Akademiske Højtideligheder. 531
Efter Forhandlinger, foranledigede af Professorerne P. Madsen og
Valdemar Ammundsen, i Konsistoriums Møder den 2. Decbr. 1908 og den
3, Marts 1909 foretog Forfatteren følgende Ændringer i Teksten:
1ste Afdeling 3, 1ste Stk. saaledes:
O Videns Lys, o høje Sol, vi rejser os og hylder dig! —
Naar frem vi drog fra Mørkets Dal, ad Sten mod gyldne Stjærner,
hvad Synet saa', hvad Haanden vandt paa Verdens Mark vi skylder dig,
hver Dag og Stund i al vor Færd du Liv og Lise værner.
Anden Afdeling 1ste Stk. saaledes:
Tit ad Veje trange
Viden maatte færdes
— over Sten og gennem Tjørne bares Lyset frem; —
stængt i Bur som Fange
sad og gøs i Tømme
under begge Sværdes
Tugt de dybe Drømme, —
hvo der brød de snævre Mure, Dommen vented dem.
— Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag indeholdt
en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor Carl Torp: „Bidrag
til Læren om Berigelsesforbrydelserne" 77 S. 8vo.
— Den 20. Februar 1909 holdtes en Mindefest paa Universitetet i
Anledning af Hundredaars-Dagen for Georg Zoéga's Død. Taler holdtes af
Professor A. B Drachmann*) og Overbibliotekar H. O. Lange**).
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
a. Bevilling til Ordning sarhej der ved Museet.
Den 31. Juli 1908 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet det nedenfor anførte Andragende af 16. Juni s. A., hvori Havens
Direktør Professor Eug. Warming ansøgte om en Bevilling paa 2400 Kr.
aarlig i 5 Aar til Ordningsarbejder ved Museet. Bevillingen, der var anbefalet
af Kvæstor under 29. Juli 1908, blev givet paa Finansloven for
1909—10, under Universitetets Udgiftspost 3. b.. Den botaniske Have, jfr.
Rigsdagt. 1908—09, Tillæg A. Sp. 1215—20.
Professor Warming udtalte i sit ovennævnte Andragende følgende:
„Efter at jeg i 1885 var bleven Direktør for Universitetets botaniske
Have, var noget af det første, som jeg henvendte min Opmærksomhed paa.
Ordningen og Opstillingen af de meget store Mængder af Samlinger, som henlaa
magasinerede paa Museets Loft, Da dette Arbejde aabenbart var absolut
uoverkommeligt ved Museets normale Arbejdskraft, søgte jeg det høje
Ministerium om en ekstraordinær og midlertidig Bevilling til disse Arbejder.
1 Henhold til Universitetets og Ministeriets Anbefaling bevilgede
Rigsdagen: 1) Paa Finansloven 1889—90 6,000 Kr. fordelte paa 4 Aar, og
2) paa Finansloven 1894—95: 600 Kr. aarlig i 5 Aar, ialt 9,000 Kr. (se
Univ. Aarb. 1887—88 S. 318 og 1893—94 S. 389).
*) Trykt i Tilskueren 19091. S. 323—36 og A. B. Drachmann: Udvalgte Afhandlinger.
**) Trykt i Tilskueren 1909 I. S. 336-46.
Universitetets Aarbog. 10
532 Universitetet 1908 —1909.
Det var meget betydelige Ordningsarbejder, der udførtes for de bevilgede,
midlertidige Midler, og ved Afslutningen af dem, for ca. 9 Aar
siden, var det mit Haab, at Museets normale Arbejdskraft i Fremtiden
ikke blot skulde kunne overkomme at ordne og museumsmæssig bearbejde
de stadig indgaaende nye Samlinger, men ogsaa lidt efter lidt vilde kunne
overkomme Ordningen af de endnu resterende ældre Samlinger.
Dette Haab er desværre ikke gaaet i Opfyldelse, og jeg ser mig nødsaget
til paany at søge det høje Ministerium om midlertidige Midler til
Ordningsarbejder i Museet.
Forholdet er nu følgende.
Der henligger endnu store og værdifulde Dele af Liebmanns, af Ørsteds
og af Gaiathea-Ekspeditionens Samlinger, alle gjorte ved Midten af
forrige Aarhundrede, men paa Grund af Samlernes Død og andre Omstændigheder
ikke bestemte til Art og ikke interkalerede og satte paa
Papir. I den nyeste Tid efterspørges Ørsteds og Liebmanns, i Centralamerika
og Mexiko gjorte Samlinger meget af nordamerikanske Botanikere,
som arbejder i de samme Egne, og det vil være af stor Betydning baade for
Museet og for Videnskaben i det hele, om vi ret snart kunde faa disse
Samlinger bragte i mere brugbar Stand. Hertil kræves en Del videnskabeligt
Bestemmelsesarbejde, som tager Tid; endvidere vil det være det
rigtigste, at vi udtager og fordeler Doubletterne til de Museer, hvor de
kan ventes bearbejdede, efter at vi først har forsynet Planterne med Løbenumre.
Hvad vi beholder tilbage, vil da være betydeligt mindre og bør
sættes paa Papir.
Der henligger endvidere endnu fra ældre Tid store Samlinger af
lavere organiserede Planter, navnlig Mosser og Laver, og en hel Del nye
er tilkomne, som vi ogsaa har maattet magasinere. Planterne er vist i det
hele bestemte, d. e. navngivne, men en Sammenlægning af dem efter Systemet
tilligemed Udtagelse af Doubletter maa foretages og vil fordre
meget Arbejde.
Af Museets 3 Herbarier af Blomsterplanter er de to, nemlig det
danske (paa lidt nær) og det arktiske (grønlandske, islandske o. s. v.) i
mønsterværdig Orden og korrekt bestemte; det har i de senere Aar navnlig
været Museumsinspektørens Opgave at gennemgaa og definitivt at ordne
det danske Herbarium. Men det store „Generalherbarium", der omfatter
alle Jordens øvrige Lande, kræver et meget stort Arbejde for at komme
saa vidt. Af specielle Arbejder, som her er at udføre, vil jeg nævne: Indordningen
af afdøde Prof. Langes Herbarium, som nu er Havens Ejendom*)
og som er bestemt; hidtil har vi kun kunnet overkomme at faa en ringe
Del indordnet; jo før dette sker, desto bedre. Ligeledes skulde Rostrups
Svampesamlinger**) snarest muligt indordnes. Af begge skulde Doubletter
udtages.
I Museets øvrige Samlinger (Frø- og Frugtsamlingen, Spritsamlingen,
Vedsamlingen) er der overalt betydeligt at gøre som den nuværende Arbejdskraft
ikke kan overkomme.
At Museets nuværende Arbejdskraft ikke kan overkomme alle disse
Arbejder, som for allerstørste Delen er overleverede fra Fortiden, ligger
*) Aarb. 1897-98 S. 682 og 1899—1900 S. 404.
**) Aarb. 1907—08 S. 167.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 533
i, at den er for ringe og aabenbart i mange Aar har været det. I mange
Aar har den ikke modtaget nogen Forøgelse, men tværtimod er det løbende
Arbejde aarlig blevet betydeligt forøget.
Jeg skal oplyse dette sidste ved nogle Enkeltheder. For 10 Aar siden
beregnedes Tilgangen til Herbarierne til ca. 4,500 Eksemplarer; nu er
Tallet, hvad hoslagte fire Aarsberetninger*) viser, fra 7,600 til over
9,000 Ark aarligt. Paa lignende Maade gaar det med de øvrige Afdelinger.
Det kan dernæst bemærkes, at samtidig med, at Museets videnskabelige Betydning
stiger og Forbindelserne med Udlandet bliver livligere (og der er nu
en meget livlig videnskabelig Forbindelse med Udlandet, hvorom hoslagte
Aarsberetninger vidner), stiger ogsaa Arbejdet for de ved Museet ansatte
Funktionærer (med Korrespondance, Udlaan af Samlinger, Indordning af
tilbagesendte Samlinger m. m.). En Følge af, at vi i de seneste Aar har
udsendt mange Doubletter og forhaabentlig ogsaa i den nærmeste Fremtid
vil kunne udsende mange flere, er, at vi modtager mange andre i Bytte;
fra et amerikansk Museum har vi nylig modtaget 4—5,000 Eksemplarer
som et Slags Forskud paa forventede Sendinger fra os.
I de seneste Aar er der paa Grund af den topografisk-botaniske
Undersøgelse af Danmark, som „Dansk-botanisk Forening" har sat i Værk,
indgaaet mange Hundreder af Planter til Museet fra Mænd og Kvinder
rundt om i Landet, hvis Navngivning har givet Museumsinspektøren meget
at bestille, men hvorved det danske Herbarium har faaet meget værdifulde
Forøgelser. Tillige indløber der nu ogsaa en hel Del Forespørgsler om
Nytteplanter, som vi anser det for vor Pligt at besvare, saa vidt muligt.
Museets Arbejdskraft har i en meget lang Aarrække været væsentlig
den samme som nu, idet Inspektørpladsen oprettedes paa Finansloven
1883—84, og de andre Stillinger er ældre, naar undtages en Plads for en
Konservatrice, der oprettedes 1894—95 med Løn 400 Kr.; heller ikke har
Lønningsforholdene været forandrede i de forløbne 25 Aar.
Det staar mig ganske klart, at den nuværende Arbejdskraft ved
Museet er for ringe i Forhold til Arbejdet, og dette er naturligvis en
meget væsentlig Gi-rund til den omtalte store Ophobning af Arbejde fra
ældre Tid. Af flere Grunde anser jeg det dog ikke for rigtigt allerede
nu at søge om Forøgelse. Det vil være rigtigst først at faa gjort saa at
sige rent Bord med Hensyn til Fortiden, i al Fald at faa nogle af de
største Ordningsarbejder fra Haanden, som nævntes ovenfor, saa godt som
dette lader sig gøre under den nuværende Pladsmangel i Museet. Jeg tillader
mig derfor at søge om en Bevilling paa 2,400 Kr. aarlig i 5 Aar.
Herfor vil jeg da af al Kraft tage fat paa de Liebmannske, Ørstedske og
andre Samlinger fra Midten af forrige Aarhundrede, samt Indordningen
af Langes og Rostrups Herbarier, og af Liken- og Mossamlingerne, og
jeg haaber, at faa disse Samlinger bragte i en museumsmæssig tilfredsstillende
Orden og at faa Doubletterne udtagne for den nævnte Sum".
h. Forhøjelse af det aarlige Tiishud til Havens Samlinger,
Den 27. Juli 1908 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet det nedenfor anførte Andragende af 18. Juni s. A., hvori Havens
Direktør Professor Eug. Warming ansøgte om en Forhøjelse paa 600 Kr.
*) for 1903, 1904, 1905 og 1906.
534 Universitetet 1908 —1909.
af det aarlige Tilskud til Havens Samlinger fra 1,800 Kr. til 2,400 Kr. Bevillingen,
der var anbefalet af Kvæstor under 23, Juli 1908, blev givet paa
Finansloven for 1909—10 under Universitetets Udgiftspost 3. b., Den botaniske
Have, som en Forhøjelse af Underkonto I. 3., Samlingerne, jfr.
Eigsdagst. 1908—09, Till. A. Sp. 1209—10 og 1215—16.
Professor Warming udtalte i sit ovennævnte Andragende følgende:
„Botanisk Museums Annuum blev paa Finansloven 1898—99 forhøjet
fra 900 Kr. til 1,800 Kr. (se Univ. Aarb. 1897—98 S. 674). Naar jeg nu
tillader mig at henvende mig til det høje Ministerium om en ny Forhøjelse
paa 600 Kr., har dette følgende Grunde.
1. En stor Del af de Genstande, der anvendes til Ordningen af Museets
Samlinger, saasom Papir, Pap, Propper m. m., er i de sidste 10 Aar
bleven betydelig dyrere.
2. Museets daglig voksende Samlinger kræver aarlig større Midler til
deres Vedligeholdelse og Opstilling, særlig hvad Sprit og Glas angaar.
3. Af de under 1 og 2 nævnte Grunde maa der stadig anvendes mere
af Museets Annuum til Indkøb af de nævnte Genstande, hvorved de Summer,
der kan benyttes til Indkøb af Samlinger, Aar for Aar bliver mindre.
Samtidig tilbydes der os stadig flere Samlinger, idet det i nyere Tid er
blevet mere og mere almindeligt at udbyde saakaldte Ekssiccatsamlinger
til Købs. De forskellige Botanikere, der arbejder med systematiske Opgaver,
føler ofte Trang til Benyttelse af saadanne Ekssiccatsamlinger og
anmoder om deres Anskaffelse; mange er i Virkeligheden uundværlige, og
det er hændt, at vi har maattet købe saadanne, hvis Pris var steget i
Aarenes Løb, og som nu maatte betales højere, end om vi havde kunnet
købe dem ved deres Udgivelse. Det vil stadig og rimeligvis i stigende Grad
virke hæmmende paa det botaniske Studium her tillands, hvis vi skal være
afskaarne fra at anskaffe endog blot de allervigtigste af de Ekssiccatsamlinger,
som Aar efter Aar udgives.
I Henhold til det anførte tillader jeg mig efter Samraad med Museumsinspektør
Ostenfeld at ansøge om, at Museets Annuum til Samlingerne
maa forhøjes med 600 Kr."
I Kvæstors ovennævnte Erklæring gaves følgende Oplysninger:
„Ved Finansloven for 1877—78, jfr. Anmærkningerne til Forslaget
S. 210—13 (Rigsdagst. 1876—77, Till. A. Sp. 587—94), blev fastsat det
første egentlige Budget for den nye botaniske Have, efter at denne den
1. Juni 1874 var bleven overleveret til Havens Bestyrelse. Paa dette Budget
var det aarlige Tilskud til Samlingerne opført med 500 Kr. Ved Finansloven
for 1878—79, jfr. Anmærkningerne til Forslaget S. 209 (Rigsdagst.
1877—78, Till. A. Sp. 597—602), blev dette Beløb nedsat med 50 Kr. til
450 Kr. Ved Finansloven for 1880—81, jfr. Anmærkningerne til Forslaget
S. 202 - 03 (Rigsdagst. 1879—80, Till. A. Sp. 579—82), blev Beløbet forhøjet
til 800 Kr. under Henvisning dels til den almindelige Fordyrelse af
Forbrugsgenstandene dels til Samlingernes forøgede Størrelse. Ved Finansloven
for 1898—99 jfr. Rigsdagst. 1897—98, Till. B., Sp. 449—54, blev
Tilskudet forøget med 1,000 Kr. til 1,800 Kr. Paa det citerede Sted af
Rigsdagstidenden er ikke anført Grunden til denne Forhøjelse, men af
Univ. Aarb. 1897—98 S. 674—76 vil det ses, at det er Samlingernes hele
betydelige Udvidelse, der foranledigede Forhøjelsen. I de mere end 10
Aar siden da er ingen Forhøjelse sket."
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 535
c. Forhøjelse af Bibliotekets Annuum.
Den 27. Juli 1908 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet et Andragende af 1. Juni s, A. 7 hvori Havens Direktør, Professor
Eug. Warming, under Henvisning til den nedenfor aftrykte Skrivelse
af 29. Maj s, A. fra Havens Bibliotekar, Dr. phil. F. Børgesen anholdt om
en Forhøjelse af Bibliotekets Annuum med 500 Kr. fra 1,800 Kr. til 2,300 Kr.
Den ansøgte Bevilling, der var anbefalet af Kvæstor under 23. Juli 1908,
blev givet paa Finansloven for 1909—10 under Universitetets Udgiftspost
3. b.. Den botaniske Have, som en Forhøjelse af Underkonto I. 2., Biblioteket,
jfr. Rigsdagst. 1908—09, Till. A. Sp. 1209-10 og 1215—16.
Dr. Børgesen udtalte i sin ovennævnte Skrivelse følgende:
„I Kontinuation af min tidligere Skrivelse angaaende Forhøjelse af
Botanisk Haves Biblioteks Budget skal jeg tillade mig at fremkomme med
følgende nærmere Begrundelse, idet jeg dog først skal fremhæve, at Bibliotekets
Budget ikke er blevet forhøjet i de sidste 10 Aar (se Aarbogen for
Københavns Universitet, 1897—98, p. 676—77). Der bevilgedes da en Sum
af 300 Kr.
I de senere Aar er det blevet vanskeligere og vanskeligere at faa
den bevilgede Sum til at strække til, og dette skyldes først og fremmest,
at den botaniske Litteratur er tiltaget i en før ukendt Grad. Dette gælder
for en meget væsentlig Del Tidsskriftlitteraturen; der er i det sidste Decennium
fremstaaet en stor Mængde botaniske Tidsskrifter — særlig i de
Forenede Stater i Amerika —, og da det bliver mere og mere almindeligt,
at botaniske Afhandlinger optages i Tidsskrifter, er det jo meget nødvendigt,
at Biblioteket er saa rigt forsynet med disse som muligt. Der er dog
endnu adskillige Tidsskrifter, som det vilde være i høj Grad ønskeligt var
i Bibliotekets Besiddelse.
Den forøgede Udgift til Tidsskrifter har dernæst haft til Følge, at
den Sum, som har været til Raadighed til Indkøb af botaniske Værker, er
bleven mindre Aar for Aar, saaledes at det har været nødvendigt at undlade
at anskaffe adskilligt, som burde forefindes.
Den betydelige Prisstigning paa Bogbinderarbejde i senere Aar har
endvidere i væsentlig Grad bidraget til at belaste Budgettet. Det er sikkert
ikke for meget afsætte denne Prisstigning til 25 pCt. i det sidste Tiaar,
og paa et saa lille Budget som Bibliotekets er en saadan Prisstigning
straks meget følelig.
Det forekommer mig derfor nødvendigt, at Bibliotekets Budget forhøjes
og antager jeg, at en Forhøjelse af 500 Kr. maatte være passende.
Jeg tillader mig derfor at anmode Hr. Direktøren om, at en saadan Forhøjelse
maatte blive søgt bevilget".
I Kvæstors ovennævnte Erklæring gaves følgende Oplysninger;
„Ved Finansloven for 1877—78, jfr. Anmærkningerne til Forslaget
S. 210—13 (Rigsdagst. 1876—77, Till. A. Sp. 588 94) blev fastsat det
første egentlige Budget for den nye botaniske Have, efter at denne den
1. Juni 1874 var bleven overleveret til Havens Bestyrelse. Paa dette
Budget var det aarlige Tilskud til Biblioteket opført med 1,200 Kr. Allerede
ved Finansloven for 1878—79, jfr. Anmærkningerne til Forslaget S. 209
(Rigsdagst. 1877—78, Till. A. Sp. 601—02). blev dog Tilskudet forøget til
1,500 Kr. under Henvisning til, at alene Tidsskrifter og disses Indbinding
medtog over Halvdelen af de tidligere bevilgede 1,200 Kr. Ved Finans536
Universitetet 1908—1909.
loven for 1898—99, jfr. Rigsdagst. 1897—98, Till. B. Sp. 449—54, bevilgedes
en yderligere Forhøjelse med 300 Kr. til 1,800 Kr. I de mere end 10 Aar
siden da er ingen Forhøjelse sket".
cl. Forhøjelse af Lønningerne for de ved Haven ansatte faste
Dag arbejdere og Rengøringskoner m. m.
Efter at Havens Direktør, Professor Eug. Warming under 25, Oktober
1907 fra de ved Haven fast ansatte Arbejdere og Opsynsmænd havde modtaget
et Andragende om, at Daglønnen maatte blive forhøjet fra 3 Kr. til
4 Kr., fremsatte han under 11. November s. A. et Forslag til Ændring
af Lønningerne for Dagarbejdere, Opsynsmænd, Rengøringskoner m. m.
Dette Forslag, hvis Indhold fremgaar af den nedenfor aftrykte Erklæring
fra Kvæstor, begrundede Professor Warming dels ved en Sammenligning
mellem Arbejdslønnen under botanisk Have og under Københavns Parker
og de offentlige Lysthaver, dels ved følgende Bemærkninger om de særlige
Forhold i Botanisk Have:
„Som ovenfor anført, er Antallet af Arbejdsdage her i Haven sat til
7,000, det har dog i Virkeligheden stedse været lavere; navnlig i de senere
Aar, da det har vist sig vanskeligere og vanskeligere at faa unge Gartnere
til at arbejde for den saakaldte Elevløn; 2 Kr. 20 Øre om Dagen, saa at
vi til Tider slet ingen har haft til den nævnte Lønsats. Ligeledes
har det bidraget til at formindske Arbejdsdageantallet, at der udbetales
4 Kr. i Dagløn til ovennævnte Gartner Lykke. For at veje noget op herimod
har vi anvendt Konearbejdskraft i en noget højere Grad end tidligere.
Ogsaa af denne Grund kunde Direktionen ønske Lønsatserne forhøjede,
saa at Dageantallet igen kunde komme op paa det normale. En større
Del af Arbejderne i Botanisk Have er ikke at betragte som almindelige
Arbejdere, idet de ved i Aarevis at være beskæftigede her er bleven fortrolige
med saadanne Arbejder, som ellers ikke betros Arbejdsmænd. Vi
kan saaledes anføre, at Pasningen, navnlig Vandingen, af Havens store
Samlinger af eksotiske Planter langt fra kan overkommes af Undergartnerne
og Medhjælperne, som derfor stedse har Arbejdere til Hjælp; at der ved
Indsamlingen af Frø til Brug for Havens aarlige Tiltrækning af Planter
og til Bytte med fremmede botaniske Haver fordres megen Paapasselighed,
og at vi hertil tildels anvender Arbejderne; og at der ved Afskæring at
Undervisningsmateriale til Skolerne, hvilket ogsaa for en stor Del besørges af
Arbejderne, fordres stor Plantekundskab, ja endog Fortrolighed med latinske
Plantenavne. En Del af de daglønnede, navnlig af de yngre, er Gartnere
af Fag og burde som saadanne ogsaa kunne fortjene en højere Dagløn.
For de Arbejdere der kun beskæftiges en kortere Tid af Aaret
(Sommeren), og til hvem der ikke stilles saa store Fordringer, behøver
Lønforhøjelsen ikke at være saa stor som for de andre".
Kvæstor afgav under 27. Juli 1908 følgende Erklæring:
„T æret Skrivelse af 13. November 1907 har Konsistorium begæret
mine Ytringer meddelte over det hermed tilbagefølgende Andragende af
11. s. M. til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med Bilag
fra Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. Warming
om Ændring i Lønningerne for de ved Haven ansatte faste Dagarbejdere
og Rengøringskoner m. m. I denne Anledning skal jeg efter Konference
med Inspector quæsturæ, Hr. Professor, Dr. Zeuthen tillade mig at fremsætte
følgende Bemærkninger:
TJniversitelets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 537
Ved Ministeriets Budget for 1877—78, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget
S. 212 (Rigsdagst. 1876—77, Till. A. Sp. 591—92) blev der
givet den fornødne Bevilling til at forhøje Daglønnen for den botaniske
Haves Dagarbejdere, som indtil da havde været 2 Kr., til 2 Kr. 30 Øre.
En yderligere Forhøjelse af Daglønnen med 20 Øre blev bevilget ved
Finansloven for 1898—99, jfr. Rigsdagst. 1897—98, Till. B. Sp. 449—54.
Ved Finansloven for 1900—01, jfr. Rigsdagst. 1899—1900, Till. A. Sp. 1085—
88 og Till. B. Sp. 1385—86 og 1513—16, blev Daglønnen for de mandlige
Arbejdere i Haven forhøjet til 3 Kr. For Eleverne bevaredes den tidligere
Dagløn 2 Kr. 20 Øre under Hensyn til, at disse i Regelen var ugifte Folk
paa 18—20 Aar. Ved Skrivelse af 1. Juli 1905 tillod Ministeriet, at der
udbetales en Dagløn af 4 Kr. til den paa Dagløn arbejdende Gartner, der
passer Havens Samling af Orchideer og tillige de indtil da af den yngste
Medhjælper, inden dennes Overtagelse af Arbejder ved den nye Forsøgshave,
varetagne Væksthuse. For de kvindelige Dagarbejdere blev Daglønnen
ved Finansloven for 1900—01 og med samme Begrundelse som for
de mandlige, jfr. Rigsdagst. 1899—1900, Till. B. Sp. 1513—16, sat til 2 Kr.
Daglønnen for Opsynsmændene er ved Finansloven for 1905—06, jfr.
Rigsdagst. 1904—05, Till. B. Sp. 255—56, fastsat til 3 Kr. for de to Opsynsmænd,
der gør Tjeneste hele Aaret igennem, medens Daglønnen for den
Halvdagsopsynsmand, der gør Tjeneste i Tiden fra 1. Maj til 31. Oktober,
er fastsat til 1 Kr. 80 Øre. Desuden blev der ved Finansloven for 1908—
09, jfr. Rigsdagst. 1907—08 Till. A. Sp. 1171—72, tillagt Opsynsmændene
fri Mundering.
Til Renholdelse udenfor Haven af Gothersgade og Farimagsgade er
der bevilget 960 Kr. aarlig, idet den hidtil givne Bevilling, 750 Kr., jfr.
Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1879—80 S. 208 (Rigsdagst.
1878—79, Till. A. Sp. 598—600) og Folketingst. 1881—82, Sp. 1978—80
og 2153—54, ved Finansloven for 1898—99 under Hensyn til, at det Areal,
der skal renholdes, paa Grund af Asfalteringen af en Del af Farimagsgade
var blevet betydeligt forøget, blev forhøjet med 210 Kr., jfr. Rigsdagst.
1897—98, Till. B. Sp. 451—52.
Lønnen til Rengøringskonerne blev bestemt ved Finansloven for
1898—99, jfr. Rigsdagst. 1897-98, Till. B. Sp. 449—54, til 240 Kr. aarlig
for Rengøringskonen i Haven, 396 Kr. aarlig for Rengøringskonen i Museet
og 480 Kr. aarlig for Rengøringskonen i Laboratoriet. De nævnte 240 Kr.
aarlig er senere fordelte paa 2 Rengøringskoner i Haven. Den samlede
aarlige Udgift til de forannævnte Løn-Beløb er, som ved Finansloven for
1908—09 bevilget, 24,763 Kr. 80 Øre, nemlig under Havens Budget Tost
I. 1. a. 24,283 Kr. 80 Øre og under 11. a. 480 Kr. Hertil kommer det i
Havens Budget paa Finansloven ikke opførte midlertidige Lønningstillæg —
der dog i Henhold til Ministeriets Resolution af 5. Juli 1906 ikke vil
kunne opnaas af Dagarbejdere, som derefter ansættes — ifølge eventuelle
Love om midlertidigt Lønningstillæg, der i Affattelsen svare til Loven af
30. Marts 1906. Den af Professor Warming givne Opgørelse over midlertidigt
Lønningstillæg, hvorefter dette i alt beregnes til at udgøre 1,581 Kr.,
er dog at formindske med 90 Kr til 1,491 Kr., idet Antallet af Arbejdere
i Haven, som oppebære Lønningstillæg, kun er 11 og ikke, som i Opgørelsen
anført, 12. Ved en eventuel Forhøjelse af de her ommeldte Lønninger
paa Finansloven ville i øvrigt de midlertidige Lønningstillæg bort538
Universitetet 1908—1909.
falde, saaledes at disse her ikkun ere opførte til Oplysning om de nuværende
virkelige Udbetalinger til Dagarbejde i Haven og om det Beløb,
som maa antages at ville blive sparet i Forbindelse med en Lønningsforhøjelse
paa Finanslov.
