488 Universitetet 1908 —1909.
for bragte Fakultetet, da det den 10. Novbr. 1906 udtalte sig om Professor
Thieles Afskedsbegæring, Ønsket om Oprettelse af et særligt Professorat
i regnende Mathematik i fornyet Erindring.
Efter at Professor Strømgren er bleven ansat som Professor i Astronomi,
har han vel ment, saa længe Universitetet ikke har nogen særlig
Lærer i regnende Mathematik, at maatte tage sig af dette Fag i det Omfang,
hvori det fordres ved Skoleembedseksamen, og hvori det ogsaa er
nødvendigt som Hjælpefag for vordende Astronomer. Den videregaaende
og i Theorien dybere indtrængende Undervisning i dette Fag, som —
vistnok af Hensyn til Aktuaruddannelse — ogsaa nu for Tiden ønskes af
tiere Studerende, maa ligge ham, som eneste Repræsentant for et stort
Fag, der omfatter baade en theoretisk og en praktisk Side, fjernt.
At den regnende eller praktiske Mathematik, der maa lægges i Haanden
paa en Mand, der som Aktuar eller Astronom har haft Lejlighed til
indgaaende Øvelser i praktisk Anvendelse af dette Fag, ikke kan overdrages
til Universitetets Professorer i den rene Mathematik — af hvilke
den ene tilmed foruden sin Undervisning ved Universitetet er forpligtet
til at varetage en Lærerplads ved Polyteknisk Læreanstalt — er allerede
udtalt i Forbindelse med Fakultetets anførte Skrivelse af 2. Januar 1903.
I Henhold til det her anførte maa Fakultetet varmt anbefale Aktuarforeningens
Andragende om Oprettelse af en Lærerpost i regnende Mathematik.
Derved vil ikke alene den her paapegede Trang blive afhjulpen,
men Universitetet vil derved bedre blive i Stand til at imødekomme Aktuarernes
Ønske i Retning af Oprettelse af det i 1903 foreslaaede Kursus,
og Professor astronomiæ vil, ved at fritages for den midlertidig overtagne
begrænsede Undervisning i det omhandlede Fag faa frie Hænder til Varetagelse
af Gerningen som Professor astronomiæ og Direktør for Observatoriet".
111. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Den filosofiske Prøve.
Under 16. Febr. 1909 meddelte Ministeriet Professor Høffding Tilladelse
til at begynde Eksamen saa tidligt, at den kunde være afsluttet
inden hans Afrejse til England i Slutningen af Juni Maaned.
— Under 30. Okt. 1908 meddelte Ministeriet efter det filosofiske Fakultets
Indstilling en Student fra 1908, der i ca. 2 Aar havde læst til juridisk
Eksamen for Ustuderede, Tilladelse til at indstille sig til Prøven i Foraaret
1909 saa tidlig, at han kunde indstille sig til den juridiske Embedseksamens
1ste Del i Maj og Juni s. A.
— Samme Tilladelse blev ved Ministeriets Skrivelse af 17. Febr.
1909 efter Fakultetets Indstilling givet en anden Student fra 1908, der
i Vinteren 1906—07 havde taget juridisk Eksamen for Ustuderede med
1ste Karakter. Af Fakultetet var det anført, at der i Fagene til 1ste
Del af fuldstændig juridisk Embedseksamen er Discipliner af filosofisk
Indhold som Retsfilosofi og Nationaløkonomi, der vilde være tilstrækkelig
Ækvivalent for, at han gik et Par Maaneder tidligere op til den filosofiske
Prøve.
— Under 18. Febr. 1909 meddelte Ministeriet efter Falkultetets Indstilling
en Skibsbygningsingeniør, der i 1907 havde bestaaet AfgangsForelæsninger,
Øvelser og Eksaminer. 489
eksamen fra Orlogsværftets Maskinskole, og som ved Ministeriets Skrivelse
af 28. Jan. s. A. havde erholdt Tilladelse til at erhverve akademisk Borgerret
ved at underkaste sig en Tillægsprøve i Historie og Dansk Stil i
Analogi med Bestemmelserne i Anordn, af 29. Sept. 1904, Tilladelse til
at indstille sig til den filosofiske Prøve i Sommereksamensterminen 1909,
uanset at han ogsaa først i Juni—Juli Eksamenstermin s. A. vilde indstille
sig til den nævnte Tillægsprøve, dog paa det Vilkaar, at den eventuelt
bestaaede filosofiske Prøve kun skulde have Gyldighed, saafremt Tillægsprøven
blev bestaaet.*)
— Et Andragende fra en Student fra 1908 om Tilladelse til at indstille
sig til Prøven til Julen 1908 blev afslaaet af Ministeriet 28. Okt.
1908, Andragendet, der var støttet paa, at Studenten paa Grund af sit
Erhverv vanskeligt kunde underkaste sig Prøven om Sommeren, var ikke
anbefalet af Fakultetet.
— I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27. April 1886
givne Bemyndigelse for Fakultetet, jfr. Aarb. 1885—86 S. 49, blev det
tilladt 8 Studenter fra 1908 paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste
at indstille sig til Prøven i Marts eller April 1909. I Henhold til samme
Bemyndigelse tillod Fakultetet 2 Studenter fra Januar 1909 at indstille
sig i Sommeren 1909.
2. Forelæsninger og Eksaminer under det rets- og
statsvidenskabeiige Fakultet.
a. Den fuldstændige juridiske Embedseksamen.
Under 20. Novbr. 1908 meddelte Fakultetet en Kandidat, der i
Februar 1908 havde bestaaet Eksamen efter Overgangsbestemmelsen i
Bekendtg. 4. Decbr. 1902 III. C. a. med Haud ill. 2, og som havde anholdt
om Tilladelse til paany at indstille sig til Tillægsprøven i Sommeren
1909, subsidiært i Vinteren 1908—09, Tilladelse til at indstille sig i sidstnævnte
Termin.
— Under 1. Febr. 1909 afslog Ministeriet Andragender fra 2 Studenter,
der i Efteraaret 1908 havde indstillet sig til 1ste Del af Eksamen
efter Overgangsbestemmelsen i Bekendtg. 4. Decbr. 1902 III. C. a., om
Tilladelse til at indstille sig paany til 1ste Del af Eksamen efter Overgangsbestemmelsen
i Sommeren 1909 og derefter til 2den Del i Vinteren
1910, uanset at denne Prøve ifølge Bekendtgørelsen afholdtes sidste Gang
i Sommeren 1909. Fakultetet havde under 27. Jan. 1909 fraraadet Bevilgelsen
af Andragenderne, saa meget mere som Fakultetet vilde kunne
hjælpe paa de paagældende ved i Overensstemmelse med derom til Fakultetet
indgivne subsidiære Andragender at meddele dem Dispensation
fra Bestemmelsen i Anordn. 1, Decbr. 1902 § 2 om 2 Aars Frist mellem
Eksamens 1ste og 2den Del.
— Et Andragende fra en Kandidat, der i Vinteren 1908—09 havde
bestaaet fuldstændig juridisk Embedseksamen efter Anordn. 1. Decbr. 1902,
om, at den af ham bestaaede 2den Del af Eksamen maatte betragtes som
1ste Del af Eksamen efter Overgangsbestemmelsen i Bekendtg. 4. Decbr.
1902 III. C. a., saaledes at der gaves ham Adgang til at indstille sig til
*) Jfr. Aarb, 1907—08 S. 158.
490 Universitetet 1908—1909.
Tillægsprøven i Sommeren 1909, blev under 13. Pebr. 1909 af Fakultetet
besvaret derhen, at Fakultetet ikke kunde meddele saadan Dispensation.
— Under 16. Marts 1909 bevilgede Fakultetet en Student fra 1900,
der i Febr. 1909 havde bestaaet 1ste Del af Eksamen, Tilladelse til at
indstille sig til 2den Del i Efteraaret s. A.
— I Anledning af en Forespørgsel til Udenrigsministeriet fra den
kgl. Generalkonsul i Buenos Aires, om det for det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet ved Københavns Universitet gældende Reglement tilsteder
Personer, som har opnaaet juridiske Grader ved Universitetet i
Buenos Aires, Adgang til at faa disse beskræftede, udtalte Fakultetet i
Skrivelse af 26. Jan. 1909 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet,
„at akademiske Værdigheder, der erhverves ved eller fra udenlandske
Universiteter, ved kgl. Resolution kan erholde de her i Riget til
Graderne knyttede Rettigheder, jfr. Samling af Universitetets Retsregler
§ 373, samt at fremmede Videnskabsmænd ved kgl. Resolution kan erholde
Tilladelse til ved en for det enkelte Tilfælde nærmere fastsat særlig Prøve
at opnaa lige Rettigheder med dem, der opnaas ved den juridiske Embedseksamen,
forsaavidt de iøvrigt fyldestgør Betingelserne for disse, jfr.
Samling af Universitetets Retsregler § 327. En yderligere Udvidelse af
Adgangen til at faa en ved et fremmed Universitet aflagt juridisk Eksamen
bekræftet her i Landet finder Fakultetet ikke Anledning til at
foreslaa".
h. Statsvidenskabelig Eksamen.
Under 25, Sept. 1908 fritog Ministeriet en Cand. jur., der agtede at
tage statsvidenskabelig Eksamen, for den i Anordn. 27. Decbr, 1904 § 3
indeholdte Forskrift om Deltagelse i det statistiske Laboratoriums Øvelser.
Andragendet var anbefalet af Fakultetet i Skrivelse af 22. s. M. med den
Bemærkning, at Fakultetet fandt det utvivlsomt, at Andrageren, der havde
taget den fuldstændige juridiske Embedseksamen paa den i Bekendtg. 4.
Decbr. 1902 III. C. a. angivne Maade, ikke kunde tage statsvidenskabelig
Eksamen efter den ældre Ordning, se Anordn. 27. Decbr. 1904 § 6, hvorimod
Fakultetet efter Omstændighederne mente, at der kunde være Grund
til at meddele Andrageren den ovennævnte Fritagelse.
c. Juridisk Eksamen for Ustuderede.
En Studerende, der i Foraaret 1906, Efteraaret 1906 og Foraaret
1907 havde indstillet sig til den juridiske Fællesprøve, men var blevet rejiceret
ved den skriftlige Prøve, blev det efter Fakultetets Beslutning tilladt
i Efteraaret 1908 at indstille sig til juridisk Eksamen for Ustuderede uden
formelig Dispensation.
— Dispensation i Henhold til Anordn. 1, Decbr. 1902 § 7, i. f. blev
meddelt 3 Studerende, hvoraf 2 fik Tilladelse til at indstille sig til Eksamen
i Sommeren 1909, 1 i Vinteren 1909—10.
— Et Andragende fra en Examinatus juris om Tilladelse til at supplere
den af ham i Sommeren 1908 bestaaede juridiske Eksamen for
Ustuderede ved en Tillægsprøve for derved at opnaa at kunne betragtes
som havende bestaaet den fuldstændige juridiske Embedseksamen blev
under 12. Febr. 1909 afslaaet af Ministeriet. I Fakultetets Indstilling af
6. s. M. var det udtalt, at der ikke i de bestaaende Retsregler haves nogen
Hjemmel for, at Karakterer erhvervede ved den juridiske Eksamen for
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 491
Ustuderede kan overføres til den fuldstændige juridiske Embedseksamen,
og at Fakultetet ikke kunde tilraade nogen Forandring af den gældende
Ret i saa Henseende.
3. Forelæsninger og Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet.
a. Omordning af Censor forholdene.
Under 6. Marts 1907 tilskrev det lægevidenskabelige Fakultet Ministeriet
saaledes:
„Det lægevidenskabelige Fakultet har den 2f). Februar 1907 modtaget
følgende hoslagte Henstilling fra de medicinske Studerende:
»Udvalget, valgt paa Plenarmødet i „Medicinsk Forening" Torsdag
d. 21. Febr. 1907, tillader sig paa Studenternes Vegne at henstille til det
lægevidenskabelige Fakultet at søge Censorforholdene ordnede paa den
Maade, at der til hvert Fag ved den medicinske Embedseksamen ansættes
2 Fagfolk som Censorer«.
Den foreliggende Henvendelse har ikke forundret Fakultetet; det maa
betragtes som et naturligt Ønske fra de Studerendes Side til Censorer ved
Embedseksamen i hvert Fag at faa Fagmænd, der — ud fra et nøje Kendskab
til Videnskabens Standpunkt i det paagældende Fag — kan bedømme
deres Præstationer, i Lighed med hvad der allerede for de uden for Universitetet
valgte Censorers Vedkommende finder Sted ved Fagene til medicinsk
Forberedelseseksamen samt ved Eksamen i Fysik og Kemi ved 1ste
Del af den nye Eksamensordning.
En Garanti for, at Censorstillingerne beklædes af Fagmænd i hvert
enkelt Fag, bliver ikke givet ved den nuværende Ordning, der vel heller
ikke oprindelig kan siges at have tilstræbt noget saadant. Fakultetet kan
imidlertid fuldstændig tiltræde Studenternes Ønske om at faa gennemført
en Ordning, ved hvilken der gives Sikkerhed for Ansættelse af fagkyndige
Censorer, i Stedet for den nuværende Ordning, der har vist sig ikke at
byde denne Glaranti.
At den nugældende for 36 Aar siden indførte Censorordning*), som
i mange Aar virkede tilfredsstillende, nu mere og mere viser sig uheldig,
kan ikke undre; den deler i saa Henseende Skæbne med andre lignende
Ordninger, der med Mellemrum trænger til at revideres i Overensstemmelse
med de efterhaanden indvundne Erfaringer.
Ulemperne ved den nugældende Censorordning har i Tidens Løb vist
sig ved alle Fag inden for medicinsk Eksamen, om end i Følge Sagens
Natur særlig ved de mere theoretiske Fag (Anatomi, Fysiologi, Farmakologi,
pathologisk Anatomi), hvor det naturlige Krav, der kommer til
Orde i de medicinske Studerendes Henvendelse om at faa deres Ekamenspræstationer
bedømte af Fagmænd, i Følge hele den nuværende Censorordnings
Natur og den Maade, hvorpaa Censorkomiteen sammensættes og
fornyes, i mindste Omfang har kunnet ske Fyldest.
Selv ved de øvrige Fag, der ligger den praktiske Lægegerning nærmere,
kan man ikke hævde, at den nugældende Censorordning i de senere Aar
har været i Stand til ved enhver Lejlighed at opfylde de ovennævnte berettigede
Krav.
*) Aarb. 1864—71 I S. 113—17.
Universitetets Aarbog.
492 Universitetet 1908—1909.
Som den nugældende Censorordning i de senere Aar har virket,
har det ledende Princip ihhe 'kunnet være saa vidt muligt at tildele de
respektive Fag den eller de deri specielt fagkyndige Censorer — saaledes
som et Blik paa Censorfordelingen straks viser den kyndige.
Aarsagerne hertil er flere:
1) Idet Censorlcomiteen supplerer sig selv, og det saaledes, at en ledig
Plads vist som Regel besættes med den ældste af de ventende Suppleanter;
disse vælges atter af Censorkomiteen uden at faste Regler derfor følges og
uden at der gives specielt kvalificerede Lysthavende Lejlighed til at søge
disse Stillinger,
2) Der er ingen Garanti for, at en tilstrækkelig faghyndig Indstilling
eller Valg mellem eventuelle lysthavende Ansøgere træffes.
3) Fordelingen af Fagene til de forhaandenværende Censorer kan
ikke, som rimeligt var, siges udelukkende at være sket med det Formaal
at skaffe størst mulig Fagkyndighed i de enkelte Fag repræsenteret,
men ganske tilfældige Omstændigheder synes her at have gjort sig gældende
— dette fremgaar med Tydelighed af Listerne —. Censorkomiteen har
øjensynligt ikke betragtet dette som sin Opgave og maa efter de 36 Aar
gamle Bestemmelser ogsaa egentlig siges ikke at have været forpligtet til
at anlægge dette Synspunkt. Hverken Studenterne eller Fakultetet mener
imidlertid, at Opretholdelsen af denne Betragtning er tidssvarende eller
retfærdig.
4) Hovedaarsagen til, at den nugældende Censorordning efterhaanden
har vist sig uheldig, ligger imidlertid i et Forhold, som ingen delvis Reform
af de paapegede Mangler kan kompensere, nemlig i Lægevidenskabens
overordentlige Fremskridt og Specialisering i de sidste 30—40 Aar, en Udvikling
som ret hurtig gør det umuligt selv for en ualmindelig habil Læge
at udøve en i faggyndig Henseende betryggende Censur i et Fag, der ikke
netop vedrører hans Specialitet, men ligger ham noget fjernere, og hvis
Fremskridt han maaske ikke har fulgt med særlig Opmærksomhed siden
sin egen Eksamen, der let for adskillige Censorers Vedkommende kan
komme til at ligge 30—40 Aar tilbage i Tiden.
