476 Universitetet 1908— 1909.
Under 24. Marts 1909 meddelte Eforen for Læsestuen Professor H.
Scharling, at han ønskede at fritages for dette Eforat, hvorefter Konsistorium
31. s. M. udnævnte Professor Kr. Erslev til Efor. Paa Lærerforsamlingens
Møde 27. Maj 1909 indledede Professor Erslev derefter en
Drøftelse om Læseindretningen,
— Om Frafald af den Professorernes Distributs tilfaldende Andel i
Renten af Valkendorfs, Borchs og Elers Kollegiers Kapitaler samt af Oplægskapitalerne
for Valkendorfs og Borchs Kollegier se nedenfor S. 606—09.
— Under 14. Juni 1909 tilskrev Konsistorium Boghandler Hans
Frandsen saaledes: „I Skrivelse af 13, f. M. har De paa den københavnske
Sortimentsboghandler-Forenings Vegne forespurgt, om Universitetet
maatte ville anbefale, at der til Brug ved Affattelsen af en Fortegnelse
over Bøger, der benyttes af de Studerende, af Foreningen rettes en Forespørgsel
med Svarblanket til samtlige Professorer og Docenter ved Universitetet
om, hvilke Bøger der skal bruges i hvert Fag, og hvilke d'Hrr.
vil anbefale til videre Studier. I Gensvar herpaa skal man herved meddele,
at Konsistorium ikke mener at burde imødekomme Andragendet".
II. Det akademiske Lærersamfnnd samt Censorerne yed Universitetets
Eksaminer.
1. Oprettelse af en fast Docentur i islandsk Ret.
I en saalydende Skrivelse af 23, Juni 1908 foreslog det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, at der oprettedes en fast Docentur i islandsk Eet:
„Ved den dansk - islandske Kommissions Forslag til Lov om det
statsretlige Forhold mellem Danmark og Island § 5 er den de islandske
Studenter tillagte fortrinsvise Adgang til Beneficier ved Københavns
Universitet foreslaaet opretholdt. I Forbindelse dermed var det, som
Bilagene til Kommissionens Betænkning udviser, fra dansk Side indenfor
Kommissionen foreslaaet, at der skulde oprettes en Lærestol i islandsk
Ret ved Universitetet. Grunden hertil er den, at der bestaar et særligt
Forhold for det juridiske Studiums Vedkommende. Medens Adskillelsen
mellem Landene ikke spiller nogen Rolle med Hensyn til Studiet af
Theologi og Medicin m, v,, gælder noget andet om Retsvidenskaben, Her
findes der en særlig islandsk Ret, og i den gives der ikke fornøden fyldig
Undervisning her ved Universitetet som særligt Fag, Dette er en Mangel
ved Universitetet, forsaavidt som en Lærestol i islandsk Ret ikke burde
savnes hernede paa Grund af den videnskabelige Betydning, som særlig
denne Ret og dens historiske Udvikling har, og fordi der ved Københavns
Universitet ikke burde savnes Adgang til Undervisning i hele den
indenfor det samlede danske Rige bestaaende Retsordning, Denne Mangel
har derhos en praktisk uheldig Følge, forsaavidt som de islandske eller
andre Studerende, der vil studere islandsk Ret, ikke her ved Universitetet
kan faa den fornødne Vejledning deri. Naar de vil søge en Ansættelse
som juridiske Embedsmænd paa Island, vil de komme til at bestaa en
særlig Prøve ved den i Medfør af Lov Nr, 6 af 4, Marts 1904 oprettede
Lovskole paa Island, men de vil i Løbet af de 4 Aar, i hvilke de nyder
Det akademiske Lærersamfimd. 477
Stipendier her ved Universitetet? ikke have Adgang til at høre Forelæsninger
derover. Den Lettelse, som derigennem kunde ydes dem til alt under
Opholdet her i København at forberede sig til at tage islandsk juridisk
Eksamen, vil saaledes være berøvet dem. For at Opholdet her kan blive
lige saa frugtbringende for Jurister som for andre islandske Studerende,
vil det derfor være i høj Grad ønskeligt, at der oprettes en Lærerpost i
islandsk Eet her ved Universitetet. Det har ogsaa forlængst været erkendt
af Ministeriet, allerede ved Skrivelse af 17. Marts 1859, i hvilken
Ministeriet forespurgte, om der ikke ved de juridiske Forelæsninger
kunde gaas udførligere end hidtil ind paa den særlige islandske Ret.*)
Ministeriets Forespørgsel fremkom vel snarest som Følge af det islandske
Altings Andragende om Oprettelsen af en juridisk Læreanstalt paa Island,
som Regeringen ikke vilde bevilge; men selv efter at nu Oprettelsen af
en islandsk Lovskole er bestemt, skønner Fakultetet, at det af de fremførte
Grunde er endnu mere ønskeligt end tidligere, at der gives de
islandske Jurister Lejlighed til allerede under Opholdet her ved Universitetet
at forberede sig til den særlige islandske Eksamen. Fakultetet
har fra sin Side Gang efter Gang indstillet, at der maatte faas Bevilling
til Oprettelsen af en Docentplads i islandsk Ret: saaledes i Skrivelse af
16. Aug. 1872 **) og yderligere i Skrivelse af 7. Novbr. 1888***), hvori det
efter Docent Gisle Brynjolfsons Død androg om, at der ikke ved Formuleringen
af Bevillingen paa Finansloven til hans Eftermand maatte foregribes
Muligheden af, at Bevillingen kunde gives til en Docentplads i
islandsk Ret, og at der ikke maatte træffes Bestemmelse om Pladsens
Genbesættelse, forinden Fakultetet havde haft Lejlighed til at udtale sig
derom, hvilket Andragende Ministeriet dog ikke vides at have taget
Hensyn til. Naar det ovennævnte Forslag om Oprettelse af en Lærestol
i islandsk Ret ved Universitetet ikke i Kommissionen blev fastholdt, var
dette vistnok ogsaa fra islandsk Side nærmest begrundet i Hensynet
til, at det jo til enhver Tid stod den danske Regering frit for
at oprette en saadan Lærestol, og at man derfor ikke fra islandsk Side
fandt Anledning til at formulere et bestemt Krav i saa Henseende, Fakultetet
skønner imidlertid ikke rettere, end at det ikke blot vil være i
Islændernes, men i Særdeleshed i Universitetets og Danmarks Interesse,
at en saadan Lærestol endelig oprettes, for derved at afhjælpe et Savn,
som er følt i aarevis, idet Danmark har forsømt i fornødent Maal at opdyrke
det retsvidenskabelige Omraade, hvorpaa Islændere og Fremmede
har udført et ihærdigt og betydningsfuldt Arbejde.
