. s. M. Konsistorium saaledes:
„Ved et Rigsdagen forelagt Forslag er Magistraten bleven bekendt
med, at Overvejelserne om Regensens Flytning eller Ombygning, som i en
Række af Aar har beskæftiget Konsistoriet, nu er afsluttede, og at man
har besluttet sig til en delvis Ombygning, saaledes at Regensen fremdeles
i en uoverskuelig Tid bevares paa sin nuværende Plads.
Under disse Omstændigheder, der udelukke en virkelig Gadeudvidelse,
maa Magistraten, hvormeget man end maatte foretrække en Gadeudvidelse,
anse det for paatrængende nødvendigt at søge gennemført Foranstaltninger,
som kan afhjælpe de værste Ulemper for Fodgængere, og man haaber
dertil at kunne gøre Regning paa velvillig Imødekommenhed fra Konsistoriet,
ligesom der af de i Landstinget faldne Udtalelser, særlig fra
Professor Matzens og Ministerens Side, er Anledning til at vente, at
Regering og Rigsdag ikke vil rejse Indvendinger mod den af Arkitekt
M. Borch i sin Tid udarbejdede Plan til ved en Buegang gennem Facadebygningen*)
at naa, hvad der under de givne Forhold kan naas til
Sikring af Personers Liv og Lemmer.
*) Se Illustreret Tidende 189G-97 Nr. 32 S. 514-15.
Det akcademiske Legat- og Stipendievæsen. 641
Magistraten har derfor henvendt sig til Hr. Borch og faaet hans
Tilsagn om Bistand ved Udarbejdelsen af Planer og Overslag samt ved
Forhandlinger med Konsistoriet om Erstatning for Ulemper ved Planens
Gennemførelse. Saafremt Enighed om disse Punkter opnaas, vil Bevilling
blive søgt til Sagens Gennemførelse, der maa lægges i Arkitekt
Borchs Haand.
Magistraten har tilskrevet Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
om Sagen og anmodet Ministeriet om ved Lovens Behandling at
tage fornødent Forbehold; selve Ombygningen kan afpasses efter Tid og
Lejlighed og behøver ikke at iværksættes, før de paatænkte Nybygninger
ere opførte,"
Konsistorium indsendte 21. Decbr. 1905 denne Skrivelse til Ministeriet
med Bemærkning, at Gennemførelsen af den saaledes fremsatte
Plan ikke vilde støde paa nogen Vanskelighed fra Universitetets Side.
Om Spørgsmaalets Optagelse under Porhandlingerne om Loven om
Byggeforetagender for Regensen henvises til Afsnit B. (Folketingets Finansudvalgs
Betænkning og Lovens § 2). Efter at Loven var vedtaget,
anmodede Ministeriet 8. Novbr. 1906 Konsistorium om nærmere at forhandle
med Magistraten om, hvorvidt samme fremdeles maatte ønske den
af Bygningsinspektøren i sin Tid udarbejdede Plan til en Buegang gennemført,
saaledes at Københavns Kommune bekostede Opførelsen af de
fornødne Rum til Erstatning for, hvad der tabtes ved Anlæg af Buegangen
— hvortil Bygningsinspektøren havde beregnet 22,600 Kr. — foruden
hvad selve Buegangen kostede, eller eventuelt saaledes, at Kommunen
afholdt førstnævnte Beløb og senere ved egen Foranstaltning lod Byggearbejdet
ved Buegangen udføre af Arkitekt Borch i Overensstemmelse
med den foreliggende Plan.
Magistraten svarede 12. Juni 1907 :
„at Kommunalbestyrelsen for at forbedre Færdselsforholdene i Købmagergade
mellem Regensen og Rundetaarn har bemyndiget Magistraten
til at søge det af Arkitekt Borch fremsatte Projekt gennemført, idet man
dog tillader sig at henstille, at de ved begge Gavlender foreslaaede Mure
i Brystværnshøjde, der spærrer to Buer hvert Sted, bortfalde, under alle
Omstændigheder Brystmuren i Gavlen hen mod Kannikestræde, da det af
Færdselshensyn vil være ønskeligt, at Fodgængere, paa saa mange Steder
som muligt, kan komme ind fra Kørebanen i Buegangen, saaledes at ingen
risikerer at blive klemt inde mellem Regensens Mur og Vogne.
Endvidere tillader man sig at henstille, at Bredden af den foreslaaede
Buegang udvides fra 4° 6" til 4° 12", hvilket efter Arkitekt
Borchs Mening kan lade sig gøre.
Til Gennemførelse af det af Arkitekt Borch fremsatte Projekt med
de foreslaaede Ændringer, har Kommunalbestyrelsen bevilget 75,000 Kr.,
og under Forventning af, at denne Sum ikke overskrides, tillader Magistraten
sig at anmode det høje Ministerium om at søge Planen fremmet."
Efter at have indhentet Erklæringer fra Bygningsinspektøren og
Kvæstor tilskrev Ministeriet 2. Okt. 1907 Magistraten saaledes:
„Efter Brevveksling med Arkitekt Borch, har Ministeriet intet imod,
at Buegangen udvides fra 4° 6" til 4° 12", samt at Bryatningsmuren mellem
Buerne nærmest Kannikestræde falde bort.
Hvad Retsforholdet med Hensyn til Buegangen, saavel Bygningen
G42 Universitetet 1908 —1909.
som Arealet, angaar, formener Ministeriet, at Regensen bør staa som
Ejer af saavel Bygningsværket som Arealet, og man skal derfor foreslaa,
enten at der mellem Kommunitetet og Kiøbenhavns Kommune oprettes et
fra begge Sider uopsigeligt Lejemaal om Arealet, hvis Størrelse, regnet
fra Buegangens Bagside til den nuværende Gadelinie, vil blive 380 Kvadrat-
Alen, saaledes at Kommunen i aarlig Leje skal betale et Beløb, der
svarer til Kommunitetets aarlige Udgifter til Eenlioldelse af Buegangen
(100 Kr.) samt Vedligeholdelse af Bygningsværket (150 Kr.); ialt 250 Kr.
aarlig, eller at der læses en Prioritet paa Ejendommen, hvorved der hjemles
Kommunen Ret til at forlange Buegangen i den projekterede Skikkelse
opretholdt til almindelig Færdsel for Fodgængere, samt at Kommunitetets
Udgifter til Renholdelse og Vedligeholdelse kapitaliseres og udbetales een
Gang for alle. Den Erstatningssum for fremtidige aarlige Udgifter, der
herefter vilde blive at udbetale af Kommunen, maatte da ansættes til
250x25 = 6,250 Kr. Ved at betale denne Sum vil da Kommunen opnaa,
at Kommunitetet paatager sig alle fremtidige Udgifter til Skatter, Renholdelse
af Buegangen og Bygningsvedligeholdelsesudgifter undtagen saadanne
Udgifter, som vedrøre Belysningsanlæget og Vedligeholdelse af
Trottoiret, ligesom alle Udgifter til Kælderen under Buegangen, saafremt
en saadan Kælder anbringes, skulle paahvile Kommunen. Hvad endelig
angaar Udgifterne ved Anlæget af Buegangen og de forøgede Udgifter
ved Omordningen af Kvistetagen i den nye Bygning samt ved Flytningen
af Viceinspektørens Lejlighed, ville de, som ogsaa i Loven om Byggeforetagenderne
bestemt, være at afholde af Kommunen, i hvilken Henseende
bemærkes, at der af Arkitekten er opstillet en Beregning over Udgifterne
ved Buegangens Anlæg, hvilken Beregning er forelagt Stadsarkitekten
med det udtrykkelige Forbehold, at Beregningen kun maatte anses for
kalkulatorisk, da en nøjagtig Beregning ikke forud lader sig foretage.
Af Kommunens Kasse bør formentlig ogsaa afholdes samtlige Udgifter
ved Forholdets kontraktmæssige Ordning, bortset fra retskyndig Bistand.
Med disse Bemærkninger skal Ministeriet udbede sig en nærmere
Udtalelse fra Magistraten."
Magistraten svarede herpaa 25. Okt. 1907, at den foretrak den i
Ministeriets Skrivelse fremsatte første Ordning, hvorefter Ministeriet 1.
Novbr. 1907 anmodede Konsistorium om at foranledige det videre fornødne
i Sagen foretaget. Konsistorium anmodede 4. s. M. Kvæstor om at indsende
Udkast til den Kontrakt, der vilde være at oprette med Magistraten,
og i Kvæsturen udarbejdedes derefter de nedenstaaende 2 Kontrakter,
nemlig I angaaende selve Indretningen af Buegangen og II angaaende
Lejemaalet om denne. Begge Kontrakter underskreves den 20. Febr. 1908
af Magistraten og den 24. s. M. af Ministeriet. Kontrakt II tinglæstes
den 2. Marts s, A. Kontrakterne var saalydende:
I.
I Anledning af, at Københavns Kommunalbestyrelse for at forbedre
Færdselsforholdene i Købmagergade mellem Regensen og Rundetaarn har
bemyndiget Magistraten til at søge gennemført den af Kongelig Bygningsinspektør,
Arkitekt Martin Borch udarbejdede Plan til en Buegang gennem
Regensbygningen mod Købmagergade, er der af Ministeriet for Kirkeog
Undervisningsvæsenet paa Kommunitetets Vegne som Ejer af Regensen
og Københavns Magistrat indgaaet følgende Overenskomst.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 643
1.
Buegangen udføres efter den af Arkitekt Borch udarbejdede Plan
dog saaledes, at Buegangen udvides fra 4° 6" til 4° 12^, samt at Brystningsmuren
mellem de to Buer nærmest Kannikestræde bortfalder.
Saafremt Kommunen ønsker, samtidigt med Buegangens Opførelse,
at bekoste i hele dennes Længde en Kælder til Anbringelse af Vand-,
Gas- og andre Ledninger, skal dette være tilladt, men Adgangen til denne
Kælder maa da være i direkte Forbindelse med Buegangen, uden at
Eegensgaarden passeres.
2.
Ministeriet forbeholder sig Valget af Arkitekt og Haandværkere til
selve Bygningsarbejdets Udførelse.
Under den nærmere Udarbejdelse af Tegningerne vil der finde Samarbejde
Sted mellem Eegensens Arkitekt og Kommunens Ingeniør- og
Arkitektkontorer om:
a) Belysningsanlæg,
b) Trottoir og
c) Ledninger i Kælderen under Buegangen.
Disse Arbejder udføres og ledes af Kommunen, dog saaledes at
Arbejdet for det dekoratives Vedkommende udføres i Samraad med Regensens
Arkitekt.
Da Bortlicitering af det egentlige Bygningsarbejde ifølge Sagens
Natur ikke lader sig gøre, vil Regensens Arkitekt, efter en af ham affattet
og af Stadsarkitekten godkendt Bygningsbeskrivelse, der nøjagtig angiver
Omfanget af det Kommunen paahvilende Arbejde, lade de valgte Haandværkere
og Leverandører give Enhedspriser for Arbejdets Udførelse og,
hvis dette ikke er muligt, Priser for Daglønsarbejde. For de større Præstationers
Vedkommende indhentes Stadsarkitektens Godkendelse af disse
Priser.
Det er en Selvfølge, at ikke alene Buegangen, men ogsaa alle andre
ved Buegangen foraarsagede Bygningsforandringer igennem samtlige Etager
af de mod Købmagergade stødende Regensbygninger betales af Kommunen.
medens Bekostningen til Anlæg af Vandkloset og Thekøkken, som
forud ikke fandtes i denne Del af Bygningen, maa udredes af Kommunitetet.