Fakultetet tillader sig yderligere, inden det gaar over til at fremsætte
sine Forslag til en Reform af Censorforholdene, at henvise til, at der
allerede under andre Fakulteter ved Universitetet findes Censorordninger
af yngre og mere tilfredsstillende Karakter. Man skal saaledes tillade sig
at fremhæve Forholdene ved det mathematisk-naturvidenskabelige og det
filosofiske Fakultets Skoleembedsexamina, hvor der netop kræves Fagfolk til
Censorer i de enkelte Fag, og hvor Fakulteterne foretager Indstillinger af
Censorer, der saa beskikkes af Ministeriet for hver Eksamenstermin eller
for 3 Aar ad Gangen (det filosofiske Fakultet). Man skal endvidere tillade
sig at henvise til de i Principet analoge Forhold ved den kgl. Veterinærog
Landbohøjskole, hvor Undervisningsraadet vælger Censorerne blandt fagkyndige
Mænd udenfor Højskolen.
Det medicinske Studium med dets Mangfoldighed af højt udviklede
Specialfag, med sin stadig bredere naturvidenskabelig-biologiske Basis frembyder
i saa Henseende langt større Lighed med det filosofiske og det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet end med det theologiske og
juridiske Fakultet, og maa naturligt Ulemperne ved, at Censuren ikke udøves
af Fagmænd i hvert Fag, ganske anderledes gøre sig gældende end ved
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 493
det theologiske og det juridiske Fakultet med den større Homogenitet
mellem Studium og senere Praksis.
Det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig derfor principielt at
stille følgende Forslag til en Beform af Censorinstitutionen ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen, og man er som ledende Princip gaaet ud
fra, at der for hvert enkelt Fag slat findes specielt fagkyndige Censorer,
hvilket ikke forhindrer at eventuelt Censuren i beslægtede Fag kan udøves
af samme Mand.
1) Censuren ved den lægevidenskabelige Embedseksamen udøves af
Eksaminator og to jagTcyndige Censorer i hvert Fag.
2) Posterne som Censorer opslaas ledige og kan søges af enhver, der
har taget den lægevidenskabelige Eksamen og ikke er Medlem af det
lægevidenskabelige Fakultet.
3) Ministeriet for .Kirke- og Undervisningsvæsenet ansætter Censorerne
for de respektive Fag efter Indstilling af det lægevidensabelige
Fakultet.
4) Beskikkelse af Censorerne foretages af Universitetet efter Indstilling
af Fakultetet hvert tredie Aar fra en 1. April efter forudgaaende
Opslag af Pladserne (Conf. Ordningen ved Skoleembedsexamina under det
filosofiske Fakultet og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet —
Bekendtgørelse af 21. April 1884, Meddelelse fra Kultusministeriet af 6.
Maj 1897 og kgl. Anordning af 16. Marts 1901).
5) Genvalg af Censorer kan som Regel foretages 2, højst 3 Gange
(altsaa 9—12 Aar Maximum af Funktionstid).
6) Supplering ved Vakancer, ved Fratrædelse eller ved Dødsfald,
som maatte indtræde mellem de normalt beskikkede Censorer under et
Triennium, foregaar efter Opslag og forudgaaende Ansøgning.
7) Der ansættes et passende Antal fagkyndige Suppleanter, som
fungerer ved midlertidig Forfald af en fast Censor, efter Indstilling af
Fakultetet. Disse oppebærer et forholdsvist Honorar efter det Antal
Gange, de censurerer.
Da Spørgsmaalet nu er rejst fra de medicinske Studerendes Side,
skal Fakultetet bemærke, at det maa anse det for det heldigste for alle
Parter, hvis den foreslaaede Ordning kunde gennemføres allerede ved de
Besættelser, der skal foretages nu til 1. April dette Aar.
I hvert Fald vil det sikkert være rigtigst at lade den foreslaaede
Ordning fuldstændig gennemføres, naar i Sommeren 1909, altsaa om to
Aar; den nye II Del af medicinsk Embedseksamen afholdes, hvor tillige
Censoransættelsen for det ny tilkommende Fag — almindelig Pathologi —
skriftlig og mundtlig — skal finde Sted.
Skulde det vise sig ugørligt at faa Forholdene ændrede allerede til
1. April d. A. (1907), maa Fakultetet i hvert Fald andrage om
1) at Pladserne, som ved denne Termin maatte blive ledige, ved at
nuværende Censorer ikke maatte ønske Genvalg, besættes efter det nye
System — altsaa efter Opslag af Pladserne og Indstilling fra Fakultetet —
samt at
2) at Fakultetet til næstkommende Eksamenstermin (Sommer 1907)
fordeler Fagene mellem de forhaandenværende Censorer saa vidt muligt
efter Fagkyndighed.
Det bør fremhæves, at der allerede af de til Censorordningen ved
det lægevidenskabelige Fakultet bevilgede Pengemidler kan gives Censorerne
494 Universitetet 1908—1909.
en Lønning paa det nærmeste af samme Omfang som nu, selv om Antallet
af fagkyndige Censorer bliver det højeste, som i Følge Fakultetets
Forslag maatte blive at ansætte, saaledes at forøgede Bevillinger ikke
turde blive nødvendige, saaledes som det fremgaar af hosliggende Tabel."
TabellarisJc Oversigt over Lønning s for holdene ved Censuren ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen.
Lønninger af Censorerne ved den nugældende Censorordning ved
lægevidenskabelig Embedseksamen:
12 Censorer, der hver lønnes med 900 Kr. aarlig og censurerer i to
Fag hver.
Samlet Lønningsudgift: 12 X 900 Kr. = 10,800 Kr.
Fordeles den samlede Sum 10,800 Kr. efter Fag. hvoraf der i alt er
13 (se nedenstaaende Tabel) vil hvert enkelt Fag kunne lønne sine to fagkyndige
Censorer med tilsammen c. 830 Kr. (830 Kr. 76 Øre) imod nuværende
900 Kr., hvor hver Censor censurerer i to Fag.
Fakultetet finder det endvidere ikke uhensigtsmæssigt, at de samme
2 (medicinske) Censorer har Censuren i de tre medicinske Fag, og at de
to kirurgiske Censorer censurerer alle fire kirurgiske Fag. Lønningerne
kan saaledes i disse store og vigtige Fag blive af en Størrelse^, som svarer
til den til Censuren anvendte Tid.
Man kunde endvidere tænke sig, at lejlighedsvis kunde én og samme
Mand være Censor i to beslægtede Fag, naar han var fagkyndig i dem
begge, saaledes som dette f. Eks. har været Tilfældet med den ene Censor
i Anatomi og i Fysiologi under den nugældende Eksamensordning.
Lønning pr. Fag efter den af det lægevidenskabelige Fakultet
foreslaaede Flan.
Fag ved lægevidenskabelig
Em bedseksamen Antal Censorer Løn pr. Fag
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Fysiologi
Anatomi
Farmakologi
Obstetrik
Pathol. Anatomi .
Mundtlig Medicin.
Klinisk Medicin ..
Skriftlig Medicin .
Mundtlig Kirurgi,
Klinisk Kirurgi .
Skriftlig Kirurgi .
Operativ Kirurgi
Retsmedicin
2
2
2
2
2
i alle tre Fag tilsammen
2 Censorer
i alle fire Fag tilsammen
2 Censorer
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
830 Kr.
2,490 Kr,
3,320 Kr.
Sum: 13 Antal Censorer: 16 Sum: 10,790 Kr.
Forelæsoiuger, Øvelser og Eksaminer. 495
Fakultetets Porslag blev af Ministeriet tilstillet Formanden for Censorerne
Professor, Dr. med. H. Krabbe til Erklæring, og denne udtalte sig
i Skrivelse af 7. April 1907 saaledes:
„I Skrivelse af 8. Marts d. A. bar det høje Ministerium udbedt sig
mine Ytringer meddelte i Anledning af en Skrivelse af 3. s. M. fra Dekanus
for det lægevidenskabelige Fakultet vedrørende Censorerne ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen. Saaledes foranlediget skal jeg ikke undlade
efter Samraad med mine Medcensorer tjenstligst at udtale følgende.
Som Hovedpunkt i Fakultetets Skrivelse fremtræder Forslaget om, at
Retten til at indstille Censorer og Suppleanter samt til at fordele Eksamensfagene
til de enkelte Censorer skulde overdrages Fakultetet, og der
er i saa Henseende bl. a. henvist til Forholdet ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole. Ganske vist vælges ved den nævnte Højskole for hver
Eksamen Censorerne efter Forslag af den paagældende Lærer; men om
dette end i Reglen ikke medfører nogen Ulempe, er det dog sket, at Censor
derved er kommen i et alt andet end ønskeligt Afhængighedsforhold
til Eksaminator. Da Indførelsen af faste Censorer i sin Tid blev foranlediget
ved et af Rigsdagen udtalt Ønske om Indretningen af Eksamenskommissioner,
der skulde være uafhængige af Fakulteterne, vilde den af det lægevidenskabelige
Fakultet foreslaaede Ordning ogsaa være i Strid hermed og
maa bestemt fraraades.
Hvad dernæst angaar det fra „Medicinsk Forening" paa Studenternes
Vegne fremkomne Ønske om, at der ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
maatte ansættes to Fagmænd som Censorer i hvert Fag, hvilket
har foranlediget Fakultetet til at fremsætte forskellige hertil sigtende Forslag,
da maa Grunden til den stedfindende Misfornøjelse formentlig søges
i ganske andre Forhold end den Omstændighed, at der ikke har været to
specielt sagkyndige Censorer i hvert Fag. Det er overhovedet et Spørgsmaal,
om de Studerende vilde være bedst tjente med, at begge Censorer
var specielle Fagmænd, idet disse af Interesse for deres Fag snarere maa
ventes at ville blive strengere end mildere ved Bedømmelsen af Præstationerne.
Det er jo hovedsagelig ikke Specialister, navnlig i de mere theoretiske
Fag, men Læger, som skal uddannes ved det lægevidenskabelige
Studium. Det er vel ogsaa af Hensyn hertil, at man har fundet det rigtigt
ved Ordningen af den medicinske Forberedelseseksamen (Fysik og
Kemi ved den nye Ordning af Eksamen) kun at lade den ene Censor være
Fagmand, den anden et Medlem af det lægevidenskabelige Fakultet, og
hermed har der saa vidt vides aldrig vist sig nogen Misfornøjelse.
Det maa ganske vist være ønskeligt, at den ene af Censorerne er
særlig kyndig i det paagældende Fag; da vil ogsaa Fagmændene være i
Majoritet (Eksaminator og den ene Censor) ved Karaktergivningen. Det
turde for øvrigt blive vanskeligt at erholde to Fagmænd (og en Suppleant)
til Censorer i hvert af de mere theoretiske Fag, idet man selvfølgelig er
begrænset til at vælge blandt dem, der kunde ønske at blive Censorer. At
ansætte Fakultetets Prosektorer og Assistenter eller Manuduktører som
Censorer eller Suppleanter vilde af forskellige Grunde være utilraadeligt,
saa længe de fungerer i disse Stillinger.
Da det kan være tilfældigt, om nogen, som maaske kunde ønske at
blive Censor, og som var vel egnet dertil, faar Kundskab om, at der er en
496 Universitetet 1908—1909.
Censorplads ledig, kan man ganske slutte sig til Fakultetets Forslag om,
at dette bliver offentlig bekendtgjort.
Hvad fremdeles Fordelingen af Fagene til de enkelte Censorer angaar,
har man selvfølgelig altid haft for Øje, at denne skete saaledes, at
hver af dem fik de Fag, han særlig havde lagt sig efter, og dette maa
ogsaa ganske naturlig stemme med den enkelte Censors Ønske. At dette
af forskellige Grunde ikke altid, i alt Fald ikke straks ved hans Ansættelse,
eller naar en Suppleant maa vikariere ved en Censors Forfald, har
kunnet lade sig gøre, er beklageligt nok; men en væsentlig Grund dertil
har det i alt Fald i de senere Aar været, at der ikke mere som tidligere
holdes Eksamen om Eftermiddagen, hvorimod der om Morgenen samtidig
afholdes Eksamen i 5 forskellige Fag. Den for det forestaaende Triennium
af Censorerne trufne Ordning ved Fordelingen af Fagene vilde saaledes
ikke kunne gennemføres, med mindre Eksamen i pathologisk Anatomi
flyttes fra Morgentimerne til en Tid om Eftermiddagen; men da Censorerne
ikke har nogen Bestemmelsesret med Hensyn til Tiden for Eksamens Afholdelse,
maatte Fakultetet ved Ministeriets Mellemkomst søges foranlediget
til at ændre Tiden paa den nævnte Maade.
En Forøgelse af Suppleanternes Antal vilde, som ogsaa af Fakultetet
antydet, være ønskelig saa vel for ved Besættelsen af en ledig Censorplads
at kunne vælge den, der passer bedst til det ledige Fag, som i de Tilfælde,
hvor en Suppleant maa vikariere for en Censor. Vel har det i Reglen
været den ældste af Suppleanterne, der er bleven indstillet til at beskikkes
som Censor, hvilket ogsaa maa anses for det naturligste, naar ellers
intet taler derimod; men det er dog ogsaa sket, at den ældste af Suppleanterne
er traadt tilbage, naar en anden passede bedre for de ledige
Fag, og man anser sig overhovedet ikke for bunden til altid at indstille
den ældste. Censorernes Indstilling om Besættelsen af de 4 Suppleantpladser
for det kommende Triennium er sket med særligt Henblik paa de
mere theoretiske Fag, men da der blandt dem ikke er nogen med særlig
kirurgisk Uddannelse (medens der er 4 kirurgiske Eksamensfag), og flere
andre Fag (saaledes Anatomi) heller ikke er repræsenterede, turde det
være ønskeligt foreløbig at forøge Suppleanternes Antal med to.
Skønt Eksamensfagenes Antal ved den nye Eksamensordning vil blive
større end hidtil, vil Arbejdet dog, naar denne om et Par Aar træder
fuldstændig i Kraft, formentlig kunne bestrides af det nuværende Antal
Censorer, og en forandret Lønningsmaade (efter Fagene) som den af Fakultetet
foreslaaede skønnes ikke at være nødvendig. For Tiden er der
10 mundtlige og 3 skriftlige Fag, fordelte saaledes, at hver af Censorerne
har 2 Fag (2 mundtlige eller et mundtligt og et skriftligt) og 2 af dem
desuden et skriftligt. Efter den nye Ordning bliver der, saa vidt vides, 12
mundtlige og 2 skriftlige, saa at hver Censor maatte have 2 mundtlige Fag
og 4 af dem desuden et skriftligt.
I Henhold til det ovenanførte er Censorerne blevne enige om at indstille
til det høje Ministerium
1) at det fremdeles som hidtil maa være Censorernes Sag at gøre Indstilling
om, hvem der skal beskikkes som Censor eller Suppleant, og
at fordele Fagene mellem Censorerne;
2) at der sker offentlig Bekendtgørelse om, naar der som Følge af en
Censors Afgang eller af anden Aarsag bliver en Suppleantplads at besætte
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 497
3) at det ved Ministeriets Mellemkomst søges foranlediget, at Eksamen i
pathologisk Anatomi afholdes om Eftermiddagen paa en Tid, hvor
der ikke er anden Eksamen;
4) at der til de 4 for det kommende Triennium foreslaaede Suppleanter
endnu føjes to, og at disse Pladsers Besættelse sker efter forudgaaet
offentlig Bekendtgørelse med Fremhævelse af, at de paagældende
maatte have særlig Uddannelse i Kirurgi eller Anatomi".
Under 29. April 1907 beskikkede Ministeriet de i Aarbog 1906—07
S. 823 nævnte Censorer, saaledes at Beskikkelsen kun gjaldt for 2 Aar,
hvorefter Ministeriet paatænkte en Omordning af Censorforholdene. Ministeriet
meddelte samtidig, at der endvidere vilde blive opslaaet 6 Suppleantpladser,
efter at Censorernes Formand havde forhandlet med Fakultetets
Dekanus om, med hvilke Fag disse Pladser blev at besætte. Under
10. Maj s. A. blev derefter 6 Suppleantpladser opslaaet ledige i følgende
Fag: 1) Normal Anatomi, 2) Fysiologi, 3) Farmakologi, 4) Pathologisk
Anatomi, 5) Intern Medicin og 6) Kirurgi. I Opslaget blev det anført, at
Ansøgerne maatte godtgøre at være særlig kyndige i vedkommende Fag.
Til Suppleanter udnævntes under 25. Maj s. A. de i Aarbog 1906—07
S. 823 nævnte.
Under 19. Decbr. 1908 tilskrev Fakultetet Ministeriet saaledes:
„I Skrivelse af 29. April 1907 har det høje Ministerium tilkendegivet
Fakultetet, at det til 1. April 1909, hvor samtlige nuværende Censorers
Beskikkelse ophører, paatænker en Omordning af Censorforholdene.
Fakultetet tillader sig i denne Anledning at indsende nedenstaaende
Forslag til en Ordning af Censorvirksomheden ved don lægevidenskabelige
Embedseksamen. Det til Grund for Forslaget liggende Hovedsynspunkt
er Sikringen af en i fagkyndig Henseende betryggende Censur ved Eksamen,
hvad der ikke under den nuværende 37 Aar gamle Ordning længere
kan siges at foreligge; dette er nærmere paavist i den Skrivelse af 6/3 1907,
hvormed Fakultetet ledsagede Indsendelsen af en fra de medicinske Studerende
modtaget Henstilling om at søge en Forandring i Censorordningen
iværksat.
