524 Universitetet 1908—1909.
mener da, at Beløbet kan anslaas til 2,000 Kr. aarlig, hvis nærmere Fordeling
fastsættes af Ministeriet efter det lægevidenskabelige Fakultets Ind- |
stilling.
Da den hele her foreslaaede Ordning af Undervisning og Eksamen
kun kan opfattes som foreløbig, idet bl. a. den eventuelle Oprettelse af
et Centralinstitut for Gymnastik kan medføre Ændringer i den, skal man !
indstille, at den foreslaaede Bevilling af 2,000 Kr. aarlig kun søges for et |
Tidsrum af 6 Aar. En snævrere Tidsgrænse vil næppe være forsvarlig,
da særlig Læreren i Gymnastiktheori straks maa sætte et stort Arbejde ]
ind paa at ordne Undervisningen i dette, videnskabeligt endnu utilstrækkelig
gennemarbejdede Fag".
Konsistorium gjorde 26. Marts 1908 Indstilling til Ministeriet i Henhold
til Udvalgets Forslag, og paa Finanslovforslaget 1909 — 10 optog Mi- I
nisteriet derefter en Bevilling under Universitetets Udgiftspost 7. t. paa
2,000 Kr. aarlig, foreløbig for et Tidsrum af 6 Aar, til Udgifter til Optagelse
af Gymnastik ved Skoleembedseksamen. Bevillingen, der begrundedes
i Overensstemmelse med de ovenfor gengivne Skrivelser fra Konsistorium
og det pædagogiske Selskab, saaledes at det af Konsistorium 26. i
Marts 1908 anbefalede Forslag var optaget i Anmærkningerne, jfr. Rigsdagstid.
1908—09, Till. A. Sp. 1245—48, blev givet ved Finansloven for
1909—10 som Udgiftspost 7. s.
Om Sagens nærmere Ordning, derunder Ansættelse af Læreren i
Gymnastiktheori og Anatomi, vil Meddelelse blive givet i et senere Hefte |
af Aarbogen.
IV. Prisopgaver.
Forfatteren af en under Mærke; „Fordi to Vævsdele i et histologisk
Præparat ligge ved Siden af hinanden, behøver der ikke af have været i
nogen organisk eller funktionel Sammenhæng mellem dem i levende Live" j
indleveret Afhandling til Besvarelse af den lægevidenskabelige Prisopgave
for Aaret 1904—05: „Der ønskes en paa selvstændige Undersøgelser støttet
Fremstilling af de ved Fragmentatio myocardii forekommende Forandringers
Natur og Oprindelse", havde ikke ønsket Navnesedlen aabnet, saa- ;
fremt han ikke fik Prisen tilkendt, se Aarb. 1905—06 S. 561 og 563—65. ;
Som det sidstnævnte Sted er anført, blev der tilkendt Forfatteren et Accessit.
Under 17, Maj 1909 forespurgte han, om Navnesedlen nu kunde |
blive aabnet, og han derigennem kunde faa Retten til at vedkende sig
Forfatterskabet til Afhandlingen, Dette blev bevilget af Konstorium 14. i
Juni 1909, med Tilføjende, at det Beløb af 100 Kr., der udbetales til Forfattere
af Prisafhandlinger, der tilkendes Accessit, ikke vilde kunne udbetales
ham. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren at være
Cand. med. Johannes Ipsen.
V. Akademiske Grader.
Til det filosofiske Fakultet indkom i September 1908 et Andragende
om Tilladelse til at indsende en paa Fransk affattet Afhandling til Forsvar
for den filosofiske Doktorgrad. Da Fakultetet ikke ønskede at afgøre
et saa indgribende Spørgsmaal isoleret, anmodede det i Skrivelse af 21.
s. M. til Konsistorium Universitetets almindelige Myndigheder om at beAkademiske
Grader. 525
handle Sagen i sin Helhed og foranledige Udtalelser om den fra samtlige
Fakulteter*). Sagen blev derefter forelagt den akademiske Lærerforsamling
den 15. Okt. 1908, og efter at Fakulteterne havde afgivet de nedenstaaende
Erklæringer, vedtog Lærerforsamlingen i sit Møde den 17. Decbr.
1908 følgende: „Lærerforsamlingen maa fraraade, at der for Tiden foretages
Forandringer i den nu gældende Praksis".
Det theologisJce Fakultets ErMæring af 7. Decbr. 1908.
I æret Skrivelse af 16. Okt. d. A. har den akademiske Lærerforsamling
udbedt sig Fakultetets Udtalelse om, hvorvidt det kan tillades at
skrive Disputatser paa fremmed Sprog.
I den Anledning skal Fakultetet udtale, at det for theologiske Disputatsers
Vedkommende ikke kan tilraade nogen Forandring i de gældende
Bestemmelser om Sproget. Et Mindretal (Professorerne Ammundsen og
Torm) maatte dog forbeholde sig deres Stilling, indtil det har vist sig,
om der kunde findes Regler, hvorefter man i enkelte særlige Tilfælde, og
kun i saadanne, uden Vilkaarlighed kunde give Tilladelse til at benytte
fremmede Sprog.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring
af 24. Novhr. 1908.