Om Enkelthederne i Ordningen af disse Forhold træffes nærmere
Bestemmelse imellem Stadsarkitekten og Regensens Arkitekt, som ogsaa
om Tidspunktet for Arbejdets Udførelse, om Nattearbejde skal benyttes
o. s. v.
3.
Angaaende Udbetalinger til Arkitekt, Konduktør, Leverandører og
Haandværkere bestemmes følgende:
1) Arkitekten lønnes af Kommunen efter akademisk Arkitektforforenings
Priskurant og erholder Dækning for Udlæg til Modeller, Tryksager
og Tegningers Mangfoldiggørelse.
2) Regensens Arkitekt antager til det daglige Tilsyn med Arbejdet
en Konduktør, der for det Arbejde, som vedrører Buegangen og bliver at
betale af Kommunen, lønnes af Kommunen med 200 Kr. om Maaneden,
at betale bagud ved Kommunens Kasse den sidste Dag i Maaneden.
Universitetets Aarbog. 24
644 Universitetet 1908—1909.
3) Leverandører og Haandværkere indsende Maanedsregning, der
attesteres af Arkitekten eller dennes Konduktør og fremsendes til Stadsarkitekten.
Udbetalingen sker ved Kommunens Kasse.
4.
Da Kommunitetet har faaet en Merudgift til den nye Regensbygning,
for at skaffe Erstatning for de ved Buegangen tabte Værelser, samt til
Flytning af Viceprovstens Lejlighed, indbetaler Kommunen den 1. Marts
1908 til Kommunitetets Kasse et Beløb af 22,600 Kr. Under Hensyn til,
at der ikke kan gives noget detailleret Regnskab for denne Sum, idet hele
det oprindelige Projekt maatte omarbejdes for at tilvejebringe de med Buegangens
Anlæg forbundne Pladsudvidelser i Nybygningen, frafalder Kommunen
Krav paa Regnskabsaflæggelse for denne Sum.
IL
I Anledning af, at der for at forbedre Færdselsforholdene i Købmagergade
mellem Regensen og Rundetaarn vil blive anlagt en Buegang
igennem de mod Købmagergade stødende Regensbygninger, er der imellem
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa Kommunitetets Vegne
som Ejer af Regensen, der i Skøde- og Pantebøgerne staar anført under !
Matr. Nr. 49 i Københavns Klædebo Kvarter, og Københavns Magistrat
oprettet følgende
Lejekontrakt.
Uagtet Buegangen bekostes indrettet af Kommunen, skal den dog
være Kommunitetets Ejendom, saavel hvad Bygningsværket som Arealet I
angaar, men da Buegangen, der vil faa en indvendig Bredde af gennemsnitlig
4° 12;/, for bestandig skal tjene til almindelig Færdsel for Fodgæn- 1
gere, men ogsaa kun i saadant Øjemed, er nærværende Kontrakt uopsige- i
lig fra begge Sider. Uden begge Parters Samtykke maa der ikke foretages
nogen Ændring ved Buegangen.
2.
Der fastsættes en aarlig Leje af 250 Kr., skriver To Hundrede og
Halvtredsindstyve Kroner, der af Københavns Kommune i hvert Aars
December Maaned, første Gang i December Maaned 1908, indbetales i
Kommunitetets Kasse. Kommunitetet paatager sig hele Renholdelsen af
Buegangen og Vedligeholdelsen af Bygningsværket, medens Kommunen
selv drager Omsorg for den fornødne Belysning og for de med dennes
Vedligeholdelse nødvendige Bygningsreparationer af Buegangen og for |
Vedligeholdelsen af Fortoget.
3.
Dersom der af Kommunen maatte ønskes indrettet en Kælder under j
Buegangen i hele dens Længde til Anbringelse af Vand-, Gas- og andre
Ledninger, skal Anbringelsen af en saadan være tilladt, men Adgangen
til Kælderen maa da være i direkte Forbindelse med Buegangen, uden
at Regensgaarden passeres. Saavel de med Kælderens Indretning som
med dens fremtidige Vedligeholdelse og Renholdelse m. v. forbundne Udgifter
skulle være Kommunitetet i alle Henseender uvedkommende.
4.
Alle Udgifter ved nærværende Kontrakts Stempling og Tinglæsning
udredes af Københavns Kommune.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 645
Da Magistraten er kendt med, at Kommunitetet savner tinglæst Adkomst
paa den ommeldte Ejendom Matr. Nr. 49 i Klædebo Kvarter, frafaldes
Ketsanmærkning i saa Henseende.
Denne Kontrakt er oprettet i 2 Exemplarer, hvoraf Kommunitetet
beholder den stemplede Original, medens Københavns Magistrat modtager
Duplikatexemplaret.
Under 17. Marts 1908 meddelte Magistraten, at en foretagen Undersøgelse
havde vist, at de nødvendige Ledninger vilde kunne anbringes i
Fortoget under Buegangen under Regensen, og at Opgravning af Hensyn
til disse Ledningers Eftersyn og Reparation ligeledes vilde kunne finde
Sted, hvorfor Magistraten ingen Interesse havde i, at den i Kontrakterne
omtalte Kælder anbragtes under Buegangen.
Et Andragende fra en københavnsk Bogtrykker om Tilladelse til at
anbringe Gadetavler i Buegangen blev efter indhentede Erklæringer fra
Regensprovsten og Bygningsinspektøren afslaaet af Stipendiebestyrelsen
21. Novbr. 1908.
Arbejdet med Buegangens Udførelse og de af denne foranledigede
Ombygninger i den gamle Regens udførtes samtidig med Regensens under F.
beskrevne Hovedistandsættelse.
F. Hovedistandsættelse af den gamle Regens.
Under 20. Juni 1907 tilskrev Bygningsinspektøren Konsistorium
saaledes:
„Ved de Forhandlinger, som gik forud for den nu vedtagne Plan
for Udvidelsen af Regensen, gjorde jeg Udvalget opmærksom paa Nødvendigheden
af at underkaste de gamle Regensbygninger en omfattende
Hovedreparation, og da Kommunalbestyrelsen har vedtaget i 1908 at lade
Buegangen mod Købmagergade komme til Udførelse, maa jeg meget anbefale,
at Istandsættelsen af de gamle Bygninger udføres samtidig hermed,
saa at hele Regensen kan være i Orden ved Udgangen af 1908,
hvorved de Studerende lider det mindst mulige ved de med Byggearbejdet
følgende Forstyrrelser. Man opnaar tillige den store Fordel, ved Istandsættelsen
af hele den øvre Del af Fagaden mod Købmagergade at kunne
benytte samme Stilladser, som anvendes ved Buegangen ; og da samtlige
Lokaler mod Købmagergade maa staa ledige under Arbejdet paa denne,
vil Istandsættelsen af de øvre Etager herover ikke kunne ske paa et heldigere
Tidspunkt.
Jeg tillader mig derfor at foreslaa det høje Konsistorium, at der
paa det kommende Aars Finanslov søges de fornødne Midler til nævnte
Hovedreparation og fremsender hoslagt Overslag over Udgiften herved, til
Beløb af Kr. 33,500. Reparationen gaar navnlig ud paa at istandsætte
Tagene og det ydre Murværk, der er i høj Grad brøstfældigt. Opskalkerne
ere gennemgaaende fortærede af Raad, hvorfor den nederste Del
af Tagstenene maa aftages, nye Opskalker og Lægter paasættes og de gamle
Tagsten, med Supplering af nye, atter oplægges. Skorstenspiberne maa
repareres, Loftsgulvene for Størstedelen fornyes og nye Skotrender henlægges,
endvidere maa alle Tagrender og Nedløb repareres og delvis fornyes.
646 Universitetet 1908—1909.
»Store Dele af Kannikestrædefløjen er i Tidens Løb bleven paaført
et Lag Kalkpuds for at skjule Brøstfældighederne i det røde Murværk, og
det er Hensigten nu at fjerne denne Puds og indmure røde Sten som
Skalmur i Stedet herfor. løvrigt vil alle mørnede Sten blive udhuggede
og erstattede med nye Sten, samt Paraderne blive rensede og omfugede.
De mange Eevner i Krystalgadefiøjens Gaardside bliver reparerede og de
skæve Piller rettede. Endelig er Vindusrammerne gennemgaaende i daarlig
Forfatning og vil for de flestes Vedkommende blive fornyede, og alt
Vindusbeslaget vil ligeledes blive aftaget og nyt paasat. Alt udvendigt
Træværk vil blive malet, og der vil i Halvdelen af Værelserne blive foretaget
Istandsættelse af Lofterne, ligesom Porten og Trappegangene ville
komme til Reparation.
9 Stk. af de daarligste Kakkelovne ville blive fornyede.
De øvrige Brøstfældigheder indvendig mener jeg at kunne afhjælpe
af Kontoen for den aarlige Vedligeholdelse.
Samtidig med, at Hovedreparationen foretages, vilde jeg meget anbefale,
at der søgtes Midler til ogsaa at forsyne Alumnelejlighederne i den
gamle Regens med Haandvaske, paa samme Maade som i den nye Bygning,
ligesom det ogsaa vilde være ønskeligt i Forstuen til Læsesalen at
faa anbragt et Toiletrum med Haandvask og \V. C. Jeg tillader mig derfor
at vedlægge et Overslag over Udgiften hertil, til Beløb af Kr. 8,000,
med Anmodning om, at dette Beløb maa blive søgt optaget paa Finansloven
for det kommende Aar."
Efter at have indhentet en Erklæring af 29. Juli 1907 fra Kvæstor
indstillede Konsistorium 31. s. M. til Ministeriet, at Bevillingerne søgtes
paa Finanslovforslaget for 1908—09. Bevillingerne blev givne paa den
nævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1205—08. At Anmærkningerne
anføres følgende med Hensyn til Bevillingen til Haandvaske: |
„Hvad angaar Forslaget om Anbringelse af Haandvaske i den gamle !
Regensbygnings Alumnelejligheder og om Indretning af et Toiletrum med
Haandvask og Vandkloset i Forstuen til Læsesalen, vil det efter Bygningsinspektørens
Overslag medføre en Udgift af 8,000 Kr. Da Forholdet
hidtil har været det, at Alumnerne selv have besørget Bortkastning af
smudsigt Vand og Forsyning med rent Vand med nogen Hjælp af Regenskoner
og Alumnernes Karle, maa det anses for uheldigt, om Alumnerne
i den nye Tilbygning, hvor der, i Overensstemmelse med Overslaget til
Bevillingen, anbringes Haandvaske, i denne Henseende skulde blive bedre
stillede end deres Kammerater i den gamle Bygning, ligesom man ved at
lægge Bortkastning af smudsigt Vand og Forsyning med nyt Vand over I
paa Betjeningen, vilde skabe en for Betjeningen i den gamle og i den :
nye Bygning forskellig Stilling, som vilde kunne medføre Ulæmper."
Ved Skrivelse af 3. Juli 1908 bifaldt Ministeriet efter Konsistoriums
paa Foranledning af Bygningsinspektøren og efter indhentede Erklæringer
fra Regensprovsten, Stipendiebestyrelsen og Kvæstor gjorte Indstilling, at |
der af den ovennævnte til Hovedreparation af den gamle Regensbygning
givne Bevilling afholdtes et Beløb af ca. 1,500 Kr. til Indlæg af elektrisk
Lys i Læsesalen, Musikstuen og Biblioteket med Forværelse.