Fakultetet andrager derfor om, at der oprettes en fast Docentur i
islandsk Ret med den for faste Docenter normerede Lønning".
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 26. Juni 1908 til Ministeriet
Fakultetets Forslag, og paa Finanslovforslaget 1909—10 optoges derefter
under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. Forslag om en Bevilling paa 2,000
Kr. som Honorar til en Docent i islandsk Ret, jfr. Rigsdagst. 1908—09,
Till. A. Sp. 1237—40, Bevillingen blev givet paa Finansloven 1909—10,
*) Aarb. 1871—73 S. 47.
**) Aarb. 1871—73 S 49.
***) Aarb. 1888-89 S. 708.
478 Universitetet 1908—1909.
men Docentposten blev først besat i 1910. Om Besættelsen vil Meddelelse
blive givet i næste Hefte af A årbogen.
2. Overretssagfører Oskar Johansen afgaar, og Højesteretssagfører, Dr.
jur. Ernst Moller ansættes som midlertidig praktisk Docent ved
Universitetets juridiske Laboratorium
(Jfr. Aarb. 1902—03 S. 432—33).
I Skrivelse af 18. Maj 1908 ansøgte Overretssagfører Oskar Johansen
om at blive fritaget fra 1. Sept. s. A. for det liam overdragne Hverv som
midlertidig praktisk Docent ved det juridiske Laboratorium, idet han ledsagede
denne Ansøgning med en udførlig Redegørelse for sin Undervisningsvirksomheds
Karakter og Omfang.
Ved Fremsendelsen af denne Skrivelse indstillede det rets- og statsvidenskabelige
lalcultet under 13. Juni 1908, at Overretssagfører Johansen
fritoges for det ommeldte Hverv fra 1. Sept. s. A., og at Stillingen opsloges
som ledig. Konsistorium tiltraadte 15. Juni s. A. Fakultetets Indstilling,
og under 18. Juli s. A. tilstillede Ministeriet derefter Konsistorium
de indkomne 2 Ansøgninger fra Højesteretssagfører, Dr. jur. Ernst Møller
og Assistent i Sø- og Handelsretten, Cand. jur. Axel Møller med Anmodning
om at indhente Fakultetets Erklæring om dem og indsende denne
Erklæring til Ministeriet med de Udtalelser, hvortil Konsistorium selv
maatte finde Anledning. I Fakultetets Erklæring, der afgaves den 14.
Aug. 1908 og indsendtes med Konsistoriums Tilslutning i Skrivelse af 25.
s. M., indstilledes Højesteretssagfører Møller til Posten.
Under 4. Sept. 1908 ansatte Ministeriet derefter Højesteretssagfører,
Dr. jur. Ernst Møller som midlertidig praktisk Docent ved Universitetets
juridiske Laboratorium i Stedet for Overretssagfører Oskar Johansen.
3. Forhøjet Lønnings- og Pensionsanciennitet for Professor extraordinarius,
Dr. phil. Holger Pedersen.
(Jfr. Aarb. 1899-1900 S. 362—69, 1902—03 S. 435-37, 1903—04 S. 853).
I et med det filosofiske Fakultets Anbefaling af 26. Maj 1908 fremsendt
Andragende af 14. s. M. anholdt Professor Holger Pedersen om en
Forhøjelse af hans Anciennitet med 3 Aar. Andragendet var saalydendo;
„Undertegnede, som fra 1. April 1900 udnævntes til at holde Forelæsninger
over sammenlignende Sprogvidenskab og særlig over de slaviske
Sprog ved Universitetet, og som derefter den 14. April 1903 blev beskikket
til Professor extraordinarius i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab
ved Københavns Universitet fra 1. April 1903 at regne, tillader
sig herved allerærbødigst at ansøge om, at min Anciennitet som Professor
maa blive beregnet fra Tidspunktet for min første Ansættelse ved
Universitetet, d. v. s. fra 1. April 1900.
Jeg skal som Støtte for mit Andragende fremhæve, at det almindelige
Misforhold mellem de yngre Professorers Lønning og den nuværende
Højde af Prisen paa de vigtigste Livsfornødenheder, deriblandt sa^rlig
Det akademiske Lærersamfund. 479
Huslejen og Børnenes Skolepenge (jeg har to Børn), for mit Vedkommende
forværres meget væsentligt ved de usædvanlig store Udgifter til
Bøger, som er nødvendige i mit Fag. I Virkeligheden kan jeg ikke paa
en for mig selv tilfredsstillende Maade bestride mine Embedspligter, hvis
jeg ikke kan anvende i det mindste 800 Kr. aarlig til Bøger. Alene Anskaftelsen
af den nødvendige filologiske Literatur for det vidtstrakte og
fra den almindelige Bogverden fjærntliggende slaviske Sprogomraade
sluger store Summer. Og dertil kommer mine Udgifter dels til almindelig
sprogvidenskabelig Literatur, dels til mere specielle Omraader af den
sammenlignende indoeuropæiske Sprogvidenskab, som jeg i Overensstemmelse
med Forudsætningerne for og Formuleringen af min Ansættelse
ved Universitetet fra Tid til anden er kommen ind paa. Jeg skal i denne
Sammenhæng nævne, at jeg har holdt Forelæsninger og Øvelser ved Universitetet
over keltiske Sprog, over Iranisk, over Armenisk, og at disse
Forelæsninger og Øvelser har givet mig Anledning til en Forfattervirksomhed
af betydeligt Omfang og været forbundet med betydelige Udgifter for
mig. Alt dette tilsammen bringer mit Bog-Budget op til en Højde, som
jeg med min hidtidige Lønning kun med stor Nød har kunnet overkomme.