I Gensvar paa den akademiske Lærerforsamlings Skrivelse af 16. f. M.
angaaende Tilladelse til at skrive Disputatser paa fremmed Sprog skal
Fakultetet — idet det gaar ud fra, at Meningen alene er, at det skal gøre
Kede for sin Stilling med Hensyn til Disputatser, som indgives til dette,
— udtale, at det for sit Vedkommende ikke føler Trang til og ikke ønsker,
at der aabnes Adgang for Disputatser, affattede i fremmed Sprog.
Fakultetet mener i Forbindelse hermed at burde henlede Opmærksomheden
paa, at Sagen nu staar saaledes, at der ved kgl. Resolution kan
dispenseres fra Bestemmelserne om, at Disputatser skal forfattes enten
paa Dansk eller paa Latin, idet selve Regelen om, at Disputatser skal
skrives paa Dansk, alene hviler paa kgl. Resolution, se Bekendtgørelse
19. Maj 1854, der forandrer Bestemmelserne i Forordning 9. Jan. 1824
§ 3, jfr. ogsaa Bekendtgørelse 7. Juni 1866.
Det lægevidenskabelige Fakultets ErMæring af 16. Novbr. 1908.
I Anledning af det af Lærerforsamlingen rejste Spørgsmaal om, hvorvidt
det kan tillades at skrive Disputatser paa fremmed Sprog, skal Fakultetet
udtale:
Fakultetet maa fraraade, at der for Tiden foretages Forandringer i
de nu gældende Regler.
Det filosofiske Fakultets Erklæring af 19. Novbr. 1908.
I Tilsvar til Lærerforsamlingens Anmodning om en Erklæring angaaende
Muligheden af at anvende fremmede Sprog i Afhandlinger for Doktorgraden
skal det filosofiske Fakultet udtale følgende:
Enhver Ordning, som i kortere eller længere Tid vilde føre til, at
Afhandlinger for Doktorgraden almindeligvis eller endog blot i et større
*) Jfr. Aarb. 1883—84 S. 58.
526 Univorsitetet 1908—1909.
Antal Tilfælde affattedes paa fremmede Sprog, selv om der kim var Tale
om de tre nyere Hovedsprog —, maa anses for uantagelig. En udførligere
Motivering heraf er næppe nødvendig; ingen i Fakultetet har gjort sig til
Talsmand for en saadan Ordning. Enhver har sikkert ogsaa en Følelse
af, at Danmarks ejendommelige nationale Stilling nøder det til i enhver
Henseende at indtage en forsigtig Holdning. Dertil kommer, at den udpræget
danske Karakter, som har udmærket vort Universitets Virken, og
som ogsaa har vist sig i, at dets akademiske Afhandlinger regelmæssig
talte Modersmaalet, har været et virksomt Middel ikke blot til at uddanne
og berige det, men ogsaa til at nedslaa den tidligere ofte hørte Tale om
Universitetets og den lærde Dannelses Fjernhed fra Folket. Det vilde
sikkert være lidet heldigt, om disse Fordele atter skulde lide Skaar ved
Benyttelsen af fremmede Sprog. Arbejdet for, at dansk Videnskabelighed
kan trænge frem i Udlandet, bør sikkert almindeligvis hellere ske ad andre
Veje og ikke paa en Maade, der ikke blot frembyder store praktiske Vanskeligheder,
men ogsaa i flere Henseender indeholder en Fare.
Med dette for Øje vilde den eneste Ordning, som Fakultetet kunde |
tænke sig at anbefale, være den, at man tillod at bruge det fremmede 1
Sprog, naar ganske særlige Forhold var til Stede, saaledes at der i hvert
enkelt Tilfælde gaves Dispensation fra Regelen. Men at indføre en Dis- I
pensationspraksis paa Grundlag af et ganske frit Skøn vilde medføre en
Usikkerhed og Vilkaarlighed, hvormed hverken de, der ønskede at opnaa
Doktorgraden, eller Fakulteterne kunde være tjente, ligesom man derved i
vilde miste enhver Sikkerhed for, at de enkelte Fakulteter fulgte nogenledes
ensartede Grundsætninger. Der maatte altsaa fastsættes Regler, som
Fakulteterne havde at følge ved Meddelelsen af disse Dispensationer.
Det skønnes imidlertid ikke, at det er gørligt at opstille Bestemmelser, |
der indeholde en virkelig Betryggelse for en ensartet og retfærdig Praksis,
eller blot nogen Sikkerhed for, at man ikke hurtigt kommer ind paa at |
meddele Dispensationer i det langt overvejende Antal Tilfælde.