Om en saadan Forhøjelse have Dagarbejderne indgivet Andragende
til Havens Direktør, nærmere saaledes at Daglønnen paa Grund af den
vedvarende Stigen i Priserne paa alle Livsfornødenheder forhøjes til 4 Kr.
For de Arbejdere, som stadig arbejde i Haven og ikke blot om Sommeren,
anser ogsaa Direktøren sidstnævnte Dagløn for passende, saa vel i Betragtning
af lignende Lønningsforhold ved andre offentlige Haver som
under Hensyn til de særlige Krav, der stilles til de stadige Arbejdere i
Universitetets botaniske Have.
Allerede i det paa Finanslovforslaget for 1900—01 optagne Forslag
til Lønforhøjelse for Havens Arbejdere, jfr. Anmærkningerne til Forslaget
i Eigsdagst. 1899—1900, Till. A. Sp. 1087—88, var i sidstnævnte Henseende
anført, at Arbejdet i Væksthusene kræver særlig Duelighed, hvortil kan
føjes, at de dermed forbundne Temperatur-Forandringer maa antages at
være mindre sunde. Fremdeles at i selve Haven Rensningen af en Gruppe,
som bestaar af forskellige Planter, maa til Afværgelse af, at den ene
Plante saar sig ind i den anden, foretages med større Kundskab end det
er nødvendigt i en Lysthave, som ikke er bestemt til Belæring. Endelig
at Arbejdet med Udlevering af afskaarne Planter til Undervisning i Skoler
og Kursus (efter Havens aarlige Beretninger imellem 900 og 1,000 Portioner)
er saa stort, at det ikke helt kan paalægges Undergartnere og Medhjælpere,
men tilliges maa betros plantekyndige Arbejdere, som er fortrolige med
latinske Plantenavne. Ogsaa til Indsamlingen af Frø til Brug for Havens
aarlige Tiltrækning af Planter og til Bytte med fremmede botaniske Haver
maa Arbejdere medtages. Det er derfor af Vigtighed, at Haven kan holde
paa de af den oplærte Arbejdere, og disse maa paa Grund af deres Fortrolighed
med Havens særegne Forhold komme ind under et andet Synspunkt
end det, hvorfra almindelige Arbejdere bliver lønnede. Arbejdsdagen
for de faste Arbejdere i Universitetets botaniske Have or efter Aarstiden
imellem Time og 10 Timer, men Daglønnen er uafhængig af Aarstiden.
For de stadige Arbejdere i Haven er der da af dens Direktør foreslaaet
en Forhøjelse af Daglønnen fra 3 Kr. til 4 Kr., og i Forbindelse
hermed en Forhøjelse af Daglønnen fra de nuværende 4 Kr. til 5 Kr. for
den med Dagløn aflagte Gartner, der har at passe Samlingen af Orchideer
foruden andet Væksthusarbejde. Fremdeles er for andre Arbejdere,
navnlig dem, der kun beskæftiges en kortere Tid af Aaret, foreslaaet en
Forhøjelse af Daglønnen fra 3 Kr. til 3 Kr. 50 Øre. Derimod er det ikke
som hidtil, jfr. Rigsdagst. 1899—1900, Till. A. Sp. 1085—88 og Till. B.
Sp. 1515—16, paaregnet, at unge Gartnere ville arbejde i Haven for den
saakaldte Elevløn, 2 Kr. 20 Øre, idet en saadan Ordning har vist sig at
være mere og mere vanskelig at opnaa. For kvindelige Arbejdere er den
bestaaende Dagløn, 2 Kr., foreslaaet forhøjet til 2 Kr. 50 Øre. (I Direktørens
Skrivelse af 11. November 1907 er kun nævnt en Forhøjelse til 2
Kr. 35 Øre, men dette Tal er efter Samraad med Direktøren forandret til
de nævnte 2 Kr. 50 Øre).
Endvidere er af Direktøren foreslaaet følgende Forhøjelser af nu
bestaaende Penge-Vederlag, saaledes som disse foran ere forklarede: For
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 539
hver af 2 Opsynsmænd fra 3 Kr. til 4 Kr. daglig, for en Halvdags-Opsynsmand
i Sommerhalvaaret fra 1 Kr. 80 Øre til 2 Kr. 40 Øre daglig.
Til Renholdelse udenfor Haven af Gothersgade og Farimagsgade foreslaas
kun en Forhøjelse med 40 Kr. af det hidtil opførte Beløb 960 Kr.
aarlig, idet der paa Grund af Jordafstaaelse fra Haven til den polytekniske
Læreanstalt er bleven en mindre Strækning at renholde, uden at
der i den nu gældende Bevilling er foretaget en tilsvarende Nedsættelse.
For Rengøringskonerne er den aarlige Løn foreslaaet forhøjet, som
følger: For Rengøringskonen i Havens Kontor fra 96 Kr. til 144 Kr., for
Rengøringskonen hos Medhjælperne fra 144 Kr. til 180 Kr., for Rengøringskonen
i Museet fra 396 Kr. til 540 Kr. og for Rengøringskonen i
det botaniske Laboratorium fra 480 Kr. til 600 Kr.
Ved Udregning af den Udgiftsforøgelse, som de i det foranførte foreslaaede
nye Satser for Dagløn i alt ville medføre, maa tillige tages Hensyn
til Antallet af de Arbejdsdage, paa hvilke de nyfastsatte Daglønninger
kunne antages at faa Anvendelse. Det samlede Antal af Arbejdsdage, for
hvilke Dagløn betales, har hidtil været paaregnet til omtrent 6,800, men
det virkelige Antal af Arbejdsdage, der med de nuværende Satser for
Daglønnen har kunnet opnaas, har været mindre, hvilket igen er Grunden
til, at Universitetets aarlige Regnskabsberetninger stadigt vise Besparelser
paa det til Dagarbejde bevilgede Beløb. Med de nu foreslaaede Satser for
Dagløn tør det derimod haabes at erhverve et større Antal Arbejdsdage
for Haven end hidtil, og det er under Hensyn hertil, at den efterfølgende
Beregning for Finansaaret 1909—10 af forøget Udgift for Haven er opgjort.
Den ordinære Bevilling til Haven er i Finansloven for 1908—09 opført
med 46,068 Kr. 20 øre, i Finansloven for 1907—08 derimod med
45,822 Kr. 20 Øre. De saaledes i 1908—09 tilkomne 246 Kr. er bevilgede
til Vedligeholdelse af Munderingsgenstande for Havens Opsynsmænd, jfr.
Rigsdagst. 1907—08, Till. A. Sp. 1171—72. Af Havens fuldstændige Budget,
saaledes som dette er opført i Anmærkningerne til Finanslovforslaget
for 1907—08, vil, bortset fra hine 246 Kr., kunne ses den nuværende Bevilling
under 1. Haven og Museet: 1. Havens Drift, a. Dagarbejde, i alt
opført med 24,283 Kr. 80 Øre, og under II. Det botaniske Laboratorium;
a. Rengøringskonen, opført med 480 Kr. Den Forhøjelse af disse Beløb,
som vil blive en Følge af Direktørens foranførte Forslag i det hele, vil
være at udregne paa følgende Grundlag:
I. Haven og Museet.
1. Havens Drift:
Dagarbejde:
Rengøringskoner paa Museet og i Haven: 1 a 144 Kr. aar- Kr. 0.
lig (hidtil 96 Kr. aarlig), 1 a 180 Kr. aarlig (hidtil 144 Kr.
aarlig) og 1 å 540 Kr. aarlig (hidtil 396 Kr. aarlig)... 864. »
Opsynsbetjente: 2 å 4 Kr. daglig (hidtil 3 Kr. Kr. ø.
daglig) i 365 Dage ....' 2,920. >
1 ^ 2 K r . 4 0 Ø r e d a g l i g ( h i d t i l 1 K r . 8 0 Ø r e d a g lig)
i 184 Dage 441. 60
Til Vedligeholdelse af Munderingsgenstande for
Opsynsbetiente .. 246. »
3,607. 60
At overføre.., 4,471. 60
Univeraiteteta Aarbog. 1 1
540 Universitetet 1908—1909.
Kr. 0.
Overført... 4,471.60
Dagarbejdere:
1 Gartner å 5 Kr. daglig (hidtil 4 Kr. daglig) i Kr. ø.
(anslaaet) 320 Dage 1,600. »
Stadige Arbejdere å 4 Kr. daglig (hidtil 3 Kr.
daglig), 15 Arbejdere i (anslaaet) 5,000 Dage.. 20,000. »
Andre Arbejdere å 3 Kr. 50 Øre daglig (hidtil
3 Kr. daglig) i (anslaaet) 1,000 Dage 3,500. »
Kvindelige Arbejdere å 2 Kr. 50 Øre daglig (hidtil
2 Kr. daglig) i (anslaaet) 680 Dage 1,700. »
26,800. »
Renholdelse udenfor Haven af Gothersgade og Farimagsgade 1,000, »
32,271. 60
II. Det botaniske Laboratorium;
a. Rengøringskonen 600 Kr. aarlig (hidtil 480 Kr. aarlig) 600. >
Tilsammen... 32,871. 60
I Henhold til, hvad foran er opført, skal jeg efter Konference med
Inspector quæsturæ, Hr. Professor , Dr. Zeuthen ærbødigst anbefale, at
Universitetets Udgiftspost 3. b.. Den botaniske Have, ved Henvendelse til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet søges forhøjet paa Forslaget
til Finansloven for 1909—10, under Underkonto I. 1. a.. Dagarbejde, med
7,741 Kr. 80 Øre og under Underkonto II. a., Rengøringskonen, med
120 Kr."
Konsistorium indstillede under 29. Juli 1908, at den af Kvæstor foreslaaede
Forhøjelse optoges paa Forslaget til Finansloven for 1909—10, og
paa den nævnte Finanslov blev derefter Universitetets Udgiftspost 3. b..
Den botaniske Have, Underkonto I. 1. a., Dagarbejde, og Underkonto II. a.,
Rengøringskonen, forhøjede i Overensstemmelse med det foranstaaende,
jfr. Rigsdagst. 1908—09, Till. A. Sp. 1209—14.
e. Forslag om Opførelse af et nyt hotanish Museum.
Under 9, August 1906 indsendte Havens Direktør Professor Eugen
Warming en saalydende Skrivelse til Ministeriet:
1. Museets Historie.
Museet i Universitetets botaniske Have er bygget i 1876 og saaledes
kun 30 Aar gammelt. Ikke desto mindre er det nu i den Grad overfyldt
og har været det i tiere Aar, at en betydelig Udvidelse af det er i højeste
Grad paatrængende og nødvendig for dets Anvendelse og Benyttelse overhovedet.
Naar Forholdene allerede efter et saa kort Tidsrum (som 30 Aar)
stiller sig saaledes, da har det sin Forklaring i de særegne Omstændigheder,
der var raadende ved dets Tilblivelse.
Da den nuværende botaniske Have i Begyndelsen af Halvfjerserne
anlagdes, var der i Planen for Anlæggelsen ogsaa en Plan for et nyt
Museum. Forskellige Omstændigheder bevirkede, at Museet blev den Del
af Haven, der sidst blev taget fat paa. Omkostningerne ved MuseumsUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 541
f bygningen var oprindelig kalkulerede til 31,580 Rd.; men da der i 1871
j udarbejdedes en ny Plan, hvorved der toges Hensyn til den fra alle Sider
s udtalte Beklagelse over, at den oprindelige Plan var altfor indskrænket,
8 steg Overslaget til 57,525 Rd. Sagen behandledes 1872 i Folketinget uden
[ Resultat, og Ministeriet anmodede derfor den Komite, der stod for An-
1 læget af den botaniske Have, om et nyt Overslag. Efter at den tidligere
l Arkitekt havde bedt sig fritaget for at udarbejde en ny Plan, overtoges
i) dette Arbejde af Arkitekterne Dahlerup og O. Petersen. Det viste sig ikke
i muligt at opnaa nogen Reduktion i Overslaget, der dog holdtes paa samme
I Punkt som det tidligere, men paa Grund af den stærke Prisstigning paa
s alle Bygningsmaterialier (mindst 15 pCt.) steg Summen ikke desto mindre
t til 70,500 Rd. Folketinget fastholdt ved 2den Behandling af Finansloven for
1 1873—74 sit tidligere Standpunkt, og atter blev der fra Ministeriets Side
i rettet Henvendelse til Komiteen om eventuelle Reduktioner. Imidlertid
i maatte Komiteen, efter paa ny at have overvejet Sagen omhyggelig, svare,
s at den ansaa det for uforsvarligt at foretage nogen Reduktion i den fore-
1 liggende Plan, og at den ikke turde eller vilde paatage sig et saadant
l Ansvar. (Se Aarbog for Universitetet o. s. v. 1877—78 S. 32G—329, f. Eks.:
I Komiteen „var sig bevidst at have søgt paa enhver Maade at indskrænke
J Udgifterne til det mindst mulige inden for Grænsen af, hvad den maatte
3 anse for væsentlig nødvendigt, ja endog foretaget Reduktioner i visse Poster,
1 hvor det var yderst tvivlsomt, om det kunde forenes med en fornuftig
i Økonomi. Men Komiteen vilde have paadraget sig et stort Ansvar, der-
8 som den ved Planen til et Anlæg, der var beregnet paa en ubestemmelig
I Fremtid, der skulde repræsentere en Videnskab, hvis rask fremskridende
J Udvikling med Sikkerhed kunde ventes om føje Tid at ville gjøre uafvise-
1 lige Krav gjældende, der endelig var bestemt til at rumme Samlinger af
a stadig voxende Omfang og som krævede en særlig omhyggelig Behandling,
7 vilde have undladt at tage passende Hensyn til disse forventede fremtidige
J Udvidelser ved at indskrænke Rumforholdene til, hvad der for Øjeblikkets
P Tarv kunde betegnes som det mindst mulige, eller til Samlingernes uskadte
I Bevarelse ved at anvende Materiale af mindre varig Art"). Da Ministeriet
i mente, at det var unyttigt endnu en Gang at forsøge at vinde Anklang
1 for Komiteens Standpunkt, udskødes Sagen atter, og i Foraaret 1874 paa-
;I lagde det Bygningskomiteen for den botaniske Have suppleret med de
cf botaniske Docenter, Dr. Didrichsen og Dr. Warming, igen at tage Planen
i for Museumsbygningen op til Drøftelse. Den udvidede Komite indsendte
i kort efter sit Svar, hvori den gjorde gældende, at det ikke var muligt at
i foretage nogen Reduktion i Dimensionerne af Museumsbygningen; det var
i Komiteens „Overbevisning, at ingen som helst Indskrænkning i den hele
1 Bygnings Størrelse kunde foretages, uden at man vilde paadrage sig det
k Ansvar, at man i en ikke fjærn Fremtid maatte foretage Udvidelser ved
1 Hjælp af bekostelige Tilbygninger, der, for at bringes i hensigtsmæssig
^ Forbindelse med den oprindelige Bygnings Lokaler, vilde kræve en hel
J Omdannelse af disse. Samtlige mindre Lokaler var beregnede til det mindst
a mulige Rumfang, og hvad de større Rum angik, vilde det være indlysende,
b at det ikke vilde være forsvarligt at beregne disse paa kun at rumme det
I Indhold, der for Øjeblikket havdes, idet Samlinger af den Art, hvorom
ri her var Tale, ikke kunde afsluttes vilkaarligt paa et hvilket som helst
r Tidspunkt, men krævede med Nødvendighed en stadig Forøgelse for at
542 Universitetet 1908— 1909.
kunne opfylde saavel den strængere Videnskabs Fordringer som den Opgave
ved Videnskabens Hjælp at sprede Belæring i videre Kredse". Dette
Svar bevirkede imidlertid ikke nogen Ændring i Folketingets Opfattelse,
at en Museumsbygning maatte kunne opføres for 50,000 Rd. Endnu en
Gang undersøgte Komiteen efter Ministeriets Opfordring hele Sagen fra
Ende til anden, Arkitekterne gennemgik Overslagene, og en Opmaaling af
Museumslokalerne i den gamle Botaniske Have foretoges til Sammenligning
med Arealet i den foreslaaede nye Bygning, men alle Komiteens Medlemmer
maatte fastholde, at en Reduktion var uforsvarlig. Ikke desto
mindre bevilgedes der paa Finansloven for 1875—76 kun 100,000 Kr. til
Opførelse af Museumsbygningen, og da Ministeriet (Kultusminister Fischer)
ansaa det for haabløst at vedblive med Forsøget paa at forlange det større
Beløb og tillige mente, at med den indskrænkede Anlægssum lod den foreliggende
Plan sig ikke benytte, blev der, efter at den konstituerede Direktør
(Prof. Joh. Lange) havde udtalt sig udførligt om de nødvendige Fordringer
i Henseende til Soliditet, Rumfang og indre Indretninger, tilvejebragt en
ny Plan, hvorefter Museet blev bygget under Ledelse af Murmester Fussing
i Løbet af 1875-76.
Det kan ikke nok som fremhæves, hvad der jo tydelig fremgaar af
de her refererede Forhandlinger, at det nuværende Museum allerede ved
sit Anlæg var altfor indskrænket. Den af Komiteen Gang paa Gang fastholdte
Plan kostede omtrent en halv Gang saa meget (150,000 mod
100,000) som den, efter hvilket Museet blev opført, og man kan deraf
sikkerlig drage den Slutning, at det nuværende Museums Rumfang ikke
nær er to Tredjedele af det. som de Sagkyndige ansaa for det mindst
mulige og dog forsvarlige. Det er derfor intet Under, at Museet nu efter
30 Aars Brug er overfyldt og allerede længe har været saa pakket, at det
paa mange Punkter har besværliggjort Arbejdet for dets Funktionærer og
for Videnskabsmænd, der ønskede at studere dets Samlinger. At dets Betydning
for Almenheden kun har været ringe, er en naturlig Følge af, at det
paa Grund af de indskrænkede Pladsforhold har været ugørligt at give
det større Publikum. Adgang til nogen som helst Del af Samlingerne (for
Videnskabsmænd staar Museet daglig aabent). Dette havde været Meningen
efter den oprindelige Plan, men den stedfundne Reduktion bragte denne
Tanke til at strande.
Vi har nu faaet Følgerne at mærke af ikke at have lyttet til Komiteens
Advarsel om, at man i Tilfælde af Reduktioner i den foreslaaede Plan i
en ikke fjærn Fremtid maatte foretage Udvidelser ved Hjælp af bekostelige
Tilbygninger. Den Forøgelse af Samlingerne, der Aar for Aar og i
stadig rigeligere Mængde er tilflydt Museet, har bevirket, at man Gang
efter Gang har maattet søge at skaffe mere Rum indenfor Museets Vægge.
Da det toges i Brug i 1877, indeholdt det foruden Samlingerne og Arbejdsværelser
for Funktionærerne tillige Værelser, hvori der holdtes videnskabelige
Øvelser (Planteanatomi) og foretoges Laboratorieforsøg (Prof.
Salomonsen). Desuden holdtes alle de botaniske Forelæsninger der. Ved
det botaniske Laboratoriums Opførelse i 1890 flyttedes de fleste Forelæsninger,
samt Øvelses- og Laboratorie-Lokalerne derover, og de Værelser
i Kælderetagen, som i en Aarrække benyttedes af Prof. Salomonsen som
bakteriologisk Laboratorium (for medicinske Studerende), rømmedes nogle
Aar senere, da det hidtidige kemiske Laboratorium i Ny Vestergade blev
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 543
) omdannet. Alle de derved indvundne Værelser blev straks tagne ind til
[ Brug for Samlinger, og foruden disse Udvidelser blev der i den store Lys-
: hal indrettet en Eække Skabe, ligesom der (ved særlig Finanslovbevilling)
r indrettedes to Værelser paa Loftet til Brug for Herbarierne; men —
) ogsaa her er nu fuldt, og nu er der ikke længer nogen Mulighed for Udr
videiser inden for de givne Rammer.
Det for 3 Aar siden skete Indlæg af Centralvarme, hvorved Kakkel-
) ovnene blev fjærnede, gav i tiere Værelser smaa Vægpladser, der straks
f benyttedes til nye Samlings-Skabe. Dette var den sidste Mulighed for Udr
videlse, som her benyttedes, og allerede nu er der kun én Kakkelovns-
[ plads, som ikke er benyttet, og dette er ikke paa Grund af, at dens Anr
vendelse er unødvendig, men paa Grund af, at vort aarlige Budget ikke
) endnu har kunnet bære den forøgede Udgift til et Skab. — Et talende
[ Bevis for Pladsmangelen.
I 1895 indsendte afdøde Museumsinspektør H. Kiærskou paa For-
5 anledning af Undertegnede en Plan til Anlæggelse af et nyt og meget
? stort Museum. Han fremhævede i sin Begrundelse af Sagen omtrent de
? samme Forhold, som her er anførte. Allerede da — for godt ti Aar siden —
r var altsaa Pladsforholdene ret fortvivlede, hvor meget mere maa de ikke
j være det nu! Det hele Resultat, der da opnaaedes efter Forhandlinger
i mellem Ministeriet, Konsistorium, Kvæstor og Direktøren for den botaniske
I Have, var Bygningen af de lige nævnte to Loftsværelser (se Universitetets
i Aarbog 1895—96, S. 54—66).
2. Museets nuværende Tilstand.
En kort Oversigt over Museets Rum og deres Indhold vil give et op-
I lysende Billede af den overhængende Pladsmangel.
Museet bestaar af to Etager samt en Kælder og et Loft, og i Midten
9 er der en stor Lyshal, der strækker sig fra nedre Etages Gulv og afsluttes
i med et Glastag. Værelserne i hver Etage kommer saaledes til at danne
3 en firkantet Ring omkring Lyshallen.
Efter deres Indhold kan Værelserne grupperes i følgende 4 Afdelinger:
s a) Bibliotek, b) Auditorium, c) Arbejdsværelser, d) Samlingsværelser og
I Lyshal.
a) Bibliotek (3 mindre Værelser og det egentlige Biblioteksrum). I
1 Henhold til en Skrivelse af 6. November 1904 fra Bibliotekaren Dr. F.
I Børgesen angaaende Pladsforholdene „vil Biblioteket sikkert om nogle faa
) (4—5) Aar være saa fyldt, at der næppe kan skaffes Plads mere", og Udi
laans- og Bibliotekarværelserne er meget smaa.
b) Auditoriet (Nr. 3), hvis Benyttelse ikke er saa udstrakt som før
b det botaniske Laboratoriums Oprettelse, er ikke stort, men Pladsmangel
il har dog bevirket, at hele den ene Væg er bleven dækket af Skabe, der
[i indeholder en lille teknisk-økonomisk Samling; endvidere tindes der et
3 Skab til større Herbarieplanter paa den modsatte Væg.
c) Arbejdsværelser. 1) Direktørens Værelse (Nr. 5) er et lille Rum i
3 Stueetagen (5 Alen 11" [Højde] X 4 Alen 21/2" X 7 Alen 141/2")^lvor Reoler
a med Bøger optager saa megen Plads, at der kun med Besvær kan skaffes Ar-
(I bejdsplads, og hvor det er aldeles ugørligt at have Studier for, som kræver
i Benyttelse af et nogenlunde rigt Materiale og hertil større Bordplads. 2)
) Ogsaa Museumsinspektørens Værelse (Nr. 10) paa 1ste Sal er meget lille
544 Universitetet 1908—1909.
ffi Alen [Højdej X 4 Alen l#/2" x 7 Alen 18"), og hele den ene Længdevæg er
dækket med Skabe; ej heller her er Arbejder, til hvilke der benyttes meget
Studiemateriale, muligt. 3) Museumsassistentens Værelse (Nr. 13) er lidt
større, men har derfor ogsaa maattet give Eum til en Række Skabe og
til en Reol med et mindre Haandbibliotek. 4) Haveassistentens Værelse
(Nr. 2; 5 Alen 11" x 4 Alen 14" X 7 Alen 141/«") er næsten fyldt med
Skabe, og et mindre Værelse (Nr. 6; 5 Alen 11" X 3 Alen IS1/^' X 7 Alen
som han benytter til Plantebestemmelse, indeholder Havens Arkivsager
og en Del af Bibliotekets Bøger opstillede i et Skab og paa en
Reol, der fylder hele den ene Længdevæg. 5) Bibliotekaren benytter midlertidig
et mindre Værelse paa 1ste Sal (Nr. 12) til Studiebrug. 6) Et
større Værelse (Nr. 11) i Hjørnet mod NØ har Skabe langs alle Væggene
med Havens Algeherbarium, og er omtrent det eneste Værelse, der kan
benyttes af Videnskabsmænd, der, uden at være ansatte ved Museet, arbejder
der; men det strækker egentlig slet ikke til, da der undertiden arbejder
4—5 Mennesker paa én Gang, og de maa have deres Arbejdsmaterialer
liggende paa Bordene, fordi alle Skabene er fyldte med Samlinger.
7) Endelig er der et lille Værelse (Nr. 7; 6 Alen X 3 Alen 11" x
7 Alen 18"), som benyttes af Museets Hjælpeassistent, og hvorhen man
ogsaa har maattet vise Professor Rostrup, der gennem en Aarrække en å
to Gange om Ugen har arbejdet med Museets Svampesamlinger.
d) Samlingerne bestaar af 1) Herbarier, 2) Samling af tørre Plantedele
(Frugter, Frø o. lign.), 3) Samling af Plantedele (Blomster, Blade
o. lign.) i Alkohol, 4) Samling af Nytteplanter, 5) Vedsamling.
1) Vore Herbariesamlinger er usædvanlig righoldige og omfattende;
deres ældste Dele gaa tilbage til Martin Vahl og hans Samtid (Slutningen
af det 18. Aarhundrede); særlig Vahls Planter maa ofte raadspørges af
udenlandske Botanikere. En løselig Beregning af Antallet af Ark med
opklæbede og indordnede Blomsterplanter giver saa stort et Tal som
360,000; dertil kommer de betydelige Mængder af Kryptogamer (blomsterløse
Planter) og alle de Samlinger fra ældre Tid (fra Liebmanns og Ørsteds
Rejser o. a.), som endnu ikke er indordnede i Hovedsamlingen. At
vore Herbariesamlinger er saa store, skyldes den Omstændighed, at vi fra
gammel Tid har haft Botanikere — saaledes f. Eks. M. Vahl —, der stod
i Bytteforbindelse med Alverdens Botanikere, og at der fra danske Forskeres
Rejser er hjembragt betydelige Samlinger (Gaiathea's Jordomsejling, Liebmanns
og Ørsteds Rejser i Central-Amerika, Warmings i Brasilien, Venezuela
og Dansk Vestindien, Eggers's i Vestindien, de mange Grønlandsrejser
o. s. v.). Den oprindelig beregnede Plads til Herbariesamlingerne
var Værelserne Nr. 8 og 9 paa 1ste Sal, men allerede for lang Tid siden
var det for lidt. Algesamlingen er bleven anbragt i Arbejdsværelserne Nr.