Jeg skal endelig endnu omtale, at der netop for nylig har frembudt
sig en Mulighed for mig for at komme ud af de trykkende Forhold,
idet jeg fra et af Tysklands større Universiteter, Universitetet i Strassburg,
har modtaget Tilbud om Ansættelse som Professor ordinarius i
sammenlignende Sprogvidenskab ved dette Universitet fra Oktober d. A. af.
Da jeg imidlertid kun med den største Ulyst vilde se mig nødsaget til at
forlade mit Hjemland og afbryde min Gjerning, som jeg har kær, og
som til Skade for de Studerende i saa Fald vilde komme til at ligge hen
i det mindste i et ParAar, er det naturligt, at mine Tanker gaar i Retning
af et Forsøg paa at opnaa en mere tilfredsstillende Stilling herhjemme,
hvorfor jeg tillader mig allerærbødigst at ansøge om den ovenfor
nærmere angivne Anciennitets-Forhøjelse."
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 15. Juni 1908 til Ministeriet
Andragendet varmt, idet man henviste dels til Professorens Udtalelser i
Andragendet, særlig om de for hans Fag nødvendige betydelige Bog-Anskaffelser,
dels til hans Betydning som en fremragende Videnskabsmand, der
nu havde modtaget Tilbud om en langt bedre lønnet Stilling som Professor
ved Universitetet i Strassburg. Den ansøgte Anciennitet blev bevilget
ved Finansloven 1909—10, idet der under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2.
blev optaget en saalydende Anmærkning: „Professor extraordinarius, Dr.
phil. Holger Pedersens Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension
beregnes fra 1. April 1909, som om han var bleven ansat som Professor
fra den 1. April 1900 at regne. Jfr. Rigsdagst. 1908—09, Till. A. Sp.
1235—38, hvor det bl. a. var anført, at Anciennitetsforhøjelsen ikke medførte
nogen Lønningsforhøjelse i Finansaaret 1909—10.
480 Universitetet 1908—1909.
4. Professor extraordinarius, Dr, phil. Vilh. Andersen og Docenterne
Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen og Dr. phil. Vald. Vedel optages som
Medlemmer af det filosofiske Fakultet.
(Jfr. om Professor Vilh. Andersen Aarb. 1905—06 S. 398—400 og 1907—
08 S. 112—13, om Docent Sandfeld Jensen Aarb. 1903—04 S. 857—60,
1904—05 S. 25—26, 1905—06 S. 406, 1906—07 S. 761—62 og 1907—08
5. 116—17 og om Docent Vald. Vedel Aarb. 1894—95 S. 671—72, 1896—
97 S. 350—51, 1900—01 S. 698—99, 1901—02 S. 77, 1902—03 S. 513,
1903—04 S. 853—54 og 897, 1904—05 S. 50 og 1905—06 S. 468).
Under 17. Okt. 1908 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet et Andragende af 10. s. M., hvori det filosofiske Fakultet anholdt
om Bemyndigelse til at optage Professor extraordinarius Vilh. Andersen
og Docenterne Kr. Sandfeld Jensen og Vald. Vedel som Medlemmer
af Fakultetet. For førstnævntes Vedkommende bemærkede Fakultetet,
at det er dets Praksis at søge ekstraordinære Professorer optagne
saa snart som muligt. Med Hensyn til de to Docenter anførtes det,
at de begge havde en lang og fortjenstlig Lærervirksomhed under Fakultetet
at se tilbage paa, og at deres Medhjælp paa mange Punkter var
uundværlig for dets Arbejde. Desuden trængte Fakultetet til en Repræsentant
for de romanske Studier, da Professor Nyrops Øjensvaghed forhindrede
ham i at deltage i Fakultetsmøderne.
Ved kgl. Resol. af 28. Okt. 1908 blev det derefter bifaldet, at de tre
nævnte Lærere optoges som Medlemmer af det filosofiske Fakultet.
5. Honorar til Dr. phil. Francis Beckett som Docent i Kunsthistorie.
(Jfr. Aarb. 1899—1900 S. 371 -75 og 1902-03 S. 437—40.)
Med det filosofiske Fakultets nedenfor aftrykte Skrivelse af 1. Juni
1908 modtog Konsistorium et saalydende Andragende af 18. Maj s. A. fra
Dr. phil. Francis Beckett til Ministeriet;
„Siden Kunstmuseets Afstøbningssamling aabnedes 1898, har jeg til
Stadighed holdt kunsthistoriske Foredrag og Øvelser i Samlingen, og i
1903 opnaaede jeg paa Finansloven en treaarig Bevilling paa 1,000 Kr,
aarlig som Honorar for min Virksomhed; 1906 fornyedes denne Bevilling,
Jeg har haft den Glæde, at Kredsen af mine Tilhørere stadig er blevet
forøget (i Efteraaret 1907 maatte jeg gentage hver Forelæsning, da der
ikke kunde skaffes Plads til alle Tilhørerne paa een Gang), og jeg har
modtaget og modtager bestandig skriftlige Udtalelser om, at saa en, saa
en anden af mine Tilhørere har haft Udbytte af min Vejledning,
Samme Aar som der mellem Regering og Rigsdag førtes Forhandlinger
om et aarligt Honorar til mig (1903), indgav senere afdøde Museumsdirektør
Pietro Krohn, Emil Hannover og Karl Madsen en Skrivelse til
det høje Ministerium, hvori de først gjorde opmærksom paa, at de Studerende
ved Københavns Universitet i en Aarrække havde været afskaarne
fra at modtage Undervisning i almindelig Kunsthistorie, hvad man kunde
kalde Verdenskunstens Historie, d. v, s.; Bygnings- og Billedkunstens Historie,
og dernæst udpegede de Underskrevne som den, de ansaa for bedst
forberedt til at overtage en Lærerpost i Kunsthistorie ved Universitetet,
Det akademiske Lærersamfund. 481
Efter at der fra det filosofiske Fakultet om denne Skrivelse var blevet
fremkaldt en Udtalelse, der i hvert Fald i Realiteten sluttede sig til Skrivelsens
Indhold, besluttede det høje Ministerium dog foreløbig at stille
Sagen i Bero (se Univ. Aarb. 1902—03 S. 437 ff.).