Hensigtsmæssigheden af Kravet om Ansættelse af særlig fagkyndige
Censorer i de enkelte Fag er i Princippet anerkendt af det høje Ministerium,
idet det i Opslaget om de forrige Aar ledige Suppleantpladser
(Opslag 10. Maj 1907) udtrykkelig nævnes, at Ansøgninger maa gælde
Ansættelse for bestemt Fag, og at Ansøgeren maa godtgøre at være særlig
sagkyndig i vedkommende Fag; Fakultetet skal da her indskrænke sig
til at udtale, at den store Betydning, som Censorernes Fagkyndighed har
for den rette Bedømmelse af Eksamenspræstationerne og derigennem folden
hele Undervisning, under den medicinske Videnskabs stærke Udvikling
Aar for Aar bliver mere iøjnefaldende.
Fakultetet tillader sig da at foreslaa følgende Ordning som formentlig
egnet til — med Undgaaelse af alle for Formaalet ikke absolut nødvendige
Forandringer — at hidføre en tilfredsstillende Ordning.
Censorerne beskikkes for hvert enkelt Fag efter i deres Ansøgning
at have godtgjort at være særlig sagkyndig i dette Fag.
De Fag, for hvilke der saaledes beskikkes Censorer (to i hvert Fag)
er følgende:
498 Universitetet 1908—1909.
Anatomi, pathologisk Anatomi, almindelig Pathologi, Fysiologi, Farmakologi,
Obstetrik, Retsmedicin, Medicin og Kirurgi.
De to Censorer, der beskikkes for alm. Pathologi, censurerer baade
den mundtlige og skriftlige Prøve i Faget, ligesom de to Censorer, der
beskikkes for Medicin, censurerer saavel den mundtlige og skriftlige som
den kliniske Prøve, og de to Censorer, der beskikkes for Kirurgi, den
mundtlige, skriftlige, kliniske og operative Prøve i dette Fag. Herigennem
vil en ensartet Bedømmelse af Kandidaten i de enkelte Prøver under
samme Fag sikres.
Antallet af Censorer vil efter ovenstaaende Forslag som Regel være
18; dog behøver det ikke at være udelukket, at samme Mand beskikkes
til Censor i to Fag, forudsat at hans Sagkundskab i hvert af disse er tilstrækkelig
godtgjort. Dette tør imidlertid betragtes som noget, der kun
lejlighedsvis indtræder, idet efter Videnskabens nuværende Udvikling Sagkundskab
i et af de ovennævnte Fag ikke kan betragtes som betingende
Sagkundskab i noget enkelt af de andre Fag.
Da efter Forslaget Censor-Beskikkelsen foretages for hvert særligt
Fag bliver en Forandring af den nuværende Lønningsmaade nødvendig.
Denne vil, uden at den til Raadighed staaende Totalsum overskrides, og
uanset, at for Fremtiden to ny Prøver (mundtlig og skriftlig alm. Pathologi)
tilkommer, kunne foretages saaledes, at der kan ydes Censorerne et
for Arbejdet passende Vederlag. Efter den hidtil gældende Lønningsmaade
faar de ældre Censorer et Vederlag af 450 Kr. for hver Prøve (900 Kr.
i det hele), de yngre Censorer (hidtil to, naar alm. Pathologi tilkommer fire)
derimod kun et Vederlag af 300 Kr. for hver Prøve (900 Kr.). Den samlede
Lønningssum er 10,800 Kr. Fakultetet foreslaar nu, at hver enkelt
mundtlig eller praktisk Prøve for Fremtiden honoreres med 400 Kr. aarlig
for hver Censor, hvad der ogsaa, naar Hensyn tages til Antallet af Eksaminationer,
maa anses for et tilstrækkeligt Vederlag. Hver skriftligprøve
foreslaas honoreret med 200 Kr. aarlig for hver Censor; ogsaa dette
Vederlag maa anses som tilstrækkeligt i Betragtning af, at den skriftlige
Prøve efter Forslaget af vedkommende Censor stedse forenes med mindst
én anden Prøve, og at Tiden til Bedømmelsen kan vælges efter Vedkommendes
Lejlighed.
Efter Forslaget vilde da Lønningsmaaden stille sig som angivet i
nedenstaaende Tabel:
Fag
Prøver
under
Faget
For hver Censor
aarligt
For 2 Censorer
aarligt
Anatomi mundtlig 400 Kr. 800 Kr.
Pathol. Anatomi .... mundtlig 400 Kr. 800 Kr.
Alm. Pathologi |
mundtlig
skriftlig
400 Kr. 1 _ Tr
200 Kr. j b00 Kr- 1,200 Kr.
Fysiologi mundtlig 400 Kr. 800 Kr.
Farmakologi mundtlig 400 Kr. 800 Kr.
Obstetrik mundtlig 400 Kr. 800 Kr.
Forelæsuinger, Øvelser og Eksaminer. 499
Fag
Retsmedicin
Medicin ....
Kirurgi
Prøver
under
Faget
For hver Censor
aarligt
For 2 Censorer
aarligt
mundtlig 400 Kr. 800 Kr.
mundtlig 400 Kr. 1
skriftlig 200 Kr. 1,000 Kr. 2,000 Kr.
klinisk 400 Kr.
mundtlig 400 Kr.
skriftlig 200 Kr. 1,400 Kr. 2,800 Kr.
klinisk 400 Kr.
operativ 400 Kr.
Sum... 10,800 Kr.
Hvad angaar Beskikkelsen af Censorer tillader Fakultetet sig at foreslaa,
at denne ved indtrædende Vakance sker efter Opslag, hvori udtrykkelig
angives, hvilket særligt Fag der er ledigt, som at Ansøgeren
maa godtgøre speciel Sagkundskab i vedkommende Fag. Paa Basis af de
saaledes fremkomne Oplysninger beskikker Ministeriet Censorerne eventuelt
efter indhentede Oplysninger fra særlig sagkyndig Side. Derimod maa Fakultetet
indtrængende fraraade, at der ved den ny Ordning tillægges de fungerende
Censorer nogen Indstillingsret ved Besættelsen af nye Pladser.
Hvor det drejer sig om Bedømmelsen af den enkelte Ansøgers særlige
faglige Kvalifikationer, kan — de enkelte Medlemmers Sagkundskab indenfor
deres specielle Fag ganske ufortalt — Censorkollegiet som saadant
ikke paa nogen Maade betragtes som en kompetent og sagkyndig Korporation.
Da Censorerne efter den foreslaaede Ordning, hvor Beskikkelsen
sker for hvert enkelt specielt Fag, ikke længere vilde faa noget at gøre
med Fagenes Fordeling mellem sig indbyrdes, og da de løbende Forretninger
med Ordning af Eksamen og Tilsigelse af Censorer allerede nu
besørges af Fakultetet, vil der formentlig ingen Grund være til, at Censorerne
fremtidig organiseres som Kollegium med særlig Formand, en
Ordning, som saa vidt vides heller ikke findes ved det langt overvejende
Antal af Eksamensordninger ved Universitetet, polyteknisk Læreanstalt
eller Landbohøjskolen.
Med Hensyn til Funktionstiden for Censorerne foreslaar Fakultetet,
at Ansættelsen sker paa G Aar, og at Genvalg én Gang kan finde Sted,
saaledes at Maksimum for Funktionstiden er 12 Aar.
Hvad endelig Spørgsmaalet om Suppleanter angaar, saa er dette for
Tiden ordnet saaledes, at der ansættes Suppleanter, der ikke faar tildelt
noget særligt Fag, men som har — vel ingen absolut Sikkerhed for senere
at ansættes som faste Censorer — men dog en saa godt som sikker Forventning
om, at det vil blive Tilfældet. En saadan Ordning er selvfølgelig
ganske uforenelig med den foreslaaede Indførelse af særlige Fagcensorer.
Saafremt Suppleanter skulde anses for nødvendige, maatte de, hvad der
jo ogsaa meget let lader sig gøre, udnævnes for hvert særligt Fag. Nogen
Nødvendighed for at have faste, forud udnævnte Suppleanter, foreligger
imidlertid lige saa lidt for Censorernes som for Eksaminatorernes Ved-
Universitetets Aarbog. 6
500 Universitetet 1908—1909.
kommende. Eksamensordningen er altid saa betids fastsat og meddelt
alle Vedkommende, at Forfald saa at sige udelukkende kan indtræde ved
Sygdomstilfælde. Under saadanne Omstændigheder vil imidlertig vedkommende
Censor sikkert uden Vanskelighed kunne skaffe en Vikar, der efter
at være approberet af Ministeriet, kan deltage i Censuren. Det vilde derfor
vistnok være det naturligste slet ikke at ansætte Suppleanter; skulde
saadanne efter vundne Erfaringer vise sig nødvendige, maa de som nævnt,
for at være i Ovensstemmelse med den foreslaaede Ordning i sin Helhed,
ansættes for hvert enkelt Fag.
En betryggende Ordning af Censorvirksomheden er som alleVede
nævnt af den største Betydning for Undervisningen i det Hele. Idet Fakultetet
henstiller det ovenfor anførte til det høje Ministeriums velvillige
Overvejelse, skal det derfor andrage om, at der nu ved den for samtlige
Censorpladser indtrædende Vakance i Overenstemmelse med dets Forslag
træffes Bestemmelser, hvorved en fagkyndig Bedømmelse af Prøverne ved
den lægevidenskabelige Embedseksamen sikres".
Formanden for Censorerne udtalte i den Anledning i Skrivelse af 31.
Jan. 1909 følgende:
„I Skrivelse af 30. Uecbr. f. A. har det høje Ministerium anmodet
mig om som Formand for Censorerne ved den lægevidenskabelige Embedseksamen
efter Samraad med mine Medcensorer at fremkomme med en
Udtalelse om det hermed tilbagefølgende Forslag fra det lægevidenskabelige
Fakultet angaaende en Omordning af Censorforholdene ved den
nævnte Eksamen. Foranlediget herved skal jeg ikke undlade at udtale
Følgende, hvorom der har været fuld Enighed mellem Censorerne.
Det nu foreliggende Forslag stemmer i sine Hovedtræk med det for
2 Aar siden fra Fakultetet fremkomne, hvorom Censorerne havde Lejlighed
til at udtale sig i Skrivelse af 7. April 1907, hvortil man for saa vidt kan
henvise; men det gaar i flere Henseender endnu videre. Man maa ligesom
tidligere bestemt udtale sig imod, at Indstillinger til Censorer (og
Suppleanter) og Fordelingen af Fagene fra Censorerne skulde gaa over
til Fakultetet, idet en saadan Ordning ganske vilde stride imod Hensigten
med Indførelsen af faste Censorer. Da Forholdet ved Veterinær- og
Landbohøjskolen paa ny er draget frem, skal det igen fremhæves, at dette
netop beviser, i hvor høj Grad Censorerne ved den stedfindende Ordning
bliver afhængige af Eksaminator, idet denne — hvad der er sket — naar
han ved Bedømmelsen er uenig med en Censor, med Lethed kan faa
denne afskediget og erstattet med en anden, der er ham mere til Behag.
Det maa nu foreløbig bemærkes, at den Henvendelse fra Formanden
for „medicinsk Forening", som for 2 Aar siden foranledigede Fakultetet
til at foreslaa en Omordning af Censorforholdene, ikke kan betragtes som
fremgaaet af et almindeligt Ønske hos de medicinske Studerende om at
faa lutter Fagmænd til Censorer, og i alt Fald ikke kan anses for vel
overvejet. Fakultetet har imidlertid derefter ment, at en rigtig Bedømmelse
af Eksaminationerne kun kunde betrygges, ved at begge Censorer
(foruden Eksaminator) var specielt sagkyndige i det Fag, hvori de censurerer,
og at Erfaringen fra de 37 Aar, i hvilke de faste Censorer har
virket, skulde stadfæste denne Anskuelse. Men det maa synes klart, at
det maa være fuldt betryggende, at kun den ene Censor tilligemed Eksaminator
er specielt sagkyndig i det paagældende Fag. Det kan endog
Forelæsniager, Øvelser og Eksaminer. 501
have sine Fordele, at den anden Censor, uden at være Specialist, men
dog med det for en videnskabelig dannet Læge nødvendige Kendskab til
Faget, deltager i Bedømmelsen og derved til en vis Grad forhindrer, at
der lægges altfor ensidig Vægt paa det enkelte Fag, hvad der vel især
kunde være Fare for ved 1ste Del af Eksamen. Dette har antagelig, og
med Eette, været den ledende Tanke, naar man i sin Tid ved den medicinske
Forberedelseseksamen lod den ene Censor være af det medicinske
Fakultets Medlemmer, altsaa en alt andet end særlig sagkyndig Fagmand,
og hermed har de medicinske Studerende sikkert ikke haft Grund til at
være utilfredse.
Naar man altsaa gaar ud fra, at det maa være tilstrækkeligt, at
kun den ene af Censorerne er speciel Fagmand, og at det for nogle Fag
(saaledes Retsmedicin, Farmakologi, almindelig Pathologi) kan være vanskeligt
nok at faa en, endsige to saadanne, kan man ikke skønne, at der
ved Besættelsen af Censorpladserne for Tiden kan være Grund til Klage,
tilmed, da der ved Valget af Suppleanter er taget fornødent Hensyn til
passende Erstatning ved mulig indtrædende Vakance. Censorpladserne er
nemlig for Tiden besatte saaledes:
Anatomi og Fysiologi: en forhenværende Professor i Anatomi og
Fysiologi ved Veterinær- og Landbohøjskolen og en forhenværende
Prosektor i Anatomi ved Universitetet.
Fødselshjælp: en forhenværende Leder af Jordemoderskolen og en
forhenværende Reserveaccouchør.
Pathologisk Anatomi: en mangeaarig pathologisk-anatomisk Prosektor
og en forhenværende Reservelæge ved St. Johannes Stiftelsen,
som har udført mangfoldige Sectioner med det tilhørende pathologisk-
anatomiske Arbejde.
Kirurgi: en fungerende Overkirurg, der har konkurreret for Professoratet
i Kirurgi, og forhenværende Reservekirurger ved de store
Hospitaler.
De øvrige Fag besørges af Doctores medie., næsten alle med stor
Hospitalsuddannelse og lang Reservelæge-Virksomhed.
Fakultetet anser det principalt for overflødigt, at der overhovedet er
Suppleanter, men mener, at saafremt saadanne dog maatte anses for nødvendige,
maatte disse ligesom Censorerne beskikkes hver for et enkelt
Fag. Hertil maa bemærkes, at der vel efter Censorinstitutionens Indførelse
i den første Tid ikke var Suppleanter, men at man snart kom til
Erkendelse af, at saadanne ved det lægevidenskabelige Fakultets Eksaminer
var en Nødvendighed, og Nytten deraf har vist sig ved mangfoldige Lejligheder.
Det er nemlig ingenlunde Tilfældet, saaledes som Fakultetet mener,
at Forfald i Reglen skulde kunne anmeldes saa betids, at vedkommende
Censor, naar han ikke kan henvende sig til en forud beskikket
Suppleant, ad privat Vej kan skaffe en Vikar og faa denne approberet af
Ministeriet, idet Sygdomstilfælde eller andre Grunde til Forfald netop
sædvanlig indtræder uventet uden foregaaende Varsel, endog midt under
Eksamen, og der hengaar vistnok sjælden en Eksamen, uden at en eller
anden Suppleant kommer i Virksomhed for en kortere eller længere Tid.
Suppleanternes Antal har i en længere Aarrække været 3, men for 2 Aar
siden beskikkedes 6, ikke som Fakultetet synes at mene, for kun at vikariere
eller med Tiden at blive Censor alene i et enkelt Fag, men for
502 Universitetet 1908 —rJ09.
at der i saadanne Tilfælde kunde træffes et mere passende Valg i det
nævnte Øjemed. Det synes derfor ikke nødvendigt, at Suppleanternes
Antal bestemt fastslaas, en for hvert Fag, men at dette lades beroende
paa den Trang, der efter Omstændighederne maatte vise sig at være tilstede.
Det maa fastholdes, at Beskikkelsen til Censor som Regel bør ske
ved Oprykning fra Stillingen som Suppleant, lige som hidtil, med tilbørligt
Hensyn til, om Vedkommende egner sig til de ledige Fag; og da man
ikke kan vente, at ret mange vil attraa at blive Suppleanter uden med
Udsigt til inden for altfor lang Tid at blive Censor, vilde det ikke være
rigtigt at gøre Suppleanternes Antal større end nødvendigt. At det skulde
være mere betryggende for en god Censur, at Indstillingen til at blive Suppleant
og med Tiden Censor skete ved Fakultetet end ved Censorerne, kan
man ikke indrømme, idet Ansøgerne vil være Mænd, som for adskillige
Aar siden har endt deres Universitetsstudier, og deres senere erhvervede
Kvalifikationer lige saa godt maa kunne bedømmes af disse som af hint.