Den til Hovedistandsættelsen givne Bevilling slog imidlertid ikke til, I
saaledes at det blev nødvendigt at søge en Tillægsbevilling paa 11,950 Kr. |
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen, 647
— nemlig 10,450 Kr. til Hovedistandsættelsen og 1,500 Kr. til det ovennævnte
Indlæg af elektrisk Lys i Læsesalen m. m. — der blev givet ved
Tillægsbevillingsloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A.
Sp. 2909—10 og 3045—46.
Herom anførtes i Bygningsinspektørens Skrivelse af 6. Aug. 1908
følgende:
„Under Udførelsen af den for indeværende Finansaar bevilgede
Hovedistandsættelse af de gamle Regensbygninger viser det sig desværre,
at disse, og da især den ældste Bygning mod Kannikestræde, er i langt
daarligere Forfatning end det har været mig muligt ved de foretagne Forundersøgelser
at kunne forudse, saaledes at en forsvarlig Istandsættelse
af Bygningen vil udkræve et betydeligt større Beløb end forudsat i mit
Overslag.
Ved Undersøgelse af Bundforholdene lod jeg saaledes bore til fast
Bund under Kirkefløjen, og fandt denne i 7 Fods Dybde, og i denne Dybde
regnedes da Undermuringen af Graardfa^aderne at skulle foretages. Men
under Arbejdets Fuldførelse viste det sig, at Undermuringen af Kannikefløjens
Gaardside maatte føres ned til en Dybde af indtil 19 Fod og i
Krystalgadefløjen til 12 å 14 Fod.
Herved er Funderingsarbejdet bleven overordentlig fordyret, idet Udgravningsgruben
har maattet gøres langt større end beregnet. Afstivningen
af Fagaden og Gruben kompliceres, og der medgaar langt flere Materialier
end forudsat.
De oprindelige Fundamenter bestaa af meget store Kampesten, der
hviler paa en ganske løs Undergrund af Dagrenovation. Disse Grundsten,
der ligger løst stablede paa hverandre, har maattet fjernes, før Undermuringen
kunde foregaa, og dette Arbejde har været særdeles brydsomt,
men da en forsvarlig Undermuring af Facaderne er det eneste Middel til
Forhindring af den hidtidige gradvise Sænkning af Murene, har jeg anset
det for ganske nødvendigt at fuldføre dette Arbejde.
Endvidere har det vist sig, at Tagreparationen ikke har kunnet indskrænkes
til det af mig beregnede Omfang, men at hele Tagfladen paa de
to Sidefløje maa omlægges.
Da man begyndte paa Tagreparationen viste det sig, at Lægterne,
som tilsyneladende saa ret velbevarede ud, overalt var ganske opraadnede
paa den Del, der ligger skjult mellem Tagspæret og Tagstenene, saa at
det blev nødvendigt helt at forny Lægtningen, hvoraf følger, at samtlige
Tagsten har maattet nedtages og efter fuldført Lægtning atter oplægges
og understryges. Foruden Bekostningen herved er Arbejdet ogsaa fordyret
derved, at der har maattet lejes Presenninger til at dække Taget
om Natten og i Regnvejr paa de Partier, hvor Tagstenene vare borttagne.
Ved at blotte Bjælkerne i de gamle Bygninger har adskillige Bjælkehoveder
vist sig angrebne af Raad, saa at nyt Træ maatte indlægges,
ligesom Gulvunderliggerne har maattet fornyes i større Udstrækning end
forudsat og Gulvene derfor har maattet opbrydes og delvis fornyes.
En uforudseelig Udgift er endvidere foraarsaget derved, at Gaardens
gamle Kloakledninger, over hvilke der ikke fandtes noget Kort, ved Opgravning
viste sig ufyldestgørende til at optage de nye Spildevandsledninger
fra Vadskekummer og W. C., saa at en gennemgaaende Fornyelse
har vist sig nødvendig.
648 Universitetet 1908—1909.
Hvad Facaderne angaar7 da viste Kannikefløjens gamle Del sig efter
Pudsens Bortfjernelse at være i langt højere Grad brøstfældig end det
ved Prøveimdersøgelsen var antaget. Store Partier af Yderskallen er helt
forvitret og omkring alle Vinduerne er Murværket ved forrige Tiders uheldige
Reparationer saa forkludret, at man maa regne med fuldstændig
Skalmuring heraf, og de øvrige Gadefagader have i sin Tid været malede
med en Oliefarve, som det ikke, som beregnet, har været muligt at fjerne
med Lud, hvorfor Farvelaget maa fjernes ved at overmejsle Murværket,
hvilket er baade sent og dyrt.
For at kunne gennemføre den paabegyndte Istandsættelse af Pegensbygningerne
paa forsvarlig Maade, vil der derfor efter foretagen Opgørelse
udkræves et Beløb ud over den givne Bevilling til:
1) Funderingsarbejder, inkl. Tømmerafstivning 3,250 Kr.
2) Lægtning, Aftagning og Oplægning af Tagsten, Pressenninger
1;800 —
3) Kloakarbejder 2,300 —
4) Tømmerarbejde ved Fornyelse af Bjælker og Underliggere. 600 —
5) Skalmuring af Fagader og Riffellmgning af gamle Sten .. • 2,500 —
10,450 Kr.,
hvilket Beløb jeg herved tillader mig at anmode det høje Ministerium om
at maatte anvende paa forventet Tillægsbevilling paa indeværende Finansaar.
Da jeg paa et tidlig Stadium af Arbejdet, hvor ovenanførte Skrøbeligheder
endnu ikke vare komne for Dagen, havde skønnet, at den givne
Bevilling vilde være rigelig til Arbejdets Udførelse, og havde henstillet til
Konsistorium, at der for muligt sparede Penge indlagdes elektrisk Lys i
Læse- og Musiksal samt Bibliotek, blev denne Foranstaltning bifaldet
saavel af Konsistorium som Ministerium.
Det viser sig jo nu ugørligt med de forhaandenværende Midler at
foretage dette Indlæg, men da det vilde være særdeles heldigt, i Rum
hvor mange Mennesker ere forsamlede, at slippe for Gasbelysning, der jo
fordærver Luften, skal jeg tillade mig at anbefale, at der paa forventet
Tillægsbevilling hertil tillades anvendt det af mig tidligere opgivne Beløb
af 1,500 Kr.
Der maa jo indlægges Belysning i disse Rum, men nu at skulle reparere
og delvis forny de gamle Gasledninger, for maaske om et Aar eller
to at gaa over til elektrisk Lys, vil dog være Pengespild, og det er selvfølgeligt
billigere nu under Istandsættelsen at foretage Indlæget end senere,
naar Vægge og Lofter ere gjorte istand."
Hovedistandsættelsen, ved hvilken Arkitekt Carl Munch var Konduktør,
udførtes i 1908.
G. Inventar til Alumnernes Lejligheder.
I en Skrivelse af 15. Okt. 1906 til Stipendiebestyrelsen fremsatte Regensprovsten
— under Henvisning til det i Udvalgsbetænkningen af April
1905 i. f. om forøget Inventarium til Regensalumnerne anførte — Forslag
til Anskaffelse af fuldstændigt Inventar til Lejlighederne i den nye Bygning.
Udgiften hertil var i et af Bygningsinspektøren givet Overslag beregnet
til 19,000 Kr., nemlig 48 Værelser å 387 Kr. = 18,576 Kr. samt
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 649
424 Kr. til Honorar for Tegninger samt Transport og Opstilling. Efter
at Stipendiebestyrelsen fra Kvæstor havde indhentet en Erklæring af 13.
Novbr. 1906, hvori denne gjorde Rede for de Betænkeligheder, der maatte
være ved at forsyne Alumnelejlighederne med fuldstændigt Inventarium,
medens han tiltraadte Tanken om Tilvejebringelse af forøget Inventarium,
anmodede Stipendiebestyrelsen gennem Regensprovsten Bygningsinspektøren
om en Erklæring i Sagen, og denne fremsendte derefter 29. s. M. Overslag
over følgende Inventariegenstande til hvert af Eneværelserne i den
nye Regensfløj, nemlig:
1. Et Arbejdsbord 1° 4" X 1° 15" med Skuffe Kr. 35
2. Et dobbelt Klædeskab med Hylder i den ene og Knager i
den anden Halvdel samt to Skuffer — 80
3. En Bogreol — 38
4. Et Natbord - 24
5. En Brændekasse med Ildtøj — 18
6. Et Spejl 14" X 18" — 5
Kr. 200
Ved Udarbejdelsen af Overslaget var Bygningsinspektøren gaaet ud
fra, at Møblerne forfærdigedes af dansk Eg, idet malede Fyrretræs-Møbler
vel var noget billigere i Anskaffelse, men i Længden vilde blive særdeles
dyre at vedligeholde. Endvidere var Inventaret vel regnet udført i ganske
enkelt Stil, men dog med en vis, til Bygningen svarende Karakter og med
særlig solide Beslag, Laase m. v. Bogreolen var tænkt udført med en
noget bredere Underdel, saaledes at der mellem denne og Overdelen bliver
en smal Plade i Bordhøjde, som kan tjene til Tobaksbord. I Natbordet
anbringes en Skuffe. Den samlede Udgift vilde med de den Gang beregnede
48 Lejligheder i Nybygningen blive 48 X 200 Kr. = 9,600 Kr. samt
600 Kr. til et Prøvesæt, Transport og Opstilling, Honorar for Tegninger
og Uforudsete Udgifter, ialt 10,200 Kr., hvilket Beløb, dersom Buegangen
mod Købmagergade kom til Udførelse, vilde forøges med _2,200 Kr. (11
Værelser å 200 Kr.) til 12,400 Kr. Dette Beløb foreslog Stipendiebestyrelsen
i en Skrivelse af 8. Decbr. 1906 at søge bevilget, idet den under Henvisning
til Bemærkningerne i Udvalgsbetænkningen af April 1905 og til
nogle af Viceinspektør, Justitsraad Skouboe meddelte historiske Oplysninger*)
udtalte, at den meget maatte anbefale, at Alumneværelserne ud-
*) Om Eegenslejlighedernes Forsyning med Bohave. (Efter Reinhardt: Kommunitetet
og Regensen). Side 91 (1ste Tidsrum 1569—1728):
Hver Lejlighed var fra først af forsynet med et fuldstændigt Bohave, der i
Tarvelighed svarede til de Værelser, for hvilke det var bestemt, og som bestod af en
Himmel- eller Standseng til to Personer, et Bord og en saakaldet Kistebænk med
to Rum, der benyttedes som Madskab. I enkelte af Lejlighederne havde private
Velgørere forøget dette Bohave; men paa den anden Side formindskedes det senere
i tiere af Værelserne, idet Bestyrelsen fra Aar 1710 vægrede sig ved at lade det
vedligeholde paa Kommunitetets Bekostning og overlod Alumnerne selv at sørge
for det manglendes Anskaffelse.
Side 308 (3die Tidsrum 1777—1818):
Af det Bohave, der tidligere hørte til Regensl ej lighederne, forsvandt i dette Tidsrum
Kistebænkene, der afløstes af Madskabe, og tildels de gamle Himmelsenge.
Alumnerne kunde i Reglen ikke længere finde sig i, at Kontubernalskabet udstraktes
endog til Nattelejet, og det begyndte derfor efterhaanden at blive Skik, at hver
650 Universitetet 1908—1909.
styredes med det ovennævnte Inventar, medens den derimod ikke mente
at kunne tilraade en Udstyrelse med fuldstændigt Inventar og navnlig
maatte anse det for rigtigt, at Anskaffelse af Seng eller andet Natteleje
og hvad dertil hører overlodes til Alumnerne.