11 og 12; til de øvrige blomsterløse Planter og de enkimbladede Blomsterplanter
indrettedes de ovenfor nævnte Loftskamre, som er i høj Grad utilfredsstillende,
da der ikke kan arbejdes i dem om Sommeren paa Grund
af Solvarmen paa det sorte Skifertag og om Vinteren paa Grund af Kulde
(de kan ikke opvarmes), rent fraset, at der kun kommer Lys gennem nogle
smaa skraa Tagruder. Ikke en Gang de tokimbladede Blomsterplanter var
der Plads til i det til det almindelige Herbarium (Generalherbariet) beregnede
Værelse; men man har maattet bygge Skabe i Lyshallen under
Galleriet, og at der heller ikke her er Arbejdsplads og Lys, er selvfølgeUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 545
ligt. Det Værelse (Nr. 9), som huser vort særlige danske Herbarium og
vort værdifuldeste Herbarium, det arktiske, er nu saa fyldt med Skabe, at
man næsten ingen Plads har; der har maattet bygges Overskabe, som kun
er tilgængelige fra en høj Stige, hvorved Planterne selvfølgelig let faar en
mindre forsigtig Behandling, naar man uvilkaarlig først maa sørge for at
holde sig selv fast; her arbejder ofte én å to Botanikere, og her maa vi
anbringe de ikke faa Udlændinge, som kommer for at studere vore arktiske
Samlinger; men Pladsen er rigtignok aldeles ufyldestgørende.
Store Partier af vore ældre Samlinger ligger indpakkede og fuldstændig
ubenyttelige i Magasinrum paa Loftet og Trappegangene, vi mangler
baade Plads og Arbejdskraft til at faa dem ordnede. Det vil saaledes
ses, at der er bødet paa den daarlige Plads ved at anbringe Skabe
overalt, hvor der var den ringeste Mulighed for at de kunde staa, ja, man
har herved egentlig overskredet Grænsen for det forsvarlige; men nu er
alle disse Skabe fyldte i en saadan Grad, at det med den nuværende aarlige
Vækst af Samlingerne*) om nogle faa Aar vil være umuligt at stoppe
noget som helst mere derind. Naar man saa tillige tager i Betragtning,
at alle Skabe i Arbejdsværelserne, som egentlig burde være til Disposition
for de arbejdende Botanikere, er tagne ind til Herbariesamlinger, vil det
være uafviseligt, at Herbarierne trænger til betydelig mere Plads, til en
meget omfattende Udvidelse.
2) Samling af tørre Plantedele. I den store Lyshal findes opstillet
en Del Palmer og andre større Plantepræparater, endvidere findes der
paa første Sal et Galleri Hallen rundt, hvor der i Glasskabe er udstillet
tørre Plantedele, som er beregnede paa at beses af Almenheden; der er
gjort Forsøg paa at ordne nogle af dem naturlig, saaledes at de skulde
illustrere særegne Plantesamfund og særegne biologiske Forhold, men paa
Grund af Pladsmangel har dette kun kunnet gøres i 2 Skabe, der oplyse
den arktiske Vegetation og Mangrovevegetationen; tillige findes der oven
over Skabene en Del større Plantedele, delvis af Nytteplanter, og endelig
er Væggene paa Trappegangen behængte med Præparater, særlig af Hav-
Alger, i Glas og Ramme. Om alt dette, som først og fremmest skulde
være til Nytte og Glæde for Almenheden, er der kun at sige, at Pladsmanglen
har nødvendiggjort en saadan Sammentrængning, at Anskueligheden
er gaaet tabt, og at det ene rigtige Princip for Opstillingen, at
samle Planter, der børe sammen, paa samme Sted, har maattet vige for
Spørgsmaalet om, hvor der var bedst Plads til at stille dem paa. Den
egentlige Tørsamling er anbragt i et ret stort Værelse (Nr. 14), men ogsaa
her er alle Skabene fulde, og der staar en stor og værdifuld Samling af
Kalkalger frit fremme og venter paa bedre Tider; men Stykkerne lider
jo enormt ved saaledes i Aaringer at staa uden Beskyttelse. Det har oprindelig
været tilstræbt her, at Samlingerne skulde kunne beses gennem
Skabenes Ruder, men nu staa Præparatglassene saa tæt, at der slet ikke
er Tale om sligt.
3) Samlingen af Plantedele i Alkohol bestå ar dels af en oprindelig
som Udstillingssamling betragtet Afdeling (Nr. 4) i Stuen, dels af en Ma-
*) Tilgangen af opklæbede Herbarieplanter bar i det sidste Tiaar været 81,471 Stykker,
deraf i de fire sidste Aar 38,162, d. v. s. 9540 Stykker aarlig. (Se Universitetets
Aarbog).
Universitetet 1908—1909.
terialsamling i Nr. 22 og 23 i Kælderen. I Udstillingssamlingen er der
i de sidste 5 Aar kun føjet meget lidt ind, da der i saa Tilfælde vilde
være blevet aldeles overfyldt, saaledes at man ikke kunde se noget til de
i de bagerste Rækker staaende Præparater. Derimod er Materialsamlingen,
der indeholder en Mængde Ting, som burde opstilles i Udstillingssamlingen,
efterhaanden meget tætpakket, saaledes at den om nogle faa
Aar overhovedet ikke vil kunne trænges mere sammen; store nye Samlinger
ligger endog delvis endnu i Kasser, der beror i Præparationsværelset,
da der savnes Plads til at opstille dem.
4) Samling af Nytteplanter. I de sidste Par Aar er der i Skabene
i Auditoriet blevet indrettet en særegen Samling af Plantedele og Planteprodukter,
der anvendes af Menneskene. Denne Samling er skabt ved at
at udtage af de almindelige Samlinger saadanne Præparater, som hørte
til her; endvidere er der netop ide senere Aar ved Gaver tilflydt os en ret
anselig Mængde tropiske Planteprodukter saavel fra vore vestindiske Øer som
fra Østindien. Samlingen er dog endnu kun i sin Vorden, men den lider af
samme Kræftskade som hele den øvrige Samling, — den har ikke Plads
nok. Der er gjort ihærdige Anstrængelser for at arrangere det hele saa
overskueligt som muligt, men alligevel staar Sagerne alt for tæt, og vi
har maattet skyde meget ud, som egentlig burde have haft sin Plads her;
ligesom vi har maattet undlade at opstille her alle de større Præparater
af Nytteplanter, som findes oven over Skabene i Gralleriet.
5) Vedsamlingen findes i to Værelser i Kælderen (Nr. 20); den er
meget betydelig, men aldeles utilgængelig, da man næppe kan finde en
Plads at staa paa derinde, saa overfyldte er begge Rum.1
Utvivlsomt vil den her givne Fremstilling have paavist med al mulig
Tydelighed, at i Løbet af et Par Aar vil Museet overhovedet ikke kunne
rumme sine Samlinger, ja, at allerede nu er Tilstanden næsten fortvivlet,
og det maa derfor siges at være paa høje Tid at tænke paa en Udvidelse.
3. Et nutidigt botanisk Museums Virke-Omraade.
Naar den saa haardt tiltrængte Udvidelse skal blive til Virkelighed
— og det er at haabe, at det vil ske i Løbet af nogle faa Aar —, da
ligger den Tanke nær at overveje, om Museet har virket og endnu virker
paa tilfredsstillende Maade, eller om der samtidig med Udvidelsen burde
gaa en Forandring i Museets Arbejdsmaade. Der er hertil sikkert at
svare, at Museets Virkemaade ikke mere er tidssvarende, og at en Udvidelse
nødvendig bør ledsages af en betydelig Forandring og Forøgelse af
Museets Virkeomraade og Drift. Der er to Retninger, i hvilket Museet bør
have sit Virkefelt, nemlig 1) den første at være en Institution til Fremme
af og til Hjælp for den botaniske Videnskab, først og fremmest her hjemme,
og for vore botaniske Studerende, men ogsaa for Udlandet; 2) den anden
Retning er, at Museet bør være til Gavn og til Glæde for Almenheden,
saavel ved at udvide dens Kundskaber som ved at hjælpe den
paa mere direkte Maade med Oplysninger og Raad.
Om den første Side af Sagen er der ikke ret meget at sige. Museet
har siden dets Oprettelse virket paa denne Maade og har haft sin ikke
ringe Del i Botanikens Udvikling her i Landet, foruden at det har været
meget benyttet af Udlandet; men Museet har stedse haft altfor liden ArUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 547
bejdskraft til at kunne udføre alt det Arbejde, der burde gøres, og Materialet
er i en betænkelig Grad vokset os over Hovedet.
Den hele videnskabelige Arbejdsstyrke er;
1. Museumsinspektøren, som har 4 Timers dagligt Arbejde,
2. Assistenten med halv saa stor Arbejdstid, og
3. en Hjælpeassistent, der har 275 Arbejdstimer i Aaret.
Det vil være ret forstaaeligt, at man ikke naar vidt med saa lidt
Hjælp.
I hvilken Grad vort Museum tjener den botaniske Videnskab overhovedet,
viser den stærke Benyttelse af det af udenlandske Botanikere og
i det hele den livlige Forbindelse, hvori det er med Udlandet ; Havens
Aarsberetninger (se Universitetets Aarbog) ville vidne herom; eksempelvis
vedlægges de sidste 5 Aargange.
Det er imidlertid Museets Forhold til Publikum, som har Krav
paa størst Forandring. Allerede 1856 skrev den senere Professor A. S.
Ørsted nogle Artikler i „Fædrelandet", hvori han slog til Lyd for Oprettelsen
af et botanisk Museum, der skulde være tilgængeligt for Publikum,
og i 1870 pointerer han, der da var Professor i Botanik, i sin ..Beretning
om Universitetets paatænkte nye Botaniske Have", at den nye Have burde
blive „et folkeligt Dannelsesmiddel" og blandt de paatænkte Forandringer
„for at gøre den mere almenbelærende" stod ogsaa „at det botaniske Museum
vil, saavidt det nærmeste videnskabelige Formaal tilsteder det, faa
en saadan Indretning, at det ogsaa kan tjene til Belæring for Besøgende
i Almindelighed". Han kommer endnu en Gang i „Beretningen" tilbage
hertil. Vi ser altsaa, at allerede for en Menneskealder siden havde den
daværende botaniske Autoritet Øjet aabent for, at Botaniken burde træde
i Rapport til Publikum, og hvor meget er man ikke i andre Retninger
gaaet frem i denne Henseende siden da. Man vil lægge Mærke til, at der
hos Prof. Ørsted kun er Tale om Belæring og Dannelsesmiddel; han saa
kun denne Side af Sagen. Nu til Dags vil man tillige, og med Rette,
fremhæve den rent praktiske Side, det, at Almenheden kan faa Oplysning
om Planteprodukter, som den anvender i sin daglige Virksomhed, og muligvis
Hjælp og Raad, som maaske rent økonomisk kan betyde noget for
den enkeltes Levevej.
Det er slet ikke nogen ny Tanke, at de botaniske Museer skal være
til Hjælp og Nytte for Publikum dels ved at give let og instruktiv Belæring
i Botanikens Verden og dels ved at lægge sig særlig efter den anvendte
Botanik (d. v. s. de tekniske og økonomisk værdifulde Planter og
deres Produkter). Allerede i 1847 fik Sir William Hooker, der da var
Direktør for den store botaniske Have (Kew Gardens) ved London, ind-
[ rettet det første botaniske Museum, hvis Hovedvirksomhed skulde være at
r vejlede Almenheden. Nogle Linjer af Indledningen til den officielle Vej-
[ ledning vil tydeliggøre Hookers Tanke: „Museernes Opgave er at vise den
[ praktiske Anvendelse af Botaniken. De lærer os at skatte den Relation
i i al Almindelighed, som findes mellem Planteverdenen og Menneskene. Vi
t faar i dem at vide, hvad der er Kilderne til den utallige Mængde Produk-
I ter, som Planteverdenen leverer os til vort Brug og til vor Bekvemmeligl
hed, hvad enten det drejer sig om Næringsmidler, om tekniske Produkter,
) om Lægemidler eller om Kuriositeter . . . Kort sagt. Museerne viser os,
I hvor lidt saa vel som hvor meget, vi ved om, i hvad Udstrækning
Universitetets Aarbog. 12
548 Universitetet 1908—1909,
Urter, Træer og Buske bidrager til vore Nødvendighedsartikler, til vor
Komfort og utallige andre Fornødenheder". Det er forbavsende i hvilken
Uråd Hookers Tanke straks slog an: ti Aar efter det første Kew-Museums
Aabning blev det andet aabnet og fi Aar derefter det tredje; senere
har de faaet betydelige Udvidelser; men nu er de saa overfyldte, at en
hel Omordning er nær forestaaende. Kew's Eksempel har naturligvis ogsaa
virket stimulerende andre Steder, og særlig har de store Handelsstæder
i Europa set, at her var en Sag, som fortjente at støttes, bl. a. fordi
den betyder saa meget for Stædernes egen Fremgang. Vi finder i Hamburg,
i Bremen og for Hollands Vedkommende i Haarlem store offentlige
Museer, som helt (Hamburg) eller delvis (som Kolonialmuseer) er indrettede
med det Formaal for Øje at belære Publikum om Nytteplanterne,
om hvordan Kulturen drives, om de mange dyrkede Kacer af hver Art,
om de forskellige Produkter og deres indbyrdes Forskelligheder i Henseende
til nyttige Egenskaber o. s. v.
Saadanne Museer er naturligvis daglig tilgængelige for Publikum, og
alle mulige Forespørgsler besvares efter Evne; i Haarlem tindes der et
lille Laboratorium, hvor indsendte Nytteprodukter kan undersøges og analyseres,
og lignende er Forholdet i Hamburg, hvor Museet betegnende nok
hedder „Botanisches Museum und Museum fiir Waarenkunde". Imidlertid
nøjes man ikke med at lade de udstillede Plantedele tale for sig selv ved
Hjælp af oplysende Etiketter, der holdes i Hamburg og vistnok ogsaa i
Holland (Amsterdam) Forelæsninger i botanisk Varekundskab. En særlig
stor Afdeling af den anvendte botaniske Virksomhed i Hamburg, en Afdeling
for „Plantebeskyttelse", skal blot nævnes; den har sit Sæde i
Frihavnen, og her bliver alle de utrolige Masser af amerikansk Frugt, der
indføres til Europas Fastland over Hamburg, undersøgte for at hindre Indførsel
af skadelige Snyltesvampe og Snyltedyr.
Naturligvis kan vore smaa Forhold ikke stilles lige med disse store
Handelscentrer, hvis direkte Interesse i særlig den tropiske Verdens Planteprodukter
er langt betydeligere, end den kan blive hos os. Men alligevel
vil der være mange, særlige Tilfælde, hvor en Institution med speciel
Hensyntagen til anvendt Botanik vil kunne være af Betydning for os.
Selv om vort Landbrug i de Heste Henseender, hvad Konsulentvirsomhed
angaar, er vel hjulpen med den kgl. Landbohøjskole og de dertil knyttede
Institutioner, er der dog andre Punkter, hvor det skorter paa Hjælp. Der
kan saaledes nævnes, at der ikke paa Landbohøjskolen tindes Udstillings- i
samlinger for Almenheden indeholdende de mange Sorter af vore Kornsorter
og andre Landbrugsplanter, og en saadan Samling, der maaske
ogsaa bedst har sin Plads i et botanisk Museum, vil dog uden Tvivl være
baade til Nytte og Glæde for vort Folk. Vort Havebrug vil sikkert ogsaa
kunne have meget Udbytte af et Museum, hvor der var taget tilstrækkelig
Hensyn til Planteforædling o. 1. Og endelig vil et saadant Museum være
til Hjælp i mange Henseender for vore Haandværkere, særlig Snedkere,
der kan høste Belæring angaaende Træsorter, og for dem af vor
Handelsstand, der driver Forretning med Planteprodukter, særlig Urtekramvarer,
The, Kaffe,. Kautsjuk samt Tekstilstoffer o. 1. Ved Polyteknisk
Læreanstalt indrettedes for nogle Aar siden en lille teknisk-botanisk
Samling, men efter at Botanik for faa Aar siden er ophørt at være UnUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 549
dervisningsfag ved denne Læreanstalt, er denne Samlings Vedligeholdelse
og Forøgelse ophørt.
Her er givet nogle Antydninger af den Nytte, et Museum for anvendt
Botanik kan gøre direkte for visse Klasser af Befolkningen, men
vigtigst af alt er dog dets indirekte Nytte for hele Befolkningen ved at
„tjene til Belæring i Almindelighed" saaledes som Ørsted skrev.
Særlig er her Grund til at tænke paa Undervisningen. Saavel københavnske
Skoler som Provins- og Landsbyskoler, der jo nu saa ofte
kommer til Hovedstaden, vil i et saadant Museum finde rigt Materiale til
Illustration af den botaniske Undervisning, og uden Tvivl vil Naturhistorie-
Lærerne i stor Maalestok forlægge Botaniktimerne til Museet (ligesom
mange allerede gøre med Hensyn til Haven), hvis Samlinger selvfølgelig i
alle Henseender vil være at foretrække for de faa og ofte slette Præparater,
der findes ved Skolerne, da disse jo hverken har Plads eller Penge
til større botaniske Samlinger. Blandt Lærerne kan særlig fremhæves de,
der besøge Statens Lærerhøjskole.
Endelig kan der maaske ogsaa være Grund til at nævne, at et Museum,
hvori Nytteplanterne tik en fremtrædende Plads, vilde hjælpe til,
at de botaniske Studerende ofrede mere Tid paa Studiet af Naturplanterne,
end nu er Tilfældet. Det vil jo have sin Betydning bl. a. for dem,
der i Fremtiden bliver Lærere i botaniske Fag.
Sammenfattes det her udviklede i faa Ord, vil det sige, at en Udvidelse
af Museet, hvis Pladsforhold ikke kan vente paa Forandring, bør
være ledsaget af en hel Omordning af Museets Virkeomraade, og følgelig
vil en saadan Forandring være af en stor og gennemgribende Art.
Museet bør omfatte 1) Det hotanisJce Bibliothek, 2) Hey harierne og
de øvrige Samlinger til videnskabeligt og til Studie-Brug, 3) Udstilingssamlinger
for Almenheden, 4) et Kontor eller Laboratorium til Besvarelse
af Forespørgsler og til Undersøgelse af indsendte Planteprodukter. De to
sidste Afdelinger bør være aabne for Publikum paa bestemte Tider daglig.
Udstillingssamlingerne bør omfatte a) Præparater af forskellig Slags til
at illustrere den danske llora, b) Præparater til at vise Planternes
Tilpassethed til ydre Forhold, Plantevækstens Fysiognomi i Jordklodens
forskellige Egne, og i det hele Planternes Biologi, c) Samling af Ngtteplanter*),
eller rettere anvendte Planter, Plantedele og Planteprodukter
med Fremstilling af forskellig Art vedrørende disses Kultur og Produkternes
Fremstillingsmaade.
4. Hvorledes skal Museumsbygningen udvides.
Idet man gaar ud fra, at det vil være en selvfølgelig Sag, at Museet
giver Almenheden Adgang til sine Samlinger og vejleder Publikum ved
at opstille særlige Udstillingssamlinger, bliver Spørgsmaalet, hvordan skal
en saadan Udvidelse, som dertil kræves, realiseres. De smukke Ord hos
Ørsted er aldrig blevne til Virkelighed, Museet er aldeles ikke tilgængeligt
for Publikum**), og vil med sine nuværende Pladsforhold aldrig kunne
blive det.
*) Den tidligere omtalte Samling er en Begyndelse til en saadan teknisk-botanisk
Samling.
**) Om Adgangen for Studerende se Lektions-Katalogen.
550 Universitetet 1908—1909.
Den nuværende Museumsbygning er ikke indrettet saaledes, at den vilde
egne sig til Udstillingssamlinger; den er i det hele meget utilfredsstillende,
hvad Udnyttelsen af Pladsen angaar, og det vil, saa vidt jeg ser, være
meget vanskeligt at bygge til den, netop fordi den er indrettet med Lyshal
i Midten. Det naturligste vilde derfor være at hygge en ny Bygning
særlig til Udstillingssamlingerne og en Bel qf de videnskabelige Samlinger
samt til Oplysningskontor. Man vilde i den gamle Bygning endnu i en lang
Aarrække have Plads til Biblioteket og til Herbarierne, samt til nogle
Arbejdsværelser, naar man fjærnede alle Samlingerne af tørrede og spritlagte
Plantedele deri medregnet Nytteplante-Samlingen.
Hvad en Nybygning angaar maa jeg fremhæve det ønskelige i, at
den kommer til at ligge saa nær ved Museet som muligt, helst saaledes,
at den ved en overdækket Gang kunde være i Forbindelse med det. Det
er allerede nu en ret stor Ulempe, at Laboratoriet ligger i nogen Afstand
fra Museet; hvis dette nu bliver delt i to adskilte Bygninger, bliver Ulemperne
endnu større.
Der er forskellige Muligheder for Plads for en Nybygning. En i en
vis Henseende god Plads vilde være mellem det nuværende Museum og
det botaniske Laboratorium, men det har den store Ulempe, at det da
vilde komme til at ligge paa opfyldt Grund over den gamle Stadsgrav, og
følgelig vil Sikringen af Grunden (rimeligvis Pilotering) fordyre Opførelsen.
Tillige vilde det ikke komme saa tæt ved Museet som ønskeligt.
Der er endnu to Pladser, som kunde tænkes hensigtsmæssige, nemlig
1) mellem det botaniske Laboratorium og Gartnerboligen med Fagade ud
til Farimagsgade, 2) ved Hovedindgangen paa Hjørnet af Gothersgade og
Østervoldgade med Fagade til sidstnævnte Gade eller paa selve Hjørnet
med Fagade mod begge Gader. Til 1) er at sige, at derved vilde
den ny Bygning komme til at ligge i altfor lang Afstand fra det gamle
Museum, hvad der vilde være til stor Gene for Samarbejdet mellem
dem; endvidere vilde der derved borttages et af de bedre Stykker af
Havens Jord, og tillige vilde en Bygning dér i landskabelig og æstetisk
Henseende næppe tage sig ud. Disse Indvendinger gælder ikke den
anden Plads; det ny Museum vilde da være saa nær ved det gamle som
muligt. Det vilde endvidere være en bekvem Plads set fra de Besøgendes
Standpunkt, da det er nærmere Byens centrale Del og endvidere meget nær
saavel ved Statens Museum for Kunst som Mineralogisk Museum, og endelig
fordi Museet saa vilde ligge lige ved Hovedindgangen til Haven. Den botaniske
Gartner har ogsaa udtalt, at den Grund, der vilde medgaa til et Museum
ved Østervoldgade, bedre vilde kunne undværes end Grund andensteds i
Haven. I afdøde Museumsinspektør Kiærskou's Plan til et nyt botanisk
Museum er denne Plads ogsaa nævnt. I de da foretagne Forhandlinger
omtales ogsaa en mulig Anneksbygning parallel med det nuværende Museum
og med Gothersgade, men den ringe Afstand (29 Alen) fra det gamle Museum
til Gaden vanskeliggør Tanken om at opføre en ordentlig Bygning
her; der kunde højst være Tale om en enetages, lav Bygning paa Højde
med Garderkasernens Gymnastikhus, og en saadan vilde næppe kunne blive
fyldestgørende.
For den nærmere Plan om, hvor Bygningen skal lægges, og hvorledes
den skal indrettes, vil det naturligvis være nødvendigt at have en Arkitekt
med paa Raad, f. Eks. den kgl. Bygningsinspektør M. Borch, eller nogen
anden, hvis Ministeriet har nogen bestemt Mand, til hvem det henvender
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 551
sig i lignende Tilfælde, og med hvem jeg kunde forhandle. Jeg tillader
mig indtrængende at anmode det høje Ministerium om med Velvillie at
fremme denne Sag det mest mulige.
Jeg skal endnu tilføje, at den foranstaaende Fremstilling, der nærmest
er konciperet af Museumsinspektør, Mag. sc. Ostenfeld, er fremgaaet af
Konferencer og Forhandlinger, som jeg har haft med denne og med de
andre ved Museet eller Haven ansatte Funktionærer (Assistent ved Plantebestemmelserne,
Mag. sc. C. Raunkiær, Bibliotekar, Dr. F. Børgesen og
Gartner A. Lange) samt Dr. Kolderup Rosenvinge.
Ministeriet henviste 17. August 1906 Professor Warming til at henvende
sig til kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Martin Borch, og under 14.
Oktober 1907 indsendte Professor Warming til Konsistorium en af Arkitekt
Borch udarbejdet Plan for et nyt botanisk Museum, om hvilken Plan
Arkitekt Borch i Skrivelse af 17. September 1907 gav følgende Oplysninger:
„Bygningen indeholder:
1) I Kælderen: Portnerbolig ved Hovedindgangen og Magasinrum under
Bibliotek og Nyttesamling. Det øvrige Kælderrum optages af Varmeapparatets
Kedler, Varmekamre og Kulrum.
2) I Stuen : Garderobe og Toiletrum samt Portnerloge ved Hovedindgangen.
Bibliotek med Læsestue og Værelse for Bibliotekar og Assistent,
endvidere Direktørværelse, Værelse for Plantebestemmer, Arkiv,
„danske Samling" og „Nyttesamling".
3) Paa 1ste Sal: Toiletrum ved Hovedtrappen, Kontor, Haandbibliotek,
Værelse for Inspektør og Assistent, Arbejdsværelser og Herbariesamling
samt en Hal til Opstilling af Palmestammer og lign. Dette sidste
Rum har Side- og Ovenlys og strækker sig gennem 1ste Sal og Tagetagen.
4) I Tagetagens sydlige Halvdel to større Arbejdsværelser samt Magasiner.
Den øvrige Del af Tagetagen er beregnet til fremtidig Udvidelse.
Saafremt man maatte bestemme sig for at indrette Bolig for
en gift Inspektør i Museet, kan den lægges i Tagetagen og vil optage
den ene Halvdel af denne. Jeg maa imidlertid paa det bestemteste
fraraade at indrette Beboelse i Museet, idet jeg finder det uforsvarligt
i en Bygning, der rummer kostbare Samlinger, at udsætte disse for den
Brandfare, der altid er forbundet med en Privatbolig. Med en Bolig
i Tagetagen følger ogsaa den Ulempe, at der maa føres en Køkkentrappe
ned gennem alle Etagerne, hvilket paa forskellig Maade griber
forstyrrende ind i Planen.