Medens Arbejdet hidtil har været saa vidt mulig ligelig fordelt mellem
Censorerne, tager Fakultetets Forslag intet Hensyn hertil, og med det
Formaal kun at faa specielt sagkyndige Censorer i hvert Fag foreslaas en
Ordning, hvorefter det vilde blive meget ulige fordelt, saaledes at nogle
Censorer kun fik eet Fag, andre 3 eller 4 Eksaminationer henhørende til
et større Hovedfag (Medicin og Kirurgi). De 4 kirurgiske Fag (kirurgisk
Klinik, mundtlig og skriftlig Kirurgi samt kirurgiske Operationer) skal saaledes
bestrides af den samme Censor, for at Bedømmelsen kunde blive mere
ensartet, medens dog Eksaminationerne besørges af 3 forskellige Professorer,
men dette vilde blive en saadan Overbebyrdelse, at i alt Fald de nuværende
Censorer i disse Fag næppe vil være villige til at paatage sig det.
Den af Fakultetet foreslaaede Ordning, hvorefter der efter sammes
Formening vilde kræves omtrent 18 Censorer, staar i nøje Sammenhæng
med den foreslaaede Forandring i Lønningsmaaden og med den Omstændighed,
at der ved den nye Ordning af Eksamen er kommet to nye Eksamensfag
til (mundtlig og skriftlig almindelig Pathologi) og Forandringen af
Retsmedicin fra et skriftligt til et mundtligt Fag. Denne Forøgelse af
Eksamensfagenes Antal medfører med Nødvendighed en tilsvarende Forøgelse
af Censorernes Arbejde, en Vanskelighed som naturligt maatte afhjælpes
ved Ansættelse af to nye Censorer foruden de nuværende 12.
Men i Stedet for at gøre Indstilling om at søge tilvejebragt Midler hertil,
mener Fakultetet at det kunde opnaas ved en Nedsættelse af Honorarets
Størrelse for samtlige Censorer, og beregne det efter Antallet af de
Eksamensfag, der tildeles den enkelte Censor, idet det navnlig skulde gaa
ud over Censorerne i de skriftlige Fag, for hvilke Lønnen formenes at
kunne nedsættes betydelig. Ganske vist er der uundgaaelig en Forskel i
den Tid, Censuren i de forskellige Fag kræver, og Bedømmelsen af de
skriftlige Opgaver har navnlig den Fordel, at den kan ske i Hjemmet;
men til Gengæld er de kliniske Prøver desto besværligere, da der kun
eksamineres een Kandidat om Dagen og Prøven varer meget længere end
ved de mundtlige Fag, nemlig indtil lll2 Time; men hertil tager Fakultetets
Forslag intet Hensyn.
Som det i min Skrivelse af 4. December 1905 blev paavist, vilde
selv en mindre Nedsættelse af Censorernes nuværende Honorar (900 Kr.)
endog stille Censorerne ugunstigere, end de var stillet i Tidsrummet
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 503
1875 til 1891. Til Supplering af den i nævnte Skrivelse givne Oversigt
over Antallet af Eksaminander ved Eksamens 1ste Del kan anføres, at det
i Aarene 1906, 1907 og 1908 har været henholdsvis 85, 110 og 117, i
Gennemsnit 104 om Aaret. Ganske vist har dette for en væsentlig Del
været foranlediget ved Overgangen til den nye Eksamensordning, og en tilsvarende
lige saa usædvanlig Tilvækst i Antallet vil ikke indtræde ved
2den Del af Eksamen i de nærmeste Aar, da 1ste Del af Eksamen nu skal
absolveres paa et tidligere Stadium end forhen. Eksaminandernes for
Tiden forholdsvis ringere Antal ved 2den Del vil dog sandsynligvis snart
igen vokse; og hertil kommer, at de medicinske Studerendes Antal i de
sidste Aar atter har været i Tiltagende. Naar endvidere Pengenes Værdi
i den sidste Menneskealder er bleven mindre, hvilket viser sig ved Prisstigning
i alle Eetninger, vilde det dog aabenbart være ubilligt at paalægge
Censorerne mere Arbejde uden Vederlag, hvilket er ensbetydende
med at nedsætte deres Løn.
Hvorfor Fakultetet vil have Censorerne beskikkede for 6 Aar ad
Gangen i Stedet for 3, er ikke klart, og der anføres ingen Grund dertil,
men det har heller ingen væsentlig Betydning. Anderledes forholder det
sig derimod med Forslaget om, at Censorerne ikke maa fungere længere
end i 12 Aar. Det har været ganske almindeligt, at Censorer er blevet
beskikkede i en Alder af omtrent 40 Aar, og man kan dog ikke antage,
at de i en Alder af et Par og 50 skulde være bleven mindre vel skikkede
til at bedømme Eksamenspræstationerne. Dette maatte jo da lige saa vel
være Tilfældet med Eksaminatorerne, der ogsaa deltager i Censuren, men
for disses Vedkommende vilde Fakultetet dog sikkert ikke gøre en saadan
Anskuelse gældende.
Dersom Fakultetets Forslag, hvorefter hver af Censorerne skal ansættes
udelukkende for et bestemt enkelt Fag vedtages, og alt, hvad der
angaar Censorerne, henlægges under Fakultetet, hvorved al direkte Forbindelse
mellem Censorerne og Ministeriet vilde høre op, da vilde, som af
Fakultetet rigtig bemærket. Censorerne ikke mere udgøre en Korporation,
og det vilde være overflødigt, at de havde en Formand. Men en saadan
Ordning maa meget fraraades. Derimod er det en Selvfølge, at Dekanus
ligesom hidtil maa ordne Eksamen og underrette Censorerne om, naar den
afholdes i de enkelte Fag.
Fakultetets Forslag bærer i det hele Præget af Specialvidenskabsmandens
ensidige Tankegang, der — som det saa ofte sker — ikke tilstrækkelig
holder sig for Øje, at Specialfagene i Lægevidenskaben er Led
af en stor fælles Bygning, og at Kundskab i Specialfagene derfor ikke er
begrænset til dem, der har viet deres Liv udelukkende til disse særlige
Studier, men at den nødvendigvis maa findes hos langt flere, ogsaa hos
dem, hvis Arbejde og Interesse er gaaet i andre Retninger af Lægevidenskaben.
Da det desuden ikke er det medicinske Studiums Opgave at uddanne
Specialister, men at give de Studerende det brede Grundlag af
Viden og Forstaaelse, hvorpaa deres videre Udvikling kan hvile, turde det
vel heller ikke være heldigt, at de specialistiske Synspunkter blev for stærkt
gjort gældende ved Eksaminationerne og Censuren, hvad der let vilde føre
til en for de Studerende højst uheldig Stigning af Fordringerne i de enkelte
Fag og dermed følgende Overlæsselse.
Det maa endnu bemærkes, at det derved, at der er flere Suppleanter
504 Universitetet 1908—1909.
end de tidligere 3, vil blive lettere at tilvejebringe en passende Fordeling
af Fagene ved deres Oprykning til Censorer, og at ligeledes Henlæggelsen
af Eksamen i 1ste Dels Fagene til December og Maj noget vil formindske
den Vanskelighed, som den samtidige Eksamination i 5 Fag i Morgentimerne
ofte har forvoldt i saa Henseende.
I Betragtning af det ovenfor anførte tillader man sig at indstille til
det høje Ministerium:
1) at det fremdeles som hidtil maa være Censorernes Sag at gøre Indstilling
om, hvem der skal beskikkes som Censor eller Suppleant, og
at fordele Fagene mellem Censorerne;
2) at der søges Bevilling til at lønne 2 nye Censorer ud over de for
Tiden normerede 12 og paa samme Maade som disse;
3) at Censorerne vedbliver at have en Formand;
4) at der fremtidig ligesom for 2 Aar siden sker offentlig Bekendtgørelse
om, naar der som Følge af en Censors Afgang eller af anden
Aarsag bliver en Suppleantplads at besætte, og at det i Bekendtgørelsen
fremhæves, i hvilke Fag Ansøgerne maa have særlig Uddannelse".
Denne Skrivelse blev af Ministeriet under 8. Februar 1909 tilstillet
Fakultetet, der under 17. s. M. imødegik den saaledes:
„I Anledning af det med det høje Ministeriums Skrivelse af 8. Februar
1909 tilstillede Indlæg fra Formanden for Censorerne ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen, hvilket Indlæg hermed tilbagesendes, skal
Falkultetet tillade sig at bemærke følgende.
For Fakultetet er Hovedpunktet i Sagen, at Censorernes Fagkyndighed
sikres, hvad der kun kan opnaas, ved at disse ansættes for hvert enkelt
Fag, efter at deres Fagkyndighed i det specielle Fag er godtgjort.
Dette er efter Falkultetets Mening af den største Betydning for en betryggende
Bedømmelse af Eksamenspræstationerne, og derigennem indirekte
for den hele Undervisning. Fordelene ved, ja Nødvendigheden af,
at den Mand, der skal bedømme en Præstation i et Fag, er fagkyndig
deri, synes iøjnefaldende og indrømmes for saa vidt ogsaa i Censorernes
Indlæg, som det tilraades, at den ene af de to Censorer bør være speciel
sagkyndig. Derimod formenes det i Indlæget, at den anden Censor uden
Skade kan savne speciel Fagkyndighed, ja det hævdes endog at være en
Fordel, for saa vidt som han derved skulde danne en Modvægt mod overdrevne
Fordringer i Faget. Dette beror efter Fakultetets Mening paa et
fuldstændigt Fejlsyn; i samme Grad som en Censor er mindre fagkyndig
i det Emne, hvori han skal bedømme en Præstation, vil der være Fare
for, at han ikke har Øje for, hvad der er væsentligt og uvæsentligt i
Faget. Dette kan under visse Omstændigheder komme den rette Bedømmelse
af Kandidatens Dygtighed til Skade og vil tillige svække Censors
Autoritet og derigennem den fuldt berettigede Adgang og Pligt, han ellers
vilde have til at gøre sin Opfattelse af Eksamens-Fordringernes rette
Omfang og Art gældende ligeoverfor Eksaminator.
Hvad angaar den i Censorernes Indlæg givne Oversigt over de nuværende
Censorers Kvalifikationer som speciel fagkyndige i de enkelte
Fag, skal Fakultetet afholde sig fra enhver Indgaaen paa personlige Enkeltheder
og kun i Almindelighed udtale, hvad der allerede er fremsat i
Fakultetets Skrivelse af 19. December 1908, at Fagkyndighed i et enkelt
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 505
af Fagene — og dette gælder ogsaa i fuldeste Maal 1ste Dels Fagene —
ikke i og for sig betinger Fagkyndighed i de andre. Saaledes vil f. Eks.
en anatomisk Uddannelse ikke give nogen Garanti for, at Vedkommende
er kompetent til at bedømme en Præstation i Fysiologi, af hvilket Fag
store og vigtige Afsnit som Læren om Stofskiftet og den menneskelige
Ernæring kræver særligt fagkyndigt Studium og Uddannelse.
Uagtet der i de to sidste Aar — efter at Ministeriet havde foranlediget,
at de ledige Censorpladser offentlig opsloges vakante, og den hidtidige
Praksis, hvorefter Censorkollegiet foretog sine Indstillinger uden forudgaaende
Opslag, saaledes var afskaffet — er foregaaet en Forbedring i
de herhen hørende Forhold, som særlig fremtræder ved Valget af de ny
Suppleanter, saa er dog efter Fakultetets Mening de nuværende Forhold
ingenlunde betryggende; en virkelig Sikkerhed for en tilfredsstillende
Bedømmelse af Eksamenspræstationerne kan formentlig kun naas, ved at
Censorerne ansættes for hvert enkelt Fag, under Hensyn til Vedkommendes
specielle Fagkyndighed, og Fakultetet skal derfor tillade sig atter
indtrængende at anbefale, at den af det i Skrivelse af 19. December 1908
foreslaaede Ordning indføres.
Hvad angaar Størrelsen af Censorernes Honorar, maa dette, hvis delansættes
særlige Censorer for de enkelte Fag, nødvendigvis fastsættes pr.
Fag; den Fordeling af den i Øjeblikket til Raadighed staaende Sum, som
foreslaas i Skrivelsen af 19. December 1908 forekommer fremdeles Fakultetet
hensigtsmæssig; Honoraret til en Censor i et Fag vil herefter i det
væsentlige komme til at ligge mellem den som efter den nuværende Ordning
betales til henholdsvis ældste og yngste Censor, saafremt det nuværende
Honorar beregnes pr. Fag, og det foreslaaede Honorars Størrelse
synes vel at kunne betragtes som passende i Forhold til det krævede
Arbejde. I saa Henseende kan det i det sidste Aar til 1ste Del af Eksamen
mødte forholdsvis store Antal af Kandidater ikke lægges til Grund.
Dette skyldes, saaledes som det ogsaa indrømmes i Censorernes Indlæg,
den i 1902 vedtagne Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen,
og den herved medførte Overgangstilstand er nu saa godt som forbi.
I de forud for 1902 umiddelbart gaaende 5 Aar har gennemsnitlig 64
Studerende aarlig absolveret Embedseksamen. Lægges dette Tal til Grund
for en Udregning af det Vederlag, der vil blive ydet en Censor for hver
enkelt Eksamenspræstation, naar han modtager 400 Kr. pr. Fag i Honorar,
ses det, at han vil modtage ca. 6 Kr. for hver Præstation, en Betaling
der ikke kan anses for at være særlig ringe. Skulde det høje Ministerium
imidlertid finde, at Bevillingen fremtidig burde forøges, vil dette
naturligvis kun kunne hilses med Glæde af Fakultetet,
Fakultetet har foreslaaet, at de enkelte Discipliner inden for samme
Fag skulde besørges af samme Censor. Det maa utvivlsomt betragtes
som en Fordel, at Censoren faar Lejlighed til at lære Kandidatens Præstation
i samtlige Afdelinger indenfor samme Fag at kende. Dette vil
for Kirurgiens Vedkommende medføre, at samme Censor faar 4 Prøver at
at bedømme (Operation, klinisk, mundtlig og skriftlig Prøve) og selvfølgelig
lønnes i Forhold hertil. Fakultetet mener, at der vil findes kompetente
Mænd, der er villige til at paatage sig et saadant Hverv. Skulde
Ministeriet imidlertid finde, at Henlæggelsen af de 4 kirurgiske Discipliner
til samme Censor vil medføre Ulemper, vil Censuren i Kirurgi meget vel
506 Universitetet 1908—1909.
kunne deles i Operation og Klinik (Honorar for en enkelt Censor 800 Kr.
tilsammen) paa den ene og mundtlig og skriftlig Prøve (Honorar for en
enkelt Censor 600 Kr. tilsammen) paa den anden Side, uden at dette forøvrigt
medfører nogensomhelst anden Forandring i den foreslaaede Ordning,
Med Hensyn til Fakultetets Forslag om at begrænse Censorernes
Funktionstid til 12 Aar som Maksimum, saa har man herved været ledet
af følgende Betragtning. De Mænd, der fungerer som Censorer vil som
Kegel have faaet deres Uddannelse i vedkommende specielle Fag, medens
de i en yngre Alder fungerede som Assistenter, Prosektorer eller Reservelæger,
Deres senere Hovedvirksomhed vil oftest falde paa andre Punkter
og medføre, at der ikke levnes dem Tid og Lejlighed til i større Udstrækning
at følge den fremadskridende videnskabelige Udvikling i det paagældende
Fag. Jo længere Tid der medgaar mellem Tidspunktet for
deres Uddannelse i et specielt Fag og for deres Virksomhed som Censorer
i dette, desto føleligere vil den omtalte Mangel kunne blive. Selv om
denne Betragtning ingenlunde kan ventes at finde Anvendelse paa samtlige
fungerende Censorer, saa vil den dog sikkert ikke helt sjældent være
gældende, og da det maa anses for nødvendigt at have ensartede Eegler
for samtlige Censorers Funktionstid, har man foreslaaet i alle Tilfælde,
at begrænse den til 12 Aar, der synes et rimeligt langt Tidsrum. Naar
det i Censorernes Indlæg fremhæves, at lignende Betragtninger kunde
gøres gældende for Professorernes Vedkommende, skal det blot bemærkes,
at Lærerne ved Universitetet som Hovedvirksomhed har ved Studium og
Undersøgelse at følge med i deres Videnskab og kun kan undlade dette,
saafremt de ikke opfylder deres Embedspligt,
Hvad angaar Ansættelsesmaaden for Censorerne, udtaler disse sig
for, at Indstillingsretten ved Vakance forbliver hos Censorerne. Dette
maa Fakultetet som allerede sket i Skrivelse af 19. Decbr. 1908 paa det
stærkeste fraraade; Censorerne kan ikke, hvor det drejer sig om Bedømmelse
af en Ansøgers fagkyndige Kvalifikationer, paa nogen Maade anses
som en kompetent og sagkyndig Korporation. Da Censorerne i deres
Indlæg kraftig fraraader, at Fakultetet faar nogen Indflydelse paa Valget
af Censorer, skal man udtale, at en saadan Indflydelse i Betragtning af
den i Fakultetet repræsenterede Fagkundskab ingenlunde kunde siges at
være unaturlig; men, som det vil være det høje Ministerium bekendt, har
Fakultetet i sin Skrivelse af 19. Decbr. 1908, hvor en Reform af Ordningen
af Censorvirksomheden foreslaas, ikke opstillet noget saadant
Krav, idet man har ønsket saa tydeligt som muligt at pointere, at det i
denne Sag for Fakultetet drejer sig om en Reform af et vigtigt Undervisningsspørgsmaal
og ingenlunde om et Ønske om at udvide Fakultetets
Virksomhedsomraade. For yderligere at præcisere dette, tillader Fakultetet
sig nu at foreslaa, at der forud for Ministeriets Valg af Censorer
indhentes en Betænkning fra det medicinske Selskabs staaende Udvalg
angaaende Ansøgernes faglige Kvalifikationer. Det nævnte Udvalg, der
staar ganske udenfor Universitetet og danner en fyldig og sagkyndig Repræsentation
for Lægevidenskabens forskellige Fagomraader, maa siges
særdeles at ville egne sig for et saadant Hverv; det er saaledes fra
denne Korporation, at Ministeriet hidtil ved Konkurrencer om Pladser i
det lægevidenskabelige Fakultet har indhentet Betænkning angaaende
Valg af Dommere udenfor Fakultetet. Om denne Korporations Kompetence
kan
Forelæsuinger, Øvelser og Eksaminer. 507
der ikke være nogen Tvivl, og den vil antagelig være villig til
at paatage sig et saadant Hverv,
Fakultetet skal derfor tillade sig med dette Tillæg at anbefale den
af det i Skrivelse til Ministeriet af 19. Decbr. 1908 foreslaaede Ordning,
hvis Hovedpunkter saaledes bliver;
1. At Censorerne ved den lægevidenskabelige Embedseksamen ansættes
for hvert enkelt specielle Fag med udtrykkelig Tilkendegivelse af,
hvilket Fag den enkelte Censor er ansat i, og at de som Følge deraf
honoreres pr. Fag som foreslaaet i Fakultetets oftere nævnte Skrivelse.