Idet jeg henviser til den lige refererede Skrivelse, tillader jeg mig
nu herved at søge om Ansættelse ved Universitetet som Lærer i Kunsthistorie,
med Forpligtelse til offentlig at læse over Verdenskunstens Historie
og at holde Øvelser med Studerende i vore offentlige Kunstsamlinger.
Til en saadan Virksomhed har jeg forberedt mig ved 11 Aars offentlige
Forelæsninger over de forskellige Afsnit af Kunstens Historie, saa at
jeg har været tvungen til at holde mine Kundskaber vedlige, og i denne
Sammenhæng maa jeg ogsaa nævne, at jeg siden 1896 har været Lærer i
Kunsthistorie paa Statens Lærerhøjskole, hvor jeg er forpligtet til hvert
Aar at gennemgaa Hovedpunkterne af Verdenskunstens Historie ; jeg har
1892 erhvervet Universitetets Guldmedaille, 1897 Doktorgraden for kunsthistoriske
Afhandlinger, paa mit Studiums Vegne har jeg haft Lejlighed
til at berejse hele Europa (undtagen Rusland), og jeg har leveret et og
andet videnskabeligt Bidrag foruden de lige nævnte Universitetsafhandlinger.
Skulde denne min Ansøgning ikke nyde Fremgang, ansøger jeg herved
det høje Ministerium om, at det mig tilstaaede Honorar paa 1,000 Kr.
aarlig fremdeles maa blive fornyet fra næste Finansaar at regne".
Fakultetet udtalte i sin ovennævnte Skrivelse af 1. Juni 1908 følgende:
„Det har siden Prof. Jul. Langes Død (1896) været følt som en stor
Mangel ved Universitetet, at Kunsthistorien ikke har haft nogen Repræsentant.
Ikke blot er dette Fag i og for sig selv et vigtigt Led i den
Række af Videnskaber, det filosofiske Fakultet skal omfatte; men det er
ogsaa af stor Betydning for de Studerende, at de under deres Ophold ved
Universitetet har Adgang til at blive orienterede i Kunstens Verden og
dens Historie. Den Indflydelse, Mænd som Høyen og Jul. Lange i denne
Henseende har haft paa vort Aandsliv, er almindelig anerkendt.
Da Dr. Beckett for 5 Aar siden indgav et Andragende om, at det
maatte blive ham overdraget at læse over Kunsthistorie ved Universitetet,
— et Andragende, der støttedes ved en af ansete Kunstkendere og Kunsthistorikere
udenfor Universitetet (Pietro Krohn, Emil Hannover og Karl
Madsen) indsendt Erklæring, — udtalte Fakultetet sig vel for, at der skulde
tilstaas ham et Honorar, men saa sig dog ikke i Stand til ubetinget at
tilraade, at der udvirkedes en fast Ansættelse for ham.
Men i den Tid, der er forløben siden den Gang, er Dr. Beckett øjensynligt
undergaaet en betydelig Udvikling baade som Forfatter og som
Lærer. Han har udgivet anerkendte Arbejder, især over dansk Bygningskunst
og ældre dansk Billedkunsts Historie, og hans Undervisning paa
Statens Kunstmuseum er bleven fortsat med stor Tilslutning og med
voksende Kraft. Fakultetet er nu overbevist om, at Universitetet i ham
vil faa en Lærer i Kunsthistorie, der vil kunne fylde sin Plads med Ære
og til Gavn for de Studerende, [og det skønner ikke, at der er andre Videnskabsmænd,
som vilde være at foretrække for ham.
482 Universitetet 1908—1909.
Fakultetet raaa derfor meget ønske, at Dr. Beckett knyttes fast til
Universitetet som Lærer i Kunsthistorie, og under Hensyn baade til Fagets
Vigtighed og til Dr. Becketts Alder og videnskabelige Fortjenester
maa det indtrængende tilraade, at der for ham søges oprettet et ekstraordinært
Professorat.
Skulde det høje Ministerium mene, at der i Øjeblikket ikke kan opnaas
et saadant Professorat eller i det mindste en Docentstilling for Dr. Beckett,
kan Fakultetet anbefale, at der gives ham den Fornyelse af Forelæsningshonorar,
hvorom han subsidiært søger".
Konsistorium fremsendte i Skrivelse af 26. Juni 1908 Sagen til Ministeriet
og anbefalede i Tilslutning til Fakultetet, at Dr. Beckett søgtes
ansat som Professor extraordinarius i Kunsthistorie. Paa Finanslovforslaget
1909—10 blev derefter under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. optaget
Forslag om en Bevilling paa 2,000 Kr. som Honorar til Dr. phil. Francis
Beckett for at holde Forelæsninger over Kunsthistorie. Efter at Bevillingen
var givet, blev der ved kgl. Pesol. af 7. April 1909 tilstaaet Dr. Beckett
2,000 Kr. aarlig som Docent i Kunsthistorie fra 1. s. M. at regne.
6. Dr. phil. J. N. Brønsteds Udnævnelse til Professor i Kemi.
Efter at de normerede Professorater ved Bevilling paa Finansloven
1908—09 var blevet forøgede med et nyt, tredje. Professorat i Kemi, jfr.
Aarb. 1907—08 S. 129—37, anholdt det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet i en af Konsistorium under 30. April 1908 til Ministeriet fremsendt
Skrivelse af 22. s. M. om, at dette Embede paa sædvanlig Maade
maatte blive opslaaet ledigt, og at der maatte blive givet Fakultetet Lejlighed
til at udtale sig om Ansøgningerne, naar disse var indkomne. Embedet
blev opslaaet ledigt 9. Maj 1908. Ansøgningsfristen udløb 23. s. M.