I en Erklæring af 15. Decbr. 190G udtalte Kvæstor om dette Spørgsmaal
bl. a. følgende : „Et Skridt fremad mod at tildele Boligerne paa
Regensen et noget forøget Inventarium er allerede sket ved Lov om Byggeforetagender
for Regensen af 0, April 1906, idet der i Byggesummen er
indbefattet Udgift til Vadskeindretning, Gardinstænger og Rullegardiner til
Eneværelserne i den nye Regensfløj Naar der af det efter den hidtil
gældende Regel anskaffede Inventar her er udeladt et Madskab, har dette
sin Forklaring i, at Madskabet ifølge Indretningen af Thekøkkener med
Skabe bortfalder som overflødigt Der synes i Loven af 6. April 1906
om Byggeforetagender for Regensen at være fremtraadt den Opfattelse,
at en vis Tarvelighed fremdeles som hidtil bør raade i Indretningen af
Boligerne paa Regensen. Til Belysning af, at det foreliggende Forslag
fra Stipendiebestyrelsen om Inventar holder sig indenfor den nævnte Opfattelse,
skal jeg tillade mig at henlede Opmærksomheden paa, at det ikke
er et fuldstændigt Inventarium, hvormed de nyindrettede Regensboliger
ønskes forsynede, hvilket vil fremgaa allerede deraf, at Anskaffelsen af
Seng eller andet Natteleje og hvad dertil hører, ligesom af Sofa og Stole
fremdeles overlades til Alumnerne selv. Den overleverede Fremgangsmaade
er, at Regensalumnen selv medbringer Møbler, der ofte som Gaver
fra Slægt og Venner har Værd for ham ud over Glæden ved selv at eje
dem, saaledes at han altsaa ved sin Udtræden af Regensen dog har nogle
Møbler at begynde med under sine nye, i Regelen tarvelige Livsvilkaar.
Det er da ingenlunde Meningen i Modsætning hertil at forsyne Alumnen
under hans Ophold paa Regensen med alt det Inventar, han behøver, med
Udsigt til, at han bliver unøjsom og føler sig fremmed for dette laante
Gods, der giver det ene Værelse samme Udseende som alle andre. Tværtimod
synes Stipendiebestyrelsen i det foreliggende Forslag at have indskrænket
sig til saadant Inventar, som Alumnen ikke kan undvære uden
at tage Skade paa sin Ordenssans, medens der tillige i Kommunitetets
Interesse er taget Hensyn til, at det foreslaaede Inventar i Træ ikke beaf
de to Beboere af en Eegenslejlighed anskaffede sig en Feltseng. Bordet vedligeholdtes
derimod indtil den Dag i Dag, og efter Haanden forsynedes ogsaa de
Værelser, der ikke tidligere havde haft Klædeskab, med dette Stykke Bohave.
Side 361. (4de Tidsrum 1818—1848):
Med Hensyn til det Bohave, der i Slutningen af forrige Tidsrum fandtes i Eegenslejlighederne,
foregik der i nærværende Periode ingen væsentlig Forandring. Det
kan kun bemærkes, at der under den 1843—184G foretagne Hovedreparation af
Regensens Værelser anbragtes faste Mad- og Klædeskabe i en Del af Lejlighederne,
og at der til nogle af Eneværelserne, hvor Pladsen var meget indskrænket, paa
Stiftelsens Bekostning anskaffedes Sovesofaer.
Af den foran givne Oversigt vil det saaledes fremgaa:
1. at det oprindelig har været Meningen at give Eegensens Alumner en efter
Datidens Forhold tilstrækkeligt møbleret Lejlighed til Bolig.
2. at dette Princip aldrig helt er opgivet, selv om det efter Haanden paa Grund
af Stiftelsens økonomiske Vanskeligheder er bleven mangelfuldt opretholdt.
Særlig kan det mærkes, at man endnu saa sent som i 184G har anskaffet
Sovesofaer til nogle Alumneværelser
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 651
høver nogen Beklædning og derfor vil være billigt at vedligeholde. I saa
Henseende har Bygningsinspektøren foreslaaet Møblerne forfærdigede af
dansk Eg. idet malede Fyrretræs-Møbler i Længden vil blive særdeles dyre
at vedligeholde, medens hver Boligs Møbler efter Forslaget ikkun vil behøve
en Boning til 10 Kr. en Gang hvert 3die Aar. Om en Bevilling til
Vedligeholdelse af Inventarium i de nyindrettede Boliger i Regensens Tilbygning
vil iøvrigt Forslag kunne ske i Forbindelse med et eventuelt Forslag
til forandret Inventarium for Boligerne paa den nuværende Regens
efter deres Omdannelse ifølge Forudsætningerne for Loven af 6. April
1906. Den hidtilværende Bevilling til Inventarium til Regensens og Stipendiebestyrelsens
Kontor m. v. er med 300 Kr. indbefattet under Kommunitetets
Udgiftspost 7. b. 2., Inventarium m. v. Den af Stipendiebestyrelsen
foreslaaede extraordinære Bevilling paa denne Udgiftspost tør
haabes hos Lovgivningsmagten at møde den Velvilje mod Regensalumnerne,
der allerede har vist sig i Loven af 6. April 11)06 1 Henhold
til det foranførte skal jeg ærbødigst foreslaa Konsistorium ved en
Henvendelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet at søge
opnaaet, at der til Finanslovforslaget for 1907—08 bliver stillet Ændringsforslag
til Kommunitetets Udgiftspost 7. b. 2., Inventarium m. v.,
om en Forhøjelse af denne med ]2?400 Kr. til 13,280 Kr., hvoraf 12,400
Kr. extraordinært til 59 nyopførte Boliger i Regensens Tilbygning. Ved
denne Affattelse af Bevillingen paa Finansloven i Forbindelse med Forslagets
Begrundelse vil det formentlig være tilstrækkeligt udtrykt, at Anvendelsen
af 2,200 Kr. af den søgte Bevilling har Udførelsen af Buegangen
mod Købmagergade til Forudsætning.
Sluttelig tillader jeg mig for det Tilfælde, at denne Sag skulde indkomme
til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet for sent til at
kunne optages paa Finansloven for 1907—08, at henstille en Henvendelse
til Ministeriet om, at forommeldte Forslag om Inventar under Hensyn
til dets nære Forbindelse med Loven af 6. April 1906 om Ifyggeforetagender
for Regensen bliver stillet som Ændringsforslag til Forslag til
Lov om Tillægsbevilling for 1906—07."
Konsistorium gjorde 19. Decbr. 1906 Indstilling til Ministeriet i Overensstemmelse
med Kvæstors Forslag. Bevillingen blev ikke optaget paa
Finansloven for 1907—08, men etter en fornyet Indstilling fra Konsistorium
af 10. April 1907, der blev afgivet, fordi det efter Bygningsinspektørens
Opgivende vilde være nødvendigt, at der i Sept. 1907 begyndtes paa Arbejdet
med de forskellige Inventariegenstande, bifaldt Ministeriet under
22. s. M., at der paa forventet Tillægsbevilling for 1907—08 til Kommunitetets
Udgiftspost 7. b. 2., Inventarium m. v., maatte anvendes indtil 12,400
Kr. til Anskaffelse af Inventarium til Regensalumnernes Værelser i Tilbygningen
til Regensen, dog at af nævnte Beløb Anvendelsen af de 2,200
Kr. havde Udførelsen af Buegangen mod Købmagergade til Forudsætning.
Af Bevillingen, der blev givet paa Tillægsbevillingsloven for 1907—08,
jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 3867—68 og 3971—72, blev sparet
869 Kr. 31 0., saaledes at den samlede Udgift blev 11,530 Kr. 69 0.
Paa Finansloven for 1908—09 blev under Kommunitetets Udgiftspost
7. b. 2., Inventarium m. v., bevilget ekstraordinært 9,216 Kr., nemlig 8,200
Kr. til Inventarium til hver af 41 Lejligheder i den gamle Regens, 400
OK
Universitetets Aarbog.
652 Universitetet 1908—1909.
Kr. til Inventarium til 2 Reservelejliglieder og 816 Kr. til 120 Stole a 5
Kr. og 12 Borde å 18 Kr. til Brug ved større Sammenkomster paa Regensen,
jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1207—10. Ansøgning om
denne Bevilling, der for saa vidt angaar Inventaret til Alumnelejlighederne,
begrundedes paa samme Maade som Bevillingen til Inventar i den nye
Regens, fremsattes af Regensprovsten og indsendtes 27. Juli 1907 af Stipendiebestyrelsen
til Konsistorium med en Erklæring af 24. s. M. fra Kvæstor.
Konsistoriums Indstilling til Ministeriet blev afgivet 27. Juli 1907.
H. Husleje- og Fly tningsgodtg ør eiser.
Saavel i Udvalgsbetænkningen af April 1905, se foran S. 617—18, som
i Bemærkningerne til Lovforslaget, se foran S. 628, omtaltes det ønskelige
i at give alle de privilegerede Alumner med Undtagelse af de hillerødske
Studenter Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig. Denne Plan havde
vel til Grundlag den begge de nævnte Steder foreslaaede Ordning af Regensforholdene,
hvorefter der paa Regensen kun vilde blive Plads til 88
Alumner, men nævntes dog tillige som i sig selv ønskelig for de islandske
Alumner. Ved Loven af 6. April 1906 betingedes Bevillingen til Regensens
Ombygning og Udvidelse af. at der skaffedes Plads til mindst 100
Alumner, se Folketingsudvalgets Betænkning foran S. 630, men Spørgsmaalet
om at give de privilegerede Alumner Huslejegodtgørelse i Stedet
for Regensbolig ansaas dog ikke dermed for fuldstændig bortfaldet. 1
det efterfølgende vil derfor dette Spørgsmaal først blive behandlet (under a.),
forinden der (under b.) gaas over til en Fremstilling af Huslejegodtgørelserne
til Alumner, der forstyrredes af Byggeforetagenderne.
a. I Skrivelse af 28. Oktober 1905 til Stipendiebestyrelsen indstillede
Regensprovsten, at der søgtes udvirket Hjemmel for,
„at fremtidigt af de til Regensbeneficiet privilegerede Alumner kun de
fra Hillerød erholde eller beholde Regensbolig, dog at andre privilegerede
Alumner, som maatte ønske det, kunne erholde eller beholde
Regensbolig i Stedet for Alumner fra Hillerød, saaledes at Sagen
eventuelt afgøres ved Lodtrækning, og
at Tidspunktet for denne Bestemmelses Ikrafttræden fastsættes af Bestyrelseskomitéen
for Kommunitetets Stipendievæsen".
Han begrundede denne Indstilling saaledes:
„Idet den foreslaaede nye Regensbygning kun rummer Bolig for 88
Alumner, maa der. jfr. Udvalgsbetænkningen af April 1905 S. 618, søges
udvirket Hjemmel for, at der af de til Regensbeneficiet privilegerede Alumner
kun gives Alumnerne fra Hillerød — altsaa højest to aarligt — Bolig paa
Regensen, dog at andre privilegerede Alumner, som maatte ønske det, kunne
erholde Regensbolig i Stedet for Alumner fra Hillerød, saaledes at Sagen,
om fornødent, afgøres ved Lodtrækning. Det vilde nu være særdeles ønskeligt,
om en Bestemmelse i denne Retning kunde træde i Kraft snarest
muligt, og det ogsaa for de Alumners Vedkommende, der allerede have
Bolig paa Regensen. Ulemperne for de islandske Alumner ved at bo paa
Regensen er fremhævet i Udvalgsbetænkningen S. 617—18, og det vilde være
særdeles ønskeligt, om Boligforholdene paa Regensen snarest muligt ved
en saadan mindre Udrømning kunde forbedres noget for de tilbageblivende.