I medfølgende kalkulatoriske Overslag er der derfor ikke medregnet
Udgiften til en Inspektørbolig, men skal en saadan indrettes, vil Overslagssummen
blive forøget med 20,000 Kr. Bygningen, hvis Grundflade er
2,417 Kvadratalen og Volumen 68,885 Kub. Alen, er tænkt opført af røde
Mursten paa Granitsokkel, med Dør- og Vindusindfatninger i Midtpartiet
af Sandsten. Taget er regnet dækket med Skifer. Etageadskillelserne
udføres af brandfrit Materiale og Gallerigulvene af Smedejærnstremmer.
I Overslaget er medregnet Varmeværk, Gas, Vand, og Spildevandsledninger,
elektrisk Lys med Lyslegemer, W. C. og Haandvaske samt faste
Borde i Laboratorier, Stinkskabe, Køkkenindretning hos Portner samt
Kloak- og Drainledninger, hvorimod Skabe og Hylder i Bibliotek og Samlinger
samt alt løst Inventar er udenfor Overslaget.
552 Universitetet 1908—1909.
Overslag over Udgiften til et Museum for botanisk Have.
Kr.
Jordarbejde, Fundering og Murarbejde 92,000
JSandstensarbejde i Facaden 16,000
Granitarbejde i do 7,000
Smede- og Jærnstøberarbejde 20,000
Tømmerarbejde 32,000
Snedkerarbejde med Beslag og Gørtlerarbejde 36,500
Glarmesterarbejde 3,500
Blikkenslagerarbejde 13,000
Malerarbejde 12,000
Linoleumsbelægning paa Gulve 6,000
Papyrolitb paa Gulve 3,000
Stukkatørarbejde og Modeller 8,000
Elektrisk Lysanlæg 8,000
Spildevandsledninger, W. C., Haandvaske, Gas, Spjæld, m. v. .. 20,000
Varmtvandsanlæg, med Kedler 45,000
Kloak og Vejarbejde 7,000
Tryksager, Mangfoldiggørelse af Tegninger, uforudsete Udgifter 5,000
Arkitektnonorar for Tegninger, Tilsyn 3 pCt ca. 10,000
Konduktør i 2 Aar 6,000
Summa.. . 350,000"
Ved Indsendelsen udtalte Professor Warming følgende:
„I Tilslutning til den Skrivelse om det botaniske Museum, som jeg
under 9. August 1906 indsendte til det høje Ministerium, indsender jeg
hermed en Plan til et nyt Museum, udkastet af kgl. Bygningsinspektør
Borch.
Efter at denne først havde forsøgt at udvide det nuværende Museum
ved en Tilbygning, og det havde vist sig, at dette baade blev dyrt og
vanskeligt lod sig udføre paa en virkelig tilfredsstillende Maade, anmodede
jeg ham, med Ministeriets Samtykke, om at tegne en Plan til et helt nyt
Museum. Efter forskellig Forhandling mellem Bygningsinspektøren og de
i Sagen nærmest interesserede Botanikere (Havens Direktør, Havens Gartner,
Plantebestemmeren Mag. Raunkiær, Museumsinspektør Ostenfeld,
Bibliotekar Børgesen, Dr. Rosenvinge, Museumsassistent O. Paulsenj er
medfølgende Plan bleven til. Der vil vist nok blive en og anden mindre
Enkelthed at ændre, uden at Beregningen dog derved væsentlig vil ændres,
men jeg anser det for rigtigst ikke at opsætte Indsendelsen til Ministeriet.
Følgende Punkter maa jeg dog omtale noget nærmere.
1. Museet er, som Planen viser, tænkt lagt ved Farimagsgade mellem
Laboratoriet og Gartnerboligen. Der er noget, der taler for snarere
at lægge det ud til Gothersgade; men da det derved delvis vil komme til
at ligge paa opfyldt Grund og vil blive en hel Del dyrere, er det vistnok
rigtigst at vælge Farimagsgade.
2. I de første Skizzer var der anbragt Bolig til Inspektøren for Museet;
i den foreliggende har Bygningsinspektøren udeladt den, hvad han
nærmere motiverer i den medfølgende Skrivelse. Han har utvivlsomt Ret
i, at en Inspektørbolig, der nødvendigvis maatte anbringes i Loftsetagen,
vil medføre Brandfare og andre Ulemper. Men jeg vil dog ikke undlade
TJniversitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 553
at fremhæve den Vinding, der vil være ved, at Museumsinspektøren med
ringe Spild af Tid kan gaa til og fra sit Arbejde og være til Stede til
alle Døgnets Tider. Maaske vil han knnne opnaa en Lønforhøjelse mod
Forpligtelse til at bo i Museets nærmeste Nærhed.
3. Til Inventar er intet opført, fordi det er et saa vanskeligt Arbejde
allerede nu at kunne angive, hvor meget af det nuværende Museums Inventar
der kan anvendes. Men man maa have i Erindring, at selv om
meget kan anvendes som det er, maa andet omdannes og noget bygges
af nyt.
4. Hvis der spørges om, hvad det gamle Museum skal bruges til, da
vil jeg pege paa, at den botaniske Undervisning vokser saaledes, at Laboratoriet
i visse Ketninger ikke strækker til. Den farmaceutiske Undervisning
i Anatomi, som gives her i Laboratoriet, er paa Grund af det store Antal
Studerende, der langt overgaar, hvad man oprindelig tænkte sig, bleven
udvidet til Gene for vor egen Undervisning; den vil kunne faa Plads i
Museet. Dr. Rosenvinge har udvidet sin Undervisning i lavere Planter, paa
en Maade, som han ikke oprindelig tænkte paa, og han har f. Eks. anskaffet
sig en Mængde Inventar til Indøvelse i Principerne for JRendyrkning
af Mikroorganismer, med hvilket han maa Hytte om fra Stue til Stue,
naar han har denne Undervisning i Gang, og naar Antallet af Deltagere
er saa stort (13) som i disse Dage, er Pladsforholdene generende smaa.
Han maa kunne finde et udmærket Laboratorium i Museet. Jeg forudser
ogsaa andre botaniske Krav, og i 2den Række er der Institutioner udenfor
Botaniken, som vil ønske Plads i Museet.
5. Museet er planlagt saaledes, at der kan bygges til ved begge Ender
paa forskellig Maade, foruden at Loftsetagen vil kunne inddrages til Brug.
Hermed anbefaler jeg denne for Botanikens Fremme saa vigtige Sag
til det høje Ministeriums Velvillie. Det gamle Museum er saa fuldt, at
videnskabelige Arbejder meget generes deraf, og vi har f. Eks. næppe nogen
Plads til Opstilling af de af Raunkiær og Børgesen fra deres Rejse til
Vestindien hjembragte Samlinger, saa at de uden stor Tidsspilde kan arbejde
med dem. Men det nye Museum skulde ikke blot afhjælpe disse
Savn; det skulde tillige være noget helt nyt, nemlig et Museum, til hvilket
den store Mængde skal have Adgang paa visse Dage i Ugen og finde Belæring
paa samme Maade som f. Ex. i Zoologisk Museum, og den skulde
tillige kunne vende sig til Museumsinspektøren og hos ham ved Samlingernes
Hjælp finde Svar paa Spørgsmaal, som det daglige Livs Gerning fører
med sig. (Jfr. S. 547—49 i Skrivelsen af 9. Aug. 190G)".
Over den saaledes foreliggende Sag udbad Konsistorium sig 17. Oktbr.
1907 en Udtalelse fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der
) den 15. April 1908 udtalte følgende:
„Som Svar paa det høje Konsistoriums Skrivelse af 17. Oktober f. A.
' vedrørende det hermed tilbagefølgende Andragende fra Direktøren for den
f botaniske Have, Professor Warming, om Opførelse af et nyt botanisk Mui
seum skal Fakultetet udtale, at det indtrængende maa anbefale Sagen,
i idet det ganske kan henholde sig til de i Direktørens Andragende udfør-
1 ligt udviklede Grunde.
Fakultetets naturhistoriske Medlemmer har som Udvalg drøftet Plai
nens Enkeltheder og særlig Spørgsmaalet om den nødvendige Nybygnings
I Beliggenhed og om dens mulige Forbindelse med den nuværende Museums-
-
554 Universitetet 1908—1909.
bygning. Den foreliggende, af den kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Martin
Borch, nærmere udarbejdede Plan har vundet fuld Tilslutning som den
hensigtsmæssigste og, ogsaa hvad den økonomiske Side angaar, mest anbefalelsesværdige
Udvidelsesmulighed.
Ved Sagens fornyede Behandling fremkom fra de botaniske Videnskabsmænds
Side Ønsker om enkelte mindre Tilføjelser til Planen. Efter
at disse har været nærmere overvejede, maa Fakultetet anbefale, at Forslaget
suppleres med følgende: 1) et lille Lav-Temperatur-Væksthus til
videnskabelige Forsøg; 2) Indretning af to Arbejdsværelser i Loftsetagen
i den ny Museumsbygning, hvorved vindes Plads til et Undervisningslokale;
3) to Elevatorer og 4) et Mørkekammer. For disse Tilføjelser medfølger
Bekostningsoverslag fra Arkitekten, dateret 31. Marts*).
Fakultetet maa saaledes indtrængende anbefale, at der søges Midler
til Tilvejebringelse af en ny botanisk Museumsbygning i Overensstemmelse
med den af Direktøren fremsatte Plan og med de ovennævnte Tilføjelser,
saaledes at den samlede Bekostning vil blive 367,000 Kr., nemlig 350.000
Kr, efter Arkitektens Overslag af 17. Sept. 1907 og 17,000 Kr. efter sammes
Overslag af 31. Marts 1908 vedrørende Tilføjelserne".
Konsistorium sendte derefter 29. April 1908 Sagen til Kvæstors Erklæring,
der blev afgivet 13. Oktober s. A., og hvori udtaltes følgende:
„Et eventuelt Forslag om Opførelse af et nyt botanisk Museum i
Overensstemmelse med, hvad foran er anført, skal jeg ærbødigst tilraade
fremsat for Lovgivningsmagten som et særligt Lovforslag, saaledes at det
til Opførelsen fornødne Beløb søges tilvejebragt i Fortsættelse af den
Fremgangsmaade, som Lovgivningsmagten har fulgt i Lov af 14. April
1905 om Opførelse af en Tilbygning til Universitetsbiblioteket. Dette nærmere
saaledes, at Udgiften udredes af Universitetets Alløsningssum for
dets Kongetiende og, for saa vidt denne Alløsningssum endnu ikke er indkommen,
midlertidigt udbetales af Kommunitetet, mod at dette, efterhaanden
som den nævnte Alløsningssum indkommer, faar det udlagte Beløb
erstattet — efter Kursværdi, saafremt Erstatningen erlægges i Tiendebankens
Obligationer — med 4 pCt. Renter p. a. fra Udbetalingsdagen
til Tilbagebetalingsdagen. Altsaa i Tilslutning til det eventuelle Forslag
om Byggeforetagender ved Universitetet, navnlig om en ny Laboratorie*)
„I ærede Skrivelse af 15. ds. anmodedes jeg om at ville opgive Bekostningen ved
nedenstaaende Tilføjelser til den projekterede Plan for et nyt botanisk Museum
og skal i den Anledning tjenstlig anføre, at:
1) et Lav-Temperatur-Drivhus, opført efter vedlagte Tegning, med Indlæg af
Varmeledninger, der sættes i Forbindelse med Museets Kedelanlæg, og forsynet
med elektrisk Lys, vil koste ca 9,600 Kr.
2) at Etablering af 2 Værelser i Kvistetagen, med tilsammen ca. 200
Kv. Al. Gulvflade, inkl. Skillerum, Kviste, Opvarmning og elektrisk
Lys, vil medføre en Udgift af ca 3,600 —
3) at to elektriske Elevatorer, som i Universitetsbiblioteket, inkl.
Bygningsarbejdet ved deres Anbringelse, vil koste 2,800 —
4) at Indretning af et Mørkekammer, inkl. Skillerum, Vandtilledning
og Afløb samt 2 store Vaske, Hylder for Plader og faste Borde
maa ansættes til 1,000
1 a l t . . . 17,000 Kr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 555
bygning, hvis Bevilling, saa vidt mig bekendt, er vedtaget at skulle gaa
forud for Indsendelsen af et Forslag om et nyt botanisk Museum.
Det maa være mig tilladt ærbødigst at henstille, at sidst nævnte
Forslag forinden undergaar en Behandling i et af Konsistorium nedsat
Universitets Udvalg. De finansielle Konsekvenser af det forestaaende
Museums Opførelse foreligge nemlig ikke som behandlede, i hvert Fald
ikke som udførte i anslaaede Tal, saaledes hverken Udgiften til det nye
Museums Forsyning med Museumsgenstande eller til Forøgelsen af Embedspersonale
eller til Museets aarlige Drift. I Forslaget til Lov om et
Rigshospital var der, hvor stor en Nødvendighed der end var for dettes
Oprettelse, givet en finansiel Oversigt over Konsekvenserne, og dette synes
saa meget mere at burde ske her, hvor der er Spørgsmaal om at indrette
et Universitets Museum ud over Videnskabens Krav, nemlig til Gavn og
Glæde for Almenheden. Og selv om det ikke maatte findes rettest at
ledsage selve Lovforslaget med en finansiel Oversigt over dets Konsekvenser,
synes det ikke at kunne modsiges, at Konsistorium bør have en saa vidt
mulig talmæssig Forestilling herom og dermed være forberedt paa at kunne
besvare eventuelle Spørgsmaal. Med Hensyn til den finansielle Stilling,
som Faget Botanik allerede nu har i Universitetets aarlige Budget, skal
jeg oplyse, at dette Fag, Professorlønninger og andre Lønninger derunder
indbefattede, i Finansloven for 1878—79 — det første Aar, da den nye
botaniske Have fremtraadte som løst fra Forbindelsen med den gamle
Have —- krævede 54,725 Kr. af Universitetets samlede Udgiftsbudget paa
530,000 Kr., medens Faget Botanik, Lønninger indbefattede, i Universitetets
Budget for 1909—10 fremtræder med 98,413 Kr. af Universitetets
samlede Udgift 1,040,600 Kr. I begge Tilfælde altsaa med omtrent 1I10
af Universitetets samlede Udgift."
Konsistorium nedsatte derefter 18. Novbr. 1908 et Udvalg, bestaaende
af Rektor, Referendarius consistorii. Professorerne Warming,
Jungersen og Johannsen, Kvæstor og Bygningsinspektøren, til at forhandle
om Sagen. Dette Udvalg havde ved det akademiske Aars Slutning endnu
ikke afgivet Betænkning.
/. Andre Sager.
Under 2. Marts 1909 bemyndigede Ministeriet Professor W. Johannsen
til at besørge de løbende Direktørforretninger ved Haven under Professor
Warmings Fraværelse i Udlandet i Foraarshalvaaret 1909.
— Ved Skrivelse af 19. Novbr. 1908 bevilgede Konsistorium Assistent
ved Museet, Mag. sc. Ove Paulsen Orlov fra medio Novbr. 1908 til
medio Febr. 1909 for at deltage i Dr. phil. Jobs. Schmidts biologiske
Togt til Middelhavet, mod at hans Lønning i dette Tidsrum anvendtes til
Honorar til Vikar.
— Paa Finansloven 1909—10 blev under Universitetets Udgiftspost
3. b., Den botaniske Have, bevilget 3,440 Kr. til Makadamisering af
Gangene, særlig Hovedgangen d. v. s. Forbindelseslinien fra Sølvgade til
Boulevarden øst om Søen, jfr. Rigsdagst. 1908—09, Till. A. Sp. 1219—20
og Till. B. Sp. 315—20. Forslaget om denne Bevilling var fremsat af
Havens Direktør, Professor Eug. Warming i Skrivelse af 21. Febr. 1908
til Ministeriet og begrundet ved, at Gangene som Følge af den efter Sølv-
Universitetets Aarbog. i
556 Universitetet 1908—1909.
gadelaagens Aabning forøgede Færdsel hyppigt blev ufarbare navnlig om
Vinteren ved indtrædende Tøvejr.
— Til Portner og Karl ved den botaniske Haves Laboratorium
Anders .Rasmussen, der paa Grund af Sygdom fratraadte sin Stilling fra
1. Okt. 1908, blev ved Finansloven for 1909—10 under Universitetets Udgiftspost
6. c. bevilget en aarlig Understøttelse paa 550 Kr., jfr. Rigsdagst.
1908—09, Till. A. Sp. 1231—32. Paa samme Finanslov blev under samme
Udgiftspost bevilget en aarlig Understøttelse paa 200 Kr. til lians Hustru
Eengøringskone ved Laboratoriet Hansigne Rasmussen, der ligeledes fratraadte
1. Okt. 1908, jfr. Rigsdagst. 1908—09, Till. B. Sp. 319—20 og
507—08.
— Ved Ministeriets Resolution af 3. Marts 1909 blev der tilstaaet
Arbejdsmand R. Wischendorffs Enke Emilie Wischendorff et Beløb af 50
Kr. af Universitetets ekstraordinære Udgiftskonto til Hjælp til Udgifterne
ved hendes Mands Begravelse.
— Under 26. Aug. 1909 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af
Direktøren og Konsistorium, at det Emolument af Kogegas indtil 20 Kr.
aarlig, som ved Resolutioner af 14. Aug. 1903 og 3, Juli 1905 for Havens
Regning var tillagt hver af 4 navngivne Bestillingsmænd ved Haven, nemlig
de to Undergartnere og 1ste Fyrbøder samt den Portner, der tillige
er Bud ved Haven, vilde være at betragte som tillagt Stillingerne og ikke
Personerne, hvorhos Ministeriet ligeledes bifaldt, at der tillagdes den
Portner, der tillige er Karl ved det botaniske Laboratorium, et tilsvarende
Emolument af Kogegas, indtil 20 Kr. aarlig, saaledes at Udgiften hertil
bliver at opføre paa samme Maade som de tidligere tilstaaede Emolumenter
paa den under Havens Drift opførte Konto for Brændsel.
2. Det zoologiske Museum.
1 Henhold til Museumsraadets Indstilling konstituerede Konsistorium
12. Aug. 1909 Bestyreren af Museets 2den Afdeling, Inspektor G. M. R.
Levinsen som Formand i Museumsraadet under Professor Jungersens Fraværelse
i Udlandet fra 10. Aug. til Midten af Novbr. 1909.
— I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 29. Juli 1908 blev der
paa Finansloven 1909—10 under Universitetets Udgiftspost 1. d. bevilget
Assistent ved Museets 2den Afdeling, Mag. se. W. Lundbeck et personligt
Tillæg paa 1000 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1205—06.
Assistent Lundbecks Andragende om dette Tillæg var anbefalet af Inspektor
Levinsen (under 19. Maj 1908) og af Museumsraadet (under 29. s. M.).
Det væsentligste i denne Sag vil fremgaa af Kvæstors under 25. Juli 1908
afgivne Erklæring, der var saalydende:
„Ved at tilbagesende det mig med Konsistoriums ærede Skrivelse af
4. Juni 1908 til Erklæring tilstillede Andragende fra Assistent ved Universitetets
zoologiske Museums 2den Afdeling, Mag. sc, W. Lundbeck om et
personligt Lønningstillæg paa 1000 Kr. aarlig skal jeg tillade mig at bemærke
følgende:
Mag. sc. W. Lundbeck har siden 1887 arbejdet for Museet. Fra 1.
April 1904 til 31. Marts 1908 har han for sit Arbejde af Museumsraadets
Medlijælpssum oppebaaret et aarligt Vederlag af 1400 Kr. Fra
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 557
1. April 1908 blev han ansat som Assistent ved Museets 2den Afdeling
med den for denne Stilling fastsatte aarlige Lønning af 1400 Kr.7 jfr. Finansloven
for 1908—09, Anm. i Eigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1161
—64. Desuden oppebærer han et midlertidigt Lønningstillæg paa 96 Kr. i
Henhold til de aarlige Love derom. Dette vil dog falde bort, saafremt
der bevilges ham et personligt Lønningstillæg. For Bearbejdelse af Ingolf-
Ekspeditionens Materiale har der af Museumsraadet været tillagt ham et
Honorar, der for indeværende Aar udgør 600 Kr., af det paa Kommunitetets
Udgiftspost 13 til Bearbejdelse og Offentliggørelse af Ingolf-Ekspeditionens
Resultater bevilgede Beløb. Af J. L. Smithts Legat har han
oppebaaret en Portion paa 600 Kr. aarlig fra 11. Juni 1903 til 11. Juni
1905 og en Portion paa 1,000 Kr. aarlig fra 11. Decbr. 1905 til 11. Decbr.
1907, men hermed er denne betydelige Hjælp for ham ophørt.
Assistent Lundbeck har i sit Andragende givet Oplysning om sin litterære
Virksomhed, og der foreligger saavel fra Museumsraadet som fra
Inspektor Levinsen de hermed tilbagefølgende Udtalelser, hvorefter han er
en flittig og særdeles grundig Videnskabsmand, der allerede i mange Aar
har leveret dygtige Arbejder. Af disse Arbejder fremhæves hans Undersøgelser
af Grønlands entomologiske Forhold og af de danske Dipterer.
Den under de sidstnævnte Arbejder af ham tilvejebragte Samling af danske
Dipterer har han udtalt ved testamentarisk Bestemmelse at ville skænke til
Museet, saafremt han opnaar taalelige Lønningsforhold. Saavel Museumsraadet
som Inspektor Levinsen har paa det bedste anbefalet det foreliggende
Andragende. Af Museumsraadet er det anført, at Assistent Lundbeck
er mellem 44 og 45 Aar, er Enkemand og har en skolepligtig Søn,
og i Andragendet har Assistent Lundbeck anført, at Grunden til, at han
nu søger om Lønningstillæg er den, at han ikke mere oppebærer J. L.
Smiths Legat.
Det synes herefter fuldt ud at maatte erkendes, at Assistent Lundbeck
har de fornødne Kvalifikationer til at opnaa det af ham ansøgte
personlige Lønningstillæg, der i øvrigt i Henhold til Lov af 26. Marts 1870
§ 10 ganske eller forholdsvis vil bortfalde ved hans Oprykning paa Alderstillæg
eller højere Lønning i Henhold til ny Lønningslov. Ved Finansloven
for 1906—07, jfr. Rigsdagstid. 1905—06, Till. A. Sp. 1125—28, blev
der tillagt den konkologiske Medhjælper ved Universitetets zoologiske Museum,
Cand. mag. Ad. S. Jensen, et lignende personligt Tillæg paa 1000 Kr.
Under Henvisning til det foranstaaende skal jeg efter Konference
med Inspektor quæsturæ, Hr. Professor, Dr. Zeuthen ærbødigst foreslaa
indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at Universitetets
Udgiftspost 1. d.. Den samlede Lønningssum, i Finanslovforslaget
for 1909—10 maa blive søgt forhøjet med 1000 Kr. som personligt Tillæg
for Assistent ved Universitetets zoologiske Museums 2den Afdeling, Mag. sc.
W. Lundbeck".
— Fra Ministeriet modtog Konsistorium 27. Okt. 1908 til Erklæring
et Andragende fra Dr. phil. Th. Mortensen om en forbedret Stilling ved
Museet, enten saaledes, at der tillagdes ham en passende Stilling som videnskabelig
Medhjælper ved Museets 2den Afdeling i Lighed med den
Dr. H. J. Hansen tildelte Stilling ved Museets 3dje Afdeling, imod at han
i saa Fald fratraadte sin Stilling som Assistent hos Professoren i Zoologi,
eller dog saaledes at der ydedes ham et personligt Tilskud paa 1000 Kr.
558 Universitetet 1908—1909.
om Aaret, men i saa Fald med Bevarelse af Stillingen som Assistent hos
Professoren i Zoologi. Efter i denne Anledning at have indhentet en Erklæring
af 25. Jan. 1909 fra Kvæstor, indstillede Konsistorium under 26.
s. M., at den af Dr. Mortensen ansøgte forbedrede Stilling som Videnskabsmand
under Hensyn til, at han i saa Henseende hidtil kun havde
kunnet opnaa en Antagelse under Museumsraadets samlede Medhjælpssum
ved den 2den Museums-Afdeling, hvortil hans Betydning som Videnskabsmand
er knyttet, og at han ikke kunde indstilles til personligt Tillæg til
Vederlaget for en saadan Stilling uden fast Ansættelse — hvor indtrængende
end Universitetet paa Grund af hans Betydning som Videnskabsmand maatte
anbefale ham til en forbedret Indtægt — bragtes tilveje ved en hos Rigsdagen
søgt Forhøjelse af den paa Finanslovforslaget for 1909—10 under
§ 21. VI. foreslaaede Bevilling til Videnskab og Kunst i Almindelighed
eller dog igennem den eventuelle Anvendelse af det Beløb, hvormed denne
Udgiftspost allerede var søgt bevilget.
— Efter at Konsistorium fra Museumsraadet havde modtaget Indberetning
om, at Partikulier M. L. Hauschild ved testamentarisk Bestemmelse
af 30. Okt. 1908 havde meddelt Museet Tilladelse til ved hans Død
uden Vederlag at udtage af hans gennem en lang Aarrække tilvejebragte
naturhistoriske Samlinger 1 å, 2 Eksemplarer af de Arter og Varieteter,
som Museet ikke maatte have eller maatte ønske at faa, alt efter Museets
egen Undersøgelse og eget Valg. udtalte Konsistorium i Skrivelse af 18.
Febr. 1909 Universitetets hjerteligste Tak til Partikulier Hauschild for
denne betydelige Gave ligesom for alle de Gaver, han i en lang Række
Aar havde skænket Museet.
— Under 16. April 1909 meddelte Ministeriet i Henhold til Konsistoriums
Indstilling af 5. s. Maaned Tilladelse til, at de paa Finansloven
for 1908—09 bevilgede Annua for Museets 1ste, 2den og 3dje Afdeling
samt Studie- og Forelæsningssamlingen overskredes med de Beløb, som
Prisforhøjelsen paa ren Spiritus i Anledning af Lov Nr. 96 af 8. Maj 1908
vilde andrage, mod fornøden regnskabsmæssig Forklaring. Om de Foranstaltninger,
der iøvrigt blev trufne for Universitetets videnskabelige Instituter
i Anledning af den nævnte Lov, vil Meddelelse blive givet i et senere
Hefte af Aarbogen.
— Om Museets Repræsentation ved Universitet i Cambridge's Fest i Anledning
af 100 Aars-Dagen for Charles Darwins Fødsel se ndfr. S. 587—88,
3. Universitetets kemiske Laboratorium.
a. Bevillinger til Indførelse af vider eg aaende Undervisning ved
Laboratoriet,
Under 6. Novbr, 1907 indgav Laboratoriets Bestyrer, Professor
Einar Biilmann et saalydende Andragende til Ministeriet:
„Ved min Ansættelse som Professor i Kemi ved Universitetet er
jeg ifølge min faglige Uddannelse bleven den, der skal virke som Lærer
i organisk Kemi saavel for Universitetsstuderende (Studiosi magisterii med
Kemi som Hovedfag eller Bifag, samt lægevidenskabelige Studerende) som
for de Studerende, der ved den polytekniske Læreanstalt forbereder sig
til Eksamen for Fabrikingeniører. For de sidstnævnte samt for Studiosi
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 559
magisterii med Kemi som Hovedfag omfatter Undervisningen baade Theori
(Forelæsninger og Eksaminatorier) og praktiske Øvelser i organisk Kemi
i Laboratoriet.