2. At Censorernes Beskikkelse ved indtrædende Vakance sker efter
Opslag fra Ministeriet, hvori udtrykkelig angives, hvilket Fag der er
ledigt, samt at Ansøgerne maa godtgøre speciel Sagkundskab i vedkommende
Fag. Paa Basis af de saaledes fremkomne Oplysninger
beskikker Ministeriet Censorerne, efter at der angaaende deres faglige
Kvalifikationer er indhentet en Betænkning fra det medicinske
Selskabs staaende Udvalg.
Hvad til Slutning Spørgsmaalet om Suppleanter angaar, mener Fakultetet
fremdeles, at faste Suppleanter lige saa vel kan undværes for
Censorernes som for Eksaminatorernes Vedkommende, og det forekommer
det, at den i Skrivelse af 19. Decbr. 1908 foreslaaede Ordning, hvorved
den Censor, der paa Grund af lovligt Forfald ikke kan fungere, selv
stiller en af Ministeriet approberet Vikar, ingen Vanskeligheder frembyder
og i ethvert Fald burde forsøges. Hvis Ministeriet imidlertid skulde finde
Ansættelsen af faste Suppleanter nødvendig, andrager man om, at disse
ligesom Censorerne ansættes for hvert enkelt Fag, og at der ikke gives
dem noget Krav paa senere at blive valgte til Censorer, thi det bør formentlig
anses for højst betænkeligt, saaledes som Tilfældet nu er, ofte
Aar i Forvejen at give Suppleanter Udsigt til at rykke op til Censorer,
uden at det er muligt at bedømme, hvilke Kræfter der ved den virkelig
indtrædende Vakance vil være disponible."
Under 27. Febr. 1909 traf Ministeriet derefter følgende Afgørelse,
vedrørende Spørgsmaalet om Ansættelse af nye Censorer ved den lægevidenskabelige
Embedseksamen:
Censorerne vil for Fremtiden blive ansatte som Specialister saaledes,
at der for et Tidsrum af 6 Aar i hvert Fag ansættes 2 Censorer, der
kunne godtgøre særlige Kundskaber i det paagældende Fag; Censorerne
ville blive lønnede med 400 Kr. aarligt for hvert Fag, dog saaledes, at
den, der censurerer i flere Afdelinger af samme Fag (mundtlig, klinisk og
operativ) lønnes med 400 Kr. for hver Afdeling. Censuren af de skriftlige
Prøver med 200 Kr. aarligt for hvert Fag.
Beskikkelsen af Censorerne foretages af Ministeriet efter forudgaaet
Opslag, saaledes at der foruden de 2 Censorer ansættes 1 Suppleant i
hvert Fag.
Censorerne danne et Kollegium under en Formands Forsæde.
Under 31. Marts 1909 beskikkede Ministeriet de efternævnte til
Censorer og Suppleanter for Seksaaret fra 1. April 1909 til 31. Marts
1915:
Universitetets Aarbog.
508 Universitetet 1908—1909.
I Anatomi :
Overlæge, Dr. med. E. Ravn. |
Professor, Dr. med. S. Paulli. i ensorer-
Reserveaccouchør, Dr. med. E. Hauch. Suppleant
1 Fysiologi:
Professor, Dr. med. V. Henriques. )
Overlæge, Dr. med. F. Tobiesen. | ensoier.
Dr. med. Hasselbalch. Suppleant.
I almindelig Fathologi:
Professor, Dr. med. V. Henriques. \
Direktør, Dr. med. Th. Madsen, i Censorer-
Dr. med. Albech. Suppleant.
I pathologisk Anatomi:
Docent, Dr. med. P. Hertz. 1 n
T*-. ' TT o ! i Censorer.
Prosektor, Dr. med. V. Scheel. )
Dr. med. L. Melchior. Suppleant,
I Medicin:
Dr. med. V. Ellermann. ( rv11t;OT.pr
Overlæge Fr. Liitzhøft. i
Dr. med. H. Bing. Suppleant.
1 Kirurgi:
Overlæge, Dr. med. L. Ammentorp. | p
Dr. med. A. Lendorf. j
Dr. med. C. Wessel. Suppleant.
1 Farmakologi:
Overlæge, Dr. med. H. Jacobæus. \ £;ensorer
Overlæge, Dr. med. V. Rubow. j
Dr. med. A. Erlandsen. Suppleant.
I Obstetrik:
Professor, Dr. med. E. Ingerslev. \ Qensorer
Stabslæge, Dr. med. I. Meyer. )
Professor, Dr. med. V. Heiberg. Suppleant.
1 Retsmedicin:
Professor, Dr. med. D. Jacobsen. | Qensorer
Professor, Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsen, i
Dr. med. V. Christiansen. Suppleant.
Til Formand for Censorkollegiet beskikkedes samtidig Professor, Dr.
med, Ingerslev, der imidlertid bad sig fritaget for Hvervet, hvorefter Ministeriet
under 26. April 1909 beskikkede Stabslæge, Dr. med. I. Meyer
til Formand.
h. Lægekandidaters Hospitalsuddannelse.
Under 11. og 16. Marts 1908 blev der mellem det lægevidenskabelige
Fakultet og „Foreningen af yngre Læger" indgaaet en saalydende Overenskomst:
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 509
Overenskomst mellem det lægevidenskabelige Fakultet og „Foreningen af
yngre Læger" om Omordningen af den medicinsh-kirurgishe
Turnustjeneste.
I.
Formaalet med denne Overenskomst er at søge opnaaet en ensartet
Hospitalsuddannelse for samtlige medicinske Kandidater, saa hurtigt efter
Eksamen som muligt.
IL
Den medicinsk-kirurgiske Turnustjeneste administreres gennem en
Samvirken af det lægevidenskabelige Fakultet og „F. a. y. L.". Foreningen
forpligter sig til kun med det lægevidenskabelige Fakultets Billigelse at
foranledige den vedtagne Ordning af Turnustjenesten ændret.
III.
Besættelsen af Pladserne sker med passende (indtil videre 1/2 Aars)
Varsel for et halvt Aar ad Gangen (Jan.—Juli og Juli—Decbr.). Foreningen
bekendtgør de ledige Pladsers Antal, indkalder de ventende Kandidater
og udtager et tilstrækkeligt Antal af de ældste af dem. Ved Udtagelsen
af dem gaar man frem halvaargangsvis.
Hvis en Brøkdel af de ventende Kandidater fra en Halvaargang skal
udtages, anvendes Lodtrækning. Foreningen binder de udtagne Kandidater
ved Kontrakter.
IV.
Efter at have modtaget Listen over de udtagne ved Kontrakt bundne
Kandidater, leder det lægevidenskabelige Fakultet med Foreningens Assistance
Fordelingen af de ledige Pladser, idet de udtagne Kandidater
vælge i Rækkefølge, bestemt ved Eksamenspoints.
V.
Bytning af de tildelte Pladser er indenfor passende Grænser tilladt
blandt hvert Holds Kandidater. Den ordnes af Foreningens Bestyrelse.
VI.
Foreningen forpligter i sine Kontrakter med Hospitalerne disse til
ved Kandidaternes Fratræden at meddele Fakultetet og Foreningen dette,
samt hvorvidt de har udført Tjenesten i fuldt Omfang. Efter at Fakultetet
har modtaget Meddelelse om udført Turnustjeneste, er det forpligtet til,
om det ønskes, at udstede et Diplom til vedkommende Kandidat. Dette
har ganske samme Ordlyd og Udseende for alle Hospitalers Vedkommende.
Indtil Kandidaterne kunne erholde Turnustjeneste i det første Aar efter
Eksamen, er Fakultetet berettiget til at udstede Diplomet, naar det skønner,
at den paagældende Kandidat har udført Kandidattjeneste, der kan ligestilles
med den her omhandlede Turnustjeneste.
VIL
Kandidater, der paa Grund af Sygdom ikke blive i Stand til at udføre
Kandidattjenesten i det bestemte Omfang, kan senere erholde Diplomet,
naar de har gennemgaaet en supplerende Tjeneste, som godkendes af
Fakultetet.
510 Universitetet 1908—1909.
VIII.
„Foreningen af yngre Læger" forpligter ved sine Kontrakter med
Hospitalsmyndighederne disse til at regne de forskellige Hospitalers medicinskkirurgiske
Turnustjeneste for i lige høj Grad kvalificerende ved Lægeansættelser.
Saafremt Fakultetet maatte tinde det ønskeligt og gørligt at
inddrage i den almindelige Turnustjeneste nogle af de Specialafdelinger,
om hvilke Foreningen har Overenskomst om Turnustjeneste, er Foreningen
pligtig at medvirke hertil.
IX.
Denne Overenskomst kan fra begge Sider opsiges med et Aars Varsel.
Om de forud for denne Overenskomst gaaede Forhandlinger saavelsom
om Ordningen af Lægekandidaternes Hospitalsuddannelse i det Hele
henvises til Ugeskrift for Læger 1908.
Under 8. Juni 1908 modtog Konsistorium fra det lægevidenskabelige
Fakultet en Indstilling til Ministeriet om, at der maatte blive stillet en
Sum paa 600 Kr. aarligt til Disposition for Fakultetet. Summen tænkes
fordelt saaledes, at Fakultetet til lønnet Medhjælp ved det meget betydelige
Kontorarbejde ved Gennemgang af Andragender om Anerkendelse af
Turnustjeneste, Listeføring og Fordeling af Ansøgerne om Turnuspladser
faar 300 Kr., medens der til Foreningen af yngre Læger, der fik en betydelig
Forøgelse at sit Kontorarbejde og direkte Udgift til Annoncer
o. 1., afgives 300 Kr. Efter at Konsistorium havde indhentet en Erklæring
af 29. Juli 1908 fra Kvæstor, gjorde det 31. s. M. Indstilling til Ministeriet
om, at der paa Forslaget til Finansloven for 1909—10 som en
særlig Post under Universitetets Udgiftspost 4. a.. Særegne Udgifter til
det lægevidenskabetige Fakultet maatte blive opført 600 Kr., midlertidigt
til Kontorudgifter ved en Turnuskandidatordning. Bevillingen blev givet
ved den nævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A. Sp. 1227—30.
c. Andre Sager.
Ved Skrivelse af 3. April 1909 meddelte Ministeriet Fakultetet Bemyndigelse
til at lade den forestaaende Eksamen i Operation afholde i
Ugen før Paaske.
— I Anledning af et Andragende fra en Student, der i Sommeren
1909 havde indstillet sig til men forladt 1ste Del af Embedseksamen efter
den gamle Ordning, om Tilladelse til at indstille sig til 1ste Del af Embedseksamen
i Vinteren 1909—10 (Anordning 14. Juli 1902) og til denne ;
Eksamen overføre sine Karakterer i Fysik og Kemi fra Forberedelseseksamen
i Sommeren 1902 og Vinteren 1902—03 udtalte Ministeriet i
Skrivelse af 5. Juli 1909, at der ikke kunde gives Andrageren Tilladelse !
til at indstille sig til 1ste Del i Vinteren 1910 (Jul 1909).
— Ministeriet afslog 20. Novbr. 1908 efter Fakultetets Indstilling et
Andragende fra en Student, der i Sommeren 1908 havde indstillet sig til
1ste Del af Embedseksamen men før Eksamens Begyndelse havde trukket sig 1
tilbage paa Grund af Sygdom, for hvilken han dog ingen Lægeattest kunde
fremlægge, om Tilladelse til at indstille sig til samme Eksamen i Vinteren
1908—09. Et tilsvarende Andragende fra en Student, der i Vinteren
1908—09 havde indstillet sig til Eksamens 1ste Del efter den gamle Ordning,
om Tilladelse til paany at indstille sig i Sommeren 1909 blev under 1
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 511
21. Jan. 1909 bevilget af Ministeriet. Dette sidste Andragende var anbefalet
af Fakultetet under Henvisning til, at det i Sommeren 1909 var
sidste Gang, at nævnte Eksamen afholdtes.
— Under 11. Decbr. 1908 meddelte Ministeriet efter Fakultetets Indstilling
en Student, der i Tiden mellem Iste og 2den Del af Embedseksamen
efter den gamle Ordning agtede at deltage i en Ekspedition til Vestindien
angaaende den spedalske Sygdoms eventuelle Afhængighed af Overførelse
ved Sengeparasiter, Tilladelse til at indstille sig til 2den Del 21/2
Aar efter 1ste Del.
— Under 24. April 1909 bevilgede Ministeriet et Andragende fra en
Student, der i Sommeren 1907 havde taget 1ste Del af Embedseksamen
efter den gamle Ordning, om foreløbig Udsættelse med at tage 2den Del.
Andragendet var anbefalet af Fakultetet under Henvisning til en fremlagt
Lægeattest og Studentens gode Eksaminer.
— Ved Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. A.
Sp. 1229—30, blev under Universitetets Udgiftspost 4., Særegne Udgifter
til det lægevidenskabelige Fakultet, bevilget 500 Kr. til Anskaffelse for
Universitetet af et Apparat til Lysbilleder og af Lysbilleder til Brug ved
Undervisningen i kirurgisk Pathologi. Ansøgning om denne Bevilling,
hvoraf 200 Kr. skulde anvendes til Lysbilledapparatet og 300 Kr. til Lysbilleder,
var fremsat af Professor Schaldemose under 20. Maj 1908, anbefalet
af Fakultetet under 23. s. M., af Kvæstor under 28. Juli s. A. (under
Henvisning til de i Aarbog 1904—05 S. 17—18 og S. 89 omhandlede
Anskaffelser af Lysbilledapparater) og af Konsistorium under 29. s. M.
4. Forelæsninger og Eksaminer under det filosofiske Fakultet.
Et Andragende fra en Student, der i Vinteren 1905—06 indstillede
sig til Skoleembedseksamen i Bifagene Fransk og Tysk men kun bestod i
Tysk, og som derefter i Sommeren 1908 indstillede sig til Eksamen i Hovedfaget
(Dansk) og i Fransk men paany ikke bestod i dette sidste, om
Tilladelse til at indstille sig paany i Vinteren 1908—09 blev af Ministeriet
under 30. Okt. 1908 bevilget efter Omstændighederne. Andragendet var
anbefalet af Fakultetet i Betragtning af de gode Eksamensresultater, Ansøgeren
havde opnaaet saavel i Hovedfaget som i det ene Bifag
— I Henhold til Fakultetets Indstilling beskikkede Ministeriet under
13. Marts 1909 til Censorer ved Skoleembedseksamen for Trienniet 1. April
1909 til 31. Marts 1912: i Dansk; Rektor B. Hoff, Sorø, og Bibliotekar,
Dr. P. E. K. Kaalund; i Historie: Museumsdirektør, Dr. A. W. J. Mollerup
og Folketingsmand, Dr. H. Gr. Møller; i Latin og Græsk: Rektor, Dr.
K. K. Hude og Dr. H. Ræder; i Fransk; Overlærer, Dr. H. F. E. Trojel
og Overlærer Chr. V. I. Stigaard; i Tysk: Docent, Dr. C. Sarauw og Bibliotekar,
Cand. mag. R. Meyer; i Engelsk; Rektor, Dr. A. G. 0. Hauch,
Roskilde, og Adjunkt, Dr. N. Bøghoim, Birkerød.