Det akademiske Legat- og Stipemlievæsen. 653
Det nærmere Tidspunkt for Bestemmelsens Ikrafttræden — der maatte
jo bl. a. gives de paagældende Alumner passende Tid til at finde ny Bolig
udenfor Regensen — kunde det vel overlades til Stipendiebestyrelsen at
træffe".
Om dette Forslag udtalte Kvæstor under 24. Novbr. 1905 med Henvisning
til, at Spørgsmaalet var optaget i Udkastet til Lovforslaget, følgende:
„Dersom dette (Lovforslaget) maatte vise sig at blive gennemført i
indeværende Rigsdags Samling, vil der da formentlig være tilstrækkelig
Hjemmel for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til paa forventet
Tillægsbevilling for Finansaaret 1906—07 efter Bestyrelseskomiteens
nærmere Forslag at gennemføre den ommeldte Forøgelse af Antallet af
Huslejegodtgørelser i Forbindelse med Nedsættelse af Antallet af Regensstipendier.
Dersom derimod Forslaget til Lov om Byggeforetagender i
Løbet af indeværende Rigsdags Samling skulde vise sig ikke at kunne
gennemføres, vil der formentlig være Tid til at opnaa et Ændringsforslag
til Folkethingets 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1906—07 om
Nedsættelse i Antallet af Boliger paa Regensen mod Erstatning i Antallet
af Huslejegodtgørelser, saaledes at denne Forandring søges gennemført
ganske bortset fra eventuelle Byggeforetagender for Regensen".
I Henhold hertil blev Sagen stillet i Bero, men efter at Lovforslaget
var forelagt, optog Regensprovsten paany Spørgsmaalet i en Skrivelse af
17. Jan. 1906 til Stipendiebestyrelsen. Med Henvisning til, at Lovforslagets
uforandrede Vedtagelse vilde give Ministeriet tilstrækkelig Hjemmel til paa
forventet Tillægsbevilling for 1906—07 at gennemføre den fornødne Forøgelse
af Huslejeportionernes Antal, men at man ikke under de foreliggende
Forhold kunde se bort fra den Mulighed, at der vilde blive søgt
tilvejebragt et noget større Antal Alumneboliger end det i Lovforslaget
nævnte 88, gentog han sin Indstilling af 28. Okt. 1905, idet han udtalte
følgende:
„At de privilegerede Alumner med Undtagelse af de Hillerødske erholde
Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig, maa jeg af de i Ministeriets
Bemærkninger til Lovforslaget angivne Grunde finde saa ønskeligt
eller nødvendigt, at jeg mener, at denne Ordning burde træffes under alle
Eventualiteter. Skulde der i den nye Regensbygning blive Plads til mere
end 88 Alumner, burde det overskydende Antal formentlig komme uprivilegerede
Studenter til Gode. Og det vilde være overordentlig ønskeligt,
om denne Udflytning af de privilegerede kunde finde Sted snarest muligt.
Idet Normaltallet af Alumneboliger herved reduceres til 88 — jeg gaar ud
fra, at der i alt Fald ikke vilde blive Tale om Optagelse af uprivilegerede
Alumner i de privilegeredes Sted, forinden den nye Bygning er opført —
vilde der dog nogenlunde bødes paa de nuværende meget trykkende Beboelsesforhold
i Overgangstiden, indtil den nye Bygning kan tages i Brug.
Det vilde imidlertid ikke være ønskeligt, om den saaledes foreslaaede
Ordning skulde træde i Kraft umiddelbart med den nye Finanslov. Flere
Forhold paa Regensen maa muligvis i den Anledning omdannes, og der
maa gives de udflyttende Alumner Tid til at se sig om efter ny Bolig
udenfor Regensen".
Efter at Stipendiebestyrelsen fra Kvæstor havde indhentet en Erklæring
af 27. Jan. 1906, hvori denne nærmere begrundede det for selve
Tanken om at give samtlige islandske Alumner Huslejegodtgørelse forment654
Universitetet 1908—1909.
lig uheldige i paa det daværende Tidspunkt at søge Regensprovstens Forslag
fremmet, blev Sagen paany stillet i Bero.
Da Ministeriet derefter under Lovforslagets Behandling paa Foranledning
af Finansudvalget under 17. Februar 1906 udbad sig Konsistoriums
Ytringer meddelte om, hvorvidt det vilde være muligt at gennemføre Bygningsforanstaltningerne
paa en saadan Maade, at Antallet af Lejligheder
for Studenter (100) ikke formindskedes, udtalte Konsistorium 23. s. M.,
idet det fremsendte Bygningsinspektørens Besvarelse af det stillede Spørgsmaal,
følgende:
„Med Hensyn til den i Ministeriets Skrivelse forudsatte Mulighed
for, at Sagen om Regensens Ombygning maatte blive fremmet saaledes,
at der søges tilvejebragt et større Antal Lejligheder for Alumner end de
projekterede 88, skal man i Forbindelse hermed — idet man forudsætter,
at det er Meningen, at en eventuel Forøgelse af Lejlighedernes Antal udover
88 skal komme de uprivilegerede Alumner til Gode, — ærbødigst
henstille, at der under Forhandlingerne om Sagen søges erhvervet sikker
Tilkendegivelse af, at dette er Meningen, saa at Ministeriet med Sikkerhed
kan anse sig for beføjet til, som i dets Bemærkninger til det forelagte
Lovforslag forudsat, at tilstaa de privilegerede Alumner med Undtagelse
af de Hillerødske, Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig. Det vil
nemlig ikke blot for de islandske Alumners egen Skyld, men ogsaa for
at der hurtigst muligt kan bødes noget paa de uheldige Beboelsesforhold
paa Regensen, og for Regensens Drift under de forestaaende Byggeforetagender
være magtpaaliggende, at denne Foranstaltning, hvorved Regensboligernes
Antal under Byggeforetagenderne nedsættes til circa 88, kan
gennemføres inden disses Begyndelse".
Endelig blev der, som det nedenfor under b. er anført, 2. Juli 1906
givet Konsistorium Bemyndigelse til under Byggeforetagenderne at tillægge
de privilegerede Alumner med Undtagelse af de hillerødske Huslejegodtgørelse
uden Hensyn til, om de forstyrredes af Byggeforetagenderne.
Af de forud for denne Bemyndigelse gaaende Indstillinger skal anføres
følgende; Regensprovsten udtalte 22. Maj 1906:
„Lov 6. April d. A. om Byggeforetagender paa Regensen hviler bl. a.
paa den Forudsætning, se ogsaa Finansudvalgets Betænkning over Lovforslaget,
at den nuværende Regensbygning kun egner sig til Bolig for et
langt ringere Antal Alumner end der nu bor der, nemlig ca. 52 i Stedet
for som nu 100. At denne Reduktion af Beboernes Antal i den gamle
Bygning dog ikke vil kunne finde Sted i sit fulde Omfang forinden Bygningsforetagendernes
Afslutning, er stedse forudsat, idet man er gaaet
ud fra uden Afbrydelse at ville og kunne bevare Regensens Drift væsentlig
uforandret under Ombygningen. Men paa den anden Side er man dog
ogsaa gaaet ud fra, at en vis Reduktion af Regensbeboernes Antal maatte
finde Sted allerede ved Byggeforetagendernes Begyndelse, for at Beboelsesforholdene
kunne blive nogenlunde taalelige under Ombygningen, se
ogsaa Konsistoriums Skrivelse til Ministeriet af 23. Februar d. A. Ifølge
Universitetets Betænkning angaaende Regenssagen og som Lovforslaget
oprindelig var forelagt for Rigsdagen, var den naturlige Vej i saa Henseende
given derved, at der foresloges tildelt de privilegerede Alumner
med Undtagelse af dem fra Hillerød o: gennemsnitlig 12 Alumner, HusDet
akademiske Legat- og Stipendievæsen. B55
lejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig, Jfr. Universitetsbetænkningen
S. 617—18 og Ministeriets Bemærkninger til Lovforslaget S. 628. Denne
Forholdsregel vilde, hvis Lovforslaget var blevet vedtaget uforandret,
kunne være sat i Kraft af Ministeriet allerede ved Byggeforetagendernes
Begyndelse. Efter den forandrede Affattelse, som Loven erholdt under
Behandlingen i Rigsdagen, maa det nu vel betragtes som uafgjort, om de
12 Boliger, som herefter ville komme til, skulle tilfalde privilegerede eller
uprivilegerede Alumner. Men den naturlige Vej til en lempelig Reduktion
vil dog fremdeles være den, at der gives de ovennævnte privilegerede
Alumner Huslejegodtgørelse, naar Byggeforetagenderne begynde, vel ikke
definitivt, men saalænge Byggeforetagenderne vare, idet der ved deres
Afslutning da vil kunne være truffet endelig Bestemmelse, om de ved
Lovforslagets Forandring tilkomne Pladser. Midlertidig Reduktion ad
anden Vej, ved at give et Antal uprivilegerede Alumner Huslejegodtgørelse,
vilde frembyde væsentlige Ulemper og Vanskeligheder".
Kvæstor, der 26. Juni 1906 fremsatte det Forslag til Resolution om
Udbetaling af Flytnings- og Huslejegodtgørelser, der 2. Juli 1906 bifaldtes
af Ministeriet, udtalte: „I det her fremsatte Forslag er det forudsat, at
der ikke overfor Rigsdagen i en saadan midlertidig Foranstaltning, der er
knyttet til Byggeforetagendet, kan ses nogen Foregribelse af det ifølge
Loven til Behandling paa Finanslov udsatte Spørgsmaal om i det hele at
tildele de privilegerede Alumner, med Undtagelse af dem fra Hillerød,
Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig. Enhver Betænkelighed i saa
Henseende vilde i hvert Fald kunne undgaas, dersom Stipendiebestyrelsen
endog blot maatte blive bemyndiget til under Pnnkt 2 fra Byggeforetagendernes
Begyndelse indtil deres Afslutning at tillægge 12 Alumner,
det være sig privilegerede eller uprivilegerede, den i dette Punkt ommeldte
Huslejegodtgørelse, en Fremgangsmaade, hvorved Formaalet maa
erkendes at kunne naas, om end, som af Regensprovsten fremhævet,
igennem væsentlige Ulemper". Som det af Ministeriets Resolution ses,
blev denne Fremgangsmaade ikke anvendt.
Senere er Spørgsmaalet ikke blevet rejst, idet Stipendiebestyrelsen,
da Regensprovsten under 4. Juni 1907 indberettede, at det havde vist sig,
at der ikke som tidligere kunde siges at være et almindeligt Ønske mellem
de islandske Alumner om at faa Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig,
vedtog ikke at foretage videre i Sagen.
b. I Udvalgsbetænkningen af April 1905 omtaltes det, at der maatte
bevilges en kalkulatorisk Sum til midlertidig Huslejegodtgørelse og til
Flytningsomkostninger for Viceinspektør og Alumner, hvis Lejligheder berørtes
af Byggeforetagenderne. I Lovforslaget optoges hertil (dog at Udtrykket:
„hvis Lejligheder berøres af" ombyttedes med: „der forstyrres
af") 5,000 Kr. Angaaende, hvorledes dette Beløb var udregnet, gav Regensprovsten
i en Skrivelse 28. Okt. 1905 følgende Oplysninger, der
25. Novbr. s. A. af Stipendiebestyrelsen indsendtes til Ministeriet:
„Som det fremgaar af Bygningsinspektørens ovennævnte Skrivelse*),
vil Byggeforetagendet ikke kunne gaa for sig uden saadan Forstyrrelse,
*) Af Aug. 1905 angaaende Byggearbejdernes Varighed og den Forstyrrelse, de
vilde volde for Eegensens Beboere.