Denne samlede Undervisning i organisk Kemi for Studiosi magisterii
med Kemi som Hovedfag og for Fabrikingeniører er i en Aarrække bestridt
af Professor S. M. Jørgensen, den Universitetsprofessor, der tillige
er Bestyrer af den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, og
Laboratorieøvelserne i organisk Kemi har derfor under Professor Jørgensens
Ledelse fundet Sted paa Læreanstaltens Laboratorium. Professor
Jørgensens forestaaende Afgang fra sit Embede i Forbindelse med min
Ansættelse som Bestyrer af Universitetets kemiske Laboratorium gør det
nu ønskeligt og naturligt, at den praktiske Undervisning i den organiske
Kemi finder Sted paa det Laboratorium, som jeg, der er Læreren i Faget,
bestyrer, altsaa paa Universitetets kemiske Laboratorium. Dette gælder
saavel for Studiosi magisterii med Kemi som Hovedfag, som for Fabrikingeniører.
For de førstes Vedkommende er Sagen ret selvfølgelig. Med
Hensyn til Fabrikingeniørerne har jeg skriftlig anmodet Direktøren for
den polytekniske Læreanstalt om en Udtalelse og modtaget som Svar, at
ogsaa Læreanstaltens Direktør finder den foreslaaede Ordning praktisk og
anbefaler, at de til Planens Realisation fornødne Midler bevilges.
De i denne Anledning udvekslede Skrivelser er vedlagte.
Til denne Motivering, der udelukkende har Undervisningens og Elevernes
Tarv for Øje, finder jeg Anledning til at fremdrage nogle Forhold,
der ved Siden af de rent pædagogiske efter min Anskuelse i høj Grad
taler til Fordel for den tænkte Ordning.
Det har i en Aarrække været saaledes, at Universitetets kemiske
Laboratorium udelukkende ydede elementær Undervisning, nemlig den for
lægevidenskabelige Studerende og dermed nogenlunde ligestillede Studiosi
magisterii med Kemi som Bifag beregnede Undervisning i kemisk Analyse.
Hvor nødvendig og nyttig denne Undervisning end er, betyder den for
Lærerne, saavel Assistenterne som Professoren, ingen Tilførsel af Erfaringer
og Ideer. For Laboratoriets hele Virksomhed, for dets Stilling
det videnskabelige Samkvem med Indland og Udland og endelig for alle
de ved Laboratoriet ansatte Kemikeres hele Udvikling har det den allerstørste
Betydning, at Laboratoriet gennem en videnskabelig, videregaaende
Undervisning af et betydeligt Antal Studerende uomgaaeligt føres til i
videnskabelig og laboratorieteknisk Henseende at holde sig fuldt paa
Højde med Tiden, og at det bliver sat i Stand til indenfor sine Mure at
se udført Arbejder med nye, vigtige Stoffer, se gennemført nye, betydningsfulde
Reaktioner, med andre Ord; at Vejen fra Litteraturen til Eksperimentet
gøres saa kort, som muligt.
Det skal her tilføjes som et Moment af baade praktisk og pædagogisk
Betydning, at Universitetets kemiske Laboratorium gennem sin fortrinlige
Bogsamling, der navnlig omfatter mange værdifulde Tidsskrifter, er i
Stand til mere end noget andet af Landets kemiske Laboratorier at gøre
Litteraturen let tilgængelig for de Studerende under det praktiske Arbejde,
og derved give dette en langt mere udviklende og modnende Form,
end naar det paa Grund af Forholdene maa ske paa Grundlag af Lærebøgernes
Andenhaandsberetninger. Jeg har saa meget mere Grund til at
fremhæve dette Forhold, som jeg i min tidligere Stilling som Assistent
560 Universitetet 1908—1909.
ved Polyteknisk Læreanstalt under Professor Jørgensen har følt dette
Savn daglig under Undervisningen i organisk Kemi i Laboratoriet.
Med Hensyn til de Udgifter, som Indførelsen af en videregaaende,
videnskabelig Undervisning, særlig i Form af Øvelser i organisk Kemi,
paa Universitetets kemiske Laboratorium vil medføre, maa det straks
fremhæves, at Universitetets kemiske Laboratorium har de fornødne Lokaler
til Raadighed, saa at Bekostningen indskrænker sig til, hvad der
udkræves til Montering af disse Lokaler og til Anskaffelse af Apparater
og Instrumenter, hvilket er en Udgift en Gang for alle, samt til de Udgifter,
som selve Forøgelsen af Driften hvert Aar medfører.
Forandringen bestaar væsentlig 'deri, at i Laboratoriets Fløj ud mod
Observatoriet 3 Lokaler i Stueetagen og 2 Lokaler i Kælderetagen udstyres
med de for en videregaaende Undervisning fornødne Indretninger,
og at et Lokale i Kælderetagen indrettes til Brug ved Eksaminatorier.
Desuden er medtaget enkelte Smaaforbedringer, som tiltrænges andre
Steder i Laboratoriet.
De samlede Udgifter til de fornødne Forandringer af Inventaret, til
Udvidelse af Gas-, Vand- og Elektricitetsledningsnettet og endelig til Nyanskaffelser
vil beløbe sig til 17,673 Kr.
Overslag over forskellige af de paatænkte Arbejder og Anskaffelser
er vedlagte. De øvrige Poster er opførte efter bedste Skøn, hvor det
har været muligt udarbejdede paa Grundlag af Handlendes Kataloger.
Udgiften fordeler sig paa følgende Maade:
Diverse Apparater og Instrumenter 3,926 Kr.
Garderobeskabe til Eleverne 630 —
Alt andet Snedkerarbejde 5,550 —
Gas- og Vandledninger med Tilbehør 2,180 —
Dampanlæg til Kogning af brandfarlige Vædsker 1,480 —
Malerarbejde 1,000 —
Udvidelse af elektrisk Anlæg 600 —
1 Oliepumpe til Frembringelse af Vacuum 700 —
16,066 Kr.
Til uforudsete Anskaffelser og Arbejder, der viser sig nødvendige
under Udførelsen af Forandringerne; 10 pCt. af
16,066 Kr 1,607 —
lait... 17,673 Kr.
Desuden kræves en Forøgelse af Laboratoriets Annuum. Normalsummen
for Universitetets kemiske Laboratorium blev ved Udgangen af
Finansaaret 1864—65 fastsat til 2,225 Rdl., og i de 42 Aar, der er forløbne
siden da, er Summen kun forhøjet en Gang, nemlig ved Finansloven
for 1890—91 med 500 Kr. til Rengøring, Inventarium m. m., saa at den
nu udgør 4,950 Kr. Hertil kommer som Indtægt for Laboratoriet det
Beløb, der af de Studerende betales for Adgang til Laboratoriets Øvelser.
1 Regnskabsaaret 1905—06 var denne Sum 2,340 Kr., i 1906—07 3,558 Kr.
Med Hensyn til denne Del af Laboratoriets Indtægt maa det imidlertid
fremhæves, at den Sum, der af en Studerende betales for Adgang til
Øvelserne langt fra dækker de Udgifter, en Studerende direkte paafører
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 561
Laboratoriet, saa at en Forøgelse af Indtægten ved Adgangskortene er
ensbetydende med en Forøgelse af Vanskeligheden ved at faa Indtægt og
Udgift til at balancere. Uanset det varierende Elevantal forøges denne
Vanskelighed ogsaa af Prisstigninger paa alle Omraader. Selv om man i
nogle Aar kan faa Balance ved at udskyde Vedligeholdelser og Anskaffelser,
som man under normale Forhold maatte anse for Nødvendigheder, anser
jeg det for ugørligt at holde Laboratoriet i forsvarlig Drift med de Midler,
der staar til dets Disposition. Jeg ser mig derfor nødsaget til, uanset om
Planen om Indførelse af videregaaende Undervisning i organisk Kemi her
paa Laboratoriet gennemføres, at søge Tilskudet til Laboratoriet forhøjet
fra 4,950 Kr. til 6,000 Kr. og tillader mig altsaa under disse Forudsætninger
at andrage om, at Laboratoriets Annuum forhøjes med 1,050 Kr.
Saafremt derimod de omtalte Øvelser bliver at afholde her ved Laboratoriet,
bliver Udgiften til disse at anslaa til 2,000 Kr. aarlig, saa at jeg under
disse Forudsætninger maa tillade mig at andrage om, at Laboratoriets
Annuum forhøjes til ialt 8,000 Kr.
Det vil dernæst være nødvendigt, at Laboratoriets Personale forøges
med en Laboratoriebetjent og en Assistent.
En tredie Laboratoriebetjent tiltrænges i Virkeligheden stærkt allerede
under de bestaaende Tilstande, idet de to Betjente, der er ansatte ved
Laboratoriet, og af hvilke den ene tillige er Portner og Fyrbøder, den
anden tillige gør Budtjeneste, langtfra er i Stand til at yde den tiltrængte
Arbejdsmængde. Dette gaar baade ud over Lokalernes Renholdelse og
over Assistenternes og Professorens videnskabelige Arbejde, idet Betjentene
ikke kan overkomme Rengøring af Apparater og Instrumenter i det Omfang,
som er ikke blot ønskeligt, men nødvendigt. Jeg tillader mig derfor
at ansøge om, at der under alle Omstændigheder bevilges Lønning til
en 3die Laboratoriebetjent, 1,100 Kr.
Endelig maa jeg andrage om, at Antallet af Assistenter ved Laboratoriet
forøges fra 3 til 4. Dette er en direkte Følge af den paatænkte
Udvidelse af Undervisningen i Laboratoriet og kræver derfor ingen yderligere
Motivering. Angaaende Lønningen maa det fremhæves, at den
Undervisning, hvori Assistenten ved Laboratoriets Afdeling for videregaaende
Elever skal deltage, i en ganske særlig Grad vil kræve baade
Dygtighed og Arbejsydelse. Dels ligger dette i, at Laboratoriets Afdeling
for viderekomne vil være at holde aaben 5 Dage ugentlig med 7 Timer
om Dagen, medens Afdelingerne for den elementære Undervisning kun
holdes aaben 3 Timer daglig paa 5 ugentlige Dage. Men dertil kommer
ogsaa, at den videregaaende Undervisning vil kræve omfattende Litteraturstudier
fra Assistentens Side. Dette af Undervisningen betingede Ekstraarbejde
synes nærmest at maatte sidestilles med det Ekstraarbejde,^andre
af Assistenterne har gennem Eksaminatorier, og som foruden af Indtægterne
gennem Adgangskortene honoreres af den paa Finansloven til Honorarer
for Repetenter bevilgede Sum, 900 Kr. Jeg tillader mig derfor at foreslaa,
at der til Lønning for en Assistent bevilges 1,500 Kr., men at der
desuden tillægges den Assistent, der underviser i Afdelingen for videregaaende,
et Honorar paa 700 Kr., samt at Kontoen til Honorarer for Repetenter
i Overensstemmelse hermed forhøjes fra 900 Kr. til 1,600 Kr.,
og at den for Fremtiden betegnes: „Til Honorar for Repetenternes Arbejde
og for lignende videnskabeligt Undervisningsarbejde". Den paa562
Universitetet 1908—1909.
gældende Assistents samlede Løn bliver saaledes 2,200 Kr.; jeg mener at
være nødsaget til at ansøge om denne Lønning, men fordelt paa den anførte
Maade, for at være sikker paa at kunne erhverve en tilstrækkelig
dygtig Kemiker til Gerningen og beholde ham i den.
Med ovenstaaende Motivering tillader jeg mig da at ansøge det høje
Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet om følgende Bevillinger:
Til Montering og Nyanskaffelser 17,073 Kr.
Forøgelse af Laboratoriets Normalsum, aarlig 3,050 —
Lønning til en Laboratoriebetjent, aarlig 1,100 —
Lønning til en Assistent, aarlig 1,500 —
Forøgelse af „Honorar for Repetenter", aarlig 700 —
Endelig skal jeg tillade mig at ansøge om, at Bevillingerne gives
saavidt muligt allerede paa Finansloven for 1908—09, idet Arbejdet med
de paatænkte Forandringer kræver betydelig Tid, og jeg, indtil disse er
fuldendte, er ude af Stand til i Laboratoriet at give Undervisning i mit
Fag, den organiske Kemi".
Om dette Andragende udtalte det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet sig i Skrivelse af 8. Jan. 1908 saaledes:
„Medfølgende Andragende fra Professor Biilmann om Bevillinger til
Anskaffelse af nyere Apparater og Installationer og til udvidet Drift af
Universitetets kemiske Laboratorium tillader Fakultetet sig herved at fremsende
med sin bedste Anbefaling og under Henvisning til nedenstaaende
Redegørelse for Sagens store Betydning og for dens ved den nylig indtrufne
eller snart indtræffende Forandringer voldte Paatrængenhed.
Universitetets kemiske Laboratorium er siden Flytningen til sit nuværende
Lokale i 1892 væsentlig kun bleven benyttet til den elementære
Undervisning af de lægevidenskabelige Studerende, medens den hele Undervisning
for videregaaende efter det nævnte Tidspunkt foregik paa den
polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium. Universitetslaboratoriets
Apparater og Indretninger er under disse Vilkaar omtrent kun holdt vedlige
med Nyanskaffelser i den Udstrækning, som den nævnte Begynderundervisning
krævede. Bekostningen ved Laboratoriets Drift har været
svarende hertil. Laboratoriets aarlige Tilskud fra Universitetet er ikke
forøget siden 1864, naar bortses fra en Forhøjelse paa 500 Kr. i 1891,
som udelukkende skyldtes Merudgift til Rengøring, Brændsel og Inventar
i den ny Bygning. Samtidig er det for Adgangskort indkomne Beløb —
der kommer Driften til Gode — steget fra 1858 Kr. 08 Øre i 1864—65
til 3752 Kr. i 1906—07, men denne Stigning, som skyldes den stærkt forøgede
Benyttelse af Undervisningen, betyder ingenlunde nogen forøget
Indtægt til Laboratoriets Udstyrelse, men tværtimod et yderligere Udgiftskrav,
idet den af de Studerende betalte Sum ikke fuldt dækker Udgiften
til deres Forbrug af Kemikalier m. m.
Universitetslaboratoriet er saaledes efterhaanden kommet til ganske
at savne den lange Række af nyere Instrumenter og Installationer, som
er nødvendige saavel for videnskabeligt Arbejde som for videregaaende
Undervisning. Ligeledes savnes adskillige af de Sikkerhedsforanstaltninger,
som kræves til Arbejdet med de for mange kemiske Undersøgelser
nødvendige brandfarlige Stoffer.
Fakultetet maa nu anse det for paatrængende nødvendigt, at LaboUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 563
ratoriet, hvis Benyttelse stadig stiger, sættes i Stand til at give ogsaa
videregaaende Undervisning og til at fungere som videnskabeligt Institut,
hvad Lokaleforholdene ogsaa er beregnede paa fra først af. De Forhold,
som har gjort det muligt hidtil at undvære mere bekostelige Installationer,
er nemlig nu ikke længer tilstede.
Disse Forhold var væsentlig af personlig Art, idet den ved den polytekniske
Læreanstalts Laboratorium virkende Universitetsprofessor S. M.
Jørgensen, som fratræder den 1. Febr. førstkommende, beherskede Kemiens
forskellige Grene i et Omfang, som næppe har Sidestykke og som vil
være helt udelukket selv for de dygtigste af den yngre Generation, der
ikke selv har gennemlevet Nutidskemiens Udvikling; og hertil kom, at han
ved sine særlige Evner havde bragt netop den videregaaende Undervisning
frem til et overordentlig højt Standpunkt i sit Laboratorium, saa at
alle videregaaende Studerende naturlig maatte søge derhen.
Det er allerede anført i Indstillingen om Oprettelsen af et tredje
Professorat i Kemi (jfr. Anm. til Finanslovforslag for 1908—09 § 21 Sp.
1152—1153)*), at Kemiens Udvikling og Betydning nu er vokset i den
Grad, at det maa anses for umuligt for den enkelte Professor at beherske
endog blot Halvdelen af de kemiske Faggrene. Det vil derfor heller ikke
længer være muligt at gennemføre den videregaaende Undervisning paa
forsvarlig Maade, uden at ogsaa den deles efter Faggrene, og hermed følger
Nødvendigheden af, at Universitetslaboratoriet sættes i Stand til at
overtage sin Del af denne Undervisning.
Man tør formentlig gaa ud fra, at der ved næste Aars Finanslov
oprettes et tredje Professorat i Kemi, og at det saaledes vil blive muligt
ved en hensigtsmæssig Fordeling af Kemiens forskellige Grene mellem de
tre Lærere at opnaa en fyldig og tidssvarende videnskabelig Undervisning.
Den foreslaaede Udvidelse af Universitetslaboratoriets Indretning og Drift
er for saa vidt uafhængig af den nærmere Fordelingsmaade, som de væsentligste
af de paatænkte Installationer o. s. v. er nødvendige for ethvert
videnskabeligt Laboratorium. Men til yderligere Belysning af Forslagets
Nytte og Vigtighed, vil det dog være nødvendigt at gøre Rede for dets
Forhold til den fremtidige Fagfordeling indenfor Kemien.
I Tilslutning til, hvad der er anført i Anmærkninger til Finanslovforslaget
for 1908—09 (§ 21 Sp. 1152—53) angaaende det tredje Professorat i
Kemi, skal derfor her gøres nærmere Rede for Fagfordelingen; thi denne
kan efter Udnævnelsen af Professor Biilmann, og efter at Forslaget om det
tredje Professorat tør forventes gennemført, ikke være nogen Tvivl underkastet.
Kemiens tre theoretiske Hovedgrene, den organiske, den uorganiske
og fysiske, maa nødvendigvis tilfalde hver sin af de tre Professorer (dog
at to af Professorerne maa deltage i Undervisningen i uorganisk Kemi
paa Grund af denne Undervisnings særlig store Omfang ved den polytekniske
Læreanstalt), medens de tre i Finanslovforslagets Anmærkninger
ligedes nævnte praktiske Fag (analytisk, præparativ og elektrisk Kemi)
deles efter samme Linier (d. v. s. organisk-analytisk og uorganisk-analytisk
o. s. v.). Professor Biilmann vil da i Overensstemmelse med sin særlige
Uddannelse og i Fortsættelse af sin hidtidige Undervisningsgerning
bestride den organiske Kemi, som saaledes maa være særlig knyttet til
*) Aarb. 1907—08 S. 129-37.
Universitetets Aarbog. 14
564 Universitetet 1908—1909.
Universitetslaboratoriet, ligesom Tilfældet for øvrigt var allerede i ældre
Tid, medens dette Laboratorium i Ny Vestergade havde sin Del af den
videregaaende Undervisning. Den anden Professor i Kemi, som har Laboratorium
paa den polytekniske Læreanstalt, og den tredje, som i Henhold
til ovennævnte Redegørelse i Anmærkningerne til Finanslovforslaget
for næste Aar forudsættes ligeledes at faa Laboratorium der, vil derimod
faa den uorganiske og den fysiske Kemi som deres særlige Faggrene.
Endvidere maa her fremhæves, at efter den angivne Benyttelsesmaade af
Professorerne og Laboratorierne i Kemi ved Universitetet vil den Undervisning,
til hvis Udførelse der nu paa Universitetets Udgiftspost 7. a. er
bevilget et Honorar af 1,300 Kr. aarlig (nemlig til Dr. iphil. Jul. Chr. Petersen
for Forelæsninger og Øvelser over Kemi, særlig Elektrokemi), tilfalde
dels den anden, dels den tredje af Professorerne, saaledes at de
nævnte 1,300 Kr. bespares.
Fakultetet maa derfor indtrængende anbefale Professor Biilmanns
Forslag, hvorved der ikke alene tilvejebringes de savnede videnskabelige
Arbejdsindretninger for Bestyrer og øvrige Videnskabsmænd ved Universitetslaboratoriet,
men ogsaa muliggøres en Fordeling af Undervisningsarbejdet
for videregaaende Elever mellem den ved Universitetslaboratoriet
virkende Professor og de to, som skal virke ved den polytekniske Læreanstalts
Laboratorieafdelinger, en Fordeling som slutter sig nøje til de
allerede i Anmærkningerne til Finanslovforslaget udviklede Krav og skaffer
en fuld Udnyttelse af Lærerkræfte.me.
Fakultetet maa endvidere i høj Grad anbefale, at de foreslaaede Bevillinger
søges givne allerede for Finansaaret 1908—09. Det vil være af
stor Betydning for Undervisningen, at den ved de kort efter hinanden
følgende og delvis uventede Begivenheder (Professor Emil Petersens Død,
Professor S. M. Jørgensens Afgang og det tredje Kemiprofessorats forventede
Oprettelse) nødvendiggjorte Ansættelse af helt ny Lærerkræfter i de
kemiske Fag, straks fra først af kommer til at virke efter den forudsatte
Fordeling af Arbejdet. Hertil kommer, at Professor Biilmann, som indtil
Udvidelsen af Universitetslaboratoriet har fundet Sted, ikke kan give videregaaende
Undervisning dér, vel har indvilget i for en kort Tid at benytte
den polytekniske Læreanstalts Laboratorium hertil, men han vil ikke
kunne gøre det uden væsentlige Ulemper for Undervisningen paa hans
eget Laboratorium, ligesom det ogsaa maa betragtes som et Undtagelsesforhold,
der snarest muligt bør ændres, at han under denne midlertidige
Ordning maa udføre en Del af sit Undervisningsarbejde paa en Kollegas
Budget".
Efter at Kvæstor under 24. Januar 1908 havde afgivet en Erklæring,
der i det væsentlige var enslydende med den nedenfor aftrykte Erklæring
af 29. Juli 1908, indsendte Konsistorium 24. Januar 1908 Sagen til Ministeriet
med Indstilling om, at de paagældende Bevillinger ved Ændringsforslag
til 3die Behandling af Forslaget til Finansloven for 1908—09 søgtes
optagne paa den nævnte Finanslov, men Ministeriet udtalte 28. s. M., at
det beklagede paa Grund af Sagens sene Fremkomst ikke at kunne stille
noget Ændringsforslag i den forønskede Retning.
Som det i Aårbog 1907—08 S. 179 er anført, lykkedes det dog paa
Finansloven 1908—09 at opnaa en Bevilling paa 6,000 Kr. til Anskaffelse
af forskellige Apparater og Instrumenter og forskellige Installationer, og
Univen
Professor Biilmann ini
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 565
indgav derefter 25. Maj 1908 et nyt Andragende om
de resterende Bevillinger, idet han dog til Lønning af Laboratoriebetjenten
kun søgte om 1,000 Kr. Om dette nye Andragende, der var anbefalet af Fakultetet
i Skrivelse af 29. Maj 1908, udtalte Kvæstor sig 29. Juli 1908 saaledes:
„Ved at tilbagesende det mig med Konsistoriums ærede Skrivelse af
4. Juni 1908 til Erklæring tilstillede, af det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet paa det bedste anbefalede Andragende af 25. Maj 1908 fra
Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium, Professor, Dr. E. Biilmann
om, at der paa Finansloven for 1909^—10 maa blive bevilget et ekstraordinært
Tilskud paa 11,673 Kr. til det nævnte Laboratorium, samt om,
at det aarlige Tilskud maa blive søgt forhøjet med 3,050 Kr., og at der
maa blive søgt bevilget 1,500 Kr. aarlig til Lønning af en Assistent, 1,000
Kr. aarlig til Lønning af en Laboratoriebetjent og 700 Kr. aarlig til Forhøjelse
af Kontoen til Honorarer for Eepetenter m. v., skal jeg tillade mig
at bemærke følgende.
I det Andragende af 6. Novbr. 1907, hvortil Professor Biilmanns
ovennævnte Andragende henviser, var, med en udførlig Begrundelse og
med det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling i Skrivelse
af 8. Januar 1908, anholdt om et ekstraordinært Tilskud af 17,673 Kr. og
iøvrigt om lignende aarlige Bevillinger som ovenfor anført. Paa Finansloven
for 1908—09, jfr. Kigsdagst. 1907—08, Till. B. Sp. 1781—82, blev
imidlertid af det nævnte ekstraordinære Tilskud bevilget 6,000 Kr. I Fakultetets
ovennævnte Skrivelse af 8. Jan. 1908 blev det fremhævet, at Kemiens
Udvikling og Betydning nu er vokset i den Grad, at det maa anses
for umuligt for den enkelte Professor at beherske endog blot Halvdelen
af de kemiske Faggrene. Det er dette Forhold, der har ført til Oprettelsen
af det tredie Professorat i Kemi, jfr. Finansloven for 1908—09, Anm. til
Forslaget i Rigsdagst. 1907—08, Till. A. Sp. 1149—52. Om Fagfordelingen
imellem de 3 Professorer indeholder Fakultetets Skrivelse nøjere Oplysning,
og det vil heraf ses, at hver af de 3 Professorer vil komme til at
meddele den videregaaende Undervisning i sit Fag. Lederen af Universif
tetets kemiske Laboratorium, Professor Biilmann, bestrider da, i Overensstemmelse
med sin særlige Uddannelse og i Fortsættelse af sin tidligere
[ Undervisningsgerning, den organiske Kemi, medens den uorganiske og den
fysiske Kemi vil tilfalde de to andre Professorer.
En saadan Fordeling af den videregaaende Undervisning udkræver
i imidlertid, at hver Professor sættes i Stand til at give videregaaende Underr
visning i sit Fag paa det af ham bestyrede Laboratorium. Den ene Prot
fessors Benyttelse af det af den anden bestyrede Laboratorium vil ikke
f blot, hvad der synes selvfølgeligt, medføre Ulemper for Undervisningen,
[ men vil ogsaa medføre den uheldige Tilstand, at han maa udføre en Del
s af sit Undervisningsarbejde paa en Kollegas Budget.