De indkomne to Ansøgninger, fra Mag. sc. Niels Bjerrum og Mag. sc. J.
N. Brønsted, tilstillede Ministeriet 27. s. M. Konsistorium med Anmodning
om en Udtalelse om de paagældendes Kvalifikationer.
Om disse Ansøgninger udtalte Fakultetet i Skrivelse af 18. Juni 1908
følgende:
„Begge Ansøgerne om det ledige Professorat i Kemi, Mag. sc. N.
Bjerrum og Mag. sc. J. N. Brønsted, maa anses for - kvalificerede til at
komme i Betragtning. Da Kvalifikationerne i det hele maa siges at være
ens, er Valget mellem de to unge dygtige Videnskabsmænd ikke let, og
Fakultetet mener derfor, at der her er Anledning til gennem en Konkurrence
at vinde Klarhed over, hvem der bør vælges. Fakultetet skal derfor
anmode Konsistorium om at indstille til Ministeriet, at der afholdes
en Konkurrence, for hvilken følgende Bestemmelser gives:
1. Der afholdes i Henhold til Universitetets Fundats af 7. Maj 1788
Kap. I § 13 en Konkurrence om det ledige Professorat i Kemi, begrænset
til de to Ansøgere, der har meldt sig.
2. Ved Konkurrencen vil der være at tage Hensyn til:
a. de paagældendes videnskabelige Publikationer og hidtidige kemiske
Uddannelse og Virksomhed.
b. Udfaldet af en Prøve, bestaaende af 3 Prøveforelæsninger. Af
Det akademiske Lærersamfund. 483
disse skal den første angaa et selvvalgt Emne, hentet fra den fysiske Kemis
Omraade; den anden og tredje skal omhandle Emner, som opgives af
Censurkomiteen og tages henholdsvis fra den fysiske og den uorganiske
Kemi. — Prøveforelæsningen over et selvvalgt Emne holdes af hver Deltager
paa tre paa hinanden følgende Dage, een Time hver Dag. Hver af
Prøveforelæsningerne over et opgivet Emne holdes i en Time og efter en af
Censurkomiteen fastsat Forberedelsestid. Et læseligt og nogenlunde fyldigt
Manuskript til hver enkelt Forelæsning maa aflehferes umiddelbart
efter den paagældende Forelæsnings Slutning.
3. Censurkomiteen bestaar af:
1) fire Medlemmer af Fakultetet, nemlig Dekanus — der fungerer
som Komiteens Formand —, Professor physices, Dr. med. C. Christiansen
og de to Professor# chcmiæ, Dr. phil. E. Biilmann og Dr. phil. Jul.
Petersen,
2) Direktøren for den polytekniske Læreanstalt, Fabrikejer G. A.
Hagemann og Professor i Fysik ved den nævnte Læreanstalt, K. Prytz samt
3) Professor emer., Dr. phil. S. M. Jørgensen, Professor i Kemi ved
den kgl. Veterinær- og Landbøjskole, Dr. phil. O. T. Christensen og Professor,
Forstander for Carlsberg Laboratoriets kemiske Afdeling, Dr. phil.
S. P. L. Sørensen.
Fakultetet maa endvidere i Tilslutning til det af Mag. Bjerrum fremsatte
Ønske, indstille, at den eventuelle Konkurrence først afholdes efter
Sommerferien, naar Mag. Bjerrum har haft Lejlighed til at disputere for
den filosofiske Doktorgrad — antagelig i September Maaned. — Derved
stilles Konkurrenterne bedst paa lige Fod. Mag. Brønsted disputerede den
26. Maj og er indtillet til at erholde Doktorgraden".
Konsistorium tiltraadte 26. Juni 1908 Fakultetets Forslag og ved kgl.
Hesol. 13. Juli s. A. blev det bifaldet, at der maatte afholdes Konkurrence
om Embedet, og at der for Konkurrencen fastsattes de af Fakultetet
foreslaaede Regler. I Skrivelse af 16. s. M. udtalte Ministeriet endvidere,
at det intet fandt at erindre imod, at Konkurrencen først afholdtes
efter Sommerferien, naar Magister Bjerrum havde haft Lejlighed til at
disputere for den filosofiske Doktorgrad.
Censurkomiteen traadte i Virksomhed den 24. Oktbr. 1908, idet man
indkaldte Publikationsfortegnelse og øvrige Oplysninger fra de to Konkurrenter,
Dr. N. Bjerrum og Dr. J. N. Brønsted, og fastsatte Prøveforelæsningerne.
Prøveforelæsningerne over et selvvalgt Emne, hentet fra den fysiske
Kemis Omraade, afholdtes saaledes:
\)\\\\. J. N. Brønsted: „De luftformige Stoffers Ligevægtsforhold"
den 13., 14. og 16. Novbr., Kl. 3—4.
Dr. phil. N. Bjerrum: „Om Elektrolyters Farve og Bygning" den
20., 21, og 23. Novbr., Kl. 3—4,
Til Frøveforelæsningerne over et opgivet Emne tilstodes der Konkurrenterne
l1^ Dags Forberedelsestid, idet Opgaven udleveredes dem Kl. 9
Formiddag Dagen før Forelæsningen. Ifølge de for Konkurrencen fastsatte
Bestemmelser skulde der afholdes to bundne Prøveforelæsninger, til
Universitetets Aarbog. 4
484 Universitetet 1908—1909.
hvilke Emnerne skulde tages henholdsvis fra den fysiske og fra den uorganiske
Kemi.
Komiteen opgav til den første følgende Emne: „Den gibb'ske Faseregel.
En Forelæsning, der tænkes holdt som Led i en Et-Semesters Forelæsningsrække
over fysisk Kemi for Fabrikingeniører, der har taget første
Del af deres Eksamen". Denne Forelæsning holdtes den 28. Novbr. Efter
Lodtrækning læste Dr. Bjerrum først (Kl. 2—3) og Dr. Brønsted i den
følgende Time (Kl. 3—4).