656 Universitetet 1908—1909.
at der midlertidigt maa gives nogle Alumner Huslejehiælp i Stedet for
Regensbolig. Hertil maa søges bevilget et Beløb, som dog kun vil kunne
fastsættes kalkulatorisk. Jeg baaber, at der i saa Henseende vil kunne
udvises saadan Liberalitet, at Huslejehjælp ikke nægtes nogen Alumnus,
som med Grund kan antages at forstyrres væsentligt i sit Arbejde ved
Byggeforetagendet.
Den nuværende Huslejegodtgørelse for de privilegerede Alumner,
som ikke erholde Regensbolig, udgør for hver af de 8 Maaneder, Oktober
til Maj, 20 Kr. maanedlig, og for de andre 4 Maaneder 16 Kr. maanedlig,
altsaa aarlig 224 Kr. Idet Alumnerne paa Regensen oppebære Regensstipendiet,
10 Kr. maanedlig, hvoraf 5 Kr. afgaa til Regenskarlens Løn,
bør Huslejehjælpen for dem formentlig fastsættes til 15 Kr. for hver af
de 8 Maaneder og 11 Kr. for hver af de 4.
Til nogen Oplysning om, hvor stor en Sum der vil medgaa til Huslejehjælp,
skal jeg bemærke følgende: Af Bygningsinspektørens vedlagte
Skrivelse fremgaar, at der, saa længe Nybygningen varer, maa gives Huslejehjælp
i alt Fald til de Alumner, som have Værelser umiddelbart opad
Nybygningen, og til dem, hvis Værelser i den gamle Bygning nedlægges,
o: 22 Alumner. Regnes Nybygningens Varighed, se Bygningsinspektørens
Skrivelse, til ca. 14 Maaneder, saaledes at de 8 beregnes som Vintermaaneder
med 15 Kr. og de 6 med 11 Kr., kommer man til et Beløb af
4,092 Kr. Endvidere maa der for et kortere Tidsrum, som efter Bygningsinspektørens
Skrivelse kan anslaas til tre Maaneder, gives Huslejehjælp
til de Alumner, i hvis Lejlighed der skal indrettes Køkken, o: 14
Alumner, hvoraf dog de 4 falde ind under de ovenfor nævnte 22, og til
de Alumner, hvis Lejligheder (to Kontubernallejligheder paa 3die Gang)
skulde omdannes, o: 4 Alumner. For det Tilfælde, at disse Foretagender
finder Sted i Sommermaanederne, vil altsaa Beløbet blive 11 Kr. x 14 x 3
= 462 Kr, Den saaledes til Huslejehjælp anslaaede Sum 4,092 Kr. -{-
462 Kr., i alt 4,554 Kr., repræsenterer, som det vil ses, antagelig et Minimum,
der let vil blive overskredet. Endvidere maa der vel tilstaas
Alumner, som paa Grund af Byggeforetagendet maa flytte, en Godtgørelse
for hver Flytning, der kan ansættes til 5 Kr., saa at to Flytninger for
22 -\- Alumner, se ovenfor, give 360 Kr.
Jeg skal altsaa tillade mig at indstille, at der søges udvirket Bemyndigelse
for Stipendiebestyrelsen til:
at tilstaa de Regensalumner, der ved Regensens Omdannelse forstyrres
i deres Arbejde, en Huslejehjælp af 15 Kr. maanedlig for Maanederne
Maj—Oktober og 11 Kr. maanedlig for Maanederne Juni—September,
og til at tilstaa Regensalumner, som paa Grund af Bygningsforetagendet
maa flytte, en Godtgørelse for Ud- eller Indflytning af 5 Kr. Ogsaa
Viceinspektør paa Regensen maa der, se Udvalgsbetænkningens S. 618, tilstaas
en midlertidig Huslejehjælp, der anslaas til 30 Kr. maanedlig i 3
Maaneder, samt Godtgørelse for Flytning, i det hele ca. 100 Kr."
Efter at Loven var vedtaget, bemyndigede Ministeriet 2. Juli 1906
Konsistorium til:
1. at tildele de Regensalumner, der have eller faa Bolig paa Regensen
og derfor oppebære Regensstipendiet, men forstyrres af Byggeforetagenderne,
i Huslejegodtgørelse, saalænge Forstyrrelsen varer, 11 Kr.
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 657
maanedlig i Maanederne Juni—September og 15 Kr. maanedlig i de
øvrige Maaneder,
2. at tillægge fra Byggeforetagendernes Begyndelse indtil deres Afslutning
de privilegerede Alumner, med Undtagelse af dem fra Hillerød,
i Stedet for Regensbolig og Eegensstipendium en Huslejegodtgørelse
af samme Størrelse som den, der efter de gældende Regler tillægges
Regensalumner, der ikke erholde Regensbolig med Regensstipendium,
nemlig 16 Kr. maanedlig i Maanederne Juni—September og 20 Kr.
maanedlig i de øvrige Maaneder,
3. at tildele enhver Alumnus, paa hvilken foranførte Bestemmelse faar
Anvendelse, en Godtgørelse af 5 Kr. for enhver derved foraarsaget
Udflytning eller Indflytning fra eller paa Regensen.
Denne Bemyndigelse overdrog Konsistorium 25. Okt. 1906 til Stipendiebestyrelsen,
der efter Regensprovstens Indstilling under 30. Novbr.
1906 tillagde de privilegerede Alumner med Regensbolig, med Undtagelse
af dem fra Hillerød, Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig fra
1. Decbr. s. A. at regne, og fra s. D. tillagde de første 15 af de Alumner,
der forstyrredes af Byggeforetagenderne, Huslejegodtgørelse.
lait udbetaltes Huslejegodtgørelser og Flytningsgodtgørelser til Alumner
med et samlet Beløb af 12,765 Kr. Da det var blevet klart, at det bevilgede
Beløb 5,000 Kr. ikke vilde slaa til, gjorde Regensprovsten Indberetning
herom, og Kvæstor foreslog derefter i en Skrivelse af 18. Juli
1907 til Ministeriet, at der paa Forslaget til Tillægsbevillingsloven for
1907 — 08 skulde søges optaget en Anmærkning om, at det nævnte Beløb
5,000 Kr. var et anslaaet Beløb. Dette skete imidlertid ikke, hvorimod
Ministeriet ved Skrivelse af 9. Sept. 1909 approberede den skete Overskridelse,
se nedenfor under Afsnit I.
En Forespørgsel fra Regensprovsten om, hvorvidt der kunde udbetales
Flytningsgodtgørelse til Alumner, der efter hans Ordre flyttede fra
en Bolig til en anden paa Regensen, besvarede Stipendiebestyrelsen
4. April 1908 i Overensstemmelse med Kvæstors Indstilling benægtende.
Ved Skrivelse af 31. Decbr. 1908 meddelte Stipendiebestyrelsen efter
Indstilling af Regensprovsten og Kvæstor Tilladelse til, at en Alumne
oppebar Huslejegodtgørelse i Stedet for at Hytte ind paa Regensen i de
resterende 2 Maaneder, Januar og Februar 1909, af hans Stipendietid. Den
paagældende Alumne havde i hele sin foregaaende Stipendietid paa Grund
af Ombygningen haft Huslejegodtgørelse i Stedet for Regensbolig, og en
Indflytning paa Regensen i de 2 sidste Maaneder vilde dels have medført
Udgifter for ham til Anskaffelse af Bohave, dels foraarsaget ham, der
agtede at indstille sig til Embedseksamen i Sommeren 1909, særlig ubehagelige
Flytningsforstyrrelser.
Ved Skrivelse af 10. April 1907 gav Stipendiebestyrelsen Tilladelse
til, at der udbetaltes Huslejegodtgørelse for Marts s. A. til en Alumne,
der i Decbr. 1906 var udflyttet fra Regensen med Huslejegodtgørelse og
derefter ved Vakancen i Marts havde søgt tilbage til Regensen til et af
de ledige Værelser, som tillagdes ham fra 1. Marts, men som paa Grund
af Byggeforetagenderne først blev disponibelt i Slutningen af Marts.
Til Viceinspektor blev ingen Huslejegodtgørelse udbetalt, idet det
ikke blev nødvendigt for ham at fraflytte Regensen.
658 Universitetet 1908—1909.
1. Forskellige Forhold.
Ved Skrivelse af 8, Februar 1909 bifaldt Ministeriet, at det under
Kommunitetets Udgiftspost 1. 1., Regensens Læseindretning, for 1908—09
bevilgede Beløb 1,500 Kr. overskredes med 406 Kr. til Dækning af Udgifterne
ved en ved Regensens Ombygning og Istandsættelse nødvendigbleven
Reparation og Supplering af det til dens Læse- og Musikstue hørende
Inventarium. Det anvendte Beløb udgjorde 404 Kr.
Paa Finansloven for 1909—10 blev Kommunitetets Udgiftspost 6.,
Regensens Belysning og Rengøring, forhøjet med 350 Kr. som anslaaet
Merudgift ved Belysning med elektrisk Lys af de fornævnte Lokaler, jfr.
Rigsdagstidende 1908—09, Till. A. Sp. 1267—68.
Ved tvende Skrivelser af 27. Januar 1909 bifaldt Ministeriet, at der
af Kommunitetets Udgiftspost 10., Ekstraordinære Udgifter, for 1908—09
afholdtes henholdsvis 400 Kr. til en Hovedistandsættelse af Regensens
Flygel og 34 Kr. til Leje af et Klaver for Sangforeningen paa Regensen
under dennes Hovedistandsættelse.
Paa Finansloven for 1909—10 blev under Kommunitetets Udgiftspost
7, a. 2., Hovedistandsættelser, bevilget 710 Kr. til Indlæg af elektrisk
Lys i Professorboligen paa Regensen, jfr. Rigsdagstidende 1908—09, Till.
A. Sp. 1267—68.
Ved Skrivelse af 23. Januar 1909 bifaldt Ministeriet, at der af Kommunitetets
Udgiftspost 10., Ekstraordinære Udgifter, for 1908—09 afholdtes
106 Kr. 50 0. til Anskaffelsen til Regensen af et nyt Kontrolur til 12
Stationer for Nattevagten. Det tidligere i Henhold til Ministeriets Skrivelse
af 18. Juli 1860 for 70 Kr. anskaffede Kontrolur markerede kun 6
Kontrolpunkter.
Ved Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstidende 1907—08, Till. A.
Sp. 1203—04, blev Kommunitetets Udgiftspost 1. k.. Brændsel til Regensalumnerne,
under Hensyn til den Forøgelse af Værelser, der vilde tilkomme
i Henhold til Loven af 6. April 1906, forhøjet med 34^2 Fv.
Brænde til 150 Fv. Brænde. Derimod kunde Forøgelsen i Forbrug af
Trækul og Kogegas da endnu ikke angives.
Ved Skrivelse af 16. Marts 1909 tillod Ministeriet, at det nævnte
Kvantum af 150Fv. for 1908—09 overskredes med 35 Fv. Overskridelsen
var foranlediget ved Udtørring af de nye Værelser og derved, at de nye
Kakkelovne havde brugt for meget Brændsel, paa hvilket Forhold der dog
ved en mindre Ændring af Ovnene blev raadet Bod.