Universitetets kemiske Laboratorium er imidlertid, siden det i 1892
f blev flyttet til sit nuværende Lokale, væsentlig kun blevet benyttet til ele-
[ mentær Undervisning, og Laboratoriets Apparater og Indretninger har
i alene faaet den Vedligeholdelse og Fornyelse, som denne elementære Underr
visning krævede. Kun derved har det været muligt at bestride Laboraj
toriets Udgifter med et aarligt Tilskud, der siden 1863—64 har været
- 4,450 Kr., jfr. Finansloven for 1863—64, Anm. til Forslaget S. 128
(Rigsdagstid. 1862, Anhang A., Sp. 363—64), og Finansloven for 1864—65,
566 Universitetet 1908—1909.
Anm. til Forslaget S. 123 (Eigsdagstid. 1863—64, Till. A., Sp. 357—58)
og som ikke senere er forhøjet, bortset fra en Forhøjelse paa 500 Kr.,
der indkom paa Finansloven for 1890—91, jfr. Anm. til Forslaget S. 279
(Rigsdagstid. 1889—90, Till. A., Sp. 773—74), til Rengøring, Brændsel og
Inventar i den nye Bygning. At Indtægten for Adgangskort samtidig er
steget fra 1,858 Kr. 08 Øre i 1864—65 til 3,658 Kr. i 1907—08 har ikke
medført nogen reel Forøgelse af Laboratoriets Indtægter, da den af de
Studerende betalte Sum ikke dækker Udgiften til deres Forbrug af Kemikalier
m. m. Men derved er Laboratoriet ogsaa kommet til at savne den
lange Række af nyere Instrumenter og Installationer, som er nødvendige
saavel for videnskabeligt Arbejde som for videregaaende Undervisning, ligesom
der ogsaa savnes adskillige af de Sikkerhedsforanstaltninger, som
kræves til Arbejdet med de for mange kemiske Undersøgelser nødvendige
brandfarlige Stoffer. Ved den Ændring af Undervisningen, der, som ovenfor
nævnt, er en Følge af Kemiens Udvikling og Betydning, er det imidlertid
blevet en Nødvendighed at indrette Universitetets kemiske Laboratorium
saaledes, at det kan benyttes ogsaa til den videregaaende Undervisning,
som dets Leder, efter Fagfordelingen mellem Professorerne i Kemi,
kommer til at bestride. Men hertil vil ikke blot kræves, at Laboratoriet,
der har de fornødne Lokaler til Disposition, monteres med en saadan
videregaaende Undervisning for Øje, men ogsaa at dets aarlige Tilskud
forhøjes, og at Laboratoriets Personale forøges.
Det af Professor Biilmann i hans ovennævnte Andragende af 25. Maj
1908 fremsatte Forslag gaar ud paa:
1) at der til Universitetets kemiske Laboratorium til Montering og Nyanskaffelser
bevilges en Gang for alle 11,673 Kr., idet, som nævnt,
6,000 Kr. allerede er bevilgede hertil paa Finansloven for 1908—09.
2) at Laboratoriets aarlige Tilskud forøges med 3,050 Kr.
3) at der til Lønning af en Assistent og en Laboratoriebetjent samt til
Honorar for Repetenter m. v. bevilges 3,200 Kr. aarlig.
Med Hensyn til det under 1) nævnte Beløb, der, i Forbindelse med
de allerede for 1908—09 bevilgede 6,000 Kr., tænkes anvendt til de fornødne
Forandringer af Inventaret, til Udvidelse af Gas-, Vand- og Elektricitetsledningsnettet
samt til Nyanskaffelser, skal jeg tillade mig at henvise
til den af Professor Biilmann i hans Andragende af 6. Novbr. 1907
givne Redegørelse, der var bilagt med Overslag, for saa vidt angaar Snedkerarbejde,
Gas- og Vandledninger samt Dampanlæg. Dette Beløb vil, i
Lighed med den paa Finansloven for 1908—09 optagne ekstraordinære
Bevilling paa 6,000 Kr., kunne søges l)evilget under Universitetets Udgiftspost
3.e. som ekstraordinært Tilskud til Universitetets kemiske Laboratorium.
Hvad angaar den under 2) nævnte Forøgelse af det aarlige Tilskud,
vil det fremgaa af det foranstaaende, ligesom det er fremhævet af Professor
Biilmann, at det aarlige Tilskud, der bevilges under Universitetets
Udgiftspost 3. e., endog bortset fra Laboratoriets Udvidelse har været utilstrækkeligt,
og at derfor Laboratoriets Udvidelse saa meget mere vil nødvendiggøre
en Forhøjelse af det ordinære Tilskud med 3,050 Kr. til 8,000 Kr.
Endelig anholder Professor Biilmann, som under 3) anført, om, at
der maa blive søgt bevilget 3,200 Kr. til en Forøgelse af Laboratoriets
Personale, nærmere saaledes, at der til Lønning af en Laboratoriebetjent
søges 1,000 Kr. — ikke som af Professor Biilmann under 6. November
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 567
1907 foreslaaet, 1,100 Kr. —, til Lønning af en Assistent 1,500 Kr. og til
Honorar for Eepetenters Arbejde og for lignende videnskabeligt Arbejde
700 Kr.
Med Hensyn hertil skal jeg først bemærke, at de paagældende Lønninger
er foreslaaede i Lighed med de nu for Assistenter og Betjente
gældende Lønninger, medens det er en Forudsætning, at en eventuel Lønningsforbedring
ogsaa kommer til at omfatte disse Stillinger. løvrigt skal
jeg tillade mig at henvise til Professor Biilmanns Begrundelse af Forslaget,
hvoraf det vil ses, at der, endog bortset fra Laboratoriets Udvidelse, er
Trang til en 3die Laboratoriebetjent, idet de alt ansatte 2 Betjente ikke
er i Stand til at yde den Arbejdsmængde, der allerede hidtil behøves.
Forslaget om Lønning af 1,500 Kr. til en Assistent er direkte en Følge
af den paatænkte Udvidelse af Undervisningen. Da det er den videregaaende
Undervisning, hvori Assistenten skal deltage, vil han faa et af
Undervisningen betinget betydeligt Arbejde med Litteraturstudier, et Arbejde,
der kan ligestilles med det Arbejde, der honoreres af det som
Honorarer til Renetenter under Udgiftspost 1. d. bevilgede Beløb, 900 Kr.
Professor Biilmann foreslaar derfor tillige at dette Beløb søges forhøjet
med 700 Kr., saaledes at der til Honorar for Eepetenternes Arbejde og
for lignende videnskabeligt Arbejde ialt bliver 1,600 Kr. til Raadighed.
Endnu skal jeg tilføje, at Direktøren for den polytekniske Læreanstalt
i den blandt Bilagene til Professor Biilmanns Andragende af 6.
November 1907 værende Skrivelse af 8. Oktober 1907 har udtalt sig for
den af Professor Biilmann foreslaaede Ordning, hvorefter de Studerende
ved den polytekniske Læreanstalt, der uddanner sig til Fabrikingeniører,
vil faa deres Uddannelse ved Universitetets kemiske Laboratorium.
Med Henvisning til det foranstaaende skal jeg ærbødigst tillade mig
at anbefale en Henvendelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
om, at der paa Forslaget til Finansloven for 1909—10 søges optaget
følgende Bevillinger.
1) Under Universitetets Udgiftspost 3. e. Universitetets kemiske Laboratorium
:
Kontoens ordinære Beløb foreslaas forhøjet med 3,050 Kr. fra 4,950 Kr.
til 8,000 Kr.
Ekstraordinært foreslaas bevilget 11,673 Kr.
2) Under Universitetets Udgiftspost 1. d.:
Kontoen foreslaas forhøjet med ialt 3,200 Kr. nemlig:
a) Til Lønning af en 4de Assistent ved Universitetets kemiske
Laboratorium 1,500 Kr.
b) Til Honorarer for Repetenter m. v. ved Universitetets
kemiske Laboratorium.
Beløbet 900 Kr. forhøjes med 700 —
c) Til Lønning af en 3die Betjent ved Universitetets kemiske
Laboratorium 1,000 —
Ialt..." 3.200 Kr."
Konsistorium indsendte 30. Juli 1908 Sagen til Ministeriet og Bevil-
1 lingerne blev givne paa Finansloven for 1909—10 i Overensstemmelse med
[ Kvæstors P'orslag, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1205—08 og
[ 1219—24.
é
5G8 Universitetet 1908—1909.
h. Overskridelse af Laboratoriets Annuum ]iaa Grund af den
store Benyttelse af Laboratoriet i Finansaaret 1908—09.
Under 28. Okt. 1908 indsendte det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet med sin Anbefaling til Konsistorium et saalydende Andragende
af 22. s. M. fra Laboratoriets Bestyrer, Professor Einar Biilmann:
„I Anledning af at Deltagelsen i Øvelserne paa Universitetets kemiske
Laboratorium i indeværende Regnskabsaar er ualmindelig stor, ser jeg
mig ikke i Stand til at gennemføre de planmæssige Øvelser uden et ekstraordinært
Pengetilskud. Som det vil fremgaa af vedlagte Oversigt, er
Frekvensen paa Laboratoriet større end nogensinde i den Tid, Laboratoriet
har været i sin nuværende Bygning. Aarsagen dertil er delvis det meget
store Antal Studerende, der normalt skal deltage i Laboratoriets Øvelser,
men hertil kommer i indeværende Semester en særlig Tilgang paa Grund
af, at der er givet medicinske Studerende Adgang til at tage den praktiske
Del af Prøven i Kemi ved 1ste Del af lægevidenskabelig Eksamen
særskilt paa et tidligere Tidspunkt, nemlig efter Afslutning af Øvelserne
i praktisk Kemi*). Da denne Virkning imidlertid er forbigaaende, og da
jeg endvidere agter at fremkomme med Forslag om Ændring af Laboratorieundervisningen,
ser jeg ikke i det store Besøg nogen Anledning til her
at søge Forøgelse af Laboratoriets Annuum. Derimod anmoder jeg Fakultetet
om at søge udvirket, at der til Brug i Laboratoriet i indeværende
Finansaar stilles 2,000 Kr. til min Disposition, for at Øvelserne kan gennemføres
planmæssigt.
Den nævnte Sum fremkommer ved Betragtning af forskellige Udgifter,
som jeg dels allerede har maattet afholde, dels kan forudse vil
indløbe i den tilbageværende Del af Regnskabsaaret.
Paa Laboratoriets Regnskabsposter vil Udgiftsforøgelsen antagelig
fordele sig saaledes:
A. Rengøring 100 Kr. var i 1907—08; 704 Kr. 40 0.
B. Gas og Elektricitet 100 — — - — G71 — 85 —
C. Brændsel 300 — — - — 1,206 — 92 —
D. Materiale 300 — 2,042 - 34 —
E. Redskaber, Instr., Bøger ... 1,000 — — - — 2,824 — 48 —
F. Haandværkerregninger 700 — — - — 1,603 — 04 —
G. Arbejde udført i Labor. . . . 100 — — - — 764 — 55 —
H. Diverse » — — - — 345 — 23 —
2,600 Kr. 10,162 Kr. 81 0.
Fradrag for forøget Salg af
Adgangskort 600 —
lait... 2,000 Kr.
Til dette Overslag skal jeg knytte følgende Oplysninger:
Ad A, B, D og G. Den forøgede Deltagelsa i Laboratoriets Øvelser
lader ganske i Almindelighed forudse en Udgiftsforøgelse paa 15—20 pCt.
Derved fremkommer Posterne A, B, D og G.
Ad C. Den store Forøgelse af Udgiften til Brændsel maa forventes
dels til den forøgede Opvarmning af Øvelseslokalerne, og dels fordi det
*) Aarb. 1907 — 08 S. 160
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 5G9
af Hensyn til Eksaminatorierne, der afholdes af Assistenterne, er nødvendigt
at have Auditorierne varme Kl. 8 om Morgenen, hvorfor der i
Aar delvis maa holdes Fyr i Kalorifererne om Natten.
Ad E. Denne Post (Redsk., Instrum., Bøger) stiger mere end 15—20
pCt., fordi det har været nødvendigt at anskaffe en hel Del nyt Materiel,
hvorunder 2 analytiske Vægte, 1 Tarervægt, og 6 Sæt analytiske Lodder.
Ad F. Denne Post faar sin særlige Størrelse, fordi det har været
nødvendigt at dele 32 Skabe, saa at der fremkom G4 af dem; dette har
dernæst haft et betydeligt Malerarbejde til Følge. Delingen af Skabene
var nødvendig, skønt Antallet af Personer, som er indtegnet til Øvelserne,
var det samme i forrige Halvaar som i indeværende, fordi en Del Studerende
i Efteraarshalvaaret deltager i to forskellige Kursus (kvalitativ
Analyse og kvantitativ Analyse), der hver maa afholdes i sit Lokale.
Delingen har længe været ønskelig, og er nu bleven nødvendig.
Idet jeg endnu kun skal oplyse, at det ved Finansloven for 1908—09
bevilligede ekstraordinære Tilskud til Laboratoriet (6,000 Kr.) ikke kan
anvendes til Afholdelse af de her nævnte Udgifter, men er anvendt i
Overensstemmelse med dets Bestemmelse, altsaa til Indretninger med en
videregaaende Undervisning for Øje, tillader jeg mig i Henhold til ovenstaaende
at anmode Fakultetet om at udvirke, at den kalkulerede Sum
2,000 Kr, stilles til min Disposition for Laboratoriets Drift i indeværende
Regnskabsaar."
Frekvensen paa Universitetets kemisko, Laboratorium.
Antallet af Deltagere med ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer.
Aar. 1 Dag. 2 Dage. 3 Dage, 4 Dage, lait med Dage.
1892 II.. — — — — 151 355
18931... 3 in; 38 18 175 421*)
1893 II 3 97 45 7 152 360
18941... 5 114 47 1 167 378
1894 II .. 5 108 39 V 152 338
1895 1... 2 141 29 1 173 375
1895 II.. 7 124 30 6 167 369
18961... 3 100 50 3 156 365
1896 II., 6 114 43 8 171 395
18971,.. 1 102 40 2 145 333
1897II.. 5 129 44 ii 178 395
18981. .. 5 130 30 2 167 363
1898 IL. 5 112 43 1 161 362
18991... 10 89 28 2 129 280
1899 IL. 15 106 33 l 155 330
19001.. . 8 79 36 2 125 282
1900 II., 11 114 21 1 147 306
19011... 16 90 32 2 140 300
1901II.. 21 105 33 2 161 338
19021... 41 93 36 4 174 351
1902 IL. 29 107 22 n 158 309
h-'
COC
f-H
37 91 18 146 273
*) 21 Farmaceuter.
570 Universitetet 1908—1909.
Aar. 1 Dag. 2 Dage. 3 Dage. 4 Dage. lait med Dage.
1903 II. . 16 49 25 11 90 189
19041... 52 93 1 11 146 241
1904 II.. 11 26 58 11 95 237
19051... 41 83 4 11 128 219
1905 II.. 23 24 57 11 104 242
19061... 74 123 ti 11 197 320
1906II.. 62 17 79 1 159 337
19071... 82 101 1 1 185 291
1907 IL. 72 31 68 ii 171 338
19081... 78 138 1 ii 217 357
1908 IL. 78 35 104 ii 217 460
Konsistorium indhentede en Erklæring af 11. Decbr. 1908 fra Universitetets
Kvæstor, hvori denne anbefalede det indstillet til Ministeriet, at
det tillodes Laboratoriets Bestyrer for Pinansaaret 1908—09 at overskride
det til Laboratoriet under Universitetets Udgiftspost 3. e. ordinært bevilgede
Beløb 4,950 Kr. med den Sum, der udfordredes til at gennemføre de
planmæssige Øvelser under den store Benyttelse af Laboratoriet i Finansaaret
1908—09 — som særlig var fremkommet derved, at Adgangen til
at underkaste sig den praktiske Prøve i Kemi for de lægevidenskabelige
Studerende i 1908 var rykket tilbage fra 1ste Del af den lægevidenskabelige
Eksamen til Afslutningen af Øvelserne i praktisk Kemi — dog kun
med et Beløb af indtil 2,000 Kr. og mod den fornødne Forklaring i Regnskabsoversigten,
saaledes at der i denne gaves Oplysning om Merudgiften
ved hver af de hidtil i Bestyrerens Regnskabsoversigt indeholdte Konti.
Konsistorium indstillede 12. Decbr. 1908 og Ministeriet bifaldt 28.
s. M. i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag.
c. Andre Sager.
Under 9. Decbr. 1908 bifaldt Ministeriet efter det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultetets og Konsistoriums Indstilling, at der af den under
Universitetets Udgiftspost 1. a.. Lønninger efter Lov af 12. April 1892
§ 5 til de normerede Professorer, sparede Begyndelseslønning for Maanederne
April—November 1908 for det 3dje kemiske Professorat maatte udredes
500 Kr. til Raadighed for Professor Biilmann til at lønne ekstraordinær
Assistance i Laboratoriet for derigennem at skaffe Deltagerne i
Konkurrencen om det ledige Professorat i Kemi, der begge var Assisten -
ter ved Laboratoriet, fornøden Frihed til Forberedelse.
— Under 14. Juli 1909 bifaldt Ministeriet efter Konsistoriums Indstilling,
at den i Maanederne April—Juli 1909 ikke forbrugte Del, 500 Kr.,
af den ved Finansloven for 1909—10 bevilgede Lønning, 1500 Kr. aarlig,
til en 4de Assistent ved Laboratoriet maatte benyttes til Honorar for videnskabelig
Medhjælp ved Arbejder i Laboratoriet i Aarets Løb, saaledes
at det paagældende Beløb anvendtes som Vederlag til 1 eller 2 ældre
Studerende for Bistand ved Professor Biilmanns eller Laboratoriets ældre
Assistenters videnskabelige Undersøgelser.
— Under 8. Maj 1909 bifaldt Ministeriet, at der af Laboratoriets
Annuum anvendtes et Beløb af 200 Kr. til Supplering af den Professor
Biilmann tildelte Understøttelse af 300 Kr. til Bestridelse af Udgifterne
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 571
til hans Rejse til London i Anledning af Kongressen for anvendt Kemi i
Maj—Juni 1909.
— Om Afgang og Udnævnelser af Assistenter se S. 667.
4. Det astronomiske Observatorium.
a. Bevilling til Anskaffelse af et Maaleapparat for fotografiske Flader.
Under 29. Aug. 1908 modtog Konsistorium fra Professor astronomiæ
E. Strømgren et saalydende Andragende:
„Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium om
Bevilling af et Beløb paa indtil 7,500 Kr., hvoraf A) 2,000 Kr. til Fornyelse
og Sikring af det elektriske Ledningsnet paa Observatoriet samt forskellige
mindre Nyanskaffelser, der skal tjene til at give de elektriske
Tidssignaler den fornødne Sikkerhed og Konstans, og B) 5,500 Kr. til Anskaffelse
af to Maaleapparater for fotografiske Plader.
Til Begrundelse af min Ansøgning tillader jeg mig at fremføre følgende
:
A. Det elektriske Apparat har i de senere Aar funktioneret mangelfuldt,
og da dette indgaar som et vigtigt Led i Observatoriets Drift, er
Observationerne blevne føleligt paavirkede heraf.
1) Yed den store Refraktor har det vist sig umuligt at holde Feltbelysningen
konstant, naar samtidig et af Meridianinstrumenterne benyttes.
2) Tidssignalerne ved Passageinstrumenterne kan ikke afgives med
den fornødne Præcision; ligesaa registreres Ursignalerne undertiden usikkert.
Dette har foraarsaget megen Tidsspilde for de Astronomer, der bar
benyttet dem, og stundom gjort det nødvendigt helt at afbryde Observationerne.
Disse har endvidere maattet indskrænkes til saadanne Maalinger,
hvor man kun behøver at stole paa Registreringen indenfor ganske
korte Tidsrum, medens Observatoriet ikke har været i Stand til at optage
paa sit Program andre betydningsfulde Opgaver, som dets Instrumentbestand
iøvrigt kan berettige det til.
Ved et af Professor Absalon Larsen udarbejdet Forslag vil de anførte
Mangler kunne afbødes dels derved, at der indføres visse principielle Ændringer
i det hele Anlæg, dels ved at tilvejebringe en fuldkommen og for
Observationernes Nøjagtighed ganske nødvendig Isolation. Ved Indførelse
5 af variable Modstande tilsigtes det endvidere at neutralisere de skadelige
[ Følger af en eventuelt atter indtrædende mangelfuld Isolation.
B. I Sommeren 1907 har jeg i Kiel udført en ikke afsluttet Opmaa-
I ling af en Stjernehob, som jeg under en Rejse i Frankrig om Foraaret
1 havde fotograferet i Toulouse. Da det gamle Maaleapparat, som forefindes
I paa Universitetsobservatoriet ikke tillader Udmaaling i retvinklede Koor-
) dinater, den eneste Maalemethode, der kan være Tale om med Hensyn
f til Stjernehobe, er det for Fortsættelsen af mit Arbejde en nødvendig Bef
tingelse, at Observatoriet anskaffer et moderne Maaleapparat for retvink-
1 lede Koordinater.
Anskaffelsen af et saadant Apparat er overhovedet en nødvendig Bef
tingelse for, at Observatoriet skal være i Stand til at følge med i det
[i moderne astronomiske Arbejde; foruden den Anvendelse, dette Apparat
Universitetets Aarbog. J 5
572 Universitetet 1908—1909.
vil faa for de Plader, som Observatoriet selv kan tage, har et saadant
Apparat den uhyre store Betydning, at det til en vis Grad gør Observationer
uafhængige af klimatiske Forhold, da det giver Mulighed for videnskabeligt
at bearbejde Plader, der er tagne paa andre Observatorier.
Undertegnede har saaledes flere Plader over Stjernehobe, som Toulouse-
Observatoriet har stillet til min Disposition, og hvis Opmaaling vilde være
af en stor videnskabelig Betydning.
For imidlertid at have fuld Nytte af de Muligheder, Anvendelsen af
denne Maalemethode giver, vil det være nødvendigt at anskaffe ikke et
men to Maaleapparater af principielt samme Art, et til langvarigere Arbejder,
under hvilke man ikke kan benytte Apparatet til andre Formaal,
og et andet, som altid skulde staa til Disposition for aktuelle kortvarige
Undersøgelser.
Som et Bevis paa, hvor stor Betydning det har at kunne disponere
over et Par moderne Maaleapparater, tillader jeg mig at anføre, at en af
Samtidens ledende, praktiske Astronomer, Prof. Kapteyn i Groningen, ikke
disponerer over nogen større Kikkert, men kun arbejder med Maaleapparater.
Til Trods for disse særlig ugunstige Omstændigheder er det lykkedes
denne eminente Astronom at levere Arbejder, der paaskønnes af hele
den astronomiske Verden".
Om dette Andragende udtalte Kvæstor sig i Skrivelse af 26. Jan.
1909 saaledes:
„1 æret Skrivelse af 1. September 1908 har Konsistorium begæret
mine Ytringer meddelte over det hermed tilbagefølgende Andragende til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 29. August 1908 fra
Professor astronomiæ, Dr. phil. E. Strømgren om, at der paa Finanslovforslaget
for 1909—10 maa blive optaget en ekstraordinær Bevilling af
7,500 Kr. under Universitetets Udgiftspost 3. f., Det astronomiske Observatorium.
hvoraf 2,000 Kr. til Fornyelse og Sikring af det elektriske Ledningsnet
paa Observatoriet samt forskellige mindre Nyanskaffelser, der
skulle tjene til at give de elektriske Tidssignaler den fornødne Sikkerhed
og Konstans, og 5,500 Kr. til Anskaffelse af 2 Maaleapparater for fotografiske
Plader.
Professor Strømgren oplyser angaaende den ansøgte Bevilling paa
2,000 Kr. — der støttes ved de vedlagte, senere hertil fremsendte Skrivelser
af 5. Maj og 16. Novbr. 1908 fra Professor i Elektroteknik ved
den polytekniske Læreanstalt, Absalon Larsen — at det elektriske Apparat
paa Observatoriet i de senere Aar har funktioneret mangelfuldt, og
at Observationerne, da dette Apparat indgaar som et vigtigt Led i Observatoriets
Drift, ere blevne føleligt paavirkede deraf. Efter et af Professor
ved den polytekniske Læreanstalt Absalon Larsen udarbejdet Forslag
ville Manglerne kunne fjernes, dels derved, at der indføres visse
principielle Ændringer i det hele Anlæg, dels derved, at der tilvejebringes
en mere fuldkommen og for Observationernes Nøjagtighed ganske nødvendig
Isolation. Ved Indførelse af variable Modstande tilsigtes det endvidere
at neutralisere de skadelige Følger af en eventuelt atter indtrædende
mangelfuld Isolation. Efter Konference med Professor Strømgren kan
jeg hertil føje, at det er muligt provisorisk at forbedre den elektriske Installation
for et Beløb, som, om tvingende Grund foreligger, kan afholdes
af Observatoriets Normalsum. Denne Foranstaltning vil dog efter ProUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 573
fessorens Udtalelse kun have foreløbig Betydning, saaledes at en særlig
Bevilling til det her omhandlede Øjemed ikke derved senere vil kunne
undgaas.
Angaaende den ansøgte Bevilling til 2 Maaleapparater for fotografiske
Plader oplyser Professor Stømgren, at Anskaffelsen af disse Apparater er
en nødvendig Betingelse for, at Observatoriet kan være i Stand til at
følge med i det moderne astronomiske Arbejde. Det gamle Maaleapparat,
som forefindes paa Observatoriet, tillader nemlig ikke Udmaaling i retvinklede
Koordinater, den eneste Maalemethode, der kan være Tale om med
Hensyn til Stjernehobe. Foruden den Anvendelse, et saadant Apparat
vil faa for de Plader, Observatoriet selv kan tage, vil Apparatet have
den store Betydning, at det til en vis Grad gør Observatoriet uafhængigt
af de klimatiske Forhold, idet det giver Mulighed for videnskabeligt at
bearbejde Plader, der ere tagne i andre Observatorier. Som Bevis for
saadanne Maaleapparaters Betydning anfører Professor Strømgren, at en
af Samtidens ledende praktiske Astronomer, Professor Kapteyn i Groningen
kun arbejder med Maaleapparater. Særligt anfører Professor Strømgren,
at han i Sommeren 1907 i Kiel har udført en endnu ikke afsluttet Opmaaling
af en Stjernehob, som han under en Rejse i Frankrig i Foraaret
samme Aar havde fotograferet i Toulouse, og at dette Arbejde — der tør
haabes at faa saa meget større Betydning, som Toulouse-Observatoriet
har stillet fiere Plader over Stjernehobe, hvis Opmaaling vil have stor
videnskabelig Interesse, til Professorens Raadighed — først kan fortsættes,
naar Observatoriet kommer i Besiddelse af et nyt Maaleapparat. Det vil
være fornødent i det hele at anskaffe 2 Maaleapparater, et til mere langvarige
Arbejder, under hvilke Apparatet ikke kan benyttes til andre Formaal,
og et, som altid kan staa til Raadighed for aktuelle kortvarige
Undersøgelser.
Efter Konference med Professor Strømgren skal jeg tilføje, at Professoren
anser det for en uundgaaelig Nødvendighed for Observatoriet, at
det ene Maaleapparat tillades anskaffet snarest, om muligt paa forventet
Tillægsbevilling. Prisen for dette Maaleapparat er, som det fremgaar af
vedlagte, mig fra Professor Strømgren tilstillede Skrivelse af 4. August
1908 fra A. Repsold & Søhne, Hamburg, 2,700 Mark, eller 2,403 Kr. Da
Professoren dernæst maa anse det for heldigst først at skaffe sig indgaaende
Erfaringer om dette Apparat, inden det andet Apparat anskaffes,
mener han ikke nu at kunne udtale sig om, hvorvidt dette sidstnævnte
Apparat bør være af samme Typus, eller om muligt det i A. Repsold &
Sohnes Skrivelse omtalte Apparat til 3,500 Mark (3,115 Kr.) bør foretrækkes.