Til den sidste Forelæsning opgaves Emnet: „De væsentligste kemiske
Forhold, der karakteriserer Metallerne i Modsætning til Metalloiderne.
Et Indledningsforedrag til Metallernes Kemi i Kursus for Begyndere".
Forelæsningen blev holdt den 5. Decbr. Kl. 2—3 af Dr. Brønsted og Kl.
3—4 af Dr. Bjerrum.
Alle Forelæsningerne holdtes paa Universitetets kemiske Laboratorium.
Den 7. Decbr. holdt Komiteen afsluttende Møde og afsendte sin
Betænkning. Komiteen vedtog samtidig at søge Ministerens Tilladelse til
at lade Betænkningen offentliggøre efter Udnævnelsen.—Denne Tilladelse
blev givet, og efter at Dr. Brønsted var udnævnt under 17. Decbr, blev
Betænkningen offentliggjort i Morgenbladene den 24. s. M.
Betænkningen, der indsendtes til Ministeriet med Konsistoriums
Skrivelse 8. Decbr. 1908, var saalydende:
„Undertegnede ifølge kongelig .Resolution af 13. Juli d. A. udnævnte
Censurkomite ved Konkurrencen om et Professorat i Kemi ved Universitetet
mellem de to Ansøgere, Dr. phil. N. Bjerrum og Dr. phil. J. N.
Brønsted, undlader ikke efter afholdt Konkurrence herved at indberette
til det høje Ministerium, at vi enstemmig har vedtaget at indstille Dr.
phil. Johannes Nicolaus Brønsted til det ledige Embede.
Komiteen har i Henhold til de os givne Paalæg prøvet Konkurrenternes
videnskabelige Præstationer og igennem de tre Konkurrenceforelæsninger
tillige deres Duelighed i de forskelligartede Grene af den
Undervisningsvirksomhed, som er bestemt at skulle tilfalde Embedet. Vi
ønsker at fremhæve, at vi i begge Konkurrenter har fundet ualmindelig
dygtige og lovende unge Videnskabsmænd, især paa det Omraade af
Kemien, den fysiske Kemi, som ved denne Lejlighed skulde stilles i Forgrunden,
saa at vi ikke vilde have taget i Betænkning at anbefale enhver
af dem til det ledige Embede, saafremt Vedkommende havde været Eneansøger.
Konkurrenterne har hver paa sin Vis lagt gode Betingelser for
Lærervirksomhed for Dagen, og det kunde være vanskeligt efter dette
Hensyn alene at give nogen af dem Fortrinet, men i de videnskabelige
Præstationer paa den fysiske Kemis Omraade har vi fundet, at Dr. Brønsted
maa anses for den mest fremragende af de to, saa at Komitéen enstemmig
indstiller ham til at blive foretrukket."
Ved kgl. Resol. 17. Debr. 1908 blev Dr. phil. Johannes Nicolaus
Brønsted udnævnt til Professor i Kemi.
Udgifterne ved Konkurrencen, ialt 71 Kr. 40 0., blev i Henhold til
Ministeriets Resolution 9, Marts 1909 afholdt af den sparede Begyndelseslønning
for Professoratet.
Det akademiske Lærersamfund. 485
7. Professor, Dr. phil. P. C. Julius Petersens Afgang fra Universitetet
og Docent, Dr. phil. Niels Nielsens Udnævnelse til Professor i
Mathematik*).
(Jfr, om Professor Julius Petersen Aarb. 1871—73 S. 285, 1886—87 S.
13—17 og 20—23 og 1901—02 S. 123 og om Professor Niels Nielsen
^ Aarb. 1903—04 S. 878—79 og 1904—05 S. 28—29.)
Under 13. Maj 1909 ansøgte Professor Julius Petersen, der 16. Juni
s. A. fyldte 70 Aar, om fra 31. Aug. 1909 at blive afskediget fra sit Embede
som Professor i Mathematik. Afskedsbegæringen blev bevilget ved
kgl. Resol. 11. Juni 1909. Konsistorium anmodede derefter under 18. s. M.
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet om at indsende Forslag om
det ledigt blivende Embedes Besættelse og modtog 28. s, M. en saalydende
Erklæring fra Fakultetet:
„I Anledning af det høje Ministeriums Meddelelse om Professor i
Mathematik, Dr. phil. Julius Petersens Afskedigelse, at regne fra 1. Sept.
d. A., tillader Fakultetetet sig at henstille, at den ledige Plads om muligt
maa blive besat fra samme Tidspunkt, for at den Forstyrrelse i Fakultetets
Gerning, som har været foranlediget ved Professor Petersens langvarige
Sygdom, ikke yderligere skal forlænges. I dette Øjemed skal
Fakultetet allerede nu gøre Indstilling om Besættelsen, gaaende ud paa,
at det ledige Professorat maa blive besat med Dr. phil. Niels Nielsen, der
siden 1905 har virket som Docent ved Universitetet.
Om Dr. Nielsens Kvalifikationer til denne Plads kan der neppe være
nogen Tvivl. I videnskabelig Henseende har han lagt disse for Dagen ved
sine talrige og i flere Henseender betydningsfulde mathematiske Afhandlinger,
som er udkomne i forskellige mathematiske Tidsskrifter, og i hans
danske og tyske Bøger. Og i sin Docentvirksomhed har han ikke blot
lagt en lignende Iver og Flid for Dagen, men ogsaa forstaaet at meddele
sin Interesse for sit Fag til de Studerende, af hvem hans Virksomhed er
meget paaskønnet.