Ved Skrivelse af 23. s. M. tillod Ministeriet endvidere en Overskridelse
dels af det under den nævnte Konto for 1908—09 fastsatte
Kvantum af 34 Tdr. Trækul med 16 Tdr., dels af det under Kommunitetets
Udgiftspost 4. d.. Brændsel til Regensens Embedsmænd og Betjente
samt til Læseindretningen, Stipendiebestyrelsens Kontor og Badekamret,
for 1908—09 til Opvarmning af Læsesalen og Musikstuen. Regenskarlens
Kammer og tildels Badekamret fastsatte Kvantum af 115 Tdr. Koks med
50 Tdr. Overskridelserne var foranledigede dels derved, at der under den
sidste Periode af Ombygningen og efter de forskellige Lokalers Aflevering
var anvendt en betydelig Del Koks, ligesom der i Biblioteket, hvor der
under sædvanlige Forhold kun lægges i Kakkelovnen 2 Gange om Ugen,
maatte opfyres daglig for at faa den mod Buegangen vendende, helt nye
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 659
Mur fuldstændig tør, dels derved, at det forøgede Antal Kakkelovne medførte
et større Forbrug af Trækul til Optænding om Morgenen.
Under Henvisning til det i Udvalgsbetænkningen af April 1905 og i
Bemærkningerne til Lovforslaget derom udtalte, indstillede Konsistorium
19, December 1906 efter Forslag af Regensprovsten, Stipendiebestyrelsen
og Kvæstor, at der til Finanslovforslaget for 1907—OH stilledes Ændringsforslag
til Kommunitetets Udgiftspost 4. b., Den samlede Lønningssum
efter Lov af 12. April 1892 § 8 med senere Forhøjelser, om en Forhøjelse
af denne med et midlertidigt Beløb af 600 Kr. som Medhjælpssum til Besørgelse
af det for Regensportneren ved Tilbygningen til Regensen forøgede
Arbejde, eller, hvis dette Beløb ikke kunde komme ind paa Finansloven
for 1907—08, at det da maatte blive tilladt afholdt paa forventet
Tillægsbevilling for 1907—08. Ved Skrivelser af henholdsvis 11. Juni
1907 og 29. Januar 1908 gav Ministeriet derefter Tilladelse til, at et
Beløb af indtil 600 Kr. afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for henholdsvis
1907—08 og 1908—09. 1 de nævnte 2 Aar blev dog kun brugt
henholdsvis 180 Kr. og 367 Kr. 10 0. Derefter blev Beløbet 600 Kr.
bevilget paa Finansloven for 1909—-10, jfr. Rigsdagstidende 1908—09,
Till. A. Sp. 1265 —66, i Henhold til en fornyet Indstilling fra Konsistorium
af 31. Juli 1908. I de denne Indstilling bilagte Erklæringer fra Regensprovsten,
Stipendiebestyrelsen og Kvæstor var det oplyst, at det havde
været overvejet, om det ikke vilde være mere formaalstjenligt at søge
Bevilling til at antage en Regenskarl foruden den allerede antagne, men
at man gennem de indhøstede Erfaringer var kommet paa det rene med,
at en Medhjælpssum burde foretrækkes, dels fordi Trangen til Medhjælp
vil være meget forskellig paa de forskellige Tider af Aaret, dels fordi
Ansættelsen af en Regenskarl vilde medføre en større Udgift.
Ved Skrivelse af 5. Maj 1908 meddelte Ministeriet Tilladelse til fra
1. April s. A. at regne at forhøje den aarlige Pengelønning for Regenskarlen
til 420 Kr. og den aarlige Lønning for Nattevagten paa Regensen
til 800 Kr., saaledes at det til disse Forhøjelser medgaaede Beløb, 320
Kr., afholdtes af Kommunitetets Udgiftspost 4. b. paa forventet Tillægsbevilling
for 1908—09. De nævnte Forhøjelser blev derefter optagne paa
Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1263—66.
I de forud for Ministeriets nævnte Resolution liggende Indstillinger fra
Regensprovsten, Stipendiebestyrelsen, Kvæstor og Konsistorium var det
anført, at de foreslaaede Lønningsforhøjeiser var uopsætteligt nødvendige.
Det havde nemlig vist sig overmaade vanskeligt at faa og umuligt i længere
Tid at beholde en dygtig Regenskarl for den daværende Lønning af
300 Kr. aarlig foruden frit Ophold. Og hvad Nattevagten angik, maa
han være paa Regensen til Tjeneste hver Nat fra Kl. 11 Aften til Kl. 51/2
Morgen, og hans Bestilling kræver særlig Paalidelighed; det kunde derfor
risikeres, at Pladsen blev opsagt, uden at det vilde være muligt at faa en
anden paalidelig Mand antaget. Nattevagtens daværende Lønning udgjorde
600 Kr. aarlig foruden et midlertidigt Lønningstillæg paa 72 Kr.,
der bortfaldt ved Bevilgelsen af Lønningsforhøjelsen. Særlig var det af
Kvæstor anført, at de 2 Stillinger var Tyendestillinger, for hvilke Lønnen
maatte fastsættes i Overensstemmelse med det i slige Forhold almindelige.
Angaaende Forøgelse af Rengøringskonernes Antal bemærkes følgende:
Den i Udvalgsbetænkningen af April 1905 og Bemærkningerne til
Universitetets Aarbog. 26
Universitetet 1908—1909.
Lovforslaget omtalte Forøgelse med 2 Koner blev bevilget paa Finansloven
for 1906—07 under Kommunitetets Udgiftspost 4. b., jfr. Univ. Aarb.
1905—06 S. 464; de ansattes dog først fra 1. Maj 1906.
Ved Finansloven for 1909—10 tilkom under samme Konto Lønning
(480 Kr. aarlig til hver) til to nye Koner, jfr. Rigsdagstid. 1908—09,
Till. B. Sp. 885—86 og 1079—80. De ansattes dog allerede fra 1. Jan.
1909, idet Ministeriet ved Skrivelse af 23. Okt. 1908 gav Tilladelse til,
at der fra det Tidspunkt, da samtlige Alumner indflytte paa Regensen
efter Byggeforetagendernes Afslutning, antagelig 1. Novbr. 1908, under
Hensyn til det ved Udvidelsen forøgede Arbejde maatte antages 2 nye
Rengøringskoner, saaledes at der paa forventet Tillægsbevilling af Kommunitetets
Udgiftspost 6, Regensens Belysning og Rengøring, vilde kunne
udbetales det til deres Lønning fornødne Beløb med 80 Kr. for hver
Maaned, hvori de havde været ansatte.
Under 30. Jan. 1909 indstillede Konsistorium derefter, at der foruden
de to nævnte Koner yderligere antoges en 3dje Kone fra 1. Febr.
1909, saaledes at der udbetaltes hende Lønning paa forventet Tillægsbevilling
for 1908—09 af Kommunitetets Udgiftspost 6. med 40 Kr. for
hver af Maanederne Februar og Marts 1909. Da Ministeriet under
8. Febr. 1909 havde meddelt, at det paa Grund af Indstillingens sene
Fremkomst ikke saa sig i Stand til at fremme Sagen ved Ændringsforslag
til Forslaget til Finansloven for 1909—10, indsendte Konsistorium
13. s. M. en Erklæring fra Regensprovsten, hvori denne erklærede, at
det, naar den ansøgte Forøgelse med 1 Kone ikke kunde opnaas før paa
Finansloven for 1910—11, ikke vilde være muligt at holde Regensbygningen
paa det Renlighedsniveau, som den nye Indretning naturligt krævede,
og indstillede, at den ny Kone ansattes fra 1. Marts 1909, eller,
hvis dette ikke lod sig gøre, fra 1. April s. A. Ved Lov om Tillægsbevilling
for 1908—09, jfr, Rigsdagstid. 1908—09, Till. B. Sp. 1581—82,
blev derefter under Kommunitetets Udgiftspost 6. bevilget 40 Kr. som
Lønning for Marts 1909 til den paagældende Kone, hvis Lønning blev
endelig bevilget paa Finansloven for 1910—11 under Kommunitetets Udgiftspost
4. b., saaledes at Rengøringskonernes Antal ialt blev 10.
Ved Finansloven for 1910—11 blev det til Kontrol med Rengøringen
paa Regensen bevilgede Beløb 200 Kr. forhøjet til 300 Kr., jfr. Rigsdagstid.
1909—10, Till. A. Sp. 1313 — 14. Af Konsistorium var det 30. Jan.
1909 indstillet, at Forhøjelsen optoges paa Finansloven for 1909—10,
men paa Grund af Indstillingens sene Fremkomst saa Ministeriet sig ikke
i Stand til at fremme Sagen ved Ændringsforslag til Forslaget til sidstnævnte
Finanslov.
Ved Skrivelse af 22. Jan. 1909 tillod Ministeriet, at det under Kommunitetets
Udgiftspost 6. bevilgede Beløb af 500 Kr. til Udlæg for Regenskonernes
Rengøringsrekvisitter for 1908—09 overskredes med 136 Kr. 50 0.
til Nyanskaffelser paa Grund af Regensens Udvidelse og Forøgelsen af
Konernes Antal.
Ved Skrivelse af 12. Juli 1909 bifaldt Ministeriet en yderligere
Overskridelse af sidstnævnte Konto med 809 Kr. 18 0., hidrørende fra
det større Gasforbrug og fra Forbrug af Belysningselektricitet, samt en
Overskridelse af det under Kommunitetets Udgiftspost 7, b. 2. for 1908—09
til Inventarium m. v. bevilgede ordinære Beløb af 880 Kr. med 180 Kr. 05 0.
Det akademiske Legat- og Stipeudievæsen, 661
Saalænge Regensens Badeindretning paa Grund af Byggeforetagenderne
maatte holdes lukket, benyttede Regensalumnerne med Eforens
Samtykke Badeindretningen paa Elers' Kollegium. Herfor betaltes til
Betjeningen 25 Kr. af Kommunitetes Udgiftspost 6. for 1907—08.
Ved Skrivelse af 12. Marts 1908 bifaldt Ministeriet, at der af Kommunitetets
Udgiftspost 10., Ekstraordinære Udgifter for 1907—08 udbetaltes
en Regensalumne 45 Kr. i Erstatning for en Klædning, som han
under Byggeforetagenderne uden egen Skyld havde faaet ødelagt, da han
en Aften kom til at snuble over nogle af Haandværkerne udenfor lians
Dør henlagte Materialier.
Til Repræsentationsudgifter i Anledning af Finansudvalgets Besigtigelse
af Lokalerne paa Regensen afholdtes i Henhold til Ministeriets
Skrivelse af 14. Febr. 1906 93 Kr. 20 0. af Kommunitetets Udgiftspost
10., Ekstraordinære Udgifter, for 1905—06.
Den ny indrettede Regens forevistes Fredag den 5, Febr. 1909 om
Formiddagen for Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Tingenes
Finansudvalg, Universitetets Lærere m. fl. Samme Aften afholdtes Alumnernes
første Fest i den nye Bygning. Ved Ministeriets Skrivelse af 22.
Jan. 1909 blev det bifaldet, at der af Kommunitetets Udgiftspost 10.,
Ekstraordinære Udgifter for 1908—09 afholdtes 200 Kr. til Udgifter ved
Forevisningen og 500 Kr. som Tilskud til Alumnernes Fest. Udgifterne
til Forevisningen blev dog kun 97 Kr. 80 0.