Kun for Anskaffelse af det ene Maaleapparat allerede nu synes
der da at være en tvingende Nødvendighed, saafremt da overhovedet Arbejdet
paa Observatoriet skal kunne forlanges foretaget i det fornødne
Omfang.
I Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg ærbødigst anbefale det
indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der paa
forventet Tillægsbevilling for 1908—09 under Universitetets Udgiftspost
3. f.. Det astronomiske Observatorium, ekstraordinært tillades afholdt et
Beløb af 2,403 Kr. til Anskaffelse af et Maaleapparat for fotografiske
Plader, modens Professor astronomiæ bliver henvist til efter Anskaffelsen
af dette at formulere i et fremtidigt Andragende et Forslag til Anskaffelse
574 Universitetet 1908—1909.
af endnu et Maaleapparat for fotografiske Plader efter en eventuelt nærmere
betegnet Type, ligesom ogsaa til med Anførelse af det under Observatoriets
aarlige Budget hertil disponible Beløb at indgive Andragende
om det fornødne Restbeløb til Fornyelse og Sikring af Observatoriets
elektriske Ledningsnet. Om denne Meddelelse fra Konsistorium til Professor
astronomiæ vilde der da eventuelt være at give Ministeriet en
Meddelelse."
Konsistorium indstillede derefter 27. Jan. 1909 til Ministeriet, at
det ene Maaleapparat til Beløb 2,700 Mk. eller 2,403 Kr. tillodes anskaffet
paa forventet Tillægsbevilling for 1908—09, og tilskrev iøvrigt Ministeriet
og Professor Strøm gren i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag.
Den ansøgte Bevilling, 2,403 Kr,, blev givet paa Tillægsbevillingsloven
for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. B. Sp. 1577—80 og 1759—60.
Ved Skrivelse af 25. Juni 1909 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets
Udgiftspost 3. f,. Det astronomiske Observatorium, for 1909—10 afholdtes
et Beløb af 100 Kr. til Udgifter ved Professor Strømgrens Rejse
til Hamborg for at føre Forhandlinger om Maaleapparatets Anskaffelse,
og ved Skrivelse af 24. Juli 1909, at det bevilgede Beløb 2,403 Kr., der
ikke havde kunnet afholdes i 1908—09, udrededes paa forventet Tillægsbevilling
for 1909—10, i hvilket Aar Beløbet kom til Udbetaling.
h. J'lytning af Tidssignalet fra Nikolaj Taarn til Silopakhusets Gavl i
Frihavnen.
(Jfr. Aarb. 1864-71 I. S. 511—12, 1895-96 S. 84—85 og 1903—04 S.
921—24).
Som det i Aarbog 1903—04 S. 924 er berettet, fraraadede Konsistorium
i Skrivelse af 28. Juni 1904 til Ministeriet, at de til et nyt Tidssignals
Oprettelse medgaaende Udgifter, 6,600 Kr. en Gang for alle og
800 Kr. aarlig, opførtes paa Kommunitetets Budget, ligesom Konsistorium
i Tilslutning til Professor astronomiæ Thiele udtalte, at Tidssignalet paa
Nikolaj Taarn formentlig ikke kunde nedlægges, fordi det paatænkte nye
Tidssignal blev oprettet paa Silopakhusets Gavl i Frihavnen. 1 1907 blev
Sagen om et Tidssignal i Frihavnen imidlertid igen rejst af Havnekaptajnen
i København, og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet meddelte
da Ministeriet for offentlige Arbejder, at førstnævnte Ministerium i Overensstemmelse
med den Afgørelse der, da Tidssignalet paa Nikolaj Taarn
blev oprettet, blev truffet, ogsaa nu, hvor det drejede sig om en Foranstaltning
særlig i Søfartens Interesse, mente, at Tilvejebringelsen af de
fornødne Midler til selve Anlæget af et Tidssignal i Frihavnen maatte
være det uvedkommende, hvorimod det skulde være villigt til at søge de
til Anlægets aarlige Drift fornødne Midler bevilgede. Efter at der med
Hensyn til Udgifterne til selve Anlæget var truffet den i de nedenfor aftrykte
Anmærkninger til Universitetets Udgiftspost 3. f., Det astronomiske
Observatorium, i Finanslovforslaget for 1909—10 beskrevne Ordning, blev
der paa den nævnte Konto bevilget 800 Kr. til Driften af et Tidssignal i
Frihavnen. De nævnte Anmærkninger var saalydende, jfr. Rigsdagstid.
1908-09, Till. A. Sp. 1223—26:
„Da den nuværende Ordning af Tidssignalet, saaledes at dette gives
fra Nikolaj Taarn, afløste den tidligere Ordning, hvorefter Tidssignalet blev
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 575
givet fra Observatoriets Lokale paa Eundetaarn, forudsattes det fra JRegeringens
8ide, jfr. Eigsdagstid. 18(i6—67, Till. B., Sp. 339—43, at hele
den med det nye Tidssignals Indretning og Drift forbundne Udgift maatte
være Universitetet uvedkommende. Fra Folketingets Finansudvalgs Side
blev det imidlertid med Styrke gjort gældende, at den Universitetet hidtil
paahvilende Forpligtelse til at give Tidssignal burde vedligeholdes, jfr.
særlig en Udtalelse af Udvalgets Ordfører i Folketingstid. for 1866—67, Sp.
3017—19. Udfaldetaf Forhandlingerne blev, at der paa Finansloven for 1867—
68 under „andre og overordentlige Statsudgifter" Nr. 11 som en Indenrigsministeriet
vedkommende Udgift blev bevilget 5,000 Kr. til Anskaffelse
og Anbringelse af et nyt Tidssignalapparat med Kugle paa Nikolaj Taarn,
medens derimod Bestyrelsen af Tidssignalet blev ved Observatoriet, og
dermed de aarlige Udgifter til dets Drift forbleve paa Universitetets Budget.
Disse Udgifter, 400 Kr., indkom paa Observatoriets Konto med 250 Kr.
ved Finansloven for 1869—70, jfr. Anm. til Forslaget S. 160 (Eigsdagstid. for
1868—69, Till. A , Sp. 467—68), og med 150 Kr. ved Finansloven for 1878—
79, jfr. Anm. til Forslaget S. 210 (Eigsdagstid. for 1877—78, Till. A., Sp.
603—04). Desuden udredes i alt 600 Kr. aarlig under Universitetets samlede
Lønningssum for Forretninger ved Tidssignalet.
Tidssignalet paa Nikolaj Taarn gives fra Observatoriet og bliver
gennem Statstelegrafen forplantet til forskellige Stationer, saaledes at det
ikke blot for København, men for hele Landet er det i Stilhed arbejdende,
men kraftigt virkende Middel til Urenes nøjagtige Eegulering. Der er ingen
Tvivl om, at baade Landets almindelige og Søfartens særlige Forsyning
med nøjagtige Tidsangivelser er et endog meget betydningsfuldt offentligt
Arbejde. Den Nøjagtighed, som udkræves, er vel for Søfartens Vedkommende
ikke saa stor som den videnskabelige Nøjagtighed, der udkræves i
et astronomisk Observatoriums indre Tidstjeneste, men for Tidstjenesten
som offentligt Arbejde er det væsentligt, at den til enhver Tid virker uforstyrret
og stilfærdigt, og dette vil den kun kunne gøre, naar den støtter
sig til en overlegent nøjagtig Tidstjeneste paa et astronomisk Observatorium.
For Søfarten er Tidssignalet paa Nikolaj Taarn imidlertid ikke
r tilstrækkeligt, idet Taarnet ikke kan ses fra alle de i Københavns Havn
• eller paa dens Eed liggende Skibe. Der er derfor fra Søfartens Side fremi
sat Ønske om Oprettelsen af et nyt Tidssignal paa Toldboden eller i Fri-
[ havnen. Af Havnekaptajnen er Silopakhusets Gavl i Frihavnen bleven be-
\ tegnet som noget nær det eneste mulige Sted for et nyt Tidssignal, og det
[ har ved en Undersøgelse af Stedet vist sig, at der kan skaffes Signalet og
) dets Apparater tilstrækkelig Plads, ligesom de raadspurgte Teknikere, Stats-
] telegrafens tekniske Afdeling og Firmaet Hassel & Teudt, have erklæret,
i at den Fare, der er for, at den med Kornstøv stærkt fyldte Luft i Silo-
{ pakhuset kan paavirke Apparaternes Funktion paa en uheldig Maade, kan
5 afværges. Da det har vist sig, at de utvivlsomme Fremskridt i den køben-
1 havnske Ur-Eegulering, som skyldes „Dansk Normal-Tid", ikke have gjort
1 Tidssignalet paa Nikolaj Taarn overflødigt, maa der gives 2 Signaler, 1
i fra Taarnet og 1 fra Pakhuset, og herved stilles der et yderligere Krav
) om Signalgivningens nøjagtige Samtidighed, ogsaa fordi der er mange
i Steder, hvorfra begge Signaler ville kunne ses. Da Observatoriet ikke selv
i hører til disse Steder, maa der kræves automatisk elektrisk Tilbagemelding
s af Signalerne til Observatoriet. Efter at dette ved en Bevilling af 11,000 Kr.
57fi Universitetet 1908—1909.
af Kommunitetets Midler paa Finansloven for 1901—02, jfr. Anm. til Forslaget
S. 454—55 (Eigsdagstid. for 1900—01, Till. A., Sp. 1179—82), har faaet
finere Instrumenter, et Ur i lufttæt Kasse og et automatisk registrerende
Passageinstrument og senere en treløbet Kronograf, vil det være i Stand
til at fyldestgøre Kravet om Signalgivningens nøjagtige Samtidiglied, ligesom
det ogsaa nu maa antages, at en fuldstændig Bortftytning af Observatoriet
fra København ikke vil finde Sted.
Fra Ministeriet for offentlige Arbejder har man faaet Meddelelse om,
at Halvdelen af de til Anlæget af et Tidssignal i Frihavnen medgaaende
Udgifter vil blive udredet af Københavns Havnekasse og den anden Halvdel
af Københavns Frihavns-Aktieselskab. I Overensstemmelse med den
hidtidige Ordning, hvorefter de aarlige Udgifter til Driften af Tidssignalet
paa Nikolaj Taarn ere afholdte af Universitetet, ere Udgifterne til Driften
af Tidssignalet i Frihavnen, der under Hensyn til den automatiske Tilbagemelding
af begge Tidssignaler, til Reparationer paa Silopakhusets ret
udsatte Gavl og til Leje af Ledningerne, maa sættes til 800 Kr. aarlig,
foreslaaede bevilgede paa Universitetets astronomiske Observatoriums Konto".
Angaaende den Forandring i den i disse Finanslovsanmærkninger
forudsatte Situation, som Restaureringen af Nikolaj Taarn medførte, afgav
Professor astronomiæ Strømgren under 22. Oktober 1908 følgende Indberetning:
„Under 28. April d. A. havde det høje Ministerium underrettet Observatoriet
om, at Københavns Magistrat havde lovet i betimelig Tid at fremsende
Meddelelse om, til hvilket Tidspunkt Borttageisen af det paa Nikola^
Taarn anbragte Tidssignal fra Københavns Observatorium og af det i
Taarnets Vestibule opstillede Normalur vilde blive nødvendig, for at Observatoriet
i den Anledning kunde træffe sine Foranstaltninger. Under 3.
August d. A. modtog Observatoriet fra Københavns Magistrat en Anmodning
om at fjerne nævnte Genstande snarest muligt, hvorved efter mundtlig
Besked mentes 1. Oktober, senere Midten af Oktober. Nylig har nu atter
Stadsarkitekten telefonisk manet Observatoriet til deres Fjernelse.
Paa Observatoriet havde man staaet i den Formening at nævnte
Genstande tilhørte Universitetet. Men efter Konference med Kvæstor er
man bleven oplyst om, at dette ikke er Tilfældet. Som det bl. a. ses af
Anmærkningerne til Finanslovforslaget 1909—10 under Universitet Sp. 1223—
2G er Anskaffelsen og Anbringelsen af Tidssignalapparatet med Kugle paa
Nikolaj Taarn, og sandsynligvis ogsaa af Uret i Vestibulen med tilsvarende
Hytte, bleven besørget af Indenrigsministeriet, saa at disse Genstande nu
formentlig tilhører Ministeriet for offentlige Arbejder. Observatoriet har
derfor med Kvæstors Billigelse under 22. ds. tilskrevet Københavns
Magistrat, at den angaaende deres Fjernelse maatte henvende sig til sidstnævnte
Ministerium.
Idet Observatoriet ikke undlader at underrette Ministeriet for Kirkeog
Undervisningsvæsenet herom, skal man tillige henlede det høje Ministeriums
Opmærksomhed paa, at Driften af Tidssignalet paa Nikolaj Taarn,
der jo forudsættes paa Finansloven 1908—09 og sorterer under Universitetet,
af sig selv vil standse, naar nævnte Genstande fjernes. Samtidig
skal man give følgende Oplysninger om Tidssignal-Sagen.
De aarlige Udgifter ved Driften af Tidssignalet paa Nikolaj Taarn
har hidtil været:
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 577
1. cl. Lønninger for Forretninger:
I. Til Observator 450 Kr.
II. Til Hassel & Teudt, der hver Søgnedag maa sende en Svend
op i Taarnet for at hejse Kuglen 150 -
3. f. Vedligeholdelse af Materiellet:
III. Til Hassel & Teudt 150 —
IV. Telegrafisk Tilsyn, der besørges af Telegrafingeniør Krarup 100 —
V. Nyanskaffelser 150 —
lait 600 + 400 Kr. eller,. . 1,000 Kr.
Denne Udgift er ogsaa optagen i Finanslovforslaget 1909—10. Men
i dette Forslag er tillige optaget 800 Kr. til et nyt Tidssignal paa Silopakhuset
i Frihavnen. Naar dette Beløb ikke er blevet lige saa stort som
det for Tidssignalet paa Nikolaj Taarn, nemlig 1,000 Kr,, ligger det i, at
Observators Arbejde ikke bliver væsentlig større ved de to Tidssignaler
end ved et, medens Posterne II, III, IV og V eller i alt Fald nogle af
dem blive lidt større for Silopakhusets Vedkommende paa Grund af særlige
Forhohl ved det, som i Finanslovforslaget omtalt.
Finanslovforslaget 1909—10 forudsætter altsaa Tilstedeværelsen af
to Tidssignaler, et paa Silopakhuset og et paa Nikolaj Taarn. Nu skal
dette sidste jo imidlertid fjernes. Der kunde være god Grund til at erstatte
det med et andet, og der vil formentlig blive stillet Krav herom,
da Silopakhusets Signal ikke kan ses fra den indre By og den indre Havn.
Men noget positivt Forslag herom foreligger ikke, og saalænge Silopakhusets
Signal er det eneste, kunde man synes at ovennævnte Poster II,
III, IV og V for Signalet paa Nikolaj Taarn ikke vilde komme til Anvendelse.
Dette gælder kun for Posterne II og III. Sagen er den: Den
telegrafiske Forbindelse mellem Observatoriet og Nikolaj Taarn gaar tiltillige
over Telegraf stationen paa Postgaarden. Det samme Signal fra
Observatoriet, der faar Kuglen til at falde, faar tillige en Klokke paa
Telegrafstationen til at ringe, og dette Signal forplantes øjeblikkelig til
en Del af Landets Havnestæder. Da disse Signaler til Havnestæderne
vel maa bibeholdes, maa ogsaa Ledningen fra Observatoriet til Postgaarden
passes, og Posterne IV og V maa altsaa helt eller delvis anvendes. Angaaende
Post V skal bemærkes, at den kun benyttes efter hvert Aars Behov;
i Finansaaret 1904—05 f. Eks. anvendtes deraf kun 23 Kr. 75 Øre.
Angaaende Normaluret i Vestibulen til Nikolaj Taarn bemærkes, at
det daglig konsuleres af en stor Mængde Mennesker, deriblandt mange
Urmagere, ja Observator har endog set Søkaptajner stille deres Kronometer
efter det. Der er mundtlig givet noget Haab om, at det efter endt
Reparation af Taarnet atter vil kunne opstilles paa sin gamle Plads. Det
vilde derfor være heldigt, om man kunde formaa Ministeriet for offentlige
Arbejder, der antagelig er Ejer af Uret, til midlertidig at opstille det
andetsteds (mulig med Kommunens Samtykke i en af de ledige Slagterboder).
Endelig undlader Observatoriet ikke at fremhæve det ønskelige i, om
Anbringelsen og Brugen af det nye Tidssignal paa Silopakhuset kunde
ske snarest gennem Samraad mellem vedkommende Myndigheder. Thi
skulde der ventes dermed til efter Vedtagelsen af den nye Finanslov, vilde
Søstaden København i længere Tid komme til at savne et Tidssignal".
578 Universitetet 1908—1909.
Denne Indberetning tilligemed en af Kvæstor over den under 28.
Okt. 1908 afgiven Erklæring indsendte Konsistorium 30. s. M. til Ministeriet,
der under 20. Novbr. s. A. i Overensstemmelse med Kvæstors af Konsistorium
tiltraadte Forslag resolverede saaledes:
„Efter Modtagelsen af d'Herr. Rektors og Professorers Skrivelse af
30. f. M. livori indstilles, at der i Forslaget om Tillægsbevilling for Finansaaret
11)08—09 optages:
en Anmærkning inden Linien til Universitetets Udgiftspost 1. d.,
den samlede Lønningssum, saalydende: Det for Forretninger ved
Tidssignalet (Hassel & Teudt) bestemte Beløb 150 Kr. kan delvis
anvendes til Driften af et nyt Tidssignal i Frihavnen, og
en Anmærkning inden Linien til Universitetets Udgiftpost 3. f.,
det astronomiske Observatorium, saalydende: De for Tidssignalet bestemte
Beløb, ialt 400 Kr., kunne delvis anvendes til Driften af et
nyt Tidssignal i Frihavnen,
skal man til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse meddele, at
Ministeriet paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1908
—09 vil stille Forslag i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling",
jfr. Eigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 2907—08 og 3041—42.
Den af Professor astronomiæ foreslaaede Ordning for Normalurets
Vedkommende blev opnaaet, idet det midlertidig blev opstillet i en af
Slagterboderne (Nr. 92) i Foraaret 1909.
Tidssignalet i Frihavnen toges i Brug den 16. Marts 1909.
Med Hensyn til den endelige Ordning af Bevillingerne til den aarlige
Drift af dette Tidssignal vil Beretning blive givet i næste Hefte af
Aarbogen.
5. Medico-fysisk Laboratorium.
Med det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling i Skrivelse
af 18. Juni 1908 modtog Konsistorium et saalydende Andragende
af 17. s. M. fra Lederen af de medico-fysiske Øvelser, Docent Martin
Knudsen:
„Herved tillader jeg mig at andrage det høje Ministerium om, at
det aarlige Statstilskud til medico-fysisk Laboratorium maa blive forhøjet
med 1,550 Kr. aarlig.
Dette Andragende motiveres dermed, at i de sidste Aar er Antallet
af de Studerende, som modtager Undervisning paa medico-fysisk Laboratorium
tiltaget meget stærkt. Antallet af Deltagere i Øvelserne var sidste
Aar saaledes 120 mod 70—80 i tidligere Aar. Dette nødvendiggør, at
Laboratoriet holdes aabent om Aftenen, hvilket medfører en betydelig
Udgift til Belysning, samt at Udgiften til Laboratoriets Drift ligeledes er
tiltaget.
Det Beløb, som nu er til Disposition for Laboratoriet er et Tilskud
fra Universitetets Kasse paa 3600 Kr., samt Indtægten ved Salg af Adgangskort
ca. 600 Kr., i alt ca. 4200 Kr. aarlig.
Tilskudet foreslaas forhøjet med 1550 Kr. aarlig, nemlig:
a. 350 Kr. til Gas, Motor- og Belysningselektricitet samt Forbrug af
Nernst Lamper.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 579
b. 350 Kr. til Renholdelse af Lokaler og Inventar samt Pudsning og
Rensning af enkelte Instrumenter.
c. 600 Kr. til forskellige Arbejder, væsentlig Mekanikerhjælp til Reparationer
af Instrumenter, Istandsættelse og Ordning af Opstillinger
samt Udførelse af mindre Nykonstruktioner.
d. 250 Kr. til Anskaffelse af Kemikalier, Forbrugsmateriel og Værktøj.
Efterat der i sidste Aar er opnaaet ekstraordinære Bevillinger i Anledning
af Laboratoriets Flytning og af Studiesamlingens Indretning og
Udvidelse, har jeg i det foranstaaende tilladt mig at gøre Forslag om en
saadan ordinær aarlig Bevilling til Laboratoriet, som de nye Forhold ved
dette medføre."
Kvæstor meddelte med Hensyn til tidligere Bevillinger til de medicofysiske
Øvelser følgende Oplysninger i Skrivelse af 28. Juli 1908:
„Ved Finansloven for 1899—1900, jfr. Anm. til Forslaget S. 403
(Rigsdagstid. 1898—99, Till. A. Sp. 1077—78), blev bevilget et aarligt
Beløb af 900 Kr. under Universitetets Udgiftspost 3. r., Til medico-fysiske
Øvelser, til Driftsudgifter ved disse, og i Forbindelse hermed en Udgift
en Gang for alle af 3,700 Kr. til Anskaffelse af Instrumenter og Apparater
m. m. Til disse Øvelser kunde Universitetets kemiske Laboratorium
den Gang afgive Lokale. Ved Finansloven for 1905—08, jfr. Anm.
til Forslaget i Rigsdagtid. 1904—05, Till. A., Sp. 1043—46, blev Kontoens
ordinære Beløb forhøjet med 1,200 Kr., nemlig 900 Kr. som Driftsudgift
til Udvidelse af de medico-fysiske Øvelser og 300 Kr. til Vedligeholdelse
af en Studiesamling. I Forbindelse hermed blev ekstraordinært bevilget
2,900 Kr. til Studiesamlingens Indretning og til delvis nyt Materiel m. m.
til Udvidelse af Undervisningen. Ved Finansloven for 1907—08, jfr. Anm.
til Forslaget i Rigsdagstid. 1906—07, Till. A., Sp. 1161—64, blev Kontoens
ordinære Beløb paany forhøjet med 1,500 Kr. til 3,600 Kr. i
Anledning af de ved Laboratoriets forøgede Pladsforhold forhøjede Udgifter
til Elektricitet og Gas, til Renholdelse, til forskellige Arbejder,
væsentlig Mekanikerhjælp, til forøget Anskaffelse af Forbrugsmateriel
samt til Nyanskaffelser til Instrumentsamlingen. I Forbindelse hermed
blev ekstraordinært bevilget 9,500 Kr. til Studiesamlingens Vedligeholdelse
samt Installationer og Anskaffelser af Inventar i Anledning af
Samlingens og Laboratoriets Flytning til den polytekniske Læreanstalt.
Foruden ved det ovennævnte aarlige Tilskud dækkes Udgiften til Driften
ved Indtægten fra Adgangskort, der i Finansaaret 1907—08 har indbragt
594 Kr,u,
Med Hensyn til den i Docent Knudsens Andragende opstillede Specifikation
udtalte Kvæstor; „Da imidlertid samtlige Poster efter deres Beskaffenhed
er kalkulatoriske, maa, som allerede i Rigsdagstid. 1906—07,
Till. A. Sp. 1163—64 bemærket, Beløb, som eventuelt spares paa enkelte
af dem, ønskes anvendte paa anden Maade til Laboratoriets og Studiesamlingens
Drift".
Konsistorium indsendte 29. Juli 1908 Sagen til Ministeriet med Indstilling
om, at Universitetets Udgiftspost 3, r., Til medico-fysiske Øvelser,
paa Forslaget til Finansloven for 1909—10 maatte blive forhøjet med
1,550 Kr. aarlig, fra 3,600 Kr. til 5,150 Kr. I Anmærkningerne til Bevillingen,
der blev givet paa den nævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1908—09,
Universiteteta Aarbog. Jg
580 Universitetet 1908—1909.
Till. A. Sp. 1225—28, optoges Kvæstors ovenanførte Bemærkning med
Hensyn til de af Docent Knudsen specificerede Poster.
6. Bevilling til Anskaffelse af dyrefysiologisk Undervisningsmateriel og
af Apparater og Hjælpemidler til dyrefysiologiske Undersøgelser.
I Aarbog 1907—08 S. 147 er nævnt, at det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet under 1. Marts 1907 gjorde Instilling om Oprettelse af
et dyrefysiologisk Laboratorium. Bevillingen hertil blev dog først givet
paa Finansloven for 1910—11, og Beretningen om Laboratoriets Oprettelse
vil derfor blive aflagt i næste Hefte af Aarbogen. Derimod blev der paa
Finansloven for 1909—10 givet en ekstraordinær Bevilling paa 4,000 Kr.
under Universitetets Udgiftspost 7. t. til Anskaffelse af dyrefysiologisk Undervisningsmateriel
og af Apparater og Hjælpemidler til dyrefysiologiske
Undersøgelser, jfr. JRigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1247—50. Herom
bemærkes følgende:
Docent Aug. Krogh indsendte 16. Maj 1908 et saalydende Andragende I
til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
„Undertegnede, Dr. phil. August Krogh, der under 3. Maj 1908 er !
ansat som midlertidig Docent i Dyrefysiologi, tillader sig herved at andrage
det høje Ministerium om, at der paa Finanslovforslaget for 1909—
10 maa blive optaget en Bevilling paa 4,000 Kr. til Anskaffelse af fysiologisk
Undervisningsmateriel og til Apparater og Hjælpemidler til fysiologiske I
Undersøgelser.
1 Virkeligheden maa Tilvejebringelsen af et fysiologisk Laboratorium
anses for en absolut Livsbetingelse for en frugtbringende Undervisning i
det Fag, som jeg er sat til at docere. Da der ved den Undervisning i ;
Faget, som nu er indført i Skolernes Gymnasieklasser, skal benyttes Forsøg
i saa vid Udstrækning som muligt, maa de vordende Lærere for at uddannes
forsvarligt gennemgaa et Laboratoriekursus i Anstillelse af saadanne
Forsøg, som egner sig for Skolen. Hvis Fysiologien skal blive til virkelig
Nytte for den videnskabelige Zoologi, maa det ligeledes ske derved, at der ;
paa et Laboratorium gives Undervisning i fysiologiske Undersøgelsesmethoder
og deres Anvendelse paa de Problemer, som Zoologien frembyder,
og der maa gives Lejlighed for dem, som vil og kan, til at optage saadanne |
Problemer og løse dem.