Da han imidlertid ikke er den eneste danske Mathematiker, som er
vel kvalificeret til den paagældende Plads, kunde der dog være Grund til
at overveje, om ingen af dem forbigaas ved, at Dr. Nielsen, uden at
Professoratet opslaas ledigt, gaar over til dette fra sin Docentplads. En
saadan Forbigaaelse var det netop Fakultetet vilde forebygge ved det Forbehold,
som det i sin Tid gjorde ved Dr. Nielsens Ansættelse som Docent, og
som gik ud paa, at Docentstillingen ikke maatte give ham en første Eet
til et Professorat, naar et saadant blev ledigt. Ved dette Forbehold
skulde særlig forebygges, at der ved den nye Ansættelse, uden nogen
sammenlignende Prøvelse, skulde gives Dr. Nielsen en Forret for den
Mand, der hidtil var betragtet som et selvskrevet mathematisk Professoremne,
nemlig nuværende Professor ved Polyteknisk Læreanstalt, Dr.
C. Juel.
Naar Fakultetet dog ikke mener nu at burde benytte det nævnte
Forbehold, kommer det navnlig deraf, at den Professor, som nu skal an-
*) Af Docent Niels Nielsen var tidligere til Ministeriet indsendt Andragende om
Ansættelse som Professor extraordinarius, hvilket Andragende sendtes til Universitetets
Erklæring den 18. Juli 1908. Over dette Andragende udtalte det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet sig i Skrivelse af 28. Novbr. 1908, der af Konsistorium
indsendtes til Ministeriet under 21. Decbr. s. A.
486 Universitetet J 908 —1909.
sættes, vil gaa ind i de samme mathematiske Discipliner, som særlig
doceredes af Professor Jul. Petersen, og at disse ligger Docent Nielsen
nærmere end Professor Juel, som nærmere maatte anses for skikket til
eventuelt at afløse Professor Zeuthen. Det er endelig Fakultetet bekendt,
at Professor Juel selv af denne Grund ikke attraar denne Plads, medens
han formentlig vil optræde som Ansøger, naar Professor Zeuthens Plads
bliver ledig, og da sikkert som en meget kvalificeret Ansøger.
Der gives ganske vist endnu foruden nogle fremragende Mathematikere,
der dog turde være for gamle til nu at overtage eller selv at attraa
en mathematisk Lærerstilling, ogsaa en dansk Mathematiker, hvis Kvalifikationer
til et Professorat ikke uden Prøvelse tør sættes under Dr. Nielsens,
nemlig Professor ved Polyteknisk Læreanstalt Hjelmslev, som har
ydet meget vægtige Bidrag til den mathematiske Videnskabs Fremme.
Overfor denne lidt yngre Mand, som tilmed er i en Stilling, der giver ham
Lejlighed til fortsat videnskabeligt Arbejde, tror Fakultetet dog, at det
af Dr. Nielsen som Docent i flere Aar udførte værdifulde Arbejde bør
give ham et Fortrin.
Idet Fakultetet saaledes indstiller, at Docent, Dr. Niels Nielsen rykker
op i det ved Professor Jul. Petersens Afgang ledige Professorat, maa det
gøre gældende, at de Forudsætninger, i Anledning af hvilke Docent Nielsen
i sin Tid ansattes som Docent, endnu er tilstede, og derfor andrage
paa, at denne Docentplads paany besættes. Om nogen bestemt Person til
denne Plads ønsker Fakultetet dog ikke at tage Stilling, før den nye
Professor er udnævnt. Samtidig bringer det Ansættelsen af den Lærer i
praktisk Mathematik, hvis paatrængende Nødvendighed sidst er eftervist i
Fakultetets Skrivelse af 3. Dec. 1908*) i fornyet Erindring".
Konsistorium henholdt sig i Skrivelse 2. Juli 1909 til Ministeriet til
Fakultetets Udtalelser. Ved kgl. Resol. 17. s. M. 1)1 ev Docent Niels Nielsen
udnævnt til Professor i Mathematik fra 1. Sept. 1909 at regne.
1 Skrivelse af 21. Juli 1909, hvori Udnævnelsen meddeltes Konsistorium,
tilføjede Ministeriet, at det var sindet ved Forslag til Finansloven
1910—11 at søge Bevilling til, at den af Professor Nielsen hidtil beklædte
Docentpost opretholdtes, og anmodede Konsistorium om at indsende Indstilling
om, hvem denne Post burde overdrages. Herom vil Meddelelse
blive givet i næste Hefte af Aarbogen.
8. Forslag om Oprettelse af et Professorat i regnende eller praktisk
Mathematik.
(Jfr. Univ. Aarb. 1903—04 S. 879-81, 1905-06 S. 413—15 og 1907-08
S. 117—19 og 144—45).
Under 10. Juli 1908 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Ytringer
meddelte over en af Foreningen af danske Aktuarer til Regering og Rigsdag
indgivet Adresse, hvori der under Henvisning til Aktuarens store
Betydning i moderne Livsforsikringsvirksomhed og med særligt Henblik
*) ndfr. S. 487.
Det akademiske Lærersamfund. 487
paa § 22*) i Lov Nr. 72 af 29. Marts 1904 om Livsforsikringsvirksomlied
rettedes en indtrængende Anmodning til Regering og Rigsdag om, at
der maatte blive oprettet et Professorat ved Universitetet i anvendt Mathematik.
Konsistorium indhentede i denne Anledning den nedenstaaende Erklæring
af 3. Decbr. 1908 fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
hvilken Erklæring den 21. s. M. indsendtes til Ministeriet, idet Konsistorium
sluttede sig til Fakultetets Ønske om, at der oprettedes en Lærerplads
i regnende Mathematik ved Universitetet. Erklæringen var saalydende:
„Ved Skrivelse af 13. Juli d. A. har Konsistorium forlangt en Udtalelse
fra Fakultetet angaaende et Andragende fra Foreningen af danske
Aktuarer om Oprettelse af en Lærerpost i regnende Mathematik ved Universitetet.
Fakultetet skal i den Anledning bringe i Erindring, at det tidligere
har udtalt sig i samme Retning som Foreningen af danske Aktuarer, idet
det under 2. Januar 1903 med sin Anbefaling indsendte et Forslag fra
Delegerede fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet om Oprettelse af et mathematisk-økonomisk
Kursus, og at det dertil knyttede en Erklæring om, at der til
Gennemførelse af den nævnte Foranstaltning maatte ansættes en Professor
i regnende (eller praktisk) Mathematik.