— I Anledning af en Henvendelse fra den herværende franske Legation
angaaende Ansættelsen af indfødte Franskmænd som Lærere ved Universitetet
eller andre Institutioner udbad Konsistorium sig under 25. Febr.
1909 Fakultetets Ytringer meddelte. Fakultetet afgav derefter under 11.
Maj s. A. følgende Erklæring; „I Anledning af Konsistoriums Skrivelse af
25. Febr. d. A., i hvilken det, paa Foranledning af den franske Legation,
512 Universitetet 1908 —1909.
udbeder sig Fakultetets Ytringer angaaende Ansættelse af indfødte Franskmænd
som Lærere ved Universitetet eller andre Institutioner, skal Fakultetet
udtale, at der vel ikke for Tiden under Fakultetet er Poster, i hvilke
indfødte Franskmænd kan faa Ansættelse — bortset fra den formelle Mulighed,
at fremmede Videnskabsmænd, der kan tilegne sig det danske Sprog
og erhverve Indfødsret, kan blive Lærere ved Universitetet — men at Fakultetet
paa Grund af den nye Skoleordning med det første bliver nødt
til at tage Spørgsmaalet om indfødte Lektorer i fremmede Sprog op, hvorved
der aabner sig en Mulighed for Ansættelse af en indfødt Lektor i
fransk Sprog (og Litteratur)". Fakultetets Svar blev i Henhold til Konsistoriums
Beslutning af 9. Juni 1909 af Rektor meddelt den franske Legation.
5. Forelæsninger og Eksaminer under det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet.
a. Forslag om Bevilling til Indretning og Drift af et ferskvands-biologisk
Undervisnings-Kursus for naturhistoriske Studerende.
Under 21. April 1908 modtog Konsistorium fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet en saalydende Indstilling til Ministeriet;
„Samtlige Studerende, der for Øjeblikket ved Universitetet forberede
sig til Skoleembedseksamen i Naturhistorie, har henvendt sig til Fakultetet
med Anmodning om, at dette vilde søge indrettet et ferskvands-biologisk
Undervisnings-Kursus i Lighed med det allerede i en Aarrække (fra 1890)
bestaaende marine-biologiske Kursus. Efter nærmere at have drøftet Sagen
og gennem et Udvalg forhandlet med de Studerende om deres Ønsker,
tillader Fakultetet sig da at andrage det høje Ministerium om en Bevilling
paa 1000 Kr. for det kommende Finansaar og om en fremtidig aarhg Bevilling
af 800 Kr. til Indretning og Drift af et ferskvands-biologisk Undervisnings-
Kursus for naturhistoriske Studerende ved Universitetet.
Et saadant Kursus tænkes afholdt aarlig i Løbet af 2 Uger, udenfor
den egentlige Forelæsningstermin, som Regel i Juni eller Begyndelsen af
Juli, med 6 Studerende som Deltagere. Til det egentlige Undervisnings-
Kursus skulde dernæst føjes saadanne Ekskursioner, som, udgaaede fra
København, kunde udføres i Løbet af en Dag, dels om Foraaret, dels om
Efteraaret, ledede af den samme Lærer, som overtager Ledelsen af selve
Kursuset. Dette sidste tænkes ordnet ganske paa tilsvarende Maade som
det marine-biologiske Kursus; saaledes altsaa, at Deltagerne og Lederen
af Undervisningen sættes i Stand til at tage Ophold i en eller anden Egn
af Landet, der ved sine Søer, Damme, Mosedrag og Vandløb er særlig
egnet til de paagældende Studier. Omkring Halvdelen af den ansøgte Sum
vil udfordres til at afholde de nødvendige Udgifter til Opholdet (Kost og
Logi). Den øvrige Del vil udfordres til Rejser til det udvalgte Sted og
derfra tilbage, samt til de nødvendige større Udflugter fra et Søterritorium
til et andet, til Leje af Baad, Mandskab og større Redskaber, samt til
Honorar for Ledelsen af Kursuset og Ekskursionerne.
Naar Fakultetet har ment at kunne sætte Beløbet til kun 800 Kr.,
er det i Forventning om, at Mikroskoper og lignende kostbare Instrumenter,
ligesom ogsaa Hovedmassen af de nødvendige Bøger vil kunne stilles til
Raadighed af zoologiske og botaniske Institutioner under Universitetet.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer, 513
Til Anskaffelse af det første Udstyr med saadanne Apparater som
Planktonnet, Ketscher, Præparerlouper, Glasskaale egnede til Undersøgelse
af levende Organismer, Glas til Kulturer og lign., til enkelte Bøger, som
ikke haves til Raadighed, o. s. v., vil det imidlertid blive nødvendigt, at
det første Aars Bevilling forhøjes til 1000 Kr.
Fakultetet skal endnu tilføje, at den nærliggende Tanke at indrette
dette Kursus ved Furesøen, med Benyttelse af det derværende ferskvandsbiologiske
Laboratorium, ikke lader sig gennemføre. For det første er Laboratoriebygningen
ved Furesøen ikke i Stand til at rumme dette Kursus' Deltagere;
der er kun Arbejdsplads for 2 Studerende ad Gangen; og disse
Pladser er i høj Grad nødvendige for saadanne Studerende, som arbejder
mere selvstændig, paa bestemt videnskabelige Opgaver. Det vilde være i
høj Grad urigtigt at hindre saadanne Studerendes Arbejde i den Tid. som
det ønskede Undervisningskursus vilde optage; ognaar dette skulde gentages
for hver 2 Deltagere, af Hensyn til Pladsforholdene, vil det meste af
Sommeren beslaglægges dermed; hverken dette Laboratoriums Leder eller
nogen anden Videnskabsmand vilde i saa Fald kunne paatage sig et sligt
Undervisningsarbejde. Dernæst vilde det for Undervisningen være af Betydning,
at den ikke begrænses ved at bindes til en enkelt Egn eller en
enkelt Søs Fauna og Flora, men derimod kommer til at give et Indtryk af
forskellige Lokaliteters Indflydelse paa Ferskvandenes organiske Liv. Naar
den samme Studerende faar Lejlighed til at deltage i 2 Somres Kursus —
saaledes som det er Regel for det marine Kursus' Vedkommende — vil
han kunne lære at kende vidtforskellige Egnes ferskvands-biologiske Forhold
baade i Jylland og paa Øerne".
Efter at have indhentet en Erklæring af 28. Juli 1908 fra Kvæstor
indstillede Konsistorium under 30. s. M. til Ministeriet, at der paa en
særlig Konto under Universitetets Udgiftspost 7. paa Forslaget til Finansloven
for 1909—10 søgtes bevilget 800 Kr. aarlig til et ferskvands-biologisk
Undervisnings-Kursus for Studerende ved Universitetet samt ekstraordinært
en Gang for alle 200 Kr. til Anskaffelse af det første Udstyr for dette
Kursus. I Overensstemmelse hermed blev Forslag stillet under Universitetets
Udgiftspost 7. s. paa det nævnte Finanslovforslag, jfr. Rigsdagstid.
1908—09, Till. A. Sp. 1243—46. Bevillingen udgik imidlertid ved Finanslovens
2den Behandling, idet den ikke blev tiltraadt af Finansudvalget,
jfr. Rigsdagstid. 1908—09, Till. B. Sp. 321—22 og 507-08.
h. Andre Sager.
Under 16. Novbr. 1908 meddelte Ministeriet efter Fakultetets og Konsistoriums
Indstilling fhv. Professor i Mathematik ved Universitetet i Helsingfors,
Dr. phil. E. R. Neovius Tilladelse til i Efteraarshalvaaret 1908
og Foraarshalvaaret 1909 at afholde offentlige Forelæsninger over Theorien
for Minimalflader ved Københavns Universitet.
— Under 12. Sept. 1908 bemyndigede Ministeriet efter Fakultetets
og Konsistoriums Indstilling — under Hensyn til, at det 3dje Professorat
i Kemi først kunde blive besat efter Konkurrence i Løbet af Efteraaret
— Fakultetet til at lade Mag. sc. Bjørn Andersen holde den ene Eksperimentalforelæsning
over uorganisk Kemi i Efteraarshalvaaret 1908. For
Forelæsningen blev der ved Ministeriets Skrivelse af 9. Decbr. 1908 tillagt
ham et Honorar af 800 Kr. Dette Beløb tilligemed et Beløb af 300
514 Universitetet 1908 — 1909.
Kr. som Honorar for Assistance ved Forelæsningen blev afholdt af den
sparede Begyndelseslønning for Maanederne April—November 1908 for
det 3dje kemiske Professorat.
— Under 20. Febr. 1909 bifaldt Ministeriet efter Fakultetets Indstilling,
at fhv. Professor, Dr. T. N. Thiele deltog i Ledelsen og Bedømmelsen
af de Kursusarbejder, der som en Del af 2den Del af Skoleembedseksamen
i Mathematik blev at udføre af to Studerende, som havde
ønsket at udføre saadanne Arbejder henholdsvis paa Forsikringsvæsenets
og Tagttagelseslærens Omraade.
— Under 15. Juli 1909 meddelte Ministeriet efter Fakultetets Indstilling
en Student Tilladelse til at maatte indstille sig til 1ste Del af
Skoleembedseksamen i Mathematik i Januar 1910 uden at have gennemgaaet
de kemiske Laboratorieøvelser og at maatte opsætte den mundtlige
og praktiske Prøve i Kemi til Januar 1911.
— Efter Fakultetets Indstilling bevilgede Ministeriet under s. D. efter
Omstændighederne, at en Student, der havde taget 1ste Del af Skoleembedseksamen
i Naturhistorie og Geografi i Januar 1906 og derpaa, efter
2 Aars Forberedelse, havde bestaaet den afsluttende Prøve for Lærere i
Folkeskolen i 1908, erholdt Dispensation fra den i Anordning af 6. Decbr.
1901 Stk. 3 givne Regel, at 2den Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie
og Geografi maa tages senest 4 Aar efter 1ste Del, saaledes at Fristen
forlængedes med 2 Aar, altsaa indtil Januar 1912.
— Et Andragende fra en Student, der i Januar 1908 havde taget
1ste Del af Skoleembedseksamen i Mathematik (dog uden fysiske Laboratorieøvelser)
og ved denne Eksamen erholdt 5P/g Points men Karakteren
„Slet" i Kemi, om Tilladelse til at indstille sig til en Magisterkonferens
i Mathematik uden paany at underkaste sig en Prøve i Bifagene Fysik,
Kemi og Astronomi blev under 25. Okt. 1908 besvaret saaledes af Fakultetet:
„I Anledning af Deres Andragende af 2. April d. A. skal Fakultetet
bemærke, at det ikke kan betragte Deres 1ste Del af Skoleembedseksamen,
ved hvilken De har Slet i Kemi, som en fyldestgørende Prøve i den mathematiske
Magisterkonferens' Bifag. Da imidlertid Kemi vil kunne undværes
af den, hvis mathematiske Studier gaar i den af Dem valgte Retning,
og da De ved den bestaaede Prøve har vist Dem at være i Besiddelse
af de Kundskaber i Fysik og Astronomi, som man vilde forlange
ved Magisterkonferensen, kan Fakultetet give Dem Tilladelse til at underkaste
Dem en Magisterkonferens i Mathematik uden Bifag under Forudsætning
af, at Deres Opgivelser i Hovedfaget og særlig i det valgte Speciale
bliver tilstrækkelig fyldige til at opveje dels Fritagelsen for Kemi dels
den Lettelse, som er vundet ved, at Fysik og Astronomi har været henlagte
til en særskilt Prøve, og til saaledes at give Deres Eksamen det
videnskabelige Præg, som tilkommer en Magisterkonferens" *).
•
6. Bevilling til Udgifter til Optagelse af Gymnastik som Fag ved Skoleembedseksamen.
Under 16. Marts 1907 modtog Konsistorium en saalydende Skrivelse
fra det pædagogiske Selskab:
„Da Gymnastiken fik en Plads som Undervisningsfag i de danske
*) Jfr. Aarb. 1H96-97 S. 370.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 515
Skoler, udviklede Forholdene paa Grund af ugunstige Omstændigheder sig
meget hurtigt saaledes, at Lærerne i dette Fag ved de højere Skoler og
mange Købstæders Folkeskoler udvalgtes blandt nuværende eller forhenværende
Underofticerer i Hæren. Denne Ejendommelighed, der vistnok
næsten har været enestaaende for dansk Skolevæsen, har været skæbnesvanger
for Fagets hele Stilling i Skolen. Thi selv om der naturligvis
fandtes adskillige Dygtigheder blandt disse Lærere, saa var Fremgangsmaaden
i sig selv saa forkert, at den med Nødvendighed gennemgaaende
maatte føre til uheldige Resultater. Altfor ofte manglede disse Mænd den
almindelige Uddannelse, der nødvendigvis i første Række maa kræves af
en Lærer, hvilken Mangel ikke kunde erstattes ved den Friskhed, de undertiden
kunde have forud for de almindelige Lærere, og ifølge Sagens Natur
maatte de lede Gymnastiken ind i et Spor, der førte bort fra, hvad der i
Skolen maa stilles som dennes Virkemidler og Opgave. Denne Udvikling,
som man saaledes fra først af kom ind paa, har i Forbindelse med andre
ugunstige Forhold ført til, at Gymnastik er kommen til at staa som et
underordnet Fag i Skolen, som det — ogsaa nu da andre Betragtninger
gør sig gældende — har været vanskeligt for Skolerne at bringe i den rette
Stilling, hvilket ikke mindst gælder de højere Skoler, da Opgaven for Gymnastiklærerne
der er vanskeligere.
Under de mange Forhandlinger, der i den sidste Snes Aar er ført
om Gymnastikens Stilling, og de Bestræbelser, der, tit med Held, er gjort
for at omskabe den Karakter, som Gymnastiken i vore Skoler oprindelig
havde, er det ogsaa med stedse større Klarhed fremtraadt som en absolut
Nødvendighed, at der maa stilles ganske andre Krav til Gymnastiklærernes
Uddannelse, end det tidligere har været Tilfældet. I Tilslutning til denne
Opfattelse har det pædagogiske Selskab, foranlediget ved Forhandlingerne
om Oprettelsen af et Centralinstitut til Uddannelse af Gymnastiklærere,
nedsat et Udvalg, der bestaar af Skolebestyrer Elmquist, Skoledirektør
Joakim Larsen, Skoleforstander Aksel Mikkelsen, Viceinspektør Nørby,
Skoleinspektør, Frk. Henriette Petersen, Institutbestyrer, cand. polyt. N.
H. Rasmussen og Folketingsmand Herman Trier, til at følge denne Sag i
dens videre Udvikling og rette sine Bestræbelser paa, at Skolens berettigede
Krav med Hensyn til Uddannelse af Lærere i Gymnastik sker Fyldest. Der
gaves tillige Udvalget Bemyndigelse til at rejse andre Spørgsmaal, som
staar i Forbindelse hermed, saaledes navnlig Spørgsmaalet om Uddannelse
af Lærere i de Skolefag, der er stillet paa en noget lignende Maade som
Gymnastik, f. Eks. Sløjd.
Udvalget nærer den Anskuelse, at disse Fag først da vil faa den
rette Stilling i Skolen, naar de indordnes som Led i den almindelige Læreruddannelse,
og Læreren ophører med at staa som speciel Faglærer i et af
disse Fag, og vi tillader os derfor at henvende os til Københavns Universitet
med Anmodning om at overveje, om det ikke vil være rigtigt at indordne
Uddannelsen af saadanne Lærere for de højere Skoler i den Læreruddannelse,
der afsluttes med Skoleembedseksamen; og hvis Universitetet
deler disse Betragtninger, vilde vi finde det ønskeligt, om det overfor
Myndighederne vilde tage Initiativet til at fremkalde en heldig Ordning af
Sagen, idet vi mener, at det rette Tidspunkt netop nu er kommet, da der
er al Sandsynlighed for, at en Afgørelse af en i ethvert Fald meget væsentlig
Del af Spørgsmaalet i en nær Fremtid maa træffes.
Universitetets Aarbog. 8
516 Universitetet 1908—1909.
Den Anskuelse, som ovenfor fremførtes, at Lærerne i Gymnastik og
de Fag, der er stillet paa lignende Maade, bør have den almindelige Læreruddannelse
og være i Stand til at undervise i andre Fag, gør sig bestandig
stærkere gældende i de Kredse, der leder Skolerne. Det synes ogsaa klart,
at dette er nødvendigt, for at det kan undgaas, at de omtalte Fag faar
en ganske ensidig Karakter, og for at de kan hæves ud af den Undtagelsesstilling,
hvori de saa længe har staaet og adskillige Steder staar endnu.
Selv om man ganske ser bort fra Spørgsmaalet om disse Fags pædagogiske
Værdi, er det en Følelse, som enhver Skolebestyrelse naturlig maa lade
sig lede af, at man absolut ikke bør have Fag i Skolen, der betragtes som
Fag af 2den Klasse, thi dette er i sig selv utaaleligt for Skolen, svækkende
for dens Myndighed og ødelæggende for Arbejdet. Skolemyndighederne
har da ogsaa i de senere Tider ved Læreransættelser ladet sig lede af
dette Princip i stedse større Udstrækning, og ved de Heste Folkeskoler i
Købstæderne er det ved at arbejde sig frem til at blive det herskende.