1 Henhold til de anførte Grunde kan Fakultetet ikke tilraade, at der
gøres nogen Ændring i den bestaaende Retstilstand.
Et Mindretal (paa 4 Medlemmer) har ikke kunnet slutte sig til Fakultetets
overvejende Flertal og motiverer sin afvigende Opfattelse saaledes: I
Et Mindretal (Erslev, Fridericia, Heiberg, Jespersen) tinder de nuværende
Forhold saa urimelige, at en Forandring er nødvendig for dansk
Videnskabs Trivsel. Det er en Kendsgerning, at videnskabelige Arbejder ^
paa Dansk kun i de færreste Tilfælde kommer til Udlandets Kundskab.
Allerede dette er til stor Skade for dansk Videnskab, som derved udelukkes
fra at gøre fuld Nytte og vinde fortjent Anerkendelse. Men naar
saa, som det er Tilfældet med mange Fag, et videnskabeligt Arbejde
heller ikke her hjemme kan gøre Regning paa Interesse, er en saadan
Videnskabsmand ilde stedt. Særligt følelige bliver disse Ulæmper, naar !
der er Tale om Doktordisputatser, der jo som oftest skrives af unge
Videnskabsmænd, der fortjener enhver Opmuntring og Støtte. At henvise |
dem til at faa deres Arbejder oversatte kan ikke nytte; hvad der er let 1
for en ældre Videnskabsmand, der allerede har et Navn, er saa godt som
umuligt for en Begynder, og særligt overfor Disputatser vil udenlandske i
Akademiske Grader. 527
Forlæggere stille sig afvisende, fordi det ikke er tilstrækkeligt bekendt,
at danske Disputatser er noget ganske andet end f. Eks. tyske. Dertil
kommer, at Doktorafhandlinger om Æmner, der intet Publikum har her i
Landet, blive uforholdsmæssigt daarligt stillede i Sammenligning med
saadanne, der kan finde talrige Læsere her hjemme. At opnaa Doktorgraden
medfører allerede en saa stor økonomisk Byrde, at man ikke dertil
bør føje en saa iøjnefaldende Uretfærdighed.
At gøre Valget af Sprog helt frit er ikke muligt paa Grund af de
dermed forbundne nationale og praktiske Vanskeligheder. Det gælder
altsaa om at finde en Begrænsning, der saavidt muligt sikrer, at Disputatser
kun fremkommer paa fremmede Sprog, naar der er Grund dertil.
Følgende Bestemmelser synes os baade at yde tilstrækkelig Garanti herfor
og at hæve de værste af de paapegede Misligheder;
Ønsker en Doktorand sit Arbejde trykt paa et fremmed Sprog, maa
han ved Indleveringen vedlægge en Ansøgning derom. Til denne skal
Censorerne tage Stilling og stille Forslag om den til Fakultetet med udførlig
Motivering. Ved Afgørelsen skal der dels tages Hensyn til Afhandlingens
videnskabelige Værdi, dels til Forholdet mellem det Antal
Læsere, den kan vente her og i Udlandet, og kun, hvor begge disse Hensyn
taler derfor, skal Ansøgningen kunne anbefales.
Bevilges den, paahviler det Doktoranden at bekoste Oversættelsen ved
en af Fakultetet godkendt Sprogkyndig eller et Gennemsyn ved en saadan.
Kun naar baade Emne og Sprog nødvendigt falder ind under de
samme Universitetslæreres Kompetence, kan Afhandlingen straks indleveres
paa det fremmede Sprog.
Det mathematisk-naturvidemTcahelige Fakultets ErHæring
af Novbr. 1908.
Fakultetet har fra den akademiske Lærerforsamling modtaget en
Forespørgsel om, hvorvidt det kan tillades at skrive Disputatser paa fremmed
Sprog.
I Anledning heraf meddeles, at Fakultetet har behandlet denne Sag
i et Møde; af Forhandlingerne fremgik det, at Professorerne Warming,
Zeuthen, Biilmann og Julius Chr. Petersen ønskede at beholde de nu
gældende Bestemmelser uforandrede, medens Professorerne Stromgren,
Ussing, Jungersen, Johannsen og Christiansen mente, at der burde aabnes
en Mulighed for at skrive Disputatser paa et fremmed Sprog. Professor
Løffler udtalte, at det var ham bekendt, at der var et almindeligt Ønske
derom mellem de yngre. Professor Jul. Petersen var ikke til Stede
ved Mødet.
YI. Akademiske Højtideligheder.
Universitetets Aarsfest afholdtes Torsdag den 29. Oktober 1908. Talen
holdtes af Professor Vilh, Thomsen. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling
af Professor J. Paludan: „En Overgangsgruppe i nordeuropæisk
Digtning omkring Aar 1700". 40 S. 8vo*). Ved Festen blev afsunget den
nedenstaaende Kantate af Niels Møller med Musik af Kapelmester Carl
Nielsen.
*) Jfr. Aarb. 1907-08 S. 167.