Saavel det nævnte Forslag som det dertil knyttede Andragende om
Oprettelse af et Professorat hviler endnu, mon Fakultetet har dog i den
efterfølgende Tid haft Lejlighed til baade at føle Trangen til en saadan
Lærerpost og til flere Gange at bringe Forslaget i Erindring. Trangen
har vist sig dels derved, at man, saalænge det foreslaaede Kursus ikke er
oprettet, har maattet stræbe indenfor de bestaaende Rammer saa meget
som muligt at imødekomme unge Mennesker, som ved Universitetet søger
Forberedelse til at blive Aktuarer, dels derved, at de iagttagende Videnskaber,
som doceres ved Universitetet, forudsætter Kendskab til den regnende
Mathematik. Af sidste Grund og af Hensyn til Skolernes Regneundervisning
har den faaet Plads som Bifag ved Skoleembedseksamen i
Mathematik og Fysik.
De, der for at blive Aktuarer eller af andre Grunde har haft Brug
for det i videre Udstrækning, har været henviste til at vælge den regnende
Mathematik som Speciale ved Magisterkonferens. At dette Fag endog kan
gøres til Genstand for Doktordisputatser, vil være bekendt af Fakultetets
Skrivelse af 18. Jan. 1906 om Draminskys Afhandling.
De heraf opstaaede Vanskeligheder har kunnet overvindes i den Tid,
da Professor Thiele var ansat ved Fakultetet, ikke blot paa Grund af hans
Specialstudier i det her omhandlede Fag, af hvis Udvikling han har saa
store Fortjenester, men ogsaa af den Grund, at han, idet hans i den senere
Tid svage Syn hindrede ham i praktisk Observationsarbejde, kunde
anvende langt mere Tid paa dette Sidefag, end man paa nogen Mak de
vilde kunne forlange af hans Efterfølger som Professor astronomiæ. Der*)
„Til Udførelse af de for et Livsforsikringsselskabs Virksomlied nødvendige forsikringstekniske
Beregninger og Undersøgelser skal der ved Selskabet være ansat en Aktuar.
Som saadan kan kun antages en af Forsikringsraadet godkendt Person".
488 Universitetet 1908 —1909.
for bragte Fakultetet, da det den 10. Novbr. 1906 udtalte sig om Professor
Thieles Afskedsbegæring, Ønsket om Oprettelse af et særligt Professorat
i regnende Mathematik i fornyet Erindring.
Efter at Professor Strømgren er bleven ansat som Professor i Astronomi,
har han vel ment, saa længe Universitetet ikke har nogen særlig
Lærer i regnende Mathematik, at maatte tage sig af dette Fag i det Omfang,
hvori det fordres ved Skoleembedseksamen, og hvori det ogsaa er
nødvendigt som Hjælpefag for vordende Astronomer. Den videregaaende
og i Theorien dybere indtrængende Undervisning i dette Fag, som —
vistnok af Hensyn til Aktuaruddannelse — ogsaa nu for Tiden ønskes af
tiere Studerende, maa ligge ham, som eneste Repræsentant for et stort
Fag, der omfatter baade en theoretisk og en praktisk Side, fjernt.
At den regnende eller praktiske Mathematik, der maa lægges i Haanden
paa en Mand, der som Aktuar eller Astronom har haft Lejlighed til
indgaaende Øvelser i praktisk Anvendelse af dette Fag, ikke kan overdrages
til Universitetets Professorer i den rene Mathematik — af hvilke
den ene tilmed foruden sin Undervisning ved Universitetet er forpligtet
til at varetage en Lærerplads ved Polyteknisk Læreanstalt — er allerede
udtalt i Forbindelse med Fakultetets anførte Skrivelse af 2. Januar 1903.
I Henhold til det her anførte maa Fakultetet varmt anbefale Aktuarforeningens
Andragende om Oprettelse af en Lærerpost i regnende Mathematik.
Derved vil ikke alene den her paapegede Trang blive afhjulpen,
men Universitetet vil derved bedre blive i Stand til at imødekomme Aktuarernes
Ønske i Retning af Oprettelse af det i 1903 foreslaaede Kursus,
og Professor astronomiæ vil, ved at fritages for den midlertidig overtagne
begrænsede Undervisning i det omhandlede Fag faa frie Hænder til Varetagelse
af Gerningen som Professor astronomiæ og Direktør for Observatoriet".
111. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Den filosofiske Prøve.
Under 16. Febr. 1909 meddelte Ministeriet Professor Høffding Tilladelse
til at begynde Eksamen saa tidligt, at den kunde være afsluttet
inden hans Afrejse til England i Slutningen af Juni Maaned.
— Under 30. Okt. 1908 meddelte Ministeriet efter det filosofiske Fakultets
Indstilling en Student fra 1908, der i ca. 2 Aar havde læst til juridisk
Eksamen for Ustuderede, Tilladelse til at indstille sig til Prøven i Foraaret
1909 saa tidlig, at han kunde indstille sig til den juridiske Embedseksamens
1ste Del i Maj og Juni s. A.
— Samme Tilladelse blev ved Ministeriets Skrivelse af 17. Febr.
1909 efter Fakultetets Indstilling givet en anden Student fra 1908, der
i Vinteren 1906—07 havde taget juridisk Eksamen for Ustuderede med
1ste Karakter. Af Fakultetet var det anført, at der i Fagene til 1ste
Del af fuldstændig juridisk Embedseksamen er Discipliner af filosofisk
Indhold som Retsfilosofi og Nationaløkonomi, der vilde være tilstrækkelig
Ækvivalent for, at han gik et Par Maaneder tidligere op til den filosofiske
Prøve.
— Under 18. Febr. 1909 meddelte Ministeriet efter Falkultetets Indstilling
en Skibsbygningsingeniør, der i 1907 havde bestaaet Afgangs