Ogsaa i de højere Skoler har dette Princip i de senere Aar gjort
sig gældende ved Ansættelser. Men her mødes Skoleautoriteterne af den
Vanskelighed, at disse Fag ikke findes som Led i den for de højere Skoler
bestemte Læreruddannelse, medens der i ikke ringe Grad gives Undervisning
deri paa Seminarierne. Denne Omstændighed vanskeliggør Gennemførelsen
af den nævnte Anskuelse for de højere Skolers Vedkommende ;
men Forholdet fører her ikke sjælden til, at man ansætter Faglærere for
derefter, naar det viser sig, at disse Faglærere er anvendelige paa andre
Omraader, at udvide deres Felt ved tillige at tildele dem andre Undervisningsfag.
Saaledes kan det hænde, at en Officer eller en seminarieuddannet
Lærer bliver ansat som Gymnastiklærer, men derefter tillige
faar Mathematik og Regning eller Naturlære, og at en theologisk Kandidat
ansættes som Sløjdlærer for derpaa tillige at overtage Undervisning i Dansk.
Det er meget muligt, at disse oprindelige Faglærere i alle Tilfælde,
hvor sligt er sket, er fuldt ud habile til at overtage ogsaa de nye Fag, der
tildeles dem. Men i sig selv rummer denne Fremgangsmaade en Fare.
Vel kan det maaske være nyttigt, at ikke alle den højere Skoles Lærere
nøjagtig har samme Uddannelse; en vis Forskelligartethed har Mulighed
for at bringe større Liv; men det er sikkert ikke heldigt, at alle Afvigelserne
i det væsentlige samler sig om en enkelt Faggruppe. Og under alle Omstændigheder
kan dette let føre til en Indsnævring af Omraadet for (Universitetets
Læreruddannelse, hvilket kan være betænkeligt nok. Gymnastik
er et af de Fag i Skolen, som har det største Timetal, og det betyder
ikke lidet, om et saadant Fag inddrages under det Omraade, paa hvilket
de af Universitetet uddannede Lærere kommer til at virke. Hertil kommer
den Betydning, det har for Lærerne selv, at de faar med Eleverne at gøre
i Fag af en helt anden Karakter end den, hvori de ellers underviser,
hvilket muliggør en alsidig Forstaaelse af Eleverne og et Kendsab til dem,
som er af største Værdi for Skolen.
Det har i den senere Tid af og til syntes, som om Universitetets
Læreruddannelse og Seminariernes Læreruddannelse skulde komme til at
staa i en vis Modsætning til hinanden. Der er dog sikkert Trang til
begge disse Former for Læreruddannelse i vort danske Skolevæsen. Og
der er ingen Tvivl om, at der vil være desto bedre Anvendelse for de af
Universitetet uddannede Lærere, jo mere disse ikke blot har faaet en
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 517
dygtig Uddannelse paa et videnskabeligt Omraade, men ogsaa i Kraft af
deres Uddannelses Forskelligartethed er i Stand til at fyldestgøre de Krav,
som Skolen i Nutiden stiller,
Naar Spørgsmaalet nu bliver, hvorledes Fag som Grymnastik og Sløjd
kan indføres som Led under de bestaaende Skoleembedseksaminer, forekommer
det os, at to Veje er mulige. Universitetet kan selv overtage Uddannelsen
i de nævnte Fag og afholde de fornødne Prøver. Dertil vil
kræves, at Universitetet opretter eller erhverver Uddannelsesinstitutter i
disse Fag og ansætter Lærere til at lede den praktiske og theoretiske Undervisning
deri. Hvis man fra Universitetets Side skulde frygte for Vanskelighederne
ved at faa Midler hertil og ved at forestaa en Undervisning,
der paa visse Omraader er forskellig fra Universitetets sædvanlige, ligger
det nær at vælge en anden Vej, nemlig at anerkende den Uddannelse,
som gives de Studerende paa andre eksisterende Instituter som fyldestgørende
og betragte en ved disse aliagt Prøve som svarende til en af
Universitetets Prøver. Forudsætningen for, at dette kunde ske, maatte da
nødvendigvis være, at Universitetet fik saadanne Garantier for disse Instituters
Styrelse og Undervisning ligesom ogsaa for de afsluttende Prøvers
Karakter, at det havde fuld Sikkerhed for, at de var værdige til en saadan
Anerkendelse.
Med Hensyn til Fagenes Stilling synes det iøvrigt naturligt, om Gymnastik
blev gjort til et Bifag under Skoleembedseksamen, og at Sløjd paa
samme Maade stilledes som et Bifag. Den Tid, som Uddannelsen i disse
Fag vilde tage, vil vistnok paa det nærmeste kunne svare til den Tid, der
normalt anvendes paa et Bifag. Ganske vist varer Gymnastiklæreruddannelsen
paa det store Centralinstitut i Stockholm tre Aar; men en
meget stor Del af denne Tid benyttes til Uddannelse i Vaabenøvelser og
Sygegymnastik, hvad der helt eller næsten helt kunde bortfalde. En Uddannelse
af vordende Gymnastiklærere, der lagde Beslag paa henimod
halvandet Aar, vilde ganske sikkert kunne blive helt fyldestgørende, heri
naturligvis indbefattet de theoretiske Fag, derved Gymnastiklæreruddannelsen
vilde kræve en ikke saa lille Del af Tiden, da der jo vil kræves Undervisning
i Anatomi, Fysiologi, Gymnastikens Pædagogik og Historie. Det
hele Undervisningkursus kan selvfølgelig baade her og ved det andet
nævnte Fag udstrækkes over hele Studietiden og behøver ikke at samles
over en enkelt kortere Tidsperiode.
Hvis den Tanke skulde blive fremført under Forhandlingerne, at det
ikke er nødvendigt at indordne de omtalte Fag som Bifag under Skoleembedseksamen,
saaledes at et af dem træder ind i Stedet for et af de
sædvanlige Bifag, da de Studerende, der føler Evner dertil, vil kunne tage
særlig Uddannelse deri efter at have bestaaet Skoleembedseksamen,
skal vi tillade os at fremhæve, at dette ikke kan betragtes som nogen
brugelig Udvej i Længden. I Almindelighed lægger Studiet ved Universitetet
vistnok Beslag paa 6 Aar; hertil kommer i Fremtiden den Tid,
som derefter skal anvendes paa at gennemgaa det theoretiske og praktiske
Kursus i Pædagogik og Undervisningsdygtighed. Det kan da ikke undre,
om de Studerende, hvoraf nogle endog paa det Tidspunkt skal aftjene deres
Værnepligt, ønsker hurtigst muligt at foretage Overgangen fra en nydende
til en ydende Stilling, og det kan næppe engang anses for heldigt, at Uddannelsestiden
udstrækkes over et altfor langt Tidsrum. Kun under For518
Universitetet 1908—1909.
hold, hvor alle Udveje ellers var lukkede, vilde man kunne gøre Regning
paa7 at unge Mænd eller Kvinder efter at have taget Skoleembedseksamen
vilde gennemgaa et temmelig langvarigt Uddannelseskursus i nye Fag. Til
en regelmæssig Ordning kan denne Vej sikkert ikke føre.
Vi har kun fremdraget to Fag, Gymnastik og Sløjd. Det vilde sikkert
være heldigt, om Universitetet ogsaa under en eller anden Form kunde
inddrage de tre Fag, der foruden de nævnte staar udenfor den almindelige
Fagkreds, nemlig Tegning, Skrivning og Sang under sit Omraade. Men
navnlig det sidste Fag kræver jo særlige Forudsætninger, og vi vil derfor
indskrænke os til blot at pege herpaa, for at de ikke skal blive ladt helt
ude af Betragtning under de kommende Overvejelser; en fuldstændig Løsning
af Læreruddannelsesspørgsmaalet kræver, at der ogsaa tages Hensyn
hertil; men selv om kun det, som vi særlig har fremhævet, naas, vil der
være vundet noget, der har stor Værdi for Skolen og dens Lærere.
Spørgsmaalet om at udvide Universitetets Fagkreds til de her fremhævede
Fag er ikke nyt. Det er rejst flere Gange før, deriblandt ogsaa
af Mænd, der indtager en fremragende Stilling ved Universitetet. Allerede
Gymnastikkommissionen fremdrog Spørgsmaalet i sin Betænkning af 1888,
hvori den fremsatte den Tanke, at Gymnastik burde gøres til et Hovedfag
ved Skoleembedseksamen, et Skridt som vi dog ikke kan anse for nødvendigt
at tage for at tilfredsstille de Krav, som Gymnastikundervisningen
stiller. Naar vi netop nu har ønsket at drage Spørgsmaalet frem til
Universitetets Overvejelse, er det, fordi vi mener, at Tiden nu er kommen,
da Sagen maa løses paa den ene eller den anden Maade. Skolerne bestræber
sig for at faa Lærere, der ikke er ensidige Faglærere, og maa tilsidst
skaffe sig en Udvej til at naa dette. Samtidig er Spørgsmaalet om
Gymnastiklæreres Uddannelse blevet brændende ved Forslaget om Oprettelse
af et Centralinstitut. Vi vilde anse det for meget uheldigt, om en
Afgørelse blev truffet, der gjorde det vanskeligt at drage Gymnastiken
ind i den almindelige Fagkreds under en eller anden Form. Vi har af
disse Grunde den Opfattelse, at det er nødvendigt, at man tager Stilling
til Spørgsmaalet, og vi vilde meget beklage, om en Forsømmelse af det
rette Tidspunkt skulde umuliggøre en god Ordning for Fremtiden.
Idet vi med den Bemyndigelse, som er givet Udvalget af det pædagogiske
Selskab, tillader os at henvende os til Københavns Universitet,
beder vi Universitetet i Betragtning af Sagens Vigtighed at tage Spørgsmaalet
op til velvillig Overvejelse, saa snart det kan ske. Hvis Universitetet
under Sagens Behandling skulde ønske Samvirken med det pædagogiske
Selskab eller enkelte Skolemænd, tvivler vi ikke paa, at disse paa
ethvert Tidspunkt vil være rede".
Efter at Konsistorium 26. Marts 1907 havde udbedt sig det filosofiske
og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Ytringer meddelte og
samtidig henstillet til disse Fakulteter at finde en Form for Samarbejde
til at fremkalde en Fællesudtalelse om Sagen, modtog det de nedenstaaende
Erklæringer fra de to nævnte Fakulteter.
Det filosofiske Fakultets Erklæring af 22. Novbr. 1907 var saalydende:
„Det vilde være et betænkeligt Brud paa den for et videnskabeligt
Studium og en videnskabelig Prøve nødvendige faste Organisation og |
Koncentration at erstatte et af de tre humanistiske Fag, der nu studeres j
til Skoleembedseksamen under Fakultetet, med et Fag af væsentligt prakForelæsninger,
Øvelser og Eksaminer. 519
tisk Natur, i hvilket der hverken ved Fakultetet eller under de nuværende
Forhold ved Universitetet i det hele kan gives nogen Undervisning — og
det saa meget mere, som Fakultetet endog savner Betingelserne for blot
at kunne føre noget Tilsyn med eller overhovedet tage noget virkeligt
Ansvar for denne Undervisning og den dertil knyttede Del af Embedsprøven.
Da man imidlertid maa indrømme Ønskeligheden af, at Grymnastiken
baade for Skolernes og for de Studerendes Skyld bliver anerkendt af
Universitetet som væsenlig ligeberettiget med de theoretiske Skolefag,
foreslaar Fakultetet at give den Plads blandt de Fag, i hvilke det efter
Anordning af 16. Marts 1901 er tilladt at underkaste sig Tillægsprøve til
Skoleembedseksamen. Idet saaledes den Del af Prøven, der virkelig hører
under Fakultetet, forbliver usvækket og uforandret, vil det formentlig
kunne forsvares af praktiske Hensyn at se bort fra de ovennævnte Ulemper,
naar der kun bliver Tale om et saadant fjerde Fag i løsere Tilknytning.
Efter Prof. Steenstrups Ønske vedlægges to Udtalelser fra Gymnastikkyndige.*)
Et Mindretal (5 Stemmer mod 9) mener, at den foreslaaede Udvej
*) Kapitajn K. Ulrich (2/lt 1907): Det er min Overbevisning, at de Lærere, der
underviser i samtlige Klasser af de højere Almenskoler, kan underkaste sig Eksamen
i Gymnastik, omfattende dette Fags theoretiske og praktiske Bestanddele,
paa ét Aar, forudsat at de i dette Aar kun arbejder mod dette ene Maal for Øje,
og at de forud i Skolen eller i Militæruddannelsen har gjort Gymnastik, saa at
de kan siges i det omtalte Aar at arbejde videre paa et forud erhvervet Grundlag.
Jeg bemyndiger Hr. Professoren til at benytte dette mit Svar idet jeg yderligere
skal tilføje, at flere af mine gymnastikkyndige Kammerater deler denne
min Opfattelse.
Institutbestyrer N. H. Basmussen 1907): Egentlig talt skulde en universitetsuddannelse
i skolegymnastik ikke i lødighed stå tilbage for andre institutioners
undervisning heri eller for universitetets egen øvrige undervisning. For
at alt skal forløbe vel, mener jeg, at følgende antal undervisningstimer i et år
må være minimum:
1. Anatomi og fysiologi ... 3 timer ugentl.
2. Gymnastikteori 3 — —
3. Gymnastik 5 — —
4. Undervisningsøvelse 4 — —
5. Boldtspil og andre ude-lege 3 — —
6. Svømning 1 — —
ialt... 19 timer ugentl.
Til 1. Denne undervisning må lægges i hænderne på en mand — læge
eller ikke læge — som forener anatomisk og fysiologisk indsigt med forståelse
af og kendskab til gymnastikken og dennes krav og som er i stand til at sætte
de 2 nævnte discipliner i relation til gymnastikken.
Til 2. Den praktiske gymnastik bør mere være skolegymnastik, d. v. s.
børneøvelser, end f. e. meget svære spring og do hævøvelser.
Til 4. Af disse 4 timer kan to benyttes til undervisning af børn, 1 være
helliget inde-lege, og den 4de kunde være besøgtime hos en fungerende lærer.
Til 5. Af disse 3 timer tænkes kun den ene benyttet som øvelsestime for
eleverne selv (og da den dag, de ikke har gymnastik), medens eleverne i de andre
skulde undervise børn.
Til G. Svømning vil kunne øves vinteren igennem i „Gamma". I juni (og
måske i september) bør eleverne have svømmeundervisning daglig og i den sidste
tid lejlighed til at undervise børn deri.
^
520 Universitetet 1908—1909.
ikke vil føre til noget, idet den ved Anordn, af 16. Marts 1901 givne Ret
endnu aldrig er bleven benyttet. Af Hensyn til Sagens Vigtighed for Skolen
og for Kandidaterne kan Mindretallet gaa ind paa, at Gymnastik stilles
lige med et af de almindelige Bifag, idet den videnskabelige Uddannelses
Krav formentlig fuldt ud kan tilfredsstilles ved Prøven i Hovedfaget med
1 Bifag, og Forbindelsen mellem Fagene ved Skoleembedseksamen iforvejen
væsentlig er begrundet i praktiske Hensyn. Den Kontrol med Undervisningen
og Prøven i Gymnastik, som Universitetet i hvert Fald maatte
kræve, kan formentlig paa betryggende Maade udøves af den Docent i
Fysiologi, som det paatænkes at ansætte under det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, og at denne Docent ikke tilhører det filosofiske
Fakultet, kan man ikke betragte som nogen afgørende Hindring, ligesaa
lidt som der efter Gymnastikundervisningens nuværende Udvikling er Grund
til at befrygte, at Gymnastik som Bifag skal blive for let i Forhold til de
andre Bifag".
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring af 23. November
1907 var saalydende:
„Fakultetet anerkender, at Gymnastiken med dens nuværende theoretiske
Grundlag i og for sig meget vel kan blive Eksamensfag ved Universitetet,
og at det saavel for Skolens Skyld som af Hensyn til Candidati
magisterii er højst ønskeligt, at Faget knyttes til Skoleembedseksamen.
Af de anførte praktiske Hensyn mener Fakultetet at kunne anbefale,
at Gymnastik indordnes som et frivilligt Bifag ved Skoleembedseksamen
saaledes at der for de Kandidater, der ønsker at medtage Gymnastik som
Eksamensfag, kan tilstedes en af Fakultetet nærmere bestemt Reduktion
af de øvrige Eksamensfordringer, svarende til Gymnastik-Studiets mindst
mulige Krav til Arbejde og Tid.
Som Betingelse for denne Indrømmelse maa Fakultetet kræve, at
Universitetet faar afgørende Indflydelse paa Undervisningsplanen, Valget
af Undervisningens Leder og den afsluttende Eksamen. Denne Fordring
vil formentlig kunne opfyldes ved Medvirkning af den Docent i Fysiologi,
som paatænkes ansat under Fakultetet.