Naar jeg altsaa ikke nu andrager om Oprettelse af et fysiologisk
Laboratorium, er det, fordi jeg er klar over, at det næppe lader sig til- j
vejebringe, før der — eventuelt ved Rigshospitalets Fuldendelse — bliver I
brugelige Lokaler ledige. At installere et fysiologisk Laboratorium i lejede I
Lokaler i et privat Hus vilde blive meget bekosteligt, fordi der kræves et J
særlig rigeligt Indlæg af Vand, Gas, Elektricitet og Afløb i alle Værelser, j
der skal kunne bruges til fysiologiske Forsøg eller Øvelser, dels vilde det
medføre saa alvorlige Ulemper saavel for Laboratoriet som for Husets i
øvrige Beboere, at jeg maa betragte denne Mulighed som udelukket, end- I
ogsaa som foreløbig Foranstaltning. Disse Ulemper vil især fremkomme
ved det nødvendige Dyrehold, men ogsaa ved adskillige af de Arbejder,
som Laboratoriet maa beskæftige sig med.
Jeg gaar derfor ud fra, at Laboratoriet ikke kan blive til Virkelighed
før Efteraaret 1910, og for at blive i Stand til at udrette saa meget, som
det er muligt uden Laboratorium, har jeg søgt og ved de paagældende ProUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 581
fessorers og Institutioners store Velvilje, opnaaet Tilladelse til foreløbig at
træffe Forberedelser til Forelæsninger og Demonstrationer i Plantefysiologisk
Laboratorium og til personlig at arbejde i Polyteknisk Læreanstalts gæringsfysiologiske
Laboratorium.
Hvis disse Tilladelser imidlertid skal blive til nogen Nytte for Undervisningen
i Fysiologi og for mit videnskabelige Arbejde, maa jeg sættes i
Stand til at anskaffe en Række fysiologiske Instrumenter samt Præparater
og Billeder, som dels er nødvendige til at ledsage Forelæsningerne med
Demonstrationer af Forsøg, dels udkræves til videnskabeligt Arbejde i
Faget, og herom er det da, at jeg tillader mig at andrage det høje Ministerium.
Det eventuelt bevilgede Instrumentarium vil endvidere komme i høj
Grad til Nytte, hvis der, som det paatænkes, bliver Lejlighed til i Sommeren
1909 at afholde Feriekursus for Gymnasielærere i Fysiologi, og naar det
dyrefysiologiske Laboratorium i sin Tid maatte blive til Virkelighed, vil
det kunne indgaa som Led i dettes nødvendige Inventar og muliggøre, at
Øvelserne for de Studerende kan bringes i Stand adskilligt hurtigere, end
det ellers vilde være Tilfældet.
Omstaaende giver jeg en Liste med omtrentlig Prisangivelse over
de vigtigste Apparater, som det vil være nødvendigt at anskaffe*)".
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet indsendte 28. Maj 1908
dette Andragende til Konsistorium med følgende Bemærkninger:
„I det af Fakultetet under 1ste Marts 1907 indgivne Andragende om
Oprettelse af en Undervisning i Fysiologi og Ansættelse af en Docent blev
det (i Andragendets sidste Afsnit) udtrykkelig udtalt, at en Vejledning,
der kan indøve fysiologiske Metlioder, ikke kan opnaas uden praktiske
Laboratorieøvelser, og at Oprettelsen af en Lærerplads i Dyrefysiologi vil
nødvendiggøre, at der indrettes et dyrefysiologisk Laboratorium under
Fakultetet. Bevillingen af Dr. Kroghs Andragende, hvorved et saadant
Laboratoriums Oprettelse forberedes, er derfor ganske nødvendig for Tilfredsstillelsen
af de nærmeste, paatrængende Krav til en Undervisning i
Fysiologi under Fakultetet, og Fakultetet maa derfor paa det varmeste
støtte Dr. Kroghs Andragende."
Kvæstor afgav 29. Juli 1908 Erklæring over Andragendet, hvorefter
Konsistorium 30. s. M. indsendte Sagen til Ministeriet med Indstilling om,
at Bevillingen maatte blive søgt paa Finanslovforslaget for 1909—10.
*) Præparater og Billeder ca. 300 Kr.
Grasure ca. 200 —
Spirometre ca. 350 —
Luftanalyseapparater ca. 300 —
Blodluftpumpe med Tilbehør ca. 350 —
Glasrecipienter og Kviksølv ca. 200 —
Barcroft-Apparater til Blodets Luftarter ca. 150 —
Apparater til Forsøg med Hjerte og Kredsløb ca. 100 —
Kymograf ca. 400 —
Induktionsapparat m. m. til Forsøg nted Nerver og Muskler ca. 200 —
Apparater til Sansefysiologi ca. 250 —
Termostater og Regulatorer ca 250 —
Stativer med Tilbehør ca. 150 —
Motorer og Transmissioner ca. 300 —
Mindre Apparater af forskellig Art ca. 500 —
lait.. . ca. 4,000 Kr.
m
582 Universitetet 1908—1909.
7. Den biologiske Station ved Furesøen.
Med det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling i
Skrivelse af 23, Maj 1908 modtog Konsistorium et saalydende Andragende
af 14. s. M. fra Stationens Bestyrer:
„Undertegnede Dr. Wesenberg-Lund tillader sig herved at indgaa til
det høje Ministerium med følgende Andragende:
Der er i de forløbne Aar udkommet en Del i forskellige Tidsskrifter
publicerede Arbejder over Undersøgelser udførte paa det ferskvands-biologiske
Laboratorium. Af disse Arbejder toges i sin Tid saa mange Særtryk,
som det af pekuniære Hensyn var muligt; de er nu for længe siden brugt
op. Det hænder meget ofte, at jeg faar Anmodninger stilede til Laboratoriet
om disse Arbejder eller Tilbud om Bytteforbindelser med andre
Institutioner. Anmodningerne maa jeg desværre altid besvare med nej, og
Bytteforbindelserne kommer kun til at gælde Publikationer i Fremtiden.
Gennem Bytteforbindelser har jeg i Tidens Løb erhvervet et ret stort
limnologisk Bibliotek, ca. 4,000 Bd. (Numre), opstillet paa 48 Hylder. Den
aldeles overvejende Del af Biblioteket vedrører de ferske Vandes Fauna
og Flora, deres fysiske og kemiske Forhold. Det er mit Ønske, at dette
Bibliotek, som indeholder et meget stort Antal Særtryk samt Dele af
Tidsskrifter, der mig bekendt ikke findes her i Landet, ved min Død skal
overgaa til Laboratoriet som dettes Ejendom. Om end det aldeles overvejende
er skænket mig som personlig Gave (som Bytte for mine Arbejder)
betragter jeg det dog aJlerede nu ikke som hørende mig, men Laboratoriet
til. Jeg ønsker kun, at Biblioteket skal forblive udelt og være knyttet til
dette.
I de senere Aar har jeg bevisligt modtaget ca. 300 Særtryk om Aaret,
men i den seneste Tid har jeg med Bekymring set mine Bytteforbindelser
tage af. Grunden hertil er den, at jeg i de sidste Aar intet har haft at
sende til Gengæld, dels fordi jeg intet Eks. har af ældre Arbejder, dels
fordi jeg i de sidste Aar har samlet ca. 10 Aars Undersøgelser i et større
Værk: De danske Søers Plankton, hvoraf 1ste Del udkom 1904 og 2den
Del i disse Dage forlader Trykken. Dette store Arbejde i 2 Bind
Kvart (Tekst) og 2 Bind Tavler tilsammen kostende ca. 100 Kr. kan jeg
selvfølgelig ikke sende som Bytte for de talrige Smaapiecer; da disses
Forfattere intet faar til Gengæld, hører Forbindelserne op. Arbejdet udgives
af Carlsbergfondet, Oplaget er ca. 350 Eks. Da jeg for ca. 3/4 Aar
siden mærkede, at Bytteforbindelserne tog af, lod jeg ved Begyndelsen af
Trykningen af Vol II tage 400 Eks., idet det er min Hensigt at lade de
50 Eks. stykke ud i Kapitler og, forsaavidt Emnet tillader det, anvende
disse som Særtryk. Til Trykning, Papir, Indbinding etc. vil medgaa en
Sum stor ca. 300 Kr.; om denne Sum stor 300 Kr. tillader jeg mig at
ansøge paa den kommende Finanslov.
Det er mit Haab, at jeg i de følgende Aar skal kunne udsende et
Antal mindre Arbejder, som er lagte til Side, for at mit Hovedværk kunde
gøres færdigt. Da jeg for at kunne holde mine Bytteforbindelser vedlige
maa have ca. 200 Særtryk til øjeblikkelig Udsendelse og gærne vil have
ca. 100 liggende; da jeg endvidere ingen Midler har til at købe et saa
stort Antal Særtryk, tillader jeg mig endvidere at søge om, at min aarlige
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 583
Laboratoriekonto maa blive forøget med 300 Kr. til Indkøb af Særtryk
og til Dækning af den forøgede Porto.
Idet jeg haaber, at man vil erkende, at et godt Bibliotek for enhver
Virksomhed, der udøves ude paa Landet, er en Hovedbetingelse, og idet jeg
beder om, at man vil erindre, at den gennem Bytteforbindelserne indgaaede
Litteratur i sin Tid ganske vil overgaa til Staten, kun behæftet med de
ovenfor stillede Betingelser, haaber jeg, at det høje Ministerium ikke vil
finde disse mine Anmodninger om 300 Kr. en Gang for alle og 300 Kr.
aarlig unaturlige,"
Efter fra Kvæstor at have indhentet en Erklæring af 28. Juli 1908
indstillede Konsistorium 30. s. M. til Ministeriet, at den allerede ifølge
i tidligere Bevillinger til Optagelse under Universitetets Udgiftspost 7. k. i
Finanslovforslaget for 1909—10 bestemte 4de Del af en 10-aarig Bevilling
til en biologisk Station ved Furesøen maatte, forsaavidt angaar Litr, b..
Til Stationens Drift og Vedligeholdelse, blive ordinært forhøjet med 300
Kr. til Erhvervelse af Særtryk af fremtidige videnskabelige Undersøgelser,
der udgives som foretagne ved Stationen, og til Porto ved disse Særtryks
Anvendelse til Bytteforbindelser — altsaa saaledes at den ordinære Bevilling
under 7. k. Litr. b. forhøjedes fra 2,600 Kr. til 2,900 Kr. — samt at
der fremdeles paa Udgiftspost 7. k. for 1909—10 maatte blive optaget en
ekstraordinær Bevilling af 300 Kr. en Gang for alle til Tilvejebringelse
af Særtryk af allerede udgivne videnskabelige Arbejder ved Stationen, ligeledes
i Bytte-Øjemed, dog saaledes at der i Forbindelse med hele den
her ommeldte nye Bevilling, saavel den ordinære som den ekstraordinære,
bliver at tilvejebringe en formel Ordning af Ejendomsforholdet til Bogsamlingen
ved Stationen.
Bevillingen blev givet paa Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagstid.
1908—09, Till. A. Sp. 1239—42.
8. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Forhøjelse af Bevillingen til det psykiatriske Laboratorium paa
Kommunehospitalet.
(Aarbog 1898—99 S. 83—84, 1900—01 S. 790-91 og 1904-05 S. 89).
Under 14. Juli 1907 indsendte Docent, Professor Friedenreich til
Ministeriet et Andragende om, at Bevillingen til det psykiatriske Laboratorium
paa Kommunehospitalet maatte blive forhøjet fra 1,000 Kr. med
1,000 Kr. til 2,000 Kr. Andragendet blev af Ministeriet sendt til Konsistorium,
der efter at have indhentet Erklæringer fra det lægevidenskabelige
Fakultet (14. Sept. 1907) og Kvæstor (30. Okt. 1907), under 31. Okt. 1907
indstillede, at Universitetets Udgiftspost 7. 1., Udgifter ved det psykiatriske
Laboratorium paa Kommunehospitalet, ved 2den Behandling af Forslaget
til Finansloven for 1908—09 foresloges forhøjet fra 1,000 Kr. til 2,000 Kr.,
Iaf hvilke 1,200 Kr. er bestemt til Vederlag for Laboratoriets Assistent og
800 Kr. til Anskaffelse af Kemikalier og Instrumenter m. v. til Laboratoriet.
Ministeriet meddelte imidlertid 12. Novbr. 1907, at det paa Grund af Indstillingens
sene Fremkomst ikke saa sig i Stand til at foretage videre i
Sagen, hvorimod Ministeriet intet vilde have at erindre imod, at Forslaget
blev optaget paa Universitetets Budgetforslag for Finansaaret 1909—10.
Universitetet 1908 — 1909.
I Henhold hertil indgav Professor Friedenreich 25. April 1908 et
nyt Andragende, der var saalydende:
„Som det vil være Ministeriet bekendt, findes der paa Kommunehospitalet
et lille psykiatrisk Laboratorium, som paa Finansloven plejer
at faa et Tilskud af 1,000 Kr. aarligt. Heraf medgaar 600 Kr. til Assistentens
Lønning, Resten til Kemikalier, Glas o. s. v.
Assistancen var oprindelig tænkt som væsentlig „manuel Assistance",
og Lønnen blev sat saa lavt, fordi det mentes, at en Student eller en
Dame kunde anvendes.
Det har imidlertid vist sig, at denne Assistentplads altid er bleven
søgt af en medicinsk Kandidat eller Dr. med., som har haft særlig Interesse
for Hjernepathologien. Der er derfor ogsaa foruden Præparater til
Forelæsningsbrug udført mere videnskabelige Arbejder af Assistenterne,
hvoraf adskillige er publicerede. Jeg skal saaledes nævne:
En Afhandling af Dr. med. V. Christiansen om de centrale Synsbaners
Forløb (i Nord. med. Archiv.), Dr. med. Wimmer, om Neurofibrilfarvning,
om Sinusthrombose (Undersøgelse af et Tilfælde) og om syfilitisk
Rygmarvslidelse (Deutsche Zeitschrift 1907). Den nuværende Assistent,
Dr. Berthelsen, som er uddannet ved et længere Ophold hos Alzheimer
i Miinchen, er beskæftiget med nogle Undersøgelser om Encephalitis,
af hvilke nogle enkelte er meddelte i neurologisk Selskab, og han har
i det forløbne Aar vejledet flere Kolleger (Drr. Rønne, Malling og Borberg)
i Hjernehistologi. Dr. Rønne har i Forbindelse med Dr. Berthelsen
offentliggjort en Afhandling om associeret Bliklamhed i Hospitalstidende,
som i udvidet Form i en nær Fremtid ventes offentliggjort i et tysk Tidsskrift.
Dr. Rønne arbejder desuden paa en Række Undersøgelser om
Atrophi af Nervus opticus hos Alkoholister.
Da man vel ogsaa i Fremtiden kan gøre Regning paa at faa sagkyndige
Assistenter og kan haabe paa noget videnskabeligt Udbytte af
Laboratoriets Arbejder, tillader jeg mig at ansøge om, at der maa blive
begæret en Forhøjelse af Bevillingen paa Finansloven. Lønnen for en
uddannet Assistent kan ikke være mindre end 1,200 Kr. (efter det af
Foreningen af yngre Læger vedtagne Regulativ), og til Kemikalier og
Instrumenter trænges der til en lidt større Bevilling end hidtil. Ved
den stærke Benyttelse af Laboratoriet i Aar er der gaaet dobbelt saa
meget til, som paaregnet. Jeg ansøger derfor om, at Summen maa blive
fordoblet, altsaa 2,000 Kr. aarlig."
Dette Andragende blev anbefalet af Fakultetet 5. Maj 1908 og af
Konsistorium 10. Juni 1908. Bevillingen blev givet paa Finansloven for
1909—10, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1241-44.
h. Bevilling til Assistance ved den otolaryngologiske Polihlinih ved det kgh
Frederiks Hospital.
(Aarbog 1899—1900 S. 421—22)
Med det lægevidenskabelige Fakultets Anbefaling i Skrivelse af 13.
Okt. 1908 modtog Konsistorium et saalydende Andragende af Sept. 1908
fra Docent, Professor E. Schmiegelow:
„Undertegnede tillader sig herved ærbødigst at anmode det høje
Ministerium om, at der paa næste Aars Finanslov maa søges en Bevilling
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 585
i
[ paa 600 Kr. aarlig til Lønning af en 2den Assistent paa det kgl. Frede-
[ riks Hospitals otolaryngologiske Klinik.
Som Støtte for denne min Anmodning tillader jeg mig at anføre, at
. Arbejdet paa Kliniken er vokset meget betydeligt, efter at Kliniken i de
sidste Aar søges obligatorisk af alle medicinske Studenter, der, for at
kunne indstille sig til medicinsk Embedseksamen, skal præstere Bevis for,
: at de har hørt Forelæsninger og deltaget i kliniske otolaryngologiske
> Øvelser, som afholdes paa Kliniken. — Dette Forhold har medført, at
) der hvert Semester maa afholdes kliniske Øvelser for 30—40 Studenter,
) der alle skal lære at undersøge Patienterne og gøres fortrolige med Behandlingen
af de i Praksis almindeligst forekommende Sygdomstilfælde,
hvad der selvfølgelig kun kan finde Sted, naar Studenterne enkeltvis overvaages
og kontrolleres i deres Arbejde paa Kliniken. At en slig Docentr
virksomhed kræver megen Tid og meget personligt Arbejde, er indlysende.
Samtidig hermed skal Klinikens øvrige, daglige, sideløbende Arbejde,
som vokser stadigt (over 1,000 nye Tilfælde aarligt og 40—50 Konsultaf
tioner dagligt), passes.
Et sligt Arbejde har i Længden vist sig at være uoverkommeligt for
[ mig i Forbindelse med en Assistent alene, og jeg har i de sidste Aar
[ personligt maattet lønne en 2den Assistent med 600 Kr. aarligt for at
[ kunne bestride Undervisningsarbejdet.
Da Tilgangen af de Studerende vokser, og Vanskelighederne ved
> den kliniske Undervisning som Følge deraf stiger, tillader jeg mig derfor
> ærbødigst at ansøge det høje Ministerium om, at der paa næste Aars
t Finanslov maa blive optaget Forslag om, at der paa Det kgl. Frederiks
[ Hospitals otolaryngologiske Klinik ansættes en 2den Assistent, som lønnes
i med 600 Kr."
Over dette Andragende afgav Kvæstor 26. Jan. 1909 en Erklæring,
I hvori udtaltes:
„Vederlaget til den eneste hidtil værende Assistent ved den otolai
ryngologiske Poliklinik er for indeværende Finansaar bevilget under Unir
versitetets Udgiftspost 7. h. med 800 Kr. Paa Forslaget til Finansloven
t for 1909—10 er dette Vederlag foreslaaet forhøjet med 200 Kr. til 1,000
I Kr., en Forhøjelse, der kan ventes at blive bevilget, og er nødvendig for
3 at bringe denne Læges Honorar i passende Overensstemmelse med den
[ Lønningsreform, der, fra 1. April 1909 at regne, søges indført ved det
•I kgl. Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, jfr. Anm. til Forslaget i Rigs-
3 dagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1239—40.
Fra Professor Schmiegelow har jeg senere modtaget den vedlagte
i Skrivelse af 17. Novbr. 1908, hvori han til Forklaring af, at han til Lønr
ning af en 2den Assistent har søgt om kun 600 Kr — altsaa mindre end
3 den ovenfor forklarede eventuelle Minimums-Løn for en klinisk Assistent
— har anført, at det er Meningen, at den nye 2den Assistent kun skal
b ansættes timevis og kun for 1 Aar ad Gangen, idet Professoren er gaaet
j ud fra, at denne 2den Assistent, naar Kliniken i Aaret 1910 overflyttes
) til Rigshospitalets større Arbejdsrum, til den Tid maa søges lønnet som
9 en for længere Tid ansat Assistent. For en Assistent, der ansættes paa
,1 kun 1 Aar, gælder der nemlig ifølge de yngre Lægers Lønregulativ
t; andre Lønsatser end for de fleraarig ansatte Assistenter. Medens den
586 Universitetet 1908—09.
sidste Ansættelsesform kræver et Lønminimum af 1,000 Kr., vil den for
kun 1 Aar ansatte Assistent ikke kunne kræve større Løn end 596 Kr.
— maanedlig 15 Kr. Grundtakst + 1 Kr. for hver Arbejdstime — naar
han skal arbejde 2 Timer 4 Gange om Ugen, altsaa ialt 8 Timer om
Ugen, og mere Arbejde kræves der ikke af ham paa den otolaryngologiske
Poliklinik, saaledes som den nu er installeret paa Frederiks Hospital.
Herefter skal jeg under Hensyn til det foran anførte efter Konference
med D'Hrr. Inspectores quæsturæ ærbødigst foreslaa indstillet til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der ved Ændringsforslag
til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1909—10 under Universitetets
Udgiftspost 7. h. maa blive søgt bevilget ekstraordinært 596 Kr.
til Assistance timevis og for 1 Aar ved den otolaryngologiske Poliklinik
ved det kongelige Frederiks Hospital."
Konsistorium indsendte 27. Jan. 1909 Sagen til Ministeriet med Indstilling
i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag. Bevillingen blev givet
ved Finansloven for 1909—10. jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. B. Sp. 883—
84 og 1075—76.
c. Andre Sager.
Ved Finansloven for 1909 — 10, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A.
Sp. 1207—08, blev Lønningen for den kliniske Assistent ved Fødsels- og
Plejestiftelsen, 1,100 Kr., forhøjet med 580 Kr. til 1,680 Kr. med følgende
Begrundelse:
Ved Lov Nr. 74 af 12. April 1892 om de Universitetet og Kommunitetet
vedkommende Lønningsforhold blev den for den kliniske Assistent
ved Fødsels- og Plejestiftelsen dagældende Lønning, 600 Kr., foruden fri
Bolig paa Fødselsstiften, Brændsel og Belysning bevaret. Ved Finansloven
for 1894—95, jfr. Rigsdagstid. for 1893—94, Till. B., Sp. 275—76, Nr. 168,
Sp. 1085—86, Nr. 144 og Sp. 1353—54, Nr. 89, blev Pengelønnen forhøjet
med 200 Kr. til 800 Kr. Ved Finansloven for 1901—02, jfr. Anmærkn.
til Forslaget S. 432 (Rigsdagstid. 1900—01, Till. A., Sp. 1135—36), blev
Pengelønnen forhøjet med 300 Kr. fra 800 Kr. til 1,100 Kr. Denne
Pengeløn foreslaas yderligere forhøjet med 580 Kr. til 1,680 Kr. for at
bringe den kliniske Assistents Lønning i passende Overensstemmelse med
den Lønningsreform, der fra 1. April 1909 at regne, søges indført ved
Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen.
— Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1239
—40, blev Vederlaget til Assistenten ved den otolaryngologiske Poliklinik
ved det kgl. Frederik Hospital, 800 Kr., forhøjet med 200 Kr. til 1,000 Kr.
med følgende Begrundelse:
Vederlaget til Assistenten ved den otolaryngologiske Poliklinik ved
det kgl. Frederiks Hospital indkom med 800 Kr. i Finansloven for 1900
—01, jfr. Anm. til Forslaget S. 415—16 (Rigsdagstid. for 1899—1900,
Till. A., Sp. 1101—04). I nærværende Forslag er dette Vederlag forhøjet
med 200 Kr. til 1,000 Kr., hvilken Forhøjelse er nødvendig for at bringe
denne Læges Honorar i passende Overensstemmelse med den Lønningsreform,
der fra 1. April 1909 at regne søges indført ved det kgl. Frederiks
Hospital og Fødselsstiftelsen.
— 1 Anledning af, at Folketingets Finansudvalg havde henstillet til
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 587
Ministeriet, at der gaves de to Instituter, det otolaryngologiske og det
ophtalmologiske paa Rigshospitalet, Navne, der var mere letfattelige for
den store Almenhed, anmodede Mininisteriet i Skrivelse af 20. Febr. 1909
det lægevidenskabelige Fakultet om at fremkomme med Forslag i saa
Henseende. Fakultetet foreslog derefter under 8. Marts s. A. at de to
Instituter benævnedes henholdsvis Kliniken for Øre- og Halssygdomme
og Kliniken for Øjensygdomme, og dette Forslag bifaldtes af Ministeriet
under 22. s. M.
— Ved Skrivelse af 29. April 1909 bifaldt Ministeriet, at Universitetets
Udgiftspost 3. g., Det fysiologiske Laboratorium, paa Grund af Indførelsen
af obligatoriske Kursus i fysiologisk Kemi overskredes for Finansaaret
1908—09 med 700 Kr. mod fornøden regnskabsmæssig Forklaring.
— Ved Skrivelse af 14. Juni 1909 bifaldt Ministeriet, at det under
Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige
Fakultet, Underkonto a., Til ordinære Udgifter for 1908—09 bevilgede
Beløb 7,000 Kr. — hvoraf 6,000 Kr. til Brændsel og Belysning, Elektricitet
til Elevator, Inventariegenstande og Haandværksarbejde m. v., Natrenovation
og Skorstensfejning, alt i det forrige kirurgiske Akademis
Bygning og den dermed forbundne Ejendom paa Hjørnet af Bredgade og
Fredericiagade — overskredes med 621 Kr. 86 Øre mod fornøden Forklaring
i Kegnskabsoversigten.
— Fru J. Dahl, Enke efter fhv. Prosektor, Professor F. Dahl, har
til de lægevidenskabelige Instituter skænket en Bogsamling, hvoraf en Del
er tilgaaet Pathologisk-anatomisk Institut, enkelte Værker Normal-anatomisk
Museum og Fødselsstiftelsens Bibliotek samt en Del det kgl. Frederiks
Hospitals Bibliotek.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
a. Fester ved fremmede Universiteter.
Til den Fest, hvormed Universitetet i Oviédo fejrede 300 Aars-Dagen
for sin Oprettelse, 21. Sept. 1908, sendte Københavns Universitet et paa
Latin affattet Lykønskningstelegram. En med Ministeriets Skrivelse af 29.
Juni 1909 modtaget, i Anledning af denne Fest præget Medaille blev sendt
til Opbevaring i den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
— Til Université Catholique de Louvain's 75 Aars Jubilæum 9.—11.
Maj 1909 modtog Københavns Universitet Indbydelse, for hvilken det i
Skrivelse af 27. Marts 1909 udtalte sin hjerteligste Tak, idet det beklagede
paa Grund af Forelæsninger og Eksaminer at være forhindret i at lade
sig repræsentere ved Festen.
— Ved den Fest, som Universitetet i Cambridge i Dagene 22.—24.
Juni 1909 afholdt for at højtideligholde 100 Aars-Dagen for Charles Darwins
Fødsel og 50 Aars-Dagen for Offentliggørelsen af hans „Origin of
Species", var Københavns Universitet og dets zoologiske Museum repræsenterede
henholdsvis ved Professor Harald Høffding og Professor Hector
Jungersen, der overrakte følgende Adresser:
Fra Universitetet:
„Gratulationibus, quae ex orbe terrarum plurimae Universitati Cantabrigiensi
mittuntur, apud quam Carohis Darwin studia iniit tam multas
Universitetets Aarbog. ^ '