Ved Finansloven for 1909—10 blev Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 1.
Aarlige Vedligeholdelsesarbejder, forhøjet med 2,000 Kr. paa Grund af den
foretagne Udvidelse af Regensen og Kommunitetets Udgiftspost 7. b. 1.,
Skatter og Afgifter, forhøjet med 200 Kr. som anslaaet Merudgift i Skatter
og Afgifter som Følge af Erhvervelsen af Trinitatis Sogns Præstebolig.
Det ved Loven af 6. April 1906 bevilgede Beløb 300,820 Kr. blev
ialt overskredet med 14,323 Kr. 06 0., nemlig paa følgende Konti:
Købesummen for Præstegaardsgrunden med 1,040 Kr. » 0.
Rente af Købesummen med 5,057 — 02 —
Omkostninger ved Købet med 464 — 93 —
Midlertidig Huslejegodtgørelse og Flytningsomkostninger
med 7,765 — » —
14,326 Kr. 95 0.
-r Besparelse paa Byggeudgifterne af.... ^ 3 — 89 —
14,323 Kr. 06 0.
Overskridelsen approberedes af Ministeriet 9. Sept. 1909.
7. Eommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
a. ForsJcellige Afgørelser vedrørende Regens- og Kommunitetsalumner.
Ved Skrivelse af 15. Oktober 1908 bifaldt Stipendiebestyrelsen, at
en Regensalumne, hvis Stipendier vilde udløbe med Udgangen af Februar
1909, men som den 12. Oktober 1908 tiltraadte en Stilling paa Lolland,
beholdt Stipendierne indtil Udgangen af Oktober 1908.
4 islandske Alumner, der var rejste hjem til Island i Sommeren
1908, vendte ikke tilbage til Universitetet. De 3 sendte Meddelelse om,
662 Universitetet 1908—1909.
at de opgav Stipendierne, den fjerde derimod ikke. I Henhold til Regensprovstens
Indstilling bifaldt Stipendiebestyrelsen 7. November 1908, at
Kommunitetsstipendiet bortfaldt for de 3 førstnævntes Vedkommende fra
1. Juli og for den sidstnævntes Vedkommende fra 1. Juni. Med Hensyn
til Regensbeneficiet blev det bifaldet, at den ene af de 3 førstnævnte
beholdt det indtil Udgangen af Juli, da de islandske Studenters Laanekasse
ellers vilde lide et Tab. For de øvriges Vedkommende bortfaldt
Regensbeneficiet til samme Tider som Kommunitetsstipendiet.
En Kommunitetsalumne, hvis Stipendium vilde udløbe med Udgangen
af Februar 1909, opgav dette med Udgangen af September 1908, da han
fra 1. Oktober 1908 var bleven ansat som Assistent ved Polyteknisk
Læreanstalts fysiske Laboratorium. En Regensalumne, hvis Stipendier
vilde udløbe med Udgangen af Februar 1909, opgav disse fra 1. s. M.,
da han fra medio Januar havde faaet en Huslærerplads i Paris.
Ved Skrivelser af 12. September 1908 og 17. Juni 1909 bifaldt
Stipendiebestyrelsen, at tre Regensalumner af Helbredshensyn opgav deres
Stipendier de to fra 1. September 1908 og den tredie fra 1. September
1909, saaledes at det stilledes dem i Udsigt at generholde Stipendierne,
naar de henholdsvis fra ]. September 1909 og fra 1. September 1910
genoptog deres Studier.
Ved Skrivelse af 3. December 1908 bestemte Stipendiebestyrelsen,
at Stipendiet skulde bortfalde fra 1. November s. A. for en Kommunitetsalumne,
der i Oktober s. A havde overtaget en Stilling vød et Forsikringsselskab
med 1,200 Kr. aarlig Gage og Kontortid fra Kl. 9 til Kl. 4.
Under 14. December 1908 meddelte Stipendiebestyrelsen 2 Regensalumner
og en Kommunitetsalumne Tilladelse til at begynde deres Juleferie
i Begyndelsen af December, under 29. Marts 1909 en Regensalumne
Tilladelse til at rejse fra Byen i en Maaned, under 17. April 1909 en
Regensalumne Tilladelse til at opholde sig paa Landet i indtil 2 Maaneder
og under 24. s. M. en Kommunitetsalumne Tilladelse til et Landophold
paa nogle Uger, alle af Helbredshensyn.
Under 1. Maj 1909 meddelte Stipendiebestyrelsen en Kommunitetsalumne
Tilladelse til i Maj 1909 at tage Ophold paa Landet som Vikar
for en Broder, der paa Grund af Sygdom havde maatte fratræde en Huslærerplads.
Ved Skrivelser af 29. Marts, 20. Maj og 3. Juni 1909 gav Stipendiebestyrelsen
7 Islændere Tilladelse til at rejse til Island henholdsvis i
Maanederne April—Juni 1909, den 21. Maj 1909 og den 7. Juni 1909,
Ved Skrivelser af 6. Novbr. og 14. Decbr. 1908, 24. April og 17. Juni
1909 meddelte Stipendiebestyrelsen en Stud. polyt., der i Efteraarssemestret
1908 havde Værkstedsuddannelse, Fritagelse for at fremlægge Flidsattester
for det nævnte Semester, en Stud. theol., der havde villet indstille sig til
Embedseksamen i Vinteren 1908 — 09, Tilladelse til kun at fremlægge Attest
for Skriveøvelser, en Stud. theol. Fritagelse af samme Grund for at
fremlægge Attester, en Stud. theol. Fritagelse af Helbredshensyn for at
fremlægge Attester for Foraarssemestret 1909 og en Stud. mag. (filos. Fak.),
der havde haft Arbejde i den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Fritagelse
for at fremlægge Attester for mere end 4 Timer i sidstnævnte Semester.
Under 6. Novbr. 1908, 4. Marts og 9. Juli 1909 meddelte Stipendiebestyrelsen
en Stud. mag. Tilladelse til at oppebære Kommunitetsstipendiet
Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 663
under Indkaldelse til Militærtjeneste i Sept.—Okt. 1909 og 2 Studd. med.
samme Tilladelse, medens de aftjente deres Værnepligt som Underlæger.
Under 3. Juni 1909 meddelte Stipendiebestyrelsen en Stud. mag.
(math.-nat. Fak.) Tilladelse til at beholde Kommunitetsstipendiet, uagtet
han agtede fremtidig at studere til polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører.
Under 19. Juni 1909 meddelte Stipendiebestyrelsen en Kommunitetsalumne
Tilladelse til fra Sommerferiens Slutning til 1. Okt. 1909 at gøre
Kandidattjeneste paa Sindssygeanstalten ved Middelfart; under 22. Juli
1909 en Regensalumne Tilladelse til i Maanederne September, Oktober og
November 1909 at overtage en Vikarplads ved Ribe Katedralskole og under
28. s. M. en Regensalumne Tilladelse til i en Del af September 1909
at overtage en Plads som Kandidat paa Silkeborg Sanatorium.
l>. ForsJcellige Forhold paa Regensen.
Viceinspektør, Justitsraad S. Skouboe varetog Regensprovstens Forretninger
fra 15. Februar til medio Maj 1909 og i Juli og August 1909
(Stipendiebestyrelsens Skrivelser af 9. Februar og 9. Juli 1909).
Fhv. Regensportner L. Andersens Understøttelse fastsattes ved Finansloven
for 1909—10, jfr. Rigsdagstid. 1908 -09, Till. A. Sp. 1265—68,
og Tillægsbevillingsloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. s. A. Till. A. Sp.
2909—10 og 3045—46, til 780 Kr. aarlig fra 1. Juni 1908. I Henhold til
Konsistoriums Skrivelse 17. Sept. 1908 udbetaltes Understøttelsen ham
forskudsvis i Finansaaret 1908—09 af Legaternes Overskudsfond.
Til Regenskoner antog Stipendiebestyrelsen fra 1. Jan. 1909 Andrea
Jensine Madsen og Marie Olsen og fra 1. Maj 1909 Karen Sofie Kreiitzfeldt.
Ved Skrivelse af 18. Decbr. 1908 bifaldt Ministeriet, at der af Kommunitetets
ekstraordinære Udgiftskonto afholdtes et Beløb af indtil 30 Kr.
til Tandlægebehandling af Regenskone B. Conradsen.
Den 19. Okt. 1908 fandt en mindre Brandskade Sted paa Regensværelset
8de Gang, Nr. 7.
Under 4. Marts 1909 bifaldt Stipendiebestyrelsen Anbringelse af en
Telefon paa Regensen, dog paa Betingelse af; at alle Udgifter ved Telefonens
Anbringelse og ved dens Benyttelse og Betjening nu og fremtidig
afholdtes af Alumnerne selv (gennem Regensens Klokkerkasse), samt at
der hverken af Regensportneren eller hans Karl maa forlanges Hjælp i
Anledning af Telefonens Betjening.
— Stipendiebestyrelsen gav under 9. Februar 1909 Tilladelse til, at
Regensianersamfundet afholdt en Sammenkomst paa Regensens Læsestue
en Lørdag i Februar eller Marts, under 11. Marts 1909 Tilladelse til, at
der Lørdag den 13. s. M. afholdtes en Oplæsning af Skuespillerparret
Svend og Ellen Aggerholm med efterfølgende Dans paa Regensens Læsestue
for Regensianerne med Damer, og under 14. Maj 1909 Tilladelse til,
at der paa Børnehjælpsdagen den 18. s. M. i Regensgaardon afholdtes en
Koncert af Regensens Sangforening under Medvirken af et Kor af Damer
fra det kgl. danske Musikkonservatorium.
8. Rentefri Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede Studerende.
I Finansaaret 1908—09 blev der bevilget 2 Studenter Laan, et paa
100 Kr. og et paa 120 Kr. Udsættelse med Laans Tilbagebetaling blev
tilstaaet 7 Studenter.
664 Universitetet 1908—1909.
9. Andre Understøttelser af Kommunitetets Midler.
Ved Finansloven for 1909—10 blev Kommunitetets Udgiftspost 2. a.,
Til Understøttelser for saadanne, der først i en fremrykket Alder har
bestemt sig for Studeringer, og som ved en Forberedelses- eller Fageksamen
har givet sikkert Haab om god Fremgang, forhøjet med 1,500 Kr.
til 7,500 Krv jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. B. Sp. 883—84 og 1079—80.
— Under 17. Juli 1908 modtog Konsistorium fra Ministeriet til
Erklæring et Andragende fra Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander
om, at det aarlige Tilskud paa 600 Kr., der ydes Foreningen af
Kommunitetets Midler, maatte blive forhøjet med 600 Kr. til 1,200 Kr.
Konsistorium udtalte i den Anledning 20. Oktober 1908, efter at have
indhentet en Erklæring af 12. s. M. fra Kvæstor, at der, naar der toges
Hensyn ikke blot til det i Andragendet nævnte aarlige Tilskud fra Kommunitetet
paa 600 Kr., men tillige til den i Andragendet ikke nævnte aarlige
Bevilling fra den polytekniske Læreanstalt til Foreningen paa 1,500 Kr,,
syntes at være for stort et Misforhold imellem det samlede Tilskud fra
offentlige Midler og det lave samlede Bidrag fra Foreningens Medlemmer
til, at der kunde tilraades.en Henvendelse til Rigsdagen om at søge det
Foreningen under Kommunitetets Udgiftspost 1. i. tillagte Tilskud af
600 Kr. forhøjet.
Forhøjelsen blev ikke af Ministeriet optaget paa Finanslovforslaget.