Om Sløjd skal Fakultetet indskrænke sig til at bemærke, at der til
Skoleembedseksamen i Fysik og Mathematik som Hovedfag er knyttet en
Fordring om forskellige Haandværksfærdigheder, som muligvis kan afgive
Udgangspunkt for en Uddannelse af Sløjdlærere."
Konsistorium indsendte 13. Jan. 1908 Sagen til Ministeriet, idet det
udtalte, at det ganske kunde slutte sig til de to Fakulteters Udtalelser,
og anbefalede Sagen til Ministeriets Velvilje. Forsaavidt Ministeriet ansaa
det for rigtigt at fremme Sagen, maatte Universitetet ønske at faa Lejlighed
til at udtale sig nærmere om Enkelthederne i Sagens Ordning.
Under 28. s. M. udbad Ministeriet sig derefter nærmere Oplysning
om, hvorledes Sagen nærmere tænktes ordnet, og hvor stor Bekostningen
ved Gennemførelsen af en saadan Plan antagelig vilde blive. Under 19.
Febr. s. A. tilstillede Ministeriet endvidere Konsistorium de nedenstaaende
tvende henholdsvis fra „Det pædagogiske Selskab" og „Dansk Sløjdforening"
modtagne Henvendelser, for at de kunde blive tagne under Overvejelse
i Forbindelse med det tidligere Andragende fra det pædagogiske
Selskab.
Det pædagogiske Selskabs Skrivelse af 29. Januar 1908 var saalyForelæsninger,
Øvelser og Eksaminer. 521
dende: „Foranlediget ved Forhandlingerne om Oprettelse af et Centralinstitut
til Uddannelse af Gymnastiklærere besluttede det pædagogiske Selskab
i København paa et Møde den 29. Jan. 1907 at nedsætte et Udvalg
for at varetage Skolens Interesser i denne Sag. Udvalget bemyndigedes
til ogsaa at fremdrage Spørgsmaalet om en heldigere Uddannelse af Lærere
i andre Fag, der hidtil har indtaget en lignende Stilling i vore Skoler
som Gymnastiken, f. Eks. Sløjd.
Dette Udvalg kom til at bestaa af Skolebestyrer P. Elmquist, Skoledirektør
Joakim Larsen, Skoleforstander Aksel Mikkelsen, Viceinspektør
J. Gr. Nørby, Skoleinspektør Frk. Henriette Petersen, Institutbestyrer,
Cand. polyt. N. H. Rasmussen og Folketingsmand Herman Trier.
I Følelse af den Vanskelighed, det volder de højere Skoler i visse
Fag at faa Lærere, der paa en Gang fyldestgør de Krav til almen Dannelse,
som disse Skoler ellers stiller til deres Lærere, og er i Besiddelse
af den fornødne faglige Uddannelse, rettede Udvalget i Skrivelse af 17.
Marts 1907 en Henvendelse til Universitetet om at overveje, om det ikke
var muligt at give Gymnastik, og formentlig ogsaa Sløjd, Plads som et Bifag
under Skoleembedseksamen, og en Anmodning om, at Universitetet, hvis
det delte vor Opfattelse af det rigtige heri, vilde tage Initiativet til at
fremkomme med et Forslag herom.
Universitetet har siden da ført en Række Forhandlinger om denne
Sag, og i Skrivelse af 13. Jan. 1908 gør Konsistoriet Udvalget bekendt
med Resultatet af disse Forhandlinger og underretter det, om, at det har
givet Ministeriet Meddelelse om de førte Forhandlinger og henstillet til
dette at tage Initiativet til at bringe Sagen videre, hvis det maatte finde
det rigtigt at fremme den.
Det har været os som Skolens Repræsentanter en Glæde at erfare,
at baade Konsistorium og de to Fakulteter, under hvilket Studiet til Skoleembedseksamen
drives, erkender Ønskeligheden af, at de højere Skolers
Gymnastiklærere besidder den samme almene Dannelse som Skolens øvrige
Lærere, og anbefaler Bestræbelser for at opnaa dette til Ministeriets iVelvilje, idet man indser, at det som Regel ikke vil være let at naa hertil,
medmindre de, der gennemgaar et Studium til en Skoleembedseksamen,
ogsaa faar Mulighed for at erhverve Uddannelse som Gymnastiklærere.
Men da det er af største Vigtighed, at der ikke blot gives Gymnastiken
en formel Anerkendelse, men at der tilvejebringes end Ordning, der fører
til en praktisk Løsning af Spørgsmaalet, anser vi det for nødvendigt at
fremhæve overfor Ministeriet, at vi kun kan anse det af det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet og det filosofiske Fakultets Mindretal nævnte
Forslag for egnet til at tilvejebringe en virkelig Løsning, medens vi aldeles
ikke kan se, at den af det filosofiske Fakultets Flertal paapegede Vej
kan føre til noget praktisk Resultat.
Et Studium til Skoleembedseksamen kræver gennemsnitlig mindst G Aar.
[ Dertil kommer som oftest den Tid, som Soldatertjenesten lægger Beslag
{ paa, og desuden den Tid, der medgaar til at gennemgaa et Kursus i Pæda-
^ gogik og Undervisningsdygtighed. En universitetsuddannet Lærer vil saa-
I ledes i Regelen blive 26 Aar, før han kan komme i selvstændig, praktisk
f Virksomhed. Det kan da umulig forudsættes, at han skulde anvende et
L Aar eller mere paa Uddannelse i flere Fag; ja, det kan sikkert ikke en
) Gang ønskes fra Samfundets eller Skolens Side. Erfaringen lærer da og-
8 saa, at denne Vej slet ikke er benyttet, thi den kunde selvfølgelig allerede
522 Universitetet 1908—1909.
under de bestaaende Forhold benyttes, da det jo staar dem, der har underkastet
sig Skoleembedseksamen, frit for bag efter at gennemgaa et
Kursus i Gymnastik paa Statens Lærerhøjskole. Det synes os saaledes
indlysende, at der foreligger tilstrækkeligt Vidnesbyrd for, at denne Udvej
ikke fører til noget. Derimod er det vor Anskuelse, at den af det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet og Mindretallet i det filosofiske Fakultet
tilraadede Fremgangsmaade vil føre til en Løsning, der er heldig saa
vel for Gymnastikens Stilling som for de højere Skoler i det hele taget.
Idet vi henviser til de Udtalelser, vi har anført i Skrivelse til Universitetet
af 17. Marts 1907, hvori vi fremhæver Sagens store Betydning
for Skolen, anmoder vi det høje Ministerium om at underkaste Sagen en
velvillig Overvejelse og i Tilslutning til den Interesse, der ogsaa fra alle
Sider ved Universitetet vises Spørgsmaalet, at tage Initiativet til at føre
Sagen videre, saa at det naas virkelig at overvinde de bestaaende Vanskeligheder.
Ogsaa for de øvrige Fags Vedkommende, der er nævnt i vor Skrivelse
til Universitetet af 17. Marts 1907, især Sløjd, beder vi Ministeriet
tage under velvillig Overvejelse, om Forholdene gør det muligt at skabe
en Læreruddannelse, der tilfredsstiller den højere Skole mere end den
nuværende".
Dansk Sløjdforenings Skrivelse af 10. Februar 1908 var saalydende:
„Da Spørgsmaalet om Optagelsen af Gymnastik (og Sløjd) som Bifag ved
Skoleembedseksamen efter Forlydende er rejst fra anden Side, og den ved
en saadan Ordning eventuelt nødvendiggjorte Forbindelse mellem Universitetet
og de nævnte Fag formentlig for Tiden overvejes af de paagældende
Myndigheder, tillader Bestyrelsen for Dansk Sløjdforening sig at
henvise til den Skrivelse, den allerede under 4. Juli 1890 tilsendte Ministeriet
for at gøre opmærksom paa de Krav, der for Sløjdundervisningens
Vedkommende maatte stilles til Læreruddannelsen. Om den højere Skole
hedder det i denne Skrivelse: »Medens det er et forholdsvis stort Antal
Skoler, der har bragt Ofre for at indføre det nye Fag i Erkendelse af
dettes almen godkendte Betydning for Opdragelsen og Undervisningen, har
det hidtil været forbundet med store Vanskeligheder at skaffe passende
Lærerkræfter til Veje til disse Skoler. Det vil fra Skolens Synspunkt
være det ønskeligste, at Lærerne i Sløjd kommer fra de samme Kredse,
der iøvrigt afgiver Lærere til den højere Skole; kun derved vil man opnaa
den nødvendige Enhed i Skolens Virksomhed og indbyrdes Forstaaelse
mellem de samarbejdende Lærere og mellem Lærere og Disciple. Naar
det maa siges at være et af Hovedformaalene for Sløjdundervisningen at
udvikle Agtelsen for det legemlige Arbejde og den legemlige Udvikling,
saa vil dette Maal sikkert kunne naas, naar de, der overfor Disciplene
repræsenterer dette Arbejde, tillige staar som Repræsentanter for de
aandelige Opgaver, Skolen til alle Tider har lært sine Elever at respektere.
Det vil derfor baade for Skolen i det hele og for Sløjdundervisningen
være det heldigste, om Sløjdlæreren tillige er i Stand til at lede Undervisningen
paa andre Omraader. Betingelsen for en Tilgang af denne
Art er, at Sløjdlæreren gennem sin Uddannelse er ligestillet med Skolens
øvrige Lærere og derfor gennem sin Ansættelse og Lønning og sin Del i
Skolegerningen knyttes lige saa fast og alsidigt til Skolen som ethvert
andet Medlem af dennes Lærerbestand«. Derefter betones det ønskelige
Porelæsuiuger, Øvelser og Eksaminer. 523
i at udvide den bestaaende Skoleembedseksamen med en Faggruppe, ved
hvilken Sløjd (og Gymnastik) i Forbindelse med andre Fag danner et til
Læreruddannelsen passende Hele. Bestyrelsen skal i denne Henseende
kun nævne, at der foruden den praktisk pædagogiske Indøvelse i Sløjd
maatte kræves et Studium af Fysiologi m. m., hvorved Sløjdlæreren kunde
erhverve sig Indsigt i det menneskelige Legemes organiske Virksomheder
og Betingelserne for, at det praktiske Arbejde kommer til at tjene dets
Udvikling, ligesom Sløjdundervisningen for at kunne gennemføres med
fuld Forstaaelse forudsætter en Række Kundskaber, der nærmest maatte
tilegnes ved Studium af visse Sider af Fysiken.
I de derefter forløbne 18 Aar har Spørgsmaalet ogsaa i Medfør af
de i Mellemtiden gennemførte Skolelove, faaet endnu større Rækkevidde.
Bestyrelsen tillader sig derfor indtrængende at henstille til Ministeriet,
at Spørgsmaalet om Sløjdlæreruddannelsen medoptages i Overvejelserne
angaaende Udvidelse af Rammerne for Skoleembedseksamen".
Konsistorium nedsatte 19. Februar 1908 et Udvalg angaaende Spørgsmaalet
om den nærmere Ordning og Bekostning ved Gymnastikens eventuelle
Optagelse som Bifag ved Skoleembedseksamen. Dette Udvalg, der
bestod af Rektor og Professorerne Faber, Gram, Erslev, Heiberg og Ussing,
afgav 9. Marts 1908 følgende Betænkning:
„Udvalget har forhandlet om Sagen med Formanden for det pædagogiske
Selskabs Bestyrelse, Skolebestyrer Elmquist, Gymnastikinspektør
K. A. Knudsen og Forstanderen for Statens Lærerhøjskole, Prof. H. Olrik.
Udvalget anbefaler enstemmig følgende Forslag.
1. Undervisning og Eksamen i Gymnastik som Bifag ved Skoleembedseksamen
er dels praktisk, dels theoretisk.
2. Den praktiske Undervisning, nemlig a) praktisk-Gymnastik, b)
Undervisningsøvelse og c) ordnede Lege og Boldspil, henlægges foreløbig
til Statens Lærerhøjskole. For de Universitets-Studerendes Vedkommende
fordeles denne Undervisning (som for Lærerhøjskolens sædvanlige Elever
er sammentrængt i et étaarligt Kursus) over flere Aar, saa at den kan
foregaa jævnsides med de øvrige Studier.
Denne Del af Forslaget vil ifølge Meddelelse fra Lærerhøjskolens
Forstander kunne gennemføres uden nogen ny Udgift.
3. Den theoretiske Undervisning henlægges under det lægevidenskabelige
Fakultet. Den omfatter a) et elementært Kursus i Anatomi og
b) et udførligt Kursus i Gymnastiktheori (derunder Gymnastikhygiejne).
Hvert af disse Kursus tænkes at vare i to Halvaar, og til Undervisning i
hvert af dem antages en midlertidig Lærer. Læreren i Gymnastiktheori
maa være baade gymnastikkyndig og lægevidenskabelig uddannet.
4. Den praktiske Eksamen aflægges ved Statens Lærerhøjskole, idet
Universitetets Lærer i Gymnastiktheori medvirker som Censor. Den theoretiske
Eksamen holdes ved Universitetet af nævnte Lærer i Forening
med Lederen af det elementære Anatomikursus og under Medvirken af
mindst én af det filosofiske eller mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets
Lærere som Censor.
5. De Udgifter, denne Ordning vil medføre, vil være Honorarer til
Læreren i Gymnastiktheori og til den, der afholder det elementære Anatomikursus.
Idet man gaar ud fra, at der kun bliver Tale om ret faa
Elever, tænker man sig disse Kursus kun afholdte hvert andet Aar og
Universitetets Aarbog. 9
524 Universitetet 1908—1909.
mener da, at Beløbet kan anslaas til 2,000 Kr. aarlig, hvis nærmere Fordeling
fastsættes af Ministeriet efter det lægevidenskabelige Fakultets Ind- |
stilling.
Da den hele her foreslaaede Ordning af Undervisning og Eksamen
kun kan opfattes som foreløbig, idet bl. a. den eventuelle Oprettelse af
et Centralinstitut for Gymnastik kan medføre Ændringer i den, skal man !
indstille, at den foreslaaede Bevilling af 2,000 Kr. aarlig kun søges for et |
Tidsrum af 6 Aar. En snævrere Tidsgrænse vil næppe være forsvarlig,
da særlig Læreren i Gymnastiktheori straks maa sætte et stort Arbejde ]
ind paa at ordne Undervisningen i dette, videnskabeligt endnu utilstrækkelig
gennemarbejdede Fag".
Konsistorium gjorde 26. Marts 1908 Indstilling til Ministeriet i Henhold
til Udvalgets Forslag, og paa Finanslovforslaget 1909 — 10 optog Mi- I
nisteriet derefter en Bevilling under Universitetets Udgiftspost 7. t. paa
2,000 Kr. aarlig, foreløbig for et Tidsrum af 6 Aar, til Udgifter til Optagelse
af Gymnastik ved Skoleembedseksamen. Bevillingen, der begrundedes
i Overensstemmelse med de ovenfor gengivne Skrivelser fra Konsistorium
og det pædagogiske Selskab, saaledes at det af Konsistorium 26. i
Marts 1908 anbefalede Forslag var optaget i Anmærkningerne, jfr. Rigsdagstid.
1908—09, Till. A. Sp. 1245—48, blev givet ved Finansloven for
1909—10 som Udgiftspost 7. s.
Om Sagens nærmere Ordning, derunder Ansættelse af Læreren i
Gymnastiktheori og Anatomi, vil Meddelelse blive givet i et senere Hefte |
af Aarbogen.
IV. Prisopgaver.
Forfatteren af en under Mærke; „Fordi to Vævsdele i et histologisk
Præparat ligge ved Siden af hinanden, behøver der ikke af have været i
nogen organisk eller funktionel Sammenhæng mellem dem i levende Live" j
indleveret Afhandling til Besvarelse af den lægevidenskabelige Prisopgave
for Aaret 1904—05: „Der ønskes en paa selvstændige Undersøgelser støttet
Fremstilling af de ved Fragmentatio myocardii forekommende Forandringers
Natur og Oprindelse", havde ikke ønsket Navnesedlen aabnet, saa- ;
fremt han ikke fik Prisen tilkendt, se Aarb. 1905—06 S. 561 og 563—65. ;
Som det sidstnævnte Sted er anført, blev der tilkendt Forfatteren et Accessit.
Under 17, Maj 1909 forespurgte han, om Navnesedlen nu kunde |
blive aabnet, og han derigennem kunde faa Retten til at vedkende sig
Forfatterskabet til Afhandlingen, Dette blev bevilget af Konstorium 14. i
Juni 1909, med Tilføjende, at det Beløb af 100 Kr., der udbetales til Forfattere
af Prisafhandlinger, der tilkendes Accessit, ikke vilde kunne udbetales
ham. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren at være
Cand. med. Johannes Ipsen.
V. Akademiske Grader.
Til det filosofiske Fakultet indkom i September 1908 et Andragende
om Tilladelse til at indsende en paa Fransk affattet Afhandling til Forsvar
for den filosofiske Doktorgrad. Da Fakultetet ikke ønskede at afgøre
et saa indgribende Spørgsmaal isoleret, anmodede det i Skrivelse af 21.
s. M. til Konsistorium Universitetets almindelige Myndigheder om at be